Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.21 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 102 111661 335609 334727 2026-09-26T23:16:38Z Øystein Tvede 3938 335609 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} == Tekster == * ''[[Den Gaadefulde]]. En Kjærlighedshistorie fra Nordland'' (1877) * ''[[Et gjensyn]]'', dikt (1878) * [[Bjørger]] (1878) {{Indeks|Bjørger (1878).djvu}} * [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv]], artikler (1889) {{Indeks|Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu}} * ''[[Sult]]'' (1890) * ''[[Mysterier]]'' (1892) * [[Redaktør Lynge]] (1893) {{Indeks|Redaktør Lynge (1893).djvu}} * ''[[Ny Jord]]'' (1893) * ''[[Pan]]. Af Løjtnant Thomas Glahns Papirer'' (1894) * [[Ved Rigets Port]], skuespill (1895) {{Indeks|Ved Rigets Port (1895).djvu}} * [[Livets Spil]], skuespill (1896) {{Indeks|Livets Spil (1896).djvu}} * ''[[Siesta (Hamsun)|Siesta]], skitser'' (1897) * [[Aftenrøde]], skuespill (1898) {{Indeks|Aftenrøde (1898).djvu}} * ''[[Victoria]]. En Kærligheds Historie'' (1898) * [[Munken Vendt]], skuespill (1902) {{Indeks|Munken Vendt (1902).djvu}} * [[Kratskog]], noveller (1903) {{Indeks|Kratskog (1903).djvu}} * [[Dronning Tamara]], skuespill (1903) {{Indeks|Dronning Tamara (1903).djvu}} * [[I Æventyrland]], reisebrev (1903) {{Indeks|I Æventyrland (1903).djvu}} * [[Det vilde kor|Det vilde Kor]], dikt (1904) * [[Sværmere]] (1904) {{Indeks|Sværmere (1904).djvu}} * [[Stridende Liv]], noveller (1905) {{Indeks|Stridende Liv (1905).djvu}} * [[Under Høststjærnen]] (1906) {{Indeks|Under Høststjærnen (1906).djvu}} * [[Benoni]] (1908) {{Indeks|Benoni (1908).djvu}} * [[Rosa]] (1908) {{Indeks|Rosa (1908).djvu}} * [[En Vandrer spiller med Sordin]] (1909) {{Indeks|En Vandrer spiller med Sordin (1909).djvu}} * [[Livet ivold]], skuespill (1910) * [[Den siste Glæde]] (1912) {{Indeks|Den sidste Glæde (1912).djvu}} * [[Børn av Tiden]] (1913) {{Indeks|Børn av Tiden (1913).djvu}} * [[Segelfoss by]] (1915) * [[Markens Grøde]] (1917) * [[Sproget i Fare]], pamflett (1918) * [[Konerne ved Vandposten]] (1920) * [[Siste Kapitel]] (1923) * [[Landstrykere]] (1927) * [[August]] (1930) * [[Men Livet lever]] (1933) * [[Ringen sluttet]] (1936) * [[Paa gjengrodde Stier]] (1949) * [[Om „På Guds Veje“]], bokessay i [[Samtiden]] (1890) * [[Fra det ubevidste Sjæleliv]], artikkel i ''[[Samtiden]]'' (1890). == Om Hamsun == * Olaf Bull: [[Knut Hamsun]] * Carl Nærup: [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|Knut Hamsun]] {{PD-old}} l3vlm5rp8icsodaq2vtivk3fzwde8oi 106 142178 335274 335076 2026-09-26T14:34:38Z Øystein Tvede 3938 335274 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ny Jord]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1893 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 9=! /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|VII]], [[Ny jord/08|VIII]], [[Ny jord/09|IX]], [[Ny jord/10|X]], [[Ny jord/11|XI]], [[Ny jord/12|XII]], [[Ny jord/13|XIII]], [[Ny jord/14|XIV]], [[Ny jord/15|XV]], [[Ny jord/16|XVI]] }} 0i0f7hv7g9jhyvk6wxx37p38jlp09ce 335282 335274 2026-09-26T14:46:53Z Øystein Tvede 3938 335282 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ny Jord]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1893 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 9=! /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]], [[Ny jord/14|VII]], [[Ny jord/15|VIII]], [[Ny jord/16|IX]] }} fkd6l5gv9sdm3qqt42rdlwdxiw1u1b2 335291 335282 2026-09-26T14:55:17Z Øystein Tvede 3938 335291 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ny Jord]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1893 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 9=! /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]], [[Ny jord/14|VII]], [[Ny jord/15|Det spirer]], [[Ny jord/16|I]], [[Ny jord/17|II]], [[Ny jord/18|III]], [[Ny jord/19|IV]], [[Ny jord/20|V]], [[Ny jord/21|VI]], [[Ny jord/22|VII]], [[Ny jord/23|VIII]], [[Ny jord/24|IX]], [[Ny jord/25|X]] }} 0cn2yjmo8nulnxn8dohp6olcxgj8kne 335293 335291 2026-09-26T14:57:15Z Øystein Tvede 3938 335293 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ny Jord]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1893 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 9=! /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]], [[Ny jord/14|Det spirer]], [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]], [[Ny jord/21|VII]], [[Ny jord/22|VIII]] }} sot64abdbvo009icvh17eyvgass6hzt 335308 335293 2026-09-26T15:05:05Z Øystein Tvede 3938 335308 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ny Jord]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=P. G. Philipsens Forlag |Institusjon= |Sted= |Ar=1893 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 9=! /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]], [[Ny jord/14|Det spirer]], [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]], [[Ny jord/21|VII]], [[Ny jord/22|VIII]] }} aufdsxyygl3i54me4m5rdp7wtmyzj3r 335404 335308 2026-09-26T16:03:20Z Øystein Tvede 3938 335404 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ny Jord]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=P. G. Philipsens Forlag |Institusjon= |Sted= |Ar=1893 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 9=! /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]], [[Ny jord/14|Det spirer]], [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]], [[Ny jord/21|Seksti Fold]], [[Ny jord/22|I]], [[Ny jord/23|II]], [[Ny jord/24|III]], [[Ny jord/25|IV]], [[Ny jord/26|V]], [[Ny jord/27|VI]], [[Ny jord/28|VII]], [[Ny jord/29|VIII]] }} 156bhmy9qqovwx1jnjya0en9cf5x4zq 335407 335404 2026-09-26T16:06:06Z Øystein Tvede 3938 335407 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ny Jord]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=P. G. Philipsens Forlag |Institusjon= |Sted= |Ar=1893 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 9=! /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]], [[Ny jord/14|Det spirer]], [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]], [[Ny jord/21|Seksti Fold]], [[Ny jord/22|I]], [[Ny jord/23|II]], [[Ny jord/24|III]], [[Ny jord/25|IV]], [[Ny jord/26|V]], [[Ny jord/27|VI]], [[Ny jord/28|VII]], [[Ny jord/29|VIII]], [[Ny jord/30|IX]], [[Ny jord/31|X]] }} hua73q8fpqw4fwltymcogxh7dtg9g5h 335408 335407 2026-09-26T16:06:23Z Øystein Tvede 3938 335408 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ny Jord]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=P. G. Philipsens Forlag |Institusjon= |Sted= |Ar=1893 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 9=! /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]], [[Ny jord/14|Det spirer]], [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]], [[Ny jord/21|Seksti Fold]], [[Ny jord/22|I]], [[Ny jord/23|II]], [[Ny jord/24|III]], [[Ny jord/25|IV]], [[Ny jord/26|V]], [[Ny jord/27|VI]], [[Ny jord/28|VII]], [[Ny jord/29|VIII]], [[Ny jord/30|IX]], [[Ny jord/31|X]]. }} pw59yuql67qmvnad2o04nqg1hkfuo38 335510 335408 2026-09-26T21:28:04Z Øystein Tvede 3938 335510 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ny Jord]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=P. G. Philipsens Forlag |Institusjon= |Sted= |Ar=1893 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 9=! /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]], [[Ny jord/14|Det spirer]], [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]], [[Ny jord/21|Seksti Fold]], [[Ny jord/22|I]], [[Ny jord/23|II]], [[Ny jord/24|III]], [[Ny jord/25|IV]], [[Ny jord/26|V]], [[Ny jord/27|Slutning]], [[Ny jord/28|I]], [[Ny jord/29|II]], [[Ny jord/30|IV]], [[Ny jord/31|V]]. }} gnuv1u98g7gngn12wxjfesp6u7vd8ox 335512 335510 2026-09-26T21:31:07Z Øystein Tvede 3938 335512 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ny Jord]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=P. G. Philipsens Forlag |Institusjon= |Sted= |Ar=1893 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 9=! /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]], [[Ny jord/14|Det spirer]], [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]], [[Ny jord/21|Seksti Fold]], [[Ny jord/22|I]], [[Ny jord/23|II]], [[Ny jord/24|III]], [[Ny jord/25|IV]], [[Ny jord/26|V]], [[Ny jord/27|VI]], [[Ny jord/28|Slutning]], [[Ny jord/29|I]], [[Ny jord/30|II]], [[Ny jord/31|IV]], [[Ny jord/32|V]]. }} ln3kippstkbtsjho6sig0igr6rasdyd 335559 335512 2026-09-26T22:37:04Z Øystein Tvede 3938 335559 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ny Jord]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=P. G. Philipsens Forlag |Institusjon= |Sted= |Ar=1893 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 9=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]], [[Ny jord/14|Det spirer]], [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]], [[Ny jord/21|Seksti Fold]], [[Ny jord/22|I]], [[Ny jord/23|II]], [[Ny jord/24|III]], [[Ny jord/25|IV]], [[Ny jord/26|V]], [[Ny jord/27|VI]], [[Ny jord/28|Slutning]], [[Ny jord/29|I]], [[Ny jord/30|II]], [[Ny jord/31|IV]], [[Ny jord/32|V]]. }} 4akgnikydic4ly8ry78kjy01xini85o 335570 335559 2026-09-26T22:44:26Z Øystein Tvede 3938 335570 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ny Jord]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=P. G. Philipsens Forlag |Institusjon= |Sted= |Ar=1893 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 9=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]], [[Ny jord/14|Det spirer]], [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]], [[Ny jord/21|Seksti Fold]], [[Ny jord/22|I]], [[Ny jord/23|II]], [[Ny jord/24|III]], [[Ny jord/25|IV]], [[Ny jord/26|V]], [[Ny jord/27|VI]], [[Ny jord/28|Slutning]], [[Ny jord/29|I]], [[Ny jord/30|II]], [[Ny jord/31|III]], [[Ny jord/32|IV]]. }} m35q8hwkcqpegxnen8lc8yziovfg57x 335582 335570 2026-09-26T22:55:38Z Øystein Tvede 3938 335582 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ny Jord]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=P. G. Philipsens Forlag |Institusjon= |Sted= |Ar=1893 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 9=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]], [[Ny jord/14|Det spirer]], [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]], [[Ny jord/21|Seksti Fold]], [[Ny jord/22|I]], [[Ny jord/23|II]], [[Ny jord/24|III]], [[Ny jord/25|IV]], [[Ny jord/26|V]], [[Ny jord/27|VI]], [[Ny jord/28|Slutning]], [[Ny jord/29|I]], [[Ny jord/30|II]], [[Ny jord/31|III]], [[Ny jord/32|IV]], [[Ny jord/33|V]], [[Ny jord/34|VI]], [[Ny jord/35|VII]], [[Ny jord/36|VIII]], [[Ny jord/37|IX]], [[Ny jord/38|X]]. }} 7kmsss6cqwx57dj6zsoallhseyvoyeb 335695 335582 2026-09-27T00:23:25Z Øystein Tvede 3938 335695 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Ny Jord]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=P. G. Philipsens Forlag |Institusjon= |Sted= |Ar=1893 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=7 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 9=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]], [[Ny jord/14|Det modner]], [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]], [[Ny jord/21|Seksti Fold]], [[Ny jord/22|I]], [[Ny jord/23|II]], [[Ny jord/24|III]], [[Ny jord/25|IV]], [[Ny jord/26|V]], [[Ny jord/27|VI]], [[Ny jord/28|Slutning]], [[Ny jord/29|I]], [[Ny jord/30|II]], [[Ny jord/31|III]], [[Ny jord/32|IV]], [[Ny jord/33|V]], [[Ny jord/34|VI]], [[Ny jord/35|VII]], [[Ny jord/36|VIII]], [[Ny jord/37|IX]], [[Ny jord/38|X]]. }} jzzapwfkz462ck7ezaa7uheribqdi97 104 144799 335427 335042 2026-09-26T16:17:53Z Øystein Tvede 3938 335427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|{{sp|KNUT HAMSUN}}}}}} {{--}} {{xxx-større|{{sp|NY JORD}}}} {{luft|3em}} ROMAN KØBENHAVN<br> {{sp|P. G. PHILIPSENS FORLAG}}<br> {{xx-mindre|TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (M. A. HANNOVER)<br> 1893}}<noinclude><references/></noinclude> 1ww9kpizus1wtie6u8sxbd2bmlvjqeg 335428 335427 2026-09-26T16:18:09Z Øystein Tvede 3938 335428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|{{sp|KNUT HAMSUN}}}}}} {{--}} {{xxx-større|{{sp|NY JORD}}}} {{luft|3em}} ROMAN KØBENHAVN<br> {{sp|P. G. PHILIPSENS FORLAG}}<br> {{xx-mindre|TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (M. A. HANNOVER)<br> 1893}}}}<noinclude><references/></noinclude> m2molt6uqpufkqr63emqw50qv12hjxj 335429 335428 2026-09-26T16:18:29Z Øystein Tvede 3938 335429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|{{sp|KNUT HAMSUN}}}} {{--}} {{xxx-større|{{sp|NY JORD}}}} {{luft|3em}} ROMAN KØBENHAVN<br> {{sp|P. G. PHILIPSENS FORLAG}}<br> {{xx-mindre|TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (M. A. HANNOVER)<br> 1893}}}}<noinclude><references/></noinclude> 5kzudxtzf1c3annpkvt4x12nnszaobh 335430 335429 2026-09-26T16:19:12Z Øystein Tvede 3938 335430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|{{sp|KNUT HAMSUN}}}} {{--}} {{xxx-større|{{sp|NY JORD}}}} {{luft|3em}} ROMAN {{luft|3em}} KØBENHAVN<br> {{sp|P. G. PHILIPSENS FORLAG}}<br> {{xx-mindre|TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (M. A. HANNOVER)<br> 1893}}}}<noinclude><references/></noinclude> 3gztic4exn2mz8mhpuycfw5wfnbe0tw 335433 335430 2026-09-26T16:20:35Z Øystein Tvede 3938 335433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{stor|{{sp|KNUT HAMSUN}}}} {{--}} {{xxxx-større|{{sp|NY JORD}}}} {{luft|3em}} ROMAN {{luft|3em}} KØBENHAVN<br> {{sp|P. G. PHILIPSENS FORLAG}}<br> {{xx-mindre|TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (M. A. HANNOVER)<br> 1893}}}}<noinclude><references/></noinclude> 15p61sgs7ruz37wcvu2uey2osyq4bpx 104 144800 335431 335043 2026-09-26T16:19:53Z Øystein Tvede 3938 335431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|4em}} {{c|{{xx-mindre|En tysk Udgave udkommer ved Fru Marie v. Borch.}}}}<noinclude><references/></noinclude> 356swkggl2t68mnz29wvxeo5rytfq3j 335432 335431 2026-09-26T16:20:03Z Øystein Tvede 3938 335432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|4em}} {{c|{{x-mindre|En tysk Udgave udkommer ved Fru Marie v. Borch.}}}}<noinclude><references/></noinclude> hnvhjykoe7ki0g6or62n0qfn0hz339i 104 144801 335690 335044 2026-09-27T00:18:25Z Øystein Tvede 3938 335690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{xx-større|{{sp|INDLEDNING}}}}}}<noinclude><references/></noinclude> 32b69a7222xggqxu4sv00jrzznp4kwy 104 144803 335652 335046 2026-09-26T23:51:41Z Øystein Tvede 3938 335652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|I.}} {{Stor initial|E}}n fin, gylden Metalrand stiger i Øst, hvor Solen staar op. Byen begynder at vaagne, der lyder allerede en og anden fjærn Rumlen af Kærrer, der søger ind i Gaderne fra Landet, store, tunge Bondekærrer, fulde af Torvvarer, af Hø og Slagt og Favnved. Og det larmer temmelig meget af disse Kærrer, fordi Gaderne endnu fryser lidt om Nætterne. Det var i Slutten af Marts. Ved Havnen høres ingensomhelst Støj. Man ser en og anden søvnig Matros paa et Dæk, der stiger Røg op fra Byserne, Skippere stikker halvt paaklædte Hovedet op for Kahytshætten og lugter mod Vejret, mens Sjøen ligger blikstille og Gangspillene hviler. Saa aabnes den første Bryggedør. Man skimter svære Stabler af Sække og Kasser, af Matter og Tønder derinde, Mennesker færdes om med Toug og Trillebører, kun halvt vaagne<noinclude><references/></noinclude> 5de5ews6eb1puuooillr3ez0qyugdk5 104 144808 335653 335051 2026-09-26T23:52:27Z Øystein Tvede 3938 335653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|II.}} {{Stor initial|K}}lokken to driver Mennesker i store Skarer frem og tilbage paa Promenaden. Man taler og ler i alle Toner, man hilser til hinanden, smiler, nikker, vender sig om og raaber; Cigarrøg og Dameslør flagrer i Luften, et mangefarvet Virvar af lyse Handsker og Lommetørklæder, af svingende Hatte og Spadserstokke bevæger sig nedad hele Gaden, og Vogne styrer forbi med Herrer og Damer i fuld Puds. Ved «Hjørnet» har nogle unge Herrer taget Post. De danner en Kreds af Bekendte, et Par Kunstnere, et Par Forfattere, en Handlende, en Ubestemmelig, lutter Brødre i tykt og tyndt. Deres Dragter er meget forskellige, enkelte har allerede kastet Overfrakken, andre har fodside Ulstere paa og Kraven opbrættet som i høj Kulde. Gruppen er kendt af alle. Flere slutter sig til den, og andre gaar ifra, der blir tilbage en ung, tyk Maler ved Navn<noinclude><references/></noinclude> cl0fl55c02muzx7gco1r70zhayylzts 104 144813 335705 335056 2026-09-27T00:43:53Z Øystein Tvede 3938 335705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>anser ham alene istand til at gøre hvad det skal være,» vedblev Irgens med skjult Ironi. Dette havde ikke Milde ventet, han kunde ikke modsige Irgens heri, han nikked og svared: «Javel, akkurat. Jeg tænkte bare, at det kunde gaa raskere med lidt Hjælp, det var ikke afvejen, kortsagt: en Stridsfælle. Men jeg er fuldstændig enig med dig.» Ved ''Grand'' var de saa heldige at støde paa Tidemand, en Kræmmer det ogsaa, Grosserer, stor Forretningsmand, Chef for et anset Hus. «Har du spist?» raabte Maleren ham imøde. «Ja, mangen Herrens Gang,» svared Tidemand. «Saa, ikke noget Sludder. Tager du mig med i ''Grand?''» «Jeg maa da faa Lov til at hilse paa dig først.» Det blev bestemt, at de skulde titte op til Irgens og smage paa Kognaken, derpaa skulde de gaa tilbage til ''Grand''. Tidemand og Advokaten gik i Forvejen. «Du, det er dog herligt, at vi har disse Kræmmere alligevel,» siger Maleren Milde til Irgens. «De gør da sin Nytte iblandt.» Irgens svared med et Skuldertræk, som kunde betyde baade det ene og det andet. «Og man besværer dem ikke, tværtimod, man gør dem en Villighed, det smigrer dem.<noinclude><references/></noinclude> ow5w67suol2zdmpn5q8eutevodbn10p 104 144817 335654 335060 2026-09-26T23:53:00Z Øystein Tvede 3938 335654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|III.}} {{Stor initial|T}}idemand tog Vejen ned til H. Henriksens store Lagerhus paa Bryggen, hvor han vidste, at Ole holdt til paa denne Tid. Tidemand havde passeret de tredive Aar og var allerede begyndt at graane lidt ved Ørene. Han havde mørkt Haar og Skæg han ogsaa, men hos ham var ogsaa Øjnene brune, med et træt Udtryk. Naar han sad stille og intet sagde, men bare sad stille og blinked langsomt, steg og sank disse tunge Øjenlaag næsten som forvaagede. Forøvrigt havde han begyndt at faa en svag Antydning til Mave. Han galdt for at være en overmaade dygtig Forretningsmand. Han var gift og havde to Børn, han havde været gift i fire Aar. Hans Ægteskab havde begyndt paa den bedste Maade og fortsatte endnu, skønt Folk vanskelig kunde forstaa, at det fortsatte endnu. Tidemand lagde heller ikke selv Skjul paa sin Forundring over, at hans Kone gad holde af ham. Han havde været forlænge Ungkarl,<noinclude><references/></noinclude> noz2tx4aixej58jb765oaaqhmetq9jk 104 144821 335706 335064 2026-09-27T00:45:27Z Øystein Tvede 3938 335706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og Jagten var atter Oles {{. . .|5}} Nu var Tidemand gaaet ned til Ole Henriksen forat drive bort en Time. De to Venner var ikke længer Børn, de behandled hinanden med udsøgt Høflighed og var oprigtigt glade i hinanden. Ole faar fat paa Tidemands Hat og Stok, som han lægger hen paa Pulten, mens han viser Tidemand selv til Sæde i den lille toplads Sofa. «Hvad maa jeg byde?» spurgte han. «Tak, ingenting,» svared Tidemand. «Jeg kommer fra ''Grand'', jeg har netop spist.» Ole satte den flade, tynde Kasse med Havanesere frem og spurgte igen: «Et lidet Glas? En 1812?» «Ja, Tusind Tak alligevel. Men du skal vel ned efter det, det er altfor meget Bryderi.» «Hvor kan du tale om Bryderi!» Ole gik efter en Flaske nede i Kælderen; man kunde ikke se, hvad den var af, Glasset var som grovt Tøj, saa støvet var det. Vinen var kold, den satte Skumperler paa Glasset, og Ole sagde: «Værsaagod, Skaal, Andreas.» De drak. Der blev en Pause. «Jeg kommer egentlig forat gratulere dig,» sagde Tidemand. «Magen til dèt Kup har endnu aldrig jeg giort.»<noinclude><references/></noinclude> 49bi7m5ac31q0th1kbl95fl0ooknvsb 104 144822 335707 335065 2026-09-27T00:46:37Z Øystein Tvede 3938 335707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det var ogsaa saa, at Ole Henriksen havde gjort et Kup; men han sagde selv, at det egentlig ikke var hans Fortjeneste, det var et Lykketræf. Og skulde man endelig tale om Fortjeneste, saa var den ialfald ikke hans alene, den gik paa Firmaet. Operationen i London kunde han takke sin Agent for. Kupet var følgende: En engelsk Lastdrager ''Concordia'' afgik halvlastet med Kaffe fra Rio, lagde Vejen indom Senegambien til Bathurst efter et Parti Huder som Toplast, gik videre i Decemberstormene, sprang læk paa Nordkysten af Normandiet og blev bjærget ind til Plymouth som Havarist. Lasten flød, Halvdelen var Kaffe. Dette Parti ''Damage''-Kaffe skylledes og bragtes til London, det udbødes, men kunde ikke sælges, Sjøvandet og Huderne havde faaet den til at lugte. Ejeren gjorde Hundrede Ting med den, brugte Farver, Berlinerblaat, Indigo, Kurkuma, Kromgult, Kobbenvitriol, han lod Kaffen rulle i Fade sammen med Blykugler; men det hjalp ikke, og han maatte lade den gaa til Auktion. H. Henriksens Agent gjorde Sit bedste, han mødte op, bød en Spotpris og fik Tilslaget. Nu rejste Ole Henriksen til London, han foretog Prøver med Kaffeen, vasked Blyfarven af, skylled den grundig og lod den tørre for anden Gang. Tilslut lod han hele Partiet {{sp|brænd|e}} og<noinclude><references/></noinclude> 6tgxrs4o1ovkvo4sho2actopyw10am6 104 144828 335708 335071 2026-09-27T00:48:24Z Øystein Tvede 3938 335708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Overenskomst har vi ophævet vor Husholdning. Ser du nu, hvorfor jeg gaar paa Restaurationer? Jeg er ikke min egen Herre, jeg holder mig i Kontoret og i ''Grand'', jeg træffer mine Bekendte, hvoriblandt ogsaa hun er, vi sidder om et Bord og har det hyggeligt. Hvad skulde jeg saa gøre hjemme, sig mig det? Hanka hun er i ''Grand'', vi sidder ved det samme Bord, ofte ret overfor hinanden og rækker hinanden et Glas, en Karaffel. Andreas, kan hun sige, vær saa venlig at forlange et Glas til Milde ogsaa. Og selvfølgelig forlanger jeg et Glas til Milde. Det er mig kært, jeg blir rød ved det. Jeg har næsten ikke set dig idag, siger hun da til mig, du gik ud saa tidlig imorges. Jo, det er en dejlig Ægtemand maa I tro! Og saa ler hun. Det fryder mig at høre hende spøge, og jeg spøger med: Hvem i Alverden kan vente til du har gjort Toilette, naar man har et Kontor paa fem Mand? siger jeg. Men Sandheden er, at jeg kanske ikke har set hende i det sidste Par Dage. Forstaar du nu, hvorfor jeg gaar paa Restaurationer? Jeg vil træffe hende efter to Dages Forløb og hilse paa mine Venner, som forkorter mig Tiden paa bedste Maade. Men naturligvis, alt er skeet efter den allervenligste Overenskomst, tro blot ikke noget andet, jeg finder det fortræffeligt, maa du vide. Det er Vanen.»<noinclude><references/></noinclude> e0e2u4p9tx52v7byekdnofgbfqrion3 104 144829 335709 335072 2026-09-27T00:48:55Z Øystein Tvede 3938 335709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ole Henriksen sad med gabende Mund. Han sagde forbauset: «Er Sammenhængen den? Jeg troed ikke, at der var {{sp|sa|a}} meget ivejen mellem Dere to netop.» «Hvad saa? Finder du det saa besynderligt, at hun gærne vil være sammen med Kliken? Det er dog bekendte Mænd allesammen, bare Kunstnere og Digtere, Folk, som betyder noget. Det er jo, ret beset, noget andet end os, Ole, vi vil jo gærne være sammen med dem selv ogsaa. Ivejen, siger du? Nej, forstaa mig ret, der er heller egentlig ingenting ivejen forsaavidt. Det gaar udmærket. Jeg kunde ikke altid komme til præcis Tid hjem fra Kontoret, vel, jeg gik til Restaurationen og spiste. Hanka kunde ikke gøre sig latterlig og føre Bord bare for sig selv alene, godt, hun kom ogsaa efter til Restaurationen. Nu, vi gaar ikke til samme Sted hver Dag, stundom træffer vi ikke hinanden. Men hvad, det gør ikke noget.» Pause. Tidemand luder Hovedet ned og støtter det mod Haanden. Ole spurgte: «Men hvem begyndte dette Spil? Hvem foreslog det?» «He, ja, tror du virkelig, at det var mig? Skulde jeg kanske sige til min Kone: nu faar du gaa hen til en eller anden Restauration, Hanka, saa at jeg kan finde Huset tomt, naar jeg kommer<noinclude><references/></noinclude> 1u3zo2eup0ozm9qf6bb6d4ppn1e4avd 104 144833 335655 335077 2026-09-26T23:53:40Z Øystein Tvede 3938 335655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|IV.}} {{Stor initial|S}}aa kommer Aftenen over Byen. Forretningerne standser, Butiker lukkes, og Gassen skrues ned. Men gamle, graahaarede Chefer lukker sig ind sine Kontorer, tænder Lampen og tager Papirer frem, slaar op i tykke Protokoller, noterer et Tal, en Sum og tænker. Under dette hører de uafbrudt Larmen nede fra Dampskibene, der losser og laster til den sene Nat. Klokken blir ti, blir elleve, Kafféerne er propfulde og Trafiken er stor, i Gaderne vandrer alle Sorter Mennesker i deres bedste Puds, slaar Følge med hinanden, fløjter ad Pigerne og smutter ind i Porte og Kældergab. Vognmænd staar parate paa Holdepladsen, spejdende efter det mindste Vink fra en Forbigaaende, sludrende med hinanden om hinandens Heste og tændende af lutter Uvirksomhed deres Snaddepiber.<noinclude><references/></noinclude> b5six4fmr10w662s7x26hpz3510p75f 104 144834 335710 335078 2026-09-27T00:50:57Z Øystein Tvede 3938 335710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Et Fruentimmer bevæger sig forbi, et Nattens Barn, hvem alle kender, efter hende følger en Matros og en Herre i Flos, begge ivrigt skridtende ud forat naa hende først. Saa kommer to Smaagutter, som taler højt med Cigaren i Munden og Hænderne i Lommen, og efter dem nok et Fruentimmer, tilsidst atter et Par Herrer, der begge skridter ud som forat komme først frem. Men nu slaar det ene Taarnur efter det andet rundt omkring i Byen de tolv langsomme Slag Kaféer tømmes, og op fra Musikhallerne strømmer Skarer af Mennesker, som puster af Øl og Hede. Ved Bryggerne rasler Gangspillene endnu, og Drosker ramler i Gaderne; men inde i de dybe Kontorer er den ene gamle Chef efter den anden bleven færdig med sine Papirer og sin Tænkning, de graa Herrer klapper Protokollerne sammen, tager sin Hat paa Knaggen, puster Lampen ud og gaar hjem. Og ''Grand'' slipper ogsaa sine sidste Gæster ud, en Klik, som har holdt ud til Enden, unge Folk, glade Sjæle. Med aabne Frakker, Spadserstokkene under Armen og Hatten lidt paa Kant kommer de drivende ned mod Lygten, samtalende højt, nynnende den sidste Vise, pst'ende efter en enlig, efterglemt Pige i Boa og hvidt Slør. Selskabet vandrer op til Universitetet. De taler om Litteratur og Politik, og skønt der ikke<noinclude><references/></noinclude> 9ylxsj4btqvvx2c5u0yp730qnnix7gp 104 144839 335656 335083 2026-09-26T23:54:16Z Øystein Tvede 3938 335656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|V.}} {{Stor initial|E}}t stort Rum med blaa Vægge og to Skyvevinduer, et Slags Tørreloft, med en liden Kakkelovn midt paa Gulvet og med Rør, der holdtes oppe efter nedhængende Staaltraade fra Taget. Paa Væggene var slaaet op en Mængde Skitser og bemalede Vifter, ja, endog Paletter; endel Billeder i Ramme stod langs Væggene. Malinglugt og brukne Stole, Tobaksrøg, Pensler, Tuber, henslængt Overtøj af de ankomne Gæster, en gammel Gummigaloche med Spiger og Jærnskrab i, paa Staffeliet, der er rullet hen i et Hjørne et stort, halvfærdigt Portræt af Lars Paulsberg. Saaledes saa Mildes Atelier ud. Da Ole Henriksen traadte ind ved Nitiden, var alle Gæsterne allerede samlet, ogsaa Tidemand med Frue; der var ialt ti, tolv Mennesker. De tre Lamper i Rummet havde tætte Skærme over Kuplen og gav ikke meget Lys midt i den<noinclude><references/></noinclude> prm9c2lzsnuktaxxvfhj5iw2s90o2yk 104 144840 335711 335084 2026-09-27T00:52:16Z Øystein Tvede 3938 335711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tykke Tobaksrøg. Dette Halvmørke var sikkert Fru Hankas Opfindelse. Et Par ganske unge Herrer uden Skæg var komne til, pur unge Poeter, Studenter med Artium, som havde lagt Bøgerne paa Hylden siden ifjor. De havde maskinklippet Haar begge to og var aldeles nøgne i Hovedet; den ene bar et lidet Kompas i Urkæden. De var Øjens Kammerater, hans Beundrere og Elever, begge skrev Digte. Foruden disse var der en Mand fra ''Gazetten'', Journalist Gregersen, Litteraten blandt Bladets Medarbejdere, en Mand, som gjorde sine Venner store Tjenester og satte ind i Bladet mangen Notis om dem. Paulsberg offrer ham al mulig Opmærksomhed og taler med ham om hans Artikelrække «Ny Litteratur», som han finder beundringsværdig. Og Journalisten svarer glad og stolt over denne Anerkendelse. Han har den Vane at forandre Ord, saaledes at de kommer til at lyde snurrigt, og ingen var flinkere end han til at forandre Ord. «Det er noksaa vanskeligt at skrive en saadan Række Aapsæt,» siger han, «der er saa mange Forfattere at tage med, et rent Koas.» Han bringer Paulsberg til at smile ved dette Koas, og de taler videre i bedste Forstaaelse. Advokat Grande og Frue var ikke fremmødt.<noinclude><references/></noinclude> tiqib05w6p6wfqyuhrr3w2sevc2egla 104 144847 335712 335091 2026-09-27T00:53:53Z Øystein Tvede 3938 335712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Ja, skal man være overbærende mod Dem, saa! Hvad skal man da sige om os?» «Hys, stille!» «Dette er noget, som hedder {{sp|Dødsdøm|t}},» siger Øjen og begynder. Jeg har længe tænkt, at hvis min hemmeligste Brøde blev bekendt {{. . .|5}} Tys! Ja, tys! Men saa vilde jeg blive dødsdømt. Og jeg vilde sidde i Fængslet og vide med mig selv, at jeg skulde være saa rolig, saa overlegen i Afgørelsens Stund. Jeg vilde stige opad Trinnene til Skafottet, smile og bede ydmygt alle om Lov til at tale et Ord. Og saa skulde jeg tale. Jeg vilde bede alle om at lære gode Ting ved min Død. En Tale fra mit Hjærte, og der staa Luer ud af den, naar jeg sagde Farvel tilslut {{. . .|5}} Nu er min hemmeligste Brøde bekendt. Ja! Og jeg er bleven dødsdømt. Og jeg har siddet saa længe i Fængsel, at min Kraft er knækket. Jeg stiger opad Trinnene til Skafottet; men der er Sol idag, og jeg faar Taarer i Øjnene.<noinclude><references/></noinclude> 5psvf6qwlbzgrbpsgpekqcrqt9spa3a 104 144870 335657 335116 2026-09-26T23:55:15Z Øystein Tvede 3938 335657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|VI.}} «{{Stor initial|D}}u loved at fortælle mig noget, Ole?» sagde Tidemand. «Ja, jeg husker det {{. . .|5}} Det forundred dig, at jeg vilde tage med til Thorahus. Kort og godt, jeg sagde, at jeg egentlig havde et Ærinde did, men det er ikke sandt, det slap mig blot af Munden. Jeg kender ingen der, blot Lynums, det er ikke til at gøre større end det er. Det er virkelig saa, at jeg har besøgt Sorenskrivergaarden engang; du skulde aldrig have set noget latterligere, vi kom did to fortørstede Fodgængere og fik Mælk; siden har jeg truffet Familjen her, naar den har været i Byen, ifjor Høst og nu i Vinter. Det er en stor Familje, med Huslæreren syv ialt, den ældste af Døttrene hedder Aagot. Jeg kommer til at fortælle dig mere om disse Folk senere. Aagot var atten Aar den syvende December, he-he, det er jo ingenting, hun er altsaa i sit nittende Aar, jeg husker tilfældigvis,<noinclude><references/></noinclude> bzn2qwg467ge7uf0zwadds3jub133ei 104 144875 335691 335121 2026-09-27T00:19:25Z Øystein Tvede 3938 335691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{xx-større|{{sp|I SPIRETID}}}}}}<noinclude><references/></noinclude> ocvnsug6o3vkk4b1pe8bnraetwi1qrw 104 144877 335658 335123 2026-09-26T23:55:55Z Øystein Tvede 3938 335658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|I.}} {{Stor initial|D}}en femte April kom Ole tilbage fra Thorahus. Han indførte straks sin Forlovede i Kliken, præsentered hende for alle sine Venner og var hele Dagen sammen med hende. For Irgens og Advokat Grande havde han forresten ikke præsenteret hende, fordi han endnu ikke havde truffet dem. Hun var ung og lys, med høj Barm og med meget rank Holdning. Det lyse Haar, hun havde, og hendes Tilbøjelighed til at le ofte gav hende et Skær af Barnlighed; men hun havde et Smilehul paa den venstre Kind og ikke noget paa den højre, og dette ene Smilehul gjorde hende tilmed ejendommelig, ja, mærkelig. Var det ikke egent at være saa anderledes paa den ene Side af Ansigtet end paa den anden? Hun var af middels Højde. Nu havde hun været saa ude af sig selv over alt, hun havde set og hørt i Byen, at hun<noinclude><references/></noinclude> pktwrhu9bvrxnyn6el1fo0brozcs98r 104 144878 335713 335124 2026-09-27T00:59:37Z Øystein Tvede 3938 335713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gik rundt og smaajubled hele Dagen. Kliken havde ogsaa været indtagen i hende og havde vist hende al mulig Elskværdighed; Fru Hanka havde simpelthen taget hende om Livet og kysset hende med det samme. Hun fulgte Ole omkring i Forretningen, kiged ned i alle de mærkelige Skuffer og Kasser i Butiken, smagte paa gammel, stærk Vin nede i Kælderen og slog op for Spøg i de tykke Hovedbøger inde i Kontoret. Men især ynded hun at holde til nede paa Lageret, i det lille Kot af et Kontor dernede, hvor det dufted saa køligt og fremmedagtigt af alle de sydlandske Varer. Fra Vinduet kunde hun se ud over Bryggerne, Havnen, Skibene, der slæbte Varer ind og ud og blæste saa tungt, at hele Luften skalv af dem. Lige udenfor Lageret laa den lille Lystjagt med den gyldne Mastetop, den var hendes, hun havde faaet den, den tilhørte virkelig hende under alle Lovens Former; Ole havde endog været i Veritas forat faa Jagtens Navn forandret til ''Aagot''. Hun havde selv Papirerne. Og den ene Tavle efter den anden kommer ind i Kontoret, Kridtregnskaberne vokser lidt for hver Dag, de fylder Rubrikerne helt, svulmer op til højere og højere Summer, Vaarsæsonen er inde, den rige Tid just før Sommeren, Handelen lever og sitrer hele Verden over med lidenskabelig Hæftighed.<noinclude><references/></noinclude> 5yuamgz59yjnyg22q3w6qb1zhid0qdt 104 144880 335714 335126 2026-09-27T01:01:09Z Øystein Tvede 3938 335714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for Irgens. Hun skulde rigtig se denne Irgens, siger han, han var en stor Mand, et af de dybe Talenter, det var alles Mening. De kunde jo gaa saa langt som til ''Grand'', saa kanske sad han der. De gik ind i ''Grand'', passered de forskellige Baase, hvor Mennesker sad og drak og røgte, og fandt Irgens ved et af de inderste Borde. Milde og Norem sad sammen med ham. «Der sidder Dere jo!» raabte Ole lidt ugeneret. Irgens gav ham sin venstre Haand og rejste sig ikke. Han kneb Øjnene sammen og kiged en Gang hen paa Aagot. «Aagot, ja, dette er altsaa Digteren Irgens,» præsentered Ole Henriksen ligefrem, brystende sig lidt af sit gode Bekendtskab med Digteren. «Min Forlovede, Frøken Lynum.» Saa rejser Irgens sig og bukker meget dybt. Han ser endnu en Gang hen paa Aagot og ser længe paa hende endog, hun blev staaende der og se tilbage paa ham, hun var aabenbart forundret over at finde Digteren Irgens saaledes. Det var over to Aar siden hun havde læst hans Bog, det lyriske Drama, som var bleven saa berømt; hun havde tænkt sig Mesteren som en ældre Mand. Gratulerer! sagde Irgens endelig og trykked Oles Haand.<noinclude><references/></noinclude> qb284z94jdwy7eis6l9drp6xdlmwpk9 104 144891 335659 335138 2026-09-26T23:56:28Z Øystein Tvede 3938 335659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|II.}} {{Stor initial|I}}rgens sidder paa sit Værelse i Thranes Vej Numer 5. Han var i Perlehumør. Den flotte Mand, som ingen havde mistænkt for at gøre noget hjemme, sad i al Hemmelighed med et Ark Korrektur foran sig og arbejded som en Husmand. Hvem skulde have troet det? Han var den af Kliken, som absolut talte mindst om sit Arbejde, han gik saa stille med det, og ingen forstod, hvad han leved af. Det var nu mere end to Aar, siden hans Drama kom ud, og fra den Dag af havde han ikke udgivet noget mere. Han skrev kanske nok i al Stilhed, men det var der ingen, som kendte noget til, man vidste intet bestemt. Han skyldte mange Penge, mange Penge. Irgens havde laaset Døren af for ikke at blive forstyrret, saa hemmelighedsfuld var han. Da han blev færdig med sin Korrektur, rejste han sig og saa ud af Vinduet. Vejret var klart og blankt, en fin Dag. Han skulde følge Frøken<noinclude><references/></noinclude> 0aycpmp6viph7df5oad3arggv6n9kgq 104 144897 335715 335144 2026-09-27T01:03:39Z Øystein Tvede 3938 335715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>træde tilbage og unde dem denne Almisse, men han havde ikke Raad til det, han fik tage imod den selv {{. . .|5}} Hele Gaden nedover strøg han sig omhyggeligt nedad Klæderne, lidt af den lyse Uld fra Hankas Kjole sad paa endnu; hvor det var en inderlig ækel Kjole med al den Uld! Han stak indom Trykkeriet med sin Korrektur, Faktoren gjorde ham opmærksom paa, at der laa et Brev i den, en Konvolut med noget i, og Irgens vendte om i Døren. Hvad, et Brev? Naa, saaledes, ja, det var blot noget, han havde glemt at tage ud. Han kendte denne Konvolut og aabned den med det samme; da han havde kiget ind i den, løfted han Øjenbrynene af Tilfredshed, satte Hatten atter paa og gik. Uden at vise nogen anden Bevægelse stak han Konvolutten i Lommen som den var. Ole og Aagot var som sædvanligt nede paa Lageret. Hun sad og syed paa nogle røde Plyds’ Hynder til Kahytten i ''Aagot'', bare Dukkepuder, saa smaa og fornøjelige var de. Irgens lagde den ene ind til Kinden, lukked Øjnene og sagde Godnat, Godnat. «Nej, Dere skal jo paa Maleriudstillingen?» sagde Ole og lo. «Min Kæreste har ikke talt om noget andet idag.» «Kan ikke du ogsaa være med?» spurgte hun.<noinclude><references/></noinclude> l87z4vemgay20l1o04xnzzxjg919nb4 104 144898 335716 335145 2026-09-27T01:04:35Z Øystein Tvede 3938 335716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men Ole havde ingen Tid til det, just nu havde han altfor meget at gøre. Gaa, forstyr mig ikke længer. God Fornøjelse {{. . .|5}} Det var i Promenadetiden, Irgens foreslog, at man kunde lægge Vejen om Lunden, kanske? Saa fik man med det samme lidt Musik. Var hun glad i Musik? Aagot var i en mørk Kjole, det ene Laar sort, det andet blaat, og et Overstykke med rødt Silkefor. Den trange Kjole sad uden en Rynke om hendes Legeme, og om hendes Hals var der intet andet end den brusede Kjolelinning. Overstykket blaffed nu og da og slog røde Fliger med Foret {{. . .|5}} Forresten var hun ikke meget musikalsk desværre. Ja, hun holdt saa af at høre Musik, men hun havde saa daarlig Forstaaelse af den. «Akkurat som med mig,» sagde Irgens livligt. «Det er da mærkeligt, har ogsaa De det saaledes? Jeg forstaar sandt at sige utilladelig lidet af Musik, men jeg gaar her ved Lunden hver Dag alligevel, man maa ikke udeblive. Der er meget, som afhænger af, at man stadig møder frem, viser sig, er med paa Legen. Holder man ikke dét gaaende, saa dukker man tilbunds og blir glemt og borte.» «Tænk, blir man glemt og borte?» spurgte hun og saa forundret paa ham. «Men {{sp|D|e}} blir nu vel ikke det?»<noinclude><references/></noinclude> 8oy26ayfoccw1ov97cq9ko24h2cqbiu 104 144901 335204 2026-09-26T12:36:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kunde tro ham, nu blev hun begloet. Man kom ikke splinterny ind til en By, som denne, og saa saaledes ud, som hun, uden at vække Opsigt, ikke. Han havde ikke havt til Hensigt at smigre hende, han mente oprigtigt, hvad han sagde, og dog lod hun ikke til at tro ham. De gik lige op til Musiken, der tordned Cherubinis Ouverture til Vandbæreren ud over Pladsen. «Jeg synes, det er en højst unødig Støj,» sagde hun spøgende. Hun lo, ja, hun lo ret ofte af hans Indfald. Denne Latter, denne friske Mund, Smilehullet paa hendes ene Kind, hele hendes Barnevæsen fik hans Stemning til at stige end højere, selv hendes Næse, som var lidt uregelmæssig i Profil og tilmed en Smule stor, satte ham næsten i Forelskelse. Græske og romerske Næser var ikke altid de smukkeste, slet ikke, det kom an paa Ansigtet forøvrigt; der var ingen autoriserede Næser. Han talte om den ene Ting efter den anden og fik Tiden til at gaa, han var ikke for intet Digteren, som havde vist, at han kunde interessere dem, han henvendte sig til, den fine Mand, Talentet med de udsøgte Ord. Aagot hørte opmærksom paa, han forsøgte at faa hende til at le mere og kom ind paa Musiken igen,<noinclude><references/></noinclude> 6d5yaz572uvjky5t6qrqqryk7bvulzt 104 144902 335205 2026-09-26T12:37:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ind paa Operaen, som han slet ikke kunde fordrage. Han havde for Eksempel aldrig været i Operaen, uden at han var kommet til at sidde lige bag en Dameryg med skarpt opstikkende Korsetkant. Denne Ryg var han saa fordømt til at se paa i tre, fire samfulde Mellemakter. Saa var det Operaen selv, Horninstrumenterne lige mod Øret, og Sangerne, der af alle Livsens Kræfter forsøgte at overdøve disse. Først kom én ind, som skabte sig og gjorde sære Fakter og frembragte Sang, saa kom en anden ind, som heller ikke vilde være tabt bag en Vogn, men gjorde det samme, endelig en tredje, en fjerde, Mænd og Kvinder, lange Opstillinger, en Armé, som allesammen sang sit Spørgsmaal og sang sit Svar og slog med Armene og rulled med Øjnene — paa Sang. Ja, var det ikke sandt, kanske? Man græd til Musik, hulked til Musik, skar Tænder, nyste og besvimed til Musik, og Dirigenten anførte det hele med et Elfenbens Hammerskaft i Haanden. He-he, ja, hun lo, men saadan var det nu. Saa synes Dirigenten pludselig at blive skrækslagen af den samme Helvedesstøj, han selv har været Anstifter af, og han svinger Hammerskaftet til Tegn paa, at nu skal der være noget andet. Saa kommer der et Kor. Det er bra, jo, Koret kunde gaa an, det skabte sig ikke saa hjærteskærende til. Men midt i Koret traadte saa en<noinclude><references/></noinclude> ert7ylx9v75jmy2gepwqvjbqx5t0klc 104 144903 335206 2026-09-26T12:37:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Person ind, som ødelagde det hele igen, det var Prinsen, han har en Solo, og naar en Prins har en Solo, saa tier jo passendevis Koret, ikke sandt? Men tænk Dem dette mere eller mindre tykke Mandfolk, som giver Sig til at staa der og skræve og raute midt i Koret! Man blir stjærnende gal over det, man kunde ville raabe til ham, at han fik standse, han forstyrred jo for dem, som altsaa vilde give os lidt Sang, Koret {{. . .|5}} Irgens var ikke utilfreds med denne Morsomhed, han opnaaed, hvad han vilde, Aagot lo rigtig ustandselig og var glad over al den Fornøjelse, han beredte hende. Hvor laved han ikke det hele til og gav det Fart og Liv! De kom endelig op i Udstillingen, besaa, hvad der var at se, og talte sammen om Billederne, alt eftersom de skred frem. Aagot spurgte og fik Svar, Irgens vidste alt og fortalte endog Smaahistorier om de udstillende Malere. Ogsaa heroppe stødte de to paa nysgærrige Mennesker, som stak Hovederne sammen og saa efter dem, naar de passered; men Irgens saa næsten ikke tilhøjre eller venstre, saa ligegyldigt var det ham, at han vakte Opmærksomhed. Han hilste kun et Par Gange.<noinclude><references/></noinclude> sk60ey6yyhchljmmhbuwwh4ge24ifuw 104 144904 335207 2026-09-26T12:38:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da de efter en Times Forløb belaved sig paa at forlade Lokalet, stak der frem et graaskægget, lidt skaldet Hoved fra en Krog bag dem og fulgte dem med dybe, brændende Øjne helt ud af Døren {{. . .|5}} Nede paa Gaden sagde Irgens: «Jeg ved ikke {{. . .|5}} De maa ikke gaa hjem endda, vel?» «Jo,» svared hun, «det maa jeg.» Han bad hende endnu et Par Gange om at være ude en Stund endnu, men Aagot takked smilende og holdt fast paa, at hun vilde hjem. Der var ingen Raad med det, hun var ikke til at bevæge, og han maatte lade det bero. Men ikke sandt, de kunde senere gøre det op igen? Der var baade Musæer og Gallerier, som hun ikke havde set, han vilde føle sig lykkelig ved at faa være hendes Vejviser. Og hertil smilte hun igen og takked. «Jeg gaar og ser paa Deres Gang,» sagde han. «Det er noget af det fuldkomneste, jeg har set.» Nu blev hun rød og saa hurtigt op paa ham. «Det kan De ikke mene,» sagde hun tvivlende. «Jeg, som har levet inde i en Skog alle mine Dage.» «Ja, enten De nu tror det eller ej {{. . .|5}} De er i det hele taget aparte, Frøken Lynum,<noinclude><references/></noinclude> q2j9dxghpcs6n0ne8a96r54kse6pra5 104 144905 335208 2026-09-26T12:38:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>herligt aparte, jeg leder efter et Ord, der kan betegne Dem. Ved De, hvad De minder mig om? Jeg har gaaet og baaret paa denne Forestilling i hele Dag. De minder mig om den første Fuglesang, den første varme Vaartone, De ved nok denne Iling gennem Hjærtet, naar Sneen er borte og man ser Solen og Trækfuglene igen. Men det er ikke bare dette heller ved Dem, Gud hjælpe mig mangler jeg ikke Ordet ja, Digter som jeg dog skal være efter jammerlig Lejlighed.» «Nej, nu har jeg aldrig hørt Magen!» udbrød hun og lo. «Og alt dette skal jeg ligne? Ja, ja, det vil jeg gærne, det er jo godt. Hvis det nu bare ogsaa passer, saa.» «Men det maatte være saavel en nydelig som en fast Betegnelse,» fortsatte han, ganske optagen endnu. «De er kommet herind ligesom fra blaa Bjærge, De er fuld af Smil, derfor skulde Betegnelsen minde lidt om Vildt ogsaa, dufte lidt af Vildt. Nej, jeg ved ikke forresten.» De var fremme. De standsed begge to og rakte hinanden Haanden. «Tusind Tak,» sagde hun. «De vil vel ikke se op? Men Ole er sikkert hjemme?» Aa, nej {{. . .|5}} Men hør, Frøken, jeg vilde gærne komme igen med det allerførste<noinclude><references/></noinclude> hfl9mu6vwvxbsq126fmfx3thd47hlgs 104 144906 335209 2026-09-26T12:39:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og slæbe Dem med til et eller andet Musæum, maa jeg det?» «Ja,» svared hun, «det et meget elskværdigt af Dem. Men jeg faar nu høre {{. . .|5}} Ja, Tusind Tak for Følget.» Hun gik ind. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> jd1w3vdshbum8dastxrmbqdndyt4rs2 104 144907 335210 2026-09-26T12:39:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> III. Irgens spadsered opad Gaden igen. Hvor skulde han nu egentlig tage Vejen? Han kunde vistnok gaa ud i Tivoli, der var endnu god Tid, ja, det var altfor tidligt endog, det galdt at faa Bugt med en stiv Time først. Han følte paa Lommen og havde sin Konvolut og sine Penge, han fik slænge ned i Grand. Men just idet han traadte indad Døren, blev han raabt an af Journalist Gregersen, Gazettens Litterat, som vinked ad ham. Denne Mand havde Irgens intet tilovers for, han holdt ikke af at pleje Venskab med ham blot forat faa en Notis af ham med kortere eller længere Mellemrum. Paulsberg havde nu i to Dage i Træk havt Notiser om sin Udflugt til Hønefos, den ene Dag var han rejst til Hønefos, den anden Dag var han kommet tilbage derfra, Gregersen havde med sin sædvanlige Velvilje lavet to rigtig udmærkede Smaanotiser om denne Udflugt<noinclude><references/></noinclude> 0nzbzu02vao2t49a5z6xqggdfp6jxe0 335212 335210 2026-09-26T12:40:39Z Øystein Tvede 3938 335212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> III. Irgens spadsered opad Gaden igen. Hvor skulde han nu egentlig tage Vejen? Han kunde vistnok gaa ud i Tivoli, der var endnu god Tid, ja, det var altfor tidligt endog, det galdt at faa Bugt med en stiv Time først. Han følte paa Lommen og havde sin Konvolut og sine Penge, han fik slænge ned i Grand. Men just idet han traadte indad Døren, blev han raabt an af Journalist Gregersen, Gazettens Litterat, som vinked ad ham. Denne Mand havde Irgens intet tilovers for, han holdt ikke af at pleje Venskab med ham blot forat faa en Notis af ham med kortere eller længere Mellemrum. Paulsberg havde nu i to Dage i Træk havt Notiser om sin Udflugt til Hønefos, den ene Dag var han rejst til Hønefos, den anden Dag var han kommet tilbage derfra, Gregersen havde med sin sædvanlige Velvilje lavet to rigtig udmærkede Smaanotiser om denne Ud-<noinclude><references/></noinclude> qs5b3vk29fpa0qgsx3ldrugyrh5prxl 335660 335212 2026-09-26T23:57:04Z Øystein Tvede 3938 335660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|III.}} {{Stor initial|I}}rgens spadsered opad Gaden igen. Hvor skulde han nu egentlig tage Vejen? Han kunde vistnok gaa ud i Tivoli, der var endnu god Tid, ja, det var altfor tidligt endog, det galdt at faa Bugt med en stiv Time først. Han følte paa Lommen og havde sin Konvolut og sine Penge, han fik slænge ned i Grand. Men just idet han traadte indad Døren, blev han raabt an af Journalist Gregersen, Gazettens Litterat, som vinked ad ham. Denne Mand havde Irgens intet tilovers for, han holdt ikke af at pleje Venskab med ham blot forat faa en Notis af ham med kortere eller længere Mellemrum. Paulsberg havde nu i to Dage i Træk havt Notiser om sin Udflugt til Hønefos, den ene Dag var han rejst til Hønefos, den anden Dag var han kommet tilbage derfra, Gregersen havde med sin sædvanlige Velvilje lavet to rigtig udmærkede Smaanotiser om denne Ud-<noinclude><references/></noinclude> c912ds8m65h6w2ibzd1ebcqn7m0mbzv 335717 335660 2026-09-27T01:06:17Z Øystein Tvede 3938 335717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|III.}} {{Stor initial|I}}rgens spadsered opad Gaden igen. Hvor skulde han nu egentlig tage Vejen? Han kunde vistnok gaa ud i Tivoli, der var endnu god Tid, ja, det var altfor tidligt endog, det galdt at faa Bugt med en stiv Time først. Han følte paa Lommen og havde sin Konvolut og sine Penge, han fik slænge ned i ''Grand''. Men just idet han traadte indad Døren, blev han raabt an af Journalist Gregersen, ''Gazettens'' Litterat, som vinked ad ham. Denne Mand havde Irgens intet tilovers for, han holdt ikke af at pleje Venskab med ham blot forat faa en Notis af ham med kortere eller længere Mellemrum. Paulsberg havde nu i to Dage i Træk havt Notiser om sin Udflugt til Hønefos, den ene Dag var han rejst til Hønefos, den anden Dag var han kommet tilbage derfra, Gregersen havde med sin sædvanlige Velvilje lavet to rigtig udmærkede Smaanotiser om denne Ud-<noinclude><references/></noinclude> 34sr17ysex6y8313aasfibekxfmrnpp 104 144908 335211 2026-09-26T12:40:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>flugt. At dog Manden kunde bekvemme sig til den Sort Gærning! Der sagdes, at han sad inde med svære ubrugte Kræfter endnu, han vilde sikkert komme til at vise det en Dag, — godt, den Dag den Sorg; hvad kom det andre ved endnu? Irgens saa hans aldeles ikke gærne ved Siden af sig. Han gik lidt uvilligt hen til Journalistens Bord. Milde sad der ogsaa, Milde, Advokat Grande og Coldevin, den graanende Huslærer fra Landet. De vented paa Paulsberg. De havde atter talt om Situationen, den begyndte at blive lidt betænkelig nu, aldenstund et Par af de mest fremragende Tingmænd havde vist Symptomer paa Vaklen. Ja, der saa man, sagde Milde, var der til at holde ud herhjemme længer? Fru Grande var ikke der. Journalisten beretted, at der nu for Alvor var Tale om Hungersnød hos Tsaren, det kunde ikke længer skjules, Times' Korrespondent var rigtignok bleven skarpt modsagt af den russiske Presse, men Rygtet holdt sig. «Jeg har faaet Brev fra Øjen,» sagde Milde. «Han kommer vist simpelthen snart hjem igen, han trives ikke der oppe i Skogen.» Alt dette var Irgens saare ligegyldigt. Han bestemte sig til at gaa sin Vej, saasnart han kunde. Kun Coldevin sagde ikke noget, men saa fra den ene til den anden med sine mørke<noinclude><references/></noinclude> 3ucamhrusznl5ouvvafoiv49zz17rgv 335718 335211 2026-09-27T01:21:57Z Øystein Tvede 3938 335718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>flugt. At dog Manden kunde bekvemme sig til den Sort Gærning! Der sagdes, at han sad inde med svære ubrugte Kræfter endnu, han vilde sikkert komme til at vise det en Dag, — godt, den Dag den Sorg; hvad kom det andre ved endnu? Irgens saa hans aldeles ikke gærne ved Siden af sig. Han gik lidt uvilligt hen til Journalistens Bord. Milde sad der ogsaa, Milde, Advokat Grande og Coldevin, den graanende Huslærer fra Landet. De vented paa Paulsberg. De havde atter talt om Situationen, den begyndte at blive lidt betænkelig nu, aldenstund et Par af de mest fremragende Tingmænd havde vist Symptomer paa Vaklen. Ja, der saa man, sagde Milde, var der til at holde ud herhjemme længer? Fru Grande var ikke der. Journalisten beretted, at der nu for Alvor var Tale om Hungersnød hos Tsaren, det kunde ikke længer skjules, ''Times''’ Korrespondent var rigtignok bleven skarpt modsagt af den russiske Presse, men Rygtet holdt sig. «Jeg har faaet Brev fra Øjen,» sagde Milde. «Han kommer vist simpelthen snart hjem igen, han trives ikke der oppe i Skogen.» Alt dette var Irgens saare ligegyldigt. Han bestemte sig til at gaa sin Vej, saasnart han kunde. Kun Coldevin sagde ikke noget, men saa fra den ene til den anden med sine mørke<noinclude><references/></noinclude> 6ybvr54lb3sisdqijxkeivdmxpdzoti 104 144909 335213 2026-09-26T12:41:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Øjne. Da han blev forestillet for Irgens, mumled han et Par almindelige Ord, satte sig atter og taug. Irgens saa nu og da sløvt hen paa ham og taug han ogsaa. Da han havde tømt sin Sejdel, rejste han sig straks. «Skal du allerede gaa?» «Ja. Jeg maa hjem og skifte Dragt, jeg skal i Tivoli. Adjø saalænge.» Irgens gik. «Ja, der saa De altsaa den bekendte Irgens,» sagde Advokaten henvendt til Coldevin. «Aa, ja,» svared denne smilende, «jeg ser saa meget storartet herinde, at jeg blir ganske forstyrret af det. Idag har jeg været paa Maleriudstillingen {{. . .|5}} Det slaar mig forresten, at vore Digtere begynder at blive saa fine nu, jeg har set et Par af dem, de er saa tamme og lakskoede, de kommer ikke egentlig ridende med Skum om Bidslet, synes jeg.» «Nej, hvorfor skulde de ogsaa det? Det er gaaet af Mode nu.» «Aa, ja, det er vel det.» Coldevin taug igen. «Det er ikke Ild- og Sværdperiode mer nu, min gode Mand,» sagde Journalisten tvers over Bordet og gæsped ligegyldigt {{. . .|5}} «Nej, hvor Fan blir der af Paulsberg da?» Da Paulsberg endelig kom, blev der skyndsomt gjort Plads til ham, Journalisten satte sig<noinclude><references/></noinclude> ihp3o0hssyop4zow3infbjpfebtt6xw 104 144910 335214 2026-09-26T12:41:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa nær ham som muligt og vilde høre hans Mening om Situationen. Hvad skulde man tænke nu, og hvad var der at gøre? Paulsberg, tilbageholdende og faamælt som altid, yttred et halvt Svar, en Stump af en Mening: Hvad der var at gøre? Aa, man fik jo prøve at leve alligevel, selv om et Par Stortingsgenier gik ifra. Forresten offentliggjorde nu han en Artikel snart, saa fik man se, om den hjalp lidt. Han vilde ærligt klapse til Tinget en Smule. Død og Pine, offentliggjorde han en Artikel snart! Ja, det skulde dog gøre herligt godt. Bare ikke for mild, Paulsberg, under ingen Omstændigheder for mild! «Jeg tænker, Paulsberg passer bedst selv, hvor mild han skal være,» irettesatte Milde den paagaaelige Journalist. «Overlad det bare til ham, saa.» «Naturligvis,» svared Journalisten, «selvfølgeligmang. Det var heller ikke min Mening at ville blande mig i det just.» Journalisten var lidt stødt, men Paulsberg stilled ham tilfreds ved at sige «Tusind Tak for Notiserne, Gregersen. Ja, du holder da et lidet Øje med os, Gudskelov, ellers vidste ikke Folk, at vi Skriblere leved engang.» Advokaten bød paa Øl.<noinclude><references/></noinclude> 4krslvyx53lk42j2f7lxbz5itnil3ot 335719 335214 2026-09-27T01:23:14Z Øystein Tvede 3938 335719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa nær ham som muligt og vilde høre hans Mening om Situationen. Hvad skulde man tænke nu, og hvad var der at gøre? Paulsberg, tilbageholdende og faamælt som altid, yttred et halvt Svar, en Stump af en Mening: Hvad der var at gøre? Aa, man fik jo prøve at leve alligevel, selv om et Par Stortingsgenier gik ifra. Forresten offentliggjorde nu han en Artikel snart, saa fik man se, om den hjalp lidt. Han vilde ærligt klapse til Tinget en Smule. Død og Pine, offentliggjorde ''han'' en Artikel snart! Ja, det skulde dog gøre herligt godt. Bare ikke for mild, Paulsberg, under ingen Omstændigheder for mild! «Jeg tænker, Paulsberg passer bedst selv, hvor mild han skal være,» irettesatte Milde den paagaaelige Journalist. «Overlad det bare til ham, saa.» «Naturligvis,» svared Journalisten, «selvfølgeligmang. Det var heller ikke min Mening at ville blande mig i det just.» Journalisten var lidt stødt, men Paulsberg stilled ham tilfreds ved at sige «Tusind Tak for Notiserne, Gregersen. Ja, du holder da et lidet Øje med os, Gudskelov, ellers vidste ikke Folk, at vi Skriblere leved engang.» Advokaten bød paa Øl.<noinclude><references/></noinclude> advw3f9t71zhw2meecwyr5mbe8pu3jp 335720 335719 2026-09-27T01:23:52Z Øystein Tvede 3938 335720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa nær ham som muligt og vilde høre hans Mening om Situationen. Hvad skulde man tænke nu, og hvad var der at gøre? Paulsberg, tilbageholdende og faamælt som altid, yttred et halvt Svar, en Stump af en Mening: Hvad der var at gøre? Aa, man fik jo prøve at leve alligevel, selv om et Par Stortingsgenier gik ifra. Forresten offentliggjorde nu han en Artikel snart, saa fik man se, om den hjalp lidt. Han vilde ærligt klapse til Tinget en Smule. Død og Pine, offentliggjorde {{sp|ha|n}} en Artikel snart! Ja, det skulde dog gøre herligt godt. Bare ikke for mild, Paulsberg, under ingen Omstændigheder for mild! «Jeg tænker, Paulsberg passer bedst selv, hvor mild han skal være,» irettesatte Milde den paagaaelige Journalist. «Overlad det bare til ham, saa.» «Naturligvis,» svared Journalisten, «selvfølgeligmang. Det var heller ikke min Mening at ville blande mig i det just.» Journalisten var lidt stødt, men Paulsberg stilled ham tilfreds ved at sige «Tusind Tak for Notiserne, Gregersen. Ja, du holder da et lidet Øje med os, Gudskelov, ellers vidste ikke Folk, at vi Skriblere leved engang.» Advokaten bød paa Øl.<noinclude><references/></noinclude> 8s6alh4akxg24dqsufn840breojnkj4 104 144911 335215 2026-09-26T12:42:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Jeg sidder her og venter paa min Kone,» sagde Paulsberg. «Hun skulde indom Ole Henriksen og faa laane en Hundrede Kroners Penge saalænge. Man taler om Hungersnød hos Tsaren, men {{. . .|5}} Ja, jeg har ikke rigtig sultet endda, det skal jeg ikke sige.» Milde vendte sig om til Coldevin ved sin Side og sagde: «Dét skulde Dere have godt af at vide der udover Landet, saaledes behandler Norge sine store Mænd!» Coldevin saa fra den ene til den anden igen. «Ja,» sagde han, «det er sørgeligt.» Lidt efter lagde han til: «Aa, ja, men man har det ikke for godt udover Landet heller, desværre. Der slides surt for Livet.» «Ja, men der er da vel for Fan Forskel paa Bønder og Genier, ved jeg? Naa, ja, hvor vil De saa hen?» «Ude paa Landet gaar man mere ud fra den almindelige Lov, at den, som ikke klarer sig, han bukker under,» sagde Coldevin da. «Man gifter sig for Eksempel ikke, hvis man ikke har Raad til det. For dem, som gør det uden Raad, og som siden falder tilbage paa andre, er det Skam, inderlig Skam.» Nu saa allesammen paa den skaldede Mand, selv Paulsberg greb efter sin Lorgnet, der hang<noinclude><references/></noinclude> 2d24drgbjge85s81gmwn46svckzoklz 104 144912 335216 2026-09-26T12:42:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i en Snor om hans Bryst, kiged lidt paa ham og hvisked højt: «I Alverden, hvad er dét for et Fænomen?» Dette forløsende Ord fik vennerne til at le: Paulsberg spurgte, hvad det var for et Fænomen, et Fænomen, he-he! Det var yderst sjælden, at Paulsberg sagde saa meget. Coldevin saa ud, som om han næsten intet havde sagt, han lo heller ikke. Der blev en Pause. Paulsberg saa ud af Vinduet, rysted sig lidt og mumled: «Huf, jeg kan ikke gøre noget nu for Tiden, dette Solskin gør mig det Puds at lægge mig brak i mit Arbeide. Jeg staar just midt i en vidløftig Skildring af et Regnvejr, et raakoldt Milieu, og jeg kan ikke komme af Pletten.» Han knurred ganske dygtigt mod Vejret. Nu var Advokaten saa uforsigtig at bemærke: «Saa skriv om Solskinnet da, vel.» For ikke ret lang Tid siden havde Paulsberg siddet oppe i Mildes Atelier og udtalt det træffende Ord, at Advokat Grande begyndte at blive temmelig vigtig i den sidste Tid. Han havde Ret, Advokaten gjorde sig tidt næsevis, der kunde bevises ham en Tjeneste ved at tage han lidt afdage. «Du snakker, som du har Forstand til,» sagde Journalisten vredt.<noinclude><references/></noinclude> 0zlddl2yp15acy86txjlqthn10s31wm 104 144913 335217 2026-09-26T12:43:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Denne Irettesættelse stak Grande under Vesten og svared ikke paa den. Lidt efter rejste han sig imidlertid og knapped sin Frakke. «Der er vel ingen af Dere, som skal min Vej?» spurgte han for dog ikke at vise nogen Forvirring. Og da ingen svared, betalte han, sagde Adjø og gik. Der blev forlangt mere Øl. Endelig kom ogsaa Fru Paulsberg, og sammen med hende saavel Ole Henriksen som hans Forlovede. Coldevin flytted sig pludselig saa langt tilbage som muligt, han kom til at sidde lige ved et andet Bord. «Vi maatte jo følge din Frue paa Vej,» sagde Ole det første, han sagde, godsligt og leende; «det var ikke vakkert ellers.» Og han banked Paulsberg paa Skulderen. Frøken Aagot havde givet et lidet Udraab af Glæde og var med en Gang gaaet hen til Coldevin, hvem hun rakte Haanden. Men i Alverden, hvor holdt han til henne? Havde hun ikke spejdet efter ham i Gaderne og talt med Ole om ham hver eneste Dag? Hun kunde slet ikke begribe, hvorfor han saaes saa sjælden. Nu havde hun atter faaet Brev hjemmefra, og der var Tusind Hilsener til ham fra alle. Men hvorfor var han med en Gang bleven saa borte?<noinclude><references/></noinclude> gzq27h2vvqeov1lmoxlv0vb16zv02jh 104 144914 335218 2026-09-26T12:47:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Coldevin stammed mange korte Svar: Jo, der var ikke Ende paa alt, han skulde se og sætte sig ind i, Udstillinger og Musæer, Tivoli og Stortinget, Bladene skulde han læse, en og anden Forelæsning skulde han høre, han maatte ogsaa hilse paa endel gamle Bekendte. Og forresten saa skulde man jo ikke forstyrre altfor meget to Nyforlovede heller. Coldevin lo godmodigt, Hans Mund bæved en Smule, og han talte med bøjet Hoved. Ole kom ogsaa og hilste paa ham, og han fik de samme Bebrejdelser af ham og gav de samme Undskyldninger til Svar. Ja, nu vilde han forøvrigt komme imorgen, aldeles sikkert, han havde bestemt sig til det. Hvis han da ikke kom til Ulejlighed imorgen? Til Ulejlighed? Han? Hvad gik der af ham? Der kom atter mere Øl ind, og alle talte væk. Fru Paulsberg lagde det ene Ben over det andet og tog om Glasset med hele Haanden, som hun plejed. Journalisten lagde straks Beslag paa hende. Ole sad fremdeles og talte med Coldevin. «De befinder Dem godt her i Kaféen, kan jeg tænke? Interessante Folk dette. Ja, der sidder nu Lars Paulsberg, De ved vel det?» «Aa, ja, da, jeg skulde mene det. Det er nu den tredje af vore Forfattere, jeg ser. Det<noinclude><references/></noinclude> g0ooxe58i0jlkxedkkq9fx1t8k9bf9j 104 144915 335219 2026-09-26T12:48:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er vel min Fejl, men de gør ikke egentlig noget overvældende Indtryk paa mig nogen af dem.» «Ikke dét? Aa, De kender dem ikke godt nok, det er Sagen.» «Aa, nej, men jeg kender dog det, de har skrevet. De hæver sig ikke netop op til de ensomme Højder, synes jeg. Naa, det er min Fejl, men. Paulsberg lugter endog af Parfume.» «Gør han det? En Egenhed altsaa. Man maa tilgive slige Folk en liden Egenhed.» «Men de gaar her og behandler sig selv med den største Respekt, ser jeg,» vedblev Coldevin uden at lægge Mærke til, hvad der blev svaret. «De taler om alt, taler udmærket om alt.» «Ja, ikke sandt? Aa, storartet, det maa man sige.» «Hvordan gaar det ellers? med Forretningen og alt?» «Aa, jo, en Dag ad Gangen. Vi har netop gjort en liden Handel paa Brasilien nu, som jeg haaber gaar godt {{. . .|5}} Ja, det er jo sandt, De interesserer Dem for Forretning, husker jeg. Naar De nu kommer ned til os imorgen, saa skal De se; jeg vil vise Dem lidt omkring hos os. Vi skal gaa sammen vi tre, baade De og Aagot og jeg. Vi tre gamle Bekendte.» «Ja, Tusind Tak, det skal rigtig blive hyggeligt.»<noinclude><references/></noinclude> t7vb6dtpjrow7ve6dfiypaqorukkppg 104 144916 335220 2026-09-26T12:48:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Jeg syntes, Dere nævnte mig?» sagde Aagot og kom hen til dem. «Jo, jeg hørte saa tydeligt mit Navn, det narrer du mig ikke paa, Ole {{. . .|5}} Forresten, nu vil jeg gærne tale lidt med Coldevin jeg ogsaa, du har siddet her saa længe, saa.» Dermed tog hun Oles Stol og satte sig. «De kan tro, man spørger efter Dem hjemme. Mama beder mig om at se efter, hvordan De har det i Hotellet, om De faar det, De trænger. Men hver Gang, jeg har kommet til Hotellet, har De naturligvis været ude. Jeg var der to Gange igaar.» Atter bæved Coldevins Mund, og han sagde med Øjnene mod Gulvet: «Nej, kære, hvad {{. . .|5}} hvor kan De hæfte Dem bort med sligt noget nu! Det skal De virkelig ikke bryde Dem om, jeg har det udmærket i Hotellet {{. . .|5}} De har det vel godt herinde De ogsaa? Ja, det behøver jeg jo ikke at spørge om, det. Aa, nej.» «Ja, jeg har det godt, baade godt og morsomt. Men kan De tænke Dem, jeg har Stunder, hvor jeg længes hjem igen alligevel, kan De forstaa det?» «Det er bare i den første Tid {{. . .|5}} Ja, det blir lidt underligt aldrig at se Dem hjemme mere, Frøken Aagot. Jeg mener lidt underligt bare {{. . .|5}} altsaa {{. . .|5}}»<noinclude><references/></noinclude> nncfobaqcjqw8jdh724r5xn5rard24x 104 144917 335221 2026-09-26T12:49:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Ja, jeg forstaar nok. Naa, ja, jeg kommer da hjem ofte.» «Ja, men De gifter Dem vel med det første? Ja, det gør De vel?» Aagot viste ogsaa Tegn paa Bevægelse, hun lo forceret og svared: «Nej, sandelig om jeg det ved, det har vi ikke talt om endda.» Men pludselig kunde hun ikke holde sig længer, men hvisked med skælvende Læber: «Hør, De snakker saa underligt iaften, Coldevin, De er lige ved at faa mig til at græde Gang paa Gang {{. . .|5}}» «Men kære Dem, jeg {{. . .|5}}» «Det er ligesom at det er det samme, som at jeg skal dø, naar jeg nu gifter mig. Men det er det jo ikke.» Coldevin slog øjeblikkelig om i en frejdig Tone: «Nej, dø? He, jo, det skulde se godt ud. Ha-ha, De faar mig til at le. Forresten har De Ret i, at jeg har siddet her og gjort Dem sørgmodig med mit Snak. Det var især Deres Moder, jeg tænkte paa, Deres Moder. Det var ikke nogen anden {{. . .|5}} Naa, har De faaet de smaa Puder til Jagten færdig?» «Ja,» svared Aagot aandsfraværende. «Men i Stortinget har De vel ikke været? Nej, det har De vel ikke faaet Tid til endda?<noinclude><references/></noinclude> kk68kan976isjlesgm9zy3mmom3y1ay 104 144918 335222 2026-09-26T12:49:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg har været der hver eneste Dag, men jeg har jo heller ikke andet at gøre, saa.» «Hør», sagde hun pludselig, «det er ikke sikkert, at jeg faar Anledning til det, naar jeg gaar, jeg vil sige Dem Godnat nu.» Hun rakte ham sin Haand. «Og husk saa paa, at De kommer imorgen {{. . .|5}} Jeg glemmer Dem aldrig, Coldevin, aldrig, forstaar De!» Hun slap hans Haand og rejste sig. Han sad en liden Stund tilintetgjort, stiv, ret op og ned, et eneste Øjeblik. Han hørte, at der blev spurgt: «Hvad i Alverden er det Frøkenen og Coldevin bestiller?» Han saa ogsaa, at Aagot var lige ved at svare, men med ét faldt han ind: «Aa, jeg tager Frøkenen i Haanden paa, at jeg skal komme imorgen.» Han sagde det saa ligegyldigt som muligt og smilte endog. «Ja, det maa De absolut gøre,» hørte han Oles Stemme sige {{. . .|5}} «Ja, Aagot, vi skulde vel se at komme hjem igen?» Ole tog til Lommen efter Penge. Journalisten tog ligeledes til Lommen efter Penge, men Milde stødte ham paa Armen og sagde ligefrem højt: «Det kan du jo overlade til Ole Henriksen. Ikke sandt, Ole, du betaler jo nok for os ogsaa?» «Med Fornøjelse,» svared Ole.<noinclude><references/></noinclude> nb68nn3jpjoeqqhmvzos4pwwdbdtlit 104 144919 335223 2026-09-26T12:50:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da han var kommet til Døren, gik Lars Paulsberg efter ham og sagde: «Gaa dog ikke, før jeg har faaet taget dig i Haanden. Jeg hører, du har kunnet laane mig de Kroner.» Ole og Aagot gik. Kort efter rejste ogsaa Coldevin sig, bukked til hver især af Kliken og forlod Kaféen. Han hørte Latter bag sig og Ordet «Fænomen» flere Gange. Han stak ind i den første Port, han kom forbi, og tog op af sin Lommebog en bitte liden Sløjfe i norske Farver, omhyggeligt indpakket i Papir. Han kyssed Sløjfen, saa lidt paa den og kyssed den igen, rystende under tyst, dyb Bevægelse. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> h2ogstmtk2fb7i0kxuons7x48kbwxe1 104 144920 335224 2026-09-26T12:50:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> IV. Hver Morgen, naar Ole Henriksen havde drukket Kaffe, plejed han at gaa sin Tur ned i Forretningen. Han var tidlig paa Færde og havde allerede gjort meget Arbejde før Frokost, undersøgt Butik og Kjælder, læst og besvaret Breve, telegraferet, givet Ordrer til Personalet, alting skulde jo gøres. Nu var Aagot kommet og gjorde ham Selskab, hun vilde altid blive vækket med ham, og en og anden Tjeneste gjorde hun ogsaa med sine smaa Hænder. Ole Henriksen arbejded med større Lyst end nogensinde. Faderen bestilte nu ikke stort andet end at skrive ud Smaaregninger og eftertælle Kassen, ellers holdt han sig mest oppe i Stuerne, hvor han oftest havde en eller anden gammel Kollega, en eller anden gammel Skipper til Selskab. Men saa sikkert som Aftenen kom, tændte gamle Henriksen en Lampe, pusled sig nedad Trapperne til Kontoret og tog et sidste Overblik over Bøgerne.<noinclude><references/></noinclude> q2nfmda4hoqof9ovipvrol4ae5pl4uf 335661 335224 2026-09-26T23:57:33Z Øystein Tvede 3938 335661 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|IV.}} {{Stor initial|H}}ver Morgen, naar Ole Henriksen havde drukket Kaffe, plejed han at gaa sin Tur ned i Forretningen. Han var tidlig paa Færde og havde allerede gjort meget Arbejde før Frokost, undersøgt Butik og Kjælder, læst og besvaret Breve, telegraferet, givet Ordrer til Personalet, alting skulde jo gøres. Nu var Aagot kommet og gjorde ham Selskab, hun vilde altid blive vækket med ham, og en og anden Tjeneste gjorde hun ogsaa med sine smaa Hænder. Ole Henriksen arbejded med større Lyst end nogensinde. Faderen bestilte nu ikke stort andet end at skrive ud Smaaregninger og eftertælle Kassen, ellers holdt han sig mest oppe i Stuerne, hvor han oftest havde en eller anden gammel Kollega, en eller anden gammel Skipper til Selskab. Men saa sikkert som Aftenen kom, tændte gamle Henriksen en Lampe, pusled sig nedad Trapperne til Kontoret og tog et sidste Overblik over Bøgerne.<noinclude><references/></noinclude> e17qhe1fma8sph5ez4ja5z17kx4jewr 104 144921 335225 2026-09-26T12:50:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Han gav sig god Tid hermed, og naar han kom op igen ved Midnatstid, gik han straks tilsengs. Ole arbejded for dem begge, og det var ham en sand Leg at haandtere alle disse Traade, som han kendte fra Barn. Aagot forstyrred ham heller ikke, kun nede i Lageret kunde hun undertiden forsinke ham en Smule, naar hun fandt forgodt. Hendes Latter og Ungdom fyldte det lille Kontor, gennemrisled alt og fik Rummet til at lysne. Hun var fuld af Glæde og satte Ole i Henrykkelse ved alt, hvad hun sagde, han fortabte sig i hende, gjorde Spilloper med hende, skalv af Ømhed overfor denne glade Pige, som endnu ikke var fuldt voksen engang. Sammen med andre gjorde han sig mere overlegen end han var: javel, det var nu hans lille Kæreste dette, hun var saa ung, han var jo dog mangen Dag ældre, det var derfor ham, som maatte være den fornuftigste. Men paa Tomandshaand, Ansigt til Ansigt med hende tabte han ofte alt Alvor og blev Barn som hun. Han saa stjaalent op fra Papirer og Bøger og betragted hende i Smug, betagen af hendes lyse Skikkelse, forgabet indtil Forvirring i hendes Smil, naar hun henvendte et Ord til ham. Hvor hun ogsaa kunde gøre ham ganske hed endnu, naar hun sad og saa paa ham en Stund og saa pludselig kom hen til ham og hvisked: Du er altsaa min Gut du da, ikke? Hun havde det med saa mange Indfald.<noinclude><references/></noinclude> 6uxyp3a7m91ttf41f2mt8ckn4fv8rgc 104 144922 335226 2026-09-26T12:51:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>I Mellemstunder kunde hun sidde og stirre mod Gulvet en god Tid, stirre stivt mod Gulvet og tænke paa noget, som fik hendes Øjne til at dugge, gamle Minder kanske, et eller andet gammelt Minde {{. . .|5}} Ole spurgte hende tilsidst, hvornaar hun saa mente, at de skulde gifte sig. Og da han saa, at hun blev rød lige ned paa Halsen, helt nedad Halsen endog, angred han, at han havde været for ligefrem, det kunde udstaa, hun skulde selv bestemme det, tage sin Bestemmelse, hun skulde ikke svare nu, slet ikke {{. . .|5}} Men hun svared alligevel: «Jeg vil, naar du vil.» Og hun rejste sig, lagde begge sine Hænder foldede paa hans Skulder og gentog: «Naar du vil, saa.» «Ja, men du skal bestemme det, Aagot.» «Nej, skal jeg bestemme det? Hør, Ole, bestem det du.» «Aa, ja, vi faar nu se,» sagde han. «Du skal da ikke staa og være bange for det nu.» Nu brast hun i Latter. Bange? Hvilket Indfald! Og hun trykked sig tæt ind til ham og hvisked: «Naarsomhelst du vil, forstaar du.» Hun var ligefrem kælen {{. . .|5}} Saa banked det paa Døren, og Irgens traadte ind, han kom forat foreslaa et Besøg i Skulpturmusæet. Ole sagde straks spøgende:<noinclude><references/></noinclude> 727dj0xgffkytiijp93r3jkny4xr02m 104 144923 335227 2026-09-26T12:51:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Hør, du har altsaa udspekuleret netop dette Klokkeslæt forat forhindre mig fra at være med, skønner jeg.» «Men Herregud, vi maa jo gaa paa den Tid af Dagen, da Samlingerne er aabne, ved jeg,» svared Irgens. Ole lo himmelhøjt. «Tænk, han blir sint,» sagde han, «snyde sint, ha-ha-ha. Der narred jeg dig godt, Irgens.» Aagot tog paa sig og gik med. Ole raabte efter hende i Døren: «Du kommer vel tilbage om en Stund, Aagot? Du ved, vi skal med Tidemands i Tivoli.» Nede paa Gaden saa Irgens paa Klokken og sagde: «Ja, det er lidt fortidligt, ser jeg. Hvis De ikke har noget imod det, saa vandrer vi opover til Slottet?» Og de vandred opover til Slottet. Musiken spilled, Mennesker drev i Bølger frem og tilbage ved Lunden. Irgens talte igen, interessant og morsomt om en Masse Ting, og Aagot talte med, lo, lytted nysgærrigt til hans Ord; nu og da gav hun et lidet beundrende Udraab, naar han rigtig fandt et spillevende Udtryk. Hun kunde ikke lade være at se op i hans Ansigt, et smukt Ansigt, et rigt, krøllet Overskæg, en lidt bred, fyldig Mund. Han havde ganske nye<noinclude><references/></noinclude> ddljs2fte82asjj0t9qneuk88vi5pyl 104 144924 335228 2026-09-26T12:52:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Klæder paa idag, og hun lagde Mærke til, at de var blaalige de ogsaa, ligesom hendes Kjole, dertil havde han Silkeskjorte og graa Handsker. En Skjorte af Silke {{. . .|5}} Da de passered Vor Frues Kirke, havde han spurgt hende, om hun plejed at gaa i Kirke, og hun svared Ja, det gjorde hun da. Gjorde ikke han? Haa, nej, ikke ret ofte. Det var stygt af ham. Han bukked smilende: Siden hun sagde det, saa! Forresten var han bleven saa grovt stødt engang, det lød utroligt, det var bare en Bagatel, men det fik en alvorlig Betydning. Han sad netop i denne selvsamme Kirke en Højmesse, Præsten var sandelig saa flink, som han kunde være, og gjorde sine Sager udmærket, han var veltalende, han talte med personlig Følelse, med Patos. Men midt i en meget bevæget Tirade, hvori han var fyldt af Aand og Kraft, skulde han raabe Jøder og Hedninger, men raabte Heder og Jødninger. Heder og Jødninger! {{. . .