Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.21 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 0 7397 335035 203560 2026-09-25T16:12:37Z Kåre-Olav 25 forside 335035 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=1 to=6 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1871]] sof5mpmuop9all7pwydpoaqb2hmzzdm 104 7424 335198 275837 2026-09-26T08:12:34Z Kåre-Olav 25 formatering 335198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="KristofferAG" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{x-større|NORSK HISTORISK TIDSSKRIFT}} FØRSTE BIND {{midtstilt/e}} {{strek|4em|margin-top=4em|marign-bottom=6em}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> nv3k2gv9getncdeimwobfftomu3xvbh 104 7447 335200 189475 2026-09-26T08:16:45Z Kåre-Olav 25 overskrift 335200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større|FREDERIK IIIs HYLDING I KRISTIANIA 1648.}} AF {{sperret|YNGVAR NIELSEN}}. {{midtstilt/e}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|E|200%}}fter at have regeret Danmark og Norge i næsten fulde seksti år afgik Kristian IV den 28 februar 1648 ved döden på Rosenborg slot i Köbenhavn, förend der endnu var valgt nogen tronfölger i stedet for hans året i forvejen afdöde sön Kristian (V.) Der var imidlertid med rigsrådets samtykke indkaldt en rigsdag, der skulde möde i Köbenhavn den 17 april for at vælge hans anden sön, hertug Frederik<ref>Danmark var fra middelalderen et valgrige , og i overensstemmelse hermed fastsatte også den forfatning, der fremgik af grevefejdens omvæltninger, at riget fremdeles skulde være et frit kårerige. Men den samtidig trufne bestemmelse om, at tronfölgervalget skulde afholdes i kongens levende live, tilsikrede denne en sådan indflydelse ved dette, at tronen i virkeligheden nærmede sig til at blive arvelig. Jfr. [[w:Thorkel Halvorsen Aschehoug|Aschehoug]], statsforfatningen i Norge og Danmark, 359 flg. 433. Dette var imidlertid ikke meningen med recessen af år 1536, skönt det ved förste öjekast kunde synes så, da den sammenblander den ovenfor nævnte bestemmelse med beslutningen om Frederik (IIs) valg. Derfor gör også håndfæstningen af s. å. på samme tid, som den fastsætter, at Danmark skal være et valgrige, et forbehold for den allerede valgte tronfølger, prins Frederik. Paludan-Müller (grevens fejde, II, 376) har derfor ingen grund til at tale om en ved denne lejlighed fastsat „successionsorden“. – I 1648 sees tydelig, at rigsrådet ikke har bekymret sig synderlig om at betone, at Danmark var et valgrige; ja det afgav endog dagen efter rigsdagens sammenkomst i det brev, der erkendte gyldigheden af fru Kristine Munks ægteskab med den afdøde konge, den udtrykkelige erklæring, at dette ikke i nogen måde skulde skade hertug Frederiks forret til at vælges til sin faders efterfölger. Derimod var adelen meget ivrig for at få det fremhævet, at Frederik III ikke var valgt på grund af sin födsel, men kun for sine udmærkede egenskaber.</ref>, der nu efter<noinclude>{{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> 3u7n9s9wsgd20g3jhh34u10i07xu3qy 104 7448 335201 138867 2026-09-26T08:17:16Z Kåre-Olav 25 innrykk 335201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Kåre-Olav" />{{hode|24|YNGVAR NIELSEN.}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>i længere tid at have været ærkebiskop af Bremen var forjagen derfra af de svenske tropper og om sommeren 1647 var bleven udnævnt til statholder over den kongelige del af hertugdömmerne Slesvig og Holstein. Indtil rigsdagen kunde afgöre valgspörgsmålet, overtog rigsrådet alle regeringsforretninger, hvorfor også dets fleste medlemmer, sålænge interregnet varede, forbleve samlede i Köbenhavn. {{uten innrykk/e}} Da rigsdagen trådte sammen, viste der sig straks en stærk opposition mod rigsrådet, for hvis utvivlsomme oligarkiske tendenser adelen især under dets nuværende mægtige stilling troede at have al grund til at nære frygt. Rådet fremsatte som sin mening, at hertugens valg alene beroede på dem, og at stænderne kun vare indkaldte til rigsdag for at vedtage, hvad rådet havde afgjort. I modsætning hertil fastholdt adelen den opfatning, at valget tilkom rigsdagen, og at rådet derved kun mödte som en afdeling af adelen og fölgelig måtte udstede fælles valgbrev med denne. Heri fik standen også medhold af de deputerede for gejstlighed og borgere, af hvilke især de förste udtalte sig skarpt imod rigsrådets opfatning. Samtidig vilde adelen også drive igennem, at håndfæstningens affattelse væsentlig skulde bero på dem, og indgav et forslag til en sådan; men medens rigsrådet i det förste punkt om valget virkelig gav efter for adelens fordringer<ref>Skönt rigsrådet ved uden protest at modtage gejstlighedens og borgernes valgbreve havde anerkendt disses valgret, nævner håndfæstningen kun råd og adel som de, der havde valgt kongen, medens de to andre stænder alene siges at have „bevilget og samtykt“ ham til konge. Årsberetninger fra det danske gehejmearkiv II, 111.</ref>, viste det sig i det sidste ligeså bestemt på at modsætte sig disse, hvorfor det heller ikke lykkedes adelsoppositionen at sætte dem igennem. Den 7 maj overleveredes stændernes valgbreve til den<noinclude> <references/></noinclude> e4i0udxioe5rlch1gct14c35r2b6y34 104 72294 335197 189493 2026-09-26T08:10:52Z Kåre-Olav 25 o>c 335197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|496|L. DAAE.}}</noinclude>{{blank linje}} Derhos er paa Titelbladet anbragt i Træsnit tre Mænd i Kapper, og en fjerde i Vams, med et Baand i Haaret og med en Rulle i Haanden. Foran dem sees et Lykkehjul, omdreiet af en Djævel med Hjortetakker, Kløer paa Fødderne og Hale. Oppe paa Hjulet sidder en Fyrste med Krone og Scepter, tilhøire svinger sig en Mand i Veiret, tilvenstre gaar en anden ned med Hjulet, og en fjerde bliver sønderknust under dette. Begyndelsesbogstaverne til de følgende Indledningsvers danne et Achrostichon, hvoraf Navnet {{sperret|Hans von Gøttingen}} fremgaar, og her har man da sandsynligvis Digterens eget Navn. Af visen findes endnu et Originalexemplar (12 Sider 4to) i det paa Sjeldenheder rige Bibliothek i Wolfenbüttel; efter dette har {{sperret|Lappenberg}} paany udgivet visen (i Zeitschrift des Vereins für Hamburgische Geschichte B. 2. S. 140–156, smlg. S. 592–593). Nylig er den ogsaa optaget i {{sperret|Liliencrons}} fortræffelige Samling „Die historischen Volkslieder der Deutschen vom 13 bis 16 Jahrhundert“ (B. 3. S. 534–540). Den samme Bergefarer {{sperret|Gert Korfmacher}} fra Lybek, som med egen Haand fældede Martin Pechlin selv, har ogsaa selv nedskrevet en udførlig Beretning om Kampen i Hiløsund. Denne Beretning er blevet indtagen i den vigtige Krønike, vi besidde fra en anden samtidig Bergefarers, {{sperret|Hans}} {{sperret|Regkmanns}} Haand, og som i 1619 udgaves i høitydsk Bearbeidelse af Joh. Friedr. Faust von Aschaffenburg<ref>{{sperret|Lappenbergs}} ufordelagtige Dom om denne Udgave af Regkmann samt hans Oplysning om den utrykte plattydske Original læses i Zeitschr. f. Hamb. Gesch. l. c.</ref>. Korfmachers Fremstilling, der senere ogsaa er gjengivet i {{sperret|Ernst}} {{sperret|Deeckes}} „Lübische Geschichten und Sagen“ (Lübeck 1857. 12. S. 299–310), er ovenfor i alt væsentligt fulgt, og for det meste ligefrem oversat.<noinclude> <references/></noinclude> pnu7kqm3jpotz76a3rquwkt4baij6po 104 72623 335148 333432 2026-09-26T07:36:41Z Kåre-Olav 25 overskrift 335148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|103}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Et Vaabenthing paa Søndmøre 1599.'''}}}} I gamle Dage holdt Fogderne Vaabenthing, det vil sige, Almuen maatte møde frem og vise Fogden, „hvorledes de holdt deres Vaaben og Værge færdige.“ I 1599 var da Fogden over Giske Gods, Jacob Perssøn, tilstede paa Odnes i Søndmøre. Blandt Andre kom ti Bønder frem, hver med sit Spyd i Haanden, men Spydene vare saa „stakkede og fast uduelige“, og Jacob tog dem derfor og brød dem itu, „paa det de ikke oftere skulde bære slige uduelige Vaaben paa Mønstring,“ og „formanede Almuen, at de ikke skulde lade dennem mønstre med slige Skams Værger.“ Da reiste sig en Mand, som hedte Jon Jamt (ɔ: Jemtlænding) og sagde: „Hvi bryder du saa vore Værger isønder?“ Strax begyndte der et forfærdeligt Bulder blandt den hele forsamlede Almue. Fogden vilde løbe sin Vei, men Jon Jamt raabte:. „Nu skal du faa sjutusind Djævle,“ og slog med det samme med en Øx og hug hans Klæder itu paa Ryggen. Tilligemed „nogle Par af Bønderne“ raabte Jon, at man skulde slaa Jacob ihjel. Fogden tog Flugten ned til sin Baad, men snublede, og der blev da sendt nogle Skud efter ham. Skjønt haardt forfulgt, slap han dog bort med Livet og fik i 1604 Jon Jamt dømt som Oprører. {{liten blokk|T. Klevenfelds haandskrevne Samlinger i det danske Geheimearchiv. K. har hentet det af Domsakterne.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> qxxy2yrzpn4i9acblujzdz6z4u53ez2 104 72624 335149 333433 2026-09-26T07:37:29Z Kåre-Olav 25 overskrift 335149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|104}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''{{rettelse|Bonde|Vonde}} Aasmund.'''}}}} Paa Gaarden Røinestad i Valle Sogn i Sætersdalen staar en gammel Bygning af en paa Landet usædevanlig taarnagtig Form og tre til fire Stokverk høi. Den mangler Vinduer, men har hist og her nogle smaa firkantede Glugger eller Aabninger, som tillukkes med saakaldte Spjeld. Et Stykke fra findes et Bur eller Loft, med hvilket Taarnet siges engang at have været forbundet. Dette Bur er af svært Tømmer, prydet med Udskjæringer og bestaar af to Stokverk med Svalgang omkring det øverste. I nederste Rum er der et tømret Skjulested eller „Løngang“, hvortil Adgangen er fra øverste Rum. I Buret findes opbevaret flere Stykker af Lærredstapeter, malede med Linfarve, hvorpaa sees afbildet St. Jørgen i Kamp med Dragen, nederlandske Vaaben og forskjellige Scener med Dragter fra anden Halvdel af det sextende Aarhundrede, endvidere et trykt Blad, indeholdende en plattydsk eller hollandsk Vise fra omtrent 1570, en Sabel, en Dolk, en Kniv, Pilekogger, en Slir med Kniv og Gaffel o. s. v., alt af udenlandskt Arbeide og, som det synes, ligeledes fra Slutningen af sextende Aarhundrede. Tilforn fandtes der ogsaa en Bue. Disse Ting skulle have tilhørt den saakaldte „vonde“ Aasmund, som skal have bragt dem med sig „fra Tydskland“, hvor han skal have været med i „den lange Krig“. Aasmund skal have været en meget stridbar Mand og tillige en Drabsmand. Hans Efterkommere skulle endnu bo paa Gaarden. Disse fortælle, at da han efter syv Aars Fraværelse igjen kom hjem til Dalen, mødte han sin Kjæreste, som just gik til Kirken for at vies til en anden. Da rev Aasmund hende ud af Følget og flyg-<noinclude> <references/></noinclude> snqznyi613wi834eavwgsya5msb2vu8 335151 335149 2026-09-26T07:39:15Z Kåre-Olav 25 ordner bindestrek 335151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|104}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''{{rettelse|Bonde|Vonde}} Aasmund.'''}}}} Paa Gaarden Røinestad i Valle Sogn i Sætersdalen staar en gammel Bygning af en paa Landet usædevanlig taarnagtig Form og tre til fire Stokverk høi. Den mangler Vinduer, men har hist og her nogle smaa firkantede Glugger eller Aabninger, som tillukkes med saakaldte Spjeld. Et Stykke fra findes et Bur eller Loft, med hvilket Taarnet siges engang at have været forbundet. Dette Bur er af svært Tømmer, prydet med Udskjæringer og bestaar af to Stokverk med Svalgang omkring det øverste. I nederste Rum er der et tømret Skjulested eller „Løngang“, hvortil Adgangen er fra øverste Rum. I Buret findes opbevaret flere Stykker af Lærredstapeter, malede med Linfarve, hvorpaa sees afbildet St. Jørgen i Kamp med Dragen, nederlandske Vaaben og forskjellige Scener med Dragter fra anden Halvdel af det sextende Aarhundrede, endvidere et trykt Blad, indeholdende en plattydsk eller hollandsk Vise fra omtrent 1570, en Sabel, en Dolk, en Kniv, Pilekogger, en Slir med Kniv og Gaffel o. s. v., alt af udenlandskt Arbeide og, som det synes, ligeledes fra Slutningen af sextende Aarhundrede. Tilforn fandtes der ogsaa en Bue. Disse Ting skulle have tilhørt den saakaldte „vonde“ Aasmund, som skal have bragt dem med sig „fra Tydskland“, hvor han skal have været med i „den lange Krig“. Aasmund skal have været en meget stridbar Mand og tillige en Drabsmand. Hans Efterkommere skulle endnu bo paa Gaarden. Disse fortælle, at da han efter syv Aars Fraværelse igjen kom hjem til Dalen, mødte han sin Kjæreste, som just gik til Kirken for at vies til en anden. Da rev Aasmund hende ud af Følget og {{bindestrek1|flyg|flygtede}}<noinclude> <references/></noinclude> jpwil5vyeccybtfo0oeab2d4hm21rzz 104 72625 335150 333434 2026-09-26T07:38:52Z Kåre-Olav 25 overskrift 335150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|105}}</noinclude><section begin="Vonde Aasmund"/>{{bindestrek2|tede|flygtede}} med hende op paa en Hei, hvor de levede sammen i nogen Tid. Siden drog han til sin Gaard Røinestad, hvor han byggede Buret. Da han engang havde dræbt fire Mennesker, fatte Bygdens Folk efter ham, men fra Burets Sval skjød han saa mange med sin Bue, at de øvrige ikke vovede at komme ham nær. Han skal have levet der til sin Død. {{liten blokk|N. Nicolaysens norske Fornlevninger, S. 255—256. Ved den „lange Krig“ kunde man, som ogsaa Nicolaysen mener, maaske tænke enten paa Trediveaarskrigen eller Nederlændernes Kamp med Spanien. Sagnet fortælles forøvrigt med adskillige Varianter, og det heder undertiden, at der har levet to „Kjæmper“ af Navnet Vonde Aasmund, en paa Røinestad og en paa Berge. Den sidstnævnte skal have været Lensmand og have slaaet en Præst ihjel. (Faye, Norske Folke-Sagn. 2. udg. S. 219—220. C. W. Rieck, Fra Fjeld og Hav. Chra. 1867. 8. S. 43—44).}} {{---}} <section end="Vonde Aasmund"/> <section begin="Svensken i Snaasen"/>{{midtstilt|{{større|'''Svensken i Snaasen.'''}}}} Under Krigen 1611—1613 satte de Svenske under Oberst Balzer Becks Anførsel Ild paa Snaasens Kirke i Indhered. Ved den Leilighed vilde en svensk Kaptein tage en Snaasing fangen, men Snaasingen gjorde Modstand og slog Kapteinen ihjel. Svensken tog Klokken af Kirken og førte den med sig, men kunde ikke faa den længere end til Holdens Vand ved Rigsgrændsen, uagtet de satte sex Heste for Slæden. Den sank i dette Vand, hvor en Mand siden har seet den ligge paa Bunden. <section end="Svensken i Snaasen"/><noinclude> <references/></noinclude> fo05m0pw5vf33x2zkmi2lngu2jzylag 104 72626 335152 333435 2026-09-26T07:40:24Z Kåre-Olav 25 overskrift 335152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|106}}</noinclude><section begin="Svensken i Snaasen"/>Svensken brændte i denne Krig ogsaa Devikens Kirke i den søndre Finli, Annexkirke til Snaasen. {{liten blokk|S. B. Bruns Beskrivelse over Snaasen, (Norske Vidensk. Selsk. Skr. i 19de Aarh. 1. S. 206—207 og 217). Brun tilføier, at den faldne Kapteins Træhjelm fandtes i Snaasens Kirke lige til 1812, da den indsendtes til Throndhjem.}} {{---}} <section end="Svensken i Snaasen"/> <section begin="Løitnanten og Nordhordlændingerne"/>{{midtstilt|{{større|'''Løitnanten og Nordhordlændingerne.'''}}}} Det hændte sig, at nogle af de nordhordske Bondedrenge af opskikkede Officierer engang skulde mønstres og undervises paa Krigsmaner. Løitnanten uddrog sin Kaarde og skulde lære Bondedrengene at fegte, og de fik Befaling at gjøre efter med Baandstager, hvad han viste dem. Men mellem Gutterne var en, „som ikke var vel vant til saadan Krumspring og Venden og havde ei heller vel Lyst dertil.“ „Han tager til sin Bannestage og slaar mig Lutenanten over Halsen, dermed sigendes: „Du læra meg inkje ret fikta; so lærde Far min meg fikta,“ kastede saa Stagen og løb sin Vei. Lutenanten behagede ikke vel saadanne Disciple, tog sine Medbrødre med sig og drog ad Byen igjen og kom ikke igjen at mønstre Hordedrenge oftere. {{liten blokk|Christen Jensen: Den norske {{antikva|Dictionarium}} eller Glosebog. Kbhvn 1646. S. 52—53.}} {{---}} <section end="Løitnanten og Nordhordlændingerne"/><noinclude> <references/></noinclude> ct11xfhlapk6q944lopblqxw3kh5ywc 104 72627 335153 333436 2026-09-26T07:40:53Z Kåre-Olav 25 overskrift 335153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|107}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Hr. Jacob Wisseltoft.'''}}}} I den skaanske Krig tog en Student, Jacob Wisseltoft, der selv var født i Skaane, Tjeneste som Løitnant i dansk Tjeneste. Han fik derfor Løfte om Præstekald og blev 1686 Vicepastor paa Inderøen, det vil sige, han havde at bestyre Kaldet, men maatte afgive en stor Del af Indtægterne til Sognepræsten til Frue Kirke i Throndhjem, til hvis Embedes Forbedring Inderøens Kald var henlagt. Som Præst vakte han den største Forargelse. Han fortalte i sine Drikkelag, at han i Krigens Tid havde seet sine Kammerater levende spiddede paa Landeveiene og da trøstet dem med Brændevin og Tobak. Paa en Herregaard i Skaane, fortalte han, havde han hugget Hovedet af en adelig Frøken, fordi han ikke turde bie og give sig Tid til at lukke Laasen op paa den Guldkjede, hun bar om Halsen. Paa Inderøen udfandt han et kløgtigt Middel til at faa Bønderne til at betale for Ligtaler over de Soldater, der faldt i Krigen mod Karl den Tolvte. Han sankede en Hoben Søkrabber, bandt brændende Lys fast ved dem og lod dem om Natten krybe om paa Kirkegaarden. Derpaa kaldte han Klokkeren, Medhjælperne og Bønderne til, for at de kunde se dette Under, som jo maatte betyde deres Sjæle, der vare faldne og nu ei kunde finde Hvile, førend de vare jordfæstede. Saa maatte de Faldnes Slægt bekoste Ligtale. Undertiden kom Wisseltoft til Throndhjem og prækede i Vor Frue Kirke, „som paa den Maade blev Byens Komediehus“. Han var allerede i 1711 saa forhadt, at Almuen stængte Kirkedøren for ham, saa at han maatte gaa ind ad Vinduet og præke for tomme Vægge, medens Kirken var fuld, naar Kapellanen forrettede. Endelig blev han afsat 1732 og levede<noinclude> <references/></noinclude> qybm5ya8jrykl2k61oag4ecsxjmlfbc 104 72628 335154 333437 2026-09-26T07:41:17Z Kåre-Olav 25 strek 335154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|108}}</noinclude>sine sidste Aar i Bergen. — I Wisseltosts Tid indtraf den berygtede „Skjæg-Sag“. Præsten til Frue Kirke i Throndhjem, Mag. Withe, gjorde nemlig i 1690 en Reise til Inderøen for at opkræve sin Tiende og spurgte ved den Leilighed Bønderne, om de nogensinde havde seet Judas. De svarede Nei. Derpaa sagde Withe: „Naar I faar se den nye Biskop, kunne I skinbarlig se ham, thi Iudas havde rødt Haar, ligesom Bispen.“ Han var nemlig en Uven af Biskop Krog, fordi han selv forgjæves havde søgt Bispestolen. Da nu Krog kom paa Visitats i Bygden, stirrede Almuen paa ham, og hveranden Mand havde Judas-Navnet i Munden. Krog spurgte nu Wisseltoft om Aarsagen hertil, og denne fortalte ham Mag. Withes Samtale med Almuen. Biskopen klagede til Kongen, men denne dømte, at Sagen skulde bortfalde. {{liten blokk|Hammonds Missionshistorie, S. 86—87. Gjessings Jubellærere, I. S. 392.}} {{liten blokk|Om Ligprædikener over Afdøde, der havde mistet Livet paa Søen, og hvis Legeme ikke gjenkjendtes, se E. Pontoppidans {{antikva|Glossarium Norvegicum}}, S. 52—53, der oplyser, at Saadant var almindeligt paa P.’s Tid i Bergens Stift, en Levning, som det synes, af Fortidens Sjælemesser.}} {{liten blokk|Det Træk, at Sagnet lader Wisseltofts Lys binde til Søkrabber er interessant. I Wültkes Der deutsche Volksaberglaube (2te Bearbeitung, S. 448) vil man nemlig sinde, at „arme Seelen“ i Tyrol og Kärnten troes at vanke om paa Jorden i Skikkelse af Søkrabber.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> rt9wex9w6h0hqiiu0jxcz8wxtckoud3 104 72629 335155 333438 2026-09-26T07:41:47Z Kåre-Olav 25 overskrift 335155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|109}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''General Folkersam.'''}}}} Hertug Jacob af Kurland blev i Frederik {{antikva|III.}}s Dage Eier af Eidsvolds Jernverk og sendte flere Kurlændere til Norge for at drive det. Mellem disse var ogsaa en Frants Vilhelm Folkersam, der først tjente som Forvalter ved Verket, men derpaa tog Krigstjeneste og udmærkede sig saaledes i Gyldenløvefeiden, navnlig som Partigjænger, at han omsider 1693 steg til Generalmajor. Han boede siden paa Gaarden Skøien i Spydeberg, hvor der endnu over hundrede Aar senere fandtes Levninger af hans Frugthave. Gaarden skal han have faaet som Gave af Christian {{antikva|V}}. Senere blev han Eier af Evje Gaard i Smaalenene, hvor han døde 1713. Da Krigen under Frederik {{antikva|IV.}} brød ud, var han for gammel til at tjene, skjønt Soldaterne gjerne havde villet se ham i Felten igjen. De digtede da en Vise om ham, hvori de besang hans Bedrifter og ønskede ham ung igjen. Desværre er denne Vise, som endnu kjendtes i Slutningen af forrige Aarhundrede, ikke i rette Tid optegnet og nu vistnok forlængst forstummet. Derimod har Carl Deichman optegnet følgende lille Anekdote om Folkersam. Engang hændte det, at en Dragon, som havde Kvarter paa en Bondegaard, døde. Folkersam, som var hans Chef, gav Ordre til, at han skulde begraves. Men Bonden, som Dragonen havde boet hos, havde Penge tilgode af denne og nægtede at udlevere Liget, førend disse bleve betalte, og Begravelsen gik da overstyr. Men da Folkersam hørte dette, sagde han: „Laß ihm ihn behalten.“ Bonden sandt sig snart ilde faren med „dette {{antikva|depositum}}“ og bad nu selv om at faa ham begravet. Men nu vilde<noinclude> <references/></noinclude> 6cmr6y76hxxmbbj62kyop7542d8f85y 104 72630 335156 333439 2026-09-26T07:42:40Z Kåre-Olav 25 overskrift 335156 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|110}}</noinclude><section begin="General Folkersam"/>Ingen høre paa Saadant, og Bonden maatte baade tabe sine Penge og bekoste Ligfærd. {{liten blokk|C. Deichmans Optegnelser (Chra. Univ.-Bibl. Mskrpt. No.396 fol.). Wilses Spydebergs Beskrivelse S. 547 og samme Forfatters Reise-Iagttagelser, {{antikva|II.}} S. 95. Norske Saml. 8. {{antikva|II.}} S. 137 samt Norske Stiftelser, {{antikva|III.}} S. 947.}} {{---}} <section end="General Folkersam"/> <section begin="Vosserne og Hardangerne i Gyldenløvefeiden"/>{{midtstilt|{{større|'''Vosserne og Hardangerne i Gyldenløvefeiden.'''}}}} Vosserne og Hardangerne skulle fra gammel Tid af have anseet det som en Ret, der tilkom dem, at gaa i Spidsen og komme paa den farligste Plads i alle Slag. Under Beleiringen af Marstrand aflagde de glimrende Prøver paa Tapperhed den 13de og 14de Juni 1677. De vare under sin Anfører, Adelsmanden Vilhelm Skott de Spensterfeld, sammen med de fredriksstadske og fredrikshaldske Kompagnier de første, som løb Storm paa det faste Hedvigsholm, hvilket siden af de Danske omdøbtes til Charlottesholm. Fortet blev ogsaa indtaget, men af Vosser og Hardangere var der foruden Løitnanten<ref>„{{antikva|praeter optionem}}.“</ref> kun 10 Mand, som ikke faldt eller saaredes dødelig. {{liten blokk|C. Miltzow: {{antikva|Presbyterologia Wos-Hardangriana, Hafn.}} 1679. 4. {{antikva|pag.}} 66.}} {{---}} <section end="Vosserne og Hardangerne i Gyldenløvefeiden"/><noinclude> <references/></noinclude> 078hyfpcc08136xxzwtpvudi201sp45 104 72631 335157 333440 2026-09-26T07:43:09Z Kåre-Olav 25 overskrift 335157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|111}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''En svensk Anna Kolbjørnsdatter.'''}}}} Trods alle Krige var der dog i Grunden Venskab mellem Bønderne paa Grændsen af Vermeland og Norge. Paa Karl den Tolvtes Tid vare mange af dem forbundne ved Svogerskab, og de drev jevnlig Handel med hverandre. I de Aar, som forløb fra 1709, da Krigen begyndte, og til 1716, da Kong Karl selv begyndte sine Angreb paa Norge, havde Ufreden derfor ikke stort at sige paa den Kant. Tvertimod hændte det endog ofte, at svenske Officierer gjorde Besøg over Grændsen til Magnor, hvor de altid bleve godt beværtede af Nordmændene. En Gang traf det sig dog, at en Svenske i Drukkenskab havde ladet falde nogle fornærmelige Ord om de Norske. Dette skulde hævnes. Da nu Nordmændene i September 1711 fik høre, at en Dragonkaptein laa med sit Kompagni paa Gaarden Grytve ved Kjøla Kirke, besluttede de at overraske dem. De kom ogsaa did sent en Lørdagsaften, men da var Kapteinen reist til Baahuslen, og ingen Andre fandtes i Gaarden uden Bønderne selv. Disse gjorde Anskrig, og dette hørtes i den nærliggende Præstegaard. En flygtende Pige bragte Præstegaardens Beboere yderligere Besked. Provst Faxell var selv borte, men Provstinden, Maria Camén, var hjemme. Medens de Norske gjorde sig tilgode paa Grytve, „dog med al Høflighed og mod kontant Betaling“, stillede hun op sine Drenge og Piger („Jöse-Härads Gäntor“) og lod dem skyde med gamle Bøsser og raabe Krigsraab til hverandre. Da nu Nordmændene tillige fik høre Klokkerne ringe i Taarnet, troede de, at der laa nogle Regimenter i Præstegaarden, og skyndte sig afsted. Nogle sige, at Provstinden<noinclude> <references/></noinclude> 6vjx9m30dqldl6d58p5zkr1cym4ocnw 104 72632 335158 333441 2026-09-26T07:43:57Z Kåre-Olav 25 overskrift 335158 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|112}}</noinclude><section begin="En svensk Anna Kolbjørnsdatter"/>havde en Dragon til Hjælp, og at hun lod sine Piger iføre sig blaa Kjortler. {{liten blokk|{{antikva|E. Fernow, Beskrifning öfver Wärmeland. Götheborg}} 1773. S. 846. {{antikva|Hammarin, Carlstads Stifts Herdaminne. II.}} S. 151.}} {{---}} <section end="En svensk Anna Kolbjørnsdatter"/> <section begin="Tordenskjold og Drakenberg"/>{{midtstilt|{{større|'''Tordenskjold og Drakenberg.'''}}}} Den af alle Nordmænd, der, saavidt man ved, har opnaaet den ældste Alder, var Christen Jacobssøn Drakenberg, der var født i det dengang norske Baahuslen 1626 og døde i Aarhus 1772 i sit 146de Aar. Han tjente tre Konger i Krigene mod Sverige. Da han var 86 Aar gammel og endnu tjente som Kvartermester paa Galeiflaaden, kom han i Christiania i Trætte med Løitnant Peder Wessel, som siden fik Navnet Tordenskjold. Tordenskjold gav Drakenberg nogle Slag af sin Kaarde, fordi han ikke havde taget Hatten af for ham. Herover blev Drakenberg saa vred, at han rev Tordenskjold Kaarden af Haanden og kastede den over et Hus. {{liten blokk|Schytte: Beskr. over Aarhus Domkirke. Aarhus 1835. S. 38. Ved sin høie Alder, men heller ikke ved noget andet, opnaaede Drakenberg stor Navnkundighed. Hans Liv er skildret i en i Viborg 1774 udkommen anonym Biographi. Se om ham ogsaa Holmberg, {{antikva|Bohuslens-Historia och Beskrifning}}. 2. {{antikva|uppl. II.}} S. 39.}} {{---}}<section end="Tordenskjold og Drakenberg"/><noinclude> <references/></noinclude> fxphd8wbx5yqhe3bjei7qp3vbylocug 104 72633 335159 333442 2026-09-26T07:44:32Z Kåre-Olav 25 overskrift 335159 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|113}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Norsk Adel i forrige Aarhundrede.'''}}}} I Aaret 1713, da 5000 norske Soldater bleve nedsendte til Danmark, sagde Obersten for et throndhjemsk Regiment, senere General, Budde, til den kommanderende General Hausmann: „Jeg har i en Bataillon to Bondekarle, som siges forvist at nedstamme fra et af de ældgamle norske kongelige Huse. Deres Ansigter og Miner ere saa kjendelig distingverede, at Eders Excellence selv kan udfinde dem.“ Dette forsøgte Generalen og kjendte just de to Karle blandt nogle hundrede. Den ene af dem døde som Underofficier under Beleiringen af Stralsund.<ref>E. Pontoppidan, Norges naturl. Hist. 2. S. 460.</ref> Henrik Steffens fortæller i sine Erindringer,<ref>„Was ich erlebte“. 2. S. 40—42.</ref> at Christian {{antikva|VI.}} havde til Hensigt „allmälig einen echt norwegischen einheimischen Adel zu begründen,“ hvortil Elementer fandtes, idet nogle tildels velhavende Bondefamilier i Gudbrandsdalen, Valders og andre frugtbare Dele af Landet nedstammede fra de gamle Jarler (!) og vare sig det bevidst, idet de kun indgik Ægteskaber indbyrdes o. s. v. Sønner af saadanne Storbønder bleve da, fortælles der videre, nedkaldte til Kjøbenhavn og indsatte i Landkadet-Akademiet. Man vilde gjøre dem til Officierer, ja til Pager ved Hoffet. Men det var store, firskaarne, stærke, halsstarrige, modige Mennesker, opdragne i stor Frihed og lidet skikkede til at underkaste sig Subordination. Dengang anvendtes endnu legemlige Straffe ved Akademiet, og det hændte nogle Gange, at de raa norske Kadetter satte sig til Modværge mod sine Lærere. Man havde da kun Valget mellem at lade dem skyde eller sende dem hjem, og den menneske-<noinclude> <references/></noinclude> 5cfpk8q8c3j93xpkl0nir5fbli1q08t 104 72638 335160 333443 2026-09-26T07:44:58Z Kåre-Olav 25 strek 335160 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|118}}</noinclude>samlingen i Holsten mod Rusland og tjente derpaa i tre Aar som Frivillig i den preussiske Hær under Syvaarskrigen. Efter Hjemkomsten til Danmark fik han under 28de Juli 1765 sin Families gamle Adel formelig fornyet,<ref>Diplomet trykt i G. Fayes Bidrag til Hølands Menigheds og Præsters Historie. Chra. 1866. S. 75—76.</ref> vendte tilbage til Norge, overtog sin Ættegaard og blev Kaptein og Chef for Eidsbergske Kompagni. 1780 fik han Karakter af Generaladjutant og døde 13de Februar 1784. Anders Botner var imidlertid, ligesom Kammerjunker Tordenstjerne, ugift, saa at begge disse Adelsslægter kom til at dele Skjæbne ogsaa deri, at de kun kort overlevede sin Gjenophøielse. Udtrykket „der unlängst wieder deterrirte alte norwegische Adel“, hvor ved det besynderlige Ord „deterrirt“ udentvivl maa være ment „gjenoplivet“, „fornyet“ eller noget Lignende, tyder aabenbart paa, at Levningerne af den norske Adel maa have tildraget sig en vis større Opmærksomhed ved Hoffet. En Kjendsgjerning, som her maaske ogsaa bør erindres, er, at der i 1747 alvorlig tænktes paa Oprettelsen af en egen Ridderorden for Norge, hvorom Hans Grams Betænkning indhentedes.<ref>Se Werlauffs Oplysninger herom i Illustr. Nyhedsblad for 1859, No. 21 (ogsaa særskilt).</ref> {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> estlejwqj8kd7hd70p63uuoohz0mp2q 104 72639 335161 333444 2026-09-26T07:46:02Z Kåre-Olav 25 overskrift 335161 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|119}}</noinclude><section begin="Oberst Løven"/>{{midtstilt|{{større|'''Oberst Løven.'''}}}} En i sin Tid vel bekjendt gammel Bjørneskytter paa Ringerike, Peder Sandaker, som døde i Aarene omkring 1840, havde ofte hørt sin Fader omtale, at dennes Fader havde ligget paa Krogskoven med de andre Bønder, da „Slaget stod“ ved Norderhov (1716). Gubben havde da berettet, at da de kom ned fra Kleven, mødte de Oberst Løven „paa en stor hvid Hest“ og andre Svensker, der førtes ud ad Veien til Sten efter Slaget. Løven havde da spurgt den norske Officier, hvad det var for Slags Krigsfolk med de „store Sludhatte“. Officieren svarede, at det var Bønder, der kom ned fra Krogkleven, hvor de havde ligget for at møde Svensken ved Bærum. Løven sagde da, „at det var lidet værd at føre Krig, naar hver Bonde skulde være Krigsmand.“ {{liten blokk|O. Wergeland, Skiløbningen, dens Historie og Krigsanvendelse. Chra. 1865. 8. S. 104. Fortælleren, Peder Sandaker, omtales ogsaa af Asbjørnsen i Norske Huldreeventyr. 2. Udg. 2. S. 113 flg.}} {{---}} <section end="Oberst Løven"/> <section begin="Sagn om Armfeldts Indfald"/>{{midtstilt|{{større|'''Sagn om Armfeldts Indfald.<ref>De her følgende Sagn skyldes alle med Undtagelse af No. 6 {{antikva|b}} Cand. philos. O. A. Øverland, der ogsaa i Norsk historisk Tidsskrift, 2. R. {{antikva|II.}} udførlig har behandlet denne Episode af vor Historie.</ref>'''}}}} Saa fattig Almuen nordenfjelds end er paa Minder fra Syvaarskrigen, Mønnichhofens Tog, Throndhjems Tilbageerobring 1658 og Gyldenløvefeiden, er der dog ikke <section end="Sagn om Armfeldts Indfald"/><noinclude> <references/></noinclude> al4ntp4jnl279tzsx8vlf6jjxfc0kkm 104 72649 335162 333452 2026-09-26T07:47:26Z Kåre-Olav 25 overskrift 335162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|129}}</noinclude><section begin="Sagn om Armfeldts Indfald"/>{{blank linje}} 10. Paa flere Steder ved man endnu at fortælle om, hvorledes svenske Soldater forvildede sig bort fra Hæren paa Fjeldet under det ulykkelige Tilbagetog og efter lang Omflakning kom ned i de throndhjemske Grændsebygder, hvor de forbitrede Bønder mishandlede dem, ja sommesteds endog slog dem ihjel. Saaledes havde en Svenske fundet Vei helt ned til Gaarden Tellugen i Klæbo. Manden paa Gaarden følte Medlidenhed med ham, forkommen som han var af Sult og Kulde, og lod ham komme ind. Men neppe rygtedes det, før Folk af Bygden samlede sig og fordrede ham udleveret. Da dette blev afslaaet, brød nogle ind i Stuen og slæbte Svensken, der var krøbet under Bordet, ud paa Tunet. Han bad vakkert om, at man maatte spare hans Liv, men det hjalp ikke. Det eneste, han fik Lov til, var at bede et Fadervor. Men før han endnu havde endt sin Bøn, blev han skudt af en i Hoben. {{---}} <section end="Sagn om Armfeldts Indfald"/> <section begin="De svenske Krigsfanger i Lindaas"/>{{midtstilt|{{større|'''De svenske Krigsfanger i Lindaas.'''}}}} I Aaret 1700 indførtes i Danmark og Norge den forbedrede (gregorianske) Tidsregning istedenfor den gamle (julianske). Dette afstedkom nogen Forvirring hos Almuen, da man i hint Aars Almanak sprang fra 18de Februar lige til 1ste Marts, og især mente Mange, at man herefter ikke fik Høitider og Festdage paa den rette Tid. I Sverige indførtes denne Forandring først i 1751. Herom har Præsten Angell i Lindaas optegnet Følgende: „Endel gamle Bønder, især længst inde i Fjordene, helligholde ikke vor Julehøitid, endskjønt de vel søge {{bindestrek1|Kir|Kirken}}<section end="De svenske Krigsfanger i Lindaas"/><noinclude> <references/></noinclude> 53upv0h2yib330v60exaypdg1u9m04h 104 72650 335163 189934 2026-09-26T07:47:53Z Kåre-Olav 25 ordner bindestrek 335163 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|130}}</noinclude>{{bindestrek2|ken|Kirken}}, men saasnart de komme hjem, drive de et eller andet Husarbeide. Men den tolvte Dag fra vor første Juledag begynder deres Julehøitid, til hvilken Tid de brygge, bage o. s. v., og, iførte deres bedste Klæder, helligholde efter deres Maade tre Dage; efter den Tid begynder da og deres Aarsregning. Disse holde sig altsaa den gamle Stil og Tid efterrettelig og vil ei vide af den gjorte Forandring. Som Bonden selv har sagt mig, have de Svenske, som i Krigens Tid 1718 laa her fangne og adspredte i Landet, bragt Almuen til dette, forestillende dem, at Kongen af Danmark havde forandret sin Religion, var ei mere en Lutheran, havde ei mere den samme Tro og Religion tilfælles med de Svenske; det kunde de noksom se deraf, at Julehøitiden ei mere stemmede overens med deres. De høitideligholdt den da her med Bonden efter svensk Regning. Dette har da siden den Tid som en Troesartikel fæstet sig hos dem, og mange Enfoldige have endnu Tvivl om vor Religions Sandhed og Renhed, menende, den er, som Julen, forandret, altsaa ei ved vist, hvad de vil tro.“ Om Almuens seige overtroiske Vedhængen ved den gamle Kalenders Festdage som helligere end den nye Kalenders, har man flere interessante Vidnesbyrd. Vi have ovenfor seet et saadant i Stykket om Sankthansnatten i Røldals Kirke. Endnu mærkeligere er dog, hvad E. H. Holtermann, dengang residerende Kapellan til Lindaas, har meddelt i sit Skrift: „Har en Guds Engel viist sig for Bondepigen Erika Larsdatter Bogen? En Undersøgelse i Anledning af L. K. Ejdes Fremstilling af bemeldte Piges „mærkelige Tildragelse“ m. V.“ (Bergen 1852, 24 S. 8). Man vil her ikke alene finde omtalt den vedblivende private Helligholdelse af de Festdage, som afskaffedes af Kong Christian {{antikva|VII.}}, men tillige følgende Oplysning:<noinclude> <references/></noinclude> lq05bkq18pyzp92e49xf58w0dgdcnoj 104 72651 335164 333453 2026-09-26T07:48:34Z Kåre-Olav 25 overskrift 335164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|131}}</noinclude><section begin="De svenske Krigsfanger i Lindaas"/>{{blank linje}} „Der findes især i det indre af Sandnes Sogn endnu ikke saa faa, som tro, at t. Ex. den gamle Juledag, det er tolvte Dagen i Julen eller 5te Januar, er helligere og vigtigere end den nye, og som paa den afholde sig fra Arbeide og synge de Psalmer og læse den Prædiken, som høre til vor Juledag. — — Det uoplyste Folk troede, at der var begaaet en særdeles ugudelig Gjerning ved at afskaffe de rette Festdage. Man vedblev derfor ved Siden af de nye, paa hvilke Gudstjeneste afholdes i Kirken, ogsaa at feire de gamle Dage, og denne besynderlige Sædvane har mærkelig nok gjennem muntlig Fortælling vedligeholdt sig, saavidt jeg har hørt, i en stor Del af Bergens Stift.“ {{liten blokk|Th. v. W. Angells Beskr. af Lindaas. (Mskpt. paa Univ.-Bibl. i Chra. 467. 4.).}} {{---}} <section end="De svenske Krigsfanger i Lindaas"/> <section begin="Ole Hovdejord"/>{{midtstilt|{{større|'''Ole Hovdejord.'''}}}} Paa Gaarden Tinne i Hiterdal opbevaredes længe en Jernhaand, som af Sorenskriver Schwach indsendtes til Universitetet. Herom fortælles saaledes: For et Par hundrede Aar siden eller mere kom en Gudbrandsdøl Ole Olsen til Hiterdal i Thelemarken som Arbeidsmand. Paa Gaarden Nordre Sæm byggede han en Stue for Eierinden, en Enke Helga. Hun syntes godt om ham, og da han skulde reise, lagde hun sin Stabursnøgle i hans Nisteskræppe. Da han paa Meheien skulde aabne Skræppen, fandt han Nøglen, som han strax gjenkjendte, og da han forstod, at Helge maatte have havt sine Hensigter hermed, vendte han om, og hun tilstod ham <section end="Ole Hovdejord"/><noinclude> <references/></noinclude> tuy30hgs4pavx6al089ut0fpq3vecva 104 72653 335165 333454 2026-09-26T07:48:56Z Kåre-Olav 25 strek 335165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|133}}</noinclude>sagde til ham: „Er du Blodhunden Ole Hovdejord, som gjør Opstand i Spidsen for Bønderne i Norge?“ Da tog Lensmanden sin Sølvhaand af, rakte Armstumpen mod Kongen og svarede uforfærdet: „Se, saaledes behandle dine Krigsfolk under Freden dine stakkels Bønder i Norge.“ „Gud bevare os!“ raabte Kongen og veg forfærdet tilbage. Da nu Lensmanden ved Dokumenter, som han havde taget med sig, beviste, at han havde Ret, spurgte Kongen ham, hvilken Straf han forlangte over Ugjerningsmanden: „Ingen anden,“ svarede Ole, „end at han bortflyttes fra min Bygd.“ Dette skede da. Ole døde 1765 paa Tinne. {{liten blokk|Her er væsentlig fulgt Schwachs „Thelemarkiske Optegnelser“ i Bratsbergs Amtstidende samt Hiterdals Beskrivelse af Chr. Glückstad, Chra. 1878, S. 43 flg. Begivenheden omtales allerede i S. H. Løvenskiolds Beskrivelse over Bratsberg Amt, Chra. 1784, S. 53—54, hvor det heder: „Thelebønderne har altid været et haardt Folk, og hvad der tildrog sig mellem Kaptein Negler og Lensmand Ole Hovdejord for nogle og fyrgetyve Aar siden, vidner endnu derom. Der var imellem disse mange Tvistigheder. Tilsidst gjorde denne Lensmand Krigsmanden saa fortørnet, at han skjød ham noget løst Krud i Øinene og derefter afhug ham Haanden.“ Løvenskiold sætter altsaa Begivenheden et Snes Aar senere ned i Tiden og antyder, at Lensmanden maaske ikke i den Grad har været sagesløs Mand, som han senere er bleven i Sagnet. Man ved ogsaa at fortælle om ham, at han lod sin Svigerfader Thor Tinne dræbe for strax at faa Gaarden og lod en anden Odelsmand rydde afveien, for at hans Søn Ellef kunde faa den. Skifteprotokollen over Oles betydelige Efterladenskab findes i Rigsarchivet.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> gyawyuxgml4b23syxeuqqcor0q8gh0t 104 72654 335166 333455 2026-09-26T07:49:22Z Kåre-Olav 25 overskrift 335166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|134}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''„Holste-Karerne“.'''}}}} Som bekjendt var Danmark og Norge i Frederik {{antikva|V.}}s Dage meget nær ved at komme i Krig med Rusland, hvis Keiser, Peter {{antikva|III.}}, tillige var Hertug over en Del af Holsten og paastod Arveret ogsaa til det halve Slesvig. Krigen, der vilde have bragt Rigerne i de største Farer, afværgedes kun ved den berygtede Revolution, der skilte Peter ved Livet 1762. I fire Aar (1758—1762) havde derfor store danske og norske Troppemasser (af Nordmænd ikke mindre end 13—14000 Mand) været samlede i den kongelige Del af Holsten, og da de kom hjem, vare mange af dem blevne halve Tydskere. Adskillige havde giftet sig dernede og hjembragte Koner, hvis Sprog, Manerer og Klædedragt, især deres usædvanlige Hovedplag, vakte Opsigt og Forbauselse.<ref>Hermoder. H. 12. (Chra. 1798, 8). S. 73.</ref> Nogle medbragte ogsaa slemme Sygdomme, men nogle havde ogsaa lært nyttige Kunster og Haandverk. Særlig ved man, at adskillige kom hjem som flinke Uhrmagere, og blandt dem kan nævnes to Karle fra Faaberg i Gudbrandsdalen, Christen Myren og Iver Rasmussøn.<ref>Budstikken. {{antikva|I.}} S. 827.</ref> Interessant er det ogsaa, at flere af Soldaterne, som i Holsten havde faaet Smag paa Potetes, efter Hjemkomsten udbredte denne Rodfrugt i Hjembygderne. Herom har man særlig Vidnesbyrd fra Odalen.<ref>Budstikken. {{antikva|VI.}} S. 66.</ref> Som rimeligt maatte være, har Traditionen temmelig længe holdt sig i Bygderne om disse „Holste-Karer“. Saaledes mindes endnu i Thelemarken Nils Olsen („Stærke-Nils“) fra Pladsen Rulleteig i Brunkeberg, der først var<noinclude> <references/></noinclude> 3t1hyuyn2hlimx3m78gq7qwsv2je0bs 104 72656 335167 333456 2026-09-26T07:49:59Z Kåre-Olav 25 overskrift 335167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|136}}</noinclude><section begin="„Holste-Karerne“"/>kaldte Christen og Ole for sig, roste deres Mod og Troskab og bød dem nogle Dukater. Men Christen Knutssøn svarede: „Jeg skyder ikke Folk ihjel for Penge!.“ Han modtog dog tilsidst et Par Dukater som en Erindring om Prindsen. {{liten blokk|J. N. Wilses Beskrivelse over Eidsberg i Top. Journal, H. 16, S. 119—120. Endnu over tredive Aar senere levede begge disse Nordmænd, Christen Knutssøn som Sergeant paa Gaarden Tokkerud i Eidsberg og Ole Nilssøn som Husmand i Nærheden af Christiania. Suhm {{rettelse|hae|har}} (Saml. Skr. {{antikva|VI.}} S. 91—92) poetisk forherliget denne Daad, der ogsaa er omtalt i Mallings store og gode Handlinger. (3. Oplag, S. 60—61).}} {{---}} <section end="„Holste-Karerne“"/> <section begin="Vossingen, som talte tydsk"/>{{midtstilt|{{større|'''Vossingen, som talte tydsk.'''}}}} I den Tid, da der overalt i Danmark og Norge, fra „Elben til Vardøhus“, kommanderedes paa Tydsk, lærte Soldaterne, selv om de ikke udkommanderedes til tydske Landskaber, uvilkaarlig en Smule af sine Befalingsmænds Sprog. Flere tydske Ord kom paa den Maade i Brug, saaledes siges i det Throndhjemske endnu „Singgott“, naar man skjænker Øl eller Brændevin. I Stavanger Amt havde man Ordsproget: „Eg kan høyra paa dit Tysk, du hæve kunne Norsk før.“<ref>Folkevennen. 7. Aargang. S. 24. Norske Magasin {{antikva|III.}} S. 229.</ref> Provst Müller omtaler ogsaa i sin Jarlsbergs Provsties Beskrivelse (Kbhvn. 1772. S. 143) saadanne Soldater. En Vossing, som hed Knut, havde været udenlands som Soldat i et Aars Tid. Da han saa en vakker Solskinsdag kom reisende hjem, traf han Skyldfolket sit ude paa <section end="Vossingen, som talte tydsk"/><noinclude> <references/></noinclude> 9t7q42hng5w0uuhscpnogeh1bi1aa6t 104 72660 335168 333459 2026-09-26T07:50:57Z Kåre-Olav 25 overskrift 335168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|140}}</noinclude><section begin="Knut Hanssøn Jaastad"/>af Pigerne et fint Bybrød. Den yngste spiste strax sit, men den ældste, Synnøve, gav uden at sige noget en Hund et Stykke af sit og ventede saa en Stund, inden hun selv spiste Resten. Thomas lagde Mærke til dette og fik gode Tanker om Pigens Klogskab, hvorfor han friede til hende, og skjønt Forældrene slet ikke syntes derom, sagde hun Ja. Hun reiste strax med ham til Nordland. Et Aar efter kom Synnøve tilbage med et Barn paa Ryggen, som var født paa Stathavn under Reisen fra Nordland, og som siden blev kaldet Brita Skeggjo, fordi det havde Skjeggehaar. Hun tilkjendegav sin Ankomst ved at ljome den Laat, som Sæterpigerne pleiede at bruge, naar de gik hjem, men hun blev koldt modtagen, og Ingen spurgte hende om Noget. Da Thomas, som havde ligget veirfast nogle Mile derfra, kom efter, løste han Gaarden og bosatte sig der, da Synnøve ikke trivedes i Nordland. De vare Velstandsfolk, og deres Efterkommere bo endnu paa Gaarden i 10de Led. {{liten blokk|Meddelt mig af fhv. Storthingsmand Johannes Aga (Forfatter af „Slægttavler, væsentlig vedkommende Ullensvang“, Ullensvang, 1875. 8.).}} {{---}} <section end="Knut Hanssøn Jaastad"/> <section begin="Mette-Elling"/>{{midtstilt|{{større|'''Mette-Elling.'''}}}} Elling Ellingssøn var af Villands-Ætten i Hallingdal, som var bekjendt for sin Styrke og Vildskab. Han og hans to Sødskendebørn, som ogsaa hed Elling, vare alle med i Krigen 1788 mod Svensken. For at adskilles fra de to andre Ellinger kaldte man Elling Ellingssøn <section end="Mette-Elling"/><noinclude> <references/></noinclude> ik8ckzkm49tfefoclqls2o0c7oo26s2 104 72661 335169 333460 2026-09-26T07:51:20Z Kåre-Olav 25 strek 335169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|141}}</noinclude>efter Moderen Mette-Elling. Engang, førend Mette-Elling endnu var udskreven til Soldat, mødte han en høi Officier ved Navn Lossius i Gulsvikbakkerne. Lossius raabte til ham, at han skulde kjøre af Veien. Men Elling havde to Heste og tunge Læs og kunde ikke. Lossius slog da til ham, og Elling sagde: „Slaar du mere, slaar jeg igjen!“ Lossius slog, og Elling drev til ham, saa Officieren stupte med sin Slæde. Da nu Elling siden blev udskreven, maatte han for denne Sags Skyld løbe Spidsrod paa Tanbergmoen paa Ringerike, og der havde da samlet sig en stor Mængde Fruentimmer for at se paa. Da nu Elling havde løbet mellem Soldaterne for tolvte og sidste Gang, snuede han sig imod Kvindfolkene og raabte til dem: „Aa kanske jeg lyt gaa igjennem Herkehorgen en Vending til, saa de faar se det alle de væne Førkjer, som ere her idag.“ Saa gjorde han nogle Rundkast for at vise, at han ikke brød sig om Slagene. Men Mette, Mor hans, havde fulgt ham til Tanbergmoen og kjøbt en Tønde Brændevin til Soldaterne, at de skulde „line paa“ Slagene, naar Elling skulde løbe Spidsrod. {{liten blokk|J. E. Nielsen: Søgnir fraa Hallingdal. Chra. 1868, S. 21. I hin Samling forekomme flere tildels interessante Sagn om den samme Villands-Æt. De ere med nogle Forøgelser gjengivne i Norske Bygdesagn, 2den Samling.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> j2yqp0z0yjy6cv6yhqjsu422ojdc9pz 104 72662 335170 333461 2026-09-26T07:51:53Z Kåre-Olav 25 overskrift 335170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|142}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Lærdølerne.'''}}}} I gamle Dage var det en svær Byrde for Almuen ved Hovedveiene i Norge, at den maatte yde Friskyds for alle dem, som reiste i Kongens Ærinde eller havde Brev fra Øvrigheden paa at befordres frit. Især var dette haardt for Bønderne i Lærdal i Sogn, thi Filefjeld var ofte næsten ufremkommeligt, og dog var det her, at Skydsen oftest gik paa. De mange Broer paa Fjeldet og den Vei, som dengang gaves, skulde desuden Lærdølerne holde vedlige. I 1657 gav derfor Slotsherren paa Bergenhus, Ove Bjelke, dem Fritagelse for at udskrives til Soldater, og denne Frihed beholdt de, ved gjentagne Kongebreve, i næsten halvandet hundrede Aar. De nød ogsaa en anden Begunstigelse, idet de nemlig slap med halv Skat af sine Gaarde. Men i Slutningen af forrige Aarhundrede hændte det sig, at endel Kjøbmænd i Bergen søgte om høi Rang og Titel; en af dem var endog saa begjærlig efter denne Lykke, at han i Ansøgningen erklærede, at en Rang var „nødvendig til hans timelige Lykke“. De Penge, som herved kom ind, besluttede Regjeringen at bruge til at lade Veien over Filefjeld ordentlig oparbeide. Paa den Maade blev Lærdølernes Skydsbyrde betydelig lettet, og da de fremdeles fik beholde sine store Friheder, fandt man det billigt, at de paatog sig det rigtignok nu betydelig forøgede Veiarbeide. Saa nødig de vilde, fik de derfor finde sig i, at der 1795 blev paalagt Almuen i Hovedsognet Lærdal og i Borgund at arbeide sexten, og Almuen i Aardal (dengang Annex, nu eget Præstegjeld) ti Dage aarlig paa Veiens Vedligeholdelse, Generalveimesteren i Bergens Stift, Joh. Chr. Ham-<noinclude> <references/></noinclude> olvpg46ht62iygvvh9sshqfegc11a5p 104 72667 335171 333464 2026-09-26T07:52:41Z Kåre-Olav 25 overskrift 335171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|147}}</noinclude><section begin="Lærdølerne"/>Belønning for sit kjække og modige Forhold. Alle som En forlangte de da, at de fire af deres Sambygdinger, som siden Urolighederne endnu sad paa Bergenhus Fæstning, maatte blive frigivne. Ved Resolution af 1ste Juli 1808 blev ogsaa dette vakre Ønske opfyldt. {{liten blokk|D. N. Bech i Morgenbladet for 17de Febr. 1843. I Dybwads Illustrerede Folkekalender for 1881 (S. 138—147) har D. Schnitler givet en interessant Skildring af Lærdølernes Krigsbedrifter og af deres Chef, Major Jürgensen, der døde paa Ringerike 1842 i en Alder af 79 Aar, efter allerede i 1818 at være traadt ud af Tjenesten.}} {{---}} <section end="Lærdølerne"/> <section begin="Ole Kildmyren"/>{{midtstilt|{{større|'''Ole Kildmyren.'''}}}} I Slaget ved Trangen (25de April 1808) skulle mange Solunger have udmærket sig som Frivillige; de sluttede sig ikke førend under selve Slaget til Liniesoldaterne, men kjæmpede paa egen Haand. Mellem disse Frivillige fra hin Tid mindes endnu en Mand, som hedte Ole Kildmyren (eller Sønsterud) fra Aasnes Sogn. Da han fik Nys om, at Fienden marscherede ind, tog han sin Rifle og lagde afsted paa Skier langs Flisenelv forbi Udnesset og henimod Grændsen. Der mødte han en svensk Patrouille paa otte Mand og nedlagde strax den ene. Inden han kunde rammes af noget Skud fra de øvrige syv, var han paa sine Skier forsvunden langt borte i Skoven. De forfulgte ham, men han var ikke god at tage, thi han kjendte som Fugleskytter hver Krog i Skoven. Han vandt altsaa Forspranget. Paa en liden Bjerghammer tog han paany Post, ladede sin Bøsse og oppebiede Forfølgerne. Den første af disse, som viste sig, nedlagde han og ilede afsted for at vælge sig en <section end="Ole Kildmyren"/><noinclude> <references/></noinclude> elnztcy2eptojxp4vp2iz23d8gk6wdt 104 72668 335172 333465 2026-09-26T07:53:30Z Kåre-Olav 25 overskrift 335172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|148}}</noinclude><section begin="Ole Kildmyren"/>ny Post. Paa den skal han tilsidst have fældet alle otte Mand. Efter Slaget paaviste han, ledsaget af en Underofficier og to Mand af Hofske Kompagni, de Faldne, og disse bleve begravede paa Aasnes Kirkegaard. Ole Kildmyren blev Danebrogsmand til Belønning for sin Raskhed. {{liten blokk|O. Wergeland. Skiløbningen, dens Historie og Krigsanvendelse, S. 140 og 176. Om Slaget ved Trangen er Hovedkilden Ræders Danm. polit. og Krigs-Historie, D. 2. Nogle Traditioner derom læses ogsaa i H. Schultzes Lofoten og Solør, 2. Udg., S. 159 flg.}} {{---}} <section end="Ole Kildmyren"/> <section begin="Jørund paa Kvaalid"/>{{midtstilt|{{større|'''Jørund paa Kvaalid.'''}}}} Paa Kvaalid i Byglands Præstegjeld i Setersdalen opbevares et Belte med Aarstallet 1602. Det siges at have tilhørt en mægtig Bonde, Jørund, som boede paa den Gaard. Han var en heftig og vild Mand, som begik flere Manddrab og altsaa ofte maatte ud med sine „tre Tjaug“ (60 Lod Sølv) i Mandebod. En Dag kom en Nabo til ham og bad ham om at faa laant just tre Tjaug. „Nei,“ sagde Jørund, „jeg har ikke mere end netop saa mange Penge hos mig, og kan derfor ikke laane Noget bort, thi hvor let kunde det ikke høve, at jeg slog en Mand ihjel og fik Brug for dem?.“ Samme Dag fik han Besøg af en Mand, som kom vandrende til ham over Fjeldet fra Aamlid Sogn. Jørund tog saa godt imod sin Gjest, at Aamlidsmanden sagde, da de vare blevne lidt kjendte: „Det havde jeg aldrig ventet, at du skulde blive saa god imod mig, for jeg havde hørt slige <section end="Jørund paa Kvaalid"/><noinclude> <references/></noinclude> 0bv26yik985touh2n19t9lagk5gcme5 104 72669 335173 333466 2026-09-26T07:54:16Z Kåre-Olav 25 overskrift 335173 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|149}}</noinclude><section begin="Jørund paa Kvaalid"/>Ting om dig, at jeg næsten var bange for at se dig.“ „Hvem har sagt det om mig?“ spurgte han. Den Fremmede nævnte da en af de bedste Mænd østenfor Fjeldet. „Ja, har saa aagæter en Mand sagt det,“ sagde Jørund, „saa var det Skam, at han skulde have faret med Løgn.“ Han stak da Aamlidsmanden ihjel og kunde nu være glad, at han ikke havde laant bort sine tre Tjaug. {{liten blokk|Mundtlig fortalt Forf. af en gammel Mand ved Byglandsfjorden 1855. Adjektivet aagæter ({{antikva|ágaetr}}), hvilket Fortælleren brugte, anføres i I. Aasens Ordbog mellem de Ord af Oldsproget, som han ikke har hørt Almuen anvende.}} {{---}} <section end="Jørund paa Kvaalid"/> <section begin="Sellestad-Kjæmpen"/>{{midtstilt|{{større|'''Sellestad-Kjæmpen.'''}}}} I gamle Dage blev i øvre Thelemarken og Bygderne deromkring en Slagsbroder regnet mellem de bedste Mænd, om han tidt gik af med Seiren. Naar Karlfolk og Kvinder fore til Gjestebuds, tog Konerne Linklude med sig for at forbinde de Saar, som Mændene fik i Slagsmaal. „Haand i Haar og Kniv i Strube“ var et almindeligt Ord dengang. De, som havde mest Lyst til at slaas, reiste sommetider til Drikkelag med en sort og en hvid Strømpe, og naar saa En lo af dem for det, brød Ufreden strax løs. Et af de styggeste Slagsmaal var at spænde Belte. Dette gik saaledes til, at de to, som skulde nappes, gik Ryg mod Ryg og lod sig binde sammen med et Belte, hver med sin Kniv i Haanden. Knivene skulde efter Aftale altid være af ens Længde og Bredde. Med disse Knive stak og rispede de hinanden, indtil den Ene enten gav sig eller blev dræbt. <section end="Sellestad-Kjæmpen"/><noinclude> <references/></noinclude> opzx7iaik8qertvncg78zcgeazucm3e 104 72673 335174 333469 2026-09-26T07:55:08Z Kåre-Olav 25 overskrift 335174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|153}}</noinclude><section begin="Asgeir Hegtved"/>Home. Over Billedet stod malet følgende Indskrift: „Asgier Hectved er mit Navn. Jeg frygter icke for min lige Mand saa længe Øxen bide kand“. {{liten blokk|Optegnet 1786 af H. J. Wille (Norsk hist. Tidsskrift, 2. N. {{antikva|III.}} S. 169), der har seet adskillige Dokumenter om denne Mands Bedrifter, formodentlig Landsvistbreve og Øvrighedens Beretninger i Anledning af disse. Ved Landsvist forstodes Kongens Tilladelse til en Drabsmand at opholde sig 12 Maaneder i Riget, sikker for al Selvhevn af den Dræbtes Arvinger. Drabsmanden havde foruden Mandebod til Arvingerne at betale Thegn- og Fredkjøb til Kongen. Landsvistbrevene vare courante Bevillinger, som for bestemt Betaling udfærdigedes i Kongens Navn af Kantsleren, uden at Kongen selv var tilstede, ligesom Tilfældet endnu er med de saakaldte „Kongebreve“, der løses hos Amtmanden.}} {{---}} <section end="Asgeir Hegtved"/> <section begin="Store-Hans"/>{{midtstilt|{{større|'''Store-Hans.'''}}}} Guttorm og Hans hed to Brødre fra Gaarden Graupe i Kvikne i Gudbrandsdalen. Guttorm var den ældste, og da han byttede bort sin Gaard med Hervigstad i Hedalen, fulgte Hans med ham og voxede op der. Da Hans blev voxen, blev han en kjæk og vakker Karl at se paa, høi, rank og axelbred, smal om Livet og bred over Brystet. Han syntes ikke saa stor ved første Øiekast, men det kom deraf, at alle hans Lemmer vare saa rundvoxne. Hans Laar, Lægge og Arme vare som Stokke og haarde som Jern at tage i, naar han spændte Senerne ud. Om Guttorm vide de Gamle ikke saa meget at fortælle som om hans Broder. Han var mere tykfalden og tætvoxen, meget stærk i Armene, men ikke saa smidig som Hans. Han lagde sjelden Haand paa Nogen, thi han var en stilfærdig og spag Mand. <section end="Store-Hans"/><noinclude> <references/></noinclude> o4yywh3gs9x8187kwk8tr9asgnosva5 104 72683 335175 333476 2026-09-26T07:56:00Z Kåre-Olav 25 overskrift 335175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|163}}</noinclude><section begin="Oberstløitnant Hein"/>ham. Hein rider hen til ham og med sin Ridepisk hugger ham om Øinene paa Retterstedet. Siden slog Samvittigheden ham, blev ligesom henrykt, lod sit Skjæg voxe sig langt ned paa Brystet, skikker Bud efter Manglestokken, hvormed Ulykken var gjort, har den daglig for Øine som et Øiemed for hans Tanke. Omsider skjærer han den i smaa Spaaner og tillige afskjærer sit Skjæg og indvikler Spaanerne, Stykke for Stykke, i Haarene af Skjægget og tilsidst kaster det paa Ilden. Kort Tid derefter dør han. {{liten blokk|Denne Kriminalhistorie er taget af Kancelliraad Carl Deichmans Optegnelser (Mskr. paa Chr.a Univ.-Bibl.). Om Hovedpersonerne i de her fortalte Begivenheder kan anføres Følgende: Povel Glud blev 2 Marts 1695 fra Lagmand i Fredriksstad udnævnt til Amtmand i Buskerud og levede i denne Stilling endnu i 1718, men i 1720 omtales som hans Enke Maren Moss. Major (ikke, som Deichman kalder ham, Oberstløitnant) Fr. Richelieu til Sæm døde 1720, og hans Enke, Ide Christiane Glud, besad Gaarden endnu 1722. Af Familien Hein (eller rettere von Heinen) vare ved samme Tid to Brødre ansatte i den norske Armee, Sønner af Generalmajor Albrecht Christopher v. Heinen, i sin Tid Kommandant paa Bergenhus († 1712), men hvo af disse Brødre der er den os her vedkommende, er uvist.}} {{---}} <section end="Oberstløitnant Hein"/> <section begin="Rømningsmænd"/>{{midtstilt|{{større|'''Rømningsmænd.'''}}}} En Bonde i Christianssands Stift, Knut Knutssøn, havde i Aaret 1705, i sit 81de Aar, begaaet Leiermaal med sin afdøde Hustrues Søster, Ingerid Tollaksdatter, som var 39 Aar gammel. Begge dømtes til Døden, men flygtede tilfjelds, skjulte sig 30 Aar i Skoven og levede der „som Eremitter af Jagt og hvorledes de kunde“, indtil Kvinden blev 70 og Manden 111 Aar gammel. Da<section end="Rømningsmænd"/><noinclude> <references/></noinclude> mirjrr9kz1jgjj1o77zmgn2z1a1f3ys 104 72684 335176 333478 2026-09-26T07:56:49Z Kåre-Olav 25 overskrift 335176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|164}}</noinclude><section begin="Rømningsmænd"/>meldte Knut sig hos Præsten for at faa den hellige Nadvere, men Presten „bragte af en indiscret Nidkjærhed disse arme Mennesker i Øvrighedens Hænder og nyt Fængsel.“ De bleve dog benaadede, men forinden var Manden død. Kvinden udstod offentligt Skriftemaal. {{liten blokk|Indberettet til det danske Cancelli af Stiftsbefalingsmand With i Christianssand 1737. Pontoppidans Norges naturl. Hist.. {{antikva|II}}, S. 412—413.}} {{liten blokk|I Wiwets Forsøg til Fortælling om Sager i Høiesteret, Kbh. 1774, 1, S. 3 flg. findes en interessant Beretning om en dødsdømt Morder fra Gol i Hallingdal, Herbrand Rotnem, som i hele sytten Aar, trods Dommen, gik paa fri Fod i Bygden, indtil ham myrdedes af den Dræbtes Søn.}} {{liten blokk|Hyppig fandt Rømninger Sted, fordi man vilde undgaa militær Udskrivning. I Søbygderne søgte Bondegutterne gjerne at komme afsted til Udlandet, især Holland, men fra Indlandet søgte de ofte op til fremmede Fjeldbygder. Saaledes heder det i 1665 fra Nes og Gol i Hallingdal i Anledning af den da foretagne Folketælling: „Anlangendes Mandkjønnet, da er her saadan Maner, at her kommer løbende fremmede Karle fra Valders, Hadeland, Gudbrandsdalen o. s. v. at arbeide eller fly for Udskrivelse. Som de findes idag, ere de borte imorgen, hvorfor det Uvisse er ondt at gaa efter. Somme entholder sig af Bygdens egne Folk, at de sjelden eller aldrig kommer for Lyset, at man kan vide af dem at sige, thi de ere i Fjeldene.“ Langes Tidsskr. for Videnskab og Literatur, {{antikva|II}} (1848), S. 333. Om Rømningerne til Holland findes udførlig Besked i mit Skrift: Nordmænds Udvandringer til Holland og England. Chra. 1880.}} {{---}} <section end="Rømningsmænd"/> <section begin="Argehovden"/>{{midtstilt|{{større|'''Argehovden.'''}}}} Mjøsvandet i Øvre Thelemarken strækker sig langt ind mellem Fjeldene og danner mange Bugter og Kiler <section end="Argehovden"/><noinclude> <references/></noinclude> 1h7tyg5ozw7w0e4kk956dhaosxrls4z 104 72688 335177 333482 2026-09-26T07:57:16Z Kåre-Olav 25 strek 335177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|168}}</noinclude>vendte hans Vrede sig mod Præsten, hvem han tilsvor Hevn. Han gik til Præstegaarden, og Præsten rømte af Forskrækkelse. Søren borttog da alt hans Sølvtøi og kastede det rundt omkring paa Gaardens Agre, hvor man siden gjenfandt det. Herfor blev han nu anklaget, og da han var Leilænding under Sædegaarden Østraat, der havde Birkerettighed, sattes han i Arrest paa Herregaarden. Engang fik han se, at Præsten Meintz kom i Besøg til Østraat, og listede sig saa ud af sit Fængsel, hvor han ikke blev nøie nok bevogtet. Han skjulte sig paa Veien til Præstegaarden, overfaldt Præsten paa Hjemveien ved en Bæk, som heder Fuglebækken, trak ham ned af Hesten og knuste hans Hoved med en Trækølle. Ugjerningen blev opdaget derved, at en Hund, som Præsten altid havde ført med sig, siden engang anfaldt Søren med en rasende Heftighed. Vel negtede han haardnakket, men blev dog, da Mistanken var altfor stærk, indsat paa Throndhjems Fæstning som Livsslave. Før sin Død skal han ogsaa have bekjendt det Hele for Sognepræsten ved Frue Kirke, Mag. Lorents Wittrup. Mordet fandt Sted Aar 1763. {{liten blokk|A. Erlandsen, Biographiske Efterretninger om Geistligheden i Throndhjems Stift, S. 252—253. Om Fængslet paa Østraat, en Kjelder under Taarnet, fortælles nogle Smaatræk i Klüwers Norske Mindesmærker, Chra. 1823. 4. S. 89. Fængselskjelderen var kun 6 Alen i Firkant. Her skal i Ove Bjelkes Tid († 1674) en Pige ved den svage Lysning gjennem et Hul paa Døren have udsyet et Tørklæde, der længe bevaredes, og derved befriet sig fra Fængslet. En Smed skal ligeledes have befriet sig ved at arbeide det Jerngitter, som siden stod for Trappen til Hovedbygningen.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> ofx0pfmlaf473kvfgf2utca7avuri2u 104 72689 335178 333484 2026-09-26T07:58:13Z Kåre-Olav 25 overskrift 335178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|169}}</noinclude><section begin="Ole og Aslak Jonssønner"/>{{midtstilt|{{større|'''Ole og Aslak Jonssønner.'''}}}} I Aaret 1737 boede paa Finnø ved Stavanger en Bonde, Ole Jonssøn, der var kjed af sin Hustru, Kari Knutsdatter, og derfor vilde tage hende afdage. Han søgte da gjentagende at overtale sin Broder Aslak til at drukne hende, og for god Betaling gik denne endelig ind paa at dræbe Kari. Han besøgte hende da en Nat i Oles Fraværelse og spurgte, om hun vilde følge med ham over Fjorden for at besøge sin Slægt der, da han selv just havde et Ærinde derover. Hun modtog Tilbudet, men da de vare komne en Fjerdingsvei ud paa Finnøfjorden, saa Aslak sig omkring, og da han ikke saa nogen Baad paa hele Fjorden, kastede han Kari overbord og roede hurtig fra hende, der skreg og jamrede sig. Hun druknede dog ikke, men blev ved et heldigt Tilfælde reddet paa en Baad, hvis Mandskab hørte hendes Skrig, hvorefter begge Brødre kom under Tiltale og dømtes til Bremerholm i Kjøbenhavn, Aslak for at arbeide paa Livstid i Jern, Ole derimod for at tjene som Matros paa Flaaden. {{liten blokk|Norske Magazin, {{antikva|III.}} S. 158—159.}} {{---}} <section end="Ole og Aslak Jonssønner"/> <section begin="Alexander Persson, Stodderkonge paa Søndmøre"/>{{midtstilt|{{større|'''Alexander Persson, Stodderkonge paa Søndmøre.'''}}}} Endnu i forrige Aarhundrede hændte det ikke sjelden, at vore Landsbygder hjemsøgtes af omstreifende Pak, der tiggede, stjal eller truede sig til Ydelser baade af Penge <section end="Alexander Persson, Stodderkonge paa Søndmøre"/><noinclude> <references/></noinclude> q45cm739cl0rovh5yx3mf5xc9bfn9vh 104 72693 335179 333488 2026-09-26T07:58:41Z Kåre-Olav 25 strek 335179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|173}}</noinclude>øen i Vatne Sogn. Hele Følget overgav sig, og deres Fruentimmere bleve tildels gifte i Sognet, hvor der endnu findes Efterkommere af et af dem. Men Høvedsmanden døde af det Slag, Ole gav ham med Faderens Blylod. {{liten blokk|P. Fylling i Møringen for 1869, No. 47 og 48 samt for 1870, No. 2, 5, 6, 8, 24. Fylling, som forøvrigt meddeler langt flere Fortællinger om denne Familie, end de her anførte, har ved Hjelp af Egnens Kirkebøger formaaet nøiagtig at bestemme Alexanders Levetid og hans Flytninger fra Sted til andet. Sandsynligvis har Alexander, som indvandret svensk Kjedelflikker, selv ikke været stort bedre end det Pak, han forfulgte. Hans Familie sees ogsaa efter Kirkebøgerne at have ført et usædeligt Liv.}} {{liten blokk|Mellem andre af Fyllings Fortællinger af lignende Beskaffenhed kan mærkes, at der i Skoue Sogn er en Holme, Jamteholmen kaldet, som for omtrent hundrede Aar siden var en fuldstændig Røverborg (Møringen 1870, No. 24). Der holdt til tre Brødre, Isak, Ludvig og Magnus, Sønner af en Isak Johannesson fra Jemteland. Efterhaanden forøgedes Jamteholmens Befolkning med nogle andre Landstrygere, rimeligvis ogsaa af svensk Herkomst, Christen Lindberg og Karl Magnus Palm. Efter Isakssønnernes Død kom de to sidstnævnte i Enebesiddelse af Jamteholmen, hvorfra de i nogle Aar fortsatte Tyverierne i det Store. Endelig bleve de i 1776 grebne af Fogden Mads Sørensen og afstraffede for sine Forbrydelser. Christen Lindberg kom dog siden igjen tilbage til sin Holme. Fra Karl Palm nedstammer sandsynligvis det endnu existerende Fantefølge af dette Navn, der omtales i Eilert Sundts Skrifter.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 9ghbitvthmjbzrrikw410jbqg6ik08z 104 72694 335180 333490 2026-09-26T07:59:17Z Kåre-Olav 25 overskrift 335180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|174}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Anders Høvding.'''