Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.20 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 72478 333344 189816 2026-09-17T19:48:50Z Kåre-Olav 25 klasse + eksport 333344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Indhold.'''}}}} {{--}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side.}} |- | [[Røldals Kirke]] || 1. |- | [[St. Thomas-Kirken paa Filefjeld]] || 10. |- | [[Fidje Kapel]] || 15. |- | [[Flogstad Kirke]] || 16. |- | [[Hæglands Kirke]] || 17. |- | [[Neslands Kirke]] || 18. |- | [[Eidsfjords Kirke]] || 19. |- | [[Hofs Kapel]] || 21. |- | [[Brune Kirke]] || 22. |- | [[Gulsvik Kirke|Gulsvik {{rettelse|Kapel|Kirke}}]] || 22. |- | [[Tolvkjørhelleren i Siredalen]] || 23. |- | [[Hellige Kilder]] || 23. |- | [[Afladskræmmeren paa Hedemarken]] || 25 |- | [[Tollef Sal]] || 26. |- | [[St. Jetmund i Vanelven]] || 28. |- | [[Hr. Jørgen Thomassøn i Kvinesdal]] || 29. |- | [[Hr. Herman Hanssøn]] || 30. |- | [[En Præsts Husliv paa Reformationstiden]] || 31. |- | [[Præstekonen i Gjerestad]] || 34. |- | [[De ældste Præster i Lesje efter Reformationen]] || 35. |- | [[Præster i Nes i Hallingdal]] || 38. |}<noinclude>{{Export TOC/e}} <references/></noinclude> 1b19gcj0dda60435m8qakghcwftbk34 333347 333344 2026-09-17T19:52:33Z Kåre-Olav 25 fortsett tabell 333347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Indhold.'''}}}} {{--}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side.}} |- | [[Røldals Kirke]] || 1. |- | [[St. Thomas-Kirken paa Filefjeld]] || 10. |- | [[Fidje Kapel]] || 15. |- | [[Flogstad Kirke]] || 16. |- | [[Hæglands Kirke]] || 17. |- | [[Neslands Kirke]] || 18. |- | [[Eidsfjords Kirke]] || 19. |- | [[Hofs Kapel]] || 21. |- | [[Brune Kirke]] || 22. |- | [[Gulsvik Kirke|Gulsvik {{rettelse|Kapel|Kirke}}]] || 22. |- | [[Tolvkjørhelleren i Siredalen]] || 23. |- | [[Hellige Kilder]] || 23. |- | [[Afladskræmmeren paa Hedemarken]] || 25 |- | [[Tollef Sal]] || 26. |- | [[St. Jetmund i Vanelven]] || 28. |- | [[Hr. Jørgen Thomassøn i Kvinesdal]] || 29. |- | [[Hr. Herman Hanssøn]] || 30. |- | [[En Præsts Husliv paa Reformationstiden]] || 31. |- | [[Præstekonen i Gjerestad]] || 34. |- | [[De ældste Præster i Lesje efter Reformationen]] || 35. |- | [[Præster i Nes i Hallingdal]] || 38. |-<noinclude>|} {{Export TOC/e}} <references/></noinclude> 4jtg43xoksa4eqikha85cxfi3aca5y4 104 72479 333348 190135 2026-09-17T19:53:21Z Kåre-Olav 25 ordner tabell 333348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{| class="_toc" |- | || {{liten|Side.}}</noinclude>|- | [[Hr. Jon Mogenssøn Skanke i Indviken]] || 40. |- | [[Bonden og Bispen]] || 43. |- | [[Præsten paa Nesodden]] || 44. |- | [[Den vise Hr. Søren Schive]] || 45. |- | [[Hr. Jacob Anderssøn Mand i Lindaas]] || 50. |- | [[Alf Pave paa Ringsaker]] || 50. |- | [[Præstekonen i Tysnes]] || 52. |- | [[Tordenskjolds Skibspræst]] || 53. |- | [[Fanden i Strømmene]] || 53. |- | [[Biskop Henning Stockfleth]] || 55. |- | [[Almuens Præstevalg]] || 55. |- | [[Hestekampe]] || 58. |- | [[Almuens Gilder og Gjestebud]] || 61. |- | [[Bustemanden]] || 69. |- | [[Trælasthandel paa Søndmøre i gamle Dage]] || 74. |- | [[Ole Bottolfssøn Sundve]] || 75. |- | [[Kirsebæravlen i Hardanger]] || 76. |- | [[Hardanger-Violinen]] || 76. |- | [[Gerhard Treschow og Svend Hugen]] || 78. |- | [[Store Uaar nordenfjelds]] || 79. |- | [[Hr. Halvor og Graatopsslottet i Drangedal]] || 80. |- | [[Finlierne]] || 81. |- | [[Kvæner]] || 83. |- | [[Stig Bagge]] || 88. |- | [[Sagn fra Syvaarskrigen]] || 92. |- | [[Olaf den Helliges Ligkiste]] || 96. |- | [[Et Vaabenthing paa Søndmøre 1599]] || 103. |- | [[Vonde Aasmund]] || 104. |- | [[Svensken i Snaasen]] || 105. |- | [[Løitnanten og Nordhordlændingerne]] || 106. |- | [[Hr. Jacob Wisseltoft]] || 107. |- | [[General Folkersam]] || 109. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> j75otcjk8lxlj4utb6ukm9ttk8g6h27 104 72480 333349 206968 2026-09-17T19:54:15Z Kåre-Olav 25 ordner tabell 333349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|{{antikva|VII}}}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side.}}</noinclude>|- | [[Vosserne og Hardangerne i Gyldenløvefeiden]] || 110. |- | [[En svensk Anna Kolbjørnsdatter]] || 111. |- | [[Tordenskjold og Drakenberg]] || 112. |- | [[Norsk Adel i forrige Aarhundrede (Norske Bygdesagn)|Norsk Adel i forrige Aarhundrede]] || 113. |- | [[Oberst Løven]] || 119. |- | [[Sagn om Armfeldts Indfald]] || 119. |- | [[De svenske Krigsfanger i Lindaas]] || 129. |- | [[Ole Hovdejord]] || 131. |- | [[„Holste-Karerne“]] || 134. |- | [[Vossingen, som talte tydsk]] || 136. |- | [[Knut Hanssøn Jaastad]] || 137. |- | [[Mette-Elling]] || 140. |- | [[Lærdølerne]] || 142. |- | [[Ole Kildmyren]] || 147. |- | [[Jørund paa Kvaalid]] || 148. |- | [[Sellestad-Kjæmpen]] || 149. |- | [[Asgeir Hegtved]] || 152. |- | [[Store-Hans]] || 153. |- | [[Oberstløitnant Hein]] || 161. |- | [[Rømningsmænd]] || 163. |- | [[Argehovden]] || 164. |- | [[Søren Haarberg]] || 167. |- | [[Ole og Aslak Jonssønner]] || 169. |- | [[Alexander Persson, Stodderkonge paa Søndmøre]] || 169. |- | [[Anders Høvding]] || 174. |- | [[Elling Kjerstad]] || 175. |- | [[Arve Bravkarl|{{rettelse|Arne|Arve}} Bravkarl]] || 176. |- | [[Fantegutten]] || 179. |- | [[Snarøen]] || 183. |- | [[Et Grændsemøde]] || 183. |- | [[Valborg i Faret]] || 184. |- | [[Ulvene i Ryfylke]] || 186. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> 3djmdqgqargip98asqgaikyi9jmkiq7 104 72481 333345 189745 2026-09-17T19:50:07Z Kåre-Olav 25 klasse + eksport 333345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|{{antikva|VIII}}}} {{Export TOC/s}}</noinclude>{| class="_toc" |- | || Side. |- | [[Ole Vigedal]] || 188. |- | [[Fingubben og den danske Pige]] || 189. |- | [[Kongehøien i Gjerdrum]] || 191. |- | [[Christian den Sjette paa Søndmøre]] || 192. |- | [[Lars Paalssøn Ingeset]] || 194. |- | [[To Soldater]] || 196. |- | [[Sille Gad]] || 197. |- | [[Ludvig Holbergs Barndom]] || 198. |- | [[Oprindelsen til Adelsnavnet Benkestok]] || 199. |- | [[Fra Kongsberg]] || 200. |- | [[Røros Kobberverk]] || 206. |- | [[Meldals Kobberverk]] || 210. |- | colspan=2 | {{---}} |- | [[Naar lærte den norske Almue at læse indenad]] || 213. |- | [[Uaar og Hungersnød i Norge 1740–1743]] || 229. |} {{Export TOC/e}} {{===}}<noinclude> <references/></noinclude> 3zja2i5z1sukguta5884w6lmdj2jbvx 333350 333345 2026-09-17T19:54:45Z Kåre-Olav 25 ordner tabell 333350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|{{antikva|VIII}}}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side.}}</noinclude>|- | [[Ole Vigedal]] || 188. |- | [[Fingubben og den danske Pige]] || 189. |- | [[Kongehøien i Gjerdrum]] || 191. |- | [[Christian den Sjette paa Søndmøre]] || 192. |- | [[Lars Paalssøn Ingeset]] || 194. |- | [[To Soldater]] || 196. |- | [[Sille Gad]] || 197. |- | [[Ludvig Holbergs Barndom]] || 198. |- | [[Oprindelsen til Adelsnavnet Benkestok]] || 199. |- | [[Fra Kongsberg]] || 200. |- | [[Røros Kobberverk]] || 206. |- | [[Meldals Kobberverk]] || 210. |- | colspan=2 | {{---}} |- | [[Naar lærte den norske Almue at læse indenad]] || 213. |- | [[Uaar og Hungersnød i Norge 1740–1743]] || 229. |} {{Export TOC/e}} {{===}}<noinclude> <references/></noinclude> c05k9ibeohc6fxflks40la5fx6fbxb5 104 72482 333342 190195 2026-09-17T19:45:05Z Kåre-Olav 25 ppoem 333342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Røldals Kirke.'''}}}} {{ppoem|style=margin-right:2em;font-size:83%| „Jeg kom nu fra de Varme Bad; :De vilde ikke virke, Nu maa jeg hid at spørge ad :Om {{antikva|Røldals}} gamle Kirke. Der siiges: at den har en Skat :Som {{antikva|Røldals}} Kaarset heder; Og paa hver {{antikva|Sancte Hanses}} Nat :En krafftig Salve sveder; Den heeler Krykke-Mænders Been, :At de, som Hinden spiller, Den Blinde smør sin Øye-Steen :Og staver uden Briller. Ja ufrugtsommelige Møer, :Som denne Svede rører, De finder anden Kraft end før :Og Skumfar-Seiglet fører Did maa jeg hen; Maa skee jeg og :Kand Raad og Redning finde For mine dumme Øyne-Log :Og Aske-Farved Kinde.“ }} {{ppoem|style=font-size:69%;margin-right:0;text-align:center| (Ole Camstrup, {{antikva|Trifolium metricum}}, Kbhvn. 1739. 4. S. 34–35). }} Middelalderens fornemste Valfartssted i vort Land var som bekjendt Throndhjems Domkirke, og man havde desuden ogsaa andre, f. Ex. Michaelskirken paa Slotsbjerget ved Tønsberg, det hellige Kors ved Borre samt<noinclude>{{høyre|{{liten|1}}}} <references/></noinclude> 09synpbr77c0jxz46gg5uankotqundq 104 72490 333343 189754 2026-09-17T19:46:17Z Kåre-Olav 25 liten blokk 333343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|9}}</noinclude>kom ogsaa Manddrab. Af og til mumledes ogsaa om Folk, som reiste hjemmefra med mange Penge i Lommen, men aldrig mere kom hjem, og om Andre, som pludselig vare blevne rige, uden at Nogen vidste hvorledes. „Her er mangen Dands snud, mangen gild Gamp er her sprængt, og mangen spræk Karl er her dængt“, heder det endnu om den gamle Markedsplads. I 1755 indtraf en Vandflom, som endnu mindes som den „store Flaumen“. Den ødelagde Markedspladsen, der da opfyldtes med en Mængde Sten. I 1756 blev ved Reskript af 4de Septbr. Røldals Heste- og Kvæg-Marked fra første Tirsdag efter St. Hans Dag henlagt til tredie Tirsdag derefter, og endelig bortfaldt det i 1810 aldeles. Da Røldal er en fattig Bygd, og endnu mere var det, førend de nyere Veianlæg forbedrede Almuens Vilkaar, strømmede herfra Tiggere i talrig Mængde ud i Nabobygderne, hvor de behandledes med en særegen Medlidenhed og Godgjørenhed, fordi de kom fra et Sogn, hvis Kirke var saa hellig. De forsømte da ikke at fortælle alle de Mirakler og Legender, der knyttede sig til denne for derved at erhverve saa meget rigeligere Almisser. {{liten blokk|En interessant Beskrivelse af Bygden findes i „Den Constitutionelle“, Aarg. 1844, No. 35 og 47. Om Pilegrimsfarterne i dem sidste Tid fortælles i samme Blad for 1841, No. 186 og i Aftenbladet for 1868, No. 49 flg. af Provst Løberg, der dog tildels er unøiagtig og navnlig feiler, naar han mener, at Røldal i den katholske Tid „havde en rig og mægtig Clerus“. Se ogsaa Glostrups Visitatsbog (Haandskr. i Kbhvns Univ.-Bibliothek, Arnam. No. 893. 4.). Wolfs {{antikva|Norrigia illustrata}}, Kbhvn 1651. 4. S. 178–179. L. Munthes Catechismus-Forklaring (Casparis Udg. S. 24) samt Biskop Kærups Copibog i Rigsarchivet. Om Markedet se ogsaa Landstads Folkeviser, S. 400.}}<noinclude> <references/></noinclude> 7y1h2wnunbzs1qblp6duoavksd0zej8 104 72578 333352 191054 2026-09-17T20:02:00Z Kåre-Olav 25 ppoem 333352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Hestekampe.'''}}}} {{antikvablokk/s}} {{ppoem|style=font-size:83%;margin-right:2em| Inki fær du dotter mi, Hon er inki vaxin enno, Men me skal mötast på leikarvollo Og rauðen ràðe fer henna. }} {{antikvablokk/e}} {{ppoem|style=font-size:69%;margin-right:4em| (Landstads Folkeviser, S. 401). }} En ældgammel Forlystelse i Norge var Hestekampene, de saakaldte Hestething ({{antikva|hestavíg, hestaþing}}). Man hidsede Hingster paa hinanden og lod dem slaas saalænge, indtil som oftest den ene laa død paa Kamppladsen. Hingster, som havde store og skarpe Tænder ({{antikva|vígtennr}}, d. e. Kamptænder), bleve opfødte særlig i den Hensigt at bruges ved disse Hestething. Eierne af saadanne Dyr satte hinanden Stevne til Hestekamp, og en Skare Tilskuere af begge Kjøn strømmede sammen til denne. Til Kampplads valgtes gjerne en Slette med Høider i Nærheden, paa hvilke Tilskuerne, især Kvinderne, toge Plads. Hingsterne førtes parvis frem, og for at hidse dem paa hinanden havde man nogle Hopper staaende bundne i Nærheden. Naar de nu reiste sig paa Bagbenene og begyndte at bides, skulde Mændene, der fulgte dem, hidse ({{antikva|etja}}) og hjelpe hver sin, og dette gjorde de dels ved at drive dem frem med en Stav, de havde i Haanden ({{antikva|hestastafr}}), dels ved at støtte Hesten bagfra. De anseligste Høvdinger fulgte ofte selv sine Hingster i Kampen, og undertiden var der i Forveien udnævnt Dommere, som i tvivlsomme Tilfælde skulde afgjøre, hvilken Hest havde bidt bedst fra sig. Ikke sjelden kom de tvende Mænd, der hidsede Hingsterne, i sin Iver selv i Kamp med Hestestaven, naar den ene syntes, at den anden mishandlede hans Hingst. Ofte kunde paa et saadant Hestething mange<noinclude> <references/></noinclude> de8lqmkw6h8d7d79gy0xzvvf5ux3f0p 104 72657 333355 190154 2026-09-17T20:08:24Z Kåre-Olav 25 ppoem 333355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|137}}</noinclude><section begin="Vossingen, som talte tydsk"/>Marken midt i Slaataannen. Han hilsede da: „Guten Tag!“ De Andre vilde nu til at snakke med ham og spørge ham, hvorledes han havde det; men til Alt, hvad de sagde, rystede han blot paa Hovedet og sagde: „Ich verstehe nichts, verstehe nichts!“ Baade hans Fader og Moder bleve rent forskrækkede over, at han talte et fremmed Maal. Knut gik da en Stund og spyttede og bandte paa tydsk. Tilsidst spændte han paa en Rive og spurgte: „Was ist das für eit Tindeling?“ Men bedst som det var, kom han til at træde saa ubehændigt paa Rivetænderne, at han fik sig et dygtigt Mundslag af Riven. „Au!“ skreg han, „den stygge Riva, kor ho slog meg!“ {{liten blokk|Svein Urædd. 1869. No. 2.}} {{---}} <section end="Vossingen, som talte tydsk"/> <section begin="Knut Hanssøn Jaastad"/>{{midtstilt|{{større|'''Knut Hanssøn Jaastad.'''}}}} {{ppoem|style=margin-right:2em;font-size:83%| Ei kjække Nordmand trænger til At muntres op til Dyd, Hos ham Dyd arves med Den Luft, han fødes i. :{{sperret|– – – – –}} :{{sperret|– – – – –}} :{{sperret|– – – – –}} For ham er Kongen Fader, Thi Børne-Ret han har, Han derfor fremfor andre Udsees at Kongen vogte. }} {{ppoem|style=margin-right:0;font-size:69%| (P. F. Suhm, Saml. Skr. {{antikva|VI.}} S. 89–90). }} I Aarene 1769–1772 tjente mellem Kongens Livgardere i Kjøbenhavn ogsaa en Soldat fra Ullensvang i Hardanger, Knut Hanssøn Jaastad. Han var 72 Tommer høi og en vakker Karl af ualmindelig Legemsstyrke. <section end="Knut Hanssøn Jaastad"/><noinclude> <references/></noinclude> nnq5uu9qkcl7vjza1054ip05wy7sztu 104 72687 333356 189971 2026-09-17T20:10:46Z Kåre-Olav 25 ppoem 333356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|167}}</noinclude><section begin="Argehovden"/>de en Stund levede i Stilhed, uden at andre fik videre Besked om dem end de Gjetergutter, som kom med Kreaturer i Fjeldene. Omsider kom Sagen for Øvrigheden, men Andres blev dog tagen til Naade, og hans og Margits næsten voxne Børn bleve døbte. Dette skede i Aaret 1770. De flyttede nu lidt længere ned til et Sted, kaldet Argehovd, som de ryddede, og hvor der nu er en Gaard, beboet af to Bønder. {{liten blokk|Willes Beskrivelse over Sillegjord. Kbhvn. 1786. S. 57–61. Den Constitutionelle for 1845, No. 304. Ivar Aasen, Prøver af Landsmaalet i Norge, S. 53–55. Se forøvrigt om Raulandsstranden Aarsberetn. fra Foren. til Norske Fortidsmindesmærkers Bevaring for 1838, S. 145–148.}} {{---}} <section end="Argehovden"/> <section begin="Søren Haarberg"/>{{midtstilt|{{større|'''Søren Haarberg.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%;margin-right:0| Fra Trundhiem derimod har Rygtet for os skriftet, At der ugift Præst er slaaet ihjel i Stiftet, Den onde Gierningsmand ey er bekiendt endnu, Men saadant Præstemord Gud komme vil ihu. }} I 1760 blev Hans Møller Meintz Sognepræst til Ørlandet i Throndhjems Stift. En Pige, som tjente paa Præstegaarden, havde engang kastet bort en Feiekost, og Præsten, som var en meget nøieregnende Mand, foreholdt da hendes Fader, Søren Haarberg, at han havde opdraget sine Børn slet. Faderen blev herover vred paa sin Datter og overfaldt og mishandlede hende saaledes, at hun, der just var frugtsommelig, blev meget syg. Da Søren siden fik Sagens Sammenhæng nærmere at høre, <section end="Søren Haarberg"/><noinclude> <references/></noinclude> 5jh415bgkvua46rtuubo2j7ms4be2ch 104 72732 333357 190016 2026-09-17T20:12:52Z Kåre-Olav 25 formatering 333357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{x-større|'''Naar lærte den norske Almue at læse indenad?'''}} {{---}} {{liten blokk/s}} (Foredraget af Forfatteren i Videnskabsselskabet i Christiania den 9de Oktober 1869). {{liten blokk/e}} {{midtstilt/e}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> q70eviqiq74f2pot7jqjt71eo6yg642 104 72747 333351 190031 2026-09-17T19:56:48Z Kåre-Olav 25 formatering 333351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{x-større|'''Uaar og Hungersnød i Norge 1740–1743.'''}} {{---}} {{liten blokk/s}} (Foredraget af Forfatteren i Videnskabsselskabet i Christiania den 14de Januar 1868). {{liten blokk/e}} {{midtstilt/e}} {{---}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 1462o0zowkzzhh3qqqhxzgreox62lvf 3 78771 333359 211101 2026-09-18T02:42:25Z Max 5533 Max flyttet siden [[Brukerdiskusjon:SHB2000]] til [[Brukerdiskusjon:SHB]]: Flyttet siden automatisk under navneendring fra «[[Special:CentralAuth/SHB2000|SHB2000]]» til «[[Special:CentralAuth/SHB|SHB]]» 211101 wikitext text/x-wiki <div style="border: 1rem #dd0000 ridge; padding: 0.5em;">Hello! Please message me on [[m:User talk:SHB2000|meta.wikimedia.org]] instead. I may not notice messages on this page.</div> ojy2vkqs676esjrcfi79dwyt0tjr5xc 104 131403 333358 309741 2026-09-17T20:16:12Z Kåre-Olav 25 s>f 333358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|857|{{sperret|Siette Bog}}, 19 {{sperret|Capitel}}.|858}}</noinclude>hand den forurettede Skaden, {{rettelse|ø|o}}g derforuden tre Mark. {{NL-artikkel|<nowiki>*</nowiki>'''5.'''*|6|19|5}} End ere de Ulovligen satte og vorde de opdømte, saa at mand maa dennem med Lov ophugge, da maa hand dog ej sætte Ild i dem, uden hand vil saa meget for dem bøde, som de vare ej med alle opdømte. {{NL-artikkel|<nowiki>*</nowiki>'''6.'''*|6|19|6}} Raader mand anden til Brand, og det hannem lovligen overbevisis, straffis ligesom den, der Gierningen giorde. {{NL-artikkel|<nowiki>*</nowiki>'''7.'''*|6|19|7}} Brænder mand udi Alminding nogen Mands Sætterboel, Smede, Tierevirke, Boder, som mand ligger i efter Dyr, eller Fiskeboder udi Alminding, betale Skaden efter Dommerens og sex skiellige Mænds Kiendelse, og give den, som Skaden fik, i Avindsbod<ref>I Haandskriftet mangler Ordet „i“.</ref> fem Lod Sølv, og bøde til Husbonden ligesaa meget, med mindre det er skeet af Vaade, og da bøde hand dog Skaden efter Dom, som sagt er. {{NL-artikkel|<nowiki>*</nowiki>'''8.'''*|6|19|8}} Brænder mand Vedkast, eller Gierdefang, Tømmer, eller Tag, Grinde, Slæde, eller anden Træfang, som mand heller vilde have, end miste, da bøde en Mark Sølv til Husbonden og dobbelt Skadegield til den, som Skaden fik, og dertil Avindsbod, eftersom sex Mænd dømme. Jorddrotten bør Landnam om noget brændis, som hand hafde Skade af. {{NL-artikkel|<nowiki>*</nowiki>'''9.'''*|6|19|9}} Bær nogen Mand Ild udi Marken, da skal hand den Ild bevare og udslukke, før end hand gaar fra den. Kommer der nogen Skade af den Ild, da skal den Ilden udbar, bøde Skaden<noinclude> <references/></noinclude> r0i2207wf12zg7gke7o206y6he771j8 104 143306 333341 332504 2026-09-17T19:41:19Z Kåre-Olav 25 ’kje 333341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|32|Tvo, som hev sett nokot.}}</noinclude><section begin="Mannbjørn"/>bjøllekyr. Sidan hadde nokre fenget fat paa denne bjørnefelden, hamen, hans og brenda han upp. Daa vart han fljugande sint og sa’: »Hadde eg havt atter av honom so mykje, eg kunde ballat um vetlefingen, so skulde eg ha’ drepet dykk allesaman,« sa’ han. Verst var det, naar han saag tjukka kjeringar; daa kom klørna utigjenom skorne hans. {{---}} <section end="Mannbjørn"/> <section begin="Tvo, som hev sett nokot"/>{{midtstilt|{{x-større|Tvo, som hev sett nokot.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}et er han Hans, kormannen i huset, og han Hallstein, tenesteguten, som fortel. {{uten innrykk/e}} »At det er hulder til, jau {{...|4}} Eg og hev sett eitkvart slikt. Det var ein kveld so desse tider, eg var framme med Volavatnet og vilde sleppa heim kvernavatn. Du veit kanskje, at me her paa Eggjum og dei i Fosshaga og Hamringarne hev same vatnsgangen til kvernarne, kver si stund, me dæmme det, so det stundom gjeng med Hamre-elvi og stundom i denna elvi her. Ja so ska’ du høyra. Det var slik ei vatnsløysa daa, som det er ''no''. Det tok til aa skymdest, og so kom eg ned til ein stad, dei kallar Svarthamaren. Soli gjekk nett or tindarne, og det var ’kje fritt fyr, eg vart nokot fælen. Daa vart eg var ein blaaklædd kar, kom til møtes med meg. Jau, detta va’ kar, det, tenkte eg, so fær eg lag nedatter. Han gjekk soleids, at han aldri snudde andlitet til meg, men beint burt aat hamaren. So tenkte eg, eg vilde <section end="Tvo, som hev sett nokot"/><noinclude> <references/></noinclude> qvkab3ff8rb0v3u1rjr0f51ll5nulqa 104 143372 333338 332516 2026-09-17T19:38:13Z Kåre-Olav 25 ve’, sa’ 333338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|98|Sogurna hans gamle Arnfinn,}}</noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Sogurna hans gamle Arnfinn.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|E|200%}}g vil lata honom fortelja sjølv, plent soleids som han snakkade, med same ordi, utan nokor slags vøling i nokon maate. Han var ’kje vand aa faa til, han, som somange andre; men han vilde ’kje, at gutungarne skulde vera inne, medan han fortalde meg sine sogur; for dei var ofta inkje god til aa halda seg, dei log aat deim, og det likte han ikkje, som ventande var. »Dei er unge og halvgalne og hev ’kje vit paa slikt, dei,« sa’ han; »men ''eg'' og ''du'' skal snakka ve’ einannan, me.« {{uten innrykk/e}} {{---}} {{midtstilt|{{større|'''{{sperret|Dunsefa’n}}.'''}}}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}æ va tvo, so gjifte se ihop, og so bøgde dai se ait hus der pao Aordalstangen. Dæ fysste, dai vart var detta spøkrie, va, at dæ vogga badne aot dessa folki, so vogga gjekk. Og so vart folke forundra pao, at badne vart vogga, o ingen saog dai vogga dæ. Aaja, so sto dai heldt i vogga, o dao dai sleppte henna, so gjekk o att. Ja dæ vart mair o mair, dæ spøkte kring golve, dæ vart slikt rutl. Dai va tvauaine dao; men so tok dai folk te se, so skulde høyra detta pao fysste haand; dæ vart verre o verre elde for, dai va aalaina. So vilde flaire høyra pao, um dæ skulde vera sant; der kom mair o mair, o dæ vart so gale, at dæ laut vera folk der um nætn. Te mair dæ kom folk, te verra vart dæ, te mair spøkri blai dæ, og so kom der te mange<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> b0hhby6a4tpanth9i7hszilq6i65ajv 104 143373 333337 332030 2026-09-17T19:37:21Z Kåre-Olav 25 sa’ 333337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Sogurna hans gamle Arnfinn.|99}}</noinclude>galninga, so ba dæ gjera mangt; so gjore han, ko dai ba han: spela kort, trumba, knaiggja, o so slo ’an aitt slag føre kvert bla, dai ba ’an spela: essen o file o frui o kongen, dæ gjor ’an. O so ba dai, ’an skulde ludla laotten henna Gro i Hjellsaingjadn, o dæ gjor ’an; so song ’an: »Trudelilium, vetle Jessen min« — son henna aitte Jens, han. Aaja, so kom der no mair o mair folk, gamle folk frao adle kanta. Dai ba, han skulde sota paisen; dæ va ain gamadle handlingskar, aitte Hendrik i Avdalen, so ba ’an dæ; aaja, han so gjore. »No ska Du gjera raint atte paisen,« sa’n, »so dæ inkje syne noke att,« sa’n. Aaja, han gjore raint, so oskedreva sto utøve golve. Detta skodde dai no pao o lo aot detta, at han va go te gjera slike spikk. So va dæ ain, aitte Ole Olsen, Heraien, dai kadla: »Sia du ha no sota paisen, so sota no obn og,« sa’n. Ja, so gjor ’an: han sota obn. Dæ va no røykobna dao. »Sia du no ha sota obn, so ska’ du ha dæ framm i gruva, soti,« sa’n. »Ja ette du ha no gjort de fliden,« sa’ Heraien, »so ska du slao ait slag for kver menneskja, som e,« sa’n. Men dæ va fælt dæ, du. Dæ va aover hundra menneskja. »So ska du slao aitt skikkele slag, ikkje fullt so mykje, du e go te so, so me kann fao høyra, ko kar du e,« sa’n; »du ska slao mæ berre haandi.« So va dæ ain kar, dai kadla Offredølen; han kom so fudl, han, se du; han tok ai oks, han, ai halltunna, dæ va som ei bila pao lag; e ha sett slike e; o so vild’an hogg ’an — dæ e mykje te forteljing, kar. O so hoggd ’an ett ’an kring vaiggjedn; men han treft ikkje nokon, han; han maint ’an skulde sta’e der, han. So gjekk han ut. Sto der ai futefullmækta, dai kadla Astrup, hoggd ’an te ’an o trefte so skoen framme;<noinclude> <references/></noinclude> b2dohk0kgde6u2me4i9tntbpccz2iup 104 143375 333339 332032 2026-09-17T19:39:11Z Kåre-Olav 25 ’kje 333339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Sogurna hans gamle Arnfinn.|101}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>dæ va. Sia saog dai ’kje mair. — Dæ va ai hail raigla detta. Dæ æ ’kje laingra (sia), e minnest som ain «draum te dæ, dai fortalde dæ. Han far va der mest te kor kveld ai stund haile vinteren; dæ va, som han inkje vilde tru paa slikt, han, difor vilde han sko’a. Ja, da ska nokk vera kloberrt sant, dæ. Dai kadla dæ Dunsefa’n, sia de for so o dunsa o dundra. {{uten innrykk/e}} {{===}} {{midtstilt|{{større|'''Han, som laante baaten hans Ola.'''}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}ai kadla dæ Tollsgaren der, som e var fødd. Der budde ain mann, aitte Ola; dæ va laingje for bestefar min. So var dæ ai natt, der kom ain mann te ’an o’ vilde laona baoten hass øve elvi. »E vilde faatt laont baoten din øve elvi,« sa’n. »Aa e ve fløtta øve elvi fraa Bukkhaug o te Tjukkhaug,« sa’n. Men so sa’ han Ola dæ, han: »E kann ’kje lena de baoten, e,« sa’n, »ain fremmande kar,« sa’n; »e kjenne ’kje de,« sa’n. »Aaja,« sa’ hinn, »du ska ’kje væ rædde før dæ,« sa’n, »e ska’ betala de gott,« sa’n. »Løni ska’ e laigja i baoterongi; berre du kjemme, for dagen bryte,« sa’n. Ja, so tainkt’ ikkje han Ola mair ette dæ han; men so fortalde han folke sitt um detta; dæ var som ain draum, dæ vart snakka solaine. O so tykte han, ’an hadde huga te aa sjao framm ti baoten. Jau, han fann noki kol, han tok i haandi og bar haim. »E detta baoteløni?« sa’ kvinnfolki. Ho hadde yst, kona, o so tok ’an koli o hadde dai unde gryta. »E ska brenna dai upp,« maint’n. O sia fikk ’an slik lukka<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> dvpgrs9xm8c3eui13zw8vx6rx550x9p 104 143381 333336 332515 2026-09-17T19:36:46Z Kåre-Olav 25 sa’ 333336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Sogurna hans gamle Arnfinn.|107}}</noinclude>rauk ve, gjekk i spik adlesamne. E hugsa dæ væl, e; e va ’kje større, eld te mair dæ brann, te mair gjilda me ongadn oss. Skogen gjekk ve adlestadn uppette o upp i aosen, lyng o skog o altsama. Dæ voks nokk te att mæ todlskog; men dæmæ so vart dæ hogge ettekort; dæ laog atte noki tre, o dai fellte ne dai, som atte sto o kløyvde dai te morfædle; ain drap tvo mora der. Ja, dæ æ mangt slag, so treffe ogso. {{===}} {{midtstilt|{{større|'''Han Spelemanns-Ola og huldrerna.'''}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|J|200%}}a dæ e sant: dæ e besøndale mæ huldredn. Der va ain mann, dai kadla Spelemanns-Ola. Han budde ain sta, dai kadla Nørøyni, han, o han laut følgja mæ dai baade naor dai kom o naor dai raiste, — sikkert ain hail fjering fram i framste dalen. Folk fekk ikkje fre føre dai; dai raiv ne grindadn der i tune, der dai kjøyrde, o so torde ’kje folki anna, dai laut setta dai opne, mindr braut dai dai ne. Dai laut ha fri gata. Ja dæ æ mange diskosa te høyra. Dæ va um natti, o so kom der ain kar utor Aobølstangen te ’an Ola o vilde ha ’an mæ se. So knurra kjeringi pao ’an Ola: »Du faor ikkje fre elde ro um næten berre før detta pakke.« »Ja e æ nødd te aa koma te ’an Ola, e,« sa’ han, so kom inn; »store trumbeslagaren slo ain i hel før oss i »Blaobergsgruva«, sa’n. Dæ æ ait stort hol, so ain kunde kjøyra inni mæ vogne; ho va so vi denna gruva so haile tune her pao Fosse. So laut han Ola reisa, han, o va der ai go stund. Sia heldt dai brødlaup der, o, naor dæ va ferdegt, raiste dai haimegjono<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> j9siuaia9zwo089l4x38p71ipposd10 104 143384 333340 332041 2026-09-17T19:40:39Z Kåre-Olav 25 ’kje, rettelse: frike > friske 333340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|110|Sogurna hans gamle Arnfinn.}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>korlais der saog ut, han; han hadde vore inne hjao dai mange vende, sa ’an. {{uten innrykk/e}} Sia brui ikkje fekk atte serken sin, mainte o, han skulde fao gjera lika fore dæ. »Ja,« sa ’o, »idæ du teke serken frao me o klæ me naki,« sa ho, {{ppoem|style=font-size:83%| „ska der ’kje finnast friske menne o kvinnfolk i Ve te dæ niande le.“ }} O sia ha der ’kje vore skikkele folk der; sumble ha hatt brokk og summe nefallssykja o sumble ha vore som ai toska, som inkje ha kunna snakka mæ folk. Dæ e den femte no, o inkje ha dai vore {{rettelse|frike|friske}} nokre, mindr dæ ska vera ''no''. Ja, so laut huldri reisa naki derifraa, o dai saog ’ne ’kje mair; ho laut forlata alt sitt goa. Duken e der enno i Ve, men hitt æ burte; sumt ha raist hit, sumt dit; dai ha klakka dæ vekk! Um der æ atte noke av serken, ska e ’kje saia, men duken æ der, dæ æ visst. Dæ hadde vore plasser te sjao han føre De, skulemaistar, som ha slik hug paa slikt gamalt og framifraa. Han æ lang, han rekk øve haile langbore. Han vor dunblao; men dæ æ likaso han ha ljøsna no. O i kort brødlaup, so ha vore i Ve, ha dai hatt han paa bore før o sjao han; dæmæ ha han falma no. Dai tok visst salen o anna og; men dæmæ hugsa e ’kje dæ. Der va ei gamadle, som aitte Lisbeth, ai halt, som gjekk mæ tvo stava; ho va søste aot mor hass Spelmanns-Ola; ho fortalde mangt slikt. E va liten, e, dao; men dæ æ løgi mæ dæ; dai ungadn hugsa mangt, dai. {{===}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> bo2q1b1xubb06715fktydjm6sq14bz2 106 143942 333346 2026-09-17T19:51:46Z Kåre-Olav 25 stil 333346 sanitized-css text/css ._toc { margin:auto; width:100%; } ._toc td:first-child { text-align: left; vertical-align: top; } ._toc td:nth-child(2) { text-align: right; vertical-align: bottom; } 23cgzoghs4vuqh12en41pec57c2ery3 10 143943 333353 2026-09-17T20:02:40Z Kåre-Olav 25 Omdirigerte siden til [[Mal:Antikvablokk/s]] 333353 wikitext text/x-wiki #OMDIRIGERING [[Mal:Antikvablokk/s]] d4krpgjy55srmvmo16h2356dtfdlm0t 10 143944 333354 2026-09-17T20:02:59Z Kåre-Olav 25 Omdirigerte siden til [[Mal:Div end]] 333354 wikitext text/x-wiki #OMDIRIGERING [[Mal:Div end]] crxx65wqcbff9s0h68smtuqwl88trrd 3 143945 333360 2026-09-18T02:42:25Z Max 5533 Max flyttet siden [[Brukerdiskusjon:SHB2000]] til [[Brukerdiskusjon:SHB]]: Flyttet siden automatisk under navneendring fra «[[Special:CentralAuth/SHB2000|SHB2000]]» til «[[Special:CentralAuth/SHB|SHB]]» 333360 wikitext text/x-wiki #OMDIRIGERING [[Brukerdiskusjon:SHB]] fh1qhrrf44lipzzy768qzran6zksloq