Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.20 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 143579 333305 332818 2026-09-16T12:37:08Z Øystein Tvede 3938 333305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Du spurgte, da vi sidst var sammen {{. . .|4}} ja, det husker du selv, hvad du spurgte om, det behøver jeg ikke at gentage. Men jeg svared da, at det aldrig hjalp mig noget, hvormeget jeg end forsøgte, der kom altid noget ivejen, jeg blev tilbagevist, jeg sattes paa Porten. Og jeg lyver ikke, jeg skal vise dig, at det er sandt; saa nær som denne sidste Gang har jeg aldrig været det, og dog sattes jeg saa nydeligt paa Porten. Det er der intet at gøre ved. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Det hændte i 1888, at jeg fik Penge til en Udflugt et eller andet Sted hen, — jeg forteller det ganske som det er. Jeg tog Vejen over til Sverige, og jeg vandred gladelig paa min Fod langs Jærnbanen, mens Tog efter Tog drog mig forbi hver Dag. Jeg mødte ogsaa mange Mennesker, og alle disse Mennesker hilste til mig, de sagde Guds Fred, og jeg sagde ogsaa Guds Fred tilbage, fordi jeg ikke vidste noget andet at svare. Da jeg kom til Göteborg, var mit første Par Sko gaaet ynkeligt istykker; men det taler jeg ikke om.<noinclude><references/></noinclude> ptuy5dfpa04n7jjly44o2geueiv8t26 104 143593 333306 332787 2026-09-16T12:40:11Z Øystein Tvede 3938 333306 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|II.}} Jeg er ikke færdig med hende, fire Aar efter dukker hun op igen, nu for knapt en Uge siden. Jeg rejser over fra København til Malmö, jeg skal besøge et Menneske der, og dette Menneske venter mig, ― jeg fortæller det atter som det er. Mit Tøj er sat ind hos Kramer, og jeg har faaet Værelse anvist; jeg gaar ud forat træffe dette Menneske, som venter mig, men først vil jeg tage en liden Tur ned til Jærnbanen forat samle mig til det. Der træffer jeg en Mand, som jeg giver mig i Snak med, jeg staar just og siger noget til denne Mand, da jeg med ét ser et Ansigt i et Tog, der just er færdigt til Afgang, og Ansigtet vender sig mod mig, to Øjne mønstrer mig, ― ved Gud, det er Dronningen af Saba!<noinclude><references/></noinclude> i3l8d9ab29svh87rnmq2h4m8fri1xrc 104 143594 333307 332788 2026-09-16T12:40:50Z Øystein Tvede 3938 333307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg hopper øjeblikkelig ind i Toget, og nogle Sekunder efter kører vi. Nu, det er Skæbne. At jeg staar der og ser hende igen efter fire Aars Forløb, og at jeg hopper ind i et afgaaende Tog, mens alt mit Tøj staar tilbage hos Kramer, det er Skæbne; den kan man ikke raade for. Forresten havde jeg ogsaa hængt min Overfrakke igen, jeg havde virkelig blot min Rejsevæske over Skulderen; i den Forfatning kom jeg ind i Toget. Jeg ser mig om, det er en første Klasses Kupé, jeg er kommet ind i, og der sidder et Par Rejsende paa Sæderne. Godt, jeg slænger mig ned ved siden af dem og begynder at indrette mig med en Cigar og lidt Lekture. Hvor vilde nu Skæbnen føre mig hen? Jeg skulde rejse did, hvor Dronningen af Saba rejste, det galdt at passe hende op; hvor hun steg af, der vilde ogsaa jeg stige af, det var mit Ærinde at træffe hende. Da Konduktøren kom og vilde have min Billet, havde jeg ingen Billet. Men hvor skulde jeg hen? Det vidste jeg ikke rigtig, men {{. . .|4}} Ja, saa fik jeg betale til Arlöf, med Tillæg<noinclude><references/></noinclude> ixdfx723y5xkxe0krswfotpwoqur5vj 104 143595 333308 332789 2026-09-16T12:41:18Z Øystein Tvede 3938 333308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af firti Øre ekstra. I Arlöf maatte jeg saa løse Billet videre. Jeg gjorde som Konduktøren sagde og betalte med Glæde ekstra. I Arlöf løste jeg saa Billet til Lund, Dronningen af Saba skulde maaske paa Besøg i Lund, jeg vilde holde vaagent Øje med hende. Men hun gik ikke af i Lund. Nu maatte jeg atter betale Konduktøren, dennegang til Lackalänga, og paany firti Øre ekstra, ― det var otti. I Lackalänga løste jeg Billet helt til Hessleholm med en Gang, forat være sikker, og derpaa satte jeg mig ned og følte mig ganske nervøs over denne indviklede Rejse. Passiaren mellem de andre Passagerer irritered mig ogsaa; hvad i Guds Navn angik det mig, at der var udbrudt Mund- og Klovsyge i Hamburg? Mine Medrejsende var sikkert Landmænd, simple svenske Nauthandlere, de talte ikke om andet i halvtredje Time end ''Mul- och Klöfsjukan'' i Hamburg. Jo, det var virkelig overmaade interessant! Og desuden: gik der ikke ogsaa et Menneske og vented paa mig i Malmö? Godt, lad Mennesket vente! Men Dronningen af Saba gik ikke af i Hessleholm heller.<noinclude><references/></noinclude> 89crbk7yr0tj8vrdbqenqg74n3fn2ku 104 143596 333309 332838 2026-09-16T12:41:45Z Øystein Tvede 3938 333309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu blir jeg rasende, jeg betaler Konduktøren til Balingslöf, med nye firti Øre ekstra, ― det var en Krone og tyve, ― og tager i Balingslöf med sammenbidte Tænder Billet sporenstregs til Stockholm. Det kosted mig et Hundrede og atten Kroner kontant, Fan ta mig, om det ikke gjorde! Men det var klart, at Dronningen af Saba skulde til Stockholm nu ogsaa, ligesom sidst. Vi kører i Time efter Time, jeg passer paa ved hver eneste Station, men hun stiger ikke ud. Jeg ser hende i Kupévinduet, og hun iagttager mig opmærksomt; ak, hun havde ikke tabt noget af sine Følelser for mig, det saa jeg klart; men en Smule forlegen var hun, og hun slog Øjnene ned, naar jeg passered. Jeg hilste ikke, det glemte jeg hver Gang; havde hun ikke været indeklemt i en saadan Æske af en Damekupé, vilde jeg naturligvis have gjort hende min Opvartning for længe siden, mindet hende om vort gamle Bekendtskab, om at jeg rent ud sagt havde sovet i hendes Seng engang jeg vilde have glædet hende med, at jeg sov udmærket, helt til Klokken ni. Hvor de fire Aar havde gjort hende herlig, nu var hun mer end nogensinde Majestæten og Kvinden.<noinclude><references/></noinclude> n4bof0fii68att2r89wy5f3c2f73f43 104 143597 333310 332791 2026-09-16T12:42:37Z Øystein Tvede 3938 333310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og Time efter Time gik, der hændte intet andet end at vi ved Femtiden kom til at køre over en Ko; vi hørte hvorledes Benene knustes, og vi standsed et Øjeblik forat undersøge Skinnerne, og gik saa igen. De to Rejsende er gaaet over til at tale om Dampskibsfarten paa Øresund, og de er atter overordentlig interessante. Hvor jeg led, hvor jeg led! Og hvordan var det, gik der ikke et Menneske og {{. . .|4}} Til Helvede med Mennesket i Malmö! Videre, altid videre, vi passerer Elmhult, Liatorp, Vislanda. Ved Vislanda gaar Dronningen af Saba ud, jeg slipper hende ikke et Øjeblik afsyne; naa, saaledes, ― hun kommer tilbage igen. Godt, og vi kører atter. Saa kommer vi til Alfvesta, Togskifte for Kalmar. Her gaar Dronningen af Saba atter ud; jeg staar og ser om det igen er saaledes, men dennegang gaar hun over i Kalmartoget. Jeg var ikke forberedt paa dette, jeg blir højst forbauset og kommer ikke til at gøre noget ved det, før det næsten er for sent. Over Hals og Hoved kommer jeg ind i Kalmartoget jeg ogsaa, idet Toget ruller afsted.<noinclude><references/></noinclude> br22bc51zquyjypks7u2p9quq2g2kr3 104 143599 333311 332793 2026-09-16T12:44:38Z Øystein Tvede 3938 333311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvor skal De altsaa hen? De kommer ikke til Stockholm paa denne Linje.« »Godt, saa rejser jeg til Kalmar, jeg mente egentlig Kalmar,« svarer jeg; »Stockholm har egentlig aldrig tiltalt mig heller, jeg kan ikke sige, at jeg vilde laane Penge forat rejse did igen. Denne fordømte Dronning skulde altsaa til Kalmar, saa blev der en Ende paa Pinen. »Saa betaler De mig til Gemla, med Tillæg af firti Øre ekstra,« siger Konduktøren. »Men i Gemla maa De løse Billet videre.« »Jeg har nys betalt et Hundrede og atten Kroner,« indvendte jeg; men jeg betalte alligevel, ogsaa de firti Øre, ― det var en Krone og seksti. Nu var min Taalmodighed udtømt, jeg stormer ind paa Stationen i Gemla og raaber ind ad Billetlugen: »Hvorlangt kan jeg komme paa denne Linje?« »Hvorlangt? Til Kalmar,« svares der. Kunde jeg ikke komme længer, var det umuligt at komme en Stump til? Ganske umuligt. For saa var det Østersjøen. Godt, Billet til Kalmar! Hvad Klasse? He, han spurgte hvilken Klasse! Manden<noinclude><references/></noinclude> etatwm0abhwumz95cz37xxebunnhvl4 104 143600 333312 333245 2026-09-16T12:45:06Z Øystein Tvede 3938 333312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kendte mig aabenbart ikke, havde ikke læst noget af det, jeg havde skrevet. Jeg svared ham efter Fortjeneste: Første Klasse! svared jeg. Jeg betalte og indtog min Plads i Toget. Natten var kommet, min ubehagelige Medrejsende havde strakt sig ud paa sit Sæde og lukket Øjnene, stumt, uden at kaste et Blik paa mig. Hvorledes skulde jeg faa Tiden til at gaa? Jeg kunde ikke sove, jeg rejste mig hvert Øjeblik, eftersaa Dørene, aabned og lukked Vinduerne, frøs og gæsped. Dertil kom, at jeg hvergang Toget standsed maatte være paa Vagt for den Smule Dronnings Skyld. Jeg begyndte at bande hende indædt Gang paa Gang. Endelig, endelig blev det Morgen. Min Medpassager rejste sig og saa ud; lidt efter satte han sig fuldt vaagen til at læse igen, fremdeles uden at se paa mig; hans Bog syntes aldrig at ville tage Ende. Han irritered mig, jeg sang, jeg plystred forat ærgre ham, men han lod sig ikke forstyrre; jeg ønsked mig inderlig tilbage til ''Klöfsjukan'', fremfor denne umælende Skidtvigtighed. Tilslut blev han uudholdelig, jeg spurgte:<noinclude><references/></noinclude> 6xv9171uj90x5nr28tb4edmrszm77tx 104 143602 333313 333247 2026-09-16T12:46:19Z Øystein Tvede 3938 333313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om min Rejse, først paa Stockholmslinjen, saa paa Kalmarlinjen ― min Frøken! Jo, jeg skulde sikkerlig gøre Indtryk paa hende igen. Og ikke en eneste smaalig Hentydning til de Par Øre, de et Hundrede og atten Kroner. Og Toget gaar. Jeg giver mig i min Kedsomhed til at stirre ud af Vinduet. Der er evigt og altid det samme at se: Skog, Mark, Agre, dansende Huse, Telegrafstolper langs Banen, og ved hver Station de sædvanlige tomme Lastevogne hensat, og hver Vogn mærket sin ''Golfyta''. Hvad var ''Golfyta?'' Det var ikke et Numer og ikke en Mand. Gud ved om ikke ''Golfyta'' var en stor Flod i Skåne, eller et Fabriksmærke, eller endog en religiøs Sekt! Men nu husked jeg det: ''Golfyta'' var en vis Vægt; der var, om jeg ikke tog fejl, et Hundrede og to og tredive Pund i en ''Golfyta''. Men det var gamle, gode Pund endog, og endda gik der næsten et Hundred og {{sp|tr|e}} og tredive af dem paa en saadan ''Golfyta'', saa tung var den {{. . .|4}} Og Toget gaar. Hvor kunde dog denne umælende Nar sidde der paa Sædet i Time efter Time og bare læse og læse! Den Smule Bog skulde<noinclude><references/></noinclude> ez70vouk1shju9q2a0zoyw9nt64whfk 104 143613 333314 332841 2026-09-16T12:53:44Z Øystein Tvede 3938 333314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tredje Brev var en Regning, ― den læste jeg ikke, jeg kunde ikke mere, jeg kasted mig ned i Sofaen og stirred frem for mig. Og endda havde jeg ikke tømt Smærtens Kalk til Bunden. Det banker paa Døren. »Kom!« kalder jeg med døende Stemme. Og ind kommer Værten, fulgt af en gammel Kone; Konen bærer en Kurv paa Armen. »Undskyld,« siger Værten, »De køber jo gamle Sager?« Jeg stirrer paa ham. »Gamle Sager? Køber jeg gamle Sager?« »Ja, saa sagde De selv.« Og jeg maatte tvinge mig til at interessere mig for gamle Sager. Jo, ganske rigtigt, det var ogsaa saa, at jeg købte gamle Sager; undskyld, at jeg ikke straks var med, jeg sad i andre Tanker. Jo, naturligvis købte jeg alskens gamle Sager. Lad os saa se paa Stasen! Og Konen dækker sin Kurv af. Jeg slaar Hænderne sammen af Henrykkelse og erklærer at ville beholde alt, hver Smule. Hvilken prægtig Øresprøjte; gad vide, hvilken Konge det var, som sidst brugte den? Ja, det skulde jeg nok finde ud, naar jeg slog op i<noinclude><references/></noinclude> hy4c1wxjywmf5w81p0ebnqvugdz4sy0 104 143731 333315 332958 2026-09-16T12:55:39Z Øystein Tvede 3938 333315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|MED SKYDSHEST}}}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> lzuayromsduc4s7ynfx2223aunmh9qn 104 143746 333316 332976 2026-09-16T12:58:30Z Øystein Tvede 3938 333316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|JUL I AASEN}}}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> gpx9zpyqcu990xwsvajhhpukie27pp8 104 143773 333317 333007 2026-09-16T13:19:29Z Øystein Tvede 3938 333317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>igen i ham, forsigtigen tog han sig op til Brystlommen og sagde med en fuld Mands slue Dumhed: »Jasaa, du ved, at jeg har Penge? hvem har fortalt dig det? Du kan ransage mig baade her og der, jeg kunde ikke løse ind min Vask idag.« »Nej, naturligvis,« sagde Qvisling ogsaa, »det var bare Spøg. Det er den samme Elendighed med dig, som med os.« »Ja, det er det rigtig det.« »Det er ingen, som mistænker en Mand, der bor i et sligt Hul, for at være Pengemand, vedblev Quisling. »Aa, hvad det angaar, saa {{. . .|5}}« »Nej, det kommer du ingen Vej med. En Mand, som ikke engang en Gris vilde logere hos, er naturligvis et Fattiglem han ogsaa, saavelsom vi andre, en ren Rakker. Men det er ingen Skam at bruge en to Kroners Flos, naar man er nødt til det.« »Nødt til det?« raaber Jon. »Aa, det er nu ikke sagt, at {{. . .|5}}« »Jogu er det sagt, og det er svoret ogsaa. Du kommer ikke her og vil indbilde os noget, vel?«<noinclude><references/></noinclude> gid3sxgg0ydrnzhpd24fm9zxnu61dhs 104 143776 333318 333010 2026-09-16T13:31:50Z Øystein Tvede 3938 333318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Huset. Det skal Troagutten selv besørge, Fortæringen gaar paa mig.« »Bravo!« raabte Quisling fornøjet. Og ved dette Bravo blev Jon Tro yderligere opstrammet, han rejste sig, famled i Vestelommen og fandt frem et Halvkronestykke, som han slog i Bordet til Qvisling, saa det sang, og sagde: »Til Spegepølse!« Quisling var overvældet, dette var altfor meget. »Til Spegepølse? Altsammen? Men Gud bevare dig, Mand!« udbrød han. Og Jon stod stiv af Stolthed og spekulered paa, hvorledes han kunde gøre endnu lidt mere for os, han blev højtidelig, han forandred endog sin Tale og tog Qvisling i Knaphullet: »Jeg bemyndiger dig til at købe en lang Spegepølse paa mine Vegne. Holdt, gaa ikke et Skridt! Her er fem Kroner, giv mig tilbage Halvkronen. Jeg bemyndiger dig til at købe de to længste Spegepølser, du kan se, og en ny Flaske Cognak paa mine Vegne. Der er Femkronen, har du ikke Penge nok, saa sig ifra, her paa mit Bryst er mere. For<noinclude><references/></noinclude> poau96akxfkcp3ixxfcnzt89h6goz2q 104 143779 333319 333013 2026-09-16T13:33:03Z Øystein Tvede 3938 333319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Nej, dette gaar ikke, Jon Tro,« sagde han. »Folk glor paa dig, de siger, at du er en Nar, som gaar Julebuk i Straahat. Det kan du ikke finde dig i.« Jon rykked atter til. »Hvem siger, at jeg er en Nar?« skreg han og var færdig til at gaa imod hvemsomhelst Atter lued han op, han gik unødig nær Portlygten paa Katakomberne, forat Folk rigtig skulde se hans Straahat, han tog den af ene og alene forat svinge med den, satte den bag i Nakken og sagde, at han svedte, at det var varmt, og vilde i det hele taget se paa den, som turde glo paa Troagutten. Da Qvisling atter havde bragt ham saa vidt, var det ikke meget vanskeligt at faa ham indi Katakomberne, hvor Jon Tro alligevel lod sin Femkrone springe. Og det viste sig, at Qvisling slet ikke havde spist den ganske Dag, skønt han havde æslet mig et rigeligt Maaltid {{. . .|6}} Saa begyndte en anden Kammerat at fortælle. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 8izqb9pwekqbh7lb81067ts6lw2uy3x 104 143780 333320 333016 2026-09-16T13:33:17Z Øystein Tvede 3938 333320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|JULEGILDE}}<br> HÆNDELSE FRA BÆVERDALEN}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> q1nzk9mq0442wpoxih0l7b52dwpenl7 104 143787 333321 333274 2026-09-16T13:35:22Z Øystein Tvede 3938 333321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Huset forat se paa, deriblandt Marthas Fader, Manden paa Gaarden, der ler, saa han ryster, og holder sig paa sin Vom. Brede sætter paa Sprang nedad mod Laden, mærker sig forfulgt og løber resolut opad den høje Stige, højere og højere, helt til Toppen, og stiger af par Ladens Tag. Her sætter han sig i Sneen. Maanen er kommet op, Åftenen er blank og lys. »Pas paa, det er farligt der,« skriger Martha. Brede svarer ikke. »Er det ikke farligt der?« raaber hun igen. Hendes Ansigt har et angst Udtryk. Brede svarer ikke. Maanen lyser paa hans store Krop, der kaster Skygge henad Taget. »Efter ham, Paul!« siger Martha sagre og rasende. Hendes Mand begynder at klatre opad Stigen. Han ler og taler ned, klatrer, rækker det øverste Trin, stikker Hovedet op for Tagranden og nikker til Brede. »Brede,« siger ban. »Hvad vil du mig?« svarer Brede. »Jeg kaster dig i Hovedet paa hende.«<noinclude><references/></noinclude> 7rz7rijf7w98ni8yn84tao26ogktcz4 104 143792 333322 333029 2026-09-16T13:37:14Z Øystein Tvede 3938 333322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|DAMEN FRA TIVOLI}}}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> nc4tgk4bh26uewu31ngfgxoyoxvye1k 104 143796 333323 333277 2026-09-16T13:38:08Z Øystein Tvede 3938 333323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Bænk ret overfor Universitetsuret. Vi sad og betragted de Mennesker, som bevæged sig frem og tilbage i Spadsertiden. Da ser jeg nede i Sværmen to Øjne, kolde, slørede Øjne, som rettedes mod os, og jeg genkendte straks den unge Dame fra Tivoli. Hun vedblev at fiksere os, idet hun gik forbi, og Løjtnanten spurgte nysgærrigt, om jeg vidste, hvem hun var »Aldeles ikke,« svared jeg. »Ja en af os maa hun kende,« sagde han og rejste sig; »det kan gærne være, at det er mig.« Imidlerid havde Damen sat sig par næste Bænk. Vi gjorde et Slag henimod hende, jeg rykked Løjtnanten i Frakken og fik ham med mig forbi. »Ikke noget Sludder!« sagde han, »det er en Selvfølge, at vi bilser paa hende.« »Ja saa,« sagde jeg bare og fulgte med ham tilbage. Han hilste og sagde sit Navn. Om han ikke maatte faa Lov at sætte sig paa hendes Bænk? Og uden videre Omstændighed satte han sig. Han talte til hende, og hun svared ham venligt, men distræt; inden ret længe havde<noinclude><references/></noinclude> je0ecehfveh874j6zwt2k5ya6lz3anc 104 143810 333324 333057 2026-09-16T13:43:41Z Øystein Tvede 3938 333324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg denne sidste Tur til Apotheket, saa gaar jeg hjem. Klokken var bleven elleve. Jeg vandrer altsaa endnu en Gang til Apotheket. I Lyset fra den nærmeste Lygte ser jeg et Menneske komme mod mig. Jeg gaar lidt til Siden — og Mennesket kommer efter; jeg springer hurtigt til den modsatte Side, over tilvenstre, for at undgaa et Sammenstød — og ser nu to Øjne stirre paa mig gennem Taagen. »Damen fra Tivoli!« hvisked jeg forstenet. Hun kom lige hen til mig med sit stive Blik, hendes Ansigt var sært fortrukket; i sin ene Haand bar hun Muffen. Hun saa par mig et Øjeblik. »Det var {{sp|mi|t}} Barn!« sagde hun indtrængende, vendte sig derpaa om og forsvandt i Taagen. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 74mqv6hd0p4zqxnqqwce9wfwfvwq6hv 104 143812 333325 333060 2026-09-16T13:43:59Z Øystein Tvede 3938 333325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|PAA GADEN}}<br> DAGBOGSBLAD}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> quktxcugagbtpjc5xzu481n30lfoewp 104 143818 333326 333067 2026-09-16T13:45:36Z Øystein Tvede 3938 333326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>allerede brugte Tobak og »misted« sin Karakterbog, naar der var for slemme Tal i den. Det var kort og godt en liden ægte Kæltring, jeg var kommet op i det med. Jeg var dygtig fornærmet paa ham, idet jeg gik videre, og jeg følte hos mig selv, at jeg havde behandlet ham efter Fortjeneste, naar jeg slet ikke havde givet ham de ti Øre. Nu skulde det bare mangle, at han prajed mig for tredje Gang! Man var istand til det, for det var en fræk Knægt, jeg havde med at bestille. Imidlertid skulde det altsaa bare mangle. Ved Universitetet vendte jeg atter om. Nu begyndte jeg at beregne, hvor jeg muligens skulde træffe Gutten. Jeg vilde indrette mig saaledes, at jeg kunde møde ham paa et stærkt belyst Punkt af Gaden, for endnu engang at lade ham kende mig igen. Han kavde kanske ikke set mig rigtig tydelig udenfor Grand, jeg kunde ikke vide det bestemt. Jeg gaar saa længe og spekulerer paa dette Spørgsmaal, at jeg blir med Skam at melde ganske nervøs, og jeg hidser mig op med de dummeste Forestillinger. Sæt nu — tænkte jeg — at Gutten simpelthen var gaaet hjem! Da stod jeg der<noinclude><references/></noinclude> pwka1bac4genannej5sq0s7wbd28eq8 104 143820 333327 333069 2026-09-16T13:46:28Z Øystein Tvede 3938 333327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa Udfaldet af denne Prøve, at mit Hjærte klapped stærkt, da han sagde disse Ord. Nu gav jeg efter for en overmaade tosset Ide. Gutten havde ligefrem med koldt Blod gjort Nar af mig og budt mig »Vikingen« tre Gange i Træk, jeg var forbløffet og vred, og jeg bebrejded ham i de haardeste Ord, jeg kunde finde, at han ikke lod Folk faa gaa i Fred. Han svared ikke, men han stirred paa mig som før; det ligned ligefrem Forhærdelse. Da var det, at jeg fik mit Indfald: jeg tog en Halvkrone op af Lommen, holdt den lige hen under Guttens Næse og lod den falde ned mellem Sprosserne i Jærnristen, han stod paa. Jeg havde ikke før gjort dette, før jeg tog nok en Halvkrone op af Lommen, viste ham den ogsaa og lod den gaa samme Vei. »Værsaagod,« sagde jeg skadefro, »tag dem nu der nede, din lille Satan, og lad mig gaa i Fred for dig.« Risten var fastfrossen, og det var mig en Tilfredsstillelse at se, hvorledes min Plageaand maatte rykke og slide i Sprosserne for at komme til. Hans Fingre hang nu og da fast i det kolde Jærn. Jeg saa ogsaa, at han fik et Saar paa det ene Haandled; men han arbejded lige<noinclude><references/></noinclude> fnvqtdokf37riacsn33x8baoktba418 104 143824 333328 333073 2026-09-16T13:47:45Z Øystein Tvede 3938 333328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|REJERSEN AF „SYDSTJÆRNEN“}}}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> qnytrp90qdyc0103en8jbdi704kzlbu 104 143831 333329 333289 2026-09-16T13:49:39Z Øystein Tvede 3938 333329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det vared et Aar. Det plejed ellers ikke at vare et helt Aar med Rejersen, og derfor sagde Folk, at {{sp|n|u}} var han fangen. Rejersen fangen! Ho-ho, man kendte ikke Rejersen. Men ialfald saa fik han ganske ødelagt Ellen Helenes Forlovelse med Vaagens Smed, og det gik saa vidt, at han i alles Paahør kunde kalde hende for sin søda Ven. Men Aaret efter kom Rejsersen til Tørrepladsen med Kahytten fuld af Krambodvarer, af Mel og Kaffe, Uldskærf og Lærred, lige til Fingerringe og kostelige Pulsvanter af Kanavagarn, saa havde han det. Han skulde aldrig glemme det Syn, der var ligefrem Butik i »Sydstjærnen«, og Rejersen blev end mægtigere derved. Han betalte baade Bærgleje og Tørreløn med disse Varer, og mangt et Kravetørklæde og mangen skinnende Brystnaal med Sten i gav han bort til Pigerne. Ellen Helene fandt sig i det, det nytted ikke at strides med Rejersen. Og alligevel kunde hun ikke undgaa sin Skæbne Ellen Helene heller, hvor føjelig hun end var; hun blev sat ud af Spillet af Jacobine, denne fyrige og glade Fole, som gik der og vendte Rejersens Fisk med en Tilfredshed uden<noinclude><references/></noinclude> 4omkf9a3z8edtvt6jwkwfg22otwngak 104 143852 333330 333119 2026-09-16T14:00:58Z Øystein Tvede 3938 333330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|{{sp|RINGEN}}}}}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> 8jzdqq0ltt3s8b0n19eflzqt5b8p3t1 104 143858 333331 333125 2026-09-16T14:01:55Z Øystein Tvede 3938 333331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|PAA BANKERNE}}}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> cbtlqj272e9eyhl53s7dlfb9ve0eves 104 143865 333332 333132 2026-09-16T14:04:07Z Øystein Tvede 3938 333332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>grebes af skjulte Hænder dybt nede og krænged vor Dory paa Kant. Vi raabte over til hinanden, tænderskærende og gale af Angst; vi glemte hvor vi var og hvad vi gjorde, uregerlig ophidset af denne Kamp med de usynlige Magter fra Havbunden, som ikke vilde slippe sit Tag. Naar nogen af Fiskerne fik et Anfald af denne Sindsstemning, sagde man paa Bankerne, at han »sang for klart Vejr«, fordi man mente, at det var Taagen, som var Skyld i den. Stundom forekom det os ogsad, naar vi sad og trak, at underlige, fantastiske Væsener nikked til os i Taagen borte paa Havet, nikked rigtig ledeløst med store, lodne Hoveder, og forsvandt igen. Og bløde, troldagtige Skikkelser skræved om i den hvide Dis, store som Bjærge, flydende hid og did eftersom Vinden blæste, svævende i svære Skridt fra Vest til Øst, rullende i Luften med sine dyneagtige Lemmer og med vældige Kufter flagrende bagefter Van Tatzel og jeg saa engang samtidig et Syn, som næsten fik os til ar stivne: det var en mørk Aften, vi satte vore Liner; vi sag en Mand, der gynged op og ned i Luften, hele hans Hoved stod i Flammez, han pusted som en Storm, vi hørte der begge to. Kort efter<noinclude><references/></noinclude> 6yg36i8lt8guywjufuj62vgb8mbcywm 104 143881 333333 333263 2026-09-16T14:10:49Z Øystein Tvede 3938 333333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>staaelighed! skreg jeg opbragt; er ikke Papiret fliset? Nej da, det forekom hende ikke det Spor fliset. Saa gar til Helvede paa det, svared jeg; jeg tager et andet Ark. Men naar jeg tog et andet Ark, {{sp|d|a}} gik hun væk. Der forløb Dage og Uger. Vi vænned os til hinanden, arbejded sammen paa forskellige Ark, delte Glæder og Sorger. Hendes Luner var utallige, men jeg taalte dem. Hun havde udtrykkelig tilkendegivet mig sin Uvilje mod Træk, og jeg holdt Vinduer og Døre lukkede Ikkedestomindre kunde ofte den Ide stinge hende at kaste sig ned fra Taget og lige lukt mod Vindusruden forat sprænge den. Har du Ærinde ud, saa kom denne Vei, sagde jeg. Og jeg aabned Døren for hende. Nej da, hun lod ikke til at ville ud. Vil du ud, eller vil du ikke ud? spurgte jeg; en, to, tre. Intet Svar. Saa slog jeg rasende Døren i. Jeg skulde snart angre min Ilterhed. En Dag blev Fluen borte. Hun havde passet paa om Morgenen, da Pigen kom ind i Stuen, og smuttet ud af Døren. Jeg forstod, at dette var hendes Hævn, og jeg grubled længe paa, hvad jeg skulde gøre. Da gik jeg ud i Gaarden og raabte, at værsgod, hun<noinclude><references/></noinclude> dszbh4i5xsys72d7cl9i86qasjenga9 104 143896 333334 333169 2026-09-16T14:15:02Z Øystein Tvede 3938 333334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>være væk om meget kort Tid; men tilslut sagde han: »Kanske gider jeg slet ikke røre mig; jeg skal maaske have den Ære at hilse paa Dem imorgen paa Østergade.« Han sagde ikke dette paa nogen Maade pralende, men med lav, ganske sørgmodig Stemme. Min Hat blev mer og mer til en flad Masse under hans Fødder. Jeg svared tilsidst, at jeg skulde have den Ære fuldstændig at overse ham, at gaa ham forbi, som om han var Luft, hvis jeg traf ham, og at træde ham ned, om han nogensinde laa i min Vej. »Jeg vil ikke aabne Munden for at faa Dem hængt, sagde jeg, »jeg foragter Dem, og jeg gider ikke kaste Dem ud af Vognvinduet.« Dette kunde jeg jo forresten ikke have gjort, men jeg sagde det alligevel, som man plejer at sige slige Ting. Og han taalte det. Ved »Hesten« steg vi begge ud. Jeg gik min Vej, mens han stod og betalte Kusken, jeg gik barhovedet hjem {{. . .|4}} Dette var første Gang, jeg traf ham. Jeg har den Dag idag et Mærke paa min Hals efter den Aften. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> s9yvmiudpvxri65ej0i8r4xk8q1ee9q 104 143904 333335 333208 2026-09-16T14:17:46Z Øystein Tvede 3938 333335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>eneste Træk. Kanske det var dette, som interessered ham saa. Med en Gang siger han paa Norsk tværs over Bordet til mig: »Ser De da ikke, at man svindler Dem?« Han kunde jo resikere, at disse Ord blev forstaaet af flere end mig, og for det Tilfælde vilde han sikkerlig ikke have sluppet fra det uden Blodtab; men han sagde det alligevel, med høj Røst sagde han det, og han saa skarpt paa mig, mens han talte. Jeg lod som jeg ikke hørte ham, jeg spilled fremdeles, uden Forandring, paa samme Numer og Farve som før. Og jeg tabte lige galt. Jeg følte mig varm af Trods; kom dette Menneske endnu en Gang og blanded sig i mine Operationer, vilde jeg henvende mig til Krupieren. Jeg var vred og ophidset; det var ikke længer til at tage fejl af, at jeg blev snydt, jeg saa det ogsaa selv: Krupieren holdt i Haanden en Nøgle, som han hemmelig forfulgte Fjæren med, hver Gang den var ifærd med at standse, og jeg havde allerede for flere Træk tilbage faaet den Tanke, at der var Magnetjærn i den Nøgle; men jeg vilde ikke agte paa noget, jeg spilled væk og tabte.<noinclude><references/></noinclude> 90arsza8lgkuwbh8w8mc7k5x4l9p2u8