Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.19 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 332844 332755 2026-09-11T13:00:13Z Øystein Tvede 3938 332844 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Siesta/1|Knut Hamsun|1897|tittel=Dronningen af Saba}} {{ny tekst|Et gjensyn|Knut Hamsun|1878}} {{ny tekst|Karsten og jeg|Dikken Zwilgmeyer|1891}} {{ny tekst|Fraa Sogn|Olav Sande|1887}} {{ny tekst|Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne|John Utheim|1880}} {{ny tekst|Utvalgte idyller|Teokrit|1922}} {{ny tekst|Markens Grøde|Knut Hamsun|1917}} {{ny tekst|Den første Kjærlighet|Ivan Turgenev|1913}} {{ny tekst|Den forsvundne verden|Arthur Conan Doyle|1913}} {{ny tekst|Møllergutten (Øverland)|Ole Andreas Øverland|1896|tittel=Møllergutten}} {{ny tekst|Jotunheimens Opdagelseshistorie|Ole Andreas Øverland|1896}} {{ny tekst|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland|Hans Tønsager|1897}} {{ny tekst|Odysseen illustrert|Homer|1922}} {{ny tekst|Fyrsten|Niccolò Machiavelli|1898}} {{ny tekst|Den Gaadefulde|Knut Hamsun|1877}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Berit Ursin.pdf|page=3|link=[[Berit Ursin]]|'''{{forfatterl|Regine Normann}}''',{{br}}''[[Berit Ursin]]'', 1917 Karl Monks oplevelser.pdf|page=1|link=[[Karl Monks oplevelser]]|'''{{forfatterl|Fredrik Viller}}''',{{br}}''[[Karl Monks oplevelser]]'', 1912 Storkarer.djvu|page=7|link=[[Storkarer]]|'''{{forfatterl|Hans Aanrud}}''',{{br}}''[[Storkarer]]'', 1901 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> qwjzk0uwbpraaxkf4fh9a6s03b5ijrw 102 119275 332968 310191 2026-09-11T15:52:43Z Kåre-Olav 25 /* Folkelivsbilder */ retter tittel 332968 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} == Tekster == === Folkelivsromaner=== * ''[[Eline Vangen]]'' (1906) * ''[[Østerdalskongen]]'' (1907) * ''[[Glomdalsbruden]]'' (1908) * ''[[Jutulskaret]]'' (1909) * ''[[Knut Veum]]'' (1910) * ''[[Blaafjeld]]'' (1914) ===Folkelivsbilder=== * ''Storbønder og Smaafolk'' ** [[Mellem Fjeldene]] ** [[Fløtar-Lars]] ** [[Gammelfolket i Nygarden]] ** [[Oline Kroken]] ** [[Gjengjæld]] ** [[Sigrid]] ** [[Finnstubrødrene]] ** [[Døl-Johanna]] ** [[Gammel-Jakob]] ** [[Bygdekjæmper]] * ''Svarte Sagn'' ** [[Per Volden]] ** [[Rop i Skogen]] ** [[Nekfalds-juvet]] ** [[Troldkjønn-Tore]] * ''Fjeldkraker og Skogstrold'' ** [[Kaffebrændkari]] ** [[Lykkjeknut]] ** [[Sjuluspær]] ** [[Kristen Kopporslager]] ** [[Sveltlars]] ** [[Kristen Fykomkring]] * ''Morosamme Kropper'' ** [[En Husmandssjæl]] ** [[Kirsti paa Topp]] ** [[Tønsett-Prosten]] ** [[Semming Skolemester]] ** [[Lørdagsfriing]] ** [[Skræpp-Erik]] ** [[Iver Amtmand]] ** [[Pudsjo]] ** [[Pudsjos Giftermaal]] ** [[Enkegardsborken]] ** [[Erik Smed]] ** [[Semming Skolemesters Bjørnejagt]] ** [[Næverkont-Ola]] ** [[Et Bygdegeni]] * ''Fattigt Folk'' ** [[Julekveld]] ** [[Husflogutten]] ** [[Vechl-Jens]] ** [[Sigrid Rogsveen]] ** [[Ljugar-Marja]] ** [[Vechl-Ola]] ** [[Hundkirsti]] ** [[Knut Kaldberget]] ** [[Ingrid Klokkervolden]] * ''Bygden rundt'' ** [[Oline Løvbakken]] ** [[Gammelstu Oppi]] ** [[Guldkua og Guldoksen]] ** [[Trollharen paa Brændberget]] ** [[Suggen]] ** [[Nordigardsfolket]] ** [[Ingrid Haug]] ** [[Gammel-Haugen]] ** [[Tiurklunk]] ** [[Knut Brændeggen]] * ''Præstegaardshistorier'' ** [[Marit]] ** [[Vesleblakken]] ** [[Ulveslaget]] ** [[Jakkelin]] ** [[Tull-Erik]] ** [[Tusen-Mikkel]] ** [[Keiser Dal]] ** [[En tung Stund]] ** [[Præstgards-Rosa]] ** [[Med Sjuluspær]] ** [[Min første Tiurjagt]] ** [[Aarfuglleken paa Midtskogsbrænden]] ** [[Da Prinsen kom]] * ''Eventyr og Historier'' ** [[Gutten, som døivet Troldet]] ** [[Troll-Jo]] ** [[Guldblom]] ** [[Styggvakker-Mari]] ** [[Mons fra Mi-au]] ** [[Latter-Ola]] ** [[Kværningskværna]] ** [[Jens Ulv]] ** [[Underjordsfolk]] ** [[Julsrudnissen]] ** [[Skriveren og Tassengraa]] ** [[Sørjenøkk]] ** [[Vriomvrang]] ** [[Da Bjørnen fór til Jords]] ** [[Sankthansdans]] ** [[Spirrevip og Spurrevup]] ** [[Kaare paa Sus]] ** [[Tomsing-Thore]] * ''I Storskogen'' ** [[Johan Dilt]] ** [[Paa Østerdalsfjeldene]] ** [[Venner (Jacob B. Bull)|Venner]] ** [[Magnhild Utistuen og Bjønnraamaren]] ** [[Freya]] ** [[I Storskogen]] ** [[Storjægere]] ** [[I Aasskogen]] ** [[Bjørnaatet i Kivdalen]] ** [[«Lord»]] ** [[«Hei»]] * ''Gammel-Haakkaas Fortællinger'' ** [[Gammel-Haakkaas Fortællinger]] ** [[Sølensjøbua]] ** [[Paa vilde Vidden]] ** [[Rundt Sølenskaret]] ** [[Over alle Haugene]] ** [[Jærv og Ren]] ** [[Skabjønn]] ** [[Kværnnæss-elgen]] ** [[Harelos paa Høifjeldet]] {{PD-old}} 4eexvgl1pfc83yy97pce8kl20sak23p 106 127450 332966 310186 2026-09-11T15:52:04Z Kåre-Olav 25 retter tittel 332966 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=collection |Tittel=''[[Folkelivsromaner og Folkelivsbilleder]]'' |Undertittel= |Bind= |Forfatter={{forfatterl|Jacob Breda Bull|Jacob B. Bull}} |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendalske Boghandel |Institusjon= |Sted=Kristiania og København |Ar=1914 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=3 |Malform=NB |Fremgang=OCR |Sider=<pagelist 9=1 147=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{innholdsfortegnelse| * ''I Storskogen'' ** [[Johan Dilt]] ** [[Paa Østerdalsfjeldene]] ** [[Venner (Jacob B. Bull)|Venner]] ** [[Magnhild Utistuen og Bjønnraamaren]] ** [[Freya]] ** [[I Storskogen]] ** [[Storjægere]] ** [[I Aasskogen]] ** [[Bjørnaatet i Kivdalen]] ** [[«Lord»]] ** [[«Hei»]] * ''Gammel-Haakkaas Fortællinger'' ** [[Gammel-Haakkaas Fortællinger]] ** [[Sølensjøbua]] ** [[Paa vilde Vidden]] ** [[Rundt Sølenskaret]] ** [[Over alle Haugene]] ** [[Jærv og Ren]] ** [[Skabjønn]] ** [[Kværnnæss-elgen]] ** [[Harelos paa Høifjeldet]] }} }} 6ogppxau6zi8gxum5bk79r4gj71lu3i 104 131678 332956 310170 2026-09-11T15:42:53Z Kåre-Olav 25 avstand 332956 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|62|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>{{blank linje}} Det blev et Basketak, skjønt ingen av dem var over tre Mærker. Jeg hadde ikke Hov med og maatte nøie mig med at trætte dem fuldstændig ut og saa frækt vippe dem ind over Baaten efter Fluen. Den paa nærmeste Sideflue slog sig av tæt ved Baaten; den paa Laksefluen kom lykkelig ind. Det var en vakker guldspillende Ørret paa omkring tre Mærker med stærke, blodrøde Prikker. Eksperimentet blev gjentat. Fisken hugg ivrig efter Fluene med Tvebett Gang paa Gang; men næsten altid slog den paa inderste Flue sig av, saa jeg efter et Par Omganger, for ikke at saare unødig, tok Brownfluen av og kun beholdt den store gule Lakseflue. Da gik Fangsten gladelig fra Haanden; den ene Ørret efter den andre, snart av den gyldne, snart av en mørkere Art, kom ind i Baaten. Efter en god Times Fisking saa Finngutten oprømt ned i Agterskotten. «Ja naa har vi Kokføsk Gut,» sa han. Det var over tyve vakre Ørreter. {{***|2|6em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Næste Morgen var det straalende Høstveir. Sølen og Akshaugen hadde mistet sine Hætter; de stod rentvættede og saa ganske nær i den tinderklare Høstluft. Vier-ris og Brisk var natvaate, Bjerkebladene blanke av Regnet og duftende. «Naa er det godt aa gaa ti Fjela,» sa Sørhaugskjærringen, da vi stod paa Færd. Luften var kjølig; men Solen tindret blank, saa det vilde bli hett inden Middag, denne stemningsfyldte, stærke og korte Høstvarme, som gjør Fjeldet i August og September saa vidunderlig tiltrækkende. Gjætergutten hadde dradd til Dals med de skutte Dyr; vi tok Farvel paa Missjøhaugen; det var vor Agt at ta<noinclude> <references/></noinclude> fqar5upmqgdaw0twzqwuqb5l0domiuh 104 143363 332957 332127 2026-09-11T15:44:04Z Kåre-Olav 25 o>e 332957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Ein kveld uppi Olav-stova.|89}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>»fantaserar« att og fram. Nei. Punktum; det vil inkje ganga. Det er plent, som nokot harkaskap heng nedyver herdarne dine; ''det'' er ''utvertes;'' men ''innvertes'' er det, som nokot gneg deg og bit deg og borar og slit. Sjølv ikkje Luther, Wergeland og Landstad, Halfdan Kjerulf og Ole Bull, Bjørnson, Kielland og fleire diktarar, som du baade fyr di eigi og deira skuld hev hangande paa vegjen, kann hugga deg<ref>Allvisst ikkje Bjørnson ''no'', daa han hev skrevet so vondt um maalsaki: „Det unyttigste og taapeligste arbeide,“ skriv han i „Dagbladet“.</ref>; eg vil ’kje eingang nemna desse kloke og klaarsynte riksraadarne og og andre ''politikarar'', som ogso heng der; dei er sjølve so turre, att — — — {{uten innrykk/e}} Det er inkje raad. Du lyt ''ut'', um det er aldri so myrkt, um du so ottast fyr aa renna baade paa stein og staur. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Den kvelden, eg her meinar, bar det upp i Olastova paa H{{mellomrom}}{{...|4}} Kararne var ikkje til stads andre enn ein gamall »ungkar« (jaumen!), som fer kring paa lægd, — ikkje fyrdi han er gamall elder nokot soleids; men han har jussom ikkje altid voret fullt med seg sjølv, hev voret som ein tumsing so. Det var han, som sa’, daa presten spurde: »Mangler det dig noget?« »Ja, det vantar meg kona.« Han kom med det, han, stakkaren. Det er ikkje alle, som er so greide og beintfram. Det er, som dei segjer fyr eit gamalt ord: »Den galne snakkar sannast.« No sat han paa nedste forsæte-enden med nevarne i broki, strekte føterne so langt utetter golvet, som han kunde, og gjorde nokra turra<noinclude> <references/></noinclude> hdnrz814pwghq5mkltuwhwq6kjzdx2e 104 143574 332819 332766 2026-09-11T12:26:52Z Øystein Tvede 3938 332819 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|KNUT HAMSUN}} {{--}} {{xx-større|SIESTA}}<br> SKITSER {{luft|3em}} KØBENHAVN<br> GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F.HEGEL & SON)<br> TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (M. A. HANNOVER)<br> 1897}}<noinclude><references/></noinclude> 8tf1wu0r1gj9zgazljqpyy5ktq6ivtz 332820 332819 2026-09-11T12:27:14Z Øystein Tvede 3938 332820 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|KNUT HAMSUN}} {{--}} {{xx-større|{{sp|SIESTA}}}}<br> SKITSER {{luft|3em}} KØBENHAVN<br> GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F.HEGEL & SON)<br> TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (M. A. HANNOVER)<br> 1897}}<noinclude><references/></noinclude> 32u1xvd9sjdux6chqvjncso266m7mqu 332821 332820 2026-09-11T12:27:43Z Øystein Tvede 3938 332821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|KNUT HAMSUN}} {{--}} {{xx-større|{{sp|SIESTA}}}}<br> SKITSER {{luft|3em}} KØBENHAVN<br> {{liten|GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F.HEGEL & SON)<br> TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (M. A. HANNOVER)<br> 1897}}}}<noinclude><references/></noinclude> 4yg5nl8z036nn6szb08svka52rrk9np 332822 332821 2026-09-11T12:28:07Z Øystein Tvede 3938 332822 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|KNUT HAMSUN}} {{--}} {{xx-større|{{sp|SIESTA}}}}<br> SKITSER {{luft|3em}} KØBENHAVN<br> {{x-mindre|GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F.HEGEL & SON)<br> TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (M. A. HANNOVER)<br> 1897}}}}<noinclude><references/></noinclude> 17hfx2wpu5lp73hppr6edgvssyuecnq 332823 332822 2026-09-11T12:28:51Z Øystein Tvede 3938 332823 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|KNUT HAMSUN}} {{--}} {{xx-større|{{sp|SIESTA}}}}<br> SKITSER {{luft|3em}} KØBENHAVN<br> {{x-mindre|GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F.HEGEL & SØN)<br> TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (M. A. HANNOVER)<br> 1897}}}}<noinclude><references/></noinclude> l5njxn9uy9bykh77a3h2kgdz8xmmepn 104 143578 332824 332772 2026-09-11T12:31:06Z Øystein Tvede 3938 332824 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|I.}} '''Man''' rejser lidt omkring, man flakker fra Sted til Sted, og man har den Skæbne at støde paa Mennesker igen, som man engang før har set, møde dem pludselig, paa uventede Steder, saa man af Overraskelse ganske glemmer at tage Hatten af og hilse. Dette træffer mig ofte, ja meget ofte. Det er der intet av gøre ved. Hvad der hændte mig i 1888, hænger paa en mærkelig Maade sammen med en Oplevelse iaar, nu for knapt en Uge siden, under en liden Tur til Sverige. Det er sa enkelt og forstaaeligt, alt er gaaet saa ligefrem til; kanske er det ikke værd at fortælle engang. Og jeg forsøger dog at gøre det, saa godt jeg formaar.<noinclude><references/></noinclude> o7fut99sax7xakupp1ei0rezq6bud7u 332825 332824 2026-09-11T12:31:44Z Øystein Tvede 3938 332825 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|I.}} '''M'''an rejser lidt omkring, man flakker fra Sted til Sted, og man har den Skæbne at støde paa Mennesker igen, som man engang før har set, møde dem pludselig, paa uventede Steder, saa man af Overraskelse ganske glemmer at tage Hatten af og hilse. Dette træffer mig ofte, ja meget ofte. Det er der intet av gøre ved. Hvad der hændte mig i 1888, hænger paa en mærkelig Maade sammen med en Oplevelse iaar, nu for knapt en Uge siden, under en liden Tur til Sverige. Det er sa enkelt og forstaaeligt, alt er gaaet saa ligefrem til; kanske er det ikke værd at fortælle engang. Og jeg forsøger dog at gøre det, saa godt jeg formaar.<noinclude><references/></noinclude> t6j0a6tsez1yumfnbjgnxsmg31sqsgp 104 143580 332826 332773 2026-09-11T12:33:16Z Øystein Tvede 3938 332826 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Allerede før jeg kom til Göteborg indtraf dette Tilfælde, som jeg nu skal beskrive. Lad mig spørge dig: naar en Dame kaster et Blik paa dig ud gennem et Vindu, og hun senere ikke tager nogensomhelst Notis af dig, saa lader du det gaa, du gør dig ingen Forestillinger ved det; du maatte være en Nar, om du indbildte dig noget efter et saadant enkelt fattig Blik. Men naar nu Damen ikke alene ser paa dig med den største Interesse, men ogsaa overlader dig sit Værelse, ja, sin Seng paa en svensk Skydsstation, synes du da ikke, av du har Grund til at tro paa hendes reelle Hensigter og nære en Smule Haab? Jeg syntes det, jeg haabed lige til det sidste; for en Uges Tid siden kosted det mig endog en Smærtens Rejse til Kalmar {{. . .|4}} Jeg var kommet til Bårby Skydsstation. Det var sent paa Aftenen, og jeg havde vandret helt fra om Formiddagen, saa jeg beslutted mig til at holde op for den Dag. Jeg gik ind i Stuen og forlangte Mad og Logi. Ja, Mad skulde jeg faa, men Logi havde man ikke mere, alle Værelser var optagne, Huset var fuldt. Det er en ung Pige, jeg taler med, — det viste sig senere, at det var Datteren paa<noinclude><references/></noinclude> 5wv6vvgj5emzlms70zymryo2b6vbet4 104 143581 332827 332774 2026-09-11T12:33:52Z Øystein Tvede 3938 332827 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gaarden. Jeg ser paa hende og lader som om jeg ikke forstaar, at Huset er fuldt. Vilde hun lade mig føle, at jeg var Nordmand, en politisk Modstander? »Hvilken Mængde Vogne her staar,« siger jeg ligegyldigt. »Ja, det er Markedsfolk, som overnatter her,« svarer hun; »vi har ikke saa godt som en tom Seng tilbage.« Saa gaar hun ud og bestiller min Mad. Da hun kom tilbage, begyndte hun paany at tale om, hvor optaget Huset var. Hun sagde: »De kan enten fortsætte at gaa til nærmeste Station, til Ytterån, eller tage med Toget tilbage et Stykke. Her er som sagt fuldt.« Jeg undskyldte det naive Barn, jeg vilde ikke være overdreven bister mod hende; men jeg agted naturligvis ikke at røre mig fra Stedet før om Morgenen. Jeg befandt mig paa en offentlig Skydsstation, og Seng skulde jeg have! »Det er et mageløst Vejr,« sagde jeg »Ja,« svared hun. »Saa det blir bare Moro at gaa ned til Ytterån iaften. Det er ikke langt, det er bare en god Mil.«<noinclude><references/></noinclude> 5wgeywie6lksa596hpa1rzny0dtfzlu 104 143582 332828 332775 2026-09-11T12:34:51Z Øystein Tvede 3938 332828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men nu blev det mig lidt formeget, jeg sagde langsomt og alvorligt: »Jeg gaar selvfølgelig ud fra, at De skaffer mig Logi her inat; jeg ønsker ikke at gaa længer, jeg er træt.« »Men naar alle Senge er optagne!« svarer hun. »Ja, det blir ikke min Sag.« Dermed satte jeg mig ned paa en Stol med hele min Tyngde. Det gjorde mig forresten ondt for Pigen, hun saa ikke ud til at lægge mig Vanskeligheder ivejen blot af Ondskab, hendes Ansigt var ærligt, hendes Had til Nordmændene behersket. »De kan rede til mig, hvor De vil, gærne her paa Sofaen,« sagde jeg saa. Men det viste sig, at endog Sofaen var optagen! Nu begyndte jeg halvvejs at blive bange. Skulde jeg endnu gaa en god svensk Mil til, slap jeg aldrig derfra med Helsen; en {{sp|go|d}} Mil i Sverige er der faktisk ingen Ende paa, det vidste jeg. »Men Herregud, ser De da ikke, at jeg har gaaet mine Sko istykker?« raabte jeg; »De jager dog vel ikke Folk ud igen i slige Sko?«<noinclude><references/></noinclude> rhg7aliipkd7hnxd1t7yj5jyfnps2dz 104 143584 332829 332777 2026-09-11T12:35:43Z Øystein Tvede 3938 332829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Men jeg kan jo ligge sammen med dig inat, Lotta, saa kan han faa mit Rum?« »Nej,« svarer Lotta, »det kan Frøkenen virkelig ikke gøre.« »Jovist kan jeg saa!« Pause. Lotta tænker paa det. »Ja, naar Frøkenen saa vil, saa.« Og henvendt til mig fortsætter Lotta: »Frøkenen vil altsaa overlade Dem sit Værelse.« Jeg springer op, sætter Tæerne udad og gør et Buk, jeg tror, jeg skilte mig godt fra det. Jeg takked ogsaa Frøkenen mundtligt, sagde, at hun havde vist mig en Elskværdighed, som var enestaaende i mit Liv, og tilslut erklæred jeg, at hendes Hjærte var altsaa lige saa godt som hendes Øjne var skønne ― min Frøken! Dermed bukked jeg igen, og jeg gjorde det atter godt. Jo, alt dette klared jeg udmærket. Hun rødmed og sprang paa Dør med en høj Latter, og Lotta sprang efter. Jeg sad tilbage og tænkte over det. Det var godt; hun havde leet, rødmet og leet, det kunde ikke begynde bedre. Herregud, hvor hun var ung, knapt atten Aar, med Huller i Kinderne og Kløft i Hagen. Ikke en Klud<noinclude><references/></noinclude> ew7ukz0hc89ysbnj9j15ydajqrob684 104 143585 332830 332778 2026-09-11T12:36:39Z Øystein Tvede 3938 332830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om Halsen, intet om Halsen, der var virkelig ikke engang en Halslinning paa Kjolen, blot et Trækbaand. Og dertil et tungt, mørkt Blik i det søde Ansigt. Jeg havde aldrig set Magen. Godt, og hun havde iagttaget mig med Interesse. En Times Tid senere ser jeg hende udenfor paa Gaardspladsen; hun har sat sig op i en af de tomme Vogne og sidder der og smælder med en Svøbe. Hvor hun var ung og fuld af Lystighed, hun sidder der ganske alene og nynner og smælder med Svøben, som om der var forspændt. Jeg nærmer mig, der foresvæver mig noget om at spænde Hestene fra og trække Vognen, jeg løfter paa Hatten og laver mig til at sige noget {{. . .|4}} Da rejser hun sig med ét, høj og stolt som en regerende Fyrstinde, ser paa mig et Øjeblik og stiger ud af Vognen. Jeg skal aldrig glemme det; skønt hun ingen Grund havde til at tage slig paa Vej, var hun virkelig storartet, da hun rejste sig og steg ud. Jeg satte Hatten paa og sneg mig bort, flad og flau. Fan skal gale dette Indfald med at trække Vognen!<noinclude><references/></noinclude> 8yul3z89a638nw8ecw3pgiude2mvfzg 104 143586 332831 332779 2026-09-11T12:37:07Z Øystein Tvede 3938 332831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Paa den anden Side: hvad gik der af hende? Havde hun ikke nys overladt mig sit Værelse? Hvortil da dette Knibskeri? Det er Forstillelse, sagde jeg til mig selv, hun lader blot saa, jeg kender Knebet, hun vil have mig til at sprælle, ― godt, jeg finder mig i det, jeg spræller! Jeg satte mig paa Trappen og tændte min Pibe. Markedsfolk passiared rundt omkring mig; en og anden Gang hørte jeg, at Flasker blev trukne op inde i Huset, og at Glas klirred. Frøkenen saa jeg ikke mer. Den eneste Lekture, jeg havde med, var et Kort over Sverige; jeg sidder der og røger og ærgrer mig, tilsidst tager jeg da mit Kort op af Lommen og giver mig til at læse i det Der gaar nogle Minutter, Lotta viser sig i Døren, hun vil følge mig op paa mit Værelse, hvis jeg saa ønsker. Og Klokken er bleven ti, jeg rejser mig og gaar med. I Gangen støder vi paa Frøkenen. Nu foregaar noget, som jeg husker lige til de mindste Detaljer: Panelet i Gangen er netop bleven malet, men det ved jeg Ingenting om, jeg træder tilside for Frøkenen, da<noinclude><references/></noinclude> ri3cszmuoqizume4mcahsvg4f5avxw9 332832 332831 2026-09-11T12:37:32Z Øystein Tvede 3938 332832 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Paa den anden Side: hvad gik der af hende? Havde hun ikke nys overladt mig sit Værelse? Hvortil da dette Knibskeri? Det er Forstillelse, sagde jeg til mig selv, hun lader blot saa, jeg kender Knebet, hun vil have mig til at sprælle, ― godt, jeg finder mig i det, jeg spræller! Jeg satte mig paa Trappen og tændte min Pibe. Markedsfolk passiared rundt omkring mig; en og anden Gang hørte jeg, at Flasker blev trukne op inde i Huset, og at Glas klirred. Frøkenen saa jeg ikke mer. Den eneste Lekture, jeg havde med, var et Kort over Sverige; jeg sidder der og røger og ærgrer mig, tilsidst tager jeg da mit Kort op af Lommen og giver mig til at læse i det. Der gaar nogle Minutter, Lotta viser sig i Døren, hun vil følge mig op paa mit Værelse, hvis jeg saa ønsker. Og Klokken er bleven ti, jeg rejser mig og gaar med. I Gangen støder vi paa Frøkenen. Nu foregaar noget, som jeg husker lige til de mindste Detaljer: Panelet i Gangen er netop bleven malet, men det ved jeg Ingenting om, jeg træder tilside for Frøkenen, da<noinclude><references/></noinclude> 8we5silwlodxan3u7lek76efgnptond 104 143587 332833 332781 2026-09-11T12:38:37Z Øystein Tvede 3938 332833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vi møder hende, og nu er Ulykken ude. Frøkenen skriger aandeløst til: »Malingen {{. . .|4}}« Men det er forsent, jeg har lagt hele min venstre Skulder til Panelet. Hun ser paa mig aldeles bestyrtet, ser derefter paa Lotta og siger: »Hvad skal vi gøre ved det?« Hun sagde ordret: hvad skal vi gøre ved det? Og Lotta svarer, at {{sp|de|t}} skal vi gnide med noget, hvorpaa hun brister i Latter. Nu gaar vi atter ud paa Trappen alle tre, og Lotta finder noget at gnide mig med. »Vær saa venlig at sætte Dem ned,« siger hun, »ellers rækker jeg ikke op.« Og jeg sætter mig ned. Saa begynder vi at passiare {{. . .|4}} Nu kan du tro mig eller ikke, ― jeg siger dig, at da jeg skiltes fra Frøkenen om Aftenen, havde jeg det bedste Haab. Vi havde talt og sluddret og leet ad alt muligt, og jeg er sikker paa, at vi sad et Kvarters Tid der paa Trappen og sluddred. Hvad saa? Nejvel, derfor bryster jeg mig heller ikke af det; men jeg tænkte dog ikke, at en ung Dame vilde skænke en Mand et stivt Kvarters Samtale saagodt-<noinclude><references/></noinclude> t4yab4k5c3z6g816pf3vmd9uat061it 104 143588 332834 332782 2026-09-11T12:38:58Z Øystein Tvede 3938 332834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som paa Tomandshaand, uden at mene noget med det. Da vi endelig skiltes, sagde hun ovenikøbet Godnat to Gange; tilsidst aabned hur Døren paa Klem, sagde langsomt God-nat endnu en tredje Gang og slog saa Døren atter i. Derpaa hørte jeg, at hun og Lotta begyndte at le paa det lystigste indenfor. Jo, vi var i et udmærket Humør allesammen. Jeg begiver mig ind paa mit Værelse ― {{sp|hende|s}} Værelse. Det var tomt, et ganske almindeligt Skydsstationsværelse med nøgne, blaamalede Vægge og en smal, lav Seng. Paa Bordet laa en Oversættelse af Ingrahams Fyrsten af Davids Hus. Jeg lagde mig til at læse i Bogen. Endnu hører jeg Fnisen og Latter inde fra de unge Pigers Værelse. Hvilken dejlig Skøjertøs; dette dunkle Blik i det unge Ansigt! Hvor hun kunde le spillevende, skønt hun saa saa stolt ud! Jeg faldt i Tanker; Erindringen om hende gløded stumt og mægtigt i mit Hjærte. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Om Morgenen vaagned jeg ved, at noget. haardt aad mig i Siden, ― det viste sig, at<noinclude><references/></noinclude> q7w1dpm5xpxbaqx1iyunmjt5ihhnmz1 332835 332834 2026-09-11T12:39:56Z Øystein Tvede 3938 332835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som paa Tomandshaand, uden at mene noget med det. Da vi endelig skiltes, sagde hun ovenikøbet Godnat to Gange; tilsidst aabned hur Døren paa Klem, sagde langsomt God-nat endnu en tredje Gang og slog saa Døren atter i. Derpaa hørte jeg, at hun og Lotta begyndte at le paa det lystigste indenfor. Jo, vi var i et udmærket Humør allesammen. Jeg begiver mig ind paa mit Værelse ― {{sp|hende|s}} Værelse. Det var tomt, et ganske almindeligt Skydsstationsværelse med nøgne, blaamalede Vægge og en smal, lav Seng. Paa Bordet laa en Oversættelse af Ingrahams Fyrsten af Davids Hus. Jeg lagde mig til at læse i Bogen. Endnu hører jeg Fnisen og Latter inde fra de unge Pigers Værelse. Hvilken dejlig Skøjertøs; dette dunkle Blik i det unge Ansigt! Hvor hun kunde le spillevende, skønt hun saa saa stolt ud! Jeg faldt i Tanker; Erindringen om hende gløded stumt og mægtigt i mit Hjærte. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Om Morgenen vaagned jeg ved, at noget haardt aad mig i Siden, ― det viste sig, at<noinclude><references/></noinclude> d1njcas6gavgk0dns8wn7e41hvduu00 104 143589 332836 332783 2026-09-11T12:40:35Z Øystein Tvede 3938 332836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg havde ligget sammen med Fyrsten af Davids Hus. Nu op og i Klæderne, Klokken var ni! Jeg kommer ned i Stuen og faar min Frokost; Frøkenen ser jeg ikke. Jeg venter en halv Time, hun kommer ikke. Jeg spørger endelig paa en fin Maade Lotta, hvor den unge Dame var bleven af. Jo, svarer Lotta, Frøkenen var rejst. Rejst? Hørte ikke Frøkenen til Huset? Nej, det var Frøkenen oppe paa Herregaarden. Hun var rejst tidlig om Morgenen med Toget, hun skulde til Stockholm. Jeg forstummer. Hun havde naturligvis ikke engang efterladt et Brev til mig, en Seddel; jeg blev saa modfalden, at jeg spurgte ikke engang om hendes Navn, alt blev mig ligegyldigt. Nej, aldrig skulde man fæste Lid til en Kvindes Troskab. Jeg vandrer ind til Göteborg med sløvt Blik og saaret Hjærte. Hvem kunde nu have tænkt det; hun, som saa saa ærlig og stolt ud! Men det var godt, jeg vilde tage det som en Mand; slet aldrig nogen paa Hotellet skulde se, hvad jeg led af {{. . .|4}}<noinclude><references/></noinclude> r1l2pz76iuib4tw0msfzff5o7aa4ec7 104 143590 332837 332784 2026-09-11T12:41:17Z Øystein Tvede 3938 332837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu var det netop i den Tid, Julius Kronberg udstilled sit store Maleri Dronningen af Saba i Göteborg. Som alle andre skulde nu ogsaa jeg hen og se dette Maleri, og jeg saa det og blev ordentlig betagen af det. Det mærkeligste var, at selve Dronningen forekom mig i høj Grad at ligne min Herregaardsfrøken, ― ikke naar hun lo og spøgte, men i det Øjeblik, hun stod opret i den tomme Vogn og knuste mig, fordi jeg vilde spænde Hestene fra. Gud skal vide, at jeg følte det paany i Hjærtet Maleriet lod mig ikke faa Fred, det minded mig altfor meget om min tabte Lykke, en vakker Nat inspirered det mig da til min bekendte Kunstkritik Dronningen af Saba, som stod i Dagbladet for 9de December 1888. I denne Kunstkritik skrev jeg følgende om Dronningen: Det er en moden Ætioperinde, nitten Aar, slank, æggende skøn, Majestæten og Kvinden {{. . .|4}} Med venstre Haand løfter hun netop Sløret fra Ansigtet og retter sine Øjne mod Kongen. Hun er ikke mørk, selv hendes sorte Haar er ganske skjult af det sølvlyse Diadem, hun bærer; hun ser ud som en Europæerinde, der har rejst i Orienten og faaet et Pust af<noinclude><references/></noinclude> cimalkvdyyplva0kvmjwg2sdx13yy1k 104 143596 332838 332790 2026-09-11T12:46:19Z Øystein Tvede 3938 332838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu blir jeg rasende, jeg betaler Konduktøren til Balingslöf, med nye firti Øre ekstra, ― det var en Krone og tyve, og tager i Balingslöf med sammenbidte Tænder Billet sporenstregs til Stockholm. Det kosted mig et Hundrede og atten Kroner kontant, Fan ta mig, om det ikke gjorde! Men det var klart, at Dronningen af Saba skulde til Stockholm nu ogsaa, ligesom sidst. Vi kører i Time efter Time, jeg passer paa ved hver eneste Station, men hun stiger ikke ud. Jeg ser hende i Kupévinduet, og hun iagttager mig opmærksomt; ak, hun havde ikke tabt noget af sine Følelser for mig, det saa jeg klart; men en Smule forlegen var hun, og hun slog Øjnene ned, naar jeg passered. Jeg hilste ikke, det glemte jeg hver Gang; havde hun ikke været indeklemt i en saadan Æske af en Damekupé, vilde jeg naturligvis have gjort hende min Opvartning for længe siden, mindet hende om vort gamle Bekendtskab, om at jeg rent ud sagt havde sovet i hendes Seng engang jeg vilde have glædet hende med, at jeg sov udmærket, helt til Klokken ni. Hvor de fire Aar havde gjort hende herlig, nu var hun mer end nogensinde Majestæten og Kvinden.<noinclude><references/></noinclude> 0riu5xsf08nxsd5ac7493fc01lfnhar 104 143607 332839 332801 2026-09-11T12:49:17Z Øystein Tvede 3938 332839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Fredsslutning? Jeg forsøgte med Kalmarfreden, Freden til Kalmar, havde jeg kanske ikke udtrykkelig læst om den? Eller var det Kalmarparagrafen? Men efter en Stunds Overlægning sagde jeg til mig selv, at jeg ikke ret ofte havde læst om en saadan Paragraf til Kalmar. Pludselig springer jeg op, jeg tror at have fundet det: det var Kalmarslaget, Slaget ved Kalmar ― ligesom Slaget paa Kalveskindet, Slaget ved Wörth. Jo, nu havde jeg det! Og jeg begiver mig afsted til Hotellet. Naar det var Slaget ved Kalmar, saa skulde jeg studere de historiske Steder, det var mit Ærinde; dér laa Niels Juels Skib, dér fór en fjendtlig Kugle langt indover Land og roded Jorden op i en Kaalhave, dér faldt Gustav Adolf paa Linjeskibets Dæk. Og Kolbejn den Stærke spurgte: hvad brast saa højt? Norge af dine Hænder! mæled Einar {{. . .}} Men da jeg var kommet til Hotellets Trappe, vendte jeg fejgt om og opgav hele min Slagteori; der havde aldrig været noget Slag i Kalmar, det var paa Københavns Red, Slaget stod! Og jeg begiver mig atter ud i Byen. Det saa sort ud for mig.<noinclude><references/></noinclude> q92j9psmev8rf5bxj47xwadprw02pix 104 143610 332840 332804 2026-09-11T12:51:04Z Øystein Tvede 3938 332840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om det ikke var dér, alt dette havde foregaaet, som jeg havde i Hovedet! »Slottet er naturligvis sørgelig ramponeret og forfaldent nu, imod dengang de store Begivenheder foregik der?« spurgte jeg. »Aa, nej, Forvalteren har godt Tilsyn med det,« svarer Manden. »Hvem er det, som lever der for Tiden, jeg mener hvad er det for en Konge, som er indespærret der nu, i den søndre Fløj? Det ligger mig lige paa flade Tungen.« »Ja, det er jo fuldt af Rustninger og Sverd og Oldsager nu, alle Slags gamle Sager {{. . .|4}}« Jeg faar paa staaende Fod en Idé: jeg kunde være kommet forat bese Oldsamlingen paa Slottet. Hvis ikke Manden havde havt en Sæk paa Ryggen, var jeg kommet til at omfavne ham, og jeg husker tydeligt, at jeg spurgte til hans Kone og Børn, inden vi skiltes. Henimod Midnat var jeg naaet tilbage til Hotellet. Jeg fik fat i Værten og sagde, at det var mig, som havde bestilt Værelse. »Jeg skal studere gamle Sager her, sagde jeg kort og vredt, jeg {{sp|købe|r}} gamle Sager endog, saameget De ved det; det er min Bestilling.«<noinclude><references/></noinclude> nwhbqdu2efhaureix2fijvdd9143a4g 104 143613 332841 332807 2026-09-11T12:52:12Z Øystein Tvede 3938 332841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tredje Brev var en Regning, ― den læste jeg ikke, jeg kunde ikke mere, jeg kasted mig ned i Sofaen og stirred frem for mig. Og endda havde jeg ikke tømt Smærtens Kalk til Bunden. Det banker paa Døren. »Kom!« kalder jeg med døende Stemme. Og ind kommer Værten, fulgt af en gammel Kone; Konen bærer en Kurv paa Armen. »Undskyld, siger Værten, »De køber jo gamle Sager?« Jeg stirrer paa ham. »Gamle Sager? Køber jeg gamle Sager?« »Ja, saa sagde De selv.« Og jeg maatte tvinge mig til at interessere mig for gamle Sager. Jo, ganske rigtigt, det var ogsaa saa, at jeg købte gamle Sager; undskyld, at jeg ikke straks var med, jeg sad i andre Tanker. Jo, naturligvis købte jeg alskens gamle Sager. Lad os saa se paa Stasen! Og Konen dækker sin Kurv af. Jeg slaar Hænderne sammen af Henrykkelse og erklærer at ville beholde alt, hver Smule. Hvilken prægtig Øresprøjte; gad vide, hvilken Konge det var, som sidst brugte den? Ja, det skulde jeg nok finde ud, naar jeg slog op i<noinclude><references/></noinclude> g1s38dgtslvi1ixv0wlmaene51vfk0w 104 143615 332842 332809 2026-09-11T12:54:01Z Øystein Tvede 3938 332842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det maatte! Jeg vilde begynde at minde hende om, at jeg havde sovet i hendes Seng, saa husked hun mig nok, siden havde jeg det gaaende, Broderen vilde forstaa, at han skulde gaa i Forvejen {{. . .|4}} Jeg traadte frem. De saa begge to forbauset paa mig, og i dette Øjeblik kommer jeg i Vildrede med min Indledning. Jeg stammer: »Frøken {{. . .|4}} for fire Aar siden {{. . .|4}}« og standser. »Hvad vil han?« siger Herren og ser paa hende. Derpaa henvender han sig til mig og siger det samme: »Hvad vil De? Og han siger det temmelig hovent. »Jeg vil,« svared jeg, »jeg vil blot bede om Tilladelse til at hilse paa Frøkenen; hvad kommer det Dem ved? Frøkenen og jeg er gamle Bekendte, jeg har endog sovet i {{. . .|4}}« Dronningen afbryder mig og skriger: »Lad os gaa, lad os gaa!« Jasaa, hun vilde ikke kendes ved mig, hun fornægted mig! Harmen griber mig, og jeg gaar efter Parret, som fjærner sig meget hurtigt. Pludselig vender Herren sig om, han ser, at jeg forfølger dem og stiller sig midt ivejen for mig. Han saa forresten ikke altfor dristig ud,<noinclude><references/></noinclude> g9oln4ecqoqo1zusw3dq4mm5tkfvbun 104 143616 332843 332810 2026-09-11T12:54:40Z Øystein Tvede 3938 332843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han skalv synligt; Dronningen fortsatte at gaa, tilslut løb hun. »Hvad vil De, Mand?« spørger Herren igen. »Dem vil jeg Ingenting,« siger jeg; »det faldt mig blot ind at ville hilse paa Frøkenen, den Dame, De spadsered med, jeg har truffet hende før, jeg vilde altsaa bare af ren Høflighed {{. . .|4}}« »Ja, for det første ønsker altsaa ikke Frøkenen at træffe Dem mere, synes det,« svarer han, og for det andet er ikke Frøkenen nogen Frøken, hun er Frue, hun er gift, hun er min Kone. Saa!« »Er hun {{. . .|4}} hvad {{. . .|4}} er hun Deres Kone?« »Ja, hun er min {{sp|Kon|e}},« brøled han; »forstaar De det nu?« Hans Kone, hans Kone! Hvad er der mer at fortælle? Jeg sank ret ned paa en Bænk. Dette var Dødsstødet! Jeg lukked Øjnene og lod Fyren gaa; hvad havde jeg med ham at gøre nu, naar min Lykkes Sol for altid var gaaet under! I flere Timer sad jeg paa den Bænk og hengav mig til den sorteste Sorg.<noinclude><references/></noinclude> os9ty5eu3zbq1eibsqtvgmlmx1dxcob 104 143620 332845 2026-09-11T15:24:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||JÆRV OG REN|65}}</noinclude>{{blank linje}} Og hete i Kroppen, med Øinene stivt fæstet paa Hunden fulgte vi fremover. Pludselig stanser Gammel-Haakkaa. «Kjære aa kain ’ta væra,» sier han. «Hunden er saa underlin.» Vi saa alle paa Hunden, som drog i Baandet med blodsprængt stirrende Øine og med Busten reist langs efter hele Ryggen. Finngutten saa paa Gammel-Haakkaa. «Bjønn kainskje!» sa han. Gammel-Haakkaa, som holdt Hunden, ristet paa Hodet. » «Nei, det trur je itte,» svarte han. «Hain bruker itte gaa saa høgt i Snaufjela.» Vi fulgte igjen Hunden, som laa flat efter Bakken med Busten reist. Gammel-Haakkaa stanset paany. «Kjære, er det Jærv hiti her da,» utbrøt han. Han saa sig forsigtig om, op over Uren og frem mellem Stenene. Med ett hugg Finngutten ham i Armen. «Sjaa ’na!» hvisket han. Han stirret fremover. Vi stod alle tre som fjetret. Halv midt oppe i Uren saa vi noget sort, som sprang. Det lignet næsten en svart Hund; men Spranget var mere huskende end en Hunds Sprang; nu smatt den ned mellem nogen Stener og blev borte. «Jaggu er det Jærv leil,» utbrøt Gammel-Haakkaa. «Ja da er itte Sømmøla langt unda!» «Slepp Hunden,» hvisket jeg. Gammel-Haakkaa saa paa mig, næsten kvasst. «Er Du gælen Du?» sa han.» «Nei, denna Karen hain frir sei han,» fortsatte han høit. «Det er itte værdt aa sjaa etter’n.» «Sjaa der er’n att,» sa Finngutten og pekte. I luntende Sprang drog det sorte Dyr Uren opigjennem og forsvandt i en Stenrøis høiere op. Jeg hadde tat Sigte for at sende den en Kule; men Gammel-Haakkaa grep mig i Armen.<noinclude> <references/> {{liten|5 — Bull: Gammel-Haakkaas Fortællinger (F. U.)}}</noinclude> lmkkvt3ohh45vaxgu7xvd8u8x3qpmu7 104 143621 332846 2026-09-11T15:24:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|66|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>{{blank linje}} «Nei, skjøt itte,» sa han. «Du bære skræmmer Sømmøla.» Og det sorte Dyr var forsvundet. Men som vi drog os videre fremover Graahøgden, fortalte Gammel-Haakkaa om, hvorledes han engang paa Rensjagt var kommen over en Jærv, som netop sat paa en Rensbukk og suget Blodet av Halsaarene paa den. Han hadde da sluppet sin Hund, en strid, sint Finnehund, og det bar i hængende Tærn bortover Fjeldet. Fremved en Stenrøis naadde Hunden Jærven igjen, og der røk det ihop; men da Gammel-Haakkaa naadde fremtil, laa Hunden ihjælreven med Strupen avbitt, og Jærven saa han ikke Duften av. «Nei, hain frir sei,» gjentok Gammel Haakkaa og ristet paa Hodet. Der gik ikke lang Tid efter at vi hadde oplevd Eventyret med Jærven, før Hunden paany fik Fot, og denne Gang var det greit Rensdyrspor efter flere Dyr. Det bar i Vei rundt Graahøgden og over i Svarthøgden, hvor vi i over to Timer hadde vor fulde Hyre med Sporet uten at træffe et Dyr. Derfra bar det endelig videre over i Elghøpiggen, hvor vi ut paa Eftermiddagen paa en Fjeldflaa mellem Elghøpiggen og Spekedalen fik Øie paa en 4—5 Dyr, som holdt Middagsrast midt paa Flaaen. Jeg var godt kjendt paa disse Trakter, hvor jeg hele Sommerer frem hadde streifet over alle Fjeld som Gut. Selve Elghøpiggen hadde jeg i sekstenaars Alder besteget; jeg hadde søkt Skjul for Regnskuren i den lille Hule paa Toppens Vestside; jeg hadde staat ved det lille Kjærn øverst deroppe, skrevet mit Navn paa en Træflis og stukket den ind i Varden, og hadde paa Nedturen hat det vidunderligste Utsyn over Fjeldene, da Regnet sluttet og Solen rev i Skylaget under mig. Jeg kjendte Terrænet ut og ind og visste, at der, hvor Rensdyrene nu laa, var det flaaeste Fjeld paa hele Østerdalsviddene; Dækning fandtes ikke; de laa trygge,<noinclude> <references/></noinclude> 4p6q3ljvd62ptndek0w3w076gl7244h 104 143622 332847 2026-09-11T15:24:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332847 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||JÆRV OG REN|67}}</noinclude>der de laa, de stolte Dyr — de hadde over en Fjerdings Utsigt over Fjeldet til alle Sider. «Je kuinne skjønne detta,» sa Gammel-Haakkaa, da vi hadde staat litt og set paa Dyrene. «Døm vet aa døm lægg sei etter!» Han smaalo. «Ja, aa gjør vi naa?» spurte Finngutten. Gammel-Haakkaa satte sig paa en Sten. «Naa koker vi Kaffe att,» sa han. «Vi trøng kvile vi au,» la han til og drog Pipen frem. Fremved nogen Stener laget nu Finngutten Kaffevarme, og med Dyrene ret frem for os i vel en Fjerdings Avstand borte paa Fjeldet, kokte vi vor Kaffe trygge; ti den lille Bris av Vest, som blaaste, stod ret fra Dyrene Fjeldflaaen hitover og ende paa os, saa Hunden ret som det var løftet paa Hodet, der den laa bunden, og tok Aapentveir. «Hvordan kommer vi ditover?» spurte jeg, da vi hadde faat Pipene frem. Gammel-Haakkaa spyttet, saa fremover Flyen og røkte igjen. «Døm lyt kaammaa aat øss døm,» svarte han erfarent. «Døm lyt øver aat Svarthøgden att i Kveld.{{rettelse||»}} «Tru det?» sa Finngutten. «Ja, det er sikkert det,» svarte Gammel-Haakkaa. «Døm har Rakstveien sin øver her.» Han pekte paa den smale Tange, hvor vi laa. Jeg røkte. «Det kan bli længe at vente,» sa jeg. Gammel-Haakkaa drog paa den sure Pipen og lo. «Ja, in lyt ha Taalmo’,» svarte han. Jeg foreslog, at en av os med Hunden skulde ta en Sving nedenom Flyen og komme bakpaa dem, mens de to andre tok Post her paa Tangen for om muligt at komme i Hold. Men da satte Gammel-Haakkaa Ansigt. «Hoi Gut!» utbrøt han. «Døm drær i hængende Tærn bent aat Svarthøgden!»<noinclude> <references/></noinclude> ps411b9azacob942b9q3u36qscajr7v 104 143623 332848 2026-09-11T15:24:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|68|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>{{blank linje}} At skyte paa Dyr i Sprang forefaldt ham som saa mange andre av Østerdalens gamle Fjeldjægere rent ut utænkelig. Lurjagten var gjennem Aarhundreder grodd dem fast i Skrotten. Jeg for min Del hadde i Grunden heller ikke stor Tro paa et godt Resultat av mit Forslag og gav mig derfor straks. «Ja ja, saa faar vi vente,» sa jeg resignert. Og vi ventet. Døsige av Kaffevarmen tok vi hver vor Middagslur i Solskinnet; to sov, mens den tredje vaaket og holdt Øie med Dyrene. Renshopen gjorde sig det rigtig makelig derborte paa Flyen. En stod Vakt, mens de andre laa. Saa indimellem reiste flere sig, gik omkring, beitende, stanget hinanden i Lek, stod litt og saa — og la sig igjen. Vi blev enige om, da vi endelig var færdige med Middagsluren, at det maatte være en Bukk med fire voksne Simler og et Par Kalver. Endelig ved Femtiden begyndte de at røre paa sig. Alle Simlene reiste sig og begyndte at beite; saa flyttet de makelig Plads litt længere borte paa Flyen. «Du skal se, de drar vestover!» utbrøt jeg. Gammel-Haakkaa laa ganske rolig. «Aa nei — døm kjem nok hit att,» svarte han beroligende. Og atter gav vi os til at vente. Med ett farer Finngutten op. «Haaredø — der kjem døm!» ropte han. Vi kom os op alle tre og hugg Geværene. Der, fremover Flyen kom Flokken dragende. Den store Bukk i Spidsen, Simler og Kalver to og tre efter. Det bar bent mot os. Slik gik det i strak Gallop kanske fem Minutter. Da braastanset Flokken og saa sig tilbake. De hadde øiensynlig blit vâr en eller anden Fare der vesteri. Saa bar det igjen i Vei.<noinclude> <references/></noinclude> mx3dac4ypfdp25l7hnf6cwbqo0ij0ha 104 143624 332849 2026-09-11T15:25:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||JÆRV OG REN|69}}</noinclude>{{blank linje}} Vi tok Spranget fremover Tangen og stillet os med kanske et Par Hundred Alens Mellemrum og Hanen opspændt. Her maatte de komme. Gammel-Haakkaa, som ikke hadde stor Tro paa at træffe, la sig efter gammel Vane ned mellem et Par Stener. Finngutten med Hunden gjorde likesaa. Nu hørte vi den klapprende, kneppende Lyd av Dyrene. Og jeg saa Horn stige over Maassaarabben. Der kom de. Bukken foran i jevn Gallop — den vante Vei; paa ham tok jeg Sigte. Det var ikke mer end kanske hundred Alens Hold. Jeg holdt efter Bogen og klemte av. Flokken fôr sammen og tverstanset. Saa drog den i rasende Gallop videre. Da smald to Skud. Men ingen stupte. «Faen au!» hørte jeg Gammel-Haakkaa mumle idet han reiste sig. «Der dro det,» sa Finngutten; han stod og saa efter Dyrene. » Saa kom de to like bort til mig. «Je visste ’ta,» sa Gammel-Haakkaa. «Det vart Bom!» Finngutten smilte. Jeg hørte ikke stort efter, hvad de to sa; jeg stirret fremdeles bortover Fjeldet efter Dyrene. De var nu naaet over Tangen og drog opover Skraaningen mot Svarthøgden. «Han sakker!» utbrøt jeg. De to stirret samme Vei som jeg. Den store Rensbukk var blit efter; den smaasprang saa underlig raglende. «Jaggu har’n vørté skamfert leil!» utbrøt Gammel-Haakkaa. «Sjaa, naa lægg’n sei!»<noinclude> <references/></noinclude> akwax15v9lgq2x49fbuzchbweey2vv8 104 143625 332850 2026-09-11T15:25:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|70|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>Rensbukken la sig virkelig. Simlene stanset, snudde Hodene og drog videre. Men Rensbukken laa. «Kom Karer!» sa Finngutten, hugg Hundebaandet og drog i Vei. «Nei vent naa,» sa Gammel-Haakkaa. «Det er bedst aa la’ att føst!» Vi stirret igjen bortover Fjeldet. Nu reiste Bukken sig og raglet langsomt videre efter de andre. «Hain er vomskøten!» sa Gammel-Haakkaa. Vi ladet i al Hast; saa satte vi Hunden paa Sporet, og saa fort, som Benene kunde bære os, drog vi efter det saarede Dyr. Det blev over en Times Rækkjing. Bukken hadde snart ligget, snart sprunget; men midt i Svarthøgdfløiet hadde han skilt Vei med de andre og holdt sig nedover og sydover. Fremme mellem Svarthøgden og Graahøgden er det en storstenet Ur. Dit drog Hunden. «Rettnaa er’n her,» sa Gammel-Haakkaa. «Far vârt naa Karer!» Vi fulgte, langsomt og listende Hunden, som med ett reiste Bust. Pludselig fik vi som op av Jorden se et svart Dyr, som spratt op paa en Sten og la i Vei mot Uren. «Det ska’ Du sjaa!» sa Gammel-Haakkaa. Og der smald — tre Skudd. Det svarte Dyr sakk ned i Bakdelen, men arbeidet sig i smaa Hopp med slæpende Hakfotter ind mellem Stenene og forsvandt. Da storlo Gammel-Haakkaa. «Jamen fekk’n det!» lo han. «Svine’!» Han gav dype Latterklunk. Jeg vilde ta Spranget efter; men Gammel-Haakkaa hindret mig. «Nei, vøl itte denna,» sa han. «Kom naa!»<noinclude> <references/></noinclude> k3jajr4zn9uq3uuuon6z8vogc7cahma 104 143626 332851 2026-09-11T15:25:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||JÆRV 0G REN|71}}</noinclude>{{blank linje}} Og han fulgte Hunden, som for Aapentveir ͥtrak sydover. Vi hadde ikke gaat mer end en halv hundrede Skridt, da vi traf Rensbukken. Den laa mellem Stenene, aandende endnu. Nakken var forbitt og blodig; den laa med Fremføttene bøiet ind under sig som sunken i Sprang. Haakkaa gik like hen, fik Kniven frem og satte den ind i Nakken bak Hornene. Bukken gjorde et Ryk og seg sammen. Nu stod vi alle tre rundt Dyret og søkte efter Kulen. Vi fandt den snart. Den hadde gaat ind i Vommen ret foran Lysken og sat under Huden paa den høire Side. Det var mit Skud. Jeg hadde — uvant som jeg var — ikke vaaget at holde foran Dyret og beregne Farten; jeg hadde sigtet paa Bogen og truffet en Alen længer bak. «Du bir itte værst Du,» sa Gammel-Haakkaa. Saa satte han sig. «Naa trøng vi Drammen,» sa han og smilte. «Nei,» indvendte jeg. «Først vil vi se efter Jærven.» «Det var da tydeligt, at den ogsaa fik det!» «Ja, det gjorde’n,» forsikret Finngutten. Gammel-Haakkaa indrømmet dette; men han hadde ikke stor Lyst. Saa blev det da til, at Finngutten og jeg ladet vore Rifler og drog uten Hund opover Uren, hvor Jærven var forsvunden. Der skulde vi lete, mens Gammel-Haakkaa flaadde Renen. «Hunden faar Dø itte ta,» sa Haakkaa. «Heilsaa bir’n ihælreven!» Vi drog i Vei. Det var ikke vanskeligt at finde Stedet, hvor Jærven var gaat ind i Uren. Der var Blodstriper over Stenene. Men da vi vel stod utenfor Hullet, forstod vi begge, at<noinclude> <references/></noinclude> 0y2mmsjacfa692ohjbhoumwog99dkf2 104 143627 332852 2026-09-11T15:25:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|72|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>her kunde en intet gjøre. Hullet gik bent ind i Berget og var mange Alen dypt. «Vi faar røke ut’n,» foreslog Finngutten. Jeg var enig i, at det maatte kunne gaa an; men da vi saa os om efter Ved, fandtes der fike andet end Sten i vid Omkreds. «Ja — ut att ska’n itte kaammaa,» sa Finngutten. Saa gav han sig til at bære Sten for at fylde Hullet. Og skjønt jeg ikke netop syntes om den barbariske Maate at ta Hævn paa, deltok jeg allikevel i Minérarbeidet. Da Gammel-Haakkaa var færdig med Flaaingen, og kom opover mot os, vår Hullet forsvarlig stængt. Vi stenet Renen ned saa fort vi kunde og drog i Vei sydover; vi skulde naa Neksjølien til Kvelds, og det var to Timers Marsch. Næste Dag, da vi kom for at hente Kjøtet, hadde vi to Hester og Jernstaur og Græv med. Vi brøt Uren op efter fire Timers stridt Arbeide; inderst inde laa Jærven død. Den hadde faat en Kule ind gjennem venstre Laar, tvers igjennem Tarmene, og kunde ikke ha levd mange Timene; ti en større Blodaare var ogsaa klippet av, saa Bukhulen var fuld av levret Blod. Men Haakkaa fik Skindet.<noinclude> <references/></noinclude> d5lq6glfceytwjwjmm8q15nars5ghm4 104 143628 332853 2026-09-11T15:25:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Skabjønn.}}}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|D}}et var en Oktoberkveld med Styrtregn og Nordenvind. {{uten innrykk/e}} I den gamle Sæterstue paa Gammelsæteren fremved Uggelaaen lyste det; gav luerødt, flammende Skin mot den regnpiskede Rute, steg med tyk, sur Røk ut av Murpipen med Gnister, som fôr kvasst op og ut i Stormen for at slukkes. Bækkene høljet svartgraa forbi; Hafællen<ref>{{sperret|Hafællen}}: Gjærdet.</ref> kring Sætertrøen stod graa og vaat; han, som kjæmpet sig frem mot Nordenvinden med Børse paa Aksel og Finnehund i Baand fremfor sig, traadte i de dype Sølepytter, saa det skvatt; det var saavidt han saa den graa Vei i alt det svarte fra Skogen rundt omkring. Nu naadde han frem til Volden, famlet sig snublende over Sten og ujevn Jord, stanset foran den gresne Sæterdør og satte Børsen fra sig ved Naaven. Hunden ristet sig, saa Draapene skvatt av den graasvarte Pels; det singlet og sildret i Jernbaandet. «Aakken er ’ta?» blev der sagt derinde; de tre, som sat kringom Varmen og spilte Kort med en graa Kortlek paa Bubænken, saa op. Nu aapnedes Døren. En Hund i Baand kom ind først; saa smøg en Jæger ind med Børsen i Rem over Skulderen. Vinden slog Døren i efter ham. «Goddag!» «Aa go’ Kveld!» Det var Johan Dilt, som svarte.<noinclude> <references/></noinclude> o29crzy8l5gukmmhc561o3c2qj0ubx9 104 143629 332854 2026-09-11T15:25:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|74|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>{{blank linje}} «Nei jaggu mener je —» hans Ansigt skinte kobberrødt; Tænderne gulnet; de blaa Øine blaanet. «Nei er det itte Du, da Gut!» Han reiste sig. De to andre — det var Knut Lykkjen og Mærra-Krestaffer — stirret, men blev sittende hver med sine Kort. «Nei, spil naa Karer,» sa jeg og satte Børsen fra mig. Jeg var kommen oppaa Klettvolden Dagen i Forveien for at gaa efter en Elg, de hadde set deromkring, og hadde en ung Dyrehund fra Ytterbygden med. Jeg vilde binde Hunden fremved Bænken; da møtte der mig en dyp, vild Knurren. «Nei itte der lel Gut,» sa Johan Dilt smilende. «Det er Folk før der! — Her bortmed!» han bandt Hunden ved Sengen. Det var Knut Lykkjens sortbrune Bjørnehund, som nu kom frem under Bænken. Den reiste Bust og viste Tænder, mager og pelsslitt mot den andre. Knut Lykkjen saa bortpaa. «Hut!» sa han med sin iskolde, dype Røst. Hunden slog Øinene ned og satte sig; men den gliste med onde Øine bortpaa den Graa, som stod forundret bunden ved Sengestolpen. «Ta bir Venskap,» sa Johan Dilt. Da smilte Knut Lykkjen sit magre, sultne Smil. «Ja, det sir saa ut,» svarte han. Mærra-Krestaffer skjøv Luen længer bakover det svartsmuskete, lurvete Hode. «Spell ut da,» sa han. Han krøket Kortene i Haanden. Men Johan Dilt la sine fra sig paa Krakken. «En lyt væra Folk au,» sa han. Saa fik han Stol frem, og jeg satte mig fremtil Varmen. Fik Skræppen av og hængte den paa Knaggen fremved Kopphylden.<noinclude> <references/></noinclude> oon9g5ex243mb4j40t397mm48x7ahvt 104 143630 332855 2026-09-11T15:26:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||SKABJØNN|75}}</noinclude>{{blank linje}} «Naa blir det bra,» sa jeg. Knut Lykkjen saa fra mig og paa Johan Dilt. «Er vi Folk att naa da?» sa han. Da tok Johan Dilt sine Kort og satte sig paa Bænken nær mig. «Aa ja, saavidt er det,» svarte han; han saa paa mig. «Spell ut att da,» sa Mærra-Krestaffer: Der blev spillet længe med Slag i Bord og Latter, naar Spil blev vundet; jeg løste imens mine Støvler og hængte dem op til Tørk; sat i Strømpelæsten med Føttene oppe i Aaren og saa paa Spillet. «Nei, naa vil vi ha Kaffe,» sa Johan Dilt; han slængte Kortene og satte Kaffekjelen paa. Fyldte med Vand fra Bøtten og karet Glør indunder. «Du er tøst støtt, » sa Mærra-Krestaffer; han hadde vundet. «Naae lyt en væra,» svarte Johan Dilt. «Du er svulten støtt — er det likere det da?» Han løftet Loket av; det var begyndt at syde i Kaffevandet. «Aa ja — mar en har naae aa eta saa,» svarte Knut Lykkjen. Han saa bortpaa mig. «Aa, det blir vel snart ferskt nu,» sa jeg; jeg gløttet bortpaa Knut Lykkjen. «Dere skal efter Elgen Dere ogsaa vel?» jeg saa fra den ene paa den andre. «Nei, je vet itte ''det!''{{rettelse||»}} svarte Knut Lykkjen med sit kolde Maal. Johan Dilt stod oppi Aaren med den ene Fot og stelte med Kaffevarmen. «Vi ska’ etter Bjønn naa,» sa han, munter. «Jeg skjønner det,» svarte jeg. Der blev stilt. Knut Lykkjen saa ned paa sine Hænder; Mærra-Krestaffer reiste sig og gik hen for at drikke. «Det er nok Bjønn her,» sa om litt Knut Lykkjen. «Det var saa før,» svarte jeg.<noinclude> <references/></noinclude> or2sgwsr71yi6944c0jfwxaax1uzi4o 104 143631 332856 2026-09-11T15:26:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|76|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>{{blank linje}} «Aa, det er ennaa nu det,» la Johan Dilt ind. «Fram med Kaffeen naa Knut,» ropte han, han saa rundt sig; nu kokte Vandet. Knut Lykkjen reiste sig for at gaa mot Skapet. «Nei bi naa,» sa jeg. «Jeg skal fugte Talenten.» Dermed fik jeg min Skræppe ned og Kaffedaasen frem. Johan Dilt satte store Øine. «Nei har Du Kaffe Du au da,» sa han. Saa lo han. «Aa ja — Du har nok!» la han til og tok imot. Saa fyldte han forsigtig paa, mens Knut Lykkjen fik Kopper frem. Mærra-Krestaffer sat paa Krakken fremved Sengen og strøk min Hund. Smaapratet med den og lysket den. «Mer,» sa jeg — jeg puffet paa Johan Dilt, den lysbrune Kaffe fyldte Kjelen. «Nei far med Maate naa,» sa Johan Dilt; «det er dyre Draaper dette!» Han satte Kaffedaasen forsigtig til Side og rørte i Kjelen med sin Kniv. «Det er in Dau imaarraa au,» la han til. «Vi trøng Kaffe, mar vi kjem att med in Bjønn!» Han skottet fult paa de to andre og saa tilsidst paa mig. «Ska’bjønn!» sa jeg. «Ja Dyredø,» svarte Johan Dilt. «Der er mange ta di Slaua<ref>{{sperret|ta di Slaua}}: av det Slaget.</ref>.» Jeg lo. «Ja her har vi naa fire da,» sa jeg. Da lo de tre Skogsmænd. «Ja Du Jakob, Du Jakob,» sa Johan Dilt. Du er naa mest som Bror aat Bjønnem Du,» la han til. De tre smilte. De kjendte sig trygge. «Bjørnen er Frimand i Skogen,» sa jeg og reiste mig. «Hain skuille saa væra,» svarte Knut Lykkjen. Nu kokte Kaffen over og blev flyttet til Side. «Vi maa ha Mat ogsaa,» sa jeg. Johan Dilt saa paa mig.<noinclude> <references/></noinclude> kko4b8cojqpo18te6zpk2iu5aahxxue 104 143632 332857 2026-09-11T15:26:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||SKABJØNN|77}}</noinclude>{{blank linje}} «Du seier naae,» sa han. «Ja aaffer itte det,» sa Mærra-Krestaffer. Og saa blev der dækket Bord. Den gamle Bordplate blev slaat ned; Smør og Flesk, Fenaknoke og Stabburpølse kom frem; Flatbrødlever og Ost. En liten Dram Lysholmer, som jeg sendte i Forveien, gjorde Maaltidet muntert, og før vi visste Ordet av, sat vi tyggende og pratende kring Bordskiven, mens Kaffekjelen putrende ventet fremi Aaren. «Et naa Krestaffer,» sa Johan Dilt. Mærra-Krestaffer hadde sittet taus den hele Tid og gaflet i sig av alt som fandtes. Knut Lykkjen lo. «Det er sidst paa med’m Krestaffer naa,» sa han. «Hain synes, hain lyt eta, før’n dør!» — Det var Johan Dilt. Krestaffer aat og lot som ingenting. «Je har itte eté sia sidst,» svarte han. «Det har itte vi heil det,» svarte Johan Dilt. «Hain er som Bjønnen hain Krestaffer — hain ét bare om Saammaaren,» sa Knut Lykkjen. «Je synes, det er Høsten naa je,» sa Mærra-Krestaffer. Slik gik Spøken og Maaltiden, mens Varmen spraket derfremme i Aaren og Regnskuren fra Nord pisket paa Vinduet. Saa blev Kaffen drukket under Blaasing paa Skaal og mætte tilfredse Støn. Derefter gik man fra Bordet, og nu kom Pipene frem. Med dem var den sidste Rest av Bjørn og Ulv jaget paa Port fra de stærke Fjeldfolk; Gemytligheten skinte nu ut av de vassblaa Øine; Hændene hang i Fang, og Munden kom paa Gli. — — — — «Ja, Du har vel skutt Skabjønn ogsaa Du Johan?» sa jeg og saa paa Knyt Lykkjen med det samme. Johan Dilt røkte. Det gløgge Ansigt skiftet over i et Smil.<noinclude> <references/></noinclude> bwzv53tm8ck4m8i666r593wf7us3y0f 104 143633 332858 2026-09-11T15:26:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|78|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>{{blank linje}} «Spør’n Knut!» sa han lunt. Han sat og saa ret frem. Knut Lykkjen spyttet. «Det har’n nok,» svarte han. «Med hvit Ring om Halsen?» Jeg sa det smilende. Mærra-Krestaffer skjøt Luen bakover. «Du trur kaniskje itte det Du?» spurte han. «Nei,» sa jeg tørt. Der røktes av alle fire i Stilhet. Da sa Knut Lykkjen: «Ja itte har’n kvit Ring,» sa han, «haar gammal hain er; men graakvit er’n kring Halsen, det er da sikkert.» «Har Du skutt nogen slik?» spurte jeg bent paa. Knut Lykkjen saa ned. «Hoi Gut!» ropte Johan Dilt. «Laagg døm her aille døm!» la han til. Knut Lykkjen sat litt og saa hen for sig. Der kom noget tænksomt i det magre Ansigt med de vassblaa Øine og de stærke Øreknuter, som han sat der stilt og røkte. «Det gik en borti Fonnaaslien her ene Aare- » sa han lavt og kjølig. «Det var den værste, je har vørré ihop med!» Jeg bad ham fortælle. Han sat litt. «Var det oppi Brattlien det?» spurte jeg for at faa Fortællingen paa Gli. Knut Lykkjen saa fordægtig ut. «Du kjinner Lændet hører je», svarte han. «Jo — det var endda je og ’n Lars, Bror min; vi hadde denna Svarthuinnen hass Pær Fonnaas. Det var kømmi Bud paa øss, at Bjønn hadde vørré frampaa i Nordigardssæteren og slee ihæl in Vædde. Ja, saa maatte vi da i Vei om Maarraaen; det var endda strast føre Mikkjulmess. Det var styggkalt nordover Fjele’; strast vi kom oppi Lia, fekk vi Spor; men je var itte sikker paa, om det<noinclude> <references/></noinclude> hj8bwcnwrbboq4hctvy63c1mrlhbgmu 104 143634 332859 2026-09-11T15:26:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||SKABJØNN|79}}</noinclude>var ferskt; den Svarthuinnen var saa brændende kvass i Nasaem; hain tok gjinne daggammalt Spor, om det knep. Ja — det bar aat Brattlien da, og da skjønner Du, aa vi fekk før Lænde. Bære Stenrøser opøver hele Tia og Rât og Nedfaldstrær og Stygghet. Huinnen dro ti Banda bære saa det suste, og vi gik, saa Svetten sto, endda saa kailt det var. Ma vi kom øvst i Lien, sa je aat’m Lars: «Nei naa sett vi øss,» sa je. Ja, saa satt vi da og kvilte paa opmed i in diger Sten. Ret, som vi sat, slo Hunden op Hue’ og reste Bust. Nasaen stod ende nordøver, saa vi skjønte, at naa hadde’n ithaart<ref>{{sperret|ithaart}}: et eller andet.</ref>. Jo, ret som vi stiret nordøver, felkk je sjaa Hue’ paa in Bjønn bortmed naaen Stenrøser der øvst i Lien. «Sir Du ’na Du,» sa je aat’m Lars. Hain Lars, stire’. «Nei det gjør je itte,» sa’n. «Der øvst i Stenrøsen, » sa je. Men da je sjøl skuille sjaa etter, saa hadde Bjønnhue vørté borte opmed Røsen der. «Sit still naa lite,» sa je aat’m Lars. Med det saammaa saa fekk vi baae to sjaa Bjønnen øvst paa Lien; hain gik og aat Bær Gut. Det var in diger graa in, mest ljøs — je har ailler sit saa ljøs Bjønn. Det var øver dobbelt Børsmaal, saa det var itte Mening ti aa skjøte; men jamen var je harm. Je sau hele Bjønnen mot Lukten, der’n gik. «Ta er rette Karen det,» sa han Lars. Ja, vi skjønte baae, at det maatte væra Skabjønn, og saa sae vi aat øss sjøl det, vi fekk prøve, om det gik an aa kaammaa indpaa, endda det var lite Von der oppi Stenrøsøm. «Vi faar gaa hver. vor Vei,» sa je aat’m Lars.<noinclude> <references/></noinclude> o5ypmpc0nf9m8itwcakwppnv6x7qgme 104 143635 332860 2026-09-11T15:26:54Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|80|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>{{blank linje}} «Ja», sa hain; «men skjøt itte ihæl mei,» sa’n. «Du er fuill ingen Bjønn Du lel,» sa je. «Faen vet, aa je kain bi,» sa’n Lars. Ja, saa vart det naa saa da, at det je gik ovaåt med Hundem og’n Lars skuille gaa nea-aat og møte mot nedi Stenrøsøm. Saa hadde’n vørté borte Bjønnen da opmed der, føre vi gik.» Knut Lykkjen dampet paa Pipen længe. Mærra-Krestaffer sat paa Sengen, Johan Dilt paa Krakken ved Siden av mig med gløgge Øine, vâk og laatauen. «Hain dro aat Stenrøsøm da væ,» sa Johan Dilt. «Ja, naa ska’ Du høre,» fortsattte Knut Lykkjen. «Je heil mei opmed Kammem je da, og’n Lars gik ne-i Røsøm. Ma je kom oppaa høgste Kammen, vilde Hunden endelin nordøver.» «Kjære er n’ strøken dit da,» tænkte je. «Men saa syntes je, det var bedst aa likte<ref>{{sperret|likte}}: adlyde.</ref> Hunden og saa strøk je da i Vei nordøver. Aa det vart taa ’m Lars det vet je itte. Ja detta det dro i Vei baade fort og væl nordøver Lien øvst i Skogsbandet. Je trur je gik hele Halvtimen og kom mest oppaa sjølve Sletfjele’. Nei, saa maatte je snu. Før oppaa der tapte Hunden Færden, og saa skjønte je, det var gammal Færd, han følgde. «Fæhund,» sa je; je spændte tel aat Hundøm. Hain saa paa mei, og saa slepte’n Færda. Ja, saa var det aa dra søøver att da. Det gik naa fortere det, før naa var det med Vindøm; men det skjønte je, att naa var det slut med jønn før den Dauen.» «Ja det dufter før stærkt taa dei,» la Johan Dilt ind. «Somme Gaanger saa,» svarte Knut Lykkjen lunt. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> k68tefvmhgsetp9l5monyx4u7u9b0wr 104 143636 332861 2026-09-11T15:27:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||SKABJØNN|81}}</noinclude> «Ma je kom frampaa aat Stenrøsøm att og sau neøver der, saa sat ’n Lars midt ne-i Røsøm. «Aa gjør Du nepaa der da?» ropte je aat ’m. Je visste det, at naa var Bjønn førbi før den Dauen. «Hain er ned-i her!» ropte ’n Lars attender. «Haaredø aa er det Du seier,» sa je, og saa bar det i Vei ne-øver Stenrøsen baade med mei og Hundøm.» «Har Du sit’n?» sporde je, ma je kom fram aat ’m Lars. «Ja,» sa’n Lars. «Hain dro’ aat Røsen akkurat her,» sa ’n. Og det skjønte je var sant; før Hunden reste Bust og vilde aat Røsen. Det var i ostyggelig diger Stenrøse Gut, bære vilde Berge’ indøver. «Sau Du ’n dra aat her da?» sa je aat ’m Lars. Jo, saa fortalde ’n Lars det han hadde søtte i lita Stønn etter at je var gaat, og ret som ’n sat, fekk’n høre det kløkk oppi Berghamrøm. Føst sau ’n itte; men ret som det var fekk ’n sjaa Ryggen paa Bjønnøm, just som ’n dro aat Røsøm. Det var som en Blink bære, og saa vart’n borte. Det var endda godt Hold, der han sat, og han var styggelig harm, at han itte fekk skjøte. Ja, saa vart’n sittenes da og vente paa mei. «Aa ska’ vi gjøra naa da?» sa je aat’m Lars. Nei, hain visste itte det. «Du dro fuill aat Høla Du?» sa Johan Dilt. «Det var likt dei det.» Knut Lykkjen smilte. «Je sau borti au,» svarte han; men det var saa ostyggelig langt indøver. Ja, saa tok je att Hunden da; for hain vilde absolut aat Høla. «Ska’ vi sleppe’n?» sa ’n Lars aat mei. Hadde det naa vørré min egen Hund, saa hadde je naa slept’n; men det var Hunden hass Pær Fonnaas. «Vi faar vente,» sa je.<noinclude> <references/> {{liten|6 — Bull: Gammel-Haakkaas Fortællinger (F. U.)}}</noinclude> 44f22x5ozi9rjlzsn22zgwgz5celpd7 104 143637 332862 2026-09-11T15:27:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|82|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>{{blank linje}} Ja vi vente baade in Time og to; men ingen Bjønn kom. «Sit att Du naa,» sa ’n Lars, saa ska’ je ta mei in Sving nordom og sjaa etter, om ’n er gaat ut att.» Ja, je vart sittend in hel Time. Saa kom ’n Lars att. Nei — det var itte fersk Færd aa faa. «Du ska’ sjaa, det er Trollbjønn,» sa je aat ’m Lars. «Ja kainskje det,» sa ’n Lars. Det var langt paa Dauen og blaase gjore det, skjønt Vinden var lite likere. «Ja aa gjør vi naa da,» sa je aat ’m Lars. «Ja neimen om je det vet, aa vi naa ska’ gjøra,» sa hain. «Ja, vi ét naa føst naa.» sa je. «Du seier naae,» sa ’n Lars. Ja saa fekk vi fram Skræppa da og aat. Men Hunden ville itte smaakkaa det Grainn. Hain laagg bære og stire’ aat Stenrøsen. Saa vi skjønte, hain maatte væra indi der leil. Ma vi væl hadde été da, saa tok vi fram Pipa. «Det er bedst aa røkje,» sa je. «Du seier naae,» sa ’n Lars. Men ret som hain sat aa røkte, saa sa’n: «Ja hain faar naa itte Mat hain indi der da,» sa’n. «Itte naa,» sa je. «Men ma Natta kjem, saa drær’n ut att.» «Det er bedst vi sit her i Nat da,» sa ’n Lars.» Vi andre lo. Johan Dilt ristet paa sit fordægtige Hode og lo. «Ja hain Lars, hain Lars,» sa han. Knut Lykkjens vassblaa Øine fik et dristigt Uttryk. «Ja, vi vart sittend der om Natta vi,» sa han tørt. Johan Dilt stirret paa Knut Lykkjen. «Neggu leil væ?» sa han. «Jo, Gut!» Lykkjeknut spyttet blankt og forsigtig. «Svartere og svartere vart det om Kvelden; itte vilde Bjønnen ut att og itte ville vi gaa.<noinclude> <references/></noinclude> 9gbm3wx560kspfmqeqhh5hebq570w4d 104 143638 332863 2026-09-11T15:27:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||SKABJØNN|83}}</noinclude>{{blank linje}} Aa saa vart det før sent da aa gaa hem att.» «Huf!» Johan Dilt frøs. Knut Lykkjen smaalo. «Ja, Du vet, det vart kaildvolé detta,» sa han med sin dype Stemme. «Je trur vi gjør paa Varme, je,» sa ’n Lars, ma det led paa. «Ja naa seier Du naae,» sa je. Saa dro je i Vei da aat Skauøm mørkt som det var, og fekk ti naae Kvist og in Tørhala, som laag tæt opmed der. «Naa ska’ det bi ljøst aat ’m,» sa je, ma je kom att. Ja, saa spike vi da Flis taa Tørhalaem og gjorde op in diger Varme strast utafør Høle’, der Bjønn gik ind. Vi sau saa væl Gut langt indøver. Men ingen Bjønn sau vi. Ja, der sat vi da om Natta, kokte Kaffe og spelte Kort paa in Sten, je og ’n Lars. Saavvaa torde vi itte; før ret som det var reste Hunden Busta og vilde aat Høla.» «Skulde Du sit paa Maakkaaen Du!» utbrøt Johan Dilt; han reiste Tørved op i Varmen. «Ja vent naa,» sa Knut Lykkjen. Han dampet stærkt paa Pipen, før han begyndte, og der kom nogen smaa, kolde Latterklunk paa Forhaand. «Jo, det vart Maarraaen den Dauen au,» fortsatte han; «men ingen Bjønn kom.» «Ja naa faar vi sjaa paa ’n,» sa je; og saa tok vi Børsen og gik bort aat Høla. Huinnen batt vi att frammed in Sten. Det var bære svarte Berge’ indøver Gut! Men itte likt tel Bjønn sau vi. Og skuille en ind, saa maatte en krype paa aille Føtem; saa traangt var det! «Ska’ vi gaa ind aat ’m,» sa je aat ’m Lars.» Johan Dilt løftet Hodet. «Raunaut!» udbrøt han.<noinclude> <references/></noinclude> ka6xnowyb118l6poqx4e5oea0thqpe1 104 143639 332864 2026-09-11T15:27:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332864 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|84|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>{{blank linje}} Knut Lykkjen smilte. «Ja det vart naa ittnaa taa di da; før ’n Lars vilde itte. Ja der sto vi da og sau paa hverare! Saa tok je Børsa mi je og skjøt indøver. Aa jo — da svara ’n. Det kom it Jø Gut saa ostyggelig, saa ’n Lars kute attender<ref>{{sperret|kute attender}}: løp tilbake.</ref>. Hain trudde, Bjønn kom bent tur Hia. Men nei — det slap Du! Det vart stilt att. Men Hunden søkte og bar sig framved Stenøm, saa det bære song. Je fekk ladd att og gik bort aat ’m Lars. «Neggu kjem itte hain ut,» sa je. «Nei, ma ’n itte kom naa, saa kjem ’n fuill itte,» sa n Lars. «Ja, aa gjør vi naa da?» sa je om i lita Stønn. «Je tænkjer vi tær tel aa mure je,» sa ’n Lars. «Mure!» Johan Dilt ristet paa sit Hode og lo. «Ja hain Lars, hain Lars,» sa han. Knut Lykkjen saa bort paa mig. «Ja, saa begyndte vi da aa mure att Høle’. Hain Lars bar Sten og je mure’. Det gik smaat detta, og rædde var vi au; før ret som det var kuinne Bjønnen kaammaa, og da kuinne Fanken vætta.» «Jo Du var fuill ræidd Du!» sa Johan Dilt. «Det var nivst,» svarte Knut Lykkjen og saa igjen paa mig. «Ja, saa drev vi da med ’sa Muringen tel det Sola kom fram. Da var Høle’ teppt Gut og det, saa det førslo’. Vi var saa svette Gut, saa det rainn taa øss.» «Naa ska’ det bi varmt aat ’m,» sa ’n Lars da. Saa dro vi i Vei da, rundt om Røsa før aa sjaa, om ’n hadde naaen ainnen Utgaang; før det bruker hæinde det. Nei, itte det vi kunde sjaa. Det var it lite Høl insta, og det lae vi tri digre Stener øver.<noinclude> <references/></noinclude> sqiue08ptsga4pd3myidpqmf1a5hwsb 104 143640 332865 2026-09-11T15:27:44Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||SKABJØNN|85}}</noinclude>{{blank linje}} «Naa gaar vi hem att,» sa ’n Lars. Ja, saa tok vi da Hunden og skuille dra hematt; saa kuinne Bjønnen ligge att, teil vi kom att. Men med det saammaa vi dro os nedmed Stenrøsen og framved in Bæk der, fekk Hunden brændendes Fot og la i Vei bent til Dals. «Kjære aa er detta?» sa je. «Jaggu har’n dree att lel,» sa ’n Lars. Ja, vi skjønte det, hain hadde dree sei ut gjennem det andre Høle’, mar vi drev og mure’. Saa gik vi opaat att da med Hundem — og jo, mar ’n kom aat sa mindste Høla, saa tok ’n Fæla<ref>{{sperret|Fæla}}: Færden, Sporet.</ref> bære saa Busta sto paa Ryggøm paa ’m. «Faen au!» sa je og vilde lægge i Vei ne-øver. «Nei vent naa,» sa ’n Lars. Saa tok ’n tel aa vælte ifraa att ’sa tri digre Stenan fraa det andre Høle’. «Ta ti her naa,» sae ’n. Ja, saa kople’ je Bikkja og hjalp ’n. «Hain kjem fuill att,» sa ’n Lars. Saa dro vi da i Vei ne-øver etter Fælen, og da fekk vi Skjuds. Det bar hent aat værste Ulænda ne-i der, saa øver Uggelåa og opøver att paa den are Sia, saa hit aat Gammelsæteren og nordøver hele Fjele’. Vi gik Gut, bære saa Fillen’ føk kring Føtøm paa øss, og aat gjorde vi itte hele dein Dauen. Før sinte var vi vørte, og det svor vi paa baade je og ’n Lars, at Bjønnen skuille vi følgje, tel ’n gik aat Hia att.» «Jøss før Karer,» sa Johan Dilt. Knut Lykkjen sat litt, før han fortsatte. «Jamen var vi harme,» sa han. «Men saa paa Eftassia da dro ’n aat Brattlien, og da skjønte vi, hain vilde aat Hia. «Naa gaar vi smaat,» sa je aat ’m Lars. Ja, saa gjorde vi det, endda Bikkja laagg flat etter Bakkøm. Vi naadde opøver aat Stenrøsen att akkurat som Sola<noinclude> <references/></noinclude> l09wtj338gd5hco810qwbo4tzrsl8m7 104 143641 332866 2026-09-11T15:27:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|86|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>gik attfør; Huinnen dro bent aat Røsen paa nordre Sia og bent aat di Høla der. «Naa er ’n vor Gris,» sa ’n Lars. Ja, saa bar det tel aa vælte attfør Stena att da, og den Gaangen gjorde vi det væl, det var naa mindst to Hestlass, vi dro ihop og vælte attfør ta Høle. Je har ailler slete slik i mit Liv.» Knut Lykkjen strøk sig om Munden. «Du trænger en Toddy da, kan jeg skjønne,» sa jeg. «Ja ''det'' var itte værst,» svarte Knut Lykkjen. Johan Dilt fik Vand paa mit Kokekar og satte frempaa. En Flaske Kognac kom for Dagen fra min Randsel, Sukker i Biter lagdes frem, og snart dampet Toddyen av Kaffekoppene omkap med Piperøken. «Ja Skaal for Skabjønn da,» sa jeg. De tre drak stiltiende. Saa fortsatte Knut Lykkjen: «Vi drev der mest in Time med dissa, og da vi var fælaune<ref>{{sperret|fælaune}}: færdige.</ref>, sa je aat ’m Lars: «Naa ska’ vi eta,» sa je. «Vi har ittnaa Mat,» sa ’n Lars. Da vart je sint. «Ja da gaar vi hem att,» sa je. «Nei,» sa ’n Lars. «Naa ska’ vi ta øss in Røk,» sa ’n. «Baade vi og Bjønn,» sa ’n.» «Ja hain Lars, hain Lars!» lo Johan Dilt. Og selv Mærra-Krestaffer smilte, der han sat svartsmusket paa Sengen med dinglende Ben og Toddykoppen i Næven. «Ja, saa bar det tel att da og røke, og godt gjorde Tobakken; det er sikkert.» Knut Lykkjen drak. «Nei naa gaar vi hem att,» sa je, ma vi hadde røkt tomt. Bjønn bir nok der hain er naa.» «Hain gaar itte ut att før i Vaar hain,» sa ’n Lars. «Og da er ’n dau,» sa ’n. Je sau paa ’n Lars. «Aa vil Du da?» sa je. »Je vil steke Bjønn,» sa ’n Lars.<noinclude> <references/></noinclude> fj35nvlb1vzekg1cqdg2u6qdtxgf857 104 143642 332867 2026-09-11T15:28:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332867 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||SKABJØNN|87}}</noinclude>{{blank linje}} Da maatte je le. Jo, saa vi tel aa dra ihop Rât og Kvist og ailt det, som røk værst, og lae det frammapaa ta vechle Høle. Før naa var det Vestavind, saa Røken dro bent aat Høla. «Ja, her kjem’n itte naa,» sa ’n Lars, ma vi vel hadde tændt paa. Saa gik vi da baae to bortaat di andre store Høla, der vi hadde mure føst. «Kjem’n, saa kjem’n her,» sa ’n Lars. «Aa jo!» — Knut Lykkjens Ansigt stod i Smil. Ret som det brainn og brasa som værst og Røken dro aat Høla, saa det vart rent stramt aat øss, som ute stod, fekk vi høre, det gaule’ tel indi Røsen. Og ret som det var att, saa hørde vi’n kom. Hain slo Ramen tel Stenøm Gut bære saa det smaill, og saa ga’n itt Jø att, bære saa det skalv ti Røsen. Jo — trur Du itte hain fekk Høl!» Ret, som det var — og det var mest som en Blink — kom in taa di største Stenøm væltenes ne-øver, og saa kom Hue fram. «Skjøt naa Gut,» sa je aat m Lars. «Naa kjem’n.» «Nei skjøt Du,» sa ’n Lars. Ja, saa skjøt je da hent aat Hue paa ’m. Da vart’n hængendes. Knut Lykkjen spyttet, likegyldig. Ja, saa gik vi bortaat da, baae je og ’n Lars. Ja, Bjønnen var dau den. Men Røkpulderen stod slik Gut, saa vi løt slekke Varmen bortpaa der og vente in hel Time, før vi var goe før aa faa’n fram. Det var den digreste Bjønn je har sit. Graa ti Hua Gut og med Klør rent kvite. Men vi heil paa i to Timer, før vi fekk’n løs tur Stenhøla.» «Hadde den hvit Ring om Halsen?» spurte jeg. «Nei itte det, je sau,» svarte Knut Lykkjen; «men Skabjønn var det, det er sikkert det.» Han la de haarete Hænder over hinanden og stirret ind i Varmen. «Ja det var svære tel Jagt,» sa nu Johan Dilt; han sat stille med tømt Kopp og saa frem for sig. {{***|2|6em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ocvyngdjzpi6u7who1lk4stw8lsrf1q 104 143643 332868 2026-09-11T15:28:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|88|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>Regnet og Stormen ute hadde git sig noget; Kvelden begyndte at svartne baade ute og inde. Hundene laa med lukkede Øine; vi fire Jægere gjorde os istand til at køie. Johan Dilt overlot mig sin Plads paa Langbænken under Bordskiven; jeg fik en Feld omkring mig, en Randsel under Hodet, og snart sov vi alle fire under sluknende Varme Skogfolks tunge sunde Søvn. Det var blit bestemt, at vi næste Dag skulde dele os i to Partier. Johan Dilt og jeg skulde gaa efter Elgen op med Uggelaaen og hele Klettsæterskogen sydover; Mærra-Krestaffer og Knut Lykkjen skulde gaa efter Bjørn nordover mot Spekedalen. Der var set en Ungbjørn frempaa en Myr der for nogen Dager siden, sa de. Vi var tidlig oppe næste Morgen, drak Kaffe og spiste godt, før vi drog avsted. Paa Jægeres Vis skiltes vi uten Farvel; Knut Lykkjen høi og mager med Mærra-Krestaffer i Følge og den svartbrune Buhund i Baand drog Sæterveien nordover til Neken; Johan Dilt og jeg gik langs Uggelaaen, som var stor av Høstflommen, opover mot Fjeldbaandet. Det var en deilig Morgen. Stormen hadde feiet Luften ren; Sol glitret over de duggede Trær. Alle Bækker gik store; Løvfaldet laa som Guld drysset henover Mose og Græs; Rensdyrlaven var myk under Foten. Da vi naadde Fjeldbaandet, satte vi os. «Her er vakkert,» sa jeg til Johan Dilt. Han saa utover. «Aa itte naa,» sa han. «Nei om Vinteren!» Hans blaa Øine tok Glans. «Jø Gut! Ma Sola skjin! Du sir langt langt indøver aat Daløm!» Han pekte mot Vest, hvor vi nu anet enkelte av Jotunfjeldenes hvite Topper. «Kan det være Elg saa høit?» spurte jeg; jeg saa fremover Vidden. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 22u0t86k3xzx80noa8i1dpwhap7myrd 104 143644 332869 2026-09-11T15:28:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332869 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||SKABJØNN|89}}</noinclude>«Jø — ja!» sa han. «Saa om Høsten i Haldtiden<ref>{{sperret|Haldtiden}}: Brunsttiden.</ref>. Da er ’n svær tel aa jaua<ref>{{sperret|jaua}}: jage.</ref>.» Han saa indover Fjeldet. «Je skjøt in strast opmed Uggelaaen borta her ene Aare’,» sa han. «In diger Bringe,» la han til. «Lovlig?» spurte jeg. Johan Dilts fule Øine lyste. «Du vet, det var lovlig,» sa han. «Det er lovlig ailt oppaa her,» la han smilende til. «Saa før øss.» Han gløttet. Jeg fik et Pust av ægte Fjeldliv av Folk, som er ett med Skogen, Skogens fribaarne Skytterer med Evighets Ret fra urgammel Tid. Vi hadde kvilt; saa drog vi os med den unge Hund i Baand videre langs op med Uggelaaen. Som vi langsomt og under jevnt Prat gik fremved Aaen, stanset pludselig Johan Dilt. «Naa ska’ je syne dei naae,» sa han med ett. Jeg stirret. Han kom like bort til mig, tok mig i Armen og pekte opover mot Sletfjeldet. «Sir Du ’na!» sa han. Jeg kvakk til. Over Fjeldkammen, saa den syntes mot Luften, gik i jevn Gang en vældig Elg. Hodet litt lutt, Manken som en Pukkel; de lange Ben slængende. «Død og Pine!» Jeg hugg Børsen fra Skulderen. «Nei nei!» sa Johan Dilt. «Staa hoggende rolin, saa faar vi sjaa. Kainskje hain kjem ne-øver att.» Vi stod huggende still; Johan hadde ogsaa tat Børsen av Akslen. Hunden, som ikke i den vestlige Vind hadde faat aapent Veir, saa spørgende op paa os og stod i strakt Baand, ventende, med Tungen ut av Halsen. Elgen gik langsomt paa skraa nedover mot Uggelaaen. Nu saaes den kun som noget mørkt mot det graa Fjeld. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 5xgxjacdprta0imdfwx9mb3e7i8em4e 104 143645 332870 2026-09-11T15:28:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|90|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>«Haaredø, Du ska sjaa hain kjem,» sa Johan Dilt lavt. «Vi lyt slaa øss ned!» Med Hunden mellem os la vi os paa Knæ bak en høi Brisk. «Bære’n itte faar Vær taa øss,» hvisket Johan Dilt. «Nei,» svarte jeg. Jeg vætet Fingren og holdt op i Luften. Draget var fra Nordvest. I over ti Minutter laa vi slik, speidende. Men ingen Elg kom. «Du ska’ sjaa, hain er dreen nordøver,» sa Johan Dilt og gløttet op. Med det samme drog han sig brændsnart ned igjen. «Der er ’n,» hvisket han. Skjælvende gløttet jeg op og spændte Hanen. Paa langt Skudhold kom Elgen gaaende, vadet over Aaen, gik en Skraaning op og stod, beitende paa en Fjeldbjerk. Det var et stolt Syn. Men Tiden var ikke til at anstille Betragtninger; skjønt Maalet var drøit — kanske 3—400 Alen — fik jeg Børsen frem for at ta Sigte. Da smald det like ved mit Øre. Elgen gjorde et Tverkast, snudde og forsvandt som en Skygge nordover Fjeldet. «Nei naa Johan!» ropte jeg. Johan Dilt hadde reist sig; stod med Børsen i Haanden og stirret nordover. «Faen au!» sa han; de blaa Øine var blasse. «Fillebikkje!» han spændte til Hunden. Jeg lo. «Filleskytter da heller,» sa jeg. «Nei jamen var det itte hain lel — hain flau tel i Banda!» undskyldte han sig. Saa blaaste han Røken ut av sin Børse. Vi kom langsomt op paa Haugen, der Elgen hadde kommet, og saa utover. Der var intet at se. Hunden vilde ta Sporet; men Johan Dilt rykket den av. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 1sdl7t06qumrq2abb07m6cpdn45esli 104 143646 332871 2026-09-11T15:28:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||SKABJØNN|91}}</noinclude>«Det nytter itte mer detta naa,» sa han. «Hain dro aat Lien.» Der var ikke andet for; vi maatte slippe Sporet og drog os i en stor Sving sydover mot Kværninghøgden for at prøve, om vi kanske kunde faa noget andet Dyr op i Skogen nedmed Kværningen. Vi gik hele Dagen, men uten at faa Spor. Johan Dilt sa ikke stort; han var harm over sin feiende Bom. Ret som vi gik fra Kværningen og nordover nedenfor Søvolden, smald det langt nordover i Lien. «Bom!» sa jeg. Johan Dilt saa alvorlig ut. «Aa nei — detta var nok itte Bom,» sa han. «Det var taa Børsen hass Knut.» Vi gik videre. Klokken blev over seks om Eftermiddagen, før vi igjen naadde Uggelaaen. Solen var gaat ned; der faldt høstlige Skygger. Som vi gaar Veien, med Børse paa Aksel, rykker Hunden i Baandet. «Skjøtt<ref>{{sperret|skjøtt}}: stop.</ref>!» sa Johan Dilt og stanset. Men tvers over Veien i hængende Sprang og ned gjennem Gransnaret stryker en Elg. Det var som et Lyn. Ingen av os fik Børse av Aksel, før den var borte. «Nei skulde Du ha sit paa værre!» ropte Johan Dilt. «Fillebikkje!» Han rykket Hunden til sig i Baandet. Og nu blev vi begge enige om, at vi hadde for ung Hund. En dreven Skogshund maatte ha varslet; ti nu stod Vinden ret fra Nord. «Nei vi ska’ gjør om att detta,» sa Johan Dilt harm. «Nei det er ikke værdt,» svarte jeg. Da lo han. {{***|2|6em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}}<noinclude> <references/></noinclude> mwjezn60vmpb3ew0b28u7vw6zovjshq 104 143647 332872 2026-09-11T15:28:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332872 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|92|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>Ved Syvtiden, da vi trætte og slitne kom tilbake til Gammelsæteren, var Knut Lykkjen og Mærra-Krestaffer alt komne. Hunden stod bunden ved Skigaren og saa morsk ut, viste Tænder og søkte, da vi kom. Vi gik ind. De to sat fremved Aaren. «Naa Karer?» Jeg satte mig paa Krakken. Johan Dilt hadde det travelt med Børsene. «Det smaill taa Dø,» svarte Knut Lykkjen — han saa op. «Av Dere ogsaa,» svarte jeg. Han saa ned og svarte ikke. Johan Dilt slog sig ned med Hænder i Fang. «Det vart Bom før øss,» sa han. «Før oss au,» svarte Knut Lykkjen. Da smilte Johan Dilt. «Je skjønner det paa Huinnem,» sa han. Der blev ikke talt videre. Men da Mat kom frem, gik Knut Lykkjen ut og kom litt efter ind med ferskt Kjøt opskaaret i en Stekepande. Han hadde stilfærdig Smør oppi, la Ved i Kors fremi Aaren og satte Panden over. Jeg gjorde store Øine. «Bjønnstek,» sa Johan Dilt. Knut Lykkjen smilte. «Ja, vi skøt en Bjønn nordi Lien her,» sa han fult. «Med Hoinn og lange Føter da væ,» svarte Johan Diilt. «Skabjønn?» spurte jeg. Da smaalo Knut Lykkjen sin kolde Latter. «Ja det var Skabjønn,» sa han.<noinclude> <references/></noinclude> 7zrjw56ko0srq9zl2tb04sevsi0n3hg 104 143648 332873 2026-09-11T15:29:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332873 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Kværnnæss-elgen.}}}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|H}}øst falder over de brede Lier. Gulnende Løv og rødt skjælver i de store Aasper langs Sjøen; Gaardene speiler i det høstsvarte Vand. {{uten innrykk/e}} Under lueblaa Himmel og straalende Sol tar Granskogen gyldengrøn Farve indover de lange Aaser; det rødmer stilt mellem Skarene; det vilde Maasaafjeld der langt inde paa Vidden ligger i gulrød festlig Glans, saa fredeligt, saa friskt og saa fuldt av Eventyrets Aande; alt Lyng rødmer; alle Skogens sene Bær ligger som Bloddryp henover de stenete Nabber; Trost skvatrer; Kraaker sitter paa Grantopp med høstligt Kra — det er langt ute i September; Jagtens ellevilde Friluftsglæde er kommen i Blodet. Det var fire av os, som denne Gang hjemsøkte Østerdalsfjeldene. Vi var komne fra Koppang over Burudalen, langs Storsjøen i Baat uten at faa Fisk, hadde ligget i Sjøbotten otte Dager og drevet Hare i Fiskvik- og Aasliene; nu var det Elgen, som stod for Tur. Jeg hadde sammen med Finngutten gaat paa Sporet med en ung Hund efter en gammel Elgokse to Dager i Træk i Fiskevikskogen; hadde været indpaa men uten at se Dyret; saa hadde en Røi fløiet op og skræmt, og siden var det ikke Tale om at komme Dyret saa nær, at Hunden hadde aapent Veir engang. Sliten av den lange Jagt hadde jeg vendt og hadde lovet mig selv, at med ung Hund gik jeg aldrig mer i de Trakter. Dertil var Viddene for store og Landet<noinclude> <references/></noinclude> mz2kb434zzbzwgkqq29sgqeey1ubtn4 104 143649 332874 2026-09-11T15:29:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|94|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>for fuldt av Nedfaldstrær og Stenauler. Finngutten hadde ristet smilende paa sit Hode og sagt, at værre Elg hadde han ikke været ute for; Aasgubben hadde ment, det var Hundens Skyld; men de tre Kamerater hadde leende erklært, at Feilen ene og alene laa hos Jægeren; saa hadde de forlangt Toddyen frem, som det eneste og sikreste Kurmiddel for mislykket Jagt, og nu sat vi da i den store Stue paa Aasheim vi fire, Finngutten, Aasgubben og gamle Per Støen, fast bestemte paa, at Flasken skulde være tom, før vi skiltes. Næste Dag skulde vi nemlig til over paa den andre Siden av Lomnæssjøen for at prøve Elgen ind over de blaa Vidder mot Østfjeldet. Glassene var laget; Pipene tændtes. «Ja Skaal da Karer,» sa jeg og drak et langt Drag. «Skaal.» Mine tre Kamerater løftet høitidsfuldt sine Glas og drak. Finngutten, Per Støen og Aasgubben drak forsigtig og kremtet. Taushet. Vi saa paa hverandre. «Naa?» spurte jeg. Finngutten lo. «Jo, det gaar an,» svarte han. Syv Piper dampet. Da smakte Aasgubben igjen. «Det er Todtsup, kjender je,» sa han. Finngutten smilte. «Ja, ’ta bir nok Elg,» sa han. Gamle Per Støen sa intet, drak bare og smilte. Jeg saa paa ham. «Hvad sier Du Per?» spurte jeg. Han smaalo. «Aa ja — det er da nok Skjytterer,» sa han. Han drak igjen. «For lite Elg da mener Du?» spurte jeg. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> g5pey34vmptvqpcm0mtgzu0g73061oh 104 143650 332875 2026-09-11T15:29:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332875 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KVÆRNNÆSS-ELGEN|95}}</noinclude>Han drog igjen paa Smilen og trak den krokete Fot godt indunder sig. «Aa nei — itte netop det leil,» svarte han. Mine tre Kamerater Sakføreren, Grossereren og den kongelige Fuldmægtig blev opmærksomme. «For daarlige Skyttere kanske?» spurte jeg. Finngutten, Aasgubben og Per Støen lo. «Aa, je vet itte je,» svarte Finngutten. «Jeg er Medaljeskytter,» la Grossereren ind. «Itte paa Elg væ?» svarte Finngutten. Da kremtet Aasgubben. «Hain Pær mener det,» sa han formildende, «atte det Dø er før mange!» Vi saa paa hverandre! «Reis nu Sakfører,» sa jeg. «Reis paa Saga!» svarte Sakføreren. «Jeg har skutt Elg her i Skogen før!» Han sa det triumferende. De tre Skogfolk saa smilende paa hverandre. «Je har hørd gjete det,» sa Per Støen; han drog saa inmari fult paa Smilen. «Med Børsen hass Semming!» sa han. «Nei naa —,» fôr Sakføreren op, men taug straks. «Det bir sjelden Elg, naar det gaar saa mange paa en Gang,» la Aasgubben atter avledende ind. «Jeg synes ikke det blir fler, om en gaar alene,» sa Fuldmægtigen; han kastet et noksaa foragteligt Blik paa mig. «Det kom av, at jeg visste, Dere var i Nærheten,» svarte jeg, skadefro. Grossereren drak. «Skaal,» sa han. «Skaal!» Vi drak alle. «Det var fuill Gammelelgen, Dø fekk ti igaar da væ?» spurte Per Støen; han saa spørgende paa Finngutten. «Ja det var Von det,» svarte Finngutten. «Gammelelgen?» gjentok jeg. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 96k7lnsdyu0y4knzj6i192wdhm726kl 104 143651 332876 2026-09-11T15:29:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|96|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>«Ja!» Per Støen dampet og saa bort paa Aasgubben. «Ja det gaar att en sliken en her,» sa denne; han flyttet paa sig. Og nu fortalte han avbrutt av Dampen paa Pipe og Drikning av Glas om, hvordan Jægere nu snart i tyve Aar hadde gaat og gaat efter denne gamle graa Elg der i Fiskevikstraktene uten at faa Livet av den. Den hadde det paa den Maaten, at den drog til vilde Gransnarene, der Nedfaldsratet laa høit, saasnart den mærket Hund efter sig, og der gik den i Kors og i Krok hele Dagen, saa det var umuligt at faa Greie paa Færdene. Men om Natten drog den lange Veier, før den la sig, og Lægstre hadde den gjerne paa nogen aapen Rabbe, saa den saa og hørte viden om. «Men har Dere ikke prøvd at skyte den paa Myr om Morgenen?» spurte jeg. «Vi har saa gjort,» svarte Aasgubben; «men han er saa slu, at han aldrig gaar paa samme Myren to Nætter i Træk.» «Det nytter litet at passe den op,» sa han. «Døm prøvde en Gaang tri Stykkjer taa døm her ene Høsten,» sa Per Støen; «døm stod paa hver si Myr, baade paa Aasmyren og Fiskvikmyren og Balstadmyren; men den Maaraaen kom’n itte frampaa. Da sunne’ hain øver Storsjøen Gut og dro aat Andraaskauem.» Der blev atter drukket og dampet. «Er det bare en slik her paa Trakten?» spurte jeg. Per Støen saa betænksom bort paa Aasgubben. «Aa je vet itte je,» sa han. Aasgubben saa paa Finngutten. Denne sat lur og still. «Aa Dø tiæff fuill fler,» sa han omsider. Vi saa paa hverandre. Vi skulde Dagen efter til Kværnnæssskogen og hadde ikke stor Lyst paa at rende slik igjen dagevis over al Skog og Mark uten at naa indpaa. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 4ymwpkazubn2ehvj4hkli6q5rpdypp1 104 143652 332877 2026-09-11T15:29:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KVÆRNNÆSS-ELGEN|97}}</noinclude>«Er der nogen derborte ogsaa?» spurte jeg; jeg pekte med Hodet over Sjøen. Per Støen smilte. «Det er itte frit,» sa han. «Bror hass er nok bortpaa der,» sa Finngutten. Aasgubben røkte. «Ja, træff Dø paa Kværnnæsselgen, saa er Dø bergne,» sa han. «Ja, da kjem Dø aat den rette,» sa nu ogsaa Per Støen. Vi saa tvilraadige paa hinanden. «Har Du set ’n?» Jeg spurte litt vantro. Per Støen smilte. «Det er itte frit,» svarte han igjen. Og nu fortalte han, hvordan han og han Knut Lykkjen her ene Aaret hadde ligget i Engene bortunder Misteren; de hadde endda Gammelhunden hass Knut med; saa var det en Morgen med Skodde, de drog ut og opover Kværnæssskogen; ret som de kom dit, han Per Kværnnæss og han Ola Ottnæss og han Erik Akre skjøt ’n Taterkristen gammelt, fik Gammelhunden Fot og reiste Bust. «Naar ska’ Du sjaa,» sa ’n Knut Lykkjen. De skjønte, det var stort Dyr; for Hunden la sig flat i Baandet, og saa gik de huggende lydt opover Lien. Ret som de gik og gik, blev det værre og værre Lænde; Rât og Kvist og Nedfald laa til langt oppaa Laaret, og de spekulerte stygt paa, hvad dette kunde være. Men Gammelhunden laa flat i Baandet og reiste Bust hele Tiden, saa de syntes, de fik følge. «Du ska’ sjaa, det er Bjønn,» hadde ’n Lykkjeknut sagt. Nei, det var itte Bjønn. For ret, som døm gik, fik døm se varm Elgeruke. Ja, saa dro de da i Vei igjen, og slik gik det Lien op i Kors og i Krok Time efter Time. Det led paa Eftaen, og saa kvilte de da i Lomnæssbuen; men Hunden var strid hele Kvelden utover. {{nop}}<noinclude> <references/> {{liten blokk|7 — Bull: Gammel-Haakkaas Fortællinger (F. U.)