}}}} I Aarene 1741—1743 hjemsøgtes hele Norge af Misvæxt, Hungersnød og smitsomme Sygdomme. En Mængde Mennesker forlod i disse Tider Hus og Hjem og gav sig ud paa Fantestien. Der dannede sig hele Bander af dristige Tyve. Paa den afsidesliggende Gaard Vehus i Gjerestad tjente i disse trange Tider en Gut, som blev vred paa sin Madmoder, fordi han fik for lidet Mad, og truede med Hevn. Han opsøgte da den saakaldte Anders Høvding, som flakkede om i Bygderne med Hest og Følge, og enedes med ham om at plyndre Vehus ved Nattetid. En Søndags Aften kort efter kom der en Mand ind paa Vehus og bad om Hus og fik det. Om Natten „gik han ud til Døre“ og kom saa ind igjen med to andre Karle. Disse truede nu Manden i Huset og hans Kone til at ligge stille i Sengen, medens de tog, hvad de fandt for godt, og bad dem tilsidst, før de gik, at sanke paanyt, saa skulde de igjen besøge dem. Manden turde nu ikke længer bo paa Vehus, men flyttede derfra, og Gaarden var en lang Tid ubeboet. Anders Høvding kom i Arrest paa Bragernes, men reddede sig ved at springe over Tagene. Men tilsidst blev han greben paany og hængt vesterpaa. {{liten blokk|John Aas, Gjerrestad Præstegjeld og Præster. Risør 1869. 8. S. 127. Om Uaar og Hungersnød 1741—1743 se Forhandlinger i Videnskabsselskabet i Christiania 1868, S. 230 flg. (af L. Daae)}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 65vesrnplhmzdwufcqp8qo6c6e4b6ut 104 72695 335181 333492 2026-09-26T07:59:43Z Kåre-Olav 25 overskrift 335181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|175}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Elling Kjerstad.'''}}}} For lang Tid siden fandtes engang Liget af en Pige i et Vand i Fagerli-Bygden i Meldalen. Da hun fandtes at være frugtsommelig med Tvillinger, drog man Mistanke paa, at hun maatte være kommen af Dage ved en Ugjerning; men Ingen vidste, hvem Morderen var. Det var dengang en almindelig Folketro, at der vilde vise sig en sort eller blaa Plet paa den dræbtes Legeme, naar det berørtes af Drabsmandens Haand. Man besluttede derfor at føre Liget tre Søndage i Rad til Kirke, hvor det skulde udstilles ved Indgangsporten, for at alle kunde berøre det. Nys før var en Tjenestegut fra Fagerli-Bygden ved Navn Elling bleven gift med en Gaardjente paa Kjerstad. Han var rask og dygtig til sin Dont, men der laa noget besynderligt i hans Væsen, som Folk ikke rigtig kunde blive klog paa. Aldrig talte han til sine Naboer, naar han mødte dem paa Veien, og bestandig syntes han at frygte for Fare. I Stedet for Slaa, som man dengang almindelig brugte, satte han for Døren en kunstig forarbeidet Ring, som kun med Vanskelighed lod sig aabne, og i Væggen bag Sengen havde han anbragt en Dør, gjennem hvilken han i Nødsfald kunde undslippe. Det spurgtes nu i Bygden, at Liget skulde udstilles paa førstkommende Søndag. Elling var i meget mørk Stemning og endnu mere indesluttet end han pleiede at være. Om Søndagsmorgenen spurgte hans Kone ham, om han ei vilde følge med til Kirke. Han svarede først rent ud nei, men hun overhængte ham saa længe med sine Forestillinger om den Folkesnak, som maaske kunde opstaa heraf, at han tilsidst gav efter. Da de nu vare komne<noinclude> <references/></noinclude> l4stl59nvmtbu94xxadvf0nq2xyf88v 104 72699 335182 333496 2026-09-26T08:00:23Z Kåre-Olav 25 overskrift 335182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|179}}</noinclude><section begin="Arve Bravkarl"/>Medens han sad i Arrest i Christiania, gjorde han stor Lykke hos Publikum, fik ofte Besøg og modtog jevnlig Smaating tilsendte i Kræmmerhuse af Bankosedler. Naar Christianias fornemme Folk holdt Bal paa Raadhuset over hans Arrest, blev han stundom hentet op for at danse Halling for Selskabet. {{liten blokk|Wilses Beskr. over Eidsberg (Top. Journ. H. 17. S. 62—67), G. Fayes Bidrag til Hølands Menigheds og Præsters Historie, Chra. 1866, S. 59—61, Wessel-Bergs Reskripter, {{antikva|III.}} S. 60 med tilhørende Indlæg i Rigsarchivet, samt Major Wadskjærs Optegnelser i O. Wolffs. Journal for Politik o. s. v. 1817, {{antikva|III.}} S. 36—45. Flere af hans Bedrifter ere kjendelig benyttede af Henrik Steffens i Romanen „Die vier Norweger“. En anden grov Forbryder, der noget senere end Arve Bravkarl optraadte omtrent i de samme Egne som han, var Even Klemetssøn, der omtales af Wilse i Top. Journal, H. 17, S. 68 flg.}} {{---}} <section end="Arve Bravkarl"/> <section begin="Fantegutten"/>{{midtstilt|{{større|'''Fantegutten.'''}}}} En af de mest berygtede Omstreifere, som drev sit Uvæsen i Throndhjemsbygderne i Begyndelsen af dette Aarhundrede, var Erik Maler eller Fantegutten, som gamle Folk almindeligst kalde ham. Han var født paa Pladsen Moen i Opdal og kom i en ung Alder til Garnisonen i Throndhjem. Det vilde og ryggesløse Liv, som dengang førtes her, gjorde, at den gevorbne Soldat var saare ilde anseet af Almuesmanden i denne By. „At hverve sig til Kongens Karl,“ mente han, „var det samme som at sætte sin ene Fod indenfor Porten paa Slaveriet.“ Naar det hed sig — og det var ingen Sjeldenhed — at en Bonde havde faaet sit Læs tømt paa Veien over Fantemyren paa <section end="Fantegutten"/><noinclude> <references/></noinclude> cr8zhx89ch79b6fk6acqsecvtmge11s 104 72702 335183 333500 2026-09-26T08:00:48Z Kåre-Olav 25 strek 335183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|182}}</noinclude>men et Stykke opover, mødte han Fantegutten, der havde fjernet sig lidt fra sine Kammerater. Han var nok saa blid og godlynt og gav sig i Snak med Snildalingen, som han tidligere havde truffet sammen med paa Fjeldet. Han bad ham om at faa se paa hans Bøsse; men da Snildalingen vidste, at Fantegutten kunde forhexe den, vilde han ikke indlade sig paa det. Nu blev Fanten sint og greb til Kniven, men Snildalingen trak sig dog saavidt fra ham, at han fik en Sølvknap i Bøssen og tog Sigte paa Fanten, som stupte. Han ransagede saa den ene af hans Lommer og fandt i den et Gulduhr, som han stak til sig. Men videre Undersøgelse fik han ikke anstillet, da han hørte hele Fantefølget, som var hidkaldt ved Skuddet, komme ansættende, og det var kun med Nød og neppe han vandt at skjule sig i en Høgrav i Nærheden. Først plyndrede Fanterne sin faldne Kammerat, og siden gav de sig til at søge efter Snildalingen. Mangen Gang vare de lige indpaa ham, der han laa, men de saa ham dog ikke og maatte omsider drage videre med uforrettet Sag. Aaret efter var Snildalingen paa Markedet i Throndhjem. Medens han gaar omkring paa Torvet med en Bjørnehud paa Armen, kommer der en bort til ham og hvisker ham i Øret: „Du skjød en Bjørn ifjor; men du snuede (ɔ: flaaede) den ikke paa den rette Side.“ Snildalingen saa sig om, men Fanten var forsvunden i Vrimmelen. {{liten blokk|Meddelt af O. A. Øverland.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 82mqj2zvt5fsw3xcjbhw5xyslb0yuug 104 72703 335184 333502 2026-09-26T08:01:50Z Kåre-Olav 25 overskrift 335184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|183}}</noinclude><section begin="Snarøen"/>{{midtstilt|{{større|'''Snarøen.'''}}}} Denne Ø ligger i Asker Præstegjeld en Milsvei fra Christiania og forbindes med Fastlandet ved en liden Bro, som kaldes Hundesunds-Broen. „Denne lille Bro har været mange betydelig. Naar et Barn, ja og en Voxen har været ombyttet, forhexet eller længe sygelig, skulde samme af et Par Kvindfolk, som mødtes der om Aftenen, løftes tre Gange rundt om Broen tre Thorsdags Aftener i Rad, uden at de maatte tale til hinanden ved Forretningen; ved saadan Forretning har man der fundet mange Dukker, Krykker m. m. Denne Ceremoni skulde nu have den Virkning, at den Syge skulde snart miste sit Onde enten ved Døden eller ved Helbredelse.“ {{liten blokk|C. Kølle. Kort Beskrivelse over Snarøen. Chra. {{antikva|s. a.}} 4.}} {{---}} <section end="Snarøen"/> <section begin="Et Grændsemøde"/>{{midtstilt|{{større|'''Et Grændsemøde.'''}}}} Det fortælles blandt Folket langs Rigsgrændsen i Wermeland, at en hel Del norske og svenske Bønder mødtes paa en Sø og kom overens om at slaas Mand imod Mand; den, som tabte, skulde druknes og nedsænkes i en dertil ophugget Vaag. Efterat Mandefaldet var blevet lige stort paa begge Sider, tog de tiloversblevne frem sine Brændevinsflasker, „drak sig en Dram eller to“ og fore som Venner hver hjem til sit Land igjen. {{liten blokk|{{antikva|E. Fernow, Beskrifning öfver Wermeland. Götheborg}} 1773, S. 826.}} {{---}} <section end="Et Grændsemøde"/><noinclude> <references/></noinclude> tqpvc7wptqvowfkoky7lf5sclrbljs0 104 72704 335185 333504 2026-09-26T08:02:17Z Kåre-Olav 25 overskrift 335185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|184}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Valborg i Faret.'''}}}} Paa en sort, forøvrigt aldeles skaldet Fjeldvæg bag Liknes Hovedkirke i Kvinesdal er der en Plet, som er bevoxet med hvid Mose og ligner en Kvinde med et Barn paa Armen. Hertil knytter sig følgende Sagn. Tvers overfor Kirken boede en rig Kone Valborg, som eiede de to store Gaarde Aamot og Gullestad. Hendes Levetid falder rimeligvis i det sextende Aarhundredes anden Halvdel og det syttende Aarhundrede, og hun siges at have været en meget anseet Kone, saa at Folk brugte at true hverandre med at klage til „Mor i Faret“, dersom nogen fandt sig fornærmet. Hun skal ogsaa have „forpagtet Tobakshandelen i hele Lister Len“. Valborgs Hus paavises endnu ved Sundstedet Faret, som oprindelig var en Del af Gullestad. Men ikke fornøiet med sine store Eiendomme, vilde hun ogsaa „for at kunne gaa til Kirke paa sin egen Jord“ tilegne sig Pladsen Liknes. Ved en Markegangsforretning der leiede hun to Mand til at lægge Muld fra Faret i sine Trætøfler for at kunne sværge paa, at de „stod“ paa hendes Jord. Til Straf for denne Ugudelighed blev hun efter Døden flyttet op i Fjeldet, og hendes Barn maatte følge hende, fordi det „havde givet Moderen Hug“. Om en af de to Menedere fortælles, at da hans Lig skulde begraves og derfor førtes ned ad en brat Li (Aasekleven), satte der sig en Ravn paa Kisten, der dog strax fløi bort, men derefter var den hidtil tunge Kiste bleven meget lettere at bære. Skraas overfor hint Fjeld paa samme Side som Kirken, men høiere op i Dalen, sees paa en brat Klippevæg (som almindelig kaldes „Helvede“) en Figur, dannet af sort Mose, der har slaaende Lighed med en Mand.<noinclude> <references/></noinclude> hspae03ximc8fhza24f5xru9r1zgcfh 104 72705 335186 333506 2026-09-26T08:02:36Z Kåre-Olav 25 strek 335186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|185}}</noinclude>{{blank linje}} Det er Valborgs Mand, som, fordi han ikke lod sig afskrække ved sin Hustrues Skjebne, har faaet Plads her for en lignende Brøde. Han var stevnet til Things og for en Dommer, der var kjendt som en streng Mand og havde for Skik at stevne Folk til at møde, førend Solen randt. Valborgs Mand kjendte vel denne Dommerens Sædvane, men mødte alligevel først langt ud paa Formiddagen og svor endog paa, at han ikke var kommen forsent, fordi han den Dag ikke havde seet Solen rinde. Det var nemlig den Dag Graaveir. Han blev da sat i Fjeldet, saa at han og hans Hustru bestandig skulde kunne se over til hinanden. Det heder ogsaa, at Valborg havde taget til sig en Pige, der kaldte hende Moster. Mange friede til hende, men Alle fik Nei, indtil omsider en Østmand, der klædte sig af ved Nesset og svømmede over Elven til Faret, blev den lykkelige. Efter sin Død gik Valborg igjen for denne Søsterdatter. {{liten blokk|Mundtlig fortalt mig. Paa Kvinesheien mellem Kvinesdal og Hegebostad findes en sprukken Sten, hvortil knytter sig et Sagn der minder om Fortællingen om Valborg. Ogsaa her havde en Kone med Jord i Trætøflerne fra sin egen Gaard aflagt falsk Ed for at tilvende sig fremmed Eiendom. Men Stenen, hvorpaa hun stod, sandsynligvis en Grænsesten, revnede og benævnes siden „Kjærringkjesten“. I umindelige Tid er har det været Skik, at Forbifarende kastede en Smaasten i Revnen, der nu er aldeles opfyldt af saadanne{{rettelse||.}} }} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 0rre3v1vmlzd21j6iauf62mqqr5y5mv 104 72706 335187 333508 2026-09-26T08:03:01Z Kåre-Olav 25 overskrift 335187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|186}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Ulvene i Ryfylke.'''}}}} En af Ryfylkes største Plager var gjennem Aarhundreder Ulvene. De vare især brydsomme, fordi der holdtes en Mængde Sauer, som kunde gaa ude Vinter og Sommer, hvis der ikke var Fare for Ulven. Nordvestligst i Ryfylke ligger en stor Halvø, der indbefatter elleve eller tolv Kirkesogn, og som kun ved Eidet Sandeid hænger sammen med det store Fastland. Over dette Eid, som er omtrent tre Fjerdinger langt, vedligeholdtes i umindelige Tider et fra Sø til Sø udspændt Bastetaug, der paa opstaaende Pæle holdtes saa høit over Jorden, at Ulvene ikke kunde springe over; Erfaring havde vist, at de aldrig sprang under Tauget. Paa denne simple Maade var den hele store Halvø fri for Ulvene og kunde have sine Smaler ude i Fred baade Sommer og Vinter. En paa Sandeid boende Strandsidder, „Vargefuten“, havde Opsyn med „Vargeverget“ og foretog hver Sommer en flere Uger lang Vandring gjennem Bygderne for at opkræve sin Told. Denne hans Løn var oprindelig kun en Skilling aarlig af hver „Buande“, men var i Tidens Løb voxet op til flere Skilling. Men Ulvene holdt sig skadesløse i de indre Bygder af Ryfylke og ikke mindst i selve Sandeid, hvor de streifede lige hen til det udspændte Taug. Men i Aaret 1777, „det Aar, da man skrev de tre Syvtal“, kom en Fin til Sandeid. Da han fik høre om Hensigten med det udspændte Taug, spurgte han, om man ikke heller vilde give ham noget, for at han skulde skille Bønderne aldeles af med Ulvene. Da han nu ikke gjorde ubillige Fordringer, gik man ind paa hans Forslag, og Ulvene forsvandt ganske rigtig aldeles fra Egnen. Da<noinclude> <references/></noinclude> q0cv7pygwdl6pw8ki6qv2iy3fwnwdl9 104 72707 335188 333510 2026-09-26T08:03:27Z Kåre-Olav 25 strek 335188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|187}}</noinclude>man spurgte ham, hvorlænge man kunde være vis paa at være dem kvit, svarede han, at det idetmindste skulde vare en god Mandsalder, men naar atter syv og sytti Aar vare forløbne, kunde det nok hænde, at Ulvene kom igjen. Besynderlig nok viste sig virkelig i Aaret 1854 pludselig en Mængde Ulve i Ryfylke til stor Skade og Skræk for Almuen, som i Mands Minde ikke havde vidst af dem at sige. I Røldals Kirke hængte eller hænger maaske endnu en Sølvtavle med Aarstallet 1777 og en Indskrift, der oplyste, at Hjelmelands Menighed skjænkede Røldals Kirke Tavlen som et Taknemmeligheds-Offer, fordi Præstegjeldet i dette Aar var befriet for Ulvene. {{liten blokk|Aftenbladet 1868, No. 50 (meddelt af forhenværende Provst og Sognepræst Løberg).}} {{liten blokk|I Pontoppidans Norges nat. Hist. {{antikva|II.}} S. 29 forekommer følgende Fortælling om Ulvene:}} I gamle Dage kjendte man ikke til Ulven i Bergens Stift eller paa Vestkanten af Norge, men paa Østlandet har den bestandig holdt sig. Filefjeld var dens Grændse, og derover kom den aldrig, førend omtrent 1718 eller mod Enden af „sidste“ Krig, da Krigsfolk jevnlig maatte gaa over Fjeldet og Fødevarer bleve førte over i Mængde ved Vintertid. Den altid sultne Ulv skal da have fulgt Lugten og paa den Maade ladet sig lokke over Fjeldet. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> k92wvw67qggmm9i5vbo8f1pkf05c2gs 104 72708 335189 333512 2026-09-26T08:03:51Z Kåre-Olav 25 overskrift 335189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|188}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Ole Vigedal.'''}}}} I Midten af det attende Aarhundrede var der en Præst i Kvinesdal, Mads Andersen Horsens, en født Jyde. Han er den sidste, hvem Bygdetraditionen benævner ved Døbenavn „Hr. Mads“. Han havde adskillige Børn, som alle gik over i Bondestanden. En af dem, Lisbeth Godtzen, var dog førstegang gift med en „Student“ (egentlig nok Kapellan hos Faderen) Ole Vigedal. En Søndag havde denne Ole Vigedal præket i H vedkirken og ved samme Leilighed ivret stærkt mod den Drik og Usædelighed, som gik for sig paa Pladsen Nesset lige ved Kirken, og nævnt endel af de værste Svirebrødre ved Navn. Om Eftermiddagen samme Søndag gik han ogsaa selv hen til Nesset for at tale for Drikkebrødrene. Men disse, der allerede havde faaet sig et godt Rus, bleve saa rasende, da de saa ham, at de stak ham ihjel og kastede Liget ud i en Bugt af Elven, der heder Knivsviken, som det fortælles, til Minde om denne Begivenhed. Liget drev ud i Søen og blev fundet igjen langt ude i Fjorden. En Retssag reistes, men Gjerningsmændene bleve ikke opdagede. Ikke desto mindre er der endnu, efter mere end hundrede Aars Forløb, Folk i Dalen, der vide at nævne Hovedmanden for Forbrydelsen. Vigedals Enke, Lisbeth, giftede sig, inden Aar var omme, med en Bonde paa Aamot og fik med ham flere Sønner. Alle disse, saavelsom ogsaa Moderens Søn af første Ægteskab, der hed Ole Vigedal ligesom Faderen, udvandrede til Holland, hvor det skal have gaaet flere af dem ret godt. Men den unge Ole Vigedal, der for tilsøs med et hollandsk Skib, faldt i Barbareskers Hænder og<noinclude> <references/></noinclude> 8wn8xij00gz6v4uusxlghv31qz2gr4n 104 72711 335190 333516 2026-09-26T08:04:40Z Kåre-Olav 25 overskrift 335190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|191}}</noinclude><section begin="Fingubben og den danske Pige"/>stor brandgul Flue fygende ind i Kirken mellem Almuen og fløi lige hen til Bruden. En Stund efter kom der en til. Bruden blev bleg og var færdig til at synke ned. Præsten standsede i sin Tale og spurgte, hvad der feilede hende. Bruden sagde da fra, at det var vist Gand, sendt af Finnen, som var ude og gik, og at endnu var nok den tredie og værste Fluen tilbage. Der var liden Von om, at hun kunde holde det ud, sagde hun, og fik det hende til at sige ned, da var det forbi med hende. Præsten faldt da paa Knæ og gjorde Bøn for hende, og efterpaa sang Almuen den Psalme: „Saa skal da Satans Rige“. Mens Psalmen blev sungen, kom Fluen surrende ind i Kirken med stor Larm, men sagtnede alt mere og mere, jo nærmere den kom Alteret, og var rent ødelagt, da den naaede Bruden. Siden havde hun Fred for Fingubben. {{liten blokk|„Sveinn Urædd“ for 1869, No. 24. Meddeleren. (en Anonym, {{antikva|O. L.}}) sætter de Begivenheder, som have givet Anledning til dette Saga kun 70 Aar tilbage i Tiden.}} {{---}} <section end="Fingubben og den danske Pige"/> <section begin="Kongehøien i Gjerdrum"/>{{midtstilt|{{større|'''Kongehøien i Gjerdrum.'''}}}} Strax ved Gaarden Sandum, hvor Christian den Fjerde skal have overnattet den 6te September 1602, ligger en Sandhøi, hvor Kongen skal have skudt en Vilddue, hvorfor den endnu heder Kongehøien. En fattig Kone fandt omtrent 1730 et Guldstykke der, der mentes at hidrøre fra den Leilighed. Huset, hvori Christian boede, blev først nedrevet for tredive Aar siden. <section end="Kongehøien i Gjerdrum"/><noinclude> <references/></noinclude> b3pusy6fge9iisfnnuyx3u9vd670h58 104 72712 335191 333520 2026-09-26T08:05:17Z Kåre-Olav 25 overskrift 335191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|192}}</noinclude><section begin="Kongehøien i Gjerdrum"/>{{blank linje}} {{liten blokk|Svendsens utrykte Samlinger om Chra. Stifts Geistlighed. Hvor ubetydeligt end Sagnet er, fortjener det dog at mærkes, fordi det er en af de yderst faa Tratitioner, man har om en Konge, om hvem man havde kunnet vente, at han maatte være bleven en Sagnfigur.}} {{---}} <section end="Kongehøien i Gjerdrum"/> <section begin="Christian den Sjette paa Søndmøre"/>{{midtstilt|{{større|'''Christian den Sjette paa Søndmøre.'''}}}} {{liten blokk|Christian den gjette foretog i 1733 i Følge med sin Dronning, Sophia Magdalene, og sin Svigermoder, Markgrevinde Sophia Christina af Culmbach, samt en stor Skare Hoffolk en kostbar og for Undersaatterne yderst trykkende Reise i Norge. Den er beskreven af J. Kjerulf i en stor Foliant. Paa Søndmøre har Traditionen endnu bevaret endel Træk fra Kongens Besøg der.}} Da Kongen paa sin Norgesreise drog sydover fra Throndhjem, fik Lensmændene i Vatne og Valle Skibreder, Christopher Gering og Peder Jetmundsen, Befaling til Bygdernes bedste Mænd for at skydse. Peder Jetmundsen, som haabe hørt om Christians pietistiske Tilbøieligheder, lod for at behage Kongen sine Aarer, Øsekar, Tofter, Seil, Master, Tiljer o. s. v. bemale med Korsets Tegn og befalede sit Mandskab at sætte sit bedste Bededagsansigt op. Da Bønderne nu vare komne sammen og ventede paa Kongen, fik de høre mange Rygter om, hvor strengt denne havde faret frem mod Fogder og Lensmænd og mod formuende Folk, som havde beriget sig paa Fattiges Bekostning. Blandt dem, som hørte paa dette, var en af de rigeste Bønder paa Søndmøre, Anders Christensen Sorte. Dagen efter var han væk, og man fik siden vide, at han var bleven bange for Kongen og havde listet sig hjem og krøbet ind paa Høhjellen i Fjøset, hvor han laa saalænge, <section end="Christian den Sjette paa Søndmøre"/><noinclude> <references/></noinclude> cnbrhhqcqh65m49kmdqsz8bea3q6tf6 104 72716 335192 333526 2026-09-26T08:06:03Z Kåre-Olav 25 overskrift 335192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|196}}</noinclude><section begin="Lars Paalssøn Ingeset"/>Grytelien. Det var i de Dage ikke altid sikkert for Tyve og Røvere, og det hændte flere Gange, at Lars var udsat for dem. Engang kom saaledes en bortrømt Soldat i en forreven Mundering imod ham, men Lars vendte sig paa Hesten og raabte af fuld Hals: „Kom hid, Karle, her har vi Tyven!“ Den Anden blev nu saa forskrækket, at han rømte sin Vei. Paa sine gamle Dage blev Lars stolt af sine Penge og kom saaledes en Søndag i 1760 til Skauge Kirke med Metalknapper i sin Trøie, hvilket var en næsten ukjendt Pragt blandt Bønderne i de Dage, da man hjalp sig med Hægter. Hans gamle Ven, Anders Christenssøn Sorte, den samme Mand, som i sin Tid havde rømt for Christian den Sjette, gik da hen til ham og sagde: „Hvad ser jeg, Lars, du har jo faaet Knapper i din Trøie. Jeg har nu næsten tre hundrede Daler i Sølv, men Knapper i Trøien har jeg ikke, og dem skal heller ikke du bære, om du vil være min Ven herefter.“ Lars mente, at han havde fulde tre hundrede Daler og derfor vilde bære sine Knapper. „Ja, men de Penge har du ikke erhvervet dig ved dit Arbeide, men du har gravet dem op i Brunekleven,“ sagde Anders. Men Lars lo og beholdt sine Knapper. {{liten blokk|Møringen 1870, No. 42, meddelt af P. Fylling.}} {{---}} <section end="Lars Paalssøn Ingeset"/> <section begin="To Soldater"/>{{midtstilt|{{større|'''To Soldater.'''}}}} Af alle de Soldater fra Ørskogs Præstegjeld paa Søndmøre, som bleve udkommanderede til Tiaarskrigen <section end="To Soldater"/><noinclude> <references/></noinclude> qu4w3zxeeu0i1ejve9herdufyo2bq2b 104 72719 335193 333532 2026-09-26T08:06:52Z Kåre-Olav 25 overskrift 335193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|199}}</noinclude><section begin="Ludvig Holbergs Barndom"/>gaarden en Stue, som man kaldte Holbergsstuen, og hvor en Huslærer, rimeligvis den samme, som omtales i en af Epistlerne, skal have holdt Skole for Ludvig Holberg og Præstens Børn. Ligeledes har man en Fortælling om, at hvergang en Reisende var indtruffen eller skulde indtræffe i Dalen, pleiede den lille Ludvig Holberg altid at løbe ned til det nærliggende Skydsskifte (Hunthorp) med en liden Notitsbog, hvori han optegnede Alt, hvad han kunde erfare om den Fremmedes Navn, Stand, Hjemstavn o. s. v. {{liten blokk|„Drammens Blad“ for 1861 (meddelt af Jac. Hovland). A. O. Vinje i „Ferdaminni fraa Summen 1860“ og Norsk historisk Tidsskrift, {{antikva|II.}} S. 252.}} {{---}} <section end="Ludvig Holbergs Barndom"/> <section begin="Oprindelsen til Adelsnavnet Benkestok"/>{{midtstilt|{{større|'''Oprindelsen til Adelsnavnet Benkestok.'''}}}} Paa Gaarden Øren i Melø (Annexsogn til Rødø paa Helgeland) skal der endnu bo to Ætlinge af den gamle Adelsfamilie Benkestok, og der skal endnu findes hos dem et ældgammelt Guldsignet, hvorpaa skal være indgravet en Stok, hvorover en Mand bøier sig med en Øx i Haanden. Herom fortælles følgende Sagn. En Konge over Danmark og Norge gjorde engang en Reise indover den svenske Grændse. Han var forklædt; men alligevel havde dog hans Fiender faaet Nys om, at han færdedes der, og de forenede sig derfor om at komme paa Spor efter ham og gribe ham. Han søgte da saa snart som muligt at komme tilbage igjen over Grændsen. Mens han var paa Veien, hørte han det blev fortalt paa en svensk Gaard, at en Hob væbnede Ryttere var venten-<section end="Oprindelsen til Adelsnavnet Benkestok"/><noinclude> <references/></noinclude> 2yertu420tymz6qfjdtxciajgefsf8p 335195 335193 2026-09-26T08:08:12Z Kåre-Olav 25 ordner bindestrek 335195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|199}}</noinclude><section begin="Ludvig Holbergs Barndom"/>gaarden en Stue, som man kaldte Holbergsstuen, og hvor en Huslærer, rimeligvis den samme, som omtales i en af Epistlerne, skal have holdt Skole for Ludvig Holberg og Præstens Børn. Ligeledes har man en Fortælling om, at hvergang en Reisende var indtruffen eller skulde indtræffe i Dalen, pleiede den lille Ludvig Holberg altid at løbe ned til det nærliggende Skydsskifte (Hunthorp) med en liden Notitsbog, hvori han optegnede Alt, hvad han kunde erfare om den Fremmedes Navn, Stand, Hjemstavn o. s. v. {{liten blokk|„Drammens Blad“ for 1861 (meddelt af Jac. Hovland). A. O. Vinje i „Ferdaminni fraa Summen 1860“ og Norsk historisk Tidsskrift, {{antikva|II.}} S. 252.}} {{---}} <section end="Ludvig Holbergs Barndom"/> <section begin="Oprindelsen til Adelsnavnet Benkestok"/>{{midtstilt|{{større|'''Oprindelsen til Adelsnavnet Benkestok.'''}}}} Paa Gaarden Øren i Melø (Annexsogn til Rødø paa Helgeland) skal der endnu bo to Ætlinge af den gamle Adelsfamilie Benkestok, og der skal endnu findes hos dem et ældgammelt Guldsignet, hvorpaa skal være indgravet en Stok, hvorover en Mand bøier sig med en Øx i Haanden. Herom fortælles følgende Sagn. En Konge over Danmark og Norge gjorde engang en Reise indover den svenske Grændse. Han var forklædt; men alligevel havde dog hans Fiender faaet Nys om, at han færdedes der, og de forenede sig derfor om at komme paa Spor efter ham og gribe ham. Han søgte da saa snart som muligt at komme tilbage igjen over Grændsen. Mens han var paa Veien, hørte han det blev fortalt paa en svensk Gaard, at en Hob væbnede Ryttere var {{bindestrek1|venten|ventendes}}<section end="Oprindelsen til Adelsnavnet Benkestok"/><noinclude> <references/></noinclude> q87ffqrby8oanhkjsytrwfl9vp1pika 104 72720 335194 333534 2026-09-26T08:07:51Z Kåre-Olav 25 overskrift 335194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|200}}</noinclude><section begin="Oprindelsen til Adelsnavnet Benkestok"/>{{bindestrek2|des|ventendes}} for at lede efter den danske Konge. Han tog da strax tilfods Flugten ad en Skovvei. Mens han løb afsted, traf han en Mand, som stod og huggede til en overmaade stor Stok, som var indhulet paa den inderste Side. Der standsede han, og just i det samme hørte han Lyden af Hestenes Fodtrampen bag sig. Forskrækket spurgte nu Kongen Manden, om han var god for at skjule ham for Rytterne, og lovede ham rig Belønning. Manden sagde: „Læg dig ned paa Jorden, saa skal jeg gjemme dig i denne indhulede Stok.“ Dette skede, og Manden gav sig til at hugge paa Ydersiden af Stokken. Strax efter kom Rytterne og spurgte, om han havde seet nogen forbiløbende Mand. Nei, det havde han ikke. Rytterne undersøgte nu hvert Rum i hans Hus, som laa i Nærheden, og blev ogsaa ved en Stund at lede efter Kongen i Skoven, men vendte dog snart om. Da der nu ikke mere var nogen Fare paafærde, blev Stokken løftet af, og Kongen optegnede sin Redningsmands Navn og Bolig og gjorde ham til Adelsmand. {{liten blokk|Tromsø Stiftstidende 1866, No. 82. Fortællingen er øiensynlig fra først til sidst opdigtet.}} {{---}} <section end="Oprindelsen til Adelsnavnet Benkestok"/> <section begin="Fra Kongsberg"/>{{midtstilt|{{større|'''Fra Kongsberg.'''}}}} Til Bergverksdriften har der stedse knyttet sig overtroiske Forestillinger, og mange af disse ere udentvivl forplantede af de tydske Bergfolk, der gjentagne Gange have været indkaldte, og som ogsaa medbragte forskjellige nye <section end="Fra Kongsberg"/><noinclude> <references/></noinclude> 77sicr1t621zz25u3mpihjjl7ru2qg4 104 74989 335026 216562 2026-09-25T15:03:00Z Kåre-Olav 25 stil 335026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|{{sperret|INDHOLD}}.}}}} {{--}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side.}} |- | [[Om de kongelige begravelser i Norge efter hedendommen]]. |- | class="toc_author" | Af N. {{sperret|Nicolaysen}} || 1 |- | [[Frederik IIIs hylding i Kristiania 1648|Frederik III.s hylding i Kristiania 1648]]. |- | class="toc_author" | Af {{sperret|Yngvar Nielsen}} || 23 |- | [[Bemerkninger om stedsnavnene i den søndre del af Helgeland]]. |- | class="toc_author" | Af {{sperret|Karl Rygh}} || 53 |- | [[Tillægsbemærkning om navnet Hálogaland, Helgeland]]. |- | class="toc_author" | Af {{sperret|Sophus Bugge}} || 135 |- | [[Et nordtydsk Sagn om Olaf den helliges Ligkiste]]. |- | class="toc_author" | Af L. {{sperret|Daae}} || 141 |- | [[Noget om skaalebygningen]]. |- | class="toc_author" | Af N. {{sperret|Nicolaysen}} || 145 |- | [[Bevise Navnene i de nordiske Vølsungasagn, at disse ere laante fra Tydskerne?]] |- | class="toc_author" | Af {{sperret|Johan Fritzner}} || 179 |- | [[Om Lørdagshelg i Norge før og efter Reformationen]]. |- | class="toc_author" | Af {{sperret|Johan Fritzner}} || 187 |- | [[Retshistoriske brudstykker]]. |- | class="toc_author" | Af {{sperret|Fr}}. {{sperret|Brandt}} || 196 |- | [[V. C. W. Sibberns Dagbog paa Eidsvold]]. |- | class="toc_author" | Meddelt af M. {{sperret|Birkeland}} || 208 |- | [[Generalmajor Peter Anker, guvernør i Trankebar]]. |- | class="toc_author" | Af {{sperret|Yngvar Nielsen}} || 273 |- | [[Om Skæreið i Skiringssal]]. |- | Af {{sperret|Sophus Bugge}} || 385 |- | [[Dronning Astrids Skjulested]]. |- | class="toc_author" | Af I. C. {{sperret|Kjær}} || 389 |- | [[Om Trællen Karks Død og Drømmen, hvori den bebudedes ham]]. |- | class="toc_author" | Af {{sperret|Johan Fritzner}} || 397 |- | [[Nogle Breve fra E. C. Werlauff og I. Chr. Berg]]. |- | class="toc_author" | Meddelte af L. {{sperret|Daae}} || 406 |- | [[Om de overtroiske Forestillinger, som knytte sig til Hesten]]. |- | class="toc_author" | Af {{sperret|Joh}}. {{sperret|Th}}. {{sperret|Storaker}} || 457 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> okn2wym2z2bw7tvdcrv164imyazhki5 335027 335026 2026-09-25T15:04:59Z Kåre-Olav 25 stil 335027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|{{sperret|INDHOLD}}.}}}} {{--}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side.}} |- | [[Om de kongelige begravelser i Norge efter hedendommen]]. |- | class="_toc-author" | Af N. {{sperret|Nicolaysen}} || 1 |- | [[Frederik IIIs hylding i Kristiania 1648|Frederik III.s hylding i Kristiania 1648]]. |- | class="_toc-author" | Af {{sperret|Yngvar Nielsen}} || 23 |- | [[Bemerkninger om stedsnavnene i den søndre del af Helgeland]]. |- | class="_toc-author" | Af {{sperret|Karl Rygh}} || 53 |- | [[Tillægsbemærkning om navnet Hálogaland, Helgeland]]. |- | class="_toc-author" | Af {{sperret|Sophus Bugge}} || 135 |- | [[Et nordtydsk Sagn om Olaf den helliges Ligkiste]]. |- | class="_toc-author" | Af L. {{sperret|Daae}} || 141 |- | [[Noget om skaalebygningen]]. |- | class="_toc-author" | Af N. {{sperret|Nicolaysen}} || 145 |- | [[Bevise Navnene i de nordiske Vølsungasagn, at disse ere laante fra Tydskerne?]] |- | class="_toc-author" | Af {{sperret|Johan Fritzner}} || 179 |- | [[Om Lørdagshelg i Norge før og efter Reformationen]]. |- | class="_toc-author" | Af {{sperret|Johan Fritzner}} || 187 |- | [[Retshistoriske brudstykker]]. |- | class="_toc-author" | Af {{sperret|Fr}}. {{sperret|Brandt}} || 196 |- | [[V. C. W. Sibberns Dagbog paa Eidsvold]]. |- | class="_toc-author" | Meddelt af M. {{sperret|Birkeland}} || 208 |- | [[Generalmajor Peter Anker, guvernør i Trankebar]]. |- | class="_toc-author" | Af {{sperret|Yngvar Nielsen}} || 273 |- | [[Om Skæreið i Skiringssal]]. |- | class="_toc-author" | Af {{sperret|Sophus Bugge}} || 385 |- | [[Dronning Astrids Skjulested]]. |- | class="_toc-author" | Af I. C. {{sperret|Kjær}} || 389 |- | [[Om Trællen Karks Død og Drømmen, hvori den bebudedes ham]]. |- | class="_toc-author" | Af {{sperret|Johan Fritzner}} || 397 |- | [[Nogle Breve fra E. C. Werlauff og I. Chr. Berg]]. |- | class="_toc-author" | Meddelte af L. {{sperret|Daae}} || 406 |- | [[Om de overtroiske Forestillinger, som knytte sig til Hesten]]. |- | class="_toc-author" | Af {{sperret|Joh}}. {{sperret|Th}}. {{sperret|Storaker}} || 457 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> 3w6hw6184kxlk4dqqavraccvay9pj70 335030 335027 2026-09-25T15:54:36Z Kåre-Olav 25 colspan 335030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|{{sperret|INDHOLD}}.}}}} {{--}} {| class="_toc" |- | colspan=3 | {{liten|Side.}} |- | colspan=2 | [[Om de kongelige begravelser i Norge efter hedendommen]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af N. {{sperret|Nicolaysen}} || 1 |- | colspan=2 | [[Frederik IIIs hylding i Kristiania 1648|Frederik III.s hylding i Kristiania 1648]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Yngvar Nielsen}} || 23 |- | colspan=2 | [[Bemerkninger om stedsnavnene i den søndre del af Helgeland]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Karl Rygh}} || 53 |- | colspan=2 | [[Tillægsbemærkning om navnet Hálogaland, Helgeland]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Sophus Bugge}} || 135 |- | colspan=2 | [[Et nordtydsk Sagn om Olaf den helliges Ligkiste]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af L. {{sperret|Daae}} || 141 |- | colspan=2 | [[Noget om skaalebygningen]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af N. {{sperret|Nicolaysen}} || 145 |- | colspan=2 | [[Bevise Navnene i de nordiske Vølsungasagn, at disse ere laante fra Tydskerne?]] |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Johan Fritzner}} || 179 |- | colspan=2 | [[Om Lørdagshelg i Norge før og efter Reformationen]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Johan Fritzner}} || 187 |- | colspan=2 | [[Retshistoriske brudstykker]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Fr}}. {{sperret|Brandt}} || 196 |- | colspan=2 | [[V. C. W. Sibberns Dagbog paa Eidsvold]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Meddelt af M. {{sperret|Birkeland}} || 208 |- | colspan=2 | [[Generalmajor Peter Anker, guvernør i Trankebar]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Yngvar Nielsen}} || 273 |- | colspan=2 | [[Om Skæreið i Skiringssal]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Sophus Bugge}} || 385 |- | colspan=2 | [[Dronning Astrids Skjulested]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af I. C. {{sperret|Kjær}} || 389 |- | colspan=2 | [[Om Trællen Karks Død og Drømmen, hvori den bebudedes ham]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Johan Fritzner}} || 397 |- | colspan=2 | [[Nogle Breve fra E. C. Werlauff og I. Chr. Berg]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Meddelte af L. {{sperret|Daae}} || 406 |- | colspan=2 | [[Om de overtroiske Forestillinger, som knytte sig til Hesten]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Joh}}. {{sperret|Th}}. {{sperret|Storaker}} || 457 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> pd28j1hg1vo9ts9zqvbmec8pghi3jjz 335034 335030 2026-09-25T16:09:02Z Kåre-Olav 25 colspan 335034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|{{sperret|INDHOLD}}.}}}} {{--}} {| class="_toc" |- | colspan=2 | || {{liten|Side.}} |- | colspan=2 | [[Om de kongelige begravelser i Norge efter hedendommen]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af N. {{sperret|Nicolaysen}} || 1 |- | colspan=2 | [[Frederik IIIs hylding i Kristiania 1648|Frederik III.s hylding i Kristiania 1648]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Yngvar Nielsen}} || 23 |- | colspan=2 | [[Bemerkninger om stedsnavnene i den søndre del af Helgeland]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Karl Rygh}} || 53 |- | colspan=2 | [[Tillægsbemærkning om navnet Hálogaland, Helgeland]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Sophus Bugge}} || 135 |- | colspan=2 | [[Et nordtydsk Sagn om Olaf den helliges Ligkiste]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af L. {{sperret|Daae}} || 141 |- | colspan=2 | [[Noget om skaalebygningen]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af N. {{sperret|Nicolaysen}} || 145 |- | colspan=2 | [[Bevise Navnene i de nordiske Vølsungasagn, at disse ere laante fra Tydskerne?]] |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Johan Fritzner}} || 179 |- | colspan=2 | [[Om Lørdagshelg i Norge før og efter Reformationen]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Johan Fritzner}} || 187 |- | colspan=2 | [[Retshistoriske brudstykker]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Fr}}. {{sperret|Brandt}} || 196 |- | colspan=2 | [[V. C. W. Sibberns Dagbog paa Eidsvold]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Meddelt af M. {{sperret|Birkeland}} || 208 |- | colspan=2 | [[Generalmajor Peter Anker, guvernør i Trankebar]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Yngvar Nielsen}} || 273 |- | colspan=2 | [[Om Skæreið i Skiringssal]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Sophus Bugge}} || 385 |- | colspan=2 | [[Dronning Astrids Skjulested]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af I. C. {{sperret|Kjær}} || 389 |- | colspan=2 | [[Om Trællen Karks Død og Drømmen, hvori den bebudedes ham]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Johan Fritzner}} || 397 |- | colspan=2 | [[Nogle Breve fra E. C. Werlauff og I. Chr. Berg]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Meddelte af L. {{sperret|Daae}} || 406 |- | colspan=2 | [[Om de overtroiske Forestillinger, som knytte sig til Hesten]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Joh}}. {{sperret|Th}}. {{sperret|Storaker}} || 457 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> omfkv46dxaghkwcezv5i6erojmqav0x 335038 335034 2026-09-25T16:29:02Z Kåre-Olav 25 eksport 335038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|{{sperret|INDHOLD}}.}}}} {{--}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | colspan=2 | || {{liten|Side.}} |- | colspan=2 | [[Om de kongelige begravelser i Norge efter hedendommen]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af N. {{sperret|Nicolaysen}} || 1 |- | colspan=2 | [[Frederik IIIs hylding i Kristiania 1648|Frederik III.s hylding i Kristiania 1648]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Yngvar Nielsen}} || 23 |- | colspan=2 | [[Bemerkninger om stedsnavnene i den søndre del af Helgeland]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Karl Rygh}} || 53 |- | colspan=2 | [[Tillægsbemærkning om navnet Hálogaland, Helgeland]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Sophus Bugge}} || 135 |- | colspan=2 | [[Et nordtydsk Sagn om Olaf den helliges Ligkiste]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af L. {{sperret|Daae}} || 141 |- | colspan=2 | [[Noget om skaalebygningen]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af N. {{sperret|Nicolaysen}} || 145 |- | colspan=2 | [[Bevise Navnene i de nordiske Vølsungasagn, at disse ere laante fra Tydskerne?]] |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Johan Fritzner}} || 179 |- | colspan=2 | [[Om Lørdagshelg i Norge før og efter Reformationen]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Johan Fritzner}} || 187 |- | colspan=2 | [[Retshistoriske brudstykker]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Fr}}. {{sperret|Brandt}} || 196 |- | colspan=2 | [[V. C. W. Sibberns Dagbog paa Eidsvold]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Meddelt af M. {{sperret|Birkeland}} || 208 |- | colspan=2 | [[Generalmajor Peter Anker, guvernør i Trankebar]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Yngvar Nielsen}} || 273 |- | colspan=2 | [[Om Skæreið i Skiringssal]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Sophus Bugge}} || 385 |- | colspan=2 | [[Dronning Astrids Skjulested]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af I. C. {{sperret|Kjær}} || 389 |- | colspan=2 | [[Om Trællen Karks Død og Drømmen, hvori den bebudedes ham]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Johan Fritzner}} || 397 |- | colspan=2 | [[Nogle Breve fra E. C. Werlauff og I. Chr. Berg]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Meddelte af L. {{sperret|Daae}} || 406 |- | colspan=2 | [[Om de overtroiske Forestillinger, som knytte sig til Hesten]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Af {{sperret|Joh}}. {{sperret|Th}}. {{sperret|Storaker}} || 457 |-<noinclude>|} {{Export TOC/e}} <references/></noinclude> ra4923pn5a38yi6stxnr1n178gmuel7 104 74990 335029 216279 2026-09-25T15:45:16Z Kåre-Olav 25 stil 335029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {| class="_toc" |- | || || {{liten|Side.}}</noinclude>|- | colspan=2 | [[Martin Pechlin|Martin Pechlin, en Sørøverhistorie fra det sextende Aarhundrede]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Ved L. {{sperret|Daae}} || 485 |- | colspan=2 | Smaastykker. |- | colspan=2 class="_toc-author" | (No. 1–12 af L. {{sperret|Daae}}, No. 13–14 af {{sperret|Yngv}}. {{sperret|Nielsen}}, No. 15 af {{sperret|Sophus Bugge}}). |- | class="_toc-minor" | 1. || [[Til Gretters Saga]] || 498 |- | class="_toc-minor" | 2. || [[Tønsberghus’s Ødelæggelse]] || 500 |- | class="_toc-minor" | 3. || [[Einar Tjelds Kamp ved Oslo 1536]] || 501 |- | class="_toc-minor" | 4. || [[Om den Lundske Erkebisp Mag. Jørgen Skodborg]] || 502 |- | class="_toc-minor" | 5. || [[Uegte Søn af Christiern II]] || 503 |- | class="_toc-minor" | 6. || [[Noget om Akershus Slot 1559]] || 503 |- | class="_toc-minor" | 7. || [[Et adeligt Frieri i Norge 1569]] || 504 |- | class="_toc-minor" | 8. || [[Gravkapel ved Hamar Domkirke]] || 506 |- | class="_toc-minor" | 9. || [[Norsk Adel i forrige Aarhundrede]] || 507 |- | class="_toc-minor" | 10. || [[Gerhard Schønings Ungdomshistorie]] || 511 |- | class="_toc-minor" | 11. || [[Presseforseelse i Kristiania 1756]] || 514 |- | class="_toc-minor" | 12. || [[Om en paatænkt offentlig Bogsamling ved Drammen]] || 514 |- | class="_toc-minor" | 13. || [[En nordlandsk topograf fra 1591]] || 515 |- | class="_toc-minor" | 14. || [[Gustav IV Adolfs proklamation til det norske folk i 1814]] || 516 |- | class="_toc-minor" | 15. || [[Et vers af Torbjørn Hornklove om Harald Haarfagre]] || 518 |- | colspan=2 | {{---}} |- | colspan=3 | [[Den norske historiske Forening (1871)|Den norske historiske Forening]] {{flyt høyre|S. I—XIX}} |} {{---}} {{midtstilt|{{sperret|RETTELSER}}.}} {| style="margin:auto;font-size:83%" |- | S. || 154 || L. || 13 || f. || o. || ''fra'' læs: ''frá''. |- | – || – || – || 15 || – || – || ''höllina'' læs: ''höllinni''. |- | – || – || – || 16 || – || – || – – – |- | – || 157 || – || 10 || – || n. || udgaar notetegnet {{sup|2}}). |- | – || – || – || 3 || – || – || efter „Thorsnes“ tilføjes {{sup|2}}). |- | – || 160 || – || 7 || – || o. || ''þresköldinni'' læs: ''þresköldinn''. |- | – || 162 || – || 4 || – || – || {{sperret|bjödnelaus}} læs: {{sperret|bjödnalaus}}. |- | – || 171 || – || 5 || – || n. || ''tekjuni'' læs: ''þekjuni''. |- | – || 270 || – || 12 || – || – || Regnskabet læs: Regentskabet. |} <section begin="rettelse Nicolaysen"/>{{---}} {{liten blokk/s}} Ved nærmere overvejelse har jeg fundet at den s. 3 og 13 fremsatte forklaring af ''fyrir útan kórin'' eller ''útar frá kórinum'' ikke kan forsvares, hvorimod derved maa menes et sted længere ude i kirken end koret. Heraf følger altsaa, at af de 27 kongelige personer, hvis begravelsessted kjennes, bleve 7 (no. 14, 25, 26, 27, 31, 32, 35) jordede i koret, 5 (1, 8, 13, 17, 22) derimod udenfor koret enten i tverskibet, hvor saadant fantes, eller i det egentlige skib. {{høyre|{{sperret|N. Nicolaysen.}}|2em}} {{liten blokk/e}} {{===}}<section end="rettelse Nicolaysen"/><noinclude> <references/></noinclude> cxw77xs1aw4ungq7nnrxzar2xjvr1ag 335032 335029 2026-09-25T16:01:18Z Kåre-Olav 25 klasse 335032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {| class="_toc" |- | colspan=2 | || {{liten|Side.}}</noinclude>|- | colspan=2 | [[Martin Pechlin|Martin Pechlin, en Sørøverhistorie fra det sextende Aarhundrede]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Ved L. {{sperret|Daae}} || 485 |- | colspan=2 | Smaastykker. |- | colspan=2 class="_toc-author" | (No. 1–12 af L. {{sperret|Daae}}, No. 13–14 af {{sperret|Yngv}}. {{sperret|Nielsen}}, No. 15 af {{sperret|Sophus Bugge}}). |- class="_toc-minor" | 1. || [[Til Gretters Saga]] || 498 |- class="_toc-minor" | 2. || [[Tønsberghus’s Ødelæggelse]] || 500 |- class="_toc-minor" | 3. || [[Einar Tjelds Kamp ved Oslo 1536]] || 501 |- class="_toc-minor" | 4. || [[Om den Lundske Erkebisp Mag. Jørgen Skodborg]] || 502 |- class="_toc-minor" | 5. || [[Uegte Søn af Christiern II]] || 503 |- class="_toc-minor" | 6. || [[Noget om Akershus Slot 1559]] || 503 |- class="_toc-minor" | 7. || [[Et adeligt Frieri i Norge 1569]] || 504 |- class="_toc-minor" | 8. || [[Gravkapel ved Hamar Domkirke]] || 506 |- class="_toc-minor" | 9. || [[Norsk Adel i forrige Aarhundrede]] || 507 |- class="_toc-minor" | 10. || [[Gerhard Schønings Ungdomshistorie]] || 511 |- class="_toc-minor" | 11. || [[Presseforseelse i Kristiania 1756]] || 514 |- class="_toc-minor" | 12. || [[Om en paatænkt offentlig Bogsamling ved Drammen]] || 514 |- class="_toc-minor" | 13. || [[En nordlandsk topograf fra 1591]] || 515 |- class="_toc-minor" | 14. || [[Gustav IV Adolfs proklamation til det norske folk i 1814]] || 516 |- class="_toc-minor" | 15. || [[Et vers af Torbjørn Hornklove om Harald Haarfagre]] || 518 |- | colspan=2 | {{---}} |- | colspan=3 | [[Den norske historiske Forening (1871)|Den norske historiske Forening]] {{flyt høyre|S. I—XIX}} |} {{---}} {{midtstilt|{{sperret|RETTELSER}}.}} {| style="margin:auto;font-size:83%" |- | S. || 154 || L. || 13 || f. || o. || ''fra'' læs: ''frá''. |- | – || – || – || 15 || – || – || ''höllina'' læs: ''höllinni''. |- | – || – || – || 16 || – || – || – – – |- | – || 157 || – || 10 || – || n. || udgaar notetegnet {{sup|2}}). |- | – || – || – || 3 || – || – || efter „Thorsnes“ tilføjes {{sup|2}}). |- | – || 160 || – || 7 || – || o. || ''þresköldinni'' læs: ''þresköldinn''. |- | – || 162 || – || 4 || – || – || {{sperret|bjödnelaus}} læs: {{sperret|bjödnalaus}}. |- | – || 171 || – || 5 || – || n. || ''tekjuni'' læs: ''þekjuni''. |- | – || 270 || – || 12 || – || – || Regnskabet læs: Regentskabet. |} <section begin="rettelse Nicolaysen"/>{{---}} {{liten blokk/s}} Ved nærmere overvejelse har jeg fundet at den s. 3 og 13 fremsatte forklaring af ''fyrir útan kórin'' eller ''útar frá kórinum'' ikke kan forsvares, hvorimod derved maa menes et sted længere ude i kirken end koret. Heraf følger altsaa, at af de 27 kongelige personer, hvis begravelsessted kjennes, bleve 7 (no. 14, 25, 26, 27, 31, 32, 35) jordede i koret, 5 (1, 8, 13, 17, 22) derimod udenfor koret enten i tverskibet, hvor saadant fantes, eller i det egentlige skib. {{høyre|{{sperret|N. Nicolaysen.}}|2em}} {{liten blokk/e}} {{===}}<section end="rettelse Nicolaysen"/><noinclude> <references/></noinclude> 80pejgja87t5zk3ph1jslmmc80ec4mo 335037 335032 2026-09-25T16:28:46Z Kåre-Olav 25 eksport 335037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | colspan=2 | || {{liten|Side.}}</noinclude>|- | colspan=2 | [[Martin Pechlin|Martin Pechlin, en Sørøverhistorie fra det sextende Aarhundrede]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Ved L. {{sperret|Daae}} || 485 |- | colspan=2 | Smaastykker. |- | colspan=2 class="_toc-author" | (No. 1–12 af L. {{sperret|Daae}}, No. 13–14 af {{sperret|Yngv}}. {{sperret|Nielsen}}, No. 15 af {{sperret|Sophus Bugge}}). |- class="_toc-minor" | 1. || [[Til Gretters Saga]] || 498 |- class="_toc-minor" | 2. || [[Tønsberghus’s Ødelæggelse]] || 500 |- class="_toc-minor" | 3. || [[Einar Tjelds Kamp ved Oslo 1536]] || 501 |- class="_toc-minor" | 4. || [[Om den Lundske Erkebisp Mag. Jørgen Skodborg]] || 502 |- class="_toc-minor" | 5. || [[Uegte Søn af Christiern II]] || 503 |- class="_toc-minor" | 6. || [[Noget om Akershus Slot 1559]] || 503 |- class="_toc-minor" | 7. || [[Et adeligt Frieri i Norge 1569]] || 504 |- class="_toc-minor" | 8. || [[Gravkapel ved Hamar Domkirke]] || 506 |- class="_toc-minor" | 9. || [[Norsk Adel i forrige Aarhundrede]] || 507 |- class="_toc-minor" | 10. || [[Gerhard Schønings Ungdomshistorie]] || 511 |- class="_toc-minor" | 11. || [[Presseforseelse i Kristiania 1756]] || 514 |- class="_toc-minor" | 12. || [[Om en paatænkt offentlig Bogsamling ved Drammen]] || 514 |- class="_toc-minor" | 13. || [[En nordlandsk topograf fra 1591]] || 515 |- class="_toc-minor" | 14. || [[Gustav IV Adolfs proklamation til det norske folk i 1814]] || 516 |- class="_toc-minor" | 15. || [[Et vers af Torbjørn Hornklove om Harald Haarfagre]] || 518 |- | colspan=2 | {{---}} |- | colspan=3 | [[Den norske historiske Forening (1871)|Den norske historiske Forening]] {{flyt høyre|S. I—XIX}} |} {{Export TOC/e}} {{---}} {{midtstilt|{{sperret|RETTELSER}}.}} {| style="margin:auto;font-size:83%" |- | S. || 154 || L. || 13 || f. || o. || ''fra'' læs: ''frá''. |- | – || – || – || 15 || – || – || ''höllina'' læs: ''höllinni''. |- | – || – || – || 16 || – || – || – – – |- | – || 157 || – || 10 || – || n. || udgaar notetegnet {{sup|2}}). |- | – || – || – || 3 || – || – || efter „Thorsnes“ tilføjes {{sup|2}}). |- | – || 160 || – || 7 || – || o. || ''þresköldinni'' læs: ''þresköldinn''. |- | – || 162 || – || 4 || – || – || {{sperret|bjödnelaus}} læs: {{sperret|bjödnalaus}}. |- | – || 171 || – || 5 || – || n. || ''tekjuni'' læs: ''þekjuni''. |- | – || 270 || – || 12 || – || – || Regnskabet læs: Regentskabet. |} <section begin="rettelse Nicolaysen"/>{{---}} {{liten blokk/s}} Ved nærmere overvejelse har jeg fundet at den s. 3 og 13 fremsatte forklaring af ''fyrir útan kórin'' eller ''útar frá kórinum'' ikke kan forsvares, hvorimod derved maa menes et sted længere ude i kirken end koret. Heraf følger altsaa, at af de 27 kongelige personer, hvis begravelsessted kjennes, bleve 7 (no. 14, 25, 26, 27, 31, 32, 35) jordede i koret, 5 (1, 8, 13, 17, 22) derimod udenfor koret enten i tverskibet, hvor saadant fantes, eller i det egentlige skib. {{høyre|{{sperret|N. Nicolaysen.}}|2em}} {{liten blokk/e}} {{===}}<section end="rettelse Nicolaysen"/><noinclude> <references/></noinclude> ke8vn7pigsscye1m8fzwxj4f17zdfdj 104 75051 335039 275838 2026-09-25T16:33:59Z Kåre-Olav 25 utseende 335039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="KristofferAG" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{xxx-større|{{sperret|HISTORISK TIDSSKRIFT|a=0.1}}}} {{luft|1em}} {{liten|UDGIVET}} {{luft|1em}} {{liten|AF}} {{luft|1em}} {{større|DEN NORSKE HISTORISKE FORENING}} {{strek|6em|m=4em}} FØRSTE BIND {{strek|6em|m=4em}} {{sperret|KRISTIANIA}} {{br}} {{x-mindre|{{sperret|P. T. MALLINGS BOGTRYKKERI}}}} {{br}} {{mindre|{{sperret|1871}}}} {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> dkjphgu3eic374lxvfhtwqtuv9pxvu3 104 82365 335199 215551 2026-09-26T08:15:05Z Kåre-Olav 25 overskrift 335199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{større|OM DE KONGELIGE BEGRAVELSER I NORGE EFTER HEDENDOMMEN.}} AF N. {{sperret|NICOLAYSEN}}. {{midtstilt/e}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|I|200%}} „Norske Fornlevninger“ har jeg under vedkommende kirker blandt andet ogsaa omtalt kongelige personers begravelser. Men denne omtale var kun ganske kort, idet jeg forøvrigt henviste til kildeskrifterne. Desuden blev der fremsat enkelte meninger, som kunne trænge til berigtigelse eller til nærmere at begrundes. Endelig er der en kongelig begravelse, som ikke finnes nævnt i det anførte skrift, fordi den kirke, hvori begravelsen foregik, ej havde hjemme der paa grund af skriftets plan. Jeg vil derfor her stille sammen alle de beretninger, man har om vore kongelige begravelser, for derigjennem at paavise de skikke, som i saa henseende fant sted, og til større belysning af emnet medtager jeg ogsaa kronprætendenter og saadanne personer, som paa en eller anden maade stode i nært forhold til kongehuset. {{uten innrykk/e}} For kortheds skyld betegnes de skrifter, hvortil jeg støtter mig, saaledes: '''A''' (Ágrip), '''C''' (Peder Claussöns oversættelse af kongesagaerne), '''Fa''' (Fagrskinna), '''Fl''' (Flatöbogen), '''Fo''' (fornmanna sögur), '''Fr''' (codex Frisianus), '''M''' (Morkin-<noinclude>{{liten|Norsk hist. Tidsskr. I.}} {{høyre|1|2em}} <references/></noinclude> bcb64x0srmtdgsfjb4brssosvx08ax3 104 82494 335196 215682 2026-09-26T08:10:05Z Kåre-Olav 25 -punktum 335196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||TRÆLLENES RETSSTILLING I NORGE.|207}}</noinclude>{{blank linje}} Bevis for sin frigivelse og for at have gjort sit frelsesøl pålå det altid den frigivne at føre (G. L. 66; F. L. IX. 12; B. R. 47). Havde nogen imidlertid i 20 år upåtalt levet og handlet som fri mand, da var han dermed fri, „hvis han vilde det,“ og befriet såvel for tyrmsel som for at gjøre frelsesøl. – Dersom nogen forsøkte at vindicere en frigiven som sin træl, og denne lovligen beviste at have gjort sit frelsesøl, synes han efter F. L. IX. 10 tillige at være bleven fri for tyrmsel til den mand; omvendt havde den, der påstod at være befriet for tyrmsel, uden at kunne bevise det, forbrudt alt sit gods til herren. Trællevæsenet ophørte i Norge henimod slutningen af det 12te århundrede. Den sidste gang, trældom forekommer i sagaerne, er ved slaget på Re 1163, hvor det siges, at kongens trælle plyndrede Sigurd jarls lig (Snorre, Magnus Erlingssøns saga kap. 14). Kristendommens indflydelse og vikingelivets ophør måtte nødvendigvis medføre, at den afgang, som ved frigivelser og frikjøbelser fandt sted, sjældnere og sjældnere blev erstattet. I erkebiskop Sigurds kristenret af 1244 (F. L. III. 19) er derfor også den lovbestemte årlige frigivelse af trælle ombyttet med en vejarbejdsplikt, og bestemmelsen i Håkon Håkonssøns retterbod i F. L. Indl. 20 vidner om, at der, som følge af trældommens ophør, er indtraadt et nyt og stærkt savn af frie arbejdsfolk. I den nyere lovgivning er alle spor af trældommen forsvundne. I Sverige og Danmark afskaffedes trældommen først over et århundrede sednere, og i de øvrige germaniske lande bestod den endnu længere. {{===}}<noinclude> <references/></noinclude> 7iow3a7pi22r3lqhi72ls117cu6d13j 104 82581 335202 215807 2026-09-26T08:19:03Z Kåre-Olav 25 overskrift 335202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større|BEMERKNINGER OM STEDSNAVNENE I DEN SØNDRE DEL AF HELGELAND.}} AF {{sperret|KARL RYGH}}. {{midtstilt/e}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}e dele af Helgeland, hvis forraad af stedsnavne jeg her vil gjøre til gjenstand for nogle bemerkninger, er det nu i det offentlige sprog saa kaldte Søndre Helgeland tilligemed Nesne pgd. og Ranen, altsaa det samme strøg, som i middelalderen udgjorde den søndre halvdel eller Herø halvfylke. Jeg havde i sommeren 1868 anledning til med offentligt stipendium at gjennemreise denne landsdel og derved baade erhverve noget kjendskab til stedsforholdene og gjøre mig bekjendt med de i almuens daglige tale brugelige navneformer, saa godt som dette kunde gjøres paa en kort reise, hvorunder jeg ikke engang kunde komme til alle steder. Jeg har benyttet anledningen til at faa en bearbeidelse af den til det academiske collegium indgivne indberetning trykt i dette tidsskrift, fordi jeg haaber, at den med alle mangler kan give noget bidrag til studiet af et hidtil lidet bearbeidet stof, og fordi jeg tror, at sammenhængende behandlinger af stedsnavnene i større landskaber ere mest skikkede til at udvinde udbytte af dem i sproglig og historisk henseende. {{uten innrykk/e}} Ved et blik paa kartet vil man snart faa det indtryk, at Helgeland ingenlunde er blandt de dele af landet, som frembyde den største rigdom af gamle navneformer, og dette vil blive fuldstændigt bekræftet ved en grundigere undersø-<noinclude> <references/></noinclude> 3j1clkewvl7d7liwn2mzv8d425k0y23 2 96869 335017 334597 2026-09-25T13:16:22Z Øystein Tvede 3938 335017 wikitext text/x-wiki <poem> '''Bøker på Wikikilden:''' {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Ambrose Bierce: ::''[[Giftslangen]]'' Asta Graah Bolander ::''[[Rænessancens Florens]]'' Jules Barbey d'Aurevilly: ::[[Don Juans skjønneste Kjærlighed]] Alf B. Bryn: ::''[[Peter van Heeren tar skeen i den anden haand]]'' ::''[[Peter van Heeren har faat blod paa tand]]'' ::''[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind]]'' Olaf Bull: ::''[[Mordet paa Bygdø]]'' ::''[[Oinos og Eros]]'' ::''[[De hundrede aar]]'' ::''[[Ignis ardens]]'' Theodor Caspari: ::''[[Polemiske Sonetter]]'' Paul Claudel: ::''[[Besøk i helvede]]'' Joseph Conrad: ::''[[Taifun]]'' Benjamin Constant: ::''[[Adolphe]]'' René Desvartes: ::''[[Betragtninger over filosofiens grundlag]]'' Arthur Conan Doyle: ::''[[Av dr. Watsons optegnelser]]'' ::''[[Hunden fra Baskerville]]'' ::''[[Den forsvundne verden]]'' Charles Dickens: ::''[[En julesang]]'' ::''[[Bleak House – Ødegården 1]]'' ::''[[Bleak House – Ødegården 2]]'' Dostojevskij: ::''[[Krotkaja]]'' Arne Dybfest: ::''[[To noveller]]'' Sven Elvestad: ::''[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]]'' ::''[[Angsten]]'' ::''[[Himmel og hav]]'' ::''[[Aar og dag]] ::''[[Tindebestigerklubben]]'' (under arbeid) Evripides: ::''[[Bakkantinderne]]'' ::''[[Medea]]'' Flaubert: ::''[[Fru Bovary]]'' Frich: ::''[[Halvkunstnere]]'' ::''[[Jakob Harvis, spilleren]]'' ::''[[Journalisten og filmstjernen]]'' Anatole France: ::''[[Min vens bok]]'' ::''[[Statholderen i Judæa og andre noveller]]'' ::''[[Sylvestre Bonnards forbrydelse]]'' ::''[[Thaïs]]'' ::''[[Vertshuset Dronning Gåsefot]]'' André Gide: ::''[[Den forlorne sønns hjemkomst]]'' Goethe: ::''[[Hermann og Dorothea]]'' Gogol: ::''[[En mainat]]'' ::''[[Kopisten]]'' Irma Gram: ::''[[Litt om skikk og bruk før og nu]]'' Hamsun: ::''[[Den Gaadefulde]]'' ::''[[Et gjensyn]]'' ::''[[Sult]]'' ::''[[Mysterier]]'' ::''[[Pan]]'' ::''[[Siesta]]'' ::''[[Victoria]]'' ::''[[Det vilde kor]]'' ::''[[Markens Grøde]]'' Maurits Hansen: ::[[Novellen. En Novelle]] ::''[[Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger]]'' Homer: ::''[[Odysseen]]'' ::''[[Odysseen illustrert]]'' ::''[[Iliaden]]'' Victor Hugo: ::''[[En dødsdømts siste dag 18..]]'' ::''[[De elendige]]'' Ragnhild Jølsen: ::''[[Ve's Mor]]'' ::''[[Rikka Gan]]'' ::''[[Efterlatte arbeider]]'' Kafka: ::[[Mordet]] Kaptein Seattle: ::''[[Lystyachtens hemmelighet]]'' Alexander L. Kielland: ::''[[Arbeidsfolk]]'' ::''[[Mennesker og Dyr]]'' Nils Kjær: ::''[[Essays. Fremmede Forfattere]]'' ::''[[Bøger og Billeder]]'' ::''[[Smaa Epistler]]'' ::[[Nils Kjær Samlede skrifter/5|Bind 5. Epistler og noveller]] Vilhelm Krag: ::''[[Nye Digte]]'' ::''[[Nat. Digte i prosa]]'' Lagerlöf: ::''[[Hr. Arnes Penge]]'' Erik Lie: ::''[[Erindringer fra et dikterhjem]] Jonas Lie: ::''[[Den Fremsynte]]'' Niccolò Machiavelli ::''[[Fyrsten]]'' Thomas Mann: ::''[[Hans kongelige høyhet]]'' Maupassant: ::[[Horla]] ::''[[Madame Telliers hus]]'' Max Mauser: ::''[[Dødsdiamanten]]'' Prosper Merimee ::''[[Don Juan de Maraña]]'' Molière: ::Hr. Jourdains adelsgriller (under arbeid) Monsen: ::''[[Throndhjems Mysterier]]'' Anders Munch: ::''[[Ephemerer]]'' Rudolf Muus: ::''[[Ole Høilands Penge]]'' ::''[[Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde]]'' ::''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'' ::''[[Kongesønnen fra Færøerne]]'' ::''[[Stjerneskud paa Ekeberg]]'' Regine Normann: ::''[[Berit Ursin]]'' Carl Nærup: ::''[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]]'' John Paulsen: ::''[[Samliv med Ibsen]]'' Rocambole Pedersen: ::''[[Den forsvundne pølsemaker]]'' Platon: ::''[[Gjestebodet]]'' Edgar Allan Poe ::''[[Den røde døds maske og andre fortellinger]]'' Kristofer Randers: ::''[[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar]]'' Rainer Marie Rilke: ::''[[Brever til en ung dikter]]'' Roggen: ::''[[Bergens Mysterier]]'' Amalie Skram: ::''[[Professor Hieronimus]]'' ::''[[På Sct. Jørgen]]'' Christian Sparre: ::''[[Karl Monks oplevelser]]'' ::''[[Gamle Friks diamant]]'' (under arbeid) ::''[[Det hemmelighetsfulle skib]] (under arbeid) Robert Louis Stevenson: ::''[[Skatten paa Sjørøverøen]]'' ::''[[Løyndomen. Den forunderlege soga om dr. Jekyll og mr. Hyde]]'' Clara Tschudi: ::''[[Goethes moder]]'' ::''[[Ludwig den anden. Konge af Bayern]]'' Ivan Turgenev: ::''[[Den første Kjærlighet]]'' Sigrid Undset: ::''[[Ungdom. Digte]]'' ::''[[Steen Steensen Blicher]]'' John Utheim ::''[[Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne]]'' Paul Valéry: ::''[[Omkring Degas]]'' Auguste de Villiers de l'Isle-Adam: ::[[Skafottets Hemmelighed]] Voltaire: ::''[[Candide]]'' Wergeland: ::''[[Samlede skrifter (1918–1940)|Samlede skrifter]]'' Winsnes: ::''[[Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen]]'' Hans Aanrud: ::''[[Storkarer]]'' Zweig: ::''[[Amok]]'' Zwilgmeyer: ::''[[Vi børn]]'' ::''[[Karsten og jeg]]'' Dansk Wikisource: ::''[http://da.wikisource.org/wiki/Døden_i_Venedig Døden i Venedig]'' ::''[http://da.wikisource.org/wiki/Kong_Salomon_og_Jørgen_Hattemager Kong Salomon og Jørgen Hattemager]'' ::''[http://da.wikisource.org/wiki/Under_Aaget Under Aaget]'' {{asterisme}} '''Utgaver på Det norske språk- og litteraturselskap:''' ''[https://www.bokselskap.no/boker/familienpehrsen/forord Familien Pehrsen]'' {{asterisme}} '''Bøker på bokselskap.no:''' ''[https://www.bokselskap.no/boker/denfransketragedie/tittelside Den franske tragedie]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/familienpehrsen/tittelside Familien Pehrsen]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/livetstriumf/tittelside Livets triumf]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/angsten/tittelside Angsten]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/defortapteshus/tittelside De fortaptes hus]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/bogerogbilleder/tittelside Bøger og Billeder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/fremmedeforfattere/tittelside Fremmede Forfattere]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/smaaepistler/tittelside Smaa Epistler]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dikterhjem/tittelside Erindringer fra et dikterhjem]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/throndhjemsmysterier/tittelside Throndhjems Mysterier]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/kristianiaoriginaler/tittelside Gamle Kristiania-originaler]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/kristianiaminder/tittelside Gamle Kristiania-minder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/forstadsscener/tittelside Kristiania forstadsscener og deres skuespillere]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dikterliv/tittelside Dikterliv i gamle Kristiania]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/polsemaker/tittelside Den forsvundne pølsemaker]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/karlmonk/tittelside Karl Monks oplevelser]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/gamlefriksdiamant/tittelside Gamle Friks diamant]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dethemmelighedsfuldeskib/tittelside Det hemmelighedsfulde skib]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/goethesmoder/tittelside Goethes moder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/ludwigbayern1/tittelside Ludwig den anden – konge af Bayern]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/ludwigbayern2/tittelside Ludwig den andens sidste dage]'' </poem> 6vtpvqo3ahi24urqpyp1dgzv3g0vf18 106 142178 335076 329455 2026-09-25T22:55:42Z Øystein Tvede 3938 335076 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ny Jord]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1893 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 9=! /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} 36wuabfmt5d6gj6cazvicet4omyp4o0 0 143572 335019 332750 2026-09-25T13:21:33Z Øystein Tvede 3938 335019 wikitext text/x-wiki <pages index="Et gjensyn (1878).djvu" from=5 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Dikt]] gvhs299huo2ppt8rhya6hehb57afclw 0 143928 335018 333223 2026-09-25T13:21:02Z Øystein Tvede 3938 335018 wikitext text/x-wiki <pages index="Siesta (1897).djvu" next="[[Dronningen af Saba]]" include=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Siesta (1897).djvu" include=249 /> [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:Tekster fra 1897]] pbayhi0sndumiapgzwr2spxnlmoptqc 104 144522 335020 334659 2026-09-25T13:45:37Z Øystein Tvede 3938 335020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og midt i Stormen slog et lidet kulsort Dampskib sig ind fra Havet {{. . .|5}} Da jeg om Eftermiddagen gik ned til Bryggen, var det lille kulsorte Dampskib kommet ind paa Havnen; det var Postskibet. Mange Mennesker var tilstede paa Kajen forat iagttage den sjældne Gæst, jeg lagde Mærke til, at allesammen uden Undtagelse havde blaa Øjne, hvor forskellige de ellers kunde være. En ung Pige med et hvidt Uldtørklæde om Hovedet stod et Stykke borte; hun havde meget mørkt Haar, og det hvide Tørklæde stak sært af mod Haaret. Hun saa nysgærrigt paa mig, paa min Skinddragt, mit Gevær; da jeg talte til hende, blev hun forlegen og vendte Hovedet bort. Jeg sagde: Du burde altid bruge det hvide Tørklæde, det klæder dig. I det samme slutted en sværlemmet Mand i Islandsskjorte sig til hende, han kaldte hende Eva. Hun var aabenbart hans Datter. Jeg kendte den sværlemmede Mand, det var Smeden, Stedets Smed. Han havde for nogle Dage siden sat ny Piston paa en af mine Bøsser {{. . .|5}} Og Regn og Vind gjorde sit Arbejde og smælted al Sne væk. I nogle Dage drev en ufredelig og kold Stemning henover Jorden,<noinclude><references/></noinclude> 336fj0gaue6k7o3fo82fj5bvuzpt0mj 104 144576 335021 334715 2026-09-25T13:47:40Z Øystein Tvede 3938 335021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Hvorlænge det er siden?« »Ja, kan det være en Uge siden, to Uger siden?« »Ja, kanske det er to Uger siden. Men hvorfor spørger du om det? Nej, jeg skal sige dig Sandheden, jeg gjorde det igaar.« Hun {{rettelse|giorde|gjorde}} det igaar, det var ikke længer siden end igaar, at hun tænkte paa mig! Nu, alt var godt. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 72cszvd0olc6tle9la7dvyh1mwd0qa4 104 144587 335022 334726 2026-09-25T13:48:55Z Øystein Tvede 3938 335022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Hør nu, vi har ikke drukket Vinen op, og der er megen Vin tilbage. Vi gør endnu en Fest, en ny Fest senerehen, vi skal danse, vi holder et Bal i vor Storstue.« Da vi kom iland, gjorde jeg Edvarda en Undskyldning. »Hvor jeg længes tilbage til min Hytte,« sagde jeg. »Dette {{rettelse|kar|har}} været en pinefuld Dag.« »Har det været en pinefuld Dag for Dem, Hr. Løjtnant?« »Jeg mener,« sagde jeg og bøjed af, »jeg mener, at jeg har gjort det saa ubehageligt baade for mig selv og andre. Jeg kasted Deres Sko paa Vandet.« »Ja, det var et mærkeligt Indfald.« »Tilgiv mig!« sagde jeg. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> ggfsxnl9s5o0dv23pc3ndsyczj9hfgb 104 144645 335023 334798 2026-09-25T13:50:23Z Øystein Tvede 3938 335023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Er det Dundas, som holder udenfor? Bed ham at komme til mig straks, jeg venter ham, det var noget {{. . .|5}} noget {{. . .|5}} Og jeg tænker ved mig selv: Mon han atter vil lukke Døren i Laas, naar han kommer? Han banker paa. Jeg aabner for ham og lukker selv Døren i Laas forat gøre ham en liden Tjeneste. Iselin! udbryder han og kysser min Mund et helt Minut. Jeg har ikke sendt Bud efter dig, hvisker jeg. Har du ikke? spørger han. Jeg blir atter meget fortabt, og jeg svarer: Jo, jeg sendte Bud efter dig, jeg længted saa usigeligt efter dig igen. Vær her lidt. Og jeg holdt mig for Øjnene af Kærlighed. Han slap mig ikke, jeg sank om og skjulte {{rettelse|sig|mig}} hos ham. Jeg synes, at noget galer igen? sagde han og lytted. Men da jeg hørte hvad han sagde, afbrød jeg ham saa hurtigt, som jeg kunde, og svared: Nej, hvor kan du tro, at noget galer igen! Det var ingenting, som gol. Han kyssed mit Bryst.<noinclude><references/></noinclude> s4f3my4eaf2trepapn5ow2qhyfvvjye 104 144649 335040 334802 2026-09-25T17:08:14Z Øystein Tvede 3938 335040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>  »Man har taget min Baad fra mig,« sagde jeg. »Her er kommet en Fremmed,« sagde han. »Man skal ro ham tilhavs hver Dag og bringe ham hjem igen om Aftenen. Han undersøger Havbunden.« Den Fremmede var en Finlænder, Hr. Mack havde truffet ham tilfældig, ombord i Skibet, han kom fra Spitsbergen med nogle Samlinger af Skæl og smaa Sjødyr, man kaldte ham Baron. Han havde faaet en stor Sal og endnu et andet Værelse i Hr. Macks Hus. Han vakte megen Opmærksomhed. Jeg lider Nød for Kød, og jeg kunde bede Edvarda om lidt Mad for iaften, tænkte jeg. Jeg spadserer ned til Sirilund. Jeg lægger straks Mærke til, at Edvarda er iført en ny Kjole, hun synes at have vokset, hendes Kjole er meget sid. »Undskyld, at jeg blir siddende,« sagde hun kort og godt og rakte mig Haanden. »Ja, desværre, min Datter er upasselig,« sagde Hr. Mack. »Det er Forkølelse, hun har ikke været forsiktig {{. . .|5}} De kommer formodentlig forat faa Rede paa Deres Baad? Jeg blir nødt til at laane Dem en anden, en Kæks; den er ikke ny, men naar De øser flittigt {{. . .|5}}<noinclude><references/></noinclude> 62nq986n7t32jtvdrn62gei6u5rrw4r 104 144671 335041 334828 2026-09-25T17:09:03Z Øystein Tvede 3938 335041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>langt ude med rebede Sejl, der er Folk ombord, de skal vel et Sted hen, og Gud ved, hvor alle disse Liv skal hen, tænker jeg. Havet rejser sig skummende tilvejrs og tumler, tumler, det er som befolket af store, rasende Skikkelser, der slaar ud med Lemmerne og brøler til hinanden, nej, det er en Fest blandt ti Tusind pibende Djævle, der sætter Hovedet ned i Skuldrene og kredser omkring, piskende Havet hvidt med Vingespidserne. Langt, langt ude ligger et Blindskær, af dette Blindskær rejser sig en hvid Havmand op og ryster sit Hoved efter en læksprungen Raasejler, der lænser tilhavs for Vinden, ho-ho, tilhavs, ud i det øde Hav {{. . .|5}} Jeg glæder mig over, at jeg er alene, at ingen kan se mine Øjne, jeg læner mig tillidsfuldt ind til Klippevæggen og ved, at ingen kan staa og iagttage mig bagfra. En Fugl svæver over Fjældet med et sprængt Skrig, i samme Øjeblik løsner en Klippeblok et Stykke henne og ruller ned mod Havet. Og jeg blir siddende der en Tidlang stille, jeg falder hen i Hvile, der bæver en lun Følelse af Hygge gennem mig, fordi jeg kan sidde saa trygt i Skjul, mens Regnen vedbliver at falde ned<noinclude><references/></noinclude> 57dsbow5tk9pffra8xkgwm6lv36hbo5 104 144680 335024 334837 2026-09-25T13:51:44Z Øystein Tvede 3938 335024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hvor hun sagde det ubarmhjærtigt! En saare bitter Smærte gennemfarer mig, jeg tumler næsten tilbage for hendes Hidsighed. Edvarda holdt endnu ikke op, hun lagde til: »De kan kanske faa Eva til at passe paa Dem. Det er blot Skade, at hun er gift.« »Eva? Siger De, at Eva er gift?« spurgte jeg. »Ja, gift{{rettelse|?|!}}« »Hvem er hun gift med?« »Det maa De vel vide. Eva er gift med Smeden.« »Er hun ikke Smedens Datter?« »Nej, hun er hans Kone. Tror De, at jeg staar her og lyver?« Jeg troed intet derom, min Forundring blev blot saa stor. Jeg blev staaende der og tænke: Er Eva gift? »Saa De har jo gjort et heldigt Valg,« siger Edvarda. Naa, det vilde ingen Ende tage! Jeg begyndte at skælve af Forbittrelse, og jeg sagde: »Men tag nu De Doktoren, som jeg siger. Lyd en Vens Raad; den Prins er jo en halvgammel Nar.« Og jeg løj paa ham i min Ophidselse, overdrev hans Alder, sagde, at han var skaldet, at han var næsten aldeles blind; jeg<noinclude><references/></noinclude> bo6d68ehkvv7elnhev0i9j573nvt437 104 144704 335025 334862 2026-09-25T13:52:48Z Øystein Tvede 3938 335025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>femtakkede Kroner, som altsaa betød Baron. Under dette gjorde Doktoren ingen Lykke, selv hans vittige Ed, dette »Død og Pinsel«, gjorde ikke længer nogen Virkning. Men naar Edvarda talte, var han stadig paa Færde, retted atter hendes Sprog, satte hende fast med smaa Intrikatheder, holdt hende nede med rolig Overlegenhed. Hun sagde: »{{. . .|5}} lige til jeg gaar over Dødens Dal.« Og Doktoren spurgte: »Over hvad?« »Dødens Dal. Er det ikke Dødens Dal, det hedder?« »Jeg har hørt snakke om Dødens Elv. Det er vist den, De mener.« Senere talte hun om at lade en Ting bevogte som en {{. . .|5}} »Drage«, indfaldt Doktoren. »Javel. Som en Drage,« svared hun. Men Doktoren sagde: »Tak nu mig, fordi jeg redded Dem. Jeg er sikker paa, De vilde have sagt Argus.« Baronen trak Øjenbrynene tilvejrs og gav ham et forbauset Blik gennem sine tykke Briller;<noinclude><references/></noinclude> hvtxkpb2j2cxyj4hoy6yfqgh2ebgc4v 106 144798 335028 2026-09-25T15:34:51Z Kåre-Olav 25 stil 335028 sanitized-css text/css ._toc { margin:auto; width:100%; } ._toc td:first-child { text-align: left; vertical-align: top; padding-left:4em; text-indent:-4em } ._toc td:nth-child(2) { text-align: right; vertical-align: bottom; } ._toc td:first-child._toc-author { text-indent:0; } b04ai4kht0mlxr2nx5bdq1yeyrdbc8l 335031 335028 2026-09-25T15:58:14Z Kåre-Olav 25 335031 sanitized-css text/css ._toc { margin:auto; width:100%; } ._toc td:first-child { text-align: left; vertical-align: top; padding-left:4em; text-indent:-4em } ._toc td:nth-child(2) { text-align: right; vertical-align: bottom; } ._toc td:first-child._toc-author { text-indent:0; } ._toc td:first-child._toc-minor { text-align:right; text-indent:0; padding-left:0; } ._toc td:nth-child(2)._toc-minor { text-align:left } ._toc td:nth-child(3)._toc-minor { text-align:right } dfsuzaca1ke3ofcc2es79qciivga0qi 335033 335031 2026-09-25T16:08:05Z Kåre-Olav 25 335033 sanitized-css text/css ._toc { margin:auto; width:100%; } ._toc td:first-child { text-align: left; vertical-align: top; padding-left:4em; text-indent:-4em } ._toc td:nth-child(2) { text-align: right; vertical-align: bottom; } ._toc td:first-child._toc-author { text-indent:0; } ._toc td:first-child._toc-minor { text-align:right; text-indent:0; padding-left:0; } ._toc-minor td:nth-child(2) { text-align:left } ._toc-minor td:nth-child(3) { text-align:right } 1nuti8rlemuhaz8wxauwonqg6ndal1j 335036 335033 2026-09-25T16:14:42Z Kåre-Olav 25 padding 335036 sanitized-css text/css ._toc { margin:auto; width:100%; } ._toc td:first-child { text-align: left; vertical-align: top; padding-left:4em; text-indent:-4em } ._toc td:nth-child(2) { text-align: right; vertical-align: bottom; } ._toc td:first-child._toc-author { text-indent:0; } ._toc-minor td:first-child { text-align:right; text-indent:0; padding-left:0; } ._toc-minor td:nth-child(2) { text-align:left; } ._toc-minor td:nth-child(3) { text-align:right } jnnhwuy7gnv13ve5mgkfrt3jtwvnhd0 335203 335036 2026-09-26T08:22:53Z Kåre-Olav 25 avstand 335203 sanitized-css text/css ._toc { margin:auto; width:100%; } ._toc td:first-child { text-align: left; vertical-align: top; padding-left:4em; text-indent:-4em } ._toc td:nth-child(2) { text-align: right; vertical-align: bottom; } ._toc td:first-child._toc-author { text-indent:0; } ._toc-minor td:first-child { text-align:right; text-indent:0; padding-left:0; padding-right:0.5em; } ._toc-minor td:nth-child(2) { text-align:left; } ._toc-minor td:nth-child(3) { text-align:right } 3im2zu0iyltacmehcmnrfhoc4br90zg 104 144799 335042 2026-09-25T22:25:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>KNUT HAMSUN {{--}} NY JORD ROMAN KØBENHAVN P. G. PHILIPSENS FORLAG TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (M. A. HANNOVER) 1893<noinclude><references/></noinclude> oj2kun5jvngf3s9abrims59fgsedpui 104 144800 335043 2026-09-25T22:26:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>En tysk Udgave udkommer ved Fru Marie v. Borch.<noinclude><references/></noinclude> ladg5q7raqhtox0yvdejojtdmyqek5h 104 144801 335044 2026-09-25T22:27:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{sp|INDLEDNING}}}}<noinclude><references/></noinclude> o2yo5muyocgg1n7z1v1xmkq0xy07cmj 104 144802 335045 2026-09-25T22:27:26Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 335045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 144803 335046 2026-09-25T22:27:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I. En fin, gylden Metalrand stiger i Øst, hvor Solen staar op. Byen begynder at vaagne, der lyder allerede en og anden fjærn Rumlen af Kærrer, der søger ind i Gaderne fra Landet, store, tunge Bondekærrer, fulde af Torvvarer, af Hø og Slagt og Favnved. Og det larmer temmelig meget af disse Kærrer, fordi Gaderne endnu fryser lidt om Nætterne. Det var i Slutten af Marts. Ved Havnen høres ingensomhelst Støj. Man ser en og anden søvnig Matros paa et Dæk, der stiger Røg op fra Byserne, Skippere stikker halvt paaklædte Hovedet op for Kahytshætten og lugter mod Vejret, mens Sjøen ligger blikstille og Gangspillene hviler. Saa aabnes den første Bryggedør. Man skimter svære Stabler af Sække og Kasser, af Matter og Tønder derinde, Mennesker færdes om med Toug og Trillebører, kun halvt vaagne<noinclude><references/></noinclude> igs6dvhty510o7rftivcoh58ui62y1h 104 144804 335047 2026-09-25T22:28:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>endnu, gæspende ret ud i Vejret med aabne, skæggede Munde. Og Pramme lægger til ved Kajene, man begynder at hejse og slide paa Varer, vælte dem op paa Vogne og trække dem afsted. Dør for Dør aabnes i Gaderne, Gardiner rulles op, unge Volontører fejer Butiksgulve og slaar Støv af Diske, hos Firmaet H. Henriksen sidder allerede Sønnen ved Pulten og gennemser Post. En ung Mand driver i træt og søvnig Gang opad Jærnbanetorvet, han kommer fra en Hybel, fra et Selskab hos en Kammerat, han gaar Morgentur. Ved Brandvagten møder han en Bekendt, som ogsaa kommer fra et eller andet Selskab, og som hilser. «Er du allerede oppe, Øjen?» siger den første. «Ja, det vil sige, jeg har ikke lagt mig endda», svarer den anden. «Ikke jeg heller», siger den første igen. «Godnat.» Og han gaar videre med et Smil over, at han har sagt Godnat midt paa lyse Morgenen. Han er en ung og haabefuld Mand, hans Navn blev med engang bekendt for to Aar siden, da han udgav et stort lyrisk Drama. Det er Irgens, alle kender ham. Han har Laksko paa Benene og ser godt ud med sit snoede Overskæg og sit blanke, mørke Haar.<noinclude><references/></noinclude> hmjkcnag1754kaclzln133pmxctpbhz 104 144805 335048 2026-09-25T22:32:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han lægger Vejen om det ene Torv efter det andet, det morer ham i hans forvaagede Tilstand at se paa Bønderne, der kommer skranglende ind gennem Gaderne en efter en og besætter alle Byens Pladse med sine Kærrer. Vaarsolen har brunet deres Ansigter, de gaar med tykke Uldbind om Halsen, og deres Hænder er stærke og skidne. Nu er det dem saa meget om at gøre at faa solgt sit Slagt, at de endog prajer ham, en Yngling paa fire og tyve Aar uden Familje, en Lyriker, der blot slentrer ligegyldigen om forat adsprede sig selv. Solen stiger. Det begynder at myldre af Folk og Vogne, med smaa Mellemrum piber det saa ved Fabrikerne i Byens Udkanter, saa nede ved Jærnbanestationerne, Færdselen blir større og større, travle Mennesker svirrer hid og did, enkelte ædende af deres Frokost, som de holder i Haanden indsvøbt i en Avis. En Mand trækker et sandt Læs af Poser og Pakker paa en Haandvogn, han leverer Varer omkring i Husene, han spænder i som en Hest og læser samtidig i sin Notisebog, hvor han har alle sine Adresser. Et Barn løber ustandseligt om med Morgenaviser, det er en liden Pige med St. Vejtsdans, hun kaster sin lille Krop i alle Retninger, rykker med Skuldrene, stirrer, jager afsted fra Dør til Dør, klamrer sig opad Trapperne til de høje Etager, ringer paa og iler<noinclude><references/></noinclude> 4iorv6ehanaidlsum83yjmtwtbynfhu 104 144806 335049 2026-09-25T22:33:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>videre, efterladende en Avis paa hver Tærskel. Hun har en Hund med sig, og Hunden gør veldresseret hver Tur med. Den lille Hund! Alting er i Bevægelse, og Larmen vokser, begynder ved Fabrikerne, ved Værfterne, de mekaniske Værksteder, Sagbrugene, blander sig med Vognrammel og menneskelige Stemmer, gennemskæres af en og anden Dampfløjte, hvis Piben stiger til Himmels som en jamrende Straale, og slaar endelig sammen over de store Torve, saa hele Byen er indhyllet i et uhyre Brus. Midt i dette sees Telegrafbudene med sine Tasker, bringende Ordrer og Kurs-noteringer fra Alverdens Lande; Handelens store og mærkelige Poesi gennemsuser Byen, Hveden i Indien og Kaffeen paa Java staar i Flor, de spanske Markeder forlanger Fisk, megen Fisk i Fasten. Klokken er otte, Irgens gaar hjem. Han passerer H. Henriksens Forretning og bestemmer sig til at titte ind. Ved Pulten sidder fremdeles Firmaets Søn, en ung Mand i Cheviotklæder; han har store, blaa Øjne, skønt hans Hudfarve er mørk, en uordentlig Haarlug hænger ham ned i Panden. Den høje, noget markerede, noget indesluttede Fyr ser ud til at være tredive Aar. Hans Kammerater sætter megen Pris paa ham, fordi han har hjulpet dem saa meget baade med Penge og med forskellige Varer fra Faderens Kælder.<noinclude><references/></noinclude> p822x1y1um9saqyb26l2eyzm77c26k9 104 144807 335050 2026-09-25T22:33:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Godmorgen», siger Irgens. Overrasket svarer den anden: «Men er det dig? Er du allerede oppe?» «Ja, det vil sige, jeg har ikke lagt mig endda.» «Naa, det er noget andet. Jeg har siddet her siden Klokken fem, telegraferet til tre Lande allerede.» «Herregud, du ved, at din Handel er mig ligegyldig. Jeg vil sige dig et, Ole Henriksen: Har du en Dram?» De to Herrer gaar ud af Kontoret, passerer Butiken og stiger ned i Kælderen. Skyndsomt trækker Ole Henriksen en Flaske op, han kan vente Faderen ned i Kontoret hvert Øjeblik, derfor skynder han sig saa; Faderen er meget gammel, men han skulde jo ikke gærne gøres imod for det. Irgens drikker og siger: «Faar jeg tage Resten med mig?» Og Ole Henriksen nikker. Kommen op i Butiken igen, trækker han en Skuffe ud af Disken, og Irgens, som forstaar Vinket, griber ned i Skuffen og tager op noget, som han stikker i Munden. Det er Kaffe, brændt Kaffe, for ond Aande. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> sz7xdcebjx7jk87u0aa6asbf45ky1mp 104 144808 335051 2026-09-25T22:34:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> II. Klokken to driver Mennesker i store Skarer frem og tilbage paa Promenaden. Man taler og ler i alle Toner, man hilser til hinanden, smiler, nikker, vender sig om og raaber; Cigarrøg og Dameslør flagrer i Luften, et mangefarvet Virvar af lyse Handsker og Lommetørklæder, af svingende Hatte og Spadserstokke bevæger sig nedad hele Gaden, og Vogne styrer forbi med Herrer og Damer i fuld Puds. Ved «Hjørnet» har nogle unge Herrer taget Post. De danner en Kreds af Bekendte, et Par Kunstnere, et Par Forfattere, en Handlende, en Ubestemmelig, lutter Brødre i tykt og tyndt. Deres Dragter er meget forskellige, enkelte har allerede kastet Overfrakken, andre har fodside Ulstere paa og Kraven opbrættet som i høj Kulde. Gruppen er kendt af alle. Flere slutter sig til den, og andre gaar ifra, der blir tilbage en ung, tyk Maler ved Navn<noinclude><references/></noinclude> 31hxorxqbbfiddzyf8j976by88gft62 104 144809 335052 2026-09-25T22:35:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Milde og en Skuespiller med opstaaende Næse og Flødestemme, desuden Irgens og Advokat Grande af den store Grandeslægt. Men den vigtigste var dog Paulsberg, Lars Paulsberg, Forfatteren af et halvt Dusin Romaner og et videnskabeligt Værk om Syndernes Forladelse. Man kaldte ham højt og tydeligt for Digteren, om end baade Irgens og Forfatteren Øjen var tilstede. Skuespilleren knapper sin Ulster helt op i Halsen og fryser. «Nej, Vaartiden, den er mig for ram», siger han. «Det er det modsatte med mig,» bemærker Advokaten. «Jeg kunde raabe Hej hele Tiden, det vrinsker formelig i mig, mit Blod spiller en Jagtsang.» Og den lille, foroverbøjede Yngling retted sig op ved sine egne Ord og saa over til Paulsberg. «Ja, ser man det!» svared Skuespilleren spydigt. «Mandfolk er nu Mandfolk alligevel, sagde Eunuken.» «Hvad mener du med det?» «Ingenting, Gud velsigne dig. Men du med dine Laksko og din Silkehat paa Gaupejagt, hvad?» «He, jeg konstaterer, at Spillekant Norem er bleven vittig. Lader os paaskønne det.»<noinclude><references/></noinclude> 7vkbnpt8kv7r0zenvonquhsyapyy605 104 144810 335053 2026-09-25T22:39:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> De talte med Øvelse om alt, tumled med Lethed sine Ord, gjorde hurtige Udfald og var til enhver Tid parate med Svar. Et Følge af Kadetter gaar forbi. «Noget saa leddeløst som disse Militære!» siger Irgens. «Se paa dem, de gaar ikke forbi, som andre Dødelige, de {{sp|stige|r}} forbi.» Baade Irgens selv og Maleren lo af dette; men Advokaten saa hurtigt hen paa Paulsberg, hvis Ansigt ikke fortrak sig det mindste. Paulsberg sagde et Par Ord om Maleriudstillingen og taug. Saa gik man over til Gaarsdagen i Tivoli, man begyndte at slaa ind paa Politik: Ganske vist, man kunde nægte alle Bevilgninger, men. Og desuden var der kanske ikke engang Flertal for alle Bevilgningsnægtelser. Nej, jagu saa det skralt ud {{. . .|5}} De anførte Udtalelser af ledende Stortingsmænd, foreslog at stikke Slottet i Brand og proklamere Republiken den Dag imorgen. Maleren truer med Arbejdernes Rejsning. «Ved De, hvad Præsidenten sagde til mig paa Tomandshaand: at han aldrig, aldrig vilde gaa ind paa et Kompromis, det fik heller briste eller bære med Unionen. Briste eller bære, akkurat disse Ord brugte han. Og naar man kender Præsidenten {{. . .|5}}» Men Paulsberg talte fremdeles ikke med, og da det var Kammeraterne meget om at gøre<noinclude><references/></noinclude> 51mq2j0mr5vff6p5f1x9ymbv4qjaw2m 104 144811 335054 2026-09-25T22:41:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at høre hans Mening, dristed Advokaten sig til at sige: «Og du, Paulsberg, du siger ikke et Ord?» Paulsberg sagde sjælden et Ord, han havde levet mest alene og drevet sine Studier eller arbejdet paa sine Værker, han havde ikke faaet Kammeraternes store Øvelse i det mundtlige. Han smilte godmodigt og svared: «Eders Tale skal være Ja, ja og Nej, nej, ved du.» Herover lo de allesammen meget højt. «Men forresten,» lagde Paulsberg til, «forresten staar jeg her og tænker paa at gaa hjem til min Kone igen.» Og Paulsberg gik. Det var saa hans Vane at gaa med en Gang, naar han havde sagt det. Men da Paulsberg gik, var det næsten det samme som at alle kunde gaa ogsaa, der var ikke mere at staa der efter. Skuespilleren hilste og forsvandt, han saaes at lange stærkt ud forat naa Paulsberg igen. Maleren slog sin Ulster om sig uden at knappe den, aksled sig et Par Gange og sagde: «Huf, jeg føler mig saa utidig. Den som nu havde Raad til lidt Middag!» «Du faar se at slaa en Kræmmer,» svarer Irgens. «Jeg slog en imorges for Kognak.» De fulgtes alle ad. «Jeg gad rigtig vide, hvad Paulsberg mente med det Svar, han gav mig,» sagde Advokaten.<noinclude><references/></noinclude> jvgyko268vn8strfidjkh71jy0vtgk8 104 144812 335055 2026-09-25T22:42:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>«Eders Tale skal være Ja, ja og Nej, nej; det er klart, at han mente noget med det.» «Ja, det er klart,» siger Maleren Milde ogsaa. «Saa du, han lo med det samme; det var formodentlig noget, som havde moret ham.» Pause. Masser af Spadserende driver fremdeles i Gaderne, frem og tilbage i sagte Gang, leende og talende som før. Milde vedbliver: «Jeg har saa ofte ønsket, at vi her i Norge skulde have blot ét sligt Hoved til, som Paulsbergs.» «Hvorfor egentlig det?» spørger Irgens lidt irriteret. Milde stirrer paa ham, stirrer derefter paa Advokaten og brister i en forbauset Latter. «Nej, men hører du, Grande, han spørger, hvorfor vi egentlig skulde have et sligt Hoved til, som Paulsbergs, her i Norge.» «Ja?» spørger Irgens. Grande lo heller ikke, og Maleren Milde kunde ikke forstaa, at man ikke lo af dette. Han vilde slaa det hen, han begyndte at tale om noget andet: «Du slog en Kræmmer for Kognak, siger du? Du har altsaa Kognak?» «For jeg sætter Paulsberg saa højt, at jeg<noinclude><references/></noinclude> 1zjqm8socww259czr752wqegzsfq40z 104 144813 335056 2026-09-25T22:43:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>anser ham alene istand til at gøre hvad det skal være,» vedblev Irgens med skjult Ironi. Dette havde ikke Milde ventet, han kunde ikke modsige Irgens heri, han nikked og svared: «Javel, akkurat. Jeg tænkte bare, at det kunde gaa raskere med lidt Hjælp, det var ikke afvejen, kortsagt: en Stridsfælle. Men jeg er fuldstændig enig med dig.» Ved ''Grand'' var de saa heldige at støde paa Tidemand, en Kræmmer det ogsaa, Grosserer, stor Forretningsmand, Chef for et anset Hus. «Har du spist?» raabte Maleren ham imøde. «Ja, mangen Herrens Gang,» svared Tidemand. «Saa, ikke noget Sludder. Tager du mig med i ''Grand?''» «Jeg maa da faa Lov til at hilse paa dig først.» Det blev bestemt, at de skulde titte op til Irgens og smage paa Kognaken, derpaa skulde de gaa tilbage til Grand. Tidemand og Advokaten gik i Forvejen. «Du, det er dog herligt, at vi har disse Kræmmere alligevel,» siger Maleren Milde til Irgens. «De gør da sin Nytte iblandt.» Irgens svared med et Skuldertræk, som kunde betyde baade det ene og det andet. «Og man besværer dem ikke, tværtimod, man gør dem en Villighed, det smigrer dem.<noinclude><references/></noinclude> rfrkh3g9grvmaenjakdn3yieh2r51gk 104 144814 335057 2026-09-25T22:43:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Tag dem lidt venskabeligt, drik en Smule Dus med dem, det er nok. Ha-ha-ha, ja, er det ikke sandt, jeg siger?» Advokaten havde standset, han vented. «Mens vi husker det, maa vi altsaa aftale noget bestemt om den Rummel for Øjen,» sagde han. Ja, det var jo sandt, det havde de nær glemt allesammen. Jo, naturligvis, Øjen skulde rejse, der maatte gøres noget. Sagen var, at Forfatteren Øjen havde skrevet to Romaner og var oversat til Tysk, nu var han bleven nervøs, han kunde ikke slide sig ihjæl heller, der maatte skaffes ham nogen Hvile. Han havde søgt et Stipendium og havde godt Haab om at faa det, Paulsberg selv havde anbefalet ham, skønt lidt lunkent. Kammeraterne havde da slaaet sig sammen om at skaffe Øjen til Thorahus, dette lille Tilflugtssted tilfjælds, hvor Luften var saa sund for alle Nervøse. Om en Uges Tid skulde Øjen rejse, Pengene var sikrede, baade Ole Henriksen og Tidemand havde vist sig meget offervillige. Der stod nu blot tilbage at gøre en liden Afskedsrummel i Anledningen. «Men hvem skal vi holde til hos?» spurgte Maleren. «Hos dig, Grande, du har jo stor Lejlighed?»<noinclude><references/></noinclude> c32dif1s6tdnv2l0hetkng16t9lqbrz 104 144815 335058 2026-09-25T22:44:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Grande var ikke uvillig, man kunde gærne holde til hos ham, han skulde tale med sin Kone. Det vedtoges at indbyde Paulsberg og Frue som Gæster; Tidemand med Frue og Ole Henriksen var som Bidragsydere selvskrevne. Godt. «Ja, bed hvem Dere vil; men Spillekant Norem vil jeg ikke have i Huset,» sagde Advokaten. «Han drikker sig saa blød og fuld bestandig, at det er en Gru; min Kone frabeder sig ham, det ved jeg.» Nej, saa kunde ikke Rummelen holdes hos Grande. Gik det nemlig an at udelade Norem? I den almindelige Raadvildhed tilbød Milde sit Atelier. Vennerne smagte paa det. Jo, det var sandelig et udmærket Indfald, man kunde ikke faa bedre Lokale, stort og frit som en Lade, med to koselige Siderum. Godt, altsaa Mildes Atelier. Slaget skulde staa om et Par Dage. De fire Herrer gik op til Irgens, drak hans Kognak og gik ud igen. Advokaten vilde hjem, han følte sig lidt stødt, denne Afgørelse med Atelieret smagte ham ikke. Naa, han kunde jo udeblive fra hele Selskabet. Ialfald sagde han nu Farvel og gik. «Men du, Irgens, gaar da vel med os?» spurgte Tidemand.<noinclude><references/></noinclude> tqgua6zqieybrt9z0w5xmohg9uy2mjl 104 144816 335059 2026-09-25T22:45:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Irgens sagde ikke Nej, han svared slet ikke afslaaende til denne Indbydelse. Rigtignok havde han ikke den bedste Lyst til at komme i Grand med Tidemand, og desuden ærgred den tykke Milde ham overmaade med sin Familiaritet; men han kunde kanske slippe bort straks efter Middagen. Heri kom forresten Tidemand selv til at hjælpe ham; saasnart han havde rejst sig fra Bordet, betalte han nemlig og tog Afsked med det samme, han skulde et Sted hen. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> qq0sytw0vs4jp3blmo3kuilgr6wrkyz 104 144817 335060 2026-09-25T22:46:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> III. Tidemand tog Vejen ned til H. Henriksens store Lagerhus paa Bryggen, hvor han vidste, at Ole holdt til paa denne Tid. Tidemand havde passeret de tredive Aar og var allerede begyndt at graane lidt ved Ørene. Han havde mørkt Haar og Skæg han ogsaa, men hos ham var ogsaa Øjnene brune, med et træt Udtryk. Naar han sad stille og intet sagde, men bare sad stille og blinked langsomt, steg og sank disse tunge Øjenlaag næsten som forvaagede. Forøvrigt havde han begyndt at faa en svag Antydning til Mave. Han galdt for at være en overmaade dygtig Forretningsmand. Han var gift og havde to Børn, han havde været gift i fire Aar. Hans Ægteskab havde begyndt paa den bedste Maade og fortsatte endnu, skønt Folk vanskelig kunde forstaa, at det fortsatte endnu. Tidemand lagde heller ikke selv Skjul paa sin Forundring over, at hans Kone gad holde af ham. Han havde været forlænge Ungkarl,<noinclude><references/></noinclude> ci53ps4m73j6oc82kbml8i9opsw5jxk 104 144818 335061 2026-09-25T22:47:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>havde rejst formeget, boet formeget i Hoteller, det sagde han selv. Han holdt af at ringe, naar han trængte noget, han ønsked helst at forlange sine Maaltider til usædvanlige Tider paa Dagen, ganske udenfor Spisetiden, naar han selv fik det Indfald. Og Tidemand gik i Detaljer: han kunde saaledes heller ikke fordrage at have en Kone til at øse Suppen op; kunde vel en saadan Kone selv med sin bedste Vilje have nogen Anelse om, hvormeget Suppe han ønsked? Og paa den anden Side Fru Hanka, en Kunstnernatur, to og tyve Aar, kær i Livet og frejdig som en Gut. Fru Hanka havde store Ævner og varme Interesser, hun var den mest velseede Gæst i alle Ungdommens Selskaber, det være sig baade i Sale og paa Hybler, og faa eller ingen modstod hende. Nej, hun havde ikke megen Sands for Husliv og Køkkengærning, det kunde hun ikke hjælpe for, det var desværre ikke nedlagt i hende. Denne uudholdelige Velsignelse med et Barn hvert Aar to Aar i Træk gjorde hende ogsaa virkelig fortvivlet; Herregud, man var blot og bart Barn selv, fuld af Blod og Ufornuft, man havde sin Ungdom foran sig. Hun tvang sig en Tidlang, det gik tilslut saa vidt, at den unge Frue laa og græd om Nætterne; men efter den Forstaaelse, Ægteparret endelig kom til ifjor, behøved ikke Fru Hanka at lægge nogen Tvang paa sig mere {{. . .|5}}<noinclude><references/></noinclude> 0002bqxy4u43pm48366cdn4ppstn9yo 104 144819 335062 2026-09-25T22:47:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tidemand traadte ind i Lagerhuset. En kold og syrlig Lugt af sydlandske Varer slog ham imøde, af Kaffe og Olje og Vin. Høje Rækker af Tékasser, Bundter af Kanel indsyet i Bast, Frugt, Ris, Krydderier, Bjærge af Melsække, altsammen laa i sin bestemte Orden fra Gulv til Tag. I det ene Hjørne var Nedgangen til Kælderen, hvor Amer af Vin med Kobberbaand og Aarstal skimtedes i Halvlyset, og hvor vældige Metaltanke fulde af Olje laa henlagt i grundmuret Ro. Tidemand hilste til alle de arbejdende Lagerbetjente, skred indad Gulvet og kiged indad Ruden til det lille Kontor. Ole var derinde. Han gennemgik et Kridtregnskab paa en Trætavle. Ole lagde øjeblikkelig Tavlen ned og gik sin Ven imøde. Disse to Mænd havde kendt hinanden lige siden Barndommen, havde gaaet paa Akademiet sammen og delt med hinanden sine bedste Dage. Endnu efterat de blev Kolleger og Konkurrenter vedblev de at komme til hinanden, saa ofte Arbejdet tillod det, de misundte ikke hinanden noget, Forretningsaanden havde gjort dem flotte og rummelige, de tumled med Skibsladninger, havde daglig for Øje store Beløb, vældige Lykketræf eller grandios Ruin.<noinclude><references/></noinclude> 65tng6lkogb2qwnz78dtsffzhtggz9p 104 144820 335063 2026-09-25T22:48:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tidemand beundred engang en liden Lystjagt, som Ole Henriksen ejed. Det var forresten for to Aar siden, da det var bekendt, at Firmaet Tidemand havde lidt et anseligt Tab paa Fiskeeksport. Jagten laa fortøjet lige udenfor Henriksens Lagerhus og vakte dengang almindelig Opsigt ved sin Skønhed. Mastetoppen var forgyldt. Tidemand sagde: «Det er det smukkeste lille Væsen, jeg har set, tro du mig.» Men Ole Henriksen svared beskedent: «Aa, jeg fik vel ikke Tusind Kroner for hende, om jeg skulde sælge hende.» «Jeg giver dig Tusind,» bød Tidemand. Pause. Ole smilte. «Paa staaende Fod?» spurgte han. «Ja, tilfældigvis har jeg det saa.» Dermed tager Tidemand til Lommen og betaler Pengene. Dette foregik ude paa Lageret, hvor alle Betjentene var tilstede. De lo, hvisked, slog Hænderne sammen af Forbauselse. Tidemand gik. Nogle Dage efter kom Ole over til Tidemand og sagde: «Du vil vel ikke tage to Tusind for Jagten?» Tidemand svared: «Har du det paa dig?» «Ja, tilfældigvis.» «Kom med det,» sagde Tidemand.<noinclude><references/></noinclude> lt28vi6hil3k6tzilvyf406vcob2kwi 104 144821 335064 2026-09-25T22:48:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og Jagten var atter Oles {{. . .|5}} Nu var Tidemand gaaet ned til Ole Henriksen forat drive bort en Time. De to Venner var ikke længer Børn, de behandled hinanden med udsøgt Høflighed og var oprigtigt glade i hinanden. Ole faar fat paa Tidemands Hat og Stok, som han lægger hen paa Pulten, mens han viser Tidemand selv til Sæde i den lille toplads Sofa. «Hvad maa jeg byde?» spurgte han. «Tak, ingenting,» svared Tidemand. «Jeg kommer fra Grand, jeg har netop spist.» Ole satte den flade, tynde Kasse med Havanesere frem og spurgte igen: «Et lidet Glas? En 1812?» «Ja, Tusind Tak alligevel. Men du skal vel ned efter det, det er altfor meget Bryderi.» «Hvor kan du tale om Bryderi!» Ole gik efter en Flaske nede i Kælderen; man kunde ikke se, hvad den var af, Glasset var som grovt Tøj, saa støvet var det. Vinen var kold, den satte Skumperler paa Glasset, og Ole sagde: «Værsaagod, Skaal, Andreas.» De drak. Der blev en Pause. «Jeg kommer egentlig forat gratulere dig,» sagde Tidemand. «Magen til dèt Kup har endnu aldrig jeg giort.»<noinclude><references/></noinclude> fe042y0jckn32pqqvybtmm7rrorcoae 104 144822 335065 2026-09-25T22:49:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det var ogsaa saa, at Ole Henriksen havde gjort et Kup; men han sagde selv, at det egentlig ikke var hans Fortjeneste, det var et Lykketræf. Og skulde man endelig tale om Fortjeneste, saa var den ialfald ikke hans alene, den gik paa Firmaet. Operationen i London kunde han takke sin Agent for. Kupet var følgende: En engelsk Lastdrager Concordia afgik halvlastet med Kaffe fra Rio, lagde Vejen indom Senegambien til Bathurst efter et Parti Huder som Toplast, gik videre i Decemberstormene, sprang læk paa Nordkysten af Normandiet og blev bjærget ind til Plymouth som Havarist. Lasten flød, Halvdelen var Kaffe. Dette Parti Damage-Kaffe skylledes og bragtes til London, det udbødes, men kunde ikke sælges, Sjøvandet og Huderne havde faaet den til at lugte. Ejeren gjorde Hundrede Ting med den, brugte Farver, Berlinerblaat, Indigo, Kurkuma, Kromgult, Kobbenvitriol, han lod Kaffen rulle i Fade sammen med Blykugler; men det hjalp ikke, og han maatte lade den gaa til Auktion. H. Henriksens Agent gjorde Sit bedste, han mødte op, bød en Spotpris og fik Tilslaget. Nu rejste Ole Henriksen til London, han foretog Prøver med Kaffeen, vasked Blyfarven af, skylled den grundig og lod den tørre for anden Gang. Tilslut lod han hele Partiet brænde og<noinclude><references/></noinclude> 0dem35pt722w624n2rnpov1hby1gk24 104 144823 335066 2026-09-25T22:49:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>pakke ned i uhyre Zinktanke, der lukkedes hermetisk. Disse Tanke stod en Maaned urørte, saa førtes de til Norge, hvor de bragtes ind paa Lageret; Tank efter Tank sloges op og solgtes, Kaffen var som ubeskadiget. Firmaet Henriksen tjente paa denne ene Forretning uanede Penge. Tidemand sagde: «Jeg hørte om dette først for et Par Dage siden, og jeg maa sige, jeg blev stolt af det.» «Min heldige Idé er egentlig bare den, at jeg brændte Kaffeen, bragte den til at svede ved et Par Kneb. Men ellers, saa {{. . .|5}}» «Du var vel noksaa spændt paa Udfaldet?» «Ja, jeg kan ikke sige andet.» «Men din Fader, hvad sagde han?» «Han vidste slet ikke om hele Handelen før bagefter. Nej, ham turde jeg ikke indvie i det, han vilde vel have forstødt mig, kan jeg tænke, gjort mig arveløs, he-he.» Tidemand saa paa ham. «Hm. Ja, dette er bra nok, Ole. Men hvis du vil lade, som om Halvdelen af Æren for denne Forretning gaar over paa din Fader, paa Firmaet, saa maa du ikke samtidig fortælle, at din Fader ikke vidste om den før bagefter.» «Ja, lad nu det være godt.» En Betjent kom ind med nok en Tavle med Regnskab paa, han tog Huen af, bukked<noinclude><references/></noinclude> tbd37e0u9i2irpve0c61k53fngtuebl 104 144824 335067 2026-09-25T22:50:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og lagde Tavlen paa Pulten, bukked igen og gik. Samtidig ringte det i Telefonen. «Undskyld et Øjeblik, Andreas, jeg skal bare {{. . .|5}} Det er formodentlig ikke andet end en Ordre. Hallo.» Ole skrev Ordren ned, ringte og gav den til en Betjent. «Jeg hæfter dig bare bort,» sagde Tidemand. «Nu er her to Tavler, lad os tage en hver, jeg skal hjælpe dig.» «Nej, aldeles ikke,» svared Ole, «du skal da virkelig ikke sætte dig til at arbejde med Tavlerne.» Men Tidemand var allerede begyndt. Disse mærkelige Streger og Tegn i de Halvhundrede Rubriker forstod ogsaa han som ingen Ting og gjorde Regnskabet op paa en Papirlap. De stod paa hver sin Side af Pulten, nu og da sendte de en liden Spøg over til hinanden. «Men vi maa ikke glemme Glassene heller.» «Nej, det har du ogsaa Ret i.» «Dette er sandelig den hyggeligste Dag, jeg har havt paa længe,» sagde Ole. «Synes du det? Jeg sad netop og skulde sige det samme. Jeg kommer altsaa fra Grand men {{. . .|5}} Du, det er sandt, jeg har en Indbydelse til dig, vi skal være sammen paa Torsdag; der er Afskedsfest for Øjen, der kommer nok endel.»<noinclude><references/></noinclude> nfuz42jgzeg8am525uerat8qm7htdlg 104 144825 335068 2026-09-25T22:50:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Saa? Hvor skal den være?» «Hos Milde, i Atelieret. Du kommer vel?» «Ja, naturligvis, jeg kommer nok.» De gik tilbage til Pulten og skrev. «Herregud, husker du i gamle Dage, da vi sad paa Bænk sammen!» sagde Tidemand. «Vi havde ikke Skæg nogen af os da, jeg synes, det er bare nogle Maaneder siden, saa tydeligt husker jeg det.» Ole lagde Pennen ned. Regnskabet var færdigt. «Jeg vilde gærne sige dig noget {{. . .|5}} du skal tilgive mig, Andreas, hvis jeg støder dig {{. . .|5}} Nej, smag paa Vinen, kære gør det. Jeg vil gaa efter en anden Flaske, dette er virkelig ikke Vin for Fremmede.» Dermed var Ole ude af Døren, han saa ganske forvirret ud. «Hvad gik der af ham?» tænkte Tidemand. Ole kom tilbage med en ny Flaske, lodden som Fløjl, med lange Traade af Spindel efter sig. Han trak den op. «Jeg ved ikke, hvordan den er,» sagde han og lugted til Glasset. «Skønt, smag paa den, den er virkelig {{. . .|5}} Jeg tror, du vil synes om den, Aarstallet har jeg glemt, den er gammel.» Tidemand lugted ogsaa, nipped, satte Glasset ned og saa paa Ole.<noinclude><references/></noinclude> 7fx2alqg144ghlntmwf97cuz7ruu1ci 104 144826 335069 2026-09-25T22:51:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Ikke sandt, den er ikke saa gal?» «Nej,» svared Tidemand, «den er ikke det. Du skulde ikke have gjort dette for min Skyld, Ole.» «He, har man hørt Magen, en Flaske Vin {{. . .|5}}» Pause. «Jeg syntes, du vilde sige mig noget?» spurgte Tidemand. «Ja, det vil sige, jeg vilde ikke egentlig det heller, men.» Ole gik hen og lukked Døren af. «Jeg tænkte bare, at du selv ikke vidste om det, og saa vilde jeg dog fortælle dig, at man skumler dig ned, rent ud rakker dig til, ja. Og du ved ikke om det.» «Rakker man mig til? Ja, hvad siger man da?» «Nej, det kan du hæve dig over, hvad man siger, det er ikke dét, som det kommer an paa. Man siger, at du forsømmer din Kone, du gaar paa Restaurationer endda, skønt du er en gift Mand, du lader hende gaa sin Vej, mens du bare driver om efter dit Hoved. Du kan hæve dig over det, hører du. Men rent ud sagt: hvorfor spiser du ogsaa ude og holder dig paa Restaurationerne saa meget? Ikke fordi jeg vil bebrejde dig det, men {{. . .|5}} Ja, det var ikke mer. Nej, denne Vin er sandelig ikke at foragte, kender jeg. Smag engang, hvis det ikke er dig imod {{. . .|5}}»<noinclude><references/></noinclude> tvx5hzgwx6im86fu7tloqxw8u9s88kk 104 144827 335070 2026-09-25T22:51:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tidemands Øjne var pludselig blevne skarpe og klare. Han rejste sig, gjorde et Par Slag frem og tilbage paa Gulvet og gik saa tilbage til Sofaen og satte sig igen. «Det forundrer mig ikke, at Folk snakker slig om mig,» sagde han. «Jeg har selv gjort mit bedste forat sætte Snakket i Gang, det ved alene jeg. Det kan forresten være det samme med alt.» Tidemand trak paa Skulderen og rejste sig igen. Drivende frem og tilbage paa Gulvet, stirrende ret frem, mumled han atter og atter, at det gærne kunde være det samme med alt. «Men kære Mand, jeg sagde jo, at det var en Nederdrægtighed, som du kunde hæve dig over,» indvendte Ole. «Det er ikke rigtigt, naar man tror, at jeg forsømmer Hanka,» vedblev Tidemand; «men jeg vil lade hende faa Fred, forstaar du. Ja. Hun skal faa gøre, som hun vil, det er en Aftale, ellers gaar hun sin Vej.» Under det følgende sætter han sig og rejser sig igen med smaa Mellemrum; han er meget bevæget. «Jeg fortæller dig dette, Ole, det er for første Gang, jeg kommer heller aldrig til at gentage det til nogen. Men det skal du vide, at jeg gaar ikke paa Restaurationer med min gode Vilje. Hvad skal jeg gøre hjemme? Hanka er ikke hjemme, der er ingen Mad, jeg ser ikke et Menneske i Stuerne. Ved venskabelig<noinclude><references/></noinclude> nyycil25sp0jpfqu3ybms5w1beiq2x0 104 144828 335071 2026-09-25T22:52:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Overenskomst har vi ophævet vor Husholdning. Ser du nu, hvorfor jeg gaar paa Restaurationer? Jeg er ikke min egen Herre, jeg holder mig i Kontoret og i Grand, jeg træffer mine Bekendte, hvoriblandt ogsaa hun er, vi sidder om et Bord og har det hyggeligt. Hvad skulde jeg saa gøre hjemme, sig mig det? Hanka hun er i Grand, vi sidder ved det samme Bord, ofte ret overfor hinanden og rækker hinanden et Glas, en Karaffel. Andreas, kan hun sige, vær saa venlig at forlange et Glas til Milde ogsaa. Og selvfølgelig forlanger jeg et Glas til Milde. Det er mig kært, jeg blir rød ved det. Jeg har næsten ikke set dig idag, siger hun da til mig, du gik ud saa tidlig imorges. Jo, det er en dejlig Ægtemand maa I tro! Og saa ler hun. Det fryder mig at høre hende spøge, og jeg spøger med: Hvem i Alverden kan vente til du har gjort Toilette, naar man har et Kontor paa fem Mand? siger jeg. Men Sandheden er, at jeg kanske ikke har set hende i det sidste Par Dage. Forstaar du nu, hvorfor jeg gaar paa Restaurationer? Jeg vil træffe hende efter to Dages Forløb og hilse paa mine Venner, som forkorter mig Tiden paa bedste Maade. Men naturligvis, alt er skeet efter den allervenligste Overenskomst, tro blot ikke noget andet, jeg finder det fortræffeligt, maa du vide. Det er Vanen.»<noinclude><references/></noinclude> 0kbmufzad96wpbqzfiz927on9njz5dw 104 144829 335072 2026-09-25T22:52:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ole Henriksen sad med gabende Mund. Han sagde forbauset: «Er Sammenhængen den? Jeg troed ikke, at der var saa meget ivejen mellem Dere to netop.» «Hvad saa? Finder du det saa besynderligt, at hun gærne vil være sammen med Kliken? Det er dog bekendte Mænd allesammen, bare Kunstnere og Digtere, Folk, som betyder noget. Det er jo, ret beset, noget andet end os, Ole, vi vil jo gærne være sammen med dem selv ogsaa. Ivejen, siger du? Nej, forstaa mig ret, der er heller egentlig ingenting ivejen forsaavidt. Det gaar udmærket. Jeg kunde ikke altid komme til præcis Tid hjem fra Kontoret, vel, jeg gik til Restaurationen og spiste. Hanka kunde ikke gøre sig latterlig og føre Bord bare for sig selv alene, godt, hun kom ogsaa efter til Restaurationen. Nu, vi gaar ikke til samme Sted hver Dag, stundom træffer vi ikke hinanden. Men hvad, det gør ikke noget.» Pause. Tidemand luder Hovedet ned og støtter det mod Haanden. Ole spurgte: «Men hvem begyndte dette Spil? Hvem foreslog det?» «He, ja, tror du virkelig, at det var mig? Skulde jeg kanske sige til min Kone: nu faar du gaa hen til en eller anden Restauration, Hanka, saa at jeg kan finde Huset tomt, naar jeg kommer<noinclude><references/></noinclude> 7vktsr0ub7nms7f9uch8jkcp6lf3ybv 104 144830 335073 2026-09-25T22:52:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hjem til Middag; skulde jeg sige det? Men som sagt, det gaar udmærket nu ogsaa, det er ikke derfor {{. . .|5}} Hvad siget du til det, at hun ikke engang regner sig for gift? Nej, det kan du simpelthen ikke sige noget til. Jeg talte med hende, sagde saadan og saadan, en gift Kone, Hus og Hjem, og hun svared: Gift, siger du? det er nu nærmest en Overdrivelse! Hvad mener du om det, at det er en Overdrivelse? Jeg gentager det derfor aldrig til hende, hun er ikke gift, det overlader jeg til hende. Hun bor nu og da der, hvor jeg bor, vi ser til Børnene, gaar ind og ud af Dørene og skilles igen. Det gør ikke noget, saalænge hun er glad ved det.» «Det er jo latterligt!» sagde Ole med et «Jeg forstaar ikke {{. . .|5}} Tror hun, at du er en Handske, som hun kan kaste fra sig? Hvorfor sagde du hende ikke det?» «Naturligvis, det har jeg sagt. Men hun vilde skilles. Ja. To Gange. Hvad skulde jeg gøre da? Jeg er ikke saa lykkelig at kunne løsrive mig med en Gang, det kommer senere om en Tid. Hun har forresten Ret, naar hun taler om at ville skilles, det er mig, som modsætter mig det, det kan hun bebrejde mig. Hvorfor jeg ikke har sagt hende Alvor og Punktum? Du gode Gud, men hun vilde jo gaa! Hun sagde det ganske rent ud, og jeg forstod det, det har hændt to Gange. Forstaar du mig?»<noinclude><references/></noinclude> my1o3dfl3qpbq6chyh3pun5fxx47jvi 104 144831 335074 2026-09-25T22:53:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Ja, det gør jeg.» De to Mænd sad tause en Stund. Ole spurgte stille: «Ja, har da din Kone {{. . .|5}} jeg mener: er hun kanske glad i en anden?» «Selvfølgelig,» svared Tidemand. «Det kommer over én {{. . .|5}}» «Du ved ikke, hvem det er?» «Skulde jeg ikke vide, hvem det er! Men det siger jeg ikke, aldrig. Jeg ved det ikke engang, hvor skulde jeg vide det ifra? Desuden er hun næppe glad i nogen anden heller, hvorledes kan man vide en slig Ting? Tror du kanske, at jeg er skinsyg? Indbild dig bare ikke noget, Ole, jeg forstaar da Gudskelov at holde paa min Fornuft, efter fattig Lejlighed. Kortsagt: hun er ikke, som Folk mistænker hende for, glad i nogen anden, det hele er bare et Lune af hende. Om kort Tid kommer hun kanske og siger, at vi skal oprette Husholdning igen og være hos hinanden, det er slet ikke umuligt, siger jeg dig, for jeg kender hende ud og ind. Hun er i det sidste glad i Børnene, jeg har aldrig set nogen være saa glad i Børn, som hun har været i det sidste. Du skulde komme over og se til os engang {{. . .|5}} Husker du, da vi gifted os?» «Ja.» «En nogenlunde passabel Brud, hvad? Ikke egentlig at foragte, synes du vel? Ha-ha-ha,<noinclude><references/></noinclude> 7r253koyg3sst8s1i0faqa1qovnrkb2 104 144832 335075 2026-09-25T22:54:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvad, Ole? Men du skulde se hende nu, jeg mener hjemme, efterat hun er bleven glad i Børnene igen. Det kan ikke siges. Hun bruger en sort Fløjels Kjole {{. . .|5}} Nej, du maa endelig komme over til os engang.» «Ja, Tak, det vil jeg.» «Det minder mig om, at Hanka muligens er hjemme nu, jeg vil høre indom, der kunde kanske være noget paa Færde.» De to Kammerater tømte sine Glas og stod overfor hverandre. «Ja, ja, jeg vil haabe, at det retter sig da,» sagde Ole. «Aa, ja, da, det retter sig nok,» svared Tidemand ogsaa. «Tak for idag, Tusind Tak. Du har været mig en god Ven. Jeg har ikke havt en kærere Stund, saalænge jeg kan mindes.» «Ja, ser du hid igen snart da? Det blir ganske tomt efter dig.» «Ja, jeg ser hid. Hør!» Tidemand standsed ved Døren og vendte sig endnu engang om. «Ja, det, vi har talt om, det siger vi ikke til nogen, hvad? Ikke en eneste Mine paa Torsdag, vi lader som ingenting. Vi er dog ingen Hængehoveder.» Tidemand gik. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> bs06ijy370vrgeh1s9qx7elmsowolew 104 144833 335077 2026-09-25T22:56:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> IV. Saa kommer Aftenen over Byen. Forretningerne standser, Butiker lukkes, og Gassen skrues ned. Men gamle, graahaarede Chefer lukker sig ind sine Kontorer, tænder Lampen og tager Papirer frem, slaar op i tykke Protokoller, noterer et Tal, en Sum og tænker. Under dette hører de uafbrudt Larmen nede fra Dampskibene, der losser og laster til den sene Nat. Klokken blir ti, blir elleve, Kafféerne er propfulde og Trafiken er stor, i Gaderne vandrer alle Sorter Mennesker i deres bedste Puds, slaar Følge med hinanden, fløjter ad Pigerne og smutter ind i Porte og Kældergab. Vognmænd staar parate paa Holdepladsen, spejdende efter det mindste Vink fra en Forbigaaende, sludrende med hinanden om hinandens Heste og tændende af lutter Uvirksomhed deres Snaddepiber.<noinclude><references/></noinclude> rw31qd9xghmhlk4fbo1yk7flw5uczrr 104 144834 335078 2026-09-25T22:57:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Et Fruentimmer bevæger sig forbi, et Nattens Barn, hvem alle kender, efter hende følger en Matros og en Herre i Flos, begge ivrigt skridtende ud forat naa hende først. Saa kommer to Smaagutter, som taler højt med Cigaren i Munden og Hænderne i Lommen, og efter dem nok et Fruentimmer, tilsidst atter et Par Herrer, der begge skridter ud som forat komme først frem. Men nu slaar det ene Taarnur efter det andet rundt omkring i Byen de tolv langsomme Slag Kaféer tømmes, og op fra Musikhallerne strømmer Skarer af Mennesker, som puster af Øl og Hede. Ved Bryggerne rasler Gangspillene endnu, og Drosker ramler i Gaderne; men inde i de dybe Kontorer er den ene gamle Chef efter den anden bleven færdig med sine Papirer og sin Tænkning, de graa Herrer klapper Protokollerne sammen, tager sin Hat paa Knaggen, puster Lampen ud og gaar hjem. Og Grand slipper ogsaa sine sidste Gæster ud, en Klik, som har holdt ud til Enden, unge Folk, glade Sjæle. Med aabne Frakker, Spadserstokkene under Armen og Hatten lidt paa Kant kommer de drivende ned mod Lygten, samtalende højt, nynnende den sidste Vise, pst'ende efter en enlig, efterglemt Pige i Boa og hvidt Slør. Selskabet vandrer op til Universitetet. De taler om Litteratur og Politik, og skønt der ikke<noinclude><references/></noinclude> 4ctyl5xluyhatyk3cwgrix8t5fl95q9 104 144835 335079 2026-09-25T22:57:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er nogen Modsigelse mellem dem, er de alligevel højst ivrige: He, var ikke Norge et selvstændigt Land? Javel, havde det da ikke Ret til at optræde suverænt? Aa, vent bare, Præsidenten har lovet at tage sig af det, desuden saa var der nu Valgene {{. . .|5}} Alle var enige, Valgene skulde tale. Ved Universitetet tager tre af Herrerne Afsked og gaar hver sin Vej, de to tilbageblevne driver endnu et Slag tilbage, standser atter ved Grand og udveksler Meninger. Det er Milde og Øjen. Milde er fremdeles ivrig: «Det siger jeg: giver Stortinget Slip denne Gang, saa gaar jeg til Australien. Da blir her ikke værendes.» Øjen er ung og nervøs, hans lille, runde Pigeansigt er blegt og træt, han kniber Øjnene sammen som en Nærsynt, skønt hans Syn er godt, og hans Stemme er blød og spæd: «Jeg forstaar ikke, at alt dette kan interessere Dere saa. Mig er det saa lige meget.» Og Øjen aksler sig lidt, han er ked af Politik. Hans Skuldre skraaner stærkt nedad, som hos en Kvinde. «Naa, ja, jeg vil ikke opholde dig længer heller,» siger Milde. «A propos, har du skrevet noget i det sidste?» «Ja, et Par Prosadigte,» svarer Øjen straks livligere. «Jeg gaar ellers og venter paa at<noinclude><references/></noinclude> dgbo10xl23q8cfxjy5ut6eqmmcgrght 104 144836 335080 2026-09-25T22:58:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>komme til Thorahus, saa jeg rigtig kan faa begynde for Alvor igen. Du har Ret i det, her i Byen er ikke værendes.» «Naa, ja, jeg mente nu ellers hele Landet, men {{. . .|5}} Ja, du husker altsaa Torsdag Aften i mit Atelier? {{. . .|5}} Sig mig, gamle Ven, har du en Krones Penge paa dig?» Øjen knapper Frakken op og finder frem en Krone. Tak, gamle Ven. Altsaa Torsdag Aften. Kom lidt tidligt, saa du kan give mig et Vink med Ordningen {{. . .|5}} Jøs, Silkefor i Frakken! Og dig kunde jeg bede om bare en Krone. «Jeg beder dig undskylde, hvis jeg fornærmed dig med det.» Øjen smiler og blæser ad Spøgen: «Jeg har nær sagt: ser du andre Klæder nu for Tiden end dem med Silkefor i?» «Død og Pine, hvad giver du for sligt noget?» Og Milde føler paa Frakken. «Nej, det husker jeg ikke, jeg husker ikke Tal, det er ikke mit Fag. Skrædderregninger lægger jeg væk, jeg finder dem hver Gang jeg flytter.» «Ha-ha-ha, en praktisk Maade, yderst praktisk. Ja, du betaler dem ikke, da?» «Nej, det staar i Guds Haand, som man siger. Jo, blir jeg rig engang, saa {{. . .|5}} Forresten, nu skal du gaa. Jeg vil være alene.»<noinclude><references/></noinclude> 1kn3ll2bei4xii9abrc6jt2f6kae84b 104 144837 335081 2026-09-25T22:59:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Naturligvis. Godnat. Men hør, alvorlig talt: hvis du har en Krone til, saa {{. . .|5}}?» Og atter knapper Øjen Frakken op. «Mange Tak, mange Tak. Ja, Dere Digtere! Hvor gaar du hen nu, for Eksempel?» «Jeg kommer vel til at gaa her og se paa Huse en Stund. Jeg kan ikke sove, jeg tæller Vinduer, det er heller ikke saa galt iblandt. Det kan være en ren Nydelse at lade Øjet hvile ved Firkanter, ved rene Linjer. Ja, det forstaar ikke du dig paa.» «Jogu forstaar jeg mig paa det jo. Men jeg mener Mennesker, hvad? Mennesker ogsaa, Kød og Blod, ikke sandt? Det har sin Interesse?» «Ja, mig keder Menneskene, det er Skam at sige det. En dejlig, øde Gade nedover, for Eksempel, har du aldrig lagt Mærke til Skønheden i den?» «Jo, har jeg ikke det! Jeg er ikke blind, vil jeg sige dig. En øde Gade sin Skønhed, sin Charme, den højeste Ynde i sit Slags. Men alt til sin Tid {{. . .|5}} Naa, ja, jeg vil ikke opholde dig længer. Paa Gensyn Torsdag.» Saa hilste Milde med Stokken op til Hatten, vendte om og gik opad Gaden igen. Øjen fortsatte alene sin Gang. Han viste allerede nogle Minutter senere, at han ikke havde tabt al Interesse for Mennesker, han havde løjet paa sig selv. Til den første den bedste Tøs, der<noinclude><references/></noinclude> g170avfxo1n865h9txr7e7qb31w6d3v 104 144838 335082 2026-09-25T22:59:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>prajed ham, gav han gladelig bort det sidste Par Kroner, han endnu havde tilbage, og gik taus videre. Han havde ikke sagt et Ord, hans lille, nervøse Skikkelse forsvandt, endog før Pigen kunde faa takke ham {{. . .|5}} Og nu er endelig alt stille, Gangspillene tier ved Havnen, Byen er gaaet til Ro. Et enkelt Menneskes dumpe Skridt høres et Sted langt borte, man ved ikke hvor, Gaslysene blaffer uroligt i Lygterne, to Konstabler staar og prater sammen, nu og da slaar de Støvlerne mod hinanden, fordi de fryser paa Tæerne. Saaledes gaar det hele Natten. Menneskelige Fodtrin her og der, og en og anden Konstabel, som slaar Støvlerne sammen og fryser. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> n29xliwt2r6bekn19uauylvv7up5xcd 104 144839 335083 2026-09-25T23:00:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> V. Et stort Rum med blaa Vægge og to Skyvevinduer, et Slags Tørreloft, med en liden Kakkelovn midt paa Gulvet og med Rør, der holdtes oppe efter nedhængende Staaltraade fra Taget. Paa Væggene var slaaet op en Mængde Skitser og bemalede Vifter, ja, endog Paletter; endel Billeder i Ramme stod langs Væggene. Malinglugt og brukne Stole, Tobaksrøg, Pensler, Tuber, henslængt Overtøj af de ankomne Gæster, en gammel Gummigaloche med Spiger og Jærnskrab i, paa Staffeliet, der er rullet hen i et Hjørne et stort, halvfærdigt Portræt af Lars Paulsberg. Saaledes saa Mildes Atelier ud. Da Ole Henriksen traadte ind ved Nitiden, var alle Gæsterne allerede samlet, ogsaa Tidemand med Frue; der var ialt ti, tolv Mennesker. De tre Lamper i Rummet havde tætte Skærme over Kuplen og gav ikke meget Lys midt i den<noinclude><references/></noinclude> d1ly8wjl5a1u8pcrbk11i7ockdv04op 104 144840 335084 2026-09-25T23:00:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tykke Tobaksrøg. Dette Halvmørke var sikkert Fru Hankas Opfindelse. Et Par ganske unge Herrer uden Skæg var komne til, pur unge Poeter, Studenter med Artium, som havde lagt Bøgerne paa Hylden siden ifjor. De havde maskinklippet Haar begge to og var aldeles nøgne i Hovedet; den ene bar et lidet Kompas i Urkæden. De var Øjens Kammerater, hans Beundrere og Elever, begge skrev Digte. Foruden disse var der en Mand fra Gazetten, Journalist Gregersen, Litteraten blandt Bladets Medarbejdere, en Mand, som gjorde sine Venner store Tjenester og satte ind i Bladet mangen Notis om dem. Paulsberg offrer ham al mulig Opmærksomhed og taler med ham om hans Artikelrække «Ny Litteratur», som han finder beundringsværdig. Og Journalisten svarer glad og stolt over denne Anerkendelse. Han har den Vane at forandre Ord, saaledes at de kommer til at lyde snurrigt, og ingen var flinkere end han til at forandre Ord. «Det er noksaa vanskeligt at skrive en saadan Række Aapsæt,» siger han, «der er saa mange Forfattere at tage med, et rent Koas.» Han bringer Paulsberg til at smile ved dette Koas, og de taler videre i bedste Forstaaelse. Advokat Grande og Frue var ikke fremmødt.<noinclude><references/></noinclude> ofiy216j3o79lpxjecnevtjymq2d2cb 104 144841 335085 2026-09-25T23:01:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Saa kommer altsaa ikke Advokaten iaften?» siger Fru Hanka Tidemand og nævnte ikke Fruen. «Han furter,» svared Milde og drak med Skuespiller Norem. «Han vilde ikke være sammen med Norem.» Man generer sig ikke, men fortæller løst og fast, drikker og støjer dygtigt. Aa, det var et velsignet Sted Mildes Atelier, saasnart man bare kom derind, havde man Følelsen af at kunne sige og gøre hvad man vilde. Fru Hanka sidder i Sofaen, hun har Øjen ved sin Side. Lige foran hende, paa den anden Side af Bordet, sidder Irgens, Lyset falder fra Lampen ned paa hans flade Bryst. Fru Hanka ser knapt paa ham. Hun har sin Fløjels Dragt paa, hendes Øjne er grønlige, Overlæben er brættet en liden Smule op, man skimter hendes Tænder indenfor og ser, hvor de er hvide. Ansigtet er friskt og hvidt, den smukke Pande skjules ikke af Haaret, hun bærer den dejligt som en Nonne. Et Par Ringe gnistrer paa hendes Hænder, som hun fører op til Brystet. Hun puster dybt og siger over Bordet: «Hvor her er varmt, Irgens.» Irgens rejser sig og gaar hen til et Vindu, som han vil aabne. Men nu protesterer en Stemme, det er Fru Paulsbergs. Nej, ingen<noinclude><references/></noinclude> p6hn81b22uvkw9b0z58c8z6yfrlwhec 104 144842 335086 2026-09-25T23:01:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>aabne Vinduer, for Guds Skyld, det taalte hun ikke. Kom blot ud af Sofaen, der var koldere længer henne i Rummet. Og Fru Hanka rejser sig fra Sofaen. Hendes Bevægelser er dvælende; naar hun staar opret, er hun som en ung Pige, med kække Skuldre. Hun titter ikke ind i det store, sprukne Spejl, idet hun gaar det forbi, hun lugter heller ikke af Parfume, hun tager tilfældig sin Mand under Armen og driver frem og tilbage med ham, mens man drikker og passiarer henne Bordene. Tidemand taler, han fortæller livligt, lidt forceret om en Ladning Korn, en vis Fürst i Riga, en Toldforhøjelse. Pludselig siger han og bøjer sig lidt over mod sin Kone: «Ja, jeg er rigtig glad idag. Men undskyld, min Ven, dette bryder ikke du dig noget om {{. . .|5}} Saa du Ida, før du gik? Var hun ikke nydelig i hvid Kjole? Ja, naar nu Vaaren kommer, saa skal vi trille hende i Vognen.» «Ja, tænk, ude paa Landet, du! Jeg begynder allerede at længes nu,» sagde Fru Hanka ogsaa helt livlig. «Du maa endelig faa Haven og Marken og Træerne pyntet op. Nej, hvor det skal blive herligt.» Og Tidemand, som ikke venter mindre paa Vaaren end hun, har allerede givet Ordre til at pynte Landstedet, skønt det endnu ikke<noinclude><references/></noinclude> m7z2a2xhv9ryfqpzb2xtg556j9y8pm6 104 144843 335087 2026-09-25T23:02:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var April. Han var henrykt over sin Kones Glæde og trykker hendes Arm til sig, hans dunkle Øjne lyser op. «Jeg er rigtig glad idag, skal du vide, Hanka. Nu retter det sig nok.» «Ja {{. . .|5}} Hvad retter sig, forresten?» «Nej, nej, ingenting,» svared Manden hurtigt. Han slog om, saa mod Gulvet og fortsatte: «Forretningslivet blusser op igen, Fürst har Ordre til at købe.» Dumrian som han var! Nu havde han for anden Gang forløbet sig og kedet sin Kone med sine Forretninger. Men Fru Hanka bar taalmodig over med ham, ingen kunde have svaret smukkere end hun gjorde: «Ja, det er jo rigtig godt.» Efter disse milde Ord blev han dristigere endnu, han er fuld af Taknemmelighed og vil vise den paa bedste Maade, han smiler med vaade Øjne og siger dæmpet: «Jeg vilde gærne give dig noget i den Anledning, hvis du vil. Det skulde være et Slags Minde. Hvis der var noget, du satte Pris paa, saa {{. . .|5}}?» Fru Hanka ser op paa ham. «Nej, kære, hvad gaar der af dig, min Ven? Jo, forresten, lad mig faa et Par Hundrede Kroner. Tak, mange Tak.»<noinclude><references/></noinclude> dwe37yxoh2o1rc1xasyr91pbpe40xva 104 144844 335088 2026-09-25T23:02:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saa faar hun Øje paa den gamle Gummigaloche med Spiger og Jærnskrab i og kaster nysgærrigt over den. «Nej, hvad er dette?» raaber hun. Hun slipper sin Mands Arm og bærer Galochen forsigtigt hen til Bordene. «Hvad er dette, Milde?» Hun roder om i Skrabet med sine hvide Fingre, kalder paa Irgens, finder den ene forunderlige Ting efter den anden, som hun holder ivejret og gør et nyt Spørgsmaal over. «Sig mig dog nogen, hvad i Alverden dette er?» Hun havde fundet et Haandtag af en Paraply, som hun straks kaster, derpaa et Papir med en Haarlok i. «Nej, her er Haar ogsaa; vil De bare komme og se.» Milde kom selv til. «Lad være Haarlokken!» sagde han og tog Cigaren ud af Munden. «Hvordan kan den være kommet did? Har man set paa Magen, Haaret af min sidste Kærlighed, om jeg saa maa sige.» Dette var nok til at sætte hele Huset i Latter. Journalisten raabte: «Men har Dere set Mildes Samling af Korsetter? Frem med Korsetterne, Milde!» Og Milde sagde ikke Nej, han gik ind i et af Siderummene efter sin Pakke. Der var baade hvide og brune Korsetter, de hvide var noget graa, og Fru Paulsberg spurgte forundret:<noinclude><references/></noinclude> 0bzawfc7y34lszlggrs8525dgg2m08q 104 144845 335089 2026-09-25T23:03:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Men {{. . .|5}} de er jo brugte jo?» Javist var de brugte, he-he, ellers samled nok ikke Milde paa dem. Hvad Affektationsværdi var der i dem ellers? Og Journalisten lo hjærtelig godt, lykkelig over at kunne faa ogsaa dette Ord forvrængt. Men den tykke Milde rulled atter Korsetterne sammen og sagde: «Det er min Specialitet, mit Pund {{. . .|5}} Forresten, hvad Satan staar Dere og glor paa mig for? Det er mine egne Korsetter jo, jeg har selv brugt dem, forstaar Dere ikke det? Jeg brugte dem, da jeg begyndte at blive tyk, jeg snøred mig og troed, at det skulde hjælpe. Ak, det hjalp ikke.» Paulsberg rysted paa Hovedet og klinked med Skuespiller Norem. «Skaal, Norem. Hvad er det for Sludder, at ikke Grande vil være sammen med dig?» «Ja, Gud ved det,» svared Norem allerede halvt fuld. «Har du hørt saa galt? Jeg har ikke fornærmet ham for en Øre.» «Nej, han begynder at blive lidt vigtig i det sidste.» Nu raabte Norem henrykt: «Ja, der kan Dere høre, Paulsberg siger ogsaa, at Grande begynder at blive noget vigtig af sig nu for Tiden. Der kan Dere høre!»<noinclude><references/></noinclude> hfa4anxek03avimvo4tivc4nhssh2qq 104 144846 335090 2026-09-25T23:03:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Alle var enige. Paulsberg sagde overmaade sjælden saa meget; klog og uudgrundelig sad han der og lytted uden af blande sig i Passiaren; han havde alles Respekt. Kun Irgens mente at kunne byde ham Stangen, altid skulde nu han være fremme med sine Indsigelser. «Jeg forstaar ikke, at dét er noget, som Paulsberg kan afgøre,» sagde han. Man saa forbauset paa ham. Jasaa, ikke det? Kunde ikke Paulsberg afgøre det? He-he, saa det kunde han ikke? Men hvem kunde saa afgøre det? «Irgens,» svared Paulsberg med ironisk Alvor. Irgens saa hen paa ham, de fiksered hinanden skarpt. Fru Hanka traadte imellem, satte sig lige midt imellem dem paa en Stol og begyndte at tale med Øjen. «Hør,» raabte hun lidt efter, «Øjen vil læse sine sidste Ting for os, et Par Prosadigte.» Saa satte man sig tilrette og belaved sig paa at høre. Øjen havde sine Prosadigte med, han tog dem op af Lommen, og hans Hænder skalv. «Ja, jeg maa bede Dere om at være overbærende,» sagde han. Men da lo de to unge Studenter, Poeterne med det maskinklippede Haar, og han med Kompasset i Urkæden sagde beundrende:<noinclude><references/></noinclude> g31xb3eawuh79iecvy1k1nlbf8bssnm 104 144847 335091 2026-09-25T23:04:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Ja, skal man være overbærende mod Dem, saa! Hvad skal man da sige om os?» «Hys, stille!» «Dette er noget, som hedder Dødsdømt,» siger Øjen og begynder. Jeg har længe tænkt, at hvis min hemmeligste Brøde blev bekendt {{. . .|5}} Tys! Ja, tys! Men saa vilde jeg blive dødsdømt. Og jeg vilde sidde i Fængslet og vide med mig selv, at jeg skulde være saa rolig, saa overlegen i Afgørelsens Stund. Jeg vilde stige opad Trinnene til Skafottet, smile og bede ydmygt alle om Lov til at tale et Ord. Og saa skulde jeg tale. Jeg vilde bede alle om at lære gode Ting ved min Død. En Tale fra mit Hjærte, og der staa Luer ud af den, naar jeg sagde Farvel tilslut {{. . .|5}} Nu er min hemmeligste Brøde bekendt. Ja! Og jeg er bleven dødsdømt. Og jeg har siddet saa længe i Fængsel, at min Kraft er knækket. Jeg stiger opad Trinnene til Skafottet; men der er Sol idag, og jeg faar Taarer i Øjnene.<noinclude><references/></noinclude> qr70r5vq3kfm1cjzmh06pew205mkjgx 104 144848 335092 2026-09-25T23:05:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ti jeg har siddet saa længe i Fængsel, at jeg er svag. Og desuden lyser Solen ned, jeg har ikke set den i ni Maaneder, og jeg har ikke hørt Fuglene synge i ni Maaneder, før idag. Jeg smiler forat skjule, at jeg græder, og beder ydmygt mine Vogtere om at faa Lov til at tale et Ord. Men jeg faar ikke Lov. Og jeg vil tale alligevel, ikke forat vise mit Mod, men jeg vil dog virkelig tale nogle Ord fra Hjærtet før jeg dør, saa at jeg ikke dør stum, uskyldige Ord, som ikke kan skade en Sjæl, et Par Ord i største Hast, før man springer til og holder mig for Munden: Venner, se hvor Guds Sol lyser {{. . .|5}} Og jeg begynder ogsaa, men jeg kan ikke tale. Er jeg bange? Slaar Modet klik? Ak, nej, jeg er ikke bange. Men jeg er svag er jeg, og jeg kan ikke tale, fordi jeg nu skal se Guds Sol og Træer den sidste Gang {{. . .|5}} Hvad nu? En Rytter med et hvidt Flag? Stille, mit Hjærte, skælv ikke saa! Nej, en Kvinde er det med et hvidt Slør, en smuk og voksen Kvinde paa min egen Alder; hun har bar Hals hun ogsaa, ligesom jeg selv. Og jeg forstaar det ikke, men jeg græder ogsaa over det hvide Slør, fordi jeg er bleven svag og synes, at dette hvide Slør vajer skønt mod Træernes Løv. Det vajer ogsaa overmaade<noinclude><references/></noinclude> ikx7d93b2wcts1u4hxofn0jzje0ctgg 104 144849 335093 2026-09-25T23:05:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skønt i Solen. Men om lidt skal jeg ikke mere se det {{. . .|5}} Men endog naar mit Hoved er faldt, kunde jeg kanske se Himlens velsignede Hvælv endnu en liden Stund med Øjnene. Det er ikke urimeligt, hvis jeg blot holder Øjnene godt aabne, naar Øksen falder. Saa er alligevel Himlen det sidste, jeg ser. Men giver man mig ikke et Klæde over Øjnene? Eller binder man mig ikke et Bind over Øjnene, fordi jeg er saa svag og græder? Men saa blir jo alting mørkt, og jeg ligger blind og kan ikke engang tælle Traadene i Klædet. Hvor jeg ogsaa tog enfoldigt fejl, da jeg haabed at faa vende Ansigtet opad og se Himlens velsignede Hvælv. Man lægger mig nedad gør man, lægger mig paa Maven, med Struben i en Bøjle. Og jeg kan intet se for Bindets Skyld. Der hænger vel en liden Kasse nedenunder mig, og jeg kan ikke engang se den lille Kasse, men jeg ved, at den skal opfange mit Hoved. Blot Nat, et kogende Mørke omkring mig. Jeg blinker og tror, at jeg lever endnu, jeg har ogsaa Liv i mine Fingre, og jeg hænger fast ved Livet. Hvis man tog Bindet af, kunde jeg se noget, jeg kunde glæde mig lidt over Støvkornene i Kassens Bund og se, hvor de var smaa.<noinclude><references/></noinclude> 08ceqcmf4banag4wtuhzj1lvk3on0n6 104 144850 335094 2026-09-25T23:06:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Stilhed og Mørke. En pustende Stumhed fra Folkemasserne {{. . .|5}} Naadige gud! Vis mig en Barmhjærtighed, tag Bindet af. Naadige Gud! Jeg er dit Kryb, tag Bindet af. * Det var ganske Stille i Atelieret. Øjen drak af sit Glas. Maleren Milde sad og graved en Madflæk af sin Vest og forstod ikke det mindste; han strakte sit Glas over mod Journalisten, klinked og sagde hviskende: «Skaal.» Fru Hanka talte først, hun smilte til Øjen og sagde: «Ja, De Øjen, De Øjen! Hvor det dirrer, det De skriver! Pustende Stumhed fra Folkemasserne, – jeg hører den, fornemmer den. Hvor det er godt, synes jeg.» Allesammen syntes, det var godt, og Øjen blev helt bevæget. Det klædte hans unge Ansigt at være lykkeligt. «Det er nu bare en Stemning,» sagde han. Han vilde gærne have hørt Paugsbergs særlige Mening, men Paulsberg taug. «Men hvordan kan De finde paa at vælge Dem slige Æmner? Jeg mener, disse Digte i Prosa? Ja, ja, ja, hvor det er godt!»<noinclude><references/></noinclude> i83po02jgkh0n0yaj2had94mtlchwzv 104 144851 335095 2026-09-25T23:06:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Det er nu mit Naturel,» svared Øjen. «Jeg bryder mig ikke om Romaner, alt opstaar i mig som Vers. Ja, med eller uden Rim, men altid som Vers. I det sidste rimer jeg heller aldrig mer.» «Hvorledes er De egentlig nervøs?» spurgte Fru Hanka med sin milde Stemme. «Det er da sørgeligt, De maa absolut se at blive bra igen nu.» «He-he, ja, jeg skal prøve {{. . .|5}} Jo, det er for Eksempel saaledes, at jeg farer sammen, gør Ryk paa mig, slider mig istykker. Jeg holder ikke af at gaa paa Gulvtæpper, for om der skulde falde noget ned for mig, saa finder jeg det ikke igen. Aldrig! Jeg hører ikke, at det falder, og jeg kommer ikke i Tanke om at søge efter det. Der ligger det da. Kan De tænke Dem noget utaaleligere, end at der ligger det, og De gaar ifra det? Derfor pines jeg bestandig, naar jeg træder paa Gulvtæpper, jeg tager fat paa mig selv og holder Hænderne over Lommerne, jeg fikserer skarpt mine Vesteknapper, for ikke at miste nogen af dem, og jeg vender mig rundt mange Gange forat se, om jeg ikke kunde have sluppet ned en eller anden Genstand {{. . .|5}} Saa kan man have andre Ting at trækkes med, man plages af sære Paafund. Jeg sætter Vandglasset paa den yderste Kant af<noinclude><references/></noinclude> len9zjnt1lk29xqmu4l5ms30cnucwbt 104 144852 335096 2026-09-25T23:07:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Bordet og tænker mig et eller andet Væddemaal med nogen, et Væddemaal om vældige Summer. Saa giver jeg mig til at blæse paa Glasset, falder det, saa har jeg tabt, tabt en Sum saa stor, at jeg blir fallit for hele Livet, staar det derimod, har jeg vundet og kan bygge mig et Slot et Sted ved Middelhavet. Ligedan har jeg det, naar jeg gaar opad fremmede Trapper: er der seksten Trin, saa har jeg vundet noget, er der atten, saa har jeg tabt. Hertil kommer nu andre rigtig intrikate Omstændigheder: hvad om der mod al Formodning skulde være tyve Trin i Trappen, har jeg tabt eller vundet da? Jeg giver mig ikke, jeg staar paa min Ret, og det gaar til Proces, hvor jeg naturligvis taber {{. . .|5}} Ja, De skal ikke le af dette, det er virkelig ondt. Naa, men dette er nu bare saa grove Ting, jeg skal nævne et Par andre Eksempler: Lad en Person sidde i Værelset ved Siden af Deres og synge et eneste Vers af en eneste Sang, synge det uafladeligt uden Ophør, synge det tilende og begynde paa det igen, og sig saa, om det ikke kan gøre Dem gal af Utaalmodighed. Men der, hvor jeg bor, er et sligt Menneske, det er en Skrædder, han sidder og syr og synger, og hans Vers holder aldrig op. Godt, De udstaar det jo ikke, De rejser Dem rasende og driver ud af Rummet. Saa dumper de op i en anden Kval: paa Gaden<noinclude><references/></noinclude> 4vmfj8omlgwd1rijcqc6kd5a08dntp5 104 144853 335097 2026-09-25T23:07:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>træffer De en Mand, en eller anden Bekendt, som De giver Dem til at tale med. Saa hænder det under denne Passiar, at De pludselig kommer i Tanke om noget behageligt, noget, som De kanske skal faa, noget, som De vil tænke over igen siden og rigtig delikatere Dem med. Men mens De staar og taler med Manden, glemmer De dette behagelige, glemmer ved Gud den hele behagelige Tanke og kan aldrig komme paa den senere heller. Saa kommer Smærten, Lidelsen, man martres ved at være gaaet glip af denne fine og hemmelige Nydelse, som man kunde have havt i al Sødhed, uden Møje, uden Udgift.» «Ja. Det er besynderligt {{. . .|5}} Men nu kommer De altsaa ud paa Landet, ud i Granskogen, saa vil det gaa over,» sagde Fru Hanka ganske som en Moder. Milde stemte i med: «Ja, det vil det. Og tænk paa os, naar du kommer i dit Rige.» «Du træffer ogsaa Endre Bondesen deroppe,» bemærker Journalisten. «Han er bosat der, driver Sagføreri og Politik. Den Pokkers Bondesen, næste Gang blir han sikkert valgt.» Ole Henriksen havde hele Tiden siddet stille paa sin Stol, talt nu og da i al Stilhed med sin Nabo eller tiet helt og røgt Cigarer. Ogsaa han var kendt ved Thorahus, han gav<noinclude><references/></noinclude> c7qmadknjekd7cvi77f7vhm8l2pycqw 104 144854 335098 2026-09-25T23:08:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Øjen et Vink om at besøge Sorenskrivergaarden, den laa blot en Fjerdings Vej fra Thorahus. Man roed over et Vand, tæt Granskog til alle Sider, Sorenskrivergaarden lyste som et lidet hvidt Marmorslot inde i Skogkanten. «Hvor ved du det ifra?» spurgte Irgens, som blev ganske forbauset over at høre Ole Henriksen tale. «Jeg har gaaet Fodtur der,» svared Ole lidt forlegent. «Vi var forresten to, den anden var en Akademikammerat. Vi var indom paa Sorenskrivergaarden og fik Mælk.» «Skaal, Hr. Akademiker,» raabte Journalisten spydigt. «Du maa endelig ro derover,» fortsatte Ole Henriksen; «Sorenskriver Lynums er overordentlig elskværdige Folk. Der er ovenikøbet en ung Datter i Huset, hvis du bryder dig om at blive forelsket,» lagde han smilende til. «He-he, nej, hvad andet man kan beskylde Øjen for, Damerne lader han i Fred,» sagde Skuespiller Norem god og fuld. «Skaal, Hr. Akademiker,» skreg Journalisten paany. Ole Henriksen saa paa ham. «Er det mig, du mener?» spurgte han. «Jagu mener dig ja, selvfølgeligmang, he-he. Har du ikke været paa Akademiet? Naavel, er du da ikke Akademiker?»<noinclude><references/></noinclude> 8k8b2lbmyg9gorf9tovuz6px9diot8q 104 144855 335099 2026-09-25T23:08:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ogsaa Journalisten var bleven stærkt hed i Hovedet. «Det er nu bare paa Handelsakademi jeg har været,» sagde Ole. «Ja, ja, du er Kræmmer, ganske vist. Men det er ikke noget at skamme sig for. Vel, Tidemand? Er det noget at skamme sig for at være Kræmmer? Jeg siger netop, at det er ikke noget at skamme sig for. Vel?» Tidemand svared ikke. Journalisten holdt naragtig fast paa sit Spørgsmaal, han slog Rynker i Panden og tænkte bare paa denne ene Ting, for ikke at glemme, hvad han havde spurgt om. Han begyndte at blive vred, han brøled paa Svar. Fru Hanka sagde pludselig med rolig Stemme: «Saa, stille nu! Øjen vil læse sit andet Digt.» Baade Paulsberg og Irgens gjorde i Hemmelighed en Grimase, men ingen af dem sagde noget; Paulsberg nikked endog opmuntrende. Da der blev lidt stille, rejste Øjen sig, traadte noget tilbage og sagde: «Dette kan jeg udenad. Det hedder Kærlighedens Magt.» * Vi kørte i Jærnbane gennem en fremmed Egn, fremmed for mig, fremmed for hende.<noinclude><references/></noinclude> i31eku0vygto8ct5kug1m9chivueg38 335100 335099 2026-09-25T23:09:04Z Øystein Tvede 3938 335100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ogsaa Journalisten var bleven stærkt hed i Hovedet. «Det er nu bare paa Handelsakademi jeg har været,» sagde Ole. «Ja, ja, du er Kræmmer, ganske vist. Men det er ikke noget at skamme sig for. Vel, Tidemand? Er det noget at skamme sig for at være Kræmmer? Jeg siger netop, at det er ikke noget at skamme sig for. Vel?» Tidemand svared ikke. Journalisten holdt naragtig fast paa sit Spørgsmaal, han slog Rynker i Panden og tænkte bare paa denne ene Ting, for ikke at glemme, hvad han havde spurgt om. Han begyndte at blive vred, han brøled paa Svar. Fru Hanka sagde pludselig med rolig Stemme: «Saa, stille nu! Øjen vil læse sit andet Digt.» Baade Paulsberg og Irgens gjorde i Hemmelighed en Grimase, men ingen af dem sagde noget; Paulsberg nikked endog opmuntrende. Da der blev lidt stille, rejste Øjen sig, traadte noget tilbage og sagde: «Dette kan jeg udenad. Det hedder {{sp|Kærlighedens Mag|t}}.» * Vi kørte i Jærnbane gennem en fremmed Egn, fremmed for mig, fremmed for hende.<noinclude><references/></noinclude> r4ppqmyp1zfmtgsflwm55i5f562luba 104 144856 335101 2026-09-25T23:09:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Vi var ogsaa fremmede for hinanden vi to og havde aldrig set hinanden før. Hvorfor sidder hun saa stille mon? tænkte jeg. Og jeg bøjed mig over mod hende og sagde, mens mit Hjærte klapped: «Sørger De over noget, Frøken? Har De en Ven tilbage efter Dem dér, hvor De kommer fra, en meget god Ven?» «O, ja,» svared hun, «en meget god Ven.» «Og nu sidder De og kan ikke glemme denne Ven mere?» sagde jeg. Og hun svared og rysted sørgmodigt paa Hovedet: «Nej, nej, jeg glemmer ham ikke.» Hun taug. Hun havde ikke set paa mig, mens hun talte. «Maa jeg veje Deres Flætte i Haanden engang,» sagde jeg saa. Hvilken dejlig Flætte, saa saare skøn, som den er!» «Min Ven har kysset den,» svared hun og stødte min Haand tilbake. «Tilgiv mig,» sagde jeg da, og mere og mere klapped mit Hjærte, «maa jeg ikke engang se Deres Guldring, den er blank af Guld og rigtig saare skøn den ogsaa, jeg kunde ville se den nøje og glæde mig over den for Deres Skyld.» Men hun svared Nej ogsaa hertil og sagde: «Min Ven har givet mig den.»<noinclude><references/></noinclude> 6o3odth1s3yz9zphwuwbib1xjcuy4ns 104 144857 335102 2026-09-25T23:10:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saa flytted hun sig end længer bort fra mig. «Tilgiv mig da,» sagde jeg {{. . .|5}} Der gaar en Tid, Toget ruller, Vejen er saa lang, saa lang og trættende, vi har intet at foretage os paa nogen Maade andet end at lytte til Hjulenes Larm. Et Lokomotiv farer os forbi, det lyder som Jærn i Jærn, og jeg farer sammen, men det gør ikke hun, saa meget tænker hun vel paa sin Ven. Og Toget ruller. Saa for første Gang ser hun hen paa mig, og hendes Øjne er sært blaa. «Her blir mørkere?» siger hun. «Vi nærmer os en Tunnel,» svarer jeg. Og vi kørte gennem Tunnellen. Saa gik en Tid igjen. Utaalmodig ser hun atter hen paa mig og siger: «Jeg synes, det mørkner igen?» «Vi er ved den anden Tunnel, der er tre Tunneller ialt,» svared jeg. «Jeg har et Kort, vil De se?» «Jeg er bange,» sagde hun og flytted sig nærmere hen til mig. Jeg sagde ikke noget hertil. Hun spurgte smilende: «Tre Tunneller, sagde De? Har vi endnu en, foruden denne?» «Ja, endnu en.» Vi kommer ind i Tunnellen, og jeg føler, at hun er mig aldeles nær, hendes Haand berører<noinclude><references/></noinclude> lnt10j84nr86lt0q9oo2npxlzxm4y71 104 144858 335103 2026-09-25T23:10:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>min Haand. Saa lysner det atter, og vi er ude i det Fri igen. Vi kører et Kvarter. Hun sidder mig nu saa nær, at jeg føler hendes Varme mod mig. «De maa gærne veje min Flætte,» siger hun, «ja, De maa ogsaa gærne se min Guldring, her er den.» Jeg vejed hendes Flætte og tog ikke imod Ringen, fordi hendes Ven havde givet hende den. Hun smilte derover og bød mig den ikke mere. «De har saa hede Øjne, og hvor Deres Tænder er hvide,» sagde hun og blev forvirret. «Jeg er bange for den sidste Tunnel, hold min Haand, naar den kommer. Nej, nej, hold ikke min Haand, det mener jeg ikke, jeg spøger; men tal til mig.» Jeg loved at gøre, hvad hun bad mig om. Nogle Minutter efter lo hun og sagde: «Jeg var ikke bange for de andre Tunneller, kun denne er jeg bange for.» Hun saa paa mit Ansigt, hvad jeg vel kunde ville svare til dette, og jeg sagde: Denne er ogsaa den længste, den er uhyre lang.» Hendes Forvirring var nu paa sit højeste. «Men nej, der kommer jo ingen Tunnel,» raabte hun, «De narrer mig, der er ingen Tunnel?»<noinclude><references/></noinclude> btaf4e3govzm9mo8njguj28gu8go7xb 104 144859 335104 2026-09-25T23:11:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Jo, det er der, en sidste Tunnel, se selv.» Og jeg pegte i mit Kort. Men hun vilde intet se og vilde intet høre. «Nej, nej, der er ingen, og jeg siger Dem, der er ingen. Men tal til mig, hvis der er en,» sagde hun fremdeles. Hun lagde sig tilbage i Sædet, halvlukked Øjnene og smilte derved. Saa piber Toget, jeg ser ud, vi nærmer os det gabende Hul. Jeg husked, at jeg havde lovet at tale til hende, jeg bøjer mig forover, og da føler jeg i Mørke hendes Arme om min Hals. «Tal til mig, tal til mig, jeg er saa bange,» hvisker hun med klappende Hjærte. «Men hvorfor taler De ikke til mig?» Jeg følte godt, at hendes Hjærte klapped, og i det samme lagde jeg min Mund tæt ind til hendes Øre og sagde ind i hende: «Nu glemmer De jo Deres Ven?» Hun lytted, hun sittred og slap min Hals i samme Sekund, stødte mig bort fra sig med begge Hænder og kasted sig selv langt henad Sædet. Jeg sad tilbage. Jeg hørte, at hun begyndte at hulke inde i Mørket. * «Dette var Kærlighedens Magt,» slutted Øjen. Atter var der stille i Atelierer. Milde sad endnu med gabende Mund.<noinclude><references/></noinclude> sbqmw4tct243f3wo9hz8j3qi3c9wott 104 144860 335105 2026-09-25T23:11:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Naa, ja, hvad saa?» sagde han og vented paa mere, paa Slutningen. «Er du færdig? Men Gud bevare dig Menneske, det blev altsaa dermed? Jeg har aldrig hørt saa galt. Nej, den Digtning, som Dere unge har slaaet Dere paa, den døber jeg Dil. He, nu glemmer De jo Deres Ven. Di maa inte glemme Dereses Ven inte. He-he.» Herrerne brast i høj Latter. Hele Virkningen var ødelagt, Poeten med Kompasset i Urkæden rejste sig dristigt, pegte Milde midt paa Brystet og udbrød: «Den Herre forstaar sig altsaa ikke paa moderne Poesi.» «Moderne Poesi? Denne Snusen til Maanen og Guds Sol og Soria dilt og Moria dalt ved Middelhavet {{. . .|5}} Men i det mindste skulde der da være en Slutning paa hver Ting?» Øjen var bleg af Forbittrelse. «Du har altsaa ikke det Spor Øje for min nye Hensigt,» sagde den stakkels Mand ophidset og skælvende. «Forresten er du et Raaskind, Milde, man kan ikke vente mere af dig.» Først nu syntes den tykke Maler at mærke, hvormeget han havde spoleret, han havde knapt ventet den Virkning af sine Ord. «Et Raaskind?» svared han godmodigt; «nu begynder vi pludselig at udtrykke os med rene Ord her henne. Jeg mente nu ialfald ikke at<noinclude><references/></noinclude> 3wt9v5eju9y3dv00jdxs94w5yyaw47i 104 144861 335106 2026-09-25T23:12:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fornærme dig, Øjen. Tror du ikke, jeg nød det, hvad? nød Digtet? Jogu nød jeg det, tro mig nu. Jeg mente bare, at det var lidt ulegemligt, hvad? æterisk? Forstaa mig ret: smukt naturligvis, overmaade dejligt, kortsagt: noget af det bedste, du har gjort. Forstaar du ikke en Spøg længer?» Men det hjalp ikke, at Milde forsøgte at glatte over det igen, den stille Stemning var borte, man lo og skraaled endnu værre end før og slog sig for Alvor løs. Midt i Støjen stødte Skuespiller Norem det ene Vindu op og sang ud til Gaden. Forat give Øjen en Smule Oprejsning, lagde Fru Hanka sin Haand paa hans Skulder og trøsted ham med, at hun vilde møde op ved Jærnbanen, naar han rejste, og se ham vel afsted. Ja, baade hun og de andre, de skulde møde op allesammen. Hvornaar rejste han? «Ikke sandt,» vendte hun sig til Ole Henriksen, «vi møder allesammen op paa Stationen, naar Øjen afgaar?» Da var det, at Ole Henriksen gav det uventede Svar, som gjorde endog Fru Hanka forundret: Ole Henriksen vilde ikke alene møde op paa Stationen, han vilde følge Øjen helt til Thorahus. Jo, det kom over ham paa Stedet, han vilde tage denne lille Tur, han havde i Grunden et Slags Ærinde did op ogsaa {{. . .|5}} Og han<noinclude><references/></noinclude> o19935m51dxsdkrzybengxtpnuxg2kx 104 144862 335107 2026-09-25T23:12:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mente det saa alvorligt, at han allerede straks tog Øjen i Knaphullet og aftalte Dagen. Journalisten drak med Fru Paulsberg, der tog om Glasset, som der skulde tages om et Pjolterglas; de flytted sig hen i Sofaen for Trækkens Skyld og begyndte at fortælle hinanden lystige Smaating. Fru Paulsberg vidste en Historie om Advokat Grande og en af Pastor B.s Døttre. Hun er kommet næsten til det afgørende Punkt, da hun med ét standser. Journalisten, der var reven med, spurgte hidsigt: «Naa?» «Ja, vent lidt,» svared Fru Paulsberg leende, «jeg maa da faa Tid til at rødme lidt, ved jeg.» Og saa gled hun storleende ind i det afgørende Punkt. I dette Øjeblik kom Norem støjende tilbage fra Vinduet, han har faaet et Indfald, han raaber, saa Salen ryster: «Stille, vær lidt rolige, saa skal Dere se noget. Stød op det andet Vindu ogsaa og se ud, der staar en Avisgut lige ved Lygten. Pas nu paa {{. . .|5}} Ole Henriksen, har du en Krone?» Da Norem havde faaet Kronen, stak han den med ustøe Hænder i Ildtangen og gløded den over Lampen. Det var nu saa stille, at<noinclude><references/></noinclude> 0uwq660kolkyd197f23q25u38v51u0g 104 144863 335108 2026-09-25T23:13:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>man tydelig kunde høre Avisgutten, der raabte med sit Blad nede paa Gaden. «Pas nu paa!» sagde Norem igen; «stil Dere ved Vinduerne, siger jeg, og vent et Øjeblik, nu kommer jeg.» Han skyndte sig hen til Vinduet, saa godt han kunde gaa, og raabte Avisgutten an: «Pas paa, du Smaaen, her har du en Krone. Stil dig lige her under og tag imod.» Kronen faldt klirrende ned i Gaden. Gutten havde grebet den, men sluppet den igen med en rasende Ed. «Hør, hvor han bander,» fnised Norem, «se, hvor han slikker sig paa Fingrene {{. . .|5}} Naa, din Satan, vil du ikke have Kronen? Der ligger den.» Gutten saa tænderskærende op til Vinduet. «Den er jo gloende, ved jeg,» sagde han. «Gloende? Ha-ha-ha, er den gloende? Alvorlig talt, vil du have Kronen, eller skal jeg komme ned efter den igen?» Saa tog Gutten det sydende Kronestykke ind i sine Aviser og lakked afsted. Det hjalp ikke, at Norem vilde have ham til at takke for Foræringen, tage Huen af og takke, han slængte et Par Skældsord op til Vinduet og slikked endnu sine Fingre. Lidt efter tog han tilbens alt, han kunde, af Frygt for at blive eftersat. Norem raabte et Par Gange paa Politi.<noinclude><references/></noinclude> mg0quphrfiurdymcaqpvm1gt42kl84j 104 144864 335109 2026-09-25T23:14:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Dette var det sidste lykkelige Indfald, den glad stemte Skuespiller havde den Aften, inden han vakled hen i en Krog af Atelieret og sovned. «Er der nogen, som ved hvormange Klokken er?» spurgte Fru Paulsberg. «Spørg ikke mig,» svared Journalist Gregersen og famled leende op til Vestelommen. «Det er mangen god Dag, siden jeg havde Klokke.» Det viste sig, at Klokken var et. Men ved Halvtotiden var Fru Hanka og Irgens totalt forsvundne. Irgens havde spurgt Milde efter brændt Kaffe, og siden havde ingen set ham. Det vakte heller ikke nogen Opsigt, at de to var knebne ud, der blev slet ikke spurgt efter dem; Tidemand sad og smaaprated med Ole Henriksen om Turen til Thorahus. «Men har du Tid til det?» spurgte han. «Jeg tager mig Tid, ja,» svared Ole. «Jeg skal forresten fortælle dig noget siden.» Ved Paulsbergs Bord diskutered man Situationen. Milde stilled atter i Udsigt at forlægge sit Liv til Australien. Men Gudskelov, Stortinget gik vel næppe hjem, før det havde gjort noget denne Gang, statueret et Eksempel. «Mig er det ligegyldigt, hvad det gør,» sagde Journalisten fra ''Gazetten''. «Saaledes som det arter sig nu, synes Norge alligevel et slagent Land. Vi staar tilbage med en decideret Fattigdom<noinclude><references/></noinclude> 7vp8xii10nb8tjppte7vhptm8qwikbh 335111 335109 2026-09-25T23:14:50Z Øystein Tvede 3938 335111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Dette var det sidste lykkelige Indfald, den glad stemte Skuespiller havde den Aften, inden han vakled hen i en Krog af Atelieret og sovned. «Er der nogen, som ved hvormange Klokken er?» spurgte Fru Paulsberg. «Spørg ikke mig,» svared Journalist Gregersen og famled leende op til Vestelommen. «Det er mangen god Dag, siden jeg havde Klokke.» Det viste sig, at Klokken var et. Men ved Halvtotiden var Fru Hanka og Irgens totalt forsvundne. Irgens havde spurgt Milde efter brændt Kaffe, og siden havde ingen set ham. Det vakte heller ikke nogen Opsigt, at de to var knebne ud, der blev slet ikke spurgt efter dem; Tidemand sad og smaaprated med Ole Henriksen om Turen til Thorahus. «Men har du Tid til det?» spurgte han. «Jeg tager mig Tid, ja,» svared Ole. «Jeg skal forresten fortælle dig noget siden.» Ved Paulsbergs Bord diskutered man Situationen. Milde stilled atter i Udsigt at forlægge sit Liv til Australien. Men Gudskelov, Stortinget gik vel næppe hjem, før det havde gjort noget denne Gang, statueret et Eksempel. «Mig er det ligegyldigt, hvad det gør,» sagde Journalisten fra ''Gazetten''. «Saaledes som det arter sig nu, synes Norge alligevel et slagent Land. Vi staar tilbage med en decideret Fattig-<noinclude><references/></noinclude> 728r3om5argg3gqag9iwww2xexn5mor 104 144865 335110 2026-09-25T23:14:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dom paa alle Kanter, med Fattigdom paa Kraft, baade i Politiken og i det borgerlige Liv. Hvor er det ikke trist at se paa dette almindelige Forfald! For Eksempel de arme Rester, vi nu har tilbage af det Aandsliv, som blussed saa højt, ja, som raabte til Himmels i Syttiaarene. De Gamle gaar Kødets Gang, hvem kan tage Arbejdet op efter dem? Jeg er ked af Dekadencen, jeg trives ikke uden i højt aandeligt Liv.» Alle havde set paa Journalisten; hvad havde stukket den altid frejdige Fyr? Rusen var gaaet lidt af ham, han talte nogenlunde rent og vrængte ikke engang Ord. Hvad mente han? Men da den vittige Hund var kommet til den Erklæring, at han var ked af Dekadencen og ikke kunde trives uden i højt aandeligt Liv, da brast alle Gæsterne i Latter og forstod, at det hele var en udsøgt Spas. Den Satans Spøgefugl, havde han ikke nær narret dem alle. De arme Rester af Syttiaarenes Aandsliv? Havde man ikke baade Paulsberg og Irgens og Øjen og Milde og de to maskinklippede Poeter, og endelig en sand Herrens Sværm af opdukkende førsterangs Talenter! Journalisten lo selv med og tørred Sveden af Panden og lo. Det var den almindelige Mening, at denne Mand sad inde med et anseligt Pund, som han endnu ikke havde brugt op<noinclude><references/></noinclude> 879kt6aftbgumxfzdfj268wz4dscir2 104 144866 335112 2026-09-25T23:15:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i Bladet. Man kunde vente en Bog fra ham en Dag, en mærkelig Historie. Paulsberg sad og lo tvungent. Han var egentlig ganske stødt over, at man slet ikke havde nævnt nogen af hans Romaner og hans Værk om Syndernes Forladelse den hele Aften. Da derfor Journalisten spurgte ham om hans Mening om det norske Aandsliv i sin Almindelighed, svared han kort: «Jeg har jo dog yttret mig om denne Sag et Sted i mine Værker.» Javel, javel, naar man tænkte sig om, saa husked man jo for Fan det. Naturligvis. Det var ganske rigtigt, en Replik et eller andet Sted. Fru Paulsberg kunde endog citere Repliken, ja, opgive Pagina. Men nu vilde Paulsberg bryde op. «Jeg kommer altsaa og sidder for dig igen imorgen, Milde,» sagde han med et Blik til Stafeliet. Han rejste sig, tømte sit Glas og fandt frem sin Frakke. Hans Kone rejste sig ligeledes og sagde Godnat, hun trykked hver især kraftigt i Haanden. De mødte Fru Hanka og Irgens i Døren og sagde ogsaa et kort Godnat til dem. Fra nu af blev de tilbageværende rigtig overstadigt lystige, de drak som Svampe, selv de to unge Poeter drak efter Ævne og talte om Baudelaire med røde Øjne. Ingen lagde noget<noinclude><references/></noinclude> hj8bevud91wy3oy56dmf18o1mrzokqa 104 144867 335113 2026-09-25T23:15:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Baand paa sig mere. Milde vilde have aabenlys Rede paa, hvorfor Irgens havde spurgt ham efter brændt Kaffe. Hvad Brug havde han for den? Han havde nu vel ikke kysset Fru Hanka? Ja, Fan tro ham {{. . .|5}} Tidemand hører paa og ler med, ler højere end nogen anden og siger: «Nej, det har du Ret i, Fan tro ham, den Skælm.» Tidemand var saa ædru som nogensinde. Journalisten tog Anledning af den brændte Kaffe til at udtale sig om ond Aande overhovedet. Han talte højt og saa sig om til alle. Hvad kom ond Aande af? Daarlige Tænder, Hultænder, he-he. Det var Hultænderne, som forpested hele Munden. Og han forklared det nærmere, hvorledes det kom sig, at Hultænderne kunde forpeste Munden. Nej, man genered sig ikke, Tonen var fri, og man begyndte at bande hedt. Snærperiet var Norges Ulykke, man lod heller sin unge Datter gaa i Hundene af Vankundighed end man indvied hende i god Tid. Snærperiet var den Last, som for Tiden stod i Blomst herhjemme. Der skulde Fan tørke mig ansættes offentlige Mænder til at skrige ud højt lidderlige Ord paa Gaden, bare forat gøre unge Piger bekendte med Livets Ting i god Tid. Hvad {{. . .|5}} knyr du, Tidemand?<noinclude><references/></noinclude> p271s5w0vfzn6osm6ep0q1kqljfobax 104 144868 335114 2026-09-25T23:16:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nej, Tidemand knyed ikke, og Ole Henriksen knyed heller ikke. Dette med de offentlige Mænder var en sjælden original Idé, he-he. Milde fik Tidemand afsides. «Sagen er: du skulde ikke have nogle Kroner, vel?» sagde han. Jo, Tidemand var ikke helt bar. Hvormange? En Tier? «Tak, Tak, gamle Ven, du skal faa den igen,» sagde Milde med Alvor. «Du skal naturligvis faa den igen med det første. Du er en Kærnekar. Det er ikke længer siden end i Forgaars at jeg sagde, at Dere Kræmmere var Fan ta mig sjældne Mennesker, sagde jeg. Jeg brugte akkurat de Ord. Her har du min Haand!» Endelig rejste Fru Hanka sig forat gaa. Det gryed af Dag. Hendes Mand holdt sig i hendes Nærhed. «Ja, Hanka, det er ret, lad os nu gaa,» sagde han. Han lagde allerede sin Arm tilrette for hende. Hun tilkasted ham et Blik og sagde: «Ja, Tak, jeg {{sp|ha|r}} Følge, min Ven.» Der gik en liden Stund, inden han rigtig summed sig. «Naa, saaledes,» sagde han smilende. «Ja, det gør heller ikke noget, jeg mente bare {{. . .|5}}» Han traadte tilbage til Vinduet og blev staaende der.<noinclude><references/></noinclude> 9ler4bqm3c595a041xx4mh1yb0sikuj 104 144869 335115 2026-09-25T23:17:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Fru Hanka gik rundt og bød Godnat. Da hun kom til Irgens, hvisked hun hedt, stakaandet: «Imorgen altsaa, tre.» Hun holdt Øjens Haand længe i sin og spurgte, hvornaar han rejste. Havde han nu husket at skrive til Thorahus om Plads? Nej, der saa man, disse Digtere de glemte altid det vigtigste. Han maatte telegrafere imorgen. Farvel. Og god Bedring {{. . .|5}} Hun var moderlig til det sidste. Journalisten fulgte hende. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> ck32cbqgxd6u1m1j28dpib7lnlbmbsf 104 144870 335116 2026-09-25T23:17:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> VI. «Du loved at fortælle mig noget, Ole?» sagde Tidemand. «Ja, jeg husker det {{. . .|5}} Det forundred dig, at jeg vilde tage med til Thorahus. Kort og godt, jeg sagde, at jeg egentlig havde et Ærinde did, men det er ikke sandt, det slap mig blot af Munden. Jeg kender ingen der, blot Lynums, det er ikke til at gøre større end det er. Det er virkelig saa, at jeg har besøgt Sorenskrivergaarden engang; du skulde aldrig have set noget latterligere, vi kom did to fortørstede Fodgængere og fik Mælk; siden har jeg truffet Familjen her, naar den har været i Byen, ifjor Høst og nu i Vinter. Det er en stor Familje, med Huslæreren syv ialt, den ældste af Døttrene hedder Aagot. Jeg kommer til at fortælle dig mere om disse Folk senere. Aagot var atten Aar den syvende December, he-he, det er jo ingenting, hun er altsaa i sit nittende Aar, jeg husker tilfældigvis,<noinclude><references/></noinclude> l38wegdmqydfcj0ae3l9s2m1jymdg6m 104 144871 335117 2026-09-25T23:18:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at hun fortalte mig det. Kortsagt, vi er ikke forlovet, det mener jeg ikke at sige, vi har blot skrevet nogle Breve til hinanden i det sidste. Men jeg ved ikke, hvad det kan blive til {{. . .|5}} Hvad mener du om det?» Tidemand var over al Maade forundret, han standsed. «Men dette vidste jeg slet ingen Ting om, du har ikke sagt et Ord før?» «Nej, det kunde jeg ikke godt. Hvad havde jeg at holde mig til, saa ung, som hun var? Og nu sætter jeg, at hun har faaet andet i Sinde, ombestemt sig, naar jeg kommer? Saa er intet værre skeet for hendes vedkommende, Eksekutionen foregaar i al Stilhed, hun blir ikke det mindste blameret derfor {{. . .|5}} Du skal forresten se hende, Andreas, jeg har et Fotografi; ja, hun har næsten ikke givet mig det, jeg har halvveis taget det fra hende, men {{. . .|5}}» De standsed et Øjeblik og saa paa Fotografiet. «Nydeligt!» sagde Tidemand. «Ja, ikke sandt? Tak fordi du synes det, forresten. Jeg er sikker paa, at du vil blive glad i hende.» De gik videre. «Tillykke da!» sagde Tidemand og standsed igen. «Tak.» Lidt efter føjed Ole til: «Ja, jeg siger Tak; for det er i Grunden saa godt som<noinclude><references/></noinclude> 4l1qlv02q0ml74a4wefbm6m9eobcfa8 104 144872 335118 2026-09-25T23:18:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>afgjort, forstaar du. Jeg rejser derop og tager hende med herind. De var komne næsten ned til Jærnbanetorvet, da Tidemand med en Gang stirrer ret frem og hvisker: «Men er det ikke min Kone, som gaar der?» «Jo; det er det,» hvisker Ole tilbage. «Jeg har set denne Dame hele Tiden foran os, nuførst ser jeg, hvem det er.» Fru Hanka gik alene hjem, Journalisten havde slet ikke fulgt hende. «Gudskelov!» sagde Tidemand uvilkaarlig «Hun sagde til mig, at hun havde Følge, og nu gaar hun der og pusler ganske alene. Er hun ikke sød? Hun stiler lige hjem {{. . .|5}} Men hør, hvorfor sagde hun da, at hun havde Følge?» «Nej, men sligt maa man da virkelig ikke regne saa nøje,» svared Ole. «Hun vilde kanske slet ikke have Følge hverken med dig eller mig eller nogen anden; kunde hun ikke have været i den Stemning, kanske? Unge Damer har vel sine Stemninger de ogsaa, ligesom vi.» «Ja, naturligvis, jo, det er fuldkommen sandt.» Tidemand slog sig til Ro hermed, han var lykkelig over, at hans Kone gik der alene og at hun stiled hjemad, han sagde nervøst glad: «Ved du hvad, efter et Par Ord, jeg veksled med hende oppe hos Milde iaften, retter det sig stadig mere og mere. Hun forhørte sig endog om Forretningen,<noinclude><references/></noinclude> 39yrdoog81174a96p3lzzzojybj8pm5 104 144873 335119 2026-09-25T23:18:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om den russiske Told, virkelig sandt, hun blev ikke træt af at høre mig tale om Fürst. Du skulde have set, hvor hun glæded sig over, at Handelen vaagned op igen. Vi talte senere om vort Sommerophold paa Landet. Jo, det gaar da fremad og retter sig lidt hver Dag.» «Ja, ser du det! Det vilde jo ogsaa være galt ellers.» Pause. «Der er forresten noget, som forundrer mig,» vedblev Tidemand atter tungt. «En Dag fornylig sad hun og talte om, hvad et Menneske, som hun, burde bestemme sig til for Livet; hun maatte have en Gærning, noget, hun kunde slaa sig paa. Ja. Jeg tilstaar, det forundrer mig lidt, en Kone med to Børn og et stort Hus {{. . .|5}} Hun har ogsaa i det sidste begyndt at skrive sig for Lange igen, Hanka Lange Tidemand, ret som om hun endnu hedte Lange.» Fru Hanka havde standset ved Porten, hun vented aabenbart paa sin Mand. Hun raabte ham smilende imøde, at han maatte virkelig skynde sig lidt nu, hun var nærved at fryse ihjæl. Og hun hæved Fingeren spøgende tilvejrs og spurgte: «Hvad gaar nu Dere to Grosserere og spekulerer ud igen? Hvad staar Hveden i for Tiden, og hvad skruer Dere den op til herhjemme? Gud hjælpe Dere paa Dommens Dag!»<noinclude><references/></noinclude> pghdvic4mtna3maaj6buychf2njfieu 104 144874 335120 2026-09-25T23:19:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tidemand anslog den samme Tone: Hvor i Alverden havde hun gjort af Journalisten? Jasaa, hun havde ikke villet have Følge af nogen, ikke af sin egen Mand engang, hun havde havt en Stemning, hvad? Men om hun kunde forsvare at lade den stakkels Gregersen tumle hjem ganske paa egen Haand gennem Gaderne, saa fuld som han var? Det var hjærteløst {{. . .|5}} * En Uges Tid senere havde Ole Henriksen gjort sin Tur til Thorahus. Øjen var bleven igen deroppe, men Ole selv havde en ung Dame med sig tilbage til Byen, hans Forlovede, Aagot Lynum. I deres Følge var ogsaa en tredje Person, et noget aparte Menneske. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> kwkjstmpmndrpyljz00f11g0g2jjsa7 104 144875 335121 2026-09-25T23:19:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{sp|I SPIRETID}}}}<noinclude><references/></noinclude> in3wiqk81rouks802akh3wv80ltczfb 104 144876 335122 2026-09-25T23:20:07Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 335122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 144877 335123 2026-09-25T23:20:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I. Den femte April kom Ole tilbage fra Thorahus. Han indførte straks sin Forlovede i Kliken, præsentered hende for alle sine Venner og var hele Dagen sammen med hende. For Irgens og Advokat Grande havde han forresten ikke præsenteret hende, fordi han endnu ikke havde truffet dem. Hun var ung og lys, med høj Barm og med meget rank Holdning. Det lyse Haar, hun havde, og hendes Tilbøjelighed til at le ofte gav hende et Skær af Barnlighed; men hun havde et Smilehul paa den venstre Kind og ikke noget paa den højre, og dette ene Smilehul gjorde hende tilmed ejendommelig, ja, mærkelig. Var det ikke egent at være saa anderledes paa den ene Side af Ansigtet end paa den anden? Hun var af middels Højde. Nu havde hun været saa ude af sig selv over alt, hun havde set og hørt i Byen, at hun<noinclude><references/></noinclude> 3z437maer5h37bp0v77co6ceonfdgwy 104 144878 335124 2026-09-25T23:21:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gik rundt og smaajubled hele Dagen. Kliken havde ogsaa været indtagen i hende og havde vist hende al mulig Elskværdighed; Fru Hanka havde simpelthen taget hende om Livet og kysset hende med det samme. Hun fulgte Ole omkring i Forretningen, kiged ned i alle de mærkelige Skuffer og Kasser i Butiken, smagte paa gammel, stærk Vin nede i Kælderen og slog op for Spøg i de tykke Hovedbøger inde i Kontoret. Men især ynded hun at holde til nede paa Lageret, i det lille Kot af et Kontor dernede, hvor det dufted saa køligt og fremmedagtigt af alle de sydlandske Varer. Fra Vinduet kunde hun se ud over Bryggerne, Havnen, Skibene, der slæbte Varer ind og ud og blæste saa tungt, at hele Luften skalv af dem. Lige udenfor Lageret laa den lille Lystjagt med den gyldne Mastetop, den var hendes, hun havde faaet den, den tilhørte virkelig hende under alle Lovens Former; Ole havde endog været i Veritas forat faa Jagtens Navn forandret til Aagot. Hun havde selv Papirerne. Og den ene Tavle efter den anden kommer ind i Kontoret, Kridtregnskaberne vokser lidt for hver Dag, de fylder Rubrikerne helt, svulmer op til højere og højere Summer, Vaarsæsonen er inde, den rige Tid just før Sommeren, Handelen lever og sitrer hele Verden over med lidenskabelig Hæftighed.<noinclude><references/></noinclude> azwfohuwg51k4kveesi3odmzqn3x4jn 104 144879 335125 2026-09-25T23:21:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Naar Ole tæller og noterer, pusler Aagot paa sin Side af Pulten paa egen Haand med et eller andet. Ofte kan hun ikke forstaa, at Ole kan gøre alle disse Regnskaber istand uden at løbe Sur i Summerne, hun har selv forsøgt at finde ud af dem, men hun kom ingen Vej; det eneste, hun kan sættes til, er at kopiere de utallige Bestillinger ind i Bøger, og dette gør hun langsomt og forsigtigt {{. . .|5}} Ole ser over mod hende og siger pludselig: «Nej, Herregud, hvilke smaa Hænder du har, Aagot. He-he, det er jo ingenting heller. Jeg forstaar ikke, at du kan hjælpe dig med det der.» Det er nok. Aagot kaster Pennen og løber rundt paa den anden Side af Pulten. Og nu er de glade og ufornuftige begge to, til den næste Tavle kommer ind. «Lille Frue,» siger han smilende og ser ned i hendes Ansigt, «lille Frue.» Tiden gaar. Endelig er Arbejdet færdigt, Regnskaberne opgjorte, og Ole siger, idet han slaar Bogen sammen: «Ja, ja, nu skal jeg altsaa afsted og telegrafere. Gaar du med opad Gaden?» «Ja, kære, hvis du vil,» svarer hun. Og hun hopper med, fornøjet fra Top til Taa. Paa Vejen kommer Ole i Tanker om, at han endnu ikke har præsenteret sin Forlovede<noinclude><references/></noinclude> floitxjcz3d8yua3t36xkkzjmrxrx5x 104 144880 335126 2026-09-25T23:22:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for Irgens. Hun skulde rigtig se denne Irgens, siger han, han var en stor Mand, et af de dybe Talenter, det var alles Mening. De kunde jo gaa saa langt som til Grand, saa kanske sad han der. De gik ind i Grand, passered de forskellige Baase, hvor Mennesker sad og drak og røgte, og fandt Irgens ved et af de inderste Borde. Milde og Norem sad sammen med ham. «Der sidder Dere jo!» raabte Ole lidt ugeneret. Irgens gav ham sin venstre Haand og rejste sig ikke. Han kneb Øjnene sammen og kiged en Gang hen paa Aagot. «Aagot, ja, dette er altsaa Digteren Irgens,» præsentered Ole Henriksen ligefrem, brystende sig lidt af sit gode Bekendtskab med Digteren. «Min Forlovede, Frøken Lynum.» Saa rejser Irgens sig og bukker meget dybt. Han ser endnu en Gang hen paa Aagot og ser længe paa hende endog, hun blev staaende der og se tilbage paa ham, hun var aabenbart forundret over at finde Digteren Irgens saaledes. Det var over to Aar siden hun havde læst hans Bog, det lyriske Drama, som var bleven saa berømt; hun havde tænkt sig Mesteren som en ældre Mand. Gratulerer! sagde Irgens endelig og trykked Oles Haand.<noinclude><references/></noinclude> 7vybddak6vi8ilf9d01zrf78gmi8z5f 104 144881 335127 2026-09-25T23:22:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> De satte sig alle ved Bordet. De fik ogsaa allesammen en Seidel hver og begyndte at tale sammen. Stemningen blev god ved det lille Bord, selv Irgens blev meddelsom og talte med. Han henvendte sig tvers over Bordet til Aagot, spurgte, om hun havde været i Byen før, i Teatret, i Tivoli, læst den og den Bog, besøgt Maleriudstillingen. Ja, men, Frøken, Maleriudstillingen maa De se! Har De ingen bedre til at vise Dem den, skal det være mig en Fornøjelse at gøre det {{. . .|5}} De talte vel i ti Minutter tvers over Bordet til hinanden, og Aagot svared hurtigt paa det hele, tidt leende, nu og da forglemmende sig selv og spørgende med Hovedet paaskakke om en og anden Ting, hun ikke vidste. Hendes Øjne var aabne, ingen Forvirring sporedes i dem. Saa banked Ole i Bordet efter Opvarteren, han maatte gaa, han skulde telegrafere. Aagot rejste sig ogsaa. Milde sagde: «Ja, men De behøver vel ikke at gaa, Frøken? Du kan jo komme indom her igen, naar du har telegraferet, Ole Henriksen?» «Jo, jeg vil ogsaa gaa,» sagde Aagot. «Nej, hvis du vil være, saa kan jeg gærne komme hid tilbage efter dig,» sagde Ole og tog sin Hat. Hun saa paa ham og spurgte næsten hviskende:<noinclude><references/></noinclude> irp1vyywazq01kut8n8w0sxg8edoi1l 104 144882 335128 2026-09-25T23:23:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335128 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Ja, maa jeg ikke gaa med dig da?» «Jo, jo, naturligvis.» Ole betalte. «Aa,» sagde Milde, «vær saa snil at lægge ud for os ogsaa, Ole. Vi er ikke Pengemænd nogen af os idag.» Dermed smilte han og saa bort til Aagot. Ole betalte atter, tog Afsked og gik med Aagot under Armen. De tre Herrer saa efter hende. «Det var da Satan!» mumled Irgens oprigtigt beundrende. «Lagde Dere Mærke til Mennesket?» «Lagde vi ikke Mærke til hende! Kan Dere nu begribe, hvordan en slig Ole har kunnet faa fat paa et Pragtbarn?» Milde var enig med Skuespilleren i, at det var ubegribeligt. I Alverdens Navn, hvad tænkte hun paa! «Tys, tal ikke saa højt, de har standset nede ved Døren,» sagde Irgens. De havde stødt paa Advokaten. Den samme Præsentation foregik igen, en liden Passiar kunde heller ikke undgaaes nu, de sad der med Hat og Handsker paa og var færdige til at rejse sig naar det skulde være. Endelig gik de. I dette Øjeblik rejste der sig en Mand ved et af de bagerste Borde og kom hen imod Døren. Manden kunde være firti Aar gammel,<noinclude><references/></noinclude> 4vxihlu663wq0h02umwazn2kmgj8he9 104 144883 335129 2026-09-25T23:23:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335129 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med graasprængt Helskæg og mørke Øjne; hans Dragt var lidt slidt, forresten var han ogsaa noget skaldet i Hovedet. Han traadte lige hen til Advokaten, hilste og sagde: «Har De noget imod, at jeg sætter mig hos Dem? Jeg lagde Mærke til, at Grossereren hilste paa Dem, De kender ham altsaa; jeg paa min Side kender Frøken Lynum, som blev forestillet for Dem. Jeg er Huslærer hos hendes Forældre, mit Navn er Coldevin.» Der var noget ved den Fremmede, som fik den lille, fine Advokat Grande til at blive nysgærrig, han gjorde straks Plads for ham og bød ham endog en Cigar. Opvarteren kom efter med den Fremmedes Glas. «Se, jeg er her i Byen bare en og anden Gang med lange Mellemrum,» sagde Coldevin; «jeg lever altid paa Landet, i de sidste ti Aar har jeg ikke været udenlands, naar jeg fraregner en Tur til København under Udstillingen. Saa er jeg nu kommet herind igen, jeg gaar omkring hele Dagen og ser paa Tingene. Der er smaa og store Forandringer, Byen blir større og større, ser jeg; det er en Lyst at drive om nede ved Havnen og se paa Trafiken.» Han talte med dæmped Stemme, hyggeligt og stille, skønt hans Øjne ulmed nu og da.<noinclude><references/></noinclude> 8mysja4598qq2seuo2toauy7ldqw767 104 144884 335130 2026-09-25T23:24:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335130 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Advokaten hørte paa og svared Ha og Ja. Jo, det maatte indrømmes, Byen kom sig, nu skulde man have elektrisk Sporvej, flere Gader skulde asfalteres, sidste Folketælling udviste en enorm Vækst {{. . .|5}} Det maatte forresten være underligt at bo derude paa Landet til Stadighed? Ikke? Men om Vinteren, i Mørket og Sneen? Nej, det var velsignet. Herrens Sne overalt, tyste, vilde Skoge, Ryper og Harer og Ræv. Hvid, aldeles hvid Sne. Men Sommeren var jo skønnere. Nu vilde det være fuld Sommer, naar han kom hjem igen, han havde tænkt at tage sig fri i to, tre Maaneder, kanske endnu lidt længer. Det maatte vel være nok til at se og høre det væsentligste i Byen? Hvad var det egentlig, som foregik for Tiden? Situationen, hvordan var den? Jo, svared Advokaten, Situationen var alvorlig. Men saa havde man jo Stortinget. Flere af Førerne havde sagt deres sidste Ord; slog ikke alle Mærker fejl, saa blev der gjort kort Proces dennegang. Aa, ja, hvis ikke Mærkerne slog fejl, saa {{. . .|5}} «De synes at have Deres Tvivl?» spurgte Advokaten leende. «Ikke anderledes, end at man synes at lide for meget paa Førerne og deres Ord. Jeg [XXX85 kommer fra Landet, vi har vor Mistanke derude, det er ikke saa let at blive af med den. Det kunde jo gaa i Baglaas nu ogsaa, ligesom før. Ja, det kunde det.» Coldevin drak af sit Glas. «Jeg husker ikke, at det egentlig er gaaet i Baglaas før?» spurgte Advokaten. «Sigter De til noget bestemt, som Førerne skal have sveget?» «Aa, ja. Der er Ord, som er brudte, Ord, som er bragte tilside, Ord, som er aabent og roligt fragaaede. Jo, vi skulde ikke glemme dem {{. . .|5}} Førerne skal man ikke lide forvissest paa, derimod skulde jo Ungdommen være vort Haab. Nej, Førerne de knækker over saa mangen Gang. Det er en gammel Lov, at naar Føreren kommer til en vis Alder, saa standser han, ja, han vender sig endog om og stemmer imod. Saa maa Ungdommen gaa imod ham, drive ham foran sig igen eller trampe ham ned.» Døren gik op, og Lars Paulsberg traadte ind. Han hilste til Advokaten, der svared. Advokaten pegte paa en Stol ved Siden af sig; men Paulsberg rysted paa Hovedet og sagde: «Nej, jeg søger efter Milde. Han har slet ikke malet paa mig idag.» «Milde er i Hjørnet,» svared Advokaten. Og han vendte sig igen til Coldevin og hvisked:<noinclude><references/></noinclude> 9tcv8hi6ha2p3k9s5trdmjvhf9d0w9d 335132 335130 2026-09-25T23:25:08Z Øystein Tvede 3938 335132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Advokaten hørte paa og svared Ha og Ja. Jo, det maatte indrømmes, Byen kom sig, nu skulde man have elektrisk Sporvej, flere Gader skulde asfalteres, sidste Folketælling udviste en enorm Vækst {{. . .|5}} Det maatte forresten være underligt at bo derude paa Landet til Stadighed? Ikke? Men om Vinteren, i Mørket og Sneen? Nej, det var velsignet. Herrens Sne overalt, tyste, vilde Skoge, Ryper og Harer og Ræv. Hvid, aldeles hvid Sne. Men Sommeren var jo skønnere. Nu vilde det være fuld Sommer, naar han kom hjem igen, han havde tænkt at tage sig fri i to, tre Maaneder, kanske endnu lidt længer. Det maatte vel være nok til at se og høre det væsentligste i Byen? Hvad var det egentlig, som foregik for Tiden? Situationen, hvordan var den? Jo, svared Advokaten, Situationen var alvorlig. Men saa havde man jo Stortinget. Flere af Førerne havde sagt deres sidste Ord; slog ikke alle Mærker fejl, saa blev der gjort kort Proces dennegang. Aa, ja, hvis ikke Mærkerne slog fejl, saa {{. . .|5}} «De synes at have Deres Tvivl?» spurgte Advokaten leende. «Ikke anderledes, end at man synes at lide for meget paa Førerne og deres Ord. Jeg<noinclude><references/></noinclude> rfwskhik88rz39sqs9n0nn7gay5i81m 104 144885 335131 2026-09-25T23:24:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>«Ja, der var nu en af de vigtigste blandt vore Unge, saa at sige Føreren for dem allesammen, deres Autoritet, Lars Paulsberg. Kender De ham? Var bare alle som han, saa!» Jo, Coldevin kendte ham. Jasaa, var det Paulsberg! Ja, han kunde forstaa, at det var en betydelig Mand, for han lagde Mærke til, at Folk saa efter ham og hvisked. Aa, ja, Forfattere havde vi da endel af, det var Synd at sige andet {{. . .|5}} «Der kom netop en til Thorahus, før jeg rejste, Stefan Øjen var det vist, han hedte; jeg har læst to Bøger af ham. Han var nervøs, sagde han og talte om, at han var fuld af ny Hensigt, et Slags ny Hensigt i Litteraturen. Han gik i silkeforede Klæder, men han gjorde forøvrigt ikke meget Væsen af sig; ja, Folk var jo nysgærrige og vilde se ham, men han tog det meget beskedent. Jeg var sammen med ham en Aften; han havde hele sit Skjortebryst beskrevet, det var Vers, lange og korte Linjer, et Digt i Prosa. Han fortalte, at han havde vaagnet om Morgenen og fundet sig i Stemning, og da han intet Papir havde for Haanden, var han ikke raadløs, han skrev hele Skjortebrystet fuldt. Ja, vi skulde ikke tage ham det ilde op, han havde to Skjorter til, men de var skidne, saa han fik gaa med denne, som den var. Han læste ogsaa noget op for os, stemningsfulde Ting. Han gjorde Indtryk af at være flink.»<noinclude><references/></noinclude> t10u09y37pnju0mqhujcknwbracl8hc 104 144886 335133 2026-09-25T23:25:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kommer fra Landet, vi har vor Mistanke derude, det er ikke saa let at blive af med den. Det kunde jo gaa i Baglaas nu ogsaa, ligesom før. Ja, det kunde det.» Coldevin drak af sit Glas. «Jeg husker ikke, at det egentlig er gaaet i Baglaas før?» spurgte Advokaten. «Sigter De til noget bestemt, som Førerne skal have sveget?» «Aa, ja. Der er Ord, som er brudte, Ord, som er bragte tilside, Ord, som er aabent og roligt fragaaede. Jo, vi skulde ikke glemme dem {{. . .|5}} Førerne skal man ikke lide forvissest paa, derimod skulde jo Ungdommen være vort Haab. Nej, Førerne de knækker over saa mangen Gang. Det er en gammel Lov, at naar Føreren kommer til en vis Alder, saa standser han, ja, han vender sig endog om og stemmer imod. Saa maa Ungdommen gaa imod ham, drive ham foran sig igen eller trampe ham ned.» Døren gik op, og Lars Paulsberg traadte ind. Han hilste til Advokaten, der svared. Advokaten pegte paa en Stol ved Siden af sig; men Paulsberg rysted paa Hovedet og sagde: «Nej, jeg søger efter Milde. Han har slet ikke malet paa mig idag.» «Milde er i Hjørnet,» svared Advokaten. Og han vendte sig igen til Coldevin og hvisked:<noinclude><references/></noinclude> h2k7s62f9shdkpyq2c98ttv55imsenh 104 144887 335134 2026-09-25T23:25:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Advokaten vidste ikke enten dette var Spøg eller Alvor; ti Coldevin smilte for første Gang; men det maatte vel være Alvor. «Ja, Øjen er en af vore betydeligste,» sagde han; «han begynder allerede at skabe Skole i Tyskland. Der er ingen Tvivl om, at hans Poesi er ny.» «Akkurat! Det Indtryk fik jeg ogsaa. Lidt barnslig kanske, lidt usamlet endda; men {{. . .|5}} He-he, bedst som vi sad deroppe paa Thorahus om Aftenen, sagde han pludselig: «Ved Dere, mine Damer og Herrer, hvorfor jeg bruger stor R i Gud?» Stor R i Gud? sagde vi og saa paa hverandre; nej, det vidste vi ikke. Saa slog Øjen op en Latter og gik {{. . .|5}} Det var godt paafundet, det var sandelig ikke saa daarligt paafundet, he-he.» Nu lo Coldevin. Advokaten lo med. Aa, Øjen kunde finde paa langt bedre Ting ogsaa, han havde saa let for det. Men hans Digtning den var mærkelig moden, mærkelig øm og ren {{. . .|5}} «Kender De Irgens?» Jo, Coldevin kendte ogsaa Irgens. Han havde ikke skrevet ret meget? «Han skriver ikke for Massen, nej,» svared Advokaten; «han skriver bare for de Faa, for de Udvalgte. Men de, som kender ham, ved,<noinclude><references/></noinclude> 4uaj41hrt65m55axm6q0cl3erpqwswu 104 144888 335135 2026-09-25T23:26:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at han har mange herlige Digte liggende. Død og Pine, hvilken Mester! Man kan ikke sætte Fingeren paa et eneste Sted hos ham og sige, at det er daarligt {{. . .|5}} Han sidder derinde i Hjørnet nu, ønsker De at blive forestillet for ham? Ja, for det kan nok jeg besørge, vi kan gaa lige paa, jeg kender ham godt.» Men Coldevin bad sig undskyldt. Nej, det maatte opsættes til en anden Gang, saa vilde han træffe Paulsberg og de andre ogsaa {{. . .|5}} «Jasaa, dét var Paulsberg!» sagde han igen. «Jo, jeg kunde saa tydeligt se det, da han gik indad Gulvet, Folk hvisked om ham, det maatte være en større Mand. Der blev nemlig slet ikke hvisket om Grossereren, da han gik {{. . .|5}} A propos, ja, Grosserer Henriksen skal vel gifte sig nu?» «Det skal han vel {{. . .|5}} Sig mig, interesserer det Dem at være Huslærer saadan? Er ikke det et temmelig slemt Arbejde mangen Gang?» «Aa, nej,» svared Coldevin smilende. «Ja, det afhænger jo af, hvad Slags Folk, man kommer til, baade Forældrene og Børnene. Man har det godt, naar man er saa heldig at komme til gode Folk. Ja, det er jo bare en liden, tarvelig Stilling, men. Jeg vilde ikke bytte, selv om jeg kunde faa nogen anden.» «Er De Student?»<noinclude><references/></noinclude> 1cbpj63kekgow2w9xhn6b4vl8lh1mp1 104 144889 335136 2026-09-25T23:26:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Teologisk Student. Desværre gammel Student nu.» Coldevin smilte atter. De talte endnu i nogen Tid sammen, fortalte et Par Smaahistorier hver om en Professor ved Universitetet og kom ind paa Situationen igen. Det endte med Kornpriserne; det tegned daarligt, der begynte at ymtes om Hungersnød hos Tsaren {{. . .|5}} Coldevin var et ganske almindeligt Menneske i sin Passiar, han vidste aabenbart endel og sagde alting betænksomt og roligt. Da han rejste sig forat gaa, spurgte han tilfældigvis: «Det er sandt, De ved ikke, hvor Grosserer Henriksen gik hen herfra?» «Til Telegrafstationen. Han sagde netop, at han skulde telegrafere.» «Tak, Tusind Tak {{. . .|5}} Ja, jeg haaber, De undskylder, at jeg saaledes kom og overfaldt Dem. Det var elskværdigt af Dem at lade mig gøre Deres Bekendtskab.» «Naar De blir her i længere Tid, saa træffes vi jo nok senere ogsaa da,» svared Advokaten forekommende. Saa gik Coldevin. Han gik lige til Telegrafstationen. Der spadsered han om en Stund udenfor. Han gik derpaa ind, steg opad Trappen og kiged indad de Glas' Døre. Saa vendte han om, kom igen ned paa Gaden og lagde Vejen ned til Havnen.<noinclude><references/></noinclude> f6mhmbucgk54o3qf3wlcfk584cofgox 104 144890 335137 2026-09-25T23:27:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Udenfor Henriksens Lagerhus gav han sig atter til at drive frem og tilbage og saa derunder op til det lille Kontorvindu, om nogen skulde sees der. Han tog næsten ikke Øjnene bort fra Vinduet, ret som om han nødvendig maatte træffe Ole Henriksen og ikke vidste, om han var der oppe i Lageret eller ej. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 65ums5a3v8jx63pko82yidtjb6jndln 104 144891 335138 2026-09-25T23:27:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> II. Irgens sidder paa sit Værelse i Thranes Vej Numer 5. Han var i Perlehumør. Den flotte Mand, som ingen havde mistænkt for at gøre noget hjemme, sad i al Hemmelighed med et Ark Korrektur foran sig og arbejded som en Husmand. Hvem skulde have troet det? Han var den af Kliken, som absolut talte mindst om sit Arbejde, han gik saa stille med det, og ingen forstod, hvad han leved af. Det var nu mere end to Aar, siden hans Drama kom ud, og fra den Dag af havde han ikke udgivet noget mere. Han skrev kanske nok i al Stilhed, men det var der ingen, som kendte noget til, man vidste intet bestemt. Han skyldte mange Penge, mange Penge. Irgens havde laaset Døren af for ikke at blive forstyrret, saa hemmelighedsfuld var han. Da han blev færdig med sin Korrektur, rejste han sig og saa ud af Vinduet. Vejret var klart og blankt, en fin Dag. Han skulde følge Frøken<noinclude><references/></noinclude> dnqve0s1e0znu1h8sos8k61vdfgewbu 104 144892 335139 2026-09-25T23:28:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Lynum op i Maleriudstillingen Klokken tre, han glæded sig allerede hertil, det var en sand Fornøjelse at høre denne friske Naivitet i hendes Udraab. Hun dukked op som en Aabenbaring, hun mindte ham om Vaarens første Fuglesang. Derude var det Sol og klar Himmel, i Træerne sad allerede en og anden liden Trost og skreg. Vaarens første Fuglesang {{. . .|5}} Det banked paa Døren. Han tænkte først at kaste Korrekturen ind under Bordtæppet, men lod det være. Han aabned, han kendte denne Banken, det var Fru Hankas Finger, som banked saa bestemt de to Gange. Han vendte Ryggen til og blev staaende. Hun kom ind, lukked Døren og listed sig hen til ham. Hun smilte, bøjed sig frem mod ham og saa ham ind i Øjnene. «Det er ikke mig, som er kommet,» sagde hun sagte leende. «Saa meget du ved det.» Forresten viste hun tydelige Tegn paa Forlegenhed og rødmed. Hun havde en graa, ulden Kjole paa og saa saa ung ud med den nedfaldende Kniplingskrave og den nøgne Hals. Begge hendes Kjoleærmer var aabne foran, som om hun havde glemt at knappe dem. Han sagde: «Jasaa, det er ikke dig? Ja, det er nu det<noinclude><references/></noinclude> 8r64vldknrdvthni6588pwjezchf6lc 104 144893 335140 2026-09-25T23:28:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>samme, hvem det er, saa er du lige dejlig {{. . .|5}} Hvilket henrivende Vejr, du kommer med.» De satte sig ved Bordet. Han lagde sit Ark Korrektur frem for hende uden at sige noget, og hun slog Hænderne sammen af Glæde, raabte: Der ser du, der ser du! Jeg vidste det jo. Nej, hvor du er storartet! og blev ikke træt af at forundre sig over ham: Men at han kunde blive saa snart færdig, allerede nu! Ja, hvor det vilde falde ned som en Bombe, ikke en Sjæl vidste om det; allesammen gik og troed, at han aldrig bestilte noget mere. Aa, du gode Gud, der var ingen i Verden, som var saa glad som hun nu {{. . .|5}} Hun listed en Konvolut med noget i ind i det Ark Korrektur og trak ham bort fra Bordet; hun talte hele Tiden. De satte sig over i Sofaen. Han smittedes af hendes Lykke, denne hæftige Glæde rev ham med og gjorde ham øm af Taknemmelighed. Hvor hun elsked ham, hvor hun offred sig for ham og gjorde ham alt godt! Han omfavned hende voldsomt, kyssed hende Gang paa Gang og tog hende ind til sit Hjærte. Dette vared i flere Minutter. «Jeg er saa glad, du!» hvisked hun. «Jeg vidste nok, at noget godt skulde ske; da jeg kom her til Porten og gik opad Trapperne, var det som om jeg gik ind i en Omfavnelse, saaledes<noinclude><references/></noinclude> 7jnw3qt3834otdkmtoboh2ci56eod6n 104 144894 335141 2026-09-25T23:28:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>glæded jeg mig {{. . .|5}} Nej, nej, vær forsigtig! Søde Gut, nej {{. . .|5}} Døren {{. . .|5}}» Solen steg højere og højere, Trostene begyndte at skrige aldeles ellevilde udenfor. Vaarens første Fuglesang, tænkte han igen; hvor dog disse Smaaskabninger laved naive Udraab! «Hvor jeg synes, det er lyst her hos dig,» sagde hun; «her er meget lysere end noget andet Sted.» «Synes du det?» svared han smilende. Han gik hen til Vinduet og begyndte at plukke af sine Klæder den fine graa Uld fra hendes Kjole. Hun sad tilbage i Sofaen, med Øjnene mod Gulvet, rødmende, ordnende lidt paa sit Haar. En Ring gnistred paa hver af hendes Hænder. Han kunde ikke blive staaende der ved Vinduet saa ligegyldig, hun saa op, hun mærked det; desuden var hun overmaade skøn netop nu, aldeles skøn, mens hun pusled med sit Haar. Saa traadte han hen til hende og kyssed hende saa varmt, som han kunde. «Kys mig ikke, kære,» sagde hun, «tag dig i Agt. Vil du bare se her! Det er Vaaren.» Hun viste ham en liden fersk Rift paa Underlæben, fin som et Knivsnit. Han spurgte, om den gjorde ondt, og hun svared: Nej, ondt gjorde den ikke, det var ikke derfor; men hun var bange for at smitte ham. Pludselig sagde hun:<noinclude><references/></noinclude> 0ag4ynd8qz0t0r4ypimt26nl2pdzx45 104 144895 335142 2026-09-25T23:29:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Hør, kan du gaa i Tivoli iaften? Der er Opera. Kan vi ikke træffes der? For ellers blir det saa kedeligt.» Han husked, at han skulde paa Maleriudstillingen, hvad der kunde komme bagefter, vidste han ikke, det var bedst ikke at love noget {{. . .|5}} Nej, sagde han, det kunde han ikke, kunde han vistnok ikke; han havde aftalt noget med Ole Henriksen. Aa, jo, kunde han ikke? Hun skulde være saa stolt af det, hun skulde ogsaa være saa taknemmelig. Nej, men hvad vilde hun i Tivoli? Huf! «Men der er jo Opera!» raabte hun. «Ja, hvad saa? Det siger virkelig ikke noget for mig. Naa, som du vil, naturligvis.» «Nej, Irgens, ikke som jeg vil,» sagde hun bedrøvet. «Du sagde det saa ligeglad. Herregud, jeg vil saa gærne i Operaen, det tilstaar jeg; men {{. . .|5}} Hvor gaar saa du hen iaften? Nej, jeg er akkurat som et Kompas nu, jeg svinger lidt, jeg kan gærne gøre helt rundt ogsaa, men jeg higer bare tilbage til ét Punkt, peger evindelig én Vej. Det er dig, jeg tænker paa.» Hendes lille forvildede Hjærte skalv næsten. Han saa paa hende. Ja, det vidste han nok, der kunde ikke bebrejdes hende noget, dertil havde hun været ham altfor god. Ja, men det fik<noinclude><references/></noinclude> krmijw5hq54ser6km62iyct19cy4yb6 104 144896 335143 2026-09-25T23:29:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blive derved; kunde han paa nogen Maade faa Tid til det, vilde han komme efter i Tivoli {{. . .|5}} Fru Hanka var gaaet. Irgens var ogsaa færdig til at gaa ud, han stak sit Ark Korrektur i Lommen og greb sin Hat paa Væggen. Sesaa, der var vel ikke noget, han havde glemt? Han havde Korrekturen, det var for Øjeblikket det vigtigste, Begyndelsen til denne Bog, der skulde falde ned som en Bombe blandt Folk. Nu vilde han se, om man ogsaa kunde nægte ham Paaskønnelse for hans stille og flittige Arbejde. Han vilde sende ind en Ansøgning til Legatet han ogsaa, han vilde opsætte det lige til den sidste Dag, for ikke at komme til at staa i Aviserne sammen med alle de andre, som slikked sig om Munden efter disse Skillinger. Hans Ansøgning skulde være kort og klar, uden en eneste Anbefaling fra nogen, blot ledsaget af hans sidste Bog. Ingen skulde vide om det, ikke engang Fru Hanka skulde vide om det; det skulde dog ikke hedde, at han havde sat Himmel og Jord i Bevægelse forat faa denne Smule Opmuntring. Men nu vilde han rigtig se paa, om man kunde gaa ham forbi; han kendte dog alle sine Medansøgere, lige fra Øjen til Maleren Milde, han frygted ikke for nogen af dem; havde han Raad til det, saa vilde han<noinclude><references/></noinclude> 5gbwgb7h5viobpucgqyk9pr0d10f3ib 104 144897 335144 2026-09-25T23:30:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>træde tilbage og unde dem denne Almisse, men han havde ikke Raad til det, han fik tage imod den selv {{. . .|5}} Hele Gaden nedover strøg han sig omhyggeligt nedad Klæderne, lidt af den lyse Uld fra Hankas Kjole sad paa endnu; hvor det var en inderlig ækel Kjole med al den Uld! Han stak indom Trykkeriet med sin Korrektur, Faktoren gjorde ham opmærksom paa, at der laa et Brev i den, en Konvolut med noget i, og Irgens vendte om i Døren. Hvad, et Brev? Naa, saaledes, ja, det var blot noget, han havde glemt at tage ud. Han kendte denne Konvolut og aabned den med det samme; da han havde kiget ind i den, løfted han Øjenbrynene af Tilfredshed, satte Hatten atter paa og gik. Uden at vise nogen anden Bevægelse stak han Konvolutten i Lommen som den var. Ole og Aagot var som sædvanligt nede paa Lageret. Hun sad og syed paa nogle røde Plyds’ Hynder til Kahytten i Aagot, bare Dukkepuder, saa smaa og fornøjelige var de. Irgens lagde den ene ind til Kinden, lukked Øjnene og sagde Godnat, Godnat. «Nej, Dere skal jo paa Maleriudstillingen?» sagde Ole og lo. «Min Kæreste har ikke talt om noget andet idag.» «Kan ikke du ogsaa være med?» spurgte hun.<noinclude><references/></noinclude> fg0h7964lwqmirouqmw8udjsm20tj61 104 144898 335145 2026-09-25T23:30:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men Ole havde ingen Tid til det, just nu havde han altfor meget at gøre. Gaa, forstyr mig ikke længer. God Fornøjelse {{. . .|5}} Det var i Promenadetiden, Irgens foreslog, at man kunde lægge Vejen om Lunden, kanske? Saa fik man med det samme lidt Musik. Var hun glad i Musik? Aagot var i en mørk Kjole, det ene Laar sort, det andet blaat, og et Overstykke med rødt Silkefor. Den trange Kjole sad uden en Rynke om hendes Legeme, og om hendes Hals var der intet andet end den brusede Kjolelinning. Overstykket blaffed nu og da og slog røde Fliger med Foret {{. . .|5}} Forresten var hun ikke meget musikalsk desværre. Ja, hun holdt saa af at høre Musik, men hun havde saa daarlig Forstaaelse af den. «Akkurat som med mig,» sagde Irgens livligt. «Det er da mærkeligt, har ogsaa De det saaledes? Jeg forstaar sandt at sige utilladelig lidet af Musik, men jeg gaar her ved Lunden hver Dag alligevel, man maa ikke udeblive. Der er meget, som afhænger af, at man stadig møder frem, viser sig, er med paa Legen. Holder man ikke dét gaaende, saa dukker man tilbunds og blir glemt og borte.» «Tænk, blir man glemt og borte?» spurgte hun og saa forundret paa ham. «Men De blir nu vel ikke det?»<noinclude><references/></noinclude> lmqbxqk97r7cej5xrq9vb2x2m3lg66r 104 144899 335146 2026-09-25T23:31:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Aa, jeg formodentlig ogsaa,» svared han. «Hvorfor skulde ikke jeg ogsaa blive glemt?» Og ligefrem, ganske ligefrem sagde hun: «Jeg troed, De var for bekendt.» «Bekendt? Aa, det har der nu ingen Fare med, Gud bedre os. Ja, jeg er jo ikke helt ubekendt naturligvis, men. De skal ikke tro, det er nogen let Sag at holde sig klar herinde blandt alle de andre, den ene misunder, den anden hader, den tredje gør én simpelthen det værste, han kan. Nej, hvad det angaar, saa.» «Det lader til, at man kender Dem og kender Dem godt ogsaa,» sagde hun; «vi kan ikke gaa to Skridt uden at nogen hvisker om Dem, jeg har hørt det hele Tiden.» Hun standsed. «Nej, dette føler jeg mig ikke rigtig vel ved, nu hørte jeg det igen,» sagde hun leende. «Dette er saa uvant for mig, jeg vilde heller op i Udstillingen med en Gang.» Han lo hjærtelig, glad over hendes Ord. Hvor hun kunde være behagelig mod ham paa sin naive og friske Maade! Han sagde: Saa, saa, lad os nu bare gaa! Dette at blive hvisket om, det vænned man sig til; Herregud, naar nu Folk havde Fornøjelse af sligt, saa. Han selv mærked det ikke mer, forsikrer Dem, det bed ikke paa ham. Forresten vilde han sige hende, at det slet ikke var bare ham, Folk hvisked efter idag, men ogsaa hende. Hun<noinclude><references/></noinclude> 77wfd8e8inx88hoie361jgbrzfrdqy0 104 144900 335147 2026-09-25T23:31:56Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 335147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio