Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.19 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 333219 332844 2026-09-14T22:44:40Z Øystein Tvede 3938 333219 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Dronningen af Saba|Knut Hamsun|1897}} {{ny tekst|Et gjensyn|Knut Hamsun|1878}} {{ny tekst|Karsten og jeg|Dikken Zwilgmeyer|1891}} {{ny tekst|Fraa Sogn|Olav Sande|1887}} {{ny tekst|Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne|John Utheim|1880}} {{ny tekst|Utvalgte idyller|Teokrit|1922}} {{ny tekst|Markens Grøde|Knut Hamsun|1917}} {{ny tekst|Den første Kjærlighet|Ivan Turgenev|1913}} {{ny tekst|Den forsvundne verden|Arthur Conan Doyle|1913}} {{ny tekst|Møllergutten (Øverland)|Ole Andreas Øverland|1896|tittel=Møllergutten}} {{ny tekst|Jotunheimens Opdagelseshistorie|Ole Andreas Øverland|1896}} {{ny tekst|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland|Hans Tønsager|1897}} {{ny tekst|Odysseen illustrert|Homer|1922}} {{ny tekst|Fyrsten|Niccolò Machiavelli|1898}} {{ny tekst|Den Gaadefulde|Knut Hamsun|1877}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Berit Ursin.pdf|page=3|link=[[Berit Ursin]]|'''{{forfatterl|Regine Normann}}''',{{br}}''[[Berit Ursin]]'', 1917 Karl Monks oplevelser.pdf|page=1|link=[[Karl Monks oplevelser]]|'''{{forfatterl|Fredrik Viller}}''',{{br}}''[[Karl Monks oplevelser]]'', 1912 Storkarer.djvu|page=7|link=[[Storkarer]]|'''{{forfatterl|Hans Aanrud}}''',{{br}}''[[Storkarer]]'', 1901 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> ncjlwenifuuw72p9832nh3e5wwlg2zw 102 111661 333213 332758 2026-09-14T22:34:25Z Øystein Tvede 3938 333213 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} == Tekster == * ''[[Den Gaadefulde]]. En Kjærlighedshistorie fra Nordland'' (1877) * ''[[Et gjensyn]]'', episk dikt (1878) * [[Bjørger]] (1878) {{Indeks|Bjørger (1878).djvu}} * [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv]], artikler (1889) {{Indeks|Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu}} * [[Sult]] (1890) * [[Mysterier]] (1892) * [[Redaktør Lynge]] (1893) {{Indeks|Redaktør Lynge (1893).djvu}} * [[Ny jord]] (1893) {{Indeks|Ny Jord (1893).djvu}} * [[Pan]] (1894) {{Indeks|Pan (1894).djvu}} * [[Ved Rigets Port]], skuespill (1895) {{Indeks|Ved Rigets Port (1895).djvu}} * [[Livets Spil]], skuespill (1896) {{Indeks|Livets Spil (1896).djvu}} * ''[[Siesta (Hamsun)|Siesta]]'', noveller (1897) * [[Aftenrøde]], skuespill (1898) {{Indeks|Aftenrøde (1898).djvu}} * [[Victoria]] (1898) {{Indeks|Victoria (1898).djvu}} * [[Munken Vendt]], skuespill (1902) {{Indeks|Munken Vendt (1902).djvu}} * [[Kratskog]], noveller (1903) {{Indeks|Kratskog (1903).djvu}} * [[Dronning Tamara]], skuespill (1903) {{Indeks|Dronning Tamara (1903).djvu}} * [[I Æventyrland]], reisebrev (1903) {{Indeks|I Æventyrland (1903).djvu}} * [[Det vilde kor|Det vilde Kor]], dikt (1904) * [[Sværmere]] (1904) {{Indeks|Sværmere (1904).djvu}} * [[Stridende Liv]], noveller (1905) {{Indeks|Stridende Liv (1905).djvu}} * [[Under Høststjærnen]] (1906) {{Indeks|Under Høststjærnen (1906).djvu}} * [[Benoni]] (1908) {{Indeks|Benoni (1908).djvu}} * [[Rosa]] (1908) {{Indeks|Rosa (1908).djvu}} * [[En Vandrer spiller med Sordin]] (1909) {{Indeks|En Vandrer spiller med Sordin (1909).djvu}} * [[Livet ivold]], skuespill (1910) * [[Den siste Glæde]] (1912) {{Indeks|Den sidste Glæde (1912).djvu}} * [[Børn av Tiden]] (1913) {{Indeks|Børn av Tiden (1913).djvu}} * [[Segelfoss by]] (1915) * [[Markens Grøde]] (1917) * [[Sproget i Fare]], pamflett (1918) * [[Konerne ved Vandposten]] (1920) * [[Siste Kapitel]] (1923) * [[Landstrykere]] (1927) * [[August]] (1930) * [[Men Livet lever]] (1933) * [[Ringen sluttet]] (1936) * [[Paa gjengrodde Stier]] (1949) * [[Om „På Guds Veje“]], bokessay i [[Samtiden]] (1890) * [[Fra det ubevidste Sjæleliv]], artikkel i ''[[Samtiden]]'' (1890). == Om Hamsun == * Olaf Bull: [[Knut Hamsun]] * Carl Nærup: [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|Knut Hamsun]] {{PD-old}} q90vcxwc1mocw7ll1zwp5c1m47bs175 106 142182 333201 332816 2026-09-14T18:26:17Z Øystein Tvede 3938 333201 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Siesta (Hamsun)|Siesta]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver=Gyldendal |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1897 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 11=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 59tsepbtulhjsuonjr0661fygsqsyoo 333222 333201 2026-09-14T22:50:01Z Øystein Tvede 3938 333222 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Siesta (Hamsun)|Siesta]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver=Gyldendal |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1897 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 11=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Siesta (1897).djvu/249}} }} lhvnapfiopopi435dket9x5ey0lr4ug 333224 333222 2026-09-14T22:53:00Z Øystein Tvede 3938 333224 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Siesta (Hamsun)|Siesta]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver=Gyldendalske Boghandels Forlag |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1897 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=C |Sider=<pagelist 11=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{Side:Siesta (1897).djvu/249}} }} oa1bzkiwdl0rfw76tre8opt79er5gmw 104 143578 333239 332825 2026-09-15T10:17:13Z Øystein Tvede 3938 333239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|I.}} '''M'''an rejser lidt omkring, man flakker fra Sted til Sted, og man har den Skæbne at støde paa Mennesker igen, som man engang før har set, møde dem pludselig, paa uventede Steder, saa man af Overraskelse ganske glemmer at tage Hatten af og hilse. Dette træffer mig ofte, ja meget ofte. Det er der intet av gøre ved. Hvad der hændte mig i 1888, hænger paa en mærkelig Maade sammen med en Oplevelse iaar, nu for knapt en Uge siden, under en liden Tur til Sverige. Det er saa enkelt og forstaaeligt, alt er gaaet saa ligefrem til; kanske er det ikke værd at fortælle engang. Og jeg forsøger dog at gøre det, saa godt jeg formaar.<noinclude><references/></noinclude> 2qvsqp0ulu33zqghyvhfs0nhrh0quxs 104 143580 333243 332826 2026-09-15T10:20:37Z Øystein Tvede 3938 333243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Allerede før jeg kom til Göteborg indtraf dette Tilfælde, som jeg nu skal beskrive. Lad mig spørge dig: naar en Dame kaster et Blik paa dig ud gennem et Vindu, og hun senere ikke tager nogensomhelst Notis af dig, saa lader du det gaa, du gør dig ingen Forestillinger ved det; du maatte være en Nar, om du indbildte dig noget efter et saadant enkelt fattig Blik. Men naar nu Damen ikke alene ser paa dig med den største Interesse, men ogsaa overlader dig sit Værelse, ja, sin Seng paa en svensk Skydsstation, synes du da ikke, av du har Grund til at tro paa hendes reelle Hensigter og nære en Smule Haab? Jeg syntes det, jeg haabed lige til det sidste; for en Uges Tid siden kosted det mig endog en Smærtens Rejse til Kalmar {{. . .|4}} Jeg var kommet til Bärby Skydsstation. Det var sent paa Aftenen, og jeg havde vandret helt fra om Formiddagen, saa jeg beslutted mig til at holde op for den Dag. Jeg gik ind i Stuen og forlangte Mad og Logi. Ja, Mad skulde jeg faa, men Logi havde man ikke mere, alle Værelser var optagne, Huset var fuldt. Det er en ung Pige, jeg taler med, — det viste sig senere, at det var Datteren paa<noinclude><references/></noinclude> rarolme7lry7ncgcybi2cyxlj8p8qo1 104 143581 333240 332827 2026-09-15T10:17:37Z Øystein Tvede 3938 333240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gaarden. Jeg ser paa hende og lader som om jeg ikke forstaar, at Huset er fuldt. Vilde hun lade mig føle, at jeg var Nordmand, en politisk Modstander? »Hvilken Mængde Vogne her staar,« siger jeg ligegyldigt. »Ja, det er Markedsfolk, som overnatter her,« svarer hun; »vi har ikke saa godt som en tom Seng tilbage.« Saa gaar hun ud og bestiller min Mad. Da hun kom tilbage, begyndte hun paany at tale om, hvor optaget Huset var. Hun sagde: »De kan enten fortsætte at gaa til nærmeste Station, til Ytterån, eller tage med Toget tilbage et Stykke. Her er som sagt fuldt.« Jeg undskyldte det naive Barn, jeg vilde ikke være overdreven bister mod hende; men jeg agted naturligvis ikke at røre mig fra Stedet før om Morgenen. Jeg befandt mig paa en offentlig Skydsstation, og Seng skulde jeg have! »Det er et mageløst Vejr,« sagde jeg. »Ja,« svared hun. »Saa det blir bare Moro at gaa ned til Ytterån iaften. Det er ikke langt, det er bare en god Mil.«<noinclude><references/></noinclude> jwu910m8c0x5p940dwocbea4wgwee9z 104 143588 333241 332835 2026-09-15T10:19:04Z Øystein Tvede 3938 333241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som paa Tomandshaand, uden at mene noget med det. Da vi endelig skiltes, sagde hun ovenikøbet Godnat to Gange; tilsidst aabned hun Døren paa Klem, sagde langsomt God-nat endnu en tredje Gang og slog saa Døren atter i. Derpaa hørte jeg, at hun og Lotta begyndte at le paa det lystigste indenfor. Jo, vi var i et udmærket Humør allesammen. Jeg begiver mig ind paa mit Værelse ― {{sp|hende|s}} Værelse. Det var tomt, et ganske almindeligt Skydsstationsværelse med nøgne, blaamalede Vægge og en smal, lav Seng. Paa Bordet laa en Oversættelse af Ingrahams Fyrsten af Davids Hus. Jeg lagde mig til at læse i Bogen. Endnu hører jeg Fnisen og Latter inde fra de unge Pigers Værelse. Hvilken dejlig Skøjertøs; dette dunkle Blik i det unge Ansigt! Hvor hun kunde le spillevende, skønt hun saa saa stolt ud! Jeg faldt i Tanker; Erindringen om hende gløded stumt og mægtigt i mit Hjærte. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Om Morgenen vaagned jeg ved, at noget haardt aad mig i Siden, ― det viste sig, at<noinclude><references/></noinclude> evg4oso8c87mab6huu308t9x0pco5xk 104 143590 333242 332837 2026-09-15T10:19:41Z Øystein Tvede 3938 333242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu var det netop i den Tid, Julius Kronberg udstilled sit store Maleri Dronningen af Saba i Göteborg. Som alle andre skulde nu ogsaa jeg hen og se dette Maleri, og jeg saa det og blev ordentlig betagen af det. Det mærkeligste var, at selve Dronningen forekom mig i høj Grad at ligne min Herregaardsfrøken, ― ikke naar hun lo og spøgte, men i det Øjeblik, hun stod opret i den tomme Vogn og knuste mig, fordi jeg vilde spænde Hestene fra. Gud skal vide, at jeg følte det paany i Hjærtet! Maleriet lod mig ikke faa Fred, det minded mig altfor meget om min tabte Lykke, en vakker Nat inspirered det mig da til min bekendte Kunstkritik Dronningen af Saba, som stod i Dagbladet for 9de December 1888. I denne Kunstkritik skrev jeg følgende om Dronningen: Det er en moden Ætioperinde, nitten Aar, slank, æggende skøn, Majestæten og Kvinden {{. . .|4}} Med venstre Haand løfter hun netop Sløret fra Ansigtet og retter sine Øjne mod Kongen. Hun er ikke mørk, selv hendes sorte Haar er ganske skjult af det sølvlyse Diadem, hun bærer; hun ser ud som en Europæerinde, der har rejst i Orienten og faaet et Pust af<noinclude><references/></noinclude> 5a1jo5ane9r645hwi5020zdtpmwzojy 104 143591 333244 332785 2026-09-15T10:22:04Z Øystein Tvede 3938 333244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den hede Sol. Kun hendes Øjne har den mørke Farve, som røber hendes Hjemstavn, det paa engang tunge og fyrige Blik, som bringer Beskueren til at fare sammen. Man vil ikke glemme disse Øjne, man vil huske dem langt borte og møde dem igen i Drømme {{. . .}} Dette med Øjnene er skønt; saadanne Ord frembringer man ikke, uden at man føler noget lignende i Hjærtet, man spørge hvem man vil. Og fra den Dag af har mit Hjærte ogsaa altid kaldt den vidunderlige Pige fra Bärby Skydsstation Dronningen af Saba. {{---}} {{usynlig sideskift}}<noinclude><references/></noinclude> t33t215dwr8xrecjnwiflk7vpsig6el 104 143592 333214 332814 2026-09-14T22:40:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{midtstilt|{{xx-større|INNHOLD}}}} {{--}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Siesta/1|Dronningen af Saba]] || 1 |- | [[Med Skydshest || 43 |- | [[Jul i Aasen || 57 |- | [[Jon Tro || 71 |- | [[Julegilde || 91 |- | [[Damen fra Tivoli || 103 |- | [[Paa Gaden || 123 |- | [[Rejersen af »Sydstjærnen« || 135 |- | [[Ringen || 163 |- | [[Paa Bankerne || 169 |- | [[En ganske almindelig Flue || 185 |- | [[Hemmelig Vé || 197 |- | [[Lidt Paris || 221 |} {{Export TOC/e}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 5855tz7ghun9w1m8ug10c5ln8s6gu32 333215 333214 2026-09-14T22:42:07Z Øystein Tvede 3938 333215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{midtstilt|{{xx-større|INNHOLD}}}} {{--}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Siesta/1|Dronningen af Saba]] || 1 |- | [[Med Skydshest]] || 43 |- | [[Jul i Aasen]] || 57 |- | [[Jon Tro]] || 71 |- | [[Julegilde]] || 91 |- | [[Damen fra Tivoli]] || 103 |- | [[Paa Gaden]] || 123 |- | [[Rejersen af »Sydstjærnen«]] || 135 |- | [[Ringen]] || 163 |- | [[Paa Bankerne]] || 169 |- | [[En ganske almindelig Flue]] || 185 |- | [[Hemmelig Vé]] || 197 |- | [[Lidt Paris]] || 221 |} {{Export TOC/e}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> pfpb140389srfumexnlp285ieh0plag 333216 333215 2026-09-14T22:42:48Z Øystein Tvede 3938 333216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{midtstilt|{{xx-større|INNHOLD}}}} {{--}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Dronningen af Saba]] || 1 |- | [[Med Skydshest]] || 43 |- | [[Jul i Aasen]] || 57 |- | [[Jon Tro]] || 71 |- | [[Julegilde]] || 91 |- | [[Damen fra Tivoli]] || 103 |- | [[Paa Gaden]] || 123 |- | [[Rejersen af »Sydstjærnen«]] || 135 |- | [[Ringen]] || 163 |- | [[Paa Bankerne]] || 169 |- | [[En ganske almindelig Flue]] || 185 |- | [[Hemmelig Vé]] || 197 |- | [[Lidt Paris]] || 221 |} {{Export TOC/e}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> nmk6x5kld4np3n7pestbmwstks4lskg 104 143600 333245 332794 2026-09-15T10:23:16Z Øystein Tvede 3938 333245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kendte mig aabenbart ikke, havde ikke læst noget af det, jeg havde skrevet. Jeg svared ham efter Fortjeneste: Første Klasse! svared jeg. Jeg betalte og indtog min Plads i Toget. Natten var kommet, min ubehagelige Medrejsende havde strakt sig ud paa sit Sæde og lukket Øjnene, stumt, uden at kaste et Blik paa mig. Hvorledes skulde jeg faa Tiden til at gaa? Jeg kunde ikke sove, jeg rejste mig hvert Øjeblik, eftersaa Dørene, aabned og lukked Vinduerne, frøs og gæsped. Dertil kom, at jeg hvergang Toget standsed maatte være paa Vagt for den Smule Dronnings Skyld. Jeg begyndte at bande hende indædt Gang paa Gang. Endelig, endelig blev det Morgen. Min Medpassager rejste sig og saa ud; lidt efter satte han sig fuldt vaagen til at læse igen, fremdeles uden at se paa mig; hans Bog syntes aldrig at ville tage Ende. Han irritered mig, jeg sang, jeg plystred forat ærgre ham, men han lod sig ikke forstyrre; jeg ønsked mig inderlig tilbage til Klöfsjukan, fremfor denne umælende Skidtvigtighed. Tilslut blev han uudholdelig, jeg spurgte:<noinclude><references/></noinclude> kgr80gcku4zke77hvti9oljd0ln0e5k 104 143601 333246 332795 2026-09-15T10:23:50Z Øystein Tvede 3938 333246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Tør jeg spørge: hvorlangt skal De?« »Aa,« svared han, »jeg skal et Stykke Vej.« Det var alt. »Vi kørte over en Ko igaar,« sagde jeg. »Hva sa?« »Vi kørte over en Ko igaar.« »Jasaa.« Og han læste videre. »Vil De {{sp|sælg|e}} mig Bogen?« sagde jeg ude af mig selv. »Bogen? Nej,« svared han. »Ikke?« »Nej.« Dermed blev det. Han gjorde ikke saa meget som et lidet Blink til Siden. Jeg faldt ganske sammen overfor denne Stædighed. Egentlig var det denne elendige Dronnings Skyld det ogsaa, at jeg havde truffet sammen med en saadan Person, hun havde i Sandhed kostet mig megen Fortræd. Men det skulde være glemt altsammen, naar jeg traf hende, aa, hvor jeg vilde skildre hende alle mine Genvordigheder, fortælle hende om den Kunstkritik, om det Menneske, som gik og vented paa mig i Malmö, og som jeg havde forladt,<noinclude><references/></noinclude> 2rj0k5jxtrmbtw0mc1kwrhrpckls1n8 104 143602 333247 332796 2026-09-15T10:24:22Z Øystein Tvede 3938 333247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om min Rejse, først paa Stockholmslinjen, saa paa Kalmarlinjen ― min Frøken! Jo, jeg skulde sikkerlig gøre Indtryk paa hende igen. Og ikke en eneste smaalig Hentydning til de Par Øre, de et Hundrede og atten Kroner. Og Toget gaar. Jeg giver mig i min Kedsomhed til at stirre ud af Vinduet. Der er evigt og altid det samme at se: Skog, Mark, Agre, dansende Huse, Telegrafstolper langs Banen, og ved hver Station de sædvanlige tomme Lastevogne hensat, og hver Vogn mærket sin ''Golfyta''. Hvad var ''Golfyta?'' Det var ikke et Numer og ikke en Mand. Gud ved om ikke ''Golfyta'' var en stor Flod i Skåne, eller et Fabriksmærke, eller endog en religiøs Sekt! Men nu husked jeg det: ''Golfyta'' var en vis Vægt; der var, om jeg ikke tog fejl, et Hundrede og to og tredive Pund i en ''Golfyta''. Men det var gamle, gode Pund endog, og endda gik der næsten et Hundred og tre og tredive af dem paa en saadan ''Golfyta'', saa tung var den {{. . .|4}} Og Toget gaar. Hvor kunde dog denne umælende Nar sidde der paa Sædet i Time efter Time og bare læse og læse! Den Smule Bog skulde<noinclude><references/></noinclude> ehweuyektaiori2nhl41q5rev78rsct 104 143615 333248 332842 2026-09-15T10:25:28Z Øystein Tvede 3938 333248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det maatte! Jeg vilde begynde at minde hende om, at jeg havde sovet i hendes Seng, saa husked hun mig nok, siden havde jeg det gaaende, Broderen vilde forstaa, at han skulde gaa i Forvejen {{. . .|4}} Jeg traadte frem. De saa begge to forbauset paa mig, og i dette Øjeblik kommer jeg i Vildrede med min Indledning. Jeg stammer: »Frøken {{. . .|4}} for fire Aar siden {{. . .|4}}« og standser. »Hvad vil han?« siger Herren og ser paa hende. Derpaa henvender han sig til mig og siger det samme: »Hvad vil De?« Og han siger det temmelig hovent. »Jeg vil,« svared jeg, »jeg vil blot bede om Tilladelse til at hilse paa Frøkenen; hvad kommer det Dem ved? Frøkenen og jeg er gamle Bekendte, jeg har endog sovet i {{. . .|4}}« Dronningen afbryder mig og skriger: »Lad os gaa, lad os gaa!« Jasaa, hun vilde ikke kendes ved mig, hun fornægted mig! Harmen griber mig, og jeg gaar efter Parret, som fjærner sig meget hurtigt. Pludselig vender Herren sig om, han ser, at jeg forfølger dem og stiller sig midt ivejen for mig. Han saa forresten ikke altfor dristig ud,<noinclude><references/></noinclude> hrq9g22dtbnx3n5apti4d9f4tb4hagb 104 143616 333249 332843 2026-09-15T10:26:15Z Øystein Tvede 3938 333249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han skalv synligt; Dronningen fortsatte at gaa, tilslut løb hun. »Hvad vil De, Mand?« spørger Herren igen. »Dem vil jeg Ingenting,« siger jeg; »det faldt mig blot ind at ville hilse paa Frøkenen, den Dame, De spadsered med, jeg har truffet hende før, jeg vilde altsaa bare af ren Høflighed {{. . .|4}}« »Ja, for det første ønsker altsaa ikke Frøkenen at træffe Dem mere, synes det,« svarer han, »og for det andet er ikke Frøkenen nogen Frøken, hun er Frue, hun er gift, hun er min Kone. Saa!« »Er hun {{. . .|4}} hvad {{. . .|4}} er hun Deres Kone?« »Ja, hun er min {{sp|Kon|e}},« brøled han; »forstaar De det nu?« Hans Kone, hans Kone! Hvad er der mer at fortælle? Jeg sank ret ned paa en Bænk. Dette var Dødsstødet! Jeg lukked Øjnene og lod Fyren gaa; hvad havde jeg med ham at gøre nu, naar min Lykkes Sol for altid var gaaet under! I flere Timer sad jeg paa den Bænk og hengav mig til den sorteste Sorg.<noinclude><references/></noinclude> be7e1rhatlwlto9ql5f1uc6f3clf0kg 104 143617 333250 332811 2026-09-15T10:26:55Z Øystein Tvede 3938 333250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Henad Middag drog jeg {{rettelse|min|mig}} ned i Hotellet, betalte min Regning og sneg mig ubemærket ned til Jærnbanen; efterat jeg havde ventet i endnu en stiv Time, kom mit Tog frem, og jeg rejste afsted, forarmet og slagen, bøjet til Jorden af en Pine, som gnaved mig paa hele Hjemvejen. Den Kurv med gamle Sager, som jeg havde købt, satte jeg igen i Kalmar. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Der ser du, noget kommer altid ivejen. Saa nær som denne sidste Gang har {{sp|je|g}} aldrig været det, og dog kom jeg saa nydeligt tilkort. Jeg ved ikke, at jeg sparer mig for nogen Møje, at jeg blinker for nogen Rejse, at jeg skyr noget Udlæg, og alligevel ― alligevel nytter det mig ikke. Det er Skæbne. Det er der intet at gøre ved. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 0z85hfh8rcwdl457vj8wbm6xxk1tzrp 0 143619 333202 333092 2026-09-14T18:26:59Z Øystein Tvede 3938 333202 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" from=11 to=248 header=1 /> qeifm9f97lkxpey1aqil6gg0lljg4cs 333211 333202 2026-09-14T18:34:08Z Øystein Tvede 3938 333211 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" from=11 to=51 header=1 /> fashlzgjm3b0mgmcc9qotu79mrfxwom 333217 333211 2026-09-14T22:44:01Z Øystein Tvede 3938 Øystein Tvede flyttet siden [[Siesta/1]] til [[Dronningen af Saba]] 333211 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" from=11 to=51 header=1 /> fashlzgjm3b0mgmcc9qotu79mrfxwom 104 143733 333251 332960 2026-09-15T10:27:37Z Øystein Tvede 3938 333251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg satte mig tilrette i Karjolen og greb Tømmerne, jeg vented paa Skydsgutten. Oppe i et Vindu i anden Etage stod en ung, blond Pige og saa ned paa mig, jeg følte mig varm under dette Blik, og jeg brysted mig som en Vicekonsul paa mit Sæde. Jeg forsøgte at gøre Indtryk af pur Ungdom, i al Hemmelighed fik jeg endog rystet min Lorgnet af. Det ærgred mig bare, at jeg ikke havde kaldt mig Løjtnant i Skydsbogen. I sidste Øjeblik kommer Værten ud paa Trappen og siger, at min Skydsgut netop er rejst forud med et Læs Englændere, saa jeg maatte være saa snil at køre alene til næste Skifte. Der var slet ingen Fare ved det, Jens vidste Vejen, jeg kunde bare lide paa ham.<noinclude><references/></noinclude> r5zihdnjhmp0fd7tpiq6va3q8h49fdg 104 143789 333209 333086 2026-09-14T18:32:11Z Øystein Tvede 3938 333209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Vent lidt!« raaber Brede efter ham. »Var der ikke mere paa Flasken?« Han slar ud med Armene og ser ned i Gaarden med stive Øjne. Han tager Sne fra Taget og overdænger Paul med den, hujende og leende af fuld Hals. Da Paul var kommet ned, siger hans Kone: »Tag nu Stigen bort.« Brede hører det oppe fra Taget og svarer: »Ja, tag bare Stigen bort. Jeg hopper ned.« Han rejser sig op og belaver sig til et Sprang, glider baglænds og falder tilbage paa Taget. Sløv og drukken blir han liggende der og ser paa, at Stigen løftes bort. Det stilner paa Gaarden, han ser ned, opdager ingen og tror sig alene. Stigen løftes atter op og stilles paa sin Plads, og han mærker det ikke, hans Øjne lukkes. »Kom tilbage med Stigen,« siger han for sig selv. Kulden virker paa ham, han begynder at sovne og rejser sig pludselig med et Ryk. »Kom tilbage med Stigen, saa skal jeg give dig noget,e siger han hen i Vejret; »jeg har noget, som jeg kan give dig.« Forvildet<noinclude><references/></noinclude> nuzlb30ut9kmju32p079xv91b94rqor 104 143834 333203 333100 2026-09-14T18:27:36Z Øystein Tvede 3938 333203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sine egne Tanker dermed. Ho-ho, din slemme Rejersen, du tænkte dit og du tænkte dat dermed, og Pigen hun var en rigtig dum Unge, som ikke var bange for det mørke Nøst i Nattens Tide. Men da de skiltes, sagde hun bare: »Hvorledes skal Dokker komme ombord igen?« »Jeg skal svømme,« svared Rejersen. Og dermed gik han i Sjøen. Denne Pige hedte Pauline {{. . .|4}} Ak, nu var alle hans Veninder spredt omkring, en død, en anden i Amerika, en tredje gift. Og af Rejersen selv var der saa at sige bare et Erindringens Tegn ulbage. Pauline gikk endnu oppe i Vaagen i enslig Stand som før; men da hun for et Par Aar siden misted sit ene Øje, blev hun >vakte, og ingen verdslig Ting kom hende mere nær. Saaledes endte det i Verden. Men Rejersen havde endt med Kone og fem Bøm i Ofoten {{. . .|4}} Klokken blev et. Om en Stund vilde Sjøfuglene vaagne. Rejersen gabed lydeligt og saa op mod Vejret. Ja, det var bedst at komme tilkøjs, udslidt og udbrugt og for gammel, som han var til alt Imorgen skulde han begynde<noinclude><references/></noinclude> m4z7nsrsz4ny3c0zg926dpx0z4boy6y 333210 333203 2026-09-14T18:32:59Z Øystein Tvede 3938 333210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sine egne Tanker dermed. Ho-ho, din slemme Rejersen, du tænkte dit og du tænkte dat dermed, og Pigen hun var en rigtig dum Unge, som ikke var bange for det mørke Nøst i Nattens Tide. Men da de skiltes, sagde hun bare: »Hvorledes skal Dokker komme ombord igen?« »Jeg skal svømme,« svared Rejersen. Og dermed gik han i Sjøen. Denne Pige hedte Pauline {{. . .|4}} Ak, nu var alle hans Veninder spredt omkring, en død, en anden i Amerika, en tredje gift. Og af Rejersen selv var der saa at sige bare et Erindringens Tegn ulbage. Pauline gikk endnu oppe i Vaagen i enslig Stand som før; men da hun for et Par Aar siden misted sit ene Øje, blev hun »vakt«, og ingen verdslig Ting kom hende mere nær. Saaledes endte det i Verden. Men Rejersen havde endt med Kone og fem Bøm i Ofoten {{. . .|4}} Klokken blev et. Om en Stund vilde Sjøfuglene vaagne. Rejersen gabed lydeligt og saa op mod Vejret. Ja, det var bedst at komme tilkøjs, udslidt og udbrugt og for gammel, som han var til alt Imorgen skulde han begynde<noinclude><references/></noinclude> pv4ciavnqtnp3ksoyh1sfmw9s1yzmvm 104 143839 333204 333106 2026-09-14T18:28:22Z Øystein Tvede 3938 333204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig selv, at han fremdeles var den samme udmærkede Skipper Rejersen fra fordum. Han havde ført »Sydstjærnen« fra Kyst til Kyst, og aldrig stødt Hul i hende, han havde købt Fisk og tørret Fisk, gjort op Regnskaber saa lange som Skibsrækken, ført sin Journal med Nidkærhed, og Fan forstod det; men Folk gav ham ikke længer hans skyldige Respekt. »Vask Kahytta rejn,« sagde han til Kokken. For nu havde han spekulerer ud noget. Rejersen sætter i Land og kundgør blandt Tørrefolkene, at han trænger to Piger ombord til at lappe for sig, blandt andet til at sy sammen nogle Rifter i »Sydstjærnens« Flag. Men ingen af Pigerne var villige til at gaa ombord. Rejersen strander igen. Han maser med dette i to Dage og altid lige forgæves. Endelig hører han en Kvinderøst, som siger: »Kan Dokker hjælpe Dokker med mig, saa skal jeg tjene Dokker i det.« Det var Pauline, som var saa barmhjærtig. Rejersen betænkte sig et Øjeblik, Paulines Øje hviler paa ham. Hvad skulde han med hende? Endelig siger han Tak og slaar til,<noinclude><references/></noinclude> erozch6j63gx7cppdjjmhs1n2w8mjl7 104 143854 333121 2026-09-14T15:36:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg saa engang i er Selskab en ung Kvinde forelsket. Hendes Øjne var da dobbelt blaa og dobbelt straalende, og hun kunde sletikke skjule sine Følelser. Hvem elsked hun? Den unge Herre henne ved Vinduet, Husets Søn, en Mand med Uniform og Løverøst. Og Gud, hvor hendes Øjne elsked den unge Mand, og hvor hun sad urolig paa Stolen! Da vi gik hjem om Natten, sagde jeg, fordi jeg kendte hende saa godt: »Hvor Vejret er lyst og herlige! Har du moret dig i Nat?« Og forat imødekomme hendes Ønske, trak jeg min Forlovelsesring af Fingeren og sagde videre: »Se, din Ring den er bleven mig for tang, den trykker mig. Hvad om du lod den gøre større?«<noinclude><references/></noinclude> 0wy3rwp9qhll8krtmqvcm3znx2g5kzi 104 143855 333122 2026-09-14T15:38:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hun rakte Haanden ud og hvisked: »Giv mig den, saa skal den nok blive større.« Og jeg gav hende Ringen. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} En Maaned efter træffer jeg hende igen. Jeg vilde spørge om Ringen, men lod det være. Det haster ikke endnu, tænkte jeg, lad hende tage sig end bedre Tid end en Maaned. Da ser hun ned i Gaden og siger: »Det er sandt — Ringen. Det gik uhel- digt med den, jeg har forlagt den et Sted, jeg har mistet den.« Og efter dette venter hun paa mit Svar. »Er du vred derfor?« spørger hun uroligt. »Nej,« svared jeg. Og Gud, hvor hun gik lettet bort, da jeg ikke var vred derfor! {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Saa gik et helt Aar. Jeg var atter igen paa gamle Tomter og vandred en Aften en kendt, kendt Vei.<noinclude><references/></noinclude> kk38xva4d2n3u22gn0uk7wn8067bnu5 333205 333122 2026-09-14T18:28:53Z Øystein Tvede 3938 333205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hun rakte Haanden ud og hvisked: »Giv mig den, saa skal den nok blive større.« Og jeg gav hende Ringen. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} En Maaned efter træffer jeg hende igen. Jeg vilde spørge om Ringen, men lod det være. Det haster ikke endnu, tænkte jeg, lad hende tage sig end bedre Tid end en Maaned. Da ser hun ned i Gaden og siger: »Det er sandt — Ringen. Det gik uheldigt med den, jeg har forlagt den et Sted, jeg har mistet den.« Og efter dette venter hun paa mit Svar. »Er du vred derfor?« spørger hun uroligt. »Nej,« svared jeg. Og Gud, hvor hun gik lettet bort, da jeg ikke var vred derfor! {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Saa gik et helt Aar. Jeg var atter igen paa gamle Tomter og vandred en Aften en kendt, kendt Vei.<noinclude><references/></noinclude> 8e49nq856dow5y4ewditgcwylzv8mx5 104 143856 333123 2026-09-14T15:39:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da kommer hun mig imøde, og hun havde tredobbelt blaa og tredobbelt straalende Øjne; men hendes Mund var bleven for stor og bleg. Hun raabte: »Her er din Ring, din Forlovelsesring. Jeg har fundet den igen, min Elskede, og ladet den gøre større. Nu skal den ikke trykke dig mer.« Jeg saa paa den forladte Kvinde og par hendes store, blege Mund. Og jeg saa ogsaa paa Ringen. »Ak!« sagde jeg og bukked meget dybt, »den Ring er vi uheldige med. Nu er den saa altfor rummelig.« {{---}}<noinclude><references/></noinclude> judk1t90y8n8ajo52jphc4ql4jl7w8v 104 143857 333124 2026-09-14T15:40:03Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 333124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 143858 333125 2026-09-14T15:40:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|PAA BANKERNE}}}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> qc8800klboafurlyur1g7w5740x2b53 104 143859 333126 2026-09-14T15:40:46Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 333126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 143860 333127 2026-09-14T15:41:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Maaned efter Maaned laa vi paa Bankerne og fisked Kabliau. Sommeren og Vinteren kom og gik, og vi laa altid paa samme Plet, midt paa Havet, paa Grændsen mellem to Verdener, Europa og Amerika. - Fire fem Gange i det Aar gik vi op til Miquelon forat sælge vor Fangst og proviantere; saa séjled vi ud paa Havet igen, lagde os altid paa samme Grund, fisked Kabliau — og styred atter op til Miquelon forat losse paany. Jeg var aldrig iland i Byen; hvad skulde jeg gaa iland for? Der var meget faa Mennesker at se paa Stedet, deune lille Udverden, som blot nogle Fiskere og Skibshøkere bebor. Vort Skib var en Russer og bar Navnet »Kongo«, en virkelig Russer, en gammel Bark,<noinclude><references/></noinclude> e9kf0hy9bpa1gbfg29h7rk5632c82zt 333206 333127 2026-09-14T18:29:41Z Øystein Tvede 3938 333206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Maaned efter Maaned laa vi paa Bankerne og fisked Kabliau. Sommeren og Vinteren kom og gik, og vi laa altid paa samme Plet, midt paa Havet, paa Grændsen mellem to Verdener, Europa og Amerika. Fire fem Gange i det Aar gik vi op til Miquelon forat sælge vor Fangst og proviantere; saa séjled vi ud paa Havet igen, lagde os altid paa samme Grund, fisked Kabliau — og styred atter op til Miquelon forat losse paany. Jeg var aldrig iland i Byen; hvad skulde jeg gaa iland for? Der var meget faa Mennesker at se paa Stedet, deune lille Udverden, som blot nogle Fiskere og Skibshøkere bebor. Vort Skib var en Russer og bar Navnet »Kongo«, en virkelig Russer, en gammel Bark,<noinclude><references/></noinclude> 9n2igncm3xwlrfwh2v2k6x5z2qcsahw 104 143861 333128 2026-09-14T15:43:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333128 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der endnu havde halvt udviskede Kanonporte paa Siderne fra sine yngre Dage. Vi var otte Mand i Skibet: to Hollændere og en Franskmand, to Russere og jeg; Resten var Negere. »Kongo« havde fire Dory'er. Vi rejste ud om Morgenen paa disse Dory'er og trak vore Liner, om Sommeren Klokken tre, om Vinteren ved Daggry, og om Aftenen satte vi dem igen, altid paa samme Sted, syv otte hundrede Favne VSV for »Kongo«. Den ene Dag gik, og den anden kom, — alid lan vi der. Der var ingen Afveksling i vor Tilværelse; vi vidste ikke altid Forskel paa Søndag og Mandag engang. Det eneste, som adskilte vor Lod fra de øvrige New Foundlandsfiskeres, var det usædvanlige, at vor Skipper havde sin Kone med ombord. Denne Kone var en ung, meget modbydelig Skabning, et Menneske med Klaser af Vorter paa begge Hænder og en liden, skindmager Krop. Vi saa hende næsten hver Morgen, naar vi lagde fraborde; hun var netop staaet op, var søvnig og forfærdelig ordentlig paaklædt: da var det som ingenting for hende at sætte Skibsben lige for vore Øjne og holde Skørterne ud og {{. . .|4}} nej, der kan virkelig ikke fortælles.<noinclude><references/></noinclude> cqz2chaekzjrs0ks2y4uijdmm0hgs16 104 143862 333129 2026-09-14T15:45:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333129 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men trods det, at hun var saa urenslig og næsten aldrig talte et Ord til os, holdt dog vi Matroser af hende alligevel, allesammen holdt vi af hende, hver paa vor Maade, og der var ingen af os, som vilde have undværet hende Saa nøjsomme var vi blevne. Vi var ikke Sjømænd, vi var blot Fiskere. En Sjømand sejler altid fremad, bringes et Sted hen og ender tilsidst en Rejse, hvor lang den end er; men vi, vi laa stille, evig og altid stille, med alle vore Ankere i Banken. Saa længe havde det gaaet paa denne Maade, at omsider husked vi næsten ikke, hvorledes Landjorden sa ud; vi havde forandret os saa meget. Den evige Stilleliggen havde gjort os besynderlig dumpe, virkelig meget dumpe; vi saa ikke andet end Taage og Hav og hørte ikke andet end Vind og Vejr foroven og neden; vi brød os om ingenting og tænkte ikke længer en Stump Tanke. Hvorfor skulde vi ogsaa tænke? Vor idelige Befatning med Fisk havde gjort os selv til Fiske, til sælsomme kødagtige Sjødyr, som krøb omkring i et Skib og talte et eget indbyrdes Sprog. Vi læste heller ikke, læste ingenting. Der kunde ingen Breve komme til os herude paa<noinclude><references/></noinclude> jxozvlohfvrpdzjiows1ocire3eqv0x 104 143863 333130 2026-09-14T15:46:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333130 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Havet, og desuden havde Indaandingen af den ramme Taage, vor daglige Syslen med raa Fisk, hele vort uafbrudte Ophold paa Bankerne gjort det af med al vor Læselyst. Vi aad, arbejded og sov. Den eneste af os, som ikke helt havde mistet Hovedet, og som endnu nogenlunde »fulgte med«, var Franskmanden. Han bad mig en Gang om Maaneden tilside paa Dækket og sagde med sin alvorligste Stemme: »Tror du, man kriger derhjemme nu?« Saa ligegyldige var vi blevne, at vi næsten ikke længer gad tale til hinanden. Vi vidste saa altfor vel, hvad der vilde blive svaret paa et hvilketsomhelst Spørgsmaal, og til dette kom endvidere, at vi ofte havde den største Møje med at forstaa hinandens Sprog. Hvad nytted det nemlig, at Skibets officielle Sprog var Engelsk? Baade Hollænderne og Franskmanden var for tungnemme og for trodsige til at lære det, og selv naar Russerne skulde sige noget længere ad Gangen, slog de rasende over i sit eget Sprog og satte os andre fast for lange Stunder. Vi var temmelig hjælpeløse og forladte paa alle Maader.<noinclude><references/></noinclude> rm0tf6snb9o6ybdw3a9rpvz7sv3701e 104 143864 333131 2026-09-14T15:47:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men undertiden, naar vi sad og trak Linerne, strøg en Emigrantbaad forbi, en tung, skyggeagtig Kolos, som gjorde et Stød i Fløjten og forsvandt i samme Nu i Taagen. Det var næsten uhyggelige Syn disse svære Uhyrer, der viste sig for os et Øjeblik og saa var brat borte igen. Naar dette hændte i Mørke, og Lysene fra Skibet stirred paa os med runde, glødende Koøjne langs hele Skroget, gav vi ofte et pludseligt Udraab af Angst og Forundring; i stille Vejr følte vi Vindtrykket imod os fra det gigantiske Spøgelse, og vor Dory hugged længe bagefter i de tunge Bølger, som det brød op i Havet, idet det drog forbi. Det hændte ogsaa, naar Vejret var lidt klart, at van Tatzel, min Dorykammerat, som havde gode Øjne, kunde opdage er Sejlskib langt ude; men det kom os ikke nogen Gang saa nær, at vi kunde se er Menneske ombord. Vi saa aldrig andre Folk end vore egne: en Kok, otte Fiskere og den gigtbrudne Skipper og hans Kone. Mærkelige Sindsbevægelser kunde undertiden opstaa hos os, naar vi sad og sled tungt i Snørene og næsten ikke kunde faa dem op: det var for os som vore Angler holdtes fast,<noinclude><references/></noinclude> kfn2rslgt8henpk3zcel1csemnganet 104 143865 333132 2026-09-14T15:48:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>grebes af skjulte Hænder dybt nede og krænged vor Dory paa Kant. Vi raabte over til hinanden, tænderskærende og gale af Angst; vi glemte hvor vi var og hvad vi gjorde, uregerlig ophidset af denne Kamp med de usynlige Magter fra Havbunden, som ikke vilde slippe sit Tag. Naar nogen af Fiskerne fik et Anfald af denne Sindsstemning, sagde man paa Bankerne, at han »sang for klart Vejrs, fordi man mente, at det var Taagen, som var Skyld i den. Stundom forekom det os ogsad, naar vi sad og trak, at underlige, fantastiske Væsener nikked til os i Taagen borte paa Havet, nikked rigtig ledeløst med store, lodne Hoveder, og forsvandt igen. Og bløde, troldagtige Skikkelser skræved om i den hvide Dis, store som Bjærge, flydende hid og did eftersom Vinden blæste, svævende i svære Skridt fra Vest til Øst, rullende i Luften med sine dyneagtige Lemmer og med vældige Kufter flagrende bagefter Van Tatzel og jeg saa engang samtidig et Syn, som næsten fik os til ar stivne: det var en mørk Aften, vi satte vore Liner; vi sag en Mand, der gynged op og ned i Luften, hele hans Hoved stod i Flammez, han pusted som en Storm, vi hørte der begge to. Kort efter<noinclude><references/></noinclude> s24omd6842pakzsq5j43e93czooah04 104 143866 333133 2026-09-14T15:49:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>strøg en Damper forbi os; vi gav et Skrig, da den blæste i Fløjten; saa forsvandt den {{. . .|4}} Men naar vi hen paa Formiddagen havde trukket vore Liner, og vi lagde til »Kongo« med fuldlastede Dory'er, gjorde vor gode Fangst og Tilfredsheden med at have gjort det værste Arbejde for den Dag os ofte dumme og opbidsede paa en anden Maade: det hændte saaledes mange Gange, at vi følte en mærkelig unaturlig Glæde ved at mishandle Fisken, simpelthen mishandle vor egen Fisk. De to Russere var ganske syge af Lyst til at gøre sig skyldige heri. De tog de store Fiske efter Hovedet, trykked Fingrene ind i deres bløde Øjne og holdt dem ivejret efter dem, mens de lo gejlt ved sig selv og saa paa dem. En Dag lagde jeg Mærke til, at den ene af Russerne bed i en raa Fisk, satte Tænderne dybt ind i den og holdt dem der i to Minutter, mens han lukked Øjnene helt igen. — Disse fede Fiskelig virked ogsaa meget paa os allesammen; vi kunde komme i Bevægelse, naar vi aabned deres glatte Maver; vi skar dem levende op langs hele Bugen, roded unødigt meget om i deres Indvolde med Hænderne og pletted os mere til med Blod end vi behøved. Fransk-<noinclude><references/></noinclude> r65jzlsj3esk2ez0o3u0e4rf2funvdv 104 143867 333134 2026-09-14T15:50:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>manden sagde sig altid fri for disse dyriske Lyster, men til Gengæld var han optændt af en vanvittig Tilbøjelighed for Skipperens Hustru, og det kunde ban ikke engang skjule. Han sagde det ligeud til os allesammen. »Jeg elsker hende! ja, Gud hjælpe mig, hvor jeg elsker hende!« sagde han mange Gange om Dagen. En af Negrene, ham, som vi kaldte »Doktoren«, fordi han havde studeret lidt Medicin i sin første Ungdom, var ogsaa hæftigt forelsket i hende; jeg kunde have slaet ham ihjæl paa Steder bare af Skinsyge, dengang han betroed mig det. Heller ikke jeg var bedre. Men hun selv gik mager og dorsk og skrækkelig skidden omkring og mærked ikke noget af det hele. Ikke et Blik gav hun os. Engang, en Dag, jeg havde et Ærinde agterud, hvor hun sad paa sin Feltstol og stirred ret frem for sig, kom jeg til at snuble i en Haspe ”Tjæregarn og var lige ved at falde. — Jeg blev med det samme saa altereret, at jeg vendte mig om og gav mig til at betragte denne Haspe ”Tjæregarn sandsfraværende og dum, istedetfor at gaa videre, og jeg maatte ganske bestemt have set latterlig ud. Hvorfor lo hun da ikke?<noinclude><references/></noinclude> mzcuwomntokkgdy3830h2s2vwwwjg5j 333135 333134 2026-09-14T15:51:08Z Øystein Tvede 3938 333135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>manden sagde sig altid fri for disse dyriske Lyster, men til Gengæld var han optændt af en vanvittig Tilbøjelighed for Skipperens Hustru, og det kunde ban ikke engang skjule. Han sagde det ligeud til os allesammen. »Jeg elsker hende! ja, Gud hjælpe mig, hvor jeg elsker hende!« sagde han mange Gange om Dagen. En af Negrene, ham, som vi kaldte »Doktoren«, fordi han havde studeret lidt Medicin i sin første Ungdom, var ogsaa hæftigt forelsket i hende; jeg kunde have slaet ham ihjæl paa Steder bare af Skinsyge, dengang han betroed mig det. Heller ikke jeg var bedre. Men hun selv gik mager og dorsk og skrækkelig skidden omkring og mærked ikke noget af det hele. Ikke et Blik gav hun os. Engang, en Dag, jeg havde et Ærinde agterud, hvor hun sad paa sin Feltstol og stirred ret frem for sig, kom jeg til at snuble i en Haspe ”Tjæregarn og var lige ved at falde. — Jeg blev med det samme saa altereret, at jeg vendte mig om og gav mig til at betragte denne Haspe Tjæregarn sandsfraværende og dum, istedetfor at gaa videre, og jeg maatte ganske bestemt have set latterlig ud. Hvorfor lo hun da ikke?<noinclude><references/></noinclude> e34t9pjjow6mozrhkk0ahqjmr26l37c 333136 333135 2026-09-14T15:51:22Z Øystein Tvede 3938 333136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>manden sagde sig altid fri for disse dyriske Lyster, men til Gengæld var han optændt af en vanvittig Tilbøjelighed for Skipperens Hustru, og det kunde ban ikke engang skjule. Han sagde det ligeud til os allesammen. »Jeg elsker hende! ja, Gud hjælpe mig, hvor jeg elsker hende!« sagde han mange Gange om Dagen. En af Negrene, ham, som vi kaldte »Doktoren«, fordi han havde studeret lidt Medicin i sin første Ungdom, var ogsaa hæftigt forelsket i hende; jeg kunde have slaet ham ihjæl paa Steder bare af Skinsyge, dengang han betroed mig det. Heller ikke jeg var bedre. Men hun selv gik mager og dorsk og skrækkelig skidden omkring og mærked ikke noget af det hele. Ikke et Blik gav hun os. Engang, en Dag, jeg havde et Ærinde agterud, hvor hun sad paa sin Feltstol og stirred ret frem for sig, kom jeg til at snuble i en Haspe Tjæregarn og var lige ved at falde. — Jeg blev med det samme saa altereret, at jeg vendte mig om og gav mig til at betragte denne Haspe Tjæregarn sandsfraværende og dum, istedetfor at gaa videre, og jeg maatte ganske bestemt have set latterlig ud. Hvorfor lo hun da ikke?<noinclude><references/></noinclude> 6rr259fwr9ki4p4tvxuleb7eg3vp0n4 104 143868 333137 2026-09-14T15:53:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Og hvorfor saa hun paa mig hele Tiden, naar det ikke var forat le? Hun gad ingenting; der fortrak sig ikke en Mine i hendes Ansigt. »Hun raadner!« sagde van Tawzel i sit gale Sprog; »ved Gud, hun raadner meget!« Og alligevel vilde ingen af os have værer af med hende for alt i Verden {{. . .|4}} Naar Fisken var »tilgjort« og Linerne atter var sat, havde vi gjort Arbeidet for den Dag, og vi døsed hen en Time eller to med at spise og røge Tobak. Og saa gik vi tilkøjs. Nu kunde vi, hvis vi ikke var altfor trætte, tale en Smule med hinanden og endog fortelle en og anden Historie, — altsammen i et grovt og ufuldkomment Sprog, fuldt af Eder og liderlige Ord. Franskmanden kunde en Ende om en Mand, som »ikke kunde se paa en Kvinde uden at begære hende«, og denne Ende havde han fortalt flere Gange, altid med samme store Held. Russerne var aldeles hen- rykte over den og lo ustandseligt, naar den blev fortalt. Deres Glæde over den grove Fortælling var oprigtig som hos Børn, den forvred deres Munde og fik dem til at kaste sig ophidset frem og tilbage i Køjen. »Naa — og saa?« spurgte de hele Tiden, »hvorledes<noinclude><references/></noinclude> gly6fn4ec2p4eb90u5438v4yenn2z8d 333207 333137 2026-09-14T18:30:20Z Øystein Tvede 3938 333207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Og hvorfor saa hun paa mig hele Tiden, naar det ikke var forat le? Hun gad ingenting; der fortrak sig ikke en Mine i hendes Ansigt. »Hun raadner!« sagde van Tawzel i sit gale Sprog; »ved Gud, hun raadner meget!« Og alligevel vilde ingen af os have værer af med hende for alt i Verden {{. . .|4}} Naar Fisken var »tilgjort« og Linerne atter var sat, havde vi gjort Arbeidet for den Dag, og vi døsed hen en Time eller to med at spise og røge Tobak. Og saa gik vi tilkøjs. Nu kunde vi, hvis vi ikke var altfor trætte, tale en Smule med hinanden og endog fortelle en og anden Historie, — altsammen i et grovt og ufuldkomment Sprog, fuldt af Eder og liderlige Ord. Franskmanden kunde en Ende om en Mand, som »ikke kunde se paa en Kvinde uden at begære hende«, og denne Ende havde han fortalt flere Gange, altid med samme store Held. Russerne var aldeles henrykte over den og lo ustandseligt, naar den blev fortalt. Deres Glæde over den grove Fortælling var oprigtig som hos Børn, den forvred deres Munde og fik dem til at kaste sig ophidset frem og tilbage i Køjen. »Naa — og saa?« spurgte de hele Tiden, »hvorledes<noinclude><references/></noinclude> 7e8bw4bw5inv0zlycxf8kjx079n9qk7 104 143869 333138 2026-09-14T15:54:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gik det videre?e Og dog vidste de lige saa godt som vi andre, hvorledes det hele var tilgaaet. Van Tatzel derimod var næsten aldrig saa heldig, naar han fortalte sin Historie; vi gad sjelden høre paa ham. Vi forstod ham saa daarligt, han kunde saa lidet Engelsk, og i hans Mund blev desuden det lille, han kunde, helt forkært. Naar han var i Færd med at sige noget og pludselig stod fast, kunde han se omkring paa os alleammen med sit forgræmmede Ansigt og ikke vide, hvorledes han skulde redde sig ud af det. Han var virkelig meget at beklage. Van Tatzel var den ældste af Hollænderne, en gammel Gris, noget døv, men forresten godmodig og hjælpsom. Han brugte altid Bomuldsdotter i Ørene, Sommer og Vinter store Bomuldsdotter, gulnede af Ælde og Uhumskhed. Han var en ualmindelig svær Skikkelse, hvem Havet havde gjort til et rent Barn, og som slet ikke kunde tænke udenfor sin Næsetip. Naar han laa i Køjen, røgende sin stærke Tobak og spyttende uvorrent hvorsomhelst ned i Dorken, begyndte han altid sin Fortælling saaledes:<noinclude><references/></noinclude> pmf5ckp7bi60bvg60v811a427q32l6w 333139 333138 2026-09-14T15:55:35Z Øystein Tvede 3938 333139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gik det videre?« Og dog vidste de lige saa godt som vi andre, hvorledes det hele var tilgaaet. Van Tatzel derimod var næsten aldrig saa heldig, naar han fortalte {{sp|si|n}} Historie; vi gad sjelden høre paa ham. Vi forstod ham saa daarligt, han kunde saa lidet Engelsk, og i hans Mund blev desuden det lille, han kunde, helt forkært. Naar han var i Færd med at sige noget og pludselig stod fast, kunde han se omkring paa os alleammen med sit forgræmmede Ansigt og ikke vide, hvorledes han skulde redde sig ud af det. Han var virkelig meget at beklage. Van Tatzel var den ældste af Hollænderne, en gammel Gris, noget døv, men forresten godmodig og hjælpsom. Han brugte altid Bomuldsdotter i Ørene, Sommer og Vinter store Bomuldsdotter, gulnede af Ælde og Uhumskhed. Han var en ualmindelig svær Skikkelse, hvem Havet havde gjort til et rent Barn, og som slet ikke kunde tænke udenfor sin Næsetip. Naar han laa i Køjen, røgende sin stærke Tobak og spyttende uvorrent hvorsomhelst ned i Dorken, begyndte han altid sin Fortælling saaledes:<noinclude><references/></noinclude> 4s86v9ov2yn2vrwjp6s9tecyt13aovh 104 143870 333140 2026-09-14T16:02:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Det var engang en Aften i Amsterdam,« siger han, »det var en Aften å Amsterdam. Jeg havde just taget Hyre, og det var min sidste Aften iland. Jeg husker ikke, hvormange Klokken var, men det var meget sent paa Klokken,« siger van Tatzel. »Da jeg var kommet ud af en Bier Halle og skulde begive mig ombord, brætted jeg først Buksen op; jeg husker, at jeg gjorde to Bræt paa hvert Bukseben; men forøvrigt var jeg mer end fuld, og jeg faldt paa Knæ, mens jeg gjorde det. Nu slaged jeg afsted, og jeg var just kommet ned iLeopoldgaden. Da indtraf noget {{. . .|4}} noget, som indtraf mig. For jeg var ikke fuldere end jeg saa hende; hun var lige efter mig, midt i Gaden, — Dere maa tro mig eller ikke, men det var en Dame.« Den gamle Nar rejser sig op i Køjen og ser paa os. »En fin Dame!« siger han. Og her standser han. Hans Engelsk strækker ikke længer, han kommer ikke af Pletten. »Gik der virkelig en Dame efter dig paa Amsterdams Gader?« spørger »Doktoren« drillende fra sin Køje. »Ja, en Dame!,« siger han henrykt og storleende. Dette griber ham saa, at han endog<noinclude><references/></noinclude> m445vmwt82lptwkuz5w3ol8qukhn5ms 104 143871 333141 2026-09-14T16:03:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bander to Gange paa det, og vi ler af ham allesammen. Han forsøger at fortsætte, men standser igen; det er ham ikke muligt at komme videre. Han arbejder med sin gamle Hjærne, anstrænger sig hæftigt forat finde et Ord, der kan fortælle os Tingen; men han tier bomstille. Det er ham saa meget om at gøre at faa meddelt sig just paa dette Punkt, og overvældet af Erindringen om denne Dame, drevet til Forvivlelse ved ikke at kunne forklare sig, eksploderer han pludselig paa sit eget Sprog, buldrer ud en stor Sverm af underlige Ord, som ikke en eneste af os forstaar, undtagen hans Landsmand, som ligger i en anden Køje og snorker. Dette var van Tatzels Historie, den eneste, han kunde, og som altid endte der. Vi havde hørt den saa mange Gange, den begyndte stadig paa samme Maade om den Aften i Amsterdam. Det var en troværdig Historie, og der var ingen af os, som tvivled paa den {{. . .|4}} Saa laa vi en Stund og tænkte paa denne Fortælling, mens Havet larmed udenfor, Lampen svajed i sine Messingringe og Vagten klapped<noinclude><references/></noinclude> 5zx04am3xcaedjz92wak2b7sw1vu7v1 104 143872 333142 2026-09-14T16:04:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med sine Træsko i Dækket ovenover os. Saa kom Natten {{. . .|4}} Men undertiden kunde jeg vaagne igen ved Midnatstide, halvkvalt af Dampen fra alt dette pustende Menneskokød, som vred sig i vile Drømme og sparked Tæpperne af sig. Lampen lyste paa de plumpe Kroppe i gran Vadmelsskjorter; Russerne, med deres tre fire lange Skæggestraa paa Snuden, saa ud som sovende Sælhunde, og deres fede, nøgne Fødder ligned Luffer. Fra hver Køje hørtes Sønnen og halve Ord; Negrene laa og gliste med sine hvide Tænder og talte højt, nævnte et Navn, blæsende op sine sorte Kinder. Fra den yngste Hollænders Køje hørtes under en klukkende Latter det samme Navn, afbrudt af Snorken og smaa lydelige Hvin — Navnet paa Skipperens Kone. Allesammen var optagen af hende; disse liderlige Dyr laa endog og talte om hende i Søvne, hver i sit Sprog, snorksov med lukkede Øjne og mumled de ublueste Ord, mens de smilte, og stak Tungen ud. Kun van Tatzel sov roligt, sundt og roligt, som et umelende Dyr. Den ramme Lugardunst, ”Tobaksrøgen, Lugten af svedende Mennesker og af Fisk fra<noinclude><references/></noinclude> 5kmdhdklglmj7niv82kp7th3asrbah9 333143 333142 2026-09-14T16:04:58Z Øystein Tvede 3938 333143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med sine Træsko i Dækket ovenover os. Saa kom Natten {{. . .|4}} Men undertiden kunde jeg vaagne igen ved Midnatstide, halvkvalt af Dampen fra alt dette pustende Menneskokød, som vred sig i vile Drømme og sparked Tæpperne af sig. Lampen lyste paa de plumpe Kroppe i gran Vadmelsskjorter; Russerne, med deres tre fire lange Skæggestraa paa Snuden, saa ud som sovende Sælhunde, og deres fede, nøgne Fødder ligned Luffer. Fra hver Køje hørtes Sønnen og halve Ord; Negrene laa og gliste med sine hvide Tænder og talte højt, nævnte et Navn, blæsende op sine sorte Kinder. Fra den yngste Hollænders Køje hørtes under en klukkende Latter det samme Navn, afbrudt af Snorken og smaa lydelige Hvin — Navnet paa Skipperens Kone. Allesammen var optagen af hende; disse liderlige Dyr laa endog og talte om hende i Søvne, hver i sit Sprog, snorksov med lukkede Øjne og mumled de ublueste Ord, mens de smilte, og stak Tungen ud. Kun van Tatzel sov roligt, sundt og roligt, som et umelende Dyr. Den ramme Lugardunst, Tobaksrøgen, Lugten af svedende Mennesker og af Fisk fra<noinclude><references/></noinclude> di96atajvlvwxgkqbv432n6q9qydo39 104 143873 333144 2026-09-14T16:06:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Lasten blanded sig sammen til en tung, bedøvende Taage, som lukked mine Øje i, saasnart jeg aabned dem. Og jeg sovned paany, marereden af en uhyre stor Blomst, som lagde sig over mig og suged mig ind i sine vaade Blade, kvalte mig ned, roligt og sikkert, tyst og stille. Og Alverden blev borte for mig {{. . .|4}} Saa kom Vagten og purred ud. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> t3n1gzg5nrbucmhw0ct0nm2a7zlr687 104 143874 333145 2026-09-14T16:07:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|EN GANSKE ALMINDELIG FLUE<br> AF MIDDELS STØRRELSE}}}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> p08zwjwp9kzlb4w9fwhsvztgvy6fddx 333146 333145 2026-09-14T16:07:21Z Øystein Tvede 3938 333146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|EN GANSKE ALMINDELIG FLUE<br> AF MIDDELS STØRRELSE}}}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> 2893d3qjqrhij8b0xlfxajcjei1utow 104 143875 333147 2026-09-14T16:07:31Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 333147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 143876 333148 2026-09-14T16:08:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Vort Bekendtskab begyndte med, at hun kom flyvende indad mit aabne Vindu en Dag, mens jeg sad og skrev, og begyndte en Dans omkring mit Hoved. Hun følte sig aabenbart tilteukken af Spiritusen i mit Haar. Jeg slog efter hende Gang paa Gang, men hun brød sig ikke om det. Da var det, at jeg tog Papirsaksen. Jeg har denne Papirsaks, den er saa stor og dejlig, jeg bruger den til Pibekradser og til Idang, jeg slaar ogsaa ind Spiger i Væggene med den; i min øvede Haand er den altid et frygteligt Vaaben. Jeg svinged den nogle Gange i Luften, og Fluen fløj bort. Men lide efter kom hun tilbage og begyndte den samme Dans. Jeg rejste mig og<noinclude><references/></noinclude> 55pofivlswki9uvwdxzzm8xwq11xi22 104 143877 333149 2026-09-14T16:09:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>flytted mit Bord udad mod Døren. Fluen kom efter. Jeg skal gøre dig et Puds til, tænkte jeg. Og jeg gik i al Stilhed hen og vasked Spiritusen ud af mit Haar. Det hjalp. Fluen satte sig temmelig slukøret paa min Lampekuppel og rørte sig ikke. Dette gik godt en lang Stund, jeg arbejded videre og fik meget gjort. Men i Længden blev det lidt ensformigt altid at møde denne Flue, hver Gang jeg slog Øjnene op. Jeg betragted hende, det var en ganske almindelig Flue af middels Størrelse, godt bygget, med gran Vinger. Rør dig lidt, sagde jeg. Hun rørte sig ikke. Væk, sagde jeg og vifted efter hende. Da fløj hun op, gjorde en Sving omkring i Værelset og kom atter tilbage til Lampekuplen. Fra nu af skriver vort egentlige Bekendtskab sig. Jeg fik Respekt for hendes Standhaftighed; hvad hun vilde, det vilde hun; hun rørte mig ogsaa ved sit Udtyk, hun lagde Hovedet paa skalke og saa bedøvet paa mig. Vore Følelser blev gensidige, hun forstod, at jeg havde faser tilovers for hende, og indretted sig derefter, hun blev mere og mere fri i sin Optræden. Allerede om Eftermiddagen,<noinclude><references/></noinclude> 42z29923lf50zkgaklak7lba2vybg4a 104 143878 333150 2026-09-14T16:10:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>da jeg skulde gaa ud, fløj hun foran mig til Døren og søgte at forhindre det. Den næste Dag var jeg oppe i rimelig Tid. Just som jeg skulde gaa ind fra Frokosten og begynde Arbejdet, traf jeg Fluen i Døren. Jeg nikked til hende. Hun summed nogle Gange omkring i Stuen og slog ned paa min Stol. Jeg havde ikke ført hende til Sæde, og jeg trængte Stolen. Væk, sagde jeg. Hun letted sig nogle Tommer ivejret og slog atter ned paa Stolen. Da sagde jeg: Nu sætter jeg mig. Jeg satte mig. Fluen fløj op og tog Plads paa mit Papir. Væk, sagde jeg. Intet Svar. Jeg blæste paa hende, hun gjorde sig sid og vilde ikke bort. Nej, uden gensidig Agtelse for hinanden gaar ikke dette i Længden, sagde jeg. Hun hørte paa mig og tænkte over det, men beslutted sig alligevel til at sidde. Da svinged jeg Papirsaksen igen; Vinduet var aabent, jeg havde ikke beregnet det, og Fluen fløj ud. I et Par Timer var hun ude. Jeg gik den hele Tid og angred paa, at jeg havde sluppet hende ud paa egen Haand. Hvor var hun nu? Hvo ved, hvad der kunde tilstøde hende! Jeg satte mig endelig paa Plads og skulde begynde<noinclude><references/></noinclude> fdex3o1902v42br36e7wmtg266migja 104 143879 333151 2026-09-14T16:10:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Arbeidet igen; men jeg var fuld af mørke Anelser. Da kom Fluen tilbage. Hun havde faæet noget Stygt paa sit ene Bagben. Du har været ude i Sølen, dit Dyr, sagde jeg; fy! Men jeg var alligevel glad over, at hun var kommer tilbage, og jeg lukked Vinduet godt igen. Hvordan kan du tage dig slige Ture! sagde jeg. Da saa hun. ud, som om hun goued sig og sagde Bæ ul mig, fordi hun havde taget denne Tur. Jeg havde aldrig set en Flue gotte sig saaledes før, hun smitted mig, jeg sagde Bæ jeg ogsaa og lo hjærteligt. Ha-ha, bar du set er sligt Trold til en Flue! sagde jeg. Kom hid, saa skal jeg dikke dig lidt under Hagen, din Skælm du er. Om Aftenen prøved hun sit gamle Snit og vilde spærre Dørgabet for mig. Jeg manded mig op og bragte min Myndighed. Det var godt og vel at hun var glad i mig; men holde mig hjemme hver Aften, det formaaed hun ikke. Og jeg trængte mig forbi hende med Magt. Jeg hørte, at hun var rasende indenfor, og jeg raabte ind til hende: Ja, der kan du selv se, hvor godt det er at være alene. Farvel. Nu kan du sidde der.<noinclude><references/></noinclude> nhf72sz9shnxr7svzwyg42em2ez0qcl 104 143880 333152 2026-09-14T16:11:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I de følgende Dage satte denne lille Skidtflue min Taalmodighed paa mangen Prøve. Kom der Folk til mig, blev hun skinsyg og drev dem paa Dør ved sin Ubehagelighed. Naar jeg bagefter bebrejded hende hendes Opførsel og vilde tage hende lidt i Toppen, gjorde hun en halsebrækkende Sving fra Gulvet og lige under Taget, hvor hun satte såg fast og gjorde mig svimmel. Du falder ned! skreg jeg til hende. Men mine Advarsler frugted aldrig til noget. Saa værsgod, bare bliv siddende deroppe, sagde jeg og vendte hende Ryggen. Da kom hun ned igen. Jo da, det slog aldrig fel, tog jeg ikke mere nogen Notis af hende, svinged hun lige forbi min Næse og faldt med et Smæld ned paa mit Manuskript. Her begyndte hun at spadsere omkring, som om jeg ikke ejed en Papirsaks i Huset. Tag hende fremdeles med det gode, tænkte jeg. Og jeg sagde i Mindelighed: Gaa ikke der og gris dig til med Blæk; jeg vil bare dit eget Bedste. Hun var døv for mine Ord. Har jeg ikke sagt, at du ikke skal gaa paa det Papir! gentog jeg; det er grovt Papir, Koncept, du kan faa Fliser i Benene. Ak nej, hun lod ikke til ar være bange for det. Har du hørt en slig Paa-<noinclude><references/></noinclude> qneo8lrsz2aa9hwjdigmr5ktrn3f1dy 333153 333152 2026-09-14T16:11:55Z Øystein Tvede 3938 333153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I de følgende Dage satte denne lille Skidtflue min Taalmodighed paa mangen Prøve. Kom der Folk til mig, blev hun skinsyg og drev dem paa Dør ved sin Ubehagelighed. Naar jeg bagefter bebrejded hende hendes Opførsel og vilde tage hende lidt i Toppen, gjorde hun en halsebrækkende Sving fra Gulvet og lige under Taget, hvor hun satte sig fast og gjorde mig svimmel. Du falder ned! skreg jeg til hende. Men mine Advarsler frugted aldrig til noget. Saa værsgod, bare bliv siddende deroppe, sagde jeg og vendte hende Ryggen. Da kom hun ned igen. Jo da, det slog aldrig fel, tog jeg ikke mere nogen Notis af hende, svinged hun lige forbi min Næse og faldt med et Smæld ned paa mit Manuskript. Her begyndte hun at spadsere omkring, som om jeg ikke ejed en Papirsaks i Huset. Tag hende fremdeles med det gode, tænkte jeg. Og jeg sagde i Mindelighed: Gaa ikke der og gris dig til med Blæk; jeg vil bare dit eget Bedste. Hun var døv for mine Ord. Har jeg ikke sagt, at du ikke skal gaa paa det Papir! gentog jeg; det er grovt Papir, Koncept, du kan faa Fliser i Benene. Ak nej, hun lod ikke til ar være bange for det. Har du hørt en slig Paa-<noinclude><references/></noinclude> o4iufdk7yespx9uctap64351jl8cmyb 104 143881 333154 2026-09-14T16:12:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>staaelighed! skreg jeg opbragt; er ikke Papiret Riser? Nej da, det forekom hende ikke det Spor fliser. Saa gar til Helvede paa det, svared jeg; jeg tager et andet Ark. Men naar jeg tog et andet Ark, da gik hun væk. Der forløb Dage og Uger. Vi vænned os til hinanden, arbejded sammen paa forskellige Ark, delte Glæder og Sorger. Hendes Luner var utallige, men jeg taalte dem. Hun havde udtrykkelig tilkendegivet mig sin Uvilje mod Træk, og jeg holdt Vinduer og Døre lukkede Ikkedestomindre kunde ofte den Ide stinge hende at kaste sig ned fra Taget og lige lukt mod Vindusruden forat sprænge den. Har du Ærinde ud, sæ kom denne Vei, sagde jeg. Og jeg aabned Døren for hende. Nej da, hun lod ikke til at ville ud. Vil du ud, eller vil du ikke ud? spurgte jeg; en, to, tre. Intet Svar. Saa slog jeg rasende Døren i. Jeg skulde snart angre min Ilterhed. En Dag blev Fluen borte. Hun havde passet paa om Morgenen, da Pigen kom ind i Stuen, og smuttet ud af Døren. Jeg forstod, at dette var hendes Hævn, og jeg grubled længe paa, hvad jeg skulde gøre. Da gik jeg ud i Gaarden og raabte, at værsgod, hun<noinclude><references/></noinclude> 9shzrdgpfeuqe5jnzepcnhti89hxym2 104 143882 333155 2026-09-14T16:14:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maatte saa gærne være borte, jeg savned hende ikke. Det nytted ikke, jeg fik ikke lokket hende frem, og jeg savned Fluen. Jeg aabned alt, som kunde aabnes i mit Hus, og lagde mit Manuskript hen i Vinduet, udsat for Vejr og Vind; hun skulde se, at intet var for godt for hende at gaa paa. Jeg spurgte min Værtinde efter Fluen, jeg slog atter en Mængde Spiritus i mit Haar og lokked paa hende og kaldte hende min bedste Ven og min Hofflue forat ophøje hende, — alt forgæves. Endelig den næste Dags Formiddag kom hun tilbage. Hun kom ikke alene, hun trak med sig en Elsker fra Gaden. I min Glæde over at se hende igen tilgav jeg hende alt og bar endog en Tidlang over med hendes Kæreste. Men formeget er formeget, der er visse Grændser. De satte sig først til at sende Blikke til hinanden og gnide sig opad Læggene, pludselig kasted Elskeren sig over hende paa en Maade, som fik mig til at rødme. Hvad er det Dere gør midt for Folks Øjne! sagde jeg og skammed dem ud; he, man skal nu ikke være stor heller, før man ypper sig. Dette tog hun fornærmeligt, hun kasted med Nakken og lod mig tydeligt forstaa, at jeg maatte være<noinclude><references/></noinclude> k2rk4gvypk9vz9ajuz54iq7aps8xagc 104 143883 333156 2026-09-14T16:14:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333156 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skinsyg. Jeg skinsyg! blæste jeg; skinsyg paa ham dér! nej, ved du hvad! Men hun kasted endda mere med Nakken og gentog sit. Da var det, at jeg rejste mig og ymred følgende Ord: Med dig vil jeg ikke kives, der strider mod min Ridderlighedsfølelse; men send din elendige Elsker imod mig, ham skal jeg møde. Og jeg greb Papirsaksen. Nu begyndte de at haane mig. De sad der paa Bordhjørnet og lo, saa de rysted, og syntes at sige: Ha-ha, har du ikke en større Papirsaks, en lidt større Papirsaks! Jeg skal vise Dere, at det ikke er Værget, det kommer an paa, svared jeg; jeg skal gaa imod Fyren med en stakkars Lineal i Haanden. Og jeg svinged Linealen. De lo endda mere og viste mig deres Ringeagt paa den tydeligste Maade. Hvad er det, Dere begynder paa igen! sagde jeg truende. Men de tog ingen Notis af mig, Øjeblikket forekom dem ikke skæbnesvangert, de nærmed sig hinanden med ubluferdige Lader og var lige ved at omfavne hinanden igen. Dere gør det ikke! skreg jeg til dem. Men de gjorde det. De gjorde det lige foran mit Ansigt. Da var min Langmodighed forbi, jeg hæved Linealen og lod den falde som e<noinclude><references/></noinclude> f4pcfxeg7vkbkty0fbnegu1bdd5dlm4 104 143884 333157 2026-09-14T16:15:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Lyn. Noget knustes, noget flød, mit velrettede Slag havde strakt dem begge livløse til Jorden. Saaledes endte dette Bekendtskab {{. . .|4}} Det var bare en liden almindelig Flue med graa Vinger. Og der var ikke noget videre ved hende. Men hun skafled mig mangen Gang en fornøjelig Stund, saalænge hun leved. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> qxpqh8qbhzqyoyzd4tjcn6x1ruazroz 104 143885 333158 2026-09-14T16:15:53Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 333158 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 143886 333159 2026-09-14T16:16:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333159 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|HEMMELIG VÉ}}}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> 65ern7ppm8ffpov4sa4pubiqsya10r2 104 143887 333160 2026-09-14T16:16:31Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 333160 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 143888 333161 2026-09-14T16:17:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333161 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|I.}} Nu har jeg truffet det samme Menneske igen for fjerde Gang. Han forfølger mig allevegne, jeg er aldrig tryg for ham, for han dukker op og møder mig Ansigt til Ansigt paa de mest afsides Steder. Engang har jeg endog trafet ham inde i mit Værelse i Kristiania; han var kommet ind før mig, han stod derinde {{. . .|4}} Men lad mig fortælle fra Begyndelsen. Jeg traf ham første Gang i København. Det var i Julen 1879; jeg boed paa et Sted i Klareboderne. En Dag, jeg sad alene i mit Værelse — jeg husker det saa tydeligt, at jeg sad og skulde skrive af nogle Noder, og at dette voldte mig meget Hovedbrud, eftersom jeg<noinclude><references/></noinclude> e3td13qky6f8y7qc0m1fto3ante5pg6 104 143889 333162 2026-09-14T17:23:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>slet ikke kunde læse Noder ― banker det paa Døren, let, meget dæmpet, som af en Kvindehaand; jeg raaber: Kom! og en Mand træder ind. En Mand paa henimod tredive Aar, bleg, med mørkt Blik, smale Skuldre, paafaldende smale Skuldre; han havde Handske blot paa den ene Haand. Han tog Hatten af straks han kom ind, og hans sorte Øjne hviled paa mig hele tiden, mens han kom gaaende mod mig, der jeg sad og skrev. Han bad om Undskyldning, fordi han var trængt ind til mig; han havde set mig gaa ud og ind i Pensionen et Par Gange, og det havde forekommet ham, at vi var gamle Bekendte. Om jeg ikke kunde huske ham fra Helsingør, Politistationen i Helsingør? Jeg havde aldrig været i Helsingør, det maatte være en Misforstaaelse {{. . .|4}} Ikke? Skulde det da være i Malmø? Jo mer han tænkte paa det, des tydeligere husked han, at det var i Malmø, han havde stødt paa mig {{. . .|4}} Men jeg havde heller ikke været i Malmø. Han nævnte endnu et Par Steder, og for hver Gang jeg svared, sagde han: »Bi lidt!<noinclude><references/></noinclude> bewd39of46n9prtpt35sydtof828ctu 104 143890 333163 2026-09-14T17:25:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333163 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg er aldeles sikker paa, at jeg har truffet Dem, jeg husker blot ikke hvor.« Tilsidst nævnte han Kristiania, og jeg gik halvvejs ind paa, at vi kanske kunde have truffet hinanden i Kristiania. Han gjorde mig usikker, jeg kunde ikke svare for, at jeg ikke havde truffet ham i Kristiania engang. »Forresten har jeg intet Ærinde til Dem,« sagde han: »det faldt mig blot ind at hilse paa Dem som Landsmand og gammel Kending.« Vi talte lidt sammen, vi spurgte ikke hinanden ud om noget, men talte om ganske ligegyldige Ting, som nu er gaaet mig af Minde. Jeg husker bare, at hans Ord ofte var slige, at de kunde forstaaes paa flere Maader, at der laa noget under, og at Manden i det hele taget gjorde et hemmelighedsfuldt Indtryk paa mig. Da han rejste sig for at gaa, bad han endnu en Gang om Undskyldning, fordi han var kommet, og da brugte han blandt andet de Ord: »Jeg keder mig, jeg har ikke noget at gøre mer. Jeg finder endog paa at narre Politiet nu og da, for Tidsfordriv; men det er altfor let, det optager mig ikke.«<noinclude><references/></noinclude> 3tf1754h0gqh9khnd022h5ho4xxdtby 104 143891 333164 2026-09-14T17:27:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han var alvorlig, da han sagde dette, men jeg tog det alligevel for Spøg. Ved Døren vendte han sig om, som om han pludselig husked paa noget, og indbød mig til en Køretur om Aftenen, »for gammelt Kendskabs Skyld.« Jeg svared først Nej ― jeg ved ellers ikke, hvorfor jeg svared Nej fra først af ― men et Øjeblik efter beslutted jeg mig til at følge med. Det sidste, han da sagde til mig var, at jeg ikke maatte tage Penge med mig. Man kunde aldrig være forsigtig nok; jeg kunde lægge mine Penge tilbage hos min Vært, sagde han. Jeg forstod det ikke rigtig, men jeg sagde Ja til dette og loved at være ved »Hesten« Klokken fem. Da jeg var bleven alene, tænkte jeg lidt over Manden og hans Ord. Jeg fandt det noget besynderligt, at han var kommet ind til mig. Og hvorfor havde han sagt dette om Pengene? Jeg forundred mig lidt i Førstningen, men slog det alligevel snart hen; paa Rejser slutter man sig saa snart sammen, en Fremmed blir Kammerat og Ven paa ringere end en Time. Jeg var ved »Hesten« paa den fastsatte Tid.<noinclude><references/></noinclude> 92lywolij1i4phw1he5swihhlbkdkur 104 143892 333165 2026-09-14T17:29:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Vejret var mildt og Gaderne saa bløde, at vi maatte bruge Vogn; vi havde Kaleschen opslaaet og Vinduerne lukket. Vi kørte vestover København, forbi Ladegaarden, udad Rolighedsvej og forbi Vandværket. Paa hele denne lange Strækning havde vi næsten ikke talt sammen; Vognen rumled ogsaa dygtigt. Da vi var kommet over Grøndals Bro og nærmed os Utterslev-Marken, tager det fremmede Menneske en Stump Toug ud af sin Lomme og giver sig til at pusle med dette Toug, mens han ufravendt stirrer paa mig. Det er temmelig mørkt inde hos os, men jeg ser ham dog godt og ser ogsaa, hvad han bestiller. Vi sidder paa samme Sæde og vender os mod hinanden og iagttager hinanden. Pludselig siger han: »De er vel ikke bange?« Og samtidig holder han Touget lige op mod mit Ansigt. Jeg løj, jeg sagde med dirrende Røst: »Nej, hvad skulde jeg være bange for?« Men jeg skalv af Frygt og tænkte paa at rykke i Klokkesnoren med det samme, for at kalde Kusken til. Det irritered mig ogsaa at have denne Tougstump lige op i Øjnene, og<noinclude><references/></noinclude> 7ye7camvl3mveo8iasunbhme8g5ifjo 104 143893 333166 2026-09-14T17:31:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg rejste mig derfor og satte mig over paa Forsædet. Nu kører vi saaledes en Stund. Han slog lidt efter Øjnene ned og stak Touget langsomt tilbage i sin Lomme. Han saa ud, som om han tænkte sig om. Saa med en Gang retter han sig op i Sædet, peger som i Ophidselse ud af Vognvinduet og siger: »Se ― se der!« Jeg vendte uvilkaarlig Hovedet ― og følte idetsamme et klamt Greb om min Hals. Slyngelen stod halvt oprejst imod mig og klemte mig med sine kolde Fingre om Halsen. Jeg ved ikke, om jeg skreg, jeg tror det ikke; i dette Øjeblik foregik der nemlig en Forandring med mig. Det for mig pludselig gennem Hjærnen, at Mennesket blot vilde skræmme mig eller holde Løjer med mig, jeg følte mig sikker paa, at han ikke vilde kvæle mig. Jeg blev derfor med en Gang sint og trykked til Manden hvor jeg bedst kunde. Han holdt fast alligevel. Jeg greb bag mig efter Klokkestrængen, ledte lidt, fandt den endelig og rykked til. Han holdt fremdeles fast; han hørte godt at Klokken ringte, men han slap alligevel ikke Taget. Vi stred en Stund med hinanden;<noinclude><references/></noinclude> j7lbgejinha4t3encqn98dgvjqiq2jc 104 143894 333167 2026-09-14T17:33:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han fik Lejlighed til at give mig et Saar paa Halsen, lige ved højre Øre; hans Frækhed gik over alle Grændser, han gav mig dette Saar med en Spiger eller Korketrækker, noget, som han bored med, og det gjorde meget ondt. Saa faar jeg endelig frigjort mig, og jeg faar frigjort mig ved at støde brutalt fra mig med Knytnæver, støde Gang paa Gang, hvor jeg bare kunde træffe. Da aabner Kusken Døren, og først da lagde jeg Mærke til, at Vognen stod stille. »Skal vi vende?« spurgte Kusken. Jeg steg aldeles forstyrret i Hovedet ud af Vognen. Min Rejsefælle sad tilbage derinde, rolig som ellers. »Ja, vi skal vende,« svared han. »Og jeg skal {{sp|ga|a}} tilbage,« sagde jeg; »kør, om De vil, til Helvede med det Menneske.« »Gaa?« spurgte Kusken, »tilfods?« Den Fremmede sagde ingenting, han saa heller ikke paa mig. Nu blev jeg vred for Alvor, jeg raabte skarpt til Kusken om at køre væk, sprang igen ind i Vognen og slog Døren rasende igen. Jeg var meget ophidset,<noinclude><references/></noinclude> autfaztam5330lywp21levtow5lhudk 104 143895 333168 2026-09-14T17:34:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og jeg følte mig forunderlig stærk, ganske overordentlig stærk. Jeg trykked mig unødigt nær op til min Rejsefælle, gjorde mig bred, forat optage megen Plads og trænge ham hen i Hjørnet; jeg stødte ogsaa grovt til ham med Albuen, da jeg satte mig tilrette. Og han fandt sig i det, han sagde ingenting. Først da vi atter var kommet ind til København, sagde han og smilte: »Saa mælder De mig jo for dette, ikke?« Jeg svared ikke. Han lagde begge sine Ben hen paa min Hat, som jeg havde taget af og slængt hen paa Forsædet for at kunne sidde opret i Vognen; han satte Hælene haardt i Pullen, og jeg hørte, at den gik istykker. Jeg blev mere og mere overbevist om, at han blot havde villet gøre mig bange, og jeg følte mig meget ydmyget. »Men hvis De melder mig,« fortsatte han, »saa maa De gjøre det straks. Ak, jeg er borte længe før man griber efter mig! Jeg forsikrer Dem, jeg vil kanske være over i Skaane, før Dagen gryr. Det nytter aldrig!« Han talte endnu mere om, hvorledes han vilde<noinclude><references/></noinclude> obk8o15iwyhyv59hmp1rcoqb0ca645w 104 143896 333169 2026-09-14T17:36:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>være væk om meget kort Tid; men tilslut sagde han: »Kanske gider jeg slet ikke røre mig; jeg skal maaske have den Ære at hilse paa Dem imorgen paa Østergade.« Han sagde ikke dette paa nogen Maade pralende, men med lav, ganske sørgmodig Stemme. Min Hat blev mer og mer til en flad Masse under hans Fødder. Jeg svared tilsidst, at jeg skulde have den Ære fuldstændig at overse ham, at gaa ham forbi, som om han var Luft, hvis jeg traf ham, og at træde ham ned, om han nogensinde laa i min Vej. Jeg vil ikke aabne Munden for at faa Dem hængt, sagde jeg, »jeg foragter Dem, og jeg gider ikke kaste Dem ud af Vognvinduet.« Dette kunde jeg jo forresten ikke have gjort, men jeg sagde det alligevel, som man plejer at sige slige Ting. Og han taalte det. Ved »Hesten« steg vi begge ud. Jeg gik min Vej, mens han stod og betalte Kusken, jeg gik barhovedet hjem {{. . .|4}} Dette var første Gang, jeg traf ham. Jeg har den Dag idag et Mærke paa min Hals efter den Aften. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> itdur76cpk7py9l4i63ydwkd13czpyb 104 143897 333170 2026-09-14T17:37:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|II.}} Nogle Aar efter, tre eller fire Aar, var jeg en liden Tur i Tyskland; jeg skulde dengang fra Hamburg til Bremerhafen. Toget skulde gaa først om ti Minutter, da jeg kom ned paa Banegaarden, saa jeg havde god Tid. Jeg gik langs Toget, forat finde mig en god Plads, og kommer næsten op til Lokomotivet. Da er der en Mand, som vinker paa mig ud fra et Kupévindu, og jeg saa til min store Forbauselse, at det var mit »gamle Bekendtskab« fra Køreturen i København, Manden med de sorte Øjne, som vinked. Jeg kendte ham straks igen. Det giver uvilkaarlig et Ryk i mig, jeg føler mig yderst ubehagelig berørt og gaar hans Kupé forbi. Men idet jeg gaar min Vej,<noinclude><references/></noinclude> c73dyl6kp31nk0zsraefxv3j0tck2jb 104 143898 333171 2026-09-14T17:38:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>falder det mig ind, at jeg kanske kunde gøre Indtryk af at være bange for ham, og flere Aar ældre, som jeg nu var bleven, vilde jeg paa ingen Maade sky dette interessante Menneske. Jeg vender derfor om, stadig som søgende efter en Plads i Toget, og standser ligegyldig og ligesom tilfældig udenfor hans Kupé. Jeg aabner Døren og gaar ind. Kupéen var tom. Der var ingen anden end ham derinde. Jeg trængte mig forbi ham, da jeg kom ind, og han trak Knæerne lidt til sig, forat lade mig passere; under dette saa han op, som om han ikke havde set mig før, og jeg var dog overbevist om, at han havde vinket paa mig for nogle Minutter siden. Jeg havde endda ufrivillig taget til Hatten og nikket lidt, men han havde ikke svaret. Jeg satte mig hen i Hjørnet. Jeg var ærgerlig paa mig selv for dette Nik og stived mig op til at vise ham den mest udsøgte Ligegyldighed. Han var ikke Spor af ældet, siden sidst jeg saa ham, men hans Dragt var forandret. Den første Gang havde han været smukt, næsten elegant klædt, nu var hans Paaklædning forsaavidt tarveligere, som den<noinclude><references/></noinclude> akw24dd6v2ho3k1u73gki96f12w8y06 104 143899 333172 2026-09-14T17:40:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bestod af lyse, grove Rejseklæder. En Læderkuffert stod ret overfor ham paa det modsatte Sæde. Klokken ringer og Toget gaar. Jeg satte mig godt tilrette og lagde Benene op paa Sædet. Saaledes sad jeg maaske et Kvarter. Jeg lod, som om jeg ikke saa min Rejsefælle. Han syntes at sidde i Tanker. Saa griber han ind paa Brystet og trækker frem en Væske af Voksdug, et Slags Futteral, der saa ud som en Forbindingstaske, aabner denne Væske og sætter sig til at undersøge nogle rustede Jærninstrumenter, som han tager ud af den et for et. Det var nogle underlige, krogede Tingester, enkelte flade, andre runde, fine og grove om hinanden. Jeg saa godt, at det var en Samling af Diriker. Han lagde heller ikke selv Skjul paa, hvad det var, tværtimod, han vendte og drejed disse Jærn i Haanden, som om han allerede bored i Laase med dem; han forsøgte ogsaa at aabne sin egen Kuffert med et Par af dem. Det var bogstaveligt, som om han med Hensigt vilde vise mig, hvad Krogene skulde bruges til. Dette sad jeg og saa paa. Pas paa! tænkte jeg ved mig selv; han haaner dig ved den største Aabenlyshed; der<noinclude><references/></noinclude> lka642bvb4r0im1bf7ze4bb2grrh4xp 104 143900 333173 2026-09-14T17:41:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333173 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stikker noget under, han vil lokke dig til noget! Der gik nogle Minutter. Da trækker han op af Brystlommen en Fil, en liden blank Fil, som han giver sig til at pudse Dirikerne med midt for mine Øjne. Og efterhvert som han har filet dem blanke, lægger han dem ned paa Sædet ved Siden af sig. Læg nu Mærke til, hvorledes jeg sad: med Benene udstrakt imod ham paa hans eget Sæde, mine Sko berørte næsten hans Frakke. Han sidder fremdeles og filer. Da lægger han, ligegyldig og ligesom i Tanker, en Dirik, han just var bleven færdig med, hen paa mine Ben og tager fat paa en ny. Mennesket lægger mig ned med sine Diriker, og jeg sidder og ser paa det selv. Jeg rørte mig ikke, jeg sad og vented paa, at han skulde gjøre det engang til. Og ganske rigtigt, han lagde nok en og nok en Dirik hen paa mine Ben, alt eftersom han blev færdig med dem; han behandled mig fuldstændig som en Pude, der hørte med til Sædet. Der laa tilslut fire eller seks i Række af disse krogede Tingester paa mine Ben.<noinclude><references/></noinclude> 49he2skyq18zbl4gfrhi7pbuoy3epv6 104 143901 333174 2026-09-14T17:42:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saa rejste jeg mig, ikke pludseligt, men netop hurtigt nok til at faa allesammen ned i Gulvet, uden at han kunde hindre det. Jeg var bare optagen af en eneste Tanke: at gengælde hans dybe Ringeagt. Han sagde heller ikke noget, da Dirikerne faldt, han plukked dem stiltiende op fra Gulvet, en efter en. I det samme kommer Konduktøren. Jeg iagttog med megen Forbauselse, at min Rejsefælle ikke engang nu forsøgte at skjule sine Sager; han lod altsammen ligge aabent, saalænge Konduktøren var tilstede, og først da denne var gaaet, stak han Væsken med dens Indhold tilbage i sin Lomme. Det var ligesom han havde ventet paa denne Anledning til rigtig at faa vise sine farlige Ting godt frem. Nu kører vi kanske en halv Time, vi passerer Stationer, standser og kører atter, og min Rejsefælle sidder fremdeles stum. Jeg opførte mig med Forsæt, som om jeg var ganske alene i Kupeen, jeg strakte atter Benene henad Sædet, gabed lydeligt og sang iblandt, altsammen blot for at vise ham en gruelig Ligegyldighed; men ingenting lod til at angaa<noinclude><references/></noinclude> fhr97r8uj0yxf8v1n8u0u6lzumq4uvz 104 143902 333175 2026-09-14T17:43:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham. Jeg tændte en Cigar og slængte den brændende Fyrstik hen paa hans Haand, jeg kasted den saa skødesløst henimod ham, som om der slet ikke havde siddet nogen i hans Hjørne, og jeg saa, at den traf hans Haand; men han gjorde intet andet end en liden Bevægelse med Munden, han fortrak Læberne ganske lidt, som om han kunde ville smile; ellers sad han rolig. Da vi havde kørt saaledes endnu en Stund, saa han pludselig ud af Vognvinduet, som om han var kendt paa Trakten, rejste sig hurtigt og greb sin Kuffert ved den ene Hank; saaledes stod han i nogle Minutter, til Toget standsed ved en liden Station. Saa bøjer han sig ironisk dybt for mig, uhyre dybt, uden at se paa mig og uden at sige noget, gaar baglænds et Skridt eller to, bøjer sig igen, med et bredt Smil paa Munden, vender sig og stiger ud af Vognen. Han fik straks en Bærer for sit Tøj og gik bort. Han havde under hele Turen ikke talt til mig og ikke set mig i Ansigtet. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> nfr8xg2rbqrjoned6fveyiqzvzuo8tp 104 143903 333176 2026-09-14T17:44:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|III.}} Og atter gik der nogle Aar, tre Aar, og jeg traf ham igen paa et afsides Strøg i New York, paa et hemmeligt Sted, i en Spillehule. Jeg var kommet der før ham, jeg sad ved Rouletten, da han traadte ind. Til Tjeneren, der kom for at modtage hans Hat og Ydertøj, rysted han blot paa Hovedet og beholdt begge Dele paa; lidt efter tog han dog Hatten af og bar den i Haanden. Han stiled lige hen til Rouletbordet. Man gjorde Plads for ham, og han begyndte straks at spille; det forekom mig, at han fulgte mine Træk med mere Interesse end sine egne. Jeg tabte hele Tiden, jeg spilled paa Sort og et Dobbeltnumer, Sort og et Dobbeltnumer idelig, uden Stands, og jeg tabte hvert.<noinclude><references/></noinclude> jht32l8l7e9snqp1jtor93rhfmb0e0f 104 143904 333177 2026-09-14T17:45:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>eneste Træk. Kanske det var dette, som inter- essered ham saa. Med en Gang siger han paa Norsk tværs over Bordet til mig: »Ser De da ikke, at man svindler Dem?« Han kunde jo resikere, at disse Ord blev forstaaet af flere end mig, og for det Tilfælde vilde han sikkerlig ikke have sluppet fra det uden Blodtab; men han sagde det alligevel, med høj Røst sagde han det, og han saa skarpt paa mig, mens han talte. Jeg lod som jeg ikke hørte ham, jeg spilled fremdeles, uden Forandring, paa samme Numer og Farve som før. Og jeg tabte lige galt. Jeg følte mig varm af Trods; kom dette Menneske endnu en Gang og blanded sig i mine Operationer, vilde jeg henvende mig til Krupieren. Jeg var vred og ophidset; det var ikke længer til at tage fejl af, at jeg blev snydt, jeg saa det ogsaa selv: Krupieren holdt i Haanden en Nøgle, som han hemmelig forfulgte Fjæren med, hver Gang den var ifærd med at standse, og jeg havde allerede for flere Træk tilbage faaet den Tanke, at der var Magnetjærn i den Nøgle; men jeg vilde ikke agte paa noget, jeg spilled væk og tabte.<noinclude><references/></noinclude> ky968uxr46yhk5uuoamp9tstvzozys4 333208 333177 2026-09-14T18:31:06Z Øystein Tvede 3938 333208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>eneste Træk. Kanske det var dette, som interessered ham saa. Med en Gang siger han paa Norsk tværs over Bordet til mig: »Ser De da ikke, at man svindler Dem?« Han kunde jo resikere, at disse Ord blev forstaaet af flere end mig, og for det Tilfælde vilde han sikkerlig ikke have sluppet fra det uden Blodtab; men han sagde det alligevel, med høj Røst sagde han det, og han saa skarpt paa mig, mens han talte. Jeg lod som jeg ikke hørte ham, jeg spilled fremdeles, uden Forandring, paa samme Numer og Farve som før. Og jeg tabte lige galt. Jeg følte mig varm af Trods; kom dette Menneske endnu en Gang og blanded sig i mine Operationer, vilde jeg henvende mig til Krupieren. Jeg var vred og ophidset; det var ikke længer til at tage fejl af, at jeg blev snydt, jeg saa det ogsaa selv: Krupieren holdt i Haanden en Nøgle, som han hemmelig forfulgte Fjæren med, hver Gang den var ifærd med at standse, og jeg havde allerede for flere Træk tilbage faaet den Tanke, at der var Magnetjærn i den Nøgle; men jeg vilde ikke agte paa noget, jeg spilled væk og tabte.<noinclude><references/></noinclude> 7jw7h548rlkar56defpf4cgd54dya1l 104 143905 333178 2026-09-14T17:47:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da siger min Fremmede, henvendt til Krupieren: »Vil De stikke den Nøgle i Lommen!« Han talte med kold, myndig Stemme, og Krupieren adlød ham straks; han svared blot: »Det er Nøglen til Banken, jeg har den i Haanden for Bekvemhedens Skyld.« Men han adlød øjeblikkelig alligevel. Jeg blev hæftig, det krænked mig, at han adlød, jeg stødte mine ti sidste Jetons ind paa Sort og rejste mig i Vrede. Jeg gik uden at oppebie Udfaldet af Trækket. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Saa træffer jeg ikke min Mand igen, før ifjor Vinter i Kristiania. Jeg boed oppe ved St. Hanshaugen da, og jeg havde et Værelse lige op i fjerde Etage. Som jeg kommer ind fra Spisestuen en Dag efter Middagen, staar min hemmelighedsfulde Bekendt midt paa Gulvet i mit Værelse; Nøglen til min Dør stod i udvendig, og saa var han uden videre gaaet ind. Han gør intet andet, han holder Haanden frem, beder om 16 Kroner ― seksten<noinclude><references/></noinclude> bmwslcwptpdxz75ypvn884dtsgmqfo7 104 143906 333179 2026-09-14T17:51:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kroner ― takker, takker dybt to Gange, og gaar til Døren. Her standser han og siger: »Gode Gud, hvor De er dum!« Dette sagde han vendt mod Døren og i en yderst foragtelig Tone. Nu stikker min gamle Forbitrelse mig, og jeg gør et Par Skridt henimod ham. Da jeg ser, at han er lige ved at aabne Døren og forsvinde, kan jeg ikke afholde mig fra at sige: »Stop! De har vel ikke stjaalet noget herinde?« Jeg siger dette udtrykkelig forat saare ham; jeg troed slet ikke, at han havde taget noget, men jeg vilde ydmyge ham. Det havde ingen pinlig Virkning paa ham, hvad jeg sagde; han blev ikke vred, mine Ord berørte ham ikke meget, han vendte sig blot om mod mig og sagde forbauset: »Stjaalet?« Saa satte han sig uden videre ned paa en Stol, aabned Frakken og tog ud af Brystlommen først endel Papirer, hvoriblandt jeg saa en Rejserute, derpaa en liden rød Tegnebog fuld af Penger, aldeles fuld af Papirpenge, kanske flere hundrede Kroner, og holdt frem for mig.<noinclude><references/></noinclude> dn2wg22rlxmwljj8n1gqym5ftdoskef 104 143907 333180 2026-09-14T17:52:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Hvad skulde vel De have at lade mig stjæle!« sagde han og smilte. Jeg var overvunden igen. Dette Menneske var mig stadig overlegen, han gjorde mig tilskamme, drev mig ud i Forsmædelse paa alle Punkter. Da han rejste sig og gik, gjorde jeg intet ved ham, aabned ikke min Mund forat holde ham tilbage. Jeg lod ham undkomme. Først da jeg hørte hans Trin langt nede i Trappen, et Par Etager nedenunder, faldt det mig ind at gøre noget, jeg aabned hvast Døren efter ham og slog den atter rasende igen, saa det drøned gennem hele Huset. Det var alt, jeg foretog mig. Mine 16 Kroner havde han i sin Ringeagt for mig simpelthen ladet blive tilbage. Jeg fandt dem liggende paa Stolen, han havde siddet paa. Og oprørt og ydmyget lod jeg dem ligge der i flere Dage, inden jeg tog dem, bare i Haab om, at han skulde komme tilbage og faa se, at jeg ikke havde stukket dem til mig. Senere hørte jeg, at han ogsaa havde været inde hos mine Værtsfolk og opført sig meget besynderligt. Min Vært, som var Politikonstabel, havde ikke villet have noget med<noinclude><references/></noinclude> 4r9lwfqfvf1uusjd25h1zpdb2ropqk1 104 143908 333181 2026-09-14T17:53:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham at bestille; han havde endog faaet det Indtryk, at han var lidt gal. Blandt andet havde den paatrængende Fremmede villet købe en antik hollandsk Kaffekande af Messing, som stod paa Komfuren, og han havde næsten ikke villet høre Nej angaaende den Kaffekande. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Dette er de spredte Træk i mine Sammentræf med et ejendommeligt Menneske. I det sidste har jeg lært at tænke paa ham uden Nag; han interesserer mig stærkt; jeg venter at møde ham engang endnu. Der er gaaet et Lys op for mig, jeg tror at forstaa lidt af hans Væsen og lidt af hans absurde Optræden. Jeg har nemlig for faa Maaneder siden truffet en anden Person, en trediveaarig Kvinde, der fortalte mig noget om sig selv, som satte mig paa Sporet. Hun havde engang begaaet en Brøde, som vilde have bragt hende nogle Dages Vand og Brød, og denne Forseelse havde gjort hende ganske forstyrret. Ikke af Samvittighedsnag, ikke af Anger over den lille Synd, men af en uforklarlig Begærlighed efter at blive greben for den. Hun havde<noinclude><references/></noinclude> fj29ot1hxaf87qpkcjlejbasagjkiqe 104 143909 333182 2026-09-14T17:54:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Tidlang endog ligefrem udsat sig for at blive mistænkt for denne Misgærning, uden at det førte til noget. Hendes Held i at undgaa Opdagelse gjorde hende uforsigtig og vovsom; hun følte Lede ved aldrig at blive knebet, uagtet hun hjalp til selv; hun brugte Kunster, forat gøre sin Hemmelighed vanskelig at bevare; hun blotstilled sig med Vilje, for at gjøre Folk mistænksomme. Og altsammen hjalp lige meget, det faldt ingen ind at angive hende. De nærmere Omstændigheder i hendes Fortælling bragte mig til at tænke paa min hemmelighedsfulde Bekendt, Manden med de sorte Øjne. Han havde utvivlsomt Gang paa Gang haabet, at han ved sin Opførsel skulde drive mig til at anmælde ham for Politiet. Og han havde ikke opnaaet det. En overlegen Personlighed, men en mærket og underlig forvreden Sjæl. Et Menneske i psykisk Pine, kanske lidende ved, at en Hemmelighed, som kunde bringe ham i Fordærvelse, desværre aldrig blir aabenbaret. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> avvjpa8l9rs25ieg5sunlq7089s78cc 104 143910 333183 2026-09-14T17:55:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|LIDT PARIS}}}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> nnt0xhlrzg2p6insw9llf8ww1o9gent 104 143911 333184 2026-09-14T17:55:13Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 333184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 143912 333185 2026-09-14T17:56:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Skønhed og Kraft omgiver mig, et blændende og hastigt Liv gaar forbi. Dette Folk er et Folk af Fakkelbærere, ved den mindste Lejlighed kommer det i Stemning, brænder Raketter af, kaster Gnister om sig. Alt er blandet sammen her, Last, Korruption og atter Skønhed og atter Kraft. Midt i den store Arkitekturs og Kunsts Rytmer lyder den falskeste Sang og den naiveste Musik. Hvilke Lirekasser og hvilke Gadesangere i Paris! Og ingen stor Komponist i hele den franske Historie. Folk fløjter ofte en Marsch i Gaderne, men de gaar ikke selv i Takt til den. Naar Nationalgarden, naar Versaillestropperne marscherer i Byen, er Takten til at græde over. Man kan ogsaa høre Marseillaisen spille bedre i Udlandet end i Paris.<noinclude><references/></noinclude> n0otq20tvfn1gqgokqghkt1n4np4r89 104 143913 333186 2026-09-14T17:57:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men dette Folk nynner, synger og spiller gærne. Glæden og Livet beruser dem og løfter dem tilvejrs. Man raaber højt til hinanden paa Gaderne, raaber til Hestene, smælder blændende Smæld med de lange Svøber. Og ved siden af deres Overlegenhed, deres Ringeagt for Fremmede, gaar deres barnagtige Nysgærrighed. Møder de en Kineser eller endog blot en Araber paa Gaden, vender de sig om efter ham og staar og ser. I San Francisco vender man sig ikke om efter en Vild med Ring i Næsen. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} De vandrer frem som lystige Dansere, som det yngste og kaadeste Folk i Verden. Og sjælden, saare sjælden ser man dem overtræde Formerne. De har gammel Kultur i Blodet, de undgaar gærne at blive raa, de beholder Balancen. Som alle Aristokrater er de konservative, de forsegler den Dag idag sine Postanvisninger med Oblat, og de bruger endnu Fyrstikker, hvis rædselsfulde Svovlstank kun overgaaes af de amerikanske Fyrstikkers. Deres Fortid er stor, de lever paa den; en General i<noinclude><references/></noinclude> ra1kwibqwfzt5x8vmznbo8evk8q5quj 104 143914 333187 2026-09-14T17:59:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Uniform blir deres Gud, og de sukker efter den monarkiske Pragt. Budene i Ministerierne gaar endnu med tosnudet Hat. Min Herre ― min Herre! Udenfor Hotellet sidder en Aften Køkkengutten, som vasker op, og en af Kokkene. De sidder og snakker sammen efter endt Dagværk. Saa rejser Køkkengutten sig og siger: »Godnat, min Herre.« Og Kokken svarer: »Godnat, min Herre.« Formen er ikke glemt {{. . .|4}} En Dag kom et Brev. Det var Svar paa en Bøn om et Stævnemøde. Den unge Dame var nylig bleven Enke, hun havde Sorg, og hun skrev paa sortkantet Papir. Men hun loved at komme til Stævnemødet. Jeg ved, at det er sandt. Jeg saa det sortkantede Brev. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} En fortæller: En Morgen Klokken fem. Jeg er oppe allerede, fordi jeg ikke har sovet den hele Nat. Jeg er forladt og fattig; der er ingenting, som<noinclude><references/></noinclude> jy75ma7dcr33rropklwmoxzejb0bf80 104 143915 333188 2026-09-14T18:01:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mangler mig, kun at et Brev, jeg har faaet, har gjort mig forladt. Jeg gaar ud fra mit Kammer, ned paa Gaden og tumler ind i en Kuskeknejpe. Jeg forlanger Kaffe og Cognac. Der sidder allerede Kuskene og faar sin første lille Frokost, fem Kuske, som taler højt og spiser. Jeg gaar med et lidet Fotografi i Haanden, jeg ser paa det og læser utallige Gange de to tre Ord, som staar paa Bagsiden. Jeg er bleven bedt om at brænde Fotografiet, men jeg har ikke brændt det i Nat. Jeg rækker det til Kusken ved min Side, og han ser paa det, smiler og siger, at jeg har god Smag. »De tager vist fejl,« siger jeg, »det er min Forlovede.« Og da berømmer han mig endda mere for min gode Smag. Han rækker Billedet videre til sine Kammerater og siger op igen, at det er min Forlovede. Alle beundrer det og glæder sig over det og taler højt og smiler over det. »Det vil sige, det er ikke mere min Forlovede,« bekender jeg. »For jeg har faaet hendes sidste Brev igaaraftes. Jeg har Brevet her, hun skriver det.«<noinclude><references/></noinclude> nytd115k69w4bu47mkqqfvq3zx903c4 104 143916 333189 2026-09-14T18:03:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg viser dem ogsaa Brevet og siger dem, hvor det staar, at hun ikke vil mere. Og Kuskene kan ikke læse mit Sprog, men naar jeg viser dem, hvor det staar, nikker de og blir alvorlige paa mine Vegne. Vi drikker sammen. Klokken blir noget over fem. Et Følge af Herrer og Damer kommer leende ind. De kommer kanske fra Bal saa tidligt om Morgenen, de er balklædte, forvaagede og blege, men fulde af Lystighed. Ogsaa de har fundet paa at gaa ind i denne Kuskeknejpe; de forlanger Kaffe og Cognac. Og Kuskene rækker ogsaa det fremmede Selskab Fotografiet og forklarer, hvordan det hænger sammen med mig. De ser alle medfølende paa mig, en høj, ung Pige ser drømmende ud. Jeg drikker mere Kaffe for Cognac’ens Skyld, og Kuskene drikker ogsaa sammen med mig gentagne Gange. Det fremmede Selskab tager Del med os og nikker og hæver deres Glas. Pludselig kommer den høje, unge Pige henimod mig, berøver sig selv to Roser, som hun har i Beltet, og rækker mig dem. De<noinclude><references/></noinclude> 53j4kzcvync0rktszuwtn7xnaslsou8 104 143917 333190 2026-09-14T18:04:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>andre sidder og ser paa. Jeg rejser mig op og staar og takker hende fortumlet. Hun slaar Hænderne om mit Hoved, kysser mig paa Munden og gaar tilbage til sin Plads. Allesammen mumler Bifald. Roserne havde tumlet med en hel Nat og var begyndt at falme; men de var endnu store og mørkerøde. Jeg vilde fæste dem paa mig og leder efter en Knappenaal. En rækker mig straks en Knappenaal. Alle vil hjælpe mig og være mig til Tjeneste. Stemningen har rykket disse Mennesker med, en Kusk spørger, hvor jeg bor, og tilbyder sig at køre mig gratis hjem. Da jeg paa min Side betaler hele Fortæringen, protesterer de, slaar ud med Armene, føler sig overvældede, følger mig ud, tager Afsked med mig og raaber hjærtelige Ord efter mig, saalangt de kan se mig: Godmorgen, min Herre! Tak, min Herre! {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} En Mand staar paa Hjørnet af Boulevard St. Michel og Rue de Vaugirard. Han er halt. Han sælger Blyanter. Denne Mand prajer ingen, han siger ikke et Ord, skønt han gærne<noinclude><references/></noinclude> 8349wn8hn841cetbgn0iltcwrf46lbu 104 143918 333191 2026-09-14T18:06:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vil gøre en Handel. Saa køber jeg en Morgen en Blyant af ham, og han siger ikke et Ord da heller udenfor det almindelige: Tak, min Herre. Den næste Morgen købte jeg atter en Blyant; ― Tak, min Herre. Nu købte jeg en Blyant af ham hver Dag i tre Uger i Træk. Manden blev saa vant til mig, at han ligefrem rakte Blyanten ud, naar han saa mig komme, ja, han gjorde sig endog Umage forat udsøge til mig netop den bedste Blyant, han havde tilbage. Men han sagde ikke mer til mig end: Tak, min Herre. Endelig en Dag siger han: »Det glæder mig, min Herre, at De har fundet en Blyant, som De kan bruge.« Da havde jeg købt tyve Blyanter af ham. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Jeg sidder en Aften i en stor Restaurant og ser i illustrerede Blade. Pludselig gaar Døren op, og en Dame kommer ind i Lokalet. Hun staar et Øjeblik paa Gulvet og ser sig om. Hun var overmaade skøn, overmaade skøn, men hun havde Demimondens rødfarvede Haar, og hendes Væsen var hovmodigt.<noinclude><references/></noinclude> 8rc93t8zp4wprk7qzors652exaiuht2 104 143919 333192 2026-09-14T18:07:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hun henvendte sig til mig og sagde: »Vær saa elskværdig at gaa ud og betale min Vogn.« Jeg sad hende ingenlunde nærmest, men hun henvendte sig til mig. Jeg bed mig i Læben, tog til Lommen, kaldte paa Opvarteren og sagde til ham: »Gaa ud og betal den Dames Vogn.« Jeg kasted et Tyvefrancsstykke til ham. Damen mønstred mig nysgerrigt og forbauset. Jeg satte mig uden videre til atter at se i de illustrerede Blade, og jeg gotted mig over, at jeg havde givet Damen en Lektion. Hun tog Plads ved et andet Bord. Opvarteren kommer ind igen, han leverer hende de Penge, han har faaet tilbage, modtager en Franc ekstra, bukker og gaar. Resten af Pengene blir liggende foran hende. Der kommer ind en Herre, som hun kender, og hun vinker ham til sig. De taler sagte sammen, hun forklarer ham om min Uhøflighed ved at sende Opvarteren, peger paa Pengene paa Bordet, ryster hæftigt paa Hovedet, trækker paa Skuldrene. Herren sender en Op-<noinclude><references/></noinclude> otr4m3czprzg1ljkzd5l6ze5wpwpmn6 104 143920 333193 2026-09-14T18:10:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>varter over til mig med mit Guldstykke, og jeg modtager det med en for Anledningen afpasset Ro og stikker det i Vestelommen. Da kommer Damen over til mig igen. Min Stædighed irriterer hende, hun vil have det sidste Ord. »Har De faaet Deres Penge?« spørger hun. »Ja, Tak,« svarer jeg forundret. »Jeg havde nemlig laant en Louis af den Herre,« siger hun til min Sidemand. Og hun forklarer atter, hvorledes jeg da havde baaret mig ad og sendt Opvarteren. Hun henvender sig til flere og flere, det er tydeligt, at jeg har krænket hende dybt, og hun søger Medhold ved det ene Bord efter det andet i Salen. Man begynder at tale om det overalt, jeg hører Ordet Udlænding, alle tager Parti for Damen. Under alt dette kunde jeg kun forholde mig stum. Skulde jeg med de stakkels tyve Ord, jeg kunde i Fransk, begynde at retfærdiggøre mig, vilde jeg straks gøre mig latterlig og maaske blive drevet ud. Jeg hørte stiltiende paa det hele. »Kast ham ud!« raabes der inde fra Salen. »Kast ham ud!« svares der.<noinclude><references/></noinclude> 5etv9vx8f5qz43xhkmngsmbv4fbi2a7 104 143921 333194 2026-09-14T18:13:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg vinked Opvarteren til mig og betalte. Da det var gjort, sad jeg atter stille. Der taltes stormende omkring mig. Nu gik Døren atter op, og en Mand, jeg kendte, kom ind. Det var Dr. Goldmann, Korrespondenten for »Frankfurter Zeitung«. Han sætter sig ved mit Bord og vil vide, hvad der er paafærde. Da jeg med nogle korte Ord havde forklaret ham Stillingen, siger han, at Damen er den bekendte Mademoiselle G. Og han gaar over til Mademoiselle G. og siger med Hatten i Haanden nogle Ord. Efter dette stilner Stormen af. Doctoren og jeg faar os et Glas sammen, de omkringsiddende begynder endog at se velvilligt paa mig. En Herre spørger Doctoren: »Hvad Landsmand er Deres Ven?« Og Doctoren svarer: »Russer.« »Russer ― Russer, hviskes der nu allevegne i Salen. Jeg var reddet. Inden jeg forlod Restauranten, havde jeg faaet en Violbuket af Mademoiselle G. Et Par Uger senere blev jeg genkendt som Russeren i en Skydepavillon. Og skønt<noinclude><references/></noinclude> hiq6e66nrwf7pkkp6fn4a1ive7y4zas 104 143922 333195 2026-09-14T18:14:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg skød elendigt, mumledes der højt Bifald, naar jeg nu og da var saa heldig at gøre Blink. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Où est la femme? Overalt. I dette Folks Historie, i hver Mands Hjærte, i deres Litteratur. Ak, denne kedelige og halvgamle Litteratur, hvori i vore Dage endog et saa uoprindeligt Talent og en saa fattig Natur som Marcel Prevost betyder noget. Det gaar tilbage. Engang i et kritisk Øjeblik var dette Folks Hærfører en Kvinde. Tropperne adlød hende, og hun sejred. Ogsaa nu blir Folket ledet af Kvinden, hun sidder højt tilhest og hersker over alle. Og Hesten stejler og gaar bagover, og Folket følger efter bagover, bagover. Forgæves sætter man Præmier paa Børnefødsler, forgæves arbejder en Senator Berenger mod Sædernes Forfald; Absinth'en og den sorgløse Last sejrer. Der vendes fuldstændig op og ned paa de gamle Forestillinger, der er ingen Maade længer, intet, intet er Skana. Allerede under Revolutionen forvendtes Begreberne officielt. Loven forbød at henrette<noinclude><references/></noinclude> kc6cydtizyzm4bes9wsezx359yy1qrm 104 143923 333196 2026-09-14T18:15:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>frugtsommelige Kvinder, og fattige Kvinder og fornemme Damer gav sig da uden videre hen i Fængsler og Fængslers Gange forat blive besvangrede af hvemsomhelst. I utallige Udskænkningssteder er det unge Piger, som serverer. Disse Pigers Arbejde bestaar dog især i at holde sig paa Gaden og trække med sig Herrer ind i Huset til hvadsomhelst. Om Søndagen kommer den unge Piges Moder og besøger sin Datter, hun er stolt af sit Barn, som tjener saa mange Penge, og spadserer med hende i Gaderne. Og hendes Broder, der er Soldat, benytter sin Fritid til at aflægge sin Søster en Visit. Han træffer hende sammen med en Militær, hans egen Løjtnant eller Kaptejn, og den unge Soldat hilser umaadelig smigret paa sin Overordnede og tænker: hvilken {{sp|fi|n}} Skøge det er blevet af min Søster; hun har Silkeklæder og Laksko, hun er sammen med min egen Løjtnant! I tre Aar har jeg set det lige nær ved mig. I det latinske Kvarter ser man ikke sjælden unge Piger, Studenternes Elskerinder, komme til Knejperne med deres Spædbørn paa Armen. Og ingen, ingen tager Forargelse deraf, tvært-<noinclude><references/></noinclude> g00hdpf55nqpgs5qc9gp5y25jasm6ca 104 143924 333197 2026-09-14T18:17:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>imod, alle giver hende ærbødig Plads. Det er maaske en skøn Skik og vidner om en ophøjet Tænkemaade; godt! Men Begreberne fra før er sat paa Hovedet. I den skønne Sommeraften saa jeg et Syn, et Par, der kom ud af Restauranten. Herren var en Officer, han raved og var glad; hans Klæder var i Uorden, han bar Sabelen paa højre Side. Ak, den franske Officer! Hans Pige har siddet med ham der inde i Restauranten og af Kaadhed skaaret Knapperne ud af hans Uniform og spændt Sabelen om paa hans højre Side. Nu gaar han syngende og ravende nedad Gaden i den Forfatning. Og ingen tager Forargelse deraf. I den franske Hærs Udrustning mangled der jo ikke en Knap, ― var det ikke saa det engang hed? Où est la femme? Overalt. Stundom maa dette Folk for ialfald at faa Madro midt i Kvindesjauen tage visse Forholdsregler: i flere store Spiseetablissementer, de saakaldte Bouillon, maa Opvartningspigerne forat de overhovedet kan blive ansatte skaffe Attest for, at de er over tredive Aar. I den Alder antages de ―<noinclude><references/></noinclude> 734kbvaor4lc4xzmm90c2j88wachnwu 104 143925 333198 2026-09-14T18:20:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forøvrigt fejlagtigt ― at holde sig mere i Ro overfor Gæsterne og Gæsterne overfor dem. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Ved Kokotten Mademoiselle F.s Souper. Kokottens Moder er fra Normandiet og har foretaget den lange Rejse til Paris forat besøge sin Datter. Denne vil gærne vise sin Moder al mulig Opmærksomhed og samtidig blære sig overfor hende med sine fine Bekendtskaber; hun indbyder hende til Souperen. Der var otte, ti Gæster, deriblandt en Monsieur R., der var Mademoiselles Elsker og sagdes at være Rigmand. Mademoiselle hvisker under Maaltidet til sin Kavaller paa højre Side: »Tag Dem lidt af min Moder.« Men den firtiaars gamle Kone har fundet sig selv tilrette, hun hvisker og tisker med sin Sidemand, Datterens Elsker. Om ikke længe begynder den gode Mad og Vin at gløde i hende, og hun udtaler højt, at hun finder det herligt i Paris. Hun har bred Mund og Opstoppernæse, rigtig et Tøseansigt. Hun blir lystigere og lystigere, hun lægger stærkt an<noinclude><references/></noinclude> ai49r6dc564vndta7gtfai9fv91nzk2 104 143926 333199 2026-09-14T18:22:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa Monsieur R., klasker ham paa Laaret, læner sig mod ham og raaber op til Datteren, der sidder for Enden: »Indbild dig bare ikke, at du kan lære mig noget.« Hertil siger Monsieur R. overbærende og høfligt: »Nej, sandelig, De kan stikke mangen Ungdom ud endnu.« Nu blir Datteren skinsyg. Man kunde iagttage, at hun med Anstand vilde vriste Monsieur R. fra hendes Moder; da dette ikke lykkes, idet Monsieur tværtimod besvarer den Gamles Kur, blir Mademoiselle rasende og skriger bleg: »At du ikke skammer dig, Mama.« Men Mama skammed sig ikke, det var netop det, hun ikke gjorde. Den stærke Bondekone kommer ind fra Landet, fra langt oppe i Normandiet, og blir ung, blir ustyrlig med ét. Hun raaber under høj Latter til Datteren: »Vil du tænke dig, Emilienne, han byder mig en Louis. En Louis er mange Penge. Hvor han maa være rig, din Ven.«<noinclude><references/></noinclude> t3mor5l3dwg9k77luz6guea6dk2d3i3 104 143927 333200 2026-09-14T18:24:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 333200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Datteren behersker sig daarligt. Hun er ligbleg af Skinsyge og svarer: »Ja, gaa Jæres Vej, gaa begge to. Ud af Huset!« Saa rejste hun sig og hæved Maaltidet. Monsieur R. forsøgte nu at gøre det godt igen med hende, de talte dæmpet i en Krog. Og Mademoiselle blev rolig og syntes at tilgive Optrinet. Men en Stund senere har alligevel Monsieur R. og Bondekonen atter fundet hverandre. De vented ikke, til de øvrige Gæster brød op, men forlod Salonen i Stilhed. Og derpaa fik Værtinden pludselig en Hovedpine, som nødte hende til straks at kaste Overtøjet paa og køre ud i Byen ― til en Læge {{. . .|4}} Last, Korruption og atter Skønhed og atter Kraft.<noinclude><references/></noinclude> f35ceq4hrzx7qivnlq1doao1gk5hi27 333238 333200 2026-09-14T23:03:58Z Øystein Tvede 3938 333238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Datteren behersker sig daarligt. Hun er ligbleg af Skinsyge og svarer: »Ja, gaa Jæres Vej, gaa begge to. Ud af Huset!« Saa rejste hun sig og hæved Maaltidet. Monsieur R. forsøgte nu at gøre det godt igen med hende, de talte dæmpet i en Krog. Og Mademoiselle blev rolig og syntes at tilgive Optrinet. Men en Stund senere har alligevel Monsieur R. og Bondekonen atter fundet hverandre. De vented ikke, til de øvrige Gæster brød op, men forlod Salonen i Stilhed. Og derpaa fik Værtinden pludselig en Hovedpine, som nødte hende til straks at kaste Overtøjet paa og køre ud i Byen ― til en Læge {{. . .|4}} Last, Korruption og atter Skønhed og atter Kraft. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> mwqrl7ri1jzg4xckogupofzfl0bqmxo 0 143928 333212 2026-09-14T22:33:24Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Siesta (1897).djvu" include=9 header=1 /> 333212 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" include=9 header=1 /> bv3btzeakijhy6dnnixozngn113hj6q 333220 333212 2026-09-14T22:45:26Z Øystein Tvede 3938 333220 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" include=9 header=1 /> <pages index="Siesta (1897).djvu" include=249 header=1 /> 96e409vse6te21sodeq4213z5aupodn 333221 333220 2026-09-14T22:46:28Z Øystein Tvede 3938 333221 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" include=9 header=1 /> <pages index="Siesta (1897).djvu" include=249 /> 3kkdf1pjb86zjp24xedyp8qt0c0qvdj 333223 333221 2026-09-14T22:52:18Z Øystein Tvede 3938 333223 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" next="[[Dronningen af Saba]]" include=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Siesta (1897).djvu" include=249 /> i9hj4iq3sjzan2c117ivbko63z4a2dr 0 143929 333218 2026-09-14T22:44:02Z Øystein Tvede 3938 Øystein Tvede flyttet siden [[Siesta/1]] til [[Dronningen af Saba]] 333218 wikitext text/x-wiki #OMDIRIGERING [[Dronningen af Saba]] ainl54hjsm942z9kc3fkmcb3dvio2n6 0 143930 333225 2026-09-14T22:54:55Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Siesta (1897).djvu" from=53 to=66 header=1 /> 333225 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" from=53 to=66 header=1 /> cuvykh9bra8yy3ksa2zo03ygidoh828 0 143931 333226 2026-09-14T22:55:45Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Siesta (1897).djvu" from=67 to=80 header=1 /> 333226 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" from=67 to=80 header=1 /> i6as1s56pitk8m86yrsh9m5b20lrvaf 0 143932 333227 2026-09-14T22:56:23Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Siesta (1897).djvu" from=81 to=100 header=1 /> 333227 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" from=81 to=100 header=1 /> dsf10dvqejeswiauuxuwk5onum5dbh8 0 143933 333228 2026-09-14T22:56:57Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Siesta (1897).djvu" from=101 to=112 header=1 /> 333228 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" from=101 to=112 header=1 /> n0m2k8n6fkgeglgbprmis3rphqgwltz 0 143934 333229 2026-09-14T22:58:17Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Siesta (1897).djvu" from=113 to=132 header=1 /> 333229 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" from=113 to=132 header=1 /> lri66jqwbr1ul43cdojfseh8772fbyx 0 143935 333230 2026-09-14T22:58:48Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Siesta (1897).djvu" from=133 to=145 header=1 /> 333230 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" from=133 to=145 header=1 /> 9by4fcb2rhpnvatvjczrp7j7jv5g907 333231 333230 2026-09-14T22:59:07Z Øystein Tvede 3938 333231 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" from=133 to=144 header=1 /> kih138mbcs1qjgbg2nxsrsqbrpkf8zh 0 143936 333232 2026-09-14T22:59:53Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Siesta (1897).djvu" from=145 to=172 header=1 /> 333232 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" from=145 to=172 header=1 /> hx0h6ys7zafs2lnhv9gdrpd1plmp754 0 143937 333233 2026-09-14T23:00:27Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Siesta (1897).djvu" from=173 to=178 header=1 /> 333233 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" from=173 to=178 header=1 /> i5shnv9j7mjjec7ss6z75h683ur1jf7 0 143938 333234 2026-09-14T23:01:15Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Siesta (1897).djvu" from=179 to=194 header=1 /> 333234 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" from=179 to=194 header=1 /> l7mwknr51ol9wigmny00ym5pjkaecny 0 143939 333235 2026-09-14T23:02:00Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Siesta (1897).djvu" from=195 to=206 header=1 /> 333235 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" from=195 to=206 header=1 /> 71i8s8pon71n0a4gfhcuarn121jqmlu 0 143940 333236 2026-09-14T23:02:55Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Siesta (1897).djvu" from=207 to=230 header=1 /> 333236 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" from=207 to=230 header=1 /> b3najj7jcecmbuxnjj758a2vfwxzv3s 0 143941 333237 2026-09-14T23:03:36Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Siesta (1897).djvu" from=231 to=248 header=1 /> 333237 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" from=231 to=248 header=1 /> gdxji0uejfcqmmayaka3qyu4nvg6gpx