}}</noinclude> 42hx1g5ne2kj8rv59wmallbhxhphegq 104 143653 332878 2026-09-11T15:29:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|98|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>Med det samme det lysnet om Morgenen drog de avsted. Knut Lykkjen satte endda Kors over Bua, før han drog; for han syntes dette var rart. Og med det samme Hunden kom i Skogen, laa den flat i Baandet igjen. Slik gik det nu, til de naadde Mistermyra. Du vet, ho er ostyggelig blaut og brei — over tusen Alen mindst. Hunden drog bent aat Myren. «Har Du set slikt,» hadde Knut Lykkjen sagt. Det var da ikke Molighets Raad for Dyr aa gaa den Myra. Da de kom frem til Myrkanten, slog Hunden Nasaen op og tok aapent Veir. Jo san! Fekk døm itte sjaa en diger Elg, som stod paa andre Siden av Myren fremved en Bjørk. Større Dyr skulde Du aldrig ha set. Den hadde Horn Gut saa digre og kvite og var graa som den graaeste Gamp. «Død og Pølse!» utbrøt Sakføreren. Per Støen spyttet. «Ja Du seier naae Du,» svarte han; «men det vart naa itte aakke Dø’ heil Pølse dengaangen!» Han strøk sig forsigtig over det graa Skjæg. Jo, der stod Dyret og Gammelhunden stod paa Toføtter og drog Aapentveiret; Busta stod ende i Veiret paa Ryggen paa ’n. Men det var da Omolighets Raad aa skjøte; for det var saa ostyggeligt langt. Ja, saa drog de sig da langs med Myren nordover saa stilt saa stilt. Ikke traadte de i en Kvist og ikke gav det et Kny i Hunden. Men da de mente paa, at nu maatte de være i Hold, og gløttet op bak en Maassaarabb fremved Myren — da var det ikke likt til Elg at se. De tænkte, han var dragen indover i Smaaskogen, og saa drog de sig stilt og forsigtig fremover; men da de kom dit, Elgen hadde staat, saa vilde endelig<noinclude> <references/></noinclude> 7fhxkf1o6ec22mxhezexi11027lmifp 104 143654 332879 2026-09-11T15:30:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KVÆRNNÆSS-ELGEN|99}}</noinclude>Hunden aat Myren, og der var det da ingen Ting at se! Ja, hvordan de gik eller ikke gik, saa tapte Hunden Sporet med ett, og siden fik de ikke Spor hele Dagen. Om Natten igjen laa de i Kværnnæssbuen, og næste Dagen tidlig om Morgenen, med det samme de gik ut, fik de Spor. Det bar ende opover like opkring Mistermyren, men bøide av nedover igjen og drog Lien nordover i Kors og i Krok næsten frem til Hornsett-skogen; der svingte det i en stor Sving opover og fulgte Lien sydover igjen like til Lomnæss-skogen. Den Dagen var de indpaa Gang paa Gang; det kunde de se paa Hunden. Men faa Sigt paa Dyret det var Omolighets Raad. Per Støen drog paa Pipen og stanset. «Er Du sikker paa, det var Kværnnæss-elgen?» spurte jeg og saa tvilende paa Aasgubben. «Ja — det er je,» svarte Per Støen. «Slagfærden efter ’n var saa diger, at det maatte væra hain, og Gammelhunden reste Bust hele Tia!» Saa, da vi hadde brygget nyt Glas, fortalte Per Støen videre. Dagen efter var ethvert Spor som strøket bort, og Knut Lykkjen, som skulde paa Auktion i Øverbygden, sa da, at nu fik de slutte; slik Elg nyttet det nok ikke at se videre efter. Ja, om Kvelden, da de kom frem til Lomnæssbuen att, blev det saa da, at han Knut skulde gaa att om Maarraan og ’n Per Støen faa att Hunden og prøve paa egen Haand. For han hadde faat slik Hug paa at raake att denne Digerelgen. «Hain Per er itte taa døm, som gir sei hain,» sa Finngutten og gløttet bortpaa mig. «Ja, naa ska’ Dø faa høre rart Karer,» fortsatte Per Støen og stak paa Glasset. «Jo, Maarraaen etter gik ’n Knut Lykkjen, og je dro tel Skogs med Bikkjen. Du vet, Gammelhunden ligg strid ti Banda støtt, og<noinclude> <references/></noinclude> 2fnemthgtwpsvi2v35kgza07kr021yc 104 143655 332880 2026-09-11T15:30:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|100|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>je hadde Bort med aa hoille ti ’n, strast ’n kom aava Myra framved Buen.» «Det var vel Sau,» sa Kjøbmanden. Per Støen saa op og smilte. «Hadde Du vørre med, hadde det vørré Sau,» svarte han lunt. De andre lo. «Nei, saa visste je naa itte, aa detta skuille bety da,» fortsatte Per Støen; «for Hunden laag rent flat etter Bakkøm.» «Kjære kain det væra Dyr her strast frammed Husøm,» tænkte je. Aa jo, det vart da Dyr! Ret som Hunden dro, tok ’n Aapentveir med ett og sto paa Toføtter og snuste med Nasaen ret fram mot Myren. Je dro mei indpaa og skotte’ fram. Jo, der sto ’n, Digerelgen. Midt paa Myren Gut saa graa og diger — og slike Hoinn! Hain sto indda og sætte Nasaen høgt op i Være’ og dro og dro. Det var fuill ’n Knut Lykkjen hain hadde vørté var. Det var langt Maal detta. Je batt att Bikja framved in Granlægg og dro mei frampaa det forteste det gik an.» «Du var fuill hidsauen da!» la Finngutten ind. Han smilte og saa paa os. «Hidsauen,» svarte Per Støen. «Je skalv Gut, saa det riste! ti Armøm mine. Større Elg hadde je ailler sit, og naa hadde vi gaat etter detta Svine’ i tri Daer. «Det skuille væra Moro naa, om je fekk dei aat,» tænkte je. Ja, saa kom je da bortaat i diger Gran og lae an paa in Kvist. Men med det saammaa je lae an og heil paa Bogen paa ’m, saa svingte ’n unda og snudde Baken tel aat mei. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 7jrw7ej47p2qj05n22z5hmgjfzxxw7m 104 143656 332881 2026-09-11T15:30:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KVÆRNNÆSS-ELGEN|101}}</noinclude>Jaggu gjorde ’n saa!» Vi lo. «Det er Gudsens Sanning det!» sa Per Støen. Føste Gaangen vente’ je da lite; saa gik ’n, og saa fekk je Bogsigte; men med det saammaa je skulle tel aa klemme, — snudde ’n sei att og vendte Baken tel. Finngutten lo og ristet paa Hodet med Blik paa os. Per Støen stanset og saa paa mig. «Dø trur itte detta Dø?» sa han. «Nei,» svarte Sakføreren. Aasgubben sat alvorlig. «Aa det er nok sandt lel,» sa han. «Det hænder myy rart ti Skauøm!» Han fugtet sin Mund av Glasset og sat andægtig. Per Støen fortsatte. «Jo, saa vart je kjed taa dissa. Er det det, Du vil, tænkte je, saa ska’ je nok træffe Blinken. Aa demmersaa smeldte je paa ’n, ma’r ’n vendte tel att Baken tree Gaangen. «Bom!» ropte Sakføreren. Per Støen lo. «Ja Pokker vet, aa det vart,» sa han; «men med det saammaa det smald braasnudde Elgen og kom i hængende Tærn dragendes bent aat Myren og dit je sto. Je tok Kuten Gut og bakom Grana før aa løse Hunden; men je fekk bære saa vidt smøid taa ’n Bande, saa kom Elgen!» «Da var Du ræd Per Støen,» sa jeg. «Rædd!» Per Støen saa alvorlig ut. «Je har ailler vørré ræiddere i mit Liv! Der kom Elgen draendes bent aat mei. Du skuille ailler ha sit styggere Syn. Aua sto langt tur Hue’ paa ’m, og Hoinna sætte ’n framfør sei mest som in sint Okse!» «Haaredø Gut — aa gjorde Du da?» Det var Aasgubben, som spurte; hans Øine stod stive og blygraa paa Per Støen. «Je tok Kuten!» svarte Per Støen. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> mxtwwg0r79g12cj7i6vlq23lxsofeaz 104 143657 332882 2026-09-11T15:30:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332882 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|102|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>Vi fire lo. «Ja le Dø Karer!» sa Per Støen; han drak en dygtig Støt. «Je fekk ainna aa gjøra!» Han satte Glasset fra sig. «Je flau neøver fraa Myren og tel Skogs ailt je aarke; Børsa slepte je strast. Men ma je kom ne-aat in liten Rabb der framved Myren, saa tok ’n mei Elgen paa Hoinnem Gut og sløngte mei langt borti et Gransnar. Der vart je liggendes.» Vi saa tvilende paa Finngutten. «Det er sandt detta,» sa Finngutten. Per Støen fortsatte. «Ja, je visste naa itte mer taa mei je — for je aavætta<ref>{{sperret|je aavætta}}: jeg faldt i Avmagt.</ref>; det sidste, je hørde, var Gammelhunden, som røk i Baken paa Elgen og dro etter — saa vart det svart ailt ihop!» «Men kjære — er dette sandt?» Jeg stod op og saa paa Per Støen, som sat der fuldt troværdig. «Ja, det er sandt detta,» sa Aasgubben. Per Støen drog Foten indunder sig. «Hvordan gik det saa?» spurte Grossereren. Han var med ett blit troende. «Jo — det ska’ je seie dei,» sa Per Støen. «Det var saa væl, at ’n Knut Lykkjen, som hørde Smelden, snudde og kom att. Aat honom kom Gammelhunden, og saa fainn hain att mei opmed Myren der.» «Slap Du med Skindet?» spurte Sakføreren. Per Støen reiste sig og stod. «Je fekk ’na Foten,» svarte han og fremviste sit krokete Ben. Der blev Taushet. «Ja, det er rekti sandt au ’ta,» sa Finngutten; han flyttet paa sig og tændte atter Pipen. Vi røkte og drak i Taushet. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> b3a8f7rom06qe92aw7pibjw4ps6imnb 104 143658 332883 2026-09-11T15:30:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332883 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KVÆRNNÆSS-ELGEN|103}}</noinclude>Kveld var falden. Der var talt om, hvorvidt vi skulde gaa til Kværnnæss-skogen næste Dag eller ikke, hvorvidt vi skulde gaa alle eller bare to av os; hvorvidt vi skulde ta den unge Hund eller vente, til vi fik Fiskvikhunden, som nu var øst i Fjeldet. Per Støen reiste sig. «Vent Dø Karer og ta Fiskvikhunden,» sa han. «Den er kjendt paa Trakten. Og gaa bære en taa Dø, saa kainskje Dø faar sjaa Kværnnæss-elgen.» «Gaar den der endda da?» spurte jeg. «Ja — det gjør’n nok,» svarte Per Støen. «Detta er naa otte Aar sia; men itte har je hørd, det naaen har skøte ’n!» Han stod færdig til at gaa. «Jeg vet ikke, om jeg har Lyst paa at faa kroket Fot,» sa jeg. «Nei nei,» svarte Per Støen. «Men detta var naa i Haldtiden det,» fortsatte han. «Og da er’n slem Gammel-elgen.» «Ja ja, lad gaa da,» sa jeg. Og saa blev det besluttet, at mine tre Kamerater skulde gaa med den unge Hund i Aasskogen endnu et Par Dager og jeg dra ind til Lomnæss-sæteren sammen med Finngutten for at faa Tak i Fiskvikhunden og siden prøve Gammel-elgen i Kværnnæss-skogen. Klokken var blit elleve. Vi fulgte den gamle Skogsmand og Fisker ut paa Svalstenen og stod og saa ut i den mørke Kveld. Vi hørte den dove Sus av Bækken og fjernere hen Mistersusen; vi hørte Per Støen løsne Baatlænken og sætte ut. Litt efter drog en ensom Baat med forsigtige Aaretak sydover langs Storsjølandet til Støen. {{***|2|6em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Det var en graa Septembermorgen med Skodde over Sjøen og stiv Søndenvind, da de to Jagtpartier drog ut hver paa sin Kant for at prøve Elgen. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> jqesnhsn86ulrcf1zwmrwzxvh22pn2w 104 143659 332884 2026-09-11T15:30:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332884 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|104|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>Mine tre Kamerater, som skulde til Aasskogen, hadde Saken let og klar. Vinden stod fra Syd; de hadde bare at dra Lien op og holde sig i nordligste Laget, saa var de sikre paa, at intet Dyr kunde faa Veiret av dem, og selv hadde de al Utsigt til at faa Aapentveir. For mig og Finngutten derimot, vi som skulde over i den anden Li paa Østsiden av Dalen, og som hadde tænkt at ro bent over Sjøbotten ved Elveoset og siden følge Mistra, til vi naadde op i Lien, for os var dette nu i den stærke Søndenvind ugjørligt; vi vilde da være komne i Vinden for Dyrene og ha strødd dem, længe før vi fik Spor. Skulde vi kunne utrette noget, maatte vi ta Kongeveien nordover til ret under Balstad, derfra ro Lomnæsssjøen tvers over til Lomnæss og saa ta Lien op derfra. Dette var en drøi Tørn, før man kom til Skogs, og vi var ikke synderlig blide hverken Finngutten eller jeg. «Fan tel Vind au,» sa Finngutten. «Udmærket Jagtvind,» docerte Sakføreren. «Bare vent,» trøstet jeg. Saa drog da hele det stoltelige Jagtfølge avsted, seks Mand med to Hunder. En av Fiskvikguttene hadde nemlig lovet at følge mine tre Kamerater. Vi fulgtes ad nordover like til Akreveien; der tok vi Farvel under alskens stygge Ønsker, som det sig hør og bør og høver gammelt Jagtfolk. De tre glade Jægere med Fiskviks unge Hund drog Akreveien til venstre; jeg og Finngutten forsvandt i Taaken nordover Kongeveien mot Lomnæss-sjøen. «Jo, naa ska’ det bi Elg,» lo Finngutten. «Si ikke det,» svarte jeg. Han taug, og vi gik videre med Gammelhunden paa Fiskvik i Baand nedover Almandveien. Da vi var vel komne nord i Balstadsvingen og skulde bøie ned til Baaten, møtte vi Per Støen. Han bar en Fiskhank og kom fra Sjøen. Vi stanset. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> i0y5qb3bnfami2pn8f3piec1x5qb8o1 104 143660 332885 2026-09-11T15:31:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332885 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KVÆRNNÆSS-ELGEN|105}}</noinclude>«Goddag Per.» Jeg saa paa Fisken. Det var mest Harr. «Goddau.» Han stod og saa paa os. «Dø ska’ aat Skauøm?» spurte han. «Ja det var Meningen det,» svarte jeg. «Og Du er Fisker?» «Aa ja, je fær med di,» svarte Per; han stod og skottet paa Fiskvikhunden. «Dø ska’ etter Elgem skjønner je,» sa han. Jeg nikket. «Kværnnæsselgen,» svarte jeg. Finngutten smilte. Per Støen stod litt. «Aa — Dø har naa go’ nok Huinn,» sa han. «Og godt Vær au!» Han saa op i Luften. «Ja det er stiv nok Vind,» svarte jeg. «Ja rekti gild Vind,» svarte han. «Du ska’ øver aat Lomnæss naa da?» spurte han. «Ja. Kainskje Du sæt øss øver Du,» sa Finngutten. Han stod litt og tygget paa det. «Je kuinne fuill det au,» sa han. Han saa sig tilbake. Jeg bød ham en Krone, og det livet ham straks op. Han snudde og gik uten videre mot Baaten. Fiskehanken slængte han oppi, stod og ventet, mens vi kom os til Sæte med Hunden imellem os, og skjøv saa ut med Aaren. Satte sig stilfærdig til Aarene og rodde uten et Ord. Det var Topsjø paa Lomnæss-sjøen med hvite Gjæs i den stride Søndenvind. Men Per Støen holdt Kursen for Lomnæss uten at svigte. De gamle seige Næver bet som Klør om Aarene. Den krokete Fot var dradd indunder; det gamle slitne Ansigt tegnet Furer av stor Kraft. Det tok et godt Kvarter at ro; ingen av os sa et Ord. Hunden sat og veiret mot Vinden med halvlukkede<noinclude> <references/></noinclude> 030ga8mz9i6puei3wkyo3067l5wktvy 104 143661 332886 2026-09-11T15:31:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332886 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|106|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>Øine og blank Snute hele Tiden. Finngutten med Børsene i Fang, smaat smilende. Endelig tok Baaten Land ved Lomnæss-støen. Per la Aarene forsigtig fra sig, kom iland og drog Baaten fast. «Naa er Dø frelst Karer,» sa han. Vi kom os ut og op; han fik sin Krone. «Tak for Skyssen da!» sa jeg. «Aa, itte aa takke,» sa han og støtte fra. Vi saa efter ham. Men da han vel var kommen utpaa, reiste han sig i Baaten og ropte: «Hoill Dø aat nordre Lien, saa raaker Dø nok Gammelelgen idau!» Saa satte han sig. Vi snudde og drog os langsomt Lien opover efter hans Anvisning. «Ja, hain vet det nok hain,» sa Finngutten, «bære ’n vil tala om det.» Vi gik forbi Lomnæssgaardene, hvis Hunder søkte paa os, og videre den gamle Sætervei, som laa nordenom Gaardene. Komne i Granskogen holdt vi endnu længer nord, tok en stor Sving for at faa nordre Lomnæss-skogen med og var snart midt inde i vilde Storskogen. Ved Lomnæssmyrsøkket satte vi os for at hvile. Jeg fik noget Niste frem. Jeg brukte bestandig at ta mig en Bit, før en lang Marsch begyndte; men Finngutten vilde ikke ha. Han hadde spist Rømmegrøt først og Flatbrød og Spekeflesk efter. Det gaar man paa hele Dagen, mente han. Men da jeg tok en Lommeflaske op og ganske rolig skjænket en Sup Madeira, blev han opmærksom. «Tær Du Todtsupen naa Du,» spurte han. Jeg drak, skjænkte og rakte ham. «Ja saa for Kværnnæsselgen,» sa jeg. Finngutten smilte og drak. «Kainskje det,» sa han. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> srfw24i11g3pnjwopmk1qnywvb5ufmv 104 143662 332887 2026-09-11T15:31:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332887 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KVÆRNNÆSS-ELGEN|107}}</noinclude>Saa tændte jeg mig en Pipe. Han gjorde som jeg. Og Hunden laa ganske rolig ved Siden. «Ska’ vi koke Kaffe au kainskje?» spurte Finngutten. «Nei, det gjør vi, naar vi har faat Spor,» svarte jeg. Finngutten lo. «Ja døm gjør saa dissé gamle Skyttera,» sa han. Jeg sat rolig paa en Sten og røkte. «Var det sandt dette med Per Støen?» spurte jeg. Finngutten tok Pipen av Munden. «Jo, døm seier det ska’ væra sandt,» svarte han. «Ellers saa vet je naa itte je!» Han saa yderst forsigtig ut. Jeg røkte. «Tror Du det?» spurte jeg braatt og saa paa ham. Finngutten blev endnu fordægtigere. «Aa je vet itte je Gut,» svarte han og saa op paa mig fra Siden. «En skuille itte tru slikt heil, » fortsatte han; «men det er saa rart med di.» Jeg sat still. «Det er meget rart i Skogen,» bemærket jeg. «Jamen er det itte det leil.» Finngutten saa med blaanende Øine fremfor sig. Med ett fôr Hunden op med et kvasst Glæfs. Vi kvakk begge. Den reiste Bust og gav nok et Glæfs. Finngutten rykket den til sig. «Skjøtt Burmann!» sa han lavt. Den knurret og stirret mot Skogen. Vi fulgte begge Retningen og saa noget svartne. Det kraset i Tørkvaset. Da blev Finngutten sittende og smile. «A Gammel-Kari,» sa han; han holdt Hunden. Der kom en gammel Fjeldkrake frem. Halt og med Stav. Graat Tørklæ over Hodet og Kurv paa Ryggen. Svart Trøie og graat Skjørt. Hun smaamumlet for sig selv og skottet, der hun gik med Staven søkende i Kvaset foran sig. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 9t6naxf3ca3eiccz4uwjvsgpkva6tq3 104 143663 332888 2026-09-11T15:31:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332888 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|108|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>Nu fik hun se os og tverstanset. Gløttet med røde Øine i Taaken, holdt Haand fremfor og gløttet igjen. «Aakken er ’ta?» sa en sprukken Røst. Vi sat. Ingen av os svarte. Hun stod litt, men kom ikke nærmere. «Kjære aakken er ’ta?» spurte hun igjen. Da reiste vi paa os og ruslet fremtil. Hun stod litt og saa. «Nei er det itte ’n Erik da?» sa hun. «Jo — Du sau ret naa,» svarte Finngutten. Hun stirret igjen. «Det er Bykar detta da væ?» spurte hun. Hun saa forskende paa mig. «Ja,» svarte Finngutten. Hun taug og saa fremdeles. «Dø bor paa Lomnæss da væ?» «Nei — ved Sjøbotten.» Hun stirret. «Hoi saa langt,» sa hun. Jeg satte mig. «Ja — det er langt.» Hun stod støttet paa sin Stav. «Dø er Skytterer,» sa hun. «Aa ja!» svarte jeg. Finngutten spyttet. «Du har itte sit naaen Elg indpaa her væ?» spurte han. Hun gløttet. «Elg?» sa hun. «Ja.» «Nei itte naa lel,» svarte hun spakt og tørt. Der blev Taushet. «Men sø-i Kvænnæslien er det nok taa ’m.» Hun stod og skulde gaa. «Er Du sikker paa det?» spurte jeg. «Ja, det er je,» svarte hun. «Stor?» spurte Finngutten. «Ja. Den er nok stor,» svarte hun. «Det ska’ gaa<noinclude> <references/></noinclude> 57wbisinrdul22zbkeixzor4plgwwga 104 143664 332889 2026-09-11T15:31:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332889 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KVÆRNNÆSS-ELGEN|109}}</noinclude>en der saa diger og gammal, at Du skuille ailler ha sit slikt — seier døm.» Hun satte Staven fremfor sig. «Har Du ikke set’n?» spurte jeg. «Je —? Nei!» — hun snudde sig og gik. «Nei det har je ret itte,» mumlet hun, der hun gik. Finngutten grov Maasaa op med Fingrene og kastet efter hende, der hun var av Syne. «Tvi vori!» sa han. «Ja naa bir det naa bære Elendiheta,» sa han videre. «Mar vi træff tel aa møte slikt Kvindfolk!» Jeg lo. «Du er overtroisk,» sa jeg. «Ja saa paa ’na Maaten,» svarte han sikker. «For det har je da sit.» Og nu fortalte Finngutten, mens vi atter tok Skogen fat forsigtig sydover Lien, den ene Historien efter den andre om, hvor faafængt det er at gaa enten til Skogs eller efter Fisken, naar det første en møter er Kvindfolk — helst gammelt. «Er det ongt, saa gaar det an aa gjøra ved det,» la han smilende til. «Ja, men det var ikke hende, vi møtte først,» la jeg ind. «Per Støen!» Finngutten knepset i Fingeren. «Ja, da er det Von lel da,» sa han. Og vi gik videre, men uten at faa Spor. «Hvem var dette?» spurte jeg om litt. «A Gammel-Kari —»; han saa undrende paa mig. At jeg ikke kjendte hende! Og saa fortalte han, at hun, den Gang hun var ung, var den vakreste Jente kring Lomnæss-sjøen. Hun skulde endda være av Sollerngubbfolket. Alt Karfolk Bygden rundt rendte efter hende; men hun slap ingen ind; hun hadde en sø-med Sjøøm, som hun vilde ha. Men Faren, som skjønte dette, stængte hende inde paa Gaarden et helt Aar. Han vilde nok gjøre hende mjuk. En Dag, som Faren kom hjem fra Sæteren, var hun borte. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ayk2ii0y2hpdoiik1b6nhuf2zdylgno 104 143665 332890 2026-09-11T15:31:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332890 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|110|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>Ingen visste, hvordan dette hadde gaat for sig; men alle hadde den Gutten mistænkt, som bodde sø-med Sjøøm. Og da de drog sydover for at træffe ham, var han ogsaa borte. Han var dragen av Bygden, svarte Mor hans. Ja, Jenten hun var borte hele den Høsten over en Maaned; da kom hun att, men gik ikke til Gards; hun holdt sig i en liten Stue fremved Sjøen. Dette fik Faren vite og drog straks i Vei for at hente hende. Da han kom, stod hun og tok op Poteter i Akeren der. Faren gik borttil. «Du kjem att naa Raanaute,» sa han, «og det strast paa Flekken.» «Vil Du ha mei att da, slik je er?» sa’ ho. Da skjønte Far hendes, aasdan det sto teil. Du vet, ’sa to hadde vørre ihop hele Høsten utøver isamne<ref>{{sperret|isamne}}: ensomme, alene.</ref>. Ja, saa kom a da hem att, og om Saammaaren att hadde a Baan. Jeg nikket. «Gav Faren sig?» spurte jeg. «Nei, det gjorde’n itte,» svarte Finngutten. «Ho fekk naa gaa der med Løsongen ho.» «Blev hun gift siden?» «Aa nei.» Finngutten smilte. «Det var nok ingen, som vilde ha ho da lel. Og itte vilde ho ha naaen andre heil den Gutten.» «Hvem var det!» Jeg spurte nysgjerrig. Finngutten saa op. «Hain Pær Støen,» svarte han. Jeg blev staaende og stirre. «Jasaa?» sa jeg. «Ja da skjønner jeg al denne Jagten i Kværnnæss-skauen.» Finngutten svarte ikke. Ti just nu la Hunden sig stram i Baandet, og da<noinclude> <references/></noinclude> ao280idrebpqmim7slmslvafnxiyxfx 104 143666 332891 2026-09-11T15:32:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332891 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KVÆRNNÆSS-ELGEN|111}}</noinclude>jeg saa op, stod der store Elgespor i Lændet fremover ved Myren. «Ferskt Spor,» hvisket Finngutten. Og i stor Stilhet fulgte vi nu Hunden fremover. {{***|2|6em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Det tok flere Timer med at greie det første Elgespor ut. Det hadde nok været en Kolle med Kalv; men de var dragne over de store Myrer og like op til Mistermyrene; der tapte vi Sporet, og det var os trods al Forsigtighet og al Anstrængelse ikke muligt at finde det igjen. «Troll-elg,» sa Finngutten. «For gammel Hund,» sa jeg. Finngutten ristet paa Hodet. «Aa nei,» sa han. «Hain er nok go’ nok.» «Døm skjøt seks Dyr før’n ifjor.» Der var ingen videre Indvendinger at gjøre. Harme og noksaa trætte og slitne drog vi os sydover mot Kværnnæss-skogene. Som vi gik der — Vinden stod fremdeles stiv fra Syd, men Skodden holdt paa at lette — hørte vi et Skud i Vestalien. Vi stanset og lydde. «Aaken skøt Bom naa da?» spurte Finngutten. «Det maatte bli Sakføreren det vel,» svarte jeg og blev med ett munter. Finngutten lo. Ret som vi gik, smald det igjen, denne Gang længer ned i Lien. Vi stanset atter. «Det maa ha vørté Harajagt,» sa Finngutten. Saa blev alt stille. Vi stod endnu litt; saa bar det igjen i Vei fremover Kværnnæss-skogen. Med ett som vi gaar, slaar Hunden Næsen i Veiret<noinclude> <references/></noinclude> m2tt7abm2r2waakoo1f0b9kokcnxkwu 104 143667 332892 2026-09-11T15:32:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332892 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|112|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>og reiser Bust. Den lægger sig i, saa Finngutten har ondt for at holde. «Naa Gut!» hvisker han og ser paa mig. Jeg kjender Storvildtfeberen fare i mig og føler Hjertet slaa. Og vi følger yderst forsigtig Hunden, som ligger stram i Baandet og endelig vil opover mot en liten skogvokset Granknaus længer oppe i Lien. Vi tok den med Magt av Sporet; ti kom vi paa Elgen ad den Vei, vilde den straks faa Vinden og dra. Vi drog os nordenom Haugen langsomt og svært forsigtig, mens Hundens Hode og Næse vendte mot Haugen som en Kompasnaal mot Nord, der vi gik. Endelig fik vi Vinden. Vi listet os forsigtig fremover og bandt, da vi var et kort Børseskud fra Haugen, Hunden igjen i en Granlægg. Den laa med løftet Snute veirende, men still som en Mus. Saa begyndte vi at stille paa Elgen. «Hain staar ne-i Myrsøkken bakom Haugen,» hvisket Finngutten. «Je gaar ne Veien!» han pekte mot Syd. «Agt dig for Vinden,» hvisket jeg. Saa snek vi os hver vor Vei, jeg til venstre og han til høire av Haugen, langsomt nærmere. Der var paa selve Haugen intet at se. I det tætte Gransnar kunde den nok staa uten at vi fik Øie paa den; men Hundens Næse viste mere mot Øst, saa jeg fik den Tro, at Finngutten hadde Ret. Skridt for Skridt snek jeg mig nærmere. Aanden kom tungt; Hjertet slog, saa det hørtes høit. Nu fik jeg Syn paa Myrsøkket bakom Haugen. Der var frodigt Græs med en og anden Bjerk; store Grantrær reiste sig av og til. Jeg gløttet og gløttet, laa paa Huk og krøp fremover. Det var ingen Elg at se. Og da jeg saa mig tilbake, laa Hunden med Busten reist og Næsen bent mot Veiret som før. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> qhml12xpcpkd8mjpevqvfnkdp50uxvg 104 143668 332893 2026-09-11T15:32:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332893 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KVÆRNNÆSS-ELGEN|113}}</noinclude>Den {{sperret|maatte}} være der. Bare nu ikke Finngutten skræmte den! Jeg krøp sagte videre, speidende. Pludselig slog jeg mig like ned og blev liggende. Jeg hadde set det største Elgehode i mit Liv. Framved en Unggran, stort, svartgraat med langt hængende Hakeskjæg og et Par vældige Horn. Gammel-elgen! — fôr det igjennem mig. Jeg drog mig langsomt tilbake langs Jorden; nu visste jeg jo, hvor den stod. Det gjaldt at ha Børsen fremfor sig og faa Sigte. Jeg drog mig skjælvende frem igjen. Hadde spændt Hanen uten at Lyd hørtes og tittet nu mellem Grenene av en svær Gran, hvor jeg laa i Ly, frem mot Myrsøkket. Bare nu ikke Finngutten! Jeg bøide mig langt frem. Jo der stod den. Den stod og gned det store Hode mot Unggranen. Tok av og til en Topp av en Kvist og gned igjen. Men selve Kroppen saa jeg ikke. Jeg krøp længer indunder Granen. Jo, nu var Bogen og den store Manke fri. Jeg la an. Da smald der et Skud. Og et Sekund efter faldt mit paa maafaa. Ti Elgen gjorde et voldsomt Sæt og drog i hængende Tærn frem mot Myren. Hunden fôr frem i Baandet, og jeg selv la paa Sprang efter med en Patron i Næven. Midt paa Myren stupte Elgen og blev liggende. Et gjaldende Hurra skar gjennem Skogen. Litt efter stod Finngutten ved min Side. «Datt’n?» spurte han. Jeg pekte bort paa Myren, hvor det graanet og svartnet paa det store Dyr. Finnguttens Ansigt var et eneste Smil. «Ta var nok Gammel-karen det,» sa han. Saa blaaste vi ut av Geværpipene og gik fremover. {{nop}}<noinclude> <references/> {{liten blokk|8 — Bull: Gammel-Haakkaas Fortællinger (F. U.)}}</noinclude> g52izerpg7ag2mtfjdv4jhwphd7akqf 104 143669 332894 2026-09-11T15:32:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332894 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|114|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>Myren var bløt, og vi sank straks i. «Aasdan ska’ vi faa ti’n?» spurte Finngutten. «Aa, det blir vel en Raad,» sa jeg. «Der Elgen kan gaa, kan vel vi ogsaa gaa!» Og vi arbeidet os videre frem gjennem den bløte Med ett som vi gaar, farer vi til. Elgen har reist sig med ett og kommer nu langsomt gaaende like mot os. «Dø’ og snyte,» ropte Finngutten. Han sprang, saa Myren skvat tilbake, samme Vei, han var kommen. Jeg stod litt; saa tok Rædselen ogsaa mig; jeg fulgte hans Eksempel, og efter mig kom langsomt og sikkert det store Dyr vadende. Øinene var blodsprængte; det svartgraa Ragg stod ende til Veirs fra Manke og Ryg. Jeg saa mig tilbake, saasnart jeg naadde tørre Skogen; Elgen kom støt og sikkert bent mot mig. Jeg slængte Børsen og satte i Vei mot en diger Gran, som stod litt længer nede. Der hugg jeg Tak og svang mig op det forteste, Benene og Armene kunde bære mig, og det var nok paa høi Tid; ti da jeg skjælvende av Skræk og Anstrængelse skottet ned, stod Elgen like under Træet. Men borte fra Granholtet knistret og gaulet Burmann og rev og slet i Lænken. Jeg fik ikke en Lyd frem, fast jeg kjendte en stor jublende Frelsesfornemmelse, der jeg sat med Benene dinglende over en tyk Grankvist høit oppe; det store Dyr betok mig ganske og aldeles. Det stod der med de store, røde Øine sprængt ut av Hodet, Panden med de vældige Horn sænket og stirret bent paa Granen. Jeg kunde ha spyttet ned i dets Ragg. Det stod der med den lange Snute kroket mimrende; det fnøs av og til og gav et underlig hæst Jø. Det ristet i Hornene og sænket saa med ett Hodet lutt. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 84nmbi9x5cq66hxwj81nze1nfsczyme 104 143670 332895 2026-09-11T15:32:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332895 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KVÆRNNÆSS-ELGEN|115}}</noinclude>Slik stod det litt, vaggende; saa løftet det igjen sit Hode. Da først saa jeg, at der randt Blod ned av den svære Manke. En jevn mørkrød, silende Strøm; det dryppet fremved de svartgraa Føtter, som den flyttet alt i ett, der den stod. Jeg hadde mankeskutt den; det skjønte jeg nu, og at det var den gamle Kværnnæss-elg det saa jeg paa alt det graahvite i det brunsvarte Ragg. Med ett gav Elgen en stærk, trompetlignende Lyd; Busten reistes end mere. Saa svingte den det tunge Hode og saa efter Hunden fra Siden. Snudde saa og drog med langsomme Skridt og Bakben, som slingret ind mot hinanden, bent mot Hunden. Burmann satte i et rasende Glæfs; ti nu var Elgen like indpaa. Elgen stanset foran Hunden og løftet et Forben for at slaa, men orket ikke og blev staaende. Burmanns hidsige, gaulende Glæfs skar gjennem Skogen; den fôr like i Snuten paa Elgen, som nu vilde ta den paa Hornene, men som blødende og ristende i det eventyrlige Hode drog sig bakover. Den løftet anden Gang sin Forfot til Slag, men ranglet og vilde falde. Jeg skalv der jeg sat og angret som en Hund, at jeg hadde sluppet Børsen. Og Hundeglæfsene derfremme, hvor Dyret stod, skar og rev kvasst gjennem Skogen. Elgen stod nu med sænket Hode still, mens Burmann alt i ett rev og slet i sin Lænke og uavladelig gav Stormhals. Jeg tænkte saa smaat paa at krype ned for at hente Børsen, men vaaget ikke. Da løftet Elgen med ett sit Hode og drog Veir mot Syd. I det samme smald det fra Skogen der nede, tæt ved. Elgen gjorde et Hopp med Snuten rakt i Veiret, satte saa avsted i store Sprang forbi Hunden og i en<noinclude> <references/></noinclude> ju2n5k5ynkaco421wzw6yiyp6b3cgjw 104 143671 332896 2026-09-11T15:32:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332896 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|116|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>Halvcirkel rundt Gransnaret; saa hørtes der et tungt Brak, og alt blev stille. Men Hunden tok atter paa at stormhalse som før. Da stak der et kjendt Hode frem av Gransnaret i Syd. «Jadden fekk’n det naa lel,» ropte Finngutten og kom helt frem til Hunden. «Hoi!» ropte jeg og kløv ned. Finngutten skvatt. Saa fik han se mig. «Nei naa mener je!» ropte han. Han stod med Børsen over begge Knærne, tvekroket og lo. Jeg blev sittende paa den nederste Kvist. «Hvad ler Du av?» spurte jeg. «Taa dei væ!» sa han. «Er det vørté Fuggel taa dei naa?» spurte han. Han løste Hundelænken og kom borttil. «End Du da —,» svarte jeg. «Vart det Hare av dig — ?» Han lo igjen. Jeg var kommen ned. «Det var Gammel-elgen,» sa jeg. Finngutten smilte fornøiet. «Ja han ligg bortpaa her naa,» svarte han. «Er Du sikker paa det?» spurte jeg. «Ja — ligg ’n itte naa, saa ligg’n ailler,» svarte han tryg. «Je fekk Tak paa sjølve Skottflekken,» la han til. «Ja det braket stygt her borte,» svarte jeg. «Bare han nu ikke reiser sig igjen.» «Aa nei,» svarte Finngutten. «Da maatte det være Trollelg,» føiet han alvorlig til. Nu lo jeg. «Aanei — han var da mankeskutt første Gangen,» sa jeg. Med det samme løftet Hunden atter Hodet stridt, og vi hørte Brak der nord. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> cn55aroazxthewyxliq6ilempg50322 104 143672 332897 2026-09-11T15:33:04Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332897 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KVÆRNNÆSS-ELGEN|117}}</noinclude>«Der drar ’n att,» ropte Finngutten. Hans Øine stod store av Forundring. «Ja, drar han nu, saa faar han dra,» sa jeg; jeg var blit baade harm og kjed. Finngutten svarte ikke. Vi gik for at finde min Børse igjen; den laa i bløte Myren. Vi ladet begge paany, og nu satte vi Hunden paa Sporet. Den fulgte hidsigt med Næsen like langs Marken og gjorde den store Halvsving rundt Gransnaret. Fremved Myren hadde Elgen faldt; der var dypt Mærke i Lændet baade efter Faldet og efter Spark, da den reiste sig. Der var en stor Pøl av levret Blod. Hunden snuset med stirrende Øine og slikket Blodet. Finngutten rykket den til Side. «Huf, det er Trollblo’ detta,» sa han. Jeg svarte ikke; men jeg skjønte, han ikke var sikker. Og jeg fik en eiendommelig fælen Eventyrfornemmelse. Vi fulgte Sporet; det bar i store Sprang bent ned i Kværnnæsslien. Gjennem Tykskogen der fulgte vi indpaa en halv Time og var næsten fremme i Hjemmeskogen ved Kværnnæss, da Hunden paany tok Aapentveir. Fremved et litet Kjærn er der her en tæt Granskog med halvstor Gran. Kommen fremtil her stanset jeg og pekte. Der laa den, tæt ved Kjærnet, stokdød i den dype grønne Mose. Hunden gik paa Bakføttene med blodige Øine i Baandet; Finngutten holdt den og smilte. Ja sandelig,» sa han. — Det var, som om han ikke trodde det. Vi koblet Hunden i en Granlægg; men den var næsten ikke til at styre. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> nepzlhcd9kvo378akcylmcwuaenrbek 104 143673 332898 2026-09-11T15:33:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332898 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|118|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>«Skjøtt Burmann,» skrek Finngutten; han tok efter en Kvist. Saa gik vi langsomt borttil. Det var et, imponerende Syn. Der laa det vældige Dyr med Hornene kjørt ind i Mosen. Det laa paa Buken, halvt væltet paa Siden med Forbenenes Knær trykket ned i Myrbunden, som om det vilde ta Sprang midt i Døden. Øinene var fagert brustne, den store Snute krummet av Kraft. Nu sov det, det stærke Dyr i sin egen Jord, trygt der paa Myren. Kjærnet laa høstblankt med Taake kring Bredden; Bjerk med gule Blad stod høstfærdig omkring. Men av Dyrets Manke og Bog silret sagte det størknende Blod. Draaper laa i Mos og Græs som Høstens røde Bær i Lyngen. Og den store Elg sov. Vi stod længe og stirret, Finngutten og jeg. Han turde ikke tale; ti jeg taug. Endelig kræmtet han, da jeg saa op. «Kværnnæss-elgen,» sa jeg. Han smilte. Saa gik han like borttil. Og han pekte, først paa Manken, hvor det brede Indslag av en Elgerifle syntes, saa paa Bogen, hvor Blod endnu silret. «Ta var nok,» sa han tørt. Nu gik jeg ogsaa borttil, og vi besaa begge Dyret nøie: Det var en urgammel Elgokse. Hakeskjæg og Manke var graahvite av Alder, Mulen isprængt med graat. Vi søkte nøie efter Finnguttens første Skud og fandt det endelig. Det hadde gaat ind i det ene Laars Svange og ut langs Buken, men hadde ikke truffet Ben eller større Aare. Mit Mankeskud hadde truffet høit oppe. Elgen hadde stupt av Chokket, men hadde reist sig igjen og fortumlet kommet bent paa os. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> gyr0ikp3werkc6qkqrpj8nnejx8ctht 104 143674 332899 2026-09-11T15:33:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332899 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KVÆRNNÆSS-ELGEN|119}}</noinclude>Finnguttens andet Skud var høit Bogskud. Døden var nok kommen gjennem indre Blødning fra Lungene; Hjertet viste sig frit, da vi siden aapnet Elgen. Finngutten søkte nøie. Saa pekte han paa Laaret, hvor fire hvitgraa Strimer strakte sig nedover i det svartgraa. «Bjønn,» sa han. Jeg stirret. Kværnnæss-elgen hadde nok været i Kast med Skogskongen saa det ut til. Og var sluppet levende fra det. Finngutten lette videre. Han tænkte, han skulde finde Mærker efter mer. Men der var intet at finde. Bare en liten hvit Flek øverst paa Laaret. Finngutten mente, at her hadde der nok været Kule; men intet var at finde. Vi gav os saa ifærd med at aapne Dyret og holdt paa med dette i over to Timer. Saa la vi Hunden paa Elgen og drog til Kværnnæss efter Hester og Karshjælp. Da vi kom paa Gaarden, stod Kværnnæssen og gamle Per Støen der. «Vælkømmin att,» sa Per Støen. «Aa Tak.» Vi støttet os paa vore Geværer. «Jamen trur je, Dø har skøté,» sa Kværnnæssen. «Hunden ligg att,» «Har Du Hester?» spurte jeg. Kværnnæssen svarte ikke. Da sa Per Støen: «Je hørde det smaill; men det vart saa mange Skott!» «Jo, denna Gaangen vart det Dyr,» sa Finngutten. «Og det stort Dyr,» sa jeg. De to saa paa mig. «Gammel-elgen,» føiet jeg til. Per Støen og Kværnnæssen stod litt. «Nei lel væ,» sa Kværnnæssen. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> a7fenp10994pexe7yom6vq1c7uy9jvs 104 143675 332900 2026-09-11T15:33:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|120|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>«Ja, Dø faar bli med bortpaa naa, saa faar Dø sjaa,» sa Finngutten. «Det er itte langt unda.» Der blev nu Opstandelse. Hester blev hentet og Kløvmeser paasadlet; vi drog fire Mand stærk i Vei. Det tok en halv Time, før vi fandt Stedet igjen. Der laa Burmann som før paa Vakt paa Elgen og knurret. Finngutten gik borttil, fik Tak i Baandet og rev Hunden av Elgen. Den glæfset og reiste Bust, men fik et Par Slag av en Paak og blev saa bunden. Per Støen gik borttil og blev staaende helt underlig. «Jaggu mener je,» sa han for sig selv. «Ja ’ta er rette Kæren,» sa Finngutten. Per Støen blev staaende med Hændene i Lommene længe. Kværnnæssen ved Siden av. «Jamen er det saa,» sa Per Støen. Saa gav vi os ifærd med at flaa og partere. Men da Huden vel var av og Laarene skulde avlemmes, tok Finngutten borti mig med ett. «Sjaa her!» sa han. Saa pekte han med Kniven paa Laarbenknoken. Der sat en hvit Klump, indkapslet. Han skar. Det svartnet. Han skar det hele op. Det var en indkapslet Rundkule. «Sjaa ’na Du Per,» sa han til Per Støen, som holdt paa med Hodet. Per saa bortpaa. Finngutten rakte ham den flatklemte Kule. Per tok den i Haanden, saa længe paa den. «Na har je skøte,» sa han. «Du!» Jeg saa forundret paa ham. «Ja — je har nok vørré føre Dø je,» svarte Per Støen. Og han saa paa Kværnnæssen. «Jo det er nok sandt au det,» sa Kværnnæssen. «Men det er mange Aar sia.» «Ja det er det,» svarte Per Støen. Mere blev der ikke talt om den Sak; men da vi om<noinclude> <references/></noinclude> spjz8qej360s1s54aj4nqow43o0knrr 104 143676 332901 2026-09-11T15:33:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332901 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KVÆRNNÆSS-ELGEN|121}}</noinclude>Kvelden gik hjem og Finngutten og jeg holdt os efter Hestene, som nu gik for fjerde Vendingen, fortalte Finngutten mig, at det Aaret han Per Støen laag etter ’n Kari, hadde han ret som det var ligget paa Elgskytteri opmed Mister’n og skutt et Dyr næsten hvert Aar. Siden, da Kari blev med Barn og det vokste op, drev han hvert Aar paa Skytteri der i Liene til for en ti Aar siden, da Kværnnæss-elgen ødela Foten hans. Aaret i Forveien hadde han skadeskutt en stor gammel Elg ved Mistermyren og rækket efter den i tre Døgn, men uten at finde den. Det maatte være denne; for den haltet hele Tiden paa venstre Bakfoten; det kunde man se av Sporene. Og nu, da de hadde Kulen, var de sikre; for han Per brukte altid Rundkule, fast de paa de sidste femten Aar hadde lagt av med slikt der i Bygden. «Men Ongen hass Per — hvem er det?» spurte jeg Finngutten. «Ho er rest til Ammerikka ho — det var a Gælen-Anne vi kaildte,» svarte Finngutten. {{***|2|6em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Vi laa over paa Kværnnæss den Natten, og da vi næste Middag med Elgehode og Hud kjørte ind paa Sjøbotten med Per Støen som Skysskar og Hunden løs, blev der i Ordets egentlige Forstand «Opstandelse» paa Gaarden. Mine tre Kamerater, som Kvelden i Forveien var komne hjem efter ti Timers Marsch i Aasskogen, laa nemlig alle sammen og sov, da vi kom. Aasgubben stod ved Baaten, da han fik se os. «Nei der kjem nok di rette Skyttera,» sa han; han ruslet opover mot os. «Hoi!» Han stirret paa det store Elgehode; vi sat stille og lot os beundre. «Nei naa lyt je vekkje!» utbrøt Aasgubben; han drog ende op paa Salen og ropte. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> cqr794zsz9rh6w4g8s591ecutvh87xm 104 143677 332902 2026-09-11T15:33:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332902 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|122|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>Litt efter stak der Folk i bare Skjorten ut av alle Vinduer deroppe, og Hurrarop klang baade oppe og nede. I en Haandvending var de forsovede Mennesker i Klærne og kom ned. Og nu blev da Jagtens lange Historie fortalt, mens Kaffen og Todtsupen tokes til Frokost paa blanke Formiddagen. Saa kom Pipene frem. «Nei nu Karer, maa Dere ogsaa fortælle,» sa jeg; jeg følte mig noget, der jeg satte mig i Sofahjørnet med Benene over Kors og røkte. Sakføreren satte sig frækt ved Siden. Han røkte idag av sin lange Pipe og hadde brodert grøn Kalot paa. «Ja,» sa han. «Vi har Elg vi ogsaa!» Han skjøt en lang Røk fra sig gjennem vigtige Læber. «Har Dere?» Jeg studset. Sakføreren røkte, men skottet bort paa Grossereren, som gik i Tøfler frem og tilbake paa det malede Stuegulv og nød sin Havanna. «Ja vist har vi Elg,» svarte Sakføreren. «Men den gaar igjen i Skogen endnu,» la Fuldmægtigen ind. «Med to Kuler i Skrotten,» la Sakføreren til. «To av Sakførerens Kuler,» oplyste Grossereren og svingte i det samme. «Aa saa naa!» utbrøt jeg og satte mig atter rolig tilbake i Sofahjørnet. «Vi hørte to Smeld,» oplyste Finngutten; «vi trudde det var Haralos.» Nu lo alle. «Det var to Bommer,» sa Fuldmægtigen. Sakføreren hadde hele Tiden sittet med et foragteligt Smil. «Det faar vi se imorgen, » sa han. «Skal Dere ut igjen?» «Ja visst!» {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> bii26rk15hjwly4jx7hd2gaa1znzyf2 104 143678 332903 2026-09-11T15:34:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332903 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KVÆRNNÆSS-ELGEN|123}}</noinclude>Sakføreren nikket. Jeg rettet mig. «Men alvorlig,» sa jeg. «Var det Elg?» «Ja vist var det Elg,» svarte nu Grossereren. Og nu fortalte han, ofte rettet av Sakføreren, at de efter to Timers Vandring frem og tilbake ovenom Aasmyren endelig hadde faat Spor av et ungt Dyr. Det hadde gaat helt til Kjøls og sydover til Burudalen; der hadde det snudd og dradd nedi Lien nordover igjen. Paa Aasmyren hadde det stanset. Der tapte Hunden, og Sakføreren, som var «kjendt» i Trakten, hadde da trods de andres Advarsel dradd sig alene frem paa Myren. Han hadde strødd Dyret bortom Myren og hadde slængt et Skud efter det paa lang Avstand. «Det stupte!» oplyste Sakføreren. «Av Forskrækkelse,» bemærket Fuldmægtigen. «Over dig,» svarte Sakføreren. Saa hadde Dyret kommet sig tversover Myren i hængende Firsprang og like forbi de to andre Jægere. Da hadde Grossereren klemt paa; «men det blev en feiende Bom,» la han beskedent til, da han fortsatte. Fiskvikgutten, som sat ved Kakkelovnen og hørte paa sammen med Finngutten, drog paa det. «Aa det er naa itte sikkert det,» sa han. «Je sau, han sakk i Bakføttøm, mar det smald,» oplyste han, vendt mot Finngutten. Grossereren slog ut med den fete Haand. «Nei, det var Bom,» sa han. «La os være ærlige.» Gutten ristet paa Hodet, men svarte ikke. Sakføreren korslagde Armene. «Ja en Kule har den da,» sa han. Da lo alle. «Ja ja, vi faar da se imorgen,» svarte Sakføreren. «Nu vil vi min Sandten ha Elgestek — Biff og det straks!» {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 5dipsvwghwgqlvf92y1vv54kcpn5ahm 104 143679 332904 2026-09-11T15:34:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332904 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|124|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>Middagen kom; Biffen blev bragt ind; men det var ikke frit for, at den var litt seig, endda vi hadde tat Mørbradstykkene. Sakføreren rev og slet med sine gresne Tænder. «Ja, dette er nok Gammel-elgen,» sa han. «Methusalem-elgen,» la Fuldmægtigen ind. Og saa drak vi i god Rødvin en Skaal for Methusalem og hans Avkom. Saa kom Toddyen frem. — — — Næste Dag, da der blev Spørsmaal om at søke efter den skadeskutte Elg i Aaslien, gad ingen av de tre Herrer rikke sig. De var stølbente som Methusalem alle tre. Saa sendte vi da Finngutten og Fiskvikgutten med Gammelhunden. De kom hjem paa Kveldsiden og hadde skutt et Ungdyr. Det faldt for første Kule fra Finngutten og viste sig at være det samme, de hadde hat oppe Dagen i Forveien. Det var vomskutt og hadde vondt for at komme unda, da de strødde det. Det stanset efter en halv Times Jag og fik da Dødsskuddet. «Hurra!» ropte Sakføreren og Grosseren paa en Gang. «Det var bære ett Hul,» sa Finngutten tørt. «Nei — ho hadde it bak au,» svarte Fiskvikgutten. «Det var mit!» ropte Sakføreren. «Kainskje det,» svarte Fiskvikgutten. Da lo Aasheimgubben, Finngutten og Fiskvikgutten alle. Derefter jeg og saa de andre tre. Den Kveld fik vi mør Elgebiff; ti Finngutten hadde været saa forsynlig at ta et Stykke med. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 1crdcbxsitur5t5nwwcrcm0oihv1vsc 104 143680 332905 2026-09-11T15:34:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332905 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Harelos paa Høifjeldet.}}}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|E}}n Harelos paa Høifjeldet er en ganske særskilt Sak. Det er vanskeligt nok i Skog at kunne bedømme og slutte sig til, «hvor Haren gaar»; men i Høitjeldet slaar alle Mærker og Regler klikk. Dalstrøk, Stier, alt, hvad Haren ellers bruker at ta Hensyn til, foragter den her; den føler sig — og med Rette — som Viddens frie ganger; dens rappe Føtter fører den i en Haandvending langt, langt bort fra sine firbente Forfølgere; det er alene Jagtfalken, som tvinger den til at dække sig i Stenur eller de smaa tætte Briskbuskene, som kan gro sparsomt bortover mellem Stenene. {{uten innrykk/e}} Det blir derfor ogsaa det rene Slumpetræf, om man kan komme til at postere sig saaledes, at man kan faa Skud, medmindre man da ikke er en fem seks Skyttere i Følge. Men hvad man taper i Chancer for Skud, har man hundredfold igjen i den herlige, friske Los. Hverken Hare eller Hund generes av Terrænet; Forfølgerne ser ofte lange Strækninger den forfulgte, saa Øinene mer end Næsen styrer Losen, som alt i ett gaar over til Beskrik. Vi stod alle tre paa samme Plads oppe paa en Bakkekam og stirret efter Losen, uten Tanke paa at postere os. Der saa vi Haren høit oppe under Gloføkens Ur; dens hvite Haletipp vippet op og ned under Hoppene. Nu drog den mot Uren, men betænkte sig og slog ind paa en flat Flaa nordmed Gloføksskraaningen. «Hei»s varme Maal der nede fra Vidden i Øst kom stadig nærmere; nu saa vi Hunden. Der arbeidet den sig frem og op til Uren, tapte, men tok straks Sporet,<noinclude> <references/></noinclude> l5a6josbyyofr10jsr3eboybymtox1t 104 143681 332906 2026-09-11T15:34:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332906 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|126|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>og nu bar det i Vei nordom Gloføken, indtil enhver Lyd av Losen tapte sig i det Fjerne. «Detta var Kapkuting<ref>{{sperret|Kapkuting}}: Kapløp.</ref>», utbrøt Johan Dilt. «Ja, detta gik fort», svarte Kristen Fykomkring; han stod med sit vante Smil og saa nordover. «Ska’ vi dra etter?» spurte Johan Dilt. Han lo. «Vi kjem ailtiss att imaarraa tidli,» la han til. «Nei, naa sætter vi os,» sa jeg. Og saa gjorde vi. Fik Mat frem og spiste med god Appetit, mens vi alt i ett lyttet efter Losen, om den ikke skulde komme tilbake. «Du vet’n kjem att,» sa Johan Dilt. «Ja, det gjør’n,» svarte Kristen Fykomkring tørt. Vi sat i over et Kvarter og hadde alt faat vore Piper og Maten frem, da vi atter hørte «Hei»s klingende Maal i det Fjerne. Men denne Gang kom den bent fra Nordøst. Turen hadde altsaa gaat Gloføken rundt. Vi fôr alle op, fik stukket de forskjellige Piper i Lommen og tok Børsene fat. Losen hørtes nu tydelig nærmere og nærmere i det stille halvklare Høstveir. Jeg fik Kristen Fykomkring og Johan Dilt stillet paa Post i hver sin Dalsænkning ned imot Uttaket og tok selv Stilling paa en liten Bakke, der behersket to smaa Daler, en tilhøire og en tilvenstre. Nu hørtes Losen skarpt og tydelig; den kom dragende langs Uren og bent imot os. Vi kunde hvert Øieblik vente Haren, og der hvor jeg stod, maatte jeg — syntes jeg — under alle Omstændigheter faa den at se, ti jeg hadde Utsigt over hele Fjeldflaaen fremfor mig. Jo, der ser jeg den. Den kommer i svære Hop nedover fra Uren og forsvinder igjen bak nærmeste Bakkekam. Nu gjælder det. Det blev pludselig Tap. «Hei» fôr videre langs Uren,<noinclude> <references/></noinclude> kwf9jyrkba4t1713ejxsd4m9mt9fedq 104 143682 332907 2026-09-11T15:34:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332907 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HARELOS PAA HØIFJELDET|127}}</noinclude>men forstod straks Meningen, braasnudde og optok Søket. Der saa jeg Haren igjen, nu paa selve Bakkekammen, ikke mer end hundrede Alen fra Johan Dilt. Det smald. Hadde han skutt bom eller truffet? Et Minut var alt stille; saa tok «Hei» i med Beskrik{{rettelse||,}} jeg <!-- rettelse: komma satt inn etter 1919-utgaven --> syntes, Losen var like ved mig. Der kom Haren, langs selve Kammen; den hadde tversnudd ved Johan Dilts Skud og hadde da møtt Hunden, som straks beskrek den. Jeg la an og holdt den paa Kornet; det var endnu umuligt Haglmaal; da — vips forsvinder den med et Sidesprang og blir borte i den lille Dal tilhøire; jeg ser i Forbløffelsen bare dens hvite Haletipp, idet den stikker ned. Jeg springer frem for at komme tidsnok til Skud; — der smætter den netop ned fremved Bækken, tæt fulgt av Hunden og forsvinder paany med et langt bommende Haglskud efter sig. Harm snudde jeg mig helt og fik nu paa flere Hundrede Alens Avstand se den dra nedover mot Kratskogen, hvor den blev tat op. Men paa Bakkekammen bent imot mig stod Johan Dilt og lo. «Jaggu skøt Du Bom, Du aul!» Det roptes triumferende. Jeg svarte ikke; ti bak ham dukket nu ogsaa Kristen Fykomkrings tørre Ansigt op. «Gaa paa Post att,» ropte han. Og det var paa høie Tid; ti nu kom atter Losen, som hadde tat en liten Tur i Fjeldbaandet, dragende opover. Johan Dilt og Kristen Fykomkring sprang paa Post; vi stod fjetrende stille. «Hei»s Maal var tæt, hidsigt og mørkt, der det kom opover langs Vidden; vi stod med Hanerne spændt; hvert Øieblik kunde Haren være og da like ind paa. Det kneppte i en Kvist ved Bækken; det var den! Som en Aabenbarelse, et Blink av en Aabenbarelse,<noinclude> <references/></noinclude> gg9jt73mpwqx59dj2mk1lzzyhlrwl67 104 143683 332908 2026-09-11T15:34:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332908 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|128|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>drog den forbi; den fik begge Løb, men fortsatte uanfægtet og drog over Bakkekammen. Saa kom «Hei» i stønnende Los, Tungende slængende ut av Halsen, Kroppen kastet hit og dit for at øke Farten. Den forsvandt samme Vei som Haren. Skamfuld byttet jeg Patroner og drog mig efter, fulgt av Johan Dilt; han luntet saa smaat opover med Børsen i Haand. «Vart’n der?» ropte han. «Nei», svarte jeg harm tilbake. «Haa haa!» Han stormlo. Jeg stod nu paa øvre Bakkekam og stirret opover. Der fik jeg se noget, som tildrog sig min Opmærksomhet: Haren kom i stadig synkende Fart mot Uren og Hunden, som næsten i Beskrik satte efter og halte indpaa. Ha ha! Den var allikevel truffet. «Se der!» sa jeg likegyldig og pekte opover. Johan Dilt og nu ogsaa Kristen Fykomkring stod spændt og stirret. «Jaggu trur je itte hain tær’n!» ropte Johan Dilt; nu var det ikke mer end vel et Haglskud mellem «Hei» og Haren. Men Uren var endnu nærmere, og idet Hunden pludselig taus jog like ind under Stenberget for at sætte Tænderne i, smatt Haren ind mellem Klipperne og — forsvandt. Straks efter klang Stormlos for Berg nedover imot os. «Nei skulde Du ha set slik Hara Du!» datt det ut av Johan Dilt. «Jo nu —» jeg fortsatte ikke, men la bare Børsen paa Aksel og drog i Vei sporenstreks opover langsomt fulgt av de to, som nu ikke syntes det hastet. — — — «Hei» stod for Berg. Med hidsige Glæfs utenfor en stor Stenhelle, som lukket for en mindre Røs av Ur. En Spræk, stor nok for en Hare, men forliten for en Hund, viste Stedet, hvor den var stukket ind. Andpust og hæsblæsende kom jeg fremtil, stod først litt, huket mig saa ned og kikket ind. Der inde mellem Stenene inderst saa jeg den graa Skrott ligge indstukken saa langt det lot sig gjøre. Bakløpene var<noinclude> <references/></noinclude> 1yp2yt44tran717nz3rxqgmz79231q3 104 143684 332909 2026-09-11T15:35:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HARELOS PAA HØIFJELDET|129}}</noinclude>trukne efter, men laa flate i hele dens Længde; jeg kunde se dens Ører bevæge sig under Pusten. Der var mindst tre Alen ind; det vilde blive et drøit Arbeide at faa den gravet ut. «Hei» grov knistrende, saa Stenene sprutet. Jeg koplet den straks og klappet den. Da den kom i Kobbelet, gav den Glæfs paa Glæfs men stod dog stille uten at gjøre videre Leven. Nu var Johan Dilt og Kristen Fykomkring ogsaa naadd frem. «Halloi Karer!» sa jeg, idet de kom opover. De kom interesseret til. «Den Du», sa Johan Dilt; han bøide sig ned og kikket ind. «Hoi Gut», sa han, idet han reiste sig. Saa saa han paa Kristen Fykomkring. «Naa lyt Du tel Dals att,» sa han. «Nei vent nu,» svarte jeg. «Vi skal først se, om det ikke lar sig gjøre.» Kristen Fykomkring saa paa Stenhellen; saa kikket han ind. Men han sa intet. «Ja, ut skal den,» sa jeg da. «Enten idag eller imorgen. Den er skadeskutt.» Saa gik jeg uten videre hen, stak Geværet ind, tok hurtig Sigte og klemte av. En dov Smeld og et stort Pulder av Røk fulgte, og «Hei» begyndte igjen at stormhalse. Johan Dilt bøide sig atter ned og saa ind. «Aa jo,» sa han. «Detta var nok før inn Bjønn det. Kom naa Gut!» Han hugg Tak i Stenhellen. Tre Mands forenede Kræfter fik efterhaanden den store Helle væltet. Vi væltet derefter Sten efter Sten i over en halv Time, førend vi, blanke av Sved i Ansigtet, fik den vesle Hareskrott frem i Dagslyset, hvor «Hei» tilfreds besnuset den. «Ta var værre heil værst,» sa Johan Dilt — han tørket Svetten. Saa drog vi med «Hei» i Kobbel langsomt nedover Gloføkens Skraaning i nordvestlig Retning. Vi vilde<noinclude> <references/> {{liten blokk|9 — Bull: Gammel-Haakkaas Fortællinger (F. U.)}}</noinclude> juxvoji7ddawril9u5yl0gac9x74xyj 104 143685 332910 2026-09-11T15:35:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332910 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|130|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>prøve, om det var Hare i Aarfugllændet nordenfor Volden. Komne ned i Fjeldbaandet slap vi, og «Hei» forsvandt i Bjerkekrattet. Det blev den muntreste Del av Dagens Jagt. Neppe hadde vi naadd frem til den første Bjerk, før vi fik høre Bjældeklang i Gallop og tunge Sprang av Buskap gjennem Smaaskogen. Det var Nordistubuskapen, som vi hadde været saa ulykkelige at dumpe like oppi. «Saa til Pokkeren», sa Johan Dilt og saa sig raadvild om. «Ta Kuten strast Gut,» sa han. Men det var lettere sagt end gjort. Der kom den vilde Jagt. «Hei», letvint og forundret foran, bent tilbake til os og den olme Buskapen med med Bjældekua i Spidsen stormende efter. «Dyredø’ kut Gut,» ropte Johan Dilt; han la paa Sprang. Kristen Fykomkring stod smilende still; jeg saa mig om; ti jeg visste, at mig vilde det gaa ut over, da Hunden kom til mig. Pludselig fik jeg Øie paa en diger flat Sten av næsten Mandshøide borte paa Fjeldet, i kanske en Hundrede Alens Avstand. Jeg tok mit Parti. «Der oppe!» ropte jeg til Kristen Fykomkring, la Benene paa Nakken og sprang med Hunden og Buskapen som den vildeste Asgaarsdrei efter mig. Kristen Fykomkring stod igjen og lo; Johan Dilt fornam jeg langt borte paa Fjeldet. Jeg har sjelden sprunget saa let. I Løpet av nogen faa Minutter var jeg ved Stenen og svang mig op, drog Børsen efter mig og sat nu midt paa den maasaagraa Kampesten, hæsblæsende og forpustet, men i Sikkerhet. Ikke halv hundrede Alen efter mig kom «Hei» og like bak ham Buskapen i Gallop med Halerne bent i i Veiret, sprutrøde, gloende Øine og vidt spilede Næsebor; men langt borte paa Fjeldet stod de to. Johan<noinclude> <references/></noinclude> 93phkquj7key7ivgupd4j5uzsnyue8e 104 143686 332911 2026-09-11T15:35:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332911 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HARELOS PAA HØIFJELDET|131}}</noinclude>Dilt tverkroet av Latter nu, da han var i Sikkerhet, og Kristen Fykomkring tør og forundret som altid. De visste jo begge, at Hunden holdt sig kringom mig, og at der altsaa ingen Fare var for deres Skind. «Hei» stanset ved Stenen og saa op, men maatte straks igjen paa Farten i Krok og Sving; ti nu kom Buskapen. Somme drog i Gallop forbi og efter Hunden; andre fik se mig og stanset forbløffede ved Stenen og glodde: «Mø!» sa de. Et litet indætt, mordlystent «Mø». Nu begyndte den egentlige Heksedans rundt Offerstenen. «Hei» vilde absolut ikke forlate mig, gjorde bare smaa Ekskursioner bortover Fjeldet med Kjørene i Hælene og vendte stadig tilbake til Stenen. Og rundt om denne gik da den vilde Jagt. Det var til at le sig fordærvet over nu, da man sat i Sikkerhet paa sin Fæstning. De store, kluntede, dumme Dyr med de sænkede Horn og Halen i Veiret; Hunden, som smøg og smatt — det uendelige Brøl og Spetakel. Bare nu ikke en av dem ved et Uheld fik Hunden paa Hornene! Jeg besluttet at gjøre en Ende paa det og lokket Hunden til mig. Med et Sæt var den oppe paa Stenen; jeg hugg Tak i Nakkeskindet, og der sat vi nu begge med forbausede, hornede Kufjæs næsten like op i Synet paa os rundt Stenen, Bjældkua med de store utstaaende Øine og Messingknappene paa Hornene var værst. Den blaaste og ristet i Hornene og stirret paa Hunden og mig der vi sat, som vilde den sluke os levende. Det var formelig fælent at sitte Vildskapen og den truende Livsfare saa nær; men den matematiske Logik seiret. Jeg visste jo, at det klodsete Dyr ikke kunde naa os, og saa nød jeg efterhaanden Situationen. Jeg begyndte en Samtale. «Ja ha,» sa jeg. «Ser man det!» Bjældkua blaaste bare. «Du er et stort Fæ, er Du! Det største Fæ, jeg har set!» Den ristet bare i Hornene og fnøs. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 3sv9kxm1p23c6f0f6qnwhimig1joy54 104 143687 332912 2026-09-11T15:35:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|132|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>«Mø,» sa den — et Kalvemø, som skjulte et Udyrs vellystige Mordtrang. Den nød vistnok i Tanken «Hei» paa Hornene. «Fhhh!» Jeg blaaste til den. Den stirret forbløffet; gik rundt Stenen og stod igjen. Det var noget nyt for dens usigelige Dumhet dette. «Fhhh!» blaaste jeg igjen. Den slog Bakbenene op og gallopperte paa Stedet. Saa stanset den og stod, formodentlig forundret over, at Galloppen ikke bragte den Maalet nærmere. «Ja, min Ven — Du bør slagtes,» sa jeg. Hunden, som syntes, de blev noget nærgaaende, gav et Bjæff. De fôr forskrækket tilbake fra Stenen, men stod atter, olme og stirret. Og gav lystne Pust og Støn. Jeg søkte at ta dem med det gode. «Kjyra,» sa jeg og rakte Haanden frem. Ingen Forstaaelse! Bare røde gloende Øine. «Fæ!» ropte jeg. Saa kom jeg til at tænke paa Situationen. Den kunde i Længden bli ubehagelig nok; jeg hadde hørt forskjellig om Dumhetens Utholdenhet. Der stod de to andre uvirksomme borte paa Fjeldet og saa paa mig. Der satte Gud hjælpe mig Johan Dilt sig og tændte sin Pipe. Det samme kunde jeg gjøre. Kjølig Ro fór igjennem mig som et Lyn. Man fik være gemytlig! Man fik tute med de Kuer, man var kommen iblandt. Vi hadde saamen Tiden for os. Jeg saa paa Klokken. Den var tre. Altsaa otte Timer til det blev stappmørkt. Godt. Jeg tændte min Pipe og nød Stunden. «La dem staa de Fæ,» tænkte jeg. Hadde jeg hat Ved og Kaffekoker i min Rypesæk, saa hadde jeg kokt Kaffe deroppe. Det hadde kanske beroliget dem. Raseriet og Dumheten beroliges altidved at man later som ingen Ting. Kanske jeg i Grunden ganske rolig kunde gaa min Vei? {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> pqgm0uvtv4abhu0hhthzjm2cf0zlk97 104 143688 332913 2026-09-11T15:35:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332913 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HARELOS PAA HØIFJELDET|133}}</noinclude>Jo, det lot til det! Der stod de, optændte og likedanne rundt Stenen alle fjorten. Var det fjorten! Jeg gav mig til at tælle dem — det var bare tretten. Naturligvis et uheldigt Tal. Jeg fik gjøre som Fridtjof Nansen — la Videnskapen trodse det uheldige Tal. Aand maatte kunne seire over Kjøt. Ja, for dette var da Kjøt i Ordets mest bokstavelige Betydning. For ikke at tale om dets aandelige. Jeg følte Lyst til at slagte en av dem. For Eksempel Bjældekua. Jeg maatte ha Ret til det som Selvforsvar. For at redde Livet. Ens Kjød en andens Brød! Der fôr mig en realisabel Tanke gjennem Hodet. Kanske de var skudrædde. De maatte sikkerlig være saa dumme at være skudrædde. Ikke for Farens Skyld, men for Smelden. Det vilde jeg ved Gud forsøke. Det værste var, at jeg hele Tiden maatte holde «Hei» i Nakkeskindet. Ikke for det — den laa ganske stille og betragtet med Foragt de fnysende og gloende Kjøtklumper rundt om os; men hvis jeg skjøt, kunde den faa det Indfald at sætte avsted. Altsaa. Jeg spændte ganske stille Hanen op paa høire Løp, tok med venstre Haand «Hei» fast i Nakkeskindet, løftet langsomt Børsen med høire — og klemte av. «Duinn!» Denne Pludselighet maatte dog gjøre sin Virkning! Men nei! De flygtet ikke. De kvakk bare til i den yderste Forbauselse — og blev staaende. De var saa dumme, at de ikke engang blev rædde. Da ropte det bortpaa Fjeldet. Det var Johan Dilt. Jeg syntes der var Forskrækkelse i Stemmen. Han trodde vist, jeg hadde skutt ei Ku. Det Fæ —! — Kua mener jeg! Nei nu gik Situationen snart over Skrævet. Den begyndte at forvandles fra munter til tvilsom. Disse Bæster vilde ikke gaa. De tok det med Ro netop nu efter Skuddet; de begyndte at græsse, men forlot ikke Stedet. De var vist ikke saa dumme endda.<noinclude> <references/></noinclude> dsos44odn2y32cta8ybx2d1rwu9d2tm 104 143689 332914 2026-09-11T15:35:53Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332914 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|134|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>De visste, at de hadde mig. Naa ja ja! Vi fik da se, hvem som holdt længst ut. Jeg hadde av Bøker, at Planteætere trænger ti Ganger saa meget Føde som Kjøtætere og taalte Sult ti Ganger saa litet. Jeg var heldigvis Kjøtæder og de Planteætere. Men saa hadde de rigtignok Mat her rundt omkring og jeg ikke, medmindre jeg vilde æte «Hei», Ophavsmanden til det hele. Nei, det Standpunkt maatte opgives. Jeg kom tilkort. Men der var et andet. De skulde melkes. De var vant at melkes hver Kveld; de ''maatte'' melkes; de kunde ikke ''leve'' uten at melkes. Men jeg skulde ikke melkes. Der hadde vi det. Dette Standpunkt var uangripeligt. Jeg kunde vente, kunde til Nød avgjøre det nødvendige paa selve Stenen: de maatte hjem. Deres lykkelige Avhængighet av Menneskene kom mig til Hjælp i dette kritiske Øieblik; jeg visste nu med matematisk Sikkerhet, at inden Kveld var jeg fri. Men saa steg Harmen. Eftermiddagens Harejagt var spolert! De to der borte paa Bakken gjorde intet for at redde mig! Jeg skrek ditover. De kom noget nærmere. Jeg ropte, at de skulde jage Kjørene væk. De svarte at det var umuligt. Her var gode Raad dyre. Det gjaldt at bruke sin Fantasi og sin Intelligens. Man maatte kunne seire over disse dumme Dyr. Jeg satte mig til at tænke. Jeg røkte, og Tobakken samlet mine Tanker. Jeg appellerte til mine Indfald, men de viste sig sparsomme. Jo, endelig fandt jeg noget. Det var jo Hunden, de Fæ endelig vilde ha Tak i. De var jo saa dumme, at de i over to Tusen Aar endnu ikke hadde lært at gjøre Forskjel paa en Hund og en Ulv. De vilde aldeles ikke os Mennesker tillivs. Faren laa kun i, at de i Farten og Raseriet kunde komme til at ta os Mennesker for Hunder. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> hr1d2qi6o83ao261w2e4ndyo5pd1qtq 104 143690 332915 2026-09-11T15:36:03Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332915 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HARELOS PAA HØIFJELDET|135}}</noinclude>Kunde jeg nu blot faa en av de to til at komme hit ganske rolig og langsomt som Menneske og krype op paa Stenen — og det maatte virkelig efter al Sandsynlighet kunne lykkes, — saa hadde jeg min Plan færdig. Jeg vilde da la den anden holde «Hei» tilbake og selv ganske rolig forlate Stenen uten Hunden. Da vilde ingen av dem gjøre mig noget. Saa vilde jeg gaa til Skogs, langt ind i vilde Skogen, baade jeg og den tredje av de to. Naar vi to vel var forsvundne, skulde han paa Stenen slippe «Hei», som da usvikelig vilde ta mit Spor og være hos mig i Løpet av nogen faa Minutter. Buskapen vilde følge, men tape Hunden av Syne, saasnart Kratskogen begyndte, og stanse. Imidlertid kunde han, som sat igjen paa Stenen, ganske rolig gaa sin Vei. Planen var genial. Den ildnet mig. Jeg skrek den omstændelig over til de to og opfordret en av dem til at komme. De var begge enige i min Plans enkle Fortræffelighet; men da den skulde til at realiseres, opstod Uenighet. Det var ikke muligt for dem at faa avgjort, hvem av dem der skulde gaa. Jeg saa dem tale sammen; jeg saa dem riste paa Hodet. Jeg haanet dem for deres Ubeslutsomhet; men det blev ikke til noget. Endelig ropte Johan Dilt, at det var umuligt. Buskapen vilde ikke la nogen av dem passere for et Menneske. Jeg ropte ditover, at den i alle Fald vilde anta dem som Fæ, Staldbrødre eller uskyldige Rædharer; men aandrig Haan bet ikke paa disse Fjeldfolk. De stod bare og pratet og røkte der borte paa Bakken i al Uendelighet. Endelig ropte Johan Dilt noget skammeligt over til mig. Han forklarte, at bare Kreaturene ikke saa Hunden, saa kunde jeg gaa gladelig, hvor jeg vilde. Ja der var endog dem, som med Hunden oppe i Fanget hadde gaat bent igjennem Buskapen, uten at en eneste Kjæft hadde rørt dem. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ap29btv1hf8aeoems0ocijmh3xgefoy 104 143691 332916 2026-09-11T15:36:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332916 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|136|GAMMEL-HAAKKAAS FORTÆLLINGER}}</noinclude>Da fôr Stoltheten og Harmen i mig. De feige Hunder foreslog mig dette, men vilde selv intet resikere! Jeg skulde vise dem! Jeg er av god Familie; der er Høvdingeblod i mig. Man sier endog, at jeg skal nedstamme fra de gamle norske Konger, rigtignok paa Spindesiden, saa Nedstamningen hænger i en Traad — men allikevel! Jeg skulde vise dem! Disse gamle Træler! Jeg tok min Beslutning, — men med Klokskap og Omtanke, hvilket beviser det sande Mot. Jeg drog ganske rolig min Jagtfrak av. Knappede alle Knapper godt igjen, bandt Ærmene sammen med Knute og fik saaledes dannet en respektabel Sæk. Ind i denne Sæk lempet jeg «Hei», som forbauset fandt sig til Rette. Fik min Børse — vel ladet — over Akselen efter Remmen, tok resolut Tak i de to av Sækkens — fordums Frakkens — Hjørner og slængte den paa Ryggen. Hoppet saa resolut ned av Stenen paa den Side, hvor Bjældekua ikke var, og som om Kjør aldrig hadde eksistert, skred jeg rolig og betænksom frem gjennem Buskapen, som vikende og undrende lot mig passere, hvorefter den gloende og stirrende atter samlet sig om Stenen — de ærkedumme Fæhoder. «Hei» gjorde et Par Spark derinde, men fandt sig i det; jeg gik sporenstreks nedover til de to, som stod og glodde og ventet paa mig — tænk med et Smil paa Læben. «Nei, bær Du nu!» skrek jeg formelig til Johan Dilt og langet ham Sækken. Uten et Ord tok han den paa Ryg, og vi marscherte hurtig og taust nedover Skraaningen mot Fjeldbaandet. Da vi naadde Vierkrattet, snudde jeg mig og saa mig tilbake. Jo, Dumheten var i Velgaaende; hele Buskapen stod fremdeles omkring Stenen og glodde, forbauset over, at deres Dødsfiende, den samme Harehund var forsvunden. Da vi vel var komne til Skogs, tok Johan Dilt Sækken av Ryggen, og «Hei» smatt slukøret ut. Saa satte vi os alle tre paa Huk og skraldlo. «Ta var jamen Opfindels det,» sa Johan Dilt.<noinclude> <references/></noinclude> k7gp47topfzokzrzxuwzxia8sio2rr2 0 143692 332917 2026-09-11T15:36:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332917 wikitext text/x-wiki <pages index="Bull - Folkelivsromaner og Folkelivsbilleder 8.djvu" from=207 to=218 header=1 /> [[Kategori:Jakt]] 17hwokhr1q8mn2uk1rf9slryrn3vp48 0 143693 332918 2026-09-11T15:36:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332918 wikitext text/x-wiki <pages index="Bull - Folkelivsromaner og Folkelivsbilleder 8.djvu" from=219 to=238 header=1 /> [[Kategori:Jakt]] nke3n5ht8qw74y1hq7awhdrri5btvum 0 143694 332919 2026-09-11T15:36:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332919 wikitext text/x-wiki <pages index="Bull - Folkelivsromaner og Folkelivsbilleder 8.djvu" from=239 to=270 header=1 /> [[Kategori:Jakt]] r3d51kbwelc3cerny8nkqrbbibnaj3k 332963 332919 2026-09-11T15:51:24Z Kåre-Olav 25 Kåre-Olav flyttet siden [[Kværnnæss-Elgen]] til [[Kværnnæss-elgen]]: liten e i tittelen 332919 wikitext text/x-wiki <pages index="Bull - Folkelivsromaner og Folkelivsbilleder 8.djvu" from=239 to=270 header=1 /> [[Kategori:Jakt]] r3d51kbwelc3cerny8nkqrbbibnaj3k 0 143695 332920 2026-09-11T15:37:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332920 wikitext text/x-wiki <pages index="Bull - Folkelivsromaner og Folkelivsbilleder 8.djvu" from=271 to=282 header=1 /> [[Kategori:Jakt]] o3hgxcxf7i8d85tt2pr8amx8dnzwdd6 0 143696 332921 2026-09-11T15:37:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332921 wikitext text/x-wiki <pages index="Bull - Folkelivsromaner og Folkelivsbilleder 8.djvu" from=11 to=19 header=1 /> schk2w8wcgme4vi56ggqeoohaq4op0b 0 143697 332922 2026-09-11T15:37:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332922 wikitext text/x-wiki <pages index="Bull - Folkelivsromaner og Folkelivsbilleder 8.djvu" from=20 to=40 header=1 /> 2wrg2o76iojvbqfiudan10r81ya2fpc 104 143698 332923 2026-09-11T15:37:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332923 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{x-større|Johan Dilt.}}}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|B}}landt de mange gløgge Fjeldfolk, som jeg paa mine Færder til Østerdalens fagre Fjeld og dens dype, svale Skoger har gjort Bekjendtskap med, indtar Johan Dilt en Plads for sig selv. {{uten innrykk/e}} Han var yngre Søn fra en av Nordbygdernes større Gaarder og arvet sammen med sin ældre Bror Gaarden, som de begge drev i Fællesskap. Men det var mere Fantasi og Eventyrlyst end Stadighet og Strævsomhet i de to Gaardssønner. Plog og Harv blev ofte staaende — Hund og Gevær hadde større Dragning, og slik gik det til agters med Gaardens Stell. En vakker Dag maatte de levere det hele, og Johan Dilt stod der nu uten anden Eiendom end et Par slitte Sko, et Par fillete Husuer, en halvgammel Elgehund og en Bjørnestudser med Flintelaas. Jo, det er sandt — han hadde da mer: En stærk, seig Krop, rødgult, kort Haar og et Par kloke, blaa Øine i det skjægtynde Ansigt. Med alt dette flyttet han nord til en av Dalens mest bortglemte Avbygder, fik sig en Hytte til Laans under en av Gaardene der og skulde nu til at livnære sig med sine Hænders mangehaande Gjerninger. Og Ernæringen blev mangehaande, det er sikkert og visst. I regelret Arbeide gik det ikke rart med Johan Dilt. Han holdt det gaaende i Høiden en Uke, og sendte de saa Bud efter ham, var han borte. Hvor henne? Ja, det visste ingen. Men Hund og Børse var heller ikke hjemme, og saa kunde det hænde, at Hus-<noinclude> <references/></noinclude> s5zkjpfv5oufbk9oaa103tkk1qcrae9 104 143699 332924 2026-09-11T15:37:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332924 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|4|I STORSKOGEN}}</noinclude>bond fik Bud med en eller anden Gjætergut eller Landeveisslænger, at nu maatte han sende fire Hester med Kløv til Skogs — Johan Dilt hadde Ferskmat, som skulde hentes. Og hadde han ikke faat Livet av en Elg, saa kom han gjerne slængende med en Tiur eller Aarhane eller et Par Pund Fjeldørret i en Næverskrukke. Av og til var han ikke daarligere Kar, end at han kunde spikre en Bjørneskalle paa Stuevæggen sin heller; men det var nu langt imellem. Der fandtes dem, som mente, han raamed mer end han traf, og det kunde vel ogsaa være noget i det; for han laa saa jevnt i Skogen, at skulde han ha truffet alt det Vildt, han møtte, vilde han ha været en farlig Kar. Og var det sandt alt det han fortalte, saa var han en svare Kar allikevel; ti kvikkere Fant til at faa ihop og stelle til alle Skogens Historier har jeg aldrig truffet, og slik som han fortalte! Det levde alt, selv de døde Bjørner og Elger, Fortællingen gjaldt. Mig blev han frem gjennem Tiderne en nyttig Medhjælp i alt, hvad der hørte Skogen og Fjeldet til. Han viste mig Elgelægstrer; han fulgte mig paa vanskelige Færder indover ukjendte Trakter; han flaadde mine skudte Ræver, og han skjøt mine uttjente Hunder, naar deres Dødsdom var fældt. Han halvsaalet mine Sko, naar det knep — ja, han var ikke fri for at være Skrædder heller. Men hver Gang han hadde været heldig i Skogen, laa han gjerne stille i sin Hytte flere Dager i Træk. Da var det ikke Raad at faa rørt ham av Flekken. Det var, som om han laa og fordøiet sin Bedrift. Men fortælle gjorde han like fuldt, saa det lyste og tindret av de blaa Øine. Det var en Kveld sidst i August 1886. I den lille Hytte oppe i Oppistubakken sat Johan Dilt fremved Varmen og smurte Beksømsko. Attmed sat en graa, halvstor Hund, Blanding av Harehund og Finnebikkje. Det var Johan Dilts Dyrehund, «Flink». Paa Krakken<noinclude> <references/></noinclude> lqyfy16typmyuffcdgqwyyuhr20css1 104 143700 332925 2026-09-11T15:37:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332925 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||JOHAN DILT|5}}</noinclude>ved Siden av sat min Ven W. og jeg, lyttende; ti nu var Johan Dilt midt inde i en Bjørnehistorie. «Jo, det var’n Halt-Ola og je — vi skulde framaat ’sa Bækkøm, som kjem uti Onnsettåa aava Brænna aa sjaa etter Bjønnøm. Je hadde endda ’na svarte Gammalhunden min, og hain var itte grei Kar tel aa ta Fælen<ref>{{sperret|Fælen}} (tyk l): Færderne, Sporene.</ref> hain, om døm var ailler saa gamle. Aa jo — ret som vi kom frampaa aat Bækkøm, fekk n Pasop fresk Fæl. Hain vart saa stri ti Banna Gut, saa det var stygge Spell, og Busta reste’n, saa je skjønte, hain var indpaa. Naa ligg det jussøm en liten Bergkamm aava ’na Bækken og midt paa ’sa Bergkammøm staar det en diger Furukraka. Aat ’sa Krakkaøm vilde Bikkja endelin, saa je hadde i Von paa<ref>{{sperret|i Von paa}}: en Formodning om.</ref> det, at der hadde Bjønnen vørré. «Naa lyt Du huke dei ner og gaa stilt,» sa je aat’m Halt-Ola. «Je tørs itte gaa je Gut,» sa’n. Og itte fekk je’n taa Flekkøm heil, endda je kaildte’n baade Skarv og ainna. «Ja, saa faar Du staa att med Hunnøm Du da, saa ska’ je gaa,» sa je. Jo — det skulde’n, og saa strøk je i Vei alene da aat sa Krakkaøm. Hanaen paa Børsen hadde je spænt, og det var itte frit før anna heill je kjindte Hjerte’ kakke ti Bringen paa mei je au. Før hain er slem Bjønnen, sir Du, bir’n braaskræmt. Ja, je dro mei op aat Krakkaøm; men ingen Bjønn sau je<ref>{{sperret|sau je}}: saa jeg.</ref>. Men mar je skulde sjaa mei attenner aat’m Halt-Ola og faa fram Bikkja, saa var’n borte baade hain og Bikkja, Gut. Fekk je itte sjaa’n langt ned med Bækken, Gut — hain kute<ref>{{sperret|kute}}: sprang.</ref> da Gut, saa rædd var’n. Og Bikkja dro’n etter sei i Banna. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> nerbegzqegc5z195rn6mhf9an5eun84 104 143701 332926 2026-09-11T15:38:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332926 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|6|I STORSKOGEN}}</noinclude>Hoi Gut, aa sint je var. Je hadde Børsa oppe Gut, og var ment paa og smelle paa’n. Men saa raadde naa Kristendommen ti mei den Gaangen au. Je vart naa liggend att je, baade en halv Time og en tel. Men itte aakke hørde je heill sau je naaen Bjønn. Naa er det slik der opmed ’sa Bækkøm, det det er en høi Rabb aava ’na Bergkammen. Deroppaa er det myy Smaaskau, mest Smaagran. Ret, som je ligg og stirer, faar je sjaa naae, som rører sei oppi ’sa Granøm. Det var Hue’ paa en Bjønn Gut. Sto’n itte der saa immari slu og snuste og tok Vær taa’m Halt-Ola; men mei sau’n itte — det skjønte je væl. Vent Du — Du kjem fuill nemmer, tænkte je ved mei sjøl. Je laag hoggende rolin. Aa jo. Mar’n hadde staat der i Stønn, bar det i Vei neøver Rabben aat Bækkøm; men snuse gjor’n hele Tia. Hain hadde Vær taa naae, men hain trudde fuill, det var Være’ etter’m Ola. Saa skøt je Gut.» «Bom?» brøt min Ven W. ind midt i Fortællingen. «Det var je, som skøt, itte Du,» svarte Johan Dilt, skottet bort paa mig og lo. «Aa nei, det vart nok itte Bom det Gut. Bjønnen datt att aa Bak uti Bækken og vart liggend der aa sparke, tell je fekk ladd att. Saa fekk’n i Kule tel, og saa sa’n itte mer. Men fulere Fant tel Bjønn skulde Du ailler ha sit lell. Hadde’n itte Post paa øss oppaa Bakkøm der. Og rent Umulihets Raa’ var det aa kaammaa aat’m paa naaen ann’ Vei, ailt det je vet.» «Hvor blev det av Halt-Ola?» spurte jeg. «Hain datt øverenne hain au, mar det small. Og saa kom Hunden draenes aat Bjønnem og røk like paa’n. Men da’n Ola hørde det, je hadde skøti Bjønn, vart’n svært tel Kar att. Hain kom sei opatt da og kom framaat hain au. Og ailler har je sit’n halte saa lite.» {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 8zbuf281li39akeqzsdcvb1sktr31r0 104 143702 332927 2026-09-11T15:38:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332927 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||JOHAN DILT|7}}</noinclude>Vi to Tilhørere lo pligtskyldigst. Beksømskoene kom paa sin Plads, og Johan Dilt tok sig en Pipe. Det var en liten Stund stille i den dunkle, sotete Hytte. Min Ven W. strøk Hunden nedover Ryggen. «Hvad er det for Slags Kjøter, dette da?» spurte han. Johan Dilt saa kvasst bort paa ham. «Ta er itte Kjøter det Gut.» «Aa, han ser mig ut til allehaande,» mente jeg. «Det er kainskje bærer Blo’ ti ’sa heill ti dei,» sier Johan Dilt. «Aa, det er naa Blandingsrace,» sier W. «Blandingsrasa er bedste Rasa det,» svarer Johan. «Pokker vet, aa det er før Slags Rase ti dei,» føier han til. «Jægerrase er det naa itte,» sier han. Saa ler vi alle. «Nei ’na Hu’nn er go’ hain,» sier Johan Dilt igjen. Det har forarget ham dette. «Du har nok stor Nasa Du, og kainskje Du har fin Nasa au; men hass Nasa har Du itte.» Og saa bar det i Vei med at fortælle om denne vidunderlige Hunds mange vidunderlige Bedrifter. I Godveir og Stygveir hadde den været Johan Dilts trofaste Ledestjerne og Følgesvend, og mere end én Elg, som var gaat paa Sjøen, mere end én Bjørn, som var gaat i Fjeld, hadde den tat for aapent Veir, hvor andre Hunder hverken visste ut eller ind. Hunden sat ved Siden av, saa paa Johan og logret. Det saa ut, som om den forstod det hele og nød Situationen. «Har Du aldrig skutt Jerv eller slike Dyr,» spurte W. med ett. «Nei, itte Jerv. Det Svine’ agter sei nok. Men her ene Aare’ hadde je Fæl paa it Dyr Gut, som je ailler har sit før. Det var en Maaraa, je dro i Vei etter Ælgjem. Je dro opmed Kvenningen og norøver der. Men<noinclude> <references/></noinclude> 2v1syh2ujnn6mzqs5wyqfs50or500xc 104 143703 332928 2026-09-11T15:38:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332928 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|8|I STORSKOGEN}}</noinclude>ret som je kom oppi en liten Dal der i Fjelbanna, fekk je Fæl taa it Dyr, som hadde gaat saa snodi. Hain hadde helle<ref>{{sperret|helle}}: holdt.</ref> sei opmed Bakkøm, men itte som Ælgjen bruker. Nei, det gik i Kors og i Krok, og itte var det store Spaar heill. Je trudde mest, de hadde vøre en Renskalv; men nei. Je fekk sjaa Fæla rekti væl Gut — det va itte det lell. Men de længer je kom, de værre vart det med ’sa Fælen, og tel slut vart a rent borte ti et Gransnar nea Veien. Je ska’ seie dei, aa je trur det var.» Vi er begge opmærksomme. «Det var et slikt Dyr, døm kailder Rødyr — døm fainn att Bena taa et slikt her sø-i Rødlien ene Aare’. Det kunde itte væra naae anna heill det.<ref>Daadyr er utsat i det Søndenfjeldske. Maaske har det været et forvildet Eksemplar av denne Art.</ref> Men Ræv har je skøte, og det mange. Det var her ene Aare’, mar sidste Læmænfloa var. Det var myy baade taa kvit Ugle og Ræv paa Fjela det Aare’. Saa var det en Dag, je var aat Sølendaløm med naae Kopp aat’m Erik Søstu. Mar je kjem aat ’sa Stenhytten frammed Hovardem, faar je sjaa ti naae kvitt, som fær og leker der. Je lurde mei framaat, og saa var det Kvitræv Gut. Je skøt Mora og fire Onger paa saammaa Flekkøm, men to fekk je itte ti. Der ser Du it taa Skinnøm.» Han pekte op under Slinden, hvor der hang et tørket, morkent Hvitrævskind, graatt av Sot. Og atter gaar der en liten Stilhet for et Minut eller to gjennem Rummet, mens Varmen døser av og Johan Dilt sitter hensunken med Hændene ihopkneppt over det ene Knæ. {{***|2|6em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Johan Dilt, som aldrig har været syk andet end den ene Gangen, da han holdt paa at bli brændt levende op, har allikevel hat sine Sorger. Sønnen hans, en vakker,<noinclude> <references/></noinclude> dj2zsppso29f5ytkc3lnr0c7k98hbgr 104 143704 332929 2026-09-11T15:38:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332929 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||JOHAN DILT|9}}</noinclude>stærk Kar, vilde ikke slaa sig til Ro hjemme. Nu var han dragen til Amerika, og om ham talte Faren altid, Det var, som kredset han om sin egen forspildte Ungdom, naar Talen kom paa Sønnen. Og han var saa styggelig harm, at det skulde gaa den Veien. For sprækere og godkyndtere Kar skulde de nu ha vondt for at finde i Bygden, hændt til alt, flink Fløter og Skytter, rivendes Arbeidskar, ja Spillemand attpaa for den Sags Skyld. Og Johan Dilts Øine straalte, naar han skrøt av Sønnen; men saa ristet han paa Hodet og mente paa det, at det var Synd og Skam, at slik en Ungdom skulde ta Amerikaveien. «Ja, je faar naa ailler sjaa att’n,» sluttet han altid, hvergang han hadde talt om Sønnen. {{***|2|6em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Det var noget overordentlig gløggt og aandsnærværende i Johan Dilts Ansigt. Særlig var Øinene kloke. En Spøk gik ham aldrig forbi; han lot sig aldrig narre av en dulgt Mening. Han var vant til at finde Sporene i Skogen, og han fandt dem ogsaa i Menneskenes Færd. Skjønte han, det var Uveir i Vente hos Husbond, var han aldrig at se. Forstod han, det var Godveir, var han altid fremme. Han hadde paa en Fornemmelse, naar der kom Fremmede til Grænden, og aldrig har jeg været der i Bygden, uten at hans brede, litt lutte Skikkelse har dukket op straks bakefter for at hilse og tales ved. Medmindre han da laa i Skogen; for da var han ikke at regne paa. Glad var han altid og fornøiet med Tingene, som de faldt. Aat Flatbrød med Myssmør og drak svart Kaffe lange Tider — aat Renkjøt og Elgbif med Smørklining og Skjørost til andre Tider, men altid like blid. Og fik han en Dram, blev hele Manden skinnende som en Kobberkjele. Og én kunde høre Velværet gotte sig i ham og leve, eftersom Drammen gik i ham. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> j0zljoz978aizo9drtteuqws7bds08j 104 143705 332930 2026-09-11T15:38:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332930 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|10|I STORSKOGEN}}</noinclude>Det forholdt sig nok saa, som Folk sa, at skulde Johan Dilt træffe noget levende, naar han skjøt, saa maatte det staa stille. Bom, dørgende stille. Tiur paa Topp, Elg i Myr, Ren paa Flaa var han Mand for at greie; men kom der en Hare i hans Vei, blystret han for at faa den til at sætte sig. Og mer end én dundrende Bom har han skutt paa stort og smaat, som drog i Vei, før han fik klemt av. Rypejagt kunde han i det hele tat ikke forstaa, og en Doublé paa flyvende Fugl stod for ham som en overnaturlig Præstation. «Je skøt bære der, Rypa ''var'' je,» sa han, naar W. spurte ham, hvorfor han ikke drev mer med den Slags Jagt. «Nei, mar Fuglen flyr heill Dyre’ spring, da ska’ døm væra fri da,» la han til. «Konsta, det er den aa kaammaa in paa døm og skjøte døm, mar døm staar rolin — det bir sikkreste Døen au det,» sa han efter en Stund. Disse vise Bemærkninger gav os Flugtskyttere et og andet at tænke paa. Johan Dilt skjønte Tausheten. «Aa ja,» sa han. «Je har fønni att mer heill e skadd Rype etter Dø i Fjela je, Kærer, og mange daue au,» la han til. Det hadde sin Sandhet dette, og hans Ord lærte mig: aldrig at fyre uten sikkert Sigte og godt Hold. De lange Hold og Slumpeskuddene burde forbydes som uhæderlig Sport. Det blev senkveldes, inden vi gik fra Johan Dilts Hytte. Han stod der i Svalen, bred og stærk. Det skinte hvitt paa Rensdyrhornene og den grinende Bjørneskalle, der vi gik. Vi hørte Hunden læpje Melrøre fremved Hundehuset; vi saa Emen av den sluknende Ild og en Skygge forbi Vinduet. Og som vi gik hjem under den mørke Augusthimmels tunge Ro, kom jeg til at tænke paa, hvem som i Grunden var lykkeligst, han den oprindelige enkle Natur med sit aapne Syn for alt Skogens Eventyr og sine smaa Fordringer til<noinclude> <references/></noinclude> jjfat2hrnqjmrct0poy05td5widut96 104 143706 332931 2026-09-11T15:38:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332931 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||JOHAN DILT|11}}</noinclude>Livets Velvære eller vi, Byens forvænte Barn med vor umættelige Længsel, vore uendelige Krav og vore evige Drømme. Dagen efter, da vi paa Optur til Sæteren passerte Johan Dilts Hytte, var der tomt. Han var atter dragen til Skogs for at friste Jagtlivets vilkaarlige Lykke og slite de mange Døgn for et Minuts Held til Tap eller Vinding. Komne op til Søvolden hørte vi langt i Nord nede i Lien et Skud. Den skarpe Smeld meldte, at det var Rifleskud. Var det Johan Dilt, som skjøt? Hadde Kuglen stanset et Dyrs Liv i dypeste Fred og Stilhet, eller var det en dundrende Bom?<noinclude> <references/></noinclude> j1yvdb2qb8mekls2ujwon4m1hdcpn05 104 143707 332932 2026-09-11T15:39:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332932 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Paa Østerdalsfjeldene.}}}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|D}}et røk i Nekkjølbua midt inde paa Østerdalsvidderne, og den gamle Fisker, som drog sig opmed Neka for at naa Neksjølia til Kvelds, undret paa, hvad det kunde være for Folk. {{uten innrykk/e}} Der laa Klarveir over alle Fjeld og Solvarme i Luften; Pengeris og Brisk duftet; den stærke Myrlugt blandet sig deri. Fra Øst snek Aftenskyggene sig varsomt over de graabrune Vidder; men Solen gyldet endnu Sølenfjeld; Gloføken stod disigviolet i Dagsvindingen, og Graahøgda, tæt i Nord, laa natfarvet med tung Tegning mot den kjøligblaa Himmel. Nu sang de derinde. Det maatte være Byfolk. Sjuluspær (saa hette den gamle Fiskeren) glemte rent at se efter Snøret og satte fast i et Vidjeris. Slik blev han staaende, til Sangen brøt av. Saa satte han forsigtig ny Betmark paa Kroken, spyttet paa og slængte ut. Da Sangen var slut, fløt Stilheten dobbelt øde ind; fra det fjerne fornam en Nekfaldets dove Sus av og til knistret en Lemæn i Vidjekjærrene. Nu sang det igjen derinde, men denne Gang bare en enkelt Strofe; saa kom stærk Latter av flere Stemmer. Røken fra Ljaaren hvirvlet saa blaa og varm; Budøren gik op; en gik ut efter noget Ved og straks ind igjen; flere mørke Skygger saaes mot det stærke Lys paa Aaren. Saa smeldtes Budøren igjen. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> omknvkbv9wcauopoej2ecye25j1lwxm 104 143708 332933 2026-09-11T15:39:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332933 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||PAA ØSTERDALSFJELDENE|13}}</noinclude>Sjuluspær tok Snøret ind og klemte Betmarken godt av Kroken; — kunde hænde, det var en varm Kop Kaffe at faa eller — endda frakere — en Dram. Han gløttet ned i Fiskeskrukken, gned de fiskevaate Fingrer av paa Bukseknærne, spyttet og styret saa forsigtig frem mot Nekkjølbua. {{***|2|6em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Rundt den sprakende Ild i Nekkjølbua laa og sat vi et lystigt Selskap, nylig komne til Fjelds fra Unnsettgrænden. Det var «Finngutten», «Mærkelig-Anders», min Ven «Yorkshiregrisen» kaldet, samt «Lord», «Finn» og jeg ikke at forglemme. Finngutten sat paa en Stubbe tæt ved Aaren og pudset Geværer; Mærkelig-Anders dovnet med Hændene i Fang og Snadden i stærkeste Damp; jeg kokte Kaffe. Men Yorkshiren hadde lagt Beslag paa en hel Bænk; der laa han langstrakt paa Ryg, med Armene over Hodet og glante i Taket. Han fordøiet. Finngutten var med som Kjendtmand over alle Fjeld og udmærket Rensdyrskytte; Mærkelig-Anders som Kok og Livtjener. Det mærkeligste ved Mærkelig-Anders var det, at han fandt alting saa mærkeligt, og at han kunde alt Kvindfolkarbeide. Finngutten hadde betrodd mig, at Mærkelig-Anders i Grunden var litt av en Sjaataap<ref>{{sperret|Sjaataap}}: Dumrian.</ref> og det var ikke saa underligt, mente han; for hans Far var en Hedemarking og hans Mor en Elverumssokning, og den Blanding likte ikke Vorherre. Til Rendalen var han kommen som et Slags Budeie eller Schweizer eller slikt. Han hadde bare én Konkurrent her i Dalen, og dét var Lang-Anton, Tull-Anton, en gulhaaret, dunhaaret Tomsing, som gik med Tørklæde paa Hodet og strikket Strømper og skrek med fint Maal som et Kvindfolk, naar noget var paa-<noinclude> <references/></noinclude> 4q8decfie4a05nubxtt2id8e0lzkw13 104 143709 332934 2026-09-11T15:39:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332934 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|14|I STORSKOGEN}}</noinclude>færde, men blev rasende og lot de smaa, lyse Griseøine fare iltert frem og tilbake under de hvite Øienlok, naar Karerne slog paa at ville gifte sig med ham til Vaaren. Det tok i Døren; «Lord{{rettelse||»}} gav et Glæfs, Kaffeen kokte over. Det var Sjuluspær, som kom. Han blev staaende et Øieblik i Døraapningen og mønstret Selskapet; saa steg han ind. «Godkveld!» «Godkveld; se til, Du faar sitte.» Det er jeg, som svarer. «Aa — Tak — je skulde ikke sitte heller,» sier Sjuluspær — og sætter sig. Kaffeen slaaes op i Koppene; Yorkshiregrisen strækker paa sig og kommer op. «Det er Skytterer, sir je,» mæler Pær forsigtig og klapper «Finn», som er blit opmærksom paa den stærke Fiskelugt og nøie undersøker hans Knær og hele lavere Menneske. «Ja, vi er saa,» svarer jeg. «Og Du er efter Fisken?» «Jeg skulde freste.» Pærs langsomme, graa Øine mønstrer nøie vore Geværer, vor Proviant og stanser ved Kaffekoppene, som staar paa Langbænken midt mot Døren. «Det er vel itte vondt før Fisk, naar Du er ute, kain je tro,» sier Finngutten, han hugger Kaffesukkeret op med Tollekniven og bruker Knytnæven som Klubbe. «Aa, det er itte rart, Gut. Hain er blit rent borte iaar, Fisken,» mener Sjuluspær, tar sin Tobaksdaase frem, stikker langsomt den brukte Buss i Vestelommen og biter en ny av. «Du ska’ se, hain er Trollstukken,» sier MærkeligAnders og skyver en Kaffekop bort til ham, efterat vi andre har faat først. «Aa Tak, ska’ Du spandere?» Pær forsyner sig stilfærdig med Fløte av Ølflasken, biter Halvparten av et<noinclude> <references/></noinclude> mrh10gj1272zu8f7aar7dclac9704ha 104 143710 332935 2026-09-11T15:39:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332935 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||PAA ØSTERDALSFJELDENE|15}}</noinclude>Stykke Sukker, lægger Resten tilbake paa Bænken, helder Kaffe paa Skaalen og blaaser paa. «Faa se Skrukken din.» Finngutten tar Sjuluspærs Fiskeskrukke og skotter nedi. «Hoi Gut!» sier han. «Det er Kokfisk før mange Dager dette,» sier Mærkelig-Anders, han vælter hele Dyngen ut paa Bænken. De store, blanke Ørreter kjipper med Kjæften og slaar med Spolen; de var ferske nok; Sjuluspær sitter og karver Tobak i den hule Haand, klemmer den ned i Lerpipen med Lillefingeren og lar sig beundre. «Ja, Du Pær, Du Pær,» sier Finngutten, skakker paa Hodet, smiler, ser alvorlig op rister atter paa Hodet og maa smile paany, samler sig saa endelig sammen og præsenterer det normale Alvor. Jeg faar en Fornemmelse av, at nu skulde en Dram gjøre godt, og henter frem en Flaske Lysholmer. Stort Alvor og stille Likegyldighet hos Finngutten, Mærkelig-Anders og Sjuluspær. «Her har Du for Fisken,» sier Yorkshiregrisen og kaster en Halvdaler bort til Pær. «Ska’ je sælge da?» spør Pær stilfærdig og tar imot. «Ja Du faar ha Tak da,» lægger han til, rækker Haanden frem og brætter paa Skjoldluen i stort Alvor. «Saa faar vi ta Kjøpskaalen med det samme;» — jeg rækker ham Glasset. «Nei kain detta gaa an da, Gut?» — han tar imot. «Ja, Skaal da og Lykke paa Turen.» «Tak.» Han drikker — Halvparten. «Nei. Drik ut.» «Haa — aah!» Han drikker Resten, rækker Glasset tilbake med Hodet bortvendt og et stærkt Grin, som om det rev ham for ramt nedover Halsen. Samme Optrin om igjen med Finngutten og Mærkelig-Anders. «Det var gode Saker, det,» sier Finngutten, han sætter Glasset paa Hylden. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> jy78nm7571dylav6a3qx4sx3lngbsyg 104 143711 332936 2026-09-11T15:39:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332936 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|16|I STORSKOGEN}}</noinclude>«Ja, de Karerne har nok gode Saker døm,» sier Mærkelig-Anders. Han ser likegyldig hen i Veiret. Det faldt jo av sig selv. Efter Drammen blev der kokt Toddyvand; Pipene kom frem, og Munden kom paa Glid om Trolldom og Eventyr. Sjuluspær fortalte først: «Det var her ene Aare’, je og han Rød-Knut laa nedmed Kvarsevjen, da Siken gik om Høsten. Det var endda det Aare’, sidste Lemænflommen kom. Han Knut dro Nota, og je var Not-stake. Det var ostyggelig kaildt om Kvelden; Skodda laa tjuk, og vi skulde netop til aa kaste næste Varpe’. «Hoi saa mye Fisk,» sier’n Knut. Hain tel aa dra ind, ailt han aarker. Fik je se det blinke i Buken paa Siken, Gut, indi Noten, og det var et Blask i Vassskorpen, saa det var svære Ting. «Skynd dei og dra naa, Gut,» sier je; je kjendte, det blev saa tungt. Men just som je saa sier, begynder’n Knut aa storskratle, saa det skrald i Aasen, og itte vilde’n slutte heller. «Aa Deggeren er det Du skratler av, Du da Gut?» sier je halv sint. Han bare skratler og drar, drar og skratler, og da Nota kommer i Land, er a stappendes fuld taa død Lemæn. Men itte en Fisk aa sjaa, Gut. Je faar itte Tid til aa ta ti en Ed, saa hører je, det banker tre Gaanger i Baaten. Og saa sier det med fint Maal, næsten som et Kvindfolk: «Røv itte Kokfisken min, Karer!» Da blev je rent underlig, Gut. «Hørte Du det?» sa je aat’m Knut. «Hæ?» sa’n Knut. «Hørte Du, aa den der sa?» spurte je. «Nei, var det likt sei,» sa’n Knut. Ret som je staar, faar je sjaa et Lys, som brænder i Vass-skorpen. «Ser Du itte det Lyset heller, da?» sier je. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> pu1jkh8ystgabd4rucdfb56ome85g5b 104 143712 332937 2026-09-11T15:39:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332937 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||PAA ØSTERDALSFJELDENE|17}}</noinclude>«Je ser ailler det Grann, je,» svarer’n Knut. Da førstod je, at det var Skrømt ute, og saa tok je Kniven min, gjorde Kors over’n og kastet den tvers over der, Lyset brandt. Borte blev det ailt ihop. Men saa kom Skodda saa tjuk, saa vi næsten itte saa aa faa greid Nota, Gut.» «Det var rent nivst detta,» sier Finngutten og tar sig forsigtig en Slurk av Toddyen. «Mærkelig,» supplerer Mærkelig-Anders. «Du har vel aldrig set noget til Troll eller slikt, Du?» sier Yorkshiregrisen til Finngutten.{{rettelse|»|}} «Aa je vet itte je, Gut,» svarer Finngutten, han drar paa det. «Det er, lissom je itte trur stort paa detta, je,» fortsætter han og tænder Pipen. «Du har da vel altid set Trollulv eller Trollfugl,» sier jeg, for at faa ham paa Glid. «Aa ja, det er itte frit før det,» sier Finngutten. «Je fik Livet taa en her ene Aare’ oppe ved Hembergene. Je møtte’n i Rakstveien straks ovenom Sørvolden. Først gav je’n e Kule, da ’n sprang; da satte’n sei og saa paa mei og gren, og Øine hadde’n som gloendes Kul. Je ladde og gav ’n e tel. Da snudde’n Baken til og satte den lange Rompa tre Gaanger i Veiret. Saa forstod je, det var Trollulv, og saa tok je en gammal Sølvknap, je hadde i Skjortbringen, og la’n foran Krudtet og brændte paa. Da datt’n. Men slikt Skind paa Ulv skulde Du ailler ha set!» Her spyttet Finngutten troværdig. Han hadde talt. Saa tok Mærkelig-Anders stilfærdig Ordet med sin myke, beskedne Stemme: «Har Dere ailler blit var noget Underjordsfolk her paa disse Kanter, da?» «Aa det var nok itte frit før det her heller i gammal Tid,» svarte Sjuluspær. «Men Underjordsfolket er blit borte nu.» Han klør sig under Skjoldluen med et Par Fingrer og sætter et erfarent Ansigt op. «Nedover paa Elverumskanten og Aamoten er det<noinclude> <references/> {{liten blokk|2 — Bull: I Storskogen (F. U.)}}</noinclude> 3h9377p144p0klx7wycj0e6yifcdki2 104 143713 332938 2026-09-11T15:40:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332938 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|18|I STORSKOGEN}}</noinclude>rent mærkeligt fuldt av slikt Skrømt, baade Hulderkuller og Nisser og Byttinger og —» «Bravo,» sier Yorkshiregrisen og rykker nærmere, saa det knaker i Bubænken. Saa fortalte Mærkelig-Anders med alle sømmelige Pauser og Mellemrum: «Det var engang en Sæterkulle, som hette Marit. Hun gik og gjette en Kveld oppe i Haugen ovenfor Sæterhusene deres. Saa led det til, at Solen skulde gaa ned. Ret som det er, faar hun se en stor Buskap med saa mange Kjør og Gjeter, at det var stygge Ting, og det lokket og sang saa vakkert borti Skogen, saa hun ikke visste, om hun skulde graate eller le. Og saa fik hun se et vakkert Kvindfolk, som hadde rød Stak og blaa Trøie. «Hvem kan det være?» tænkte Marit, hun syntes, hun skulde kjende alle Sæterjentene ogsaa. Men saa kom dette Kvindfolket nærmere, og saa fik hun se, at hun hadde en lang Kurompe, og saa skjønte hun, at det var Huldra, og saa skyndte hun sig og tok Bundingsstikkene sine og kastet over Buskapen, saa ikke Huldra skulde magtstjæle den. Men ei Ku blev igjen, for hun hadde ikke Bundingsstikker nok at kaste, og den blev borte i samme Blinken, og det var endda den bedste Melkekua, Marit hadde. Saa begyndte hun da at graate og bære sig og drog hjemover med Buskapen; men da hun kom et litet Stykke paa Veien, saa møtte hun en gammel styg Kall, som kom frem av selve Fjeldet. {{ppoem| «Bytte, bytte Bu, fem Gjeter for e’ Ku.» }} {{uten innrykk|sa Kallen.}} «Hvad er det, Du sier?» sa Marit. {{ppoem| «Bytte, bytte, Bu, fem Gjeter for e’ Ku,» }} {{uten innrykk|skrek Kallen, saa det gnald i Aasen.}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 4jnaceyjr6ktmqozd4unosz3gz9uw70 104 143714 332939 2026-09-11T15:40:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332939 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||PAA ØSTERDALSFJELDENE|19}}</noinclude>Da Marit kom hjem, stod der fem gilde Gjeter i Fjøset hendes. Men Kua si fik hun aldrig se mere.» Efter Anders’s Fortælling blev der en Pause, som «Lord» efter Evne utfyldte ved at klø sig bak Øret med den venstre Bakfot, saa Halsbaandet skranglet. «Rypehund vel?» spør Sjuluspær. Jo, det var da det. «Flink Hund vel?» fortsætter han og knipser «Lord» hen til sig. «Finn» ser dovent op. «Ja, det er rigtig stygflink Hund detta,» sier Finngutten med Erfaringens Overbevisning. «Lord» blir strøken og kjælet for. «Har I aldrig hørt noget til Nissen heroppe?» spør jeg Sjuluspær. «Nei, den kjinder je itte naae til,» sier han tversikkert. «Det er vel før kaildt før den Karen heropøver,» spøker Finngutten, han har læst om ham i Bøkene, han maa vite. «De fandt igjen en Bukse efter slik en her paa Tønsett ene Aaret. Den var frossen fast til Laavgulvet, Gut; det hadde vel blit brændkailt om Natta, der han laag, sir Du.» «Ja, den Nissen, hain holder sei mest utpaa Hedemarken og deromkring, hain,» oplyser Mærkelig-Anders. «Men Byttinger og slikt finns det nok av her i Skogbygdene,» lægger han til. Saa fortalte han da, at Bedstemoder til Mor hans engang aatte en Bytting, som Huldra hadde lagt ind i Sætervuggen en svart Torsdagskveld, mens Kvindfolket bandt ind Buskapen. Den Huldreungen hette endda Pær. Han blev i tre Aar; men aldrig vilde han tale, alt de prøvde paa at faa ham til. Det eneste Ord, som kom fra ham, var engang Faren slog sig sint over, at Ungen skrek; for han var svær til at skrike om Nættene og bære sig, mest som e Katte skrek. «Det var da en Fandens Unge,» sa Far hans og kastet og vred sig i Sengen. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> j96rpb9zopr8jzs21jbnong0dav7mna 104 143715 332940 2026-09-11T15:40:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332940 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|20|I STORSKOGEN}}</noinclude>«Ja,» sa’n Pær. Men saa var det en Dag, de tok Skallet av et Eg og satte paa Toppen av en Kornstør, slik for Morro Skyld. Da storlo Byttingen mest som en voksen Kar, og saa sa han: «Nei nu har jeg levd i sju Granefald; men aldrig har jeg set saa stor en Tvuru i saa lita Gryte,» sa han. Med det samme saa skrek det «Pær!» langt oppe i Aasen. «Her,» sa’n Pær, og borte var’n, og kom aldrig mere igjen. Fortællingen gik nu istaa; ti det led mot Kveld. Finngutten satte Foten op paa Aarkanten for at løse Skoremmene; Yorkshiregrisen drog et mægtigt Suk, hvori al Naturens Velvære laa uttrykt; langet ut efter sit tykke Plæd, væltet sig over paa Tverbænken, gjorde nogen orienterende Bauter frem og tilbake for at finde Stilling og lukket velbehagelig Øinene; — komme nu for ham, hvad der vilde. Men borte i Kroken tuslet Mærkelig-Anders og Sjuluspær med at improvisere Husrum til to. Ti det faldt av sig selv, at Sjuluspær blev over Natten. Jeg gik et Øieblik ut for at dra Luft efter Aftenens Glæder. Mørket og Nattekulden virket som et forfriskende Bad paa alle Sanser, herligt som koldt Vand for et Minut eller to; men ikke længer. Øinene tok snart Konturer frem av Mørket, eftersom de blev vante; — Fjeldformer skimtedes; Busker klumpet sig hist og her; Birkestammer begyndte at hvitne, hvor de stod nær. Saa kom Kulden ubønhørlig snikende, voksende; da var jeg glad, at jeg hørte Lyden av sprakende Ild og kjendte Emen av varm Røk nær ved, og jeg skyndte mig fra Fjeldets øde Ensomhet hurtig ind til Husly, Varme og Mennesker. Da jeg kom ind, var Yorkshiregrisen allerede avgaat ved en blid Slummer, der kun nu og da blev avbrutt av den dystre Naturlyd, som ubehagelige Mennesker kalder Snorken. Han hadde gjort en<noinclude> <references/></noinclude> hyxn29tagb8u5po1h2a40edm0i7fg0d 104 143716 332941 2026-09-11T15:40:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332941 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||PAA ØSTERDALSFJELDENE|21}}</noinclude>Kuvending og laa med den vigtigste Del av sit Legeme mot Varmen, litet anende, hvad bemeldte Legemsdel den næste Dag skulde gjennemgaa, og hvad derom var skrevet i Skjæbnens Bok. Mærkelig-Anders og Sjuluspær var krøpne ihop under en fillete Frak borte i Hjørnet av den anden Tvervæg. Finngutten hadde gjort istand til mig og sig selv paa Langvæggen. Der laa han allerede med den korte Skraatobakspipe i fuld Virksomhet og stirret ind i Ilden. Den skarpe Tobaksluft, Røken, som slog ind, Dampen av tørkede Klær, Varmen og Stilheten ute stemte til Søvn. Jeg kom hurtig under Uldtæppet og gjorde som Yorkshiregrisen. Snorkingen, Ilden, som sød og spraket, Følelsen av, at Finngutten endnu var vaaken og lot sine Tanker sværme videre om, — alt dette dysset mig, Skyggerne paa Væggen mørknet, efter som det brændte ut; Hundene laa og drømte om Jagt, smaabjeffet i Søvne og rykket i Labbene; — jeg hørte det hele som gjennem en Taake, maatte likesom vækkes ved hver Lyd, der forstyrret, men sank hver Gang mere sammen; — en behagelig Varme kjendtes, — Stemninger gled hen over mig, — Forestillinger kom og gik med lange Mellemrum, til Slutning meningsløse — utviskede — — jeg sov. {{***|2|6em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Paa Skillet mellem Neksjølia og Spekedalen ligger der, som under selve Granhøgdnuten, en stor Fjeldflaa, flat som et Stuegulv og mange tusen Alen i Vidde. Her paa «Graahøgdfløiet», som det kaldes, sætter om Høsten Renshopene hverandre Stævne. Hoper paa flere Hundre Dyr, som leker og sprætter, slaas og stanges i kaateste Lynne, saa Rensdyrmosen spruter hele Fløiet bortover. Kommer én uforvarende indpaa slik en Hop, farer den sammen som et Blink, alle Dyr i en Klynge, ser sig om et Sekund eller to, og saa<noinclude> <references/></noinclude> 5o42iy0qgd2fp6cu402k6gxzygtjgxk 14 143717 332942 2026-09-11T15:40:44Z Kåre-Olav 25 Ny side: [[Kategori:Friluftsliv]] 332942 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Friluftsliv]] lhdh3kov7q51ym9w1grztvbr4pwz7b3 104 143718 332943 2026-09-11T15:40:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332943 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|22|I STORSKOGEN}}</noinclude>bærer det i Vei i strak Galop ind over Viddene, helst nordom Graahøgda eller vestover til Storbækfatet under Elgshøgdens beiterike Skraaninger. Opover fra Nekkjølbua mot dette Fløiet strævet vi os i Morgenkulden, vi Selskapet fra igaar, jagtlystne og ivrige. Mærkelig-Anders bar Bagagen; Finngutten førte «Finn» i Baand; Yorkshiregrisen og jeg gik med Dobbeltløpene færdige til Skud; ti «Lord» hadde Rypefot. Langt nedenunder os, hvor Neka drog sig som en smal, blank Stripe mellem det graabrune Vidjekrat, saa vi som en liten svart Prik Sjuluspær stræve sig frem. Han hadde forlatt os paa Morgenkvisten og skulde til Neksjølia paa Østsiden av Graahøgda. Det lette paa opover Fjeldskraaningen. Brændhete i Ansigtet og blanke av Svette naadde vi Fløiet. Høgda laa der med sit graablaa Stenras like paa Siden av os, forunderlig nær i den solblanke Luft; men Renshopen, som hadde levet i vor Indbildning, og gjort os Gangen let, saa vi intet til. «Fillebikkje,» sier Finngutten og rykker Hunden til sig. Pæsende og lat lægger «Finn» sig i Solsteken. Den vil ikke mer. Som en Melsæk paa en Vogn kommer Yorkshiregrisen til Sæte midt paa Bakken. «Hit med Skræppen, Anders; dette gaar minsæl ikke.» Han slænger Hatten av tilhøire og Geværet tilvenstre, strækker det ene Ben i Retning mot Sølenfjeld, det andre mot Kværninghøgden. Pfyh! sier han og tørker Svetten. Vi andre slaar os ned ved Siden av; Mærkelig’Anders faar Nisten op. «Jeg tænker, vi tar Todtsupen, jeg,» sier Yorkshiregrisen og drikker først. «Det vaate bruker kaammaa først,» sier Finngutten. Mat og Drikke er Poesi; det kan jeg bevidne. Da Nisteskræppen blev knappet, og Pipene kom frem, var al Anstrængelse og Skuffelse glemt. Fjeldviddens mægtige Stemning fór ind i os alle fire, der vi laa; den kom underlig nok først til Utbrudd hos Mærkelig-Anders. Han lot sine<noinclude> <references/></noinclude> b2k0c5nml9uogh293nvidctikoxtqix 104 143719 332944 2026-09-11T15:40:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332944 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||PAA ØSTERDALSFJELDENE|23}}</noinclude>vemodige blaa Øine svømme ut over Landskapet, tok Pipen ut av Munden og utbrød: «Det var da mærkeligt til vakre Fjeld, Du!» Han hadde Ret. Under os laa Vidden som et forstenet Hav; mot Sydøst blaanet Sølen med Sølensjøen og Missjøen, Langsjøen og Istern glitrende ved Foten, rakt i Øst fortonet Fæmundsjøen sig som en disig, blaa Stripe, og bent i Vest tegnet Rondanes violette Fjeldslotte sine eventyrlige Konturer mot Snehættens drivhvite Bakgrund. Nærmere, i Nordøst, løftet Elghøpiggen og Tronfjeld sine trodsige Hoder, og inde mellem alt dette Øde anet vi Fjelddalene som hemmelighetsfulde Revner i de umaadelige, størknede Stenbølger. Og Solskin over alt! Fjeldvand og Bækkesig blinket; den graa Vidde stod i lys, varm Farvetone, saa langt Øiet kunde magte; Fjeldbeitene og Myrene skinte friskt indimellem. Yorkshiregrisen var av det bløte Slaget, som let blir fugtig i Øinene over noget vakkert. Fjeldviddens fagre Vildhet og ubændige Magt overvældet ham aldeles. Han saa paa mig med et underligt Blik. «Storartet,» mumlet han skjælvende i Maalet. Saa reiste han sig fra sin makelige Stilling, ende op og tok Hatten av. Vi andre blev formelig grepne. Det var dødsstille. Mig gik denne umiddelbare Ærbødighet for en stor Natur vekslende koldt og varmt gjennem Kroppen som en uventet Glæde. Hver Flek heroppe hadde jo for mig sine Minder fra Barndommen av. Minder fra Fisketurer og Jagtturer, Sæterliv og Skifærd, Sagn og Eventyr. «Der ser Du Guldoksen og Guldkua,» sier jeg varsomt og peker mot Sydøst henover Sølendalsveien. «Hvor henne?» spør Yorkshiregrisen, endnu litt adspredt. «Ser Du ikke de to graae Haugene der borte i Misterfløiet, hitenfor Hovarden?» {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> a9ytxcnf64f6ld7b7alzvbgmzjx2mz2 14 143720 332945 2026-09-11T15:41:06Z Kåre-Olav 25 Ny side: [[Kategori:Hobbyer]] [[Kategori:Rekreasjon]] [[Kategori:Natur]] 332945 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Hobbyer]] [[Kategori:Rekreasjon]] [[Kategori:Natur]] otrmre0n9w0vhjyeu85b0zxld6cfutp 104 143721 332946 2026-09-11T15:41:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332946 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|24|I STORSKOGEN}}</noinclude>Jo nu saa han. Sagnet sier, at her blev i gammel Tid en Guldokse gravet ned i den ene Haug og en Guldko i den anden. Visknut blev spurt til Raads, og han sa, at den, som grov til Bunds i Haugen en Torsdagsnat uten at hoste, snakke eller le, han skulde finde Skatten. «De har gravet der tre Stykker av dem,» oplyser Finngutten. «Men saa traf det sig saa ilde, at den ene av dem blev krimfuld paa Morgensiden, og saa hostet han. «Nu har Du spolert alt ihop, din Tosk,» sier den andre. Saa begyndte den tredje at le. «Du er itte likere, Du, din Sjaataap,» sier han. Og dermed var det forbi med hele Herligheten.» Finngutten kaster Geværet over Akselen og tar Hunden i Baand. Det var Tegn til Opbrud. «Paa den Kanten har Du Jutulskaret,» falder Anders ind og peker mot Vest ad Glomdalen til. Jutulskaret er en av Rendalens største Naturmærkværdigheter. Fra Midtskogen paa Rendalsiden til Barkalden i Glomdalen er Fjeldvæggen brutt ut like til Bunds. Uhyre Stenras fylder Dalen; lodrette Klippevægger av et helt Fadervors Høide stænger paa begge Sider. Saa fortæller Sagnet om Jutulskaret: «Glomsdalsjutulen i Tronfjeld og Rendalsjutulen i Sølenfjeld blev engang i gammel Tid Uvenner om Gaardmærkerne sine. En Vaar i værste Isgangstiden faar Rendalsjutulen se Glomsdalsjutulen staa og hugge med den digre Stenøksen sin det ene svære Hugget efter det andre i selve Fjeldskillet. «Aa gjør Du før Slag?» roper Rendalsjutulen. «Ei høgg ei,» svarer Glomjutulen. «Aa høgg Du før Slag da?» spør Rendalsjutulen. «Vasstro aat Bækka mine,» sier Glomjutulen. Da Rendalsjutulen skjønner, at Glomjutulen vil hugge hele Glommen over i Rendalen, blir han eitrende sint,<noinclude> <references/></noinclude> 2q8q9wk64ergkauh0u5lv6mnunzprm4 104 143722 332947 2026-09-11T15:41:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||PAA ØSTERDALSFJELDENE|25}}</noinclude>tar Storøksen sin og kiler den i Skallen paa Glomjutulen, saa at det braker mellem Fjeldene og Jutulen stuper stendød til Dals. Der ligger han den Dag i Dag, og Øksen til Rendalsjutulen kan Du endnu se midt paa Fjeldet. Men Lykke var det, at Rendalsjutulen var tidlig oppe den Dagen; for hadde Glomjutulen faat hugge et eneste Hugg til, saa var Glommen gaat over i Rendalen og hadde tat med sig baade Mark og Skog like til Fjelds.» Vi gaar og smaaprater om dette Sagn og har netop naadd Nordsiden av Graahøgden, der hvor Veien bøier ned til Spekedalen, da «Lord» med ett gjør Front mot Nord og trækker an like mot Vinden med høit løftet Hode. Det er Ryper. Geværene kommer av Skuldrene i en Fart. Hunden gaar langsommere og langsommere, gjør sig mindre og mindre; — der fik den Stand og staar som spikret. Vi vader over Bække, bakser os frem gjennem Vidje ris og naar endelig op. «Avance!» «Lord» tar nogen Skridt, men stanser igjen. «Avance!» kommanderer jeg paany. Atter et Par Skridt og atter Stand. «Gak, gak, gak, —» lyder det svakt mellem Buskene. «Gak gak gak —» saa letter Hunrypen med snurrende Vingeslag og derefter hele Kuldet, klynkende og klukkende: «Piup, Piup, Piup.» Fire knatrende Skud falder; — de to første Ryper er vore. — — — — — I flere Timer gik Jagten paa det prægtige Rypeterræn. Sækkene begyndte at tynge; vi trak os nedover mot Spekedalen, som laa dypt nede i Dalbunden med sine speilblanke Sjøer, kranset av Birk og Furu. Det var bløtlændt, saa vi, ret som det var, traadte til over Støvleskaftene. Det skal sies til {{rettelse|Yorkshirei grisens|Yorkshiregrisens}} Hæder, at han tok Marsjens Besværligheter med Ro og et godt Humør. Slap han op, saa for-<noinclude> <references/></noinclude> 4901x4zpkg7v7ycbg79xg6je6px0p8q 104 143723 332948 2026-09-11T15:41:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332948 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|26|I STORSKOGEN}}</noinclude>stod han altid at utfylde Hviletiden med et eller andet godt Indfald, og var han den første til at sætte sig, saa var han til Gjengjæld altid den sidste til at reise sig igjen. Men ingen kan undgaa sin Skjæbne. Vi skulde netop passere et forræderisk Myrtøv; Mærkelig-Anders, Finngutten og jeg hadde med Besværlighet ekspederet os over ved vaagsomme Hopp fra Tue til Tue — Yorkshiregrisen stod ængstelig tilbake paa Bredden. Men der var intet Valg. Myrtøvet maatte passeres; — det fik briste eller bære. Yorkshiregrisen skjøt Hjertet op i Livet og hoppet. Det gik heldig. «Bravo, Tjukken!» Atter et Hop. Ogsaa heldig. Yorkshiregrisens Ansigt antar et overlegent Uttryk; den Baut hadde han aldrig trodd, han skulde klare. «Bare gaa Dere!» Freidig planter han sin Elefantfot like i den gulgrønne Myr, som han i sin Glæde over at ha klaret Tuene antar for fast Grund. Vi andre, som har vendt os for at gaa videre, i den Tro, at alt var klart, hører først en underlig gurglende Lyd og saa et sagte «Faen!» — Der ligger Yorkshiregrisen i Myren til like op under Armene. «Hei Dere!» Han kaver og sparker, mens Latteren braker ut over ham; kommer ikke av Flekken. «Hold Kjæft! Er det no’e at le av dette da, Tosken?» — han er ildrød i Ansigtet. «Hvordan har Du det, Abraham?» «Kan Du ikke skynde Dig da, Gut!» lyder der ængstelig, — han orker ikke mere og hugger sig fast i en Tue. Saa maa vi da til med Redningen. Mærkelig-Anders og Finngutten faar Tak i hver sin Nedfaldsbirk og stikker indunder, en paa hver Side. De har været med paa at lempe Buskapen op av Myra før. Saa begynder Arbeidet. «Aa haa hei oppen da og ho! —» {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 6yu1rjm4fwaql4rd6k2w01v2hhinvin 104 143724 332949 2026-09-11T15:41:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332949 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||PAA ØSTERDALSFJELDENE|27}}</noinclude>«Aa hi» — — de slipper Taket og ler. Yorkshiregrisen kan ikke andet end le med, og «Lord», som synes, dette er et forunderligt Tilfælde av Lek og Spetakel, lægger Hodet mellem Labbene, vifter med Halen og gir det ene overgivne Glæfs efter det andre. Saa tages der atter fat: «Aa hi, hei oppen da aa ho,» osv. Endelig er da Yorkshiregrisen oppe og vader i Land, tungt som en Flodhest fra Nilens Dynd. Men muggen var han hele Resten av Veien og kom først i godt Humør, da han stod i Skjorten og stekte sin Krop foran Aaren i Spekedalssæteren. Det var i Løvhaugshusene, vi hadde slaat os ned. Lars Løvhaugen hadde lovt os et godt Kveldfiske i Speksjøen og var i fuldt Arbeide ute paa Sætervolden med at sætte Net istand. Datteren drev paa frem og tilbake mellem Melkeboden og ind; — hun dækket Bordet med Rømme, Dravle, Spekekjøt og alt det, som godt var. Det er enerstrødd paa Gulvet; den fete Tyrived blaffer og lyser i magiske Streif bortover Sætervæggen. Yorkshiregrisen har netop tømt en diger Bjerkebolle med Melk, og jeg ligger paa Bænken og nyder Blodvarmen, der risler og sildrer som Styrke og Velvære gjennem alle Aarer. Da hører vi et langt Kremt ute paa Stenhellen. «Jasaa Du? Saa det er’n Jakob Præistesøn, som driv her oppi Fjelløm?» Det var gamle Semming Skolemesters Stemme. Han hadde været Grundlægger av min første Visdom i denne Verden for 25 Aar siden og var allerede da tør som en gammel Vindfal{{rettelse|g|d}}sgran. «Goddagen,» han stanser i Avstand, støttet paa sin Stok, og ser paa Selskapet. «Goddag, Semming.» «Goddagen, og Tak før sidst.» Han gaar nærmere. «Sir je itte feil i min Ailderdom, saa er det’n Jakob Præistesøn, som vil se opp att iaar au,» fortsætter han; han tar Hatten av. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ljs5742lwb8dbq4jannl2w3xa61apnm 14 143725 332950 2026-09-11T15:41:45Z Kåre-Olav 25 Ny side: [[Kategori:Tekster etter emne]] 332950 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tekster etter emne]] 05fdvn28t5nqyux17vln63pxgwfjl10 104 143726 332951 2026-09-11T15:41:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332951 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|28|I STORSKOGEN}}</noinclude>«Ja, det er nok mig,» sier jeg. «Og Du er like frisk?» «Je er saa; det var støggt at klage,» svarer han. — Ildslyset falder paa det gamle, tørre Ansigt med de røde Øienlok og den stride, gulhvite Skjægrot, som nu har savnet Kniv i flere Uker. «I dør aldrig heropover,» bemærker jeg spøkende. «Vi tørker bort,» svarer Semming Skolemester tørt og sætter sig. «Ja, var det itte det, je sae teil din Far, hain Præisten Buill; Du blir ijn Kjæmpe, sae je, ijn stoillt Viking, sae je; — mein aa er ’ta før ijn Kær, Du har med dei — da?» Jeg præsenterte Yorkshiregrisen. «Ja ha — ja ha da, det er fuill saa det — da?» — dette «da» kom hurtig og uventet efterpaa som en Smek med Tungen. Pause og stille Mønstring. «Dø er etter Rypen?» «Efter, hvad der kan træffe sig,» svarer jeg. «Ja, De vart fuill ikke vankelmodine, om sjølve Bjønn kom, Dø — da, kain je førstaa.» «Nei, ikke om saa en Gammel-Erik selv —.» «Hysch — hysch, tal itte støggt; dein Mainn er nemmer, heil vi tror, hain,» advarer Semming. «Du skulde vel ikke ha set den Karen her i Fjeldet?» spør Yorkshiregrisen interessert. «Ne—hei, itte her,» svarer Skolemesteren nølende. «Hvorhenne da?» spør jeg. «Jo, det var ijn ganske besynderlig Hæindelse før et kristent Mæniske det, min kjære Jakob — je sir naa, Du ligner Far dine —; jo, det var en Gang, je vart ordinert aat Bygden slik i en Hastighet og skulde hematt om Kveillen. Og eftersom je kjem opøver Unnsettbergja da, sir Du, min kjære Jakob — det var kulstappendes mørkt dein Kveillen, overmaade mørkt og roggsamt var det; ja Du sir paa mei, Du Jakob Præistesøn; je skjønner, Du har<noinclude> <references/></noinclude> 72z7bh1jupph70s594fwdzqqna0xarq 104 143727 332952 2026-09-11T15:41:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332952 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||PAA ØSTERDALSFJELDENE|29}}</noinclude>i svak Tru! — mein je lyver itte, va det likt sei! Skuille Du tru, je ville begaa den Syinn at lyve før Dei, Du Jakob kjære Præistesøn? Ja eftersøm — søm je seier — je naa naadde Bergjøm, saa fik je se et ostyggeli støggt Syn. Mørkt var det om Kveillen, som sagt var; je gaar just i min egen Spekkelering — vi kan aille ha vore Tanker, min godeste Kjæmpe — ja for je har sagt dei, Du er ijn Kjæmpe aa sjaa paa —, ja som je naa gaar slik og spasserer, hvad sir je, Jakob? Jo ret som je kjem aat værste Bergjøm, faar je syndige Mæniske se ijn diger svart Gris. Kommer ikke deinna Grisen traavenes imot mei, og taagg Frøa<ref>{{sperret|taagg Frøa}}: tygget Fraaden.</ref> gjore’n, bære saa Skomme’ valt, og Auer hadde’n saa store som Tallekker og gloendes som Ild og Svovel. Ja, det er gudskaftelig Sanning, min høie Herre, du Jakob, Søn av Præisten vor. Je kain itte nægte før det, je vart jussom en Smule — en liten Smule — da — frygtsommelig og skvat til Side, som’n flau forbi mei; Hjertet er ijn underli Ting, min kjære Mainn! Je vart rent skjælven, Gut, og itte fekk je føre mei aa bede ijn Bønn heil; for det gik saa svinakti fort néøver Bergja. Mein da’n drog førbi mei, vart je kald som en død Mæniske, slik Glufs sto det taa’m. Ja, sei mei Du nu, Jakob, tror ikke Du som je, at detta var den onde Satanas selv; — ja, je er ovverbevisst derom —; je kain itte før di; mein je trur, det var hain — om je saa skal seie det Faen sjøl —; itte før di je vil seie naa bespotteli, Gud fri og bevare mei fraa saadant, va de likt sei —; Du kain da sjaa det paa mei, ijn gamel Mainn; mein jaddon trur je, det var den Onde, som sto føre mei — ijn slik diger svart Gris da! — Itte har døm naaen slik paa Unnsett, det je vet —, og itte uti Bygden heil —; og di Auan — døm var da saa at seie som it ildsprutende Bjerg —, saa før mine Auer da.» «Hvor blev der saa av den Grisen da?» {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> oygeoe9th3ihtj0sz3pstpru10j5yzk 104 143728 332953 2026-09-11T15:42:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332953 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|30|I STORSKOGEN}}</noinclude>«Jo, eftersom Nysgjerrinheten var stor hos mei, vart je begjærlien etter aa sjaa, aa det vart taa ’na Grisen, og saa tok je Mainsmot aat mei, gamel som je var, og skoitte etter’m —; og saa fekk je sjaa’n bak au; og jaddon hadde’n itte et digert Aue der au Gut; men saa med in Gaang vart’n saa liten, saa liten og hofte<ref>{{sperret|hofte}}: hoppet.</ref> op paa in stor Sten, og der gik’n ijn i sjølve Stenen. Mein da tok je Kuten, Gut. Opøver Bergja uten Stop heill Stans, mest som jei var vanvittin, og da je kom hem, saa sporte min gode Kone — je har ijn trofast Hustru i alskens Besværligheter, min høie Herre, — saa sporte min gode Kone, om je va døitti aat<ref>{{sperret|va døitti aat}}: hadde faldt i.</ref> Onnsettaaen — saa svett var je. «Nei,» sae je; «men je ha møtt Faen sjøl,» sae je. «Du sir slik ut,» sae ho. — Nei le naa itte taa ijn gamel Mainn, da, min værdige Ven; det hadde sin Rektighet med den Saken; før da je skuille teil aa byte og tok mine daglige Bokser paa, saa var døm saa romme, saa døm slang om Føtøm, slik var je følle tur paa ’na vetle Ria. Men Flesk kuinne je ailler eta sia.» «Det er fuill deffør, Du itte tør slakte ’na Gammelgrisen din da væ, Semming?» sier Finngutten. «Nei, den har jei gjømt teil ijt Selskap før Dei, naar Du kjem aat Onnsettgræin’n paa Besøk; før som sagt var i Paradis: Det er itte godt for Mænisket at være alene,» svarer Semming Skolemester og sætter et kløktigt Ansigt op. «Naa faar Dere komme, Karer,» roper Lars ind fra Gangen. Vi gjør os istand, Yorkshiregrisen og jeg, faar Stænger og Snører frem, efterser Fluer og Sluk og glemmer rent Skolemesteren. Denne iagttar alt det nymodens Kram med vantro Opmærksomhet. Saa sier han ganske umotivert: «Je tok Far din støggt en Gaang je i Skolekommissionen uti Bygden.» «Naada?» spør jeg nysgjerrig; jeg er ikke istand til<noinclude> <references/></noinclude> 2yn8qbn02b2si0vv3wv7la7xismir4k 104 143729 332954 2026-09-11T15:42:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332954 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||PAA ØSTERDALSFJELDENE|31}}</noinclude>at faa Tak i Tankeforbindelsen mellem dette og det foregaaende. «Jo, je skal si dei, min kjære Jakob, hain var urimelin en Gaang — som træffe kain den bedste. —» «Naa, hvad sa saa Du?» «Je sae ailler et Ord, je —; det tok aat’m det, Gut,» svarer Semming Skolemester, sætter Hatten paa og gaar, vindskjæv og tør, en Gjenganger fra en svunden Tid, den sidste i sit Slags der i Bygden. Han var fornærmet. {{***|2|6em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Ute var det blit Kveld. Taaken seg graakold frem av Snogsnarene rundt Speksjøen, og de sidste Solstreif farvet Fjeldene rundt omkring. Dystre Slagskygger faldt mellem Dalene; Skogen stod natsort speilet i det bløte, stille Vand. Vi gik tause ned til Baaten, hvor Lars ventet os med Nettene. «Syng nu, Lars,» bad jeg, da vi gled ut over Sjøen. Da sang Lars med mørkt, kraftigt Maal til en dyster Melodi Rensdyrskyttens Sang, slik som jeg hadde hørt den saa mangen en Kveld mellem Fjeldene heroppe. {{ppoem|start=open|end=stanza| Sjaa Skuggen blir mørk og lang; sjaa Solskjiva gjømer sig bang bakom Fjéllbringa —; gak hem naa Skjytte. Det skraper og tusk bak Sten og i Busk —; det er Huldra. Aa haa, slik ho fanger mit Sind! Aa nei, den som fekk kaammaa in indom Guillvæggen hinnes i Fjéle’. Det lurer og ler bak Skogens Trer —; det er Huldra. }}<noinclude> <references/></noinclude> nqpdtnehzw0601vv28m14ztw3fmn2zv 104 143730 332955 2026-09-11T15:42:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 332955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|32|I STORSKOGEN}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close| Hu nei — det bir roggsamt aa sjaa ailt det Skrømte, som kjem og vil gaa ifraa Skogen og fram øver Fjéle’. Det skugger saa svart, det suser saa rart øver Fjéle’! }} «Øver Fjéle’,» gjentok vi andre av al vor Kraft. Ekko svarte døende langt borte. «Er her Troll nedmed Sjøen iaar ogsaa Lars?» spør jeg. «Det er itte frit bortmed Landstøen her,» sier Lars alvorlig. «Døm lyt fram tur Fjela og drikke, naar Sola gaar ned. Gjætergutten saa døm her en Kveld.» Han spytter i Nævene og ror stærkere. Et Plask høres, en Ørret slaar og tar Snoren ut, saa det dirrer i Snellen. Snart er Hulder og Underjordsfolk glemt over Fiskelykke og Jagtglæder; fjerne Stemmer og Aaretak høres paa den ensomme Fjeldsjø til langt paa Nat, mens Mærkelig-Anders og Finnguttens over Fjeldbondens faste Søvn paa Bubænken i Spekedalssæteren, hvor et Klemt av en Saubjælde nu og da eller et mæt Støn fra Fjøset er det eneste Tegn til Liv i Fjeldets slumrende Øde.<noinclude> <references/></noinclude> p3g80iv02y6nb9xct34qynzxgp4hqr5 104 143731 332958 2026-09-11T15:47:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332958 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|MED SKYDSHEST}}}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> nktbsjlnjon2ezcqeic5hfpucpnf0jk 104 143732 332959 2026-09-11T15:48:10Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 332959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 143733 332960 2026-09-11T15:48:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332960 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg satte mig tilrette i Karjolen og greb Tømmerne, jeg vented paa Skydsgutten. Oppe i et Vindu i anden Etage stod en ung, blond Pige og saa ned paa mig, jeg følte mig varm under dette Blik, og jeg brysted mig som en Vicekonsul paa mit Sæde. Jeg forsøgte at gøre Indtryk af pur Ungdom, i al Hemmelighed fik jeg endog rystet min Lorgnet af. Det ærgred mig bare, at jeg ikke havde kaldt mig Løjtnant i Skydsbogen. I sidste Øjeblik kommer Værten ud paa Trappen og siger, at min Skydsgut netop er rejst forud med et Læs Englændere, saa jeg maatte være saa snil at køre alene til næste Skifte. Der var slet ingen Fare ved det, Jens vidste Vejen, jeg kunde bare lide paa ham.<noinclude><references/></noinclude> gr3z91q39gsxno3gygzhe9udceu0km0 104 143734 332961 2026-09-11T15:49:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Der er i det hele taget lidt mere Stil i at have en bagpaa, naar man kører, tænkte jeg; men der var altsaa intet at gøre ved det, jeg fik rejse uden Skydsgut. Jeg sendte et temmelig varmt Øjekast op til Vinduet i anden Etage og kørte ud af Gaarden. Vejret var varmt, jeg knapped min Trøje op og lod Jens gaa, som han vilde. Den uafbrudte Vuggen paa Karjolfjærene gjorde mig søvnig, jeg dukked Hovedet ned forat undgaa at blive solbrændt over Næsen, og døsed og tænkte paa det fine Pigeansigt fra anden Etage. Gud ved, tænkte jeg, om hun allerede har været nede og seet i Skydsbogen. Det var dumt, at jeg ikke havde givet mig en Stilling, en Titel. Kunde jeg kanske ikke have kaldt mig Grosserer for den Skyld, eller endog Rentenist? Jeg skulde mene det! Det hævned sig at være for beskeden. Vi var vel kommet en syv-otte Kilometer fra Stationen, da Jens pludselig standsed. Han stod stille med én Gang og saa ud, som om han havde glemt noget. Jeg vilde ikke forstyrre ham; sine private Spørgsmaal fik han opgøre med sig selv. Desuden havde vi god Dag og Vej.<noinclude><references/></noinclude> is6uvfemarj1pwtypjqtyuz6uvtuupo 104 143735 332962 2026-09-11T15:49:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Vi stod der kanske en halv Times Tid midt paa Vejen, uden at røre os; ingen af os vilde bryde Tausheden. Jeg tændte min Pibe og lod som Ingenting, saa paa Klokken, gav mig til at pudse en Korketrækker, som jeg bar i Lommen, og fordrev Tiden saa godt, jeg kunde; Svøben skjulte jeg omhyggelig mellem mine Knæ. Da Jens havde staaet ganske stille endnu i nogen Tid, satte han endelig sit ene Ben frem og begyndte at gaa igen. Det fore- kom mig, at han saa lidt skamfuldere ud, end før. Varmen tiltog, jeg sank sammen og blev søvnig igen, knytted tankeløst den ene Knude efter den anden paa Tømmerne, og drømte paany om Pigen nede fra Stationen. Hun havde store hvide Hænder og et underligt raskt Blik, som gjorde Ansigtet spillevende. Jeg var meget optaget af hende. Hvorfor havde hun givet sig til at staa der og se ned paa mig fra Vinduet? Jeg havde gjort hende nysgerrig. Det var højst rimeligt, at hun i dette Øjeblik stod og undersøgte Skydsbogen, det var virkelig ingen Tvivl om, at hun skyndte sig med at faa vide, hvem jeg var. Og jeg havde ingen Oplysning efterladt mig; jeg<noinclude><references/></noinclude> dp1iavm8fsz3ws6sgrmcnar2ifgz5pg 0 143736 332964 2026-09-11T15:51:24Z Kåre-Olav 25 Kåre-Olav flyttet siden [[Kværnnæss-Elgen]] til [[Kværnnæss-elgen]]: liten e i tittelen 332964 wikitext text/x-wiki #OMDIRIGERING [[Kværnnæss-elgen]] jkdqek70w8gnreeb87fywu35qrmwvcq 104 143737 332965 2026-09-11T15:51:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kunde havt den bedste Anledning til at give mig en lidt god Stilling, men jeg havde ikke benyttet den; jeg havde blot skrevet mit tørre Navn, min Beskedenhed havde løbet af med mig. Om jeg ikke havde havt den største Grund til at kalde mig Bureauchef eller endog Arkitekt? Hvad var jeg nu? {{. . .|4}} Mer og mer ærgerlig paa mig selv sad jeg tilsidst lys vaagen i Karjolen og svor paa, at jeg mageligt kunde kaldt mig Opdagelsesrejsende eller Elefantapotheker for den Fare som laa i det. Saa meget vidste jeg. Jeg havde i det sidste ikke lagt Mærke til Jens. Tung og ligegyldig skred han henad Vejen, stødte Benene mod Gruset og gjorde unødigt Støv. I en Hældning af Vejen sænked han pludselig Hovedet, tygged nogle Gange haardt i Bidslet og standsed paany. Det var ikke til at tage fejl af, uden Spor af særlig Forlegenhed gav han sig til at staa igen. Jeg var saa optagen af mine Tanker paa den unge Pige, jeg havde seet, at det vared en liden Stund, inden jeg mærked, at vi stod stille. Det gav et Ryk i mig: Du kan takke din Gud og Skaber for, at jeg sidder her og tænker paa ganske andre Ting! sagde jeg højt<noinclude><references/></noinclude> 2tspv6k6fwndtoms5onzuw1540ct34g 104 143738 332967 2026-09-11T15:52:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til ham. Jeg blev med engang opbragt, jeg kunde ikke længer lægge Skjul paa mine Følelser. Jens stod ganske stille med sænket Hoved, som om han lagde Fingeren paa Næsen og tænkte efter noget. Jeg strakte mig frem, forat undersøge Vejen; der kunde ligge et Barn lige under hans Fødder, en stor Sten, en Trærod; jeg spejded allevegne, men saa ingen Ting. Jeg løfted Svøben og gav Jens et Rap. Han flytted sig ikke af Stedet; men han kasted Hovedet tilvejrs og syntes at sige: Pas dig! Dette gjorde mig rasende: Pas dig selv! svared jeg og gav ham et nyt Rap. Da satte han det ene Ben haardt mod Jorden og saa ud som om han havde den Ære at ytre sig for en hel Forsamling, og der undslap ham en Lyd. Ellers sagde han ikke et Ord. Jeg vilde ikke svare ham, jeg fandt det under min Værdighed at begynde at trætte med en Hest. Oprørt og taus lagde jeg mig tilbage i Sædet og vented paa, hvad der vilde ske. Jeg var ikke rejst hjemmefra med det faste Forsæt at komme i Klammeri med nogen, jeg vilde holde mig for god til at gøre Kvalm. En Time gik, vi stod fremdeles stille, og jeg havde den største Møje med at afholde<noinclude><references/></noinclude> pzhoyku0bpzqavuv4xh8vxir6df02zr 104 143739 332969 2026-09-11T15:53:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mig fra Voldsomheder. To Gange rejste jeg mig op i Karjolen, og hver Gang fik jeg mig til at sætte mig igjen. Jeg gennemgik de sværeste Sindsbevægelser i Taushed og tog det som en Mand. Jens opførte sig meget forsigtigt, han gjorde ingen Støj, rørte ikke et Lem, trak endog Pusten i al Stilhed. Endelig løfted han det ene Ben og satte det ned igen. Det lod til, at han var bleven udmattet af at staa stille. Han løfted et Ben til og satte det ned. Jeg er ikke rigtig vis paa det; men det forekom mig, at han løfted endnu et Ben og satte det ned. Inden jeg havde faaet Tid til at tro mine egne Øjne, følte jeg, at Karjolen virkelig rulled fremad, vi stod ikke længer stille, vi kjørte igen. Jeg blev maalløs, jeg kunde ikke udtale mig i nogen Retning. Karjolen rulled fortere og fortere, jeg saa Jens gjøre de heftigste Bevægelser; han sprang. Indædt af Forbittrelse vilde jeg overtale mig selv til at tro, at vi endnu stod stille: Vi staar ― staar, naturligvis! sagde jeg; for Fan, vi staar! Og jeg lukked Øjnene for ikke at se, at vi virkelig bevæged os fremad.<noinclude><references/></noinclude> snou2pgex4ou4jm86q26c2wklybc8xn 104 143740 332970 2026-09-11T15:54:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Der gik en rum Tid, Solen begyndte at synke og Heden aftog; Jens gik atter i træg Skridtmarsch. Jeg oprørtes over ham, han havde ganske ødelagt min lyse Stemning, forspildt min Tid med Overlæg; jeg havde endnu en drøj Halvtime til næste Skifte, og jeg vilde neppe naa frem, inden min Skydsgut rejste derfra. Da vi havde naaet Toppen af en Bakke beslutted jeg mig til at indhente lidt af den forsømte Tid, jeg raabte til Jens og stak Svøben ud til Siden, forat gjøre ham opmærksom. Han løfted Hovedet og glante lidt tilbage, som om han ikke forstod mig. Jeg skal udtrykke mig lidt tydeligere! sagde jeg og smeldte ham over Laarene. Han standsed. Der var ingensomhelst Mulighed for, at jeg bedrog mig selv: Jens stod uryggelig stille for tredje Gang. Jeg tog et spændt Tag om Svøbeskaftet og rejste mig op i Karjolen; jeg var fast bestemt paa at afgjøre Sagen i aaben Kamp, det fik gaa, hvordan det vilde. I sidste Øjeblik fik jeg dog hindret mig heri. Jeg følte i denne Stund intet til Frygt; om det havde været en Løve, saa skulde jeg have gaaet imod den;<noinclude><references/></noinclude> pk08k2pgycgiay3smz93v5kbxap6tyr 104 143741 332971 2026-09-11T15:56:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men jeg tænkte mig om og slap Svøben. Uden at yttre et Ord om mine Hensigter steg jeg ud af Karjolen; jeg havde min Mening med det; der var nemlig ingen Tvivl om, at noget maatte ligge Hesten ivejen. Jeg knytted Næverne, parat til at møde hvadsomhelst, og gik frem til Jens. Jeg kunde intet se, jeg blev næsten skuffet, og jeg luded mig ned til Vejen, forat undersøge den grundigt. Grus ― bare Grus overalt; det eneste, jeg opdaged, var en afbrændt Fyrstik. Jeg gik tilbage og satte mig op, ― nu fik det briste eller bære! Jeg skreg frygtelig til Jens, svang Svøben og gav ham et Rap. Jens rørte sig ikke, han stod stille som før. Dette hjalp altsaa ikke, jeg maatte ned igen. Jeg gik atter frem til Jens, jeg trængte mig tæt hen til ham og saa ham ind i Ansigtet. Han lod som han ikke mærked det. Jeg lagde mig paa Knæ, keg ham op i Øjnene og fulgte Retningen af hans Blik. Hvad stirred han paa? Jeg faldt i Staver, det var virkelig den lille Stump Fyrstik, han stod og stirred paa! Jeg blev skamfuld paa hans Vegne. Var det nu noget at gøre saa yderst meget Væsen<noinclude><references/></noinclude> b9ohqp10vdw6qrk2annmb0da71geow8 104 143742 332972 2026-09-11T15:57:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af en saadan Fyrstik? Jeg gik flere Gange rundt Karjolen, forat overlægge, hvorledes jeg skulde tiltale ham. Hvor kunde det falde ham ind at gøre mig al denne Ulejlighed? Havde vi udtrykkelig aftalt paa Forhaand, at vi skulde standse op for hver Fyrstik, vi fandt efter Vejen? Om han syntes, at dette var forsvarligt af ham? Om han var en Hest af Ære, hvad? Han fortrak ikke en Mine. Jeg gik ham haardt paa Klingen, jeg gjorde det værste Nar af ham, havde ham aabenlyst tilbedste. En Fyrstik! sagde jeg ringeagtende, en Vare, som jeg var istand til at give bort i hele Bundter, forstod han det! Jeg havde seet de Dage, jeg kunde gaaet med Fyrstikker i alle Lommer, ikke rigere end jeg saa ud. Kast en Fyrstik paa Jorden, sagde jeg, bed saa mig om at tage den op, og se om jeg gør det! Han lod sig slet ikke forstyrre, han luded med Hovedet og stirred ret frem som før. Jeg blev i høj Grad irriteret, jeg havde det Indtryk, at han overhørte mig ganske. Hvad skulde jeg gøre? Jeg gik frem og til-<noinclude><references/></noinclude> r0iw9y4jvge06pkhccsvxvpbjtp922i 104 143743 332973 2026-09-11T15:58:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bage paa Vejen, banded og trak rasende paa Skuldrene. Med dirrende Røst vendte jeg mig atter til ham og forsøgte at slaa ham med. Argumenter: Var det kanske nogen mere betydelig Fyrstik? Stod den ― om jeg maatte spørge ― paa Verdenskartet? Om han vilde indbilde mig, at det var nogen mere end almindelig respektabel Fyrstik, som det var en sand Fornøjelse at stifte Bekendtskab med? ... Jeg skreg højere og højere og slog ud med Armene. Jens saa tilsidst op; han mærked, at det var Alvor. Jeg vilde benytte Øjeblikket godt, greb Tømmerne og satte mig op. Se saa, endelig kunde jeg fortsætte Turen. Altsaa galdt det bare det første Skridt, saa blev der en Ende paa det. Følgelig fik han løfte et Ben op, saa kom de andre efter. Naturligvis, hvilket Ben, han selv ønsked, han havde Valget. Naa? Men Jens gik slet ikke. Han dukked Hovedet ned og begyndte at stirre paany. Da gav jeg mig over, jeg sank endelig sammen. Nu var det mig ganske ligegyldigt, hvordan det vilde ende; jeg kunde ikke længer svare<noinclude><references/></noinclude> ldzpuna4srukyz9bs6nl5vdy1i5vi3z 104 143744 332974 2026-09-11T15:59:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for noget. Jeg trak Tæppet over mig og be- gyndte at indrette mig for Natten, Jens satte jeg helt ud af Betragtning. Hvem vidste, hvor længe han vilde staa der? Hvem kunde borge for, at han overhovedet tænkte paa Rejsen? Ingen Djævel kunde lugte, at han vilde røre sig af Stedet før imorgen tidlig! I ethvert Tilfælde, sagde jeg til mig selv, har jeg gjort, hvad jeg kunde; det er ikke længer min Skyld, jeg vasker mine Hænder. Da ser jeg nede i Bakken en Karjolskyds, som kommer imod os, selv Jens rejser Ørene og knægger, ― det var min Skydsgut, som var paa Hjemtur. Han blev forbauset staaende og iagttog os, jeg sprang da ned og fortalte ham, hvad der var vederfaret mig. Gutten vendte straks sin Hest og tilbød sig at køre foran; Jens var sta, sagde han, Jens maatte saa at sige køres med en anden Hest. Jeg satte mig igen op. Dette Paafund med en Leder, en Forrider, var værdigt en Mand i en god Stilling og tiltalte mig meget; det var i Virkeligheden det samme som at køre med to Heste. Jeg glemte og tilgav, hvad der tidligere havde fortrædiget mig, jeg kom<noinclude><references/></noinclude> 4znw86eouocok0exc5d74nh10z80ryl 104 143745 332975 2026-09-11T15:59:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i den bedste Stemning og satte mig til at nynne en Sang. Og Træer og Stene og Huse dansed forbi mine Øjne, efterhvert som vi for frem. Med to Heste kørte jeg ind til Stationen. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 9mdbc23gnz60ssca0zybtf7p0v1nq0z 104 143746 332976 2026-09-11T16:00:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|JUL I AASEN}}}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> rsf5t11mekwr2t5psup976craiogvmj 104 143747 332977 2026-09-11T16:00:20Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 332977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 143748 332978 2026-09-11T16:00:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Der var kommet rigtig meget Sne til Jul, det lille Hus oppe i Aasen stak ikke op med stort mere end Taget og de to øverste Stokværk. Det var nu forresten bare en Hytte ogsaa, en Husmandsplads paa en Ko og en Sau med Lam. Her boed Aasafamiljen Sommer og Vinter for sig selv. Manden hedte Thor og Konen Kirsti; men de havde fem Børn, og de hedte lige fra Timian til Kaldea. Kaldæa var i Tjeneste nede i Bygden, og Timian havde stridt sig over til Amerika. De tre Børn, som endnu var hjemme, var to Gutter og en Pige, Rinaldus, Didrik og Tomelena. Men Tomelena kaldte man bare i daglig Tale for Lena.<noinclude><references/></noinclude> 5erxzzfb44vzw6nyvcq0pq99w1k8iw5 104 143749 332979 2026-09-12T02:07:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu var der som sagt kommet overvættes meget Sne til Jul, og gamle Thor havde skuffet Sne hele Dagen, saa han var baade træt og slidt. Nu havde han læst alt, hvad der stod i Salmebogen for Julekvælden og derpaa lagt sig bort paa Sengen med Piben i Munden. Konen kogte og pusled med Varmen, mens hun hele Tiden gik fra og til i Stuen og fandt noget at ordne paa. »Har Kreaturerne faaet noget tilkvælds?« spurgte Thor. »Ja, det var vel, det,« svared Konen. Saa røgte Thor en Stund til og sagde saa, idet han smilte i Skægget: »Hvad er det, du koger og braser hele Kvælden, Kærring? Jeg forstaar ikke, hvor du tager alt ifra.« »Aa, jeg er rigere end Dere tror, jeg,« svared Kirsti og lo hun ogsaa af Spøgen. Ved Kvældsmaden skulde Familjen have en Dram, det var gammel Takst, og Rinaldus var den, som skulde skænke i Glassene. Det var ham et højtideligt Øjeblik; han skulde holde Karaflen med de store malede Roser i sine smaa Hænder. Alles Øjne vogted paa ham.<noinclude><references/></noinclude> awghc0olkeyc1fq3byslbl852ybnxov 104 143750 332980 2026-09-12T02:08:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Hold Rosekaraflen i venstre Haand, naar du skænker for Folk, som er ældre end du,« sagde Faderen. »Du er gammel nok til at tage efter og lære dig til nu.« Og Rinaldus tog Rosekaraflen i venstre Haand. Han skænked saa forsigtigt, at det var et Syn, stak Tungen ud, lagde Hovedet paa Skakke og skænked. Maden var den reneste Fremmedmad, der var baade Levse og Sirup og et Æg til hver. Man kunde se, at det var Jul, for der var ovenikøbet Smør til Levserne. Thor læste højt Luthers Bordbøn. Men efter Maaltidet tog lille Didrik fejl af Dagen han og gik og tog Faderen og Moderen i Haanden for Maden. Faderen lod ham blive færdig med dette, før han sagde noget; men da han var færdig, sagde ogsaa Thor: »Du skulde ikke takke os for Maden i Kvæld, Didrik. Det er ikke plent noget galt i det; men du ved, at det er Nytaarskvælden, du skal takke for Maden.« Didrik blev nu saa skamfuld, at han krøb rent sammen, og han smældte næsten i at græde, da Søskenderne begyndte at le af ham.<noinclude><references/></noinclude> ah7dpilla6wki3o3ihax9gh9ceu7kl8 104 143751 332981 2026-09-12T02:10:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Thor havde atter lagt sig bort paa Sengen med Piben i Munden, og Konen vasked op Kopperne. »Ja, det var rigtig Spøg til Sne, vi fik,« sagde hun. »Det er nok ikke endt med dette heller,« svared Thor. »Der er Ring om Maanen, og Skæren flyver lige nede ved Jorden.« »Det kan vel ikke være at tænke paa nogen Kirkegang i Morgen da, ved jeg?« »Haa, Gud bevare dig. Du har nok ikke set paa Almanaken da, naar du snakker om Kirkevejr imorgen.« »Hvorledes er Aspekteren da?« »Den ser nok ikke bedre ud end som en Kalv foruden Ben den. Jeg skulde ikke snakke saa stygt.« »Du siger vel ikke det!« udbrød Kirsti. »Tag hid Brillerne mine du, Rinaldus, men slip dem ikke i Gulvet,« vedblev Thor. Og han undersøgte endnu engang den farlige Aspekter. »Ja, her kan du se,« sagde han til Konen. Det er nok ikke bedre end som jeg siger.« »Jøs, Gud bevare os alle!« sagde Kirsti<noinclude><references/></noinclude> d3w1k2k89l1ob99v3oluvvlkpkw6jic 104 143752 332982 2026-09-12T02:13:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og folded Hænderne. »Betyder den Uvejr, den?« »Ja, den betyr Uvejr, den. Men endda er nok ikke dette den værste. Omsaaskønt du vil se en Aspekter af den rette Sort, saa skal du se paa denne her for femte Februar. Det er nok ingen ringere end selve Antikrist, det, med to Horn.« »Jøs, Gud bevare os ret alle vel! Og Timian, som er i Amerika.« Efter dette Udraab blir der en Stund stille i den lille Stue. Det begyndte at blæse og fyge med Sne udenfor. Børnene talte sig imellem og fornøjed sig med forskellige Ting; Katten gik fra den ene til den anden og lod sig stryge. »Jeg undres rigtig paa, hvad Kongen spiser til Julekvælds, jeg?« kom Didrik til at sige. »Haa-haa, det er nok skære Smør og Sødkage det,« udbrød lille Lena, som bare var otte Aar og ikke vidste bedre. »Tænk Sødkage! Og saa Smør paa den igen ogsaa!« sagde Didrik. »Og Kongen drikker vel op en hel Rosekarafel alene, han?« Men Rinaldus, som var den ældste og alt<noinclude><references/></noinclude> ssb8lvr8g4g2n5loll8ad82myg9uzps 104 143753 332983 2026-09-12T02:17:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var kommet langt ind i »Forklaringen«, slog op en Latter over dette Snak: »Bare én Rosekarafel! Haa-haa, Kongen drikker nok mindst tyve, han.« »Tyve, siger du?« »Ja, det drikker han mindst.« »Nej, er du gal du, Rinaldus! Det er umuligt for ham at drikke mere end to, da,« sagde Moderen borte ved Gruen. Men nu blanded ogsaa Thor sig i det. »Hvad er det, Dere vaaser om?« sagde han. »Tror Dere kanske, at Kongen drikker noget saa simpelt som Skænk? Kongen drikker noget, som kaldes for Sjampanidrik han, skal jeg sige Dere. Den koster lige til en fem og seks Kroner bare for en Flaske den, eftersom Prisen er i England. Og dette drikker Kongen af det første, han gør om Morgenen, og det sidste, han gør om Kvælden, bare idelig Sjampanidrik. For hver Gang, han har tømt et Glas, støder han det i Presenten, saa det spildres, og siger til Prinsessen: Tag det væk! siger han.« »Men i Jessu Navn, hvorfor spildrer han Glassene da? spørger Kirsti.<noinclude><references/></noinclude> 15iq56e6y7puobauxlfxnz4lqjv75c3 104 143754 332984 2026-09-12T02:19:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »He, slige Spørgsmaal! Tror du, han giver sig til at drikke af det ene og samme Glas hele Tiden da, en slig Mand, som han er.« Pause. »Jeg forstaar ikke, hvor du, Thor, ved alting fra,« siger Konen ganske stille. »Aa,« svarer Thor, »det kan være smaat nok med mig ogsaa; men. Det var nok ikke saa let at slippe for Præsten i min Tid, som det er nu. Man maatte kunne sine Ting da.« Saa rejste Thor sig, lagde Piben bort og spurgte efter Krudtet. Han vidste vel, hvor Krudtet var gemt, for han havde selv gravet det ned ved Fodenden af Sengen, sidst han kom fra Kræmmeren; men han spurgte alligevel efter det og gjorde det højtideligt i Stuen. Da han havde fundet Krudtet frem, delte han det i tre lige store Dele og pakked det ind i trekantede Papirlapper. Saa satte han Luen paa. Børnene stimled nysgerrige hen til ham og bad om at faa følge med, for de vidste, hvad der forestod. Og snart sad Kirsti alene i Stuen. Thor og Børnene arbejded sig hen til Fjøset, de skulde brænde Krudt. Sneen føg<noinclude><references/></noinclude> 3x7rb7v2h6smtvsg2r35v2byql5d86a 104 143755 332985 2026-09-12T02:21:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vildt omkring dem paa Vejen. Thor gjorde Korsets Tegn, da han aabned Fjøsdøren, og Korsets Tegn, da han vel var kommet inden- for. Fjøset laa bælmørkt, alt var stille, man hørte, hvor Koen tygged. Thor tændte en Lysestump og satte Ild paa sine Krudtpakker, en for Koen, en for Sauen og en for Lammet; Børnene saa paa med hemmelig Bæven, ingen sagde noget. Saa gjorde Thor atter Korsets Tegn og gik. Han raabte efter lille Lena, som var bleven tilbage for at klappe Lammet, at nu fik hun skynde sig og komme. Og Thor og Børnene gik atter tilbage til Stuen. »Det er rigtig meget til Vejr ude,« sagde han. »Hele Aasen staar i Røg.« Han lagde sig tilbage paa Sengen igen, til Kaffen var færdig, mens Børnene begyndte at pusle med sine Smaating borte ved Bordet. De blev mere og mere højrøstede og lo dertil iblandt over den mindste Ting. Thor talte over Gulvet til Konen. »Ja, jeg undres sandelig paa, hvad {{. . .}} Nej, Dere larmer saa, Unger, at det er umuligt at høre Mands Maal for Dere {{. . .|4}} Jeg undres sandelig paa, hvor jeg skal hen og<noinclude><references/></noinclude> 2dvqzthjawjrd86iqlhn1l8acbxcoyw 104 143756 332986 2026-09-12T02:23:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>høre mig om efter lidt Arbejde igen nu,c sagde han. Konen slog op Kaffen. »Aa, der blir vel en Raad nu ogsaa, med Guds Hjælp,« svared hun. »Det kunde være lidt Tærskning kanske nede i Bygden?« »Aa ja, da, der blir nok en Raad {{. . .|4}} Kom og drik Kaffen nu.« Da Thor havde drukket Kaffen, tændte han Piben igen. Han tog Konen bort til Døren og hvisked et Øjeblik med hende der, saa Børnene lytted sig næsten gale forat fan høre, hvad der blev sagt. Men da lille Lena vilde stikke sit næsvise Hoved op lige midt mellem Forældrene, blev hun vist tilbage med en Gang, og Brødrene raabte skadefro til hende: »Der fik du, der!« Men lille Lena var nu alligevel san blid og snil hun, at ingen havde Hjærte til at gøre videre Nar af hende. Derfor stak Rinaldus hende ogsaa straks efter en stor blank Knap i Haanden og gjorde hende godt med der lille, han havde.<noinclude><references/></noinclude> g3be5zcczxiuf5ebgbhkgkleezlcar8 104 143757 332987 2026-09-12T02:25:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Faderen gik bort til Skaber og tog en Pakke ned. I denne Pakke laa en Sending fra Timian i Amerika, en Boa af blødt, sort Skind og med Kvaster, Timian havde nok husket, hvor koldt det var oppe i Aasen paa Vintertid, og saa havde han sendt hjem denne Boa, som var det varmeste Halsbind, han endnu havde set. Prisen havde nok ikke været saa ringe den heller. Men hvem skulde nu have Boa’en? Baade Thor og Konen havde tænkt op og ned paa dette Spørgsmaal, og endelig havde de bestemt, at det fik blive Rinaldus, som skulde have den; for Rinaldus var den ældste, desuden gik han ikke saa faa Ærinder i Bygden allerede, saa han trængte noget varmt om sig: »Rinaldus, kom hid!« sagde Thor. »Her er et Halsbind fra Timian-Bror til dig. Og det er noget til Halsbindl Men du skal være forsigtig med det, saa du kan have noget skikkeligt om Halsen, naar du staar for Præsten. Dér, slid det med Helsen.« Nu blev der en Forundring og en Glæde, som alle deltog i. Den bløde Boa blev beskuet og befølt i en Halviime, og lille Lena blev ikke træt af at stryge den med sine smaa,<noinclude><references/></noinclude> lycwi75p02040i6kqu95utdap5ygsr4 104 143758 332988 2026-09-12T02:27:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blaa Hænder. Men hun fik ikke prøve den paa, slet ikke prøve den paa, hun var altfor liden. Derimod fik Lena et lidet Lys for sin Part, og dette Lys gik hun og tændte og slukte igen i et væk, for hun havde ikke Raad til at brænde det. Didrik var den eneste, som ingenting fik; men Faderen loved ham en aldeles ny Bibelhistorie, saasnart der bare blev lidt Tærskning at faa nede i Bygden. Det drev alt mere og mere med Sne mod Vinduet, og stundom faldt der endog Sne nedad Skorstenen, helt ned paa Ilden i Gruen. Klokken var bleven mange, det var Sengetid for Aasa- familjen; imorgen blev det vel til det samme Slid med at skuffe Sne igen. »Ja, gaa nu op paa Hjellen og læg Dere, Unger,« sagde Thor. »Bed Jessu Navn, før Dere sovner, og slaa Korsens Tegn paa Ansigt og Bryst.« Og opad Stigen krøb da Børnene, en efter en. Rinaldus fik Lov til at tage sin Boa med indsvøbr i Papir, og Lena kom efter med sit Lys i Haanden {{. . .|4}} Ved Tolvtiden, da alle sov, hørte Moderen nede i Stuen, at noget pusled ovenpae. Hun raabte op, om nogen var oppe. Intet Svar,<noinclude><references/></noinclude> ch1dewxpssqrintx7gqdbve463xwm30 104 143759 332989 2026-09-12T02:27:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>alt blev stille. Lidt efter gik nogle smaa Fødder over Gulvet, de forsigtigste Skridt, man kunde høre, — det var lille Lena, som alligevel havde listet sig til at prøve Boa'en paa i Mørke, og som nu var hjærtlig angst forat blive greben i det. Den fine Boa! Det var den blødeste Ting, som havde været i Hytten under Aasen, og Rinaldus brugte den bare to Gange til Kirken med højeste Forsigtighed. Men ud paa Sommeren begyndte alligevel Haarene at falde ynkeligt af den, og i Kvasterne gik der sandelig Mark. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> bjkvswn518wz601mxp9hszxjwq994kk 104 143760 332990 2026-09-12T02:28:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|JON TRO}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> 3ifm2fdz9p7acpkkpejgrl37rtfetoc 332991 332990 2026-09-12T02:28:47Z Øystein Tvede 3938 332991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|JON TRO}}}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> oee5le41wuzepukyn0hbxmddzmsbilp 104 143761 332992 2026-09-12T02:28:57Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 332992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 143762 332993 2026-09-12T02:30:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 332993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En af Kammeraterne fortæller: Klokken fem Juleafien laaste jeg min Dør og gik over til Qvisling. Det var koldt ude, og jeg vidste, at Qvisling havde i Ovnen; kanske var han ikke rent foruden Mad heller. Qvisling havde rigtignok ikke det Spor at leve af, men han leved alligevel og lod hver Dag have nok i sin Plage; han var aldrig aldeles raadløs, for en Uges Tid siden gjorde han endog Udvej til et Par nye Galocher til sig, skønt det var meget'smaat for ham Jeg kommer ind og ser Qvisling i Halvmørket borte ved Bordet. »Sæt dig, vel,« sagde han. Det var sædan en Skik, han havde, at han ikke sagde: Værsaagod, sid ned.<noinclude><references/></noinclude> 069uvlvg0serg7zoqkk4j469d61ue6t