|5}} «Tænk Dem dette Heder og Jødninger med høj, advarende Stemme! Og Præsten staar der i fuldt Dagslys og har begaaet Kometen og kan ikke engang skjule sig! Jeg forsikrer Dem, det gav et Knæk i mig.» Dette lød i hans Mund ganske ægte, ikke opfundet. Hvorfor kunde ikke en rigtig fin<noinclude><references/></noinclude> nz0e0rhd00m001pbqfyy3no8oycf2zv 104 144925 335229 2026-09-26T12:52:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Sjæl blive rystet ved et sligt plumpt og komisk Uheld? Aagot kunde godt forstaa det, og samtidig maatte hun storle over dette ulyksalige Heder og Jødninger og gentage det Gang paa Gang. Da de kom til Stortinget, pegte Irgens med Hovedet op til den graa Stenkolos og sagde: «Ja, der er nu Tinget, har De været der?» «Nej, ikke endnu.» Nej, der var heller ikke for morsomt der, bare Vaklen og Forræderi over hele Linjen. De drabelige Karer drev omkring og tygged Tobak og blev fede, de brugte tapper Mund og undsagde Sverige paa bareste Næven, men naar det kom til Handling, saa! Aa, hun kunde ikke tro, hvor baade han og andre harmedes i sit Inderste over denne uværdige Fejghed! Og hvilken Legion var det, man havde imod sig? Sverige! Det store Sverige, dette uovervindelige Verdensrige fuldt af skørnede Gubber! Han maatte ligne Sverige med en otti Aars gammel Mand, som sad vanmægtig og dørg fuld og skrød af sit stridige Gemyt: jeg giver mig ikke, aldrig! Og naar Stortinget hørte det, saa turde det ingen Ting gøre. Nej han — Irgens — skulde have været i Tinget! Hvor det var stolt og mandigt talt! Hun saa paa ham og sagde: «Hvor De blev ivrig nu!»<noinclude><references/></noinclude> s4jaqvjh8eysg66tmowvwdaomtn2ns3 104 144926 335230 2026-09-26T12:52:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Ja, undskyld, jeg blir altid ivrig, naar Talen er om vor Selvstændighed,» svared han. «Jeg haaber da, at jeg ikke har gaaet Deres egne personlige Meninger for nær? Ja, for jeg vilde jo ikke have saaret Dem, hvis {{. . .|5}} Nej, det er godt.» De kom op til Slottet, bøjed af og kom ind i Parken; de glemte Klokken og Tiden, Tiden iled. Han var begyndt at fortælle en Historie, som han havde læst i Dagens Aviser, en Retsscene: En Mand var anklaget for Mord, og Manden tilstaar Forbrydelsen. Der blir Spørgsmaal om der var formildende Omstændigheder, og man kom til det Resultat, at der var formildende Omstændigheder. Godt, Strafarbejde paa Livstid. Næste! Saa skriger en Stemme blandt Tilhørerne, det er Morderens Elskede, som skriger: Ja, han har tilstaaet, men han har løjet paa sig selv, han har ikke myrdet. Hvorledes kunde Henri myrde, sig mig det, I, som har kendt ham? Og desuden, saa var der formildende Omstændigheder, man kan ikke dømme ham, vel? For det var ikke overlagt. Nej, nej, Henri har ikke gjort det, saa sig dog en eneste af Jær, som kender ham, at han ikke har gjort det; jeg forstaar ikke, hvad I tier efter {{. . .|5}} Saa blev Damen slæbt ud. Dét var Kærlighed.<noinclude><references/></noinclude> 1uquql45yhmq9l3ct352uz0ckx1lnnm 104 144927 335231 2026-09-26T12:53:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu var Aagot rørt. Hvor det var skønt, skønt og sørgeligt! Og saa blev hun slæbt ud, det var det sidste? Nej, saa sørgeligt! Men det kunde nu hænde, at der var lidt Overdrivelse i det, sagde han. En Kærlighed af den Styrke voksed ikke paa Træer. Men den fandtes vel nok? Ja, kanske fandtes den, et Sted paa de Saliges Ø {{. . .|5}} Men nu vaagned Digteren i ham ved dette Ord: de Saliges Ø, og han fortsatte paa Frihaand: Og Stedet hedte vel Aftenlund, fordi det var grønt og stille der, naar de to kom. En Mand og en Kvinde i lige Alder, hun blond, lys, lysende som en hvid Vinge mod ham, der var mørk, to i hinanden hypnotiserede, to Sjæle, der stirred smilende paa hinanden, og smilende stumtigged hinanden, og lukked sig leende om hinanden. Og blaa Bjærge saa paa dem {{. . .|5}} Han holdt pludselig inde. «Tilgiv! Jeg gør mig jo latterlig,» sagde han. «Lad os sætte os paa denne Bænk.» Og de satte sig. Solen gled nedad, stadig nedad, et Taarnur slog i Byen. Irgens vedblev at tale med Stemning, halvt drømmende, halvt varmt; han vilde kanske rejse ud paa Landet i Sommer, sagde han, lægge sig fore i en Hytte ved Sjøen og slaa sig paa Roture om Nætterne. Tænk, Roture i rigtig stille Nætter! {{. . .|5}} Men nu havde han en Følelse af, at Aagot begyndte<noinclude><references/></noinclude> njegksoyn2drf19y24k004goqw8tab1 104 144928 335232 2026-09-26T12:53:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at blive urolig for Klokken, og han sagde forat holde hende fast: «De maa ikke tro, at jeg altid gaar omkring og prater om blaa Bjærge, Frøken Lynum. Men det er virkelig Deres Skyld, at jeg gør det nu, ja, Deres, ja. De paavirker mig simpelthen, De rykker mig inderligt med, naar De er nær. Jeg ved vel, hvad jeg siger. Det er det hulde og lyse i Deres Ansigt, og naar De lægger Hovedet lidt paa Siden, saa {{. . .|5}} Ja, jeg ser altsaa æstetisk paa Dem, som De hører.» Aagot havde givet ham et hurtigt Blik, og derfor lagde han til dette, at han saa æstetisk paa hende. Hun forstod det maaske ikke, det var hende ikke helt klart, hvorfor han havde gjort denne Bemærkning, og hun var i Begreb med at sige noget, da han igen tog Ordet og lo: «Jeg haaber da virkelig, at jeg ikke har gjort Dem altfor ked af mit Snak? Har jeg det, saa vil jeg gaa ned til Havnen og drukne mig i denne Dag. Ja, De ler, men {{. . .|5}} Forresten vil jeg sige Dem, at det klædte Dem at være misfornøjet med mig ogsaa, ja, det gjorde det; jeg saa godt Deres hastige Mine. Og hvis det endnu engang maa være mig tilladt at udtrykke mig æstetisk, saa saa De et Øjeblik ud som det vilde, fine Vildt, der rejser Hovedet og pruster mod Luften.»<noinclude><references/></noinclude> 6yj0aq25lk2j03m3tnmzwkw3ys5u45y 104 144929 335233 2026-09-26T12:53:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Men nu vil jeg sige Dem en Ting,» svared hun og rejste sig. «Hvormange er Klokken? Jeg mener, De er gal! Ja, lad os saa komme afsted! Er det min Skyld, at De har pratet formeget, saa er det sandelig Deres Skyld, at jeg har hørt paa og ganske glemt Klokken. Dette er forgalt!» Og i stor Hast forlod de Parken og iled nedad Slotsbakken. Da de skulde svinge op til Skulpturmusæet, sagde han, at der kanske ikke var Tid til noget Besøg dér idag, det fik kanske være til en Dag senere? Eller hvad mente hun? Hun standsed og tænkte et Øjeblik, saa brast hun i Latter og sagde: «Ja, men vi maa da gaa did, vi maa da have været der? Nej, dette er en ren Forsyndelse!» Og de gik paa igen. Dette, at hun blev sammen med ham om at rette lidt paa deres Forsyndelse, at de to havde denne Hemmelighed for sig selv, ulmed i ham med lønlig Glæde; han vilde atter sige noget, underholde hende, men hun havde tabt al Interesse for det. Hun hørte ikke mer paa ham, men skynded stadig paa, forat Musæet ikke skulde blive stængt, inden de kom frem. Hun hopped ilsomt op ad Trapperne, løb forbi de mødende Mennesker, kasted i Farten et Blik hid<noinclude><references/></noinclude> ih4o5ewcajapzadnkdc4cijxuezq7cp 335721 335233 2026-09-27T01:27:29Z Øystein Tvede 3938 335721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Men nu vil jeg sige {{sp|De|m}} en Ting,» svared hun og rejste sig. «Hvormange er Klokken? Jeg mener, De er gal! Ja, lad os saa komme afsted! Er det min Skyld, at De har pratet formeget, saa er det sandelig Deres Skyld, at jeg har hørt paa og ganske glemt Klokken. Dette er forgalt!» Og i stor Hast forlod de Parken og iled nedad Slotsbakken. Da de skulde svinge op til Skulpturmusæet, sagde han, at der kanske ikke var Tid til noget Besøg dér idag, det fik kanske være til en Dag senere? Eller hvad mente hun? Hun standsed og tænkte et Øjeblik, saa brast hun i Latter og sagde: «Ja, men vi maa da gaa did, vi maa da have været der? Nej, dette er en ren Forsyndelse!» Og de gik paa igen. Dette, at hun blev sammen med ham om at rette lidt paa deres Forsyndelse, at de to havde denne Hemmelighed for sig selv, ulmed i ham med lønlig Glæde; han vilde atter sige noget, underholde hende, men hun havde tabt al Interesse for det. Hun hørte ikke mer paa ham, men skynded stadig paa, forat Musæet ikke skulde blive stængt, inden de kom frem. Hun hopped ilsomt op ad Trapperne, løb forbi de mødende Mennesker, kasted i Farten et Blik hid<noinclude><references/></noinclude> ncq3h8wpbauhi94xje8t5ju8vst9gsn 104 144930 335234 2026-09-26T12:54:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og et Blik did forat faa beset det væsentligste af Kunstværkerne, raabte: «Hvor er Laokoongruppen? hurtigt! jeg vil se den!» og lagde afsted i Løb forat finde Laokoongruppen. Det viste sig forresten, at de endnu havde gode ti Minutter til deres Raadighed, og de tog det atter lidt mageligere. Et Øjeblik syntes hun at se Coldevins mørke Blik hvile paa sig fra en Krog; men da hun traadte et Skridt frem forat se nøjere til, forsvandt Øjnene pludselig, og hun tænkte ikke mere over det. «Det er Synd, at vi ikke har mere Tid,» sagde hun flere Gange og standsed saa ved den ene, saa ved den anden Figur. Da første Etage var løben igennem, var Tiden ude, og de maatte gaa. Paa Hjemvejen talte hun atter med Irgens og syntes lige saa tilfreds som før, ved Døren rakte hun ham Haanden og sagde Tak, sagde to Gange Tak. Han bad hende om at tilgive ham, at hun ikke fik se Skulpturmusæet ordentlig igennem, og hun lo mildt til ham og spurgte, hvorledes han kunde snakke slig, hun havde jo dog havt det saa mosomt, saa morsomt. Og alligevel rynked hun Panden lidt. «Ja, ja, paa Gensyn i Tivoli!» hilste Irgens. «Kommer De ogsaa did?» spurgte hun forundret.<noinclude><references/></noinclude> r6a0pogoto1gzk6d8nlpj6oqxunb1ns 104 144931 335235 2026-09-26T12:54:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Man har bedt mig om det, der er endel Kammerater.» Aagot vidste ikke, at Fru Hanka havde sendt ham en indtrængende Billet herom, og derfor svared hun blot: «Jaasaa,» nikked og gik ind. Hun traf Ole ventende, kasted sig om hans Hals og udbrød med varm Glæde: «Det var herligt, du, Laokoongruppen, altsammen. Der blev ikke Tid til at se alt, at se nøjagtigt alt; men du vil nok følge mig derhen engang igen, ikke? Ja, lover du mig nu det? Jeg vil have dig med.» Da Ole og Aagot om Aftenen fulgtes ad over til Tidemands forat gaa i Tivoli, sagde Aagot, bedst som det var: «Det er nu Synd, at ikke du ogsaa er Digter, Ole.» Han gabed forbauset paa hende. «Synes du det?» sagde han. «Vilde du have likt mig bedre da?» Og med en Gang gik det op for hende, hvilken sørgelig Tankeløshed hun havde begaaet, hun havde i Virkeligheden heller ikke ment, hvad hun sagde, det var blot et løst Indfald, et løst, løst Indfald, og hun angred det bitterlig, hun vilde have givet alt forat faa det usagt igen.<noinclude><references/></noinclude> 0yngquep5012ua5ulq61cud8n1ulitm 104 144932 335236 2026-09-26T12:54:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hun standsed op, slog Armene hæftigt om sin Forlovede midt paa aaben Gade og udbrød forat redde sig: «Og det tror du? Nu var det mig, som narred dig, Ole. Ha-ha-ha. Hør, du tror nu vel ikke {{. . .|5}} Ved Gud i Himlen, om jeg mente det, Ole. Det var saa dumt, at jeg sagde det, men du tror nu vel ikke, at jeg et eneste Øjeblik mente det? Du skal svare mig, om du tror det, jeg vil vide det.» «Nej, saa tror jeg det jo ikke,» sagde han og klapped hende paa Kinden, «slet ikke, kære dig. At du kan blive saa hæftig for saa lidet, Aagot! Og selv om du havde ment det, saa? Kom nu, vi kan jo ikke staa her og omfavne hinanden midt paa Gaden, gale Barn. He-he.» De gik atter. Hun var ham saa inderlig taknemmelig fordi han havde taget det saa roligt. Aa, han var saa god og fin, hun elsked ham ja, Gud, hvor hun elsked ham {{. . .|5}} Men denne lille Scene kom til at bestemme hendes Optræden for hele Aftenen. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> tg6wsb4lii78mfjttgoyto65dqvlils 104 144933 335237 2026-09-26T14:08:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> V. Da Forestillingen var forbi, samledes man i Restaurationen. Der var mange mødt frem, hele Kliken, endog Paulsberg og Frue; senere kom ogsaa Advokat Grande halende med Coldevin, Huslæreren, som hele Tiden stritted imod og undbad sig. Advokaten havde fundet ham udenfor Tivoli og havde Fornøjelse af at faa ham med ind. Man havde talt om alt muligt mellem Himmel og Jord, som sædvanligt, om Bøger og Kunst, om Mennesker og Gud, strejfet Kvindesagen, strejfet Malthus, Politiken. Desværre, det havde vist sig, at Paulsbergs Artikel i Gazetten ikke havde havt nogen afgørende Virkning paa Tinget, nu havde det med fem og seksti Stemmer mod fire og firti besluttet at udsætte Sagerne; fem af Repræsentanterne var pludselig blevne saa haardt syge, at de kunde ikke deltage i Voteringen. Milde erklæred, at han drog sin Vej til Australien.<noinclude><references/></noinclude> d5mjgw9td86rj6xhkazo4floy76nq3v 335662 335237 2026-09-26T23:58:10Z Øystein Tvede 3938 335662 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|V.}} {{Stor initial|D}}a Forestillingen var forbi, samledes man i Restaurationen. Der var mange mødt frem, hele Kliken, endog Paulsberg og Frue; senere kom ogsaa Advokat Grande halende med Coldevin, Huslæreren, som hele Tiden stritted imod og undbad sig. Advokaten havde fundet ham udenfor Tivoli og havde Fornøjelse af at faa ham med ind. Man havde talt om alt muligt mellem Himmel og Jord, som sædvanligt, om Bøger og Kunst, om Mennesker og Gud, strejfet Kvindesagen, strejfet Malthus, Politiken. Desværre, det havde vist sig, at Paulsbergs Artikel i Gazetten ikke havde havt nogen afgørende Virkning paa Tinget, nu havde det med fem og seksti Stemmer mod fire og firti besluttet at udsætte Sagerne; fem af Repræsentanterne var pludselig blevne saa haardt syge, at de kunde ikke deltage i Voteringen. Milde erklæred, at han drog sin Vej til Australien.<noinclude><references/></noinclude> qu14gdt6qscx1pid12nog9nl2mbqwuv 104 144934 335238 2026-09-26T14:08:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Men du maler jo paa Paulsberg?» indvendte Skuespiller Norem. «Ja, hvad saa? Det Billede kan jeg gøre færdigt i Løbet af et Par Dage.» Men nu var det en hemmelig Overenskomst, at Billeder ikke skulde være færdigt før efter Udstillingens Lukning, Paulsberg havde udtrykkelig forlangt det saa. Han vilde ikke være udstillet sammen med alt andet Gods, han holdt af Ensomhed, af Respekt, et stort Vindu for sig selv hos Kunsthandleren. Deri kendte man Paulsberg igen. Da derfor Milde yttred, at han kunde gøre Billedet færdigt paa et Par Dage, svarer Paulsberg kort og godt: «Jeg kan ikke sidde for dig med det første, jeg arbejder.» Derved blev det {{. . .|5}} Fru Hanka havde faaet Aagot ved sin Side. Fruen havde straks raabt til hende: «Kom herhen De, De med Smilehullet, hid til mig!» Og hun havde med det samme vendt sig om til Irgens og hvisket: «Er hun ikke sød? Aa!» Fru Hanka havde atter sin graa, uldne Kjole og en nedfaldende Kniplingskrave, hele hendes Hals var nøgen. Vaaren begyndte at virke paa hende, den gjorde hende lidt medtagen at se til, hun havde endnu sprukne Læber, som hun idelig<noinclude><references/></noinclude> 9jw66g06lpam4tbkeclk5kg57dw0gnf 104 144935 335239 2026-09-26T14:09:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>væded med Tungen, og naar hun lo, maatte hun gøre en Grimase med Munden. Hun talte med Aagot om, at hun om kort Tid skulde rejse ud til Landstedet, hvor hun vented og haabed at se hende. De skulde spise Ribs og rage Hø og ligge i Græsset. Med ét henvender hun sig over Bordet til sin Mand og siger: «Du, med det samme jeg husker det, kan du lade mig faa et Hundrede Kroner?» «He, gid du ikke havde husket det!» svared Tidemand godmodigt. Han blinked, skæmted fornøjet og var henrykt: «Gift Dere ikke, Kammerater, det er en dyr Spas. Hundrede Kroner igen!» Saa rakte han sin Kone den røde Seddel, og hun sagde Tak. «Men hvad skal du bruge den til?» spurgte han spøgende: «Det vil jeg ikke sige,» svared hun. Og hun afbrød al videre Snak herom ved atter at optage Passiaren med Aagot. I dette Øjeblik kom Advokaten og Coldevin indad Døren. «Jovist skal De ind jo,» paastod Advokaten. «Jeg har aldrig set Magen, jeg vil drikke et Glas med Dem. Hør, kom og hjælp mig derborte, jeg faar ikke Manden med.»<noinclude><references/></noinclude> 1c2ed6z4k9a1gil9dj7dtzev8ns9lpy 104 144936 335240 2026-09-26T14:09:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men da Coldevin rigtig havde set, hvem der var tilstede, sled han sig for Alvor løs og forsvandt ud af Døren. Han havde forresten besøgt Ole Henriksen den Formiddag, han havde lovet at komme, men siden var han bleven borte igen, og ingen havde set ham, før nu. Advokaten sagde: «Jeg fandt ham her udenfor, jeg syntes Synd paa Manden, han var aldeles alene; men {{. . .|5}}» Aagot rejste sig hurtigt og forlod sin Plads, hun iled ud af Døren hun ogsaa og indhented Coldevin i Trappen. Man hørte dem tale en Stund sammen, endelig viste de sig begge to. «Jeg beder Dem undskylde,» sagde han. «Hr. Advokaten var saa elskværdig at tage mig med herop, men jeg vidste ikke, at her var flere {{. . .|5}} at her var fuldt Selskab,» retted han sig. Advokaten lo. «Fuldt Selskab, i en Restauration! Sid, drik og vær glad, Mand! Hvad vil De have?» Og Coldevin slog sig til Ro. Denne Huslærer fra Landet, skaldet og graa, i Almindelighed tilbagetrukken i sig selv, deltog i Passiaren med de andre. Han syntes at have forandret sig meget, siden han kom til Byen, han kunde endog give Svar paa Tiltale, skønt ingen havde ventet, at han kunde bide ifra sig. Journalist Gregersen leded atter Opmærksomheden hen paa<noinclude><references/></noinclude> 33gcu2vwmhazi5e996guvj3cip7ygqo 104 144937 335241 2026-09-26T14:09:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Politiken, han havde ikke hørt Paulsberg udtale sig endnu. Hvad skulde det blive til? hvordan skulde man forholde sig? «Hvordan man skal forholde sig overfor en Kendsgærning? Man skal tage den, som Mænd tager slige Sager,» svared Paulsberg. «Man skal stikke Fingeren i Jorden og saa videre.» Nu var det, at Advokaten spurgte Coldevin: «Ja, De har vel ogsaa været i Tinget idag?» «Ja.» «De kender altsaa Resultatet. Hvad synes nu De?» «Det kan jeg ikke sige saadan ligefrem,» svared han smilende. «Han har kanske ikke fulgt videre med, han er jo først fornylig kommet herind,» bemærked Fru Paulsberg velvillig. «Fulgt med? Jogu han har fulgt med, vær Dere rolig!» raabte Advokaten. «Jeg har talt med ham før.» Der blev debatteret videre, Milde og Journalisten skreg i Munden paa hinanden om Regeringens Demission, andre sagde sin Mening om den svenske Opera, de netop havde hørt; det viste sig, at der var ikke en, som ikke forstod sig paa Musik ogsaa. Saa havned man i Politiken igen. «Jasaa, De blev ikke videre rystet af det, som skete idag De da, Hr. Coldevin?» spurgte<noinclude><references/></noinclude> 9u258kt4erv0hdkt3f5qi1ugfllggo9 104 144938 335242 2026-09-26T14:10:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Paulsberg for ogsaa at være velvillig. «Jeg selv har med Skam at mælde siddet og bandet i hele Eftermiddag.» «Jasaa,» svared Coldevin. «Hører De ikke, at Paulsberg spørger om De ikke blev rystet?» sagde Journalisten kort og skarpt over Bordet. Coldevin smilte bare lunt og mumled: «Rystet? Aa, man kan jo faa sine Følelser ved sligt noget. Men netop denne Afgørelse idag kom ikke saa uventet for mig, det var bare en sidste Formalitet i mine Øjne.» «Ah, De er Pessimist?» «Nej, nej, der tager De fejl. Det er jeg ikke.» Pause. Paulsberg vented, at han skulde sige noget mere, men han sagde ikke noget mere. Saa kom der Øl og Smørogbrød ind, bagefter kom der Kaffe. Coldevin benytted Anledningen til at kaste et Blik paa de Tilstedeværende, han traf Aagots Øjne, der hviled mildt paa ham, og herover blev han saa altereret, at han pludselig kom til at sige højt, hvad han sad og tænkte paa: «Kom den saa uventet Afgørelsen idag for Dem herinde da?» Og da han havde faaet et halvt bejaende Svar herpaa, maatte han fortsætte forat forklare sig lidt: «Jeg synes nu, den har god Sammenhæng med Tilstanden forøvrigt hos os. Folk de siger som saa: Nej, nu har vi faaet<noinclude><references/></noinclude> 7yzqjm2l839kyo12vebi2l4jnv2x8aw 104 144939 335243 2026-09-26T14:11:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Friheden, Rigsretten skaffed os den, nu vil vi virkelig ogsaa nyde den lidt! Og saa lægger de sig bagover og hviler. De Sønner af Norge er blevne til gode Herrer og norske Mænd.» Heri var alle enige. Paulsberg nikked, dette Fænomen fra Landet var maaske ikke saa gal alligevel han. Men nu taug Manden, taug stivnakket. Endelig fik Advokaten ham atter paa Glid, han spurgte: «Den første Gang, jeg traf Dem i Grand, paastod De, at man ikke skulde glemme, aldrig glemme, aldrig tilgive. Er det Princip hos Dem det? Eller hvordan {{. . .|5}}?» «Ja, nu skulde De, som Ungdom er, huske den Skuffelse, De har lidt idag, gæmme den. De har havt Tillid til en Mand, og Manden har sveget Deres Tillid, man skulde ikke glemme ham det. Nej, man maa ikke tilgive, aldrig, man skal hævne. Jeg saa engang, hvordan man mishandled to Omnibusheste, det var i et katolsk Land, det var i Frankrige. En Kusk sidder højt oppe paa sit Sæde og slaar og slaar med sin uhyre Svøbe, og det hjælper ikke, Hestene glider paa Kørebroen og faar ikke Fæste, skønt de saa at sige sætter Neglene i, de kommer ikke af Stedet. Kusken stiger ned, han vender Svøben om og bruger Skaftet, han rapper Hestene over deres haarde Rygge, de spænder atter i, de falder paa Knæ, kravler sig<noinclude><references/></noinclude> nsxn4z9foxxyfghag0d62fet5edmj4a 335722 335243 2026-09-27T01:29:38Z Øystein Tvede 3938 335722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Friheden, Rigsretten skaffed os den, nu vil vi virkelig ogsaa nyde den lidt! Og saa lægger de sig bagover og hviler. De Sønner af Norge er blevne til gode Herrer og norske Mænd.» Heri var alle enige. Paulsberg nikked, dette Fænomen fra Landet var maaske ikke saa gal alligevel han. Men nu taug Manden, taug stivnakket. Endelig fik Advokaten ham atter paa Glid, han spurgte: «Den første Gang, jeg traf Dem i ''Grand'', paastod De, at man ikke skulde glemme, aldrig glemme, aldrig tilgive. Er det Princip hos Dem det? Eller hvordan {{. . .|5}}?» «Ja, nu skulde De, som Ungdom er, huske den Skuffelse, De har lidt idag, gæmme den. De har havt Tillid til en Mand, og Manden har sveget Deres Tillid, man skulde ikke glemme ham det. Nej, man maa ikke tilgive, aldrig, man skal hævne. Jeg saa engang, hvordan man mishandled to Omnibusheste, det var i et katolsk Land, det var i Frankrige. En Kusk sidder højt oppe paa sit Sæde og slaar og slaar med sin uhyre Svøbe, og det hjælper ikke, Hestene glider paa Kørebroen og faar ikke Fæste, skønt de saa at sige sætter Neglene i, de kommer ikke af Stedet. Kusken stiger ned, han vender Svøben om og bruger Skaftet, han rapper Hestene over deres haarde Rygge, de spænder atter i, de falder paa Knæ, kravler sig<noinclude><references/></noinclude> hxr0ebzielyb9gh1t3uj0lnx08inhj8 104 144940 335244 2026-09-26T14:12:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>op igen og spænder i paany. Kusken er rasende, for der samler sig stadig flere og flere Mennesker, som ser hans Knibe, han gaar frem og slaar Hestene over Øjnene, han gaar tilbage igen og sigter dem mellem Bagbenene, oppe mellem Bagbenene, hvor det gør mest ondt. Og Hestene vrider sig og snubler og styrter atter paa Knæ, det var som om de vilde bede om Naade {{. . .|5}} Jeg traadte tre Gange frem forat faa fat i Kusken, og jeg blev alle tre Gange trængt tilbage af Menneskemassen, som ikke vilde miste sin gode Plads; jeg ejed ikke en Revolver, jeg kunde intet andet gøre, jeg stod der med en Pennekniv i Haanden og svor til Gud og Satan for Kusken, jeg bad, som jeg aldrig har bedt i mit Liv, om en Kval, en evig Helvedes Pine for denne Mand i Liv og Død. Og jeg bad og anraabte om Bønhørelse. Saa er der en Person ved Siden af mig, en Kvinde, hun er Nonne og bærer Kristi Kors paa Kutten, hun siger mildt: Ak, nej, hvor De synder, Herre, Gud er god, han tilgiver alt! Jeg vender mig helt om mod dette usigelig raa Menneske og ser paa hende og siger ikke et Ord, men ser paa hende og kommer til at spytte hende ind i Ansigtet {{. . .|5}}» Dette vakte Jubel i Kliken. «Ind i Ansigtet, hvad? Men hvordan gik det? Det var da Satan! Slap De ifra det?»<noinclude><references/></noinclude> a1ptb05pycaf0z5d9iv99zg2rg9h86w 104 144941 335245 2026-09-26T14:12:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Nej, jeg blev arresteret {{. . .|5}} Men det var dét, jeg vilde sige: man skulde ikke tilgive, det er saa raat, det vender saa inderlig op og ned paa al Ret. Man skal tilbagebetale en Godhed med en endnu større Godhed, men en Ondskab den skal man hævne. Blir man slaaet paa den ene Kind og tilgiver det og vender ogsaa den anden til, saa taber Godheden al Værdi {{. . .|5}} Se, Resultatet i Tinget idag det er jo ikke uden Sammenhæng med den Tilstand, vi er komne i overhovedet. Vi tilgiver og glemmer vore Føreres Utroskab og undskylder deres Vaklen og deres Blødhed overfor Afgørelser. Saa skulde Ungdommen træde frem, det unge Norge, Kraften og Harmen. Men Ungdommen den træder ikke frem nej, vi har flasket den op med Hymner og Kvækerpræk om evig Fred, vi har lært den at se op til Mildheden og Eftergivenheden, at prise dem, der har naaet den højeste Grad af god Tandløshed. Saa staar jo Ungdommen der, strunk og voksen, seks Fod høj, og patter af Flasken og blir mild og fed. Slaar man den paa den ene Kind, vender den tilgivende den anden til, Næverne i Lommen, Fred {{. . .|5}}» Coldevins Tale vakte ikke liden Opmærksomhed, man tog ham ligefrem i Øjesyn. Han sad som sædvanlig med rolig Mine og sagde sine Ord uden Iver; hans Øjne ulmed, der gik en Dirren gennem hans Hænder, som han af<noinclude><references/></noinclude> i2a2iy56k4fojvv6wbhypcjo8pvys7x 104 144942 335246 2026-09-26T14:13:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kejtethed lagde mod hinanden og bøjed Fingrene bagover, saa de knaged; men han hæved aldrig Stemmen. Forresten saa han ikke godt ud, han brugte en løs Krave, og denne løse Krave og Slipset havde forskudt sig hos ham, saaat altsammen sad paa den ene Side; man skimted en blaa Bomuldsskjorte indenfor, og dette lagde han ikke Mærke til selv engang. Hans graasprængte Skæg hang ham nedad Brystet. Journalisten nikked og bemærked til sin Sidemand: «Ikke saa ilde! Han er jo næsten en av vore.» Lars Paulsberg sagde spøgende og stadig velvillig: «Ja, som sagt, jeg har nu ikke gjort andet end bandet den halve Dag, saa jeg maa da have bidraget mit til Ungdommens Indignation.» Men Advokat Grande, som mored sig udmærket, sad og var ganske stolt af, at han havde fundet paa at trække Coldevin med sig, han fortalte Milde endnu engang, hvorledes det hele var gaaet til: Jeg tænkte, det var ikke for morsomt her oppe, og saa træffer jeg denne Mand staaende udenfor Tivoliporten, han stod aldeles alene, og dette rørte mig {{. . .|5}} Nu tog Milde Ordet: De taler om den Tilstand, vi er komne i overhovedet, mener De dermed, at vi paa alle<noinclude><references/></noinclude> 1t5dj6ueqedhj79dhld99row9c867e2 104 144943 335247 2026-09-26T14:13:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kanter er omgiven af Kraftløshed og Blødhed, saa tager De jo grovt fejl {{. . .|5}}» Da smilte Coldevin og afbrød: «Nej, nej, saa mener jeg ikke dét da.» «Ja, hvad mener De da? Det gaar ikke an at sige om en Ungdom, der er saa blomstrende fuld af Talenter, som vor er, at den Ungdom er kraftløs. For Fan, der har kanske aldrig været en slig Rigdom af Talenter inden vor Ungdom, som nu.» «Nej, jeg ved ikke, hvornaar det skulde have været,» sagde endog Skuespiller Norem, som i al Stilhed havde siddet og drukket Pjolter efter Pjolter ved sit Hjørne af Bordet. «Talenter? Ja, det er egentlig et andet Spørgsmaal, vi er komne ind paa nu,» svared Coldevin. «Men synes De forresten, at Talenterne inden vor Ungdom raaber svært afvejen?» «He, han spørger om {{. . .|5}} Jasaa, det er ikke stort bevendt med vore Talenter nu for Tiden, Hr. Coldevin? Aa, nej, det er vel saa det, det er ikke noget til Talenter, det.» Milde lo haanligt og vendte sig til Irgens, som ikke havde yttret et Ord, og lo endnu mere. «Det ser ikke godt ud for os nu, Irgens,» sagde han, «Fænomenet dømmer os til Nichts.» Nu blanded endelig Fru Hanka sig i det, hun vilde bilægge Sagen. Det var kanske bare en Misforstaaelse, Hr. Coldevin vilde nok forklare<noinclude><references/></noinclude> 9xmybgnuh564cw2114mwd1r6o23wamt 104 144944 335248 2026-09-26T14:14:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det bedre. Kunde det ikke gaa an forresten at høre paa en Mand uden at blive hæftig? Skam Dem, Milde {{. . .|5}} «He-he, De har ikke stor Fidus til os, som altsaa skulde have lidt Talent, De da?» spurgte Paulsberg endnu overbærende. Og Coldevin svared: «Fidus? {{. . .|5}} Det er ikke frit for, at det efter min Mening glider lidt nedad med os, mener jeg. Ja, det tilstaar jeg, at jeg mener. Og det er især Ungdommen, jeg tænker paa hermed. Vi er begyndt at gaa sagtelig tilbage, rent ud, vi sænker Niveauet, og altsammen gaar mere eller mindre op i højere Nullitet. Ungdommen kræver ikke ret meget hverken af sig selv eller andre mere, den slaar sig til Ro med det lille og kalder det lille stort, der skal ikke meget, meget til forat komme i Betragtning nu. Det var dette, jeg mente med Tilstanden over hovedet.» «Men Død og Helvede, hvad siger De om vore unge Digtere da, Mand?» skreg nu pludselig Journalist Gregersen høj i Kammen. «Ja, vore Digtere, ja, har De læst noget af dem? Har De for Eksempel nogensinde stødt paa Navnet Paulsberg, Navnet Irgens?» Journalisten var meget forarget. Aagot kunde ikke lade være at iagttage sin fordums Lærer, det forundred hende, at denne<noinclude><references/></noinclude> gylxf0kgwdoiw05vize40o1zxvp4zi3 104 144945 335249 2026-09-26T14:14:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mand, som altid plejed at bøje af, at overgive sig, naar han blev modsagt, nu sad med Svar til enhver Tid og slet ikke var meget forknyt. «De maa ikke tage mig ilde op, hvad jeg siger,» bad han. «Jeg indrømmer, at jeg burde ikke tale med her, det skulde andre gøre, som forstod sig bedre paa det; men skal jeg sige, hvad jeg synes, saa retter heller ikke vore unge Forfattere stort paa vore Sager. Man har ikke noget Maal at maale med her, alt maa bero paa éns Skøn, og mit Skøn er ikke det samme som Deres, der kan ikke siges noget om det. Men altsaa: vore unge Forfattere hæver ikke Niveauet overmaade, de gør ikke det, efter min Forstand. De har ikke Kræfter til det, synes det. Nej, nej, men det kan de ikke hjælpe for? Godt, men da skal de heller ikke gælde for mere end de er. Det er saa galt, at vi taber det store af Sigte og gør det lille stort. Se engang ud over vor Ungdom, se paa Forfatterne ogsaa, de er nok flinke, men {{. . .|5}} ja, flinke er de nok, de slider og slider sig til det; men det kommer ikke over dem. Og Herregud, hvor lidet de i Grunden rutter med sine Midler! De er sparsomme og tørre og kloge. De skriver et Vers, og de trykker dette Vers og andre Vers. De piner ud af sig en Bog nu og da, skraber samvittighedsfuldt Bunden i sig for hver Gang og faar et udmærket bra Resultat ud af det.<noinclude><references/></noinclude> 2sdb59enumr2pmnjjatclo6h0jcx2ru 335723 335249 2026-09-27T01:31:23Z Øystein Tvede 3938 335723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mand, som altid plejed at bøje af, at overgive sig, naar han blev modsagt, nu sad med Svar til enhver Tid og slet ikke var meget forknyt. «De maa ikke tage mig ilde op, hvad jeg siger,» bad han. «Jeg indrømmer, at jeg burde ikke tale med her, det skulde andre gøre, som forstod sig bedre paa det; men skal jeg sige, hvad jeg synes, saa retter heller ikke vore unge Forfattere stort paa vore Sager. Man har ikke noget Maal at maale med her, alt maa bero paa éns Skøn, og mit Skøn er ikke det samme som Deres, der kan ikke siges noget om det. Men altsaa: vore unge Forfattere hæver ikke Niveauet overmaade, de gør ikke det, efter min Forstand. De har ikke Kræfter til det, synes det. Nej, nej, men det kan de ikke hjælpe for? Godt, men da skal de heller ikke gælde for mere end de er. Det er saa galt, at vi taber det store af Sigte og gør det lille stort. Se engang ud over vor Ungdom, se paa Forfatterne ogsaa, de er nok flinke, men {{. . .|5}} ja, flinke er de nok, de slider og slider sig til det; men det kommer ikke {{sp|ove|r}} dem. Og Herregud, hvor lidet de i Grunden rutter med sine Midler! De er sparsomme og tørre og kloge. De skriver et Vers, og de trykker dette Vers og andre Vers. De piner ud af sig en Bog nu og da, skraber samvittighedsfuldt Bunden i sig for hver Gang og faar et udmærket bra Resultat ud af det.<noinclude><references/></noinclude> sr0i2phmjl833f1m0uwi8t04nr6at9y 104 144946 335250 2026-09-26T14:15:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De drysser ingenting ud, nej, de strør ikke Skillinger paa Veje. Og fordum kunde Digterne endog sætte til lidt, det havde de Raad til, de stod svulmende rige og slængte Dukater ud af Vinduet med herlig og ufornuftig Sorgløshed. Hvad saa? Der var fuldt af Dukater igen. Aa, nej, vore unge Forfattere de er fornuftige og flinke, de viser os ikke som de gamle nogen Vidløftighed, noget Uvejr, en eller anden forbausende Triumfscene af rød Kraft.» Aagot tog ikke sine Øjne fra ham, han saa paa hende og mødte hendes Blik, hun lod ham forstaa med et kort, varmt Smil, der fløj over hendes Ansigt, at hun havde hørt hans Ord. Hun vilde dog vise Ole, hvor lidet hun havde ment at beklage, at ikke ogsaa han var Digter, hun nikked endog til Coldevin og undte Digterne alt, de fik. Coldevin var hende taknemmelig for hendes Smil, hun var den eneste, som smilte lige venligt, og han brød sig lidet om, at man raabte hæftigt til ham, skraaled op, gjorde ham grove Spørgsmaal: Men hvad var dog han for Slags Fænomen, som kunde være saa overlegen? Hvilke verdenshistoriske Bedrifter havde han selv udført? Han burde ikke gaa omkring inkognito længer, hvad var hans virkelige Navn? Man vilde hilse ham. Irgens var alligevel den roligste, han snoed stolt sit Overskæg og saa paa Klokken forat lade<noinclude><references/></noinclude> 6mrrjfpyuo1ru16ynn77ucs4jiiyxjp 104 144947 335251 2026-09-26T14:15:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forstaa, hvor dette keded ham. Og idet han kasted et Blik hen paa Coldevin, hvisked han til Fru Hanka med et Udtryk af Uvilje: «Han er saa lidet renslig den Mand, synes jeg. Se nu det Bryststykke, den Krave, eller hvad det er, man kalder det. Jeg lagde Mærke til, at han nylig stak et skiddent Cigarmundstykke uden Futteral i Vestelommen; Gud ved, kanske gaar han og bærer paa en gammel Kam i den samme Lomme. Huf!» Men stadig med sin rolige Mine, med Øjnene hæftede paa et Punkt i Bordet, ganske stillfærdig sad Coldevin der og hørte paa Herrernes Bemærkninger. Journalisten spurgte ham rent ud, om han ikke skammed sig. «Aa, lad ham være,» afbrød Paulsberg. «Jeg forstaar ikke, at Dere gider bedrøve ham.» «Det gør mig ondt, at jeg har fornærmet Dem,» sagde Coldevin da. «De skulde dog ikke tage Dem nær, at en Mand har en anden Mening end Dem om et Spørgsmaal, som saadan kan forekomme.» Coldevin smilte. «Jagu ser det sort ud i Norge nu, altsaa,» udbrød Journalisten med en halv Latter. «Ingen Talenter, ingen Ungdom, ingenting, bare en «Tilstand overhovedet». He-he, Gud ved, hvad Ende dette tager! Og vi, som for Eksempel har gaaet her og ment, at Folk burde ære og agte sine unge Digtere!»<noinclude><references/></noinclude> d6yq7jscmqpttn5zvtpq6ybtn480rzf 104 144948 335252 2026-09-26T14:16:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Coldevin satte sine mørke Øjne paa ham. «Ja, men det gør da Folk,» sagde han, «det kan man ikke klage paa, vel? Man ærer jo højt den Mand, som har forfattet en Bog eller to, man beundrer ham for Eksempel langt højere end den største Forretningsmand eller den mest talentfulde Praktiker. Hos os betyder virkelig Forfatterne svært meget for Folk, de er Indbegrebet af det største og fineste, man ved; der er kanske ikke mange Lande i Verden, hvor Aandslivet er i den Grad lagt i Hænderne paa Forfatterne, som i vort. Som De maaske vil give mig Ret i, har vi ingen Statsmænd, — nej, nej, men Forfatterne politiserer, og de gør det godt. Det har kanske slaaet Dem, at det er lidt tarveligt bevendt med vor Videnskab, — vel, med den voksende Agtelse for den ægte Intuition blir Forfatterne slet i ikke saa afvejen som Videnskabsmænd heller. Det har jo nok ikke undgaaet Deres Opmærksomhed, at vi i hele vor Historie ikke har havt en Tænker, — nu, det er ikke saa farligt, Forfatterne lægger sig efter Tænkelsen ogsaa, og Folk synes virkelig, at de gør det godt. Nej, det synes mig ubilligt at klage over Folks Mangel paa Agtelse og Beundring for forfatterne.» Paulsberg, som gentagne Gange i sine Værker havde godtgjort, at han var en Tænker og Filosof af Rang, sad blot og legte med sin Lorgnet og<noinclude><references/></noinclude> nmrnd5d0vynqnadb7dra7oqt6dvxpn6 104 144949 335253 2026-09-26T14:16:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lo stumt af Fyren. Men da Coldevin endnu føjed til nogle Ord og endte med at sige, at han havde en velsignet Tro paa den praktiske Ungdom, Landets unge Handelstalenter for Eksempel, hørte han en skraldende Latter, og Journalisten og Paulsberg raabte i Munden paa hinanden, at det var udmærket, det var Gud Herren straffe mig udmærket, ubetaleligt. Handelstalenter, hvad var det for noget, mon? Talenter til Handel, hvad? Tak skulde han have! «Ja, efter mit Skøn findes der virkelig store Talenter inden vor Ungdom i Handelsstanden, og jeg kunde ville raade Dem til at lægge lidt Mærke hertil, det er ikke afvejen. Man bygger Skibe, aabner Markeder, gør indviklede Forretninger efter en aldeles uanet Maalestok {{. . .|5}}» Coldevin kunde ikke komme længer, man lo endnu, skønt man af Hensyn til de gode Venner og Grosserere, som var tilstede, forsøgte at gaa over til noget andet. Ole Henriksen og Tidemand havde siddet ganske tause og hørt paa, de var tilsidst komne lidt i Forlegenhed med, hvorledes de skulde forholde sig, men skjulte det saa godt, de kunde, og talte sagte sammen. Pludselig hvisker Tidemand: «Kan jeg komme over og tale med dig om noget imorgen, Ole? Det er bare en Forretningssag, men. Kunde jeg komme lidt tidligt,<noinclude><references/></noinclude> p4p38kettz3qabp43ogxrmqbn9sz5yk 335724 335253 2026-09-27T01:32:40Z Øystein Tvede 3938 335724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lo stumt af Fyren. Men da Coldevin endnu føjed til nogle Ord og endte med at sige, at han havde en velsignet Tro paa den {{sp|praktisk|e}} Ungdom, Landets unge Handelstalenter for Eksempel, hørte han en skraldende Latter, og Journalisten og Paulsberg raabte i Munden paa hinanden, at det var udmærket, det var Gud Herren straffe mig udmærket, ubetaleligt. Handelstalenter, hvad var det for noget, mon? Talenter til Handel, hvad? Tak skulde han have! «Ja, efter mit Skøn findes der virkelig store Talenter inden vor Ungdom i Handelsstanden, og jeg kunde ville raade Dem til at lægge lidt Mærke hertil, det er ikke afvejen. Man bygger Skibe, aabner Markeder, gør indviklede Forretninger efter en aldeles uanet Maalestok {{. . .|5}}» Coldevin kunde ikke komme længer, man lo endnu, skønt man af Hensyn til de gode Venner og Grosserere, som var tilstede, forsøgte at gaa over til noget andet. Ole Henriksen og Tidemand havde siddet ganske tause og hørt paa, de var tilsidst komne lidt i Forlegenhed med, hvorledes de skulde forholde sig, men skjulte det saa godt, de kunde, og talte sagte sammen. Pludselig hvisker Tidemand: «Kan jeg komme over og tale med dig om noget imorgen, Ole? Det er bare en Forretningssag, men. Kunde jeg komme lidt tidligt,<noinclude><references/></noinclude> 2ly4w3v1g02g8th5g6ymsgt3hnxmiwc 104 144950 335254 2026-09-26T14:17:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for Eksempel ved Titiden, uden at forstyrre dig? Godt. Tak skal du have.» Henne ved Mildes Ende af Bordet var man begyndt at drøfte gammel, dyr Vin, Johannisberg Cabinet, Musigny. Milde havde særdeles god Forstand paa Vin ogsaa og modsagde Advokaten paa det hæftigste, skønt Advokat Grande af den store Grandeslægt mente at have drukket gammel Vin fra han var Barn. «Der er ikke Ende paa din Vigtighed i den sidste Tid,» sagde Milde. Advokaten gav ham et Blik og mumled: «En saadan Smule Oljemaler Milde vil ogsaa forstaa sig paa Vin.» Derpaa faldt Talen paa Kunstnerstipendierne. Irgens sad og lytted, han fortrak ikke en Mine, da Milde holdt paa Øjen som den værdigste Ansøger. Hvor det ellers var et mærkeligt vakkert Træk af Milde at unde Øjen dette Stipendium af saa godt Hjærte, han var selv Ansøger og trængte Pengene saa haardt som nogen. Irgens havde virkelig lidt vanskeligt for at forstaa det. Det var med en Gang bleven helt forbi med Interessen for den urimelige Huslærer, ingen henvendte sig til ham mere, og han havde snart faaet fat paa sin Hat, som han sad og fingred med. Fru Hanka gjorde ham af Høflighed et Par Spørgsmaal, som han besvared, og<noinclude><references/></noinclude> 8nra6mqwy9sfahok4m21w3qr5irrqjp 104 144951 335255 2026-09-26T14:17:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>siden lukked han ikke sin Mund op. Det var dog besynderligt, at Manden slet ikke mærked, hvordan det var fat med hans Krave, det vilde jo blot koste ham et lidet Greb med den ene Haand forat rette det; men han retted det ikke. Saa tog Paulsberg Afsked. Inden han forlod Restaurationen, fik han Journalisten med sig hen i en Krog og sagde til ham: «Du kunde gøre mig en Tjeneste ved at sætte ind i Bladet, at jeg nu er kommet omtrent midtvejs i min nye Bog. Det interesserer jo kanske Folk lidt at faa vide det.» Nu rejste ogsaa Milde og Advokaten sig, de vækked Norem, som endelig havde slumret ind efter alle de stille Pjoltere, og fik ham nogenlunde paa Benene. Han begyndte at tale, han havde ikke hørt det sidste, det allersidste af Passiaren, sagde han, hvordan var det gaaet med Digterne? Ah, der var Fru Hanka ogsaa, glæded ham at se hende; men hvorfor var hun ikke kommet før? Saa blev han trukket hen mod Døren og ført ud. «Det skal altsaa være almindeligt Opbrud?» spurgte Irgens utilfreds. Han havde rigtignok forsøgt at nærme sig Aagot Lynum en eneste Gang i Løbet af Aftenen, men det havde ikke lykkedes ham, hun havde undgaaet ham, undgaaet at komme til at blive siddende ved Siden<noinclude><references/></noinclude> j94p7dkxwki2yl31fm9c778gx88ic13 104 144952 335256 2026-09-26T14:18:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af ham. Senere havde han mærket, at hun havde moret sig ganske godt over Coldevins Vrøvl om Ungdommen og Digterne; hvad skulde det betyde? Det havde i det hele taget ikke været nogen hyggelig Aften, Fru Hanka havde siddet der saa saar om Munden, at hun ikke engang havde kunnet le naturligt, og Fru Paulsberg kunde man dog virkelig ikke give sig i Kast med. Aftenen var ligefrem spildt; nu brød man op, der kunde ikke rettes paa Humøret med en liden intim Halvtime bagefter heller. Irgens loved sig selv at gengælde Kliken den Overlegenhed, hvormed den mente at kunne behandle ham. Hans Tid kom kanske allerede i næste Uge {{. . .|5}} Udenfor Tivoli skiltes Selskabet. Fru Hanka og Aagot fulgtes ad opover Gaden. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> sdoxkst1c091sbtrsbrc7neri1zhmfy 104 144953 335257 2026-09-26T14:18:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> VI. Klokken ti den næste Morgen indfandt Tidemand sig i H. Henriksens Kontor. Ole stod ved Pulten. Tidemands Ærinde var, som han havde sagt, et blot og bart Handelsanliggende, han talte dæmpet, næsten hviskende og lagde frem et Telegram af et højst forblommet Indhold: hvor der stod stigende én, betød det ti, og hvor der stod Baisse U. S., betød det i Virkeligheden Stands paa Sortehavet og Donau og Hausse i Amerika. Telegrammet var fra Tidemands Agent i Archangel. Ole Henriksen var straks paa det rene med, hvad det galdt: paa Grund af Hungersnøden hos Tsaren og Udsigten til en ny mislig Høst, vilde Rusland om ikke længe standse al Eksport af magasineret Korn. Der vilde oprinde haarde Tider, Norge vilde ogsaa komme til at faa det at føle, Kornet vilde stige til fabelagtige Priser,<noinclude><references/></noinclude> egc21qc1oi2wqq3qslcrjoxydaa1u5r 335663 335257 2026-09-26T23:58:43Z Øystein Tvede 3938 335663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|VI.}} {{Stor initial|K}}lokken ti den næste Morgen indfandt Tidemand sig i H. Henriksens Kontor. Ole stod ved Pulten. Tidemands Ærinde var, som han havde sagt, et blot og bart Handelsanliggende, han talte dæmpet, næsten hviskende og lagde frem et Telegram af et højst forblommet Indhold: hvor der stod stigende én, betød det ti, og hvor der stod Baisse U. S., betød det i Virkeligheden Stands paa Sortehavet og Donau og Hausse i Amerika. Telegrammet var fra Tidemands Agent i Archangel. Ole Henriksen var straks paa det rene med, hvad det galdt: paa Grund af Hungersnøden hos Tsaren og Udsigten til en ny mislig Høst, vilde Rusland om ikke længe standse al Eksport af magasineret Korn. Der vilde oprinde haarde Tider, Norge vilde ogsaa komme til at faa det at føle, Kornet vilde stige til fabelagtige Priser,<noinclude><references/></noinclude> ssaqfzeklsav7w4byghp7zg4o57rbx3 104 144954 335258 2026-09-26T14:19:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og hvad mere var, det galdt at forsyne sig af det til hvilken Pris som helst, mens det dog endnu var at faa. Amerika havde allerede anet Lunten, trods den russiske Regerings Dementi af den engelske Presse, og den amerikanske Hvede gik daglig ivejret; mens den før havde staaet i syv og otti og otte og otti, svinged den nu mellem et Hundrede og ti, et Hundrede og tolv, et Hundrede og femten. Ingen havde nogen Anelse om, hvor den kom til at ende. Tidemands Ærinde til Ole var da dette, at han vilde foreslaa sin Ven og Kollega en Forretning i Rug fra Amerika, mens der endnu var Tid. De skulde gaa sammen om Affæren, slaa et kolossalt Kejserslag med ét, tilføre Norge en Rugmasse, som kunde bidtage til at holde det oppe Aaret over. Men det havde Hast, Rug fløj ogsaa ivejret for hver Dag, i Rusland kunde den næsten ikke længer købes. Ole forlod Pulten og begyndte at spadsere op og ned ad Gulvet, det arbejded i hans Hoved, han havde tænkt at byde Tidemand en Forfriskning, en Cigar, men glemte det saa aldeles. Forretningen fristed ham, men han havde for Øjeblikket bundet sig formeget paa andre Hold, den sidste Affære paa Brasilien havde virkelig lammet ham lidt, sat ham fast, og han kunde ikke vente at høste Frugterne af denne Affære før hen paa Sommeren.<noinclude><references/></noinclude> 4l6cglwfc853za0jz2kx8wt808auj1v 104 144955 335259 2026-09-26T14:19:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Her burde jo blive Penge at tjene,» sagde Tidemand. Ingen Tvivl derom, det var heller ikke dét, som fik Ole til at vakle; men han kunde desværre ikke. Han forklared sine Omstændigheder og lagde til, at han turde ikke vove sig ud paa mere foreløbig. Men Spekulationen interessered ham, fik hans Øjne til at spille, han forhørte sig med Hidsighed om Detaljerne, tog et Papir og slog over, studered atter Telegrammet med grublende Mine. Tilsidst lod han Hovedet synke og erklæred ikke at kunne tage Del i Handelen. «Ja, jeg kan naturligvis operere alene,» sagde Tidemand, «saa tager jeg blot saa meget mindre. Men jeg vilde saa gærne have havt dig med, jeg vilde have følt mig tryggere ved det. Men naturligvis, du kan ikke strække dig længer end du kan forsvare. Imidlertid vil jeg telegrafere; har du en Blanket?» Tidemand skrev Telegrammet og rakte det over til Ole: «Se saa, dét er vel forstaaeligt?» Ole gjorde et Skridt tilbage. «Saa meget!» sagde han. «Dette er en stor Ordre, Andreas.» «Ja, det er det. Men jeg faar haabe paa et lykkeligt Udfald,» svared Tidemand stille. Og ude af Stand til at tilbagetrænge en Bevægelse,<noinclude><references/></noinclude> pebbgb03ikfkwoevcxmxuxwj7l2e351 104 144956 335260 2026-09-26T14:19:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der med en Gang gennemstrømmed ham, saa han hen i en anden Væg og hvisked for sig selv: «Jeg er forresten lige glad med altsammen mere.» Ole saa paa ham. «Nej, sig ikke det, Andreas, tal ikke saa. Du skal ikke tabe Modet alligevel, hører du, det er der ingen Grund til; vel?» «Aa, jeg ved ikke det {{. . .|5}} Naa, ja, det taler vi ikke om {{. . .|5}} Ja, ja, nu faar vi altsaa se, hvordan dette gaar.» Tidemand stak Telegrammet i Lommen. «Ja,» mente Ole ogsaa. «Det vilde have glædet mig meget, om vi havde været sammen om denne Handel, Ole. Jeg kan ikke sige andet, end at jeg staar dybt i det paa andre Hold jeg ogsaa, men. Nu har jeg da ialfald min Is at skibe. Naar Varmen sætter ind, skal du se, at jeg tjener gode Penge paa den; tror ikke du ogsaa?» «Ubetinget,» svared Ole, «det er kurant Vare.» «Aa, ja, jeg er jo heller ikke paa Knæerne endda. Og Vorherre bevare mig ogsaa for den Skæbne, baade for min og mines Skyld!» «Men kunde du ikke for en Sikkerheds Skyld {{. . .|5}} Vent lidt forresten, undskyld, at jeg ikke engang har budt dig en Cigar. Jo, jeg ved, at du gærne røger en Cigar, naar du<noinclude><references/></noinclude> 8xuvyx99iqcm171ib57kxye0axiladl 104 144957 335261 2026-09-26T14:20:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>passiarer, jeg glemte det. Sid et Øjeblik, er du snil, jeg kommer straks tilbage.» Tidemand forstod vel, at Ole var paa Vej efter den sædvanlige Vin i Kælderen, og han raabte efter ham, men Ole hørte det ikke og kom straks efter ind med den gamle, lodne Flaske. De satte sig, som de plejed, ned i Sofaen og klinked med hinanden. «Det var det, jeg vilde have sagt,» vedblev Ole, «har du nu overvejet alt og rigtig alt angaaende denne Affære paa Amerika? Ja, jeg indbilder mig ikke at kunne belære dig, forstaar du, men {{. . .|5}}» «Jeg tror nok, at jeg har beregnet alt,» svared Tidemand, «derfor bruger jeg ogsaa Terminen: inden tre Dage og paa Leverance. Der maa købes straks, skal der være Mening i det. Jo, jeg har ikke engang glemt at tage i Betragtning et sandsynligt Præsidentskifte nu ved Valgene.» «Men kunde du ikke alligevel for en Sikkerheds Skyld give en lidt mere begrændset Ordre? Gaar det over tolv, burde du ikke købe, kanske?» «Nej, nødigt. Men du forstnar, at hvis Rusland lukker, saa er ikke engang femten, tyve formeget; men hvis Rusland ikke lukker, saa er jo allerede Hundrede, allerede niti formeget. Da gaar jeg i Knæ alligevel.»<noinclude><references/></noinclude> jouj9gkbls1yq1wpduybcv36rby9s2w 335725 335261 2026-09-27T01:35:47Z Øystein Tvede 3938 335725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>passiarer, jeg glemte det. Sid et Øjeblik, er du snil, jeg kommer straks tilbage.» Tidemand forstod vel, at Ole var paa Vej efter den sædvanlige Vin i Kælderen, og han raabte efter ham, men Ole hørte det ikke og kom straks efter ind med den gamle, lodne Flaske. De satte sig, som de plejed, ned i Sofaen og klinked med hinanden. «Det var det, jeg vilde have sagt,» vedblev Ole, «har du nu overvejet alt og rigtig alt angaaende denne Affære paa Amerika? Ja, jeg indbilder mig ikke at kunne belære dig, forstaar du, men {{. . .|5}}» «Jeg tror nok, at jeg har beregnet alt,» svared Tidemand, «derfor bruger jeg ogsaa Terminen: inden tre Dage og paa Leverance. Der maa købes straks, skal der være Mening i det. Jo, jeg har ikke engang glemt at tage i Betragtning et sandsynligt Præsidentskifte nu ved Valgene.» «Men kunde du ikke alligevel for en Sikkerheds Skyld give en lidt mere begrændset Ordre? Gaar det over tolv, burde du ikke købe, kanske?» «Nej, nødigt. Men du forstnar, at {{sp|hvi|s}} Rusland lukker, saa er ikke engang femten, tyve formeget; men hvi|s Rusland {{sp|ikk|e}} lukker, saa er jo allerede Hundrede, allerede niti formeget. Da gaar jeg i Knæ alligevel.»<noinclude><references/></noinclude> djrorrd3va38yb2idsbis5f4rpyapfq 104 144958 335262 2026-09-26T14:20:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Ja, du skulde nu ikke resikere saa bentfrem alt, Andreas, jeg vilde i dit Sted sætte Ordren ned.» «Aa, nej, nu faar den være som den er. Gaar det galt, saa faar det i Guds Navn gaa galt da, jeg kommer nu vel ikke aldeles paa bar Bakke alligevel.» Og Tidemands Bevægelse overvandt ham igen, og han sagde atter sagte: «Desuden begynder jeg at blive lige glad omtrent.» Han rejste sig hurtigt forat skjule sin Bedrøvelse, han stod en liden Stund henne ved Vinduet og saa ud, saa vendte han sig smilende om til Ole og sagde: «Jeg tror, denne Handel har Lykke med sig, virkelig sandt, jeg har det paa Følelsen. Du ved, hvad det vil sige, naar vi Handelsfolk har en Ting paa Følelsen, saa vover vi alt uden at frygte.» «Ja, lad os drikke et Glas paa, at alt maatte gaa efter Forventning nu da.» Og de drak. «Ja, hvordan staar det egentlig til ellers?» spurgte Ole. «Jo,» skyndte Tidemand sig at svare, «det ser ikke saa galt ud heller, slet ikke det. Det er omtrent ved det gamle hjemme.» «Ikke egentlig nogen Forandring da?»<noinclude><references/></noinclude> 6v6lyzsc8r108n51w1jl6suzr79la0b 104 144959 335263 2026-09-26T14:21:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Aa, nej {{. . .|5}} Ja, ja, jeg faar vel afsted jeg. Tidemand rejste sig. Ole fulgte ham til Døren og sagde: «Du skal ikke gaa hen og blive mismodig, Andreas, det beder jeg dig om. Jeg har ret ikke stor Lyst til at høre oftere, at du er lige glad med altsammen {{. . .|5}} Ja, Tak fordi du kom.» Men Tidemand gik ikke, han blev staaende der med Haanden paa Dørvrideren og flytted nervøst sine Øjne fra det ene Punkt til det andet i Kontoret. «Det er nu vel ikke saa underligt, om jeg taber Humøret en enkelt Gang jeg ogsaa,» sagde han. «Jeg staar ikke meget bra i det, jeg gør mit bedste med at faa Tingene i Orden igen, men det gaar ikke fort, ikke ret fort nej. Naa, nu faar vi altsaa se, hvordan det gaar, jeg synes, det er bleven lidt bedre, Gudskelov.» «Er din Kone lidt mere hjemme nu, vel? Det forekommer mig at {{. . .|5}}» «Hanka har sandelig været Børnene en god Moder i det sidste, jeg har været saa glad for det, for det har nærmet os betydeligt til hinanden. Hun arbejder med at forsyne Børnene med Tøj til Landopholdet, det er vidunderlige<noinclude><references/></noinclude> j5cv89l7wpg9b9x4f207ebos9k5ou9c 104 144960 335264 2026-09-26T14:21:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Sager, hun faar istand, maa du tro, jeg har aldrig set sligt, blaa og hvide og røde Kjoler, ja, de ligger derhjemme, jeg ser paa dem, naar jeg vil. Jeg kan ikke sige saa meget om det kanske, hun føler sig fremdeles ikke som gift, hun vedbliver at skrive sig for Lange, ja, det er naturligvis et Lune af hende, og hun skriver sig ligeledes for Tidemand, hun glemmer da ikke det. Du hørte selv ude paa Tivoli igaaraftes, hun bad mig om Hundrede Kroner. Det glæded mig, jeg regner ikke paa det, og jeg skulde ikke have nævnt det, hvis du ikke selv havde hørt det! Men det var nu forresten den tredje Hundredekrone, hun havde faaet i to Dage. Du misforstaar mig vel ikke, Ole? Kære, gør ikke det! Men hvorfor beder hun mig efter Penge i alle Folks Paahør? Det er ligesom hun vil give Indtryk af, at dette er den eneste Maade at tage mig paa, for ellers faar hun ingenting. Hun bruger mange Penge, jeg tror nok ikke, at hun selv bruger dem, nej, det er jeg sikker paa, at hun ikke gør, Hanka ødsler ikke; men hun giver Pengene bort, det maa hun om, hun hjælper andre. Hun faar undertiden mange Penge af mig om Ugen, ofte faar hun Penge af mig, naar hun gaar ud, og har ingenting tilbage, naar hun kommer hjem igen, skønt hun ikke har købt noget. Aa, ja<noinclude><references/></noinclude> clq26e8ir9ol5sxdcow7j4nwafyvsiz 104 144961 335265 2026-09-26T14:22:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det faar nu være; saalænge, jeg kan, saa er jo mine Penge hendes ogsaa lige saa meget, det er en Selvfølge. Jeg spurgte hende for Spøg en Dag, om hun vilde ruinere mig, bringe mig til Betlerstaven, se, det var alene Spøg, og jeg lo hjærtelig godt af det selv. Men det taalte hun ikke, hun bød mig at forlade Huset hvad Dag, det skulde være, kortsagt: Skilsmisse. Det har hun budt mig mange, mange Gange, men denne Gang bare paa Grund af en Spøg. Saa sagde jeg, at jeg angred paa min Spøg og bad hende om Forladelse, det havde aldrig været i min Tanke, at hun vilde ruinere mig. «Kære Andreas, kan vi aldrig komme fra hinanden?» spurgte hun. Jeg ved ikke, hvad jeg svared, der var vel ikke stor Mening i det, kan jeg tænke, for hun bad straks efter om min Portnøgle, da hun havde kastet bort sin egen. Og jeg gav hende Portnøglen. Saa smilte hun, jeg bad hende om det, og hun gjorde det for min Skyld og sagde smilende, at jeg var et stort Barn {{. . .|5}} Nu igaar Morges saa jeg hende ikke før jeg kom hjem fra Kontoret en Tur. Hun arbejded fremdeles med Børnenes Sommertøj, og hun lod mig se altsammen. Saa tog hun sit Lommetørklæde frem, og just idet hun trak dette Lommetørklæde frem fra Brystet, fulgte der et Herreslips med, et rødt<noinclude><references/></noinclude> qa3d8bhzfswvhibc7i0nkp1xt0u260m 104 144962 335266 2026-09-26T14:22:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Herreslips. Jeg lod som jeg ikke saa det, men jeg saa jo, at ikke Slipset tilhørte mig, jeg kendte det ogsaa godt igen. Ja, forresten, forstaa mig ret, Ole, jeg kendte det ikke saa nøje, at jeg kunde sige, hvis Slips det var. Det kan gærne hænde, at det var et af mine egne Slips ogsaa, et af mine gamle Slips, som jeg har lagt af. Det er en ren Besynderlighed ved mig, at jeg aldrig lærer at kende mine egne Slips, jeg lægger saa lidet Mærke til dem {{. . .|5}} Aa, jo, det retter sig da, som sagt. Og slaar nu min store Handel lidt godt ind, saa kanske den bringer Lykke med sig, den. Det vilde være morsomt, om jeg kunde vise hende, at jeg ikke var nogen Dumrian, ha-ha.» De to Venner talte endnu i nogle Minutter sammen, hvorpaa Tidemand tog Vejen op til Telegrafkontoret. Han var fuld afr Haab. Hans store Tanke var den at komme en Krise i Forkøbet, at sidde inde med en kolossal Mængde Rug, naar ingen anden havde nogen. Det skulde nok lykkes! Han var saa let paa Foden som en Yngling og undgik at træffe Bekendte, der kunde hæfte ham bort. Fem Dage efter kom der virkelig Telegram til Udenrigsministeriet om, at den russiske<noinclude><references/></noinclude> q7rlcvr820q5uzy7hg2lhpqv5j3pn7r 104 144963 335267 2026-09-26T14:23:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Regering paa Grund af Hungersnøden i Landet og de daarlige Udsigter for Aarets Høst havde set sig nødt til at forbyde al Udførsel af Rug, Hvede, Mais, Klid fra alle Ruslands og Finlands Havne. Tidemand havde regnet rigtigt. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> et3pw16iz2k90wsssm371z1hyxlqbu4 104 144964 335268 2026-09-26T14:23:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|DET MODNER}}}}<noinclude><references/></noinclude> a9mvhre6pwdbnl6i13f7lazibqq2one 335692 335268 2026-09-27T00:19:53Z Øystein Tvede 3938 335692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{xx-større|{{sp|DET MODNER}}}}}}<noinclude><references/></noinclude> b35cac31pv5trsfagyzozlj9n8fku60 104 144965 335269 2026-09-26T14:23:53Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 335269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 144966 335270 2026-09-26T14:24:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I. Irgens havde udgivet sin Bog. Denne fornemme Sjæl, som saa lidet indvied andre i, hvad han foretog sig, havde til alles Forundring slynget ud et nydeligt Bind Digte, just som Vaaren stod i Flor. Var det ikke en Overraskelse? Det var nu rigtignok over to Aar siden hans Drama saa Lyset, men nu viste det sig, at han ikke havde været ledig, Digt efter Digt havde han undfanget, skrevet og stukket i Skuffen, og da Bunken blev høj nok, overgav han den i Trykken. Saaledes bar en stolt Mand sig ad; der var ingen, som overgik Irgens i varm og diskret Kraft. Hans Bog stod allerede i Boghandlernes Vinduer, Folk talte om den, den vilde komme til at vække en større Opsigt; Damer, som havde læst Bogen, var bedaarede af de mildt glødende Kærlighedsvers iblandt. Der var ogsaa mangt et modigt Ord, fuldt af Mandighed og<noinclude><references/></noinclude> s6ybjg7w7znj9ouqaf8koy8qc85atjf 335664 335270 2026-09-26T23:59:19Z Øystein Tvede 3938 335664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|I.}} {{Stor initial|I}}rgens havde udgivet sin Bog. Denne fornemme Sjæl, som saa lidet indvied andre i, hvad han foretog sig, havde til alles Forundring slynget ud et nydeligt Bind Digte, just som Vaaren stod i Flor. Var det ikke en Overraskelse? Det var nu rigtignok over to Aar siden hans Drama saa Lyset, men nu viste det sig, at han ikke havde været ledig, Digt efter Digt havde han undfanget, skrevet og stukket i Skuffen, og da Bunken blev høj nok, overgav han den i Trykken. Saaledes bar en stolt Mand sig ad; der var ingen, som overgik Irgens i varm og diskret Kraft. Hans Bog stod allerede i Boghandlernes Vinduer, Folk talte om den, den vilde komme til at vække en større Opsigt; Damer, som havde læst Bogen, var bedaarede af de mildt glødende Kærlighedsvers iblandt. Der var ogsaa mangt et modigt Ord, fuldt af Mandighed og<noinclude><references/></noinclude> h81o16esihvovn6781y27jpgzzh5v5y 0 144967 335271 2026-09-26T14:29:59Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" next="[[Ny jord/01|Indledning]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|VII]], [[Ny jord/08|VIII]], [[Ny jord/09|IX]], [[Ny jord/10|X]], [[Ny jord/11|XI]], [[Ny jord/12|XII]], [[Ny jord/13|XIII]], [[Ny jord/14|XIV]], [[Ny jord/15|XV]], [[Ny jord/16|XVI]], Ny jord/… 335271 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" next="[[Ny jord/01|Indledning]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|VII]], [[Ny jord/08|VIII]], [[Ny jord/09|IX]], [[Ny jord/10|X]], [[Ny jord/11|XI]], [[Ny jord/12|XII]], [[Ny jord/13|XIII]], [[Ny jord/14|XIV]], [[Ny jord/15|XV]], [[Ny jord/16|XVI]], [[Ny jord/17|XVII]], [[Ny jord/18|XVIII]], [[Ny jord/19|XIX]], [[Ny jord/20|XX]], [[Ny jord/21|XXI]], [[Ny jord/22|XXII]], [[Ny jord/23|XXIII]], [[Ny jord/24|XXIV]], [[Ny jord/25|XXV]], [[Ny jord/26|XXVI]], [[Ny jord/27|XXVII]], [[Ny jord/28|XXVIII]], [[Ny jord/29|XXIX]], [[Ny jord/30|XXX]], [[Ny jord/31|XXXI]], [[Ny jord/32|XXXII]], [[Ny jord/33|XXXIII]], [[Ny jord/34|XXXIV]], [[Ny jord/35|XXXV]], [[Ny jord/36|XXXVI]], [[Ny jord/37|XXXVII]], [[Ny jord/38|XXXVIII]]. * [[Ny jord/39|GLAHNS DØD]]. [[Ny jord/40|I]], [[Ny jord/41|II]], [[Ny jord/42|III]], [[Ny jord/43|IV]], [[Ny jord/44|V]]. }} [[Kategori:Tekster fra 1893]] [[Kategori:Romaner]] 7ekekekdunavjh04t6aqx4zqremltvt 335275 335271 2026-09-26T14:36:46Z Øystein Tvede 3938 335275 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" next="[[Ny jord/00|Indledning]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|VII]], [[Ny jord/08|VIII]], [[Ny jord/09|IX]], [[Ny jord/10|X]], [[Ny jord/11|XI]], [[Ny jord/12|XII]], [[Ny jord/13|XIII]], [[Ny jord/14|XIV]], [[Ny jord/15|XV]], [[Ny jord/16|XVI]], [[Ny jord/17|XVII]], [[Ny jord/18|XVIII]], [[Ny jord/19|XIX]], [[Ny jord/20|XX]], [[Ny jord/21|XXI]], [[Ny jord/22|XXII]], [[Ny jord/23|XXIII]], [[Ny jord/24|XXIV]], [[Ny jord/25|XXV]], [[Ny jord/26|XXVI]], [[Ny jord/27|XXVII]], [[Ny jord/28|XXVIII]], [[Ny jord/29|XXIX]], [[Ny jord/30|XXX]], [[Ny jord/31|XXXI]], [[Ny jord/32|XXXII]], [[Ny jord/33|XXXIII]], [[Ny jord/34|XXXIV]], [[Ny jord/35|XXXV]], [[Ny jord/36|XXXVI]], [[Ny jord/37|XXXVII]], [[Ny jord/38|XXXVIII]]. * [[Ny jord/39|GLAHNS DØD]]. [[Ny jord/40|I]], [[Ny jord/41|II]], [[Ny jord/42|III]], [[Ny jord/43|IV]], [[Ny jord/44|V]]. }} [[Kategori:Tekster fra 1893]] [[Kategori:Romaner]] 1q0immw6h3f8u9syisabdggnij6l0gh 335281 335275 2026-09-26T14:46:28Z Øystein Tvede 3938 335281 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" next="[[Ny jord/00|Indledning]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]], [[Ny jord/14|VII]], [[Ny jord/15|VIII]], [[Ny jord/16|IX]], [[Ny jord/17|XVII]], [[Ny jord/18|XVIII]], [[Ny jord/19|XIX]], [[Ny jord/20|XX]], [[Ny jord/21|XXI]], [[Ny jord/22|XXII]], [[Ny jord/23|XXIII]], [[Ny jord/24|XXIV]], [[Ny jord/25|XXV]], [[Ny jord/26|XXVI]], [[Ny jord/27|XXVII]], [[Ny jord/28|XXVIII]], [[Ny jord/29|XXIX]], [[Ny jord/30|XXX]], [[Ny jord/31|XXXI]], [[Ny jord/32|XXXII]], [[Ny jord/33|XXXIII]], [[Ny jord/34|XXXIV]], [[Ny jord/35|XXXV]], [[Ny jord/36|XXXVI]], [[Ny jord/37|XXXVII]], [[Ny jord/38|XXXVIII]]. * [[Ny jord/39|GLAHNS DØD]]. [[Ny jord/40|I]], [[Ny jord/41|II]], [[Ny jord/42|III]], [[Ny jord/43|IV]], [[Ny jord/44|V]]. }} [[Kategori:Tekster fra 1893]] [[Kategori:Romaner]] tcfz94vi91femxqc3ocugc4je1v3p1v 335290 335281 2026-09-26T14:54:57Z Øystein Tvede 3938 335290 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" next="[[Ny jord/00|Indledning]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]], [[Ny jord/14|VII]], [[Ny jord/15|Det spirer]], [[Ny jord/16|I]], [[Ny jord/17|II]], [[Ny jord/18|III]], [[Ny jord/19|IV]], [[Ny jord/20|V]], [[Ny jord/21|VI]], [[Ny jord/22|VII]], [[Ny jord/23|VIII]], [[Ny jord/24|IX]], [[Ny jord/25|X]], [[Ny jord/26|XXVI]], [[Ny jord/27|XXVII]], [[Ny jord/28|XXVIII]], [[Ny jord/29|XXIX]], [[Ny jord/30|XXX]], [[Ny jord/31|XXXI]], [[Ny jord/32|XXXII]], [[Ny jord/33|XXXIII]], [[Ny jord/34|XXXIV]], [[Ny jord/35|XXXV]], [[Ny jord/36|XXXVI]], [[Ny jord/37|XXXVII]], [[Ny jord/38|XXXVIII]]. * [[Ny jord/39|GLAHNS DØD]]. [[Ny jord/40|I]], [[Ny jord/41|II]], [[Ny jord/42|III]], [[Ny jord/43|IV]], [[Ny jord/44|V]]. }} [[Kategori:Tekster fra 1893]] [[Kategori:Romaner]] mpngyav47nyxmpom5s18f4tc4tdz7n2 335292 335290 2026-09-26T14:56:59Z Øystein Tvede 3938 335292 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" next="[[Ny jord/00|Indledning]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]], [[Ny jord/14|Det spirer]], [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]], [[Ny jord/21|VII]], [[Ny jord/22|VIII]], [[Ny jord/23|VIII]], [[Ny jord/24|IX]], [[Ny jord/25|X]], [[Ny jord/26|XXVI]], [[Ny jord/27|XXVII]], [[Ny jord/28|XXVIII]], [[Ny jord/29|XXIX]], [[Ny jord/30|XXX]], [[Ny jord/31|XXXI]], [[Ny jord/32|XXXII]], [[Ny jord/33|XXXIII]], [[Ny jord/34|XXXIV]], [[Ny jord/35|XXXV]], [[Ny jord/36|XXXVI]], [[Ny jord/37|XXXVII]], [[Ny jord/38|XXXVIII]]. * [[Ny jord/39|GLAHNS DØD]]. [[Ny jord/40|I]], [[Ny jord/41|II]], [[Ny jord/42|III]], [[Ny jord/43|IV]], [[Ny jord/44|V]]. }} [[Kategori:Tekster fra 1893]] [[Kategori:Romaner]] fe3gxv0dkxjmvefhhll9z6cm4zq0iun 335402 335292 2026-09-26T16:02:41Z Øystein Tvede 3938 335402 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" next="[[Ny jord/00|Indledning]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]], [[Ny jord/14|Det spirer]], [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]], [[Ny jord/21|Sekisti Fold]], [[Ny jord/22|I]], [[Ny jord/23|II]], [[Ny jord/24|III]], [[Ny jord/25|IV]], [[Ny jord/26|V]], [[Ny jord/27|VI]], [[Ny jord/28|VII]], [[Ny jord/29|VIII]]. }} [[Kategori:Tekster fra 1893]] [[Kategori:Romaner]] 8dighl60ucknva5n0vyzcb799xmu27q 335403 335402 2026-09-26T16:03:00Z Øystein Tvede 3938 335403 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" next="[[Ny jord/00|Indledning]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]], [[Ny jord/14|Det spirer]], [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]], [[Ny jord/21|Seksti Fold]], [[Ny jord/22|I]], [[Ny jord/23|II]], [[Ny jord/24|III]], [[Ny jord/25|IV]], [[Ny jord/26|V]], [[Ny jord/27|VI]], [[Ny jord/28|VII]], [[Ny jord/29|VIII]]. }} [[Kategori:Tekster fra 1893]] [[Kategori:Romaner]] 2z594d0w88dxyugysvjbnhn2dlsx1s9 335409 335403 2026-09-26T16:06:56Z Øystein Tvede 3938 335409 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" next="[[Ny jord/00|Indledning]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]], [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]], [[Ny jord/14|Det spirer]], [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]], [[Ny jord/21|Seksti Fold]], [[Ny jord/22|I]], [[Ny jord/23|II]], [[Ny jord/24|III]], [[Ny jord/25|IV]], [[Ny jord/26|V]], [[Ny jord/27|VI]], [[Ny jord/28|VII]], [[Ny jord/29|VIII]], [[Ny jord/30|IX]], [[Ny jord/31|X]]. }} [[Kategori:Tekster fra 1893]] [[Kategori:Romaner]] 3htjquie8f1ence60vvquf3wnxk7slw 335426 335409 2026-09-26T16:15:10Z Øystein Tvede 3938 335426 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" next="[[Ny jord/00|Indledning]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]]. * [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]]. * [[Ny jord/14|Det spirer]], [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]]. * [[Ny jord/21|Seksti Fold]], [[Ny jord/22|I]], [[Ny jord/23|II]], [[Ny jord/24|III]], [[Ny jord/25|IV]], [[Ny jord/26|V]], [[Ny jord/27|VI]], [[Ny jord/28|VII]], [[Ny jord/29|VIII]], [[Ny jord/30|IX]], [[Ny jord/31|X]]. }} [[Kategori:Tekster fra 1893]] [[Kategori:Romaner]] doi863b7yc2lcdz1jk78ev6q4f8yfvx 335509 335426 2026-09-26T21:27:23Z Øystein Tvede 3938 335509 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" next="[[Ny jord/00|Indledning]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]]. * [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]]. * [[Ny jord/14|Det spirer]], [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]]. * [[Ny jord/21|Seksti Fold]], [[Ny jord/22|I]], [[Ny jord/23|II]], [[Ny jord/24|III]], [[Ny jord/25|IV]], [[Ny jord/26|V]]. * [[Ny jord/27|Slutning]], [[Ny jord/28|I]], [[Ny jord/29|II]], [[Ny jord/30|IV]], [[Ny jord/31|V]]. }} [[Kategori:Tekster fra 1893]] [[Kategori:Romaner]] didq7jnpabwvo5i0rsswa1u13ciqjsx 335511 335509 2026-09-26T21:30:24Z Øystein Tvede 3938 335511 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" next="[[Ny jord/00|Indledning]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]]. * [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]]. * [[Ny jord/14|Det spirer]], [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]]. * [[Ny jord/21|Seksti Fold]], [[Ny jord/22|I]], [[Ny jord/23|II]], [[Ny jord/24|III]], [[Ny jord/25|IV]], [[Ny jord/26|V]], [[Ny jord/27|VI]]. * [[Ny jord/28|Slutning]], [[Ny jord/29|I]], [[Ny jord/30|II]], [[Ny jord/31|IV]], [[Ny jord/32|V]]. }} [[Kategori:Tekster fra 1893]] [[Kategori:Romaner]] jvjaldztdo6a1nvmayg6mo4c4wjcuk1 335571 335511 2026-09-26T22:44:55Z Øystein Tvede 3938 335571 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" next="[[Ny jord/00|Indledning]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]]. * [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]]. * [[Ny jord/14|Det spirer]], [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]]. * [[Ny jord/21|Seksti Fold]], [[Ny jord/22|I]], [[Ny jord/23|II]], [[Ny jord/24|III]], [[Ny jord/25|IV]], [[Ny jord/26|V]], [[Ny jord/27|VI]]. * [[Ny jord/28|Slutning]], [[Ny jord/29|I]], [[Ny jord/30|II]], [[Ny jord/31|III]], [[Ny jord/32|IV]]. }} [[Kategori:Tekster fra 1893]] [[Kategori:Romaner]] gili0kyltzqejbs4ugf37a72xlfkwi0 335581 335571 2026-09-26T22:54:30Z Øystein Tvede 3938 335581 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" next="[[Ny jord/00|Indledning]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Ny jord/00|Indledning]], [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]]. * [[Ny jord/07|I Spiretid]], [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]]. * [[Ny jord/14|Det spirer]], [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]]. * [[Ny jord/21|Seksti Fold]], [[Ny jord/22|I]], [[Ny jord/23|II]], [[Ny jord/24|III]], [[Ny jord/25|IV]], [[Ny jord/26|V]], [[Ny jord/27|VI]]. * [[Ny jord/28|Slutning]], [[Ny jord/29|I]], [[Ny jord/30|II]], [[Ny jord/31|III]], [[Ny jord/32|IV]], [[Ny jord/33|V]], [[Ny jord/34|VI]], [[Ny jord/35|VII]], [[Ny jord/36|VIII]], [[Ny jord/37|IX]], [[Ny jord/38|X]]. }} [[Kategori:Tekster fra 1893]] [[Kategori:Romaner]] h94gvzjp6uhjs3hsdd1fz6c6c9pph5u 335689 335581 2026-09-27T00:17:09Z Øystein Tvede 3938 335689 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" next="[[Ny jord/00|Indledning]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Ny jord/00|Indledning]]: [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]]. * [[Ny jord/07|I Spiretid]]: [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]]. * [[Ny jord/14|Det spirer]]: [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]]. * [[Ny jord/21|Seksti Fold]]: [[Ny jord/22|I]], [[Ny jord/23|II]], [[Ny jord/24|III]], [[Ny jord/25|IV]], [[Ny jord/26|V]], [[Ny jord/27|VI]]. * [[Ny jord/28|Slutning]]: [[Ny jord/29|I]], [[Ny jord/30|II]], [[Ny jord/31|III]], [[Ny jord/32|IV]], [[Ny jord/33|V]], [[Ny jord/34|VI]], [[Ny jord/35|VII]], [[Ny jord/36|VIII]], [[Ny jord/37|IX]], [[Ny jord/38|X]]. }} [[Kategori:Tekster fra 1893]] [[Kategori:Romaner]] kstvwy1wjlz6kuev5sr5xa4abtu0afp 335694 335689 2026-09-27T00:22:44Z Øystein Tvede 3938 335694 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" next="[[Ny jord/00|Indledning]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Ny jord/00|Indledning]]: [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]]. * [[Ny jord/07|I Spiretid]]: [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]]. * [[Ny jord/14|Det modner]]: [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]]. * [[Ny jord/21|Seksti Fold]]: [[Ny jord/22|I]], [[Ny jord/23|II]], [[Ny jord/24|III]], [[Ny jord/25|IV]], [[Ny jord/26|V]], [[Ny jord/27|VI]]. * [[Ny jord/28|Slutning]]: [[Ny jord/29|I]], [[Ny jord/30|II]], [[Ny jord/31|III]], [[Ny jord/32|IV]], [[Ny jord/33|V]], [[Ny jord/34|VI]], [[Ny jord/35|VII]], [[Ny jord/36|VIII]], [[Ny jord/37|IX]], [[Ny jord/38|X]]. }} [[Kategori:Tekster fra 1893]] [[Kategori:Romaner]] bui2im2sk4bbbx1xtik1utlu27ivjmn 335699 335694 2026-09-27T00:36:50Z Øystein Tvede 3938 335699 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" next="[[Ny jord/00|Indledning]]" from=1 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Ny jord/00|Indledning]]: [[Ny jord/01|I]], [[Ny jord/02|II]], [[Ny jord/03|III]], [[Ny jord/04|IV]], [[Ny jord/05|V]], [[Ny jord/06|VI]]. * [[Ny jord/07|I Spiretid]]: [[Ny jord/08|I]], [[Ny jord/09|II]], [[Ny jord/10|III]], [[Ny jord/11|IV]], [[Ny jord/12|V]], [[Ny jord/13|VI]]. * [[Ny jord/14|Det modner]]: [[Ny jord/15|I]], [[Ny jord/16|II]], [[Ny jord/17|III]], [[Ny jord/18|IV]], [[Ny jord/19|V]], [[Ny jord/20|VI]]. * [[Ny jord/21|Seksti Fold]]: [[Ny jord/22|I]], [[Ny jord/23|II]], [[Ny jord/24|III]], [[Ny jord/25|IV]], [[Ny jord/26|V]], [[Ny jord/27|VI]]. * [[Ny jord/28|Slutning]]: [[Ny jord/29|I]], [[Ny jord/30|II]], [[Ny jord/31|III]], [[Ny jord/32|IV]], [[Ny jord/33|V]], [[Ny jord/34|VI]], [[Ny jord/35|VII]], [[Ny jord/36|VIII]], [[Ny jord/37|IX]], [[Ny jord/38|X]]. }} [[Kategori:Tekster fra 1893]] [[Kategori:Romaner]] rz4nt9tn126qfuciy07t591m83jdxk5 0 144968 335272 2026-09-26T14:32:33Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=9 to=9 header=1 /> 335272 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=9 to=9 header=1 /> 32d3vvnf1muvb1ombwl12rm9h2tsw5d 0 144969 335273 2026-09-26T14:33:29Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=10 to=15 header=1 /> 335273 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=10 to=15 header=1 /> afweu3b2cyr5sltj08c33kdr07z6nsz 0 144970 335276 2026-09-26T14:38:24Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=16 to=24 header=1 /> 335276 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=16 to=24 header=1 /> 9qfr14qn55r59e09nag2k8cq9q23900 0 144971 335277 2026-09-26T14:39:39Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=25 to=40 header=1 /> 335277 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=25 to=40 header=1 /> 25no9x93ymh2npg4f6dck2e7l65041c 0 144972 335278 2026-09-26T14:40:37Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=41 to=46 header=1 /> 335278 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=41 to=46 header=1 /> 73vheg5xds9mhm0fmhj2v8cfb60rrbt 0 144973 335279 2026-09-26T14:42:15Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=47 to=77 header=1 /> 335279 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=47 to=77 header=1 /> e6i8x2exirkl2fv5rqzcs7rrxr6zuxp 0 144974 335280 2026-09-26T14:43:40Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=78 to=82 header=1 /> 335280 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=78 to=82 header=1 /> gnaid4oo82d9twtn5n9qmw3z3eb3xvz 0 144975 335283 2026-09-26T14:47:43Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=83 to=83 header=1 /> 335283 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=83 to=83 header=1 /> ie45889nsoeh11mful2vtjkylztz4fa 0 144976 335284 2026-09-26T14:48:21Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=84 to=98 header=1 /> 335284 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=84 to=98 header=1 /> 95j1rxl71ecggsz8sxz52xatt0gr4q2 0 144977 335285 2026-09-26T14:49:12Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=99 to=113 header=1 /> 335285 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=99 to=113 header=1 /> 10hbfdzptrnca4xf7n15oulz12ficdm 0 144978 335286 2026-09-26T14:50:08Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=114 to=126 header=1 /> 335286 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=114 to=126 header=1 /> 5japfp2mfnkbim02uhttikw0a1h6k0p 0 144979 335287 2026-09-26T14:50:55Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=127 to=139 header=1 /> 335287 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=127 to=139 header=1 /> cfp2kwpcqssbvcuaa5hjjjwvymdquqd 0 144980 335288 2026-09-26T14:51:50Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=140 to=159 header=1 /> 335288 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=140 to=159 header=1 /> jmv6hhfovkh4y9izv2tiyb6wjue2ysk 0 144981 335289 2026-09-26T14:53:14Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=160 to=170 header=1 /> 335289 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=160 to=170 header=1 /> qrfyjxl2o5f6p9oozxkwpn198g41hms 0 144982 335294 2026-09-26T14:57:52Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=171 to=171 header=1 /> 335294 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=171 to=171 header=1 /> 4qhfh19kod460rdo56h1bquldd28b37 0 144983 335295 2026-09-26T14:58:16Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=172 to=183 header=1 /> 335295 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=172 to=183 header=1 /> mczv3ap31za2kuztokyyu60r5lm585l 335307 335295 2026-09-26T15:04:27Z Øystein Tvede 3938 335307 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=172 to=184 header=1 /> c3d0vd26vrs1ck4zfvboj23bw9yt96o 335326 335307 2026-09-26T15:13:42Z Øystein Tvede 3938 335326 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=185 to=200 header=1 /> 1a78rj5xko794zqwzrusvijykuudecr 335352 335326 2026-09-26T15:29:24Z Øystein Tvede 3938 335352 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=172 to=184 header=1 /> c3d0vd26vrs1ck4zfvboj23bw9yt96o 104 144984 335296 2026-09-26T14:59:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Vilje, Digte til Retten, til Friheden, til Kongerne; Gud skulde vide, han spared ikke Kongerne. At han turde tale om en Folkebank af smæltede Kongekroner, om Babylons Konger og Babylons Piger; at han voved at ymte om allernaadigste Nej, der mødtes af et Millionkor af Ja; han gav det næsten Adresse! Men Irgens tog ligesaalidt nu som tidligere nogen Notis af, at Byen beundred ham, naar han gik paa Promenaden; Herregud, naar der var Mennesker, som fandt Fornøjelse i at glo paa ham, saa! Han var og blev kold for Folks Opmærksomhed. «Man maa indrømme, at du er en lur Broder,» sagde endog Skuespiller Norem til ham paa Gaden. «Her gaar du og lader som ingenting og siger ikke et Ord, men kaster en slig Fakkel midt for vor Næse og lader som ingenting igen. Der er ikke mange, som gør dig det efter.» Advokat Grande kunde heller ikke nu lade være at gøre sig vigtig, han lo og sagde: «Men du har Fjender, Irgens. Jeg talte med en Mand idag, som slet ikke kunde indse det kæmpestore i at udgive et lidet Bind nu igen efter to og et halvt Aars Forløb.» Da var det, at Irgens gav det stolte Svar: «Jeg holder det for en Ære at skrive lidet. Det er ikke Mængden, som skal gøre det.»<noinclude><references/></noinclude> s0abpzcbq235mlrduxyk0i7x1hga6od 104 144985 335297 2026-09-26T15:00:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men bagefter spurgte han dog, hvem denne Fjende var. Han var ikke plaget af formegen Nysgærrighed, og det vidste jo alle, at han bekymred sig svært lidet om Folks Interesse for ham; men alligevel, var det Paulsberg? Nej, Paulsberg var det ikke. Irgens spurgte og gætted endnu nogle Gange, men den vigtige Grande vilde ikke røbe Manden, han laved en Hemmelighed af det og pinte Irgens alt, han kunde. «Det viser sig jo, at du er ikke helt upaavirkelig alligevel,» sagde han og lo af fuld Hals. Irgens mumled foragteligt: «Sludder!» Han var aabenbart endnu optagen af denne Mand, denne Fjende, som havde lagt sig ud efter ham og vilde forringe hans Bedrift. Naar det ikke var Paulsberg, hvem var det saa? Hvem kunde det være, som selv havde udrettet noget kæmpestort i de sidste to og et halvt Aar? Irgens husked ingen, inden Ungdommen var han absolut alene. Pludselig gik der et Lys op for ham, og han sagde ligegyldigt: «Ja, det er som sagt ikke af nogen Vigtighed for mig at faa vide det stakkels Navn; men er det denne Coldevin fra Landet, saa Herregud, Grande, gaar du og husker, hvad en slig Mand siger! Naa, det blir din Sag, men. En Mand, som gaar og bærer en skidden Kam og et<noinclude><references/></noinclude> 5od8sn7uthfho9btwnpan2ewl9nri66 104 144986 335298 2026-09-26T15:00:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Cigarmundstykke i samme Vestelomme {{. . .|5}} Naa, jeg skal videre, Adjø saalænge.» Irgens fortsatte sin Gang. Var ikke Fjenden nogen værre end denne Vildmand fra Skogene, saa var der ingen Fare {{. . .|5}} Hans Sind blev atter lyst, han hilste til Bekendte, som han mødte, og saa rigtig tilfreds ud; det havde for et Øjeblik harmet ham, at nogen havde skumlet bag hans Ryg, men nu var det over, den gamle Buskmand kunde man dog ikke give sig til at være fornærmet paa. Irgens vilde gaa sig en Tur ned til Havnen forat være i Ro; denne mere eller mindre dumme Snak om hans Bog var virkelig ikke til at udholde. Begyndte man nu endog at snøvle om to og et halvt Aars Arbejdstid og om Kvantitet af Poesi! Saa faldt hans Bog igennem, den var ikke nogen bindstærk Bog, den vejed ikke op en af Paulsbergs Romaner, Gudskelov! Da han kom ned til Havnen, blev han var Coldevins Hoved i en Krog af Kajen; han stod halvt skjult bag en Række Kasser, kun hans Hoved stak op. Irgens lagde Mærke til Retningen af hans Blik, men deraf kunde han ingenting finde ud, den gamle, tossede Mand stod aabenbart og tænkte paa noget, paa en eller anden ravgal Idé igen, og det var pudsigt at iagttage, hvorledes han var falden i Staver, med Næsen tilvejrs. Hans Øjne stirred næsten<noinclude><references/></noinclude> c0sszqyxht4a3u29dm1lksyj17tyk1p 104 144987 335299 2026-09-26T15:01:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ret op, de traf Henriksens lille Kontorvindu i Enden af Lagerbygningen, og han blinked ikke, heller ikke gav han Agt paa, hvad der foregik omkring ham. Irgens tænkte først at gaa hen til ham og forhøre, om han vilde træffe Ole Henriksen, derpaa kunde han lede Talen hen paa sin Bog og spørge ham, hvad han mente om den, det kunde kanske blive noksaa morsomt, Manden vilde blive dreven til at bekende, at han værdsatte Poesien efter Vægten. Men hvad Interesse havde det i Grunden? Det kunde dog være meget ligegyldigt, hvad denne Mand mente om Poesi. Irgens gjorde et Slag udover Kajen, han saa op, endnu stod Coldevin paa samme Sted. Irgens drev forbi han, kom op i Gaden og vilde ind i Byen igen. I det samme kom Ole Henriksen og Frøken Aagot ud af Døren til Lageret og fik Øje paa ham. «Goddag, Goddag, Irgens!» raabte Ole med fremrakte Hænder. «Det var rigtig morsomt, at jeg traf dig. Og Tusind Tak for Bogen, som du har sendt os! Ja, du er mageløs, forbauser dine allernærmeste Venner endog, Digter, Mesterdigter.» Ole raabte væk, fornøjet, straalende over den andens Bedrift, beundrende saa det ene Vers, saa det andet og takked mange Gange igen.<noinclude><references/></noinclude> 7czzwr4oldeo1k5vrjj812nbwhqkfbt 104 144988 335300 2026-09-26T15:01:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Aagot og jeg har læst den med bankende Hjærte begge to,» sagde han. «Jeg tror forresten, Aagot græd lidt ogsaa {{. . .|5}} jo, du gjorde; det kommer du ingen Vej med, Aagot. Men det var ingen Skam {{. . .|5}} Hvad jeg vilde sagt, følg med op til Telegrafen, Irgens, jeg maa levere noget. Men saa gaar vi ned i Sara bagefter, om du vil. Jeg har forresten ogsaa en liden Overraskelse for Dere.» Aagot sagde ikke noget. «Dere kan jo spadsere lidt her af og til, mens jeg telegraferer?» spurgte Ole. «Men gaa ikke hen og bliv utaalmodige, om jeg skulde komme til at blive lidt længe. Sagen er, jeg skulde have fat i et Skib i Arendal {{. . .|5}}» Og Ole gik opad Trappen og forsvandt, Irgens saa efter ham. «Aa, hør, maa ogsaa jeg takke Dem for Bogen,» sagde Aagot straks og rakte ham Haanden; hun talte ganske lavmælt. «De tror ikke, hvor den har glædet mig.» «Har den virkelig? Virkelig det? Hvor det gør mig godt at høre!» svared han fuld af Taknemmelighed. Dette, at hun havde ventet med at takke ham, til Ole var borte, var et fint, et yndigt Træk, nu gjorde hun det saa meget inderligere, saa meget mere fortroligt og ægte, hendes Ord fik forhøjet Betydning for ham. Hun sagde, hvad det var, som havde<noinclude><references/></noinclude> pve4tteh71a4gwvxu2c83xdaz4815vb 104 144989 335301 2026-09-26T15:01:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>grebet hende mest, dette vidunderlige Digt til Livet, hun havde ikke læst noget skønnere, nej, aldrig, saavidt hun vidste {{. . .|5}} Men som om hun var bange for at have gjort sin Tak lidt for varm, saa varm, at den kunde misforstaaes, lagde hun til i en mere ligegyldig Tone, at Ole havde været lige saa betagen som hun, han havde læst det meste højt for hende. Irgens gjorde en liden Grimase. Syntes hun om, at der blev læst højt for hende? Jasaa, virkelig? Aagot havde med Forsæt blandet Oles Navn ind. Nu i Eftermiddag havde han igen slaaet paa Spørgsmaalet om Bryllupet, og hun havde atter lagt alt i hans Haand, jo, deri var de enige. Det var blot et Tidsspørgsmaal naar de skulde være Mand og Kone, og jo før det var over, des bedre var det maaske; der var ingen Grund til at vente. Til Høsten, naar Ole kom tilbage fra sin Englandsrejse, skulde det saa afgøres. Ole var Godheden selv, han blev ikke træt af at bære over med hende paa alle Maader og glæde sig over hende saa komisk meget. Og saa skulde vi vel tænke paa at gøre lidt i Huset ogsaa en og anden Gang, havde han sagt. Ja, hun kunde ikke hjælpe for, at hun blev rød, det var en Skam, at hun endnu ikke havde begyndt at røre sig til det, som nyttigt var, men bare havde holdt ham med Selskab i Kontorerne.<noinclude><references/></noinclude> 8urhgq6n5f72yq8775sitpn79yr3yj1 104 144990 335302 2026-09-26T15:02:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hun kunde jo saa smaat begynde at spekulere paa Udstyret til Stuerne, sagde Ole, gøre sig en Idé om de nye Ting, hun vilde have; nogen egentlig Husgærning skulde hun jo ikke befatte sig med for det første, naturligvis {{. . .|5}} Ja, dette var saa sandt altsammen, hun havde ikke skænket hele Huset og Hjemmet en Tanke, bare flagret om i Forretningen med ham. Saa havde hun stukket i at græde og havde forklaret ham, hvor usigelig udygtig og ufornuftig hun var, hun var en Gaas, jo, hun var det, hun var en Gaas. Men Ole havde taget hende i sine Arme og sat sig ned med hende paa Sofaen og sagt, at hun var ung var hun, ung og henrivende, hun blev lidt ældre snart, de havde jo Tiden og Livet for sig. Og han elsked hende saa oprigtigt, at det skulde Gud vide; Ole havde selv Taarer i Øjnene og saa paa hende som et Barn. Ja, de elsked hinanden, de skulde faa det godt sammen. Fremfor alt hasted det ikke med noget, der var ingenting, som det hasted med, hun kunde selv bestemme Tiden for altsammen og indrette sig efter Behag. De skulde nok blive enige {{. . .|5}} «Jeg troed ellers ikke, at De brød Dem om os Digtere længer,» sagde Irgens. «Jeg frygted for, at vi havde forspildt Deres Interesse paa en eller anden Maade.» Hun vaagned til og saa paa ham.<noinclude><references/></noinclude> koykn7aodbp7heki6bqwuruhjw0nygx 104 144991 335303 2026-09-26T15:02:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Hvordan kommer De til det?» «Jeg synes at have forstaaet det. De husker den Aften i Tivoli for en Stund siden, da Deres gamle Lærer var saa unaadig mod os Kryb. De saa ud, som om De hjærtelig undte os alt, vi fik.» «Ja, saa ud {{. . .|5}} Jeg sagde virkelig ikke et Ord. Nej, der tager De fejl.» Pause. «Jeg er overmaade glad for, at jeg har truffet Dem i mit Liv,» sagde Irgens saa ligegyldigt, som han kunde, «jeg blir i lyst Humør, bare jeg ser Dem. Det maa være herligt at have den Egenskab ved sig at kunne hensætte andre i en vis Grad af Lykke, bare ved at vise sig.» Han sagde dette saa troværdigt, at hun havde ikke Hjærte til at misbillige det, han mente det ganske vist, saa lidet rimeligt som det lød, og hun svared derfor halvt smilende: «Det vilde ikke være godt for Dem, om De ikke havde andre end mig til at lysne paa Deres Humør.» Gud skulde vide, at hun havde ikke ment at gøre ham ondt, hun havde svaret saa uskyldig, saa ganske uden Bagtanke; men da Irgens lod Hovedet synke og mumled: «Nej, jeg forstaar!» gik det op for hende, at der kunde faaes flere Meninger ud af hendes Ord, og hun<noinclude><references/></noinclude> kk1hek8sqbqpxobg9uf2bzc2u3pu3ia 104 144992 335304 2026-09-26T15:03:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kom derfor i Hastværket til at lægge til: «For mig ser De jo ikke altid. Nu skal jeg forresten ud paa Landet igen i Sommer, og jeg kommer vel ikke ind til Byen da før til Høsten engang.» Han standsed. «Skal De ud paa Landet?» «Ja. Jeg skal være sammen med Fru Tidemand. Det er bestemt, at jeg skal bo hos hende paa Landstedet.» Irgens taug, taug og tænkte et Øjeblik. «Er det sikkert, at Tidemands kommer til at rejse paa Landet da?» spurgte han. «Det forekommer mig, at det var ikke afgjort endda?» Aagot nikked og sagde Jo, det var afgjort. Saa begyndte de at gaa igen. «Ja, det er et Gode, som er mig nægtet,» sagde han melankolsk smilende, «paa Landet kan jeg ikke komme.» «Kan De ikke? Hvorfor ikke?» Og hun angred sit Spørgsmaal straks, han havde naturligvis ikke Raad til det. Bestandig var hun udelikat og uheldig, saa det var en Gru! Hun sagde nogle intetsigende Ord i al Hast forat spare ham for at svare. «Nej, naar jeg skal paa Landet, saa laaner jeg mig en Færgebaad og ror mig over til Øen<noinclude><references/></noinclude> 1oiou782r28tpeahfgq0ur8sjo62xz2 104 144993 335305 2026-09-26T15:03:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for et Par Timer,» sagde han fremdeles melankolsk smilende. «Det smager da af Fugl.» «Øen?» Hun blev opmærksom. «Ja, det er sandt, Øen, der har jeg aldrig været endda. Er det vakkert der?» «Ja, mange Steder,» svared han, «overordentlig vakkert, jeg kender hvert Punkt. Hvis jeg turde bede Dem om Lov til at faa ro Dem derover engang, saa {{. . .|5}}» Dette var ikke bare en ligegyldig Høflighed, det var en Bøn, hun hørte det godt; men hun svared alligevel, at det vidste hun ikke, jo, det skulde nok være morsomt, men. Pause. «Jeg har skrevet mange af mine Digte der,» fortsatte han, «jeg kunde vise Dem Stedet, ja, De vilde glæde mig saa meget dermed, Frøken Lynum {{. . .|5}}» Aagot taug. «Gør det!» sagde han pludselig og vilde tage hendes Haand. I det samme viste Ole Henriksen sig paa Trappen og kom ud paa Gaden. Irgens stod endnu i samme Stilling, med Haanden udrakt, bedende. «Gør det!» hvisked han. Hun kasted et hurtigt Blik paa ham. «Ja,» hvisked hun tilbage.<noinclude><references/></noinclude> a4f3p30inh4hibzqkquzu86smp9q24c 104 144994 335306 2026-09-26T15:04:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335306 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ole kom henimod dem, han havde ikke kunnet faa fat i Arendal med det samme, han vilde ikke faa Svar før imorgen tidlig. Saa afsted til Sara! Jo, han havde virkelig en liden Overraskelse for dem, han gik med Øjens sidste Arbejde i Lommen; nu skulde de høre! {{---}}<noinclude><references/></noinclude> eww2to4pilbkz2mxx2rt38ox5u1ke7r 335726 335306 2026-09-27T01:38:13Z Øystein Tvede 3938 335726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ole kom henimod dem, han havde ikke kunnet faa fat i Arendal med det samme, han vilde ikke faa Svar før imorgen tidlig. Saa afsted til ''Sara''! Jo, han havde virkelig en liden Overraskelse for dem, han gik med Øjens sidste Arbejde i Lommen; nu skulde de høre! {{---}}<noinclude><references/></noinclude> hp0ywpkyiu29hyh0nft34pj6l4zca5k 104 144995 335309 2026-09-26T15:05:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> II. I Sara var allerede flere af Kliken ved deres Glas og passiared ivrigt, Tidemand sad der ogsaa, straalende og fornøjet med alt, han saa. Siden hans store Rughandel havde løbet saa uanet heldigt af, havde han været lutter Smil, og ingen saa ham mismodig nogensinde. Nu var Rugen kommet, inde i hans Lager stuvedes Nat og Dag de Tusinder og Tusinder af Sække, det voksed op til Bjærge, der var ingen Plads til at røre sig, og endog Ole Henriksen havde maattet afstaa Pakrum for endel af Rugen. Tidemand gik der og saa paa al denne Herlighed og følte sig stolt over at have gjort et lidet Storværk han ogsaa engang; ikke et Øjeblik angred han, at han havde sat sin Ordre saa ubegrændset. Da Ole traadte ind, gav Journalist Gregersen ham én Finger og nikked til ham. «Du har noget bag Øret, Ole?» sagde han.<noinclude><references/></noinclude> t9nn5x5xg2w0n0ek4j29w938p5e9prb 335665 335309 2026-09-26T23:59:53Z Øystein Tvede 3938 335665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|II.}} {{Stor initial|I}} Sara var allerede flere af Kliken ved deres Glas og passiared ivrigt, Tidemand sad der ogsaa, straalende og fornøjet med alt, han saa. Siden hans store Rughandel havde løbet saa uanet heldigt af, havde han været lutter Smil, og ingen saa ham mismodig nogensinde. Nu var Rugen kommet, inde i hans Lager stuvedes Nat og Dag de Tusinder og Tusinder af Sække, det voksed op til Bjærge, der var ingen Plads til at røre sig, og endog Ole Henriksen havde maattet afstaa Pakrum for endel af Rugen. Tidemand gik der og saa paa al denne Herlighed og følte sig stolt over at have gjort et lidet Storværk han ogsaa engang; ikke et Øjeblik angred han, at han havde sat sin Ordre saa ubegrændset. Da Ole traadte ind, gav Journalist Gregersen ham én Finger og nikked til ham. «Du har noget bag Øret, Ole?» sagde han.<noinclude><references/></noinclude> 7w40dikncdax8ytgtarlhirpowbzaq3 335696 335665 2026-09-27T00:24:29Z Øystein Tvede 3938 335696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|II.}} {{Stor initial|I}} ''Sara'' var allerede flere af Kliken ved deres Glas og passiared ivrigt, Tidemand sad der ogsaa, straalende og fornøjet med alt, han saa. Siden hans store Rughandel havde løbet saa uanet heldigt af, havde han været lutter Smil, og ingen saa ham mismodig nogensinde. Nu var Rugen kommet, inde i hans Lager stuvedes Nat og Dag de Tusinder og Tusinder af Sække, det voksed op til Bjærge, der var ingen Plads til at røre sig, og endog Ole Henriksen havde maattet afstaa Pakrum for endel af Rugen. Tidemand gik der og saa paa al denne Herlighed og følte sig stolt over at have gjort et lidet Storværk han ogsaa engang; ikke et Øjeblik angred han, at han havde sat sin Ordre saa ubegrændset. Da Ole traadte ind, gav Journalist Gregersen ham én Finger og nikked til ham. «Du har noget bag Øret, Ole?» sagde han.<noinclude><references/></noinclude> 8cl4lep1ysmoy0hms3kbm3sjur7bsag 104 144996 335310 2026-09-26T15:06:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Aa, ikke egentlig noget haarrejsende,» svared Ole. «Jeg har faaet Brev fra Øjen, han sender mig sit sidste Arbejde; vil Dere høre det?» «Sender han dig sit {{. . .|5}} har han sendt dig et Manuskript?» spørger Milde yderst forbauset. Jeg har aldrig hørt saa galt.» «Naa, naa, ingen Personligheder!» advarer Advokaten. Ole svared ikke et Ord. «Ja, men undskyld, hvorfor har han sendt det til dig, Ole?» spørger Milde igen og giver ikke tabt. Irgens kasted et Blik hen paa Aagot, hun saa ud til at lytte med et halvt Øre og talte forøvrigt med Fru Hanka. Irgens vendte sig til Milde og sagde ham kort og godt, at der dog var visse Arter af Uforskammethed, som ikke engang Venner behøved at taale; forstod han det? Milde brast i Latter. Han havde Gud hjælpe mig aldrig været ude for noget morsommere, blev man fornærmet? Han havde ikke ment noget skadeligt {{. . .|5}} he-he, noget skadeligt med sit Spørgsmaal, det forekom ham bare at være saa komisk, at {{. . .|5}} Men altsaa var det ikke komisk da, gærne for ham {{. . .|5}} Ole tog Manuskriptet op.<noinclude><references/></noinclude> 97w92cm7x6x6515yn9dah9qt4uxtbj8 335727 335310 2026-09-27T01:40:11Z Øystein Tvede 3938 335727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Aa, ikke egentlig noget haarrejsende,» svared Ole. «Jeg har faaet Brev fra Øjen, han sender mig sit sidste Arbejde; vil Dere høre det?» «Sender han {{sp|di|g}} sit {{. . .|5}} har han sendt {{sp|di|g}} et Manuskript?» spørger Milde yderst forbauset. Jeg har aldrig hørt saa galt.» «Naa, naa, ingen Personligheder!» advarer Advokaten. Ole svared ikke et Ord. «Ja, men undskyld, hvorfor har han sendt det til {{sp|di|g}}, Ole?» spørger Milde igen og giver ikke tabt. Irgens kasted et Blik hen paa Aagot, hun saa ud til at lytte med et halvt Øre og talte forøvrigt med Fru Hanka. Irgens vendte sig til Milde og sagde ham kort og godt, at der dog var visse Arter af Uforskammethed, som ikke engang Venner behøved at taale; forstod han det? Milde brast i Latter. Han havde Gud hjælpe mig aldrig været ude for noget morsommere, blev man fornærmet? Han havde ikke ment noget skadeligt {{. . .|5}} he-he, noget skadeligt med sit Spørgsmaal, det forekom ham bare at være saa komisk, at {{. . .|5}} Men altsaa var det ikke komisk da, gærne for ham {{. . .|5}} Ole tog Manuskriptet op.<noinclude><references/></noinclude> 8ewh00tunar04l7tsffqo2rrkknwxf0 104 144997 335311 2026-09-26T15:07:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Det er noget forunderligt,» sagde han, «det hedder {{sp|Gamle Minde|r}}.» «Nej, nej, lad mig læse det,» sagde Skuespiller Norem hurtigt og rakte Haanden ud. Jeg skulde jo dog forstaa mig lidt paa Læsning.» Og Ole gav ham Manuskriptet. «Jehova er meget optagen {{. . .|5}}» begyndte Norem. «Ja, her har Øjen anmærket i Margen, at det ikke skal være Jahve, saa meget Dere ved det.» Jehova er meget optagen, Jehova har meget at gøre. Han var hos mig en Nat, da jeg var vandret i Skogen, og han steg ned til mig, mens jeg laa paa mit Ansigt og bad. Jeg laa der og bad om Natten, og Skogen stod taus. Og Natten var som en stiv og leddeløs Urimelighed, og Natten var som en Stumhed, hvori noget aandende og stumt husered. Da steg Jehova ned til mig. Da Jehova steg ned, veg Luften som Skavle om ham, og Fugle avnedes bort, og jeg selv holdt mig fast i Jorden og i Træer og i Sten. «Du raaber til mig?» sagde Jehova. «Jeg raaber af min Nød,» svared jeg. Og Jehova sagde: «Du vil vide, hvad du skal vælge i Livet, Skønheden eller Kærligheden<noinclude><references/></noinclude> t9xg6yyk1y2ej2asvnp2gft4laic4yc 104 144998 335312 2026-09-26T15:07:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>eller Sandheden?» Og Jehova sagde dernest: «Du vil vide det?» Og da han sagde: Du vil vide det? svared jeg ikke, men taug, da han vidste mine Tanker. Saa berørte Jehova mine Øjne, og jeg saa: Jeg saa en høj Kvinde mod Himlen. Hun havde ingen Klæder paa, og naar hun rørte sig, skalv hendes Legeme som hvid Silke, og hun havde ingen Klæder paa; ti hendes Legeme sitred imod mig af Behag. Og hun stod mod Himlen i en Solopgang, ja, i en Morgenrøde, og Solen lyste paa hende, og et rødt Lys gled opad Himlen, ja, et Lys af Blod omgav hende. Og hun var høj og hvid, og hendes Øjne var som to blaa Blomster, der strøg ved min Sjæl, naar hun saa paa mig, og da hun talte til mig, bad hun mig og bad mig op til sig, og hendes Stemme var som en sød Morild, som jeg smagte af hende. Jeg letted mig fra Jorden og strakte mine Arme op mod hende, og da jeg strakte begge mine Arme op mod hende, bad hun mig igen, og hendes Legeme lugted af Behag. Og jeg bevæged mig herligt i mit Inderste derved, og jeg rejste mig op og gav hende min Mund mod Morgenrøden, og mine Øjne faldt i {{. . .|5}} Da jeg saa op, var Kvinden gammel. Og Kvinden var gammel og hæs af Aar, hendes<noinclude><references/></noinclude> nqgyfdllfx0o6tuh0mnq37ob8linkxt 104 144999 335313 2026-09-26T15:07:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Legeme var lidet af Alderdom, og hun havde næsten intet Liv mere. Men da jeg saa op, var Himlen mørk mod Natten, ja, mørk som en Nat, og Kvinden var uden Haar. Jeg saa op paa hende og kendte hende ikke og kendte ikke Himlen mere, og da jeg saa op mod Kvinden, var hun forsvunden. «Det var Skønheden,» sagde Jehova. «Skønhed svinder. Jeg er Jehova.» Og Jehova berørte igen mine Øjne, og jeg saa: Jeg saa en Terrasse højt oppe ved et Slot. Der var to Mennesker der, og de to Mennesker paa Terrassen var unge og fulde af Glæde. Og Solen skinned paa Slottet og paa Terrassen, og Solen skinned paa de to Mennesker og faldt ned paa Gruset dybt, dybt nede i Afgrunden, paa den haarde Kørevej. Og Menneskene de var to, en Mand og en Kvinde i Ungdommens Vaar, og begge to var de fulde af søde Ord, og begge to var de blide mod hinanden af Vellyst. Se denne Blomst paa mit Bryst, sagde han, kan du høre, hvad den siger? Og han Læned sig bagover mod Terrassens Rækværk og sagde: Denne Blomst, som du gav mig, den staar her og suser og hvisker imod dig, og den suser: Elskede, Dronning, Alvilde, Alvilde! Hører du det?<noinclude><references/></noinclude> m8s9knkq4dm8nax2rvalr975oz8qfnm 104 145000 335314 2026-09-26T15:08:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og hun smilte og slog Øjnene ned, og hun tog hans Haand og lagde hans Haand mod sit Hjærte og svared: Men hører du, hvad mit Hjærte siger til dig? Mit Hjærte flyver imod dig, og det rødmer af Bevægelse for din Skyld. Og mit Hjærte laller forvirret af Glæde og siger: Elskede, jeg staar stille for dig, og jeg er næsten forbi, naar du ser paa mig, Elskede! Han læned sig mod Terrassens Rækværk, og herligt gynged hans Bryst af Kærlighed. Og dybt, dybt nede var Afgrunden og den haarde Kørevej. Og han pegte med sin Haand ned i Dybet og sagde: Sig et Ord, og jeg vil styrte mig ud! Og han sagde igen: Kast din Vifte ned, og jeg vil følge den! Og da han havde talt, gynged hans Bryst, og han lagde sine Hænder paa Terrassens Rækværk og gjorde sig rede til Spranget. Da gav jeg et Skrig og lukked mine Øjne {{. . .|5}} Men da jeg saa op, saa jeg de to Mennesker igen, og de var begge ældre, og begge stod i sin Kraft. Og de to Mennesker talte ikke mere til hinanden, men taug med hvad de tænkte. Og da jeg saa op, var Himlen graa, og de to Mennesker gik begge opad Slottets hvide Trappe, og hun var fuld af Ligegyldighed, ja, fuld af Had i de kolde Øjne, og da jeg saa op for tredje Gang, var ogsaa han fuld af Vrede i sit<noinclude><references/></noinclude> 04kpywln2scpxalt1kqkcjvgwsp4dih 104 145001 335315 2026-09-26T15:08:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Blik, og hans Haar var graat som den graa Himmel. Og da de gik opad Slottets Trappe, tabte hun sin Vifte ét Trin ned, og hun sagde med dirrende Mund og pegte tilbage: Jeg tabte min Vifte, den ligger blot ét Trin ned, tag den dog op, kære! Og han svared ikke, men gik videre, og han kaldte paa Tjeneren til at tage Viften op. «Det var Kærligheden,» sagde Jehova. «Kærlighed forgaar. Jeg er Jehova.» Og Jehova berørte mine Øjne for sidste Gang, og jeg saa: Jeg saa en By og et Torv, og jeg saa et Skafot. Og da jeg lytted, hørte jeg en kogende Lyd af Stemmer, og da jeg saa, var der mange Mennesker, som talte og skar Tænder af Glæde. Og jeg saa en Mand, som blev bunden, en Misdæder, som blev bastet med Læderremme, og den bundne Misdæder var en stolt Herre af Aasyn, og hans Øjne saa ud som Stjærner. Men Manden havde en hullet Kofte paa, og hans Fødder stod nøgne paa Jorden, ja, der var næsten ingenting mere af hans Klæder, ja, hans Kofte var meget opædt af Slid. Og jeg lytted og hørte en Stemme, og da jeg saa, var det Misdæderen, som talte, og Misdæderen talte med Herlighed. Og man bød ham at tie, men han talte, han vidned, han<noinclude><references/></noinclude> kur09rev0byko5u5d8zk6xbmyhptzaj 104 145002 335316 2026-09-26T15:08:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>raabte, og da man bød ham at tie, taug han ikke med Frygt. Og da denne Misdæder talte, sprang Sværmen til og holdt ham for Munden, og da han blev stum, og da han pegte mod Himlen og pegte mod Solen, og da han pegte paa sit Hjærte, som var varmt endnu, sprang Sværmen til og slog ham. Og da Sværmen slog ham, faldt Misdæderen i Knæ, og han knæled og folded sine Hænder og vidned stumt og usigeligt, om man slog ham. Og jeg saa paa denne Misdæder og saa paa hans Øjne som Stjærner, og jeg saa, at Sværmen lagde ham ned og holdt ham med Hænder paa Skafottet. Og da jeg saa igen, skrev en Økse i Luften, og da jeg lytted, hørte jeg en Økses Hug mod Stokværk og en Brusen af Mennesker i Glæde. Og da jeg lytted, steg et enstemmigt Skrig til Himmels fra Mennesker i en Vaande af Glæde. Men Misdæderens Hoved trilled henad Jorden, og Sværmen sprang til og holdt det ivejret efter Haaret. Og Misdæderens Hoved talte endnu, og det vidned med høj Røst og sagde med høj Røst alle de Ord, som det sagde. Og Misdæderens Hoved var endnu ikke stumt i Døden. Men Sværmen sprang til og tog Misdæderens Hoved op og holdt det ivejret efter Tungen. Og dets Tunge taug overvunden, og dets Tunge<noinclude><references/></noinclude> 93yekhtutcepbcl3kclhzt6twbxduqx 104 145003 335317 2026-09-26T15:09:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sagde intet mer. Men dets Øjne var atter ligesom Stjærner, ja, var ligesom tændte Stjærner, som alle kunde se {{. . .|5}} Da sagde Jehova: «Det var Sandheden. Og Sandheden vidner endog efterat dens Hoved er hugget af, og efterat man binder dens tunge, lyser dens Øjne som Stjærner. Jeg er Jehova.» Da Jehova havde talt, faldt jeg paa mit Ansigt og sagde intet, men taug af mange Tanker. Og jeg tænkte, at Skønheden den var skøn før den svandt og Kærligheden den var sød før den forgik, og jeg tænkte, at Sandheden den vared som evige Stjærner, og jeg tænkte med Bæven paa Sandheden. Og Jehova sagde: «Du vilde vide, hvad du skulde vælge i Livet?» Og Jehova sagde derpaa: «Har du valgt?» Jeg laa paa mit Ansigt og svared fuld af mange Tanker: «Skønheden den var skøn og Kærligheden meget dejlig, og hvis jeg vælger Sandheden, da er den som evige Stjærner.» Og Jehova sagde atter og gentog: «Har du valgt?» Og mine Tanker var mange, og mine Tanker stred tungt i mig, og jeg svared:<noinclude><references/></noinclude> 6uiu0rnlo9rkyi2m6u9mw9t68qdyqtb 104 145004 335318 2026-09-26T15:10:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Skønheden den var som en Morgenrøde.» Og da jeg havde sagt dette, hvisked jeg og sagde: «Kærligheden den var ogsaa saa dejlig som en liden Stjærne i min Sjæl.» Men da fornam jeg Jehovas Øje paa mig, og Jehovas Øje læste mine Tanker. Og atter for tredje Gang spurgte Jehova og sagde: «Har du valgt?» Og da han sagde for tredje Gang: Har du valgt? stod mine Øjne aabne af Gru, ja, mine Kræfter var ikke mere i mig. Og da han sagde for sidste Gang: Har du valgt? husked jeg Skønheden og Kærligheden og husked dem begge, og jeg svared Jehova: «Jeg vælger Sandheden.» {{. . .|5}} Men jeg husker endnu {{. . .|12}} «Ja, det var dét, slutted Norem.» Alle taug en Stund, saa sagde Journalisten «Jeg tier, for jeg ved, at Milde vil sige noget.» Og Milde undslog sig ikke, sandelig om han vilde undslaa sig, tværtimod, han havde en Bemærkning at gøre: Kunde nu nogen sige ham, hvad alt dette skulde betyde? Han beundred Øjen saa oprigtigt som nogen, men. Og fandtes<noinclude><references/></noinclude> q8nl9js5idanghbvyaudjkhh2awg3fi 335319 335318 2026-09-26T15:10:27Z Øystein Tvede 3938 335319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Skønheden den var som en Morgenrøde.» Og da jeg havde sagt dette, hvisked jeg og sagde: «Kærligheden den var ogsaa saa dejlig som en liden Stjærne i min Sjæl.» Men da fornam jeg Jehovas Øje paa mig, og Jehovas Øje læste mine Tanker. Og atter for tredje Gang spurgte Jehova og sagde: «Har du valgt?» Og da han sagde for tredje Gang: Har du valgt? stod mine Øjne aabne af Gru, ja, mine Kræfter var ikke mere i mig. Og da han sagde for sidste Gang: Har du valgt? husked jeg Skønheden og Kærligheden og husked dem begge, og jeg svared Jehova: «Jeg vælger Sandheden.» {{. . .|5}} Men jeg husker endnu {{. . .|12}} «Ja, det var dét, slutted Norem.» Alle taug en Stund, saa sagde Journalisten «Jeg tier, for jeg ved, at Milde vil sige noget.» Og Milde undslog sig ikke, sandelig om han vilde undslaa sig, tværtimod, han havde en Bemærkning at gøre: Kunde nu nogen sige ham, hvad alt dette skulde betyde? Han beundred Øjen saa oprigtigt som nogen, men. Og fandtes<noinclude><references/></noinclude> r8e2ns0z1r0j0r71muhr5okbrrk58h3 104 145005 335320 2026-09-26T15:10:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der en Mening i alt dette Jehova sagde og Jehova sagde dernæst? Han ønsked at faa et Svar. «Hør, Milde, hvorfor vil De altid være saa slem mod Øjen,» sagde Fru Hanka. «Gamle Minder altsaa, forstod De ikke det? Jeg syntes, det var saa fint og stemningsfuldt, jeg følte det hele; ødelæg det nu ikke for mig.» Og hun vendte sig til Aagot og spurgte: «Synes ikke ogsaa De, at det var vakkert?» «Kære Fru Hanka!» raabte Milde, «er jeg altid saa slem mod Øjen? Gaar jeg ikke her og ønsker ham Stipendiet midt forbi min egen Næse? Men denne velsignede nye Hensigt og saadant mere! Gamle Minder, javel, men hvor er i Bund og Grund Pointet? Jehova har slet ikke været hos ham, nejgu har han ej, det er et Paafund. Og desuden, kunde han ikke have valgt baade Skønheden og Kærligheden og Sandheden? Det vilde jeg have gjort. Pointet?» «Nej, det er netop det ejendommelige, der skal ikke være noget fast Point,» svarer Ole Henriksen. «Øjen skriver det selv i sit Brev til mig. Det skal virke ved sin Lyd, siger han.» «Jasaa {{. . .|5}} Nej, den Mand er og blir den samme, hvor han kommer hen; det er Sagen. Ikke engang tilfjælds blir det anderledes med ham, Gedemælk og Skoglugt og Bondepiger virker ikke det Spor paa ham, om jeg saa<noinclude><references/></noinclude> dhlg1efrl1aea936cod7s74hwggeum7 104 145006 335321 2026-09-26T15:11:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maa sige {{. . .|5}} Forresten kan jeg endnu ikke begribe, hvorfor han har sendt dig Manuskriptet, Ole; men naar det er en Fornærmelse at spørge om det, saa {{. . .|5}}» «Jeg ved heller ikke, hvorfor han just sendte det til mig,» sagde Ole Henriksen ogsaa. «Han vilde, jeg skulde se, at han arbejded, siger han, at han ikke laa paa Ladsiden. Nu vil han forresten tilbage til Byen igen, han kan nok ikke holde det ud paa Thorahus længer.» Milde fløjter. «A, nu forstaar jeg, han beder dig om Rejsepenge?» spurgte han. «Han har vist ikke mange Penge igen nej, og det var ikke at vente,» svared Ole og stak Manuskriptet i Lommen. Jeg synes nu sandelig, at det er et mærkeligt Digt, hvad man saa siger {{. . .|5}}» «Ja, ja, ja! Kære, lad være at tale om Poesi, Ole, er du snil,» afbryder Milde. Og da han selv fik en Anelse om, at han havde været altfor uhøflig mod den arme Kræmmer i Aagots Nærværelse, skyndte han sig at lægge til: «Jeg mente bare {{. . .|5}} Ikke sandt, det er ret kedeligt at høre bare om Poesi og Poesi hele Tiden? Maa vi til en Afveksling faa lidt Fedsildfiskeri, lidt Jærnbanepolitik {{. . .|5}} Det er da en hundsk Mængde Rug, du har købt, Tidemand?»<noinclude><references/></noinclude> dpkw08qu45eywqcmb1769mk2hk6ug99 104 145007 335322 2026-09-26T15:11:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tidemand saa op og smilte. Ja, han havde forsøgt at slaa et lidet Slag, det kunde ikke nægtes. Nu kom det an paa, hvordan det gik hos Tsaren, om Høsten alligevel blev nogenlunde, isaafald stod det sig ikke for lyst med hans Rugmasse. Kom der endnu Regn i Rusland, saa {{. . .|5}} «Det har begyndt at regne,» sagde Journalisten, «store Strækninger har allerede faaet Regn nok, fortæller de engelske Blade {{. . .|5}} Sælger du forresten allerede af din Rug?» Og Tidemand vilde jo sælge, hvis han fik sin Pris for den. Han havde selvfølgelig købt forat sælge igen. Milde havde flyttet sig over til Paulsberg, til hvem han talte hviskende. Øjens Prosadigt havde alligevel foruroliget ham lidt, han var ikke blind for, at der boed noget i denne Mand, denne Medansøger til Stipendiet; hvad syntes Paulsberg? «Du ved, jeg nødig vil udtale mig for den ene mod den anden i en saadan Sag,» svared Paulsberg. «Imidlertid har jeg gentagne Gange været oppe i Departementet, jeg har sagt min Mening, jeg haaber, der blir taget lidt Hensyn til den.» «Naturligvis, naturligvis, det var ikke derfor {{. . .|5}} Ja, imorgen lukker Udstillingen, vi bør<noinclude><references/></noinclude> tim2g11wuwy9lcdzorni361c6olmyyh 104 145008 335323 2026-09-26T15:12:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gøre Alvor af det og faa dit Billede færdigt med det samme. Kommer du og sidder imorgen?» Paulsberg nikked. Saa klinked han over Bordet til Journalisten og afbrød Samtalen. Irgens var lidt efter lidt kommet ud af sin glade Stemning igen, han var misfornøjet med, at der slet ikke blev talt om hans Bog. Hvad laa for Øjeblikket mere for Haanden end den? Dette Glaspusteri af Øjen kendte man dog før; Irgens trak paa Skulderen. Paulsberg havde ikke med et Ord antydet, at han var tilfreds med hans Bog, han indbildte sig vel, at man skulde spørge ham om det; men dertil var Irgens for stolt. Han kunde hjælpe sig Paulsbergs Mening foruden. Irgens rejste sig. «Skal De gaa, Irgens?» spurgte Fru Hanka. Og Irgens traadte hen til hende, sagde Godnat til hende og Aagot, nikked i Forbigaaende til de øvrige af Selskabet og forlod Sara. Han var kommet nogle Skridt nedad Gaden, da han hørte nogen kalde paa sig, Fru Hanka kom løbende efter ham, hun havde ladet sit Overtøj blive liggende tilbage inde i Kaféen og var blot kommet forat sige pent Godnat, var det ikke smukt af hende? Hun lo og var meget lykkelig.<noinclude><references/></noinclude> isxx410w1z0c20751l7rqfhefiualsq 104 145009 335324 2026-09-26T15:12:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Jeg har næsten ikke set dig, siden din Bog kom. Aa, hvor jeg har nydt hvert Ord!» sagde hun og slog Hænderne sammen foran sig, mens hun gik. Og hun stak sin Haand ned i hans Frakkelomme forat være ham rigtig nær; han mærked, at hun efterlod en Konvolut dernede i Lommen, og det ligned hende, hun var altid fuld af Kærlighed og havde blot gode Ord til ham. «Nej, dine Vers! dine Vers!» sagde hun igen. Han kunde ikke holde sig længer, denne varme Beundring gjorde ham over al Maade godt. Han vilde gengælde den, vise, hvormeget han holdt af hende, og i et Anfald af Meddelsomhed betroed han hende, at han havde søgt Legatet, ja, hvad syntes hun? Jo, han havde virkelig søgt Legatet han ogsaa, i al Stilhed, uden at vedlægge en eneste Anbefaling, han havde sendt sin Bog, det maatte vel være nok? Hanka taug et Øjeblik bestyrtet. «Du har havt det ondt,» sagde hun, «du har manglet {{. . .|5}} jeg mener, du maatte søge du ogsaa {{. . .|5}}» «Men Herregud,» sagde han og lo, «hvad er Legaterne til? Jeg har ikke havt det ondt, det var ikke derfor, jeg søgte. Men hvorfor skal man ikke søge, naar man ikke ydmyger sig ved det? Og jeg har ikke ydmyget mig, det kan du stole paa: Undertegnede ansøger<noinclude><references/></noinclude> jlmrot1b7ykm20qysma04v7mns2jxki 104 145010 335325 2026-09-26T15:12:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om Stipendiet, min sidste Bog vedlægges; det var alt. Ikke megen Bukken og Skraben ikke. Og ser jeg hen til mine Medansøgere, saa kommer jeg dog vel ikke sidst i Rækken; hvad tror du?» Hun smilte og sagde stille. «Nej, du kommer ikke sidst i Rækken!» Og han trykked hende ind til sig og hvisked: Saa, nu maa du ikke gaa længer, Hanka, lad mig nu følge dig tilbage {{. . .|5}} Det gaar an, saalænge du er her i Byen; men naar nu du rejser, saa blir her ganske sort. Nej, jeg holder det ikke ud!» «Jeg rejser bare ud paa Landet,» sagde hun. «Javel,» svared han; «men det er nok, vi blir alligevel skilte ad, for jeg kan ikke komme ud af Byen. Hvornaar flytter du?» «Om en Uges Tid, tror jeg.» «Aa, gid du ikke vilde gøre det, Hanka!» sagde han og standsed. Pause. Hanka stod og tænkte. «Vilde du være glad, om jeg blev?» sagde hun. «Saa blir jeg. Jo, saa blir jeg. Det er værst for Børnene, men. Ja, jeg er i Grunden ogsaa glad for, at det ikke blir til noget.» De var komne til Sara igen. «Godnat,» sagde han henrykt. «Tak, Hanka. Hvornaar ser jeg dig? Jeg længes efter dig.» {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 6ncn8o0x2kz1vlvtjt9lxzpc9ys3lh0 335728 335325 2026-09-27T01:42:56Z Øystein Tvede 3938 335728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om Stipendiet, min sidste Bog vedlægges; det var alt. Ikke megen Bukken og Skraben ikke. Og ser jeg hen til mine Medansøgere, saa kommer jeg dog vel ikke sidst i Rækken; hvad tror du?» Hun smilte og sagde stille. «Nej, du kommer ikke sidst i Rækken!» Og han trykked hende ind til sig og hvisked: Saa, nu maa du ikke gaa længer, Hanka, lad mig nu følge dig tilbage {{. . .|5}} Det gaar an, saalænge du er her i Byen; men naar nu du rejser, saa blir her ganske sort. Nej, jeg holder det ikke ud!» «Jeg rejser bare ud paa Landet,» sagde hun. «Javel,» svared han; «men det er nok, vi blir alligevel skilte ad, for jeg kan ikke komme ud af Byen. Hvornaar flytter du?» «Om en Uges Tid, tror jeg.» «Aa, gid du ikke vilde gøre det, Hanka!» sagde han og standsed. Pause. Hanka stod og tænkte. «Vilde du være glad, om jeg blev?» sagde hun. «Saa blir jeg. Jo, saa blir jeg. Det er værst for Børnene, men. Ja, jeg er i Grunden ogsaa glad for, at det ikke blir til noget.» De var komne til ''Sara'' igen. «Godnat,» sagde han henrykt. «Tak, Hanka. Hvornaar ser jeg dig? Jeg længes efter dig.» {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 6opepceqhh1c7jg9mt2daefzqex6sbm 104 145011 335327 2026-09-26T15:15:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> III. Tre Dage efter havde Irgens modtaget en Billet fra Fru Hanka. Han var nede i Byen, traf nogle Bekendte og slog sig sammen med dem, talte som sædvanlig ganske lidet, men var i sin bedste Stemning. Han havde været og beset Lars Paulsbergs store Billede, som nu var udstillet i Pilen, midt i det store Vindu, som alle Folk maatte forbi; der var stadig en Hob Mennesker udenfor. Billedet var flot og paatrængende, Paulsbergs parfumeduftende Skikkelse saa fornem ud i den simple Rørstol, og Folk hvisked og undredes paa, om det var i den Stol, han havde skrevet sine Værker. Alle Aviser havde rosende Artikler om Billedet. Irgens sad med et Glas Vin foran sig og hørte adspredt paa, hvad hans Kammerater sagde. Tidemand var stadig fornøjet, hans Haab voksed daglig, den Regn i Rusland havde ikke gjort<noinclude><references/></noinclude> kf6xej6hbs7yphl252kcbn7uhw23pvb 335666 335327 2026-09-27T00:00:32Z Øystein Tvede 3938 335666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|III.}} {{Stor initial|T}}re Dage efter havde Irgens modtaget en Billet fra Fru Hanka. Han var nede i Byen, traf nogle Bekendte og slog sig sammen med dem, talte som sædvanlig ganske lidet, men var i sin bedste Stemning. Han havde været og beset Lars Paulsbergs store Billede, som nu var udstillet i Pilen, midt i det store Vindu, som alle Folk maatte forbi; der var stadig en Hob Mennesker udenfor. Billedet var flot og paatrængende, Paulsbergs parfumeduftende Skikkelse saa fornem ud i den simple Rørstol, og Folk hvisked og undredes paa, om det var i den Stol, han havde skrevet sine Værker. Alle Aviser havde rosende Artikler om Billedet. Irgens sad med et Glas Vin foran sig og hørte adspredt paa, hvad hans Kammerater sagde. Tidemand var stadig fornøjet, hans Haab voksed daglig, den Regn i Rusland havde ikke gjort<noinclude><references/></noinclude> oyn7dpt5ivv4ut14bdb4mnwnbmhinqp 335729 335666 2026-09-27T01:43:15Z Øystein Tvede 3938 335729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|III.}} {{Stor initial|T}}re Dage efter havde Irgens modtaget en Billet fra Fru Hanka. Han var nede i Byen, traf nogle Bekendte og slog sig sammen med dem, talte som sædvanlig ganske lidet, men var i sin bedste Stemning. Han havde været og beset Lars Paulsbergs store Billede, som nu var udstillet i ''Pilen'', midt i det store Vindu, som alle Folk maatte forbi; der var stadig en Hob Mennesker udenfor. Billedet var flot og paatrængende, Paulsbergs parfumeduftende Skikkelse saa fornem ud i den simple Rørstol, og Folk hvisked og undredes paa, om det var i den Stol, han havde skrevet sine Værker. Alle Aviser havde rosende Artikler om Billedet. Irgens sad med et Glas Vin foran sig og hørte adspredt paa, hvad hans Kammerater sagde. Tidemand var stadig fornøjet, hans Haab voksed daglig, den Regn i Rusland havde ikke gjort<noinclude><references/></noinclude> j5gismgof7tl06f18flfhdcukgrry6j 104 145012 335328 2026-09-26T15:15:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham nedslagen. Nej, Rugen steg ikke endda, men den vilde stige. Pludselig spidser Irgens Øren, Tidemand talte om sit Landophold. «Vi kommer ikke til at rejse ud til Landstedet i Sommer,» sagde han; «Hanka mente {{. . .|5}} Jeg sagde rent ud til min Kone, at vilde hun rejse, saa fik hun rejse foruden mig, jeg havde nu faaet saa meget at tage vare paa i Forretningen, at jeg kunde ikke være borte. Hanka indrømmed det ogsaa, vi blev enige. Hun rejser heller ikke.» Saa gik Døren op, og Milde traadte ind. Den tykke Mandsling straaled og raabte allerede straks, overmandet af den glade Nyhed, han bragte: «Gratuler mig, Folk, jeg har vundet i Lotteriet! Vil Dere tænke Dere, Departementet har i sin uransagelige Visdom besluttet at skænke mig Stipendiet.» «Dig?» «Ja, mig,» sagde Milde og slog sig forpustet ned paa en Stol. «Dere gaber allesammen? Det samme gjorde jeg, jeg har saa at sige ingen Skyld i det, det overrasked mig.» «Har du faaet Stipendiet?» spurgte Irgens langsomt. Milde nikked: «Ja, kan du forstaa det? Jeg fik det lige for Næsen paa Dere allesammen. Du Irgens har jo ogsaa søgt, hører jeg?»<noinclude><references/></noinclude> cm4hpglofbaa9ebv72vypbrpik41iov 335730 335328 2026-09-27T01:44:40Z Øystein Tvede 3938 335730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham nedslagen. Nej, Rugen steg ikke endda, men den vilde stige. Pludselig spidser Irgens Øren, Tidemand talte om sit Landophold. «Vi kommer ikke til at rejse ud til Landstedet i Sommer,» sagde han; «Hanka mente {{. . .|5}} Jeg sagde rent ud til min Kone, at vilde hun rejse, saa fik hun rejse foruden mig, jeg havde nu faaet saa meget at tage vare paa i Forretningen, at jeg kunde ikke være borte. Hanka indrømmed det ogsaa, vi blev enige. Hun rejser heller ikke.» Saa gik Døren op, og Milde traadte ind. Den tykke Mandsling straaled og raabte allerede straks, overmandet af den glade Nyhed, han bragte: «Gratuler mig, Folk, jeg har vundet i Lotteriet! Vil Dere tænke Dere, Departementet har i sin uransagelige Visdom besluttet at skænke mig Stipendiet.» «Dig?» «Ja, {{sp|mi|g}},» sagde Milde og slog sig forpustet ned paa en Stol. «Dere gaber allesammen? Det samme gjorde jeg, jeg har saa at sige ingen Skyld i det, det overrasked mig.» «Har {{sp|d|u}} faaet Stipendiet?» spurgte Irgens langsomt. Milde nikked: «Ja, kan du forstaa det? Jeg fik det lige for Næsen paa Dere allesammen. Du Irgens har jo ogsaa søgt, hører jeg?»<noinclude><references/></noinclude> b4520x6ab1agw8gyu55s28kv10tn73v 104 145013 335329 2026-09-26T15:15:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Der blev helt stille ved Bordet. Dette havde ingen ventet, og alle grubled paa, hvad det vel var, som kunde have gjort det. Nu havde man aldrig hørt Magen, Milde havde faaet Stipendiet! «Ja, ja, jeg gratulerer dig!» sagde Tidemand og rakte Haanden ud. «Visvas!» svared Milde. «Ingen Omstændigheder! Men nu skal du, Tidemand, simpelthen laane mig endel Penge, saa siger jeg en Omgang. Vil du det? Du faar dem altsaa tilbage af Stipendiet.» Irgens saa pludselig paa Klokken, som om han kom i Tanker om noget, og rejste sig. «Ja, ja, jeg gratulerer jeg ogsaa,» sagde han. «Det er kedeligt, at jeg ikke kan være længer, jeg maa gaa {{. . .|5}} Nej, det, at jeg søgte, det havde en anden Grund end den at faa Stipendiet,» oplyste han forat redde Stumperne. «Jeg skal sige dig det en anden Gang.» I Døren mødte han Journalist Gregersen, som vrængte mange Ord og ogsaa raabte op om Stipendiet. Der var ingen Tvivl længer, Milde havde faaet det. Irgens vandred hjemad. Aha, Milde var den lykkelige; der saa man nu til Evidense, hvorledes Norge lønned sine talenter! Nu havde han slynget sin rige Lyrik lige i Fjæset paa disse tarvelige Sjæle, og de saa ikke, hvad det var engang, saa ikke, at det var Poesi, at det<noinclude><references/></noinclude> ks93qexduervpmkmvmtzykud767661t 104 145014 335330 2026-09-26T15:16:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var enestaaende Sager, Kaviar. Og Herregud, hvem var bleven foretrukket fremfor ham? Milde! Siger og skriver Oljemaler Milde, Byens Samler af Pigekorsetter! Nej, det var ved Gud den højeste Grad af Sjofelisme! Forresten havde han paa Følelsen, hvorledes det var gaaet til, Paulsberg stod bag. Lars Paulsberg havde hjulpet til. Men den Mand gjorde jo aldrig noget uden at tage sig betalt for det, han hjalp ikke nogen, uden at han selv havde Nytte af det; reklamered N. N. for ham, saa reklamered han for N. N. igen, ellers ikke. Nu unddrog han vistnok ikke Journalist Gregersen sit Selskab, nejvel, men den samme Journalist Gregersen var til Gengæld lykkelig over at faa lave Notiser i Bladet om Paulsbergs mindste Bevægelser, lige til hans Udflugter til Hønefos. Saaledes var det. Paulsberg havde støttet Mildes Ansøgning om Stipendiet, og Milde havde til Gengæld malet Paulsbergs Portræt. Reklame, Alliance og Komplot! Jo, der handledes og tuskedes efter Ævne. Da Irgens atter passered Pilen og saa Paulsbergs Billede i Vinduet, spytted han foragteligt i Gaden. Naa, ham narred man ikke, han gennemskued Simpelheden. Kom Tid, kom Raad, han skulde vide at gøre sig gældende. Men Milde! Havde det endda været Øjen, saa. For Øjen stræved da, Øjen hang i det, han<noinclude><references/></noinclude> 91890197c979c3qtihq1huf5s3rc90x 335731 335330 2026-09-27T01:45:57Z Øystein Tvede 3938 335731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var enestaaende Sager, Kaviar. Og Herregud, hvem var bleven foretrukket fremfor ham? Milde! Siger og skriver Oljemaler Milde, Byens Samler af Pigekorsetter! Nej, det var ved Gud den højeste Grad af Sjofelisme! Forresten havde han paa Følelsen, hvorledes det var gaaet til, Paulsberg stod bag. Lars Paulsberg havde hjulpet til. Men den Mand gjorde jo aldrig noget uden at tage sig betalt for det, han hjalp ikke nogen, uden at han selv havde Nytte af det; reklamered N. N. for ham, saa reklamered han for N. N. igen, ellers ikke. Nu unddrog han vistnok ikke Journalist Gregersen sit Selskab, nejvel, men den samme Journalist Gregersen var til Gengæld lykkelig over at faa lave Notiser i Bladet om Paulsbergs mindste Bevægelser, lige til hans Udflugter til Hønefos. Saaledes var det. Paulsberg havde støttet Mildes Ansøgning om Stipendiet, og Milde havde til Gengæld malet Paulsbergs Portræt. Reklame, Alliance og Komplot! Jo, der handledes og tuskedes efter Ævne. Da Irgens atter passered ''Pilen'' og saa Paulsbergs Billede i Vinduet, spytted han foragteligt i Gaden. Naa, ham narred man ikke, han gennemskued Simpelheden. Kom Tid, kom Raad, han skulde vide at gøre sig gældende. Men Milde! Havde det endda været Øjen, saa. For Øjen stræved da, Øjen hang i det, han<noinclude><references/></noinclude> 33v0bw2u3dtw9aqx2ugz0ur0npequum 104 145015 335331 2026-09-26T15:16:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var en fin og usædvanlig Begavelse, han gjorde nydelige Ting, Irgens undte ham alt godt, ja, i sin Skuffelse over selv at være bleven tilsidesat pønsed han paa, om han ikke burde offentliggøre en Protest til Fordel for den usædvanligt begavede Øjen. Men saa vilde jo Folk sige, at han gjorde det af Misundelse mod Milde, for Folk tænkte grovt. Nej, han skulde tage Skeen i en anden Haand herefter, han var ikke bundet af noget Hensyn, det skulde man faa at føle. Tænk, Milde! Og hvorfor i Alverden skulde Lars Paulsberg raade for Stipendierne? Han havde altsaa aldrig undset sig for at gøre sig Venner med Aviserne, det var sandt, han havde baade her og der sin faste Neger til at minde Folk om hans Eksistense, han sørged i megen Beskedenhed for, at ikke hans Navn skulde glemmes; men ellers? Ak, et Par Romaner med Metode fra Sytti-aarene, en populær Dilettantkritik af et sligt Katekismusspørgsmaal som Syndernes Forladelse! He-he, hvad var det i Grunden, naar man gik det lidt efter? Men det havde vist sig, at det, at den Mand havde Pressen i Ryggen, gjorde ham til en agtet Person, det viste sig nu ogsaa, hans Ord fik Vægt. Jo, han var en klog Bonde, en ren Landsbygdsjakrer, han vidste hvad han gjorde, naar han endog lod sin Kone modtage Journalist<noinclude><references/></noinclude> mxftxr8s1p8ycyse2j1qoin0ldq6v0x 104 145016 335332 2026-09-26T15:17:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gregersens øldunstende Opmærksomheder. Fy, for en Elendighed! Naa, den Sort Manøvrer skulde ikke Irgens befatte sig med; kunde han ikke slaa sig igennem alligevel, saa. Men han haabed at kunne klare sig uden Fusk, rigtigt sikkert haabed han det. Han havde et Vaaben, Pennen; det Slags Mand var han {{. . .|5}} Irgens gik hjem og laaste sig inde. Der var endnu en god Tid, inden Fru Hanka skulde komme, han vilde se at genoprette sin Ligevægt forinden. Saa ophidset var han bleven ved den hastige Underretning om, at Stipendiet var sluppet ham af Hænde, at han en Tidlang ikke kunde skrive, skønt han forsøgte flere Gange. Han rejste sig rasende og drev op og ned ad Gulvet, bleg af Bitterhed, ganske opblæst og hoven efter sit Nederlag. Han skulde ved Gud gengælde Forurettelsen; fra nu af skulde det ikke blive for milde Ord, der flød fra hans Pen. Endelig efter et Par Timers forgæves Anstrængelse kunde han sætte sig ind til Bordet og finde Udtryk for sin Stemning. Han skrev det ene Vers efter det andet, kneb Munden sammen og skrev. Saa kom Fru Hanka. Hun kom som sædvanlig lidt hastigt ind, tog sig op til Hjærtet, der altid klapped lidt af den ilsomme Gang opad Trapperne, og smilte<noinclude><references/></noinclude> kldu34zn40whwktjunamfmo0z3c0bw7 104 145017 335333 2026-09-26T15:17:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af Forlegenhed, naar hun stod i Værelset. Saa ofte hun nu havde betraadt dette Rum, hun var endnu lidt forlegen i de første Øjeblikke, og hun sagde gærne forat stive sig op: «Er det her, Hr. Irgens bor?» Men Irgens var ikke oplagt til Spøg idag, det saa hun straks, og hun spurgte, hvad der var ivejen. Og da hun havde faaet den store Ulykke at vide, blev ogsaa hun hed af Harme, oprigtig indigneret: Hvilken Uretfærdighed, hvilken Skandale! Havde Milde faaet Stipendiet? «Som Betaling for Paulsbergs Portræt,» sagde Irgens. «Naa, der er ingenting at gøre ved det, lad det ikke gaa dig for nær. Jeg selv tilgiver det.» «Ja, du tager det skønt, jeg forstaar ikke, at du kan {{. . .|5}}» «Den eneste Virkning, det har paa mig, er at det kan gøre mig lidt bitter. Det knækker mig ikke.» «Jeg forstaar det ikke,» sagde hun, «nej, jeg forstaar det ikke. Sendte du din sidste Bog med Ansøgningen?» «Javist {{. . .|5}} Pyt, min Bog! Det er akkurat som om jeg ikke har udgivet nogen Bog engang, der gøres virkelig ikke stor Stas af den, til Dato har der ikke været nogen Anmældelse af den.» Og atter opirret ved Erindringen om, at hans Bog slet ikke havde været omtalt i nogen Avis<noinclude><references/></noinclude> sd2ogv2ow25yk565uu2wmaa0wfx35eu 104 145018 335334 2026-09-26T15:18:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>endnu, bed han Tænderne sammen og gjorde et Slag henover Gulvet. Naa, han skulde føre op til en anden Dans herefter, det skulde spores, at hans Pen kunde sige ifra. Han greb sit beskrevne Ark paa Bordet og sagde: «Jeg har et lidet Digt her, jeg skrev det nu, Blækket er raat {{. . .|5}}» «Aa, læs det!» bad hun. De satte sig over i Sofaen, og han læste dette Digt, disse Par Linjer, som om det var et kongeligt Budskab: <poem> Han pusled og rulled Cigarer et Sted ved den fremmede Strand og lagde de lumskeste Snarer i disse Varer, som skulde til fremmed Land. Han pusled saa taus som en Bille fra Morgen til Afenens Slut; han havde en underlig stille og sælsom Grille: han fyldte Cigarer med Krudt. Saa pusled han ensom og haded den hele Menneskehed; han rulled Cigarer og laded, brændte og skaded og fniste af Glæde derved. </poem> «Det skal gøre godt, haaber jeg,» sagde han for sig selv.<noinclude><references/></noinclude> 8v4ewfmby2ze9ase2y4oqg7ty55e1cx 104 145019 335335 2026-09-26T15:19:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hun saa bedrøvet paa ham. «Gaa ikke hen og bliv bitter, Irgens,» sagde hun. «Du har saa stor Grund til det, men alligevel, kære! Du kan jo leve det Stipendium foruden, en Mand, der skriver Digte som du! Du er aldeles den eneste.» «Ja, men kære Hanka, hvad nytter det, om jeg er den eneste? Du ser selv, disse samme Digte blir ikke nævnt i en Avis, og der staar jeg!» For første Gang, ja, for allerførste Gang fik Fru Hanka nu en Følelse af, at hendes Digter og Helt viste sig mindre overlegen end ellers. Det fór som en Ilen gennem hendes Hjærte, at han alligevel ikke bar sin Skuffelse med mer end almindelig Stolthed. Hun kom til at se lidt nøjere paa ham, den Modgang, han havde lidt, gjorde hans brune Øjne blegere, hans Mund var sammenkneben og hans Næsebor udvidede af Sindsbevægelse. Det var blot en Ilen gennem hendes Hjærte. Saa sagde han ovenikøbet: «Du kunde forresten gøre mig den store Tjeneste at interessere Gregersen lidt for min Bog, saa den endelig blev anmældt engang.» Og da han saa, at hun blev mere og mere opmærksom, at hun ligefrem gav ham et undersøgende Blik lige i Ansigtet, lagde han til: «Naturligvis, uden at bede ham direkte, uden<noinclude><references/></noinclude> 1kuzq82dun3ptzdhyj4t8q3cmrnyfkz 104 145020 335336 2026-09-26T15:19:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at forcere dig frem, jeg mener bare et Vink, et lidet Vink.» Var dette Irgens? Men hurtigt kom hun atter til at huske paa, hvilken pinlig Stilling, han virkelig stod i for Øjeblikket, han var i Grunden mutters alene, stod fægtende mod et Komplot, og det undskyldte ham fuldstændig. Hun burde forresten selv have taget dette Skridt overfor Gregersen og sparet sin Digter for den Ydmygelse at bede hende derom. Jo, hun vilde straks tale med Gregersen, det var en Skam, at hun ikke allerede havde tænkt paa det. Og Irgens takked hende af Hjærtet, hans Bitterhed fortog sig. De sad der i Sofaen og taug begge, saa sagde hun: «Du! Nej, hvor det nær havde gaaet galt med det røde Slips! Du husker det røde Slips, jeg fik af dig engang? Naa, ja, det gik jo heldigt alligevel; men han saa det.» «Saa han det? At du kunde være saa uforsigtig! Hvad sagde han?» «Ingenting. Han siger aldrig noget. Jo, jeg bar det her paa Brystet, det faldt ud for mig. Ja, lad os ikke tale mere om det, det gør ingenting {{. . .|5}} Hvornaar ser jeg dig nu igen?» Bestandig, bestandig var hendes Ømhed lige stor; Irgens tog hendes Haand og klapped den. Hvor lykkelig var ikke han, som havde hende! Hun var den eneste, som var god mod ham,<noinclude><references/></noinclude> a2kkujw5c01hev68umnmfbkbsbu1tlp 104 145021 335337 2026-09-26T15:20:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han havde bare hende i hele Verden {{. . .|5}} Hvordan var det, hun rejste altsaa ikke paa Landet? Nej, hun rejste ikke. Og hun fortalte meget oprigtigt, at hun havde faaet sin Mand paa andre Tanker, det havde ikke været vanskeligt for hende, han havde givet efter straks. Men det var, som sagt, lidt Synd mod Børnene. Ja, svared Irgens ogsaa. Og pludselig sagde han sagte: «Laaste du Døren af, da du kom?» Hun saa paa ham, slog Øjnene ned og hvisked: «Ja.» {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 7x2lhio9t3y0d2naxy14wfbuyewn5d2 104 145022 335338 2026-09-26T15:20:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> IV. Om Morgenen den syttende Maj sang Fuglene over Byen. En Kullæmper, der havde havt Nattearbejde, vandrer op fra Bryggerne med sin Spade paa Skulderen, han er sort, træt og tørst, han skal hjem. Og mens han vandrer hjemad, begynder Byen at vaagne, et og andet Gardin rulles op, et og andet Flag stikkes ud af Vinduerne; det er Fest og syttende Maj. Alle Forretninger er lukte, Skolerne har fri, Bulderet fra Værfter og Fabriker tier. Kun Gangspillene tier ikke, men ramler som fyrige Hurra i den klare Morgen, Skibe, som skal gaa, puster hvid Damp ud fra Siderne og tager sine Varer ind, Bryggerne er aabne, Havnen lever. Og Telegrafbud og Postbud er allerede begyndt at løbe omkring, hver med sine Nyheder, dryssende Efterretninger indad Dørene, hvirv-<noinclude><references/></noinclude> bv2ojyzjcouhdaaroyt0f1ig2jmmzen 335667 335338 2026-09-27T00:01:04Z Øystein Tvede 3938 335667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|IV.}} {{Stor initial|O}}m Morgenen den syttende Maj sang Fuglene over Byen. En Kullæmper, der havde havt Nattearbejde, vandrer op fra Bryggerne med sin Spade paa Skulderen, han er sort, træt og tørst, han skal hjem. Og mens han vandrer hjemad, begynder Byen at vaagne, et og andet Gardin rulles op, et og andet Flag stikkes ud af Vinduerne; det er Fest og syttende Maj. Alle Forretninger er lukte, Skolerne har fri, Bulderet fra Værfter og Fabriker tier. Kun Gangspillene tier ikke, men ramler som fyrige Hurra i den klare Morgen, Skibe, som skal gaa, puster hvid Damp ud fra Siderne og tager sine Varer ind, Bryggerne er aabne, Havnen lever. Og Telegrafbud og Postbud er allerede begyndt at løbe omkring, hver med sine Nyheder, dryssende Efterretninger indad Dørene, hvirv-<noinclude><references/></noinclude> fuo38piaddzme2lhvbcxld1ocb7wrv8 104 145023 335339 2026-09-26T15:21:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lende Sindsbevægelser op i Menneskers Hjærter hvor de farer frem. En herreløs Hund stryger med ludende Hoved gennem Gaderne, snusende efter et Spor og uden at ændse noget andet end netop dette Spor. Pludselig standser den, hopper op og hviner, den har fundet en liden Pige, som bringer Aviser om fulde af syttende Maj-Frihed og behjærtet Politik. Og den lille Pige kaster sin lille Krop i alle Retninger, rykker med Skuldrene, stirrer, jager afsted fra Dør til Dør, den lille Pige er mager og svag, hun har St. Vejtsdans. Og Kullæmperen gaar videre med lange, tunge Skridt i Brostenene, han har rigtig tjent godt inat, disse svære Kuldragere fra England og de forskellige Købmandsskibe fra alle Verdens Kanter var dog en velsignet Ting! Hans Spade er blank af Slid, han lægger den over paa sin anden Skulder og faar den til at blinke for hvert Skridt, den skriver gennem Gaden over Mandens Ryg, skriver mod Himlen med store, sære Tegn, skærer som et Værge og skinner som Sølv. Og mens Kullæmperen stadig gaar sin faste, trampende Gang, ser han virkelig ud som en eneste arbejdende Muskel under de udstukne Flag i Gaderne, han hejser og gaar, hejser og gaar. Saa støder han paa en Herre, der kommer ud af en Port; Herren lugter af<noinclude><references/></noinclude> kmn9uyw0vpu9nbehfp5gymuzpf1huyo 104 145024 335340 2026-09-26T15:21:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Toddy og ser lidt ustø ud, han har Silkefor i Klæderne. Saasnart han har tændt sin Cigar, damper han nedad Gaden og kommer afsyne {{. . .|5}} Men Herren har et lidet rundt Pigeansigt, der er meget blegt, meget fint. Han er ung og haabefuld, det er Øjen, Poeten, de Yngstes Fører og Forbillede. Han har været tilfjælds forat styrke sig, og siden han kom tilbage til Byen igen, har han havt mange morsomme Nætter, Vennerne har fejret ham uden Ophør. Idet han svinger nedad mod Fæstningen, møder han en Mand, som han mener at kende, han standser, og Manden standser ogsaa. «Undskyld, har ikke vi truffet hinanden før?» siger Øjen høfligt. Manden smiler og svarer: «Jo, paa Thorahus, vi var sammen en Aften.» «Rigtigt, De er Coldevin! Jo, jeg syntes nok, at {{. . .|5}} Hvordan staar til?» «Aa, jo {{. . .|5}} Men er De oppe saa tidligt?» «Hm. Jeg skal sige Dem, jeg har ikke lagt mig endda.» «Naa saaledes!» «Nej, Sagen er den, at jeg har Gud hjælpe mig næsten ikke ligget nogen Nat, siden jeg kom hjem. Jeg gaar formelig paa Omgang hos<noinclude><references/></noinclude> q9sb1y5cc9xwln00km4brd9z51si7tj 104 145025 335341 2026-09-26T15:22:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mine Venner. Naa, det vil egentlig bare sige, at jeg atter er i mit Element. Det er mærkværdigt, Hr. Coldevin, med Byen, jeg elsker den, den er dejlig, dejlig; se bare disse Huse, disse rette Linjer. Jeg føler mig ikke hjemme andre Steder end her. Nej, deroppe i Fjældene {{. . .|5}} Gud bevare mig, skønt jeg havde det bedste Haab, da jeg rejste derop.» «Hvordan gik det forresten, blev De af med Deres Nervøsitet deroppe?» «Nej, blev jeg af med min Nervøsitet! Men rent ud sagt, min Nervøsitet hører vel mig til, Doktoren sagde ogsaa, at min Nervøsitet hørte mig til, den udgjorde noget af mig selv, der var ikke noget at gøre ved den.» «De har altsaa været tilfjælds og faaet konstateret, at Deres Nervøsitet er kronisk De da? Stakkels unge Talent, som gaar med en slig Svaghed!» Øjen studsed. Coldevin saa ham lige i Ansigtet, kort efter smilte han igen og fortsatte at tale som om intet var. Jasaa, han kunde slet ikke trives oppe paa Landet? Men syntes han nu ikke, at hans Talent havde havt godt af Landopholdet? Ikke det!» «Nej, slet ikke. Jeg har ellers aldrig trængt Forfriskelse for mit Talent, synes jeg.» «Nej, nej, det er vel saa.»<noinclude><references/></noinclude> ibaxlobt2s7w2ifuguquigglsqefgy5 104 145026 335342 2026-09-26T15:22:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Jeg har skrevet længere Prosadigt deroppe, saa jeg har da ialfald arbejdet i disse Uger. Jeg synes, det er al Ære værd, især naar jeg tager i Betragtning de Omgivelser, jeg var stedt i. Nej, slige Omgivelser! Ha-ha, jeg har aldrig set saa løjerlige Mennesker, ja, De kender dem? De kunde for Eksempel ikke begribe, at jeg havde silkeforede Klæder, de gik og saa paa mine Laksko som om de kunde spise dem, en slig Udskejelse havde de aldrig drømt om. Naa, de behandled mig med stor Respekt, men {{. . .|5}} Ja, ja, undskyld, at jeg fornyed Bekendtskabet saa ligefrem, jeg maa hjem og sove lidt, absolut. Overmaade morsomt at træffe Dem igen.» Og Øjen gik. Coldevin raabte efter ham: «Men det er jo syttende Maj idag?» Øjen vendte sig om og saa forbauset ud. «Javel?» spurgte han. Da rysted Coldevin paa Hovedet og lo en kort Latter: «Ingenting, ingenting! Jeg vilde bare høre, om De husked det. Og De husked det udmærket.» «Ja,» sagde Øjen ogsaa, «man glemmer da ikke helt sin Børnelærdom.» Og han gik igen.<noinclude><references/></noinclude> fdn3ncj7e8s3zwjywj1q3sy894md3fe 104 145027 335343 2026-09-26T15:22:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Coldevin blev staaende og se efter ham, saa begyndte ogsaa han at gaa; han gik bare og vented paa, at Byen skulde komme paa Benene og Processionerne begynde. Hans Frakke begyndte at blive altfor blank, den var børstet, men slidt, i det venstre Opslag havde han en liden nydelig Silkesløjfe i norske Farver, og denne Sløjfe havde han sat paa med to Naale for ikke at miste den. Han frøs, det var tidligt og koldt, han gik stærkere til forat komme ned til Havnen, hvorfra den friske Larm af Kættinger naaed ham. Han passered flere Gader og kiged og nikked op til de udstukne Flag, talte dem, fulgte deres Viften mod Himlen. Nogle blege, stillfærdige Teaterplakater var klæbet op paa Søjlerne hist og her, han gik fra den ene til den anden af dem og læste: store, berømte Navne, Tragedier, Samfundsskuespil, Mesterværker fra forrige Perioder. Han kom til at huske paa Irgens' lyriske Drama, han ledte efter det, men fandt det ikke. Og han stiled ned til Sjøen, Lyden af Kættingerne spilled hele Tiden i hans Øre. Skibene flaged, hele Havnen var idel Bevægelse ved disse mange røde Klude mod Luften. Coldevin trak Vejret og stod stille. Lugten af Kul og Tjære, af Vin og Frugt, af Fisk og Tran, Larmen af Maskiner og Mennesker, Raabene, Træskoenes Klappen mod Dækket, Sangen<noinclude><references/></noinclude> h6qeu67pkv9tg4np43ykey7apr83nju 104 145028 335344 2026-09-26T15:23:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fra en ung Matros, der stod i Skjorteærmer og pudsed Sko, altsammen satte ham i en hæftig Glæde, som næsten fik hans Øjne til at glippe. Hvilken Magt var ikke her i Bevægelse, hvilke Skibe! Og Havnen blussed; længst henne laa Frøken Aagots lille Lystjagt med den forgyldte Mastetop tilvejrs. Han fortabte sig i Beskuelsen af Skibe og Flag, Mennesker og Varer, Tiden gik, han stak ned i en Kælder, der havde slaaet Vindueslemmerne ifra, og forlangte lidt Smørogbrød til Frokost. Da han en Stund efter kom op af Kælderen, var der allerede mange Folk i Gaderne, det lakked mod det Øjeblik, da Smaaguttoget skulde afgaa, det galdt at være paa Pletten, Togene maatte ikke forsømmes. Og Coldevin mente pludselig at have faaet saa knap Tid tilbage, at han begyndte at strække ud og gaa af alle Kræfter, for ikke at komme forsent til det første Tog. * Ved Tretiden havde nogle af Kliken taget Plads paa «Hjørnet» forat se det store Fanetog passere opover til Slottet; ingen af dem deltog i Processionen. Saa var der en, som hvisked: «Se, der er Coldevin ogsaa!» Man saa ham marchere snart under en, snart under en anden Fane, det var som om<noinclude><references/></noinclude> pxpql515ybl237p8vttyp8h4k9pg6gb 104 145029 335345 2026-09-26T15:23:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han vilde tilhøre dem alle, han var næsten for ivrig til at følge Takt. Advokat Grande skraaed ud fra «Hjørnet» og slutted sig til Toget han ogsaa. Han indhented Coldevin og hilste. De begyndte snart at tale sammen. «Og hvor er det unge Norge?» sagde Coldevin, «Digterne, Kunstnerne, gaar ikke de med her? Det skulde de gøre, det vilde ikke svække deres Talent. Ja, det vilde kanske ikke netop styrke det heller, det ved jeg ikke, men det vilde ialfald ikke skade det. Sagen er, de bryder sig ikke om det, de er ligegyldige for det. Men det er ganske sikkert galt at blive saa ligegyldig.» Coldevin var bleven en Grad urimeligere endnu, skønt han stadig talte stille og eftertænksomt; han var paastaaelig, brugte store Ord, kom ind paa Kvindesagen og slog paa saadant noget, som at Kvinderne først og fremst burde beflitte sig paa at gøre lidt Nytte i Hjemmet. Det var galt dette, sagde han, at Kvinderne brød sig mindre og mindre om at have et Hjem sammen med Mand og Børn, de foretrak en Hybel, solo, hvis de derved kunde blive noget, som de kaldte for selvstændig. De skulde absolut «studere» sig til et Par Lorgnetter de ogsaa, om ikke andet, saa gik de ind i et Handelsgymnasium. Og paa et sligt Handelsgymnasium der gjorde de da sine Sager saa<noinclude><references/></noinclude> h1fiaucqn0jmnyixbzwlbv6zvltgmb9 104 145030 335346 2026-09-26T15:23:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>udmærket, at de fik Eksamen, og var de heldige bagefter, opnaaed de langt om længe at faa en Post paa tyve Kroner Maaneden. Godt! Men de maatte give syv og tyve for Hybel og Mad. Saa var de selvstændige! «Men det er jo ikke Kvindernes Skyld, at deres Arbejde betales saa meget daarligere end Mændenes,» indvendte Advokaten, som var liberalt gift. Ak, ja, disse Indvendinger kendte man, aa, ja, da; de var gamle og gode. De var ogsaa blevne besvarede, men; jo, man havde da besvaret dem nogle Tusind Gange, men {{. . .|5}} Forresten var det det værste, at Hjemmet simpelthen ophørte paa den Maade. Og Coldevin betoned dette. Han havde allerede faaet det Indtryk herinde i Byen, at mange Folks Liv hovedsagelig foregik paa Restaurationen. Han havde idelig ikke fundet Folk hjemme, saaledes havde han søgt efter et Par Bekendte, men han havde ikke truffet dem, han saa dem paa Kaféer iblandt. Forfatterne og Kunstnerne vilde han nu ikke engang snakke om, de havde ikke og vilde ikke have noget andet Hjem end Kaféen, og han forstod ikke, hvorledes de kunde faa sine Værker fra Haanden der {{. . .|5}} Nej, det ene hængte sammen med det andet, Kvinderne havde for Tiden hverken rigtig stor Ærgærrighed eller<noinclude><references/></noinclude> iez2bxk4wck2yiju69acjzx9mtdzj3v 104 145031 335347 2026-09-26T15:24:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>meget varmt Hjærtelag, det var bleven nymodens at «drive», og saa havned de i Kaféen. Hvad gjorde Kvinderne før? De holdt Dagligstue, — man maatte forbigaa dem, som holdt Salon. Nu «drev» de, og de havde saa lidet Ærgærrighed og Hjærtelag, at de fandt sig tilfreds i det blandede Selskab, som de traf. Saa blev de jo ikke længer til en Kant end til en anden, de lod ikke den enkelte Ting optage sig saare, de blev runde i Hovedet. Herregud, hvor det var sjældent at se Race {{. . .|5}} Saa blev der udbragt et Leve i Toget, og fra en og anden i Processionen raabtes der Hurra. Coldevin skreg Hurra af al Kraft, standsed næsten op og skreg Hurra, skønt han ikke havde hørt, hvad der skulde skriges for. Han saa harmfuldt nedad Rækkerne og svinged med Hatten forat opmuntre Folk dernede til at raabe højere. «Disse Folk bryder sig ikke om at raabe Hurra engang,» sagde han, «de hvisker, det høres ikke. Hjælp mig, Hr. Advokat, saa skal vi sætte lidt Liv i det!» Og Advokaten syntes, det var morsomt, han raabte op han ogsaa og hjalp til at faa de døende Hurra til at blusse op paany. «En Gang til!» sagde Coldevin med fyrige Øjne.<noinclude><references/></noinclude> f7yjak8wem03c83y7h3vlc64135f0n0 104 145032 335348 2026-09-26T15:24:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og atter rulled Hurraraabene nedad Rækkerne. Saa sagde Advokaten smilende: «Men at De gider dette!» Coldevin saa paa ham. Han svared alvorligt: «Det skulde De ikke sige. Vi skulde allesammen gide dette, det er ikke afvejen. Naturligvis, det at gaa her i Procession har vel ikke megen Betydning; men der blir kanske udbragt et Leve for Norge, et Leve for Flaget, vi burde være tilstede; kanske blir der ogsaa sagt et Alvorsord til Stortinget idag. Der er Haab om, at Stortinget blir mindet om et Par Ting, som det har begyndt at glemme, lidt Kraft, lidt Troskab; det turde hjælpe. Jo, man skulde ikke være saa ligegyldig, Ungdommen burde netop stige frem; Gud ved, kanske hvis Ungdommen havde vist sig lidt mere og troppet op og raabt lidt Hurra, naar Lejlighed gaves, saa havde Stortinget afgjort et Par af de sidste Sager lidt anderledes. Og sandelig, hvis man bare har gidet at gaa ned paa Bryggerne idag og se det susende Liv dernede, saa føler man jo, at Landet er værd vore Hurra {{. . .|5}}» Advokaten saa Øjen over paa Fortouget, han tog hurtigt Afsked med Coldevin og traadte ud af Toget. Lidt senere saa han tilbage, Coldevin havde atter byttet Plads og gik nu under Handelsstandens Fane, opret, graaskægget<noinclude><references/></noinclude> fuuelnijg69kygiadqe4qg3ub5umst4 104 145033 335349 2026-09-26T15:25:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og luvslidt, med den lille Silkesløjfe i norske Farver paa Frakken. * Øjen var sammen med Skuespiller Norem og de to maskinklippede Poeter, der nu pludselig var dukket op igen. De to var allerede i graat Vaartøj, skønt det vistnok var fra ifjor, de brugte ogsaa begge overmaade tykke Spadserstokke, som de virkelig støtted sig til, naar de gik. «Du talte med Coldevin,» spurgte Øjen, da Advokaten kom, «hvad havde han at sige nu?» «Aa, forskelligt. Den Mand har mange Interesser, han er kanske ikke saa dum, men han er lidt forkært, han gaar omkring med Bunden ivejret og ser Tingene op ned. Forresten er han morsom iblandt, du skulde have hørt ham ude paa Tivoli en Aften, jeg førte ham med mig ind og tog mig lidt af ham, han underholdt os alle, absolut. Men saa skejed han naturligvis ud og gik for vidt {{. . .|5}} Jo, nu havde han tænkt ud, at Hjemmene var i Opløsning trint omkring: Folk var i Kaféerne, Folk var ikke hjemme, Folk leved deres Liv i Restaurationerne, vilde man træffe dem, saa maatte man søge dem der.» «Vrøvl {{. . .|5}} Jo, jeg traf denne Fyr imorges, da jeg gik hjem. Vi hilste, hvordan<noinclude><references/></noinclude> 3vtfbgc3mkonj14mfjfre7gz6tdurrf 104 145034 335350 2026-09-26T15:25:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>staar til, glæder mig overmaade, og saa videre. Saa siger Manden i Samtalens Løb, at jeg altsaa havde været oppe paa Landet og faaet konstateret en kronisk Svaghed ved mig. Ja. Ha-ha, jeg saa paa Manden og oplyste, at jeg dog ikke var mere kronisk svag, end at jeg havde skrevet et længere Prosadigt deroppe i Skogen. Nej, saa maatte han jo indrømme {{. . .|5}} Har du forresten hørt det Digt, Grande? Jeg sendte det til Ole Henriksen forat belægge mig lidt, da jeg bad ham om Rejsepenge.» «Jo, jeg har hørt det. Storartet, aldeles storartet! Det syntes vi alle.» «Ja, ikke sandt, der var en vis Lyd i det? Jeg fik ikke Fred, før jeg havde skrevet det ned, det kosted mig ganske overordentlig Anstrængelse.» «Ja, at Dere gider og gider gøre noget!» udbrød nu Skuespiller Norem med sløv Mine «Nu har ikke jeg havt Rolle i fem Maaneder og Gud ske Lov for det!» «Ja, du! Det er en anden Sag med dig, som kan lade være,» svared Øjen. Vi andre faar nok hænge i, skal vi holde Liv i os.» Og Øjen slog Kappen tættere op om sine smale Hængeskuldre. Et lidet Barn, en liden Pige, kom i det samme farende ud af en Port, hun rulled en tom Barnevogn foran sig for Leg, og just idet hun kom ud paa Gaden, vælted Vognen. Pigen<noinclude><references/></noinclude> q99l9lgx7r56pug33b6s3igr7nsgzsq 104 145035 335351 2026-09-26T15:26:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>klapped henrykt i Hænderne og gav et lidet Udraab; men Øjen maatte næsten skræve over den væltede Barnevogn, før han slap forbi. «Jeg kan jo ikke sige andet, end at det forundrer mig lidt, at jeg ikke fik Stipendiet,» sage han. «Her gaar man og slider og gør sit bedste, og alligevel hjælper det ikke. Der er ikke mange, som paaskønner det just.» Den ene af de maskinklippede Poeter, ham med Kompasset i Urkæden, tog nu Mod til sig og bemærked hertil: «Er ikke det Regelen herhjemme kanske? Havde man ikke Talenterne at mishandle, saa havde man jo ingen da; for nu beskytter man jo bra Dyrene.» Og den maskinklippede Poet voved sig til at le en Smule af dette Indfald. «Gaar Dere i Grand?» spurgte Norem kort og godt. «Jeg vil have mig en Pjolter.» «Nej, jeg for min Del vil helst være lidt alene, svared Øjen endnu nedslagen ved Tanken paa Stipendiet. «Ja, jeg kommer kanske efter, hvis Dere blir siddende. Adjø saalænge.» Og atter trak Øjen Kappen op i Halsen, vendte om og gik helt tankefuld opad Gaden igen. Folk, som kendte ham, forstyrred ham ikke, han gik i en Bue udenom den lille Barnevogn, som endnu laa der midt i hans Vej væltet og tom. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> mkw2eh7swdkfynbzkkrifxtd6blcpnf 335732 335351 2026-09-27T01:49:28Z Øystein Tvede 3938 335732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>klapped henrykt i Hænderne og gav et lidet Udraab; men Øjen maatte næsten skræve over den væltede Barnevogn, før han slap forbi. «Jeg kan jo ikke sige andet, end at det forundrer mig lidt, at jeg ikke fik Stipendiet,» sage han. «Her gaar man og slider og gør sit bedste, og alligevel hjælper det ikke. Der er ikke mange, som paaskønner det just.» Den ene af de maskinklippede Poeter, ham med Kompasset i Urkæden, tog nu Mod til sig og bemærked hertil: «Er ikke det Regelen herhjemme kanske? Havde man ikke Talenterne at mishandle, saa havde man jo ingen da; for nu beskytter man jo bra Dyrene.» Og den maskinklippede Poet voved sig til at le en Smule af dette Indfald. «Gaar Dere i ''Grand?''» spurgte Norem kort og godt. «Jeg vil have mig en Pjolter.» «Nej, jeg for min Del vil helst være lidt alene, svared Øjen endnu nedslagen ved Tanken paa Stipendiet. «Ja, jeg kommer kanske efter, hvis Dere blir siddende. Adjø saalænge.» Og atter trak Øjen Kappen op i Halsen, vendte om og gik helt tankefuld opad Gaden igen. Folk, som kendte ham, forstyrred ham ikke, han gik i en Bue udenom den lille Barnevogn, som endnu laa der midt i hans Vej væltet og tom. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> stnt410vna5lk9y6chzharubef4nc4h 0 145036 335353 2026-09-26T15:29:37Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=185 to=200 header=1 /> 335353 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=185 to=200 header=1 /> 1a78rj5xko794zqwzrusvijykuudecr 0 145037 335354 2026-09-26T15:30:28Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=201 to=211 header=1 /> 335354 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=201 to=211 header=1 /> 970mhcbhva9tf8b2vtnqtlyx4n9258k 0 145038 335355 2026-09-26T15:31:06Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=212 to=225 header=1 /> 335355 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=212 to=225 header=1 /> cmi1brjpg2ngkt6o4v7ftnfwt9w7iym 0 145039 335356 2026-09-26T15:31:34Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=226 to=246 header=1 /> 335356 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=226 to=246 header=1 /> qpdaw0xy1xmr7lkli20tl47x739c0s6 335401 335356 2026-09-26T16:00:19Z Øystein Tvede 3938 335401 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=226 to=247 header=1 /> iqoku02f4zn2v013bbw0lj0vxja4xu3 104 145040 335357 2026-09-26T15:32:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> V. Aagot havde klædt sig paa til Øturen, hun trak sine Handsker paa og stod rede. Det havde ingen Vanskelighed været med at faa denne lille Udflugt istand, Ole havde ingenting havt at indvende derimod, og det eneste, han bad om, var, at hun skulde være forsigtig og ikke forkøle sig; for det var dog bare Juni endnu. Irgens trak ogsaa sine Handsker paa. «Ja, jeg gentager, at Dere maa være forsigtige,» sagde Ole endnu engang. Saa gik de. Det var stille Vejr, varmt og klart og uden en Sky paa Himlen. Irgens havde alt parat, Baaden lejet og anvist, der var bare at stige ind. Det var med Forsæt, at han talte saa ligegyldigt om flere Ting og endog nynned lidt, han bragte hende ganske til at glemme, at da hun først havde gaaet ind paa at tage med over til Øen,<noinclude><references/></noinclude> hwvcpbknizyuqs7poalj28p97jg4cbu 335668 335357 2026-09-27T00:01:42Z Øystein Tvede 3938 335668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|V.}} {{Stor initial|A}}agot havde klædt sig paa til Øturen, hun trak sine Handsker paa og stod rede. Det havde ingen Vanskelighed været med at faa denne lille Udflugt istand, Ole havde ingenting havt at indvende derimod, og det eneste, han bad om, var, at hun skulde være forsigtig og ikke forkøle sig; for det var dog bare Juni endnu. Irgens trak ogsaa sine Handsker paa. «Ja, jeg gentager, at Dere maa være forsigtige,» sagde Ole endnu engang. Saa gik de. Det var stille Vejr, varmt og klart og uden en Sky paa Himlen. Irgens havde alt parat, Baaden lejet og anvist, der var bare at stige ind. Det var med Forsæt, at han talte saa ligegyldigt om flere Ting og endog nynned lidt, han bragte hende ganske til at glemme, at da hun først havde gaaet ind paa at tage med over til Øen,<noinclude><references/></noinclude> 0ag64mwxj1dkwdstshryubdzcos2b5i 104 145041 335358 2026-09-26T15:32:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>da var det med et Ja, en skyndsom Underkastelse lige foran Næsen paa Ole, der kom til. Hun følte sig beroliget, Irgens lagde virkelig ikke mere i hendes hviskende Ja dengang, end hun selv havde lagt i det; nu gik han der og var saa rolig og sagde saa almindelige Ting om Vejr og Vind, at hun formelig maatte skynde paa ham. Just idet de skulde lægge fra Land, saa hun et Skimt af Coldevin, der stod oppe paa Bryggen halvt skjult af Kasser. Hun rejste sig, sprang ud af Baaden igen og raabte to Gange: «Coldevin, Goddag.» Han kunde ikke undgaa hende, han traadte frem og tog Hatten af. Hun rakte ham Haanden. Hvor havde han nu været igen i al denne Tid? Kære, hvorfor var han aldrig at se? Dette begyndte virkelig at blive paafaldende. Jo, det gjorde. Han stammed en Undskyldning, talte om lidt Biblioteksarbejde, lidt Oversættelse fra en Bog, en nødvendig Bog {{. . .|5}} Men hun afbrød ham og spurgte, hvor han boed henne for Tiden. Hun havde søgt ham i Hotellet, og derfra var han rejst, ingen vidste hvorhen; saa havde hun set et Glimt af ham den syttende Maj, han gik i Processionen, hun havde siddet inde i Grand ellers vilde hun have raabt paa han.<noinclude><references/></noinclude> a7jzwg5oobrktawj9mg9syzvp2ejkct 335733 335358 2026-09-27T01:50:28Z Øystein Tvede 3938 335733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>da var det med et Ja, en skyndsom Underkastelse lige foran Næsen paa Ole, der kom til. Hun følte sig beroliget, Irgens lagde virkelig ikke mere i hendes hviskende Ja dengang, end hun selv havde lagt i det; nu gik han der og var saa rolig og sagde saa almindelige Ting om Vejr og Vind, at hun formelig maatte skynde paa ham. Just idet de skulde lægge fra Land, saa hun et Skimt af Coldevin, der stod oppe paa Bryggen halvt skjult af Kasser. Hun rejste sig, sprang ud af Baaden igen og raabte to Gange: «Coldevin, Goddag.» Han kunde ikke undgaa hende, han traadte frem og tog Hatten af. Hun rakte ham Haanden. Hvor havde han nu været igen i al denne Tid? Kære, hvorfor var han aldrig at se? Dette begyndte virkelig at blive paafaldende. Jo, det gjorde. Han stammed en Undskyldning, talte om lidt Biblioteksarbejde, lidt Oversættelse fra en Bog, en nødvendig Bog {{. . .|5}} Men hun afbrød ham og spurgte, hvor han {{sp|boe|d}} henne for Tiden. Hun havde søgt ham i Hotellet, og derfra var han rejst, ingen vidste hvorhen; saa havde hun set et Glimt af ham den syttende Maj, han gik i Processionen, hun havde siddet inde i ''Grand'' ellers vilde hun have raabt paa han.<noinclude><references/></noinclude> j67tdovpcgc2go7ei9yoj9jyrqhk18d 104 145042 335359 2026-09-26T15:32:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han gentog atter sine Undskyldninger og endte med at sige den gamle Spøg, at man maatte jo ikke forstyrre Kærestefolk altfor meget heller, og da han sagde dette, smilte han godmodigt. Hun iagttog ham nøjere. Han begyndte at slides tynd paa Klæderne, hans Ansigt var heller ikke saa fyldigt som før, og med en Gang slog det hende, at han kanske gik og sled ondt. Hvorfor var han flyttet fra Hotellet, og hvor boed han nu? Hun spurgte ham engang til, og han gav sig til at tale om en Ven, en Ungdomskammerat, virkelig sandt, Lærer ved en Skole, prægtigt Menneske. Aagot spurgte ham ligefrem, hvornaar han kom til at rejse op til Thorahus igen; men det vidste han ikke, kunde han ikke sige bestemt; saa længe han havde dette Biblioteksarbejde, saa {{. . .|5}} Ja, han maatte ialfald for Guds Skyld komme til hende før han rejste; loved han det? Godt! Og pludselig spurgte hun: «Hør, jeg saa Dem altsaa den syttende Maj, De gik med en Sløjfe der i Knaphullet?» Og Aagot pegte, lagde Fingeren helt hen paa hans Frakkeopslag. Javel, han havde denne Sløjfe, jo, man maatte da have Farverne paa en saadan Dag! Kunde hun ikke huske ifjor, da hun selv havde foræret ham en Sløjfe? Hun havde villet, at han skulde være pyntet, naar han holdt sin<noinclude><references/></noinclude> kkyp4nwp4jmeex4s93b8haly6be4cz2 104 145043 335360 2026-09-26T15:33:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>syttende Maj-Tale for Bønderne hjemme, og saa havde hun givet ham denne Sløjfe, kunde hun ikke huske det? Og Aagot husked det, hun spurgte: «Var det virkelig den?» «Ja, De maa nok spørge,» sagde han. «Jeg fandt den igen, jeg har tilfældigvis havt den med mig, aldeles tilfældig, jeg kom over den blandt mit Tøj.» «Ja, tænk, jeg troed nok, at det var min Sløjfe, jeg blev sjæleglad for det, jeg ved ikke, hvorledes det var,» sagde hun stille og lod Hovedet synke. Saa raabte Irgens fra Baaden, om hun ikke kom. «Nej!» svared hun hastigt, aldeles uden at tænke over det; hun drejed ikke engang paa Hovedet. Hvilket Barn! Og bagefter, da det gik op for hende, hvad hun havde svaret, blev hun ude af det og raabte til Irgens: «Undskyld bare et Øjeblik, et eneste Øjeblik!» Og hun vendte sig atter til Coldevin: «Nej, nu vilde jeg saa gærne have talt med Dem, men jeg har ikke Tid, jeg skal til Øen, vi skal til Øen. Kære {{. . .|5}} Nej, jeg forstaar ikke dette!» Saa slog hun med en Gang om, hun rakte Coldevin Haanden igen og sagde: «Ja, ja, det blir vel altsammen godt tilslut: tror ikke De ogsaa det? Det er kedeligt, at jeg<noinclude><references/></noinclude> 4mj8yce85p0ksla8xuw1atwksogtww5 104 145044 335361 2026-09-26T15:33:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke har mere Tid, Adjø saalænge. Saa ser De altsaa op til os en Dag?» Hun hopped nedad Bryggen igen og steg ind i Baaden, hun gjorde Irgens en ny Undskyldning, fordi hun havde ladet ham vente. Og Irgens roed ud. Han havde en ny Silkeskjorte paa idag, en ganske anden Silkeskjorte, og Aagot syntes, det var mærkeligt. De talte om Sjølivet, de store Rejser, Udlandet; han havde været udenlands kun i Tankerne, og derved blev det vel ogsaa for hans Vedkommende. Han saa vemodig ud. Hun ledte Talen hen paa hans sidste Bog, og han spurgte forundret, om hun endnu husked den? Da var hun vist den eneste! «Saa bittert!» sagde hun. Ja, undskyld! Men vilde hun saa ikke lade være at minde ham om hans Bog og al den Smaalighed og Misundelse, man havde forfulgt ham med, siden han udgav den? Hun saa selv, Bogen var vistnok udgiven, men kun et Par Smaablade havde anmældt den, og der laa den. Nej, Tak og Ære for Opmærksomheden, men de skulde ikke tale om den. Naa, Enden var ikke endnu, han havde kanske et Ord utalt, der skulde kanske ogsaa blive lyttet til det! Han var i sin Hidsighed kommet til at ro stærkt til, Handskerne paa hans Hænder sprængtes<noinclude><references/></noinclude> gjjfmgo4y9n17miyv2gwwd3bd7dmt0n 104 145045 335362 2026-09-26T15:33:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ud og blev hvide i Sømmerne. Hun sad og iagttog ham. Saa sagde han atter roligt: «Det er sandt, De kommer jo ikke til at rejse paa Landet i Sommer, har jeg hørt?» «Nej, Tidemands har ombestemt sig.» «Ja, saa hører jeg. Det var Synd, jeg er paa en Maade bedrøvet over det for Deres Skyld.» Og idet han næsten hviled paa Aarene, sagde han ligefrem: «Men for min egen Skyld er jeg glad for det, jeg siger det lige ud.» Pause. «Saa, ro nu lidt stærkere, ellers kommer vi aldrig frem,» sagde hun. «De mener fremdeles at have Brug for mig til at kvikke op Deres Humør iblandt?» Hun lo. «Var jeg i Deres Sted, vilde jeg forresten trække Handskerne af, tror jeg; se, nu revner de overalt.» Og han gjorde, som hun sagde, og svared: «Men var jeg i Deres Sted, saa vilde jeg vel næppe bruge Handsker nogensinde, dertil vilde jeg være for stolt af mine Hænder.» «Saa, saa, ingen Smiger! {{. . .|5}} Nej, men en anden Sag er det, at det er ganske brydsomt med Handsker, naar man har Ring.» Og hun trak ogsaa Handskerne af, de hvide Haandbage bare Mærker efter Sømmene; hendes Forlovelsesring var ganske liden og ny. «Rent galt maa det vel være med Ringe med Sten i; men dem har jeg ingen af, saa.»<noinclude><references/></noinclude> fw0t5mqrknys48p427ypnja91yf0i0x 104 145046 335363 2026-09-26T15:34:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Gud bevare mig, hvor Deres Hænder er smaa!» sagde han. Da de lagde tillands, sprang Aagot opad Stenkajen med en Gang. Træerne henrykte hende; hun havde ikke set Skog i en Evighed, slige svære Træer her var her ogsaa, ligesom hjemme! Hun snused ind den fede Furrulugt med Behag, saa paa Stene og Træer med en Følelse af Genkendelse, Minder fra Hjemmet stormed ind paa hende og gjorde hende for et Øjeblik grædefærdig. «Men her er jo Mennesker?» sagde hun. Irgens lo. «Ja, det er just ingen Urskog dette, desværre, men. Havde De virkelig ikke ventet at finde Mennesker her?» «Nej, det havde jeg ikke. Ja, vis mig nu lidt om. Hvor her er dejlige Træer!» De strejfed omkring en god Stund, saa, hvad der var at se, nød en Forfriskning ved et Udsalg. Folk fulgte dem som sædvanlig med Opmærksomhed, Irgens var kendt ogsaa her. Aagot lagde Mærke til det og sagde næsten med et Udtryk af Respekt: «Tænk, man kender Dem her ogsaa, Hr. Irgens!» «Aa, kanske endel,» sagde han. «Vi er jo heller ikke saa langt borte fra Byen endnu. Desuden saa maa jo Folk kende sine Forfattere, naturligvis.»<noinclude><references/></noinclude> bovoqvve3jsx9jriwmskmmp14azqh45 104 145047 335364 2026-09-26T15:34:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Aagot straaled. Gangen og Luften havde sat en mild Rødme i hendes Ansigt, paa hendes Mund, hendes Øren, ja, endog hendes Næse; hendes Øjne funkled viltre som et Barns. Hun kom til at huske paa, at hun ligefrem havde gjort en Grimase af Mishag, da hun saa, at der ogsaa var andre Mennesker paa Øen, hvad maatte Irgens tænke derom? «Ja, det forundred mig et Øjeblik at finde saa mange Mennesker her, det er sandt,» sagde hun; «men jeg tænkte paa Dem. De fortalte, at De havde skrevet flere af Deres Digte her, og sligt noget troed jeg ikke, man kunde gøre i Støj.» Hvor hun husked, hvor hun husked! Han saa betagen paa hende og svared, at det kunde man heller ikke, man kunde ikke skrive under nogen Forstyrrelse; men han havde sit stille Sted her, hvor der næsten aldrig kom et Menneske, det var over paa en anden Kant, skulde de gaa did? Og de gik. Det var ganske sandt et stille Sted, et rent Krat, nogle store Stene, Ener, Lyng, indelukket til to Sider. Her satte de sig. Langt borte saaes en liden Græsslette. «Og her har De sidder og skrevet!» sagde hun. «Tænk, jeg synes, det er ganske underligt at vide det. Sad De netop her?» «Ja, saa omtrent, vel.» svared han smilende. «Ved De, det er en Nydelse for én at støde paa<noinclude><references/></noinclude> 4w7sdnjwrvc8w70ga42kibgusz090h8 104 145048 335365 2026-09-26T15:35:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en saa umiddelbar Interesse som Deres. Den er formelig fugtig af Friskhed.» «Og hvordan bærer man sig ad, naar man skriver? Kommer det?» «Ja, det kommer. Man blir kært eller haardt berørt, og saa kommer det. Men saa gælder det om, at éns Ord kommer til at elske eller hade, som éns Hjærte elsker eller hader. Ofte standser det hele, man finder ikke Sprogets ladeste Ord til at udtrykke Deres Haands Stilling dèr, man mangler Betegnelsen for den fine Glæde, Deres Latter vækker i én {{. . .|5}} Ja, dette er bare Eksempler, forstaar De,» lagde han hurtigt til. Saa blev hun siddende at tænke paa dette. Hun havde Hænderne foran sig og saa ned. Solen daled sagte, der iled en Dirren gennem Træerne, alt var stille. «Hør!» sagde han, «hør, hvor Larmen koger inde i Byen!» «Ja,» svared hun sagte. Han lagde Mærke til, at Kjolen strammed nedad hendes Knæ, han fulgte Knæets bedaarende Linje, saa, hvor hendes Barm steg og sank, iagttog hendes Ansigt med det kære smilehul; denne noget store, uregelmæssige Næse paavirked ham, jog Blodet op i ham. Og han sagde, idet han flytted sig nærmere hen imod hende, med lidt famlende Ord, afbrudt:<noinclude><references/></noinclude> su202sqpt3q412flwytwblibij6ikdk 104 145049 335366 2026-09-26T15:35:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Nu er dette de Saliges Ø, og Stedet her hedder Aftenlund, Solen daler, vi sidder her, Alverden er borte, dette er ligefrem min Drøm. Sig, forstyrrer det Dem, at jeg taler? De sidder saa hensunken {{. . .|5}} Frøken Lynum, nu er der ingen Raad med mig, jeg overgiver mig til Dem. Jeg har en Følelse af, at jeg ligger dèr for Deres Fødder og siger dette, skønt jeg sidder her {{. . .|5}}» Denne pludselige Overgang i hans Tone, de dirrende Ord, hans Nærhed slog hende med en kort, stupid Forbauselse, hun saa paa ham et Øjeblik forinden hun fik sagt noget. Saa begyndte hendes Kinder at anløbes rødt, hun vilde rejse sig og sagde med det samme: «Hør, Irgens, skal vi ikke gaa?» «Nej!» svared han. «Nej, ikke gaa!» Han holdt hende fast i Kjolen, slog Armen om hendes Liv og holdt hende tilbage. Hun stritted imod, rød i Ansigtet, leende forlegent ud i Luften, mens hun stadig arbejded med at faa væk hans Arm. «Jeg mener, De er gal,» sagde hun hele Tiden, «jeg mener, De er gal, Irgens!» «Hør, lad mig ialfald sige Dem noget,» bad han. «Ja, hvad er det?» sagde hun, og hun lytted virkelig, holdt Hovedet bort og lytted. Saa begyndte han at tale, med hastige og usammenhængende Ord, hans Hjærteklap skalv<noinclude><references/></noinclude> 6uzcv0i37pd7nyhgou00uod3igrpah8 104 145050 335367 2026-09-26T15:36:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i hans Stemme, han var fuld af Ømhed. Hun saa jo dog, han vilde ikke noget andet, blot fortælle hende, hvor usigelig glad han var i hende, hvor han var overvunden, aldeles overvunden, som aldrig nogensinde før. Hun kunde tro ham, dette havde ligget og groet i hans Hjærte længe, allerede siden den første Gang, han saa hende; han havde stridt en Strid forat holde det inden Grændser, men en saadan Strid havde jo ikke meget paa sig, det var sandt, det var altfor kært at give efter, og man gav efter, man stred med stadig slippende Tag. Nu var det kommet til Enden, han havde ikke mere at give efter, han var afvæbnet aldeles {{. . .|5}} «I Guds Navn, Frøken Aagot, lad mig høre et tilgivende Ord af Dem ialfald! Tro mig, det er ikke min Vane at overfalde Alverden med Kærlighedserklæringer, jeg er i Virkeligheden en lidt stiv Natur, enten det nu er en Fejl eller et Fortrin ved mig. Men naar jeg har talt til Dem, som jeg har gjort nu, saa maatte De forstaa, at jeg har været noksaa nødt til det, havt en Nødvendighed til det. Sig, kan De ikke forstaa det? Nej, jeg tror, mit Bryst gaar istykker {{. . .|5}}» Stadig med bortbøjet Overkrop havde hun nu vendt Ansigtet og sad og saa paa ham; hendes Hænder havde ophørt at arbejde, de var blevne hvilende paa hans, der endnu omslutted<noinclude><references/></noinclude> qgg0eqjwldfhyi9vda807dz7uzb9uwy 104 145051 335368 2026-09-26T15:36:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hendes Liv, hun kunde tydelig se paa hans Strube, hvor hans Blod slog. Saa satte hun sig ret, og han holdt fremdeles om hende, hun syntes ikke at føle det mer, men greb sine Handsker, der laa ved Siden af hende, og sagde med bævende Læber: «Ja, Irgens, men dette skulde De alligevel ikke have sagt. Nej, skulde De vel? For jeg vilde ikke have havt det, jeg har ingen Raad med det, saa {{. . .|5}}» «Nej, det skulde jeg vel ikke, jeg skulde ikke have sagt det, men.» Han stirred paa hende, ogsaa hans Læber dirred lidt. «Frøken Lynum, hvad vilde forresten De have gjort, naar Deres Kærlighed gjorde Dem til et Barn, formelig ruinered Deres Fornuft og forblinded Dem, saa at De ikke saa mere? Jeg mener {{. . .|5}}» «Ja, men sig nu ikke mer!» afbrød hun. «Jeg forstaar Dem nok, men {{. . .|5}} Og forresten saa kan jeg ikke høre paa Dem heller.» Hun mærked, at han endnu havde sin Arm om hende, og med et Ryk flytted hun sig paany bort og rejste sig. Hun var endnu saa forvirret, at hun ingenting foretog sig, men blev staaende der og se ned, hun børsted ikke engang Lynget af sin Kjole. Og da ogsaa han rejste sig efter hende, gjorde hun ikke Mine til at ville gaa, men blev stadig staaende.<noinclude><references/></noinclude> okrjuj3bwhtp4b8yfft423gn8yfimun 104 145052 335369 2026-09-26T15:36:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Kære Irgens, jeg vil være saa taknemmelig, hvis De ikke fortæller dette til nogen. For jeg er saa bange,» sagde hun. «Og De skal jo ikke bryde Dem om mig mere, ved De. Jeg kunde ikke tro, at De brød Dem om mig heller, jo, jeg tænkte nok, at De var lidt glad i mig, jeg havde begyndt at tænke det; men ikke saa meget, troed jeg. Hvordan kunde han være meget glad i mig! har jeg tænkt {{. . .|5}} Men hvis De vil, saa skal jeg gærne rejse hjem til Thorahus en Tur {{. . .|5}}» Han rørtes umiddelbart, han svælged, fik fugtige Øjne. Hendes forunderlig søde Snak, disse trohjærtede Ord, hele hendes Stilling, der var uden Angst, uden Skaberi, virked mere paa ham end alt andet, hans Følelse blussed i ham, slog op i lys Lue: Nej, nej, ikke til Thorahus, ikke nogen Steder, bare være her! Han skulde nok beherske sig, vide at beherske sig, hun maatte blot ikke rejse. Aa, om han blev helt gal, om han gik tilbunds, vilde han heller have hende her. Han vedblev at tale, idet han børsted hendes Kjole. Hun maatte forlade ham alt, han var ikke som alle andre, han var Digter, naar Øjeblikket var der, saa gav han sig hen. Men hun skulde ikke faa Grund til at beklage sig mere, naar hun bare ikke rejste {{. . .|5}} Vilde det forresten ikke være det allerringeste ivejen fra<noinclude><references/></noinclude> id3h3h7bwa1fwg26tou9o0f3clkwx5m 335734 335369 2026-09-27T01:52:38Z Øystein Tvede 3938 335734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Kære Irgens, jeg vil være saa taknemmelig, hvis De ikke fortæller dette til nogen. For jeg er saa bange,» sagde hun. «Og De skal jo ikke bryde Dem om mig mere, ved De. Jeg kunde ikke tro, at De brød Dem om mig heller, jo, jeg tænkte nok, at De var lidt glad i mig, jeg havde begyndt at tænke det; men ikke saa meget, troed jeg. Hvordan kunde {{sp|ha|n}} være meget glad i mig! har jeg tænkt {{. . .|5}} Men hvis De vil, saa skal jeg gærne rejse hjem til Thorahus en Tur {{. . .|5}}» Han rørtes umiddelbart, han svælged, fik fugtige Øjne. Hendes forunderlig søde Snak, disse trohjærtede Ord, hele hendes Stilling, der var uden Angst, uden Skaberi, virked mere paa ham end alt andet, hans Følelse blussed i ham, slog op i lys Lue: Nej, nej, ikke til Thorahus, ikke nogen Steder, bare være her! Han skulde nok beherske sig, vide at beherske sig, hun maatte blot ikke rejse. Aa, om han blev helt gal, om han gik tilbunds, vilde han heller have hende her. Han vedblev at tale, idet han børsted hendes Kjole. Hun maatte forlade ham alt, han var ikke som alle andre, han var Digter, naar Øjeblikket var der, saa gav han sig hen. Men hun skulde ikke faa Grund til at beklage sig mere, naar hun bare ikke rejste {{. . .|5}} Vilde det forresten ikke være det allerringeste ivejen fra<noinclude><references/></noinclude> d64ux4h1iy22gbyjfk2ccpk5ijvvari 104 145053 335370 2026-09-26T15:37:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hendes Side at rejse, ikke en Smule? Aa, nej, der vilde vel ikke det, han gjorde sig ingen Indbildninger {{. . .|5}} Pause. Han vented, at hun dog vilde svare, modsige ham lidt; det vilde maaske gøre hende noget ondt at rejse til Thorahus. Men hun taug. Var han da totalt ligegyldig for hende? Umuligt! Men denne Tanke begyndte at pine ham, han saaredes, stødtes, fandt sig næsten forurettet af hende. Han gentog sit Spørgsmaal: var der virkelig ikke en liden Gnist af Gengæld hos hende for al hans Kærlighed? Hun svared mildt, vemodigt: «Nej, De maa ikke spørge. Hvad tror De, Ole vilde sige, hvis han hørte det?» Ole? Han havde ikke et Øjeblik tænkt paa ham. Stod han da virkelig og skulde optage Konkurrencen med Ole Henriksen? Det var for latterligt, og han kunde ikke tro, at hun for Alvor mente det. Herregud, Ole kunde være god for sig, han solgte og købte, han gik sin Kræmmergang gennem Livet og betalte sine Regninger og lagde nye Skillinger til sin Formue, det var alt. Havde virkelig de mange Penge nogen Betydning for hende? Gud ved, kanske var der i dette lille lyse Hoved et forstukket Hjørne, hvor Tanken tumled med<noinclude><references/></noinclude> 4i06mj60ljo76nk94l46fg0dgb2ggna 104 145054 335371 2026-09-26T15:37:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> [XXX232 Kroner og Øre ogsaa, saa umuligt som det hørtes. Irgens taug et Øjeblik, Skinsygen begyndte at arbejde i ham, Ole var istand til at holde fast paa hende, hun vilde maaske endog foretrække ham, han var blaaøjet og høj, hans Øjne var sære. «Ole?» sagde han. «Det er mig jo ligegyldigt, hvad han vilde sige. Ole er ikke til for mig, det er Dem jeg elsker.» For første Gang gav det et lidet Ryk i hende, hun blegned, fik en Rynke over Næsen og begyndte at gaa. «Nej, dette er for daarligt!» sagde hun. «Dette skulde De heller ikke have sagt. Det er mig, De elsker? Ja, men saa sig det dog ikke mer.» «Frøken Aagot, bare ét Ord: er jeg virkelig aldeles ligegyldig for Dem?» Han havde lagt Haanden paa hendes Arm, og hun maatte se paa ham. Han var saa voldsom, han behersked sig aldeles ikke, som han sagde, nu var han ikke smuk. «Dette Spørgsmaal skulde De ikke gøre mig, jo,» svared hun. «Jeg elsker jo Ole, det forstaar De vel.» Solen sank alt mer og mer, Menneskene havde forladt Øen, kun hist og her gik endnu en forsinket Spadserende udad Vejen, der førte<noinclude><references/></noinclude> qs15iqzyycb3n5bzx43vxh9lhc8a9ng 335372 335371 2026-09-26T15:37:51Z Øystein Tvede 3938 335372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kroner og Øre ogsaa, saa umuligt som det hørtes. Irgens taug et Øjeblik, Skinsygen begyndte at arbejde i ham, Ole var istand til at holde fast paa hende, hun vilde maaske endog foretrække ham, han var blaaøjet og høj, hans Øjne var sære. «Ole?» sagde han. «Det er mig jo ligegyldigt, hvad han vilde sige. Ole er ikke til for mig, det er Dem jeg elsker.» For første Gang gav det et lidet Ryk i hende, hun blegned, fik en Rynke over Næsen og begyndte at gaa. «Nej, dette er for daarligt!» sagde hun. «Dette skulde De heller ikke have sagt. Det er mig, De elsker? Ja, men saa sig det dog ikke mer.» «Frøken Aagot, bare ét Ord: er jeg virkelig aldeles ligegyldig for Dem?» Han havde lagt Haanden paa hendes Arm, og hun maatte se paa ham. Han var saa voldsom, han behersked sig aldeles ikke, som han sagde, nu var han ikke smuk. «Dette Spørgsmaal skulde De ikke gøre mig, jo,» svared hun. «Jeg elsker jo Ole, det forstaar De vel.» Solen sank alt mer og mer, Menneskene havde forladt Øen, kun hist og her gik endnu en forsinket Spadserende udad Vejen, der førte<noinclude><references/></noinclude> iuot8c04yl8fvcxhk9j4js2gkvh0g5f 104 145055 335373 2026-09-26T15:38:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ind til Byen ad Landsiden. Irgens gjorde ingen flere Spørgsmaal, han taug eller talte det nødvendigste, hans Sindsbevægelse gjorde hans Øjne meget lyse. Aagot prøved forgæves at faa en Samtale til at gaa, hun havde selv mere end nok med at holde sit Hjærte roligt, og han saa det slet ikke, han var bare optagen af sin egen Sorg. Da de sad i Baaden, sagde han: «Ja, De vilde kanske helst have kørt ind til Byen igen, alene? Her turde kanske være en Vognmand endnu {{. . .|5}}?» «Nej, Irgens, vær ikke slem!» svared hun. Hun kunde ikke holde sine Øjne tørre længer, hun tvang sig til at tænke paa ligegyldige Ting forat stive sig op, stirred bagud paa Øen, som de forlod, fulgte med Blikket en Fugl, der fløj udefter Fjorden. Og endnu med fugtige Øjne spurgte hun: «Hvad er det? Er det Vand, det sorte derhenne?» «Nej,» svared han, «det er Eng, grøn Eng, den har ligget i Skygge, det er Duggen, som gør den saa sort.» «Tænk, jeg syntes, det var Vand!» Men da det nu var umuligt at sige noget mer om denne grønne Eng, som laa i Skygge, gik hun lige løs paa Sagen og sagde: «Hør, lad os tale sammen igen, Irgens! Ikke sandt?»<noinclude><references/></noinclude> 2lqzfoloulh0p4xpyy9ulhdfkhlqttf 104 145056 335374 2026-09-26T15:38:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Jovel,» svared han. «Lad os for Eksempel sige hver vor Mening om de Skydotter dèr paa Himlen. Jeg synes, de ligner svære Fregner, Udslæt {{. . .|5}}» Hun hørte godt, at hans Tone var kold, isende kold; men hun svared alligevel smilende: «I mine Øjne ligner de nu mere Skydotter alligevel.» «Ja,» sagde han, «jeg har ikke Haab om at kunne finde de rammende Betegnelser just nu, jeg er virkelig lidt for sløv, Frøken Lynum. Vær lidt rimelig og bær over med mig for denne Gang, vil De det? Ja De maa ikke tro, at jeg er Døden nær, men {{. . .|5}} jeg dør i det hele taget ikke let, men {{. . .|5}}» Han roed stærkt, de nærmed sig Bryggen. Han lagde Langsiden til, traadte op paa Trappetrinnet og hjalp hende iland. De var begge uden Handsker endnu, hendes varme Haand hviled i hans, hun benytted Anledningen til at takke ham for Turen. «Og jeg beder Dem glemme, at jeg har overfaldt Dem med mine Hjærteanliggender,» sagde han, «Kære tilgiv det!» Og uden at vente paa hendes Svar, tog han Hatten af, sprang ind i Baaden igen og stødte paany ifra. Hun havde standset oppe paa Bryggen, hun saa, at han igen gik i Baaden, og hun<noinclude><references/></noinclude> jhuur9c7bh0q3zuaz04pmfpui7guxgs 104 145057 335375 2026-09-26T15:39:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vilde raabe til ham, spørge, hvor han agted sig hen, men opgav det. Han saa hendes lyse Nakke forsvinde indad Bryggen. Egentlig havde han ikke ment noget med at stige i Baaden igen, han gjorde det af Forlegenhed, i Øjeblikkets Bevægelse og Hast, uden Tanke paa at ville foretage sig noget ekstra. Han greb Aarene og roed ud, ud paa Vandet, henimod Øen igen; Aftenen var lige stille. Nu, da han var alene, greb Fortvivlelsen ham haardt; atter en Skuffelse, atter et Fald, det værste! Og ingen Stjærne i den hele Nat! Han husked et brat Øjeblik Hanka, som kanske havde været og søgt efter ham idag, ja, som kanske gik og søgte efter ham et eller andet Sted endnu. Nei, Hanka var ikke lyshaaret, Hanka var mørk, hun straaled ikke, men hun betog. Men hvordan var det, stødte hun ikke lidt med Maven, naar hun gik? Hanka havde ikke Aagots Gang, hun stødte med Maven. Og hvoraf kom det, at hun ikke mere kunde faa det til at risle i hans Bryst, naar hun lo? Han lagde Aarene ind og lod Baaden drive; det tog paa at mørkne lidt. Hans Hoved var fuldt af Tanker, en Mand paa det vildene Hav, en slagen Kejser, Lear, mange, mange Tanker. Han satte sig bag i Baaden og begyndte at skrive, skrive Vers paa Vers, paa Bagsiden af et Par Konvolutter. Gudskelov, hans Talent<noinclude><references/></noinclude> eh3hi0t1343wm84655tfg00dqnnc4nc 104 145058 335376 2026-09-26T15:39:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kunde man ikke fratage ham! Og ved Tanken herom, skalv atter en inderlig Følelse af Lykke gennem ham. Han tændte en Cigar og blæste Røg ivejret. Egentlig var han dog en mærkelig Mand, en Digter, bare Digter! Nu laa kan her og drev i en Baad, og hans Hjærte led, og hans Blod var hedt i ham af Smærte; men han digted alligevel, det kunde han ikke lade være, han laa og søgte efter Ord, vejed og valgte Ord, og hans Hjærte led, og han var aldeles syg af Sorg. Det kunde man kanskesig kalde Kraft. Og han skrev igen {{. . .|5}} Det var sent paa Nat, da han roed iland. Han saa Milde oppe i en Gade, det var med Nød, han selv kunde undgaa at blive opdaget. Milde var i Stemning og havde en Pige under Armen, hans Hat sad helt paa tre Haar, han talte ganske højt i Gaden. Et nyt Korset! tænkte Irgens; ja, ja, nu kan han atter dyrke dette sit frodige Talent, han har faaet Stipendiet at rutte med! Og Irgens sneg sig ind i en Sidegade. Men da han var kommet til «Hjørnet», skulde han til alt Uheld træffe Øjen. Hvor han dog var ilde ude idag, i hele Dag! Øjen rev straks Kappen op og haled frem et Manuskript. Det var bare et kort Prosadigt, jo, jo, han<noinclude><references/></noinclude> oi71scvq2q4apewpi3uq3j4zwhwe4ds 104 145059 335377 2026-09-26T15:40:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> [XXX237 maatte faa læse det, nu med det samme, det var ægyptisk, foregik i et Gravkammer, var stivt og naivt i Tonen, mærkeligt. Men Irgens, som var lige saa optagen af sit eget Digt, som den anden af sit, stak ogsaa Haanden i Lommen. Han havde gaaet og glædet sig til at faa komme hjem rigtig fort og faa læse sit Digt igennem i al Ro, han blev utaalmodig, han glemte sin Fornemhed og sagde: «Tror du ikke, at jeg ogsaa kan hale Papirer op, hvis jeg vil?» Øjen bøjed sig straks, han var aldrig før bleven saaledes beæret af Irgens, dette var usædvanligt. Og han foreslog, at de skulde gaa over i Lunden og finde en Bænk. «Nej,» sagde Irgens saa, «det er ikke noget at gøre Stas af just, det er bare en Stemning.» Men han fulgte alligevel med til Bænken. Og da han satte sig, var han atter saa overlegen, at han kunde sige temmelig ligegyldigt: «Ja, hvis du endelig gider høre, hvad Bagsiden af et Par gamle Konvolutter kan indeholde, saa.» <poem> Og han læste: Ud glider Jollen ved Midnatstide, og alt er stille saa vide, vide, </poem><noinclude><references/></noinclude> lru00kku8iihgrqa5zip0s1wr98wxx7 335378 335377 2026-09-26T15:43:49Z Øystein Tvede 3938 335378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maatte faa læse det, nu med det samme, det var ægyptisk, foregik i et Gravkammer, var stivt og naivt i Tonen, mærkeligt. Men Irgens, som var lige saa optagen af sit eget Digt, som den anden af sit, stak ogsaa Haanden i Lommen. Han havde gaaet og glædet sig til at faa komme hjem rigtig fort og faa læse sit Digt igennem i al Ro, han blev utaalmodig, han glemte sin Fornemhed og sagde: «Tror du ikke, at jeg ogsaa kan hale Papirer op, hvis jeg vil?» Øjen bøjed sig straks, han var aldrig før bleven saaledes beæret af Irgens, dette var usædvanligt. Og han foreslog, at de skulde gaa over i Lunden og finde en Bænk. «Nej,» sagde Irgens saa, «det er ikke noget at gøre Stas af just, det er bare en Stemning.» Men han fulgte alligevel med til Bænken. Og da han satte sig, var han atter saa overlegen, at han kunde sige temmelig ligegyldigt: «Ja, hvis du endelig gider høre, hvad Bagsiden af et Par gamle Konvolutter kan indeholde, saa.» <poem> Og han læste: Ud glider Jollen ved Midnatstide, og alt er stille saa vide, vide, </poem><noinclude><references/></noinclude> 2si7isi4gmtfeo8o12odv37h6bwk6tu 335379 335378 2026-09-26T15:47:00Z Øystein Tvede 3938 335379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maatte faa læse det, nu med det samme, det var ægyptisk, foregik i et Gravkammer, var stivt og naivt i Tonen, mærkeligt. Men Irgens, som var lige saa optagen af sit eget Digt, som den anden af sit, stak ogsaa Haanden i Lommen. Han havde gaaet og glædet sig til at faa komme hjem rigtig fort og faa læse sit Digt igennem i al Ro, han blev utaalmodig, han glemte sin Fornemhed og sagde: «Tror du ikke, at jeg ogsaa kan hale Papirer op, hvis jeg vil?» Øjen bøjed sig straks, han var aldrig før bleven saaledes beæret af Irgens, dette var usædvanligt. Og han foreslog, at de skulde gaa over i Lunden og finde en Bænk. «Nej,» sagde Irgens saa, «det er ikke noget at gøre Stas af just, det er bare en Stemning.» Men han fulgte alligevel med til Bænken. Og da han satte sig, var han atter saa overlegen, at han kunde sige temmelig ligegyldigt: «Ja, hvis du endelig gider høre, hvad Bagsiden af et Par gamle Konvolutter kan indeholde, saa.» {{ppoem|start=open|end=follow| Og han læste: Ud glider Jollen ved Midnatstide, og alt er stille saa vide, vide,}}<noinclude><references/></noinclude> q07twlrjmgdg2gvkmmjbd7xgeqoz9ep 104 145060 335380 2026-09-26T15:49:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| og Natten lukker sig allevegne, mens Jollen vugger til Havskæregne, til Havskæregne, til fjærne Øer. Jeg hører Lyden af andre Joller, to Slag med Aarer mod Aaretoller? Ak, nej, de Slag er saa bittert begge mit Hjærtes Ho-Ho mod Brystets Vægge, de dumpe Ho-Ho, som aldrig tier. Og nys hun sad her, mit Livs Sirene. Saa fløj hun bort, og jeg blev alene. Det tog min Aande, hver Glæde drukned, og alle Stjærner og Sole slukned. Nu driver Jollen for alle Vinde. * Sig, er der ikke en Ø derude? Her flyver Fugle, og Kysten stiger, og Bjærge blaaner i varme Riger. Glid ganske sagte, saa saare sagte, min lille Skude!}}<noinclude><references/></noinclude> pqrppuiehy3k65kt2v03xvo5zeov9wq 335382 335380 2026-09-26T15:51:09Z Øystein Tvede 3938 335382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| og Natten lukker sig allevegne, mens Jollen vugger til Havskæregne, til Havskæregne, til fjærne Øer. Jeg hører Lyden af andre Joller, to Slag med Aarer mod Aaretoller? Ak, nej, de Slag er saa bittert begge mit Hjærtes Ho-Ho mod Brystets Vægge, de dumpe Ho-Ho, som aldrig tier. Og nys hun sad her, mit Livs Sirene. Saa fløj hun bort, og jeg blev alene. Det tog min Aande, hver Glæde drukned, og alle Stjærner og Sole slukned. Nu driver Jollen for alle Vinde. {{---}} Sig, er der ikke en Ø derude? Her flyver Fugle, og Kysten stiger, og Bjærge blaaner i varme Riger. Glid ganske sagte, saa saare sagte, min lille Skude!}}<noinclude><references/></noinclude> eofinimdxdptpvmrau5310qq4l8n2bu 104 145061 335381 2026-09-26T15:50:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Her er de Saliges vinblaa Høje. Og Latter lyder, og Glæder buldrer, der staar et Følge af vilde Huldrer, med Smil om Munden, som hvide Stjærner mod Slottets Fløje. Og glid, min Jolle, saa lulle, lulle! Nu blusser Smilet, nu gløder Vinen, og Huldrer spiller paa Mandolinen. Lad Sorgen fare, lad Sorgen fare og Jorden rulle! {{---}} Og Jollen vugger i Midnatstide ved Havskæregne, og alt er stille saa vide, vide og allevegne. En Fugl slaar op som en Splint og dirrer hen ind i Natten, en Fristerinde, en sød Forvirrer har vel forladt den. Saa find en ny paa din Vej og tag den, imens du bier {{. . .|5}} Og Nattens Lyddulm slaar sammen bag den, og alting tier.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> lwqjsk41bc73d3gauthprhy2tdbqckw 104 145062 335383 2026-09-26T15:51:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> VI. Tidemand var fremdeles tilfreds med Tingenes Gang, saaledes gjorde han gode Forretninger med Is paa England. Han satte heller ikke megen Lid til Rygterne om, at den rigelige Regn i Rusland havde forandret Udsigterne for Aarets Høst til det bedre. Der havde regnet, javist; men Faktum var, at Rusland den Dag idag var stængt, absolut stængt, der kunde ikke lures en Sæk Korn ud af Landet, om man vilde veje den op med Guld. Og Tidemand holdt sine faste Priser, han solgte nu og da Sække Rug ud paa Landet, men hans vældige Oplag svandt næsten ingenting ind derved, der maatte komme Kornmangel, Panik, før han kunde tale om nogen Afsætning af Betydning. Det hasted heller ikke, Tiden var ikke inde. Nej, vent bare til Vinteren! Og Tidemand lod Dagene gaa. Han var som sædvanlig stærkt rændt paa Dørene af<noinclude><references/></noinclude> 07gdgq1s94a4skkczl8x8lzqixt2bu2 335669 335383 2026-09-27T00:02:32Z Øystein Tvede 3938 335669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|VI.}} {{Stor initial|T}}idemand var fremdeles tilfreds med Tingenes Gang, saaledes gjorde han gode Forretninger med Is paa England. Han satte heller ikke megen Lid til Rygterne om, at den rigelige Regn i Rusland havde forandret Udsigterne for Aarets Høst til det bedre. Der havde regnet, javist; men Faktum var, at Rusland den Dag idag var stængt, absolut stængt, der kunde ikke lures en Sæk Korn ud af Landet, om man vilde veje den op med Guld. Og Tidemand holdt sine faste Priser, han solgte nu og da Sække Rug ud paa Landet, men hans vældige Oplag svandt næsten ingenting ind derved, der maatte komme Kornmangel, Panik, før han kunde tale om nogen Afsætning af Betydning. Det hasted heller ikke, Tiden var ikke inde. Nej, vent bare til Vinteren! Og Tidemand lod Dagene gaa. Han var som sædvanlig stærkt rændt paa Dørene af<noinclude><references/></noinclude> hepebrhhm8a9ai1vmbdmh1ngml9h3fi 104 145063 335384 2026-09-26T15:52:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Skippere, Skibsredere og Agenter af alle Slags; man kom til ham med Lister til Paategning, med alskens Forslag, hans Navn blev forlangt, han maatte tage Aktier. Intet kunde sættes i Værk uden Handelsstandens Hjælp, og man henvendte sig især til de Unge inden denne, de Driftige, som tumled med Planer og Penge, og som desuden havde lært sine Ting. Der var nu den elektriske Sporvej, det nye Teater, det nye Træsliberi i Vardal, Trankogeriet i Henningsvær, altsammen skulde have sine Navne, sit Stempel af Byens Forretningsmænd. Baade Tidemand og Ole Henriksen var saa at sige selvskrevne Aktieejere til Stadighed. Dette skulde bare min Fader i Kødet have set! sagde Tidemand ofte for Spøg, naar han skrev sig paa. Det var bekendt om hans Fader, at han havde været over al Maade gærrig, han var en af Fortidens gamle Hædershøkere, som gik omkring med Fangskind og Halværmer og vejed nøjagtigen Gryn og Sæbe i Lod. Han timedes ikke at klæde sig anstændigt, hans Sko var endnu et Ordsprog, Tæerne stak ud, og naar han gik, var det som om disse Tæer ledte efter Kobberskillinger paa Fortougsfliserne. Sønnen slægted ikke Faderen meget paa, hos ham var Horisonten brudt, den havde slaaet vide Revner og aabned ham Udsigter, hans lyse Handelshoved var anerkendt.<noinclude><references/></noinclude> mjhkciyrxbzc3afc6r4bhzukvayd9hw 104 145064 335385 2026-09-26T15:52:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu var netop Ole Henriksen kommet ind til ham paa Kontoret og var atter begyndt at tale om det nye Garveri, som der var en slig udmærket Beliggenhed for oppe ved Thorahus. Dette Foretagende vilde engang blive til noget, der var ingen Tvivl derom; de store Skoge fældtes Aar for Aar, Tømmeret solgtes til Ind- og Udland, to Toms, tre Toms Afskær og Top blev liggende tilbage i Skogen til ringe Nytte. Hvilken Enfoldighed! Granbark indeholdt indtil tyve pro Cent Garvestof, hvad om den blev opsamlet, bragt i Værdi? Man fik se, hvad der kunde gøres til Vaaren {{. . .|5}} Ole Henriksen saa noget overarbejdet ud, han havde ogsaa altfor liden Hjælp; naar han nu skulde til England, fik han give sin Førstemand Prokura og sætte ham noget ind i Kontorarbejdet. Det var ellers gaaet saa let for Ole at arbejde, siden Aagot kom, hun havde altid været med og gjort den lille Hjælp, hun kunde; men nu havde Aagot været utilpas i et Par Dage og havde maattet holde Stuen. Ole savned hende, og det var ham paafaldende, hvor alting havde set lettere ud, naar hun var tilstede. Naturligvis havde hun været uforsigtig alligevel paa den Øtur i Forgaars og havde forkølet sig. Der saa man bare! Han havde saa gærne villet have hende med paa en Sejltur med den lille Lystjagt,<noinclude><references/></noinclude> dvsa0ilsa58wcqn4cotmyfojx0iybvp 104 145065 335386 2026-09-26T15:52:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men denne Sejltur havde nu maattet opsættes til næste Søndag. Han bad Tidemand om at blive med, der blev er syv, otte Stykker, de skulde koge Kaffe, kanske gik de iland paa et Skær. «Og er du sikker paa, at Frøken Aagot blir frisk igen til den Tid?» spurgte Tidemand. «Ja, det er jo ikke nogen Sygdom,» svared Ole, «det er bare lidt Ildebefindende, lidt Hovedpine, vel. Forresten kan hun slippe ud allerede imorgen, har Doktoren sagt.» «Aa, ikke værre. Ja, slige Øture er farlige saa tidlig paa Aaret {{. . .|5}} Hvad jeg vilde sagt: Vil du ikke være saa snil at bede Hanka selv? Det er ikke sikkert, at jeg faar hende med {{. . .|5}} Og med Hensyn til det Garveri, saa faar vi se Tiden an et Aar. Det afhænger jo noget af Trælastpriserne ogsaa.» Da Ole havde fundet Fru Hanka og indbudt ogsaa hende til Sejlturen, gik han hjem. Han grunded lidt over, hvad Tidemand havde sagt: at slige Øture kunde være farlige saa tidlig paa Aaret, Tidemand havde lagt en liden Betoning paa det, og Ole havde set paa ham. Da han gik opad Trappen i sin Leilighed, traf han udenfor sin egen Entrédør Coldevin. De to Herrer blev staaende at se paa hinanden et Øjeblik. Coldevin tog endelig til Hatten og sagde noget forvirret:<noinclude><references/></noinclude> 1tannqa2x2cymapu4az2109sv8pp7sw 104 145066 335387 2026-09-26T15:53:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Nej, jeg er jo gaaet aldeles galt, ser jeg, her bor nok ingen Ellingsen. Jeg leder efter en gammel Bekendt, Ellingsen. Det er ikke muligt at finde Folk hjemme her i Byen, de holder til paa Kaféerne, jeg har ledt højt og lavt. Undskyld forresten, De bor altsaa her, Hr. Grosserer? Det var da besynderlige, at netop De skulde bo her {{. . .|5}} Hvordan lever Frøkenen?» «Har De ikke været inde?» sagde Ole. Han observered, at Coldevin nylig maatte have været i stærk Bevægelse, hans Øjne var rødrandede, vaade. «Inde? Nej, Gudskelov, jeg var da ikke saa gal at ringe straks, der er kanske ogsaa syge Folk i Huset? Nej, jeg stod netop og læste her paa Dørpladen, da De kom {{. . .|5}} Og De lever vel, Hr. Grosserer? Og Frøkenen?» «Jo, Tak. Ja, Aagot har været lidt daarlig, men. Vil De ikke se ind? Aa, gør det, hun sidder inde.» «Nej, nej, Tak, ikke nu. Nej, jeg maa prøve at finde min Mand, det haster lidt.» Coldevin hilste og gik nogle Trin nedad Trappen. Saa vendte han sig om igen og sagde: «Ja, det er altsaa ikke noget farligt med Frøken Aagot da? Jeg synes ikke, at jeg har set hende i nogle Dage, jeg har set Dem som snarest et Par Gange i Gaderne, men ikke hende.»<noinclude><references/></noinclude> 6dmxxv7y23vqj6h22s95eiyvsxo26t2 104 145067 335388 2026-09-26T15:53:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Nej, det er ikke noget farligt; imorgen kommer hun ud igen. Nej, det var vel lidt Forkølelse formodentlig.» «Ja, De maa undskylde, at jeg graver og spørger saa ubeskedent,» sagde Coldevin nu med sin sædvanlige Ro. «Jeg havde blot tænkt at skrive hjem, skrive til Sorenskriverens iaften, og saa var det jo morsomt at kunne hilse. Beder saa mange Gange om Undskyldning.» Coldevin løfted igen sin Hat og gik. Ole fandt sin Forlovede i hendes eget Værelse, hun læste. Da Ole kom, kasted hun Bogen hen paa Bordet og fløj ham imøde. Hun var frisk, ja, aldeles frisk; føl Pulsen, hun havde ingen Feber mer! Aa, hvor hun glæded sig til Søndags! Ole foreholdt hende paany, hvor forsigtig hun maatte være, hun skulde værsaagod klæde sig anderledes godt til Sejlturen, forstod hun det? Tidemand havde ogsaa sagt, at det var gruelig farligt med slige Ture saa tidlig paa Aaret. Og saa skulde hun være Værtinde! sagde han. Tænk, saa nydeligt! Lille Frue, lille Frue! {{. . .|5}} Hvad var det forresten for en Bog, hun netop læste i? «Aa, det var bare Irgens' Digte,» svared hun. «Ikke sig 'bare' om Irgens' Digte,» sagde han. «Ikke sandt, du syntes jo ogsaa selv, at de var saa vakre?»<noinclude><references/></noinclude> grsqilv2duxpwrvjumaltwyvx1sh1ep 104 145068 335389 2026-09-26T15:53:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Ja, men nu havde jeg altsaa læst dem før, jeg kendte dem, det var derfor jeg sagde 'bare»‧ Værtinde, siger du? Ja, Gud ved, hvad Slags Værtinde jeg blir! Skal der være megen Stas?» «Er du gal, megen Stas? En Sejltur, forstaar du, Kaffe, Pjolter og Smørogbrød {{. . .|5}} Hør, det er sandt, jeg traf Coldevin her ude paa Trappen, han gik og ledte efter en Mand, han vilde slet ikke ind.» «Bad du ham med til Sejlturen?» raabte Aagot. Og hun blev meget skuffet, da Ole ikke havde husket det. Han maatte love at gøre alt forat finde Coldevin i Ugens Løb. Lørdag Aften sent ringte Tidemand paa hos Henriksens og bad om at faa tale med Ole. Nej, Tak, han vilde ikke ind, det var saa sent, han havde bare en liden Sag at forhandle med Ole om. Da Ole kom ud, saa han straks, at noget alvorligt var ivejen, han spurgte, om de skulde gaa ud eller stige ned i Kontoret, og Tidemand sagde, at det var ligegyldigt for ham. Saa begav de sig ned i Kontoret. Tidemand lagde et Telegram paa Pulten og sagde dæmpet:<noinclude><references/></noinclude> crchor3jnqwxhe4n8iwz0oj6dtcx3mk 104 145069 335390 2026-09-26T15:54:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Det gik ikke rigtig godt med min Rughandel alligevel, Ole. I dette Øjeblik er Rug normal, Rusland har ophævet sit Udførselsforbud.» Rusland havde ganske rigtig taget sit Forbud tilbage. De uventet gode Udsigter, man nu en Tidlang havde havt for Aarets Høst, var ikke blevne gjorte tilskamme, og dette i Forening med de velsignet store Beholdninger af magasineret Korn fra forrige Aaringer havde overflødiggjort den russiske Regerings strænge Forholdsregler; Hungersnøden var ophørt, Udførselsforbudet erklæret hævet, Rusland og Finland var atter aabne. Dette var Telegrammets Indhold. Ole sad en Stund stum. Dette var et voldsomt Slag. I hans Hoved fløj i et Øjeblik allehaande Tanker om: hvad om Telegrammet var løgnagtigt, et Børsfif, et købt og betalt Forræderi? Og han saa igen paa den solide Agents Underskrift og kunde ikke fatte Mistanke til ham. Men havde man nogensinde hørt Magen? Et Lands Regering havde holdt sig selv for Nar og foretaget selvødelæggende Manøvrer ganske med aabne Øjne! Det var værre end i 1859, da ogsaa et Forbud var bleven hævet midt i Høsten og havde rystet Markederne sønder og sammen. Ja, men da var der Krig {{. . .|5}}<noinclude><references/></noinclude> 9cn6tw0pcqipaku6e31uouby1qo60ga 104 145070 335391 2026-09-26T15:54:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den lille Klokke paa Væggen tikked og gik, tikked og gik i Tausheden. «Du kan vel stole paa Telegrammet?» sagde Ole endelig. «Ja, Telegrammet er nok paalideligt, desværre,» svared Tidemand. «Min Agent telegrafered to Gange igaar: Sælg, sælg! Jeg solgte ogsaa det lille, jeg kunde, solgte med Tab, solgte under Dagens Priser; men hvad forslog det? Jeg tabte voldsomt igaar, kan du tro!» «Ja, gaa nu ikke hen og overil dig, lad os overveje Tingen. Hvorfor kom du ikke til mig straks igaar forresten? Det havde jeg ventet, Andreas.» «Nej, jeg burde jo ikke have kommet til dig iaften heller med en slig Nyhed, men {{. . .|5}} «Ja, en Gang for alle,» afbryder Ole, «jeg vil hjælpe dig alt, jeg kan. Alt, jeg kan, forstaar du. Og jeg kan jo ikke saa rent lidet.» Pause. «Ja, du skal have Tak {{. . .|5}} og Tak for alt! Jeg forstod nok, at jeg ikke vilde gaa uhjulpen fra dig, men. Jeg vil være glad, om du kunde overtage nogle af mine Sager {{. . .|5}} af dem, som der ikke er nogen Resiko ved, Aktier og sligt noget {{. . .|5}}» «Nej, dem kan hvemsomhelst skille dig af med. Jeg overtager simpelthen Rug. Vi daterer Papirerne for i Forgaars, for min Faders Skyld.»<noinclude><references/></noinclude> mks3sq1b4uyzigwadhli6ru9rsrtb2t 104 145071 335392 2026-09-26T15:55:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tidemand rysted paa Hovedet. «Nej, aldrig!» sagde han. «Tror du, jeg har ophørt at være Handelsmand? Jeg skal dog ikke have noget af at trække dig med mig.» Ole saa paa ham, Aarerne arbejded i hans Tindinger. «Du er en Tosk!» sagde han forbittret. «Tror du, jeg er saa let at trække med?» Og Ole svor, rød i Ansigtet, lige under Tidemands Næse: «Jeg skal Fan søkke mig vise dig, hvor let jeg er at trække med!» Men Tidemand var ubevægelig, ikke engang Oles Forbittrelse fik ham til at give efter. Nej, han forstod Ole, hans Formue var kanske ikke saa liden, men han overdrev vistnok, naar han lod som om den raged vældigt op; Ole skrød ene og alene forat være ham tilhjælp, det var Sagen. Og desuden vilde Rug synke med rivende Fart fra imorgen af, det var ikke engang Handel mellem Uvenner at sælge Rug nu til Forgaarsdagens Pris. «Men hvad vil du da? Vil du standse?» spurgte Ole hidsigt. «Nej,» svared Tidemand, «Jeg tror ikke, at jeg behøver det. Isen paa England er mig virkelig til lidt Hjælp, ja, den er ikke stor, men Kroner er Penge nu for mig. Jeg skal indskrænke min Bedrift foreløbig, jeg vil sælge det, jeg kan sælge, rejse lidt Kontanter. Jeg vilde høre, om<noinclude><references/></noinclude> eytzz0v8ehwzhv7vekn1je6jqnjueq1 104 145072 335393 2026-09-26T15:55:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>du kanske kunde købe {{. . .|5}} du kunde faa Brug for det nu, naar du gifter dig {{. . .|5}} for vi bruger det nu slet ikke alligevel, saa det kan være det samme {{. . .|5}}» «Hvad er det, du taler om?» «Jo, du kunde kanske købe Landstedet nu, naar du gifter dig, jeg tænkte mig det.» «Landstedet? Vil du virkelig sælge det?» «Jeg maa.» Pause. Ole mærked, at Tidemands Sikkerhed begyndte at klikke. «Det er godt,» sagde han, «jeg beholder dit Landsted. Og den Dag, du kan købe det tilbage, er det tilsalgs. Jeg har paa Følelsen, at det ikke varer nogen Evighed.» «Ja, det maa Vorherre vide. Men ialfald saa gør jeg nu, hvad jeg bør og kan. Jeg er saa glad, fordi du kommer til at eje Stedet. Det er vakkert der, det var ikke med min Vilje, at vi blev borte derfra i Sommer {{. . .|5}} Naa, ja, ja, dette letned mig lidt, nu faar vi se. Jeg haaber, at jeg ikke behøver at lukke, det vilde blive for svært. Og værst for Børnene, værst for Børnene.» Ole tilbød atter al sin Hjælp. «Ja, Tak,» sagde Tidemand, «jeg tager ogsaa imod alt, hvad du kan gøre for mig med Rimelighed. Men Tab er nu Tab alligevel, ved du, og selv om jeg kan holde det gaaende uden<noinclude><references/></noinclude> 8xw6ghsyj2gafhtpy75ykbbkg5duptl 104 145073 335394 2026-09-26T15:55:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Fallit, saa er jeg jo lige fuldt en fattig Mand for det. Jeg ved ikke, om jeg ejer en Hvid nu {{. . .|5}} Det var en Guds Lykke, at ikke du blev med paa Rugen, Ole, det var virkelig et saare Held, jeg er ialfald glad forsaavidt {{. . .|5}} Ja, ja, nu faar vi se, som sagt.» Pause. «Ved din Kone om dette?» spurgte Ole. «Nej, jeg fortæller hende det efter Sejlturen {{. . .|5}}» «Sejlturen? Ja, den aflyser jeg naturligvis nu.» «Nej,» sagde Tidemand, «jeg vil bede dig om ikke at gøre det alligevel. Hanka har talt meget om den, hun har glædet sig overordentlig til den. Nej, jeg vil tværtimod bede dig om at lade som intet imorgen, være saa tilfreds som du kan; jeg skal rigtig forskylde dig for det af al min Ævne. Naturligvis nævner vi ikke min Ulykke med et Ord.» Tidemand stak Telegrammet i Lommen og tog sin Hat. «Ja, undskyld, Ole, at jeg kom og forstyrred dig. Jeg gaar ialfald gladere bort end jeg kom. Tak for al din Hjælp. Kommer jeg nogensinde i den Stilling igen, saa {{. . .|5}} men det gør jeg kanske ikke {{. . .|5}} men da skulde jeg huske dig for det.» «Herregud, saa staa dog ikke der og snak slig; jeg troed ikke, at det skulde være nødvendigt<noinclude><references/></noinclude> hl5yedcpiuncwjknijepabni1qrauzu 335396 335394 2026-09-26T15:56:46Z Øystein Tvede 3938 335396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Fallit, saa er jeg jo lige fuldt en fattig Mand for det. Jeg ved ikke, om jeg ejer en Hvid nu {{. . .|5}} Det var en Guds Lykke, at ikke du blev med paa Rugen, Ole, det var virkelig et saare Held, jeg er ialfald glad forsaavidt {{. . .|5}} Ja, ja, nu faar vi se, som sagt.» Pause. «Ved din Kone om dette?» spurgte Ole. «Nej, jeg fortæller hende det efter Sejlturen {{. . .|5}}» «Sejlturen? Ja, den aflyser jeg naturligvis nu.» «Nej,» sagde Tidemand, «jeg vil bede dig om ikke at gøre det alligevel. Hanka har talt meget om den, hun har glædet sig overordentlig til den. Nej, jeg vil tværtimod bede dig om at lade som intet imorgen, være saa tilfreds som du kan; jeg skal rigtig forskylde dig for det af al min Ævne. Naturligvis nævner vi ikke min Ulykke med et Ord.» Tidemand stak Telegrammet i Lommen og tog sin Hat. «Ja, undskyld, Ole, at jeg kom og forstyrred dig. Jeg gaar ialfald gladere bort end jeg kom. Tak for al din Hjælp. Kommer jeg nogensinde i den Stilling igen, saa {{. . .|5}} men det gør jeg kanske ikke {{. . .|5}} men da skulde jeg huske dig for det.» «Herregud, saa staa dog ikke der og snak slig; jeg troed ikke, at det skulde være nød-<noinclude><references/></noinclude> 617d49nimx7g4t9h6h89knukml8f24b 104 145074 335395 2026-09-26T15:56:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vendigt mellem os {{. . .|5}} Forresten tør du forestille dig Ulykken lidt større end den er, ja, det ved jeg ikke, men {{. . .|5}}» «Ja, Isen gaar udmærket, det er rent utroligt, jeg er glad for, at jeg har den. Naturligvis er det Bagateller, men det hjælper paa. Og naar nu Landstedet kommer i dine Hænder, saa {{. . .|5}} Ja, ja, Ole, saa faar jeg hæve lidt paa dig, naar jeg nu trænger det som værst. Og Godnat for iaften.» «Du lukker ikke, Andreas, det siger jeg dig!» sagde Ole efter ham for sidste Gang. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> budgihna5n45igeju1t85z479dlsne3 104 145075 335397 2026-09-26T15:57:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|SEKSTI FOLD}}}}<noinclude><references/></noinclude> 5v4gb5n3adhcotns5l2kjfot7wwma32 335693 335397 2026-09-27T00:20:19Z Øystein Tvede 3938 335693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{xx-større|{{sp|SEKSTI FOLD}}}}}}<noinclude><references/></noinclude> n94vqxyutvzf305js35b5k04xlp7xvs 104 145076 335398 2026-09-26T15:57:34Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 335398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 145077 335399 2026-09-26T15:57:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I. Et Selskab af Damer og Herrer var samlet nede paa Bryggen, det var det Selskab, som skulde paa Sejltur med Aagots Jagt; man vented bare paa Paulsbergs, som endnu ikke var komne. Irgens var allerede utaalmodig og sagde Spydigheder: var det ikke bedst at sende selve Jagten op til Paulsbergs og hente dem ærbødigst? Da Paulsberg og Frue endelig kom, gik man straks ombord og krydsed ud af Fjorden. Tidemand havde Roret. Et Par af Ole Henriksens Bryggefolk var med som Mandskab. Ole havde virkelig ordnet denne Tur paa bedste Maade og taget med en udsøgt Proviant; han havde husket alt, ja, han havde ikke engang glemt brændt Kaffe til Irgens. Men Coldevin havde det ikke været ham muligt at finde, og Journalist Gregersen havde han med Vilje undladt at invitere; Gregersen kunde let have set et eller andet Telegram fra Rusland.<noinclude><references/></noinclude> epugawodh5sccmcajkztkgwfd3f5syw 335670 335399 2026-09-27T00:03:01Z Øystein Tvede 3938 335670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|I.}} {{Stor initial|E}}t Selskab af Damer og Herrer var samlet nede paa Bryggen, det var det Selskab, som skulde paa Sejltur med Aagots Jagt; man vented bare paa Paulsbergs, som endnu ikke var komne. Irgens var allerede utaalmodig og sagde Spydigheder: var det ikke bedst at sende selve Jagten op til Paulsbergs og hente dem ærbødigst? Da Paulsberg og Frue endelig kom, gik man straks ombord og krydsed ud af Fjorden. Tidemand havde Roret. Et Par af Ole Henriksens Bryggefolk var med som Mandskab. Ole havde virkelig ordnet denne Tur paa bedste Maade og taget med en udsøgt Proviant; han havde husket alt, ja, han havde ikke engang glemt brændt Kaffe til Irgens. Men Coldevin havde det ikke været ham muligt at finde, og Journalist Gregersen havde han med Vilje undladt at invitere; Gregersen kunde let have set et eller andet Telegram fra Rusland.<noinclude><references/></noinclude> tutki41r0yezqx9jyjqjfh6eagqvw8e 0 145078 335400 2026-09-26T15:59:59Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=248 to=260 header=1 /> 335400 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=248 to=260 header=1 /> nbkywqryffcdvcrbb5n8cj19cfkgnnd 0 145079 335405 2026-09-26T16:03:57Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=261 to=261 header=1 /> 335405 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=261 to=261 header=1 /> ppbyt8uhw0jk7m96z3nj7pttzkpllwn 0 145080 335406 2026-09-26T16:04:37Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=263 to=286 header=1 /> 335406 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=263 to=286 header=1 /> 16fpzawggdimnelzqklzyiee855vw2k 335425 335406 2026-09-26T16:14:09Z Øystein Tvede 3938 335425 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=263 to=278 header=1 /> 1cklvs24rtd7x58ol4tsvlfnhkv04hx 104 145081 335410 2026-09-26T16:08:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tidemand talte ikke, han saa ud, som om han havde havt en vaagen Nat, maaske to vaagne Nætter nu. Da Ole spurgte, hvordan han havde det, svared han, at det gik an, svared smilende, at det gik an. Men forresten vilde han bede om at faa beholde Pladsen ved Roret. Og Jagten lagde ud imod Havskærrene. Fru Hanka sad helt forude, hendes Ansigt var friskt, hun havde kastet sin Forværks Kaabe ganske løst om sig, og Milde bemærked, at det var malerisk. «Gid det forøvrigt var Pjoltertid snart!» sagde han højt og leende. Ole bragte straks Flasker og Glas frem. Han gik om blandt alle og pakked Schavl og Tæpper om Damerne. Ja, man skulde ikke le af det, vistnok skinned Solen, men det trak paa Sjøen! Ole holdt sig mest agterude, han tilbød Tidemand Gang paa Gang at afløse ham ved Roret, men Tidemand afslog det. Nej, det var ham en ren Velsignelse at faa blive staaende, saa slap han at passiare, han dued saa lidet til det idag. «Ja, tab nu ikke Modet aldeles. Har du hørt noget nærmere?» «Ikke andet end Bekræftelse. Imorgen har vi det vel officielt. Ja, bryd dig ikke om det nu, jeg har stukket klart ud min Linje inat og<noinclude><references/></noinclude> gvqibp0av0rgr4fjww8b58d7r2o9e2l 104 145082 335411 2026-09-26T16:08:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har alt paa det rene. Jo, jeg haaber at frelse mig lidt.» Og forude begyndte der meget hurtigt at blive Stemning. Øjen var sjøsyg og drak for at redde sig, han kunde ikke holde sig oppe, han var meget medtagen. «Det er rigtig hyggelige, at De er kommet hjem igen, Øjen,» sagde Fru Hanka forat trøste ham. «De har Deres lille Pigeansigt endnu, men det er heldigvis ikke saa blegt, som det var før {{. . .|5}}» «Jo, om Forladelse,» raabte Fru Paulsberg uden Skaansel, «jeg har aldrig set ham blegere end nu.» Og efter denne Antydning til hans Sjøsyge blev der almindelig Latter. Fru Hanka vedblev at tale: Ja, hun kendte hans Arbejde oppe fra Thorahus, dette Digt om de gamle Minder. Man maatte ialfald sige, at han ikke havde været paa Landet forgæves. «De har ikke hørt mit sidste Digt,» sagde Øjen med svag Stemme, «det er ægyptisk, foregaar i et Gravkammer {{. . .|5}}» Og han ledte, saa syg og elendig som han var, efter sit Digt i alle Lommer. Hvor havde han nu gjort af det? Han havde lagt det tilrette imorges forat tage det med, han havde tænkt, at der kanske var nogen, som gad høre det, han turde nok sige, at det var lidt mærkeligt i sit Slags. Men<noinclude><references/></noinclude> rfyc21fz5y1v8bo5xv9vglex1hpsoa0 104 145083 335412 2026-09-26T16:09:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa havde han formodentlig lagt det efter sig alligevel. Han kunde nu ikke tro, at han havde mistet det, kastet det bort? For i saa Fald var virkelig Turen forspildt for ham, et saadant Digt havde han ikke gjort før, det var rigtignok bare paa halvanden Side, men {{. . .|5}} Nej, sagde Fru Hanka, han havde naturligvis glemt det hjemme, det laa nok paa Bordet, skulde han se. Og hun gjorde alt muligt forat faa den arme Digters onde Anelser forjagede: han trivedes vel bedre i Byen end oppe paa Landet? Ja, ak, ja. Han var ikke før kommet ind i Gaderne igen og saa de rette Linjer, før det begyndte at vifte i hans Hjærne, og han undfanged det ægyptiske Prosadigt. Nej, han havde nu vel ikke kastet det bort {{. . .|5}} Nu var ogsaa Milde paa Øjens Side, han begyndte at anerkende ham fuldt ud. Jo, nu havde han endelig faaet Syn for hans Poesis fine Egenartethed. Men Irgens, som sad lige ved og hørte paa denne mærkelige Ros, bøjed sig over til Fru Hanka og sagde dæmpet: «Forstaar De den? Nu har jo Milde faaet Stipendiet, han har ikke mere at frygte af sin farlige Medansøger Øjen.» Og Irgens kneb Munden sammen og smilte. Fru Hanka saa paa ham. Hvor han vedblev at være bitter, og hvor det vanklædte ham! Han<noinclude><references/></noinclude> nhb0hep883kjeib5gip4adgfe2b5xlm 104 145084 335413 2026-09-26T16:09:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vidste det ikke selv, for ellers vilde han ikke knibe Munden saaledes sammen og skyde hadskt med Øjnene. Han iagttog forøvrigt hele Tiden sin sædvanlige Taushed, til Aagot sagde han ikke et Ord, men lod, som om hun ikke var tilstede. Hvad havde hun gjort ham? Kunde hun have handlet anderledes end hun havde gjort? Hvorfor betænkte han ikke nogen Ting? Men han saa ikke paa hende. Kaffeen blev kogt ombord, men af Hensyn til Øjen, som stadig var lige sjøsyg, blev det besluttet at drikke den paa det første det bedste Skær, man kom til. Og Jagten lagde til. Man leired sig paa Stene, kasted sig plat ned paa de haarde Heller og støjed. Dette var morsomt, dette var friskt! Øjen saa med store, forundrede Øjne paa alt, paa Havet, paa Bølgerne, der gjorde Luften tung af Sus, paa dette øde Skær, hvor ikke et Træ voksed, og hvor Græsset var brændt af Sol og Sjøvand. Hvor det var forunderligt! Aagot gik omkring med Kopper og Glas, hendes bittesmaa Hænder var altfor bange forat slippe noget ned, hun gik saa varsomt, som om hun skulde balancere, og stak Tungespidsen ud. Milde foreslog en Skaal for hende. «Har du ikke Champagne?» sagde han til Ole. Og Champagnen kom frem, Glassene blev fyldte og Skaalen drukket med høje Hurra. Milde var i Perlestemning, han fandt paa, at<noinclude><references/></noinclude> o31n2lpu8vw8c691d24e2tjownxjsla 104 145085 335414 2026-09-26T16:09:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>man skulde korke Flasken til igen og kaste den paa Havet med en Seddel i, allesammen skulde skrive paa, Damer og Herrer, værsaagod. Og allesammen skrev sig paa, undtagen Paulsberg, som bestemt afslog det. En Mand, der skrev saa meget som han, skrev jo ikke for Moro Skyld paa Sedler, sagde han. Og han rejste sig og gik længer indover Skærret aldeles alene. «Saa skriver jeg ham sgu paa selv,» sagde Milde og greb til Blyanten. Men nu raabte Fru Paulsberg forarget: «Hvad gør De, siger De? Jeg haaber, De lader være. Paulsberg har sagt, at han ikke vil have sit Navn paa dér, det maa være os nok.» Fruen havde en ligefrem krænket Mine; hun lagde det ene Ben over det andet og tog som sædvanlig om Kaffekoppen, som om den var et Pjolterglas. Milde gjorde en Undskyldning straks: det vilde bare have været en Spøg, troed han, en harmløs Skøjerstreg. Men naar han nu overvejed det, saa maatte han indrømme, at Fruen havde Ret, det var et dumt Indfald af ham, Paulsberg kunde ikke gøre sligt noget, kortsagt {{. . .|5}} Forresten syntes han ikke, at der nu blev nogen Moro ved det hele længer, han vilde rent ud foreslaa, at man lod være dette med Flasken.<noinclude><references/></noinclude> alrq372kq7hibbazclyb72fyzgg8fhe 104 145086 335415 2026-09-26T16:10:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Naar ikke Paulsbergs Navn blev med, saa {{. . .|5}} Ja, hvad syntes de andre? Men Irgens var ude af Stand til at bare sig længer, han holdt sig for Næsen og lo indædt af Milde: «He-he-he. Hr. Stipendiat, du er guddommelig!» Hr. Stipendiat! Aldrig kunde han glemme Stipendiet. «Og du,» svarer Milde opbragt, stirrende med vinstive Øjne, «ja, dig begynder det at blive mere og mere umuligt at være sammen med.» Irgens lod forbauset: «Hvad nu? Jeg synes at mærke paa dit Tonefald, at mine Ord har mishaget dig?» Men nu maatte Fru Hanka mægle. Hvorfor i Alverden kives paa en Sejltur ogsaa! Det var ikke hyggeligt, nej, sandelig om det var. Saa, nu skulde man værsaagod dukkes, hvis man ikke holdt Fred! Og Irgens taug øjeblikkelig, han mumled ikke engang mellem Tænderne, som han plejed, naar han var ondskabsfuld. Fru Hanka faldt i Tanker: hvor hendes Digter og Helt var bleven forandret paa nogle korte Uger! Hvad kom det altsammen af? Hvor hans mørke Øjne havde blegnet! Hans Overskæg hang slapt ned, han havde tabt i Friskhed, hans Ansigt var ikke saa bedaarende som før. Men saa kom hun til at<noinclude><references/></noinclude> fb6aeie0dxcvcovqudgqykwh7ks927a 104 145087 335416 2026-09-26T16:10:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>huske paa hans Skuffelser, hans Sorg over Stipendiet, som han ikke fik, over Bogen, denne skønne Digtsamling, som man med saa ond Beregning tied ihjæl, og hun læned sig over mod Aagot og sagde: «Irgens er bleven bitter, desværre, De har vel lagt Mærke til det? Ja, men det gaar nok over igen.» Og Fru Hanka vilde gøre det bedste, hun kunde for ham, ligefrem undskylde ham, hun sagde i sin Hjærtens Godhed det samme, som hun havde hørt Irgens selv sige saa mangen Gang under fire Øjne: at det var jo ikke saa underligt, om han blev bitter heller, man maatte have Respekt for en Bitterhed som hans. Her havde han gaaet og slidt i aarvis med sit store Talent, og Landet, Staten traadte ikke til. Ja, tænk! sagde Aagot ogsaa. Frøken Aagot indsaa med en Gang, at hun ikke havde været mod denne Mand, som hun burde og skulde, hun havde været udelikat havde hun, ja, grov, og afvist ham unødig hensynsløst. Hun vilde inderlig gærne have det ugjort, men nu var det forsent. Saa kom Paulsberg tilbage fra sin ensomme Vandring og udlod sig med, at man fik se til at komme hjem igen. Det var ikke trygt for Regn, troed han, det saa ud til noget af hvert. Forresten var nu Solen næsten nede, og det blæste lidt.<noinclude><references/></noinclude> 5mrwegzsckhba9n8yn0ytxzq8lphjo2 104 145088 335417 2026-09-26T16:10:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Aagot gik endnu engang om med Kopperne og bød mere Kaffe. Hun bøjed sig ganske umærkelig ned mod Irgens og sagde: «Og De, Hr. Irgens?» Denne næsten bønlige Tone fik ham til at kaste Øjnene op paa hende. Han skulde ingen Kaffe have, Tak; men han smilte forundret, da han saa paa hende. Hun kunde have jublet, hun vidste ikke, om hun længer holdt paa Brættet, og hun stammed: «Bare lidt?» Han saa paa hende igen og sagde Nej, Tak. Paa hele Hjemvejen var Irgens som et andet Menneske, han talte, underholdt Damerne, hjalp endog tilrette den arme Øjen, som atter laa stiv af Ildebefindende. Milde havde paany faaet en Flaske foran sig under Paaskud af, at det igen var bleven sand Tid, Pjoltertid, og Irgens drak med ham ene og alene forat være hyggelig. Fru Hanka blussed op og blev glad som et Barn hun ogsaa, og med en sær og hurtig Tankeovergang sagde hun pludselig til sig selv, at hun rigtig skulde huske paa at faa lidt Penge af sin Mand igen allerede iaften, en Hundrede Kroner eller to. Tidemand tog Roret paa Hjemvejen ogsaa og var ikke at formaa til at slippe det; han passed Sejl og Sjøer og talte ikke et Ord. Han tog sig godt ud med Roret i Haanden, hans lidt<noinclude><references/></noinclude> 9kzmur2nw6zp2xj02ih7i41l1j7gtke 104 145089 335418 2026-09-26T16:11:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>graa Haar klædte ham, hans Skikkelse duved op og ned mod Luften. Hans Kone raabte engang til ham om han frøs, en Opmærksomhed, han næsten ikke troed paa, og derfor lod, som han ikke hørte. «Han hører ikke,» sagde hun smilende. «Fryser du, Andreas?» «Fryser? Nej,» svared han. Og snart stod Selskabet atter paa Bryggen. Øjen var ikke før kommet paa Land, før han kaldte paa en Vogn. Han maatte hjem øjeblikkelig forat se efter sit Digt og faa sin Skæbne afgjort. Han havde ingen Ro, før han havde faaet Vished, sagde han. Men han stødte kanske til Selskabet senere. Gik de i Sara? Man saa spørgende paa hinanden og vidste ikke, hvor man skulde hen. Ole Henriksen sagde da, at han for sin Part vilde hjem; han husked paa Tidemand og vidste, at trængte nogen Ro nu, saa var det han. Fru Hanka gik og tænkte paa de Penge, hun vilde bede om, og fulgte sin Mand. Selskabet skiltes ad udenfor Tidemands. Fru Hanka gik straks løs paa Sagen, endnu før Manden havde aabnet Døren: «Vil du være saa venlig at give mig en Hundrede Kroner eller saa?» «Hundrede Kroner? Hm. Javel. Men vil du ikke følge med ind i Kontoret? Jeg har ikke Penge paa mig.»<noinclude><references/></noinclude> 4bloomfqvte3huaclnrkdbk1olzmo0h 104 145090 335419 2026-09-26T16:11:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og de gik ind i Kontoret. Han rakte hende den røde Seddel. Hans Haand rysted stærkt. «Værsaagod,» sagde han. «Tak {{. . .|5}} Du skælver saa?» spurgte hun. «Hm. Det kommer vel af Roret, som jeg har holdt hele Dagen {{. . .|5}} Hm. Jeg har en glædelig Nyhed at bringe dig, Hanka: du har saa ofte bedt mig om Skilsmisse, nu faar jeg gaa ind paa den, i Guds Navn {{. . .|5}} Jeg gaar altsaa ind paa den.» Hun troed knapt sine egne Øren. Gik han ind paa at ville skilles? Hun saa paa ham, han var overordentlig bleg, han saa ned. De var komne til at blive staaende paa hver sin Side af den svære Pult. Han talte igen: «Forholdene gør nu {{. . .|5}} Min store Rughandel er gaaet galt, og jeg er ialfald om ikke aldeles fallit, saa en fattig Mand. Jeg slipper kanske at lukke, det er alt. Men saa er jeg altsaa ikke rig nok længer til at holde dette Liv gaaende. Jeg kan heller ikke længer forsvare at hænge dig som en Klods om Foden nu, naar jeg ikke kan skaffe dig det bedre.» Hun stod der og hørte disse Ord som en fjærn Lyd. I det første Øjeblik havde hun en uklar Følelse af Glæde, hun var fri, hun kunde skilles fra alt dette, som havde været hende saa<noinclude><references/></noinclude> qr267abv24onee1ocatj60m3hjyxi0h 104 145091 335420 2026-09-26T16:12:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saare imod i lang Tid, hun kunde være Pige igen, Hanka Lange, tænk ligefrem Hanka Lange! Og da hun hørte, at Manden var nærpaa fallit, rysted det hende ikke meget; han behøved ikke engang at lukke, han ejed ikke mere nogen Formue, men han stod ikke uden Hus og Hjem; det kunde have været værre. «Jasaa,» sagde hun bare, «jasaa.» Pause. Tidemand havde genvundet sin Ro, han stod igen som ude paa Jagten, ligesom med Roret i Haand, hans Blik var fæstet paa hende. Ja, se, hun sagde ikke Nej, hun havde ikke ombestemt sig! Aa, nej, det var vel heller ikke at vente! «Ja, det var bare dette, jeg havde at sige, Hanka,» sagde han saa. Hans Stemme var usædvanlig rolig, næsten myndig, og hun blev opmærksom paa, at med denne Stemme havde han ikke talt til hende i tre Aar. Hans Styrke var mærkelig. «Ja, vil du dette da?» sagde hun. «Skal vi skilles, altsaa? Ja, ja. Men {{. . .|5}} ja, du har vel betænkt det, saa du ikke gør det bare forat føje mig.» «Selvfølgelig gør jeg det forat føje dig,» svared han. «Du har saa ofte bedt om det, og jeg har desværre altid modsat mig det, lige til nu.» Og han lagde til uden nogen Ondskab:<noinclude><references/></noinclude> fiv1vpn99rpc45ihsuccc9h36vyh7n7 104 145092 335421 2026-09-26T16:12:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>«Jeg beder dig tilgive, at jeg har forhalet Tiden for dig.» Saa blev hun opmærksom: «For mig? Har du forhalet Tiden for mig?» «Ja, har jeg ikke det? I hele det sidste Aar ialfald.» «Jeg forstaar ikke, hvad du mener,» sagde hun lidt utaalmodigt. Han brød sig ikke om det og svared ikke herpaa. Havde hun ikke Gang paa Gang slaaet paa Skilsmisse? Havde han saa ikke forhalet Tiden for hende? Han knapped sin Frakke op og gjorde med fuldkommen Sindsro et Kryds i sin Lommealmanak. Hun kunde ikke lade være at mærke sig denne Beherskethed, som hun aldrig tidligere havde set hos ham, hun kom til at sige: «Jeg synes, du er bleven saa forandret {{. . .|5}}» «Aa, ja, man graaner lidt, men {{. . .|5}}» «Nej, du misforstaar mig,» afbrød hun. Da sagde Tidemand langsomt og saa hende ind i Øjnene: «Men Gud give dog, at du havde forstaaet mig saapas, som jeg dig, Hanka! Saa havde kanske ikke vor Forbindelse endt saaledes {{. . .|5}} Ja, ja, nu faar det være, som det er, jeg har ialfald ingen Raad med det mere.» Han knapped atter sin Frakke, som om han vilde gaa, og sagde: «Og med Hensyn til Pengene {{. . .|5}}»<noinclude><references/></noinclude> qsj7c2w86zqh3r1h7kwamzqd16377zw 104 145093 335422 2026-09-26T16:12:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Ja, kære, her er Pengene,» sagde hun og vilde række ham Hundredekronesedlen tilbage. For første Gang gjorde han en hæftig Bevægelse med Hovedet: «Det er ikke de Penge, jeg taler om. Vær saa venlig at gøre dig lidt Umage for at forstaa mig nu ialfald {{. . .|5}} De Penge, du skal have at leve af, skal blive dig sendt, saasnart du opgiver Adresse.» «Men Herregud,» sagde hun forvirret, «skal jeg rejse? Jeg blir vel i Byen? Ja, hvad skal jeg?» «Hvad du vil, altsaa. Børnene faar vel blive her, ikke sandt? Jeg skal nok have Omsorg for dem, det kan du trygt stole paa. Men hvad dig selv angaar, saa {{. . .|5}} du lejer dig et Par Værelser et Sted, vel? Det er tre Aar, ved du, tre Aar.» Hun stod endnu med den røde Pengeseddel i Haanden og saa paa den. Hun kunde slet ikke tænke, alt svirred for hende; men inderst inde havde hun en Følelse af Glæde over at være bleven fri. Hun sagde ingenting, og han vilde have en Ende paa det, for ikke at bukke under selv for sin Sindsbevægelse. «Ja, jeg vil sige dig Tak da, Hanka, for {{. . .|5}}» Han kom ikke længer, men rakte hende Haanden, og hun tog den. Vi ser nok hinanden kanske; men jeg vil sige dig Tak nu alligevel, for vi blir altsaa ikke mere sammen ialfald {{. . .|5}}<noinclude><references/></noinclude> f30zbjn5oie93f564fpug3wsluj9b4s 335735 335422 2026-09-27T01:57:16Z Øystein Tvede 3938 335735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Ja, kære, her er Pengene,» sagde hun og vilde række ham Hundredekronesedlen tilbage. For første Gang gjorde han en hæftig Bevægelse med Hovedet: «Det er ikke de Penge, jeg taler om. Vær saa venlig at gøre dig lidt Umage for at forstaa mig {{sp|n|u}} ialfald {{. . .|5}} De Penge, du skal have at leve af, skal blive dig sendt, saasnart du opgiver Adresse.» «Men Herregud,» sagde hun forvirret, «skal jeg rejse? Jeg blir vel i Byen? Ja, hvad skal jeg?» «Hvad du vil, altsaa. Børnene faar vel blive her, ikke sandt? Jeg skal nok have Omsorg for dem, det kan du trygt stole paa. Men hvad dig selv angaar, saa {{. . .|5}} du lejer dig et Par Værelser et Sted, vel? Det er tre Aar, ved du, tre Aar.» Hun stod endnu med den røde Pengeseddel i Haanden og saa paa den. Hun kunde slet ikke tænke, alt svirred for hende; men inderst inde havde hun en Følelse af Glæde over at være bleven fri. Hun sagde ingenting, og han vilde have en Ende paa det, for ikke at bukke under selv for sin Sindsbevægelse. «Ja, jeg vil sige dig Tak da, Hanka, for {{. . .|5}}» Han kom ikke længer, men rakte hende Haanden, og hun tog den. Vi ser nok hinanden kanske; men jeg vil sige dig Tak nu alligevel, for vi blir altsaa ikke mere sammen ialfald {{. . .|5}}<noinclude><references/></noinclude> 1mzuyr13yurmd1eturmrwxxmchv0dis 104 145094 335423 2026-09-26T16:13:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Pengene skal blive dig sendt hver Maaned.» Og han satte Hatten paa og gik til Døren. Hun fulgte ham med Øjnene. Og dette var Andreas? «Ja, ja,» sagde hun, «du vil vel gaa, du; jeg staar her og hæfter dig bort. Ja, ja, saa faar vi gøre det saa da {{. . .|5}} Jeg ved slet ikke, hvad jeg siger forresten {{. . .|5}}» Hendes Stemme skalv pludselig. Tidemand aabned Døren med rystende Hænder og lod hende gaa foran. Saa standsed hun ved Trappen og lod ham gaa foran. Da han stod ovenpaa, paa Gangen, vented han et Øjeblik, til hun kom efter, saa aabned han Entréen med sin egen Nøgle og holdt Døren aaben for hende. Da hun var kommet indenfor, sagde han: «Ja, ja, Godnat, da.» Og Tidemand gik atter nedad Trappen igen, ned i Kontoret, hvor han laased sig inde. Han stilled sig ved Vinduet, med Hænderne paa Ryggen, stirrende ret ud i Gaden uden at se. Nej, hun havde ikke i ringeste Maade ombestemt sig, som vente kunde være, hun vakled ikke. Nej, det gjorde hun ret ikke. Se, hun stod dér, med Albuen paa Pulten, hun hørte, hvad han sagde, og svared paa det: ja, saa faar vi gøre det saaledes da. Nej, ikke nogen Vaklen {{. . .|5}} Men hun havde ikke skreget af Glæde heller? Aa,<noinclude><references/></noinclude> 6415w9sqvigpaf1zugonoc59mjhqk8t 104 145095 335424 2026-09-26T16:13:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nej, det havde hun sparet ham for, han kunde ikke sige andet, saa hensynsfuld var hun. Aa, Hanka var altid fin, Gud være evig med hende! Just dér stod hun. Hanka, Hanka! {{. . .|5}} Men saa sad hun vel og glæded sig nu. Aa, ja, hvorfor skulde hun ikke det ogsaa? Hun havde faaet sin Vilje {{. . .|5}}Og Børnene laa vel og sov allerede de, baade Ida og Johanne. Og saa rak de ikke op paa Hovedpuden engang, saa smaa var de. Naa, ja, der skulde nok blive Mad til dem, det var ikke forbi, man graaned lidt, men man var ikke forbi {{. . .|5}} Og Tidemand gik bort fra Vinduet og hen til Pulten. Han blev staaende der med Bøger og Papirer til den lyse Morgen. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> bqm4bak6d3rmigpqfmoani3kxxckjsf 104 145096 335434 2026-09-26T16:21:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> II. I et Par Dage søgte Fru Hanka forgæves efter Irgens. Hun vilde have ilet til ham og berettet ham om sin store Lykke, sin Frihed, sin endelige Frihed, hun fandt ham ikke hjemme. Hans Dør var aflaaset, og naar hun banked paa, blev den ikke aabnet, derfor var han jo ikke hjemme. Hun stødte heller ikke paa ham i Restaurationerne. Tilslut maatte hun skrive til ham, udbede sig en Dag, en Time, hun havde noget meget glædeligt at tale med ham om. Men i disse to Dage, denne lange Ventetid, hvori hun intet fik udrettet, havde hendes Glæde over Skilsmissen begyndt at fortage sig lidt, hun havde saa ofte gentaget og gentaget for sig selv, at nu var hendes Ægteskab forbi, hendes Tanke vænned sig til det, det fik ikke længer hendes Hjærte til at blusse. Hun skulde skilles fra sin Mand, — godt, men hun havde<noinclude><references/></noinclude> 5s5fh1dv1o8gapf1t3ezsbb4la1rja1 335671 335434 2026-09-27T00:03:29Z Øystein Tvede 3938 335671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|II.}} {{Stor initial|I}} et Par Dage søgte Fru Hanka forgæves efter Irgens. Hun vilde have ilet til ham og berettet ham om sin store Lykke, sin Frihed, sin endelige Frihed, hun fandt ham ikke hjemme. Hans Dør var aflaaset, og naar hun banked paa, blev den ikke aabnet, derfor var han jo ikke hjemme. Hun stødte heller ikke paa ham i Restaurationerne. Tilslut maatte hun skrive til ham, udbede sig en Dag, en Time, hun havde noget meget glædeligt at tale med ham om. Men i disse to Dage, denne lange Ventetid, hvori hun intet fik udrettet, havde hendes Glæde over Skilsmissen begyndt at fortage sig lidt, hun havde saa ofte gentaget og gentaget for sig selv, at nu var hendes Ægteskab forbi, hendes Tanke vænned sig til det, det fik ikke længer hendes Hjærte til at blusse. Hun skulde skilles fra sin Mand, — godt, men hun havde<noinclude><references/></noinclude> 4fvpca5ojwyglm5pu3jlbqulsopmqgo 104 145097 335435 2026-09-26T16:22:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke været meget bunden til ham før heller, Forskellen var ikke saa stor, at den vedblivende kunde optage hende. Og dertil kom nu, at da hun stod foran selve Afgørelsen og skulde forlade Hjemmet hvad Tid som helst, begyndte en Følelse af Vemod at plage hende, et Stænk af Sorg, af Blødhjærtethed; fastere var ikke hendes Lykke. Der begyndte pludselig at løbe hende som en forunderlig stærk og gylden Smag gennem Hjærtet, naar Børnene pludred med hende eller strakte sine Arme efter hende; hvad kunde det komme af? Hun havde staaet op igen igaar Nat og tittet paa Barnene, mens de sov. Der laa de i hver sin lille Seng, og de havde sparket saa aldeles af sig, at de var nøgne lige op til Armene, men lige godt sov de og rørte Fingre og Tæer i Søvne. Nej, Mage til Børn at ligge der og rødme og sove med Skjorten krøllet op paa Brystet og Arme og Ben i alle Retninger! Hun pakked forsigtig om dem og forlod dem med Hovedet ludende, i tyst Bevægelse. Hvordan skulde det nu gaa, naar hun flytted? Hvordan skulde hun indrette sig? Hun var fri, men gift, i tre Aar havde hun at vente, bo et Sted, betale for Maaneden, gøre Indkøb. Og i disse to Dage, hun havde tænkt og tænkt paa alt dette, havde hun ingen havt at raadføre sig med; Irgens havde aldrig været hjemme,<noinclude><references/></noinclude> kwhvhasl8mxmkomao974tm2cbuigp4u 104 145098 335436 2026-09-26T16:23:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gud alene vidste, hvor han dog var. Tidemand havde hun ikke set. Hun begav sig paa Vej til Irgens, han vilde nok hjælpe hende med at leje Værelser og raade hende paa bedste Maade. Jo, jo, det var herligt, at hun nu havde faaet en Ende paa denne daglige Tvang; hun havde gaaet og baaret paa sin dybe Utilfredsstillelse i Maaned efter Maaned, i Aar, helt siden hun kom ind i Kliken og lærte et andet Liv at kende; nu var hun fri, fri og ung. Hun vilde overvælde Irgens med Glæde, han havde saa tidt slaaet paa Skilsmissen, naar de var alene, i stille Stunder {{. . .|5}} Og endelig var Irgens hjemme. Hun begyndte straks at meddele ham Nyheden, fortalte, hvorledes det var gaaet til, at Tidemand nu havde givet efter, gengav hans Ord og berømmed ham for hans Overlegenhed; hun iagttog Irgens' Ansigt, hendes Øjne tindred. Irgens viste ingen stor Glæde, han smilte, sagde Ha og Ja, spurgte, om hun saa var tilfreds. Jasaa, hun skulde skilles? Ser man det! Ja, det gjorde hun Ret i, der var dog ikke Mening i at pine sig hele Livet igennem heller {{. . .|5}} Men han blev siddende der paa Stolen og talte ganske sindigt om Sagen. Hun fyldtes af bange Anelser, hendes Hjærte begyndte at hugge.<noinclude><references/></noinclude> eljrh1w00h1dbso74wgcn7fsbd6bid1 104 145099 335437 2026-09-26T16:24:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Ja, men det synes ikke at gøre dig lykkelig, Irgens?» sagde hun. Han smilte igen: «Jo, lykkelig? Naturligvis. Kære, tror du ikke, jeg er lykkelig? Du har da virkelig længe nok ønsket denne Forbindelse hævet, skulde jeg da ikke {{. . .|5}} Jo, det kan du være overbevidst om.» Lutter gode Ord, uden Glød, uden Fart. Han søgte sig frem, hun hørte det godt. Hvad i Guds Navn havde hændt? Elsked han hende ikke nu? Hun sad der med sit tunge Hjærte og vilde prøve at vinde Tid, at berolige sig, hun sagde: «Men kære, hvor har du været henne hele Tiden? Jeg har tre Gange staaet her udenfor Døren og ikke fundet dig hjemme.» Men dertil svared han atter søgende, atter sindigt, at det maatte have været et Tilfælde, et rent Uheld; han var ude nu og da, men for det meste holdt han sig da hjemme. Hvor skulde han ellers være? Ingen Steder. Nej, det mente hun ogsaa, men. Pause. Saa gav hun helt og fuldt efter for sine Følelser og sagde stakaandet: «Ja, Irgens, Herregud, nu er jeg jo din da, jeg skilles, jeg blir ikke hjemme længer. Og du siger mig nok Tak for det, vel? For nu<noinclude><references/></noinclude> gmity6o390fnhaexsy3x4f4knzdwfdv 104 145100 335438 2026-09-26T16:24:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blir jeg jo ikke længer hjemme, saa. Det tager tre Aar, men {{. . .|5}}» Hun holdt inde af sig selv, hun mærked paa hans Ansigt, at han vred sig, at han ligesom belaved sig paa at ride Stormen af. Hendes Forfærdelse steg, da han ikke svared, ikke et Ord. Der blev paany en Pause. «Ja, Hanka, det er ikke godt dette,» sagde han endelig. «Du har altsaa forstaaet mig saaledes, at naar du var skilt, saa; at naar du bare var skilt, saa {{. . .|5}} Jeg indrømmer, at taget bogstavligt, har du Ret, ja, at jeg kan have sagt sligt noget, det er vel vist nok, baade en og mange Gange {{. . .|5}}» «Ja, hør,» raabte hun beklemt, «vi har jo aldrig ment noget andet, vel? Hvad, Irgens? For du er jo glad i mig, det maa jeg tro. Du er saa besynderlig idag.» «Desværre, det er ikke alt, som det var før.» Han saa bedrøvet bort og famled efter Ord, der gik en Trækning gennem ham. «Jeg vil ikke lyve for dig, Hanka, jeg er ikke længer saa optagen af dig, som jeg var. Det vilde være Synd at skjule det, jeg kan det ikke heller, magter det ikke.» Dette forstod hun, det var rene Ord. Og med en stille Bøjning af Hovedet, opgiven, fortabt, hvisked hun nogle halve Ord:<noinclude><references/></noinclude> 7yxvt6zfb8uehu7z9d6ssvmr6klxmhb 104 145101 335439 2026-09-26T16:24:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Ja, ja, ja, ja, ja! Magter det ikke nej. For det er uigenkaldelig forbi {{. . .|5}}» Og han sad stum. Hun vendte pludselig Ansigtet om og saa paa ham, og den lille Overlæbe var endnu lidt opbrættet, og de hvide Tænder saaes indenfor. Hun forsøgte at smile, og hun sagde sagte: «Det er vel ikke aldeles forbi, Irgens? Husk paa, jeg har sat saa meget til {{. . .|5}}» Og han rysted paa Hovedet. «Ja, det er virkelig saa galt, men {{. . .|5}} Ved du, hvad jeg sad og tænkte paa just nu, da jeg ikke svared dig? Jo, at du sagde: uigenkaldelig forbi. Om det kunde siges, om det var godt Sprog? Saa lidet med er jeg endog nu, dette Opgør griber mig ikke, jeg er ikke greben. Saa kan du selv skønne {{. . .|5}}» Og som om det var ham om at gøre at benytte Anledningen vel, fortsatte han: «Sagde du, at du havde været her og ledt efter mig tre Gange? Ja, jeg har vidst om de to. Jeg bør sige dig det forat du kan se, hvor det er mig umuligt at skjule Sammenhængen. Jeg har siddet herinde og hørt, at du har banket paa udenfor, og jeg har ikke lukket op. Saa kan du forstaa, at det er alvorligt {{. . .|5}} Men kære, kære Hanka, jeg kan ikke for det, du skal ikke være bedrøvet {{. . .|5}} Ikke sandt, du forstaar mig, naar jeg siger, at vort Forhold har<noinclude><references/></noinclude> hgsto81y7xr1khksimpx3i1ccwl5nto 104 145102 335440 2026-09-26T16:25:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ydmyget mig lidt ogsaa? At jeg stadig har gaaet og modtaget Penge af dig, det har ydmyget mig dybt, og jeg har sagt til mig selv: dette trækker dig ned! Ikke sandt, du forstaar, at en Mand med min Natur, — jeg er stolt, hvad enten det nu er en Dyd eller en Last ved mig {{. . .|5}}» Pause. «Ja, ja,» sagde hun mekanisk, «ja, ja.» Og hun rejste sig forat gaa. Hendes Øjne var stive, hun saa ingenting. Men nu vilde han forklare sig, hun maatte dog ikke gaa bort med et fejlagtigt Indtryk af ham, han holdt hende fast, han vilde lægge frem sine Grunde, ellers blev han jo en latterlig Person. Saa talte han en lang Stund, klared flinkt hver Ting, som om han havde ventet, hvad der vilde komme, og havde lagt alt tilrette i sit Hoved. Jo, det var en Masse Bagateller, og for en Mand af hans Art fik jo Bagatellerne Betydning. I det hele taget var det begyndt at gaa op for ham, at de ikke passed for hinanden. Hun satte nok Pris paa ham, langt mer, end han fortjente endog, men hun forstod ham maaske ikke helt ud; han vilde ikke bebrejde hende det, men. Hun sagde, at hun var stolt af ham, at hun følte sig ganske stolt, naar Damerne vendte sig om og saa efter ham paa Gaden. Godt! Men hun satte maaske ikke<noinclude><references/></noinclude> oozy3fe5lgjmpnf5p1gtbj3aaieckss 104 145103 335441 2026-09-26T16:25:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nok Pris paa ham som Personlighed, hun var ikke først og fremst optagen af den Tanke, at han var et lidt ualmindeligt Menneske. Nej, hun var undskyldt, hendes Forstaaelse af ham var ikke dyb nok. Hun var ikke stolt af ham for det, han havde sagt eller tænkt eller skrevet, nej, ikke i første Række stolt af det; men hun notered sig, at Damerne saa efter ham paa Gaden. Og Damerne de kunde jo endog se efter hvemsomhelst, baade Løjtnanter og Kræmmere. Men hun havde virkelig foræret ham en Stok, forat han skulde tage sig ud paa Gaden {{. . .|5}} «Nej, Irgens,» afbrød hun, «det var ikke derfor, det var ikke derfor {{. . .|5}}» Nej, nej, kanske var det ikke derfor, og naar hun nu sagde det, saa {{. . .|5}} Men det Indtryk havde altsaa han, at det var derfor. Og han mente jo som saa, at kunde han ikke tage sig ud uden Stok, saa. For Stok det brugte jo endog de to klippede Sauer, som Øjen altid trak om med ogsaa. Kortsagt, han gav Stokken bort til den første, den bedste {{. . .|5}} Men der var andre Ting, andre Bagateller: Hun vilde gaa i Operaen, han kunde ikke ledsage hende, men hun gik alligevel, og han havde sagt til sig selv: hun gaar alligevel i Operaen, alligevel, hun staar ikke fast for Følge, — godt, det glæded hans Sjæl, glæded umaadelig hans<noinclude><references/></noinclude> 5mm2b7zyti01v9s484a6uygf3jok84f 104 145104 335442 2026-09-26T16:25:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Sjæl, og saa videre. Hun brugte en lys, ulden Kjole, og naar han var sammen med hende, fik han Haar og Uld nedad alle sine Klæder. Hun mærked det aldrig. Han gned og pudsed sig en lang Stund bagefter, han saa ud, som om han havde ligget i en Seng i fulde Klæder; men mærked hun det? Aldrig! Og han sagde til sig selv: at hun dog aldrig mærker det, aldrig ser det! Saaledes havde den ene Ting efter den anden stillet sig imellem ham og hende, og tilsidst var det kommet til den uovervindeligste Antipati. Han saa Fejl ved hende i alt muligt: hun kunde ikke lade være at støde lidt med Maven, naar hun gik. Han syntes, at Folk var opmærksom paa det og saa hende paa Maven, naar de mødte nogen, og dette ærgred ham, saared ham. Han husked saa tydeligt en Lørdag i Vinter, de traf to Herrer i Slotsbakken, bare to Studenter forresten, men alligevel. Han kunde dø paa, at de to Herrer saa hende paa Maven og gjorde sig nærgaaende Tanker om hende. Se, hvor hun støder, vil du bare se, hvor hun er flink! syntes han, at han havde hørt lige ind i sit Ansigt. Hvad skulde han saa gribe til? Han sagde til sig selv: hun støder med Maven, støder virkelig med Maven, man kan ikke fortænke Folk i, at de ser paa det, iagttager Fænomenet. Men hvorfor gaar hun ogsaa saa skødesløst, hun, som er saa<noinclude><references/></noinclude> 6ykohcrwpg9j45xsxh8upwizhnia4gq 104 145105 335443 2026-09-26T20:38:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vakker? Folk taler om det, stirrer paa det {{. . .|5}} Ak, der var Hundrede bittesmaa Ting! For ikke saa længe siden havde hun desværre saa sprukne Læber, at hun ikke engang kunde le naturligt, og tænk, ogsaa dette havde paavirket ham ilde, ganske fordærvet ham Synet af hende. Herregud, hun maatte ikke tro, at han bebrejded hende det, bebrejded hende, at hun havde sprukne Læber, det kunde hun jo virkelig ikke hjælpe for, og han var ikke saa dum, slet ikke saa dum. Men {{. . .|5}} Og alt i alt var det nu saa galt med ham, at han halvvejs havde gruet for hendes Besøg; hun skulde tro ham, han havde siddet her paa Stolen og lidt, lidt usigelig, naar han havde hørt hendes Banken paa Døren. Men ikke saa snart var hun forsvunden nedad Trapperne, før han gjorde sig rede til at gaa ud han ogsaa, han gik til en Restauration og spiste med god Appetit, spiste rigtig godt og hjærteløst, uden at være greben af Sorg over, hvad han havde gjort. Dette vilde han, at hun skulde vide, forat hun kunde forstaa ham {{. . .|5}} «Men kæreste Hanka, nu har jeg siddet her og sagt alt dette og kanske gjort dig mere bedrøvet endda. Jeg troed, at det var nødvendigt, du maatte se, at det virkelig havde sin Grund; at jeg ikke bare snakked. Det bunder desværre dybt i min Natur. Aa, men tag det ikke saa haardt, kære, lad det bare ikke gøre dig altfor<noinclude><references/></noinclude> i3jy9kx7vhxb8c5gdvdy3p8p2ilpu96 104 145106 335444 2026-09-26T20:39:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ondt. Du ved, at jeg er glad i dig alligevel og inderlig taknemmelig for alt, jeg kommer aldrig til at glemme dig heller, det føler jeg altfor vel. Sig, at du tager det med Fatning, saa er jeg glad {{. . .|5}}» Saa holdt han op. Der var ingen Tvivl om, at han havde belavet sig paa alt dette paa Forhaand og udtænkt, hvad han skulde sige, saa nøje havde han husket de saare smaa Ting. Og da han tilslut taug, sad han endnu og tænkte over, om noget skulde være glemt. Hun forblev siddende paa sin Plads rolig og sløv. Jo, hendes onde Anelser havde ikke bedraget hende, alt var virkelig forbi. Og der sad Irgens, og det og det havde han sagt, og det og det havde han husket at tage med forat forklare sig rigtig godt. Han havde talt saa meget, han havde ogsaa blottet sig, ja, hvor sørgelig havde han ikke skrabet med alt, som kunde retfærdiggøre ham lidt! Nej, ham kunde hun ikke bede om Raad nu, han vilde vel henvise hende til Aviserne om ledige Værelser, kanske vilde han raade hende til at tage Bybud. Hvor han havde tabt sig! Han viskedes ud for hende, gled fjærnt hen, hun saa ham langt borte i Værelset, han havde to Knapper i sin Silkeskjorte foran, og hans Haar var blankt og plejet. Hun havde en Følelse af, at hans lange Tale saa forunderlig havde aabnet hendes Øjne; se,<noinclude><references/></noinclude> mlklafnyi7c3c3yjol9vw2x40slan27 104 145107 335445 2026-09-26T20:39:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han havde nu ikke engang skyet at undskylde hende, fordi hun havde gaaet med en Rift paa Læben i Vaar. Der sad han {{. . .|5}} Hun var saa sløv, at hun ikke engang gad rejse sig straks, hun var bleven udhulet og tømt, den lille Illusion, hun endnu havde forsøgt at holde oppe, havde ynkelig gaaet i Grus den ogsaa. Nogen gik i Trappen, og hun husked ikke, om Døren var aaben eller aflaaset, men hun rørte sig ikke alligevel, og Skridtene gik desuden forbi, op i Etagen ovenover. «Kære Hanka,» sagde han forat trøste hende det bedste, han kunde, «du skulde gøre Alvor af at skrive den Roman, som vi har talt om. Der er ingen Tvivl om, at du kan det, og jeg vilde jo med Glæde gaa Manuskriptet lidt igennem efterpaa. Du skulde rigtig tænke paa det, det vilde adsprede dig ogsaa. Du ved, jeg vil dig vel.» Ja, se, det havde hun ogsaa tænkt paa engang at skrive en Roman. Hvorfor ikke? Nu dukked den ene Kone op og nu dukked den anden Kone op, og alle Koner saa kunde de saa dejligt skrive. Jo, hun havde virkelig faaet den Idé engang, at nu var det hendes Tur. Og hvor var hun ikke bleven opmuntret! Gudskelov, hun havde ikke tænkt mere paa det, før nu; Gudskelov!<noinclude><references/></noinclude> 5f693fryvcvky65k7i0z4gj3njeph5k 104 145108 335446 2026-09-26T20:41:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Du svarer ikke, Hanka?» «Jo,» sagde hun aandsfraværende, «jo, der er noget i det, du siger.» Hun rejste sig med ét og saa ret ud for sig. Nej, hvis hun nu bare vidste, hvad hun skulle foretage sig. Gaa hjem? Ja, det var vel det bedste. Havde hun havt Forældre, vilde hun kanske have gaaet til dem, men Forældre havde hun ikke, og det havde hun saa at sige aldrig havt. Jo, hun fik begive sig hjem til Tidemands, til Grosserer Tidemands, hvor hun havde boet {{. . .|5}} Og med et aldeles dødt Smil rakte hun Irgens Haanden og sagde Farvel. Han blev saa lettet ved hendes rolige Opførsel, at han trykked rigtig varmt hendes Haand. Hvor hun dog var en storartet fornuftig Kvinde som tog en Ting, som den skulde tages! Ikke nogen Krampe, ingen fortvivlede Bebrejdelser; Farvel med et Smil. Han vilde end yderligere stive hende op i hendes Sorg og talte forat adsprede hende paa bedste Maade, talte om Sager, som laa ham selv nær, om sine digteriske Planer: jo, han skulde da sende hende sin næste Bog ogsaa, hun skulde finde ham igen i den. Og som sagt, den Roman den burde hun tænke paa {{. . .|5}} Men forat bevise hende, hvor dog hans Venskab vared, om end deres Forhold nu var forbi, bad han hende endnu engang om<noinclude><references/></noinclude> 0wmdqo0utrl2t9btgaobvs4qa8x6sab 104 145109 335447 2026-09-26T20:41:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at tale med Journalist Gregersen om Anmældelsen af hans Digte. Det var dog som evige Satan, at ikke Anmældelsen engang kom! Men det var atter Paulsberg, som stod bag, Paulsberg var misundelig, han forhindred af al Magt, at Bladene beskæftiged sig med andre end ham selv. Og om hun vilde gøre ham den store Tjeneste, saa. For han selv, Irgens, kunde ikke bekvemme sig til at tale med Gregersen, det var han dog ved Gud for stolt til, han nedværdiged sig ikke {{. . .|5}} «Ja,» svared hun med sit stive Smil, «jeg har talt med ham, jeg husker saa tydeligt, at jeg talte med Gregersen om sligt noget engang.» Og uden at se videre til højre eller venstre gik hun henover Gulvet og ud af Døren. Saa var hun ikke før kommet udenfor, før hun atter aabned Døren og uden at sige noget steg ind i Værelset igen. Hun traadte hen til Spejlet, der hang mellem de to Vinduer, og begyndte at dreje og vende sig foran det. «Ja, værsaagod!» sagde Irgens, «der er Spejlet; det er kanske lidt støvet, men {{. . .|5}}» Hun tog Hatten af og ordned lidt paa sit Haar, hun strøg sig ogsaa med Lommetørklædet om Munden. Imens stod han bare og saa paa hende, hun forundred ham lidt. Det var nu bare godt og vel at have megen Sjælsstyrke i sig og ikke lade Sorgen faa slaa én ned,<noinclude><references/></noinclude> si6cqltbnfuv3vtue784t4wcc7aralf 104 145110 335448 2026-09-26T20:42:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men denne Overlegenhed var ikke fin, aldeles ikke fin. Han havde dog troet, at hun havde saa megen Dybde, at et Opgør med ham havde gaaet hende mere nær; nu stod hun og ordned sit Toilette med den største Omhu af Verden. Han kunde ikke paaskønne denne Koldblodighed, han stødtes, rigtig inderlig stødtes han, og han gjorde dybt saaret den Bemærkning, at han endnu var tilstede i Værelset, det var mærkeligt at hun havde rent glemt ham {{. . .|5}} Hertil svared hun ingenting. Men da hun forlod Spejlet, standsed hun et Øjeblik midt paa Gulvet, og med Blikket et Sted nede ved hans Sko sagde hun træt og ligegyldigt: «Kan du da ikke forstaa, at jeg er aldeles færdig med dig!» Men nede paa Gaden, omskinnet af den lyse Dag, midt i al den Færdsel af Mennesker og Vogne, sank hun sammen og begyndte at hulke. Hun slog Sløret ned og lagde Vejen ind i de snævreste Sidegader forat skjule sig, hun gik meget hurtigt, foroverludende, brudt, og hendes Ryg fortrak sig af Graad. Nej, nu var det mørkt for hende, ja, hvad skulde hun gøre? Hun iled afsted, forlod Fortouget og holdt sig midt efter Gaden hviskende og hulkende. Kunde hun egentlig gaa hjem igen til Andreas og Børnene? Hvad om Døren nu var laaset? Hun havde havt to Dage at leje Værelser i, og<noinclude><references/></noinclude> c4uersutpzmj8jo54u25wgv9jmql25q 104 145111 335449 2026-09-26T20:42:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nu havde kanske Andreas tabt Taalmodigheden. Hun fik skynde sig, Døren var maaske aaben endnu, hvis hun skyndte sig. Hun følte, hver Gang hun tog efter Lommetørklædet, at hun havde et Brev i Lommen. Ja, det var Konvolutten med hendes Hundredekroneseddel i, den havde hun endnu, den laa dernede paa Bunden af Lommen og knitred {{. . .|5}} Men Herregud, havde hun nu bare havt nogen at gaa til, om ikke mer end en lidt god Ven! Og af alle de Bekendte, hun havde faaet i Kliken, vilde hun ikke se nogen; aa, nej, hvor hun havde faaet nok af dem! I Aar og Dag havde hun været mellem dem og hørt deres Tale og set deres Gærninger, nej, kære vene, at hun havde gjort det! Og der gik Milde, og der gik Paulsberg, og der var Skuespiller Norem og Irgens og Gregersen, allesammen var de der og talte om sine Sager, og den ene sad over den anden og bed efter den andens Ord. Nej, nej, med Kliken var hun færdig, intet kunde trække hende did igen {{. . .|5}} Og Ole Henriksen kunde hun vel heller ikke gaa til forat bede om Retledning? Nej. Nej, hun kunde ikke det {{. . .|5}} Ja, nu var nok Andreas i Kontoret og stod og arbejded; hun havde ikke set ham i to Dage, det havde ikke truffet sig saa, han var vel optagen. Og der havde hun endog modtaget<noinclude><references/></noinclude> pf3d4x7gj3iknrc6pf8eoh0a0ow31b0 104 145112 335450 2026-09-26T20:43:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hundrede Kroner af ham, skønt han var ruineret. Men nej, nej, at hun ikke havde tænkt paa det før! Hundrede Kroner havde hun bedt ham om. Ja, havde han sagt, vær saa snil at gaa med ind i Kontoret, for jeg har ikke Penge paa mig. Og saa havde han lukket Skabet op og fundet de Hundrede Kroner, maaske skrabet Kassen. Nej, Andreas, tilgiv det! Kære, saa havde han rakt hende Sedlen og husket at sige Værsaagod ogsaa, skønt han kanske ikke ejed flere Penge. Hans Haar var graasprængt, og han saa forvaaget ud, men han havde ikke klaget over noget alligevel; stolt og roligt havde han talt. Hun havde forundret sig over ham, det var, som om hun havde set ham da for første Gang {{. . .|5}} Nej, hun vilde virkelig ikke beholde disse Hundrede Kroner; Gud give, hun aldrig havde bedt om dem! Kanske hvis hun bragte Andreas dem tilbage, vilde han tilgive hende det? Ja, om han vilde det, saa! Kom hun til at hæfte ham altfor meget bort, om hun stak ind paa Kontoret nu? Hun skulde vare snar {{. . .|5}} Fru Hanka tørred sine Øjne under Sløret og fortsatte at gaa. Da hun stod ved Mandens Kontor, rykked hun et Øjeblik tilbage. Hvad om han viste hende ud igen? Han forstod maaske ovenikøbet, hvor hun kom fra. Nej, aa, nej, gid han bare ikke forstod dét ialfald,<noinclude><references/></noinclude> 99yal2nq23bspf5y2dgmr86gvw77l1w 104 145113 335451 2026-09-26T20:43:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa kunde han vise hende ud {{. . .|5}} Af Kontoristerne hørte hun, at Tidemand var inde i sit Kontor. Hun banked paa og lytted. Jo, han sagde Kom. Ganske stille traadte hun ind. Der stod han ved Pulten og saa op, han lagde straks Pennen ned. «Ja, undskyld, jeg forstyrrer dig vel,» sagde hun hurtigt. «Nej,» svared han ventende, «nej, ikke det heller.» En Dynge Breve laa foran ham, han stod rank og høj, med den ene Arm paa Pulten. Nej, han var ikke meget graa, og hans Øjne var heller ikke trætte nu. Hun tog sin Hundredekroneseddel frem og sagde: «Jeg vilde give dig tilbage denne. Du maa tilgive, at jeg bad dig om Penge nu, naar du trænger dem saa vel selv; jeg har slet ikke tænkt paa det før nu. Det var saa rent galt af mig.» «Nej, kære,» sagde han og saa overrasket paa hende, «behold du bare Pengene. Hundrede Kroner fra eller til er ingenting i Forretningen alligevel, saa.» «Ja, men vær saa snil {{. . .|5}} Jeg vil bede dig om at tage dem tilbage alligevel.» «Ja, ja, har du ikke Brug for dem, saa. Du skal have Tak, men.»<noinclude><references/></noinclude> qy3vywhedl0gk12raev3at3gk4fpdpf 104 145114 335452 2026-09-26T20:44:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tænk, han takked hende! Hvor hun nu var glad for, at hun havde disse Penge endnu og kunde give ham. Hun undertrykte sin Sindsbevægelse og sagde i sin Forvirring Tak hun ogsaa, idet hun lagde Pengesedlen hen til ham. Hun blev staaende. Da hun saa, at han atter greb til Pennen, sagde hun smilende og forknyt: «Du maa undskylde, det varer saa længe {{. . .|5}} det gaar saa smaat for mig med at leje Værelser, men {{. . .|5}}» Saa kunde hun ikke længer beherske sig, hendes Stemme klikked fuldstændig, og hun vendte sig bort, mens hun greb efter Lommetørklædet. «Ja, med Værelserne haster det vel ikke saa svært,» sagde han. «Du kan jo tage dig Tid, vel?» «Ja, ja, Tak, naar jeg faar det, saa!» «Naar du faar det? Jeg forstaar ikke dette rigtig. Det er jo ikke mig, som har {{. . .|5}} Jeg vil jo bare lette dig Adgangen til at faa din Vilje.» Hun var bange for at have gjort ham misfornøjet, hun skyndte sig at sige: «Ja, da! Ja, da! Jeg mente heller ikke {{. . .|5}} Nej, jeg forstyrrer dig, du maa rigtig undskylde.» Og hun gik med en Gang ud af Døren. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> jebil5j4xtqdg4i4ittjwpcfl3kfb8f 104 145115 335453 2026-09-26T20:45:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> III. Tidemand havde ikke havt megen Hvile, siden den store Ulykke rammed ham. Tidlig og sent var han paa Færde, Papirer, Regninger, Veksler, Aktiebreve hvirvled op om ham, og han bragte dem alle i taalelig Orden efter Tur. Ole Henriksen havde til enhver Tid støttet ham paa det første Ord, udbetalt ham Købesummen for Landstedet, overtaget flere af hans udenbys Affærer; der begyndte at falde mere Ro over Tingene. Det kom for en Dag, at Firmaet Tidemand ikke havde nogen grundmuret Formue at fægte med, skønt det drev en vidt forgrenet Virksomhed og omsatte meget; Folk havde heller aldrig hørt om en saa afsindig Handel i Rug som den, Andreas Tidemand havde kastet sig ind i; nu bagefter var Alverden vis og beklaged ham eller havde ham tilbedste, som det kunde falde sig. Og Tidemand lod Bulderet have sin Tid, han<noinclude><references/></noinclude> q9zal2uos5esy2uisea3vfby7puk8qt 335672 335453 2026-09-27T00:03:58Z Øystein Tvede 3938 335672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|III.}} {{Stor initial|T}}idemand havde ikke havt megen Hvile, siden den store Ulykke rammed ham. Tidlig og sent var han paa Færde, Papirer, Regninger, Veksler, Aktiebreve hvirvled op om ham, og han bragte dem alle i taalelig Orden efter Tur. Ole Henriksen havde til enhver Tid støttet ham paa det første Ord, udbetalt ham Købesummen for Landstedet, overtaget flere af hans udenbys Affærer; der begyndte at falde mere Ro over Tingene. Det kom for en Dag, at Firmaet Tidemand ikke havde nogen grundmuret Formue at fægte med, skønt det drev en vidt forgrenet Virksomhed og omsatte meget; Folk havde heller aldrig hørt om en saa afsindig Handel i Rug som den, Andreas Tidemand havde kastet sig ind i; nu bagefter var Alverden vis og beklaged ham eller havde ham tilbedste, som det kunde falde sig. Og Tidemand lod Bulderet have sin Tid, han<noinclude><references/></noinclude> 4dax7hc2e3d2j3k31tpn57dvgyti832 104 145116 335454 2026-09-26T20:46:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>arbejded, balancered og holdt sig idelig paa Fode. Vistnok havde han paa Lager en urimelig Rugmasse, som han havde købt altfor dyrt; men Rug var nu Rug alligevel, han brændte ikke inde med den, han solgte jævnt og stille af den til Dagens Priser og tabte Pengene med fuld Fatning. Hans Modgang havde ikke slaaet ham ned. Nu havde han sit sidste Tørn at tage med det amerikanske Hus, og hertil maatte han have Ole Henriksens Hjælp; senerehen skulde han forsøge ar holde det gaaende alene. Det var hans Drøm at forenkle sin Forretning, bringe den ned til et Slags første Begyndelse igen, for lidt efter lidt at arbejde den ivejret paany. Han skulde nok klare det, der var endnu Planer i hans Hoved, han havde ikke været Handelsmand fra Barn af for ingenting. Tidemand samled endel Papirer med sig og gik over til Ole. Det var en Mandag, begge havde ekspederet deres Post om Formiddagen og havde intet videre at gøre; men Tidemand maatte bagefter op i Banken, Klokken fem stængtes den. Saasnart han viste sig i Døren, lagde Ole Pennen ned og gik ham imøde. Der var endnu stadig Fest, naar de var sammen, Vinen og Cigarerne kom frem ligesom før, intet havde forandret sig. Tidemand vilde ikke forstyrre,<noinclude><references/></noinclude> 3vun0l8yawwimit4f1i0opierlc3ksf 104 145117 335455 2026-09-26T20:47:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han tilbød tværtimod at være tilhjælp, hvis han kunde; men Ole afslog det, han havde absolut intet presserende fore. Ja, saa havde da Tidemand sine sædvanlige Papirer med. Han begyndte at blive temmelig ublu nu og kom, saasnart der var det mindste ivejen {{. . .|5}} Ole afbrød ham med en Latter: «Ja, du maa endelig ikke glemme at undskylde dig for hver Gang.» «Jeg haaber, jeg skal komme lidt sjældnere herefter, nu faar jeg Gudskelov Amerika fra Haanden.» Ole skrev paa og sagde: «Hvorledes er det ellers?» «Jo, ved det gamle. En Dag ad Gangen.» «Din Kone er ikke flyttet endnu?» «Hun er ikke flyttet endnu, nej; hun plages nok med at finde Værelser. Ja, lad hende tumle med det, hun kommer vel et Sted hen tilsidst {{. . .|5}} Hvad jeg vilde sagt: Hvor er Frøken Aagot?» «Jeg ved ikke rigtig, hun spadserer, Irgens var her og hented hende.» Pause. «Du har vel opgivet Tanken om at indskrænke din Forretning,» sagde Ole igen, «du har alle dine Folk endnu.» «Nej, opgivet den har jeg ikke, og jeg kommer ikke til at opgive den heller. Ja, jeg<noinclude><references/></noinclude> sbl5mgc6hw1zdfp1gg9ebeuoq1ckih5 104 145118 335456 2026-09-26T20:47:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var jo nødt til at beholde mine Folk en Stund, jeg kunde ikke sætte dem udenfor med en Gang de maa faa Tid til at se sig om efter Plads. Men nu rejser de snart, jeg beholder en Mand paa Kontoret.» «Jeg siger endnu engang, at det er et Spørgsmaal, om du bærer dig ret ad i dette Stykke, Andreas. Ikke for det, at jeg vil prøve at belære dig om noget, men. Begynder man først at trække Armene til sig, naar man har været vant til at omspænde meget, saa taber man Kredit og skubbes tilside. Det er nu saa engang.» Tidemand grunded. «Ja,» sagde han, «min Kredit er ikke stor for Øjeblikket, det faar saa være; jeg skal kanske arbejde den op igen, aldenstund jeg ikke har snydt nogen. Nej, dette, at jeg vil indskrænke mig, det staar jeg fast ved, jeg vil have lidt mindre mellem Hænderne en Stund, begynde forfra igen paa en Vis, samle mig sammen om færre Ting. Det er en Idé hos mig, at det skal gaa godt. Før var det mere i det store hos mig, Forretningen var for en hel Familje, nu er den bare for Børnene og mig; men jeg haaber, den skal blive lige saa solid for det.» De talte videre om Forretningen, Tidemand havde ladet et stort Parti Rug male forat lette Afsætningen, nu gik det med dobbelt Fart, han<noinclude><references/></noinclude> kzg1ezjn0x1g31vh9g7927qiyaphx7t 104 145119 335457 2026-09-26T20:47:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>solgte og tabte, men han fik Penge ind. Jo, der var ikke tale om at lukke længer, han havde desuden en liden Plan, som var begyndt at gære i ham, men saalænge den ikke var fuldt moden, var den ikke værd at nævne. Man stod jo ikke til midt paa Livet i Forretninger Dag ud og Dag ind, uden at man fik en og anden fattig Tanke i Hovedet. Pludselig sagde han: «Hvis jeg vidste, at du ikke blev fornærmet paa mig, saa vilde jeg tale med dig om en Ting, det er noget, som angaar dig selv {{. . .|5}} Ja, du skal undskylde, at jeg siger det, jeg har nu saa mine egne Tanker: Hm. Irgens {{. . .|5}} du skulde ikke lade Aagot spadsere saa meget, Frøken Aagot spadserer ret meget med ham; det var en anden Sag, om du var med selv. Det er ikke noget galt det at spadsere, men {{. . .|5}} Ja, det er nu min Mening, vær ikke sint for, at jeg sagde det.» Ole saa med aaben Mund paa ham, saa brast han i Latter: «Kære Andreas, kære Andreas, hvor vil du hen nu? Saa du er begyndt at se mistroisk paa Folk?» Tidemand afbrød ham: «Jeg vil bare sige dig, at det aldrig har været min Vane at fare med Sladder, Ole,» sagde han alvorligt.<noinclude><references/></noinclude> ffhmih1ln7e1uzop2ghva41zvoqhxwy 104 145120 335458 2026-09-26T20:48:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Pause. Ole saa paa ham fremdeles. Hvad gik der af Tidemand? Hans Øjne var blevne skarpe af Harme, han satte Glasset ned med det samme han sagde det. Sladder? Nejvist, Tidemand fór ikke med Sladder, men nu var han gal, ganske gal. «Det være langt fra mig at ville kaste nogen Skygge paa nogen,» sagde han; «Frøken Aagot gruer jeg ikke for, hun vil nok vide, hvad hun har at gøre, om fornødent; men alligevel {{. . .|5}} Naa, tag mig det ikke ilde op, jeg skal aldrig nævne det mer.» «Nej, du har i Grunden Ret i det, at der kan blive Snak og Sladder, hvis den Spadsering drives for vidt,» sagde Ole ogsaa. «Jeg har virkelig ikke tænkt paa det før, men nu, naar du siger det, saa. Du skal have Tak, Andreas. Jeg vil give Aagot et lidet Vink ved Lejlighed.» Saa blev der ikke talt mere om det, Passiaren drev igen ind paa Tidemands Forhold. Hvordan indretted han sig nu, spiste han fremdeles i Restaurationerne? Ja, endnu. Hvad skulde han gøre? Han fik nok spise i Restaurationerne endnu i nogen Tid, ellers gjorde vel Sladderen det aldeles af med Hanka. Folk vilde sige, at det var hendes Skyld, at han ikke havde ført Husholdning i de sidste Aar, for det viste sig jo, at ikke saa snart var hun vel borte, før han, Tidemand, igen<noinclude><references/></noinclude> 5whgsy4pd8ckkddeowb2hymdkffn09b 104 145121 335459 2026-09-26T20:48:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hyred Kokkepige og holdt sig skikkelig hjemme. Ja, ingen vidste, hvad Bagvaskelsen kunde finde paa; Hanka havde vist ikke saa mange Venner. Naa, saalangt det stod til ham, skulde ikke Folk faa Grund til at skumle {{. . .|5}} Tidemand lo over, at han skulde give Bagvaskelsen en lang Næse. «Hun var inde hos mig for nogle Dage siden, hun kom ind i Kontoret,» fortalte han. «Jeg troed, det var en ny Regning, et nyt ulykkeligt Rykkerbrev, som banked paa min Dør, og saa var det hende. Det er rigtig ikke mer end nogle Dage siden. Ved du, hvad hun Vilde? Hun kom med Hundrede Kroner til mig. Ja. Hun havde vel sparet dem sammen. Naturligvis kan man kanske sige, at det egentlig var mine egne Penge i Grunden, det kan man vel til Nød sige; men alligevel, hun kunde jo ogsaa have beholdt dem selv. Men hun forstod, at det var smaat for mig nu {{. . .|5}} I de sidste Dage har hun forresten ikke været ude, det forundrer mig, jeg forstaar ikke, hvad hun lever af. Hun holder sig hjemme, jeg ser hende ikke; men Pigen siger, at hun spiser lidt oppe hos sig selv nu og da. Forresten arbejder hun, hun gør noget hele Tiden.» «Hør, Andreas, det skulde ikke forundre mig, om det blev godt igen mellem Dere snart. Det kan hænde, at hun slet ikke flytter?» Tidemand maalte sin Ven med Øjnene:<noinclude><references/></noinclude> mmc58fwssf91j3aex0zy21f61vot5l7 104 145122 335460 2026-09-26T20:49:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Og det tror du? Er det ikke du forresten, som engang har sagt, at jeg ikke var nogen Handske, som man kunde kaste ifra sig og tage igen efter Behag? Ser du, jeg mener, som du mente dengang. Ganske vist, Spørgsmaalet foreligger ikke, men selv om det forelaa, saa har jeg jo ikke gennemgaaet en lang Kval bare for Løjer, Ole. Jeg beslutted mig til at give hende Friheden, og hun tog imod den. Aa, ja, da, der var slet ingenting ivejen fra hendes Side, hun tog gladelig imod den. Da jeg blev fattig og ruineret, løste jeg straks Baandet og sagde: ja, nu kan jeg desværre ikke mere skaffe dig det saa godt, som jeg gærne vilde, Hanka, det er ikke længer forsvarligt af mig at holde dig bunden, du er fri. Og det svared hun Ja til og gik. Men det var heller ikke at vente andet, jeg siger det ikke derfor. Det er forbi. Hun har vist ikke mere Tanke om at komme tilbage, end jeg har Tanke om at modtage hende {{. . .|5}} Ja, ja, hun skyr mig ikke aldeles, og det er jeg glad for, det var et fint Træk med de Penge jeg skal altid takke hende for det.» Men nu rejste Tidemand sig hurtigt og tog Afsked, han skulde i Banken og maatte skynde sig. Ole stod tilbage ved Pulten. Tidemands Skæbne havde gjort ham tankefuld. Og hvor blev Aagot af? Hun havde lovet at være tilbage om en Times Tid, og nu var det meget over to<noinclude><references/></noinclude> jmmagj3ikl675u2hkjjlbnx8fdljomn 104 145123 335461 2026-09-26T20:49:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Timer, siden hun gik. Nej, ganske vist, der var intet galt i at spadsere, men; det havde Tidemand Ret i, men. Tidemand havde sine egne Tanker, havde han sagt, hvad mente han med det? {{. . .|5}} Der gaar pludselig et Lys op for Ole: kanske var det Irgens, som havde lagt Tidemands Lykke saa Øde? Man skulde ikke forsværge det. Byen talte ikke om det, men; nej, Ole havde absolut intet hørt; man var saa vant til at se Fru Hanka saa med den ene og saa med den anden af Kliken, og hun hæved sig over alt Snak. Men nu kunde det godt være Irgens. Et rødt Slips? Jo, brugte han ikke rødt Slips engang? Ole forstod nu ogsaa, hvad Tidemand havde ment, da han med en vis Betoning havde talt om de farlige Øture i Juni. Ser man det! Aagot havde saa aldeles tabt Lysten til at følge ham paa Kontorerne mer, hun havde virkelig begyndt at ville være ude, at gaa omkring i godt Følge og bese Steder og Ting i dette gode Følge. Nej, Herregud, der var nu vel ikke den bitterste Grund til Mistanke? Tidemand sagde jo ogsaa, at Aagot vilde vide, hvad hun havde at gøre, hvis det fornødigedes. Ja, Aagot var ikke Ole bange for, det vilde være sort Synd at lade nogen Skygge falde paa hende; men alligevel, disse Spadserture gav Anledning til Snak {{. . .|5}} Havde hun ikke beklaget, at ikke ogsaa han var Digter?<noinclude><references/></noinclude> qag9o3ofqnsomdcdeylvvgsf858gqrl 104 145124 335462 2026-09-26T20:49:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det er Synd, at du ikke er Digter du ogsaa, Ole, havde hun sagt. Ja, men det havde hun forklaret saa ømt og nydeligt bagefter, det var bare en Spøg; nej, hun var saa uskyldig, som det Barn hun var. Men disse idelige Ture med Irgens de kunde hun gærne aflyse nu og da, for hans Skyld {{. . .|5}} Først om en stiv Time endnu kom Aagot. Hendes Ansigt var friskt og varmt, hendes Øjne skinned. Hun hængte sig Øjeblikkelig om Oles Hals, det gjorde hun altid, naar hun havde været ude med Irgens. Ole straaled atter op; kunde han nu bære over sit Hjærte at bedrøve hende? Han vilde bare spørge hende, om hun ikke for hans Skyld vilde holde sig lidt mere hjemme, det var ikke til at holde ud, naar hun var borte saa længe, det gik næsten over hans Forstand; her gik han og tænkte ikke paa andet end hende. Aagot hørte stille efter og loved at huske paa det. Ja, da, han havde Ret. «Og kanske, hvis jeg maa bede dig om en Ting til, saa er det den: om du vilde være lidt mindre sammen med Irgens, bitte lidt mindre. Jeg mener ikke noget galt med det, Aagot; men bare lidt mindre altsaa, saa faar ikke Folk noget at sige. Irgens er min gode Ven, og jeg er hans; men {{. . .|5}} Ja, ja, tag dig bare ikke nær af, hvad jeg har sagt.»<noinclude><references/></noinclude> fahhiotzbqh6ibfgqs8y93cltmei6ps 104 145125 335463 2026-09-26T20:50:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saa vendte hun hans Ansigt imod sig, tog ham med begge Hænder om Hovedet og vendte hans Ansigt imod sig, hun saa ham ind i Øjnene og sagde: «Du tror kanske ikke, at jeg elsker dig du, Ole?» Men nu blev han forvirret, han stod hende altfor nær, han stammed og traadte et Skridt tilbage: «Jo, elsker? Ha-ha, nej, du Aagot! Tror du, jeg vilde bebrejde dig noget? Du forstod ikke det, jeg sagde, det var for Folks Skyld, for Folks Skyld. Men det var rasende dumt, jeg skulde ikke have nævnt det, du giver dig til at tænke over det, reflektere over det, du vil kanske ikke træffe Irgens mer. Jeg beder dig, lad det blive ved det gamle, du skal ikke bryde med ham, det vil vække end større Opmærksomhed. Nej, han er en fin og betydelig Mand, du skal rigtig paaskønne ham du ogsaa. Og hvad jeg har sagt {{. . .|5}} jeg har ingenting sagt, ingenting. Er det et Ord?» Men hun havde Trang til at forklare sig: hun gik lige saa gærne med hvemsomhelst anden, som med Irgens, det havde blot truffet sig saa idag. Hun beundred ham, det vilde hun ikke nægte for, og det var hun ikke alene om; dertil kom nu, at hun ogsaa havde faaet Medfølelse for ham, tænk, han havde søgt et Stipendium<noinclude><references/></noinclude> qzbsy4hojgtun0hxpbjfcu51l2876te 104 145126 335464 2026-09-26T20:51:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og ikke faaet det. Hun havde ondt af ham, der var ikke noget andet, slet ikke {{. . .|5}} Nok! raabte Ole. Var hun da aldeles paa Styr? Havde han ment nogetsomhelst? Kortsagt, alt skulde være ved det gamle, de skulde ikke snakke mere om det {{. . .|5}} Ja, saa var det da Bryllupet igen, man fik snart komme overens om Tiden; han havde bare at gøre sin Tur til England, saa var han for sin Del færdig. Og saa var det jo bedst, at hun rejste hjem igen til Thorahus, mens han var borte, og naar saa alt var rede, kom han op til hende. Jo, det skulde ikke mangle paa, at alt kom i Orden, naar de begge to lagde deres Hoveder i Blød; hvad? Og naar Bryllupet var over, rejste de ind til Byen igen; nogen Bryllupsrejse havde han ikke Tid til før kanske engang til Vaaren. Aagot smilte fornøjet og gik ind paa alt. Et underligt, vagt Ønske havde dukket op i hende: hun vilde helst have forblevet, hvor hun var, til han kom tilbage fra England, saa kunde de have rejst sammen til Thorahus. Hun vidste ikke selv, hvordan denne skjulte Tanke havde opstaaet hos hende, og den var da for den Skyld heller ikke saa stærk, at hun gad omtale den, det skulde blive som Ole vilde. Hun gjorde de allernødvendigste Bemærkninger om, at han endelig maatte skynde sig i England; hendes Øjne var aabne og troskyldige, hun havde den<noinclude><references/></noinclude> cx3k1l60p8tod0pfgs76l01r1wnxvkm 104 145127 335465 2026-09-26T20:51:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ene Arm paa hans Skulder og den anden hvilende paa Pulten, mens hun talte med ham. Og hende havde han villet give et Vink! Tidemand havde Ret, hun skulde nok vide, hvad hun havde at gøre, om fornødent. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 0e5crx88vrnzeyd4falnmxs58t3pemj 104 145128 335466 2026-09-26T20:52:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> IV. Der gik over en Uge, inden Irgens atter viste sig. Havde han anet Uraad? Eller var han bleven træt af Spadserturene? Saa kom han en Eftermiddag ned til Oles Kontor, det var klart Vejr med Sol, men det blæste dygtigt og føg med Støv i alle Gader. Han havde sine Tvivl om, at Frøken Aagot vilde gaa ud i denne Vind, og netop derfor sagde han: «Det blæser herligt idag, jeg kunde ville tage Dem med op paa Haugene, til de høje Steder, Frøken Lynum. De har kanske aldrig set et saadant Syn, det ryger over Byen af Støv.» Ole sagde hurtigt det samme, det var virkelig noksaa interessant at iagttage, hun skulde se det engang {{. . .|5}} Ole vilde under andre omstændigheder have sagt Nej, det var baade usundt og trist med alt det Støv; men Irgens vilde endog tilvejrs, op i Højden, det<noinclude><references/></noinclude> rdhhm29wjqyyp2ekzy0fhcd8lfdkdz7 335673 335466 2026-09-27T00:04:27Z Øystein Tvede 3938 335673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|IV.}} {{Stor initial|D}}er gik over en Uge, inden Irgens atter viste sig. Havde han anet Uraad? Eller var han bleven træt af Spadserturene? Saa kom han en Eftermiddag ned til Oles Kontor, det var klart Vejr med Sol, men det blæste dygtigt og føg med Støv i alle Gader. Han havde sine Tvivl om, at Frøken Aagot vilde gaa ud i denne Vind, og netop derfor sagde han: «Det blæser herligt idag, jeg kunde ville tage Dem med op paa Haugene, til de høje Steder, Frøken Lynum. De har kanske aldrig set et saadant Syn, det ryger over Byen af Støv.» Ole sagde hurtigt det samme, det var virkelig noksaa interessant at iagttage, hun skulde se det engang {{. . .|5}} Ole vilde under andre omstændigheder have sagt Nej, det var baade usundt og trist med alt det Støv; men Irgens vilde endog tilvejrs, op i Højden, det<noinclude><references/></noinclude> p76m1o9bxzcrs5rnfd29fhrd5y10jvc 104 145129 335467 2026-09-26T20:52:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var, som om Vinden var hans egentlige Element; kunde man saa tale om de fattige Pust af Storm, som hylte op fra Havet og Bryggerne og fik Marquiserne foran Vinduerne til at dirre? Han vilde desuden ogsaa vise Aagot, at der ikke var noget ivejen fra hans Side {{. . .|5}} Godt! Hun skulde virkelig gøre denne Tur. Og Aagot gik med. «Jeg har ikke set Dem i en Evighed,» sagde Irgens. «Nej,» svared hun, «jeg er i Hus nu, jeg er flittig. Jeg rejser hjem om kort Tid.» «Nej?» spurgte han brat og standsed. «Joho {{. . .|5}} Ja, jeg kommer jo snart tilbage, men.» De gik igen. Irgens var bleven tankefuld. «Hør,» sagde han, «der er alligevel formegen Vind idag, vi kan jo ikke engang høre, hvad vi siger til hinanden; lad os heller gaa op i Slotsparken. Jeg ved et Sted {{. . .|5}}» «Ja, som De vil,» svared hun. De fandt et Sted, det var lunt, og der var ingen Mennesker. Irgens sagde: «Oprigtigt talt, jeg mente heller ikke at ville trække Dem tilfjælds idag. Jeg var blot bange for ikke at faa Dem med ud, og derfor sagde jeg, hvad jeg sagde dernede. Jeg maatte se Dem igen.» Pause.<noinclude><references/></noinclude> fwvuxyf80gzyxn9649dzxay3apr32v1 104 145130 335468 2026-09-26T20:53:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Jasaa {{. . .|5}} Aa, ja, jeg har ophørt at forundre mig over Dem,» svared hun. «Godt, Frøken Aagot. Og Herregud, det er ogsaa ti Dage, siden jeg sidst talte med Dem, saa længe er det.» «Ja, det er nu ikke bare min Skyld {{. . .|5}} Naa, ja, lad os ikke tale mere om det,» lagde hun hurtigt til. «Sig mig forresten, hvorfor optræder De endnu overfor mig som De gør? Det er sandelig ikke ret af Dem. For jeg har jo sagt Dem før ogsaa, at det er galt. Jeg holder saa af, at vi er gode Venner, men {{. . .|5}}» «Men ikke mer, nej. Forstaar. Men se, det er jo ikke nok for en, som lider, ved De. Nej, det ved De forresten ikke, De har aldrig vidst det. Man drives idelig og idelig at kredse om det forbudne, det er éns Trang at kige sin Skæbne op i Næsen. Om jeg skulde sætte alt til for dette Øjeblik nu, for Eksempel, saa satte jeg det jo til. Jeg vil heller være her en stakket Stund sammen med Dem, Frøken Aagot, end have nogle flere Aar at leve i.» «Ja, ja, ja, Herregud, det er forsent, ved De; hvad nytter det da, at vi taler om det? De gør det saa meget værre for os begge.» Saa sagde han fast og langsomt: «Nej, forsent er det ikke.» Nu saa hun paa ham og rejste sig, han rejste sig ogsaa, de begyndte at gaa. Ganske i<noinclude><references/></noinclude> pel6gdib7ms1bqlz2mb9d8q5xrcx7bh 104 145131 335469 2026-09-26T20:53:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>deres egne Tanker, uden at vide, hvad de gjorde, drev de om i Parken, uden at se de Mennesker, de mødte, uden at hilse. De gik rundt, de kom atter tilbage til deres lune Sted, og begge satte sig igen. «Vi kredser,» sagde han. «Saaledes kredser jeg om Dem.» «Hør,» sagde hun med ganske vaade Øjne, «det er vel sidste Gang, jeg gaar sammen med Dem, Irgens, vær nu hyggelig, vil De det? For nu rejser jeg snart, saa.» Men netop nu, da han vilde give hende et overvældende Svar af al sin Kærlighed, skulde der komme et Menneske forbi deres Bænk. Det var en enslig Dame, hun bar intet andet end en Kvist i den ene Haand, og med denne Kvist slog hun sig paa Kjolen for hvert Skridt, hun tog. Meget langsomt nærmed hun sig, hun var ung, Irgens kendte hende, han hilste, rejste sig op fra Bænken og tog Hatten dybt af. Og Damen gik rødmende forbi. Aagot spurgte: «Hvem var det?» «Blot en Datter af min Værtinde,» svared han {{. . .|5}} «De sagde, at jeg skulde være hyggelig. Ja, kære {{. . .|5}}» Men Aagot vilde have nøjere Rede paa Damen: hun boed altsaa i Huset? Hvad gjorde<noinclude><references/></noinclude> h2j8ljj1v2nfbphructi3oj5mn96d26 104 145132 335470 2026-09-26T20:54:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hun? Hans Værtinde, hvad var det for Slags Menneske? Og Irgens besvared alt. Ganske som et Barn, hvis Nysgærrighed var bleven vakt ved et Tilfælde, lod Aagot sig fortælle om disse vild fremmede Mennesker i Thranes Vej Numer 5. Hun forundred sig over, at Damen havde rødmet; at Irgens havde hilst saa udsøgt høfligt paa hende; hun vidste ikke, at Irgens altid betalte sin Husleje paa denne stille Maade ved at hilse paa sine Værtsfolk paa Gaden. «Den unge Dame saa godt ud, men hun havde Fregner,» sagde hun. «Hun var ligefrem nydelig, da hun rødmed; ikke?» Og Irgens sagde Jo, hun var nydelig. Men hun havde ikke bare et eneste Smilehul, det var der bare én, som havde {{. . .|5}} Aagot kasted et hurtigt Blik paa ham, hans Stemme virked, hans Ord traf hende, hun lukked halvt Øjnene. I næste Øjeblik følte hun, at hun hælded henimod ham og at han kyssed hende; ingen talte, al hendes Uro forlod hende, hun hviled og nød. Og ingen forstyrred dem; Vinden sused dulmende og døvende over hele Parken. Saa kom der endelig igen et Menneske forbi, de slap hinanden, de saa begge ned mod Gruset, mens Mennesket passered, og Aagot var saa umiddelbar og flink, hun røbed ingen Forvirring.<noinclude><references/></noinclude> o1ydnozvk49tf9wriukyo5bda1wp1zw 104 145133 335471 2026-09-26T20:54:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Saa rejste hun sig og gav sig til at gaa, og først nu begyndte hun at komme til Eftertanke; der drypped Taarer ned fra hendes Øjenvipper, og hun hvisked omtaaget, dumpt: «Nej, Gud trøste mig, hvad har jeg gjort!» Saa gik det, som det havde gaaet før, Irgens vilde sige noget, vilde tale, mildne Stødet: dette var kommet fordi det maatte komme, han havde hende saa voldsomt kær, hun maatte dog forstaa, at dette ikke var bare Løjer af ham {{. . .|5}} Han saa virkelig heller ikke ud til at spøge nu. Men Aagot hørte intet, hun gik og gentog og gentog fortvivlede Ord og lagde Vejen instinktsmæssig nedad mod Byen igen. Det var som om hun hasted hjem. «Kære Aagot, hør mig {{. . .|5}}» Hun afbrød ham hæftigt: «Saa ti dog, ti dog!» Og han taug. Ved Udgangen af Parken vrængte Vinden Hatten af hendes Hoved, hun greb efter den, men naaed den ikke, den fløj langs Stakitet ind i Parken igen. Irgens fik endelig fat i den ved et Træ. Hun stod en Stund uvirksom og saa til, saa lagde ogsaa hun afsted i Løb, og da de begge mødtes nede ved det store Træ, var hendes forrige Fortvivlelse næsten bortdunstet.<noinclude><references/></noinclude> rottrayscmuftjgaw9s5vabm1ka4hpr 104 145134 335472 2026-09-26T20:54:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Irgens rakte hende Hatten, og hun sagde Tak. Hun saa lidt undselig ud. Saa gik de igen. De var komne et Stykke nedad den grusede Plads, Aagot vendte sig et Øjeblik om og gik baglænds for Vindens Skyld; med ét standsed hun, hun havde opdaget Coldevin. Han krydsed ned langs Parken og gik i Retning af Tivoli, ilsomt, foroverludende, som om han vilde skjule sig. Saa var han altsaa ikke rejst hjem endnu. Og Aagot tænkte med Gru: hvad om han havde været i Parken og set dem! I et Sekund stod hendes Hjærne oplyst som af et Glimt: han kom maaske fra Parken, han havde villet vente, til de vel var ude af Sigte, saa havde han forregnet sig, Hatten var blæst hende af Hovedet og havde hæftet dem bort i flere Minutter; nu var han kommet fortidlig frem. Hvor han dukked sig! Han kunde ikke stikke sig væk nogen Steder paa den aabne Plads. Aagot raabte paa ham, men Vinden bar hendes Raab helt bort; hun vinked med Haanden, og han lod, som om han ikke saa det, han hilste heller ikke. Og uden at sige et Ord til Irgens, sprang hun nedad Slotsbakken, holdt paa Hatten og sprang; hun naaed Coldevin nede ved den første Gade. Hvor havde hun ikke maattet løbe! Og Vinden blæste endog hendes Skørter opover Knæerne.<noinclude><references/></noinclude> rvlbkwh14g1ewb7mbo1k4659t16sjh2 104 145135 335473 2026-09-26T20:55:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han standsed og hilste som han plejed, kejtet, med et Udtryk af sørgmodig Glæde, bevæget fra øverst til nederst. Han var misserabelt klædt. «De {{. . .|5}} De skal ikke gaa og spionere efter mig,» sagde hun stakaandet og hæst. Hun stod pustende foran ham, vred, barnagtigt rasende over, at hun havde været nødt til at anstrænge sig saa saare forat faa ham standset. Han aabned Munden, men fik intet sagt, han kunde slet ikke redde sig. «Hører De det?» «Ja {{. . .|5}} De har kanske været syg igen, De har ikke været ude, i to Uger {{. . .|5}} Nej, jeg ved jo ikke, men?» Der stod han. Hans fuldkommen hjælpeløse Ord rørte hende, hun slog om, grædefærdig igen, ydmyget i sit Inderste: «Kære Coldevin, om Forladelse!» Hun bad ham om Forladelse. Han vidste intet at sige dertil, saa sagde han ganske hen Vejret: «Om Forladelse? Ja, det taler vi ikke om {{. . .|5}} Nej, hvad græder De for? Gid jeg ikke havde truffet Dem, saa {{. . .|5}}» «Jo, det var netop godt,» afbrød hun, «jeg vilde træffe Dem. Jeg husker paa Dem altid, men ser Dem aldrig; jeg længes mangen Gang efter Dem.»<noinclude><references/></noinclude> 6ejs0n0xpjq2g48zjt12heaninlg1nx 104 145136 335474 2026-09-26T20:56:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Ja, det taler vi ikke om, Frøken Aagot; De ved, at vi har gjort op. Jeg ønsker Dem alt vel, alt vel.» Coldevin var tilsyneladende rolig igen, han begyndte endog at tale om nogle meget ligegyldige Ting: var det dog ikke en voldsom Storm? Gud ved, hvordan det gik Skibene ude i Havet idag {{. . .|5}} Hun hørte paa og svared, hans Ro virked ogsaa paa hende, hun sagde stille: «Saa er De ikke rejst hjem endnu, Coldevin. Jeg beder Dem ikke om at komme til os mer, det nytter ikke. Baade Ole og jeg vilde have havt Dem med paa en Sejltur for en Tid siden, men De var ikke at finde.» «Nej, jeg har talt med Grossereren siden, jeg har forklaret ham, at den Søndag var jeg optagen paa andre Hold, et lidet Selskab, en Middag {{. . .|5}} Men det staar altsaa godt til med Dem?» «Ja, Tak {{. . .|5}} Og med Dem ogsaa, vel?» «Jeg synes ikke, jeg har set Dem i lang tid? Ja, jeg mener {{. . .|5}} De har nok ikke været ude hver Dag i det sidste, mener jeg.» «Nej, jeg er flittig nu, jeg holder mig i Hus. Jeg rejser forresten snart hjem.» Og atter engang blev hun greben af Uro: hvad om nu denne Mand, som hun stod og talte med, havde været i Parken og set alt! Hun spurgte<noinclude><references/></noinclude> lexxoipgmgz9ciqv4ms7fdu8qa4lup2 104 145137 335475 2026-09-26T20:56:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa ligegyldigt, som hun kunde: «Nej, se hvor Træerne slynger oppe i Parken. Men der er ganske lunt derinde alligevel?» «Inde i Parken? Saa. Jeg har ikke været der {{. . .|5}} Nej, jeg ser, at Deres Følge venter paa Dem, De maa vel gaa. Det er Irgens, synes jeg?» Gudskelov, hun var frelst, han havde ikke været i Parken! Hun hørte intet andet, svared ikke paa noget andet. Og der kom Irgens gaaende, han var bleven træt af at vente; men det brød hun sig ikke om. Hun vendte sig igen til Coldevin. «De har altsaa talt med Ole siden Sejlturen? Hvorfor har han slet ikke nævnt det?» «Aa, hvorledes kan han huske alt! Han maa have meget i Hovedet, Frøken Aagot, rigtig meget i Hovedet; Forretningen er vidløftig, jeg fik et lidet Indblik i den engang, jeg var dernede. Storartet! Nej, den Mand er undskyldt, om han glemmer Bagateller af den Sort. Hvis jeg maatte sige Dem ét: han er mere glad i Dem end nogen anden. Han {{. . .|5}} Ja, husk paa det. Det var det, jeg vilde sige.» Og disse faa Ord gik hende til Hjærte, i et Øjeblik viste Billedet af hendes Forlovede sig for hende og hun udbrød henreven: «Ja, ikke sandt? Aa, ja, han er saa forunderlig god mod mig. Nej, naar jeg husker<noinclude><references/></noinclude> cxwgrmiowy82s4yomjvhts0s9j58y0y 104 145138 335476 2026-09-26T20:58:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa alt {{. . .|5}} Ja, nu kommer jeg,» raabte hun til Irgens og slog imod ham med Haanden. «Og hvornaar træffer jeg Dem nu igen, Coldevin? Om ikke længe, vel? Ja, lad mig nu se det.» Hun gav ham Haanden, sagde Farvel og gik. Hun havde paa engang faaet det meget travlt, hun bad Irgens undskylde, at han havde maattet vente saalænge paa hende, men gik forøvrigt paa af alle Kræfter. «Hvor De har faaet Hastværk!» sagde han. «Ja, jeg maa jo hjem igen. Huf, det blæser!» «Aagot!» Hun saa paa ham, hans Stemme havde skælvet, hun følte et hedt Stød gennem sig. Nej, hun kunde ikke længer gøre sig roligere end hun var, hendes Øjne sank igen halvt i, og hun trak sig over mod ham og strøg hans Arm med sin, gik tæt ved hans Side. Han kaldte hende atter ømt ved Navn, og hun svared opgiven: «Ja, lad mig faa lidt Tid for mig. Men hvad skal jeg gøre? Jeg vil være saa glad i Dem, hvis De lader mig være nu.» Han taug. De kom længer og længer ned i Byen, de saa Henriksens Hus for Enden af Gaden. Hun vaagned ligesom til Besindelse; hvad havde hun<noinclude><references/></noinclude> 6hh4n2eyx5w90bhcium1rw70ljt5tcu 104 145139 335477 2026-09-26T20:59:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sagt? havde hun lovet noget? Nej, nej, ingenting! Og hun sagde med bortvendte Øjne: «Det, som har hændt idag {{. . .|5}} De har kysset mig. Jeg angrer det, ved Gud! Ja, jeg sørger over det {{. . .|5}}» «Behag at bestemme Straffen,» sagde han fyrigt. «Nej, jeg kan ikke straffe Dem. Men her er min Haand paa, at jeg siger det til Ole, hvis De vover noget sligt engang til.» Og hun rakte ham Haanden. Han tog den, trykked den, han bøjed sig i samme Øjeblik ned og kyssed hendes Haand, kyssed den flere Gange lige under hendes egne Vinduer. Og helt fortumlet i Hovedet fik hun endelig Døren op og kom opad Trapperne. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> r3c2iro4jog7drlh2qrgv352j3f0uae 104 145140 335478 2026-09-26T20:59:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> V. Da modtog Ole Henriksen et Telegram, der paaskynded hans Rejse til London. I et helt Døgn igennem arbejded han som en Træl med at blive færdig, skrev og ordned, var i Bankerne, gav sit Personale Besked, instruered sin Førstemand, som nu skulde forestaa Forretningen. Nu laa Hullbaaden paa Havnen og lasted, om et Par Timer gik den. Ole Henriksen havde ikke megen Tid at spilde. Aagot fulgte ham fra Kontor til Kontor, trofast og bedrøvet, med undertrykt Bevægelse, hun sagde ikke et Ord for ikke at forstyrre ham, men saa paa ham med duggede Øjne hele Tiden. De var blevne enige om, at hun skulde reise hjem den næste Dag med Formiddagstoget. Gamle Henriksen gik taus og stille omkring, han mærked, at det galdt for Sønnen at skynde sig, der kom hvert Øjeblik en Mand op fra Bryggen forat give Besked om Hullbaaden; nu havde den<noinclude><references/></noinclude> 6z0s28vdgptflocvjbxc8c81dnqtzin 335674 335478 2026-09-27T00:04:56Z Øystein Tvede 3938 335674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|V.}} {{Stor initial|D}}a modtog Ole Henriksen et Telegram, der paaskynded hans Rejse til London. I et helt Døgn igennem arbejded han som en Træl med at blive færdig, skrev og ordned, var i Bankerne, gav sit Personale Besked, instruered sin Førstemand, som nu skulde forestaa Forretningen. Nu laa Hullbaaden paa Havnen og lasted, om et Par Timer gik den. Ole Henriksen havde ikke megen Tid at spilde. Aagot fulgte ham fra Kontor til Kontor, trofast og bedrøvet, med undertrykt Bevægelse, hun sagde ikke et Ord for ikke at forstyrre ham, men saa paa ham med duggede Øjne hele Tiden. De var blevne enige om, at hun skulde reise hjem den næste Dag med Formiddagstoget. Gamle Henriksen gik taus og stille omkring, han mærked, at det galdt for Sønnen at skynde sig, der kom hvert Øjeblik en Mand op fra Bryggen forat give Besked om Hullbaaden; nu havde den<noinclude><references/></noinclude> raagv86e2th9wg51b3vt4100gzpkq4d 104 145141 335479 2026-09-26T21:00:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blot et Parti Tran at tage ind, saa var den færdig. Det vilde tage en tre Kvarter. Og endelig kunde Ole sige Farvel. Aagot havde sit Ydertøj i Beredskab og slængte det paa sig; hun vilde følge ham til Bryggen. Men just i sidste Øjeblik kom Øjen indad Døren. Han havde lagt sig til en rød Snor i Lorgnetten, og denne røde Snor hang ham nedad Brystet. I det sidste Par Uger havde hans Nervøsitet fundet nye Maader at pine ham paa, han kunde ikke længer tælle uden i Par, to, fire, seks, han havde anskaffet sig mørke Klæder med lyse Knapper, som faldt i Øjnene, og dette bragte ham nogen Lise. Saa var det nu den sorte, usynlige Snor i Lorgnetten, — kunde man i det hele taget være ganske tryg for, at man havde en Snor i den, naar man ikke saa noget til den? Man maatte stadig grue for, at man havde lagt hele Lorgnetten efter sig hjemme. Nu vidste han endelig, hvad han havde, Idéen med den røde Snor havde skaffet ham Hvile {{. . .|5}} Den unge Mand kom med Aanden i Halsen. Han bad meget undskylde; forstyrred han? «Jeg hører, du skal rejse, Ole Henriksen?» sagde han. «Jeg fik høre det netop nu paa Gaden, og der gik mig ligefrem et Sting gennem Hjærtet, ligefrem. Det nytter sandelig ikke mig, hvormeget jeg stræver og lægger mig i Sælen, der blir ikke noget at stikke i Munden for det.<noinclude><references/></noinclude> d1wasqqvk99xjw5xb87as64qq66aigz 104 145142 335480 2026-09-26T21:00:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Rent ud sagt, jeg kan ikke haabe at faa min nye Bog færdig med det første, og her staar jeg. Jeg skulde ikke snakke saa aabent, hvad ogsaa Milde sagde til mig idag: Tal ikke om det, sagde han, det er i Grunden at lægge blot hele Norge og dets Adfærd mod Dem. Men hvad skal jeg gøre? Kan du hjælpe mig ud af denne Knibe, Ole, saa skal du gøre det. Hvis du da kan afse saa meget?» Ole greb efter Nøglerne i Lommen og gik til Skabet. Men han havde leveret Nøglerne ifra sig, Faderen havde faaet dem. Han blev lidt utaalmodig og ønsked, at Øjen var kommet en Stund før, nu stod han jo paa Farten. Øjen svared ikke et Muk. Hvormeget skulde han have? Godt! Og Ole gav Faderen en kort Besked. Men gamle Henriksen aabned vistnok Skabet og havde Pengene lige foran sig, men han vilde have bedre Besked, han begyndte at spørge. Og desuden, hvor skulde man føre op denne Post? Ole maatte selv gøre kort Proces og tælle Pengene af. Øjen sagde hurtigt: «Jeg vil give dig Kvittering. Hvor har du en Pen? En ny Pen; jeg skriver bare med nye Penne.» «Ja, det er godt. Lad alt det være til en anden Gang.»<noinclude><references/></noinclude> ohbxeysryesu586v9kqab3esxcv1p8b 335736 335480 2026-09-27T02:01:47Z Øystein Tvede 3938 335736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Rent ud sagt, jeg kan ikke haabe at faa min nye Bog færdig med det første, og her staar jeg. Jeg skulde ikke snakke saa aabent, hvad ogsaa Milde sagde til mig idag: Tal ikke om det, sagde han, det er i Grunden at lægge blot hele Norge og dets Adfærd mod Dem. Men hvad skal jeg gøre? {{sp|Ka|n}} du hjælpe mig ud af denne Knibe, Ole, saa skal du gøre det. Hvis du da kan afse saa meget?» Ole greb efter Nøglerne i Lommen og gik til Skabet. Men han havde leveret Nøglerne ifra sig, Faderen havde faaet dem. Han blev lidt utaalmodig og ønsked, at Øjen var kommet en Stund før, nu stod han jo paa Farten. Øjen svared ikke et Muk. Hvormeget skulde han have? Godt! Og Ole gav Faderen en kort Besked. Men gamle Henriksen aabned vistnok Skabet og havde Pengene lige foran sig, men han vilde have bedre Besked, han begyndte at spørge. Og desuden, hvor skulde man føre op denne Post? Ole maatte selv gøre kort Proces og tælle Pengene af. Øjen sagde hurtigt: «Jeg vil give dig Kvittering. Hvor har du en Pen? En ny Pen; jeg skriver bare med nye Penne.» «Ja, det er godt. Lad alt det være til en anden Gang.»<noinclude><references/></noinclude> 22pum03u4qu1wydx1jo8y9slf4g221t 104 145143 335481 2026-09-26T21:01:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Ja, for jeg vil jo give dig Kvittering, kan du forstaa. Du har da med en ærlig Mand at gøre.» «Naturligvis. Kære Øjen, hvor kan du snakke saa! {{. . .|5}} Ja, ja, Farvel igen.» Men da haled Øjen et Papir op af Lommen og sagde: «Dette er mit sidste Digt, Ole. Det foregaar i Ægypten, det tør kunne læses. Du skal have en Afskrift af det, for du har virkelig staaet mig troligt bi. Værsaagod. Aa, ingen Aarsag; det er mig en Glæde.» Saa kom da Ole afsted; Aagot fulgte ham. «Saa du,» sagde han, «hvor det glæded Øjen, at han kunde give mig dette Digt? Det er stor Synd for ham, han er et fint Talent, aa, et ganske storartet Talent. Jeg var lidt utaalmodig mod ham, jeg angrer det. Naa, det var da endda godt, at han traf mig betids {{. . .|5}} Hvad tænker du paa, Aagot?» Hun svared stille: «Nej, paa ingenting. Men gid du vel var tilbage igen, Ole!» «Kære, snille Aagot, jeg rejser jo bare til London,» sagde han, bevæget han ogsaa. «Vær du rolig, jeg blir ikke længe borte.» Han lagde Armen om hendes Liv og klapped hende, gik og klapped hende opad Gaden og gav hende sine sædvanlige Kælenavne: lille Frue, lille, kære<noinclude><references/></noinclude> igxoy94yl5ynd1mtflckv5ltempe5q5 104 145144 335482 2026-09-26T21:01:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Frue. Saa peb et Dampskib, Ole saa paa Klokken, han havde endnu et Kvarter. Han maatte stikke indom Tidemand. Og ikke saasnart var han kommet ind til Tidemand, før han sagde: «Jeg rejser til London. Jeg vil bede dig om ét, Andreas: vær saa snil at se over til Gamlingen nu og da. Jeg har givet ham god Hjælp, men.» «Skal ske,» svared Tidemand. «Vil ikke Frøkenen tage Plads? For De rejser vel ikke?» «Jo, imorgen,» svared Aagot. Saa kom Ole til at huske paa de sidste Børsnoteringer, Rug var begyndt at stige igen, han lykønsked sin Ven, trykked hans Haand. Jo, Rugen steg ubetydeligt, Høsten i Rusland havde alligevel ikke kunnet rette Markedet ganske ivejret; Stigningen var liden, men for Tidemands Masse havde den sin store Betydning. «Aa, ja, jeg balancerer efter Ævne,» sagde han glad, «og det har jeg for Størstedelen dig at takke for. Jo, jeg har. Men slaar ikke alle Mærker fejl, saa skal du ikke forlise paa det.» Og han fortalte, at han netop stod midt oppe i en liden Affære i Tjære, Tjære til Eksport, til Skibsbrug, han skulde forsyne et Bilbaoværft. Det var ham en stor og kær Fornøjelse at begynde at røre Armene lidt igen {{. . .|5}}» Men<noinclude><references/></noinclude> 27onzqdetc7dzf2f728buvkv1n7ewet 104 145145 335483 2026-09-26T21:02:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dette skal vi tale nærmere om, naar du kommer tilbage. Lykkelig Rejse, Ole.» «Og er der noget,» sagde denne, «saa telegrafer.» Tidemand fulgte Parret til Døren, baade Ole og Aagot var rørte. Saa stilled han sig ved Vinduet og vinked ad dem, idet de passered; lidt efter stod han igen ved Pulten med sine Bøger og Papirer, arbejdende som før. Der gik et Kvarter, han saa Aagot komme tilbage fra Bryggen alene; Ole var rejst. Tidemand tog et Slag henover Gulvet, mumlende, tællende i Hovedet, beregnende alle Muligheder for sin Tjære. Han fik Øje paa en lang Konto i den opslagne Hovedbog paa Pulten, det var Irgens' Konto. Tidemand kasted et ligegyldigt Blik paa den, det var gammel Gæld, Vin og kontant Laan, atter Vin og kontant Laan; det skrev sig fra Aar tilbage, i det sidste Aar havde han været helt borte. Han havde aldrig betalt noget, Kreditrubriken stod blank. Død Gæld, død Gæld! Tidemand husked endnu, hvorledes Irgens plejed at omtale sin Gæld, han lagde ikke Skjul paa, at han skyldte sine tyve Tusind, han tilstod det med ærligt og smilende Ansigt. Hvad skulde han gøre? Han maatte jo leve. Det var at beklage, at Forholdene tvang ham ind i slige Tilstande, Landet var lidet og Folket fattigt; han kunde selv have ønsket det anderledes,<noinclude><references/></noinclude> 8d0eg9w9gae7mjfopuffp4quh42x4s2 104 145146 335484 2026-09-26T21:03:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og han vilde have takket inderlig den Mand, som kom og betalte hans Gæld. Men Manden kom ikke. Der var intet at gøre ved det, plejed han at sige, han fik nok trækkes med sit Aag. Nu havde heldigvis de fleste Kreditorer saa megen Læsning og Finfølelse, at de vidste, hvad Mand de havde for sig, de kræved ham ikke gærne efter Penge, de havde Agtelse for Talentet; men nu og da hændte det, at en Skrædder, en Vinhandler virkelig lod ham sende en Regning og kanske spolered ham den bedste Stemning. Han maatte jo lukke op, selv om han sad midt i det kosteligste Digt, maatte svare, give Besked: Hvad, kom man til ham med Regninger? Ja, læg den der, saa skal jeg se paa den, naar jeg faar Brug for Papir. Naa, saa, den var kvitteret? Ja, da maatte han ganske ærligt afslaa at modtage den, kvitterede Regninger havde han aldrig havt i Huset. Tag den med Dem igen, De; hils og sig Tak {{. . .|5}} Tidemand drev igen. Ved en Idéforbindelse begyndte hans Tanker at arbejde med Hanka og Skilsmissen. Gud ved, hvad hun vented efter, hun var endnu ikke flyttet, hun holdt sig saa stille og skjult oppe i anden Etage og var inde os Børnene og syed dem smaa Skjorter hele Dagen. Han havde mødt hende i Trappen engang, hun bar Brød og nogle Smaapakker under Armen, hun havde veget tilside for ham og<noinclude><references/></noinclude> 3qr8w5u2o1tzk1zcefzzt52eh1n64lw 104 145147 335485 2026-09-26T21:03:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gjort en Undskyldning; men de havde ikke talt sammen. Ja, hvad tænkte hun egentlig paa? Han vilde ikke drive hende bort, men saaledes kunde jo ikke dette fortsætte i Længden. Det underligste var, at hun spiste hjemme, hun havde ganske ophørt at komme i Restaurationerne. Herregud, hun havde kanske ikke Raad til det engang; han havde sendt hende op et Par Hundrede Kroner med Pigen en Dag, det kunde ikke vare nogen Evighed. Hun gik nu vel ikke der og mangled Penge og ikke vilde sige det? Han slog efter i sin Lommealmanak og saa, at der var gaaet over en Maaned, siden han havde sit Opgør med Hanka, nu maatte jo hendes fattige Kroner være slupne op for længe siden; hun havde vistnok ogsaa købt Tøj og forskellige Ting til Børnene for sine egne Penge. Tidemand blev med engang hed af Bevægelse. Nej, mangle noget skulde hun ikke, Gudskelov, man var ikke helt udarmet! Han skrabed med sig alle de Penge, han kunde afse, forlod Kontoret og gik op i anden Etage. Af Pigen hørte han, at Hanka var i sit eget lille Værelse til Gaden, Midterværelset. Klokken var fire. Han banked paa og hørte, at der blev raabt Kom. Han traadte ind. Hanka sad ved Bordet, hun var i Færd med at spise. Hun sprang op.<noinclude><references/></noinclude> 2hqax4to5dnq9fc35z5z725yv3ybtyf 104 145148 335486 2026-09-26T21:04:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Nej {{. . .|5}} jeg troed, det var Pigen,» stammed hun. En Rødme fløj over hendes Ansigt, og hun saa forknyt hen til Bordet. Saa begyndte hun at rydde, at lægge Papir over Maden, flytte Stolene, og hun sagde atter og atter: «Her er saa uordentligt, jeg vented ikke {{. . .|5}} jeg vidste ikke {{. . .|5}}» Men han bad hende undskylde, at han var kommet saa uforvarende, han havde blot et lidet Ærinde, hun maatte jo for lang Tid siden være pengelæns, jo, naturligvis var hun saa, det var en Selvfølge, han vilde ikke høre mere om det. Her havde hun nu lidt, en Bagatel {{. . .|5}} Og han lagde Konvolutten paa Bordet. Hun vægred sig for at modtage disse Penge, hun havde fuldt op endnu, hun viste ham, at hun havde Penge, mange Penge, de sidste to Hundrede Kroner urørte. Hun vilde endog give ham dem tilbage. Han saa forbauset paa hende. Hun havde vel sine Ringe? Nej, se, paa venstre Haand havde hun ingen Ring mer; hvor havde hun gjort af den? Han fik en Rynke i Panden og spurgte: «Hvor har du gjort af din Ring, Hanka?» «Det er ikke den, jeg har faaet af dig,» svared hun hurtigt; «den har jeg; se! Det er den anden, det gør ingenting.»<noinclude><references/></noinclude> qr5x4jzy4xi54sfa0bfcku6fbs2bkff 104 145149 335487 2026-09-26T21:04:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han sagde igen: «Jeg har ikke vidst, at du har været nødt til sligt noget, ellers skulde jeg for længe siden {{. . .|5}}» «Nej, jeg var heller ikke nødt til det, Andreas, jeg vilde det bare af mig selv. Nej, nødt til det? Jeg har jo Penge, mange Penge liggende, jeg kan ikke bruge dem alle {{. . .|5}} Men dette gør ikke noget, for din Ring har jeg, saa.» «Ja, enten det nu er den ene eller den anden Ring {{. . .|5}} Nej, mig har du ikke gjort nogen Tjeneste med dette, jeg vilde gærne, at du skulde have dine Ting urørte. Jeg er heller ikke saa paa Knæerne, om jeg ogsaa har skilt mig af med endel af mine Folk.» Hun lod Hovedet synke. Han saa ud af Vinduet, da han igen vendte sig om, mærked han, at hun sad og iagttog ham fra Siden, et fuldt, aabent Blik hviled paa ham, han forvirredes, hosted og vendte sig paany til Vinduet. Nej, nu kunde han ikke slaa paa Flytningen, hun fik heller blive hvor hun var endnu en Stund, det blev hendes Sag. Han vilde blot faa hende til at ophøre med sin underlige Husholdning paa egen Haand, den ligned ingenting, hun havde ogsaa tabt sig ganske meget paa kort Tid. «Tag mig det ikke ilde op, men du bør {{. . .|5}} ikke for noget andet, men blot for din egen Skyld {{. . .|5}}»<noinclude><references/></noinclude> 1imyq5kkvkcxm9bpad7j1cgir5ln4z8 104 145150 335488 2026-09-26T21:05:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Ja, du har Ret,» afbrød hun, bange for, at han skulde tale ud. «Jeg ved det nok, den ene Dag gaar efter den anden, og jeg flytter ikke. Jeg takker dig sent og tidlig for, at du ikke har været utaalmodig for det, jeg er taknemmelig for hver Dag, jeg kan være her {{. . .|5}}» Men da glemte han, hvad han vilde sige om hendes Husholdning, og hæfted sig blot ved hendes sidste Ord: «Jeg forstaar ikke dette. Nu har du jo faaet det, som du vilde have det, der er ingenting ivejen mer, du kan være Hanka Lange saa meget, du lyster, jeg holder jo ikke paa dig, jo?» «Nej,» svared hun. Saa rejste hun sig og tog et Skridt henimod ham, hun rakte ganske meningsløst Haanden ud, og da han ikke tog imod den, lod hun den falde, forknyt og rødmende. Hun slængte sig igen ned paa Stolen. «Nej, du holder ikke paa mig {{. . .|5}} Andreas, jeg tænkte at spørge dig alligevel, om jeg kunde være her {{. . .|5}} jeg venter det ikke {{. . .|5}} men altsaa faa være her en Stund, lidt? Jeg skulde være noget anderledes end før, jeg føler, at jeg vilde blive noget anderledes, der er foregaaet en Forandring med mig, og med dig ogsaa. Jeg kan ikke sige det, jeg vilde {{. . .|5}}» Hans Øjne blev pludselig uklare. Hvad var nu Meningen med alt dette? Hans Fasthed glipped et Øjeblik, han knapped Frakken, retted<noinclude><references/></noinclude> st342fupd0lyncwq5ipbjrpmebeon1t 104 145151 335489 2026-09-26T21:05:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig ivejret. Nej, havde han da forgæves gennemgaaet al sin Lidelse i de lange, tunge Dage og Nætter? Næppe. Det fik vise sig nu. Hvad kunde han gøre? Se, nu sad Hanka der, hun var overspændt, han havde sat hende i den højeste Ophidselse ved sit Komme. «Berolige dig, Hanka. Du taler saa uklart, du ved kanske ikke selv, hvad du siger.» Hun fatted et lyst, ustyrligt Haab. «Jo, jo,» udbrød hun, «hvert Ord ved jeg. Ja, hvis du vilde glemme, hvad jeg før var! Andreas, hvis du vilde være naadig denne Gang, aldrig mer! Tag mig til Naade, tag mig til Naade! Jeg har ønsket mig til dig i en hel Maaned, jeg har set efter dig her bag Gardinerne, naar du har gaaet ud. Jeg saa dig for første Gang paa Sejlturen; husker du Sejlturen? da saa jeg dig for første Gang. Jeg havde ikke set dig før. Du stod ved Roret, jeg saa dig mod Himlen, mod Luften, du havde lidt graat Haar hér. Jeg blev med en Gang saa bevæget, da jeg saa dig, og jeg spurgte, om du frøs, bare forat faa dig til at tale til mig. Men saa gik jo Tiden. Men i disse Uger har jeg ikke set andet end dig, aldrig; nej, jeg er fire og tyve Aar og har ikke følt det saaledes før. Alt, hvad du gør, alt, hvad du siger {{. . .|5}} Og jeg følger dig med Øjnene; her har jeg klippet nogle Masker op i Gardinet forat faa lidt større Hul, jeg kan se dig<noinclude><references/></noinclude> 9e7r4svihdkfsy0gn4srv433unfu5bq 104 145152 335490 2026-09-26T21:06:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lige op til Enden af Gaden, og naar du gaar i Kontordøren, kan jeg høre, at det er du. Straf mig, straf mig, kast mig bare ikke bort, gør ikke det alligevel, Andreas, men straf mig. Det er Tusind Glæder for mig at være her, jeg skal ogsaa være saa anderledes, aa, ja {{. . .|5}}» Hun holdt næsten ikke op, men vedblev at sige de underlige Ord med en Bevægelse, som stundom tog Mælet fra hende. Hun rejste sig, stridgrædende og smilende, hun jubled med svigtende Stemme, der blev undertykte Lyde af det. «Nej, hør, hold nu op!» sagde han brat, og Taarerne drypped ogsaa fra hans Øjne. Han vred sig, skar Grimaser af Vrede over ikke at kunne beherske sig. Der stod han nu og snapped med sit Svar, det gik daarligt for ham: «Du kan altid tale mig rundt, jeg er ikke meget flink til at svare paa sligt, nej, det er jeg ikke. Man taler godt for sig i Kliken, men jeg har ikke lært Knebet {{. . .|5}} Nej, tilgiv mig, jeg vilde ikke saare dig heller, men. Hvis du mener, at jeg nu skal overtage en Plads, hvis det er det, du mener {{. . .|5}} Vil du have mig til at være en Stedfortræder, Hanka? Nej, jeg ved ikke, men. Er det din Mening at komme tilbage nu? Men hvorledes kommer du tilbage? Ja, jeg vil ikke vide det, gaa du i Guds Navn.»<noinclude><references/></noinclude> 2m4upmquui6d8hj7n6eby2konjm7nke 104 145153 335491 2026-09-26T21:06:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Du har bare Ret, jeg føler alt, jeg har ikke sagt andet til mig selv, end at det var umuligt. Jeg vilde bare bede dig alligevel. Og jeg har været baade utro mod dig og alt andet, ja, der er ikke den Ting, som {{. . .|5}}» «Ja, jeg haaber, at vi kan slutte denne Scene; du kan trænge Ro du ogsaa.» Tidemand gik til Døren. Hun fulgte efter ham, og hendes Øjne var vidaabne. «Straf mig!» raabte hun. «Jeg beder dig om det, vær naadig. Jeg skal takke dig. Gaa ikke endnu, jeg ser ikke noget andet end dig, jeg er glad i dig. Naar jeg ser efter dig her fra Vinduet, staar jeg og venter længe efterat du har svinget om Hjørnet, og efterat jeg har taget mit Sytøj igen, vender jeg om til Vinduet endnu engang og ser, om du er forsvunden. Kast mig ikke bort, Andreas, ikke aldeles! Bliv ikke utaalmodig fordi jeg holder paa dig, jeg har aldrig været saa bange som nu, hør mig et Øjeblik, ja, jeg har været dig utro, jeg ved, at der ikke er noget Haab for mig {{. . .|5}} Jo, hvis du vilde, bare paa Prøve, paa Prøve, sig det {{. . .|5}} Nej, nej, nej, nu gaar du {{. . .|5}}» «Der var en Tid, da du ikke først og fremst kom til mig, naar du var i Nød {{. . .|5}}» «Nej. Aa, men nu, saa. Du har besat mig. Men maa jeg være din, Andreas?» Pause.<noinclude><references/></noinclude> 8rxua4s0cghuf7xx2umlc2u3h9ivd1b 104 145154 335492 2026-09-26T21:07:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han aabned Døren. Hun stod endnu med sit Spørgsmaal i Øjnene. «Nej, hvorfor ser du saa paa mig? Hvad vil du have mig til?» sagde han lige før han gik. «Kom til dig selv, tænk ikke mere paa dette. Du ved, at i det sidste Aar har du søgt al din Trøst andre Steder, du fandt altid andre at henvende dig til, jeg var ikke rigt nok udrustet. Men jeg er heller ikke fattigt nok udrustet til at være din Vaskefille længer, Hanka. Jeg skal prøve at gøre alt for Børnene, mer forlanger du vel ikke.» Saa gav hun tabt. Og da han gik, tog hun stumt efter ham med Hænderne og blev staaende. Hun hørte hans Skridt i Entréen, nedad Trapperne; et Øjeblik standsed han nede i Gangen, som om han overvejed, hvor han skulde tage Vejen, Hanka sprang hurtigt til Vinduet, men lidt efter hørte hun, at han gik ind i Kontoret. Saa blev alt stille. Forbi! Nej, var det ogsaa at vente? Du gode Gud, nej, var det ogsaa det? Hvor kunde hun have gaaet og haabet og glædet sig saa enfoldigt i dette Haab i Dag og Nat i en Maaned! Nej, nej, alt var umuligt. Han gik, han sagde sit Ord og gik; han vilde vel heller ikke have hende gaaende her længer sammen med Børnene {{. . .|5}}<noinclude><references/></noinclude> 2cyzszoiiho87oht5ga3iet3vvjr47c 104 145155 335493 2026-09-26T21:07:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den næste Dag flytted Fru Hanka. Hun tog et Værelse efter Avisen, ganske det første det bedste Værelse nede paa Fæstningskanten. Hun forlod sit Hjem om Formiddagen, og Tidemand var gaaet ud, hun kyssed Børnene og græd meget, saa pakked hun sine Nøgler ind i en Konvolut og skrev et Brev til Manden; da Tidemand kom hjem, fandt han disse Nøgler til Skabe og Skuffer, endog Portnøglen havde hun husket at levere ifra sig. Og ved Siden af Nøglerne laa dette Farvel, som var uden en Klage, uden Bitterhed, men hvoraf hvert Ord var en Tak til ham og en Bøn om Tilgivelse. Farvel derfor, og jeg kommer til at takke dig hver eneste Dag {{. . .|5}} Tidemand gik ud igen. Han vandred i Gaderne, kom ned til Havnen og fulgte Bryggerne saa langt, han kunde. Et Par Timer efter var han vendt om og kom den samme Vej tilbage. Han saa paa Klokken, Klokken var et. Han gik langs Havnen ud mod Havet. Saa stødte han tilfældigvis paa Coldevin. Coldevin stod urørlig ved et Hjørne og stak blot Hovedet frem; da han saa Tidemand komme lige imod sig, traadte han ud i Gaden og hilste. Tidemand saa op med et fraværende Blik. Og Coldevin spurgte:<noinclude><references/></noinclude> 0kh9yu7bulkb0k5p2hmbaleropq8dtm 104 145156 335494 2026-09-26T21:08:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Undskyld, er det ikke Hr. Irgens, som spadserer dér nede, den Herre i graat?» «Hvor? Jo, det synes saa, det er kanske ham,» svared Tidemand. Men han saa atter ned i Gaden «Og Damen? Han har en Dame med, er det ikke Frøken Lynum?» «En Dame? Jo, jeg synes ogsaa, at det er Frøken Lynum.» «Men skulde ikke hun rejse idag? Det forekommer mig, at jeg hørte {{. . .|5}} Men saa har hun vel ombestemt sig.» «Nej,» sagde Tidemand. «hun rejser maaske ikke idag.» Coldevin saa hurtigt paa ham. Han var vistnok kommet til Ulejlighed, Tidemand gik i sine egne Tanker. Saa hilste han høfligt og bad undskylde, han havde maaske forstyrret. Og Tidemand vandred igen. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> tkmxdeo9mw9e8xp1chuft9zvgy9cldb 0 145157 335495 2026-09-26T21:09:41Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=279 to=297 header=1 /> 335495 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=279 to=297 header=1 /> emkc7tsbzbjak39l49h7qh3zp50cgax 0 145158 335496 2026-09-26T21:10:37Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=298 to=310 header=1 /> 335496 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=298 to=310 header=1 /> 22qjwtv5nkjxa00rzm4m8l5k1qm65q5 0 145159 335497 2026-09-26T21:11:22Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=311 to=322 header=1 /> 335497 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=311 to=322 header=1 /> g00ayl9dqjsb9btruwxgfaxecq97ick 0 145160 335498 2026-09-26T21:12:23Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=323 to=339 header=1 /> 335498 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=323 to=339 header=1 /> 5a6savhb57m8eo9jdrbp6x1kzjzhv7n 104 145161 335499 2026-09-26T21:13:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> VI. Nej, Aagot kom ikke til at rejse efter sin Bestemmelse. Det faldt hende ind, at hun skulde købe nogle Smaating at have med hjem til sine mindre Søskende, hun kunde ikke komme tomhændet, og det tog Tid at finde de rette Ting. Det var desuden ogsaa morsomt at gaa omkring og kige i Butiksvinduer paa egen Haand, hun brugte hele Eftermiddagen til det, og det var først ved Sekstiden om Aftenen, da hun endelig var færdig, at hun traf Irgens paa Gaden. Han skilte hende af med hendes Pakker og slog sig i Følge med hende. De tog tilsidst en Trille og kørte udenfor Byen. Det var lyst og mildt. Nej, hun maatte ikke rejse den næste Dag. Hvad skulde det være godt for? En Dag mere eller mindre var uden Betydning. Og Irgens sagde hende ærligt op i Øjnene, at det var bedrøveligt med hans Pengemidler for Tiden,<noinclude><references/></noinclude> 9hlanwglg8rn4j5ug1ppxnuwxbe6n5f 335675 335499 2026-09-27T00:05:31Z Øystein Tvede 3938 335675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|VI.}} {{Stor initial|N}}ej, Aagot kom ikke til at rejse efter sin Bestemmelse. Det faldt hende ind, at hun skulde købe nogle Smaating at have med hjem til sine mindre Søskende, hun kunde ikke komme tomhændet, og det tog Tid at finde de rette Ting. Det var desuden ogsaa morsomt at gaa omkring og kige i Butiksvinduer paa egen Haand, hun brugte hele Eftermiddagen til det, og det var først ved Sekstiden om Aftenen, da hun endelig var færdig, at hun traf Irgens paa Gaden. Han skilte hende af med hendes Pakker og slog sig i Følge med hende. De tog tilsidst en Trille og kørte udenfor Byen. Det var lyst og mildt. Nej, hun maatte ikke rejse den næste Dag. Hvad skulde det være godt for? En Dag mere eller mindre var uden Betydning. Og Irgens sagde hende ærligt op i Øjnene, at det var bedrøveligt med hans Pengemidler for Tiden,<noinclude><references/></noinclude> rp3db4efkrpda3nlsgz0gvxvgbyyomw 104 145162 335500 2026-09-26T21:14:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ellers vilde han have fulgt med hende {{. . .|5}} nej, nej, om ikke i samme Kupé, saa i samme Tog, forat være i hendes Nærhed til det sidste. Men han var som sagt for fattig til det. Dette hørte hun paa. Var det dog ikke en Skændsel, at denne Mand skulde have det saa smaat! Ja, hun vilde ikke have havt ham med, det var ikke derfor, men. Hvor det gjorde Indtryk paa hende, at han sagde hende saa aabent, hvordan det var fat med ham! Han smykked sig ikke ud, gjorde sig ikke bedre end han var, ingen falsk Undseelse havde han. Ja, men der var ingen Raad med det. «Jeg ved forresten ikke, hvorlænge jeg kan være tryg paa Livet herinde heller,» sagde han smilende. «Har De fortalt min Ven Ole, at jeg har været uartig mod Dem?» «Det er ikke forsent endnu,» svared hun. Nej, intet havde hun fortalt, hun kunde dog ikke være noget Barn. Og desuden, nu rejste hun hjem, saa var den Historie ude. De lod Kusken holde og steg ud af Vognen, de gik videre fremover Vejen, talende sammen, leende og spøgende; han bad hende om at tilgive ham hans Ubesindighed sidst, men han vilde ikke derfor sige, at han havde glemt hende eller kunde glemme hende. Han optraadte yderst roligt og ytred ingenting, der kunde opfattes som overilet Tale.<noinclude><references/></noinclude> rjjta2luapcay4hxql44c6fek89olwh 104 145163 335501 2026-09-26T21:21:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Jeg elsker Dem,» tilstod han, «men jeg forstaar, at det er uden Nytte. Saa har jeg ét tilbage at holde mig til gennem Livet, det er min Pen. Jeg kommer nok til at gøre et og andet Vers til Dem, men det maa De ikke tage ilde op. Ja, den Tid, den Sorg, om Hundrede Aar er alting glemt alligevel.» «Det staar ikke i min Magt at forandre noget,» svared hun. «Jo, det gør det. Ja, det beror da paa {{. . .|5}} Der er ialfald ingen anden, som raader for det.» Og han spurgte hende med det samme: «De sagde sidst, at jeg skulde give Dem Tid, De bad om lidt Tid, hvad mente De med det? Var det bare et Ord?» «Ja,» svared hun. De gik videre, de kom ind paa en Mark. Og nu talte Irgens med Interesse om den fjærne, blaa Skog, Aaserne, en tjoret Hest, en Arbejder, som luded et Stykke borte og satte Gærde op. Aagot følte sig taknemmelig, hun forstod, at han gjorde sit bedste for at holde sig oppe, han vilde ikke forurolige hende, hun paaskønned det. Han sagde endog med et mat Smil, at var det ikke for Skams Skyld, kunde han næsten ville notere et Par Strofer, som faldt ham ind; hun maatte ikke tro, det var bare Affektation. Og Irgens notered det Par Strofer.<noinclude><references/></noinclude> a98pecmw4ywj3vj9pkuyfdqq2z51omk 104 145164 335502 2026-09-26T21:21:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hun kiged frem, hun vilde se, hvad han skrev, hun lagde sig helt henimod ham, leende og nysgærrigt, og bad om at faa se. Ja, værsaagod! Det var alligevel ingenting, dér saa hun. Det blev ikke til noget, før han kom hjem og sad ved Bordet ialfald, saa kunde det lykkes for ham, hvis alt gik godt. Nej, var han ikke aldeles alene, saa fik han det ikke til. Men havde han ikke noget andet, noget, som han kunde læse op? Nej, ingenting. Forresten læste han aldrig noget op, aldrig. Det havde endnu ingen hørt; det bød ham imod; det kunde andre gøre. Og hun gav ham Ret. «Ved De forresten,» sagde han, «nu, da De stod mig saa nær, og De lagde Hovedet næsten helt ind til mig, da bad jeg Dem stille i mit Hjærte om at blive staaende saa, det var derfor, jeg vægred mig saa længe for at vise Dem, hvad jeg havde skrevet.» «Irgens,» sagde hun pludselig med øm Stemme, «hvorledes skulde det gaa, hvis jeg sagde Ja til Dem?» Pause. De saa begge paa hinanden. «Det skulde gaa saaledes, at {{. . .|5}} at De altsaa sagde Nej til ham, til en anden.» «Ja {{. . .|5}} Men det er forsent nu, jo, det er forsent nu. Det er ikke at tænke paa {{. . .|5}}<noinclude><references/></noinclude> aqv7queshsr4yhlmpd8licwahkkwlye 104 145165 335503 2026-09-26T21:22:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men kan det trøste Dem, saa er De ikke alene om at være bedrøvet {{. . .|5}} ja, jeg mener, jeg holder ogsaa meget af Dem, men.» Dette Svar tog han smukt. Han greb hendes Haand og trykked den i Taushed, med et lykkeligt Blik, og han slap hendes Haand igen med det samme. Saaledes gik de henad Vejen; de havde aldrig været hinanden nærmere. Da de kom saa langt som til det nye Gærde, saa Arbejderen op og tog Huen af. Saa stod de ved en Grind, de saa et Øjeblik paa hinanden, og uden at sige noget, vendte de om. Uden at sige noget. De steg atter ind i Vognen. Paa Hjemvejen holdt Irgens alle de smaa Pakker i sine Arme, han rørte sig ikke og var ikke paatrængende mer, hun blev mere og mere rørt over denne tvungne Tilbageholdenhed, han havde endog bundet sine Hænder bort, og da han paany bad hende om ikke at rejse den næste Dag, loved hun endelig at blive. Men da Vognen skulde klareres, roded han forgæves om i alle sine Lommer og fandt ingen Penge, tilsidst maatte han anmode hende om at betale Kusken selv. Og hun gjorde det med ligefrem taknemmeligt Hjærte, hun havde bare ikke tænkt paa det straks, det var meget ærgerligt, han havde set ganske ulykkelig ud.<noinclude><references/></noinclude> d5bzp352lni42k0cq85uxh7idi4zddl 104 145166 335504 2026-09-26T21:22:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hun glæded sig som et Barn over, at hun kunde gribe i Lommen og betale Vognen selv, istedetfor ham {{. . .|5}} Den næste Dag traf de hinanden allerede paa Formiddagen. De spadsered langs Havnen passiared med dæmpede Ord, i begges Bryst arbejded den undertrykte Bevægelse og gjorde deres Øjne ømme, de saa paa hinanden, strøg sig opad hinanden. Og da Irgens tilsidst fik Øje paa Coldevin, der stod og lured ved sit Hjørne, nævnte han ikke sin Opdagelse med et Ord, for ikke at gøre hende urolig. Han sagde blot: «Det er kedeligt, at ikke De og jeg er ganske almindelige Arbejdsfolk nu, man glor saa stærkt paa os, der er ikke Fred at faa. Det er ikke min Skæbne at føre en aldeles ubemærket Tilværelse, men det har sine Ubehageligheder.» Og hun gav ham atter Ret. Hun husked at Arbejderen ude paa Landet igaar havde staaet med Huen i Haanden for ham han ogsaa, det var sikkert fordi han kendte Irgens, endog saa langt udenfor Byen vidste man, hvem han var. De talte om, at de skulde gaa i Grand om Aftenen, nu var det saa længe siden, hun havde virkelig ikke været for ofte ude i det sidste. Pludselig sagde han:<noinclude><references/></noinclude> ebbhhsztnk7g1a80io6fb80hckkgh28 104 145167 335505 2026-09-26T21:23:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Nej, kom og gaa med op til mig. Der kan vi sidde i Ro og Mag og prate.» «Nej, kan vi det?» spurgte hun. Jo, de kunde. Hvorfor ikke? Midt paa lyse Dagen. De skulde ikke gøre Omstændigheder med det, bare gaa op. Og saa vilde han altid, altid huske, at hun havde været der, og gæmme dette Minde for bestandig. Og ganske forknyt af Glæde og Frygt gik hun med. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> rzb3t9h4ork89ujig3rlng2vg0qyn0n 104 145168 335506 2026-09-26T21:24:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{xxx-større|{{sp|SLUTNING}}}}}}<noinclude><references/></noinclude> q6dvf6pf8fwxnj8f6eetoo2he4o9y69 104 145169 335507 2026-09-26T21:24:40Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 335507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 145170 335508 2026-09-26T21:25:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I. Milde og Gregersen vandred nedad Gaden, de kom fra en Bodega, det var bleven Pjoltertid, og de stævned nedad mod Grand. De talte om Mildes Portræt af Paulsberg, som nu var bleven indkøbt af Nationalgalleriet, om Skuespiller Norem og en Kammerat af ham, som var blevne fundne i Rændestenen igaaraftes og bragt op paa Raadstuen, om Fru Hanka, om hvem det nu fortaltes Byen rundt, at hun endelig havde flyttet bort fra sin Mand. Ja, var der at vente andet? Havde hun ikke holdt trolig ud i fire Aar nede i den Butik? De to Venner spurgte hinanden efter Fru Hankas Adresse, de vilde hilse paa hende, lykønske hende, hun maatte dog se, at hun havde deres Sympati. Men ingen af dem vidste Adressen. De var forøvrigt optagne af Situationen. Situationen var nu den, at Stortinget var gaaet hjem uden at have sagt Slag og Punktum,<noinclude><references/></noinclude> t26ptpgzadfujtm2im1ty75dfadykg3 335676 335508 2026-09-27T00:06:05Z Øystein Tvede 3938 335676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|I.}} {{Stor initial|M}}ilde og Gregersen vandred nedad Gaden, de kom fra en Bodega, det var bleven Pjoltertid, og de stævned nedad mod Grand. De talte om Mildes Portræt af Paulsberg, som nu var bleven indkøbt af Nationalgalleriet, om Skuespiller Norem og en Kammerat af ham, som var blevne fundne i Rændestenen igaaraftes og bragt op paa Raadstuen, om Fru Hanka, om hvem det nu fortaltes Byen rundt, at hun endelig havde flyttet bort fra sin Mand. Ja, var der at vente andet? Havde hun ikke holdt trolig ud i fire Aar nede i den Butik? De to Venner spurgte hinanden efter Fru Hankas Adresse, de vilde hilse paa hende, lykønske hende, hun maatte dog se, at hun havde deres Sympati. Men ingen af dem vidste Adressen. De var forøvrigt optagne af Situationen. Situationen var nu den, at Stortinget var gaaet hjem uden at have sagt Slag og Punktum,<noinclude><references/></noinclude> rep9q27l26l49a6x291ciamfa8cs7z1 335737 335676 2026-09-27T02:05:09Z Øystein Tvede 3938 335737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|I.}} {{Stor initial|M}}ilde og Gregersen vandred nedad Gaden, de kom fra en Bodega, det var bleven Pjoltertid, og de stævned nedad mod ''Grand''. De talte om Mildes Portræt af Paulsberg, som nu var bleven indkøbt af Nationalgalleriet, om Skuespiller Norem og en Kammerat af ham, som var blevne fundne i Rændestenen igaaraftes og bragt op paa Raadstuen, om Fru Hanka, om hvem det nu fortaltes Byen rundt, at hun endelig havde flyttet bort fra sin Mand. Ja, var der at vente andet? Havde hun ikke holdt trolig ud i fire Aar nede i den Butik? De to Venner spurgte hinanden efter Fru Hankas Adresse, de vilde hilse paa hende, lykønske hende, hun maatte dog se, at hun havde deres Sympati. Men ingen af dem vidste Adressen. De var forøvrigt optagne af Situationen. Situationen var nu den, at Stortinget var gaaet hjem uden at have sagt Slag og Punktum,<noinclude><references/></noinclude> 6u16c3k5d3txsl7hg7955b0rai7yeol 0 145171 335513 2026-09-26T21:33:09Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=340 to=346 header=1 /> 335513 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=340 to=346 header=1 /> f859yz62fcsl16douk2i4qpncsb26oe 0 145172 335514 2026-09-26T21:33:29Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=347 to=347 header=1 /> 335514 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=347 to=347 header=1 /> jloidxbwkvcyzxrqkmi0dy1fikh16be 0 145173 335515 2026-09-26T21:33:52Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=349 to=369 header=1 /> 335515 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=349 to=369 header=1 /> 6jqu5kkobf4qr18wu5p9fd9r8oror0a 335557 335515 2026-09-26T22:34:06Z Øystein Tvede 3938 335557 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=349 to=360 header=1 /> 4tie6jb79f6q8x8k5yxvthayvtr4qke 104 145174 335516 2026-09-26T21:37:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ganske uden at have sagt det. Nej, Gazetten havde fraraadet det i sidste Øjeblik, den slog paa Ansvaret, paa Ubetimeligheden af en reel Udfordring; da Bladet havde drevet Ophidselsen op til en vis Grad, lagde det sig bagud og fragik sit forrige Standpunkt, som sædvanlig. «Nej, hvad Fan skal vi gøre, vi med vor Krigsmagt!» sagde Gregersen fra Gazetten med Alvor og Overbevisning. «Vi faar pent vente saalænge.» «Ja,» sagde Milde ogsaa, «der er nok ikke andet at gøre.» De gik ind i Grand. Der sad allerede Øjen med sine Hængeskuldre og sin røde Lorgnetsnor. Han udvikled for sine stadige Ledsagere, de to maskinklippede Poeter, hvad han havde paa Stabelen af ny Digtning, tre eller fire Prosadigte: en sovende By, Valmuer, Babels Taarn, en Billedtekst. Men tænk Dere Babels Taarn, bare den Arkitektur! Og med en nervøs Bevægelse tegned Øjen en Spiral opover sit Hoved. «Den Gestus var for hurtig,» afbrød Gregersen. «Du tænker dig vel ikke Babels Taarn som nogen Urfjær? Nej, saaledes skal det tænkes, en Spiral i vældig Ro.» Og Gregersen gjorde nogle umaadelige Ringe omkring sig. Kort efter kom Paulsberg og Frue, nu slog man to Borde sammen og danned Koloni;<noinclude><references/></noinclude> 8jqh7e70p2yjfvh4lw9dnnedg4n25a8 335738 335516 2026-09-27T02:06:09Z Øystein Tvede 3938 335738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ganske uden at have sagt det. Nej, ''Gazetten'' havde fraraadet det i sidste Øjeblik, den slog paa Ansvaret, paa Ubetimeligheden af en reel Udfordring; da Bladet havde drevet Ophidselsen op til en vis Grad, lagde det sig bagud og fragik sit forrige Standpunkt, som sædvanlig. «Nej, hvad Fan skal vi gøre, vi med vor Krigsmagt!» sagde Gregersen fra ''Gazetten'' med Alvor og Overbevisning. «Vi faar pent vente saalænge.» «Ja,» sagde Milde ogsaa, «der er nok ikke andet at gøre.» De gik ind i ''Grand''. Der sad allerede Øjen med sine Hængeskuldre og sin røde Lorgnetsnor. Han udvikled for sine stadige Ledsagere, de to maskinklippede Poeter, hvad han havde paa Stabelen af ny Digtning, tre eller fire Prosadigte: en sovende By, Valmuer, Babels Taarn, en Billedtekst. Men tænk Dere Babels Taarn, bare den Arkitektur! Og med en nervøs Bevægelse tegned Øjen en Spiral opover sit Hoved. «Den Gestus var for hurtig,» afbrød Gregersen. «Du tænker dig vel ikke Babels Taarn som nogen Urfjær? Nej, saaledes skal det tænkes, en Spiral i vældig Ro.» Og Gregersen gjorde nogle umaadelige Ringe omkring sig. Kort efter kom Paulsberg og Frue, nu slog man to Borde sammen og danned Koloni;<noinclude><references/></noinclude> 0uhxjy4kco9gvy6noy1lmvpmczx1c9b 104 145175 335517 2026-09-26T21:38:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Milde forlangte Fortæring for samtlige, han havde endnu Penge tilbage af første Halvdel af Stipendiet. Paulsberg kunde ikke bare sig, men overfaldt Gregersen straks for Gazettens sidste Politik. Han havde jo for ikke længe siden selv skrevet en hvas Artikel i Gazetten, havde Bladet ganske glemt den? Og dengang var det dog enig med ham? Ja, hvorledes skulde det saa forstaas alt dette? Det begyndte snart at blive en Skam for ærlige Folk at sætte sin Pen i det Blad. Paulsberg var oprigtig harm og sagde sin Mening, i faa Ord. Og Gregersen taug. Han svared blot, at Gazetten havde jo lagt frem sine Grunde, nu sidst i Dagens Numer {{. . .|5}} Grunde? Ja, hvad Slags Grunde var det? Paulsberg vilde vise ham, hvad Slags Grunde det var. Opvarter, Gazetten for idag! Og mens de vented paa Avisen, afgav ogsaa Milde Erklæring om, at Grundene var for bedrøvelige, de ligned ingenting. Der taltes om Østgrændsen, om forøget Hærhold, ja, ligefrem om andre Magters Indblanding. «Og dog er det ikke længer end et Kvarter, siden du, Milde, var aldeles enig med Gazetten,» sagde Gregersen. Men nu begyndte Paulsberg at læse op af Bladet Punkt for Punkt, han lo tyst og ondskabsfuldt, satte Fingeren som Mærke og saa<noinclude><references/></noinclude> pi410dxd9tpremngddpup1haok47voz 335739 335517 2026-09-27T02:07:42Z Øystein Tvede 3938 335739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Milde forlangte Fortæring for samtlige, han havde endnu Penge tilbage af første Halvdel af Stipendiet. Paulsberg kunde ikke bare sig, men overfaldt Gregersen straks for ''Gazettens'' sidste Politik. Han havde jo for ikke længe siden selv skrevet en hvas Artikel i ''Gazetten'', havde Bladet ganske glemt den? Og dengang var det dog enig med ham? Ja, hvorledes skulde det saa forstaas alt dette? Det begyndte snart at blive en Skam for ærlige Folk at sætte sin Pen i det Blad. Paulsberg var oprigtig harm og sagde sin Mening, i faa Ord. Og Gregersen taug. Han svared blot, at ''Gazetten'' havde jo lagt frem sine Grunde, nu sidst i Dagens Numer {{. . .|5}} Grunde? Ja, hvad Slags Grunde var det? Paulsberg vilde vise ham, hvad Slags Grunde det var. Opvarter, Gazetten for idag! Og mens de vented paa Avisen, afgav ogsaa Milde Erklæring om, at Grundene var for bedrøvelige, de ligned ingenting. Der taltes om Østgrændsen, om forøget Hærhold, ja, ligefrem om andre Magters Indblanding. «Og dog er det ikke længer end et Kvarter, siden du, Milde, var aldeles enig med ''Gazetten'',» sagde Gregersen. Men nu begyndte Paulsberg at læse op af Bladet Punkt for Punkt, han lo tyst og ondskabsfuldt, satte Fingeren som Mærke og saa<noinclude><references/></noinclude> 8lo5fkd8c6dpqvfca0yce0mtzspyjd3 104 145176 335518 2026-09-26T21:39:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>op. Ja, var det ikke kosteligt, at et Blad som Gazetten slog paa Ansvaret? Hele denne Artikel var skreven for Abonnenterne {{. . .|5}} Og Paulsberg kasted Bladet ifra sig. Nej, man fik holde lidt, bitte lidt Hæderlighed i Livet. Denne idelige Offren til Pøbelens Smag trak simpelthen hele Landet ned. Han skulde ikke være bange for at gaa op i Gazetten imorgen den Dag og sige det. Der blev ganske stille efter dette. Sjælden eller aldrig havde man hørt Paulsberg sige saa meget paa en Gang, alle saa paa ham, selv de øldrikkende Gæster ved Sidebordene stak Hovederne frem og lytted, hver og en kendte Paulsberg, og det havde sin dybe Interesse at høre, hvad denne Mand mente om Tingene. Jasaa, Paulsberg var ikke enig med Gazetten; der hørte man! En rigtig ærlig Mand kunde ikke skrive der mer. Men den arme Journalist var greben han ogsaa af Paulsbergs alvorlige Ord, han holdt Gazetten mellem Fingrene, men han sagde sig principielt enig med Paulsberg, der var og blev noget, som hedte Hæderlighed, det kunde ikke nægtes. Rigtignok var det ikke ham, som havde lavet denne sidste Slinger i Gazetten; men han kunde som Medarbejder ikke vise ifra sig al Skyld.<noinclude><references/></noinclude> czshfjmb4cf54ffzvvh0sptog282zeg 335740 335518 2026-09-27T02:09:24Z Øystein Tvede 3938 335740 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>op. Ja, var det ikke kosteligt, at et Blad som ''Gazetten'' slog paa Ansvaret? Hele denne Artikel var skreven for Abonnenterne {{. . .|5}} Og Paulsberg kasted Bladet ifra sig. Nej, man fik holde lidt, bitte lidt Hæderlighed i Livet. Denne idelige Offren til Pøbelens Smag trak simpelthen hele Landet ned. Han skulde ikke være bange for at gaa op i ''Gazetten'' imorgen den Dag og sige det. Der blev ganske stille efter dette. Sjælden eller aldrig havde man hørt Paulsberg sige saa meget paa en Gang, alle saa paa ham, selv de øldrikkende Gæster ved Sidebordene stak Hovederne frem og lytted, hver og en kendte Paulsberg, og det havde sin dybe Interesse at høre, hvad denne Mand mente om Tingene. Jasaa, Paulsberg var ikke enig med ''Gazetten''; der hørte man! En rigtig ærlig Mand kunde ikke skrive der mer. Men den arme Journalist var greben han ogsaa af Paulsbergs alvorlige Ord, han holdt ''Gazetten'' mellem Fingrene, men han sagde sig principielt enig med Paulsberg, der var og blev noget, som hedte Hæderlighed, det kunde ikke nægtes. Rigtignok var det ikke ham, som havde lavet denne sidste Slinger i ''Gazetten''; men han kunde som Medarbejder ikke vise ifra sig al Skyld.<noinclude><references/></noinclude> 8lbozttpnnk65a82dy2c463zcbllcht 104 145177 335519 2026-09-26T21:40:40Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: «Jeg kunde tænke mig,» slutted Lars Paulsberg med samme Alvor, «jeg kunde tænke mig, at havde visse Mænd og Blade holdt ud i Enighed dennegang, saa havde kanske Stortinget gjort noget, før det lusked af; vi havde efter al Sandsynlighed faaet en Slut paa vor ulykkelige Strid. Men visse Mænd og Blade havde sine egne Interesser for kære, og Stortinget sneg sig hjem. Nu burde der forordnes Landesorg efter de strængeste Regler forat vise Folk, at her tabte vi noget, satte vi… 335519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Jeg kunde tænke mig,» slutted Lars Paulsberg med samme Alvor, «jeg kunde tænke mig, at havde visse Mænd og Blade holdt ud i Enighed dennegang, saa havde kanske Stortinget gjort noget, før det lusked af; vi havde efter al Sandsynlighed faaet en Slut paa vor ulykkelige Strid. Men visse Mænd og Blade havde sine egne Interesser for kære, og Stortinget sneg sig hjem. Nu burde der forordnes Landesorg efter de strængeste Regler forat vise Folk, at her tabte vi noget, satte vi noget til. Det er os, som Ungdom er, som kommer til at svide mest for Stregen.» Atter Stilhed. Alle lagde sig paa Hjærte, hvad de hørte. Og Paulsbergs Ansigt udtrykte i denne Stund, hvor dybt han harmedes over Bladenes og Stortingets Adfærd, han glemte sin vanlige Positur med sænket Hoved og tankefulde Miner, som gjorde saa meget Indtryk paa alle, der saa ham, han var et indigneret og saaret Menneske, der løfted Ansigtet og sagde ifra. Først efter en lang Pause voved Milde sig til at smage paa sin Pjolter; de tre Prosadigtere sad endnu stumme. Men Journalisten, denne glade Knægt fra det harmløse Blad, kunde ikke længer holde det ud, han pegte paa et Avertissement i ''Gazetten'' og læste fnisende: «En Pige, der vil dele Værelse med en<noinclude><references/></noinclude> dmtovf8kwfzpvd5vdo4imw3xqjrbxnw 335520 335519 2026-09-26T21:40:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Jeg kunde tænke mig,» slutted Lars Paulsberg med samme Alvor, «jeg kunde tænke mig, at havde visse Mænd og Blade holdt ud i Enighed dennegang, saa havde kanske Stortinget gjort noget, før det lusked af; vi havde efter al Sandsynlighed faaet en Slut paa vor ulykkelige Strid. Men visse Mænd og Blade havde sine egne Interesser for kære, og Stortinget sneg sig hjem. Nu burde der forordnes Landesorg efter de strængeste Regler forat vise Folk, at her tabte vi noget, satte vi noget til. Det er os, som Ungdom er, som kommer til at svide mest for Stregen.» Atter Stilhed. Alle lagde sig paa Hjærte, hvad de hørte. Og Paulsbergs Ansigt udtrykte i denne Stund, hvor dybt han harmedes over Bladenes og Stortingets Adfærd, han glemte sin vanlige Positur med sænket Hoved og tankefulde Miner, som gjorde saa meget Indtryk paa alle, der saa ham, han var et indigneret og saaret Menneske, der løfted Ansigtet og sagde ifra. Først efter en lang Pause voved Milde sig til at smage paa sin Pjolter; de tre Prosadigtere sad endnu stumme. Men Journalisten, denne glade Knægt fra det harmløse Blad, kunde ikke længer holde det ud, han pegte paa et Avertissement i ''Gazetten'' og læste fnisende: «En Pige, der vil dele Værelse med en<noinclude><references/></noinclude> 3e3jf70woe53ry2aw4wfk3hh0uu3zz9 104 145178 335521 2026-09-26T21:41:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>anden, kan faa Plads {{. . .|5}} Hi-hi, en Pige, der vil dele Værelse med en anden {{. . .|5}}» «Nej, Gregersen, husk paa, her er Damer tilstede,» sagde Fru Paulsberg ogsaa leende. Saa var det forbi med Alvoret for den Gang, man begyndte at tale nogen hver, og selv Øjen dristed sig til at gratulere Paulsberg med hans Indlemmelse i Nationalgalleriet. Det var saa godt som en Indlemmelse i Akademiet. Naa, ja, det var ikke fortidligt, ikke for det. Man fik mere Pjolter, megen Pjolter, Milde gav rundelig og klinked med hele Bordet. Gregersen drak sig lidt efter lidt i Humør igen, han tog paa at sige morsomme Ting, at vrænge Ord, som hans Vane var. Varmen steg i Lokalet, syntes han, der var daarlig Luft, en Blanding af alle Slags Lugter, baade Fiskelugter og forskellige Kødlugter. Gud ved, om Spytbakkerne havde været tømte idag {{. . .|5}} Gregersen gjorde ingen Omstændigheder med Samtaleæmnet. Men nu vilde lille Øjen begynde at tale om Poesi igen. Milde kasted et Blik paa Paulsberg, der gren uvilligt, han var aabenbart ikke i Stemning til at høre Øjens Anskuelser om Poesi nu. Og Milde sagde rent ud, at nej, de skulde langt heller drøfte Suezkanalen. Denne korte Afvisning krænked Øjen ganske overordentlig. Havde ikke hans to Elever siddet<noinclude><references/></noinclude> lrde9onsuj9xueefw506vo3kwj7d3b1 104 145179 335522 2026-09-26T21:44:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der og hørt den, vilde han have smilet og ladet den passere, nu kunde han ikke tie, han svared saa skarpt, som han kunde hitte paa, at det var en mærkelig Gave, Milde havde til at være uforskammet baade i Tide og Utide. Hvem havde nu spurgt ham om hans Mening om Baudelaire? Men Milde svared igen, for han vidste, at han havde Paulsberg i Ryggen; der blev et af de sædvanlige Skænderier, kun grovere, mere ligefremt end nogensinde. Nu var ikke Fru Hanka længer der til at dæmpe Hidsigheden, der faldt korte og klare Ord, som ingen kunde misforstaa, ja, Milde talte tilsidst om Øjens Poesi som en ganske almindelig Baudelairesk Hjærnebetændelse. Herpaa svared ikke Øjen noget, men han satte Glasset haardt i Bordet, betalte med en Gang og gik. Han aksled sig hidsigt under den fine Kappe, da han skred henimod Døren. Hans to Ledsagere gjorde ham Følge. «Han er aldeles uudholdelig den Mand med sine Prosadigte,» sagde Milde forat undskylde sig. «Jeg forstaar ikke, at han kan tale om sine egne Lapperier, naar der for Eksempel sidder en Mand som Paulsberg lige for Næsen af ham. Naa, forresten skal jeg nok faa ham blid igen; hvis jeg bare klapper ham paa Skulderen og beklager, at han ikke fik Stipendiet, saa.»<noinclude><references/></noinclude> fntgbs520oe9ooc1439urzz5bur85lh 104 145180 335523 2026-09-26T21:44:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men lidt efter var Milde selv kommet til at tænke paa Fru Hanka, han sagde: «Jeg savner Fru Hanka her, hun er aldeles forsvunden, ingen ved hendes Adresse. Ja, Dere har vel hørt, at hun endelig er skilt fra Manden? Hun har lejet et Værelse, hun faar saa meget for Maaneden af sin Kræmmer.» Da raabte Journalist Gregersen i et Anfald af Lystighed og Glæde: «De sidder og sparker mig paa Læggene, Fru Paulsberg.» «Nej, De maatte skamme Dem {{. . .|5}}» «Jo, virkelig sandt, De sparker mig paa Læggene, under Bordet, he-he. Men jeg er ikke en principiel Modstander af at blive sparket paa Læggene af en smuk Dame, he-he, aldeles ikke af de allerprincipielleste Modstandere, nej {{. . .|5}}» Og Gregersen storlo over, hvad han havde sagt. Han kom ind paa sin Kæphest igen, Snærperiet, den Last, som for Tiden stod i Blomst herhjemme. Ja, var det ikke sandt? Kunde man røre sig, kunde man være Menneske? Nej, der slap du! Og Gregersen lo igen og var godslig. Men Paulsberg, som havde siddet taus i lang Tid, og som desuden indsaa sin Uretfærdighed mod sin hjælpsomme Ven Journalisten ved at laste ham for Gazettens Politik, lo han ogsaa og var rigtig tilfreds med, at Gregersen<noinclude><references/></noinclude> gi2jc2as48ydph3x7dnud3id1gr6yqg 335741 335523 2026-09-27T02:11:17Z Øystein Tvede 3938 335741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men lidt efter var Milde selv kommet til at tænke paa Fru Hanka, han sagde: «Jeg savner Fru Hanka her, hun er aldeles forsvunden, ingen ved hendes Adresse. Ja, Dere har vel hørt, at hun endelig er skilt fra Manden? Hun har lejet et Værelse, hun faar saa meget for Maaneden af sin Kræmmer.» Da raabte Journalist Gregersen i et Anfald af Lystighed og Glæde: «De sidder og sparker mig paa Læggene, Fru Paulsberg.» «Nej, De maatte skamme Dem {{. . .|5}}» «Jo, virkelig sandt, De sparker mig paa Læggene, under Bordet, he-he. Men jeg er ikke en principiel Modstander af at blive sparket paa Læggene af en smuk Dame, he-he, aldeles ikke af de allerprincipielleste Modstandere, nej {{. . .|5}}» Og Gregersen storlo over, hvad han havde sagt. Han kom ind paa sin Kæphest igen, Snærperiet, den Last, som for Tiden stod i Blomst herhjemme. Ja, var det ikke sandt? Kunde man røre sig, kunde man være Menneske? Nej, der slap du! Og Gregersen lo igen og var godslig. Men Paulsberg, som havde siddet taus i lang Tid, og som desuden indsaa sin Uretfærdighed mod sin hjælpsomme Ven Journalisten ved at laste ham for ''Gazettens'' Politik, lo han ogsaa og var rigtig tilfreds med, at Gregersen<noinclude><references/></noinclude> qlqedf56ljoswagzktjn4qgxvr8ugs0 104 145181 335524 2026-09-26T21:46:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kunde fornøje sig saa vel. Paulsberg klinked med ham, han havde jo ogsaa en Tjeneste at bede ham om igen, han vilde langtfra være Uvenner med Gregersen. Efter en kort Stund klinked han med ham paany og sagde rent ud: «Ja, du forstod da vel for Pokker, at det ikke var dig, jeg vilde tillivs, da jeg skændte paa Gazetten, dig personlig?» Og Gregersen, der var bleven fuld og snil, forstod alt, han klapped Paulsberg paa Skulderen og sagde bedste Ven, bedste Ven til ham. Hvad tog han ham for? En Dompap? Nej, Paulsberg tog ham ikke for nogen Dompap, det skulde Gud vide. Og han fik Journalisten med sig hen i en Krog og sagde: «Hør, gamle Kammerat, der stod fornylig en rosende Anmældelse i en tysk Avis af min Afhandling om Syndernes Forladelse, du kunde kanske se at smugle ind den en Dag? Du vilde gøre mig en stor Tjeneste. Jeg skal sende dig den oversat. Det har jo ogsaa sin Interesse for Folk at se, at nu begynder én at erobre Udlandet.» Og Gregersen loved at gøre sit bedste, der skulde ikke mangle paa Vilje. Jo, naturligvis skulde Anmældelsen komme ind. De gik tilbage til deres Stole. Men Milde, som havde Ørene med sig, havde hørt, hvad<noinclude><references/></noinclude> gimkxqfg69vbkxxis5xuh8ju7pkmqku 335742 335524 2026-09-27T02:11:50Z Øystein Tvede 3938 335742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kunde fornøje sig saa vel. Paulsberg klinked med ham, han havde jo ogsaa en Tjeneste at bede ham om igen, han vilde langtfra være Uvenner med Gregersen. Efter en kort Stund klinked han med ham paany og sagde rent ud: «Ja, du forstod da vel for Pokker, at det ikke var dig, jeg vilde tillivs, da jeg skændte paa ''Gazetten'', dig personlig?» Og Gregersen, der var bleven fuld og snil, forstod alt, han klapped Paulsberg paa Skulderen og sagde bedste Ven, bedste Ven til ham. Hvad tog han ham for? En Dompap? Nej, Paulsberg tog ham ikke for nogen Dompap, det skulde Gud vide. Og han fik Journalisten med sig hen i en Krog og sagde: «Hør, gamle Kammerat, der stod fornylig en rosende Anmældelse i en tysk Avis af min Afhandling om Syndernes Forladelse, du kunde kanske se at smugle ind den en Dag? Du vilde gøre mig en stor Tjeneste. Jeg skal sende dig den oversat. Det har jo ogsaa sin Interesse for Folk at se, at nu begynder én at erobre Udlandet.» Og Gregersen loved at gøre sit bedste, der skulde ikke mangle paa Vilje. Jo, naturligvis skulde Anmældelsen komme ind. De gik tilbage til deres Stole. Men Milde, som havde Ørene med sig, havde hørt, hvad<noinclude><references/></noinclude> 382iebbecktxyza0krs84rr49sspcsb 104 145182 335525 2026-09-26T22:14:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de to Venner talte om, og han var ganske sikker paa, at han ikke havde hørt fejl: Paulsberg vilde alligevel have en Omtale ind i det Blad ''Gazetten''. Nu havde Paulsberg egentlig udrettet sit Ærinde og vilde hjem. Men Milde var enfoldig og protestered. Gaa nu? Nej, ingen Streger. Dette var ikke retskaffent. Paulsberg smilte taalmodig. «Du kender mig nok ikke endda, du Milde,» sagde han. «Naar jeg har sagt en Ting, saa ved du jo, at jeg mener den.» Og det burde Milde have vidst, men han forsøgte endnu engang at holde Paulsberg tilbage. Det hjalp ikke, han havde ikke Tid, han havde formeget at gøre, nu vilde ovenikøbet et Par Tidsskrifter have Bidrag, han var ganske overlæsset af Arbejde. Paulsberg og Frue fortrak. Men just idet de gik, mødte de tre Personer i Døren, og de vendte om til Bordet igen med Tøjet paa, for dog at hilse paa gamle Bekendte. De tre Personer var Grande og Norem, de havde Coldevin med sig. Fru Grande var derimod ikke med, Fru Grande var aldrig med. Coldevin talte til de to, han fortsatte sin Samtale fra Gaden, hilste blot med et Nik til<noinclude><references/></noinclude> 8lgtqwbjhtfplqjlpmkdneyx5v4582i 104 145183 335526 2026-09-26T22:15:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Selskabet og sagde, hvad han vilde, før han standsed. Advokaten, dette mærkelige Nul, som selv hverken sagde eller gjorde noget af Betydning, havde sin Fornøjelse af at høre denne Vildmand fra Landet tale. Han nikked og hørte paa, spurgte, modsagde, blot forat høre, hvad den anden vilde svare. Nu havde han truffet Coldevin højt oppe i Thranes Vej, han havde givet sig i Snak med ham, og Coldevin havde fortalt, at han snart skulde rejse fra Byen, rimeligvis allerede med Nattoget imorgen. Han rejste op til Thorahus igen, han vilde forøvrigt bare rejse didop og opsige sin Post som Huslærer, han havde faaet en Plads nordpaa, nu vilde han forsøge den. Men naar han nu saa at sige stod paa Faldrebet, saa maatte de virkelig have et Bæger sammen, sagde Advokaten, det var Skam ellers. Og Coldevin var endelig drevet med. De havde truffet Skuespiller Norem lige udenfor ''Grand''. Coldevin talte om Stortinget og Situationen han ogsaa, han anklaged atter Ungdommen, at den ikke havde rørt sig, ikke havde knyet under al den sidste Daarlighed. Gud hjælpe os, hvad Slags Ungdom havde vi ogsaa nu? Var den bare Afartning? «Det spaar ikke godt for os igen nu, hører jeg,» sagde Milde sagte.<noinclude><references/></noinclude> hpbtfsw8cd0mv8mstb7fnc4vcbscn4k 104 145184 335527 2026-09-26T22:16:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> [XXX352 Og Paulsberg tømte sit Glas og svared leende: «Aa, Dere faar tage det med Taal, saa {{. . .|5}} Nej, vi faar se at komme hjem, Nikoline. Dette gider jeg ikke høre paa.» Og Paulsberg og Frue forlod ''Grand''. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 3jq5wrj4r7qd243z03wyu9149z6qxxu 335528 335527 2026-09-26T22:16:27Z Øystein Tvede 3938 335528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og Paulsberg tømte sit Glas og svared leende: «Aa, Dere faar tage det med Taal, saa {{. . .|5}} Nej, vi faar se at komme hjem, Nikoline. Dette gider jeg ikke høre paa.» Og Paulsberg og Frue forlod ''Grand''. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 0iu3107e29kix6fbz3vuak5bqd81wzx 104 145185 335529 2026-09-26T22:17:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> II. Coldevin havde sat sig et Stykke borte, han saa ogsaa meget uhyggeligt ud, han gik i de samme Klæder, som han var kommet ind til Byen i ivaar, og hans Skæg og Haar var langt og uklippet. Klæderne var ganske udslidte og mangled Knapper. Journalisten raabte ham alligevel nærmere hen til Bordet. Hvad vilde han drikke? Nej, bare Øl? Naa, som han vilde, men. «Coldevin skal forlade os snart,» sagde Advokaten, «han rejser kanske imorgen, vi skal have os et Bæger sammen iaften {{. . .|5}} Flyt Dem hid, Coldevin, her er god Plads.» «Og du, Norem,» sagde Milde, «hvad Satan er det, vi hører om dig? I Rændestenen, i hjælpeløs Tilstand i Rændestenen?» «Ja,» svared Norem, «hvad saa?» «Nej, det har du Ret i, men.» Coldevin kasted et ligegyldigt Blik rundt i<noinclude><references/></noinclude> 0aabtugta26asvxsqhc567sb2qbxnq4 335680 335529 2026-09-27T00:10:37Z Øystein Tvede 3938 335680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|II.}} {{Stor initial|C}}oldevin havde sat sig et Stykke borte, han saa ogsaa meget uhyggeligt ud, han gik i de samme Klæder, som han var kommet ind til Byen i ivaar, og hans Skæg og Haar var langt og uklippet. Klæderne var ganske udslidte og mangled Knapper. Journalisten raabte ham alligevel nærmere hen til Bordet. Hvad vilde han drikke? Nej, bare Øl? Naa, som han vilde, men. «Coldevin skal forlade os snart,» sagde Advokaten, «han rejser kanske imorgen, vi skal have os et Bæger sammen iaften {{. . .|5}} Flyt Dem hid, Coldevin, her er god Plads.» «Og du, Norem,» sagde Milde, «hvad Satan er det, vi hører om dig? I Rændestenen, i hjælpeløs Tilstand i Rændestenen?» «Ja,» svared Norem, «hvad saa?» «Nej, det har du Ret i, men.» Coldevin kasted et ligegyldigt Blik rundt i<noinclude><references/></noinclude> mj2zap1ipm44do0e93mre3l9e0weh5v 104 145186 335530 2026-09-26T22:17:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kaféen. Den lange, skaldede Huslærer saa ikke ud til at have havt det for godt under sit Byophold, han var bleven jammerligt smal og mager, og under hans ulmende Øjne laa blaa Skygger. Han drak med Begærlighed af sin Sejdel og sagde endog, at det var længe siden Øl havde gjort ham saa godt. Han var ganske taknemmelig. «Nej, forat komme tilbage til vor Samtale,» sagde Advokaten, «saa kan man ikke uden videre sige, at vi rider paa Stumperne, vel? Det unge Norge er nu ikke saa elendigt heller.» «Nej,» svared Coldevin, «man skal ikke sige nogen Ting uden videre. Man maa prøve at søge tilbage til det Tilgrundliggende i en Tilstand {{. . .|5}}» «Javel?» «Ja, og det Tilgrundliggende i vor Tilstand nu, det tør være — som jeg sagde — vor naive Overtro paa en Kraft, som vi slet ikke ejer i høj Grad mere, vi har ikke et eneste Omraade tilbage, hvor vi egentlig spiller Herrer, det skulde da være Forretningslivet, som blomstrer rigtig glædeligt. Men ellers? Vi er blevne saa usigelig nøjsomme af os, hvor kan det være? Skulde ikke det høre sammen med det Tilgrundliggende i vor Tilstand? Vi førte et stolt og stort Sprog for en ti, femten Aar siden, og dengang havde vi nogen Ret til det; men saa blev vi saa vante til at føre det stolte, store Sprog, at vi fører det<noinclude><references/></noinclude> no1dtsv8h0lne3dpo6wn3cpglbjn2ri 104 145187 335531 2026-09-26T22:18:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>endnu med liden eller slet ingen Ret. Vi fortsætter. Bladene fortæller os, at vi er kække Gutter og første Rangs Banebrydere. Tag engang et Overblik over vore Banebrydere og se, om vi saa ikke er blevne lidt nøjsomme. Stortinget gik hjem for kort Tid siden. Det var bleven udfordret, der var skudt mod det, hvorledes gebærded det sig overfor dette? Det pakked sine Papirer sammen og gik hjem! Vor Journalistik er bleven til det ikke at være Svaret skyldig, saasnart der raabes, svares der, svares skarpt, svares mandigt: Jeg mener, du raaber? Tag dig i Agt, nu smælder det! Men det smælder ikke, Stortinget gaar hjem. Jeg har spurgt mig selv, om vi vilde have nøjet os med dette for en ti, femten Aar siden. Jeg tror det ikke. Vi vilde forhaabentlig have vendt os bort og holdt os for Næsen over vore værste Smaaligheder, de Dværges Ondskab, Apanagepolitiken, og vi vilde have fordret værdig og reel Handling. Nej, vor Tapperhed og vor Kraft er teoretisk, vi beruser os selv i Ord, vi handler ikke. Vor Ungdom slaar sig paa Litteratur og fine Klæder, det er nu dens Ærgærrighed, og i noget andet er den ikke med. Vi har havt vor lille Tid, vor Smule Guldalder, nu er den foreløbig forbi, vi er slagne omkuld. Og det er ved vort Forretningsliv, vi skal hjælpes paa Fode igen.»<noinclude><references/></noinclude> 367sow23b9osa4a4nq3y8et7is2zpc9 104 145188 335532 2026-09-26T22:19:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Tænk, hvor De ved alt!» begyndte Journalisten hidsigt. Men Milde standsed ham i al Hemmelighed ved at bøje sig over mod ham og hviske et Par Ord: Hvad var dette at bryde sig om? hvorfor kunde ikke Manden faa prate væk? He-he, han troed selv paa, hvad han sagde, han dirred af Overbevisning, han var et Syn i vor Tid. Pludselig spurgte Advokaten ham: «Har De hørt Øjens sidste Digt?» «Nej,» svared Coldevin. «Aa, storartet, fra Ægypten, jeg husker bare en Strofe: I dette Sandhav, hvori ingen er, lyder intet andet end en evig Regn af Sand mod min Hat og saa Kamelens knækkende og knækkende Haser {{. . .|5}} Men saa kommer det vigtigste, inde i Gravkamret, Støvet, Mumien. Jo, De burde absolut have hørt det.» «Jeg husker den unge Mand, jeg traf ham første Gang paa Thorahus, med et aldeles beskrevet Skjortebryst. Aa, ja. Jeg saa ham igen den syttende Maj, vi hilste paa hinanden, han var nervøs, sagde han, han skulde hjem og lægge sig. Han var formodentlig træt.» «Selvfølgeligmang!» faldt Journalisten ind. «Naar Øjen blir træt, saa lægger han sig. Saa mærkelig er han.» «Men Irgens' sidste Bog har De vel læst? Jeg ved ikke, om jeg har spurgt Dem før?»<noinclude><references/></noinclude> f73c49zw4jl7763vdpzpei250m21wwx 104 145189 335533 2026-09-26T22:19:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Jo, Irgens' sidste Bog har jeg læst. Hvorfor spørger De om det?» «Nej, for ingenting just,» svared Advokaten. «Det er mig blot uforstaaeligt, at De kan have saa daarlig en Mening om vor Ungdom, naar De kender dens Arbejder. Der er Digtere af Rang {{. . .|5}}» «Bestandig saa kommer man stikkende med vore Digtere, man kan ikke tale om nogen Ting, uden at det driver ind paa vore Digtere. Som om det var dét, det kom an paa, at have nogle Mennesker, som digted! Spørgsmaalet er nu for det første, af hvad Rang denne Digtning er {{. . .|5}}» «Javel. Derfor tillod jeg mig {{. . .|5}} Digtere af Rang, sagde jeg.» «Hvorfor er der aldrig Tale om andre end vore Digtere? Her er i Deres Kreds en Mand, som nylig tabte svære Penge paa Rug. Nu, det var galt, han var saare uheldig. Men ved De, hvad samme Mand gør nu? Han knækker ikke over efter sit Tab, han skaber i disse Dage en ny Eksportvare. Jeg ved det fra hans Folk, han har paataget sig at forsyne et udenlandsk Skibsværft med Tjære, norsk Tjære. Men ham taler man ikke om.» «Nej, jeg tilstaar, at mit Kendskab til vore Forretningsliv er slet, men {{. . .|5}}» «Deres Kendskab tør ikke være saa daarligt, Hr. Advokat, De har muligens forliden Sympati<noinclude><references/></noinclude> t3eeaa21lywmfu5p7u7klmnb7j3v5un 104 145190 335534 2026-09-26T22:19:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for det {{. . .|5}} Her er saa mange Digtere Rang, her er Øjen og her er Irgens og her Paulsberg, foruden alle de andre; det er det unge Norge. Jeg ser dem nu og da paa Gaden, de bruser forbi mig, som Digtere skal bruse forbi et almindeligt Menneske, de er smækfulde af ny Hensigt, de dufter af Kölnervand, kortsagt, der er intet tilbage at ønske. Og kommer de ind her i Grand! saa tier andre Folk stille, mens de taler: tys, stille, Digteren taler! Og naar de kommer hjem, saa er det vist det samme: stille i Huset, Digteren skriver! Folk kender dem i lang Afstand og tager Huen af, og Aviserne ser sig istand til at meddele Nationen, at nu er Digteren Paulsberg paa en Tur til Hønefos. Kort og godt {{. . .|5}}» Nu kunde ikke Gregersen holde sig længer, det var ham selv i egen Person, som havde skrevet den Notis om Hønefosturen, han raabte: «Men det er da en hundsk Maade, De har at sige Uforskammetheder paa, De ser ud, som om De ikke siger noget videre {{. . .|5}}» «Jeg kan ikke begribe, hvad du, Gregersen, anstrænger dig for!» bemærked Milde. «Naar Paulsberg selv har sagt, at vi skulde tage det med Taal, saa.» Pause. «Kort og godt,» fortsatte Coldevin, «alt er, som det skal være, enhver gør sin Skyldighed<noinclude><references/></noinclude> b5t2ooxhbewgv2tzwoqkha18235c821 335743 335534 2026-09-27T02:15:23Z Øystein Tvede 3938 335743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for det {{. . .|5}} Her er saa mange Digtere Rang, her er Øjen og her er Irgens og her Paulsberg, foruden alle de andre; det er det unge Norge. Jeg ser dem nu og da paa Gaden, de bruser forbi mig, som Digtere skal bruse forbi et almindeligt Menneske, de er smækfulde af ny Hensigt, de dufter af Kölnervand, kortsagt, der er intet tilbage at ønske. Og kommer de ind her i ''Grand'', saa tier andre Folk stille, mens de taler: tys, stille, Digteren taler! Og naar de kommer hjem, saa er det vist det samme: stille i Huset, Digteren skriver! Folk kender dem i lang Afstand og tager Huen af, og Aviserne ser sig istand til at meddele Nationen, at nu er Digteren Paulsberg paa en Tur til Hønefos. Kort og godt {{. . .|5}}» Nu kunde ikke Gregersen holde sig længer, det var ham selv i egen Person, som havde skrevet den Notis om Hønefosturen, han raabte: «Men det er da en hundsk Maade, De har at sige Uforskammetheder paa, De ser ud, som om De ikke siger noget videre {{. . .|5}}» «Jeg kan ikke begribe, hvad du, Gregersen, anstrænger dig for!» bemærked Milde. «Naar Paulsberg selv har sagt, at vi skulde tage det med Taal, saa.» Pause. «Kort og godt,» fortsatte Coldevin, «alt er, som det skal være, enhver gør sin Skyldighed<noinclude><references/></noinclude> 6ogtrzlzx8gs5th93x2dwuc2snqkpsa 104 145191 335535 2026-09-26T22:20:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mod Digterne. Men saa kommer jo Spørgsmaalet, om de unge Digtere selv er værd al den Stas. Jeg ved ikke. Jeg kender maaske ikke alle, jeg kan have sprunget nogen over. Er der nogen, som egentlig klemmer alle de andre op i et Hjørne? Eller gaar det ud paa middels god Eskimopoesi altsammen? Jeg fraregner {{. . .|5}}» «Sig mig engang, De Mand {{. . .|5}}» begyndte Gregersen igen. «Siden, om et Øjeblik {{. . .|5}} Jeg fraregner Øjens sidste Digt om Ægyptiens Sand, men ellers kender jeg det meste. Det ene forekommer mig ikke at gøre det andet tilskamme, alt er lige godt {{. . .|5}}» «Hvis De havde Ret i det, saa er det ialfald højst sørgeligt,» sagde Advokaten. «Højst sørgeligt, ganske overmaade sørgeligt.» «Og der er intet at gøre ved det.» «Nejvel, aldeles rigtigt. Men nu kan vi slet ikke glemme, at vi i sin Tid havde nogen Ret til at føre et stolt og stort Sprog, vi fortsætter det endnu. Vore Forfattere er ikke nogenlunde læseværdige Begavelser, nej, de er straalende Ildsøjler, Banebrydere, de oversættes til Tysk. De antager Dimensioner. Nu kan man saa længe gentage og gentage dette, at Folk tror det; men en slig Selvindbildning er inderlig skadelig for os, den bringer os til at ane Fred og ingen Fare.<noinclude><references/></noinclude> lqri5whf54nptw19brwrvztyrarlmar 104 145192 335536 2026-09-26T22:21:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ungdommen mener at være storlig ovenpaa, den bruser om i Silke og laver op sine Bøger og beskuer Verden her fra Grand. Imidlertid kommer Landet i en politisk Konflikt, og Aviserne de blir ikke Svaret skyldig, men Stortinget det gaar hjem. Ja, hvad saa? siger Ungdommen, staar her ikke lige godt til for det? Har vi ikke vore Banebrydere?» Men endelig tager Gregersen Ordet: «Sig mig, De derborte, jeg husker ikke, hvad De hedder: kender De Historien med Vinje og Poteten? Jeg kommer altid til at huske paa den Historie, naar jeg hører Dem tale. De er saa umaadelig naiv, De kommer fra Landet og mener at forbause os aldeles herinde, og De ved slet ikke, at Deres Meninger er svært lidet nye. Det er Autodidaktens Meninger {{. . .|5}} Jo, Vinje han var jo Autodidakt, ved De. Naa, det ved De kanske ikke, men han var Autodidakt altsaa. Engang faldt han i Grublisering over Ringen i en overskaaren raa Potet, — ja, De kender da i det mindste fra Landet, at der kan være en violet Figur i en Potet om Vaaren. Og Vinje han blev saa slagen af denne violette Figur, at han satte sig til at gøre en matematisk Afhandling om den. Saa bragte han Fearnley Afhandlingen til Gennemlæsning, og han troed nu, at han havde gjort en stor Opdagelse, Vinje Jo, dette er bra, sagde Fearnley ogsaa, det er ganske<noinclude><references/></noinclude> fp6djt634v77ya2q6ptu016a9g7jrpj 335744 335536 2026-09-27T02:17:23Z Øystein Tvede 3938 335744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ungdommen mener at være storlig ovenpaa, den bruser om i Silke og laver op sine Bøger og beskuer Verden her fra ''Grand''. Imidlertid kommer Landet i en politisk Konflikt, og Aviserne de blir ikke Svaret skyldig, men Stortinget det gaar hjem. Ja, hvad saa? siger Ungdommen, staar her ikke lige godt til for det? Har vi ikke vore Banebrydere?» Men endelig tager Gregersen Ordet: «Sig mig, De derborte, jeg husker ikke, hvad De hedder: kender De Historien med Vinje og Poteten? Jeg kommer altid til at huske paa den Historie, naar jeg hører Dem tale. De er saa umaadelig naiv, De kommer fra Landet og mener at forbause os aldeles herinde, og De ved slet ikke, at Deres Meninger er svært lidet nye. Det er Autodidaktens Meninger {{. . .|5}} Jo, Vinje han var jo Autodidakt, ved De. Naa, det ved De kanske ikke, men han var Autodidakt altsaa. Engang faldt han i Grublisering over Ringen i en overskaaren raa Potet, — ja, De kender da i det mindste fra Landet, at der kan være en violet Figur i en Potet om Vaaren. Og Vinje han blev saa slagen af denne violette Figur, at han satte sig til at gøre en matematisk Afhandling om den. Saa bragte han Fearnley Afhandlingen til Gennemlæsning, og han troed nu, at han havde gjort en stor Opdagelse, Vinje Jo, dette er bra, sagde Fearnley ogsaa, det er ganske<noinclude><references/></noinclude> rkt35zh99zt81tdy38yov19z8me4hnh 104 145193 335537 2026-09-26T22:21:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rigtigt, hvad De har gjort, De har løst Opgaven. Men, sagde gamle Fearnley, Ægypterne vidste dette for to Tusind Aar siden {{. . .|5}} For to Tusind Aar siden vidste de det, ha-ha-ha. Det er denne Historie, jeg kommer til at huske paa, hver Gang jeg hører Dem tale. Tag mig det ikke fortrydeligt op.» Pause. «Nej, jeg skal ikke tage Dem det fortrydeligt op,» svared Coldevin. «Men forstaar jeg Dem ret, saa er vi jo enige da? Jeg siger ikke andet, end hvad De ved før, er det ikke saa?» Men Gregersen rysted hæftigt paa Hovedet og vendte sig til Milde: «Nej, han er umulig!» sagde han. Saa drak han af sit Glas og talte igen til Coldevin, raabte højere end nødvendigt, luded sig frem og raabte: «Herreste Gud, Mand, forstaar De da ikke, at det er altfor latterlige Meninger, De har, Autodidaktens Meninger? De tror, at det er nyt det, De siger, det er gammelt for os, vi kender det og ler af det {{. . .|5}} Isch, jeg gider ikke snakke mere med Dem.» Gregersen rejste sig hastigt. «Betaler du?» sagde han til Milde. «Ja. Men vil du gaa?» «Ja, For det først skal jeg op i Bladet, og for det andet har jeg faaet nok af dette. For<noinclude><references/></noinclude> hun0jgn8nt36d26c5wsgaxu4oe0droo 104 145194 335538 2026-09-26T22:22:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det andet og tredje og allertolvteste har jeg faaet nok af dette. Farvel.» Og Gregersen vandred med ustø Gang ud af Lokalet forat begive sig op i Bladet. Klokken blev seks. De tre Herrer, som nu var tilbage ved Bordet, sad et Øjeblik tause. Coldevin famled efter sine Knapper, som forat knappe Frakken og gaa, men da han ingen Knapper fandt, saa han hurtigt ud af Vinduet, forat aflede Opmærksomheden herfra, og sagde: «Ja, det blir sent, ser jeg {{. . .|5}}» «De vil nu vel ikke gaa De ogsaa?» afbrød Advokaten. «Opvarter, Øl! {{. . .|5}} Nej, lad os komme til en Forstaaelse med dette. Den, som tager vore Digtere ifra os, han kan lige saa gærne stryge os af Brættet med en Gang; for det er dem, som gør os til det, vi er.» Og pludselig sagde Milde det samme, at det var Digterne, som gjorde os bekendte i Udlandet, de straaled ganske rigtigt som Ildsøjler, de var vor Stolthed. Milde paatalte Udtrykket Eskimopoesi; hvad skulde der forstaas ved det? Han var forøvrigt ingen Fanatiker, han kunde taale at høre alle Meninger. «Det var ikke godt for os, hvis det var vore Forfattere, som gjorde os til det, vi er,» svared Coldevin. «Det var ogsaa bedre, at De modarbejded den Forestilling lidt, bedre for os alle. Her gaar nu disse Forfattere og ejer Verden<noinclude><references/></noinclude> 036if4nqzyt0qfdjisi31d2l70ts6wy 104 145195 335539 2026-09-26T22:23:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i vor lille By, og Fortougene er ikke meget for brede for dem. Vi glæder os over, at de trænger al den Plads, vi vender os om og siger beundrende: Se, hvilken Plads de trænger! Jeg aner en stor og almindelig Grund til dette, og Grunden er den, at vi er blevne saa saare nøjsomme af os i de sidste Aar. Aa, ja, saare nøjsomme desværre. Jeg har fulgt med det i Aviserne efterhvert, vi har ikke store Fordringer mer, vi er taknemmelige for lidet. Eskimopoesi? Nej, det er jo et for drøjt Ord, det forstaar sig, jeg mente det ikke saa ligefrem. Men er det ikke paafaldende, hvor vore Forfattere pusler selvbehageligt med tynde Ting? Der er Paulsberg og der er Irgens og der er Øjen, de siger ikke som saa — jeg bare sætter det —: Verdenstilstanden er saadan og saadan, Tilværelsen har ikke bare en, men adskillige Tusind Sider, og inde i mit eget Hjærte er der dunkle og dybe Moradser, som jeg ikke har besøgt; vi maa gøre noget, faa Menneskene til at se Solens Lys igen, bringe Guds Navn til at suse, henrykke Ungdommen ikke bare til at nyde Kærligheden, men ogsaa at glæde sig rødmende i den; nej, dette rører de saa lidet ved, og om de rørte mere ved det, vilde de vel ogsaa komme ilde derfra. Menneskene er ikke meget deres Sag, de digter om Pontoppidan, Statskirken og Hypoteken, de skriver Vers om smæltede Kongekroner og ægyptisk Sand; nej, Herregud, vore<noinclude><references/></noinclude> 4156kfahiv3t9sm30hk9wkx23qoilfl 104 145196 335540 2026-09-26T22:24:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Forfattere taler saa sjælden inderligt til mig, fattige Sjæl. De mangler Impuls og Omfang. Men de har ikke selv nogen Følelse af denne Mangel, og der er ingen, som oplyser dem om den. De taler altid, som om de indvarsled en ny Kulturmagt, mindst; deres beskedne Selvtilfredshed slaar ud i Fuldkommenhed, i Patos, de rynker Panden og ser saa gramme og helligt besatte ud, som om de gik og lugted kristen Mands Blod. Respekt for disse Mænd, de er vor Stolthed! Og Bladene holder dem troligt frem, Bladene gør dem til Aander, til Tænkere, Seere; Dag efter Dag, Dag efter Dag lyder den samme hule Skryd, og man vilde ganske vist stene alvorligt ned den Forvorpne, som forsøgte at holde Selvindbildningen inden Grændser. Tilslut blir der ingen Undseelse tilbage, ingen Undseelse, Forfatterne er slet ikke læseværdige Begavelser mer, ak, nej, de griber dybt ind i Tidens Aandsliv, de sætter Europa i Grublen. Hvad Under da, at de selv lærer sig til at indkassere Folks Beundring som et Tilkommende? De er jo store Tænkere, skal de da ikke gaa om i vort lille Land med en Smule verdenshistorisk Mine? I stille Nætter, naar de er alene, smiler de kanske for sig selv, det er ikke usandsynligt, at de i rigtig ensomme Timer stiller sig foran Spejlet og ser paa sig fra øverst til nederst og fniser lidt. Man havde jo hos de gamle Romere<noinclude><references/></noinclude> qmnfr33c5yxgjyvdl04tysn0s2vd4va 104 145197 335541 2026-09-26T22:24:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nogle Folk, som man kaldte for Augurer. Det var meget dybe og vise Mænd, de adspurgte og tyded Fugles Flugt. Men to saadanne Augurer kunde ikke gaa forbi hinanden paa Gaden uden at le {{. . .|5}}» Advokaten indvendte: «De kender ikke nok til vore Forfattere, Coldevin, ikke paa langt nær nok.» «Jeg har forsøgt at faa et lidet Indblik i deres Liv herinde, det er ikke saa beskedent og skjult, at man ikke kan se lidt af det, og jeg har af en vis Grund fulgt ganske flittigt med; det er den samme Grund, som gør, at jeg kanske taler lidt harmt iaften. Aa, jo, jeg har set noget, set lidt. Jeg har mer end en Gang spurgt mig selv: Er vi da blevne saa fattige i vore Idealer? kan vi slet ikke fordre med lidt Stolthed mer? Ny Jord, bleg Jord, Lerjord! Nej, nej, nej, jeg kunde ønske at hjælpe paa dette og faa Folk til at se det! Og i dette Forfatterliv blir man heller ikke altid de bedste Mennesker. Hvorfor skulde man blive det? Landet er lidet og Rummet trangt, Forfatterne trænger megen Plads. De kives indbyrdes, spinder Snarer, misunder hinanden et Stipendium. Hvorfor har man endnu ikke anmældt Irgens' Digtsamling, ikke nævnt den? Jeg er ikke Irgens' Ven, og han er ikke min, men jeg har været opmærksom paa, at man gør ham Uret. Hvem er det, som staar<noinclude><references/></noinclude> 53a7hpeudtn1aljy5orh89a26pl03cm 104 145198 335542 2026-09-26T22:25:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>imod ham? En Kollega, en Forfatter det ogsaa, som øver Grævlingegærning i det skjulte? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at vore Forfattere fører ikke det rummeligste Liv, jeg har iagttaget dem herinde, de blir smaa og bitre, de blir skinsyge ved en andens Held, og de formaar saa daarligt at holde deres Nid nede. Naar de saa kommer i en vis Alder og har skrevet et Antal Bøger, blir de vrede og fornærmede over, at ikke Landet skaffer dem de Summer, de trænger at leve af, de føler sig ligefrem forurettede ved, at ikke Nationen paaskønner dem end mere, end den gør. Saa stiller de sig frem og lader sig beklage: her kan man nu se, saaledes behandler Norge sine Stormænd! Aa, ja, saapas gennemgaaende har man nu forfalsket vore Forestillinger om, hvad Stas en Forfatter blandt alle andre er værd. Hvor meget, meget heller maatte man ikke give Journalisterne de fattige Stipendier, som er, disse daglige Slidere i et Blad, Journalisterne, som gør mere Arbejde i en Maaned end Digterne piner ud af sig i et Aar! Ofte har de Familje, ofte er det meget trangt for dem, mange af disse Mænd har Skæbnen trykket ondt, de har engang drømt sig et friere og rigere Liv end at klemmes ind i et Aviskontor, hvor deres anonyme Arbejde forsvinder sporløst, og hvor de fleste maa stræve uhyggelig saart endog med Øjentjeneri forat beholde deres Pladse. Faar de et lykkeligt Indfald i<noinclude><references/></noinclude> s61d6n4114wugq8be70yw3kar8w2yr2 104 145199 335543 2026-09-26T22:25:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hovedet, maa de straks lade det springe, stikke det ind i en Artikel med det samme, og Artiklen trykkes raa, og Indfaldet forsvinder i et Nu. Og hvad faar de for det? Ak, ussel Løn, ussel Løn og liden Glæde. Man kunde kanske virkelig yde disse Mænd den retfærdige Opmuntring, de fortjente, man vilde kanske ikke tabe paa det heller, men se Frugterne af det i en fri og redelig Avislitteratur. Det var ikke umuligt. Og hvor meget mere tiltalende er ikke den begavede og ærlige Journalist, som stræver for sig og sine i et dagligt Arbejde, end disse mange Digtere, som laver op en Bog hvert andet Aar og siden lægger sig til at snike paa Stipendiet.» Under alt dette havde Skuespiller Norem siddet hensunken, ganske umælende paa sin Stol, blot blinkende med sine tunge Øjenlaag og trækkende dorsk og træt af sin Cigar. Endelig saa han op, puffed sin tomme Sejdel henad Bordet og sagde: «Nej, Milde, er det virkelig din Mening at ville give mig noget, saa skal det altsaa være en Pjolter.» Og Pjolteren kom. I samme Øjeblik gik Døren i Kaféen op, og Irgens og Frøken Aagot traadte ind. De standsed lidt nede ved Døren og saa sig om, Aagot var uden Forlegenhed, uden Uro; men da hun fik Øje paa Coldevin, traadte hun pludselig<noinclude><references/></noinclude> d3fehk9h2smx9uftxmap8y6vsxdxztv 104 145200 335544 2026-09-26T22:26:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>et Par hurtige Skridt frem, smilende, aabnende Munden som forat hilse højt, saa standsed hun. Coldevin stirred paa hende og famled mekanisk efter sine Frakkeknapper, men blev siddende. Dette foregik i et Par Minutter. Irgens og Aagot kom sammen hen til Bordet, hilste og satte sig. Aagot rakte Coldevin Haanden. Milde bad om at faa vide, hvad de vilde have at drikke. «Dere kommer forsent,» sagde han leende, «Dere skulde have været her før, nu er Forestillingen forbi. Coldevin har i Sandhed underholdt os.» Irgens saa op, gav Coldevin et hastigt Blik og sagde, idet han tændte en Cigar: «Jeg har nydt Hr. Coldevins Underholdning engang før, ude i Tivoli, tror jeg; det faar foreløbig være mig nok.» Irgens lagde blot daarligt Skjul paa sin Uvilje. Han saa Coldevin for anden Gang idag, han havde set ham hele Tiden udenfor sit Logis i Thranes Vej Numer 5, han havde ikke kunnet komme ud med Aagot, før dette Satans Menneske var vel borte. Et lykkeligt Tilfælde havde bragt Grande forbi, ellers var vel Manden bleven staaende der end længer. Og hvorledes havde han staaet der? Som en Vagt, en Skildvagt, uden at flytte sig. Irgens var rasende, han havde havt sin store Møje med at holde Aagot borte fra<noinclude><references/></noinclude> fhskwowhjl9ss0mut1nguuxw0360j7o 104 145201 335545 2026-09-26T22:26:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sine Vinduer; havde hun blot kastet et Blik ud, vilde hun med en Gang have opdaget Coldevin. Han dækked sig slet ikke, han stod der, som netop forat blive set, og holdt Parret i Belejring. Nu saa han noget forlegen ud, han fingred uroligt ved Hanken paa sin Sejdel og saa ned. «Ja, Irgens, i denne Aftenstund har Dere Digtere faaet paaskrevet,» vedblev Milde. «Du syntes kanske, at Dere fik paaskrevet den Gang i Tivoli? Pyt, Kæleprat imod iaften, Mælk og Honning, siger jeg dig, imod iaften. Dere er ikke ret store Banebrydere just, ikke egentlig uopnaaelige nej, desuden har Dere den Uvane at være skinsyge paa hinanden og spinde lumske Snarer for hinanden og kives indbyrdes som Grævlinger. He-he, kender du dig igen?» Irgens trak paa Skuldrene. Aagot sagde ingenting, hun fulgte snart den ene, snart den anden med Øjnene og saa tryg og med smilende Mund op i Irgens' Ansigt. Hun var atter rolig. «Naa, naa,» sagde Advokaten, «Coldevin har været meget skarp; men han har da ialfald paatalt den Uret, at man ikke anmælder Irgens' Digte. Det hørte jo du ogsaa Milde.» «Det var imidlertid ikke ment som et Forsvar for Hr. Irgens,» udbrød pludselig Coldevin skarpt og klart. Han saa op med et fast Blik.<noinclude><references/></noinclude> lyzw4x7dx9ujyjjlfgc84ilt794kwld 104 145202 335546 2026-09-26T22:27:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>«Det var blot forat vise, hvordan de Herrer Forfattere omgaaes hinanden.» Pause. Coldevin drak i Distraktion af sin Sejdel, hans Haand rysted. Advokaten saa forundret paa ham. Hvad gik der af Manden? Han talte paa engang med en anden Stemme og bed sig i Læben bagefter. «Naa, ja, lad det være som det vil med det,» sagde Advokaten forsonende. «Men De sagde en og anden Ting, som De vist ikke mente saa alvorligt. Naar De for Eksempel lagde Forfatterne til Last, at de var misundelige paa hinanden og gærne holdt hinanden nede, saa er jo det en Last, som følger hver Stand og hæfter ved alle Kolleger. Jeg ser bare i min egen Stilling.» Og nu svared Coldevin kort og uskaansomt, at der var kanske ikke den Stilling i det ganske Land, der hused saa megen jammersmaa Skinsyge og Modvilje mod Kolleger, som inden Forfatternes Kreds. Han vilde nævne Handelsstanden som en Modsætning. Handelsmændene, disse foragtede og af sørgelige Litterater smædede Grosserere, Kræmmere, Høkere, de hjalp hinanden i Nødsfald, stod hinanden bi, hæfted for hinanden og bragte en Strandet flot; hvad gjorde Forfatterne? Ønsked saa gladelig en Medbroders Undergang, bare forat faa lidt mere Plads selv. Det var ikke af liden Betydning<noinclude><references/></noinclude> ntdl3v1v53emtnuou4m0yi0j29ypyos 104 145203 335547 2026-09-26T22:27:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det at staa i en Stilling i Livet, der tumled lidt med Mennesket, der sænked det ned i Sorg og atter aabned det Adgangen til menneskelig Fryd og Varme; det gjorde sine Folk velsignet rummelige, velsignet lidet bittesmaa. Her gik vi bare og var optagne af Forfatterne og diskutered den sidste mere eller mindre gode Bog, mens det var disse Kræmmere, som for Tiden fortjente vor dybeste Højagtelse. Hvad havde ikke disse Mænd drevet os op til? En Handelsnation, et eksporterende Folk midt i dette golde Land! Han havde læst, at i selve Paris skrev man endnu den Dag idag udenpaa en Forretning: Her er Telefon! Det slap man her hos os, her var det en Selvfølge, at hver Forretning havde Telefon. Men altid, men altid var det Forfatterne, som skulde have Prisen. Hvorfor? Og i Alverdens Navn hvorfor? Her gik disse Forfattere og vendte op og ned paa hvad de vilde iblandt os, og Folk knyed ikke. En Forfatter kunde skylde i ærlig og ren Gæld sine tyve Tusind. Hvad saa? Han kunde ikke betale, det var alt. Hvad om en Handelsmand bar sig saaledes ad? trængte sig ind og snakked til sig Vin eller Klædevarer paa falske Angivender om Betaling? Man vilde simpelthen hægte ham for Bedrageri og erklære ham fallit. Men Forfatterne, Kunstnerne, disse vore Banebrydere, hvoraf Landet marerides under Nationens Jubel,<noinclude><references/></noinclude> jr5aj9pm8ges7ht4bvypoxo4dlfe5qa 104 145204 335548 2026-09-26T22:28:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvem vilde være bekendt at optræde saa haardt mod dem? Folk taler blot om Snyderiet privat og ler af det og synes, at det er Djævels godt gjort at kunne blive skyldig sine tyve Tusind i ren Gæld {{. . .|5}} Milde satte sin Sejdel haardt i Bordet og sagde: «Ja, nu synes jeg, min gode Mand, at det kan være nok.» Den fortræffelige Maler syntes med ét at have tabt Taalmodigheden. Saalænge han sad her alene med Advokaten og Skuespilleren, havde han ikke protesteret med et Ord, han havde endog moret sig over den misserable Huslærers bitre Tale; men ikke saasnart var en af Forfatterne selv kommet tilstede, før han følte sig forarget og slog i Bordet. Det var nu saa Mildes store, udmærkede Vane altid at regne med Støtte i Ryggen. Coldevin saa paa ham. «Synes De det?» sagde han. «Ja, det synes jeg.» Coldevin havde uden Tvivl talt med Beregning, med velberaad Hu, og endog givet sine Ord Adresse, alle hørte det. Irgens bed sig nu og da i sit Overskæg. Men nu blev ogsaa Norem opmærksom han forstod, at noget foregik midt for hans sløve Øjne, og han begyndte at blande sig i<noinclude><references/></noinclude> oo75wwmhsl3ax3fr3mox06ivmvzblml 104 145205 335549 2026-09-26T22:29:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det, at lægge ud om Handelsmoralen, den raadneste Moral paa Jorden, ja, Optrækkeri, Jødedom, den reneste Jødedom. Var det ret at tage Aager? Nej, kom ikke med Snak til ham; han skulde svare paa det efter Fortjeneste, hvis det gik ud paa det. He, Handelsmoralen! Den raadneste Moral paa Jorden {{. . .|5}} Imens talte Advokaten over Bordet til Irgens og Aagot, han beretted, hvorledes han havde truffet Coldevin: «Jeg traf ham nu for en Stund siden oppe paa dine Kanter, Irgens, oppe i Thranes Vej, ja, lige udenfor dine Vinduer. Der stod han. Jeg tog ham med, det gik jo dog ikke an at lade Manden blive staaende der {{. . .|5}}» Aagot spurgte sagte, og hendes Øjne var med engang blevne store og forvildede: «I Thranes Vej? Traf De ham der? {{. . .|5}} Hør, Irgens, han var udenfor dine Vinduer. Gud hjælpe mig!» Hun aned øjeblikkelig Uraad. Nu iagttog Coldevin hende spændt, han stirred ret paa hende og anstrængte sig endog for just at lade hende se, at han stirred paa hende. Imidlertid fortsatte Norem sine umulige Spørgsmaal: Jasaa, det skulde forstaaes slig, at hele Folket var saa at sige korrumperet, Kvinder og Mænd totalt fordærvede, eftersom de holdt paa Kunsten og Digtningen? Lad Kunst være<noinclude><references/></noinclude> l5l92rkzo1kbyhbd9f9z16oi78bik2z 104 145206 335550 2026-09-26T22:29:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kunst, De Far, og bryd Dem ikke med den. He, Kvinder og Mænd totalt fordærvede {{. . .|5}} Coldevin greb straks denne Anledning og svared. Han henvendte sig ikke til Norem, han saa endog bort fra ham, men sagde noget, der laa ham paa Hjærte, talte til en rette Vedkommende, hen i Vejret, ud til alle. Det var unøjagtigt at sige, at Kvinder og Mænd var fordærvede, de var blot komne til en vis Grad af Udhulethed, de var afartede og smaa. Ny Jord, bleg Jord, uden megen Grøde, uden Frodighed. Ungdommen havde saa koldt og magert Blod, den lod alt gaa sin Gang og blev blot overfladisk bedrøvet, om dens eget Land taug og smøg sig væk fra en Udfordring. Det var ikke saa længer, at en Hovenhed mod Norge blev opfattet som en personlig Hovenhed mod hver enkelt Nordmand, Højre og Venstre; man blev ikke mere rød i Panden af Harme, man rødmed slet ikke mere, hverken af Harme eller Glæde. Og Kvinderne leved glat væk de ogsaa, uden at være trætte af Livet, men ogsaa uden at gøre nogen Indsats i det. Hvor kunde de ogsaa gøre nogen Indsats? De havde ikke noget at sætte ind. De hopped om som blaa Flammer, de nipped lidt til alt, til Glæder og Sorger, og de havde ingen Følelse af, at de var blevne ubetydelige. De var ophørt at være højt ærgærrige, og de havde ingen store Plager af<noinclude><references/></noinclude> 3lz3ih5dkvwie3hb5701qj8w1xcau5u 104 145207 335551 2026-09-26T22:29:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>deres Hjærte, det slog ganske flinkt, men det svulmed ikke mere for det ene end for det andet og ikke mere for den ene end for den anden. Og hvor havde de unge Kvinder gjort af deres stolte Blik? Det var af megen og fin Betydning dette Blik, men nu stødte man ikke mer paa det, Kvinderne saa lige saa villigt paa Middelmaadigheden som paa Overlegenheden, de faldt i Beundring over noksaa fattige Vers, ja, noksaa sammenpinte Romaner. Og for en Tid tilbage skulde der dog større og stoltere Ting til forat erobre dem? Nu havde de slaaet Fordringerne meget ned, og de kunde ikke andet, de magted ikke mere, deres Trang var slappet. Vor unge Kvinde har mistet Magt, det rige og kære Enfold, den store Lidenskab, Racemærket, hun har tabt den rette Glæde over den eneste Mand, hendes Helt, hendes Gud, hun er bleven slikvoren, hun snuser til hvemsomhelst og giver alle det villige Blik. Kærligheden blir hende mere et Navn paa en forhenværende Følelse, hun har læst om den, og den har til sine Tider ogsaa moret hende selv, men den har ikke tvunget hende sødt i Knæ, den har bare ganske sagte suset hende forbi som en slidt Lyd. Men den unge Kvinde affekterer ikke sin Mangel, ak, nej, hun er ærlig ribbet. Der er ingen Raad med det, det gælder blot<noinclude><references/></noinclude> g317s43731p13dq2gcpg1ln1n3i7wrj 335745 335551 2026-09-27T02:20:28Z Øystein Tvede 3938 335745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>deres Hjærte, det slog ganske flinkt, men det svulmed ikke mere for det ene end for det andet og ikke mere for den ene end for den anden. Og hvor havde de unge Kvinder gjort af deres stolte Blik? Det var af megen og fin Betydning dette Blik, men nu stødte man ikke mer paa det, Kvinderne saa lige saa villigt paa Middelmaadigheden som paa Overlegenheden, de faldt i Beundring over noksaa fattige Vers, ja, noksaa sammenpinte Romaner. Og for en Tid tilbage skulde der dog større og stoltere Ting til forat erobre dem? Nu havde de slaaet Fordringerne meget ned, og de {{sp|kund|e}} ikke andet, de magted ikke mere, deres Trang var slappet. Vor unge Kvinde har mistet Magt, det rige og kære Enfold, den store Lidenskab, Racemærket, hun har tabt den rette Glæde over den eneste Mand, hendes Helt, hendes Gud, hun er bleven slikvoren, hun snuser til hvemsomhelst og giver alle det villige Blik. Kærligheden blir hende mere et Navn paa en forhenværende Følelse, hun har læst om den, og den har til sine Tider ogsaa moret hende selv, men den har ikke tvunget hende sødt i Knæ, den har bare ganske sagte suset hende forbi som en slidt Lyd. Men den unge Kvinde affekterer ikke sin Mangel, ak, nej, hun er ærlig ribbet. Der er ingen Raad med det, det gælder blot<noinclude><references/></noinclude> 9uganr3jxfzyp9zhzkblkrxh3admvgo 104 145208 335552 2026-09-26T22:30:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om at holde Tabet inden Grændser. Om saa og saa mange Slægter faar vi vel vor Tid igen, alting gaar i Bølgegang. Men nu, i dette Øjeblik, slider vi saa sorgløst paa Stumperne, kun Handelen har sin friske, blodfulde Puls, Handelen lever sit susende Liv, lad os takke den! Af den skal Fornyelsen fremstaa. Men ved disse sidste Ord blev Milde atter indigneret, han trak frem en Tikroneseddel, som han slængte hen paa Bordet til Coldevin og sagde opbragt: «Der {{. . .|5}} der er Deres Penge! De husker, jeg har laant ti Kroner af Dem, jeg havde glemt det. Nu haaber jeg, De forstaar, at De kan gaa.» Coldevin blev med ét rød over hele Ansigtet, men han tog Sedlen. «De takker ikke meget høfligt for Laanet,» sagde han. «Nej, hvem har ogsaa fortalt Dem, at jeg var en høflig Mand? Hovedsagen er jo, at De har faaet Deres Penge tilbage, og at vi haaber at blive kvit Dem.» «Ja, ja, Tak, jeg trænger mine Penge, jeg har ikke flere af dem,» sagde Coldevin og pakked Sedlen ind i et Stykke Avispapir. Blot den Maade, hvorpaa han forvared denne stakkels Pengeseddel, viste, hvor han var kejtet og lidet<noinclude><references/></noinclude> l4h7s9xyzeercj1vvssshoisx834a4h 104 145209 335553 2026-09-26T22:31:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vant til at have Penge i Haanden. Men pludselig saa han Milde ind i Ansigtet og vedblev: «Jeg havde forresten ikke gjort Regning paa at faa dette Laan tilbage af Dem.» Milde rykked til, men krøb igen hurtig sammen, den stive Fornærmelse drev ham ikke ivejret, han slugte den, mumled et Svar, men bøjed af og sagde ligefrem, at han havde ikke ment at være uhøflig, han vilde bede om Undskyldning, han var bleven irriteret, men, kortsagt {{. . .|5}} Men Norem, som sad der fuld og ligegyldig, kunde ikke længer holde sig alvorlig, han saa bare det morsomme ved Optrinnet og raabte leende: «Har du slaaet den Mand ogsaa, Milde? Nej, du laaner da Gud hjælpe mig Penge af hvert Menneske, du træffer! Du er ubeskrivelig. Ha-ha, af ham ogsaa!» Coldevin rejste sig. Aagot rejste sig ogsaa i samme Øjeblik og iled hen til ham. Hun tog hans Haand i en sælsom Ophidselse og begyndte at hviske til ham, trak ham med sig hen til et andet Vindu og hvisked. De satte sig derhenne, der var ingen Mennesker omkring dem, og hun sagde: «Ja, ja, saaledes er det, De talte til mig, jeg forstod det, De har Ret, Coldevin, Ret, Ret. Aa, De skal se, det skal blive anderledes! De<noinclude><references/></noinclude> q3hfr0bj7bzzeh5y21qu67bj64j07z2 104 145210 335554 2026-09-26T22:31:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sagde, at jeg kunde ikke, jeg magted ikke mere, men jo, jeg kan, De skal bare se! Nuførst forstaar jeg alt, De har sagt mig det. Kære, kære Coldevin, vær ikke sint paa mig, jeg haaber til Gud, at De ikke er det. For jeg har gjort saa meget galt, men {{. . .|5}}» Hun græd med tørre Øjne, svælged, sad endog helt paa det ene Hjørne af Stolen af lutter Hjælpeløshed og talte væk. Han sagde nu og da et Ord med, nikked, rysted paa Hovedet, naar hun var for utrøstelig, og kaldte hende forvirret Aagot, nej, kære Aagot. De blev siddende der, hun beroligedes lidt efter lidt og lagde Hovedet paaskakke og lytted opmærksomt, naar han talte. Hun maatte ikke tage alt, hvad han havde sagt, til sig, det maatte hun slet ikke. Jo, han havde tænkt paa hende ogsaa, det var sandt; men saa havde han taget fejl, og Gudskelov for det! Han havde nu heller ikke villet gøre hende ondt med det, han sagde, men kanske bare advare hende; hun var ung, og han var saa meget ældre, han forstod jo, hvad hun var udsat for. Men nu skulde hun ikke længer være trist tilmode for det, alt var ment til det bedste. De vedblev at tale. Irgens blev utaalmodig og rejste sig, han strakte Armene og gæsped, som forat vise et Tegn Paa, at nu vilde han<noinclude><references/></noinclude> 5sew2we4q043i0vrlj8uy1vf123931n 104 145211 335555 2026-09-26T22:32:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gaa, men kom pludselig til at huske paa noget, som han havde glemt, og tog nogle hurtige Skridt hen til Buffeten. Her forlangte han i al Stilhed brændt Kaffe, som han fik i et Kræmmerhus. Milde gjorde op, han slængte flot og rundeligt med Penge og rejste sig han ogsaa. Han sagde Farvel til Herrerne ved Bordet og gik. Kort efter saaes han at hilse til en Dame lige udenfor Grands Vinduer, de slog Følge ind i en Sidegade, Damen havde en lang Boa, der bugted sig bagefter hende og nu og da lagde sig henover Mildes Arm. Saa forsvandt de. Og endnu sad Aagot og Coldevin paa deres Plads. «De maa følge mig hjem,» sagde hun. «Bi lidt, jeg skal bare {{. . .|5}}» Hun vendte om til Irgens' Bord og greb sit Overstykke paa Stolen. Dermed vilde hun atter afsted. «Gaar De?» sagde han og saa himmelfalden paa hende. «Ja. Huf ja, nej, jeg vil ikke dette mere, Irgens,» svared hun. «Tak for idag.» «Hvad er det, De ikke vil mere? Skal jeg ikke følge Dem hjem?» «Nej. Og jeg vil heller ikke siden, imorgen. Nej, nu skal det være slut.» Hun<noinclude><references/></noinclude> kysekqinxnrcmxyqvpock3xpkqdf5ff 335746 335555 2026-09-27T02:21:52Z Øystein Tvede 3938 335746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gaa, men kom pludselig til at huske paa noget, som han havde glemt, og tog nogle hurtige Skridt hen til Buffeten. Her forlangte han i al Stilhed brændt Kaffe, som han fik i et Kræmmerhus. Milde gjorde op, han slængte flot og rundeligt med Penge og rejste sig han ogsaa. Han sagde Farvel til Herrerne ved Bordet og gik. Kort efter saaes han at hilse til en Dame lige udenfor ''Grands'' Vinduer, de slog Følge ind i en Sidegade, Damen havde en lang Boa, der bugted sig bagefter hende og nu og da lagde sig henover Mildes Arm. Saa forsvandt de. Og endnu sad Aagot og Coldevin paa deres Plads. «De maa følge mig hjem,» sagde hun. «Bi lidt, jeg skal bare {{. . .|5}}» Hun vendte om til Irgens' Bord og greb sit Overstykke paa Stolen. Dermed vilde hun atter afsted. «Gaar De?» sagde han og saa himmelfalden paa hende. «Ja. Huf ja, nej, jeg vil ikke dette mere, Irgens,» svared hun. «Tak for idag.» «Hvad er det, De ikke vil mere? Skal jeg ikke følge Dem hjem?» «Nej. Og jeg vil heller ikke siden, imorgen. Nej, nu skal det være slut.» Hun<noinclude><references/></noinclude> luhc2xpcehstjm82eixffmvg7f8zseu 104 145212 335556 2026-09-26T22:33:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rakte Irgens Haanden og sagde ligegyldigt Tak for idag endnu engang; hun saa hele Tiden hen til Coldevin og var utaalmodig over at blive hæftet. «Husk paa, hvad De har lovet imorgen,» sagde han, idet hun gik. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 5u0ydc1z2ato97m7vkz9rk6dzap1w3j 0 145213 335558 2026-09-26T22:35:51Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=361 to=388 header=1 /> 335558 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=361 to=388 header=1 /> lq4kyf7f1ztfqp0ntucdtkr245ocdwx 104 145214 335560 2026-09-26T22:38:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> III. Aagot og Coldevin gik sammen opad Gaden. Han fortalte hende ikke, at han skulde rejse, og hun vidste det ikke. Den villige Sjæl! Hun var lykkelig over at gaa ved Siden af Coldevin, dette Menneske, som stødte alle andre bort ved sine umulige Taler; hun gik tæt op til ham, hendes Hjærte flagred i hende. «Tilgiv mig, Coldevin,» sagde hun. «Jo, jo, tilgiv mig alt, baade fra før og nu; vil De det? For lidt siden turde jeg ikke bede Dem om det, men saasnart jeg kommer sammen med Dem igen, blir jeg aldeles fortrøstningsfuld. De bebrejder mig ikke noget, aldrig. Men jeg har intet, intet galt gjort idag {{. . .|5}} idag, da jeg var ude, da jeg var langt oppe i Byen, mener jeg. Ja, De forstaar, hvad jeg mener.» Og hun saa aabent paa ham. «Jeg har ingenting at tilgive Dem,» svared han. «Jo, det har De, men. Jo, det har De,» gentog hun stærkere. «Nej, jeg forstaar ikke<noinclude><references/></noinclude> hmwcn92wbhs0ih1gpqwm677dzxhsdld 335681 335560 2026-09-27T00:11:06Z Øystein Tvede 3938 335681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|III.}} {{Stor initial|A}}agot og Coldevin gik sammen opad Gaden. Han fortalte hende ikke, at han skulde rejse, og hun vidste det ikke. Den villige Sjæl! Hun var lykkelig over at gaa ved Siden af Coldevin, dette Menneske, som stødte alle andre bort ved sine umulige Taler; hun gik tæt op til ham, hendes Hjærte flagred i hende. «Tilgiv mig, Coldevin,» sagde hun. «Jo, jo, tilgiv mig alt, baade fra før og nu; vil De det? For lidt siden turde jeg ikke bede Dem om det, men saasnart jeg kommer sammen med Dem igen, blir jeg aldeles fortrøstningsfuld. De bebrejder mig ikke noget, aldrig. Men jeg har intet, intet galt gjort idag {{. . .|5}} idag, da jeg var ude, da jeg var langt oppe i Byen, mener jeg. Ja, De forstaar, hvad jeg mener.» Og hun saa aabent paa ham. «Jeg har ingenting at tilgive Dem,» svared han. «Jo, det har De, men. Jo, det har De,» gentog hun stærkere. «Nej, jeg forstaar ikke<noinclude><references/></noinclude> lhi9njkfbo06aka7lkjwww9cccs8uw3 104 145215 335561 2026-09-26T22:38:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dette, nu husker jeg bare, hvordan De og jeg gik i Skogen ved Thorahus. Vi roed paa Vandet {{. . .|5}}» «Rejser De snart hjem, Frøken Aagot?» «Ja, jeg rejser hjem med en Gang {{. . .|5}} Tilgiv mig, Coldevin, og tro mig, tro mig, jeg har ingenting galt gjort idag, men jeg angrer paa det, angrer alt {{. . .|5}} Nej, De faar mig til at huske saa meget. Engang hented De mig hjem fra Sæteren, De sagde, at De havde savnet mig, mens jeg var borte, jeg synes, jeg hører det endnu {{. . .|5}}» Hun taug. Saa sagde hun pludselig smilende og saa paa ham: «Nu er det længe, siden De har klippet Deres Haar.» «Ja, jeg skal snart klippe det.» «Men ikke Skægget ogsaa,» udbrød hun afværgende; «nej, ikke Skægget, det er prægtigt nu.» Og hertil svared han ligegyldigt: «Synes De det? Aa, nej, det er for graat nu, men.» Pause. Og hun talte igen: «Ja, De har bare Ret i alt. Blaa Flammer, uden nogen stor Stolthed. Jeg er nu ikke saa dum heller, at jeg ikke forstod, hvem De sagde det til.» «Men kære Aagot!» udbrød han fortvivlet, «det var ikke til Dem. Jeg mente det ikke heller. Og desuden tog jeg fejl, aldeles fejl,<noinclude><references/></noinclude> 9y1p7z2wz8ya0q503dhybzzs4oibx97 104 145216 335562 2026-09-26T22:39:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg ser det selv; De er Gudskelov ganske anderledes. Med det samme, lov mig en Ting, Aagot {{. . .|5}} Nej, undskyld, at jeg sagde bare Aagot! Men lov mig, at De tager Dem lidt i Agt, vil De det? Det vedkommer ikke mig det mindste, det ved jeg nok, men De har raget sammen med endel Folk, tro mig, det er ikke Folk for Dem. Fru Tidemand er kommet ud for dem forud.» Hun saa spørgende paa ham. «Jeg tænkte, at jeg vilde fortælle Dem det,» vedblev han. «Fru Tidemand, et af de faa stolte Mennesker, som var i denne Kreds, selv hun! En Forfatter forvirred hende ogsaa.» «Jasaa,» sagde Aagot. «Ja, jeg bryder mig ikke det ringeste om Forfatterne, ak, nej, det kan De tro. Nej, nu husker jeg dem ikke.» Og hun tog pludselig Coldevins Arm og trykked sig tæt op til ham. Han blev næsten forlegen og kom til at sagtne sin Gang, hun følte det selv og sagde smilende, idet hun atter slap ham: «Aa, nej, det maa jeg vel ikke, kanske.» «Nej,» svared han ogsaa, «De maa vel ikke det.» «Nej, Men ialfald saa ser jeg Dem nu ikke for ofte, Coldevin, det ved Gud.» Hun slog Øjnene ned.<noinclude><references/></noinclude> 38z7npi6y70jtyp2qvdi8b10ja28f24 104 145217 335563 2026-09-26T22:39:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Hm. Hvad skal De gøre, naar De kommer hjem nu? Jeg mener, skal De læse, eller? A propos: har De hørt fra Deres Forlovede?» «Nej. Nej, ikke endnu. Men det er vel ogsaa fortidligt. Er De bange for, at han ikke skal komme godt frem? Kære sig, er De det?» «Nej, nej, vær bare rolig, han kommer nok godt frem. Nej, jeg spurgte bare alligevel {{. . .|5}} Ja, ja, Tak fordi jeg fik følge Dem.» De standsed ved hendes Dør og sagde Farvel. Hun steg opad de to Trin nølende, uden at tage Kjolen op. Med en Gang vendte hun om, kom atter ned paa Gaden og saa i dyb Bevægelse paa ham. «Coldevin, hvor jeg er glad i Dem nu!» sagde hun sagte. «Og Tak for idag.» Dermed iled hun opad Trappen og ind gennem Døren. Han blev staaende et Øjeblik. Han hørte endnu hendes Trin inde i Huset, saa døde de bort. Og han vendte om og drev opad Gaden igen. Han saa og hørte intet omkring sig. Han havde instinktsmæssig taget Vejen hen til den Kælder, hvor han plejed at spise. Her gik han ned og forlangte Mad. Han spiste hungrigt alt, der blev sat frem, som om han ikke havde havt Mad paa længe, og ikke engang af Brødet levned han noget tilbage. Da han var færdig, vikled han sin Tikrone ud af det Stykke<noinclude><references/></noinclude> o2c7q0u4cl2d692tf5ud1l53uii2e7g 104 145218 335564 2026-09-26T22:40:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Avispapir og betalte; han følte med det samme efter en liden Pakke i Vestelommen, nogle Kroner i Sølv, den lille Sum, som han havde aftalt til Jærnbanebilletten. Dagen efter ved Femtiden kom Aagot gaaende ned til Havnen, til det samme Sted, hvor hun havde spadseret den foregaaende Dag. Irgens var der allerede og bied paa hende. Hun gik hurtigt hen til ham og sagde: «Ja, jeg kommer alligevel, men bare forat sige Dem {{. . .|5}} Jeg vil ikke træffe Dem, jeg har ikke Tid til at tale med Dem. Men jeg vilde ikke, at De skulde gaa her og vente.» «Hør nu, Frøken Aagot,» sagde han med en Gang, «nu skal De ikke gøre Knuder igen.» «Jeg gaar ikke hjem med Dem mere, aldrig. Jeg er bleven belært. Hvorfor faar De ikke Fru Tidemand med Dem? Ja, hvorfor faar De ikke hende med?» Aagot var bleg og ophidset. «Fru Tidemand?» sagde han studsende. «Javist, jeg ved alt, jeg har spurgt mig for {{. . .|5}} Jo, jeg har tænkt paa det i hele Nat, gaa De bare til Fru Tidemand.» Han traadte hende ganske nær. «Fru Tidemand har ikke været til for mig, siden jeg saa Dem; ikke til! Jeg har ikke<noinclude><references/></noinclude> thofpfbd9naphsx1hppb0ljjrngs22b 335747 335564 2026-09-27T02:24:13Z Øystein Tvede 3938 335747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Avispapir og betalte; han følte med det samme efter en liden Pakke i Vestelommen, nogle Kroner i Sølv, den lille Sum, som han havde aftalt til Jærnbanebilletten. Dagen efter ved Femtiden kom Aagot gaaende ned til Havnen, til det samme Sted, hvor hun havde spadseret den foregaaende Dag. Irgens var der allerede og bied paa hende. Hun gik hurtigt hen til ham og sagde: «Ja, jeg kommer alligevel, men bare forat sige Dem {{. . .|5}} Jeg vil ikke træffe Dem, jeg har ikke Tid til at tale med Dem. Men jeg vilde ikke, at De skulde gaa her og vente.» «Hør nu, Frøken Aagot,» sagde han med en Gang, «nu {{sp|ska|l}} De ikke gøre Knuder igen.» «Jeg gaar ikke hjem med Dem mere, aldrig. Jeg er bleven belært. Hvorfor faar De ikke Fru Tidemand med Dem? Ja, hvorfor faar De ikke hende med?» Aagot var bleg og ophidset. «Fru Tidemand?» sagde han studsende. «Javist, jeg ved alt, jeg har spurgt mig for {{. . .|5}} Jo, jeg har tænkt paa det i hele Nat, gaa De bare til Fru Tidemand.» Han traadte hende ganske nær. «Fru Tidemand har ikke været til for mig, siden jeg saa Dem; ikke til! Jeg har ikke<noinclude><references/></noinclude> 2ne5eznzv0t3lnow7nryze6bd7nndrc 104 145219 335565 2026-09-26T22:40:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>truffet hende i Uger, jeg ved ikke, hvor hun bor engang.» «Ja, det hjælper ikke,» sagde hun. «Men De kan vel opsøge hende {{. . .|5}} Jeg vil gaa med et lidet Stykke. Jeg blir ikke med Dem hjem, men jeg kan gaa med et lidet Stykke,» sagde hun. Og de gik. Aagot var rolig igen. «Jeg fortalte, at jeg havde tænkt paa det i hele Nat,» sagde hun. «Det har jeg naturligvis ikke. I hele Dag, mente jeg. Nej, ikke i hele Dag, men {{. . .|5}} nej, men det faldt mig ind {{. . .|5}} Forresten burde De skamme Dem! Gifte Koner! De forsvarer Dem ikke meget varmt, Irgens.» «Jeg ved, det nytter ikke.» «Nej, De elsker hende vel, saa.» Og da han taug, sagde hun hæftigt: «De kunde da i det mindste sige mig, om De elsker hende.» «Jeg elsker Dem,» svared han. «Jeg lyver ikke i denne Stund, det er Dem og ingen anden, jeg elsker, Aagot. De kan gøre med mig, hvad De vil for det, saa er De vel tilfreds.» Han saa ikke paa hende, men ned i Gaden, og han vred et Par Gange sine Hænder. Hun følte imod sig, at hans Bevægelse var ægte, og hun sagde mildt igen: «Ja, ja, Irgens, jeg tror Dem {{. . .|5}} Men jeg gaar ikke med Dem hjem, ikke helt frem.»<noinclude><references/></noinclude> b8roudl0ioawa0y8vdy1tsw31176fhb 335748 335565 2026-09-27T02:25:59Z Øystein Tvede 3938 335748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>truffet hende i Uger, jeg ved ikke, hvor hun bor engang.» «Ja, det hjælper ikke,» sagde hun. «Men De kan vel opsøge hende {{. . .|5}} Jeg vil gaa med et lidet Stykke. Jeg blir ikke med Dem hjem, men jeg kan gaa med et lidet Stykke,» sagde hun. Og de gik. Aagot var rolig igen. «Jeg fortalte, at jeg havde tænkt paa det i hele Nat,» sagde hun. «Det har jeg naturligvis ikke. I hele Dag, mente jeg. Nej, ikke i {{sp|hel|e}} Dag, men {{. . .|5}} nej, men det faldt mig ind {{. . .|5}} Forresten burde De skamme Dem! Gifte Koner! De forsvarer Dem ikke meget varmt, Irgens.» «Jeg ved, det nytter ikke.» «Nej, De elsker hende vel, saa.» Og da han taug, sagde hun hæftigt: «De kunde da i det mindste sige mig, om De elsker hende.» «Jeg elsker Dem,» svared han. «Jeg lyver ikke i denne Stund, det er Dem og ingen anden, jeg elsker, Aagot. De kan gøre med mig, hvad De vil for det, saa er De vel tilfreds.» Han saa ikke paa hende, men ned i Gaden, og han vred et Par Gange sine Hænder. Hun følte imod sig, at hans Bevægelse var ægte, og hun sagde mildt igen: «Ja, ja, Irgens, jeg tror Dem {{. . .|5}} Men jeg gaar ikke med Dem hjem, ikke helt frem.»<noinclude><references/></noinclude> m2yv42hf8f7ibo766zxbot2x3yoq1j9 104 145220 335566 2026-09-26T22:41:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Pause. «Belært Dem?» sagde han saa. «Hvem er det, som med en Gang har stemt Dem saa fjendtlig imod mig? Er det denne {{. . .|5}}? Han har været Deres Lærer, men han er mig oprigtig modbydelig. Skidden og fillet som en Synd. En ufordragelig Fisk.» «De er saa god ikke at skælde paa Coldevin,» sagde hun bestemt. «Det beder jeg Dem om.» «Naa, ja, nu rejser han iaften, saa er vi kvit ham.» Hun standsed. «Rejser han iaften?» «Ja, det gør han. Han rejser med Aftentoget.» Rejste han? Det havde han ikke sagt et Ord om til hende. Irgens maatte forklare, hvor han havde det ifra. Hun blev saa optagen af denne Efterretning om Coldevins Afrejse, at hun hørte intet andet, og da Irgens berørte hendes Arm ganske let, gik hun mekanisk fremad igen. De gik lige op til hans Bopæl. Da de stod ved Trappen, veg hun pludselig tilbage og sagde et Par Gange Nej, mens hun saa stivt paa ham. Men han vedblev at bede hende, og tilsidst tog han hende i Armen og førte hende ind. Døren lukked sig efter dem {{. . .|5}}<noinclude><references/></noinclude> 3k6jr6158cwb5dmahcmxpqka8yt1azc 104 145221 335567 2026-09-26T22:41:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men paa Hjørnet stod Coldevin og saa det hele. Da Parret forsvandt, traadte han frem og gik hen til Døren han ogsaa. Der blev han staaende en Stund, stiv og foroverbøjet, som om han lytted. Han var helt forandret, hans Ansigt havde fortrukket sig, og han smilte endog, stod og smilte. Saa satte han sig ned paa Trappen, lige ind til Væggen, og vented. Der gik en Time, et Taarnur slog, der var endnu en god Stund til Togets Afgang. Endnu en halv Time, og der lød Skridt i Trappen. Irgens traadte først ud, Coldevin rørte sig ikke, men sad stiv, med Ryggen mod Døren. Saa kom Aagot, hun steg helt ud paa Trappen og udstødte pludselig et Skrig. I det samme rejste Coldevin sig og drev af. Han havde ikke set hende og ikke sagt et Ord, blot vist sig, blot været paa Stedet. Han raved som en fuld Mand og bøjed af ved første Hjørne, han smilte lige forstenet endnu. Coldevin gik lige ned til Jærnbanestationen. Han løste Billet ved Lugen og stod færdig. Dørene aabnedes, og han gik ud paa Perronen, her kom et Bybud løbende efter ham med hans Kuffert. En Kuffert, naa, javel, den havde han nær glemt. Jo, sæt den der, sæt den ind i Kupéen, den tomme Kupé! Selv gik han ind bagefter. Saa faldt han fuldstændigt sammen. Han hulked tyst henne i sit Hjørne og rysted<noinclude><references/></noinclude> tge2qjt5chupmozlayel9q4raseztpd 104 145222 335568 2026-09-26T22:42:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jammerligt sin magre Krop. Et Par Minutter efter tog han op af sin Lommebog en liden Silkesløjfe i norske Farver, som han begyndte at plukke istykker. Ganske stille, under stum Hulken sad han der og plukked Sløjfen op, og da han var færdig, gav han sig til at betragte Trevlerne i sin Haand. I det samme stødte Toget i Fløjten og begyndte at gaa, Coldevin slog Vinduet ned og tømte sin Haand ud af det. Og de bitte smaa Rester af de norske Farver hvirvledes langsefter Toget, faldt ned paa Gruset, ned for Hvermands Fod. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> ol0p5ely6kvl36dtpbftn34gbyh9k8w 0 145223 335569 2026-09-26T22:43:36Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=389 to=397 header=1 /> 335569 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=389 to=397 header=1 /> d06xporqupkt2cxvl32kohbfkeq9koi 104 145224 335572 2026-09-26T22:46:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> IV. Først endnu nogle Dage senere kom Aagot til at rejse hjem. Irgens havde alligevel ikke holdt ud forgæves, han havde Lykken med sig, nu høsted han Frugterne af al sin Møje. Aagot var daglig sammen med ham, hun var saa kær i ham, som hun kunde blive, gik efter ham, hang ham om Halsen. Og Dagene gik. Saa kom der endelig Telegram fra Ole, og Aagot vaagned op. Telegrammet havde først været paa Thorahus, nu var det kommet ind til Byen, gammelt og forsinket, ganske forsent. Ole var i London. Ja, hvad skulde det saa blive til? Ole var i London, men han var ialfald ikke her, og hun husked ikke aldeles klart, hvorledes han saa ud engang. Mørk, blaa Øjne og høj, med en nedfaldende Haarlug, som han idelig strøg op. Naar hun tænkte paa ham, saa hun ham langt borte,<noinclude><references/></noinclude> d67vkplbdelcodfndu2qqsue5pe6ae6 335682 335572 2026-09-27T00:11:54Z Øystein Tvede 3938 335682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|IV.}} {{Stor initial|F}}ørst endnu nogle Dage senere kom Aagot til at rejse hjem. Irgens havde alligevel ikke holdt ud forgæves, han havde Lykken med sig, nu høsted han Frugterne af al sin Møje. Aagot var daglig sammen med ham, hun var saa kær i ham, som hun kunde blive, gik efter ham, hang ham om Halsen. Og Dagene gik. Saa kom der endelig Telegram fra Ole, og Aagot vaagned op. Telegrammet havde først været paa Thorahus, nu var det kommet ind til Byen, gammelt og forsinket, ganske forsent. Ole var i London. Ja, hvad skulde det saa blive til? Ole var i London, men han var ialfald ikke her, og hun husked ikke aldeles klart, hvorledes han saa ud engang. Mørk, blaa Øjne og høj, med en nedfaldende Haarlug, som han idelig strøg op. Naar hun tænkte paa ham, saa hun ham langt borte,<noinclude><references/></noinclude> bxpi4i3vrttvt8po5rnhqv0bzbrvzti 104 145225 335573 2026-09-26T22:46:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i en forgangen Tid. Hvor det var længe, længe siden han rejste! Da Telegrammet kom, blussed igen hendes Følelser for den Fraværende ivejret, hun blev gennemilet af den gamle Glæde, den lykkelige Fornemmelse af at eje hans Hjærte, hun kaldte hviskende paa ham og velsigned ham grædende for al hans Godhed, ja, bad ham til sig, rødmende og stakkaandet. Nej, ingen var som han, han traadte ikke nogen ned, han gik ærligt og redeligt paa hele Foden, og han var glad i hende. Ja, var ikke han hendes Livs Kæreste, saa! Lille Frue, lille Frue, sagde han ofte, selv naar han havde det travlt med Arbejde. Og hans Bryst var saa varmt, hun blev hed, naar hun læned sig mod hans Bryst. Og hun blev ogsaa hed ved hans store, lyse Frejdighed; den Mand kunde se op midt i et Regnestykke og smile af noget. Aa, hun havde ikke glemt det heller {{. . .|5}} Hun pakked straks sine Sager sammen og vilde hjem, hvordan det end gik. Aftenen før hun rejste, tog hun Farvel med Irgens, et langt Farvel, der sønderrev hende. Hun var hans nu, javel, og Ole vilde vel finde sig i det. Hvor dog altsammen tumled med hende! Hun tog sin Beslutning: jo, hun vilde forlade Byen og hæve sin Forlovelse, saasnart Ole kom tilbage. Hvad han vilde sige, naar han læste hendes Brev og fandt Ringen indeni? Ja, hvad vilde<noinclude><references/></noinclude> j5dxgy2sljelz3zh9395i2ond8hhz7e 104 145226 335574 2026-09-26T22:47:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han vel sige! Det smærted hende, at hun ikke kunde være tilstede og trøste ham, langt borte fra skulde hun give ham Slaget. Saaledes kom det til at ende! Irgens var øm mod hende og holdt hende oppe, de skulde ikke skilles for saa længe, blev der ingen anden Raad, vilde han gaa paa sin Fod til hende. Og desuden kunde jo hun komme ind til Byen igen, hun var jo ikke noget Fattiglem, hun ejed endog en Lystjagt, ja, en ligefrem Lystjagt, kunde hun forlange mere? Og Aagot smilte over denne Spøg og følte sig lettet. Døren var i Laas, i Gaden var det ganske stille, de kunde høre deres Hjærter slaa. Og hun tog Afsked. Irgens skulde ikke følge hende til Stationen, det havde han selv foreslaaet. Der kunde altid blive endel Snak om det, hvis han mødte op, saa liden var jo Byen og i den Grad var han kendt desværre, han kunde ikke røre sig ret meget. Og Aagot fandt sig i det. Men de skulde skrive, skrive hver Dag til hinanden, ikke? For ellers kom hun ikke til at holde det ud {{. . .|5}} Tidemand var den eneste Fremmede, som vidste om Aagots Afrejse og fulgte hende til Toget. Han kom om Eftermiddagen sin sædvanlige Tur ned i Henriksens Forretning og<noinclude><references/></noinclude> nzsb168i9rbv99eyu64hcgko5mot1bf 104 145227 335575 2026-09-26T22:47:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>havde sin Passiar med den gamle Chef, det tog nogen Tid, og da han gik ud, traf han Aagot rejsefærdig i Døren, hun havde blot at tage Afsked. Tidemand fulgte hende og bar hendes Rejsetøj; hendes Kuffert var sendt i Forvejen. Det havde regnet, og Gaden var sølet, meget sølet. Aagot sagde et Par Gange: «Huf, hvor det er trist!» Men hun klaged ikke mere, men gik paa rigtig som et flittigt Barn, der ikke vilde være forsent ude. Hendes lille Rejsehat klædte hende, gjorde hende end yngre, og efterhvert som hun gik, fik hun Farve i Ansigtet. De talte ikke meget sammen. Aagot sagde blot: «Det var snilt af Dem, at De vilde følge mig, ellers var jeg nok bleven helt alene paa denne Tur.» Og Tidemand saa, at hun bestræbte sig for ikke at vise nogen Bevægelse, hun smilte, og hendes Øjne var vaade. Han smilte han ogsaa og svared trøstende, at ja, nu maatte hun være rigtig glad over at kunne forlade denne Søle inde i Byen, nu kom hun ud paa rene Veje, ind i bedre Luft. Forresten vared det vel ikke saa længe, før hun vendte tilbage igen, haabed han? Nej, sagde hun ogsaa, det vared vel ikke saa længe.<noinclude><references/></noinclude> m1p9yn5j596ukvimk2awdbk5cr65ex6 104 145228 335576 2026-09-26T22:48:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Disse ligegyldige Ord var alt, de talte sammen. De stod paa Perronen, det var igen begyndt at regne, Draaberne slog haardt i Glashvælvingen over deres Hoveder, og Lokomotivet stod og hvæsed paa Sporet. Aagot gik ind i Kupéen og rakte Haanden ud til Tidemand. Og med en pludselig Trang til at blive tilgivet, dømt mildt, sagde hun til denne Fremmede, som hun ikke havde været meget sammen med: «Farvel {{. . .|5}} Og tænk ikke for slet om mig alligevel!» Saa rødmed hun over hele Ansigtet. «Nej, kære Barn {{. . .|5}}» svared han forundret. Og mer kom han ikke til at sige. Hun laa der med sit lille lyse Ansigt ud af Vinduet og nikked endnu, efterat Toget var begyndt at gaa, hendes Øjne var stadig vaade, og hun kæmped for ikke at græde. Hun saa hele Tiden paa Tidemand, tilslut vifted hun med Lommetørklædet. Den underlige Pige! Han var det eneste Menneske paa Platformen, som hun kendte, og saa vilde hun ialfald vifte til ham! Han blev ogsaa rørt over denne simple Hjærtelighed og vifted tilbage lige til Toget forsvandt. Ikke tænke for slet om hende alligevel? Nej, det vilde han ikke. Og havde han nogensinde gjort det, saa skulde det ialfald ikke ske mere. Hun havde viftet tilbage til ham, fremmede Mand!<noinclude><references/></noinclude> aplfmim89r7v9r61fahoay5xl4bmi4g 335756 335576 2026-09-27T03:01:49Z Øystein Tvede 3938 335756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Disse ligegyldige Ord var alt, de talte sammen. De stod paa Perronen, det var igen begyndt at regne, Draaberne slog haardt i Glashvælvingen over deres Hoveder, og Lokomotivet stod og hvæsed paa Sporet. Aagot gik ind i Kupéen og rakte Haanden ud til Tidemand. Og med en pludselig Trang til at blive tilgivet, dømt mildt, sagde hun til denne Fremmede, som hun ikke havde været meget sammen med: «Farvel {{. . .|5}} Og tænk ikke for slet om mig alligevel!» Saa rødmed hun over hele Ansigtet. «Nej, kære Barn {{. . .|5}}» svared han forundret. Og mer kom han ikke til at sige. Hun laa der med sit lille lyse Ansigt ud af Vinduet og nikked endnu, efterat Toget var begyndt at gaa, hendes Øjne var stadig vaade, og hun kæmped for ikke at græde. Hun saa hele Tiden paa Tidemand, tilslut vifted hun med Lommetørklædet. Den underlige Pige! Han var det eneste Menneske paa Platformen, som hun kendte, og saa vilde hun ialfald vifte til ham! Han blev ogsaa rørt over denne simple Hjærtelighed og vifted tilbage lige til Toget forsvandt. Ikke tænke for slet om hende alligevel? Nej, det vilde han ikke. Og havde han nogensinde gjort det, saa skulde det ialfald ikke ske mere. Hun havde viftet tilbage til ham, fremmede Mand!<noinclude><references/></noinclude> a71vtkb1p00izcp7ereki7am2twzv51 104 145229 335577 2026-09-26T22:49:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det ville han rigtig fortælle Ole, det vilde glæde ham {{. . .|5}} Tidemand tog Vejen nedad mod sin Brygge. Han havde Hovedet meget fuldt af Handel, og han glemte efterhaanden alt andet. Arbejdet begyndte igen at vokse i hans Forretning, Krediten var ikke længer lukket for ham, og han havde atter maattet tage to af sine gamle Bryggefolk i sin Tjeneste. Hans Bedrift var som et Dyr, der havde ligget besvimet en Tid og nu begyndte at røre sig igen og komme til Kræfter. For Øjeblikket skibed han Tjære. Da han havde været rundt i Lageret og givet nogle Ordrer, begav han sig ind i den Restauration, hvor han plejed at faa sine Maaltider. Det var bleven sent, han spiste hurtigt og talte ikke med nogen. Han grunded meget over en ny Plan, som han havde undfanget. Nu gik hans Tjære til Spanien, Rugen stod i god, stiv Pris, og han solgte jævnt af sin Masse, hans Virksomhed begyndte at skyde Arme ud paany, og saa var der nu dette Garveri oppe ved Thorahus. Hvad om man under Opførelsen af et saadant Garveri tænkte en liden Sidetanke paa er fast Tjærebrænderi? Jo, han vilde virkelig ikke fraraade Ole et sligt Foretagende, hvis han selv syntes saa, det havde nu beskæftiget ham i<noinclude><references/></noinclude> ia3wik9zemg94p0soys9qp1envpc9ok 104 145230 335578 2026-09-26T22:49:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Uger, han havde endog talt under Haanden med en Ingeniør om det. Den afbarkede Afskær og Top havde man jo allerede, og naar Garveriet tog Barken, tog Brænderiet Veden. For sin egen Del ønsked han foreløbig ikke mere mellem Hænderne, der var nu ogsaa bare ham selv og Børnene at stræve for; men han kunde ikke lade være at komme tilbage til denne Sag baade tidt og ofte. Tidemand vandred hjem. Det regned jævnt og tæt. I nogle Skridts Afstand fra sin Kontordør standsed han brat op, lidt efter trak han sig forsigtigt ind i en Port. Han stirred ret frem, hans Kone stod derude i Gaden, lige udenfor Kontoret, skønt det regned ganske tæt. Hun saa afvekslende indad Kontorvinduerne og op mod anden Etage, op til Midterværelset, hendes eget gamle værelse. Der stod hun, han tog ikke fejl, og hans Aandedræt sagtned med ét. Han havde engang før set hende der, hun havde kredset om udenfor Huset i Skyggen af Gaslygten, ligesom nu, han var kommet til at raabe ganske sagte hendes Navn, kalde paa hende, men hun havde straks ilet om Hjørnet uden at svare. Det var tre Uger siden, en Søndag Aften. Nu var hun her igen. Han vilde træde frem, han gjorde en Bevægelse, det rasled i hans Regnkappe, men i<noinclude><references/></noinclude> ei5s0esbb6ndxa1kkyuwjy8tcbbb3ce 104 145231 335579 2026-09-26T22:50:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>samme Øjeblik saa hun sig sky omkring og strakte pludselig begge Hænder opad, folded dem og strakte dem opover sit Hoved. Dette vared et Øjeblik. Saa gik hun. Han blev staaende stille paa sin Plads til hun var forsvunden. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> hc4mdhcakr0r4uq93xkdvne0dytb0fk 0 145232 335580 2026-09-26T22:51:49Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=398 to=405 header=1 /> 335580 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=398 to=405 header=1 /> ti4ig165gvhlksib8fa9oma3wwgehu1 104 145233 335583 2026-09-26T22:57:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> V. En Uges Tid efter kom Ole Henriksen hjem. Han var bleven urolig, han havde slet ikke faaet noget Svar fra Aagot, han telegrafered igen og igen, men hørte intet fra hende. Saa gjorde han sig hurtigt færdig og rejste. Men han var saa langt fra at ane den hele tunge Sammenhæng med Aagots Taushed, at han endnu den sidste Eftermiddag, han var i London, købte en Gave til hende, en Vogn til hendes lille Fjordhest paa Thorahus. Og hjemme paa hans Pult laa allerede Aagots Brev og vented paa ham. Ringen var pakket ind i Silkepapir. Ole Henriksen læste Brevet næsten uden at forstaa det. Han begyndte blot at ryste paa Hænderne, og hans Øjne stod vidaabne. Han gik hen og lukked Kontordøren af og læste Brevet igen, det var enkelt og klart, han kunde ikke faa andet ud af det, end hvad der stod:<noinclude><references/></noinclude> si5vhteqk5b661ygyx6tc2sctd4the6 335683 335583 2026-09-27T00:12:26Z Øystein Tvede 3938 335683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|V.}} {{Stor initial|E}}n Uges Tid efter kom Ole Henriksen hjem. Han var bleven urolig, han havde slet ikke faaet noget Svar fra Aagot, han telegrafered igen og igen, men hørte intet fra hende. Saa gjorde han sig hurtigt færdig og rejste. Men han var saa langt fra at ane den hele tunge Sammenhæng med Aagots Taushed, at han endnu den sidste Eftermiddag, han var i London, købte en Gave til hende, en Vogn til hendes lille Fjordhest paa Thorahus. Og hjemme paa hans Pult laa allerede Aagots Brev og vented paa ham. Ringen var pakket ind i Silkepapir. Ole Henriksen læste Brevet næsten uden at forstaa det. Han begyndte blot at ryste paa Hænderne, og hans Øjne stod vidaabne. Han gik hen og lukked Kontordøren af og læste Brevet igen, det var enkelt og klart, han kunde ikke faa andet ud af det, end hvad der stod:<noinclude><references/></noinclude> 1jcleeguoki2znf6ls0jpgi7dhw5re2 104 145234 335584 2026-09-26T22:58:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hun gav ham hans «Frihed» tilbage. Og der laa nu Ringen ved Siden af i Silkepapir. Jo han kunde ikke længer være i Uvished om Indholdet af dette tydelige Brev. Og Ole Henriksen drev frem og tilbage i Kontoret i Timer, lagde Brevet paa Pulten, drev med Hænderne paa Ryggen, tog atter Brevet og læste det igennem. Han var «fri». Han maatte ikke tro, at hun ikke var glad i ham, skrev hun; hun tænkte paa ham lige saa meget som før, ja, mere nu, hun bad ham Hundrede Gange om Dag om Tilgivelse. Men hvad hjalp det, at hun tænkte paa ham saa meget, skrev hun videre, hun var ikke længer hans, som hun skulde være, det var kommet dertil. Men hun havde ikke overgivet sig den første den bedste Gang og uden Modstand, nej, det vidste Gud alene, at hun havde været saa glad i ham og ikke villet være nogen andens end hans. Men nu var hun gaaet aldeles for vidt, og hun bad ikke om noget andet, end at han vilde dømme hende kærligt, skønt hun ikke fortjente det. Alt, hun havde gjort imod ham, maatte han glemme, ja, alt, og han skulde ikke sørge over hende, det skulde han ikke, for hun var ikke værd hans Sorg. Og nu vilde hun sige ham Farvel og takke ham for hver Stund; Ringen sendte hun ogsaa tilbage, men det var ikke for at saare ham end mere, kun var det<noinclude><references/></noinclude> eokwzh3h51sbwbco9ui8xne6z5qxjwu 104 145235 335585 2026-09-26T22:58:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vel brugeligt. Og derved fik det blive i al Evighed. Brevet var dateret to Gange, baade øverst og nederst, det havde hun ikke været opmærksom paa. Det var ogsaa skrevet med Aagots store, barnlige Skrift og var rørende ubehjælpeligt, hun havde gjort to smaa Udstrygninger. Saa havde han da forstaaet det ret; og desuden laa jo Ringen der! Nej, hvad var ogsaa han? Han var ingen betydelig Mand, som hele Landet kendte, eller et Geni, som man kunde være meget straalende glad i, han var en jævn Slider i sin Forretning, en Kræmmer, det var alt. Han burde ikke have indbildt sig noget saa højt som at faa beholde Aagots Hjærte i Fred, der saa man nu ogsaa, hvor han havde forregnet sig. Ja, han skøtted nok sin Handel og arbejded baade sent og tidlig, men i Guds Navn, det kunde ikke gøre et Hjærte glad i ham, der var ikke noget at sige paa det. Ja, ja, saa vidste han da, hvorfor han ikke fik noget Svar paa sine Telegrammer; se, han burde jo have anet det straks, men det gjorde han ikke {{. . .|5}} Hun havde gaaet aldeles for vidt, nu sagde hun Farvel og elsked en anden. Aa, ja, dét var der heller ikke noget at sige til, naar hun elsked en anden, saa. Det var vel Irgens, som kom til at faa hende alligevel, det maatte saa være, han havde været heldigere med hende, havde virket mere<noinclude><references/></noinclude> 7bgqs08zqb138talqc58tls7gge0knq 104 145236 335586 2026-09-26T22:58:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>berusende, rigere, han havde ogsaa sit bekendte Navn at møde frem med {{. . .|5}} Nej, Tidemand havde alligevel Ret, det var farligt med Øturene og det var farligt med Spadserturene, Tidemand havde Erfaring for sligt. Naa, ja, nu var det forsent at tænke paa det. Men desuden saa var jo ikke Kærligheden meget fast, naar den skulde staa og falde paa en saadan Øtur {{. . .|5}} Og pludselig griber Harmen den stakkels Fyr, han begynder at tage hidsigere og hidsigere Skridt, og hans Pande rødmer. Hun havde gaaet aldeles for vidt, javel, og det havde han igen for sin Ømhed! Han havde knæled for en Tøjte, og han havde ladet sig snyde i to Aar igennem baade for Penge og Varer af hendes jammerlige Elsker. Han kunde vise det af Hovedbogen, se her, se bare her, hvor Aagots fine Ven havde været i Forlegenhed for saa ti, saa femti Kroner. Og der havde han endog gaaet saa bange for, at hun en Dag kunde faa Øje paa Hr. Digterens Konto, naar hun bladed i hans Bøger, han havde tilslut lagt Hovedbogen helt tilside for hende, af Hensyn til den store Mand. Jo, det var et pent Kompagni disse to, den ene var saare værd den anden, og det kunde han nu besynge i sine Digte, det var saa udmærket passende et Æmne. He, han maatte ikke sørge formeget over hende, nej, se, det maatte han nu slet ikke, for det taalte hun ikke, hun vilde tabe sin Søvn ved<noinclude><references/></noinclude> 9lql19o1uxpmmrq0ge7bw18fnp0pc76 104 145237 335587 2026-09-26T23:00:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det. Se, se! Men hvem havde sagt, at han vilde sørge? Hun tog fejl, han havde knælet for hende, men han havde ikke slikket hendes Sko, nej, han havde næsten ikke knælet for hende engang. Aa, nej, rent sengeliggende blev han nu ikke af dette, det kunde hun trøste sig med, hun behøved ikke at fælde salte Taarer af den Grund. Jasaa, hun slog op med ham, hun sendte Ringen tilbage! Ja, hvad saa? Ha-ha-ha, var det det samme som hans Dødsdom? Næppe! Men det var besynderligt, at hun havde slæbt Ringen med sig til Thorahus; hvorfor havde hun ikke lagt den tilbage paa hans Pult, saa havde hun sparet Portoen! Nej, bedste Frøken Lynum, man døde ikke af Hjærteklap, om man fik en Kurv. Og Gud ved, det var sikkert til det bedste, jo, Kurven var en ligefrem Velsignelse. For slige Folk som hende, vilde han ikke have noget at bestille med, han havde forsøgt at være et ærligt Menneske hele sit Liv. Farvel, Farvel; ingen Aarsag; rejs Djævelen ivold med din silkeforede Bedrager og lad mig aldrig høre tale om nogen af Dere mere {{. . .|5}} Han vred ophidset sine Hænder og gik med lange, rasende Skridt omkring i Kontoret. Naa, han vilde gøre Gengæld, han vilde naturligvis kaste sin egen Ring tilbage i Frøkenens Ansigt og faa en Ende paa Komedien. Han standsed ved Pulten og sled Ringen af Fingeren, pakked<noinclude><references/></noinclude> pl0m9riww9l6hzc5r9h5j5gzv32uqsd 104 145238 335588 2026-09-26T23:01:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den ind og stak den i en Konvolut. Han skrev udenpaa med store, brutale Bogstaver, hans Haand rysted hæftigt. Saa banked det paa Døren, og han slængte Brevet ned i sin Pult og slog Laaget i. Det var en af hans Betjente, som kom og minded ham om, at det var meget over Lukketid. Om han skulde stænge Butiken? Javel, stæng væk. Men vent, han var færdig, han vilde gaa. Bring Nøglen op! Og han gik ud af Kontoret. Nej, ingen skulde sige, at han knak ned ved et Bedrageri saa lurvet, som dette, han skulde netop vise Folk, at han beholdt hele sin Fatning. Han kunde ville gaa i Grand og fejre sin Hjemkomst med en gemen Sejdel Øl. He, det vilde være kosteligt! Jo, han havde ikke i Sinde at sky Folk. Nu havde han en Pistol liggende i sin Kontorpult, men havde han staaet i Begreb med at bruge den? Havde han havt den fjærneste Tanke paa den? Aldeles ikke, slet ikke, det var bare et Øjeblik, det faldt ham ind, at den kanske laa der og rusted. Nej, Gudskelov, saa træt var man ikke af Livet {{. . .|5}} Ole Henriksen gik i Grand. Han satte sig straks indenfor Døren og forlangte sin Sejdel. Lidt efter følte han et Slag paa sin Skulder, han saa op, det var Milde.<noinclude><references/></noinclude> l31s7q8isr25bmwqhcl2eycixtbb4rw 335749 335588 2026-09-27T02:28:22Z Øystein Tvede 3938 335749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den ind og stak den i en Konvolut. Han skrev udenpaa med store, brutale Bogstaver, hans Haand rysted hæftigt. Saa banked det paa Døren, og han slængte Brevet ned i sin Pult og slog Laaget i. Det var en af hans Betjente, som kom og minded ham om, at det var meget over Lukketid. Om han skulde stænge Butiken? Javel, stæng væk. Men vent, han var færdig, han vilde gaa. Bring Nøglen op! Og han gik ud af Kontoret. Nej, ingen skulde sige, at han knak ned ved et Bedrageri saa lurvet, som dette, han skulde netop vise Folk, at han beholdt hele sin Fatning. Han kunde ville gaa i ''Grand'' og fejre sin Hjemkomst med en gemen Sejdel Øl. He, det vilde være kosteligt! Jo, han havde ikke i Sinde at sky Folk. Nu havde han en Pistol liggende i sin Kontorpult, men havde han staaet i Begreb med at bruge den? Havde han havt den fjærneste Tanke paa den? Aldeles ikke, slet ikke, det var bare et Øjeblik, det faldt ham ind, at den kanske laa der og rusted. Nej, Gudskelov, saa træt var man ikke af Livet {{. . .|5}} Ole Henriksen gik i ''Grand''. Han satte sig straks indenfor Døren og forlangte sin Sejdel. Lidt efter følte han et Slag paa sin Skulder, han saa op, det var Milde.<noinclude><references/></noinclude> exuqaj4qas8whx6o4fgtm4wepz9infq 104 145239 335589 2026-09-26T23:01:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Gamle Knægt,» raabte Milde, «sætter du dig her og siger ikke et Ord? Velkommen tilbage. Kom over til Vinduet, vi er et Par Stykker derborte.» Og Ole Henriksen gik med til Vinduet. Der sad Øjen, Norem og Gregersen, allesammen med halvtomme Vinglas foran sig. Øjen sprang op og sagde fornøjet: «Velkommen tilbage, kære Ole. Det var hyggeligt at se dig igen, jeg har savnet dig meget. Ja, jeg kommer forresten imorgen og hilser ordentlig paa dig, jeg har noget, jeg maa tale med dig om igen.» Gregersen rakte ligegyldigt én Finger frem, Ole tog den, satte sig og kaldte paa Opvarteren, der bragte ham hans Sejdel. «Hvad, drikker du Øl?» spurgte Milde forundret. «Ikke Øl i en saadan Stund, ved du. Nej, lad os drikke Vin.» «Ja, drik Dere, hvad Dere vil, jeg skal nu bare have denne Sejdel.» Men i samme Øjeblik kom ogsaa Irgens indover Gulvet, og Milde skreg til ham: «Ole drikker Øl, men det vil ikke vi; vel? Hvad siger du?» Irgens studsed ikke det mindste ved at staa Ansigt til Ansigt med Ole, han nikked blot til ham og sagde saa meget som Velkommen tilbage, saa satte han sig han ogsaa, som om intet var.<noinclude><references/></noinclude> cmsl2sq2ve1sbqxqblepby8fvpg3lby 104 145240 335590 2026-09-26T23:02:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og Ole saa paa ham og lagde Mærke til, at Irgens havde ikke ganske rene Mansketter paa; i det hele taget var heller ikke hans Dragt flunkende ny. Men Milde gentog sit Spørgsmaal, om man ikke skulde faa lidt mere Vin, hvad? For Ole han vilde nu have Øl, men det var ved Gud for gement især i Anledning af en dobbelt Højtidelighed. «En dobbelt Højtidelighed?» spurgte Gregersen. «En dobbelt Højtidelighed ja. For det første er nu Ole kommet hjem igen, og det er det vigtigste for os for Øjeblikket, jeg siger det rent ud. Men dernæst er jeg bleven kastet ud af mit Atelier idag, og det er ogsaa af en vis højtidelig Betydning. Ja, vil Dere tænke Dere, Fruen kom og vilde have Penge. Penge? sagde jeg. Og saa videre, og saa videre. Men Enden blev, at hun sagde mig op, med kortest mulige Frist, et Par Timer. He-he, jeg har aldrig hørt om en slig Frist; ja, hun havde rigtignok varslet mig for en Maaned siden, men. Forresten maatte jeg hænge tilbage et Par bemalede Lærreder {{. . .|5}} Men altsaa saa synes jeg, at vi drikker mere Vin. For Ole han er ikke den Mand, som regner paa, hvad vi drikker.» «Nej, kære, hvad kommer det mig ved?» sagde Ole Henriksen ogsaa.<noinclude><references/></noinclude> 14l0chfnc3db0icsu3gjspudhbsyga2 104 145241 335591 2026-09-26T23:02:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men Irgens greb den allerede tømte Flaske paa Bordet, undersøgte mistænksomt Vignetten og sagde: «Hvad er dette? Nej, ved Dere hvad, skal det være Vin, saa lad det da være drikkendes Vin ialfald.» Og Vinen blev bragt. Irgens var forøvrigt i temmelig godt Humør, han havde arbejdet lykkeligt idag, sagde han, skrevet et Digt, et Par Vers, der formelig smilte som Piger. Men det var en ren Undtagelse, hans Digtning var ikke meget smilende for Tiden, hvad den heller ikke skulde være. Og hans unge Kollega Øjen var heller ikke altfor bedrøvet. Vistnok havde han ikke meget Gods og Guld, men han var fornøjet med lidet, og gode Folk hjalp ham ogsaa, det var Synd at sige andet. Men just idag var der en Ting, som glæded ham en Smule ekstra midt i hans Fattigdom: en dansk Autografsamler havde netop skrevet til ham og bedt om hans Haandskrift. Det havde maaske ikke megen Betydning, men det viste dog, at man ikke var aldeles glemt af Verden. Øjen saa omkring paa de tilstedeværende, da han sagde dette, og hans Øjne var aabne og trohjærtige. Og Herrerne klinked flittigt med hinanden, de blev gode og glade, inden de tog Afsked. Irgens var den første, som gik, derpaa sagde<noinclude><references/></noinclude> inak26di2m1mdbfjdaclnqhzpuubopi 104 145242 335592 2026-09-26T23:03:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Øjen Godnat og gik han ogsaa. Ole Henriksen sad der fremdeles, lige til den sidste var gaaet, kun Norem var endnu paa sin Plads, men han havde som sædvanlig slumret ind. Ole havde siddet og hørt paa Herrernes Passiar, nu og da havde han ogsaa sagt et Ord med. Han var bleven stille og træt, Ophidselsen var gaaet af ham, en bitter Lede havde grebet ham og gjort ham ligegyldig for alt. Nu sad han her i Grand, midt iblandt endel fulde Mennesker, og her var Irgens lige ved Siden af ham, han sad maaske i denne Stund og gotted sig over sin Sejr over ham, og alligevel rejste han sig ikke og gik sin Vej! Nej, han gjorde ikke det. Kunde det ikke være ligegyldigt, hvor han befandt sig for en Time eller to? Endelig betalte han og rejste sig. Opvarteren standsed ham. «Undskyld,» sagde Opvarteren, «Vinen {{. . .|5}}» «Vinen?» spurgte Ole Henriksen. «Jeg har drukket to Sejdler Øl.» «Ja, men Vinen er heller ikke betalt.» «Jasaa, betalte ikke Herrerne deres Vin?» Et Øjeblik blaffed Vreden op i ham igen, han var lige paa Nippet til at sige, at hvis denne Vinregning blev sendt op til Thorahus, vilde den straks blive betalt. Men han sagde det ikke, han bemærked blot: «Jeg har nu egentlig ikke<noinclude><references/></noinclude> fnq3c1q9g42tgzzr7omxmhu97uef80z 335750 335592 2026-09-27T02:29:32Z Øystein Tvede 3938 335750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Øjen Godnat og gik han ogsaa. Ole Henriksen sad der fremdeles, lige til den sidste var gaaet, kun Norem var endnu paa sin Plads, men han havde som sædvanlig slumret ind. Ole havde siddet og hørt paa Herrernes Passiar, nu og da havde han ogsaa sagt et Ord med. Han var bleven stille og træt, Ophidselsen var gaaet af ham, en bitter Lede havde grebet ham og gjort ham ligegyldig for alt. Nu sad han her i ''Grand'', midt iblandt endel fulde Mennesker, og her var Irgens lige ved Siden af ham, han sad maaske i denne Stund og gotted sig over sin Sejr over ham, og alligevel rejste han sig ikke og gik sin Vej! Nej, han gjorde ikke det. Kunde det ikke være ligegyldigt, hvor han befandt sig for en Time eller to? Endelig betalte han og rejste sig. Opvarteren standsed ham. «Undskyld,» sagde Opvarteren, «Vinen {{. . .|5}}» «Vinen?» spurgte Ole Henriksen. «Jeg har drukket to Sejdler Øl.» «Ja, men Vinen er heller ikke betalt.» «Jasaa, betalte ikke Herrerne deres Vin?» Et Øjeblik blaffed Vreden op i ham igen, han var lige paa Nippet til at sige, at hvis denne Vinregning blev sendt op til Thorahus, vilde den straks blive betalt. Men han sagde det ikke, han bemærked blot: «Jeg har nu egentlig ikke<noinclude><references/></noinclude> op4b7gjo94thq9rht06qwavfndncy9w 104 145243 335593 2026-09-26T23:04:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>drukket nogen Vin, men jeg kan gærne betale den alligevel.» Ole tog til Lommebogen. Og nu begyndte Opvarteren at prate, at udbrede sig over de forskellige Sorter Gæster. Der var endel Gæster, som man ligefrem maatte holde Øje med, ellers sneg de sig paa Dør uden at betale. Ja, det var ikke Tilfældet nu, langt ifra, det maatte ikke forstaaes saaledes. Digterne og Kunstnerne de var ærlige ud i Fingerspidserne, Digterne især, dem var der ingen Fare med. Han kendte dem, havde studeret dem og lært at betjene dem til deres Tilfredshed. Det var Folk, der havde hver sine Egenheder, som man maatte huske vel paa, naar man var Opvarter; man var vant til at de glemte at betale, de havde Hovedet saa fuldt af andre Ting, de studered og tænkte saa meget. Men der var altid nogen, som gjorde Ret for dem, ja, som gjorde det med Glæde, man behøved bare at nævne det {{. . .|5}} Ole betalte og gik. Nej, hvad skulde han forresten gøre hjemme? Gaa tilsengs og sove? Ja, om han kunde det! Han havde sovet daarligt ombord, og han var netop kommet fra Rejsen, men han fik heller se at holde sig oppe saa længe som muligt alligevel, inden han lagde sig. For der blev vel ingen Søvn af. Han søgte ind i de mørkeste Gader, hvor han syntes, han var mere alene; han var<noinclude><references/></noinclude> liof350p81isdqqjcru5dlt5crlnfgx 104 145244 335594 2026-09-26T23:04:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa Hjemvejen, men svinged brat af og tog Retningen nedad mod Fæstningen. Her traf han pludselig Tidemand, i Kanten af Fæstningsvolden, Tidemand alene, staaende stille foran en mørk Port og kigende opad Huset ligeoverfor. Hvad havde han at gøre her? Ole gik hen til ham, de saa forundret paa hinanden. «Ja, jeg driver bare en Tur, en ganske liden Tur, jeg kom tilfældig her forbi,» sagde Tidemand flau og forvirret allerede før han hilste {{. . .|5}} «Men Gudskelov, er det dig, Ole, er du kommet tilbage? Velkommen hjem. Kom, lad os gaa herfra.» Og Ole smilte med et træt Smil og hilste: «Godaften, Andreas.» De vandred afsted. Tidemand kunde ikke komme sig af sin Overraskelse. Nu havde han aldrig set Magen; han havde ikke vidst om Oles Hjemkomst. Alt stod forresten godt til hjemme, han havde været rigtig flittigt over hos Gamlingen, som han havde lovet. I Forretningen gik alt, som det skulde. «Ja, din Kæreste er rejst,» sagde han, «jeg fulgte hende paa Stationen. Jeg maa rigtig fortælle dig, det er en yndig Kæreste, du har. Hun stod i Kupéen og var lidt bevæget fordi hun skulde rejse, hun saa paa mig med ligefrem blanke Øjne, da hun sagde Farvel. Du ved,<noinclude><references/></noinclude> 9mu6vj6pjj9npj72p472141n2qm1067 104 145245 335595 2026-09-26T23:05:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvordan hun er. Men da hun rulled afsted, tog hun Lommetørklædet op og vifted til mig. Ja. Hun stod og vifted til mig, bare fordi jeg havde fulgt hende til Toget. Og hun gjorde altsammen saa nydeligt, du skulde have set hende.» «Ja, nu er jeg ikke forlovet mer,» sagde Ole med dump Stemme. Ole gik ind i sit Kontor. Det var sen Nat. Han var bleven gaaende en lang Tid sammen med Tidemand og havde fortalt ham alt. Nu vilde han skrive et Brev til Aagots Forældre, ærbødigt og stolt, uden nogen Bebrejdelse. Det var hans sidste Skyldighed. Og da han var færdig hermed, læste han endnu engang Aagots Brev over. Han vilde rive det istykker og brænde det, men standsed sig selv og lagde det foran sig paa Pulten. Det var nu alligevel et Brev fra hende, det sidste; hun havde siddet og skrevet til ham og tænkt paa ham, mens hun gjorde det. Og hun havde lagt sine smaa Hænder over Brevet, og her var Pennen bleven tyk for hende, saa havde hun vel strøget den af paa noget og dyppet den igen og skrevet videre. Brevet var nu til ham, ikke til nogen anden, kanske var det en Aften, da alle havde lagt sig, hun havde skrevet det.<noinclude><references/></noinclude> 497hihxo9ag20ngz1jawsvtnqa4zkh1 104 145246 335596 2026-09-26T23:05:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han tog atter Ringen ud af Silkepapiret og saa længe paa den, inden han paany lagde den ind. Han angred, at han havde tabt Ligevægten og ladet sit Raseri løbe af med sig iaften, han ønsked hvert Ord tilbage. Farvel, Aagot, Farvel {{. . .|5}} Og Aagots sidste Brev gæmte han blandt hendes andre. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> ixgu4lyiidykhhxwlumr3xa85t5lzgb 104 145247 335597 2026-09-26T23:06:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> VI. Nu begyndte Ole at arbejde i Forretningen igen, han hang end hidsigere i end nogensinde og tilbragte saa godt som hele sin Tid i Kontorene, endog naar det egentlige Arbejde var over. Hvad stod han der for? Han tog af, han undte sig altfor liden Frihed, og hans Blik blev fraværende og stirrende. I Løbet af et Par Uger var han ikke udenfor Bryggen og Kontorerne. Det skulde dog ikke siges, at han gik og hang med Hovedet, bare fordi hans Forlovelse var gaaet overstyr, han skøtted sin Forretning som før og havde det godt. Han tabte sig, magredes af, — javel. Det kom af Arbejdet, intet andet end Arbejdet, han gjorde kanske lidt formeget af det. Der var nu vel ikke en Moders Sjæl, som tænkte, at det kom af noget andet end Arbejdet? Der laa saa meget ugjort, da han kom tilbage fra England, han havde forklaret Tidemand det hele, der laa<noinclude><references/></noinclude> iobdw6zutv0qsxqx4k1te3c1zzpqexd 335684 335597 2026-09-27T00:12:58Z Øystein Tvede 3938 335684 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|VI.}} {{Stor initial|N}}u begyndte Ole at arbejde i Forretningen igen, han hang end hidsigere i end nogensinde og tilbragte saa godt som hele sin Tid i Kontorene, endog naar det egentlige Arbejde var over. Hvad stod han der for? Han tog af, han undte sig altfor liden Frihed, og hans Blik blev fraværende og stirrende. I Løbet af et Par Uger var han ikke udenfor Bryggen og Kontorerne. Det skulde dog ikke siges, at han gik og hang med Hovedet, bare fordi hans Forlovelse var gaaet overstyr, han skøtted sin Forretning som før og havde det godt. Han tabte sig, magredes af, — javel. Det kom af Arbejdet, intet andet end Arbejdet, han gjorde kanske lidt formeget af det. Der var nu vel ikke en Moders Sjæl, som tænkte, at det kom af noget andet end Arbejdet? Der laa saa meget ugjort, da han kom tilbage fra England, han havde forklaret Tidemand det hele, der laa<noinclude><references/></noinclude> 001icvy2z2lyd0rz4iet9g9t1jfyn4g 0 145248 335598 2026-09-26T23:08:13Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=406 to=419 header=1 /> 335598 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=406 to=419 header=1 /> 86edi6ee1q7zbgy4kbuxq0hexgw6hjx 104 145249 335599 2026-09-26T23:09:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>utrolig meget. Men forresten saa havde han nu faaet det værste fra Haanden, og han vilde tage det roligere, han vilde ovenikøbet gaa lidt ud, se hvad der var at se, more sig; nu var Teatrene i fuld Gang igen, snart kom Cirkus. Nej, noget Hængehoved var han ikke. Og han fik Tidemand med sig baade i Teatret og i Tivoli, de drev lange Ture om Aftenen, aftalte alt angaaende Garveriet ved Thorahus og beslutted at bygge til Vaaren. Et Tjærebrænderi skulde lægges under samme Tag. Dette Foretagende optog dem begge meget, og Ole var endog den ivrigste. Han kasted sig saa fyrigt ind i Livet omkring sig, at ingen skulde tro, han bar paa nogen Sorg; han talte heller aldrig om Aagot, nævnte hende ikke, hun var død og borte. Men han holdt sig stadig lige mager og huløjet. Han skyldte tilsidst paa sin Rejse, den havde virkelig taget lidt paa ham, han var bleven meget forkølet ombord. Men nu følte han, at han snart var ovenpaa igen, det var bare et Tidsspørgsmaal. «Hvordan lever du?» spurgte Tidemand, naar han kom. «Jeg? Udmærket,» svared Ole. «Og du?» Og Tidemand leved ogsaa efter Omstændighederne. Tidemand havde i de sidste Dage faaet sin gamle Kokkepige igen, han spiste atter<noinclude><references/></noinclude> 2589jdx7yk0k44tw6xud6temzp5y84c 104 145250 335600 2026-09-26T23:09:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hjemme; nu var det to Aar siden sidst. Det var lidt øde, Spisestuen var for stor, Pladsene var ikke optagne som før; men Børnene holdt den friskeste Støj gennem hele Huset, han hørte dem undertiden lige ned i Kontoret, disse viltre Børn. De kunde ogsaa forstyrre ham mangen Stund, mangen velsignet Stund, ja, tage ham bort fra Arbejdet. Naar deres Udraab og Latter trængte ned til ham, eller han hørte Klappene af deres smaa Sko oppe i Entréen, lagde han Pennen ned og gjorde sig Ærinde ovenpaa; om et Par Minutter kom han saa ned igen, færdig til at kaste sig over Bøger og Papirer paany, som en frejdig Yngling {{. . .|5}} Jo, Tidemand leved godt, han vilde ikke sige andet; alt var begyndt at vende sig til det bedste for ham {{. . .|5}} «Ved du hvad,» sagde Ole, «jeg tror, der kunde være Marked for norsk Ost i England. Jeg talte med forskellige Huse, da jeg var der, det maatte være hvid Ost, Gedeost; Myseosten forstaar de ikke. Hvad hindrer forresten os i at lave den saakaldte Normandiost? Det er ikke Spor andet end oplagt Mælk med Fløden. Men saa er det Omgangsmaaden.» Det havde den overanstrængte Mand tænkt ud, at der kunde være Marked for norsk Ost i England. Han udvikled nu noget forceret, noget febrilsk, hvorledes han havde tænkt sig en Gedehjord paa fem Tusind Stykker paa en<noinclude><references/></noinclude> cwpbeom99d5s6svydhqkkkbhk9tgo9c 104 145251 335601 2026-09-26T23:10:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Sæter i Valdres, et Mejeri efter schweitzisk Mønster, Ost i Partier, en Afsætning i stor Stil. Hans Øjne stirred fjærnt ud i Luften. Men Transporten, mente Tidemand, Transporten først og fremst fra Fjældet {{. . .|5}} Ole afbrød ham: Javel, Transporten. Men Transporten kunde jo ikke være nogen Hindring til evige Tider alligevel, der maatte blive Veje engang. Desuden maatte man kunne spænde en Kabel fra Fjæld til Fjæld med saapas slap Line, at den kunde naaes fra en Station nede i Dalen. Paa denne Kabel maatte det saa gaa an at transportere snartsagt hvad man vilde. Ladningen maatte løbe i Gummiringe efter Kabelen og Farten reguleres gennem Liner og Blokke fra Stationen. Jo, han havde tænkt paa dette, det kunde ikke være ugørligt. Og havde man først Varen nede paa Chausséen, gik Transporten af sig selv. Tidemand hørte paa sin Ven og saa paa hans Ansigt. Han talte med megen Overbevisning og syntes optagen blot af denne eneste Tanke; men lidt efter spurgte han dog, hvorledes Tidemands Børn havde det, skønt Tidemand havde fortalt ham derom nys før. Ole Henriksen, den jævneste og besindigste af alle, havde tabt noget af sin Ro. De begyndte at tale om sine Bekendte fra Kliken. Grande var bleven Medlem af Stemme-<noinclude><references/></noinclude> lqomzvtbkw63gurq0jjyghczu2nnpgz 104 145252 335602 2026-09-26T23:11:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>retskommissionen, beretted Tidemand, det var nok kommet noget overraskende endog for Advokaten selv. Han havde forklaret for Tidemand, at det var en god Begyndelse til noget denne Stemmeretskommission, en skøn, liberal Bevægelse. Nu fik man se, kanske satte man simpelthen almindelig Stemmeret igennem næste Gang. Om Milde havde Advokaten fortalt, at den altid heldige Mand nu havde faaet et stort Arbejde at udføre, han skulde illustrere Welhavens Norges Dæmring med Karikaturer. Aa, der vilde Milde netop gøre udmærkede Ting, for han var Manden. Ole hørte adspredt paa. Irgens blev ikke nævnt {{. . .|5}} Da Tidemand gik hjem, kom han tilfældig til at stikke ind til en Detaljhandler, som han levered Varer til. Det var ganske tilfældig. Han kom ind i Butiken og traadte hen til Disken, hilsende højt til Chefen, der stod ved sin Pult. I det samme saa han sin Kone ved Disken, hun havde nogle Smaapakker foran sig. Tidemand havde ikke set hende siden hin Regnvejrsaften udenfor hans Kontor. Han havde været saa heldig at faa Øje paa hendes Ring i et Guldsmedvindu en Dag, og han havde straks løst den ind og sendt hende den tilbage. Hun havde ogsaa takket med nogle faa rørende Ord paa et Kort: hun havde ikke savnet Ringen,<noinclude><references/></noinclude> tfy8ztmxeu6efwomwjidfir8ekh4952 335751 335602 2026-09-27T02:31:25Z Øystein Tvede 3938 335751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>retskommissionen, beretted Tidemand, det var nok kommet noget overraskende endog for Advokaten selv. Han havde forklaret for Tidemand, at det var en god Begyndelse til noget denne Stemmeretskommission, en skøn, liberal Bevægelse. Nu fik man se, kanske satte man simpelthen almindelig Stemmeret igennem næste Gang. Om Milde havde Advokaten fortalt, at den altid heldige Mand nu havde faaet et stort Arbejde at udføre, han skulde illustrere Welhavens ''Norges Dæmring'' med Karikaturer. Aa, der vilde Milde netop gøre udmærkede Ting, for han var Manden. Ole hørte adspredt paa. Irgens blev ikke nævnt {{. . .|5}} Da Tidemand gik hjem, kom han tilfældig til at stikke ind til en Detaljhandler, som han levered Varer til. Det var ganske tilfældig. Han kom ind i Butiken og traadte hen til Disken, hilsende højt til Chefen, der stod ved sin Pult. I det samme saa han sin Kone ved Disken, hun havde nogle Smaapakker foran sig. Tidemand havde ikke set hende siden hin Regnvejrsaften udenfor hans Kontor. Han havde været saa heldig at faa Øje paa hendes Ring i et Guldsmedvindu en Dag, og han havde straks løst den ind og sendt hende den tilbage. Hun havde ogsaa takket med nogle faa rørende Ord paa et Kort: hun havde ikke savnet Ringen,<noinclude><references/></noinclude> fxn0uqlm1jnq85iakrb8kbgcjiai6jk 104 145253 335603 2026-09-26T23:11:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nu var det en anden Sag, nu kom hun ikke til at sælge den mer. Hun stod der ved Disken i en sort Dragt, den var lidt slidt, den gjorde ikke noget godt Indtryk, og i et eneste Øjeblik fløj det gennem hans Hoved, om hun kanske ikke havde nok Penge, om hun mangled noget. Hvorfor brugte hun saa gamle Kjoler? Det kunde hun ikke være nødt til, han havde sendt hende flere og flere Penge, Gudskelov, det havde han Raad til. I Førstningen, da det var noget smaat med ham, havde han ikke sendt hende store Summer, det var sandt, han havde ogsaa græmmet sig dybt derover og skrevet Breve med hver Gang, hvori han bad hende om Undskyldning. Det var bare Skødesløshed af ham, havde han skrevet, der skulde rigtig blive sendt flere Penge i Løbet af Ugen, det var en Forglemmelse, han havde forsømt at lægge Pengene tilrette i Tide. Og hun havde takket og svaret hver Gang paa et Kort, at det var altfor mange Penge, i Guds Navn, hvad skulde hun gøre med saa mange? Hun havde Penge i Masser liggende, han skulde tro hende. Men hvorfor gik hun da i saa gamle Kjoler? Hun havde vendt sig om, hun kendte hans Stemme, da han hilste paa Chefen. De blev staaende at se paa hinanden et Sekund. Han<noinclude><references/></noinclude> f7qd7npj33w1i4fdmjmjczenkj20n03 104 145254 335604 2026-09-26T23:12:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forvirredes, han hilste smilende til hende ogsaa, ligesom til Chefen, og hun besvared paa en Gang blussende rød denne Hilsen. «Ja, Tak, det kan være det samme,» sagde hun lavt til Betjenten; «jeg kan faa Resten en anden Gang.» Og hun betalte skyndsomt, hvad hun allerede havde faaet, og samled sine Pakker med sig. Tidemand fulgte hende med Øjnene. Hun gik duknakket til Døren og saa ned, ligesom skamfuld. Ved Døren slap hun i sin Forfjamselse en Pakke i Gulvet, og Tidemand traadte hurtigt til forat tage den op, de luded sig begge paa samme Tid, og hun stammed Tak, Tak i den højeste Forlegenhed. Hendes Bryst gynged, hun saa op paa ham i det samme hun forsvandt ud af Døren. Og Tidemand stod tilbage; han lukked efter hende uden at vide, hvad han gjorde. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> dlxb8no64ob2neti7tjfpxehh6yjlwg 0 145255 335605 2026-09-26T23:12:45Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=420 to=426 header=1 /> 335605 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=420 to=426 header=1 /> 5l544169r0jg0y9t3kobib6nten1s4j 104 145256 335606 2026-09-26T23:14:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> VII. Og Dagene gik, Byen var rolig, alting var roligt. Irgens var endnu Mand for at vække Forundring og blive Genstand for alles Opmærksomhed. Han havde en Tidlang set noget nedslagen ud, hans Gæld trykked ham, han tjente ingen Penge og ingen gav ham nogen; nu kom Høsten og Vinteren, det saa ikke for lyst ud med Irgens, han havde endog været nødt til at tage i Brug et Par Dragter fra forrige Høst. Saa med en Gang overrasker han sine Bekendte ved at vise sig paa Promenaden fornyet fra Top til Taa, i en flot Høstdress, med lysegule Handsker og Penge i Lommen, fin som den gamle, eneste Irgens. Folk gloed henrykt paa ham; den Satans Mand, han overstraaled alle! Hvilken Diamanthule havde han nu dumpet ned i? Aa, der var et Hoved paa<noinclude><references/></noinclude> gakuaoyvoxoud4z4sre60gbz90zy5op 335685 335606 2026-09-27T00:13:54Z Øystein Tvede 3938 335685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|VII.}} {{Stor initial|O}}g Dagene gik, Byen var rolig, alting var roligt. Irgens var endnu Mand for at vække Forundring og blive Genstand for alles Opmærksomhed. Han havde en Tidlang set noget nedslagen ud, hans Gæld trykked ham, han tjente ingen Penge og ingen gav ham nogen; nu kom Høsten og Vinteren, det saa ikke for lyst ud med Irgens, han havde endog været nødt til at tage i Brug et Par Dragter fra forrige Høst. Saa med en Gang overrasker han sine Bekendte ved at vise sig paa Promenaden fornyet fra Top til Taa, i en flot Høstdress, med lysegule Handsker og Penge i Lommen, fin som den gamle, eneste Irgens. Folk gloed henrykt paa ham; den Satans Mand, han overstraaled alle! Hvilken Diamanthule havde han nu dumpet ned i? Aa, der var et Hoved paa<noinclude><references/></noinclude> 8iommmfcfdb5tnra0rd3uyfdpgv89x7 104 145257 335607 2026-09-26T23:15:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de Skuldre, et Talent, en Overlegenhed! Han var vistnok bleven opsagt af sin Værtinde i Thranes Vej Numer 5, endelig var han bleven opsagt; men hvad gjorde det? Nu havde han lejet to Værelser i Villakvarteret, med Udsigt til Gaden, til Byen, fine Værelser, Svinelæder. Han kunde ikke længer holde det ud paa en Hybel med gistent Gulv og en elendig Opgang, det tog alle hans bedste Stemninger fra ham, han led ved det; skulde man kunne udrette noget, maatte man befri sig saa meget som for Tryk, nu havde han faaet det taaleligt. I forrige Uge var ogsaa Frøken Lynum kommet tilbage til Byen og skulde være en Tid, hun bragte ham til at straale op til et aldeles nyt Menneske. Hvor dog den ganske By lysned og rødmed igen, da Aagot kom! Og nu var det afgjort imellem dem, de fik gifte sig til Vaaren paa Udsigten til det næste Stipendium. Han maatte vel endelig engang faa dette stakkels Stipendium, især naar han stifted Familje og udgav en ny Digtsamling. Der var absolut ingen mere trængende end han, man kunde vel ikke ligefrem hungre ham ihjæl. Og Irgens havde resolut sat sig i Forbindelse med Advokat Grande, der personlig var gaaet til Ministeren i Anledning af det næste Aars Stipendium. Irgens vilde ikke henvende sig til Ministeren selv, det bød ham oprigtigt imod at<noinclude><references/></noinclude> n1876o0fu6jynii2c2sk8zo770031yw 104 145258 335608 2026-09-26T23:15:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gaa eens Ærinde hen og tale sin egen Sag paa højere Steder; men Grande kunde gøre det, hvis han syntes saa. «Du ved, hvordan jeg staar i det,» sagde han til Grande, «jeg er ikke meget velhavende, og vil du tale med Ministeren, skal du have Tak. Men jeg rører mig ikke, det kan jeg ikke bekvemme mig til.» Nu var vistnok Advokat Grande en Mand, som Irgens inderlig foragted, men det fik ikke hjælpe, han begyndte dog at betyde noget nu denne Advokat, han var bleven Medlem af en kongelig Kommission og var endog bleven interviewet af Gazetten. Jo, helt betydningsløs var han ikke, noget, som han forresten ogsaa selv begyndte at vise i sin Gang og i sit Væsen; Grande lod sig ikke længer standse paa Gaden af hvemsomhelst {{. . .|5}} Da Tidemand fortalte Ole Henriksen, at han havde set Aagot paa Gaden om Formiddagen, gav det et haardt Sæt i Ole. Han fatted sig dog hurtigt og sagde smilende: «Ja, kære, hvad kommer det mig ved? Lad hende være her saa meget hun vil, jeg har ikke noget imod hende. Jeg har andet at tænke paa end hende.» Han tvang sig til at vende tilbage til deres Samtale, til det nye Tjæreparti, som Tidemand havde faaet Bestilling paa, og gentog et Par Gange: «Assurer godt, for Guds Skyld, assurer godt, det skader aldrig!»<noinclude><references/></noinclude> hpu9nbws3k6zv924ow6a6jeiq5u4ky2 335752 335608 2026-09-27T02:32:44Z Øystein Tvede 3938 335752 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gaa eens Ærinde hen og tale sin egen Sag paa højere Steder; men Grande kunde gøre det, hvis han syntes saa. «Du ved, hvordan jeg staar i det,» sagde han til Grande, «jeg er ikke meget velhavende, og vil du tale med Ministeren, skal du have Tak. Men jeg rører mig ikke, det kan jeg ikke bekvemme mig til.» Nu var vistnok Advokat Grande en Mand, som Irgens inderlig foragted, men det fik ikke hjælpe, han begyndte dog at betyde noget nu denne Advokat, han var bleven Medlem af en kongelig Kommission og var endog bleven interviewet af ''Gazetten''. Jo, helt betydningsløs var han ikke, noget, som han forresten ogsaa selv begyndte at vise i sin Gang og i sit Væsen; Grande lod sig ikke længer standse paa Gaden af hvemsomhelst {{. . .|5}} Da Tidemand fortalte Ole Henriksen, at han havde set Aagot paa Gaden om Formiddagen, gav det et haardt Sæt i Ole. Han fatted sig dog hurtigt og sagde smilende: «Ja, kære, hvad kommer det mig ved? Lad hende være her saa meget hun vil, jeg har ikke noget imod hende. Jeg har andet at tænke paa end hende.» Han tvang sig til at vende tilbage til deres Samtale, til det nye Tjæreparti, som Tidemand havde faaet Bestilling paa, og gentog et Par Gange: «Assurer godt, for Guds Skyld, assurer godt, det skader aldrig!»<noinclude><references/></noinclude> e5aljmrefolzn2f81e1w5ugjbs2lqcv 104 145259 335610 2026-09-26T23:18:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Han var noget nervøs, men blev forøvrigt snart rolig igen. De drak et Glas Vin, som i gamle Dage, de kom begge i en lun og lykkelig Stemning, der gik et Par Timer i hyggelig Passiar, inden de selv vidste af det, og da Tidemand gik, sagde Ole fuld af Taknemmelighed: «Det er vakkert af dig at se hid til mig. Du kunde have nok at bestille alligevel {{. . .|5}} Hør,» vedblev han, «Operaen giver Afskedsforestilling iaften, kom og lad os gaa did, jeg beder dig.» Og den alvorlige Mand med de hule Øjne saa ud, som om han havde den største Lyst til at komme i Operaen. Han sagde ogsaa ligefrem, at han havde tænkt paa det i flere Dage. De blev saa enige om at gaa. Ole vilde besørge Billetterne. Og ikke saasnart havde Tidemand forladt Kontoret, før Ole telefonered afsted efter de Billetter, han ønsked, tre Pladse i Flugt, 11,12 og 13. Numer 12 vilde han selv bringe ned til Fru Hanka, der boed nede ved Fæstningen; hun vilde nok blive glad over en Billet til Operaen, før i Tiden havde ingen været flittigere i Operaen end hun. Han gned sig hemmelig i Hænderne, idet han vandred afsted. Numer 12, hun skulde have Numer 12 og sidde i Midten. Og selv vilde han beholde Numer 13, det var<noinclude><references/></noinclude> 5uf4pmjsa81dyzlxhcxdnxwwhemrcqp 104 145260 335611 2026-09-26T23:19:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>et passende Numer for ham, et saadant uheldigt Numer {{. . .|5}} Han gik hurtigere og hurtigere af bare Utaalmodighed og glemte derunder sine egne Sorger. Ham var der ikke mere at tale om, han var færdig med sin Smærte, aldeles færdig, han var kommet helt og holdent ovenpaa, det skulde han vise den ganske Verden. Havde det egentlig rystet ham i nogen høj Grad, at Aagot atter var kommet til Byen? Slet ikke; han havde ligefrem ladet som ingenting. Det skulde nok gaa, det skulde nok gaa! Og Ole gik paa. Han kendte godt Fru Hankas Adresse, han havde mere end en Gang Høsten udover fulgt Fru Hanka hjem til hendes Port, naar hun havde været hos ham i Smug og spurgt efter sine Børn. Desuden havde han truffet Tidemand udenfor hendes Vinduer den Aften, han kom tilbage fra England. Hvor de tænkte paa hinanden! Med dem var det noget andet end med ham, han var ovenpaa og tænkte ikke meget mere {{. . .|5}} Men da han naaed frem, hørte han, at Fru Hanka havde laaset sit Værelse af og var tagen ud af Byen, ud til Landstedet. Hun vilde ikke komme tilbage før imorgen. Ole hørte paa dette og forstod det ikke straks. Til Landstedet? Hvilket Landsted?<noinclude><references/></noinclude> 0lsi3sppfbcq280fcci794oehxzwvh9 104 145261 335612 2026-09-26T23:19:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og der blev svaret: Fruens Landsted, Tidemands Landsted. Ah, ja, det var jo ogsaa sandt, Tidemands Landsted, naturligvis; han stod bare og var dum. Jasaa, hun var tagen ud til Landstedet? {{. . .|5}} Ole saa paa Klokken. Nej, han kunde ikke faa Fru Hanka ind til Byen igen idag, det var forsent. Desuden, hvad skulde han angive som Grund for hende til at komme tilbage til Byen igen straks, paa Øjeblikket? Han vilde have overrasket baade hende og Manden med sin Plan. Men nu var hele Planen forpurret, røget i Lyset. Nej, hvor det lykkedes daarligt for ham, selv om han vilde gøre andre vel! Ole vendte tilbage. Til Landstedet! Hvor hun kredsed om gamle Tomter! Nu havde hun ikke længer kunnet holde det ud, hun havde maattet se igen Landstedet, skønt Løvet var falden af Træerne derude og Haven laa øde. Hun vilde faa Nøglen af Husmanden og lukke sig ind i Værelserne. Landstedet! Der skulde ogsaa Aagot have været i Sommer, hvis det ikke var gaaet saa ulykkeligt med det hele. Naa, det var noget andet, noget uvedkommende {{. . .|5}} Fru Hanka var ialfald ikke i Byen og kunde ikke følge med i Operaen iaften.<noinclude><references/></noinclude> s2v4j79up4ydhdj8pz4xwpmr960weil 104 145262 335613 2026-09-26T23:20:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ole var træt og skuffet, han beslutted sørgmodig som han var at fortælle Tidemand om sit hele Anslag; han havde ialfald ment det godt, det gjorde ham ondt for dem begge. Og han begav sig til Tidemand. «Vi faar gaa alene i Operaen,» sagde han; «jeg havde ellers Plads til en tredje, til din Kone.» Tidemand skifted Farve. «Havde du det?» sagde han bare. «Jeg vilde have havt hende midt imellem os {{. . .|5}} Ja, jeg skulde kanske have sagt dig dette før, men. Og nu er Fru Hanka rejst bort til imorgen.» «Er hun det?» sagde Tidemand som før. «Hør, du er vel ikke rasende paa mig for dette, Andreas? Du skulde bare vide {{. . .|5}} Din Kone har været hos mig mangen Gang i de sidste Maaneder og spurgt efter dig og Børnene {{. . .|5}}» «Ja, det er godt.» «Hvad?» «Jeg siger: det er godt. Hvorfor fortæller du mig dette?» Da blussed Vreden op i Ole, han stak sit røde Ansigt helt hen til Tidemands og sagde hidsigt, med pibende Stemme: «Jeg vil sige dig ét, din Satan du er, at du forstaar ikke dit eget Vel. Nej. Du er en Tosk,<noinclude><references/></noinclude> 1l8u697qctimmfyztjrxw4rlf9vgg5p 104 145263 335614 2026-09-26T23:21:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>du lægger hende i Graven, det ender du med. Og du gør dit bedste for at gaa samme Vej selv; tror du ikke jeg ser det? Det er godt, det er godt, — jasaa, det er bare godt det, at hun stjæler sig til mig, naar det er mørkt om Aftenen, og spørger efter dig og Børnene med Aanden i Halsen! Tror du, det er for min egen Fornøjelse, jeg har gravet og spurgt til dit Befindende i disse Maaneder? Hvem skulde det være for, naar det ikke var for hende? Jeg for min Part giver dig Fan, forstaar du. Ja. Du ser ingenting, du forstaar ikke, at hun sørger sig bleg for din Skyld. Jeg har ser hende staa her udenfor din Kontordør om Nætterne og sige Godnat til dig og Børnene. Hun har grædt voldsomt og kysset paa Fingrene til Johanne og Ida, og saa har hun steget op paa Trappen og strøget et Par Gange over Dørvrideren, som du har taget i, da du stængte og gik; hun har staaet og holdt i denne Dørvrider, som om den var en Haand; det var hendes Godnat til dig. Dette har jeg set flere Gange fra Hjørnet. Men du siger vel bare, at det er godt dette ogsaa; for du er forstokket, saa meget du ved det {{. . .|5}} Forresten saa mener jeg ikke at sige, at du er forstokket heller,» lagde Ole angrende til, da han endelig saa Tidemands forgræmmede Mine. «Du skal ikke staa der og tage dig nær af dette, jeg har sagt, jeg mente ikke at gøre dig<noinclude><references/></noinclude> 7pia7kiu496w8sdepuj3g7644pugn8v 104 145264 335615 2026-09-26T23:21:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ondt; du skal undskylde, at jeg var grov mod dig, hører du, jeg mente det ikke. Men Herregud, kender du ikke mig endda?» «Jeg vil ikke lægge hende i Graven,» svared Tidemand brudt, «jeg har givet hende frie Hænder, som hun bad om {{. . .|5}}» «Ja, men det er længe siden, nu angrer hun det, hun vil tilbage igen.» «Gud give, det var saa vel, saa! Men jeg har tænkt paa dét ogsaa, der er mig saa vanskeligt at glemme alt; der er mere end du ved. Jeg har forsøgt at stride, saa godt jeg har kunnet, forat komme i Ro igen, der skulde ikke mangle noget for Børnene, tænkte jeg, saa fik det andet gaa, som det kunde. Men jeg har ikke glemt Hanka en Dag, nej, det har jeg ikke, det ved jeg alene. Jeg har nok tænkt som du, at jeg vilde gaa til Hanka og bede hende paa Knæ om at komme tilbage, paa Knæ, bønfaldende, som det kunde falde sig; og det vilde jeg gøre med knælende Hjærte. Men hvorledes vilde hun komme tilbage, hvorledes vilde hun komme tilbage? Hun sagde mig det selv {{. . .|5}} det er ikke noget galt, men. Nej, du skal ikke tro, at det er noget altfor galt, det tror du nu vel ikke om Hanka? {{. . .|5}} Jeg har bare havt det mere end ondt, naar jeg har tænkt paa det hele. Og desuden er det nu ikke sikkert, at Hanka vilde komme tilbage igen heller; jeg forstaar<noinclude><references/></noinclude> a3yi4kbdetqmf8c3is242v5f5ojztng 104 145265 335616 2026-09-26T23:22:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke, hvor du har det ifra? Men ialfald saa er der ogsaa mere end du ved.» «Jeg skulde ikke have blandet mig i dette, det forstaar jeg nu,» sagde Ole. «Men tænk paa det alligevel, Andreas, hav det i Erindring. Og undskyld, hvad jeg sagde, jeg tager det aldeles tilbage, det er min simple Pligt, for jeg mente det ikke. Jeg er bleven saa hidsig af mig i det sidste, jeg forstaar ikke, hvordan det er {{. . .|5}} Men som sagt, hav det i Erindring. Jeg ved, hvad jeg siger, jeg kender baade dig og hende {{. . .|5}} Farvel saalænge. Ja, det er sandt, Operaen! Kan du være færdig om en Times Tid.» «Endnu ét,» sagde Tidemand, «hun har altsaa spurgt efter Børnene? Der hører du, der hører du! {{. . .|5}} Om en Times Tid, siger du? Javel.» {{---}}<noinclude><references/></noinclude> mok8vxb0n8tc34tcbwo066007kdlitl 0 145266 335617 2026-09-26T23:23:12Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=427 to=436 header=1 /> 335617 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=427 to=436 header=1 /> dqpqj7vxabcqe28nzfc32s9c7rh2e80 104 145267 335618 2026-09-26T23:24:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> VIII. Nogle Dage efter stod Ole Henriksen i sit lille Kontor nede i Lageret. Det var en Eftermiddag ved Tretiden, det var klart Vejr og stille, paa Havnen var det almindelige travle Liv. Ole gik til Vinduet og kiged ud, en uhyre Kuldrager kom sagte glidende ind i Havnen, Skibe, Maste og Sejl saaes overalt, Varer rulledes frem og tilbage paa Bryggerne. Pludselig rykker han til, Jagten Aagot, den lille Lystjagt, var borte. Han spærrer Øjnene op; hvad skulde det betyde? Blandt Hundrede Mastetoppe var der ingen gylden at se. Hvad i Alverden! Han vilde tage sin Hat og faa Rede paa Sagen med det samme, men standsed ved Døren. Han gik tilbage til sin Plads igen, støtted Hovedet i Hænderne og faldt i Tanker. Egentlig var jo ikke Jagten hans nu, den var hendes, Frøken Lynums, hun havde ærligt faaet den, og Papirerne var i hendes Værge. Hun havde ikke sendt<noinclude><references/></noinclude> ia7v50alzn3a1rejfk8queym68kb6qy 335686 335618 2026-09-27T00:14:34Z Øystein Tvede 3938 335686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|VIII.}} {{Stor initial|N}}ogle Dage efter stod Ole Henriksen i sit lille Kontor nede i Lageret. Det var en Eftermiddag ved Tretiden, det var klart Vejr og stille, paa Havnen var det almindelige travle Liv. Ole gik til Vinduet og kiged ud, en uhyre Kuldrager kom sagte glidende ind i Havnen, Skibe, Maste og Sejl saaes overalt, Varer rulledes frem og tilbage paa Bryggerne. Pludselig rykker han til, Jagten Aagot, den lille Lystjagt, var borte. Han spærrer Øjnene op; hvad skulde det betyde? Blandt Hundrede Mastetoppe var der ingen gylden at se. Hvad i Alverden! Han vilde tage sin Hat og faa Rede paa Sagen med det samme, men standsed ved Døren. Han gik tilbage til sin Plads igen, støtted Hovedet i Hænderne og faldt i Tanker. Egentlig var jo ikke Jagten hans nu, den var hendes, Frøken Lynums, hun havde ærligt faaet den, og Papirerne var i hendes Værge. Hun havde ikke sendt<noinclude><references/></noinclude> je9wrrox745iywo148pe1kaudkcae61 335753 335686 2026-09-27T02:34:17Z Øystein Tvede 3938 335753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|VIII.}} {{Stor initial|N}}ogle Dage efter stod Ole Henriksen i sit lille Kontor nede i Lageret. Det var en Eftermiddag ved Tretiden, det var klart Vejr og stille, paa Havnen var det almindelige travle Liv. Ole gik til Vinduet og kiged ud, en uhyre Kuldrager kom sagte glidende ind i Havnen, Skibe, Maste og Sejl saaes overalt, Varer rulledes frem og tilbage paa Bryggerne. Pludselig rykker han til, Jagten ''Aagot'', den lille Lystjagt, var borte. Han spærrer Øjnene op; hvad skulde det betyde? Blandt Hundrede Mastetoppe var der ingen gylden at se. Hvad i Alverden! Han vilde tage sin Hat og faa Rede paa Sagen med det samme, men standsed ved Døren. Han gik tilbage til sin Plads igen, støtted Hovedet i Hænderne og faldt i Tanker. Egentlig var jo ikke Jagten hans nu, den var hendes, Frøken Lynums, hun havde ærligt faaet den, og Papirerne var i hendes Værge. Hun havde ikke sendt<noinclude><references/></noinclude> hor9evgg0cjwsdfw2g85ldxqjr6spp6 104 145268 335619 2026-09-26T23:24:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>disse Papirer tilbage med Ringen, det havde hun undladt, glemt, hvad vidste han? Men ialfald var Jagten hendes, dens Skæbne kom ham ikke mere ved, den kunde være, hvor den vilde. Men sæt, at den var stjaalen? Ja, det blev heller ikke hans Sag. Ole tog Pennen igen, det vared blot et Par Minutter, saa lagde han den atter ned. Herregud, dér i Sofaen havde hun siddet, da hun syed de smaa røde Puder til Kahytten! Hun havde ludet sig forover og syet saa flittigt, at hun næsten ikke havde set op. Og Puderne var blevne saa hjærtelig smaa, at det var et Syn. Men der havde hun siddet, han saa hende endnu {{. . .|5}} Og Ole skrev et Øjeblik igen. Saa aabner han hastigt Døren og skriger ud i Lageret, at Jagten var forsvunden, Aagot, den var borte. Havde nogen set Magen! Men den ene af Betjentene kunde fortælle, at Jagten var bleven flyttet imorges af to Mand fra et Sagførerfirma, nu laa den fortøjet paa Fæstningssiden. Hvilket Sagførerfirma? Det havde ikke Betjenten spurgt om. Ole blev nysgærrig. Jagten var aldeles ikke hans, nejvel; men Frøken Lynum kunde heller ikke have noget udestaaende med en Sagfører, her maatte være en Misforstaaelse. Og Ole gaar<noinclude><references/></noinclude> m3k22u4jjhb5n50700aowd24rlelgck 104 145269 335620 2026-09-26T23:26:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sporenstregs ned til Fæstningshavnen og driver sine Efterforskninger i et Par Timer. Da han endelig tilslut fik Rede paa, hvem Sagføreren var, begav han sig til hans Kontor. Han traf en Mand paa sin egen Alder, som sad ved et Bord og skrev. Ole gjorde et Par forsigtige Spørgsmaal. Jo, det havde sin Rigtighed, Jagten skulde sælges, realiseres; Manden havde saamæn allerede laant ud et Tusind Kroner paa Jagten. Her havde han nu Papirerne, Irgens havde deponeret dem, Digteren Irgens. Der var vel intet ivejen fra Hr. Grossererens Side? Nej, nej, langtfra. Ikke det Spor. Manden blev høfligere og høfligere, han vidste sikkert fuld Besked angaaende Jagten, men røbed sig ikke med en Mine. Hvormeget kunde Fartøjet være værd, Hr. Grosserer? Jo, Irgens var kommet til ham og vilde have ham til at overtage Salget af Jagten, han var i en øjeblikkelig Forlegenhed for lidt Penge, han trængte endel straks, og man maatte jo strække sig saa langt, man kunde, overfor et Talent. Talenterne havde det ikke for fedt herhjemme, desværre. Men nu vilde han endnu engang spørge Hr. Grossereren, om der var det mindste ivejen, for i saa Fald vilde han rette paa det, gøre alt muligt forat rette paa det.<noinclude><references/></noinclude> 43gvqj163ckzbf9dt7f5mn9uvx101gg 104 145270 335621 2026-09-26T23:27:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men Ole Henriksen sagde atter, at hvad skulde der være ivejen? Han havde blot sin Interesse af at spørge. Jagten havde hele Tiden ligget fortøjet udenfor hans Lagerhus, og nu var den pludselig forsvunden; han havde Moro af at vide, hvor den var bleven af. Det var altsaa bare af Nysgærrighed, han var kommet; beder forresten saa meget om Undskyldning. Aa, hvor kunde han snakke saa! Ingen Aarsag, Hr. Grosserer, ingen Aarsag. Glæded ham overmaade {{. . .|5}} Ole gik. Nu kunde han forstaa, hvorfor Irgens med en Gang var bleven saa fornyet fra øverst til nederst og havde kunnet leje saa fine Værelser i Villakvarteret. Hele Byen forundred sig derover og talte om det, ingen vidste, at han havde faaet en saa uventet Hjælp. Men at hun vilde gøre det! tænkte han. Havde hun nu ikke en liden Følelse af Skam over denne nye Simpelhed? Forresten, hvad simpelt var der i det? Hvad hun ejed, ejed ogsaa han, de delte kærligt, der var intet at sige paa det; i Guds Navn, lad hende handle efter sit Hjærte! Nu var hun herinde, hun skulde lære noget ved Industriskolen, det laa saa nær at gøre i Penge den Smule Jagt. Kunde nogen fortænke hende i, at hun retted sin Forlovede paa Fode? Tværtimod, det havde hun Ære af {{. . .|5}} Men kanske naar alt kom<noinclude><references/></noinclude> 6qz853i9o439xoka9flj6rs8u2v4ngy 104 145271 335622 2026-09-26T23:27:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til alt, saa vidste hun ikke engang om, at Jagten var gaaet til Salg, hun havde maaske glemt baade Jagten og Papirerne og var lige glad med, hvor de befandt sig. Ingen kunde vide det. Og ialfald saa havde hun ikke villet sælge Jagten bare forat faa Penge til sig selv, nej, nej, aldrig, han kendte hende. Hun vilde oprejse en anden, slig var hun. Og det var dét, det kom an paa. Han saa Aagot saa tydeligt for sig, det lyse Haar, Næsen, Smilehullet; til næste syvende December vilde hun være nitten Aar. Ja, det vilde hun. Lad Jagten fare, den havde ingen Betydning mere; han kunde kanske have villet redde Puderne, men nu var det forsent, nu solgtes de. Han vendte tilbage til Kontoret, men kunde ikke gøre mere end det nødvendigste af Arbejdet, han standsed hvert Øjeblik og stirred ret frem for sig, fraværende med alle sine Tanker. Hvad om han selv købte Jagten tilbage? Kunde hun have noget derimod? Gud ved, kanske vilde hun opfatte det som en Ondskabsfuldhed, det var vel bedst at holde sig rolig. Ja, det var bedst, han vilde nu ikke være nogen Nar heller, Frøken Lynum og han var færdige med hinanden for Livet, det skulde ikke siges, at han samled paa Relikvier efter hende. Hvad i Alverden havde han med hendes Jagt at bestille!<noinclude><references/></noinclude> ed86idobkox8pkfsr6tg2xg0flj85uu 104 145272 335623 2026-09-26T23:28:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han lukked Kontoret til sædvanlig Tid og gik ud. Lygterne skinned klart, Vejret var fremdeles stille. Han saa Lys hos Tidemand, han tænkte at gaa ind, men standsed paa Trappen og betænkte sig; Tidemand havde maaske et eller andet Arbejde at gøre færdigt. Og Ole gik videre. Time efter Time forløb, han vandred om i en Tilstand af dump Ligegyldighed, Træthed, næsten med halvlukkede Øjne. Han var oppe ved Parken, gik forbi, svinged af og kom op paa Haugene. Der var mørkt, han saa ingenting, men satte sig alligevel en kort Stund ned paa en Trappe. Saa tog han efter Klokken, Klokken var halv tolv. Og han drev ned i Byen igen. Han havde knapt en eneste Tanke i Hovedet. Han lagde Vejen ned til Tivoli, til Sara. Hvor han havde gaaet om den hele Aften! Nu skulde han dog sove dødsens træt i Nat! Udenfor Sara standsed han brat op, lidt efter trak han sig baglænds tilbage, flere Skridt, fire, seks Skridt baglænds tilbage; hans Øjne stirred skarpt frem mod Restaurationens Indgang. En Trille holdt udenfor. Han havde hørt Aagots Stemme, da han standsed, nu kom hun og Irgens ud, ned paa Gaden. Aagot var bagefter, hun gik daarligt og blev hæftet med et eller andet paa Trappen.<noinclude><references/></noinclude> cm28eyt8xbjrjitphkqqgornervnc5e 335754 335623 2026-09-27T02:36:00Z Øystein Tvede 3938 335754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han lukked Kontoret til sædvanlig Tid og gik ud. Lygterne skinned klart, Vejret var fremdeles stille. Han saa Lys hos Tidemand, han tænkte at gaa ind, men standsed paa Trappen og betænkte sig; Tidemand havde maaske et eller andet Arbejde at gøre færdigt. Og Ole gik videre. Time efter Time forløb, han vandred om i en Tilstand af dump Ligegyldighed, Træthed, næsten med halvlukkede Øjne. Han var oppe ved Parken, gik forbi, svinged af og kom op paa Haugene. Der var mørkt, han saa ingenting, men satte sig alligevel en kort Stund ned paa en Trappe. Saa tog han efter Klokken, Klokken var halv tolv. Og han drev ned i Byen igen. Han havde knapt en eneste Tanke i Hovedet. Han lagde Vejen ned til Tivoli, til Sara. Hvor han havde gaaet om den hele Aften! Nu skulde han dog sove dødsens træt i Nat! Udenfor ''Sara'' standsed han brat op, lidt efter trak han sig baglænds tilbage, flere Skridt, fire, seks Skridt baglænds tilbage; hans Øjne stirred skarpt frem mod Restaurationens Indgang. En Trille holdt udenfor. Han havde hørt Aagots Stemme, da han standsed, nu kom hun og Irgens ud, ned paa Gaden. Aagot var bagefter, hun gik daarligt og blev hæftet med et eller andet paa Trappen.<noinclude><references/></noinclude> 8zfyp4mtt4q3uzalhgrleoqkk0jjmfd 104 145273 335624 2026-09-26T23:28:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Saa, skynd dig nu!» sagde Irgens. «Aa, vent lidt, Hr. Irgens,» sagde Vognmanden, «Damen er ikke færdig.» «Kender De mig;» spurgte Irgens overrasket. «Ja, skulde jeg ikke kende Dem!» «Han kender dig, han kender dig,» sagde Aagot og tumled ned fra Trappen. Hun havde ikke faaet sit Overtøj paa, det faldt ned for hende, og hun snubled i det. Hendes Øjne var stive og matte. Pludselig lo hun. «Den væmmelige Gregersen, han sad og spændte mig paa Læggen derinde,» sagde hun. «Jeg er sikker paa, at det bløder, det er jeg sikker paa {{. . .|5}} Nej, Irgens, skal du ikke snart udgive en Bog igen? {{. . .|5}} Tænk, Vognmanden kender dig, hørte du det?» «Du er fuld,» sagde Irgens og hjalp hende endelig op i Vognen. Hendes Hat sad paa den ene Side, hun forsøgte at faa Overtøjet paa, og alt imens talte hun: «Nej, fuld er jeg ikke, jeg er bare lidt glad {{. . .|5}} Vil du ikke se min Læg, om den bløder? Jeg er sikker paa, at Blodet rænder af den. Det svider lidt ogsaa, men det gør ingenting; det er det samme med mig. Fuld, siger du? Ja, om jeg ogsaa var fuld? For det er du som har ført mig ind i det, jeg gør alt for din Skyld, med Glæde {{. . .|5}} Ha-ha-ha, jeg<noinclude><references/></noinclude> tjv1wpl5o67678v3fh5seihedw5z4uo 104 145274 335625 2026-09-26T23:29:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maa le, naar jeg tænker paa den væmmelige Gregersen. Han sagde, at han vilde skrive den skønneste Artikel om mig, hvis han maatte se med sine egne Øjne, at han havde spændt mig tilblods paa Læggen. Det er en anden Sag, om jeg viser dig det {{. . .|5}} Det var en frygtelig Pjolter, den gik mig til Hovedet. Og Cigaretterne, alle Cigaretterne {{. . .|5}}» «Kør, kør!» raabte Irgens. Og Vognen kørte. Ole stod tilbage og brændstirred efter Vognen, dirrende i Knæerne, famlende ubevidst med Hænderne opad sine Klæder, sit Bryst. Nej, der var Aagot! Hvor de havde fordærvet hende, hvor de havde fordærvet hende! Aagot, snille Aagot {{. . .|5}} Ole satte sig ned, hvor han stod; der gik en lang Tid, Lygterne blev slukte udenfor Sara, der blev meget mørkt. En Konstabel banker han paa Skulderen og siger, at han ikke maa sidde der og sove. Ole ser op. Nejvel, han skulde gaa, Godnat, Tak {{. . .|5}} Og Ole raved henefter Gaden. Han kom hjem ved Totiden og gik ind i Kontoret, han tændte Lampen og hængte af gammel Vane sin Hat paa Knagen, hans Ansigt var ganske stivt. En rum Time forløb, han drev frem og tilbage paa Gulvet, saa gik han hen til Pulten og gav sig til at skrive noget, Breve,<noinclude><references/></noinclude> tpcmuqrz38m0vvtypytp6djl131wigb 104 145275 335626 2026-09-26T23:30:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dokumenter, korte, faste Linjer paa forskellige Papirer, som han konvoluttered og forsegled. Han saa paa sit Ur, Klokken var halv fire; han trak mekanisk Uret op, da han holdt det i Haanden. Et Brev til Tidemand gik han selv ud paa Gaden med og stak i Kassen, da han kom ind igen, tog hans Aagots Breve frem og løste Knuden op. Han læste ikke noget af disse Breve, han bar dem blot hen til Ovnen og tændte Ild i dem et efter et; kun det sidste, det allersidste Brev med Ringen i, trak han halvt ud af Konvolutten og saa paa en Stund, saa brændte han ogsaa det. Den lille Klokke paa Væggen slog fire, et Dampskib peb. Ole rejste sig og gik bort fra Ovnen. Hans Ansigt var fuldt af Lidelse, hvert Træk var spændt, Aarerne ved hans Tindinger svulmed. Saa trak han langsomt ud en liden Skuffe i sin Pult. Om Morgenen fandt man Ole Henriksen død. Han havde skudt sig. Lampen brændte paa Pulten, nogle forseglede Breve laa ved Siden af, selv laa han paa Gulvet. Han havde stukket Skaftet af sit Signet mellem Tænderne, da han<noinclude><references/></noinclude> 4qd0ar9kpze6ef6k7dakz6wtrqhml6v 104 145276 335627 2026-09-26T23:30:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gav sig Skuddet, og han havde stivnet til med ét, han laa og bed over dette Signetskaft endnu; det var med Nød og Næppe man kunde faa det ud af hans Mund. I Brevet til Tidemand havde han formelig bedt om Undskyldning for, at han ikke kunde komme og takke ham den sidste Gang for hans Venskab. Nu maatte det være forbi, han kunde ikke leve en ny Dag, han var syg. Og Landstedet det skulde nu Tidemand have som en Erindring. «Du faar forhaabentlig alligevel mere Brug for det end jeg fik,» skrev han, «det er dit, gode Ven, behold det fra mig. Fru Hanka vil ogsaa glæde sig over det; hils hende. Farvel. Og skulde du træffe Frøken Lynum i nogen Nød, saa hjælp hende venligst tilrette; jeg saa hende iaften, men hun saa ikke mig; men jeg ved, at hun er ren i Hjærtet. Jeg kan ikke samle mig til et ordentligt Brev til dig, jeg har blot én Ting klar for mig, og denne Ting skal jeg gøre om en halv Time. Derfor Farvel, Andreas. Du har været meget redelig lige fra vore Skoledage, jeg husker alt nu, derfor skriver jeg disse Linjer til dig og beder dig Farvel. Jeg kan ikke skrive bedre iaften, men du forstaar det nok.» Det Fotografi, han havde af Aagot, laa urørt i hans Lommebog, han havde maaske ikke [XXX439 husket at brænde det. Han havde ogsaa glemt at aflevere det Par Telegrammer, som han skrev om Eftermiddagen før han gik ud, de laa endnu i hans Frakkelomme. Han havde Ret: han havde blot én Ting klar for sig. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 1udy4gwse78vf4ett1774qgwntrm46y 335628 335627 2026-09-26T23:31:16Z Øystein Tvede 3938 335628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gav sig Skuddet, og han havde stivnet til med ét, han laa og bed over dette Signetskaft endnu; det var med Nød og Næppe man kunde faa det ud af hans Mund. I Brevet til Tidemand havde han formelig bedt om Undskyldning for, at han ikke kunde komme og takke ham den sidste Gang for hans Venskab. Nu maatte det være forbi, han kunde ikke leve en ny Dag, han var syg. Og Landstedet det skulde nu Tidemand have som en Erindring. «Du faar forhaabentlig alligevel mere Brug for det end jeg fik,» skrev han, «det er dit, gode Ven, behold det fra mig. Fru Hanka vil ogsaa glæde sig over det; hils hende. Farvel. Og skulde du træffe Frøken Lynum i nogen Nød, saa hjælp hende venligst tilrette; jeg saa hende iaften, men hun saa ikke mig; men jeg ved, at hun er ren i Hjærtet. Jeg kan ikke samle mig til et ordentligt Brev til dig, jeg har blot én Ting klar for mig, og denne Ting skal jeg gøre om en halv Time. Derfor Farvel, Andreas. Du har været meget redelig lige fra vore Skoledage, jeg husker alt nu, derfor skriver jeg disse Linjer til dig og beder dig Farvel. Jeg kan ikke skrive bedre iaften, men du forstaar det nok.» Det Fotografi, han havde af Aagot, laa urørt i hans Lommebog, han havde maaske ikke<noinclude><references/></noinclude> 60x1xajgenomg3hcu5yduezcx070xmu 104 145277 335629 2026-09-26T23:31:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>husket at brænde det. Han havde ogsaa glemt at aflevere det Par Telegrammer, som han skrev om Eftermiddagen før han gik ud, de laa endnu i hans Frakkelomme. Han havde Ret: han havde blot én Ting klar for sig. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> dgm2mwzczkr2iyq90ssat4z7bv3rr2u 104 145278 335630 2026-09-26T23:32:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> IX. Man var kommet et Stykke ud i September, Vejret var køligt, Himlen høj og ren; Byen var uden Støv og uden Søle, Byen var smuk; Fjældene omkring havde endnu ingen Sne. Og Begivenhederne i Byen afløste hinanden, man havde drøftet Ole Henriksens Død med en kortvarig Interesse; dette Skud nede i den unge Grosserers Kontor havde ikke givet noget højt Ekko, nu havde nye Dage og nye Uger slaaet sammen over det, og ingen talte om det mere. Kun Tidemand havde vanskeligt for at glemme det. Tidemand havde det travlt, han havde maattet hjælpe Oles Fader med Forretningen i de første Uger, Gamlingen vilde endnu ikke trække sig tilbage, han optog blot sin Førstemand som Kompagnon og fortsatte sejgt og stille, uden at lade sig knække af sin Sorg. Gamle Henriksen viste, at han endnu den Dag idag kunde arbejde, naar han ikke havde nogen anden i sit Sted.<noinclude><references/></noinclude> j3eqcu3motde1hb3bs70mvt81b6g9w6 335687 335630 2026-09-27T00:15:04Z Øystein Tvede 3938 335687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|IX.}} {{Stor initial|M}}an var kommet et Stykke ud i September, Vejret var køligt, Himlen høj og ren; Byen var uden Støv og uden Søle, Byen var smuk; Fjældene omkring havde endnu ingen Sne. Og Begivenhederne i Byen afløste hinanden, man havde drøftet Ole Henriksens Død med en kortvarig Interesse; dette Skud nede i den unge Grosserers Kontor havde ikke givet noget højt Ekko, nu havde nye Dage og nye Uger slaaet sammen over det, og ingen talte om det mere. Kun Tidemand havde vanskeligt for at glemme det. Tidemand havde det travlt, han havde maattet hjælpe Oles Fader med Forretningen i de første Uger, Gamlingen vilde endnu ikke trække sig tilbage, han optog blot sin Førstemand som Kompagnon og fortsatte sejgt og stille, uden at lade sig knække af sin Sorg. Gamle Henriksen viste, at han endnu den Dag idag kunde arbejde, naar han ikke havde nogen anden i sit Sted.<noinclude><references/></noinclude> b2kjj6u41fm8i2v5bx145stqfj2le1t 104 145279 335631 2026-09-26T23:32:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og Tidemand var i ustandselig Virksomhed. Nu begyndte hans Rug at svinde, han afsatte i Partier, til bedre og bedre Priser, Rugen steg efterhvert som Vinteren nærmed sig, og hans Tab formindskedes. I de sidste Dage havde han maattet tage nok en af sine gamle Kontormænd tilbage; han skibed sin sidste Tjære, imorgen skulde den afgaa. Han havde gjort alle Arbejder, udfærdiget Papirerne, assureret; nu var dét over. Inden han tog fat paa noget nyt, tændte han en Cigar og tænkte sig om. Det var om Eftermiddagen ved Firetiden. Han tog Pennen fra Øret og lagde den ned for et Øjeblik, gik saa til Vinduet og saa ud. Mens han stod der, blev der banket sagte paa Døren bag ham, og hans Kone traadte ind. Hun hilste og spurgte, om hun forstyrred; det var blot et lidet Ærinde {{. . .|5}} Hun havde Slør for Ansigtet. Tidemand kasted Cigaren. Han havde ikke set sin Kone i Uger, i mange, lange Uger; en Aften, han havde drevet om i Gaderne, havde han ment at kende hende igen i en Dame med den samme stolte Gang, men det var ikke hende. Han havde fulgt efter Damen en lang Stund, lige til han saa, at han havde taget fejl; nej, hans Kone var det ikke. Hun var ikke mere at se. Han havde aldrig, aldrig havt<noinclude><references/></noinclude> isxyctvzaufolqp22d80x8ylyhz6cu0 104 145280 335632 2026-09-26T23:33:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>noget imod, at hun kom, og hun vidste det, men hun kom ikke. Saa havde hun vel glemt ham og Børnene for bestandig nu, det saa slig ud. Og om han ogsaa havde sneget sig omkring i Gaderne ved Fæstningen mangen stille Nat, naar det blev ham for øde hjemme, saa kunde det træffe, at han saa Lys oppe i hendes Vinduer, men ofte var der ogsaa mørkt, og ialfald saa han aldrig hende selv. I alle disse Uger havde han ikke været saa heldig at skimte hendes Skygge paa Gardinet engang. Hvor var hun henne? Han havde sendt hende Penge to Gange for dog at høre et Ord fra hende. Nu stod hun foran ham, i et Par Skridts Afstand. Han gjorde halvt ubevidst sin sædvanlige Bevægelse forat knappe sin Frakke. «Er det dig, Hanka?» sagde han. «Ja, det er mig,» svared hun stille. «Jeg havde {{. . .|5}} jeg vilde {{. . .|5}}» Og pludselig begyndte hun at famle efter sin Lomme, hun tog frem en Bunke Pengesedler, mange Penge i en Pakke og lagde dem hen paa Pulten. Hendes Hænder var altfor skælvende, hun bragte Uorden i Pengene, slap Sedler ned, bukked sig og tog dem op igen og talte uroligt: «Kære, tag dem, sig ikke Nej! Kære Andreas, du skulde vide, hvor jeg beder dig! Det er Penge, som jeg har forbrugt til {{. . .|5}} forbrugt uværdigt; lad mig slippe at sige, hvad jeg har brugt dem til,<noinclude><references/></noinclude> 7sf4qptq7jmfn82z2qd1tof769w5bkz 104 145281 335633 2026-09-26T23:34:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men det er altfor uværdigt. Der burde være mange flere, men jeg kunde ikke vente længer, mange flere Penge altsaa, en Gang til saa mange, men jeg havde ikke Taalmodighed til at vente længer, før jeg kom. Tag nu disse, vær saa snil! Jeg skal give dig Resten senere, med Tiden, jeg maatte blot komme idag {{. . .|5}}» Men han afbrød hende ganske raadvild og fortvivlet: «Nej, Hanka, kan du ikke engang {{. . .|5}} Bestandig kommer du tilbage til Pengene! Hvorfor sparer du Penge til mig? Jeg forstaar ikke, at det kan glæde dig, jeg har Penge nok, Forretningen gaar igen, gaar storartet, jeg trænger ingenting {{. . .|5}}» «Men det er en anden Sag med disse Penge,» raabte hun beklemt; «jeg giver dig dem for min egen Skyld. Jeg har jo ogsaa faaet dem af dig, du har hjulpet mig, du har sendt mig altfor mange, jeg kunde lægge dem tilside hver Gang. Havde jeg ikke havt denne lille Glæde at tænke paa, vilde jeg ikke have holdt det ud med mig selv, jeg har tællet Sedlerne hver Dag og ventet paa at faa nok. Der er heller ikke Halvdelen til Rest, jeg har regnet det over, der er en Fjerdedel til Rest, du skal faa det senere. Gør mig den Glæde at tage dem! Du ved ikke, hvor jeg skammer mig.»<noinclude><references/></noinclude> s307my8vzh01ip3izbbrzw700x7oc0a 104 145282 335634 2026-09-26T23:35:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og det gik med ét op for ham, hvorfor hun absolut vilde give ham netop disse Penge. Han tog dem og takked. Han kom ikke til at sige noget andet end, at det var mange Penge, rigtig mange Penge. Men gik hun nu ikke sig selv for nær? Ja, kunde han stole paa det? For han vilde gærne laane dem af hende og takke til, hun skulde faa dem tilbage, de kunde staa hos ham. Men ialfald saa var det en ren Velgærning mod ham, at hun kom og hjalp ham just nu, for han {{sp|havd|e}} virkelig Brug for Penge, for lidt Penge, naar han endelig skulde tilstaa det {{. . .|5}} Han røbed sig ikke med en Mine, han gav Agt paa hende og saa, at hun rykked til af Glæde, hendes Øjne lyste under Sløret, og hun sagde: «Ja, er det sandt? Herregud, du gør mig aldeles {{. . .|5}} Tak fordi du vil modtage dem!» Denne Røst, denne Røst, han kendte den fra deres første lykkelige Dage, naar hun var aldeles forknyt af Taknemmelighed for et eller andet. Han var kommet om Hjørnet af Pulten og traadte atter tilbage, overvældet af hendes Nærhed, af hendes Skikkelse, det fulde Blik under Sløret. Han saa mod Gulvet. «Hvorledes lever du?» sagde hun. «Og Børnene?» «Jo, udmærket, Børnene vokser ud af Klæderne. Vi lever alle udmærket. Og du?»<noinclude><references/></noinclude> dhwvk5cuz7dnbv9dvfrqxs6gboowube 104 145283 335635 2026-09-26T23:36:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Nej, jeg hørte slet ingenting om nogen af Dere mere. Jeg vilde have ventet, til jeg kunde komme med Pengene, til jeg kunde komme med den sidste Fjerdedel ogsaa; jeg holdt det ud, saalænge Ole leved, Ole fortalte mig om Dere allesammen, jeg plaged ham mangen Gang. Men saa blev det forbi, jeg havde ikke ham at gaa til længer, og jeg tabte aldeles Taalmodigheden. Jeg var ogsaa her udenfor igaar, men jeg kom ikke ind, jeg vendte om {{. . .|5}}» Skulde han bede hende om at se op til Børnene? «Du titter gærne op et Øjeblik, Hanka?» sagde han. «Du vil glæde os alle. Jeg ved ikke, hvorledes det ser ud deroppe, men {{. . .|5}}» «Ja, Tak, naar jeg maa det, saa! Jeg vilde have spurgt dig. Hvis de nu bare kender mig! Jeg hører dem, de gaar hele Tiden {{. . .|5}} Ja, ja, Tusind Tak for idag igen!» Hun rakte han Haanden. Og han tog den og sagde: «Jeg kommer efter om lidt, jeg har ikke noget at gøre just nu. Du blir kanske siddende en Stund, saa? Men jeg ved slet ikke, om det ser slig ud deroppe, at {{. . .|5}} Her er Nøglen til Entréen, saa du slipper at ringe. Men vogt dig for Børnenes Sko, hvis du tager dem paa<noinclude><references/></noinclude> 9hx72mlholemy67k7ezkmvwkwtwezwy 104 145284 335636 2026-09-26T23:37:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Fanget. Ja, le ikke af det, Gud ved, om de tilfældigvis har sine nye Sko paa.» Hanka gik. Han aabned Døren for hende og fulgte hende til Trappen, saa vendte han om til Kontoret igen. Herregud, der havde hun pint sig i Uger og Maaneder igennem for disse Penge! Det havde udgjort hendes Glæde, hun havde tællet dem hver Dag og ventet og ventet paa at faa nok. Havde han blot anet det! Men han havde ikke anet nogen Ting, saa stupid havde han været. Hun havde gaaet i en gammel Kjole, hun havde solgt sin Ring, og han havde ikke anet noget. Hvor disse Penge havde tynget hende! Hun vilde ikke komme, før hun havde et Ærinde, og aldrig, aldrig fik hun Penge nok {{. . .|5}} Tidemand stilled sig atter ved Pulten, men han arbejded ikke. Dér stod hun; hun havde sin sorte Fløjels Kjole paa idag; men Ansigtet havde han ikke set, blot lidt af Halsen, en hvid Rand af Halsen. Nu var hun ovenpaa. Gud ved, om han kunde gaa op nu, allerede? Han hørte ikke længer noget til Børnene, de gik ikke længer, de sad kanske hos hende. De havde nu vel heldigvis sine røde Kjoler paa? Han gik opad Trappen ganske selsomt bevæget, og da han kom til Stuedøren, banked han endog paa, som om det ikke var til sig<noinclude><references/></noinclude> dy6gjpj15f19n9jg17iw4449qgs329i 104 145285 335637 2026-09-26T23:38:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>selv, han gik ind. Hans Kone rejste sig, straks hun saa ham. Hun havde taget Sløret af, hun rødmed stærkt. Nu forstod han, hvorfor hun brugte Slør, hun havde ikke for intet længtet og lidt i Stilhed nede paa Sit Værelse ved Fæstningen, hendes Ansigt bar tydelige Spor af hendes Ensombed. Og dette blot i de korte Uger, siden Ole døde! Johanne og Ida stod ved Siden af hende og holdt i hendes Kjole; de kendte hende ikke klart igen, de saa forundret paa hende og taug. «De kender mig ikke,» sagde Fru Hanka og, satte sig; «jeg har spurgt dem.» «Jo, {{sp|je|g}} kender dig,» sagde Johanne. Og i det samme kravled Johanne op paa Moderens Fang; Ida gjorde det samme. Tidemand saa bevæget paa. «Dere maa ikke kravle op, Børn,» sagde han; «Dere maa lade Mama faa lidt Fred ogsaa.» Nej, det vilde de ikke, de vilde ikke lade Mama faa Fred. Hun havde saa prægtige Ringe paa Hænderne, hun havde ogsaa de mærkeligste Knapper i Kjolen, de kunde plukke paa dem; de begyndte at tale, at pludre om disse Knapper, de fik Øje paa Moderens Brystnaal og sagde ogsaa mange Ting om den. Og der stod de begge to paa Knæ i Moderens Fang fremdeles og havde Hænderne opad hendes Bryst.<noinclude><references/></noinclude> 0nv9hy3zdd0fn1h45j2fl26p7fluz61 104 145286 335638 2026-09-26T23:38:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Du faar sætte dem ned, naar du er træt af dem,» sagde Tidemand. «Nej, nej, lad dem være!» svared hun. De begyndte at tale om Ole, de nævnte Aagot; Tidemand vilde opsøge hende en Dag, Ole havde paa en Maade bedt om det, hendes Skæbne laa ham paa Hjærte, han havde ikke glemt hende. Men nu kom Barnepigen ind og vilde have Børnene med sig, de skulde have Mad og gaa tilsengs. Men det vilde Børnene heller ikke, de stritted imod og gjorde sig tunge, Moderen maatte med, maatte ind i Soveværelset og faa dem rolige. Hun saa sig om, alt var som før derinde, der stod de to smaa Senge, der laa Tæpperne, de bittesmaa hvide Puder, Billedbøgerne, Legetøjet. Da hun havde faaet Børnene tilsengs, maatte hun synge en Stump for dem, de vilde ikke sove, de holdt hende en i hver Haand og vilde idelig kravle op af Sengen igen og passiare videre. Tidemand stod en Stund og saa paa med glippende Øjne, saa svinged han hastigt om og gik ud. En Halvtimes Tid efter kom Hanka ind i Stuen igen. «Nu sover de,» sagde hun. «Jeg tænkte at spørge dig {{. . .|5}} Vi har det paa en underlig Maner her,» sagde Tidemand,<noinclude><references/></noinclude> 8oy4en24hkjr8yubcyqbmvuuafjiw5r 104 145287 335639 2026-09-26T23:39:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>«vi fører et Slags Husholdning selv. Hvis du vilde spise her {{. . .|5}} Jeg ved ikke, hvad de har faaet istand derude i Køkkenet; men det faldt mig ind {{. . .|5}}» Hun saa paa ham undselig som en Pige og sagde Ja, Tak. Efter Bordet gik de atter ind i Stuen, og Hanka sagde pludselig: «Andreas, jeg kom ikke hid idag forat faa altsammen godt igen; det maa du ikke tro. Jeg kunde bare ikke vente længer, før jeg saa nogen af Dere igen.» «Jeg har ikke tænkt paa det,» svared han; «jeg har bare været glad for, at du vilde se hid. Børnene vil nu slet ikke slippe dig heller, saa.» «Jeg har ikke et Øjeblik mere villet bede dig om det samme, som jeg bad dig om før; nej, det er forbi, jeg ved det selv. Og jeg kunde ikke komme tilbage heller, hver Gang du saa paa mig, maatte jeg {{. . .|5}} bare du hilste paa mig, maatte jeg fare sammen. Jeg ved det nok, det vilde ikke blive at udholde for nogen af os. Men kanske jeg kunde komme hid med Mellemrum, med Mellemrum {{. . .|5}}» Tidemand luded med Hovedet, hans hemmelige Haab knak sammen. Hun vilde ikke længer komme tilbage nu, det var forbi. Disse Maaneder havde faaet hende til at se inderlig anderledes<noinclude><references/></noinclude> nctm4xe9j18dknnntrpj1o275xfo681 104 145288 335640 2026-09-26T23:39:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa Tingene, hun havde været glad i ham engang, der var ikke nogen Evighed, siden hun selv havde sagt det, det var Aftenen før hun rejste. «Kom, Hanka, kom ofte, hver Dag,» sagde han. «Det er ikke til mig, du kommer, men {{. . .|5}}» Hun saa ned. «Jo, til dig? Jo, desværre, det er til dig. Jeg har aldrig vidst, hvad det vilde sige at blive betagen af nogen, før nu. Jeg rører mig ikke uden at tænke paa dig, jeg ser dig, hvor jeg gaar. Siden den Sejltur i Sommer har jeg været forblindet i dig; nej, jeg skulde vel ikke sige det, men mangen Gang nede paa mit Værelse har jeg staaet alene og {{. . .|5}} jeg er kommet til at slaa Armene om mig, naar jeg har tænkt paa dig. Det er rigtig sandt, jeg har aldrig hørt sligt. Nej, det gik galt hele Tiden, lige til du tabte dine Penge; men da blev du med det samme en anden Mand, aa, du steg højt over alle andre, jeg skal nu aldrig glemme, da du stod ved Roret og styred. Jeg glemte dig før, jeg forglemte ogsaa mig selv; det er en god Stund siden, jeg synes, det er mange Aar siden; og dengang var du ikke som nu, Andreas, jeg kunde aldrig have glemt dig nu. Jeg har været glad, bare jeg har set dig i Gaden en Dag, og jeg har set dig oftere end du tror.<noinclude><references/></noinclude> m5zfbi51u2rm0v3qc50oxqejyus1ow4 104 145289 335641 2026-09-26T23:40:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Engang traf jeg dig ogsaa i en Butik, du husker det kanske ikke, men jeg husker det, du tog en Pakke op for mig; jeg blev saa fortumlet, at jeg ved ikke, hvorledes jeg kom hjem, og alligevel havde du ikke sagt et Ord til mig. Aa, ja, jeg har været meget straffet ogsaa, men {{. . .|5}}» «Men Hanka, saa er jo ikke alt forbi,» fik Tidemand sagt. Han havde rejst sig, han sitred og stod der opret, med Øjnene paa hende. Hvor hun straaled; det grønne Blik blev gyldent i Lampelyset, hendes Bryst pusted op og ned. Hun rejste sig ogsaa. «Jo, men {{. . .|5}} Du kan jo ikke være glad i mig mer heller. Nej, sig det ikke, jeg vil ikke, nej, kære Andreas, jeg vil ikke. Jo, havde jeg været mindre glad i dig, kanske hvis jeg havde været mindre glad i dig {{. . .|5}} Du kan ikke glemme alt det gamle, det er umuligt.» Hun tog efter sit Overtøj. «Gaa ikke, gaa ikke!» sagde han bønfaldende. «Jeg husker ingenting af det gamle, ingenting; jeg var selv Skyld i, at du rejste, hør mig! Du har ikke været mig ude af Tankerne en Dag, nu er det saa længe, siden jeg var glad, det er Aar siden. Kan du huske i Begyndelsen, i Begyndelsen her? Vi var sammen hele Tiden, vi kørte ud bare vi to, og vi hilste til en Mængde<noinclude><references/></noinclude> pws1ymdgz37my9iunnekjwweoarobsu 104 145290 335642 2026-09-26T23:40:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mennesker; der var Fremmede hos os, vi var glade i dem og havde Lys i alle Værelser; ja, husker du det! Men om Aftenen gik vi ind til dig og var trætte af alle de andre og vilde bare være alene. Saa sagde du, at du vilde drikke et Glas med mig, og du lo og drak med mig, skønt du var saa træt, at du knapt kunde klæde af dig. Nej, du Hanka! Det er vel tre Aar siden nu, fire Aar kanske {{. . .|5}} Men nu staar dit Værelse her akkurat som før; vil du se! Du skal ikke tro, at vi har rørt nogen Ting derinde, og om du vilde være der {{. . .|5}} Hør, jeg for min Part har Arbejde paa Kontoret inat, der er vist en hel Del Post dernede, jeg er næsten vis paa, at der ligger en hel Del. Men Midterværelset det staar nu der, som da du forlod det; se selv!» Han havde aabnet Døren. Hun kom efter og kiged ind, der var ogsaa tændt Lys, hun saa det hele og traadte ind. Nej, at han vilde det, endnu, endnu! Hun kunde atter være der, han sagde det selv, han tog hende tilbage. Hun stod forkommen af Glæde og sagde ikke noget, deres Øjne mødtes, han slog Armene om hende og kyssed hende som den første Gang, for de tre Aar siden. Hendes Øjne sank i, og han følte i det samme Trykket af hendes Arm om sin Hals. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> rg1xcfkx41wgdep93sk966ca8sto1ei 104 145291 335643 2026-09-26T23:41:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> X. Og Morgenen brød frem. Og Byen vaagned, og Hammerne dansed igen med rungende Slag ved Værfterne, og indad Gaderne rulled Bøndernes Kærrer med langsom Fart. Det er den samme Historie. Torvene fyldes af Folk og Varer, Butiker aabnes, Støjen bruser, og opad Trapper og nedad Trapper kravler den lille stirrende Pige med sine Morgenaviser og sin Hund. Det er den samme Historie. Men først ved Tolvtiden kommer der Folk omkring «Hjørnet», unge og frie Mennesker, som har Raad til at sove længe og gøre, hvad de lyster. De staar der nogle af den remarkable Klik, Milde, Norem og Øjen, to i Ulstere og en i Kappe, Øjen i Kappe. Det er koldt, de fryser, de staar i egne Tanker og taler ikke mer; selv da Irgens pludselig dukked op iblandt dem i det bedste Humør og fin som Byens fineste<noinclude><references/></noinclude> crrel5ujc7394i9m8ojpshk2mwpild9 335688 335643 2026-09-27T00:15:34Z Øystein Tvede 3938 335688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|X.}} {{Stor initial|O}}g Morgenen brød frem. Og Byen vaagned, og Hammerne dansed igen med rungende Slag ved Værfterne, og indad Gaderne rulled Bøndernes Kærrer med langsom Fart. Det er den samme Historie. Torvene fyldes af Folk og Varer, Butiker aabnes, Støjen bruser, og opad Trapper og nedad Trapper kravler den lille stirrende Pige med sine Morgenaviser og sin Hund. Det er den samme Historie. Men først ved Tolvtiden kommer der Folk omkring «Hjørnet», unge og frie Mennesker, som har Raad til at sove længe og gøre, hvad de lyster. De staar der nogle af den remarkable Klik, Milde, Norem og Øjen, to i Ulstere og en i Kappe, Øjen i Kappe. Det er koldt, de fryser, de staar i egne Tanker og taler ikke mer; selv da Irgens pludselig dukked op iblandt dem i det bedste Humør og fin som Byens fineste<noinclude><references/></noinclude> obvqrz3bi5yhflmwo9z2jha42exn50u 104 145292 335644 2026-09-26T23:42:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mand, blev der ikke nogen livlig Passiar. Nej, det var for tidligt paa Dagen og for koldt, om et Par Timer vilde det være anderledes. Nu har Øjen lagt ud om sit allernyeste Prosadigt En {{sp|sovend|e}} By, han var saa heldig at komme omtrent midtveis med det inat; han havde begyndt at skrive paa kulørt Papir, det havde han fundet saa fortræffeligt. Men tænk Dere, siger han, den tunge, stampende Ro over en sovende By; man hører blot dens Aandedrag som en Sluse i ti Miles Afstand. Det tager Timer, det tager en evig lang, lang Tid, saa vaagner Bæstet pludselig og begynder at strække Lemmer. Kan der ikke blive noget ud af det? Og Milde mener, at der maatte kunne blive meget ud af det, hvis alt gik godt; for han er for længe siden bleven gode Venner igen med Øjen. Forøvrigt arbejder Milde med sine Karikaturer til Norges Dæmring. Jo, han havde virkelig lavet nogle morsomme Karikaturer allerede og gjort ruinerende Nar af det uheldige Digt. Forlæggeren vented sig meget af Foretagendet. Norem mæler ikke et Ord. Men med en Gang kommer Lars Paulsberg gaaende nedad Gaden; han har Journalist Gregersen ved sin Side. Nu blir Gruppen stor, enhver lægger Mærke til den, der var saa meget samlet paa et Bræt. Litteraturen har Overvægten,<noinclude><references/></noinclude> 0r1g12u1b8cr1tlipesgou3jqvakxye 335755 335644 2026-09-27T02:39:05Z Øystein Tvede 3938 335755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mand, blev der ikke nogen livlig Passiar. Nej, det var for tidligt paa Dagen og for koldt, om et Par Timer vilde det være anderledes. Nu har Øjen lagt ud om sit allernyeste Prosadigt En {{sp|sovend|e}} By, han var saa heldig at komme omtrent midtveis med det inat; han havde begyndt at skrive paa kulørt Papir, det havde han fundet saa fortræffeligt. Men tænk Dere, siger han, den tunge, stampende Ro over en sovende By; man hører blot dens Aandedrag som en Sluse i ti Miles Afstand. Det tager Timer, det tager en evig lang, lang Tid, saa vaagner Bæstet pludselig og begynder at strække Lemmer. Kan der ikke blive noget ud af det? Og Milde mener, at der maatte kunne blive meget ud af det, hvis alt gik godt; for han er for længe siden bleven gode Venner igen med Øjen. Forøvrigt arbejder Milde med sine Karikaturer til ''Norges Dæmring''. Jo, han havde virkelig lavet nogle morsomme Karikaturer allerede og gjort ruinerende Nar af det uheldige Digt. Forlæggeren vented sig meget af Foretagendet. Norem mæler ikke et Ord. Men med en Gang kommer Lars Paulsberg gaaende nedad Gaden; han har Journalist Gregersen ved sin Side. Nu blir Gruppen stor, enhver lægger Mærke til den, der var saa meget samlet paa et Bræt. Litteraturen har Overvægten,<noinclude><references/></noinclude> h7119mvtvhfk6akrv4as7cl3o8oi7vi 104 145293 335645 2026-09-26T23:43:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Litteraturen dominerer hele Fortouget; Folk, som gaar forbi, gør sig et Ærinde tilbage igen og ser nok engang paa de seks Herrer i Ulstere og Kapper. Milde vækker ogsaa Opmærksomhed fordi han har faaet Raad til nye Klæder. Og Gregersen glor ham opad og nedad disse nye Klæder og siger: «Du har nu vel ikke betalt dét der?» Men Milde hørte ikke, han havde sin Opmærksomhed henvendt paa noget andet, paa en Trille, der kom i Skridtgang opad Gaden. Der var intet usædvanligt ved Trillen, men den kørte i Skridtgang. Og hvem sad i Sædet? En Dame, som Milde ikke kendte, skønt han kendte hele Byen. Han spørger de andre Herrer, om de kender hende, og Paulsberg og Øjen griber samtidig til Lorgnetten, og allesammen, alle seks stirrer opmærksomt paa Damen; men ikke én kendte hende. Hun var usædvanlig tyk og hviled tungt og mageligt i Sædet, hun havde Opstoppernæse og et knejsende Hoved; et rødt Slør, som hun havde paa Hatten, hang hende ret nedad hendes Ryg. Kun nogle ældre Mennesker lod til at kende hende og hilste, og hun besvared med et Udtryk af Ligegyldighed hver Hilsen fra sin Trille. Just idet hun passered «Hjørnet», fik Paulsberg en Anelse, og han sagde smilende:<noinclude><references/></noinclude> a0zuv7q3xhkc4rr6y81ii3chn6qch6q 104 145294 335646 2026-09-26T23:43:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Men det er jo Fru Grande, Fru Liberia.» Og nu kendte ogsaa de andre Herrer hende. Ja, det var jo Fru Liberia, den forhenværende glade Fru Liberia! Journalist Gregersen havde saamæn kysset hende engang, en syttende Maj, i en begejstret Stund. Og nu flakked der en underlig Erindring gennem ham om den Dag. Det var længe siden, meget længe siden. «Tænk, var det hende!» siger han. Hvor hun er bleven tyk! Jeg kendte hende ikke igen, jeg burde have hilst.» Ja, det burde de andre Herrer ogsaa, de kendte hende lige saa vel. Men Milde trøsted baade sig selv og de andre ved at sige: «Hvem kan ogsaa kende hende igen fra Aar til andet? Hun er jo aldrig ude, hun viser sig ikke, deltager ikke i noget, hun sidder der hjemme og feder sig. Jeg burde ogsaa have hilst, men. Naa, den Fejl tager jeg mig virkelig let.» Men Irgens fik paa Stedet en forfærdelig Tanke: han havde ikke hilst, Fru Grande var istand til at tage ham det ilde op, hun kunde faa sin Mand paa andre Tanker angaaende Stipendiet. Jo, hun havde den største Indflydelse paa sin Mand, det var almindelig bekendt; hvad om Advokaten gik til Ministeren imorgen den Dag med et andet Forslag?<noinclude><references/></noinclude> l9xxzle2qqug9b3as9zof2nnyxu26ip 104 145295 335647 2026-09-26T23:45:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Adjø!» sagde Irgens brat og lagde tilbens. Han løb, løb, han gjorde en Omvej, en Bue; det var en Lykke, at Fruen kørte saa langsomt, han kunde skyde en Snarvej og endnu naa hende. Og da han atter betraadte Hovedgaden, var han virkelig saa heldig at faa Fruen til at se hen paa hans bukkende Person. Han hilste, ja, han standsed, tog Hatten forbausende dybt af og hilste. Og hun nikked tilbage fra sin Trille. Stadig i den samme Skridtgang fortsatte Fru Liberia sin Tur gennem Byen. Folk blev ikke trætte af at spørge hinanden, hvem hun var, hvem hun dog var. Hvilken Nysgærrighed! Hun var Fru Liberia Grande, gift med Grande af den store Grandeslægt; hun sad der i Trillen saa rolig og god som et helt Ministerium og kørte sin sjældne, sjældne Morgentur. Der var intet usædvanligt heri, blot at hun kørte i Skridt. Men hendes røde Slør var ikke meget moderne, det vakte blot en skrigende Opsigt, og de Unge, som var inde i Moden, smilte for sig selv over dette røde Slør. Men mange Folk mistænkte ligefrem den arme Dame for at sidde der med de hovmodigste Tanker i sit Sæde; hun saa ud, som om hun var rejst hjemmefra netop med det Forsæt at gøre sig bemærket, ja, som om hun uophørlig sad og gentog i sit Hjærte: Her kommer jeg! Hun saa saaledes ud.<noinclude><references/></noinclude> r9ak2h7re8jg06hccgn9zw5c0o3eozh 104 145296 335648 2026-09-26T23:46:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Rent galt blev det ogsaa, da hun lod Kusken holde ved Stortingsbygningen. Hvad skulde hun gøre der? Og da hendes Kusk ovenikøbet slog et blændende Smæld med Svøben, var der ikke én, som ikke syntes, at det var at gaa for vidt. Hvad havde hun at bestille med Stortinget? Det var lukket, det var gaaet hjem, Sæsonen var forbi; var Fruentimmeret gal? Men de faa ældre Mennesker, som kendte Fru Liberia, vidste dog, at hun havde sin Mand siddende i en liberal Kommission i Stortinget, inde i et Gaardsværelse, man gik op til ham fra Bagsiden; havde hun ikke Lov til at besøge ham? Der var intet at sige paa der, hun havde et Ærinde til sin Mand, og Fruen var heller ikke altfor ofte ude. Man gjorde hende den største Uret. Men Fruen steg ud af Trillen og bad Kusken vente, hun gik besværligt og langsomt hen til Trappen; hendes røde Slør hang hende fremdeles slapt og dødt nedad Ryggen, ikke et Vindpust 1øfted det. Saa forsvandt hun i den store Bygning {{. . .|5}} Men da Klokken blev to, var Livet og Støjen i Byen steget til sit højeste, overalt var den samme Bevægelse, Mennesker drev, kørte, passiared, købte og solgte, Maskiner arbejded langt borte med dæmpet Sus. Et Dampskib peb nede ved Havnen, et Dampskib peb igen, Flag vajed, store Pramme gled frem og tilbage<noinclude><references/></noinclude> konzbtvnj8h6sku4ol31nxgunrtokyj 335649 335648 2026-09-26T23:47:28Z Øystein Tvede 3938 335649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Rent galt blev det ogsaa, da hun lod Kusken holde ved Stortingsbygningen. Hvad skulde hun gøre der? Og da hendes Kusk ovenikøbet slog et blændende Smæld med Svøben, var der ikke én, som ikke syntes, at det var at gaa for vidt. Hvad havde hun at bestille med Stortinget? Det var lukket, det var gaaet hjem, Sæsonen var forbi; var Fruentimmeret gal? Men de faa ældre Mennesker, som kendte Fru Liberia, vidste dog, at hun havde sin Mand siddende i en liberal Kommission i Stortinget, inde i et Gaardsværelse, man gik op til ham fra Bagsiden; havde hun ikke Lov til at besøge ham? Der var intet at sige paa der, hun havde et Ærinde til sin Mand, og Fruen var heller ikke altfor ofte ude. Man gjorde hende den største Uret. Men Fruen steg ud af Trillen og bad Kusken vente, hun gik besværligt og langsomt hen til Trappen; hendes røde Slør hang hende fremdeles slapt og dødt nedad Ryggen, ikke et Vindpust løfted det. Saa forsvandt hun i den store Bygning {{. . .|5}} Men da Klokken blev to, var Livet og Støjen i Byen steget til sit højeste, overalt var den samme Bevægelse, Mennesker drev, kørte, passiared, købte og solgte, Maskiner arbejded langt borte med dæmpet Sus. Et Dampskib peb nede ved Havnen, et Dampskib peb igen, Flag vajed, store Pramme gled frem og tilbage<noinclude><references/></noinclude> 5a3iyom1xghuipnirmz6atwnitdfuw3 104 145297 335650 2026-09-26T23:48:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mellem hinanden, og Sejl hejsedes og Sejl besloges. Og her og der lod et Skib sit Anker falde, og Kættingerne sprængte ud af Klydsene under en Røg af Rust, og Lyden rulled indover Byen som brændende Hurraraab i den lyse Dag. Alt var idel Liv. Tidemands Tjæreskib var klart til Afgang, derfor var han selv kommet ned til Bryggen, Hanka var med, de var der begge to og stod stille Arm i Arm. De saa hvert Øjeblik paa hinanden med Øjne, der var fulde af Glæde og Ungdom, Havnen flaged imod dem. Da Skibet begyndte at glide, løfted Tidemand sin Hat højt tilvejrs og Hanka vifted med sit Lommetørklæde, ude fra Skibet blev der viftet tilbage og viftet endnu engang tilbage. Og Skibet gled videre ud efter Fjorden. «Skal vi gaa?» spurgte han og bøjed sig ned over hende. Og hun klynged sig tættere til ham og svared: «Ja, som du vil.» Men i det samme kom en anden Damper ind, en uhyre Kasse, som endnu vælted Dyner af Røg op af Skorstenen. Ogsaa der havde Tidemand Varer ombord, han havde ventet dette Skib de sidste to Dage, det forhøjed hans Glæde endnu mere, at det kom just nu, og han sagde:<noinclude><references/></noinclude> p1u9mhenhcoafzibu36i74hbyvjywro 104 145298 335651 2026-09-26T23:48:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Der har vi ogsaa Varer ombord, Hanka.» «Har vi det!» sagde hun bare. Og han følte, da hun saa op i hans Ansigt, en øm Sitren gennem hendes Arm. Saa gik de hjem. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> q6cx5gptico3iw56dor9xzscduyd87y 0 145299 335677 2026-09-27T00:07:31Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=437 to=447 header=1 /> 335677 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=437 to=447 header=1 /> 34c37ri375bzeqffpiw0wtno7ufo3yo 0 145300 335678 2026-09-27T00:08:29Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=448 to=460 header=1 /> 335678 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=448 to=460 header=1 /> nlakejj6v1te8eom784l789b2guqm07 0 145301 335679 2026-09-27T00:09:04Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=461 to=469 header=1 /> 335679 wikitext text/x-wiki <pages index="Ny Jord (1893).djvu" from=461 to=469 header=1 /> ij4d016xeyqmk5x95sxr5qqpc8g6fns 1 145302 335697 2026-09-27T00:30:50Z Øystein Tvede 3938 /* »« */ ny seksjon 335697 wikitext text/x-wiki == »« == Kan du kjøre skript så anførselstegnene peker innover: »« ? [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 27. sep. 2026 kl. 02:30 (CEST) k7p0cjm83bt93cvk2i7w9p4mbizgcpj 104 145303 335698 2026-09-27T00:36:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 335698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> [[File:Ny Jord (1893).djvu|page=1|500px|center]]<noinclude><references/></noinclude> h4zl2fpuvjd8crx8rcs0l6r656chm0s 104 145304 335700 2026-09-27T00:38:02Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 335700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 145305 335701 2026-09-27T00:38:11Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 335701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 145306 335702 2026-09-27T00:38:20Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 335702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 145307 335703 2026-09-27T00:38:30Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 335703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 145308 335704 2026-09-27T00:38:41Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 335704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio