Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.20 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 333265 333219 2026-09-15T15:04:11Z Øystein Tvede 3938 333265 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|En ganske almindelig Flue|Knut Hamsun|1897}} {{ny tekst|Et gjensyn|Knut Hamsun|1878}} {{ny tekst|Karsten og jeg|Dikken Zwilgmeyer|1891}} {{ny tekst|Fraa Sogn|Olav Sande|1887}} {{ny tekst|Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne|John Utheim|1880}} {{ny tekst|Utvalgte idyller|Teokrit|1922}} {{ny tekst|Markens Grøde|Knut Hamsun|1917}} {{ny tekst|Den første Kjærlighet|Ivan Turgenev|1913}} {{ny tekst|Den forsvundne verden|Arthur Conan Doyle|1913}} {{ny tekst|Møllergutten (Øverland)|Ole Andreas Øverland|1896|tittel=Møllergutten}} {{ny tekst|Jotunheimens Opdagelseshistorie|Ole Andreas Øverland|1896}} {{ny tekst|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland|Hans Tønsager|1897}} {{ny tekst|Odysseen illustrert|Homer|1922}} {{ny tekst|Fyrsten|Niccolò Machiavelli|1898}} {{ny tekst|Den Gaadefulde|Knut Hamsun|1877}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Berit Ursin.pdf|page=3|link=[[Berit Ursin]]|'''{{forfatterl|Regine Normann}}''',{{br}}''[[Berit Ursin]]'', 1917 Karl Monks oplevelser.pdf|page=1|link=[[Karl Monks oplevelser]]|'''{{forfatterl|Fredrik Viller}}''',{{br}}''[[Karl Monks oplevelser]]'', 1912 Storkarer.djvu|page=7|link=[[Storkarer]]|'''{{forfatterl|Hans Aanrud}}''',{{br}}''[[Storkarer]]'', 1901 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> gxx2y2f0f28n0tausberzmwhdrq3gq3 333266 333265 2026-09-15T15:15:14Z Øystein Tvede 3938 333266 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|En ganske almindelig Flue|Knut Hamsun|1897|tittel=En ganske almindelig Flue af middels Størrelse}} {{ny tekst|Et gjensyn|Knut Hamsun|1878}} {{ny tekst|Karsten og jeg|Dikken Zwilgmeyer|1891}} {{ny tekst|Fraa Sogn|Olav Sande|1887}} {{ny tekst|Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne|John Utheim|1880}} {{ny tekst|Utvalgte idyller|Teokrit|1922}} {{ny tekst|Markens Grøde|Knut Hamsun|1917}} {{ny tekst|Den første Kjærlighet|Ivan Turgenev|1913}} {{ny tekst|Den forsvundne verden|Arthur Conan Doyle|1913}} {{ny tekst|Møllergutten (Øverland)|Ole Andreas Øverland|1896|tittel=Møllergutten}} {{ny tekst|Jotunheimens Opdagelseshistorie|Ole Andreas Øverland|1896}} {{ny tekst|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland|Hans Tønsager|1897}} {{ny tekst|Odysseen illustrert|Homer|1922}} {{ny tekst|Fyrsten|Niccolò Machiavelli|1898}} {{ny tekst|Den Gaadefulde|Knut Hamsun|1877}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Berit Ursin.pdf|page=3|link=[[Berit Ursin]]|'''{{forfatterl|Regine Normann}}''',{{br}}''[[Berit Ursin]]'', 1917 Karl Monks oplevelser.pdf|page=1|link=[[Karl Monks oplevelser]]|'''{{forfatterl|Fredrik Viller}}''',{{br}}''[[Karl Monks oplevelser]]'', 1912 Storkarer.djvu|page=7|link=[[Storkarer]]|'''{{forfatterl|Hans Aanrud}}''',{{br}}''[[Storkarer]]'', 1901 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> ieg7i7khjkqjje82q9q734ksbq9cy5v 104 93234 333268 228853 2026-09-15T17:21:40Z ~2026-49989-71 6328 333268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Mårtensås" />{{hode|26|Nyere Lands-Lov.}}</noinclude>&nbsp;&nbsp;<small>Hin .vj. erfð.</small><ref><tt>Hele denne Arv mgl. ''Eb'', hvorved de fgg. faae et Nummer ringere.</tt></ref> <ref><tt>''Her begynder en Lacune i Gh.'' Ophörer Cap. 6.</tt></ref> Sv er hin .vj. erfð er sa bröðrungr konungs er skilgetinn er<ref>er stilg. er —<tt> mgl. ''fl''.</tt></ref> hinn ællzti einn skal konungr væra sa sem faðer hans uar faður broðer konungs samfæðra [oc skilgetinn<ref><tt>[ mgl. — ''Bf.''</tt> [ við konung — <tt>''Gn''.</tt></ref> ef engi er þeirra til sem aðr uaro talder.<ref>ef engi … talder. — <tt>mgl. ''fl.''</tt></ref> &nbsp;&nbsp;<small>Hin .vij. erfð.</small> Sv er hin .vij. erfð er konungs son skal konungr vera [eptir faður sinn<ref><tt>[ mgl. — ''de fl.''</tt></ref> en ællzti einn þo at hann se [eigi skilgetinn.<ref>[ friðlusun — <tt>''Gp.''</tt> [ frilluson ok æi stilgeten — <tt>''Bh''.</tt></ref> sa þo er huarke er getinn i [hordome ne<ref>[ mgl. — <tt>''Gm.''</tt></ref> frendsemis spelli eða sifskapa<ref>nermeir en lofat er at loghum — <tt>tilf. ''Gd, f.''</tt></ref> oc konungr sealfr hefir gengit uið [faðerni hans<ref>[ frendsemi — <tt>''Gp.''</tt></ref> oc sagt sialfr skilrikum monnum auene<ref>aueno — <tt>''Bd, e, f.'' mgl. ''Bh''.</tt></ref> til [firir samuistu<ref>samuitzku — <tt>''fl''.</tt></ref> saker sinar<ref>hans — <tt>''Fe.''</tt> [ samuistar sinnar — <tt>''Bf, h.''</tt></ref> [oc moðor<ref>moðer — <tt>''Gf. Ed''.</tt></ref> hans.<ref>barnsens — <tt>''Ee.'' [ mgl. — ''Gt.''</tt></ref> oc suarar<ref>suare — <tt>''Fa. Ed.''</tt></ref> stund su sem barnet er<ref>var — <tt>''de fl.''</tt></ref> fött þeirri tiltolu<ref>tolu — <tt>''Gf, m.''</tt></ref> sem [til höyrir.<ref>[ höfuer — <tt>''Ge''.</tt> [ til höfuer — <tt>''Ed, f.''</tt></ref> oc hefir moðeren<ref>han — <tt>''Gm.''</tt> hon — <tt>''Ee.''</tt></ref> eigi<ref>eigi — <tt>mgl. ''Ef''.</tt></ref> tuent til faðernis<ref>faðernis hans — <tt>''Fe,'' mgl. ''Gi, Ed''.</tt></ref> sagt eptir þeim hætte sem logbok uattar vm slik mal. þessu skolu þeir eigi löyna er uita ifir manað nema þeir ottizt ofriki.<ref>ofrid — <tt>''Bf.'' </tt></ref> þo<ref>þa — <tt>''Gd''.</tt></ref> skolu þeir einum huerium skilrikum monnum fleirum<ref>eða fleirum — <tt>''fl.''</tt></ref> til segia at vitni megi vm bæra<ref>meðr þeim — <tt>tilf. ''fl.''</tt></ref> ef þess þarf.<ref>viðr. — <tt>tilf. ''fl.''</tt> viðr eða nockor mistrunar er a hafðr. — <tt>tilf. ''Gl''.</tt></ref> &nbsp;&nbsp;<small>Hin .viij. erfð.</small> Sv er hin .viij. erfð er dottor son konungs skilgetinn<ref>stilgetinn — <tt>mgl. ''Ee, f.''</tt></ref> hinn ællzti einn skal konungr vera. [sa sem<ref>[ ok — <tt>''Bh.''</tt></ref> moðer<ref>faðer — <tt>''Gf. Ff. Bc.''</tt></ref> hans uar skilgetin<ref>ok þo sa hin ælzsti — <tt>tilf. ''Fe.''</tt></ref> ef engi er hinna til [er aðr eru talder.<ref><tt>[ mgl. — ''fl.''</tt></ref> &nbsp;&nbsp;<small> Sv er hiu .ix. erfð</small> at systur son konungs skilgetin<ref>skilgetin <tt>mgl. ''fl''.</tt></ref> hinn ællzti elnn skal konungr vera. [sa sem<ref>[ ef — <tt>''Ba, k''</tt></ref> moðer hans uar skilgetin oc samfæðra uið konung [ef engi er hinna til.<ref><tt>[ mgl. — ''de fl.''</tt></ref> &nbsp;&nbsp;<small>Hin .x. erfð.</small> Sv er hin .x. erfð at sa skal konungr vera hinn ællzti einn er nestr er eptir bröðra syni uið konung oc skilgetinn er oc faðer hans uar skilgetinn oc komenn fra samfæddum bröðrom oc skilgetinn<ref><tt>Saaledes og ''Gb''.</tt> stilgetnum — <tt>de Övrige.</tt></ref> [ef engi er hinna til.<ref><tt>[ mgl. — ''fl.'' Her begynder en Lacune i ''Ef.'' Oph. Cap. 9.</tt></ref> &nbsp;&nbsp;<small>Hin .xi. erfð.</small> Sv er hiil .xi. erfð at sa skal konungr vera hinn ællzti einn skilgetinn.<ref>skilgetinn — <tt>mgl. ''fl''.</tt></ref> sa er syskina son<ref>son — <tt>mgl. ''Gi.''</tt></ref> er uið konung. [komen fra þeim<ref>tueim — <tt>''Gf''. mgl. ''Ed''.</tt></ref> syskinum er bæðe<ref>bröðr — <tt>''Ed.''</tt></ref> varo<ref>[ oc uaro þau bæðe — <tt>''Gp. Ea, b. Bf.''</tt></ref> samfæðra ok<ref>samfæðra oc —<tt> mgl. ''Gd''.</tt> sammöðð ok — <tt>''Gm''.</tt></ref> skilgetin.<ref>[ af samfeððom syzkinum komen oc skilgetnum — <tt>''Ba, k.''</tt></ref> [oc af rettre konunga ættenne kominn<ref><tt>[ mgl. — ''fl.''</tt></ref> ef engi er hinna til sem aðr eru talder.<ref>ef engi &c. — <tt>mgl. ''fl''.</tt></ref><noinclude><references/></noinclude> 6bbx7ohk04xxilqm7bjievawttr8fjp 104 143592 333302 333216 2026-09-15T23:34:26Z Øystein Tvede 3938 333302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{midtstilt|{{xx-større|INDHOLD}}}} {{--}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Dronningen af Saba]] || 1 |- | [[Med Skydshest]] || 43 |- | [[Jul i Aasen]] || 57 |- | [[Jon Tro]] || 71 |- | [[Julegilde]] || 91 |- | [[Damen fra Tivoli]] || 103 |- | [[Paa Gaden]] || 123 |- | [[Rejersen af »Sydstjærnen«]] || 135 |- | [[Ringen]] || 163 |- | [[Paa Bankerne]] || 169 |- | [[En ganske almindelig Flue]] || 185 |- | [[Hemmelig Vé]] || 197 |- | [[Lidt Paris]] || 221 |} {{Export TOC/e}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> r2cehjq77fn5sua0umm4hom3l9hbnp7 104 143733 333303 333251 2026-09-16T11:46:35Z Øystein Tvede 3938 333303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg satte mig tilrette i Karjolen og greb Tømmerne, jeg vented paa Skydsgutten. Oppe i et Vindu i anden Etage stod en ung, blond Pige og saa ned paa mig, jeg følte mig varm under dette Blik, og jeg brysted mig som en Vicekonsul paa mit Sæde. Jeg forsøgte at gøre Indtryk af pur Ungdom, i al Hemmelighed fik jeg endog rystet min Lorgnet af. Det ærgred mig bare, at jeg ikke havde kaldt mig Løjtnant i Skydsbogen. I sidste Øjeblik kommer Værten ud paa Trappen og siger, at min Skydsgut netop er rejst forud med et Læs Englændere, saa jeg maatte være saa snil at køre alene til næste Skifte. Der var slet ingen Fare ved det, Jens vidste Vejen, jeg kunde bare lide paa ham.<noinclude><references/></noinclude> g1j4i6shfbjy6caocvmpcc227c9159y 333304 333303 2026-09-16T11:47:37Z Øystein Tvede 3938 333304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg satte mig tilrette i Karjolen og greb Tømmerne, jeg vented paa Skydsgutten. Oppe i et Vindu i anden Etage stod en ung, blond Pige og saa ned paa mig, jeg følte mig varm under dette Blik, og jeg brysted mig som en Vicekonsul paa mit Sæde. Jeg forsøgte at gøre Indtryk af pur Ungdom, i al Hemmelighed fik jeg endog rystet min Lorgnet af. Det ærgred mig bare, at jeg ikke havde kaldt mig Løjtnant i Skydsbogen. I sidste Øjeblik kommer Værten ud paa Trappen og siger, at min Skydsgut netop er rejst forud med et Læs Englændere, saa jeg maatte være saa snil at køre alene til næste Skifte. Der var slet ingen Fare ved det, Jens vidste Vejen, jeg kunde bare lide paa ham.<noinclude><references/></noinclude> qijrkx9xulff2fqxcwoa9uj8n6tbobg 104 143743 333252 332973 2026-09-15T14:43:36Z Øystein Tvede 3938 333252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bage paa Vejen, banded og trak rasende paa Skuldrene. Med dirrende Røst vendte jeg mig atter til ham og forsøgte at slaa ham med. Argumenter: Var det kanske nogen mere betydelig Fyrstik? Stod den ― om jeg maatte spørge ― paa Verdenskartet? Om han vilde indbilde mig, at det var nogen mere end almindelig respektabel Fyrstik, som det var en sand Fornøjelse at stifte Bekendtskab med? {{. . .}} Jeg skreg højere og højere og slog ud med Armene. Jens saa tilsidst op; han mærked, at det var Alvor. Jeg vilde benytte Øjeblikket godt, greb Tømmerne og satte mig op. Se saa, endelig kunde jeg fortsætte Turen. Altsaa galdt det bare det første Skridt, saa blev der en Ende paa det. Følgelig fik han løfte et Ben op, saa kom de andre efter. Naturligvis, hvilket Ben, han selv ønsked, han havde Valget. Naa? Men Jens gik slet ikke. Han dukked Hovedet ned og begyndte at stirre paany. Da gav jeg mig over, jeg sank endelig sammen. Nu var det mig ganske ligegyldigt, hvordan det vilde ende; jeg kunde ikke længer svare<noinclude><references/></noinclude> hdh5oahcls6yhmcz6v6mwmjdb5c40ql 104 143748 333253 332978 2026-09-15T14:44:50Z Øystein Tvede 3938 333253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Der var kommet rigtig meget Sne til Jul, det lille Hus oppe i Aasen stak ikke op med stort mere end Taget og de to øverste Stokværk. Det var nu forresten bare en Hytte ogsaa, en Husmandsplads paa en Ko og en Sau med Lam. Her boed Aasafamiljen Sommer og Vinter for sig selv. Manden hedte Thor og Konen Kirsti; men de havde fem Børn, og de hedte lige fra Timian til Kaldæa. Kaldæa var i Tjeneste nede i Bygden, og Timian havde stridt sig over til Amerika. De tre Børn, som endnu var hjemme, var to Gutter og en Pige, Rinaldus, Didrik og Tomelena. Men Tomelena kaldte man bare i daglig Tale for Lena.<noinclude><references/></noinclude> naq1687dhit0vguytoutjuee961p7zy 104 143756 333254 332986 2026-09-15T14:47:04Z Øystein Tvede 3938 333254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>høre mig om efter lidt Arbejde igen nu,« sagde han. Konen slog op Kaffen. »Aa, der blir vel en Raad nu ogsaa, med Guds Hjælp,« svared hun. »Det kunde være lidt Tærskning kanske nede i Bygden?« »Aa ja, da, der blir nok en Raad {{. . .|4}} Kom og drik Kaffen nu.« Da Thor havde drukket Kaffen, tændte han Piben igen. Han tog Konen bort til Døren og hvisked et Øjeblik med hende der, saa Børnene lytted sig næsten gale forat faa høre, hvad der blev sagt. Men da lille Lena vilde stikke sit næsvise Hoved op lige midt mellem Forældrene, blev hun vist tilbage med en Gang, og Brødrene raabte skadefro til hende: »Der fik du, der!« Men lille Lena var nu alligevel saa blid og snil hun, at ingen havde Hjærte til at gøre videre Nar af hende. Derfor stak Rinaldus hende ogsaa straks efter en stor blank Knap i Haanden og gjorde hende godt med det lille, han havde.<noinclude><references/></noinclude> 8bmmd6lc4c026r1refe19bbvcxtmlw5 104 143757 333255 332987 2026-09-15T14:47:46Z Øystein Tvede 3938 333255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Faderen gik bort til Skaber og tog en Pakke ned. I denne Pakke laa en Sending fra Timian i Amerika, en Boa af blødt, sort Skind og med Kvaster, Timian havde nok husket, hvor koldt det var oppe i Aasen paa Vintertid, og saa havde han sendt hjem denne Boa, som var det varmeste Halsbind, han endnu havde set. Prisen havde nok ikke været saa ringe den heller. Men hvem skulde nu have Boa’en? Baade Thor og Konen havde tænkt op og ned paa dette Spørgsmaal, og endelig havde de bestemt, at det fik blive Rinaldus, som skulde have den; for Rinaldus var den ældste, desuden gik han ikke saa faa Ærinder i Bygden allerede, saa han trængte noget varmt om sig: »Rinaldus, kom hid!« sagde Thor. »Her er et Halsbind fra Timian-Bror til dig. Og det er noget til Halsbind! Men du skal være forsigtig med det, saa du kan have noget skikkeligt om Halsen, naar du staar for Præsten. Dér, slid det med Helsen.« Nu blev der en Forundring og en Glæde, som alle deltog i. Den bløde Boa blev beskuet og befølt i en Halvtime, og lille Lena blev ikke træt af at stryge den med sine smaa,<noinclude><references/></noinclude> p87znzdjmtzxdrcv39kuenlkpzrclln 104 143758 333256 333083 2026-09-15T14:48:25Z Øystein Tvede 3938 333256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blaa Hænder. Men hun fik ikke prøve den paa, slet ikke prøve den paa, hun var altfor liden. Derimod fik Lena et lidet Lys for sin Part, og dette Lys gik hun og tændte og slukte igen i et væk, for hun havde ikke Raad til at brænde det. Didrik var den eneste, som ingenting fik; men Faderen loved ham en aldeles ny Bibelhistorie, saasnart der bare blev lidt Tærskning at faa nede i Bygden. Det drev alt mere og mere med Sne mod Vinduet, og stundom faldt der endog Sne nedad Skorstenen, helt ned paa Ilden i Gruen. Klokken var bleven mange, det var Sengetid for Aasa-familjen; imorgen blev det vel til det samme Slid med at skuffe Sne igen. »Ja, gaa nu op paa Hjellen og læg Dere, Unger,« sagde Thor. »Bed Jessu Navn, før Dere sovner, og slaa Korsens Tegn paa Ansigt og Bryst.« Og opad Stigen krøb da Børnene, en efter en. Rinaldus fik Lov til at tage sin Boa med indsvøbt i Papir, og Lena kom efter med sit Lys i Haanden {{. . .|4}} Ved Tolvtiden, da alle sov, hørte Moderen nede i Stuen, at noget pusled ovenpae. Hun raabte op, om nogen var oppe. Intet Svar,<noinclude><references/></noinclude> t5gaezaijnmqa7sllwvhji6ll65uno0 104 143762 333257 332993 2026-09-15T14:48:54Z Øystein Tvede 3938 333257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En af Kammeraterne fortæller: Klokken fem Juleaften laaste jeg min Dør og gik over til Qvisling. Det var koldt ude, og jeg vidste, at Qvisling havde i Ovnen; kanske var han ikke rent foruden Mad heller. Qvisling havde rigtignok ikke det Spor at leve af, men han leved alligevel og lod hver Dag have nok i sin Plage; han var aldrig aldeles raadløs, for en Uges Tid siden gjorde han endog Udvej til et Par nye Galocher til sig, skønt det var meget smaat for ham Jeg kommer ind og ser Qvisling i Halvmørket borte ved Bordet. »Sæt dig, vel,« sagde han. Det var sædan en Skik, han havde, at han ikke sagde: Værsaagod, sid ned.<noinclude><references/></noinclude> apu411uob6delso8gvo5g2pcgy56yf6 333267 333257 2026-09-15T15:34:47Z Øystein Tvede 3938 333267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En af Kammeraterne fortæller: Klokken fem Juleaften laaste jeg min Dør og gik over til Qvisling. Det var koldt ude, og jeg vidste, at Qvisling havde i Ovnen; kanske var han ikke rent foruden Mad heller. Qvisling havde rigtignok ikke det Spor at leve af, men han leved alligevel og lod hver Dag have nok i sin Plage; han var aldrig aldeles raadløs, for en Uges Tid siden gjorde han endog Udvej til et Par nye Galocher til sig, skønt det var meget smaat for ham. Jeg kommer ind og ser Qvisling i Halvmørket borte ved Bordet. »Sæt dig, vel,« sagde han. Det var sædan en Skik, han havde, at han ikke sagde: Værsaagod, sid ned.<noinclude><references/></noinclude> 1q0r0h3i78gqbbnra5ys13l44hfmt2f 104 143763 333258 333091 2026-09-15T14:49:37Z Øystein Tvede 3938 333258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Glædelig Jul,« sagde jeg. »Det er godt og varmt hos dig, jeg har ikke lagt i min Ovn idag, den trækker ikke heller, saa det kan være det samme.« Til dette svared ikke Qvisling noget. Han rejste sig og fandt frem baade en Bid Spegepølse og et godt Stykke Brød. Jeg sad og saa hen i en anden Væg, mens dette stod paa, og da Qvisling bød mig at tage for mig og endog satte en Stol tilrette for mig ved Bordet, lod jeg rigtig overrasket: Nej, kære, hvad var det han fandt paa? Jasaa, han havde Mad ogsaa, han? Hja, Tak skulde han have, det var ikke bortkastet Møje at spise lidt heller, især af slig Mad da. Det blev til det, at jeg spiste lidt. »Saa, sid ikke der med Narrestreger. Spis op Maden, vel,« sagde Qvisling. Og jeg spiste op Maden, siden han sagde det. En Stund sad Qyisling i Tanker, saa rejste han sig, rev sig i Haaret og mumled: »Du skulde havt en Dram ogsaa, men det ejer jeg ikke {{. . .|4}} Hvad mener du om at gaa over til Jon Tro?«<noinclude><references/></noinclude> f7bjccdvbsgj2xzwu9k0g3inbpz5t22 104 143782 333273 333085 2026-09-15T22:42:05Z Øystein Tvede 3938 333273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En Bredslæde kører med stærk Fart henad Vejen, og Bjælderne ringler. Der er Frost, Sne og Stjærner. Der sidder et ungt Par i Slæden. De taler ikke sammen; hvert Ord, han siger, levner hun ubesvaret. Ved Broen, hvor Vinden blæser haardt, spørger han, om hun fryser; hun svarer tvær, at hun fryser. Ved de store Jorder siger han: »Ja, nu er vi snart fremme.« De var snart fremme, Lysene fra Gaarden skinned dem allerede imøde. Paa Gaardspladsen stod Drengen, Husbondskarlen. »Godkvæld, Brede,« hilser de Fremmede. »Godkvæld,« svarer Drengen og vil tage Tømmerne.<noinclude><references/></noinclude> 9zh42q7a97x19sf9l2yiin06xhivmnv 104 143785 333269 333022 2026-09-15T22:37:16Z Øystein Tvede 3938 333269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han tager Vejen ned i Borgstuen. Der sidder to af de andre Drenge og spiller Kort ved Skinnet af et Lys. Klokken nærmer sig otte. Brede sætter sig alene. Han hører lidt efter Skridt i Skaalen. Det er Madbudet, som kommer, tænker han. Det var Martha, som kom. »Spiller ikke du Kort?« spørger hun Brede. »Nej,« svarer han. »Saa vil du vel hjælpe mig med noget herude,« siger hun videre. Brede følger hende ud. »Hvad vil du?« spørger han. Hun svarer ikke. Det er mørkt i Skaalen. Hun har faaet fat paa hans Haand, og han hører hendes Hjærte slaa. »Det er rart at se dig igen,« siger hun. Hertil svarer ikke Brede noget. Hun spørger: »Du bryder dig kanske ikke om mig mere?« »Nej,« svarer han. »Gaa ind igen, Martha.«<noinclude><references/></noinclude> rn9ph85xow33graa3s9v05qj7vj5bhm 104 143787 333270 333024 2026-09-15T22:38:24Z Øystein Tvede 3938 333270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Huset forat se paa, deriblandt Marthas Fader, Manden paa Gaarden, der ler, saa han ryster, og holder sig paa sin Vom. Brede sætter paa Sprang nedad mod Laden, mærker sig forfulgt og løber resolut opad den høje Stige, højere og højere, helt til Toppen, og stiger af par Ladens Tag. Her sætter han sig i Sneen. Maanen er kommet op, Åftenen er blank og lys. »Pas paa, det er farligt der,« skriger Martha. Brede svarer ikke. »Er det ikke farligt der?« raaber hun igen. Hendes Ansigt har et angst Udtryk. Brede svarer ikke. Maanen lyser paa hans store Krop, der kaster Skygge henad Taget »Efter ham, Paul!« siger Martha sagre og rasende. Hendes Mand begynder at klatre opad Stigen. Han ler og taler ned, klatrer, rækker det øverste Trin, stikker Hovedet op for Tagranden og nikker til Brede. »Brede,« siger ban. »Hvad vil du mig?« svarer Brede. »Jeg kaster dig å Hovedet paa hende.«<noinclude><references/></noinclude> 8w7n0crtjrkjg7sayurpgiyrgi5160o 333274 333270 2026-09-15T22:44:00Z Øystein Tvede 3938 333274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Huset forat se paa, deriblandt Marthas Fader, Manden paa Gaarden, der ler, saa han ryster, og holder sig paa sin Vom. Brede sætter paa Sprang nedad mod Laden, mærker sig forfulgt og løber resolut opad den høje Stige, højere og højere, helt til Toppen, og stiger af par Ladens Tag. Her sætter han sig i Sneen. Maanen er kommet op, Åftenen er blank og lys. »Pas paa, det er farligt der,« skriger Martha. Brede svarer ikke. »Er det ikke farligt der?« raaber hun igen. Hendes Ansigt har et angst Udtryk. Brede svarer ikke. Maanen lyser paa hans store Krop, der kaster Skygge henad Taget »Efter ham, Paul!« siger Martha sagre og rasende. Hendes Mand begynder at klatre opad Stigen. Han ler og taler ned, klatrer, rækker det øverste Trin, stikker Hovedet op for Tagranden og nikker til Brede. »Brede,« siger ban. »Hvad vil du mig?« svarer Brede. »Jeg kaster dig i Hovedet paa hende.«<noinclude><references/></noinclude> pd1v8mwfan5uwjt4c95y9iedcgx1r99 104 143788 333275 333025 2026-09-15T22:45:03Z Øystein Tvede 3938 333275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Paul stiger op paa Taget. »Ja, kaste mig i Hovedet paa hende, det er du Mand for,« siger han. Han taler godt for Brede, giver ham Medhold, klapper ham paa Skulderen. Han byder ham en Slurk af Flasken, og Brede modtager den forat være bam til Vilje. De blir siddende deroppe. Gæstemne i Selskabet gaar ind igen til Maden. Brede faar mere og mere af Flasken, Paul omfavner ham, de drikker paa godt Venskab. »Du har kjendt Martha før mig,« siger Paul og blinker og ler. »I er næsten opvokset sammen.« Brede spørger mistænksomt: »Hvad er det, du vil have mig til at fortælle dig? Spørg hende selv.« »Skænk nu Brede,« raaber Martha op. »Vil du ødelægge mig, er der det, du vil?« spørger Brede tilbage. Flasken tømmes. Brede sidder og svajer paa Taget. Nedenunder staar Martha og iagttager alt. »Det er Jul bare en Gang om Aaret,« siger Paul med sin enfoldige Mine og begynder at krybe nedad Stigen<noinclude><references/></noinclude> 01glhwj7s9auhxloylrqsguo30ceh8o 104 143789 333271 333209 2026-09-15T22:39:41Z Øystein Tvede 3938 333271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Vent lidt!« raaber Brede efter ham. »Var der ikke mere paa Flasken?« Han slaar ud med Armene og ser ned i Gaarden med stive Øjne. Han tager Sne fra Taget og overdænger Paul med den, hujende og leende af fuld Hals. Da Paul var kommet ned, siger hans Kone: »Tag nu Stigen bort.« Brede hører det oppe fra Taget og svarer: »Ja, tag bare Stigen bort. Jeg hopper ned.« Han rejser sig op og belaver sig til et Sprang, glider baglænds og falder tilbage paa Taget. Sløv og drukken blir han liggende der og ser paa, at Stigen løftes bort. Det stilner paa Gaarden, han ser ned, opdager ingen og tror sig alene. Stigen løftes atter op og stilles paa sin Plads, og han mærker det ikke, hans Øjne lukkes. »Kom tilbage med Stigen,« siger han for sig selv. Kulden virker paa ham, han begynder at sovne og rejser sig pludselig med et Ryk. »Kom tilbage med Stigen, saa skal jeg give dig noget,« siger han hen i Vejret; »jeg har noget, som jeg kan give dig.« Forvildet<noinclude><references/></noinclude> fz49ylzhzf04vfozr9jek4tixtxxxdr 104 143790 333272 333027 2026-09-15T22:41:00Z Øystein Tvede 3938 333272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og umaadelig drukken stemmer han Hænderne mod Taget og lader sig glide ned i Gaarden. Et Skrig høres, Stemmer blander sig, man omringer ham. «Ja, men Stigen stod jo der,« siger Martha forfærdet, jeg satte den tilbage, der staar den.« Brede vælter sig et Par Gange rundt i Sneen og rejser sig saa op. Han har skamferet sin Pande, han bløder, men Faldet har rystet hans Sløvhed af ham, han begynder selv forundret at le og tørrer Blodet af sig med en munter Mine. Han kan vanskelig staa stille, han raver fra Sted til Sted, og en af de andre Drenge griber ham i Armen forat støtte ham, hans Trøje gaar op, og ud fra hans Bryst falder en Vante. Martha aabner Øjnene vidt op, over hendes Ansigt farer en lidenskabelig Glæde, hun træder nærmere, tager Vanten op og stikker den i Lommen. »Han havde min Vante,« siger hun stille, »han havde den alligevel.« Hun følger selv med og forbinder Brede. Hans Rus gaar lidt efter lidt over, dette haardføre Hoved kommer hurtigt i Orden igen. Han raver imidlertid fremdeles, man undersøger<noinclude><references/></noinclude> 520gpfsjr4pnvjw1fziyw526ryfco0r 333276 333272 2026-09-15T22:46:36Z Øystein Tvede 3938 333276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og umaadelig drukken stemmer han Hænderne mod Taget og lader sig glide ned i Gaarden. Et Skrig høres, Stemmer blander sig, man omringer ham. «Ja, men Stigen stod jo der,« siger Martha forfærdet, »jeg satte den tilbage, der staar den.« Brede vælter sig et Par Gange rundt i Sneen og rejser sig saa op. Han har skamferet sin Pande, han bløder, men Faldet har rystet hans Sløvhed af ham, han begynder selv forundret at le og tørrer Blodet af sig med en munter Mine. Han kan vanskelig staa stille, han raver fra Sted til Sted, og en af de andre Drenge griber ham i Armen forat støtte ham, hans Trøje gaar op, og ud fra hans Bryst falder en Vante. Martha aabner Øjnene vidt op, over hendes Ansigt farer en lidenskabelig Glæde, hun træder nærmere, tager Vanten op og stikker den i Lommen. »Han havde min Vante,« siger hun stille, »han havde den alligevel.« Hun følger selv med og forbinder Brede. Hans Rus gaar lidt efter lidt over, dette haardføre Hoved kommer hurtigt i Orden igen. Han raver imidlertid fremdeles, man undersøger<noinclude><references/></noinclude> 428iwbeohk9y3ivxqdfq4xmljzushg0 104 143796 333277 333038 2026-09-15T22:47:59Z Øystein Tvede 3938 333277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Bænk ret overfor Universitetsuret. — Vi sad og betragted de Mennesker, som bevæged sig frem og tilbage i Spadsertiden. Da ser jeg nede i Sværmen to Øjne, kolde, slørede Øjne, som rettedes mod os, og jeg genkendte straks den unge Dame fra Tivoli. Hun vedblev at fiksere os, idet hun gik forbi, og Løjtnanten spurgte nysgærrigt, om jeg vidste, hvem hun var »Aldeles ikke,« svared jeg. »Ja en af os maa hun kende,« sagde han og rejste sig; »det kan gærne være, at det er mig.« Imidlerid havde Damen sat sig par næste Bænk. Vi gjorde et Slag henimod hende, jeg rykked Løjtnanten i Frakken og fik ham med mig forbi. »Ikke noget Sludder!« sagde han, »det er en Selvfølge, at vi bilser paa hende.« »Ja saa,« sagde jeg bare og fulgte med ham tilbage. Han hilste og sagde sit Navn. Om han ikke maatte faa Lov at sætte sig paa hendes Bænk? Og uden videre Omstændighed satte han sig. Han talte til hende, og hun svared ham venligt, men distræt; inden ret længe havde<noinclude><references/></noinclude> o926jxz0akbdhpe7wen7zw61pq0qwh6 104 143800 333278 333045 2026-09-15T22:50:24Z Øystein Tvede 3938 333278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Skal vi gaa derhen?« spurgte jeg. »Lad os finde os en Bænk,« svared Damen. Hun førte an, vi gik over Drammensvejen og ind i Parken, hvor hun valgte det mørkeste Sted, der var at finde. Saa satte vi os. Jeg forsøgte straks at faa en Samtale i Gang, men det lykkedes ikke; hun standsed mig med en liden bønlig Bevægelse: Om jeg ikke vilde være saa spil at tie bom stille et Øjeblik? Saa gærne! tænkte jeg og taug Jeg taug en halv Times Tid i et Træk, uden Afbrydelse. Damen sad ubevægelig; i Mørket kunde jeg se det hvide i hendes Øjne, og at hun hele Tiden skeled hen paa mig. Tilslut blev jeg halvt bange for dette borende, sindssyge Blik, jeg var lige ved at rejse mig, men jeg betvang mig og stak blot Haanden ind paa Brystet efter mit Ur. »Klokken er ti,« sagde jeg. Intet Svar. Hendes Øjne hviled stivt paa mig. Pludselig siger hun, uden at gøre en eneste Bevægelse: »Kunde De have Mod til at grave op er Barnelig?«<noinclude><references/></noinclude> ky1he0mz7lhaa7nehdo3ejkysi308fm 104 143801 333279 333046 2026-09-15T22:52:15Z Øystein Tvede 3938 333279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg blev for Alvor uhyggelig tilmode. Det blev mig mer og mer klart, at jeg havde at gøre med et galt Menneske; paa samme Tid stred ogsaa min Nysgærrighed i mig, og jeg vilde ikke forlade hende. Jeg sagde derfor og saa paa hende: »Et Barnelig — ja hvorfor ikke? Jeg kan saa godt hjælpe Dem med det.« »For det blev levende begravet,« siger hun, »og jeg maa se det igen.« »Ja naturligvis,« svared jeg, »maa vi grave Deres Barn op igen.« Jeg iagttog hende skarpt. Hun blev straks opmærksom. »Hvorfor siger De, at det var mit Barn?« spurgte hun. »Det har ikke jeg sagt, jeg siger bare, at jeg kender Moderen. Nu skal jeg fortælle Dem det hele.« Og dette Menneske, som ellers ikke kunde føre en fornuftig sammenhængende Samtale, gav sig nu til at fortælle en lang Historie om dette Barn, en mærkelig Historie, som gjorde der dybeste Indtryk paa mig. Hun fortalte umiddelbart og troværdigt, helt indtrængende; der var ingen Huller i hendes Fremstilling og ingen Fejl i hendes Sprog; i ethvert Fald faldt<noinclude><references/></noinclude> 4x3cr56n75cvyya1mp46y8v0oq5y45f 104 143804 333280 333088 2026-09-15T22:53:51Z Øystein Tvede 3938 333280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bleven gal? Eller var man bange for, at hun skulde tale lidt for højlydt om Barnet? Tiden gik; hun brugtes paa Gaustad til at spille paa Pianoforte for de gale. Imidlertid havde man derude ikke fundet anden Fejl ved hende, end muligens en høj Grad af Magtløshed, en Slappelse af Viljen. He-ha, man bad hende forsøge at bruge sin Vilje, gøre sig haard. Ikke sandt, det var komisk, at man selv stived hende op til at afsløre Forbrydelsen mod hendes Barn! — Saa slap hun ud igen. Nu sørged hun og led; hun kunde ikke faa et eneste Menneske til at hjælpe sig med denne Affære — »hvis nu ikke De vil?« sagde hun til mig. Damens Beretning forekom mig jo stærkt romanagtig; imidlertid følte jeg mig vis paa, at hun selv troed paa den. Det hele var for godt og for varmt fortalt til at være løjet, og jeg tænkte mig, at der ialfald kunde være lidt Sandhed i Historien, f. Eks. at hun virkelig havde have det Barn. Under Sygdommen havde hun maaske været for svag til at finde sig tilrette med, at Barnet døde, og i et feberbetændt Øjeblik havde den Tanke opstaaet hos hende, at det var ombragt. Jeg sagde derfor:<noinclude><references/></noinclude> 4yb20z6prrhwbmtsljmlzajshfivwp0 104 143807 333281 333053 2026-09-15T22:55:51Z Øystein Tvede 3938 333281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men ellers ret interessant. Hun lo endog et Par Gang og nynned iblandt paa en Vise. Klokken ti rejste hun sig og bad mig følge hende. Jeg bød hende mer for Spøg end for Alvor min Arm. Hun saa paa mig. »Det tør jeg ikke!« sagde hun alvorlige. Vi gik henimod Tivoli og lytted til Støjen udenfor. Da gled Manden paa Korketrækkeren igen tilvejrs. Min Dame blev først meget angst for ham, og hun greb mig heftige i Årmen, som om det var hende, som stod i Fare for at falde ned; derpaa slog hun over i Lystighed. Hvad om han nu gled udenfor! Hvad om den arme Rytter faldt ned og blev staaende tilknæs i en Ølsejdel nede paa et af Bordene! Og hun lo, saa Taarerne trilled, ad denne Tanke. Stadigt under den bedste Stemning gik vi hjemad; hun nynned atter en Melodi. I en mørk Gade, ved et Hus, hvor der laa en liden sort Jerntrappe udenfor, standsed hun med en Gang op og stirred ret frem i Rædsel Jeg blev forundret stasende. Hun pegte paa det nederste Trin af Trappen og sagde hæst: »Akkurat saa stor var den lille Ligkiste.«<noinclude><references/></noinclude> aljgpqx8e8js35wfqscflmiwl8znf2p 104 143808 333282 333055 2026-09-15T22:56:39Z Øystein Tvede 3938 333282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu blev jeg sandt at sige ærgerlig. Jeg trak paa Skuldrene og sagde: »Se saa, begynder vi nu igen!« Hun saa paa mig. Og langsomt, ganske langsomt fyldtes hendes Øjne med Vand; i Lyset fra Husets nederste Vinduer saa jeg, at hendes Læber sitred. Hun folded fortabt Hænderne. Et Øjeblik efter traadte hun er Skridt frem og sagde: »Kære, snille Dem, bær over med mig!« »Naturligvis!« svared jeg igen. Og vi gik videre. Udenfor hendes Dør tog hun pludselig min Haand, da hun sagde Godnat. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Der gik nu flere Uger, i hvilke jeg ikke saa noget til den underlige Dame. Jeg var harm paa mig selv for min Godtroenhed og blev mer og mer vis paa, at hun havde drevet Løjer med mig. Godt! tænkte jeg, jeg gir hende ialfald Fan herefter! Saa sidder jeg en Aften i Theatret og ser paa »De unges Forbund«. I anden Akt føler jeg mig pludselig betagen af Uro, et eller andet udenfor mig paavirked mine Nerver,<noinclude><references/></noinclude> tv3hzium4af9tjnskc963uiy0nbgal2 104 143809 333283 333056 2026-09-15T22:57:13Z Øystein Tvede 3938 333283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg følte det samme Ubehag som hin Gang udenfor Tivoli under Pariserkorets Koncert. Jeg vendte mig hurtigt om, — ganske rigtigt, der sidder min Dame igen og stirrer paa mig med sit betændte Blik! Jeg dukked mig ned, vred mig i Sædet, iagttog Daniel Heire af alle mine Kræfter; men hele Afenen havde jeg den ubehagelige Fornemmelse at blive gennemboret bagfra af disse metalliske Øjne, som aldrig blinked. Jeg rejste mig ogsaa og gik, før Stykket var tilende. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Jeg var i et Par Maaneder borte fra Byen. Da jeg kom tilbage, havde jeg ganske glemt Damen fra Tivoli, jeg havde ikke tænkt par hende en eneste Gang. Hun svandt for min Bevidsthed lige saa pludseligt som hun kom. En af de sidste Taageaftener drev jeg frem og tilbage i Torvgaden, mellem Dampkøkkenet og Elefantapotheket. Jeg gik og iagttog, hvorledes Folk stødte sammen i Taagen. Jeg havde vel gaaet et Kvarters Tid hid og did paa dette Sted, da jeg tænkte ved mig selv: Nu gør<noinclude><references/></noinclude> k6bo7wc7hxuwssopnz8x0tx0hzmxnh9 104 143815 333284 333063 2026-09-15T22:58:42Z Øystein Tvede 3938 333284 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg lagde ikke Mærke til det med en Gang, først da jeg var kommet et Par Skridt forbi, slog hans Ord an hos mig. Jeg saa tilbage paa ham og tænkte: du kunde gærne give ham en Tiøre, du er lige fattig for det. Og jeg tog udtrykkelig til Lommen efter Skillingen. Jeg bemærker, at min første Indskydelse var virkelig at give Gutten ti Øre. Men mens jeg har Haanden i Lommen, stikker det mig med Snusfornuftighed, og jeg siger til mig selv, at det aldrig nytter at give et Menneske Øre til Hjælp; ikke engang ti Kroner vilde hjælpe klækkeligt, det gjorde bare galt værre, det demoralisered, og saa videre. Jeg gik min Vej og lod Gutten staa. Jeg gik saa langt som til Universitetet og vendte om den samme Vej. Ved Cammermeyers Vinduer standser jeg op og ser par Bøger, og mens jeg staar der og vender Ryggen mod Gaden, hører jeg Avisguttens Stemme igen. Han var lige bag mig. Han trætter med et Par berusede Sjømænd med Kasketter paa Hovedet om et Numer af »Vikingen«, som de var komne i Skade for at rive i Stikker for ham Matroserne vilde ikke betale det sønderrevne Numer, og Gutten stak i at græde.<noinclude><references/></noinclude> k9pxhqpyfd8e015n7e3c1enct0gfh1k 104 143816 333285 333090 2026-09-15T22:59:25Z Øystein Tvede 3938 333285 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saa gaar jeg hen til dem og faar høre, hvordan det hænger sammen; jeg siger derpaa skarpt til Matroserne, at det var deres Pligt at betale, naturligvis. Men det hjalp ikke, de lo ad mig og sagde: »Hør paa den!« Dette forarged mig højlig, og jeg bed Tænderne sammen. Nu har jeg engang faser en stor rund Slipsnaal, som ser ud til noget af hvert; den er saa stor, at den endog kan tages for en Smule Politiskilt eller et hemmeligt Tegn af en eller anden Sort, og denne Naal bærer jeg stadig paa venstre Bryst under Frakken. Da nu disse to drukne Matroser driver Løjer med det iturevne Numer af »Vikingen« og nægter av betale det, falder det mig med et ind at være dristig; jeg vender mig mod Skøjerne, aabner Frakken og peger stumt paa min mærkelige Slipsnaal. Vi ser paa hinanden et Øjeblik; jeg siger da koldt og afgørende: »Vil Dere betale, eller vil Dere følge med mig?« Det hjalp. »Vikingen« blev betalt, og vi fire Mennesker, som havde trættet om Blader, gik hver vor Vej. Gutten tørred sine Øjne<noinclude><references/></noinclude> 2m7z9x8ndpltc0tllc5rwoxukak1e6x 104 143819 333286 333068 2026-09-15T23:00:47Z Øystein Tvede 3938 333286 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med Hovedet fuldt af mine Beregninger til ingen Nytte. Gud ved, om han ikke var vendt om og kanske gik foran mig hele Gaden fremover, istedetfor at komme mig imøde. Og vil man tænke sig, jeg gamle Mand strakte ud, slog formelig over i Ilfærdighed, ene og alene for at give en stakkels Avisgut Anledning til at byde mig »Vikingen« en Gang til, hvis ban understod sig. Men ved Blomqvist træffer jeg ham ganske roligt starende paa Risten udenfor Vinduet og fryse, med optrukne Skuldre og Hænderne i Bukselommerne. Nu og da raaber ban hen tl de Forbigaaende om »Vikingen«. Han tager ikke Hænderne op og rækker heller ikke Aviserne frem. Saa kommer jeg. Jeg gaar ham saa nær som muligt, der er ikke en Alen mellem ham og mig, og han ser mig aldeles tydeligt i Lyser fra Dioramaets Lygte. Og øjeblikkelig retter han sig op; han stirrer mig ind i Ansigtet, rækker sin Avispakke ivejret og siger, som om intet havde passeret os imellem før: »Køb »Vikingen« da, Di.« Jeg standsed. Saa spændt havde jeg gaaet<noinclude><references/></noinclude> kb24p8n5tedwal0ivg9cj5kkuri6fij 104 143822 333287 333071 2026-09-15T23:02:01Z Øystein Tvede 3938 333287 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lille forslagne Knægt, at jeg skulde hente Fliser vil ham til det Brug? »Jeg skal bringe dig en Flis,« siger jeg. »Men det er ikke forat hjælpe dig med det, saa meget du ved det. Jeg skal bringe dig en altfor kort Flis, som du ikke kan gøre noget med alligevel. Vil du bare vente lidt, saa skal jeg straks.« »Nej, det er ikke værdt,« svarer han med ét. Han tager ned i sin Lomme og faar fat paa en rustet Foldekniv, som han begynder at pirke med. Han holder den mellem to Fingre og strækker den ned til Halvkronen. Langsomt og forsigtigt fører han Mynten længer og længer ind mod Væggen, henimod Aabningen. Han var istand til at faa Tag i den paa den Maade, den lille Laban vilde nok ikke give tabt forinden. Jeg saa med Uvilje paa, at det virkelig lykkedes ham at faa den inden Rækkevidde, og jeg hørte ham sige: »Der er ikke langt igen nu.« Jeg saa mig omkring. En hel Del Mennesker stod og iagttog Gutten og mig. Og jeg vendte mig brat om paa Hælen og gik min Vej<noinclude><references/></noinclude> tmp703aexvcpv1f4050eji9ymv0h3gi 104 143828 333288 333094 2026-09-15T23:03:38Z Øystein Tvede 3938 333288 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>akkurat som om den ene havde sagt til den anden, at det bare var Rejersen med sin Jagt. Da Dagens Gærning var endt, Jagten fortøjet og Folkene gaaet tilkøjs, sad Skipperen paa Dækket og saa udefter Vaagen. Natten var lys og mild, Solen forgyldte Vandet. Han kendte hvert Skær og havde Minder fra dem alle, ialt havde han tilbragt sin gladeste Ungdom her, i de tre Sommermaaneder hvert Aar, naar han laa og tørred Fisk. Han var første Mand paa Stedet, gjorde Vej for sig, hvor han kom hen, og slap frem allevegne, naar han bare vilde det. Han gik til Kirke om Søndagen for at være med, hvor Folk var, og altid saa man mange Piger i hans Følge paa Hjemvejen. Naar Fiskerungdommen havde Dans om Sommernætterne, saa man straks Rejersen, som kom opad Vaagen i sin Hæksbaad, staaende opret agterud, pudset og blank paa Skoene, mens Kokken eller en anden af Mandskabet roed ham iland. Han dansed som en Helt, og Lugarlugten af hans fine blaa Klæder satte Pigerne i Hede. Jo, Rejersen havde mange Gaver, dertil var han Ven med alle; Vaagens Gutter gav sig ogsaa stiltiende<noinclude><references/></noinclude> lzenwxfuymu8awwolmvm89hh3m7zfuc 104 143831 333289 333097 2026-09-15T23:04:50Z Øystein Tvede 3938 333289 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det vared et Aar. Det plejed ellers ikke at vare et helt Aar med Rejersen, og derfor sagde Folk, at nu var han fangen. Rejersen fangen! Ho-ho, man kendte ikke Rejersen. Men ialfald saa fik han ganske ødelagt Ellen Helenes Forlovelse med Vaagens Smed, og det gik saa vidt, at han i alles Paahør kunde kalde hende for sin søda Ven. Men Aaret efter kom Rejsersen til Tørrepladsen med Kahytten fuld af Krambodvarer, af Mel og Kaffe, Uldskærf og Lærred, lige til Fingerringe og kostelige Pulsvanter af Kanavagarn, saa havde han det. Han skulde aldrig glemme det Syn, der var ligefrem Butik i »Sydstjærnen«, og Rejersen blev end mægtigere derved. Han betalte baade Bærgleje og Tørreløn med disse Varer, og mangt et Kravetørklæde og mangen skinnende Brystnaal med Sten i gav han bort til Pigerne. Ellen Helene fandt sig i det, det nytted ikke at strides med Rejersen. Og alligevel kunde hun ikke undgaa sin Skæbne Ellen Helene heller, hvor føjelig hun end var; hun blev sat ud af Spillet af Jacobine, denne fyrige og glade Fole, som gik der og vendte Rejersens Fisk med en Tilfredshed uden<noinclude><references/></noinclude> q0l288fw8km6kju1owg9dm43kys3j3t 104 143832 333290 333098 2026-09-15T23:05:23Z Øystein Tvede 3938 333290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Lige. Hvorfor skulde det være bare idelig Ellen Helene og dermed Basta for en Mand som Rejersen af »Sydstjærnen«? Da Fisken skulde plattes om Høsten, var Jacobine alene i Vængen og fik Skænk af Skipperen, og da hun forlod Jagten, befaled han to Mand at sætte hende i Land. Det, at være i Vængen, var nu forresten det samme som at være i Kahytten, og at laste Fisk hedte paa Stedets Sprog at platte, og ikke at laste. Opslaget med Ellen Helene var dermed fuldbyrdet. Jens Olsen, hendes Far, gik den mægtige Skipper paa Klingen for denne Streg, viste ham Næven og gjorde ham grove Spørgsmaal. Rejersen var ikke nogen Nichtsforingenting dengang, han viste ogsaa sin Næve frem og sagde: »Hvis du trøster dig til at komme i Beliggenhed af min Person, min gode Jens Olsen, saa skal du faa lære at kende Rejersen af »Sydstjærnen«.« Men heller ikke Jacobine kunde fængsle Skipper Rejersens flygtige Hjærte med nogen Varighed. Det var en Nat ligesom nu, stille og blank, han driver om paa Dækket i sit Skib og hører fjærne Aareslag. En Pige, som havde været ude paa Ægsankning, kom roende.<noinclude><references/></noinclude> agf3ypivv3cbzlx17fqa0u9x1vbx9vo 104 143836 333291 333102 2026-09-15T23:06:54Z Øystein Tvede 3938 333291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|III.}} Baade kommer ombord å den tidlige Morgen, Rejersen driver op og ned ad Dækket, Herre i sit Hus, i sine bedste Klæder, med en kunstfærdig Klokkesnor af Haar ned ad Brystet. Skulde han have Vaskere? Jo, Vaskere skulde han have. Der blev talt om Prisen, blev stiller Forlangender. Fiskerne havde lagt sig til den stygge Uvane at prutte med en Mand som Rejersen, de forlangte seks Skilling mere, end han bød. Hvad var nu det for en nymodens Opfindelse? Ak, man estimered ikke Rejersen af »Sydstjærnen« mere, Tiden havde forandret sig Aar efter Aar, og de guldknappede Chefer i Postskibene havde stukket ham ud. Han skænked Folkene en Dram af Kornbrændevin og gav dem Kringler. De takked<noinclude><references/></noinclude> sskpu73nushyjkzgi70sq8ux1jwmplm 104 143837 333292 333104 2026-09-15T23:07:31Z Øystein Tvede 3938 333292 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og drak. Han kneb Pigerne i Siden, de rysted ham af sig og lo ham ud, de kiged næsevist ned gennem Skylightet og opførte sig frit Hvordan var det nu, havde han betænkt sig, vilde han give de seks Skilling mere? Da stikker den dybe Fornærmelse Skipperen, og han gør kort Proces. Han begiver sig agterud, der ved Roret vil han staa, der er hans Plads, det er ham, som har Kommandoen. Det skal være som i gamle Dage, akkurat som i gamle Dage. Godtfolk, vil I have Vask? Fiskerne svared forundret Ja. Godt! sagde Rejersen, saa og saa meget for Sneset, hid med Baaden, tæl af! Punktum. Men det blev ikke søm i gamle Dage, Fiskerne gjorde ogsaa kort Proces og steg i Baadene. Da de stødte fraborde og begyndte at ro hjemover, var det Skipperen, som maatte give efter og indgaa paa deres Pris: »Jeg giver Jær de seks Skilling, og forresten saa giver jeg Jær Fan.« Baadene lagde atter til, de store Luger aabnedes i »Sydstjærnen«, og Fisken, dryppende af Lage, slængtes op. Det tog Døgn efter Døgn, kun afbrudt af Maaltider og Søvn. Fiskebærgene myldred af Folk, nogle vasked,<noinclude><references/></noinclude> gji9pcl8qvxtc7x9jt5yq7m0dmgsmxc 104 143840 333293 333107 2026-09-15T23:09:21Z Øystein Tvede 3938 333293 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Pauline gaar i Baden. Og Pigerne paa Land staar tilbage og fniser. Egentlig talt, saa havde det ikke været Rejersens Hensigt at stuve Kahytten fuld af kedelig Gudsfrygt, han havde tænkt sig en lystig Dag med glade Piger og Drammer og Kringler, som i hans Velmagis Tider. Hvad var nu at gøre? Han finder op fra Kister og Kot sine hullede Klæder og læger Flaget frem, og Pauline gaar i Gang med Arbejdet. Hun taler saa lidet, Rejersen skænker hende et Glas, og hun drikker det, men forblir taus og flitig. »Du Pauline,« siger han forat tækkes hende, »du har det godt, som har fundet Gud.« »Dokker kan saa sige,« svared hun. »Det er paa Tide, at ogsaa Dokker finder ham.« Rejersen svarer: »Det kunde hænde, at jeg ikke er fuldt saa langt fra ham, som jeg har været.« »Siger Dokker det?« spørger hun. »Jeg synes, det er lidt bedre i det sidste, ja.« »Gudsketak for det,« siger hun. Men nu var Tungen løst, og den gamle<noinclude><references/></noinclude> l9156a56sbpjbpp301tho1lqv46twgo 104 143841 333294 333108 2026-09-15T23:10:09Z Øystein Tvede 3938 333294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Pige fortsætter at tale om Gud. Rejersen angred paa, at han havde begynde paa det Kapitel, det keded ham, og den gran Synder røg op for rimelige Grunde for, at han virkelig var begyndt at nærme sig Gud. Han syntes bare, at han havde følt sligt noget, sagde han »Giv det Rum i Hjærtet,« bad hun, »giv det Rum i Hjærtet.« Rejersen skænker en ny Dram og byder mere Kringler frem. »De stod og lo Pigerne paa Land,« sagde han. »Nu kan du fortælle dem, at du ikke led nogen Nød hos Rejersen.« De drak begge to. Men da han vilde føre Passiaren over i en mere verdslig Retning, syed hun blot saa meget flitigere og indlod sig ikke med ham. Han turde ikke minde hende om de gamle glade Tider for tyve Aar siden, han havde det paa Læben og opgav det. Det blev mere og mere kedeligt, Timerne gik, og Flaget blev færdigt; men en munter Latter havde Rejersen ikke faaet. »Nu kan det være nok for denne Gang,« sagde han, da han ikke længer kunde holde<noinclude><references/></noinclude> 7vwljspmosb7ygw0grzod34rw043f7k 104 143845 333295 333112 2026-09-15T23:11:53Z Øystein Tvede 3938 333295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det var ligeledes gammel Sæd, at Platterne skulde ha gratis Traktement de Dage, da Fiskeindtagningen stod paa. Gratis Traktement? Ha-ha, jo, Rejersen skulde ha det i Erindring. Nej, det var netop det, han havde besluttet i sit Hoved, at der ikke skulde blive noget af det gratis Traktement iaar. Nu var det ham, som raaded. »Pauline!« raabte han. »Jeg ønsker at snakke med dig i Vængen.« Pauline steg op af Rummet og fulgte Skipperen ned i Kahytten. »Du var den eneste, som ikke nægted at gaa ombord,« sagde Skipperen; »jeg vil bestaa noget paa dig.« »Dokker skulde ikke koste,« svared hun. Men Rejersen vilde koste. Der fandtes ikke den Ting i hans Eje, som han ikke vilde koste med. »Kok, fyr paa og kog Kaffe!« Selv satte Skipperen Brændevin og Kringler frem, og Pauline var som i Gilde. »Naar du kommer tilbage til Rummet, skal du sige til Pigerne, at Skipper Rejersen ikke fór ilde med dig,« sagde han. De drak og havde det godt, Rejersen<noinclude><references/></noinclude> 673a99acvn2wzte3sl96otvvndz2yrm 104 143846 333296 333113 2026-09-15T23:12:41Z Øystein Tvede 3938 333296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>klapped den gamle Pige paa Skulderen. Hun rejste sig og vilde gaa tilbage til sit Arbejde. »Sid,« sagde han, »lad os have en en liden Stund. Det er sidste Gang, jeg kommer hid og tørrer Fisk.« »Dokker siger ikke det?« spurgte hun Rejersen nikker: »Sidste Gang.« Der rørte sig noget i det gamle Pigehjærte, hun slog Øjnene ned og spurgte: »Hvad Tid sejler Dokker?« »Naar Fisken er ombord,« svared han. »Imorgen Nat, i Overmorgen Nat.« Hun satte sig igen. »Maatte Gud følge Dokker!« sagde hun for sig selv. »Nu drikker vi paa det,« svared han. Der maatte fremfor alt ikke blive Gudsord af det igen. Han spurgte rent ud: »Naa, Pauline, hvad Tid skal du gifte dig?« Hun saa paa ham med en stødt Mine og sagde: »Aper Dokker med mig?« »Aper jeg med dig?« spurgte han. »Hvorfor det?«<noinclude><references/></noinclude> gpba4yrfzty61mo7pma7kre0s0mrtxp 104 143848 333297 333115 2026-09-15T23:13:40Z Øystein Tvede 3938 333297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Husker du den Gang i Nøstet? Den Natten for tyve Aar siden?« »Ja,« svarer hun ganske svagt. Hun gør ingen Modstand, han holder hende fremdeles om Halsen. »Jeg har husket Dokker hele Tiden, Gud forlade mig min Synd,« siger hun, Nu vilde han Dags Dato bringe paa det Rene, om han var en afdanket Nichtsforingenting. »Hvad er det, Dokker vil?« spørger hun forundret. »Er Dokker galen? En gift Mand!« Men da ikke hendes Bebrejdelse hjælper, smælder hendes svære Næve mod hans Hoved, og han falder fortumlet tilbage mod det gule Panel. »Havde jeg vidst, der var paa den Maaden, havde jeg ikke sat min Fod her,« siger hun forarget. »Har Dokker ser paa Magen, en gift Mand!« Hun gaar ud af Døren, opad Trappen og stiger ned til sit Arbejde i Rummet. Hendes Drøm om Rejersen var gaaet istykker, hun skulde saavist ikke tænke paa ham mere og ikke huske hans sorthaarede Hoved i Ungdommens Dage, nar han var en saadan en. Han respektered hverken sig selv eller Guds Bud. I Nøstet for tyve Aar siden! Ja, var<noinclude><references/></noinclude> g5sq1seb2o8hpx42a7szd7i1q73zdbk 104 143860 333298 333206 2026-09-15T23:16:49Z Øystein Tvede 3938 333298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Maaned efter Maaned laa vi paa Bankerne og fisked Kabliau. Sommeren og Vinteren kom og gik, og vi laa altid paa samme Plet, midt paa Havet, paa Grændsen mellem to Verdener, Europa og Amerika. Fire fem Gange i det Aar gik vi op til Miquelon forat sælge vor Fangst og proviantere; saa sejled vi ud paa Havet igen, lagde os altid paa samme Grund, fisked Kabliau — og styred atter op til Miquelon forat losse paany. Jeg var aldrig iland i Byen; hvad skulde jeg gaa iland for? Der var meget faa Mennesker at se paa Stedet, deune lille Udverden, som blot nogle Fiskere og Skibshøkere bebor. Vort Skib var en Russer og bar Navnet »Kongo«, en virkelig Russer, en gammel Bark,<noinclude><references/></noinclude> 0jpv36bl4ullx08c9nfmr1sj6yl336w 104 143861 333299 333128 2026-09-15T23:17:36Z Øystein Tvede 3938 333299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der endnu havde halvt udviskede Kanonporte paa Siderne fra sine yngre Dage. Vi var otte Mand i Skibet: to Hollændere og en Franskmand, to Russere og jeg; Resten var Negere. »Kongo« havde fire Dory'er. Vi rejste ud om Morgenen paa disse Dory'er og trak vore Liner, om Sommeren Klokken tre, om Vinteren ved Daggry, og om Aftenen satte vi dem igen, altid paa samme Sted, syv otte hundrede Favne VSV for »Kongo«. Den ene Dag gik, og den anden kom, — altid laa vi der. Der var ingen Afveksling i vor Tilværelse; vi vidste ikke altid Forskel paa Søndag og Mandag engang. Det eneste, som adskilte vor Lod fra de øvrige New Foundlandsfiskeres, var det usædvanlige, at vor Skipper havde sin Kone med ombord. Denne Kone var en ung, meget modbydelig Skabning, et Menneske med Klaser af Vorter paa begge Hænder og en liden, skindmager Krop. Vi saa hende næsten hver Morgen, naar vi lagde fraborde; hun var netop staaet op, var søvnig og forfærdelig ordentlig paaklædt: da var det som ingenting for hende at sætte Skibsben lige for vore Øjne og holde Skørterne ud og {{. . .|4}} nej, der kan virkelig ikke fortælles.<noinclude><references/></noinclude> mr8a4ollb2zxub9seeuvh3geegxgywm 104 143870 333300 333140 2026-09-15T23:20:24Z Øystein Tvede 3938 333300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Det var engang en Aften i Amsterdam,« siger han, »det var en Aften i Amsterdam. Jeg havde just taget Hyre, og det var min sidste Aften iland. Jeg husker ikke, hvormange Klokken var, men det var meget sent paa Klokken,« siger van Tatzel. »Da jeg var kommet ud af en Bier Halle og skulde begive mig ombord, brætted jeg først Buksen op; jeg husker, at jeg gjorde to Bræt paa hvert Bukseben; men forøvrigt var jeg mer end fuld, og jeg faldt paa Knæ, mens jeg gjorde det. Nu slaged jeg afsted, og jeg var just kommet ned iLeopoldgaden. Da indtraf noget {{. . .|4}} noget, som indtraf mig. For jeg var ikke fuldere end jeg saa hende; hun var lige efter mig, midt i Gaden, — Dere maa tro mig eller ikke, men det var en Dame.« Den gamle Nar rejser sig op i Køjen og ser paa os. »En fin Dame!« siger han. Og her standser han. Hans Engelsk strækker ikke længer, han kommer ikke af Pletten. »Gik der virkelig en Dame efter dig paa Amsterdams Gader?« spørger »Doktoren« drillende fra sin Køje. »Ja, en Dame!,« siger han henrykt og storleende. Dette griber ham saa, at han endog<noinclude><references/></noinclude> a7o5aorp81cm2tsrd81srt9ib87cq8i 104 143876 333259 333148 2026-09-15T14:51:09Z Øystein Tvede 3938 333259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Vort Bekendtskab begyndte med, at hun kom flyvende indad mit aabne Vindu en Dag, mens jeg sad og skrev, og begyndte en Dans omkring mit Hoved. Hun følte sig aabenbart tiltrukken af Spiritusen i mit Haar. Jeg slog efter hende Gang paa Gang, men hun brød sig ikke om det. Da var det, at jeg tog Papirsaksen. Jeg har denne Papirsaks, den er saa stor og dejlig, jeg bruger den til Pibekradser og til Ildtang, jeg slaar ogsaa ind Spiger i Væggene med den; i min øvede Haand er den altid et frygteligt Vaaben. Jeg svinged den nogle Gange i Luften, og Fluen fløj bort. Men lide efter kom hun tilbage og begyndte den samme Dans. Jeg rejste mig og<noinclude><references/></noinclude> lx06myutlnnklg96vibkherg2n9ov7g 104 143877 333260 333149 2026-09-15T14:53:04Z Øystein Tvede 3938 333260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>flytted mit Bord udad mod Døren. Fluen kom efter. Jeg skal gøre dig et Puds til, tænkte jeg. Og jeg gik i al Stilhed hen og vasked Spiritusen ud af mit Haar. Det hjalp. Fluen satte sig temmelig slukøret paa min Lampekuppel og rørte sig ikke. Dette gik godt en lang Stund, jeg arbejded videre og fik meget gjort. Men i Længden blev det lidt ensformigt altid at møde denne Flue, hver Gang jeg slog Øjnene op. Jeg betragted hende, det var en ganske almindelig Flue af middels Størrelse, godt bygget, med graa Vinger. Rør dig lidt, sagde jeg. Hun rørte sig ikke. Væk, sagde jeg og vifted efter hende. Da fløj hun op, gjorde en Sving omkring i Værelset og kom atter tilbage til Lampekuplen. Fra nu af skriver vort egentlige Bekendtskab sig. Jeg fik Respekt for hendes Standhaftighed; hvad hun vilde, det vilde hun; hun rørte mig ogsaa ved sit Udtryk, hun lagde Hovedet paa skakke og saa bedrøvet paa mig. Vore Følelser blev gensidige, hun forstod, at jeg havde faaet tilovers for hende, og indretted sig derefter, hun blev mere og mere fri i sin Optræden. Allerede om Eftermiddagen,<noinclude><references/></noinclude> skm1rv8dd9fbjqxhaop04e3d4hsadmy 104 143879 333261 333151 2026-09-15T14:56:21Z Øystein Tvede 3938 333261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Arbeidet igen; men jeg var fuld af mørke Anelser. Da kom Fluen tilbage. Hun havde faaet noget Stygt paa sit ene Bagben. Du har været ude i Sølen, dit Dyr, sagde jeg; fy! Men jeg var alligevel glad over, at hun var kommet tilbage, og jeg lukked Vinduet godt igen. Hvordan kan du tage dig slige Ture! sagde jeg. Da saa hun ud, som om hun gotted sig og sagde Bæ til mig, fordi hun havde taget denne Tur. Jeg havde aldrig set en Flue gotte sig saaledes før, hun smitted mig, jeg sagde Bæ jeg ogsaa og lo hjærteligt. Ha-ha, har du set er sligt Trold til en Flue! sagde jeg. Kom hid, saa skal jeg dikke dig lidt under Hagen, din Skælm du er. Om Aftenen prøved hun sit gamle Snit og vilde spærre Dørgabet for mig. Jeg manded mig op og bragte min Myndighed. Det var godt og vel at hun var glad i mig; men holde mig hjemme hver Aften, det formaaed hun ikke. Og jeg trængte mig forbi hende med Magt. Jeg hørte, at hun var rasende indenfor, og jeg raabte ind til hende: Ja, der kan du selv se, hvor godt det er at være alene. Farvel. Nu kan du sidde der.<noinclude><references/></noinclude> ji6ev0233wsul5hfq6a2uro9ahtc0m3 104 143880 333262 333153 2026-09-15T14:58:10Z Øystein Tvede 3938 333262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I de følgende Dage satte denne lille Skidtflue min Taalmodighed paa mangen Prøve. Kom der Folk til mig, blev hun skinsyg og drev dem paa Dør ved sin Ubehagelighed. Naar jeg bagefter bebrejded hende hendes Opførsel og vilde tage hende lidt i Toppen, gjorde hun en halsebrækkende Sving fra Gulvet og lige under Taget, hvor hun satte sig fast og gjorde mig svimmel. Du falder ned! skreg jeg til hende. Men mine Advarsler frugted aldrig til noget. Saa værsgod, bare bliv siddende deroppe, sagde jeg og vendte hende Ryggen. {{sp|D|a}} kom hun ned igen. Jo da, det slog aldrig fejl, tog jeg ikke mere nogen Notis af hende, svinged hun lige forbi min Næse og faldt med et Smæld ned paa mit Manuskript. Her begyndte hun at spadsere omkring, som om jeg ikke ejed en Papirsaks i Huset. Tag hende fremdeles med det gode, tænkte jeg. Og jeg sagde i Mindelighed: Gaa ikke der og gris dig til med Blæk; jeg vil bare dit eget Bedste. Hun var døv for mine Ord. Har jeg ikke sagt, at du ikke skal gaa paa det Papir! gentog jeg; det er grovt Papir, Koncept, du kan faa Fliser i Benene. Ak nej, hun lod ikke til at være bange for det. Har du hørt en slig Paa-<noinclude><references/></noinclude> 84c1r8kc1l49drefr3pt3lpxdf16lit 104 143881 333263 333154 2026-09-15T14:59:53Z Øystein Tvede 3938 333263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>staaelighed! skreg jeg opbragt; er ikke Papiret fliset? Nej da, det forekom hende ikke det Spor fliset. Saa gar til Helvede paa det, svared jeg; jeg tager et andet Ark. Men naar jeg tog et andet Ark, da gik hun væk. Der forløb Dage og Uger. Vi vænned os til hinanden, arbejded sammen paa forskellige Ark, delte Glæder og Sorger. Hendes Luner var utallige, men jeg taalte dem. Hun havde udtrykkelig tilkendegivet mig sin Uvilje mod Træk, og jeg holdt Vinduer og Døre lukkede Ikkedestomindre kunde ofte den Ide stinge hende at kaste sig ned fra Taget og lige lukt mod Vindusruden forat sprænge den. Har du Ærinde ud, saa kom denne Vei, sagde jeg. Og jeg aabned Døren for hende. Nej da, hun lod ikke til at ville ud. Vil du ud, eller vil du ikke ud? spurgte jeg; en, to, tre. Intet Svar. Saa slog jeg rasende Døren i. Jeg skulde snart angre min Ilterhed. En Dag blev Fluen borte. Hun havde passet paa om Morgenen, da Pigen kom ind i Stuen, og smuttet ud af Døren. Jeg forstod, at dette var hendes Hævn, og jeg grubled længe paa, hvad jeg skulde gøre. Da gik jeg ud i Gaarden og raabte, at værsgod, hun<noinclude><references/></noinclude> m5u4f2roy0fren62lb6net4ance3392 104 143883 333264 333156 2026-09-15T15:02:48Z Øystein Tvede 3938 333264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skinsyg. Jeg skinsyg! blæste jeg; skinsyg paa ham dér! nej, ved du hvad! Men hun kasted endda mere med Nakken og gentog sit. Da var det, at jeg rejste mig og yttred følgende Ord: Med dig vil jeg ikke kives, det strider mod min Ridderlighedsfølelse; men send din elendige Elsker imod mig, ham skal jeg møde. Og jeg greb Papirsaksen. Nu begyndte de at haane mig. De sad der paa Bordhjørnet og lo, saa de rysted, og syntes at sige: Ha-ha, har du ikke en større Papirsaks, en lidt større Papirsaks! Jeg skal vise Dere, at det ikke er Værget, det kommer an paa, svared jeg; jeg skal gaa imod Fyren med en stakkars Lineal i Haanden. Og jeg svinged Linealen. De lo endda mere og viste mig deres Ringeagt paa den tydeligste Maade. Hvad er det, Dere begynder paa igen! sagde jeg truende. Men de tog ingen Notis af mig, Øjeblikket forekom dem ikke skæbnesvangert, de nærmed sig hinanden med ubluferdige Lader og var lige ved at omfavne hinanden igen. Dere gør det ikke! skreg jeg til dem. Men de gjorde det. De gjorde det lige foran mit Ansigt. Da var min Langmodighed forbi, jeg hæved Linealen og lod den falde som et<noinclude><references/></noinclude> iceorvwqzwrq7xlohy4bbtyrt7snnr6 104 143921 333301 333194 2026-09-15T23:31:40Z Øystein Tvede 3938 333301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg vinked Opvarteren til mig og betalte. Da det var gjort, sad jeg atter stille. Der taltes stormende omkring mig. Nu gik Døren atter op, og en Mand, jeg kendte, kom ind. Det var Dr. Goldmann, Korrespondenten for »Frankfurter Zeitung«. Han sætter sig ved mit Bord og vil vide, hvad der er paafærde. Da jeg med nogle korte Ord havde forklaret ham Stillingen, siger han, at Damen er den bekendte Mademoiselle G. Og han gaar over til Mademoiselle G. og siger med Hatten i Haanden nogle Ord. Efter dette stilner Stormen af. Doctoren og jeg faar os et Glas sammen, de omkringsiddende begynder endog at se velvilligt paa mig. En Herre spørger Doctoren: »Hvad Landsmand er Deres Ven?« Og Doctoren svarer: »Russer.« »Russer ― Russer,« hviskes der nu allevegne i Salen. Jeg var reddet. Inden jeg forlod Restauranten, havde jeg faaet en Violbuket af Mademoiselle G. Et Par Uger senere blev jeg genkendt som Russeren i en Skydepavillon. Og skønt<noinclude><references/></noinclude> avmfjs56gk4pxdf1prwkxrkyixi7kq0