Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.21 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 142268 334352 329659 2026-09-24T11:43:53Z Øystein Tvede 3938 /* Validert */ 334352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{xl|I}}}} {{Stor initial|M}}øllerens Søn gik og tænkte. Han var en svær Knægt paa fjorten Aar, brun af Sol og Vind, fuld af mangehaande Idéer. Naar han blev voksen, vilde han blive Fyrstikmager. Det var saa dejligt farligt, han kunde faa Svovl paa Fingrene, saa ingen turde hilse paa ham. Der vilde staa megen Respekt af ham blandt Kammeraterne for hans uhyggelige Haandværk. Han saa efter sine Fugle i Skogen. Han kendte dem jo alle, vidste, hvor deres Reder laa, forstod deres Skrig og svared dem med forskellige Tilraab. Han havde mere end en<noinclude><references/> {{venstre|1 Victoria}}</noinclude> i32hf6vz1enb9ld1ni6mccal5jltk27 104 142269 334353 329660 2026-09-24T11:45:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 334353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{c|2}}</noinclude>Gang givet dem Dejgkugler af Mel fra Faderens Kværnhus. Alle disse Træer langs Stien var hans gode Bekendte. Om Vaaren havde han tappet Sevje af dem og om Vinteren været som en liden Fader for dem, befriet dem for Sne, hjulpet deres Grene ivejret. Og endog oppe i det forladte Granitbrud var ingen Sten ham fremmed, han havde hugget Bogstaver og Tegn i dem og rejst dem op, ordnet dem som en Menighed omkring en Præst. Alverdens forunderlige Ting foregik i dette gamle Granitbrud. Han bøjed af og kom ned til Dammen. Kværnen gik, en umaadelig og tung Larm omgav ham. Han var vant til at vandre omkring her og tale højt med sig selv; hver Skumperle havde ligesom et lidet Liv for sig at tale om, og henne ved Slusen faldt Vandet ret ned og saa ud som en blank Væv, der hang ude til Tørring. I Dammen nedenfor Faldet var der Fisk; han havde staaet der med sin Stang mangen Gang. Naar han blev voksen, vilde han blive Dykker. Det vilde han. Saa traadte han ned i<noinclude><references/></noinclude> ra6w78k1kknf702cgaqqjbdrcavb8mg 104 144309 334354 2026-09-24T11:56:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 334354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Havet fra Dækket af et Skib og kom ned i fremmede Riger og Lande, hvor store, underlige Skoge stod og duved og et Slot af Koral laa paa Bunden. Og Prinsessen vinker til ham fra et Vindu og siger: Kom ind! Da hører han bag sig sit Navn; Faderen stod og skreg Johannes til ham. „Der er kommet Bud til dig fra Slottet. Du skal ro de Unge over til Øen.“ Han gik hastigt afsted. En ny og stor Naade var vederfaret Møllerens Søn. Herregaarden saa ud i det grønne Landskab som et lidet Slot, ja, som et utroligt Palads i Ensomheden. Huset var en hvidmalet Træbygning med mange buede Vinduer paa Væggene og paa Taget, og fra det runde Taarn vajed der Flag, naar der var Gæster paa Gaarden. Folk kaldte det Slottet. Men udenfor Herregaarden laa paa den ene Side Vaagen og paa den anden de store Skoge; langt borte saaes nogle smaa Bondehjem. Johannes mødte op ved Bryggen og fik de<noinclude><references/></noinclude> edbdf3ez7eeq3t0711sj63n7s2uqx8y 104 144310 334355 2026-09-24T11:57:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 334355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Unge i Baaden. Han kendte dem før, det var Slotsherrens Børn og deres Kammerater fra Byen. Allesammen saa gik de i høje Støvler til at vade i; men Victoria, som bare havde smaa Øresko paa, og som desuden ikke var mere end ti Aar, maatte bæres iland, da de kom til Øen. „Skal jeg bære dig?“ spurgte Johannes. „Maa jeg!“ sagde Byherren Otto, en Mand i Konfirmationsalderen og tog hende i sine Arme. Johannes stod og saa paa, hvorledes hun blev baaret højt op paa Land og hørte hende takke. Saa sagde Otto tilbage: „Ja, nu passer vel du Baaden, – hvad er det, han hedder?“ „Johannes,“ svared Victoria. „Ja han passer Baaden.“ Han blev tilbage. De andre gik indover Øen med Kurve i Hænderne paa Ægsankning. Han stod en Stund og grunded; han vilde gærne have fulgt med de andre, og Baaden kunde de kortsagt have trukket paa Land. For tung? Den var ikke for tung. Og han slog sin Næve i Baaden og trak den et Stykke op.<noinclude><references/></noinclude> pb74btmxye3ukecgi35ncdkhmz1lr55 104 144311 334356 2026-09-24T11:58:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 334356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>  Han hørte Latter og Passiar fra det unge Selskab, som fjærned sig. Godt, Farvel saalænge. Men de kunde gærne have taget ham med. Han vidste af Reder, som han kunde have ført dem til, underlige, bortgæmte Hul i Bjærget, hvor der bodde Rovfugle med Bust paa Næbbet. Engang havde han ogsaa set en Røskat. Han skøv Baaden ud og gav sig til at ro rundt til Øens anden Side. Han havde roet et godt Stykke, da der blev raabt til ham: „Ro tilbage igen. Du skræmmer Fuglene.“ „Jeg vilde bare vise Dere, hvor Røskatten er?“ svared han spørgende. Han vented lidt. „Og saa kunde vi røge ud Ormebolet? Jeg har Fyrstikker med.“ Han fik intet Svar. Saa vendte han Baaden og rodde tilbage til Landingsstedet. Han trak Baaden paa Land. Naar han blev voksen, vilde han købe en Ø af Sultanen og forbyde al Adgang til den. Et Kanonskib skulde beskytte hans Kyster. Eders Herlighed, vilde Slaverne komme og mælde, der ligger en Baad og rider paa Revet, den har<noinclude><references/></noinclude> oy4nrobn3igzedbi4vvyk7peod6dy76