Wikikilden
nowikisource
https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside
MediaWiki 1.47.0-wmf.19
first-letter
Medium
Spesial
Diskusjon
Bruker
Brukerdiskusjon
Wikikilden
Wikikilden-diskusjon
Fil
Fildiskusjon
MediaWiki
MediaWiki-diskusjon
Mal
Maldiskusjon
Hjelp
Hjelpdiskusjon
Kategori
Kategoridiskusjon
Forfatter
Forfatterdiskusjon
Side
Sidediskusjon
Indeks
Indeksdiskusjon
Undertekster
Undertekstdiskusjon
Modul
Moduldiskusjon
Arrangement
Arrangementsdiskusjon
Side:O. A. Øverland - Jotunheimens Opdagelseshistorie.pdf/203
104
141516
333034
328122
2026-09-13T19:22:26Z
Kåre-Olav
25
s>»
333034
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 67 —}}</noinclude>han spille for dem tre Døgn udi Rad, om de
forlangte det; men nu skulde de holde Fred og
lade ham drage i sit Erende. — Denne Tale
hjalp; de stak Knivene ind og skiltes fredelig.»
Den 1ste Januar 1850 befandt Møllergutten
sig i Bergen, hvor den nationale Scene allerede
den næste Dag aabnedes. Men det drog dog ud
flere Uger, før Bull lod ham optræde. Den første
Gang Torgeir lod sig høre for det bergenske
Publikum, var ved det Selskab, som Bergens
Borgere i et Antal af 140 gav til Ole Bulls Ære
i Selskabet «Den gode Hensigts» Lokale den
26de Januar; men først den 15de Marts fik han
Anledning til at optræde. Billetterne reves bort
paa et Par Timers Tid. Møllergutten gav da
her 6 Nummere, nemlig «Hildalen, Taugdans
fra Hardanger«, «Kivlemøerne, Slaatt fra Silgjord»,
«Grungedalen, Springer fra Vinje»,
«Luraasen, Taugdans fra Tind», «Abilhaugen
fra Hallingdalen» og «Sevle’en, Halling fra Numedal»;
den sidste gaves ''da capo''.
Møllergutten gav i alt tre Koncerter i Bergen
og begav sig derefter til Kristiania, hvor
han ligeledes spillede et Par Gange.
Det følgende Aar gjæstede han atter Kristiania,
og han havde da her den Ære at spille
for Kong Oscar I.
{{---}}
{{midtstilt|{{stor|VII.}}}}
{{anker|7}}
Møllergutten skulde endnu engang tildrage
sig Kristiania Publikums Opmerksomhed, og denne<noinclude>
<references/></noinclude>
qlbejohxax6zn5yapta0h8no1fkncbb
333035
333034
2026-09-13T19:22:59Z
Kåre-Olav
25
retter anf.tegn
333035
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 67 —}}</noinclude>han spille for dem tre Døgn udi Rad, om de
forlangte det; men nu skulde de holde Fred og
lade ham drage i sit Erende. — Denne Tale
hjalp; de stak Knivene ind og skiltes fredelig.»
Den 1ste Januar 1850 befandt Møllergutten
sig i Bergen, hvor den nationale Scene allerede
den næste Dag aabnedes. Men det drog dog ud
flere Uger, før Bull lod ham optræde. Den første
Gang Torgeir lod sig høre for det bergenske
Publikum, var ved det Selskab, som Bergens
Borgere i et Antal af 140 gav til Ole Bulls Ære
i Selskabet «Den gode Hensigts» Lokale den
26de Januar; men først den 15de Marts fik han
Anledning til at optræde. Billetterne reves bort
paa et Par Timers Tid. Møllergutten gav da
her 6 Nummere, nemlig «Hildalen, Taugdans
fra Hardanger{{rettelse|«|»}}, «Kivlemøerne, Slaatt fra Silgjord»,
«Grungedalen, Springer fra Vinje»,
«Luraasen, Taugdans fra Tind», «Abilhaugen
fra Hallingdalen» og «Sevle’en, Halling fra Numedal»;
den sidste gaves ''da capo''.
Møllergutten gav i alt tre Koncerter i Bergen
og begav sig derefter til Kristiania, hvor
han ligeledes spillede et Par Gange.
Det følgende Aar gjæstede han atter Kristiania,
og han havde da her den Ære at spille
for Kong Oscar I.
{{---}}
{{midtstilt|{{stor|VII.}}}}
{{anker|7}}
Møllergutten skulde endnu engang tildrage
sig Kristiania Publikums Opmerksomhed, og denne<noinclude>
<references/></noinclude>
c9uyv220d84y89pjmas9quf5l2hdeuo
Side:Olav Sande - Fraa Sogn.pdf/19
104
143283
333033
332138
2026-09-13T19:21:13Z
Kåre-Olav
25
sa’
333033
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Ein, som vart gift med ei huld.|9}}
{{uten innrykk/s}}</noinclude>spurde presten honom, som brudgum var: »Du er daa
vel ikkje aaleine? kvar er brudri?« Nei, det var han
daa inkje, han bad berre presten ta’ til med vigingi.
Men ingen saag brudri, fyrr presten las velsigningi
yver deim. Daa stod ho der so sylvbeslagi, at det
berre bleinkte og skein rundt golv og veggjer, fraa øvst
til nedst, rundt i kring. Dei fekk sagta sjaa henne daa!
{{uten innrykk/e}}
Naar dei var komne heimatt fraa kyrkja um kvelden,
sa’ ho til brudgumen: »Me skulde vel ha’ latet
han fa’r fenget smakt brud{{shy}}laupsølet?« »Ja, de fær slaa
paa ein tankar daa,« sa’ han. »Ein tankar? Nei det
er ’kje so myket, han fær smaka det, det eingong,« sa’
ho, og dermed so strauk ho aat kjellaren sjølv, fatade
med tvo fingrar i spunsholet paa eit femkvartelstre,
kom uppi stova med det og fôr paa dyrr med det.
Det var sella si, som ''vann'' nokot, det. Um ei god
stund kom ho att med bidnet, sette det paa bordsenden
midt framfyr brudgumen og sa’: »Sjaa her!
her er skaalagaava hans fa’r,« og, daa dei skulde til aa
sjaa, var femkvartelstreet stappande fullt av sylvpengar.
Men dei kom til aa usemjast so fælt sidan, desse ægtefolki,
livde slett ikkje lukkelegt, kven det no kom an paa.
Han var endaa smed, han. Og so var det ein
gang, medan han stod og hitade ein hestesko, kjeringi
kom inn i smidja og treiv skoen or avlen med berre
henderna og rettade honom ut so glodande, som han
var, plent som det skulde ha’ voret ein traad. Daa
sa’ ho til mannen: »Soleids kunne eg fara aat med
deg, vilde eg berre; du var litet fyr meg, du; men eg
hev ’kje ''hjarta'' til det.« Fraa den stundi var han aldri
knurren med henne, sovidt som eg hev høyrt.
{{---}}<noinclude>
<references/></noinclude>
eh3c7ouons81t23oxwi75n1d28f2tuh
Side:Olav Sande - Fraa Sogn.pdf/28
104
143292
333032
332759
2026-09-13T19:19:28Z
Kåre-Olav
25
-punktum
333032
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|18|Ho gamle Liv fortel.}}</noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Ho gamle Liv fortel.}}}}
{{--}}
{{uten innrykk/s}}
{{stor initial|H|200%}}er inn i hamrarne er det ein stad, dei kallar
Ljotesvadet, og der rullade der eingang utfyre ei
gjenta, som var stad og leitte etter gjeiterna; —
dei hadde no gjeiter her ogso i den tidi. — Det er
mange, som hev høyrt henne sidan. Det er mest, naar
det vert det vedret, som det var, daa ho for utfyre, og
det er klaarvedr. Det er ’kje so lenge, sidan det hende;
han gamle Jakob hugsade det godt, han. Ho var ’kje
nettupp daud, daa dei kom til henne; men ho døydde
no der, kor som var. Og naar eg skal segja det, som
sant er, hev ''eg'' ogso høyrt henne; det var seint ein
kveld, eg hadde voret innanfyr; det var so sylande
kvast maal; eg høyrde det so skjile, at {{...}} Notedalsfolket
nedre hev høyrt henne ofta, dei. Han Ola hadde
voret i fjorden, han, og hadde nettupp teket paa seg
ei byrd ned med naustet; daa høyrde han henne.
»Hu, hu! kom og hjelp meg!« segjer ho. Ja dei segjer,
det skal vera mangt, som sviv, som inkje me ser.
Her inne i vegen ein stad, dei kalla Urdanakken, skal
der halda seg ei kjering, der; det skal nog vera sume,
som hev sett henne ogso; ho ska’ ganga med raude
sokkar og »hyrnehuva«, segjer dei. — Ute i Grindsgjelet
fôr der av ein, dei kallar Gamle-Kristen, der, eingang
han leitte etter gjeiter, og sidan hev dei høyrt han der
mange, segjer dei; han ska’ ganga i raud vest og raud
huva, han. Men det er vel ikkje han korsomer, veit
eg; dei er vel komne der, dei skal, dei, veit eg; det er
vel syndi, som skrik og visar seg. Her ute i Valbrekka<noinclude>
{{uten innrykk/e}}
<references/></noinclude>
o78r1u32bgb3ku3j723iziv33s1tq7t
Siesta/1
0
143619
333079
332815
2026-09-13T23:05:16Z
Øystein Tvede
3938
333079
wikitext
text/x-wiki
<pages index="Siesta (1897).djvu" from=11 to=156 header=1 />
ihl29kj2658o5qp0104j18uovdnw0on
333092
333079
2026-09-13T23:14:26Z
Øystein Tvede
3938
333092
wikitext
text/x-wiki
<pages index="Siesta (1897).djvu" from=11 to=51 header=1 />
fashlzgjm3b0mgmcc9qotu79mrfxwom
Side:Bull - Folkelivsromaner og Folkelivsbilleder 8.djvu/271
104
143680
333031
332905
2026-09-13T19:18:46Z
Kåre-Olav
25
t>f
333031
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Harelos paa Høifjeldet.}}}}
{{uten innrykk/s}}
{{innfelt initial|E}}n Harelos paa Høifjeldet er en ganske særskilt Sak.
Det er vanskeligt nok i Skog at kunne bedømme og
slutte sig til, «hvor Haren gaar»; men i Høifjeldet slaar
alle Mærker og Regler klikk. Dalstrøk, Stier, alt, hvad
Haren ellers bruker at ta Hensyn til, foragter den her;
den føler sig — og med Rette — som Viddens frie ganger;
dens rappe Føtter fører den i en Haandvending
langt, langt bort fra sine firbente Forfølgere; det er
alene Jagtfalken, som tvinger den til at dække sig i
Stenur eller de smaa tætte Briskbuskene, som kan gro
sparsomt bortover mellem Stenene.
{{uten innrykk/e}}
Det blir derfor ogsaa det rene Slumpetræf, om man
kan komme til at postere sig saaledes, at man kan faa Skud,
medmindre man da ikke er en fem seks Skyttere i Følge.
Men hvad man taper i Chancer for Skud, har man
hundredfold igjen i den herlige, friske Los. Hverken
Hare eller Hund generes av Terrænet; Forfølgerne ser
ofte lange Strækninger den forfulgte, saa Øinene mer end
Næsen styrer Losen, som alt i ett gaar over til Beskrik.
Vi stod alle tre paa samme Plads oppe paa en Bakkekam
og stirret efter Losen, uten Tanke paa at postere os.
Der saa vi Haren høit oppe under Gloføkens Ur; dens
hvite Haletipp vippet op og ned under Hoppene.
Nu drog den mot Uren, men betænkte sig og slog
ind paa en flat Flaa nordmed Gloføksskraaningen.
«Hei»s varme Maal der nede fra Vidden i Øst kom
stadig nærmere; nu saa vi Hunden. Der arbeidet den
sig frem og op til Uren, tapte, men tok straks Sporet,<noinclude>
<references/></noinclude>
ru38sftsmtptls8lijyouajhl2b53us
Side:Siesta (1897).djvu/57
104
143735
333080
332962
2026-09-13T23:05:42Z
Øystein Tvede
3938
333080
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
Vi stod der kanske en halv Times Tid
midt paa Vejen, uden at røre os; ingen af os
vilde bryde Tausheden. Jeg tændte min Pibe
og lod som Ingenting, saa paa Klokken, gav
mig til at pudse en Korketrækker, som jeg
bar i Lommen, og fordrev Tiden saa godt, jeg
kunde; Svøben skjulte jeg omhyggelig mellem
mine Knæ. Da Jens havde staaet ganske stille
endnu i nogen Tid, satte han endelig sit ene
Ben frem og begyndte at gaa igen. Det forekom mig, at han saa lidt skamfuldere ud,
end før.
Varmen tiltog, jeg sank sammen og blev
søvnig igen, knytted tankeløst den ene Knude
efter den anden paa Tømmerne, og drømte
paany om Pigen nede fra Stationen. Hun
havde store hvide Hænder og et underligt
raskt Blik, som gjorde Ansigtet spillevende.
Jeg var meget optaget af hende. Hvorfor
havde hun givet sig til at staa der og se ned
paa mig fra Vinduet? Jeg havde gjort hende
nysgerrig. Det var højst rimeligt, at hun i
dette Øjeblik stod og undersøgte Skydsbogen,
det var virkelig ingen Tvivl om, at hun skyndte
sig med at faa vide, hvem jeg var. Og jeg
havde ingen Oplysning efterladt mig; jeg<noinclude><references/></noinclude>
fr7sdkjjlta9sgv28hn8ko17f4th0n5
Side:Siesta (1897).djvu/65
104
143744
333081
332974
2026-09-13T23:06:12Z
Øystein Tvede
3938
333081
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for noget. Jeg trak Tæppet over mig og begyndte at indrette mig for Natten, Jens satte
jeg helt ud af Betragtning. Hvem vidste, hvor
længe han vilde staa der? Hvem kunde borge
for, at han overhovedet tænkte paa Rejsen?
Ingen Djævel kunde lugte, at han vilde røre
sig af Stedet før imorgen tidlig! I ethvert
Tilfælde, sagde jeg til mig selv, har jeg gjort,
hvad jeg kunde; det er ikke længer min Skyld,
jeg vasker mine Hænder.
Da ser jeg nede i Bakken en Karjolskyds,
som kommer imod os, selv Jens rejser Ørene
og knægger, ― det var min Skydsgut, som
var paa Hjemtur. Han blev forbauset staaende
og iagttog os, jeg sprang da ned og fortalte
ham, hvad der var vederfaret mig. Gutten
vendte straks sin Hest og tilbød sig at køre
foran; Jens var sta, sagde han, Jens maatte saa
at sige køres med en anden Hest.
Jeg satte mig igen op. Dette Paafund
med en Leder, en Forrider, var værdigt en
Mand i en god Stilling og tiltalte mig meget;
det var i Virkeligheden det samme som at
køre med to Heste. Jeg glemte og tilgav, hvad
der tidligere havde fortrædiget mig, jeg kom<noinclude><references/></noinclude>
t2xsbpxudv6iqbk2c0544vzy7uxzfu0
Side:Siesta (1897).djvu/76
104
143755
333082
332985
2026-09-13T23:06:41Z
Øystein Tvede
3938
333082
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vildt omkring dem paa Vejen. Thor gjorde
Korsets Tegn, da han aabned Fjøsdøren, og
Korsets Tegn, da han vel var kommet indenfor. Fjøset laa bælmørkt, alt var stille, man
hørte, hvor Koen tygged. Thor tændte en
Lysestump og satte Ild paa sine Krudtpakker,
en for Koen, en for Sauen og en for Lammet;
Børnene saa paa med hemmelig Bæven, ingen
sagde noget. Saa gjorde Thor atter Korsets
Tegn og gik. Han raabte efter lille Lena,
som var bleven tilbage for at klappe Lammet,
at nu fik hun skynde sig og komme. Og
Thor og Børnene gik atter tilbage til Stuen.
»Det er rigtig meget til Vejr ude,« sagde
han. »Hele Aasen staar i Røg.«
Han lagde sig tilbage paa Sengen igen, til
Kaffen var færdig, mens Børnene begyndte at
pusle med sine Smaating borte ved Bordet.
De blev mere og mere højrøstede og lo dertil
iblandt over den mindste Ting. Thor talte
over Gulvet til Konen.
»Ja, jeg undres sandelig paa, hvad {{. . .}}
Nej, Dere larmer saa, Unger, at det er
umuligt at høre Mands Maal for Dere {{. . .|4}}
Jeg undres sandelig paa, hvor jeg skal hen og<noinclude><references/></noinclude>
qld650v3kabc3bjr7ahms1ujbpt81ky
Side:Siesta (1897).djvu/79
104
143758
333083
332988
2026-09-13T23:07:22Z
Øystein Tvede
3938
333083
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blaa Hænder. Men hun fik ikke prøve den
paa, slet ikke prøve den paa, hun var altfor
liden. Derimod fik Lena et lidet Lys for sin
Part, og dette Lys gik hun og tændte og
slukte igen i et væk, for hun havde ikke Raad
til at brænde det. Didrik var den eneste, som
ingenting fik; men Faderen loved ham en
aldeles ny Bibelhistorie, saasnart der bare blev
lidt Tærskning at faa nede i Bygden.
Det drev alt mere og mere med Sne mod
Vinduet, og stundom faldt der endog Sne nedad
Skorstenen, helt ned paa Ilden i Gruen. Klokken
var bleven mange, det var Sengetid for Aasa-familjen; imorgen blev det vel til det samme
Slid med at skuffe Sne igen.
»Ja, gaa nu op paa Hjellen og læg Dere,
Unger,« sagde Thor. »Bed Jessu Navn, før
Dere sovner, og slaa Korsens Tegn paa Ansigt
og Bryst.«
Og opad Stigen krøb da Børnene, en efter
en. Rinaldus fik Lov til at tage sin Boa med
indsvøbr i Papir, og Lena kom efter med sit
Lys i Haanden {{. . .|4}}
Ved Tolvtiden, da alle sov, hørte Moderen
nede i Stuen, at noget pusled ovenpae. Hun
raabte op, om nogen var oppe. Intet Svar,<noinclude><references/></noinclude>
f3021ujlu3kvnl267g7rnvt15zpofgt
Side:Siesta (1897).djvu/84
104
143763
333091
332994
2026-09-13T23:12:56Z
Øystein Tvede
3938
333091
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
»Glædelig Jul,« sagde jeg. »Det er godt
og varmt hos dig, jeg har ikke lagt i min
Ovn idag, den trækker ikke heller, saa det
kan være det samme.«
Til dette svared ikke Qvisling noget. Han
rejste sig og fandt frem baade en Bid Spegepølse og et godt Stykke Brød. Jeg sad og saa
hen i en anden Væg, mens dette stod paa, og
da Qvisling bød mig at tage for mig og endog
satte en Stol tilrette for mig ved Bordet, lod
jeg rigtig overrasket: Nej, kære, bvad var det
han fandt paa? Jasaa, han havde Mad ogsaa,
han? Hja, Tak skulde han have, det var ikke
bortkastet Møje at spise lidt heller, især af slig
Mad da.
Det blev til det, at jeg spiste lidt.
»Saa, sid ikke der med Narrestreger.
Spis op Maden, vel,« sagde Qvisling.
Og jeg spiste op Maden, siden han
sagde det.
En Stund sad Qyisling i Tanker, saa
rejste han sig, rev sig i Haaret og mumled:
»Du skulde havt en Dram ogsaa, men det
ejer jeg ikke {{. . .|4}} Hvad mener du om at
gaa over til Jon Tro?«<noinclude><references/></noinclude>
ms3nrk6yvh8r37gzltjkqphxj6w5y3q
Side:Siesta (1897).djvu/86
104
143765
333084
332996
2026-09-13T23:07:59Z
Øystein Tvede
3938
333084
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>engang paa alle de fire Vægge, bare disse to
Hatte. Og Sengen var næsten tom for Klæder.
Saa siger Qyisling pludselig:
»Du er i det hele taget en mærkelig Fyr,
du Jon Tro. Det var kanske ikke umuligt, at
du kunde laane mig en fem Kroners Penge
ogsaa du, hvis jeg bad dig?«
»Hm. Nej, det kan jeg rigtig ikke,«
svarer Jon dertil. »Det staar nok ikke i min
Magt nu. Jeg skulde faa nogle Penge hjemmefra, men de er ikke komne endda.«
»Ja, for jeg faar jo ogsaa Penge en af
Dagene,« vedbliver Qvisling, »ja, jeg har faaer
Nys om, at der kommer noget til mig. Saa
du skulde jo ikke tabe dem.«
»Ja, nej, det ved jeg nok, men. Nei,
desværre, jeg er ikke den Mand for Øjeblikket.
Jeg kunde ikke engang faa rent Bytte paa mig
idag, en hellig Juleaften, bare fordi jeg ikke
kunde løse ind min Vask,« siger Jon. Og
han viser os ovenikøbet, at han ikke har
byttet.
Pause.
»Jasaa, det er saa smaat for dig ogsaa?«
henkaster Qvisling, »vi to satte lidt Haab
til dig.«<noinclude><references/></noinclude>
bms0yg3bbm272homddr3krw4t1zx5q6
Side:Siesta (1897).djvu/96
104
143775
333089
333009
2026-09-13T23:11:40Z
Øystein Tvede
3938
333089
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Krog af Kottet ved at gaa ham paa Livet med
Sedlerne. Om han kunde kalde dette for en
tom Tegnebog? He-he-he. Ja, han maatte
rigtig spørge om det, fordi han var saa enfoldig. Han var bare Jon Tro saa saare, den
fattige Troagutten, han ejed sandelig ikke en
Skilling i Lommen Troagutten ikke. He-he-he.
Der blev ingen Ende paa hans Overlegenhed, han satte sig, tømte Flasken til Bunden
og fortsatte at braute. Qvisling sagde:
»Ja, det er det, jeg har sagt hele tiden,
du er en mærkelig Mand, du Jon Tro. Hvordan blir det saa med de fem Kroner? Nu er Fortæringen sluppet op, og det er Juleaften lige
godt.«
»{{sp|Me|n}}, sagde Jon, som om han fortsatte
uafbrudt sin Tale og ikke havde hørt Qvislings
Ord. »{{sp|Me|n}} ― nu har jeg ikke vist Dere
mine Penge for at laane Dere dem. Dér tager
Dere fejl. Og da Qvisling igen begyndte
paa at skælde ham ud for det værste, han
kunde opfinde, indsaa Jon, at han maatte gøre
noget, han afbrød Qvisling og vedblev: »For saalænge Dere er mine Gjæster, skal Dere ikke
behøve at laane Penge for at købe noget til<noinclude><references/></noinclude>
h2po465u8naokalryp1yp5rm2hsvi0k
Side:Siesta (1897).djvu/103
104
143782
333019
2026-09-13T12:11:54Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333019
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
En Bredslæde kører med stærk Fart
henad Vejen, og Bjælderne ringler. Der er
Frost, Sne og Stjærner.
Der sidder et ungt Par i Slæden. De
taler ikke sammen; hvert Ord, han siger, levner
hun ubesvaret. Ved Broen, hvor Vinden blæser
haardt, spørger han, om hun fryser; hun
svarer tvær, at hun fryser. Ved de store
Jorder siger han:
»Ja, nu er vi snart fremme.«
De var snart fremme, Lysene fra Gaarden
skinned dem allerede imøde. Paa Gaards-
pladsen stod Drengen, Husbondskarlen.
»Godkvæld,« Brede, hilser de Fremmede.
»Godkvæld,« svarer Drengen og vil tage
Tømmerne.<noinclude><references/></noinclude>
g76ld872rob05qiw1p21e60u9e0fcqn
333085
333019
2026-09-13T23:08:36Z
Øystein Tvede
3938
333085
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
En Bredslæde kører med stærk Fart
henad Vejen, og Bjælderne ringler. Der er
Frost, Sne og Stjærner.
Der sidder et ungt Par i Slæden. De
taler ikke sammen; hvert Ord, han siger, levner
hun ubesvaret. Ved Broen, hvor Vinden blæser
haardt, spørger han, om hun fryser; hun
svarer tvær, at hun fryser. Ved de store
Jorder siger han:
»Ja, nu er vi snart fremme.«
De var snart fremme, Lysene fra Gaarden
skinned dem allerede imøde. Paa Gaardspladsen stod Drengen, Husbondskarlen.
»Godkvæld,« Brede, hilser de Fremmede.
»Godkvæld,« svarer Drengen og vil tage
Tømmerne.<noinclude><references/></noinclude>
ehr9hhexnpcek8gz9sba0yo1mm3i2ou
Side:Siesta (1897).djvu/104
104
143783
333020
2026-09-13T12:13:48Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333020
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
Den unge Kone stiger ud af Slæden,
trækker Vanten af og rækker Drengen Haanden.
De kendte hinanden. Hendes Haand var kold, hans
var hed. De talte ikke sammen, han sagde blot:
»Det er Martha, ser jeg.«
Hun gaar straks ind i Huset med sin Mand,
og Brede leder Hestene ind i Stalden.
Nogle Minutter efter gaar Brede ind i
Køkkenet og sætter sig paa den lange Bænk.
Han er en ung, stærk Fyr og høj af Vækst.
Støjen og Latteren inde fra Stuerne trænger
ud i Køkkenet; man hører, at der er Gilde
paa Gaarden. Og Pigerne arbejder travlt med
Aftensmaden.
Døren gaar op, og Martha kommer ud.
Hun hilser til alle Tjenerne og klapper
Hunden, derpaa vender hun sig til Brede og
beder ham lede efter hendes ene Vante, som
hun maa have tabt ude ved Slæden. Mens
hun taler, falder Lyset fra Lampen paa hendes
Ansigt, hun er fyldig, ung og blond. Brede
ser et Øjeblik paa hende og gaar tavs ud.
Kort efter gaar ogsaa Martha ud. Hun
træffer Brede ved Slæden.
»Finder du Vanten?« spørger hun.
»Nej,« svarer han.<noinclude><references/></noinclude>
fycesxaxq0e1ti980qidl6e2pwdgdj5
Side:Siesta (1897).djvu/105
104
143784
333021
2026-09-13T12:15:48Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333021
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
De leder begge en Stund. Hun siger:
»Du har ikke forandret dig stort i det
sidste Aar.«
»Aa jo, svarer han, »det har været et
langt Aar.«
»Ja, siger hun ogsaa, det har været et
langt Aar. Og aldrig har du været paa vore
Kanter.«
De finder ikke Vanten. De er standset
ved Trappen. Han siger:
»Du fryser, Martha, du har saa lidet
Klæder paa.«
»Det er det samme med mig,« svarer
hun sagte.
Hendes Mand kommer ud. Hans Ansigt
er muntert og komisk, han har drukket flere.
stærke Glas. Martha ser uvilligt paa ham og
gaar straks ind.
»Kom og faa et Glas, Brede,« siger hendes
Mand godmodigt.
De gaar begge ind i Køkkenet, og Flasken
blir hentet. Ved det tredje Glas vægrer Brede
sig for at drikke mere, men Manden vedbliver
at nøde ham. Saa drikker han endnu et fjerde
Glas, rejser sig med et og gaar ud af Køkkenet.<noinclude><references/></noinclude>
q1008beklo9qli7y1q1wd0tlbrs8frs
Side:Siesta (1897).djvu/106
104
143785
333022
2026-09-13T17:33:29Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333022
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
Han tager Vejen ned i Borgstuen. Der
sidder to af de andre Drenge og spiller Kort
ved Skinnet af et Lys. Klokken nærmer
sig otte.
Brede sætter sig alene. Han hører lidt
efter Skridt i Skaalen. Det er Madbudet, som
kommer, tænker han. Det var Martha, som
kom.
»Spiller ikke du Kort?« spørger hun
Brede.
»Nej,« svarer han.
»Saa vil du vel hjælpe mig med noget
herude,« siger hun videre.
Brede følger hende ud.
»Hvad vil du?« spørger han.
Hun svarer ikke. Det er mørkt i Skaalen.
Hun har faaet fat paa hans Haand, og han
hører hendes Hjærte slaa.
»Det er rart at se dig igen,« siger hun.
Hertil svarer ikke Brede noget. Hun
spørger:
»Du bryder dig kanske ikke om mig
mere?«
»Nej, svarer han. »Gaa ind igen,
Martha.«<noinclude><references/></noinclude>
a7wjqkrj7ym14zgynffashmqmn24xh0
Side:Siesta (1897).djvu/107
104
143786
333023
2026-09-13T17:35:40Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333023
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
Der forløber et Minut, hun slipper pludselig hans Haand, puffer den fra sig, og siger
ude af sig selv:
»Ja, afvejen med dig, slip mig forbi.«
Han stod tilbage, fortumlet og raadvild.
Han kiged ud paa Gaarden, hun var allerede
forsvundet.
Der kom Madbud, Brede gik ind i Køkkenet og satte sig med de andre Tjenere ved
Langbordet. Midt i Maaltidet kommer Marthas
Mand atter ud med Flasken. Hans Ansigt er
blevet end hedere, end lystigere, han trakterer
alle, men først og sidst Brede. Martha kommer
ogsaa ud, hun ler højt og spaser med sin
Mand.
»Skænk nu Brede,« siger hun.
Manden skjænker. Brede drikker Gang
paa Gang; men pludselig siger han:
»Hvorfor skal jeg have saa meget?«
»Drik,« svarer Manden.
Brede rejser sig vredt fra Bordet, griber
sin Lue og iler ud.
»Efter ham!« raaber Martha.
Alle ler. Martha forfølger ham, hendes
Mand løber efter med Flasken, leende og
hujende. Flere og flere Folk kommer ud af<noinclude><references/></noinclude>
8uepff1a1iqgzc0c38gh81775tlk1ih
Side:Siesta (1897).djvu/108
104
143787
333024
2026-09-13T17:38:27Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333024
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Huset forat se paa, deriblandt Marthas Fader,
Manden paa Gaarden, der ler, saa han ryster,
og holder sig paa sin Vom. Brede sætter paa
Sprang nedad mod Laden, mærker sig forfulgt
og løber resolut opad den høje Stige, højere
og højere, helt til Toppen, og stiger af par
Ladens Tag. Her sætter han sig i Sneen.
Maanen er kommet op, Åftenen er blank
og lys.
»Pas paa, det er farligt dene skriger
Martha.
Brede svarer ikke.
»Er det ikke farligt der?« raaber hun igen.
Hendes Ansigt har et angst Udtryk.
Brede svarer ikke. Maanen lyser paa hans
store Krop, der kaster Skygge henad Taget
»Efter ham, Paul!« siger Martha sagre og
rasende.
Hendes Mand begynder at klatre opad
Stigen. Han ler og taler ned, klatrer, rækker
det øverste Trin, stikker Hovedet op for Tagranden og nikker til Brede.
»Brede,« siger ban.
»Hvad vil du mig?« svarer Brede. »Jeg
kaster dig å Hovedet paa hende.«<noinclude><references/></noinclude>
4cmze3cox2j5xjcfl30qmz246b1x6y0
Side:Siesta (1897).djvu/109
104
143788
333025
2026-09-13T17:46:51Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333025
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
Paul stiger op paa Taget.
»Ja, kaste mig i Hovedet paa hende, det
er du Mand for« siger han. Han taler godt
for Brede, giver ham Medhold, klapper ham
paa Skulderen. Han byder ham en Slurk af
Flasken, og Brede modtager den forat være
bam til Vilje.
De blir siddende deroppe. Gæstemne i
Selskabet gaar ind igen til Maden. Brede faar
mere og mere af Flasken, Paul omfavner ham,
de drikker paa godt Venskab.
»Du har kjendt Martha før mig,« siger
Paul og blinker og ler. »I er næsten opvokset sammen.«
Brede spørger mistænksomt:
»Hvad er det, du vil have mig til at fortælle dig? Spørg hende selv.
»Skænk nu Brede,« raaber Martha op.
»Vil du ødelægge mig, er der det, du
vil?« spørger Brede tilbage.
Flasken tømmes. Brede sidder og svajer
paa Taget. Nedenunder staar Martha og iagttager alt.
»Det er Jul bare en Gang om Aaret,«
siger Paul med sin enfoldige Mine og begynder at krybe nedad Stigen<noinclude><references/></noinclude>
rz41gkygtxya0708a8sr4xsm03usmuc
Side:Siesta (1897).djvu/110
104
143789
333026
2026-09-13T17:48:42Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333026
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
»Vent lidt!« raaber Brede efter ham. »Var
der ikke mere paa Flasken?« Han slar ud
med Armene og ser ned i Gaarden med stive
Øjne. Han tager Sne fra Taget og overdænger
Paul med den, hujende og leende af fuld Hals.
Da Paul var kommet ned, siger hans
Kone:
»Tag nu Stigen bort.«
Brede hører det oppe fra Taget og svarer:
»Ja, tag bare Stigen bort. Jeg hopper
ned.«
Han rejser sig op og belaver sig til et
Sprang, glider baglænds og falder tilbage paa
Taget. Sløv og drukken blir han liggende der
og ser paa, at Stigen løftes bort.
Det stilner paa Gaarden, han ser ned, op-
dager ingen og tror sig alene. Stigen løftes
atter op og stilles paa sin Plads, og han mærker
det ikke, hans Øjne lukkes.
»Kom tilbage med Stigen,« siger han for
sig selv. Kulden virker paa ham, han begynder at sovne og rejser sig pludselig med et
Ryk. >Kom tilbage med Stigen, saa skal jeg
give dig noget,e siger han hen i Vejret; »jeg
har noget, som jeg kan give dig.« Forvildet<noinclude><references/></noinclude>
5n2ytfx8ucvjb4vxjmj4r0nc97phguf
333086
333026
2026-09-13T23:09:11Z
Øystein Tvede
3938
333086
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
»Vent lidt!« raaber Brede efter ham. »Var
der ikke mere paa Flasken?« Han slar ud
med Armene og ser ned i Gaarden med stive
Øjne. Han tager Sne fra Taget og overdænger
Paul med den, hujende og leende af fuld Hals.
Da Paul var kommet ned, siger hans
Kone:
»Tag nu Stigen bort.«
Brede hører det oppe fra Taget og svarer:
»Ja, tag bare Stigen bort. Jeg hopper
ned.«
Han rejser sig op og belaver sig til et
Sprang, glider baglænds og falder tilbage paa
Taget. Sløv og drukken blir han liggende der
og ser paa, at Stigen løftes bort.
Det stilner paa Gaarden, han ser ned, opdager ingen og tror sig alene. Stigen løftes
atter op og stilles paa sin Plads, og han mærker
det ikke, hans Øjne lukkes.
»Kom tilbage med Stigen,« siger han for
sig selv. Kulden virker paa ham, han begynder at sovne og rejser sig pludselig med et
Ryk. >Kom tilbage med Stigen, saa skal jeg
give dig noget,e siger han hen i Vejret; »jeg
har noget, som jeg kan give dig.« Forvildet<noinclude><references/></noinclude>
pwmc7rl9a8k3uyxmq8ynwbilzzreqhq
Side:Siesta (1897).djvu/111
104
143790
333027
2026-09-13T17:51:04Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333027
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og umaadelig drukken stemmer han Hænderne
mod Taget og lader sig glide ned i Gaarden.
Et Skrig høres, Stemmer blander sig, man
omringer ham.
«Ja, men Stigen stod jo der,« siger Martha
forfrdet, jeg satte den tilbage, der staar
den.«
Brede vælter sig et Par Gange rundt i
Sneen og rejser sig saa op. Han har skamferet
sin Pande, han bløder, men Faldet har rystet
hans Sløyhed af ham, han begynder selv forundret at le og tørrer Blodet af sig med en
munter Mine. Han kan vanskelig staa stille,
han raver fra Sted til Sted, og en af de andre
Drenge griber ham i Armen forat støtte ham,
hans Trøje gaar op, og ud fra hans Bryst
falder en Vante.
Martha aabner Øjnene vidt op, over hendes
Ansigt farer en lidenskabelig Glæde, hun træder
nærmere, tager Vanten op og stikker den i
Lommen. »Han havde min Vante,« siger hun
stille, »han havde den alligevel.«
Hun følger selv med og forbinder Brede.
Hans Rus gaar lidt efter lidt over, dette haardføre Hoved kommer hurtigt i Orden igen. Han
raver imidlertid fremdeles, man undersøger<noinclude><references/></noinclude>
2wll9lq5tvw3ql1ii942veyfypaejzw
Side:Siesta (1897).djvu/112
104
143791
333028
2026-09-13T17:51:49Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333028
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Ben og finder, at det ene af dem er
knækket. Martha kaster sig ned pa Gulvet
og løser hurtigt hans Skoremme op {{. . .|4}}
To Aar efter blev Martha Enke, og Aaret
derpaa blev den stivbenede Brede hendes Mand.
{{---}}<noinclude><references/></noinclude>
p787ne116djlep10kkvjrzo4byl3tc4
Side:Siesta (1897).djvu/113
104
143792
333029
2026-09-13T17:52:49Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333029
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|DAMEN FRA TIVOLI}}}}
{{--}}<noinclude><references/></noinclude>
k11lc2b5j9c5ugrrg2zumfryveeaxlc
Side:Siesta (1897).djvu/114
104
143793
333030
2026-09-13T17:53:05Z
Øystein Tvede
3938
/* Uten tekst */
333030
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude>
abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio
Side:Siesta (1897).djvu/115
104
143794
333036
2026-09-13T21:26:06Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333036
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
Det var i Sommer under Pariserkorets
Koncert paa Tivoli.
Jeg havde gaaet en Tur opad Slotsbakken;
paa Toppen vendte jeg om og stiled mine
Skridt ned til Tivoli.
En stor Menneskemængde havde samlet
sig der udenfor forat lyte til Pariserkorets
Sang, jeg stilled mig ogsa op iblandt de
andre.
Jeg traf en Kammerat, som jeg talte dæmpet med; imidlertid begyndte Sangen indenfor
og bares af Vinden ud til os i svage, stødvise
Lyde. Paa engang følte jeg mig urolig, er
nervøst Ubehag greb mig, jeg flytted mig uvilkaarlig til Siden, og jeg svared hen i Hyt og
Vejr paa min Vens Tale. Et Par Minutter<noinclude><references/></noinclude>
5whdg2ziv5glnn2x6rgdkg5vglmhzdg
Side:Siesta (1897).djvu/116
104
143795
333037
2026-09-13T21:28:52Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333037
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var jeg rolig, hvorpaa det samme uforklarlige
Ubehag indfandt sig paany. I det samme siger
min Kammerat:
»Hvad er det for en Dame, som ser saa
paa dig?«
Jeg vendte mig hurtigt om. En Dame
stod lige bag mig, jeg mødte et Par Øjne af
det underligste Slags, blaa, slørede Øjne, som
ikke blinked.
»Kender hende ikke,« svared jeg og vendte
Ansigtet bort.
Jeg var meget ophidset. Disse Øjne vedblev at hvile paa mig, jeg følte dem brænde
mod min Nakke uden Ophør; de gjorde Ind-
tryk af Metal og stødte til mig bagfra som to
kolde Naale.
Det var mig ikke længer muligt — nervøs
som jeg var — at udholde dette Blik. Efterat
jeg endnu engang havde vendt mig om og
forvisset mig om, at jeg virkelig ikke kendte
Damen, traadte jeg ud fra min Plads og gik
min Vei.
{{***|2|12em|margin-top=1em}}
{{*|margin-bottom=1em}}
Nogle Dage efter sad jeg sammen med
en Bekendt af mig, en ung Løjtnant, pa en<noinclude><references/></noinclude>
mrahf1gcb8whvh88hduuatunsn6vl8l
333087
333037
2026-09-13T23:09:47Z
Øystein Tvede
3938
333087
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var jeg rolig, hvorpaa det samme uforklarlige
Ubehag indfandt sig paany. I det samme siger
min Kammerat:
»Hvad er det for en Dame, som ser saa
paa dig?«
Jeg vendte mig hurtigt om. En Dame
stod lige bag mig, jeg mødte et Par Øjne af
det underligste Slags, blaa, slørede Øjne, som
ikke blinked.
»Kender hende ikke,« svared jeg og vendte
Ansigtet bort.
Jeg var meget ophidset. Disse Øjne vedblev at hvile paa mig, jeg følte dem brænde
mod min Nakke uden Ophør; de gjorde Indtryk af Metal og stødte til mig bagfra som to
kolde Naale.
Det var mig ikke længer muligt — nervøs
som jeg var — at udholde dette Blik. Efterat
jeg endnu engang havde vendt mig om og
forvisset mig om, at jeg virkelig ikke kendte
Damen, traadte jeg ud fra min Plads og gik
min Vei.
{{***|2|12em|margin-top=1em}}
{{*|margin-bottom=1em}}
Nogle Dage efter sad jeg sammen med
en Bekendt af mig, en ung Løjtnant, pa en<noinclude><references/></noinclude>
qywfmjy0sggqbmjtfs3skie3j71nfai
Side:Siesta (1897).djvu/117
104
143796
333038
2026-09-13T21:30:35Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333038
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Bænk ret overfor Universitetsuret. — Vi sad og
betragted de Mennesker, som bevæged sig frem
og tilbage i Spadsertiden. Da ser jeg nede i
Sværmen to Øjne, kolde, slørede Øjne, som
rettedes mod os, og jeg genkendte straks den
unge Dame fra Tivoli. Hun vedblev at fiksere
os, idet hun gik forbi, og Løjtnanten spurgte
nysgærrigt, om jeg vidste, hvem hun var
»Aldeles ikke,« svared jeg.
»Ja en af os maa hun kende,« sagde han
og rejste sig; »det kan gærne være, at det er
mig.«
Imidlerid havde Damen sat sig par næste
Bænk. Vi gjorde et Slag henimod hende, jeg
rykked Løjtnanten i Frakken og fik ham med
mig forbi.
»Ikke noget Sludder!« sagde han, »det er
en Selvfølge, at vi bilser paa hende.
»Ja saa,« sagde jeg bare og fulgte med
ham tilbage.
Han hilste og sagde sit Navn. Om han
ikke maatte faa Lov at sætte sig paa hendes
Bænk? Og uden videre Omstændighed satte
han sig.
Han talte til hende, og hun svared ham
venligt, men distræt; inden ret længe havde<noinclude><references/></noinclude>
hmzrp92o2n1s7d3pp4fng92i20kpmmf
Side:Siesta (1897).djvu/118
104
143797
333039
2026-09-13T21:32:27Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333039
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han faaet fat i hendes Parasol, som han sad
og fingred med. Jeg stod der hele Tiden og
saa paa, jeg følte mig en Smule forlegen og
vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulde gøre. En
liden Gut kom gaaende forbi med Blomster i
en Kurv. Løjtnanten, som var Fagmand udi
det at vide, hvad der skulde gøres, raabre ham
øjeblikkelig an og købte nogle Roser af ham.
Om han ikke maatte faa Lov til at fæste den
ene paa Damens Bryst? Efter et halve Afslag
gav hun ham endelig Lov hertil. Løjtnanten
var en vakker Mand, det var mig ikke der
mindste paafaldende, at hun tillod ham disse
Tilnærmelser.
»Men den er jo ødelagt!« siger hun med
en Gang; hun rykker Rosen ud af Knaphullet
og stirrer et Øjeblik paa den i Rædsel. Idet
hun kasted den langt benad Gaden, lagde hun
ul med lav Stemme: »{{sp|Den minder om Barnelig|!}}«
Jeg hæfted mig ikke noget ved disse sidste
Ord; men jeg gav nøje Agt paa Damens Bevægelse.
Paa Løjtnantens Forslag gik vi en Tur op
til Slotsparken. Paa Vejen did begyndte Damen<noinclude><references/></noinclude>
1m6zk5oaxd5f7nbmbfavahfdqe8ie3z
Side:Siesta (1897).djvu/119
104
143798
333040
2026-09-13T22:00:33Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333040
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ganske umotiveret at tale om et Barn, hun
havde set, men som nu var begravet. Hertl
sagde vi ingen Ting. Lidt efter gik hun over
til at tale om Gaustad, om hvor slemt det
maatte være at blive indespærret der, {{sp|naar man ikke var ga|l}}.
»Ja,« sagde Løjtnanten, »det hænder nu
ikke i vore Dage.«
»Jo, det hændte netop det Barns Moder,«
svared Damen.
Da gav Løjtnanten sig til at le. »Det var
da Fan!« sagde han.
Hun havde talt med en behagelig Stemme,
og hendes Sprog var den dannede Kvindes;
jeg tænkte mig, at bun kunde være lidt overspændt, kanske endog en Smule hysterisk,
hvad ogsaa den syge Ild i hendes Øjne syntes
at sige. Ellers troed jeg ikke, at der mangled
hende noget. Imidlertid var det mig en Møje
at følge hende i hendes mange bratte Overgange fra det ene til det andet, det gjorde mig
spredt, hun keded mig, og jeg standsed derfor
og sagde Farvel. Jeg blotted Hovedet og bukked
dybt, jeg ved ikke hvorfor, men jeg bukked
meget dybt for hende. det jeg gik, saa jeg,<noinclude><references/></noinclude>
fdtemqzeimqm3to4eexfyj2r5s0w3c7
333041
333040
2026-09-13T22:00:59Z
Øystein Tvede
3938
333041
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ganske umotiveret at tale om et Barn, hun
havde set, men som nu var begravet. Hertl
sagde vi ingen Ting. Lidt efter gik hun over
til at tale om Gaustad, om hvor slemt det
maatte være at blive indespærret der, {{sp|naar man ikke var ga|l}}.
»Ja,« sagde Løjtnanten, »det hænder nu
ikke i vore Dage.«
»Jo, det hændte netop det Barns Moder,«
svared Damen.
Da gav Løjtnanten sig til at le. »Det var
da Fan!« sagde han.
Hun havde talt med en behagelig Stemme,
og hendes Sprog var den dannede Kvindes;
jeg tænkte mig, at bun kunde være lidt overspændt, kanske endog en Smule hysterisk,
hvad ogsaa den syge Ild i hendes Øjne syntes
at sige. Ellers troed jeg ikke, at der mangled
hende noget. Imidlertid var det mig en Møje
at følge hende i hendes mange bratte Overgange fra det ene til det andet, det gjorde mig
spredt, hun keded mig, og jeg standsed derfor
og sagde Farvel. Jeg blotted Hovedet og bukked
dybt, jeg ved ikke hvorfor, men jeg bukked
meget dybt for hende. Idet jeg gik, saa jeg,<noinclude><references/></noinclude>
pf100x3b8903rn9a5cf0623k8qqs04m
Side:Siesta (1897).djvu/120
104
143799
333042
2026-09-13T22:02:54Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333042
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at de 19 skred videre ind i Parken, jeg ved
ikke, hvorhen de gik, jeg saa mig ikke tilbage.
{{***|2|12em|margin-top=1em}}
{{*|margin-bottom=1em}}
En Uges Tid gik. En Aften, jeg drev
nedad Karl Johan, traf jeg Damen fra Tivoli
igen. Idet vi mødtes, sagtned vi uvilkaarlig
begge vor Gang, og inden jeg havde tænkt
mig om, kom jeg til at gaa ved Siden af
hende.
Vi talte om endel ligegyldige Ting og
vandred ganske sagte head Fortouget. Hun
sagde mig sit Navn — et bekendt Familjenavn —
og spurgte om mit. Inden jeg fik svare, lagde
hun sin Haand paa min Arm og sagde:
»Aa nej spar Dem; jeg kender det.*
»Ja,« sagde jeg, »min Ven Løjtnanten er
altid saa tjenstvillig slig. Tør jeg spørge:
hvad har han da kaldt mig?«
Men hendes Tanke var allerede andet
Sted henne, hun pegte ud mod Tivoli og
sagde: »Se!«
En Mand red paa Velociped op og ned i
Luften i er Hav af brændende Fakler, Det
var Manden paa Korketrækkeren.<noinclude><references/></noinclude>
soa1s6aoqs3g8c3bhsf6k7yf9hpuh68
333043
333042
2026-09-13T22:03:09Z
Øystein Tvede
3938
333043
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at de to skred videre ind i Parken, jeg ved
ikke, hvorhen de gik, jeg saa mig ikke tilbage.
{{***|2|12em|margin-top=1em}}
{{*|margin-bottom=1em}}
En Uges Tid gik. En Aften, jeg drev
nedad Karl Johan, traf jeg Damen fra Tivoli
igen. Idet vi mødtes, sagtned vi uvilkaarlig
begge vor Gang, og inden jeg havde tænkt
mig om, kom jeg til at gaa ved Siden af
hende.
Vi talte om endel ligegyldige Ting og
vandred ganske sagte head Fortouget. Hun
sagde mig sit Navn — et bekendt Familjenavn —
og spurgte om mit. Inden jeg fik svare, lagde
hun sin Haand paa min Arm og sagde:
»Aa nej spar Dem; jeg kender det.*
»Ja,« sagde jeg, »min Ven Løjtnanten er
altid saa tjenstvillig slig. Tør jeg spørge:
hvad har han da kaldt mig?«
Men hendes Tanke var allerede andet
Sted henne, hun pegte ud mod Tivoli og
sagde: »Se!«
En Mand red paa Velociped op og ned i
Luften i er Hav af brændende Fakler, Det
var Manden paa Korketrækkeren.<noinclude><references/></noinclude>
pqkje84kg9zgcjeex92rwhxr0nepiit
333044
333043
2026-09-13T22:03:26Z
Øystein Tvede
3938
333044
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at de to skred videre ind i Parken, jeg ved
ikke, hvorhen de gik, jeg saa mig ikke tilbage.
{{***|2|12em|margin-top=1em}}
{{*|margin-bottom=1em}}
En Uges Tid gik. En Aften, jeg drev
nedad Karl Johan, traf jeg Damen fra Tivoli
igen. Idet vi mødtes, sagtned vi uvilkaarlig
begge vor Gang, og inden jeg havde tænkt
mig om, kom jeg til at gaa ved Siden af
hende.
Vi talte om endel ligegyldige Ting og
vandred ganske sagte head Fortouget. Hun
sagde mig sit Navn — et bekendt Familjenavn —
og spurgte om mit. Inden jeg fik svare, lagde
hun sin Haand paa min Arm og sagde:
»Aa nej spar Dem; jeg kender det.«
»Ja,« sagde jeg, »min Ven Løjtnanten er
altid saa tjenstvillig slig. Tør jeg spørge:
hvad har han da kaldt mig?«
Men hendes Tanke var allerede andet
Sted henne, hun pegte ud mod Tivoli og
sagde: »Se!«
En Mand red paa Velociped op og ned i
Luften i er Hav af brændende Fakler, Det
var Manden paa Korketrækkeren.<noinclude><references/></noinclude>
e2amr89gwh9mscmpnu7g9zbldpe7bsl
Side:Siesta (1897).djvu/121
104
143800
333045
2026-09-13T22:04:58Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333045
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
»Skal vi gaa derhen?« spurgte jeg.
»Lad os finde os en Bænk,« svared Damen.
Hun førte an, vi gik over Drammensvejen og ind i Parken, hvor hun valgte det
mørkeste Sted, der var at finde. Saa satte
vi os.
Jeg forsøgte straks at faa en Samtale i
Gang, men det lykkedes ikke; hun standsed
mig med en liden bønlig Bevægelse: Om jeg
ikke vilde være saa spil at tie bom stille et
Øjeblik? Saa gærne! tænkte jeg og taug
Jeg taug en halv Times Tid i ot Træk, uden
Afbrydelse. Damen sad ubevægelig; i Mørket
kunde jeg se det hvide i hendes Øjne, og at
hun hele Tiden skeled hen paa mig. Tilslut
blev jeg halvt bange for dette borende, sindssyge Blik, jeg var lige ved at rejse mig, men
jeg betvang mig og stak blot Haanden ind paa
Brystet efter mit Ur.
»Klokken er ti,« sagde jeg.
Intet Svar. Hendes Øjne hviled stivt
paa mig. Pludselig siger hun, uden at gøre
en eneste Bevægelse:
»Kunde De have Mod til at grave op er
Barnelig?«<noinclude><references/></noinclude>
k4ceh49dj7k2ece1ar8vm6c06co7zu4
Side:Siesta (1897).djvu/122
104
143801
333046
2026-09-13T22:06:46Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333046
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
Jeg blev for Alvor uhyggelig tilmode.
Det blev mig mer og mer klart, at jeg havde
at gøre med et galt Menneske; paa samme
Tid stred ogsaa min Nysgærrighed i mig, og
jeg vilde ikke forlade hende. Jeg sagde derfor
og saa paa hende:
»Et Barnelig — ja hvorfor ikke? Jeg kan
saa godt hjælpe Dem med det.«
»For det blev levende begravet,« siger
hun, »og jeg maa se det igen.«
»Ja naturligvis,« svared jeg, »maa vi grave
Deres Barn op igen.«
Jeg iagttog hende skarpt. Hun blev straks
opmærksom.
»Hvorfor siger De, at det var mit Barn«
spurgte hun. »Det har ikke jeg sagt, jeg siger
bare, at jeg kender Moderen. Nu skal jeg
fortælle Dem det hele.«
Og dette Menneske, som ellers ikke kunde
føre en fornuftig sammenhængende Samtale,
gav sig nu til at fortælle en lang Historie om
dette Barn, en mærkelig Historie, som gjorde
der dybeste Indtryk paa mig. Hun fortalte
umiddelbart og troværdigt, helt indtrængende;
der var ingen Huller i hendes Fremstilling og
ingen Fejl i hendes Sprog; i ethvert Fald faldt<noinclude><references/></noinclude>
441wj290hf8wuwp0vrn9strgvnvtjff
Side:Siesta (1897).djvu/123
104
143802
333047
2026-09-13T22:07:33Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333047
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det mig ikke længer ind, at der var noget,
som mangled paa hendes Forstand.
En ung Dame — hun sagde slet ikke, at
den Dame var hende selv — havde for en
Tid tilbage lært at kende en Herre, som
hun kom til at holde saa meget af, og som
hun tilslut forloved sig med. De var meget
sammen, aabenlyst paa Gaden og i Smug i
Krogene; de gik til hinanden påa er vist
Klokkeslet, han til hendes, hun til hans Værelse,
eller de mødtes i Mørket ved denne selvsamme
Bænk, hvorpaa vi nu sad. Ja, saa gik det jo
galt, naturligvis, og en vakker Dag blev det
opdaget i Hjemmet, hvilken Tilstand Pigen
var i. Saa blev Huslægen budsendt, — Damen
nævnte hans Navn, en af vore bekendte praktiserende Læger —, og paa hans Raad blev
saa Pigen sendt til en af Provinsbyerne. Her
blev hun indlagt hos Stedets Jordemoder.
Tiden gik, Barnet blev født, Huslægen
herfra Kristiania kom mærkeligt nok ogsaa tilstede ude i Provinsen, og den unge Moder
laa endnu syg, da man kom og meldte hende,
at hendes Barn var dødt. Dødføde? Nej, det
leved i nogle Dage.<noinclude><references/></noinclude>
6m81ww02w7b1mkla6qxt7eqe9mzd5bu
Side:Siesta (1897).djvu/124
104
143803
333048
2026-09-13T22:08:33Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333048
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
Men nu var Sagen den, at Barnet slet
ikke døde. Hele Tiden vilde man ikke lade
Moderen faa se Barnet; endelig paa Begravelsesdagen bragte man det ind til hende i Kisten.
Og da var det ikke dødt, jeg siger Dem, det
var levende, det havde Blod i Kinderne, og
det bevæged et Par Gange. Fingrene paa
venstre Haand. Under Moderens Jammer tog
man imidlertid og begrov Barnet. Huslægen
og Jordemoderen styred det hele.
Tiden gik, Moderen kom sig atter paa
Fode og rejste — endnu syg — hjem til
Hovedstaden. Her fortalte hun aabent til er
Par Veninder om sit Ærinde til Provinsbyen,
og optagen som hun var af sit Barn lagde hun
heller ikke Skjul paa sin Frygt for, at det var
begravet levende. Og Pigen sørged og led, i
Hjemmet saa man ned paa hende, endog
hendes Forlovede var bleven borte, han var
ingen Steder at finde.
En Dag holder der en Vogn udenfor
hendes Forældres Hus; hun skulde faa en
Køretur. Hun sætter sig ind, afsted bærer
det, og Kusken kører hende til — Gaustad.
Huslægen optræder igen. Hvorfor bragte man
hende til Sindssygeanstalten? Var hun virkelig<noinclude><references/></noinclude>
iexh1eiqbt91l71k8nc2dc7e9x0p601
Side:Siesta (1897).djvu/125
104
143804
333049
2026-09-13T22:09:31Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333049
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bleven gal? Eller var man bange for, at hun
skulde tale lidt for højlydt om Barnet?
Tiden gik; hun brugtes paa Gaustad til
at spille paa Pianoforte for de gale. Imidlertid
havde man derude ikke fundet anden Fejl ved
hende, end muligens en høj Grad af Magtløshed, en Slappelse af Viljen. He-ha, man
bad hende forsøge at bruge sin Vilje, gøre sig
haard. Ikke sandt, det var komisk, at man
selv stived hende op til at afsløre Forbrydelsen
mod hendes Barn! — Saa slap hun ud igen.
Nu sørged hun og led; hun kunde ikke faa
et eneste Menneske til at hjælpe sig med denne
Affære — >hvis nu ikke De vil?e sagde hun
tl mig.
Damens Beretning forekom mig jo stærkt
romanagtig; imidlertid følte jeg mig vis paa,
at hun selv troed paa den. Det hele var for
godt og for varmt fortalt til at være løjet, og
jeg tænkte mig, at der ialfald kunde være lidt
Sandhed i Historien, £. Eks. at hun virkelig
havde have det Barn. Under Sygdommen
havde hun maaske været for svag til at finde
sig tilrette med, at Barnet døde, og i et feberbetændt Øjeblik havde den Tanke opstaaet hos
hende, at det var ombragt. Jeg sagde derfor:<noinclude><references/></noinclude>
gd3wcft4memtoovro2qt2i4gliresh1
333088
333049
2026-09-13T23:10:42Z
Øystein Tvede
3938
333088
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bleven gal? Eller var man bange for, at hun
skulde tale lidt for højlydt om Barnet?
Tiden gik; hun brugtes paa Gaustad til
at spille paa Pianoforte for de gale. Imidlertid
havde man derude ikke fundet anden Fejl ved
hende, end muligens en høj Grad af Magtløshed, en Slappelse af Viljen. He-ha, man
bad hende forsøge at bruge sin Vilje, gøre sig
haard. Ikke sandt, det var komisk, at man
selv stived hende op til at afsløre Forbrydelsen
mod hendes Barn! — Saa slap hun ud igen.
Nu sørged hun og led; hun kunde ikke faa
et eneste Menneske til at hjælpe sig med denne
Affære — »hvis nu ikke De vil?« sagde hun
til mig.
Damens Beretning forekom mig jo stærkt
romanagtig; imidlertid følte jeg mig vis paa,
at hun selv troed paa den. Det hele var for
godt og for varmt fortalt til at være løjet, og
jeg tænkte mig, at der ialfald kunde være lidt
Sandhed i Historien, £. Eks. at hun virkelig
havde have det Barn. Under Sygdommen
havde hun maaske været for svag til at finde
sig tilrette med, at Barnet døde, og i et feberbetændt Øjeblik havde den Tanke opstaaet hos
hende, at det var ombragt. Jeg sagde derfor:<noinclude><references/></noinclude>
juj8w8u4wf9wdm0ggd2nutbpuax6x4m
Side:Siesta (1897).djvu/126
104
143805
333050
2026-09-13T22:11:57Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333050
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
»Er Barnet begravet her?«
»Nej, det blev begraver der, hvor jeg laa
syg,« svared hun.
»Altsaa var det Deres Barn?« sagde jeg
hurtigt.
Hertil svarede bun ingen Ting; hun saa
blot paa mig fra Siden, hendes Blik blev sky
og mistænksomt.
»Det siger sig selv, at jeg vil hjælpe Dem
alt, jeg kan,« sagde jeg roligt. »Naar skal vi
gaa i Gang?«
»Imorgen,« sagde hun livligt, »kære Dem,
imorgen!«
»Godt!« sagde jeg.
Og vi aftalte at mødes Klokken syv den
næste Aften; da skulde Toget gaa.
{{***|2|12em|margin-top=1em}}
{{*|margin-bottom=1em}}
Jeg vented udenfor Stationen til den fastsatte Tid, fast bestemt paa at holde, hvad jeg
havde lovet. Klokken blev syv, hun kom
ikke. Toget gik, jeg stod tilbage og vented,
jeg vented til Klokken otte, Damen var fremdeles ikke at se. Endelig, da jeg var lige i
Begreb med at gaa hjem, kom hun mer<noinclude><references/></noinclude>
9q00haadlcshneph4xv15uwxqdnag39
Side:Siesta (1897).djvu/127
104
143806
333051
2026-09-13T22:15:06Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333051
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>løbende end gaaende nedad Gaden og henimod mig. Og i alle de omkringstaaende
Menneskers Paahør, uden at hilse, uden Indledning, siger hun højt og tydelige:
»De kan begribe, at jeg løj for dem igaar
Aftes, De forstaar da vel, at det hele var
Spøg.«
»Naturligvis,« svared jeg en Smule flau
paa den højmælte Dames Vegne, »naturligvis
forstaar jeg det.«
»Ja, ikke sandt!« sagde hun. »Men De
kunde jo taget det for Alvor, og Gud naade
mig da!«
»Hvorfor beder De Gud naade Dem derfor?«
»Nej, kom nu!« sagde hun og trak mig i
Armen. »Og saa taler vi ikke et Ord mere
om det, er De snil,e lagde hun til.
»Som De vil,« svared jeg, »jeg er med
paa alt.«
Vi gik op Rosenkrantzgaden, henimod
Tivoli, udad Drammensvejen og bøjed atter af
ind i Parken; Damen var stadigt den anførende.
Vi satte os paa vor gamle Bænk og talte igen
om endel ligegyldige Ting; hun var som sædvanligt dygtig springende i sin Tankegang,<noinclude><references/></noinclude>
8h0mzbtha3q5u3ragi7rir3qrw9kxrh
333052
333051
2026-09-13T22:15:42Z
Øystein Tvede
3938
333052
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>løbende end gaaende nedad Gaden og henimod mig. Og i alle de omkringstaaende
Menneskers Paahør, uden at hilse, uden Indledning, siger hun højt og tydelige:
»De kan begribe, at jeg løj for dem igaar
Aftes, De forstaar da vel, at det hele var
Spøg.«
»Naturligvis,« svared jeg en Smule flau
paa den højmælte Dames Vegne, »naturligvis
forstaar jeg det.«
»Ja, ikke sandt!« sagde hun. »Men De
kunde jo taget det for Alvor, og Gud naade
mig da!«
»Hvorfor beder De Gud naade Dem derfor?«
»Nej, kom nu!« sagde hun og trak mig i
Armen. »Og saa taler vi ikke et Ord mere
om det, er De snil,« lagde hun til.
»Som De vil,« svared jeg, »jeg er med
paa alt.«
Vi gik op Rosenkrantzgaden, henimod
Tivoli, udad Drammensvejen og bøjed atter af
ind i Parken; Damen var stadigt den anførende.
Vi satte os paa vor gamle Bænk og talte igen
om endel ligegyldige Ting; hun var som sædvanligt dygtig springende i sin Tankegang,<noinclude><references/></noinclude>
a1u3zdt39tbfwf803xhyfpk8qrrnfaw
Side:Siesta (1897).djvu/128
104
143807
333053
2026-09-13T22:16:49Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333053
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men ellers ret interessant. Hun lo endog et
Par Gang og nynned iblandt paa en Vise.
Klokken ti rejste hun sig og bad mig
følge hende. Jeg bød hende mer for Spøg
end for Alvor min Arm. Hun saa paa mig.
»Det tør jeg ikkele sagde hun alvorlige.
Vi gik henimod Tivoli og lytted til Støjen
udenfor. Da gled Manden paa Korketrækkeren
igen tilvejrs. Min Dame blev først meget
angst for ham, og hun greb mig heftige i
Årmen, som om det var hende, som stod i
Fare for at falde ned; derpaa slog hun over i
Lystighed. Hvad om han nu gled udenfor!
Hvad om den arme Rytter faldt ned og blev
staaende tilknæs i en Ølsejdel nede paa et af
Bordene! Og hun lo, saa Taarerne trilled, ad
denne Tanke.
Stadigt under den bedste Stemning gik
vi hjemad; hun nynned atter en Melodi. I
en mørk Gade, ved et Hus, hvor der laa en
liden sort Jerntrappe udenfor, standsed hun
med en Gang op og stirred ret frem i Rædsel
Jeg blev forundret stasende. Hun pegte paa
det nederste Trin af Trappen og sagde hæst:
»Akkurat saa stor var den lille Ligkiste.«<noinclude><references/></noinclude>
5lls9t0rt69i1l7dxqcx4my7x57dn9v
Side:Siesta (1897).djvu/129
104
143808
333054
2026-09-13T22:18:46Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333054
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
Nu blev jeg sandt at sige ærgerlig. Jeg
trak paa Skuldrene og sagde:
»Se saa, begynder vi nu igen!«
Hun saa paa mig. Og langsomt, ganske
langsomt fyldtes hendes Øjne med Vand; i
Lyset fra Husets nederste Vinduer saa jeg, at
hendes Læber sitred. Hun folded fortabt Hæn-
derne. Et Øjeblik efter traadte hun er Skridt
frem og sagde:
»Kære, snille Dem, bær over med mig!«
»Naturligvis!« svared jeg igen. Og vi
gik videre. Udenfor hendes Dør tog hun
pludselig min Haand, da hun sagde Godnat.
{{***|2|12em|margin-top=1em}}
{{*|margin-bottom=1em}}
Der gik nu flere Uger, i hvilke jeg ikke
saa noget til den underlige Dame. Jeg var
harm paa mig selv for min Godtroenhed og
blev mer og mer vis paa, at hun havde drevet
Løjer med mig. Godt! tænkte jeg, jeg gir
hende ialfald Fan herefter!
Saa sidder jeg en Aften i Theatret og
ser paa »De unges Forbunde. I anden Akt
føler jeg mig pludselig betagen af Uro, et eller
andet udenfor mig paavirked mine Nerver,<noinclude><references/></noinclude>
t6pdhtqjlc25av2p0eyt6c4qqspkl5b
333055
333054
2026-09-13T22:19:02Z
Øystein Tvede
3938
333055
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
Nu blev jeg sandt at sige ærgerlig. Jeg
trak paa Skuldrene og sagde:
»Se saa, begynder vi nu igen!«
Hun saa paa mig. Og langsomt, ganske
langsomt fyldtes hendes Øjne med Vand; i
Lyset fra Husets nederste Vinduer saa jeg, at
hendes Læber sitred. Hun folded fortabt Hænderne. Et Øjeblik efter traadte hun er Skridt
frem og sagde:
»Kære, snille Dem, bær over med mig!«
»Naturligvis!« svared jeg igen. Og vi
gik videre. Udenfor hendes Dør tog hun
pludselig min Haand, da hun sagde Godnat.
{{***|2|12em|margin-top=1em}}
{{*|margin-bottom=1em}}
Der gik nu flere Uger, i hvilke jeg ikke
saa noget til den underlige Dame. Jeg var
harm paa mig selv for min Godtroenhed og
blev mer og mer vis paa, at hun havde drevet
Løjer med mig. Godt! tænkte jeg, jeg gir
hende ialfald Fan herefter!
Saa sidder jeg en Aften i Theatret og
ser paa »De unges Forbunde. I anden Akt
føler jeg mig pludselig betagen af Uro, et eller
andet udenfor mig paavirked mine Nerver,<noinclude><references/></noinclude>
brdclkzwvwmk01f6pktyuyu7k83jrds
Side:Siesta (1897).djvu/130
104
143809
333056
2026-09-13T22:19:49Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333056
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg følte det samme Ubehag som hin Gang
udenfor Tivoli under Pariserkorets Koncert.
Jeg vendte mig hurtigt om, — ganske rigtigt,
der sidder min Dame igen og stirrer paa mig
med sit betændte Blik!
Jeg dukked mig ned, vred mig i Sædet,
iagttog Daniel Heire af alle mine Kræfter;
men hele Afenen havde jeg den ubehagelige
Fornemmelse at blive gennemboret bagfra af
disse metalliske Øjne, som aldrig blinked. Jeg
rejste mig ogsaa og gik, før Stykket var tilende.
{{***|2|12em|margin-top=1em}}
{{*|margin-bottom=1em}}
Jeg var i et Par Maaneder borte fra Byen.
Da jeg kom tilbage, havde jeg ganske glemt
Damen fra Tivoli, jeg havde ikke tænkt par
hende en eneste Gang. Hun svandt for min
Bevidsthed lige saa pludseligt som hun kom.
En af de sidste Taageaftener drev jeg frem
og tilbage i Torvgaden, mellem Dampkøkkenet
og Elefantapotheket. Jeg gik og iagttog, hvorledes Folk stødte sammen i Taagen. Jeg havde
vel gaaet ct Kvarters Tid hid og did paa dette
Sted, da jeg tænkte ved mig selv: Nu gør<noinclude><references/></noinclude>
lus5825rzcry58f3f0gd19e05oss4qk
Side:Siesta (1897).djvu/131
104
143810
333057
2026-09-13T22:21:18Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333057
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg denne sidste Tur til Apotheket, saa gaar
jeg hjem. Klokken var bleven elleve. Jeg
vandrer altsaa endnu en Gang til Apotheket.
I Lyset fra den nærmeste Lygte ser jeg et
Menneske komme mod mig. Jeg gaar lidt til
Siden — og Mennesket kommer efter; jeg
springer hurtigt til den modsatte Side, over
tilvenstre, for at undgaa et Sammenstød — og
ser nu to Øjne stirre paa mig gennem Taagen.
»Damen fra Tivoli!« hvisked jeg forstenet.
Hun kom lige hen til mig med sit stive
Blik, hendes Ansigt var sært fortrukket; i sin
ene Haand bar hun Muffen. Hun saa par
mig et Øjeblik.
»Det var mit Barn!« sagde hun indtrængende, vendte sig derpaa om og forsvandt i
Taagen.
{{---}}<noinclude><references/></noinclude>
2gz3svfhz864c935tocciypqw4tlh96
Side:Siesta (1897).djvu/132
104
143811
333058
2026-09-13T22:21:29Z
Øystein Tvede
3938
/* Uten tekst */
333058
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude>
abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio
Side:Siesta (1897).djvu/133
104
143812
333059
2026-09-13T22:22:16Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333059
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|PAA GADEN}}
DAGBOGSBLAD}}
{{--}}<noinclude><references/></noinclude>
r51sjd2ztlyq6xmn0x3613nceih6hos
333060
333059
2026-09-13T22:22:28Z
Øystein Tvede
3938
333060
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|PAA GADEN}}<br>
DAGBOGSBLAD}}
{{--}}<noinclude><references/></noinclude>
arcwg55no9v1qkywuooymdtfjid7fp6
Side:Siesta (1897).djvu/134
104
143813
333061
2026-09-13T22:22:39Z
Øystein Tvede
3938
/* Uten tekst */
333061
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude>
abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio
Side:Siesta (1897).djvu/135
104
143814
333062
2026-09-13T22:24:36Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333062
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
Jeg har gaaet op og ned her i min Stue
og bare tænkt paa den Hændelse med Avisgutten. Han angar mig ikke, jeg har ikke
opført mig sørgeligt mod ham, han fandt sig
ogsaa i det hele. Og nu har jeg kastet bort
to Timer paa at lede efter ham og gøre alt
godt igen.
Det gik saaledes til, at jeg kom drivende
op over Karl Johan. Det var baade koldt og
mørkt, men især var det mørkt, og Klokken
var kanske syv. Jeg gaar og ser ned i Gaden.
Saa staar Avisgutten paa Hjørnet ved
Günthers Konditori og raaber med »Vikingen«.
Han siger bare de Ord:
»Køb »Vikingen« da, Di.«<noinclude><references/></noinclude>
iubt2hvpo0df8y0klue4xfwhkd3n60q
Side:Siesta (1897).djvu/136
104
143815
333063
2026-09-13T22:42:31Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333063
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
Jeg lagde ikke Mærke til det med en
Gang, først da jeg var kommet et Par Skridt
forbi, slog hans Ord an hos mig. Jeg saa tilbage paa ham og tænkte: du kunde gærne
give ham en Tiøre, du er lige fattig for det.
Og jeg tog udtrykkelig til Lommen efter Skillingen. Jeg bemærker, at min første Indskydelse var virkelig at give Gutten ti Øre.
Men mens jeg har Haanden i Lommen, stikker
det mig med Snusfornuftighed, og jeg siger
til mig selv, at det aldrig nytter at give et
Menneske Øre til Hjælp; ikke engang ti
Kroner vilde hjælpe klækkeligt, det gjorde bare
galt værre, det demoralisered, og saa videre.
Jeg gik min Vej og lod Gutten staa.
Jeg gik saa langt som til Universitetet og
vendte om den samme Vej. Ved Cammermeyers Vinduer standser jeg op og ser par
Bøger, og mens jeg staar der og vender Ryggen
mod Gaden, hører jeg Avisguttens Stemme igen.
Han var lige bag mig. Han trætter med et Par
berusede Sjømænd med Kasketter paa Hovedet
om et Numer af »Vikingene, som de var
komne i Skade for at rive i Stikker for ham
Matroserne vilde ikke betale det sønderrevne
Numer, og Gutten stak i at græde.<noinclude><references/></noinclude>
h6k7r5awgsplgpag5o8mi7smhn957o1
Side:Siesta (1897).djvu/137
104
143816
333064
2026-09-13T22:49:04Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333064
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
Saa gaar jeg hen til dem og faar høre,
hvordan det hænger sammen; jeg siger derpaa
skarpt til Matroserne, at det var deres Pligt at
betale, naturligvis. Men det hjalp ikke, de lo
ad mig og sagde:
»Hør paa den!«
Dette forarged mig højlig, og jeg bed Tænderne sammen.
Nu har jeg engang faser en stor rund
Slipsnaal, som ser ud til noget af hvert; den
er saa stor, at den endog kan tages for en
Smule Politiskilt eller &t hemmeligt Tegn af
en eller anden Sort, og denne Naal bærer jeg
stadig paa venstre Bryst under Frakken. Da
nu disse to drukne Matroser driver Løjer med
det iturevne Numer af »Vikingen< og nægter
av betale det, falder det mig med et ind at
være dristig; jeg vender mig mod Skøjerne,
aabner Frakken og peger stumt paa min mærkelige Slipsnaal. Vi ser paa hinanden et Øjeblik; jeg siger da koldt og afgørende:
»Vil Dere betale, eller vil Dere følge med
mig?«
Det hjalp. »Vikingen« blev betalt, og vi
fire Mennesker, som havde trættet om Blader,
gik hver vor Vej. Gutten tørred sine Øjne<noinclude><references/></noinclude>
e84ihzlweb6p4gj0gox5b4oi5jtusy0
333090
333064
2026-09-13T23:12:08Z
Øystein Tvede
3938
333090
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
Saa gaar jeg hen til dem og faar høre,
hvordan det hænger sammen; jeg siger derpaa
skarpt til Matroserne, at det var deres Pligt at
betale, naturligvis. Men det hjalp ikke, de lo
ad mig og sagde:
»Hør paa den!«
Dette forarged mig højlig, og jeg bed Tænderne sammen.
Nu har jeg engang faser en stor rund
Slipsnaal, som ser ud til noget af hvert; den
er saa stor, at den endog kan tages for en
Smule Politiskilt eller &t hemmeligt Tegn af
en eller anden Sort, og denne Naal bærer jeg
stadig paa venstre Bryst under Frakken. Da
nu disse to drukne Matroser driver Løjer med
det iturevne Numer af »Vikingen« og nægter
av betale det, falder det mig med et ind at
være dristig; jeg vender mig mod Skøjerne,
aabner Frakken og peger stumt paa min mærkelige Slipsnaal. Vi ser paa hinanden et Øjeblik; jeg siger da koldt og afgørende:
»Vil Dere betale, eller vil Dere følge med
mig?«
Det hjalp. »Vikingen« blev betalt, og vi
fire Mennesker, som havde trættet om Blader,
gik hver vor Vej. Gutten tørred sine Øjne<noinclude><references/></noinclude>
6h2t7zz7zete3usj4bozgmzi4t0u60c
Side:Siesta (1897).djvu/138
104
143817
333065
2026-09-13T22:50:52Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333065
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og fortsatte opover, mens jeg gik nedover Karl
Johan. Matroserne slang udover i Retning af
Tivoli.
Ved Posthuset vendte jeg atter om og
driver paany opad Gaden. Min Tanke arbejded
fremdeles med Avisgutten. Jeg tænkte: du
har hjulpet den lille Fyr til sine Penge, han
er dig naturligvis taknemmelig herfor og vil
ikke praje dig mer, om du møder ham; han
har Takt i Livet, han har kanske nydt en bra
Opdragelse.
Oppe ved Grand ser jeg ham igen. Han
staar lige ved Lygten, saa jeg ser ham klart,
og jeg siger til mig selv, idet jeg nærmer mig
ham, at saasnart han bare fik Øje paa mig,
vilde han tie bom stille, indtil jeg var kommet
forbi. Jeg gaar Lygten saa nær som muligt
forat give ham Anledning til at kende mig
igen.
Jeg havde forregnet mig. Han gjorde
ingen Forskel paa mig og enhversomhelst
anden, han stak Avispakken hen til mig og
sagde, at jeg maatte købe »Vikingen«.
Jeg gik ham tavs og stødt forbi. Jeg havde
taget grovelig fejl af ham; det var naturligvis
bare en Vikagut, rigtig en elendig Pode, som<noinclude><references/></noinclude>
goa31vhccu53jajz74ftlipkg9c815a
Side:Siesta (1897).djvu/139
104
143818
333066
2026-09-13T22:51:43Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333066
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>allerede brugte Tobak og »mistede sin Karakterbog, naar der var for slemme fTal i den. Det
var kort og godt en liden ægte Kæltring, jeg
var kommet op i det med. Jeg var dygtig
fornærmet paa ham, idet jeg gik videre, og
jeg følte hos mig selv, at jeg havde behandlet
ham efter Fortjeneste, naar jeg slet ikke havde
givet ham de ti Øre.
Nu skulde det bare mangle, at han prajed
mig for tredje Gang! Man var istand til det,
for det var en fræk Knægt, jeg havde med at
bestille. Imidlertid skulde det altsaa bare
mangle.
Ved Universitetet vendte jeg atter om.
Nu begyndte jeg at beregne, hvor jeg muligens
skulde træffe Gutten. Jeg vilde indrette mig
saaledes, at jeg kunde møde ham paa et stærkt
belyst Punkt af Gaden, for endnu engang at
lade ham kende mig igen. Han kavde kanske
ikke set mig rigtig tydelig udenfor Grand, jeg
kunde ikke vide det bestemt. Jeg gaar saa
længe og spekulerer paa dette Spørgsmaal, at
jeg blir med Skam at melde ganske nervøs,
og jeg hidser mig op med de dummeste Forestillinger. Sæt nu — tænkte jeg — at Gutten
simpelthen var gaaet hjem! Da stod jeg der<noinclude><references/></noinclude>
jxbl7pl9f3wuhxvdr8no01jhtdqir8j
333067
333066
2026-09-13T22:52:21Z
Øystein Tvede
3938
333067
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>allerede brugte Tobak og »mistede« sin Karakterbog, naar der var for slemme Tal i den. Det
var kort og godt en liden ægte Kæltring, jeg
var kommet op i det med. Jeg var dygtig
fornærmet paa ham, idet jeg gik videre, og
jeg følte hos mig selv, at jeg havde behandlet
ham efter Fortjeneste, naar jeg slet ikke havde
givet ham de ti Øre.
Nu skulde det bare mangle, at han prajed
mig for tredje Gang! Man var istand til det,
for det var en fræk Knægt, jeg havde med at
bestille. Imidlertid skulde det altsaa bare
mangle.
Ved Universitetet vendte jeg atter om.
Nu begyndte jeg at beregne, hvor jeg muligens
skulde træffe Gutten. Jeg vilde indrette mig
saaledes, at jeg kunde møde ham paa et stærkt
belyst Punkt af Gaden, for endnu engang at
lade ham kende mig igen. Han kavde kanske
ikke set mig rigtig tydelig udenfor Grand, jeg
kunde ikke vide det bestemt. Jeg gaar saa
længe og spekulerer paa dette Spørgsmaal, at
jeg blir med Skam at melde ganske nervøs,
og jeg hidser mig op med de dummeste Forestillinger. Sæt nu — tænkte jeg — at Gutten
simpelthen var gaaet hjem! Da stod jeg der<noinclude><references/></noinclude>
l5mzagdr3ph8jp0by05yky4bv8lpm85
Side:Siesta (1897).djvu/140
104
143819
333068
2026-09-13T22:53:49Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333068
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med Hovedet fuldt af mine Beregninger til
ingen Nytte. Gud ved, om han ikke var vendt
om og kanske gik foran mig hele Gaden fremover, istedetfor at komme mig imøde.
Og vil man tænke sig, jeg gamle Mand
strakte ud, slog formelig over i Ilfærdighed,
ene og alene for at give en stakkels Avisgut
Anledning til at byde mig » Vikingen« en Gang
til, hvis ban understod sig.
Men ved Blomqvist træffer jeg ham ganske
roligt starende paa Risten udenfor Vinduet og
fryse, med optrukne Skuldre og Hænderne i
Bukselommerne. Nu og da raaber ban hen
tl de Forbigaaende om »Vikingen«.
Han tager ikke Hænderne op og rækker
heller ikke Aviserne frem.
Saa kommer jeg. Jeg gaar ham saa nær
som muligt, der er ikke en Alen mellem ham
og mig, og han ser mig aldeles tydeligt i Lyser
fra Dioramaets Lygte. Og øjeblikkelig retter
han sig op; han stirrer mig ind i Ansigtet,
rækker sin Avispakke ivejret og siger, som om
intet havde passeret os imellem før:
»Køb »Vikingen« da, Di.«
Jeg standsed. Saa spændt havde jeg gaaet<noinclude><references/></noinclude>
7i72ysc5wgwnbfkup1oijhzpu407pkk
Side:Siesta (1897).djvu/141
104
143820
333069
2026-09-13T22:55:35Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333069
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa Udfaldet af denne Prøve, at mit Hjærte
klapped stærkt, da han sagde disse Ord.
Nu gav jeg efter for en overmaade tosset
Ide. Gutten havde ligefrem med koldt Blod
gjort Nar af mig og budt mig »Vikingen« tre
Gange i Træk, jeg var forbløffet og vred, og
jeg bebrejded ham i de haardeste Ord, jeg
kunde finde, at han ikke lod Folk faa gaa i
Fred. Han svared ikke, men han stirred paa
mig som før; det ligned ligefrem Forhærdelse.
Da var det, at jeg fik mit Indfald: jeg tog
en Halvkrone op af Lommen, holdt den lige
hen under Guttens Næse og lod den falde ned
mellem Sprosserne i Jærnristen, han stod paa.
Jeg havde ikke før gjort dette, før jeg tog nok
en Halvkrone op af Lommen, viste ham den
ogsaa og lod den gaa samme Vei.
»Værsaagod,« sagde jeg skadefro, »tag dem
nu der nede, din lille Satan, og lad mig gaa
i Fred for dig.«
Risten var fastfrossen, og det var mig en
Tilfredsstillelse at se, hvorledes min Plageaand
maatte rykke og slide i Sprosserne for at komme
ul. Hans Fingre hang nu og da fast i det
kolde Jærn. Jeg saa ogsaa, at han fik et Saar
paa det ene Haandled; men han arbejded lige<noinclude><references/></noinclude>
dsavbg47aqy19kbk8legkmsc5f4egd4
Side:Siesta (1897).djvu/142
104
143821
333070
2026-09-13T22:57:53Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333070
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hidsigt paa at komme ned til de to Halvkroner. Han giver slet ikke tabt, han blotter
sin ene Arm og piner sin Haand ned mellem
Risten og Væggen. Hans Arm var sygelig
og tynd.
Endelig faar han Tag i den ene Shilling
paa Bunden.
»Nu har jeg den ene,« siger han lykkelig.
Idet han trækker Haanden til sig, skraber
han Huden af sine Knoger mod Muren. Han
ser paa mig, om det er mit Alvor, at han
skal faa disse Penge, alle disse Penge, og da
jeg intet siger, beholder han dem og gør Anstalter til at faa ogsaa den anden Halvkrone
op. Han presser paany sin Haand ned i
Sprækken og begynder at strække sine Fingre
ud efter den lille Skat. Hans Ihærdighed er
storartet, han forsøger sig her og der langs
Aabningen, han strækker endog i sin Hjælpeløshed Tungen ud, som om det kunde hjælpe.
»Havde jeg bare en Flis, saa kunde jeg
kare den til mig med den,« siger han. Og
han løfter samtidig Hovedet lidt op og ser
op paa mig.
Vented han Hjælp fra mig? Mente den<noinclude><references/></noinclude>
345nujk2kkvdln1drvb226301p5t5kl
Side:Siesta (1897).djvu/143
104
143822
333071
2026-09-13T23:00:26Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333071
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lille forslagne Knægt, at jeg skulde hente Fliser
vil ham til det Brug?
»Jeg skal bringe dig en Flis,« siger jeg.
»Men det er ikke forat hjælpe dig med det,
saa meget du ved det. Jeg skal bringe dig en
altfor kort Flis, som du ikke kan gøre noget
med alligevel. Vil du bare vente lidt, saa skal
jeg straks.«
»Nej, det er ikke værdt,« svarer han
med ét.
Han tager ned i sin Lomme og faar fat
paa en rustet Foldekniv, som han begynder at
pirke med. Han holder den mellem to Fingre
og strækker den ned til Halvkronen. Langsomt
og forsigtigt fører han Mynten længer og
længer ind mod Væggen, henimod Aabningen.
Han var istand til at fa Tag i den paa
den Maade, den lille Laban vilde nok ikke
give tabt forinden. Jeg saa med Uvilje paa, at
det virkelig lykkedes ham at faa den inden
Rækkevidde, og jeg hørte ham sige:
»Der er ikke langt igen nu.«
Jeg saa mig omkring. En hel Del Mennesker stod og iagttog Gutten og mig. Og
jeg vendte mig brat om paa Hælen og gik
min Vej<noinclude><references/></noinclude>
t6vithxoe6cbhsyx99nk7zcznlg0trc
Side:Siesta (1897).djvu/144
104
143823
333072
2026-09-13T23:01:29Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333072
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
Men en Times Tid bagefter drev jeg atter
omi Karl Johan, søgende efter den samme Gut.
Han var ingen Steder at se. Jeg gik med en
dansk Tokrone mellem Fingrene og ledte efter
ham en lang Stund, jeg vilde have forligt mig
med ham og givet ham en liden Skilling til
et Par Vanter over Hænderne. Naa — han
vilde vel kanske ogssa have købt Tobak for
Pengene, eller, hvis han var af den rette Sort,
vilde han kanske endog have drukket dem op;
det var Synd og Skam at give ham noget.
Med disse Tanker gik jeg hjem.
Dette var igaaraftes.
Men nu idag har jeg som sagt atter gaaet
og tænkt paa Avisgutten. Det er hans fattige
Arm, jeg husker, de Par Blodsdraaber paa hans
Knoger. Og jeg ser for mig hele hans lille
Kæltringskikkelse, da han laa paa Maven over
Jærnristen og rakte Tungen og Fingrene ud
efter de to Sølvpenge.
{{---}}<noinclude><references/></noinclude>
rxff39zlqbm4t6ol3munr6e2f1uyo7u
Side:Siesta (1897).djvu/145
104
143824
333073
2026-09-13T23:02:38Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333073
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|REJERSEN AF „SYDSTJÆRNEN“}}}}
{{--}}<noinclude><references/></noinclude>
mjwgh48l8afrn68q1w25pq6af8bvqg2
Side:Siesta (1897).djvu/146
104
143825
333074
2026-09-13T23:02:48Z
Øystein Tvede
3938
/* Uten tekst */
333074
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude>
abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio
Side:Siesta (1897).djvu/147
104
143826
333075
2026-09-13T23:03:51Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333075
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{I.}}
Der glider en gammel, tjæret Klipfskjagt
indefter Vaagen og slæber en Jolle efter sig.
Jagten hedder »Sydstjærnen«, og Skipperen
hedder Rejersen. De er gammelt og godt
kendt paa Vaagen baade Jagten og Skipperen,
de har været der før, i mange Herrens Aar,
har tørret Fisk i Salten, Klipfisk til Spanierne,
Bachalaos.
Der var ingen Mennesker at se paa nogen
af Haugerne omkring, kun længst inde å Vaagen,
hvor Nøstene stod, legte nogle Smaabørn.
Anderledes var det før, for en tyve Aar siden,
da »Sydstjærnen« for første Gang ankred uden-
for Tørrepladsen, da stod der beundrende
Kvinder og Børn omkring paa alle høje Steder,
og den ene Fisker efter den anden roed ud<noinclude><references/></noinclude>
powii643hmqsbrj442zr07yrp2fqlm9
333076
333075
2026-09-13T23:04:03Z
Øystein Tvede
3938
333076
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|I.}}
Der glider en gammel, tjæret Klipfskjagt
indefter Vaagen og slæber en Jolle efter sig.
Jagten hedder »Sydstjærnen«, og Skipperen
hedder Rejersen. De er gammelt og godt
kendt paa Vaagen baade Jagten og Skipperen,
de har været der før, i mange Herrens Aar,
har tørret Fisk i Salten, Klipfisk til Spanierne,
Bachalaos.
Der var ingen Mennesker at se paa nogen
af Haugerne omkring, kun længst inde å Vaagen,
hvor Nøstene stod, legte nogle Smaabørn.
Anderledes var det før, for en tyve Aar siden,
da »Sydstjærnen« for første Gang ankred uden-
for Tørrepladsen, da stod der beundrende
Kvinder og Børn omkring paa alle høje Steder,
og den ene Fisker efter den anden roed ud<noinclude><references/></noinclude>
0xs4s9l4xiglkszl9l8ixwvl3hh51r4
333077
333076
2026-09-13T23:04:30Z
Øystein Tvede
3938
333077
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|I.}}
Der glider en gammel, tjæret Klipfiskjagt
indefter Vaagen og slæber en Jolle efter sig.
Jagten hedder »Sydstjærnen«, og Skipperen
hedder Rejersen. De er gammelt og godt
kendt paa Vaagen baade Jagten og Skipperen,
de har været der før, i mange Herrens Aar,
har tørret Fisk i Salten, Klipfisk til Spanierne,
Bachalaos.
Der var ingen Mennesker at se paa nogen
af Haugerne omkring, kun længst inde å Vaagen,
hvor Nøstene stod, legte nogle Smaabørn.
Anderledes var det før, for en tyve Aar siden,
da »Sydstjærnen« for første Gang ankred uden-
for Tørrepladsen, da stod der beundrende
Kvinder og Børn omkring paa alle høje Steder,
og den ene Fisker efter den anden roed ud<noinclude><references/></noinclude>
j8ooryp2reqvppwdguwpaxoktnncoc8
333078
333077
2026-09-13T23:04:44Z
Øystein Tvede
3938
333078
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|I.}}
Der glider en gammel, tjæret Klipfiskjagt
indefter Vaagen og slæber en Jolle efter sig.
Jagten hedder »Sydstjærnen«, og Skipperen
hedder Rejersen. De er gammelt og godt
kendt paa Vaagen baade Jagten og Skipperen,
de har været der før, i mange Herrens Aar,
har tørret Fisk i Salten, Klipfisk til Spanierne,
Bachalaos.
Der var ingen Mennesker at se paa nogen
af Haugerne omkring, kun længst inde å Vaagen,
hvor Nøstene stod, legte nogle Smaabørn.
Anderledes var det før, for en tyve Aar siden,
da »Sydstjærnen« for første Gang ankred udenfor Tørrepladsen, da stod der beundrende
Kvinder og Børn omkring paa alle høje Steder,
og den ene Fisker efter den anden roed ud<noinclude><references/></noinclude>
iv22d2zrrfz9pnxunyu4efd5jo077hr
Side:Siesta (1897).djvu/148
104
143827
333093
2026-09-13T23:17:21Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333093
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til »Sydstjærnen« for at tage imod den og
fræge Nyt.
Der er fire Mand paa Dækket; men
Rejersen staar selv ved Roret, det gør han
altid under vigtige Omstændigheder. Han
styrer endnu ligesom i gamle Dage sin lille
Fiskejagt med en Højtidelighed, som om den
var et uhyre Dampskib. Han er graa i Haar
og Skæg, men det var engang, han havde sort
Haar og Skæg, og det var for en tyve Aar
siden, i hans første Tider i Salten, da han var
en ung Mand. Hans Trøje er slidt og lappet,
det er gaaet tilbage med Skipper Rejersens
Anselighed; men under Indsejlingen er han
sit Skibs Admiral og uddeler Befalinger med
Løverøst.
»Lad falde!« lyder hans Ord.
Og Ankeret falder.
Den mægtige Lyd af Kættingen ruller
omkap med den store Mands Røst. Men
Tiderne har forandret sig. Postskibene har begyndt at anløbe Handelsstedet, og Folk estimerer
nu ikke gamle, hæderlige Fiskejagter for nogen
Ting mere. Da de legende Smaabørn inde
ved Nøstene hørte, at et Anker faldt, saa de
en Gang udefter Vaagen og legte saa videre,<noinclude><references/></noinclude>
4silzky6ay79s7vawp0glo0yk2g6h2z
Side:Siesta (1897).djvu/149
104
143828
333094
2026-09-13T23:18:07Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333094
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>akkurat som om den ene havde sagt til den
anden, at det bare var Rejersen med sin Jagt.
Da Dagens Gærning var endt, Jagten fortøjet og Folkene gaaet tilkøjs, sad Skipperen
paa Dækket og saa udefter Vaagen. Natten
var lys og mild, Solen forgyldte Vandet. Han
kendte hvert Skær og havde Minder fra dem
alle, ialt havde han tilbragt sin gladeste Ungdom her, i de tre Sommermaaneder hvert
Aar, naar han laa og tørred Fisk. Han var
første Mand paa Stedet, gjorde Vej for sig,
hvor han kom hen, og slap frem allevegne,
naar han bare vilde det. Han gik til Kirke
om Søndagen for at være med, hvor Folk var,
og altid saa man mange Piger i hans Følge
paa Hjemvejen. NaarFiskerungdommen havde
Dans om Sommernætterne, saa man straks
Rejersen, som kom opad Vaagen i sin Hæksbaad, staaende opret agterud, pudset og blank
paa Skoene, mens Kokken eller en anden af
Mandskabet roed ham iland. Han dansed som
en Helt, og Lugarlugten af hans fine blaa
Klæder satte Pigerne i Hede. Jo, Rejersen
havde mange Gaver, dertil var han Ven med
alle; Vaagens Gutter gav sig ogsaa stiltiende<noinclude><references/></noinclude>
rbc2s455eu6lwdods5tic9x9tyfbmrw
Side:Siesta (1897).djvu/150
104
143829
333095
2026-09-13T23:21:00Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333095
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>over, naar han var i Sigte. Han stak dem ud
bestandig, men de knytted ikke Næven derover, de gik heller bag en Væg og fældte
Taarer.
Nu havde Rejersen Kone og fem Børn i
Ofoten.
{{---}}<noinclude><references/></noinclude>
i6deavkb3kgab7m2hh0rgjeb85s2uhl
Side:Siesta (1897).djvu/151
104
143830
333096
2026-09-13T23:21:48Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333096
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|II.}}
Og blank ligger Sjøen, og Natten kommer;
men endda sidder Skipper Rejersen der og
tenker paa gamle Dage. Hvilke Piger havde
han ikke kende! De anseligste i hele Vaagen!
Det første Aar var det især en ung Pige med
mørkt Haar og mørke Øjne, han brød sig om.
Man saa ham sammen med denne knapt konfirmerede Tøsunge til utænkelige Tider, Nat
og aarle Morgen, naar Folk: som bedst mente
dem hver for sig. Saa mod Sejltid blev det
forbi, Rejersen dansed ikke mere med hende,
men holdt sig til en rigtig tyk Fiskerpige fra
Ydervaagen. Hun havde dybe Smilehuller og
hvide Tænder, og hun hedte Ellen Helene.
Ja, den Ellen Helene!<noinclude><references/></noinclude>
o25qtc8hmy8eavjhng3cge0jofpdseo
Side:Siesta (1897).djvu/152
104
143831
333097
2026-09-13T23:23:24Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333097
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
Det vared et Aar. Det plejed ellers ikke
at vare et helt Aar med Rejersen, og derfor
sagde Folk, at nu var han fangen. Rejersen
fangen! Ho-ho, man kendte ikke Rejersen.
Men ialfald san fik han ganske ødelagt Ellen
Helenes Forlovelse med Vaagens Smed, og
det gik saa vidt, at han i alles Paahør kunde
kalde hende for sin søda Ven.
Men Aaret efter kom Rejsersen til Tørrepladsen med Kahytten fuld af Krambodvarer,
af Mel og Kaffe, Uldskærf og Lærred, lige til
Fingerringe og kostelige Pulsvanter af Kanavagarn, saa havde han det. Han skulde aldrig
glemme det Syn, der var ligefrem Butik i
»Sydstjærnen«, og Rejersen blev end mægtigere
derved. Han betalte baade Bærgleje og Tørreløn med disse Varer, og mangt et Kravetørklæde og mangen skinnende Brystnaal med
Sten i gav han bort til Pigerne. Ellen Helene
fandt sig i det, det nytted ikke at strides med
Rejersen.
Og alligevel kunde hun ikke undgaa sin
Skæbne Ellen Helene heller, hvor føjelig hun
end var; hun blev sat ud af Spillet af Jacobine,
denne fyrige og glade Fole, som gik der og
vendte Rejersens Fisk med en Tilfredshed uden<noinclude><references/></noinclude>
ocurnwowzte26d695iqbnvh804x5oap
Side:Siesta (1897).djvu/153
104
143832
333098
2026-09-13T23:24:18Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333098
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Lige. Hvorfor skulde det være bare idelig
Ellen Helene og dermed Basta for en Mand
som Rejersen af »Sydstjærnene? Da Fisken
skulde plattes om Høsten, var Jacobine alene
i Vængen og fik Skænk af Skipperen, og da
hun forlod Jagten, befaled han to Mand at
sætte hende i Land. Det, at være i Vængen,
var nu forresten det samme som at være i
Kahytten, og at laste Fisk hedte paa Stedets
Sprog at platte, og ikke at laste.
Opslaget med Ellen Helene var dermed
fuldbyrdet. Jens Olsen, hendes Far, gik den
mægtige Skipper paa Klingen for denne Streg,
viste ham Næven og gjorde ham grove Spørgsmaal. Rejersen var ikke nogen Nichtsforingenting dengang, han viste ogsaa sin Næve frem
og sagde: »Hvis du trøster dig til at komme
i Beliggenhed af min Person, min gode Jens
Olsen, saa skal du faa lære at kende Rejersen
af »Sydstjærnen«.«
Men heller ikke Jacobine kunde fængsle
Skipper Rejersens flygtige Hjærte med nogen
Varighed. Det var en Nat ligesom nu, stille
og blank, han driver om paa Dækket i sit
Skib og hører fjærne Aareslag. En Pige, som
havde været ude paa Ægsankning, kom roende.<noinclude><references/></noinclude>
2uywzgsoy4hleq5mt46tneqj2sg91jm
Side:Siesta (1897).djvu/154
104
143833
333099
2026-09-13T23:46:55Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333099
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
»Baad høj!« raabte Rejersen.
Hun holdt Aarene op og lytted.
»Læg hid, du Smaaen,« sagde han.
»Det er ikke Dokkers søda Ven, Dokker
snakker med,« svared det fra Baaden.
»Jeg kender dig,« sagde Rejersen. »Har
du Æg i Baaden?«
Saa kom Baaden nærmere.
»Ja, hvis saa skønt Dokker behager et Par
Æg, saa kan Dokker fan nogen Støkker,« sagde
Pigen.
Men da sagde Rejersen ikke et Ord mere,
men svang sig ned i sin Hæksbaad og derfra
over til Pigen.
»Det er kends Folk, Rejersen,« sagde
han da.
Han tog Aarene fra hende og roed hende
ind til Nøstene. Ingen var at se, Natten var
varm og hemmelighedsfuld.
»Vi kan gærne sætte Baden i Nøstet med
det samme,« sagde Rejersen, da de var komne
tillands.
Og Pigen svared:
»Dokker er altfor tjenstagtig.«
Men dette, at de skulde sætte Baaden ind,
det sagde han ogsaa med Hensigt og havde<noinclude><references/></noinclude>
msxrg0yv4lzagwpjtxft52ibj7v18vj
Side:Siesta (1897).djvu/155
104
143834
333100
2026-09-13T23:49:29Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333100
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sine egne Tanker dermed. Ho-ho, din slemme
Rejersen, du tænkte dit og du tænkte dat dermed, og Pigen hun var en rigtig dum Unge,
som ikke var bange for det mørke Nøst i
Nattens Tide.
Men da de skiltes, sagde hun bare:
»Hvorledes skal Dokker komme ombord
igen?«
»Jeg skal svømme,« svared Rejersen.
Og dermed gik han i Sjøen.
Denne Pige hedte Pauline {{. . .|4}}
Ak, nu var alle hans Veninder spredt om-
kring, en død, en anden i Amerika, en tredje
gift. Og af Rejersen selv var der saa at sige
bare et Erindringens Tegn ulbage. Pauline
gikk endnu oppe i Vaagen i enslig Stand som
før; men da hun for et Par Aar siden misted
sit ene Øje, blev hun >vakte, og ingen verdslig
Ting kom hende mere nær. Saaledes endte
det i Verden. Men Rejersen havde endt med
Kone og fem Bøm i Ofoten {{. . .|4}}
Klokken blev et. Om en Stund vilde
Sjøfuglene vaagne. Rejersen gabed lydeligt og
saa op mod Vejret. Ja, det var bedst at komme
tilkøjs, udslidt og udbrugt og for gammel, som
han var til alt Imorgen skulde han begynde<noinclude><references/></noinclude>
ohqowddh7b7hhjyngjihi22eohfdeah
Side:Siesta (1897).djvu/156
104
143835
333101
2026-09-13T23:50:38Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333101
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at vaske sin Fisk ud, der kom Folk ombord,
Mænd og Kvinder i Sjøstøvler og Skindhyre,
blandt dem unge Piger med fregnede og leende
Fjæs, sande Adams Børn. Rejersen kendte dem.
Og den graanende Familjefader stjal sig i
Stilhed til at spejle sig et Øjeblik i Kompasglasset, inden han krøb ned i sit lille lugtende
Hul af en Kahyt og gik tilkøjs.
{{---}}<noinclude><references/></noinclude>
006xk0et4165a1brxjcx6wshjx8e0pm
Side:Siesta (1897).djvu/157
104
143836
333102
2026-09-13T23:51:30Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333102
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
{{c|III.}}
Baade kommer ombord å den tidlige
Morgen, Rejersen driver op og ned ad Dækket,
Herre i sit Hus, i sine bedste Klæder, med en
kunstfærdig Klokkesnor af Haar ned ad Brystet.
Skulde han have Vaskere? Jo, Vaskere skulde
han have. Der blev talt om Prisen, blev stiller
Forlangender. Fiskerne havde lagt sig til den
stygge Uvane at prutte med en Mand som
Rejersen, de forlangte seks Skilling mere, end
han bød. Hvad var nu det for en nymodens
Opfindelse? Ak, man estimered ikke Rejersen
af »Sydstjærnene mere, Tiden havde forandret
sig Aar efter Aar, og de guldknappede Chefer
i Postskibene havde stukket ham ud.
Han skænked Folkene en Dram af Kornbrændevin og gav dem Kringler. De takked<noinclude><references/></noinclude>
ck4029vrfbdkycc43baa5x07xy541ae
Side:Siesta (1897).djvu/158
104
143837
333103
2026-09-13T23:52:58Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333103
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og drak. Han kneb Pigerne i Siden, de rysted
ham af sig og lo ham ud, de kiged næsevist
ned gennem Skylightet og opførte sig frit
Hyordan var det nu, havde han betænkt sig,
vilde han give de seks Skilling mere?
Da stikker den dybe Fornærmelse Skipperen,
og han gør kort Proces. Han begiver sig
agterud, der ved Roret vil han staa, der er
hans Plads, det er ham, som har Komman-
doen. Det skal være som i gamle Dage,
akkurat som i gamle Dage. Godtfolk, vil I
have Vask? Fiskerne svared forundret Ja. Godt!
sagde Rejersen, saa og saa meget for Sneset,
hid med Baaden, tæl af! Punktum.
Men det blev ikke søm i gamle Dage,
Fiskerne gjorde ogsaa kort Proces og steg i
Baadene. Da de stødte fraborde og begyndte
at ro hjemover, var det Skipperen, som maatte
give efter og indgaa paa deres Pris:
»Jeg giver Jær de seks Skilling, og forresten saa giver jeg Jær Fan.«
Baadene lagde atter til, de store Luger
aabnedes i »Sydstjærnen«, og Fisken, dryppende
af Lage, slængtes op. Det tog Døgn efter
Døgn, kun afbrudt af Maaltider og Søvn.
Fiskebærgene myldred af Folk, nogle vasked,<noinclude><references/></noinclude>
qcsq9q3az2ediay5u3l7p6f8uw4gb89
333104
333103
2026-09-13T23:53:22Z
Øystein Tvede
3938
333104
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og drak. Han kneb Pigerne i Siden, de rysted
ham af sig og lo ham ud, de kiged næsevist
ned gennem Skylightet og opførte sig frit
Hyordan var det nu, havde han betænkt sig,
vilde han give de seks Skilling mere?
Da stikker den dybe Fornærmelse Skipperen,
og han gør kort Proces. Han begiver sig
agterud, der ved Roret vil han staa, der er
hans Plads, det er ham, som har Kommandoen. Det skal være som i gamle Dage,
akkurat som i gamle Dage. Godtfolk, vil I
have Vask? Fiskerne svared forundret Ja. Godt!
sagde Rejersen, saa og saa meget for Sneset,
hid med Baaden, tæl af! Punktum.
Men det blev ikke søm i gamle Dage,
Fiskerne gjorde ogsaa kort Proces og steg i
Baadene. Da de stødte fraborde og begyndte
at ro hjemover, var det Skipperen, som maatte
give efter og indgaa paa deres Pris:
»Jeg giver Jær de seks Skilling, og forresten saa giver jeg Jær Fan.«
Baadene lagde atter til, de store Luger
aabnedes i »Sydstjærnen«, og Fisken, dryppende
af Lage, slængtes op. Det tog Døgn efter
Døgn, kun afbrudt af Maaltider og Søvn.
Fiskebærgene myldred af Folk, nogle vasked,<noinclude><references/></noinclude>
kv67ybvvurltk7euh6h8g9bty7z1mh5
Side:Siesta (1897).djvu/159
104
143838
333105
2026-09-13T23:54:53Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333105
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>andre bar Fisk paa Barer, lavet af Tøndestave,
og atter andre spredte Fisken ud over Bærghellerne til Tørring i Solen. Efterhvert som
Timerne gik, tømtes Jagten og hæved sig paa
Havet, tilsidst laa dens hele Bug nøgen, med
blot Kølsvinet i Sjøen. »Sydstjærnen« spuledes,
den var tom.
Skipper Rejersen havde nu magelige Dage.
Mens han satte Folkene ombord til at skrabe
og male Jagten fra øverst til nederst, var han
selv i Land, drev om blandt Tørrefolkene med
Hænderne i Lommen og spøgte med Pigerne.
Kun med Pauline indlod han sig ikke, hun
var nu ogsaa nær de firti Aar, og sagde af
Religiøsitet saa faa Ord som muligt; men naar
Rejersens Adfærd blev hende for letsindig,
sendte hun ham en taus Bebrejdelse med det
Øje, hun endnu havde i Behold. Saaledes gik
Uge efter Uge, Rejersen opnaaed intet hos
nogen, hans Alder havde dømt ham, Gutterne
fra Vaagen havde taget Herredømmet. »Asse!«
sagde Pigerne, naar han gjorde sig til for dem
Og dette Asse betød: Lad være!
Men Rejersen spekulerer paa noget. Hans
Alder trykked ham ikke, og han vidste med<noinclude><references/></noinclude>
mc115cui4ilwe72sy9o78ui7au8q34b
Side:Siesta (1897).djvu/160
104
143839
333106
2026-09-13T23:56:41Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333106
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig selv, at han fremdeles var den samme udmærkede Skipper Rejersen fra fordum. Han
havde ført »Sydstjærnen« fra Kyst til Kyst, og
aldrig stødt Hul i hende, han havde købt Fisk
og tørret Fisk, gjort op Regnskaber saa lange
som Skibsrækken, ført sin Journal med Nid-
kærhed, og Fan forstod det; men Folk gav
ham ikke længer hans skyldige Respekt. »Vask
Kahytta rejn,« sagde han til Kokken. For nu
havde han spekulerer ud noget. Rejersen
sætter i Land og kundgør blandt Tørrefolkene,
at han trænger to Piger ombord til at lappe
for sig, blandt andet til at sy sammen nogle
Rifter i »Sydstjærnens« Flag.
Men ingen af Pigerne var villige til at
gaa ombord. Rejersen strander igen. Han
maser med dette i to Dage og altid lige forgæves. Endelig hører han en Kvinderøst, som
siger:
»Kan Dokker hjælpe Dokker med mig,
saa skal jeg tjene Dokker i det.«
Det var Pauline, som var saa barmhjærtig.
Rejersen betænkte sig et Øjeblik, Paulines
Øje hviler paa ham. Hvad skulde han med
hende? Endelig siger han Tak og slaar til,<noinclude><references/></noinclude>
5j2uh3rrz8lchdb98id5vrt08xvw1hf
Side:Siesta (1897).djvu/161
104
143840
333107
2026-09-13T23:58:51Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333107
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Pauline gaar i Baden. Og Pigerne paa Land
staar tilbage og fniser
Egentlig talt, saa havde det ikke været
Rejersens Hensigt at stuve Kahytten fuld af
kedelig Gudsfrygt, han havde tænkt sig en
lystig Dag med glade Piger og Drammer og
Kringler, som i hans Velmagis Tider. Hvad
var nu at gøre?
Han finder op fra Kister og Kot sine
hullede Klæder og læger Flaget frem, og
Pauline gaar i Gang med Arbejdet. Hun taler
saa lidet, Rejersen skænker hende et Glas, og
hun drikker det, men forblir taus og flitig.
»Du Pauline,« siger han forat tækkes
hende, »du har det godt, som har fundet
Gud.«
»Dokker kan saa sige,« svared hun. »Det
er paa Tide, at ogsaa Dokker finder ham.«
Rejersen svarer:
»Det kunde hænde, at jeg ikke er fuldt
saa langt fra ham, som jeg har været.«
»Siger Dokker det?« spørger hun.
»Jeg synes, det er lidt bedre i det sidste, ja.«
»Gudsketak for det,« siger hun.
Men nu var Tungen løst, og den gamle<noinclude><references/></noinclude>
jy3zijb3t21nschz47ztjp2lyr80uek
Side:Siesta (1897).djvu/162
104
143841
333108
2026-09-14T00:00:43Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333108
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Pige fortsætter at tale om Gud. Rejersen
angred paa, at han havde begynde paa det
Kapitel, det keded ham, og den gran Synder
røg op for rimelige Grunde for, at han virkelig
var begyndt at nærme sig Gud. Han syntes
bare, at han havde følt sligt noget, sagde han
»Giv det Rum i Hjærtet,« bad hun, »giv
det Rum i Hjærtet.«
Rejersen skænker en ny Dram og byder
mere Kringler frem.
»De stod og lo Pigerne paa Land,« sagde
han. »Nu kan du fortælle dem, at du ikke
led nogen Nød hos Rejersen.«
De drak begge to. Men da han vilde
føre Passiaren over i en mere verdslig Retning,
syed hun blot saa meget flitigere og indlod
sig ikke med ham. Han turde ikke minde
hende om de gamle glade Tider for tyve
Aar siden, han havde det paa Læben og opgav det.
Det blev mere og mere kedeligt, Timerne
gik, og Flaget blev færdigt; men en munter
Latter havde Rejersen ikke faaet.
»Nu kan det være nok for denne Gang,«
sagde han, da ban ikke længer kunde holde<noinclude><references/></noinclude>
ta44wkydo9q2mshdhc1hityibysw1x2
Side:Siesta (1897).djvu/163
104
143842
333109
2026-09-14T00:01:16Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333109
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det ud. Han kasted sine gamle Klæder
tilbage i Kister og Kot og lod Pauline sætte
iland.
Dagen var spoleret, hans Spekulation var
gaaet overstyr.
{{---}}<noinclude><references/></noinclude>
7mi70nnt4l2hvie8cqgd54o8tyx9f8e
Side:Siesta (1897).djvu/164
104
143843
333110
2026-09-14T00:01:54Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333110
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|IV.}}
Og atter gaar et Par Uger. Det led til
Høsten, Fisken var tør, og den Dag nærmed
sig, da man skulde tage den ombord igen.
Han valgte en varm Morgen, Fembøringer og
Ottringer ladedes smækfulde til Ripen af Fisk,
og Mænd i Skjorteærmer roed den ombord i
»Sydstjærnen«.
Nu var det gammel Sæd, at Plattingen
besørgedes af fire Piger. Hvem vilde plate
jaar? Alle undslog sig. Spørgsmaalet angik
nærmest Chefen for Tørringen, Endre Polden,
og Skipperen blanded sig ikke i det; men han
græmmed sig over denne nye Respektstridighed
og bed sig i Læben af Bitterhed. Pauline var
atter barmhjærtig og tilbød sig at platte Lasten,<noinclude><references/></noinclude>
r8sh4wuch93nxl22cz3fgfu4s4a3gzw
Side:Siesta (1897).djvu/165
104
143844
333111
2026-09-14T00:03:08Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333111
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvis tre andre vilde gaa med. Rejersen vendte
sig om paa Hælen og sette ombord.
Han steg med i Kahytten og begyndte
ganske alene at gøre sig tilgode med en Flaske.
Hvad andet skulde han gribe til under slige
Omstændigheder? Hans Rolle var spillet ud.
Javel. Det skulde ogsaa være sidste Aar, han
sejlte »Sydstjærnen« ind i dette Hul, der var
andre Tørrepladse i Salten. Han for gammel?
Det vilde han Dags Dato se paa. Skaal!
Han drak. Han drak fittigt med sig selv
og stived sig op. Efter en halv Times Tid
var han kommen i den Stemning, at han
gladelig kunde byde en hvilkensomhelst guldknappet Postskibsfører Stangen. Han hører
Trampen paa Dækket, han skyller endnu et
Glas ned og stiger op af Kahytten.
Var der Plattere i Rummer? Han kiger
ned, fire Piger er i fuldt Arbejde; Endre Polden
kavde endelig brugt Myndighed og drevet dem
ombord med Magt. Godt! Men nu vilde
Skipper Rejersen gøre noget desangaaende, giv
Agt, han pønser paa noget! Han hører, hvorledes Pigernes Latter og Prat genlyder i det
tomme Fartøj, og han tænker: Værsgod, hold
Modet oppe. Kun Pauline prated ikke.<noinclude><references/></noinclude>
iwsinmjw7nk7j02ffokttck0hybwwgr
Side:Siesta (1897).djvu/166
104
143845
333112
2026-09-14T00:06:26Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333112
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
Det var ligeledes gammel Sæd, at Platterne
skulde ha gratis Traktement de Dage, da Fiskeindtagningen stod paa. Gratis Traktement?
Ha-ha, jo, Rejersen skulde ha det i Frindring.
Nej, det var netop det, han havde besluttet i
sit Hoved, at der ikke skulde blive noget af det
gratis Traktement iaar. Nu var det ham, som
raaded.
»Pauline!« raabte han. »Jeg ønsker at
snakke med dig i Vængen.«
Pauline steg op af Rummet og fulgte
Skipperen ned i Kahytten.
»Du var den eneste, som ikke nægted at
gaa ombord,« sagde Skipperen; »jeg vil bestaa
noget paa dig.«
»Dokker skulde ikke koste,« svared hun.
Men Rejersen vilde koste. Der fandtes
ikke den Ting i hans Eje, som han ikke vilde
koste med. »Kok, fyr paa og kog Kaffe!«
Selv satte Skipperen Brændevin og Kringler
frem, og Pauline var som i Gilde.
»Naar du kommer tilbage til Rummet,
skal du sige til Pigerne, at Skipper Rejersen
ikke fór ilde med dig,« sagde han.
De drak og havde det godt, Rejersen<noinclude><references/></noinclude>
ioaz1xx67t304pwr61wxzgpm8zj7wuh
Side:Siesta (1897).djvu/167
104
143846
333113
2026-09-14T00:10:21Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333113
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>klapped den gamle Pige paa Skulderen. Hun
rejste sig og vilde gaa tilbage til sit Arbejde.
»Sid,« sagde han, »lad os have en en liden
Stund. Det er sidste Gang, jeg kommer hid
og tørrer Fisk.«
»Dokker siger ikke det?« spurgte hun
Rejersen nikker:
»Sidste Gang.«
Der rørte sig noget i det gamle Pigehjærte,
hun slog Øjnene ned og spurgte:
»Hvad Tid sejler Dokker?«
»Naar Fisken er ombord,« svared han.
»Imorgen Nat, i Overmorgen Nat.«
Hun satte sig igen.
»Maatte Gud følge Dokker!« sagde hun
for sig selv.
»Nu drikker vi paa det,e svared han. Der
maatte fremfor alt ikke blive Gudsord af det
igen. Han spurgte rent ud: »Naa, Pauline,
hvad Tid skal du gifte dig?«
Hun saa paa ham med en stødt Mine og
sagde:
»Aper Dokker med mig?«
»Aper jeg med dig?« spurgte han. »Hvorfor det?«<noinclude><references/></noinclude>
jx8zfegsnvm9drpbkqh20tyy36e4y7h
Side:Siesta (1897).djvu/168
104
143847
333114
2026-09-14T00:12:02Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333114
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
»Kan jeg gifte mig, jeg, som bare har ét
Øje?« spurgte hun.
Rejersen blæste:
»Hvorfor ikke det? Det er bare en liden
Legemsbeskadigelse.«
Hun var ham taknemmelig i sit Hjærte for
disse Ord og gav ham Ret. Hun havde mistet
dette Øje, men hun var lige god for det, hun
havde været uheldig, et Barn havde stukket
hendes Øje ud med en Bindingstikke. Saa
var Aarene gaaet, og hun bavde ikke havt
andre at holde sig til, end Gud. Hun græd
for dette Øjes Skyld iblandt. Men hun havde
svære Lemmer og en stærk Helse, dét Gode
var ikke bleven taget fra hende endnu.
Rejersen skænker i Glassene. Han læner
sig over mod hende og vil ikke høre Nei, at
hun ikke kan drikke mere. Det var sidste
Gang, han laa her paa Vaagen, hun var det
eneste Væsen, som havde fortrøstet sig til ham,
han skulde huske hende for det. De blev
begge rørte under denne Passiar, Rejersen tog
Pigens Haand, hun sad der fast og stærk som
en Fole. Pludselig tager han hende om Halsen
og siger:<noinclude><references/></noinclude>
gruw9zt79kl2lzrsch8r2azk4m2cgw2
Side:Siesta (1897).djvu/169
104
143848
333115
2026-09-14T00:14:16Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333115
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
»Husker du den Gang å Nøstet? Den
Natten for tyve Aar siden?«
»Ja,« svarer hun ganske svagt. Hun gør
ingen Modstand, han holder hende fremdeles
om Halsen. »Jeg har husket Dokker hele
Tiden, Gud forlade mig min Synd,« siger hun,
Nu vilde han Dags Dato bringe paa det
Rene, om han var en afdanket Nichtsforingenting.
»Hvad er det, Dokker vil?« spørger hun
forundret. »Er Dokker galen? En gift Mand!«
Men da ikke hendes Bebrejdelse hjælper,
smælder hendes svære Næve mod hans Hoved,
og han falder fortumlet tilbage mod det gule
Panel. »Havde jeg vidst, der var paa den
Maaden, havde jeg ikke sat min Fod her,«
siger hun forarget. »Har Dokker ser paa
Magen, en gift Mand!«
Hun gaar ud af Døren, opad Trappen og
stiger ned til sit Arbejde i Rummet. Hendes
Drøm om Rejersen var gaaet istykker, hun
skulde saavist ikke tænke paa ham mere og
ikke huske hans sorthaarede Hoved i Ungdommens Dage, nar han var en saadan en.
Han respektered hverken sig selv eiler Guds
Bud. I Nøstet for tyve Aar siden! Ja, var<noinclude><references/></noinclude>
rxiabod7rr6a7dafdjjo9iqoiea8z94
Side:Siesta (1897).djvu/170
104
143849
333116
2026-09-14T00:16:02Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333116
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke det en anden Sag, da ingen af dem var
gift og gjorde Gud imod?
Men Rejersen var fra denne Stund en afdanket Mand. Ikke engang en enøjet Heks
paa firti Aar vilde vide af ham, han, som
havde set alle Vaagens Piger for sine Fødder.
Alderen var kommet, hans Regnskab afsluttet.
Det blev nok ikke til noger andet med
ham heller, han fik lægge sig efter lidt mere
Alvor og Gudsfrygt paa sine gamle Dage;
naar alt andet slog fejl, kunde han da have
det at ty til. Han husked ogsaa denne Beslutning, da han blev ganske ædru, og sagde
til sig selv: du begynder at forbedre dig lidt
hver Dag, tager smaa Skridt og gaar stadig
fremad; hun kan have Ret i det, Pauline, at
det er paa Tide.
Da Endre Polden kom ombord om Kvælden
og meldte, ar Fisken kunde være ombord
imorgen Aften, svared Skipperen med Alvor:
»Gudskelov for det.«
Endre Polden saa uforstaaende paa ham.
Han spurgte:
»Hvad Tid letter Dokker?«
Og Skipperen svared igen uforstaadligt:
»Om Gud vil, imorgen Nat.«<noinclude><references/></noinclude>
95ktzgno3zi2hyv26s77kpv8yqlwgqr
Side:Siesta (1897).djvu/171
104
143850
333117
2026-09-14T00:17:17Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333117
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>
Og Gud vilde det. Rejersen letted efter
Bestemmelsen og stod ud efter Vaagen. Tusind
Tanker drog gennem hans Hoved. Han kendte
hver Holme, dér havde han havt den Oplevelse og dér en anden Oplevelse, det var i
Ungdommen, i hans Glanstid. Ak, nu var
det forbi {{. . .|4}}
Rejersen staar ved Roret, han spejler sig
i Kompasglasset. Pludselig retter han sig admiralsk i Vejret og siger indvendig:
»Næste Aar prøver jeg et andet Sted. Det
var som syv Satan, skulde jeg være aldeles
afdanket.«
{{---}}<noinclude><references/></noinclude>
5ey6znuuei9pv9jncbc63src5u8ekv3
Side:Siesta (1897).djvu/172
104
143851
333118
2026-09-14T00:17:29Z
Øystein Tvede
3938
/* Uten tekst */
333118
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude>
abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio
Side:Siesta (1897).djvu/173
104
143852
333119
2026-09-14T00:18:10Z
Øystein Tvede
3938
/* Korrekturlest */
333119
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|{{sp|RINGEN}}}}}}
{{--}}<noinclude><references/></noinclude>
n97ypf5n6lfmmr5tkck7f9gbntk067y
Side:Siesta (1897).djvu/174
104
143853
333120
2026-09-14T00:18:26Z
Øystein Tvede
3938
/* Uten tekst */
333120
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude>
abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio