Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.19 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 141516 333034 328122 2026-09-13T19:22:26Z Kåre-Olav 25 s>» 333034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 67 —}}</noinclude>han spille for dem tre Døgn udi Rad, om de forlangte det; men nu skulde de holde Fred og lade ham drage i sit Erende. — Denne Tale hjalp; de stak Knivene ind og skiltes fredelig.» Den 1ste Januar 1850 befandt Møllergutten sig i Bergen, hvor den nationale Scene allerede den næste Dag aabnedes. Men det drog dog ud flere Uger, før Bull lod ham optræde. Den første Gang Torgeir lod sig høre for det bergenske Publikum, var ved det Selskab, som Bergens Borgere i et Antal af 140 gav til Ole Bulls Ære i Selskabet «Den gode Hensigts» Lokale den 26de Januar; men først den 15de Marts fik han Anledning til at optræde. Billetterne reves bort paa et Par Timers Tid. Møllergutten gav da her 6 Nummere, nemlig «Hildalen, Taugdans fra Hardanger«, «Kivlemøerne, Slaatt fra Silgjord», «Grungedalen, Springer fra Vinje», «Luraasen, Taugdans fra Tind», «Abilhaugen fra Hallingdalen» og «Sevle’en, Halling fra Numedal»; den sidste gaves ''da capo''. Møllergutten gav i alt tre Koncerter i Bergen og begav sig derefter til Kristiania, hvor han ligeledes spillede et Par Gange. Det følgende Aar gjæstede han atter Kristiania, og han havde da her den Ære at spille for Kong Oscar I. {{---}} {{midtstilt|{{stor|VII.}}}} {{anker|7}} Møllergutten skulde endnu engang tildrage sig Kristiania Publikums Opmerksomhed, og denne<noinclude> <references/></noinclude> qlbejohxax6zn5yapta0h8no1fkncbb 333035 333034 2026-09-13T19:22:59Z Kåre-Olav 25 retter anf.tegn 333035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 67 —}}</noinclude>han spille for dem tre Døgn udi Rad, om de forlangte det; men nu skulde de holde Fred og lade ham drage i sit Erende. — Denne Tale hjalp; de stak Knivene ind og skiltes fredelig.» Den 1ste Januar 1850 befandt Møllergutten sig i Bergen, hvor den nationale Scene allerede den næste Dag aabnedes. Men det drog dog ud flere Uger, før Bull lod ham optræde. Den første Gang Torgeir lod sig høre for det bergenske Publikum, var ved det Selskab, som Bergens Borgere i et Antal af 140 gav til Ole Bulls Ære i Selskabet «Den gode Hensigts» Lokale den 26de Januar; men først den 15de Marts fik han Anledning til at optræde. Billetterne reves bort paa et Par Timers Tid. Møllergutten gav da her 6 Nummere, nemlig «Hildalen, Taugdans fra Hardanger{{rettelse|«|»}}, «Kivlemøerne, Slaatt fra Silgjord», «Grungedalen, Springer fra Vinje», «Luraasen, Taugdans fra Tind», «Abilhaugen fra Hallingdalen» og «Sevle’en, Halling fra Numedal»; den sidste gaves ''da capo''. Møllergutten gav i alt tre Koncerter i Bergen og begav sig derefter til Kristiania, hvor han ligeledes spillede et Par Gange. Det følgende Aar gjæstede han atter Kristiania, og han havde da her den Ære at spille for Kong Oscar I. {{---}} {{midtstilt|{{stor|VII.}}}} {{anker|7}} Møllergutten skulde endnu engang tildrage sig Kristiania Publikums Opmerksomhed, og denne<noinclude> <references/></noinclude> c9uyv220d84y89pjmas9quf5l2hdeuo 104 143283 333033 332138 2026-09-13T19:21:13Z Kåre-Olav 25 sa’ 333033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Ein, som vart gift med ei huld.|9}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>spurde presten honom, som brudgum var: »Du er daa vel ikkje aaleine? kvar er brudri?« Nei, det var han daa inkje, han bad berre presten ta’ til med vigingi. Men ingen saag brudri, fyrr presten las velsigningi yver deim. Daa stod ho der so sylvbeslagi, at det berre bleinkte og skein rundt golv og veggjer, fraa øvst til nedst, rundt i kring. Dei fekk sagta sjaa henne daa! {{uten innrykk/e}} Naar dei var komne heimatt fraa kyrkja um kvelden, sa’ ho til brudgumen: »Me skulde vel ha’ latet han fa’r fenget smakt brud{{shy}}laupsølet?« »Ja, de fær slaa paa ein tankar daa,« sa’ han. »Ein tankar? Nei det er ’kje so myket, han fær smaka det, det eingong,« sa’ ho, og dermed so strauk ho aat kjellaren sjølv, fatade med tvo fingrar i spunsholet paa eit femkvartelstre, kom uppi stova med det og fôr paa dyrr med det. Det var sella si, som ''vann'' nokot, det. Um ei god stund kom ho att med bidnet, sette det paa bordsenden midt framfyr brudgumen og sa’: »Sjaa her! her er skaalagaava hans fa’r,« og, daa dei skulde til aa sjaa, var femkvartelstreet stappande fullt av sylvpengar. Men dei kom til aa usemjast so fælt sidan, desse ægtefolki, livde slett ikkje lukkelegt, kven det no kom an paa. Han var endaa smed, han. Og so var det ein gang, medan han stod og hitade ein hestesko, kjeringi kom inn i smidja og treiv skoen or avlen med berre henderna og rettade honom ut so glodande, som han var, plent som det skulde ha’ voret ein traad. Daa sa’ ho til mannen: »Soleids kunne eg fara aat med deg, vilde eg berre; du var litet fyr meg, du; men eg hev ’kje ''hjarta'' til det.« Fraa den stundi var han aldri knurren med henne, sovidt som eg hev høyrt. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> eh3c7ouons81t23oxwi75n1d28f2tuh 104 143292 333032 332759 2026-09-13T19:19:28Z Kåre-Olav 25 -punktum 333032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|18|Ho gamle Liv fortel.}}</noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Ho gamle Liv fortel.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|H|200%}}er inn i hamrarne er det ein stad, dei kallar Ljotesvadet, og der rullade der eingang utfyre ei gjenta, som var stad og leitte etter gjeiterna; — dei hadde no gjeiter her ogso i den tidi. — Det er mange, som hev høyrt henne sidan. Det er mest, naar det vert det vedret, som det var, daa ho for utfyre, og det er klaarvedr. Det er ’kje so lenge, sidan det hende; han gamle Jakob hugsade det godt, han. Ho var ’kje nettupp daud, daa dei kom til henne; men ho døydde no der, kor som var. Og naar eg skal segja det, som sant er, hev ''eg'' ogso høyrt henne; det var seint ein kveld, eg hadde voret innanfyr; det var so sylande kvast maal; eg høyrde det so skjile, at {{...}} Notedalsfolket nedre hev høyrt henne ofta, dei. Han Ola hadde voret i fjorden, han, og hadde nettupp teket paa seg ei byrd ned med naustet; daa høyrde han henne. »Hu, hu! kom og hjelp meg!« segjer ho. Ja dei segjer, det skal vera mangt, som sviv, som inkje me ser. Her inne i vegen ein stad, dei kalla Urdanakken, skal der halda seg ei kjering, der; det skal nog vera sume, som hev sett henne ogso; ho ska’ ganga med raude sokkar og »hyrnehuva«, segjer dei. — Ute i Grindsgjelet fôr der av ein, dei kallar Gamle-Kristen, der, eingang han leitte etter gjeiter, og sidan hev dei høyrt han der mange, segjer dei; han ska’ ganga i raud vest og raud huva, han. Men det er vel ikkje han korsomer, veit eg; dei er vel komne der, dei skal, dei, veit eg; det er vel syndi, som skrik og visar seg. Her ute i Valbrekka<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> o78r1u32bgb3ku3j723iziv33s1tq7t 0 143619 333079 332815 2026-09-13T23:05:16Z Øystein Tvede 3938 333079 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" from=11 to=156 header=1 /> ihl29kj2658o5qp0104j18uovdnw0on 333092 333079 2026-09-13T23:14:26Z Øystein Tvede 3938 333092 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" from=11 to=51 header=1 /> fashlzgjm3b0mgmcc9qotu79mrfxwom 104 143680 333031 332905 2026-09-13T19:18:46Z Kåre-Olav 25 t>f 333031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Harelos paa Høifjeldet.}}}} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|E}}n Harelos paa Høifjeldet er en ganske særskilt Sak. Det er vanskeligt nok i Skog at kunne bedømme og slutte sig til, «hvor Haren gaar»; men i Høifjeldet slaar alle Mærker og Regler klikk. Dalstrøk, Stier, alt, hvad Haren ellers bruker at ta Hensyn til, foragter den her; den føler sig — og med Rette — som Viddens frie ganger; dens rappe Føtter fører den i en Haandvending langt, langt bort fra sine firbente Forfølgere; det er alene Jagtfalken, som tvinger den til at dække sig i Stenur eller de smaa tætte Briskbuskene, som kan gro sparsomt bortover mellem Stenene. {{uten innrykk/e}} Det blir derfor ogsaa det rene Slumpetræf, om man kan komme til at postere sig saaledes, at man kan faa Skud, medmindre man da ikke er en fem seks Skyttere i Følge. Men hvad man taper i Chancer for Skud, har man hundredfold igjen i den herlige, friske Los. Hverken Hare eller Hund generes av Terrænet; Forfølgerne ser ofte lange Strækninger den forfulgte, saa Øinene mer end Næsen styrer Losen, som alt i ett gaar over til Beskrik. Vi stod alle tre paa samme Plads oppe paa en Bakkekam og stirret efter Losen, uten Tanke paa at postere os. Der saa vi Haren høit oppe under Gloføkens Ur; dens hvite Haletipp vippet op og ned under Hoppene. Nu drog den mot Uren, men betænkte sig og slog ind paa en flat Flaa nordmed Gloføksskraaningen. «Hei»s varme Maal der nede fra Vidden i Øst kom stadig nærmere; nu saa vi Hunden. Der arbeidet den sig frem og op til Uren, tapte, men tok straks Sporet,<noinclude> <references/></noinclude> ru38sftsmtptls8lijyouajhl2b53us 104 143735 333080 332962 2026-09-13T23:05:42Z Øystein Tvede 3938 333080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Vi stod der kanske en halv Times Tid midt paa Vejen, uden at røre os; ingen af os vilde bryde Tausheden. Jeg tændte min Pibe og lod som Ingenting, saa paa Klokken, gav mig til at pudse en Korketrækker, som jeg bar i Lommen, og fordrev Tiden saa godt, jeg kunde; Svøben skjulte jeg omhyggelig mellem mine Knæ. Da Jens havde staaet ganske stille endnu i nogen Tid, satte han endelig sit ene Ben frem og begyndte at gaa igen. Det forekom mig, at han saa lidt skamfuldere ud, end før. Varmen tiltog, jeg sank sammen og blev søvnig igen, knytted tankeløst den ene Knude efter den anden paa Tømmerne, og drømte paany om Pigen nede fra Stationen. Hun havde store hvide Hænder og et underligt raskt Blik, som gjorde Ansigtet spillevende. Jeg var meget optaget af hende. Hvorfor havde hun givet sig til at staa der og se ned paa mig fra Vinduet? Jeg havde gjort hende nysgerrig. Det var højst rimeligt, at hun i dette Øjeblik stod og undersøgte Skydsbogen, det var virkelig ingen Tvivl om, at hun skyndte sig med at faa vide, hvem jeg var. Og jeg havde ingen Oplysning efterladt mig; jeg<noinclude><references/></noinclude> fr7sdkjjlta9sgv28hn8ko17f4th0n5 104 143744 333081 332974 2026-09-13T23:06:12Z Øystein Tvede 3938 333081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for noget. Jeg trak Tæppet over mig og begyndte at indrette mig for Natten, Jens satte jeg helt ud af Betragtning. Hvem vidste, hvor længe han vilde staa der? Hvem kunde borge for, at han overhovedet tænkte paa Rejsen? Ingen Djævel kunde lugte, at han vilde røre sig af Stedet før imorgen tidlig! I ethvert Tilfælde, sagde jeg til mig selv, har jeg gjort, hvad jeg kunde; det er ikke længer min Skyld, jeg vasker mine Hænder. Da ser jeg nede i Bakken en Karjolskyds, som kommer imod os, selv Jens rejser Ørene og knægger, ― det var min Skydsgut, som var paa Hjemtur. Han blev forbauset staaende og iagttog os, jeg sprang da ned og fortalte ham, hvad der var vederfaret mig. Gutten vendte straks sin Hest og tilbød sig at køre foran; Jens var sta, sagde han, Jens maatte saa at sige køres med en anden Hest. Jeg satte mig igen op. Dette Paafund med en Leder, en Forrider, var værdigt en Mand i en god Stilling og tiltalte mig meget; det var i Virkeligheden det samme som at køre med to Heste. Jeg glemte og tilgav, hvad der tidligere havde fortrædiget mig, jeg kom<noinclude><references/></noinclude> t2xsbpxudv6iqbk2c0544vzy7uxzfu0 104 143755 333082 332985 2026-09-13T23:06:41Z Øystein Tvede 3938 333082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vildt omkring dem paa Vejen. Thor gjorde Korsets Tegn, da han aabned Fjøsdøren, og Korsets Tegn, da han vel var kommet indenfor. Fjøset laa bælmørkt, alt var stille, man hørte, hvor Koen tygged. Thor tændte en Lysestump og satte Ild paa sine Krudtpakker, en for Koen, en for Sauen og en for Lammet; Børnene saa paa med hemmelig Bæven, ingen sagde noget. Saa gjorde Thor atter Korsets Tegn og gik. Han raabte efter lille Lena, som var bleven tilbage for at klappe Lammet, at nu fik hun skynde sig og komme. Og Thor og Børnene gik atter tilbage til Stuen. »Det er rigtig meget til Vejr ude,« sagde han. »Hele Aasen staar i Røg.« Han lagde sig tilbage paa Sengen igen, til Kaffen var færdig, mens Børnene begyndte at pusle med sine Smaating borte ved Bordet. De blev mere og mere højrøstede og lo dertil iblandt over den mindste Ting. Thor talte over Gulvet til Konen. »Ja, jeg undres sandelig paa, hvad {{. . .}} Nej, Dere larmer saa, Unger, at det er umuligt at høre Mands Maal for Dere {{. . .|4}} Jeg undres sandelig paa, hvor jeg skal hen og<noinclude><references/></noinclude> qld650v3kabc3bjr7ahms1ujbpt81ky 104 143758 333083 332988 2026-09-13T23:07:22Z Øystein Tvede 3938 333083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blaa Hænder. Men hun fik ikke prøve den paa, slet ikke prøve den paa, hun var altfor liden. Derimod fik Lena et lidet Lys for sin Part, og dette Lys gik hun og tændte og slukte igen i et væk, for hun havde ikke Raad til at brænde det. Didrik var den eneste, som ingenting fik; men Faderen loved ham en aldeles ny Bibelhistorie, saasnart der bare blev lidt Tærskning at faa nede i Bygden. Det drev alt mere og mere med Sne mod Vinduet, og stundom faldt der endog Sne nedad Skorstenen, helt ned paa Ilden i Gruen. Klokken var bleven mange, det var Sengetid for Aasa-familjen; imorgen blev det vel til det samme Slid med at skuffe Sne igen. »Ja, gaa nu op paa Hjellen og læg Dere, Unger,« sagde Thor. »Bed Jessu Navn, før Dere sovner, og slaa Korsens Tegn paa Ansigt og Bryst.« Og opad Stigen krøb da Børnene, en efter en. Rinaldus fik Lov til at tage sin Boa med indsvøbr i Papir, og Lena kom efter med sit Lys i Haanden {{. . .|4}} Ved Tolvtiden, da alle sov, hørte Moderen nede i Stuen, at noget pusled ovenpae. Hun raabte op, om nogen var oppe. Intet Svar,<noinclude><references/></noinclude> f3021ujlu3kvnl267g7rnvt15zpofgt 104 143763 333091 332994 2026-09-13T23:12:56Z Øystein Tvede 3938 333091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Glædelig Jul,« sagde jeg. »Det er godt og varmt hos dig, jeg har ikke lagt i min Ovn idag, den trækker ikke heller, saa det kan være det samme.« Til dette svared ikke Qvisling noget. Han rejste sig og fandt frem baade en Bid Spegepølse og et godt Stykke Brød. Jeg sad og saa hen i en anden Væg, mens dette stod paa, og da Qvisling bød mig at tage for mig og endog satte en Stol tilrette for mig ved Bordet, lod jeg rigtig overrasket: Nej, kære, bvad var det han fandt paa? Jasaa, han havde Mad ogsaa, han? Hja, Tak skulde han have, det var ikke bortkastet Møje at spise lidt heller, især af slig Mad da. Det blev til det, at jeg spiste lidt. »Saa, sid ikke der med Narrestreger. Spis op Maden, vel,« sagde Qvisling. Og jeg spiste op Maden, siden han sagde det. En Stund sad Qyisling i Tanker, saa rejste han sig, rev sig i Haaret og mumled: »Du skulde havt en Dram ogsaa, men det ejer jeg ikke {{. . .|4}} Hvad mener du om at gaa over til Jon Tro?«<noinclude><references/></noinclude> ms3nrk6yvh8r37gzltjkqphxj6w5y3q 104 143765 333084 332996 2026-09-13T23:07:59Z Øystein Tvede 3938 333084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>engang paa alle de fire Vægge, bare disse to Hatte. Og Sengen var næsten tom for Klæder. Saa siger Qyisling pludselig: »Du er i det hele taget en mærkelig Fyr, du Jon Tro. Det var kanske ikke umuligt, at du kunde laane mig en fem Kroners Penge ogsaa du, hvis jeg bad dig?« »Hm. Nej, det kan jeg rigtig ikke,« svarer Jon dertil. »Det staar nok ikke i min Magt nu. Jeg skulde faa nogle Penge hjemmefra, men de er ikke komne endda.« »Ja, for jeg faar jo ogsaa Penge en af Dagene,« vedbliver Qvisling, »ja, jeg har faaer Nys om, at der kommer noget til mig. Saa du skulde jo ikke tabe dem.« »Ja, nej, det ved jeg nok, men. Nei, desværre, jeg er ikke den Mand for Øjeblikket. Jeg kunde ikke engang faa rent Bytte paa mig idag, en hellig Juleaften, bare fordi jeg ikke kunde løse ind min Vask,« siger Jon. Og han viser os ovenikøbet, at han ikke har byttet. Pause. »Jasaa, det er saa smaat for dig ogsaa?« henkaster Qvisling, »vi to satte lidt Haab til dig.«<noinclude><references/></noinclude> bms0yg3bbm272homddr3krw4t1zx5q6 104 143775 333089 333009 2026-09-13T23:11:40Z Øystein Tvede 3938 333089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Krog af Kottet ved at gaa ham paa Livet med Sedlerne. Om han kunde kalde dette for en tom Tegnebog? He-he-he. Ja, han maatte rigtig spørge om det, fordi han var saa enfoldig. Han var bare Jon Tro saa saare, den fattige Troagutten, han ejed sandelig ikke en Skilling i Lommen Troagutten ikke. He-he-he. Der blev ingen Ende paa hans Overlegenhed, han satte sig, tømte Flasken til Bunden og fortsatte at braute. Qvisling sagde: »Ja, det er det, jeg har sagt hele tiden, du er en mærkelig Mand, du Jon Tro. Hvordan blir det saa med de fem Kroner? Nu er Fortæringen sluppet op, og det er Juleaften lige godt.« »{{sp|Me|n}}, sagde Jon, som om han fortsatte uafbrudt sin Tale og ikke havde hørt Qvislings Ord. »{{sp|Me|n}} ― nu har jeg ikke vist Dere mine Penge for at laane Dere dem. Dér tager Dere fejl. Og da Qvisling igen begyndte paa at skælde ham ud for det værste, han kunde opfinde, indsaa Jon, at han maatte gøre noget, han afbrød Qvisling og vedblev: »For saalænge Dere er mine Gjæster, skal Dere ikke behøve at laane Penge for at købe noget til<noinclude><references/></noinclude> h2po465u8naokalryp1yp5rm2hsvi0k 104 143782 333019 2026-09-13T12:11:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En Bredslæde kører med stærk Fart henad Vejen, og Bjælderne ringler. Der er Frost, Sne og Stjærner. Der sidder et ungt Par i Slæden. De taler ikke sammen; hvert Ord, han siger, levner hun ubesvaret. Ved Broen, hvor Vinden blæser haardt, spørger han, om hun fryser; hun svarer tvær, at hun fryser. Ved de store Jorder siger han: »Ja, nu er vi snart fremme.« De var snart fremme, Lysene fra Gaarden skinned dem allerede imøde. Paa Gaards- pladsen stod Drengen, Husbondskarlen. »Godkvæld,« Brede, hilser de Fremmede. »Godkvæld,« svarer Drengen og vil tage Tømmerne.<noinclude><references/></noinclude> g76ld872rob05qiw1p21e60u9e0fcqn 333085 333019 2026-09-13T23:08:36Z Øystein Tvede 3938 333085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En Bredslæde kører med stærk Fart henad Vejen, og Bjælderne ringler. Der er Frost, Sne og Stjærner. Der sidder et ungt Par i Slæden. De taler ikke sammen; hvert Ord, han siger, levner hun ubesvaret. Ved Broen, hvor Vinden blæser haardt, spørger han, om hun fryser; hun svarer tvær, at hun fryser. Ved de store Jorder siger han: »Ja, nu er vi snart fremme.« De var snart fremme, Lysene fra Gaarden skinned dem allerede imøde. Paa Gaardspladsen stod Drengen, Husbondskarlen. »Godkvæld,« Brede, hilser de Fremmede. »Godkvæld,« svarer Drengen og vil tage Tømmerne.<noinclude><references/></noinclude> ehr9hhexnpcek8gz9sba0yo1mm3i2ou 104 143783 333020 2026-09-13T12:13:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den unge Kone stiger ud af Slæden, trækker Vanten af og rækker Drengen Haanden. De kendte hinanden. Hendes Haand var kold, hans var hed. De talte ikke sammen, han sagde blot: »Det er Martha, ser jeg.« Hun gaar straks ind i Huset med sin Mand, og Brede leder Hestene ind i Stalden. Nogle Minutter efter gaar Brede ind i Køkkenet og sætter sig paa den lange Bænk. Han er en ung, stærk Fyr og høj af Vækst. Støjen og Latteren inde fra Stuerne trænger ud i Køkkenet; man hører, at der er Gilde paa Gaarden. Og Pigerne arbejder travlt med Aftensmaden. Døren gaar op, og Martha kommer ud. Hun hilser til alle Tjenerne og klapper Hunden, derpaa vender hun sig til Brede og beder ham lede efter hendes ene Vante, som hun maa have tabt ude ved Slæden. Mens hun taler, falder Lyset fra Lampen paa hendes Ansigt, hun er fyldig, ung og blond. Brede ser et Øjeblik paa hende og gaar tavs ud. Kort efter gaar ogsaa Martha ud. Hun træffer Brede ved Slæden. »Finder du Vanten?« spørger hun. »Nej,« svarer han.<noinclude><references/></noinclude> fycesxaxq0e1ti980qidl6e2pwdgdj5 104 143784 333021 2026-09-13T12:15:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> De leder begge en Stund. Hun siger: »Du har ikke forandret dig stort i det sidste Aar.« »Aa jo, svarer han, »det har været et langt Aar.« »Ja, siger hun ogsaa, det har været et langt Aar. Og aldrig har du været paa vore Kanter.« De finder ikke Vanten. De er standset ved Trappen. Han siger: »Du fryser, Martha, du har saa lidet Klæder paa.« »Det er det samme med mig,« svarer hun sagte. Hendes Mand kommer ud. Hans Ansigt er muntert og komisk, han har drukket flere. stærke Glas. Martha ser uvilligt paa ham og gaar straks ind. »Kom og faa et Glas, Brede,« siger hendes Mand godmodigt. De gaar begge ind i Køkkenet, og Flasken blir hentet. Ved det tredje Glas vægrer Brede sig for at drikke mere, men Manden vedbliver at nøde ham. Saa drikker han endnu et fjerde Glas, rejser sig med et og gaar ud af Køkkenet.<noinclude><references/></noinclude> q1008beklo9qli7y1q1wd0tlbrs8frs 104 143785 333022 2026-09-13T17:33:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han tager Vejen ned i Borgstuen. Der sidder to af de andre Drenge og spiller Kort ved Skinnet af et Lys. Klokken nærmer sig otte. Brede sætter sig alene. Han hører lidt efter Skridt i Skaalen. Det er Madbudet, som kommer, tænker han. Det var Martha, som kom. »Spiller ikke du Kort?« spørger hun Brede. »Nej,« svarer han. »Saa vil du vel hjælpe mig med noget herude,« siger hun videre. Brede følger hende ud. »Hvad vil du?« spørger han. Hun svarer ikke. Det er mørkt i Skaalen. Hun har faaet fat paa hans Haand, og han hører hendes Hjærte slaa. »Det er rart at se dig igen,« siger hun. Hertil svarer ikke Brede noget. Hun spørger: »Du bryder dig kanske ikke om mig mere?« »Nej, svarer han. »Gaa ind igen, Martha.«<noinclude><references/></noinclude> a7wjqkrj7ym14zgynffashmqmn24xh0 104 143786 333023 2026-09-13T17:35:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Der forløber et Minut, hun slipper pludselig hans Haand, puffer den fra sig, og siger ude af sig selv: »Ja, afvejen med dig, slip mig forbi.« Han stod tilbage, fortumlet og raadvild. Han kiged ud paa Gaarden, hun var allerede forsvundet. Der kom Madbud, Brede gik ind i Køkkenet og satte sig med de andre Tjenere ved Langbordet. Midt i Maaltidet kommer Marthas Mand atter ud med Flasken. Hans Ansigt er blevet end hedere, end lystigere, han trakterer alle, men først og sidst Brede. Martha kommer ogsaa ud, hun ler højt og spaser med sin Mand. »Skænk nu Brede,« siger hun. Manden skjænker. Brede drikker Gang paa Gang; men pludselig siger han: »Hvorfor skal jeg have saa meget?« »Drik,« svarer Manden. Brede rejser sig vredt fra Bordet, griber sin Lue og iler ud. »Efter ham!« raaber Martha. Alle ler. Martha forfølger ham, hendes Mand løber efter med Flasken, leende og hujende. Flere og flere Folk kommer ud af<noinclude><references/></noinclude> 8uepff1a1iqgzc0c38gh81775tlk1ih 104 143787 333024 2026-09-13T17:38:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Huset forat se paa, deriblandt Marthas Fader, Manden paa Gaarden, der ler, saa han ryster, og holder sig paa sin Vom. Brede sætter paa Sprang nedad mod Laden, mærker sig forfulgt og løber resolut opad den høje Stige, højere og højere, helt til Toppen, og stiger af par Ladens Tag. Her sætter han sig i Sneen. Maanen er kommet op, Åftenen er blank og lys. »Pas paa, det er farligt dene skriger Martha. Brede svarer ikke. »Er det ikke farligt der?« raaber hun igen. Hendes Ansigt har et angst Udtryk. Brede svarer ikke. Maanen lyser paa hans store Krop, der kaster Skygge henad Taget »Efter ham, Paul!« siger Martha sagre og rasende. Hendes Mand begynder at klatre opad Stigen. Han ler og taler ned, klatrer, rækker det øverste Trin, stikker Hovedet op for Tagranden og nikker til Brede. »Brede,« siger ban. »Hvad vil du mig?« svarer Brede. »Jeg kaster dig å Hovedet paa hende.«<noinclude><references/></noinclude> 4cmze3cox2j5xjcfl30qmz246b1x6y0 104 143788 333025 2026-09-13T17:46:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Paul stiger op paa Taget. »Ja, kaste mig i Hovedet paa hende, det er du Mand for« siger han. Han taler godt for Brede, giver ham Medhold, klapper ham paa Skulderen. Han byder ham en Slurk af Flasken, og Brede modtager den forat være bam til Vilje. De blir siddende deroppe. Gæstemne i Selskabet gaar ind igen til Maden. Brede faar mere og mere af Flasken, Paul omfavner ham, de drikker paa godt Venskab. »Du har kjendt Martha før mig,« siger Paul og blinker og ler. »I er næsten opvokset sammen.« Brede spørger mistænksomt: »Hvad er det, du vil have mig til at fortælle dig? Spørg hende selv. »Skænk nu Brede,« raaber Martha op. »Vil du ødelægge mig, er der det, du vil?« spørger Brede tilbage. Flasken tømmes. Brede sidder og svajer paa Taget. Nedenunder staar Martha og iagttager alt. »Det er Jul bare en Gang om Aaret,« siger Paul med sin enfoldige Mine og begynder at krybe nedad Stigen<noinclude><references/></noinclude> rz41gkygtxya0708a8sr4xsm03usmuc 104 143789 333026 2026-09-13T17:48:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Vent lidt!« raaber Brede efter ham. »Var der ikke mere paa Flasken?« Han slar ud med Armene og ser ned i Gaarden med stive Øjne. Han tager Sne fra Taget og overdænger Paul med den, hujende og leende af fuld Hals. Da Paul var kommet ned, siger hans Kone: »Tag nu Stigen bort.« Brede hører det oppe fra Taget og svarer: »Ja, tag bare Stigen bort. Jeg hopper ned.« Han rejser sig op og belaver sig til et Sprang, glider baglænds og falder tilbage paa Taget. Sløv og drukken blir han liggende der og ser paa, at Stigen løftes bort. Det stilner paa Gaarden, han ser ned, op- dager ingen og tror sig alene. Stigen løftes atter op og stilles paa sin Plads, og han mærker det ikke, hans Øjne lukkes. »Kom tilbage med Stigen,« siger han for sig selv. Kulden virker paa ham, han begynder at sovne og rejser sig pludselig med et Ryk. >Kom tilbage med Stigen, saa skal jeg give dig noget,e siger han hen i Vejret; »jeg har noget, som jeg kan give dig.« Forvildet<noinclude><references/></noinclude> 5n2ytfx8ucvjb4vxjmj4r0nc97phguf 333086 333026 2026-09-13T23:09:11Z Øystein Tvede 3938 333086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Vent lidt!« raaber Brede efter ham. »Var der ikke mere paa Flasken?« Han slar ud med Armene og ser ned i Gaarden med stive Øjne. Han tager Sne fra Taget og overdænger Paul med den, hujende og leende af fuld Hals. Da Paul var kommet ned, siger hans Kone: »Tag nu Stigen bort.« Brede hører det oppe fra Taget og svarer: »Ja, tag bare Stigen bort. Jeg hopper ned.« Han rejser sig op og belaver sig til et Sprang, glider baglænds og falder tilbage paa Taget. Sløv og drukken blir han liggende der og ser paa, at Stigen løftes bort. Det stilner paa Gaarden, han ser ned, opdager ingen og tror sig alene. Stigen løftes atter op og stilles paa sin Plads, og han mærker det ikke, hans Øjne lukkes. »Kom tilbage med Stigen,« siger han for sig selv. Kulden virker paa ham, han begynder at sovne og rejser sig pludselig med et Ryk. >Kom tilbage med Stigen, saa skal jeg give dig noget,e siger han hen i Vejret; »jeg har noget, som jeg kan give dig.« Forvildet<noinclude><references/></noinclude> pwmc7rl9a8k3uyxmq8ynwbilzzreqhq 104 143790 333027 2026-09-13T17:51:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og umaadelig drukken stemmer han Hænderne mod Taget og lader sig glide ned i Gaarden. Et Skrig høres, Stemmer blander sig, man omringer ham. «Ja, men Stigen stod jo der,« siger Martha forfrdet, jeg satte den tilbage, der staar den.« Brede vælter sig et Par Gange rundt i Sneen og rejser sig saa op. Han har skamferet sin Pande, han bløder, men Faldet har rystet hans Sløyhed af ham, han begynder selv forundret at le og tørrer Blodet af sig med en munter Mine. Han kan vanskelig staa stille, han raver fra Sted til Sted, og en af de andre Drenge griber ham i Armen forat støtte ham, hans Trøje gaar op, og ud fra hans Bryst falder en Vante. Martha aabner Øjnene vidt op, over hendes Ansigt farer en lidenskabelig Glæde, hun træder nærmere, tager Vanten op og stikker den i Lommen. »Han havde min Vante,« siger hun stille, »han havde den alligevel.« Hun følger selv med og forbinder Brede. Hans Rus gaar lidt efter lidt over, dette haardføre Hoved kommer hurtigt i Orden igen. Han raver imidlertid fremdeles, man undersøger<noinclude><references/></noinclude> 2wll9lq5tvw3ql1ii942veyfypaejzw 104 143791 333028 2026-09-13T17:51:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Ben og finder, at det ene af dem er knækket. Martha kaster sig ned pa Gulvet og løser hurtigt hans Skoremme op {{. . .|4}} To Aar efter blev Martha Enke, og Aaret derpaa blev den stivbenede Brede hendes Mand. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> p787ne116djlep10kkvjrzo4byl3tc4 104 143792 333029 2026-09-13T17:52:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|DAMEN FRA TIVOLI}}}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> k11lc2b5j9c5ugrrg2zumfryveeaxlc 104 143793 333030 2026-09-13T17:53:05Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 333030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 143794 333036 2026-09-13T21:26:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det var i Sommer under Pariserkorets Koncert paa Tivoli. Jeg havde gaaet en Tur opad Slotsbakken; paa Toppen vendte jeg om og stiled mine Skridt ned til Tivoli. En stor Menneskemængde havde samlet sig der udenfor forat lyte til Pariserkorets Sang, jeg stilled mig ogsa op iblandt de andre. Jeg traf en Kammerat, som jeg talte dæmpet med; imidlertid begyndte Sangen indenfor og bares af Vinden ud til os i svage, stødvise Lyde. Paa engang følte jeg mig urolig, er nervøst Ubehag greb mig, jeg flytted mig uvilkaarlig til Siden, og jeg svared hen i Hyt og Vejr paa min Vens Tale. Et Par Minutter<noinclude><references/></noinclude> 5whdg2ziv5glnn2x6rgdkg5vglmhzdg 104 143795 333037 2026-09-13T21:28:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var jeg rolig, hvorpaa det samme uforklarlige Ubehag indfandt sig paany. I det samme siger min Kammerat: »Hvad er det for en Dame, som ser saa paa dig?« Jeg vendte mig hurtigt om. En Dame stod lige bag mig, jeg mødte et Par Øjne af det underligste Slags, blaa, slørede Øjne, som ikke blinked. »Kender hende ikke,« svared jeg og vendte Ansigtet bort. Jeg var meget ophidset. Disse Øjne vedblev at hvile paa mig, jeg følte dem brænde mod min Nakke uden Ophør; de gjorde Ind- tryk af Metal og stødte til mig bagfra som to kolde Naale. Det var mig ikke længer muligt — nervøs som jeg var — at udholde dette Blik. Efterat jeg endnu engang havde vendt mig om og forvisset mig om, at jeg virkelig ikke kendte Damen, traadte jeg ud fra min Plads og gik min Vei. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Nogle Dage efter sad jeg sammen med en Bekendt af mig, en ung Løjtnant, pa en<noinclude><references/></noinclude> mrahf1gcb8whvh88hduuatunsn6vl8l 333087 333037 2026-09-13T23:09:47Z Øystein Tvede 3938 333087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var jeg rolig, hvorpaa det samme uforklarlige Ubehag indfandt sig paany. I det samme siger min Kammerat: »Hvad er det for en Dame, som ser saa paa dig?« Jeg vendte mig hurtigt om. En Dame stod lige bag mig, jeg mødte et Par Øjne af det underligste Slags, blaa, slørede Øjne, som ikke blinked. »Kender hende ikke,« svared jeg og vendte Ansigtet bort. Jeg var meget ophidset. Disse Øjne vedblev at hvile paa mig, jeg følte dem brænde mod min Nakke uden Ophør; de gjorde Indtryk af Metal og stødte til mig bagfra som to kolde Naale. Det var mig ikke længer muligt — nervøs som jeg var — at udholde dette Blik. Efterat jeg endnu engang havde vendt mig om og forvisset mig om, at jeg virkelig ikke kendte Damen, traadte jeg ud fra min Plads og gik min Vei. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Nogle Dage efter sad jeg sammen med en Bekendt af mig, en ung Løjtnant, pa en<noinclude><references/></noinclude> qywfmjy0sggqbmjtfs3skie3j71nfai 104 143796 333038 2026-09-13T21:30:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Bænk ret overfor Universitetsuret. — Vi sad og betragted de Mennesker, som bevæged sig frem og tilbage i Spadsertiden. Da ser jeg nede i Sværmen to Øjne, kolde, slørede Øjne, som rettedes mod os, og jeg genkendte straks den unge Dame fra Tivoli. Hun vedblev at fiksere os, idet hun gik forbi, og Løjtnanten spurgte nysgærrigt, om jeg vidste, hvem hun var »Aldeles ikke,« svared jeg. »Ja en af os maa hun kende,« sagde han og rejste sig; »det kan gærne være, at det er mig.« Imidlerid havde Damen sat sig par næste Bænk. Vi gjorde et Slag henimod hende, jeg rykked Løjtnanten i Frakken og fik ham med mig forbi. »Ikke noget Sludder!« sagde han, »det er en Selvfølge, at vi bilser paa hende. »Ja saa,« sagde jeg bare og fulgte med ham tilbage. Han hilste og sagde sit Navn. Om han ikke maatte faa Lov at sætte sig paa hendes Bænk? Og uden videre Omstændighed satte han sig. Han talte til hende, og hun svared ham venligt, men distræt; inden ret længe havde<noinclude><references/></noinclude> hmzrp92o2n1s7d3pp4fng92i20kpmmf 104 143797 333039 2026-09-13T21:32:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han faaet fat i hendes Parasol, som han sad og fingred med. Jeg stod der hele Tiden og saa paa, jeg følte mig en Smule forlegen og vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulde gøre. En liden Gut kom gaaende forbi med Blomster i en Kurv. Løjtnanten, som var Fagmand udi det at vide, hvad der skulde gøres, raabre ham øjeblikkelig an og købte nogle Roser af ham. Om han ikke maatte faa Lov til at fæste den ene paa Damens Bryst? Efter et halve Afslag gav hun ham endelig Lov hertil. Løjtnanten var en vakker Mand, det var mig ikke der mindste paafaldende, at hun tillod ham disse Tilnærmelser. »Men den er jo ødelagt!« siger hun med en Gang; hun rykker Rosen ud af Knaphullet og stirrer et Øjeblik paa den i Rædsel. Idet hun kasted den langt benad Gaden, lagde hun ul med lav Stemme: »{{sp|Den minder om Barnelig|!}}« Jeg hæfted mig ikke noget ved disse sidste Ord; men jeg gav nøje Agt paa Damens Bevægelse. Paa Løjtnantens Forslag gik vi en Tur op til Slotsparken. Paa Vejen did begyndte Damen<noinclude><references/></noinclude> 1m6zk5oaxd5f7nbmbfavahfdqe8ie3z 104 143798 333040 2026-09-13T22:00:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ganske umotiveret at tale om et Barn, hun havde set, men som nu var begravet. Hertl sagde vi ingen Ting. Lidt efter gik hun over til at tale om Gaustad, om hvor slemt det maatte være at blive indespærret der, {{sp|naar man ikke var ga|l}}. »Ja,« sagde Løjtnanten, »det hænder nu ikke i vore Dage.« »Jo, det hændte netop det Barns Moder,« svared Damen. Da gav Løjtnanten sig til at le. »Det var da Fan!« sagde han. Hun havde talt med en behagelig Stemme, og hendes Sprog var den dannede Kvindes; jeg tænkte mig, at bun kunde være lidt overspændt, kanske endog en Smule hysterisk, hvad ogsaa den syge Ild i hendes Øjne syntes at sige. Ellers troed jeg ikke, at der mangled hende noget. Imidlertid var det mig en Møje at følge hende i hendes mange bratte Overgange fra det ene til det andet, det gjorde mig spredt, hun keded mig, og jeg standsed derfor og sagde Farvel. Jeg blotted Hovedet og bukked dybt, jeg ved ikke hvorfor, men jeg bukked meget dybt for hende. det jeg gik, saa jeg,<noinclude><references/></noinclude> fdtemqzeimqm3to4eexfyj2r5s0w3c7 333041 333040 2026-09-13T22:00:59Z Øystein Tvede 3938 333041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ganske umotiveret at tale om et Barn, hun havde set, men som nu var begravet. Hertl sagde vi ingen Ting. Lidt efter gik hun over til at tale om Gaustad, om hvor slemt det maatte være at blive indespærret der, {{sp|naar man ikke var ga|l}}. »Ja,« sagde Løjtnanten, »det hænder nu ikke i vore Dage.« »Jo, det hændte netop det Barns Moder,« svared Damen. Da gav Løjtnanten sig til at le. »Det var da Fan!« sagde han. Hun havde talt med en behagelig Stemme, og hendes Sprog var den dannede Kvindes; jeg tænkte mig, at bun kunde være lidt overspændt, kanske endog en Smule hysterisk, hvad ogsaa den syge Ild i hendes Øjne syntes at sige. Ellers troed jeg ikke, at der mangled hende noget. Imidlertid var det mig en Møje at følge hende i hendes mange bratte Overgange fra det ene til det andet, det gjorde mig spredt, hun keded mig, og jeg standsed derfor og sagde Farvel. Jeg blotted Hovedet og bukked dybt, jeg ved ikke hvorfor, men jeg bukked meget dybt for hende. Idet jeg gik, saa jeg,<noinclude><references/></noinclude> pf100x3b8903rn9a5cf0623k8qqs04m 104 143799 333042 2026-09-13T22:02:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at de 19 skred videre ind i Parken, jeg ved ikke, hvorhen de gik, jeg saa mig ikke tilbage. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} En Uges Tid gik. En Aften, jeg drev nedad Karl Johan, traf jeg Damen fra Tivoli igen. Idet vi mødtes, sagtned vi uvilkaarlig begge vor Gang, og inden jeg havde tænkt mig om, kom jeg til at gaa ved Siden af hende. Vi talte om endel ligegyldige Ting og vandred ganske sagte head Fortouget. Hun sagde mig sit Navn — et bekendt Familjenavn — og spurgte om mit. Inden jeg fik svare, lagde hun sin Haand paa min Arm og sagde: »Aa nej spar Dem; jeg kender det.* »Ja,« sagde jeg, »min Ven Løjtnanten er altid saa tjenstvillig slig. Tør jeg spørge: hvad har han da kaldt mig?« Men hendes Tanke var allerede andet Sted henne, hun pegte ud mod Tivoli og sagde: »Se!« En Mand red paa Velociped op og ned i Luften i er Hav af brændende Fakler, Det var Manden paa Korketrækkeren.<noinclude><references/></noinclude> soa1s6aoqs3g8c3bhsf6k7yf9hpuh68 333043 333042 2026-09-13T22:03:09Z Øystein Tvede 3938 333043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at de to skred videre ind i Parken, jeg ved ikke, hvorhen de gik, jeg saa mig ikke tilbage. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} En Uges Tid gik. En Aften, jeg drev nedad Karl Johan, traf jeg Damen fra Tivoli igen. Idet vi mødtes, sagtned vi uvilkaarlig begge vor Gang, og inden jeg havde tænkt mig om, kom jeg til at gaa ved Siden af hende. Vi talte om endel ligegyldige Ting og vandred ganske sagte head Fortouget. Hun sagde mig sit Navn — et bekendt Familjenavn — og spurgte om mit. Inden jeg fik svare, lagde hun sin Haand paa min Arm og sagde: »Aa nej spar Dem; jeg kender det.* »Ja,« sagde jeg, »min Ven Løjtnanten er altid saa tjenstvillig slig. Tør jeg spørge: hvad har han da kaldt mig?« Men hendes Tanke var allerede andet Sted henne, hun pegte ud mod Tivoli og sagde: »Se!« En Mand red paa Velociped op og ned i Luften i er Hav af brændende Fakler, Det var Manden paa Korketrækkeren.<noinclude><references/></noinclude> pqkje84kg9zgcjeex92rwhxr0nepiit 333044 333043 2026-09-13T22:03:26Z Øystein Tvede 3938 333044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at de to skred videre ind i Parken, jeg ved ikke, hvorhen de gik, jeg saa mig ikke tilbage. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} En Uges Tid gik. En Aften, jeg drev nedad Karl Johan, traf jeg Damen fra Tivoli igen. Idet vi mødtes, sagtned vi uvilkaarlig begge vor Gang, og inden jeg havde tænkt mig om, kom jeg til at gaa ved Siden af hende. Vi talte om endel ligegyldige Ting og vandred ganske sagte head Fortouget. Hun sagde mig sit Navn — et bekendt Familjenavn — og spurgte om mit. Inden jeg fik svare, lagde hun sin Haand paa min Arm og sagde: »Aa nej spar Dem; jeg kender det.« »Ja,« sagde jeg, »min Ven Løjtnanten er altid saa tjenstvillig slig. Tør jeg spørge: hvad har han da kaldt mig?« Men hendes Tanke var allerede andet Sted henne, hun pegte ud mod Tivoli og sagde: »Se!« En Mand red paa Velociped op og ned i Luften i er Hav af brændende Fakler, Det var Manden paa Korketrækkeren.<noinclude><references/></noinclude> e2amr89gwh9mscmpnu7g9zbldpe7bsl 104 143800 333045 2026-09-13T22:04:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Skal vi gaa derhen?« spurgte jeg. »Lad os finde os en Bænk,« svared Damen. Hun førte an, vi gik over Drammensvejen og ind i Parken, hvor hun valgte det mørkeste Sted, der var at finde. Saa satte vi os. Jeg forsøgte straks at faa en Samtale i Gang, men det lykkedes ikke; hun standsed mig med en liden bønlig Bevægelse: Om jeg ikke vilde være saa spil at tie bom stille et Øjeblik? Saa gærne! tænkte jeg og taug Jeg taug en halv Times Tid i ot Træk, uden Afbrydelse. Damen sad ubevægelig; i Mørket kunde jeg se det hvide i hendes Øjne, og at hun hele Tiden skeled hen paa mig. Tilslut blev jeg halvt bange for dette borende, sindssyge Blik, jeg var lige ved at rejse mig, men jeg betvang mig og stak blot Haanden ind paa Brystet efter mit Ur. »Klokken er ti,« sagde jeg. Intet Svar. Hendes Øjne hviled stivt paa mig. Pludselig siger hun, uden at gøre en eneste Bevægelse: »Kunde De have Mod til at grave op er Barnelig?«<noinclude><references/></noinclude> k4ceh49dj7k2ece1ar8vm6c06co7zu4 104 143801 333046 2026-09-13T22:06:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg blev for Alvor uhyggelig tilmode. Det blev mig mer og mer klart, at jeg havde at gøre med et galt Menneske; paa samme Tid stred ogsaa min Nysgærrighed i mig, og jeg vilde ikke forlade hende. Jeg sagde derfor og saa paa hende: »Et Barnelig — ja hvorfor ikke? Jeg kan saa godt hjælpe Dem med det.« »For det blev levende begravet,« siger hun, »og jeg maa se det igen.« »Ja naturligvis,« svared jeg, »maa vi grave Deres Barn op igen.« Jeg iagttog hende skarpt. Hun blev straks opmærksom. »Hvorfor siger De, at det var mit Barn« spurgte hun. »Det har ikke jeg sagt, jeg siger bare, at jeg kender Moderen. Nu skal jeg fortælle Dem det hele.« Og dette Menneske, som ellers ikke kunde føre en fornuftig sammenhængende Samtale, gav sig nu til at fortælle en lang Historie om dette Barn, en mærkelig Historie, som gjorde der dybeste Indtryk paa mig. Hun fortalte umiddelbart og troværdigt, helt indtrængende; der var ingen Huller i hendes Fremstilling og ingen Fejl i hendes Sprog; i ethvert Fald faldt<noinclude><references/></noinclude> 441wj290hf8wuwp0vrn9strgvnvtjff 104 143802 333047 2026-09-13T22:07:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det mig ikke længer ind, at der var noget, som mangled paa hendes Forstand. En ung Dame — hun sagde slet ikke, at den Dame var hende selv — havde for en Tid tilbage lært at kende en Herre, som hun kom til at holde saa meget af, og som hun tilslut forloved sig med. De var meget sammen, aabenlyst paa Gaden og i Smug i Krogene; de gik til hinanden påa er vist Klokkeslet, han til hendes, hun til hans Værelse, eller de mødtes i Mørket ved denne selvsamme Bænk, hvorpaa vi nu sad. Ja, saa gik det jo galt, naturligvis, og en vakker Dag blev det opdaget i Hjemmet, hvilken Tilstand Pigen var i. Saa blev Huslægen budsendt, — Damen nævnte hans Navn, en af vore bekendte praktiserende Læger —, og paa hans Raad blev saa Pigen sendt til en af Provinsbyerne. Her blev hun indlagt hos Stedets Jordemoder. Tiden gik, Barnet blev født, Huslægen herfra Kristiania kom mærkeligt nok ogsaa tilstede ude i Provinsen, og den unge Moder laa endnu syg, da man kom og meldte hende, at hendes Barn var dødt. Dødføde? Nej, det leved i nogle Dage.<noinclude><references/></noinclude> 6m81ww02w7b1mkla6qxt7eqe9mzd5bu 104 143803 333048 2026-09-13T22:08:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men nu var Sagen den, at Barnet slet ikke døde. Hele Tiden vilde man ikke lade Moderen faa se Barnet; endelig paa Begravelsesdagen bragte man det ind til hende i Kisten. Og da var det ikke dødt, jeg siger Dem, det var levende, det havde Blod i Kinderne, og det bevæged et Par Gange. Fingrene paa venstre Haand. Under Moderens Jammer tog man imidlertid og begrov Barnet. Huslægen og Jordemoderen styred det hele. Tiden gik, Moderen kom sig atter paa Fode og rejste — endnu syg — hjem til Hovedstaden. Her fortalte hun aabent til er Par Veninder om sit Ærinde til Provinsbyen, og optagen som hun var af sit Barn lagde hun heller ikke Skjul paa sin Frygt for, at det var begravet levende. Og Pigen sørged og led, i Hjemmet saa man ned paa hende, endog hendes Forlovede var bleven borte, han var ingen Steder at finde. En Dag holder der en Vogn udenfor hendes Forældres Hus; hun skulde faa en Køretur. Hun sætter sig ind, afsted bærer det, og Kusken kører hende til — Gaustad. Huslægen optræder igen. Hvorfor bragte man hende til Sindssygeanstalten? Var hun virkelig<noinclude><references/></noinclude> iexh1eiqbt91l71k8nc2dc7e9x0p601 104 143804 333049 2026-09-13T22:09:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bleven gal? Eller var man bange for, at hun skulde tale lidt for højlydt om Barnet? Tiden gik; hun brugtes paa Gaustad til at spille paa Pianoforte for de gale. Imidlertid havde man derude ikke fundet anden Fejl ved hende, end muligens en høj Grad af Magtløshed, en Slappelse af Viljen. He-ha, man bad hende forsøge at bruge sin Vilje, gøre sig haard. Ikke sandt, det var komisk, at man selv stived hende op til at afsløre Forbrydelsen mod hendes Barn! — Saa slap hun ud igen. Nu sørged hun og led; hun kunde ikke faa et eneste Menneske til at hjælpe sig med denne Affære — >hvis nu ikke De vil?e sagde hun tl mig. Damens Beretning forekom mig jo stærkt romanagtig; imidlertid følte jeg mig vis paa, at hun selv troed paa den. Det hele var for godt og for varmt fortalt til at være løjet, og jeg tænkte mig, at der ialfald kunde være lidt Sandhed i Historien, £. Eks. at hun virkelig havde have det Barn. Under Sygdommen havde hun maaske været for svag til at finde sig tilrette med, at Barnet døde, og i et feberbetændt Øjeblik havde den Tanke opstaaet hos hende, at det var ombragt. Jeg sagde derfor:<noinclude><references/></noinclude> gd3wcft4memtoovro2qt2i4gliresh1 333088 333049 2026-09-13T23:10:42Z Øystein Tvede 3938 333088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bleven gal? Eller var man bange for, at hun skulde tale lidt for højlydt om Barnet? Tiden gik; hun brugtes paa Gaustad til at spille paa Pianoforte for de gale. Imidlertid havde man derude ikke fundet anden Fejl ved hende, end muligens en høj Grad af Magtløshed, en Slappelse af Viljen. He-ha, man bad hende forsøge at bruge sin Vilje, gøre sig haard. Ikke sandt, det var komisk, at man selv stived hende op til at afsløre Forbrydelsen mod hendes Barn! — Saa slap hun ud igen. Nu sørged hun og led; hun kunde ikke faa et eneste Menneske til at hjælpe sig med denne Affære — »hvis nu ikke De vil?« sagde hun til mig. Damens Beretning forekom mig jo stærkt romanagtig; imidlertid følte jeg mig vis paa, at hun selv troed paa den. Det hele var for godt og for varmt fortalt til at være løjet, og jeg tænkte mig, at der ialfald kunde være lidt Sandhed i Historien, £. Eks. at hun virkelig havde have det Barn. Under Sygdommen havde hun maaske været for svag til at finde sig tilrette med, at Barnet døde, og i et feberbetændt Øjeblik havde den Tanke opstaaet hos hende, at det var ombragt. Jeg sagde derfor:<noinclude><references/></noinclude> juj8w8u4wf9wdm0ggd2nutbpuax6x4m 104 143805 333050 2026-09-13T22:11:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Er Barnet begravet her?« »Nej, det blev begraver der, hvor jeg laa syg,« svared hun. »Altsaa var det Deres Barn?« sagde jeg hurtigt. Hertil svarede bun ingen Ting; hun saa blot paa mig fra Siden, hendes Blik blev sky og mistænksomt. »Det siger sig selv, at jeg vil hjælpe Dem alt, jeg kan,« sagde jeg roligt. »Naar skal vi gaa i Gang?« »Imorgen,« sagde hun livligt, »kære Dem, imorgen!« »Godt!« sagde jeg. Og vi aftalte at mødes Klokken syv den næste Aften; da skulde Toget gaa. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Jeg vented udenfor Stationen til den fastsatte Tid, fast bestemt paa at holde, hvad jeg havde lovet. Klokken blev syv, hun kom ikke. Toget gik, jeg stod tilbage og vented, jeg vented til Klokken otte, Damen var fremdeles ikke at se. Endelig, da jeg var lige i Begreb med at gaa hjem, kom hun mer<noinclude><references/></noinclude> 9q00haadlcshneph4xv15uwxqdnag39 104 143806 333051 2026-09-13T22:15:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>løbende end gaaende nedad Gaden og henimod mig. Og i alle de omkringstaaende Menneskers Paahør, uden at hilse, uden Indledning, siger hun højt og tydelige: »De kan begribe, at jeg løj for dem igaar Aftes, De forstaar da vel, at det hele var Spøg.« »Naturligvis,« svared jeg en Smule flau paa den højmælte Dames Vegne, »naturligvis forstaar jeg det.« »Ja, ikke sandt!« sagde hun. »Men De kunde jo taget det for Alvor, og Gud naade mig da!« »Hvorfor beder De Gud naade Dem derfor?« »Nej, kom nu!« sagde hun og trak mig i Armen. »Og saa taler vi ikke et Ord mere om det, er De snil,e lagde hun til. »Som De vil,« svared jeg, »jeg er med paa alt.« Vi gik op Rosenkrantzgaden, henimod Tivoli, udad Drammensvejen og bøjed atter af ind i Parken; Damen var stadigt den anførende. Vi satte os paa vor gamle Bænk og talte igen om endel ligegyldige Ting; hun var som sædvanligt dygtig springende i sin Tankegang,<noinclude><references/></noinclude> 8h0mzbtha3q5u3ragi7rir3qrw9kxrh 333052 333051 2026-09-13T22:15:42Z Øystein Tvede 3938 333052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>løbende end gaaende nedad Gaden og henimod mig. Og i alle de omkringstaaende Menneskers Paahør, uden at hilse, uden Indledning, siger hun højt og tydelige: »De kan begribe, at jeg løj for dem igaar Aftes, De forstaar da vel, at det hele var Spøg.« »Naturligvis,« svared jeg en Smule flau paa den højmælte Dames Vegne, »naturligvis forstaar jeg det.« »Ja, ikke sandt!« sagde hun. »Men De kunde jo taget det for Alvor, og Gud naade mig da!« »Hvorfor beder De Gud naade Dem derfor?« »Nej, kom nu!« sagde hun og trak mig i Armen. »Og saa taler vi ikke et Ord mere om det, er De snil,« lagde hun til. »Som De vil,« svared jeg, »jeg er med paa alt.« Vi gik op Rosenkrantzgaden, henimod Tivoli, udad Drammensvejen og bøjed atter af ind i Parken; Damen var stadigt den anførende. Vi satte os paa vor gamle Bænk og talte igen om endel ligegyldige Ting; hun var som sædvanligt dygtig springende i sin Tankegang,<noinclude><references/></noinclude> a1u3zdt39tbfwf803xhyfpk8qrrnfaw 104 143807 333053 2026-09-13T22:16:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men ellers ret interessant. Hun lo endog et Par Gang og nynned iblandt paa en Vise. Klokken ti rejste hun sig og bad mig følge hende. Jeg bød hende mer for Spøg end for Alvor min Arm. Hun saa paa mig. »Det tør jeg ikkele sagde hun alvorlige. Vi gik henimod Tivoli og lytted til Støjen udenfor. Da gled Manden paa Korketrækkeren igen tilvejrs. Min Dame blev først meget angst for ham, og hun greb mig heftige i Årmen, som om det var hende, som stod i Fare for at falde ned; derpaa slog hun over i Lystighed. Hvad om han nu gled udenfor! Hvad om den arme Rytter faldt ned og blev staaende tilknæs i en Ølsejdel nede paa et af Bordene! Og hun lo, saa Taarerne trilled, ad denne Tanke. Stadigt under den bedste Stemning gik vi hjemad; hun nynned atter en Melodi. I en mørk Gade, ved et Hus, hvor der laa en liden sort Jerntrappe udenfor, standsed hun med en Gang op og stirred ret frem i Rædsel Jeg blev forundret stasende. Hun pegte paa det nederste Trin af Trappen og sagde hæst: »Akkurat saa stor var den lille Ligkiste.«<noinclude><references/></noinclude> 5lls9t0rt69i1l7dxqcx4my7x57dn9v 104 143808 333054 2026-09-13T22:18:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu blev jeg sandt at sige ærgerlig. Jeg trak paa Skuldrene og sagde: »Se saa, begynder vi nu igen!« Hun saa paa mig. Og langsomt, ganske langsomt fyldtes hendes Øjne med Vand; i Lyset fra Husets nederste Vinduer saa jeg, at hendes Læber sitred. Hun folded fortabt Hæn- derne. Et Øjeblik efter traadte hun er Skridt frem og sagde: »Kære, snille Dem, bær over med mig!« »Naturligvis!« svared jeg igen. Og vi gik videre. Udenfor hendes Dør tog hun pludselig min Haand, da hun sagde Godnat. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Der gik nu flere Uger, i hvilke jeg ikke saa noget til den underlige Dame. Jeg var harm paa mig selv for min Godtroenhed og blev mer og mer vis paa, at hun havde drevet Løjer med mig. Godt! tænkte jeg, jeg gir hende ialfald Fan herefter! Saa sidder jeg en Aften i Theatret og ser paa »De unges Forbunde. I anden Akt føler jeg mig pludselig betagen af Uro, et eller andet udenfor mig paavirked mine Nerver,<noinclude><references/></noinclude> t6pdhtqjlc25av2p0eyt6c4qqspkl5b 333055 333054 2026-09-13T22:19:02Z Øystein Tvede 3938 333055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu blev jeg sandt at sige ærgerlig. Jeg trak paa Skuldrene og sagde: »Se saa, begynder vi nu igen!« Hun saa paa mig. Og langsomt, ganske langsomt fyldtes hendes Øjne med Vand; i Lyset fra Husets nederste Vinduer saa jeg, at hendes Læber sitred. Hun folded fortabt Hænderne. Et Øjeblik efter traadte hun er Skridt frem og sagde: »Kære, snille Dem, bær over med mig!« »Naturligvis!« svared jeg igen. Og vi gik videre. Udenfor hendes Dør tog hun pludselig min Haand, da hun sagde Godnat. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Der gik nu flere Uger, i hvilke jeg ikke saa noget til den underlige Dame. Jeg var harm paa mig selv for min Godtroenhed og blev mer og mer vis paa, at hun havde drevet Løjer med mig. Godt! tænkte jeg, jeg gir hende ialfald Fan herefter! Saa sidder jeg en Aften i Theatret og ser paa »De unges Forbunde. I anden Akt føler jeg mig pludselig betagen af Uro, et eller andet udenfor mig paavirked mine Nerver,<noinclude><references/></noinclude> brdclkzwvwmk01f6pktyuyu7k83jrds 104 143809 333056 2026-09-13T22:19:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg følte det samme Ubehag som hin Gang udenfor Tivoli under Pariserkorets Koncert. Jeg vendte mig hurtigt om, — ganske rigtigt, der sidder min Dame igen og stirrer paa mig med sit betændte Blik! Jeg dukked mig ned, vred mig i Sædet, iagttog Daniel Heire af alle mine Kræfter; men hele Afenen havde jeg den ubehagelige Fornemmelse at blive gennemboret bagfra af disse metalliske Øjne, som aldrig blinked. Jeg rejste mig ogsaa og gik, før Stykket var tilende. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Jeg var i et Par Maaneder borte fra Byen. Da jeg kom tilbage, havde jeg ganske glemt Damen fra Tivoli, jeg havde ikke tænkt par hende en eneste Gang. Hun svandt for min Bevidsthed lige saa pludseligt som hun kom. En af de sidste Taageaftener drev jeg frem og tilbage i Torvgaden, mellem Dampkøkkenet og Elefantapotheket. Jeg gik og iagttog, hvorledes Folk stødte sammen i Taagen. Jeg havde vel gaaet ct Kvarters Tid hid og did paa dette Sted, da jeg tænkte ved mig selv: Nu gør<noinclude><references/></noinclude> lus5825rzcry58f3f0gd19e05oss4qk 104 143810 333057 2026-09-13T22:21:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg denne sidste Tur til Apotheket, saa gaar jeg hjem. Klokken var bleven elleve. Jeg vandrer altsaa endnu en Gang til Apotheket. I Lyset fra den nærmeste Lygte ser jeg et Menneske komme mod mig. Jeg gaar lidt til Siden — og Mennesket kommer efter; jeg springer hurtigt til den modsatte Side, over tilvenstre, for at undgaa et Sammenstød — og ser nu to Øjne stirre paa mig gennem Taagen. »Damen fra Tivoli!« hvisked jeg forstenet. Hun kom lige hen til mig med sit stive Blik, hendes Ansigt var sært fortrukket; i sin ene Haand bar hun Muffen. Hun saa par mig et Øjeblik. »Det var mit Barn!« sagde hun indtrængende, vendte sig derpaa om og forsvandt i Taagen. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 2gz3svfhz864c935tocciypqw4tlh96 104 143811 333058 2026-09-13T22:21:29Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 333058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 143812 333059 2026-09-13T22:22:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|PAA GADEN}} DAGBOGSBLAD}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> r51sjd2ztlyq6xmn0x3613nceih6hos 333060 333059 2026-09-13T22:22:28Z Øystein Tvede 3938 333060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|PAA GADEN}}<br> DAGBOGSBLAD}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> arcwg55no9v1qkywuooymdtfjid7fp6 104 143813 333061 2026-09-13T22:22:39Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 333061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 143814 333062 2026-09-13T22:24:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg har gaaet op og ned her i min Stue og bare tænkt paa den Hændelse med Avisgutten. Han angar mig ikke, jeg har ikke opført mig sørgeligt mod ham, han fandt sig ogsaa i det hele. Og nu har jeg kastet bort to Timer paa at lede efter ham og gøre alt godt igen. Det gik saaledes til, at jeg kom drivende op over Karl Johan. Det var baade koldt og mørkt, men især var det mørkt, og Klokken var kanske syv. Jeg gaar og ser ned i Gaden. Saa staar Avisgutten paa Hjørnet ved Günthers Konditori og raaber med »Vikingen«. Han siger bare de Ord: »Køb »Vikingen« da, Di.«<noinclude><references/></noinclude> iubt2hvpo0df8y0klue4xfwhkd3n60q 104 143815 333063 2026-09-13T22:42:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg lagde ikke Mærke til det med en Gang, først da jeg var kommet et Par Skridt forbi, slog hans Ord an hos mig. Jeg saa tilbage paa ham og tænkte: du kunde gærne give ham en Tiøre, du er lige fattig for det. Og jeg tog udtrykkelig til Lommen efter Skillingen. Jeg bemærker, at min første Indskydelse var virkelig at give Gutten ti Øre. Men mens jeg har Haanden i Lommen, stikker det mig med Snusfornuftighed, og jeg siger til mig selv, at det aldrig nytter at give et Menneske Øre til Hjælp; ikke engang ti Kroner vilde hjælpe klækkeligt, det gjorde bare galt værre, det demoralisered, og saa videre. Jeg gik min Vej og lod Gutten staa. Jeg gik saa langt som til Universitetet og vendte om den samme Vej. Ved Cammermeyers Vinduer standser jeg op og ser par Bøger, og mens jeg staar der og vender Ryggen mod Gaden, hører jeg Avisguttens Stemme igen. Han var lige bag mig. Han trætter med et Par berusede Sjømænd med Kasketter paa Hovedet om et Numer af »Vikingene, som de var komne i Skade for at rive i Stikker for ham Matroserne vilde ikke betale det sønderrevne Numer, og Gutten stak i at græde.<noinclude><references/></noinclude> h6k7r5awgsplgpag5o8mi7smhn957o1 104 143816 333064 2026-09-13T22:49:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saa gaar jeg hen til dem og faar høre, hvordan det hænger sammen; jeg siger derpaa skarpt til Matroserne, at det var deres Pligt at betale, naturligvis. Men det hjalp ikke, de lo ad mig og sagde: »Hør paa den!« Dette forarged mig højlig, og jeg bed Tænderne sammen. Nu har jeg engang faser en stor rund Slipsnaal, som ser ud til noget af hvert; den er saa stor, at den endog kan tages for en Smule Politiskilt eller &t hemmeligt Tegn af en eller anden Sort, og denne Naal bærer jeg stadig paa venstre Bryst under Frakken. Da nu disse to drukne Matroser driver Løjer med det iturevne Numer af »Vikingen< og nægter av betale det, falder det mig med et ind at være dristig; jeg vender mig mod Skøjerne, aabner Frakken og peger stumt paa min mærkelige Slipsnaal. Vi ser paa hinanden et Øjeblik; jeg siger da koldt og afgørende: »Vil Dere betale, eller vil Dere følge med mig?« Det hjalp. »Vikingen« blev betalt, og vi fire Mennesker, som havde trættet om Blader, gik hver vor Vej. Gutten tørred sine Øjne<noinclude><references/></noinclude> e84ihzlweb6p4gj0gox5b4oi5jtusy0 333090 333064 2026-09-13T23:12:08Z Øystein Tvede 3938 333090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saa gaar jeg hen til dem og faar høre, hvordan det hænger sammen; jeg siger derpaa skarpt til Matroserne, at det var deres Pligt at betale, naturligvis. Men det hjalp ikke, de lo ad mig og sagde: »Hør paa den!« Dette forarged mig højlig, og jeg bed Tænderne sammen. Nu har jeg engang faser en stor rund Slipsnaal, som ser ud til noget af hvert; den er saa stor, at den endog kan tages for en Smule Politiskilt eller &t hemmeligt Tegn af en eller anden Sort, og denne Naal bærer jeg stadig paa venstre Bryst under Frakken. Da nu disse to drukne Matroser driver Løjer med det iturevne Numer af »Vikingen« og nægter av betale det, falder det mig med et ind at være dristig; jeg vender mig mod Skøjerne, aabner Frakken og peger stumt paa min mærkelige Slipsnaal. Vi ser paa hinanden et Øjeblik; jeg siger da koldt og afgørende: »Vil Dere betale, eller vil Dere følge med mig?« Det hjalp. »Vikingen« blev betalt, og vi fire Mennesker, som havde trættet om Blader, gik hver vor Vej. Gutten tørred sine Øjne<noinclude><references/></noinclude> 6h2t7zz7zete3usj4bozgmzi4t0u60c 104 143817 333065 2026-09-13T22:50:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og fortsatte opover, mens jeg gik nedover Karl Johan. Matroserne slang udover i Retning af Tivoli. Ved Posthuset vendte jeg atter om og driver paany opad Gaden. Min Tanke arbejded fremdeles med Avisgutten. Jeg tænkte: du har hjulpet den lille Fyr til sine Penge, han er dig naturligvis taknemmelig herfor og vil ikke praje dig mer, om du møder ham; han har Takt i Livet, han har kanske nydt en bra Opdragelse. Oppe ved Grand ser jeg ham igen. Han staar lige ved Lygten, saa jeg ser ham klart, og jeg siger til mig selv, idet jeg nærmer mig ham, at saasnart han bare fik Øje paa mig, vilde han tie bom stille, indtil jeg var kommet forbi. Jeg gaar Lygten saa nær som muligt forat give ham Anledning til at kende mig igen. Jeg havde forregnet mig. Han gjorde ingen Forskel paa mig og enhversomhelst anden, han stak Avispakken hen til mig og sagde, at jeg maatte købe »Vikingen«. Jeg gik ham tavs og stødt forbi. Jeg havde taget grovelig fejl af ham; det var naturligvis bare en Vikagut, rigtig en elendig Pode, som<noinclude><references/></noinclude> goa31vhccu53jajz74ftlipkg9c815a 104 143818 333066 2026-09-13T22:51:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>allerede brugte Tobak og »mistede sin Karakterbog, naar der var for slemme fTal i den. Det var kort og godt en liden ægte Kæltring, jeg var kommet op i det med. Jeg var dygtig fornærmet paa ham, idet jeg gik videre, og jeg følte hos mig selv, at jeg havde behandlet ham efter Fortjeneste, naar jeg slet ikke havde givet ham de ti Øre. Nu skulde det bare mangle, at han prajed mig for tredje Gang! Man var istand til det, for det var en fræk Knægt, jeg havde med at bestille. Imidlertid skulde det altsaa bare mangle. Ved Universitetet vendte jeg atter om. Nu begyndte jeg at beregne, hvor jeg muligens skulde træffe Gutten. Jeg vilde indrette mig saaledes, at jeg kunde møde ham paa et stærkt belyst Punkt af Gaden, for endnu engang at lade ham kende mig igen. Han kavde kanske ikke set mig rigtig tydelig udenfor Grand, jeg kunde ikke vide det bestemt. Jeg gaar saa længe og spekulerer paa dette Spørgsmaal, at jeg blir med Skam at melde ganske nervøs, og jeg hidser mig op med de dummeste Forestillinger. Sæt nu — tænkte jeg — at Gutten simpelthen var gaaet hjem! Da stod jeg der<noinclude><references/></noinclude> jxbl7pl9f3wuhxvdr8no01jhtdqir8j 333067 333066 2026-09-13T22:52:21Z Øystein Tvede 3938 333067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>allerede brugte Tobak og »mistede« sin Karakterbog, naar der var for slemme Tal i den. Det var kort og godt en liden ægte Kæltring, jeg var kommet op i det med. Jeg var dygtig fornærmet paa ham, idet jeg gik videre, og jeg følte hos mig selv, at jeg havde behandlet ham efter Fortjeneste, naar jeg slet ikke havde givet ham de ti Øre. Nu skulde det bare mangle, at han prajed mig for tredje Gang! Man var istand til det, for det var en fræk Knægt, jeg havde med at bestille. Imidlertid skulde det altsaa bare mangle. Ved Universitetet vendte jeg atter om. Nu begyndte jeg at beregne, hvor jeg muligens skulde træffe Gutten. Jeg vilde indrette mig saaledes, at jeg kunde møde ham paa et stærkt belyst Punkt af Gaden, for endnu engang at lade ham kende mig igen. Han kavde kanske ikke set mig rigtig tydelig udenfor Grand, jeg kunde ikke vide det bestemt. Jeg gaar saa længe og spekulerer paa dette Spørgsmaal, at jeg blir med Skam at melde ganske nervøs, og jeg hidser mig op med de dummeste Forestillinger. Sæt nu — tænkte jeg — at Gutten simpelthen var gaaet hjem! Da stod jeg der<noinclude><references/></noinclude> l5mzagdr3ph8jp0by05yky4bv8lpm85 104 143819 333068 2026-09-13T22:53:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med Hovedet fuldt af mine Beregninger til ingen Nytte. Gud ved, om han ikke var vendt om og kanske gik foran mig hele Gaden fremover, istedetfor at komme mig imøde. Og vil man tænke sig, jeg gamle Mand strakte ud, slog formelig over i Ilfærdighed, ene og alene for at give en stakkels Avisgut Anledning til at byde mig » Vikingen« en Gang til, hvis ban understod sig. Men ved Blomqvist træffer jeg ham ganske roligt starende paa Risten udenfor Vinduet og fryse, med optrukne Skuldre og Hænderne i Bukselommerne. Nu og da raaber ban hen tl de Forbigaaende om »Vikingen«. Han tager ikke Hænderne op og rækker heller ikke Aviserne frem. Saa kommer jeg. Jeg gaar ham saa nær som muligt, der er ikke en Alen mellem ham og mig, og han ser mig aldeles tydeligt i Lyser fra Dioramaets Lygte. Og øjeblikkelig retter han sig op; han stirrer mig ind i Ansigtet, rækker sin Avispakke ivejret og siger, som om intet havde passeret os imellem før: »Køb »Vikingen« da, Di.« Jeg standsed. Saa spændt havde jeg gaaet<noinclude><references/></noinclude> 7i72ysc5wgwnbfkup1oijhzpu407pkk 104 143820 333069 2026-09-13T22:55:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa Udfaldet af denne Prøve, at mit Hjærte klapped stærkt, da han sagde disse Ord. Nu gav jeg efter for en overmaade tosset Ide. Gutten havde ligefrem med koldt Blod gjort Nar af mig og budt mig »Vikingen« tre Gange i Træk, jeg var forbløffet og vred, og jeg bebrejded ham i de haardeste Ord, jeg kunde finde, at han ikke lod Folk faa gaa i Fred. Han svared ikke, men han stirred paa mig som før; det ligned ligefrem Forhærdelse. Da var det, at jeg fik mit Indfald: jeg tog en Halvkrone op af Lommen, holdt den lige hen under Guttens Næse og lod den falde ned mellem Sprosserne i Jærnristen, han stod paa. Jeg havde ikke før gjort dette, før jeg tog nok en Halvkrone op af Lommen, viste ham den ogsaa og lod den gaa samme Vei. »Værsaagod,« sagde jeg skadefro, »tag dem nu der nede, din lille Satan, og lad mig gaa i Fred for dig.« Risten var fastfrossen, og det var mig en Tilfredsstillelse at se, hvorledes min Plageaand maatte rykke og slide i Sprosserne for at komme ul. Hans Fingre hang nu og da fast i det kolde Jærn. Jeg saa ogsaa, at han fik et Saar paa det ene Haandled; men han arbejded lige<noinclude><references/></noinclude> dsavbg47aqy19kbk8legkmsc5f4egd4 104 143821 333070 2026-09-13T22:57:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hidsigt paa at komme ned til de to Halvkroner. Han giver slet ikke tabt, han blotter sin ene Arm og piner sin Haand ned mellem Risten og Væggen. Hans Arm var sygelig og tynd. Endelig faar han Tag i den ene Shilling paa Bunden. »Nu har jeg den ene,« siger han lykkelig. Idet han trækker Haanden til sig, skraber han Huden af sine Knoger mod Muren. Han ser paa mig, om det er mit Alvor, at han skal faa disse Penge, alle disse Penge, og da jeg intet siger, beholder han dem og gør Anstalter til at faa ogsaa den anden Halvkrone op. Han presser paany sin Haand ned i Sprækken og begynder at strække sine Fingre ud efter den lille Skat. Hans Ihærdighed er storartet, han forsøger sig her og der langs Aabningen, han strækker endog i sin Hjælpeløshed Tungen ud, som om det kunde hjælpe. »Havde jeg bare en Flis, saa kunde jeg kare den til mig med den,« siger han. Og han løfter samtidig Hovedet lidt op og ser op paa mig. Vented han Hjælp fra mig? Mente den<noinclude><references/></noinclude> 345nujk2kkvdln1drvb226301p5t5kl 104 143822 333071 2026-09-13T23:00:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lille forslagne Knægt, at jeg skulde hente Fliser vil ham til det Brug? »Jeg skal bringe dig en Flis,« siger jeg. »Men det er ikke forat hjælpe dig med det, saa meget du ved det. Jeg skal bringe dig en altfor kort Flis, som du ikke kan gøre noget med alligevel. Vil du bare vente lidt, saa skal jeg straks.« »Nej, det er ikke værdt,« svarer han med ét. Han tager ned i sin Lomme og faar fat paa en rustet Foldekniv, som han begynder at pirke med. Han holder den mellem to Fingre og strækker den ned til Halvkronen. Langsomt og forsigtigt fører han Mynten længer og længer ind mod Væggen, henimod Aabningen. Han var istand til at fa Tag i den paa den Maade, den lille Laban vilde nok ikke give tabt forinden. Jeg saa med Uvilje paa, at det virkelig lykkedes ham at faa den inden Rækkevidde, og jeg hørte ham sige: »Der er ikke langt igen nu.« Jeg saa mig omkring. En hel Del Mennesker stod og iagttog Gutten og mig. Og jeg vendte mig brat om paa Hælen og gik min Vej<noinclude><references/></noinclude> t6vithxoe6cbhsyx99nk7zcznlg0trc 104 143823 333072 2026-09-13T23:01:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men en Times Tid bagefter drev jeg atter omi Karl Johan, søgende efter den samme Gut. Han var ingen Steder at se. Jeg gik med en dansk Tokrone mellem Fingrene og ledte efter ham en lang Stund, jeg vilde have forligt mig med ham og givet ham en liden Skilling til et Par Vanter over Hænderne. Naa — han vilde vel kanske ogssa have købt Tobak for Pengene, eller, hvis han var af den rette Sort, vilde han kanske endog have drukket dem op; det var Synd og Skam at give ham noget. Med disse Tanker gik jeg hjem. Dette var igaaraftes. Men nu idag har jeg som sagt atter gaaet og tænkt paa Avisgutten. Det er hans fattige Arm, jeg husker, de Par Blodsdraaber paa hans Knoger. Og jeg ser for mig hele hans lille Kæltringskikkelse, da han laa paa Maven over Jærnristen og rakte Tungen og Fingrene ud efter de to Sølvpenge. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> rxff39zlqbm4t6ol3munr6e2f1uyo7u 104 143824 333073 2026-09-13T23:02:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|REJERSEN AF „SYDSTJÆRNEN“}}}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> mjwgh48l8afrn68q1w25pq6af8bvqg2 104 143825 333074 2026-09-13T23:02:48Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 333074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 143826 333075 2026-09-13T23:03:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{I.}} Der glider en gammel, tjæret Klipfskjagt indefter Vaagen og slæber en Jolle efter sig. Jagten hedder »Sydstjærnen«, og Skipperen hedder Rejersen. De er gammelt og godt kendt paa Vaagen baade Jagten og Skipperen, de har været der før, i mange Herrens Aar, har tørret Fisk i Salten, Klipfisk til Spanierne, Bachalaos. Der var ingen Mennesker at se paa nogen af Haugerne omkring, kun længst inde å Vaagen, hvor Nøstene stod, legte nogle Smaabørn. Anderledes var det før, for en tyve Aar siden, da »Sydstjærnen« for første Gang ankred uden- for Tørrepladsen, da stod der beundrende Kvinder og Børn omkring paa alle høje Steder, og den ene Fisker efter den anden roed ud<noinclude><references/></noinclude> powii643hmqsbrj442zr07yrp2fqlm9 333076 333075 2026-09-13T23:04:03Z Øystein Tvede 3938 333076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|I.}} Der glider en gammel, tjæret Klipfskjagt indefter Vaagen og slæber en Jolle efter sig. Jagten hedder »Sydstjærnen«, og Skipperen hedder Rejersen. De er gammelt og godt kendt paa Vaagen baade Jagten og Skipperen, de har været der før, i mange Herrens Aar, har tørret Fisk i Salten, Klipfisk til Spanierne, Bachalaos. Der var ingen Mennesker at se paa nogen af Haugerne omkring, kun længst inde å Vaagen, hvor Nøstene stod, legte nogle Smaabørn. Anderledes var det før, for en tyve Aar siden, da »Sydstjærnen« for første Gang ankred uden- for Tørrepladsen, da stod der beundrende Kvinder og Børn omkring paa alle høje Steder, og den ene Fisker efter den anden roed ud<noinclude><references/></noinclude> 0xs4s9l4xiglkszl9l8ixwvl3hh51r4 333077 333076 2026-09-13T23:04:30Z Øystein Tvede 3938 333077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|I.}} Der glider en gammel, tjæret Klipfiskjagt indefter Vaagen og slæber en Jolle efter sig. Jagten hedder »Sydstjærnen«, og Skipperen hedder Rejersen. De er gammelt og godt kendt paa Vaagen baade Jagten og Skipperen, de har været der før, i mange Herrens Aar, har tørret Fisk i Salten, Klipfisk til Spanierne, Bachalaos. Der var ingen Mennesker at se paa nogen af Haugerne omkring, kun længst inde å Vaagen, hvor Nøstene stod, legte nogle Smaabørn. Anderledes var det før, for en tyve Aar siden, da »Sydstjærnen« for første Gang ankred uden- for Tørrepladsen, da stod der beundrende Kvinder og Børn omkring paa alle høje Steder, og den ene Fisker efter den anden roed ud<noinclude><references/></noinclude> j8ooryp2reqvppwdguwpaxoktnncoc8 333078 333077 2026-09-13T23:04:44Z Øystein Tvede 3938 333078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|I.}} Der glider en gammel, tjæret Klipfiskjagt indefter Vaagen og slæber en Jolle efter sig. Jagten hedder »Sydstjærnen«, og Skipperen hedder Rejersen. De er gammelt og godt kendt paa Vaagen baade Jagten og Skipperen, de har været der før, i mange Herrens Aar, har tørret Fisk i Salten, Klipfisk til Spanierne, Bachalaos. Der var ingen Mennesker at se paa nogen af Haugerne omkring, kun længst inde å Vaagen, hvor Nøstene stod, legte nogle Smaabørn. Anderledes var det før, for en tyve Aar siden, da »Sydstjærnen« for første Gang ankred udenfor Tørrepladsen, da stod der beundrende Kvinder og Børn omkring paa alle høje Steder, og den ene Fisker efter den anden roed ud<noinclude><references/></noinclude> iv22d2zrrfz9pnxunyu4efd5jo077hr 104 143827 333093 2026-09-13T23:17:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til »Sydstjærnen« for at tage imod den og fræge Nyt. Der er fire Mand paa Dækket; men Rejersen staar selv ved Roret, det gør han altid under vigtige Omstændigheder. Han styrer endnu ligesom i gamle Dage sin lille Fiskejagt med en Højtidelighed, som om den var et uhyre Dampskib. Han er graa i Haar og Skæg, men det var engang, han havde sort Haar og Skæg, og det var for en tyve Aar siden, i hans første Tider i Salten, da han var en ung Mand. Hans Trøje er slidt og lappet, det er gaaet tilbage med Skipper Rejersens Anselighed; men under Indsejlingen er han sit Skibs Admiral og uddeler Befalinger med Løverøst. »Lad falde!« lyder hans Ord. Og Ankeret falder. Den mægtige Lyd af Kættingen ruller omkap med den store Mands Røst. Men Tiderne har forandret sig. Postskibene har begyndt at anløbe Handelsstedet, og Folk estimerer nu ikke gamle, hæderlige Fiskejagter for nogen Ting mere. Da de legende Smaabørn inde ved Nøstene hørte, at et Anker faldt, saa de en Gang udefter Vaagen og legte saa videre,<noinclude><references/></noinclude> 4silzky6ay79s7vawp0glo0yk2g6h2z 104 143828 333094 2026-09-13T23:18:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>akkurat som om den ene havde sagt til den anden, at det bare var Rejersen med sin Jagt. Da Dagens Gærning var endt, Jagten fortøjet og Folkene gaaet tilkøjs, sad Skipperen paa Dækket og saa udefter Vaagen. Natten var lys og mild, Solen forgyldte Vandet. Han kendte hvert Skær og havde Minder fra dem alle, ialt havde han tilbragt sin gladeste Ungdom her, i de tre Sommermaaneder hvert Aar, naar han laa og tørred Fisk. Han var første Mand paa Stedet, gjorde Vej for sig, hvor han kom hen, og slap frem allevegne, naar han bare vilde det. Han gik til Kirke om Søndagen for at være med, hvor Folk var, og altid saa man mange Piger i hans Følge paa Hjemvejen. NaarFiskerungdommen havde Dans om Sommernætterne, saa man straks Rejersen, som kom opad Vaagen i sin Hæksbaad, staaende opret agterud, pudset og blank paa Skoene, mens Kokken eller en anden af Mandskabet roed ham iland. Han dansed som en Helt, og Lugarlugten af hans fine blaa Klæder satte Pigerne i Hede. Jo, Rejersen havde mange Gaver, dertil var han Ven med alle; Vaagens Gutter gav sig ogsaa stiltiende<noinclude><references/></noinclude> rbc2s455eu6lwdods5tic9x9tyfbmrw 104 143829 333095 2026-09-13T23:21:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>over, naar han var i Sigte. Han stak dem ud bestandig, men de knytted ikke Næven derover, de gik heller bag en Væg og fældte Taarer. Nu havde Rejersen Kone og fem Børn i Ofoten. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> i6deavkb3kgab7m2hh0rgjeb85s2uhl 104 143830 333096 2026-09-13T23:21:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|II.}} Og blank ligger Sjøen, og Natten kommer; men endda sidder Skipper Rejersen der og tenker paa gamle Dage. Hvilke Piger havde han ikke kende! De anseligste i hele Vaagen! Det første Aar var det især en ung Pige med mørkt Haar og mørke Øjne, han brød sig om. Man saa ham sammen med denne knapt konfirmerede Tøsunge til utænkelige Tider, Nat og aarle Morgen, naar Folk: som bedst mente dem hver for sig. Saa mod Sejltid blev det forbi, Rejersen dansed ikke mere med hende, men holdt sig til en rigtig tyk Fiskerpige fra Ydervaagen. Hun havde dybe Smilehuller og hvide Tænder, og hun hedte Ellen Helene. Ja, den Ellen Helene!<noinclude><references/></noinclude> o25qtc8hmy8eavjhng3cge0jofpdseo 104 143831 333097 2026-09-13T23:23:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det vared et Aar. Det plejed ellers ikke at vare et helt Aar med Rejersen, og derfor sagde Folk, at nu var han fangen. Rejersen fangen! Ho-ho, man kendte ikke Rejersen. Men ialfald san fik han ganske ødelagt Ellen Helenes Forlovelse med Vaagens Smed, og det gik saa vidt, at han i alles Paahør kunde kalde hende for sin søda Ven. Men Aaret efter kom Rejsersen til Tørrepladsen med Kahytten fuld af Krambodvarer, af Mel og Kaffe, Uldskærf og Lærred, lige til Fingerringe og kostelige Pulsvanter af Kanavagarn, saa havde han det. Han skulde aldrig glemme det Syn, der var ligefrem Butik i »Sydstjærnen«, og Rejersen blev end mægtigere derved. Han betalte baade Bærgleje og Tørreløn med disse Varer, og mangt et Kravetørklæde og mangen skinnende Brystnaal med Sten i gav han bort til Pigerne. Ellen Helene fandt sig i det, det nytted ikke at strides med Rejersen. Og alligevel kunde hun ikke undgaa sin Skæbne Ellen Helene heller, hvor føjelig hun end var; hun blev sat ud af Spillet af Jacobine, denne fyrige og glade Fole, som gik der og vendte Rejersens Fisk med en Tilfredshed uden<noinclude><references/></noinclude> ocurnwowzte26d695iqbnvh804x5oap 104 143832 333098 2026-09-13T23:24:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Lige. Hvorfor skulde det være bare idelig Ellen Helene og dermed Basta for en Mand som Rejersen af »Sydstjærnene? Da Fisken skulde plattes om Høsten, var Jacobine alene i Vængen og fik Skænk af Skipperen, og da hun forlod Jagten, befaled han to Mand at sætte hende i Land. Det, at være i Vængen, var nu forresten det samme som at være i Kahytten, og at laste Fisk hedte paa Stedets Sprog at platte, og ikke at laste. Opslaget med Ellen Helene var dermed fuldbyrdet. Jens Olsen, hendes Far, gik den mægtige Skipper paa Klingen for denne Streg, viste ham Næven og gjorde ham grove Spørgsmaal. Rejersen var ikke nogen Nichtsforingenting dengang, han viste ogsaa sin Næve frem og sagde: »Hvis du trøster dig til at komme i Beliggenhed af min Person, min gode Jens Olsen, saa skal du faa lære at kende Rejersen af »Sydstjærnen«.« Men heller ikke Jacobine kunde fængsle Skipper Rejersens flygtige Hjærte med nogen Varighed. Det var en Nat ligesom nu, stille og blank, han driver om paa Dækket i sit Skib og hører fjærne Aareslag. En Pige, som havde været ude paa Ægsankning, kom roende.<noinclude><references/></noinclude> 2uywzgsoy4hleq5mt46tneqj2sg91jm 104 143833 333099 2026-09-13T23:46:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Baad høj!« raabte Rejersen. Hun holdt Aarene op og lytted. »Læg hid, du Smaaen,« sagde han. »Det er ikke Dokkers søda Ven, Dokker snakker med,« svared det fra Baaden. »Jeg kender dig,« sagde Rejersen. »Har du Æg i Baaden?« Saa kom Baaden nærmere. »Ja, hvis saa skønt Dokker behager et Par Æg, saa kan Dokker fan nogen Støkker,« sagde Pigen. Men da sagde Rejersen ikke et Ord mere, men svang sig ned i sin Hæksbaad og derfra over til Pigen. »Det er kends Folk, Rejersen,« sagde han da. Han tog Aarene fra hende og roed hende ind til Nøstene. Ingen var at se, Natten var varm og hemmelighedsfuld. »Vi kan gærne sætte Baden i Nøstet med det samme,« sagde Rejersen, da de var komne tillands. Og Pigen svared: »Dokker er altfor tjenstagtig.« Men dette, at de skulde sætte Baaden ind, det sagde han ogsaa med Hensigt og havde<noinclude><references/></noinclude> msxrg0yv4lzagwpjtxft52ibj7v18vj 104 143834 333100 2026-09-13T23:49:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sine egne Tanker dermed. Ho-ho, din slemme Rejersen, du tænkte dit og du tænkte dat dermed, og Pigen hun var en rigtig dum Unge, som ikke var bange for det mørke Nøst i Nattens Tide. Men da de skiltes, sagde hun bare: »Hvorledes skal Dokker komme ombord igen?« »Jeg skal svømme,« svared Rejersen. Og dermed gik han i Sjøen. Denne Pige hedte Pauline {{. . .|4}} Ak, nu var alle hans Veninder spredt om- kring, en død, en anden i Amerika, en tredje gift. Og af Rejersen selv var der saa at sige bare et Erindringens Tegn ulbage. Pauline gikk endnu oppe i Vaagen i enslig Stand som før; men da hun for et Par Aar siden misted sit ene Øje, blev hun >vakte, og ingen verdslig Ting kom hende mere nær. Saaledes endte det i Verden. Men Rejersen havde endt med Kone og fem Bøm i Ofoten {{. . .|4}} Klokken blev et. Om en Stund vilde Sjøfuglene vaagne. Rejersen gabed lydeligt og saa op mod Vejret. Ja, det var bedst at komme tilkøjs, udslidt og udbrugt og for gammel, som han var til alt Imorgen skulde han begynde<noinclude><references/></noinclude> ohqowddh7b7hhjyngjihi22eohfdeah 104 143835 333101 2026-09-13T23:50:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at vaske sin Fisk ud, der kom Folk ombord, Mænd og Kvinder i Sjøstøvler og Skindhyre, blandt dem unge Piger med fregnede og leende Fjæs, sande Adams Børn. Rejersen kendte dem. Og den graanende Familjefader stjal sig i Stilhed til at spejle sig et Øjeblik i Kompasglasset, inden han krøb ned i sit lille lugtende Hul af en Kahyt og gik tilkøjs. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 006xk0et4165a1brxjcx6wshjx8e0pm 104 143836 333102 2026-09-13T23:51:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|III.}} Baade kommer ombord å den tidlige Morgen, Rejersen driver op og ned ad Dækket, Herre i sit Hus, i sine bedste Klæder, med en kunstfærdig Klokkesnor af Haar ned ad Brystet. Skulde han have Vaskere? Jo, Vaskere skulde han have. Der blev talt om Prisen, blev stiller Forlangender. Fiskerne havde lagt sig til den stygge Uvane at prutte med en Mand som Rejersen, de forlangte seks Skilling mere, end han bød. Hvad var nu det for en nymodens Opfindelse? Ak, man estimered ikke Rejersen af »Sydstjærnene mere, Tiden havde forandret sig Aar efter Aar, og de guldknappede Chefer i Postskibene havde stukket ham ud. Han skænked Folkene en Dram af Kornbrændevin og gav dem Kringler. De takked<noinclude><references/></noinclude> ck4029vrfbdkycc43baa5x07xy541ae 104 143837 333103 2026-09-13T23:52:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og drak. Han kneb Pigerne i Siden, de rysted ham af sig og lo ham ud, de kiged næsevist ned gennem Skylightet og opførte sig frit Hyordan var det nu, havde han betænkt sig, vilde han give de seks Skilling mere? Da stikker den dybe Fornærmelse Skipperen, og han gør kort Proces. Han begiver sig agterud, der ved Roret vil han staa, der er hans Plads, det er ham, som har Komman- doen. Det skal være som i gamle Dage, akkurat som i gamle Dage. Godtfolk, vil I have Vask? Fiskerne svared forundret Ja. Godt! sagde Rejersen, saa og saa meget for Sneset, hid med Baaden, tæl af! Punktum. Men det blev ikke søm i gamle Dage, Fiskerne gjorde ogsaa kort Proces og steg i Baadene. Da de stødte fraborde og begyndte at ro hjemover, var det Skipperen, som maatte give efter og indgaa paa deres Pris: »Jeg giver Jær de seks Skilling, og forresten saa giver jeg Jær Fan.« Baadene lagde atter til, de store Luger aabnedes i »Sydstjærnen«, og Fisken, dryppende af Lage, slængtes op. Det tog Døgn efter Døgn, kun afbrudt af Maaltider og Søvn. Fiskebærgene myldred af Folk, nogle vasked,<noinclude><references/></noinclude> qcsq9q3az2ediay5u3l7p6f8uw4gb89 333104 333103 2026-09-13T23:53:22Z Øystein Tvede 3938 333104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og drak. Han kneb Pigerne i Siden, de rysted ham af sig og lo ham ud, de kiged næsevist ned gennem Skylightet og opførte sig frit Hyordan var det nu, havde han betænkt sig, vilde han give de seks Skilling mere? Da stikker den dybe Fornærmelse Skipperen, og han gør kort Proces. Han begiver sig agterud, der ved Roret vil han staa, der er hans Plads, det er ham, som har Kommandoen. Det skal være som i gamle Dage, akkurat som i gamle Dage. Godtfolk, vil I have Vask? Fiskerne svared forundret Ja. Godt! sagde Rejersen, saa og saa meget for Sneset, hid med Baaden, tæl af! Punktum. Men det blev ikke søm i gamle Dage, Fiskerne gjorde ogsaa kort Proces og steg i Baadene. Da de stødte fraborde og begyndte at ro hjemover, var det Skipperen, som maatte give efter og indgaa paa deres Pris: »Jeg giver Jær de seks Skilling, og forresten saa giver jeg Jær Fan.« Baadene lagde atter til, de store Luger aabnedes i »Sydstjærnen«, og Fisken, dryppende af Lage, slængtes op. Det tog Døgn efter Døgn, kun afbrudt af Maaltider og Søvn. Fiskebærgene myldred af Folk, nogle vasked,<noinclude><references/></noinclude> kv67ybvvurltk7euh6h8g9bty7z1mh5 104 143838 333105 2026-09-13T23:54:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>andre bar Fisk paa Barer, lavet af Tøndestave, og atter andre spredte Fisken ud over Bærghellerne til Tørring i Solen. Efterhvert som Timerne gik, tømtes Jagten og hæved sig paa Havet, tilsidst laa dens hele Bug nøgen, med blot Kølsvinet i Sjøen. »Sydstjærnen« spuledes, den var tom. Skipper Rejersen havde nu magelige Dage. Mens han satte Folkene ombord til at skrabe og male Jagten fra øverst til nederst, var han selv i Land, drev om blandt Tørrefolkene med Hænderne i Lommen og spøgte med Pigerne. Kun med Pauline indlod han sig ikke, hun var nu ogsaa nær de firti Aar, og sagde af Religiøsitet saa faa Ord som muligt; men naar Rejersens Adfærd blev hende for letsindig, sendte hun ham en taus Bebrejdelse med det Øje, hun endnu havde i Behold. Saaledes gik Uge efter Uge, Rejersen opnaaed intet hos nogen, hans Alder havde dømt ham, Gutterne fra Vaagen havde taget Herredømmet. »Asse!« sagde Pigerne, naar han gjorde sig til for dem Og dette Asse betød: Lad være! Men Rejersen spekulerer paa noget. Hans Alder trykked ham ikke, og han vidste med<noinclude><references/></noinclude> mc115cui4ilwe72sy9o78ui7au8q34b 104 143839 333106 2026-09-13T23:56:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig selv, at han fremdeles var den samme udmærkede Skipper Rejersen fra fordum. Han havde ført »Sydstjærnen« fra Kyst til Kyst, og aldrig stødt Hul i hende, han havde købt Fisk og tørret Fisk, gjort op Regnskaber saa lange som Skibsrækken, ført sin Journal med Nid- kærhed, og Fan forstod det; men Folk gav ham ikke længer hans skyldige Respekt. »Vask Kahytta rejn,« sagde han til Kokken. For nu havde han spekulerer ud noget. Rejersen sætter i Land og kundgør blandt Tørrefolkene, at han trænger to Piger ombord til at lappe for sig, blandt andet til at sy sammen nogle Rifter i »Sydstjærnens« Flag. Men ingen af Pigerne var villige til at gaa ombord. Rejersen strander igen. Han maser med dette i to Dage og altid lige forgæves. Endelig hører han en Kvinderøst, som siger: »Kan Dokker hjælpe Dokker med mig, saa skal jeg tjene Dokker i det.« Det var Pauline, som var saa barmhjærtig. Rejersen betænkte sig et Øjeblik, Paulines Øje hviler paa ham. Hvad skulde han med hende? Endelig siger han Tak og slaar til,<noinclude><references/></noinclude> 5j2uh3rrz8lchdb98id5vrt08xvw1hf 104 143840 333107 2026-09-13T23:58:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Pauline gaar i Baden. Og Pigerne paa Land staar tilbage og fniser Egentlig talt, saa havde det ikke været Rejersens Hensigt at stuve Kahytten fuld af kedelig Gudsfrygt, han havde tænkt sig en lystig Dag med glade Piger og Drammer og Kringler, som i hans Velmagis Tider. Hvad var nu at gøre? Han finder op fra Kister og Kot sine hullede Klæder og læger Flaget frem, og Pauline gaar i Gang med Arbejdet. Hun taler saa lidet, Rejersen skænker hende et Glas, og hun drikker det, men forblir taus og flitig. »Du Pauline,« siger han forat tækkes hende, »du har det godt, som har fundet Gud.« »Dokker kan saa sige,« svared hun. »Det er paa Tide, at ogsaa Dokker finder ham.« Rejersen svarer: »Det kunde hænde, at jeg ikke er fuldt saa langt fra ham, som jeg har været.« »Siger Dokker det?« spørger hun. »Jeg synes, det er lidt bedre i det sidste, ja.« »Gudsketak for det,« siger hun. Men nu var Tungen løst, og den gamle<noinclude><references/></noinclude> jy3zijb3t21nschz47ztjp2lyr80uek 104 143841 333108 2026-09-14T00:00:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Pige fortsætter at tale om Gud. Rejersen angred paa, at han havde begynde paa det Kapitel, det keded ham, og den gran Synder røg op for rimelige Grunde for, at han virkelig var begyndt at nærme sig Gud. Han syntes bare, at han havde følt sligt noget, sagde han »Giv det Rum i Hjærtet,« bad hun, »giv det Rum i Hjærtet.« Rejersen skænker en ny Dram og byder mere Kringler frem. »De stod og lo Pigerne paa Land,« sagde han. »Nu kan du fortælle dem, at du ikke led nogen Nød hos Rejersen.« De drak begge to. Men da han vilde føre Passiaren over i en mere verdslig Retning, syed hun blot saa meget flitigere og indlod sig ikke med ham. Han turde ikke minde hende om de gamle glade Tider for tyve Aar siden, han havde det paa Læben og opgav det. Det blev mere og mere kedeligt, Timerne gik, og Flaget blev færdigt; men en munter Latter havde Rejersen ikke faaet. »Nu kan det være nok for denne Gang,« sagde han, da ban ikke længer kunde holde<noinclude><references/></noinclude> ta44wkydo9q2mshdhc1hityibysw1x2 104 143842 333109 2026-09-14T00:01:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det ud. Han kasted sine gamle Klæder tilbage i Kister og Kot og lod Pauline sætte iland. Dagen var spoleret, hans Spekulation var gaaet overstyr. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 7mi70nnt4l2hvie8cqgd54o8tyx9f8e 104 143843 333110 2026-09-14T00:01:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|IV.}} Og atter gaar et Par Uger. Det led til Høsten, Fisken var tør, og den Dag nærmed sig, da man skulde tage den ombord igen. Han valgte en varm Morgen, Fembøringer og Ottringer ladedes smækfulde til Ripen af Fisk, og Mænd i Skjorteærmer roed den ombord i »Sydstjærnen«. Nu var det gammel Sæd, at Plattingen besørgedes af fire Piger. Hvem vilde plate jaar? Alle undslog sig. Spørgsmaalet angik nærmest Chefen for Tørringen, Endre Polden, og Skipperen blanded sig ikke i det; men han græmmed sig over denne nye Respektstridighed og bed sig i Læben af Bitterhed. Pauline var atter barmhjærtig og tilbød sig at platte Lasten,<noinclude><references/></noinclude> r8sh4wuch93nxl22cz3fgfu4s4a3gzw 104 143844 333111 2026-09-14T00:03:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvis tre andre vilde gaa med. Rejersen vendte sig om paa Hælen og sette ombord. Han steg med i Kahytten og begyndte ganske alene at gøre sig tilgode med en Flaske. Hvad andet skulde han gribe til under slige Omstændigheder? Hans Rolle var spillet ud. Javel. Det skulde ogsaa være sidste Aar, han sejlte »Sydstjærnen« ind i dette Hul, der var andre Tørrepladse i Salten. Han for gammel? Det vilde han Dags Dato se paa. Skaal! Han drak. Han drak fittigt med sig selv og stived sig op. Efter en halv Times Tid var han kommen i den Stemning, at han gladelig kunde byde en hvilkensomhelst guldknappet Postskibsfører Stangen. Han hører Trampen paa Dækket, han skyller endnu et Glas ned og stiger op af Kahytten. Var der Plattere i Rummer? Han kiger ned, fire Piger er i fuldt Arbejde; Endre Polden kavde endelig brugt Myndighed og drevet dem ombord med Magt. Godt! Men nu vilde Skipper Rejersen gøre noget desangaaende, giv Agt, han pønser paa noget! Han hører, hvorledes Pigernes Latter og Prat genlyder i det tomme Fartøj, og han tænker: Værsgod, hold Modet oppe. Kun Pauline prated ikke.<noinclude><references/></noinclude> iwsinmjw7nk7j02ffokttck0hybwwgr 104 143845 333112 2026-09-14T00:06:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det var ligeledes gammel Sæd, at Platterne skulde ha gratis Traktement de Dage, da Fiskeindtagningen stod paa. Gratis Traktement? Ha-ha, jo, Rejersen skulde ha det i Frindring. Nej, det var netop det, han havde besluttet i sit Hoved, at der ikke skulde blive noget af det gratis Traktement iaar. Nu var det ham, som raaded. »Pauline!« raabte han. »Jeg ønsker at snakke med dig i Vængen.« Pauline steg op af Rummet og fulgte Skipperen ned i Kahytten. »Du var den eneste, som ikke nægted at gaa ombord,« sagde Skipperen; »jeg vil bestaa noget paa dig.« »Dokker skulde ikke koste,« svared hun. Men Rejersen vilde koste. Der fandtes ikke den Ting i hans Eje, som han ikke vilde koste med. »Kok, fyr paa og kog Kaffe!« Selv satte Skipperen Brændevin og Kringler frem, og Pauline var som i Gilde. »Naar du kommer tilbage til Rummet, skal du sige til Pigerne, at Skipper Rejersen ikke fór ilde med dig,« sagde han. De drak og havde det godt, Rejersen<noinclude><references/></noinclude> ioaz1xx67t304pwr61wxzgpm8zj7wuh 104 143846 333113 2026-09-14T00:10:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>klapped den gamle Pige paa Skulderen. Hun rejste sig og vilde gaa tilbage til sit Arbejde. »Sid,« sagde han, »lad os have en en liden Stund. Det er sidste Gang, jeg kommer hid og tørrer Fisk.« »Dokker siger ikke det?« spurgte hun Rejersen nikker: »Sidste Gang.« Der rørte sig noget i det gamle Pigehjærte, hun slog Øjnene ned og spurgte: »Hvad Tid sejler Dokker?« »Naar Fisken er ombord,« svared han. »Imorgen Nat, i Overmorgen Nat.« Hun satte sig igen. »Maatte Gud følge Dokker!« sagde hun for sig selv. »Nu drikker vi paa det,e svared han. Der maatte fremfor alt ikke blive Gudsord af det igen. Han spurgte rent ud: »Naa, Pauline, hvad Tid skal du gifte dig?« Hun saa paa ham med en stødt Mine og sagde: »Aper Dokker med mig?« »Aper jeg med dig?« spurgte han. »Hvorfor det?«<noinclude><references/></noinclude> jx8zfegsnvm9drpbkqh20tyy36e4y7h 104 143847 333114 2026-09-14T00:12:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Kan jeg gifte mig, jeg, som bare har ét Øje?« spurgte hun. Rejersen blæste: »Hvorfor ikke det? Det er bare en liden Legemsbeskadigelse.« Hun var ham taknemmelig i sit Hjærte for disse Ord og gav ham Ret. Hun havde mistet dette Øje, men hun var lige god for det, hun havde været uheldig, et Barn havde stukket hendes Øje ud med en Bindingstikke. Saa var Aarene gaaet, og hun bavde ikke havt andre at holde sig til, end Gud. Hun græd for dette Øjes Skyld iblandt. Men hun havde svære Lemmer og en stærk Helse, dét Gode var ikke bleven taget fra hende endnu. Rejersen skænker i Glassene. Han læner sig over mod hende og vil ikke høre Nei, at hun ikke kan drikke mere. Det var sidste Gang, han laa her paa Vaagen, hun var det eneste Væsen, som havde fortrøstet sig til ham, han skulde huske hende for det. De blev begge rørte under denne Passiar, Rejersen tog Pigens Haand, hun sad der fast og stærk som en Fole. Pludselig tager han hende om Halsen og siger:<noinclude><references/></noinclude> gruw9zt79kl2lzrsch8r2azk4m2cgw2 104 143848 333115 2026-09-14T00:14:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Husker du den Gang å Nøstet? Den Natten for tyve Aar siden?« »Ja,« svarer hun ganske svagt. Hun gør ingen Modstand, han holder hende fremdeles om Halsen. »Jeg har husket Dokker hele Tiden, Gud forlade mig min Synd,« siger hun, Nu vilde han Dags Dato bringe paa det Rene, om han var en afdanket Nichtsforingenting. »Hvad er det, Dokker vil?« spørger hun forundret. »Er Dokker galen? En gift Mand!« Men da ikke hendes Bebrejdelse hjælper, smælder hendes svære Næve mod hans Hoved, og han falder fortumlet tilbage mod det gule Panel. »Havde jeg vidst, der var paa den Maaden, havde jeg ikke sat min Fod her,« siger hun forarget. »Har Dokker ser paa Magen, en gift Mand!« Hun gaar ud af Døren, opad Trappen og stiger ned til sit Arbejde i Rummet. Hendes Drøm om Rejersen var gaaet istykker, hun skulde saavist ikke tænke paa ham mere og ikke huske hans sorthaarede Hoved i Ungdommens Dage, nar han var en saadan en. Han respektered hverken sig selv eiler Guds Bud. I Nøstet for tyve Aar siden! Ja, var<noinclude><references/></noinclude> rxiabod7rr6a7dafdjjo9iqoiea8z94 104 143849 333116 2026-09-14T00:16:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke det en anden Sag, da ingen af dem var gift og gjorde Gud imod? Men Rejersen var fra denne Stund en afdanket Mand. Ikke engang en enøjet Heks paa firti Aar vilde vide af ham, han, som havde set alle Vaagens Piger for sine Fødder. Alderen var kommet, hans Regnskab afsluttet. Det blev nok ikke til noger andet med ham heller, han fik lægge sig efter lidt mere Alvor og Gudsfrygt paa sine gamle Dage; naar alt andet slog fejl, kunde han da have det at ty til. Han husked ogsaa denne Beslutning, da han blev ganske ædru, og sagde til sig selv: du begynder at forbedre dig lidt hver Dag, tager smaa Skridt og gaar stadig fremad; hun kan have Ret i det, Pauline, at det er paa Tide. Da Endre Polden kom ombord om Kvælden og meldte, ar Fisken kunde være ombord imorgen Aften, svared Skipperen med Alvor: »Gudskelov for det.« Endre Polden saa uforstaaende paa ham. Han spurgte: »Hvad Tid letter Dokker?« Og Skipperen svared igen uforstaadligt: »Om Gud vil, imorgen Nat.«<noinclude><references/></noinclude> 95ktzgno3zi2hyv26s77kpv8yqlwgqr 104 143850 333117 2026-09-14T00:17:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og Gud vilde det. Rejersen letted efter Bestemmelsen og stod ud efter Vaagen. Tusind Tanker drog gennem hans Hoved. Han kendte hver Holme, dér havde han havt den Oplevelse og dér en anden Oplevelse, det var i Ungdommen, i hans Glanstid. Ak, nu var det forbi {{. . .|4}} Rejersen staar ved Roret, han spejler sig i Kompasglasset. Pludselig retter han sig admiralsk i Vejret og siger indvendig: »Næste Aar prøver jeg et andet Sted. Det var som syv Satan, skulde jeg være aldeles afdanket.« {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 5ey6znuuei9pv9jncbc63src5u8ekv3 104 143851 333118 2026-09-14T00:17:29Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 333118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 143852 333119 2026-09-14T00:18:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|{{sp|RINGEN}}}}}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> n97ypf5n6lfmmr5tkck7f9gbntk067y 104 143853 333120 2026-09-14T00:18:26Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 333120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio