Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.21 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 337100 335015 2026-09-27T20:00:25Z Øystein Tvede 3938 337100 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Ny Jord|Knut Hamsun|1893}} {{ny tekst|Pan|Knut Hamsun|1894}} {{ny tekst|Victoria|Knut Hamsun|1898}} {{ny tekst|Siesta (Hamsun)|Knut Hamsun|1897|tittel=Siesta}} {{ny tekst|Et gjensyn|Knut Hamsun|1878}} {{ny tekst|Karsten og jeg|Dikken Zwilgmeyer|1891}} {{ny tekst|Fraa Sogn|Olav Sande|1887}} {{ny tekst|Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne|John Utheim|1880}} {{ny tekst|Utvalgte idyller|Teokrit|1922}} {{ny tekst|Markens Grøde|Knut Hamsun|1917}} {{ny tekst|Den første Kjærlighet|Ivan Turgenev|1913}} {{ny tekst|Den forsvundne verden|Arthur Conan Doyle|1913}} {{ny tekst|Møllergutten (Øverland)|Ole Andreas Øverland|1896|tittel=Møllergutten}} {{ny tekst|Jotunheimens Opdagelseshistorie|Ole Andreas Øverland|1896}} {{ny tekst|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland|Hans Tønsager|1897}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Berit Ursin.pdf|page=3|link=[[Berit Ursin]]|'''{{forfatterl|Regine Normann}}''',{{br}}''[[Berit Ursin]]'', 1917 Karl Monks oplevelser.pdf|page=1|link=[[Karl Monks oplevelser]]|'''{{forfatterl|Fredrik Viller}}''',{{br}}''[[Karl Monks oplevelser]]'', 1912 Storkarer.djvu|page=7|link=[[Storkarer]]|'''{{forfatterl|Hans Aanrud}}''',{{br}}''[[Storkarer]]'', 1901 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> 73y6csg9rj42yp0c3vneck867hue66s 104 7447 336450 335200 2026-09-27T16:08:32Z KåreBot 479 – > — 336450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større|FREDERIK IIIs HYLDING I KRISTIANIA 1648.}} AF {{sperret|YNGVAR NIELSEN}}. {{midtstilt/e}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|E|200%}}fter at have regeret Danmark og Norge i næsten fulde seksti år afgik Kristian IV den 28 februar 1648 ved döden på Rosenborg slot i Köbenhavn, förend der endnu var valgt nogen tronfölger i stedet for hans året i forvejen afdöde sön Kristian (V.) Der var imidlertid med rigsrådets samtykke indkaldt en rigsdag, der skulde möde i Köbenhavn den 17 april for at vælge hans anden sön, hertug Frederik<ref>Danmark var fra middelalderen et valgrige , og i overensstemmelse hermed fastsatte også den forfatning, der fremgik af grevefejdens omvæltninger, at riget fremdeles skulde være et frit kårerige. Men den samtidig trufne bestemmelse om, at tronfölgervalget skulde afholdes i kongens levende live, tilsikrede denne en sådan indflydelse ved dette, at tronen i virkeligheden nærmede sig til at blive arvelig. Jfr. [[w:Thorkel Halvorsen Aschehoug|Aschehoug]], statsforfatningen i Norge og Danmark, 359 flg. 433. Dette var imidlertid ikke meningen med recessen af år 1536, skönt det ved förste öjekast kunde synes så, da den sammenblander den ovenfor nævnte bestemmelse med beslutningen om Frederik (IIs) valg. Derfor gör også håndfæstningen af s. å. på samme tid, som den fastsætter, at Danmark skal være et valgrige, et forbehold for den allerede valgte tronfølger, prins Frederik. Paludan-Müller (grevens fejde, II, 376) har derfor ingen grund til at tale om en ved denne lejlighed fastsat „successionsorden“. — I 1648 sees tydelig, at rigsrådet ikke har bekymret sig synderlig om at betone, at Danmark var et valgrige; ja det afgav endog dagen efter rigsdagens sammenkomst i det brev, der erkendte gyldigheden af fru Kristine Munks ægteskab med den afdøde konge, den udtrykkelige erklæring, at dette ikke i nogen måde skulde skade hertug Frederiks forret til at vælges til sin faders efterfölger. Derimod var adelen meget ivrig for at få det fremhævet, at Frederik III ikke var valgt på grund af sin födsel, men kun for sine udmærkede egenskaber.</ref>, der nu efter<noinclude>{{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> dxde5l0drwjoo708gvcfvobxokh9bay 104 7449 336463 189470 2026-09-27T16:10:42Z KåreBot 479 – > — 336463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Kåre-Olav" /></noinclude>nye konge, hvorpå han den fölgende dag udstedte sin forelöbige håndfæstning, som var ham dikteret af rigsrådet, og fölgelig sikrede dette en gennemgribende indflydelse. Imidlertid vedblev rigsrådet fremdeles at före regeringen i kongens navn, indtil han den 6 juli havde modtaget de danske stænders hylding, hvilke i den anledning atter vare indkaldte til et nyt möde i Köbenhavn. Ifölge Kristian IVs norske lov var dette valg også bindende for Norge; det hed nemlig i denne, at „hvilken herre og fyrste Danmarks riges råd, adel og stænder kåre til Danmarks riges konning, den skal og være konning udi Norge.“<ref>Tingfarebalken, kap. 10.</ref> Men tiltrods for disse tydelige ord rådede der en ganske anden opfatning inden det norske folk, der uden at göre sig nærmere rede for det sande forhold stod i den tro, at deres fædreland fremdeles var et arverige efter de samme regler, som för Kalmar-unionen. Kongehuset kunde ikke have noget imod en sådan anskuelse, der kun måtte være til dets fordel, og efter hvad der berettes, skal virkelig Frederik III under valgforlrandlingerne med rigsrådet have udtalt, at han ligeså vel betragtede Norge for sit arveland, som Holstein.<ref>I Langebekiana, udg. ved R. Nyerup, 70 anföres (efter Wadskjærs Kristiansborg slots beskrivelse, 41) den ytring af Frederik III: „Norge og Holstein höre mig dog til; jeg går til Norge.“ — I Angeli Lucii Græsseri homagium, der er trykt 1648, kaldes kongen i dedikationen „udvalgt konge til Danmark og Norges arvekonge“ (arving til Norge?)</ref> I de senere år af Kristian IVs regering havde også utvivlsomt statholderen Hannibal Sehested ved sine bestræbelser for at skaffe Norge en lidt selvstændigere stilling til en vis grad stöttet denne norske opfatning og på samme tid selv havt hjælp af den. Da man således i Köbenhavn i tiden nærmest efter den gamle konges död fortalte alle-<noinclude> <references/></noinclude> 5mfx2n8c23lypoanw2yjpmvmdf01zo4 104 7450 336464 189464 2026-09-27T16:10:52Z KåreBot 479 – > — 336464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Kåre-Olav" /></noinclude>hånde rygter, vidste man også at sige, at rigshofmesteren Korfits Ulfeld nærede den plan at tilbyde kronen til hertug Frederik af Holstein-Gottorp, men atter havde opgivet tanken herpå af frygt for, at Hannibal Sehested i så fald skulde lösrive Norge og proklamere det som arverige i den afdöde konges æt.<ref>Meddelelser fra det norske rigsarkiv I, 25. Jfr. Leonora Kristina Ulfelds jammers minde (1 udg.) 63.</ref> Den indflydelse og magt, som den norske statholder havde forstået at erhverve sig, kan meget let forklare disse og lignende rygter og måtte vække mistanke hos den danske adel, der i Hannibal Sehested så en af hovedmændene for rigsråds-oligarkiet. Derfor havde den opposition imod dette, som var kommen til orde ved valgrigsdagen, bl. a. også fremsat fordring om, at bestemmelserne angående Norge i Kristian IIIs håndfæstning atter skulde fornyes og i overensstemmelse hermed statholderværdigheden inddrages. Det heder således i det af adelen 19 april indleverede udkast til en ny håndfæstning: „desligeste, at Norges rige er og bliver under Danmark, som et lem under kronen, som det altid været haver,“<ref>Thottske Saml. 842 fol. på det kgl. bibliotek i Kbhvn. Rigens råds breve, fasc. 56 i det danske gehejmearkiv. Jfr. Langebekiana, 69.</ref> — og på samme måde havde den sjælandske adel allerede den foregående höst på provinsmödet i Roeskilde fremsat den begæring, „at Norge, som hidindtil haver været under kongl. maj.ts og samtlige rigens råds forvaltning, måtte {{sperret|uden separation og særdeles spesiel övrighed}}, blive under Danmark efter ældgammel, vedtagen skik og sædvane.“<ref name="p26">Rigens råds breve, fasc. 57. Da disse begæringer forelöbig ikke syntes at frugte noget, bleve de atter optagne paa den sjælandske adels möde i Köbenhavn i oktober 1649, hvor der bl. a. krævedes, „at Norges riges indkomst efter gammel brug, skik og sædvane måtte leveres her neder til Danmark, der at dispenseres til rigens hjælp, tarv og nytte, som altid för brugeligt</ref><noinclude> <references/></noinclude> luk8mn8ezujyrdsmqbf75h9db9w1uf8 0 44941 336591 70250 2026-09-27T16:58:13Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336591 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu" from=100 to=146 header=1 /> <references /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1875]] 8jinq6pg42mpm2ilgmrbh1waedu1do1 0 45600 336732 71466 2026-09-27T17:27:02Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336732 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu" from=107 to=146 header=1 /> <references /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1891]] f68h46ejotw5uixi5dw7nn3geo2ooy7 0 46904 336768 73441 2026-09-27T17:34:58Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336768 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu" from=432 to=444 header=1 /> <references /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Bergen]] [[Kategori:Tekster fra 1898]] dpuncsi4sbfb44tyrmwpi080nbwsd8h 0 46907 336762 209328 2026-09-27T17:33:58Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336762 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu" from=445 to=450 header=1 /> <references /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Audnedal]] [[Kategori:Tekster fra 1898]] 1t37cwgoodw4vta1c5s75tz8c5hy7y3 104 48854 336520 189670 2026-09-27T16:21:56Z KåreBot 479 luft rundt streker 336520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{hode||SMAASTYKKER.|501}}</noinclude><section begin="Tønsberghus’s Ødelæggelse" />erobrede først Akershus, dernæst ogsaa Tønsberghus, hvor Mattis Olssøn var Befalingsmand En gammel optegnelse (Suhms Saml, til den danske Hist. 2, 2, 188) af Jørgen Claussøn, der 1539 blev Lagmand i Tønsberg og altsaa er et næsten samtidigt Vidne, bemerker, „at Tønsberghus blev forstyrret af de Svenske, og Byen plyndret“, men feiler ved at henføre Begivenheden til 1503. Men af et Dokument, hvoraf A. Faye har givet Uddrag i en af ham kort før hans Død paabegyndt Præstehistorie for Sande (nu i Rigsarkivet) fremgaar yderligere, at Hr. Knut Alfssøn paa Veien til Tønsberg forstærkede sig med en Hob Bønder fra Sande Skibrede (mellem Drammen og Holmestrand) og i Forening med dem ødelagde Slettet, hvor Befalingsmanden Mattis Olssøn, blev slagen og dræbt, og Bønderne fra Sande røvede hans Gods og Sølvpenge. Mattis’s Hustru (Olive Krabbe?) blev senere gift med Ridderen og Rigsraaden Hr. Knut Knutssøn Baat til Morland i Bahuslen, den samme, hvem Christiern II i 1519 lod henrette. Hr. Knut Knutssøn indstevnede i 1512 Almuen i Sande Skibrede, som var med at „røve og brænde Norges Krones Slot Tønsberg“, og tiltalte dem for „de Sølvpenge og andet Gods, som de havde ranet fra hans Hustrus forrige Husbonde, Mattis Olssøn“, men Retten afviste denne Sag „saasom efter Loven Ingen maa have høiere Eftermaalsmand, end han selv er“. — Da det saaledes er givet, at Slottet ei alene erobredes, men ogsaa brændtes eg ødelagdes i 1502, og man Intet kjender, om at det senere er gjenopført, maa Peder Claussøns Beretning i hans Norges Beskrivelse, at Slottet „blev i Kong Christiern Hanssøns Feide nedskudt og ødelagt, den Tid han kom til Norrig 1532“, bero paa en Feiltagelse.<section end="Tønsberghus’s Ødelæggelse" /> {{---}} {{sentrert|'''3. Einar Tjelds Kamp ved Oslo 1536.'''}} <section begin=3 />{{blank linje}} Som det vil erindres, udsendte Erkebiskop Olaf Engelbrektssøn efter at have sprængt det norske Rigsraad og ladet Hr. Vincents Lunge myrde og en Del af de øvrige Raader fængsle, endel Krigsfolk for at indtage Fæstningerne Bergenhus og Akershus. Anføreren for Toget mod Akershus var {{sperret|Einar Tjeld}}, der leirede sig med sit Folk ved Kjølberg i Aker (nu en Del af Tøien). Man ved med fuld Vished, at han her blev to Gange overvunden af den danske {{bindestrek1|Befa|Befalingsmand}}<noinclude><references/></noinclude> diag8athj0svnkmt8swm151dmb4hbrc 104 48857 336521 159640 2026-09-27T16:22:06Z KåreBot 479 luft rundt streker 336521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{hode|502|L. DAAE}}</noinclude><section begin=3 />{{bindestrek2|lingsmand|Befalingsmand}} paa Slottet, {{sperret|Erik Gyldenstjerne}}, og tilsidst mistede en stor Del af sine Folk, der dels indebrændtes, dels dræbtes eller fangedes, og at han selv flygtede (Paludan-Müller, Grevens Feide II, S. 265—66 og de der anførte Kilder). Men forud for disse Nederlag synes at have gaaet en Kamp mellem Einar Tjeld og Erik Gyldenstjerne, hvori den første har havt overhaand. Thi i et Brev af 1559 fra Akershus’s daværende Befalingsmand {{sperret|Christiern Munk}} til Kong Frederik II (i danske Geh. Ark, „Danske Kongers Hist.“), hvori klages over Slottets ringe Forsyning af Harnisker, heder det: „Dog var her en XL Mands Tøi (Rustning), som jeg haver hørt, hvilket som blev borte udi den Feide, som Erik Gyldenstjerne havde med Einer Tjeld, den Tid Eriks Svende bleve fangne af fornævnte Einer Tjeld og Erkebispens Folk“. Den korte Tid af 23 Aar, som var forløben mellem den her omtalte Affære og dette Brevs Datum saavelsom ogsaa Brevskriverens allerede dengang nøie Forbindelse med Gyldenstjernernes Slægt, med hvilken han siden besvogredes, gjør det lidet sandsynligt, at disse Chr. Munks Ytringer kunne bero paa nogen Feiltagelse.<section end=3 /> {{---}} {{sentrert|'''4. Om den Lundske Erkebisp Mag. Jørgen Skodborg.'''}} <section begin=4 />{{blank linje}} Denne Prælat blev i Aaret 1520 af Christiern II, hvis Sekretær han havde været, ophøiet til Danmarks Primas, men faldt allerede i det følgende Aar i Unaade, flygtede til Rom og kom aldrig mere igjen, skjønt Frederik I en kort Tid var stemt for hans Gjenindsættelse og Mag. Jørgen endog paa denne Konges Forbøn modtog erkebiskoppelig Vielse af Pave Clemens VII. Han døde som Kannik i Køln 1551. Til hans senere Historie kan her den Oplysning meddeles, at han i 1541 (altsaa 5 Aar efter Bispeværdighedens Afskaffelse i Danmark), understøttet af Coadjutoren i Erkestiftet Køln, fandt paa at ansøge Christian 111 om Restitution i Embedet eller om idetmindste at opnaa et passende Forlig, og om at Kongen vilde være ham en naadig Konge. Christian III lod Coadjutoren svare: . „Dass wir von gemelten Schottbergk nit wissen, haben ihn auch vielweniger unser Lebenlang gesehen oder erkannt“. „— — Weil auch nun zur Zeit mit solchem Erzstift eine Voränderung geschehen und mit einem<noinclude><references/></noinclude> sc1d3g9tgvu4yk5zz9lnts8razmxl3c 0 48861 336100 77148 2026-09-27T14:59:46Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336100 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=527 to=528 fromsection=3 tosection=3 header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Oslo]] [[Kategori:Tekster fra 1870]] eo1run0h5sauxemua16k146v40s1v4i 104 49150 336524 159636 2026-09-27T16:27:25Z KåreBot 479 luft rundt streker 336524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{hode||OM LØRDAGSHELG.|195}}</noinclude>ivrede for Lørdagens Helligholdelse, tror jeg nu at have godtgjort. Er dette virkelig lykkes mig, da kan det ikke staa i nogen Forbindelse hermed, at Kristian den første i et af sine Breve til den romerske Curie under den nidarosiske Bispestols Ledighed efter Aslak Bolts Død lod Paven vide, at den norske Almue, hvis Paven paatvang den en Erkebisp mod dens Ønske, skulde være tilbøjelig til at gaa over til den græske Kirke<ref>R. Keyser den norske Kirkes Historie II, 556 fg. jvf. L. Daae Side 182.</ref>. Paastanden synes tvertimod, om end ikke greben aldeles udaf Luften, saa dog at være uden Grund i de virkelige Forhold; men den kunde dog være saa meget tjenligere for sit Øjemed, som det var den romerske Curie bekjendt nok, i hvor nær og stadig Berørelse Norge og Sverige stod med de kjætterske Russer, og om end denne Berørelse var fiendtlig, saa vare jo netop disse Fiendtligheder givne en religiøs Karakter (som de tildels ogsaa virkeligen havde)<ref>P. A. Munch det norske Folks Historie. Unionsperioden I, 480 fg. 489 fg.</ref> i de jevnlige Forestillinger til den romerske Curie om Tilskud af Kirkens Midler til Krigen mod de kjætterske Russer,<ref>P. A. Munch det norske F. Hist. Unionen I, 71. 522 fg. DN. IV, 182.</ref> saa at Curien nok kunde forestille sig Muligheden af, at Nordmændene under visse Omstændigheder vilde være tilbøjeligere til at forene sig med Russerne, end til at bekrige dem. {{===}}<noinclude><references/></noinclude> 6r8erko0ln7to04nphklj5jp40llh97 0 49151 336115 77621 2026-09-27T15:02:16Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336115 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=213 to=221 header=1 /> <references /> [[Kategori:Tekster fra 1871]] [[Kategori:Norges historie]] 8toxig9cbtial9631y9p3vjgoxvi6ki 0 49495 336671 78141 2026-09-27T17:15:53Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336671 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=273 to=278 fromsection="Breve Chronicon Ringsagerense" tosection="Breve Chronicon Ringsagerense" header=1 /> <references /> [[Kategori:Ringsaker]] [[Kategori:Norges historie]] 3gqaakzbga6lz04j7uiragukfv1ae6b 0 49500 336683 78146 2026-09-27T17:17:53Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336683 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=169 to=194 header=1 /> <references /> [[Kategori:Voss]] [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:Tekster fra 1885]] nxz5uwy4plgb7rhtklnbtjp0d200t9o 0 65485 336618 209259 2026-09-27T17:03:57Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336618 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu" from=221 to=228 fromsection="Den bergenske Biskop Arnes Bibliothek" header=1 forfatter="[[Forfatter:Gustav Storm|Gustav Storm]]" /> [[Kategori:Norges historie]] gqbq723k3e2n9arwwumvxtm7miozty0 0 69107 336740 185028 2026-09-27T17:29:06Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336740 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu" from=310 to=357 header=1 forfatter="[[Forfatter:Ludvig Daae|Ludvig Daae]]" /> [[Kategori:Norges historie]] evhmv9u4ra9xkxqzfjwsnv21b8l6mxf 0 69108 336754 185024 2026-09-27T17:31:26Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336754 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu" from=433 to=435 header=1 forfatter="[[Forfatter:Andreas Emil Erichsen|Andreas Emil Erichsen]]" fromsection="Papisten Herman Hansen" /> [[Kategori:Norges historie]] 9rirod3w2m88jn37w99iqee589vj5wz 0 69109 336742 185025 2026-09-27T17:29:26Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336742 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu" from=436 to=437 header=1 forfatter="[[Forfatter:Andreas Emil Erichsen|Andreas Emil Erichsen]]" /> [[Kategori:Norges historie]] 21jr4l91ewkon7driea3bxq8v7zlmte 0 70860 336750 187537 2026-09-27T17:30:46Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336750 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu" from=223 to=278 header=1 forfatter="[[Forfatter:Ludvig Daae|Ludvig Daae]]" tittel="Om Fru Gørvel Fadersdatter og hendes norske Jordegods" /> [[Kategori:Tekster fra 1895]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Biografier]] btjtxfxinx9aerbc5dd5a15mb4vxl24 0 72036 336806 189159 2026-09-27T17:49:15Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336806 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf" from=331 to=355 forfatter="[[Forfatter:Ludvig Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Biografier]] p1n6xbf9fyyd31bn94cvuc4hh6x6jun 0 72059 336582 189185 2026-09-27T16:54:32Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336582 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu" from=256 to=396 forfatter="[[Forfatter:Ludvig Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] 1q8f25bgrutzo2k76y63z30evri2i7k 104 72265 336467 189449 2026-09-27T16:11:22Z KåreBot 479 – > — 336467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Hensigten med disse begæringer var tydelig nok; de tilsigtede ligefrem at beröve Norge hvert spor af selvstændighed og derved formindske Hannibal Sehesteds indflydelse. Men sålænge denne personlig var tilstede i rådet, var det næsten umuligt for adelen at vente et villigt öre for sine forestillinger, omendskönt sikkerlig mange af rådets medlemmer må antages at have delt dens meninger. I de uroligheder, som netop på denne tid forefaldt i Norge, har efter al rimelighed Hannibal Sehested fundet en passende anledning til at foreholde sine kolleger i rigsrådet nödvendigheden af at vedligeholde hans magt i dens fulde udstrækning, for at kunne bevare Norge og atter tilvejebringe ro. Medens dere af adelens forslag, rigtignok tildels i en noget forandret form bleve optagne i den håndfæstning, som rigsrådet forelagde Frederik III, hörte derfor de nævnte begæringer mellem dem, som ikke fandt nogen plads i denne.<!-- --><ref follow="p26">haver været“ — — og fremdeles, „at den store indkomst, som er af Akershus len kommen fra kronen, som mere importerer 1 år end alle de bevillinger, af adelens jordegods kan udgives i 2 år eller mere, når 4 skilling gives af tönde hartkorn, måtte igen til hans kongl. m.tt og kronen reduceres, os undersåtter til forskånelse og den fattige til lettelse.“ Rigens råds breve, fasc. 57 . Jfr. Aschehoug, anf. st. 510. — I Thottske samling 847 fol. på det kgl. bibliotek i Kbhvn. findes afskrift af et udkast til en håndfæstning, „givet, skrevet og proponeret af menige stænder på det islandske kompagni den 8 maj 1648“, hvori det bl. a. heder: „skal Norrigs blive til evig tid en uadskilt provincie til og under Danmarks krone, og kende vi os og vore börn og efterkommere eller blodsforvandte ingen rettighed dertil at have enten ved arv eller udi andre måder.“ Videre heder det: „item af Danmarks riges råd skulle der tages en statholder, en vice-marsk, en vice-admiral, hvilke alle skulle residere udi Norrige, udi Akershus len og under Danmarks riges konge og råds direktion have indseendes med Norrige, at Norriges lov og ret ved lige kan holdes, og militien til land og vand udi god skik og orden sættes og holdes ved lige.“ I margen står tilföiet: „Hvilke poster blev intet indfört, mens kasseret.“</ref><noinclude> <references/></noinclude> lyf9xpgibhmrhyxldr6a42fbhw4rbgb 104 72268 336477 189452 2026-09-27T16:13:02Z KåreBot 479 – > — 336477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>rundt om i lenet. I den anledning tilsagdes almuen ved brev af 3 juli til at möde ham med foged, sorenskriver og de tolv bedste mænd af hvert prestegæld for at forhandle om lettelse i skatterne og de övrige byrder, „til rolighed og fredelighed udi landet at stifte blandt almuen, at hans fyrstelige nåde for overlöb kunde forskånes.“ Under opholdet i Danmark havde Hannibal Sehested udvirket et kongebrev af 15 juni, der påböd en nedsættelse af skatterne med en trediedel af belöbet<ref>Findes i rigsarkivet mellem kongebreve, indbundne samling IV. Jfr. brev fra Hann. Sehested til Heggen og Frölands bönder af 24 juli i hans kopibog fra juni til decbr. 1648 i det danske gehejmearkiv.</ref>, med hvilket han nu optrådte på möderne med almuen. Af disse kendes to, hvoraf det ene på Bragernæs 17—18 juli med bönderne af Lier, hvis fleste besværinger bleve afhjulpne.<ref>Samlinger til det norske folks sprog og historie V, 485 flg.</ref> Kort efter var statholderen på Moss, hvor han og kantsler Jens Bjelke 21 juli og fölgende dage holdt möde med de 5 små lenes almue; fra Skeberg og Ingedal mödte ingen, idet almuen fremsendte en erklæring<ref>Dom af Hans Pederssön, sorenskriver i Id og Marker, og 12 lagrettesmænd af 1 august 1648 i „indlæg fra alle lande 1648“ i det danske gehejmearkiv.</ref> „ved en vagant eller löbefante,“ hvori de forklarede, at de gentagne gange havde andraget sin store nöd uden at få svar, og derfor nu ikke kunde indlade sig på at supplicere derom, men måtte „sig bestå, efterdi at det ikke kan ske, fordi at det nu er udi vor bedste ånnetid.“ Denne erklæring, der var fört i pennen af sorenskriveren, Oluf Hanssön, blev befunden „mere i sit indhold til opsætsig uenighed eg beskylding imod den höje övrighed (så vel som andre deres naboer til lige modvilligheds induktion) at være dirigeret og stilet, end til lydighed og pligt-<noinclude> <references/></noinclude> hekxq3prz3kbdyrwkhotr8w9l0drmlg 104 72269 336478 189453 2026-09-27T16:13:12Z KåreBot 479 – > — 336478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>skyldig, underdanigst taknemlighed den höjgunstige övrighed at bevise.“ Hannibal Sehested anså det nödvendigt at optræde med strenghed i denne sag og lod öjeblikkelig Oluf Hanssön tiltale af fogden Nils Meng samt dömme fra sit embede og i store böder.<ref>Oluf Hanssön undskyldte sig med, at han ikke havde underskrevet erklæringen, men kun forfattet den paa almuens begæring; han havde ikke engang renskrevet den; dette var gjort af klokkeren på Halden, Peder Pederssön, der tillige havde indfört nogle latinske ord, som Oluf Hanssön ikke havde kunnet forstå — „muligt paa mit værste“. (Indlæg fra alle lande 1648.) 28 august ansögte O. H. kongen, da statholderen havde afvist hans ansögning, om at måtte få sit embede igen. (Ibdm.) Ved kongebrev af 7 septbr. fik han 6 ugers respit til at före vidnesbyrd i sagen. (Norske missiver i rigsarkivet.)</ref> Også „de rebelliske bönder“ i Heggen og Fröland viste en lignende opsætsighed og indfandt sig ikke til mödet på Moss. I det sted lode de sig forlyde „med adskillige lastelige og strafbare ord efter nogle få urolige skalkes instigation.“ Her var der imidlertid ingen enkelt embedsmand, der i stedet for at opretholde orden og lovlighed gav sig af med at ophidse bönderne, og derfor fandt statholderen det bedst at formane dem med det gode. Med en påfaldende eftergivenhed underrettede han dem således om, hvad der på mödet var aftalt med den övrige almue, og tilböd dem, at de måtte slutte sig dertil.<ref>Brev af 24 juli i den ovfr. nævnte kopibog.</ref> Her, som så mange andre steder, var det især fogden, mod hvem böndernes forbitrelse var rettet; statholderen viste sig også villig til at lytte til disse klager og udvirkede senere et kongeligt pålæg til lagmændene i Kristiania, Oplandene og Frederikstads lagdömmer om at forhöre sagerne mellem almue og fogder.<ref>Kgl. missive af 1 septbr. 1648 i rigsarkivet. Jfr. åbent brev af 29 august sammesteds.</ref> Da tiden ikke tillod Hannibal Sehested personlig at<noinclude> <references/></noinclude> 19rsm3ji3rbnrx25a269az7rg58vhh8 104 72270 336479 189454 2026-09-27T16:13:22Z KåreBot 479 – > — 336479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>rejse om i hele lenet, måtte han i sit sted udsende lagmanden i Kristiania, Nils Hanssön, og den ene borgermester sammesteds, Hans Eggertssön, med fuldmagt til at reise om med rigens skriver<ref>Dette embede beklædtes den gang af Nicolaus Povelssön, der senere blev lagmand i Trondhjem — og efter 1660 landkommissær.</ref> og afhjælpe klagerne i overensstemmelse med den aftale, han selv havde truffet med de andre almuer. På denne måde lykkedes det ham at stille skriget på de fleste steder ved i rette tid at göre indrömmelser og lette byrderne; hvad han således lovede, blev senere stadfæstet af kongen.<ref>Kgl. åbent brev, dat. Akershus 31 august 1648, i rigsarkivet. (kongebreve, indbundne samling IV.) Jfr. side 51.</ref> Under disse forhandlinger nærmede sig den for kongens norske hylding fastsatte tid. Denne hylding var et af de få endnu bevarede tegn på, at Norge fremdeles var et eget rige, — ved den skulde den nye konge modtage det norske folks anerkendelse af hans kongelige værdighed, som han imidlertid allerede havde udövet lige for begge riger efter sin danske hylding. Akten havde derved tabt end mere af sin gamle betydning, og var faktisk ikke andet end en lejlighed for undersåtterne til personlig at forebringe sine klager og andragender for kongen. At fastsætte den norske hylding og indkalde stænderne havde været en af rigsrådets förste handlinger efter kongevalget, og dets indkaldelsesbrev var allerede blevet udstedt den 9 maj.<ref>Saml. til det norske folks sprog og historie. I, 13 flg.</ref> Ved dette rigsrådets brev indkaldtes alle adelsmænd, biskoper og lagmænd i egen person, to kanniker fra hvert kapitel, provsten og to prester fra hver skibrede, en borgermester og to rådmænd fra hver köbstad samt to lagrettesmænd og to „embedsmænd“ fra hvert prestegæld, hvilke alle skulde<noinclude> <references/></noinclude> i5o7zrayy10m1oq5ims2v68021y5020 104 72273 336481 189457 2026-09-27T16:13:42Z KåreBot 479 – > — 336481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>stor berömmelse for almindelig udbredt dannelse og det fædrelandssind, som bör fölge denne; men deres större rigdom og de deraf flydende fordele gave dem dog en afgjort overvægt over den norske adel, hvis interesser i regelen ikke strakte sig ud over det nærmeste distrikt. Alene et par oprindelig danske familier kunde i nogle henseender danne en undtagelse fra den almindelige regel; men i ethvert fald gaves der neppe en eneste norsk adelsmand, som besad et overlegent hoved og et klart blik på forholdene. Under sådanne omstændigheder bliver det ganske naturligt, at flere af disse ætters adelskab var blevet aldeles forglemt;<ref>En familie, af hvis medlemmer en i 1568—1572 havde været kantsler, men som senere efterhånden forsvandt, var familien Venstermand; denne synes ved midten af det 17de årh. at have været meget forarmet. En jomfru Sofie V. fik omtr. 1650 af Preben von Ahnen tilladelse til at bo på hans gård Hesby i Arndal skibrede for sin levetid, da hun ingen anden tilflugt havde. (Kontributions regnskab for Tönsberg len 1653 i rigsarkivet.)</ref> en sådan var familien Galtung, med hvis formuesforfatning det var gået tilbage i den grad, at den ikke „sit adelskab haver kunnet vedligeholde.“ Dagen för hyldingen fik imidlertid Laurits Galtung kongelig fornyelse derpå.<ref>Sjælandske registre, XXII, fol. 45 ''a—b'', i det danske gehejmearkiv. Jfr. det danske adelsleksikon under navnet Galtung og skånska fornminnesföreningens tidskrift I, 103.</ref> Peder Krabbe fra Båhus len gjorde også et forsög på at få sine adelige rettigheder anerkendte, men uden held, da ikke en gang den lovkyndige, gamle rigskantsler vilde påtage sig at afgöre, hvor grundede hans fordringer vare.<ref>Brev fra kantsler Bjelke, aug. 1648, i afskrift i Klevenfeldiana i det danske gehejmearkiv. Dog opföres også Peder Krabbes navn i en fortegnelse over adelens jordeböger af 15 juli s. a. Budstikken IV, 758. Jfr. adelens privilegier af 1591, § 7 og 8.</ref> Derimod synes det ikke at have mödt nogen indsigelse, at Kr. Fr. von Gersdorf<!-- --><ref follow="p34">mest sammenlignes med de finlandske „knaper“. Jfr. H. Forsell, Sveriges inre historia I, 102 flg.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 6340p46jglnll4w9uijok5jtcbgtfla 104 72274 336482 189458 2026-09-27T16:13:52Z KåreBot 479 – > — 336482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>mödte, skönt han ikke var naturaliseret hverken som norsk eller dansk adelsmand; man må således have ladet sig höje med hans tyske adelskab, da han först 14 april 1656 fik privilegier som dansk-norsk adelsmand.<ref>Ábent brev af s. d. i sjællandske registre, XXIII, fol. 231 ''b''—232 ''a''.</ref> Foruden adelen vare også samtlige rigets biskoper og lagmænd tilsagte. Af de förste mödte alle fire, Henning Stockfleth i Kristiania, Tomas Wegener i Stavanger, Ludvig Munthe i Bergen og Erik Bredal i Trondhjem. Lagmændene, hvis antal i alt var 11, vare en for Norge ejendommelig stand, hvortil der i Danmark ikke gaves noget fuldstændigt sidestykke; af dem mödte denne gang ti.<ref>I. L. Wolf, Norrigia illustrata, 142 opförer den ovfr. nævnte nordlandske adelsmand, major Manderup Schönneböl som lagmand i Stegen. Af „indlæg fra alle lande 1648“ i det danske geheimearkiv kan det imidlertid påvises, at dette beror på en misforståelse. Under sit ophold i Kristiania eller, som han selv kalder det, Oslo ansøgte. han nemlig kongen om at få fornyelse af dennes löfte om Stegens lagstol efter hans svigerfader, den gamle og skröbelige Jörgen Henrikssöns afgang. Samtidig ansögte også en vis Matias Holst om det samme og bad om, at Schönneböl fremdeles „måtte beholde majorskabs bestilling“; denne gik imidlertid af med sejren og blev endnu samme höst udnævnt til lagmand efter svigerfaderens död Jfr. samlinger til det norske folks sprog og historie V, 281 flg. Beretningen i Norrigia illustrata er ikke ganske pålidelig i sine detaljer; saaledes siges der, at Söndmöre lå i Throndhjems stift.</ref> Gejstligheden optrådte ikke som en samlet stand, men i to underafdelinger, kapitlernes 8 deputerede for sig og provster og prester for sig; det fulde antal gejstlige deputerede var henimod hundrede, af hvilke de mest bekendte navne vare Keld Stub og Nils Svendssön Krönike. Efter indkaldelsesbrevet skulde der möde 3 mand for hver köbstad uanseet deres forskellige störrelse; dette vilde da have givet et antal af 33 for samtlige elleve, Kongelf,<noinclude> <references/></noinclude> 5yfv57tw8bmo2bym28zb83jm5x3s8k6 104 72275 336483 189459 2026-09-27T16:14:02Z KåreBot 479 – > — 336483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Oddeval, Marstrand, Frederikstad, Kristiania, Tönsberg, Skien, Kristiansand, Stavanger, Bergen og Trondhjem. Imidlertid opregnes der i den gamle beretning i Norrigia illustrata i alt 50 (eller 52) deputerede, idet antallet er forskelligt, og ingen köbstad anföres med mindre end 4. Stændernes hovedmasse udgjordes af bönderne, og dog synes disse endda ikke at have mödt i så stort antal, som foreskrevet i rigsrådets indkaldelsesbrev; medens dette nemlig fastsatte 4 deputerede af bondestanden for hvert prestegæld, er det alligevel kun undtagelsesvis, at Norrigia illustrata opförer så mange, i regelen kun 2 eller 3. Hvis man turde anse denne beretning for pålidelig, har der i alt mödt omtrent 400 mand.<ref>Rimeligere synes imidlertid en anden antagelse at være, at nemlig Norr. ill. overalt undt. ved förste prestegæld i hvert „sæt“ har udeladt det förste navn; — det heder således: „Laurits Medby af Biri sogn med 3 mænd, af Hadeland med 3 mænd, — — — af Vangs prestegæld med 3 mænd“ o. s. v. I Vang (i Valders) almues ansögning, dateret Kvien tingstue 16 aug. 1648 (i det danske gehejmearkivs „indlæg fra alle lande 1648“) heder det, at de have afsendt lensmanden med 3 bönder. Hvis man derfor på denne måde må addere samtlige angivelser med 1, får man ud et antal af mindst 150—160 mer end det i teksten anförte.</ref> I ethvert fald bliver det aldeles sikkert, at der ikke toges noget hensyn til bestemmelserne om hyldingen i Kristian IVs norske lov, tingfarebalken kap 11, hvorefter bönderne ved den lejlighed skulde repræsenteres af 12 mand fra hvert len; hvis denne regel skulde have været fulgt, vilde der i det höjeste have mödt henved 150 bönder. Således var altså den talrige forsamling beskaffen, som i midten af august efter hvert samledes i Kristiania. Hvordan dens medlemmer have fået husrum, er næsten ufatteligt; men fordringerne må også have været små. De, der mödte<noinclude> <references/></noinclude> d69oycqwszvj058lkg9e7b2956hjrii 104 72276 336484 189460 2026-09-27T16:14:12Z KåreBot 479 – > — 336484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>som deputerede for andre, have naturligvis havt krav på understöttelse af dem, med hvis fuldmagt de mödte; men denne var kun knap. For bönderne har sagen stillet sig lettest, da de have fået noget niste og nogle skillinger med til tærepenge og så taget landevejen fat.<ref>For bönderne i Nordland må det alligevel have havt sine store vanskeligheder at komme frem; det nordligste sted, hvorfra der kom deputerede, var Andenæs. De deputerede fra Lofoten (og således vel også fra hele Nordland) mödte ikke i kraft af rigsrådets indkaldelsesbrev af 9 mai, som umulig kunde være bekendt i Nordland så betids, at de deputerede kunde være i Kristiania noget over 3 Maaneder efter. Deres fuldmagt, der er dateret Valbjerg 19 februar, gjaldt nemlig egentlig en rigsdag, der var sammenkaldt ved kongebrev af 8 august 1647 i en ganske anden anledning. Fuldmagten findes i det danske geheimearkiv og er mig meddelt af hr. bureauchef E. O. Heiberg. Jfr. s 29.</ref> De gejstlige skulde få sine rejsepenge ved subskription af deres medbrödre; men dette var i knappeste lag. Således måtte de deputerede af denne stand fra Trondhjems len allerede to dage efter hyldingen ansöge sin lensherre om at få fri skyds på hjemrejsen,<ref>„Indlæg fra alle lande 1648“ i det danske gehejmearkiv, undertegnet af 12 deputerede.</ref> og i en af gejstlighedens petitioner krævedes der endog udtrykkelig, at de på sine rejser „til stændernes forsamling her udi Christianiæ by“ altid måtte nyde „fri fordringskab“.<ref>Se nedenfor side 49. Ansögningen findes i rigsarkivet under „kancelliet — gejstligheden“.</ref> De af de indkaldte, som mödte for sin egen person, måtte derimod selv bestride alle de med rejsen og opholdet i Kristiania forbundne udgifter af sine egne midler. På denne måde bliver det let forklarligt, at f. eks. biskop Wegener allerede fire dage efter hyldingen var på tilbagevejen til sit stift. Det vigtigste öjemed med stændermödets indkaldelse var at hylde kongen; de ord, som rigsrådet i sit ovenfor omtalte<noinclude> <references/></noinclude> e61yqnikcqb09rpe5pn4x7foidg4b8w 104 72278 336485 189462 2026-09-27T16:14:22Z KåreBot 479 – > — 336485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>hus slot, lösnedes en mangfoldighed af skud,<ref>I det hele skal der under dette kongelige besög være lösnet ikke mindre end 3000 skud; — da kongen var i Kristiania 20 dage, giver dette 150 skud pr. dag i gennemsnit.</ref> hvormed stadig fortsattes under hans hele ophold. De .dage, der gik nærmest forud for den, som var fast- sat til hyldingen, forsamledes stænderne i den gamle, nu for- længst afbrændte og nedbrudte Trefoldigheds kirke. hvor kongens kantsler, Kristen Tomæsön Sehested, i en længere tale<ref>Talen fandtes i koncept i arkivet på Rosenholm, der senere förtes til Norge og her brændte; en afskrift med Langebeks hånd opbevares i det danske gehejmearkiv, hvorefter den igen er afskreven af hr. bureauchef E. O. Heiberg, der har vist mig den velvilje at overlade mig den til afbenyttelse. Talen er stilet til alle stænder, skönt disse ikke vare samlede på engang. Norr. ill. taler kun om to dages möder; samll. til n. folks spr. og hist. derimod om tre; det sidste er det mest sandsynlige, da gejstlighedens petition er dateret 21 august, den förste af de tre i samlingerne angivne dage.</ref> underrettede om forholdene ved Kristian IVs död, og hvorledes man i Danmark havde valgt Frederik III, samt gjorde undskyldning, fordi man ikke til denne valghandling havde indkaldt også de norske stænder, hvilket han sagde kun havde sin grund i den hast, hermed man måtte drive på valget. Denne ytring, der for övrigt savnede al grund, var beregnet på at vinde det norske folk ved den måde, hvorpå den tilsyneladende erkendte dets valgret. Men på samme tid var den også ligefrem rettet mod den i Norge gængse opfatning, at riget var et arverige,<ref>Uagtet den nævnte imödekommen kommer talen på denne måde ikke i modsigelse med rigsrädets brev af 9 maj, idet den ikke hentyder til, at valget havde tabt noget i styrke ved de norske stænders fravær. Således blive kantslerens ord kun et spilfægteri.</ref> og derfor betonede den gamle kantsler, Jens Bjelke, den første indfödte norske adelsmand, i sit svar, at når de norske stænder hyldede kong Frederik, var dette som Norges arvekonge,<noinclude> <references/></noinclude> 3jz4pvuw0g4m506i5hsfxsrpq12qmyn 104 72283 336486 189468 2026-09-27T16:14:32Z KåreBot 479 – > — 336486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Den 27 august gaves atter et mindre selskab pā slottet, hvorpå kongen 2 september forlod Kristiania og rejste til- bāds over Dröbak til Bragernæs, og videre til Hannibal Sehesteds gård Sæm på Eker. . Derfra aflagdes et besög til Kongsberg sölvverk, hvorefter kongen vendte tilbage og den sjette gik ombord på flåden ved Bastö. Han steg iland i Jylland og begav sig derfra til Holstein for at modtage hylding af hertugdömmets stræder. I november foregik hans og dronningens kroning i Frue-kirke i København. Dette var den sidste norske kongehylding, som fandt sted for suveræniteten. Spörgsmälet, om kongen skulde bære den norske krone i kraft af sin arveret eller som den, der var valgt af det danske rigsråd, havde ved denne lejlighed, skönt det var bragt på bane, ikke fundet sin afgörelse og vedblev fremdeles at henstå lige ubestemt, som det havde været for hyldingen. Heller ikke var det tilstrækkeligt, hvad der blev gjort for at fjerne de mange grunde, der vare, til<!-- --><ref follow="p44">oxer, 1387 kyllinger o. s. v. Den, som har interesse for det 17de årh.s kogekunst, vil i dem kunne finde rigelige oplysninger; vi skulle her kun nævne, at der indkjöbtes en mængde lam, får, svin, kalve, gæs, harer, tiurer, hjærper, höns, æg, kalkuner, (hvoraf 3 vare indköbte af „Birgitte Olsdatter, boendes i Piperviken“), kalkunkyllinger, årfugle, flamsk sild, karudser, franske östers, engelsk oxeköd, hammer og taskekrabber, forskellige slags ost såsom parmesaner, hollandsk og limburger, rosiner, dadler, figen, hollandske peberkager o. s. v. Vinregningen löd i alt på 3603 rdl., hvorfor der var indköbt forskellige sorter vin, som aloco, frontignac, alicante, malvasier, rhinskvin, canari sec, muskatel, fransk vin o. s. v. samt stærkt norsk öl, rostockeröl, zerbsteröl, „bottelbier“ og engelsk öl. Kongen medbragte mindst 2 franske kokke, men desuden nævnes 5 norske, hvoraf en hed Peder Harboe, — flere slagtere, Hans postejbager og vaskekoner; en pige passede fårene på volden og fik derfor 1 rdlr. Birte Piperviks, Storemaren, Kirsten Korporals og to andre kvinder vare „ved sölvet“. Talerkenerne vare af tin; af bordknive savnedes 5 dusin, ligesom også mange servietter. Af vinen var der endnu i flere år en restbeholdning på Akershus.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 4dp5erm0pdhsf55dbc0slwvbjfxmhgm 104 72284 336487 189469 2026-09-27T16:14:42Z KåreBot 479 – > — 336487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>misfornöjelse; denne kom således snart atter frem og blev ikke nogensinde ganske dæmpet under hele Frederik IIIs regering. Vi skulle, inden vi slutte disse linjer, endnu se lidt på, hvad der gjordes for at opfylde de mangfoldige andragender, der som ovenfor omtalt blevne indgivne ved hyldingen, og skulle i den anledning gennemgå dem for hver enkelt stands vedkommende.<ref>Et vigtigt foretagende, nemlig „en erklæring den norske love forklaring angående“, som det ved kongebrev af 5 juni (rigsarkivet, kongebreve, indbundne samling IV) blev pålagt statholder og kantsler at indhente fra lagmændene i Kristiania og Skien, kom aldeles ikke på bane, skönt det i brevet ytredes, at det var rigsrådets mening, at sagen skulde foretages.</ref> Adelens ansögning eller såkaldte „indlæg om privilegierne“<ref>Efter „norske registre“, VIII (i det danske gehejmearkiv), trykt i budstikken, IV, 762 flg.</ref> er udateret, men dog rimeligvis indleveret 24 eller 25 august. Det heder heri, at da de nu havde svoret og antaget hans majestæt som Norges rette herre og konge, så håbede de, at han vilde bevise dem den samme nåde, som den danske adel. De önskede derfor först og fremst at blive ved den augsburgske konfession og dernæst, at de måtte „erholdes ved Norges lov og ret samt gammel, lovlig sædvane, og nyde samme privilegier, benådninger, håndfæstninger, som adelen i Danmark nåd. er med forlenet.“ Hvad hermed var ment, angaves nærmere på fölgende måde: at adelen måtte få skattefrihed for de af dens egne bönder, der boede i det sogn, hvor deres sædegård var beliggende, — at rostjenesten måtte afskaffes, —— at de ligesom for 1646 måtte nyde fri skydsfærd gennem riget for sig og sine tjenere i lovlige og nödvendige ærinder, — at norske adelsmænd lige med danske måtte forfremmes til len og andre værdigheder i begge riger, — at der af Norges indtægter måtte anvendes så meget, som var<noinclude> <references/></noinclude> 1c5nb5tr2cfa6qod84vu9lbsf1ziblw 104 72285 336488 189471 2026-09-27T16:14:52Z KåreBot 479 – > — 336488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>fornödent til anlæg og vedligeholdelse af fæstninger og til at holde dygtige norske eller danske officerer til landets forsvar, — og endelig, at når kronens gæld var afbetalt, at der da af rigets indtægter måtte oprettes en landkiste i Norge, ligesom i Danmark, hvori en del af indkomsten kunde henlægges, for i påkommende tilfælde at anvendes til landets forsvar. Det fremgår heraf tydelig, at når der her er brugt ordet håndfæstninger, da har den norske adel væsentlig kun tænkt på de bestemmelser, der garanterede den danske adels friheder, og ikke fordret en egen norsk håndfæstning.<ref>I så henseende er også at mærke, at en dansk rigsråd, Ove Gedde, selv var med at underskrive indlægget.</ref> Der hengik flere dage, inden der kom svar på denne ansögning; den 29de indfandt endelig kantsler Sehested sig hos Jens Bjelke og tilkendegav ham kongens villie med hensyn til privilegierne, hvorpå denne lovede at tale med de tilstedeværende adelsmænd. Næste dag sendte han sit svar eller såkaldte „indlæg på adelens vegne udi Norge,“<ref>Budstikken IV, 769 flg.</ref> hvori han meddelte, at adelen var tilfreds med de af Sehested opgivne punkter, der, såvidt han kunde erindre, vare fölgende: at kongen vilde overholde de ældre privilegier, særlig de af 1646, — atter bevilge dem de to den gang afståede rettigheder, nemlig fri skydsfærd og akcise-frihed, — bevilge dem skattefrihed for deres bönder i det hovedsogn, hvortil deres sædegård hörte, samt næste anneks, — fritage dem for udredelse af rostjeneste-penge i fredstid, — og endelig bevilge dem, at de selv måtte udskrive af sine egne hender og lade dem stille under det næste kompagni. Dette var en ikke ganske liden indskrænkning af, hvad der var krævet i ansögningen, idet der aldeles ikke var taget noget hensyn til et par af dennes vigtigere punkter. Desuagtet og endskönt den<noinclude> <references/></noinclude> 5axt6wigag9ne1d02iqbchpkb89mtx8 104 72287 336489 189473 2026-09-27T16:15:02Z KåreBot 479 – > — 336489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>get meget ubestemte og bleve derfor allerede 1 januar 1649 udgivne i en ny, mere udförlig form, i hvilken de bleve gældende indtil efter‘ suveræniteten.<ref>Se Aschehoug, anf. st. 406 flg.</ref> Adelen vandt ved dem faktisk kun stadfæstelse på ökonomiske fordele, men ingen foröget politisk indflydelse.<ref>Ansögninger fra enkelte adelsmænd, se ovfr. side 34.</ref>. Medens adelen i sin ansögning ikke havde berört spörgsmålet om kongens arveret, begynder gejstlighedens petition, der indgaves 21 august, undertegnet af de 4 bisper og 99 prester, med den erklæring, at de havde indfundet sig i Kristiania for at hylde Frederik III „som Norges riges rette arveherre og konning.“ Foruden en almindelig anmodning om, at kongen med det danske rigsråd vilde håndhæve den augsburgske konfession samt ordinantsen med stiftsbögerne og gejstlighedens privilegier, fremsattes i denne petition fölgende önsker: at presterne måtte beholde samme offer, tiende o. s. v. som deres forgængere, — at ikke noget af det gejstlige gods måtte fratages dem, — at der måtte tænkes på midler til at forbedre ringe prestekald, og at bönderne overalt måtte tilholdes at bygge prestegårdene, — at der ligeledes måtte tænkes på midler til at forsörge fattige presteenker, og at der måtte bevilges enkesæderne skattefrihed, at presternes kontribution måtte forminskes, så at de, når atter rigerne kunde komme i sin forrige stand, måtte nyde sin forrige immunitet, — at fattige kirker til sin reparation måtte få hjælp af mere formuende, — at alle gejstlige på embedsrejser og rejser til stændernes möder i Kristiania måtte få fri skyds, og endelig — at prester i små kald måtte få tilladelse til at fæste sig en avlsgård og drive den fri for skat, samt sælge sine varer til nærmeste köbstad og köbe, hos hvem de vilde, Hvad de behövede til sin husholdning;<noinclude> <references/></noinclude> 5q396ey0qfm0dh6utr3am9a5sentlmd 104 72288 336490 189474 2026-09-27T16:15:12Z KåreBot 479 – > — 336490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>derhos klagedes over, at bönderne ikke vilde give fiske- og kvægtiende, og heller ikke laksetiende, nar de lejede et laksefiske af kongens fogder. Ved siden af denne petition indgaves endnu mindst tre andre, en undertegnet af de fire bisper, en fra Trondhjems kapitels fuldmægtige og en på samtlige kapitlers vegne, alle tre udstedte 21 august.<ref>Alle 4 petitioner findes i rigsarkivet under „kancelliet-gejstliheden“. Jfr. ovenfor side 38 samt Ludvig Dåe, Trondhjems stifts gejstlige historie, 102 flg.</ref> Bisperne udtalte kun önsket om, at kongen vilde overholde den augsburgske konfession og bekræfte privilegierne. Den trönderske, der var undertegnet af biskop Bredal, Augustinus Jenssön og Nils Schielderup, indeholdt tre poster: at kongen vilde tage dem i sin beskyttelse og bekræfte deres privilegier, — bevilge dem de samme friheder, som de danske kapitler, da de havde „lige besværing og ringere vilkår“ end disse, — og endelig formilde de tunge skatter, da böndernes tilstand nordenfjelds var meget slet. Den tredie, der indgaves på samtlige fire kapitlers vegne, og hvori Norge kaldtes „dette hans kongl. maj.ts eget arverige,“ indeholdt de samme tre poster.<ref>Petitionen var undertegnet af de 2 bisper, Munthe og Stochfleth, Ambrosius Rhodius, Truls Nilssön, Nils Svendssön, Jesse Matssön og Petrus Nicolai Lem.</ref> Desuden sögte flere prester og andre gejstlige om forskellige ting, således syv deputerede fra Nordland om nedsættelse i skatterne samt om at måtte få fisketiende af de blandt deres sognefolk, der lå på fiske i Finmarken.<ref name="p50">25 august 1648 ansögte Anders Witfe m. fl. om, at kongen på grund af den ringe lejlighed, som både kapellan og skolemester i Frederikstad havde, vilde forunde dem noget. (Indlæg fra alle lande 1648, i det danske gehejmearkiv.) Denne ansögning bevilgedes den flg. dag (Norske stiftelser, III, 293.) Et par af de ansögninger, der findes mellem „indlæg fra alle lande 1648“, ere</ref> De fleste af disse an-<noinclude> <references/></noinclude> og2zdtpyexat9zijc7t2kplk5xlwunw 104 72290 336491 189477 2026-09-27T16:15:22Z KåreBot 479 – > — 336491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>lovet for Akershus og Bahus len ved kongebrev af 15 juni,<ref>Jfr s. 30. Allerede för (neml. 1 juni) havde de to nordenfjeldske hovedlensherrer, Frederik Urne og Preben von Ahnen, der dengang opholdt sig i Köbenhavn, udvirket et kongebrev, der bevilgede nedsættelse af skatterne i deres len. (Rigsarkivet, kongebreve, löse samling.) Dette antydede imidlertid ikke nærmere måden, hvorpå nedsættelsen skulde foregå, og var således kun et ubestemt löfte; hvorimod det kongebrev, som udstedtes for Akershus og Bahus len, nöjagtig fastsatte, hvor stor nedsættelsen skulde være, og også blev rettesnoren for de nye skattebreve, der udgik 2 januar 1649. — Frederik IIIs hylding gav den förste anledning til oprettelsen af Kristiania vajsenhus, idet han i dette öjemed bevilgede en sum af 1000 rdl. Skönt idéen ikke blev til virkelighed för i 1779, og kongen ikke en gang tog denne lille sum af sine egne midler, blev den dog i sin tid meget lovprist af hans beundrere, og det uagtet den i og for sig selv neppe er værd at nævne. Jfr. Holberg, Danmarks historie III, 46. Samll. til n. folks Spr. og hist. I, 20 flg. Budstikken V, 143. Norske stiftelser III, 156.</ref> så trådte denne först i kraft med året 1649, og da for det hele land. Af större og varigere betydning vare de regulativer for skatteudskrivningen, som ved hyldingen udfærdigedes for hvert len, og som siden bleve gældende i lang tid. Æren for at have grebet initiativet til disse forbedringer tilkommer Hannibal Sehested, som vist også har den störste fortjeneste af at have drevet dem igennem.<noinclude> <references/></noinclude> b3j0rx552vunloqd10774i59jk57juj 0 72291 336105 189478 2026-09-27T15:00:36Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336105 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=49 to=78 header=1 forfatter="[[Forfatter:Yngvar Nielsen|Yngvar Nielsen]]" /> [[Kategori:Norges historie]] 8zhnc07i54gc5tt5iumjznfl6g3663g 104 72293 336519 189488 2026-09-27T16:21:46Z KåreBot 479 luft rundt streker 336519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />MARTIN PECHLIN, en Sørøverhistorie fra det sextende Aarhundrede. VED L. {{sperret|DAAE}}.</noinclude> I Mariakirken i Lybek, den samme, der vækker Nordboernes Interesse som et gammelt Sæde for Olaf den Helliges Dyrkelse, forplantet did gjennem det livlige Samkvem med Bergen, har der over de saakaldte Bergefareres Stol været ophængt en Fane, en Trophæ fra et Sørøverskib, der i 1526 bukkede under i Kampen med to hanseatiske Kjøbmandsskibe. Denne Kamp vedkommer i flere Henseender Norges Historie. Thi den faldne Sørøver stod i den landflygtige Christiern den andens Tjeneste, selve Kampen foregik i en norsk Havn, og af de udførlige Beretninger, den ene i Prosa, den anden i Vers, som man endnu besidder derom fra to Samtidige, hvoraf Prosaisten endog var en Hoveddeltager i Affæren, kan ogsaa hentes nogle Træk til Billedet af norske Tilstande paa Unionskrigenes Tid. {{---}} Ved Mikkelsdagstider 1526 løb tre nordtydske Skippere ud fra Bergens Vaag for at seile hjem, nemlig den gamle og erfarne {{sperret|Karsten Thode}}<ref><poem> Karsten Tode yß wol erenwerth. He hefft sick thor sewart lange ernerth Mit Gade vnde ok myt eren. </poem></ref> (sandsynligvis en Lybekker),<noinclude> <references/></noinclude> s5zk8idjoye6rqi9zocd6alasa1z1ld 104 72294 336465 335197 2026-09-27T16:11:02Z KåreBot 479 – > — 336465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|496|L. DAAE.}}</noinclude>{{blank linje}} Derhos er paa Titelbladet anbragt i Træsnit tre Mænd i Kapper, og en fjerde i Vams, med et Baand i Haaret og med en Rulle i Haanden. Foran dem sees et Lykkehjul, omdreiet af en Djævel med Hjortetakker, Kløer paa Fødderne og Hale. Oppe paa Hjulet sidder en Fyrste med Krone og Scepter, tilhøire svinger sig en Mand i Veiret, tilvenstre gaar en anden ned med Hjulet, og en fjerde bliver sønderknust under dette. Begyndelsesbogstaverne til de følgende Indledningsvers danne et Achrostichon, hvoraf Navnet {{sperret|Hans von Gøttingen}} fremgaar, og her har man da sandsynligvis Digterens eget Navn. Af visen findes endnu et Originalexemplar (12 Sider 4to) i det paa Sjeldenheder rige Bibliothek i Wolfenbüttel; efter dette har {{sperret|Lappenberg}} paany udgivet visen (i Zeitschrift des Vereins für Hamburgische Geschichte B. 2. S. 140—156, smlg. S. 592—593). Nylig er den ogsaa optaget i {{sperret|Liliencrons}} fortræffelige Samling „Die historischen Volkslieder der Deutschen vom 13 bis 16 Jahrhundert“ (B. 3. S. 534—540). Den samme Bergefarer {{sperret|Gert Korfmacher}} fra Lybek, som med egen Haand fældede Martin Pechlin selv, har ogsaa selv nedskrevet en udførlig Beretning om Kampen i Hiløsund. Denne Beretning er blevet indtagen i den vigtige Krønike, vi besidde fra en anden samtidig Bergefarers, {{sperret|Hans}} {{sperret|Regkmanns}} Haand, og som i 1619 udgaves i høitydsk Bearbeidelse af Joh. Friedr. Faust von Aschaffenburg<ref>{{sperret|Lappenbergs}} ufordelagtige Dom om denne Udgave af Regkmann samt hans Oplysning om den utrykte plattydske Original læses i Zeitschr. f. Hamb. Gesch. l. c.</ref>. Korfmachers Fremstilling, der senere ogsaa er gjengivet i {{sperret|Ernst}} {{sperret|Deeckes}} „Lübische Geschichten und Sagen“ (Lübeck 1857. 12. S. 299—310), er ovenfor i alt væsentligt fulgt, og for det meste ligefrem oversat.<noinclude> <references/></noinclude> 7wwz11m3idfc93cx3ma26q2g282rlv3 104 72296 336466 189495 2026-09-27T16:11:12Z KåreBot 479 – > — 336466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />SMAASTYKKER. (No. 1—12 af L. DAAE, No. 13—14 af YNGV. NIELSEN, No. 15 af S. BUGGE). {{midtstilt|'''1. Til Gretters Saga.'''}}</noinclude>Fra Hr. Peder Fylling i Ørskog (Forfatter af en Beskrivelse over Borgunds Præstegjeld og en flittig Samler af lokale Sagn) modtog Universitets-Bibliotheket for kort Tid siden et Sagn, som han nylig havde hørt paa {{sperret|Harhamsøen}} i Søndmøre, og som i Korthed indeholdt Følgende: Engang kom to Sørøverskibe ind til Søndmøres Kyster, af hvilke det ene seilede ind ad Bredsund, men det andet kom til Gaarden Harham paa Øen af samme Navn. Det var kort før Jul, og Mandskabet besluttede at tilbringe Helgen paa Harham, hvor de ogsaa trak sit Skib paa Land. Gaarden beboedes kun af én Mand, der ei var hjemme, men hans Hustru modtog de ubudne Gjester paa bedste Maade for at undgaa Plyndring, thi hun forstod snart, hvad Slags Folk hun havde for sig. Røverne foregave at kjende Manden paa Gaarden godt og lod, som om de beklagede ei at have truffet ham. Snart blev deres Opførsel nærgaaende, de forsynede sig paa egen Haand i Stabur og Kjælder og opførte sig brutalt mod Konen og hendes „Terner“. Der var tolv „Huskarle“ paa Gaarden, der havde Natteleie i et lidet Hus, adskilt fra Hovedbygningen, hvor Konen sov med sine Terner. En Nat overfaldtes Kvinderne af Røverne og raabte da paa Huskarlene, der ogsaa halvpaaklædte indfandt sig i den bælmørke Stue, hvor Lysene vare slukte. Her begyndte nu en vild Kamp, idet Huskarlene med Spyd og Øxer hug og stak efter Røverne, som for Øieblikket vare vaabenløse. Otte af dem faldt da i Stuen, medens de øvrige tog Flugten og ilede ned til Stranden for at faa sit Skib flot, men det lykkedes ikke, og de tog da Flugten indover Øen forfulgte at Huskarlene. Blandt disse sidste var der en stor og sterk Mand, han rev et „Smilbord“ fra Stuen, brugte det som Vaaben og<noinclude> <references/></noinclude> gsyhs60pqbxl5g0d0uex3rw1hs4ikc9 104 72301 336469 189678 2026-09-27T16:11:42Z KåreBot 479 – > — 336469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Et adeligt Frieri i Norge 1569"/>Dorothea skriver: „Min hjerte allerkjæreste Fader, giver jeg Eder venligen tilkjende, at vi havde en god Reise herop, saa at det blæste ikke ret møget, og er her vel et smukt Land og godt Folk ogsaa, men dog er her vel langsomt oppe; dersom I havde ikke undt mig min søster med mig, da havde jeg længet mig alt død, men nu haver jeg hende at roe mig med. Jeg kan ikke fuldskrive Eder til, saa møget godt jeg haver havt af hende, siden hun kom til mig. Min hjerte allerkjæreste Fader, her er en Herremand i Landet, heder Hans Pedersen. Han er den rigeste Herremand her i Norrig og er eneste Broder og haver kun to Søstre. Han haver talt min Søster Else til og Christen og mig, saa haver jeg svaret, at det staar til Gud og Eder. Men alt det han haver været i min Omgjængelse, siden jeg kom herop, da tykkes det mig, det han er en god og fin Karl og veed vel, hvad han skal gjøre og lade, og siger han ogsaa, min allerkjæreste Fader, at dersom I giver Eders Samtykke dertil, da vil han selv gjøre sit Bryllup heroppe paa hans Gaard her i Landet, og jeg forstaar vel, at han ikke vil bie længe efter hende. Min hjerte allerkj. Fader, at I vil være fortænkt med hendes Klæder og Tingest at lade gjøre, thi her er Ingen oppe, der kan gjøre det, hverken Skrædder eller andre“. — Hans Pederssøn og Jfr. Else bleve gifte, formodentlig kort efter. Else døde før sin Mand, der i andet Gifte egtede Jfr. Anna Schinkel og døde som Norges Riges Kantsler 1602. Han blev med begge sine Hustruer begraven i Ekers Hovedkirke, hvor endnu en Tavle hænger til deres Amindelse. <section end="Et adeligt Frieri i Norge 1569"/> {{midtstilt|'''8. Gravkapel ved Hamar Domkirke.'''}} <section begin="Gravkapel ved Hamar Domkirke"/>I nogle Familieoptegnelser, som den i 1770 afdøde Sogneprest til Kongsberg, {{sperret|Peter Henrik Cold}} (en Broder af den bekjendte Jurist Isak Andreas Cold), har nedskrevet, og som ere udførligere end de Meddelelser om Ætten Cold, der læses i Magazin til den danske Adels Historie 1, 45, forekommer bl. A. om denne P. H. Colds Oldefader Anders Cold († som Sogneprest til Øier 1683, smlgn. Hjorthøis Gudbrandsdalens Beskr. D. 2.), at han var gift med {{sperret|Sara Frantsdatter}} {{sperret|Hummer}} „Hun var 114 Aar gammel, og melder Hr. Cold, „at hans Faster skal have fortalt ham, at hun med denne Sara Hummer var inde i et {{sperret|Kapel}}, som endnu var tilovers af Hammer By, <section end="Gravkapel ved Hamar Domkirke"/><noinclude> <references/></noinclude> gxlirad7yctxdlspm3wr0od9a9d078i 104 72302 336470 189681 2026-09-27T16:11:52Z KåreBot 479 – > — 336470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Gravkapel ved Hamar Domkirke"/>hvor hun saa deres Slægters Ligkister, og da havde Sara Hummer et Sølvbelte paa, paa hvilket hendes Ahner vare udgravede. Denne Sara Hummers Moder var Brynhild Svale, Mogens Svales Datter, som blev gift med en Benkestok“. (Th.jems Videnskabsselskabs Bibl. Manuskr. Fol. No. 151). Kapellet har vistnok været det samme, som omtales i Nicolaysens Norske Fornlevninger S. 71, og hvorom Sagnet berettede, at kongelige Personer vare begravede der, medens af det ovenanførte fremgaar, at nogle Levninger af Norges gamle Adel her have havt sine Familiebegravelser i over et Aarhundrede, efter at Domkirken forøvrigt var bleven en til Tidens Ødelæggelse overgiven Ruin. Hvad Familien Hummer angaar, da forekommer den i sextende Aarhundrede netop i Egnen af Hamar (se Rigs-Registranterne). <section end="Gravkapel ved Hamar Domkirke"/> {{midtstilt|'''9. Norsk Adel i forrige Aarhundrede.'''}} <section begin="Norsk Adel i forrige Aarhundrede"/>Henrik Steffens fortæller i sine Erindringer („Was ich erlebte“, 2, S. 40—42), at Christian VI havde til Hensigt „allmälig einen echt norwegischen einheimischen Adel zu begründen“, hvortil Elementer fandtes, idet nogle tildels velhavende Bondefamilier i Gudbrandsdalen, Valders og andre frugtbare Dele af Landet nedstammede fra de gamle Jarler (!) og vare sig det bevidst, idet de kun indgik Ægteskaber indbyrdes osv. Sønner af saadanne Storbønder bleve da, fortælles der videre, nedkaldte til Kjøbenhavn og indsatte i Landkadet-Akademiet. Man vilde gjøre dem til Officerer, ja til Pager ved Hoffet. Men det var store, firskaarne, sterke, halsstarrige, modige Mennesker, opdragne i stor Frihed og lidet skikkede til at underkaste sig Subordination. Dengang anvendtes endnu legemlige Straffe ved Akademiet, og det hændte nogle Gange, at de raa norske Kadetter satte sig til Modværge mod sine Lærere. Man havde da kun Valget mellem at lade dem skyde eller sende dem hjem, og den menneskekjærlige Konge valgte den sidste Udvei. Forsøget mislykkedes altsaa. Denne Steffens’s pikante, men tydelig kun paa en usikker Tradition grundede Fortælling citeres af N. M. Petersen (Bidr. til d. danske Lit. Hist. 3, 2, 295) og har udentvivl vakt Fleres Opmerksomhed. Noget sandt maa vel ligge til Grund herfor, og det lader<section end="Norsk Adel i forrige Aarhundrede"/><noinclude> <references/></noinclude> cowr3mfuogaqg369alala3n82dga2k9 104 72303 336471 189502 2026-09-27T16:12:02Z KåreBot 479 – > — 336471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>sig tænke, at Planen er opstaaet under Christian VI og hans Dronnings med talrigt Følge af Hoffolk foretagne Reise i Norge i Sommeren 1733. Men det er forbundet med stor Vanskelighed at finde sikre Data til Bestyrkelse af denne Beretning. Saadant skulde nærmest være at søge i Landkadetakademiets Arkiv. Af denne Institutions Strafprotokoller har Kancellist Dittmann i Danske Saml., udg. af Chr. Bruun m. Fl. (3, 280 fgg.) meddelt udførlige med Aaret 1738 begyndende Uddrag, uden at heri noget om denne Sag forekommer. Skulde der nogensteds her i Landet endnu existere Sagn, der indeholde Erindringer herom? To gammelnorske Adelsfamilier kjendes dog, som efter længe at have været halvt nedsunkne til Bønder, igjen fik sit Adelskab fornyet under Christian VI og hans Søn og det tildels virkelig paa en Maade, som i nogen Grad bestyrker Henrik Steffens’s Fortælling. Den ene af disse Familier var Slægten {{sperret|Tordenstjerne}} til Gulloug i Lier ved Drammen. Denne Slægts Stamfader, Nils Svendssøn Tordenstjerne, blev af Kong Hans nobiliteret ved Brev af 20de Juli 1505 (aftrykt af Prof G. Fougner-Lundh i hans Prøve paa et norsk Diplomatarium, Kbhvn. 1828, 4. S. 13). I Mag til d. danske Adels Hist. 1, S. 52 fortælles (Indberetning fra Biskop N. Dorph i Christiania af 1749 om adelige Familier i hans Stift), at Nils Svendssøn og en anden, der samtidig skal være bleven adlet under Navn af {{sperret|Dalpil}}, skulde have udmerket sig ved Vennersborgs Erobring i Kongens Nærværelse. Denne Begivenhed er imidlertid apokryfisk; Allen, hvis Forskninger neppe nogen saadan Tildragelse vilde have undgaaet, om den havde fundet Sted, kjender heller Intet dertil. Familien holdt sig dog, hvorom Alting er, paa Søndre-Gulloug i syv Slægtled, i Begyndelsen gjennem standsmæssige Ægteskaber (med Slægter som Maaneskjold, Kalips, Mylting o. s. v.), siden fra 5te Led af gjennem borgerlige Forbindelser, først med en Bondedatter fra Kjekstad i Røken, dernæst med en Prestedatter fra Hurum. — Døttrene giftedes med Bønder, Sidelinjerne gik vel i Regelen ogsaa over i denne Stand. I 17de Aarhundrede forekommer (Nærv. Tidsskrift, B. 1. S. 34) et Par Personer paa Stenshorne i Eker, hvoraf den ene førte Tordenstjernernes Vaaben, og den anden i 1648 ansøgte om Fornyelse af sin Adel. Om dette indvilgedes, kjendes ei, men under 3die Febr. 1734 fornyedes derimod selve Hovedlinjens Adelskab af Christian VI for<noinclude> <references/></noinclude> gdfnhyq9n4hifltlzdg1tyzyxwjongg 104 72304 336468 189503 2026-09-27T16:11:32Z KåreBot 479 – > — 336468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ster af Dorothea, Jomfru Else, som var kommen op til Akershus paa Besøg, gjorde her Bekjendtskab med den senere norske Kantsler, {{sperret|Hans Pederssøn}} ({{sperret|Litle}}) til Sæm og Foss i Eker, Søn af Peder Hanssøn, der i sin Tid havde været Befalingsmand paa Akershus, og Ingeborg Gyldenløve, Hr. Nils Henrikssøns og Fru Ingegerds Datter fra Østraat. Hans Pederssøn og Jfr. Else bleve forlovede i 1569 og siden gifte. Om dette Frieri findes i den indholdsrige Samling af Adelsbreve paa det st. kgl. Bibl. (Fasc. 25) endel Breve, som ikke ere uden tidsbilledlig Betydning. Hans Pederssøn skriver den 24 August 1569 fra Akershus til Hr. Mogens. Efter en Indledning om al den Godhed, denne har vist Brevskriveren og hans Forældre, fortsætter han: „Kjære Hr. Mogens, giver jeg Eder ganske velvilligen tilkjende, at hun er den, jeg haver sett min Love hos, og næst Guds og Eders Vilje agtede jeg hende til min Egte Hustru at have. Hertil haver hun givet saa for Svar, at hvis med Eders Vilje og Samtykke herudi skeer, lod hun sig og nøie med o. s. v. Kjære Hr. Mons, saa er nu min ganske venlige Bøn og gode Tro til Eder, at I vilde vel gjøre og give mig et godt Svar herpaa med denne min Tjener, og skulde jeg selv have dragen ner og mundtligen talt med Eder, men nu haver Christiern Munk nyligen bekommen Breve fra min Herre om denne Krigs Handel, saa at man ikke paa denne Tid kan komme her ud af Landet med gode Lempe. Kjære Hr. Mons, beder jeg Eder ganske gjerne, at I ikke fortænker mig, at jeg Eder herom saa dristeligen til skriver“ osv. Med denne Skrivelse fulgte to Bilag, det ene fra Hr. Mogens’s Svigersøn, Christiern Munk, det andet fra Fru Dorothea. Chr. Munk siger: „Kjære Fader, giver jeg Eder ganske villigen tilkjende:, at Erl. og Velb. Hans Persen, Peder Hansens Søn, haver været min Forskrift til Eder begjærendes, at I ville vel gjøre og give hannem Eders kjære Datter til hans Egte Hustru, Jomfru Else. — — Næst Guds Hjelp skal det ikke fortryde, thi saa sandt hjelpe mig Gud, han er en god Karl og haver to gode Gaarde, som en fattig Herremand kan vel hjelpe sig paa en af dennem. Og haver han arvet tre hans Brødre al Hjemmel, thi Moder arver ikke Børn, om Søn er til, ikke heller Søster sin Broder, om Broder er til. Nu haver han ikke flere end to Søstre levendes. Kjære Fader, kan jeg ikke heller forholde Eder, at jeg haver forfaret af Else, at hun er vel tilfreds, at det maatte gaa for sig, om det var Eders Vilje“. Fru<noinclude> <references/></noinclude> 36bj5nrs9k07vq39ukrljmbyj3u2mnp 0 72465 336110 189664 2026-09-27T15:01:26Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336110 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=511 to=523 forfatter="[[Forfatter:Ludvig Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] p83gs7ggz53e8kewutiiw0olavb1pvv 0 72466 336124 189666 2026-09-27T15:03:46Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336124 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=524 to=526 tosection="Til Gretters Saga" forfatter="[[Forfatter:Ludvig Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] 0rh8z8rp2sg6l37f47sbco3ye8erjw4 0 72467 336126 189671 2026-09-27T15:04:06Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336126 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=526 to=527 fromsection="Tønsberghus’s Ødelæggelse" tosection="Tønsberghus’s Ødelæggelse" forfatter="[[Forfatter:Ludvig Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] 0xxv3kid1qkzdsx51xihkc4xdvd3f6g 0 72468 336120 189673 2026-09-27T15:03:06Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336120 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=528 to=529 fromsection=4 tosection="Om den Lundske Erkebisp Mag. Jørgen Skodborg" forfatter="[[Forfatter:Ludvig Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Danmarks historie]] k3onxewlwi9cli1jpdmm4d5b4duvpn7 0 72469 336127 189674 2026-09-27T15:04:16Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336127 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=529 to=529 fromsection="Uegte Søn af Christiern II" tosection="Uegte Søn af Christiern II" forfatter="[[Forfatter:Ludvig Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Danmarks historie]] enmp2e294d0zfjuqcwpd79ymmj3ofrh 0 72470 336111 189677 2026-09-27T15:01:36Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336111 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=529 to=530 fromsection="Noget om Akershus Slot 1559" tosection="Noget om Akershus Slot 1559" forfatter="[[Forfatter:Ludvig Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] dixoigrlj9gmbb80zn9hifxt43fgqqk 0 72471 336102 189679 2026-09-27T15:00:06Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336102 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=530 to=532 fromsection="Et adeligt Frieri i Norge 1569" tosection="Et adeligt Frieri i Norge 1569" forfatter="[[Forfatter:Ludvig Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] huh4her5wpfnnn82q73u61yochqd6zh 0 72472 336108 189682 2026-09-27T15:01:06Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336108 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=532 to=533 fromsection="Gravkapel ved Hamar Domkirke" tosection="Gravkapel ved Hamar Domkirke" forfatter="[[Forfatter:Ludvig Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] 9ejf3rzystbt8gr2u4xuykfzxvewgko 0 72473 336114 189683 2026-09-27T15:02:06Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336114 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=533 to=537 fromsection="Norsk Adel i forrige Aarhundrede" tosection="Norsk Adel i forrige Aarhundrede" forfatter="[[Forfatter:Ludvig Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] hvgo52z1zkb7uli8dx4i4xghdl44gig 0 72474 336645 189684 2026-09-27T17:09:55Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336645 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu" from=256 to=276 forfatter="[[Forfatter:Ludvig Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Bergen]] 0m6fum2kqvznla7befkae08hfuq091d 0 72475 336654 210553 2026-09-27T17:11:55Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336654 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu" from=277 to=307 tosection="Forviklinger paa Oplandene i Midten af 17. Aarhundrede" forfatter="{{forfatterl|Ole Andreas Øverland}}" header=1 /> <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=9 to=58 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 7kqz9evbok0qjzqboq06p564p488z4d 104 72533 337099 189802 2026-09-27T19:59:43Z Kåre-Olav 25 {{...}} 337099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|47}}</noinclude>Dog reddede han en Vexel paa femhundrede Daler paa Ispahan, som han lagde ind i en Bog mellem Træet og Læderet. Da nu Røverne saa Bogen, kastede de den i Ansigtet paa ham, skjeldte ham ud og lode ham beholde den. Da han kom tilbage til Kjøbenhavn, var Kongen, hvis Naadeløfte han havde modtaget, død. Endelig paatog han sig en Løitnantsplads i Københavns Beleiring og modtog desangaaende en Attest af Oberst Krag, dateret 1659, 18de April. Tilsidst, kjed af sin flette Skjebne, nedlagde han sin Pomp og antog Studenterhabitten, søgende et Præstekald, som ham og blev forundt. Men, bedragen af et Rygte, søgte han det farlige og vanskelige Bjellands Kald, da der sagdes hannem, det var et Jagtkald, ja efter Bjørne, Ulve og Røvere. Nu kom ham nogle Penge, han havde staaende i Hamborgs Bank, vel tilpas til at opbygge og forbedre Præstegaarden, bestride Processer med Kjemper og Hedninger i sit Kald og oplære sine Børn. Han var den første Præst i det Kald, som fik sine Børn oplærte og de fleste i honnet Stand. Det er i Særdeleshed at mærke, at han bar alle Ting med Taalmodighed, ja lod sig skjære en sort Kappe af Vadmel, sigende: „En Hyrde maa klæde sig i Faare-Habit for derved endog at vise sin Kjærlighed.“ Saavidt Sønnesønnen. Da Hr. Søren engang var ude paa Tømmerflødning i Kvinesdal og med sin Baadshage gik langs med Elven, mødte han en Løitnant Frönsel<ref>Denne Løitnant, hvem Kirkebøgerne give et slet Vidnesbyrd, hed egentlig Frenkel.</ref> med et Fruentimmer. „Kommer du der, du gamle skjæggede Præst med din Baadshage?“ sagde Løitnanten. „Kommer du der med din H{{mellomrom}}{{...}}?“ svarede Hr. Søren. Løitnanten trak sin<noinclude> <references/></noinclude> 128q8wcmih9lq8man2ag7gec9vuufva 104 72718 337097 333715 2026-09-27T19:58:24Z Kåre-Olav 25 ordner bindestrek 337097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|198}} {{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="Sille Gad"/>selv har kjendt eller dog seet, Sille Gad, Datter af en Auditør i Bergen. Om hendes store Lærdom i de gamle Sprog kan henvises til Thuras {{antikva|Gynaec. Dan. Literat. p.}} 63 og Schønaus lærde Fruentimmer, S. 663 flg. Af nogle af hendes elegante latinske Vers, som findes i Haandskrist i den „Bøllingske“ Brevsamling paa det store kgl. Bibl. i Kbhvn., ser man, at hun ca. 1707 var i Kjøbenhavn som dømt eller tiltalt paa Livet for en grov Forbrydelse, den hun dog ikke selv nævner. Nedenstaaende Optegnelse (meddelt Erik Pontoppidan af en Præst i Tysnes ca. 1751) vil imidlertid oplyse, hvori hun havde gjort sig skyldig. {{liten blokk/e}} „Hr. Abraham Berg, Provst paa Tysnes, hans Datter-Datter var den i de Tider bekjendte Sille Gad, hvilken myrdede sit Foster, som hun længe skjulte iblandt sine Bøger. Men endskjønt samme Gjerning siden blev aabenbaret og hun derfor aktioneret, blev hun dog i Henseende til sin Erfarenhed i det græske og ebraiske Sprog benaadet paa Livet.“ {{liten blokk|Chra. Univ. Bibl. Manuskr. fol. 337. Norsk historisk Tidsskrift, {{antikva|II.}} S. 266—267 og {{antikva|Torfæana p.}} 149. hvor Torfæus omtaler hendes Forbrydelse i et Brev til Otto Sperling af 7de August 1705 {{rettelse|saaleledes|saaledes}}: „{{antikva|Magna laborat egestate docta illa, quae Bergis vixit, Sylla Gat, partum enixa, vivum an mortuum ambigitur, nec causae exitum adhuc scimus, egregie docta albo castimonii turpiter excidit}}.“}} {{---}} <section end="Sille Gad"/> <section begin="Ludvig Holbergs Barndom"/>{{midtstilt|{{større|'''Ludvig Holbergs Barndom.'''}}}} Som bekjendt mistede Holberg meget tidlig sine Forældre og tilbragte senere endel af sine Barndomsaar paa Froens Præstegaard i Gudbrandsdalen hos en Frænde, Præsten Otto Munthe. Lige indtil 1806 stod paa {{bindestrek1|Præste|Præstegaarden}} <section end="Ludvig Holbergs Barndom"/><noinclude> <references/></noinclude> aoo14sopiptl1am642jko2ld3z3y3dy 104 72719 337098 335195 2026-09-27T19:58:47Z Kåre-Olav 25 ordner bindestrek 337098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|199}}</noinclude><section begin="Ludvig Holbergs Barndom"/>{{bindestrek2|gaarden|Præstegaarden}} en Stue, som man kaldte Holbergsstuen, og hvor en Huslærer, rimeligvis den samme, som omtales i en af Epistlerne, skal have holdt Skole for Ludvig Holberg og Præstens Børn. Ligeledes har man en Fortælling om, at hvergang en Reisende var indtruffen eller skulde indtræffe i Dalen, pleiede den lille Ludvig Holberg altid at løbe ned til det nærliggende Skydsskifte (Hunthorp) med en liden Notitsbog, hvori han optegnede Alt, hvad han kunde erfare om den Fremmedes Navn, Stand, Hjemstavn o. s. v. {{liten blokk|„Drammens Blad“ for 1861 (meddelt af Jac. Hovland). A. O. Vinje i „Ferdaminni fraa Summen 1860“ og Norsk historisk Tidsskrift, {{antikva|II.}} S. 252.}} {{---}} <section end="Ludvig Holbergs Barndom"/> <section begin="Oprindelsen til Adelsnavnet Benkestok"/>{{midtstilt|{{større|'''Oprindelsen til Adelsnavnet Benkestok.'''}}}} Paa Gaarden Øren i Melø (Annexsogn til Rødø paa Helgeland) skal der endnu bo to Ætlinge af den gamle Adelsfamilie Benkestok, og der skal endnu findes hos dem et ældgammelt Guldsignet, hvorpaa skal være indgravet en Stok, hvorover en Mand bøier sig med en Øx i Haanden. Herom fortælles følgende Sagn. En Konge over Danmark og Norge gjorde engang en Reise indover den svenske Grændse. Han var forklædt; men alligevel havde dog hans Fiender faaet Nys om, at han færdedes der, og de forenede sig derfor om at komme paa Spor efter ham og gribe ham. Han søgte da saa snart som muligt at komme tilbage igjen over Grændsen. Mens han var paa Veien, hørte han det blev fortalt paa en svensk Gaard, at en Hob væbnede Ryttere var {{bindestrek1|venten|ventendes}}<section end="Oprindelsen til Adelsnavnet Benkestok"/><noinclude> <references/></noinclude> l8097h4hkbepk82c8ojle75xbyz6kgd 104 72762 336200 231940 2026-09-27T15:19:50Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{linje|50%}} {{midtstilt|{{liten blokk|J. {{sperret|Chr}}. {{sperret|Gundersens}} Bogtrykkeri.}}}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> k6rls3fjjm7r85y0rw26a64ttlppabl 104 72764 336214 190304 2026-09-27T15:22:10Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{større|'''Indhold.'''}}}} {| width="100%" |- | || {{liten blokk|Side.}} |- | [[Ættesagn. Nisi-Ætten]] || 1. |- | [[Hallingdalske Ættesagn]] || 5. |- | [[Gudbrand Gudbrandssøn paa Vik]] || 23. |- | [[Thrond Hoskoldssøn paa Kvinlog]] || 25. |- | [[Fredløse og Rømningsmænd]] || 31. |- | [[Sagn om Sørøvere]] || 39. |- | [[Et Skib fra Drammen seirer over Barbareskerne 1713]] || 43. |- | [[Nils Skogastøl]] || 45. |- | [[En Nordmand blandt Frederik Vilhelms Grenaderer]] || 47. |- | [[Lapper, anvendte til Morskab]] || 48. |- | [[Sagn fra Kampe med Russerne]] || 50. |- | [[En norsk Poesi om Svenskekrigene]] || 53. |- | [[Præsten i Fergland]] || 54. |- | [[Krigen 1658]] || 54. |- | [[Gyldenløvefeiden]] ||55. |- | [[Svensken paa Næsodden 1716]] || 58. |- | [[Svensken paa Krogskoven 1716]] || 59. |- | [[Svensken ved Norderhov 1716]] || 60. |- | [[Ole Einarssøn Skavlan]] || 62. |- | [[Fra Felttoget 1788]] || 63. |- | [[Fra 1808]] || 72. |- | [[St. Halvards Kapel paa Løvøen]] || 73. |- | [[St. Olafs-Dyrkelsen]] || 78. |- | [[Falkefangsten]] || 95. |- | [[En Ormemaner]] || 100. |- | [[Hemingens Skier]] || 102. |- | [[Fra Fantestien]] || 102. |}<noinclude> <references/></noinclude> t722uexopp0ow2e4aqwplill22x2bnv 337067 336214 2026-09-27T19:23:23Z Kåre-Olav 25 ordner tabell 337067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''{{sperret|Indhold}}.'''}}}} {{--}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side.}} |- | [[Ættesagn. Nisi-Ætten]] || 1. |- | [[Hallingdalske Ættesagn]] || 5. |- | [[Gudbrand Gudbrandssøn paa Vik]] || 23. |- | [[Thrond Hoskoldssøn paa Kvinlog]] || 25. |- | [[Fredløse og Rømningsmænd]] || 31. |- | [[Sagn om Sørøvere]] || 39. |- | [[Et Skib fra Drammen seirer over Barbareskerne 1713]] || 43. |- | [[Nils Skogastøl]] || 45. |- | [[En Nordmand blandt Frederik Vilhelms Grenaderer]] || 47. |- | [[Lapper, anvendte til Morskab]] || 48. |- | [[Sagn fra Kampe med Russerne]] || 50. |- | [[En norsk Poesi om Svenskekrigene]] || 53. |- | [[Præsten i Fergland]] || 54. |- | [[Krigen 1658]] || 54. |- | [[Gyldenløvefeiden]] ||55. |- | [[Svensken paa Næsodden 1716]] || 58. |- | [[Svensken paa Krogskoven 1716]] || 59. |- | [[Svensken ved Norderhov 1716]] || 60. |- | [[Ole Einarssøn Skavlan]] || 62. |- | [[Fra Felttoget 1788]] || 63. |- | [[Fra 1808]] || 72. |- | [[St. Halvards Kapel paa Løvøen]] || 73. |- | [[St. Olafs-Dyrkelsen]] || 78. |- | [[Falkefangsten]] || 95. |- | [[En Ormemaner]] || 100. |- | [[Hemingens Skier]] || 102. |- | [[Fra Fantestien]] || 102. |-<noinclude>{{Export TOC/e}} <references/></noinclude> i008s7is7oy6m2391si8ybbd3oggcaz 104 72765 337068 231945 2026-09-27T19:24:11Z Kåre-Olav 25 ordner tabell 337068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{Export TOC/s}} {| class="_toc"</noinclude>|- | [[Sagn om Bygders og Gaardes første Bebyggelse]] || 106. |- | [[Hr. Peder Claussøn]] || 110. |- | [[Sagn om Hr. Peder Dass]] || 117. |- | [[Torfæus]] || 121. |- | [[Storeggens Opdager]] || 123. |- | [[„Tordenskjolds Søster“]] || 124. |- | [[Gamle Bygdeskikke]] || 125. |- | [[Ramus-Sletten]] || 132. |- | [[Stor Ulykke paa Søen]] || 133. |} {{Export TOC/e}} {{===}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> nht019rldcfba1tl8ri2vmgi3jushui 104 72766 336231 190050 2026-09-27T15:25:00Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{større|'''{{sperret|Norske Bygdesagn}}.'''}}}} {{midtstilt|{{sperret|Anden Samling}}.}}<noinclude> <references/></noinclude> 2hvwsfbwqkq7offqg09znuv6jah154t 104 72768 336243 191053 2026-09-27T15:27:00Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{større|'''Ættesagn. Nisi-Ætten.'''}}}}</noinclude><poem> {{liten blokk|{{antikva|„Med et intresse, som nu synes alldeles försvunnit, fortgick från far till son minnet af slägtens hufvudmän, och om någon för hundra år sedan velat göra sig mödan at uppteckna dessa langfedgatal, skulle man kunnat uppvisa slägter i valmarsrock med ganska aktningsvärda anor.“}}}} </poem> {{høyre|{{liten blokk|{{antikva|(H. Hofberg, Nerikes gamla minnen, Ørebro 1868. S. 209).}}}}}} Af alle Almuesagn have de Fortællinger, som man endnu enkelte Gange finder opbevarede om en eller anden Gaards Beboere i flere Led, den største Lighed med de gamle Sagaer. Denne Slags Traditioner kunne have stort culturhistorisk Værd, og selv om de enkelte Træk i disse Sagn i og for sig kunne synes ubetydelige, saa de ikke desto mindre Interesse, netop fordi de fremfor andre ere blevne bevarede i Aarhundreder. Men nuomstunder er Ættesagnene saare faa og vanskelige at overkomme. Selv paa Gaarde, om hvilke man af Ministerialbøger og gjennem andre sikre<noinclude> <references/></noinclude> h5yizmuzx8g8y8y5qkck9oms9196e94 337071 336243 2026-09-27T19:33:58Z Kåre-Olav 25 overskrift 337071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Ættesagn. Nisi-Ætten.'''}}}} {{antikva/s}} {{liten blokk/s}} {{høyreblokk|style=width:20em|„Med et intresse, som nu synes alldeles försvunnit, fortgick från far till son minnet af slägtens hufvudmän, och om någon för hundra år sedan velat göra sig mödan at uppteckna dessa langfedgatal, skulle man kunnat uppvisa slägter i valmarsrock med ganska aktningsvärda anor.“ : {{liten|(H. Hofberg, Nerikes gamla minnen, Ørebro 1868. S. 209).}} }} {{liten blokk/e}} {{antikva/e}} Af alle Almuesagn have de Fortællinger, som man endnu enkelte Gange finder opbevarede om en eller anden Gaards Beboere i flere Led, den største Lighed med de gamle Sagaer. Denne Slags Traditioner kunne have stort culturhistorisk Værd, og selv om de enkelte Træk i disse Sagn i og for sig kunne synes ubetydelige, saa de ikke desto mindre Interesse, netop fordi de fremfor andre ere blevne bevarede i Aarhundreder. Men nuomstunder er Ættesagnene saare faa og vanskelige at overkomme. Selv paa Gaarde, om hvilke man af Ministerialbøger og gjennem andre sikre<noinclude>{{høyre|{{liten|1}}|2em}} <references/></noinclude> 0wmzr1pj63iihznftzthozf2j98hx8i 337118 337071 2026-09-27T20:23:32Z Kåre-Olav 25 bedre 337118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Ættesagn. Nisi-Ætten.'''}}}} {{høyreblokk/s|style=width:20em}} {{antikva/s}} {{liten blokk/s}} „Med et intresse, som nu synes alldeles försvunnit, fortgick från far till son minnet af slägtens hufvudmän, och om någon för hundra år sedan velat göra sig mödan at uppteckna dessa langfedgatal, skulle man kunnat uppvisa slägter i valmarsrock med ganska aktningsvärda anor.“ : {{liten|(H. Hofberg, Nerikes gamla minnen, Ørebro 1868. S. 209).}} {{liten blokk/e}} {{antikva/e}} {{høyreblokk/e}} Af alle Almuesagn have de Fortællinger, som man endnu enkelte Gange finder opbevarede om en eller anden Gaards Beboere i flere Led, den største Lighed med de gamle Sagaer. Denne Slags Traditioner kunne have stort culturhistorisk Værd, og selv om de enkelte Træk i disse Sagn i og for sig kunne synes ubetydelige, saa de ikke desto mindre Interesse, netop fordi de fremfor andre ere blevne bevarede i Aarhundreder. Men nuomstunder er Ættesagnene saare faa og vanskelige at overkomme. Selv paa Gaarde, om hvilke man af Ministerialbøger og gjennem andre sikre<noinclude>{{høyre|{{liten|1}}|2em}} <references/></noinclude> 489ayycirznyqpwae8qycyis3isf01u 104 72770 336167 190054 2026-09-27T15:14:20Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Da Thorgrim blev gammel og hans Helga var død, slog han sig ganske fra Verden og byggede sig en liden Hytte, hvis Tomt endnu vises ved Kvernebækken. Her døde han, syv Aar paa det syvende Snes, eller 127 Aar gammel. Thorgrims Søn Thorold døde i sine bedste Aar, men Jon Thoroldssøn blev tre Maaneder over hundrede Aar. Han var en af de bedste Soldater, som Nogen har kjendt. Kapitainen roste ham offentlig paa Kirkebakken og sagde: Jeg er saa nødig for at see en ret Soldat, som for en nøgen H—, men jeg takker for Jon Thoroldssøn, det er Karl, som staar ved sit Gevær. Jon kom da ogsaa til at prøve Krigen, thi han laa ude og sloges i fremmede Lande i samfulde sytten Aar, men fik dog ikke i noget Slag saa meget som en saar Finger, og aldrig i sine Dage kjendte han saa meget af Sygdom som et Hæng. Men mangengang, mens han var ude, var Soldaterne saa forlegne for Mad, at de maatte dræbe Kreaturene, som de gik paa Marken, og vride Kjødet i Klude, thi det var ikke Tid til at koge det. Jons Søn, Thorold Jonssøn, var Soldat som sin Fader, men kom ikke i Krig. Mens han var i Kongens Tjeneste, brød han Laarbenet i et Løb, men slap ikke for at exercere for det, men maatte lige godt staa ud sin Tid. Da han kom hjem, laa han syg, og kom ikke ud for Døren førend den fjortende Uge, og siden kjendte man hans Fodefar i Nysneen. Da Thorold døde, 82 Aar gammel, kom Gaarden til hans Søn Ole. I hans Tid blev der skjærpet en Kobbergrube paa Gaardens Grund, og i den Anledning skulde<noinclude> <references/></noinclude> pzrl76xv3rruhllo40p4dzjdtwxt5j5 104 72772 336183 190407 2026-09-27T15:17:00Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Ættesagn. Nisi-Ætten"/>„sytten Aar“ slaa saaledes vel til. I 1783 forekommer hans Enke Synneve, hvilket ligeledes beviser, at Jon har naaet en meget høi Alder. Man kan ikke frakjende alt dette en Slags videnskabelig Interesse. Det er et Vidnesbyrd, om at Bondetraditionen i det mindste kan være i høi Grad paalidelig, og bliver altsaa af Betydning endog for Sagaernes Kritik. {{liten blokk|Ifølge N. Nicolaysens norske Fornlevninger, S. 213, fandtes paa Nisi indtil 1811 ogsaa et stort Drikkehorn med Messingbeslag og forgyldt Endeknop; paa Randen var udgravet en kronet Figur, udentvivl St. Olaf med Rigsæble i venstre og Hellebard i høire Haand samt med Inskrifter: {{antikva|Jaspar, Melchior, Balthasar}} (de hellige tre Konger) med smaa Bogstaver fra det femtende Aarhundrede. Hornet findes nu i Universitetets Samling af Oldsager.}} <section end="Ættesagn. Nisi-Ætten"/> {{midtstilt|{{større|'''Hallingdalske Ættesagn.'''}}}} <section begin="Hallingdalske Ættesagn"/>1. I Slutningen af det sextende Aarhundrede kom en Mand ved Navn Sander Sandersen fra Skotland over til Norge. Han var i Begyndelsen Skrædder, men, da (i 1591) faste Sorenskrivere bleve ansatte for at hjelpe Bønderne at dømme og i det Hele gaa dem tilhaande i Retssager, blev Sander kaldet til at blive første Sorenskriver i Hallingdal. Han boede da paa Stave-Haugen ved Aals Hovedkirke. Om Vinteren holdt han Thing med Almuen ude paa Isen af et stort Vand ved Thorpemoen; derfor heder Vandet endnu Thingvolden. Paa Stave bevaredes længe Sanders Klædning, en Trøie, saa sid, at den naaede til Gulvet, graa Benklæder med Rynker og en tre- <section end="Hallingdalske Ættesagn"/><noinclude> <references/></noinclude> bjjiurbga6rusxu9cuei19n9alub7dq 337072 336183 2026-09-27T19:34:49Z Kåre-Olav 25 overskrift 337072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|5}}</noinclude><section begin="Ættesagn. Nisi-Ætten"/>„sytten Aar“ slaa saaledes vel til. I 1783 forekommer hans Enke Synneve, hvilket ligeledes beviser, at Jon har naaet en meget høi Alder. Man kan ikke frakjende alt dette en Slags videnskabelig Interesse. Det er et Vidnesbyrd, om at Bondetraditionen i det mindste kan være i høi Grad paalidelig, og bliver altsaa af Betydning endog for Sagaernes Kritik. {{liten blokk|Ifølge N. Nicolaysens norske Fornlevninger, S. 213, fandtes paa Nisi indtil 1811 ogsaa et stort Drikkehorn med Messingbeslag og forgyldt Endeknop; paa Randen var udgravet en kronet Figur, udentvivl St. Olaf med Rigsæble i venstre og Hellebard i høire Haand samt med Inskrifter: {{antikva|Jaspar, Melchior, Balthasar}} (de hellige tre Konger) med smaa Bogstaver fra det femtende Aarhundrede. Hornet findes nu i Universitetets Samling af Oldsager.}} {{---}} <section end="Ættesagn. Nisi-Ætten"/> <section begin="Hallingdalske Ættesagn"/>{{midtstilt|{{større|'''Hallingdalske Ættesagn.'''}}}} 1. I Slutningen af det sextende Aarhundrede kom en Mand ved Navn Sander Sandersen fra Skotland over til Norge. Han var i Begyndelsen Skrædder, men, da (i 1591) faste Sorenskrivere bleve ansatte for at hjelpe Bønderne at dømme og i det Hele gaa dem tilhaande i Retssager, blev Sander kaldet til at blive første Sorenskriver i Hallingdal. Han boede da paa Stave-Haugen ved Aals Hovedkirke. Om Vinteren holdt han Thing med Almuen ude paa Isen af et stort Vand ved Thorpemoen; derfor heder Vandet endnu Thingvolden. Paa Stave bevaredes længe Sanders Klædning, en Trøie, saa sid, at den naaede til Gulvet, graa Benklæder med Rynker og en tre- <section end="Hallingdalske Ættesagn"/><noinclude> <references/></noinclude> 75lexc7yu6z4zzw4vwkiuh7txqm2dlt 104 72774 336197 190058 2026-09-27T15:19:20Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>terne“ stundom prøvede Kræfter, pleiede at sige: „Det er ikke værdt at slaas med dem, de lade sig ikke piske.“ {{liten blokk|Mundtlig fortalt mig af Sander Thomassen Raaen.}} 2. Paa søndre Helling i Øvre-Aal boede i det syttende Aarhundrede en ilde berygtet Slægt, Efterkommere af en Thorsten Engebretssen, som havde Gaarden 1638. Thorstens ældste Søn hedte Johannes. Han var en Tyv, kom i Arrest hos Lensmanden Sindre Sundre, men rømte til Nordland og blev der siden hængt. Den anden Søn, Engebret, gjorde meget ondt i Bygden og stak tilsidst Præstekonen, Mari Jacobsdatter, med Kniv; derfor kom han paa Bremerholm og gik der i Fængsel sin Livstid. Den tredie Søn Levord blev dræbt af en Harbrand Skrinde, den fjerde Halvor, blev dømt fredløs, blev tilsidst dræbt i Vas-Bygden og blev begraven uden Kirkegaard. Den femte Søn, Tollef, fik da tilsidst Gaarden efter sin Fader Thorsten, men Tollefs Sønner blev ikke bedre end Farbrødrene. Først var det Halvard „Bibi.“ Han begyndte at stjæle allerede som Barn, og var neppe bleven voxen, førend han blev hængt og hans Legeme opbrændt der paa Helling; Moderen byggede da et stort Stabur udenfor Huset, for at slippe for at se Galgen. Saa var det Asser Tollefsen, som blev rettet for Manddrab 1573, dernest Bjørn, som blev dræbt i Vas-Bygden. Nu var der ikke flere igjen af Halling-Ætten end Tollefs to yngste Sønner, Thorsten og Levord. De bleve skrevne til Soldater og maatte ned til Danmark, men kom aldrig mere igjen. „Saa blev Enden paa det onde Folk. De vare Guds Bespottere og Guds Ords Foragtere og hele Almuen til<noinclude> <references/></noinclude> 26yij0ookxghg959cmnlpcgugyxje7c 104 72775 336198 190059 2026-09-27T15:19:30Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Besværing, idet de sad ofte i Fængsel, den ene efter den anden, og Almuen maatte holde Vagt over dem.“ {{liten blokk|Efter „En gammel Skoleholders Optegnelse for Aaret 1827 om forskjellige Hændelser i Aals Præstegjeld“ (B. Moes Tidskr. f. Personalhistorie {{antikva|I}}, 529 flg.) samt mundtlig Beretning af Sander Raaen.}} 3. En tredie Æt var Viskeslægten i Aal. Til den hørte Sæhvat Engebretsen, som var en af Holstekarlene, det vil sige, en af de mange Nordmænd, som i sin Tid maatte tilbringe flere Aar i Holsten, dengang der ventedes Krig med Rusland.<ref>Et Sagn fra denne Tid er fortalt i første Samling S. 83—84.</ref> Men da Sæhvat kom hjem fra Holsten, var han bleven en udlært Skøier og indlod sig paa mange fortvivlede Streger. Der boede dengang nogle Folk i Nordre Vas, som man kaldte Bankokarlene, fordi de gjorde falske Sedler. Sæhvat gav sig i Lag med Bankokarlene og reiste med dem til Bragernæs Marked, hvor de skulde forsøge paa at faa Sedlerne ud. Det var ikke saa let en Sag, og dertil meget farligt, men Sæhvat fandt paa Raad. En Aftenstund gik han ud paa Isen paa Dramselven, kastede sig i en aaben Vaag og begyndte saa at huie og skraale paa Hjelp af alle Kræfter. Omsider kom to Vægtere og drog ham op. Nu tog han op sin Tegnebog, saa efter sine Penge, og anstillede sig yderst forskrækket, over at alle hans Dalersedler vare rent opblødte. Man gav ham da det Raad at gaa op paa „Vexelhuset“ og forsøge at faa dem byttede, og det lykkedes ham da at faa ordentlige Penge for Bankokarlenes falske. Da han saa<noinclude> <references/></noinclude> 59v1ry4vm4n0d5kwzyd5cjy2q8jqg5u 104 72776 336199 190060 2026-09-27T15:19:40Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>kom hjem, kjøbte han to Gaarde, begge Thomgaardene, og drev siden paa meget lange Handelsreiser. Paa dem havde han mange Eventyr med Gudbrandsdøler og andre Udbygdinger. En Søn af Sæhvat deltog i Halvor Hoels Opløb i 1818, og kom siden paa Slaveriet, fordi han havde dræbt sin Søstersøn. 4. I Hols Annex ligger Gaarden Søndre Villand, om hvis Beboere der haves mange Fortællinger, som ikke alene kjendes i Hallingdal, men ogsaa i Nabodalene. Der stod fordum en Bygning der paa Gaarden, som kaldtes Høiloftet, og som maa have været et gammelt Gildehus. Endnu viser man Loftstenene af det Hus. Det bestod af tre Etager eller Høider, først en Bod, hvor man gjemte alle drikkende Varer, saa et Rum ovenfor, hvor Ungdommen dansede, og endelig øverst en Sal, hvor de bedste Folk samlede sig og talte sammen. Thi Huset tilhørte ikke nogen enkelt Mand, men hele Almuen rundt om<ref>Sammenlign „Gildestuen i Kinservik“, 1 Saml. S. 52—54.</ref>. Især holdt Ungdommen sig gjerne lystig i det Hus; Gutterne gjorde da i Forveien Sammenskud til Malt og Humle og leiede en Pige til at brygge Øl. Naar de da kom sammen, blev der først drukket og saa danset. Traf nu Folk, som var Uvenner, sammen i sligt Lag, da blev det gjerne til Slagsmaal, og fordetmeste med Beltesætning. Dette bestod deri, at de bandt hinandens Belter fast sammen og saa tog til at bruge Knivene. Af dem havde de to i hver Slir. I den Tid, da denne Bygning var i Brug, var ellers Mændenes Klædedragt helt anderledes end nu. De gik i fodsid Kjole<noinclude> <references/></noinclude> 9rl3u26drvsbrx5aawhlo8mm61nkjki 104 72789 336201 190073 2026-09-27T15:20:00Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>set Datter min saamange Gange paa den nye Maaden du, Karl, men nu skal jeg kysse dig paa den gamle“, og dermed drog hun op Loftsnøglen, som hun havde gjemt i Barmen, op og slog til Vebjørn, saa Blodet sprudede baade af Næse og Mund. Pigen og Barnet reiste da med ham. Dagen efter gik gamle Astrid paa en Vei mellem to Gaarde i Nærheden. En Mand, som mødte hende, blev forfærdet ved at see, hvor bedrøvet hun saa ud og sagde til hende: „Hvad feiler dig Astrid, du seer saa forandret ud?“ „Aa ikke Stort“, sagde Astrid, „der var Graabener hos os igaar og tog en Ungged og Killingen med, det var Skam Nogen skulde se Noget paa mig efter det.“ De Unge blev gifte, men Vebjørn var ond imod hende, og da hun saa vilde hjem til Forældrene, vilde de ikke have noget med hende at gjøre, og hun døde ogsaa snart efter. {{liten blokk|Sagnene om Villands-Ætten, der give et særdeles anskueligt Billede af Fortidens Raahed, ere for største Del allerede meddelte i (en stærkt archaiserende) hallingdalsk Dialekt af J. C. Nielsen. (Hamiltons Nord. Tidsskrift, Aargangen 1868, og senere i „Søgnir fra Hallingdal“, Chra. 1868). Ved mundlige Fortællinger dels af Sander Raaen, dels af Numedøler har jeg selv indsamlet adskillige Tillæg og Varianter til disse Sagn, men jeg har ikke troet at burde optage mer end et Udvalg af dem i min Samling, da deslige Fortællinger om Slagsmaal, Mord, Drab og frygtelige Hændelser kun da have nogen Interesse, naar der i dem forekommer kulturhistoriske Momenter. Hvor stor Vildskaben har været i Hallingdal, derom faar man ogsaa et Begreb, naar man hører, at den ovenfor nævnte Skolelærer i Aal kunde erindre tredive Mord alene i dette Præstegjeld.}}<noinclude> <references/></noinclude> bgdu4pswstb398k66wremriiobt46zf 337073 336201 2026-09-27T19:35:51Z Kåre-Olav 25 strek 337073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|22}}</noinclude>set Datter min saamange Gange paa den nye Maaden du, Karl, men nu skal jeg kysse dig paa den gamle“, og dermed drog hun op Loftsnøglen, som hun havde gjemt i Barmen, op og slog til Vebjørn, saa Blodet sprudede baade af Næse og Mund. Pigen og Barnet reiste da med ham. Dagen efter gik gamle Astrid paa en Vei mellem to Gaarde i Nærheden. En Mand, som mødte hende, blev forfærdet ved at see, hvor bedrøvet hun saa ud og sagde til hende: „Hvad feiler dig Astrid, du seer saa forandret ud?“ „Aa ikke Stort“, sagde Astrid, „der var Graabener hos os igaar og tog en Ungged og Killingen med, det var Skam Nogen skulde se Noget paa mig efter det.“ De Unge blev gifte, men Vebjørn var ond imod hende, og da hun saa vilde hjem til Forældrene, vilde de ikke have noget med hende at gjøre, og hun døde ogsaa snart efter. {{liten blokk|Sagnene om Villands-Ætten, der give et særdeles anskueligt Billede af Fortidens Raahed, ere for største Del allerede meddelte i (en stærkt archaiserende) hallingdalsk Dialekt af J. C. Nielsen. (Hamiltons Nord. Tidsskrift, Aargangen 1868, og senere i „Søgnir fra Hallingdal“, Chra. 1868). Ved mundlige Fortællinger dels af Sander Raaen, dels af Numedøler har jeg selv indsamlet adskillige Tillæg og Varianter til disse Sagn, men jeg har ikke troet at burde optage mer end et Udvalg af dem i min Samling, da deslige Fortællinger om Slagsmaal, Mord, Drab og frygtelige Hændelser kun da have nogen Interesse, naar der i dem forekommer kulturhistoriske Momenter. Hvor stor Vildskaben har været i Hallingdal, derom faar man ogsaa et Begreb, naar man hører, at den ovenfor nævnte Skolelærer i Aal kunde erindre tredive Mord alene i dette Præstegjeld.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 2mq8hycnpq0spxy9la35vbtviky5ek6 104 72790 336202 190074 2026-09-27T15:20:10Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{større|'''Gudbrand Gudbrandssøn paa Vik.'''}}}}</noinclude>Om den høifornemme Æt, som gjennem flere Aarhundreder, beboede Gidske paa Søndmør, haves faa eller ingen Sagn. Naar paa engang man træffer flere velvoxne Karle i Veien, pleier dog Almuen at sige: „Der kommer Gidskegutterne.“ Og naar man har havt Sager til Things, men faaet en uheldig Dom, „eller Øvrigheden faar sat Noget igjennem, som behager Bønderne ilde“, skal det ogsaa kunne hænde, at man siger: „Havde Gidskegutterne levet endnu, skulde det have gaaet bedre.“ I forrige Aarhundrede levede endnu en Fortælling om en rig Mand, Gudbrand Gudbrandssøn, som skal have været Foged over det store Gidskegods. Han boede paa den store Gaard Vik i Søkelvens Annex til Ørskoug og tilhørte en mægtig Æt. To af hans Brødre, hver ligesaa rig som Gudbrand, boede den ene paa Egsund i Rødve Sogn, den anden paa Ringstad i Strands Sogn. En Sten ved Flaaskjærsvarpet skulde have været Grændseskjel mellem Gudbrand og en af hans Brødre. Gudbrand opførte store og prægtige Huse paa Vik, Tømmeret tog han paa Jarnæs, og et Berg, hvor dette Tømmer var blevet oplagt i en Flaade, fik Navn af Kliningsberget, fordi hans Tømmerhuggere der havde fortæret en halv Tønde Smør. Endnu i forrige Aarhundrede saaes Levninger af Huset, hvis Stokke vare tilhuggede paa en egen, nu forglemt Maade, nemlig med „Glip-Hug“, der kaldtes saa, fordi man lod Øxen glippe eller glide ud ved hvert Hug, hvorved Spaanene bleve rundagtige og Tømmeret selv udhulet og afdelt i visse Ruder.<noinclude> <references/></noinclude> 4hji02deefu4fa0zc8qcgcm0iaojmx0 337074 336202 2026-09-27T19:36:18Z Kåre-Olav 25 overskrift 337074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|23}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Gudbrand Gudbrandssøn paa Vik.'''}}}} Om den høifornemme Æt, som gjennem flere Aarhundreder, beboede Gidske paa Søndmør, haves faa eller ingen Sagn. Naar paa engang man træffer flere velvoxne Karle i Veien, pleier dog Almuen at sige: „Der kommer Gidskegutterne.“ Og naar man har havt Sager til Things, men faaet en uheldig Dom, „eller Øvrigheden faar sat Noget igjennem, som behager Bønderne ilde“, skal det ogsaa kunne hænde, at man siger: „Havde Gidskegutterne levet endnu, skulde det have gaaet bedre.“ I forrige Aarhundrede levede endnu en Fortælling om en rig Mand, Gudbrand Gudbrandssøn, som skal have været Foged over det store Gidskegods. Han boede paa den store Gaard Vik i Søkelvens Annex til Ørskoug og tilhørte en mægtig Æt. To af hans Brødre, hver ligesaa rig som Gudbrand, boede den ene paa Egsund i Rødve Sogn, den anden paa Ringstad i Strands Sogn. En Sten ved Flaaskjærsvarpet skulde have været Grændseskjel mellem Gudbrand og en af hans Brødre. Gudbrand opførte store og prægtige Huse paa Vik, Tømmeret tog han paa Jarnæs, og et Berg, hvor dette Tømmer var blevet oplagt i en Flaade, fik Navn af Kliningsberget, fordi hans Tømmerhuggere der havde fortæret en halv Tønde Smør. Endnu i forrige Aarhundrede saaes Levninger af Huset, hvis Stokke vare tilhuggede paa en egen, nu forglemt Maade, nemlig med „Glip-Hug“, der kaldtes saa, fordi man lod Øxen glippe eller glide ud ved hvert Hug, hvorved Spaanene bleve rundagtige og Tømmeret selv udhulet og afdelt i visse Ruder.<noinclude> <references/></noinclude> ogape3z274dy4i2jpjbeooug38nqd5t 104 72791 336203 190075 2026-09-27T15:20:20Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Fra Vik førte ogsaa en brolagt Vei over nogle Myrer til Kirken. I Elven ved Vik var ogsaa i den Tid, da Trælasthandelen med Skotterne blomstrede, ikke mindre end fem Sagbrug, og man paaviste længe det Sted, hvor de skotske Skibe lagde til, naar de hentede Lasten. Man kunde ogsaa mindes et Vers, som Gudbrand skulde have gjort om nogle af sine Gaarde, og hvori det hedte: <poem> Vik, Velle-Sætre i Aarebygd Bær stor Frygd. Grebstad liden, ligger mig nær, Det holder jeg meget kjær. </poem> Engang fik Gudbrand et Besøg af Præsten i Ørskoug og bevertede ham med en Ret Lax, som smagte Præsten saare vel. Gudbrand skjænkede da Ulleviks Laxevarp til Ørskougs Præstebord paa det Vilkaar, at, naar han var død, skulde hans Skaal hvert Aar blive drukken paa Oure Kirkebakke, det vil sige paa en Houg ved Gaarden Oure, hvor Søkelvens Kirke staar. I lange Tider blev ogsaa hvert Aar paa Sognepræstens Bekostning kjøbt en Tønde Øl og tømt til Gudbrands Minde. {{liten blokk|De i Begyndelsen meddelte Træk om „Gidskegutterne“ ere mig velvilligen meddelte af P. Fylling; Sagnet om Gudbrand er hentet dels fra Strøms Søndmørs Beskrivelse, 2, S. 191—192, dels fra denne Forfatters haandskrevne Optegnelser paa Universitets-Bibliotheket. (Mscr. No. 61. 8).}} {{liten blokk|Det er aabenbart, at man i Kirken har holdt Gudbrands Aartid (Keyser, den norske Kirkes Hist. {{antikva|I}}, S. 194), og at dermed, som vist ingenlunde usædvanligt, har været et Gilde forbundet. Paa samme Maade hør vistnok ogsaa det mærkelige i første Samling af mine Bygdesagn S. 1—2 fortalte Sagn om Tollef Sal forklares. At Gudbrands Levetid falder i den katholske Tid, er givet nok; hans Navn nævnes i et Dokument af 1544.}}<noinclude> <references/></noinclude> 6jh6lglgw1df6v0jw527qb5ibbi6nvj 337075 336203 2026-09-27T19:37:37Z Kåre-Olav 25 ppoem 337075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|24}}</noinclude>Fra Vik førte ogsaa en brolagt Vei over nogle Myrer til Kirken. I Elven ved Vik var ogsaa i den Tid, da Trælasthandelen med Skotterne blomstrede, ikke mindre end fem Sagbrug, og man paaviste længe det Sted, hvor de skotske Skibe lagde til, naar de hentede Lasten. Man kunde ogsaa mindes et Vers, som Gudbrand skulde have gjort om nogle af sine Gaarde, og hvori det hedte: {{ppoem|style=font-size:83%| Vik, Velle-Sætre i Aarebygd Bær stor Frygd. Grebstad liden, ligger mig nær, Det holder jeg meget kjær. }} Engang fik Gudbrand et Besøg af Præsten i Ørskoug og bevertede ham med en Ret Lax, som smagte Præsten saare vel. Gudbrand skjænkede da Ulleviks Laxevarp til Ørskougs Præstebord paa det Vilkaar, at, naar han var død, skulde hans Skaal hvert Aar blive drukken paa Oure Kirkebakke, det vil sige paa en Houg ved Gaarden Oure, hvor Søkelvens Kirke staar. I lange Tider blev ogsaa hvert Aar paa Sognepræstens Bekostning kjøbt en Tønde Øl og tømt til Gudbrands Minde. {{liten blokk/s}} De i Begyndelsen meddelte Træk om „Gidskegutterne“ ere mig velvilligen meddelte af P. Fylling; Sagnet om Gudbrand er hentet dels fra Strøms Søndmørs Beskrivelse, 2, S. 191—192, dels fra denne Forfatters haandskrevne Optegnelser paa Universitets-Bibliotheket. (Mscr. No. 61. 8). Det er aabenbart, at man i Kirken har holdt Gudbrands Aartid (Keyser, den norske Kirkes Hist. {{antikva|I}}, S. 194), og at dermed, som vist ingenlunde usædvanligt, har været et Gilde forbundet. Paa samme Maade hør vistnok ogsaa det mærkelige i første Samling af mine Bygdesagn S. 1—2 fortalte Sagn om Tollef Sal forklares. At Gudbrands Levetid falder i den katholske Tid, er givet nok; hans Navn nævnes i et Dokument af 1544.<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> ddnxsntkzh8gi8dz4h5gpx3dzw7v63g 104 72792 336204 190408 2026-09-27T15:20:30Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Gudbrand Gudbrandssøn paa Vik" /> {{liten blokk|et Thingsvidne, hvorved bevidnes, at han i sin Tid har skjænket Præstebordet det omtalte Laxevarp. Sagnet har ogsaa vidst at angive Navnet paa den Præst, i hvis Tid Gudbrand levede, nemlig „Hr. Ebbe“, men dette er vistnok en Anachronisme, thi Hr. Ebbe Madssøn, den eneste af dette Navn i Ørskoug, var en luthersk Præst, kaldet af Almuen 1590 og død omtrent 1629. (Hatlings utrykte Præstehistorie).}} {{liten blokk|Endelig kan her om Gidske Gaards Kirke tilføies, at der paa dennes gamle Prædikestol fandtes anført, „at den var oprettet den Dag, da Kong Christian den anden blev kronet i Oslo“, altsaa i Juli (29de ?) 1514. (Strøms haandskrevne Optegnelser). Sandsynligvis har altsaa den daværende Eier af Gaarden og Godset, den bekjendte Karl Knutssøn af Familien Tre Roser, Søn af den 1502 dræbte hr. Knut Alfssøn, paa denne Maade villet ogsaa paa sin Gaard forherlige sin Konges Kroning.}} <section end="Gudbrand Gudbrandssøn paa Vik" /> {{midtstilt|{{større|'''Thrond Hoskoldssøn paa Kvinlog.'''}}}} <section begin="Thrond Hoskoldssøn paa Kvinlog" /> Det nuværende Fjotlands Sogn, som udgjør den øvre Del af Kvinesdalen, fik først i 1670 egen Kirke og sognede indtil den Tid til Liknes Kirke nederst i Dalen. Om den første Mand, som blev begravet ved den nye Kirke; ved man endnu meget at fortælle, ikke alene der i Bygden, men ogsaa i Nabobygderne i en vid Omkreds. Han hed Thrond Hoskoldssøn og boede paa nedre Kvinlog ved Kvineselven. I den Tid og længe efter gaves der ikke saa faa paa sin Vis velstaaende Folk i disse nu jevnt fattige Fjeldbygder. Det var ikke Jordbruget, som berigede dem, thi hermed var det endnu mere smaat end nu, men de samlede sig Penge ved Handelsreiser. I de nordligere Bygder, som paa Stavangerkanten og i <section end="Thrond Hoskoldssøn paa Kvinlog" /><noinclude> <references/></noinclude> 6eg2l6xboea4vwpay4ave6p119mbw6l 337076 336204 2026-09-27T19:39:03Z Kåre-Olav 25 overskrift 337076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|25}} {{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="Gudbrand Gudbrandssøn paa Vik"/>et Thingsvidne, hvorved bevidnes, at han i sin Tid har skjænket Præstebordet det omtalte Laxevarp. Sagnet har ogsaa vidst at angive Navnet paa den Præst, i hvis Tid Gudbrand levede, nemlig „Hr. Ebbe“, men dette er vistnok en Anachronisme, thi Hr. Ebbe Madssøn, den eneste af dette Navn i Ørskoug, var en luthersk Præst, kaldet af Almuen 1590 og død omtrent 1629. (Hatlings utrykte Præstehistorie). Endelig kan her om Gidske Gaards Kirke tilføies, at der paa dennes gamle Prædikestol fandtes anført, „at den var oprettet den Dag, da Kong Christian den anden blev kronet i Oslo“, altsaa i Juli (29de{{mellomrom}}?) 1514. (Strøms haandskrevne Optegnelser). Sandsynligvis har altsaa den daværende Eier af Gaarden og Godset, den bekjendte Karl Knutssøn af Familien Tre Roser, Søn af den 1502 dræbte hr. Knut Alfssøn, paa denne Maade villet ogsaa paa sin Gaard forherlige sin Konges Kroning. {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Gudbrand Gudbrandssøn paa Vik"/> <section begin="Thrond Hoskoldssøn paa Kvinlog"/>{{midtstilt|{{større|'''Thrond Hoskoldssøn paa Kvinlog.'''}}}} Det nuværende Fjotlands Sogn, som udgjør den øvre Del af Kvinesdalen, fik først i 1670 egen Kirke og sognede indtil den Tid til Liknes Kirke nederst i Dalen. Om den første Mand, som blev begravet ved den nye Kirke; ved man endnu meget at fortælle, ikke alene der i Bygden, men ogsaa i Nabobygderne i en vid Omkreds. Han hed Thrond Hoskoldssøn og boede paa nedre Kvinlog ved Kvineselven. I den Tid og længe efter gaves der ikke saa faa paa sin Vis velstaaende Folk i disse nu jevnt fattige Fjeldbygder. Det var ikke Jordbruget, som berigede dem, thi hermed var det endnu mere smaat end nu, men de samlede sig Penge ved Handelsreiser. I de nordligere Bygder, som paa Stavangerkanten og i <section end="Thrond Hoskoldssøn paa Kvinlog"/><noinclude> <references/></noinclude> euu7gf9m12sfiz102cdrh57b201xdpt 104 72795 336205 190079 2026-09-27T15:20:40Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>egen fordums Hustru. Ingen af de to talte et Ord til hinanden, men begge vare de bange for sit Liv, og Ingen af dem lukkede et Øie om Natten. Men om Morgenen, da Thrond skulde bede Farvel og gaa videre, trykkede Konen ham en blank Femmarksdaler i Haanden, og sin Skræppe fandt han vel forsynet med rigelig Niste. Men dette gjorde ham altid siden ondt at tænke paa, fortalte han. Engang reiste Thrond nedover Dalen til Flekkefjord, hvor der allerede da var en liden Handelsplads. Han var forlegen for Korn, men havde for Tiden ikke Penge eller noget Andet „at vende for sig“. Han gik da raadvild paa Bryggen og saa der en Jydeskipper, som havde fuld Kornladning. Med ham gav han sig i Samtale, og tilsidst væddede han med ham om fem Tønder Korn, at han skulde fra et langtbortliggende Sted skyde Hul i Fløien. Det syntes umuligt, men Thrond havde hver Dag et Friskud og kunde ramme, hvor han vilde. Han vandt da sine fem Tønder, men Jyden væddede igjen, at han ikke skulde kunne gjøre et saadant Skud om igjen. Thrond kunde ikke heller, men han narrede dog Jyden ved at skyde med løst Krud og indbildte ham, at han havde skudt Hul i Hul i Fløien. — Den nærmeste Gaard ved Kvinlog var i Thronds Tid Røinestad, som ligger en hel Mil nedenfor, men Dalen var ikke tættere bebygget dengang. Paa Røinestad boede en Mand, som hed Knut. Han havde ogsaa nylig været paa Byreise, og bragt hjem med sig en prægtig Hat, som der gik stort Ord af. Thrond maatte afsted og se den Hat, og den syntes ham saa gild, at han bød Knut mange Penge for den, men denne svarede nei. Thrond bød mere, men forgjæves. Tilsidst sagde da Knut, „sælge dig den vil<noinclude> <references/></noinclude> m2xv54lv2dmjymqwtj4x5kfoq9m1ipx 104 72798 336206 190409 2026-09-27T15:20:50Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Thrond Hoskoldssøn paa Kvinlog" /> kom til Risøen, som nu blev ryddet til Gaard, men før kun havde været Støl under Kvinlog, den anden, Kari, kom til Spikeland, ogsaa en af Thronds Støle. Paa Spikeland har Slægten holdt sig lige til Nutiden, og Navnene Thrond, Aslak og Kari bevaredes bestandig. Først den sidste Thrond, som endnu lever, lod sin Søn døbe Andreas istedenfor Aslak, thi, naar blot det første Bogstav bevares, er Opkaldelsen jo lige god. Men den gamle Aslak syntes ikke om dette og sagde: „Nu bliver det galt paa Spikeland, siden man vender Navnet.“ Familien har ogsaa siden maattet sælge Gaarden. {{liten blokk|Meddelelsen af dette Sagn skylder jeg især Student P. Eiesland fra Fjotland. Det Træk om, at der voxte Bringebærris paa Thronds Grav kan jevnføres med et lignende hos Asbjørnsen (norske Huldreeventyr og Folkesagn. 2den Saml., S. 265, 2 Udg.) hvor det heder om „gamle Lensmanden paa Dalsøren“, at der paa hans Gravsted „voxte op alle Slags Ris med Naale paa, som ingen havde seet før.“ At Thrond har levet netop paa den Tid, som Sagnet fortæller, fremgaar af Rigsarkivets Skattemandtal, hvor han opføres som eneste Eier af nedre Kvinlog i Aaret 1651.}} <section end="Thrond Hoskoldssøn paa Kvinlog" /> {{midtstilt|{{større|'''Fredløse og Rømningsmænd.'''}}}} <section begin="Fredløse og Rømningsmænd" /> At Manddrab endnu for et Par hundrede Aar siden vare alt andet end sjeldne i vore Bygder er noksom bekjendt. Det er heller ikke Noget, hvorom Erindringen i den Grad er bevaret i Bygderne, som om deslige Begivenheder. Selv Præsterne vare hverken fri for at have Manddrabere i sin Midte eller sikre for at finde en voldsom Død. Nogle Aar efter <section end="Fredløse og Rømningsmænd" /><noinclude> <references/></noinclude> d62t32rbascy04ss35elonbsg9efom7 337077 336206 2026-09-27T19:39:53Z Kåre-Olav 25 overskrift 337077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|31}}</noinclude><section begin="Thrond Hoskoldssøn paa Kvinlog"/>kom til Risøen, som nu blev ryddet til Gaard, men før kun havde været Støl under Kvinlog, den anden, Kari, kom til Spikeland, ogsaa en af Thronds Støle. Paa Spikeland har Slægten holdt sig lige til Nutiden, og Navnene Thrond, Aslak og Kari bevaredes bestandig. Først den sidste Thrond, som endnu lever, lod sin Søn døbe Andreas istedenfor Aslak, thi, naar blot det første Bogstav bevares, er Opkaldelsen jo lige god. Men den gamle Aslak syntes ikke om dette og sagde: „Nu bliver det galt paa Spikeland, siden man vender Navnet.“ Familien har ogsaa siden maattet sælge Gaarden. {{liten blokk|Meddelelsen af dette Sagn skylder jeg især Student P. Eiesland fra Fjotland. Det Træk om, at der voxte Bringebærris paa Thronds Grav kan jevnføres med et lignende hos Asbjørnsen (norske Huldreeventyr og Folkesagn. 2den Saml., S. 265, 2 Udg.) hvor det heder om „gamle Lensmanden paa Dalsøren“, at der paa hans Gravsted „voxte op alle Slags Ris med Naale paa, som ingen havde seet før.“ At Thrond har levet netop paa den Tid, som Sagnet fortæller, fremgaar af Rigsarkivets Skattemandtal, hvor han opføres som eneste Eier af nedre Kvinlog i Aaret 1651.}} {{---}} <section end="Thrond Hoskoldssøn paa Kvinlog"/> <section begin="Fredløse og Rømningsmænd"/>{{midtstilt|{{større|'''Fredløse og Rømningsmænd.'''}}}} At Manddrab endnu for et Par hundrede Aar siden vare alt andet end sjeldne i vore Bygder er noksom bekjendt. Det er heller ikke Noget, hvorom Erindringen i den Grad er bevaret i Bygderne, som om deslige Begivenheder. Selv Præsterne vare hverken fri for at have Manddrabere i sin Midte eller sikre for at finde en voldsom Død. Nogle Aar efter <section end="Fredløse og Rømningsmænd"/><noinclude> <references/></noinclude> rg2d76obuc12yv2n2emw66vaqtsbjyv 104 72801 336207 190085 2026-09-27T15:21:00Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>bleve de fredløse, og rømte da tilfjelds eller tilskovs, undertiden ogsaa ud af Landet. Ogsaa efter Dødsstraffens Indførelse var det Mange, som man ikke fik sat paa, eller som brøde ud af Arresten. Om flere saadanne Skoggangsmænd haves Sagn bevarede. Af og til bleve de ogsaa besungne i Almuens Viser, f. Ex. i den ret interessante Vise om Aanund Gaangsøy, en Slagskjæmpe fra Gjævedal i Aamlid der havde begaaet to Manddrab, men endelig efter flere Aars Omstreifninger blev greben og henrettet. Den findes hos Landstad S. 687—093. 1. For halvandet eller to hundrede Aar siden boede der paa Vigen i Valle i Sætersdalen en Mand, som hedte Orm, hvis Slægt endnu kjendes. Han dræbte en Mand paa Loftet i et Hus, som fremdeles staar der, og tog strax Flugten. Sine Forfølgere undgik han ved at springe ned i en Bæk og gjemme sig under en Stenbro tæt ved Gaarden. Saa kom han tilfjelds og holdt sig da længe i den øde Dal Findalen, som ligger mellem Sætersdalen og Fyrisdalen i Øvre Thelemarken, en Dal, hvorom flere Sagn ere bevarede. En Stund havde han sin Hytte paa en Holme i et Vand der i Findalen, hvor Murene af et lidet Hus endnu sees, og undertiden boede han ogsaa i en Heller, som fremdeles heder Ormshelleren til Amindelse om ham. Endnu i Mandsminde laa der i den Heller Levninger af Løvknipper, som Orm havde hvilet paa. Tilsidst vovede han sig nærmere til sit Hjem og holdt sig paa en Støl, han selv eiede, og som kaldes Fossevand. Han levede mest af at fiske Ørret, men af og til fik han ogsaa lidt til Hjelp af Skyldfolk og Venner, som kjendte til, hvor han holdt sig. Imidlertid blev der holdt Forhør over hans<noinclude> <references/></noinclude> q163tzdpxvm5blzp6nmb26gko5t5e65 337078 336207 2026-09-27T19:40:19Z Kåre-Olav 25 0>6 337078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|34}}</noinclude>bleve de fredløse, og rømte da tilfjelds eller tilskovs, undertiden ogsaa ud af Landet. Ogsaa efter Dødsstraffens Indførelse var det Mange, som man ikke fik sat paa, eller som brøde ud af Arresten. Om flere saadanne Skoggangsmænd haves Sagn bevarede. Af og til bleve de ogsaa besungne i Almuens Viser, f. Ex. i den ret interessante Vise om Aanund Gaangsøy, en Slagskjæmpe fra Gjævedal i Aamlid der havde begaaet to Manddrab, men endelig efter flere Aars Omstreifninger blev greben og henrettet. Den findes hos Landstad S. 687—693. 1. For halvandet eller to hundrede Aar siden boede der paa Vigen i Valle i Sætersdalen en Mand, som hedte Orm, hvis Slægt endnu kjendes. Han dræbte en Mand paa Loftet i et Hus, som fremdeles staar der, og tog strax Flugten. Sine Forfølgere undgik han ved at springe ned i en Bæk og gjemme sig under en Stenbro tæt ved Gaarden. Saa kom han tilfjelds og holdt sig da længe i den øde Dal Findalen, som ligger mellem Sætersdalen og Fyrisdalen i Øvre Thelemarken, en Dal, hvorom flere Sagn ere bevarede. En Stund havde han sin Hytte paa en Holme i et Vand der i Findalen, hvor Murene af et lidet Hus endnu sees, og undertiden boede han ogsaa i en Heller, som fremdeles heder Ormshelleren til Amindelse om ham. Endnu i Mandsminde laa der i den Heller Levninger af Løvknipper, som Orm havde hvilet paa. Tilsidst vovede han sig nærmere til sit Hjem og holdt sig paa en Støl, han selv eiede, og som kaldes Fossevand. Han levede mest af at fiske Ørret, men af og til fik han ogsaa lidt til Hjelp af Skyldfolk og Venner, som kjendte til, hvor han holdt sig. Imidlertid blev der holdt Forhør over hans<noinclude> <references/></noinclude> 3yj5bdrlv9l48eaka4ubfs1vmmm0cpt 104 72802 336208 190086 2026-09-27T15:21:10Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Udaad paa Gaarden Rige, som i den Tid var Thingstedet, og Sagen varede længe, da man ikke kunde faa Manden fat. Orm fik da selv Lyst til at høre paa Sagen, listede sig til Rige og gjemte sig i en Loftssval over Thingstuen, hvor han laa og lyttede. Endelig faldt der Dom, og Orm blev frikjendt. Da hoppede han til Thingalmuens Forundring og Forskrækkelse fra Loftssvalen paa Tunet ned blandt Bønderne. {{liten blokk|Meddelt af Sætæsdølen, Kirkesanger O. Evensen i Øiestad.}} 2. Paa Fjeldet mellem Hol i Hallingdalen og Lærdal ligger Eivindsbotten, som heder saa efter en Eivind, som havde begaaet et Vaadesdrab og var bleven fredløs. Men da Eivind igrunden var en godmodig og afholdt Mand, var der Ingen, som vilde gjøre ham noget, han fik Lov at leve paa Fjeldet af Rensdyr og Ryper, ja kunde endog liste sig ned i Bygden en Gang imellem for at hente Salt, Mel og lidt Brød. Saaledes gik det i mange Aar, og Eivind havde det noksaa godt i sin Hytte, hvor mangen Reisende blev godt trakteret og gjestfrit behandlet. Men engang fik han Besøg af et Umenneske fra Lærdal, som gik under Navn af Bøen. Denne Karl og hans Tjenestegut kom en Kveld, hver med sin Bøsse, thi de vare paa Rensdyrjagt, vandrende til Eivindsbotten, fik ligge der om Natten og bleve bevertede baade med Mad og Andet. Om Morgenen reiste de da, og Eivind fulgte dem og blev siden siddende paa en Sten og „saa ind i sin Barm.“ Da sagde Søen til Tjenestegutten: „Skyd til ham, du.“ „Nei“, sagde Gutten, „det kunde klikke for mig.“ „Ja klikker det for dig,<noinclude> <references/></noinclude> k744uapofaqtrmzkzltayglrctqlkpz 104 72803 336209 190087 2026-09-27T15:21:20Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>skal det ikke klikke for mig“, sagde Bøen og skjød til Eivind, saa han faldt død om. Derpaa tog de Alt, hvad der fandtes i Fjeldboden og drog videre. Bøen var endog fræk nok til at rose sig baade i Hallingdal og i Lærdal af, at han havde skudt ihjel den fredløse Mand paa Fjeldet. Nogle Aar efter kom da Bøen en Gang til Havardsgaard i Vass i Hallingdalen og blev der om Natten. Manden stelte vel med ham og kom endog til ham med Øl og Brændevin paa Sengen om Morgenen. Mens nu Bøen drak, spurgte Havardsgaarden ham, om han havde skudt Eivind i Botten. Jo, det havde ham rigtignok, og han grummede sig til deraf. „Ja saa“, sagde Havardsgaarden, „saa du tykkes det var grumt, at du turde skyde paa Eivind, Sødskendbarnet mit!“ og dermed tog han Bøen ud af Sengen og rullede ham sammen som en Bold, saa han spyttede Blod. „Du lyt’ ha’ en Kjending af det, du dræbte Sødskendbarnet mit.“ Siden havde Bøen ikke mere nogen Helsedag. {{liten blokk|Mundtlig Fortælling af Sander Raaen, der endnu i sin Ungdom hørte gamle Folk omtale Eivind, hvis Levetid dog maa ligge langt tilbage, med Beklagelse og Medynk.}} 3. Paa Gaarden Helle i Konnismo Sogn i nordre Undal findes et Fjeld, som kaldes Stkknollen. I gamle Dage skal her have holdt sig en fredløs Kobbersmed, som derfor i Sagnet kaldes Vildsmeden. Han havde sit Værksted i en næsten utilgjængelig Stenurd eller Skaar høit oppe i Fjeldvæggen, og den Skaar heder den Dag idag Smedeskaaren og Smedeslag skal findes der fremdeles. Her smedede han da Kobber, ja undertiden Guld og Sølv. Konnismo gamle Kirkeklokker, som for nogle Aar siden gik itu, skal være<noinclude> <references/></noinclude> a2f47ovmmojz923uqnu0meb81njqesd 104 72805 336210 190089 2026-09-27T15:21:30Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>vilde rykke Stigan nærmere og nærmere, men denne trak sig derimod mere og mere baglænds, indtil han endelig rettede et raskt Hug mod sin Modstander, saa at hele dennes Hovedisse blev hugget af ham, og han faldt overvunden til Jorden. „Dette var i August Maaned.“ Rolandskjæmpen levede endnu en Stund efter, men døde dog ud paa Høsten. I Mandebod maatte Stigen nu give den ene af Vildsmedens Kobberkjedler. Stigan var ogsaa bekjendt af sin prægtige Hest Blakken, hvis Mage ikke kjendtes. Naar han var til Konnismo Kirke, bandt han Blakken ved et Vad i en Bæk, som derfor endnu heder Blakkestadvadet. Men en Søndag hændte det, at Blakken rev sig løs og gav sig paa Hjemveien, men underveis mishandlede den en Pige, som mødte den, saaledes at hun døde. Da samlede alle Mænd i Bygden sig for at hævne dette paa Blakken, drog den hen til Stedet, hvor hen havde spændt Pigen ihjel, lagde Sten paa en Slæde, saalænge det var den muligt at trække og slog derpaa allesammen paa den med sine Stokke. Da den nu endelig blev sprængt, slog de den ihjel og væltede al Stenen over den. Stenhaugen ligger der endnu og heder Blakstad-Læsset. {{liten blokk|Meddelelse fra Hr. Lærer J. T. Storaker i Søgne, en flittig og skjønsom Samler af vor Almues overtroiske Forestillinger, et Arbeide, hvorpaa han har givet flere interessante Prøver. Sammenlign Hist. Tidsskr. 1, 481. Med Hensyn til Vildsmedens Dødsmaade, da have vi her et Vandringssagn for os. Meget hyppig (f. Ex. i Fede i Kvinesdal) fortælles dette saaledes, at det er en dødsdømt Skomager, der skal redde sit Liv ved at sidde paa en spids Fjeldtop og sy et Par Sko, men idet han skal gribe efter sin Hammer falder den fra ham just som han skal slaa i den sidste Pinde eller Sylen, just som han skal gjøre det sidste Sting, og han selv falder efter og slaar sig ihjel, idet}}<noinclude> <references/></noinclude> gx9ohunabsn2qohza3z69oexqbgxmtx 337079 336210 2026-09-27T19:41:01Z Kåre-Olav 25 ordner blokk 337079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|38}}</noinclude>vilde rykke Stigan nærmere og nærmere, men denne trak sig derimod mere og mere baglænds, indtil han endelig rettede et raskt Hug mod sin Modstander, saa at hele dennes Hovedisse blev hugget af ham, og han faldt overvunden til Jorden. „Dette var i August Maaned.“ Rolandskjæmpen levede endnu en Stund efter, men døde dog ud paa Høsten. I Mandebod maatte Stigen nu give den ene af Vildsmedens Kobberkjedler. Stigan var ogsaa bekjendt af sin prægtige Hest Blakken, hvis Mage ikke kjendtes. Naar han var til Konnismo Kirke, bandt han Blakken ved et Vad i en Bæk, som derfor endnu heder Blakkestadvadet. Men en Søndag hændte det, at Blakken rev sig løs og gav sig paa Hjemveien, men underveis mishandlede den en Pige, som mødte den, saaledes at hun døde. Da samlede alle Mænd i Bygden sig for at hævne dette paa Blakken, drog den hen til Stedet, hvor hen havde spændt Pigen ihjel, lagde Sten paa en Slæde, saalænge det var den muligt at trække og slog derpaa allesammen paa den med sine Stokke. Da den nu endelig blev sprængt, slog de den ihjel og væltede al Stenen over den. Stenhaugen ligger der endnu og heder Blakstad-Læsset. {{liten blokk/s}} Meddelelse fra Hr. Lærer J. T. Storaker i Søgne, en flittig og skjønsom Samler af vor Almues overtroiske Forestillinger, et Arbeide, hvorpaa han har givet flere interessante Prøver. Sammenlign Hist. Tidsskr. 1, 481. Med Hensyn til Vildsmedens Dødsmaade, da have vi her et Vandringssagn for os. Meget hyppig (f. Ex. i Fede i Kvinesdal) fortælles dette saaledes, at det er en dødsdømt Skomager, der skal redde sit Liv ved at sidde paa en spids Fjeldtop og sy et Par Sko, men idet han skal gribe efter sin Hammer falder den fra ham just som han skal slaa i den sidste Pinde eller Sylen, just som han skal gjøre det sidste Sting, og han selv falder efter og slaar sig ihjel, idet<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> qfhlv8nh77wyfnjgax8qnz7729xuhns 104 72806 336211 190410 2026-09-27T15:21:40Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Fredløse og Rømningsmænd" /> {{liten blokk|han skal gribe efter den. I flere Bygder bærer derfor den spidseste Fjeldtop Navnet Skomagerknibben. Et Sted ved Navn Smedeskaaren eller Smidjeskaaren findes ogsaa paa Kvinesdals Præstegaard.}} <section end="Fredløse og Rømningsmænd" /> {{midtstilt|{{større|'''Sagn om Sørøvere.'''}}}} <section begin="Sagn om Sørøvere" /> 1. Paa Gaarden Vestre Skogsfjord i Halsaa Sogn ved Mandal boede engang en Mand, som hed Reier. Han var saa slem og ilde omtykt, at man kaldte ham Rade-Reier. Engang roede han ud paa Bankefjorden, eller Fjorden ved Risørbanken ved Mandal og havde med sig en yngre Broder, som ogsaa hedte Reier og dengang var en liden Gut. Der laa just et Sørøverskib sra Lybek, og Rade-Reier gav sig i Snak med Røverne. Saa blev han forligt med dem om at sælge dem Lille-Reier for en Tønde Salt, og de seilede da afsted med Gutten. Han tjente dem længe, men endelig slap han fri, og det gik ham nu saa godt, at han omsider blev en rig Mand. Saa længtes han hjem igjen, og drog afsted til Norge og kom ogsaa lykkelig og vel iland ved Risørbanken. Som han nu gik videre hen imod sit Fødested igjennem den tætte Skov, som dengang voxte langs med Søen, og var kommen til et Sted, som heder Pustebakken, fik han see en Mand, som strax vilde skjule sig mellem Træerne. Men Lille-Reier fik dog fat i ham, og spurgte ham, hvem han var, og hvorfor han vilde gjemme sig for ham. Manden tilstod nu, at han havde dræbt en Mand og ikke kunde betale Mandebod, saa at han nu var fredløs. Lille-Reier spurgte, hvem <section end="Sagn om Sørøvere" /><noinclude> <references/></noinclude> e20kqn5m5ob7z13xnsnia7xuarcz82e 337080 336211 2026-09-27T19:41:42Z Kåre-Olav 25 overskrift 337080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|39}} {{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="Fredløse og Rømningsmænd"/>han skal gribe efter den. I flere Bygder bærer derfor den spidseste Fjeldtop Navnet Skomagerknibben. Et Sted ved Navn Smedeskaaren eller Smidjeskaaren findes ogsaa paa Kvinesdals Præstegaard. {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Fredløse og Rømningsmænd"/> <section begin="Sagn om Sørøvere"/>{{midtstilt|{{større|'''Sagn om Sørøvere.'''}}}} 1. Paa Gaarden Vestre Skogsfjord i Halsaa Sogn ved Mandal boede engang en Mand, som hed Reier. Han var saa slem og ilde omtykt, at man kaldte ham Rade-Reier. Engang roede han ud paa Bankefjorden, eller Fjorden ved Risørbanken ved Mandal og havde med sig en yngre Broder, som ogsaa hedte Reier og dengang var en liden Gut. Der laa just et Sørøverskib sra Lybek, og Rade-Reier gav sig i Snak med Røverne. Saa blev han forligt med dem om at sælge dem Lille-Reier for en Tønde Salt, og de seilede da afsted med Gutten. Han tjente dem længe, men endelig slap han fri, og det gik ham nu saa godt, at han omsider blev en rig Mand. Saa længtes han hjem igjen, og drog afsted til Norge og kom ogsaa lykkelig og vel iland ved Risørbanken. Som han nu gik videre hen imod sit Fødested igjennem den tætte Skov, som dengang voxte langs med Søen, og var kommen til et Sted, som heder Pustebakken, fik han see en Mand, som strax vilde skjule sig mellem Træerne. Men Lille-Reier fik dog fat i ham, og spurgte ham, hvem han var, og hvorfor han vilde gjemme sig for ham. Manden tilstod nu, at han havde dræbt en Mand og ikke kunde betale Mandebod, saa at han nu var fredløs. Lille-Reier spurgte, hvem <section end="Sagn om Sørøvere"/><noinclude> <references/></noinclude> m9lkjhdr4dv6yikzxie8485kphgb27p 104 72807 336212 190411 2026-09-27T15:21:50Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>det var, han havde slaaet ihjel. Den anden sagde: Rade-Reier paa Skogsfjord. Lille-Reier blev ikke bedrøvet, da han hørte dette, men lod sig ikke mærke med noget og sagde blot: Kom igjen her imorgen, skal vi tales mere ved. Derpaa gik han videre afsted til Gaarden. Dagen efter fandtes de atter, og Lille-Reier fortalte den Fredløse, at det var hans Broder, som han havde dræbt, men bad ham ikke være bange og gav ham de sexti Lod Sølv til at løse Freden. {{liten blokk|Mundtlig fortalt mig af Hr. Th. Reymert i Mandal. At Sørøvere hyppig have huseret netop ved Mandalskysten, er bekjendt nok og erfares bl. A. af de Efterretninger om Røveren [[Martin Pechlin]], som jeg har meddelt i Historisk Tidsskrift, B. 1, S. 485—497.}} 2. For nogle hundrede Aar siden kom tre til fire svenske Krigsskibe ind af Stathavet og beskjøde Selje Kloster, saaledes at det blev aldeles ødelagt. I sin Forskrækkelse søgte Munkene at redde sine kostbareste Eiendele, saagodt de kunde. De havde en Kjedel, som de pleiede at bruge, naar de holdt Julegjestebud for de bedste Bønder paa det faste Land, og som derfor ogsaa kaldtes Gildekjedelen. I denne Kjedel lagde de nu sit Guld og Sølv og sænkede den derpaa ned i Søen med Reb, men da Fienden vel var borte, og man skulde hale Kjedelen op, brast Rebet, og Skatten blev liggende i Søen. Ligeledes gik det med den store Klokke i Klosterkirken. {{liten blokk|Hvis dette Sagn, som er nedskrevet i Selje Kaldsbog, indeholder nogen Sandhed, maa det vel henføres til Syvaarskrigen, da man veed, at Svensken efter Thrøndelagens Erobring sendte nogle Skibe sydover for at angribe Bergen (Se mit iaar udgivne Leilighedsskrift „[[Krigen nordenfjelds 1564]].“) Lange (Norske Klostres Historie, 2 Udg. S. 348) mener, at Ødelæggelsen kunde være}}<noinclude> <references/></noinclude> qhufh96gwvvij032s391qc3u54o4img 337081 336212 2026-09-27T19:42:38Z Kåre-Olav 25 ordner blokk 337081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|40}}</noinclude>det var, han havde slaaet ihjel. Den anden sagde: Rade-Reier paa Skogsfjord. Lille-Reier blev ikke bedrøvet, da han hørte dette, men lod sig ikke mærke med noget og sagde blot: Kom igjen her imorgen, skal vi tales mere ved. Derpaa gik han videre afsted til Gaarden. Dagen efter fandtes de atter, og Lille-Reier fortalte den Fredløse, at det var hans Broder, som han havde dræbt, men bad ham ikke være bange og gav ham de sexti Lod Sølv til at løse Freden. {{liten blokk|Mundtlig fortalt mig af Hr. Th. Reymert i Mandal. At Sørøvere hyppig have huseret netop ved Mandalskysten, er bekjendt nok og erfares bl. A. af de Efterretninger om Røveren Martin Pechlin, som jeg har meddelt i Historisk Tidsskrift, B. 1, S. 485—497.}} 2. For nogle hundrede Aar siden kom tre til fire svenske Krigsskibe ind af Stathavet og beskjøde Selje Kloster, saaledes at det blev aldeles ødelagt. I sin Forskrækkelse søgte Munkene at redde sine kostbareste Eiendele, saagodt de kunde. De havde en Kjedel, som de pleiede at bruge, naar de holdt Julegjestebud for de bedste Bønder paa det faste Land, og som derfor ogsaa kaldtes Gildekjedelen. I denne Kjedel lagde de nu sit Guld og Sølv og sænkede den derpaa ned i Søen med Reb, men da Fienden vel var borte, og man skulde hale Kjedelen op, brast Rebet, og Skatten blev liggende i Søen. Ligeledes gik det med den store Klokke i Klosterkirken. {{liten blokk/s}} Hvis dette Sagn, som er nedskrevet i Selje Kaldsbog, indeholder nogen Sandhed, maa det vel henføres til Syvaarskrigen, da man veed, at Svensken efter Thrøndelagens Erobring sendte nogle Skibe sydover for at angribe Bergen (Se mit iaar udgivne Leilighedsskrift „Krigen nordenfjelds 1564.“) Lange (Norske Klostres Historie, 2 Udg. S. 348) mener, at Ødelæggelsen kunde være<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> kre9wnotaip746pscpt61wrqqumcuy0 104 72808 336213 190092 2026-09-27T15:22:00Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{liten blokk|afstedkommet ved de franske Sørøvere, som (ligeledes i 1564) viste sig under Norges Kyst, og mod hvilke Erik Rosenkrands i Bergen udsendte et Skib. I ethvert Fald er det mindre rimeligt, at Munke endnu dengang fandtes paa Selje, skjønt dog heller ikke ganske utænkeligt, da man ved, at de i et andet norsk Kloster (Dragsmark) endnu ikke vare ganske uddøde i 1562. I Selje Kaldsbog er tilføiet en Fortælling, som dog senere sammesteds er erklæret urigtig, om at en Amund Lote fra Gloppen i Nordfjord skulde være kommen til ved Klosterets Ødelæggelse, og have udmærket sig ved tapper Modstand mod Svensken. Bønderne paa Gaarden Lote skulde formedelst Amunds Tapperhed have faaet Navnet Lote-Kjæmperne. Om disse Folk paa Lote i Gloppen haves ellers ogsaa forskjellige andre Sagn, blandt andet om en Thore Lote, der paa en vidunderlig Maade skulde have opført en stor og prægtig Bygning paa Gaarden, og i hvis Historie der findes Træk, øiensynlig laante fra Fortællingerne om Holger Danske. I 1626 hængte ogsaa et Par Skjolde i Gloppens Kirke, hvoraf det ene skulde have tilhørt „en Ridder“ paa Lote. (Nicolaysens Fornlevninger Side 493, Suhms Saml. til Danm. Hist. {{antikva|II}}, 3, 41 samt Meddelelse af P. Fylling).}} 3. Da Hollændernes Frihedskamp mod Spanien paany udbrød under Trediveaarskrigen, udrustedes fra de spanske Nederlande Kapere i stort Antal for at skade den hollandske Søfart. De allerfleste af disse Kapere vare fra Staden Dünkerken. Som sædvanlig nøiede de sig ikke med at optage en enkelt Nations Skibe, men benyttede som oftest ogsaa Leiligheden til at gjøre ogsaa andre til Prise. Ikke mindst gik det ud over Nordmændene, især da man her i Landet dengang hyppig kjøbte Skibe fra Holland, hvis Bygningsmaade fristede Kaperne til at ansee dem for fremdeles hjemmehørende der. Det var ogsaa i denne Tid, at Tyrkerne fra Algier begyndte at udstrække sine Røverier længer og længer mod Nord. De vare værre end de christne Røvere, thi de røvede ikke alene Skib<noinclude> <references/></noinclude> nhn7yfjmcywa92yzp1ynig970e58rpu 337082 336213 2026-09-27T19:43:08Z Kåre-Olav 25 ordner blokk 337082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|41}} {{liten blokk/s}}</noinclude>afstedkommet ved de franske Sørøvere, som (ligeledes i 1564) viste sig under Norges Kyst, og mod hvilke Erik Rosenkrands i Bergen udsendte et Skib. I ethvert Fald er det mindre rimeligt, at Munke endnu dengang fandtes paa Selje, skjønt dog heller ikke ganske utænkeligt, da man ved, at de i et andet norsk Kloster (Dragsmark) endnu ikke vare ganske uddøde i 1562. I Selje Kaldsbog er tilføiet en Fortælling, som dog senere sammesteds er erklæret urigtig, om at en Amund Lote fra Gloppen i Nordfjord skulde være kommen til ved Klosterets Ødelæggelse, og have udmærket sig ved tapper Modstand mod Svensken. Bønderne paa Gaarden Lote skulde formedelst Amunds Tapperhed have faaet Navnet Lote-Kjæmperne. Om disse Folk paa Lote i Gloppen haves ellers ogsaa forskjellige andre Sagn, blandt andet om en Thore Lote, der paa en vidunderlig Maade skulde have opført en stor og prægtig Bygning paa Gaarden, og i hvis Historie der findes Træk, øiensynlig laante fra Fortællingerne om Holger Danske. I 1626 hængte ogsaa et Par Skjolde i Gloppens Kirke, hvoraf det ene skulde have tilhørt „en Ridder“ paa Lote. (Nicolaysens Fornlevninger Side 493, Suhms Saml. til Danm. Hist. {{antikva|II}}, 3, 41 samt Meddelelse af P. Fylling). {{liten blokk/e}} 3. Da Hollændernes Frihedskamp mod Spanien paany udbrød under Trediveaarskrigen, udrustedes fra de spanske Nederlande Kapere i stort Antal for at skade den hollandske Søfart. De allerfleste af disse Kapere vare fra Staden Dünkerken. Som sædvanlig nøiede de sig ikke med at optage en enkelt Nations Skibe, men benyttede som oftest ogsaa Leiligheden til at gjøre ogsaa andre til Prise. Ikke mindst gik det ud over Nordmændene, især da man her i Landet dengang hyppig kjøbte Skibe fra Holland, hvis Bygningsmaade fristede Kaperne til at ansee dem for fremdeles hjemmehørende der. Det var ogsaa i denne Tid, at Tyrkerne fra Algier begyndte at udstrække sine Røverier længer og længer mod Nord. De vare værre end de christne Røvere, thi de røvede ikke alene Skib<noinclude> <references/></noinclude> 6d5kdlni1o6sm91x6j28qgm09pzof5p 104 72810 336215 190293 2026-09-27T15:22:20Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Sagn om Sørøvere"/>til Skibet igjen, og deres Kammerater kunde ikke finde dem saa at de alle satte Livet til. {{liten blokk|H. Strøms haandskrevne Optegnelser. Endnu i 1689 (den 9de Juni) hændte det, at Fogden paa Søndmør Andreas Møller fik Efterretning om, at der var kommen nogle Sørøverskibe ind under Valderhaug og i Bredsund i Borgunds Præstegjeld. Fogden gav strax Befaling til Lensmanden Jens Larsen, om at hver Mand i Borgunds Skibrede skulde møde paa Fogedgaarden med Bøsse og 3 til 4 Skud Krudt saavelsom med de Hellebarder o. s. v., „som enhver for sin Gaard skreven var“. (Efter P. Fyllings Meddelelser). Dette har altsaa været under den Krig mellem Frankrige, England, Holland og Keiseren, som endtes ved Freden i Ryswick 1697. Ogsaa Anlægget af en Befæstning ved det daværende Strandsted Aalesund staar i Forbindelse med Kaperierne langs Kysten. Engang skulle nemlig tre hollandske Ostindiefarere være indkomne, den ene under Godø, den anden ved Valderhoug og en tredie ved Aalesund. En fransk Kaper var paa Jagt efter dem, og Skibet, som kom til Aalesund, anraabte Capitain Nils Knag, som boede paa Gaarden Sliningen, om Bistand. Han opkastede da et Batteri ved Aalesund hvis Tomt længe efter benævntes Skandsen (Kraft 5, S. 55), og anbragte her Hollænderens Kanoner. Da nu Kaperen viste sig, fik han saadan Medfart fra Batteriet, at han strax søgte Søen igjen, og Hollænderen var reddet. (Strøms haandskrevne Optegnelser). Denne Nils Knag, hvis Dattersøn, der egentlig hedte Castberg, optog hans Navn og i 1721 blev adlet under Navn af Knagenhjelm, var ellers neppe Capitain, men snarere Foged paa Søndmør.}} <section end="Sagn om Sørøvere"/> {{midtstilt|{{større|'''Et Skib fra Drammen seirer over Barbareskerne 1713.'''}}}} <section begin="Et Skib fra Drammen seirer over Barbareskerne 1713"/>Fra Drammen var i 1713 udrustet et stort Skib, som skulde seile paa Spanien og førtes af en Skipper <section end="Et Skib fra Drammen seirer over Barbareskerne 1713"/><noinclude> <references/></noinclude> j77ii2tai731xrl64csnmxi8a9wtdkx 337083 336215 2026-09-27T19:44:10Z Kåre-Olav 25 overskrift 337083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|43}}</noinclude><section begin="Sagn om Sørøvere"/>til Skibet igjen, og deres Kammerater kunde ikke finde dem saa at de alle satte Livet til. {{liten blokk|H. Strøms haandskrevne Optegnelser. Endnu i 1689 (den 9de Juni) hændte det, at Fogden paa Søndmør Andreas Møller fik Efterretning om, at der var kommen nogle Sørøverskibe ind under Valderhaug og i Bredsund i Borgunds Præstegjeld. Fogden gav strax Befaling til Lensmanden Jens Larsen, om at hver Mand i Borgunds Skibrede skulde møde paa Fogedgaarden med Bøsse og 3 til 4 Skud Krudt saavelsom med de Hellebarder o. s. v., „som enhver for sin Gaard skreven var“. (Efter P. Fyllings Meddelelser). Dette har altsaa været under den Krig mellem Frankrige, England, Holland og Keiseren, som endtes ved Freden i Ryswick 1697. Ogsaa Anlægget af en Befæstning ved det daværende Strandsted Aalesund staar i Forbindelse med Kaperierne langs Kysten. Engang skulle nemlig tre hollandske Ostindiefarere være indkomne, den ene under Godø, den anden ved Valderhoug og en tredie ved Aalesund. En fransk Kaper var paa Jagt efter dem, og Skibet, som kom til Aalesund, anraabte Capitain Nils Knag, som boede paa Gaarden Sliningen, om Bistand. Han opkastede da et Batteri ved Aalesund hvis Tomt længe efter benævntes Skandsen (Kraft 5, S. 55), og anbragte her Hollænderens Kanoner. Da nu Kaperen viste sig, fik han saadan Medfart fra Batteriet, at han strax søgte Søen igjen, og Hollænderen var reddet. (Strøms haandskrevne Optegnelser). Denne Nils Knag, hvis Dattersøn, der egentlig hedte Castberg, optog hans Navn og i 1721 blev adlet under Navn af Knagenhjelm, var ellers neppe Capitain, men snarere Foged paa Søndmør.}} {{---}} <section end="Sagn om Sørøvere"/> <section begin="Et Skib fra Drammen seirer over Barbareskerne 1713"/>{{midtstilt|{{større|'''Et Skib fra Drammen seirer over Barbareskerne 1713.'''}}}} Fra Drammen var i 1713 udrustet et stort Skib, som skulde seile paa Spanien og førtes af en Skipper <section end="Et Skib fra Drammen seirer over Barbareskerne 1713"/><noinclude> <references/></noinclude> huwjtbc70tajhpvbpd8s4g8eh4qhrsz 104 72811 336216 190095 2026-09-27T15:22:30Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Oluf Eriksen. Dette var forsynet med atten Stykker grovt Skyds og havde fire og femti Mand ombord. Den femte April 1713 fik Drammenserne et Brev fra Spaniefareren, som var skrevet i Brest den fire og tyvende Februar, og indeholdt mærkelige Tidender. Tretten Ugesøs (Mile) fra Cadix havde Spaniefareren mødt et tyrkisk Sørøverskib med fire og firti Kanoner og bemandet med fem hundrede Mand. Tyrken lod det norske Skib entre med omtrent hundrede Mand, og begge Fartøier laa Side om Side i hele fire Glas. Kampen blev altsaa alvorlig, men Nordmændene seirede, og tilsidst var der ikke et Liv igjen af de hundrede, som havde entret. Da forlod Sørøveren det norske Skib, men dette gav ham endnu det glatte Lag, saa at mange faldt, ja det saa ud til at være andre hundrede. Af Nordmændene faldt ikke mere end sex Mand, og saaredes kun ni. Under Kampen var dog Drammenserens hele Agterskib blevet sprængt, thi tolv Tyrker havde bemægtiget sig Kahytten, som da Skipperen lod springe i Luften baade med Tyrker og Altsammen. {{liten blokk|Kjøbenhavns Postrytter 1713, S. 26—27. I Aaret 1687 opstod ellers Frygt for Tyrkernes Besøg i selve Drammen. En stor kjøbenhavnsk {{rettelse|Skissreder|Skibsreder}}, Nikolai Arf, havde ved den Tid to Skibe liggende i Norge, et i Christiania og et i Drammen, „men som det Rygte om Tyrkens Ankomst i Kanalen og Vesterøen udkom, rømte Baadsfolket fra det Skib „Kjøbenhavns Vaaben“, destineret til Nantes, udi Drammen, efterat det sin Last af Deler havde indtaget, alligevel Rhederen dennem deres halve Hyre havde betalt.“ (For Ide og Virkelighed, 1869. S. 198). Det navnkundigste Sammenstød mellem Nordmænd og Barbaresker sandt dog Sted 1672, da to Defensionsskibe fra Bergen, „Gyldenløves Vaaben“ og „St. Franciscus“ førte af Skipperne Peder Mitzell og Frants Ross, ved Cap Spichel i Portugal bleve overfaldne af en tyrkisk Corsar og beseirede ham fuldkom}}-<noinclude> <references/></noinclude> 7qdqt2izjx66hnub0tv8y1bloeb9ct4 337084 336216 2026-09-27T19:45:04Z Kåre-Olav 25 ordner blokk 337084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|44}}</noinclude>Oluf Eriksen. Dette var forsynet med atten Stykker grovt Skyds og havde fire og femti Mand ombord. Den femte April 1713 fik Drammenserne et Brev fra Spaniefareren, som var skrevet i Brest den fire og tyvende Februar, og indeholdt mærkelige Tidender. Tretten Ugesøs (Mile) fra Cadix havde Spaniefareren mødt et tyrkisk Sørøverskib med fire og firti Kanoner og bemandet med fem hundrede Mand. Tyrken lod det norske Skib entre med omtrent hundrede Mand, og begge Fartøier laa Side om Side i hele fire Glas. Kampen blev altsaa alvorlig, men Nordmændene seirede, og tilsidst var der ikke et Liv igjen af de hundrede, som havde entret. Da forlod Sørøveren det norske Skib, men dette gav ham endnu det glatte Lag, saa at mange faldt, ja det saa ud til at være andre hundrede. Af Nordmændene faldt ikke mere end sex Mand, og saaredes kun ni. Under Kampen var dog Drammenserens hele Agterskib blevet sprængt, thi tolv Tyrker havde bemægtiget sig Kahytten, som da Skipperen lod springe i Luften baade med Tyrker og Altsammen. {{liten blokk/s}} Kjøbenhavns Postrytter 1713, S. 26—27. I Aaret 1687 opstod ellers Frygt for Tyrkernes Besøg i selve Drammen. En stor kjøbenhavnsk {{rettelse|Skissreder|Skibsreder}}, Nikolai Arf, havde ved den Tid to Skibe liggende i Norge, et i Christiania og et i Drammen, „men som det Rygte om Tyrkens Ankomst i Kanalen og Vesterøen udkom, rømte Baadsfolket fra det Skib „Kjøbenhavns Vaaben“, destineret til Nantes, udi Drammen, efterat det sin Last af Deler havde indtaget, alligevel Rhederen dennem deres halve Hyre havde betalt.“ (For Ide og Virkelighed, 1869. S. 198). Det navnkundigste Sammenstød mellem Nordmænd og Barbaresker sandt dog Sted 1672, da to Defensionsskibe fra Bergen, „Gyldenløves Vaaben“ og „St. Franciscus“ førte af Skipperne Peder Mitzell og Frants Ross, ved Cap Spichel i Portugal bleve overfaldne af en tyrkisk Corsar og beseirede ham {{bindestrek1|fuldkom|fuldkommen}}<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> ogshi76spwklcohow83jofmhpozpzks 104 72812 336217 190383 2026-09-27T15:22:40Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Et Skib fra Drammen seirer over Barbareskerne 1713"/>{{liten blokk|men efter otte Timers Kamp. Deres Fiende skal have været Viceadmiralen af Algier selv. I Lissabon holdt man Æresgjestebud for disse Nordmænd og de catholske Præster roste deres Daad, hvilken de dog tilskrev St. Franciscus’s Navn, fra Prædikestolen. Rhederne i Bergen lod Bedriften stikke i Kobber. Se herom Meiers „Bergenske Borgerven“ S. 177—224, Sagens og Foss’s Beskr. over Bergen S. 167 flg. Meiers Beretning er for nogle Aar siden ogsaa særskilt optrykt i Bergen.}} <section end="Et Skib fra Drammen seirer over Barbareskerne 1713"/> {{midtstilt|{{større|'''Nils Skogastøl.'''}}}} <section begin="Nils Skogastøl"/>Paa Pladsen Skogastøl i Steinsdalen i Vikør levede engang en Husmand, som hedte Nils. Han drev blandt Andet ogsaa paa at gjøre falske Papirpenge, og blev greben og sat fast. Men snart rømte han af Fangehullet, og Ingen fik Spor paa ham, saaledes at han om nogen Tid blev ganske glemt. Men efter mange Aars Forløb kom der en Aften sent en fremmed Mand til Skogastøl og bad om Husly Natten over. Konen paa Pladsen svarede, at hun var fattig og alene hjemme, og bad ham heller søge Hus andensteds. Nei, han vilde endelig blive der om Natten, og saa fik han da tilsidst Lov. Saa tilstod han da for Konen, at han var hendes forsvundne Mand Nils, og fortalte hende, hvad der var hændt ham i de mange Aar, siden han rømte fra Norge. Han havde listet sig ombord paa et Skib, som seilede langt sydover. Underveis var Skibet kommen i Kamp med tyrkiske Sørøvere, og hele Mandskabet var taget til Fanger og ført afsted til Tyrkernes Hjem. Der fik de surt Arbeide og maatte trælle under Pidskeslag. Efterat <section end="Nils Skogastøl"/><noinclude> <references/></noinclude> ehy6s4uo2rnskr5d7a758zkp3helcua 337085 336217 2026-09-27T19:45:59Z Kåre-Olav 25 overskrift 337085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|45}} {{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="Et Skib fra Drammen seirer over Barbareskerne 1713"/>{{bindestrek2|men|fuldkommen}} efter otte Timers Kamp. Deres Fiende skal have været Viceadmiralen af Algier selv. I Lissabon holdt man Æresgjestebud for disse Nordmænd og de catholske Præster roste deres Daad, hvilken de dog tilskrev St. Franciscus’s Navn, fra Prædikestolen. Rhederne i Bergen lod Bedriften stikke i Kobber. Se herom Meiers „Bergenske Borgerven“ S. 177—224, Sagens og Foss’s Beskr. over Bergen S. 167 flg. Meiers Beretning er for nogle Aar siden ogsaa særskilt optrykt i Bergen. {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Et Skib fra Drammen seirer over Barbareskerne 1713"/> <section begin="Nils Skogastøl"/>{{midtstilt|{{større|'''Nils Skogastøl.'''}}}} Paa Pladsen Skogastøl i Steinsdalen i Vikør levede engang en Husmand, som hedte Nils. Han drev blandt Andet ogsaa paa at gjøre falske Papirpenge, og blev greben og sat fast. Men snart rømte han af Fangehullet, og Ingen fik Spor paa ham, saaledes at han om nogen Tid blev ganske glemt. Men efter mange Aars Forløb kom der en Aften sent en fremmed Mand til Skogastøl og bad om Husly Natten over. Konen paa Pladsen svarede, at hun var fattig og alene hjemme, og bad ham heller søge Hus andensteds. Nei, han vilde endelig blive der om Natten, og saa fik han da tilsidst Lov. Saa tilstod han da for Konen, at han var hendes forsvundne Mand Nils, og fortalte hende, hvad der var hændt ham i de mange Aar, siden han rømte fra Norge. Han havde listet sig ombord paa et Skib, som seilede langt sydover. Underveis var Skibet kommen i Kamp med tyrkiske Sørøvere, og hele Mandskabet var taget til Fanger og ført afsted til Tyrkernes Hjem. Der fik de surt Arbeide og maatte trælle under Pidskeslag. Efterat <section end="Nils Skogastøl"/><noinclude> <references/></noinclude> dw89zx6aj8cutbxp1ufnu8bv6pymllc 104 72814 336218 190296 2026-09-27T15:22:50Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Nils Skogastøl"/>{{blank linje}} {{liten blokk|Efter nogle Meddelelser i Bergens Tidende 1872 No. 52. Der er Intet iveien for at dette Sagn kan indeholde nogen Virkelighed. At man i Steinsdalen fortæller, at Tyrken gjødede Mennesker for at æde dem, maa ikke forundre Nogen, naar man erindrer, at Almuen i selve Christiania og Omegn har troet Saadant og det ikke alene i 1813 (Pavels’s Dagbøger, Bergen 1864, S. 112—113), men endog saa sent som i 1869 (see f. Ex. Morgenbladet for 17 Sept., Aftenposten 16 Sept. 1869 o. s. v.)}} <section end="Nils Skogastøl"/> {{midtstilt|{{større|'''En Nordmand blandt Frederik Vilhelm Grenaderer.'''}}}} <section begin="En Nordmand blandt Frederik Vilhelms Grenaderer"/>En dansk Apotheker Claus Seidelin († 1782) gjorde i sin Ungdom Reiser i flere af Europas Lande, og kom i 1724 ogsaa til Potsdam. Han saa der det bekjendte Grenaderkorps af svære og høitvoxne Karle, som Frederik Vilhelm den Første havde samlet sig ved Hververe fra alle Kanter. Han fortæller herom i sine interessante Erindringer: „Jeg fik Paraden ret godt at se, og maa tilstaa, at det var værdt og kosteligt at see, thi alle disse Folk var ligesom Kjæmper, deres Gevær var efter deres Størrelse indrettet, og de exercerede fortræffeligt. Efter Paraden besøgte jeg den største eller Fløimanden af disse Grenaderer, hvis Navn var Jonas, og som var en Nordmand, følgelig en Landsmand. Han viste mig sine Handsker, som vare saa store, at jeg kunde stikke min Haand i hver Finger og sine Sko, som vare mere end en halv Alen lange. Denne Jonas havde temmelig store Drenge i Potsdam ofte den Leg med, at de opreiste kunde løbe imellem hans Ben, men da han engang var kjed deraf, og en maadelig Dreng <section end="En Nordmand blandt Frederik Vilhelms Grenaderer"/><noinclude> <references/></noinclude> ne3mb2y445an8ea6u2w9tuaqota9wxt 337086 336218 2026-09-27T19:46:38Z Kåre-Olav 25 overskrift 337086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|47}}</noinclude><section begin="Nils Skogastøl"/>{{blank linje}} {{liten blokk|Efter nogle Meddelelser i Bergens Tidende 1872 No. 52. Der er Intet iveien for at dette Sagn kan indeholde nogen Virkelighed. At man i Steinsdalen fortæller, at Tyrken gjødede Mennesker for at æde dem, maa ikke forundre Nogen, naar man erindrer, at Almuen i selve Christiania og Omegn har troet Saadant og det ikke alene i 1813 (Pavels’s Dagbøger, Bergen 1864, S. 112—113), men endog saa sent som i 1869 (see f. Ex. Morgenbladet for 17 Sept., Aftenposten 16 Sept. 1869 o. s. v.)}} {{---}} <section end="Nils Skogastøl"/> <section begin="En Nordmand blandt Frederik Vilhelms Grenaderer"/>{{midtstilt|{{større|'''En Nordmand blandt Frederik Vilhelm Grenaderer.'''}}}} En dansk Apotheker Claus Seidelin († 1782) gjorde i sin Ungdom Reiser i flere af Europas Lande, og kom i 1724 ogsaa til Potsdam. Han saa der det bekjendte Grenaderkorps af svære og høitvoxne Karle, som Frederik Vilhelm den Første havde samlet sig ved Hververe fra alle Kanter. Han fortæller herom i sine interessante Erindringer: „Jeg fik Paraden ret godt at se, og maa tilstaa, at det var værdt og kosteligt at see, thi alle disse Folk var ligesom Kjæmper, deres Gevær var efter deres Størrelse indrettet, og de exercerede fortræffeligt. Efter Paraden besøgte jeg den største eller Fløimanden af disse Grenaderer, hvis Navn var Jonas, og som var en Nordmand, følgelig en Landsmand. Han viste mig sine Handsker, som vare saa store, at jeg kunde stikke min Haand i hver Finger og sine Sko, som vare mere end en halv Alen lange. Denne Jonas havde temmelig store Drenge i Potsdam ofte den Leg med, at de opreiste kunde løbe imellem hans Ben, men da han engang var kjed deraf, og en maadelig Dreng <section end="En Nordmand blandt Frederik Vilhelms Grenaderer"/><noinclude> <references/></noinclude> rbjtnfq2nrevf6q9n32559jte6ix5r6 104 72815 336219 269783 2026-09-27T15:23:00Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|48}}</noinclude><section begin="En Nordmand blandt Frederik Vilhelms Grenaderer"/>endnu kom løbende, trykkede han Knæerne sammen og traf Drengen i Tindingerne, saa han strax faldt død ned, han men fik ingen Straf derfor. Jonas havde ellers havt krumme Ben og havde det endnu, hvorover Kongen raadførte sig med {{antikva|medicis}} og {{antikva|chirurgis}}, om ikke Benene kunde brydes og igjen forbindes, saa at de bleve lige, men om denne Operation blev foretagen med ham, eller om den ikke har villet lykkes, kan jeg ikke for vist sige.“ {{liten blokk|„Apotheker Claus Seidelins af ham selv forfattede Levnetsbeskrivelse“, meddelt i Uddrag af T. Hindenburg i (Dansk) Historisk Tidsskrift, 3 Række, B. 2 S. 305—306.}} {{linje|8em|margin-tb=2em}} <section end="En Nordmand blandt Frederik Vilhelms Grenaderer"/> <section begin="Lapper, anvendte til Morskab"/>{{midtstilt|{{stor|'''Lapper, anvendte til Morskab.'''}}}} 1. I September 1478 holdt Christian den Førstes Søn Hans, senere Konge over alle tre nordiske Riger, sit Bryllup i København med Christine, Datter af Churfyrst Ernst af Saxen og Søster til de to i Reformationens Historie noksom bekjendte Churfyrster, Frederik den Vise og Johan den Bestandige. Bruden ledsagedes til Danmark af sin Farbroder Hertug Albrecht, den senere Churfyrste Moritzs Stamfader, og mange Herrer og Prælater. Kong Christiern skjænkede alle disse fornemme Gjester kostbare Gaver, skjønne Hingste, Foderverk af Zobel, Gaupe, Hermelin, Maar osv. Men til Hertug Albrecht forærede han en ung levende Vildlap, som Fogden i Jæmteland i Norge havde fanget paa Fjeldet og sendt ned til Kjøbenhavn. Den unge Vilde var endnu iført sin Pels af {{bindestrek1|Rens|Rensdyrskind}} <section end="Lapper, anvendte til Morskab"/><noinclude> <references/></noinclude> odj288tc2u1hsestr19b2910mshd107 104 72817 336220 190101 2026-09-27T15:23:10Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{større|'''Sagn fra Kampe med Russerne.'''}}}}</noinclude>1. I gamle Dage var Makur i Finmarken langt mere beboet end senere. Foruden fjorten bosiddende og gifte Mænd var der atten „Selvfosterkarle.“ Sent en Thorlaksmesse-Aften, da Folket paa Makur sad sammen uden ad ane, at der var nogen Fare paafærde, mærkede man pludselig, at et Menneske gik paa Taget paa en af Stedets Gammer og hørte, at det blev banket paa Ljoren. Det var en Lap, som bragte Ufredsbudskab. Russerne var i Nærheden, og Lappen havde selv maattet tjene dem som Veiviser, ingen Tid var at spilde, hvis Makurfolket ikke vilde lade sig hugge ned som Fæ. Lappen havde givet Russerne det Raad at dele sig i tre Hobe for ad kunne overraske Nordmændene fra forskjellige Sider. Forinden havde de dog opslaaet sine Telte for at hvile ud og samle Kræfter til Striden og sendt Lappen afsted til Bygden som Speider. I Førstningen vilde Ingen rigtig fæste Lid til, hvad Lappen sagde, men da han vedblev at forsikre dem, at han talte sandt, begyndte de Norske endelig at lave sig til Forsvar. De vare Fiskere, og havde altsaa ikke stort Forraad paa Vaaben, derfor maatte nogle af dem ruste sig med store Stænger, Andre gjorde sig Spyd ved at stikke sine Tolleknive paa lange Stokke. Med disse Vaaben nærmede nu de Norske sig først den ene af Hobene. Lappen, som nu var vendt tilbage til Russerne, gjorde vel Anskrig og varede disse om, at Landsfolket var kommet dem imøde, men forinden havde han sørget for, at alle Vaabnene vare satte udenfor Teltet. Inden nu de søvnige Russer fik fat paa sine Vaaben,<noinclude> <references/></noinclude> pihnzl3usdg4s2t7rap9cbsp3zw3qnz 337087 336220 2026-09-27T19:47:24Z Kåre-Olav 25 overskrift 337087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|50}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Sagn fra Kampe med Russerne.'''}}}} 1. I gamle Dage var Makur i Finmarken langt mere beboet end senere. Foruden fjorten bosiddende og gifte Mænd var der atten „Selvfosterkarle.“ Sent en Thorlaksmesse-Aften, da Folket paa Makur sad sammen uden ad ane, at der var nogen Fare paafærde, mærkede man pludselig, at et Menneske gik paa Taget paa en af Stedets Gammer og hørte, at det blev banket paa Ljoren. Det var en Lap, som bragte Ufredsbudskab. Russerne var i Nærheden, og Lappen havde selv maattet tjene dem som Veiviser, ingen Tid var at spilde, hvis Makurfolket ikke vilde lade sig hugge ned som Fæ. Lappen havde givet Russerne det Raad at dele sig i tre Hobe for ad kunne overraske Nordmændene fra forskjellige Sider. Forinden havde de dog opslaaet sine Telte for at hvile ud og samle Kræfter til Striden og sendt Lappen afsted til Bygden som Speider. I Førstningen vilde Ingen rigtig fæste Lid til, hvad Lappen sagde, men da han vedblev at forsikre dem, at han talte sandt, begyndte de Norske endelig at lave sig til Forsvar. De vare Fiskere, og havde altsaa ikke stort Forraad paa Vaaben, derfor maatte nogle af dem ruste sig med store Stænger, Andre gjorde sig Spyd ved at stikke sine Tolleknive paa lange Stokke. Med disse Vaaben nærmede nu de Norske sig først den ene af Hobene. Lappen, som nu var vendt tilbage til Russerne, gjorde vel Anskrig og varede disse om, at Landsfolket var kommet dem imøde, men forinden havde han sørget for, at alle Vaabnene vare satte udenfor Teltet. Inden nu de søvnige Russer fik fat paa sine Vaaben,<noinclude> <references/></noinclude> lb8xr7nh3qotkf31k1x1oaw9et3iv0i 104 72818 336221 190102 2026-09-27T15:23:20Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>bleve de allesammen huggede ned. Ligedan gik det de to andre Hobe. Kun en Russer undgik det almindelige Nederlag og maatte udstaa et pinligt Forhør, for at man kunde faa vide, om der kunde ventes endnu flere Fiender, men derefter blev ogsaa han dræbt. Hvor Russerne vare faldne, bleve de ogsaa begravede, og den Dag idag viser man deres Grave paa tre forskjellige Steder i Nærheden af Makur. Det ene af disse Steder kaldes endnu Russeskardet. {{liten blokk|Meddelt mig af Provst Johan Fritzner, der har optegnet Sagnet, medens han var Sognepræst til Vadsø.{{rettelse|“|}}}} 2. Engang hændte det sig en-Søndags Formiddag, medens der var Gudstjeneste Vardø Kirke, at Russerne kom seilende i stor Mængde og landede i Russeviken, en Bugt omkring Huken strax ved Vardøhus Fæstning. Ingen blev dem var uden en gammel Kone paa Fæstningen. Hun greb en rygende Brand og affyrede med den en Kanon. Strax kom naturligvis Folk løbende ud af Kirken, og Russerne trak sig tilbage, men Nordmændene satte efter dem og slog dem ihjel. De ligge begravne ved Russeviken, hvor endnu deres Ben findes, naar man graver i Jorden. Men for den stakkels Kone var det Sæt eller Stød, som Kanonen gav, for stærkt. Hun styrtede ud over Muren og slog sig ihjel i den Ref, som efter hende endnu kaldes Kjærringrefen. I denne Ref lande alle de Baade, som løbe lige ind til Fæstningen. {{liten blokk|Bergensposten 1872. No. 198.}} 3. I Kjelvig i Finmarken findes en liden Ø, Kirkeholmen, hvorpaa en Kirke efter Sagnet har staaet. Den antages at have været den samme, der nævnes<noinclude> <references/></noinclude> 4c6tggntgl3of4sqlda4qkwl6ngvhe3 104 72819 336222 190103 2026-09-27T15:23:30Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>under Navn af Honningvaags Kirke, og som skal være blevet ødelagt af Russerne. Det fortælles ogsaa her at der holdtes Gudstjeneste, da man mærkede, at Fiendens Skibe vare i Nærheden. Præsten begyndte da strax at holde Ligprædiken over sig selv og den hele Forsamling, i hvilken der den Dag var ikke mindre end syv Brudepar. Alle Mennesker i Kirken bleve Ofre for de mordlystende Russer, kun den ene af de syv Brudgomme reddede sig over til Fastlandet og bragte Tidende om de Øvriges Død. Efter et andet Sagn var samme Skjebne tiltænkt ogsaa Kjelvig Kirke, men der skrev Præsten tre Gange efter hverandre nogle Ord paa et Stykke Papir og kastede det i Søen, og da dette var gjort tredie Gang, reiste der sig en Storm af Vest, som kastede Skibene tilbage paa den bratte Klippestrand udenfor Sverholt: Mandskabet slyngedes af Stormen op i et Hul i Fjeldet, som endnu heder Russe-Helleren, og hvorfra de ikke vare istand til at komme nogensteds hen. De døde da der af Sult. {{liten blokk|F. Rode, Optegnelse fra Finmarken, Skien 1842. 8. S. 264. Disse Sagn er et Vidnesbyrd, om hvorlænge Erindringen holdt sig i Landets nordligste Egne om de Herjinger af Russer og Kareler, som fandt Sted især i 14de og 15de Aarhundrede, men fortsattes i det Mindre meget længere ned i Tiden. Endnu i 1717 skriver Th. v. Westen, blev Hasvigs Kirke plyndret af russiske Røvere, der ved samme Leilighed brændte det da svenske Torneå o. s. v. og altsaa formodentlig have benyttet den Anledning, som Krigstilstanden gav dem til frit at røve paa Sverige. til med det samme ogsaa at gjeste Norge. For noget over en Menneskealder siden gaves endnu dem i Finmarken, som fortalte, at deres Forældre havde lidt Overfald af Russerne. — Ogsaa i Nordland findes Sagn om russiske Indfald. I Ivar Aasens i det Throndhjemske Blad „Nordlyset (1847. No. 11) indførte Reiseberetning fortælles f. Ex. at der engang kom Budskab til Vef}}-<noinclude> <references/></noinclude> enr47rrclaruvfm11gr18n4v8ohgekp 337088 336222 2026-09-27T19:48:19Z Kåre-Olav 25 ordner blokk 337088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|52}}</noinclude>under Navn af Honningvaags Kirke, og som skal være blevet ødelagt af Russerne. Det fortælles ogsaa her at der holdtes Gudstjeneste, da man mærkede, at Fiendens Skibe vare i Nærheden. Præsten begyndte da strax at holde Ligprædiken over sig selv og den hele Forsamling, i hvilken der den Dag var ikke mindre end syv Brudepar. Alle Mennesker i Kirken bleve Ofre for de mordlystende Russer, kun den ene af de syv Brudgomme reddede sig over til Fastlandet og bragte Tidende om de Øvriges Død. Efter et andet Sagn var samme Skjebne tiltænkt ogsaa Kjelvig Kirke, men der skrev Præsten tre Gange efter hverandre nogle Ord paa et Stykke Papir og kastede det i Søen, og da dette var gjort tredie Gang, reiste der sig en Storm af Vest, som kastede Skibene tilbage paa den bratte Klippestrand udenfor Sverholt: Mandskabet slyngedes af Stormen op i et Hul i Fjeldet, som endnu heder Russe-Helleren, og hvorfra de ikke vare istand til at komme nogensteds hen. De døde da der af Sult. {{liten blokk/s}} F. Rode, Optegnelse fra Finmarken, Skien 1842. 8. S. 264. Disse Sagn er et Vidnesbyrd, om hvorlænge Erindringen holdt sig i Landets nordligste Egne om de Herjinger af Russer og Kareler, som fandt Sted især i 14de og 15de Aarhundrede, men fortsattes i det Mindre meget længere ned i Tiden. Endnu i 1717 skriver Th. v. Westen, blev Hasvigs Kirke plyndret af russiske Røvere, der ved samme Leilighed brændte det da svenske Torneå o. s. v. og altsaa formodentlig have benyttet den Anledning, som Krigstilstanden gav dem til frit at røve paa Sverige. til med det samme ogsaa at gjeste Norge. For noget over en Menneskealder siden gaves endnu dem i Finmarken, som fortalte, at deres Forældre havde lidt Overfald af Russerne. — Ogsaa i Nordland findes Sagn om russiske Indfald. I Ivar Aasens i det Throndhjemske Blad „Nordlyset (1847. No. 11) indførte Reiseberetning fortælles f. Ex. at der engang kom Budskab til {{bindestrek1|Vef|Vefsen}}<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> dhishjt6jukty6qwycr2al31ub1a6xj 104 72894 336223 190300 2026-09-27T15:23:40Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Sagn fra Kampe med Russerne"/>{{liten blokk|sen om, al „Røssen“ vilde trænge ind i Helgeland, og al Folket skulde væbne sig og samles ved Røsvandet. De begav sig ogsaa derhen, men Fienden havde imidlertid trukket sig tilbage.}} <section end="Sagn fra Kampe med Russerne"/> {{midtstilt|{{større|'''En norsk Poesi om Svenskekrigene.'''}}}} <section begin="En norsk Poesi om Svenskekrigene"/>De følgende Linjer kunne staa her dels som en Prøve paa en Rimekunst i Bygdedialekt, hvoraf der er levner flere gamle Prøver, end de fleste nu kjende til, dels som en Art Indledning til de følgende Sagn om Krigen med Svensken. <poem> I Fægda ho {{antikva|Krabbens}} aa {{antikva|Hannebals}} mæ, Aa {{antikva|Gyldenløvs}} Hetten du tru meg te dæ, Æg vaago mi Trøye fær {{antikva|Bahuses}} Slot Aa sparo kie Svenskien mæ Kru aa mæ Lot: Ho {{antikva|Paal}} aa ho {{antikva|Falqvorsam}} førde kon an, Æg var blant di Knichtan, dei kalde {{antikva|Snap-han}}, Me fattas kie Æita, mæ va inchie spar, Saa lengie en Uxe i {{antikva|Vigsia}} var. </poem> {{liten blokk|(Nocklo lentuge Røddur aa Yskie-Qvæ, digta uti Kongs-Staen Kiøpenham aa frambaarin ut paa Kongs-Garen Østrop te Fødselsdagen aakons naaduge Kongies Kong Frerec den Fiores, daa han fylde dæ halftrea tiug aa eit Aar. Kbhvn. 1722. 4).}} <section end="En norsk Poesi om Svenskekrigene"/><noinclude> <references/></noinclude> b0124gs7u0baf7p25idgesj9itncwep 337089 336223 2026-09-27T19:50:50Z Kåre-Olav 25 overskrift 337089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|53}} {{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="Sagn fra Kampe med Russerne"/>{{bindestrek2|sen|Vefsen}} om, al „Røssen“ vilde trænge ind i Helgeland, og al Folket skulde væbne sig og samles ved Røsvandet. De begav sig ogsaa derhen, men Fienden havde imidlertid trukket sig tilbage. {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Sagn fra Kampe med Russerne"/> <section begin="En norsk Poesi om Svenskekrigene"/>{{midtstilt|{{større|'''En norsk Poesi om Svenskekrigene.'''}}}} De følgende Linjer kunne staa her dels som en Prøve paa en Rimekunst i Bygdedialekt, hvoraf der er levner flere gamle Prøver, end de fleste nu kjende til, dels som en Art Indledning til de følgende Sagn om Krigen med Svensken. {{ppoem| I Fægda ho {{antikva|Krabbens}} aa {{antikva|Hannebals}} mæ, Aa {{antikva|Gyldenløvs}} Hetten du tru meg te dæ, Æg vaago mi Trøye fær {{antikva|Bahuses}} Slot Aa sparo kie Svenskien mæ Kru aa mæ Lot: Ho {{antikva|Paal}} aa ho {{antikva|Falqvorsam}} førde kon an, Æg var blant di Knichtan, dei kalde {{antikva|Snap-han}}, Me fattas kie Æita, mæ va inchie spar, Saa lengie en Uxe i {{antikva|Vigsia}} var. }} {{liten blokk/s}} {{høyreblokk/s|width=30em}} {{hengende innrykk/s}} (Nocklo lentuge Røddur aa Yskie-Qvæ, digta uti Kongs-Staen Kiøpenham aa frambaarin ut paa Kongs-Garen Østrop te Fødselsdagen aakons naaduge Kongies Kong Frerec den Fiores, daa han fylde dæ halftrea tiug aa eit Aar. Kbhvn. 1722. 4). {{hengende innrykk/e}} {{høyreblokk/e}} {{liten blokk/e}} {{---}}<section end="En norsk Poesi om Svenskekrigene"/><noinclude> <references/></noinclude> f68g51y7rjyk2yvojtbeysl90rlyj6g 104 72895 336224 269780 2026-09-27T15:23:50Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Præsten i Fergland"/>{{midtstilt|{{stor|'''Præsten i Fergland.'''}}}} I Fergland i Dalsland var der paa Hannibalskrigens Tid en Præst, Magister Lars Rolander. Han var ikke alene en lærd Mand, som havde studeret i syv Aar i Leiden i Holland, men ogsaa en kjæk Krigsmand{{rettelse|,|.}} Da Nordmændene gjorde Indfald i Egnen, plyndrede de hans Præstegaard og borttog Alt, hvad han eiede{{rettelse|,|.}} Da samlede Mester Lars sit Præstegjelds Bønder oppe paa Stigsfjeldet i Ødeborgs Sogn, og passede paa, da Nordmændene vilde drage hjemover igjen med sit Bytte. Ved det uventede Angreb blev ogsaa hele den norske Trop hugget ned, undtagen en Præst, som Mester Lars nøiede sig med at tage tilfange. Siden vovede Nordmændene{{rettelse|,|}} sig ikke mere ind i Dalsland paa den Kant, men da kort efter Præstegaardens Huse brændte, fortaltes der, at det var de Norske, som hemmelig havde sendt en Mand afsted og sat Ild paa Gaarden. Siden oplystes, at dette ikke var sandt. {{liten blokk|{{antikva|Hammarin, Carlst{{rettelse|á|a}}ds Stifts Herdaminne}}, 3, 158—159.}} {{linje|8em|margin-tb=2em}} <section end="Præsten i Fergland"/> <section begin="Krigen 1658"/>{{midtstilt|{{stor|'''Krigen 1658.'''}}}} Da Throndhjems Stift var afstaaet til Sverige 1658, skulde Grænserne bestemmes mellem Romsdalen, der nu skulde blive svensk, og Søndmøre, som fremdeles skulde høre til Norge. Paa Svenskens Side mødte da Guvernør Lorentz Creutz, og paa Norges Fogden i Søndmør Iver Andersen „Bondspill.“ {{bindestrek1|De|Delingen}} <section end="Krigen 1658"/><noinclude> <references/></noinclude> p7xgc6tsmwrriyn7ifcghwplpc6u98j 104 72896 336225 269782 2026-09-27T15:24:00Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Krigen 1658"/>{{bindestrek2|lingen|Delingen}} foregik saaledes, at man tændte Ild paa høie Fjeldpynter og gav Agt paa, hvorledes Vinden drev Røgen. Men da der samme Aar igjen udbrød Krig, maatte Creutz trække sig tilbage med den Skat, han havde samlet i Romsdalen. Her var det Jørgen Knag der havde Anførselen paa norsk Side. Han skal have brugt det Krigspuds at opreise en Hoben Træstager og tænde Ild paa dem. De Svenske ansaa dem da for brændende Lunter og rømte sin Vei. Den Tid brugte man nemlig endnu ikke Hane og Flint paa sine Bøsser, men affyrede dem med Lunter. Svensken skal under sit kortvarige Herredømme i Romsdalen have udskrevet tre hundrede Soldater, hvoraf kun en eneste Mand siden kom hjem til sit. {{liten blokk|Efter Strøms haandskrevne Optegnelser. Strøm hørte Sagnet paa Gaarden Fauske i Søkelvens Annex til Ørskoug. Manden, der fortalte det, Lars Fauske, havde hørt det af sin Moder, der just det Aar, 1658, var Jeterpige i Fjeldene. Der er i Sagnet Intet, som strider mod Historien (sammenlign fornemmelig Y. Nielsens Afhandling. „De Norden{{shy}}fjeldske Begiven{{shy}}heder 1657—1658, Chr.a 1858), og det er vist nok, at de Svenske udskreve to tusinde Mand Soldater fra Throndhjems Stift til Krigstjeneste paa fjerne Valpladse, formodentlig mod Rusland og Polen.}} {{linje|8em|margin-tb=2em}} <section end="Krigen 1658"/> <section begin="Gyldenløvefeiden"/>{{midtstilt|{{stor|'''Gyldenløvefeiden.'''}}}} 1. Medens Baahuslen eller Viken var norsk og i de første Menneskealdre, efter at det var kommet til Sverige, blomstrede i dette Landskab, en Præsteslægt <section end="Gyldenløvefeiden"/><noinclude> <references/></noinclude> 166u4l3mlj0phza8o98e3qodoqurp8k 104 72898 336226 190201 2026-09-27T15:24:10Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{blank linje}} {{liten blokk|Holmberg, Båhuslens Historia och Beskrifning. 2, S. 104—105, 123.}} 2. I Gyldenløvefeiden eller Brännefeiden, som den ogsaa betegnende nok kaldtes af de Svenske, blev Holmedals Præstegaard i Vermeland brændt af Nordmændene i 1679. Præsten Michael Dusinius havde taget Flugten ved de Norskes Ankomst, men alt i Forveien bortført sit Løsøre og sønderbrudt Døre og Vindueskarme. Da den norske Anfører Cuningham fik dette at see, udbrød han: „Siden alting her er lavet istand til at brændes, saa stik Ild.“ Ved samme Leilighed blev ogsaa Blomskogs Præstegaard i samme Stift brændt. Her havde Gyldenløve selv været nogle Aar i Forveien, men skaanet Gaarden. Han skræmte dog først Præsten, Nils Lubeckius ved at skyde paa ham med løst Krud. Derpaa spurgte han Præsten under Maaltidet, hvor langt det var til Stockholm, og om han kunde være der paa saa og saa mange Dage. „Det kunde visselig Hr. Generalen“, svarede Præsten, „ifald han ikke blev standset paa Veien.“ Ogsaa Hesselskogs Kirke i Dalsland blev plyndret af de Norske 1679, men efter Freden lod den norske Anfører Duncan den røvede Kalk og Disk sende tilbage. {{liten blokk|Hammarin, {{antikva|Carlstads Stifts Herdaminne}}, B. 2, S. 165, 178, 179. Flere Sagn om Gyldenløvekrigen, nemlig om den mandige Præst i Uddevalla Hr. Jens Colstrup, der tog norsk Parti og fulgte med til Norge, hvor han døde 1721 som Sognepræst til Næs paa Romerike, har jeg meddelt i Tidsskriftet Norden, (1868) 5, S. 1—17.}}<noinclude> <references/></noinclude> lvwh49ezp5635nxzb862wwa6iqmj4yb 337090 336226 2026-09-27T19:51:33Z Kåre-Olav 25 strek 337090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|57}}</noinclude>{{blank linje}} {{liten blokk|Holmberg, Båhuslens Historia och Beskrifning. 2, S. 104—105, 123.}} 2. I Gyldenløvefeiden eller Brännefeiden, som den ogsaa betegnende nok kaldtes af de Svenske, blev Holmedals Præstegaard i Vermeland brændt af Nordmændene i 1679. Præsten Michael Dusinius havde taget Flugten ved de Norskes Ankomst, men alt i Forveien bortført sit Løsøre og sønderbrudt Døre og Vindueskarme. Da den norske Anfører Cuningham fik dette at see, udbrød han: „Siden alting her er lavet istand til at brændes, saa stik Ild.“ Ved samme Leilighed blev ogsaa Blomskogs Præstegaard i samme Stift brændt. Her havde Gyldenløve selv været nogle Aar i Forveien, men skaanet Gaarden. Han skræmte dog først Præsten, Nils Lubeckius ved at skyde paa ham med løst Krud. Derpaa spurgte han Præsten under Maaltidet, hvor langt det var til Stockholm, og om han kunde være der paa saa og saa mange Dage. „Det kunde visselig Hr. Generalen“, svarede Præsten, „ifald han ikke blev standset paa Veien.“ Ogsaa Hesselskogs Kirke i Dalsland blev plyndret af de Norske 1679, men efter Freden lod den norske Anfører Duncan den røvede Kalk og Disk sende tilbage. {{liten blokk|Hammarin, {{antikva|Carlstads Stifts Herdaminne}}, B. 2, S. 165, 178, 179. Flere Sagn om Gyldenløvekrigen, nemlig om den mandige Præst i Uddevalla Hr. Jens Colstrup, der tog norsk Parti og fulgte med til Norge, hvor han døde 1721 som Sognepræst til Næs paa Romerike, har jeg meddelt i Tidsskriftet Norden, (1868) 5, S. 1—17.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> qccbtpl4qokwlicmhuw7p4rnzr0whht 104 72899 336227 190202 2026-09-27T15:24:20Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{større|'''Svensken paa Næsodden 1716.'''}}}}</noinclude>Da Carl den Tolvte drog ind i Norge 1716, kom han med et Korps af Dragoner til Næsodden og tog ind til Præsten Ruge. Nogle sige, at han modtog Sacramentet af ham, efterat han først ikke havde villet tro, at en saa ung Mand, som Ruge, allerede kunde være Præst. Paa mange Gaarde fandt Svensken ingen Folk hjemme, da Alle vare bortrømte, og sommesteds plyndrede de da Alt, hvad de kunde, f. Ex. paa Gaarden Haslum. Men undertiden bar Svensken sig bedre ad og betalte Alt, hvad han fik, saaledes paa Gaarden Rør, hvor Eieren Ambjørn Rør lod dem faa Mad, saalænge som han havde noget igjen paa sit Stabur; dog havde Arnbjørn forinden bragt endel Fleskeskinker i Sikkerhed og gjemt dem i en gammel indhul Eg, som endnu i over hundrede Aar blev staaende og tilsidst tjente Gaarden til Grisehus. Paa Rør fik Svensken se en gammel skaldet Mand sidde paa Tunet, og Dragonerne lagde Mærke til, at han havde et svært Ar i Hovedet. En Svenske spurgte da, hvorledes han havde faaet dette Ar. Den Gamle svarede: „Af et Sabelhug i Gyldenløves Krig“, hvortil Svensken sagde, at han var en brav Gosse, som havde holdt tappert ud. Paa Gaarden Fjeld fik Svensken se Bonden, men han rømte fra dem, og skjønt Rytterne satte efter ham af al Magt, fik han dog gjemt sig i en Berghelle. {{liten blokk|Meddelt mig af Controllør Bull, som selv har boet paa Næsodden. Sagnet lægger forøvrigt til, at det var paa Veien til Ringerike, at Svensken gjestede Næsodden. Sandsynligere er det, at det var paa Marschen mod Christiania, at Carl den}}<noinclude> <references/></noinclude> 2n8izylczd66mguvmjk1h5123j2xso2 337091 336227 2026-09-27T19:52:13Z Kåre-Olav 25 overskrift 337091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|58}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Svensken paa Næsodden 1716.'''}}}} Da Carl den Tolvte drog ind i Norge 1716, kom han med et Korps af Dragoner til Næsodden og tog ind til Præsten Ruge. Nogle sige, at han modtog Sacramentet af ham, efterat han først ikke havde villet tro, at en saa ung Mand, som Ruge, allerede kunde være Præst. Paa mange Gaarde fandt Svensken ingen Folk hjemme, da Alle vare bortrømte, og sommesteds plyndrede de da Alt, hvad de kunde, f. Ex. paa Gaarden Haslum. Men undertiden bar Svensken sig bedre ad og betalte Alt, hvad han fik, saaledes paa Gaarden Rør, hvor Eieren Ambjørn Rør lod dem faa Mad, saalænge som han havde noget igjen paa sit Stabur; dog havde Arnbjørn forinden bragt endel Fleskeskinker i Sikkerhed og gjemt dem i en gammel indhul Eg, som endnu i over hundrede Aar blev staaende og tilsidst tjente Gaarden til Grisehus. Paa Rør fik Svensken se en gammel skaldet Mand sidde paa Tunet, og Dragonerne lagde Mærke til, at han havde et svært Ar i Hovedet. En Svenske spurgte da, hvorledes han havde faaet dette Ar. Den Gamle svarede: „Af et Sabelhug i Gyldenløves Krig“, hvortil Svensken sagde, at han var en brav Gosse, som havde holdt tappert ud. Paa Gaarden Fjeld fik Svensken se Bonden, men han rømte fra dem, og skjønt Rytterne satte efter ham af al Magt, fik han dog gjemt sig i en Berghelle. {{liten blokk/s}} Meddelt mig af Controllør Bull, som selv har boet paa Næsodden. Sagnet lægger forøvrigt til, at det var paa Veien til Ringerike, at Svensken gjestede Næsodden. Sandsynligere er det, at det var paa Marschen mod Christiania, at Carl den<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> j6b1lbvotid5hvg9lzx4ufjl1ithbc9 104 72900 336228 191339 2026-09-27T15:24:30Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Svensken paa Næsodden 1716"/>{{liten blokk|Tolvte kom did. Det vides nemlig, at Svensken den 21de Marts 1716 marscherede paa Bundefjorden mod Akershus. Sagnet vil ogsaa vide, at de gamle Varder i hine Dage bleve anvendte. En saadan Varde fandtes paa Næsodden i Nærheden af det saakaldte „Kirkefloug“ tvertover for Ildjernet; herfra var den nærmeste Varde igjen paa Haaøen. (Bed Kirkeflouget skal i længst forsvundne Dage, „da Næsodden ikke havde Kirke, men hørte til Asker Sogn“, et Brudefølge have mistet Livet paa Reisen til Asker). Paa Ravnsborg i Asker, hvor de Svenske en Tid holdt til i 1716, fandtes længe et Billede af Carl den Tolvte, malet i Olje af en Bonde og indfattet i en Skabsdør. Medens Biskop Neumann var Præst i Asker, erhvervede han dette Billede og skjænkede det senere til Museet i Bergen.}} <section end="Svensken paa Næsodden 1716"/> {{midtstilt|{{større|'''Svensken paa Krogskoven 1716.'''}}}} <section begin="Svensken paa Krogskoven 1716"/>Den nuværende Vei gjennem Krogkleven ned til Ringerike, som vi alle kjende, er først anlagt i Begyndelsen af dette Aarhundrede. Det gik til paa den Maade, som da ikke var sjelden; man leiede ikke Arbeidsfolk, saaledes som nu, men udcommanderede Soldater til at bygge Vei, under Befaling af en Lieutenant Borchgrevink. I gamle Dage gik derimod Veien til Ringerike omtrent en halv Fjerding nordøstlig for Klevstuen gjennem en Fjeldkløft, som nu af Bønderne kaldes Nordkleven til Adskillelse fra „Sørkleven“ eller Krogkleven. Veien gjennem Nordkleven var meget trang, paa mange Steder ikke mere end to eller tre Alen bred, og det var ikke Tale om at bruge den til andet end Kløvvei eller Fodsti. Paa begge Sider er der høie skovbevoxte Fjeldsider. For at hindre Svensken fra <section end="Svensken paa Krogskoven 1716"/><noinclude> <references/></noinclude> cnzpdj70uk4q7pg1vwobg7rxua960fx 337092 336228 2026-09-27T19:52:53Z Kåre-Olav 25 overskrift 337092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|59}} {{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="Svensken paa Næsodden 1716"/>Tolvte kom did. Det vides nemlig, at Svensken den 21de Marts 1716 marscherede paa Bundefjorden mod Akershus. Sagnet vil ogsaa vide, at de gamle Varder i hine Dage bleve anvendte. En saadan Varde fandtes paa Næsodden i Nærheden af det saakaldte „Kirkefloug“ tvertover for Ildjernet; herfra var den nærmeste Varde igjen paa Haaøen. (Bed Kirkeflouget skal i længst forsvundne Dage, „da Næsodden ikke havde Kirke, men hørte til Asker Sogn“, et Brudefølge have mistet Livet paa Reisen til Asker). Paa Ravnsborg i Asker, hvor de Svenske en Tid holdt til i 1716, fandtes længe et Billede af Carl den Tolvte, malet i Olje af en Bonde og indfattet i en Skabsdør. Medens Biskop Neumann var Præst i Asker, erhvervede han dette Billede og skjænkede det senere til Museet i Bergen. {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Svensken paa Næsodden 1716"/> <section begin="Svensken paa Krogskoven 1716"/>{{midtstilt|{{større|'''Svensken paa Krogskoven 1716.'''}}}} Den nuværende Vei gjennem Krogkleven ned til Ringerike, som vi alle kjende, er først anlagt i Begyndelsen af dette Aarhundrede. Det gik til paa den Maade, som da ikke var sjelden; man leiede ikke Arbeidsfolk, saaledes som nu, men udcommanderede Soldater til at bygge Vei, under Befaling af en Lieutenant Borchgrevink. I gamle Dage gik derimod Veien til Ringerike omtrent en halv Fjerding nordøstlig for Klevstuen gjennem en Fjeldkløft, som nu af Bønderne kaldes Nordkleven til Adskillelse fra „Sørkleven“ eller Krogkleven. Veien gjennem Nordkleven var meget trang, paa mange Steder ikke mere end to eller tre Alen bred, og det var ikke Tale om at bruge den til andet end Kløvvei eller Fodsti. Paa begge Sider er der høie skovbevoxte Fjeldsider. For at hindre Svensken fra <section end="Svensken paa Krogskoven 1716"/><noinclude> <references/></noinclude> 5srzb9cpmhmfjhxz4c26at9s5nfrlpp 104 72901 336229 190204 2026-09-27T15:24:40Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Svensken paa Krogskoven 1716" /> at trænge igjennem Nordkleven havde Nordmændene opkastet Forhugninger paa et Sted, som endnu kaldes Skandsen. Det var Bønder fra Hallingdal, som holdt Kleven besat, og mellem dem var der især en Mand, Jon Tragetoen fra Hol, som udmærkede sig. Han laa i et Baghold i en liden Dal, hvor man ikke kunde se ham, og sendte Fienden den ene Kugle efter den anden. Tilsidst fik de Øie paa hans Hue, en af de saakaldte Sponehuer. De raabte da: „Tvi me Tusan, ripa, ripa<ref>ripa ɔ: flygte.</ref> Gossar, Skogen er full af Sponehuer.“ Til Erindring om dette Sammenstød reistes, som gammel Bygdeskik har været, en Træstøtte ved „Skandsen“, som nu forlængst er raadnet ned. Man ser nu paa dette Sted kun nogle Levninger af de Mure, hvorpaa Veien sommesteds var anlagt. {{liten blokk|Fortællingen om Jon Tragetoen er mig meddelt af Sander Raaen. Sammenlign forøvrigt Aktstykker til den norske Krigshistorie under Kong Frederik den Fjerde, udg. af B. Moe. H. 1. 23—24.}} <section end="Svensken paa Krogskoven 1716" /> {{midtstilt|{{større|'''Svensken ved Norderhov 1716.'''}}}} <section begin="Svensken ved Norderhov 1716" /> Sagnet om Anna Kolbjørnsdatter paa Norderhov er bekjendt nok. Alt tyder paa, at denne Præstekone Datter af Norges første Bjørneskytter, (Præsten paa Sørum Hr. Colbjørn Torstensen) har været en kjæk Kvinde, og en vis Delagtighed i den Affære, hvis heldige Udfald Sagnet tilskrives hende alene, kan vistnok <section end="Svensken ved Norderhov 1716" /><noinclude> <references/></noinclude> t0isilmyb6rky2rmm0mmd290yab88l2 104 72902 336230 190205 2026-09-27T15:24:50Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ikke frakjendes hende. At imidlertid dette Sagn, saaledes som det gjennem Mallings „store og gode Handlinger“ er bragt i Omløb, overdriver hendes Fortjenester betydeligen, er klart deraf, at samtidige Beretninger om Kampen ikke engang nævne hendes Navn, naar undtages J. Wiels Beskrivelse over Ringerike og Hallingdal, der omtaler „Mad. Ramus’s Alteration.“<ref>Se nærmere herom mit Skrift: [[Det gamle Christiania]], S. 71—72.</ref> Den ældste Optegnelse, som omtaler hendes Fortjenester ({{antikva|Dr.}} O. Holmboes af 1754) tillægger en Sorenskriverenke Andel i Handlingen ved Siden af Anna. Det kan imidlertid have Interesse at kjende en hidtil utrykt Beretning om Begivenheden, der findes i et Haandskrift om Grans Præstegjelds Geistlighed i Videnskabsselskabets Bibliothek i Throndhjem, og som synes at være forfattet i Slutningen af attende Aarhundrede. „Svensken besluttede om Morgenen at tage Veien fra Haagenstad om Lunder Kirke lige til Jevnaker og Mo til Norderhovs Præstegaard, hvorhen de kom den ni og tyvende Marts Kl. ti om Aftenen. Præstekonen Mad. Ramus gav dem al den Øl og Mad, hun havde paa Staburet og overtalte dem til at slaa sig til Rolighed, {{sperret|saa de paa Kirkegaarden gjorde Ild op for sig, af hvilken Ild vore norske Dragoner, som samme Nat vare komne til Steen, kunde see Fiendens Adfærd}}, og (de) blev ogsaa advaret ved en Pige, som blev dem tilsendt fra Mad. Ramus. Strax derpaa om Natten ginge vore Folk, som vare kun tre Compagnier, men ventede flere efter sig, paa Fienden og angreb dem paa Kirkegaarden og<noinclude> <references/></noinclude> or8b6l3z9twqgur2mbwmo6qf3pq9cbt 104 72903 336232 190206 2026-09-27T15:25:10Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Svensken ved Norderhov 1716" /> Norderhovs Præstegaard, hvor de alle havde lagt fra til Rolighed, og Obriste Løven selv var falden i Søvn. Oberstens og de fornemste Officerers Rideheste havde Mad. Ramus ladet indsætte paa Stalden og til sig taget Nøglerne. Svensken blev saaledes lykkelig slagen paa Flugten, Oberst Løven selv fangen tilligemed et hundrede og tredive Mand, fyrretyve Saarede og tredive Døde. De Flygtige samled sig derefter paa Tandbergmoen og gik samme Vei tilbage til Christiania gjennem Hadeland.“ {{liten blokk|Forfatteren af denne Optegnelse er Justitsraad Chr. Hammer paa Melbostad i Gran, der døde 1804, 84 Aar gammel.}} <section end="Svensken ved Norderhov 1716" /> {{midtstilt|{{større|'''Ole Einarssøn Skavlan.'''}}}} <section begin="Ole Einarssøn Skavlan" /> Denne Mand hørte til en endnu blomstrende thrøndersk Familie, der har Navn af Gaarden Skavlan i Snaasen, og som ifølge et Sagn skal nedstamme fra en gammel norsk Høvdinge- eller Adelsæt. Selv var Ole Fændrik eller, som det ogsaa kaldtes, {{antikva|Capitaine des armes}} og boede i Beitstaden i Indhered. Han var med i hele den lange Tiaarskrig fra 1710 til 1720. Da han var usædvanlig rask og hurtig, blev han især brugt, hvor der var Fare paafærde, og ofte maatte han med nogle faa modige Skiløbere holde til i Snefog og Kulde paa Jemtelandsfjeldene, hvergang det gjaldt at udspeide, om man kunde vente sig noget Indfald af Fienden. Ofte kom han da i Kamp med svenske Streifpartier, der ligesom han laa paa Speideri, og mangengang maatte en dyb Snefane være <section end="Ole Einarssøn Skavlan" /><noinclude> <references/></noinclude> 8p2oacwu2cc3c0dh6k3jfxt84ow7uei 104 72904 336233 190309 2026-09-27T15:25:20Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Ole Einarssøn Skavlan"/>hans Seng. Engang listede han sig endog alene ind i Jemteland midt imellem svenske Soldater og solgte Smaakram; han blev ogsaa mistænkt, var nær ved at blive greben, men reddede sig alligevel. Efter Krigen tilbød man ham, at han skulde faa Lov at kjøbe sig en Officersstilling, men det vilde han ikke. Han nedsatte sig derimod i Stod, kjøbte et Par Bondegaarde og drev et lidet Sagbrug. Han døde 1740, og en af hans Sønner var Jacob Schavland, der blev Sognepræst i Mandal og har nedskrevet denne Erindring om sin Fader i Stedets Kaldsbog. <section end="Ole Einarssøn Skavlan"/> {{midtstilt|{{større|'''Fra Felttoget 1788.'''}}}} <section begin="Fra Felttoget 1788"/>I den sidste Trediepart af forrige Aarhundrede var det Rusland, som havde størst Indflydelse over den dansk-norske Stats ydre Politik, og vor Regjering betragtede fremdeles Sverige som sin værste Fiende. Da derfor den svenske Konge Gustav den tredie i 1788 begyndte Krig med Ruslands Keiserinde, Catharina den anden, blev Danmark anmodet om ifølge sit Løfte at angribe Svensken fra Norge af, for at hindre Gustav i at gjøre Fremgang fra Finland. Det kunde just dengang have været Haab for de Svenske om at faa Opreisning for den Skade, Rusland før havde voldt dem, thi Keiserinden havde just paa samme Tid en alvorlig Krig med Tyrkerne, men det gik nu, som baade før og siden: Broderfolkene tog russisk Parti til hele Nordens Ulykke. <section end="Fra Felttoget 1788"/><noinclude> <references/></noinclude> 1foehnn8qz6cnjm401muma0mq8d5wy6 104 72906 336234 190209 2026-09-27T15:25:30Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>til Prinds Carl og lovede, at hvis han kunde faa Tilgivelse for sin Brøde, vilde han vise ham et godt Vadested over Elven, hvor der ikke stod svenske Krigsfolk. Han fik sit Ønske opfyldt. Da Slaget skulde begynde, trak Prindsen af Hessen sig ud af Skudvidde og hen til en Houg, hvorfra de kunde oversee Kampen. General Hesselberg red om foran Linjen og talte til Soldaterne, som stode der stive af Kulde og medtagne af Sult. „Førend de Faldnes Blod var størknet paa Jorden, skulde deres Sjæle være hos Gud“, skal Generalen have sagt. Derpaa tog Hesselberg og fæstede et hvidt Lommetørklæde paa Spidsen af sin Kaarde: det var Signalet til, at Kanonerne skulde begynde at skyde. Hvad der især hjalp Nordmændene, var, heder det, at Svensken havde sat fine Kanoner lige under en Fjeldvæg og paa en Forhøining af Tømmer, som under Rystelsen kom i Ulave, saa at Kanonerne ikke kunde bringes i rigtig Stilling igjen, medens de norske Kanoner skjød Splinter løs af Fjeldet, hvilke faldt ned og dræbte de svenske Kanonerer. Endelig kom General Mansbach, som havde benyttet Vadestedet, Svensken i Ryggen og fuldendte Seieren. {{liten blokk|Disse Smaatræk ere opbevarede i Traditionen paa Næsodden og mig meddelte af Controllør Bull. De ere vistnok i høi Grad correcte; navnlig omtales „en norsk Dreng fra Kvistrum“, der veiledede Mansbach, ogsaa i de svenske Fremstillinger af Begivenheden.}} Kort efter Affæren udkom (rimeligvis i Christiania) nogle Viser om denne Begivenhed, der nu tør betragtes som i den Grad sjeldne, at maaske Universitetsbibliothekets nylig ved et Tilfælde erhvervede Exemplar er det eneste, der haves. Den første Vise lyder saaledes:<noinclude> <references/></noinclude> 8z85v74xsiclvep29w2qa0v35yj7ncu 104 72909 336235 190212 2026-09-27T15:25:40Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><poem> {{blank linje}} Vore Vagter blev udsatte :Rundt omkring vor Danske Leir, Qvistrum-Broe vi og besatte, :For at hindre Svenskens Seir. Norske Mænd er kommen her, For ak banke Svenskens Lær. {{sperret|Tranefelt}}! saa vil du smage :Norske Erter, blaae og graae. Nu velan! da skal dem fange :Og i Mængde fra os faae. Norske Mænd skal skiænke dig Mange tusinde fra sig. Frisk Husarer, Norske Helte, :Frisk Soldater, frisk hver Mand, Karle, som kan spende Belte, :Fyrer alt, hvad fyres kan! Bombarberer fyrer saa. At i Lue alt kan staae! Strax blev fyret over Elven :Hurtig paa den Svenske Leir. Der blev Skraal og der blev Skielven! :Alting os nu spaade Seir. Vores Korps sig holdt saa brav, At den Svenske tabt sig gav. Svensken vil kapitulere, :Raaber, skriger, om Pardon. Han sig maatte offerere :Fangen under Ruslands Kron. Norske Mænd, der Svenske fandt, Kom at banke dem galant. </poem> I den anden Vise heder det: <poem> {{sperret|Skaane}} det nu sande maa: Hvad Folk de Norske ere — Ja selv Svensken maa tilstaae, Hvad I af dem begiere — </poem><noinclude> <references/></noinclude> 50ojzis14yjdjht0xiexqtq276y1058 104 72910 336236 190213 2026-09-27T15:25:50Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><poem> {{sperret|Strømstad}} villigen lod op Sine Porte lukke For de Norskes tapre Flok, Maatte den snart bukke. Her de fandt et Magazin, Med Korn og andet meere, Ja en Hoben Brændeviin, Fandt man der at være; Den Erobring herlig var, Og kan vare længe, — Skiønt man den bestemt ei har For de Norske Drenge. :Strax Prinds {{sperret|Carl}} derpaa lod, Til Qvistrum Broe hengange, Hvor her Svensken færdig stod, Som tagen blev til Fange — Sex syvhundrede og fleer maatte med marschere — Det var Fanden, ej Plaseer, For de Svenskes Øre. — Længe leve {{sperret|Kongens}} Søn, Og hver Glut i Norden. Himlen ynde skal vor Bøn, Som forkynder Torden, For Prinds {{sperret|Carl}} og {{sperret|Friderik}}, Skal hver Norsk Mand hæve Fienden saa det skal hae Skik — Vivat, {{sperret|Friderik}} leve. </poem> Ved en anden Leilighed under dette Felttog vare imidlertid Nordmændene uheldige, idet nemlig en liden Transportflaade blev optagen af de Svenske og indbragt til Marstrand. Ogsaa herom digtedes en Vise, der lyder saaledes:<noinclude> <references/></noinclude> ackkxgrmhlode5x5nngilsbqoyo0qhr 104 72912 336237 190215 2026-09-27T15:26:00Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><poem> {{blank linje}} Hvad vores Mad der ogsaa var :Vi eder sige kand, Del var to tynde Kager, :Saa og det bare Vand. :,: Erterne vare ej mange :Og Bønerne vel faae Og Busterne var saa lange, :Vi kunde ej Flesket naae. :,: Vore Baade bleve hensendte :Til Staden Gøtteborg, Vi maae her igien ligge :Betynget med stor Sorg. :,: Vore Navne bleve optegnet :Og sendt til Gøtteborg, Men vi maa igjen blive :Blandt Lus og megen Sorg. :,: For os vi sørger vel meget :Men meer for vores Folk De skulle faae at vide :Det gik os her saa galt. :,: I Venner vi haver i Norge :Sørg ei formeget for os, I vil os vel beklage :Men kan ej hjelpe os. :,: Den 30te October :Vi ud fra Marstrand slap, Nu skal vi hjem henfare :Gud være Lov og Tak. Nu skal vi hjem henfare :Gud være Lov og Tak.!!! </poem> {{liten blokk|Se om disse Begivenheder forøvrigt især A E. Holmbergs {{antikva|Bohusläns Historia och Beskrifning}}. 2 {{antikva|Uppl. I}}, 176—186,}}<noinclude> <references/></noinclude> kek35204rfhoapcbs59ljgiekx4xbip 104 72913 336238 190216 2026-09-27T15:26:10Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Fra Felttoget 1788" /> {{liten blokk|{{antikva|Granberg, Göteborgs Hist. och Beskr. D.}} 1 samt Prindsen af Hessens egne {{antikva|Memoires sur la campagne de}} 1788 {{antikva|Copenh.}} 17B9. 8.}} <section end="Fra Felttoget 1788" /> {{midtstilt|{{større|'''Fra 1808.'''}}}} <section begin="Fra 1808" /> I Krigen i hint Aar skulde en stor Patrouille af Aalske Compagni fra Hallingdal gjøre et Streiftog indover den svenske Grændse. Der stødte de paa en flere Gange talrigere Trop Svenske, som ganske omringede Hallingerne. Da traadte en Soldat, Anders Brattegaren fra Hols Sogn frem og raabte: „Enten faar vi alle give os, eller ogsaa faar vi alle gjøre, ligesom jeg.“ Dermed tog han Geværet, vendte det om helt over Løbet og slog om sig til alle Kanter med Kolben. De andre gjorde ligedan, og paa den Maade brød de Ringen, slap ud og ilede i fuldt Sprang afsted til Sine igjen. Da de kom til Hovedvagten, fik Officeren see, at Anders Brattegarens Bajonet var borte, og skjændte paa ham derfor. „Det var vel i Basketaget paa Skoven det“, sagde Brattegaren, „og jeg faar vel Lov til at reise tilbage igjen og finde den, der skal den ikke faa ligge.“ „Ja“, sagde Officeren, tør du driste dig afsted alene faar du vel saa Lov.“ Anders løb afsted og kom virkelig helskindet tilbage med sin Bajonet. I samme Krig var der en anden Halling, en af Villands-Ætten, Svein Skattebøl, som ikke havde Lyst til at være med i Ilden. Han lod derfor, som om han var syg og laa stadig i Sygehuset i Byen. Det <section end="Fra 1808" /><noinclude> <references/></noinclude> 6rke6i1630bloz5el9rujilezw23zvz 104 72914 336239 190217 2026-09-27T15:26:20Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Fra 1808" /> var nu om Dagen, om Natten derimod var Svein frisk, listede sig ud og pryglede Folk, som han traf paa Gaden i Christiania. Blandt Andre traf han ogsaa Doktoren og bankede ham dygtig op. Morgenen efter kom samme Læge til den syge Svein og fortalte ham, hvorledes det var gaaet ham. „Havde det blot været i dine friske Dage, min kjære Svein, saa havde du vist hjulpet mig, om du havde været tilstede.“ „Ja, det kunde du været stø paa“, svarede Svein. {{liten blokk|Fortalt af Sander Raaen.}} <section end="Fra 1808" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Halvards Kapel paa Løvøen.'''}}}} <section begin="St. Halvards Kapel paa Løvøen" /> I Borre Præstegjeld ligger den gamle Herregaard Falkensten, som i sextende og syttende Aarhundrede eiedes af den rige Familie Lange. Under denne store Eiendom laa før Løvøen, en liden Ø eller nu egentlig Halvø, der tilligemed et Par andre Smaaøer i en Halvcirkel omringer og beskytter Hortens Havn. Nu tilhører Øen Staten. Løvøen er en smuk Plet, hvor Birk og Lind afvexler med Naaleskov og hvor der hæver sig en Klippe, omtrent fire hundrede Fod høi. Imod Syd, der hvor Havet ved i Aarhundreder at skylle den røde Singel op mod Stranden har forvandlet det tidligere Sund, Løvøsundet, til en Tange, og derved forbundet Øen med Fastlandet, ligger i en liden Dal Ruinerne af en liden Love-Kirke, fordum helliget St. Halvard, det søndenfjeldske Norges Helgen. Dette Kapel har været en aflang, firkantet Bygning, <section end="St. Halvards Kapel paa Løvøen" /><noinclude> <references/></noinclude> qzc0j7bwd8tg69cgkylgg3zii63okzh 104 72917 336240 190220 2026-09-27T15:26:30Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="St. Halvards Kapel paa Løvøen" /> denskjoldsbryggen, ligesom en nærliggende liden Bugt kaldes Tordenskjoldsbugten. Paa Øens Nordside, hvor Fjeldet styrter sig brat ned i Søen findes en Hule i Fjeldvæggen, omtrent femti Fod over Havfladen. Indgangen, der skjules af Træer og Lov er kun lidt over to Alen høi, og i Hulens Indre kan man vanskelig staa opret, men der er dog Plads for ti eller tolv Personer. En skraat opstigende Afsats i Fjeldet af et Par Alens Bredde gjør det muligt at naa derop..Hulen bærer Navn af Røverhulen og skal efter Sagnet engang have skjænket en forvoven Røverbande et Skjulested. {{liten blokk|Biskop Jens Nilssøns Tegnebog paa det st. kgl. Bibliothek. Overinspecteur og Cancelliraad S. Claussons haandskrevne Beskrivelse over Jarlsberg (Chra. Univ. Bibl. Mscr. 464. 4). Kjøbenhavns Skilderi B. 29 (1818) No. 28 og No. 49. Skillings-Magazin for 1850, S. 321—322; her findes ogsaa en Afbildning af Ruinerne. Commandeur-Capt. Styrmans Indbydelse findes i det Deichmanske Bibliothek. Ogsaa ved Vivelstad Kirke (Annex til Ramnes) er en Kilde „som har været Superstition ved, som nu efter alvorligt Forbud ganske ophører.“ (Claussons ovenanførte Beskrivelse). St Hansaftens Lystigheder, hvoraf de bekjendte Blus endnu ere en Levning, have fundet Sted paa mange Maader og rundt i Landet. Endog i det paa Sagn og Traditioner udfattige Næs paa Romerike fortælles om en Holme i Falsøen i Skovbygden, at man i gamle Aage samledes der til Dands, hvorfor den endnu heder Dandseholmen.}} <section end="St. Halvards Kapel paa Løvøen" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olafs-Dyrkelsen.'''}}}} <section begin="St. Olafs-Dyrkelsen" /> Mellem de Punkter af vor Middelalders indre Historie, som endnu ikke ere tilstrækkelig paaagtede, <section end="St. Olafs-Dyrkelsen" /><noinclude> <references/></noinclude> 505s6n7vc1qv5iio6salcx76qce4kzp 104 72920 336241 190223 2026-09-27T15:26:40Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>denten Thorleif Breidskegg, der i Aaret 1191 blev dræbt af Bønderne i Marker, kom i Ry som hellig Mand. Han havde før været Munk og havde allerede i levende Live Ord for et „rent Liv“; men dog har vistnok ogsaa han sin bratte Død at takke for sin Glorie og for Sagnet om, at der brændte Lys over hans Grav. En anden af det samme Aarhundredes fast utallige Thronprætendenter, Hættesvendenes Anfører, Olaf Gudbrandsøn, Kong Eystein Magnussøns Dattersøn, opnaaede ogsaa Anseelse som Helgen, skjønt rigtignok udenfor Norges Grænser. Han døde nemlig i Aalborg (1169), begroves i Mariakirken sammesteds og dyrkedes siden i Danmark. En Klasse hellige Mænd kjendes ikke af Historien, men kun af Sagnet. Det er, hvad man kan kalde Bondehelgener, Personer, som Almuen i en enkelt Bygd paa egen Haand har æret som halve Helgene, og til hvis Grav man har gjort Valfarter. Et Exempel herpaa er Tollef Sal eller Salemand, der skal have opryddet Tessungdalen eller Tollefsdalen i Tind i øvre Thelemarken. Lige til 1692 samledes Omegnens Bønder ved Tollefs Grav, der var anbragt i en Kiste, hængende i Messingkjæder og anbragt i et særeget for ham bygget Kapel. De sang her Sange til hans Ære, og det troedes, at Tollef, der først skulde have ryddet Dalstrøget, skjænkede sine Efterkommere og Bygdefolk Lykke til Gjengjeld. Endelig blev i det nævnte Aar Kapellet voldsomt forstyrret paa en Præsts Foranstaltning<ref>[[Norske Bygdesagn|Første Samling]] S. 1—2.</ref>. “ I Fjotland i Lister Fogderi kjender man den hellige Besse, hvem Sagnet tillægger den<noinclude> <references/></noinclude> 3abu46ua2xlmnarcynkjlwan7l49yr2 104 72921 336242 190224 2026-09-27T15:26:50Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Evne til at hænge sin Handske paa Solskin, der stadig gaar igjen i Helgenhistorier<ref>Sammesteds S. 4. .hyppigst tillægges dette Hellighedstegn St. Anders i Slagelse, men derhos ogsaa St. David, Vestmanlands Apostel, ligesaa en Præst i Rone paa Øen Gotland, Petrus Barqvardi, 15de Aarh. ({{antikva|Lemke, Visby Stifts Hardaminne, Örebro}} 1868, S. 271.) Efter Meddelelse af Prof. S. Bugge skal det samme Mirakel i Thelemarken tillægges en forøvrigt ukjendt Bondehelgen, „Lille-Jæger.“</ref>. Af og til findes ogsaa fremmede Helgene i Sagnet at være gjorte til indenlandske. Saaledes f. Ex. Islændingen, den hellige Gudmund, Biskop i Hole Stift 1201—1237, en trættekjær og umedgjørlig Mand, der ikke destomindre allerede i levende Live gjaldt for en Helgen. For denne Mand har der været et Capel i den senere saakaldte Majorskov paa Grændsen af Eidsvold og Ullensaker. Dette Kapels Navn gav siden Anledning til en fuldstændig opdigtet Historie om en ny St. Gudmund, en norsk Bondegut, hvem nogle Kvinder skulde have lemlæstet og dræbt efter forgjeves at have forsøgt at forføre ham. Ganske paa samme Maade lokaliserede man paa Søndmøre den engelske Helgen St. Eatmund, og tillagde denne („St. Jetmund“) Opførelsen af Kirken i Vanelven, hvor ogsaa hans Billede (nu i Bergens Museum) fandtes anbragt<ref>Strøm, Søndmørs Beskrivelse. 2, S. 493—495.</ref>. Idet vi nu gaa over til at tale om Landets fornemste Helgen, St. Olafs Dyrkelse, skulle vi først dvæle ved de Pilegrimsreiser, som skede til hans Helligdom i Nidaros. At disse Farter maa have taget sin Begyndelse allerede meget tidlig, og det ikke alene fra de nordiske<noinclude> <references/></noinclude> muzjs8wmi7h9wkgld8fdobwrwxcvm4w 104 72924 336244 190227 2026-09-27T15:27:10Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Olafs Vange“), altsaa en ganske særegen Art af beneficeret Gods<ref>G. Schøning. Throndhjems Domkirkes Beskrivelse. S. 168—171.</ref>. I Ikke alene i Norge men ogsaa i Sverige har Folkesagnet lige indtil den sidste Tid endnu havt Noget at fortælle om disse Reiser. Erindringen derom synes endog at have holdt sig bedst i Sverige, i hvilket Land Olafsdyrkelsen ogsaa har været meget levende og stærkt udbredt. Strax nordenfor Gaarden Akre i Ytre-Rendalen staa endnu den Dag i Dag to Stene, hvoraf den ene har et indridset Kors paa hver Side, det ene større, det andet mindre. Noget længere mod Nord findes en tredie Sten af samme Høide ligeledes med et raat indridset Kors. Disse Stene skulle være satte der af Pilegrime „for at vise Halvveien mellem Nidaros og Oslo“. Endnu i 1812 troede Rendølerne at der fandtes et Dokument i Throndhjems Domkirke, som forbød Bønderne i Østerdalen at indhegne de reisende „Munkes“ Hestevolde. I Engdalen skal endnu et Sted føre Navn af Munkebeite<ref>N. Nicolaysen. Norske Fornlevninger, S. 59, 743.</ref>. Paa de øde og skaldede Fjelde i Trysil sees paa mange Steder Spor til gamle Veie, som her i det mindste for et Par Menneskealdre siden bare Navn af Munkeveie. Det fortaltes at „Munkene“ i gamle Dage benyttede disse Veie, naar de kom fra Rendalen, hvor der var et helligt Billede som de tilbade. I Trysil Kirke stod et Billede af St. Olaf, som besøgtes flittig ved Olsoktider. „Munkene“, (det vil vistnok sige Pilegrimene) nærmede sig da med Trommer og Piber, og deres Ankomst var en Glædesdag for Bønderne. Uag-<noinclude> <references/></noinclude> jgf6bd272zn9adqppp05hupjk7ebe5c 104 72925 336245 190228 2026-09-27T15:27:20Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>tet det var midt i Slaataannen, slap de baade Ljaa og Rive og stimlede til Veien for at hilse paa Munkene. Derfra gik Veien videre til Vermeland. Fire Mile fra Trysil Kirke ligger ogsaa et lidet Vand som endnu kaldes Munkesøen<ref>Top. Journ. H. 23, S. 92.</ref>. I Vermeland var Olaf den Hellige i særegen Grad Gjenstand for Dyrkelse, en stor Del Kirker var her helligede til ham og Sagnet vidste meget at fortælle om hans Mirakler. Derfor foregik ogsaa herfra stadige Valfarter til Nidaros, eller, som man kaldte Byen „St. Olafs Stad“. „Forbi Dalby Kirke i Elfdalens Pastorat droge aarlig Pilegrimsskarer til Throndhjem. Paa en Eng sydlig for Kirken mødtes Munke og „{{antikva|Wallaremän}}“ (Pilegrime) to Gange aarlig, ved Botvidsmesse (28de Juli), da den aandelige Karavane begav sig afsted til Helgenens Grav og ved Mikkelsmesse (29de Septbr.), da den vendte hjem igjen. Ved Tilbagekomsten modtoges Pilegrimene af Bønderne som da holdt Sammenskudslag, og de udhvilede sig nu her i fjorten Dage. Almuen fortæller, at nogle Groper paa denne Eng ere blevne til ved Pilegrimenes Danse“. Nordligst i samme Pastorat skal have ligget et Kapel, Hølje, hvor der holdtes Gudstjeneste af Munke for de fromme Reisende<ref>{{antikva|J. Hammarin, Carlstads Stifts Herdaminne, Curlstad}} 1846. {{antikva|I.}} S. 294—95.</ref>. Ogsaa i Herjedalen har Pilegrimsfærden efterladt sig et Minde. I Svegs Sogn, sex Mile sydvest fra Kirken ved Läfdalsby, findes en stor Stenvarde, hvor der tilforn skal have staaet et Kors. Det fortælles, at herforbi gik Pilegrimsreiserne fra Norge, og at Pilegrimene, naar de fik Korset at se, skulle have faaet<noinclude> <references/></noinclude> cff5vxekewjtnvqgdn71q9aaxnise0m 337093 336245 2026-09-27T19:53:56Z Kåre-Olav 25 u>a 337093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|84}}</noinclude>tet det var midt i Slaataannen, slap de baade Ljaa og Rive og stimlede til Veien for at hilse paa Munkene. Derfra gik Veien videre til Vermeland. Fire Mile fra Trysil Kirke ligger ogsaa et lidet Vand som endnu kaldes Munkesøen<ref>Top. Journ. H. 23, S. 92.</ref>. I Vermeland var Olaf den Hellige i særegen Grad Gjenstand for Dyrkelse, en stor Del Kirker var her helligede til ham og Sagnet vidste meget at fortælle om hans Mirakler. Derfor foregik ogsaa herfra stadige Valfarter til Nidaros, eller, som man kaldte Byen „St. Olafs Stad“. „Forbi Dalby Kirke i Elfdalens Pastorat droge aarlig Pilegrimsskarer til Throndhjem. Paa en Eng sydlig for Kirken mødtes Munke og „{{antikva|Wallaremän}}“ (Pilegrime) to Gange aarlig, ved Botvidsmesse (28de Juli), da den aandelige Karavane begav sig afsted til Helgenens Grav og ved Mikkelsmesse (29de Septbr.), da den vendte hjem igjen. Ved Tilbagekomsten modtoges Pilegrimene af Bønderne som da holdt Sammenskudslag, og de udhvilede sig nu her i fjorten Dage. Almuen fortæller, at nogle Groper paa denne Eng ere blevne til ved Pilegrimenes Danse“. Nordligst i samme Pastorat skal have ligget et Kapel, Hølje, hvor der holdtes Gudstjeneste af Munke for de fromme Reisende<ref>{{antikva|J. Hammarin, Carlstads Stifts Herdaminne, Carlstad}} 1846. {{antikva|I.}} S. 294—95.</ref>. Ogsaa i Herjedalen har Pilegrimsfærden efterladt sig et Minde. I Svegs Sogn, sex Mile sydvest fra Kirken ved Läfdalsby, findes en stor Stenvarde, hvor der tilforn skal have staaet et Kors. Det fortælles, at herforbi gik Pilegrimsreiserne fra Norge, og at Pilegrimene, naar de fik Korset at se, skulle have faaet<noinclude> <references/></noinclude> jz2k8t9f6yyrqbkygdbawpbj97onasr 104 72926 336246 190229 2026-09-27T15:27:30Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>fordoblede Kræfter og derfor ivrig stræbt at naa til dette Sted, hvor de hvilede og sang Lovsange<ref>{{antikva|A. A. Hülphers Samlingar till en Beskrifning öfver Norrland. Westerås}} 1777. 3. 31—32.</ref>. Disse Reiser til St. Olafs Helligdom vedbleve indtil Reformationen, fra hvilken Tid de naturligvis maatte ophøre. Med Føie antager Allen<ref>De tre nord. Rigers Hist. 4, 1, 216.</ref>, at endnu i Katholicismens sidste Dage har Throndhjem af alle Valfartssteder i de tre nordiske Riger været det stærkest besøgte. Ikke usandsynligt er det netop Ødelæggelsen af St. Olafs Skrin og Ophøret af Reiserne til dette for hele Landet fælles religiøse Midtpunkt, som efterhaanden har affødt de overtroiske Valfarter, der i de følgende Aarhundreder halvt i Smug fandt Sted til de afsidesliggende Lovekirker og Fjeldkapeller (Røldal, Vattenaas, St. Thomaskirken paa Filefjeld osv.), hvor de seige Levninger af katholsk Tænkemaade og Overtro lige ned til vor Tid fandt Tilfredsstillelse og Næring. I disse afsides Landskirker f. Ex. Hedals i Valders, fandtes som bekjendt lige indtil den senere Tid ikke sjelden gamle Ulveskind, Bjørnefælder o. s. v. ophængte som Gaver fra Skyttere. Men i Katholicismens Dage fandtes den Slags Prydelser ogsaa i Kathedralkirkerne, særlig i Throndhjems Domkirke. De skjænkedes, fortæller den berømte svenske Forfatter Olaus Magnus, dels for at Præsterne skulde bruge dem til Beskyttelse mod Kulden, dels for at sælges og skaffe Midler til at kjøbe Voxlys for<ref>{{antikva|Olai Magni Hist. Gentium Septentrionalium. Lib. XVIII. cap.}} 20.</ref>. Baade i Danmark og Sverige bleve senere Konger og Fyrster kanoniserede, saasom den hellige Knud,<noinclude> <references/></noinclude> aa0g67rupow2yozi6l1djjf2lgtae33 104 72928 336247 190231 2026-09-27T15:27:40Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Rige. Efterhaanden opkom imidlertid det Sagn, at denne Reise virkelig var bleven udført. Det fortaltes (ved en Forvexling af Navne), at han havde besøgt Venedig, og dette gav Anledning til, at den venetianske Reisende, Peter Quirino, som i det femtende Aarhundrede af Storm og Uveir kastedes ind paa Norges Kyster, blev modtagen af Nordmændene med særegne Æresbevisninger, „til Gjengjeld for den udmærkede Modtagelse, som Regjeringen i Venedig havde vist den fromme Kong Olaf paa hans Pilegrimsreise til Jerusalem“<ref>P. Riant, Skandinavernes Korstog og Andagtsreiser til Palæstina. (Dansk Udg. Kbh. 1868), S. 167—168.</ref> om i Konstantinopel, saaledes dyrkedes Olaf ogsaa i en af de Stationer, over hvilken Nordboernes Reiser didhen jevnlig foregik, nemlig i Novgorod. Her fandtes en Kirke, som Skandinaverne havde opført under Paakaldelser til Olaf. Paa de britiske Øer vilde uden Tvivl kunne paavises flere Spor til St. Olafs Kultus. I hvor stor Anseelse hans Navn stod i Dublin viser sig deraf, at han havde sin Kirke i denne Stad lige til langt ned i det sextende Aarhundrede; hans Navn forvanskedes dog her efterhaanden fra St. Olaf til „Tulloch“.. Ogsaa i London havde han sin Helligdom; et Gadenavn er her fra „{{antikva|St. Olaves Street}}“ blevet forvansket til „{{antikva|Tooley Street}}“<ref>Worsaae, Minder om de Danske og Nordmændene i England osv.</ref>. Paa de skotske Øer, der hørte under Nidaros*s Erkestol, falder det af sig selv, at Norges Nationalhelgen tilbades. Endnu i det forrige Aarhundrede, heder det hos Shetlandsøernes Chorograph Hibbert, vidste hine Øboere vidunderlige Ting at fortælle om „St. Olla“, i sine Sange eller {{antikva|Vissacks}}<noinclude> <references/></noinclude> ifdptc0jrz9mlauxcbo3iq2g4ru152k 104 72929 336248 190232 2026-09-27T15:27:50Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>og de paastode, at de havde faaet sin gamle Lovbog af St. Olla. Endog i Nordmandiet har man Spor til Helligdomme for St. Olaf. I Brügge i Flandern havde Dominikanerne i 1316 i sin Kirke oprettet et Alter for St.Olaf, hvorpaa de agtede at opstille hans Billede. Derfor sendte de Bud til Kong Haakon Magnussøn med Bøn om, at han vilde skaffe dem Underretning om Helgenens Fødselsdag og om hans Mirakler, meddele dem Legenden om hans Liv og skjænke dem Relikvier af ham<ref>{{antikva|Dipl Norv. VIII}}, S. 71—72.</ref>. Ogsaa Reval i Esthland havde en St. Olai Kirke, bygget i gothisk Stil, der endnu er til og antages at være opført i den første Tid af de Danskes Herredømme der i Landet, maaskee af Kong Valdemar Seier selv<ref>P. A. F. R. Possart, die russischen Ostseeprovinzen, Th. 2. Stuttgart 1846, S. 191—198.</ref>. I Nordtydskland vare, som vi have hørt, Pilegrimsfarterne allerede en Menneskealder efter Helgenens Død til hans Grav i Throndhjem i fuld Gang. Senere have vi nogle Vink om hans Dyrkelse i Hansestæderne, især Lybek. Det var naturligt nok, at den stærke Forbindelse, hvori Stæderne stode med Norge, maatte fremkalde gjensidig Paavirkning ogsaa i religiøs Henseende. Særlig æredes den norske Konge af de Lybekkere, der fore paa Bergen, („Bergefarerne“) i Maria-Kirken i hin Hansens Hovedstad. I den storhertugelige meklenburgske Antikvitetssamling i Schwerin findes endnu en Levning fra hin Tid af høit kunsthistorisk Værd. Da nemlig i 1728 Kirken i Neustadt i Meklenburg brændte, indløb fra flere Kanter Gaver<noinclude> <references/></noinclude> 9kvm6rxnvcn33fktuz76xpxce5ywf6a 104 72930 336249 190233 2026-09-27T15:28:00Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>til den nye Kirke, som skulde bygges. Fra Lybek kom da et Kunstverk „von ausgezeichneter Schönheit und so großer Vollendung, daß man selten seines Gleichen findet.“ Dette hidrørte fra Mariakirken, og fremstiller foruden Christus og Maria ogsaa Olaf den hellige. I et Dokument fra 1436 omtales ogsaa denne Kultus<ref>„{{antikva|Olderlude des kopmans unde de gemene kopman ven Berghen to Lübke wesende — to behuff der lichte vor Sunte Olausbilde neddene in Vnser Vrowen kerken hangende}}.“ Jahrbücher des Vereins f. Meklenburgische Geschichte {{antikva|X}}, 318.</ref>. Det har ogsaa været formodet, at Clemenskirken, en af de ældste Kirker i Rostok, har faaet sit Navn paa Grund af Forbindelsen med Norge, da den ældste Kirke i Throndhjem var viet til St. Clemens<ref>Jahrb. des Vereins f. Meklenb. Geschichte, {{antikva|XXI}}, 48.</ref>, men dette synes dog lidet sandsynligt. Særskilt fortjener at nævnes den Omtale af Olaf den Hellige, som findes i det saakaldte Lybekske Passionale<ref>Dat Passionaal, Lybek 1499, Folio. Bogen findes blandt vort Universitetsbibliotheks Palæotyper. Træsnittet fortjente udentvivl at optrykkes; Texten er efter en senere Udgave af Passionalet (Lybek 1505) optagen i {{antikva|Scr. Rer. Dan. Tom. II. p.}} 536—539.</ref>, et gammelt i det plattydske Sprog affattet Skrist, trykt 1499. Man finder her ikke alene et smukt Træsnit af Helgenen, der med sit Skib gjennembryder Fjeldene, men ogsaa en udførlig Legende om hans Liv og Lidelse. Denne Legende, der helt igjennem er saagodtsom aldeles uhistorisk, lader ham blive kronet i Throndhjem, blive Konge ogsaa i Danmark og fortæller hans Lidelse og Død omtrent paa samme Maade som Christi egen, idet han bliver forhaanet, tornekronet og korsfæstet, ja hans Mordere udraabe endog: „Se hvilken Konge“!<noinclude> <references/></noinclude> gdiluupwr8sjaa1mbx9qygf6folaejj 104 72933 336165 190236 2026-09-27T15:13:58Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Laurentii, hvis Mod i den Anledning berømmes, dette Træbillede borttage. Sagnet fortalte ogsaa, at Hammars Kirke var bleven bygget af Kong Olaf<ref>{{antikva|Follén, Strengnäs Stifts Herdaminne. Strengnäs}} 1817, 2, 209—210.</ref>. Elgaa Kirke i Vermland, Annex til Arvika, var St. Olaf helliget; ogsaa her saaes Kongens Billede, siddende paa en Throne med Krone paa Hovedet. Dette Billede fandtes endnu 1700, og længe efter den Tid feirede Almuen sig imellem St Olafs Fest med „Kalaser“<ref>{{antikva|Hammarin Carlstads St. Herdam.}} 2, 131.</ref>. En Del af Sverige, hvor Olaf ganske særlig dyrkedes, var Øen Gotland i Østersøen. Herhen var han nemlig selv kommen, dengang da han fra Kong Jaroslav i Gardarike drog over til Sverige, og her havde han virkelig bidraget meget til at udbrede Christendommen. Han var derfor at betragte som Øens Apostel. Paa Gotland maatte der selvfølgelig opstaa Kirker og andre Minder om ham. Han havde landet i Havnen Akrgarn paa den østlige Kyst af Øen; der er endnu St. Olafs Holm, før en liden Ø, nu en Halvø. Akrgarns Kirke, hvis Levninger endnu findes, kaldtes ogsaa før {{antikva|Capella Sti. Olavi}}. Ruinen er nu forandret til et Magasin<ref>{{antikva|Lemke, Visby St. Herdaminne}}, S. 159.</ref>. Mellem det gamle Visbys mangfoldige Kirker savnes heller ikke en for St. Olaf. Den skal være anlagt af den danske Konge Erik Eiegod paa hans Reise til det hellige Land, under hvilken han døde paa Cypern. Ogsaa i Jomakils Kirke i Nærheden af Upsala fandtes for et Par hundrede Aar siden et Billede af St. Olaf. Dette er gjengivet i et af de fortjenstlige<noinclude> <references/></noinclude> 6di86tivjjdwjtr5j0rxxsfll01irw2 104 72936 336166 190239 2026-09-27T15:14:10Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{større|'''Falkesangsten.'''}}}}</noinclude>Igjennem Aarhundreder, da Norges Kyster endnu kun saare sjelden besøgtes af andre Fremmede, end Sømænd og Handelsfolk, og dets Indre endog var næsten aldeles ubekjendt for Verden, foregik der dog en Bedrift paa vore Fjelde, som kunde lokke Udlændinge op paa de vilde Høisletter. Thi ved Fyrster og Adelsmænds kjæreste Fornøielse, Jagten, brugtes dengang jevnlig tæmmede Rovfugle, Falke og Høge. Med dem jagede man efter Harer, Kaniner, Heirer, Vildænder, Agerhøns, Vagtler, Ravne, Krager, Spurve, Lærker og andre Smaadyr. Det var en anstrængende Jagt, thi Fuglenes Flugt var meget hurtig, og Jægeren, der naturligvis stedse var til Hest, maatte idelig have sit Øie henvendt paa Falken i Luften, og kunde ikke ofre stor Opmærksomhed paa Hesten, medens den ilede afsted over Grøfter, Gjerder, Bakker og Aaer; Mennesker og Heste mistede altsaa ofte Liv, Lemmer og Helbred under denne Fornøielse. De afrettede Rovfugles Hjem var især Norges og Islands Fjelde, og derfor blev disse øde Egne aarlig besøgte af Falkefængere, som enten udsendtes af Fyrster og Rigmænd eller ogsaa undertiden for egen Regning efterstræbte Fuglene. Saadanne Spekulanter fandtes især i Nederlandene; herfra udsendtes Falkefængere i alle Retninger, og herfra udførtes de igjen til alle de Lande, hvor de efterspurgtes af Jagtlystne. I Norden har man afrettet Falke til Jagt fra umindelig Tid. De forekomme allerede i Sagnene om Ragnar Lodbrok og den fabelagtige Kong Gautrek; til de Ydelser, som Haakon Jarl skulde svare Harald<noinclude> <references/></noinclude> tttjlq2ix445qixk74cfi1qzg33a14j 104 72938 336168 190241 2026-09-27T15:14:30Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>bergs Amt, altsaa i Thelemarken o. s. v. Forøvrigt var ogsaa Dovrefjeld og Fjeldene ved Tydalen i Throndhjems Stift søgte Fangesteder; ved Røraas havdes fem Hytter, i Opdal ligesaamange og paa Listerlandet otte. I Lovgivningen, ogsaa i Christian den femtes Lovbog (3—14—38) var det fastsat, at Falke og Høge, som bygge Reder, skulde tilhøre Jorddrotten, kun at de skulde tilbydes Kongen, før de solgtes til Andre, men man ser dog stadig, at dette neppe har havt stor virkelig Betydning, thi overalt var det Kongen, som enten selv lod Fuglene fange, eller som gav Andre Tilladelse dertil mod Afgift til Kronen. Især fik Forpagtningsvæsenet af Falkefangsten i Norge en vis Fasthed i Slutningen af det syttende Aarhundrede. Indtil 1718 havde især Brabantere Forpagtningen mod en aarlig Afgift af omtrent 500 Rdlr. foruden nogle Falke til Kongen, siden havde Statholder Ditlev Vibe overtaget denne Bedrift og efter ham andre af Kongens egne Undersaatter. Dengang gik Fangsten især for sig ved Røraas, Jerkind og Fogstuen, og paa Lister. Her pleiede dog Bønderne at fange dem selv med Redskaber, som Falkonererne havde overladt dem, og de Fremmede havde kun at tage imod dem og betale Bønderne for deres Umag. Ellers fulgte det af sig selv, at de Fremmede i ethvert Fald maatte bruge Bønderne som Veivisere; de fik derfor fri Kost, sex Daler hver for Umagen samt desforuden en Daler for hver Falk, som blev tagen. Men efterhaanden tog Efterspørgslen efter Falke af, Fangsten minkede da naturligvis ogsaa, Forpagtningssummen sank ned til 30 Rdlr., og omkring 1790 var vistnok den hele Bedrift ophørt. Dog er det endnu i Mandsminde en<noinclude> <references/></noinclude> 6i5j9mag1cc2j9aawq1sc181lgcxm54 104 72940 336170 190243 2026-09-27T15:14:50Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>sig i dette Rum, kunde man se sig om til alle Kanter. Ild eller Røg maatte her ikke findes. Oppe paa Taget havde man en liden „Wahrvogel“, som skreg jammerlig, naar den mærkede, at en Falk var i Nærheden. Falkoneren havde en lang Stang, fæstet i Jorden; øverst oppe i Stangens Top, gjennem en Trinse sad et tykt Snøre, saa langt at det naaede ned i Hyttens Aabning. Ved Trinsen sad ogsaa en Træfugl, som Falkoneren idelig dreiede og svingede. Nede paa Marken ved Stangens Ende var hans Garn eller Næt udsatte, saaledes gjorte, at man i Hast kunde hale dem til sig. Naar nu Vagtfuglen paa Taget gav Tegn til, at Falken var nær, havde Falkoneren en Due i Beredskab, og stak den op ved Nættet, og idet nu Falken ville gribe Duen, indviklede han den i Nættet og fangede den. Den blev da bunden fast, fik en Ruslæders Hue over Øinene, og gjemtes herefter nede i Hullet indtil Afreisen til Holland. En Bonde fra Serna, som endnu levede 1733, fandt engang oppe paa Fjeldet en død Falk, med to smaa Dombjelder om Halsen og en Messingring om hver Fod. Paa disse Messingringe stod en hollandsk Indskrift, og det var derfor troligt, at Fuglen havde flygtet fra Holland den lange Vei over Havet og hjem til de nordiske Fjelde. Til Amindelse bleve Bjelderne gjemte i Serna Kirke. {{liten blokk|Bidrag til en Skildring af Falkevæsenet og Falkejagten forhen, navnlig i Danmark af P. V. Jacobsen i Nyt historisk Tidsskrift, udgivet af den danske historiske Forening. B. 2, S. 307—414. Norske Rigsregistranter, paa mangfoldige Steder. Willes Sillejords Beskrivelse, A. Faye, Carl {{antikva|XII}} i Norge, S. 122. St. Hülphers, Resa genom Stora Kopparberg Høfding}}-<noinclude> <references/></noinclude> imvuq3maj2ndajpqqij5364zqx22r70 104 72941 336172 190244 2026-09-27T15:15:10Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Falkefangsten" /> {{liten blokk|døme. S. 229 og 238. Asbjørnsens Folkeeventyr, ny Saml. S. 151 samt {{antikva|Historiola lingvae Dalekarlicae}}, ({{antikva|Diss., autore Reinh. Näsmann, præs. Andr. Grönwall. Ups.}} 1788. 4) {{antikva|p.}} 13 {{antikva|sqq.}}}} {{liten blokk|Af andre Traditioner, som knytte sig til Høifjeldene, kan nævnes Sagnene om den ældgamle Bergverksdrift efter Myrjern samt om Rensdyrfangsten. I Tind i Thelemarken fortælles, at da to Døtre paa Gaarden Marem skulde skifte som eneste Arvinger, foretrak den ældste at overlade Søsteren den hele store Gaard imod for sin Part at beholde de syv tilliggende Rensdyrgrave paa Fjeldet.}} <section end="Falkefangsten" /> {{midtstilt|{{større|'''En Ormemaner.'''}}}} <section begin="En Ormemaner" /> I Underdal i Aurlands Præstegjeld i Sogn var der i gamle Dage en uhyre Mængde af Orm, som var Folk til allerværste Plage og Skade. Man vidste heller ingen Raad til at blive Ormene kvit, førend der engang kom en Mand, som for god Betaling tilbød sig at gjøre Ende paa dem allesammen. Dog spurgte han først, om der ogsaa fandtes Hvidorm i Bygden, thi saa vilde han ikke have Noget med det Hele at gjøre, thi da heller ikke Lindormen kunde være langt borte. Bønderne forsikrede ham, at Hvidorm havde de aldrig seet i Underdal. Saa gik da den fremmede Mand ned til Stranden ved Fjorden, samlede en Mængde Ved og optændte deraf et stort Baal. Derpaa begyndte han at mane af alle Kræfter, og det varede ikke længe, førend der kom farende den ene Orm efter den anden i Tusindtal, og allesammen fløi de lige i Ilden og brændte op. Men tilsidst kom ogsaa Hvidormen reisende og kastede sig paa Baalet. Da raabte Manden: „Nu er Livet mit sprunget“. I <section end="En Ormemaner" /><noinclude> <references/></noinclude> 28i74jo666wrr7ped859rpgzcb3psfu 104 72942 336174 190246 2026-09-27T15:15:30Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>det samme gik ogsaa et Stykke, saa stort som et Brændevinsanker ud af et Berg lige ovenfor Baalet og for med susende Fart gjennem Luften lige midt ud paa i Fjorden. Og ud af det Hul kom Lindormen flyvende. Manden hoppede i Søen, saa fort han kunde, men Lindormen satte efter, hentede ham igjen og lagde baade ham og sig selv paa Ilden. Saa brændte de op begge to. Siden den Tid har der aldrig været Orm at se eller mærke, hverken i Underdal eller i Nærøen eller i Opheimssogn paa Vossestrand. Ja, naar Folk i Underdal have prøvet paa at føre levende Orm med sig i Baad fra den anden Side af Fjorden, er Ormen altid død, strax Baaden kom midtfjords. Engang vilde en Mand undersøge Hullet, hvorfra Lindormen kom flyvende. Han slap ind en Hund, som ogsaa langt om længe kom ud igjen i Gjøstensurden, paa Voss, men haarløs over hele Kroppen, saa trangt havde det været inde i Berget. {{liten blokk|Efter Vossingen 1872, No. 9. Saagodtsom ordlydende overensstemmende med en lignende Fortælling, som jeg selv har hørt i 1855 i Aaseral i Mandalen. Ogsaa i Vikør i Hardanger findes Sagn om en Jørgen Vinter, som skal have renset den saakaldte Botnegrænd for Orme og Padder, saa at Ingen mere ser disse Dyr indenfor en vis der løbende Grændsebæk. Han kunde, naar han saa en Hugorm, dræbe den blot ved at drage en Kreds omkring den med sin Stav. Denne Jørgen Vinter skal ogsaa have været den sidste Discipel i „Nedgangsskolen“ og skulde derfor egentlig tilhøre Fanden. Denne var ogsaa flere Gange efter ham, men det lykkedes Jørgen at redde sig for Gamle-Eriks Efterstræbelser. Engang kom denne til ham, just som han stod og klædte sig paa om Morgenen, og han maatte da love at følge med, saasnart han havde faaet Strømpebaand paa, men han lod sit Strømpebaand ligge og brugte aldrig den Ting mere i sine Dage. En anden Gang samlede Fanden alle sine Nedgangskarle og tvang dem til at klyve op}}<noinclude> <references/></noinclude> 9e6imgo45av9v98ghog8m4nnycbb58r 104 72943 336169 190247 2026-09-27T15:14:40Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="En Ormemaner" /> {{liten blokk|i en Skorstenspibe, den ene efter den anden i den Orden, som de havde siddet i Skolen, han vilde da have den sidste. Det var Jørgen, og da han var kommen halvveis i Piben, stak ogsaa Fanden Kloen ud efter ham. Da raabte han: Tag ikke mig, men den, som kommer efter! Fanden greb da efter Jørgen Vinters Skygge, og efter den Tid var han skyggeløs. (Bergens Tidende 1872, No. 21). At Fandens Disciple, eller de, der gik „i den sorte Skole i Wittenberg“, vare skyggeløse, er, som bekjendt, et udbredt Sagn. Sammenlign forøvrigt om „Hvidormen“ Afzelius, Svenska Folkets Sage-Häfder. D. 2, (Sthlm. 1840. 8) S. 172 fgg.}} <section end="En Ormemaner" /> {{midtstilt|{{større|'''Hemingens Skier.'''}}}} <section begin="Hemingens Skier" /> I Vefsen Kirke i Nordland findes paa Døren anbragt en af de sædvanlige Jernringe. Den kaldes Ringen til Hemingens Ski. Engang gik Hemingen saa hurtig paa sine Skier, at hans Hund, som skulde følge ham, først kom frem tre Dage efter sin Herre. Derfor siger man endnu i Bygden om Folk, som ikke kunde holde Følge med sine Medreisende: „Du farer som Hemingens Hund. {{liten blokk|Meddelt af en Skolelærer fra Vefsen gjennem Prof. O. Rygh. Se forøvrigt om Hemings-Viserne o. s. v. Jørgen Moes Afhandling i Norsk Folke-Kalender for 1850. S. 74—88.}} <section end="Hemingens Skier" /> {{midtstilt|{{større|'''Fra Fantestien.'''}}}} <section begin="Fra Fantestien" /> 1. Mellem sine Sagnhelte nævne vore Fanter en Mand ved Navn Rasmus Jynge. Hans Fader (eller <section end="Fra Fantestien" /><noinclude> <references/></noinclude> 7a5ks7ueh0qdekhdu3isvaaqyjf25sj 104 72945 336171 190249 2026-09-27T15:15:00Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>En af hans Sønner, Jens, skal ogsaa være bleven gift med en Præstedatter, og endnu for en halvhundrede Aar siden levede der i Helleland ved Egersund en Præst Reiner, som Vardals-Folket regnede sig i Slægt med, og som de stadig besøgte paa sine Vandringer. Præsten vedkjendte sig Slægtskabet og var hjelpsom mod sit ulykkelige Skyldfolk. Til samme Vardals-Folk hørte en Pige, som hed Pernille. Hun var meget smuk, og en Bondesøn, Knud Aakset fra Løvdal i Holme Præstegjeld i Mandalen forelskede sig i hende. Han var Tambur i Kongens Tjeneste og Odelsmand til Aakset Ødegaard, men gik ikke desto mindre fra Altsammen og blev et „Ukjure“ for at følge den deilige Pernille. Med hende fik han en Datter Gunvor Marie, men efter nogen Tids Forløb fik hans Slægtninger dog fat paa ham igjen, og han stod da offentlig Skrifte i Kirken, kom tilbage til sin Gaard og blev gift med en Pige af Bygden. Ogsaa med hende fik han en Datter, som hed Gunvor, og fra disse to Halvsøstre af samme Navn nedstamme to talrige Familier, en vandrende om paa Fantestien, og en anden spredt ad mellem Husmands- og Arbeidsklassen i flere Bygder og Byer paa Vestlandet. Det er nu vel en otteti eller niti Aar, siden Knud fantegik. Endnu synge Fanterne en Vise, som Knud skal have digtet om sin første Kjæreste Pernille, og et af Versene lyde saa: <poem> Jeg ønsker dig min Ven. Saa mange rolig’ Nætter. Som Lunden den bær Løv, Og Haslen den bær Neter. </poem> {{liten blokk|Se Eilert Sundt, Anden Aarsberetning om Fantefolket, Chra. 1862. S. 15—16, 28—24. At Rasmus Jynge skulde}}<noinclude> <references/></noinclude> ran91fk4jk2ygp36gy0b370pijoglhm 104 72946 336173 229034 2026-09-27T15:15:20Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336173 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|105}}</noinclude>{{liten blokk|have været med baade i Femaarskrigen (ɔ: Gyldenløvefeiden) og i Tiaarskrigen (ɔ: Krigen mod Carl den tolvte) er naturligvis en Utænkelighed.}} 2. I Thelemarken og tillige mangesteds i Numedalen ved man almindelig at fortælle om en Stortyv og Rømningsmand Thov Johannessen Murekleiv. Hans Tid faldt ind i Slutningen af forrige og Begyndelsen af vort Aarhundrede. Oprindelig var han Soldat, men blev bragt paa Afveie af en Elskerinde „Tusta“ eller „Tuste“, udentvivl et Fantefruentimmer, og streifede nu om med hende i Thelemarkens Fjeldbygder, især i Hjertdal, Sillegjord, Fladdal og Hitterdal. Ofte forfulgt og stundom fængslet, vidste han dog altid at rømme ud igjen til sine Tilholdssteder i Fjeldene. Undertiden gav han sig ogsaa ud paa længere Vandringer, og skal have vanket om lige ind i Sverige. Sit ensomme og fortvivlede Liv og sin Kjærlighed til sin Tusta besang selv han paa sin Maade i Viser, af hvilke man endnu finder Stumper bevarede i Bygderne. F. Ex.: <poem> {{liten blokk|Mellem Fjeld og øde Dale, Mellem Bækkene store og smaa, Langsomme er alle Dage, Men længere Aar efter Aar.}} {{liten blokk|Det var nu saa ondt for min Tuste, Men nu er det værre for mig, Og gid, at den Vetren var Ende, Saa bjerge nok Thov’en sig.}} {{liten blokk|Saa nørte vi op lite Varme, Saavidt Folk saag, at det rauk, Men saa var det ikke fortidlig at sende<ref>sende: rømme.</ref>, Jeg totte, i hver Buske det skaut.}} </poem><noinclude><references/></noinclude> fhevbiqgh451qnla0y7i0g9yk7fi1n1 104 72947 336175 229038 2026-09-27T15:15:40Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|106}}</noinclude><section begin="Fra Fantestien"/><poem> {{blank linje}} {{liten blokk|Der bor en skarve sille Lensmand i Heddal, som altid har været saa snil, Fangan dem slepper han lause Og Bygdan dem armer han ut.}} </poem> Med sine Forfølgere bestod Thor undertiden blodig Kamp, som han sang i en Vise: <poem> {{liten blokk|Da slog jeg ud af Kræfter, Til de alle sank i Blod.}} </poem> Men tilsidst fik hans Liv en brat Ende. Da han en mørk Aften sad og drak i et afsidesliggende Hus hos en af sine Hælere, trængte en Flok Bønder, som havde faaet Nys om, hvor han var, ind i Stuen, under Anførsel af en Hitterdøl, Ellef Trolddalen. Thor greb da sit sædvanlige Vaaben, Bladet af en Ljaa, fæstet til et langt Skaft og forsøgte at gjøre Modstand, men blev strax kastet ned paa Gulvet. Han gjorde nu Tegn til Overgivelse, men Ellef Trolddalen knuste alligevel hans Hoved med et Slag af sin Geværkolbe. {{liten blokk|Efter Fortælling dels af flere Numedøler og Thelebønder, dels af Sognepræst I. H. Bentzen i Øiestad.}} {{linje|20%}} <section end="Fra Fantestien"/> {{midtstilt|{{stor|'''Sagn om Bygders og Gaardes første Bebyggelse.'''}}}} <section begin="Sagn om Bygders og Gaardes første Bebyggelse"/>1. Paa Aahjem i Vanelven paa Søndmør var der en Mand, som efterlod tre Sønner. Den ældste arvede da Gaarden, men de to yngste, Gaut og Alf, maatte søge andenstedshen før at rydde sig nye Bosteder. Gaut vandrede op til en Dal ved et stort Vand, som efter ham endnu heder Gautsdalsvandet, <section end="Sagn om Bygders og Gaardes første Bebyggelse"/><noinclude><references/></noinclude> m8poec90odu8k30ieffugwwftulw58t 104 72948 336176 190253 2026-09-27T15:15:50Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ligesom Dalstrøget heder Gautsdalen. Alf vilde ogsaa slaa sig ned der i Nærheden, men Gaut truede ham med, at hvis han gjorde det, skulde han blive liggende under det første Træ, han fældte. Han gik da længer op til det Sted, som nu heder Helebust, (det er et Sted, hvor der fryser Hele eller Rim). Han bar med sig et stort Kar, thi det hørte til for Rydningsmænd, som gik for at see sig ud en Byggeplads. Naar nemlig en saadan Mand kom til en Plads, som huede ham, skulde han hvælve Karet over sig og lægge sig til at sove under det; fik han saa sove, var det et godt Tegn, fik han ikke sove, skulde han vandre videre. Hverken paa Helebust eller paa Krogen fik Alf sove, og derfor gik han længere op, indtil han stod paa Høiden af den store Bakke ovenfor Krogen. Da saa han nedenfor sig en vakker Slette, der hældede ned til Aaen. Han gik ned paa Sletten, lagde sig under Karet og fik her en kvægende Søvn. Her besluttede han da at rydde. Imidlertid var Alfs Kone bleven igjen paa Aahjem, men skulde saa ud at lede efter Manden. Paa Gautsdal fik hun hvile i et Udhus, thi Gauts Kone turde ikke lade Manden vide, at hun var der, og derfra gik hun da videre. Hun tog Veien ad den sydlige Side af Elven, medens hendes Mand havde gaaet ad den nordlige, men da hun var kommet tvertover for hans Rydningssted, hørte hun Øxehug, og hujede over til Manden. Dette Rydningssted er nu Gaarden Alfklov, saa kaldet, fordi der oppe paa Bakkeryggen er en Kløst, som dannes af to tæt mod hinanden staaende skilte Fjelde. {{liten blokk|Meddelt mig af J. Th. Storaker. Sagnet om Søvnen paa Byggestedet er ogsaa knyttet til Fortællingen om St. Jetmund og Vanelvens Kirke, se første Samling S. 3.}}<noinclude> <references/></noinclude> mwfibdwadjpffcqh3nis399opy37m2e 104 72952 336177 190259 2026-09-27T15:16:00Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Sagn om Bygders og Gaardes første Bebyggelse" /> {{blank linje}} {{liten blokk|Efter et Manuscript af Bygdens forrige Kirkesanger Jon Grue, der døde sjette Juni 1833. Sognepræst Eilert Sundt, gjennem hvem Manuscriptet for ganske kort Tid siden indsendtes til Universitetsbibliotheket, kalder Johan Grue „en Typus for de gode gamle Kirkesangere.“ Hans Optegnelser indeholde forøvrigt Meddelelser om hans eget Liv samt en stor Del Smaadigte af ham.}} <section end="Sagn om Bygders og Gaardes første Bebyggelse" /> {{midtstilt|{{større|'''Hr. Peder Claussøn.'''}}}} <section begin="Hr. Peder Claussøn" /> At denne mærkelige Mand er en blev en Sagnfigur i den Bygd, hvor hans Liv henrandt, skyldes ikke hans noksom bekjendte literære Fortjenester, thi om dem havde hans Menighed ingen Forestilling. Grunden til, at han endnu lever i Almuens Erindring er derimod den, at han aabenbart var en i flere Henseender usædvanlig Personlighed, kraftfuld og nidkjær, men tillige myndig og hidsig. Hovedtrækkene i hans Liv ere snart fortalte. Hans Fader, Hr. Claus Friis, var oprindelig Præst i Ekersund, og her fødtes Peder Claussøn 1545. Siden forflyttedes Faderen til Undal<ref>Ved Undersøgelse i det ret indholdsrige Præstearchiv i Undal har jeg fundet, at Hr. Peders Fader Claus Friis nævnes som Sognepræst der i et Diplom af 1557; i et andet Diplom af 1549 nævnes derimod Hr. Rasmus Olafssøn, der formodentlig har været Claus’s Formand.</ref>, hvor Peder, kun en og tyve Aar gammel, i 1566 blev hans Eftermand. Efter i otte og firti Aar at have været Sognepræst til Undal, Provst i Listers Provsti og en Tidlang tillige Kannik i Stavangers Domkapitel døde han 15 Octbr. 1614. Hans Reiser i Verden have neppe naaet <section end="Hr. Peder Claussøn" /><noinclude> <references/></noinclude> jxobe76p6i4d2qvbet156xmzjnbdmdi 104 72957 336178 190264 2026-09-27T15:16:10Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Mand i sin Tid og er bleven navnkundig af Adskilligt.“ Andensteds fortælles ogsaa om Hr. Peder, at han med stor Iver ivrede imod Helgendyrkelsen, og den Tilbedelse af Billeder, som endnu gik i Svang blandt Almuen. Han tog alle Billeder ud af Kirken og kastede dem ud i Undalselven, for at de kunde drive tilhavs med Strømmen. En Bonde fra Gaaarden Syrdal, som just laa ude paa Fjorden ved Svinør og fiskede, blev da forfærdet, da han fik se sin Helgen komme drivende ud imod sig og det, uagtet Helgenen „var af Guld.“ Glad tog han det kjære Billede op af Vandet i Baaden og bragte det til sit Hjem, hvor han dyrkede det i al Stilhed, indtil Præsten fik det at vide og straffede ham derfor. {{liten blokk|Sagnet om Hr. Peders Giftermaal fortælles ellers i Undals Kaldsbog, der dog er indrettet mindst halvhundrede Aar yngre end Tyrholms Optegnelser og hidrører fra Provst Jens Saxe d. Æ. († 1814), om en af de senere Præster i Dalen, Hans Jørgensen Gotzow, der levede c. 1650. Det heder i Kaldsbogen, at de to jydske Piger begge bleve gifte med Præster, den ene med Sognepræsten „Gamle Dr. Hans“, og den anden med Capellanen, „Unge Hr. Hans“, og der tilføies, at disse to Præstekoner erhvervede sig store Fortjenester af Almuen i Dalen, hvem de oplærte i Jordbrug, Husflid og Vindskibelighed. Hans Jørgensen Gotzow, der blev Præst i Undal 1629 efter en Valgstrid, der maaskee er den interessanteste, vor Præstehistorie kjender, (se mit Skrift: Om geistlige Embeders Besættelse i Norge efter Reformationen, Chra. 1869, S. 17) er ogsaa mærkelig formedelst sin Lærdom. Universitetsbibliotheket eier hans betydelige Samling af latinske Breve og Digte, et sjeldent Exempel paa Erudition og varm literær Interesse hos en Landspræst i de Dage. Hans Gotzow vides forøvrigt at have været gift med en Adelsjomfru fra Lister, Marina Theiste.}}<noinclude> <references/></noinclude> ttsc9bhv38qvgsgrhr4xvheq9c1tr0f 104 72958 336179 190265 2026-09-27T15:16:20Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} {{liten blokk|Hvad angaar Hr. Peders Sag ved Herredagen i Bergen, da er det vist nok, at han blev stevnet derhen i 1604 (se Fr. Brandts Afskrift af norske Herredagsdomme, benyttede af A. Faye i hans Meddelelser om Peder Claussøn i Skillingsmagazinet for 1858, ogsaa særskilt), men Akterne indeholde dog Intet om nogen skudt Fjeldmand. Derimod tiltalte Peder Grubbe ham for flere andre Forseelser, deriblandt for at have (for tyve Aar siden{{rettelse||)}} stukket en Lensmand, Thorkel Haugen, i Armen med en Kniv, hvoraf denne skulde være død. Præsten blev imidlertid frifunden for videre Tiltale. Med Hensyn til Peder Grubbe har Sagnet fuldkommen Ret, naar det tillægger ham Haardhed mod Almuen, han blev af denne Aarsag afsat fra sit Len 1605, Aaret efter den omtalte Herredag. Hvad endelig „Prindsen“ angaar, da er dette aabenbart en Opdigtelse. Nogen anden Prinds end Christian den fjerdes Søn af samme Navn kunde der ei tænkes paa, og denne fødtes Aaret 1601, altsaa et Aar førend Herredagen.}} {{liten blokk|Tilsidst skulle vi her meddele et Dokument, der endnu findes i Undals Præstearchiv, og indeholder et lidet Bidrag til Hr. Peders Levnetsbeskrivelse. Da det desuden er skrevet med hans egen Haand, er det tillige af Interesse, om man vil sammenligne hans egen Retskrivning med den, der efter hans Død anvendtes ved Trykningen af hans Skrifter.}} {{liten blokk|Jeg Peder Claussøn Sogneprest y Undall kiendis och giør alle vitterligt met dette mit opne Breff. Att efterdi Erlig mand, Olaff tiøstelsønn paa Roland er forligt met mig utii Lagmandens och andre gode folckis nærværelsse for den skade som hand giorde mig paa Miølhus denn 6 dag Juli utii forgangen Vinter och allt andet som os kand haffue wæret imellom indtill denne Dag, Daa losfuer ieg och tilsiiger Att ieg samme forliigelsse will ubrødelig hollde och att forne Olaff och alle hans Arffuinger skall wære quijt frij och klaffeløs for mig och alle mine Arffuinger och for fødde och ufødde for forbeneffnde Skade, liige som den aldrig wore skeedt, och aldrig paatalis. Utii liige maad skall och were forliigt och endelig afftalld for fødde och ufødde allt huis Tore paa Miølhus oc sorne Olaff imellem kom for samme Handels Skylld: Saa bekiender ieg ochsaa obenbar met dette mit Breff for alle ærlige folck, At ieg ingen Sag haffuer ey heller nogen tilltale till forne Olaff Roland eller nogen hans}}<noinclude> <references/></noinclude> nqgjm18uvggclq0s7dxzyue72014qmm 104 72959 336180 190406 2026-09-27T15:16:30Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Hr. Peder Claussøn"/>{{liten blokk|folck och Børnn Och ey heller ieg med andet met dennom End dett som ærligt och forsvarligt er vtij alle maade: Huorffor ieg och will holde forne Olaff for min Wenn och være hans Wenn igien och forfremme allt huis hannem och hands kand komme tillgode saa som ieg ochsaa hannem saa well som andre mit Sognefolck paa mit Embeds wegne plichtig er. Till huis witnesbyrd haffuer ieg vndertrøckt mit Signet Under dette mit Breff, som ieg met Egenn hand schreffuit haffver opaa walle denn 24 Martij Anno 1590.}} {{liten blokk|(Udenpaa: Rolands forliigelsse).}} <section end="Hr. Peder Claussøn"/> {{midtstilt|{{større|'''Sagn om Hr. Peder Dass.'''}}}} <section begin="Sagn om Hr. Peder Dass"/>Denne aandfulde Folkedigter, født paa Helgeland 1647 af en landflygtig skotsk Fader og siden lige til sin Død 1708 Præst i sin Fødeegn, lever og fortjener at leve i Nordlændingens Erindring som ingen anden Præsts, og hans Digte, fornemmelig „Trompeten“ er endnu denne Almues kjæreste Læsning. Som bekjendt hører han ogsaa til de Præster, hvem der tillægges magiske Evner, og flere Fortællinger er i Omløb om hans hemmelige Kundskaber og vidunderlige Luftreiser. En indfødt Nordlænding har fortalt mig de følgende Smaatræk. „Hr. Petter“, (som han stedse kaldes), drev paa Fiskeri og „Lofot-Brug“ saa ivrig som nogen af Nordlands Jægteskippere. En Høst, som han var i Forlegenhed for en Dreng, kom pludselig en fremmed Karl, som ingen kjendte, til ham og blev da strax sat i Arbeide ved Fiskeriet sammen med de andre Drenge. Da Juleaften kom, skulde Drengene hente sin „Dagsror“ (det vil sige de Procenter af Fortje- <section end="Sagn om Hr. Peder Dass"/><noinclude> <references/></noinclude> mxuwrjeehkdp0hfz9gaux4fyuuri7sp 104 72962 336181 190269 2026-09-27T15:16:40Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>han engang sendte et helt Kvarter med Haandskrifter til Bergen for at lade dem trykke, men at Jægten forliste paa Stathavet. Disse Sagn ere mig fortalte af Pastor A. C. Bang, nu Catechet i Tromsø. Se om Peder Dass forøvrigt Welhavens Afhandling: „Digteren fra Alstahoug, Peder Dass“ (Nord. Uviv. Tidsskr. 1856, S. 110 fgg., Saml. Skr. ), Brandt og Helweg Danske Psalmedigtning 2, 351—352, A. C. Dass’s Fortale til Udgaven af Nordlands Trompet af 1768 o. s. v. At Peder Dass kan have truffet sammen med en Konge er tænkeligt, thi Christian den femte besøgte, som bekjendt denne Stad under sin Norgesreise 1685; Fabelen om Kongens Finmarkstour indeholder maaske en dunkel Erindring om, at Christian den fjerde i 1599 omseilede disse Kyster. Hr. Peders overnaturlige Kunster skyldtes, som man nok kan vide, at han skulde have studeret i Vittenberg, og Sagnet veed ogsaa at fortælle Enkeltheder fra hans foregivne Ophold her. Der blev, heder det, kun tolv Disciple optagne i den sorte Skole, og af dem skulde den Onde som Læremester have som Løn den sidste, der var inde for at prøves. Det var dennegang Hr. Peder, som imidlertid narrede sin Lærer ved at sende sin Skygge i sit Sted. Derfor havde han siden ingen Skygge selv i det hedeste Solskin. Om hans virkelige Ungdom, der henrandt først i Nordland, dernæst i Bergens Skole og tilsidst ved Kjøbenhavns Universitet, meddeles nogle Smaatræk i den nysnævnte Udgave af Trompeten. Han var først i Huset hos en Moster, som ikke syntes om, at han idelig hang over sin Bog, og derfor engang i Ærgrelse jog ham ud for at hugge Ved isteden for at læse. Hendes Mand bebreidede hende dette, og mindede hende om, at Peder Dass skulde blive Præst. „Han!“ svarede Mosteren, „ja bliver der Præst af ham, saa bliver der en Smørtønde af min R.“<noinclude> <references/></noinclude> c7a9s4nz59qdkrdtigcpar80lw184hv 337094 336181 2026-09-27T19:55:36Z Kåre-Olav 25 liten blokk 337094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|120}}</noinclude>han engang sendte et helt Kvarter med Haandskrifter til Bergen for at lade dem trykke, men at Jægten forliste paa Stathavet. {{liten blokk/s}} Disse Sagn ere mig fortalte af Pastor A. C. Bang, nu Catechet i Tromsø. Se om Peder Dass forøvrigt Welhavens Afhandling: „Digteren fra Alstahoug, Peder Dass“ (Nord. U{{rettelse|v|n}}iv. Tidsskr. 1856, S. 110 fgg., Saml. Skr. {{gap}}), Brandt og Helweg Danske Psalmedigtning 2, 351—352, A. C. Dass’s Fortale til Udgaven af Nordlands Trompet af 1768 o. s. v. At Peder Dass kan have truffet sammen med en Konge er tænkeligt, thi Christian den femte besøgte, som bekjendt denne Stad under sin Norgesreise 1685; Fabelen om Kongens Finmarkstour indeholder maaske en dunkel Erindring om, at Christian den fjerde i 1599 omseilede disse Kyster. Hr. Peders overnaturlige Kunster skyldtes, som man nok kan vide, at han skulde have studeret i Vittenberg, og Sagnet veed ogsaa at fortælle Enkeltheder fra hans foregivne Ophold her. Der blev, heder det, kun tolv Disciple optagne i den sorte Skole, og af dem skulde den Onde som Læremester have som Løn den sidste, der var inde for at prøves. Det var dennegang Hr. Peder, som imidlertid narrede sin Lærer ved at sende sin Skygge i sit Sted. Derfor havde han siden ingen Skygge selv i det hedeste Solskin. Om hans virkelige Ungdom, der henrandt først i Nordland, dernæst i Bergens Skole og tilsidst ved Kjøbenhavns Universitet, meddeles nogle Smaatræk i den nysnævnte Udgave af Trompeten. Han var først i Huset hos en Moster, som ikke syntes om, at han idelig hang over sin Bog, og derfor engang i Ærgrelse jog ham ud for at hugge Ved isteden for at læse. Hendes Mand bebreidede hende dette, og mindede hende om, at Peder Dass skulde blive Præst. „Han!“ svarede Mosteren, „ja bliver der Præst af ham, saa bliver der en Smørtønde af min R.“ {{liten blokk/e}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> kzfb8c23qawwmcxs1ad8nmz1nkhokpy 104 72963 336182 213921 2026-09-27T15:16:50Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{større|'''Torfæus.'''}}}}</noinclude>Gaarden Stangeland paa Karmøen var i Slutningen af syttende Aarhundrede og Begyndelsen af attende Aarhundrede beboet af en af de lærdeste Mænd, Norge nogensinde har eiet, Islændingen Thormod Torfessøn, eller som han paa Latin kaldtes, Torfæus. Han kom op til Norge 1664 som Kammererer, (Stiftamtskriver) over Stavanger Stift og giftede sig til Stangeland Gaard det følgende Aar. Fra 1682 var han kongelig norsk Historiograph, og har som saadan ved sit store Verk over Norges Historie i fire Foliobind mere end nogen Anden før ham bidraget til at gjøre vort Lands Fortid bekjendt i den lærde Verden. Efter flere Aars Sygelighed døde han paa Stangeland 1719 tre og otti Aar gammel. Erindringen om Torfæus er dog nu saagodtsom uddøet paa Karmøen. Dog bor der endnu en gammel Bonde paa Stangeland, som ved at fortælle, at hans Oldefader Mikkel, en fra Hardanger indvandret Mand, var Torfæus’s Tjener. Og medens Mikkel tjente paa Stangeland, kom Kongen til Landet og besøgte Torfæus paa hans Gaard. Endnu vises i Stangelandsvaagen Levninger af den Brygge, hvorpaa Kongen steg i Land og modtoges af Torfæus, der havde Mikkel staaende ved Bryggen med en opsadlet Hest til Kongens Brug. Veistykket fra Bryggen op til Gaarden var beklædt med Skarlagen. For henimod et Par Aar siden blev en Stuebygning nedreven paa Stangeland, som havde været Torfæus’s Tjenerstue. Man kan ogsaa endnu paavise den Tomt, hvor hans Hovedbygning har staaet, men<noinclude> <references/></noinclude> smq3f61phhj41r4k4765byu3951gqlw 104 72965 336184 190272 2026-09-27T15:17:10Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>synlige Levninger af dette findes ikke mere; kun findes af og til i Grunden Mursten af en særegen Art, der ser ud til at have været glasseret. Ligened for Hovedbygningens Tomt har man en liden Levning af hans Have, hvis fordums Udstrækning man tydelig kan see. Aarlig kommer der op smaa Spirer af Solbærtræer og Kirsebærtræer. I Avaldsnes berømte gamle Kirkes Kor findes Torfæus’s Gravsted ligefor Kordøren, og Klokkeren staar paa den, hver Gang han træder frem i Koret. Ligeledes findes endnu i Kirken to Armlysestager, skjænkede af Torfæus og hans Hustru. {{liten blokk|Meddelt af Sognepræst Th. F. W. Barth i Avaldsnes. At Kongen (Frederik den fjerde) besøgte Torfæus er ganske rigtigt, (see f. Ex. Meddelelser fra Rigsarchivet B. 1). Forøvrigt er Hovedkilden til Torfæus’s i flere Henseender interessante Levnetshistorie at søge i hans endnu bevarede vidtløftige Brevbøger, (paa Univ. Bibl i Kjøbenhavn). Allerede J. Erichsen har benyttet disse til sin Biographi af Torfæus, (Minerva 1786—88), men ikke engang tilnærmelsesvis udtømt deres rige Indhold.}} {{liten blokk|I Avaldsnæs Præstearchiv skulle nu ingen Oplysninger findes om Torfæus. Paa vort Univ. Bibl. findes imidlertid nogle Notitser om ham, uddragne af Stedets ældre Kirkebøger af den lærde Biskop Spidberg under en Visitats 1760. Det heder her: „1665 blev jeg (Sognepræst Schøning) hentet til Stangeland, hvor jeg Manddagen efter {{antikva|Dominitam Invocavit}} trolovede Tormod Torvesen Kammerer med Anna Hans Dotter. Samme Aar {{antikva|Domin. VII p. Trinit.]]}} stod Tormod i Brøllup paa Stangeland i Kaabervigen. 1719 {{antikva|Dominica Esto mihi}} om Formiddagen blev Assessor Tormod Torvesen begravet.“}}<noinclude> <references/></noinclude> 322zwejmxu34mb21whn5d096d60xbln 104 72966 336185 190273 2026-09-27T15:17:20Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|{{større|'''Storeggens Opdager.'''}}}}</noinclude>I Harhams Prestegjeld paa Søndmøre ligger Langved, en Gaard, med en Mængde Kjæmpehauge, som findes samlede paa en Slette, trehundrede Skridt lang og henimod halvt saa bred, der skraaner ned fra et Fjeld. Haugene ere omtrent halvandet hundrede, og bestaa af en Hob sammenkastede Stene, som dækkes af Jord, Græs og Lyng. De fleste ligge i en Cirkel, ere ordnede i visse Rader og fordetmeste rundt om besatte med store Kampestene. Langved er ogsaa bekjendt ved en af sine Beboere i den historiske Tid, nemlig Thomas, som levede i Midten af det syttende Aarhundrede. Han var en flink Sømand og, hvad mere er, den første Opdager af det rige Havfiske paa Storeggen. Hermed gik det saaledes til. Engang roede Thomas ud for at fiske, men der kom en stærk Taage over ham, og han vidste snart ikke, hvor han var. Men kort efter mærkede han en Seiler lige ved sin Side, og styrede da sin Kurs efter denne. Efterat de havde feilet en god Stund, strøg det fremmede Fartøi sit Seil, og dets Mandskab begyndte at kaste sine Snører. Thomas gjorde nu ligesaa, og fornam snart, at her var saare rigt Fiske, men det fremmede Fartøi blev nu pludselig usynligt. Efter den Tid satte han jevnlig ud paa Havet til det samme Sted, som nu fik Navn af Storeggen, byggede sig en stor Skude paa en tre, fire Læster og havde Salt med sig for at salte Fangsten paa Stedet. Andre fandt dog sin Regning ved at reise ud med smaa Baade, hvormed de kom lettere frem og tilbage. Thomas var en rig Mand, og eiede meget<noinclude> <references/></noinclude> blfa3hmx6jmlg5ib786xv7koc063bv6 104 72967 336186 190789 2026-09-27T15:17:30Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Storeggens Opdager"/>Jordegods, og han og en anden Storbonde i Egnen, Rasmus Møkleby, gjaldt som Høvdinger blandt Bønderne. {{liten blokk|Efter Hans Strøms Optegnelser paa vort Universitets-Bibliothek. Thomas Langved forekommer i et Dokument af 1652, og var altsaa en Samtidig af Handelsmanden Claus Nilssøn paa Sliningen i Borgund, der først indførte Torskegarn, og derved erhvervede sig en saa stor Fortjeneste. Efter et andet Sagn skal en Mand paa Fjærtoft være Storeg-Fiskeriets Opfinder.}} <section end="Storeggens Opdager"/> {{midtstilt|{{større|'''„Tordenskjolds Søster.“'''}}}} <section begin="„Tordenskjolds Søster“"/>Det fortælles, at en Broder af Tordenskjold, Anders Wessel, som blev Præst til Aafjorden i Throndhjems Stift, havde i sit Huus en ugift Søster, og at han lod hende blive Omgangsskole-Lærerinde i Bygden. Hendes Navn skal have været Beret og hun skal tilsidst være bleven gift til Gaarden Breivold i Aafjorden, hvor der endnu skal findes Efterkommere af hende. En Søn af Beret skal efter Morbroderen Tordenskjold (ved Førstebogstavs-Opkaldelse) være bleven døbt Theodorus, og denne Theodorus’s Datter endnu leve i en høi Alder. {{liten blokk|Dette Sagn medfører ikke Sandhed, men optages dog her af den Grund, at det har været meddelt i den norske Folkeskole (1871 No. 23) og derfra er gaaet over i en stor Del Blade, hvorfor dets Urigtighed bør oplyses. Af Tordenskjolds sex Søstre hedte ingen Beret, og ligesaalidt blev nogen af dem gift i Bondestanden. (Se den i B. Moes Tidsskr. for den Norske Personalhistorie, 1ste Række meddelte Stamtavle over Familien}} <section end="„Tordenskjolds Søster“"/><noinclude> <references/></noinclude> ortktccd0tod4rj20vdi4ue52phtc0a 104 72968 336187 190275 2026-09-27T15:17:40Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="„Tordenskjolds Søster“" /> {{liten blokk|Wessel). Heller ikke var den Anders Bredal Wessel, som mellem Aarene 1751—1770 var Sognepræst til Aafjorden (se Erlandsens biographiske Efterretninger om Geistligheden i Throndhjems Stift, S. 212) en Broder af Tordenskjold, men derimod hans Brodersøn, og end ikke han findes at have havt nogen Søster, paa hvem den fortalte Historie synes at kunne passe. Her maa altsaa i det Mindste være en Misforstaaelse tilstede.}} <section end="„Tordenskjolds Søster“" /> {{midtstilt|{{større|'''Gamle Bygdeskikke.'''}}}} <section begin="Gamle Bygdeskikke" /> 1. I første Samling af mine Bygdesagn har jeg meddelt Noget om den gamle Skik, at Nygifte pleiede kort efter sit Bryllup at vandre om i Bygden for som „Bustemand og Bustekone“ at samle Gaver og Bidrag til sin Husholdning. Herom har jeg senere stødt paa flere ældre Optegnelser, som fortjene at kjendes. I en utrykt Beskrivelse af Jedderens Provsti fra Slutningen af forrige Aarhundrede heder det saaledes: „Iblandt dette Steds ældgamle Skikke kan vel ogsaa regnes det saakaldte Buste. Samme sker her paa følgende Maade. Ikke saa snart er en Mandsperson trolovet og skal sætte Bo, førend han forsyner sig med en Hest, en ny og stor tom Sæk og et Snustobaks-Horn og saaledes begynder at reise om fra den ene Gaard til den anden og det ikke alene i sit eget, men vel og flere Sogne, hvor Venner eller Bekjendte haves. Hvor han kommer frem, præsenterer han sit Snushorn og beder om Hjelp til Bustemanden, og endskjønt han egentlig hermed mener Korn til at tilsaa sin Jord, modtager han ogsaa hvad Andet man ved denne Leilighed vil give ham, hvilket udentvivl <section end="Gamle Bygdeskikke" /><noinclude> <references/></noinclude> 1bn99ltkyn8so0nrt5lfj1rqgsxsu5h 104 72969 336188 190276 2026-09-27T15:17:50Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>har givet Anledning til det gamle Ordsprog: Alle Ting ere nyttige for Bustemanden. Herved indsamles ofte betydeligt. Denne Skik blev forbuden ved den kongl. approberede Plan til en almindelig Indretning af Fattigvæsenet i Christiansands Stift af 5 Mai 1786.“ Medens alle hidtil bekjendte Spor til denne gamle Skik hidrører fra Vestlandet, kan det dog paavises, at den har hersket ogsaa paa Østlandet, kun under et andet Navn. Dette eiendommelige Tiggeri hed nemlig der „at munke“, aabenbart et Navn, der skriver sig fra Tiggermunkes og Pilegrimes Vandring i den catholske Tid. Peder Hersleb, Biskop i Akershus Stift, skriver nemlig Følgende i sine „Uforgribelige Tanker til Betleriets Afskaffelse i dette Stift“ af 18 December 1736. — — „Saa maatte og til ubesindede Giftermaal nogenledes at hindre strengeligen forbydes den Uskik, som paa nogle Steder i Stiftet længe har været brugelig, men nu begynder at tage Overhaand, at slige Ny-gifte skaffe sig strax en Hest og Slæde, fare dermed omkring første Vinter i nogle Prestegjeld, hver paa sin Side at bede til Bøling, det er at tigge til Husholdning, Uld, Lin, Boskab, Sædekorn, hvilket de kalde at munke, og det som er forunderligt, disse faa rigelig, saa at de fare hjem som ofteste at tømme Læsset og fare ud igjen, og med det samme faar deres Hest Vinter-Foderet, hvilken (Hest) de til Sommeren sælger, og Bønderne holde det for en Religion at give saadanne rigelig, thi saa kan deres Børn, naar de gifte sig, vente det samme, men de Fleste, som faar det, har hverken Avling eller Plads, ikkun hugge sig en Hytte op i Skoven, æde op i Ladhed det de har samlet, siden ere de Betlere.“<noinclude> <references/></noinclude> 6l81is4so47s8ccgg86aiayzfw12pb6 104 72970 336189 190277 2026-09-27T15:18:00Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} Skikken har ogsaa fundet Sted i Sverige, hvor man navnlig fra Smaaland har omtrent hundrede Aar gamle Meddelelser derom. Det var her brugeligt, at Fæstemøen før Brylluppet drog om idet Sogn, hvor hun var født og i de tilstødende Strøg af Nabosognene, ledsaget af en ældre Kone, der førte Ordet for hende, og paa denne Vandring indsamlede Hamp, Lin, Uld o. s. v. Fæstemanden reiste om før Jul for at samle Havre og kaldtes derfor ogsaa Havretigger, medens Bruden hed Tona-Tiggerske (af To ɔ: Hamp og Lin). De, som modtog denne Hjelp, ansaaes forpligtede til at give Andre igjen, men de, der ikke indlod sig paa disse Tiggerreiser kunde sige Nei til dem, der besøgte dem i sligt Ærinde. Ogsaa i Nerike reiste Fæstemøen om, ledsaget af en Kone af Slægten. Den der saakaldte Brudstugång afskaffedes undertiden ved formelige Sognebeslutninger, f. Ex. i Svennevads Sogn 1696. Ogsaa i Dalarne omtales Skikken, og der tilføies tillige den interessante Oplysning, at mellem de Bønder, som boede paa den norske Grænse, var det Sædvane, at Brud og Brudgom vandrede til Norge for at bede om Uld, Traad o. s. v., og at norske Brudefolk til Gjengjeld besøgte de svenske Nabobygder i samme Ærinde. {{liten blokk|Korte Underretninger over „Jedderens Provsti, sammenskrevne af afgangen Provst Johan Grøn Lund, efter hans Død ordnede ved Peder Ludvig Lund, Sognepræst til Valle i Sætersdal. (Manuskript i Christiansands Kathedralskoles Bibliothek). Herslebs „uforgribelige Tanker“, i Rigsarchivet. Beskrifning om Swensta Allmogens Sinnelag, Seder &c. Sthlm. 1774 4. S. 11—12; Hofberg {{antikva|Nerikes gamla Minnen, S.}} 198, samt {{antikva|Diss. Acad. de Dalekarlia Pars I, autore Zach. Holmio Ups.}} 1729 {{antikva|p.}} 134—135.}}<noinclude> <references/></noinclude> 6pk0tu5lbgbcimoiy6cm7a1fnprtnlh 104 72971 336190 190278 2026-09-27T15:18:10Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} {{liten blokk|I en anden Dissertation ({{antikva|de ritibus nuptiarum apud Sveo-Gothos, præs. Hermansson Ups.}} 1726. {{antikva|p.}} 37) omtales Skaalebryllupper, om hvis Alder der hos os har været tvistet, som brugelige i Sverige paa den Tid. „Bradesvendene, heder det, ombære Brudskål eller Brudtalærken, hvori Penge lægges til de Nygifte. Undertiden bar dog Bruden selv Skaalen om just, som Gjesterne skulle drikke paa „Dannemands og Dannekvindes“ Velgaaende. Overtroen mente, at de indkomne Penge aldrig maatte udbetales til Nogen den Dag, de vare ydede i Skaalen.}} 2. St. Luciedagen (13 Decbr.) var i ældre Tider en af de mærkeligere Helgendage. I visse Bygder antoges ogsaa at „Lussinatten“ var den længste Nat i Aaret, hvorfor ogsaa Aasgaardsreien særlig drev sit Spil da. Det var derfor ikke raadeligt at være ude den Nat, da man ellers let kunde blive opsnappet af Reien. Sligt hændte stundom, især med Piger; en saadan, der var {{rettelse|blevn|bleven}} røvet af Aasgaardsreien, kom aldrig mere igjen, men Aaret efter, da Veien paany kom til samme Kant, kastede hun sit „Stølebelte“, der var besat med Sølvstads, ned paa Jorden, for at Folk kunde vide, hvor det var blevet af hende. Den saakaldte Hvidetirsdag, der indtræffer lige før Fastens Begyndelse, var ogsaa i sin Tid i stor Agt og Ære. Det gjaldt nemlig da at spise saa godt, som muligt, fordi man nu saa længe skulde leve knapt Derfor nød man paa Hvidetirsdag (eller „Smørtirsdag“) det bedste, som Huset formaaede. Dagen derefter hed derimod Askeonsdag; da skulde man nøie sig med Grød, kogt af askeblandet Meel. Paa samme Askeonsdag havde man ogsaa i ældre Tider for Skik at lade Ungdommen veie, og de unge Menneskers Vegt blev endog undertiden optegnet. Naar saa Langfredag kom, bleve disse atter veiede, og hvis det da viste sig, at de<noinclude> <references/></noinclude> lv4d46szs8k8hwel80k66eu3uyr9vzb 104 72972 336191 190279 2026-09-27T15:18:20Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ikke vare syv Mærker lettere (en for hver Fasteuge), var det et Tegn til at man ikke havde spæget sit Legeme, som man burde i Fastetiden, og man skulde da have Straf. Opfindsomme Folk viste dog Raad: man fyldte Sand i Sokkerne, havde Smaasten i Lommen o. s. v. Langfredagsmorgen pleiede man ogsaa tidlig om Morgenen at gaa fastende ud i Skoven for at „marke“ eller høste Fodersurrogater til Kreaturerne, thi ogsaa disse skulde den Dag spæges.“ Endnu indtil den sidste Tid har det i mange Bygder været Skik at arbeide og det haardt idetmindste en Stund hver Langfredag. Præsterne have undertiden betragtet det som Tegn paa Ringeagt for Helligdagen, men Tanken har idetmindste oprindelig været ganske den modsatte, at plage sit Legeme til Christi Ære. Paa sine Steder er det endnu Skik, at Pigerne i en Grænd om Høsten og Vinteren samle sig hver Fredagsaften og vaage Natten over først i et Hus, saa i et andet efter Omgang. Den Aften er nemlig den bekvemmeste, thi den følgende Lørdagsaften kan der soves godt ud. {{liten blokk|Sammenlign Bergensposten for Juni 1872.}} 3. Det har i Fortiden været almindelig, at der paa Gaardstunet var plantet et Træ, Tuntræet, Vettetræet eller Bøtræet, der betragtedes som helligt. Paa samme Maade har man i Sverige Bosträd eller Tomteträd. Ja, det skal endnu en enkelt Gang kunne hænde, at en Gaardmand ved sin førstefødte Søns Fødsel henter en ung Træstamme fra Skoven og plantet den nær Husene; Træet er da fra den Tid Guttens og fredes omhyggeligt. Paa sine Steder mener<noinclude> <references/></noinclude> ogpi19wppvs3fmiifrifjt051qqa247 0 72974 336163 190281 2026-09-27T15:12:00Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336163 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=9 to=13 tosection="Ættesagn. Nisi-Ætten" header=1 /> f8psn8zqpb5ap1vh0286bioujl73fn8 104 72975 336192 190282 2026-09-27T15:18:30Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>for omtrent hundrede Aar siden, en Vaar pløie op et Stykke Mark til Ager. I den ene Kant af Jordstykket stod en Eg, som var Vettetræ. Ikke destomindre huggede Manden Egen om, men da den faldt, hørte han en Røst som raabte: „Dette skal hevnes i tredie Led.“ Paa Klingevolden paa Gaarden Kortvedt i samme Bygd skal have staaet to Birketræer, for hvilke Manden lod slaa Kjernemelk ud om Lørdagen, og som han slog Humlen omkring, naar Juleøllet var brygget. {{liten blokk|Meddelelse af S. Th. Storaker (sammenl. Kristianssands Stiftsavis 1872. No. 123 og 128.) Se ogsaa S. Hansens Archiv 2, 360. Selv har jeg ogsaa i min Barndom hørt forskjellige lignende Sagn i Kvinesdal og Fjottland.}} 4. Som bekjendt benævntes i Kalmarunionens Dage og den nærmest efter denne følgende Tid en af de fornemste Embedsmænd Fodermarsk. Ved Hoffet var Fodermarsken den, der fungerede som Overstaldmester, anordnede Kongens Reiser og varetog Politivæsenet i Kongens Gaard, og paa Rigets Slotte og Fæstninger var han som oftest den øverste Mand næstefter selve Lensherren eller Befalingsmanden. Mærkelig nok, har den samme Benævnelse holdt sig i vore Bygder lige ned til henimod vor Tid. Endnu veed saaledes Almuen i Næs, Hurdalen og flere andre Bygder paa Romerike at fortælle om Fogdernes (maaske ogsaa Sorenskrivernes) Fodermarsker. Fogderne havde nemlig, uvist med hvilken Hjemmel, (maaske som en Levning af den Kongen tilkommende Foring) den Skik at sende sine Heste om i Bygderne for at føres og fedes i den Tid af Aaret, hvori de selv ikke havde Brug for dem. De fordeltes i visse Dage paa de forskjellige Gaarde, for længere Tid paa en Fuldgaard, for kortere paa en Halv-<noinclude> <references/></noinclude> q08u3emen7s082r3yxzynulwvhicslg 104 72976 336193 229039 2026-09-27T15:18:40Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|132}}</noinclude><section begin="Gamle Bygdeskikke"/>gaard. Den Huusmand eller Tjener, som fulgte Hestene, benævntes Fodermarsk. Det samme Navn tillagdes ogsaa de Tjenere, som fra Gaarden Buskerud paa Modum fulgte Eierens Heste om i Krydsherred og Hallingdal, hvor denne havde Ret til at lade sine Heste fodres uden Betaling af Almuen. {{liten blokk|Mundtlig Fortælling. Sammenl. Allen, de tre Nordiske Rigers Historie, S. 2, S. 284—235 og Krafts Beskrivelse over Norge 2 Udg. 2, 175.}} {{linje|20%}} <section end="Gamle Bygdeskikke"/> {{midtstilt|{{større|'''Ramus-Sletten.'''}}}} <section begin="Ramus-Sletten"/>I Nærheden af den store Gaard Dvergsten i Gran paa Hadeland ligger ganske tæt ved den gamle Bergensvei en liden Slette, som er opkaldt efter Løitnant Ole Ramus, en Søn af den lærde Præst paa Norderhov og den bekjendte Anna Kolbjørnsdatter. Den unge Ramus havde nemlig overnattet sammen med en anden Løitnant paa Skydsskiftet Overdal og der drukket saa tæt, at hans Kammerat havde ondt ved at holde Styr paa ham. Da de om Morgenen vare stegne til Hest og skulde drage afsted, blev Ramus snart saa rasende at han drog blank og vilde slaas med sin Kammerat. Med de Ord: „Jeg har sparet dig længe, men nu skal du til,“ hug han løs paa sin Ledsager, men da greb denne sin Pistol, fyrede løs og rammede Ole Ramus midt i Brystet, saa han faldt død omkuld. En gammel Kone, som just stod hos og skar Korn, raabte til Løitnanten: „Nu faar du nok skynde dig afsted“ men denne svarede: „Nei, men du skal være mit Vidne, hvorledes det er gaaet til.“ Dermed drog han til Øvrigheden, meldte Sagen og slap fri for Straf. <section end="Ramus-Sletten"/><noinclude><references/></noinclude> ff22p056xgv2nmznweczf7jgnqabfgz 104 72977 336194 190284 2026-09-27T15:18:50Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Ramus-Sletten" /> {{blank linje}} {{liten blokk|Fortalt mig af Pastor A. C. Bang, forhen Capellan i Gran. Sagnet er, saaledes som det her er meddelt, mere overensstemmende med Sandheden end Fayes Fortælling (Norske Folkesagn, 2 Udg. S. 202—203). Drabsmandens Navn var Bruse, han boede paa Gaarden Solberg ved Tyristranden og blev 1737 begraven ved Bønsnes Lovekirke i Hole. Den unge Ramus var Kornet, maaske tillige Student. Daniel Ramus, Faderens Eftermand som Sognepræst til Norderhov, søgte siden om Fritagelse for at betjene Broderens Banemand ved Alterens Sakramente.}} <section end="Ramus-Sletten" /> {{midtstilt|{{større|'''Stor Ulykke paa Søen.'''}}}} <section begin="Stor Ulykke paa Søen" /> I over halvtredie hundrede Aar har Bergens Domkirke ved Høststevnens (eller som det før hed St. Olafs Stevnes) Tid udredet sex Tønder Meel til de Fattige i Øxnæs og Hadsel i Vesteraalen. En Kvinde Ingeborg Mikkelsdatter, som benævnes „Hustru“ og altsaa har været af fornemmere Stand, havde nemlig i sin Tid skjenket trehundrede Rigsdaler i denne Hensigt, og Pengene vare gaaede ind i Domkirkens Kasse. Dokumentet derom (af 1621) er oprettet efter, maaske længe efter Giverindens Død. Sagnet i Vesteraalen veed endnu at fortælle om Anledningen til denne fromme Gave. Der skal i gamle Dage have gaaet et meget rigt Torskefiskeri for sig ved Langenæs Vær i Øxnæs, og den nu øde Kyst deromkring var derfor dengang tæt bebygget; endnu vises Spor til Grundmurene af hundrede gamle Husebygninger. Men engang vare alle Beboerne ude at fiske paa Bankerne flere Mile ude i Havet. Da opkom der en Orkan, og alle Baade maatte søge hjem. Efterhaanden samlede Folkene fra de mindre Baade sig paa de større, <section end="Stor Ulykke paa Søen" /><noinclude> <references/></noinclude> 00t3km4epp0hkb90hqhxcbll2cv4w6i 104 72978 336195 190285 2026-09-27T15:19:00Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>for at samle sine Kræfter ved Roningen. Trods den frygtelige Sø lykkedes det Fiskerne at kjæmpe sig saa langt frem, at de troede sig frelste, men da sprang Tollerne paa den første Baad, denne kastedes tilbage og drev paatvers ligeimod de bagerste Baade, og inden kort Tid gik de alle under. „Efter den Dag var der hundrede Enker paa Langenæs.“ Torskefisket skal efter den Tid være taget mærkeligt af, og hele Befolkningen forarmedes. Til en liden Hjelp skjenkedes da de tre hundrede Rigsdaler. {{liten blokk|Fortalt mig af Stipendiat A. Boeck. Sammenl. Norske Stiftelser ved St. Nicolaysen 1, S. 49—50 og 3, S. 827. En lignende, vistnok endnu større Ulykke, der gik for sig paa Foldenfjorden i Namdalen 1625, og hvor over tohundrede Mennesker døde, blev besungen af den lærde Præst til Nærum, Mag Michel Mogensen i et langt Digt {{antikva|Threnologia Numdalensis}} (dansk med latinsk Commentar). Kbh. 1627.}}<noinclude> <references/></noinclude> 7737gjb8qf3rmpfgnevs251vnait8bz 104 72979 336196 231943 2026-09-27T15:19:10Z KåreBot 479 liten > liten blokk, – > — 336196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|'''{{sperret|Tillæg}}.'''}}}} {{linje|10%}} S. 5. Sagnet, om at der har været holdt Thing paa Isen af et Vand i Hallingdal, tør ansees for en Erindring om en i sin Tid baade i Norge og Sverige udbredt Skik. Den berømte svenske Forfatter Olaus Magnus har nemlig i sin {{antikva|Hist. gent. Septentr.}} et helt Capitel {{antikva|de nundinis glacialibus}} eller Markeder paa Isen, hvor særlig Markederne paa Mælaren ved Strengnes samt i Oviken i Jemteland omhandles. S. 54—55. Med Sagnet om „Krigen 1658“ kan jevnføres følgende Notitser, som ere mig meddelte af Y. Nielsen. Ved en Befaring af Grændserne mellem Orkedalen og Østerdalen i 1704 oplyste en af de tilstedeværende gamle Mænd, Anders Skamfred, „at hans Værfader var Lagrettesmand paa den Markegang, som skede, da de Svenske havde Throndlagens Len inde, og da blev gjort en Ild ved Holtevadet, hvilket Sted han derefter anviste.“ Ved Befaringen 1704 blev ligeledes tændt Ild ved alle Steder, som skulde være Grændsemærker. — Hvad angaar de til svensk Krigstjeneste udskrevne Thrøndere o. s. v. haves nogle Efterretninger fra det svenske Rigsarchiv. Udskrivningen begyndte 19de Juli 1658; Stjørdalen var det eneste Sted, hvor Bønderne gjorde Modstand. I September 1658 vare i Hudikswall 800 Norske indkvarterede paa en Ø, for at de ei skulde rømme; endel af dem rømte ogsaa virkelig fra Sundswall. Ved Kongebrev af 23de Juni var det bestemt, at disse udskrevne Norske skulde sendes til Lifland, og Officererne fik senere ud paa Aaret Ordre til at gaa til Garnisonen i Reval. {{dobbel linje|20%}}<noinclude> <references/></noinclude> or4ovgsc06g8mparx63cfr3sfrjd73j 0 72980 336141 190287 2026-09-27T15:08:20Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336141 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=13 to=30 fromsection="Hallingdalske Ættesagn" header=1 /> au9dk4r5lrtzfqcbb3cwdlrqza3daui 0 72981 336139 190288 2026-09-27T15:08:00Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336139 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=31 to=33 tosection="Gudbrand Gudbrandssøn paa Vik" header=1 /> 4qd0mupmkj48cc87qjbenjisljm7nkg 0 72982 336161 190289 2026-09-27T15:11:40Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336161 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=33 to=39 fromsection="Thrond Hoskoldssøn paa Kvinlog" tosection="Thrond Hoskoldssøn paa Kvinlog" header=1 /> hs4wxfnpndy8ncb1xffhtsox9v7bvod 0 72983 336137 190290 2026-09-27T15:07:40Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336137 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=39 to=47 fromsection="Fredløse og Rømningsmænd" tosection="Fredløse og Rømningsmænd" header=1 /> 9sq1i1avpuawtw4rc4rohd95cgcmcrz 0 72984 336153 190291 2026-09-27T15:10:20Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336153 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=47 to=51 fromsection="Sagn om Sørøvere" tosection="Sagn om Sørøvere" header=1 /> ko2rmi51krrfksglu824jvxjb93sks0 0 72985 336132 190292 2026-09-27T15:06:50Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336132 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=51 to=53 fromsection="Et Skib fra Drammen seirer over Barbareskerne 1713" tosection="Et Skib fra Drammen seirer over Barbareskerne 1713" header=1 /> i0x9rozg9o1bsf732nqridv3spjbo3u 0 72986 336146 190294 2026-09-27T15:09:10Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336146 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=53 to=55 fromsection="Nils Skogastøl" tosection="Nils Skogastøl" header=1 /> 6x2qvj53d5ynz5no5cmqmjxjlz0mm0t 0 72987 336129 190295 2026-09-27T15:06:20Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336129 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=55 to=56 fromsection="En Nordmand blandt Frederik Vilhelms Grenaderer" tosection="En Nordmand blandt Frederik Vilhelms Grenaderer" header=1 /> nbysp0m13fmho804tej5mc31g6w0uee 0 72988 336145 190297 2026-09-27T15:09:00Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336145 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=56 to=57 fromsection="Lapper, anvendte til Morskab" header=1 /> k2aoeu23wqbdnilhl97rdt9972bmc8x 0 72989 336150 190298 2026-09-27T15:09:50Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336150 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=58 to=61 tosection="Sagn fra Kampe med Russerne" header=1 /> 23utlgv4uvmf6vfm463zc9js5gfxy2z 0 72990 336131 190299 2026-09-27T15:06:40Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336131 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=61 to=61 onlysection="En norsk Poesi om Svenskekrigene" header=1 /> svfcqkwtvamk88imyawmcxywvvf4b2r 0 72991 336148 190301 2026-09-27T15:09:30Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336148 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=62 to=62 onlysection="Præsten i Fergland" header=1 /> penk0wi91soy7pr12c7ws7k2zrl0ext 0 72992 336144 190302 2026-09-27T15:08:50Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336144 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=62 to=63 fromsection="Krigen 1658" tosection="Krigen 1658" header=1 /> 2v44bj160d6b4ak501crfapr6g1dxjc 0 72993 336140 190303 2026-09-27T15:08:10Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336140 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=63 to=65 fromsection="Gyldenløvefeiden" header=1 /> 1hhb3mccklstlhhmah0gt8gs5dfbn81 0 72994 336159 190305 2026-09-27T15:11:20Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336159 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=66 to=67 tosection="Svensken paa Næsodden 1716" header=1 /> tpkusm4zd1cll58jh0iaonbcokte5oo 0 72995 336158 190306 2026-09-27T15:11:10Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336158 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=67 to=68 fromsection="Svensken paa Krogskoven 1716" tosection="Svensken paa Krogskoven 1716" header=1 /> 9idwq00gzl60s3jg50sy31uj6kiuw4i 0 72996 336160 190307 2026-09-27T15:11:30Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336160 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=68 to=70 fromsection="Svensken ved Norderhov 1716" tosection="Svensken ved Norderhov 1716" header=1 /> 3gyxzdxhk0y7wwfeqz6psx8wvmbdy6r 0 72997 336147 190308 2026-09-27T15:09:20Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336147 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=70 to=71 fromsection="Ole Einarssøn Skavlan" tosection="Ole Einarssøn Skavlan" header=1 /> o2ob3jmbv80g3ope1unurx0y4yu802u 0 72998 336136 190310 2026-09-27T15:07:30Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336136 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=71 to=80 fromsection="Fra Felttoget 1788" tosection="Fra Felttoget 1788" header=1 /> qayzfkfrvuq1pb810mdtcb9f06xpqwa 0 72999 336134 190311 2026-09-27T15:07:10Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336134 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=80 to=81 fromsection="Fra 1808" tosection="Fra 1808" header=1 /> i7yym9ssfyodo8txgjhtqm3ize2dbfo 0 73000 336154 190312 2026-09-27T15:10:30Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336154 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=81 to=84 fromsection="St. Halvards Kapel paa Løvøen" tosection="St. Halvards Kapel paa Løvøen" header=1 /> l902x8axmh9h8wypw657vf0u5xik18v 0 73001 336155 190313 2026-09-27T15:10:40Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336155 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=84 to=102 fromsection="St. Olafs-Dyrkelsen" header=1 /> khpl2e2t8wh74p7e7pkqlfvu31390wm 0 73002 336133 190316 2026-09-27T15:07:00Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336133 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=103 to=108 tosection="Falkefangsten" header=1 /> 888zst8jah3mwlfzrahh45ikxpklx7y 0 73003 336130 190317 2026-09-27T15:06:30Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336130 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=108 to=110 fromsection="En Ormemaner" tosection="En Ormemaner" header=1 /> lqf4gtt72o7rstf8qby82w56ytkbgvr 0 73004 336142 190318 2026-09-27T15:08:30Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336142 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=110 to=110 onlysection="Hemingens Skier" header=1 /> p7etvx8o5j4yewcz161y22i8j6hoexl 0 73005 336135 190319 2026-09-27T15:07:20Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336135 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=110 to=114 fromsection="Fra Fantestien" tosection="Fra Fantestien" header=1 /> dxxrq9a4z6l4ii47d3mphyznct59qpe 0 73006 336151 190320 2026-09-27T15:10:00Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336151 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=114 to=118 fromsection="Sagn om Bygders og Gaardes første Bebyggelse" tosection="Sagn om Bygders og Gaardes første Bebyggelse" header=1 /> 7q8ev0qcn9dnl92ejh0ek7c6f27vlzp 0 73007 336143 190321 2026-09-27T15:08:40Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336143 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=118 to=125 fromsection="Hr. Peder Claussøn" tosection="Hr. Peder Claussøn" header=1 /> 6zspv5v6l49v9x4p7qwd2ldpv91v2qq 0 73008 336152 190322 2026-09-27T15:10:10Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336152 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=125 to=128 fromsection="Sagn om Hr. Peder Dass" header=1 /> 38j75dz73l8ji0du5c841i8bvpi6c6v 0 73009 336162 190323 2026-09-27T15:11:50Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336162 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=129 to=130 header=1 /> t6vbzkyl6ix1n4rkar7czv82t25pte8 0 73010 336157 190324 2026-09-27T15:11:00Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336157 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=131 to=132 tosection="Storeggens Opdager" header=1 /> lvply3uealzlacojn38k4qxd7yudby3 0 73011 336164 190325 2026-09-27T15:12:10Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336164 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=132 to=133 fromsection="„Tordenskjolds Søster“" tosection="„Tordenskjolds Søster“" header=1 /> gl6sa0txqf0xgu7up4cmqa9i0moduoe 0 73012 336138 190327 2026-09-27T15:07:50Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336138 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=133 to=140 fromsection="Gamle Bygdeskikke" tosection="Gamle Bygdeskikke" header=1 /> l0t24bhoecozkt3c2vzyuwkca6rnohb 0 73013 336149 190328 2026-09-27T15:09:40Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336149 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=140 to=141 fromsection="Ramus-Sletten" tosection="Ramus-Sletten" header=1 /> 99l9anmrcbzjvb6046j8kza4x6ox2qr 0 73014 336156 190329 2026-09-27T15:10:50Z KåreBot 479 det hodler at opphavsrett er angitt på forsiden 336156 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=141 to=142 fromsection="Stor Ulykke paa Søen" header=1 /> 4271hveu1vqbewbq3clzanixfpcobfl 0 74108 336702 202448 2026-09-27T17:21:35Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336702 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=5 to=31 forfatter="[[Forfatter:Ludvig Ludvigsen Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1890]] qdydjcxxe4xmfdfa5gpjtii4lqdbd6y 0 74109 336700 202449 2026-09-27T17:21:15Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336700 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=49 to=81 forfatter="[[Forfatter:Ludvig Ludvigsen Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:Tekster fra 1890]] 3znfee9w9kngfssniq2cjua5ulk8du5 0 74110 336719 202451 2026-09-27T17:24:25Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336719 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=117 to=144 forfatter="[[Forfatter:Gustav Storm|Gustav Storm]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1890]] 8ohniat6wh2o9ssg3ulblmttz1b1yxc 0 74111 336718 202452 2026-09-27T17:24:15Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336718 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=248 to=273 forfatter="[[Forfatter:Ludvig Ludvigsen Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1890]] cvfjewnsv4ulvvk6jwr1niz34ue9zvx 0 74112 336716 202453 2026-09-27T17:23:55Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336716 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=281 to=312 forfatter="[[Forfatter:Gustav Storm|Gustav Storm]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1890]] 8nlw3m4nzl6sgl3udjthw9niabijkgj 0 74113 336715 202454 2026-09-27T17:23:45Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336715 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=313 to=338 forfatter="[[Forfatter:Ludvig Ludvigsen Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1890]] h8iun7p256ovvoj8e0l63hru87fze8q 0 74114 336723 202455 2026-09-27T17:25:05Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336723 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=373 to=379 forfatter="[[Forfatter:Gustav Storm|Gustav Storm]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1890]] 293k43l2417ta2zdzhwmeoncab10yo8 0 74115 336598 202456 2026-09-27T16:59:23Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336598 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu" from=531 to=538 fromsection="En liden Krønike, nedskreven i et gammelt Missale" tosection="En liden Krønike, nedskreven i et gammelt Missale" forfatter="[[Forfatter:Ludvig Ludvigsen Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1877]] 9363t0s5ys16ijeegh9s2qzkdb3wr2p 0 74116 336606 202457 2026-09-27T17:00:43Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336606 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu" from=538 to=543 fromsection="Nogle Optegnelser om Adelen i Norge i det 16de og 17de Aarhundrede" tosection="Nogle Optegnelser om Adelen i Norge i det 16de og 17de Aarhundrede" forfatter="[[Forfatter:Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas|H. J. Huitfeld-Kaas]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1877]] 4c4l03wmpxq9edu5hd87g4z4yldxbh5 0 74117 336607 202483 2026-09-27T17:00:53Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336607 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu" from=543 to=551 fromsection="Nogle Reisebemærkninger, nedskrevne 1757 af Nils Collin" tosection="Nogle Reisebemærkninger, nedskrevne 1757 af Nils Collin" forfatter="[[Forfatter:Ludvig Ludvigsen Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1877]] f2gdj7ixuus5qzihntqc5u8dnss0v8z 0 74145 336590 202489 2026-09-27T16:58:03Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336590 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu" from=551 to=552 fromsection="Anders Madssøns og Karen Strangers Gravstene" forfatter="[[Forfatter:Yngvar Nielsen|Yngvar Nielsen]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1877]] njb56kt0hsmia83oti48ngezyfxnxu4 0 74146 336600 202490 2026-09-27T16:59:43Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336600 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu" from=553 to=553 forfatter="[[Forfatter:Yngvar Nielsen|Yngvar Nielsen]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1877]] opn6gibvonx3qexexokfo299s4q4h1d 0 74719 336646 203083 2026-09-27T17:10:05Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336646 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu" from=216 to=231 forfatter="[[Forfatter:Gustav Storm|Gustav Storm]]" header=1 /> <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu" from=291 to=291 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] bbx4k9turjx545l92vk8rjxfvwzt3nd 0 74720 336632 203084 2026-09-27T17:07:45Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336632 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu" from=243 to=255 forfatter="[[Forfatter:Ludvig Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] sq5uf5zfzrl1q7swkp0oxfmnnhzzrts 0 74721 336647 203085 2026-09-27T17:10:15Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336647 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu" from=232 to=242 forfatter="[[Forfatter:Anton Christian Bang|Anton Christian Bang]]" header=1 /> [[Kategori:Religion]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] cs13kz51tbsfuqw1n6psenmvbd2g262 0 74722 336753 203087 2026-09-27T17:31:16Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336753 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu" from=383 to=400 header=1 forfatter="[[Forfatter:Andreas Emil Erichsen|A. E. Erichsen]]" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] d7bvghqqcpg9m5ts3t71nbhquwui2s0 0 74723 336752 208176 2026-09-27T17:31:06Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336752 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu" from=401 to=415 header=1 forfatter="[[Forfatter:Ludvig Daae|Ludvig Daae]]" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] showwz8gdlqn0yg5lnlyfxc24mdz4yb 0 74724 336747 203089 2026-09-27T17:30:16Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336747 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu" from=416 to=427 header=1 forfatter="[[Forfatter:Ludvig Daae|Ludvig Daae]]" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] kculftbfy37idcb75hhel8quen8at7l 0 74725 336744 203090 2026-09-27T17:29:46Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336744 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu" from=428 to=433 tosection="Harald Haardraades paastaaede Dobbeltgifte" header=1 forfatter="[[Forfatter:Gustav Storm|Gustav Storm]]" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1893]] 4x1gpx6x0lib9fzzpjj2ku0kyxfjynl 0 74726 336761 203091 2026-09-27T17:33:48Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336761 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu" from=199 to=201 header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1898]] q60quncuc0f14zlw7w1jswkxki2bozh 0 74727 336765 203092 2026-09-27T17:34:28Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336765 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu" from=202 to=243 header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1898]] ccc35ppmlhmx5kh75dpp5kn7l3zlyva 0 74728 336767 203093 2026-09-27T17:34:48Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336767 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu" from=244 to=318 header=1 forfatter="[[Forfatter:Oluf Rygh|Oluf Rygh]]" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1898]] bmfztpcaoa6a6j1oluqfwyldiqcihd5 0 74729 336771 203094 2026-09-27T17:36:24Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336771 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu" from=341 to=430 header=1 forfatter="[[Forfatter:Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas|H. J. Huitfeldt-Kaas]]" /> [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1899]] tmbgjhja3b19qpuqvy2jowjn9ck9zcn 0 74731 336818 232802 2026-09-27T18:16:33Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336818 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde række, fjerde bind (1907).djvu" from=196 to=204 header=1 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1906]] n09dfyjgivsd107w1nrvfa7roxcsj1k 0 74732 336821 232803 2026-09-27T18:17:03Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336821 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde række, fjerde bind (1907).djvu" from=287 to=302 header=1 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 05gtls1t31tncyf0rdc9gmsd4t0uccx 0 74958 336763 203367 2026-09-27T17:34:08Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336763 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu" from=163 to=198 header=1 forfatter="[[Forfatter:Ludvig Ludvigsen Daae|Ludvig Daae]]" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1898]] kkaftgs0yr86gcsm2ahqpe1k3d63rlh 104 74990 336480 335037 2026-09-27T16:13:32Z KåreBot 479 – > — 336480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | colspan=2 | || {{liten|Side.}}</noinclude>|- | colspan=2 | [[Martin Pechlin|Martin Pechlin, en Sørøverhistorie fra det sextende Aarhundrede]]. |- | colspan=2 class="_toc-author" | Ved L. {{sperret|Daae}} || 485 |- | colspan=2 | Smaastykker. |- | colspan=2 class="_toc-author" | (No. 1—12 af L. {{sperret|Daae}}, No. 13—14 af {{sperret|Yngv}}. {{sperret|Nielsen}}, No. 15 af {{sperret|Sophus Bugge}}). |- class="_toc-minor" | 1. || [[Til Gretters Saga]] || 498 |- class="_toc-minor" | 2. || [[Tønsberghus’s Ødelæggelse]] || 500 |- class="_toc-minor" | 3. || [[Einar Tjelds Kamp ved Oslo 1536]] || 501 |- class="_toc-minor" | 4. || [[Om den Lundske Erkebisp Mag. Jørgen Skodborg]] || 502 |- class="_toc-minor" | 5. || [[Uegte Søn af Christiern II]] || 503 |- class="_toc-minor" | 6. || [[Noget om Akershus Slot 1559]] || 503 |- class="_toc-minor" | 7. || [[Et adeligt Frieri i Norge 1569]] || 504 |- class="_toc-minor" | 8. || [[Gravkapel ved Hamar Domkirke]] || 506 |- class="_toc-minor" | 9. || [[Norsk Adel i forrige Aarhundrede]] || 507 |- class="_toc-minor" | 10. || [[Gerhard Schønings Ungdomshistorie]] || 511 |- class="_toc-minor" | 11. || [[Presseforseelse i Kristiania 1756]] || 514 |- class="_toc-minor" | 12. || [[Om en paatænkt offentlig Bogsamling ved Drammen]] || 514 |- class="_toc-minor" | 13. || [[En nordlandsk topograf fra 1591]] || 515 |- class="_toc-minor" | 14. || [[Gustav IV Adolfs proklamation til det norske folk i 1814]] || 516 |- class="_toc-minor" | 15. || [[Et vers af Torbjørn Hornklove om Harald Haarfagre]] || 518 |- | colspan=2 | {{---}} |- | colspan=3 | [[Den norske historiske Forening (1871)|Den norske historiske Forening]] {{flyt høyre|S. I—XIX}} |} {{Export TOC/e}} {{---}} {{midtstilt|{{sperret|RETTELSER}}.}} {| style="margin:auto;font-size:83%" |- | S. || 154 || L. || 13 || f. || o. || ''fra'' læs: ''frá''. |- | — || — || — || 15 || — || — || ''höllina'' læs: ''höllinni''. |- | — || — || — || 16 || — || — || — — — |- | — || 157 || — || 10 || — || n. || udgaar notetegnet {{sup|2}}). |- | — || — || — || 3 || — || — || efter „Thorsnes“ tilføjes {{sup|2}}). |- | — || 160 || — || 7 || — || o. || ''þresköldinni'' læs: ''þresköldinn''. |- | — || 162 || — || 4 || — || — || {{sperret|bjödnelaus}} læs: {{sperret|bjödnalaus}}. |- | — || 171 || — || 5 || — || n. || ''tekjuni'' læs: ''þekjuni''. |- | — || 270 || — || 12 || — || — || Regnskabet læs: Regentskabet. |} <section begin="rettelse Nicolaysen"/>{{---}} {{liten blokk/s}} Ved nærmere overvejelse har jeg fundet at den s. 3 og 13 fremsatte forklaring af ''fyrir útan kórin'' eller ''útar frá kórinum'' ikke kan forsvares, hvorimod derved maa menes et sted længere ude i kirken end koret. Heraf følger altsaa, at af de 27 kongelige personer, hvis begravelsessted kjennes, bleve 7 (no. 14, 25, 26, 27, 31, 32, 35) jordede i koret, 5 (1, 8, 13, 17, 22) derimod udenfor koret enten i tverskibet, hvor saadant fantes, eller i det egentlige skib. {{høyre|{{sperret|N. Nicolaysen.}}|2em}} {{liten blokk/e}} {{===}}<section end="rettelse Nicolaysen"/><noinclude> <references/></noinclude> nf4ldphfxhdcdbu80opmkwlxjn42brj 0 75069 336728 203532 2026-09-27T17:26:22Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336728 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu" from=147 to=161 forfatter="F. R. Friis" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] 956c0x3u6nl91oa7f61xbwh9zs2v34m 0 75084 336695 203572 2026-09-27T17:20:01Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336695 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu" from=309 to=333 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] by3syswld7wo49mvfucmr522n9ixri8 0 75085 336691 203573 2026-09-27T17:19:21Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336691 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, sjette Bind (1888).djvu" from=334 to=339 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 40nasvj27lvfputrdybnlkyfnpf0865 0 75154 336594 203653 2026-09-27T16:58:43Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336594 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu" from=258 to=306 header=1/> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 1f41sar80ynbgodogyqruof7ls63dr5 0 75155 336609 203655 2026-09-27T17:01:13Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336609 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu" from=307 to=321 header=1/> [[Kategori:Norges historie]] 30hcn9lm3i3ythapostyssi1nir77qj 0 75276 336604 203782 2026-09-27T17:00:23Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336604 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu" from=175 to=257 forfatter="[[Forfatter:Johan Fritzner|Johan Fritzner]]" header=1/> [[Kategori:Religion]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] oehv68tnizsq1m9p99ethjgqs0kfqz0 0 75333 337016 203842 2026-09-27T19:06:22Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337016 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur V.djvu" from=101 to=171 forfatter="[[Forfatter:Frederik Brandt|Fr. Brandt]]" header=1 /> [[Kategori:Rettshistorie]] k2l2r0plgrfhx5jr8zhzp3h8pnn2p0c 104 75335 336317 203846 2026-09-27T15:46:21Z KåreBot 479 – > — 336317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|BEVISE NAVNENE I DE NORDISUKE VÖLSUNGASAGN, AT DISSE ERE LAANTE FRA TYDSKERNE?}} {{midtstilt|AF {{sperret|JOHAN FRITZNER}}.}}</noinclude>{{stor initial|I}} „Smaating om oldnordiske Digte og Sagn“, indtagne i den danske historiske Forenings Historisk Tidsskrift, tredje Række, 6te Binds Side 226—284, yttrer Dr. E. Jessen Side 256 blandt andet følgende: „Ved Hjælp af Navnene har man for længe siden godtgjort, at Völsunge- og Gjukungesagnene er laant fra Tydskerne“. Vist er det ogsaa, at Paastanden derom forlængst er fremsat og dens Rigtighed søgt godtgjort derved, at naar man kun med Opmærksomhed læser den nordiske Fortælling deraf, „so wird ein beträchtlicher theil der namen nnd des inhalts unnordisch erscheinen“. Men om dette ogsaa er lykkedes, derom maa det vel være tilladt at tvivle, saafremt de Grunde, hvortil man har støttet Paastanden, ved nærmere Undersøgelse ville findes ikke at holde Stik, — og dette er det, jeg i følgende Linjer i Besynderlighed for Navnenes Vedkommende haaber at kunne vise. Det første Navn, som J. Grimm paa det nævnte Sted fremhæver som „eine im Norden selbst ungebräuchliche benennung“, er ''Sigi'' eller ''Siggi''. At dette Navn ikke har været brugt i Norden, følger dog ingenlunde deraf, at det ikke forekommer i de til den gamle nordiske Literatur hørende Skrifter, som ere os levnede. Thi som det er naturligt og let forklarligt, at Ord, som have tilhørt vort gamle Sprog, ikke<noinclude> <references/></noinclude> trlvkp9gu15tyb9z5vic53691axcter 104 75336 336318 203847 2026-09-27T15:46:31Z KåreBot 479 – > — 336318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ere komne til Anvendelse i Literaturen, end sige i den Del af samme, som for os er tilgjængelig, lige saa let og ofte kunde det samme blive Tilfælde med vore Forfædres Egennavne; og at det virkeligen er gaaet saaledes til, derom overbevises vi noksom af de mange Appellativer og Propria, der forekomme i vort Folkesprog og bære umiskjendeligt Præg af ogsaa at have tilhørt vort gamle Sprog lige fra de ældste Tider, ligesom ogsaa mange Stedsnavne afgive uforkastelige Vidnesbyrd derom. Hvad nu i Særdeleshed Navnet ''Siggi'' angaar, da behøver man jo kun at efterse Registrene til de udkomne Bind af Diplomatarium Norvegicum, for at komme i Besiddelse af tilstrækkeligt Bevis for, at der i Sverige har været et meget almindeligt Navn, og om det end synes at have været mindre almindeligt i Norge, saa forekommer det dog i det gamle norske Landskab Jamtaland allerede 1348 (DN. III, 253), ligesom det af Navnet ''Siggagarðr'' paa en Gaard i Land (DN. III, 765) synes fremgaa, at det heller ikke har været usædvanligt i de norske Landskaber, der ikke kunne antages paavirkede af svensk Indflydelse. I Forbindelse med Personnavnet ''Siggi'' staar maaske ogsaa Stedsnavnet ''Sigtúnir'' der ikke blot tilhører Sverige, men ogsaa forekommer i Norge, hvor en Gaard af dette Navn fandtes i Kraakstad Sogn af Follo ifølge DN. III, 296. IV, 1036. Sammenholder man Personnavnet ''Siggi'' med det gamle Ord ''sigg'' (n.), synes det ogsaa at være af nordisk eller fællesgermanisk Oprindelse med samme Betydning som ''göltr, villigöltr''. Personnavnet ''Breði'' skal heller ikke være nordisk; og dog bruges det den Dag i Dag almindeligen i Norges østlige Egne. At det her skulde være indført fra Tydskland enten i ældre eller nyere Tider, har derhos ikke mindste Sandsynlighed for sig, eftersom dette ligesom et andet Personnavn ''Jökull'', der i gamle Tider var.— meget almindeligt men nu<noinclude> <references/></noinclude> o5ohou3vicv8zp65r09e4scv3yluvys 104 75340 336319 203851 2026-09-27T15:46:41Z KåreBot 479 – > — 336319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>til ''Erpr'' har vi i ''ef'' (''if'') Svenskernes ''jaf, sex'' = Svenskernes ''siax''. Hvad det her omhandlede Mandsnavn i Besynderlighed angaar, da forekommer ''Erpr'' ikke allene DN. I, 248. II, 157, men ogsaa i Landnáma; og naar Kalfsk. 11''b''. 15''a''. 78''a'' har Stedsnavnene ''Irfdalr, Irpdalr, Irstaðir'', da er der i al Fald Anledning til at formode, at vi her har samme Mandsnavn i Formen ''Irpr''. Maaske ogsaa ''Irpa'' Flat. I, 192 er den til ''Irpr, Jarpr, Erpr'' svarende Hunkjønsform. Lignende Overgang har kanske ogsaa fundet Sted i ''Jostrudalr'', saafremt nemlig dette er = ''Jöstrudalr'' af ''Jastra'' = ''Istra'', der er Navnet paa dere norske Aaer og tildels har givet de Dale Navn, hvorigjennem disse have deres Løb. Hvorvidt Navnet ''Jölstr'' paa en Bygd i Sendtjord skal forklares ved Antagelse af en lignende Overgang, saa at det skulde staa i Forbindelse med ''ilstri'' (jvf. S. Bugges Bemærkninger Side 419 i hans Udgave af Sæmundar-Edda Kristiania 1868), er ikke godt at vide, saa længe man ikke har sikker Oplysning om, hvorledes hint Stedsnavn i gamle Dage har lydt. Naar der ogsaa i Navnet ''Jónakr'' er søgt et Støttepunkt for den omtalte Paastand om, at Völsungasagnene ere indførte fra Tydskland<ref>l. c. III, 156.</ref>, da er det vel saa, at Formen forsaavidt synes fremmed for vort Sprog, som Endelsen ''—akr'' i Personnavne ellers neppe deri kan paavises. Men om ''Jónakr'' skulde staa for ''Ónakr'', da kan jeg ikke deri finde noget paafaldende. Til dette svare jo aldeles Formerne ''jurt, jungr'' for ''urt, ungr''. Naar der Kalfsk. 82''a'' staar ''Onadali'' for det almindelige ''Jónadali'', da vilde man jo heri have et endnu mere slaaende Exempel paa, hvor let Former som ''Ónakr'' og ''Jónakr'' kunde ombyttes med hverandre, saa-<noinclude> <references/></noinclude> fi4o5omsj2i2env3li45fzzr3xhopta 104 75341 336320 203852 2026-09-27T15:46:51Z KåreBot 479 – > — 336320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>fremt ikke ''Onadali'' paa det anførte Sted skulde være at anse som en Fejlskrivning, foranlediget ved det foregaaende ''j''. Hertil vilde der dog ikke være tilstrækkelig Grund, dersom man kunde antage at ''Orudalr'' Ólafs s. helga Chria 1853 S. 105 (vistnok rettere end ''Oradalr'' i Munchs Beskrivelse over K. Norge i Middelalderen S. 136 og ''Ordalr'' sammesteds Side 181) er = det oftere forekommende ''Jorudalr''. I det foregaaende er fremhævet, hvorledes Forekomsten af ''Sinfjötli'' som Personnavn i Norge synes vidne stærkt for at de Heltesagn, hvoraf Fortællingen om Sigmunds Søn Sinfjötli udgjør en Del, allerede fra de ældste Tider har tilhørt Norge. Men herom kan der saa meget mindre være Tvivl, naar det kan paavises, at flere af de i de nævnte Sagn forekommende Navne der have være gjængse i Fortiden. Dette maa jo have været Tilfælde med det i ''Gjúkasteinn'' eller ''Gvikvasteinn'' forekommende ''Gjúki'', og i ''Roðmarstaðir'' Kalfsk. 16''a''{{sup|12}}. 16''b''{{sup|2}}, ''Romareim'' Munkal. 185 er det vel umuligt at miskjende det samme Mandsnavn ''Hróðmarr'', som forefindes i Helgakviða Hjörvarðssonar 11 og Prosastykkerne. At disse Navne allerede fra Begyndelsen af ere blevne tillagte de Gaarde, som bære dem, er jo højst sandsynligt, men selv om ikke saa var, saa kan det jo dog vel ansees hævet over enhver Tvivl, at Völsungasagnene maa i længere Tid have været bekjendte i Landet og allerede have trængt dybt ind og ned i Folket, inden her kan have levet Mænd med deslige Navne — saafremt ellers disse Navne skulle antages at have sin Oprindelse fra Völsungasagnene. Ti muligt kunde det dog vel være, at disse Navnes Forekomst blandt det norske Folk og i Völsungasagnene havde en fælles Oprindelse. Spor af Völsungasagnenes Indflydelse kunde man tro at finde i ''Húnaborg'' (DN. III, 113. IV, 615.). Maaske ogsaa Navnet {{sperret|Nevlungen}} paa en Gaard i Brunlanes Prestegjeld<noinclude> <references/></noinclude> hlv9u1uxqp5dk1c5al1bi28husqekyo 0 75348 337019 203861 2026-09-27T19:06:52Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337019 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur V.djvu" from=205 to=220 forfatter="[[Forfatter:Sophus Bugge|Sophus Bugge]]" header=1 /> [[Kategori:Norsk språk]] f90pruzap20vg1o2yy75wcrm95g9c62 0 75369 336097 203889 2026-09-27T14:59:16Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336097 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=205 to=212 forfatter="[[Forfatter:Johan Fritzner|Johan Fritzner]]" header=1 /> [[Kategori:Norrønt]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] qaxqbfkg1nzhf94eckm178ncz38k6px 104 75373 336402 206691 2026-09-27T16:00:32Z KåreBot 479 – > — 336402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>''lagði Ólafr Tryggvason gullhring<ref>Heimskringla Ólafss. Tryggvas. c. 55, Ungers Udgave (Christiania 1868) S. 168 fg. og Fornm. s. I, 216 har ''gullmen'' istedetfor Flatøbogens ''gullhring''.</ref> á hals mér, ok enn'' ''þótti mer hann gefa mér mikinn hest. Jarl mælti: þar'' ''mun Ólafr konungr láta blóðrauðan hring um hals þér'' ''ef þú kemr til hans; vara þú þik svá at hann mun láta'' ''afhöfða þik, ok þó eigi örvænt, at hann láti þik uppfesta'' ''til háðungar, ok gefi hann þér þenna hest — — — Lét'' ''konungr þá leiða hann'' (ɔ: Kark) ''út ok höggva af honum'' ''höfuð. Siðan léh konungr taka hofuð Hákonar jarls ok'' ''Karks þræls, fór þá Ólafr konungr ok mart bónda með'' ''út til Niðarholms. Sá holme var þá hafðr til þess at'' ''drepa þar þjófa ok illmenni, stóð þar galgi. Þar lét konungr'' ''at bera bæði höfuðin ok festa upp.'' Her kan det synes, som om Drømmen og dens Opfyldelse stemme lige saa vel og nøje overens, som hos Odd Munk, om end begge her fortælles paa en anden Maade. Men dette er dog neppe Tilfælde, ligesom Fortællingen, saadan som den her gives, endogsaa bortseet fra dette, i sig selv har mindre Sandsynlighed for sig. Efter Flatøbogen er det to Ting, som Kark syntes se i denne sin Drøm; det ene er, at Olaf Tryggvason lagde en Guldring om hans Hals, det andet, at han gav ham en stor Hest. Det sidste forekommer, som nævnt, ogsaa i Fortællingen hos Odd Munk, hvor det af Jarlen forklares som en spaadom om, at Kark vilde blive hængt, paa hvilken Maade han efter samme ogsaa blev straffet af Kongen. Her forklares det derimod saaledes, som om derved var betegnet, at Kongen efter at have ladet ham halshugge kunde ville lade ham ''upp festa til háðungar''. Derefter fortælles der ogsaa, at Kongen lod baade hans og Jarlens Hoveder<noinclude> <references/></noinclude> 8pbsr74dtj2rh7as348vy54957nwmuh 104 75374 336403 206692 2026-09-27T16:00:42Z KåreBot 479 – > — 336403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>føre ud til Nidarholm og føre dem hen til den der opreiste Galge, hvor han lod dem ''festa upp''; medens det dog ingenlunde af Fortællingen er klart, hvorledes denne uppfesting gik for sig. Ti vel heder det, at Nidarholm anvendtes til der at aflive Tyve og andre Ildgjerningsmænd, og at der til den Ende var reist en Galge; noget som kunde synes hentyde paa, at ''festa upp'' her var at forstaa i den sædvanlige Betydning om Hængning. Derfor vilde heller intet have været i Veien, hvis der havde §været Tale om den levende Kark, der ved Hængning skulde tages af Dage. Men han var jo allerede aflivet ved Halshugning og hans afhuggede Hoved kunde man dog ikke ''festa upp'' i den Betydning. At Udtrykket ''festa upp'' kunde bruges i en anden Betydning, er jo dog vel muligt, og det ligger da nærmest at forestille sig Sammenhængen saaledes, at Olaf Tryggvason lod begge Hoveder sætte paa Stager. Men om det end ikke lader sig nægte, at saadant kan have været gjort her i Norden ogsaa i ældre Tider ''til háðungar'' for de med Døden straffede Forbrydere<ref>Fornm. s. XI, 375 fg.: ''Danir tóku höfuð hans ok stegldu við tré eitt þar hjá borginni. — — þeir ríða nú þar hjá borginni er höfuð Mjúkláts var á staurnum''. Her kan dog bemærkes, at Betydningen eller Anvendelsen af ''stagl'' (Stejle) og ''galgi'' stundom synes at have faldet sammen. Saaledes heder det i Palladii Visitatsbog (udg. af Heiberg, Kbhvn. 1867] Side 191: ''hudstryges til kagen helder til gallietræet'' (jvfr. ''staglfestr'' (= lat. ''suspensus in ligno'') Gislason um frumparta íslenzkrar tungu LV; hvilket hvad Betydningen angaar er det Samme som ''bundinn við stolpa Mariu'' s. S. 47—48). I ældre Svensk synes ogsaa ''hængiæ'' og ''stæglæ'' at være Ord af nær samme Betydning (Upl. Manh. 2 coll. 38 jvf. Helsing. Manh. 32 coll. 28 pr.; Vestg. 2, Þiuf. 3); ligesom det ikke vel kan forstaaes anderledes end som at ''stagl'' lige saa vel som ''galgi'' har været anvendt til Hængning af Forbrydere, naar det heder: ''gange bonde til stæghls fore giærþ sinæ — — wæri baþe fegh maþrin upp a stæghl ok konan under gryt'' Upl. Manh. 13 jvf. Suderm. Manh. 28. 36; ''skal morþære a stæghl ok ransman under swærþ'' Upl. Manh. 13 pr. jvf. Suderm. Manh. 13.</ref>, og om man, endskjøndt dette<noinclude> <references/></noinclude> g8w692pkjyxksb9u4i4pmvg287u2x2p 104 75377 336526 206695 2026-09-27T16:37:38Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>holdt sig, var reist; men Mannhardt i hans „Germanische Mythen“ (Berlin 1858) Side 701 fg. fortæller ogsaa om dere lignende Begivenheder. Saaledes tog Walther Livet af Trogus idet han ''torquem collo circumdedit aureum''. Da Erkebiskop Hatho af Mainz havde paataget sig at rydde af Vejen den unge Hertug Henrik af Saxen, lod han arbeide en Guldkjæde til dermed at kvæle ham. Ja efter Diez Wörterbuoh der romanischen Sprachen 2te Ausg. II, 43 kaldes den Person, hvis Gjerning det er at hænge Forbrydere (t. der Henker, eng. the hangman), i Italien og Spanien ''manigoldo'', hvori han ser det germaniske Ord, der i det gamle norske forekommer under Formen men (ɔ: Halsbaand eller Halsring); noget som ogsaa hentyder paa, at man fra de ældste Tider har været vant til at tænke sig eller omtale Strikken som et Halsbaand, der jo gjerne var af Guld<ref>En lignende Udtryksmaade forekommer ogsaa i Hrómundar saga Gripssonar (Fornald. sög. II, 379): ''Nú segir Blindr enn einn draum sinn, þann er hann sjálfan snerti, ok mælti: „Mér þótti járnhringr settr á minn háls.“ Konungr sagði: „þat er þyðing þess draums, at þú mant hengðr verða.“'' Disse Blinds og Kongens Ord er, som Rimstavene (''hring, háls, hengðr'') vise, en Gjengivelse af gamle Vers i fornyrðalag. {{høyre|S. Bugge.|2em}}</ref>. Men da maa jo Fortællingerne om Guldringen og om Hesten i Karks Dram begge udtydes paa den samme Maade, saa at der ligesaavel deri, at Olaf lagde en Guldring om hans Hals, som deri, at han gav ham en Hest, indeholdtes et Varsel om, at Kark vilde blive hængt. Heimskringla har mærkeligt nok intet om Hesten, men efter dens Fremstilling skulde Kark intet andet have seet i sin sidste Drøm, end at der lagdes et ''gullmen'' om hans Hals. Heller ikke fortæller den noget om, at Kongen lod ''festa upp'' Haakons og Karks Hoveder, men kun at han lod dem føre til Galgen. Sammenholdes nu denne Fortælling med den,<noinclude> <references/></noinclude> iimr62o6kt213wqs1fp1fqdmywwnza2 104 75384 336448 206702 2026-09-27T16:08:12Z KåreBot 479 – > — 336448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>''paa de Usynliges yndest maa Ingen forsøge paa at løse'' ''op eller at klippe bort; thi deri er en besynderlig Lykke'' ''dermed, og man kan være vis paa, at de Heste ville blive'' ''røgtede og trives godt, blive fede og kvikke“. — „Da jeg'' ''engang fik se en slig Flette og prøvede paa at løse den,'' ''kom Hestens Eier ganske betænkelig og bød mig at lade'' ''det være''“<ref>Romer., Hdm., Gudbr., Østerd., Hadel. Ørked., Guld., Thjm, Strind., Verd., Namd Helgel.</ref>. Ogsaa {{sperret|Klüwer}}, Norske Mindesmærker No. 6<ref>Manuskr. i Thjm. Vidensk. Selsk. Bibliothek.</ref>, meddeler den selvsamme Folketro om „Thusse- eller Troldfletter“ som et Værk af de Underjordiske. Og han har til det meddelte følgende Tillæg: „''Hvor der er en Hest, som saaledes flettes, vil man'' ''til visse Tider af Natten ei besøge Staldene for ei at forstyrre'' ''Thusserne, der ikke alene flette, men ogsaa fodre'' ''Hestene. De fleste Bønder, som tro dette, paastaa, at'' ''dersom Thusserne forstyrres, især ved Midnatstid, saa'' ''bliver den Hest, de have antaget sig, ligesaa mager, som'' ''den ellers pleier at være fed til''“. Saadanne Fletter træffes stundom i Haarene hos andre Kreaturer, i Halerne hos Kjør og endog i Haaret hos Folk og have fra Hedenold af været betragtede som en stor Udmærkelse<ref>Det er bekjendt, hvorledes Kristian den Fjerde havde en saadan i Haaret paa den venstre Side, hvilken han lod flette som en Pidsk og bar nedhængende paa Brystet.</ref>. I Danmark bære de Navn af {{sperret|Marelokker}} og i Sverige {{sperret|Martofvar}} og tilskrives natligt Mareridt. De i et andet Afsnit omhandlede Marklung eller Sigmundssvøber paa Træer, hvilke ligne disse Fletter og tillægges en lignende lykkebringende og skjærmende Indflydelse, tilskriver<noinclude> <references/></noinclude> 93oujf7qtfrfaq85qrdf3ikoe6mgdox 104 75385 336449 206703 2026-09-27T16:08:22Z KåreBot 479 – > — 336449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Folketroen samme Oprindelse; i Sverige kaldes de Marqvaster og tilskrives udtrykkelig natligt Mareridt<ref>Thiele, Den dansk. Alm. overtr. Men. 752. F. Magnusen Eddalære IV 286. Wär. I 349. — Den tydske Frau Holle er en Spinderske, bærer selv sammenviklet Haar og sammenspinder ogsaa Andres. Den tydske Mare sammentygger eller forvilder ligedan Haaret hos Folk og Fæ til {{sperret|Wichtelzoph}}, {{sperret|Alpzoph}}, {{sperret|Mahrenlocke}} etc., eller Husaanderne eller Følgesvendene danne disse uopløselige Knuder til {{sperret|Sellentost}} etc. I England gaa Fletterne under Navnene {{sperret|elflocks}}, {{sperret|elvish knots}}, og de ere kjendte langt videre. Engang opførtes disse Haar som en særegen Art, Plica polonica (Grimm, D. M. 247, 433).</ref>. Men omend disse Fletter i vort Land saaledes ikke tilskrives ond Indflydelse, er Hesten alligevel i hei Grad udsat derfor. „''Medens endel Heste ere afholdte af de Underjordiske,'' ''er der andre, som de tvertimod plage og ride paa'' ''hver Nat, saa de om Morgenen ere skumlagte; de vantrives'' ''og plages ofte af {{sperret|Trold-Vridning}} ɔ: Krampe eller'' ''Fangtilfælde''“<ref>Klüwer, anf. Manuskr.</ref>. Al Sygdom, som de lide af, er en Virkning af lignende ond Indflydelse; derfor er der ogsaa Trylleformularer til at gjøre aat med derfor, for Kversil, Magt-Stjæling, Flog osv. Julenatten tager {{sperret|Aasgaardsreien}} Hestene ud af Staldene og rider paa dem, og om Morgenen finder man dem staaende dryppende af Sved. Vort Land har ogsaa den samme Folketro fælles med Danmark, at {{sperret|Maren}} rider Hestene. „''Naar de sees at'' ''svede, skjøndt de staa rolige paa Stalden, rides de af'' ''„Murua''“<ref>Hedem.</ref>. ''For at forebygge saadant Mareridt gjøres et Hug''<noinclude> <references/></noinclude> g20muwo908xhk2i2qo5j96o9k9dsowb 104 75387 336451 206705 2026-09-27T16:08:42Z KåreBot 479 – > — 336451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{sperret|Væderhorn}} eller en død Skjær op i Spiltouget. Ligeledes ophænges Rovfugle, saasom Ørne, Høge og Ugler, over Stalddøren, forat Hestene kunne trives og beskyttes for Mareridt<ref>Wär. I 211—12.</ref>. Naar man hos os tildels endnu spigrer en ihjelslaaet Ugle fast til Væggen over Stalddøren, er dette en hensvindende Levning af den samme Folketroens Brug. Især i Julen, men ogsaa ellers, har man hos os brugt at hænge de førnævnte {{sperret|Marklung}} eller {{sperret|Sigmundssvøber}} i Fjøs og fornemmelig i Stald for at skjærme dem for Aasgaardsreien. I Sverige kjendes den samme Sædvane, og det var der Tro, at Maren red dem og sparede Hestene. Andetsteds i Sverige ophænger man en {{sperret|Maresten}} i Stalden<ref>Wär. I 350.</ref>, antagelig en „Tordensten“, som paa Grund af Brugen mod Maren bærer dette Navn. Bestemte „Sveiv“ pas Haarene paa bestemte Steder af Hesten kjendes endnu som Mærke paa, at den ei skal lide nogen Udød ved Udyr. Som Bjørn og Skrub endnu kaldes Troldskab, have disse Mærker i sin Tid været tillagte Kraft mod virkelig Troldskab. Og Sveivene ere vel en God-Vætternes Gave til den. En tilsvarende Folketro er knyttet til Hunde med „fire øine“, d. v. s. foruden de to virkelige Øine to Flekker over disse med lys Farve og af Øinenes Størrelse. ''Hesten er ligesom Hunden {{sperret|synen}} eller {{sperret|synsk}}, saa'' ''den ofte Dag som Nat ser meget Spøgeri og Skrømt,'' ''Gjengangere, museer og Underjordiske, som Folk ikke ser''<ref>Buskerud, Mand., Helgel. Ligesaa i Sverige, Wär. I 333.</ref>. ''Derfor standser den ikke saa sjelden op paa Veiene.'' ''Vistnok sker det for endel ogsaa med Folk, der er bestemte'' ''Steder, hvor man aldrig vil komme frem uden at'' ''snuble. Det er de underjordiske eller andet Troldskab,''<noinclude> <references/></noinclude> n57ei3ez1aihmfmx8ajksri650p9t12 104 75390 336452 206708 2026-09-27T16:08:52Z KåreBot 479 – > — 336452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>''Manken. Saa faar man se og bliver fri for det, som'' ''spøger og skriger ynkelig paa Ugjerningsstedet<ref>Jarlsberg.</ref>.'' ''Men at Hesten i saa hei Grad er udsat for det'' ''Onde, skal være en Følge af, hvad før er fortalt om dens'' ''Skabelse, hvorved den Vonde har faaet mere Magt over'' ''den end andre Dyr<ref>Mandal.</ref>.'' Den er ogsaa udsat for ond Indflydelse fra de Døde, fra Mennesker og Dyr. ''Aldrig bør man kjere Lig med en Hoppe, som er'' ''føl-tung, for da vil Føllet blive et Daud-Bæst<ref>Gudbrd.</ref>.'' Har man Avind i en Mands Hest, maa denne, ogsaa efter den svenske Folketro, vantrives, just som Tilfældet er med det øvrige Kvæg. ''Naar en drægtig Hoppe ligger paa Lammeskarn, vil'' ''den skyte'' ɔ: kaste Føllet for Tiden<ref>Søndm.</ref>. For at skjærme Hesten for al ond Indflydelse gives foruden de ovenfor nævnte særlige Midler ogsaa mere almindelige. ''{{sperret|Spyting}}. Naar Hesten om Vaaren slippes paa Skogen, skal man spytte efter den; somme spytte i Kors over den''<ref>Mandal, Søndfj.</ref>, Andre spytte ''3 Gange efter den''<ref>Sætersd.</ref>. I Sætersdalen pleier man ogsaa ''at spytte over hvilketsomhelst Kreatur,'' ''som føres til Skogen; det vil da blive bevaret for al Slags'' ''Ulykke — Ligesaa skal der spyttes, naar Sælen tages'' ''af den<ref>Østerd., Mandal, Søndfj.</ref>. — Naar en Hest er skoet, spyttes under Hoven,'' ''idet man siger „tvi“; Somme have brugt at spytte 3''<noinclude> <references/></noinclude> bjja3168a3n7td9251v1lukx0qy18gw 104 75391 336453 206709 2026-09-27T16:09:02Z KåreBot 479 – > — 336453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>''Gange paa hvert Ben. Undlod man det, vilde det paa'' ''en eller anden Maade gaa galt. Skoen vilde falde af,'' ''Sømmen vilde rive Hoven sønder, eller Benet vilde komme'' ''til Skade o. s. v.''<ref>Mandal.</ref>. ''{{sperret|Korsing}}. Andre bruge at korse med Haanden og'' ''nævne Jesu Navn, naar Hesten slippes paa Skogen, forat'' ''den kan gaa fri for Troldskab, som i de Gamles Mund'' ''betyder Udyr som Bjørn og Skrub''<ref>Sammesteds.</ref>. — Ved Skoing af Hesten bruger man andetsteds ''at slaa Kors for Hoven,'' ''naar Skoen er fæstet''<ref>Gudbrd., Hallingd., Nordm., Guld.</ref>. Tilsvarende Sædvaner ere ogsaa kjendte i det øvrige Skandinavien. Hver Gang man i Sverige lægger Bidslet eller Grimen paa Hesten, har man at spytte paa Milet eller gjennem Grimen; thi ellers kommer „han i vattnet“, d. e. Nøkken, og fordærver Hesten. — I Danmark pleier Bonden, første Gang han Vaar eller Høst skal pløie, at kaste Plogøxen og Kjeppen overkors foran Hesten og kjere Plogen 3 Gange derover, at intet ondt skal ramme hverken ham, Hesten eller Sæden. — I Jylland pleier man at gjøre Kors foran Hestene, naar man vil ride ud, at intet ondt skal ramme dem<ref>Wär. II Till. til § 65. Thiele 301, 253.</ref>. Navnene paa mange af Eddaens Gudeheste ere hentede fra Ildens, Guldets, Sølvets eller Ædelstenenes Egenskaber. {{sperret|Grimm}} antager, at de Guderne helligede fleste saavelsom deres Beslag og Bidsler vare paa forskjellig Maade prydede dermed. Men disse Gjenstande tillægger Folketroen stedse en helligt skjærmende Indflydelse. Endnu ser man de saakaldte „{{sperret|Ormehoveder}}“, d. e. en Art Søsneglehuse, fæstede<noinclude> <references/></noinclude> d0aj4yrrn09jvrg547pwr40hze04mwj 104 75392 336454 206710 2026-09-27T16:09:12Z KåreBot 479 – > — 336454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>i Rader paa Bidslerne og Metalprydelser paa Skylapperne<ref>Mandal.</ref>. Det er troligt, at disse Gjenstande, foruden at pryde, tillige i sin Tid tillagdes en hemmelig Magt mod Forgjørelser, ligesom Kvindens Bryst- og Halssmykker. Følgende Regler har man desuden at iagttage: ''Naar Hesten slippes paa Skogen, maa man ikke slaa'' ''til den med Bidslet'' — saaledes som uvorne Gutter gjerne gjøre, naar de have taget det af den —; ''thi saa vil den'' ''ikke gaa i Fred for Udyrene''<ref>Sammesteds.</ref>. Jfr. {{sperret|Slag}}-Bjørn. ''Det Søm, som har saaret Hestene Hov, saa den bløder,'' ''tages ud og slaaes ind i en Væg, saa skal Hesten'' ''ikke blive halt''<ref>Østerd., Guld.</ref>. ''Kun En, ikke To eller Flere, maa spænde Hesten'' ''for Slæden eller Vognen; den vil ellers snart kjøres træt''<ref>Verdalen.</ref>; ''det vil gaa galt paa en eller anden Maade, især naar'' ''der skal kjøres over Is''<ref>Østerd., Guld., Thjem., Inderøen.</ref>. Fra et Sted hedder det, at gamle Folk troede fast paa dette. ''Naar Hesten spændes for Slæden eller Vognen, maa'' ''Sælen ikke tages af den, medens den staar i Skjækerne;'' ''thi da vil noget Ondt komme til at ramme den<ref>Østerd.</ref>.'' ''Ikke skal man sige „Stakkel“ til en Hest, som staar'' ''i Sælen''<ref>Aker.</ref>; — den kunde vel derved blive det. ''Første Gang man kjører med den unge, utæmmede'' ''Hest, skal man have en Sopelime og en Sten paa Slæden.'' Grunden hertil var dog glemt i den Bygd i Gudbrandsdalen, hvorfra Meddelelsen skriver sig. Ved Mandal ''brugte nok''<noinclude> <references/></noinclude> otsxwhllwpk4gcpu7hrk0njneztyo84 104 75393 336455 206711 2026-09-27T16:09:22Z KåreBot 479 – > — 336455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>''de Gamle i saadant Tilfælde et Sten-Læs''. Og fra en enkelt Bygd sammesteds har man vidst at fortælle, ''at det'' ''første Læs, som trækkes af et Føl, tilhører den Vonde.'' ''Har et Menneske været uforsigtigt nok til at sætte sig'' ''paa, er der lidet Haab .for ham om at blive salig<ref>Mandal.</ref>.'' Gjemmer et Minde sig heri om det nære Forhold, hvori den unge, af Mennesker hidtil ubrugte Hest stod til de høie Guder, og om at de vare tilstede og modtoge det første Læs som et Offer, givet for Hestens Lykke og Trivsel? Et andet Afsnit har meddelt Regler for, hvorledes man skal klippe dens Man og Hale, skjære dens Hove og sko den under det rette Maaneskifte samt tæmme den ved Vaxand<ref>d. e. ved tiltagende Maane.</ref> eller endog i den hellige Julenat, idet man tillige lader den drikke al en Jordkilde, forat den kan blive fyrig som Ilden eg rask som Vinden og faa Julenattens hellige Natur i sig. Men Hestene Indflydelse .baade paa den levende og livløse Natur er ogsaa meget stærk. Paa flerehaande Maader er den {{sperret|varslende}}. Den er god i {{sperret|Møde}}; foretager man en Reise, kan man ikke faa bedre Møde, som varsler et heldigt Udfald af Reisen, end Hest og Mand<ref>sml. Grimm 1081.</ref>. Drømme om Hesten ere Uveirs-Varsler. — ''Men det'' ''hedder ogsaa, at det varsler Ulykker, Ildebrand, Dødsfald'' ''o. s. v.''<ref>Hedem., Mandal, Guld.</ref>. I Buskerud gjælder det dog kun, naar Hestene ville skade den Drømmende. I Salten ''varsler det'' ''Ildebrand, naar man drømmer {{sperret|røde}} Heste'', og i Hallingdal ''Dødsfald, naar man drømmer {{sperret|sorte}} Heste''. Ved<noinclude> <references/></noinclude> sus78mjlvywovggi54zaufjhbvokrjx 104 75394 336456 206712 2026-09-27T16:09:32Z KåreBot 479 – > — 336456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Mandal varsler det ''„et stort Fald“, at man drømmer, at'' ''man rider paa en sortbrun Hest.'' Naar den saaledes i Drømme stedse varsler det, som ondt er, stemmer det vistnok med Hovedregelen for Drømmes Udtydning, at i Drømme er alt forkjert, omvendt; men Grunden dertil er nok egentlig at søge i de urgamle mythiske Forestillinger om den. Tilfældig Tale, Drømme o. s. v. om Gudeverdenen og alt, hvad dermed staar i Forbindelse, varsler overhovedet vigtige Ting, saasom Sorg og Dødsfald. Man erindre ogsaa den poetiske omskrivning af Galgen med „Odins Hest“. Hos vore Fædre skinner ogsaa Troen om den ildevarslende Betydning af Drømme om Hesten igjennem. Efter Olaf Trygvessøns Saga drømte Kark, at Olaf gav ham en Hest; men dette udtydede Jarlen saaledes, at han vilde lade ham hænge. Her synes ogsaa at være en Forbindelse mellem Hesten og „Odins Hest“. I Sverige har man det Varsel, at om Bondens Hest dør, saa tyder det paa, at Far selv skal dø, eller at en anden stor Ulykke er paafærde<ref>Wär. I, 334.</ref>. Regelen er mærkelig derved, at den synes at stille Hesten i et lignende Forhold til Husbonden som Tuntræet, der falmer, naar han bliver syg, og dør, naar han dør. Naar Hesten ryster sig med Sælen eller Sadelen paa, varsler det Uveir<ref>Flere andre Veirmærker hentes fra Hesten.</ref>. — Andre sige, at ''man snart skal'' ''komme til at handle paa den''<ref>Mandal.</ref>. Men det hedder ogsaa: ''Naar den Hest, hvormed man kjører Barnet til og fra'' ''Kirken, den Dag det er til Daaben, ryster sig, medens'' ''den har Kjøregreierne paa, skal Barnet dø<ref>Sammesteds.</ref>. — Ryster''<noinclude> <references/></noinclude> 57tatvt9ooiy71qgn0yh5yund8fcxhu 104 75395 336457 206713 2026-09-27T16:09:42Z KåreBot 479 – > — 336457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>''den sig tæt ved Husets Dør med Greierne paa, er der en'' ''Feig i Huset<ref>Mandal.</ref>. — Ryster den sig med Sælen paa, skal'' ''den snart trække Lig<ref>Solør, Bamble, Mand., Verd.</ref>;'' i Danmark er ogsaa det samme Dødsvarsel kjendt<ref>Thiele Nr. 379.</ref>. Naar Hesten saaledes rystede sig, var det Sædvane hos de Gamle ''at spytte paa den, tildels 3 Gange''. Man tænkte sig, ''at noget Ondt var over den''. Nogle sagde, ''at det var'' ''den Vonde, som var paa Ryggen af den, hvorfor man'' ''maatte spytte, sad Høsten kunde blive ham kvit''<ref>Mand.</ref>. ''Ser Hesten tung og sorgfuld ud, spaar den, at den'' ''snart skal trække Lig''<ref>Solør.</ref>. — I Sverige gjælder det samme Varsel den Syge, naar Presten kommer i Sognebud, i Tydskland ligesaa, naar Presten kommer for at meddele den sidste Olie<ref>Wär. I 334. Thiele 379.</ref>. ''Gnaver Hesten sit Hovskjæg, spaar den, at den snart'' ''skal trække Lig''<ref>Solør.</ref>. ''Vælter en Hest sig for Stuedøren, er En feig derinde<ref>Gudbr., Valders, Ringer., Mand., Guld., Senj.</ref>.'' ''Knegger en Hest'' — Andre: ''{{sperret|Lighesten}} — i et Ligfølge,'' ''er det sikkert Tegn paa, at der snart skal blive et'' ''Lig til<ref>Østerd., Hedem. — Det er svensk Folketro, at om Hesten knegger i et Brudefølge, er Bruden ikke Mø (Wär. I 334). Hestevrinsken har ellers været et heldbringende Tegn, for Krigere et Forbud om Seier. Nærmere Grimm D. M. 624.</ref>.'' ''Ser Lighesten sig tilbage, naar den drager en Død''<noinclude> <references/></noinclude> pfetiie9l3ctbaqtxznw9ikixyrb3cs 104 75397 336458 206715 2026-09-27T16:09:52Z KåreBot 479 – > — 336458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>''er begravet<ref>Valdres, Hedem., Mand.</ref>. I Hallingdal ligesaa; dog spændes om igjen,'' ''før Liget tages af Slæden''. Hermed stemmer nok ogsaa Regelen fra Romerike: ''at man skal lade Lighesten lugte'' ''paa Ligkisten, før man bærer Liget ind paa Kirkegaarden.'' I Guldalen<ref>Folkevennen 8 Aarg. 469. Sundt, Ædruelighedstilst. 101.</ref> ''spændes Hesten ligeledes fra; men'' ''derpaa føres den 3 Gange omkring Kjærren, før Kisten'' ''løftes af''. — I Danmark samme Sædvane med at vende Hesten om, hvorved man agter at forhindre, hvad man ellers tror kan indtræffe, nemlig at Hesten faar {{sperret|Ligfald}}<ref>Thiele 258.</ref>. Endnu et Par varslende Mærker: ''Sukker Hesten, skal man snart komme til at handle'' ''den bort''<ref>Mand.</ref>. ''Ligesaa, naar den klør'' (ved at bide) ''sig paa Knæet'' ''eller et af Forbenene''<ref>Mand., Sætersd.</ref>. ''Letter Hesten paa Foden under Maalingen af dens'' ''Høide, naar der er Spørgsmaal om Handel, vil den ikke'' ''fra sin Husbonde''<ref>Mand., Lister.</ref>. — I Danmark vil en Hest, som skal sælges, finde en Kjøber, om den løfter paa Ørene, idet den trækkes ud af Stalden<ref>Thiele 254.</ref>. Hesten staar naturligt som et Sindbillede paa Kraft og Udholdenhed. Ligesom man siger: „stærk som en Bjor“, d. e. Bæver, hedder det ogsaa: „stærk som en Hest“, eller: „han arbeider som en Hest“. Denne Hestens Kraft kan overføres paa Mennesket. ''Føder en Kvinde og en Hoppe paa engang, kan man'' ''svøbe Barnet ind i den „Sæk“ eller Hinde, som har om''-<noinclude> <references/></noinclude> pyrlhpnppn8a9jbwg1cjl3z8gnnp8xb 104 75398 336459 206716 2026-09-27T16:10:02Z KåreBot 479 – > — 336459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>''givet Føllet. Naar det har ligget deri en kort Stund, tages'' ''det ud igjen. Derpaa maa Barnet faa Hoppens Melk'' ''at drikke. Det maa ikke før have nydt noget af Modersmelken,'' ''ligesaalidt som Føllet maa have smagt Hoppens'' ''Melk. Saa vil Barnet, naar det voxer op, blive'' ''stærkt som en Hest; men Føllet vil ikke blive stærkere'' ''end et Menneske''<ref>Salt., Helgel., Mand.</ref>. — Som det sees, er Vægten lagt paa den {{sperret|første}} Melk, Hoppen giver, ikke som i Eventyret om Grimsborken<ref>Asbj. og Moe, Folkeev. 4 Udg. 183.</ref> paa Mængden. Ogsaa efter den danske Folketro er den Hinde, hvori Føllet kastes, meget virksom; den Pige, som ved Midnat kryber igjennem den, vil kunne føde Børn uden Smerte; men rigtignok blive hendes Sønner til Varulve og hendes Døtre til Marer<ref>F. Magnusen, Eddalære IV 141.</ref>. Troen paa denne Hindes Kraft staar ellers i nøie Forbindelse med de Forestillinger, man har knyttet til den saakaldte „Seierskjorte“, „Seierssærk“ eller „Sigerhue“, hvori endel Børn fødes. I Sverige sees Hesten i flere Henseender at tillægges lignende Indflydelse baade paa Folk og Fæ. Faar et udøbt Barn først røre ved en Hest, faar det god Lykke med Heste. Sættes et spædt Barn at ride paa en Hest, saa vil det som ældre kunne bøde Sygdom paa disse Dyr blot ved at røre ved dem. Tager man en nyfødt Kalv op i et Hestedækken, bliver den glathaaret<ref>Wär. I 322. 344. Se ogsaa Grimm D. M. 624.</ref>. {{sperret|Dragen}} har sin Kraft for endel fra Hesten. Det er en velkjendt Folketro, at naar Ormen har hugget en Mand, faar den Forstand; naar den har hugget en Fugl, faar den<noinclude> <references/></noinclude> od1zv015phemm33hynrih57ug4kz7jk 104 75400 336460 206718 2026-09-27T16:10:12Z KåreBot 479 – > — 336460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>''i den Henseende skal være et fortrinligt helbredende Middel<ref>Mand.</ref>.'' — I Sverige er Regelen den, at man mod Kighoste skal drikke almindelig Ko-Melk af en Hestehov<ref>Wär. I 334.</ref>. . Findes en Hestesko med alle Søm, er den, især naar den bliver opbevaret i en Kirke, et ypperligt Middel, og ved Nedrivning af gamle Kirker har man fundet saadanne. Et andet Afsnit vil fortælle nærmere herom. I Danmark og Tydskland sees ogsaa en Hestesko, slaaet fast paa Dørtrinnet, at være et godt Middel mod Gjengangeres Spøgeri, og den bringer Lykke, begge Dele især, om der er 9 Huller i den. Lignende Folketro ogsaa i England<ref>Thiele 150. 708. F. Magnusen Eddalære IV 281.</ref>. Naar „{{sperret|Rid-Hammeren}}“ plager Kreaturer, bruger man at lægge Hestesæle paa det plagede Dyr. ''Tager man et Bidsel af en Hest og lægger det indenfor'' ''Kirkedøren, vil Troldkjærringen, om hun kommer'' ''ind, vrinske som en Hest, og derpaa kan man da kjende'' ''hende''<ref>Namd.</ref>. Og fra Sverige hedder det, at naar Mæskningen er forgjort under Brændevinsbrænding, saa den ikke vil lykkes, skal man blot lade Hesten nyse i Brændevinspanden<ref>Wär. I 334. Sml. ogsaa Grimm D. M. 624.</ref>. Endelig kan det ogsaa anføres, hvad i et tidligere Afsnit er meddelt, at man i Thelemarken<ref>Efter Wille, Sml. Beskr. 245 Jvfr. F. Magnusens Eddalære IV 350 fl.</ref> paa Julaften bagede en Kage, som fik Navn af „{{sperret|Hel-Hesten}}“, og som blev fortæret paa Kyndelmessedagen efter, — vistnok en Levning af en Offerbrug, som i sin Tid tillagdes en vigtig Indflydelse. Det er en bekjendt Sag, hvorledes Hesten i den he-<noinclude> <references/></noinclude> 20dy3d96ypa3q581hlgkxstx0nl21wr 104 75403 336461 206721 2026-09-27T16:10:22Z KåreBot 479 – > — 336461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>at Djævelen i en Hests Lignelse dandsede hver Nat paa et Loft, — at man søgte at „bortlæse“ den „svarte Hesten“ paa en Kirkegaard, — at en Mand skjød den „store Hesten“ lige i Panden<ref>Wär. I 211. — Det kan tilføies, at i Eventyret om Enkesønnen er Hesten en Prinds, som var kastet Troldham paa, Asbj. & Moe, Folkeev. 55 fl.</ref>. Men Folketroen om Nøkken viser Odin som Vandaand. Da den nye Tro brød igjennem, bleve Hedendommens Guder til onde Aander; dette fremtræder overmaade klart i de svenske Overleveringer, hvad Odin og Djævelen angaar, idet hins Egenskaber overførtes paa denne. {{sperret|Hyltén-Cavallius}} antager ogsaa, at naar det er svensk Folketro, at Nøkken saavelsom Maren rider Hestene, hvorfor man hænger den Odin helligede Skjær i Stalden eller Rovfugle, ligeledes Odin helligede, over Stalddøren for at fri dem for Mareridt, saa grunder dette sig ligeledes paa en Forvexling med Odin eller Djævelen. Og han ser ogsaa heri et Vidnesbyrd om, at Hesten var Odin helliget. Den nøie Sammenhæng, som der findes mellem Hesten og Gude- og Helteverdenen, viser sig ogsaa i Hestens Egenskaber. Den særlige Klogskab og Kraft, som den har, er en Gudernes Gave til den. Hest og Rytter vare som Et, og Rytterens Egenskaber bleve ogsaa Hestens, hvad enten Odin, Sigurd Fafnesbane, Hellig Olaf eller Askeladden sad paa dens Ryg. Naar Helten var falden, sørgede Hesten; saaledes da Sigurd Fafnesbane var død: <poem> „Grane da sørged, Mod Grans bøied Hoved; Hesten jo vidste, Herren ei leved“. </poem><noinclude> <references/></noinclude> 86f3jpppini9dfxs6c6g1xhrijphrtt 104 75406 336462 206724 2026-09-27T16:10:32Z KåreBot 479 – > — 336462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>''sig en Røg''. Manden skjønner, at Troldskab er her paafærde. Han har Værge med sig og skyder paa Bjørnen, og denne stuper paa Stedet. Da han kommer derhen, ligger hans egen Nabo død der, hvor han ventede at finde Bjørnen<ref>Mand.</ref>. Sagnets Hest kjender ingen Hindring. ''Engang skal'' ''St. Olafs Hest have hoppet over Skagestadvandet i Holme.'' ''Paa Gaarden Skagestad sees Sporene af dens Bagben og'' ''paa Vætnes paa den anden Side af Vandet Sporene af'' ''dens Forben''. Spranget har været saa omtrent en Halvfjerding<ref>Sammesteds.</ref>. ''Paa begge Sider af Vandet Framvaren paa Lister'' ''sees i Klippen Sporene af Hoverne paa St. Olafs Hest.'' ''Stedet hedder „Hestespranget“ og er en Fjerding langt.'' ''Paa et Nes paa den sydøstlige Side af Storøen og'' ''ligeledes paa den ligeoverfor liggende Klosterø vises Spor'' ''af Hestehove, omtrent en Favn i Gjennemsnit. En Hest'' — om St. Olafs, melder ikke Sagnet — ''skal her have'' ''hoppet over fra Ø til Ø''. Afstanden er vel en halv Mil. Lignende Sagn ere kjendte omtrent i hver Bygd i Landet. Folketroens Hest er hellig, varslende og klog. Den farer med uimodstaaelig Kraft paa Land, over Hav, gjennem Luften saasom Odins og Aasgaardsreiens Heste, opad den bratte Bergside og Glasberget som Askeladdens i Eventyrene<ref>Asbj. & Moe, Ev. 183 fl. 262 fl.</ref>, gjennem Ild og røde Flammer som Skirners og Sigurd Fafnesbanes Gangere. Den er sort og frygtindgydende som Natten, kommer med Døn og Dur og fører Rædsel med sig, som naar det bliver stille i det lystige Julelag, naar<noinclude> <references/></noinclude> bdauhws2cbrhwwn4tfph8ycabawn972 104 75409 336472 206727 2026-09-27T16:12:12Z KåreBot 479 – > — 336472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Tavle, hvorpaa baade selve Botner-Familiens og de i den indgiftede Familiers Vaaben vare afbildede (Tegning i Magazinet l. c.). Botner-Ætten, der neppe nogensinde har havt synderlig Betydning udenfor Hjembygden, havde været rig paa Jordegods, havde egen Begravelse, paastod at have boet paa sin Herregaard i fem hundrede Aar, og udledede sin første Herkomst fra en „Jutul“ Aaster, der skulde ligge begravet i en Haug tæt ved Gaarden, hvor ogsaa et Kapel skal have staaet. Af Botner-Familien var {{sperret|Anders Botner}}, som i 1757 efter at have gjennemgaaet den mathematiske Skole (Krigsskolen) i Christiania, var Sekondløitnant ved det „Restorfske“ Regimente i Norge. Om ham har jeg seet Følgende i en Extrakt „aus der Kriegs Cancelley Sachen“ (i det danske Geheimearkiv), dateret Christiansborg 19de Januar 1757: „Der Second Lieutenant Andreas Botner von dem unlängst wider deterrirten ''(sic!)'' alten norwegischen Adel, stellet vor, dass seine Ältern genöthigt worden die Hälfte ihres in ihrem Geschlecht seit 500 Jahren bewohnten Hofes au verpfänden um nur zu dem Ankauf seines Platzes und seiner Equipirung und der Herunterreise zum Campement Rath zu schaffen“. Han ansøgte derfor om at maatte sælge sin norske Officersplads og benaades med en Løitnantsplads ved de Gevorbne „hier unten“ (ɔ: i Danmark). Den ene Halvdel af Ættegaarden var pantsat for 600 Rdl., og han frygtede meget, for at Gaarden, som det heder i hans Ansøgning, „skal komme i Decadence eller i Fremmedes Hænder“. Sluttelig paaberaaber ham sig „det høipriseligste Exempel paa Hofjunker {{sperret|Tordenstjerne}}, hvis Familie var ligeledes kommen i Forglemmelse“. Paa Extrakten er tilføiet i Marginen: „Mundtlig at tale med ham“. Anders Botner blev siden forflyttet til Falsterske Infanteriregiment, deltog i Troppesamlingen i Holsten mod Rusland og tjente derpaa i tre Aar som Frivillig i Syvaarskrigen i den preussiske Hær. Efter Hjemkomsten til Danmark fik han under 28de Juli 1765 sin Families gamle Adel formelig fornyet (Diplomet trykt i G. Fayes Bidrag til Hølands Menigheds og Præsters Hist. Kristiania 1866. S. 75—76), vendte tilbage til Norge, overtog sin Ættegaard og blev Kaptein og Chef for Eidsbergske Kompagni. 1780 fik han Karakter af Generaladjutant og døde 13 Februar 1784. Anders Botner var imidlertid, ligesom Kammerjunker Tordenstjerne, ugift, saa at begge disse Adelsslægter kom til at dele Skjebne ogsaa deri, at de kun kort overlevede sin Gjenophøielse.<noinclude> <references/></noinclude> jozl7qmyvpbwtcwjkm8mqj9f2cog940 104 75413 336473 216396 2026-09-27T16:12:22Z KåreBot 479 – > — 336473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|'''11. Presseforseelse i Kristiania 1756.'''}} <section begin="Presseforseelse i Kristiania 1756" /> I Stiftsprovst Dr. O. Holmboes utrykte Optegnelser findes: „Den 27de August 1756 blev Bogtrykker {{sperret|Jens Berg}} arresteret, for han havde trykt en svensk Plakat og et Skrift paa 4 Ark om Sveriges Riges Tilstand for en Svenske Helleberg. Bogtrykkeren havde trykt tvende saadanne Skrifter imod den svenske Regjering 1743 og det efter General Arnolds og Stiftamand Rappes Befaling; derfor tænkte han, at det nu ei heller kunde have mere at sige. — 30te Oktober. Bogtrykkeren slap ud af sin Arrest igjen og skulde give mulkt efter Vicestatholderens Sigende“. <section end="Presseforseelse i Kristiania 1756" /> {{linje|20%}} {{midtstilt|'''12. Om en paatænkt offentlig Bogsamling ved Drammen.'''}} <section begin="Om en paatænkt offentlig Bogsamling ved Drammen" /> I dette og forrige Aarhundrede forekomme som bekjendt endel Exempler paa Landsmænd, der have skjænket tildels store Bogsamlinger til offentligt Brug, ligesom Foranstaltninger i den sidste Tid have fundet Sted fra et Par Byers Side til ved Sammenskud at grundlægge kommunale Bibliotheker. Gerhard Schøning og Carl Deichmann, der begge døde i samme Aar (1780), efterlode sine anselige og udsøgte Samlinger, den ene til Videnskabernes Selskab i Trondhjem, den anden til Kristiania By, Bernt Anker skjænkede sin Bogsamling til Krigsskolen, Revisor Andersens ypperlige Bibliothek (15,000 Bind) testamenteredes vort Universitet, af hvis Bibliotheks Stamme det udgjør en betydelig Del, Høiesterets-Assessor P. Collett († 1836) delte sin Samling mellem Universitetet og Modums Præstegjeld (N. Stiftelser 3, 365), i Bergen findes et Par ved Testamenter stiftede Smaabogsamlinger ved Mariakirken og i Museet o. s. v. Af Ugebladet „Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn“ (2, 637.) erfares, at der ved vort Aarhundredes Begyndelse har været paatænkt en lignende Stiftelse i Nærheden af Drammen. Det heder nemlig her: „Hr. {{sperret|Testmann}}, som for et Aars Tid siden er kommen tilbage fra Vestindien, samler nu med betydelige Omkostninger paa et Bibliothek, der allerede nu bestaar af 18,000 (''sic''!) Bind almennyttige Bøger, som han vil forære sit Fødested i Norge mellem Drammen og Kongsberg. I dette Bibliothek skulle alle Omegnens Beboere kunne faa Bøger gratis laante“. <section end="Om en paatænkt offentlig Bogsamling ved Drammen" /><noinclude>{{linje|20%}} <references/></noinclude> py1rtbhrecvaor0ep1fi4jr6aght30m 336522 336473 2026-09-27T16:22:16Z KåreBot 479 luft rundt streker 336522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|'''11. Presseforseelse i Kristiania 1756.'''}} <section begin="Presseforseelse i Kristiania 1756" /> I Stiftsprovst Dr. O. Holmboes utrykte Optegnelser findes: „Den 27de August 1756 blev Bogtrykker {{sperret|Jens Berg}} arresteret, for han havde trykt en svensk Plakat og et Skrift paa 4 Ark om Sveriges Riges Tilstand for en Svenske Helleberg. Bogtrykkeren havde trykt tvende saadanne Skrifter imod den svenske Regjering 1743 og det efter General Arnolds og Stiftamand Rappes Befaling; derfor tænkte han, at det nu ei heller kunde have mere at sige. — 30te Oktober. Bogtrykkeren slap ud af sin Arrest igjen og skulde give mulkt efter Vicestatholderens Sigende“. <section end="Presseforseelse i Kristiania 1756" /> {{---}} {{midtstilt|'''12. Om en paatænkt offentlig Bogsamling ved Drammen.'''}} <section begin="Om en paatænkt offentlig Bogsamling ved Drammen" /> I dette og forrige Aarhundrede forekomme som bekjendt endel Exempler paa Landsmænd, der have skjænket tildels store Bogsamlinger til offentligt Brug, ligesom Foranstaltninger i den sidste Tid have fundet Sted fra et Par Byers Side til ved Sammenskud at grundlægge kommunale Bibliotheker. Gerhard Schøning og Carl Deichmann, der begge døde i samme Aar (1780), efterlode sine anselige og udsøgte Samlinger, den ene til Videnskabernes Selskab i Trondhjem, den anden til Kristiania By, Bernt Anker skjænkede sin Bogsamling til Krigsskolen, Revisor Andersens ypperlige Bibliothek (15,000 Bind) testamenteredes vort Universitet, af hvis Bibliotheks Stamme det udgjør en betydelig Del, Høiesterets-Assessor P. Collett († 1836) delte sin Samling mellem Universitetet og Modums Præstegjeld (N. Stiftelser 3, 365), i Bergen findes et Par ved Testamenter stiftede Smaabogsamlinger ved Mariakirken og i Museet o. s. v. Af Ugebladet „Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn“ (2, 637.) erfares, at der ved vort Aarhundredes Begyndelse har været paatænkt en lignende Stiftelse i Nærheden af Drammen. Det heder nemlig her: „Hr. {{sperret|Testmann}}, som for et Aars Tid siden er kommen tilbage fra Vestindien, samler nu med betydelige Omkostninger paa et Bibliothek, der allerede nu bestaar af 18,000 (''sic''!) Bind almennyttige Bøger, som han vil forære sit Fødested i Norge mellem Drammen og Kongsberg. I dette Bibliothek skulle alle Omegnens Beboere kunne faa Bøger gratis laante“. <section end="Om en paatænkt offentlig Bogsamling ved Drammen" /><noinclude>{{---}} <references/></noinclude> 5b9ccssvur40tvngiqc66ezkhu4u77s 104 75414 336474 206732 2026-09-27T16:12:32Z KåreBot 479 – > — 336474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|'''13. En nordlandsk topograf fra 1591.'''}}</noinclude>I det trondhjemske videnskabers selskabs skrifter i det nittende århundrede I, pag. 451—486 findes trykt en beskrivelse over Lofoten og dens omliggende øer, der er „tilsammen skrevet 1591“. Meddeleren har ikke fremsat nogen formodning om, hvem der kunde være forfatter til dette interessante skrift, ligesom heller ikke de to manuskripter af dette, der findes i Kristiania (det ene fra omtr. 1660, men ufuldstændigt i rigsarkivet, det andet fra omtr. 1800 i hs. maj. kongens bibliotek på det kgl. slot), indeholde nogen angivelse af forfatterens navn og stilling. Ved at gennemlæse skriftet finder man imidlertid flere ytringer af forfatteren, der i denne henseende kunne være til vejledning. I 1591, da skriftet angives at være forfattet, var Gert Rantzow befalingsmand over Lofotens og Vesterålens len. Han havde i sine yngre dage foretaget udstrakte rejser og på disse besøgt {{sperret|Sicilien}}, {{sperret|Malta}}, {{sperret|Frankrige}}, {{sperret|England}} og {{sperret|Spanien}} med flere andre lande og beseet disses største merkværdigheder (Danske magasin, 1 række, 4 bind, pag. 98—109). Nu viser også vor forfatter sig allerede i første afsnit af sit skrift som en berejst mand, hvor han omtaler, at han ikke noget sted har fundet så ustadigt vejr som i Lofoten, „såvidt som jeg har vandret“. Senere sees det, at han har været i {{sperret|England}}, {{sperret|Frankrige}}, {{sperret|Spanien}}, {{sperret|Malta}} og {{sperret|Sicilien}}, altså netop steder, som Gert Rantzow besøgte på sine rejser. Derfra kan man dog ikke drage nogen slutning om, at Gert Rantzow selv skulde være forfatteren, da denne nemlig viser sig at have været bosiddende i Nordland, medens Gert Rantzow neppe nogensinde har besøgt sit len. Derimod er der megen sandsynlighed for, at han ved overtagelsen af dette har ansat en mand som foged, der tidligere havde været i hans personlige tjeneste og fulgt ham på hans rejser, samt at denne derpå af hensyn til sin herre, der var en mand med mange forskellige interesser, har udarbejdet en beskrivelse over hans norske len og dettes natur-mærkværdigheder. Hvis man antager dette, bliver det også af betydning, at skriftet netop er forfattet i 1591, da Gert Rantzow i det år sendte et skib med korn til Lofoten og Vesterålen for at tage tilbage „landskyld og anden rettighed“. Rimeligvis har da fogden benyttet denne gode anledning til at sende Gert Rantzow sit skrift, forudsat, at han virkelig er forfatteren.<noinclude> <references/></noinclude> inub1sxhnhry9aldb666umcj3zn7f4a 104 75415 336475 206733 2026-09-27T16:12:42Z KåreBot 479 – > — 336475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="En nordlandsk topograf fra 1591" /> {{blank linje}} At forfatteren ikke har været norskfødt, synes bl. a. at fremgå deraf, at han oftere henter sammenligninger fra Danmark, f. eks. hvor han omtaler de nordlandske strømme og midnatssolen. Hans klager over den nordlandske almues beklagelige tilstand kunde synes at passe bedst for en indfødt; men man har samtidige eksempler på, at det ikke altid var disse, som med størst varme talte Norges sag, så at denne grund ikke er afgørende. Rimeligvis har således forfatteren, efter hvad der nu kan sees, været en dansk foged, der er ansat ved Gert Rantzows tiltrædelse, men hvis navn det foreløbig er umueligt at udfinde. Flere indre grunde tale for, at den sammesteds trykte beskrivelse over Namdalen fra 1597 er af samme forfatter. Man kunde da antage, at han er forflyttet fra Lofoten til Namdalen kort i forvejen, da der her netop i 1596 var fogedskifte, uden at man dog kender mere end den fratrædende fogeds navn. At beskrivelsen over Namdalen ikke er forfattet af en indfødt, synes bl. a. at fremgå af den måde, hvorpå forfatteren omtaler „de Norske“. Derimod er det vanskeligt at uddrage nogen slutning for eller imod af de udtryk, hvori han (trondhj. vidensk. selsk. skrifter i 19 årh. I, pag. 445) omtaler nogle norske helligdage. For øvrigt er denne beskrivelse over Namdalen forsåvidt mærkelig, som man der første gang finder oplysninger om et fænomen, hvorpå videnskaben igen i vore dage har henledet opmærksomheden. Det heder nemlig i beskrivelsen af torskefiskeriet (l. c. pag. 447): „— — — at alt havet står, efterat fisken er bortgåen, ligesom det var tykt eller rørt, af det, som den gyder af sig“. <section end="En nordlandsk topograf fra 1591" /> {{midtstilt|'''14. Gustav IV Adolfs proklamation til det norske folk i 1814.'''}} <section begin="Gustav IV Adolfs proklamation til det norske folk i 1814" /> Som bekendt førte de svenske konger af det holstejnske hus, ligesom kejserne af Rusland den dag idag, den gamle titel: „arving til Norge“. Gustav III havde desuden for sin søn, Gustav IV Adolf, hvis moder var den dansk-norske prinsesse, Sofie Magdalene, gjort påstand på arveret også gennem hende, hvorfor sønnen antog titel af „arving til Danmark og Norge“. Skæbnen vilde, at der ikke skulde blive adgang for Gustav Adolf til at fremsætte sine prætensioner før <section end="Gustav IV Adolfs proklamation til det norske folk i 1814" /><noinclude> <references/></noinclude> arbs2lrquzyl03mcojuzwqpz0xx8i4r 104 75417 336476 206885 2026-09-27T16:12:52Z KåreBot 479 – > — 336476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Gustav IV Adolfs proklamation til det norske folk i 1814"/>konglige insegel den femte April, året efter vår herres och frälsares, Jesu Christi børd, det ett tusinde åtta hundrede och fjortonde! {{midtstilt|Gustaf Adolph.}} {{midtstilt|(L. S.)}} <section end="Gustav IV Adolfs proklamation til det norske folk i 1814"/> {{midtstilt|'''16. Et vers af Torbjørn Hornklove om Harald Haarfagre.'''}} <section begin="Et vers af Torbjørn Hornklove om Harald Haarfagre"/>I Fagrskinna, udgiven i Christiania 1847, s. 9 heder det om {{sperret|Harald Haarfagre}}: {{liten|''Hár hans var sítt ok flókit, fyrir þá sök var hann lúfa kallaðr. Þá'' ''skar Rögnvaldr jarl á Mœri hár hans ok gaf hánum nafn ok kallaði'' ''hann Harald hinn hárfagra, ok þetta kvað Hornklofi:''}} <poem> {{liten|''Þá var lofðungr'' ''lúfa kallaðr'' ''er í fylkis l.....'' ''...... ovum valt.''}} </poem> {{liten|''Síðan var Haraldr hárfagri kallaðr með konungs nafni.''}} De sidste Ord ''Síðan—nafni'' er her med urette trykte som prosa. Egilsson (lex. poët. under ''lúfa'') har seet, at de indeholde strophens anden halvdel, som han dog ikke har gjengivet i rigtig form. Jeg havde, medens jeg kun fra udgaven kjendte stedet, gjort et forsøg paa at restituere den hele strophe, hvilket forsøg er bleven meddelt i „Norske og islandske tilnavne fra oldtiden og middelalderen, samlede af Karl Rygh, adjunkt“ (indbydelsesskrift til den offentl. examen ved Trondhjems kathedralskole i Juni og Juli 1871) under ordet ''lúfa''. Nu har cand. mag. Gustav Storm efter min anmodning velvillig efterseet stedet i codex Arna-Magn. 301. 4to. Der er strophen skreven saaledes: ''Þa var lofdungr luva kallaðr er i fylkisl... cár oxu valt var kallaðr með'' ''k’s nafne Haraldr harfagri ...mir siðan''. Jeg sér heraf, at jeg ved mit tidligere forsøg har gjort den gamle skald og hans konge blodig uret; til nogen undskyldning maa jeg anføre, at udgaven ved sin urigtige gjengivelse maatte lede paa vildspor. Jeg skynder mig med at gjøre min feil god igjen, idet jeg nu meddeler strophen i en form, som jeg kanske uden at feile meget tør anse for den oprindelige. Den tabte skindbog, som afskriveren her kun ufuldstændig har<section end="Et vers af Torbjørn Hornklove om Harald Haarfagre"/><noinclude> <references/></noinclude> 9gb6trw8ry47k3vzendfgijnu2q3kec 0 75518 336117 206836 2026-09-27T15:02:36Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336117 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=423 to=431 forfatter="[[Forfatter:Johan Fritzner|Johan Fritzner]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] m4jt11emivabcgcb7wqhegxk9po8lzn 0 75532 336107 206850 2026-09-27T15:00:56Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336107 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=537 to=539 fromsection="Gerhard Schønings Ungdomshistorie" forfatter="[[Forfatter:Ludvig Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] l7l4kp93x00pxc7zkpfb465pcre39a0 0 75537 336122 206855 2026-09-27T15:03:26Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336122 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=540 to=540 onlysection="Presseforseelse i Kristiania 1756" forfatter="[[Forfatter:Ludvig Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] nir398f8pzzzmkbdnutmnd6yhcrryiz 0 75548 336121 206866 2026-09-27T15:03:16Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336121 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=540 to=540 onlysection="Om en paatænkt offentlig Bogsamling ved Drammen" forfatter="[[Forfatter:Ludvig Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 7qy06653fi9pxzk8lmhowetiukkfueb 0 75559 336101 206877 2026-09-27T14:59:56Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336101 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=541 to=542 tosection="En nordlandsk topograf fra 1591" forfatter="[[Forfatter:Yngvar Nielsen|Yngvar Nielsen]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] syu7qgappv4v0v8tae9j8lolih5wagl 0 75567 336109 206886 2026-09-27T15:01:16Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336109 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=542 to=544 fromsection="Gustav IV Adolfs proklamation til det norske folk i 1814" tosection="Gustav IV Adolfs proklamation til det norske folk i 1814" forfatter="[[Forfatter:Yngvar Nielsen|Yngvar Nielsen]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 2q1qy0zl7pqa1ta0pjwl42mqpqao35b 0 75576 336104 206895 2026-09-27T15:00:26Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336104 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=544 to=545 fromsection="Et vers af Torbjørn Hornklove om Harald Haarfagre" forfatter="[[Forfatter:Sophus Bugge|Sophus Bugge]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] hxvy7caobtaofeg9847uqmgtiwja9pt 0 75594 336119 206965 2026-09-27T15:02:56Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336119 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=483 to=510 forfatter="[[Forfatter:Johan Theodor Storaker|Joh. Th. Storaker]]" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] i3fyl90jhptqypxvw7sgbagegwg1qy5 0 75600 336566 210005 2026-09-27T16:47:06Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmalen står på forsiden 336566 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu" from=117 to=174 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] nblkrnmbjrunwn9qd35qgzjzvxvw1br 0 75601 336567 210006 2026-09-27T16:47:16Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmalen står på forsiden 336567 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu" from=340 to=342 tosection="En paatænkt tydsk Menighed i Christiania 1676" forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] rzg6762wz9liu2gdt6vkrer727jtc51 0 75602 336565 210007 2026-09-27T16:46:56Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmalen står på forsiden 336565 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu" from=342 to=343 fromsection="Af en gammel Slægtebog" tosection="Af en gammel Slægtebog" forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] c38535mg6fx65sn86v4ph1wj03ttmxy 0 75603 336571 210008 2026-09-27T16:47:56Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmalen står på forsiden 336571 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu" from=343 to=346 fromsection="Nogle Bidrag til Søkrigens Historie 1710–1712" forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] g736fo5dnrrsy5un39lvictng7cqv21 0 75604 336578 210009 2026-09-27T16:49:06Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmalen står på forsiden 336578 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu" from=347 to=348 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 2wn57n17pgu8pq6ar704rblzf1jfsnz 0 75605 336615 206928 2026-09-27T17:03:01Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336615 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, første Bind (1877).djvu" from=551 to=554 tosection="Forstenende Myr eller Kilde i Norge" forfatter="{{forfatterl|Johan Fritzner}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] e9pve31il3bshyz9sm1z1gu2hhrjeu7 0 75606 336614 206930 2026-09-27T17:02:51Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336614 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, første Bind (1877).djvu" from=554 to=557 fromsection="En kort Autobiographi af Lyder Sagen" tosection="En kort Autobiographi af Lyder Sagen" forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 1e7120g3g14bzln7fz48xuc8as5mwoe 0 75607 336613 206932 2026-09-27T17:02:41Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336613 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, første Bind (1877).djvu" from=557 to=559 fromsection="En Klokkeringning for de Underjordiske" forfatter="{{forfatterl|Michael Birkeland}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] ldverq5fxixamfj03bogpg9a4hcrb6k 0 76014 336774 207354 2026-09-27T17:36:54Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336774 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu" from=185 to=221 forfatter="{{forfatterl|George Warde Norman}}" header=1 /> [[Kategori:Tekster fra 1871]] eqkfko3yt4p8j8sy4jo5bbjztiw74is 0 76016 336776 207356 2026-09-27T17:37:14Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336776 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu" from=222 to=340 forfatter="[[Forfatter:Ludvig Ludvigsen Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] jmlkjw99zjg1xmbkcga31kyd7nnwpbf 0 76017 336784 207359 2026-09-27T17:42:43Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336784 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, første Bind (1901).djvu" from=242 to=292 forfatter="[[Forfatter:Ludvig Ludvigsen Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Fjerde Række, andet Bind (1904).djvu" from=36 to=82 /> <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Fjerde Række, andet Bind (1904).djvu" from=101 to=119 /> [[Kategori:Norges historie]] 5442wvlk30dxmdbm86aaxu7pd71mtvm 0 76018 336790 207360 2026-09-27T17:44:06Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336790 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Fjerde Række, andet Bind (1904).djvu" from=164 to=166 fromsection="En „Haring“ som Lagmand i Kristiania" forfatter="{{forfatterl|Olaf Olafsen}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 8pnxi6zy5fbzeufji8gp6orkgc4qnfl 0 76019 336817 207361 2026-09-27T17:51:05Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336817 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf" from=5 to=32 forfatter="[[Forfatter:Ludvig Ludvigsen Daae|Ludvig Daae]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] oq17y2g70jy1kyy4hqgu5b7qeu5i9ll 0 76020 336807 207362 2026-09-27T17:49:25Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336807 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf" from=373 to=376 forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] kanl6pex9p0rwi7jtvhrq2hk8gv9b24 0 76915 336711 208831 2026-09-27T17:23:05Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336711 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=169 to=181 forfatter="{{forfatterl|Henrik Mathiesen}}" header=1 /> <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=389 to=389 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Trondheim]] eekodiklwx4y9rc1ikx0cx84itwx93p 0 76916 336712 208833 2026-09-27T17:23:15Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336712 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=182 to=189 forfatter="{{forfatterl|Ingvald Undset}}" header=1 /> [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] fyjtcj1htpmpthfffhw4imlpb8pskk0 0 76919 336710 208962 2026-09-27T17:22:55Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336710 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=494 to=505 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 23ealbstziwip4d66s0x74wbiwvqd5w 0 76920 336706 208838 2026-09-27T17:22:15Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336706 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=380 to=381 tosection="Griffenfeldts død og begravelse" forfatter="{{forfatterl|Absalon Taranger}}" header=1 /> [[Kategori:Tekster fra 1699]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] o3g678ie7u79zm0v7f3k7v8qmsusxk3 0 76921 336588 208839 2026-09-27T16:55:32Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336588 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu" from=227 to=255 forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" header= 1/> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Sveriges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] preak9c8y8k48lqj10r64qqu8afx9gp 0 76922 336589 208841 2026-09-27T16:55:42Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336589 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu" from=129 to=226 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header= 1/> [[Kategori:Selvbiografier]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] argrm2lkcpf9qmemvcofc68egj6aw6y 0 77041 336708 208966 2026-09-27T17:22:35Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336708 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=506 to=508 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] oa3vn7mpe60ani38zg87k4hzkj5o4n2 0 77062 336722 208987 2026-09-27T17:24:55Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336722 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=381 to=382 fromsection="Sigurd Jorsalafarers dragehoved" tosection="Sigurd Jorsalafarers dragehoved" forfatter="{{forfatterl|Ingvald Undset}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 4swuz184oye67s1jy7l575qka0y424p 0 77074 336720 208999 2026-09-27T17:24:35Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336720 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=382 to=385 fromsection="Professor Ole Pihl" tosection="Professor Ole Pihl" forfatter="{{forfatterl|Daniel Thrap}}" header=1 /> [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 544ltx8537hbaxj31scynl4yz1o21k1 0 77086 336705 209013 2026-09-27T17:22:05Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336705 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=385 to=387 fromsection="En upaaagtet Beretning om Kampe mellem Eskimoer og Nordmænd" tosection="En upaaagtet Beretning om Kampe mellem Eskimoer og Nordmænd" forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] jcxxh0cmck1p030ibps0y7ae6wfec72 0 77087 336703 209014 2026-09-27T17:21:45Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336703 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=387 to=388 fromsection="Dragonlieutenant Paul Hansen Tolstads Autobiographi" forfatter="{{forfatterl|Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas}}" header=1 /> [[Kategori:Selvbiografier]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] qq0cnm96uhbeuc4vv1if4pjsdfmju8u 0 77089 336621 209248 2026-09-27T17:04:27Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336621 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu" from=37 to=132 forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk slektshistorie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 1avf97rlfqxnqfqi2eh6a4ndcj919ky 0 77090 336627 209251 2026-09-27T17:05:27Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336627 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu" from=133 to=148 forfatter="{{forfatterl|Andreas Emil Erichsen}}" header=1 /> [[Kategori:Dikt]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 0p0z1fqe1uk8udju55uxy31j54qon2j 0 77091 336625 209252 2026-09-27T17:05:07Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336625 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu" from=149 to=193 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Dagbøker]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] ntvnt9btcuacvcjgna2k7e15zi9hkw2 0 77168 336619 209268 2026-09-27T17:04:07Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336619 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu" from=368 to=410 header=1 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" /> [[Kategori:Norges historie]] sj7huklmw01efz2l9r0xt7ohiudphw6 0 77180 336626 209280 2026-09-27T17:05:17Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336626 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu" from=411 to=413 header=1 tosection="To fremmede Helgener, som har forvildet sig ind i den norske Historie" forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" /> [[Kategori:Norges historie]] 7zxbfnxptybkhboazlg924910rzxe2r 0 77193 336624 209294 2026-09-27T17:04:57Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336624 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu" from=413 to=421 header=1 fromsection="Sagn om Gretter fra Sætersdalen" tosection="Sagn om Gretter fra Sætersdalen" forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" /> [[Kategori:Sagn]] 82mjidxy6zll5dhf4oajecasg4f1qba 0 77200 336622 209301 2026-09-27T17:04:37Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336622 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu" from=421 to=426 header=1 fromsection="Optegnelser fra Begyndelsen af det 17de Aarhundrede" forfatter="{{forfatterl|Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] bkakhotce6xlf7m2qnckbm7by2jfql4 0 77288 336649 209391 2026-09-27T17:10:35Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336649 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu" from=155 to=215 forfatter="[[Forfatter:Hans Jacob Wille|Hans Jacob Wille]]" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] ky1ornsrusk2tsbigyfky7mayw340oc 0 77341 336677 209480 2026-09-27T17:16:53Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336677 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=148 to=150 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] qlj9amtq955ayw747ca0pa4vjukwwu5 0 77348 336672 211088 2026-09-27T17:16:03Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336672 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=153 to=168 forfatter="{{forfatterl|Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas}}" header=1 /> <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=282 to=282 onlysection="Tillæg til De nulevende Adelsslægter i Norge" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 9hw3l9twwqi1uu93bkdeezmd32x9r90 0 77349 336689 209481 2026-09-27T17:18:53Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336689 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=151 to=152 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 5wmo4uanp9tmkmyfx4zv44gioksv77f 0 77664 336687 209800 2026-09-27T17:18:33Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336687 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=195 to=234 header=1 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] aeti8nxp0os1arpg0if0uvia9s7hh7e 0 77672 336678 209809 2026-09-27T17:17:03Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336678 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=235 to=271 header=1 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] 9661ikyo61dd7wkolgox06x7a0758hj 0 77695 336679 209834 2026-09-27T17:17:13Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336679 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=272 to=273 tosection="Nogle utrykte Optegnelser" header=1 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] 0qlt9wozp570ycsjipxfbgcdl1w5yv8 0 77696 336682 209835 2026-09-27T17:17:43Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336682 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=416 to=418 header=1 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] rli0dfhr6lujox8cy2mlzulmpxjkkz6 0 77697 336685 209836 2026-09-27T17:18:13Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336685 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=419 to=420 tosection="Paatænkt Reise i Norge af Fredrik VI. 1804" header=1 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] 5dghijb2otfbqjjncn41fxkkb01hd7m 0 77698 336673 209837 2026-09-27T17:16:13Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336673 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=420 to=422 fromsection="Et Brev fra Henrik Steffens til Professor Georg Sverdrup" tosection="Et Brev fra Henrik Steffens til Professor Georg Sverdrup" header=1 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] nn8myhp6u7ety57g8fpv2j5ab1qz8nh 0 77699 336670 209838 2026-09-27T17:15:43Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336670 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=422 to=427 fromsection="Beliggenheden af Garðar paa Grønland" header=1 forfatter="{{forfatterl|Herman Major Schirmer}}" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1886]] bti9xtbxitf9agxvmft291c6ib6293x 0 77700 336669 209841 2026-09-27T17:15:33Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336669 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=428 to=430 header=1 forfatter="{{forfatterl|Daniel Thrap}}" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] s0ly0r77bauc2ovvt4z3qrkf1elh8rb 0 77701 336661 209843 2026-09-27T17:13:05Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336661 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu" from=118 to=132 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] f74j1qwg1samug27eerf4qlp2y3jl72 0 77702 336694 209844 2026-09-27T17:19:51Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336694 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk_Tidsskrift_(Norway),_Anden_Række,_sjette_Bind_(1888).djvu" from=5 to=88 header=1 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 5u44v4toaoq3zg8mnn4pw2p5dmishdl 0 77703 336726 209846 2026-09-27T17:26:02Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336726 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu" from=422 to=430 header=1 tosection="De kongelige Begravelser i Mariakirken i Oslo" forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] c87g4mgj67vcsmdtd8huwf9ctrfr3v4 0 77704 336737 209847 2026-09-27T17:27:52Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336737 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu" from=430 to=434 header=1 fromsection="Topografisk-historiske Smaanotitser" forfatter="{{forfatterl|Oluf Rygh}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] fpu8vtk0g5m2waffgp9zg9pvz43kdax 0 77705 336783 209848 2026-09-27T17:42:33Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336783 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk_Tidsskrift_(Norway),_fjerde_Række,_første_Bind_(1901).djvu" from=345 to=354 tosection="Mandhusingen af Surendalen i 1718" header=1 forfatter="{{forfatterl|Ole Andreas Øverland}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] j72ezidbn024ah34r0c9l5c2gmugaee 0 77706 336780 209850 2026-09-27T17:42:03Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336780 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk_Tidsskrift_(Norway),_fjerde_Række,_første_Bind_(1901).djvu" from=354 to=356 fromsection="Cardinal Alberoni og Carl XII" header=1 forfatter="{{forfatterl|Lorenz Juhl Vogt}}" /> [[Kategori:Sveriges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] l6vbnt0j0ihlyjx8py8pz4lkqu0mc62 0 77707 336778 209852 2026-09-27T17:41:43Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336778 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk_Tidsskrift_(Norway),_fjerde_Række,_første_Bind_(1901).djvu" from=357 to=358 tosection="Brev fra Biskop Joh. Nordahl Brun til Provst Nils Hertzberg" header=1 forfatter="{{forfatterl|Nils Hertzberg}}" /> [[Kategori:Brev]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] in41qbwnkc7lk31lk2aieicrk7df07u 0 77708 336779 209853 2026-09-27T17:41:53Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336779 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk_Tidsskrift_(Norway),_fjerde_Række,_første_Bind_(1901).djvu" from=358 to=360 fromsection="Brev fra Eidsvoldsmanden, Gaardbruger Christopher Hoen, til hans Hustru" header=1 forfatter="{{forfatterl|Albert J. Lange}}" /> [[Kategori:Brev]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] ebx5pyf06hjk5vs03nexior5q59ad6q 0 77709 336787 209854 2026-09-27T17:43:13Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336787 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk_Tidsskrift_(Norway),_fjerde_Række,_første_Bind_(1901).djvu" from=361 to=364 tosection="„Lendermænd“ i – Jemteland?" header=1 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" /> [[Kategori:Sveriges historie]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 4m8skpb4p20zbhwl2qm6jnepahio0xu 0 77710 336782 209855 2026-09-27T17:42:23Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336782 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk_Tidsskrift_(Norway),_fjerde_Række,_første_Bind_(1901).djvu" from=364 to=366 fromsection="Et Bidrag til Bergens Cathedralskoles Historie" header=1 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] q0c8y08nj7onrknjixrunegjnhhnrzb 0 77711 336795 209856 2026-09-27T17:44:56Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336795 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Fjerde Række, andet Bind (1904).djvu" from=120 to=160 header=1 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" /> [[Kategori:Reiseskildringer]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 3ezhy3kv8rbe9cfb5z3m75h3gtx34o5 0 77712 336822 209858 2026-09-27T18:17:13Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336822 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde række, fjerde bind (1907).djvu" from=133 to=164 header=1 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 3vor37y7nn5ibjwdwolaasp15nqhnzv 0 77714 336811 209860 2026-09-27T17:50:05Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336811 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf" from=379 to=390 fromsection="Die Lübecker Bergenfahrer und ihre Chronistik" forfatter="{{forfatterl|Absalon Taranger}}" header=1 /> [[Kategori:Bokanmeldelser]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] j3w5qdh7fnmhdscflm2y5wu5jx0a9h4 0 77715 336801 209862 2026-09-27T17:48:25Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336801 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf" from=377 to=379 tosection="Udsigt over den norske Rets Historie" forfatter="{{forfatterl|Bredo Morgenstierne}}" header=1 /> [[Kategori:Bokanmeldelser]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Rettshistorie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] n1w4uvnkh5s2gx67h3rfy859u55xcc8 0 77716 336804 209863 2026-09-27T17:48:55Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336804 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf" from=391 to=397 tosection="Vikingerne" forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" header=1 /> [[Kategori:Bokanmeldelser]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 6nx16ey95d2ewfnbmoxx5bh3dwh8jpc 0 77717 336802 209864 2026-09-27T17:48:35Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336802 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf" from=397 to=400 fromsection="Acta Pontificum Danica" forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Bokanmeldelser]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 0yfywp0600eyca0wjkc2p0ed6d76jo8 0 77786 336573 210003 2026-09-27T16:48:16Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmalen står på forsiden 336573 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu" from=50 to=114 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Danmarks historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] ncwrlrailmwdtvtj7d56zxufl8nqlyn 0 77787 336568 210004 2026-09-27T16:47:26Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmalen står på forsiden 336568 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu" from=115 to=116 forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] gdj6lxcnja4i50l636wt5rxizkk7pc5 0 77799 336595 210021 2026-09-27T16:58:53Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336595 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu" from=326 to=328 forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" header=1/> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] jtjmvdxvuav0ztxvwsb24wxonwxpn86 0 77824 336599 210173 2026-09-27T16:59:33Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336599 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu" from=329 to=366 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1/> <references group=* /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] ipe283xwm9jyc2j4vmoxnt777e7qf7w 0 77845 336602 210068 2026-09-27T17:00:03Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336602 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu" from=452 to=503 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1/> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] q40y57jau9y9bgve7enk2kuiomalbje 0 77852 336593 210075 2026-09-27T16:58:33Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336593 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu" from=504 to=517 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1/> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] mt5kaibfyke0jrihtdlcm6srd1kioqe 0 77859 336597 210142 2026-09-27T16:59:13Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336597 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu" from=518 to=524 tosection="En Levning af den ældste Bog i den norrøne Litteratur" forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1/> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 5klqiisrrdi0rey0jb0cepvvlkcsgxy 0 77863 336592 210143 2026-09-27T16:58:23Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336592 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu" from=524 to=527 fromsection="Den forstenende Myr paa Søndmøre" tosection="Den forstenende Myr paa Søndmøre" forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1/> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 6a880h73cd8skgszqvy3ktriwo085jr 0 77864 336603 210087 2026-09-27T17:00:13Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336603 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu" from=527 to=531 fromsection="Lagmand Bredals Memorial om Poul Juels Stemplinger og Ruslands Planer mod Norge" tosection="Lagmand Bredals Memorial om Poul Juels Stemplinger og Ruslands Planer mod Norge" forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1/> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] h7gemzj40d9dn9g1czth1tmxzxfoy6j 0 78219 336662 210512 2026-09-27T17:13:15Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336662 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu" from=133 to=192 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] p0ezmiq4j4e6xibsw2fwh0xx1pjqqh1 0 78250 336660 210548 2026-09-27T17:12:55Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336660 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu" from=193 to=200 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] qu42ingatutkuc9dnzea3wnm3d3336x 0 78251 336651 210549 2026-09-27T17:11:25Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336651 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu" from=213 to=256 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] kzxkl5iwix5y39ogewgppgath1113dh 0 78252 336667 210552 2026-09-27T17:14:05Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336667 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu" from=257 to=276 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] pf2x57yehetn9st4bpdn5k8utj9w5ul 0 78253 336657 210554 2026-09-27T17:12:25Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336657 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu" from=309 to=345 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Danmarks historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 0lnd00uewd1ltaqryexpwgk5id22s17 0 78254 336663 210571 2026-09-27T17:13:25Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336663 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu" from=346 to=357 forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] pjfcascjsa6gdeqsp8wu75wuvfspam1 0 78255 336656 210556 2026-09-27T17:12:15Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336656 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu" from=358 to=390 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] j50maokrs2j7kdgcizqatgemvlbapye 0 78256 336655 210557 2026-09-27T17:12:05Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336655 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu" from=391 to=410 forfatter="{{forfatterl|Daniel Thrap}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 78q3xms670xv2aud5q2ocxz48e4obbf 0 78257 336658 210558 2026-09-27T17:12:35Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336658 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu" from=411 to=489 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Danmarks historie]] [[Kategori:Russlands historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] i740yxvj7itp7umyz1ehau4sbuy56ec 0 78260 336664 210563 2026-09-27T17:13:35Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336664 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu" from=201 to=206 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] bvt3jwtubo2yiba85pf95jhhhzoc4dh 0 78261 336653 210564 2026-09-27T17:11:45Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336653 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu" from=207 to=207 onlysection="Et byzantinsk Bidrag til Harald Haardraades Historie" forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] dciofbdyfjb36h8qf2dshb7o1z3bvmu 0 78262 336652 210566 2026-09-27T17:11:35Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336652 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu" from=207 to=211 fromsection="Bonden og Lensherren" tosection="Bonden og Lensherren" forfatter="{{forfatterl|Ole Andreas Øverland}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 34v9v9cqj0r14aam8a27lb8z8ps69vl 0 78263 336668 210568 2026-09-27T17:14:15Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336668 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu" from=211 to=212 fromsection="Sjurdsmessedagen" forfatter="{{forfatterl|Ole Andreas Øverland}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] ehft4cm1rc700fvlzf9by2s7u0gpeq0 0 78264 336659 210574 2026-09-27T17:12:45Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336659 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu" from=490 to=495 forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 4py0bjyh2ywh90xxdfflbocqs29uruh 0 78265 336650 210570 2026-09-27T17:11:15Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336650 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu" from=496 to=496 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] t2uc74d4fc38xafcsn1yq9eovwpz60g 0 78435 336781 210748 2026-09-27T17:42:13Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336781 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk_Tidsskrift_(Norway),_fjerde_Række,_første_Bind_(1901).djvu" from=5 to=31 header=1 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] dkgtjrknuu9uftumbkdj8qbztbglx9g 0 78436 336786 210749 2026-09-27T17:43:03Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336786 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk_Tidsskrift_(Norway),_fjerde_Række,_første_Bind_(1901).djvu" from=218 to=241 header=1 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] bqthegyn4eyexofcu3vzxm8qv6kd8gs 0 78437 336785 210751 2026-09-27T17:42:53Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336785 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk_Tidsskrift_(Norway),_fjerde_Række,_første_Bind_(1901).djvu" from=322 to=329 header=1 fromsection="Købstadstyrelsen i Danmark" tosection="Købstadstyrelsen i Danmark" forfatter="{{forfatterl|Absalon Taranger}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Bokanmeldelser]] febkcq0dtezrwirlpto3dmhumk4wbzb 0 78455 336769 210770 2026-09-27T17:35:08Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336769 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu" from=395 to=396 tosection="„Axel Fredericksøns Rim“" forfatter="{{forfatterl|Anton Christian Bang}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] gtc7a43rsp7kr7d7pwgr6yuosj15u17 0 78456 336760 210771 2026-09-27T17:33:38Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336760 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu" from=396 to=396 onlysection="Kyrmesse" forfatter="{{forfatterl|Anton Christian Bang}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] gqsx9fnlsb0qaxerezlyvxs2s54qfcc 0 78457 336758 210772 2026-09-27T17:33:18Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336758 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu" from=396 to=399 fromsection="Bergenfarernes gilde i Amsterdam" tosection="Bergenfarernes gilde i Amsterdam" forfatter="{{forfatterl|Alexander Bugge}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] e08ft7xm9xyiba69jem5u4v6f23cquc 0 78458 336764 210773 2026-09-27T17:34:18Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336764 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu" from=399 to=400 fromsection="Om Amund Sigurdssøn Bolt i Sverige" forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] f916jo16hdl70xu2gig9p7mcgw9p5a6 0 78459 336759 210774 2026-09-27T17:33:28Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336759 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu" from=401 to=421 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] at8beo166nunmroplmss3mler4nt6xs 0 78460 336766 210775 2026-09-27T17:34:38Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336766 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Fjerde Bind.djvu" from=422 to=431 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 6kf9c86dbv7dejipoiupw9y43pe312p 0 78461 336757 210776 2026-09-27T17:31:56Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336757 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu" from=195 to=215 header=1 forfatter="{{forfatterl|Absalon Taranger}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] cb4cg28e3wrsz5m6er12d1gc2zrp3lw 0 78462 336741 210777 2026-09-27T17:29:16Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336741 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu" from=216 to=219 tosection="Den norske bukkevise" header=1 forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 3l7iogwf7qqwkt2fg6b4hsi24wfi5a8 0 78463 336751 210778 2026-09-27T17:30:56Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336751 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu" from=219 to=222 fromsection="Om Greverne af Namur og deres Forhold til Norden" header=1 forfatter="{{forfatterl|Charles Delgobe}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] gmrs830s6bsm5aun7p9fb2rcjc3x4po 0 78464 336745 210779 2026-09-27T17:29:56Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336745 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu" from=118 to=150 header=1 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] rw5147zxouyxaaferb2fb5v4i2wxjqx 0 78465 336746 210781 2026-09-27T17:30:06Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336746 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu" from=279 to=289 header=1 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] c1mcp139bnxv5yjfd7iv8djospm5eqi 0 78466 336798 210784 2026-09-27T17:45:26Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336798 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Fjerde Række, andet Bind (1904).djvu" from=78 to=96 tosection="Slegten Kusse" forfatter="{{forfatterl|Eivind Elieson}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norsk slektshistorie]] jy5pzhdnu8ambwyjomxkh6eju79fezq 0 78467 336800 210786 2026-09-27T17:45:46Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336800 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Fjerde Række, andet Bind (1904).djvu" from=96 to=96 onlysection="Vinald eller Vinalde?" forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1900]] sukxv78dqfnprkxg4q49y6yodxumkb3 0 78468 336794 210788 2026-09-27T17:44:46Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336794 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Fjerde Række, andet Bind (1904).djvu" from=97 to=100 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1900]] qqilhwo3vpu06rmywl2609yhtdypij1 0 78543 336570 210863 2026-09-27T16:47:46Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmalen står på forsiden 336570 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu" from=301 to=326 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Danmarks historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] puay52i7b9tq0chvrw4ef66126ukgmc 0 78549 336576 210869 2026-09-27T16:48:46Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmalen står på forsiden 336576 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu" from=245 to=300 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] ph3fj2j39hpn3o42o8psj8xdo6o2lif 0 78554 336577 210874 2026-09-27T16:48:56Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmalen står på forsiden 336577 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu" from=327 to=339 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Sveriges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] pztmdp5awku7tadgeocbs36hzmi394f 0 78707 336803 211027 2026-09-27T17:48:45Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336803 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf" from=303 to=308 forfatter="{{forfatterl|Daniel Thrap}}" header=1 /> [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] mz9iwdh5038kv2ytv60ewfss1g4fnyw 0 78708 336814 211029 2026-09-27T17:50:35Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336814 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf" from=309 to=319 forfatter="{{forfatterl|Eivind Elieson}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk slektshistorie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 7qtpaiw6wsmws5zkzwl51rl85fm3jdk 0 78723 336727 211044 2026-09-27T17:26:12Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336727 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu" from=292 to=295 tosection="En Undersøgelse af Altar-Maleriet i Valle Kirke i Setersdalen" forfatter="{{forfatterl|Olaf Isaachsen}}" header=1 /> [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] oln0jjao8vwtccn5tf4fb56ol7k3iln 0 78736 336733 211058 2026-09-27T17:27:12Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336733 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu" from=295 to=298 fromsection="Om Christiania Markeds Ælde" forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1891]] 60792sozcxmqd4hwtoquck7ts89qhao 0 78757 336684 222880 2026-09-27T17:18:03Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336684 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=89 to=128 header=1 forfatter="{{forfatterl|Lorenz Juhl Vogt}}" /> <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=283 to=394 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] c0kg7ndvhbautvtoza4anlhwumjyvq2 0 78758 336686 211081 2026-09-27T17:18:23Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336686 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=129 to=135 header=1 forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1884]] 5qdknyua4w30zo8l2caasc6hn849g8t 0 78759 336681 211083 2026-09-27T17:17:33Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336681 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=136 to=142 tosection="Om Aarsstad og Lungegaarden ved Bergen" header=1 forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Bergen]] 8sekxdlcb7wzqpgca958l9ep7df393m 0 78760 336676 211085 2026-09-27T17:16:43Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336676 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=142 to=147 fromsection="Haakon Jonssøns og Hafthoressønnernes Slægtskab med den norske Kongeæt" header=1 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] 4w8gj3lixwtq89bfvs8wrwe2x4rammu 0 78761 336675 211086 2026-09-27T17:16:33Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336675 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=278 to=281 fromsection="Fra Bergens Skole" tosection="Fra Bergens Skole" header=1 forfatter="{{forfatterl|Daniel Thrap}}" /> [[Kategori:Bergen]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 88fovwkxjwlp8cbh0baktv00jhr8emc 0 78762 336674 211087 2026-09-27T17:16:23Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336674 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=281 to=282 fromsection="Et gjenfundet Haandskrift af Mattis Størssøns Sagaoversættelse" tosection="Et gjenfundet Haandskrift af Mattis Størssøns Sagaoversættelse" header=1 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 1g3evrvn70o0zs67y0z0qyi7a72uqdm 0 78763 336586 211089 2026-09-27T16:55:12Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336586 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu" from=112 to=128 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header= 1/> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 8a9tpsyzp92tjy6gbf728rdfue77tqd 0 78764 336587 211090 2026-09-27T16:55:22Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336587 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu" from=475 to=510 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header= 1/> [[Kategori:Danmarks historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] piv3858o0pba0xxnvvrzwfglomkai9p 0 78765 336583 211092 2026-09-27T16:54:42Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336583 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu" from=522 to=531 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header= 1/> [[Kategori:Sveriges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] ivu0raosm6qomphmz56kxa9s2brvaqf 0 78766 336584 234112 2026-09-27T16:54:52Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336584 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu" from=532 to=544 forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" header= 1/> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] plhizpm9kzyjm1sgf6ftfszk041vaza 0 78767 336581 211096 2026-09-27T16:54:22Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336581 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu" from=547 to=550 fromsection="En ringere Adelsmand i det syttende Aarhundrede" tosection="En ringere Adelsmand i det syttende Aarhundrede" forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header= 1/> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] px4dzgcrup4iplcoel5q245elwbua23 0 78768 336580 211097 2026-09-27T16:54:12Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336580 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu" from=550 to=552 fromsection="En Kriminalhistorie" tosection="En Kriminalhistorie" forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header= 1/> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] safbozqoldic72my90nfgomxl4cb85j 0 79090 336738 211449 2026-09-27T17:28:02Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336738 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu" from=162 to=211 forfatter="{{forfatterl|Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas}}" header=1 /> <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu" from=219 to=276 /> [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] m6wxjwx1b0qdlln5mpwasfnpehklxka 0 79091 336739 211450 2026-09-27T17:28:12Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336739 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu" from=277 to=291 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Mariboe Benjamin Aubert}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] b5d2ylfx2b9g4dvlwn8zijjcubw64yw 0 79092 336724 211452 2026-09-27T17:25:42Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336724 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu" from=299 to=397 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] kjhole0hg7msipcyhszhd4xb8wx7r8i 0 79093 336725 211453 2026-09-27T17:25:52Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336725 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu" from=415 to=421 forfatter="{{forfatterl|Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Oslo]] cyz15rweshw8veww8fg8h5l6y7enxpl 0 79094 336736 211454 2026-09-27T17:27:42Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336736 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu" from=88 to=100 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1890]] g4cvxezpdmjpi8i1fvto63f7xmt6z8u 0 79095 336734 211455 2026-09-27T17:27:22Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336734 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu" from=101 to=105 tosection="Om Krigen mellem Sven Estridssøn og Olaf Kyrre" forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1890]] 4cqbimn3rzorx7x3tg3pg0e3xo62d5x 0 79096 336735 211456 2026-09-27T17:27:32Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336735 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu" from=105 to=106 fromsection="Om den saakaldte „Dronning“ Eldrid" forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1890]] hu59b6bi8gzcjq21bm1035gctg679pb 0 79097 336731 211457 2026-09-27T17:26:52Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336731 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu" from=212 to=216 forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" header=1 /> [[Kategori:Islands historie]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1890]] b5tqbcu5194oxg9zhcy2s0epdkdg8jf 0 79098 336729 211458 2026-09-27T17:26:32Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336729 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu" from=217 to=218 forfatter="{{forfatterl|Axel Hagemann}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] hj5zfrp4wr3stkg66uvp7d9tj920hh3 0 79099 336730 211459 2026-09-27T17:26:42Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336730 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Andet Bind.djvu" from=398 to=414 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] kqi7mkwupugv4w8jnjtui0p1cvq6nkf 0 79164 336773 211529 2026-09-27T17:36:44Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336773 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu" from=431 to=433 tosection="Mandal og Landskrone" header=1 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] gt5nwze7fvlpf5x580evgl1w7cel4la 0 79167 336775 211532 2026-09-27T17:37:04Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336775 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu" from=433 to=437 fromsection="Nogle Bemærkninger om norske Forhold fra det attende Aarhundrede" tosection="Nogle Bemærkninger om norske Forhold fra det attende Aarhundrede" header=1 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] lewmncn41zw00149hpppnebwkpxwxtk 0 79168 336770 211533 2026-09-27T17:36:14Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336770 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu" from=437 to=440 fromsection="De kongelige Byanlæg i Norge i Middelalderen" tosection="De kongelige Byanlæg i Norge i Middelalderen" header=1 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 0x5p4bcku5xex5spk029xw80p43a05o 0 79169 336777 211534 2026-09-27T17:37:24Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336777 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu" from=440 to=442 fromsection="Om de saakaldte „Formænd“ i det gamle Bergen" header=1 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] kbvh7cnt4mbdxnergzr4oe4wmgsns7r 0 79170 336772 211535 2026-09-27T17:36:34Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336772 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu" from=443 to=444 header=1 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 8o5myc72vqhqtfykglhjbkkca2m9bi2 0 79437 336692 211819 2026-09-27T17:19:31Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336692 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk_Tidsskrift_(Norway),_Anden_Række,_sjette_Bind_(1888).djvu" from=89 to=162 header=1 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Reiseskildringer]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] dgbvbymb872yfa4q1lwov8k7pzqhezo 0 79455 336808 211838 2026-09-27T17:49:35Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336808 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf" from=33 to=175 forfatter="{{forfatterl|Ebbe Hertzberg}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] srlzr0k1ah6rtv8xmc8cb8rwh97rixd 0 79456 336813 211839 2026-09-27T17:50:25Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336813 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf" from=252 to=297 forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1904]] iaehxs336cttt0dykce0fnbr8dxikos 0 79457 336815 211840 2026-09-27T17:50:45Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336815 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf" from=298 to=302 forfatter="{{forfatterl|Olaf Olafsen}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] pbwr8axju1zmpn51naad7omyxk5a2hz 0 81207 336617 214004 2026-09-27T17:03:47Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336617 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu" from=229 to=295 forfatter="{{forfatterl|Ole Andreas Øverland}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] o2ve0melobm92flbpqdkhzbwajk2mz4 0 81230 336629 214028 2026-09-27T17:05:47Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336629 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu" from=296 to=329 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 41uuys2qgmornknqxbafos2zz8nqx9r 0 81238 336628 214036 2026-09-27T17:05:37Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336628 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu" from=330 to=337 forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Bergen]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] fg81yp19untaudh5ynvznufunpki1in 0 81250 336623 214048 2026-09-27T17:04:47Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336623 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu" from=338 to=344 tosection="Ravnebryllupet i Kraakelund" forfatter="{{forfatterl|Ole Andreas Øverland}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 9dd23wug0n86fc57rdrdptbq1vj69sh 0 81257 336620 214055 2026-09-27T17:04:17Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336620 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu" from=344 to=347 fromsection="Om en paatænkt restauration af Trondhjems domkirke i begyndelsen af det 18de aarhundrede" forfatter="{{forfatterl|Ole Andreas Øverland}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Trondheim]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] qdko6w2z8ymnby56tr2t57h0a2cwhd6 0 81284 336585 214086 2026-09-27T16:55:02Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336585 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu" from=397 to=414 forfatter="{{forfatterl|Ebbe Hertzberg}}" header= 1/> [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] eoiokdcwy18bc56d9tpidw8t9kh3cil 0 82360 336812 215543 2026-09-27T17:50:15Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336812 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf" from=356 to=364 forfatter="{{forfatterl|Eivind Elieson}}" header=1 /> [[Kategori:Slektshistorie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] tsyzoyo4ltruaj6xgor05s6h9owbye3 0 82361 336809 215544 2026-09-27T17:49:45Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336809 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf" from=365 to=372 forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Brev]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] n5hj9cqqbvbir64np5pbirjb5mz784r 104 82365 336506 335199 2026-09-27T16:18:32Z KåreBot 479 liten > liten blokk 336506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt/s}} {{større|OM DE KONGELIGE BEGRAVELSER I NORGE EFTER HEDENDOMMEN.}} AF N. {{sperret|NICOLAYSEN}}. {{midtstilt/e}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|I|200%}} „Norske Fornlevninger“ har jeg under vedkommende kirker blandt andet ogsaa omtalt kongelige personers begravelser. Men denne omtale var kun ganske kort, idet jeg forøvrigt henviste til kildeskrifterne. Desuden blev der fremsat enkelte meninger, som kunne trænge til berigtigelse eller til nærmere at begrundes. Endelig er der en kongelig begravelse, som ikke finnes nævnt i det anførte skrift, fordi den kirke, hvori begravelsen foregik, ej havde hjemme der paa grund af skriftets plan. Jeg vil derfor her stille sammen alle de beretninger, man har om vore kongelige begravelser, for derigjennem at paavise de skikke, som i saa henseende fant sted, og til større belysning af emnet medtager jeg ogsaa kronprætendenter og saadanne personer, som paa en eller anden maade stode i nært forhold til kongehuset. {{uten innrykk/e}} For kortheds skyld betegnes de skrifter, hvortil jeg støtter mig, saaledes: '''A''' (Ágrip), '''C''' (Peder Claussöns oversættelse af kongesagaerne), '''Fa''' (Fagrskinna), '''Fl''' (Flatöbogen), '''Fo''' (fornmanna sögur), '''Fr''' (codex Frisianus), '''M''' (Morkin-<noinclude>{{liten blokk|Norsk hist. Tidsskr. I.}} {{høyre|1|2em}} <references/></noinclude> mwxwojv0ux0k3xb5xmrvyp1y6dflz8a 104 82366 336351 215552 2026-09-27T15:52:02Z KåreBot 479 – > — 336351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|2|N. NICOLAYSEN. }}</noinclude>skinna), '''S''' (Snorre Sturlessöns heimskringla, udgiven af R. Unger), '''T''' (Thjodrek munks Norges historie). Som bekjent er der efter 1380 ikke begraven nogen kongelig person i Norge, og af vore ældre kristelige konger var der tre, som enten slet ikke fik nogen begravelse eller bleve begravne udenfor landet, nemlig Olaf Trygvessön († 1000), Magnus barfot († 1103) og Magnus smek († 1374). Her, hvor der handles om den almindelige gravskik, kan ogsaa Olaf Haraldssön († 1030) sættes ud af betragtning, da han som helgen<ref>Skjønt vi ej ved om, at nogen anden norsk konge blev kanoniseret, omtales dog paa et par steder (N. Fornl. 463, 724) en „hellig kong Haakon“. Dette maa enten hidrøre fra en misforstaaelse eller saa har helligheden, hvad der og træffes udenfor Norge, kun været vedtagen af folket uden kirkens stadfæstelse. Hvilken kong Haakon der i saa fall sigtes til, vides ikke.</ref> blev lagt i skrin og saaledes begraven paa en særegen maade. Det tidsrum, hvori vi her komme til at bevæge os, ligger følgelig imellem 1047—1380, og rækken af personerne begynner med: 1. Kong {{sperret|Magnus dem gode}} († 1047). Ifølge '''Fo, Fr''' og '''S''' blev han jordet i ''(jarðaðr at)'' Klemenskirken i Nidaros. Tre andre sagabearbeidelser sige derimod, at hans lig blev begravet ('''A''' ''niðsett'', '''Fa''' og '''Fl''' ''jarðat'') i ('''A''' ''í'', '''Fa''' ''í'' eller ''at'', '''Fl''' ''at'') Kristkirken (kathedralen) sammesteds. De to sidste tilføje: „udenfor (''fyrir útan'') koret“, og hertil lægger '''Fl''' endvidere: „men nu (omkr. 1380) er det inde i koret (''innan kórs'') foran (''fyrir'') erkebiskopens rum (''rumi'')“. Der viser sig saaledes her en strid mellem kildeskrifterne om den kirke, hvori kongen blev lagt. Men denne strid er kun tilsyneladende. Det kan neppe være tvilsomt, at '''Fo, Fr''' og '''S''' sigte til den kirke, hvori kongen først blev begraven, medens de øvrige skrifters<noinclude> <references/></noinclude> d44eju955dfdzmy8zxq055tgu838htt 337101 336351 2026-09-27T20:01:17Z Kåre-Olav 25 liste 337101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|2|N. NICOLAYSEN. }}</noinclude>skinna), '''S''' (Snorre Sturlessöns heimskringla, udgiven af R. Unger), '''T''' (Thjodrek munks Norges historie). Som bekjent er der efter 1380 ikke begraven nogen kongelig person i Norge, og af vore ældre kristelige konger var der tre, som enten slet ikke fik nogen begravelse eller bleve begravne udenfor landet, nemlig Olaf Trygvessön († 1000), Magnus barfot († 1103) og Magnus smek († 1374). Her, hvor der handles om den almindelige gravskik, kan ogsaa Olaf Haraldssön († 1030) sættes ud af betragtning, da han som helgen<ref>Skjønt vi ej ved om, at nogen anden norsk konge blev kanoniseret, omtales dog paa et par steder (N. Fornl. 463, 724) en „hellig kong Haakon“. Dette maa enten hidrøre fra en misforstaaelse eller saa har helligheden, hvad der og træffes udenfor Norge, kun været vedtagen af folket uden kirkens stadfæstelse. Hvilken kong Haakon der i saa fall sigtes til, vides ikke.</ref> blev lagt i skrin og saaledes begraven paa en særegen maade. Det tidsrum, hvori vi her komme til at bevæge os, ligger følgelig imellem 1047—1380, og rækken af personerne begynner med: {{*!/s}} {{*!/i}} Kong {{sperret|Magnus den gode}} († 1047). Ifølge '''Fo, Fr''' og '''S''' blev han jordet i ''(jarðaðr at)'' Klemenskirken i Nidaros. Tre andre sagabearbeidelser sige derimod, at hans lig blev begravet ('''A''' ''niðsett'', '''Fa''' og '''Fl''' ''jarðat'') i ('''A''' ''í'', '''Fa''' ''í'' eller ''at'', '''Fl''' ''at'') Kristkirken (kathedralen) sammesteds. De to sidste tilføje: „udenfor (''fyrir útan'') koret“, og hertil lægger '''Fl''' endvidere: „men nu (omkr. 1380) er det inde i koret (''innan kórs'') foran (''fyrir'') erkebiskopens rum (''rumi'')“. Der viser sig saaledes her en strid mellem kildeskrifterne om den kirke, hvori kongen blev lagt. Men denne strid er kun tilsyneladende. Det kan neppe være tvilsomt, at '''Fo, Fr''' og '''S''' sigte til den kirke, hvori kongen først blev begraven, medens de øvrige skrifters<noinclude>{{*!/e}} <references/></noinclude> leslk3n2c50lygmlqeq8bqhn4a61si5 337110 337101 2026-09-27T20:12:26Z Kåre-Olav 25 avsnitt i liste 337110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|2|N. NICOLAYSEN. }}</noinclude>skinna), '''S''' (Snorre Sturlessöns heimskringla, udgiven af R. Unger), '''T''' (Thjodrek munks Norges historie). Som bekjent er der efter 1380 ikke begraven nogen kongelig person i Norge, og af vore ældre kristelige konger var der tre, som enten slet ikke fik nogen begravelse eller bleve begravne udenfor landet, nemlig Olaf Trygvessön († 1000), Magnus barfot († 1103) og Magnus smek († 1374). Her, hvor der handles om den almindelige gravskik, kan ogsaa Olaf Haraldssön († 1030) sættes ud af betragtning, da han som helgen<ref>Skjønt vi ej ved om, at nogen anden norsk konge blev kanoniseret, omtales dog paa et par steder (N. Fornl. 463, 724) en „hellig kong Haakon“. Dette maa enten hidrøre fra en misforstaaelse eller saa har helligheden, hvad der og træffes udenfor Norge, kun været vedtagen af folket uden kirkens stadfæstelse. Hvilken kong Haakon der i saa fall sigtes til, vides ikke.</ref> blev lagt i skrin og saaledes begraven paa en særegen maade. Det tidsrum, hvori vi her komme til at bevæge os, ligger følgelig imellem 1047—1380, og rækken af personerne begynner med: {{*!/s}} {{*!/i}} Kong {{sperret|Magnus den gode}} († 1047). Ifølge '''Fo, Fr''' og '''S''' blev han jordet i ''(jarðaðr at)'' Klemenskirken i Nidaros. Tre andre sagabearbeidelser sige derimod, at hans lig blev begravet ('''A''' ''niðsett'', '''Fa''' og '''Fl''' ''jarðat'') i ('''A''' ''í'', '''Fa''' ''í'' eller ''at'', '''Fl''' ''at'') Kristkirken (kathedralen) sammesteds. De to sidste tilføje: „udenfor (''fyrir útan'') koret“, og hertil lægger '''Fl''' endvidere: „men nu (omkr. 1380) er det inde i koret (''innan kórs'') foran (''fyrir'') erkebiskopens rum (''rumi'')“. {{nop}} Der viser sig saaledes her en strid mellem kildeskrifterne om den kirke, hvori kongen blev lagt. Men denne strid er kun tilsyneladende. Det kan neppe være tvilsomt, at '''Fo, Fr''' og '''S''' sigte til den kirke, hvori kongen først blev begraven, medens de øvrige skrifters<noinclude>{{*!/e}} <references/></noinclude> sv0yc6lethgkqdmz4cv5grhljjf9xdn 337113 337110 2026-09-27T20:18:31Z Kåre-Olav 25 avsnitt i liste 337113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|2|N. NICOLAYSEN. }}</noinclude>skinna), '''S''' (Snorre Sturlessöns heimskringla, udgiven af R. Unger), '''T''' (Thjodrek munks Norges historie). Som bekjent er der efter 1380 ikke begraven nogen kongelig person i Norge, og af vore ældre kristelige konger var der tre, som enten slet ikke fik nogen begravelse eller bleve begravne udenfor landet, nemlig Olaf Trygvessön († 1000), Magnus barfot († 1103) og Magnus smek († 1374). Her, hvor der handles om den almindelige gravskik, kan ogsaa Olaf Haraldssön († 1030) sættes ud af betragtning, da han som helgen<ref>Skjønt vi ej ved om, at nogen anden norsk konge blev kanoniseret, omtales dog paa et par steder (N. Fornl. 463, 724) en „hellig kong Haakon“. Dette maa enten hidrøre fra en misforstaaelse eller saa har helligheden, hvad der og træffes udenfor Norge, kun været vedtagen af folket uden kirkens stadfæstelse. Hvilken kong Haakon der i saa fall sigtes til, vides ikke.</ref> blev lagt i skrin og saaledes begraven paa en særegen maade. Det tidsrum, hvori vi her komme til at bevæge os, ligger følgelig imellem 1047—1380, og rækken af personerne begynner med: {{*!/s}} {{*!/i}} Kong {{sperret|Magnus den gode}} († 1047). Ifølge '''Fo, Fr''' og '''S''' blev han jordet i ''(jarðaðr at)'' Klemenskirken i Nidaros. Tre andre sagabearbeidelser sige derimod, at hans lig blev begravet ('''A''' ''niðsett'', '''Fa''' og '''Fl''' ''jarðat'') i ('''A''' ''í'', '''Fa''' ''í'' eller ''at'', '''Fl''' ''at'') Kristkirken (kathedralen) sammesteds. De to sidste tilføje: „udenfor (''fyrir útan'') koret“, og hertil lægger '''Fl''' endvidere: „men nu (omkr. 1380) er det inde i koret (''innan kórs'') foran (''fyrir'') erkebiskopens rum (''rumi'')“. <p>Der viser sig saaledes her en strid mellem kildeskrifterne om den kirke, hvori kongen blev lagt. Men denne strid er kun tilsyneladende. Det kan neppe være tvilsomt, at '''Fo, Fr''' og '''S''' sigte til den kirke, hvori kongen først blev begraven, medens de øvrige skrifters<noinclude></p> {{*!/e}} <references/></noinclude> dst2ywh6i71zt2wzhgsbgc9nwr4mro2 104 82367 337114 215553 2026-09-27T20:19:08Z Kåre-Olav 25 avsnitt i liste 337114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KONGELIGE BEGRAVELSER I NORG|. 3}} <p></noinclude>beretning knytter sig til hans sidste og endelige hvilested. Af andre steder<ref>Jfr. N. Fornl. 608 f.</ref> i sagaerne sees det nemlig, at hans lig fulgte med hans faders, Olaf den helliges, skrin hver gang dette blev flyttet eller først fra Klemenskirken til Olafskirken, dernæst muligens til den af Harald haardraade opførte Mariekirke og endelig til Kristkirken, efterat denne var bleven ferdig nogle aar før 1093.</p> <p>Men hvorledes skal det forstaaes, at han i den sidste kirke blev lagt „udenfor koret“? Her kan der af grunde, som siden nærmere skal omtales, ikke menes kirkegaarden<ref>Dette antager P. A. Munch i N. Tidsskr. f. Vid. o. Lit. II. 69, 75 og, som det synes, ogsaa i d. n. F. Hist. II. 427 og i Throndhjem Domk. s. 20.</ref>; det synes ogsaa i sig selv urimeligt, at kongen til slutning skulde være bleven henlagt i en grav under aaben himmel, medens han tilforn, som det maa antages, havde haft sit lejested inde i kirkerne. Heller ikke kan „udenfor koret“ forklares om et sted længer ude i kirken eller om skibet; thi foruden at andre hensyn, som siden skal berøres, tale derimod, saa faar man, synes mig, det bestemte indtryk af sagaerne, at hans gravsted altid var i nærheden af hans faders skrin, og dette havde som bekjent sin plads i koret over højalteret. Er det anførte rigtigt, saa var kongens lejested følgelig ikke {{sperret|udenfor}} korets vegge. Men da det, som modsætningen ''innan kórs'' viser, fra først af heller ikke var {{sperret|indenfor}} korets vegge, saa maa gravstedet dengang følgelig have været anbragt i selve muren. Senere havde det, som anført, sin plads inde i koret foran erkebiskopens rum og, som det deraf kan sluttes, i gulvet, uden at vi dog kunne nærmere bestemme, hvor erkebiskopen i denne<noinclude></p> <references/></noinclude> jrp3prpcey33yan9ak01s8dqoi7btno 104 82368 337102 215554 2026-09-27T20:02:00Z Kåre-Olav 25 liste 337102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|4|N. Nicolaysen.}} {{*!/s}}</noinclude>tid havde sit sæde. Derimod maa det vistnok antages, at forandringen ikke var bevirket ved nogen flytning af selve gravstedet, men derved, at omgivelserne havde skiftet plads. Dette hænger da sammen med, hvad andre undersøgelser have vist, at navnlig den del af kirken, hvorom her talen er, eller den, som ligger østenfor taarnet, inden omtr. 1250 var bleven udvidet mod nord syd og øst. {{*!/i}} Kong {{sperret|Harald haardraade}} († 1066), ifølge '''A, Fo,''' '''Fr''' og '''S''' jordet (''jarðaðr'') i ('''A, Fr''' og '''S''' ''í'', '''Fo''' ''at'') den af ham selv opførte Mariekirke i Nidaros. '''A''' og '''M''' tilføje: „men nu (noget før 1250) ligger han paa Elgeseter“. Hertil var nemlig Mariekirken bleven flyttet af erkebiskop Eystein († 1188), jfr. '''Fl'''. {{*!/i}} Kong {{sperret|Magnus Haraldssön}} († 1069), ifølge '''Fr''' og '''S''' jordet i Nidaros, uden at kirken nævnes. {{*!/i}} Kong {{sperret|Olaf kyrre}} († 1093), ifølge '''A, Fa, Fo, Fr,''' '''M, S''' og '''T''' jordet i ('''T''' ''sepultus in'', de øvrige ''jarðaðr'' ''at'') Kristkirken (kathedralen) i Nidaros. {{*!/i}} Kong {{sperret|Haakon Magnussön}} († 1095), jordet i<ref>P. A. Munch (d. n. Folks Hist. II. 482) har „ved“.</ref> ('''A,''' '''Fa''' og '''S''' ''niðrsett í'', '''Fr''' og '''M''' ''jarðaðr at'') Kristkirken (kathedralen) i Nidaros. {{*!/i}} Kong {{sperret|Olaf Magnussön}} († 1115), begraven ('''A, Fa,''' '''Fo, Fr''' og '''S''' ''jarðaðr'', '''M''' ''grafin'') i<ref>Anf. st. 658 „ved“.</ref> ('''A''' ''í'', de øvrige ''at'') Kristkirken (kathedralen) i Nidaros. {{*!/i}} Kong {{sperret|Eystein Magnussön}} († 1122), jordet (''jarðaðr'') i<ref>Sammest. 663 „ved“</ref> ('''Fa, Fo''' og '''Fr''' ''at'', '''M''' og '''S''' ''í'') Kristkirken (kathedralen) i Nidaros. {{*!/i}} Kong {{sperret|Sigurd Jorsalafarer}} († 1130), begraven ('''A,'''<noinclude>{{*!/e}} <references/></noinclude> k2mugw1g3bgh2qr3tgo2lq8rpvailwq 337115 337102 2026-09-27T20:19:31Z Kåre-Olav 25 avsnitt i liste 337115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|4|N. Nicolaysen.}} {{*!/s}} <p></noinclude>tid havde sit sæde. Derimod maa det vistnok antages, at forandringen ikke var bevirket ved nogen flytning af selve gravstedet, men derved, at omgivelserne havde skiftet plads. Dette hænger da sammen med, hvad andre undersøgelser have vist, at navnlig den del af kirken, hvorom her talen er, eller den, som ligger østenfor taarnet, inden omtr. 1250 var bleven udvidet mod nord syd og øst.</p> {{*!/i}} Kong {{sperret|Harald haardraade}} († 1066), ifølge '''A, Fo,''' '''Fr''' og '''S''' jordet (''jarðaðr'') i ('''A, Fr''' og '''S''' ''í'', '''Fo''' ''at'') den af ham selv opførte Mariekirke i Nidaros. '''A''' og '''M''' tilføje: „men nu (noget før 1250) ligger han paa Elgeseter“. Hertil var nemlig Mariekirken bleven flyttet af erkebiskop Eystein († 1188), jfr. '''Fl'''. {{*!/i}} Kong {{sperret|Magnus Haraldssön}} († 1069), ifølge '''Fr''' og '''S''' jordet i Nidaros, uden at kirken nævnes. {{*!/i}} Kong {{sperret|Olaf kyrre}} († 1093), ifølge '''A, Fa, Fo, Fr,''' '''M, S''' og '''T''' jordet i ('''T''' ''sepultus in'', de øvrige ''jarðaðr'' ''at'') Kristkirken (kathedralen) i Nidaros. {{*!/i}} Kong {{sperret|Haakon Magnussön}} († 1095), jordet i<ref>P. A. Munch (d. n. Folks Hist. II. 482) har „ved“.</ref> ('''A,''' '''Fa''' og '''S''' ''niðrsett í'', '''Fr''' og '''M''' ''jarðaðr at'') Kristkirken (kathedralen) i Nidaros. {{*!/i}} Kong {{sperret|Olaf Magnussön}} († 1115), begraven ('''A, Fa,''' '''Fo, Fr''' og '''S''' ''jarðaðr'', '''M''' ''grafin'') i<ref>Anf. st. 658 „ved“.</ref> ('''A''' ''í'', de øvrige ''at'') Kristkirken (kathedralen) i Nidaros. {{*!/i}} Kong {{sperret|Eystein Magnussön}} († 1122), jordet (''jarðaðr'') i<ref>Sammest. 663 „ved“</ref> ('''Fa, Fo''' og '''Fr''' ''at'', '''M''' og '''S''' ''í'') Kristkirken (kathedralen) i Nidaros. {{*!/i}} Kong {{sperret|Sigurd Jorsalafarer}} († 1130), begraven ('''A,'''<noinclude>{{*!/e}} <references/></noinclude> li264u246sd3iyyauy5f2lmj84t3h5b 104 82369 336364 215555 2026-09-27T15:54:12Z KåreBot 479 – > — 336364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KONGELIGE BEGRAVELSER I NORG|. 5}}</noinclude>'''Fo, Fr, M''' og '''S''' ''jarðaðr'', '''Fa''' ''hvílir'') i ('''S''' ''at'', de øvrige ''í'') Hallvardskirken (kathedralen) i Aaslo i stenveggen ved korets sydside<ref>Munch (anf. st. 712): „paa sydsiden strax nedenfor koret“.</ref> ('''Fa''' ''syðra megin fyrir'' ''útan kórin'', '''Fo''' ''útar frá kórinum fyrir sunnan fram'', '''Fr, M''' og '''S''' ''útar frá kórinum syðra megin''). 9. Kong {{sperret|Harald gille}} († 1136), jordet (''jarðaðr'') i<ref>Sammest. 779 „ved“.</ref> {{rettelse||(}}'''Fa''' og '''S''' ''í'', '''Fo''' ''at'') den gamle eller lille Kristkirke i Bergen. 10. Kong {{sperret|Magnus blinde}} († 1139), begraven (''grafin'') i ('''Fo, Fr''' og '''S''' ''at'', '''M''' ''i'') Hallvardskirken (kathedralen) i Aaslo hos (''hjá'') sin fader kong Sigurd (jfr. no. 8), altsaa i korets vegg, hvad der styrkes ved, at han maatte være en af de 4 konger, hvis gravsteder fantes i muren 1674, da kirken nedtoges, hvorom mere nedenfor. 11. Kong {{sperret|Sigurd munn}} († 1155), begraven ('''Fa''' ''grafin'', '''Fr''' og '''S''' ''jarðáðr'') i<ref>Sammest. 884 „ved“.</ref> (''at'') den lille Kristkirke i Bergen. 12. Kong {{sperret|Eystein Haraldssön}} († 1157), jordet (''jarðaðr'') i Forskirke ('''Fa''' ''á Forsi'', '''Fo, Fr''' og '''S''' ''at Forskirkju'') i Baahuslen. De tre sidste tilføje, at hans lejested var midt paa kirkegulvet og overbredt med tæppe (''leg hans'' ''á miðju kirkjugolfi ok breidt yfir kögur''). 13. Kong {{sperret|Inge krokbak}} († 1161), ifølge '''Fr''' og '''S''' lagt (''lagðr'') i stenveggen i Hallvardskirken (kathedralen) i Aaslo ved korets sydside<ref>Sammest. 907: „paa sydsiden nedenfor koret“.</ref> (''útar frá kórinum syðra'' ''megin''). 14. Kong {{sperret|Haakon herdebred}} († 1162), ifølge '''Fo, Fr''' og '''S''' først jordet i Romsdal, siden (1184—1202) flyttet af kong Sverre og nedlagt i stenveggen i Kristkirken<noinclude> <references/></noinclude> ndi3sezhhuafk9a2ro4o37kz6y0bkja 337104 336364 2026-09-27T20:03:40Z Kåre-Olav 25 liste 337104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KONGELIGE BEGRAVELSER I NORG|. 5}} {{*!/s}}</noinclude>'''Fo, Fr, M''' og '''S''' ''jarðaðr'', '''Fa''' ''hvílir'') i ('''S''' ''at'', de øvrige ''í'') Hallvardskirken (kathedralen) i Aaslo i stenveggen ved korets sydside<ref>Munch (anf. st. 712): „paa sydsiden strax nedenfor koret“.</ref> ('''Fa''' ''syðra megin fyrir'' ''útan kórin'', '''Fo''' ''útar frá kórinum fyrir sunnan fram'', '''Fr, M''' og '''S''' ''útar frá kórinum syðra megin''). {{*!/i}} Kong {{sperret|Harald gille}} († 1136), jordet (''jarðaðr'') i<ref>Sammest. 779 „ved“.</ref> {{rettelse||(}}'''Fa''' og '''S''' ''í'', '''Fo''' ''at'') den gamle eller lille Kristkirke i Bergen. {{*!/i}} Kong {{sperret|Magnus blinde}} († 1139), begraven (''grafin'') i ('''Fo, Fr''' og '''S''' ''at'', '''M''' ''i'') Hallvardskirken (kathedralen) i Aaslo hos (''hjá'') sin fader kong Sigurd (jfr. no. 8), altsaa i korets vegg, hvad der styrkes ved, at han maatte være en af de 4 konger, hvis gravsteder fantes i muren 1674, da kirken nedtoges, hvorom mere nedenfor. {{*!/i}} Kong {{sperret|Sigurd munn}} († 1155), begraven ('''Fa''' ''grafin'', '''Fr''' og '''S''' ''jarðáðr'') i<ref>Sammest. 884 „ved“.</ref> (''at'') den lille Kristkirke i Bergen. {{*!/i}} Kong {{sperret|Eystein Haraldssön}} († 1157), jordet (''jarðaðr'') i Forskirke ('''Fa''' ''á Forsi'', '''Fo, Fr''' og '''S''' ''at Forskirkju'') i Baahuslen. De tre sidste tilføje, at hans lejested var midt paa kirkegulvet og overbredt med tæppe (''leg hans'' ''á miðju kirkjugolfi ok breidt yfir kögur''). {{*!/i}} Kong {{sperret|Inge krokbak}} († 1161), ifølge '''Fr''' og '''S''' lagt (''lagðr'') i stenveggen i Hallvardskirken (kathedralen) i Aaslo ved korets sydside<ref>Sammest. 907: „paa sydsiden nedenfor koret“.</ref> (''útar frá kórinum syðra'' ''megin''). {{*!/i}} Kong {{sperret|Haakon herdebred}} († 1162), ifølge '''Fo, Fr''' og '''S''' først jordet i Romsdal, siden (1184—1202) flyttet af kong Sverre og nedlagt i stenveggen i Kristkirken<noinclude>{{*!/e}} <references/></noinclude> gbi2vftig59q91suiwohnnsd8z16k46 104 82370 337105 215556 2026-09-27T20:04:11Z Kåre-Olav 25 liste 337105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|6| N. NICOLAYSEN.}} {{*!/s}}</noinclude>(kathedralen) i Nidaros ved søndre side af koret (''fyrir'' ''sunnan i kórinum''). {{*!/i}} Jarl {{sperret|Erling skakke}} († 1179), ifølge '''Fl''' begraven søndenfor Kristkirken i Nidaros (''borin til graftar fyrir'' ''sunnan kirkja''), altsaa paa kirkegaarden. Det tilføjes: „men nu (ved 1380) er hans gravsted inde i kirken“. Dette maa vistnok forstaaes paa samme maade, som anført ved no. 1, nemlig saaledes, at ikke graven selv blev flyttet, men at den derimod med stedet, hvor den var, havde rykket ind i kirken ved tilbygningen af korets søndre sideskib inden omtr. 1250. {{*!/i}} {{sperret|Orm Ivarssön}}, kongsbroder, († 1184), ifølge '''Fl''' nedlagt i stenveggen i Hallvardskirken i Aaslo hos (''hjá'') kong Sigurd Jorsalafarer og sin broder kong Inge (jfr. no. 8 og 13), altsaa i koret. {{*!/i}} Kong {{sperret|Magnus Erlingssön}} († 1184), ifølge '''Fl''' jordet i Kristkirken (kathedralen) i Bergen ved stenveggen paa søndre side af koret<ref>Munch (anf. st. III. 180): „nedenfor koret lige ved den søndre vegg“.</ref> (''útar frá kórinum fyrir framan'' ''steinvegginn hinum syðra megin''). Liget blev lagt i stenkiste (''steinþró''), og kong Sverre lod gravstedet (''leg'') omhyggelig udstyre, gjøre gitter udenom gravstenen (''grind um útan legsteinin'') og brede et tæppe derover. {{*!/i}} {{sperret|Cecilia}}, kong Sverres syster, († omkr. 1185), ifølge '''C''' begraven i Kristkirken i Nidaros „norden ved koret“, hvad der vel vil sige det samme som: paa nordre side i koret. {{*!/i}} {{sperret|Jon kuflung}} († 1188), ifølge '''Fl''' jordet i<ref>Sammest. 214: „ved“.</ref> (''jarðaðr'' ''at'') Mariekirken i Bergen.<noinclude>{{*!/e}} <references/></noinclude> e8cncj35kpqter6x9q4xv08l27jizwr 337108 337105 2026-09-27T20:08:49Z Kåre-Olav 25 avsnitt i liste 337108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|6| N. NICOLAYSEN.}} {{*!/s}}</noinclude>(kathedralen) i Nidaros ved søndre side af koret (''fyrir'' ''sunnan i kórinum''). {{*!/i}} Jarl {{sperret|Erling skakke}} († 1179), ifølge '''Fl''' begraven søndenfor Kristkirken i Nidaros (''borin til graftar fyrir'' ''sunnan kirkja''), altsaa paa kirkegaarden. Det tilføjes: „men nu (ved 1380) er hans gravsted inde i kirken“. {{nop}} Dette maa vistnok forstaaes paa samme maade, som anført ved no. 1, nemlig saaledes, at ikke graven selv blev flyttet, men at den derimod med stedet, hvor den var, havde rykket ind i kirken ved tilbygningen af korets søndre sideskib inden omtr. 1250. {{*!/i}} {{sperret|Orm Ivarssön}}, kongsbroder, († 1184), ifølge '''Fl''' nedlagt i stenveggen i Hallvardskirken i Aaslo hos (''hjá'') kong Sigurd Jorsalafarer og sin broder kong Inge (jfr. no. 8 og 13), altsaa i koret. {{*!/i}} Kong {{sperret|Magnus Erlingssön}} († 1184), ifølge '''Fl''' jordet i Kristkirken (kathedralen) i Bergen ved stenveggen paa søndre side af koret<ref>Munch (anf. st. III. 180): „nedenfor koret lige ved den søndre vegg“.</ref> (''útar frá kórinum fyrir framan'' ''steinvegginn hinum syðra megin''). Liget blev lagt i stenkiste (''steinþró''), og kong Sverre lod gravstedet (''leg'') omhyggelig udstyre, gjøre gitter udenom gravstenen (''grind um útan legsteinin'') og brede et tæppe derover. {{*!/i}} {{sperret|Cecilia}}, kong Sverres syster, († omkr. 1185), ifølge '''C''' begraven i Kristkirken i Nidaros „norden ved koret“, hvad der vel vil sige det samme som: paa nordre side i koret. {{*!/i}} {{sperret|Jon kuflung}} († 1188), ifølge '''Fl''' jordet i<ref>Sammest. 214: „ved“.</ref> (''jarðaðr'' ''at'') Mariekirken i Bergen.<noinclude>{{*!/e}} <references/></noinclude> 85bovfgan79gizzs6fqhgqf3b2w5hyv 337109 337108 2026-09-27T20:10:31Z Kåre-Olav 25 {{*!/c}} 337109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|6| N. NICOLAYSEN.}} {{*!/s}}</noinclude>{{*!/c}} (kathedralen) i Nidaros ved søndre side af koret (''fyrir'' ''sunnan i kórinum''). {{*!/i}} Jarl {{sperret|Erling skakke}} († 1179), ifølge '''Fl''' begraven søndenfor Kristkirken i Nidaros (''borin til graftar fyrir'' ''sunnan kirkja''), altsaa paa kirkegaarden. Det tilføjes: „men nu (ved 1380) er hans gravsted inde i kirken“. {{nop}} Dette maa vistnok forstaaes paa samme maade, som anført ved no. 1, nemlig saaledes, at ikke graven selv blev flyttet, men at den derimod med stedet, hvor den var, havde rykket ind i kirken ved tilbygningen af korets søndre sideskib inden omtr. 1250. {{*!/i}} {{sperret|Orm Ivarssön}}, kongsbroder, († 1184), ifølge '''Fl''' nedlagt i stenveggen i Hallvardskirken i Aaslo hos (''hjá'') kong Sigurd Jorsalafarer og sin broder kong Inge (jfr. no. 8 og 13), altsaa i koret. {{*!/i}} Kong {{sperret|Magnus Erlingssön}} († 1184), ifølge '''Fl''' jordet i Kristkirken (kathedralen) i Bergen ved stenveggen paa søndre side af koret<ref>Munch (anf. st. III. 180): „nedenfor koret lige ved den søndre vegg“.</ref> (''útar frá kórinum fyrir framan'' ''steinvegginn hinum syðra megin''). Liget blev lagt i stenkiste (''steinþró''), og kong Sverre lod gravstedet (''leg'') omhyggelig udstyre, gjøre gitter udenom gravstenen (''grind um útan legsteinin'') og brede et tæppe derover. {{*!/i}} {{sperret|Cecilia}}, kong Sverres syster, († omkr. 1185), ifølge '''C''' begraven i Kristkirken i Nidaros „norden ved koret“, hvad der vel vil sige det samme som: paa nordre side i koret. {{*!/i}} {{sperret|Jon kuflung}} († 1188), ifølge '''Fl''' jordet i<ref>Sammest. 214: „ved“.</ref> (''jarðaðr'' ''at'') Mariekirken i Bergen.<noinclude>{{*!/e}} <references/></noinclude> g8xld6wwj6gsv8z1fp4tlr3e7hdzl6q 337111 337109 2026-09-27T20:14:01Z Kåre-Olav 25 <p> 337111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|6| N. NICOLAYSEN.}} {{*!/s}}</noinclude>{{*!/c}} (kathedralen) i Nidaros ved søndre side af koret (''fyrir'' ''sunnan i kórinum''). {{*!/i}} Jarl {{sperret|Erling skakke}} († 1179), ifølge '''Fl''' begraven søndenfor Kristkirken i Nidaros (''borin til graftar fyrir'' ''sunnan kirkja''), altsaa paa kirkegaarden. Det tilføjes: „men nu (ved 1380) er hans gravsted inde i kirken“. <p>Dette maa vistnok forstaaes paa samme maade, som anført ved no. 1, nemlig saaledes, at ikke graven selv blev flyttet, men at den derimod med stedet, hvor den var, havde rykket ind i kirken ved tilbygningen af korets søndre sideskib inden omtr. 1250.</p> {{*!/i}} {{sperret|Orm Ivarssön}}, kongsbroder, († 1184), ifølge '''Fl''' nedlagt i stenveggen i Hallvardskirken i Aaslo hos (''hjá'') kong Sigurd Jorsalafarer og sin broder kong Inge (jfr. no. 8 og 13), altsaa i koret. {{*!/i}} Kong {{sperret|Magnus Erlingssön}} († 1184), ifølge '''Fl''' jordet i Kristkirken (kathedralen) i Bergen ved stenveggen paa søndre side af koret<ref>Munch (anf. st. III. 180): „nedenfor koret lige ved den søndre vegg“.</ref> (''útar frá kórinum fyrir framan'' ''steinvegginn hinum syðra megin''). Liget blev lagt i stenkiste (''steinþró''), og kong Sverre lod gravstedet (''leg'') omhyggelig udstyre, gjøre gitter udenom gravstenen (''grind um útan legsteinin'') og brede et tæppe derover. {{*!/i}} {{sperret|Cecilia}}, kong Sverres syster, († omkr. 1185), ifølge '''C''' begraven i Kristkirken i Nidaros „norden ved koret“, hvad der vel vil sige det samme som: paa nordre side i koret. {{*!/i}} {{sperret|Jon kuflung}} († 1188), ifølge '''Fl''' jordet i<ref>Sammest. 214: „ved“.</ref> (''jarðaðr'' ''at'') Mariekirken i Bergen.<noinclude>{{*!/e}} <references/></noinclude> 5ao3kqa7dsa9mrtuhzjo5ngggp43qdb 104 82371 337106 215557 2026-09-27T20:04:46Z Kåre-Olav 25 liste 337106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KONGELIGE BEGRAVELSER I NORG|. 7}} {{*!/s}}</noinclude>{{*!/i}} {{sperret|Sigurd Magnussön}}, kongssøn, († 1194), ifølge '''Fl''' begraven ved Mariekirken i Bergen søndenfor sanghuset. {{*!/i}} {{sperret|Baard Guthormssön}} († 1194), ifølge '''C''' begraven i „Kristkirken [i Bergen?]<ref>Dette synes mig rimeligst efter sammenhængen hos '''C''', dog kan det være muligt af de grunde, Munch (anf. st. III. 243) fremsætter, at han blev begraven i Nidaros ved siden af sin første hustru Cecilia (jfr. no. 18).</ref> paa den nordre side i koret“. {{*!/i}} Kong {{sperret|Sverre}} († 1202), ifølge '''Fl''' begraven i Bergens Kristkirke (kathedralen). Stenveggen indenfor korets søndre dør blev aabnet<ref>Munch (anf. st. 389): „i Kristkirken paa den sydlige side, hvor veggen blev aabnet mellem koret og indgangsdøren“.</ref> (''útar frá kórinum enn innar'' ''frá suðrdyrum var opnaðr steinveggrin'') og kongens lig indlagt deri; siden lukkedes veggen igjen, og blev dertil fæstet en tavle af erts, hvorpaa var skrevet nogle vers med forgylte bogstaver; paa veggen blev og ophængt et stykke fløjl (''pell'') og derhos hans merke, skjold, sverd og staalhue. {{*!/i}} Kong {{sperret|Haakon Sverressön}} († 1204), ifølge '''Fo''' jordet i (''jarðaðr í'') Bergens Kristkirke (kathedralen); '''C''' tilføjer: „paa nordre side tvert over fra kong Sverres grav“, altsaa i koret. {{*!/i}} Kong {{sperret|Guthorm Sigurdssön}} († 1204), ifølge '''C''' begraven i Kristkirken (kathedralen) i Nidaros. {{*!/i}} {{sperret|Erling steinvegg}} († 1207), ifølge '''Fo''' jordet i (''jarðaðr'' ''at'') Olafskirken i Tunsberg i stenveggen ved korets nordside<ref>Sammest. 507: „i nordre korvegg oppe ved alteret“.</ref> (''lagðr í steinvegginn nörðra útar frá altarinu'' [var. ''kórinum'']). {{*!/i}} Kong {{sperret|Inge Baardssön}} († 1217), ifølge '''C''' begraven i Kristkirken (kathedralen) i Nidaros paa den søndre side af koret. Hertug Skule lod og „gjøre et kosteligt verk<noinclude>{{*!/e}} <references/></noinclude> 3pgflx6ij2cmivntj2e9qifvcyretpb 104 82372 337107 215558 2026-09-27T20:05:10Z Kåre-Olav 25 liste 337107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|8|N. NICOLAYSEN. }} {{*!/s}}</noinclude>over hans grav, udhugget og formalet og belagt med gull, og lod der udhugge og male hans vaaben og hængte der hans sverd, hjelm og skjold“. Jfr. hermed no. 27, hvoraf sees at begravelsen var i korets vegg. {{*!/i}} Hertug {{sperret|Skule}} († 1240), ifølge '''Fl''' og '''Fr''' begraven i Kristkirken i Nidaros paa søndre side af koret nedenunder, hvor kong Inge laa, altsaa i gulvet (''fyrir sunnan'' ''þar undir niðri, sem hann hefði látið búa um leg'' ''Inga konungs broður sins upp í steinvegginum''). {{*!/i}} Kong {{sperret|Haakon den unge}} († 1257), ifølge '''Fl''' og '''Fr''' jordet i (''jarðaðr í'') Hallvardskirken (kathedralen) i Aaslo „der, hvor (''þar sem'') Sigurd Jorsalafarer hviler“ altsaa i stenveggen ved korets sydside (jfr. no. 8), hvad der styrkes af det samme, som er anført under no. 10. {{*!/i}} Kong {{sperret|Haakon Haakonssön}} († 1263), ifølge '''Fl''' og '''Fr''' lagt i kiste med sligt udstyr (''umbúnað''), som skiken var ved en kronet konges lig, og jordet i koret i Magnuskirken i Kirkevaag paa Orknøerne, hvortil '''Fl''' føjer, at han blev lagt i<ref>Munch (anf. st. IV. 1. 426): „lige foran trinene udenfor. St. Magnus’s skrin“.</ref> trinene (''á grádunum'') foran den hellige Magnus’s skrin, og at stenen siden igjen blev lagt over aabningen som tilforn (''aptr luktr steinin'' ''som áðr yfir uppi''), og et tæppe bredt derover. Efterat liget senere var ført over til Norge, blev det ifølge '''Fl''' og '''Fr''' jordet (''jarðat'') i koret i Kristkirken (kathedralen) i Bergen. {{*!/i}} Kong {{sperret|Magnus lagaböter}} († 1280) forlangte i sit testament af 1277<ref>Dipl. Norv. IV. 6.</ref> at blive begraven i minoriternes kirke (Olafskirken, nu domkirken) i Bergen (''apud fratres'' ''minores Bergis ecclesiasticam providente domino''<noinclude>{{*!/e}} <references/></noinclude> h61zjqhdvn9c0oajojqs1tupguj1nkl 104 82373 337103 215559 2026-09-27T20:02:48Z Kåre-Olav 25 liste 337103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KONGELIGE BEGRAVELSER I NORG|. 9}} {{*!/s}}</noinclude>''eligemus sepulturam''); og at han ogsaa virkelig blev begraven der<ref>Munch (anf. st. 689) har „ved“ det nævnte kloster.</ref>, siges udtrykkelig i de stokholmske minoriters diarium<ref>Script. rer. Svec. I. 77.</ref>. {{*!/i}} Dronning {{sperret|Margrete}}, kong Erik Magnussöns hustru († 1283), begraven i Bergens Kristians (kathedralen) „i stenveggen paa den nordre side i koret“<ref>Dipl. Norv. VI. 105.</ref>. {{*!/i}} {{sperret|Margrete}}, kong Erik Magnussöns datter († 1290), indlagt i nysnævnte kirke i korets stenvegg ved siden af moderen<ref>Sammesteds.</ref>. {{*!/i}} Kong {{sperret|Erik Magnussön}} († 1299). Da han døde i Bergen og der havde haft sin residens, maa han udentvil være bleven begraven sammesteds i Kristkirkens kor. {{*!/i}} Kong {{sperret|Haakon V Magnussön}} († 1319 i Tunsberg), sansynligvis begraven i Mariekirken i Aaslo, skjønt intet vides derom<ref>Munch siger (anf. st. IV. 2. 641) i texten, at kongen „vilde“ ifølge testamentet (Dipl. Norv. IV, no. 128) begraves i kirken, fordi han i noten antager, at dette maatte være grunden til, at kongen betænkte Mariekirken med store gaver fremfor landets øvrige kirker og stiftelser. Men dette kan dog ingenlunde tages som fullt bevis for, at den bortkomne del af testamentet virkelig har indeholdt noget om begravelsen. Heller ikke af den omstændighed, at kongen i testamentet forlanger sin dødsdag højtideligholdt i Mariekirken, følger det, at begravelsen foregik i samme kirke.</ref>. {{*!/i}} Kong {{sperret|Haakon VI Magnussön}} († 1380), sansynligvis begraven i koret i Korskirken i Aaslo, da der formodentlig maa menes ham, naar hr. Jon Marteinssön i sit testament af 1401 bestemmer, at hans hjelm og skjold skulde ophænges i Korskirkens kor „der, som den unge kong Haakon hviles“<ref name="p9">Pontop. Annal. II. 495. Munch, som har overseet dette sted, {{bindestrek1|gjet|gjetter}}</ref>. {{*!/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> nqkmyuk77h8irzsw26x2hwkgxkay3ad 104 82374 336386 215560 2026-09-27T15:57:52Z KåreBot 479 – > — 336386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|10|N. NICOLAYSEN.}}</noinclude>{{blank linje}} Af det ovenstaaende fremgaar for det første, at der blandt de anførte 35 personer kun var to (no. 15 og 20), som fik begravelse udenfor kirken paa kirkegaarden. Men ingen af dem kunde tilkomme saadan hæder, som blev vist kongelige personer. Disse maa nemlig altid være begravne inde i kirken; thi det kan neppe ansees tvilsomt, at ogsaa ordene ''apud'' og ''at'' i forbindelse med kirkens navn overalt, hvor der tales om begravelser (no. 1, 2, 5—12, 19, 25, 30), betyde det samme som ''í''. Har derfor P. A. Munch, naar han gjengiver de nævnte udtryk med „ved“ (no. 5—7, 9, 11, 19, 30), tænkt sig, at begravelsen i disse tilfælle foregik paa kirkegaarden, maa det ansees for urigtigt. Dernæst viser det sig, at der hos os ikke var nogen enkelt kirke, hvori kongelige personers begravelse udelukkende eller fortrinsvis<ref>Det er derfor grebet ud af luften, naar der i to gamle viser (Udvalg af danske Vis. f. Middelald. II. 23 og Landstad s. 234) omtales en Mariekirke [i Aaslo?], hvori „kongerne {{sperret|pleje}} at ligge“.</ref> fant sted, ikke engang at alle vore 5 kathedralkirker bleve benyttede paa denne maade; thi der kjennes ingen beretning om, at nogen kongelig person har faaet sit gravsted i Hamars eller Stavangers domkirker. I det hele taget er der ikke mindre end 12 kirker, hvori saadan begravelse træffes, nemlig: i eller ved Nidaros Klemenskirken, Olafskirken, Mariekirken, Kristkirken og Elgeseters kirke; i Bergen den lille og store Kristkirke og Olafskirken; i Aaslo Hallvardskirken, Mariekirken og Korskirken; endelig i Baahuslen Fors kirke. Men herved maa dog erindres, at en og samme person, Magnus den gode (no. 1), tid efter i anden blev begraven i begge de førstnævnte kirker og til slutning i Kristkirken, og ligeledes at en og samme person,<!-- --><ref follow="p9">{{bindestrek2|ter|gjetter}} derimod paa Mariekirken i Aaslo (det norske Folks Hist. i Unionsper. II. 117).</ref><noinclude> <references/></noinclude> 1yf1v9945arz9z785m7zf8it9b15l7k 104 82375 336389 215561 2026-09-27T15:58:22Z KåreBot 479 – > — 336389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KONGELIGE BEGRAVELSER I NORGE.|11}}</noinclude>Harald haardraade (no. 2), blev begraven baade i Mariekirken og Elgeseters kirke. Desuden maa det lægges merke til, at da Klemenskirken, Olafskirken og Mariekirken benyttedes til disse begravelser, fantes der endnu ikke nogen kathedral i Nidaros, og det samme gjelder for Bergens vedkommende med hensyn til den lille Kristkirke. Efterat derimod kathedralerne i de to nævnte byer vare blevne ferdige, i Nidaros noget før 1093, i Bergen 1156—1164, og ligeledes kathedralen i Aaslo var opført, noget før 1130, bleve kongelige personer fortrinsvis begravne i dem. Fra denne regel kjennes kun 5 undtagelser, idet ogsaa Elgeseters kirke, Olafskirken i Bergen, Mariekirken og Korskirken i Aaslo samt Fors kirke benyttedes paa denne maade. I de fleste af disse tilfælle kjennes ogsaa grunden dertil enten af sagaernes beretning eller af, hvad vi ellers ved. Saaledes siges det udtrykkelig, at erkebiskop Eystein ansaa det som noget, der fulgte af sig selv, at Harald haardraades legeme gjorde følge med den kirke, kongen selv havde opført, Mariekirken, da den flyttedes til Elgeseter. Magnus lagaböter havde, som bekjent, tildels ladet opføre Olafskirken i Bergen, hvori han forlangte sin begravelse, og Haakon V havde ligeledes fullstændig ombygget Mariakirken i Aaslo, hvori han rimeligvis ogsaa blev begraven. Hvad der endelig bevirkede, at Fors kirke blev valgt som begravelsested for Eystein Haraldssön, var vel dels, at kongen falt i dens nærhed, og dels at det har været forbundet med vanskelighed at faa hans lig indbragt til biskopsdømmets kathedral i Aaslo. Derimod ere vi ej istand til at sige, hvorfor Haakon VI blev lagt i Korskirken istedenfor i den nærliggende Hallvardskirke. Forøvrigt vil forholdet mellem de 3 kathedraler og de andre ovennævnte kirker sees deraf, at medens ingen af de sidste havde mere end 1 kongelig begravelse, og det som anført<noinclude> <references/></noinclude> dy08sddtjln77me6bcr7x3ckpi8kjyh 104 82376 336395 215562 2026-09-27T15:59:22Z KåreBot 479 – > — 336395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|12|N. NICOLAYSEN.}}</noinclude>for nogles vedkommende kun midlertidig, undtagen den lille Kristkirke i Bergen, som havde 2 saadanne begravelser, trffes der i Nidaros Kristiania 8 (no. 1, 4—7, 14, 24, 26), i Bergens Kristkirke 6 eller 7 (no. 17, 22, 23, 29, 31—33) og i Hallvardskirken i Aaslo 4 (no. 8, 10, 13, 28). Sætte vi nu kirkerne ud af betragtning og kun holde os til stedet, hvor kirkerne laa, viser det sig, naar Fors kirke undtages, at alle de kongelige begravelsen vi kjenne, fant sted i en af de 3 hovedbyer, som tid eller anden vare residenser, nemlig 10 begravelser i Nidaros (no. 1—7, 14, 24, 26), 10 i Bergen (no. 9, 11, 17, 22, 23, 29—33) og 6 i Aaslo (no. 8, 10, 13, 28, 34, 35). Disse begravelser foregik i Nidaros 1047—1217, i Bergen 1136—1299, i Aaslo 1130—1380. Saaledes træffe vi her, hvad der ogsaa maatte væntes, i det store taget en lignende bevægelse, som i flere andre retninger og navnlig med hensyn til landsstyrelsens hovedsæde: begravelserne tage sin begynnelse i Nidaros, flytte sig dernæst sydover til Bergen, hvor de næsten udelukkende foregaa gjennem hele det 13de hundredaar, eller til Aaslo, hvor de slutte. Det er ogsaa let at skjønne, hvorfor der ej træffes nogen kongelig begravelse i Stavanger eller Hamar. Disse byer havde kun ringere betydning: de vare kjøbstæder og biskopssæder, men kongerne toge aldrig stadigt ophold der, og derfor fantes vel heller ikke nogen kongsgaard<ref>I Munchs Beskr. over Norge i Middelald. s. 41 og 47 omtales kongsgaarde paa begge steder, men dette kan neppe være rigtigt.</ref> i disse byer. Ovenfor viste det sig, at ingen kongelig person fik sit gravsted udenfor kirken. Spør man dernæst om, hvad det var for en del af kirkebygningen, som benyttedes paa denne maade, saa forekommer det mig klart, at det ikke var skibet. Der er i alle fall ej noget sted i sagaerne, hvor dette<noinclude> <references/></noinclude> 5jvxh08cxbsxyme5hzupqutpsn5woo8 104 82381 336404 215567 2026-09-27T16:00:52Z KåreBot 479 – > — 336404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KONGELIGE BEGRAVELSER I NORGE.|17}}</noinclude>sige saa bestemt<ref>Jfr. N. Fornl. 728.</ref>, at de lig, man da fant „udi muren“ i Hallvardskirken i Aaslo, tilhørte „fire norske konger“, dersom ikke gravstederne havde vist det? Det fortjener endnu at lægges merke til, at kun den nordre og søndre vegg “af koret omtales som brugt til begravelser. Naar det nu viser sig, at kvinnelige personer i de tilfælle, som nævnes (no. 18, 31, 32), altid begraves i eller ved {{sperret|nordre}} vegg, medens mænd fordetmeste lægges i eller ved {{sperret|søndre}} vegg (no. 8, 10, 13, 14, 16, 17, 22, 26—28) og kun faa gange (no. 21, 23, 25) i eller ved {{sperret|nordre}} vegg, og naar dertil føjes, at mænd ogsaa paa kirkegaarden begraves {{sperret|søndenfor}} kirken (no. 15, 20), saa ligger heri vistnok en særegen betydning. Dette maa da hænge sammen med den i middelalderen strengt overholdte skik, at den kvinnelige del af menigheden skulde tage plads ved skibets {{sperret|nordre}} side eller til venstre<ref>Som betegnelse herfor træffes paa Island ''kvennumegin'' (Bisk. sög. I. 185 f.). I forbindelse med skilsmissen mellem kjønene staar det vel og, at der i vore gamle kirker ofte er udgangsdør baade paa nord- og sydsiden af skibet. Merkelig nok træffes der engang (i Aaslo ved 1344, D. Norv. IV. no. 283) omtalt ''kvennavegr'' og ''karlavegr'' i en husebygning.</ref>, mændene derimod ved den {{sperret|søndre}} side eller til højre. Naar vi desuagtet ovenfor træffe mænd, dog blot undtagelsesvis, begravne i eller ved korets nordvegg, saa kan vel dette forklares saaledes, at sydsiden i disse tilfælle af ubekjente grunde ej har frembudt nogen passende plads. En veggebegravelse blev saaledes vel neppe anbragt længer oppe i muren end omtrent i brysthøjde eller et par alen over gulvet. Er det ovenstaaende rigtigt, og vi samle det udbytte, som derved er vunnet, saa sees deraf, at kongelige personer her i Norge ikke nogensinne bleve begravne paa kirkegaarden,<noinclude> <references/></noinclude> tcfnytninkmbu0y4q40hmvl01iz93ln 104 82384 336427 215570 2026-09-27T16:04:42Z KåreBot 479 – > — 336427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|20|N. NICOLAYSEN.}}</noinclude>nu, som antydet, tror, at ikke den første men den anden skik har fundet sted ved afdøde kongelige personers vaaben, saa slutter jeg dette fra to af de oven (no. 22, 26) gjengivne beretninger. Disse ere de eneste, hvori vaabnene nævnes, og herom siges det udtrykkelig, at de (sverd, skjold og hjelm) bleve hængte paa veggen udenfor gravstedet. I sambaand med ovenstaaende gravskikke vil jeg til slutning søge at besvare det spørsmaal: om der er mulighed for, at endnu nogen af vore kongelige begravelser er bevaret. Det kan herved først erindres (jfr. s. 10), at der, da Magnus den gode og Harald haardraade havde faaet sine endelige hvilesteder, i det hele kun var 9 kirker, hvori kongelige personer laa begravne. Det fremsatte spørsmaal kan da strax besvares benægtende for de begravelsers vedkommende, som fantes i 4 af de nævnte kirker, nemlig Elgeseters kirke (no. 2) den lille (no. 9, 11) og store Kristkirke (no. 17, 22, 23, 29, 31—33) i Bergen samt Korskirken (no. 35) i Aaslo, da disse forlængst ere sporløst forsvundne, uden at vi have nogensomhelst beretning om, hvorvidt der overhovedet blev foretaget noget for at bevare begravelserne. Hvad dernæst Hallvardskirken (no. 8, 10, 13, 28) og Mariekirken (no. 34) i Aaslo angaar, saa ere deres fundamenter rigtignok endnu for største delen tilstede under jorden, men ved udgravningen af den sidste kirkes grunvoll i 1868 fantes der intet spor af noget, som kunde antyde kongelig begravelse, og det samme viste sig ved den i 1807 foretagne undersøgelse<ref>Jfr. Aarsber. f. 1868 fra Foren. t. n. Fortidsm. Bev. s. 132.</ref> af Hallvardskirkeus levninger og den fullstændigere udgravning deraf i 1865. Det sidste var forresten rimeligt nok, da man allerede ved kirkens nedtagelse i 1674 havde, som ovenanført, stødt paa de kongelige personers<noinclude> <references/></noinclude> awj1pjo5i0g5aaqtrskgu1hxy03qakw 104 82385 336434 215572 2026-09-27T16:05:52Z KåreBot 479 – > — 336434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||KONGELIGE BEGRAVELSER I NORGE.|21}}</noinclude>gravsteder og borttaget dem, uden at der trods anstillet undersøgelse er truffet noget, som kan lede paa spor efter, hvad man foretog med de kongelige skeletter; thi den ifølge Gyldenløves forslag af kongen i 1674 udgivne bestemmelse<ref>N. Fornl. 35.</ref> om, at der paa Hovedøen ved Kristiania skulde opføres et kapel, hvori de kongelige levninger skulde bevares, vides ikke nogensinne at være kommen til udførelse. Saaledes staar nu kun 3 af de anførte kirker over jorden, nemlig Fors kirke i Baahuslen (no. 12), Olafskirken (nu domkirken) i Bergen (no. 30) og Kristkirken (nu domkirken) i Nidaros (no. 1, 4—7, 14, 24, 26). Men den første er ifølge Holmbergs vidnesbyrd<ref>Bohuslens Beskrifn. 2det opl. II. 178.</ref> for største delen ombygget, og af den kongelige grav finnes intet spor. Hvad dernæst Olafskirken angaar, er endnu dens kor, hvori den kongelige grav nærmest maatte søges, i hovedsagen uforandret, skjønt det med den øvrige bygning har brent 4 eller 5 gange siden 1280, da Magnus lagabøter blev begraven i kirken. Var hans begravelse i eller under gulvet, er der dog ganske vist intet deraf tilbage, da man paa dette sted dere gange har foretaget oprydning; var gravstedet derimod anbragt i korets vegg, saa kan det muligens endnu være tilstede trods de mange brande. Mere sansynlighed er der dog for, at der kan finnes kongelige begravelser i den sidste af de anførte kirker eller i Throndhjems domkirke. Vel er den del deraf, som her vedkommer os, nemlig koret, siden 1217, da den sidste kongelige begravelse deri foregik, bleven ombygget og har med den øvrige kirke brent 5 gange. Men trods disse brande have dog andre begravelser fra middelalderen været bevarede ligetil vor tid<ref>Jfr. N. Fornl. 602 f.</ref>, og hvad ombygningen angaar, havde<noinclude> <references/></noinclude> nbe9q6upfj76a90p2g4f0edfnpk2frg 104 82386 336444 215573 2026-09-27T16:07:32Z KåreBot 479 – > — 336444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|22|N. NICOLAYSEN. KONGELIGE BEGRAVELSER I NORGE. }}</noinclude>man vistnok, da denne fant sted (i det seneste henimod 1250), saamegen pietet for de kongelige levninger, at man igjen lagde dem ind i kirkens nye vegge eller i gravsteder under gulvet. Et bevis herfor frembyder jo Magnus den godes grav, der endnu ved 1380 var urørt, skjønt kirken da forlængst var ombygget og havde brent en gang. Imidlertid er det vist, at man i gulvet under koret (nu skibet) og dets sidegange hverken før<ref>Jfr. N. Fornl. anf. st.</ref> eller ved den i 1865—1866<ref>Aarsber. f. 1866 fra Foren. t. n. Fort. Bev. s. 6 ff.</ref> foretagne nøjagtige undersøgelse har truffet noget gravsted, som med rimelighed kunde antages for et kongeligt. Er altsaa noget saadant endnu bevaret, kan det kun finnes enten under højkorets gulv eller i dets vegge eller i korets sideganges vegge. I hvert fall vil spørsmaalet faa sin endelige løsning, hvis og naar de omtalte dele af kirken skulle restaureres. Thi da maa der foretages saadanne arbeider, hvorved gravstederne ville komme for lyset igjen, hvis de endnu ere til.<noinclude> <references/></noinclude> m1ex6r61wq0o8x2kuazvizex5zhr9d5 337117 336444 2026-09-27T20:20:57Z Kåre-Olav 25 dobbel strek 337117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|22|N. NICOLAYSEN. KONGELIGE BEGRAVELSER I NORGE. }}</noinclude>man vistnok, da denne fant sted (i det seneste henimod 1250), saamegen pietet for de kongelige levninger, at man igjen lagde dem ind i kirkens nye vegge eller i gravsteder under gulvet. Et bevis herfor frembyder jo Magnus den godes grav, der endnu ved 1380 var urørt, skjønt kirken da forlængst var ombygget og havde brent en gang. Imidlertid er det vist, at man i gulvet under koret (nu skibet) og dets sidegange hverken før<ref>Jfr. N. Fornl. anf. st.</ref> eller ved den i 1865—1866<ref>Aarsber. f. 1866 fra Foren. t. n. Fort. Bev. s. 6 ff.</ref> foretagne nøjagtige undersøgelse har truffet noget gravsted, som med rimelighed kunde antages for et kongeligt. Er altsaa noget saadant endnu bevaret, kan det kun finnes enten under højkorets gulv eller i dets vegge eller i korets sideganges vegge. I hvert fall vil spørsmaalet faa sin endelige løsning, hvis og naar de omtalte dele af kirken skulle restaureres. Thi da maa der foretages saadanne arbeider, hvorved gravstederne ville komme for lyset igjen, hvis de endnu ere til. {{===}}<noinclude> <references/></noinclude> o03vgrsmqz8veo8ybh5ljmuxde0w2la 104 82387 336513 215574 2026-09-27T16:20:46Z KåreBot 479 luft rundt streker 336513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|NOGLE BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.}} {{midtstilt|MEDDELTE AF L. DAAE.}}</noinclude>I 1859 meddelte jeg i Illustr. Nyhedsblad en Del af den senere Christiansandske Rektor H. Ambergs Breve til Justitiarius Berg, og i den Samling af Nordmænds Breve til Nyerup, som jeg udgav 1861, forekom adskillige af Bergs egne Breve til denne danske Literator. Dette foranledigede, at Justiarius Bergs Søn, Amtmand (nu Sorenskriver) F. A. Wessel-Berg viste mig den Tillid og Forekommenhed at overlade mig til Benyttelse en stor Del af sin lærde Faders Brevvexling. Flere af disse Breve til Berg (fra I. S. Munch, Chr. Krohg, Nyerup, Debes og G. L. Baden) lod jeg trykke i Illustr. Nyhedsblad for 1865. Af de endnu utrykte af hine Papirer ere Werlauffs Breve de vigtigste. Denne de nordiske Historieforskeres nys afdøde Nestor har derhos baade paa Grund af sine store Fortjenester af Norges Historie og formedelst den Kjærlighed, hvormed han stedse omfattede vort Land, hans egen slægts Hjemstavn, et stort Krav paa Nordmænds taknemlige Erindring. Et Udvalg af hans Breve til Berg, med hvem han i et halvt Aarhundrede stod i venskabelig Forbindelse, vil derfor nedenfor blive meddelt, ligesom ogsaa nogle Prøver af Bergs Breve til ham. Disse sidste har Werlauff selv nogle Aar før sin Død foræret vort Universitetsbibliothek, der allerede før har modtaget flere Gaver fra hans Haand. Ligeledes medgives et Par Breve fra Werlauff til P. Botten-Hansen, med hvem han i flere Aar (fra 1856 af) stod i flittig og fortrolig Brevvexling. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 07e1vspddm70ofjzbn1yt2m92dskxwq 104 82388 336405 215575 2026-09-27T16:01:02Z KåreBot 479 – > — 336405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUF OG I. CHR. BERG.|407}}</noinclude> {{blank linje}} ::Kiære Hr. Berg! Det Bekiendtskab, vi giordte med hinanden i Kiøbenhavn, var mig alt for behageligt — især da vi begge havde et Yndlingsstudium — til at jeg ikke skulde ønske det fortsat ved en Brevvexling, som jeg troer vilde være ganske fordeelagtig, paa begge Sider. Vi ere begge nær ved Bibliotheker, som indeholde betydelige Værker, saa vel trykte som haandskrevne, De ved det Deichmanske og jeg ved det store kongelige. Da de forloed Kiøbenhavn, var jeg, som de nok erindrer, ikke saa lykkelig, at komme i deres Sted paa Læsesahlen, men det varede ikke længe før Copiisten fik et andet Embede, Halling hans Post, og jeg succederede denne paa Læsesahlen. Jeg har nu fuldkommen Adgang til alle de litteraire Skatte, dette Bibliothek indeholder, og benytter mig ogsaa af dem det bedste mueligt. Fædrenelandets Historie, besynderlig Antiqvitæterne og Litterairhistorien, ere de Videnskaber jeg meest lægger mig efter; til den Ende excerperer jeg de hidhørende Manuscripter, og for nyelig har jeg begyndt at giennemsee alle danske Skrivter fra de forrige Aarhundreder, ved hvilken Anledning, jeg ofte i Dedicationer og Fortaler, finder Efterretninger og noticer, som man forgjæves søger andetsteds. Men dog eyer det Deichmanske Bibliothek, som jeg af Catalogen kan see, adskillige lærde Mænds Breve og andre Manuscripter til Litterairhistorien, som det Kongelige Bibliothek mangler, og dette besidder igien mange Slægtebøger og andet til Adelshistorien samt ved de Suhmiske Manuscripters Indlemmelse Afskrivter af de Rostgaardske Manuscripter, som savnes paa det Deichmanske Bibliothek. Mit Forslag er derfor, at vi indbyrdes meddele hinanden Excerpter af hvilke Manuscripter eller Bøger, vi begge kunde mangle; skulde da De finde Behag deri skal jeg bede, dem med det første vil underrette mig derom, som og hvad de ønskede at have efterseet, da jeg altid med største Beredvillighed skal forrette det. — — — — — — Gierne vilde jeg nu meddele dem nogle Nyeheder fra Kiøbenhavn, som kunde interessere dem, om jeg ikke frygtede for, at det lidet, jeg vidste skulde være dem bekiendt. At det heele Academie, at mange af højeste Rang i Staten og i Videnskabernes Rige fulgte vor dyrebare, vor ulignelige Suhm til Graven, at Studenterne og Professorerne kappedes om at bære hans Levninger til sit Hvilested, kan ikke være dem, eller nogen som Suhm har interesseret, ubekiendt. Med sin Danmarks Historie er han kommet til Aar 1400; havde han levet et par Aar til, havde han faaet den fuldført. Den<noinclude> <references/></noinclude> ftw6s38ziegv69m71oky463itn1d7gq 104 82389 336514 234133 2026-09-27T16:20:56Z KåreBot 479 luft rundt streker 336514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>7de Tome er under Pressen og vil med det første udkomme; desuden skal 4 Tomer udgives af hans efterladte Manuscripter, som besørges af Registrator Weber. Gid det kun ikke maa vare for længe? og gid vor Fædrenelands Historie ikke for evig maa være uddøed med ham? Ligeledes faaer vi et Tillæg til hans {{sperret|samlede Skrifter}}, som skal indeholde endeel, som han selv har supprimeret, ex. gr. {{sperret|Brevet til Kongen}} og endeel anecdota. Maatte vi kun faa meer af hans lærde Brevvexling? Her tales stærkt om, at der paa Academiet skulde holdes Parentation over ham, ligesom over Bernstorff, og mig synes det var en Skam, om det ikke skeedte. Islænderen Stephen Biørnson, som har udgivet endeel Sagar, er død i disse Dage. I denne Vinter skal Nyerup og Rahbek læse et Collegium over de danske Digtere, saaledes at Nyerup læser de litteraire notiser og Rahbek Critiken. Men dette maae være nok for dennegang. I Forventning af hastig Svar forbliver jeg {| width=100% style="text-align:center" |- | width=40% | || med sand Høiagtelse |- | || Deres meget forbundne Ven |- | || Erich Christian Werlauff. |} Kiøbenhavn d. 21 Octobr. 1798. {{hengende innrykk|P. S. Min Adresse er, lille Kiøbmagergade No. 60 første Sahl.}} {{---}} {{høyre|23 Oct. 1823. {{gap}}}} At jeg saa sildig besvarer Deres Velbyrdigheds kiærkomne Skrivelse af 12 forr. Maaned, maa jeg venligst bede undskyldt paa Grund af Ex. Artium, som hele October lige til nu har sysselsat mig, som flere af mine Colleger. 142 Deposituri vare tegnede; antager man nu, som jeg hører er Tilfældet, det norske Universitets aarlige Tilvæxt at være med et rundt Tal 50, udkommer ialt henved 200, som nok i gamle Dage var det almindelige Antal fra begge Rigerne, men som man dog efter den forøgede Folkemængde og andre Næringsveies Standsning, nu skulde vente større. Især finder jeg det uforklarligt, at Antallet af de Studerende i Norge nu ikke er større. Maaskee bidrager Christianias Dyrhed noget dertil. Jeg har modtaget de tilsendte Nummere af Budstikken med megen Erkiendtlighed, og føler mig D. V. dobbelt forbunden, da saa mange af den Norske Litteraturs Produkter desværre seent eller aldrig komme herned og saadanne, i et periodisk Skrift af blandet Indhold, trykte historiske Akt-<noinclude> <references/></noinclude> lalonc3dj01jw2d30f3wglbulng1n97 104 82390 336406 215577 2026-09-27T16:01:12Z KåreBot 479 – > — 336406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>stykker, lettelig kunde undgaae Opmærksomheden. Jeg vilde kun ønske at jeg maatte sættes i Stand til at vise nogen Giengjeld. For denne Gang giver jeg mig den Frihed at sende et Ex. af mit Program. Ogsaa tilføier jeg en statistisk Tabel, hvis Værd Høistærede! bedre kan bedømme end jeg, tilligemed et Par Bidrag til Hist. af Uroelighederne 1765, som maaskee kunde supplere Akterne i Sagen. Det hele beder jeg De ikke vil forsmaae; dog — dersom De lader noget deraf trykke — ønsker jeg at det maae skee ''absque'' ''nominis mei commemoratione''. Dog vil det vel neppe qvalificere sig dertil. Jeg fik det for en Deel Aar siden med andre Ubetydeligheder i et Bundt, om jeg husker ret, paa den gamle Studiosi Stolpes Auction. — — — — — — Krafts Norges Beskr. 2. D. har jeg i disse Dage faaet. Første Deel, som jeg forlængst har giennemlæst, bebuder i mine Tanker et Værk, som i Grundighed og Nøiagtighed søger sin Lige. Jeg vilde ønske, vi havde et lignende over Danmark. — Falsens N. Hist. har jeg endnu ikke seet; noget egentlig nyt kan man vel deri ikke vente, men muligt en interessant Fremstilling. — — — — — — — Der skal nu udkomme et Bind af Mag. for Adelshistorien for at de for mange Aar siden udkomne Hæfter dog engang kan komme ud i Verden. Til Fortsættelse af Brünnich om Norske Bergværker høres nu intet. Han har rigtig nok sagt, at han arbeidede paa Fortsættelsen, men — han er 87 Aar. Hans Værk er vist nok høist fortienstfuldt Arbeide. Skade at det mangler Inddeeling, Register m. m. Hans betydelige, ved deres Fuldstændighed, Propreté og Orden udmærkede Samlinger til de norske Bergværkers Historie, lige til den nyeste Tid har han skiænket til Univers. Bibliotheket. Jeg er ikke Patriot nok, til ei at erkiende, at de havde været hensigtsmæssigere placerede i Christiania. — Kiender de noget nærmere til den Instrux af Dr. Margrethe for Erik af Pommern som Langebek nævner i sin Afh. om de N. Bergv. S. 497? En ung Studerende, Mosait, ved Navn {{sperret|Nathan David}}, Søn af en rig Kiøbmand her i Kbhvn., har i Gøttingen promoveret. Hans Disputation handler ''de principiis, e quibus'' ''redituum Daniae per posteriorem sec. XVIII. partem administratio'' ''fluxit''. Naturligvis har han ikke kunnet bruge andet end trykte Kilder; men han agter ogsaa at udarbeide en dansk Finantshistorie, dersom han dertil kan erholde de fornødne Materialier. Han beretter, at Sartorius i Gøttingen agter at udgive en aldeles nye Bearbeidelse af sin {{bindestrek1|Hanse|Hanse-Geschichte}}<noinclude> <references/></noinclude> o9sjq3meil6j863x6g77km4dwign96x 104 82391 336407 215578 2026-09-27T16:01:22Z KåreBot 479 – > — 336407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{bindestrek2|Gesehichte|Hanse-Geschichte}}, hvortil han nu har faaet Adgang til Arkiverne i Lybek, Cøln og fl. Steder. Det vil da ogsaa blive eet for vor Historie vigtigt Værk. Prof. F. Magnussen er i denne Tid bleven Medhielper ved Geh. Arkivet, hvor han da engang formodentlig kommer til at succedere Thorkelin. Middelalderens Hist. er rigtig nok ikke hans Fag; derfor havde jeg heller seet Prof. W. Simonsen paa den Post, som tillige med Et. Rd. Manthey, Prof. Rosenvinge og mig vare af Kancelliet foreslaaede dertil; men Magnussen var fortrinlig ønsket af Thorkelin. Som en Indledning til min Bibliothekshistorie har jeg i Sinde at skrive en Afh. om de nordiske Bibliotheker og overhoved om det udvortes Bogvæsen her i Middelalderen. Hvad Norge angaaer, kjender jeg hvad der hist og her i Clausens Beskr., Schønings Throndh. Domk. — Holbergs Bergen, Suhms Saml., Nyerups Statistik — findes derom; men jeg tvivler ei paa at jo D. Velb. udbredte historiske Lærdom vilde være i Stand til at meddele mig adskillige sieldne Notiser til denne Gienstand, dersom De ei selv skulde behøve dem ved et eller andet literarisk Arbeide. Alle de norske Topographier har jeg i sin Tid gjennemgaaet, men uheldigvis intet anmærket deraf om den Ting, om ellers noget saadant findes deri. Rosteds Beskr. over det Deichmanske Bibl. Bibel kiender jeg. Hvad De mueligt kunde og vilde behage at meddele mig herom, skal med Erkiendtlighed blive benyttet af mig. Jeg ønskede óg at vide, om der endnu ved nogen Norske Kirker, skulde existere Levninger af gamle Bibliotheker? om der ingensteds i Norge existerer Bøger som har tilhørt Norske Klostere eller Capitler. Baden hensidder endnu i Arrest; man hører intet til hans Sag, han synes ganske at hvile. Heller ikke har man i lang Tid seet noget litterarisk fra ham. Den første D. af hans Histor. Afhandl. er i denne Tid bleven (meget grundig) recensert i Lit. Tidenden, formodentlig af Conf. Rd. Schlegel. I Dag har jeg gjennem Schubothe erholdt en nye literarisk Gave fra Deres Haand. De forøger stedse min Forbindtlighed til Dem. Med de bedste Ønsker for Deres Velgaaende og med udmærket Høiagtelse henlever jeg {{høyre|Deres Velbyrdigheds ærbødigst hengivne}} {{høyre|Werlauff.}} {{linje|20%}} {{høyre|22de Juli 1825.}} Jeg føler kun alt for meget, hvor stor Grund Deres Velbyrdighed kunde have til at tiltree mig en uskiønsom Lige-<noinclude> <references/></noinclude> s9ohenrlmtg9k1vg846s5jubqoxqwtq 336515 336407 2026-09-27T16:21:06Z KåreBot 479 luft rundt streker 336515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{bindestrek2|Gesehichte|Hanse-Geschichte}}, hvortil han nu har faaet Adgang til Arkiverne i Lybek, Cøln og fl. Steder. Det vil da ogsaa blive eet for vor Historie vigtigt Værk. Prof. F. Magnussen er i denne Tid bleven Medhielper ved Geh. Arkivet, hvor han da engang formodentlig kommer til at succedere Thorkelin. Middelalderens Hist. er rigtig nok ikke hans Fag; derfor havde jeg heller seet Prof. W. Simonsen paa den Post, som tillige med Et. Rd. Manthey, Prof. Rosenvinge og mig vare af Kancelliet foreslaaede dertil; men Magnussen var fortrinlig ønsket af Thorkelin. Som en Indledning til min Bibliothekshistorie har jeg i Sinde at skrive en Afh. om de nordiske Bibliotheker og overhoved om det udvortes Bogvæsen her i Middelalderen. Hvad Norge angaaer, kjender jeg hvad der hist og her i Clausens Beskr., Schønings Throndh. Domk. — Holbergs Bergen, Suhms Saml., Nyerups Statistik — findes derom; men jeg tvivler ei paa at jo D. Velb. udbredte historiske Lærdom vilde være i Stand til at meddele mig adskillige sieldne Notiser til denne Gienstand, dersom De ei selv skulde behøve dem ved et eller andet literarisk Arbeide. Alle de norske Topographier har jeg i sin Tid gjennemgaaet, men uheldigvis intet anmærket deraf om den Ting, om ellers noget saadant findes deri. Rosteds Beskr. over det Deichmanske Bibl. Bibel kiender jeg. Hvad De mueligt kunde og vilde behage at meddele mig herom, skal med Erkiendtlighed blive benyttet af mig. Jeg ønskede óg at vide, om der endnu ved nogen Norske Kirker, skulde existere Levninger af gamle Bibliotheker? om der ingensteds i Norge existerer Bøger som har tilhørt Norske Klostere eller Capitler. Baden hensidder endnu i Arrest; man hører intet til hans Sag, han synes ganske at hvile. Heller ikke har man i lang Tid seet noget litterarisk fra ham. Den første D. af hans Histor. Afhandl. er i denne Tid bleven (meget grundig) recensert i Lit. Tidenden, formodentlig af Conf. Rd. Schlegel. I Dag har jeg gjennem Schubothe erholdt en nye literarisk Gave fra Deres Haand. De forøger stedse min Forbindtlighed til Dem. Med de bedste Ønsker for Deres Velgaaende og med udmærket Høiagtelse henlever jeg {{høyre|Deres Velbyrdigheds ærbødigst hengivne}} {{høyre|Werlauff.}} {{---}} {{høyre|22de Juli 1825.}} Jeg føler kun alt for meget, hvor stor Grund Deres Velbyrdighed kunde have til at tiltree mig en uskiønsom Lige-<noinclude> <references/></noinclude> dwats2gd5dh2pg9t8d27t35vqityooe 336527 336515 2026-09-27T16:37:57Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{bindestrek2|Gesehichte|Hanse-Geschichte}}, hvortil han nu har faaet Adgang til Arkiverne i Lybek, Cøln og fl. Steder. Det vil da ogsaa blive eet for vor Historie vigtigt Værk. Prof. F. Magnussen er i denne Tid bleven Medhielper ved Geh. Arkivet, hvor han da engang formodentlig kommer til at succedere Thorkelin. Middelalderens Hist. er rigtig nok ikke hans Fag; derfor havde jeg heller seet Prof. W. Simonsen paa den Post, som tillige med Et. Rd. Manthey, Prof. Rosenvinge og mig vare af Kancelliet foreslaaede dertil; men Magnussen var fortrinlig ønsket af Thorkelin. Som en Indledning til min Bibliothekshistorie har jeg i Sinde at skrive en Afh. om de nordiske Bibliotheker og overhoved om det udvortes Bogvæsen her i Middelalderen. Hvad Norge angaaer, kjender jeg hvad der hist og her i Clausens Beskr., Schønings Throndh. Domk. — Holbergs Bergen, Suhms Saml., Nyerups Statistik — findes derom; men jeg tvivler ei paa at jo D. Velb. udbredte historiske Lærdom vilde være i Stand til at meddele mig adskillige sieldne Notiser til denne Gienstand, dersom De ei selv skulde behøve dem ved et eller andet literarisk Arbeide. Alle de norske Topographier har jeg i sin Tid gjennemgaaet, men uheldigvis intet anmærket deraf om den Ting, om ellers noget saadant findes deri. Rosteds Beskr. over det Deichmanske Bibl. Bibel kiender jeg. Hvad De mueligt kunde og vilde behage at meddele mig herom, skal med Erkiendtlighed blive benyttet af mig. Jeg ønskede óg at vide, om der endnu ved nogen Norske Kirker, skulde existere Levninger af gamle Bibliotheker? om der ingensteds i Norge existerer Bøger som har tilhørt Norske Klostere eller Capitler. Baden hensidder endnu i Arrest; man hører intet til hans Sag, han synes ganske at hvile. Heller ikke har man i lang Tid seet noget litterarisk fra ham. Den første D. af hans Histor. Afhandl. er i denne Tid bleven (meget grundig) recensert i Lit. Tidenden, formodentlig af Conf. Rd. Schlegel. I Dag har jeg gjennem Schubothe erholdt en nye literarisk Gave fra Deres Haand. De forøger stedse min Forbindtlighed til Dem. Med de bedste Ønsker for Deres Velgaaende og med udmærket Høiagtelse henlever jeg {{høyre|Deres Velbyrdigheds ærbødigst hengivne|2em}} {{høyre|Werlauff.|2em}} {{---}} {{høyre|22de Juli 1825.|2em}} Jeg føler kun alt for meget, hvor stor Grund Deres Velbyrdighed kunde have til at tiltree mig en uskiønsom Lige-<noinclude> <references/></noinclude> jnl2wlmrxaboe7vqx6ymkrhajb83c0t 104 82392 336408 215579 2026-09-27T16:01:32Z KåreBot 479 – > — 336408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|411}}</noinclude>gyldighed, i det jeg først nu melder Modtagelsen og aflægger min ærbødigste Tak for de tilsendte No. 93—104 af Budstikken forr. Aar samt 1—18 for i Aar, som og for de foregaaende af dette interessante og instructive Blad. De indeholde i Sandhed en Skat af grundig historisk Lærdom, som i vore Dage bliver meer og meer sielden. Jeg tør ikke undskylde min Forsømmelighed med Forretninger; thi skiøndt disse ikke mangle mig, har D. Velb. dog sikkert ligesaamange og ligesaa vigtige. Men jeg har stedse ventet paa noget ret interessant for at giøre nogen Giengield; især paa at erholde det af Dem ønskede Dokument i det danske Selskab (Griffenfeld vedkommende). Dette har jeg nu endelig faaet; jeg kunde gierne have sendt en Copie, men da jeg troede, det mueligt kunde interessere dem at see selve Originalen, følger denne. — — — — Skulde der være noget lignende som De ønskede Dem hernede fra, beder jeg mig derom underrettet. “ Bergraad Petersens 3 Skrifter<ref>Tvende Pjecer om Bergværkslovgivningen, samt en Bog om Bedømmelse af de Grundlovsforslag, der vare fremsatte til AFgjørelse af Storthinget 1824. Werlauffs Formodning om Trykkestedet er rigtig. {{høyre|Medd. Anm.}}</ref> (mon ikke paa Titelbladene nær, trykte her i Kbhvn.?) har jeg gjennembladet; thi til at giennemlæse dem med Interesse, manglede mig den fornødne Sag- og Lokalkundskab. Han er vist en Mand af Hoved, Kundskaber og Frimodighed, men mangler Øvelse i at skrive, har mere halv Lærdom end Grundighed og anbringer det historiske meget som et politisk Vehikel. Mange af hans Ideer om Nordens ældste Beboere etc. ere vist baade sindrige og skarpsindige, men neppe rigtige. Imidlertid har jeg dog ikke mærket noget til, at enten Rask eller Magnussen eller nogen anden her agter at tage til Gienmæle. At han havde noget under Hænder om det gamle Norske Flag, kunde jeg alt lier mærke; derover kunde han vel geraade i en Feide med Baden, som „i Fængslets skumle Vraae“ endnu ikke kan fornægte sin polemiske Natur. Han sidder endnu der, uden at man kan vide naar hans Sag vil blive afgjordt. Han skriver — skiønt under Censur — Smaaeafhandlinger i N. C. {{sperret|Østs}} Archiv for Psychologie„ Historie etc. Der siges og, at en nye Udgave af hans Danmarks Historie i 3 Bind skal udkomme. I en anden vigtig og interessant Proces — (Proc. Bierrings) — vil derimod i August M. falde Dom — rimeligvis Confirmation af Lands-Overrettens — 3<noinclude> <references/></noinclude> 8ssjisupn65njy67kb5u0aytt8zbmk5 336528 336408 2026-09-27T16:38:08Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|411}}</noinclude>gyldighed, i det jeg først nu melder Modtagelsen og aflægger min ærbødigste Tak for de tilsendte No. 93—104 af Budstikken forr. Aar samt 1—18 for i Aar, som og for de foregaaende af dette interessante og instructive Blad. De indeholde i Sandhed en Skat af grundig historisk Lærdom, som i vore Dage bliver meer og meer sielden. Jeg tør ikke undskylde min Forsømmelighed med Forretninger; thi skiøndt disse ikke mangle mig, har D. Velb. dog sikkert ligesaamange og ligesaa vigtige. Men jeg har stedse ventet paa noget ret interessant for at giøre nogen Giengield; især paa at erholde det af Dem ønskede Dokument i det danske Selskab (Griffenfeld vedkommende). Dette har jeg nu endelig faaet; jeg kunde gierne have sendt en Copie, men da jeg troede, det mueligt kunde interessere dem at see selve Originalen, følger denne. — — — — Skulde der være noget lignende som De ønskede Dem hernede fra, beder jeg mig derom underrettet. “ Bergraad Petersens 3 Skrifter<ref>Tvende Pjecer om Bergværkslovgivningen, samt en Bog om Bedømmelse af de Grundlovsforslag, der vare fremsatte til AFgjørelse af Storthinget 1824. Werlauffs Formodning om Trykkestedet er rigtig. {{høyre|Medd. Anm.|2em}}</ref> (mon ikke paa Titelbladene nær, trykte her i Kbhvn.?) har jeg gjennembladet; thi til at giennemlæse dem med Interesse, manglede mig den fornødne Sag- og Lokalkundskab. Han er vist en Mand af Hoved, Kundskaber og Frimodighed, men mangler Øvelse i at skrive, har mere halv Lærdom end Grundighed og anbringer det historiske meget som et politisk Vehikel. Mange af hans Ideer om Nordens ældste Beboere etc. ere vist baade sindrige og skarpsindige, men neppe rigtige. Imidlertid har jeg dog ikke mærket noget til, at enten Rask eller Magnussen eller nogen anden her agter at tage til Gienmæle. At han havde noget under Hænder om det gamle Norske Flag, kunde jeg alt lier mærke; derover kunde han vel geraade i en Feide med Baden, som „i Fængslets skumle Vraae“ endnu ikke kan fornægte sin polemiske Natur. Han sidder endnu der, uden at man kan vide naar hans Sag vil blive afgjordt. Han skriver — skiønt under Censur — Smaaeafhandlinger i N. C. {{sperret|Østs}} Archiv for Psychologie„ Historie etc. Der siges og, at en nye Udgave af hans Danmarks Historie i 3 Bind skal udkomme. I en anden vigtig og interessant Proces — (Proc. Bierrings) — vil derimod i August M. falde Dom — rimeligvis Confirmation af Lands-Overrettens — 3<noinclude> <references/></noinclude> oan6gluujj7bu0d8bn1zi6eeqeuzkhu 0 82393 336118 216284 2026-09-27T15:02:46Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336118 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=27 to=48 header=1 forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" /> <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=6 to=6 onlysection="rettelse Nicolaysen" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] i6h4u5lnbrd3x1syix2svvj54tlh9bx 337116 336118 2026-09-27T20:20:34Z Kåre-Olav 25 følger originalen, rettelsen står for seg 337116 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=27 to=48 header=1 forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 6socu23qxubbgb8wmzolxoc8o7il8ez 104 82394 336409 215581 2026-09-27T16:01:42Z KåreBot 479 – > — 336409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|412|L. DAAE.}}</noinclude>Aars Landsforviisning. Maaskee vil han da reise til Norge. Han har af sin hele Proces ladet deponere Afskrivter paa forskjellige Steder; ogsaa een i Christiania. Falsens Norges Hist. har jeg gjennemgaaet; det eneste nye, jeg har bemærket, var Bestemmelse af enkelte Localiteter, hvorfor jeg og har benyttet den ved Registeret til Snorre, som udkommer i Aar. Forøvrigt forekommer den mig temmelig at mangle Grundighed og har vel heller ikke havt anden Tendents end Popularitet. Den er i Litteraturtidenden recenseret af P. E. Müller, ligesom Krafts klassiske Norges Beskr. der er anmeldt med fortient Berømmelse af Prof. Molbech. Mine historiske Efterretninger om det Kongel. Bibl. udkomme endnu i Sommer. Saasnart de ere færdige, lægger jeg Haand paa mine Oplysninger til den norske Historie under de 2 første Unionskonger. Jeg troer vel at have benyttet adskillige ei almindelig bekiendte Kilder, men om der vil kunde komme noget egentlig Nyt for en saadan Kiender som Deres Velbyrdighed maae jeg omtvivle. — Haver De noget mere om eller af en Instrux af Margrethe for Er. af Pommern som Konge i Norge, hvoraf Langebek i de Norske Bergværker har anført en Passus? I disse Dage ere de Herrer Geijer, Schrøder og Atterbom her i Besøg; de ere vist hver paa sin Viis, udmærkede Mænd. De agte sig ogsaa til Sorøe. — — — — Geijer agter sig til Rhinegnene. Endnu engang beder jeg min lange Taushed og tilsyneladende Uskiønsomhed undskyldt. Med megen Agtelse og Venskab Deres Velbyrdigheds ærbødigste og forbindtligste {{høyre|Werlauff.}} Steffens’s Skrift om det norske Storthing er Dem formodentlig bekiendt. Hvorledes blev St. optagen i Christiania og mon han der, som man sagde, vilde ansættes. {{linje|20%}} S. T. ::Hr. Justitiarius I. C. Berg! Endelig opfylder jeg da den ligesaa kiære, som skyldige Pligt at besvare den interessante Skrivelse, jeg alt i Foraaret modtog fra deres Velbyrdighed. Overbringeren Lector P. Møller var her bekiendt som en Mand af meget Talent og en god Philolog; han er heller ikke fremmed for Verden og det selskabelige Liv, hvorfor jeg ikke omtvivler, at han jo vil giøre Lykke i Christiania, baade ved og uden-<noinclude> <references/></noinclude> 6k9vogj449gvuwzfdu4oxt1zfro9wh1 336516 336409 2026-09-27T16:21:16Z KåreBot 479 luft rundt streker 336516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|412|L. DAAE.}}</noinclude>Aars Landsforviisning. Maaskee vil han da reise til Norge. Han har af sin hele Proces ladet deponere Afskrivter paa forskjellige Steder; ogsaa een i Christiania. Falsens Norges Hist. har jeg gjennemgaaet; det eneste nye, jeg har bemærket, var Bestemmelse af enkelte Localiteter, hvorfor jeg og har benyttet den ved Registeret til Snorre, som udkommer i Aar. Forøvrigt forekommer den mig temmelig at mangle Grundighed og har vel heller ikke havt anden Tendents end Popularitet. Den er i Litteraturtidenden recenseret af P. E. Müller, ligesom Krafts klassiske Norges Beskr. der er anmeldt med fortient Berømmelse af Prof. Molbech. Mine historiske Efterretninger om det Kongel. Bibl. udkomme endnu i Sommer. Saasnart de ere færdige, lægger jeg Haand paa mine Oplysninger til den norske Historie under de 2 første Unionskonger. Jeg troer vel at have benyttet adskillige ei almindelig bekiendte Kilder, men om der vil kunde komme noget egentlig Nyt for en saadan Kiender som Deres Velbyrdighed maae jeg omtvivle. — Haver De noget mere om eller af en Instrux af Margrethe for Er. af Pommern som Konge i Norge, hvoraf Langebek i de Norske Bergværker har anført en Passus? I disse Dage ere de Herrer Geijer, Schrøder og Atterbom her i Besøg; de ere vist hver paa sin Viis, udmærkede Mænd. De agte sig ogsaa til Sorøe. — — — — Geijer agter sig til Rhinegnene. Endnu engang beder jeg min lange Taushed og tilsyneladende Uskiønsomhed undskyldt. Med megen Agtelse og Venskab Deres Velbyrdigheds ærbødigste og forbindtligste {{høyre|Werlauff.}} Steffens’s Skrift om det norske Storthing er Dem formodentlig bekiendt. Hvorledes blev St. optagen i Christiania og mon han der, som man sagde, vilde ansættes. {{---}} S. T. ::Hr. Justitiarius I. C. Berg! Endelig opfylder jeg da den ligesaa kiære, som skyldige Pligt at besvare den interessante Skrivelse, jeg alt i Foraaret modtog fra deres Velbyrdighed. Overbringeren Lector P. Møller var her bekiendt som en Mand af meget Talent og en god Philolog; han er heller ikke fremmed for Verden og det selskabelige Liv, hvorfor jeg ikke omtvivler, at han jo vil giøre Lykke i Christiania, baade ved og uden-<noinclude> <references/></noinclude> phtvvqmut83rfym6306gefs8qznkbln 336529 336516 2026-09-27T16:38:18Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|412|L. DAAE.}}</noinclude>Aars Landsforviisning. Maaskee vil han da reise til Norge. Han har af sin hele Proces ladet deponere Afskrivter paa forskjellige Steder; ogsaa een i Christiania. Falsens Norges Hist. har jeg gjennemgaaet; det eneste nye, jeg har bemærket, var Bestemmelse af enkelte Localiteter, hvorfor jeg og har benyttet den ved Registeret til Snorre, som udkommer i Aar. Forøvrigt forekommer den mig temmelig at mangle Grundighed og har vel heller ikke havt anden Tendents end Popularitet. Den er i Litteraturtidenden recenseret af P. E. Müller, ligesom Krafts klassiske Norges Beskr. der er anmeldt med fortient Berømmelse af Prof. Molbech. Mine historiske Efterretninger om det Kongel. Bibl. udkomme endnu i Sommer. Saasnart de ere færdige, lægger jeg Haand paa mine Oplysninger til den norske Historie under de 2 første Unionskonger. Jeg troer vel at have benyttet adskillige ei almindelig bekiendte Kilder, men om der vil kunde komme noget egentlig Nyt for en saadan Kiender som Deres Velbyrdighed maae jeg omtvivle. — Haver De noget mere om eller af en Instrux af Margrethe for Er. af Pommern som Konge i Norge, hvoraf Langebek i de Norske Bergværker har anført en Passus? I disse Dage ere de Herrer Geijer, Schrøder og Atterbom her i Besøg; de ere vist hver paa sin Viis, udmærkede Mænd. De agte sig ogsaa til Sorøe. — — — — Geijer agter sig til Rhinegnene. Endnu engang beder jeg min lange Taushed og tilsyneladende Uskiønsomhed undskyldt. Med megen Agtelse og Venskab Deres Velbyrdigheds ærbødigste og forbindtligste {{høyre|Werlauff.|2em}} Steffens’s Skrift om det norske Storthing er Dem formodentlig bekiendt. Hvorledes blev St. optagen i Christiania og mon han der, som man sagde, vilde ansættes. {{---}} S. T. ::Hr. Justitiarius I. C. Berg! Endelig opfylder jeg da den ligesaa kiære, som skyldige Pligt at besvare den interessante Skrivelse, jeg alt i Foraaret modtog fra deres Velbyrdighed. Overbringeren Lector P. Møller var her bekiendt som en Mand af meget Talent og en god Philolog; han er heller ikke fremmed for Verden og det selskabelige Liv, hvorfor jeg ikke omtvivler, at han jo vil giøre Lykke i Christiania, baade ved og uden-<noinclude> <references/></noinclude> p9yffj4jhbi1pkxb1lgz6er6j9c2nam 104 82395 336410 215582 2026-09-27T16:01:52Z KåreBot 479 – > — 336410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>for Universitetet. Han er nylig bleven forlovet med en Datter af en Proprietair Berg paa Schioldemose i Fyen. Jeg takker ret meget for de tilsendte sidste Nummere af Budstikken. Jeg har alt deraf fra No. 27 i 1823. Jeg har læst meget deraf, især af D. Velb. lærde og grundige Anmærkninger og beklager derfor desmere, at De har frasagt Dem Redactionen; men jeg haaber, at De vil være betænkt paa, paa et andet Sted at meddele os Resultaterne af Deres omfattende og dybe Undersøgelser i Norges Historie. — Jeg haaber at De har modtaget det længe ventede 6te Bind af Norske Historier. Endelig, per vanos casus, er dette Værk da sluttet. Det næste fra El. Rd. Thorlacius (som for Tiden befinder sig i Italien bliver da Slutningen af ''Scr. rer. Dan.'' Det halve af VIII D., der standsedes ved Ildebranden 1795, er D. V. formodentlig bekiendt. Det indeholder blandt mere, Chr. I. Breve, hvilke jeg tildeels har benyttet i min Afhdl. til denne Konges Historie. Jeg formoder at der med Register og alt vil blive endnu 8—9de Bind. Skulde De kunde giøre mig opmærksom paa noget, Dansk eller Norsk, som kunde qvalificere sig til Indrykkelse, vil jeg være meget forbunden. Det er baade beklageligt og forunderligt, at Krafts Norges Beskr. skal staae i Fare for at standse af Mangel paa Afsætning. Jeg kan ikke rime denne Ligegyldighed for et i hver Henseende saa ypperligt og eneste Nationalværk med den Norske Patriotisme, Nationens tiltagende Velstand og det større Publicum, ved Foreningen med Sverrig<ref>Jeg synes ogsaa at bemærke, at de norske Bogpriser ere meget høie; men maaskee igien en nødvendig Følge af den ringe Afsætning.</ref>. De kiender formodentlig alt Brünniches Kongsbergs Historie fra 1623—1723, der er udkommen for nyelig, efterat Forf. var indtraadt i sit 90de Aar; men han har ogsaa i det sidste Aar et Par Gange for Alvor tænkt paa at gifte sig igien. Hans vigtige Samlinger til de Norske Bergværkers Historie har han skiænket til Kbhvns. Universitet; de havde rigtig nok været bedre placerede i Christiania. Hvorledes gaar det med det Andersenske Bibliothek? Er det opstillet alt? For nogen Tid siden hørte jeg, at det endnu skulde staae indpakket i Kasser paa Fæstningen. Naar det engang blev tilgiængeligt, var der noget som jeg gierne ønskede efterseet, angaaende de Holbergske skrifters Litteratur. Mon noget af Holbergs Skrifter skulde være eftertrykt i Norge, undtagen hans Levnet i Bergen 1741?<noinclude> <references/></noinclude> c51m778bm9vzbytauy5yvnnhyk79ia1 104 82397 336411 215584 2026-09-27T16:02:02Z KåreBot 479 – > — 336411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|415}}</noinclude>her i den senere Tid bleven stærk Mode med slige Jubilæer, som kan være ganske gode, naar man iagttages en vis Oeconomi ved Valget. Nyerup havde vist den almindelige Stemme for sig. Det skulde være mig kiært, om jeg her kunde være Deres Velbyrdighed til en eller anden litterarisk Tieneste. Anbefalende mig i Deres fortsatte venskabelige Erindring, henlever jeg med Høiagtelse Deres ærbødigste og forbindtligste D. 30te Oct. 1826. {{høyre|Werlauff.}} {{linje|20%}} S. T. ::Hr. Justitiarius og Ridder I. C. Berg! Det er ikke uden en vis Følelse af Undseelse, at jeg tilskriver min Høistærede Ven disse Linier, naar jeg erindrer, hvor længe det er siden De sidst modtog noget Brev fra min Haand, til Tak for de, baade Sendinger og Breve, hvormed De Tid efter anden har glædet og beæret mig. En langvarig og haardnakket Feber 1830—31, netop paa den Tid, da Deres Søn giordte mig den Fornøielse at besøge mig, flere Familie-Dødsfald og mange heterogene, stedse tiltagende Embedsforretninger, som med tiltagende Alder stedse bliver besværligere — maae tiene til min Undskyldning, dersom noget kan. Imidlertid vil jeg nu haabe, at Nærværende fra min Side igien skal aabne en noget stadigere vedligeholdt Correspondence imellem os, der vil være mig saameget mere interessant, som jeg, af flere Grunde har indskrænket min, baade inden- og udenlandske Brevvexling til yderst faae Individer. — — — — — — — — — — — — — — — De haver Ret, Høistærede! at der i det sidst udkomne 1ste Hefte, (som ogsaa i Deres tidligere Arbeider) forekommer adskillige bittre og skarpe Udladelser om den gamle Forening mellem Rigerne, som her dog kun kiendes af de Enkelte, der interessere sig for den Fædrelandske Histories Detail. Meget kunde vel siges og disputeres om denne Materie; men hvortil mig mangler baade Lyst, Tid og Evne. Her altsaa kun nogle faae Yttringer om denne Sag, som jeg haaber at meddele en gammel Ven. Erz-Patriot haver jeg aldrig været og jeg staaer temmelig upartisk — vil jeg haabe — mellem mit Fødeland Danmark og mine Fædres Land Norge. Ved at betragte saavel Individers som Nationens Forhold, haver jeg temmelig giordt mig det til Regel, hvad en<noinclude> <references/></noinclude> 3curltkvn3xdql2uds1r7k413jabtr3 336517 336411 2026-09-27T16:21:26Z KåreBot 479 luft rundt streker 336517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|415}}</noinclude>her i den senere Tid bleven stærk Mode med slige Jubilæer, som kan være ganske gode, naar man iagttages en vis Oeconomi ved Valget. Nyerup havde vist den almindelige Stemme for sig. Det skulde være mig kiært, om jeg her kunde være Deres Velbyrdighed til en eller anden litterarisk Tieneste. Anbefalende mig i Deres fortsatte venskabelige Erindring, henlever jeg med Høiagtelse Deres ærbødigste og forbindtligste D. 30te Oct. 1826. {{høyre|Werlauff.}} {{---}} S. T. ::Hr. Justitiarius og Ridder I. C. Berg! Det er ikke uden en vis Følelse af Undseelse, at jeg tilskriver min Høistærede Ven disse Linier, naar jeg erindrer, hvor længe det er siden De sidst modtog noget Brev fra min Haand, til Tak for de, baade Sendinger og Breve, hvormed De Tid efter anden har glædet og beæret mig. En langvarig og haardnakket Feber 1830—31, netop paa den Tid, da Deres Søn giordte mig den Fornøielse at besøge mig, flere Familie-Dødsfald og mange heterogene, stedse tiltagende Embedsforretninger, som med tiltagende Alder stedse bliver besværligere — maae tiene til min Undskyldning, dersom noget kan. Imidlertid vil jeg nu haabe, at Nærværende fra min Side igien skal aabne en noget stadigere vedligeholdt Correspondence imellem os, der vil være mig saameget mere interessant, som jeg, af flere Grunde har indskrænket min, baade inden- og udenlandske Brevvexling til yderst faae Individer. — — — — — — — — — — — — — — — De haver Ret, Høistærede! at der i det sidst udkomne 1ste Hefte, (som ogsaa i Deres tidligere Arbeider) forekommer adskillige bittre og skarpe Udladelser om den gamle Forening mellem Rigerne, som her dog kun kiendes af de Enkelte, der interessere sig for den Fædrelandske Histories Detail. Meget kunde vel siges og disputeres om denne Materie; men hvortil mig mangler baade Lyst, Tid og Evne. Her altsaa kun nogle faae Yttringer om denne Sag, som jeg haaber at meddele en gammel Ven. Erz-Patriot haver jeg aldrig været og jeg staaer temmelig upartisk — vil jeg haabe — mellem mit Fødeland Danmark og mine Fædres Land Norge. Ved at betragte saavel Individers som Nationens Forhold, haver jeg temmelig giordt mig det til Regel, hvad en<noinclude> <references/></noinclude> r9yiaq7vmt4s4cq3hcf8xblhb3dnp7m 336530 336517 2026-09-27T16:38:28Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|415}}</noinclude>her i den senere Tid bleven stærk Mode med slige Jubilæer, som kan være ganske gode, naar man iagttages en vis Oeconomi ved Valget. Nyerup havde vist den almindelige Stemme for sig. Det skulde være mig kiært, om jeg her kunde være Deres Velbyrdighed til en eller anden litterarisk Tieneste. Anbefalende mig i Deres fortsatte venskabelige Erindring, henlever jeg med Høiagtelse Deres ærbødigste og forbindtligste D. 30te Oct. 1826. {{høyre|Werlauff.|2em}} {{---}} S. T. ::Hr. Justitiarius og Ridder I. C. Berg! Det er ikke uden en vis Følelse af Undseelse, at jeg tilskriver min Høistærede Ven disse Linier, naar jeg erindrer, hvor længe det er siden De sidst modtog noget Brev fra min Haand, til Tak for de, baade Sendinger og Breve, hvormed De Tid efter anden har glædet og beæret mig. En langvarig og haardnakket Feber 1830—31, netop paa den Tid, da Deres Søn giordte mig den Fornøielse at besøge mig, flere Familie-Dødsfald og mange heterogene, stedse tiltagende Embedsforretninger, som med tiltagende Alder stedse bliver besværligere — maae tiene til min Undskyldning, dersom noget kan. Imidlertid vil jeg nu haabe, at Nærværende fra min Side igien skal aabne en noget stadigere vedligeholdt Correspondence imellem os, der vil være mig saameget mere interessant, som jeg, af flere Grunde har indskrænket min, baade inden- og udenlandske Brevvexling til yderst faae Individer. — — — — — — — — — — — — — — — De haver Ret, Høistærede! at der i det sidst udkomne 1ste Hefte, (som ogsaa i Deres tidligere Arbeider) forekommer adskillige bittre og skarpe Udladelser om den gamle Forening mellem Rigerne, som her dog kun kiendes af de Enkelte, der interessere sig for den Fædrelandske Histories Detail. Meget kunde vel siges og disputeres om denne Materie; men hvortil mig mangler baade Lyst, Tid og Evne. Her altsaa kun nogle faae Yttringer om denne Sag, som jeg haaber at meddele en gammel Ven. Erz-Patriot haver jeg aldrig været og jeg staaer temmelig upartisk — vil jeg haabe — mellem mit Fødeland Danmark og mine Fædres Land Norge. Ved at betragte saavel Individers som Nationens Forhold, haver jeg temmelig giordt mig det til Regel, hvad en<noinclude> <references/></noinclude> jaaqdxy1pg4etgnoqqepby9fexp94ui 104 82398 336412 215585 2026-09-27T16:02:12Z KåreBot 479 – > — 336412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|416|L. DAAE.}}</noinclude>af de største Viise (Spinoza) foreskrev: ''Res humanas nec'' ''ridere, nec lugere, nec admirari, nec despicere — sed intelligere'' — skiøndt jeg vil tilstaae, at dette sidste ikke altid er saa let. Man haver vel neppe Exempel paa nogen Stat af stort Omfang, hvor alle enkelte Bestanddele, fandt sig lige tilfredsstillede eller havde Grund til at være det — med deres Regiering. Endnu mindre kan man vente saadant der, hvor Skiebnen og Tidernes Medfør mere end egentligt frit Valg have ført Folk af meer eller mindre forskjellig Herkomst m. v. sammen. Engelland og Irland, Engelland og Skotland, Østerrig og Nederlandene, Østerrig og Ungarn, Spanien og Portugal, Spanien og Neapel og mange flere, som De selv kiender ligesaa godt som jeg, afgive Beviser herfor. Ved en Forening mellem to, i ethnographisk Henseende vel overeensstemmende, men i physisk Henseende saa høist divergerende Lande, som Danmark og Norge med Regenternes nødvendige Residenz i førstnævnte Rige m. v. kunde det nu vel blive Grund for sidstnævnte Rige at dolere om nogen Tilsidesættelse, Forsømmelse af dets Tarv og deslige. Men hvad jeg aldrig haver kunnet finde eller overbevise mig om, er at det nogensinde skulde have været en forsætlig Plan hos de danske Magthavere at holde Norge i nogen egentlig Afhængighed. Før 1660 haves jo endog Spor til, at Regenterne havde for dette Rige et Slags Prædilection, som det, der var eller ansaaes for at være Arverige; og efter hiin Revolution er der dog vel, for det som for Danmark giordt noget meer end tilforn. Kiender man noget til Danmarks indre Forfatning i Tiden før Souverainiteten, vil man vist ikke finde den i nogen Maade bedre end Norge til samme Tid. — Et trykkende Aristokratie med alle dets Følger, maaskee endog mere trykkende her, rugede over begge Riger. Man erindre sig Forhandlingerne 1660. Og efter denne Tid, hvor mange Klager ere da ikke hørte fra Provindserne — Jylland især — over at Kbhvn. berigedes paa det øvrige Riges Bekostning, over Handelens og Kiøbstædernes Forfald; men at disse Klager, for en stor Deel kunde være grundede, kan man vel ikke nægte, naar man tænker sig, hvor lidet sand Statsoeconomie var kiendt og fulgt selv i det 18de Aarh. endnu, og selv i større og betydeligere Stater end vore. At alle Norges Ulykker sene og alene skulde hidrøre fra Calm. Unionen, som saadan, hvilket adskillige overfladiske Qvasi-Historikere have antaget, troer jeg min Høistærede Ven alt for fortroelig med Norges Historie fra Magnus Lagabæters Død indtil terminus qvæstionis, til at statuere. Bor-<noinclude> <references/></noinclude> 41890s6rgrpie08f9l57advbscttlnt 104 82399 336413 215586 2026-09-27T16:02:22Z KåreBot 479 – > — 336413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. Berg.|417}}</noinclude>gerkrigens Følger, der ikke paafulgte strax, Søemagtens Forfald, Hanseforbundets Tiltagende, den sorte Død, svage Regieringer, Uroelighederne under og efter Magnus Smek, var meer end nok til at bringe Hakon Hakonsens Rige ned til den lave Standpunkt, hvorpaa det befandt sig ved Slutningen af 14de Aarhundrede. Om Tilstanden havde blevet bedre, dersom den norske Kongestamme ikke var uddød med Olaf — hvilken Dødelig kan bestemme det? — Om det var noget Tab for N., at Hakon Jonsen traadte tilbage? Hans personlige Qvaliteter ere os ubekiendte; der er ingen Grund til at antage, at de have været synderlig store; i det ringeste haver neppe noget egentligt Herskertalent rørt sig i ham, thi ellers vilde han neppe saa godvilligen have fraskrevet sig sin virkelige eller formeentlige Ret. Hvorvidt nu Erik af Pom. Valg var i Overeensstemmelse med den Tids norske Statsret, er ei let at sige, da denne kun kiendes meget ufuldkomment; i hvert Tilfælde var det de norske Magnater, der, paa en eller anden Maade vundne af Margreta, dreve Sagen, til Magtanvendelse findes ligesaa lidet Spor, som til Medvirkning af de øvrige Stænder. Havde N. efter henved 50 Aars Erfaring fundet sig meget brøstholdent ved sin Regiering, havde der efter Eriks Afsættelse jo været Anledning til et særskildt Valg; saameget mere, som der under Eriks sidste Regieringsaar havde været betydelige Uroeligheder i Norge. Dog — endnu det Misgreb, om det var et saadant, at vælge Christopher, vil man skiænke Norge. Men, da han nu døde 1448 uden Børn, havde det da ikke været dem et høiere Vink, at hæve en Forbindelse, som to Menneskealdere maatte have lært dem at kiende og vurdere, slutte sig til Sverrig og beholde den af dette Rige og en Deel af det norske, valgte Karl Knutsen, vistnok en talentfuld Mand, skiøndt nok dueligere som Rigsforstander (Chef for et Aristokratie), end som Konge. I dets Sted forlod man ham og valgte Christian — Gud veed hvorfor, thi om hans Arveret kunde vel siges meget — som dog neppe med et Par 1000 Mand haver kunnet intimidere Norge. Denne hele Valgsag er vist nok endnu dunkel og vil maaskee altid blive det, vel tildeels, fordi der i Norge som hos os i M.alderen ikke existerede nogen paa faste Bestemmelser bygget Statsret; men saa meget er klart, at sand Patriotisme ved denne Leilighed ikke viser sig i noget gunstigt Lys i Norge, at de norske Magnater ikke staae med Palmer i Hænderne, og de stridbare norske Bønder spille en maadelig Rolle, at en egentlig norsk Statsret ikke er synderlig kiendelig, at der ingen<noinclude> <references/></noinclude> e1ttppqyyeejzn8my6b2erne4izqi8b 104 82400 336414 215587 2026-09-27T16:02:32Z KåreBot 479 – > — 336414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|418|L. DAAE,}}</noinclude>Eenighed var, kort sagt, at de Norske ved denne deres Opførsel baade fremkaldte og forskyldte mange af de paafølgende politiske Calamiteter. Blandt disse hørte da ogsaa Christian II. Fremfærd under hans Faders Regiering. Men hvorfor reiste Folket sig da ikke i Masse — man havde jo Sverrigs Exempel og i Nødsfald her en kraftig Støtte. Dog, mærkeligt nok, hverken ved denne eller anden Leilighed viiste sig her noget ledende Princip — ingen Eng. Engelbrektsen, ingen Sturer, ingen Gustav Vasa blandt de norske Aristokrater. Endelig kom det vigtige Aar 1523. Norge havde nu 136 Aars dyrekiøbte Erfaring for sig — hvi valgte det ikke nu enten en norsk Adelsmand eller den samme kraftfulde Konge som Sverrig. Danmark og Fred. I. havde vist ikke kundet tvinge det. Men, uagtet man ved alle Leiligheder skieldte paa udenlandsk Regiering og tydske Regenter, saa kom dog Frederich, uden synderlig Vanskelighed paa Thronen, og Ingen synes at have tænkt paa G. Vasa. 9 Aar senere glemte man, hvorledes Christian 30 Aar tidligere havde — som Huitfeldt udtrykker sig — „holdt Huus med den norske Adel“ og — i det ringeste et Partie — antog ham igien for en føie Tid, ligesom man kort efter igien vaklede mellem ham og Christian III. Saaledes findes den hele Periode af Unionen igiennem, ingen Eenighed, ingen Selvstændighed, ingen kraftig Handling, ingen Benyttelse af store lokale Fordeele eller af politiske Forandringer i Omgivelserne, kort, Vingen egentlig Nationalitet i Norge. Man kan altsaa let forklare, hvorledes en Bestemmelse, som den famøse om Norge, kunde komme ind i Chr. III. Haandfæstning; jeg finder den selv ubillig; men vist er det ogsaa, at ingen Nation lider Uret, naar den selv {{sperret|ikke vil}}; at alle saadanne politiske Ulykker almindelig ere foranledigede og forskyldte giennem flere Generationer (cfr. Polen i 18de Aarh.?) og at man i den hele norske Historie fra 1387 at for ikke at gaae længer tilbage i Tiden, ei finder synderlige Spor til den Energie, Frihedskiærlighed, Selvstændighed, som almindelig tillægges det norske Folk i Almindelighed og den norske Bondestand i Særdeleshed. See! dette er nu i Korthed min Anskuelse af denne Sag. Hvad jeg nu nedskrev, var i Fortroelighed til en gammel høitagtet Ven og for {{sperret|ham allene}}. Da Norge og Danmark ikke kan undgaae mangehaande Berørelser, som vel maa og kan være til giensidigt Tarv, troer jeg, at man bør undvige alt, hvad der kan bidrage til at vække eller vedligeholde en fiendsk eller uvenlig Stemning mellem Nationerne. Det norske og danske Folk<noinclude> <references/></noinclude> 0ucphujeyqnhc8jee92bgqy882dwiaq 104 82401 336415 215588 2026-09-27T16:02:42Z KåreBot 479 – > — 336415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|419}}</noinclude>for 300 Aar siden var jo dog ganske Andet end det nuværende; hvi da giøre hiin Tids Ufuldkommenheder gieldende endnu. Paa begge Sider haver været feilet, og paa begge Sider haver man maattet bøde derfor. En stor Rolle mellem Nationerne haver ingen af vore været kaldet til at spille; vi have holdt os til en tarvelig Middelmaadighed; maaskee desbedre for os. Forøvrigt behøver jeg ikke at forsikre Deres Velbaarenhed om, med hvor megen Interesse jeg haver giennemgaaet det første Hefte af de norske Samlinger, samt med hvormegen Begierlighed jeg seer Fortsættelsen imøde. Jeg skal selv bestræbe mig for, at kunde meddele et eller andet Bidrag til muelig Optagelse. Mine Samlinger til Unionshistorien, især hvad Norge angik, haver jeg ellers henlagt, indtil jeg seer, hvad der kommer i Jahns Værk, der med et stort Apparat af Dokumenter, m. v. snart vil komme for Lyset. Hans Død var et stort Tab for den nordiske Historie; maaskee var han et af de fortrinligste Hoveder, der nogensinde haver beskieftiget sig dermed. Min Oversættelse og Bearbeidelse af den gl. Grændsebestemmelse mellem Norge og Sverrig er forlængesiden — maaskee 3 Aar — tilsendt Vitterh. och Antiqv. Acad. i Stokholm, hvoraf jeg var blevet Medlem, for hvis næste Bind det er bestemt. Havde jeg tænkt de nærværende norske Samlingers Muelighed, havde jeg maaskee holdt det tilbage for disse. I næste Hefte af Nye dansk Magazin kommer uden Tvivl den instrux af Dr. Margreta for Erik af Pommern, til hans norske Reise, som allegeres i Langebeks norske Bergværkshistorie, med en Indledning og Anmærkninger af mig. Af vigtige nyeudkomne Skrifter i vor Literatur fortiener især at nævnes Molbechs danske Ordbog og 2den D. af Nathansons bekiendte Værk; det sidste vil formodentlig ogsaa indeholde et og andet, som vil kunne interessere i Norge. Storthinget er formodentlig nu endt; hvilke ere vel de vigtigste Resultater? Ere Regieringens Propositioner ang. en norsk Adel, en norsk Ridderorden — aldeles henlagte? Er det sandt, at den unge Wergeland skal være bleven molesteret? Prof. Øhlenschlæger venter i denne sommer at kunne besøge Christiania. Min bedste Hilsen til Deres Hr. Søn, i hvis Ansigt og Væsen jeg med behagelige Erindringer gienkiendte hans Fader. Er han endnu hjemme hos Dem? Til fremtidig venskabelig Erindring anbefaler sig Deres velbaarenheds uforandrede og ærbødigste {{høyre|Werlauff.}} Kbhvn. d. 16de Juni 1833. {{linje|15%}}<noinclude> <references/></noinclude> s6jnhn5fbofil49a1trrnc27spq8zm0 336531 336415 2026-09-27T16:38:38Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|419}}</noinclude>for 300 Aar siden var jo dog ganske Andet end det nuværende; hvi da giøre hiin Tids Ufuldkommenheder gieldende endnu. Paa begge Sider haver været feilet, og paa begge Sider haver man maattet bøde derfor. En stor Rolle mellem Nationerne haver ingen af vore været kaldet til at spille; vi have holdt os til en tarvelig Middelmaadighed; maaskee desbedre for os. Forøvrigt behøver jeg ikke at forsikre Deres Velbaarenhed om, med hvor megen Interesse jeg haver giennemgaaet det første Hefte af de norske Samlinger, samt med hvormegen Begierlighed jeg seer Fortsættelsen imøde. Jeg skal selv bestræbe mig for, at kunde meddele et eller andet Bidrag til muelig Optagelse. Mine Samlinger til Unionshistorien, især hvad Norge angik, haver jeg ellers henlagt, indtil jeg seer, hvad der kommer i Jahns Værk, der med et stort Apparat af Dokumenter, m. v. snart vil komme for Lyset. Hans Død var et stort Tab for den nordiske Historie; maaskee var han et af de fortrinligste Hoveder, der nogensinde haver beskieftiget sig dermed. Min Oversættelse og Bearbeidelse af den gl. Grændsebestemmelse mellem Norge og Sverrig er forlængesiden — maaskee 3 Aar — tilsendt Vitterh. och Antiqv. Acad. i Stokholm, hvoraf jeg var blevet Medlem, for hvis næste Bind det er bestemt. Havde jeg tænkt de nærværende norske Samlingers Muelighed, havde jeg maaskee holdt det tilbage for disse. I næste Hefte af Nye dansk Magazin kommer uden Tvivl den instrux af Dr. Margreta for Erik af Pommern, til hans norske Reise, som allegeres i Langebeks norske Bergværkshistorie, med en Indledning og Anmærkninger af mig. Af vigtige nyeudkomne Skrifter i vor Literatur fortiener især at nævnes Molbechs danske Ordbog og 2den D. af Nathansons bekiendte Værk; det sidste vil formodentlig ogsaa indeholde et og andet, som vil kunne interessere i Norge. Storthinget er formodentlig nu endt; hvilke ere vel de vigtigste Resultater? Ere Regieringens Propositioner ang. en norsk Adel, en norsk Ridderorden — aldeles henlagte? Er det sandt, at den unge Wergeland skal være bleven molesteret? Prof. Øhlenschlæger venter i denne sommer at kunne besøge Christiania. Min bedste Hilsen til Deres Hr. Søn, i hvis Ansigt og Væsen jeg med behagelige Erindringer gienkiendte hans Fader. Er han endnu hjemme hos Dem? Til fremtidig venskabelig Erindring anbefaler sig Deres velbaarenheds uforandrede og ærbødigste {{høyre|Werlauff.|2em}} Kbhvn. d. 16de Juni 1833. {{linje|15%}}<noinclude> <references/></noinclude> d3lx24t5a83lhoy27ernp9ul9s241zu 336549 336531 2026-09-27T16:41:58Z KåreBot 479 luft rundt streker 336549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|419}}</noinclude>for 300 Aar siden var jo dog ganske Andet end det nuværende; hvi da giøre hiin Tids Ufuldkommenheder gieldende endnu. Paa begge Sider haver været feilet, og paa begge Sider haver man maattet bøde derfor. En stor Rolle mellem Nationerne haver ingen af vore været kaldet til at spille; vi have holdt os til en tarvelig Middelmaadighed; maaskee desbedre for os. Forøvrigt behøver jeg ikke at forsikre Deres Velbaarenhed om, med hvor megen Interesse jeg haver giennemgaaet det første Hefte af de norske Samlinger, samt med hvormegen Begierlighed jeg seer Fortsættelsen imøde. Jeg skal selv bestræbe mig for, at kunde meddele et eller andet Bidrag til muelig Optagelse. Mine Samlinger til Unionshistorien, især hvad Norge angik, haver jeg ellers henlagt, indtil jeg seer, hvad der kommer i Jahns Værk, der med et stort Apparat af Dokumenter, m. v. snart vil komme for Lyset. Hans Død var et stort Tab for den nordiske Historie; maaskee var han et af de fortrinligste Hoveder, der nogensinde haver beskieftiget sig dermed. Min Oversættelse og Bearbeidelse af den gl. Grændsebestemmelse mellem Norge og Sverrig er forlængesiden — maaskee 3 Aar — tilsendt Vitterh. och Antiqv. Acad. i Stokholm, hvoraf jeg var blevet Medlem, for hvis næste Bind det er bestemt. Havde jeg tænkt de nærværende norske Samlingers Muelighed, havde jeg maaskee holdt det tilbage for disse. I næste Hefte af Nye dansk Magazin kommer uden Tvivl den instrux af Dr. Margreta for Erik af Pommern, til hans norske Reise, som allegeres i Langebeks norske Bergværkshistorie, med en Indledning og Anmærkninger af mig. Af vigtige nyeudkomne Skrifter i vor Literatur fortiener især at nævnes Molbechs danske Ordbog og 2den D. af Nathansons bekiendte Værk; det sidste vil formodentlig ogsaa indeholde et og andet, som vil kunne interessere i Norge. Storthinget er formodentlig nu endt; hvilke ere vel de vigtigste Resultater? Ere Regieringens Propositioner ang. en norsk Adel, en norsk Ridderorden — aldeles henlagte? Er det sandt, at den unge Wergeland skal være bleven molesteret? Prof. Øhlenschlæger venter i denne sommer at kunne besøge Christiania. Min bedste Hilsen til Deres Hr. Søn, i hvis Ansigt og Væsen jeg med behagelige Erindringer gienkiendte hans Fader. Er han endnu hjemme hos Dem? Til fremtidig venskabelig Erindring anbefaler sig Deres velbaarenheds uforandrede og ærbødigste {{høyre|Werlauff.|2em}} Kbhvn. d. 16de Juni 1833. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> cfiatze4oeefemxvp2m9b78gf2j6nnj 104 82402 336416 215589 2026-09-27T16:02:52Z KåreBot 479 – > — 336416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|420|L. DAAE. }}</noinclude>{{blank linje}} S. T. ::Hr. Justitiarius I. C. Berg :::Ridder! — — — — Jeg beundrer den Hurtighed hvormed disse indholdsrige og høist interessante {{sperret|Norske Samlinger}} skride frem, de giøre i den Henseende, som maaskee i flere, vort „Nye danske Magazin“, af hvilket en nye Række nu skal begynde, til skamme. Ogsaa vi ber være erkjendtlige for Oplysning af enkelte Punkter af vor Historie, som skyldes Deres Værk. Megen Tak for de tilsendte Luxdorphske Extracter; der haves vel i det Kgl. Bibl. Afskrifter af de Cancelliregistranter, hvoraf de ere tagne, hvis Originaler igien befinde sig i Geh. Archivet; men fra en saa smagfuld Kienders som Luxdorphs Haand blive de dog altid interessante. Der er ellers nu Haab om, at vi efterhaanden ville, ligesom vore Naboer, ogsaa erholde et Diplomatarium. En ung Historiker, Stud. H. Knudsen, Copiist i Geh. Archivet, Forf. til en geogr. statistisk Beskrivelse af Danmark i Middelalderen, hvoraf desværre kun 1ste Hefte er udkommet 1834, men som bebuder meget Talent for historisk Grandskning, er Arbeidet nærmest overdraget af Videnskabernes Selskab. Dog er han beklageligen af en saa svagelig Helbred, at man neppe tør giøre sig Haab om nogen lang Virksomhed. I dette Tilfælde vil den danske Historie maaskee aldrig have lidt et større Tab af den Art; han staar i mine Tanker langt over, hvad Sandvig i sin Tid var. Jeg længes meget efter Prof. Keysers Afhdl. om det norske Folks Oprindelse, som, uden al Tvivl, vil indeholde meget nyt og giennemtænkt; Sprogkundskaben er nu langt videre, og Forklaringen af de Gamles Kundskab om Norden langt rigtigere nu end i Schønnings og Suhms Dage. Aalls Oversættelse af Suhms Værk maae blive et sandt Pragtarbeide; det udkomne er endnu neppe kommet hertil. — — Det vil formodentligen være D. Velb. bekiendt, at det norske Universitet ved Grevinde Rosenkrones Død erholder 20,000 Rbdlr. Den største Deel af Formuen tilfalder efterhaanden offentlige Stiftelser; naar alt er blevet realiseret, troer man dog ikke, at den hele Capital vil overstige 400,000 Rbdlr. Ovenstaaende var, som D. Velb. behageligen vil kunne slutte, skrevet, forinden jeg modtog Deres seneste kiærkomne af 30te Juni, med de sidste 2 Hefter af Norske Samlinger. Fortrinligvis tiltrækker mig vist nok Prof. Keysers Afhandling. Da jeg i denne Tid bereder mig til en Recreations- og<noinclude> <references/></noinclude> kufvg7m3r7xyz4fnjr34xd7xybl6bxo 104 82403 336417 215590 2026-09-27T16:03:02Z KåreBot 479 – > — 336417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|421}}</noinclude>Familiereise til Fyen (hvor jeg ogsaa agter at besøge min gamle Ven prof. Wedel Simonsen paa Elvedgaard), har jeg endnu ei faaet Tid til at giennemstudere den, som jeg ønsker. Jeg haaber i Fyen at kunne faae Roe dertil. Imidlertid har jeg dog, ved Giennembladning, allerede havt Anledning til at skatte Forfatterens Lærdom og Skarpsindighed; skiøndt jeg tillige har opdaget, at han i adskillige Punkter aldeles afviger fra de af mig fremsatte Forklaringer over de Gamles Efterretninger om Norden, i min Afhdl. om Ravhandelens Historie, hvilken han har kjendt og anført, men ei forekommer mig at have taget synderligt Hensyn til. Forf. har uden Tvivl den Fortieneste allerførst at have anvendt Resultaterne af nyere Tids Sprog-Undersøgelser, især vor for tidlig tabte Rask’s, paa Undersøgelser af Folke-Oprindelsen og Slægtskabet i alle 3 nordiske Riger. Suhms og Schønings Arbeider om denne Gjenstand høre uden Tvivl, blandt disse ellers fortiente Mænds Svageste. For øvrigt er dette en Materie, hvorom der, ifølge dens Natur, stedse vil kunne disputeres. Mine i omtalte Afhdl. fremsatte Meninger ere Resultater af flere Aars Grandskninger og Eftertanke; jeg vil altsaa vanskeligen lade mig rokke i dem; og ved nogle, f. Ex. om Pytheas’s Ravkyst, kan ikke engang Prof. Keyser bringe mig til at forandre dem. Ogsaa Hr. Aalls Oversættelse af Snorre har jeg nu faaet. Det er eet i hver Henseende fortienstfuldt Arbeide; især fortiene de geographiske Oplysninger at skattes. Skulde et Exemplar af {{sperret|Budstikken}} ei eengang kunne erholdes for en taalelig Pris? Vi savne den paa det Kongel. Bibliothek. — — — — — — — — D. Velbyrdighed spurgte mig engang for et Par Aar siden om Conferentsraadstitelens Oprindelse. Den forekommer allerførst i Rangforordn. 1693, under No. 15 i anden Klasse; i Anordninger af 1717, 30 og 34 derimod i 3die Kl. Jeg kan ikke vide, om der oprindeligen haver været nogensomhelst Function forbunden med denne Værdighed, som, uden Tvivl, med Etatsraadstitelen, der begyndte 1671 (i Anordn. 1693 forekommer allerede Prædicatet {{sperret|virkelige}} Etatsraader og i An. 1699 {{sperret|andre}} Etatsraader). En af de første Confer. Rder. turde maaskee have været Will. Worm, Ole W.s Søn, Professor, Kgl. Bibliothekar og Justitiarius i Høiesteret, (een af N. Lovs Concipister), der ifølge Worms lærde Lex. blev Confer. Rd. 1694. Formodentlig er Conf. Rd. Titel en Efterligning af en eller anden tydsk Institution. I Gaar reiste endeel danske Naturforskere og Læger til<noinclude> <references/></noinclude> k6qyvnyr01rryo70741ywgcq3q5f57m 0 82404 336113 215591 2026-09-27T15:01:56Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336113 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=432 to=482 header=1 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" /> [[Kategori:Brev]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 31n6ayp8hxgdkzovdabswczofw3pqfu 104 82405 336418 215592 2026-09-27T16:03:12Z KåreBot 479 – > — 336418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|422|L. DAAE.}}</noinclude>Mødet i Gothenborg. Man vil sige at kun faae Svenske og Norske der skulle indfinde sig; hverken Berzelius eller Agardh, hverken Rathke, Skielderup eller Sørensen; prof. Hansteen er for Tiden her i Byen. Er det sandt, at den svenske Regiering eller det royalistiske Partie i Sverrig ei gierne skal see dette Møde? For Videnskaben tror jeg rigtig nok ikke, at der vil vindes stort med 8 Dages Samværen, som vel meget anvendes til Dinéer, Lysttoure m. m. Men slige Congresser ere nu siden Wienercongressen blevne en Modesag. Prof. Dahl har paa sin Giennemreise ledsaget mig; hans Reises Maal var nok egentlig hans Fødebye Bergen. Med Hensyn til Udgivelsen af de gamle norske Love, da haaber jeg, at denne vil gaae hurtigere fra Haanden end vor danske Lovsamling, hvoraf kun 4 Bind ere udkomne 1821—37, men mueligen ere der flere Codices at collationere af de danske Love end af de norske, og Et. Rd. Kold. Rosenvinge kan heller ikke glæde sig ved et saadant Otium som Lector Munch. Prof. Keyser bedes hierteligst hilset. Han var almindelig afholdt her i Kbhvn, ei blot for sin videnskabelige Dygtighed, men ogsaa for sin hele Personlighed, hvilket ikke er Tilfælde med alle hans literate Landsmænd, der nu og da gieste os. :::Med Høiagtelse, forbindtligst og venskabeligst :::::Werlauff. Kbhvn. d. 24de Juni—10de Juli 1839. {{linje|15%}} S. T. ::Hr. Justitiarius I. C. Berg, R. N. O.! Jeg erkiender alt for vel, at jeg ikke burde have ladet Deres Velbaarenheds kiærkomne og interessante Skrivelse af 13de Mai ubesvaret i saa lang Tid. Men, en flittig Brevskriver har jeg aldrig været, og bliver det, med tiltagende Alder, endnu mindre; mine Embedsforretninger medføre i og for sig meget Skriverie, og den excessive Hede, vi i lang Tid have havt — den stærkeste siden 1826 — har giordt mig, som Flere, uskikket næsten til alt Arbeide. Nu griber jeg Pennen, for at opfylde en kiær Pligt, og jeg haaber, at disse Linier ville modtages af Allerhøistærede, ikke uden Interesse og med Erindring om gammelt Venskab. Det Uheld, som i A. 1843 traf D. Velb., var mig alle-<noinclude> <references/></noinclude> p8x58r8un2r2aikatpp89s9fcoraac1 336550 336418 2026-09-27T16:42:09Z KåreBot 479 luft rundt streker 336550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|422|L. DAAE.}}</noinclude>Mødet i Gothenborg. Man vil sige at kun faae Svenske og Norske der skulle indfinde sig; hverken Berzelius eller Agardh, hverken Rathke, Skielderup eller Sørensen; prof. Hansteen er for Tiden her i Byen. Er det sandt, at den svenske Regiering eller det royalistiske Partie i Sverrig ei gierne skal see dette Møde? For Videnskaben tror jeg rigtig nok ikke, at der vil vindes stort med 8 Dages Samværen, som vel meget anvendes til Dinéer, Lysttoure m. m. Men slige Congresser ere nu siden Wienercongressen blevne en Modesag. Prof. Dahl har paa sin Giennemreise ledsaget mig; hans Reises Maal var nok egentlig hans Fødebye Bergen. Med Hensyn til Udgivelsen af de gamle norske Love, da haaber jeg, at denne vil gaae hurtigere fra Haanden end vor danske Lovsamling, hvoraf kun 4 Bind ere udkomne 1821—37, men mueligen ere der flere Codices at collationere af de danske Love end af de norske, og Et. Rd. Kold. Rosenvinge kan heller ikke glæde sig ved et saadant Otium som Lector Munch. Prof. Keyser bedes hierteligst hilset. Han var almindelig afholdt her i Kbhvn, ei blot for sin videnskabelige Dygtighed, men ogsaa for sin hele Personlighed, hvilket ikke er Tilfælde med alle hans literate Landsmænd, der nu og da gieste os. :::Med Høiagtelse, forbindtligst og venskabeligst :::::Werlauff. Kbhvn. d. 24de Juni—10de Juli 1839. {{---}} S. T. ::Hr. Justitiarius I. C. Berg, R. N. O.! Jeg erkiender alt for vel, at jeg ikke burde have ladet Deres Velbaarenheds kiærkomne og interessante Skrivelse af 13de Mai ubesvaret i saa lang Tid. Men, en flittig Brevskriver har jeg aldrig været, og bliver det, med tiltagende Alder, endnu mindre; mine Embedsforretninger medføre i og for sig meget Skriverie, og den excessive Hede, vi i lang Tid have havt — den stærkeste siden 1826 — har giordt mig, som Flere, uskikket næsten til alt Arbeide. Nu griber jeg Pennen, for at opfylde en kiær Pligt, og jeg haaber, at disse Linier ville modtages af Allerhøistærede, ikke uden Interesse og med Erindring om gammelt Venskab. Det Uheld, som i A. 1843 traf D. Velb., var mig alle-<noinclude> <references/></noinclude> hxm6x4wur979ap0usawe8nv2h01a4bw 104 82406 336419 215593 2026-09-27T16:03:22Z KåreBot 479 – > — 336419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|423}}</noinclude>rede forlængst bekiendt fra reisende Nordmænds Beretning; Deres Entledigelse havde jeg erfaret af norske Blade. Det er mig ellers kiært at spore, at denne legemlige Skade ikke har svækket Aandskraften eller betaget Dem Lyst og Evne til vigtige literære Arbeider, [det] kan de i Aar udgivne Efterr. om Røraas Kobberværk m. m. noksom vise. Det undrer mig, at De ikke har kunnet erholde en mechanisk Indretning, hvorved det vilde være mueligt, uden Vanskelighed at skrive, det forekommer mig, at man her haver opfundet noget lignende. Omtalte Skrift om Røraas, navnligen dets historiske Deel har jeg læst med megen Interesse og Belæring, som Alt hvad der er kommet fra Deres Haand. Vare vi samlede, kunde jeg vel have Lyst til at opponere noget mod Yttringerne S. 201 om den Struensee-Brandtske Affaire; men, skriftligen, vilde det blive alt for vidtløftigt. Jeg glæder mig ved, at min Udg. af den norsksvenske Grændsebestemmelse har mødt Deres Bifald; det var naturligt, at de geographiske Oplysninger af en Udgiver, der manglede tilstrækkelige Hielpemidler og al Lokal-Kundskab, maatte blive heel utilstrækkelige; de have derfor ogsaa modtaget mange Berigtigelser af prof. Munch i et Bidrag, som vil blive meddelt i næste Hefte af Antiqv. Annaler. — — — — — — Mere kan det maaskee interessere D. V. at modtage hosfølgende Skrifter af Et Rd. WedelSimonsen, om Rud-Slægten og om Elvedgaard, da disse indeholde adskillige Bidrag, ogsaa til den norske Historie. Forfatteren, der vel af tidligere Arbeider, vil være Dem bekiendt, lever nu, siden mange Aar, paa sin Fædrenegaard Elvedgaard i Fyen (hvorfra dog det meste Bøndergods er bortsolgt) eene beskieftigende sig med sin skiønne og store Hauge, og med literære Arbeider, hvortil han haver et saa lykkeligt Otium, som neppe nogen Anden i Danmark. Han er ugift (blev for mange Aar siden separeret fra sin Kone) og er uden Børn, da hans eeneste haabefulde Søn, 17 Aar gammel, paa en sørgelig og uforklarlig Maade kom af Dage i A. 1824. Hans Arbeider, meest til Fyens Historie og Beskrivelser, have vel store Ufuldkommenheder, hvad Kritiken angaar; men de røbe dog altid en flittig Samler, og man kan ikke gaae strængt i Rette med ham, da han ikke lader dem komme i Boghandelen, men bortskienker alle Exemplarerne. Prof. P. A. Munch er for nogle Dage siden kommen hertil paa Hiemreisen fra Paris. Baade han, Chr. Lange og Rud. Keyser erindres her med megen Agtelse og Velvillie, deels for deres grundige Lærdom og udmærkede Talent for<noinclude> <references/></noinclude> kfklwju7v5fa7vq9mbdzfz17lptkbd0 104 82407 336420 215594 2026-09-27T16:03:32Z KåreBot 479 – > — 336420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|424|L. DAAE.}}</noinclude>historiske Gienstandes kritiske Behandling, deels, navnligen Chr. L., for deres elskværdige Personlighed. Alle kunne de ansees som udgangne af den Bergske Skole! Det vilde være ønskeligt, at de N. {{sperret|histor}}. {{sperret|Samlinger}} maatte blive igien fortsatte. At et saa vigtigt og indholdsrigt Arbeide, som endnu ikke er overgaaet af noget andet i alle 3 Riger, maatte standse, er mig uforklarligt; det synes dog næsten, som om Norges Selvstændighed og politiske Frihed ikke har bidraget saa meget til at fremme de literære som de materielle Interesser, cfr. den mærkelige Yttring i Fort. til {{sperret|Krafts}} ypperlige, i sit Slags eeneste Beskr. over N. VI D. Prof. Welhaven har ogsaa med sin Kone været her et Par Maaneders Tid, og synes at være meget tilfreds med sit Ophold; vist nok et høist genialsk Hoved. Skriftet: „Schl. Holst., ein Wort — — Lpz. 1846 er er forfattet af en temmelig ung Mand ved Navn {{sperret|Rosen}}, uden Tvivl en Søn eller Beslægtet af Amtmand Rosen i Segeberg. Hvad Enden og Resultatet skal blive af disse i Hertugdømmerne meer og meer om sig gribende Bevægelser, er ei let at beregne; men den Deeltagelse de fremkalde, selv i det sydlige Tydskland viser noksom deres Betydenhed. Det kan ikke nægtes, at det meget Skriverie i D.ske og sl. holst. Blade fra begge Sider, meget har bidraget til at forbittre Stemningen, især i Hertugdømmerne. Forsaavidt der trættes om Successionen, da beroer denne jo paa fierne, maaskee seent eller aldrig indtræffende Eventualiteter. Havde man dog kunnet forudsee denne Røre paa Wienercongressen? For øvrigt vilde en Adskillelse mellem Kongeriget og Hertugdømmerne medføre for Begge lige fordærvelige Følger; for de sidstes Vedkommende tilstaaes det selv af upartiske og sagkyndige Holstenere. Jeg vilde nok ønske, at jeg kunde føre en Samtale med min Høistærede Hr. Ven om de for Tiden stedfindende skandinaviske „Umtriebe“, som vel for største Deel ere at tilskrive Foranledninger fra Østen og Syden, og følgelig ikke ret have nogen indre Rod. Jeg troer, at vore Anskuelser i denne Henseende vilde temmelig stemme overeens. Men — skriftligt kan sligt ikke discuteres. Det kgl. danske Selskab for Fædr. Hist. og Sprog, som i Januar 1845 i alt stilhed festligholdt sin 100aarige Tilværelse, haver anmodet mig — nu dets ældste Medlem — om at udgive dets Historie i fornævnte Tidsrum. I denne, som jeg haaber snart at kunne levere til Pressen, forekommer ogsaa en Episode om det i A. 1810 med det Kgl. danske<noinclude> <references/></noinclude> bl7rn3jvw52uortecyfyvt0gs6j62hz 104 82408 336421 215595 2026-09-27T16:03:42Z KåreBot 479 – > — 336421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|425}}</noinclude>Selskab foreenede genealogiskheraldiske Selskab, hvis Historie er meget lidet bekiendt. Blandt dette Selskabs ældste Medlemmer var en {{sperret|Gert Hornemann}}, Kammerherre (siden 1770), som skal have levet, deels i Throndhiem, deels i Christiansand, men som netop 1758 opholdt sig i Kbhvn. Han synes at være død omtrent i Midten af 80erne. D. V. vil vist kunne meddele mig Underretning om, hvad denne Mand egentlig var (om han ikke engang eiede Reinskloster?) naar han døde m. m. Ligeledes vilde det interessere mig at vide, naar Pastor {{sperret|Andr}}. {{sperret|Mørch}} paa Hurum døde, hans Alder, om han har ladet noget trykke m. m. Striden mellem Geijer og Fryxell m. v. skal endnu ikke være tilende; den vil altid bidrage til at udbrede et klarere Lys over enkelte partier af Sverrigs — og næsten hele Nordens indre Historie. En Forandring i den svenske Repræsentation vil vist nok kunne ventes engang; maatte den kun ikke helde for meget til den modsatte Yderlighed. Mærkeligt forekommer mig i denne Tid, den svenske Prindses Besøg i Rusland og udmærkede Modtagelse der. Jeg vil ønske og haabe, at D. V. om end den fordums Legemskraft ikke vender tilbage, dog endnu i mange Aar maa beholde Aandskraft og Lyst til literær Virksomhed; til Grandskning og Arbeider i Norges Historie, som har Dem at takke mere end nogen Anden. Jeg selv gaar nu i mit 66de Aar, og bør takke Forsynet for en, efter den Alder, ret god Sundhedstilstand; jeg kan saaledes læse og skrive uden Briller, samt gaa, sove, arbeide omtrent som for 20 Aar siden. Kun lider jeg temmelig af Mangel paa Fordøielse, hvilket igien medfører en jævnlig Tungsindighed; langt og vedholdende Arbeide kan jeg heller ikke taale. Maatte jeg ved Leilighed bede mig venskabeligen erindret hos DHrr. Rud. Keyser, C. Lange, Kraft, Hansteen, Holst og Andre, som endnu mindes mig (Sverdrup ei at forglemme), og som De mueligen kunde faae at see. Men for Alting beder jeg D. Velb. ikke glemme, men nu og da, om endog kun med nogle faa Linier, glæde Deres ærbødigst som venskabeligst {{høyre|hengivne}} {{høyre|Werlauff.}} Kbhvn. d. 31te August 1846. {{linje|15%}}<noinclude> <references/></noinclude> ecje6lirj2ckwbfcmrrkllint61dxag 336532 336421 2026-09-27T16:38:48Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|425}}</noinclude>Selskab foreenede genealogiskheraldiske Selskab, hvis Historie er meget lidet bekiendt. Blandt dette Selskabs ældste Medlemmer var en {{sperret|Gert Hornemann}}, Kammerherre (siden 1770), som skal have levet, deels i Throndhiem, deels i Christiansand, men som netop 1758 opholdt sig i Kbhvn. Han synes at være død omtrent i Midten af 80erne. D. V. vil vist kunne meddele mig Underretning om, hvad denne Mand egentlig var (om han ikke engang eiede Reinskloster?) naar han døde m. m. Ligeledes vilde det interessere mig at vide, naar Pastor {{sperret|Andr}}. {{sperret|Mørch}} paa Hurum døde, hans Alder, om han har ladet noget trykke m. m. Striden mellem Geijer og Fryxell m. v. skal endnu ikke være tilende; den vil altid bidrage til at udbrede et klarere Lys over enkelte partier af Sverrigs — og næsten hele Nordens indre Historie. En Forandring i den svenske Repræsentation vil vist nok kunne ventes engang; maatte den kun ikke helde for meget til den modsatte Yderlighed. Mærkeligt forekommer mig i denne Tid, den svenske Prindses Besøg i Rusland og udmærkede Modtagelse der. Jeg vil ønske og haabe, at D. V. om end den fordums Legemskraft ikke vender tilbage, dog endnu i mange Aar maa beholde Aandskraft og Lyst til literær Virksomhed; til Grandskning og Arbeider i Norges Historie, som har Dem at takke mere end nogen Anden. Jeg selv gaar nu i mit 66de Aar, og bør takke Forsynet for en, efter den Alder, ret god Sundhedstilstand; jeg kan saaledes læse og skrive uden Briller, samt gaa, sove, arbeide omtrent som for 20 Aar siden. Kun lider jeg temmelig af Mangel paa Fordøielse, hvilket igien medfører en jævnlig Tungsindighed; langt og vedholdende Arbeide kan jeg heller ikke taale. Maatte jeg ved Leilighed bede mig venskabeligen erindret hos DHrr. Rud. Keyser, C. Lange, Kraft, Hansteen, Holst og Andre, som endnu mindes mig (Sverdrup ei at forglemme), og som De mueligen kunde faae at see. Men for Alting beder jeg D. Velb. ikke glemme, men nu og da, om endog kun med nogle faa Linier, glæde Deres ærbødigst som venskabeligst {{høyre|hengivne|2em}} {{høyre|Werlauff.|2em}} Kbhvn. d. 31te August 1846. {{linje|15%}}<noinclude> <references/></noinclude> 0qpzawvqfh5dr8uvqxzrikr9nyhj7dy 336551 336532 2026-09-27T16:42:19Z KåreBot 479 luft rundt streker 336551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|425}}</noinclude>Selskab foreenede genealogiskheraldiske Selskab, hvis Historie er meget lidet bekiendt. Blandt dette Selskabs ældste Medlemmer var en {{sperret|Gert Hornemann}}, Kammerherre (siden 1770), som skal have levet, deels i Throndhiem, deels i Christiansand, men som netop 1758 opholdt sig i Kbhvn. Han synes at være død omtrent i Midten af 80erne. D. V. vil vist kunne meddele mig Underretning om, hvad denne Mand egentlig var (om han ikke engang eiede Reinskloster?) naar han døde m. m. Ligeledes vilde det interessere mig at vide, naar Pastor {{sperret|Andr}}. {{sperret|Mørch}} paa Hurum døde, hans Alder, om han har ladet noget trykke m. m. Striden mellem Geijer og Fryxell m. v. skal endnu ikke være tilende; den vil altid bidrage til at udbrede et klarere Lys over enkelte partier af Sverrigs — og næsten hele Nordens indre Historie. En Forandring i den svenske Repræsentation vil vist nok kunne ventes engang; maatte den kun ikke helde for meget til den modsatte Yderlighed. Mærkeligt forekommer mig i denne Tid, den svenske Prindses Besøg i Rusland og udmærkede Modtagelse der. Jeg vil ønske og haabe, at D. V. om end den fordums Legemskraft ikke vender tilbage, dog endnu i mange Aar maa beholde Aandskraft og Lyst til literær Virksomhed; til Grandskning og Arbeider i Norges Historie, som har Dem at takke mere end nogen Anden. Jeg selv gaar nu i mit 66de Aar, og bør takke Forsynet for en, efter den Alder, ret god Sundhedstilstand; jeg kan saaledes læse og skrive uden Briller, samt gaa, sove, arbeide omtrent som for 20 Aar siden. Kun lider jeg temmelig af Mangel paa Fordøielse, hvilket igien medfører en jævnlig Tungsindighed; langt og vedholdende Arbeide kan jeg heller ikke taale. Maatte jeg ved Leilighed bede mig venskabeligen erindret hos DHrr. Rud. Keyser, C. Lange, Kraft, Hansteen, Holst og Andre, som endnu mindes mig (Sverdrup ei at forglemme), og som De mueligen kunde faae at see. Men for Alting beder jeg D. Velb. ikke glemme, men nu og da, om endog kun med nogle faa Linier, glæde Deres ærbødigst som venskabeligst {{høyre|hengivne|2em}} {{høyre|Werlauff.|2em}} Kbhvn. d. 31te August 1846. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 63528s0i28lgta6zya9oh48lkzn3err 104 82410 336422 215597 2026-09-27T16:03:52Z KåreBot 479 – > — 336422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUF OG I. CHR. BERG.|427}}</noinclude>fulgt Joh. Ramus vist nok, efter senere Erfaring, gavnlige Raad. Denne Deeling kunde dog aldrig have blevet saa fordærvelig, som den i Sverrig, Gustav Wasas Disposition letteligen kunde have fremkaldt, dersom Lykken ei havde været bedre end Forstanden. Hvad derimod, efter min Mening, neppe lader sig negte, er det, at Foreeningen af forskiellige Nationer eller Lande under een Regiering (naar de ei ere af meget ringe Omfang) altid for een eller anden af Parterne medfører Ulempe og Grund til Misfornøielse. For min ærede Ven behøver jeg ikke at henvise til mange Exempler fra en ældre og nyere Tid; kun eet, som ligger os nær, vil jeg nævne — Foreningen mellem Sverrig og Landene hinsides Østersøen; mon disse havde det bedre under svensk end under russisk Herredømme? Ogsaa for en Regent kan det ofte blive pinligt nok, at maatte regiere efter forskjellige Grundlove, rette sig efter forskiellige Anskuelser, mægle mellem stridige Interesser m. m. Dog — hvormeget kunde ikke siges og disputeres herom, som hverken Tiden eller Rummet vil tillade. Chr. III. Frid. IV. og Frid. VI have vist nok foretaget sig adskilligt, som vi nu, fra vor Standpunkt maa dadle og misbillige, og under hvis Virkninger vi endnu maa lide, og egentlig store Regenter vare de vist nok ikke; men „Nidingsværker“ trøster jeg mig dog ikke til at beskylde nogen af dem for, uden for saavidt ethvert paa egen Fordeel og paa øieblikkets Interesse spundet politisk Skridt af endog de meest udmærkede Regenter, næsten altid kan benævnes saaledes. Paludan-Müller har i denne Tid været i Stockholm og Upsala paa en kort Tid, nærmest for at undersøge nogle Haandskrifter af den Historie om den nordiske Syvaarskrig, hvoraf saamange Afskrifter existere, og hvis egentlige Forhold og Beskaffenhed han har i Sinde at undersøge. Det er unægteligen en af vore dygtigste og meest talentfulde historiske Grandskere. I næste Hefte af „Hist. Tidsskr.“ kommer fra ham en udførlig Afhandling, hvori han vil stræbe at goedtgiøre, at Carl XII. ikke faldt for nogen Forræders Haand, men for en norsk Kugle. Dette er vel ogsaa et Factum, som vel aldrig kan bringes til nogen fuldkommen Sikkerhed. Pr. Geijer yttrede ved sit seeneste Ophold her i Sommer, at det Første endnu var den almindelige Opinion i Sverrig, og han selv syntes at hælde til denne. En vigtig Kildesamling til de to fordum forenede Rigers Historie kan her ventes udgivet, nemlig en Samling af Christian IV.<noinclude> <references/></noinclude> 20b0wgbrlrwjwl53hs2znb5g6qq7qdw 104 82411 336533 215598 2026-09-27T16:38:58Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|428|L. DAAE. }}</noinclude>Haandbreve, ved Et.-Rd. Molbech. Mon ikke nogle Saadanne endnu ligge skiulte paa et eller andet Sted i Norge? Hosfølgende Expl. med Brevet til Rigsarchivar Lange bedes mueligst fremsendte efter Bestemmelse. Med hierteligste Ønsker for Deres Velbaarenheds sundhed og usvæk- kede Aandskraft endnu en lang Række af Aar henlever jeg {{høyre|D. V. ærbødigst forbundne|2em}} {{høyre|Werlauff.|2em}} Kbhvn. 11te October 1846. {{linje|15%}} ::Allerhøistærede Hr. Ven! Ret meget takker jeg for Deres kiærkomne og indholdsrige Skrivelse af 30te April, som kom mig tilhænde d. 14de d. Jeg bør saameget mere paaskiønne den, som jeg kan forestille mig, hvor megen Besvær Brevskrivning maa volde Dem, formedelst den legemlige Svaghed. Derimod glæder det mig ei at spore nogen Aftagelse af Aandskræfterne i de lærde og interessante Oplysninger til Orig. af Wimpfens Skrift, som jeg allerede havde læst i det Exemplar, jeg havde taget for det Kgl. Bibliothek. Vist nok har De Ret i, at det sl. holst. Oprer er af „indgribende Interesse for Danmark, ja for hele Norden“. Dog, det er ikke første Gang, at de sl. holst. Forhold gribe ind i hele Nordens; Hertugdømmerne i de to sidste Aarhundreder kunne vel i denne Henseende sammenlignes med Lifland i det 16de og 17de. Nu maa man ønske at Forholdene maatte blive saaledes ordnede, at de ei i Fremtiden skulle forurolige, ei blot Danmark, men hele Norden. Dog vides ikke, hvad man i denne Henseende tør haabe eller vente paa en Tid, da en stor Deel, maaskee den største Deel af Europa staaer i Flamme, og da den ungarske Krig, Uroelighederne i Tydskland, Giæringen i Frankrig, Interventionen i Italien, og et mueligt Ministerskifte i Engelland kan have enten en heldig eller uheldig Indvirkning paa Afgjørelsen af vore Forhold. Om den stedse meer og meer om sig gribende Ueenighed mellem Tydskerne selv vil være til vor Fordeel eller ikke, er vel endnu uafgjordt; man antager almindelig det Første. Medens jeg skriver dette (d. 20de Mai), tales her stærkt om separate Fredsforslag fra Preussen; og vist er det, at Kammerh. Reedtz, som i disse Dage er ankommen hertil fra sit Gods Palsgaard i Jylland, skal afreise til Berlin. Maatte det nu snart blive afgiordt, inden Jylland bliver alt for meget udpiint!<noinclude> <references/></noinclude> kdbutufgy81g4sik4dgn1tqy7p1lovc 336552 336533 2026-09-27T16:42:29Z KåreBot 479 luft rundt streker 336552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|428|L. DAAE. }}</noinclude>Haandbreve, ved Et.-Rd. Molbech. Mon ikke nogle Saadanne endnu ligge skiulte paa et eller andet Sted i Norge? Hosfølgende Expl. med Brevet til Rigsarchivar Lange bedes mueligst fremsendte efter Bestemmelse. Med hierteligste Ønsker for Deres Velbaarenheds sundhed og usvæk- kede Aandskraft endnu en lang Række af Aar henlever jeg {{høyre|D. V. ærbødigst forbundne|2em}} {{høyre|Werlauff.|2em}} Kbhvn. 11te October 1846. {{---}} ::Allerhøistærede Hr. Ven! Ret meget takker jeg for Deres kiærkomne og indholdsrige Skrivelse af 30te April, som kom mig tilhænde d. 14de d. Jeg bør saameget mere paaskiønne den, som jeg kan forestille mig, hvor megen Besvær Brevskrivning maa volde Dem, formedelst den legemlige Svaghed. Derimod glæder det mig ei at spore nogen Aftagelse af Aandskræfterne i de lærde og interessante Oplysninger til Orig. af Wimpfens Skrift, som jeg allerede havde læst i det Exemplar, jeg havde taget for det Kgl. Bibliothek. Vist nok har De Ret i, at det sl. holst. Oprer er af „indgribende Interesse for Danmark, ja for hele Norden“. Dog, det er ikke første Gang, at de sl. holst. Forhold gribe ind i hele Nordens; Hertugdømmerne i de to sidste Aarhundreder kunne vel i denne Henseende sammenlignes med Lifland i det 16de og 17de. Nu maa man ønske at Forholdene maatte blive saaledes ordnede, at de ei i Fremtiden skulle forurolige, ei blot Danmark, men hele Norden. Dog vides ikke, hvad man i denne Henseende tør haabe eller vente paa en Tid, da en stor Deel, maaskee den største Deel af Europa staaer i Flamme, og da den ungarske Krig, Uroelighederne i Tydskland, Giæringen i Frankrig, Interventionen i Italien, og et mueligt Ministerskifte i Engelland kan have enten en heldig eller uheldig Indvirkning paa Afgjørelsen af vore Forhold. Om den stedse meer og meer om sig gribende Ueenighed mellem Tydskerne selv vil være til vor Fordeel eller ikke, er vel endnu uafgjordt; man antager almindelig det Første. Medens jeg skriver dette (d. 20de Mai), tales her stærkt om separate Fredsforslag fra Preussen; og vist er det, at Kammerh. Reedtz, som i disse Dage er ankommen hertil fra sit Gods Palsgaard i Jylland, skal afreise til Berlin. Maatte det nu snart blive afgiordt, inden Jylland bliver alt for meget udpiint!<noinclude> <references/></noinclude> cfw7lm4ffxf9duv31f9nx8s5jdox2wa 104 82412 336423 215599 2026-09-27T16:04:02Z KåreBot 479 – > — 336423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|429}}</noinclude>{{blank linje}} Vist nok kunde Danmark nu behøve en Griffenfeld; men hans Lige have vi siden ikke havt og faae maaskee ikke igien. Udenrigsminister her er egentlig — ''nomine'' — den redelige og patriotiske Wilh. Moltke, hvis Færd i Marts 1848 vi ikke noksom kunne paaskiønne; ''re'' er det, uden Tvivl, Geh. Conf. Rd. Dankwart, en Slesviger eller Holstener af Fødsel, men Danmark, hvor han har henlevet sin meeste Tid, af Hiertet hengiven, og af megen diplomatisk Routine og Dygtighed. Uagtet han i forrige Aar, paa en ei ganske skaansom Maade, fik sin Afskeed, er det dog nok han, som meest benyttes i vore udenlandske Forhold; ligesom han ogsaa er den, for hvem alle de udenlandske Diplomater her have meest Respect, og meest holde sig til. Ogsaa Reventlov-Criminil nød megen Agtelse, som en duelig og retsindig Udenrigsminister; mange fandt ogsaa her, at han ei burde have været entlediget. Baade han og Dankwart udmærke sig ved en høist tiltalende Personlighed; ligesom og begge bevæge sig med fuldkommen sikkerhed og Lethed i det franske Sprog; to Egenskaber, som jo ere vigtige og ønskelige for en Udenrigsminister og Diplomat. Reedtz er en redelig og kundskabsrig Mand, og mangler vel heller ikke Routine; men om hans Dygtighed haves ikke store Tanker; cf. „Fædrelandet“ d. .A. No. 114, S. 454, Sp. 1. Treschow, som har gaaet tilhaande ved Underhandlingerne i London, hvor han endnu opholder sig, er en dygtig Jurist og Sagfører; men i diplomatiske Forretninger har han aldrig været brugt, og synes hidtil heller ikke at have udrettet noget synderligt. Imidlertid er han nok en Mand af en fast Character, og hans Stilling som en rig Possessionat kan ikke andet end give hans Navn en god Klang i Engelland. Han har ellers omtalt Brunow i London som den, hvis Raad og Bistand har været ham til meest Nytte. Mærkeligt nok, at Rusland synes nu at have de fortrinligste Diplomater. Jeg troer ganske vist, at Fredsunderhandlingernes Langvarighed — nu i 3 Fierdingaar — for en Deel maa hidrøre fra at det danske Successionsspørgsmaal tillige skal afgjøres; thi uden dettes Afgjørelse, vilde, om kort ell. lang Tid, den gamle Strid atter dukke op. For en Tid siden meentes at en af de svenske Prindser vilde blive adopteret; seenere har man talt om en Prinds af Glücksborg (endnu et Barn) eller en Prinds af Oldenborg; nu standses især ved Hertugen af Leuchtenburg eller maaskee hans Søn. Med Hensyn til den befrygtede russiske Indflydelse er jeg af min gamle Meening; jeg veed overhoved ikke om en saadan Indflydelse nogen-<noinclude> <references/></noinclude> fw6gk6v9xr33nh7kz7v20x6sh7i6e3a 104 82414 336424 215601 2026-09-27T16:04:12Z KåreBot 479 – > — 336424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|431}}</noinclude>giering har afslaaet det akademiske Collegiums Indstilling at Svenske og Danske kunde indbydes til Concurrence om den anatomiske Lærestol efter Pr. Skielderup, her har havt Indflydelse paa Rigsdagen. Overhoved har Skandinavismen her faaet et betydeligt Knæk siden i Fior, da den svensk-norske Regierings Optræden i Realiteten vel var os mere til Skade end til Gavn, og i Grunden var Vand paa Sl. Holstenernes Mølle. Man maa derfor være tilfredse med at vore Naboer i Aar ei gjøre Mine til nogen Hielp. Naturligvis maa Tonen i {{sperret|enkelte}} norske og svenske Blade ogsaa bidrage til at kiøle Begeistringen hos vore skandinaviske Exaltadors. Hvad De i Deres Brev yttrer om Tydskernes ei usandsynlige Tendents til Republikanisme, er nu desværre gaaet i Opfyldelse, hvad det sydvestlige T. angaaer. Det synes nu vel egentlig ikke at have nogen dyb Rod (især da den franske Republikanisme er meest af Navn) men bidrager dog til at forvikle Forholdene. Kunde Tydskland komme til Roe og faae sine Sager ordnede paa en fast og sikker Maade, vilde ogsaa vort Anliggende faae et bedre Udseende for Fremtiden. Jeg troer heller ikke, at vor Tidsalder i sig selv er republikansksindet; det er kun enkelte Sværmere og Hobe af Arbeiderclassen, som falde paa slige Griller. Et constitutionelt Monarkie er vist nok det sikkreste; imidlertid er ogsaa det jevnligen udsat for indre Bevægelser; og en Constitution, som ei skulde behøve Forandringer og Modificationer af og til, er neppe tænkelig. Det er unægteligt at de oldenborgske Kongers Politik, i sine Følger og Resultater som oftest har været skadelig for Danmark, skiøndt jeg ikke veed, at de her i Skrifter ere blevne forgudede — i en senere Tid ei engang Chr. IV. —, uden for et Aarhundrede siden eller længere, da det hørte til Tonen i ethvert Land at forgude sine Konger. Men, Billighed vil, uden Tvivl, ogsaa erkiende det for et vanskeligt Problem, at styre et Monarchie, der ved Natur og Forhold havde saa forskiellige Interesser som vort, bestaaende af a) Danmark, hvor igien Skaane, Sielland og Jylland-Fyen havde forskiellige Interesser, b) de mellem flere Herskere deelte og tildeels til et andet Statsforbund hørende Hertugdømmer, og c) Norge. Mon Carler eller Gustaver vilde her have giordt deres Sag bedre? Uagtet Enhver af disse, hvad Personligheden angaaer, vist nok staaer langt over Oldenborgerne, er det dog et Spørgsmaal, om Sverrig i det Væsentlige vandt noget ved dem, uden, uden, i en vis Henseende, ved Carl XI. Det interesserer mig ret meget at følge det betydelige<noinclude> <references/></noinclude> 25v9ia28i29qx4hxum9h1t8jxha8ycs 104 82415 336425 215602 2026-09-27T16:04:22Z KåreBot 479 – > — 336425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|432|L. DAAE.}}</noinclude>Opsving den norske historiske Litteratur i den seenere Tid har faaet, især ved Kildeskrifters Udgivelse. Man seer, at Kilderne til Norges ældre Historie ei ere saa aldeles tabte eller forsvundne, som man for en Tid siden antog. Norge, saavelsom Sverrig, ere komne os i Forkiøbet, med Hensyn til et Diplomatarium, skiøndt et Saadant hos os blev paabegyndt for 100 Aar siden. Jeg beundrer ogsaa Prof. P. A. Munchs Forfatter-Productivitet; især da hans oeconomiske Stilling maatte synes at betage ham den fornødne Sindsroe. Han besidder unægteligen en sielden Combinationsevne; hvorved hans udmærkede Sprogtalent ogsaa hielper ham meget. Af Rosenvinges gamle danske Lovsamling udkom 1ste D. 1 Afd. allerede 1846; den indeholder blot A. Sunesens Paraphiar til skaanske Lov; anden Afdeling skal indeholde skaanske Lov og Waldemars Siellandske Lov; den vil vel komme snart, da R. nu har mere Otium. Mag. Allen takker meget for sin Velynders venlige Efterspørgsel og takker for det tilsendte Skrift, hvoraf han er sindet at levere en Anmeldelse i et af vore Blade. Desværre have vi nu for Tiden ikke et seneste kritisk Tidsskrift — maaskee med Undtagelse af et i Odense udkommende „For Literatur og Kritik“, hvori Recensioner dog ere en Bisag. Er den norske „Litteraturtidende“ standset med A. 1846? jeg har idetmindste intet senere Nummer faaet. Allen er nu beskieftiget med sine Samlinger af Arbeider til Christ. II. Historie; jeg vilde ønske denne talent- og kundskabsrige Mand i en god Vei. Var Sorøe Academie ei blevet nedlagt, vilde der have været en Plads for ham. Conf. Engelstoft vil, uden Tvivl, selv takke Høistærede Hr. Ven for det Tilsendte; Han har i den seenere Tid været meget svagelig. De to Expl. gav jeg til vor grundige og skarpsindige Historieforsker Prof. Velschow (af hvem en Afhdl. er begyndt at trykkes i de Antisl. holst. Fragmenter) og til Mag. Schiern. — — — — — — — — — Mon K. Oscars Kroning i Throndhiem endelig vil finde Sted i dette Aar? Den blev jo udsat i de to foregaaende. I vor Rigsforsamling blev vedtaget, at det staaer til Kongen selv at lade sig krone (salve) eller ikke; hvilket sidste vel vilde blive Tilfældet, naar vedkommende Rigsdag ei vilde bevilge omkostningerne derved. I mine Tanker en meget uheldig Bestemmelse i Vor Rigsforsamling vil, uden Tvivl, blive sluttet med Ugen efter Pindse, c. 2den Juni. At de fleste jydske Deputerede, under de nærværende Forhold have havt Roe til at forblive her, bør vist nok paaskiønnes. For<noinclude> <references/></noinclude> orwf9c4ci1kdz5nwva5gr30ef3bccze 104 82416 336426 215603 2026-09-27T16:04:32Z KåreBot 479 – > — 336426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|433}}</noinclude>vor Grundlov, som for enhver Anden, maa Erfaringen være den bedste Prøvesteen; den kan endnu komme til at medtage flere Modifikationer, naar engang det slesvigske Spørgsmaal bliver afgiordt. Har De læst Geh. Conf. Rd. Ørsteds Prøvelse af Grundlovsudkastet, hvoraf 4de og sidste Hefte skal udkomme? Det er mig kiært, at min Høistærede Ven faar den brave og lærde Rigs-Archivar Lange i Deres Huus. Jeg beder ham venligst hilset. De sidste Hefter af hans Tidsskrift ere endnu ikke komne herned. Der existerer en Samling af „norske Reskripter“ udgiven af Deres ældste Søn, Wessel-Berg, med tilføiede Anmærkninger af Dem selv. Hvor mange Bind udgiør den? Allen har engang omtalt den som meget vigtig. Skulde den ikke engang forekomme paa en Auction? de norske Bøger ere meget dyre. Af de norske Professorer er der nu kun tre tilbage, som jeg fra gammel Tid har kjendt — Schielderup, Sverdrup og Rathje. I den seenere Tid her jeg hernede lært at kiende Prof. Welhaven; han har siden sin Hiemreise engang tilskrevet mig og faaet Svar; skulde engang paa anden Haand kunne bringes ham en Hilsen fra mig, vilde det være mig kiært. Jeg ønsker min Høistærede gamle Ven en saa blid og roelig Alderdom som mueligt; til den sidste Stund Arbeidskraft og Arbeidslyst. Jeg selv befinder mig i det Hele ret vel. Et aabent saar i Panden (sinu frontali) som for Aar siden kom tredie Gang igien, læges nu vel ikke mer; det vilde vel heller ikke være godt for mit Syn (jeg kan endnu, Gud være lovet! læse uden Briller) eller øvrige Befindende. Men jeg bliver snart 68 Aar, er altsaa ældre end Nogen, saavidt mig bekiendt, af min talrige fædrene Slægt i Norge er bleven, og ældre end Nogen af min mødrene Slægt, paa en Morbroder nær, der naaede de 70, og under nærværende Udsigter for det Hele og for hver Enkelt, har Livet kan liden Interesse for mig, og jeg seer med en vis Længsel Opløsningen imøde. Til fortsat venskabelig Erindring anbefaler sig {{høyre|høiagtelsesfuldt og hengivnest}} {{høyre|Werlauff.}} Kbhvn. d. 25de Mai 1849. — — — — — — — — — — — — — — — — — {{linje|15%}}<noinclude> <references/></noinclude> 4j5sig2uh0j0hvwhq0qnr0ory6xi1ux 336534 336426 2026-09-27T16:39:08Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|433}}</noinclude>vor Grundlov, som for enhver Anden, maa Erfaringen være den bedste Prøvesteen; den kan endnu komme til at medtage flere Modifikationer, naar engang det slesvigske Spørgsmaal bliver afgiordt. Har De læst Geh. Conf. Rd. Ørsteds Prøvelse af Grundlovsudkastet, hvoraf 4de og sidste Hefte skal udkomme? Det er mig kiært, at min Høistærede Ven faar den brave og lærde Rigs-Archivar Lange i Deres Huus. Jeg beder ham venligst hilset. De sidste Hefter af hans Tidsskrift ere endnu ikke komne herned. Der existerer en Samling af „norske Reskripter“ udgiven af Deres ældste Søn, Wessel-Berg, med tilføiede Anmærkninger af Dem selv. Hvor mange Bind udgiør den? Allen har engang omtalt den som meget vigtig. Skulde den ikke engang forekomme paa en Auction? de norske Bøger ere meget dyre. Af de norske Professorer er der nu kun tre tilbage, som jeg fra gammel Tid har kjendt — Schielderup, Sverdrup og Rathje. I den seenere Tid her jeg hernede lært at kiende Prof. Welhaven; han har siden sin Hiemreise engang tilskrevet mig og faaet Svar; skulde engang paa anden Haand kunne bringes ham en Hilsen fra mig, vilde det være mig kiært. Jeg ønsker min Høistærede gamle Ven en saa blid og roelig Alderdom som mueligt; til den sidste Stund Arbeidskraft og Arbeidslyst. Jeg selv befinder mig i det Hele ret vel. Et aabent saar i Panden (sinu frontali) som for Aar siden kom tredie Gang igien, læges nu vel ikke mer; det vilde vel heller ikke være godt for mit Syn (jeg kan endnu, Gud være lovet! læse uden Briller) eller øvrige Befindende. Men jeg bliver snart 68 Aar, er altsaa ældre end Nogen, saavidt mig bekiendt, af min talrige fædrene Slægt i Norge er bleven, og ældre end Nogen af min mødrene Slægt, paa en Morbroder nær, der naaede de 70, og under nærværende Udsigter for det Hele og for hver Enkelt, har Livet kan liden Interesse for mig, og jeg seer med en vis Længsel Opløsningen imøde. Til fortsat venskabelig Erindring anbefaler sig {{høyre|høiagtelsesfuldt og hengivnest|2em}} {{høyre|Werlauff.|2em}} Kbhvn. d. 25de Mai 1849. — — — — — — — — — — — — — — — — — {{linje|15%}}<noinclude> <references/></noinclude> n7frj6m9tz710eup25mhczh8ncosl99 336553 336534 2026-09-27T16:42:39Z KåreBot 479 luft rundt streker 336553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|433}}</noinclude>vor Grundlov, som for enhver Anden, maa Erfaringen være den bedste Prøvesteen; den kan endnu komme til at medtage flere Modifikationer, naar engang det slesvigske Spørgsmaal bliver afgiordt. Har De læst Geh. Conf. Rd. Ørsteds Prøvelse af Grundlovsudkastet, hvoraf 4de og sidste Hefte skal udkomme? Det er mig kiært, at min Høistærede Ven faar den brave og lærde Rigs-Archivar Lange i Deres Huus. Jeg beder ham venligst hilset. De sidste Hefter af hans Tidsskrift ere endnu ikke komne herned. Der existerer en Samling af „norske Reskripter“ udgiven af Deres ældste Søn, Wessel-Berg, med tilføiede Anmærkninger af Dem selv. Hvor mange Bind udgiør den? Allen har engang omtalt den som meget vigtig. Skulde den ikke engang forekomme paa en Auction? de norske Bøger ere meget dyre. Af de norske Professorer er der nu kun tre tilbage, som jeg fra gammel Tid har kjendt — Schielderup, Sverdrup og Rathje. I den seenere Tid her jeg hernede lært at kiende Prof. Welhaven; han har siden sin Hiemreise engang tilskrevet mig og faaet Svar; skulde engang paa anden Haand kunne bringes ham en Hilsen fra mig, vilde det være mig kiært. Jeg ønsker min Høistærede gamle Ven en saa blid og roelig Alderdom som mueligt; til den sidste Stund Arbeidskraft og Arbeidslyst. Jeg selv befinder mig i det Hele ret vel. Et aabent saar i Panden (sinu frontali) som for Aar siden kom tredie Gang igien, læges nu vel ikke mer; det vilde vel heller ikke være godt for mit Syn (jeg kan endnu, Gud være lovet! læse uden Briller) eller øvrige Befindende. Men jeg bliver snart 68 Aar, er altsaa ældre end Nogen, saavidt mig bekiendt, af min talrige fædrene Slægt i Norge er bleven, og ældre end Nogen af min mødrene Slægt, paa en Morbroder nær, der naaede de 70, og under nærværende Udsigter for det Hele og for hver Enkelt, har Livet kan liden Interesse for mig, og jeg seer med en vis Længsel Opløsningen imøde. Til fortsat venskabelig Erindring anbefaler sig {{høyre|høiagtelsesfuldt og hengivnest|2em}} {{høyre|Werlauff.|2em}} Kbhvn. d. 25de Mai 1849. — — — — — — — — — — — — — — — — — {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> qa9eiv8wx3e8ibao8jsyqtu1y4xx3h9 104 82417 336428 215604 2026-09-27T16:04:52Z KåreBot 479 – > — 336428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|434|L. DAAE.}}</noinclude>::Høistærede Hr. Ven! At 8 Maaneder ere henrundne, inden jeg besvarer Deres venlige Brev af 10de August f. A. vil De vist tilgive Oldingen, der nærmer sig det 76de Aar. Det er mig kiært, at De har fundet Dem tilfredsstillet, baade ved Danske Selskabs Historie og min Anmeldelse af Geh. Arch. Aarsberetning. I min nærværende Alder kan ikke stort Mere ventes fra min Haand. Imidlertid vil dog, giennem Samfundet f. d. danske Lit. Fremme, udkomme en nye, meget forøget og tildels fortsat Udgave af mine Antegnelser til Holbergs Lystspil. Omtrent Halvdelen deraf er allerede trykt; som Medlem af Samfundet vil De, haaber jeg, inden Aarets Udgang modtage den. For det skiønne Exemplar af P. Paars 1720 og det norske Billedværk takkes meget. Med sand Interesse har jeg giennemlæst Deres livlige Skildring af Studentertoget. Af flere Steder slutter jeg mig til, at De betragter den her i en vid Kreds raadende Skandinavisme omtrent paa samme Maade som jeg selv. Jeg kan godt forstaa, at min geniale Ven Welhavens Tale maa have henrevet alle Tilhørere, ligesom hans Sang ved Afreisen fra Stokholm enhver nordisk Læser. Jensens hiertelige sang rørte mig næsten til Taarer; den mindede mig om fordums lykkelige Dage i Studenterlivet og om Omgang med saa mange norske Commilitoner, der nu vel alle ere gangne til Hvile. Jeg sender herved nogle litterære Smaating, der maaske ville være Samleren og Bibliophilen ikke uvelkomne, saafremt jeg ikke allerede — hvad jeg ei bestemt mindes — tidligere skulde have sendt noget deraf. Lad mig ved Leilighed erfare, om De har de af Vid. Selskab udgivne Regesta; i manglende Fald skal det blive sendt. F. Magnussens Auction har maaske ogsaa skaffet Deres Samling nogen Forøgelse. Han efterlod sig flere Haandskrifter, end man i vor Tid er vant til at se efter Afdøde. Blandt de trykte Bøger fandtes vel adskilligt godt og sieldent, men, som Følge af at de, som Pant for den Afdødes Gield til en islandsk Kiøbmand, i saa mange Aar havde staaet indpakkede, vare mange Exemplarer saa fordærvede, at man maatte undre sig over, at Vedkommende vilde lade dem komme paa Auction. Manuskripterne kom, for største Deel, til Prof. Stephens, det islandske litt. Selskab og det Kgl. Bibliothek. Geh. Archivet fik den største Deel af den Afd. Correspondance og den endnu vigtigere Samling af Breve til Thorkelin, som indeholder mange Breve allerede<noinclude> <references/></noinclude> bppngse8fv0ikqu4jtbn9jvajik0brw 104 82418 336535 215605 2026-09-27T16:39:18Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|433.}}</noinclude>fra forrige Aarhundrede, fra Guldberg, Bülow paa Sanderumgaard, Suhm og flere Notabiliteter. Blandt norske har jeg især bemærket Breve fra Herm. Amberg, Stiftsprovst Wille og Præsten Mørch paa Hurum. I et Brev fra Amberg (1796) forekommer en høist fordeelagtig Characteristik af den 21aarige I. C. Berg, som jeg ikke længe efter det Aar lærte personlig at kiende; jeg skal, om De ønsker det, afskrive den fuldstændig og sende den ved Leilighed. Auctionen udbragtes i alt til 1,512 Rdl.; deductis deducendis vil Beløbet vel svinde ind til omtrent 1000 Rdl., man havde tilbudt Bogh. Lynge det Hele for 6,000 Rdl.! Confer. Rd. Lassens Bogsamling, som indeholdt en udsøgt Litteratur af de juridiske og historiske Videnskabsfag, for største Deel i gode Exemplarer, indbragte derimod ved Auctionen over 3000 Rdl. Tør jeg bede Dem hilse Prof. Welhaven, hvem jeg nyelig har tilskrevet, og Rigsarkivar Lange, som jeg med Tilfredshed har hørt, nu befinder sig bedre, hvem jeg ogsaa med det Allerførste skal skrive til. Hos D’Hrr. Keyser, Munch, Nicolaysen og Petersen beder jeg mig ligeledes bragt i venlig Erindring. Det vilde være mig særdeles kiært engang at se nogle Linier fra Deres Haand; maaskee tillige et enkelt No. af det med mig saa velsindede „Illustr. Nyehedsblad“, der kunde indeholde et eller andet her interesserende. Jeg og min Datter mindes med Interesse Deres Besøg i afvigte Sommer; maatte vi endnu engang see det gjentaget. ::Med Høiagtelse og med de bedste Ønsker Deres Kbhvn. d. 12te April 1857. {{høyre|Werlauff.|2em}} S. T. ::Hr. Cand. P. B. Hansen! {{linje|15%}} {{høyre|Kiøbenhavn d. 20de Juli 1857.|2em}} Hr. Archiv-Assistent P. Botten Hansen! De tager storligen Feil, Høistærede Ven! naar de tror at jeg endnu vedligeholder mange ældre og vigtige litterære Forbindelser. Jeg har selv i yngre Dage været en temmelig træg Epistolograph; efterhaanden har Døden løst alle mine gamle Baand, og den Eneste, med hvem jeg uden directe Foranledning af og til vexler Breve er min ældste Ven, Conferentsraad Vedel Simonsen til Elvedgaard i Fyen. Men jeg bliver sielden Svar skyldig, og det er mig altid kiært at modtage og giengielde (deres) Breve, for hvem jeg nærer Agtelse og Hengivenhed, især naar de ville finde dem i at mine skriftlige Meddelelser stundom komme meget seent og bære over med Sporene af de 76 Aar baade i Form og Materie.<noinclude> <references/></noinclude> 19hzpqeshdzd6v3r96us4vb411czf4f 336554 336535 2026-09-27T16:42:49Z KåreBot 479 luft rundt streker 336554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|433.}}</noinclude>fra forrige Aarhundrede, fra Guldberg, Bülow paa Sanderumgaard, Suhm og flere Notabiliteter. Blandt norske har jeg især bemærket Breve fra Herm. Amberg, Stiftsprovst Wille og Præsten Mørch paa Hurum. I et Brev fra Amberg (1796) forekommer en høist fordeelagtig Characteristik af den 21aarige I. C. Berg, som jeg ikke længe efter det Aar lærte personlig at kiende; jeg skal, om De ønsker det, afskrive den fuldstændig og sende den ved Leilighed. Auctionen udbragtes i alt til 1,512 Rdl.; deductis deducendis vil Beløbet vel svinde ind til omtrent 1000 Rdl., man havde tilbudt Bogh. Lynge det Hele for 6,000 Rdl.! Confer. Rd. Lassens Bogsamling, som indeholdt en udsøgt Litteratur af de juridiske og historiske Videnskabsfag, for største Deel i gode Exemplarer, indbragte derimod ved Auctionen over 3000 Rdl. Tør jeg bede Dem hilse Prof. Welhaven, hvem jeg nyelig har tilskrevet, og Rigsarkivar Lange, som jeg med Tilfredshed har hørt, nu befinder sig bedre, hvem jeg ogsaa med det Allerførste skal skrive til. Hos D’Hrr. Keyser, Munch, Nicolaysen og Petersen beder jeg mig ligeledes bragt i venlig Erindring. Det vilde være mig særdeles kiært engang at se nogle Linier fra Deres Haand; maaskee tillige et enkelt No. af det med mig saa velsindede „Illustr. Nyehedsblad“, der kunde indeholde et eller andet her interesserende. Jeg og min Datter mindes med Interesse Deres Besøg i afvigte Sommer; maatte vi endnu engang see det gjentaget. ::Med Høiagtelse og med de bedste Ønsker Deres Kbhvn. d. 12te April 1857. {{høyre|Werlauff.|2em}} S. T. ::Hr. Cand. P. B. Hansen! {{---}} {{høyre|Kiøbenhavn d. 20de Juli 1857.|2em}} Hr. Archiv-Assistent P. Botten Hansen! De tager storligen Feil, Høistærede Ven! naar de tror at jeg endnu vedligeholder mange ældre og vigtige litterære Forbindelser. Jeg har selv i yngre Dage været en temmelig træg Epistolograph; efterhaanden har Døden løst alle mine gamle Baand, og den Eneste, med hvem jeg uden directe Foranledning af og til vexler Breve er min ældste Ven, Conferentsraad Vedel Simonsen til Elvedgaard i Fyen. Men jeg bliver sielden Svar skyldig, og det er mig altid kiært at modtage og giengielde (deres) Breve, for hvem jeg nærer Agtelse og Hengivenhed, især naar de ville finde dem i at mine skriftlige Meddelelser stundom komme meget seent og bære over med Sporene af de 76 Aar baade i Form og Materie.<noinclude> <references/></noinclude> qg4z8qtrtbychl00l9rxuxw1gvxugdv 104 82419 336429 215606 2026-09-27T16:05:02Z KåreBot 479 – > — 336429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|436|L. DAAE.}}</noinclude>{{blank linje}} Megen Tak for de tilsendte Litteraria, som jeg med Interesse har giennemlæst. Det „Illustr. Nyhedsblad“ fortiener vist nok at være mere kiendt her, end Tilfældet er. Det interesserer mig meget at erfare noget om de norske Historikere, af hvis Værker jeg har læst saa meget. Prof. Munch er mig især et uforklarligt Phænomen, jeg kiender ingen hos os, som jeg i eet og alt vil sætte ved Siden af ham. Skulde han komme til Rom, som tør haabes, og faae Adgang til Vaticanet, vilde jeg ønske, at han ogsaa maatte faae Tid og Leilighed til at skiænke vor Historie nogen Opmærksomhed. Forklaringen over Tune-Indskriften er sindrig og skarpsindig ligesom den over Guldhorneindskriften, men saavel disse som de Blekingske Monumenter, med de Folkebevægelser i en forhistorisk Tid, som de lade ahne, blive mig i det mindste altid dunkle. Det skarpe Udfald paa Et. Rd. Hafn er vist ikke ufortient; samme Anskuelse af hans Færd deles her af Mange. Imidlertid kan ikke nægtes, at Selskabet har præsteret meget fortrinligt, hvori han har en umiddelbar Deel; ogsaa har Selskabet ved dets udstrakte Forbindelser erholdt mange Værker fra Udlandet, især fra de andre Verdensdele, som ellers vilde være her aldeles ukiendte. Hansteens Characteristik af Greve Horn, som ogsaa jeg har kiendt, er meget træffende; det er dog ikke rigtigt, at han efter Gustav III. Mord skulde være flygtet til Danmark. Han og Flere af de Sammensvorne bleve dømte fra Livet; men, da Gustav havde ønsket, at Ingen uden den egentlige Morder skulde straffes paa denne Maade, blev Dommen formildet til Landsforvisning og Tab af Adel. Han fandt det altid en Daarlighed, yttrede han, at stille sig i Spidsen for en Revolution, thi denne fik som oftest et andet Udfald end det tilsigtede, hvilket netop der var Tilfældet. Ogsaa hos os ere ivrige Bogsamlere fast forsvundne; den sidste, hvad dansk Litteratur angaar, var Forstander Borch paa Opfostringshuset. Den største og vigtigste Samling af historisk og klassisk Litteratur i udsøgte Exemplarer er Confer. Rd. Wegeners; den største af naturhistoriske og medicinske Fag er Et. Rd Eschrichts. Letheden ved her at faa Bøger tillaans, de mange Selskabers Bogsamlinger, Mangel af Plads og hyppige Omflytninger; endelig den i saa stærk Progression voxende Bogmasse — alt dette skal just ikke opmuntre til Bogsamling. Mit Portrait sendes herved til behagelig Anvendelse efter Tid og Leilighed; jeg har endnu nogle faa Exemplarer<noinclude> <references/></noinclude> bw9dwe56o6id4nlocsvf9wk6hu9d4bz 104 82420 336430 215607 2026-09-27T16:05:12Z KåreBot 479 – > — 336430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|437}}</noinclude>tilbage, som staae til meste for Venner og Bekiendte. I Norge haver — om jeg mindes ret — Prof. Welhaven det. Det er fra 1842, men jeg tør antage, at jeg ikke just har forandret mig meget siden den Tid. Til mine Personalia, senere end Erslews Forf. Lex., hører mit Jubilæum 1855, hvoraf „Ill. Nyh.“ i sin Tid tog en saa venlig Notice, og at jeg i Marts d. A. blev Commandeur af den nederlandske Eegekrone-Orden, paa Grund af Tienester, jeg har vist det Kongel. Bibliothek i Haag og Univ. Bibl. i Leiden. Skiøndt jeg desværre aldrig har seet mine Fædres Land, har jeg dog, baade i ældre og nyere Tid, staaet i fleersidig Berørelse med Norge og med Nordmænd. Som Student havde jeg megen Omgang med begge Muncherne og med I. Rynning, siden Præst til Ringsaker, nu formodentlig død<ref>† som Sognepræst til Snaasen og Jubellærer 1857. Medd. Anm.</ref>. Jeg var 1796 blandt de „Indkaldte“; Wulfsberg holdt ved den Leilighed Petitio og Storm Munch Gratiarum actio. Med Rynning giorde jeg Bekiendtskab hos Berg; han var fortroelig med norsk Statistik og med de norske Forhold; som flere Nordmænd var han misfornøiet med Norges Styrelse hernedefra. Fra en seenere Tid mindes jeg med Interesse Proff. Schielderup og Hersleb. Den Første besøgte jævnligen det Kongel Bibl. og kom ofte til en god Ven af os Begge, Lægen Prof. Wendt, hvor han altid var Sielen i den lille Kreds, ved sin Lune og Vittighed, ved underholdende Fortællinger om hans Fodvandringer med Skuespiller Lindgreen og skolelærer Klagenberg i Sielland eg paa Lolland, om Scener fra Felttoget 1807, hvor han var Stabschirurg ved den improviserede Armee; endelig ved sine Bellmanske Sange. Hersleb blev 1807 Inspecteur paa Bibl. Læsesal; han var med Molbech, Amanuensis Widerøe (ogsaa Nordmand) og mig der tilstede i Rædselsnætterne 2—5te Sept. 1807; han var den roligste og meest resignerede af os alle, blandt hvilke jeg nu er den Eeneste tilbagelevende. Gamle Moldenhawer interesserede sig meget for ham; og han var egentlig prædestineret til Ansættelse i det theologiske Facultet. Han skrev mig nogle Gange til fra Norge; jeg erfarede seenere med sand Veemod hans tunge Lidelser, inden Døden kaldte ham. I A. 1806 laae jeg syg af Skarlagensfeber paa Friederichs Hospital, hvor Dr. Sørensen dengang var Reservelæge; en elskeligere Læge har jeg aldrig kiendt, hverken før eller siden. Han er jo nyelig død, og som jeg med veemodig Deeltagelse har hørt, af en smertefuld Sygdom. Af mine norske Colleger her ved<noinclude> <references/></noinclude> i42ux6war93rg2j7viwgsypnco0ru55 104 82423 336431 215610 2026-09-27T16:05:22Z KåreBot 479 – > — 336431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|439}}</noinclude>— S. K. Jentoft og O. Dewegge. Den første besad en ikke almindelig Hukommelse, som dog kun omfattede en indskrænket Sphære, nemlig den norske Personalhistorie, navnligen den norske Presbyterologie i forrige og nærværende Aarhundrede; heri var han stærkt bevandret og kiendte en stor Mængde Anecdoter. Vedel Simonsen meddelte han mange Notiser — Norge vedkommende — til hans Afbdl. om Nationalhistoriens Kilder. I A. 1807 skulde han have udgivet Schønings utrykte Reise paa Gyldendalske Bogh. Forlag, under mit Tilsyn, med J. Aalls Understøttelse, men Krigen indtraf, han havde faaet Forskud, hans Financer vare stedse i maadelig Forfatning, saaledes faldt det hele hen. Vistnok fortiente dette Værk, hvoraf dog enkelte Brudstykker Tid efter anden ere trykte, endnu at komme for Lyset. Han var en ivrig norsk Patriot. Han samlede hvor han kunde Gaver til det Deichmanske Bibliothek og til Vid. Selskab i Throndhiem. Hans Recension af Bings Norges Beskr. i lærde Efterretninger 1797 er i flere Henseende mærkelig og tidsbetegnende. Han levede for det meste i trange Kaar; et Aarstid for han døde søgte og fik han en af Universitetets Senge i Vartov, men giorde ikke Brug af den. Dewegge, Classensk Bibliothekar og Inspecteur ved det Kongel. Myntcabinet, besad mange Kundskaber i Litterærhistorie, Kunsthistorie og Numismatik; han var maaskee den lærdeste Kiender af de nordiske Mynter paa sin Tid; men han har ikke udgivet noget uden Myntcataloger. Han var en af de ivrigste Bog- Kunst- og Myntsamlere, jeg har kiendt; hans Samlinger og Collectanea vare i den ypperligste Orden. Han var i høi Grad tienstagtig og meddelsom; hans med en fuldkommen Troskab, med Pen og Blæk, udførte Tegninger af gamle Mynter findes i Mængde, deels ved Myntcabinettet, deels hos private Samlere. Men han var, Gud veed af hvilken Grund. antinorsk, havde kun liden Omgang med sine Landsmænd og havde kun liden Agtelse for deres videnskabelige Bestræbelser. Han legerede til Myntcabinettet af sin betydelige Samling, alt hvad det manglede; jeg foreslog ham undertiden ogsaa at betænke sit Fødelands Universitet, men det havde han ikke Øre for. Foruden hvad der nævnes hos Erslev, har jeg intet skrevet, Norske Sager vedkommende. I September 1849 afgav jeg til det norske Universitet endeel Dokumenter m. m., som jeg deels havde kiøbt paa Auctionen efter den afdøde Weinwich, deels i sin Tid erholdt af Abr. Kall. I Cholerasommeren 1853, da man ikke havde Sands for eller Roe til<noinclude> <references/></noinclude> csidqakmydt2ievb973479a77a6o53b 104 82424 336432 215611 2026-09-27T16:05:32Z KåreBot 479 – > — 336432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|440|L. DAAE.}}</noinclude>noget egentligt Arbeide, foretog jeg mig at undersøge et i flere Aar tillukt Rum paa Bibliotheket, hvor fra gammel Tid fandtes en stor Mængde Landkarter, Kobbere, Stamtavler m. m., som vare komne med den Thottske Donation eller kiøbte paa Auctionen. Ved at giennemgaae disse, som paa Grund at mange Stykkers colossalske Dimensioner og den støvede Tilstand, hvori det Alt befandt sig, (''sic!'') traf jeg paa endeel norske Karter og Grundtegninger, som jeg antog bedre at være paa sin Plads i Norge end her. Jeg søgte og erholdt Kgl. Tilladelse til at afgive dem til det norske Universitet; og det er mig en sand Tilfredsstillelse derved, at de have bidraget til at oplyse Christianias og Bergens ældre Topographie. Mindre heldige vare mine Bestræbelser 1851 for at skaffe den hele Magnæanske Diplomsmling til Norge. Dog veed jeg, at de Norske have erkiendt min gode Villie; mere herom kan Rigsarchivar Lange berette. Af mine Antegnelser til Holbergs Lystspil ere 25 Ark trykte; Hexerie eller bl. Allarm bliver det sidste Stykke. Ere ingen af Holbergs Stykker udgivne i Norge? Det forekommer mig at have [hørt?] noget Saadant. Af den Dorphske Overs. af N. Klim ogsaa en nye Udgave, hvori mine Oplysninger blive noget forøgede. En Eiendommelighed ved mit Liv er det, at jeg aldrig har betraadt Europas Fastland i nogen Retning, jeg har hverken været i Skaane eller i Jylland; kun paa Sielland, Fyen, Lolland og Falster (giennemreist) og — Amager. I vor reiselystne, for ei at sige reisegale Tid er det noget characteristisk; man maa næsten være stolt deraf; dog angrer mig især, at jeg ei har seet mine Forfædres Land, da jeg maaskee havde kunnet det. Men jeg har aldrig været meget for Forandring i nogen Henseende; heller ikke af Opholdssted. Og nu, min kiære unge Ven! tag til Takke med disse desultoriske Meddelelser om mig selv, og bær over med Oldingens loqvacitas senilis; De har selv fremkaldt den. Rigsarchivaren saae jeg kun en halv Time paa Bibliotheket ved hans Udreise; det er uvist, om han ved Hiemreisen kommer her igiennem. Gid hans Reise maatte bringe et godt Udbytte. Venligst Hilsen til Professorerne Keyser (som takkes særdeles for hans norske Kirkehistorie), Welhaven med Familie og Søster, P. A. Munch (der kun som Giest har kiendt Molbech), Hansteen eg Fl., Hr. Nicolaysen ei at forglemme {{høyre|fra Deres med sand Agtelse hengivne}} {{høyre|Werlauff.}}<noinclude> <references/></noinclude> 1c41owrbd3kt4u45zrf3551d97aybpq 336536 336432 2026-09-27T16:39:28Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|440|L. DAAE.}}</noinclude>noget egentligt Arbeide, foretog jeg mig at undersøge et i flere Aar tillukt Rum paa Bibliotheket, hvor fra gammel Tid fandtes en stor Mængde Landkarter, Kobbere, Stamtavler m. m., som vare komne med den Thottske Donation eller kiøbte paa Auctionen. Ved at giennemgaae disse, som paa Grund at mange Stykkers colossalske Dimensioner og den støvede Tilstand, hvori det Alt befandt sig, (''sic!'') traf jeg paa endeel norske Karter og Grundtegninger, som jeg antog bedre at være paa sin Plads i Norge end her. Jeg søgte og erholdt Kgl. Tilladelse til at afgive dem til det norske Universitet; og det er mig en sand Tilfredsstillelse derved, at de have bidraget til at oplyse Christianias og Bergens ældre Topographie. Mindre heldige vare mine Bestræbelser 1851 for at skaffe den hele Magnæanske Diplomsmling til Norge. Dog veed jeg, at de Norske have erkiendt min gode Villie; mere herom kan Rigsarchivar Lange berette. Af mine Antegnelser til Holbergs Lystspil ere 25 Ark trykte; Hexerie eller bl. Allarm bliver det sidste Stykke. Ere ingen af Holbergs Stykker udgivne i Norge? Det forekommer mig at have [hørt?] noget Saadant. Af den Dorphske Overs. af N. Klim ogsaa en nye Udgave, hvori mine Oplysninger blive noget forøgede. En Eiendommelighed ved mit Liv er det, at jeg aldrig har betraadt Europas Fastland i nogen Retning, jeg har hverken været i Skaane eller i Jylland; kun paa Sielland, Fyen, Lolland og Falster (giennemreist) og — Amager. I vor reiselystne, for ei at sige reisegale Tid er det noget characteristisk; man maa næsten være stolt deraf; dog angrer mig især, at jeg ei har seet mine Forfædres Land, da jeg maaskee havde kunnet det. Men jeg har aldrig været meget for Forandring i nogen Henseende; heller ikke af Opholdssted. Og nu, min kiære unge Ven! tag til Takke med disse desultoriske Meddelelser om mig selv, og bær over med Oldingens loqvacitas senilis; De har selv fremkaldt den. Rigsarchivaren saae jeg kun en halv Time paa Bibliotheket ved hans Udreise; det er uvist, om han ved Hiemreisen kommer her igiennem. Gid hans Reise maatte bringe et godt Udbytte. Venligst Hilsen til Professorerne Keyser (som takkes særdeles for hans norske Kirkehistorie), Welhaven med Familie og Søster, P. A. Munch (der kun som Giest har kiendt Molbech), Hansteen eg Fl., Hr. Nicolaysen ei at forglemme {{høyre|fra Deres med sand Agtelse hengivne|2em}} {{høyre|Werlauff.|2em}}<noinclude> <references/></noinclude> 16jxsqtn6hh358otdnnyaodlyorq1tg 104 82425 336537 215612 2026-09-27T16:39:38Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|441}}</noinclude>{{blank linje}} Det er mig kiært at kunne forøge Deres Samling med et Par Bidrag; Separataftr. af A. Magnussen har De maaskee ikke før. Der bliver kun trykt 30 Expl. Lad mig ved et Par Ord vide, at Sendingen er fremkommen i god Behold. {{linje|15%}} {{høyre|Kbhvn. d. 12te Sept. 1859.|2em}} ::Høistærede Hr. Ven! Det ere mig kiært et mine Rettelser i det ringeste kunne optages i Separataftrykket; mueligen kunne de ogsaa anføres som Trykfeil i et af „Nyebedsbladets“ følgende Nummere, eller i en Trykfeilsliste ved Aargangens Slutning, dersom en Saadan tilføies. Det Deichmanske Anecdoton følger herhos til behagelig Afbenyttelse; naar det bliver trykt, har jeg intet videre Brug for det. Med Hensyn til de ønskede Oplysninger kan jeg i det ringeste meddele Følgende: Det omskrevne Slagsmaal fandt Sted d. 2den Februar 1793. I Fr. Barfods nyelig begyndte nordiske Tidsskrift „Folke“, 3die Hefte S. 214 flg. findes nogle Erindringer af en Samtidig em denne Begivenhed, men som dog i flere Henseender kunne modtage Berigtigelser. Studenten angives her at have været N. C. Michelsen, dim. 1787, død 1835 som res. Kapellan ved Holmens Kirke. Det forekommer mig ikke, at han var den, jeg tidligere har hørt nævne; mueligen har jeg ogsaa hørt Koren nævne, men min Hukommelse er nu ikke længer sikker. Officeren var daværende Fændrik i Garden til Fods, Karl v. Rømling, født i Norge 1769, 1807 Major ved Norske Livregiment, død 1839 som Generalmajor. Den der ringede med Regentsklokken for at samle Studenterne, skal ifølge „Folke“ have været den siden lidet fordeelagtig bekiendte Eiler Hagerup, men da denne allerede 1789 var Katechet ved Holmens Kirke og 1793 blev res. Kapellan i Verdalen, er det lidet troeligt. Jeg har engang hørt at det skulde have været Henr. Steffens, der tilligemed en dansk Student P. Wieck fik en Irettesættelse af Consistorium; men i hans „Was ich erlebte“, 2den D. omtaler han det ikke; saa det dog rimeligt kan have været E. Hagerup. Et Bevis paa at Steffens’s Hukommelse her, som paa flere Steder, har slaaet ham feil, er det, at han henfører Begivenheden til Juni Maaned. Der blev i denne Anledning<noinclude> <references/></noinclude> qngptx3crbbazoz10r9psak4wsqxovi 336555 336537 2026-09-27T16:42:59Z KåreBot 479 luft rundt streker 336555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|441}}</noinclude>{{blank linje}} Det er mig kiært at kunne forøge Deres Samling med et Par Bidrag; Separataftr. af A. Magnussen har De maaskee ikke før. Der bliver kun trykt 30 Expl. Lad mig ved et Par Ord vide, at Sendingen er fremkommen i god Behold. {{---}} {{høyre|Kbhvn. d. 12te Sept. 1859.|2em}} ::Høistærede Hr. Ven! Det ere mig kiært et mine Rettelser i det ringeste kunne optages i Separataftrykket; mueligen kunne de ogsaa anføres som Trykfeil i et af „Nyebedsbladets“ følgende Nummere, eller i en Trykfeilsliste ved Aargangens Slutning, dersom en Saadan tilføies. Det Deichmanske Anecdoton følger herhos til behagelig Afbenyttelse; naar det bliver trykt, har jeg intet videre Brug for det. Med Hensyn til de ønskede Oplysninger kan jeg i det ringeste meddele Følgende: Det omskrevne Slagsmaal fandt Sted d. 2den Februar 1793. I Fr. Barfods nyelig begyndte nordiske Tidsskrift „Folke“, 3die Hefte S. 214 flg. findes nogle Erindringer af en Samtidig em denne Begivenhed, men som dog i flere Henseender kunne modtage Berigtigelser. Studenten angives her at have været N. C. Michelsen, dim. 1787, død 1835 som res. Kapellan ved Holmens Kirke. Det forekommer mig ikke, at han var den, jeg tidligere har hørt nævne; mueligen har jeg ogsaa hørt Koren nævne, men min Hukommelse er nu ikke længer sikker. Officeren var daværende Fændrik i Garden til Fods, Karl v. Rømling, født i Norge 1769, 1807 Major ved Norske Livregiment, død 1839 som Generalmajor. Den der ringede med Regentsklokken for at samle Studenterne, skal ifølge „Folke“ have været den siden lidet fordeelagtig bekiendte Eiler Hagerup, men da denne allerede 1789 var Katechet ved Holmens Kirke og 1793 blev res. Kapellan i Verdalen, er det lidet troeligt. Jeg har engang hørt at det skulde have været Henr. Steffens, der tilligemed en dansk Student P. Wieck fik en Irettesættelse af Consistorium; men i hans „Was ich erlebte“, 2den D. omtaler han det ikke; saa det dog rimeligt kan have været E. Hagerup. Et Bevis paa at Steffens’s Hukommelse her, som paa flere Steder, har slaaet ham feil, er det, at han henfører Begivenheden til Juni Maaned. Der blev i denne Anledning<noinclude> <references/></noinclude> 5uqds5ourlu5abt76vltg3rxp1vqkgv 104 82426 336433 215613 2026-09-27T16:05:42Z KåreBot 479 – > — 336433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|443|L. DAAE. }}</noinclude>nedsat en Commission af Civile og Militære, af hvilken Officeren dømtes til at erlægge en Maanedsgage, 24 Rdl., til Krigshospitalskassen og Studenten en Mulkt af 30 Rdl. til Politiekassen. Hvorvidt Holmens Folk virkelig have tilbudt Studenterne deres Assistence, vides neppe med Vished; jeg erindrer godt, at det almindelig blev sagt. Overhoved giorde den lille Begivenhed mere Opsigt, end den egentlig fortiente; det var midt under den franske Revolutions Skrækkeoptrin, og netop i de samme Dage kom Efterretningen om Ludvig d. 16des Henrettelse. „Folkes“ Beretning, at Kanoner bleve opkiørte, er vist nok en Overdrivelse. Jeg boede dengang i Nærheden af Politiemester Flints Gaard paa Hiørnet af Raadhuusstrædet og Torvegaden, her bleve Vinduerne indslagne, men da Porten var nærved at blive sprængt, ankom et Detachement af Hestgarden, som adsplittede Sværmen. Vist er det, at Tumulten nærmest udgik fra Studenterne; af Militære deeltog ingen deri; men Pøbelen sluttede sig snart til Tumultuanterne, og af den forøvedes de fleste Voldsomheder. Der er ingen Grund til at antage, at norske Studenter skulle have udgiordt nogen overveiende Pluralitet. Tumulten kaldtes „Posthuusfeiden“, fordi sammenstødet fandt Sted i Nærheden deraf og Rømling maatte tye ind paa Postgaarden. Den „philosophiske“, rettere „Philosophgangsfeiden“ forefaldt 1787, opstod ved en Officers Fornærmelse mod en Borger, fortsattes i længere Tid mellem Militære og Civile, blandt hvilke vel ogsaa enkelte Studerende, og var i det Hele af større Betydenhed. Om {{sperret|Magnus Bergs}} Arbeider forekommer noget i L. Spenglers Afhdl. om Elphenbenets Egenskaber i Vid. Selsk. Skrifter, nye Saml. 2det Bd. I det Kgl. Billedgalleri haves 3 Malerier af ham, blandt hvilke hans eget Portrait; se I. C. Spenglers Catalog, No. 827—29. Der haves to haandskrevne Arbeider af ham, begge blandt de Thottske Mspter. Det eene Folio Nr. 114: „En lys Sandhedsbrille for aandelige domme (dumme?) og formørkede Kundskabsøine, hvorigjennem klarligen kan sees og beskues den falske, som og den sande, reene og orthodoxe Lærdom, som grandgivelig udviser sig udi trende Discurser holdne imellem en lutherisk høilærd Orthodox og en Christen, dog saa kaldet en Frigeist og Syncretist“. Det andet i Qvarto No. 453: „Spørgsmaal, om dette bedærvede Kiød og Blod eller Legeme, som vi nu alle efter Syndefaldet ere omgivne med, skal eller kan arve Guds Rige, eller om dette Legeme kan igienfødes paa nye. Resp.: Til begge Dele svares Ney“.<noinclude> <references/></noinclude> neguq5qghoy8d2jeaefju95it2cyw6d 104 82427 336538 215614 2026-09-27T16:39:48Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|443}}</noinclude>{{blank linje}} Begge ere de af et mystisk og sværmerisk Indhold; i Foliohaandskriftet roser han Jacob Bøhme. Hans hos Worm og Nyerup nævnte trykte Skrifter ere af lignende Beskaffenhed. De haves her kun i den Hielmstierneske Samling (Catalog I. S. 128), af hvilken egentlig Intet maa udlaanes; dog kan det vel skee paa en kort Tid, dersom det er Dem meget om at giøre. Med Separataftrykket maa det naturligvis beroe efter Deres gode Leilighed. Venligst Hilsen til alle Bekiendte i Christiania. {{høyre|Hengivnest og forbindtligst|2em}} {{høyre|Werlauff.|2em}} Hr. cand. P. Botten Hansen! {{linje|15%}} {{høyre|Kiøbenhavn den 17de Juni 1860.|2em}} ::Høistærede Hr. Ven! Maatte jeg længe savne Brev fra Dem, kom Deres sidste des fyldigere og indholdsrigere: tarditatem gravitate compensasti. Det glæder mig, at den ædle Rigsarchivar nu er restitueret; maatte han endnu længe nyde Sandhed og Kraft til sin for hans Fædrelands Historie saa gavnlige Virksomhed. Dipl. Norvegicum har jeg nyelig modtaget fra min Boghandler. 5te H. af Norsk Forf. Lex. kan altsaa snart ventes. Det giør mig ondt at erfare den nye Ulykke, der har rammet den stakkels prof. Munch; i denne kan han i det mindste ikke selv være Skyld. Han er mig et aldeles uforklarligt Phænomen, omgivet af trykkende Næringssorg, der vilde lade enhver Anden bukke under, kan han fortsætte en næsten vidunderlig literarisk Virksomhed. Jeg vil dog haabe, at hans Undersøgelser i Rom derved ikke ville lide nogen Afbræk; de love et rigt Udbytte ikke blot for Norges, men ogsaa for Sverrigs og Danmarks M. Alders Historie. Af den danske Regiering har han ogsaa faaet et Tilskud for at afskrive Dokumenter. Jeg har modtaget et Par høist interessante Breve fra ham i denne Anledning, som vise bedst, hvad man ogsaa her tar haabe af hans Efterforskninger. Med megen Tilfredsstillelse erfarede jeg Nicolaysens Ansættelse. Naar Danmark siden 1849 har havt en „Inspecteur for de antiqvariske Mindesmærkers Bevaring“, Prof. Worsaae, da fortiener Norge med de udstrakte og adspredte Lo-<noinclude> <references/></noinclude> n2if6b08qhipzs0uhjuoauezyy1ulds 336556 336538 2026-09-27T16:43:09Z KåreBot 479 luft rundt streker 336556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|443}}</noinclude>{{blank linje}} Begge ere de af et mystisk og sværmerisk Indhold; i Foliohaandskriftet roser han Jacob Bøhme. Hans hos Worm og Nyerup nævnte trykte Skrifter ere af lignende Beskaffenhed. De haves her kun i den Hielmstierneske Samling (Catalog I. S. 128), af hvilken egentlig Intet maa udlaanes; dog kan det vel skee paa en kort Tid, dersom det er Dem meget om at giøre. Med Separataftrykket maa det naturligvis beroe efter Deres gode Leilighed. Venligst Hilsen til alle Bekiendte i Christiania. {{høyre|Hengivnest og forbindtligst|2em}} {{høyre|Werlauff.|2em}} Hr. cand. P. Botten Hansen! {{---}} {{høyre|Kiøbenhavn den 17de Juni 1860.|2em}} ::Høistærede Hr. Ven! Maatte jeg længe savne Brev fra Dem, kom Deres sidste des fyldigere og indholdsrigere: tarditatem gravitate compensasti. Det glæder mig, at den ædle Rigsarchivar nu er restitueret; maatte han endnu længe nyde Sandhed og Kraft til sin for hans Fædrelands Historie saa gavnlige Virksomhed. Dipl. Norvegicum har jeg nyelig modtaget fra min Boghandler. 5te H. af Norsk Forf. Lex. kan altsaa snart ventes. Det giør mig ondt at erfare den nye Ulykke, der har rammet den stakkels prof. Munch; i denne kan han i det mindste ikke selv være Skyld. Han er mig et aldeles uforklarligt Phænomen, omgivet af trykkende Næringssorg, der vilde lade enhver Anden bukke under, kan han fortsætte en næsten vidunderlig literarisk Virksomhed. Jeg vil dog haabe, at hans Undersøgelser i Rom derved ikke ville lide nogen Afbræk; de love et rigt Udbytte ikke blot for Norges, men ogsaa for Sverrigs og Danmarks M. Alders Historie. Af den danske Regiering har han ogsaa faaet et Tilskud for at afskrive Dokumenter. Jeg har modtaget et Par høist interessante Breve fra ham i denne Anledning, som vise bedst, hvad man ogsaa her tar haabe af hans Efterforskninger. Med megen Tilfredsstillelse erfarede jeg Nicolaysens Ansættelse. Naar Danmark siden 1849 har havt en „Inspecteur for de antiqvariske Mindesmærkers Bevaring“, Prof. Worsaae, da fortiener Norge med de udstrakte og adspredte Lo-<noinclude> <references/></noinclude> ikgr4chh5aukenahmx88hvc205j9zv0 104 82429 336435 215616 2026-09-27T16:06:02Z KåreBot 479 – > — 336435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|445}}</noinclude>Min Formand ved det store Kgl. Bibl., Moldenhawer, en udmærket og fortienstfuld Bibliotheksbestyrer, efterlod sig en af de største private Bogsamlinger i Kbhvn., baade af trykte Bøger og M.ster, som han tildeels havde erholdt paa sine Udenlandsreiser, inden han kom til Bibliotheket. Forinden, efter hans Død, Auction afholdtes over Samlingen, bleve, ifølge hans tidligere Bestemmelse, alle Haandskrifterne afgivne til Bibliotheket, ligesom ogsaa alle de her manglende trykte Værker, ja endog samlingens bedre Exemplarer ombyttede med Bibliothekets ringere, saavidt mig bekiendt, eier Bibliothekar Klemming ved det Kgl. Bibl. i Stokholm ligeledes en rig Samling af svensk Literatur. Som analoge Tilfælde kan anføres, at den i A. 1847 afdøde Inspecteur ved det kongelige Mynt- og Medaillecabinet, Cancelliraad Dewegge, eiede en betydelig Myntsamling, af hvilken han ved Testament skiænkede til Cabinettet alle der manglende Stykker, og at Cabinettets nuværende Directeur, Conferentsraad Thomsen, ikke vilde være bleven en saa stor Myntkiender og Numismatiker, dersom han ikke fra sin tidlige Ungdom havde erhvervet en Myntsamling, der her er den største private, og maaskee en af de største private i Europa. Og ved et Myntcabinet kunde mueligen dog flere Betænkeligheder i denne Henseende, med et Slags Føie, giøre sig gieldende. Endnu et Hensyn fortiener særlig Betragtning, naar Talen er om en norsk Universitetsbibliothekars Ansættelse i Fremtiden. Det norske Univers. Bibliothek maa ansees som Norges Centralbibliothek, ligesom det store Kongelige er Danmarks. Her bør altsaa forefindes først og fremmest en, saavidt mueligt, fuldstændig Samling af ældre og nyere norsk Literatur. Men da hertil høre en stor Mængde i og for sig Ubetydeligheder, trykte i Officiner fra Christiania til Throndhiem og til Tromsøe, som af flere Grunde, navnligen fordi der ikke som her paahviler Bogtrykkerne nogen Forpligtelse at afgive Friexemplarer, efterhaanden ville forsvinde, kan der kun ventes en levende og virksom Interesse for denne Side af Bibliothekets Bestemmelse af en med sit Fødelands Literatur og literære Forhold saa Fortrolig, som Hr. Botten Hansen. — — — — — — Jeg imødeseer med Taknemmelighed de belovede trykte Sager. Af det „Illustr. Nyehedsblad“ vil jeg formodentligen faae klarere Oplysning om de seeneste Differencer mellem de foreenede Riger, end af vore Blade. Hvorledes hænger det egentlig sammen? Formodentlig har de norske Deputeredes Nærværelse ved Kroningen i Stokholm bidraget til at hæve<noinclude> <references/></noinclude> 1k7grssldgam6ulootm0au1u0awyrga 104 82430 336436 215617 2026-09-27T16:06:12Z KåreBot 479 – > — 336436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|446|L. DAAE. }}</noinclude>Misforstaaelse, og end mere kan dette vel blive Tilfælde ved den forestaaende Kroning i Throndhiem. Er det rigtigt, at Domkirken skal være mere forfalden end man havde troet? — — — — — — — — — — — — — Med de bedste Ønsker for Deres Fremtid {{høyre|Deres hengivne og forbundne}} {{høyre|Werlauff.}} {{linje|20%}} {{høyre|Christiania 20 Juli 1799.}} — — Jeg har i Sommer tilbragt megen Tid med at følge som Secretair med Generalkrigscommissaire Anker og Dr. Treschow, hvilke det er som Commissarier overdraget at realisere det til Christiania Skole og de forrige Laugstole beneficerede Gods i endel Egne af Agershuus Stift. Herved har jeg god Anledning til at se mig om, men imidlertid maa jeg opsætte Historica. — — For nogen Tid siden har Stiftamtmand Kaas givet mig Adgang til Rigsarkivet paa Agershuus Slot, hvori findes endel om norske Sædegaarde fra det 17de Aarhundrede, hvilket jeg har begyndt at bruge og tildels at udskrive. Noget, hvad især kunde interessere kjære Ven, har jeg endnu ikke mærket. Jeg stødte ellers paa K. Chr. d. 4des Fundatz af 1636 for Christiania Gymnasium, hvilket jeg, naar jeg, naar jeg er færdig med Reiserne til foranførte Gods, skal udskrive og lade trykke i Hermoder tilligemed nogle samlede Efterretninger om Lærerne og om Gymnasiums Varighed, da Thura tror det ikke har staaet ved Magt længer end til 1653, hvilket er urigtigt, endskjønt jeg ikke bestemt kan angive, naar det gik ind. Imorgen skal Touren ske til Ringerike for det første. — — Hr. Prof. Nyerup beder jeg hilset og takket for hans i Deres Brev indesluttede Skrivelse. Hils Hr. Revisor Andersen. {{høyre|Vale & ama Tuum totum}} {{høyre|J. Christian Berg.}} S. T. ::Hr. Erik Christian Werlauff, :::Amanuensis ved det Kgl. Bibl. i Kbhvn. {{linje|15%}}<noinclude> <references/></noinclude> 78u9oql003vdypcz0h63i0ghcl604vx 336518 336436 2026-09-27T16:21:36Z KåreBot 479 luft rundt streker 336518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|446|L. DAAE. }}</noinclude>Misforstaaelse, og end mere kan dette vel blive Tilfælde ved den forestaaende Kroning i Throndhiem. Er det rigtigt, at Domkirken skal være mere forfalden end man havde troet? — — — — — — — — — — — — — Med de bedste Ønsker for Deres Fremtid {{høyre|Deres hengivne og forbundne}} {{høyre|Werlauff.}} {{---}} {{høyre|Christiania 20 Juli 1799.}} — — Jeg har i Sommer tilbragt megen Tid med at følge som Secretair med Generalkrigscommissaire Anker og Dr. Treschow, hvilke det er som Commissarier overdraget at realisere det til Christiania Skole og de forrige Laugstole beneficerede Gods i endel Egne af Agershuus Stift. Herved har jeg god Anledning til at se mig om, men imidlertid maa jeg opsætte Historica. — — For nogen Tid siden har Stiftamtmand Kaas givet mig Adgang til Rigsarkivet paa Agershuus Slot, hvori findes endel om norske Sædegaarde fra det 17de Aarhundrede, hvilket jeg har begyndt at bruge og tildels at udskrive. Noget, hvad især kunde interessere kjære Ven, har jeg endnu ikke mærket. Jeg stødte ellers paa K. Chr. d. 4des Fundatz af 1636 for Christiania Gymnasium, hvilket jeg, naar jeg, naar jeg er færdig med Reiserne til foranførte Gods, skal udskrive og lade trykke i Hermoder tilligemed nogle samlede Efterretninger om Lærerne og om Gymnasiums Varighed, da Thura tror det ikke har staaet ved Magt længer end til 1653, hvilket er urigtigt, endskjønt jeg ikke bestemt kan angive, naar det gik ind. Imorgen skal Touren ske til Ringerike for det første. — — Hr. Prof. Nyerup beder jeg hilset og takket for hans i Deres Brev indesluttede Skrivelse. Hils Hr. Revisor Andersen. {{høyre|Vale & ama Tuum totum}} {{høyre|J. Christian Berg.}} S. T. ::Hr. Erik Christian Werlauff, :::Amanuensis ved det Kgl. Bibl. i Kbhvn. {{linje|15%}}<noinclude> <references/></noinclude> j0xbazu1co3ib2o8c2jcnw0rutzl8vh 336539 336518 2026-09-27T16:39:59Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|446|L. DAAE. }}</noinclude>Misforstaaelse, og end mere kan dette vel blive Tilfælde ved den forestaaende Kroning i Throndhiem. Er det rigtigt, at Domkirken skal være mere forfalden end man havde troet? — — — — — — — — — — — — — Med de bedste Ønsker for Deres Fremtid {{høyre|Deres hengivne og forbundne|2em}} {{høyre|Werlauff.|2em}} {{---}} {{høyre|Christiania 20 Juli 1799.|2em}} — — Jeg har i Sommer tilbragt megen Tid med at følge som Secretair med Generalkrigscommissaire Anker og Dr. Treschow, hvilke det er som Commissarier overdraget at realisere det til Christiania Skole og de forrige Laugstole beneficerede Gods i endel Egne af Agershuus Stift. Herved har jeg god Anledning til at se mig om, men imidlertid maa jeg opsætte Historica. — — For nogen Tid siden har Stiftamtmand Kaas givet mig Adgang til Rigsarkivet paa Agershuus Slot, hvori findes endel om norske Sædegaarde fra det 17de Aarhundrede, hvilket jeg har begyndt at bruge og tildels at udskrive. Noget, hvad især kunde interessere kjære Ven, har jeg endnu ikke mærket. Jeg stødte ellers paa K. Chr. d. 4des Fundatz af 1636 for Christiania Gymnasium, hvilket jeg, naar jeg, naar jeg er færdig med Reiserne til foranførte Gods, skal udskrive og lade trykke i Hermoder tilligemed nogle samlede Efterretninger om Lærerne og om Gymnasiums Varighed, da Thura tror det ikke har staaet ved Magt længer end til 1653, hvilket er urigtigt, endskjønt jeg ikke bestemt kan angive, naar det gik ind. Imorgen skal Touren ske til Ringerike for det første. — — Hr. Prof. Nyerup beder jeg hilset og takket for hans i Deres Brev indesluttede Skrivelse. Hils Hr. Revisor Andersen. {{høyre|Vale & ama Tuum totum|2em}} {{høyre|J. Christian Berg.|2em}} S. T. ::Hr. Erik Christian Werlauff, :::Amanuensis ved det Kgl. Bibl. i Kbhvn. {{linje|15%}}<noinclude> <references/></noinclude> pbbg6myg582wvq7jb3vw0fbzs09gngo 336557 336539 2026-09-27T16:43:19Z KåreBot 479 luft rundt streker 336557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|446|L. DAAE. }}</noinclude>Misforstaaelse, og end mere kan dette vel blive Tilfælde ved den forestaaende Kroning i Throndhiem. Er det rigtigt, at Domkirken skal være mere forfalden end man havde troet? — — — — — — — — — — — — — Med de bedste Ønsker for Deres Fremtid {{høyre|Deres hengivne og forbundne|2em}} {{høyre|Werlauff.|2em}} {{---}} {{høyre|Christiania 20 Juli 1799.|2em}} — — Jeg har i Sommer tilbragt megen Tid med at følge som Secretair med Generalkrigscommissaire Anker og Dr. Treschow, hvilke det er som Commissarier overdraget at realisere det til Christiania Skole og de forrige Laugstole beneficerede Gods i endel Egne af Agershuus Stift. Herved har jeg god Anledning til at se mig om, men imidlertid maa jeg opsætte Historica. — — For nogen Tid siden har Stiftamtmand Kaas givet mig Adgang til Rigsarkivet paa Agershuus Slot, hvori findes endel om norske Sædegaarde fra det 17de Aarhundrede, hvilket jeg har begyndt at bruge og tildels at udskrive. Noget, hvad især kunde interessere kjære Ven, har jeg endnu ikke mærket. Jeg stødte ellers paa K. Chr. d. 4des Fundatz af 1636 for Christiania Gymnasium, hvilket jeg, naar jeg, naar jeg er færdig med Reiserne til foranførte Gods, skal udskrive og lade trykke i Hermoder tilligemed nogle samlede Efterretninger om Lærerne og om Gymnasiums Varighed, da Thura tror det ikke har staaet ved Magt længer end til 1653, hvilket er urigtigt, endskjønt jeg ikke bestemt kan angive, naar det gik ind. Imorgen skal Touren ske til Ringerike for det første. — — Hr. Prof. Nyerup beder jeg hilset og takket for hans i Deres Brev indesluttede Skrivelse. Hils Hr. Revisor Andersen. {{høyre|Vale & ama Tuum totum|2em}} {{høyre|J. Christian Berg.|2em}} S. T. ::Hr. Erik Christian Werlauff, :::Amanuensis ved det Kgl. Bibl. i Kbhvn. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 72oe3xlex3f3jj8q8ukm8hujjlo2dyg 104 82431 336437 215618 2026-09-27T16:06:22Z KåreBot 479 – > — 336437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|447}}</noinclude> {{høyre|Christiania 12 Sept. 1823.}} — — — Om at Stiftamtmand Chr. Stockfleth til Tøien, som døde 1704, hans Arvinger skulde have tilbudet Kongen hans Bogsamling, derom erindrer jeg ikke at have hørt eller læst noget, ei heller, om desangaaende findes noget i Nova literaria maris Baltici for 1704, hvor Efterretning om ham gives<ref>See herom Saml. til D. N. F. Spr. o. Hist. 4, 293 fg.</ref>. Der skal efter Sigende være udkommet i Weimar eller Jena eller et andet Sted i Tydskland en Piece indeholdende en Correspondance mellem Cabinetterne i Stockholm og Petersburg angaaende norske Anliggender i 1821. Maaskee tør D. Vbhd. kjende den og kunne opgive Titelen derpaa? I saa Tilfælde tør jeg udbede mig den Godhed at tegne samme paa en Seddel og give til Hofboghandler Schubothe, som jeg hidtil forgjeves har anmodet om at ville skaffe mig denne Piece. Mon man snart tør haabe Fortsættelse af Brünnichs Efterretninger om de norske Bergværker? Den udkomne Deel, som gaar til 1623, indeholder meget eller rettere, paa faa Undtagelser nær, lutter nyt. Dog har han ikke kjendt et Privilegium, som Kong Hans 1490 gav Henr. Krumedige paa et Kobberværk i Sandsvær, som er det ældste man veed af. — — — Nogle faa Feil ere med al hans Nøiagtighed dog ikke undgaaede at den ærværdige Brünnich. Af et Magazin for Naturvidenskaberne er her udkommet 3die Hefte. Hidtil have de vigtigste Arbeidere deri været Prof. Hansteen og Bergcandidat Keilhau, en ung talentfuld og arbeidsom Mineralog. Falsens Norske Histories 2de første Dele sender jeg til Dr. Baden ifølge hans Forlangende, og D. Vbh. vil altsaa hos ham kunne faa samme. Falsen faar 1000 Spd. i Honorarium for dette Værk, hvoraf 500 Spd. ere betalte ved de 2de første Deles Udgivelse, de øvrige 500 betales, naar de 2de sidste Dele komme ud. Jeg længes efter at see P. Bendtzens Programma om den sorte Død<ref>Er neppe nogensinde udkommet.</ref>; da han har faaet W. Simonsens Excerpter desang., tvivler jeg ikke paa, der vil blive meget at lære. Mon W. Simonsen ikke vil fortsætte sit historiske Værk, eller er han tabt for Historien? Jeg har nylig ladet trykke i Budstikken Rosenkreutz’s Relation om Norges itzige Tilstand 1699, som er meget interessant. Da deraf er et Exemplar blandt Thottiana (1710,<noinclude> <references/></noinclude> 6t5nakeed7z2bo3pv4mdhulvn3eaul1 336540 336437 2026-09-27T16:40:08Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|447}}</noinclude> {{høyre|Christiania 12 Sept. 1823.|2em}} — — — Om at Stiftamtmand Chr. Stockfleth til Tøien, som døde 1704, hans Arvinger skulde have tilbudet Kongen hans Bogsamling, derom erindrer jeg ikke at have hørt eller læst noget, ei heller, om desangaaende findes noget i Nova literaria maris Baltici for 1704, hvor Efterretning om ham gives<ref>See herom Saml. til D. N. F. Spr. o. Hist. 4, 293 fg.</ref>. Der skal efter Sigende være udkommet i Weimar eller Jena eller et andet Sted i Tydskland en Piece indeholdende en Correspondance mellem Cabinetterne i Stockholm og Petersburg angaaende norske Anliggender i 1821. Maaskee tør D. Vbhd. kjende den og kunne opgive Titelen derpaa? I saa Tilfælde tør jeg udbede mig den Godhed at tegne samme paa en Seddel og give til Hofboghandler Schubothe, som jeg hidtil forgjeves har anmodet om at ville skaffe mig denne Piece. Mon man snart tør haabe Fortsættelse af Brünnichs Efterretninger om de norske Bergværker? Den udkomne Deel, som gaar til 1623, indeholder meget eller rettere, paa faa Undtagelser nær, lutter nyt. Dog har han ikke kjendt et Privilegium, som Kong Hans 1490 gav Henr. Krumedige paa et Kobberværk i Sandsvær, som er det ældste man veed af. — — — Nogle faa Feil ere med al hans Nøiagtighed dog ikke undgaaede at den ærværdige Brünnich. Af et Magazin for Naturvidenskaberne er her udkommet 3die Hefte. Hidtil have de vigtigste Arbeidere deri været Prof. Hansteen og Bergcandidat Keilhau, en ung talentfuld og arbeidsom Mineralog. Falsens Norske Histories 2de første Dele sender jeg til Dr. Baden ifølge hans Forlangende, og D. Vbh. vil altsaa hos ham kunne faa samme. Falsen faar 1000 Spd. i Honorarium for dette Værk, hvoraf 500 Spd. ere betalte ved de 2de første Deles Udgivelse, de øvrige 500 betales, naar de 2de sidste Dele komme ud. Jeg længes efter at see P. Bendtzens Programma om den sorte Død<ref>Er neppe nogensinde udkommet.</ref>; da han har faaet W. Simonsens Excerpter desang., tvivler jeg ikke paa, der vil blive meget at lære. Mon W. Simonsen ikke vil fortsætte sit historiske Værk, eller er han tabt for Historien? Jeg har nylig ladet trykke i Budstikken Rosenkreutz’s Relation om Norges itzige Tilstand 1699, som er meget interessant. Da deraf er et Exemplar blandt Thottiana (1710,<noinclude> <references/></noinclude> mgc2j8wfokzpqsi8nadqws5oppf7ucn 104 82432 336438 215619 2026-09-27T16:06:32Z KåreBot 479 – > — 336438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|448|L. DAAE.}}</noinclude>4to) i det Kgl. Bibl., er jeg nysgierrig at vide, om samme Haandskrift stemmer i alt med det, jeg har bragt. Jeg har sammenlignet 2de, hvoraf det ene blev mig meddeelt af Kammerherre G. d’Albedyhl, en Søn af den i Kjøbenhavn 1789 værende svenske Minister og et Menneske af meget gode historiske Kundskaber især i Henseende til Sverige, det andet er i det Deichmannske Bibliothek, hvilket sidste synes at være meget nøjagtigt. Der nævnes i Slutningen af Rosenkreutz en til F. 3 48 Aar forhen, altsaa 1651, indgiven Relation om Norges daværende Tilstand. Men den endnu existerer? Han anfører ikke Forfatterens Navn. — — Det er ilde, at Afsætningen paa Budstikken er saa slet, at Selskabet for Norges Vel maa give Tilskud til Trykningen. Statsminister Kaas’s Stifdatter, Statsfrue Thulstrup her, døde i Gaar Morges. Statsraad Treschow, sum nu tillige er bleven Procantsler ved Universitetet, har begyndt at holde Forelæsninger over Moral-Philosophien. Den 3die Deel af hans Lovgivnings-Principer, hvormed dette hans Systema politicum sluttes, er udkommet. — — Dr. Baden har i Statsvennen holdt et slemt Huus med Brynjolfsens ''peric. Run.'', hvilket Skrift jeg endnu ikke havt Tid at læse, og ved den Leilighed ogsaa antastet Prof. Stenersen, en rigtignok bigot Mand og Tilbeder af Grundtvig, men en overmaade honnet Mand. Det glæder mig, at Prof. Nyerup er i Stand til, sine svage Øine uagtet, at skjænke os 12te Deel af Suhms D. H. — — — — — :::Med Høiagtelse henlever jeg Deres Vbhds. {{høyre|ærb. forbundne}} {{høyre|I. Chr. Berg.}} {{linje|15%}} — — — Her er udkommet en svensk Histories 1ste Deel af en M. Bergh, forhen Caperierer, nu Toldbetjent, aldeles ukyndig i det, han har skrevet ent. Han har nok egentlig oversat Lacombe og saaledes lagt Joh. Magnus & Co. til Grund. Der er foran en Indholds Liste eller chronologisk Tabel (jeg erindrer ikke hvilket, thi jeg har kun som snarest seet Bogen), hvor der iblandt andet staaer om Gustaf III, — dette Menneske uden Tro og Love —, at han mishandledes af Adelen og Stænderne, istedetfor at det med Rette burde have hedt: Han mishandlede Stænderne, især Adelen. — — Den 16 Febr. 1824. {{høyre|Ærb.}} {{høyre|I. Chr. Berg.}} {{linje|15%}}<noinclude> <references/></noinclude> e9uxl0rg2b4qkz4lulags2elkrx8690 336541 336438 2026-09-27T16:40:18Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|448|L. DAAE.}}</noinclude>4to) i det Kgl. Bibl., er jeg nysgierrig at vide, om samme Haandskrift stemmer i alt med det, jeg har bragt. Jeg har sammenlignet 2de, hvoraf det ene blev mig meddeelt af Kammerherre G. d’Albedyhl, en Søn af den i Kjøbenhavn 1789 værende svenske Minister og et Menneske af meget gode historiske Kundskaber især i Henseende til Sverige, det andet er i det Deichmannske Bibliothek, hvilket sidste synes at være meget nøjagtigt. Der nævnes i Slutningen af Rosenkreutz en til F. 3 48 Aar forhen, altsaa 1651, indgiven Relation om Norges daværende Tilstand. Men den endnu existerer? Han anfører ikke Forfatterens Navn. — — Det er ilde, at Afsætningen paa Budstikken er saa slet, at Selskabet for Norges Vel maa give Tilskud til Trykningen. Statsminister Kaas’s Stifdatter, Statsfrue Thulstrup her, døde i Gaar Morges. Statsraad Treschow, sum nu tillige er bleven Procantsler ved Universitetet, har begyndt at holde Forelæsninger over Moral-Philosophien. Den 3die Deel af hans Lovgivnings-Principer, hvormed dette hans Systema politicum sluttes, er udkommet. — — Dr. Baden har i Statsvennen holdt et slemt Huus med Brynjolfsens ''peric. Run.'', hvilket Skrift jeg endnu ikke havt Tid at læse, og ved den Leilighed ogsaa antastet Prof. Stenersen, en rigtignok bigot Mand og Tilbeder af Grundtvig, men en overmaade honnet Mand. Det glæder mig, at Prof. Nyerup er i Stand til, sine svage Øine uagtet, at skjænke os 12te Deel af Suhms D. H. — — — — — :::Med Høiagtelse henlever jeg Deres Vbhds. {{høyre|ærb. forbundne|2em}} {{høyre|I. Chr. Berg.|2em}} {{linje|15%}} — — — Her er udkommet en svensk Histories 1ste Deel af en M. Bergh, forhen Caperierer, nu Toldbetjent, aldeles ukyndig i det, han har skrevet ent. Han har nok egentlig oversat Lacombe og saaledes lagt Joh. Magnus & Co. til Grund. Der er foran en Indholds Liste eller chronologisk Tabel (jeg erindrer ikke hvilket, thi jeg har kun som snarest seet Bogen), hvor der iblandt andet staaer om Gustaf III, — dette Menneske uden Tro og Love —, at han mishandledes af Adelen og Stænderne, istedetfor at det med Rette burde have hedt: Han mishandlede Stænderne, især Adelen. — — Den 16 Febr. 1824. {{høyre|Ærb.|2em}} {{høyre|I. Chr. Berg.|2em}} {{linje|15%}}<noinclude> <references/></noinclude> ivkrvwcb1u0dv7ihymyzevfa0fgn6bo 336558 336541 2026-09-27T16:43:29Z KåreBot 479 luft rundt streker 336558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|448|L. DAAE.}}</noinclude>4to) i det Kgl. Bibl., er jeg nysgierrig at vide, om samme Haandskrift stemmer i alt med det, jeg har bragt. Jeg har sammenlignet 2de, hvoraf det ene blev mig meddeelt af Kammerherre G. d’Albedyhl, en Søn af den i Kjøbenhavn 1789 værende svenske Minister og et Menneske af meget gode historiske Kundskaber især i Henseende til Sverige, det andet er i det Deichmannske Bibliothek, hvilket sidste synes at være meget nøjagtigt. Der nævnes i Slutningen af Rosenkreutz en til F. 3 48 Aar forhen, altsaa 1651, indgiven Relation om Norges daværende Tilstand. Men den endnu existerer? Han anfører ikke Forfatterens Navn. — — Det er ilde, at Afsætningen paa Budstikken er saa slet, at Selskabet for Norges Vel maa give Tilskud til Trykningen. Statsminister Kaas’s Stifdatter, Statsfrue Thulstrup her, døde i Gaar Morges. Statsraad Treschow, sum nu tillige er bleven Procantsler ved Universitetet, har begyndt at holde Forelæsninger over Moral-Philosophien. Den 3die Deel af hans Lovgivnings-Principer, hvormed dette hans Systema politicum sluttes, er udkommet. — — Dr. Baden har i Statsvennen holdt et slemt Huus med Brynjolfsens ''peric. Run.'', hvilket Skrift jeg endnu ikke havt Tid at læse, og ved den Leilighed ogsaa antastet Prof. Stenersen, en rigtignok bigot Mand og Tilbeder af Grundtvig, men en overmaade honnet Mand. Det glæder mig, at Prof. Nyerup er i Stand til, sine svage Øine uagtet, at skjænke os 12te Deel af Suhms D. H. — — — — — :::Med Høiagtelse henlever jeg Deres Vbhds. {{høyre|ærb. forbundne|2em}} {{høyre|I. Chr. Berg.|2em}} {{---}} — — — Her er udkommet en svensk Histories 1ste Deel af en M. Bergh, forhen Caperierer, nu Toldbetjent, aldeles ukyndig i det, han har skrevet ent. Han har nok egentlig oversat Lacombe og saaledes lagt Joh. Magnus & Co. til Grund. Der er foran en Indholds Liste eller chronologisk Tabel (jeg erindrer ikke hvilket, thi jeg har kun som snarest seet Bogen), hvor der iblandt andet staaer om Gustaf III, — dette Menneske uden Tro og Love —, at han mishandledes af Adelen og Stænderne, istedetfor at det med Rette burde have hedt: Han mishandlede Stænderne, især Adelen. — — Den 16 Febr. 1824. {{høyre|Ærb.|2em}} {{høyre|I. Chr. Berg.|2em}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> si5k0iyrtq05ewpf34pzyiv0lqmnvva 104 82433 336439 215620 2026-09-27T16:06:42Z KåreBot 479 – > — 336439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|449}}</noinclude>{{blank linje}} — — — Dr. Baden, seer jeg, har i sin supprimerede 2den Deel af Smaa-Afhandlingerne gjort sin Opvartning for Dem, men især for Etatsraad Thorlacius, som Udgivere af Snorre & Contim. At han er i slet Humeur, kan man ikke undres over i hans ulykkelige Stilling, hvorfor der desværre vel neppe er Redning. Det lader, som han tror, man søger at udhale hans Sag tor et skade ham, men, om saa er, skulde jeg snarere tro, det er til hans Bedste, forudsat, at han bliver sat i Stand til at betids sin Gjeld. I Ansøgningen til vores Konge om ikke et udleveres, har han givet sin Sag et meget godt Udseende, men desværre er han Debitor efter For. 4 Marts 1690 og Feb. 1739 for offentlige Penge, og den Reqvisition, som afgik hertil frit den danske Regjering om hans Udleverelse, indeholdt særdeles haarde Udtryk, som om han var den største Spidsbub, hvorimod Reqvisitionen om Holsts udleverelse, som samme Gang skede, brugte meget milde Udtryk, hvilket vel meget har bidraget til et bestemme Hs. Majestæt til at befale Badens Udleverelse, som desuden var grundet i Reciprociceten, da man forhen fra dansk Side har udleveret Byfoged Normann, som maa ansee denne Udfordring for en Lykke, da den bidrog til, at han nu er paa fri Fod i sit Fædreland. Baden har desuden handlet yderst uklogt, da han har saa at sige opirret de, som skulde kunne hjelpe ham, uagtet han vist ikke dermed har udrettet noget andet Godt eller Stort. Ogsaa her har han opbragt Mange imod sig i den korte Tid, han var her, uagtet hans Stilling ellers maatte opvække Deeltagelse. Gud veed, naar han bliver mere sindig og forsigtig. — — — — — Deres Vbhds. ærb. og hengivne {{høyre|I. Chr. Berg.}} Chr.a 23 Martii 1824. {{linje|15%}} — — — Bergraad Petersen reiste til Kbhvn. 1817 for at blive der i tre Maaneder og blev der i syv Aar. Hid kom han forrige Efteraar med Forsæt at opholde sig i Christiania i 14 Dage, men blev her indtil i Junii d. A., da han reiste til sit Hjem Laurvigen. Under Opholdet her havde han bestandig Bøger laante fra Univers. Bibliotheket, hvilke han<noinclude> <references/></noinclude> 27npok8twci34lh4r1uv4g1p9d5s8fp 336542 336439 2026-09-27T16:40:28Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|449}}</noinclude>{{blank linje}} — — — Dr. Baden, seer jeg, har i sin supprimerede 2den Deel af Smaa-Afhandlingerne gjort sin Opvartning for Dem, men især for Etatsraad Thorlacius, som Udgivere af Snorre & Contim. At han er i slet Humeur, kan man ikke undres over i hans ulykkelige Stilling, hvorfor der desværre vel neppe er Redning. Det lader, som han tror, man søger at udhale hans Sag tor et skade ham, men, om saa er, skulde jeg snarere tro, det er til hans Bedste, forudsat, at han bliver sat i Stand til at betids sin Gjeld. I Ansøgningen til vores Konge om ikke et udleveres, har han givet sin Sag et meget godt Udseende, men desværre er han Debitor efter For. 4 Marts 1690 og Feb. 1739 for offentlige Penge, og den Reqvisition, som afgik hertil frit den danske Regjering om hans Udleverelse, indeholdt særdeles haarde Udtryk, som om han var den største Spidsbub, hvorimod Reqvisitionen om Holsts udleverelse, som samme Gang skede, brugte meget milde Udtryk, hvilket vel meget har bidraget til et bestemme Hs. Majestæt til at befale Badens Udleverelse, som desuden var grundet i Reciprociceten, da man forhen fra dansk Side har udleveret Byfoged Normann, som maa ansee denne Udfordring for en Lykke, da den bidrog til, at han nu er paa fri Fod i sit Fædreland. Baden har desuden handlet yderst uklogt, da han har saa at sige opirret de, som skulde kunne hjelpe ham, uagtet han vist ikke dermed har udrettet noget andet Godt eller Stort. Ogsaa her har han opbragt Mange imod sig i den korte Tid, han var her, uagtet hans Stilling ellers maatte opvække Deeltagelse. Gud veed, naar han bliver mere sindig og forsigtig. — — — — — Deres Vbhds. ærb. og hengivne {{høyre|I. Chr. Berg.|2em}} Chr.a 23 Martii 1824. {{linje|15%}} — — — Bergraad Petersen reiste til Kbhvn. 1817 for at blive der i tre Maaneder og blev der i syv Aar. Hid kom han forrige Efteraar med Forsæt at opholde sig i Christiania i 14 Dage, men blev her indtil i Junii d. A., da han reiste til sit Hjem Laurvigen. Under Opholdet her havde han bestandig Bøger laante fra Univers. Bibliotheket, hvilke han<noinclude> <references/></noinclude> tupoav3ag4mbf5sz8yppupaxx9ig9dl 336559 336542 2026-09-27T16:43:39Z KåreBot 479 luft rundt streker 336559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|449}}</noinclude>{{blank linje}} — — — Dr. Baden, seer jeg, har i sin supprimerede 2den Deel af Smaa-Afhandlingerne gjort sin Opvartning for Dem, men især for Etatsraad Thorlacius, som Udgivere af Snorre & Contim. At han er i slet Humeur, kan man ikke undres over i hans ulykkelige Stilling, hvorfor der desværre vel neppe er Redning. Det lader, som han tror, man søger at udhale hans Sag tor et skade ham, men, om saa er, skulde jeg snarere tro, det er til hans Bedste, forudsat, at han bliver sat i Stand til at betids sin Gjeld. I Ansøgningen til vores Konge om ikke et udleveres, har han givet sin Sag et meget godt Udseende, men desværre er han Debitor efter For. 4 Marts 1690 og Feb. 1739 for offentlige Penge, og den Reqvisition, som afgik hertil frit den danske Regjering om hans Udleverelse, indeholdt særdeles haarde Udtryk, som om han var den største Spidsbub, hvorimod Reqvisitionen om Holsts udleverelse, som samme Gang skede, brugte meget milde Udtryk, hvilket vel meget har bidraget til et bestemme Hs. Majestæt til at befale Badens Udleverelse, som desuden var grundet i Reciprociceten, da man forhen fra dansk Side har udleveret Byfoged Normann, som maa ansee denne Udfordring for en Lykke, da den bidrog til, at han nu er paa fri Fod i sit Fædreland. Baden har desuden handlet yderst uklogt, da han har saa at sige opirret de, som skulde kunne hjelpe ham, uagtet han vist ikke dermed har udrettet noget andet Godt eller Stort. Ogsaa her har han opbragt Mange imod sig i den korte Tid, han var her, uagtet hans Stilling ellers maatte opvække Deeltagelse. Gud veed, naar han bliver mere sindig og forsigtig. — — — — — Deres Vbhds. ærb. og hengivne {{høyre|I. Chr. Berg.|2em}} Chr.a 23 Martii 1824. {{---}} — — — Bergraad Petersen reiste til Kbhvn. 1817 for at blive der i tre Maaneder og blev der i syv Aar. Hid kom han forrige Efteraar med Forsæt at opholde sig i Christiania i 14 Dage, men blev her indtil i Junii d. A., da han reiste til sit Hjem Laurvigen. Under Opholdet her havde han bestandig Bøger laante fra Univers. Bibliotheket, hvilke han<noinclude> <references/></noinclude> oo0an5ms7shvyi31qqdvkhwmvxmuj2y 104 82434 336440 215621 2026-09-27T16:06:52Z KåreBot 479 – > — 336440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|450|L. DAAE.}}</noinclude>med Iver studerede med Hensyn især til hans Skrift om det norske Flag, hvilket dog nok endnu ikke er kommet under Pressen. Han arbeider tillige paa en Udgave af Hirdskraaen. Der kommer nok blot Texten med Anmærkninger, men ingen Oversættelse paa Latin eller vort nu brugelige Sprog, thi han har den curieuse Idee, at nærværende Generation af Norske skal og bør forstaae Forfædrenes for flere 100 Aar aflagte Sprog uden videre!!! Om disse Skrifters Trykning tror jeg, han har sluttet Accord med Rectoren i det Wulfsbergske Bogtrykkeri, som skal anskaffe sig nye Typer og deriblandt Þ til Hirdskraaens Trykning. Hans 3de Opsigt gjørende Skrifter ere, som D. Vbhd. ytrer, rigtig nok trykte i Kbhvn. paa Titelbladene nær. Det bedste og vigtigste af disse er i mine Tanker det første, som allerede var trykt færdig i 1820 eller først i 1821, om det første Udkast til en Lov om Bergværkerne. De to sidste indeholde vist og meget godt, men indeholde mangfoldige ''loci communes'' og Betragtninger som mere havde egnet sig til særskilte Afhandlinger. At det andet Skrift har romerske Sidetal, kommer sig deraf, at det var bestemt til en Indledning til det første, men dertil blev for vidtløftigt, hvorfor det udgaves som et særskilt Værk. Hans Ideer om Adel grunde sig, saavidt jeg skjønner, tildeels paa Logomachie. Ved Odel forstaar han, som det lader, tildeels, hvad man kalder Aasædesret, men ikke den fordømmelige Ret, som nu kaldes Odelsret, ɔ: ''jus retractus gentilitii''. Hans Begreb om Navnet Gother eller Gauter er mere indskrænket end Suhms og de øvrige Oldgranskeres, som derved forstaae alle Folk i Norden af den Oprindelse, som nuværende Norske, Danske og Svenske. Rasks Udfald imod Petersen var ikke den lærde Rask værdigt, hvorvel P. vistnok ved sin Maneer kan opægge til sligt Gjøneri. — — — — — — — — Steffens’s Skrift veed jeg er kommet hertil, men endnu har jeg ikke seet det. Den, som sagde mig det, var af den Mening, at det ikke er af Betydenhed for dem, som have læst den ifjor udkomne Committee-Indstilling og Addresse til Kongen in originali. Ham blev gjort meget Væsen af af vore Studerende — de gjorde en Fete for ham paa et offentligt Sted — og ligeledes viste Kronprindsen, som da opholdt sig i Christiania, ham Opmærksomhed. Det er nok ikke uden Grund, at man har sagt, at han ønskede Ansættelse her, men han var nok meget, meget kostbar. I Grunden troer jeg dog — imellem os sagt — at der var ikke saa farlig meget tabt ved at man ikke fik ham, uagtet han<noinclude> <references/></noinclude> 2pyglw17ayl6a1fkm3ngnp16c08eyk7 104 82436 336441 215623 2026-09-27T16:07:02Z KåreBot 479 – > — 336441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|451}}</noinclude>er en sær berømt Mand, thi jeg frygter for, at han vilde forskrue Hovederne paa mangfoldige Studerende. — — — {{høyre|''Vive & fave Tuo toti''}} {{høyre|I. Chr. Berg.}} Christiania 12 Aug. 1825. {{linje|15%}} {{høyre|Christiania 18 April 1826.}} — — — — Her er nu igaar publiceret et Værk af Hr. Søren Christian Sommerfelt, der i nogle Aar har været Sognepræst til Saltdalen i Nordlandene, men for at komme sin Føde-Egn nærmere søgte og for et Par Aar siden blev res. Cap. til Asker i Nærheden af Christiania.. Dette Værks Titel er: ''Supplementum Florae Lapponicae, quam ed. Dr. G. Wahlenberg,'' ''autore S. C. Sommerfelt''. Værket, som udgjør et Snees Ark, og hvortil han har havt Understøttelse af Selskabet for Norges Vel, vil uden Tvivl være af Vigtighed for Botaniken. Han har fundet 680 Planter, hvoraf 88 ikke forhen ere beskrevne. Han er en Søn af Amtmand Chr. Sommerfelt og havde engang Løfte (før 1814) om at blive ansat ved det norske Universitet i Natur-Videnskaberne, hvilket siden slog ham Feil. I det Throndh. Vid. Selsk. Skrifter trykkes nu paa hans Beskrivelse over førnævnte Saltdalens Præstegjeld. Nu er 3die Deels 2det Hefte af Krafts Norges Beskrivelse under Pressen. Skade, at Afsætningen er saa slet, at Forf. er i Tvivl, om han skal fortsætte Værket, da han sætter sig tilbage derved, ja han var længe i Beraad, om han skulde fuldføre 3die Deel, hvilket jeg dog formaaede ham til, og hans Interesse for Værket kunde ikke andet end være ham en stærk Drivefjeder. Han har meget arbeidet til Fortsættelsen, og, skulde han standse med Udgivelsen, saa Gud veed naar der fandtes en Mand, der kunde paatage sig den, thi foruden, at han har nu engang sat sig saa aldeles ind deri, saa har han i Følge af sin Embedstilling god Anledning til at skaffe sig Efterretninger om Landets øconomiske Forfatning. Nu kommer her en Boghandling i Stand som skal skaffe os tydske fr. og engelske Bøger, hvilket vi forhen ganske have savnet. Den oprettes af Lector Messel, Under-Bibliothekar Keyser og Kjøbmand Hoppe.<noinclude> <references/></noinclude> h1lrmcxuccubwhqbfji3r584k0ybbkw 336543 336441 2026-09-27T16:40:38Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|451}}</noinclude>er en sær berømt Mand, thi jeg frygter for, at han vilde forskrue Hovederne paa mangfoldige Studerende. — — — {{høyre|''Vive & fave Tuo toti''|2em}} {{høyre|I. Chr. Berg.|2em}} Christiania 12 Aug. 1825. {{linje|15%}} {{høyre|Christiania 18 April 1826.|2em}} — — — — Her er nu igaar publiceret et Værk af Hr. Søren Christian Sommerfelt, der i nogle Aar har været Sognepræst til Saltdalen i Nordlandene, men for at komme sin Føde-Egn nærmere søgte og for et Par Aar siden blev res. Cap. til Asker i Nærheden af Christiania.. Dette Værks Titel er: ''Supplementum Florae Lapponicae, quam ed. Dr. G. Wahlenberg,'' ''autore S. C. Sommerfelt''. Værket, som udgjør et Snees Ark, og hvortil han har havt Understøttelse af Selskabet for Norges Vel, vil uden Tvivl være af Vigtighed for Botaniken. Han har fundet 680 Planter, hvoraf 88 ikke forhen ere beskrevne. Han er en Søn af Amtmand Chr. Sommerfelt og havde engang Løfte (før 1814) om at blive ansat ved det norske Universitet i Natur-Videnskaberne, hvilket siden slog ham Feil. I det Throndh. Vid. Selsk. Skrifter trykkes nu paa hans Beskrivelse over førnævnte Saltdalens Præstegjeld. Nu er 3die Deels 2det Hefte af Krafts Norges Beskrivelse under Pressen. Skade, at Afsætningen er saa slet, at Forf. er i Tvivl, om han skal fortsætte Værket, da han sætter sig tilbage derved, ja han var længe i Beraad, om han skulde fuldføre 3die Deel, hvilket jeg dog formaaede ham til, og hans Interesse for Værket kunde ikke andet end være ham en stærk Drivefjeder. Han har meget arbeidet til Fortsættelsen, og, skulde han standse med Udgivelsen, saa Gud veed naar der fandtes en Mand, der kunde paatage sig den, thi foruden, at han har nu engang sat sig saa aldeles ind deri, saa har han i Følge af sin Embedstilling god Anledning til at skaffe sig Efterretninger om Landets øconomiske Forfatning. Nu kommer her en Boghandling i Stand som skal skaffe os tydske fr. og engelske Bøger, hvilket vi forhen ganske have savnet. Den oprettes af Lector Messel, Under-Bibliothekar Keyser og Kjøbmand Hoppe.<noinclude> <references/></noinclude> 9fjmvnvvszwzjrk4yfd1vhosxbyveq0 336560 336543 2026-09-27T16:43:49Z KåreBot 479 luft rundt streker 336560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|451}}</noinclude>er en sær berømt Mand, thi jeg frygter for, at han vilde forskrue Hovederne paa mangfoldige Studerende. — — — {{høyre|''Vive & fave Tuo toti''|2em}} {{høyre|I. Chr. Berg.|2em}} Christiania 12 Aug. 1825. {{---}} {{høyre|Christiania 18 April 1826.|2em}} — — — — Her er nu igaar publiceret et Værk af Hr. Søren Christian Sommerfelt, der i nogle Aar har været Sognepræst til Saltdalen i Nordlandene, men for at komme sin Føde-Egn nærmere søgte og for et Par Aar siden blev res. Cap. til Asker i Nærheden af Christiania.. Dette Værks Titel er: ''Supplementum Florae Lapponicae, quam ed. Dr. G. Wahlenberg,'' ''autore S. C. Sommerfelt''. Værket, som udgjør et Snees Ark, og hvortil han har havt Understøttelse af Selskabet for Norges Vel, vil uden Tvivl være af Vigtighed for Botaniken. Han har fundet 680 Planter, hvoraf 88 ikke forhen ere beskrevne. Han er en Søn af Amtmand Chr. Sommerfelt og havde engang Løfte (før 1814) om at blive ansat ved det norske Universitet i Natur-Videnskaberne, hvilket siden slog ham Feil. I det Throndh. Vid. Selsk. Skrifter trykkes nu paa hans Beskrivelse over førnævnte Saltdalens Præstegjeld. Nu er 3die Deels 2det Hefte af Krafts Norges Beskrivelse under Pressen. Skade, at Afsætningen er saa slet, at Forf. er i Tvivl, om han skal fortsætte Værket, da han sætter sig tilbage derved, ja han var længe i Beraad, om han skulde fuldføre 3die Deel, hvilket jeg dog formaaede ham til, og hans Interesse for Værket kunde ikke andet end være ham en stærk Drivefjeder. Han har meget arbeidet til Fortsættelsen, og, skulde han standse med Udgivelsen, saa Gud veed naar der fandtes en Mand, der kunde paatage sig den, thi foruden, at han har nu engang sat sig saa aldeles ind deri, saa har han i Følge af sin Embedstilling god Anledning til at skaffe sig Efterretninger om Landets øconomiske Forfatning. Nu kommer her en Boghandling i Stand som skal skaffe os tydske fr. og engelske Bøger, hvilket vi forhen ganske have savnet. Den oprettes af Lector Messel, Under-Bibliothekar Keyser og Kjøbmand Hoppe.<noinclude> <references/></noinclude> cpmbe1fewdunwop69bwfv38hv2wo93t 104 82437 336442 215624 2026-09-27T16:07:12Z KåreBot 479 – > — 336442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|452|L. DAAE.}}</noinclude>{{blank linje}} S. K. Jentoft kom hertil i Høst og ansøgte H. M. Kongen, som de var her, om en Understøttelse til at udgive Schønings Reise, som den Gyldendalske Boghandling var villig til agt forlægge, men hans Ansøgning blev ei bønhørt. Han opholder sig endnu her<ref>Den ulykkelige Literat S. K. Jentoft (sammenl. Werlauffs Breve til P. B. Hansen ovenfor), en Landhandlersøn fra Lofoten (f. 1765, † 1831), havde vistnok for en væsentlig Deel sig selv at takke for sin ublide Skjebne. Han sögte et Par Aar efter Adskillelsen fra Danmark, da der i Norges nordligste Egne var saa stor Mangel paa Præster, om et faa geistlig Ansættelse der, uagtet han manglede theologisk Examen. Blandt Bergs Papirer, men især i det Throndhjemske Videnskabsselskabs Bibliothek findes en stor Deel Breve, der omhandle hans fortvivlede og hjælpeløse Stilling.</ref>. {{høyre|Deres Velb. ærbødigst forbundne}} {{høyre|I. Chr. Berg.}} {{linje|15%}} — — — — Det Stykke i Budstikken No. 53—55 ang. Lov-Committeens Forslag om Formænd paa Landet er af en gammel Præst i Ryfylke ved Navn Schavland, som viser sig derved at være en tænksom Mand. Statsraad J. H. Vogt er den, som egentlig har udarbeidet Lov-Committeens Forslag angaaende Formænd saavel paa Landet, som i Kjøbstæderne, hvilke for kort siden ere udkomne og ville blive det kommende Storthing forelagte: Det Udkast, hvortil Schavland sigter, er egentlig et foreløbigt Udkast, som Lov-Committeen havde ladet trykke som Manuscript og omsendt til Betænkning. Det foreløbige Udkast ang. Formændene i Kjøbstæderne gav den ivrige Patriot Krigsraad Flor Anledning til at indgive nogle Bemærkninger, som for det meste vare intet andet end Grovheder og intet væsentligt releverede, men formedelst dets Grovhed eller rettere sagt Uforskammethed blev jeg foranlediget til et indføre nogle Bemærkninger i Morgenbladet. Ønskeligt var det, at Storthinget vilde gjentage Forslaget angaaende Formændene paa Landet, hvortil man saa høilig trænger, men ogsaa af Budstikken vil De erfare at der gives de, som finde Betænkeligheder, men disse Betænkeligheder ville, om man ikke lægger Haand paa Værket, vedvare indtil Verdens Ende. — — — — — — —<noinclude> <references/></noinclude> cfd69to5rouyhm9ywea06axtcqisoy1 336544 336442 2026-09-27T16:40:48Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|452|L. DAAE.}}</noinclude>{{blank linje}} S. K. Jentoft kom hertil i Høst og ansøgte H. M. Kongen, som de var her, om en Understøttelse til at udgive Schønings Reise, som den Gyldendalske Boghandling var villig til agt forlægge, men hans Ansøgning blev ei bønhørt. Han opholder sig endnu her<ref>Den ulykkelige Literat S. K. Jentoft (sammenl. Werlauffs Breve til P. B. Hansen ovenfor), en Landhandlersøn fra Lofoten (f. 1765, † 1831), havde vistnok for en væsentlig Deel sig selv at takke for sin ublide Skjebne. Han sögte et Par Aar efter Adskillelsen fra Danmark, da der i Norges nordligste Egne var saa stor Mangel paa Præster, om et faa geistlig Ansættelse der, uagtet han manglede theologisk Examen. Blandt Bergs Papirer, men især i det Throndhjemske Videnskabsselskabs Bibliothek findes en stor Deel Breve, der omhandle hans fortvivlede og hjælpeløse Stilling.</ref>. {{høyre|Deres Velb. ærbødigst forbundne|2em}} {{høyre|I. Chr. Berg.|2em}} {{linje|15%}} — — — — Det Stykke i Budstikken No. 53—55 ang. Lov-Committeens Forslag om Formænd paa Landet er af en gammel Præst i Ryfylke ved Navn Schavland, som viser sig derved at være en tænksom Mand. Statsraad J. H. Vogt er den, som egentlig har udarbeidet Lov-Committeens Forslag angaaende Formænd saavel paa Landet, som i Kjøbstæderne, hvilke for kort siden ere udkomne og ville blive det kommende Storthing forelagte: Det Udkast, hvortil Schavland sigter, er egentlig et foreløbigt Udkast, som Lov-Committeen havde ladet trykke som Manuscript og omsendt til Betænkning. Det foreløbige Udkast ang. Formændene i Kjøbstæderne gav den ivrige Patriot Krigsraad Flor Anledning til at indgive nogle Bemærkninger, som for det meste vare intet andet end Grovheder og intet væsentligt releverede, men formedelst dets Grovhed eller rettere sagt Uforskammethed blev jeg foranlediget til et indføre nogle Bemærkninger i Morgenbladet. Ønskeligt var det, at Storthinget vilde gjentage Forslaget angaaende Formændene paa Landet, hvortil man saa høilig trænger, men ogsaa af Budstikken vil De erfare at der gives de, som finde Betænkeligheder, men disse Betænkeligheder ville, om man ikke lægger Haand paa Værket, vedvare indtil Verdens Ende. — — — — — — —<noinclude> <references/></noinclude> 5qc81qgt414rdjuzyxaynsy92ejbl4x 336561 336544 2026-09-27T16:43:59Z KåreBot 479 luft rundt streker 336561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|452|L. DAAE.}}</noinclude>{{blank linje}} S. K. Jentoft kom hertil i Høst og ansøgte H. M. Kongen, som de var her, om en Understøttelse til at udgive Schønings Reise, som den Gyldendalske Boghandling var villig til agt forlægge, men hans Ansøgning blev ei bønhørt. Han opholder sig endnu her<ref>Den ulykkelige Literat S. K. Jentoft (sammenl. Werlauffs Breve til P. B. Hansen ovenfor), en Landhandlersøn fra Lofoten (f. 1765, † 1831), havde vistnok for en væsentlig Deel sig selv at takke for sin ublide Skjebne. Han sögte et Par Aar efter Adskillelsen fra Danmark, da der i Norges nordligste Egne var saa stor Mangel paa Præster, om et faa geistlig Ansættelse der, uagtet han manglede theologisk Examen. Blandt Bergs Papirer, men især i det Throndhjemske Videnskabsselskabs Bibliothek findes en stor Deel Breve, der omhandle hans fortvivlede og hjælpeløse Stilling.</ref>. {{høyre|Deres Velb. ærbødigst forbundne|2em}} {{høyre|I. Chr. Berg.|2em}} {{---}} — — — — Det Stykke i Budstikken No. 53—55 ang. Lov-Committeens Forslag om Formænd paa Landet er af en gammel Præst i Ryfylke ved Navn Schavland, som viser sig derved at være en tænksom Mand. Statsraad J. H. Vogt er den, som egentlig har udarbeidet Lov-Committeens Forslag angaaende Formænd saavel paa Landet, som i Kjøbstæderne, hvilke for kort siden ere udkomne og ville blive det kommende Storthing forelagte: Det Udkast, hvortil Schavland sigter, er egentlig et foreløbigt Udkast, som Lov-Committeen havde ladet trykke som Manuscript og omsendt til Betænkning. Det foreløbige Udkast ang. Formændene i Kjøbstæderne gav den ivrige Patriot Krigsraad Flor Anledning til at indgive nogle Bemærkninger, som for det meste vare intet andet end Grovheder og intet væsentligt releverede, men formedelst dets Grovhed eller rettere sagt Uforskammethed blev jeg foranlediget til et indføre nogle Bemærkninger i Morgenbladet. Ønskeligt var det, at Storthinget vilde gjentage Forslaget angaaende Formændene paa Landet, hvortil man saa høilig trænger, men ogsaa af Budstikken vil De erfare at der gives de, som finde Betænkeligheder, men disse Betænkeligheder ville, om man ikke lægger Haand paa Værket, vedvare indtil Verdens Ende. — — — — — — —<noinclude> <references/></noinclude> 7nvcyqpr401wa1v1ktiwvvs8bmg8fq1 104 82438 336443 215625 2026-09-27T16:07:22Z KåreBot 479 – > — 336443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|453}}</noinclude>{{blank linje}} Her fra Christiania ere — foruden 2de Kjøbmænd — Professorerne Stenbuch og Hersleb blevne Storthingsmænd, og som jeg troer, til almindelig Tilfredshed. {{høyre|Med Høiagtelse Deres hengivne og forbundne}} {{høyre|I. Chr. Berg.}} Christiania 17 Nov. 1826. {{linje|15%}} Jeg giver mig herved den Fornøielse at sende min Collega Assessor Angells Afhandling om dobbelte Skatter af Underbruge, hvilken maaskee tør i en eller anden Henseende have nogen Interesse for D. Vbh. Den har maaskee bidraget en Deel, til at denne afskyelige Skat, som i sin Tid var det høilovlige Rentekammers Kjephest, blev ophævet ved den paa sidste Storthing emanerede Skatte-Lov af 7 August. Det mærkeligste foruden bemeldte Forandring ved denne Skatte-Lov er, at den ny Matrikel, forsaavidt den er færdig (d. e. over hele Riget med Undtagelse af de fire nordlandske Fogderier), hvilken De kjender noget til af Bloms forhen sendte Bog, er bleven antagen som en af Maalestokkene for Landskattens Fordeling mellem Districterne og er paabuden som en Regel for deres Fordeling mellem Distrieternes Jordbruge og for Commune-Afgifternes Fordeling. Ved en under 7 Aug. udkommet Lov ang. Afgifter af Varer og Fartøier (d. e. en ny Toldtarif) er Kjøbstæd-Consumtionen bleven ophævet fra Nytaar førstkommende. Kraft reiste i Tirsdags til Stavanger Amt og Søndre Bergenhuus Amt for personlig at indhente Efterretninger om disse Districter, hvis Beskrivelse vil være Gjenstand for det først udkommende Hefte af hans geographiske Verk. — — Min Compliment for Hr. Prof. Nyerup bedes aflagt. Jeg seer, han nu vil udgive Peder Lolles Ordsprog. Det er priseligt, men gid han og vilde udgive Chr. Pedersen om Børn at holde til Skole og Studium. {{høyre|Med Høiagtelse og anbefalende}} {{høyre|ærbødigst og hengivnest}} {{høyre|I. Chr. Berg.}} Christiania 13 Sept. 1827. E. Skr. Jeg vedlægger No. 96 af Christiania Intelligentssedler, som maaskee kan have Interesse for Dem eller<noinclude> <references/></noinclude> 61ar485o6zx9zq24gz23h2iiwwjt03e 336545 336443 2026-09-27T16:40:58Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|453}}</noinclude>{{blank linje}} Her fra Christiania ere — foruden 2de Kjøbmænd — Professorerne Stenbuch og Hersleb blevne Storthingsmænd, og som jeg troer, til almindelig Tilfredshed. {{høyre|Med Høiagtelse Deres hengivne og forbundne|2em}} {{høyre|I. Chr. Berg.|2em}} Christiania 17 Nov. 1826. {{linje|15%}} Jeg giver mig herved den Fornøielse at sende min Collega Assessor Angells Afhandling om dobbelte Skatter af Underbruge, hvilken maaskee tør i en eller anden Henseende have nogen Interesse for D. Vbh. Den har maaskee bidraget en Deel, til at denne afskyelige Skat, som i sin Tid var det høilovlige Rentekammers Kjephest, blev ophævet ved den paa sidste Storthing emanerede Skatte-Lov af 7 August. Det mærkeligste foruden bemeldte Forandring ved denne Skatte-Lov er, at den ny Matrikel, forsaavidt den er færdig (d. e. over hele Riget med Undtagelse af de fire nordlandske Fogderier), hvilken De kjender noget til af Bloms forhen sendte Bog, er bleven antagen som en af Maalestokkene for Landskattens Fordeling mellem Districterne og er paabuden som en Regel for deres Fordeling mellem Distrieternes Jordbruge og for Commune-Afgifternes Fordeling. Ved en under 7 Aug. udkommet Lov ang. Afgifter af Varer og Fartøier (d. e. en ny Toldtarif) er Kjøbstæd-Consumtionen bleven ophævet fra Nytaar førstkommende. Kraft reiste i Tirsdags til Stavanger Amt og Søndre Bergenhuus Amt for personlig at indhente Efterretninger om disse Districter, hvis Beskrivelse vil være Gjenstand for det først udkommende Hefte af hans geographiske Verk. — — Min Compliment for Hr. Prof. Nyerup bedes aflagt. Jeg seer, han nu vil udgive Peder Lolles Ordsprog. Det er priseligt, men gid han og vilde udgive Chr. Pedersen om Børn at holde til Skole og Studium. {{høyre|Med Høiagtelse og anbefalende|2em}} {{høyre|ærbødigst og hengivnest|2em}} {{høyre|I. Chr. Berg.|2em}} Christiania 13 Sept. 1827. E. Skr. Jeg vedlægger No. 96 af Christiania Intelligentssedler, som maaskee kan have Interesse for Dem eller<noinclude> <references/></noinclude> 1kj73dqptrvzud6uv8qacvdrzl1ncc4 336562 336545 2026-09-27T16:44:09Z KåreBot 479 luft rundt streker 336562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|453}}</noinclude>{{blank linje}} Her fra Christiania ere — foruden 2de Kjøbmænd — Professorerne Stenbuch og Hersleb blevne Storthingsmænd, og som jeg troer, til almindelig Tilfredshed. {{høyre|Med Høiagtelse Deres hengivne og forbundne|2em}} {{høyre|I. Chr. Berg.|2em}} Christiania 17 Nov. 1826. {{---}} Jeg giver mig herved den Fornøielse at sende min Collega Assessor Angells Afhandling om dobbelte Skatter af Underbruge, hvilken maaskee tør i en eller anden Henseende have nogen Interesse for D. Vbh. Den har maaskee bidraget en Deel, til at denne afskyelige Skat, som i sin Tid var det høilovlige Rentekammers Kjephest, blev ophævet ved den paa sidste Storthing emanerede Skatte-Lov af 7 August. Det mærkeligste foruden bemeldte Forandring ved denne Skatte-Lov er, at den ny Matrikel, forsaavidt den er færdig (d. e. over hele Riget med Undtagelse af de fire nordlandske Fogderier), hvilken De kjender noget til af Bloms forhen sendte Bog, er bleven antagen som en af Maalestokkene for Landskattens Fordeling mellem Districterne og er paabuden som en Regel for deres Fordeling mellem Distrieternes Jordbruge og for Commune-Afgifternes Fordeling. Ved en under 7 Aug. udkommet Lov ang. Afgifter af Varer og Fartøier (d. e. en ny Toldtarif) er Kjøbstæd-Consumtionen bleven ophævet fra Nytaar førstkommende. Kraft reiste i Tirsdags til Stavanger Amt og Søndre Bergenhuus Amt for personlig at indhente Efterretninger om disse Districter, hvis Beskrivelse vil være Gjenstand for det først udkommende Hefte af hans geographiske Verk. — — Min Compliment for Hr. Prof. Nyerup bedes aflagt. Jeg seer, han nu vil udgive Peder Lolles Ordsprog. Det er priseligt, men gid han og vilde udgive Chr. Pedersen om Børn at holde til Skole og Studium. {{høyre|Med Høiagtelse og anbefalende|2em}} {{høyre|ærbødigst og hengivnest|2em}} {{høyre|I. Chr. Berg.|2em}} Christiania 13 Sept. 1827. E. Skr. Jeg vedlægger No. 96 af Christiania Intelligentssedler, som maaskee kan have Interesse for Dem eller<noinclude> <references/></noinclude> ryie9zprlrg8kksy8m7yi9ysufr5x0g 104 82439 336445 215626 2026-09-27T16:07:42Z KåreBot 479 – > — 336445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|454|L. DAAE.}}</noinclude>Nogen af Deres Venner, forsaavidt angaar et deri indeholdt Forslag at faae Capt. Mariboe til Suppleant for Lector Hjelm i Henseende til vores civile Lovbogs Udarbeidelse, hvilket Forslag Folk dog i Almindelighed have anseet for Ironie. — — — — — — — {{linje|15%}} De tillade, at jeg herved sender et Forsøg, jeg har gjort i Henseende til Fortolkningen af vor Grundlovs § 17. Anledningen var den Rigsrets-Action, som sidste Storthing besluttede mod Statsraad Collett, fordi han ved sin Indstilling til Kongen havde foranlediget trende provisoriske Anordninger, som gjorde Forandring i Love, givne efter 1814. Pjecen er vore ''enragés'' til Forargelse, hvorfor Patrouillen (Mariboe) allerede har blæst i Basunen. Keyser, som har været i Island, er lykkeligen retourneret til Christiania. {{høyre|Vive valeque & ama Tuum totum}} {{høyre|I. Chr. Berg.}} Chra. 31 Oct. 1827. {{linje|15%}} — — — — Jeg giver mig herved den Ære at fremsende Lov-Commissionens forbedrede Forslag til en Criminal-Lov for Norge og Motiverne dertil. Jeg deeltog i Commissionens Arbeider, indtil disse Skrifter vare færdige, men fra 1ste August sidstleden gik jeg tilbage til mit egentlige Embede, Justitiariatet i Agershuus Stifts-Overret, hvortil Anledningen var, at en Plads i Bank-Administrationen her, hvortil jeg siden 1821 har af Storthinget været udnævnt som Suppleant, blev ledig. Og da jeg efter Fleres Raad — fordi det var uvist, hvad Bestemmelser der paa det kommende Storthing vil tages med Hensyn til Lovcommissionens Vedvarenhed — bestemte mig til at modtage den, uagtet det dermed forbundne Ansvar, og da jeg troede, man ikke maatte eller burde afslaae et af National-Repræsentationen givet Kald, saa holdt Regjeringen det uformeligt med de Bestemmelser,<noinclude> <references/></noinclude> awuqlrk10rf0jogup0dlgdujyhh9typ 336546 336445 2026-09-27T16:41:08Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|454|L. DAAE.}}</noinclude>Nogen af Deres Venner, forsaavidt angaar et deri indeholdt Forslag at faae Capt. Mariboe til Suppleant for Lector Hjelm i Henseende til vores civile Lovbogs Udarbeidelse, hvilket Forslag Folk dog i Almindelighed have anseet for Ironie. — — — — — — — {{linje|15%}} De tillade, at jeg herved sender et Forsøg, jeg har gjort i Henseende til Fortolkningen af vor Grundlovs § 17. Anledningen var den Rigsrets-Action, som sidste Storthing besluttede mod Statsraad Collett, fordi han ved sin Indstilling til Kongen havde foranlediget trende provisoriske Anordninger, som gjorde Forandring i Love, givne efter 1814. Pjecen er vore ''enragés'' til Forargelse, hvorfor Patrouillen (Mariboe) allerede har blæst i Basunen. Keyser, som har været i Island, er lykkeligen retourneret til Christiania. {{høyre|Vive valeque & ama Tuum totum|2em}} {{høyre|I. Chr. Berg.|2em}} Chra. 31 Oct. 1827. {{linje|15%}} — — — — Jeg giver mig herved den Ære at fremsende Lov-Commissionens forbedrede Forslag til en Criminal-Lov for Norge og Motiverne dertil. Jeg deeltog i Commissionens Arbeider, indtil disse Skrifter vare færdige, men fra 1ste August sidstleden gik jeg tilbage til mit egentlige Embede, Justitiariatet i Agershuus Stifts-Overret, hvortil Anledningen var, at en Plads i Bank-Administrationen her, hvortil jeg siden 1821 har af Storthinget været udnævnt som Suppleant, blev ledig. Og da jeg efter Fleres Raad — fordi det var uvist, hvad Bestemmelser der paa det kommende Storthing vil tages med Hensyn til Lovcommissionens Vedvarenhed — bestemte mig til at modtage den, uagtet det dermed forbundne Ansvar, og da jeg troede, man ikke maatte eller burde afslaae et af National-Repræsentationen givet Kald, saa holdt Regjeringen det uformeligt med de Bestemmelser,<noinclude> <references/></noinclude> lysrhv7krxiudhpr3fekzb7lrvi6sly 336563 336546 2026-09-27T16:44:19Z KåreBot 479 luft rundt streker 336563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|454|L. DAAE.}}</noinclude>Nogen af Deres Venner, forsaavidt angaar et deri indeholdt Forslag at faae Capt. Mariboe til Suppleant for Lector Hjelm i Henseende til vores civile Lovbogs Udarbeidelse, hvilket Forslag Folk dog i Almindelighed have anseet for Ironie. — — — — — — — {{---}} De tillade, at jeg herved sender et Forsøg, jeg har gjort i Henseende til Fortolkningen af vor Grundlovs § 17. Anledningen var den Rigsrets-Action, som sidste Storthing besluttede mod Statsraad Collett, fordi han ved sin Indstilling til Kongen havde foranlediget trende provisoriske Anordninger, som gjorde Forandring i Love, givne efter 1814. Pjecen er vore ''enragés'' til Forargelse, hvorfor Patrouillen (Mariboe) allerede har blæst i Basunen. Keyser, som har været i Island, er lykkeligen retourneret til Christiania. {{høyre|Vive valeque & ama Tuum totum|2em}} {{høyre|I. Chr. Berg.|2em}} Chra. 31 Oct. 1827. {{---}} — — — — Jeg giver mig herved den Ære at fremsende Lov-Commissionens forbedrede Forslag til en Criminal-Lov for Norge og Motiverne dertil. Jeg deeltog i Commissionens Arbeider, indtil disse Skrifter vare færdige, men fra 1ste August sidstleden gik jeg tilbage til mit egentlige Embede, Justitiariatet i Agershuus Stifts-Overret, hvortil Anledningen var, at en Plads i Bank-Administrationen her, hvortil jeg siden 1821 har af Storthinget været udnævnt som Suppleant, blev ledig. Og da jeg efter Fleres Raad — fordi det var uvist, hvad Bestemmelser der paa det kommende Storthing vil tages med Hensyn til Lovcommissionens Vedvarenhed — bestemte mig til at modtage den, uagtet det dermed forbundne Ansvar, og da jeg troede, man ikke maatte eller burde afslaae et af National-Repræsentationen givet Kald, saa holdt Regjeringen det uformeligt med de Bestemmelser,<noinclude> <references/></noinclude> 1e4uffqbumq7awavrs9yngcaak1wj2t 104 82440 336446 215668 2026-09-27T16:07:52Z KåreBot 479 – > — 336446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|455}}</noinclude>som vare tagne ved Lovcommissionens Oprettelse, at jeg kunde vedblive som dens Medlem. {{høyre|Tuus totus}} {{høyre|I. Chr. Berg.}} Christiania 31 Oct. 1835. {{linje|15%}} — — — — Det er Deres Hvbh. vistnok bekjendt, at jeg den 28 Dec. 1843 havde det Uheld, da jeg skulde gaa fra Banken, hvorved jeg var en af Administratorerne, og agtede mig hen til Prof. Rud. Keyser, at falde paa den iisglatte Gade, hvoraf Følgen var, som Lægen kaldte det, en ''fractura colli femoris'' eller Brækning af (det venstre) Laarbens Hals. Herved er jeg bleven Krøbling, saa jeg laa 4 Aars Tid paa Rigs-Hospitalet, og har været nødt til at søge min Afskeed fra Justitiarii Embedet, ligesom jeg maatte qvittere Bankadministrationen, hvor min Tid ikke var udløben førend ved afvigte Aars Slutning. Paa Rigs-Hospitalet bragte jeg det dertil, at jeg kan gaa ved Hjælp af Krykker, men har aldeles ingen Styrke i den høire Hofte, ligesom Benet er blevet omtrent Tommer kortere end det høire. Naar jeg skal ud at kjøre, kan jeg ikke hjælpe mig selv i Vognen, men maa løftes i og af den. Forrige sommer gjorde jeg med Dampskibet en Tour til Sandefjord, hvor jeg benyttede det derværende Svovel-Bad. Min Beenskade forvolder ellers, at jeg ikke kan sidde ordentlig ved et Skrivebord, men naar jeg skriver, maa jeg lægge Papiret paa en Qvart-Bog, som jeg holder i Haanden, og saaledes er dette Brev skrevet. At faa min Førlighed igjen kan jeg nu ikke mere vente, da jeg gaar i det 71de Aar. Dette gjør desværre og, at jeg ikke kan sysselsætte mig med literære Arbeider, hvorvel Læsning er den eneste Beskjæftigelse, hvormed jeg kan tilbringe Tiden. Noget Ubetydeligt i det Literære har jeg bidraget til ved at føie nogle Bemærkninger til de af Præsten I. Aas udgivne Efterretninger af salig Directeur Hjort og Præsten P. S. Krag om Røraas Kobberværk, hvilke han paa min Opmuntring, da han forrige Aar laa her som Storthingsmand, besluttede at bekoste udgivne af Kjærlighed til sit Fødested. Hjorts Efterretninger tror jeg vist, D. Hvbhed. vil læse med Interesse. Man lærer derved endnu nøiere at kjende, hvorledes det gik til i det Offentlige i den Tid, Hjort<noinclude> <references/></noinclude> 8dxhfr4zam7pacd0e3vvpv528cdaoke 336547 336446 2026-09-27T16:41:18Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|455}}</noinclude>som vare tagne ved Lovcommissionens Oprettelse, at jeg kunde vedblive som dens Medlem. {{høyre|Tuus totus|2em}} {{høyre|I. Chr. Berg.|2em}} Christiania 31 Oct. 1835. {{linje|15%}} — — — — Det er Deres Hvbh. vistnok bekjendt, at jeg den 28 Dec. 1843 havde det Uheld, da jeg skulde gaa fra Banken, hvorved jeg var en af Administratorerne, og agtede mig hen til Prof. Rud. Keyser, at falde paa den iisglatte Gade, hvoraf Følgen var, som Lægen kaldte det, en ''fractura colli femoris'' eller Brækning af (det venstre) Laarbens Hals. Herved er jeg bleven Krøbling, saa jeg laa 4 Aars Tid paa Rigs-Hospitalet, og har været nødt til at søge min Afskeed fra Justitiarii Embedet, ligesom jeg maatte qvittere Bankadministrationen, hvor min Tid ikke var udløben førend ved afvigte Aars Slutning. Paa Rigs-Hospitalet bragte jeg det dertil, at jeg kan gaa ved Hjælp af Krykker, men har aldeles ingen Styrke i den høire Hofte, ligesom Benet er blevet omtrent Tommer kortere end det høire. Naar jeg skal ud at kjøre, kan jeg ikke hjælpe mig selv i Vognen, men maa løftes i og af den. Forrige sommer gjorde jeg med Dampskibet en Tour til Sandefjord, hvor jeg benyttede det derværende Svovel-Bad. Min Beenskade forvolder ellers, at jeg ikke kan sidde ordentlig ved et Skrivebord, men naar jeg skriver, maa jeg lægge Papiret paa en Qvart-Bog, som jeg holder i Haanden, og saaledes er dette Brev skrevet. At faa min Førlighed igjen kan jeg nu ikke mere vente, da jeg gaar i det 71de Aar. Dette gjør desværre og, at jeg ikke kan sysselsætte mig med literære Arbeider, hvorvel Læsning er den eneste Beskjæftigelse, hvormed jeg kan tilbringe Tiden. Noget Ubetydeligt i det Literære har jeg bidraget til ved at føie nogle Bemærkninger til de af Præsten I. Aas udgivne Efterretninger af salig Directeur Hjort og Præsten P. S. Krag om Røraas Kobberværk, hvilke han paa min Opmuntring, da han forrige Aar laa her som Storthingsmand, besluttede at bekoste udgivne af Kjærlighed til sit Fødested. Hjorts Efterretninger tror jeg vist, D. Hvbhed. vil læse med Interesse. Man lærer derved endnu nøiere at kjende, hvorledes det gik til i det Offentlige i den Tid, Hjort<noinclude> <references/></noinclude> ngjmz2knuh6xe4trc0ca6467rhazjfe 336564 336547 2026-09-27T16:44:29Z KåreBot 479 luft rundt streker 336564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||BREVE FRA E. C. WERLAUFF OG I. CHR. BERG.|455}}</noinclude>som vare tagne ved Lovcommissionens Oprettelse, at jeg kunde vedblive som dens Medlem. {{høyre|Tuus totus|2em}} {{høyre|I. Chr. Berg.|2em}} Christiania 31 Oct. 1835. {{---}} — — — — Det er Deres Hvbh. vistnok bekjendt, at jeg den 28 Dec. 1843 havde det Uheld, da jeg skulde gaa fra Banken, hvorved jeg var en af Administratorerne, og agtede mig hen til Prof. Rud. Keyser, at falde paa den iisglatte Gade, hvoraf Følgen var, som Lægen kaldte det, en ''fractura colli femoris'' eller Brækning af (det venstre) Laarbens Hals. Herved er jeg bleven Krøbling, saa jeg laa 4 Aars Tid paa Rigs-Hospitalet, og har været nødt til at søge min Afskeed fra Justitiarii Embedet, ligesom jeg maatte qvittere Bankadministrationen, hvor min Tid ikke var udløben førend ved afvigte Aars Slutning. Paa Rigs-Hospitalet bragte jeg det dertil, at jeg kan gaa ved Hjælp af Krykker, men har aldeles ingen Styrke i den høire Hofte, ligesom Benet er blevet omtrent Tommer kortere end det høire. Naar jeg skal ud at kjøre, kan jeg ikke hjælpe mig selv i Vognen, men maa løftes i og af den. Forrige sommer gjorde jeg med Dampskibet en Tour til Sandefjord, hvor jeg benyttede det derværende Svovel-Bad. Min Beenskade forvolder ellers, at jeg ikke kan sidde ordentlig ved et Skrivebord, men naar jeg skriver, maa jeg lægge Papiret paa en Qvart-Bog, som jeg holder i Haanden, og saaledes er dette Brev skrevet. At faa min Førlighed igjen kan jeg nu ikke mere vente, da jeg gaar i det 71de Aar. Dette gjør desværre og, at jeg ikke kan sysselsætte mig med literære Arbeider, hvorvel Læsning er den eneste Beskjæftigelse, hvormed jeg kan tilbringe Tiden. Noget Ubetydeligt i det Literære har jeg bidraget til ved at føie nogle Bemærkninger til de af Præsten I. Aas udgivne Efterretninger af salig Directeur Hjort og Præsten P. S. Krag om Røraas Kobberværk, hvilke han paa min Opmuntring, da han forrige Aar laa her som Storthingsmand, besluttede at bekoste udgivne af Kjærlighed til sit Fødested. Hjorts Efterretninger tror jeg vist, D. Hvbhed. vil læse med Interesse. Man lærer derved endnu nøiere at kjende, hvorledes det gik til i det Offentlige i den Tid, Hjort<noinclude> <references/></noinclude> mvhvh9skk8mohiw8kqh1p1gn30axb8k 104 82441 336447 215628 2026-09-27T16:08:02Z KåreBot 479 – > — 336447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|456|L. DAAE,}}</noinclude>beskriver Værkets Historie. Det glæder mig at have været Accoucheur ved denne Bogs Befordring til Trykken. Forfatteren af den paabegyndte Historie om de norske Klostre, Christian Lange, som er en udmærket flink og arbeidsom Mand, og er bleven i Henr. Wergelands Sted beskikket til Rigsarchivarius eller, som det heder, Bureau-Chef ved Rigsarchivet, ankom „med Familie hertil i Søndags. Jeg vil haabe, at hans Ophold her vil have gavnlig Indflydelse paa Historien og maaskee iblandt andet virke til Fortsættelsen af de historiske Samlinger, som af forskjellige Aarsager ophørte 1839 — — — — — — — — — {{høyre|Ærbødigst}} {{høyre|I. Chr. Berg.}} Christiania 15 Mai 1846<ref>Bergs sidste Brev til Werlauff er dateret 30 April 1849.</ref>.<noinclude> <references/></noinclude> t4ru55hazgwzn36o77air9gopzmw7w0 336548 336447 2026-09-27T16:41:28Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|456|L. DAAE,}}</noinclude>beskriver Værkets Historie. Det glæder mig at have været Accoucheur ved denne Bogs Befordring til Trykken. Forfatteren af den paabegyndte Historie om de norske Klostre, Christian Lange, som er en udmærket flink og arbeidsom Mand, og er bleven i Henr. Wergelands Sted beskikket til Rigsarchivarius eller, som det heder, Bureau-Chef ved Rigsarchivet, ankom „med Familie hertil i Søndags. Jeg vil haabe, at hans Ophold her vil have gavnlig Indflydelse paa Historien og maaskee iblandt andet virke til Fortsættelsen af de historiske Samlinger, som af forskjellige Aarsager ophørte 1839 — — — — — — — — — {{høyre|Ærbødigst|2em}} {{høyre|I. Chr. Berg.|2em}} Christiania 15 Mai 1846<ref>Bergs sidste Brev til Werlauff er dateret 30 April 1849.</ref>.<noinclude> <references/></noinclude> h8twbwev48zedtzhmv8pw4jfsz0xqhi 104 82443 336306 215630 2026-09-27T15:44:31Z KåreBot 479 – > — 336306 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|142|L. DAAE.}}</noinclude>Mand, hvis Navn forøvrigt ved Udgivelsen af den falske Sanchuniathon har faaet en mindre end god Klang, har nemlig i sin Bog „''Bremens Volkssagen''“, (Erster Bd. Bremen 1845. 8. S. 71—117) en udførlig Fortælling, betitlet „''St. Oleffs Sarg''“, der, skjønt kjendelig udsmykket af Udgiveren, dog synes at indeholde en gammel og oprindelig Kjerne. Desværre har Wagenfeld ingensomhelst Oplysning meddelt om sine Kilder. Det er dette Sagn, som vi nedenfor meddele med Udeladelse af den største Del af de novellistiske Tilsætninger. {{linje|20%}} I Aaret 1579 levede i ''Bremen'' en Sømand ved Navn ''Karsten Tiemann''. Han havde engang været en velhavende Mand, men i den senere Tid fristet det ene Uheld efter det andet; det var ligesom, om en ulykkelig Skjebne forfulgte ham, og han var saaledes efterhaanden nedsunken i Armod. Paa sin Hustrus Bøn havde han opgivet Sølivet og fristede nu Livet som Eier af et lidet Flodfartøi paa Weseren. Medens hans Bolig forøvrigt bar Spor af den yderste Fattigdom, prydedes dog hans Stue af en Lænestol, saa smuk og kunstig udskaaren, at selve Erkebispen ikke havde den bedre. Denne Stol havde han selv forfærdiget, flere Gange havde man budt ham mange Penge for den, ogsaa hans Kone havde drevet paa, at den skulde sælges, men stedse forsikrede han høit og dyrt, at dette aldrig skulde ske. Men om Grunden til, at han aldrig vilde skille sig ved Stolen, turde han ikke udtale sig, thi han frygtede for, at han derved kunde paadrage sig Beskyldning for Papisme og Ugudelighed. Sagen var, at han i sine yngre Aar havde gjort en Reise som Skibstømmermand til ''Throndhjem''. Det var i det Aar, da de Svenske gjorde Indfald i Norge og tragtede efter at bringe ''Olaf den Helliges'' Legeme i sin Magt, men ikke opnaaede dette, fordi Nordmændene hemmelig bragte det tilside. Legemet var endnu ganske ubeskadiget uden mindste Spor af Forraadnelse, og Helgenens Saar vare fremdeles synlige. Men Kisten, der allerede var over et halvt Aartusinde gammel, var yderst brøstfældig, og man søgte derfor en duelig Tømmermand til at forfærdige en ny Kiste. Man spurgte længe forgjeves efter en saadan Arbeider baade i Staden og paa Skibene; tilsidst paatog ''Karsten Tiemann'' sig Udførelsen 1565. (sic.) Med kort Varsel leverede han et Arbeide, som vakte alle Folks Beundring ved de smagfulde Forsiringer og de smukke Fremstillinger af Helgenens Liv, hvormed Mesteren prydede Kisten. I dette kostbare Skrin skulde nu St. Olaf hvile, en Mængde Bønder kastede Guld og Sølv ned deri, Gud og Helgenen til Ære. Man forglemte heller ikke Kunstneren, og han fik en rigelig Belønning. Men den bedste Løn mente han at have taget sig paa egen Haand. Det var to dygtige Splinter af Martyrens gamle Ligkiste, hvoraf han satte sig i Besiddelse i den Tro, at disse maatte bringe ham Lykke for bestandig. Derfor passede han vel paa dem, da han reiste hjem.<noinclude> <references/></noinclude> 6g5p0vc95jwzhbndvebixqwi2nm2jef 336510 336306 2026-09-27T16:20:16Z KåreBot 479 luft rundt streker 336510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|142|L. DAAE.}}</noinclude>Mand, hvis Navn forøvrigt ved Udgivelsen af den falske Sanchuniathon har faaet en mindre end god Klang, har nemlig i sin Bog „''Bremens Volkssagen''“, (Erster Bd. Bremen 1845. 8. S. 71—117) en udførlig Fortælling, betitlet „''St. Oleffs Sarg''“, der, skjønt kjendelig udsmykket af Udgiveren, dog synes at indeholde en gammel og oprindelig Kjerne. Desværre har Wagenfeld ingensomhelst Oplysning meddelt om sine Kilder. Det er dette Sagn, som vi nedenfor meddele med Udeladelse af den største Del af de novellistiske Tilsætninger. {{---}} I Aaret 1579 levede i ''Bremen'' en Sømand ved Navn ''Karsten Tiemann''. Han havde engang været en velhavende Mand, men i den senere Tid fristet det ene Uheld efter det andet; det var ligesom, om en ulykkelig Skjebne forfulgte ham, og han var saaledes efterhaanden nedsunken i Armod. Paa sin Hustrus Bøn havde han opgivet Sølivet og fristede nu Livet som Eier af et lidet Flodfartøi paa Weseren. Medens hans Bolig forøvrigt bar Spor af den yderste Fattigdom, prydedes dog hans Stue af en Lænestol, saa smuk og kunstig udskaaren, at selve Erkebispen ikke havde den bedre. Denne Stol havde han selv forfærdiget, flere Gange havde man budt ham mange Penge for den, ogsaa hans Kone havde drevet paa, at den skulde sælges, men stedse forsikrede han høit og dyrt, at dette aldrig skulde ske. Men om Grunden til, at han aldrig vilde skille sig ved Stolen, turde han ikke udtale sig, thi han frygtede for, at han derved kunde paadrage sig Beskyldning for Papisme og Ugudelighed. Sagen var, at han i sine yngre Aar havde gjort en Reise som Skibstømmermand til ''Throndhjem''. Det var i det Aar, da de Svenske gjorde Indfald i Norge og tragtede efter at bringe ''Olaf den Helliges'' Legeme i sin Magt, men ikke opnaaede dette, fordi Nordmændene hemmelig bragte det tilside. Legemet var endnu ganske ubeskadiget uden mindste Spor af Forraadnelse, og Helgenens Saar vare fremdeles synlige. Men Kisten, der allerede var over et halvt Aartusinde gammel, var yderst brøstfældig, og man søgte derfor en duelig Tømmermand til at forfærdige en ny Kiste. Man spurgte længe forgjeves efter en saadan Arbeider baade i Staden og paa Skibene; tilsidst paatog ''Karsten Tiemann'' sig Udførelsen 1565. (sic.) Med kort Varsel leverede han et Arbeide, som vakte alle Folks Beundring ved de smagfulde Forsiringer og de smukke Fremstillinger af Helgenens Liv, hvormed Mesteren prydede Kisten. I dette kostbare Skrin skulde nu St. Olaf hvile, en Mængde Bønder kastede Guld og Sølv ned deri, Gud og Helgenen til Ære. Man forglemte heller ikke Kunstneren, og han fik en rigelig Belønning. Men den bedste Løn mente han at have taget sig paa egen Haand. Det var to dygtige Splinter af Martyrens gamle Ligkiste, hvoraf han satte sig i Besiddelse i den Tro, at disse maatte bringe ham Lykke for bestandig. Derfor passede han vel paa dem, da han reiste hjem.<noinclude> <references/></noinclude> b28yvnkn8tjxxlpmqtpeig16u6pcu12 104 82451 336307 215638 2026-09-27T15:44:41Z KåreBot 479 – > — 336307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|150|N. NICOLAYSEN. }}</noinclude>sydvest (''útsuðr''). Men ligesom den øvrige beskrivelse af denne skaale lider af uklarhed, saaledes kan det ikke sluttes, at beliggenheden fremstiller den almindelig vedtagne skik, men kun hvad der var nødvendigt paa grund af de særegne stedsforhold. — Det andet sted<ref>Orkn sag. (Flatøb. II. 451 f.).</ref> giver i enkelte punkter en bedre forestilling om denne slags bygninger, end noget sted ellers i sagaerne. I Orfjara, siges der, havde Paal jarl 1135 en stor drikkeskaale, hvis indgang var paa søndre langvegg nær østre gavlside (''við eystra gafihlað sunnan á hliðvegg''). Foran skaalederen stod en smuk kirke, hvortil man gik nedad fra skaalen. Naar man kom ind i skaalens forstue, havde man paa venstre haand en stor helle, og indenfor denne var der opstillet mange og store ølkar<ref>Jfr. Völsung. s. kap. 8, hvor der og omtales forstue med ølkar i.</ref>. Bent imod (''gegnt'') forstuens der laa en mindre stue med et skjaavindue (''skjárvindauga'') af saadan størrelse, at man, som det viste sig ved den omtalte lejlighed, kunde drage en voxen mand ud igjennem vinduet. Skaalen havde følgelig retning fra vest til øst, men det var dog muligt, at dette kunde hidrøre fra stedsforholdene. Det heder nemlig udtrykkelig, at skaalen stod paa en bakke, hvis skraaning gik i nord og syd. Vi komme dernæst til tre steder i sagaerne, hvori der vel ikke ligefrem siges noget om de der nævnte skaalers beliggenhed, men hvor denne kan sluttes af fortællingens enkeltheder. Her møder os først Egils saga (kap. 61). Egil faar bud om, at hans fader Skallagrim sidder død i sit højsæde hjemme paa Borg. Han rider strax afsted, gaar først, da han kom frem, ind i skotet, som omgav skaalen, dernæst ind i denne bag højsædet, for efter troens medfør ikke at komme foran den døde, førend denne var ydet ''nábjörg'' eller hans øjne lukkede. Egil beder dernæst sine tjenere om at skaffe<noinclude> <references/></noinclude> 82leky5vfdk3kmfh63lbj5bhdq132l7 104 82452 336308 215639 2026-09-27T15:44:51Z KåreBot 479 – > — 336308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||NOGET OM SKAALEBYGNINGEN.|151}}</noinclude>frem redskaber til at grave med (''gráftól'') og at aabne den {{sperret|søndre}} vegg (''brjóta vegginn fyrir sunnan''). Da dette var gjort, tager Egil under sin faders hoved og de andre under hans fødder, og saaledes bare de liget med hovedet foran {{sperret|tvert efter}} huset (''um þvert húsit'') ud igjennem aabningen i veggen. Heraf sees, at den søndre vegg var en langside, at husherrens eller det fornemste højsæde var paa {{sperret|nordre}} benk, og at skaalen følgelig havde retning fra vest til øst. — Det samme var vistnok tilfællet med skaalen paa Hvam, hvor et lignende optrin foregik som det nys beskrevne<ref>Eyrb. s. kap. 33.</ref>. Ogsaa her sidder den døde i sit højsæde, og efterat sønnen har ydet ham ''nábjörg'', skaffes liget ud igjennem en aabning, som var brudt i veggen, men her {{sperret|bag}} højsædet<ref>Derved, at den døde ej blev baaren ud gjennem nogen dør, vilde man sikre sig imod, at huset blev hjemsøgt af ham som gjenganger. Hvor længe denne hedenske skik har kunnet holde sig, derpaa træffes et merkeligt exempel. I 1611 afsagde Sunnerbo heredsret i Småland følgende dom over en bonde, som havde hængt sig i gruen, at „siden han havde gjort sig til {{sperret|sjelfspilling}} [selvmorder] og intet haab havde ...., skulde han udgraves under svillen og siden lægges i hestebakken“ (Hyltén-Cavallius Wärend o. Wird. I. 47 3). Men mon ikke de ovenanførte steder af sagaerne bør forstaaes paa samme maade eller saaledes, at aabningen blev gjort i husets grunnvoll, siden der bruges ordet ''graftól?'' Dette vil ellers ikke passe, da de omtalte skaaler utvilsomt vare af tømmer.</ref>. — Hertil maa føjes, hvad der omtales i Njaals saga kap. 17. Thjostolf rider til Rutstad; da han kom frem, binder han hesten bag huset (''á bak húsum''), gaar til døren, banker paa og gaar derefter igjen nordenfor huset (''norðr um húsin''); Rut, som er inde, vaagner ved bankingen paa døren, gaar ud og ser da Thjostolf bag huset (''at húsbaki''). Skaalens nordre og søndre vegge vare altsaa langsider, døren stod paa søndre vegg og skaalen følgelig ogsaa her fra vest til øst.<noinclude> <references/></noinclude> fu1pflf11zgkjtz04rvte8xqklbcbfs 104 82457 336309 215644 2026-09-27T15:45:01Z KåreBot 479 – > — 336309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|156|N. NICOLAYSEN. }}</noinclude>maaske forklares saaledes, som ovenfor (s. 152) antydet, at der ikke fantes tverpall, naar skaalen havde dør ogsaa i den indre ende<ref>Jfr. Keysers efterl. Skr. II, 2. 43, 52.</ref>. Et merkeligt exempel paa benyttelsen af tverpallen er det, naar kongen selv, Magnus den gode, i et veitsle hos bonden Aslak ved 1046<ref>Morkinskinna s. 28, jfr. Flatøb. m. 317.</ref> tager sæde der. Skjønt dette var fremkallet af særegne omstændigheder, se vi dog her ligesom det første tegn til den højsædesskik, der fra Olaf kyrres tid (1067—1093) blev almindelig i den norske konges hall. Foruden den egentlige skaale, hall eller store stue var der i skaalebygningen ogsaa nogle andre mindre rum. Her møder os først {{sperret|forstuen}} (''forstofa, framhús, forskáli, forhús,'' ''fordyri, anddyri, önd'' eller ''önn'')<ref>Mon ikke ogsaa ordet ''svalar'', ligesom endnu tildels (jfr. I. Aasens Ordb.), maa forstaaes om forstue, naar det en sjelden gang (Olaf hel. s., Heimskr. k. 82 og 126, udg. af Munch og Unger kap. 66 og 107, jfr. Flatøb. II. 85, 232), omtales ved en skaale eller stue?</ref>. Denne træffes saa ofte nævnt i sagaerne, at den utvilsomt fantes ikke alene i kongelige og andre skaaler men og i enhver nogenlunde velstaaende mands stuebygning, saaledes at den hørte med til et ordentligt hus. Dasent og Hoff antage endog, at der i skaalerne var to forstuer, en ved hver ende. Skjønt dette kunde være hensigtsmæssigt nok, hvor der ikke, som ovenberørt, i østre ende fantes et ildhus, der saaledes dannede en gjennemgang, har jeg dog ikke i fornskrifterne truffet noget spor dertil. Tvertimod synes det overalt i sagaerne forudsat, at der kun var én forstue, ja vi træffe endog et sted, som ligefrem viser, at der ikke var saadant rum i husets {{sperret|østre}} ende<ref>Grettis s. kap. 64: „indgangen (til stuens indre del) var paa sideveggen og tverpall nær derhos; her lagde Grette sig ned.“</ref>. Heller ikke finnes noget, som tyder hen paa, hvad<noinclude> <references/></noinclude> mag8a7lgpypwaa253vucyef46t6tgy4 0 82458 336103 216561 2026-09-27T15:00:16Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336103 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=167 to=170 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 8c2vluk6ecpypfl6s98fx6twcl00eyk 104 82464 336310 216288 2026-09-27T15:45:11Z KåreBot 479 – > — 336310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|162|N. NICOLAYSEN. }}</noinclude>og engang vistnok bleve brugt ikke alene i hele det germanske Europa men og hos Romerne. Noget navn paa den slags laase, som her menes, har jeg hidtil kun hørt i Hardanger, hvor de kalles {{sperret|{{korreksjon|bjødnelaus|bjødnalaus|6}}}} (bjørnelaas), og i Slidre i Valders, hvor de gaa under navn af {{sperret|bjødnelokulaas}}. Heller ikke har jeg hidtil paa mere end to steder truffet noget særeget navn paa den til laasen hørende nøgel, der i Sogn kalles {{sperret|króklykill}} (et ord, som og nævnes engang i sagaerne, i Svarfdøla s. k. 11) og i Sandehered med en nyere form {{sperret|króknøkel}}. Formen af denne nøgel har jeg overalt truffet som et romersk T undtagen paa Fevang, hvor den blot havde én tverarm som et omvendt T, og i enden af den lange stang er der en lykke, for deri at fæste et baand til at hænge nøgelen op efter. Disse nøgler, som have en længde af 6—7ʺ, ere naturligvis af jern, medens laasen, undtagen dens jernfjeder, er af træ. Indretningen bestaar af en slaa, som, naar døren er stængt, holdes fast af en træhempe i dørkarmen og en lignende paa døren. Under slaaen ligger den omtalte fjeder. I døren og slaaen er der udskaaret en horisontal aabning, ubetydelig længer og videre end nøgelens tverarm. Naar laasen skal lukkes op, stikkes først nøgelens tverarm gjennem den omtalte sprække helt ind, saa den gaar fri af slaaen, dernæst drejes den saaledes, at armen kommer i lodret stilling, og naar man da trækker den til sig, gribe hagerne ind i tilsvarende fordybninger i slaaen, som igjen trykker paa fjedren; naar endelig nøgelen gives et skub til siden, gaar slaaen ud af hempen i dørkarmen, hvorved døren aabner sig. Samles nu de resultater, som vi ved at omhandle skaalens enkeltheder ovenfor have vunnet, og fæstes i en grunnplan, forsaavidt det lader sig gjøre, vil denne komme til at se saaledes ud:<noinclude> <references/></noinclude> skx3itv41smznsmi8c7necr4mezkiet 104 82465 336500 215725 2026-09-27T16:17:30Z KåreBot 479 liten > liten blokk 336500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||NOGET OM SKAALEBYGNINGEN.|163}}</noinclude> [[Fil:Nicolaysen - Skaalebygning.png|center|400px]] {{liten blokk|''A.'' Forstue. ''B.'' Den mindre stue (kleve). ''C.'' Den egentlige skaale. ''a.'' Hoveddør (''karldyrr''). ''b.'' Dør. ''c.'' Dør. ''d.'' Aren. ''e.'' Det fornemste højsæde. ''f.'' Det ringere højsæde. ''g.'' Tverpall. ''h.'' (''Kvennadyrr'')}} Det vil sees, at ikke alt er fremstillet her, som kunde træffes i en skaale, saaledes ikke sengene, der ofte fantes bag langbenkene og tverpallen, heller ikke de bevægelige borde, der opstilledes foran langbenkene, eller forsædet og skotet, som undertiden tildels omgav skaalen. Det vil ogsaa erindres, at der ovenfor s. 150 blev omtalt en skaale, hvori forstuen laa ved den modsatte gavl af, hvad her er fremstillet. Men noget sidestykke dertil er ikke truffet, og det kan vel derfor antages, at denne indretning var fremkallet af særegne omstændigheder og saaledes har været noget enkeltstaaende. Hertil vil jeg og føje, at stillingen af døren i østre ende ikke huer mig, da detfor luftdragets skyld vilde være mere hensigtsmæssigt, at den fik sin plads i sideveggen saaledes, som nævnt i Grettis saga (jfr. s. 156). Imidlertid maa dog denne dør, naar der, som ovenfor omtalt, i forbindelse og flugt med skaalen stod et ildhus, have været anbragt i gavlen, hvad enten den stod i midten eller nærmere den ene eller anden side. Endelig er det, som oven (s. 156) berørt, muligt, at der ikke fantes tverpall, hvor der var der i enden.<noinclude> <references/></noinclude> 491h32n3fw5q57m2sdduffbk8yonh9q 0 82466 336112 215653 2026-09-27T15:01:46Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336112 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=171 to=204 forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" header=1 /> [[Kategori:Arkitektur]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] gab9apihgwbxy8t563gadjj98wgzmqd 104 82467 336311 215654 2026-09-27T15:45:21Z KåreBot 479 – > — 336311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|164|N. NICOLAYSEN. }}</noinclude>{{blank linje}} Naar vi med ovenstaaende grunnplan for øje søge at forklare, hvorfor skaalen just har faaet denne form, vil det sees, at hvad der her har været det bestemmende; var dels bygningsvirket og dets sammensætning, dels praktiske hensyn og dels visse nedarvede forestillinger. — Ved laftebygning kan ikke frembringes runde vegge men vel flerkantede, dog fremkomme disse først ved efterligning af stenkonstruktionen. Den oprinnelige form for laftebygning er derimod den firkantet retvinklede. — Ildstedet maatte lægges midt efter gulvet og gives en langagtig udbredelse, dels for at røgen desto lettere kunde stige op gjennem ljoren, og dels for at saamange som muligt kunde nyde godt af varmen; som følge heraf maatte ogsaa benkene stilles langs efter arens begge sider, men dog i saa stor afstand derfra, at der ogsaa var plads for bordene og opvartningen. Her have vi altsaa skaalens aflang firkantede form og tillige dens mindst mulige bredde, medens denne paa den anden side ej kunde overstige et vist maal, naar det skulde blive muligt at belægge huset med tvertræer og tag; derimod havde maa aldeles frie hænder med hensyn til længden. — Grund.en til at man havde to højsæder var vel dels for at fremhæve husherrens plads og dels for at have adgang til at udmerke en eller anden gjest fremfor de andre. Hvorfor derimod det fornemste høisæde just skulde være paa nordre benk, kan jeg ikke forklare anderledes, end at man, som oven antydet, med hvad der laa imod nord forbandt en forestilling om noget uhyggeligt, saa at man helst vilde vende ryggen mod den kant. — Skilsmissen mellem begge kjøn var vel noget, der, om end ikke ganske paa samme maade, dog fant sted ogsaa hos andre end de nordiske folk. Dette kunde da og tjene til nogen beskyttelse for det svagere kjøn under lagenes villhed. Vi kunne saaledes nok forklare os kvinnernes plads i skaalens indre<noinclude> <references/></noinclude> iylmu3mg1fxb1cx9mhgxsaybv30su7a 104 82475 336312 215662 2026-09-27T15:45:31Z KåreBot 479 – > — 336312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|172|N. NICOLAYSEN. }}</noinclude>nem, og med hensyn til formen og indretningen maa man vel nærmest tænke paa en rund aabning, ligesom i stavkirkerne, og saaledes at lukkelsen skede ved hjelp af en skive, der drejedes om en tap. Hvad dernæst skaalens øvrige rum angaar, have vi ovenfor (s. 150) seet, at der i det mindre værelse eller kleven træffes en lysaabning, som vistnok stod højt oppe paa veggen, og var sedvanlig. Det tor jo heller ikke rent ud negtes, at noget saadant kan have fundet sted ogsaa i den store stue, men vistnok først i senere tider og som en sjelden undtagelse. I det mindste har jeg hidtil ikke truffet det omtalt i nogen egentlig skaale men kun i stuebygninger eg blot paa tre steder<ref>Se ovenfor s 158, Ing. Baardss. sag. k. 19, Svarfd. s. k. 19. Naar det paa sidste sted heder ''gluggr var í húsinu sunnan'', viser der sig her tillige spor af orientering.</ref>. Det kan ogsaa her anføres, at vi endnu have to stuebygninger (paa Kvestad i Valle og paa Opheim i Vors), hvor lyset kommer alene fra ljoren og det samme har emmen været tilfællet i alle de ældre endnu tilværende stuer eller i nedrevne, hvorom beretning haves<ref>Jfr. for Island Arngr. Jonsons Crymogæa p. 50 og for Sverige Olaus Magnus de gentibus septentrional. lib. XII.</ref>, ja endog lige til 1702 i skytningsstuerne i Bergen<ref name="p172">Denne slags bygninger, som ogsaa ovenfor paa et par steder ere nævnt, fantes ikke paa Island eller paa landet i Norge, da de kun hørte hjemme i kjøbstæder. Det er derfor en urigtig konjektur, naar der i D. Norv. VI. no. 163 umiddelbart foran ''stofo fru Margretar á Eitilstöðum'' (nu Etterstad ved Aaslo) istedenfor det manglende er indsat ''skytnings'', hvad der og godkjennes i Fritzners Ordbog. Sansynligvis har der været skytningsstuer ogsaa i Nidaros (jfr. Olaf kyr. s. k. 2 og Laxd. s. k. 73), men de nævnes kun i Aaslo (imellem 1323—1404 i 16 forskjellige gaarde, nemlig foruden paa de hos Fritzner omtalte steder endvidere i D. Norv. I. no. 391, II. 178, III. 180, IV. 192, 283, 428, V. 107) og i Bergen (fra 1238, Biskup. sög. I. 635, Haak. Haak. s. k. 178, Cod. Munkal. 27, 30, N. Mag I. 16, 521, II. 39, 568, 570, 583,</ref>. et er derfor ikke underligt, at der selv paa en<noinclude> <references/></noinclude> gup3fic1wdkuldoto5wv1t0uiefvaw6 104 82476 336313 215663 2026-09-27T15:45:41Z KåreBot 479 – > — 336313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||NOGET OM SKAALEBYGNINGEN.|173}}</noinclude>sommerdag var skumring i skaalen<ref>Grettis s. k. 28.</ref> og at endog kongens maalstue i Nidaros blev aldeles mørk, naar lemmen var trukken over ljoren, som vi se da Einar Thambarskjelver blev dræbt, i 1053<ref>Harald haardr sag. kap. 45.</ref>. Under saadan mangel paa lysaabninger i en skaale kunde de, som vare inde, ej iagttage, hvad der foregik udenfor huset, og dermed hænger det sammen, hvad der undertiden træffes i sagaerne, at hvis man frygter for overfall, bliver en mand sendt op paa taget paa vagt for at melde ned igjennem ljoren, naar faren nærmer sig. Paa grund af det anførte tror jeg endog det ikke er meget dristigt at opstille følgende almindelige sætning med hensyn til lysaabningerne: i alle de beboelsesrum, som havde ildsted (are eller røgovn) og følgelig ljore, altsaa i den store stue og<!-- --><ref follow="p172">anordn. 7 Oktbr. 1754 kap. III. § 17—19), og det er kun for Bergens vedkommende, at man dels af de anf. st. dels af den ene stue af denne slags, som endnu staar (i gaarden Dramshusen), kan faa en forestilling om deres brug og indretning. Deraf fremgaar, et de tildels i lighed med refektoriet i klosterne udgjorde det fælles forsamlingsrum for alle beboerne af en gaard, hvor de indtoge sine maaltider, holdt drikkelag, og hvortil ogsaa andre udenfor gaarden boende kunde faa adgang. Bygningen var opført af tømmer og indbefattede den store stue, som ligetil 1702 var uden vinduer og med ljore i taget, opvarmedes ved røgovn og havde faste benke langs veggene, samt forstue og kleve (jfr. for Aaslo ''inklefi'', D. Norv. IV. no. 283) i den ene ende og et ildhus i den anden med dør paa stuens gavlvegg og are paa gulvet. Der var saaledes stor lighed med skaalerne især den slags paa Island, som havde ildhus i den indre ende. Forskjellen var kun dem at skytningsstuen rimeligvis ikke engang fra først af havde are i beboelsesrummet, at den hverken senere ener oprinnelig (jfr. anf. st. i Haak Haak. sag.) brugtes til at ligge i om natten og at bygningen ikke stod for sig selv, men i den ende, hvor forstuen befant sig, var sammenbygget med den øvrige gaard og saaledes dannede afslutningen af dennes bagside. Heller ikke var der saadan højsædesindretning som i skaalerne, skjønt gaardens beboere havde sine faste pladse i stuen.</ref><noinclude> <references/></noinclude> ormeezxzohbzaccta1wc5tstsm52jyg 104 82480 336315 215667 2026-09-27T15:46:01Z KåreBot 479 – > — 336315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||NOGET OM SKAALEBYGNINGEN.|177}}</noinclude>sagaerne, følger dog ikke deraf, at denne slags lofter vare sjeldne. Tvertimod maa de have været sedvanlige; thi var der først forstue og kleve, saa fulgte loftet af sig selv<ref>Det gik i Norge ogsaa under navn af ''þref'' eller, som endnu tildels (jfr. Iv. Aasens Ordbog og Eil. Sundt’s Bygningsskik s. 106), ''ramr'', saaledes „trev over forstuen“ ved 1314 paa Hval i Sogndal (D. Norv. VI. 79), ved 1341 i Kraakstad (anf. st. I. no. 275), ved 1390 i Aaslo (sammest. V. no. 342) og „{{sperret|ram}} over forstuen“ ved 1389 paa Jeløen (sammest. 340).</ref>. Vi træffe det derfor endnu i flere stuer, som ere eller have været røgstuer eller overhovedet rotstuer d. v. s., hvor rummet i den større stue er aabent til taget: saaledes i Østerdalen<ref>Eil. Sundt anf.</ref>, paa Søndre Raudland i Numedal, Stedje i Dale i Søndfjord og Kvestad i Setersdal. I den sidste stue kalles det {{sperret|skjentile}}, der er en forvanskning af ''skjaldþili'' eller gulvet over tverbjelkerne, medens det loft, som finnes i nystuen og strækker sig over hele denne, bærer samme navn, som vi traf ovenfor i Grettis saga, {{sperret|svemnlopt}} (soveloft). — Hvorledes opgangen til loftet var, omtales ikke i de gamle skrifter. Man kan da her tænke sig 3 maader: enten som i Østerdalen ad en stige fra den store stue gjennem en døraabning i den mod stuen vendende gavlvegg, eller ad en trappe fra forstuen (Søndre Raudland) eller fra kleven (Østerdalen, Stedje, Kvestad). Det første er ikke rimeligt, da det i saa fall ej vilde undgaaes, at røgen fra stuen trængte sig ind gjennem døren paa loftet; i Østerdalen er der vel at merke ikke røgstuer. Derimod skulde jeg være mest tilbøjelig til at lægge trappen op til loftet fra kleven. — Mulig har man undertiden fortsat veggen mellem kleven og forstuen helt op, saa at loftet er blevet delt i to. Det heder nemlig i Grettis saga kap. 19, at husmoderen paa den der omtalte gaard i Harham paa Søndmøre, for at Grette i den mørke nat kunde<noinclude> <references/></noinclude> ct6m93xnidnxje3rcbarydbgby22h4u 104 82481 336316 215669 2026-09-27T15:46:11Z KåreBot 479 – > — 336316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|178|N. NICOLAYSEN. NOGET OM SKAALEBYGNINGEN.}}</noinclude>finne hjem igjen, efterat han havde forfulgt berserkerne, lod tænde lys ''í hinum efstum loptum við gluggana''. Og dette kan vel snarere forstaaes paa den anførte maade, end, som Fritzner mener i sin Ordbog, saaledes, at der her viser sig en flertalsform af ordet ''lopt''. — Forresten er det en interessant udvikling af loftsrummet, naar man i enkelte bygder<ref>Øvre Romerike, Solør, Hedemarken og Gudbrandsdal, navnlig Lom.</ref> ved forhøjelse af veggene i denne ende af huset har dannet et 2det stokverk med opgang ad en udvendig trappe<ref>Se Sundt anf. st. s. 6.</ref>. Denne bygningsform har dog neppe nogen høj alder, og hvad der synes at vise dette er, at den kun træffes i forbindelse med den oven berørte forandring af husets gamle grunnplan, saaledes at indgangen til stuen ej gaar gjennem en forstue men gjennem en svalgang langs husets forside.<noinclude> <references/></noinclude> l4gl1gzggxeg7ej82c0zzc4aghfiaci 104 82482 336322 215670 2026-09-27T15:47:11Z KåreBot 479 – > — 336322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|RETSHISTORISKE BRUDSTYKKER.}} {{midtstilt|AF {{sperret|FR}}. {{sperret|BRANDT}}.}}</noinclude> {{midtstilt|'''I. Trællenes retsstilling efter Norges gamle love.'''}} {{stor initial|L}}igesom alle oldtidens folk, anerkjendte de gamle Nordmænd ''trældommen''. Den samme stærke personlige selvfølelse, der gjorde den frie Nordmand selv så utilbøjelig til at underkaste sig nogensomhelst tvingende myndighed, lod ham på den anden side med dyb ringeakt betrakte enhver, der ikke var sin egen herre, men nødtvunget undergiven en andens vilje ''(ánauðigr maðr)''. ''Menneskets'' naturlige krav, som sådant, på at anerkjendes og behandles som ''person'' var et for hine samfundstilstande fremmed begreb, som det først sent lykkedes den kristne kirke at skaffe indgang; i det gamle samfund indtog enhver alene den plads, han selv og hans slækt formåede at hævde, og den ''ufrie'' havde ingen ''ret''. Kun de frie mænd regnedes som virkelige medlemmer af samfundet ''(þegnar)'', og nød retlig beskyttelse for sin person (mannhelgi). Trællen ''(man; þræll — ambátt)'' betraktedes ganske på samme måde som enhver anden herren tilhørende ''ting'', og stilledes ved siden af husdyrene (jfr. F. L. V. 18; B. R. 140). Herren ''(skapdróttinn)'' kunde ustraffet dræbe eller lemlæste sin træl; men han måtte vedstå drabet den samme dag; ti hemmeligt drab betraktedes altid som mord (G. L. 182; F. L. V. 20 jfr. IV. 1; B. R. 142). Ved salg af trælle indestod sælgeren for lyder og lønlige fejl på samme måde som ved kvæghandler i almindelighed (G. L. 57; F. L. V. 41). Trælle anvendtes som regelmæssigt be-<noinclude> <references/></noinclude> f8jz9gwu5k4cx2wjw51y13bjqrv88va 104 82483 336323 215671 2026-09-27T15:47:21Z KåreBot 479 – > — 336323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>talingsmiddel for gjæld (G. L. 223 jfr. 266 og 274). Udleje af trælle til arbejde for andre (mansleiga) betraktedes ganske som anden leje af kreaturer (G. L. 69; F. L. X. 31 slutn.), og ulovlig brug af anden mands træl behandledes ligesom andet fornæmi (G. L. 71 slutn.). — ''Fornærmelser'' mod træl betraktedes blot som fornærmelse mod hans herre: drab medførte efter F. L. IV. 56 alene skadeserstatning og avindsbod til herren, medens sår efter G. L. 215, foruden de almindelige sårbøder, lægeløn og kosthold, endvidere medførte erstatning for trællene arbejde, sålænge han var syg; hvorimod der selvfølgelig ikke blev spørsmål om nogen bod til kongen. Andre legemsfornærmelser mod trælle, såvelsom lejermål med trælkvinde, bødedes med en bod til herren i forhold til dennes personlige ret og trællens godhed, hvilken for de 4 fornemste trælle af begge kjøn: ''þjónn'' (hustjeneren), ''bryti'' (gårdskarlen), ''seta'' (stuepigen) og ''deigja'' (husholdersken) udgjorde en ottendepart af herrens egen ret, og for de øvrige forholdsvis mindre. Kun i to tilfælde tilfaldt boden for legemsfornærmelse trællen selv, nemlig når en anden træl havde slået ham, såvelsom når han fulgte sin herre til ting, kirke eller gilde, i hvilket sidste tilfælde trællen nød ''baugshelg'', d. e. en tolftedel af sin herres ret (G. L. 198 jfr. F. L. IV. 61 og XI. 21). Omvendt stod herren lige over for tredjemand til ansvar for sin træl, med mindre han foretrak at abandonnere ham. Dog havde han i ringere tilfælde også adgang til at undgå bod ved selv at refse trællen (F. L. X. 40; G. L. 163, 198 og 204, jfr. 16, 18, 20, 22). Trældom opstod oprindelig ved ''fangenskab'' i krigen (hernuminn, hertekinn), og det synes endog, at enhver voldelig bemæktigelse af et individ, selv indenlands, har medført forestillingen om en derved umiddelbart indtrådt trældom<noinclude> <references/></noinclude> 4iry7ofjo5x9cucogm4w2km9qwaaj9c 104 82484 336324 215672 2026-09-27T15:47:31Z KåreBot 479 – > — 336324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>(jfr. beretningen i Eigla kap. 57). Foruden ved vikingetogene skaffede Nordmændene sig jevnlig forsyning af trælle ved kjøb på de udenlandske trællemarkeder. — Derhos var ''trælleforældres børn'' også trælle; havde forældrene i dette tilfælde forskjellige herrer, tilfaldt barnet ''faderens'' herre; hvorimod denne måtte udrede en bod til moderens herre for den ved svangerskabet og barselsængen bevirkede formindskelse i hendes arbejdskraft. Barn af fribåren kvinde med træl var frit og hørte til moderens æt; ligeledes fri mands barn med trælkvinde, forudsat at faderen erkjendte barnet for sit og gav det frihed før det var 3 julenætter gammelt; da var det hans ''tybårne barn''; i modsat fald var barnet træl og tilhørte moderens herre (G. L. 57 jfr. 104, F. L. X. 47). Lod en fri kvinde sig beligge af en træl, måtte hun bøde 3 mark; formåede hun ikke at bøde, tapte hun selv sin frihed (G. L. 198; F. L. II. 1 og IX. 16; B. R. 127). Da der i Norge ikke gaves nogen ældre undertvungen befolkning, kunde der ikke opkomme nogen ''helot kaste'', lige så lidt som der efter landboforholdenes hele tilstand i Norge kunde opstå en klasse af livegne bønder svarende til Romernes ''coloni'' eller de gamle Tyskeres ''hørigen'' (Taciti Germania c. 25). Trællene var i Norge altid ''hustrælle'', der helt og udelukkende var til sine herrers tjeneste. Man ser derimod almindelig, at de større jordegodsbesiddere overdrog visse af sine dueligste eg påliteligste trælle som forvaltere ''(ármenn)'' at bestyre driften af deres gårde, og en således betroet træl synes efter F. L. IV. 57 også at have nydt personlig ret, nemlig en sextendedel af herrens. Uaktet trællenes fuldstændige retløshed, synes dog deres stilling i det hele taget at have været ret god, og bedre end hos de gamle Græker og Romere. Bekjendt er historien om Erling Skjalgssöns trælle (Snorre, Olaf den helliges saga<noinclude> <references/></noinclude> 6bh2xf6wf4vclcmwlnz8uz33o75vyl0 104 82485 336325 215673 2026-09-27T15:47:41Z KåreBot 479 – > — 336325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>kap. 22). Uaktet det gjaldt som regel, at hvad trællen erhvervede, tilfaldt hans herre (jfr. F. L. XIV. 10), synes det ikke at have været usædvanlikt, at herren gav sine trælle adgang til at fortjene noget for sig selv, og hvad de således fortjente (''orka'' = peculium), blev deres egen ejendom, og herren synes ikke at have været anseet berettiget til vilkårlig at tage det fra dem (jfr. Gisle Surssøns saga, Gislasons udg. s. 80—81). Disponere derover kunde imidlertid trællen ikke uden til sine børns underhold; han „rådede kun for sin kniv“ (G. L. 56 og 57), og ved hans død måtte hans orke hjemfalde til herren, da trællene børn ingen arveret havde (G. L. 65 og 114). Den viktigste anvendelse, trællen deraf kunde gjøre, blev således at løskjøbe sig dermed. — En mærkelig bestemmelse indeholder den ældre Borgartings kristenret (II) kap. 15, der tillader selv trællen ustraffet at dræbe den, som han griber i samleje med sin kone eller datter<ref>„Trællen skal gå til brønden og hente et spand vand og slå over dem, og bede sin måg at sove salig.“ — Den fribårne mand havde derimod efter samme lov ret til at hævne utukt med sin kone, datter, moder, syster, stedmoder, svigermoder, steddatter, sønnekone, kones syster og broders kone; den frigivne eller hans søn alene med sin kone, datter, moder og syster.</ref>. Også den ''frie'' mand kunde komme i trællestilling, ''når'' ''han ikke formåede at betale sin gjæld'' (skuldarmaðr), G. L. 71, jfr. F. L. X. 26 og B. R. 50. Men denne skyldtrældom ophørte igjen, såsnart gjælden blev betalt, og skyldtrællens retlige stilling var forskjellig fra de egentlige trælles, idet han navnlig også selv havde personlig ret, ligesom trældommen ikke gik over på hans afkom. Enhver ætbåren mand var berettiget til at ''give'' såvel sig selv som sit barn i pant for gjæld (gefa í skuld); dog måtte ingen give sit barn for større sum end 3 mark, men sin egen person kunde han<noinclude> <references/></noinclude> dymk7febgpqsdhgzeiv9lh0mmu1iy37 0 82486 336123 215674 2026-09-27T15:03:36Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336123 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=222 to=233 forfatter="{{forfatterl|Frederik Brandt}}" header=1 /> [[Kategori:Rettshistorie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 0wdaj1cs6a1pdwziw1rlipg6ladkcd9 104 82487 336326 223494 2026-09-27T15:47:51Z KåreBot 479 – > — 336326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>give for så stor sum, han vilde.<ref>En ganske mærkelig overensstemmelse viser sig i enkelthederne mellem dette forhold og det frivillige tjenesteforhold efter de gamle russiske love med de såkaldte ''Zakupleni'' eller ''Naimiti'', der for en bestemt betaling, forud erlakt i form af lån, havde forpliktet sig til i en bestemt tid at arbejde for en anden, — se rektor ''Bloms'' afhandling om det russiske samfunds indre tilstand i Varjægtiden i Frederikshalds skoles program for 1870 s. 27 fgg.</ref> Kreditor var endvidere berettiget til at ''tage'' sin insolvente debitor i skyldtrældom, hvis ikke hans frænder eller andre var villige til at udløse ham; men skyldnerens barn kunde ikke tages. Overgivelsen i skyldtrældom skulde ske til tinge eller i forsamling, og det skete var forbindende. Kreditor kunde bruge skyldtrællen og holde ham til arbejde på samme måde som sine øvrige trælle, og skulde lade ham få orke ligesom disse. Skyldtrællen nød ingen personlig ret lige over for sin herre, dennes kone og øvrige trælle; men lige over for alle andre beholdt han sin tidligere ret; deraf skulde herren tage sådan ret som for sin brytje, og det overskydende tilfaldt skyldtrællen selv. Det samme gjaldt i tilfælde af lejermål med skyldtrælkvinde (jfr. G. L. 198). Kreditor kunde overdrage sin skyldtræl til andre indenlands; men ikke for større sum, end gjælden udgjorde, og han måtte ikke sælge ham som virkelig træl (at mansali), under straf af at bøde det almindelige tegngilde, 40 mark, med mindre skyldtrællen løb bort eller forstak sig; ti derved tapte han sin frihed for bestandig. Omvendt havde skyldneren, hvis han ønskede at komme ud af forholdet, ret til i en halv måned at fare om i fylket og søge udvej til gjældens betaling. Fik skyldtrællen børn, pålå deres forsørgelse herren; men bekostningen herved skulde lægges til gjælden, indtil denne var stegen {{rettelse|saa|så}} højt, at han ikke tyktes mere værd; siden gik børnenes forsørgelse over på frænderne. Skyldtrællens forsørgelse i hans alderdom pålå herren; men<noinclude> <references/></noinclude> i9urjdi6nfp7mnu83z129xnn0w2paam 104 82488 336327 215676 2026-09-27T15:48:01Z KåreBot 479 – > — 336327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>denne havde dog den udvej at eftergive ham gjælden, medens han endnu var arbejdsfør; da pålå forsørgelsen frænderne. Var skyldtrællen trodsig og ikke vilde arbejde, og hans frænder heller ikke vilde løse ham, var herren berettiget til at lade ham dræbe eller lemlæste<ref>„Þá skal sá, er skuld á at hanom, eiga kost at høggva af hánom hvárt sem ham vill, ofan eða neðan.“ — At dette dog ikke har udtrykt den virkelige brug, men alene konsekvensen af den gamle grundsætning: at gjæld hæfter på skyldnerens legeme, — ganske som den bekjendte regel i de XII tavlers love hos Romerne: „tertiis nundinis partes secanto“ o. s. v., — synes aldeles sikkert.</ref>. Ifølge F. L. X. 39; B. R 163 (jfr. Hkb. 40 og M. L. IV. 28) kunde endvidere arbejdsføre tiggere gribes af hvemsomhelst og behandles som trælle (fénýta), hvis ikke de selv eller deres frænder løste dem med 3 mark. Samme bestemmelse indeholder den ældre Eidsivatings kristenret (I) kap. 45 om kvinder, som for med troldomskunster. Ingen måtte sælge sin træl ud af landet, med mindre han havde gjort sig skyldig i misgjerninger, da herren i visse tilfælde endog var pliktig dertil (F. L. XI. 20, jfr. G. L. 20, 22 o. fl.). — Løb nogen træl bort fra sin herre og blev greben, var herren under straf af bøder pliktig at refse ham; udenlandsk træl skulde gildes. I pågribelsespenge (undingjalausn) var herren pliktig at betale en øre, hvis trællen grebes inden fylket; 2 ører udenfor fylket og inden lagdømmet, og 4 mark, hvis han grebes udenfor lagdømmet (G. L. 68 jfr. 69; F. L. X. 40). Beskyldtes en træl for nogen misgjerning, kunde tortur anvendes for at bringe ham til bekjendelse; dog måtte han ikke derved gjøres udyktig til arbejde, og den således frembrakte tilståelse gjaldt ikke i rettergang som bevis, med mindre den stadfæstedes ved sikre kjendsgjerninger (G. L. 262; F. L. X. 40). Forsåvidt herren derimod<noinclude> <references/></noinclude> js2c54rg1mdrh1j43l37zpx333ph302 104 82492 336328 215680 2026-09-27T15:48:11Z KåreBot 479 – > — 336328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||TRÆLLENES RETSSTILLING I NORGE.|205}}</noinclude>forrige herre (G. L. 66 og 67; F. L. IX. 10, 11 og 16). Den frigivne måtte på ingen måde optræde mod sin herre, ikke efterstræbe hans liv eller gods eller fornærme ham i ord eller gjerning; ikke gå irette mod ham uden for at værge sin egen sag, og ikke bære vidne imod ham; ikke være i flok og følge med hans fiender, eller gå hans overmænd tilhånde uden hans tilladelse; han måtte ikke engang forlade fylket eller landet uden hans forlov, — alt under straf af atter at falde tilbage i trældom og have sit gods forbrudt, så at han måtte løskjøbe sig påny. På den anden side var den forrige herre forpliktet at sørge for sine frigivne i nød (vørn);<ref>Nogen tilsvarende forpliktelse til at forsørge sin herre, om han kom i trang, pålå ikke den frigivne; det vilde ikke stemmet med de gamles begreber om den fribårne mands værdighed, at han skulde blive „sin løsings umagi.“ Kun hvor trællen var frigiven uden noget vederlag, var han efter G. L. 129 forpliktet at give sin forrige herre underholdningsbidrag (fóstrlaun), hvis denne kom i yderlig nød.</ref> han opppebar bøder for lejermål med frigiven kvinde og tog arv efter sin frigivne og dennes afkom indtil 9de led, når de ikke efterlod nære frie slæktninge (jfr. G. L. 106). Herren havde derimod efter G. L. 63 kun ganske undtagelsesvis nogen plikt at forsørge den frigivnes børn, med mindre han havde taget arven efter deres forældre, som ikke havde gjort sit frelsesøl; medens Frostatingsloven ubetinget pålægger faderens herre at forsørge 2 tredjedele og moderens en tredjedel af sine frigivnes efterladte børn i trangstilfælde. — Dette gjensidige afhængighedsforhold, der ganske svarede til Romernes klientel, siktede vistnok ikke mindre til den frigivnes eget end til herrens tarv. Ti den frigivne selv var ikke ved fødselen medlem af nogen æt, og stod således ene i samfundet; først af hans efterkommere opstod efterhånden en ny æt frie mænd; men sålænge til<noinclude> <references/></noinclude> ex2ifu8vj3chjx06q3glj6gv315epxo 104 82494 336329 335196 2026-09-27T15:48:21Z KåreBot 479 – > — 336329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||TRÆLLENES RETSSTILLING I NORGE.|207}}</noinclude>{{blank linje}} Bevis for sin frigivelse og for at have gjort sit frelsesøl pålå det altid den frigivne at føre (G. L. 66; F. L. IX. 12; B. R. 47). Havde nogen imidlertid i 20 år upåtalt levet og handlet som fri mand, da var han dermed fri, „hvis han vilde det,“ og befriet såvel for tyrmsel som for at gjøre frelsesøl. — Dersom nogen forsøkte at vindicere en frigiven som sin træl, og denne lovligen beviste at have gjort sit frelsesøl, synes han efter F. L. IX. 10 tillige at være bleven fri for tyrmsel til den mand; omvendt havde den, der påstod at være befriet for tyrmsel, uden at kunne bevise det, forbrudt alt sit gods til herren. Trællevæsenet ophørte i Norge henimod slutningen af det 12te århundrede. Den sidste gang, trældom forekommer i sagaerne, er ved slaget på Re 1163, hvor det siges, at kongens trælle plyndrede Sigurd jarls lig (Snorre, Magnus Erlingssøns saga kap. 14). Kristendommens indflydelse og vikingelivets ophør måtte nødvendigvis medføre, at den afgang, som ved frigivelser og frikjøbelser fandt sted, sjældnere og sjældnere blev erstattet. I erkebiskop Sigurds kristenret af 1244 (F. L. III. 19) er derfor også den lovbestemte årlige frigivelse af trælle ombyttet med en vejarbejdsplikt, og bestemmelsen i Håkon Håkonssøns retterbod i F. L. Indl. 20 vidner om, at der, som følge af trældommens ophør, er indtraadt et nyt og stærkt savn af frie arbejdsfolk. I den nyere lovgivning er alle spor af trældommen forsvundne. I Sverige og Danmark afskaffedes trældommen først over et århundrede sednere, og i de øvrige germaniske lande bestod den endnu længere. {{===}}<noinclude> <references/></noinclude> b5v5s78pm048l7wkxlkj3hbahgnl4rj 104 82495 336330 215683 2026-09-27T15:48:31Z KåreBot 479 – > — 336330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|V. C. W. SIBBERNS DAGBOG PAA EIDSVOLD}} {{midtstilt|fra 10de April til 17de Mai 1814.}} {{midtstilt|MEDDELT AF M. {{sperret|BIRKELAND}}.}}</noinclude>{{liten|Forfatteren af de efterfølgende dagbogs-optegnelser, Valentin Christian Wilhelm Sibbern, mødte i rigsforsamlingen paa Eidsvold sammen med sin broder Henrik Fredrik Arild Sibbern, begge som repræsentanter for de militære afdelinger, de tilhørte. Valentin Sibbern, den ældre broder, født 1779 i Rygge præstegjeld paa Værne kloster, en adelig sædegard, som nu i halvandet århundrede har været i familjen Sibberns besiddelse, var dengang major ved det akershusiske ridende jægerkorps. Fra vuggen af bestemt for den militære stand, der havde været arvelig i familjen, — allerede fire år gammel fik han, som dengang hyppig var Tilfældet med højere stående officierers sønner, sekondløjtnants bestalling, — havde han til den militære opdragelse føjet juridisk uddannelse og i 1802 underkastet sig norsk juridisk examen med bedste karakter. I sit distrikt Smålenene, til hvis største jordegodsejere han hørte, var han ligeså agtet som af sine militære kammerater. Dette forklarer den besynderlige strid, som opstod, idet tvende valgkorporationer gjorde fordring paa, at han skulde repræsentere dem ved rigsforsamlingen paa Eidsvold. Som major mødte han i Christiania den 12te marts 1814 ved det valg, som det akershusiske jægerkorps skulde foretage på en repræsentant til rigsforsamlingen, og blev selv valgt. Ni dage efter, den 21de marts, mødte han som valgmand for Rygge præstegjeld ved valgforsamlingen for Smålenenes amt og blev ogsaa der valgt. På det sidste sted havde han i forvejen gjort forsamlingen opmærksom paa, at han allerede ifølge sine militære kameraters vilje indtog den stilling, som der her var spørgsmål om at kam ham til; men amtmand Sommerhjelm, der bestyrede akten, mente, at han som national og den hele tid hjemmeværende officier med god grund kunde vælges af sin egen bygd, og at denne, når valget foretoges i gyldige former, ikke kunde renoncere på ham, men at korpset i så}}<noinclude> <references/></noinclude> jf6ww62ginvkxry0wpokwkjr0ydqwho 336501 336330 2026-09-27T16:17:42Z KåreBot 479 liten > liten blokk 336501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|V. C. W. SIBBERNS DAGBOG PAA EIDSVOLD}} {{midtstilt|fra 10de April til 17de Mai 1814.}} {{midtstilt|MEDDELT AF M. {{sperret|BIRKELAND}}.}}</noinclude>{{liten blokk|Forfatteren af de efterfølgende dagbogs-optegnelser, Valentin Christian Wilhelm Sibbern, mødte i rigsforsamlingen paa Eidsvold sammen med sin broder Henrik Fredrik Arild Sibbern, begge som repræsentanter for de militære afdelinger, de tilhørte. Valentin Sibbern, den ældre broder, født 1779 i Rygge præstegjeld paa Værne kloster, en adelig sædegard, som nu i halvandet århundrede har været i familjen Sibberns besiddelse, var dengang major ved det akershusiske ridende jægerkorps. Fra vuggen af bestemt for den militære stand, der havde været arvelig i familjen, — allerede fire år gammel fik han, som dengang hyppig var Tilfældet med højere stående officierers sønner, sekondløjtnants bestalling, — havde han til den militære opdragelse føjet juridisk uddannelse og i 1802 underkastet sig norsk juridisk examen med bedste karakter. I sit distrikt Smålenene, til hvis største jordegodsejere han hørte, var han ligeså agtet som af sine militære kammerater. Dette forklarer den besynderlige strid, som opstod, idet tvende valgkorporationer gjorde fordring paa, at han skulde repræsentere dem ved rigsforsamlingen paa Eidsvold. Som major mødte han i Christiania den 12te marts 1814 ved det valg, som det akershusiske jægerkorps skulde foretage på en repræsentant til rigsforsamlingen, og blev selv valgt. Ni dage efter, den 21de marts, mødte han som valgmand for Rygge præstegjeld ved valgforsamlingen for Smålenenes amt og blev ogsaa der valgt. På det sidste sted havde han i forvejen gjort forsamlingen opmærksom paa, at han allerede ifølge sine militære kameraters vilje indtog den stilling, som der her var spørgsmål om at kam ham til; men amtmand Sommerhjelm, der bestyrede akten, mente, at han som national og den hele tid hjemmeværende officier med god grund kunde vælges af sin egen bygd, og at denne, når valget foretoges i gyldige former, ikke kunde renoncere på ham, men at korpset i så}}<noinclude> <references/></noinclude> rs5cw9vjf9059ytw0xgatfvdkeep7j3 104 82496 336502 215684 2026-09-27T16:17:52Z KåreBot 479 liten > liten blokk 336502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||V. C. W. SIBBERNS DAGBOG PAA EIDSVOLD.|209}}</noinclude>{{liten blokk|fald matte foretage nyt valg. Under den skriftveksel, som herved foranledigedes, negtede korpset at give slip på sin repræsentant, som ikke let kunde erstattes af nogen anden. Amtmanden i Smålenene henvendte sig da til regenten, prins Christian Fredrik, med en kraftig forestilling, hvori han fremhævede, at en valgkorporation som Smålenenes amt, „der udgjorde 21 kirke-sogne“, paa grund af folkemængden, indbyggernes borgerlige stilling o. s. v. måtte have fortrinet for et ridende jægerkorps, og at amtet ikke kunde gjøre noget bedre valg, „da såvel hans borgerlige stilling som især hans ædle karakter, retsindighed eg rundskue-evne gjerde ham værdig til valget.“ Prinsen resolverede, „at der intet kan være imod, at major v. Sibbern modtager amtets valg og saaledes møder ved folkeforsamlingen saavel paa dettes som korpsets vegne“. Sin endelige afgjørelse fik striden imidlertid først ved fuldmagternes prøvelse paa Ejdsvold, hvor Sibbern antoges som repræsentant for jægerkorpset, medens den derved ledige plads for Smålenenes amt blev stående ubesat.}} {{liten blokk|Hædret ved dette dobbelte valg tog Sibbern, i en alder af ikke fuldt 35 ar, sæde i landets konstituerende forsamling, hvor han gjorde sig bemærket som en „retsindig, livlig, i debatterne med følelse for sagerne og deres bedste udfald virksomt deltagende mand“<ref>Wergelands udtryk i hans Const. Hist. II, 26.</ref>. Om hans varme interesse for forhandlingerne, hans omhyggelige overvejelse af diskussions-gjenstandene, hans humane opfattelse af divergerende anskuelser bære også de optegnelser, som her forelægges almenheden, det klareste vidnesbyrd. Skjønt han, i lighed med de andre militære paa rigsforsamlingen, for det meste iagttog en forsigtig tilbageholdenhed i de politiske hovedspørgsmål, synes det dog at skimte frem, at hans opfattelse af den politiske stilling nærmede ham til oppositionspartiet på Ejdsvold, hvis mest fremtrædende talere oftere i dagbogen omtales med udtryk af agtelse og velvilje. Det varede heller ikke stort længere end en uges tid efter forsamlingens sammentræde, førend Sibbern allerede af de eksalterede selvstændighedsmænd og i den hofkreds, som omgav Christian Fredrik, betegnedes som „vaklende“ og heldende til de „ildesindede.“ Af sin ven major F. L. Brock, adjutant hos prinsregenten, blev han underrettet om de rygter, som vare i omløb, og som man synes at have fundet}}<noinclude> <references/></noinclude> 27t1xtixn8pssiu40aoixtsyvde85wy 104 82497 336503 215685 2026-09-27T16:18:02Z KåreBot 479 liten > liten blokk 336503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|210|V. C. W. SIBBERNS }}</noinclude>{{liten blokk|bestyrkede derved, et oppositionen ved komitevalg havde givet hm sin stemme. Vel bekjendt med, hvor løst forrædernavnet dengang sad på manges læber, fandt han sin ære krænket ved den omtale, han var udsat for, og omgikkes et øjeblik med den tanke at forelægge sine medrepræsentanter en trykt erklæring angående sine politiske synsmåder; men det lykkedes Brock, som ængstedes ved den opsigt, et sådant skridt vilde gjøre, at give en saavidt tilfredsstillende forklaring, at Sibbern opgav sit forsæt. Udkastet til den paatænkte erklæring er bevaret sammen med dagbogen, og dens hovedindhold fortjener at gjengives her som et vidnesbyrd om hans politiske standpunkt. Han fremstiller sine politiske anskuelser således:}} {{liten blokk|„1. Jeg anseer enhver frivillig og underordnet Forbindelse med Naboriget Sverige ikke alene som stridende mod den høitidelige Ed, vi have aflagt, men endog aabenbar til vor Fordærv, fordi det er stridende mod Nationens almindelige Villie, fordi det National-Had, der unegtelig har Sted mellem begge Nationer, vilde lede til de ulykkeligste Optrin, og fordi vor væsentligste Mangel, Korn, tillige er Sveriges Mangel, og vi saaledes end ikke heller i saa Henseende kunde have mindste Nytte af denne Forbindelse.}} {{liten blokk|2. Jeg anseer paa Grund af samme høitidelige Ed enhver underordnet Forbindelse med hvilkensomhelst anden Stat som stridende mod Nationens Ønske, med mindre den, naar Saadant engang skulde blive Tilfældet, dertil udtrykkeligen gav sit Samtykke.}} {{liten blokk|3. Jeg anseer det for denne Rigsforsamlings Pligt og overensstemmende med dens Værdighed at undersøge Nationens indvortes Tilstand og, forsaavidt muligt og samme kan være overensstemmende med Diplomatiken, Nationens Forhold til nemmede Magter; ikke for deraf, om end vore Hjælpemidler og Ressourcer for Øieblikket muligens kunde være faa, at avle Mismod og Utilfredshed med hvad vi selv frivilligen have gjort, men fordi det, som meldt, er vor Pligt, og fordi man saaledes bedre og sikrere understøtter det om endog skrøbelige Hus, naar man kjender dets Mangler.}} {{liten blokk|4. Jeg anseer det endelig (ikke for at sige Landets ophøiede Regent en Smiger, thi hvorlidet vilde dette af min Mund kunne interessere ham, men fordi jeg nu engang er tvungen dertil) for en sand uskatterlig Lykke, der muligens har reddet Landet fra Anarchiets Rædsler, at Hans Kongelige Høihed Prinds Christian Fredrik til Dan}}-<noinclude> <references/></noinclude> l9zz4wk2brk8ciqa8xq5pg1qnw7b69j 104 82498 336331 215686 2026-09-27T15:48:41Z KåreBot 479 – > — 336331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||DAGBOG PAA EIDSVOLD.|211}}</noinclude>{{liten|mark og Norge i denne Farens Stund har været hos os, og troer ene ham blandt alle Europas Fyrster berettiget og fortrinligen skikket til at være Norges Konge.“}} {{liten|Hvor stærkt end tilslutningen til selvstændighedspartiet er fremhævet i denne erklæring, ser man dog tvivl træde frem, som forklare den mistro, der gjorde sig gjældende hos de ivrigste selvstændighedsmænd. Sibbern udtaler sig kun mod en {{sperret|underordnet}} forbindelse med Sverige eller en anden stat og synes at reservere sig mod at være fiendtlig stemt mod en ligeberettiget union, en mulighed, som la aldeles udenfor majoritetens tanke Ligeledes fastholder han rigsforsamlingens ret til at undersøge landets indre og ydre forhold, — efter majoritetens betragtningsmåde det farligste punkt for selvstændighedspolitiken. Jacob Aall<ref>Erindringerne, Langes udg., s. 419.</ref> har uden videre henregnet såvel Sibbern som oberst Stabell, der af major Brock stilledes i samme klasse, til oppositionspartiet. På det overordentlige storthing i 1814, da Sibbern mødte som repræsentant for den del af Smålenenes amt, der ej var besat af de Svenske, viste det sig også, at han ikke var imod en med nationens ære og selvstændighed stemmende forening med Sverige. Han valgtes til medlem ar den komité, som forhandlede med de svenske kommissarier angående de i anledning af unionen nødvendige forandringer i grundloven. Forinden forhandlingerne herom begyndte i Storthinget, udtalte han i et kort foredrag den 25de oktober 1814 sin forvisning om, at der vilde kunne tilveiebringes de fornødne garantier for Norges frihed og selvstændighed under forbindelsen med nabofolket.}} {{liten|Sibberns deltagelse i de to nationalforsamlinger, der grundlagde den nye statsorden, blev bestemmende for hans senere livsbane. Han forlod den militære karriere og traadte over i den civile statstjeneste. Den 28de november 1814 udnævntes han til amtmand i Smålenenes amt. I 1822 blev han stiftamtmand over Akershus stift, hvormed amtmandsembedet i Akershus dengang var forenet, ligesom han vedblev bestyrelsen af Smålenenes amt. Som storthingsmand mødte han for Smålenenes amt i 1815—16, 18, 21 og 22 og for Kristiania by 1824. I 1830 indtrådte han i kongens råd og fungerede som statsråd indtil 1850, da han tog sin afsked i en alder af henved 71 Aar.}}<noinclude> <references/></noinclude> lxcv1uu3hiazoy8wuuiyc6pp9fbjwtk 336504 336331 2026-09-27T16:18:12Z KåreBot 479 liten > liten blokk 336504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||DAGBOG PAA EIDSVOLD.|211}}</noinclude>{{liten blokk|mark og Norge i denne Farens Stund har været hos os, og troer ene ham blandt alle Europas Fyrster berettiget og fortrinligen skikket til at være Norges Konge.“}} {{liten blokk|Hvor stærkt end tilslutningen til selvstændighedspartiet er fremhævet i denne erklæring, ser man dog tvivl træde frem, som forklare den mistro, der gjorde sig gjældende hos de ivrigste selvstændighedsmænd. Sibbern udtaler sig kun mod en {{sperret|underordnet}} forbindelse med Sverige eller en anden stat og synes at reservere sig mod at være fiendtlig stemt mod en ligeberettiget union, en mulighed, som la aldeles udenfor majoritetens tanke Ligeledes fastholder han rigsforsamlingens ret til at undersøge landets indre og ydre forhold, — efter majoritetens betragtningsmåde det farligste punkt for selvstændighedspolitiken. Jacob Aall<ref>Erindringerne, Langes udg., s. 419.</ref> har uden videre henregnet såvel Sibbern som oberst Stabell, der af major Brock stilledes i samme klasse, til oppositionspartiet. På det overordentlige storthing i 1814, da Sibbern mødte som repræsentant for den del af Smålenenes amt, der ej var besat af de Svenske, viste det sig også, at han ikke var imod en med nationens ære og selvstændighed stemmende forening med Sverige. Han valgtes til medlem ar den komité, som forhandlede med de svenske kommissarier angående de i anledning af unionen nødvendige forandringer i grundloven. Forinden forhandlingerne herom begyndte i Storthinget, udtalte han i et kort foredrag den 25de oktober 1814 sin forvisning om, at der vilde kunne tilveiebringes de fornødne garantier for Norges frihed og selvstændighed under forbindelsen med nabofolket.}} {{liten blokk|Sibberns deltagelse i de to nationalforsamlinger, der grundlagde den nye statsorden, blev bestemmende for hans senere livsbane. Han forlod den militære karriere og traadte over i den civile statstjeneste. Den 28de november 1814 udnævntes han til amtmand i Smålenenes amt. I 1822 blev han stiftamtmand over Akershus stift, hvormed amtmandsembedet i Akershus dengang var forenet, ligesom han vedblev bestyrelsen af Smålenenes amt. Som storthingsmand mødte han for Smålenenes amt i 1815—16, 18, 21 og 22 og for Kristiania by 1824. I 1830 indtrådte han i kongens råd og fungerede som statsråd indtil 1850, da han tog sin afsked i en alder af henved 71 Aar.}}<noinclude> <references/></noinclude> aucqogv5fs6uwccfvx07bmsimhn206q 104 82499 336332 215687 2026-09-27T15:48:51Z KåreBot 479 – > — 336332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|212|V. C. W. SIBBERNS }}</noinclude>{{liten|Medborgeres tillid og agtelse fulgte ham paa hans lange offentlige bane. Han døde den 1ste januar 1853.}} {{liten|Hans dagbogs-optegnelser fra Ejdsvold, som i det efterfølgende gjengives med nogle uvæsentlige stilistiske ændringer og med nogle tilføjede anmærkninger, ere af familien velvllig overladte den historiske forening til udgivelse. De afgive i forbindelse med de tidligere trykte ligeartede optegnelser af Ejdsvoldsmændene Christie, F. Schmidt, Bryn og N. Wergeland et værdifuldt bidrag til hine mindeværdige dages historie.}} {{linje|20%}} ''Første Paaskedag den 10de April.'' — De Deputerede forsamlede sig ved Eidsvold Kirke, i hvilken Gudstjenesten var bestemt til Kl. 11; en betydelig Folkemængde var der tilstede. Regenten ankom Kl. omtrent <math>\scriptstyle11\frac{1}{2}</math>, og idet han gik gjennem de Deputerede, der udenfor Kirkedøren havde opstillet sig i tvende Rader, sagde han: Lader os i Herrens Hus nedbede Guds Velsignelse til det store Verk, vi i Dag paabegynde. Gudstjenesten begyndte derpaa i sædvanlig Orden, og Professor Leganger prædikede over Dagens Evangelium. Med Prædikenen var man i Almindelighed ikke fornøiet; den var meget lang, krybende for Regenten, og Slutningen, om jeg saa maa sige, dumdristig. Efterat han omtrent en Times Tid havde talt om Jesu og den Mennesket ved ham forskaffede Udødelighed, gik han over paa Anvendelsen og forsikrede os, at ligesom Jesus havde erhvervet sig Udødelighed omsider ved sit Livs Opofrelse, saaledes maatte Mennesket ikke heller kunne vente dette høieste Gode, uden efter megen Kamp og Møie. Jeg overlader til Theologer at bedømme, om dette er rigtigt; efter min Smule Formening tør vi vel Alle, den som arbeider, og ikke arbeider, vente at naae Udødelighed; men om vor tilkommende Lyksalighed er vel egentlig Spørgsmaalet. Omsider hilsede han da, i enkelte Taler, stilede til enhver især,<noinclude> <references/></noinclude> d88lm1ffyla6zyw0l9iug2ubnlaqf3w 336505 336332 2026-09-27T16:18:22Z KåreBot 479 liten > liten blokk 336505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|212|V. C. W. SIBBERNS }}</noinclude>{{liten blokk|Medborgeres tillid og agtelse fulgte ham paa hans lange offentlige bane. Han døde den 1ste januar 1853.}} {{liten blokk|Hans dagbogs-optegnelser fra Ejdsvold, som i det efterfølgende gjengives med nogle uvæsentlige stilistiske ændringer og med nogle tilføjede anmærkninger, ere af familien velvllig overladte den historiske forening til udgivelse. De afgive i forbindelse med de tidligere trykte ligeartede optegnelser af Ejdsvoldsmændene Christie, F. Schmidt, Bryn og N. Wergeland et værdifuldt bidrag til hine mindeværdige dages historie.}} {{linje|20%}} ''Første Paaskedag den 10de April.'' — De Deputerede forsamlede sig ved Eidsvold Kirke, i hvilken Gudstjenesten var bestemt til Kl. 11; en betydelig Folkemængde var der tilstede. Regenten ankom Kl. omtrent <math>\scriptstyle11\frac{1}{2}</math>, og idet han gik gjennem de Deputerede, der udenfor Kirkedøren havde opstillet sig i tvende Rader, sagde han: Lader os i Herrens Hus nedbede Guds Velsignelse til det store Verk, vi i Dag paabegynde. Gudstjenesten begyndte derpaa i sædvanlig Orden, og Professor Leganger prædikede over Dagens Evangelium. Med Prædikenen var man i Almindelighed ikke fornøiet; den var meget lang, krybende for Regenten, og Slutningen, om jeg saa maa sige, dumdristig. Efterat han omtrent en Times Tid havde talt om Jesu og den Mennesket ved ham forskaffede Udødelighed, gik han over paa Anvendelsen og forsikrede os, at ligesom Jesus havde erhvervet sig Udødelighed omsider ved sit Livs Opofrelse, saaledes maatte Mennesket ikke heller kunne vente dette høieste Gode, uden efter megen Kamp og Møie. Jeg overlader til Theologer at bedømme, om dette er rigtigt; efter min Smule Formening tør vi vel Alle, den som arbeider, og ikke arbeider, vente at naae Udødelighed; men om vor tilkommende Lyksalighed er vel egentlig Spørgsmaalet. Omsider hilsede han da, i enkelte Taler, stilede til enhver især,<noinclude> <references/></noinclude> 5dztu8wn9fhinphyno88dfzdzcdpowm 336511 336505 2026-09-27T16:20:26Z KåreBot 479 luft rundt streker 336511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|212|V. C. W. SIBBERNS }}</noinclude>{{liten blokk|Medborgeres tillid og agtelse fulgte ham paa hans lange offentlige bane. Han døde den 1ste januar 1853.}} {{liten blokk|Hans dagbogs-optegnelser fra Ejdsvold, som i det efterfølgende gjengives med nogle uvæsentlige stilistiske ændringer og med nogle tilføjede anmærkninger, ere af familien velvllig overladte den historiske forening til udgivelse. De afgive i forbindelse med de tidligere trykte ligeartede optegnelser af Ejdsvoldsmændene Christie, F. Schmidt, Bryn og N. Wergeland et værdifuldt bidrag til hine mindeværdige dages historie.}} {{---}} ''Første Paaskedag den 10de April.'' — De Deputerede forsamlede sig ved Eidsvold Kirke, i hvilken Gudstjenesten var bestemt til Kl. 11; en betydelig Folkemængde var der tilstede. Regenten ankom Kl. omtrent <math>\scriptstyle11\frac{1}{2}</math>, og idet han gik gjennem de Deputerede, der udenfor Kirkedøren havde opstillet sig i tvende Rader, sagde han: Lader os i Herrens Hus nedbede Guds Velsignelse til det store Verk, vi i Dag paabegynde. Gudstjenesten begyndte derpaa i sædvanlig Orden, og Professor Leganger prædikede over Dagens Evangelium. Med Prædikenen var man i Almindelighed ikke fornøiet; den var meget lang, krybende for Regenten, og Slutningen, om jeg saa maa sige, dumdristig. Efterat han omtrent en Times Tid havde talt om Jesu og den Mennesket ved ham forskaffede Udødelighed, gik han over paa Anvendelsen og forsikrede os, at ligesom Jesus havde erhvervet sig Udødelighed omsider ved sit Livs Opofrelse, saaledes maatte Mennesket ikke heller kunne vente dette høieste Gode, uden efter megen Kamp og Møie. Jeg overlader til Theologer at bedømme, om dette er rigtigt; efter min Smule Formening tør vi vel Alle, den som arbeider, og ikke arbeider, vente at naae Udødelighed; men om vor tilkommende Lyksalighed er vel egentlig Spørgsmaalet. Omsider hilsede han da, i enkelte Taler, stilede til enhver især,<noinclude> <references/></noinclude> lts14ovbishg2hkwas0iueckkfr0dm3 104 82500 336333 215688 2026-09-27T15:49:01Z KåreBot 479 – > — 336333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||DAGBOG PAA EIDSVOLD.|213}}</noinclude>Regenten og Norges første National-Forsamling, og talede her, naar jeg undtager, at han, som foranført, strøede for megen Virak for Regenten, efter min Formening virkelig vakkert; endelig endte han, efter at have givet Vink om, at kun i Eens Hænder kan Regjeringen sikrest føres, saaledes: Glad nedlægger Oldingen i Embeds-Aar, Oldingen blandt Mennesker, nu sit sneehvide Hoved i den allerede aabne Grav, thi han har seet sit elskede Fødelands opgaaende Herlighed, han har seet Landets tilkommende Fader og — (her gjorde han virkelig en Pause, som vilde han endnu betænke sig) Konge. En stor Del af os var af den Formening, vi strax kunde vende tilbage, haabende, Professor Leganger velvilligen vilde sørge for alt det Øvrige, som han havde sørget for Kongens Udnævnelse. Høitideligheden i Kirken endtes med, at samtlige de Deputerede offrede Hr. Professoren, saa han sandelig fik et temmelig klækkeligt Offer. Fra Kirken drog man i en uoverseelig Skare af Vogne, Kjerrer, Karioler &tc. til Eidsvold Verk, hvor man samledes i en stor Sal og strax i alphabetisk Orden blev opraabt for derefter at legitimere sig som Deputeret og overlevere sine Adresser. Hver enkelt Deputation blev til den Ende indladt i en anden Sal, hvor Regenten modtog samme, svarede enhver især noget Forbindtligt paa den korte Tale, man ved Overrækkelsen af Fuldmagterne holdt til ham, og overleverede dem til Etatsraad Holten, som igjen til enhver af de Deputerede gav en Billet med Paaskrift: Adgang til Rigsforsamlingen paa Eidsvold for N. N. I samme Sal, som Regenten staaende modtog Deputationerne, sad Conferentsraad Sommerhjelm mod Biskop Bech paa høire og Biskop Bugge paa venstre Side, modtoge Fuldmagterne med Adresserne fra Etatsraad Holten og førte dem under Nr. til Protocols. Hermed sluttedes Forhandlingerne for den Dag.<noinclude> <references/></noinclude> pqh526zayiedjuvgtvk3g0iazdnmoz3 104 82501 336334 215689 2026-09-27T15:49:11Z KåreBot 479 – > — 336334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|214|V. C. W. SIBBERNS }}</noinclude>De Deputerede, der bestaae af 113 Personer, spiste et forsvarligt Middagsmaaltid, og spiste de Deputerede fra Stiftsstæderne ved Regentens eget Taffel, ved hvilket, foruden disse, Regjeringsraaderne, Biskoperne &tc. vare tilstede. ''Mandag den 11te April''. — Man var bestemt at møde Kl. <math>\scriptstyle9\frac{1}{2}</math>, og efterat vi havde taget en tilstrækkelig Frokost med fornøden Madeira (tænk, hvor vi leve paa Statens Bekostning) opmarscherede vi, atter efter alphabetisk Orden, i Høitidssalen. Denne er temmelig lang, men meget smal og altfor liden for et Personale af over 100 Mennesker. Paa hver Side ere tvende Rader Bænke, beklædte med rødt, ikke meget fint Klæde; øverst for Enden staaer paa en Forhøining en forgyldt Lænestol, ved Siden nedenfor tvende Borde til Secretairerne; Christian den fjerde hænger nydelig malet paa Væggen. Efterat vi alle der vare forsamlede og havde stillet os ved Bænkene paa begge Sider, optraadte i høitidelig Procession parvis, dragende gjennem den lange Række og stillende sig paa høire og venstre Side af den forgyldte Lænestol, først samtlige Adjutanter, derpaa Kammerraad Holst og Thulstrup, Falbe og Treschow, Bergh og Vibe, Biskoperne Bugge og Bech og endelig Regjeringsraaderne Tank og Aall, Collett og Sommerhjelm, Haxthausen og Schmettow, alt i opstigende Orden, indtil endelig Hans Kongl. Høihed sluttede det høitidelige optog og nedlod sig paa Lænestolen. Efterat Alting var i Orden, reiste han sig og holdt en Tale til Rigsforsamlingen, hvori han opmuntrede den til at paabegynde og fuldende det vigtige Fædrenelands-Anliggende med Visdom, Enighed og Fædrenelandssind, formanende Enhver til frimodigen at yttre sine Tanker, søgte at gjendrive den Mening, som kunde Norge ei være en selvstændig Stat, og henviste os i saa Henseende til vore Forfædre, tilkjendegav os, at Regjerings-Raadet var befalet<noinclude> <references/></noinclude> snqmou8o58qt4b41x4vvqqfmr5cirha 0 82503 336128 215691 2026-09-27T15:04:26Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336128 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=234 to=298 forfatter="{{forfatterl|Michael Birkeland}}" header=1 /> [[Kategori:Dagbøker]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 4wb8yg54ud0934oa7ivfdq55rmj8rn3 104 82504 336335 215692 2026-09-27T15:49:21Z KåreBot 479 – > — 336335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|216|V. C. W. SIBBERNS }}</noinclude>varede <math>\scriptstyle2\frac{1}{2}</math> Time, maatte Regjeringsraader &c. blive staaende paa begge Sider af Regenten. Da denne var aftraadt, kom Rigsforsamlingen endnu overens om, at en Committee skulde indtil den følgende Dag udkaste Grundregler for Præsidentens Pligter, Formen, hvorefter Forhandlingerne daglig skulde fremmes, og en Tak-Adresse til Regenten. Til denne Committee, der foruden Præsident, Vice-Præsident og Secretair skulde bestaae af 6 Medlemmer, valgtes: Sverdrup, Falsen, Hegermann, Omsen, Wergeland og Diriks. Nu endtes Forhandlingerne for i Dag; man spiste, de Deputerede for Agershus Amt, Agershusiske ridende Jæger-Corps, Agershusiske Skarpskytter-Regiment, Arendal og Artilleriet, Bønder og Under-Officierer incl., ved Regentens eget Taffel, og drak, under Oplandske Regiments Musik, Skaaler paa Fædrelandets Velgaaende, hvortil en Sang var forfattet af Rein. ''Tirsdag den 12te April.'' — Udkastet til de igaar bestemte Politi-Love vedtoges med faa Forandringer; disse blive trykte. Herpaa oplæstes Tak-Adressen til Regenten, og efterat Præsidenten harde spurgt, om den saaledes fandt Rigsforsamlingens Bifald, opstod Wergeland og i en saare vel gjennemtænkt og grundig Tale formente, at i Tak-Adressen tillige burde tilføies, at National-Forsamlingen ansøgte Hs. Kongl. Høihed om fremdeles at vedblive Statens Ror, indtil Rigsforsamlingens Forhandlinger vare tilendebragte;<!-- --><ref follow="p215">s. 7 f.), Jacob Aall (Erindringer, Langes udg. s. 393) og Fr. Schmidt (Dagbøger, s. 150 f.) have leveret, foregik valget af præsident, vise-præsident og sekretær, efterat prinsen havde forladt forsamlingen. Men Sibberns fremstilling bestyrkes ikke blot ved et andet rigsforsamlings-medlems, dengang byfoged, siden amtmand G. Wulfsbergs utrykte dagbog, men også ved udtryksmåden i de officielle forhandlinger.</ref><noinclude> <references/></noinclude> lwk1fi21qfnb6dmokim187dl5rrbqp6 104 82505 336336 215693 2026-09-27T15:49:31Z KåreBot 479 – > — 336336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||DAGBOG PAA EIDSVOLD.|217}}</noinclude>thi, sagde han, den Magt, med hvilken Hans Kongl. Høihed nu regjerede, skjønt det vistnok var høist velgjørende for Staten, at den i Farens Øieblik af ham var antaget, kunde dog ikke ansees aldeles lovlig, og først nærværende National-Forsamling kunde give den Lovs-Kraft. Han foreslog derfor ogsaa, man troer i Ironi, en Tak-Adresse til de Mænd, som første Gang paa Eidsvold havde raadet Regenten<ref>Wergelands tale (aftrykt i Sønnens Constitutions-Historie II, bil. s. 20—22), var vistnok alvorlig ment ogsaa med hensyn til taksigelsen til de mænd, der paa det foreløbige Ejdsvoldsmøde havde udtalt sig for nationens suverænitet; men hans betragtningsmåde var saa formel og juridisk, at den let maatte fremkalde misforstaaelser (jævnf. N. Wergelands Fortrolige Breve fra Eidsvold s. 9—12).</ref>. Sagen debatteredes heftig for og imod; endelig opstod Wedel og formente, at skjønt det vel ingen Tvivl var underkastet, og rimeligvis heller ikke paatvivledes af Nogen i National-Forsamlingen, at. Majestæten nu var i dens Hænder, troede han dog, for ikke at begynde vore Forhandlinger med Splidagtighed, at man burde lade Tingen gaae i dens nærværende Gang og lade den foreslaaede Tak-Adresse uforandret passere. Disse Grunde fandt almindeligt Bifald, og Wergelands Forslag faldt igjennem; han er imidlertid ikke desmindre den conseqvente uforfærdede Mand. Nu valgtes en Committee, der skal gjøre Forslag til Rigsforfatningen, og disse ere de, som i medfølgende Liste ere betegnede med skrevne Tal foran<ref>Listen mangler. Konstitutions-komiteens medlemmer vare: Hegermann, Falsen, Sverdrup, Jac. Aall, Rein, P. Motzfeldt, Rogert, Wedel-Jarlsberg, Diriks, Wergeland, Stabell, Omsen, Fr. Schmidt, Petersen og Middelfart.</ref>. Forhandlingerne endtes for idag. ''Onsdagen den 13de April.'' — Paa Rigsforsamlingens igaar Regenten ved en Deputation tilstillede Adresse modtog man i Dag hans skriftlige Svar, hvis Indhold omtrent<noinclude> <references/></noinclude> 1wb1tm0ce9oil8jyfst3miopcst4mic 104 82506 336337 215694 2026-09-27T15:49:41Z KåreBot 479 – > — 336337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|218|V. C. W. SIBBERNS }}</noinclude>var følgende: Enhver Erkjendtligheds Ytring fra det norske Folk var ham behagelig, hvor meget mere da denne fra Rigets udvalgte Mænd; hans Overbevisning sagde ham, at han havde udrettet noget Godt for Norge, og hans høieste Bestræbelse skulde gaae ud paa at udrette end mere; han bad Præsidenten at tilkjendegive Rigsforsamlingen sin Erkjendtlighed og sin Tak. Præsidenten tilkjendegav derpaa at den udvalgte Committee først paa Fredag den 15de April kunde forelægge Rigsforsamlingen de af den foreslaaede Grundtræk til Norges tilkommende Regjeringsform. ''Fredagen den 15de April.'' — Præsidenten forelæste de af Committeen fremsatte Grundprinciper for Norges tilkommende Regjeringsform saaledes: 1. Norge bør være et indskrænket arveligt Monarki. 2. Folket bør udøve den lovgivende Magt gjennem sine Repræsentanter: 3. Folket bør ene have Ret til at beskatte sig gjennem sine Repræsentanter. — 4. Krigs- og Freds-Retten tilkommer Regenten. 5. Regenten bør have Ret til at benaade. 6. Den dømmende Magt bør være særskilt fra den lovgivende og udøvende. 7. Trykkefrihed bør finde Sted. 8. Den evangelisk-lutherske Religion bør forblive Statens og Regentens Religion. Alle Religions-Secter tilstedes fri Religions-Øvelse; dog ere Jøderne fremdeles udelukkede fra Adgang til Riget. 9. Nye Indskrænkninger i Næringsveie bør ikke tilstedes. 10. Personelle eller blandede arvelige Forrettigheder bør ikke tilstaaes Nogen for Fremtiden. 11. Statens Borgere ere i Almindelighed lige forpligtede til i en vis Tid at værne om Fædrenelandet, uden Hensyn til Stand, Fødsel eller Formue. Nærmere Bestemmelser og Indskrænkninger vil blive at tilføie foranførte Grundsætninger ved Statsformens Udarbeidelse; — og tilkjendegav derpaa, at da ifølge de foreløbigen antagne Politi-Love intet Rigsforsamlingen gjort Forslag maatte<noinclude> <references/></noinclude> 5qygim2o41wik7mtx1j243y8niug80e 104 82507 336338 215695 2026-09-27T15:49:52Z KåreBot 479 – > — 336338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||DAGBOG PAA EIDSVOLD.|219}}</noinclude>delibereres om, før den følgende Dag, vilde de her fremsatte 11 Grundprinciper først i Morgen blive at gjennemgaae, og hævede derpaa Forsamlingen for i Dag. ''Løverdagen den 16de April.'' — Efterat man var samlet i Rigsdagssalen og enhver Deputeret (som i Politi-Lovene ved vigtige Anliggender er befalet) havde forevist sit Tegn, oplæstes atter Grundtrækkene og skredes derpaa til Deliberation om den første Grundregel. Capitain Holck af Bergenhusiske Infanteri-Regiment fremstod, og troede, at første Grundprincip burde udvides saaledes: at Norge burde være et indskrænket, arveligt og udeleligt Monarki og dets Regent føre Navn af Konge. Flere af os, hvoriblandt ogsaa jeg, skjønt vi i Hovedsagen vare enige med Capitain Holck, troede dog, at denne vigtige Tilsætning til Grundregelen burde, som et særskilt Forslag, i Medhold af Politi-Lovene først fremsættes i Dag og derefter komme under Qvæstion den følgende Dag, og fremførte vore Meninger i denne Henseende; Falsen troede, at da den af Committeen fremsatte Grundsætning udtrykkelig nævnte Navnet Monarki, maatte ogsaa sammes Regent være Konge, og var derfor af den Formening, at det fremsatte Tillæg strax kunde voteres paa tilligemed Hovedqvæstionen; Flere talede i denne Henseende pro et contra, indtil Wergeland forlangte Ordet. I en meget vidtløftig og skreven Tale søgte denne derpaa at oplyse, hvilken der var den bedste Regjeringsform, og da han, efter omtrent at have talt en liden halv Time, var kommen saavidt, at han af de gamle Grækere og Romere vilde bevise, at det rene Democrati langtfra ikke var det bedste, raabtes der af en 5 à 6 Stemmer i Forsamlingen: {{sperret|Til Sagen}}! (NB. Efter Politi-Lovene har Præsidenten Ret til, naar den Talende er for vidtløftig og især gaaer udenfor Materien, at paalægge Taleren at holde sig til<noinclude> <references/></noinclude> nwvrleb8nweueiirq5objfyrcdf6er1 104 82511 336339 215699 2026-09-27T15:50:02Z KåreBot 479 – > — 336339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||DAGBOG PAA EIDSVOLD.|223}}</noinclude>land, at denne Maade i gamle Dage havde været brugelig selv i Norge ved dets inddeling i Skibreder, samt Hegermann med Flere atter havde forfægtet den antagne Grundsætning, udsattes denne Post til nærmere overveielse og Foretagelse igjen paa Mandag, hvorefter denne vigtige Dags Forhandlinger sluttedes. ''Søndagen den 17de April'' blev intet foretaget ''Mandagen den 18de Do.'' — Det var bestemt seneste Løverdag, at i Dag skulde vælges en Committee for at undersøge Financerne og en ny Præsident med Vice-Præsident for 8 Dage. Falsen<ref>Navnet er senere overstrøget i originalen.</ref> forlangte. Ordet og holdt en Tale, meget god, hvad Formen angik. Han søgte at bevise, at denne Forsamling paa ingen Maade maatte befatte sig med den borgerlige Lovgivning, og hvo tvivlede vel paa, at han heri havde Ret? men han søgte ogsaa at godtgjøre, at denne Rigsforsamling ikke i mindste Maade havde Fuldmagt at undersøge Landets indvortes Tilstand og end mindre dets Forhold til fremmede Magter, og jeg med flere, jeg tør sige sande Nordmænd, bævede i vort Inderste over saadan Tale, fremsagt just af denne Mand. Hvad, siger han i sin Tale, kan saadan Undersøgelse nytte til? hvordan skulde Oplysningen om Landets indvortes Tilstand og Hjælpemidler i saadan Hast erholdes? og skulde vi 112 Hoveder indlade os i Diplomatikens Irgange? (hans egne ord). Nei! lader os ikke ligne hine Decemvirer, der, idet de lovede deres Fødeland Frihed, selv bleve lige saamange Tyranner. Paa Grund af denne Tale fremsatte han de 2de Qvæstioner: 1) om Rigsforsamlingen efter endte Forretninger skulde vælge 5 kyndige Mænd i Riget, uden Hensyn til om samme sadde i Rigsforsamlingen eller ikke, der skulde sammentræde for<noinclude> <references/></noinclude> 1xqbo036ev5pkp44tx7un7ut2usoicr 104 82512 336340 215700 2026-09-27T15:50:12Z KåreBot 479 – > — 336340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|224|V. C. W. SIBBERNS }}</noinclude>at udarbeide en ny Lovbog? og 2) om ikke Rigsforsamlingens Forretninger skulde ansees for at være endte og som Følge deraf Samlingen opløses, naar Rigets Constitution var antaget og Kongen valgt? Han udbad Qvæstionerne strax foretagne til Votering, da de, som han sagde, allerede vare discuterede i Løverdags, skjønt ingen af os Uindviede vidste at have hørt det<ref>Falsen maa antages at have sigtet til en discussion, som fandt sted ved slutningen af mødet den 16de april, da Løvenskiold opkastede spørgsmål, om ikke en komité burde nedsættes til undersøgelse af rigets forhold til udlandet. Wergeland og Wedel understøttede ham, Sverdrup og Omsen ytrede sig derimod, men discussionen gik snart over til privat samtale. Se Aalls Erindr. s. 411 f. og Faye, Norge i 1814, s. 79 ff. jfr. Breve fra Eidsvold, s. 22 og Wergelands Const. Hist. II, s. 51.</ref>. Løvenskiold, Wedel med mange Flere, jeg incl., protesterede paa det Kraftigste mod Spørgsmaalenes Forelæggelse idag, da de ikke ifølge Lovene Dagen forud behørig vare forelagte. Gud veed, hvordan det imidlertid var gaaet, ifald Sagen var kommet til Votering, thi Proponenten har megen Overvægt; men Præsidenten afgjorde Sagen ved egen Autoritet og nægtede i Medhold af Lovene Spørgsmaalene i Dag at fremsættes. Nu skredes til Dagens Orden, til Valget af en Committee for at undersøge Financerne, og enedes man om, at denne skulde bestaae af 9 Medlemmer; man valgte især Amtmænd, Fogder og Kjøbmænd, sc. Grosserer Meltzer, P. Schmidt, Foged Collett, Grosserer Rolfsen, Amtmand Krohg, Grosserer Mørch, Carl Stoltenberg, Lund og Rosenkilde. Denne Committee skal strax træde sammen og indgive Forslag til Rigsforsamlingen. Derpaa valgtes til Præsident oberst Hegermann, Vice-Præsident Sorenskriver Falsen, og Samlingen hævedes for i Dag. ''Tirsdagen den 19de April.'' — De igaar fremsatte 2de Spørgsmaal bleve foretagne til Votering. Det første blev<noinclude> <references/></noinclude> bpnazeo3x4irkbze7id5kimp8afof60 0 82514 336116 215702 2026-09-27T15:02:26Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336116 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=411 to=414 forfatter="{{forfatterl|Sophus Bugge}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 5rvj4nq0pa531nzpk0yp4j9yaeazr0s 104 82515 336341 215703 2026-09-27T15:50:22Z KåreBot 479 – > — 336341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|226|V. C. W. SIBBERNS }}</noinclude>Nordmændene Rein og Provst Schmidt talede mod førstnævnte, dog kun forsaavidt de udenlandske Forhold angik, som de holdt for umulige at erholde Forklaringer om og umulige at indlade sig i. En Sorenskriver Koren, Professor Sverdrup og mange med dem anførte, at de ikke af deres Committenter havde Fuldmagt paa mere end at antage en Constitution, samt til hvem den executive Magt skal være overdraget. I denne Anledning holdt Præst Grøgaard (en herlig, høist energisk Mand) en kort, men trædende Tale, og endte samme, idet han korsvis fremstrakte sine Hænder, saaledes: binder mine Hænder! den hele Norske Nation skal være fri, men denne Rigsforsamling skal ene være lænkebunden!!! — Efterat der vel var talet et Par Timer i denne Anledning, blev Spørgsmaalet fremlagt uden al Tilsætning, og var altsaa i sig selv meget ligegyldigt. Stemmerne vare aldeles delte, 55 for og 55 mod Forslaget; Præsidenten (Hegermann) gjorde Udslaget, og Forslaget antoges, sc. naar Constitutionen er antaget og Kongen valgt, er Forsamlingen hævet. Ja, gid den var hævet i dette Øieblik! thi den er ikke længere interessant; men inden denne Antagelse og inden dette Valg vil den neddyssede Qvæstion fremkomme med forøget Kraft, og om den, som jeg nu formoder, falder igjennem, saa have vi dog gjort vor Pligt med rolig Samvittighed. For at ende denne Dags Forhandlinger med noget Oplivende, indkom til Rigsforsamlingen et Forslag fra en Del Bønder her af Sognet. Blandt Andet foreslog det Afskaffelsen af Sølv-Værdien og i 4de Post udtrykker det sig omtrent saaledes: „Skriverfriheden, ja denne Skriverfrihed var det nu vel godt om den blev tilladt, paa det vi fattige og enfoldige Bønder kunde faae Tilladelse til at lade vore Skjøder og Documenter skrive af hvem vi vilde, og ikke som hidtil skulde være nødsagede til at lade<noinclude> <references/></noinclude> r6g7a1x5fls7l0wiwmqwwloyv1n2jny 104 82516 336342 215704 2026-09-27T15:50:32Z KåreBot 479 – > — 336342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||DAGBOG PAA EIDSVOLD.|227}}</noinclude>samme skrive af Øvrigheden, som derfor lader sig i dyre Domme betale.“ En almindelig Latter endte Dagens Forhandlinger. ''Mandagen den 2den Mai.'' — Justitsraad Diriks valgtes til Præsident, Amtmand Bendeke til Vice-Præsident. Det næste Møde bestemtes til Onsdagen den 4de Mai om Formiddagen, for da at begynde paa Deliberationerne om Constitutions-Forslaget. ''Onsdagen den 4de Mai.'' — Præsidenten tilkjendegav Rigsforsamlingen, at til Committeen vare indgivne adskillige Forslag og Strøtanker til Norges Constitution, som alle i sin Tid og efter Omstændighederne vare tagne under Overveielse, og som han nu befalede Secretairen at oplæse. Det første var Forslag til en Constitution for Norge af Sorenskriver Weidemann paa Thoten, underskrevet af en stor Del af Sorenskriveriets Almue. Det var godt skrevet, men saa erkeroyalistisk, at vi, der ikke ganske vare saa kongeligsindede, skjælvede og bævede. Kongen skal efter samme ansees som det ypperste Hoved paa Jorden og kan omtrent gjøre og lade, hvad han vil; den eneste Indskrænkning, saavidt jeg erindrer, var, at et Nationalraad skulde sættes ham ved Siden, uden hvis Samtykke ingen Skatter skulde kunne udskrives. Sorenskriver Koren oplæste derpaa sine, som han kaldte dem, Strø-Tanker. Heri talede han, som af Johannes Aabenbaring, saa grangivelig, at vort Nabo-Rige Sverige snart vilde være underkastet en Revolution, saa ligesaa grangivelig, at de 3de Nordiske Kroner da vilde komme paa Prinds Christians Hoved, og Gud veed hvad Alt mere han saa; Rigsforsamlingen saa tydelig, hvad den rigtignok længe havde seet, at han var en N-r. Slutningen, han uddrog af disse mange Syner, var, at det vilde være upolitisk at antage som ubetinget Lov, at Kongen skulde boe i Landet; thi dette vilde hindre denne lyksalige Union. Lensmand<noinclude> <references/></noinclude> nog08z3h0hnciqsjan4568yw13bumn8 104 82519 336525 215707 2026-09-27T16:37:20Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 336525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|230|V. C. W. SIBBERNS }}</noinclude>faae en Privat-Mand til Konge, og til den anden, at i Huslivet regjerer Manden Kvinden: Kvinden bør ikke i det langt vigtigere Regimente regjere Manden; desuden viste Erfarenhed, at ved Kvinde-Regimente regjerede ikke hun, men hendes Yndlinger, eller hvad andet Navn man nu vil give dem. Forslaget antaget med 105 Stemmer mod 5<ref>Naar jeg siger uden at nævne Personer til: {{sperret|Forslaget antoges eller forkastedes}}, er hermed stedse Committeens Forslag eller §en ment. {{høyre|(Forf.’s Anm.)|2em}}</ref>. {{sperret|8de §}} enstemmig antaget. {{sperret|9de}} ligesaa. {{sperret|10de §}}. Sorenskriver Koren gjorde herved den veludtænkte Anmærkning, at man burde have 2de Protocoller i denne Henseende, som Storthingets Protocol muligens kunde opbrænde. Præsidenten, Justitsraad Diriks (som jeg her maa anmærke er en overmaade flink Mand, og saa meget mere skikket til dette Embede i disse vigtige Dage, som han skal være en af Landets kyndigste Jurister, forklarer ved hver §s Forelæsning Committeens Aarsager, hvorfor den saaledes og ikke anderledes er antaget) anmærkede, at man haabede, at Thronarvingen vilde blive døbt og saaledes blev indført i de nu heldigvis indførte 2de Ministerialbøger, og om endog dette skulde slaae feil, maatte dog Tildragelsen nødvendigvis være antegnet i Statsraadets Protocol; han haabede saaledes, ingen Fare i denne Anledning var at befrygte; man smaalo, og Forslaget antoges enstemmig. § 11. Lieutenant Heidmann foreslog: at naar Kongen ingen Livsarvinger havde, der ingen rimelig Formodning var for, at han vilde faae nogen, og han dog ikke, naar ingen arveberettiget Prinds var til Norges Throne, vilde nævne sin Eftermand, maatte Storthinget, for at undgaae et splidagtigt Valg, foreslaae Thronarvingen, som da i Kongens levende Live skulde adopteres. Forslaget synes dog sandelig meget fornuftigt; men det fik et høist latterligt<noinclude> <references/></noinclude> t7axwzcfzf74uc5j79991g81sutliqz 104 82521 336343 215709 2026-09-27T15:50:42Z KåreBot 479 – > — 336343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|232|V. C. W. SIBBERNS}}</noinclude>ført. {{sperret|§ 18}}. Sorenskriver Koren syntes, det var haardt, at Kongen eller Thronarvingen i saa Henseende ikke skulde have den almindelige Menneskeret at kunne gifte sig med hvem han ønskede; men Falsen svarede herimod, at vilde han i dette Tilfælde benytte den almindelige Menneskeret, stod det ham frit for ved at renoncere paa Thronen. Vilde han ikke det, fik han at see paa Nationens, ikke paa sit eget Ønske. Forslaget enstemmig antaget. {{sperret|§ 19}}. Man troede, at en saadan anklaget Prinds muligens undertiden kunde være værre faren med sin kongelige Dommer end med at staae under Nationens Ret; anførte i saa Henseende Fredrik den store som Kronprinds, Don Carlos og Alexei Petrowitz, og troede, at det maatte staae en saadan anklaget Prinds frit for at henskyde sig under {{sperret|Rigsretten}} (forklares senere). Sverdrup anførte herimod, at Kongen ifølge sin Ed til Constitutionen var forbunden at dømme eller lade dømme efter Landets Love, og at man, naar den foreslagne Maade antoges, kunde tænke sig det Tilfælde, at den tilkommende Konge blev dømt af Landets Domstole, hvilket han med Mængden syntes ikke var passende. Forslaget antaget. {{sperret|§ 20}}. Wedel anførte: at det nordligere Klima naturligvis udviklede Manden senere end det sydligere, at en 18-Aarig i Norge i Almindelighed var en Dreng, og at Mænd ikke burde regjeres af Drenge. Hount, jeg og en Mængde vare af samme Mening. Sverdrup og Falsen anførte herimod, at et Regentskab saa meget som muligt af mange Aarsager maatte søges undgaaet, og at følgelig, jo før det kunde ophæves, jo bedre. Forslaget forkastet med 59 Stemmer mod 51. Der skredes derpaa til Votering, og Alderen bestemtes ved Stemmeflerhed til 20de Aar fuldendt. — Under denne Dags Forhandlinger hører endnu en vakker Anmærkning, Etatsraad Rogert gjorde ved den 7de § (se<noinclude> <references/></noinclude> 4bos5lsvujo4srcx4dnk26gmdmtcszh 104 82522 336344 215710 2026-09-27T15:50:52Z KåreBot 479 – > — 336344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||DAGBOG PAA EIDSVOLD.|233}}</noinclude>Debatte i denne Anledning). Mand af Mand, sagde han, var Norges rette ældgamle Arvefølge; thi i mange Aarhundreder tilbage, under Norges egne Konger, havde kun Agnater besteget Thronen; det eneste Tilfælde undtagen, da en Cognat, i Sverrers Dattersøn, for en kort Tid havde regjeret. ''Thorsdagen den 5te Mai.'' — Man begyndte efter Ordenen paa {{sperret|21de §}}. Omsen opponerede mod Forslaget, bemærkede, at en fattig Stat som Norge ikke maatte indlade sig i unødvendige Omkostninger, og at han ikke indsaa, hvorfor ikke Høitideligheden ligesaa vel kunde skee i Rigets Hovedstad Christiania. Sverdrup svarede: Kongens Kroning var en saare høitidelig Handling, at man dertil i hele Norge intet passeligere Locale havde end den for sin Ælde og Størrelse fra Oldtiden ærværdige Throndhjems Domkirke, og at desuden denne Handling nærmere vilde sammenbinde begge Stifter, Throndhjem og Agershuus, der saa gjerne vilde rivalisere med hinanden. Omsen gjensvarede, at han i Anledning af Professorens seneste Anmærkning vilde foreslaae, at Kroningen alternerede mellem de 4 Stiftsstæder. Præst Darre formente, at de Omkostninger, Omsen saa meget befrygtede ved Kroningen i Throndhjem, alene bestode i Skydsen for Kongen og hans Følge, da Omkostningerne ved Kroningen selv nødvendig maatte medgaae, hvad enten Handlingen foretoges i Christiania eller Throndhjem. Han troede, disse Skyds-Omkostninger omtrent vilde være de samme, hvor end Kroningen skeede, da til Kroningsstedet stedse vilde blive en Conflux af Mennesker, og holdt desaarsag Throndhjems Domkirke som det eneste passende og tilstrækkelig rummelige Sted til Kroningen. Capitainerne Motzfeldt og Holck talte endnu for Forslaget, og da den sidste i denne Anledning paastod, at<noinclude> <references/></noinclude> d18uo8szpbugy2sy49wdc5znisji8zd 0 82536 336099 215724 2026-09-27T14:59:36Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336099 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=415 to=422 forfatter="I. C. Kjær" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] k513lik4z9wzers9fl1vu3vvgo7hb8d 104 82586 336492 215812 2026-09-27T16:15:32Z KåreBot 479 – > — 336492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|58|KARL RYGH.}}</noinclude>tenkelighed. {{sperret|Aaslo}} (Oslo) ligger lige ved siden af ''Taðvin'' (Tøien), hvori man har det samme begreb. De stammer i navnene derimod, som nærmere betegne folkets forhold til det land, det har taget i besiddelse, have sikkerlig for en stor del vekslet i brugen i tidens løb, saa at der er flere af dem, der henvise hver til sin tidsalder. Først maa her stilles stammen {{sperret|vin}}. Ordet er tabt som appellativ i det gamle sprog, og allerede dette viser de navnes ælde, som ere dannede deraf. At et ord, som har været saa overordentlig hyppigt brugt til dannelse af stedsnavne, og derfor engang maa have været det almindelige fællesnavn til at betegne en bestemt anskuelse af et stykke jord, er rent forsvundet i middelalderen, synes bedst at kunne forklares, naar man antager, at dets brug som fællesnavn og i egennavne udelukkende tilhører den ældre jernalder, og at det ved den omveltning ogsaa i sproget, som har ledsaget dennes ende, er blevet erstattet af andre betegnelser. Det forekommer allerhyppigst i den gamle Gulathingslag og indenfor Kristianiafjorden, dernæst hyppigt i det øvrige Viken, det nedre af Oplandene og inde i Throndhjemsfjorden, altsaa i de samme egne, som ogsaa ved fundene af oldsager vise sig omtrent i samme forhold at have været sterkest byggede i den ældre jernalder (det forekommer ei i Østerdalen, sjelden i Hallingdal — mest i den nordre dal, der er Bergen nærmest — neppe i Numedal eller de øvre dale i Throndhjem; i Valdres hyppigt i den øvre del, men aftagende nedover, hvilket let forklares, om Valdres er befolket fra Sogn). Betydningen er vel af Munch (Beskr. X) ret forklaret som „græsgang.“ I saadanne navne at se en hentydning til nomadisk levevis i den ældste tid, vilde visselig være uret; egentligt nomadeliv kan aldrig være ført i Norge uden af et folk, hvis eneste husdyr var renen. Men det er dog vel<noinclude> <references/></noinclude> pbhs8yo8vpz43dodmvmm7ukzexel1df 104 82587 336493 215813 2026-09-27T16:15:42Z KåreBot 479 – > — 336493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|59}}</noinclude>utvivlsomt, at de minde om en tid, da fædrift i høiere grad end siden var vigtigste næringsvei, da maaske den samme mand havde flere opryddede beiter, mellem hvilke han flyttede uden at have nogen egentlig hovedgaard. At antage, at det er navne paa steder, der have været setre for andre gaarde, er neppe muligt, naar man tager hensyn til, hvor overmaade talrige disse navne f. ex. i Voss og Aker ere i forhold til de andre, som kunne antages at have samme ælde. Saaledes forstaaet, tror jeg, at ogsaa ordets betydning viser navnenes ælde. — I Helgeland kan ikke paavises noget dermed dannet navn, om ikke {{sperret|Herten}} (Alstahaug) skulde være en saadan dannelse (derom mere nedenfor). Derimod forekommer det i Lofoten og Vesteraalen ({{sperret|Venje}} — gammel form: ''Vinjar'' — i Bø og i Øksnes, {{sperret|Venje}} gl. ''Vin'' i Vaagen; {{sperret|Vøie}} i Bø, Buksnes og Øksnes er rimeligvis ''Vöðin'' (ɔ: ''Vaðvin''), der ellers nu pleier at være gaaet over til {{sperret|Vøie}} eller {{sperret|Voie}}). Den stamme af denne klasse, som kommer ''vin'' nærmest i ælde, er ''heimr''. Dette viser sig allerede, som Munch (Beskr. XIII) har paavist, af den ikke sjeldne ombytning af ''vin'' og ''heimr'' i samme navn (''Þoptyn — Þoptheimr'', Dovre; ''Greipsyn — Greipsheimr'', Hedemarken; ''Gjarðarini'' — ''Gjarðarheímr'', Gjerdrum; ''Guðini'' — ''Guðheimr, Skerfvini'' — ''Skerfheimr'', Vestfold o. fl.). Et bevis er fremdeles, at man slet ikke vil finde {{sperret|heim}} i egne, som afgjort ere blevne senere befolkede, og høist sjelden i endel andre, om hvilke der er grund til at antage det samme; i Østerdalen findes det ei nordenfor Elverum (medens {{sperret|stad}} gaar lige op til Storelvedalen og Rendalen), men oftere der og nedenfor; i Guldalen findes det ei i Røros, Aalen, Holtaalen, Budalen, neppe i Singsaas (de i matrikelen forekommende navneformer {{sperret|Fløtum}}, {{sperret|Malum}} ere nemlig dativformer, da de i almuens<noinclude> <references/></noinclude> 64itt6eiidrakn1q7fjaqs30w3luiic 104 82594 336494 215820 2026-09-27T16:15:52Z KåreBot 479 – > — 336494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|66|KARL RYGH. }}</noinclude>Desuden nevnes AB. 90: ''Dilstaðir'' og ''Hognastaðir'', der synes at skulle ligge i Brønø (naar der i overskriften staar: ''thessar jorder atte knutzkirkia j harme'', kan der være tvivl om, hvortil „''j harme''“ skal henføres); disse navne kan jeg ei nu finde igjen, hvis ei det sidste er {{sperret|Hongset}} i Brønø (jfr. {{sperret|Onsrud}} i Ullensaker, før ''Óðinshof'', {{sperret|Gansaas}} i Throndenes, før ''Gansvágr'', og fremdeles: {{sperret|Legvoll}}, før ''Leikvangr'', Munch Beskr: 158, og {{sperret|Kambtorp}}, før ''Kambstaðir'', Munch 201), og det første = ''Dilkastaðir'' i Ranen.<ref>''-bólstaðr'' findes nu fra Søndmøre til Stavanger forkortet til -{{sperret|bust}}; i første led ogsaa andetsteds: {{sperret|Bustrak}}, Drangedal (ɔ: ''Bólstaðarakr''), {{sperret|Busterud}}, Aadalen, som dog muligt kommer af et mandsnavn eller tilnavn; jfr. {{sperret|Bustatun}}, Kinservik (ɔ: ''Bólstaðartún'').</ref> Denne gjennemgaaelse af nogle af de vigtigste endelser støtter den mening om Helgelands bebyggelse, som jeg ovenfor fremsatte, idet jeg nærmest tog hensyn til oldsagernes udbredelse. Det samme resultat vil fremgaa, naar jeg nu gjennemgaar forraadet af navne i de enkelte strøg: De indre dale ere nybyg, skjønt i forskjellig grad; fjordegnene og de dele af kysten, som dækkes af store øer tæt udenfor, synes befolkede i middelalderen, mest i den kristelige; kun paa øerne og de aabne dele af kysten finder man merker til bebyggelse i oldtiden, og deraf er der igjen kun dele, hvis bebyggelse nogenlunde naar op til den ældste tid, man finder spor til i andre dele af landet. — Foruden de her nevnte endelser og enkelte andre gammeldagse stammer er især brugen af usammensatte ord uden bestemmende artikel karakteristisk for den ældste navnedannelse, og brugtes vistnok sjelden i en senere tid og slet ikke i den nyere. De første landnamsmænd kaldte sine gaarde: {{sperret|Mo}}, {{sperret|Vik}}, {{sperret|Berg}}, {{sperret|Kvaal}} osv., uanseet at der i nærheden kunde findes andre lokaliteter, paa hvilke den samme nevnelse passede. Deri viser<noinclude> <references/></noinclude> 2v4buxiuxdcqn174d60nsac8m13m9bd 0 82596 336096 215832 2026-09-27T14:59:05Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336096 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=79 to=161 tosection="Bemerkninger om stedsnavnene i den søndre del af Helgeland" header=1 forfatter="{{forfatterl|Karl Rygh}}" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 4pet2vr88z93njo835xmv3gefokstjk 104 82597 336495 215823 2026-09-27T16:16:02Z KåreBot 479 – > — 336495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|68|KARL RYGH. }}</noinclude>ere parter af en eneste gaard {{sperret|Vik}}. I dette tilfelde er altsaa kun navnet, ikke gaarden, af yngre oprindelse. — Endnu yngre ere de navne, som have den bestemte artikel, som i grunden slet ikke kunne siges at være egennavne, da disse efter sin natur ere uforenelige med artikelen. Der, hvor nu for tiden rydningen fremdeles gaar fremad og nye navne gives, have de altid artikel, og ligesaa navnene i de egne, der vides at være ryddede i de sidste aarhundreder (undtagen naar navnet er en opkaldelse af et ældre navn i nybyggerens hjemstavn). Dette er saaledes i Korgendalen i Heimnes tilfelde med samtlige gaarde fra kirken af opover, i Vefsn paa hele strøget fra Grane kirke til grendsen mod Namdalen samt i Hatfjelddalen, i Namdalen med alle gaarde ovenfor Throndnes (Namsalmindingerne).<ref>Endnu i begyndelsen af dette aarhundrede var Throndnes den øverste gaard i Namdalen (Bulls antegn. til Bings Beskr. i Vidsk. Selsk.s Skrifter). Nu er der 20 opsiddere ovenfor.</ref> Nedenfor disse grendser finder man kun saadanne navne her og der paa gaarde, som ere mindre (opstaaede af pladser) eller ligge afsides; saaledes paa et strøg nedenfor Grane i Vefsn, hvor landet langs elven er uveisomt, og elven selv ufarbar. Disse navne ere paa faa undtagelser nær ogsaa sammensatte. De norske {{sperret|{{rettelse|ö|ø}}navne}} kunne inddeles i 2 klasser: de, som ere dannede ved sammensetning af ''ey'', dels med et adjektiv, dels med et substantiv (i genitiv), og de, som have et selvstendigt navn uden tilf{{rettelse|ö|ø}}ielse af ''ey''. Herved maa dog merkes, at allerede i middelalderen ''ey'' synes lagt til oprindelig usammensattte navne, og dette er fortsat i st{{rettelse|ö|ø}}rre udstrekning i den f{{rettelse|ö|ø}}lgende tid, saa at der nu er faa {{rettelse|ö|ø}}er, hvis navne pleie at skrives uden dette tillæg, medens almuens talebrug dog i de fleste tilfelde bar holdt fast paa de gamle former. De større øer have i regelen alle i ældre<noinclude> <references/></noinclude> 9n756afwcpao74dtdzu47kgd762zpjs 104 82599 336496 215825 2026-09-27T16:16:12Z KåreBot 479 – > — 336496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|70|KARL RYGH.}}</noinclude>''Veigarsteinn'' (se nedenf.) viser; det er kanske oftere tilfelde, at en sterk form senere er gaaet over til en svag paa ''a'' (man kan jevnføre, at kvindenavnet ''Hlíf'' i middelalderen gaar over til ''Liva'', og at man i diplomerne fra 14de og 15de aarh. finder ''Ragnhilda, Gunna'' o. s. “v.): I Sn. E. forekommer blandt navne paa „sø“: ''körmt, hvítingr, dyn,'' hvilke alle ogsaa findes som ønavne. Det ser saaledes ud, som om et ord, der egentlig betegner „sø“, „vand“, kunde bruges som navn paa en ø, og saaledes maa da vel ogsaa ''Veig'' forklares. Hermed kan sammenlignes, at man i den samme opregning i Sn. E. finder ''hefring'', hvorved man kommer til at tænke paa ''Hefring'' (Høvringen), en fremstikkende fjeldpynt i Throndhjemsfjorden. Det er dog muligt, at ''hvítingr'' som ønavn kan hentyde til fjeldets hvide farve<ref>''hefring'' skal efter Bjørn Haldorsen betyde „storm, uveir,“ hvilket ogsaa kan passe paa det nevnte sted.</ref>. — ''Dyn'' forklares vel rettest: {{sperret|dønning}} (verbet ''dynja''); man finder sideformen ''Dun'' i Sn. Edda II, 492. Genitiv: ''Dynjar;'' deraf ''Dynjarnes'', nu {{sperret|Dønnes}}, paa nordenden af øen, som i det 13de aarhundrede var en høvdingegaard (Paal Vaagaskalm). I Thveit, Agder: ''Dynjarstaðir'' (Munch Beskr. 134, nu {{sperret|Dønestad}}), ved elven. ''Dynröst'', den stormfulde havstrekning mellem Orknøerne og Hetland, „den dønnende strømning.“ Naar D. N. 2, 276 har formen ''Dynjunes'', kan det vistnok bare være skjødesløst skrevet, men kunde ogsaa være tegn paa tendents til den ovenfor omtalte overgang fra sterk til svag form. Ved den almindelige forvanskning, at en større lokalitet faar navn efter en mindre, hvilken den selv oprindelig har givet navn, skrives øens navn i regelen {{sperret|Dønnesø}} efter gaarden; denne form er aldeles ukjendt blandt almuen, der kalder den {{sperret|Døn}} eller {{sperret|Dønna}} (med artikelen), og bør rent afskaffes og erstattes af {{sperret|Døn}}. Den samme forvanskning<noinclude> <references/></noinclude> mkzv5q5b8ocb11onde4tosqn7k6nw8e 104 82600 336497 215826 2026-09-27T16:16:22Z KåreBot 479 – > — 336497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|71}}</noinclude>har man udentvivl i {{sperret|Hannesø}} udenfor Nesne; den er kaldet efter {{sperret|Hannes}} paa sydvestpynten, hvilket navn i forbindelse med {{sperret|Hansten}} lidt nordenfor ubestrideligt henviser til et ældre stammenavn paa øen, der rimeligvis har været ''Hönd'' (haand), hvoraf ''Handarnes, Handarsteinn'', som altsaa nu burde skrives: {{sperret|Handnes}}, {{sperret|Handsten}} (genitivens ''ar'' afslides ofte, jf. Dønnes). Jeg har ei fundet øen nevnt i de gamle kilder. At nevne fjelde (og øer med fjelde) efter det menneskelige legemes dele, hvormed de have lighed, er almindeligt, jf. — ''fótr'', — ''höfuð'', — ''kollr'', og øen ''Mjöðm'', nu {{sperret|Mjömen}} i Sogn, af ''mjöðm'', f. hofte; ''Fœtilör'' paa Hetland, som Munch (AnO. 1857 s. 346) afleder af ''fótr'' (fod), og ''lær'' (laar). Disse øer frembyde ogsaa fra de forskjellige sider saa mange vexlende billeder, at de lettelig kunne give anledning til saadanne sammenligninger. Dette støttes maaske ved navne paa nærliggende øer. {{sperret|Lovunden}} (''d'' høres nu ei) kunde man saaledes falde paa at aflede af ''lófi'' (m., indsiden ar den flade haand, Fritzner), da den har nogen lighed med en haandflade med det afhugne haandled øverst; endelse und som Borgund i Hardangerfjorden, ''Sólundir'' i Sogn.<ref>Jfr. Yngl. s. 35: ''á Lofundi'' og: ''í heraði því, er Lofund heitir''. Der bør her skrives ''á Lófundi'', hvis der menes Lovø i Mælaren, thi ''o'' er i dette navn nu lukket, se Säve, Yngl. s. 44 (S. Bugge).</ref> Om {{sperret|Tomma}}, gl. ''Tumba'' (Munch Beskr.65) sige Helgelændingerne, at det betyder tommelfinger, og at øen har sit navn deraf, at naar man ser den fra en bestemt kant, ligner den en lovvante, idet der ved siden af det brede hovedfjeld reiser sig et lavere, smalere fjeld, adskilt fra det øvrige ved et dybt skar, saa at det ganske ligner en tommelfinger. Det kan ikke negtes, at ligheden er slaaende; men ordet heder i gammelnorsk ''þumall'', i folkesproget ''tume'', m., og nogen feminin sideform, hvoraf dette<noinclude> <references/></noinclude> our4cxwt1xkfhucuas172iowacqw677 104 82601 336498 215827 2026-09-27T16:16:32Z KåreBot 479 – > — 336498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|72|KARL RYGH.}}</noinclude>navn kunde forklares, er vist utænkelig. Thi vistnok nevnes Sn. E. II, 492 en {{rettelse|ö|ø}} ''Þumla'', hvis beliggenhed er vanskelig at paavise, og som derfor kunde formodes at være denne ø; men lydovergangen vilde være underlig og findes ikke i andre stedsnavne, hvor man har denne stamme (''Þumlar'' i Land heder nu {{sperret|Thomle}}, ''Þumblastaðir'' paa Hedemarken {{sperret|Thomelstad}}). Hvis derimod den af Munch anførte gamle form ''Tumba'' skulde være ret, vilde ogsaa ''T'' stride mod denne forklaring. Mod Munchs formodning (i Ann. f. n. oldk. 1846), at det er den samme som den i Sn. E. II, 491 nevnte ''Þömb'' (''þömb'', tyk bug), taler navnlig, at navnet nu udtales med lukket, ei med aabent ''o''. — En lignende forvanskning, som i Dønnesø, Hannesø, har man i {{sperret|Omnesø}} ved Melø med gaarden {{sperret|Omnes}}; som det gamle navn anfører Munch (Beskr. 64) ''Umey'' (''Umeyjarsund'', Frost. l. XVI, 2); men det har rimelig oprindelig været ''Uma'', hvoraf ''Umunes'', ''Omnes'' (jeg kjender ei den nuværende udtale). Staar muligt i forbindelse med ''ymja'' (''umda''), stønne, tude, saa at det kunde hentyde til noget eiendommeligt ved lyden af brændingerne. — Ligesaa i ''Muskunesey'', Moskenesø i Lofoten med gaarden Moskenes paa østsiden, der forudsetter det oprindelige ''Muska;'' men ''Muskeyjarstraumr'' viser en mellemform ''Muskey'' (ɔ: ''Muskuey'', om man ei kan antage en ældste form ''Musk''), hvilket vel ogsaa kan være det gamle navn paa den lille ø ude i strømmen (nu {{sperret|Mosken}}, udt. maaske {{sperret|Moska}}); men af denne kan dog ei ''Muskunes'' have navn. Noget lignende har man i {{sperret|Furesundsø}} i Nordfjord, før ''Fura'', hvoraf ''Furusund'', sundet ved siden af; kanske ogsaa i {{sperret|Rangsundø}} i Rødø. Exempler paa denne forvanskning ere overhovedet hyppige. Den halvø i Kristianiafjorden, som kaldes {{sperret|Nesodden}}, har visselig oprindelig hedt {{sperret|Nes}}, og den nordligste pynt af den Nesodden, hvilket navn er blevet<noinclude> <references/></noinclude> rrwispsuenzr2a2i1svnb9uob55yeyw 104 82602 336499 215828 2026-09-27T16:16:42Z KåreBot 479 – > — 336499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|73}}</noinclude>overført paa det hele, medens den egentlige odde nu kaldes Nesodtangen; gaarden {{sperret|Vaag}} paa Døn har faaet navnet af fjorden, som siden igjen efter gaarden er kaldt Vaagsvaagen. — {{sperret|Løkten}} (udt. {{sperret|Løkta}}) mellem Døn og Nesne; har maaske før hedt ''Lykt'' af ''lykt'', f. ende, slutning, af ''lúka'', saa kaldet, fordi den ligger tvers for og ligesom stenger for det lange, brede seilløb mellem Alsen og Lilandet paa den ene side og Herøerne og Døn paa den anden (matr. har i Gildeskaal: {{sperret|Lykterøen}} (''Lyktarey?''), som ei findes paa Kartet). Mellem denne og fastlandet er {{sperret|Huglen}}, hvis ældre form vel har været ''Huggul'', ligesom ''Huggul'' og ''Andhuggul'' ({{sperret|Huglen}} og {{sperret|Anduglen}}) i Hardangerfjorden (D. N. I, 142). I Sn. E. II, 492 nevnes blandt ønavne ''Hugl''. Øen er opfyldt af en høi bjergaas, der høiner sig mod SV. Navnet kunde henge sammen med ''hugga'', trøste, lindre bekymring (''ull'' med betydning af aktivt participium som i ''förull, göngull'', farende, gaaende, her i femininform, fordi der tenkes paa ''ey''), fordi man faar ly for veiret, naar man kommer ind under den; det kan ialfald passe paa den helgelandske {{rettelse|ö|ø}}, og forøvrigt maa man erindre, at navne kunne opstaa af enkelte anledninger og begivenheder. Søndenfor, udenfor Vefsnfjorden, ligger den store {{sperret|Alsen}}, før ''Álöst'' eller ''Alöst''<ref name="p73">Prof. Bugge mener, at der i skindbøgerne intet findes til støtte for ''Álöst'', ligesom den nuværende form taler for ''Alöst'', og formoder, at ''Alöst'' kan være ''Aðalvöst'' af ''vözt, vöst'', fiskeplads paa søen (''Al-'' sammendragning af ''Aðal-'') ligesom ''Aðalráðr'' i et vers i Ísl. ss. II, 254, hvor det danner rim med ''dvalði'', maa udtales ''Alráðr''). ''V'' i begyndelsen af andet led falder ofte bort (som i navnene paa ''valðr'', i ''—ini'' for ''—vini'' i stedsnavne, ''heilendr'', sund, for ''heilvendr'', angelsaxisk ''hálvende'' o. s. v.). Altsaa: vigtigste, bedste fiskeplads (jf. ''Aðalvík'' paa Island, ''aðalkelda, aðalból''). — Jeg ved ikke, om der nu er ualmindeligt rigt fiske udenfor øen, men det kan have været saa i oldtiden. At et navn overførtes</ref>, nu skrevet {{sperret|Alstenø}} med urigtig<noinclude> <references/></noinclude> qnjzd1wb7onefalr82vch0f8dsp53zg 104 82603 336250 215829 2026-09-27T15:35:11Z KåreBot 479 – > — 336250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|74|KARL RYGH. }}</noinclude>tilføielse af ''ö''. Alst’en maa vistnok tenkes som mellemform (fra ''Alöstin''), men ber dog ei bruges, dels fordi t ei nu høres, dels fordi den giver anledning til en urigtig udtale (Al-stén), der vistnok er temmelig almindelig i det sydlige af landet. — Deraf gaarden {{sperret|Alstahaug}} i S. V. med kirken, hvorfra navnet er gaaet over paa prestegjeldet, af ''Alastarhaugr, Alstarhaugr'', altsaa ganske forskjelligt fra {{sperret|Alstadhaug}} i Skogn<ref>Naar dennes gamle form angives at være ''Ölvishaugr, Alvish.'' (Munch 74, AB. 20), maa man dog slette en mellemform ''Ölvisstaðahaugr'', enten = ''Ölvishaugr'' eller en gaard ved siden af.</ref>. Gaarden og kirken ligger paa en slette, som vistnok ogsaa i fortiden; men der er høidedrag og fjeldknatter rundt omkring, og muligt er det ogsaa, at den gamle, ualmindelig store gravhaug udenfor ved søen, om den skulde være meget gammel, kan have givet anledning til navnet. I det 15de aarhundrede: ''Alistahogh'' (Dipl. I, 750) og 1570: ''Alstehoug'' (D. 6, 805). — {{sperret|Thjøtta}} (urigtigt skrevet: Thjøtø), fordum: ''Þjótta''. Efter Bjørn Haldorsen og E. Jonsson betyder ''þjótta'' paa islandsk „senet, trevlet og seigt kjød.“ Det er muligt, at det kan være samme ord, og navnet maatte da have hensyn til noget eiendomligt ved jordbundens beskaffenhed. Jeg har ikke været paa øen; den er lav og temmelig flad. Udenfor Throndenes findes der efter Munchs kart en liden ø ved navn {{sperret|Thjøtø}}. Det vilde være ønskeligt, om nogen, som havde kjendskab til begge disse øer, kunde give oplysning om, hvorvidt de vise nogen lighed i udseende. — {{sperret|Mindlandet}} efter Munch før: ''Minda;'' men AB. 87.89. 90 har ''Mynda'', Dipl. N. 2, 150: ''Myndanes'' og ''Myndines;'' de sidste former kunne maaske tyde paa, at gaarden egentlig har hedt ''Myndarnes'', og øens<!-- --><ref follow="p73">paa øen, som egentlig gjaldt søen udenfor, vilde ikke være paafaldende.</ref><noinclude> <references/></noinclude> jno0vuwstdwwncw7yx0qw5v3b1kxjdj 0 82604 336125 215830 2026-09-27T15:03:56Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336125 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=161 to=166 fromsection="Tillægsbemærkning om navnet Hálogaland, Helgeland" header=1 forfatter="{{forfatterl|Sophus Bugge}}" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] d9h8ty4rta1chqsqsze7h02pm6xw8y8 104 82605 336251 215831 2026-09-27T15:35:21Z KåreBot 479 – > — 336251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|75}}</noinclude>navn været et sterkt femininum ''Mynd''. — {{sperret|Skorpa}} ved Døn, et af de almindeligste ønavne langs kysten; den er høi og rund seet sydfra. Navnet kunde komme af ''skorpa'', f. skorpe. En del af øerne med dette navn har dog vist forhen hedt ''Skarpa'' (med overgang som i ''vagga'', nu ''vogga'', se I. Aasen gramm. § 102 med anm.). I Sn. Magn. s. Erl. cap. 18 nevnes ''Skarpa'', som forstaaes om {{sperret|Skorpa}} paa sydsiden af Korsfjorden; en af Syderøerne hed ''Skarpey'' (Munch Beskr. 212); i s. Inga ok br. cap. 20 nevnes ''Skarpasker'' eller ''Skörpusker'' ved Englands kyst (S.B.). — En mindre ø er {{sperret|Imø}} i Bindalsfjorden, rimeligvis fordum ''Íma''. Det er ikke let at slutte sig til betydningen, da det kunde henføres til forskjellige stammer. Man kan tenke paa det i Edda forekommende ''íma'', f., strid og forklare navnet af, at den har været gjenstand for strid (jf. ''Vígdeild'', gaardsnavn, nu {{sperret|Vigtil}}, {{sperret|Vigdelen}}, Frosten, Leksviken, Gildeskaal) eller paa ''ima'' i folkesproget = isprengt stribe eller plet med overgang til en anden farve (I. Aasen). I Mandals pgd. er en gaard {{sperret|Ime}}, fordum ''Íma'' (Mch. 134). — {{sperret|Vomma}} ved Havnøen, fordum ''Vömb'' eller ''Vambarhólmr'' (Sn. Magn. barf. s. 6) har navn af sin form (''vömb'' f.). — {{sperret|Søla}} (tykt l), i matrikelen Sølen, liden høi ø paa vestsiden af Vega; man kunde nærmest tenke paa ''söðull'', sadel, hvilket vilde passe fuldstendigt med øens form; men det er besynderligt, at omlyden er beholdt, da det ellers heder — {{sperret|salen}} (undtagen Sølen i Østerdalen), og det har derhos enstavelses tonefald, hvilket tyder paa, at ''a'' maa være artikel og ei flertalsendelse. — ''Torgar'', gammel form (AB. 89), nu i matrikelen {{sperret|Torget}}, bør skrives {{sperret|Torge}}, af torg, n. torv, handelsplads, altsaa med den samme overgang fra neutr. enkelttal til fem. flertal som i ''Túnir, Nesjar'' o. fl. Jf. {{sperret|Sandtorg}} paa Hinn (Dipl. 6, 198 ''j Sandhþorgom'' d. e. ''-torgom''). Øen bestaar<noinclude> <references/></noinclude> rtulh5kajyc4ggifhpw2i5njwhg1p7f 104 82606 336252 215833 2026-09-27T15:35:31Z KåreBot 479 – > — 336252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|76|KARL RYGH. }}</noinclude>af to kun ved et ganske smalt eid forenede dele, deraf vel flertallet; AB. 89 nevner ogsaa ''Úttorgar'', nu {{sperret|Uttorge}} paa den ydre ø. — {{sperret|Tenna}} (urigtigt {{sperret|Tenø}}) ved Herø, fordum ''Þerna'' AB. 87, af fuglen ''þerna'', tenne, søsvale. — {{sperret|Alteren}} (forskj. fra {{sperret|Alleren}} eller {{sperret|Alderen}}, Lurø), maaske af ''álpt'', svane, hvoraf mange navne paa Island; anden del kan neppe være —{{sperret|tarren}}, da dette bruges om blindskjær. — Med afledningsendelsen —{{sperret|ing}}: {{sperret|Yksningen}} i Bindalsfjorden (''Yxningr'', AB. 84) af ''yxn'', oxe; {{sperret|Yksningerne}} ved Herø. — {{sperret|Ylvingen}} (skrives nu: {{sperret|Ulvingen}}) før: ''Ýlfingr'', AB. 90, udenfor Velfjorden, af ''úlfr;'' jf. ''Ýlfi'', Lofoten; {{sperret|Ulvøia}}, Lurø. — {{sperret|Gimlingen}}, Brønø, maaske af ''gymbill'', væderlam (Fritzner tillæg; ''y'' veksler jo ofte med ''i''). — {{sperret|Hysingsver}},. Vega (''hysings wer'', AB. 90). Af ''hýsa'', at huse, kunde vistnok dannes ''Hýsingr'', skjønt man hellere skulde vente femin. ''hýsing'', jf. {{sperret|Husver}} i Alstahaug, ligesom {{sperret|Hysingstad}} paa Stord, der dog kan komme af mandsnavn ''Hýsingr'', ved siden af {{sperret|Husstad}}. — Flere navne paa skjer have denne form: {{sperret|Lislingen}} (af ''lítill'', liden); {{sperret|Lysingen}} kan komme af fiskenavnet {{sperret|Lysing}}, gadus merluccius (I. Aasen), af gammelnorsk ''lýsa'', d. s. (P. Claussøn nevner blandt fiske, som forekomme i Nordland, Lyr eller Lysse); {{sperret|Skjerdingen}} (paa søkartet urigtigt {{sperret|Sjelingen}}), af ''skarð'', som har et fjeld med skard i (jf. {{sperret|Skjerdingstinden}} blandt de syv søstre); {{sperret|Bælingen}}, maa komme af ''bale'', m. i folkesproget og ''bali'', m. i gammelnorsk „en vold eller jevn forhøining langs strandbredden“ (I. Aasen), hvilket forekommer sammensat om skjer over vandet (—{{sperret|balen}}); {{sperret|Grøningen}} af ''grœnn'' efter farven; {{sperret|Kvitingen}} (s. ovf.) af farven i fjeldet eller af, at den jevnlig er omgivet af brænding; 3 øer af dette navn i søndre Helgeland ligge alle langt tilhavs, ligesom Kvitingsøerne udenfor Buknfjorden; af søskum-<noinclude> <references/></noinclude> ddvqufv2xfria8j5d704rehc446922o 337095 336252 2026-09-27T19:56:08Z Kåre-Olav 25 støy 337095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|76|KARL RYGH. }}</noinclude>af to kun ved et ganske smalt eid forenede dele, deraf vel flertallet; AB. 89 nevner ogsaa ''Úttorgar'', nu {{sperret|Uttorge}} paa den ydre ø. — {{sperret|Tenna}} (urigtigt {{sperret|Tenø}}) ved Herø, fordum ''Þerna'' AB. 87, af fuglen ''þerna'', tenne, søsvale. — {{sperret|Alteren}} (forskj. fra {{sperret|Alleren}} eller {{sperret|Alderen}}, Lurø), maaske af ''álpt'', svane, hvoraf mange navne paa Island; anden del kan neppe være —{{sperret|tarren}}, da dette bruges om blindskjær. — Med afledningsendelsen —{{sperret|ing}}: {{sperret|Yksningen}} i Bindalsfjorden (''Yxningr'', AB. 84) af ''yxn'', oxe; {{sperret|Yksningerne}} ved Herø. — {{sperret|Ylvingen}} (skrives nu: {{sperret|Ulvingen}}) før: ''Ýlfingr'', AB. 90, udenfor Velfjorden, af ''úlfr;'' jf. ''Ýlfi'', Lofoten; {{sperret|Ulvøia}}, Lurø. — {{sperret|Gimlingen}}, Brønø, maaske af ''gymbill'', væderlam (Fritzner tillæg; ''y'' veksler jo ofte med ''i''). — {{sperret|Hysingsver}}, Vega (''hysings wer'', AB. 90). Af ''hýsa'', at huse, kunde vistnok dannes ''Hýsingr'', skjønt man hellere skulde vente femin. ''hýsing'', jf. {{sperret|Husver}} i Alstahaug, ligesom {{sperret|Hysingstad}} paa Stord, der dog kan komme af mandsnavn ''Hýsingr'', ved siden af {{sperret|Husstad}}. — Flere navne paa skjer have denne form: {{sperret|Lislingen}} (af ''lítill'', liden); {{sperret|Lysingen}} kan komme af fiskenavnet {{sperret|Lysing}}, gadus merluccius (I. Aasen), af gammelnorsk ''lýsa'', d. s. (P. Claussøn nevner blandt fiske, som forekomme i Nordland, Lyr eller Lysse); {{sperret|Skjerdingen}} (paa søkartet urigtigt {{sperret|Sjelingen}}), af ''skarð'', som har et fjeld med skard i (jf. {{sperret|Skjerdingstinden}} blandt de syv søstre); {{sperret|Bælingen}}, maa komme af ''bale'', m. i folkesproget og ''bali'', m. i gammelnorsk „en vold eller jevn forhøining langs strandbredden“ (I. Aasen), hvilket forekommer sammensat om skjer over vandet (—{{sperret|balen}}); {{sperret|Grøningen}} af ''grœnn'' efter farven; {{sperret|Kvitingen}} (s. ovf.) af farven i fjeldet eller af, at den jevnlig er omgivet af brænding; 3 øer af dette navn i søndre Helgeland ligge alle langt tilhavs, ligesom Kvitingsøerne udenfor Buknfjorden; af søskum-<noinclude> <references/></noinclude> grf492ztghmxo04nt8fgta3hyj1ovoc 104 82607 336253 215834 2026-09-27T15:35:41Z KåreBot 479 – > — 336253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|77}}</noinclude>met kommer ogsaa ''hvítingr'' som sønavn i Sn. E.; {{sperret|Svenningen}}, et par øer, d. e. ''Sviðningr'', som er afsvedet til græsvext (jfr. {{sperret|Svenningsdal}} i Vefsn); {{sperret|Dypingen}} (2 gange), ligesom {{sperret|Djupskjer}} udenfor Aasver, vel af at den hæver sig af dyb havgrund. — Af de med ''ey'' sammensatte navne har man vist et meget gammelt i ''Hereyjar'' ({{sperret|Nordherø}} og {{sperret|Sørherø}}, adskilte ved et smalt sund; dette forklarer, at der ikke er et stammenavn, da de ikke kunde sammenfattes under et eneste navn og heller ikke ere forskjellige nok til to særegne navne, grundede paa lokalanskuelse); efter dem blev halvfylket nevnt. Samme navn findes i Søndmøre. Denne i stedsnavne hyppige stamme {{sperret|Her}} (der dog ofte i nuværende navne foran ''s'' og ''st'' er opstaaet ved en sterk sammentrekning) er det samme ord ''herr'' (gen. ''hers'' eller ''herjar''), der saa ofte forekommer i personsnavne (ex. ''Herjúlfr, Herdís'') og der vel maa forklares: krig, viking. Det betyder ei alene {{sperret|hær}}, men ogsaa overhoved en samling af en mengde mennesker, saaledes til thing. I stedsnavne betyder det saaledes vel dels et sted, hvor folket pleiede at samle sig til krigstog (undertiden kanske: hvor vikinger pleiede at holde til), dels et thingsted; her har man snarest den sidste mening, da det er rimeligt, at halvfylkets thingsted har været paa disse øer, i Herøerne paa Søndmøre snarere den første, da man ser, at det har været et almindeligt samlingssted for hære, som skulde drage tilsøs, og anløbsted for ankommende hære (Jomsvikingerne lagde ind her, Munch, n. F. H. I, 2, 114; her ventede kong Olav paa Ledingstroppernes samling 1027, s. st. I, 2, 727; Olav lagde ind her for at faa efterretninger om sine fiender paa sin flugt, I, 2, 754; Erling skakkes flaade samledes ved Herø i 1179, III, 96 osv.). — De øvrige med ''ey'' sammensatte navne maa betragtes som yngre. Med dyrenavne ere dannede:<noinclude> <references/></noinclude> aud0fdo8exf40t5aagh32e72omwi05h 104 82608 336254 215835 2026-09-27T15:35:51Z KåreBot 479 – > — 336254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|78|KARL RYGH. }}</noinclude>{{sperret|Hjartøia}} (4 gange) af ''hjörtr'' (''hjartar''), hjort, {{sperret|Ulvøia}}, {{sperret|Bjørnøia}} (2 gange), {{sperret|Ravnøia}}, hyppigt, {{sperret|Ørnøia}}, {{sperret|Arøia}}, af ''ari'' = ørn, {{sperret|Gjæssøia}}, hyppigt, {{sperret|Tranøia}}, {{sperret|Skarvøia}} (flere gange), {{sperret|Maasøia}} og {{sperret|Maaøia}} (af gammel norsk ''már'', gen. ''más'', maase), {{sperret|Reinøia}}, {{sperret|Selsøia}}, {{sperret|Ormøia}}, {{sperret|Kvaløia}} (byppigt navn, af ''hvalr'', hval; endel kunne maaske komme af det gamle i navne saa hyppige ''hváll, hóll'', bakke, høi, ligesom {{sperret|Kvalan}}, øer udenfor Brønø), {{sperret|Sildøia}}{{rettelse|.|,}} {{sperret|Røssøia}} og {{sperret|Rossøia}} (østenfor Thjøtta og i Lurø), af ''hross'', hest, {{sperret|Hestøia}}, {{sperret|Lambøia}}, {{sperret|Svinøia}}, {{sperret|Kjeøia}} (af ''kið''), hyppigt ogsaa nordenfor, jf. {{sperret|Hanøen}} (matrikelen i Lofoten) af ''hana'', gammelnorsk ''haðna'', ung gjed, {{sperret|Bukøia}}, {{sperret|Nautøia}}, {{sperret|Fæøia}}, {{sperret|Buøia}}, der næsten bruges som fællesnavn („det er buøia til Anøia“ d. e. seterø, havnegang). Saadanne af tamme dyrs navne sammensatte have sin oprindelse af, at øerne ere brugte som buøer, græsgange. — {{sperret|Andøen}} udtales {{sperret|Anøia}} med langt ''a;'' det synes derfor mindre rimeligt, at det kommer af {{sperret|and}}; det kunde komme af {{sperret|ørn}} (''Arnarey'') eller navnet {{sperret|Arne}} (ligesom ''Arnargarðr'' i Dovre nu udtales {{sperret|Angard}}). — Nordenfor Tomma ligger den lille {{sperret|Selotø}}, som bør skrives {{sperret|Sellaat}}, af ''selr'' og ''látr'' (d. e. leie, af ''liggja''), altsaa et sted, hvor selen kryber op paa land og ligger; ligesaa {{sperret|Sælloter}} (matrikelen) i Hadsel og {{sperret|Sallater}}, Ytterøen, fordum ''Sellátr'' (AB. 26), hvor der er et nes, som endnu er et almindeligt fangststed for sel; ''Sellátr'', nu {{sperret|Sellater}} i Ranrike, ''Sellátr'' paa ''Austrey'' blandt Færøerne (Munch 211). — Navne af vextligheden: {{sperret|Roosøia}}, vestenfor Thjøtta (matrikelen: {{sperret|Ros}}—), {{sperret|Orderøia}} (skrives: {{sperret|Olderøen}}), {{sperret|Lauvøia}} (Løvøen), ''Laufey'', AB. 89, {{sperret|Risøia}}, {{sperret|Røirøia}} (at. ''hreyrr'', m. rørt men det kunde ogsaa komme af ''hreyrr'', stenrøs), {{sperret|Blomsøia}} AB. 127 (?), {{sperret|Slaattøia}} og {{sperret|Slaatterøia}}, som bruges til slaateng (''sláttr'', gen. ''sláttar''). — {{sperret|Lisøen}}; jeg har ei været<noinclude> <references/></noinclude> hwvwwrydyuuj6kstpj7971bl7mzndyp 104 82609 336255 215836 2026-09-27T15:36:01Z KåreBot 479 – > — 336255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|79}}</noinclude>opmerksom paa udtalen; ''s'' kunde være en uheldig gjengivelse af det hvislende ''tl'' (''Litley'', den lille ø), eller det kommer af det før omtalte fiskenavn ''lyr'' eller ''lýsa''. — {{sperret|Igerø}} (undertiden skrevet {{sperret|Egerø}}), fordum ''Ígarey'', ved Vega, dunkelt. — {{sperret|Burøia}} d. e. ''Búðarey'', hvor der staar en bod, {{sperret|Skotsver}}, hvor der er et skot, {{sperret|Skaalver}}, maaske af ''skáli'', stue. {{sperret|Kjølsøia}} i Brønøfjorden, maaske af ''kjóll'', fartøi, da et gammelt ''jó'' i regelen i nyere navneformer er omlydt til ''jö;'' efter formen kunde det ogsaa ved en sammendragning være opstaaet af ''Þjóðólfsey'', af mandsnavnet Thjodolv. Sammensetningerne med {{sperret|ver}}, {{sperret|holm}} osv. vise de samme stammer og have ingen særegen interesse. — Det synes, som om skjer og grunde langt ud tilhavs undertiden opkaldes efter fjelde („med“) inde mod land, hvorefter deres sted bestemmes, ex. {{sperret|Vegflissen}} søndenfor Sklinden og {{sperret|Vegtarren}} nordenfor Sklinden, efter Vega ({{sperret|tarre}} ligesom {{sperret|baa}}, gammelnorsk ''boði'', almindeligt navn paa blindskjer); {{sperret|Trentarren}} og {{sperret|Meløskolten}} langt udenfor Døn, af Trenan og Melø. Medens det let falder i øinene, at denne sidste klasse navne, de sammensatte, fordetmeste ere temmelig nye, om end i forskjellig grad, hører derimod en del øer med navne af første klasse til de allerældste dele af Helgeland. Særlig maa fremhæves {{sperret|Løkten}} med de 3 nu udpartede gaarde {{sperret|Hov}}, {{sperret|Sund}}, {{sperret|Horn}} (udtales i Helgeland endnu paa den oprindelige maade: Haarn, medens det andetsteds i landet heder: Honn, Hodn). Disse navne tyde alle paa den ældste bebyggelsestid, og navnlig tør man om navnet Hov (og de deraf afledede) vistnok paastaa, at det overalt, hvor det forekommer, viser tilbage til den ældre jernalder. Denne antagelse støttes ved, at af de hidtil gjorte fund af oldsager fra den ældre jernalder særdeles mange hidrøre fra gaarde, i hvis navn denne stamme findes, eller hvor man ved, at der har<noinclude> <references/></noinclude> 2anxo29rkged7nskl1i15co4o8ndsar 104 82610 336256 215837 2026-09-27T15:36:11Z KåreBot 479 – > — 336256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|80|KARL RYGH. }}</noinclude>været hov, eller fra steder, der ligge nær ved saadanne.<ref>Saaledes fra Frøhov (Nes, Romerike), Hovland (Jevnaker), Frøshau (Hole), Hove (Høiland), Hove (Vik, Sogn) og de tæt ved liggende Hoperstad og Thrytten, Hove (Selie, Nordfjord), Hov (Gran, Hadeland), Kaglem nær Hovvin (Nes, Hedemarken), Vangsnes nær Hovland (Sogn), Grødal lige ved Hovvin (Sundalen), Gravraak lige ved Hovstad (Melhus), Dalem og Lønem nær Mære (Sparbuen). Naar der indsendes fund af oldsager, bør det ikke alene angives, paa hvilken gaards grund fundet er gjort, men det vilde ogsaa være særdeles ønskeligt, om det tillige kunde oplyses, hvorvidt gaarden kan antages tidligere at have hørt under nogen nabogaard, og om man kunde faa en fuldstendig beskrivelse af terrainforholdene i den nærmeste omegn. Naar der er gjort gravfund fra den ældre jernalder paa gaarde med nyere navne, maa disse gaarde visselig i de fleste tilfelde antages at være senere fraskilte dele af en nabogaard.</ref> Der kan visselig være bygget mange nye hov efter tiden omkring 700, men det maa være skeet i egne, som allerede vare bebyggede, og paa gaarde, som allerede havde navne, der ikke kunde fortrænges. Det er overhovedet ikke let at forestille sig, at ialfald det usammensatte Hov (Hove) kan blive navn, uden naar der foregaar en indflytning og rydning i større folkemasser. Derfor henvise disse navne vistnok til den første bebyggelse af egnen. Denne mening rokkes ikke ved, at navnet saa ofte forekommer paa nybyggerlandene (altsaa fra 9ende og 10ende aarh.); thi det skriver sig ogsaa her fra landenes første bebyggelse. Yngre ere vel:. {{sperret|Sandaker}}, {{sperret|Breidvik}}, {{sperret|Koperdal}} (''Sandakrar, Breidovik, Kopardalr'', AB. 87). — {{sperret|Handnesøen}} (''Hönd?'') med Handnes og Handsten (for omtalt). De oprindelige navne kunne godt have været {{sperret|Nes}} og {{sperret|Stein}}. Her er fremdeles: {{sperret|Valla}}, der viser tilbage til en gammel form ''Vellir'' (flertal af ''völlr'', vold), idet ''a'' her er en almindelig endelse i navne, der i de gamle sprog ere hankjønsord i flertal. I det vesten- og søndenfjeldske af landet er den samme ældre form nu bleven til<noinclude> <references/></noinclude> ktr68vzughozhr8j14av2hsrft1ys80 104 82611 336257 215838 2026-09-27T15:36:21Z KåreBot 479 – > — 336257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|81}}</noinclude>{{sperret|Valle}}. — {{sperret|Skaga}}, ligesaa flertalsform, af ''skagi'', m., langt fremstikkende, især lavt forbjerg, almindeligt i navne over hele landet, men mest i formen {{sperret|Skage}}; i folkesproget heder ordet ''skag'', n., og deraf ofte {{sperret|Skage(t)}} f. ex. i Verdalen. — {{sperret|Stokka}}, ogsaa flertal, hyppigt navn, men søndenfor i formen {{sperret|Stokke}} ({{sperret|Stokker}}) eller {{sperret|Stokkom}} (dativ, urigtigt skrevet: {{sperret|Stokkan}}). Hvilken betydning der skal lægges i ordet ''stokkr'', naar det bruges til navne, er ei klart; muligt er det ei den samme overalt. I Landn. 5, 9 fortelles det om landnamsmanden Haastein, at da han kom hen mod Island, kastede han ud i havet sine {{sperret|setstokker}} „efter gammel skik“ (''at fornum sið''); de kom iland udenfor ''Stokkseyrr'', hvor Haastein siden boede. Ved setstokker forstaaes de stokker, som begrendsede „set“ eller sovestederne langs langvæggene, paa den side, som vendte ind mod stuen. Dette „''forn siðr''“ kan ei hentyde til andet, end hvad der efter sagnet havde været almindeligt i Norge under flytningstiden. Det har altsaa været almindelig skik i gammel tid, naar man kom tilsøs til en egn, hvor man vilde slaa sig ned, at søge spaadom om, hvor man skulde bygge sin gaard, ved at kaste ud sine setstokker (ligesom landnamsmendene ellers kastede høisædesstøtterne ud). Den gaard, som blev bygget, hvor man fandt dem drevne iland, kunde da ganske naturligt faa et af ''stokkr''. (= ''setstokkr'') dannet navn, ligesom ''Stokkseyrr'' paa Island. Forekommer derimod et saadant navn inde i landet, maa der søges en anden forklaring. Undertiden kan det have sin oprindelse af, at gaarden er bleven bygget paa et sted, hvor der har ligget tømmerstokke i lunner eller spredt. Saaledes maa ogsaa det gamle ord ''stokkland'', rydningsland i almindingsskov (Fritzner), forklares (de træer, som ikke behøvedes til husene, bleve liggende paa jorden). Paa gaarde nordenfjelds har jeg hørt, at man har kaldt et<noinclude> <references/></noinclude> g2fnt534ykrkdonbhsw6r89f01a7pvl 104 82612 336258 215839 2026-09-27T15:36:31Z KåreBot 479 – > — 336258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|82|KARL RYGH. }}</noinclude>sted nær ved gaarden, hvor man pleiede at lægge tømmer, „''stokkan'',“ „''ut me stokkom''.“ I endel sammensetninger, som {{sperret|Stokkebø}} (Vik, Sogn), ligesom i det islandske ''Stokkahlaðir'', tyder ordet vel paa et hus, som er tømret med almindeligt laftverk, modsat stavverk, ligesom det gamle ord ''stokkabúr'' vel er et bur, som er tømret lige fra grunden, ei bygget paa stolper som det, der betegnes ved det i nyere norsk almindelige stabbur (stavbur)<ref>Fritzners forklaring af ordet: „Bur, som er opført som laftebygning af horizontalt liggende stokke,“ tror jeg saaledes neppe er fuldstendig.</ref>; saaledes bruges ogsaa ''stokkbekk'' (ei hos Iv. Aasen) nordenfjelds almindeligt om en brønd, hvis sider ere klædte med en tømring lige fra grunden af til lidt over randen. — {{sperret|Saura}} (flertal), af ''saurr'', m. skarn, smuds, ofte i stedsnavne, hvor det maa forklares: dynd, søle<ref>Landn. 2, 21: ''þar lét hann'' (Steinolv den laage) ''bœ gera, ok kallaði Saurbœ, þvíat þar var mýrlent mjök, ok svá kallaði hann allan dalinn''.</ref>. {{sperret|Saura}} i Brønø, {{sperret|Saure}} i Gildeskaal, Lødingen, Dvergberg, Rødø; ''Saurar'' i Jemteland Dipl. 6, 484; ''Saurar'', Færøerne (D. 2, 626); ''Saurar'' i Selbu, AB. 40 (''af Saurum''), vel det nuværende {{sperret|Sirum}} (matrikelen); ''Uglasaurar'', nu {{sperret|Oksur}} i Sparbuen (AB. 14); i enkelttal: {{sperret|Saur}}, Foldereid (nær {{sperret|Lona}} af ''lón'', f., sted i et vandløb, hvor vandet staar stille og danner kiler), Kvams og Egge sogne i Stod. ''Saurshaugr'', nu {{sperret|Sakshaug}}, Inderøen (mulig af et øgnavn, hvortil sagnet om hunden Saur synes at tyde); ''Saurbýr, Saurbær'', nu {{sperret|Saurbø}}, {{sperret|Sørby}}, {{sperret|Sørbø}}, i Ullensaker (Dipl. 5, 668), Elfteløt (D. 5, 393), Rennesø, Stokke, Thjørn i Ranrike (Munch Beskr. 202), Høiland; ''Saurbœir'', Krokstad sogn, Ranrike. ''Saurtunga'', nu {{sperret|Surtung}}, Ranrike (Munch 200); ''Saurhirðir'', nu {{sperret|Sjøhøla}} (d. e. —''hørða'', urigtig gjengivelse af det „tykke ''l''“), Munch 204;<noinclude> <references/></noinclude> 8m715wiv53q2j3vmhv71g828usswfqv 104 82613 336259 215840 2026-09-27T15:36:41Z KåreBot 479 – > — 336259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|83}}</noinclude>''j Soorbekkiom'', Throndenes (Dipl. 6, 198; ''Saurbæckom'', D. 6, 274. 302; gjenfindes ikke nu). Den hyppige sammensetning med ''bœr'' synes at vise, at der især maa tænkes paa et dyndet, sølet tun. Det findes ogsaa ofte i danske og svenske navne som {{sperret|Sor}}-, {{sperret|Sør}}-. {{sperret|Søra}} paa Alsen af en afledet form, ''seyra'', der i det almindelige sprog kun bruges = nød, trengsel, men vel oprindelig har havt en mere eegentlig betydning, omtr. = ''saurr''<ref>Denne forklaring af ordet ''seyra'' er dog tvivlsom; en ganske anden giver Unger, Olav d. helliges s. Christiania 1853 s. 268.</ref>. {{sperret|Sirum}} i Selbu synes at vise, at der har været en sideform ''Seyrum'' ved siden af ''Saurum''. ''Seyra'' ligger maaske til grund i mange navne, der begynde med {{sperret|Sør}}-, hvor det tages = {{sperret|Syd}}- (af ''suðr''); men saadanne tilfelde kunne ikke udskilles, naar man ei kjender de gamle former; naar et navn nu skrives {{sperret|Sør}}-, der kommer af ''saurr'', kan udtalen vise det rette. — Sammensat navn er {{sperret|Steiro}} (matrikelen: {{sperret|Stero}}), hvis gamle form utvivlsomt har været ''Steinrof'' d. e. stenbrud (''rof'', n., af ''rjúfa''). Samme navn paa Alsen og i Bø og Sortland i Vesteraalen (fordum ''Steinrof'', AB. 96. Munch Beskr. 64); det samme er {{sperret|Sterud}}, Nes paa Hedemarken, fordum ''Steinrof'' (Dipl. 1, 644. 875. 902. 936 o. fl. ''Steinroff, Sthenrofi Stensrof''). Naar Munthe i matrikelen og forfatteren af registeret til første bind af Dipl. Norv. angiver den ældre form at være ''Steinarhof'', er dette vistnok uhjemlet, og det er i sig selv urimeligt, at ''hof'' skulde sammensettes med et mandsnavn; grunden er vel former som ''Stæinærof, Steinerof'' (Dipl. 5, 509. 571.), men disse ere = ''Steina-rof'', en sideform for ''Stein-rof''. Man kunde maaske uden skade skrive {{sperret|Steirov}} for at antyde oprindelsen; {{sperret|Stero}} strider ialfald baade mod udtale og etymologi. — Nordlig paa sydestsiden er en gaard, hvis navn nu udtales: {{sperret|Øbbe}}; matrik. har {{sperret|Ølvbø}}, vistnok<noinclude> <references/></noinclude> 9top1hgalkcar11puv5mt9y1945kyop 104 82614 336260 215841 2026-09-27T15:36:51Z KåreBot 479 – > — 336260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|84|KARL RYGH. }}</noinclude>urigtigt, da det vilde være en uforklarlig form for ''Ölvisbœr''. Det rette er rimeligvis {{sperret|Øvrebø}}. AB. 87 har en ''øfri bœr'' i Mynda fjerding; denne gjenfindes ikke nu, om det ei bare skal betegne „den øvre gaard“ af det iforveien nevnte {{sperret|Høiholmen}} (der nu bestaar af to langt adskilte gaardklynger). Det er tenkeligt, skjønt vistnok ei rimeligt, at tillægget „''i'' ''mynda fjordunge''“ kan være uret henført til dette navn, og at der menes denne gaard i Nesne fjerding, af hvilken der ogsaa i samme stykke anføres flere gaarde. — {{sperret|Riksen}}, {{sperret|Dilleren}} ved jeg ikke at forklare. Ved {{sperret|Hines}} kan tenkes paa forskjellige stammer (f. ex. ''híð'', hi, bjørnehi, eller ''Híði'', mandsnavn). — {{sperret|Ravnfløi}} (matrik. d. e. {{sperret|Ravnflaug}}, ''Hrafnaflaug'') i et høit, mørkt gjuv med fladere lid nederst; jf. {{sperret|Falkflaug}}, Bodø, af ''flaug'', f., flugt, altsaa et sted, hvor ravne, falke flyve og have sit tilhold. Bønderne kalde den {{sperret|Gjuvviken}}, sikkert et yngre navn. Af {{sperret|Alsen}} høre sikkert flere gaarde paa de ydre sider til de ældste. Vestsiden er et især idet nordlige bredt og temmelig fladt forland under den fjeldkjede, som gaar langs midten af øen, og hvoraf de merkelige 7 Søstre danne de mest fremstikkende punkter. Der er paa flere steder viker, der danne havne. — {{sperret|Alstahaug}} er før omtalt, oprindelig maaske ''Haugr;'' en fjord søndenfor kaldes endnu {{sperret|Haugsfjorden}}, et nes udenfor gaarden {{sperret|Hoksneset}} d. e. Haugeneset. — {{sperret|Skeid}} (udtales: Skjei) paa sydsiden, et navn, der er udbredt over hele landet, og ogsaa findes paa Døn, fordum ''Skeið'' af ''skeið'', n. et stykke vei, 2) kapløb, 3) løbebane (Fritzner). I den sidste betydning maa det forstaaes, naar det bruges som stedsnavn, og det maa da jevnføres med de mange med ''leikr'' sammensatte navne, der betegne pladse for lege. Paa de fleste steder med dette navn vil man finde jevne pladse; saaledes her, især i den vestenfor<noinclude> <references/></noinclude> 8kqihbnerzylnwkb81s4fgoexs1hftm 104 82615 336261 215842 2026-09-27T15:37:01Z KåreBot 479 – > — 336261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|85}}</noinclude>liggende birkeskov, der vel før har været ryddet land (der findes dere gravhauger i den). Ved Skeid paa Døn gaar der mod V. fra gaarden et dybt, i bunden fladt og omtrent 50 skridt bredt skard ud mod sletterne vestenfor det smale fjeld; her var der en ypperlig rendebane. Paa {{sperret|Skeidaker}} ({{sperret|Skjaak}}) i Lom er der ualmindelig flade og vide sletter. Hallingskeidet over fjeldet mellem Aal og Laardal, Hallingernes gamle vei til søen; ogsaa her er der paa lange strekninger fladt. {{sperret|Gandeskeidene}} nær Stavanger (ved Gandsfjorden, af det gamle navn ''Gönd'', gen. ''Gandar''). {{sperret|Skeid}} i Surendalen med en slette, hvor der nu er exercerplads. Ofte nu {{sperret|Skeide}}, der dels kan være gammel dativ, dels pluralis{{rettelse|,|.}} Undertiden er stammen blevet forvansket i tale og skrift: {{sperret|Skedsmo}}, prestegjeld og gaard i Ullensaker d. e. Skeidsmo, {{sperret|Skjesvoll}}, Vaage, for Skeidsvoll, {{sperret|Skevik}} i Beitstaden, vel for Skeidvik. Paa enkelte steder synes denne forklaring af betydningen at passe mindre godt, saaledes ved {{sperret|Skeid}} i Verdalen, der ligger høit i en aaslid; her og paa somme andre steder maa det kanske hellere efter ordets første betydning forklares som et sted, hvor der er lettere overgang over et fjeld (et pas), hvilket ogsaa kan passe paa Hallingskeidet. Det udtales nu overalt {{sperret|Skjei}}, {{sperret|Skjeie}}, men man burde maaske skrive {{sperret|Skeid}} eller {{sperret|Skjeid}} for at holde oprindelsen i minde. — Lidt østenfor ligger {{sperret|Hamnes}}, som efter almindelige overgange skulde antages at være {{sperret|Havnnes}}, men det heder AB. 88 ''Hamanes''. — Ved Haugsfjorden, der gaar dybt ind fra syd, dannes halvøen {{sperret|Offersø}}, hvis lave hals i flodtid er oversvømmet, og som ved to smale sunde er adskilt fra Thjøtta. Samme navn i Lødingen paa sydsiden af Hinn og paa Vestvaagen, hvor den gamle form er ''Órfyrisey'' (AB. 96); dette er utvivlsomt det gamle navn paa alle tre; de have alle den samme form. Det maa<noinclude> <references/></noinclude> 60jbnlmlnb6hz8metepb3k477zawua9 104 82616 336262 215844 2026-09-27T15:37:11Z KåreBot 479 – > — 336262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|86|KARL RYGH. }}</noinclude>afledes af ''ór'' og ''fjara'' (fjære)<ref>Oprindelig ''Órfyrvi'', hvor ''y'' er opstaaet paa grund af ''v'' (Bugge).</ref>, og navnet maa sigte til den omstendighed, at vandet staar over i flodtid. Navnet forekommer ogsaa paa Orknøerne: nu {{sperret|Orfer}}, fordum ''Órfjara'' (med uafledet form).<ref>Munch i AnO. 1852 s. 89: „Navnet {{sperret|Orfer}} er en fordreielse af det gamle ''Orfjará'', hvilket i de ældre tider synes at have været navnet paa den hele strekning fra Holm til udløbet af elven ved Waukmill. Navnet ''Orfjara'' eller det deraf afledede ''Orfyri'' brugtes i ældre tider om et sted, hvor vandet ved flodtid bedækkede en betydelig flad strækning, som ved ebben var tør. — — Ogsaa i Orfer var der hidtil en betydelig strekning, som ved ebbetid er bar, men ved flodtid bedækket af vandet, som løber ind og danner en temmelig vid bugt“ I AnO. 1857 s. 353 f. antager Munch, at den lille {{sperret|Urfasey}} paa Hetland, der viser de samme naturforhold, før har hedt ''Orfyrisey''.</ref> Det maa forklares: et sted, hvor det „fjærer ud, “ d. e. hvor vandet i fjæretid gaar langt tilbage. — {{sperret|Belsvaag}} (fordum ''Beltisvágr'', Munch Beskr. 66), utvivlsomt af den lange smale vaag, ved hvis bund det ligger (''belti'', n., bælte). — {{sperret|Skjeggenes}} af mandsnavnet Skjegge (''Skeggjanes''), hyppigt sammensetningsled i stedsnavne ({{sperret|Skjeggerud}}, {{sperret|Skjeggestad}}, {{sperret|Skjegstad}}, {{sperret|Skjeggedal}}, jfr. {{sperret|Skjeghaugen}} ved Østraat, Ørlandet, hvor efter sagnet Jernskjegge ligger begravet). — {{sperret|Søvik}}, ei af {{sperret|sø}}, men af gammel form ''Suðrvík'' (AB. 88), af ''suðr'', syd, ligesom Søvik i Throndenes (''Sudvik'' Dipl. 6, 198); altsaa forkortelse for {{sperret|Sørvik}}. Saaledes forholder det sig vel ogsaa med andre navne Søvik (forskjellig fra {{sperret|Sævik}}, f. ex. i Overhalven, af ''sær'', sø, eller {{sperret|Sjøvik}}, der mulig kan forekomme, af formen ''sjór = sær''). — {{sperret|Herten}} (paa Munchs kart urigtigt {{sperret|Hesten}}), kan mulig komme af ''hjörtr'' (hjort), i hvilket tilfelde vi her rimeligvis har en sammensetning med {{sperret|vin}}: ''Hirtin'', hvor ''jö'' er omlydt til ''i'' paa grund af følgende ''i''. Hermed kan jevnføres af samme stamme ''Hirta, Hirtubrú'' i Lier (hvor<noinclude> <references/></noinclude> jvbfym3c2u1wmru9l1a4tlb916fg3se 104 82617 336263 215845 2026-09-27T15:37:21Z KåreBot 479 – > — 336263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|87}}</noinclude>Sverre slog Magnus Erlingssön) med en ualmindelig afledningsform, nu {{sperret|Hørte}}; {{sperret|Hirt}}, Voss (Björg. Kalvsk. 73: ''í'' ''hirti''); Björg. K. 7 5 har ''i hirrini'', vist feil for ''hirtini'' ɔ: ''Hirtvini'', kanske et andet navn paa den samme gaard i Voss; ''Hirtaþveit'' i Elfteløt, D. N. 3, 915. 6, 348, nu {{sperret|Hørthveit}}. — Nordenfor er forlandet bredere, og her er tillige en indre rekke gaarde; her er det for omtalte {{sperret|Søra}} (med parter: Hallestuen og Fløta), men forresten have disse gaardes navne en yngre karakter: {{sperret|Markvoll}}, {{sperret|Breidmo}}. {{sperret|Thormodsvoll}} nevnes dog i den yngre middelalder (AB. 88); ligesaa ''Kleif'' (AB. 88), nu {{sperret|Kleiven}}. — Ved {{sperret|Noviken}} kunde man tenke paa ''nór'', et meget gammeldags ord, i Snorra-Edda blandt skibsnavne, jf. ''Nóatún;'' altsaa samme betydning som i {{sperret|Skipevik}}, Dybvaag. Men da blev navnet overmaade gammelt, hvad den tilføiede artikel taler imod. Samme navn i Gildeskaal. Det kunde mulig være en forkortelse i udtalen for {{sperret|Nordviken}}, her modsat Søvik, i Gildeskaal modsat Mevik og Storvik (i nærheden); det er ikke sterkere forkortelse end i Søvik. Matrikelen har mod udtalen {{sperret|Noeviken}}<ref>Min forklarings rigtighed godtgjøres ved, at gaarden i D. N. 6, 905 kaldes ''Norwigenn'', hvilket jeg senere er bleven opmerksom paa.</ref>. — {{sperret|Stokka}} som paa Handnesøen. — {{sperret|Sandnes}}. Ingen gravhauger eller minder om den gamle tid findes nu, saavidt jeg har kunnet opdage. Det er verdt at merke for fortellingen om Haralds overfald, at gaarden ligger søndenom en liden aas (Sandnesaasen), som man maa over for at komme til det sted, hvor nøstene nu ere og vel altid have været, da der her er en god havn; man kan saaledes ikke se fra gaarden til søen. Dette sted med landhandlerboligen og nøstene kaldes {{sperret|Sandssjøen}} eller {{sperret|Sand}}-<noinclude> <references/></noinclude> hk6mm5at4atpnkd30n1iudcxdu28gyy 104 82618 336264 215846 2026-09-27T15:37:31Z KåreBot 479 – > — 336264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|88|KARL RYGH. }}</noinclude>{{sperret|syen}}, forkortet af {{sperret|Sandnessøen}}<ref>Det kan ei komme af navnet paa nogen ældre gaard {{sperret|Sand}}; thi da Sandnes allerede før 900 er hovedgaarden her, og det ældre navn allerede da maatte være fortrængt, vilde det dertil blive for gammelt.</ref>, i regelen urigtigt skrevet {{sperret|Sandnes-øen}}. Naar en gaard ligger lidt fra søen, er det almindeligt, at nøstene, især hvis der ved siden af er en husmandsplads, og endnu mere hvis der er et landhandlersted, kaldes -{{sperret|søen}} med gaardens navn foran. Saaledes {{sperret|Mosjøen}}, {{sperret|Kulstadsjøen}} og {{sperret|Halssjøen}} i Vefsn, {{sperret|Nord-Herøsjøen}}, {{sperret|Lurøsjøen}}, {{sperret|Lelandssjøen}} (Alstahaug) o. fl. Sprogbrugen er naturligvis opstaaet af, at man sagde: ned til søen, nede ved søen; paa denne maade bar hver gaard sin Sø, men paa gaarden selv siger man naturligvis kun {{sperret|Sjøen}} uden at sammensette det med gaardens navn. Det er kun ved de vigtigere havne, at saadanne sammensetninger have dannet sig og faaet almindelig udbredelse. Den, som det synes, hyppige mening, at man i denne sammensetning har -ø, modbevises tilstrekkelig af udtalen -{{sperret|sjøen}} eller -{{sperret|syen}} (efter de forskjellige egne), og for at hindre den burde skrives -{{sperret|sjøen}} eller ialfald dobbelt s. — Den kirke, som før stod paa Sandnes, er nu flyttet vestover til {{sperret|Stamnes}}, fordum ''Stafnnes'' (Munch 66), af ''stafn'', skibsstavn d. e. et nes, der stikker frem som en skibsstavn. — {{sperret|Horvenes}} (matrikelen {{sperret|Horfenes}}) østenfor, af ''hverfa'', vende (''ve'' gaar ofte over til ''o''), nes, hvor der gjøres skarp vending. — {{sperret|Sund}} længere mod øst, hvor søen mellem Alsen og fastlandet er smalest. — {{sperret|Hellesvik}} baade paa østsiden og vestsiden, af gammelnorsk ''hellir'', m., heller, hule i fjeldet. Forresten har østsiden en yngre karakter og liden interesse. — De særskilte navne paa de 7 Søstre er kanske lidet kjendte. De ere fra SV. af: {{sperret|Stortinden}}, {{sperret|Kvesstinden}} (af ''kvass'',<noinclude> <references/></noinclude> 5w7ax2sks5jl09coxxr6qgfzw0i8t7q 104 82619 336265 215847 2026-09-27T15:37:41Z KåreBot 479 – > — 336265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|89}}</noinclude>skarp), {{sperret|Kløfttinden}} (dobbelt), {{sperret|Skjerdingstinden}} (jf. ''skerðing'', f. indretning til at henge gryden i, fordi den er forsynet med skard; her et fjeld med skard i; ''rd'' udtales med det „tykke ''l'',“ og deraf kommer den urigtige skrivemaade med l. Jfr. Skjerdingen som ønavn) og endelig {{sperret|Smaatinderne}} (to). Undertiden skal der nevnes andre navne. {{sperret|Thjøtta}}. Efter Sn. Olav d. hell. S. c. 110 havde der paa Eyvind skaldespilders tid (midten af det 10ende aarh.) boet ikke faa smaabønder paa øen. Sønnen Haarek kjøbte først én gaard og siden flere§ og inden faa aar havde han trengt bort alle de bønder, som boede der før, og han eiede hele øen og gjorde deraf en stor hovedgaard. I middelalderen maa den igjen være bleven delt; thi i Aslak Bolts jordebog nevnes ''neztegarðrinn, miðgarðrinn, øfstegarðrinn;'' men den hørte ellers da fuldstændig under erkestolen, til hvilken den var kommen fra Bjarkøætten. Paa {{sperret|Minda}} eller {{sperret|Mindlandet}} er {{sperret|Myklebostad}} (af ''mikill'', stor) og {{sperret|Nordbostad}}; de synes at tyde paa en ældre samlet gaard ''Bólstaðr'', der tidligt er bleven delt i {{sperret|Store}}- og {{sperret|Nordre}}-; den sidste navnes allerede hos AB. 89. 90. 127. — {{sperret|Havnøen}} udenfor Vevelstadlandet er meget gammel bygd. I senere tid, i det 9ende aarh., boede der Ingjald eller Thore, søn af Ketil kjelfare, der fostrede landnamsmanden Ingemund gamle (Munch, N. F. H. I, 1, 529). Her er {{sperret|Vaag}} og {{sperret|Havn}}, hvoraf øen maa have faaet sit nuværende navn, rimeligvis med fortrengsel af et ældre. Fremdeles {{sperret|Hestun}}, fordum ''Esjutún'' eller ''Hesjutún;'' andre navne af samme stamme ere ''Esjunes'' og ''Esjuberg'' paa sønderlandet af Island, ''Esjunes'' paa Grønland, ''Esjunes'' den sydvestlige spids af Meginland, Hetland, ''Esjunes'' eller ''Hesjunes'' med ''Esjuneseyjar'', nu {{sperret|Hesnes}} ved Grimstad, {{sperret|Esbjerg}} i Jylland, {{sperret|Hessineset}} plads under Eid, Høilandet i<noinclude> <references/></noinclude> 4dq5im8ycxw86krp5rinnqxdswlw4lt 104 82622 336266 215850 2026-09-27T15:37:51Z KåreBot 479 – > — 336266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|92|KARL RYGH. }}</noinclude>kommer af ''kjóll'', m. fartøi (hvoraf {{sperret|Kjul}}, fordum ''Kjóll'', i Nitedalen, {{sperret|Kjølstad}} i Modeim og Aurskog, fordum ''Kjólstaðir'', ''Kjólastaðir''); naar dette anvendes usammensat i navne, maa man have tenkt paa det hvelvede skib, eller ''kjóll'' har ligesom ''kjölr'' egentlig betegnet kjøl, saa at det i navne i hvert fald betegner et sted, som ligger paa eller ved en høideryg. {{sperret|Kolstad}} af navnet ''Kollr''. {{sperret|Gladstad}} maa komme af adjektivet ''glaðr'', lys, klar, blank; {{sperret|Gladsø}} ({{sperret|Glasø}}) i Beitstaden hed fordum ''Glaðisjór'' (AB. 3), ligefrem: den klare sø; {{sperret|Glasø}} i Ædø og Fosnes efter Munch fordum ''Glaðsey'', jf. ''Glaðshaugr'' i Grong (Munch 70) og ''Glaðsheimr'' i Grimnismaal v. 8. Efter dette kunde den ældre form af navnet formodes at have været ''Glaðsstaðir''. {{sperret|Grøtland}}, der fordum maa have bedt ''Grjótland'', af ''grjót'', sten, der saa hyppigt forekommer i stedsnavne for at betegne en urdet, med sten opfyldt jordbund (f. ex. {{sperret|Grøting}}, {{sperret|Grøte}} — urigtigt {{sperret|Grøtting}}, {{sperret|Grøtte}} — {{sperret|Grøterud}}, {{sperret|Grøt}}, {{sperret|Gryten}}, {{sperret|Grytingen}}, {{sperret|Grytenes}}, {{sperret|Gryte}} o. fl.). {{sperret|Bø}}, utvivlsomt meget gammelt navn, af ''bœr'', gaard; forekommer ellers i Helgeland kun i Brønø. {{sperret|Mjøgraven}} paa Ylvingen d. e. ''Mjógröf'', den smale grav. De øvrige navne ere yngre paa -{{sperret|viken}}, -{{sperret|dalen}}, -{{sperret|aas}}, -{{sperret|bakken}}, -{{sperret|sundet}} med almindelige forled; merkes maa dog {{sperret|Nepsundet}}, vel af ''hneppr'', snever, knap, jf. {{sperret|Nepaasen}}, Brønø, {{sperret|Neplen}}, Nesne. Enkelte af navnene synes saaledes gamle, især de usammensatte, og den indre side synes ældst. {{sperret|Døn}}. Ogsaa her har den indre side det ældste udseende, men ogsaa paa den ydre side findes der gamle gaarde, en naturlig følge af, at der udenfor er en tæt og tryg skjergaard, og at der undtagen i den sydligere del er lette overgange tvert over øen; nordenfor Vaagsvaagen er der næsten kun flade myrstrækninger over dens hele bredde.<noinclude> <references/></noinclude> dgga2l0fhavu99bzjhq7xdgtlj3th1g 104 82624 336267 215852 2026-09-27T15:38:01Z KåreBot 479 – > — 336267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|94|KARL RYGH. }}</noinclude>3 øvrige sammensetninger ere dunkle<ref>Munch skriver Beskr. 96 og 99: ''Olnfóti'', men 98: ''Olmfótar;'' den sidste skrivemaade støttes af Bjørg. Kalvsk. 17 . Men ''m'' er kanske opstaaet af ''n'' paa grund af f. ''Olnheimr'' i Aurland (Bjørg. Kalvsk. 46; den gjenfindes ikke i matrikelen) synes at indeholde samme stamme.</ref>. — {{sperret|Hildset}}, rimeligvis af kvindenavnet ''Hildr'' (''Hildarsetr''). — {{sperret|Aakviken}}, to gange, i SV. og NØ., sildigt navn, rimeligvis oprindelig husmandspladse, af ''akr'', i folkesproget ''aaker'', der over hele landet hyppigt forkortes til ''aak'' baade foran og i enden. — {{sperret|Breidstrand}}. — {{sperret|Sandstrok}}, maaske af ''strok'' i betydningen strøg, vei. — {{sperret|Kjelsnes}} af navnet Ketil, Kjell (muligt: {{sperret|Tjeldsnes}} af ''tjald'', sted hvor man „tjelder“ d. e. hvelver baadene op og bruger dem som telte, som endnu paa markedspladsene); disse tre navne ere vel ogsaa nyere. — {{sperret|Herstad}}, før ''Herstaðir'', AB. 87, paa østsiden. — {{sperret|Teigstad}} af ''teig'' (gammelnorsk ''teigr''), afmaalt engstykke, almindeligt i navne enkelt eller som sidste sammensetningsled. — {{sperret|Hangbjørn}} og {{sperret|Dønbjørn}}, i daglig tale {{sperret|Sørbjørn}} og {{sperret|Nordbjørn}}; den sidste (markedspladsen) kaldes oftest bare {{sperret|Bjørn}}. Dyrenavnet {{sperret|bjørn}} kan vistnok forekomme som ønavn (''Salbjarnarfjörðr'' ved øen ''Salbirni'' i Hordeland viser, at øens navn oprindelig har været ''Salbjörn''), og øer kunne let have faaet et saadant navn af sin form, der mindede om en dyreskikkelse; men det er vanskeligt at skjønne, hvorledes et dyrenavn uden afledning kunde passe som navn paa en gaard; man maatte ialfald tenke sig, at navnet oprindelig har tilhørt et fjeld, og siden er blevet overført paa en nedenunder bygget gaard. Hangbjørn kunde da hentyde til det {{sperret|udoverhængende}}. I Opheims annex i Voss findes i matrikelen en gaard {{sperret|Hest}}; Ísl. ss. 1, 254 nevnes en gaard ''Hestr;'' jf. ''gardhen i Hæstom'' D. N. 5, 498 (i Jemteland). Det kan vanskeligt komme<noinclude> <references/></noinclude> 07eaund3b9i82d10g62052l253bwvsm 104 82625 336268 215853 2026-09-27T15:38:11Z KåreBot 479 – > — 336268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|95}}</noinclude>af ''björgvin'' (ligesom navnet {{sperret|Bergen}}), da baade ''g'' og ''e'' ei da saa ganske kunde være forsvundne i udtalen. Matrikelens navne ere visselig temmelig gamle. — {{sperret|Berfjorden}} (fjord og gaard), vel fordum ''Berufjörðr'', af ''bera'', binse, der hyppigt bruges som kvindenavn. Den sidste brug ligger oftest til grund i stedsnavnene. Jf. ''Berufjörðr, Berufjarðardalr'', nu {{sperret|Bervendal}} i Ranrike, {{sperret|Bervik}} i Hadsel, ''Berufjörðr'' paa Island, {{sperret|Bardal}}, fordum ''Berudalr'' (AB. 4), i Beitstaden, {{sperret|Berefjord}} og {{sperret|Beraas}} i Lindaas; man jevnføre hermed de mange navne med ''bersi, bessi'' (d. e. bjørn), der ogsaa bruges som mandsnavn — {{sperret|Gjessfjorden}} (matrikelen {{sperret|Gjedsfjorden}}) kan komme af mandsnavn {{sperret|Geir}}, ligesom {{sperret|Gjesver}} vestenfor Magerøen ved Nordkap, fordum ''Geirsver'' (Olav h. S. c. 143), eller den ældre form er ''Geisfjörðr'' af et subst. ''geis'' af verbet ''geisa'', der brugtes om det brusende hav<ref>Den sidste forklaring skyldes prof. Bugge.</ref>, jf. ''Geissjór'' (nu {{sperret|Gjessø}}) og ''Geisáss'' ({{sperret|Gjesaasen}}) i Aasnes (Munch 151), ''Geisáss'' ({{sperret|Gisaas}}) i Sparbuen og i Namdalen (Munch 73 og 70). Hermed kan ogsaa jevnføres det gamle ''Eisufjörðr'' i Steigarsysla (AB. 94) af ''eisa = geisa''. Paa en ø i fjorden findes mange begravelser, som det synes, fra en meget gammel tid. — Længere inde ligger {{sperret|Dalsvaag}}, der maaske henviser til et gammelt gaardsnavn {{sperret|Dal}}. — {{sperret|Gullstad}}, maaske af navnet Gudleiv, ligesom {{sperret|Gulsvaag}} paa Vega af ''Guðleifsvágar''. — {{sperret|Vaag}} ved {{sperret|Vaagsvaagen}}, før omtalt. — {{sperret|Skeid}}, {{sperret|Vaag}} og {{sperret|Glein}}, der ligge i et belte tvert over øen, ere aabenbart meget gamle gaarde. Det sidste, som synes at være et stammenavn, kan jeg ei forklare, om det ei hænger sammen med folkesprogets ''gleine'', f. = ''glenna'', grønning mellem skov eller klipper ({{sperret|Glenna}} er hyppigt som gaardsnavn og ved siden deraf findes ''Glæinna''<noinclude> <references/></noinclude> slfu2cuhxb831dnep7jgxys6ih6aiib 104 82626 336269 215854 2026-09-27T15:38:21Z KåreBot 479 – > — 336269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|96|KARL RYGH. }}</noinclude> i Sandssverv D. I, 594); den ligger i en lid ved en vig. — {{sperret|Sigerstad}} (matrikelen), urigtigt for {{sperret|Segelstad}} (med tykt ''l''; dette viser, at det ei, som skriftformen kunde bringe til at tro, kommer af mandsnavnet Sigar); maa komme af ''segl'' (seil), der gjerne udtales ''ségel''. Oprindelsen kan forklares ved følgende ord i Landnáma 3, 11: ''Þormóðr kom skipi'' ''sínu í Siglufjörð ok sigldi inn á Þormóðseyri ok kallaði'' ''ae því Siglufjörð ok Siglunes'' (nærmest af ''sigla'', f. mast, jf. ''sigla'', at seile). Ogsaa denne gaard ligger lige ved stranden; den gamle form kan have været ''Siglustaðir'' eller ''Seglstaðir''. Jf. ogsaa ''Sigluvík'' paa Island, {{sperret|Seglvik}} i Skjervø, {{sperret|Segleim}} i Ekersund og Kvinnhered. Det er mindre rimeligt at tenke paa ''Sigvaldastaðir'' af navnet ''Sigvaldi'', hvoraf {{sperret|Seielstad}} i Gudbrandsdalen, da ''g'' isaafald ei vilde være saa skarpt bevaret. — {{sperret|Holand}} i matrikelen skal være {{sperret|Holan}}, ar ''hóll'', forhøining, som det „tykke ''l''“ viser, hvormed det udtales (altsaa ei: ''Há-land'', d. e. Høiland). — Om {{sperret|Dønnes}} er tidligere talt. — {{sperret|Vanved}}, ø med en gaard vestenfor Døn; den sidste del er ''viðr'', træ, skov; man kunde sammenligne det med folkesprogets ''vanvida, vanvea'', om trækar med for smaa staver (I. Aasen), og forklare det: som mangler skov, ligesom en ø ved Horten heder {{sperret|Vealøs}}, saa at den gamle form kunde være ''Vanviða'' eller ''Vanviði''<ref>Denne forklaring er en formodning af prof. Bugge. Jeg har ikke været paa øen, og har ved uagtsomhed forsømt at søge underretning om de stedlige forhold.</ref>. I Karlsø er en {{sperret|Vannø}} (hvoraf navnene {{sperret|Vannholmen}}, {{sperret|Vannereid}}, {{sperret|Vannsund}}, {{sperret|Vannvaag}}, {{sperret|Vanntinden}}), hvis ældre form maa have været ''Vönd'' eller ''Vöndr'', genit. -''ar;'' man maa her tenke paa det gamle ord ''vöndr'' (''vandar''), kjep, tynd myg gren, hvoraf der kan have været et ord ''vandarviðr'', smaaskov, vidjebuske, og dette kunde<noinclude> <references/></noinclude> 4qsewr7rw5v1dl6jrx0s9rebisg6iwu 104 82628 336270 215856 2026-09-27T15:38:31Z KåreBot 479 – > — 336270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|98|KARL RYGH. }}</noinclude>gaard navnet {{sperret|Sömhovud}}, medens ingen saadan sammensetning findes i Nordsømn. — ''Søfn'' synes at komme af ''svefn'', men det islandske ''Svefneyjar'' giver neppe nogen tilfredsstillende analogi, da det vel har faaet sit navn af, at nogen der har gaaet i land og sovet. Prof. Bugge har derimod meddelt mig følgende formodning, som jeg finder meget rimelig: „''Søfn'' maa, da AB. 90 skriver ''Swœmfnes'', vistnok være for ''Svefn'', ligesom fællesnavnet ''svefn'' bliver til ''søfn; Svefn'' kan igjen være istedetfor ''Sveifn'', ligesom ''mestr'' for ''meistr'', ''helgi'' for ''heilgi, etke, ekki'' for ''eittki'' osv. ''Sveifn'' kan være afledet af ''sveifa, sveifði'' (der nu bruges i folkesproget, „''sveiva''“ faa til at dreie sig) ligesom ''grein'' af ''greiða, nautn'' af ''neyta'', ''þausn'' af ''þeysa'' osv. ''Sveifn'' kunde da betegne „et sted, hvor man lader (fartøiet) vende“; ''svífa'' bruges ofte om skibet; rorpinden kaldes paa isl. ''styrissveif'', jt. ogsaa ''sveifirúm'', svaierum for fartøier til ankers. Suffixet ''n'', hvorved hunkjønsord dannes af svage verber, har samme betydning som i ''höfn'' d. e. stedet hvor man {{sperret|har}} kvæg eller skibe (af ''hafa''). Strekningen kunde være kaldt saa af sine mange og bugtede fjorde“, og endnu mere paa grund af de spidse vinkler, hvori halvøerne overalt ende, ved hvilke man maa gjøre pludselige og skarpe vendinger. — Disse kyster danne et temmelig bredt, næsten fladt forland; fra Vik i Sørsømn gaar der et bredt, omtrent fladt skard over til en vid slette ved en bugt af Urdsfjorden, og derfra er der atter et lavt eid til Brønøfjorden i nord. Der er ingen anden bygd i Helgeland, der kan fremvise en saadan saa godt som uafbrudt rekke af usammensatte navne som den sydlige del af Sørsømn; det tyder ubestrideligt paa en overmaade gammel bebyggelse, og her er ogsaa et af de steder, hvor der er gjort gravfund fra ældre jernalder (ved Sømhovud). {{sperret|Sund}}. {{sperret|Vaag}} (AB. 89). {{sperret|Sande}} (''Sandar'' AB. 89). {{sperret|Steine}} (''af Steine''<noinclude> <references/></noinclude> 375oix8rat4urx7c7630ae5skrxqtgf 104 82629 336271 215857 2026-09-27T15:38:41Z KåreBot 479 – > — 336271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|99}}</noinclude>AB. 89, ansaa dativ). {{sperret|Vik}} (AB. 89 ''Vijk'', men ''Vika'' ''sokn''). {{sperret|Knyk}} (matr. {{sperret|Knyg}}), henger vel sammen med ''kneikja'', bøie tilbage; gaarden ligger nemlig under et fremspringende fjeld ({{sperret|Knykstinderne}}), medens der vider sig ud sletter paa begge sider; jf. {{sperret|Knyken}} om et fjeld i Surndalen; jf. ogsaa ''knykill'', knude, hævelse, forhøining (Fritzner) og folkesprogets ''knok'', fingerknok. {{sperret|Bjørge}} (af ''bjarg'' = berg, flertal ''björg''). {{sperret|Skaar}} d. e. Skard. {{sperret|Enge}} (af et gammelt ''Engjar''). Imellem er der nogle mindre gamle: {{sperret|Hussande}}, vel en part af Sande, {{sperret|Gjerde}} (indhegning) og {{sperret|Amundsgjerde}}. — Nordenfor Vik er {{sperret|Sømhau}} (matrik. Sømhovd) for {{sperret|Sømnhovud}} af gammelt ''Søfnarhöfuð'' (AB. 89 i dativ: ''Sømpnhofde''). Navnet er vel overført fra det ovenfor liggende fjeld paa gaarden. Baade fjeldet og gaarden kunne oprindelig bare have hedt ''Hovud''. Det burde skrives {{sperret|Sømhovud}} eller {{sperret|Sømhau}}. — {{sperret|Mardal}} enten af ''marr'', m. i digtersproget = hav, i senere gammelnorsk kun i nogle sammensetninger, eller af ''marr'', m. hest, et ligesaa gammeldags ord. Det første har man sikkert i ''Grenmarr'' og ''Vestmarar'' (Langesundsfjorden og kysten østenfor denne), ''Marheimr'' i Tinn (?) og Sogn, ''Marheimsfjara'' (Marifjæren) i Sogn, og afledet i {{sperret|Møre}} i Norge og i Smaaland, ''Marstrandir'' og ''Marfjörðr'' i Brynla, maaske i {{sperret|Marø}} i Kinn og Manger og {{sperret|Marhaug}} i Stegen; det sidste utvivlsomt i {{sperret|Mardalen}} (Mardalsfossene), en fjelddal i Eikisdalen. Her have vi snarest den første stamme; skjergaarden udenfor den brede vig er lav og fjern, og udsigten har omtrent det aabne havs karakter. Nordligst i Sørsømn er {{sperret|Sømnnes}}, oprindelig udentvivl ''Søfnarnes'' (AB. 90 forvanskede formen ''Sæmnes'', ''Swæmfnes''). — Et yngre navn er {{sperret|Skaalviken}}. — Egnen nordenfor Vik er tyndere bebygget end den sydligere. Navnene ere sammensatte (Sømhovud som bemerket maaske ei<noinclude> <references/></noinclude> 5cs5kuoz2t1uadfshq1oymnfpulqtaw 104 82630 336272 215858 2026-09-27T15:38:51Z KåreBot 479 – > — 336272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|100|KARL RYGH. }}</noinclude>fra først af); de høre dog utvivlsomt til de ældre. Der findes i Sømnen en mengde gravhauge, saaledes ved Mardal en rekke store og ualmindeligt vakre. — Et fjeld ved Sømhovud heder {{sperret|Hjartkinn}} d. e. ''Hjartakinn'' af ''hjörtr'', hjort, jf. {{sperret|Hestekinn}} d. e. maaske ''Hestakinn'', en gaard i Bruflat, og ''Hjarðkinn'' paa Dovre, af ''hjörð?'' Ordet ''kinn'', kind, forekommer enkelt i øen {{sperret|Kinn}} i Søndfjord. Det maa betyde en fjeldside. Ofte er det i navne en forvanskning af ''tjörn'', tjern ({{sperret|Kinneraasen}} i Snaasen, {{sperret|Kinnestad}} i Høland). — I grenden ved Urdsfjorden, som efter den betydeligste gaard heder {{sperret|Brekseide}}, er: {{sperret|Brek}} (''Brekka'' AB. 90) af ''brekka'', bakke. {{sperret|Bø}} med senere parter {{sperret|Trøaan}} (''trö'' = gjerde, sjeldent i Nordland) og {{sperret|Blessaan}} (samme stamme som i {{sperret|Blessom}}, Vaage, ''Blesa'' i Fet, Munch 159, og ''Blesaskógr'' i Ranrike, Munch 200, jf. isl. ''bles'', folkesprogets ''bles'' eller ''blese'', en stribe, blis; ogsaa adjektivet ''blesot'' udtales nu i nogle egne med dobbelt ''s''. Dermed kan ogsaa jevnføres det før omtalte {{sperret|Imø}}). {{sperret|Malm}}. Navnet gjenfindes i {{sperret|Malme}} i Akerø, {{sperret|Malmanger}} i Kvinnhered, {{sperret|Malmin}} i Helleland, {{sperret|Malmen}} en liden ø i Vega prestegjeld, {{sperret|Malme}} i Beitstaden D. N. 5, 600. I enkelte sammensetninger kan det vel komme af det almindelige ''malmr'' og sigte til, at der paa stedet har været virket myrjern. I de fleste tilfelde, navnlig hvor det forekommer enkelt, maa dog betydningen være en anden. {{sperret|Norr-malm}} og {{sperret|Søder-malm}} i Stockholm, hvormed ogsaa {{sperret|Malmø}} (før ''Malmhöghe'') sammenstilles, afledes af Rydquist og Rietz af malm i en rigtignok ei i svensk forekommende betydning „sand, grus, sandfält, sandig mark“ (jf. got. ''malma''). Efter Rietz forekommer {{sperret|malm}} i svensk blandt andet i betydningen „sandig skogstrakt, vidsträckt fullmogen gran- eller tallskog på sandig eller grusig tämligen jämn mark.“ En af disse indbyrdes temmelig be-<noinclude> <references/></noinclude> qjf2p55mo2y7gqtq8pleb1hkmr2y7fp 104 82631 336273 215859 2026-09-27T15:39:01Z KåreBot 479 – > — 336273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|101}}</noinclude>slægtede betydninger maa man ogsaa lægge i malm i norske navne. {{sperret|Hjelmset}} kommer vel af ''hjalmr'', stak eller anden indretning til opbevaring af hø eller utersket korn (Fritzner); saaaledes {{sperret|Hjelmeset}}, Herø Søndm., ''Hjalmseng'', nu {{sperret|Hjelseng}} i Hamerø (Munch 65), {{sperret|Hjelmeland}}, fordum ''Hjalmaland'', i Ryfylke og i Holmedal, {{sperret|Hjelme}} i Norddalen, {{sperret|Hjelmbrekke}} i Jølster; det samme har man maaske i det besynderlige ''Hjalmalaup'', nu {{sperret|Hjellop}} i Leksviken (AB. 27). Hvor den første del har enkelttalsform, kan det maaske undertiden komme af mandsnavnet ''Hjalmr;'' saaledes i {{sperret|Hjelmstad}}, Gausdal. — Længere indover Urdsfjorden: {{sperret|Frilstad}}, fordum ''Friðleifsstaðir'' (AB. 89). af mandsnavnet ''Friðleifr''. — {{sperret|Humbernes}}, udtalt {{sperret|Ombernes}}, men matrikelens form er dog vist ret; den gamle form er neppe kjendt. Det er vistnok samme stamme som i ''Hornbora, Hornborusund'' (Dipl. 1, 469. 1038) i Kvilde sogn i Ranrike, ''Hornborustaðir'', nu {{sperret|Homerstad}} i Løiten (Dipl. 1, 637), {{sperret|Humborstad}} i Daviken ({{sperret|Hornborestad}}, Munthe), ''Hornboruey'' og ''Hornborusund'', nu {{sperret|Homborge}}, Agder, {{sperret|Hornborga}} i Vester-Gøtland, før ''Hornbora'', {{sperret|Omborsnes}} i Bamble (Kraft Beskr. II, 87). Jf. ''Hornbori'', nu {{sperret|Horberg}} i Rissen, der synes at være en maskulin sideform. Disse navne komme af ''horn'', d. e. fjeldhorn, og ''bora'', f. hul; ''hornbora'' betyder altsaa et hul i en fjeldtop, ganske i analogi med det gamle ''húnbora'', hul i mastetoppen, af ''húnn'', mastetop; disse steder maa altsaa have sit navn af, at deri nærheden findes en fjeldtop med et hul i. — Her ender den gamle bygd langs Urdsfjorden; de indenfor liggende steder skulle behandles sammen med de indre senere bebyggede strøg. — Nordenfor Brekseide ved Brønøfjorden ligge nogle gamle gaarde. {{sperret|Grøteim}}, fordum ''Grjótheimr'' (AB. 89), af ''grjót'', sten, urd. {{sperret|Baustad}} (matrikelen), af mandsnavnet ''Baugr''; burde derfor skrives<noinclude> <references/></noinclude> 31xkfwa2vcjt04977khac189nodjuvy 104 82632 336274 215860 2026-09-27T15:39:11Z KåreBot 479 – > — 336274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|102|KARL RYGH.}}</noinclude>{{sperret|Baugsstad}}. I Landn. 4, 5 nevnes ''Baugr'', landnamsmand paa Lidarende, hvis første gaard hed ''Baugsstaðir''. — {{sperret|Dyngjeset}}, rimelig af det i folkesproget forekommende ''dyngja'', mødding eller blød myr (''Dyngjusetr''), hvoraf ogsaa ''Dyngjusandr'' i Holmedal, Bjørg. Kalvsk. 27, som nu gjenfindes i {{sperret|Dingsøren}} d. e. Dyngjesandsøren; ligesaa {{sperret|Dyngeland}}, Fane. Af ''dyngja'', i gammelnorsk brugt om en art vaaningshus, komme andre lignende navne f. ex. ''Dyngja'' ved Konghelle (Dipl. 3, 68). — {{sperret|Kvitle}}, rettere {{sperret|Kvisle}}, hyppigt navn især ved grenede elve, af ''kvísl'', f. gren; det bruges saavel om en elvs forgrening ved dens udløb (Elvekvislene d. e. Gautelvens mundinger), som omlandet mellem to elve, der løbe sammen til en større (som grenden Kvisle i Hol i Hallingdal). Her maa navnet tyde paa den grenede fjord. — {{sperret|Dale}}, fordum ''Dalir'' (AB. 89). Længere nede nyere navne som {{sperret|Audnet}} (d. e. rydningen), {{sperret|Rørmarken}}, {{sperret|Fjeldet}}, {{sperret|Reinfjord}} osv. Til {{sperret|Nordsømn}} (''Nyrðri Søfn'') har vistnok aldrig hørt hele Brønø sogn, men altid kun vestkysten, der har væsentlig samme karakter som Sørsømn. — {{sperret|Brønø}} i middelalderen dels ''Brunney'' (f. ex. Dipl. 1, 497. 2, 208. AB. 127 i et tillæg omtr. fra 1500), dels ''Bruney'' (f. ex. Dipl. 5, 613); den første form ogsaa i Hak. S. hins gamla (Flat. III, 127) i flertallet ''Brunneyjar''. Den er derfor rimelig den rette, og navnet kan komme af ''brunnr'', en kilde. — {{sperret|Salhus}}, ogsaa i Folden og i Hamer, en sammensetning af ''salr'', der maa betegne et hus af en særegen art. — Nordenfor er {{sperret|Mossem}} (saa udtalen, matrikelen {{sperret|Mosum}}) snarere af ''mosi'', mose og myr, hvoraf vel ogsaa det islandske ''Mosfell'', end af ''mór'', mo. Gaarden ligger paa sumpigt land, og det aabne ''o'' i udtalen taler mod den sidste forklaring. — {{sperret|Tilreim}}, fordum ''Telgarheimr'' (AB. 90) eller ''Tjelgarheimr'' (Fornmanna ss. IX,<noinclude> <references/></noinclude> ikx2wysn8r9kfxzw9jmo9zeybgtzqx0 104 82633 336275 215861 2026-09-27T15:39:21Z KåreBot 479 – > — 336275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|103}}</noinclude>469 anm. 6; i Flat. III, 127: ''Tiolgarheimr''). Den første del findes ogsaa i ''Telgsetr''.(AB. 69), nu {{sperret|Talset}} i Thingvoll, „samt i ''Tælgdalr'' og ''Tælgþvæit'' paa Vestfold (røde Bog). Det maa forklares af ''telg'', der med sideformerne ''tilg'' og ''talg'' anføres fra Nordland som navn paa planten struthiopteris germanica, medens ''telg'' i Nordhordland, Sogn og Valdres betegner aspidium filix mas; se I. Aasen, norske plantenavne s. 26 f. og Jenssen-Tusch nord. plantenavne. Den gamle form maa have været ''tjálg'', fem., med sideform ''telg''. Disse steder maa derfor have navn af, at der voxer bregner, jf. {{sperret|Bregentved}} i Sjæland, {{sperret|Brackenthwaite}} i Nordengland.“ (Bugge.) — Et godt stykke længere nord er {{sperret|Mo}} (''Mór'', AB. 90). Lund, fordum ''Lundar'' (AB. 90). — {{sperret|Horn}} ligger ved spidsen af halvøen mellem havet og Velfjorden; deraf heder det udenfor liggende nes {{sperret|Hornsnes}}, paa karterne urigtigt {{sperret|Horsnes}}. Alle disse navne synes omtrent ligesaa gamle som navnene i det sydlige Sørsømn. ''Harmr'' nevnes som en fjord i Brønø prestegjeld. I fortellingen om Steigarthores død i Heimskr. pag. 640 (Ungers udg.) fortelles det, at Thores folk laa i den fjord, som heder ''Harmr'', da de fik se Magnus’s flaade komme seilende, og at da nogle roede til havs, andre ind i fjorden og Thore selv til Esjetun (paa Havnøen), hvor han blev indhentet. Dette kan passe paa Brønørjorden og Velfjorden; Munch (n. F, H. II 486) forstaar det om den første. Naar der AB. 90 staar: ''þessar jorder atte knutzkirkia j harme'', er det vel rimeligst at henføre ''j harme'' til ''knutzkirkia'', hvorved altsaa ''Harmr'' bliver Brønøfjorden, siden det siges, at Brønø kirke ligger der. Naar der nedenfor staar: „''ábœlit'' (d. e. prestegaarden) ''j harme''“, støtter det den samme mening, da vel prestegaarden maatte ligge nær kirken. Men af de 5 gaarde, som AB. 89 nevner som liggende i Harmr, er der 3 paa vestsi-<noinclude> <references/></noinclude> s1ehzoq7kmy9pcmdzrar2cb72dd2gbi 104 82634 336276 215871 2026-09-27T15:39:31Z KåreBot 479 – > — 336276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|104|KARL RYGH. }}</noinclude>den af Velfjorden ({{sperret|Akset}} inderst i Velfjorden, {{sperret|Vandalsvik}}, {{sperret|Eid}} yderst). Det er muligt, at navnet egentlig kan have betegnet Brønøfjorden, men senere er blevet brugt om selve Brønøhalvøen og altsaa ogsaa om Velfjordens vestkyst. ''Harmr'' nevnes som fjordnavn i Sn. Edda; man kunde sette det i forbindelse med ordet ''harmr'', sorg, bekymring; men det synes da at passe mindre godt paa Brønøfjorden med den tætte skjærgaard udenfor. Samme stamme i ''Hermd'' (nu {{sperret|Hermenø}}) i Ranrike (Munch Beskr. 202). — ''Bilisskógar'' ''i Harm'' (AB. 89) gjenfindes ei nu. — ''Heggstraumr'' (AB. 90) maa vel staa i forbindelse med navnet {{sperret|Hegge}} inderst i Velfjorden; muligt er det {{sperret|Straum}} langt inde i Naustvik, der før maaske som et underbrug af Hegge har hedt {{sperret|Heggstraum}}<ref>Om begge disse gaarde faar man oplysning af Throndhjems erkestols jordebog af 1533 (i rigsarkivet), hvor det, som det er mig meddelt, heder ved {{sperret|Eide}}: „ligger ein ødegaard under kallis {{sperret|belskog}} och aagher band ifra seg indtill ottersteinen“; gaarden maa saaledes vel nu være gaaet ind under Eide. Om den anden heder det ved {{sperret|Hillestad}} (Hildstad):“„ligger under sin strøm som beiter {{sperret|Heggestrøm}}.“</ref>. Om de tvivlsomme ''Hognastaðir'' og ''Dilstaðir'' er før talt. — Kysterne inde i Brønøfjorden ere aabenbart meget yngre bygd end Sømnerne. {{sperret|Trælnes}} (''Þrælanes'' Dipl. 1, 497) ligesom det indenfor liggende {{sperret|Trælviken}} henvise dog til den ældre middelalder. — {{sperret|Rotdal}}, fordum ''Ratardalr'' (Dipl. 1, 497). Den større del af {{sperret|Velfjorden}}, som nu hører til Naustvik sogn, har i middelalderen vistnok været tyndt bygget; den udgjorde ei heller noget eget sogn. Ældre gaarde synes at være {{sperret|Hegge}}, {{sperret|Enge}}, {{sperret|Strand}}, {{sperret|Hildstad}} (maaske af ''Hildulfsstaðir'', ligesom {{sperret|Hildstad}} i Meldalen, Munch s. 83); dernæst {{sperret|Akset}} (''Agsetr'' AB. 89) af ''akr;'' samme navn paa Hitren, {{sperret|Aksnes}} i Verdalen og Leksviken (egentlig ''Akrs''-<noinclude> <references/></noinclude> pvhboyjt17xfzx82dvqhrdh4du281y5 104 82635 336277 215863 2026-09-27T15:39:41Z KåreBot 479 – > — 336277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|105}}</noinclude>''setr, Akrsnes''); {{sperret|Vandalsvik}}, AB. 89 ''Valdasvík'', vel feil for ''Valdalsvík'', der ved dissimilation er bleven til {{sperret|Vandalsvik}}; isaafald er det samme navn som {{sperret|Valdal}} i Søndmøre, af ''valr'', falk (jvf. {{sperret|Haukedal}} i Førde) eller adj. ''valr'', rund. {{sperret|Straum}}, før omtalt. — Enkelte af de øvrige navne kunne vel ogsaa skrive sig fra middelalderen, men størstedelen tilhøre aabenbart en nyere tid. De fleste have den bestemte artikel (-{{sperret|en}}), og saa godt som alle ere sammensatte. Enkelte kunne fortjene at omtales. {{sperret|Høllineset}} og {{sperret|Hølliaudnet}} (matrikelen: {{sperret|Hyllernes}}, {{sperret|Hilleraune}}) ved {{sperret|Høllivatnet}} maaske af ''hylr'', gen. ''hyljar'', høl (i vand); der er vande og stramme rundt omkring. {{sperret|Drauviken}} d. e. Draugviken. {{sperret|Tetingsdalen}} muligt af et mandsnavn; minder om navnet ''Teitr''. {{sperret|Svarthopen}} ved Velfjorden og {{sperret|Hopen}} ved Urdsfjorden. {{sperret|Hop}} ({{sperret|Hopen}}) er et paa hele vestkysten almindeligt navn, af gammelnorsk ''hóp'', n. liden, indesluttet bugt. Denne gaard ved Urdsfjorden giver et meget anskueligt billede af de stedsforhold, som navnet betegner; den ligger i et dalkvelv, der rundtom omgives af høie fjelde, som næsten gaa sammen mod søen, saa at der kun gjennem et trangt dybt skard er en aabning, hvorigjennem en bek slipper ud. Fjorde med dette navn ere vist alle smale i sin munding, bredere indenfor og omgivne af høie fjelde. — {{sperret|Navan}} ved Urdsfjorden (matrikelen: {{sperret|Næven}}) af det i navne almindelige ''nöf'', gen. ''nafar'', nærmest brugt om hjørnerne paa tømmerbygninger, i navne om et sted, der ligger under en fjeldpynt, som stikker ud mellem to sammenløbende dale, og betegner altsaa omtrent det samme, som f. ex. i Hallingdalen heder {{sperret|Nos}}. Ellers i Helgeland ogsaa {{sperret|Bergsnov}} (i Nesne og Vefsn, udtalt: {{sperret|Bersne}} eller {{sperret|Bersnev}}; navnet findes ogsaa i Kolvereid og i Herø, Søndmøre). Samme stamme er der vel ogsaa i ''Nafastaðir'', nu {{sperret|Naverstad}} i<noinclude> <references/></noinclude> 2q09vh419u51kdt94o1kzgkhls888dv 104 82636 336278 215864 2026-09-27T15:39:51Z KåreBot 479 – > — 336278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|106|KARL RYGH. }}</noinclude>Ranrike og i Borgesyssel, Munch 193, og ''Nafaruð'', nu {{sperret|Naverud}} s. st.; thi noget mandsnavn ''Nafi'', som man ellers kunde formode, findes vistnok ikke. I {{sperret|Naverskaft}} (matrikelen: {{sperret|Næverskaft}}) i Thjøtta have vi maaske genit. enkelt. af samme ord; deri er der da nogen pleonasme, saasom {{sperret|skaft}} ogsaa synes at betegne et i dale eller sletter fremstikkende fjeld eller en landtunge ude i søen; men her kunde den første del ogsaa være ''nafarr'', en naver, og naverskaft kunde betegne en lokalitet ligesom {{sperret|Ausskaftet}} i Visten. Dette støttes af {{sperret|Navir}} (ɔ: ''Nafarr'') eller Point of the Burr i Northmavine, Hetland (Munch i Ann. f. nord. Oldk. 1857 s. 359 f.). {{sperret|Nov}} findes fremdeles i {{sperret|Næverdalen}} i Kvikne, der skal udtales: {{sperret|Naaverdalen}}, og i {{sperret|Naavaarseteren}} (for {{sperret|Navar}}-) i Lom, der ganske har den beskrevne beliggenhed under et hjørne af Kvitingskjølen mellem Smaadalen og Thessedalen. — {{sperret|Teistdalen}} af teiste, en søfugl, som bygger rede høit oppe i fjeldet, og som jeg har seet paa dette sted. — {{sperret|Skaanvik}} længere ude i Urdsfjorden synes at indeholde samme stamme, som {{sperret|Skaanland}} (fordum ''Skáneyjærland'') i Throndenes, Bodø og Stegen, der igjen synes at komme af det gamle ''skand'', kystrand, hvoraf {{sperret|Skåne}}. Der er dog intet eiendommeligt ved dette sted, som synes at begrunde en saadan benevnelse; gaarden ligger i en lid mellem fjeldene, der gaar temmelig brat ned til søen. Heller ikke det i islandsk og i svenske dial. forekommende ''skán, skån'', skorpe, giver en tilfredsstillende betydning. — Det indre af {{sperret|Naustvik}} er et uregelmæssigt skovland, der kun hist og her er ryddet, opfyldt af en labyrinth af vande, som dels ere forbundne ved seilbare strømme, dels adskilte ved smale eider, hvorover baadene drages (Drag); at komme frem tillands er meget besværligt. De fleste gaarde her maa betragtes som nybyg. {{sperret|Nepaasen}} paa en liden aas mellem<noinclude> <references/></noinclude> 9ncuqxe60jdck8xci03vu3bzwkb6anq 104 82637 336279 215865 2026-09-27T15:40:01Z KåreBot 479 – > — 336279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|107}}</noinclude>to vande, af ''hneppr'', knap, snever. — {{sperret|Dønneslid}} af det i Brønø endnu forekommende mandsnavn {{sperret|Dønnes}}, som Iv. Aasen (Folkevennen IV, 297) forklarer af Dionysius, ligesom det ogsaa her brugelige Dines. Det er dog besynderligt, at samme navn nu i samme egn skal forekomme i to forskjellige former, og det er derfor maaske ei umuligt, at det første ligesom det andetsteds forekommende Tønnes (som imidlertid I. Aasen forklarer af Antonius) kunde komme af det lavtydske Tønniges (Tønnyes og Tønnies, Pott Personenn. 553), der findes blandt Tydskerne i Bergen Dipl. 5, 848. — Det største vand er {{sperret|Sausvandet}} efter gaarden {{sperret|Saus}}, hvilket navn i matrikelen vel rigtigt er gjengivet med {{sperret|Sauhus}}, d. e. ''Sauðahús'' af ''sauðr''. Det er altsaa en lignende sammentrekning som i ''fjós'' (fjøs) for ''féhús''. ''Sauðahús'' bruges som fællesnavn om et fjøs for sauder; saaledes fortelles det Landn. 2, 30 om Tungu-Odd, at han havde sine ''sauðahás'' ved Reykjaholt. I Aal i Hallingdal findes {{sperret|Sausgarden}} og {{sperret|Sausjordet}}, i Vinje paa Voss {{sperret|Sausjordet}}, der neppe kommer af gaarden {{sperret|Saude}} i Vangens sogn; med hensyn til anvendelsen som navn kan jevnføres {{sperret|Fjøse}} i Flesberg<ref>Saus kan ei være opstaaet af {{sperret|Søhus}} for ''Suðrhús'' og være det store og lille „Sødhus,“ der i jordebogen af 1533 navnes ved siden af Nordhus som hørende under Torge; thi dette maa nødvendigvis have ligget nær Nordhus (''af nørdra husom'', AB. 90) paa vestkysten.</ref>. — {{sperret|Flatmoen}}, i matriklen urigtigt {{sperret|Flagmoen}}. — {{sperret|Stigvollen}} yngre gaard, som ei findes i matrikelen; navne med {{sperret|stig}} (som {{sperret|Stigen}} i Nesne og Dovre, {{sperret|Stigeim}} i Sparbuen) forklares af, at de ere blevne ryddede ved en tidligere brugt sti eller vei (''stígr''). — Den yngste gaard er maaske {{sperret|Paalsskogen}}, ryddet i slutningen af forrige aarhundrede af en flygtet svensk smed, som hed Paal<noinclude> <references/></noinclude> bzkm44054e11gtw612m3rqbh6pfgxfv 104 82638 336280 215866 2026-09-27T15:40:11Z KåreBot 479 – > — 336280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|108|KARL RYGH.}}</noinclude>(i matrikelen {{sperret|Skoug}}). — Nærmere Urdsfjorden er {{sperret|Hougset}}, der som navnet (''Högnasetr'') viser, er ældre. {{sperret|Bindalen}} (fordum ''Birnudalr'', af ''birna = bera'', en hunbjørn) hørte i middelalderen til Naumdalen, og indtil den nyeste tid var halvparten af prestegjeldet annex til Kolvereid, medens det nuværende hovedsogn Vatsaas hørte til Brønø (se Krafts Beskr.). Navnet har rimeligvis oprindelig tilhørt den nu saa kaldte {{sperret|Aabygd}}, der gaar op mod øst fra Vatsaas og er den eneste del af prestegjeldet, hvorpaa navnet dal passer. — Her ligger {{sperret|Horsstad}}, rimeligvis før ''Hrossastaðir'' af ''hross'', hest, ligesom {{sperret|Horsfjorden}} og {{sperret|Horsberg}} i Solstad sogn af ''Hrossafjörðr'' og ''Hrossaberg'', og ligesom de fleste navne med denne meget hyppige begyndelse (jf. {{sperret|Horsens}} i Danmark af ''Hrossanes''). {{sperret|Horsstad}} kunde dog ogsaa komme af {{sperret|Haarek}}, mandsnavn, ligesom {{sperret|Jørsstad}} og {{sperret|Ersstad}} paa Yterøen af ''Jóreksstaðir, Eiriksstaðir'' (AB. 25) og {{sperret|Frisvoll}} i Romsdalen af ''Friðreksvöllr'' (AB. 75). — {{sperret|Skarstad}}, fordum ''Skartastaðir'' (AB. 84), muligt af et øgnavn, der henger sammen med ''skart'', praleri. — {{sperret|Granbostad}}. — {{sperret|Aabjøran}} maaske af ''á'', en aa, og ''bjórr'', m., i folkesproget ''bjore'', en kileformet landstrimmel. — {{sperret|Heilstad}}, fordum ''Heiligstaðir'' (AB. 84), udtales: Hélstad. {{sperret|Bangstad}} af ''bangsi'', bamse, som fællesord eller mandsnavn (''Bangsastaðir''), eller af stammen ''bagn'', der gjenfindes i {{sperret|Bagn}} ({{sperret|Bang}}, søndre Aurdal), {{sperret|Begna}} elv, {{sperret|Bangdalen}} og {{sperret|Bangsund}} (for: {{sperret|Bagn}}-) og {{sperret|Bagna}} elv i Overhalven, {{sperret|Bagne}}, Ulvvik, {{sperret|Bagnsberg}} i Ringsaker, (Munch 144); stammens betydning er dunkel. — {{sperret|Vikjestad}}, fordum ''Víkingsstaðir'' (AB. 84), af mandsnavnet ''Víkingr''; samme navn i Nære. — {{sperret|Rotvoll}}, ogsaa i Strinden og fl. st.; jf. {{sperret|Rota}}, Strinden, {{sperret|Rotvik}}, Lurø, {{sperret|Roterud}}, Faaberg o. fl., af gammelnorsk ''rót'', n. omveltning, ''róta'', at velte om, altsaa =<noinclude> <references/></noinclude> 6shv1vs0fl2pdtc887cp6zuo0bfx2zy 104 82639 336281 215867 2026-09-27T15:40:21Z KåreBot 479 – > — 336281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|109}}</noinclude>ryddet voll. — {{sperret|Terraak}}, maaske af ''Þurrakr'', af ''þurr'', tør (jf. ''þerra'', tørre, ''þerrir'', tørke). — {{sperret|Opdal}} udtales ogsaa her {{sperret|Obdal}}, ligesom man i det sydlige af landet siger {{sperret|Obdal}}, {{sperret|Ubdal}}; deri maa sees en assimilation, idet den haarde og bløde medlyd ei taaltes sammen. — {{sperret|Vatsaas}} (AB. 89) ligger paa en af fjeld opfyldt halvø, der er næsten ganske omgivet af fjorde; deraf maa navnet forklares, da der ei findes elv eller vand. — {{sperret|Thosenfjorden}}, fordum ''Þosa'' (maaske paa grund af den voldsomme vind, jf. ''þeysa'', drive frem med sterk fart), indbyder lidet til bebyggelse; der er kun hist og her en liden flek dels nede ved fjorden, dels midt oppe i de høie bratte fjeldsider, som er skikket til dyrkning. Paa sydsiden er der kun én vig, hvor der er godt ly for sydvestvinden, som kan staa ind igjennem fjorden med frygtelig magt. Flere gaarde staa ogsaa forladte, fordi driften er for tung. Navnene ere nyere, med ganske simple, almindelige sammensetninger (f. ex. {{sperret|Langurden}}, {{sperret|Finnhameren}}, {{sperret|Thosbotn}} osv.) med undtagelse af {{sperret|Lande}}, før ''Lönd'' (AB. 84), omtrent halvveis inde paa nordsiden. Denne stamme bruges overmaade hyppigt i sammensetninger, men sjelden alene; navnet maa forklares af, at der her er et aabnere strøg, idet et bredt skard gaar ind herfra til {{sperret|Bardstad}}, der ligger ganske for sig selv paa en liden slette under fjelde, der ere ligesaa høie og bratte som i Thosen; udtalen med det „tykke ''l''“ viser, at det kommer af ''Barðr'', der bruges som mandsnavn ved siden af ''Bárðr'', og at det altsaa ei bør skrives {{sperret|Barstad}}. — Udenfor Thosen ligger {{sperret|Reppen}}, af en stamme, der forekommer hyppigt i formerne {{sperret|Reppe}} (Verdalen, Stjørdalen, Strinden o. fl.), {{sperret|Reppen}} (som i Sogndal, Lekø, Fosnes) og i sammensetninger: {{sperret|Repstad}}, {{sperret|Repsten}} (Thveit), {{sperret|Repvaag}} (Kistrand). Reppe i Strinden hed før ''Hreppin'' ɔ: ''Hreppvin'' (Munch Beskr. 78, i AB. 32 skrevet ''Reppen'').<noinclude> <references/></noinclude> psevgs3tix8qylfk99wee6vux6l6zw4 104 82640 336282 215868 2026-09-27T15:40:31Z KåreBot 479 – > — 336282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|110|KARL RYGH. }}</noinclude>Det synes at maatte komme af ''hreppr'', m., der nu paa Island bruges om en forening af mindst 20 gaarde, i folkesproget ''repp'', m. bygdelag, rekke af gaarde. Men denne betydning passer slet ikke paa de steder, som jeg har seet, da det er enkeltliggende gaarde; snarere kunde ventes en lokal betydning omtrent = {{sperret|flaa}} og {{sperret|kvam}}, da de ligge paa smaa høisletter, der springe ud fra et fjeld. Grundbetydningen af ''hreppr'' kunde maaske have været et ved stedsformerne afsondret stykke dyrkbart land. I folkesproget findes et ord „''repp'',“ kort sygdom, angreb af en svaghed, i svenske dial. ''repp'', tid, stund (Iv. Aasen), altsaa omtrent = gammelnorsk ''hríð'', og kan da maaske ogsaa som dette have betydet: storm, uveir, og i stedsnavne steder, som ligge udsatte for uveirsbyger. Denne forklaring kan maaske passe paa nogle steder, skjønt man sjelden finder, at hensyn til veirforholde ligge til grund for navne. — Længere nord ved en arm af Bindalsfjorden er {{sperret|Hardangen}}: {{sperret|hard}} findes ofte adjektivisk i sammensetninger = ulendt, fjeldet, brat: {{sperret|Hardset}}, Meldalen, i matrikelen urigtigt: {{sperret|Halset}} (flere af de saa skrevne navne ere {{sperret|Hardset}}, ikke {{sperret|Hallset}} af ''hallr'', heldende, skraa; de adskilles i udtalen ved det tykke ''l'' og det mouillerede ''l'')<ref>''rd'' er i det hele ofte i stedsnavne urigtigt gjengivet ved ''l'' f. ex. {{sperret|Galaasen}}, Trysil; {{sperret|Galaaen}}, Røraas; {{sperret|Galgauften}}, Høilandet; vel ogsaa i {{sperret|Galstad}}, Vaage; for {{sperret|Gardaasen}} osv. Jfr. {{sperret|Skalstugan}} i Jemteland for {{sperret|Skardstugan}}.</ref>; i Gudbrandsdalen bruges {{sperret|hardset}} som adjektiv om en seter med ulendte beiter og besværlig setervei. {{sperret|Hardstad}}, {{sperret|Harstad}}, som dog undertiden har anden oprindelse; {{sperret|Hardbakken}} paa den gamle Dovrevei paa grund af dens brathed og lengde. {{sperret|Angr}} er en langs hele vestkysten især i Bergens stift og Finmarken hyppig endelse i fjordnavne, især om trange fjorde (jf. gammelnorsk ''öngr'', trang, angelsaxisk<noinclude> <references/></noinclude> bi7g14cwpll5hpmnb0i8nl799q741fw 104 82641 336283 215869 2026-09-27T15:40:41Z KåreBot 479 – > — 336283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|111}}</noinclude>og nyhøitydsk ''eng'', gotisk ''aggvus'', sanskrit ''anhú''). Det bruges undertiden i navne paa gaarde inde i landet, hvor dalen kniber sig sammen: {{sperret|Hardang}} i Surndalen, hvor fjeldene gaa nærmere sammen, medens der er vide sletter ovenfor og nedenfor, {{sperret|Einang}} i Stjørdalen, hvor den begynder at snevres ind. Paa Østlandet findes f. ex. {{sperret|Sætrang}} (for ''Sótrangr'') paa Ringerike og {{sperret|Rødang}} i Reinlid. Endelsen {{sperret|ang}} synes i enkelte tilfelde at være opstaaet af det i stamme og betydning fra {{sperret|angr}} ganske forskjellige {{sperret|vangr}} (angelsax. ''vang, vong'', got. ''vaggs'', der ligesom gammelnorsk ''vangr'' betyde vang, slette); det nuværende {{sperret|Lekanger}} i Sogn (har udtalen der -{{sperret|er}}?) hed saaledes i. middelalderen ''Leikvangar'' (Björg. K. 48). Det er muligt, at ''v'' allerede i middelalderen undertiden kan være opslugt, men isaafald ville navne af ''vangr'' kunne kjendes ved, at de ikke som de af ''angr'' have organisk ''r'' (i dativ altsaa -(''v'')''angom'', men -''angrom''). I hvilken udstrekning det er skeet, fortjente en nøiere undersøgelse, som vel vil blive meget lettet, naar den „røde Bog“ er udgiven. At disse to stammer i sig selv ere ganske forskjellige, bevises foruden af, hvad der er sagt, af de navne, hvor {{sperret|angr}} findes som første del, f. ex. {{sperret|Angerskleven}} i Sandesogn, ''Angr'' og ''Angleysa'' (Munch Beskr. 171. 173), {{sperret|Angedal}} i Førde. Stedsforholdene ville ellers i regelen strax vise, hvilken stamme man har. {{sperret|Ang}} er maaske undertiden afledningsendelse og navnene saaledes usammensatte (jf. Iv. Aasen lex. tillæg). Dette kan dog ialfald ei være tilfældet med navnet {{sperret|Hardangen}} hverken her eller i Surndalen, da det som usammensat ikke synes at give nogen mening; det kan ialfald ei sammenstilles med fællesordet {{sperret|harang}}, skresne. — Bindalen slutter sig ogsaa med hensyn til navne nærmest til Namdalen; navnene ere gamle, om end ei saa gamle som i Sømnen. Det hyppige {{sperret|stad}} synes at henvise til den yngre jernalder.<noinclude> <references/></noinclude> n780sm61xpjqvicqzy2rj84xger6jlq 104 82642 336284 215870 2026-09-27T15:40:51Z KåreBot 479 – > — 336284 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|112|KARL RYGH. }}</noinclude>{{blank linje}} Kyststrekningen nordover fra Velfjorden indtil Visten har temmelig faa gaarde i forhold til udstrekningen af det flade land mellem fjeldet og søen; thi her er overmaade veirhaardt, saa at havvinden kan rive op hele engstykker, naar den først har faaet hul paa den tynde græstørv, som ligger ovenpaa den løse sand. Paa enkelte steder ere nogle af de mange gravhauge, som findes her paa kysten, blevne gravede formeligt ud af vinden; dette er især tilfelde ved {{sperret|Brøløs}}, og gaarden har uden tvivl sit navn af, at stedet er misligt for agerbrug, da den unge ager rives op af vinden. Den ældre form har vel været ''Brauðleysa''. Den samme forestilling ligger til grund for navnet ''Matlausagrend'', en del af Aurskog prestegjeld (Munch 159), jf. ''matlauss'' som øgnavn: ''Ellífr matlauss'' (AB. 93), og for {{sperret|Sveltrud}} i Reinlid; jf. {{sperret|Brødløs}} ved Mariager, Danmark. Lignende dannelse har man i ''Hrossleysa'', nu {{sperret|Rosløs}} i Vaale (af ''hross'', hest), ''Garðleysa'', {{sperret|Gardløs}} i Bærum, Thoten og Kvedfjorden, ''Veiðilausa'' (af ''veiðr'', fangst ved jagt og fiskeri) og ''Vatnlausa'' paa Island (Landn. 2, 31 og 1, 13. 20), {{sperret|Vatsløs}} i Øifjeld i Thelemarken, {{sperret|Vindløs}} i Eidsborg, {{sperret|Stenløs}} i Bolsø, i ''Grøtløsom'' i Jemteland, D. N. 3, 679 (af ''grjót''), ''Nafnlaus'' i Jølster (nu {{sperret|Namløs}}), Snaasen (nu {{sperret|Navlus}}, matrikelen urigtigt: {{sperret|Naglhus}}) og Hollen, D. N. 1, 1014 (nu {{sperret|Namløs}}), {{sperret|Brokløs}} i Sortland, ''Sóllausa'', nu {{sperret|Sylaust}} (matrikelen) i Odalen. — Mere i ly af Havnøen ligger {{sperret|Vevelstad}}, vistnok en gammel gaard; det kommer af mandsnavn ''Vífill'' (''Vífilsstaðir''). En søkonge Vivil nevnes Munch n. F. H. I, 199; landnamsmanden Ingulvs træl Vivil bosatte sig som frigiven paa ''Vífilstoptir'' eller ''Vífilsstaðir'' paa Island og gav ogsaa navn til ''Vífilsfell'' (Landn. 1, 8); ''Wyuill Rolfssön'', lagrettesmand i Lardal (Dipl. 3, 767); Vivil, Aud djupaudges frigivne, boede paa<noinclude> <references/></noinclude> eq0iglfgcvkntgkdgn00gculshi72ua 104 82643 336285 215872 2026-09-27T15:41:01Z KåreBot 479 – > — 336285 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|113}}</noinclude>''Vífilsdalr'' (Landn. 2, 17). Samme stamme findes i ''Vífilsstaðir'', nu {{sperret|Vivestad}}, paa Vestfold og nær Stavanger (Dipl. l, 311), {{sperret|Vevelstad}} i Aamot, ''Vífilsþveit'', nu {{sperret|Vevelthveit}} i Haus (Munch 119), ''Vilfissetr'' eller ''Vifilssetr'' i Eid, nu {{sperret|Vevilset}} (Muneh 99). En anden, men beslægtet stamme have vi i ''Viflastaðir'', nu {{sperret|Vister}} i Skibthveit, Dipl. 5, 471, {{sperret|Veflen}} i Stange (''Viflen'' d. e. ''Vifl-vin'', Dipl. 2, 602), {{sperret|Vevlen}} i Hurum i Valdres, {{sperret|Vevle}} i Haus. Nu bør overalt skrives ''v'' i disse navne, stemmende med udtalen saavel i ældre som i nyere tid. — Søndenfor Brøløs er {{sperret|Høiholmen}}, i AB. 87 ''Høyholmr'', af ''hey'', hø, nu udpartet i mange gaarde i to samlinger; ''øfri bœr'' i AB. er maaske den nordlige. — {{sperret|Løknes}} (langt ''ø''), vel af ''lœkr'', stille, grenet bek, som de andre navne med denne begyndelse; nogen bek findes dog ikke nu her. — {{sperret|Anddalen}} af ''and'' imod, fordi dalen aabner sig lige mod den, der ser over fra Brønølandet. De gravhauge, som tiendes langs strandkanten fra Høiholmen til Vevelstad, ere ikke i sig selv noget bevis for bygdens ælde, naar de ligge saa nær søen og kun ved et sund ere adskilte fra den gamle bygd Havnøen; fastlandet er vistnok meget senere bebygget end denne, og Vevelstad er maaske den ældste gaard. — {{sperret|Auddalshatten}} og {{sperret|Høiholmstinderne}} ere vigtige sømerker, som kunne sees langt tilhavs. — Om den nordenfor indgaaende fjord {{sperret|Visten}} er ovenfor endel talt. — {{sperret|Ausa}} maa komme af fællesordet ''ausa'', ti i folkespr. og isl. (ei hos Fritzner) en øse, fordi det ligger ved en rundagtig vig, der kunde vække forestillingen om et øseblad; en tange, der indeslutter bugten paa den ene side, heder derfor ogsaaa {{sperret|Ausskaftet}} (jf. ovf. om {{sperret|Næverskaft}}); den nevnes AB. 88. Jf. {{sperret|Ausa}} (matrik. {{sperret|Ausen}}) i Søreim (Munch 158) og {{sperret|Ausa}} i Verdalen ved en liden rundagtig vig af Leksdalsvandet. — {{sperret|Vistnes}} og {{sperret|Visthus}} med samme<noinclude> <references/></noinclude> huslpd2wr021u4x4lcbylxarmm6zjis 104 82644 336286 215873 2026-09-27T15:41:11Z KåreBot 479 – > — 336286 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|114|KARL RYGH. }}</noinclude>stamme som i fjordens navn. — Hvor fjorden gjør en bøining, ligger paa den kyst, som derved synes at lukke tvert for fjorden, {{sperret|Tverland}}. De øvrige navne have nyere udseende ({{sperret|Vistnesdal}}, {{sperret|Auslien}}, {{sperret|Kilen}} osv.). Kyststrekningen fra Visten til Vefsn har mest nye navne paa -{{sperret|viken}}, -{{sperret|aaen}}, -{{sperret|moen}} uden merkelige forled, eller med artikel: {{sperret|Halsen}}, {{sperret|Myren}}, {{sperret|Aasen}} osv. — {{sperret|Gjuvstad}} kommer vel af gammelnorsk ''gljúfr'' n., hule, fjeldkløft, ligesom {{sperret|Gjuvviken}}, der ogsaa forekommer paa Handnesøen og yderst i Vefsnfjorden; det er mindre rimeligt, at det ved en assimilation skulde være fremkommet af {{sperret|Djupviken}}. Man bør derfor ikke skrive {{sperret|Juvstad}}. — {{sperret|Grytaaen}} af ''grjót'', sten. — {{sperret|Skonseng}} (aabent o), findes ogsaa i Nord-Ranen; man kan ikke tenke paa det ældgamle adjektiv ''skaunn'', skjøn, der gjenfindes i bygdenavnene ''Skaun'', dels fordi der ikke kjendes exempler paa sammensætninger dermed, dels fordi forbindelsesmaaden vilde være uforklarlig. Skonseng i Ranen ligger i et meget fladt, vidt streg, paa en jevn, regelmæssig terrasse, lidt høiere end elvemelen. Da ''Skarnþorp'' i Onsø (Munch 192) nu heder {{sperret|Skontorp}}, kan det ligge nær at aflede det af det i navne ofte forekommende ''skarn'' (ɔ: møg). — Omtrent samme karakter have navnene nordenfor Vefsnfjorden indtil Meisfjorden. — {{sperret|Kjerstad}} et ældre navn, af ''kjörr'' eller ''kjarr'', krat, altsaa af en gammel form ''Kjarrastaðir'', som ogsaa forekommer i Meldalen (Munch 82), nu Kjerstad. Kjerstad findes ogsaa i Vefsn, Harham og Nannestad. — {{sperret|Valberg}}, findes ogsaa paa Frosten, Vaagen, Stor-Fosen og i Vaage, hvilket sidste Dipl. 1, 3 og 3, 997 heder ''Valberg'' og altsaa ei komme af ''völlr'' (hvilke maatte blive ''Vallaberg''), men rimeligvis af ''valr'', m. en falk (jf. {{sperret|Haukeberg}}, {{sperret|Ramnberg}}); den samme oprindelse har navnet vist overalt. Det er ogsaa muligt, skjønt mindre rimeligt, at aflede<noinclude> <references/></noinclude> 1en0q6q3xcn6olit8bsmi97fg8jfld4 104 82645 336287 215874 2026-09-27T15:41:21Z KåreBot 479 – > — 336287 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|115}}</noinclude>det af det sjeldne adjektiv ''valr'', rund; mere rimeligt kan man af dette (i bestemt form) aflede ''Valavík'' (AB. 92), nu {{sperret|Valvik}} i Bodø; men ogsaa dette kan komme af substantivet i genitiv flertal (ligesom Haukeberg). Paa ''valr'', de faldne, hvoraf mange personsnavne forklares, kan der ikke tenkes i disse stedsnavne. — Ligefor nordøstpynten af Alsen skjærer {{sperret|Leirfjorden}} ind til {{sperret|Leira}}, af ''leira'', f. leret strand; i matrikelen {{sperret|Leren}}, idet endelsen ''a'' urigtigt er opfattet som artikel. — Her findes flere navne sammensatte med -{{sperret|land}}, en endelse som vistnok hører til de ældre, om end ikke til de ældste. Da der i denne fjord er forholdsvis fladt og vidt lende, er der intet forunderligt i, at navnene her have en noget ældre karakter. {{sperret|Nyland}}, {{sperret|Forsland}} (i Helgeland siges endnu altid ''fors'', medens det strax søndenfor heder ''foss''), {{sperret|Breidland}}, {{sperret|Leland}} (matrikelen mod udtalen: {{sperret|Læland}}), hvor annexkirken staar, maaske af ''hlé'', n. læ, ly; strax vestenfor gaarden er der en bjergaas, der stikker ud i søen som nes og giver ly for vestenvinden; jf. {{sperret|Le}} i vik i Sogn. {{sperret|Lenes}} (matr.) i Alstahaug udtales {{sperret|Leines}} og hører altsaa ei hid, men kommer vel af det i navne almindelige ''lein'', i folkesproget en ikke altfor brat skraaning (i Jostedalen siger man, at det „leiner“ lidt i en ellers styrtbrat fjeldside, hvor der paa noget steds er en rimeligere skraaning), altsaa {{sperret|Lein-nes}}. — {{sperret|Ulvangen}} inde i en liden fjord (nærved er {{sperret|Ulvangsnes}}); jeg antager, at det er = {{sperret|Ulv-angen}} d. e. Ulvfjorden af ''angr'', og at dette tillige har været navn paa fjorden; dette støttes ved, at.en gaard ved fjordens munding heder {{sperret|Angernes}}. — {{sperret|Hjartland}} af ''hjörtr'' (''Hjartaland''). En elv inde i fjorden, som kommer fra Ranen, heder {{sperret|Ranenelv}}. Oppe i dalen er yngre navne f. ex. {{sperret|Somerseter}}. — Det høie bratte kystland fra Ulvangen til Ranenfjorden kaldes {{sperret|Lilandet}} efter gaardene N. og S. {{sperret|Lien}} (af ''Hlíðaland''); samme navn i Hamerø og Ofoten.<noinclude> <references/></noinclude> tlufibymg8zv836uxed2ngidyqhbl5b 104 82646 336288 215875 2026-09-27T15:41:31Z KåreBot 479 – > — 336288 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|116|KARL RYGH. }}</noinclude>{{blank linje}} Navnet {{sperret|Nesne}} findes, saavidt jeg ved, i ældre tid kun i genitivformen: ''Nesna kirkja, Nesna fjórðungr'' (AB. 87); det er øiensynligt en afledsform af ''nes: Nesni'' eller flertal ''Nesnar;'' afledningen vilde da kunne sammenlignes med ''Flatnar'' ({{sperret|Flate}}) i Vestnes, Munch 90, af ''flatr''. Nordenfor halvøen gaar ind fjorden {{sperret|Sjona}}, hvis gamle form maa have været ''Sjón; Sjónafjörðr'' i Landn. 3, 13 maa vel ansees for en feil for ''Sjónarfjörðr''; Munch Beskr. 65 anfører den bestemte form ''Sjónin''. Navnet henviser til ordet ''sjón'', f. syn; hvorledes dette her skal forstaaes, er dog ikke klart, maaske hentyder det til den frie udsigt gjennem den brede fjord; man kan sammenligne {{sperret|Opsjun}} i Brønø, {{sperret|Syningfjeldet}} i Hallingdalen. — Disse strøg synes med hensyn til ælde at staa paa samme trin som Bindalsfjorden og Vevelstadlandet. {{sperret|Myklebostad}} (AB. 89), {{sperret|Fuglstad}}, {{sperret|Nordbostad}}, {{sperret|Vik}} i Sjonen. I Nesne: {{sperret|Herset}}; om stammen ''her'' er talt under Herø. — {{sperret|Longset}} kan ei komme af {{sperret|lang}} (jf. {{sperret|Langseter}} søndenfjelds modsat {{sperret|Heimseter}}), men er vist for {{sperret|Lognset}} af ''logn'', vindstille: det ligger under Sjonfjeldet paa én side og Nesnefjeldet paa en enden, og strax udenfor ligger Handnesøen. — {{sperret|Huskja}} (matrikelen {{sperret|Huske}}) antager jeg for forkortelse af en sammensetning med ''hús'', maaske ''húskytja'' = huskot, hytte; det kan ei være det samme som folkesprogets ''hyskje'', n. et lidet hus (gammelnorsk ''hýski''), da omlyden mangler. — {{sperret|Strand}}, før ''Strönd'', AB. 87. — {{sperret|Handa}}, flertalsform, i matrikelen urigtigt {{sperret|Handaa}} (der er ingen elv); ligger lige for Handnesøen, og man kunde derfor formode, at det er samme stamme (det minder ogsaa om {{sperret|Hande}} i Slidre, fordum ''Hangðir''). — {{sperret|Lagland}} kommer sandsynlig af det almindelige ''lögr'', genit. ''lagar'', der ei alene bruges om elv og indsø, men ogsaa om fjord, saaledes i ''Lagasandr'', Yterøen<noinclude> <references/></noinclude> c9lxjcuqiushebq0o0dmjfm477g6b1g 104 82647 336289 215876 2026-09-27T15:41:41Z KåreBot 479 – > — 336289 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|117}}</noinclude>({{sperret|Laugsand}}), jf. fremdeles {{sperret|Lagetun}} i Øier af ''Lagartún'', {{sperret|Laurgaard}} og {{sperret|Lardal}} af ''Lagargarðr, Lagardalr'' efter elven ''Lögr'' ({{sperret|Logen}}); deraf maaske ogsaa {{sperret|Loktu}} ved Beitstadfjorden, snarere end af ordet ''lög'', lov, som derimod findes i ''Lagatún'' og ''Lagasteinn'' paa Frosten ved lagthingets gamle plads (nu {{sperret|Loktu}}, {{sperret|Lokstein}}). — {{sperret|Halliaag}} d. e. Helgaa er vel den samme som matrikelens {{sperret|Hellevatne}}; et indenfor liggende vand heder {{sperret|Helgaavatne}} ({{sperret|Halliaagvatne}}). Overalt i Helgeland siges ''aag'' for ''aa'' med et indskudt ''g'' (se I. Aasen, grammatik § 138 anm.). — {{sperret|Skog}}. — {{sperret|Enge}}, af et flertal ''Engjar'' (matrik. Engen). Derimellem er yngre gaarde, men i regelen ikke paa det lave land øved søen: {{sperret|Sjonbotn}} ved fjordens bund, {{sperret|Sjoneidet}} paa det en knap fjerding brede eid mellem Sjonen og Utskarpfjorden, {{sperret|Sjonfjeldet}}, {{sperret|Sjonstigen}}, {{sperret|Stigøren}} (matrik. Øren); de sidste have sit navn af, at de ligge ved fjeldstien over fra Nesne til Sjonen. — {{sperret|Flostrand}}, af ''flói'', m. oversvømmet land; indenfor ligger et vand i høide med søen, hvormed det forbindes ved en kort aa. — De øvrige gaardnavne have liden interesse. — Et stykke af fjeldsiden nordenfor Sjonen er bar for enhversomhelst vegetation og har en jevn askegraa farve; det kaldes {{sperret|Brensla}} (det svedne, af ''brenna''); navnet har frembragt det sagn, at da en hex førtes med bundne øine langs den anden side, og hun et øieblik fik bindet bortfra øinene, faldt hendes blik her og sved alting af. {{sperret|Ranen}}, fordum ''Raðund'' (AB. 88), nu navn baade paa fjorden og landet omkring Nord-Ranen eller Mo prestegjeld og Sør-Ranen eller Heimnes prestegjeld; men oprindelig har det tilhørt fjorden. Munch forklarer det af ''hraðr'', let, d. e. som er let at seile paa; men det er lidet rimeligt, fordi veiret tager meget haardt i fjorden, saa at det ofte er ufremkommeligt; det maatte da i alfald forklares: „hvor man kan<noinclude> <references/></noinclude> 7yal6yark19dqvmuyzuqy78tuuq2ku6 104 82648 336290 215877 2026-09-27T15:41:51Z KåreBot 479 – > — 336290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|118|KARL RYGH.}}</noinclude>seile hurtigt“ (jf. ''hraðbyri'', strygende ber). Man kunde tenke paa ''röð'' (genit. ''raðar''), langstrakt banke af stenblandet grus (Fritzner), folkesprogets ''ra;'' saadanne banker kunne maaske findes her og der ved fjorden, skjønt jeg ikke er bleven serlig opmerksom paa dem; — ''und'' er en almindelig afledningsendelse. — Det er før omtalt, at de ældre endelser saa godt som ikke forekomme i Ranen, -{{sperret|stad}} kun i {{sperret|Dilkestad}} (udtalen: {{sperret|Dilstad}}), for ''Dilkastaðir'' (AB. 88), rimeligvis af ''dilkr'', m. unge af smaafæ (jf. {{sperret|Geitstad}}, {{sperret|Oksstad}}, {{sperret|Systad}}); hvis ''Dilstaðir'' AB. 90 er den samme gaard, har man allerede deri en afslidning af udtalen. — Af usammensatte navne uden artikel er der kun nogle ganske faa: {{sperret|Sand}} i Heimnes, {{sperret|Valla}}, {{sperret|Bjerka}} og {{sperret|Leira}} i Sørfjorden, {{sperret|Dal}} og {{sperret|Mo}} i nordre Ranen. — Endel sammensatte maa regnes mellem de ældre, saaledes {{sperret|Hinderaa}} yderst i fjorden (i Nesne) af ''hind'', f. en hind, med bevaret genitivform; navnet findes ogsaa i Ryfylke, fordum ''Hindará'', jf. {{sperret|Hindreim}} i Leksviken, før ''Hindarheimr'' (Munch. Beskr. 87), {{sperret|Hinderaker}}, før ''Hindarakr'' (Munch. 127) paa Karmt. — Fremdeles paa nordsiden: {{sperret|Utskarpen}} (i matrikelen urigtigt Utskorpen) i Utskarpfjorden. Betegner muligt et sted, som ud mod søen er haardt og ufrugtbart. Hankjønsformen af adjektivet synes her at være brugt substantivisk (prof. Bugge) jf. nedenfor om Yttren. — {{sperret|Bratland}}. {{sperret|Utland}}. — Paa sydsiden {{sperret|Hesevik}}, af det før omtalte ''hesja'' eller ''esja''. — {{sperret|Urdland}} af ''urð'', stennrd. — {{sperret|Heimnes}}, rimeligvis et af de ældste navne inde i fjorden. {{sperret|Sandnes}}. {{sperret|Barddal}} af mandsnavn ''Barðr'' ligesom Bardstad i Bindalen. {{sperret|Bergsnov}} (udtalt {{sperret|Bergsne}}) for omtalt. {{sperret|Breidmo}}. — {{sperret|Bliset}}, fordum ''Blíusetr'', AB. 88 (i matrikelen {{sperret|Blyset}}); stammen er dunkel; jevnføres kan {{sperret|Bliane}} i Flesberg. Prof. Bugge antager, at det oprindelig kunde være ''Blígusetr'' og komme af ''Blíga'', navn og øgnavn paa en kvinde, lige-<noinclude> <references/></noinclude> sk8zgwxus8q7e8oolalsl316nabqnuq 104 82649 336291 215878 2026-09-27T15:42:01Z KåreBot 479 – > — 336291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|119}}</noinclude>som ''Blígr'', der bruges baade som øgnavn og navn paa mend, gjenfindes i stedsnavne ({{sperret|Blikset}}, østre Thoten, før ''Blígsetr'' Dipl. 1, 347; ''Blígsruð'' Dipl. 3, 249); stammen findes i ''blígja'', stirre ufravendt, i svenske dial: ''bliga, blia''. — {{sperret|Lindset}}. — {{sperret|Vatsdal}}, der ei, som antaget i matrikelen, kan være det gamle ''Vaknadalir'' (AB. 88, hvis dette ei er en skrivfeil for ''Vatnadalir''); der er et vand, som opfylder dalen tæt ved gaarden. De 6 sidste gaarde ligge i et sidedalføre, der ogsaa kaldes {{sperret|Barddal}}. — Af yngre navne kunne nevnes {{sperret|Jamtjordet}}, Heimnes og {{sperret|Jamtlid}}, Mo, der tyde paa indflytning af Svensker. I Mo eller Nord-Ranen: {{sperret|Busteraaen}} og {{sperret|Bustnes}}, kommer kanske af ''bust, burst'', f. som plantenavn (fingræs), jf. ''bostegras, myrbust'' om en anden plante (Aasen, Plantenavne). — {{sperret|Yttren}} (rettere: {{sperret|Ytren}}) af komparativet ''ytri'', idet adjektivets hankjønsform synes brugt som navn; i nærheden er {{sperret|Yttramarken}}. — {{sperret|Bordvedaven}} (udtalt: {{sperret|Bordvaven}}) af ''ave'', m. vandpyt, bugt af en elv (se hos Iv. Aasen); findes ogsaa i {{sperret|Aven}} og {{sperret|Avamoen}} i Korgen (Heimnes) ved en elv, der forgrener sig i mange arme i myrland, næsten uden strøm. — {{sperret|Skonseng}} før omtalt. — {{sperret|Refsholmen}} og {{sperret|Røfsvoll}} af fjeldet {{sperret|Røffa}} mellem Langvatnet og Hoveddalen. — {{sperret|Ørfjeldet}}, maaske heller {{sperret|Ølfjeldet}} af ''öl, yl'' = gammelnorsk ''ylr'', varme, damp, da det udtales med det „tykke ''l''.“ — Den elv, som paa Munchs kart heder {{sperret|Plura}}, udtales {{sperret|Prula}}, jf. gaardnavnet {{sperret|Prugelhei}} i matrikelen; det maa betragtes som et onomatopoietikon paa grund af elvens fosning: „den sydende“ jf. ''pruttla'', „porla, koka hårdt, uppsjuda“ i Vestergøtland; tydsk: ''prudeln'', vælde frem, bruse frem. — Nogle af de gaardnavne, som i matrikelen ende paa -{{sperret|heien}}, ende snarere paa -{{sperret|eie}} af gammelnorsk ''eigi'', m. folkespr. ''eigje'', n. eiendom; saaledes {{sperret|Røfsvolleie}}<noinclude> <references/></noinclude> 4l8ult6ugzcy8hxoxucejz1m7bwy27j 104 82650 336292 215879 2026-09-27T15:42:11Z KåreBot 479 – > — 336292 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|120|KARL RYGH. }}</noinclude>(efter udtalen) og {{sperret|Reinforseie}}, liggende paa en lav slette ved elven og Reinfossen, maaske ogsaa flere. — Ellers er Nord-Ranen merkelig ved, at den er rigere end nogen anden del af Helgeland paa gaarde med dobbelte navne; denne eiendommelighed vil jeg til slutning omtale nærmere i sammenheng. {{sperret|Heimnes}}. {{sperret|Seter}} (matrikelen) har i udtalen artikel. — {{sperret|Grindviken}} af grind, f. grind, ogsaa om de smaa indhegninger af grinder, hvori man holder buskapen om natten; oppe i dalene bruger man endnu at gjøde engene ved efterhaanden at flytte grinderne (''at fara med grindgaangjen''), hvilket tidligere vistnok har været brug overalt. Over hele landet bruges ''grind'' i navne, og oprindelsen er vist den samme overalt ({{sperret|Grinde}}, {{sperret|Grinder}}, {{sperret|Grindeim}}, {{sperret|Grindeland}}, {{sperret|Grindaker}} osv.); det kommer altsaa ei af, at stedet har ligget ved et grindsled paa en skigard; den samme betydning har {{sperret|Trø}} i Østerdalen og flere steder. — Den mod SV. fra Sørfjorden indgaaende {{sperret|Elvsfjord}} har helt igjennem karakter af nybyg; alle navne ere sammensatte, næsten halvparten dobbelt sammensatte (f. ex. {{sperret|Svarttjønliden}}, {{sperret|Elvsfjordosen}} osv.) — {{sperret|Skravlaaen}} af ''skravla'', i folkesproget: tale meget og larmende (den larmende, fossende elv). — Fra bunden af fjorden gaar to dalfører til Vefsn; i det ene er {{sperret|Luktvatnet}}, i det andet {{sperret|Drevvatnet}} (matrikelen {{sperret|Drevatne}}), af elven {{sperret|Drevja}}, som gaar ud derfra og til Vefsn: ved dens munding i Vefsnfjorden ligger {{sperret|Drevland}}, jf. {{sperret|Drevdal}} i Gaupne Sogn, {{sperret|Drevsjø}}, Snaasen og Rendalen. Denne stamme kan vel sammenstilles med ''drevja'', en blad masse eller røre, hos Iv. Aasen; jf. ''drävi'' eller ''drävj'', f. „sumpigt ställe på en myra, sumpig myra,“ i Vesterbotten (Rietz); navnet har den i saa fald af de myrlendte omgivelser. — {{sperret|Hevlan}}, fjeldet mellem begge dale, aabenbart flertalsform af ''hævel'', m. (Iv. Aasen), der kan sammenstilles<noinclude> <references/></noinclude> fxwkqdjg07qr34p553uqzr3piaoov1h 104 82651 336293 215880 2026-09-27T15:42:21Z KåreBot 479 – > — 336293 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|121}}</noinclude>med det gamle ''hefill'' af ''hefja'', løfte, hæve. Det maa have sin grund i, at fjeldet er blevet sammenlignet med en hank (hadde). — Paa sydsiden af Sørfjorden er {{sperret|Mula}} eller {{sperret|Digermula}} (ogsaa i Vefsn og ved Throndhjem, det enkelte forekommer oftere) i en sænkning indenfor et høit, skarpt nes ({{sperret|Mulklubben}}), af ''múli'', m. om dyrenes mund. — Samme beliggenhed har {{sperret|Hatten}} eller {{sperret|Furuhatten}} (paa Munchs kart urigtigt: {{sperret|Furunatt}}) et stykke vestenfor, hvilket navn egentlig tilhører det udenfor paa neset liggende fjeld med furuskov paa (nu {{sperret|Hattneset}}). — I {{sperret|Korgendalen}}, annex til Heimnes, er der endel nogenlunde gamle gaarde indtil kirken. {{sperret|Valla}} og {{sperret|Leira}} ere omtalte før. — {{sperret|Rydsaaen}} ved elven af samme navn, der kommer fra {{sperret|Rydsaavatnet}} ({{sperret|Røsvandet}}); navnet, af ''ryðja'', rydde jf. ''rjóðr'', rydning, viser ogsaa, at dalen er senere ryddet. — {{sperret|Korgen}} paa en af de halvøer, som dannes ved, at elven gjør et par store slyngninger i form af et S; navnet betegner krumning, slyngning, jf. folkespr.: ''korg'', en kurv, ''kurv'' (gammelnorsk ''kurfr''), pølse og ''kurv'', en ring, løkke. Yngre er vel {{sperret|Millesjordet}} (i matrikelen urigtigt: {{sperret|Melingsjorden}}) af ''mille'', et slags ugræs i ageren, et her brugeligt ord (jf. ''mjell'' hos Iv. Aasen) jf. {{sperret|Milleshaug}}, Fane; {{sperret|Millesdal}}, Haus. — {{sperret|Valaamoen}} i matrikelen er feil for {{sperret|Vallamoen}} af gaarden {{sperret|Valla}}. — Indtil Korgens kirke kan elven roes; strax ovenfor er der svære fosser, og dalen hæver sig med ét betydeligt. Her begynde fjeldgaardnavne, hvoraf de fleste ende paa -{{sperret|moen}}. Den første, {{sperret|Vilmoen}}, er dog kanske ældre, om navnet kommer af ''vil'', lyst, behag; den ligger ude paa bakken, og der er herfra en fortrinlig udsigt over dalen og fjorden. — {{sperret|Bjurselmoen}} (i matrikelen {{sperret|Bjorselmoen}}) skulde vel være {{sperret|Bjurselvmoen}} af {{sperret|Bjura}}, en bielv, som munder ud lige overfor (maaske af ''bjórr'', bæver). Strax<noinclude> <references/></noinclude> lk2h96npk7r6e6se9bbt1qi6krn5yi4 104 82652 336294 215881 2026-09-27T15:42:31Z KåreBot 479 – > — 336294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|122|KARL RYGH. }}</noinclude>ovenfor er {{sperret|Krokselmoen}}. Flere navne have i matrikelen faaet urette former, saaledes: {{sperret|Stabfors}} (matrik. {{sperret|Stubfors}}), {{sperret|Buldermoen}} (matr.: {{sperret|Baldremoen}}), {{sperret|Leinesviken}} (matr.: {{sperret|Leningsviken}}), {{sperret|Kjuklingmoen}} (matr.: {{sperret|Kylingmo}}), {{sperret|Skre(d)slette}} (matr.: {{sperret|Skrefslette}}). Alle disse gaarde ere neppe synderligt over 200 aar gamle, endel kanske endnu yngre. {{sperret|Kongsdalen}}, der skal være en af de ældste, er efter bøndernes mening omtrent saa gammel. {{sperret|Vefsn}}. Navnet skrives i regelen {{sperret|Vefsen}}; men denne form maa enten lede til den urigtige mening, at -{{sperret|en}} er artikel, eller til et urigtig tonefald. Det bør skrives {{sperret|Vefsn}} eller {{sperret|Vefsnen}}. I det gamle sprog forekommer det mest i dativ ''Vefsni'', der baade kan svare til en nominativ ''Vefsn'' og ''Vefsnir;'' at den sidste har været brugt, fremgaar af Sn. E. II, 493 og Egils s. 7 og 14. Den nuværende udtale Vefsn taler for, at der ogsaa tidligere har været denne kortere sideform, skjønt det jo ikke er umuligt, at denne udtale kan være en forvanskning af Vefsn en, der kan være udgaaet fra ''Vefsnir''. Lapperne skulle kalde dalen {{sperret|Vafsn}}; paa grund af ordets usedvanlige klang kunde man falde paa, at det ikke var norsk, men lappisk; derfor synes ogsaa det at tale, at Vefsnelven kommer fra Vapstvandene i Sverige — Den ældste bygd er østsiden af fjorden og hoveddalen indtil <math>\scriptstyle\frac{1}{2}</math> mil ovenfor kirken. {{sperret|Skog}} (i matrikelen {{sperret|Skoug}}, medens {{sperret|Skogsaasen}} er skrevet {{sperret|Skoksaasen}}), før ''Skógr'', AB. 88, {{sperret|Mo}} (''Móar'' AB. 88), {{sperret|Hals}} (AB. 88), der her ikke betegner en landstrimmel med vand paa begge sider, men et høidedrag, der stikker tvert ud i den her brede dal og falder af mod sletten paa begge sider. {{sperret|Straum}}. {{sperret|Kulstad}}, i AB. 88 ''Kúlastaðir;'' at læse ''Kulastaðir'' og aflede af ''kul'', n. kuling, vindkast, er urimeligt, fordi gaarden ligger i ly ialfald for havvinden, og der neppe er analogi for sammen-<noinclude> <references/></noinclude> hzsl23rpajg1hx5zb09191szddnprdy 104 82653 336295 215882 2026-09-27T15:42:41Z KåreBot 479 – > — 336295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|123}}</noinclude>setning af et saadant ord med ''staðir''. Det maa sammenstilles med det gamle ''kúla'', f. hævelse, gevext; at ordet i folkesproget findes i en hankjønsform ''kul'' (ved siden af ''kula'' i en del af landet, s. Iv. Aasen), kan tyde paa, at der har været en saadan sideform ogsaa i det gamle sprog, og deraf kunde der være dannet et. ''kúli'', brugt som øgnavn, ligesom ''kúla'' (''Gulbranðd kúla''); heraf kunde gaardnavnet forklares. {{sperret|Kulstad}} findes ogsaa i Verdalen. — {{sperret|Dolstad}}, hvor kirken staar; man kunde tenke paa ''dólgr'', fiende, ogsaa: uvætte (jotun, troll osv.), der kan have været brugt som øgnavn. — {{sperret|Veset}}, her ei af ''vé'', men af ''viðr, Vidarsetr'' jf. {{sperret|Vidset}} i Øxndalen. Jeg har ikke paa gaarden eller i omegnen fundet spor til en eneste begravelse fra oldtiden, og det er et sterkt bevis mod, at navnet skulde komme af stammen ''vé;'' der findes neppe en gaard med et deraf dannet navn uden fornlevninger. — {{sperret|Lindset}}. {{sperret|Nyland}}. {{sperret|Drevland}} af elven {{sperret|Drevja}} (se ovenf.). {{sperret|Stuvland}}, udtales {{sperret|Støfland}} og kan derfor ei komme af ''stúfr'', stump, stubbe, men maaske af ''stufa'', stue, for ''Stufuland'', jf. {{sperret|Stønnes}} paa Senjen, fordum ''Stufunes'', Munch Beskr. 61 (ligesom {{sperret|Stuenes}}, østre Moland). {{sperret|Stuvland}} findes ogsaa i Lurø. — {{sperret|Skaland}}, fordum ''Skaðaland'' (AB. 88), maa afledes af det almindelige ''skaði'', m. skade; men betydningen kan forklares paa flere maader; det udtales nu nærmest {{sperret|Skalland}} ved en assimilation. Samme stamme i {{sperret|Skaabu}} (Gudbrandsdalen), før ''Skaðabú''. — {{sperret|Holan}}, i matrikelen {{sperret|Holand}}; men ''l'' er tykt, altsaa flertal af ''hóll''. — {{sperret|Søfting}}, fordum ''Syfting'' (AB. 88), som maa sammenstilles med fællesordet ''svipting'', f., i folkesproget ''syfting'', af ''svipta'', at rykke hastigt bort eller at ryste; det kunde kanske forklares af, at det har været udsat for skred. — {{sperret|Utnes}}, {{sperret|Rydnes}} af ''ryðja'', rydde. — {{sperret|Rossvoll}} af et gammelt ''Hrossavöllr'', af ''hross'', hest; men det kunde ogsaa<noinclude> <references/></noinclude> cvsuhhq7kvb07gmo3j9anqqb40pv86z 104 82654 336296 215883 2026-09-27T15:42:51Z KåreBot 479 – > — 336296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|124|KARL RYGH. }}</noinclude>ligesom {{sperret|Rosvoll}} i Børsen og Verdalen, der udtales ganske ligedan, være ''Rásvöllr'' af ''rás'', løb, altsaa: løbebane (= {{sperret|Skeid}}); matrik. har urigtigt: {{sperret|Rufsvold}}. — Yngre men dog endnu med temmelig gamle gaarde iblandt er {{sperret|Fustnadalen}}, en sidedal fra øst; elven beder {{sperret|Fustna}} (maaske oprindelig ''Fustn''), vandet, som den gaar gjennem, {{sperret|Fustvatnet}} (d. e. {{sperret|Fustn}}- eller {{sperret|Fustnuvatnet}}). ''Fustn'' maaske for ''Fursn'' af ''fyrsa'', fosse, som ''spurn'' af ''spyrja;'' jf. ''Dröfn'' (Bugge). {{sperret|Haukland}} d. e. ''Haukaland'' af ''haukr'', høg. {{sperret|Hering}} maaske en afledning af det før omtalte ''herr''. {{sperret|Smidseng}} af ''smiðr'', hvormed mange saavel gamle som nyere navne ere sammensatte (især hyppigt {{sperret|Smedstad}}); det betyder ei alene smed, men haandverker overhovedet, og forekommer tidt i middelalderen baade som tilnavn og navn. — {{sperret|Almdalen}}, af trænavnet alm, den øverste gaard i Fustnadalen op mod fjeldet. Landnamsmanden Thorstein hvite var en søn af Ølve hvite Ølvessøn, som „''var lendr maðr ok bjó'' ''í Almdölum''“ (Landn. 4, 1.); Munch (n. F. H. I, 336. 551 o. fl. st.) antager, at dette Almdal har ligget i Vefsn, og det maatte i saa fald være dette og ei Almdalen i Grane sogn (nu Fellingfors), der ligger langt mere afsides og i en rent ny bygd. I Landnáma siges der imidlertid intet om, hvor ''Almdalir'' laa, og i Thorstein hvites thaatt staar: ''í'' ''Naumudal'' (Munch I, 545); dette giver en antydning om det rette, at ''Almdalir'' er det samme som {{sperret|Amdal}} (i udtalen: {{sperret|Aamdal}}), ''Amdalir'' AB. 87, i Overhalven, der kan være opstaaet af ''Almdalir'', eller ogsaa kunde ''Almdalir'', ligesom saa mange navne i Landn., være feilagtigt for ''Amdalir''. Det er urimeligt, at en lendermand skulde bo paa en fjeldgaard. — Lige for Almdalen ligger {{sperret|Seteren}} eller {{sperret|Luren}} (ikke i matrikelen); ''lúðr'' er en hyppig stamme i navne (f. ex. i {{sperret|Lurø}} Helgeland, før ''Lúðrey'', {{sperret|Luren}} i Voss,<noinclude> <references/></noinclude> fejy2seyduxc0riwbyfop1q3m53zsdl 104 82655 336297 215884 2026-09-27T15:43:01Z KåreBot 479 – > — 336297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|125}}</noinclude>{{sperret|Lure}} i Hetland ved Stavanger, {{sperret|Lurenuten}} i Ulvvik, {{sperret|Ludrs}} sogn i Ranrike, Munch 198); grundbetydningen, hvorfra man maa gaa ud i stedsnavnene, er maaske: noget hult, udhulet; gaarden ligger høit paa bakken, og elven gaar meget dybt. Andre navne ere nye: {{sperret|Jordbeksletten}} eller {{sperret|Sletten}}, maaske egentlig: {{sperret|Bjorbeksletten}} af ''bjórr'', bæver, ligesom {{sperret|Bjorbekdal}} i Ranen. — {{sperret|Strøm}} i matrikelen heder {{sperret|Straumen}}. — Nordenfor Fustvatnet er {{sperret|Mjaavatnet}} (matrik. {{sperret|Mjovatnet}}) af ''mjór'' eller ''mjár'', smal; vandet er meget smalt. En del af Hevlefjeldet heder {{sperret|Ba-aasen}}, hvorfra {{sperret|Ba-aaen}} kommer ned. — {{sperret|Ømervandet}} udtales {{sperret|Ømmervatnet}}. — {{sperret|Rukaasen}} ber skrives {{sperret|Rukkaasen}}. — {{sperret|Vatshaug}} i matrikelen er urigtigt for {{sperret|Vatshovd}} (af ''höfuð, höfði''), som udtalen {{sperret|Vatshøve}} viser. — Mellem Rossvoll og Grane merkes: {{sperret|Aufles}} (i matrikelen {{sperret|Øvrefles}}), der vel kommer af ''auðr'' og maaske det samme ''fles'', der bruges om skjer. {{sperret|Greva}} (med tostavelses tone) usedvanlig form af ''gröf'', jf. {{sperret|Grev}} i Vaage; ved siden er der store bekkegrover. — {{sperret|Spelden}} (udtales {{sperret|Speillen}}, almindelig kaldet {{sperret|Liden}}) og {{sperret|Speldremen}}; kan maaske sammenstilles med det svenske dialektord ''spjäll'', n. hos Rietz: liten hörnig åker, liten del af en åker; i D. N. 5, 902 er ''Niurghespiellen'' navn paa et engetykke paa Romerike. Det i helgelandske navne temmelig hyppige —{{sperret|remen}} ({{sperret|Groftremen}}, {{sperret|Smalburemen}}, {{sperret|Moldremen}}, {{sperret|Jomfruremen}} o. fl.) maa rimeligt afledes af {{sperret|rime}} og {{sperret|rem}}, langstrakt jordrab opover en fjeldside (I. Aasen). — {{sperret|Grane}} kan ei som i matrikelen formodet være {{sperret|Grande}} (af ''grandi'', tør sandvoll eller sandbanke langs vandet, hvoraf flere gaardnavne), men maa komme af trænavnet gran. — Navnene fra Greva til Spelden ere ganske nye paa —{{sperret|moen}}, —{{sperret|jordet}} osv. Det er her lidet fremkommeligt langs elven. Ovenfor Grane er der ren fjeldbygd baade<noinclude> <references/></noinclude> 64uzecc2q6e6oapjgrnqj95me0373t1 104 82656 336298 215885 2026-09-27T15:43:11Z KåreBot 479 – > — 336298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|126|KARL RYGH. }}</noinclude>langs hovedelven til Hatfjelddalen og sydover i {{sperret|Svenningdalen}} og {{sperret|Fiplingdalen}}; det sidste navn kommer maaske af et mandsnavn eller tilnavn, det første af ''sviðning'' = ''své'' (før omtalt), neppe af navnet {{sperret|Sveinung}}. I {{sperret|Hatfjelddalen}} bør skrives {{sperret|Skjaamoen}} for {{sperret|Skjomoen}} (af ''skjaa'', tørveskur), {{sperret|Tjønaasen}} af ''tjörn'' for {{sperret|Kjønsaasen}}, {{sperret|Kjemsaasen}} efter udtalen for {{sperret|Kimsaasen}}, {{sperret|Kalvmoneset}} for {{sperret|Kalvmoen}}. {{sperret|Bidseldøren}} paa Munchs kart bør hede {{sperret|Bissedøren}}. „{{sperret|Faamvandet}}“ og „{{sperret|Raugdevandet}}“ udtales {{sperret|Famvatnet}} og {{sperret|Rauvatnet}}. — {{sperret|Sefrivatnet}} ved Namdalsgrendsen kommer af et mandsnavn ''Sæfriðr'' (efter I. Aasen forekommer {{sperret|Sæfred}}, {{sperret|Sevrid}} endnu i Ryfylke, Folkevennen IV, 290). {{sperret|Kjeringvatnet}}. {{sperret|Baadskarvatnet}}. Jeg har i det foregaaende berørt, at der findes gaarde med dobbelte navne, i regelen saaledes, at det ene findes i de offentlige fortegnelser, men slet ikke bruges eller er mindre brugt i bygden, og det andet er det i bygden almindeligst eller udelukkende brugte. Sjelden er det tilfelde, at to navne begge synes i lige grad at tilhøre bygdebrugen. Jeg vil her opregne de af disse navne, som jeg er kommet over, men maa bemerke, at der vistnok findes flere, ligesom der muligt i enkelte tilfelde er feil; dette kommer af, at matrikelens navn undertiden var ganske ukjendt blandt almuen. Det første navn er matrikelens, det andet det i bygden brugelige. Bindalen: {{sperret|Thosenge}} — {{sperret|Thosaudnet}} eller {{sperret|Audnet}} (muligt bare en feil i matrikelen). Naustvik: {{sperret|Akselberg}} — {{sperret|Julsaudnet}}, {{sperret|Meby}} — {{sperret|Haakaudnet}}. Døn: {{sperret|Dønbjørn}} — {{sperret|Sørbjørn}}, {{sperret|Hangbjørn}} — {{sperret|Nordbjørn}}. Nesne: {{sperret|Ravnfløi}} — {{sperret|Gjuvviken}}. Heimnes: {{sperret|Skravelaa}} — {{sperret|Bakken}} (elven kaldes i bygden Skravlaaen og Bakkelven).<noinclude> <references/></noinclude> fo01595e5wtinukek3zv5e83jwhismt 104 82657 336299 215886 2026-09-27T15:43:21Z KåreBot 479 – > — 336299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|127}}</noinclude>{{blank linje}} Heimnes: {{sperret|Flotmoen}} — {{sperret|Flata}}, {{sperret|Vesterbekmoen}} — {{sperret|Moen}}, {{sperret|Forsmoen}} (i matrikeludkastet af 1867: {{sperret|Thorsmoen}}) — {{sperret|Davemoen}}, {{sperret|Seljeli}} — {{sperret|Kjeringstøa}}, {{sperret|Myrvik}} — {{sperret|Myrbekken}}. Korgen: {{sperret|Samuelsmoen}} — ogsaa {{sperret|Hellbekmoen}}, {{sperret|Fagervollien}} — {{sperret|Storskoglien}}, {{sperret|Langmoen}} — {{sperret|Storskogen}}. Nord-Ranen: {{sperret|Lapvamoen}} — {{sperret|Seteren}}, {{sperret|Setermoen}} — {{sperret|Tetingheia}}, {{sperret|Furuheien}} — {{sperret|Rundhaugjen}}, {{sperret|Silaamoen}} — {{sperret|Høle}}, {{sperret|Storgranheien}} — {{sperret|Tullgranheia}}, {{sperret|Elvebakken}} — {{sperret|Reinforseie}}, {{sperret|Øverbeklien}} — {{sperret|Lommahaugjen}}, {{sperret|Svartisheien}} — {{sperret|Svartisdalen}}, {{sperret|Ormlien}} — {{sperret|Storsteinli}}, {{sperret|Langvatshoved}} — {{sperret|Hauan}} (d. e. {{sperret|Hovdan}}), {{sperret|Fuglvikfjell}} — {{sperret|Gullfjell}}, {{sperret|Fuglevik}} — {{sperret|Gullvik}}, {{sperret|Bjørnaadalen}} — {{sperret|Bjørnaaen}}, {{sperret|Kvadalen}} — {{sperret|Glomdalen}}, {{sperret|Loftet}} — {{sperret|Lof(t)fjellet}}. Vefsn: {{sperret|Spelden}} — {{sperret|Lien}}, {{sperret|Storlien}} —— {{sperret|Tuven}}, {{sperret|Almdalen}} (i Grane) — {{sperret|Fellingfors}}, {{sperret|Svartaasen}} — {{sperret|Høgremen}}, {{sperret|Jordbeksletten}} — {{sperret|Sletten}}, {{sperret|Gullmoen}} — {{sperret|Gulljorden}}, {{sperret|Trollaasuren}} — {{sperret|Urda}} (tykt ''l''), {{sperret|Kaldaahaugen}} — {{sperret|Kagviken}} (?), {{sperret|Bremoen}} — {{sperret|Gullmoen}}. Jeg har seet den mening fremsat, at grunden til denne dobbelthed i navne skulde være, at der ved matrikelens affattelse ved uforstand eller smagløshed skulde være sat andre navne ind istedetfor de virkelig brugelige. Denne mening har ingen hjemmel, naar der er spørsmaal om helt forskjellige navne, medens ofte lydbetegnelserne kunne være urigtigt opfattede af matriklernes affattere. Den almindelige mening er vel, at det offentlige navn er det ældre, der i den<noinclude> <references/></noinclude> nnkdtqoy74s3lbeburpt56m7srt8c52 104 82658 336300 215887 2026-09-27T15:43:31Z KåreBot 479 – > — 336300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|128|KARL RYGH.}}</noinclude>daglige tale er blevet fortrengt af et yngre. Ved disse helgelandske navne kan denne opfattelse dog ialfald kun undtagelsesvis være rigtig. Da sagen er af vigtighed, fordi man mulig kunde mene, at ældre navnes sjeldne forekomst i de fleste dele af Nordland kun er en følge af en slig fortrengsel og ikke et bevis for, at bygderne ere unge, vil jeg belyse spørsmaalet lidt nærmere. Det maa for det første merkes, at jeg ikke har fundet disse dobbelte navne i de strøg af Helgeland, jeg ovenfor har betegnet som de ældste. Den eneste undtagelse er den med gaardene {{sperret|Bjørn}} paa Døn, men her er dog hovednavnet det samme, og kun de foran stillede skilleord forskjellige. {{sperret|Døn}}- og {{sperret|Hang}}- ere vistnok ældre end {{sperret|Sør}}- og {{sperret|Nord}}-, men dog neppe saa gamle som middelalderen, idet der tidligere kun har været én gaard {{sperret|Bjørn}} (= Sør-Bjørn). Jeg vover overhovedet at paastaa, at et navn, som er saa gammelt som fra middelalderen, aldrig er blevet fortrengt uden ved udpartning; derved kan det nemlig undertiden hende, at alle parter faa egne nye navne, det gamle navn kun en stund bliver bevaret som navn paa grenden og tilsidst falder ganske bort, medens det meget oftere er tilfelde, at alle parter eller ialfald den ene beholder det gamle navn ({{sperret|Dilkestad}} i Heimnes er saaledes bleven til {{sperret|Porkneset}}, {{sperret|Porkneshaugjen}} og {{sperret|Dilkstad}}, {{sperret|Seyra}} paa Alsen til {{sperret|Fløta}}, {{sperret|Hallestuen}} og {{sperret|Søra}}). Kun i faa tilfelde finder man spor til nogen større ælde i første rekke ({{sperret|Ravnfløi}}, {{sperret|Spelden}}). Forskjellen mellem begge rekkers navne er ofte kun den, at den sidste har en forkortelse af det omstendeligere i den første; undertiden er den første sammensetningsdel den samme, medens den anden vexler ved forskjellige lokalanskuelser ({{sperret|Myrviken}} — {{sperret|Myrbekken}} osv.); undertiden er den første del forskjellig, den sidste felles. I {{sperret|Kvadalen}} — {{sperret|Glomdalen}} kunde endog den sidste form synes<noinclude> <references/></noinclude> cflf4gg035a7igd8v6t35qjbcy63s8x 104 82659 336301 215888 2026-09-27T15:43:41Z KåreBot 479 – > — 336301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|129}}</noinclude>at have den største ælde, ligesaa i {{sperret|Akselberg}} — {{sperret|Julsaudnet}}, hvis det sidste kommer af mandsnavnet ''Ígull'' (jf. ''Ígulberg'', nu {{sperret|Julberg}} paa Frosten, ''Íguldalr'', nu {{sperret|Egerdal}} i Hamerø, og {{sperret|Julstad}} i Fron Dipl. 3, 1084; ''Ígull'' forekommer oftere paa Hedemarken f. ex. Dipl. 3, 109. 263. 714. 718); men det kan ogsaa komme af {{sperret|Gjurd}} = {{sperret|Gyrd}}, som (udtalt med „tykt l“) endnu er almindeligt mandsnavn søndenfjelds. — Sagen forklares vistnok bedst ved at betragte, hvorledes navnene dannes der, hvor rydningen nu er i virksomhed. Den yngste gaard paa Vefsnskogen (mellem Vefsn og Namdalen) søndenfor Store Maivand har der endnu ikke festet sig noget navn ved; den betegnes ved mandens navn („hos han Eland,“ „til han Eland“). Et stykke søndenfor er der en gaard, som dels kaldes {{sperret|Melingsmoen}} efter elven {{sperret|Melingen}}, dels med mandens, Gudmunds, navn; hvis nu Melingsmoen indføres i matrikelen, førend et navn er blevet fast eg har fortrengt de andre, kan det gjerne hende, at et med Gudmund sammensat navn eller et andet med elvens, f. ex. Melingsjordet, efterhaanden kan blive det i dagligt brug almindelige, og at der saaledes fremkommer to navne paa den samme gaard, uden at det ene kan siges at være ældre end det andet. I de fleste tilfelde tror jeg, at denne ubestemthed i navne paa nybyg er grunden til det omtalte forhold. Men heraf følger igjen, at saadanne navne ikke kunne være meget gamle, ikke ældre end de første fuldstændige fortegnelser over jordbrugene, og at en bygd, hvor disse dobbelte navne ere hyppige, og de øvrige navne ei have- en ældre karakter, i sin helhed kan sluttes at være nybyg. Dette gjelder størstedelen af Mo prestegjeld, de indre dale i Heimnes og den indre og øvre del af Vefsn (i Hatfjelddalen har jeg ikke været, men der finder det samme vist hyppigt sted).<noinclude> <references/></noinclude> 7e3n2yyfof9i93aelqwhaljpzophspq 104 82661 336508 215890 2026-09-27T16:19:55Z KåreBot 479 luft rundt streker 336508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|131}}</noinclude>Bindalen og Brønø undtagen de inderste skovbygder, i kystlandet fra Visten til Ranen, Fustnadalen i Vefsn og et stykke længere op over hoveddalen, kysterne af Ranen og en strekning op over dalene i Mo og Korgen. Alt det øvrige mener jeg først er blevet bygget i den nyere tid. Selv i de ældste egne vil man imidlertid finde gaarde fra nyere tid, fordi den første rydning ei har været fuldstændig; men i de strøg, jeg især har fremhævet som gamle, findes saadanne nyere navne dog kun undtagelsesvis. {{---}} Jeg skylder hr. prof. S. Bugge mange berigtigelser og oplysninger, som jeg har gjort brug af ogsaa paa flere steder, end hvor jeg udtrykkelig har nevnt hans navn. {{---}} {{midtstilt|'''{{sperret|REGISTER}}.'''}} Aabjøran 108. Aabygden 108. Aakviken 94. Aasen 114. Aaslo 58. Akselberg 126. 129. Akset 62. 104. Almdalen 124. 127. Alsen 73. 84. Alstahaug 74. 84. Alstadhaug 74. Akeren 76. Amundsgjerde 99. Anddalen 113. Anddalshatten 113. Andøen 78. Angernes 115. angr 110. Arøia 78. Audnet 102. 126. Aufles 125. Ausa 113. Auslien 114. Ausskaftet 106. 113. Aven 119. Avamoen 119. Ba-aasen 125. Baadskarvatnet 126. Bakken 126. Bangstad 65. 108. Barddal 118. 119. Bardstad 65. 109. Baugsstad 65. 101. Belsvaag 86. Berfjorden 95. Bergsnov 105. 118. Bilisskógar 104. Bindalen 108. Bissedøren 126. Bjerka 118. Bjura 121. Bjurselmoen 121. Bjørge 99. Bjørn 94. 128. Bjørnsen 127. Bjørnaadalen 127. Bjørnøia 78. Blessaan 100. Bliset 63. 118. Blomsøia 78. Bolstad 65. 66. Bordvedaven 119. Bragstad 65. Bratland 118. Breidland 115. Breidmo 87. 118. Breidstrand 94. Breidvik 80. Brek 100. Brekseide 100.<noinclude> <references/></noinclude> 1n3swlkszty75ql63dfrz371tme9a4n 104 82665 336509 215900 2026-09-27T16:20:06Z KåreBot 479 luft rundt streker 336509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||HELGELANDS STEDSNAVNE.|135}}</noinclude><section begin="Bemerkninger om stedsnavnene i den søndre del af Helgeland"/>{{blank linje}} Sund 79. 88. 98. 118. Sundvoll 91. Svartaasen 127. Svarthopen 105. Svartisdalen 127. Svartisheien 127. Svea 91. Svenningen 77. 91. Svenningdalen 126. Svinøia 78. Søfting 123. Søla 75. Sømhovud 98. 99. Sømn 60. 97 f. Sømnes 97. 99. Søra 83. 87. Sørbjørn 94. 126. Sørsømn 97. Sørvik 67. 93. Søvik 86. Teigstad 65. 94. Teistdalen 106. Tenna 76. Terraak 109. Tetingheia 127. Tetingsdalen 105. Thjøtta 74. 89. Thormodsvoll 87. Thossaudnet 126. Thosen fjord 109. Thosenge 126. Tilreim 60. 102. Tjønaasen 126. Tomma 71. Torge 75. Tranøia 78. Trentarren 79. Trollaasuren 127. Trælnes 104. Trælviken 104. Trøaan 100. Tullgranheia 127. Tuven 127. Tverland 114. Ugelfoden 93. Ulvangen 115. Ulvangsnes 115. Ulvøia 76. 78. Uma 72. Urda 127. Urdland 118. Utland 118. Utnes 123. Utskarpen 118. Vaag 73. 89. 95. 98. Vaagsvaagen 73. 95. Valberg 114. Valla 80. 118. Vallamoen 121. Vandalsvik 105. Vanved 96. Vatsaas 109. Vatsdal 119. Vatshovd 125. Vé 56. Vedal 56. Vefsn 122. Vega 69. Vegdalen 91. Vegflissen 79. Vegsten 91. Vegtarren 79. Veigmoen 91. Venje 59. Veset 56. 63. 123. Vesterbekmoen 127. Veterhus 63. Vevelstad 65. 112. Vik 68. 93. 99. 116. Vike 91. Vikjestad 108. Vilmoen 121. vin 58 fg. 61. vist 63. Visten 64. 113. Visthus 113. Vistnes 113. Vistnesdal 114. Vomma 75. Vøie 59. Yksningen 76. Yksningerne 76. Ylvingen 76. Yttramarken 119. Yttren 119. Øbbe 83. Ølfjeldet 119. Ølvbø 83. Ømmervatnet 125. ønavne 68 f. Ørnøia 78. Øverbeklien 127. Øvrebø 84. <section end="Bemerkninger om stedsnavnene i den søndre del af Helgeland"/> {{---}} {{midtstilt|TILLÆGSBEMÆRKNING om NAVNET HÁLOGALAND, HELGELAND}} {{midtstilt|AF {{sperret|SOPHUS BUGGE}}.}} <section begin="Tillægsbemærkning om navnet Hálogaland, Helgeland"/>I forbindelse med foranstaaende afhandling om stedsnavnene i søndre Helgeland vil nogle ord om navnet ''{{bindestrek1|Há|Hálogaland}}'' <section end="Tillægsbemærkning om navnet Hálogaland, Helgeland"/><noinclude> <references/></noinclude> 0thhzs2llb0t3ptjn0dt1s5mprj64u7 104 82666 336302 215895 2026-09-27T15:43:51Z KåreBot 479 – > — 336302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|136|SOPHUS BUGGE. }}</noinclude> ''{{bindestrek2|logaland|Hálogaland}}'', dets oprindelse og skiftende form til forskjellige tider, kanske være paa sit sted. I vort oldsprog er den faste form for landets navn ''Hálogaland'', for folkets ''Háleygir''. — De ældste skindbøger har istedetfor ''á'' i første stavelse den kun i det ældste sprog gjennemferte omlydsvokal, som fremkommer derved, at et følgende ''v, u'' eller ''o'' virker paa det lange ''á''. Saaledes skrives ''hólæygscom'' i et haandskrift af den legendariske Olav den helliges saga, der vistnok ikke er meget yngre end 1200 (Christiania udg. 1849 s. 91). I det rimelig paa Island i begyndelsen af 13de aarh. skrevne hskr. af ''Ágrip af Noregs'' ''konunga sögum'' staar ''Holwyiom'' (Fms. X, 386) ligesom ''Hocun = Hákon, Halayia'' (Fms. X, 390), ''Hǫlaygialand'' (X, 412) d. e. Haalöygernes land, en enestaaende form for landets navn. Og endnu det stockholmske hskr. af den historiske Olav den helliges saga (udgivet i Christiania 1853), rimelig skrevet lidt rer midten af 13de aarh., har enkelte gange ''Hǫlogaland'' (s. 171. 178), men dog langt oftere ''Halogaland''. Den usammendragne form ''Hálogaland'' var saagodtsom den eneraadende i norsk sprog indtil midten af 14de aarh. og endnu meget almindelig i anden halvdel af 14de aarh.; ja endog i 15de aarh. bibeholdtes oftere denne ældre form i skrift (DN. 2 n. 580 aar 1404; 1 n. 670 aar 1420 3 gange, men bagpaa „med samtidig haand“ ''Halgheland;'' i Aslak Bolts jordebog fra omkring 1440), medens den i folkets udtale paa denne tid sandsynlig var fortrængt<ref name="p136">Sjælden forekommer sideformen ''Hálogoland'' (DN. 3 n. 36 aar 1295 og 6 n. 336 aar 1390 el. 91), hvor ''a'' i udlyden af første sammensætningsled er gaaet over til ''o'' (''u''), ligesom man ofte skrev ''mánudagr'' for ''mánadagr'' (tilsvarende eksempler fra Gammelsvensk hos Rydqvist Svenska språkets lagar IV, 21). — Den ubetonede vokal mellem ''l'' og ''g'' maa i senere tid være bleven mindre {{bindestrek1|be|bestemt}}</ref>.<noinclude> <references/></noinclude> qw2db06ow8ibi4rys68v81psvr1ex7f 104 82667 336303 215896 2026-09-27T15:44:01Z KåreBot 479 – > — 336303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||OM NAVNET HELGELAND.|137}}</noinclude>{{blank linje}} En sammendragen form, hvor vokalen mellem ''l'' og ''g'' er falden ud, finder jeg i norsk sprog først DN. 1 n. 496 aar 1385 ''a Halgolande'', dernæst DN. 1 n. 497 (1386), og saa DN. 3 n. 481 (1388). I 15de aarh. bliver den sammendragne form den almindelige, og man skriver da ''Halgaland'', ''Halgheland''. Naar konsonantforbindelsen ''lg'' fulgte efter det lange ''á'', kunde dette let forkortes, ligesom f. eks. i svensk ''nalkas'', der er opstaaet af ''nálikast;'' og det korte ''a'' kunde igjen let gaa over til det aabne ''e'', som f. eks. ''Alfarheimr'' er blevet til {{sperret|Elverum}}. Saaledes opstod den nu brugelige form {{sperret|Helgeland}}, som først findes i diplomer med dansk sprogform fra begyndelsen af 16de aarh.; navnet har endnu dengang sin gamle omfattende anvendelse, medens det nu er indskrænket til navn for den sydligste del af det gamle ''Hálogaland''. Keyser „om Nordmændenes herkomst og folkeslægtskab“ (saml. afhandl. s. 208) forklarer navnet paa følgende maade: „''Hálogaland'' betegner {{sperret|det hellige land}}; — vistnok et minde om, at det var den hellige jord, paa hvilken stammen, efter at have i flere menneskealdre vandret ustadig om, allerførst fandt et fast tilholdssted, hvor den trygt kunde bygge sin arne og uforstyrret tilbede sine fædrene guder“; og han føier dertil følgende anmærkning: „''hálugr'' en forældet form for ''heilagr'' hellig; en lignende vokalovergang findes i ''tákn'' til ''teikn'' (tegn)“. Denne forklaring er videre udført af Munch i det Norske folks hist. I, 1, s. 331 anm. 2 og i Norskt maanedsskr. III, 146 f. Til støtte for den har været anført:<!-- --><ref follow="p136">{{bindestrek2|stemt|bestemt}} udtalt, og derfor skrives enkelt gang: ''Halaghaland'' bagpaa DN. 2 n. 276 aar 1346, ligesom DN. 4 n. 3 (aar 1277), et latinsk brev, der skriver de norske navne mindre nøiagtigt, har ''Halegheland''. Den vaklende udtale af vokalen førte til, at den endelig faldt bort.</ref><noinclude> <references/></noinclude> s3x29lencv1drdhhxv5aezvmt4eywi9 104 82668 336304 215897 2026-09-27T15:44:11Z KåreBot 479 – > — 336304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|138|SOPHUS BUGGE. }}</noinclude>{{blank linje}} 1) I sin gjengivelse af Haaløygen Ottars beretning skriver den engelske konge Ælfred landets navn ''Hálgoland'', og „det hellige land“ heder i Oldengelsk ''þæt hálge land''. Men den maade, hvorpaa et norsk stedsnavn skrives i et fremmed, om end beslægtet, sprog, kan ikke være afgjørende for dets oprindelse; Ælfreds ''Hálgoland'' godtgjør ligesaalidt, at ''Hálogaland'' betyder „det hellige land“, som Ælfreds ''Scíringesheal'' godtgjør, at navnet ''Skíringssalr'' ikke er sammensat med ''salr''. 2) Adam af Bremen cap. 37 skriver navnet ''Halagland'' og siger, at hedningerne kalde dette land helligt og lyksaligt paa grund af vidunderet med solen, der om sommeren skinner hele natten igjennem. Men her gjælder det ligeledes, at en forklaring, som en udlænding giver af et norsk stedsnavns oprindelige betydning, ikke kan være afgjørende. Den nævnte forklaring kunde ligge nær for en Nordtydsker, der kjendte ''hálag'' i betydningen hellig. Adam fortjener her saa meget mindre tiltro, som det, han meddeler om Haalogalands beliggenhed, er feilagtigt. 3) større vægt har Snorres udsagn i ''Skáldskaparmál'' cap. 45 (ed. Arna-Magn. I, 400), at ''Hálogaland'' har sit navn af en konge ''Hølgi''. At sagnet om en konge Helge i Haalogaland er gammelt, viser et vers af Hornklove (Haralds s. hins hárf. c. 21); hvor han kalder Haaløygerne „Helges ætlinger (Helga ætt)“. Ogsaa Sakse (p. 116—119) kjender en konge {{sperret|Helge}} i Haalogaland. Og nu er mandsnavnet ''Helgi'' eller ''Helgi'' (jfr. ''hølzti'' = ''helzti'') utvilsomt dannet af ''heilagr''. Men det er ikke {{sperret|nødvendigt}}, at kongens navn staar i sproglig forbindelse med landets; skaldene kalde Englænderne „Ellas ætlinger“, men Ellas navn er derfor ikke beslægtet med Englands. Naar et hskr. af Snorra-Edda, som<noinclude> <references/></noinclude> 189n75x2gq8z4w4v0vqrkppmv7p06iw 104 82670 336305 215899 2026-09-27T15:44:21Z KåreBot 479 – > — 336305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||140 SOPHUS BUGGE. OM NAVNET HELGELAN|. }}</noinclude>staaet af ''a'', men af ''u''. Med hensyn til forholdet mellem ''ey'' i ''Háleygr'' og ''o'' i ''Hálogaland'' kan jævnføres f. eks. ''leygr'' lue ligeoverfor de ligetydige ord ''log'' og ''logi''. Det første led i ''Há-loga'' er utvilsomt ''hár'' høi, i de ældste bøger skrevet ''hór''<ref>Saaledes har ogsaa den Islænding, som i 14de aarh. digtede sagaen om Torstein Vikingssön, tænkt sig det, naar han begynder med den fra Snorres udsagn afvigende fortælling: ''Logi hefir konungr heitið, hann réð fyrir því landi er norðr er af Noregi. Logi var stœrri ok sterkari en nokkurr annarr í því landi, var lengt nafn hans: ok var kallaðr Hálogi; af honum tók landit nafn ok var kallat Hálogaland'' (Fornald.sög. II, 383).</ref>; ''loga'' kan efter formen være genitiv i ental eller flertal af ''logi'' masc. lue eller gen. i flertal af ''log'' neutr. lue, lys. Jeg finder flertal rimeligst og formoder, at ''Hálogaland'' betyder „landet, hvor de høie flammer blusse“. Det har da kanske faaet navn af nordlysene; det synes rimeligt nok, at dette natursyn der viste sig for de norske nybyggere — meget oftere og stærkere end i de bygder, fra hvilke de kom, saa at det kunde forekomme dem som et særkjende for landet. Denne formodning havde jeg allerede nedskrevet, da jeg hos Zeuss „Die Deutschen nnd die nachbarstämme“ s. 520 læste: „''Hálogaland'' land des ''Hálogi'', Hochlohe (des nordlichtes?)“.<noinclude> <references/></noinclude> ci0jvs0cjd5ysv2gmocopqiir3qxnib 104 82755 336345 216006 2026-09-27T15:51:02Z KåreBot 479 – > — 336345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||DAGBOG PAA EIDSVOLD.|239}}</noinclude>Heidmann vare de heftigste Modstandere. Forslaget antoges, og §en blev saaledes uforandret, med 69 med 41. {{sperret|§ 32}}<ref>Efter konstitutions-komiteens forslag: „Kongen har høieste befaling over rigets land- og sømagt. Den må ikke overlades i fremmede magters tjeneste, og ingen fremmede tropper må inddrages i riget uden storthingets samtykke“. På forslag af Diriks blev efter ordet „tropper“ tilføiet: „undtagen hjælpetropper mod fiendtligt anfald“.</ref>. Wedel bestred Forslaget paa den Grund, at man kunde tænke sig saadanne Tropper indbragte for dermed at undertrykke Landets Frihed; Omsen ligesaa. Da man imidlertid paa den anden Side troede at kunne tænke sig Tilfælde, hvor fremmede Tropper vare nødvendige, forinden Storthingets Samtykke kunde indhentes, gik Forslaget igjennem med vedføiede Forandring {{sperret|§ 33}}. Ingen Ret synes jeg er farligere i en slet Regents Hænder end ubetinget til at kunne erklære Krig. Har Regenten denne Ret, saa Farvel Beskatningsvæsen og øvrige Friheder; det er en Sæbeboble, som Regenten hvert Øieblik kan udblæse. Dette laa mig saa varmt om Hjertet, at jeg i denne Anledning indgav min Betænkning skrivtlig, saaledes som den her følger i Afskrivt<ref>Dette votum er trykt i rigsforsamlingens forhandl. heft. 3 s. 14—16, Wergelands Constitut. Hist. III. 34, samt i Munks og Birkelands Storth.-Efterretn. 1814—21 s. 48.</ref>, og bad den som mit Votum vedlagt Rigsforsamlings-Journalen. Capitain Motzfeldt indrømmede, at Retten var farlig, men han troede og, at det af mig gjorte Forslag om Statsraadets Samtykke ikke vilde gjøre synderlig Indskrænkning heri. Jeg maatte i denne Henseende gjøre den Anmærkning, at jeg blot havde hentet Beviset fra Gustav den 3die, for at godtgjøre, at en Konge, der gav sig selv en Constitution, havde anseet denne ubetingede Ret i Regentens Hænder som skadelig og derfor søgt at indskrænke den. Sverdrup troede, at naar Folket havde Beskatningsretten,<noinclude> <references/></noinclude> ftxz347lj1ekjek3jg7tivs1fp5f2tu 104 82756 336346 216007 2026-09-27T15:51:12Z KåreBot 479 – > — 336346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|240|V C. W. SIBBERNS }}</noinclude>vilde Regentens Ret til at erklære Krig ikke sige synderlig. Wedel og Diriks kunde heller ikke nægte, at Retten var skadelig, men anførte derimod, at selv det frie engelske Folk havde maattet lade sin Konge i Besiddelse af bemeldte Ret, da de ikke havde vidst paa nogen passelig Maade at indskrænke den. I Hensyn til Professor Sverdrups Fremførte anmærkede jeg, at jeg troede at have godtgjort, hvor intetsigende denne Modvægt var, og i Anledning af Wedels og Diriks’s Anmærkning formente jeg, at naar intet bedre vidstes, var dog nogen Indskrænkning bedre end aldeles ingen, og foreslog derfor, at naar Statsraadet enstemmig var mod Kongen, maatte han ikke erklære Krig, uden nærmere med Storthingets Samtykke. Heri vilde man imidlertid ikke indlade sig. §en antaget med 89 Stemmer mod 21. Jeg har i denne Henseende handlet efter Overbevisning; mere kunde jeg ikke gjøre. {{sperret|§ 34}} enstemmig antaget. {{sperret|§35}}. Falsen formente, at naar Kongen benaadede en paa Livet dømt Forbryder, maatte det ikke være denne tilladt at vælge Livsstraffen, da dette omtrent vilde være det Samme som Selvmord. Præsidenten var af den Formening, at Kongen ogsaa i de Sager, som anlagdes for Rigsretten, maatte kunne benaade med Livet. Ved Stemmeflerhed blev §en antaget med Diriks’s Tilføiende, saaledes som paa sit Sted er anført. {{sperret|§ 36}}. Kjøbmand Melbach troede, det ikke burde være Kongen tilladt at paalægge midlertidig Told m. v., men den hele Forsamling mente det Modsatte, og §en blev uforandret antaget Kl. var endnu ikke 4, som ellers er antaget at være Tiden, ved hvilken man ophører, men da den følgende § var af den Beskaffenhed, den sandsynligvis vilde blive stærkt disenteret, endtes Forhandlingerne for idag. ''Løverdagen den 7de Mai''. — Man begyndte efter Ordenen med den {{sperret|37te §}}, og sandelig den debatteredes i<noinclude> <references/></noinclude> gof8ijz04lgubivtrp7l5t1alonfab3 104 82762 336347 216013 2026-09-27T15:51:22Z KåreBot 479 – > — 336347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|246|V. C. W. SIBBERNS}}</noinclude>antaget med 61 mod 49. Mange af det tabende Parti erklærede, at de ikke kom, da de ikke til en lovstridig Handling kunde forbindes. Søndagen var bestemt til at gaae i Kirke og høre Gudsord, og det vilde de nu absolut efterkomme. Gud veed, om af Gudelighed eller Egensindighed. Præsidenten tilkjendegav derfor, at efter vore gjældende Love er Søndagen forbi Kl. 4; han udsatte derfor Forhandlingerne til Kl. 4 i Morgen Eftermiddag, og haabede, at ingen af de Deputerede vilde vise et saa ondt Exempel at udeblive uden gyldige Aarsager. Forsamlingen hævedes. ''Søndagen den 8de Mai''. — Forhandlingerne begyndte med § 51. Cancelliraad Heiberg fremførte i denne Anledning, han aldeles ikke kunde indsee, hvorfor de høiere Embedsmænd efter denne § vare saa aldeles overladte til Regentens vilkaarlige Villie mod de mindre. Sverdrup, Diriks, Christie anførte herimod: Jo vigtigere Embedet er, jo vigtigere maa det være Staten, at det er i en duelig Mands Hænder; det er Kongens positive Pligt, efter Constitutionen, saa meget som mulig at sørge for Statens Vel, og dette kan han ikke, naar ingen af de høiere Embedsmænd uden efter Lov og Dom kunne afskediges. Hvorledes skulde der overalt forholdes med skrøbelige, aldrende og uduelige Embedsmænd, der ikke selv vilde søge sin Afsked, og som Kongen ikke kunde give den? skulde disse offentlig anklages og dømmes fra sit Embede? Skjønt jeg ingen Ynder er af Kongens for store Magt, fandt jeg dog disse Grunde aldeles indlysende, saa meget mere, som en saadan Embedsmand altid beholdt <math>\scriptstyle\frac{2}{3}</math> af sin Gage i Pension, indtil det nærmere paa Storthinget blev ventileret. Dahl, gjentagen med Heiberg, bestred denne Kongens Ret hæftig, og troede, at Suspensions-Ret i denne Henseende var det høieste, Kongen burde være tilladt, ogsaa af den Aarsag, fordi Pensionisternes Antal paa denne Maade,<noinclude> <references/></noinclude> erl0ge3gul5ld96ygxr5gxk8ifedqfj 104 82764 336348 216015 2026-09-27T15:51:32Z KåreBot 479 – > — 336348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|248|V. C. W. SIBBERNS }}</noinclude>ved sin første Grundlægning, især i Førstningen, ikke vilde antage altfor egoistiske Principer; den havde Mangel, og maatte nødvendig have Mangel paa duelige Subjecter i mange Fag, da det hidtil ingen Høiskole havde havt i sit eget Skjød, og disse Mangler vilde vi gjøre aldeles umuligt at kunne afhjælpe ved at decretere en uindskrænket Indfødsret. Sverdrup godtgjorde, at Norge til sine Embeders Besættelse, efter et løst Overslag, behøvede aarlig mellem 40 til 50 Personer, at i mangfoldige Aar kun mellem 18 til 24 vare demitterede fra Kjøbenhavns Universitet, og at til det norske forrige Aar kun havde meldt sig 17 Candidater, og spurgte derefter, hvor Resten skulde komme fra. Det var Præsidenten med al sin Duelighed ikke muligt at forene Gemytterne; han foreslog derfor omsider, at Constitutions-Committeen skulde tage §en under nærmere overveielse til i Morgen, og da give sine yderligere Tanker tilkjende; dette antoges enstemmig. {{sperret|§ 54}}. Med denne § gik det os ikke et Haar bedre. Nogle vilde begynde med Committeen, negativ, og sige, hvo der ikke vare norske Borgere, Andre derimod, efter Amtmand Bendekes Forslag, positiv, og sige, hvo der vare norske Borgere. Modpartiet fandt i første Tilfælde altid flere at undtage og i dette Tilfælde flere at tillægge; man enedes efter lang og forgjæves Debatte om ogsaa at overlade denne § til Committeens nærmere Betænkning, og hævede Forhandlingerne for i Dag. ''Mandagen den 9de Mai''. — Constitutions-Committeen foreslog som Tillæg til den 39te § (se samme i det Foregaaende): „Til Embeder i Staten skulle alene udnævnes de norske Borgere, som bekjende sig til den evangelisk lutherske Religion, have svoret Constitutionen Troskab og tale Landets Sprog, samt ''a.'' ere fødte i Riget af Forældre, som da vare Statens Undersaatter, eller ''b.'' ere fødte i fremmede<noinclude> <references/></noinclude> lvxg709se3p3hvj7pos5rvztgmkycqf 104 82768 336349 216019 2026-09-27T15:51:42Z KåreBot 479 – > — 336349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|252|V. C. W. SIBBERNS}}</noinclude>hertil, og at en saadan, i Ordets egentligste Forstand, Bedrager ikke burde have Stemmeret; en stor Del af os vare enige med ham heri. Det kom til Votering, og 56 antog §en, som den af Committeen var fremsat, og 55 ønskede den forandret. Omsen proponerede at tilføie: „med mindre samme er foraarsaget ved Ildsvaade eller noget andet ulykkeligt og bevisligt Tilfælde,“ hvilket antoges. {{sperret|§ 57}} enstemmig antaget. {{sperret|§ 58}}. Man troede, at de i Sognene boende Embedsmænd burde være deltagende i Bestyrelsen af Valgforsamlingerne; og Capitain Holck foreslog, at i ethvert Amt skulde der udnævnes en Commission, der under Valget af Repræsentanter til Storthinget skulde reise fra Bygd til Bygd og bestyre Valgforsamlingerne. §en antoges. {{sperret|§ 59}} antoges enstemmig. Herpaa skredes til Valg af Præsident og Vice-Præsident for den kommende Uge, og udnævntes hertil Sorenskriver Falsen og Amtmand Krohg. Forhandlingerne sluttedes for i Dag. ''Tirsdagen den 10de Mai''. — Forhandlingerne begyndte med § 60. Det Første, som i denne § underkastedes Votering, var, om ikke Repræsentanterne burde vælges af Valgmændenes egen Midte, efter Hounts Forslag; Grøgaard anførte herimod, at han, ved nærværende Rigsforsamling, kjendte Tilfældet, at, uagtet Regentens Bestemmelse var, der skulde vælges {{sperret|af egen Midte}}, var dog ved Amts-Commissionen enstemmig en Mand valgt, som ikke var Valgmand; man havde søgt Hans Kgl. Høihed om, at Manden maatte antages, som naturligvis ikke var nægtet. (Denne Mand var den almenyndede Jacob Aall paa Næs Jernværk). Forslaget antoges med 57 Stemmer mod 47. Lensmand Lysgaard, Teis Jacob Tostensen<ref>Teis I. Torkildsen Lundegaard.</ref> (en insolent Karl i høieste<noinclude> <references/></noinclude> mhvlbve36lld07op4ktb2v5bo80chrp 104 82769 336350 216020 2026-09-27T15:51:52Z KåreBot 479 – > — 336350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||DAGBOG PAA EIDSVOLD.|253}}</noinclude>Grad), Lensmand Apenæs og Even Lande foresloge, at det bestemt her skulde antages, at <math>\scriptstyle\frac{1}{3}</math> af Repræsentanterne skulde være af Byerne og <math>\scriptstyle\frac{2}{3}</math> af Landet; Lysgaard understøttede dette Forslag med den philosophiske Grund: Bondemanden var endnu den mindre oplyste Del; det var imidlertid vigtigt, at hans Stemme ikke blev undertrykt af Bymanden, som den imidlertid let kunde blive, naar der ikke sørgedes for, at Bondens Stemmer ikke bleve for faa (en stor Del af os mente ellers rigtignok: jo mindre Oplysning, jo mindre Stemmer!). Motzfeldt (Capit.) indgav i denne Anledning sin skrivtlige Betænkning til Protocollen, efter hvilken han foreslog, at Repræsentanternes Antal ikke maatte overstige 75, at 9 heraf skulde være fra Byerne, og <math>\scriptstyle\frac{2}{3}</math> fra Landet, og at naar Mandtallerne vare optagne, skulde det Antal Repræsentanter, ethvert Amt eller By havde at levere, reparteres efter de Stemmeberettigedes Antal. Dette Forslag fandt Manges Bifald; men Præsidenten (Falsen) anførte herimod, han troede ikke, det for det først afholdende Storthing var anvendeligt, da Mandtallerne ikke betids nok kunde blive færdige. Forslaget antaget med det ved Capit. Motzfeldts Forslag aarsagede Tillæg anført i Slutningen af 62de §. — {{sperret|§ 61}} enstemmig antaget. {{sperret|§ 62}} antaget med vedføiede Anmærkninger. {{sperret|§ 63}} enstemmig antaget. {{sperret|§ 64}} ligesaa {{sperret|§ 65}}. Omsen foreslog, at de Embedsmænd, som ifølge § 51 af Kongen uden Lov og Dom kunde afskediges, ikke burde antages at kunne være Repræsentanter, da de vare for meget afhængige af Kongen. Man anførte herimod, at netop en stor Del af disse Mænd kunde muligens for deres Kundskabers Skyld være de dueligste til at møde paa Storthinget, og at man saaledes ikke handlede klogt ved at udelukke dem. Omsen vedblev, at man saa meget mulig maatte sørge for, at Stemmerne vare frie. Jeg spurgte ham i denne An-<noinclude> <references/></noinclude> cj001sp8aloy6u18mckifg8kdot4xto 104 82771 336352 216022 2026-09-27T15:52:12Z KåreBot 479 – > — 336352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||DAGBOG PAA EIDSVOLD.|255}}</noinclude>saa heldig, at mit Forslag fandt Bifald. Der voteredes først, om §en skulde blive staaende eller forandres; 66 stemte for Forandring og 37 for Committeens Forslag. Derefter spurgtes, om mit første eller andet Alternativ skulde antages. 82 stemte for det første, 21 for det andet, følgelig blev §en udslettet. {{sperret|§ 67}} antaget med 95 mod 7. {{sperret|§ 68}} enstemmig antaget. {{sperret|§ 69}} ligesaa. {{sperret|§ 70}}. Justitsraad Cloumann troede, at undskyldende Aarsag burde være, at man engang havde mødt ved et ordentligt Storthing. Secretair Christie gjendrev dette meget vakkert, og Forslaget antoges enstemmig. {{sperret|§ 71}} enstemmig antaget. {{sperret|§ 72}} ligesaa. {{sperret|§ 73}}. Omsen foreslog, at ethvert Storthing, forinden det gik fra hverandre, skulde bestemme, naar det følgende skulde være. Andre vilde, at Storthinget for de betydelige Omkostningers Skyld kun skulde være hvert 5te Aar<ref>Disse yttringer har Sibbern oprindelig henført til § 67, hvilket stemmer med Christies optegnelse (N. Samll. II. 605). Bryns dagbog (Rigsretssagen mod Vogt s. 184 f.) henfører derimod debatten til § 73, ligesom Sibbern ved sin rettelse har gjort.</ref>. Diriks foreslog, at Kongen kunde bestemme Stedet, hvor Storthinget skulde holdes, kun det skede i en By. §en antoges med 59 mod 41. — {{sperret|§ 74}} antaget med Tilsætning som tilføiet. {{sperret|§ 75}} enstemmig antaget. {{sperret|§ 76}} ligesaa. {{sperret|§ 77}} ligesaa. {{sperret|§ 78}} Capitain Motzfeldt anførte i en til Protocollen fremlagt Betænkning, at denne Storthingets Inddeling i 2de Thing eller Kamre vidtløftiggjorde Forretningerne, muligens hindrede mangt et godt Lovforslag fra at komme i Virksomhed, og dertil maaskee satte en splidagtig Stemning blandt Storthingets Medlemmer selv. Falsen og Sverdrup anmærkede, at denne Inddeling var taget af de bedste Constitutioner, den engelske og amerikanske; Aarsagen var, fordi den lovgivende Magt ikke skulde usurpere den executive, og for at ethvert Lovforslag<noinclude> <references/></noinclude> j8pbjbj6x9y4aphifhbbq6c5ypajnjm 104 82773 336353 216024 2026-09-27T15:52:22Z KåreBot 479 – > — 336353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||DAGBOG PAA EIDSVOLD.|257}}</noinclude>tes fra det ene Thing til det andet<ref>Sibbern har i sine under 3die oktober 1815 fremsatte grundlovsforslag nærmere udviklet sin mening angående dette spørgsmål: „Hoved-Aarsagen til den lovgivende Magts Inddeling i 2de Kamre er unegtelig, for derved at faae en større Vished for, at Lovforslagene nøiagtigen prøves og drøftes, forinden de vorde Lov. Hvor let kunde ellers ikke enkelt Mands henrivende Svada i en enkelt Corporation bringe til Lov, hvad den samme Corporation ved nøiere Prøvning maaskee selv bitterlig vilde fortryde. Viseligen er derfor vistnok Inddelingen, naar kun dens Tendents heel vedligeholdes. Enhver, der imidlertid har tænkt over den 76de §. i Grundloven, vil have indseet, at den aldeles kuldkaster det ved afdelingen tilsigtede Gode, og Erfarenheden ved dette Storthing bekræfter denne Sandhed end mere. I Lagthingets Magt til, efter modneste Overlæg, at kunne modsætte sig Odelsthingets Beslutning eller Lovforslag ligger, efter min Formening, Inddelingens væsentlige Fordeel. Dette var ogsaa foreslaaet af Constitutions-Committeen paa Eidsvold, men faldt ved en enkelt Mands, ikke engang Talent, igjennem, fordi han gjorde Forsamlingen viis, at Lagthinget ved saadan Magt aldeles kunde forkaste Odelsthingets meest almeennyttige Forslag. Men om endog denne Ret tilstaaes Lagthinget, har det da derved virkelig større Magt end Odelsthinget? Dette Thing har Rettighed at forkaste ethvert Forslag saaledes, at det ikke mere ved det da holdende Storthing kan komme frem; og kan Lagthinget da vel nu gives større Magt? Dersom jeg ikke meget feiler, skal Lagthinget, efter vor Constitutions Aand, vistnok være en idetmindste lige vigtig Afdeling med Odelsthinget. Jeg tør saa meget mere paastaae dette, da jeg, som Medlem af den constituerende Forsamling paa Eidsvold, meget vel erindrer Debatterne i denne Anledning. Det nærværende Lagthing derimod, betaget Forslags- og Forkastnings-Ret, og, selv naar Storthinget efter denne §. træder sammen, efter den Maade, paa hvilket dette Thing fandt at Qvæstionerne burde fremsættes, — betaget den sidste Rest af Virksomhed, er et Skyggebillede, som, naar det nærmere beskues, forsvinder.“</ref>. {{sperret|§ 83}}. Antaget med den Tilsætning, som ved §en findes anført. {{sperret|§ 84}} enstemmig antaget. {{sperret|§ 85}}. Omsen og Flere troede, at Kongen kun een Gang burde kunne nægte et Forslag Antagelse. Committeens Forslag antaget med 65 mod 38. Her maa jeg anmærke, at det upaatvivlelig var blevet ved een Nægtelse af Kongen,<noinclude> <references/></noinclude> iomxm5lg2nbzs6lrg4u5d5t4darh45o 104 82774 336354 216025 2026-09-27T15:52:32Z KåreBot 479 – > — 336354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|258|V. C. W. SIBBERNS}}</noinclude>naar ikke Lagthinget, ved den før omtalte §, saa godt som aldeles havde tabt sin Stemme; nu saa en stor Del af os sig nødsaget til at give Kongen en Ret, som vistnok kan blive skadelig, men som maaskee var nødvendig, for at forebygge, at ikke ethvert utidigt Lovs-Forslag fik Lovskraft. {{sperret|§ 86}} enstemmig antaget. {{sperret|§ 87}} ligesaa. {{sperret|§ 88}} ligesaa {{sperret|§ 89}} ligesaa. {{sperret|§ 90}} ligesaa. {{sperret|§ 91}} ligesaa, og {{sperret|§ 92}} ligesaa, hvorved Forhandlingerne for i Dag sluttedes. ''Onsdagen den 11te Mai''. — Man begyndte med {{sperret|§ 93}}. Sorenskriver Christie holdt for, at Præsidenten i Høieste-Ret burde være tillige Præsident i Rigsretten, da det jo var muligt, at Præsidenten i Lagthinget ikke var lovkyndig Mand. En Anden formente, at der ikke burde være dere Medlemmer af Lagthinget i Rigsretten, end der i samme vare Medlemmer af Høieste-Ret, paa det at ikke Storthinget som selv Anklager skulde faae en Mand undertrykt, det muligens havde Had til. Falsen svarede til 1ste Opp., at Præsidenten i Lagthinget, som den første paa Storthinget, vist nok maatte beholde Rangen for Høieste-Rets-Præsidenten; og til 2den Opp., at ikke Storthinget, men Odelsthinget var efter Constitutionen Anklager, og Lagthinget Dommer tilligemed Høieste-Ret. Forslaget antaget med 58 mod 51. {{sperret|§ 94}} enstemmig antaget. {{sperret|§ 95}} enstemmig antaget. {{sperret|§ 96}}. Hount proponerede, at General-Auditøren skulde være een af disse høie Militære; Præsidenten anmærkede, at Committeen ikke havde vidst, hvorvidt dette Embede vilde beholdes; men at det var naturligt, naar General-Auditør-Embedet existerede, denne da og som den Competenteste maatte i saadanne Sager indtræde i Høieste-Ret. Forslaget enstemmig antaget. {{sperret|§ 97}}. Grøgaard proponerede 35 Aar. Forslaget eller §en enstemmig antaget. {{sperret|§ 98}} enstemmig antaget. {{sperret|§ 99}}. Capitain Motzfeldt, under den Forudsætning, at Storthinget hverken<noinclude> <references/></noinclude> 0ezffr8x6w9ai9g6ir3n8yrkzowkzyf 104 82775 336355 216026 2026-09-27T15:52:42Z KåreBot 479 – > — 336355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||DAGBOG PAA EIDSVOLD.|259}}</noinclude>havde Kundskaber eller Tid til at bedømme et Værk som en ny Lovbog, foreslog, at den nedsatte Lov-Committee vel skulde forelægge Lovbogen for Storthinget, og at dette, om fornødent gjordes, skulde gjøre sine Anmærkninger herover; men at det derefter tilkom Lov-Committeen, efter at have drøftet disse Anmærkninger, at antage og fastsætte det videre. Diriks anmærkede, at Storthinget allerede ved Constitutionen var i Besiddelse af den lovgivende Magt, og at Hr. Capitain Motzfeldts Forslag var et Indgreb i denne: imidlertid var det aldeles ikke hans Formening, at Lovbogen postvis skulde gjennemgaaes og drøftes af Storthinget; her indrømmede han gjerne Capitainen Ret, at Storthinget i Almindelighed hverken havde Tid eller Kundskab nok til et saadant Arbeide; men han formente derimod, at naar enhver af Lov-Committeen udarbeidet Bog, Kapitel etc. var, som vedtaget, strax bekjendtgjort i Trykken, vilde kyndige Mænd allerede forud have drøftet samme, at det nu ved Storthinget blot var om sammes Sanction eller Forkastelse at gjøre, saaledes som den nye Lovbog i.Frankrig og Nord-Amerika var bleven det lovgivende Corps og Congressen forelagt. Wulfsberg foreslog Tillægget i §en, som antoges. §en antaget med 98 mod 11. — {{sperret|§ 100}}<ref>I konstitutions-komiteens forslag sålydende: „Dommere kunne ikke afsættes, uden efter dom, men vel suspenderes af kongen, i hvilket tilfælde de strax må tiltales for domstolene. Magistratspersoner, underdommere og fogder skulle være over 25 år gamle.“ Falsen foreslog efter „dommere“ tilføiet „og øvrige embedsmænd, som ikke ere omtalte i § 51.“</ref>. Da § 51 allerede benævner de Embedsmænd, der kunne afsættes eller afskediges uden Dom, fandt man Begyndelsen af denne § overflødig. Falsen proponerede Tillægget i §en, som antoges. En af Forsamlingen, jeg erindrer ikke hvilken, vilde i Anledning af Slutningen af §en have {{sperret|Præster}} tilført. Falsen svarede, at disse<noinclude> <references/></noinclude> krojogsy7lpj19kz11zbdg88urnyxtw 104 82779 336356 216030 2026-09-27T15:52:52Z KåreBot 479 – > — 336356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||DAGBOG PAA EIDSVOLD.|263}}</noinclude>dette rettest henhørte til Lov-Committeen, hvortil det blev henvist. Saaledes var hele Constitutionen antaget; Forhandlingerne endtes for i Dag med Udnævnelsen af 3de Medlemmer, der skulle gjennemgaae og ordne det hele Arbeide samt rette Sproget. Valget faldt paa Sverdrup, Diriks og Sorenskriver Weidemann. ''Thorsdagen den 12te Mai.'' — Dagen anvendtes med at afskrive Finants-Committeens Forslag. ''Fredagen den 13te Mai.'' — Forhandlingerne begyndte med Finants-Committeens Forslag § 1<ref>Første post var sålydende: „At det bestemmes af rigsforsamlingen, at den cirkulerende masse af de ved regjerings-kommissionens foranstaltning udstedte assignations-sedler, af statholderskabets sedler samt af de i Danmark udstedte sedler vorder indløst, såsnart ske kan og i det seneste til 1814 års udgang, efter hvilken tid de ei længer må være gjældende.“ Posten antoges med den forandring, at „ombyttet“ sattes istedetfor „indløst.“</ref>. Præsidenten opfordrede de af Forsamlingen, der ønskede Ordet i denne Henseende, at tilkjendegive deres Mening; Ingen svarede; den Ene lurede ligesom paa den Anden, for ikke at være den første, der i denne Anledning erklærede sig, og man skulde næsten i Førstningen troet, at denne og følgende §§ vare blevne udebatterede. Det var, som bekjendt, allerede ved den 1ste Post i Grundreglerne uden al videre Undersøgelse ved Stemmeflerhed antaget, at Norge ikke alene skulde være et arveligt, indskrænket, men og et {{sperret|selvstændigt og udeleligt Monarki}}, og dets Regent føre Titel af {{sperret|Konge}}. Vore Vota i denne Anledning ere skrivtlige tilførte Protocollen, og de staae Nationen til Ansvar, de Mænd, som dertil ubetinget have givet sin Stemme; men naar dette var antaget og uforanderlig, saa spørger jeg: var der Andet at gjøre end at antage Finants-Committeens For-<noinclude> <references/></noinclude> fupq33t1dr4e1yw0ubggyv3nrv0umii 104 82782 336357 216033 2026-09-27T15:53:02Z KåreBot 479 – > — 336357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|266|V. C. W. SIBBERNS}}</noinclude>til at indgaae i den forlangte Garanti, og forlangte derfor, at et Storthing strax skulde sammenkaldes; jeg og en stor Del af os kunde ikke indsee Bevisernes Rigtighed, skjønt vi maatte bifalde Talerens Skarpsindighed. Et Sted i sin skrevne Tale siger han omtrent: „Man vil maaskee indvende, at det i nærværende Omstændigheder ikke har været vedkommende Departements-Chefs muligt kun at udkaste en rimelig Calcul over de fornødne-Pengesummer! Sandelig en saare slet Compliment til de bekjendte duelige Mænd: Hr. General-Major v. Haxthausen og Hr. Regjeringsraad C. Tank; den simpleste Regiments-Kvartermester maa jo kunne gjøre et Overslag, hvor meget for et vist Antal Tropper behøves paa Fredsfod og hvor meget i Krigstid.“ Tank svarede i denne Anledning, at naar Hr. Told-Procureur Omsen vilde sige ham, hvormange Tropper Norge kunde komme til at behøve, samt hvor længe Krigen muligens vilde vare, skulde han (Tank) nok fremlægge Beregningerne. Debatterne om denne § syntes hermed at være udtømte. Finantsraaderne aftraadte, og man voterede. §en antoges med de Tilsætninger, som findes vedføiede, og som forud af enkelte Medlemmer vare proponerede og af det Hele antagne, med 76 Stemmer mod 29. Carl Stoltenberg skjænkede 100 Td. Korn til Landet, og dersom de 3000 Td. kom hjem, han ventede, atter 100 Td. Havre og 100 Td. Byg. Da man engang havde begyndt at applaudere, blev dette skjønne Offer, sandelig vistnok efter Fortjeneste, erkjendt med Bifaldsraab. Ingen af de øvrige mange rige Kjøbmænd fulgte dette Exempel. Forsamlingen hævedes for i Dag. ''Løverdagen den 14de Mai.'' — {{sperret|§ 3}}. Foged Erichstrup fremlagde et Forslag, overenstemmende med mit af Gaars Dato, at de Byrder, Landet vilde komme til at udrede, maatte gaae efter Formue og ikke efter Skyld. Sorenskriver<noinclude> <references/></noinclude> 8tzke5oq4feh7qlkjfpy38qe71a7j7r 104 82783 336358 216034 2026-09-27T15:53:12Z KåreBot 479 – > — 336358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||DAGBOG PAA EIDSVOLD.|267}}</noinclude>Bryn og en Mængde understøttede det. §en antaget med vedføiede Tilsætning. {{sperret|§ 4}}. Man skjendtes lidt om Navnet. §en antaget saaledes som tilføiet. {{sperret|§ 5}} enstemmig antaget. {{sperret|§ 6}} udgik, og man tilføiede i den 99de § i Constitutionen .efter: „gjældende Love“ — {{sperret|og permanente Skatter}}. {{sperret|§ 7}} blev vedtaget at henvises til den nedsættende Finants-Committee, for der at tages til Rettesnor. Secretair Kiønig anmærkede i Hensyn til den 37te § i Constitutionen, der bestemmer, „at det beneficerede Gods skal som hidtil blot anvendes til Geistligheden og Oplysningens Fremme,“ at mange Embedsmænd endnu ikke havde faaet deres Embedsboliger udlagte, og hvorledes da med disse skulde forholdes. Forsamlingen vedtog, at det hørte til Lovgivningen, og bestemte imidlertid som Regel for den nedsættende Lov-Committee, at de Embedsmænd, der efter de forrige Love skulde have Embedsboliger, og endnu ikke havde erholdt Saadanne, skulle være berettigede dertil. Cancelliraad Heiberg fremførte i denne Anledning, at han troede, at Byfogderne ogsaa burde udlægges saadanne Embedsgaarde. Forsamlingen lo, og tog ingen Notice af hans Anmærkning. Til Slutning oplæstes et Forslag fra endel Bønder i Guldbrandsdalen, efter hvilket, for at spare Statskassen, alle Biskopper, Stiftamtmænd, Amtmænd, Fogder og Procuratorer burde indgaae (med mange flere Forslag). Dette opvakte ikke mindre Latter. Forsamlingen hævedes, og anmodedes at komme sammen paa Mandag Formiddag Kl. 10, for at vælge den bestemte Lov-Committee, Værnepligts-Committee, Finants-Committee og 3 nye Bank-Directeurer, samt ny Præsident og VicePræsident. Kongevalget tænker jeg foregaaer paa Tirsdag. ''Mandagen den 16de Mai.'' — De Committeer, der efter Rigsforsamlingens Beslutning skulde vælges, forinden Forret-<noinclude> <references/></noinclude> 0a5av09fksxvgd9lsagjp5bz8hc8ico 104 82784 336359 216035 2026-09-27T15:53:22Z KåreBot 479 – > — 336359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|268|V. C. W. SIBBERNS}}</noinclude>ningerne vare endte, bleve i Dag valgte saaledes: Til Lov-Committeen efter Constitutionens 99de §: Justitsraad Diriks fra Laurvig, Professor Krohg fra Throndhjem, Etatsraad Treschow, GeneralAuditeur Bergh og Assessor Debes, des-uden som surnumeraire, ifald nogen af de Foregaaende skulde faa Forfald: Secretair Christie fra Bergen, Sorenskriver Weidemann og Assessor Gjertsen. Til Committeen for at undersøge de Betingelser, under hvilke den almindelige Værnepligt bør finde Sted efter § 108: en Land-Officier, Hegermann, en Sø-Officier, Fabricius, en juridisk Embedsmand, Sorenskriver Falsen, en Kjøbmand, Iver Holter fra Drammen, en Værks-Eier, Jacob Aall, en Bonde af Landlægd, Lensmand Lysgaard, en Bonde af Sølægd, Matros Jens Svendsen paa Briggen Lolland. Til Finants-Committeen efter forrige Finants-Committees Forslag, dets 3die §: Rasmussen, Johannes Thrane, Assessor Vegt (nyligen kommen fra Kjøbenhavn, og efter Sigende en meget kyndig Mand i dette Fag). Kammerraad Holst og Grev Wedel Jarlsberg. Til Bank-Directeurer, foruden Rosenkrantz og David Thrane, fremdeles: Agent Nielsen, Thomas Johansen Heftye og Westy Egeberg. Herefter oplæstes Constitutionen, saaledes som den af de 3de udnævnte Redacteurer: Justitsraad Diriks, Professor Sverdrup og Sorenskriver Weidemann er bleven gjennemseet, §§erne omsatte og redigerede, og bestaaer samme nu af 110 §er. Til Slutning valgtes til Rigsforsamlingens endelige præsident og Vice-Præsident Professor Sverdrup og Capitain Motzfeldt; og tilkjendegaves Forsamlingen, at Kongevalget i Morgen vilde foregaae. ''Tirsdagen den 17de Mai.'' — Provst Hount indgav et Forslag, efter hvilket han foreslog, at Rigsforsamlingen høitidelig skulde anmode den tilkommende Konge om at tilkjendegive Europas Magten at Norge vilde være et selvstændigt<noinclude> <references/></noinclude> e4je58qyecjd3t47bw1h7tnuzetzmds 104 82789 336507 216040 2026-09-27T16:18:42Z KåreBot 479 liten > liten blokk 336507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|GENERAL-MAJOR PEDER ANKER: GUVERNÖR I TRANKEBAR.}} {{midtstilt|AF YNGVAR NIELSEN.}}</noinclude> {{liten blokk|Foruden på Bernt Moes lille biografi i dennes tidsskrift for den norske personalhistorie I, 333. flg. er nærværende fremstilling hovedsagelig bygget på guvernör Ankers kopiböger, relationer, breve o. s. v., der endnu tilhöre hans norske familie, hvorimod kun få af de officielle kilder have været forfatteren tilgængelige. Fremstillingen vil måske af denne grund lide under en vis ensidighed, hvorfor intet skulde være forfatteren kærere, end om man også kunde se de trankebarske forhold i årene nærmest för 1800 belyste fra andre sider af mænd, der havde adgang til andre kilder, end de her benyttede, og da navnlig de danske regerings-auktoriteters arkiver.}} {{linje|20%}} {{stor initial|N}}avnet Anker forekommer oftere både som fornavn og tilnavn i landskaberne-omkring Östersöen; i Sverige var det således tilnavn i en adelig familie, der især holdt til i Vermeland. Denne svenske slægt forsvinder i förste halvdel af det syttende århundrede, og kort efter optræder der i Norge en anden, der förer det samme navn. I så henseende er der intet til hinder for, at den norske families stamfader, {{sperret|Erik Anker}}, der kom fra Sverige 1667 og döde i Kristiania 1699, kan have tilhört den gamle-svenske adelsæt; men ethvert sikkert historisk bevis mangler, og sålænge ikke til-<noinclude> <references/></noinclude> e9g89508vn2dwmpimoozk9kgfx208sx 336512 336507 2026-09-27T16:20:36Z KåreBot 479 luft rundt streker 336512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|GENERAL-MAJOR PEDER ANKER: GUVERNÖR I TRANKEBAR.}} {{midtstilt|AF YNGVAR NIELSEN.}}</noinclude> {{liten blokk|Foruden på Bernt Moes lille biografi i dennes tidsskrift for den norske personalhistorie I, 333. flg. er nærværende fremstilling hovedsagelig bygget på guvernör Ankers kopiböger, relationer, breve o. s. v., der endnu tilhöre hans norske familie, hvorimod kun få af de officielle kilder have været forfatteren tilgængelige. Fremstillingen vil måske af denne grund lide under en vis ensidighed, hvorfor intet skulde være forfatteren kærere, end om man også kunde se de trankebarske forhold i årene nærmest för 1800 belyste fra andre sider af mænd, der havde adgang til andre kilder, end de her benyttede, og da navnlig de danske regerings-auktoriteters arkiver.}} {{---}} {{stor initial|N}}avnet Anker forekommer oftere både som fornavn og tilnavn i landskaberne-omkring Östersöen; i Sverige var det således tilnavn i en adelig familie, der især holdt til i Vermeland. Denne svenske slægt forsvinder i förste halvdel af det syttende århundrede, og kort efter optræder der i Norge en anden, der förer det samme navn. I så henseende er der intet til hinder for, at den norske families stamfader, {{sperret|Erik Anker}}, der kom fra Sverige 1667 og döde i Kristiania 1699, kan have tilhört den gamle-svenske adelsæt; men ethvert sikkert historisk bevis mangler, og sålænge ikke til-<noinclude> <references/></noinclude> 1cssp1twv90uw2u0dpdl7p0uzfbtyox 104 82792 336360 216043 2026-09-27T15:53:32Z KåreBot 479 – > — 336360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|276|YNGVAR NIELSEN. }}</noinclude>deputeret i bergverks-direktoriet. Först opholdt de sig i et par års tid i Norwich for at lære det engelske sprog og gjorde derpå en rundrejse i de störste og mærkeligste byer i England og Skotland; på denne rejse holdt de en stambog, som endnu er bevaret og ved de deri indskrevne navne frembyder större interesse end den slags böger i almindelighed. Den mærkeligste notits, som indeholdes i denne, er fölgende: „I shall always be happy to hear of the welfare & prosperity of three gentlemen, in whose conversation I have had so much pleasure, as in that of the two Mess{{sup|rs}} Ancker & of their worthy tutor, Mr. Holt. {| width="100%" |- | || Adam Smith |- | 28th. of May 1762. || prof. of Moral Philosophy |- | || in the university of Glasgow.“ |} Ved Siden af Adam Smiths navn svinder hertugen af Buccleuchs næsten bort, for ej at tale om de forskellige lærde og andre fremragende mænd, som have skrevet sine navne i denne bog, og som en gang vare kendte i store kredse, men nu ere ganske forglemte. Foruden Glasgow besögte brödrene og deres lærer Edinburgh, Birmingham, Oxford, Chelsea, Newcastle upon Tyne, Liverpool, Manchester, Derby og endelig ud på sommeren 1762 London. Da de i September kom did, traf de sammen med sine fire fættere fra Kristiania, Bernt, Peder, Iver og Jess Anker<ref>{{sperret|Bernt Anker}}, Kristianias bekendte rigmand, f. 1746, † som kammerherre 1805; {{sperret|Peder}} A. f. 1749, kammerherre, generalvej-intendant, senere statsminister, r.1824; {{sperret|Iver}} A. f. 1745 † 1772; {{sperret|Jess}} A. f. 1753 † 1798. — Foruden disse kan det af brödrenes stambog sees, at de på sin rejse have truffet sammen med flere andre Normænd og Danske.</ref>, der, ligesom de selv, befandt sig på en længere udenlandsreise. En Normand, der var bosat i London, fortalte senere, at „det var et sjeldent og vakkert syn at se<noinclude> <references/></noinclude> 47w62wmkqxxru42lk8pspkf5yjbp0pt 104 82795 336361 216046 2026-09-27T15:53:42Z KåreBot 479 – > — 336361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||GUVERNÖR PETER ANKER.|279}}</noinclude>„almindelige efterretninger om mauufakturvæsenets forfatning i England,“ samt söge „at erholde nöjagtige oplysninger om manufakturernes egentlige drift og varernes behandlingsmåde, særdeles, forsåvidt de derved brugende redskaber og maskiner angår,“ og indsende detaljtegninger deraf med tilföiede op-lysninger om „maskinernes rette afbetjeningsmåde.“ Som noget, hvorover der særlig önskedes oplysninger, nævnte kollegiet tilberedelsen af „det såkaldede friserede klæde,“ samt indretningen af de skotske linned-fabriker og blegerier, og hvilke foranstaltninger den britiske regering traf til disses opkomst. Instruktionens femte og sidste post lyder således: „Da de klager, som de norske köbmænd med föje kunde före over deres trælast-handels aftagende i England og over deres ofte i denne handel lidende tab, vil være hr. konsulen selv af lokale omstændigheder bekendt, så forhåbe vi, at han og med des bedre indsigt i tingen vil kunne undersöge de rette årsager til denne handels forringede fordel, og om grunden dertil alene skulde ligge i de af engelske köbmænd tagne mesurer, eller måske tildels i den fra Norge afsendende trælasts beskaffenhed eller og dens overmængde, som foranlediger store oplag i England, som tildrager forsenderne så store bekostninger, at de heller afhænde deres varer med tab og selv undersælge hinanden.“ Tidligere var der under 4 Marts samme år af bergverksdirektoriet udstedt en anden instruktion, hvorved det pålagdes Anker at erhverve oplysninger om saltsyderierne i Liverpool med de dertil hörende ildsteder, pander, koge- og törrehuse o. s. v., om „de såvel i London som på andre steder til adskillig brug anvendte {{sperret|ild- og luft-maskiner}},“<ref name="p279">Ved omtalen af disse maskiner heder det i instruksen: „hvorhos tillige må föjes underretning om, hvor meget en sådan maskine der koster at indrette samt at underholde, og hvor meget stenkul</ref> — om<noinclude> <references/></noinclude> lr1phcfvaz100metsz2pkku9tzqvoyk 104 82796 336362 216047 2026-09-27T15:53:52Z KåreBot 479 – > — 336362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|280|YNGVAR NIELSEN. }}</noinclude>det såkaldte potte-mager-erts,“ — om nogle „vejr-vekslings-maskiner“ der kunde anvendes ved Kongsberg sölvverk, — om „måden, hvorledes afdrivningen i England og Skotland forrettes,“ — om berg- og jordbor, samt om alt andet, der kunde være til gavn for bergverkerne.<ref>Da den senere rektor Jakob Rosted i 3die hefte af den topografiske journal havde antydet sandsynligheden af stenkul-forekomst ved Kristiania, lod Bernt Anker et jordbor anskaffe i England for at foretage sådanne undersögelser. (Samling af fortjente danske mænds portræter, III, 13.) Endskönt det var en 17—18 år efter den omtalte instruktions udfærdigelse, har han dog rimeligvis havt denne idé fra fætteren, Peter Anker.</ref> At fælde en fuldstændig dom over Ankers virksomhed som den dansk-norske regerings tekniske og praktiske konsulent i England og Skotland er en umuelighed for den, som ikke er nöje bevandret i de nyere opdagelsers historie. Det meste af det materiale, som måtte benyttes derved, er desuden endnu begravet i ökonomi- og kommerce-kollegiets arkiv i Köbenhavn.<ref>I rigsarkivet findes i den efter de forskellige materier ordnede del af rentekammerets arkivalier en meget nitid skreven beretning fra Anker om saltverkerne ved Liverpool; derimod er der neppe noget at söge i de sammesteds værende dele af ökonomi- og kommercekollegiets arkiv. I Köbenhavn er måske også en del at finde i udenrigs-ministeriets arkiv.</ref> Det vilde særlig være af overordentlig interesse at få adgang til hans indberetninger om Norges trælasthandel på England, der efter al rimelighed vilde kaste et klart lys over mange af datidens handelsforhold. Imidlertid er der også bevaret en del ikke officielle kilder, hvorved det bliver mueligt at danne sig en mening om, hvilke oplysninger han vidste at indhente, og at se den iver og nöjagtighed, han lagde for dagen under dette sit arbejde.<!-- --><ref follow="p279">der månedlig medgär til at holde dens vand-kedel i bestandig kogning.“ I de förste år brugte man damp-maskinerne i særdeleshed til at pumpe vand; på denne måde fik en stor del af London sin vandforsyning.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 9krlqbxdxgk3tj80oc4ozb54my8naf8 104 82797 336363 216048 2026-09-27T15:54:02Z KåreBot 479 – > — 336363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||GUVERNÖR PETER ANKER.|281}}</noinclude>{{blank linje}} Hvad der ved disse forskellige hværv i betydelig grad hjalp Anker, var hans udviklede tegnefærdighed. Allerede i 1775 sendte han en række omhyggelig udförte tegninger til Köbenhavn. Disse fremstillede allehånde enkeltheder ved de ovenfor omtalte fire-engines, og det er således rimeligvis gennem dem, {{sperret|at damp-maskinen förste gang er bleven nöjagtig bekendt i Danmark og Norge}}.<ref>I en dagbog, som de to brödre, Peter og John Collett, sönner af den bekendte kristianiensiske köbmand James Collett, holdt under en rejse i Storbrittannien omtrent på samme tid, heder det under deres ophold i Edinburgh, den 2 Maj 1776, at de „tog med en vogn först til ild-maskinen for at tage vand op af kulminerne;“ ligeledes tales der på et sted i nærheden om, at „når vand fejler, have de en ild-maskine for at trække vand op.“</ref> Af broderen, Karsten Ankers breve fremgår, at disse have vakt megen opmærksomhed og vundet fortjent påskönnelse. Således heder det i et brev fra denne, der er dateret Köbenhavn 26 August 1775: — — — Jeg må igentage min forbindtlighed og komplimenter for tilsendte tegning; uden at smigre, da ere de så fuldkommen smukke, at om jeg havde önsket mig dem af yderste skönhed, havde de ej kunnet være eller blive anderledes. Jeg har vist dem til alle stænder og alle aldere, fornemme og ringe, professores i kunsten og liebhabere, — og alle ere de enige, at de ere af det könneste slags, og at de göre Eder megen ære. Vor grev Moltke udbröd: „Cela est de toute beauté!“ — — Broderen —: „Ih! det var dejligt. Lad det blive stukken i kobber! jeg subskriberer gærne til 30 à 40 rdl. Min broder giver gærne 20 rdl., og således skulle de 100 rdl., som graveringen vilde koste, snart tilvejebringes.“ Gehejmeråd Juel vil, at jeg skal skaffe ham tegningerne kopierede ved en eller anden elev på akademiet. I gen.-toldka1nmeret kaldte man det (især Erichsen) et<noinclude> <references/></noinclude> dnrgdcmj3u1ug83yjek0tu6jreioxi8 104 82800 336365 216051 2026-09-27T15:54:22Z KåreBot 479 – > — 336365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|284|YNGVAR NIELSEN. }}</noinclude>„Johanne & Marie,“ der var bestemt for Trankebar og Bengalen. Nogle timer efter lettede skibet anker og satte sejl til; men såsnart det var kommet ud i Nordsöen, blev det overfaldt af en rasende storm, hvori flere andre skibe forliste. Besætningen, der hovedsagelig bestod af Normænd, viste sig imidlertid fra en udmærket side, og efter at have undgået de farlige banker under Englands kyst, lykkedes det endelig kaptejnen at redde skibet ind til Yarmouth, hvorfra rejsen igen måtte begynde på ny. Först 15 November passeredes Dover, hvorfra alt gik heldigt indtil höjden af Madeira; her blev skibet atter overfaldet af en af de orkaner, som på den årstid ere så almindelige på de kanter. Efterat denne nye fare var lykkelig overstået, kom „Johanne & Marie“ 12 December ind i nordost-passaten og kastede 6 dage efter anker i havnen Porto Praya på St. Jago, en af de {{sperret|kapverdiske öer}}, hvor der allerede lå 3 dansk-ostindiske skibe, foruden nogle nordamerikanske, der vare bestemte til sydsöen på opdagelser. De danske skibe vare „Danmark,“ tilhörende det asiatiske kompagni, og 2 private, tilhörende oberst-löjtnant Bie, der selv befandt sig ombord på det ene, og hos hvem guvernör Anker den fölgende dag blev inviteret til middag. I öernes portugisiske guvernör, der var fjærnet fra sit {{bindestrek1|fædre|fædreland}}<!-- --><ref follow="p283">været meget tilbageholden, ytrede ved afskeden: „You may depart for India with a full conviction, that the British government is no way inclined to check the Danish trade with the English East India possessions; but on the contrary, it is our desire to form, if possible, a closer connexion, which may promote the advantage of both nations. The present system, laid down by this government for the administration of the British East India possessions differs from that hitherto adopted. Our India possessions are no more looked upon as colonies, but as territories, entitled to the advantage of trading connexions with foreign natious, — — the intercurse with the Danish nation shall always be favoured.“</ref><noinclude> <references/></noinclude> p0d7c7g4i8skj8yqpbdy1fs2nwel70q 104 82804 336366 216055 2026-09-27T15:54:32Z KåreBot 479 – > — 336366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|288|YNGVAR NIELSEN. }}</noinclude>priser. Derimod savnede de virkelig handelsånd og fik heller ikke af kompagniet tilladelse til at have egne skibe. De kunde således ikke engang skaffe sig selv sine egne slaver, hvoraf der i regelen fandtes i hvert hus fra 10 til 30, som udförte al huslig gærning eller også udlejedes til kompagniet. Da Anker besögte Kapkolonien, havde den i omtrent 130 år været idet hollandsk-ostindiske kompagnis besiddelse; dette lod den överste magt udöve ved en guvernör og et råd med 7 medlemmer. Hele kolonien havde omkring 17,000 europæiske inbyggere, hvoraf 6—7000 i byen, og henved 50,000 slaver; af Europæerne var der omtrent 5000 kampdygtige mænd. Den egentlige troppestyrke under oberst Gordon udgjordes af 2000 mand, hvoraf 200 mand artilleri og resten infanteri, fordelt på 2 regimenter; det ene af disse var et tysk regiment, som en prins af Würtemberg havde „overladt til kompagniets tjeneste på visse vilkår.“ Fæstningsverkerne, der bestode af et kastel og nogle særskilte batterier, vare i en fortræffelig stand og kunde tjene som mönster for lignende anlæg, da de vare opförte efter de nyeste regler. På rejsen fra Kap til Trankebar blev „Johanne & Marie“ overfaldt af den sværeste storm, det endnu havde havt undervejs; men midt under stormen var Anker beskæftiget med at udarbejde et kort over Kapstadens omgivelser, der den dag idag er bevaret og ikke viser noget spor af, at det er tegnet ombord i et omtumlet skib, hvor slingringen i flere dage var så stærk, at den ikke engang tillod at have ild på kabyssen. Den 11 Maj 1788 kastede skibet anker ved Trankebar, hvor kastellet saluterede den nye guvernör, der straks gik iland og installerede sig i guvernementshuset. Den 17 Maj overtog han guvernementet efter den forrige<noinclude> <references/></noinclude> fc9fi72hwgzi9ouzb4wbyuna657llis 104 82809 336367 216060 2026-09-27T15:54:42Z KåreBot 479 – > — 336367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|292|YNGVAR NIELSEN. }}</noinclude>udredninger,<ref>I året 1625 vare to bergenske köbmænd interesserede for den störste sum, nemlig 13,189 rdl. Schlegel, sammlungen I, 4, 153.</ref> hvormed man först stansede, da den kejserlige krig bragte forvirring i statens finantser. I denne gunstige tid var det også, at Englænderne for første gang forsögte at skaffe sig fast fod i riget Tanjour; men da dette stred mod fyrstens overenskomst med Ove Gedde, bleve de tilbageviste.<ref>„In 1624—5 they projected an establishment in the kingdom of Tanjore, but were opposed by a new rival, the Danes.“ James Mill, history of British India, 3d. ed. I, 53.</ref> Efter den kejserlige krig ophörte de rigelige tilskud fra hjemmet, medens de bengalske forhold antoge en for det nye anlæg truende skikkelse og påforte kompagniet betydelige tab, der gav det et knæk, som det aldrig forvandt. Endskönt den driftige og modige {{sperret|Wilhelm Leyel}} for en tid bragte sagerne i en bedre gang, befandt alligevel kolonien sig ved Kristian IVs död i en forvirring, som tydede på, at dens undergang var nær. Da optrådte en mand, ved navn {{sperret|Eskild Andersen}}, som reddede det dansk-norske herredömme i Indien på en tid, da man i hjemmet ikke tænkte på andet end den billigste måde at slippe fra det hele.<ref>Danske magasin, III række, 4, 42, og rigens råds breve i det danske gehejmearkiv, fasc. 58. Skandinaviske literatur-selskabs skrifter I, 166 flg.</ref> Endskönt der i over 20 år ikke var kommen nogen ekspedition fra Danmark, så dog denne kække mand sig istand til ved de få midler, han havde til sin rådighed, at forsvare Trankebar mod fyrsten af Tanjours gentagne angreb og påföre naboben af Bengalen krig, aldeles som en uafhængig fyrste. Kompagniet var lidt efter lidt bleven ophævet af sig selv; dets ejendomme måtte derved tilfalde kongen, som den störste kreditor, og denne overdrog i 1654 forelöbig<noinclude> <references/></noinclude> lrcyqws25h4raqd328s6rf4rpbvuuqd 104 82810 336368 216061 2026-09-27T15:54:52Z KåreBot 479 – > — 336368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||GUVERNÖR PETER ANKER.|293}}</noinclude>bestyrelsen af de indiske anliggender til den bekendte Povel Klingenberg, men uden dog for alvor at foretage noget virksomt skridt og bringe hjælp til Trankebar. De påfölgende ulykker, krigen med Sverige og den forögede finantsnöd lammede fremdeles regeringens foretagender, således at den först i 1668 atter kunde tage sig af de indiske etablissementer. I dette år afgik endelig en ny ekspedition, rimeligvis bestående af to orlogsskibe under anförsel af Sigvart Adelaer, og 20 November 1670 udstedtes en oktroj for det nyoprettede, {{sperret|andet ostindiske kompagni}}, som af kongen fik sig overladt ejendomsretten over alle anlæg i Trankebar undtagen kastellet, mod at betale tributen til Tanjour. Dermed var forbindelsen mellem kolonien og moderstaten genoprettet; men som det så ofte går, den mand, hvem man egentlig havde at takke for, at dette var bleven mueliggjort, lik kun ringe lön og behandledes med ligegyldighed. Det nye kompagni optrådte straks med megen driftighed, sluttede fred med Bengalen og udstrakte sin handel ej alene did, men også til Mokka, Java og Kina samtidig med, at det uden forhöjelse af tributen fik sine oprindelige besiddelser ved Trankebar udvidede med flere landsbyer, som bleve overdragne af rajahen af Taujour.<ref>De oprindelige tamuliske og vardugiske fyrster i Tanjour bare titelen naik; men da riget i den anden halvdel af 17de årh. kom under marattiske herskere, antoge disse titelen {{sperret|rajah}}. Disse vare vasaller under naboben af Kamatik. Aug. Hennings, gegenwärtiger zustand der besitzungen der Europäer in Ostindien, II, 26 flg.</ref> Men dette varede ikke længe, og inden 14—15 år var kompagniets handel atter i stærkt forfald, hvad man især tilskrev den dårlige bestyrelse, skönt det også tildels kom af Hollændernes overgreb, ligesom kompagniet selv ved sine idelige forviklinger med de indfödte og ubesindige optræden mod disse havde stor skyld i den uvilje,<noinclude> <references/></noinclude> e5dlkllmn3lmvblarktutzt4xjd3ctv 104 82813 336369 216064 2026-09-27T15:55:02Z KåreBot 479 – > — 336369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|296|YNGVAR NIELSEN. }}</noinclude>da kongen overtog kolonien, befandt sig i en temmelig god forfatning, vare aldeles ruinerede. Dette var i korthed det billede, som Anker udkastede af de trankebarske tilstande i sine forete breve til hjemmet. At bringe orden i al denne forvirring og indgyde tillid, hvor der för var den stærkeste mistillid, det var den opgave, som var ham sat, og hvortil han viede al sin kraft.<ref>I Februar 1789 skrev Anker til kammer-råd Schlegel: „Til Indien er jeg kommen tidsnok for at lære at kende mennesket fra den sorte side. Min forfatning er vist ikke at misunde. — — Alle muelige vanskeligheder lægges mig i vejen, så ofte som de private fordele röres ved de publique indretninger. — — Min formands tilbageholdenhed satte mig i forlegenhed, da det lod, som man önskede, at jeg skulde misledes. Hvor skulde jeg söge min tilflugt om oplysning, da jeg fandt kolonien i den forvirrede forfatning? — — Enfin! jeg matte underkaste mig vildfarelser, indtil jeg selv erhvervede så meget lys, at jeg sa mig istand til at dömme imellem ondt og godt.“</ref> En af hovedgrundene til den almindelige uorden og forvirring, som herskede inden den trankebarske styrelse, var den lyst, der rådede hos alle embedsmænd til at indskrænke guvernörens magt. Grænserne for de forskellige myndigheders område vare nemlig meget ubestemte, og selv inden guvernementet herskede der uklarhed om, hvad der henhörte under guvernören eller de enkelte regeringsråder og det samlede guvernement. Under guvernören alene henla militærvæsenet og forholdet til fremmede magter, uden de to regeringsråders indblanding. I lighed hermed krævede finantsråden fuld enerådighed over pengevæsenet, og justitiarius, guvernementets tredie medlem, over retsvæsenet. Den forrige guvernör, en i grunden nokså velmenende, men svag og uselvstændig mand, der selv var bleven et offer for denne selvrådighedsånd, sluttede sig i den tid, han endnu tilbragte i Trankebar, til sine tidligere underordnede i deres strid mod<noinclude> <references/></noinclude> 13j9d7s1lkgpp7mphb1py0e7csqu4x0 104 82816 336370 216068 2026-09-27T15:55:12Z KåreBot 479 – > — 336370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||GUVERNÖR PETER ANKER.|299}}</noinclude>viser det sig overalt, hvor agtet og anseet et navn Anker medbragte fra England, og hvilken nytte han derved så sig istand til at yde sin regering. Beviser herpå findes i mange af de endnu bevarede breve, som han modtog fra de höjeste engelske embedsmænd i Indien, med hvem han snart kom i officiel forbindelse.<ref>Ved sin personlige anseelse lykkedes det Anker at skaffe de kongelige veksler den samme kredit som det dansk-asiatiske kompagnis, hvad för aldrig havde været mueligt.</ref> Ved sin genindsættelse på tronen i sit fædrenerige havde rajahen påtaget sig at betale det engelsk-ostindiske kompagni for dets beskyttelse en så stor tribut, at hans indtægter ikke stode i noget rimeligt forhold til denne. For at kunne opfylde sine forpligtelser mod kompagniet, så han sig derfor nödsaget til stadig at optage lån. I den forrige guvernörs tid havde han henvendt sig til guvernementet i Trankebar, men havde igen måttet opgive underhandlingen på grund af protester fra guvernementet i Madras. Da rajahen imidlertid fik höre, hvor vel anskreven Anker var hos Englænderne, besluttede han at göre et nyt forsög og tilkendegav ham derfor i sit lykönskningsbrev ved hans ankomst, at han önskede at fornye den året forud opgivne underhandling.<ref>„Han troede altså, samme vilde ikke mere möde den vanskelighed, eftersom det var ham bekendt, at jeg var meget vel anseet hos de Engelske,“ skriver Anker i sin „rapport om den tanjourske negotiation,“ dateret Dansborg 17 Januar 1789, som findes i hans kopibog for 1788—1790. Efter Ankers opgave udgjorde rajahens årlige tribut 800,000 rdl. i danske penge. Denne blev om våren 1789 nedsat til omtr. 500,000 rdl., men uden at rajahens ökonomiske forfatning derved blev bedre, da han blot forögede sine andre udgifter og vedblev at synke dybere og dybere i gæld.</ref><!-- --><ref follow="p298">{{bindestrek2|lige|lykkelige}} krige med Maraverne og understöttet Hyder Ali; herved fandt Englænderne sig beföjede til at påföre ham krig og erobre hans hovedstad. Efter et par års fangenskab blev han atter lösladt og sat på tronen. Hennings, anf. st. II, 100—111.</ref><noinclude> <references/></noinclude> ivz9io0xkggoda96j1wtyzb8qp1kqs4 104 82818 336371 216070 2026-09-27T15:55:22Z KåreBot 479 – > — 336371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||GUVERNÖR PETER ANKER.|301}}</noinclude>som tre år i forvejen vare overdragne til den trankebarske regering på 10 år. Rajahens svar på dette forlangende gik ud på en forögelse af lånet med 20,000 stjerne-pagoder, hvorfor han vilde tilstå den önskede forlængelse af forpagtningen samt pantsætte endnu et tredie distrikt med 9 landsbyer.<ref>Det samlede antal blev således 53 landsbyer. I neuere geschichte der evangelischen missions-anstalten zur bekehrung der heiden in Ostindien, 37tes stück, pag. 105 siges der, at det var ialt 54, hvad fölgelig må bero på en fejl.</ref> Grunden til, at rajahen anholdt om denne forögelse, blev först senere bekendt for Anker; det var nemlig nogle höjtstående Englændere, som havde forlangt disse penge for sig som et erkendtlighedsbevis, fordi de tillode ham at indlade sig i underhandlingen med Trankebar. Anker fandt disse rajahens forslag antagelige. Hvad han især havde for öje, var nemlig först og fremst at foröge koloniens indtægter således, at den kunde undvære ethvert bidrag af stat-skassen, der nu årlig måtte tilskyde 30—40,000 rdl., og dernæst ved given lejlighed at få de pantsatte distrikter overdragne for bestandig, hvad han under de daværende forhold ikke anså for umueligt.<ref>Under 29 Maj 1789 ytrer Anker: „Udsigten til, at rajahen skal blive istand til at tilbagebetale det erholdte lån af hans majestæt, når de 12 år ere forlöben, er for tiden ikke den fordelagtigste, uden så er, at de private Englændere skulde dertil göre ham forskud, som jeg neppe tror vil ske, eftersom den engelske regering har indseet de skadelige fölger, slige lån har forvoldt de indianske fyrster, da de derved ere blevne så fordybede i gæld til private, at kompagniet ikke har været istand til at erholde sit tilgodehavende.“ — 23 Januar 1790 skriver ham „Af dokumenterne, som den kgl. commissarius, kaptejn Sivers, bragte med fra Indien i 1754, vil erfares den möje, han så vel som det daværende guvernement gjorde sig for at erholde disse distrikter i forpagtning, men var ikke mueligt at udvirke ved det tanjourske hof.“</ref> Derimod kunde en plan til at aflöse den årlige tribut ved en gang for alle at betale en större sum ikke udföres, fordi den rimeligvis vilde<noinclude> <references/></noinclude> a693keaih6tumzfybi9kaehcim9wbe6 104 82819 336372 216071 2026-09-27T15:55:32Z KåreBot 479 – > — 336372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|302|YNGVAR NIELSEN.}}</noinclude>möde vanskeligheder ikke alene fra det engelske kompagnis side, men også fra naboben af Karnatik, da rajahen af Tanjour på grund af sit lensforhold til denne altid var nödsaget til at indhente hans samtykke ved opgivelsen af en af sine visse statsindtægter; heller ikke kompagniet kunde ventes at ville bekræfte en forandring, der vilde indskrænke rajahens midler, som allerede för vare ubetydelige nok. Da man rimeligvis i Holland kunde rejse den nödvendige sum for en rente af 4 p. c., vilde den dansk-norske regering, når den af rajahen sikredes 12 p. c. — en ganske lav rente i Indien, være vis på en årlig fordel af 8 p. c. af lånet, for ej at tale om den næsten sikre udsigt, der var til, at de pantsatte distrikter vilde kaste af sig meget mere end de garanterede renter.<ref>Man ankede senere over, at Anker ikke havde forlangt 16—18 p. c. for lånet; men, som han selv den gang påviste, vilde det engelske kompagni neppe have tilladt rajahen at pantsætte så meget af sit land, som da havde været nödvendigt. Brev til Karsten Anker, dat. Dansborg 2 Februar 1795.</ref> Anker fandt således i denne henseende ingen betænkelighed ved at bevilge lånet, för han havde opnået sin regerings ratifikation,<ref>Da Anker i 1787 var i Köbenhavn, erholdt han „den forsikring at det höj-kongelige ökonomi- og kommerce-kollegium anså de tanjourske forpagtninger for meget fordelagtige, og intet kunde indvendes imod, at dermed kontinueredes på samme fod, som allerede var skeet.“</ref> især da han vidste, at der var fuldt op af private Englændere, som med glæde vilde overtage lånet, om det blev afslået i Trankebar. Derimod var han endnu ikke ganske vis på, hvad det engelske kompagni vilde sige til denne underhandling, og skrev derfor, för endnu traktaten var forelagt rajahen til bekræftelse, efter den tidligere trufne aftale et brev til Sir Archibald Campbell. Dennes svar var meget diplomatisk affattet, idet han på samme tid, som han betonede, at hans officielle stil-<noinclude> <references/></noinclude> s7o6rpkiek025o7yb5l4mdw2vgknw7e 104 82820 336373 216072 2026-09-27T15:55:42Z KåreBot 479 – > — 336373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||GUVERNÖR PETER ANKER.|303}}</noinclude>ling forböd ham at give noget samtykke, alligevel erklærede som sin private mening, at lånet i enhver henseende var til rajahens fordel.<ref>Det heder i dette brev, der er dateret Fort St. George 3 Oktober 1788: — — „I think it my duty at the same time to acknowledge, that the loan, You propose for the rajah af Tanjore, is both reasonable and honorable, and in terms so beneficial to his interest, that in any other capacity, except that of a member of this government, I should give it my fullest approbation. {{sperret|The rajah of Tanjore is his own master, so long as he continues to fulfil his engagements to the English company}}, without pursuing measures, that cannot fail to prove destructive to his revenues and oppressive to the inhabitants, this government can never interfere in the affairs of his country. I hope, that this explanation will prove satisfactory.“</ref> Da Sir Archibald udtrykkelig havde fremhævet, at rajahen var sin egen herre, sålænge han var istand til at opfylde sine forpligtelser mod det engelske kompagni, drog Anker deraf den slutning, at rajahen, da det nu först skulde vise sig, om han kunde betale sin tribut, endnu var at anse som en af kompagniet uafhængig lensfyrste under Karnatik, og således havde frihed til at indgå, hvilke pengeforbindelser han vilde med udenlandske nationer. Da han tillige antog, at det engelske kompagni under de daværende usikre politiske forhold nödig vilde resikere at afsætte rajahen og derved fremkalde et brud med hans landsmænd, Maratterne, der vare deres allierede imod Tippo Sahib, fandt han fölgelig heller ikke på denne side nogen hindring for at afslutte det fordelagtige lån.<ref name="p303">A. Montgomery Campbell, der også var ansat ved eller under guvernementet i Madras, underrettede Anker i et brev, dat. 24 December 1788, om at en af de væsentligste indvendinger, som man havde at göre mod lånet, var den omstændighed, at der ikke var nogen „condition empowering the rajah to resume the villages on his discharging the money with the interest due thereon.“ Han tilföjede: „It is very true, my dear Sir, that Archibald Campbell is busy preparing for his immediate return to Europe, but expects, that every thing relating to Tanjore will be adjusted, before his</ref> De til dettes udbetaling nød-<noinclude> <references/></noinclude> hft4tf838mxswskggdz85bcdt47o9fx 104 82821 336374 216073 2026-09-27T15:55:52Z KåreBot 479 – > — 336374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|304|YNGVAR NIELSEN. }}</noinclude>vendige veksler bleve straks trukne på kommerce-kollegiet at betale i London, og dermed var forhandlingen afgjort. Fra Madras indløb heller ikke nogen protest, da de herrer, som havde stukket de 20,000 stjerne-pagoder i sin lomme, ikke önskede, at der blev redet op i sagen, og derfor lod den passere i stilhed. Med hensyn til bestyrelsen af de pantsatte distrikter, der modtoges i Oktober 1788, da vilde Anker ordne denne efter sit eget hoved; men herimod rejste straks den midlertidige finants-råd, kancelli-råd Fugl, flere indvendinger, idet han vilde have dem bestyrede af indfödte, hvis uredelighed Anker på sin side mente at måtte frygte. Fugl påstod derhos, at guvernören ved sin egenmægtige fremgangsmåde kun sögte at betage det övrige guvernement al myndighed. Anker vilde derimod, da han var personlig ansvarlig for negotiationen, også have bestyrelsen af de derved erhvervede distrikter for sig alene, idet han kun da turde garantere det ventede udbytte. I så henseende vare udsigterne også lovende, og allerede i Februar 1789 kunde han melde hjem, at hösten tiltrods for den sildige regntid var nogenlunde god, og at folkemængden i de nye distrikter tiltog så stærkt — rimeligvis ved indvandringer, at han endnu i det år kunde håbe at foröge de kongelige indtægter ved at optage udyrkede grundstykker. Hvis kommerce-kollegiet imidlertid tiltrods for hans indtrængende opfordringer vilde tillade kancelli-råd Fugl at blande sig i bestyrelsen, bad han sig fritagen for alt ansvar, da han<!-- --><ref follow="p303">departure, so that I am hopeful, You will not have the trouble of any discussion with a new administration.“ I et tidligere brev, dateret Fort St. George 14 Septbr. 1788, havde den samme udtalt fölgende ord: „I am very happy to perceive, that it is throghh Your means, the rajah of Tanjore is to be accommodated with a loan, because he is thereby made certain of being liberally and honorably treated, which is very seldom the case with the natives.“</ref><noinclude> <references/></noinclude> kutx0bwg4zczozhfxecssdvcpmr1145 104 82823 336375 216075 2026-09-27T15:56:02Z KåreBot 479 – > — 336375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|306|YNGVAR NIELSEN. }}</noinclude>faldes, og erstatte de derpå havte omkostninger, — dog at distrikterne måtte forblive under hans majestæts protektion, som en ejendom, der tilhörte en undersåt, som ej skulde pådrage nogen udgift.“ Samtidig foreslog han også, at der skulde göres forsög på at overdrage Nikobar-öerne til England for at få dettes garanti for en stadig besiddelse af de nyerhvervede distrikter.<ref>Herom heder det i brevet: „Sålænge den engelske nation er istand til at sutinere sine ejendomme på denne kyst, vil rajahen af Tanjour bestandig blive samme undergiven, og fölgelig nar denne ejendom blev af Englænderne forsikret besiddelsen af, kunde for eftertiden ingen tvistighed eksistere.“</ref> Foruden den ængstelse, som fremkaldtes ved efterretningerne fra hjemmet, var der også andre hensyn, som bidrog til at vanskeliggöre Ankers stilling. Han var nemlig vel vidende om den misundelse, som den nye forögelse af Trankebars grund havde vakt mellem Englænderne, og kunde derfor med grund vente, at der desangående vilde göres henvendelse til det britiske ministerium; men her var han vis på kraftig bistand af sin ven, Sir Archibald Campbell, der nu var vendt tilbage til England. Dog bad han tillige om, at den dansk-norske regering vilde pålægge sin gesandt ved hoffet i London<ref>Denne post stod i 1789 ubesat efter grev Frederik Reventlow; i ledigheden udförtes gesandtskabs-forretningerne af legations-sekretæren Schönborn, som chargé d’affaires.</ref> at tale med denne og indhente nærmere oplysninger; Anker tilföjede: „Det vilde være tillige en satisfaktion for mig, om vores minister sögte en eller anden lejlighed at blive oplyst hos Sir Archibald Campbell om koloniens nærværende bestyrelse.“ Den farligste af Ankers modstandere i Indien var Sir Archibalds efterfølger, den konstituerede guvernör i Madras, mr. {{sperret|Holland}}, hvem han selv karakteriserer, som „en Mand, der er födt i Indien og optrukken i de interesserede neder-<noinclude> <references/></noinclude> rcd0c6zdoqzmyprppea2gfjtfmvg31j 104 82828 336376 216080 2026-09-27T15:56:12Z KåreBot 479 – > — 336376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||GUVERNÖR PETER ANKER.|311}}</noinclude>guvernör Ankers virksomhed for i stedet at betragte hans forhold til {{sperret|missionærerne}} i Trankebar, et forhold, der har været underkastet dadel, men som måske for en upartisk betragtning ikke ubetinget vil vise sig at fortjene en sådan.<ref>Se I. F. Fenger, den trankebarske missions historie, side 318 flg.</ref> Fra den förste tid, Europæerne havde fæstet fod i Indien, havde de også ladet sig det være magtpåliggende at udbrede den kristne lære, men med forholdsvis lidet udbytte.<ref>Om den ejendommelige fremgangsmåde, som jesuiterne anvendte i Indien for at udbrede den katolske religion, kan henvises til Tennents christianity in Ceylon, 15 flg.</ref> I Trankebar var der under Frederik IV også oprettet en mission, der væsentlig dreves af Tyskere fra missions-anstalten i Halle, men for danske penge.<ref>Af de 56 missionærer, som Fenger (pag. 359—367) opregner, vare kun 7 fra Danmark og 1 fra Sverige (ingen fra Norge.)</ref> Efter et forholdsvis kraftigt liv i den förste halvdel af det 18de århundrede havde også her tidens voksende vantro övet sin indflydelse, og missionen var efterhånden henimod århundredets slutning kommen i forfald, endskönt den fremdeles var i besiddelse af enkelte fremragende kræfter. Hvad som derimod ikke havde forladt missionærerne, var deres stridbarhed og lyst til at indblande sig i politiken, således som vi nylig have seet med Schwartz i Tanjour, hvem heller ikke hans ivrigste forsvarer ganske har kunnet frikende for beskyldningen om at have været begærlig efter penge. I Trankebar selv lå missionen i stadig strid med guvernementet bl. a. om jurisdiktionen over de omvendte indfödte, som de påstode var dem forlængst overdragen, og denne strid fortsattes også i Ankers tid. Den förste gang, Anker synes at have nævnt missionen i sine breve, er i en depesche til grev Schimmelmann af 16 Juli 1790. Anledningen var en fra missionen indgiven klage<noinclude> <references/></noinclude> f6a1v3g84ytmgr2eulb8viz9cjmst0f 104 82829 336377 216081 2026-09-27T15:56:22Z KåreBot 479 – > — 336377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|312|YNGVAR NIELSEN. }}</noinclude>over en del forurettelser, som vare tilföjede nogle kristne af hedningerne i den samme landsby under en strid om nogle jord-ejendomme. Guvernementet overdrog sagens afgörelse til et af sine medlemmer fog en af missionærerne i forening, hvilke derpå indkaldte hedningerne til en bestemt dag. Disse mödte også ganske rigtig, men uden at få nogen dom hverken denne eller den fölgende dag, hvorover de med föje bleve misfornöjede og henvendte sig til Anker, forat de ikke på denne måde skulde gå ledige og spilde sin tid til ingen nytte midt i den travleste årstid. Da Anker blev bekendt med deres andragende, tillod han dem öjeblikkelig at vende hjem og der oppebie hans ordrer, hvilket de med glæde gjorde. Men neppe vare de stakkels mennesker komne hjem, for den guvernements-herre, hvem sagens påkendelse var overdragen, fölte sig meget forbitret over denne indgriben i sin myndighed og straks udsendte sin „pion“ (en slags politibetjent) for at hente dem tilbage; — da de nægtede at komme uden på guvernörens befaling, gav han fornyet ordre og lod dem hente med magt. Den fölgende morgen indfandt folkene sig hos Anker for at klage over den medfart, de havde lidt „og foreviste 5 personer, der vare meget ilde behandlede.“ Anker, der havde adskillig möje mod at stille dem tilfreds, tilskrev straks „auktor for al denne uorden et tilrettesættende brev, men fik et temmelig studs svar, nemlig: at han havde beordret sin pion at behandle folket på den måde, som var skeet, da de havde nægtet at ville adlyde hans befaling, eftersom han kunde ikke andet end formode, at deres foregivende var kuns en blot undskyldning i hensigt at vise adspændstighed og ringeagtelse mod den auktoritet, som hans post medförte.“ Efter dette svar lod Anker ham vide, at han ikke havde andet at göre end at underrette ham om, når de indstævnte hedningers nærværelse gjordes nödvendig, forat de<noinclude> <references/></noinclude> 12f9xsfn21hppcjaoykw553q0pbm7zp 104 82832 336378 216084 2026-09-27T15:56:32Z KåreBot 479 – > — 336378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||GUVERNÖR PETER ANKER.|315}}</noinclude>fandtes lige så stærkt indprentet i deres natur, som hos deres uomvendte brödre. Jeg ser altså ikke, at den kristelige læres udbredelse i denne verdensdel har i mindste måde bidraget til hensigten. — — — De evangeliske brödre ere retskafne folk, hvis handlinger og tænkemåde grunder sig på den moral, der sigter til at danne flittige og gode borgere; men det eksklusive privilegium, som er forundt missionen, tillader ikke, at de indlade sig (i) den kristelige tros udbredelse.“<ref>Ovenstående citat er hentet fra Ankers forhen påberåbte brev til grev Schimmelmann af 16 Juli 1790.</ref> Endskönt den noget spottende tone i denne skildring tydelig röber, at dens forfatter har været smittet af sin tids ånd, er den efter hvad man kender fra ikke så få andre, både protestantiske og katolske missioners historie, visselig sand og pålidelig i flere af sine hovedtræk, og når Anker derfor stadig holdt igen mod missionærerne, var dette ene og alene fordi han i deres lyst til at blande sig i verdslige anliggender så en fare for koloniens rolighed. Hertil har man imidlertid ikke taget hensyn og rask væk erklæret Anker for en fiende af missions-virksomheden i det hele, således som. han naturligvis er bleven fremstillet af de daværende missionærer, der ligeså lidet vilde vide af nogen indblanding af den verdslige myndighed, som de vilde tåle arbejdere af andre konfessioner på den missions4mark, de anså for sin udelukkende ejendom. Hverken Anker, der i denne sag mod sædvane havde sine kolleger i guvernementet på sin side, eller missionærerne vilde give efter, så meget mere som de sidste måske vare bange for hans velvillie mod de frygtede Hernhuter. Striden varede gennem alle årene 1790, uden at det, såvidt man nu kan dömme derom, kunde lykkes missionærerne at<noinclude> <references/></noinclude> 2xd85m6eo1o9ov59g3mgbfgclowrgpz 104 82834 336379 216086 2026-09-27T15:56:42Z KåreBot 479 – > — 336379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||GUVERNÖR PETER ANKER.|317}}</noinclude>det næsten umueligt at vente nogen disciplin hos de menige soldater. Det var derfor noget af det förste, hvorom Anker skrev til Köbenhavn, at han måtte få over ej alene dygtige og videnskabelig dannede officerer,<ref>Et af Ankers forslag gik ud på, at der ved förste ledighed i kopist-klassen skulde ansættes unge militære, der da tillige kunde göre tjeneste som löjtnanter, mod at oppebære sergeants gage.</ref> men også gode underofficerer og soldater, der kunde bevæges til at gå til Indien ved löfte om forfremmelse. „Om ethvert hvervet regiment i Danmark og Norge“ — skrev Anker 30 September 1788 til grev Schimmelmann — „blev pålagt at aflevere årlig tvende af de yngste eksercerede mandskab til hans majestæts tjeneste i Indien mod at tilståes, hvad kollegiet udbetaler for de uduelige kreaturer, som årlig udsendes, vilde hans majestæts tropper her være i bedre stand og i påkommende tilfælde kunne udföre, hvad egentlig er hensigten af at holde militære; ti her gives ofte lejlighed at rykke ud med små partier at forsvare grunden mod uorden fra vore tanjourske naboer, da de indianske fyrster hverken bryde sig om, ej heller kan forekomme deres undersåtter fra at insultere deres bedste venner og naboer.“ Det var også af andre grunde vigtigt at have en ordentlig troppe-styrke, da både nabofyrsternes agtelse og selve koloniens opkomst i en væsentlig grad var betinget af, hvad sikkerhed man der kunde byde de indfödte. Således fandt Anker, at han ikke efter ordre kunde afskedige de to sepoj-kompagnier, som holdtes i Trankebar, men måtte endog efter tilendebringelsen af underhandlingerne med rajahen af Tanjour foröge dem med 60 mand. Sepojerne vare nærmest anvendelige som politi, men ikke som egentlige soldater og vare ikke at stole på i urolige tider. Stedets forsvar beroede da næsten alene på de europæiske tropper; men den eneste måde, hvorpå disse kunde holdes discipliner-<noinclude> <references/></noinclude> hrwszx5o45c6dh19xi22yn2r45j1xqg 104 82835 336380 216087 2026-09-27T15:56:52Z KåreBot 479 – > — 336380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|318|YNGVAR NIELSEN. }}</noinclude>rede, var at lade dem afspærre i kaserner og der levere dem mad og drikke ved en marketenter, således som det var skik i de andre staters indiske kolonier. Der var allerede opfört en kaserne, men da denne ikke en gang var stor nok til at kunne rumme det halve mandskab, måtte Anker foreslå at udvide den, så den kunde afgive plads for mindst 300 mand.<ref>I anledning af 19 næsten ubrugelige rekruters ankomst skrev Anker om sommeren 1790 til grev Schimmelmann: „— — Rekruterne behandles iövrigt meget slet på rejsen. De tyranniseres af officererne ombord og bruges til alt slags svært arbejde. Her haves eksempel på i min tid, at rekruter ere ankomne, som få dage efter debarkeringen bleve sendte til hospitalet og ved eksamination befundne at være slagne til kröblinge i skibet. Sådanne haves nu, som lönnes af hans majestæt, som invalider, der aldrig have gjort tjeneste.“</ref> Soldaterne havde ikke ekserceret på to år, så det var på tide, at Anker lod dem rykke ud for at öve sig. Det viste sig da snart, at artilleri-styrken i Trankebar var altfor svag både til at betjene fæstnings-kanonerne og de 4 felt-kanoner, man havde, hvorfor han i en af sine indberetninger foreslog, at foröge antallet af artillerister til 100 mand, men uden at få sit önske opfyldt. På grund af den langsomme forbindelse med Europa var Anker forelöbig nödsaget til at hjælpe sig selv så godt, han kunde, for efter bedste evne at både på den stærke afgang mellem officererne, hvis antal i löbet af et år forringedes med ikke mindre end 6 personer. En kadet og en kopist, der tidligere havde gjort militærtjeneste, fik midlertidig ansættelse som officerer, og da der på samme tid ankom en meget dygtig officer, ved navn Le Fort, forsynet med anbefalinger fra prins Karl af Hessen, greb Anker öjeblikkelig lejligheden og gav ham ansættelse som adjutant ved garnisonen. Ved hans hjælp lykkedes det også at bringe tropperne i en nogenlunde tilfredsstillende stand.<noinclude> <references/></noinclude> ecduq338sag9ku65vpnzl5t7436w28i 104 82838 336381 216090 2026-09-27T15:57:02Z KåreBot 479 – > — 336381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||GUVERNÖR PETER ANKER.|321}}</noinclude>mellem de to hovedöjemed: at sikre byen og at dække landdistrikterne. I den anledning fordeltes omtrent halvdelen af sepojerne omkring på landet i 5 hoved-stationer med forskellige bi-poster; de övrige bleve tillige med de europæiske tropper og 250 laskarer indlagte i byen som dennes garnison; desuden oprettedes ved guvernörens iver to frivillige korpser, et på 60 mand, bestående af europæiske borgere i kolonien, og et på 300 indfödte. På denne måde blev det mueligt med lethed at samle en ikke altfor ringe styrke på ethvert truet punkt og stadig vise de indfödte såvel inden som udenfor grænsen, at man var i forsvarsstand. Såfremt Tippo efter krigens udbrud kunde holdes ude af riget Karnatik, var der ingen fare; men hvis han blev sejerherre, så det ikke godt ud for Trankebar. Dette etablissement var nemlig speciel genstand for despotens vrede og måtte i tilfælde af, at han sejrede, vente sig den samme skæbne, som den, han nys havde ladet overgå logen i Kalikut. Ikke nok med, at han aldeles ikke vilde svare på Ankers forespörgsel i den anledning, kaldte han sin vakil tilbage fra Trankebar for rigtig at vise ham sin uvilje.<ref>Guvernör Ankers politiske indberetning af 21 Januar 1790.</ref> Denne blev end mere foröget, da han ikke fik den ammunition, han forlangte af det dansk-asiatiske kompagni, der i det sted sendte forsyning af kanoner og ammunition til hans fiende, rajahen af Travankor, en trafik, som Anker for övrigt stedse misbilligede, da den let kunde lede til ubehageligheder og vække mistro til hans fredelige forsikringer.<ref>Meget stærke ytringer i den anledning findes i et brev fra Anker til agent Erichsen i Köbenhavn af 15 Oktober 1792. (Kopibogen for 1792—1796).</ref> På grund af den udmærkede forfatning, hvori den engelske hær befandt sig, var der imidlertid kun liden udsigt for Tippo til at sejre, og udfaldet svarede<noinclude> <references/></noinclude> 9ed3uacdk3tz1mrq3ivr2jlx2ysja3s 104 82845 336382 216097 2026-09-27T15:57:12Z KåreBot 479 – > — 336382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||GUVERNÖR PETER ANKER.|327}}</noinclude>at den engelske regering i 1794 har givet en betinget ordre om for et sådant tilfælde {{sperret|at besætte Trankebar og de övrige dansk-norske besiddelser i Indien}}, noget, hvorom der også var kommet ud et dunkelt rygte, som allerede var nok til at lamme Trankebars handel for længere tid, indtil det viste sig, at ordren ikke blev bragt til udförelse.<ref>Herom skriver Anker i sit brev til ökonomi- og kommerce-kollegiet af 31 Januar 1795: „Den danske navigation har lidt stor afbræk i Indien i de sidste 6 måneder i anledning af det udspredte rygte ved de ankomne engelske aviser, som berettede, at en krig mellem Danmark og England var uundgåelig, og da samme har været konfirmeret af de private breve, jeg har fået fra England, og fornemmelig af et, {{sperret|som indlöb först i sidste Oktober}}, der berettede, at den engelske direktion havde affærdiget ordre til Indien med de under ekspedition liggende skibe, som afgik i Maj, at tage de danske etablissementer i besiddelse, — så har min forfatning på grund deraf været særdeles ubehagelig, indtil collegii brev af 12 April indlöb, eftersom efterretningen, jeg fik, kom fra en hånd, der havde adgang til oplysning. Jeg må altså tro, at dette skridt har virkelig været resolveret, men ved konjunkturernes forandring, forinden kompagniets skibe afgik, er bleven tilbagekaldet.“</ref> Netop samme höst indtraf et lidet tilfælde, der let kunde have fremkaldt alvorlige forviklinger. Englænderne, der erindrede den beredvillighed, hvormed det dansk-asiatiske kompagni under krigen med Tippo tiltrods for sin neutralitet havde ydet deres allierede bistand, fattede mistanke, da et af kompagniets skibe overförte 20 kanoner fra Isle de France, om hvilke man formodede, at de vare bestemte for en fransk kaper. Kommandör Rainier, Chefen for den engelske eskadre, anlöb öjeblikkelig Trankebar og forlangte, at Anker ikke skulde udlevere kanonerne til noget fransk skib. Anker gav öjeblikkelig til svar, at han var fast bestemt på ikke at tillade nogen krænkelse af neutraliteten og fölgelig heller ikke vilde udlevere de omhandlede kanoner. Med dette svar erklærede kommandören sig tilfreds i meget smigrende udtryk,<noinclude> <references/></noinclude> s025r7u1lizks97fvhayd09tlfktzyx 104 82847 336383 216099 2026-09-27T15:57:22Z KåreBot 479 – > — 336383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|328|YNGVAR NIELSEN. }}</noinclude>og enhver anledning til tvivst var dermed hævet. For en liden magts repræsentant var også den yderste föjelighed nödvendig, da Englændernes overmod stadig forögedes, hvorpå man omtrent samtidig fik se et nyt eksempel. I tillid til det neutrale flags rettigheder var der fra Trankebar udrustet nogle ekspeditioner til Isle de France, hvoraf man ventede sig stor fordel. Dette håb blev dog skuffet, da den derværende sanskulot-regering fandt for godt selv at fastsætte priserne; men endskönt udbyttet således blev meget dårligt, kunde denne handel måske alligevel have været fortsat, hvis ikke Englænderne havde lagt sig imellem. De skibe, som kom fra Europa i 1794, medbragte nemlig bestemte ordrer til de engelske chefer om at opbringe ethvert neutralt skib, der handlede med franske kolonier. Samtidig nægtede den engelske regering i Indien at anerkende den dansk-norske konges ubestridelige ret til logen i Kalikut og fremkom med de urimeligste indvendinger imod denne, — altsammen nye beviser på det mærkelige omslag i stemningen, der efterhånden var indtrådt, og rimeligvis var en fölge af Pitts uvilje mod de skandinaviske regeringer. Alt dette måtte endmere opfordre Anker til at iagttage den strengeste forsigtighed, og han sögte derfor fremdeles så meget, som muligt, at vise den nödvendige eftergivenhed. Dette var dog ikke altid görligt. Da således i de sidste dage af 1795 en fransk kaper-kaptejn og nogle matroser, som vare römte fra engelsk krigsfangenskab, ankom til Trankebar og forlangte beskyttelse, lod Anker dem forelöbig arrestere, da guvernören i Madras, lord Hobart, anklagede dem for söröveri. Men da beskyldningen viste sig fuldkommen ugrundet, bleve de alle lösladte, uden at der toges noget hensyn til lord Hobarts påstand om, at de skulde udleveres. Englænderne förte det store ord; men Anker gav ikke efter, endskönt han fuldkommen fölte det<noinclude> <references/></noinclude> torpcq2dfpurn62c0pjae5jrayivsi0 104 82848 336384 216100 2026-09-27T15:57:32Z KåreBot 479 – > — 336384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||GUVERNÖR PETER ANKER.|329}}</noinclude>ansvar, han pådrog sig, hvis hans opförsel skulde fremkalde et fredsbrud.<ref>Ankers brev til general-land-ökonomi- og kommerce-kollegiet af 7 Februar 1796. Den franske styrelse på Isle de France var meget tilfreds med hans handlemåde i denne sag; en af dens medlemmer skrev således bl. a. til en i Trankebar bosat Franskmand: „Je vous prie de dire de ma part au general Anker, que je suis trop sensible à la bienveillance, qu’il montre à tous les Franc̣ais, pour ne pas me hâter de faire passer les avances, par lui faites aux prisonniers de notre nation, qui ont ètè se refugiés a Tranquebar.“</ref> Lord Hobart indberettede sagen til sin regering, rimeligvis med den tanke, at den skulde blive genstand for diplomatisk behandling mellem hofferne i London og Köbenhavn, og således föje et nyt tvistepunkt til de allerede forhånden værende; den kom imidlertid ikke til at foröge spændingen, da England netop i sommeren 1796, da lord Hobarts indberetning nåede frem, var begyndt at vise lidt mere billighed i sin opförsel imod de nordiske stater.<ref>Smlgn. Dr. E. Holm, Danmarks politiske stilling under den franske revolution 1791—97, side 112. Lord Hobart skrev 21 Januar 1796 til Anker: „Indeed the whole of the conduct of the government of Tranquebar with respect to the British nation appears so inconsistent with the cordiality and good will, which is professed, that it must become a subject of the most serious consideration with his majestys minister in Europe.“</ref> I mellemtiden havde heller ikke Tippo Sahib været rolig; han kunde ikke glemme det nederlag, han havde lidt, og stræbte kun at finde lejlighed til at hævne sig. I dette öjemed nærmede han sig sine tidligere fiender, Maratterne, og gjorde alt sit for at vedligeholde det gamle venskab med Franskmændene, fra hvem han også, efter hvad der antoges i Indien, skal have modtaget opmuntringer og tilsagn om understöttelse, når han atter erklærede England krig.<ref>Det heder således i et brev fra Anker til grev Schimmelmann af 27 Oktober 1795: „Man vil pastå, at Tippo har havt adskillige depescher fra den franske konvention, som giver ham håb om understötning mod de Engelske.“</ref> Dette<noinclude> <references/></noinclude> b065b7anf5unfsqsw02o201uhupfsk2 104 82849 336385 216101 2026-09-27T15:57:42Z KåreBot 479 – > — 336385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|330|YNGVAR NIELSEN. }}</noinclude>var så meget farligere, som det engelske kompagni — ialfald efter Ankers mening — bl. a. ved sine ekspeditioner mod de hollandske kolonier havde pådraget sig overordentlige udgifter og derved vilde blive lammet i sin handels-virksomhed. Allerede af denne grund og end mere formedelst Englands uvenlige holdning mod moderstaten kunde det således blive meget slemt for Trankebar under en krig mellem Englænderne og Tippo, ifald denne vedblev at nære sit tidligere sindelag mod kolonien, og Englænderne så dertil vilde unddrage sin understöttelse. Men til alt held var Tippo, der nu ikke vilde forsmå nogen allianse, bleven aldeles omstemt, og stod i en meget venskabelig brevveksling med guvernör Anker, hvis venskab han sögte af al magt. Tre af disse hans breve ere endnu bevarede og findes i Ankers kopibog for 1792—1796, hvor de ere oversatte efter originalerne, som vare skrevne dels på det persiske, dels på det marattiske sprog. Det förste af dem lyder efter denne oversættelse således: „Fra sultan Tippo Sahib Bahader til general-major Anker i Trankebar! Vi have modtaget Deres sidste brev og have lagt behörigt mærke til det derudi anförte. At hans majestæt kongen af Danmark er Vores ven, er Vi nu forvisset om, og have Vi på grund deraf en oprigtig godhed for den danske koloni Trankebar, som skal vedligeholdes, ligesom Vores venskab for hans majestæt, kongen af Danmark skal dag for dag blive foröget. Da vi er overbevist, De önsker Vores velstand, så vil De og fornöje os meget ved flittig at underrette Os om Deres velgående med andet, som måtte forefalde. Vores Sidasiva Rejer, som er hos Dem, er velsindet og underretter Os om adskilligt. Hovedstaden Seringapatnam i Januarii 1796.“ Som det vil sees indeholder brevet just ikke meget, og<noinclude> <references/></noinclude> qp4zt9jql1lm7eyomigk4i23jcjf1sf 104 82944 336387 216212 2026-09-27T15:58:02Z KåreBot 479 – > — 336387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|336|YNGVAR NIELSEN. }}</noinclude>visdom.“ Han afgik også virkelig först til Isle de France og dernæst til Köbenhavn. Ankers optræden vandt lord Morningtons fulde bifald; dog indberettede denne det forefaldne til ministeren i London, om han vilde foretage noget skridt i anledning af Lichtenstein.<ref>Lord Mornington siger bl. a. i sit brev til Anker: „The principles, which have directed your excellencys judgement in forming that determination, are conformable to the wisdom and integrity of your character and to those established maxims of public law, which define the limits of neutrality among civilized nations.“ I Ankers kopibog for 1797—1802 findes en mængde oplysninger om denne sag. — I et andet brev takker lord Mornington Anker for de fra ham modtagne oplysninger om Tippos fiendtlige hensigter og lover at anvende disse med al mulig diskretion; til slutning siger han: „I have made it my particular request to lord Grenville to use all his influence at the court of Denmark to support your excellency against your ennemies at that court, if any attempt should be made by them to your prejudice.“ Originalen (af 23 Marts 1799) mellem guvernør Ankers efterladte papirer. Lord Grenville var förste stats-sekretær i udenrigs-departementet.</ref> Forholdet mellem Tippo og guvernementet i Trankebar blev fremdeles venskabeligt, da den förste desavuerede sin udsending og gennem sin vakil fralagde sig al delagtighed i sammensværgelsen. Imidlertid rykkede tiden for Tippos sidste kamp nærmere og nærmere. Lord Mornington var i den anledning rejst til Madras, for selv at påse forberedelserne til felttoget, der skulde åbnes med en hær på 36,000 mand. Forinden denne rykkede i marken, gjorde han endnu et forsög på at bevæge Tippo „til at indgå så bindende vilkår, at de Engelske kunde betrygges mod fiendtligt angreb,“ men fik kun ubestemte svar, da denne stolede på den lovede franske hjælp og snart ventede at se Bonapartes tropper i Indien. Hans hinduiske allierede opgave hans sag og stillede tropper til lord Morningtons rådighed, hvorpå denne under 20 Februar udstedte en proklamation i de forbundnes navn, det engelske kom-<noinclude> <references/></noinclude> ew8c39s6j2jkbjotiwiql315mpmkim2 104 82947 336388 216215 2026-09-27T15:58:12Z KåreBot 479 – > — 336388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||GUVERNÖR PETER ANKER.|339}}</noinclude>stöttelse og anerkendelse, som han havde ret til at kræve. Således fik han i seks år kun sytten rekruter tilsendt fra Danmark, hvoraf ikke mere end 6—7 vare tjenstdygtige, medens der til at holde den europæiske del af garnisonen ved det bestemte antal, nemlig 120 infanterister i förste kompagni og 30 artillerister (foruden 30 hinduiske laskarer) i andet, årlig udkrævedes 12—14 rekruter. Af den grund havde man måttet gribe til den mindre heldige udvej at rekrutere garnisonen ved hverving dels af afskedigede soldater fra de forhenværende hollandske kolonier, dels af allehånde fremmede desertörer og landstrygere; men heller ikke det kunde i længden gå an, da sammensværgelsen i 1798 viste, hvor farlige disse kunde blive. Således var koloniens militære styrke i Maj måned 1801 smeltet sammen til 52 musketerer, 24 konstabler og 350 sepojer; men blandt de 2 förste korpser bestod en del af de såkaldte Topaser, efterkommere af de gamle Portugisere, som man af erfaring vidste vare meget upålidelige, så at der af virkelige Europæere ikke blev flere igen end 30 til 40 mand, hvoraf endda en del vare gamle, sygelige og udtærede folk.<ref>I et brev fra guvernementet af November 1800 heder det: „Den europæiske del af garnisonen er næsten uddöd.“ (Ankers kopibog 1797—1802.)</ref> Sepojerne vare i god stand, men ubrugelige i en kamp mod europæiske tropper, da de, som alle Hinduer, anså Europæerne for sine overmænd. Til at foretage den gennemgribende forbedring af de gamle og forfaldne fæstningsverker, som var aldeles nödvendig, betoges guvernören enhver lejlighed, först ved de fleste af hans underordnedes uduelighed og senere ved regeringens uvilje til at anvise de fornødne penge. Da således en af de hyppige oversvömmelser havde ödelagt en stor del af fæstningsmuren, kunde denne ikke på lang tid blive istandsat, da guvernören<noinclude> <references/></noinclude> 5rx4h1uat0u8491iet1wv7ksvtzdltl 104 82953 336390 216221 2026-09-27T15:58:32Z KåreBot 479 – > — 336390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||GUVERNÖR PETER ANKER.|345}}</noinclude>Kapitulationens hoved-indhold angives af Anker selv i et brev til hans broder med fölgende ord: „Alle honneurs, som under en sådan forfatning kan opnåes, blev garnisonen akkorderet ved kapitulationen. De danske officerer ere af guvernementet i Madras tilstået engelsk militær gage. Al publik ejendom blev beordret at forblive in statu quo til nærmere ordre fra Europa under opsigt af en dertil ansat betjent. Al privat ejendom uden undtagelse protegeres af det engelske guvernement og er overladt til vedkommende ejeres frie rådighed. Alle fremmede, som opholdt sig i Trankebar under beskyttelse af det danske flag, nyde samme beskyttelse under det engelske flag.<ref>I Ankers kopibog for 1797—1802 findes indfört 4 franske breve fra fremmede i Trankebar, alle daterede i tiden mellem 10 og 20 April 1802, hvori der bringes guvernören de hjærteligste taksigelser for den beskyttelse og godhed, han havde vist dem under deres ophold i Trankebar. Den ene af brevskriverne er den forhenværende hollandske guvernör over Malakka. Brevene ere skrevne i anledning af freden i Europa, som også nu ventedes udstrakt til Indien.</ref> De danske love og anordninger stå ved magt, og underretterne bestyres, som tilforn, af de samme danske betjentere, og hvad der af retterne bestemmes ifölge de danske anordninger, har det engelske guvernement beordret den kommanderende at holde sig efterrettelig og at påse udförelsen. Agerdyrkningen fortsættes som tilforn, dog under opsigt af en engelsk betjent, som derover holder et særskilt regnskab.“ I Frederiksnagor<ref name="p345">Frederiksnagors tilstand var et værdigt sidestykke til de trankebarske forhold, både medens Bie levede og efter hans död, der indtraf nogle år efter de her skildrede begivenheder. Tilslut {{bindestrek1|til|tillod}}</ref> synes man at have havt kendskab<!-- --><ref follow="p344">og et på 18 kanoner. Dette synes dog at måtte bero på en hukommelsesfejl, da han i et brev til sin broder, dateret 25 Juli 1801, altså kun lidt over to måneder senere end kapitulationen, udtrykkelig siger, at linje-skibet först ankom „den påfölgende dag, d. 13de Maj,“ og at kapitulationen da allerede var sluttet.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 2tr5r55mncgeix27kxe2jgjoawzaqqh 104 82957 336391 216225 2026-09-27T15:58:42Z KåreBot 479 – > — 336391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||GUVERNÖR PETER ANKER.|349}}</noinclude>{{bindestrek2|vilkår|kapitulations-vilkår}}, og medfört alle offentlige bygningers ödelæggelse og tabet af offentlige kapitaler til en samlet værdi af henimod 40,000 rdl. Det var således en uberegnelig fordel for kolonien, at de nævnte ordrer kom for sent; men skönt de forbleve uden virkning, ville de dog stedse afgive et påtageligt vidnesbyrd om den måde, hvorpå kommerce-kollegiet rögtede overbestyrelsen af de indiske anliggender, og behandlede en mand med Ankers nidkærhed og ihærdighed. Denne pålagde sin broder for det tilfælde, at man skulde komme med anmærkninger over hans opförsel, at forlange sagen undersögt, og hjemsendte i den anledning et uddrag af guvernementets depescher fra 1787—1801, der stillede kollegiets færd i det klareste lys. En af kapitulationens artikler tillod Anker at afsende en officer med depescher til Europa. Hertil udså han oberstlöjtnant Mühldorf, en mand, til hvem han havde næret ubetinget tillid, og som nu selv önskede at gå til Europa og allerede havde sögt om rejsetilladelse. Han afgik også med et engelsk skib; men dette led havari og kom ind i en havn på Sumatra, hvorfra Mühldorf atter vendte tilbage til Madras, hvor han indtraf i Marts måned 1802, omtrent på samme tid, han ellers kunde have ventet at være i Europa. Den daværende guvernör, lord Clive, og flere af de fornemste engelske embedsmænd modtoge ham med udsögt höflighed, og guvernören bad ham endog betragte sig „som henhörende til hans familje.“ Overalt, hvor Mühldorf kom i Madras, hörte han de mest anerkendende udtalelser om Anker, der danne en slående modsætning til den behandling, hvorfor han var udsat fra Köbenhavn.<ref name="p349">I sin rapport til guvernör Anker, dat. 11 Marts 1802, udtaler Mühldorf sig med fölgende ord: „Jeg kan ikke heller forbigå den udmærkede höjagtelse, alle disse folk udviste i deres konversation</ref> For at være sikker havde Anker af-<noinclude> <references/></noinclude> swjyzinnc7nhz5olfvzsg23bi14j4cf 104 82958 336392 216226 2026-09-27T15:58:52Z KåreBot 479 – > — 336392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|350|YNGVAR NIELSEN. }}</noinclude>sendt et duplikat af sine depescher med et engelsk skib; men dette brændte op på reden ved Madras, så at duplikatet först kom afsted i Oktober 1801. De Englændere, der vare komne til Trankebar, anså ikke besættelsen som en formelig erobring, men blot som en midlertidig foranstaltning i lighed med den embargo, der var lagt på danske, norske og svenske skibe i engelske havne, en opfatning, som rimeligvis har havt sin grund i ordlyden af de depescher, der ankom til Madras 1 Maj og allerede vare afgåede fra England i midten af Januar. På denne måde blive også de fordelagtige overgivelses-vilkår let forklarlige, da det engelske guvernement i Madras selv i de förste måneder efter Trankebars besættelse daglig ventede ordrer fra London om at gengive denne koloni og logerne til sine rette ejermænd.<ref name="p350">Ankers brev til grev Schimmelmann af 26 April 1802 giver et meget fordelagtigt indtryk af den ordholdenhed, hvormed Englænderne overholdt kapitulationens bestemmelser; det heder således: „Det engelske guvernements protektion har endog strakt sig til de engelske debitorer, som vare flygtede til Trankebar for beskyttelse, og til de engelske deserteurs, som her havde taget tjeneste ved garnisonen.“ — Fremdeles heder det: „Deres excellence vil behage at lægge mærke til, at de ekstraordinære faveurs, som af guvernören i Madras, lord Clive, bleve akkorderede under bifald af general-guvernören i Bengal, marki Wellesley, kunde ikke</ref> Men uagtet denne opfatning var vel {{bindestrek1|be|begrundet}}<!-- --><ref follow="p349">om Deres höjvelbårenhed; admiral Rainier bad mig meget indstændig at formelde hans bedste hilsen og forsikre, at han ikke skulde forlade Indien, forinden han havde aflagt et besög hos Deres höjvelbårenhed for personlig at vise Dem sin höjagtelse. Jeg ved ikke, om Deres höjvelbårenhed agter at göre en rejse hertil; men rygtet går her således. På grund deraf haver lord Clive udtrykkelig pålagt mig at tilskrive Deres höjvelbårenhed og bede Dem at anse hans hus, som Deres eget Ved at betjene mig af hans egne ord vil Deres höjvelbårenhed se, at det ikke er en blot kompliment: „I suppose, that this request has been made You by several of our gentlemen; but I hope, colonel, that You may prevail on general Anker to give me the preference.“</ref><noinclude> <references/></noinclude> iwzjz7mmsla1ekdab94n4exlor46lvl 104 82959 336393 216227 2026-09-27T15:59:02Z KåreBot 479 – > — 336393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||GUVERNÖR PETER ANKER.|351}}</noinclude>grundet, hengik der dog over et år, inden Danebrog atter blev hejset på Trankebars volde. Efterat den dansk-norske regering havde tiltrådt den i Juni måned 1801 mellem Rusland og England afsluttede konvention, blev det bestemt, at alle dens besiddelser udenfor Europa skulde tilbagegives, ligesom også alle beslaglagte skibe, der tilhörte danske og norske undersåtter. Udförelsen af det sidste punkt for Indiens vedkommende krævede ikke mange vanskeligheder og blev iverksat af admiral Rainier på egen hånd, såsnart han i aviserne havde seet, at hans regering havde udstedt ordre dertil, men för han selv havde modtaget nogen sådan. Antallet af de i Indien beslaglagte skibe var imidlertid ikke betydeligt, da nemlig, som allerede ovenfor er omtalt, de fleste skibs-redere i tide havde skilt sig ved sin ejendom. Af större skibe vare kun tre blevne beslaglagte, hvoraf et, „Norge,“ tilhörte det dansk-asiatiske kompagni. Med overdragelsen af kolonierne tog det derimod længere tid. Först under 16 Oktober udkom den kongelige instruktion, der bemyndigede guvernör Anker til på kongens vegne at modtage de ostindiske besiddelser af de engelske auktoriteter. Derefter förtes fremdeles nogle underhandlinger mellem den dansk-norske gesandt i London, grev A. F. Wedel Jarlsberg, og den engelske stats-sekretær, lord Hobart, hvilke i Januar 1802 endte med en nærmere overenskomst om overdragelsen af de indiske besiddelser.<ref name="p351">Af instruksen findes en afskrift mellem Ankers efterladte papirer. Den er udstedt af ökonomi- og kommerce-kollegiet 16 Oktober</ref> Herom fik Anker<!-- --><ref follow="p350">anbringes i noget offentligt dokument, eftersom det engelske guvernement i Indien var i denne affære kuns den eksekutive myndighed og måtte fölgelig forbeholde sig udsigt til at udföre, hvad videre ordre som mueligen kunde indlöbe fra den engelske regering i Europa.“ (Ankers kopibog for 1797—1802.)</ref><noinclude> <references/></noinclude> koe5lf2su8word5cj0e3g6ht2z3dag7 104 82961 336394 216229 2026-09-27T15:59:12Z KåreBot 479 – > — 336394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||GUVERNÖR PETER ANKER.|353}}</noinclude>med 200 hvervede sepojer. En måned i forvejen, 19 Juli, var Frederiksnagor overleveret til oberst v. Bie, og efterhånden restitueredes også de övrige loger, endskönt de ikke alle vare nævnte i de engelske fuldmagter. Ved sin dygtighed og tillige ved sit venskabelige forhold til de engelske auktoriteter lykkedes det guvernör Anker ved denne lejlighed at spare statskassen for betydelige summer. Grev Wedel havde under sine underhandlinger med lord Hobart antaget at sikre sin regerings interesser i tilstrækkelig grad ved at få indført den bestemmelse i overenskomsten, at de indtægter, som vare oppebårne af de engelske skatteopkrævere i de 15 måneder, som besættelsen havde varet, skulde tilbagebetales. Men da skulde den engelske regering også på sin side have fuld erstatning for de i samme tidsrum til gager o. s. v. reglementerede penge. Da de almindelige indtægter, som vare påregnede af grev Wedel, imidlertid på grund af de urolige tider vare svundne ind til knapt en fjerdedel af det sædvanlige belöb, vilde denne overenskomst, hvis den var bleven fulgt, have pådraget statskassen en betydelig udgift, da forskellen udgjorde 23,367 rdl. dansk kurant, som skulde været udbetalt til den engelske regering. Da var det, at Anker gjorde Brathwaite det forslag, at det fra engelsk side skulde betragtes, som om virkelig alle påregnede indtægter vare oppebårne under besættelsen, mod at han igen anerkendte gyldigheden af den lille sum, hvormed den engelske styrelse havde overskredet de ellers til gager o. s. v. bevilgede penge. Dette forslag blev også straks antaget af Brathwaite, der önskede at spare tid. Forskellen blev derved så ubetydelig, at den engelske regering ikke en gang fandt det umagen værd at göre sin fordring gældende. — De årlige indtægter af Trankebar og de fjorten landsbyer, der udgjorde dets oprindelige territorium, havde længe været utilstrække-<noinclude> <references/></noinclude> aclse7yj4ps3aekdpby6318lp1icyn9 104 82965 336396 216233 2026-09-27T15:59:32Z KåreBot 479 – > — 336396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||GUVERNÖR PETER ANKER.|357}}</noinclude>premani Setti havde gjort sig så forhadt ved sine undertrykkelser, og hans adfærd havde derfor straks givet Anker et begreb om forholdene. Dog var det den gang endnu langt fra, at han så alt; men det varede ikke længe, for hans öjne bleve fuldstændig åbnede. Omtrent et år efter Ankers ankomst til Trankebar, udlöb en forpagtnings-termin, hvorfor han önskede at benytte denne lejlighed til at indföre et nyt system, hvorefter agerbrugerne selv skulde forene sig om forpagtningen. Men så godt som ingen meldte sig, og de få, der kom, fik af den daværende finants-råd, M. A. Fugl, den erklæring, at den af dem stillede kaution ikke kunde tages for god. På den måde blev der intet af den hele plan, og alt måtte forelöbig blive ved det gamle. Da imidlertid Anker kort efter opdagede sammenhængen, at nemlig nogle dubasher med sine tilhængere havde fundet anledning til ved trusler at skræmme de indfödte fra at indlade sig på nogen forpagtning, gjorde han öjeblikkelig grev Schimmelmannn de mest indtrængende forestillinger om nödvendigheden af at forbyde dubasherne både direkte og indirekte at indlade sig i de kongelige forpagtninger, samt af at pålægge finants-råden ikke at indlade sig i noget foretagende, för han havde indhentet guvernörens approbation og fået hans befaling til at sætte det i verk.<ref>Brev fra Anker til grev Schimmelmann af 29 Maj 1789 i hans kopibog for 1788—1790.</ref> Den önskede ordre blev også udstedt, og såsnart den var indlöben til Trankebar, gjorde Anker öjeblikkelig forestilling hos det övrige guvernement om, at kontrakten med de daværende forpagtere måtte gå om igen. Herpå vilde de andre imidlertid aldeles ikke gå ind, og Anker måtte således forelöbig opgive sin hensigt, især da juristerne truede med proces, hvis den oprindelige kontrakt blev brudt. Da opkom<noinclude> <references/></noinclude> 4pipo35mij6yh6xnwqpltmz8sq1n77l 104 82969 336397 216237 2026-09-27T15:59:42Z KåreBot 479 – > — 336397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||GUVERNÖR PETER ANKER.|361}}</noinclude>grev Schimmelmanns breve for 1791 og 1792, men kunde ikke udföres på grund af det ejendommelige forhold til rajahen, der betragtede kolonien som sin skatskyldige, og aldrig hverken selv vilde falde på at indrömme en sådan overdragelse, eller kunde få tilladelse af Englænderne, der med skinsyge vågede over, at ingen fremmed magt fik et altfor sikkert fodfæste i Indien. Trankebar var ved Ankers ankomst ikke nogen fordelagtig besiddelse<ref>I 1795 opgav Anker koloniens samlede folkemængde til 300 Europæere og 40—50,000 Hinduer.</ref> og krævede, som sagt, et betydeligt tilskud af statskassen. Det var mest som oplagssted for den ostindiske handel, at det havde sin betydning; men denne kunde det måske have beholdt lige fuldt, selv om det omliggende territorium var bleven solgt og fæstningen forandret til et faktori. Den trankebarske handel var heller ikke på langt nær så fordelagtig, som den bengalske. Denne sidste handel blev vistnok en tid noget generet ved den told, som opkrævedes på Hugli nedenfor Frederiksnagor; men Anker fik ved sin mellemkomst öjeblikkelig ordnet denne sag, så at de dansk-ostindiske skibe for eftertiden ikke skulde afkræves mere, end de efter den oprindelige overenskomst vare pligtige til at give. Frederiksnagor var i regelen endepunktet for de ostindiske ekspeditioner, som ikke en gang altid anlöbe Trankebars red. Anker fandt således ved sin ankomst til Indien Trankebars {{sperret|handel og manufakturer}} i stærk tilbagegang; han begyndte imidlertid straks at tænke på midler til at hæve disse, men uden meget held. Gang efter gang foreslog han i sine breve til hjemmet at ophæve tolden, der lå som en hæmsko på handelens frie opvækst. Medens Englænderne allerede i Juni 1788 afskaffede al told i Kalkutta og stode i begreb<noinclude> <references/></noinclude> 0uhyr0t1zu4cot2usqx3ahn3rr7z00k 104 82971 336398 216239 2026-09-27T15:59:52Z KåreBot 479 – > — 336398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||GUVERNÖR PETER ANKER.|363}}</noinclude>{{sperret|kompagni}}, og den derved foranledigede storartede omsætning af asiatiske varer, var dets forfatning desuagtet ikke god. En af hoved-årsagerne hertil var den kostbare administration og de store udgifter, som krævedes til faktorierne.<ref>M. L. Nathanson, Danmarks national- og stats-husholdning, side 758.</ref> Således udbetaltes efter Ankers opgave alene i gager til kompagniets betjente i Trankebar en årlig sum af 7000 rdl. for ikke at tale om den indirekte fordel, disse vidste at tilvende sig og sine. I stedet for at kompagniet med sin udstrakte kredit burde have været istand til at undersælge de private ekspetioner, var nu det omvendte tilfældet, da selv kompagniets direktörer og embedsmænd ikke generede sig for at optræde som dets konkurrenter. Hvor let det under sådanne forhold var at göre sin lykke, når man ikke tog noget hensyn til, hvilke midler man brugte, er således ikke vanskeligt at indse. I 1792 havde under-pakhus-mesteren i Trankebar, en person, der 4 år forud havde været soldat i garnisonen, sit eget hus, holdt heste og vogne og havde daglig galante selskaber, end- skönt hans gage kun var 300 rdl. Balancen i hans private regnskaber tilvejebragtes naturligvis ved uden skam at bedrage kompagniet, idet man for at få de varer, som vare bragte over i dettes egne skibe, måtte henvende sig til under-pakhus-mesteren, der handlede med dem for egen regning. På denne måde var det intet under, at en faktor kunde bruge en 8—10,000 rdl. årlig og alligevel i kort tid erhverve sig en anseelig formue.<ref>Brev fra guvernör Anker til agent Erichsen af 15 Oktober 1792. Det heder i dette: „På vare, som indköbes hos de Engelske, betales 10 p. c. kommission. Derimod betales hos de Franske kuns 5 p. c. kommission, af årsag, at de sidstes vare ere slettere og fölgelig ej så afsætlige. Efter beretning skal kompagniets vare i år være indköbte hos de Franske. Ved leverancen vil direktionen selv være istand til at dömme, og af regningerne se belöbet af kommissionen, som anföres.“</ref> Men den mand, der uden frygt<noinclude> <references/></noinclude> 0krktnbipu4o9adnouagz5887k7nr8c 104 82982 336399 216250 2026-09-27T16:00:02Z KåreBot 479 – > — 336399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|374|NIELSEN. }}</noinclude>hvis selvmodsigende opspind under dette forhör gör et indtryk, der på en gang er latterligt og uhyggeligt. Den beretning som kommissionen sendte til Danmark, da den var færdig med forhörene, blev således alt andet end upartisk Sinnapas rejse til Europa havde været Ankers uvenners förste skridt; udnævnelsen og besættelsen af kommissionen var det andet, og som det tredje kom nu hertil denne forhörsakt. Anker påtalte selv dennes misligheder og gendrev dem i en meget udförlig erklæring stöttet på mangfoldige udsagn af de indfödte. Men alligevel måtte han have grund til at frygte for det endelige udfald, da han vidste, at der allerede på forhånd var uvilje imod ham, og denne vilde naturligvis få ny næring når Lichtenstein, hvad også kort efter skede, rejste tilbage til Danmark og der optrådte med ufordelagtige rygter om ham. Sagen forelå nu for ökonomi- og kommerce-kollegiet, der lod den gå for retten, men uden at opnå nogen snarlig afgörelse. I mellemtiden går den trykkende for Anker, der fölte vægten af den forfölgelse, 4 hvorfor han så uskyldig så sig udsat, og nu måtte vente og vente på en afgörelse fra höjeste-ret, der aldrig kom. Under dette var hans broder ham en tro stötte, der stadig stræbte at virke for hans retfærdige sag;<ref>Konferents-råd Anker opholdt sig i London fra 1801—1805 for at klare det dansk-asiatiske kompagnis gældsfordringer på naboben af Kamatik eller Arkot. Skönt også guvernören havde noget at göre med disse, er dette dog så uvæsentligt både for ham og kolonien, at vi ikke ville give en fremstilling af denne indviklede sag, uagtet der foreligger fuldstændige oplysninger derom. Jfr. Bernt Moes tidsskrift for den norske personalhistorie, I, 441 flg.</ref> det var rimeligvis gennem ham, at kronprins Frederik og grev Schimmelmann bleve oplyste om den egentlige sammenhæng hvoraf den förste tog sig meget nær. Sinnapa selv var endnu i Maj 1800 i Köbenhavn, hvor han opförte sig med meget overmod mod de<noinclude> <references/></noinclude> hrjeepk5b3wumnug7zh2cx51x146qhs 104 82983 336400 216251 2026-09-27T16:00:12Z KåreBot 479 – > — 336400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||GUVERNÖR PETER ANKER.|375}}</noinclude>to brödre Anker og truede med at komme til Trankebar med det allerförste. Som de fleste af sine landsmænd havde denne slyngel en medfödt tilböjelighed til at lyve og bedrage, men savnede som disse evnen til at lyve med konsekvents og skin af sandsynlighed, hvorfor han alene ved at instrueres af Europæere kunde blive farlig. Tiltrods for alle klager over uretfærdighed, blev det imidlertid Ankers bagvaskere en ren umuelighed at bevise noget, og sandheden kom også denne gang omsider for dagen. Lichtenstein havde for endnu bedre at kunne ramme den forhadte guvernör fremkommet med andre beskyldninger om misbrug af sö-passe og skibs-dokumenter i Trankebar og Frederiksnagor, hvilke da nærmest måtte gå ud over guvernören; disse ledede i 1799 til nedsættelse af en kongelig kommission, som dog atter, da der ikke kunde skaffes tilstrækkelige beviser, blev oplöst i 1802 uden at have bragt noget resultat,<ref>Kommissionen bestod af konferents-råd I. E. Colbjörnsen, deputeret i rente-kammeret, kammerherre O. R. Sehested, og deputeret i general-land-ökonomi- og kommerce-kollegiet og justitiarius, etatsråd C. W. Falbe. Se Bernt Moes tidsskrift for den norske personalhistorie I, 363 og de der anförte steder af kollegial-tidenden for 1799, 1800 og 1802.</ref> uagtet der i 1800 var indhentet oplysninger af flere embedsmænd, som kom hjem fra Indien, og mellem dem sandsynligvis Lichtenstein selv. Ligeså lidt lykkedes det ham at sejre i den Sinnapaske sag. Da vi ikke have havt adgang til det danske höjeste-rets arkiv, er det os ikke mueligt at sige med bestemthed, om sagen blev optagen til dom, og i så fald, hvad denne indeholdt. Vi kunne imidlertid med sikkerhed sige, at udfaldet var .fuldt tilfredsstillende for Anker, og at han fik den fuldstændigste oprejsning, som han kunde venter Hans broder skrev således til ham fra London 19 April 1804: „— — Med få ord, de styrende mænd ere blevne<noinclude> <references/></noinclude> es180lg8w83dsxr20or0qt5guvaj8ay 104 82985 336401 216253 2026-09-27T16:00:22Z KåreBot 479 – > — 336401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||GUVERNÖR PETER ANKER.|377}}</noinclude>ledighed. Hans familieforhold bandt ham i höj grad til hjemlandet, hvor hans broder Karsten og tvende fættere, Bernt og Peder, besade betydelige ejendomme. Karsten Anker havde i 1794 köbt Ejdsvolds jærnverk, hvis drift han med iver tog sig af, og hvoraf han lovede sig et rigt udbytte. I sine breve til broderen skildrede han i strålende farver de store forventninger, han knyttede til denne spekulation, og opfordrede ham til at vælge Ejdsvold til sit fremtidige opholdsted, ialfald for en tid. Peder Anker, der havde taget afsked, som general-vej-intendant, levede på Bogstad med titel af kammerherre og ofrede sig for bestyrelsen af denne ejendom og det nærliggende Bærums jærnverk. Bernt Anker, der var bleven enkemand, udvidede fremdeles sine store forretninger, men talte dog så småt om, at han gærne vilde realisere samtlige sine ejendomme for at kunne blive en „fri mand“, hvilket imidlertid havde sine vanskeligheder i Norge, hvor det ikke var let at finde en köber.<ref>Brev fra konferentsraad Anker, dat. London 11 Februar 1802, der nu findes mellem guvernörens efterladte papirer. Han taler heri om, at Bernt Anker tænkte på at gifte sig igen, men nok vilde betænke sig, för han gjorde alvor deraf, — samt om, at Bærum ikke gav det ventede udbytte, da de underordnede betjente vare höjst forsömmelige.</ref> De fleste af familiens medlemmer vare således enten allerede bosiddende i Kristiania og dens omegn eller tilbragte ialfald jævnlig nogen i tid der, og dette måtte end mere bestyrke guvernör Anker i hans önske om at kunne tilbringe sine sidste dage i nærheden af Norges hovedstad. For det förste så det imidlertid ikke ud til, at det skulde lykkes ham at se dette så snart opfyldt, da regeringen nu kun nödig vilde give slip på hans tjeneste i Indien og derfor gang efter gang nægtede at tage hensyn til hans anmodninger om at kunne vende tilbage, da man anså ham for uundværlig og uerstattelig. Omsider<noinclude> <references/></noinclude> akmmluruy88vjg23gvw2pckgdfxekz2 104 82994 336314 216262 2026-09-27T15:45:51Z KåreBot 479 – > — 336314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|XIV}}</noinclude>{{blank linje}} „Medens det i Indbydelsen til Foreningens Stiftelse var forudsat, at Medlemmerne vilde erholde henimod 25 Ark historisk Læsning om Aaret, har Foreningen i det første Aar kunnet omdele 32 Ark foruden <math>\scriptstyle\frac{3}{4}</math> Ark indeholdende Medlemsfortegnelse m. V. Udgifterne have i Aarets Løb udgjort: {| width="100%" |- | Trykning og Papir || 470 || Spd. || 118 || Sk. |- | Forfatter-Honorarer || 168 || — || 60 || — |- | Heftning og Indbinding || 31 || — || 54 || — |- | Avertissementer || 14 || — || 97 || — |- | Ombringelse og Inkassation i Kristiania || 18 || — || 10 || — |- | Porto af Exemplarer, som med Posten tilstilles udenbyes Medlemmer || 35 || — || 60 || — |- | Provision til Foreningens Kommissionærer || 48 || — || 57 || — |- | Expedition, Kasse-, Regnskabs- og Oplagshold || 82 || — || 30 || — |- | Diverse Udgifter || 13 || — || 2 || — |- | Tilsammen || 883 || Spd. || 8 || Sk. |- | Hertil kommer imidlertid et ved Regnskabets Afslutning endnu indestaaende Honorar til Beløb || 88 || — || — || — |- | Den samlede Aarsudgift bliver altsaa || 971 || Spd. || 8 || Sk. |} Den virkelige Indtægt var ved Regnskabets Afslutning 987 Spd. Restancerne udgjorde 193 Spd., altsaa et forholdsvis betydeligt Beløb. „Ved det af Kassereren, Hr. P. T. Malling, aflagte Regnskab har Revisionen Intet fundet at bemærke, og Bestyrelsen foreslaar derfor, at der meddeles Hr. Malling Kvittering for samme. Revisionen har forøvrigt henledet Opmerksomheden paa det ønskelige i, at Restancelisten fremtidig indeholder Navnefortegnelse, samt at der vedlægges Regnskabet Opgave over Foreningens Beholdning af trykte Sager. Bestyrelsen vil i denne Henseende foranstalte det Fornødne. „Foruden tre Hefter af Historisk Tidsskrift har Foreningen leveret sine Medlemmer Begyndelsen af Statsraad Jørgen Herman Vogts Optegnelser om sit Liv og sin Embedsvirksomhed 1784—1846. Disse Optegnelser, der give et vigtigt Bidrag til vort Fædrelands Historie i dets konstitutionelle Livs Barndom og Ungdom, vare oprindelig ikke nedskrevne i den Hensigt, at de skulde udgives i Trykken, men Forfatteren tænkte sig dog siden en offentliggjørelse som Noget, der i Fremtiden burde finde Sted. Forfatterens Søn, Korpslæge J. Vogt, til hvem det var overdraget at bestemme Tiden, naar Optegnelserne del-<noinclude> <references/></noinclude> 337ongobo4qixaf5uocp38xufdn2n14 104 82996 336321 216264 2026-09-27T15:47:01Z KåreBot 479 – > — 336321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|XVI}}</noinclude>gyndelse til og med 2det Binds 1ste Hefte, og 2. Kjøbenhavns Universitets Historie fra 1537 til 1621 af Dr. Holger Rørdam, fra Begyndelsen til og med 2det Binds 2det Hefte, tilligemed 2 Hefter Aktstykker. Bestyrelsen antager, at denne foreløbig afsluttede Overenskomst vil vinde Generalforsamlingens fulde Bifald. „Af Bestyrelsens Medlemmer skal efter Lovene hvert Aar udtræde vexelvis de to eller tre ældste Bestyrelsesmedlemmer. Meningen har været, at første Gang skulde to Medlemmer udtræde efter Lodtrækning. Loddet er faldet paa undertegnede Rygh og Birkeland, i hvis Sted altsaa nyt Valg bliver at foretage. Ligeledes vælges to Revisorer. ::Kristiania den 27de April 187 1. {| width="100%" |- | M. Birkeland. || O. Rygh. || Sophus Bugge |- | N. Nicolaysen. || || L. Daae.“ |} Dernæst oplæstes Revisionens Indstilling, og blev i Henhold til denne efter Formandens Forslag Kvittering for Regnskabet meddelt Kassereren. Ligeledes blev efter Formandens Forslag den med den danske historiske Forening afsluttede Overenskomst godkjendt af Generalforsamlingen. Fremdeles vedtoges i Overensstemmelse med Bestyrelsens gjennem Formanden fremsatte Forslag en Bemyndigelse for Bestyrelsen til for Korpslæge J. Vogt at udtale Foreningens Tak for den mod samme viste Liberalitet. Formanden opfordrede derefter de af Forsamlingens Medlemmer, som maatte have Noget at bemærke i Anledning af Aarsberetningen eller Selskabets Virksomhed i det Hele, til at ytre sig. Da Ingen forlangte Ordet, foretoges Valg paa to Bestyrere i Stedet for Rigsarchivar Birkeland og Professor Rygh, som efter Lodtrækning skulde udtræde, og paa to Revisorer. Valget havde saadant Udfald, at til Bestyrere valgtes — Rigsarchivar Birkeland med 18 Stemmer, og Professor Rygh med 18 Stemmer. Til Revisorer valgtes: Cand. jur. Th. Boeck med 18 Stemmer, Cand. jur. M. Beer med 18 Stemmer.<noinclude> <references/></noinclude> jm8751k83ew0s5n710y21ybfd4mqcao 104 83001 336523 216269 2026-09-27T16:22:26Z KåreBot 479 luft rundt streker 336523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|II}}</noinclude>{{blank linje}} § 5. En af Bestyrelsen antaget Kasserer aflægger aarligt Regnskab, som, efter at være revideret af dertil valgte Revisorer, fremlægges for den næste ordentng Generalforsamling. § 6. I Begyndelsen af Aaret holdes i Christiania efter offentlig Indbydelse fra Bestyrelsen en Generalforsamling. I denne vælges Medlemmer af Bestyrelsen og to Revisorer, afgives Beretning om Foreningens Virksomhed og Fremgang, fremlægges det foregaaende Aars Regnskab og forhandles forøvrigt alle de Gjenstande, Foreningen vedkommende, som af Bestyrelsen eller noget andet af Foreningens Medlemmer maatte bringes under Diskussion. Bestyrelsen kan ogsaa sammenkalde overordentlige Generalforsamlinger, naar den finder Saadant hensigtsmæssigt. § 7. Forandringer i disse Vedtægter kunne alene ske i Foreningens ordentlige Generalforsamling. Forslag til saadanne Forandringer maa fremsættes saa betimelig, at de af Bestyrelsen kunne kundgjøres 1 Maaned forinden Mødet. For at give Beslutninger, som forandre Vedtægterne, Gyldighed, maa mindst 20 Medlemmer være tilstede. § 8. Foreningen træder i Virksomhed fra 1ste Januar 1870. {{---}} {{midtstilt|'''Bestyrelse'''}} Professor O. {{sperret|Rygh}}, Rigsarkivar M. {{sperret|Birkeland}} (Formand), Professor S. {{sperret|Bugge}}, Antikvar N. {{sperret|Nicolaysen}} (Sekretær), Universitets-Bibliothekar L. {{sperret|Daae}}. {{---}} {{midtstilt|'''Revision.'''}} Kand. jur. {{sperret|Th}}. {{sperret|Boeck}}, Kand. jur. M. {{sperret|Beer}}. {{---}} {{midtstilt|'''Kasserer.'''}} Bogtrykker P. T. {{sperret|Malling}}.<noinclude> <references/></noinclude> 60tz7bsxynohe5qr0ghkkwf7tkux64k 0 83013 336106 216282 2026-09-27T15:00:46Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336106 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=299 to=410 forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 80c3c6ii4jlhws0l62e3uimgqdwlyeo 0 83014 336098 216283 2026-09-27T14:59:26Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmal står på forsiden 336098 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu" from=7 to=25 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 42mc9uk58r8in7jh18qulxtss46r4bd 0 83066 336572 216494 2026-09-27T16:48:06Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmalen står på forsiden 336572 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu" from=349 to=371 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Brev]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] jevb05mob51tassc227l5t4hozl6b26 0 83083 336575 216366 2026-09-27T16:48:36Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmalen står på forsiden 336575 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu" from=5 to=49 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Stoud Platou}}" header=1 /> [[Kategori:Dagbøker]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] q4s88bc97eqf8otv2wmbauwwka28u22 0 83166 336574 216496 2026-09-27T16:48:26Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmalen står på forsiden 336574 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu" from=175 to=241 forfatter="{{forfatterl|Johan Ernst Sars}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 9noc8px8i1gs13hveur8savm5zr2erh 0 83167 336569 216497 2026-09-27T16:47:36Z KåreBot 479 det holder at opphavsrettsmalen står på forsiden 336569 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Andet Bind.djvu" from=242 to=244 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Brev]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 46khqoa20g2gkx75o6rq33vpofjiek4 0 83518 336616 216901 2026-09-27T17:03:11Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336616 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, første Bind (1877).djvu" from=5 to=311 forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Sveriges historie]] gb79tl29vpbw92oel5b6g1bq7y8ld5w 0 83531 336612 216914 2026-09-27T17:02:31Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336612 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, første Bind (1877).djvu" from=496 to=550 forfatter="{{forfatterl|Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] p1zzom1xm5lupvnbz7zaqcwfp80fzt9 0 83835 336579 217224 2026-09-27T16:54:02Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336579 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), første Række, tredie Bind (1875).djvu" from=447 to=474 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header= 1/> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 9wcokvv2iwjq8rajs6qs0rqvboxwst7 0 83836 336605 217225 2026-09-27T17:00:33Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336605 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu" forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" from=147 to=150 header=1/> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Sveriges historie]] 7q9w94h4a1w48yq41oqjou6mcx2wiit 0 83837 336608 217227 2026-09-27T17:01:03Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336608 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu" forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" from=151 to=174 header=1/> [[Kategori:Danmarks historie]] [[Kategori:Tekster fra 1876]] 8piy0mv5ki5zb20d81v3qfgewvr91o6 0 83838 336596 217228 2026-09-27T16:59:03Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336596 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu" forfatter="{{forfatterl|Olaf Isaachsen}}" from=322 to=325 header=1/> [[Kategori:Arkitektur]] 6be2ex4wyoevdrw85t55dpfup1nl2ue 0 83839 336611 217229 2026-09-27T17:01:33Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336611 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu" forfatter="{{forfatterl|Christian Thaulow}}" from=432 to=451 header=1/> [[Kategori:Dagbøker]] [[Kategori:Norges historie]] ma2q4069zumc2m1v8b3vdi8bihxi8vm 0 83840 336601 217230 2026-09-27T16:59:53Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336601 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu" forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" from=554 to=558 header=1/> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Sveriges historie]] 4rxiz2nuya10fq7q2dkgnr5tlctpgpt 0 83841 336610 217231 2026-09-27T17:01:23Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336610 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu" forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" from=559 to=565 header=1/> [[Kategori:Norges historie]] ajudsvz4vx42lmi3mkmzunuze0v0b0m 0 83842 336644 217232 2026-09-27T17:09:45Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336644 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu" from=5 to=24 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] qwo5uhfwsdz6f4worphawkyj3a95r6c 0 83843 336637 217233 2026-09-27T17:08:35Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336637 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu" from=25 to=47 forfatter="{{forfatterl|Karl Gustav Brøndsted}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] hogzmvv4zo53gcb9d02kzvq498dwmej 0 83844 336631 217234 2026-09-27T17:07:35Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336631 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu" from=48 to=122 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Kristiansand]] q7bppc5hb0p8q7hk2pg0fxb9ntchxdt 0 84236 336665 217674 2026-09-27T17:13:45Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336665 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu" from=5 to=23 forfatter="{{forfatterl|Daniel Thrap}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 01n683dojeu45gwuyk4wab8lg27psdf 0 84244 336641 217682 2026-09-27T17:09:15Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336641 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu" from=402 to=407 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] ro4pigbjffoxah6lbu0nzl339xp3tgf 0 84259 336636 217698 2026-09-27T17:08:25Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336636 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu" from=277 to=286 tosection="En Visdomsbog fra det 16de Aarhundrede" forfatter="{{forfatterl|Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] 21jituxcu5jjwlb8jl3jo4tq71gct3y 0 84260 336638 217703 2026-09-27T17:08:45Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336638 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu" from=289 to=290 fromsection="Et Bidrag til den norske Lægestands Historie" forfatter="{{forfatterl|Ole Andreas Øverland}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] btjws05lgckochdcrfwxbwhol9b13po 0 84261 336640 217705 2026-09-27T17:09:05Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336640 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu" from=286 to=289 fromsection="Et lidet Bidrag til Hr. Petter Dass’s Biographi" tosection="Et lidet Bidrag til Hr. Petter Dass’s Biographi" forfatter="{{forfatterl|Ole Andreas Øverland}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] dtbdxs76dnnl0tsc80dvvswq79e3ran 0 84262 336642 217706 2026-09-27T17:09:25Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336642 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu" from=151 to=154 fromsection="Fortællinger om Indtagelse i Berg" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] rejcqlj50j1j5wcrfv1b9dycb3wr3ll 0 84263 336635 217707 2026-09-27T17:08:15Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336635 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu" from=145 to=151 tosection="En Soldat fra 1814" forfatter="{{forfatterl|Daniel Thrap}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] m9z0lf38ojxe1771e91jz9p8mvo3dq1 0 84264 336633 217956 2026-09-27T17:07:55Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336633 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu" from=142 to=144 fromsection="En Appendiks til Bodøsagen" forfatter="{{forfatterl|Daniel Thrap}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] 3vj44h28sduz0l33ijwrvspezhi4fpe 104 84511 337096 217965 2026-09-27T19:57:44Z Kåre-Olav 25 li>h 337096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{x-større|ATTER OM THRONDHJEMS DOMKIRKE.}}<ref>Denne artikel var egentlig bestemt for „Nordisk Tidskrift“, udg. af Letterstedtska Föreningen, med særligt hensyn til den nedenfor omtalte afhandling af Jak. Helms, men kunde ej der faa plads, fordi, som det hed, det nævnte tidsskrift ikke er noget fagskrift og allerede havde havt en saa lang afhandling om emnet. Opsatsen fremkommer nu her i en noget omarbeidet form, men med samme titel.</ref> {{liten|AF}} N. NICOLAYSEN. {{midtstilt/e}} {{--}} {{stor initial|D|200%}}et er allerede over hundrede aar, siden domkirken første gang<ref>af G. Schøning, Throndhjem 1762.</ref> blev videnskabelig beskrevet, og dog har endnu ikke det sidste ord været udtalt om denne merkelige kirke. Dette hænger vistnok sammen med den dobbelte omstændighed, at blot en mindre del af kirken er levnet til vor tid, og at vi kun har forholdsvis faa historiske beretninger om dens bygning Men den egentlige grund er sikkert nok, at man først lidt efter lidt har tilegnet sig den rigtige forstaaelse af de historiske beretninger i sin helhed, og at selve bygningens levninger hidtil kun tildels har ladet sig fuldstændig undersøge. Dertil kommer endnu som noget væsentligt, at man ogsaa<noinclude> <references/></noinclude> 8uyl16pcpf5dx65u7higj8k5381oiic 0 84633 336690 218087 2026-09-27T17:19:11Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336690 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk_Tidsskrift_(Norway),_Anden_Række,_sjette_Bind_(1888).djvu" from=163 to=206 header=1 forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" /> [[Kategori:Trondheim]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1887]] rvb74dmmeg64xv755vtrqoqa85psp02 0 84657 336698 218112 2026-09-27T17:20:31Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336698 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk_Tidsskrift_(Norway),_Anden_Række,_sjette_Bind_(1888).djvu" from=256 to=263 header=1 forfatter="{{forfatterl|Anton Christian Bang}}" /> [[Kategori:Trondheim]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] h6br6dr1co0pyrrh0p98edj828vk7ac 0 84664 336697 218119 2026-09-27T17:20:21Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336697 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk_Tidsskrift_(Norway),_Anden_Række,_sjette_Bind_(1888).djvu" from=268 to=308 header=1 forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" /> [[Kategori:Arkitektur]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1887]] kbsm0i2undbzmghwqryo58gf95sj217 0 84677 336696 218132 2026-09-27T17:20:11Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336696 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk_Tidsskrift_(Norway),_Anden_Række,_sjette_Bind_(1888).djvu" from=340 to=404 header=1 forfatter="{{forfatterl|Absalon Taranger}}" /> [[Kategori:Rettshistorie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] pljqt7qzk6ev5xah0xavbia4wdwv5t1 0 84694 336693 218151 2026-09-27T17:19:41Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336693 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk_Tidsskrift_(Norway),_Anden_Række,_sjette_Bind_(1888).djvu" from=405 to=422 header=1 forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" /> [[Kategori:Arkitektur]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1888]] 9nxo0qsg31ylkndacw3fa4j7b2qpk4s 0 84695 336699 218152 2026-09-27T17:20:41Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336699 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk_Tidsskrift_(Norway),_Anden_Række,_sjette_Bind_(1888).djvu" from=266 to=267 header=1 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" /> [[Kategori:Grønland]] [[Kategori:Island]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] fn1inq9nii0hn33cb4arzwc6oynflh3 0 84696 336666 218155 2026-09-27T17:13:55Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336666 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu" from=307 to=308 fromsection="Rettelse til Afhandlingen" forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] k6w7qsx1hdtfx2x8xocm80d17nvhzad 0 84697 336634 218158 2026-09-27T17:08:05Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336634 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu" from=123 to=127 tosection="En kirkegave fra fru Ingegerd Erlendsdatter" forfatter="[[Forfatter:Bendix Edvard Bendixen|B. E. Bendixen]]" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] hj0982b8n8x7yxf3za50dcrp6zypwa3 0 84698 336648 218157 2026-09-27T17:10:25Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336648 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu" from=127 to=135 fromsection="Regnskaber for kongsgaarden paa Bergenhus 1516–1523" tosection="Regnskaber for kongsgaarden paa Bergenhus 1516–1523" forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" header=1 /> [[Kategori:Bergen]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] tlorasc10ounyag73o80s10yecm6n8l 0 84700 336630 218163 2026-09-27T17:07:25Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336630 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu" from=135 to=136 fromsection="„Af gazetterne, relation fra Røros udi Norge den 16de januari 1719“" forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] avvynr61vr7fa2mha9j8m83mu8j872m 0 84701 336639 218165 2026-09-27T17:08:55Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336639 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu" from=137 to=140 tosection="„Et Krigsinstrument, som viser den svenske Armees Tilstand in Januario 1719“" forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] q0pgdlp9irug5xtlas3p7px7uid73q9 0 84702 336643 218166 2026-09-27T17:09:35Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336643 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu" from=140 to=142 fromsection="Hilbrandt Meyer’s samlinger til Bergens historie, nedskrevne 1764–1781" tosection="Hilbrandt Meyer’s samlinger til Bergens historie, nedskrevne 1764–1781" forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" header=1 /> [[Kategori:Bergen]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] rzg0ufqe13zql1aht33mbajti5tvdzc 0 85071 336749 218543 2026-09-27T17:30:36Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336749 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu" from=172 to=194 header=1 forfatter="{{forfatterl|Axel Olrik}}" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1892]] oq5a177rl2vpv6fl2ir4y9z5mkurjlk 0 85073 336743 218545 2026-09-27T17:29:36Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336743 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu" from=151 to=171 header=1 forfatter="{{forfatterl|Daniel Thrap}}" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] l82up3o8p413lh6exjlgf4a9giewhkr 0 85074 336755 218546 2026-09-27T17:31:36Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336755 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu" from=290 to=309 header=1 forfatter="{{forfatterl|Bernhard Geelmuyden}}" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Trondheim]] [[Kategori:Tekster fra 1892]] c1z3tlxtl4azp7xe7ckz5ltgusvgnka 0 85075 336756 218547 2026-09-27T17:31:46Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336756 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu" from=358 to=382 header=1 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Danmarks historie]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] hpzlnzrnbt7ylaozqj0l3bgh1o4hvjs 0 85076 336709 218549 2026-09-27T17:22:45Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336709 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=32 to=48 forfatter="{{forfatterl|Herman Major Schirmer}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Trondheim]] 2mj6ho7wienm0blzvd3m1bmthnjain5 0 85077 336707 218550 2026-09-27T17:22:25Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336707 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=82 to=116 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1814]] [[Kategori:Dagbøker]] 2kit5qpzogrbh43st5s2u6h94vuq3te 0 85078 336714 218552 2026-09-27T17:23:35Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336714 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=145 to=168 forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Arkitektur]] [[Kategori:Tekster fra 1888]] 109zrbw519z31k3z8all8t0zmrn0zbe 0 85079 336701 218553 2026-09-27T17:21:25Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336701 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=190 to=241 forfatter="{{forfatterl|Absalon Taranger}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] 6kji2pwe1w2mq7l94fnrv8g70hdprh1 0 85080 336721 218554 2026-09-27T17:24:45Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336721 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=242 to=247 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] b6ybsgq69ion1tiz1a0908mflxh0z54 0 85081 336717 218557 2026-09-27T17:24:05Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336717 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=339 to=366 forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" header=1 /> <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=391 to=445 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] bpy77u5xmxixy24hp7l85gk4qescdk6 0 85082 336704 218561 2026-09-27T17:21:55Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336704 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=367 to=372 forfatter="{{forfatterl|Herman Major Schirmer}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Arkitektur]] [[Kategori:Trondheim]] [[Kategori:Tekster fra 1889]] 1gattgu0j17xtsminbox3jpqd2hfyt8 0 85084 336713 218563 2026-09-27T17:23:25Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336713 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu" from=446 to=492 forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Arkitektur]] gdkyaj0neh3t8ultbjwmuqr0fwy8lw7 0 87254 336748 221204 2026-09-27T17:30:26Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336748 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Tredie Række, Tredie Bind.djvu" from=5 to=117 header=1 forfatter="{{forfatterl|Konrad Maurer}}" /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] pm8643aaxjn4uwiqg5jttag8i6gh0kg 0 87545 336939 277322 2026-09-27T18:48:16Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336939 wikitext text/x-wiki {{Tidsskrift}} == Årganger == * [[Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur/1|Første Aargang]] (1847) * [[Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur/2|Anden Aargang]] (1848) * [[Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur/3|Tredie Aargang]] (1849) * [[Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur/4|Fjerde Aargang]] (1850) * [[Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur/5|Femte Aargang]] (1851–52) * [[Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur/6|1853]] * [[Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur/7|1854–1855]] [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] 7l9g8v4dd3cevt1k5czd6mzu4t9tlou 0 88541 336688 222888 2026-09-27T17:18:43Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336688 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=395 to=410 header=1 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1886]] nbce0f9p28kpvnqc3dtuyi63fho9hq8 0 88542 336680 222889 2026-09-27T17:17:23Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336680 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift. Anden Række. Femte Bind.djvu" from=411 to=415 header=1 forfatter="{{forfatterl|Oscar Brenner}}" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1886]] 4tux1p7hb2x67ebrcoh9qngc4tsh4dz 0 88789 336857 223308 2026-09-27T18:29:20Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336857 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, første bind (1912).djvu" from=90 to=96 forfatter="{{forfatterl|Lorens Berg}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] satdyaedf1rnzh4nty7ls2w532isapg 0 88802 336852 223322 2026-09-27T18:27:31Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336852 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu" from=141 to=159 forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 53l8ddetddozdubdywnd58c8xj70dx1 0 88823 336841 223348 2026-09-27T18:25:41Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336841 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu" from=480 to=482 tosection="En bibliografisk Notits" forfatter="{{forfatterl|Anton Christian Bang}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 07xjrincjfvvj2u9q7ljelyptd0jge9 0 88824 336840 223349 2026-09-27T18:25:31Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336840 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu" from=482 to=484 fromsection="En Gjenganger" forfatter="{{forfatterl|Anton Christian Bang}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 028nv43t0volwsc8ez8lszjmyke39vf 0 88829 336845 223354 2026-09-27T18:26:21Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336845 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu" from=178 to=180 forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] lgllc39o305g8rs4i5c8bxw9j3iw0va 0 88852 336901 226633 2026-09-27T18:41:09Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336901 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu" from=268 to=283 forfatter="{{forfatterl|Fredrik Scheel}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Rettshistorie]] ja7enqbzjannmjw9610wo34845y8yrg 0 89047 336899 226625 2026-09-27T18:40:49Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336899 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu" from=459 to=473 forfatter="{{forfatterl|Knut Liestøl}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Sagn]] rcd1befc9vxkjzslr1stvc53b7afxr8 0 89048 336894 226628 2026-09-27T18:39:59Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336894 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu" from=474 to=481 forfatter="{{forfatterl|Edvard Bull}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 45s4arkqqtkusjbjkxdxpqcmn17hyzv 0 89049 336890 226632 2026-09-27T18:39:19Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336890 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu" from=609 to=610 forfatter="{{forfatterl|Edvard Bull}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Anmeldelser]] hy0z4ymcsz43iqeerl6qd5kc3lhr8pp 0 89708 336902 226616 2026-09-27T18:41:19Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336902 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu" from=175 to=190 forfatter="{{forfatterl|Olaf Olafsen}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 0w3lkbkpq3ba80f2lcf4cwz9fte6g72 0 89735 336906 226621 2026-09-27T18:41:59Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336906 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu" from=191 to=214 forfatter="{{forfatterl|Gunnar Tank}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] oahl5ykq9ib13qef1gsi5vw5815u6h3 0 89779 336888 224590 2026-09-27T18:38:16Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336888 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=103 to=158 forfatter="{{forfatterl|Alexander Bugge}}" header=1 /> <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=201 to=258 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] tpp6r7blpzvn21exlgsa0eonqgdgt26 0 89834 336885 224648 2026-09-27T18:37:46Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336885 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=343 to=373 forfatter="{{forfatterl|Alexander Bugge}}" header=1 /> <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=430 to=473 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] m35bfgi24l13es9qmzldxqjtoq54lq9 0 89840 336882 224654 2026-09-27T18:37:16Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336882 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=499 to=518 forfatter="{{forfatterl|Alexander Bugge}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 8f3h8j9z0g5674x1o5jftuvxootz5ry 0 89892 336891 226553 2026-09-27T18:39:29Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336891 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu" from=7 to=51 forfatter="{{forfatterl|Absalon Taranger}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Rettshistorie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1919]] rcs7yc4q5sd0j9ml27j0rz03wjhd876 0 90241 336869 225083 2026-09-27T18:35:06Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336869 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=48 to=88 forfatter="{{forfatterl|Edvard Bull d.e.}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Dagbøker]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 18oipswn938bjb66tdka46mfcmmcq43 0 90258 336887 225100 2026-09-27T18:38:06Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336887 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=263 to=279 forfatter="{{forfatterl|Edvard Bull d.e.}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] byo530rmikxvp7fiar8vptfkni5ea43 0 90271 336889 225113 2026-09-27T18:38:26Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336889 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=89 to=91 tosection="To stedsnavne fra sagaen" forfatter="{{forfatterl|Hans H. Holta}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 0rb4et72am0me9rjckck6uxcv2d13wk 0 90274 336879 225116 2026-09-27T18:36:46Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336879 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=91 to=93 fromsection="Gulathingslovens kap. 314" tosection="Gulathingslovens kap. 314" forfatter="{{forfatterl|Fredrik Scheel}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Rettshistorie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 2bwgb0iwf2r8so55d9rtixzthcupsir 0 90279 336871 225121 2026-09-27T18:35:26Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336871 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=93 to=95 fromsection="Bergen, Oslo og den tyske hansa" tosection="Bergen, Oslo og den tyske hansa" forfatter="{{forfatterl|Edvard Bull d.e.}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 1hv6nwxmsmun5z9td1xcy8fe8t5c5en 0 90292 336872 225134 2026-09-27T18:35:36Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336872 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=95 to=99 fromsection="Bondeopløpet paa Lillesand ting" forfatter="{{forfatterl|Georg Johan Sverdrup}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] ncogtrav7ptj38f3pf6e2km8udk0tap 0 90339 336881 225190 2026-09-27T18:37:06Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336881 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=542 to=567 tosection="Klostersagn og ættehistorie fra Hardanger" forfatter="J. Lie" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 7br5pmjrgifp07b26h6y0ob2vb9vwrj 0 90354 336876 225206 2026-09-27T18:36:16Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336876 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=567 to=572 fromsection="En norsk Köpenick-affære for 150 aar siden" forfatter="{{forfatterl|Georg Johan Sverdrup}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 2llysqxm24dpsfncnaxkr9xgpyh75xv 0 90372 336868 225225 2026-09-27T18:34:56Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336868 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=408 to=409 forfatter="{{forfatterl|Edvard Bull d.e.}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] ngsv7mztsa4gg4rt0c39hl6cl71nkas 0 90516 336861 225371 2026-09-27T18:31:20Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336861 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, andet bind (1914).djvu" from=226 to=238 forfatter="{{forfatterl|Alexander Bugge}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] p5d8isezifbjpcrtkipvxw0hljm1h98 0 90517 336862 225372 2026-09-27T18:31:30Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336862 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, andet bind (1914).djvu" from=245 to=280 forfatter="{{forfatterl|Ebbe Hertzberg}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] hg916aurpydjs6j17lat7iqim93gih1 0 90553 336855 225408 2026-09-27T18:29:00Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336855 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, første bind (1912).djvu" from=5 to=32 forfatter="{{forfatterl|Ebbe Hertzberg}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] 2vwx2xb7jrm22kth3vksvhpubsj6n13 0 90564 336863 225419 2026-09-27T18:31:40Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336863 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, andet bind (1914).djvu" from=303 to=382 forfatter="{{forfatterl|Alexander Bugge}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Norges historie]] tfpawlidk8ths39ah9kb5js5ykqvrwm 0 90574 336860 225431 2026-09-27T18:31:10Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336860 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, andet bind (1914).djvu" from=432 to=443 forfatter="{{forfatterl|Alexander Bugge}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] cgdjls5sy90ea5qlw20tbpaxibaxr1d 0 90575 336859 225433 2026-09-27T18:31:00Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336859 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, andet bind (1914).djvu" from=448 to=460 forfatter="{{forfatterl|Helge Gjessing}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] qg3v3c814aqy6u0e3t8czeenhm42ca5 0 90865 336848 225732 2026-09-27T18:26:50Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336848 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu" forfatter="{{forfatterl|Eivind Elieson}}" from=52 to=54 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] mkyrhhwx8vw9lqc4xindtx82rqn43ky 0 90873 336854 225740 2026-09-27T18:27:51Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336854 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu" forfatter="{{forfatterl|Edvard Bull d.e.}}" from=21 to=24 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] m7tl4fcfjjfusx7ybzbmsynwyrzpi8r 0 90884 336842 225755 2026-09-27T18:25:50Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336842 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu" forfatter="{{forfatterl|Edvard Bull d.e.}}" from=25 to=26 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] r3vo16bgjkfwg7twy3dpz454ue2o85g 0 90895 336849 225764 2026-09-27T18:27:01Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336849 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu" forfatter="{{forfatterl|Edvard Bull d.e.}}" from=368 to=372 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] f5y0s4retslre376ipvjjtgnczsgc0p 0 90900 336853 225805 2026-09-27T18:27:41Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336853 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu" forfatter="{{forfatterl|Edvard Bull d.e.}}" from=373 to=382 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] e81s5ddgjfqmkvp1kj3cq0akxeq9qpk 0 90901 336847 225770 2026-09-27T18:26:41Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336847 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu" forfatter="{{forfatterl|Fredrik Grøn}}" from=403 to=435 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] n5ubyduo7uno6q23fqfwnr2172803p0 0 90902 336844 225771 2026-09-27T18:26:11Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336844 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu" forfatter="{{forfatterl|Olaf Olafsen}}" from=436 to=479 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] edv53w3i3h21pr06yucsyxj0nvb2m3l 0 90904 336829 225773 2026-09-27T18:23:28Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336829 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu" forfatter="{{forfatterl|Alexander Bugge}}" from=73 to=80 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] dbtjfzn9a65shzle78gteofderb7qfm 0 90905 336833 225774 2026-09-27T18:24:08Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336833 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu" forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" from=81 to=106 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 7376q965w69rs8l3zqwsv5kcza6zsv6 0 90906 336830 225776 2026-09-27T18:23:38Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336830 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu" forfatter="{{forfatterl|Olaf Olafsen}}" from=107 to=126 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] ofd3u7k2rgj68cev13yf8hwa4xli5f7 0 90907 336825 225777 2026-09-27T18:22:48Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336825 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu" forfatter="{{forfatterl|Carl Wille Schnitler}}" from=127 to=159 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] irhnyadx14dx8gv3hb3yym28xx1soj0 0 90910 336834 225782 2026-09-27T18:24:18Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336834 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu" forfatter="{{forfatterl|Albert Kjær}}" from=210 to=237 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] rhzpklc0z94tuhvnrs8jm9fergw510v 0 90912 336831 225784 2026-09-27T18:23:48Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336831 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu" forfatter="{{forfatterl|Lorens Berg}}" from=238 to=257 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] rpeitxmfnk96zd5veqise4wni40ynrk 0 90913 336835 225785 2026-09-27T18:24:28Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336835 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu" forfatter="{{forfatterl|Eivind Elieson}}" from=266 to=272 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 1ymvkdgyr2cd17y5irj8e6vlndo2ejv 0 90914 336832 225787 2026-09-27T18:23:58Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336832 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu" forfatter="{{forfatterl|Albert Kjær}}" from=273 to=289 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] ayd0aini5p9e1miyzmfsjx6uow6z7uu 0 90915 336839 225790 2026-09-27T18:25:08Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336839 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu" forfatter="{{forfatterl|Olaf Olafsen}}" from=330 to=341 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 22f55dv4d7ruzrdc2edog2gvtb1z1gt 0 90916 336828 225791 2026-09-27T18:23:18Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336828 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu" forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" from=342 to=363 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] k2lbhoex5ypwuj2ctcy0306rmghl3rs 0 90963 336827 225866 2026-09-27T18:23:08Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336827 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu" forfatter="{{forfatterl|Jacob Gulowsen}}" from=513 to=537 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 4lyviqeco2j0sge42xv9txmytb15dka 0 90975 336826 225889 2026-09-27T18:22:58Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336826 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu" forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" from=579 to=604 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 89pcvby6vi78yk70tfv7qmm7zhctfyq 0 90988 336856 225905 2026-09-27T18:29:10Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336856 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, første bind (1912).djvu" from=152 to=163 forfatter="{{forfatterl|Oluf Kolsrud}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 9s0uv8e66hv5r5ib8gdxjt4mt7gdez4 0 91018 336858 225939 2026-09-27T18:29:30Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336858 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, første bind (1912).djvu" from=385 to=424 forfatter="{{forfatterl|Fredrik Scheel}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] c8temvvltc4qgm3th4q58owzu48egik 0 91051 336846 225975 2026-09-27T18:26:31Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336846 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu" from=78 to=93 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 7sk427kpvsma09gv2pk4i254j9ovj7h 0 91060 336843 225984 2026-09-27T18:26:01Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336843 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu" forfatter="{{forfatterl|Jacob Gulowsen}}" from=94 to=135 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] j8tuzmhl3ez9d7aur96de0xm4anzsp1 0 91497 336838 226501 2026-09-27T18:24:58Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336838 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu" forfatter="{{forfatterl|Haakon H. Breien}}" from=461 to=483 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] rddvtfvj2j0iib827lt01dqzsnvi8wt 0 91498 336864 226502 2026-09-27T18:33:37Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336864 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, tredje bind (1916).djvu" forfatter="{{forfatterl|Olaf Forstrøm}}" from=554 to=556 tosection="Det gamle Hafslunds brand" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] fi2n0wwlhvepub3nccz8vq5dniold2q 0 91499 336866 226503 2026-09-27T18:33:57Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336866 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, tredje bind (1916).djvu" forfatter="{{forfatterl|Oluf Kolsrud}}" from=556 to=559 fromsection="Nye brev fraa provst Niels Hertzberg i Ullensvang 1814" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Brev]] 9wfn1hii41fl9q51hv1om4t6sevdwcg 0 91697 336867 226867 2026-09-27T18:34:07Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336867 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, tredje bind (1916).djvu" forfatter="{{forfatterl|Lauritz Esmarch}}" from=396 to=403 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 6zt5tic23oy5bej0v9sc395k33agmnc 0 91706 336865 226862 2026-09-27T18:33:47Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336865 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, tredje bind (1916).djvu" forfatter="{{forfatterl|Olaf Olafsen}}" from=343 to=370 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] tuxsa76t70shy8lrts1afjr1pl8mtjo 0 91738 336893 226896 2026-09-27T18:39:49Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336893 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu" from=319 to=351 forfatter="{{forfatterl|Olaf Olafsen}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Rettshistorie]] d3u5uhp4nsm9nbqh6ifg0tfalmtckm5 0 91747 336903 226905 2026-09-27T18:41:29Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336903 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu" from=366 to=433 forfatter="{{forfatterl|Oskar Kristiansen}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] g0dptab9sl74ddmgywukm1wahucqu1a 0 91756 336898 226914 2026-09-27T18:40:39Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336898 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu" from=222 to=227 tosection="Fortalene til Kristian 4.s og Kristian 5.s lovbøker" forfatter="{{forfatterl|Fredrik Scheel}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] pzti5yxc4p5bstw5jpek4xyh5r8ftls 0 91766 336904 226924 2026-09-27T18:41:39Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336904 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu" from=215 to=221 forfatter="{{forfatterl|Hans Toll}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] mpnemuzkcoa6vbnmp9q35n08lp6mkk3 0 91779 336896 226937 2026-09-27T18:40:19Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336896 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu" from=494 to=500 tosection="Et brev fra professor Stenersen" forfatter="{{forfatterl|Edvard Bull d.e.}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 4aaznqzm060dts62liaz5v2hj22a93z 0 91793 336897 226952 2026-09-27T18:40:29Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336897 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu" from=500 to=504 fromsection="Et brev om Thraniterbevægelsen" forfatter="{{forfatterl|Edvard Bull d.e.}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] rzypcnff3axpw6mt8crdtw6uk8brnii 0 91799 336907 226958 2026-09-27T18:42:09Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336907 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu" from=507 to=508 forfatter="{{forfatterl|Knut Liestøl}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] o9v8rm53i74kfdgxddinywgu4o6xnpr 0 91818 336895 226978 2026-09-27T18:40:09Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336895 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu" from=589 to=606 forfatter="{{forfatterl|Alexander Bugge}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 7dppr0ntflwh1apz1fhi1frbnrabrcf 0 92985 336824 228388 2026-09-27T18:22:38Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336824 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu" forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" from=7 to=38 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1906]] fkg75wukits10ushb5jd3ogvp4nh1qd 0 92993 336837 228396 2026-09-27T18:24:48Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336837 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu" forfatter="{{forfatterl|Lorens Berg}}" from=39 to=72 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] ow01vhw38edstbbor633ewi1qo8n99u 0 93044 336836 228452 2026-09-27T18:24:38Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336836 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, femte Bind (1909).djvu" forfatter="{{forfatterl|Lorens Berg}}" from=181 to=209 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] ko8o777e6gzhedyi1wszzpp31hphtj3 0 93059 336880 228467 2026-09-27T18:36:56Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336880 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=159 to=168 tosection="Hans E. Kinck. Renæssansemennesker" forfatter="{{forfatterl|Alexander Bugge}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 3ewiqtg53ugowdh69djobuldx6gmu2t 0 93064 336875 228472 2026-09-27T18:36:06Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336875 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=168 to=170 fromsection="E. Lipson, An Introduction to the Economic History of England" tosection="E. Lipson, An Introduction to the Economic History of England" forfatter="{{forfatterl|Edvard Bull}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 4tx9t6offrm1h9km8vdgs5qxioz8u42 0 93065 336878 228473 2026-09-27T18:36:36Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336878 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=170 to=174 fromsection="G. von Below, Die deutsche Geschichtschreibung" tosection="G. von Below, Die deutsche Geschichtschreibung" forfatter="{{forfatterl|Edvard Bull}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 19o7sv0odtixrfct9380hof9a8xp127 0 93066 336870 228474 2026-09-27T18:35:16Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336870 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=174 to=175 fromsection="Dansk historisk Bibliografi" tosection="Dansk historisk Bibliografi" forfatter="{{forfatterl|Edvard Bull}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 5scme1f5hs2xh2xz6vnlcytgjkaw6zj 0 93067 336883 228475 2026-09-27T18:37:26Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336883 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=175 to=176 fromsection="En ny Text af Sven Aggesøns Verker" orfatter="{{forfatterl|Edvard Bull}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] rno57c4vkaca00tj488sx9h7dabdony 0 93075 336900 228483 2026-09-27T18:40:59Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336900 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu" from=303 to=308 tosection="Hvordan kan Losne-ætten" forfatter="{{forfatterl|Johan K. Bergwitz}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] oklsgyvyuwher7i7atm4p8unjj2pm94 0 93076 336892 228484 2026-09-27T18:39:39Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336892 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu" from=308 to=309 fromsection="Bergens byforfatning i det 13 århundrede" forfatter="{{forfatterl|Edvard Bull d.e.}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] i1pqgxosxgaw5ecl0475a14cc0ops8n 0 93080 336905 228489 2026-09-27T18:41:49Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336905 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu" from=291 to=293 tosection="Om Olav Haraldssons hjemreise fra England 1015 og første tog til Trondhjem" forfatter="{{forfatterl|Peter Holmesland}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] pn4vffsuycs4eta75u8zq21ed3etdsi 0 93082 336908 228491 2026-09-27T18:42:19Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336908 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte rekke, femte bind (1924).djvu" from=230 to=230 onlysection="Skoggaarde i Hordaland" forfatter="T. L. H." header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] sejrcizyi3x3bfoxm0mgo2i0q83va4l 0 93899 336850 229710 2026-09-27T18:27:11Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336850 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu" forfatter="{{forfatterl|Carl Oscar Munthe}}" from=219 to=364 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Biografier]] ac50iic9fhc3m7ybp9e604yjv7cjq1b 0 93901 336851 229714 2026-09-27T18:27:21Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336851 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu" forfatter="{{forfatterl|Lorentz Dietrichson}}" from=365 to=367 header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Arkitektur]] rtdpy8l6bjhqmb9r9nd2lri3n1ovhnc 0 95573 336873 232738 2026-09-27T18:35:46Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336873 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=183 to=200 forfatter="{{forfatterl|Edvard Bull d.e.}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] brryxsvup92uput8g81ttnlz0lgixsj 0 95582 336886 232747 2026-09-27T18:37:56Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336886 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=487 to=498 forfatter="{{forfatterl|Edvard Bull d.e.}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] lygdugwl3ple2pxi67uzkphjh30lp0j 0 95589 336874 232754 2026-09-27T18:35:56Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336874 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=485 to=486 forfatter="{{forfatterl|Edvard Bull d.e.}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 7qz9bg728nap15zar2ndnjq3u5b5qs5 0 95590 336884 232755 2026-09-27T18:37:36Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336884 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=332 to=334 tosection="8" forfatter="{{forfatterl|Peter Holmesland}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] dj1lp4d3hruuk9h7a4eb9r32bm2e2me 0 95591 336877 232758 2026-09-27T18:36:27Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336877 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu" from=334 to=342 fromsection="9" forfatter="{{forfatterl|Georg Johan Sverdrup}}" header=1 /> [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] l0yn5q1rgkd2lts0ujidhbinc5kp1ow 0 95698 336823 232905 2026-09-27T18:17:23Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336823 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde række, fjerde bind (1907).djvu" from=5 to=84 header=1 forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] b8um225o5xrytal79enws1oki6a7xny 0 95727 336820 232934 2026-09-27T18:16:53Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336820 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde række, fjerde bind (1907).djvu" from=102 to=132 header=1 forfatter="{{forfatterl|Absalon Taranger}}" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1906]] c415zrofwnwk4bx2n3fupptqccprwzy 0 95765 336819 232979 2026-09-27T18:16:43Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336819 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde række, fjerde bind (1907).djvu" from=165 to=195 header=1 forfatter="{{forfatterl|Ebbe Hertzberg}}" /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] [[Kategori:Tekster fra 1906]] q9kzx9gyetwfaake8sw464trdr2oswd 0 95797 336922 233010 2026-09-27T18:45:26Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336922 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=7 to=12 forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] kas9uswnjodex4qhbmpng4mn2y8qrwo 0 95805 336914 233018 2026-09-27T18:44:06Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336914 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=13 to=36 forfatter="{{forfatterl|Rudolf Keyser}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] 6q16z5j41kv3dhu9cbgfmiiedcmikhx 0 95820 336912 233033 2026-09-27T18:43:46Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336912 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=231 to=300 forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] rtxyscrvwy69uuk9g2jvfofsj1y9p5j 0 95979 337058 233202 2026-09-27T19:17:17Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337058 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=215 to=255 forfatter="{{forfatterl|Torkel Halvorsen Aschehoug}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] ng6ofxfajpe1ie3u0ogukggg1ndx9ea 0 95988 337043 233211 2026-09-27T19:14:47Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337043 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=256 to=290 forfatter="{{forfatterl|Frederik Brandt}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] pms1bziwflhq6jqaw4z31c9dm34w0zk 0 96014 337010 233240 2026-09-27T19:03:24Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337010 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV.djvu" from=43 to=99 forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1850]] 8pnubiuxsvaec0rw9vdpojchmp9kc9u 0 96015 337027 233243 2026-09-27T19:08:50Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337027 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu" from=5 to=8 forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] q3vbvtlkti6iwwbnwvu5ojnhh6kkr0e 0 96039 336994 233655 2026-09-27T19:00:36Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336994 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu" from=42 to=64 tosection="6" forfatter="{{forfatterl|Christian Ulrik Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1849]] ovziegdicjeicw4ug2vs1lwjxa66aui 0 96086 337054 233325 2026-09-27T19:16:37Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337054 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=108 to=127 forfatter="{{forfatterl|Sophus Bugge}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] g5u8w90k8rgcjuhbas047t68fau0ty1 0 96162 336962 233412 2026-09-27T18:52:28Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336962 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=5 to=51 forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] tl9zrk95o2ccthbonimofos0hiw9n26 0 96190 336963 233445 2026-09-27T18:52:38Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336963 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=166 to=166 forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" onlysection="Blandede Aktstykker" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] kfp7kh8a3hjoxkhlfw4afepbgyhkegz 0 96191 336983 233447 2026-09-27T18:55:58Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336983 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=166 to=185 forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" fromsection="To Memorialer" tosection="To Memorialer" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1702]] o7jeqala79fmm27fnvfse5bjdwc8lew 0 96208 336981 233466 2026-09-27T18:55:38Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336981 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=185 to=188 forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" fromsection="Om Raadmandskosten" tosection="Om Raadmandskosten" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] m3sz1g5eefbr0cp3cimo6c82q38w31i 0 96218 336956 233476 2026-09-27T18:51:28Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336956 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=188 to=190 forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" fromsection="Bispinde Deichmans Ansøgning" tosection="Om Raadmandskosten" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1732]] jnh58mufkhon63wwp8ghr71oa4b3693 0 96237 336984 233496 2026-09-27T18:56:08Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336984 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=258 to=264 forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" tosection="Tre Memorialer" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1700]] hzh1luu3ee97c2gi4elhsgukrvwm07n 0 96243 336980 233502 2026-09-27T18:55:28Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336980 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=264 to=273 forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" fromsection="Om Oslos Brand" tosection="Blandede Aktstykker" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] m71slqx21505h3z7huts03xd3bupych 0 96273 337063 233543 2026-09-27T19:18:07Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337063 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=198 to=198 forfatter="{{forfatterl|Sophus Bugge}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] 037187yhx0c7cibv9wvgo707l7zt681 0 96351 337001 233653 2026-09-27T19:01:46Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337001 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu" from=229 to=294 forfatter="{{forfatterl|Johan Sebastian Welhaven}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1849]] rmsnmf2c4myq4lab1r5trr6wn9w9dhq 0 96352 337000 233644 2026-09-27T19:01:36Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337000 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu" from=212 to=214 forfatter="{{forfatterl|Henning Junghans Thue}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1849]] 3lwt1bnrfw3if4g4bv30u24tnxl92ra 0 97736 336910 235993 2026-09-27T18:43:26Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336910 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=67 to=70 forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] qthg1qbr03uo3grlbft3cxoasb0li7e 0 97737 336937 235995 2026-09-27T18:47:56Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336937 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=71 to=73 tosection="Norge, fremstillet i Tegninger" forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] dnh1mksatlr024czeabyw9c25mwhp7u 0 97738 336935 235997 2026-09-27T18:47:36Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336935 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=73 to=75 fromsection="Nor" forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] 0a4mmy2nvoz993z3k2jnqfnwwsuuk74 0 97739 336950 236004 2026-09-27T18:50:06Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336950 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=76 to=78 forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] l95nt8naxm3lr2rs45nh2vayjbg4hlo 0 97806 336938 236079 2026-09-27T18:48:06Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336938 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=131 to=137 tosection="4" forfatter="{{forfatterl|Johan Fritzner}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] og3zpc3e1qy0i9ne7a00hur5mwfwefc 0 97807 336928 236081 2026-09-27T18:46:26Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336928 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=137 to=143 fromsection="5" tosection="5" forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] 1mdhiuean15syx0t5emq5yrvuc3d33f 0 97808 336933 236083 2026-09-27T18:47:16Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336933 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=143 to=145 fromsection="6" tosection="6" forfatter="{{forfatterl|Ditlev Ræder}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] pdiyas4t3j9vqdz29zvegj9q43czuz8 0 97809 336920 236087 2026-09-27T18:45:06Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336920 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=145 to=148 fromsection="7" tosection="7" forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] jhvlkpqb38j14ir495feqpc0b0p6i7y 0 97810 336909 236089 2026-09-27T18:43:16Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336909 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=148 to=152 fromsection="Svensk Litteratur" tosection="Svensk Litteratur" forfatter="{{forfatterl|C. A. Holmboe}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] 2m8if4x9k81rhv2vkd544cqtru7ejoa 0 97811 336923 236091 2026-09-27T18:45:36Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336923 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=152 to=156 fromsection="1" forfatter="{{forfatterl|C. R. Unger}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] 0br3rxtwbs8jxy0xqwc7d98tqn5f8pz 0 97812 336916 236093 2026-09-27T18:44:26Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336916 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=157 to=158 forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] eylk6misc1xg7vrrh5uzb7o7wxdqnnp 0 97813 336915 236098 2026-09-27T18:44:16Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336915 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=391 to=393 forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] juoagskhsz75r9lbhdxxuuhn9qa4t59 0 97814 336917 236099 2026-09-27T18:44:36Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336917 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=399 to=410 tosection="28" forfatter="{{forfatterl|Johan Fritzner}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] it5uehep7cfdwuvbyq5e68dn9c1v6qk 0 97820 336932 236128 2026-09-27T18:47:06Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336932 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=301 to=304 tosection="21" forfatter="{{forfatterl|Halvor Rasch}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] hzp02ljf14tewtd3g4v2f42j58keypx 0 97821 336942 236130 2026-09-27T18:48:46Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336942 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=418 to=423 forfatter="{{forfatterl|Fredrik Brandt}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] leis2icaxdloexjytq6m881epm3e5p2 0 97822 336948 236132 2026-09-27T18:49:46Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336948 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=424 to=426 tosection="32" forfatter="{{forfatterl|H. J. Thue}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] 5b3av1qbd3ztdewa1mdmksfqdrsxb12 0 97824 336946 236135 2026-09-27T18:49:26Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336946 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=426 to=432 fromsection="33" tosection="33" forfatter="{{forfatterl|M. J. Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] pw22b1u5029cc3qn2x9vf5o1g5akaqo 0 97826 336953 236138 2026-09-27T18:50:36Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336953 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=394 to=396 forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] m1xo4jbq0u5iuuwg22hgg3xjw7l3m0s 0 97827 336929 236144 2026-09-27T18:46:36Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336929 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=304 to=318 fromsection="22" forfatter="{{forfatterl|H. J. Thue}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] 09h3pazlvrgwj5b1ynl1rkl9jyq7oi8 0 97828 336943 236147 2026-09-27T18:48:56Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336943 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=448 to=448 onlysection="Slutningsord" forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] 5n51o2kriaqhyscr76gjbnt3u0irptr 0 98858 337059 237387 2026-09-27T19:17:27Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337059 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=40 to=107 forfatter="{{forfatterl|Nicolai Henrik Jæger}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] h3kyb67zvguj9idu2une6rlzide8wyl 0 98887 337057 237418 2026-09-27T19:17:07Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337057 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=7 to=39 forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] prx9oi8zt96febu3dv25jn32hwl927c 0 98898 337062 237431 2026-09-27T19:17:57Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337062 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=178 to=182 fromsection="7" forfatter="{{forfatterl|Henrik Winter-Hjelm}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] dlp2p5psmhtra6c37ad1qswbgx91cf5 0 98919 337065 288637 2026-09-27T19:18:27Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337065 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=432 to=432 forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad}} og {{forfatterl|Henrik Winter-Hjelm}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] rnqlrlgf76trudii2krhulcez1lbldu 0 98930 337052 237463 2026-09-27T19:16:17Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337052 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=183 to=197 forfatter="{{forfatterl|Henrik Winter-Hjelm}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] 2lrdy5xg36sjwr0es5rndx38ebmqvm8 0 98937 337042 237471 2026-09-27T19:14:37Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337042 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=391 to=403 tosection="22" forfatter="{{forfatterl|Henrik Winter-Hjelm}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] hqcjvavr1kfunsmlwmmudjacki8b2vf 0 98940 337051 237474 2026-09-27T19:16:07Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337051 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=403 to=406 fromsection="23" forfatter="{{forfatterl|Henrik Winter-Hjelm}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] 4pyhny2buhwdp5jbywfx22z4shil4dx 0 98950 337055 237485 2026-09-27T19:16:47Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337055 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=407 to=421 tosection="Norske Oldskrifter" forfatter="{{forfatterl|Henrik Winter-Hjelm}}" current="'''Norske Oldskrifter'''" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] rox9g13n9plskhvz1hi98zbf6qaxyyh 0 98990 336927 237525 2026-09-27T18:46:16Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336927 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=191 to=195 fromsection="Historiske Folkeskrifter" tosection="Historiske Folkeskrifter" forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" current="'''Historiske Folkeskrifter'''" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] 62bwcvpea6jzvpby0isoj9jmubi9o03 0 98991 336952 237527 2026-09-27T18:50:26Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336952 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=195 to=201 fromsection="Jesu Liv" tosection="Jesu Liv" forfatter="{{forfatterl|Andr. N. H. Stenersen}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] gm1n4hj8sb2u51djigws52krzco1gye 0 98992 336947 237528 2026-09-27T18:49:36Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336947 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=201 to=203 fromsection="Theremins Reise-Dagbog" tosection="Theremins Reise-Dagbog" forfatter="{{forfatterl|Andr. N. H. Stenersen}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] g44kaucjtb13pwt8bo5px2cf7c7de0f 0 98993 336911 237529 2026-09-27T18:43:36Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336911 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=203 to=204 fromsection="Bibelhistorien, udsat i Vers" tosection="Bibelhistorien, udsat i Vers" forfatter="m." header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] hj8fhhyc484xthfco75o9c79wzk7gfk 0 98994 336926 237530 2026-09-27T18:46:06Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336926 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=204 to=210 fromsection="En liden Postille for Børn" tosection="Hallings Opbyggelsesskrifter" forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad}}" current="'''Hallings Opbyggelsesskrifter'''" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] tbtl4rhwrn0ndg3btqphlcm2ljou9yc 0 98995 336919 237531 2026-09-27T18:44:56Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336919 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=210 to=211 fromsection="Et Ord om Hungersnød" tosection="Et Ord om Hungersnød" forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] alk9w79tu2gulhbh0meu55s42bcz9kd 0 98996 336925 237532 2026-09-27T18:45:56Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336925 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=211 to=214 fromsection="Haandbog i Jordbruget" tosection="Haandbog i Jordbruget" forfatter="{{forfatterl|H. H. Maschmann}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] 6p828j7b670vk2s0j9a85rt5zplv3ls 0 98997 336924 237535 2026-09-27T18:45:46Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336924 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=214 to=216 fromsection="Afholdsreformen" tosection="Hallings Opbyggelsesskrifter" forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] d7yaoq14xpiygzppneog52t4ffviryl 0 98998 336931 237536 2026-09-27T18:46:56Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336931 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=217 to=219 tosection="Lys og Skygge" forfatter="{{forfatterl|H. J. Thue}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] 8ouncc4d289ei6cs5245qahsh42sqfv 0 99140 337009 237696 2026-09-27T19:03:15Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337009 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV.djvu" from=278 to=300 tosection="2" forfatter="{{forfatterl|J. A. Schmidt}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1850]] bvuj1mecz0fe2f63jpvf5k7tvqrnc3a 0 99141 337011 237697 2026-09-27T19:03:34Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337011 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV.djvu" from=300 to=308 fromsection="3" tosection="3" forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1850]] 039nm4f5s6ctpgfegux8l0ttkhipuji 0 99142 337008 237698 2026-09-27T19:03:04Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337008 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV.djvu" from=308 to=316 fromsection="4" forfatter="Tö" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1850]] jnz3el2lc5x0x4yma5hnjrezhp2yj4b 0 99144 337007 237701 2026-09-27T19:02:54Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337007 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV.djvu" from=321 to=338 forfatter="{{forfatterl|Hans Peter Schnitler Krag}}" header=1 /> <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV.djvu" from=405 to=405 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1850]] hjv4m2vnz506g0soe2q9riwxgudxtnu 0 99145 337012 237703 2026-09-27T19:03:44Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337012 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV.djvu" from=209 to=277 forfatter="{{forfatterl|Knud Knudsen}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1850]] p02l7s4khicoen2e5vyif36m0ke7ml0 0 99239 336999 237815 2026-09-27T19:01:26Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336999 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu" from=5 to=31 forfatter="{{forfatterl|Johan Koren Christie}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1849]] 9hi89pu927sezejz3vtao4fjew92e7j 0 99241 336989 237818 2026-09-27T18:59:46Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336989 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu" from=307 to=315 forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1849]] fmlr9a1m4om8mu711hxmpxr5b5yma46 0 99242 336992 237821 2026-09-27T19:00:16Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336992 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu" from=32 to=41 forfatter="{{forfatterl|Harald Nicolai Storm Wergeland}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1849]] fus36w8lpa1l8fci3sif41wbfbqr3us 0 99243 336995 237824 2026-09-27T19:00:46Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336995 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu" from=316 to=324 forfatter="{{forfatterl|Andreas N. H. Stenersen}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1849]] jm5yuligj9ril5x6osq0t2cbfdx4ch4 0 99244 337002 237825 2026-09-27T19:01:56Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337002 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu" from=400 to=409 fromsection="14" tosection="14" forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1849]] owtnrr8ndjor5dyclev2mn0wbhx6s6i 0 99245 336993 237826 2026-09-27T19:00:26Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336993 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu" from=409 to=415 fromsection="15" tosection="15" forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1849]] 0sjazfauwf2hlxfip6pahru5k18t15v 0 99246 336987 237827 2026-09-27T18:59:26Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336987 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu" from=415 to=417 fromsection="16" tosection="16" forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1849]] gwqpvrfohoh3y12r7hyzwrim0gmsy9v 0 99368 337035 238126 2026-09-27T19:10:10Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337035 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu" from=50 to=87 tosection="1" forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] n3w59xryy3b0pkntovh6oti0l9qfy9v 0 99395 337024 238158 2026-09-27T19:08:20Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337024 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu" from=9 to=49 forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] bxgsaiijizupyhevay2bqoyqbekwbjb 0 99403 337026 238166 2026-09-27T19:08:40Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337026 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu" from=310 to=312 tosection="28" forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] pnumbyg8qtx5jgr1eg858u2sivsw5y7 0 99410 337023 238173 2026-09-27T19:08:10Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337023 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu" from=312 to=315 fromsection="29" forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] 684rr74azmclxg9mb2irf16gmvx6mvt 0 99422 337032 238185 2026-09-27T19:09:40Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337032 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu" from=316 to=328 tosection="Om det kongelige nordiske Oldskrift-Selskab" forfatter="{{forfatterl|Henrik Winter-Hjelm}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] 2dminl7ij9fzicfkmmu8qde89lz8tye 0 99436 337036 238201 2026-09-27T19:10:20Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337036 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu" from=386 to=396 tosection="30" forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] pzke1w0z7hf1zieudbtxeidwyym604x 0 100563 337040 240024 2026-09-27T19:11:00Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337040 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu" from=341 to=356 forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1853]] nhcezgra92za75pkitxjxsiwbfmthh1 0 100564 337029 240026 2026-09-27T19:09:10Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337029 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu" from=133 to=294 tosection="24" forfatter="{{forfatterl|Claus Winter-Hjelm}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1853]] t8hdz5uz5cjl8dbbo1049ij7nkpcv7q 0 100567 337034 240030 2026-09-27T19:10:00Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337034 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu" from=294 to=299 fromsection="25" tosection="25" forfatter="{{forfatterl|Carl Richard Unger}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1853]] g1bwydb0be2p3rfksy49pz0nh1qpoh7 0 100568 337030 240032 2026-09-27T19:09:20Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337030 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu" from=299 to=303 fromsection="26" tosection="26" forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1853]] tm0eix9hfwh4gm8q4mtzrxfg222yny1 0 100569 337025 240033 2026-09-27T19:08:30Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337025 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu" from=303 to=309 fromsection="27" forfatter="{{forfatterl|Henrik Winter-Hjelm}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1853]] hl9if84p7vjon7svuwf9dyrullhds85 0 100570 337037 240034 2026-09-27T19:10:30Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337037 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu" from=396 to=403 fromsection="31" forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1853]] 6n072m4il23p738qndwx7hnff1yxfrz 0 100571 337039 240036 2026-09-27T19:10:50Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337039 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu" from=132 to=132 header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1853]] r08z1dma8u4uv4mj743tbdp4oy61eh3 0 103200 336960 245449 2026-09-27T18:52:08Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336960 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=149 to=165 forfatter="{{forfatterl|Conrad Nicolai Schwach}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] jqqostjhislyrcn405yrlvm6evekzku 0 103210 336972 245461 2026-09-27T18:54:08Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336972 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=83 to=101 tosection="1" forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] ngwoqg2lhv9pkuq7sfer1b11qiemh8m 0 103215 336966 245467 2026-09-27T18:53:08Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336966 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=101 to=108 fromsection="2" tosection="3" forfatter="{{forfatterl|Johan Fritzner}}" current="'''Den ældre Edda. Fagrskinna'''" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] llht9tc0s2p5jhbiooydyxfuasszll0 0 103217 336955 245469 2026-09-27T18:51:18Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336955 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=108 to=113 fromsection="4" tosection="4" forfatter="{{forfatterl|V. A. Ibsen}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] digr5stwo0ig3k3qnftaq0aaclb7jb7 0 103218 336975 245472 2026-09-27T18:54:38Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336975 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=113 to=115 fromsection="5" tosection="5" forfatter="{{forfatterl|Johan Fritzner}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] 4nsnx80zmqz272kqk103eiwtpan5ag9 0 103219 336979 245473 2026-09-27T18:55:18Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336979 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=115 to=125 fromsection="6" tosection="6" forfatter="{{forfatterl|Ole Jacob Broch}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] 2fwtsucvzrgy46z7r78upbb1b9oreeg 0 103220 336968 245474 2026-09-27T18:53:28Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336968 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=125 to=129 fromsection="7" tosection="7" forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] 4v4hd8d5v16fumov1lbhv855w945e24 0 103221 336957 245476 2026-09-27T18:51:38Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336957 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=129 to=136 fromsection="8" forfatter="{{forfatterl|Andreas Munch}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] 0bptfh4c70s03bfafi4ny0l6zhsrx43 0 103223 336961 245479 2026-09-27T18:52:18Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336961 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=137 to=142 tosection="Dansk Litteratur" forfatter="{{forfatterl|P. A. Munch}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] 2lm2pdfp0azs6q2piayiyutbqr4p2aq 0 104200 336816 247488 2026-09-27T17:50:55Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336816 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf" from=184 to=190 forfatter="{{forfatterl|Daniel Thrap}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 1gui60bhj4lsix7c4okyu80ed8pt0b6 0 104207 336810 247495 2026-09-27T17:49:55Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336810 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf" from=320 to=330 forfatter="{{forfatterl|Absalon Taranger}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 72xutqxnihgaplvmv36bkwgm8fc0tvu 0 105035 336789 249078 2026-09-27T17:43:56Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336789 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Fjerde Række, andet Bind (1904).djvu" from=5 to=35 forfatter="{{forfatterl|Ernst Motzfeldt}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] adcnsf2qqt4p10z66iqq7gse3f313tk 0 105036 336797 249080 2026-09-27T17:45:16Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336797 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Fjerde Række, andet Bind (1904).djvu" from=167 to=195 forfatter="{{forfatterl|Gustav Storm}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 9bxsqr8yahonpjkpcjviak9kk2ynomc 0 105037 336792 249082 2026-09-27T17:44:26Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336792 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Fjerde Række, andet Bind (1904).djvu" from=196 to=221 forfatter="{{forfatterl|Daniel Thrap}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] gf1xlry4zwa37oska01oljmh0bbx4li 0 105038 336799 249083 2026-09-27T17:45:36Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336799 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Fjerde Række, andet Bind (1904).djvu" from=222 to=230 forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] p6g3wjjmvpvcv9u37qj67oir03ufx8n 0 105039 336788 249085 2026-09-27T17:43:46Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336788 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Fjerde Række, andet Bind (1904).djvu" from=231 to=240 forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 3la4tu2xpwuakoueyv0tf62zwiv6wq2 0 105040 336791 249087 2026-09-27T17:44:16Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336791 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Fjerde Række, andet Bind (1904).djvu" from=161 to=162 tosection=4 forfatter="K. H. K." header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] c5h901tyslrg8s8537rutrmrsxx3yys 0 105041 336796 249090 2026-09-27T17:45:06Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336796 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Fjerde Række, andet Bind (1904).djvu" from=162 to=164 forfatter="{{forfatterl|Søren Anton Sørensen}}" fromsection=5 tosection="Karl XII.s Fald for Fredriksten" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] 3s56et99ydk0dtkfqsfcbh4gfeh5ozz 0 105042 336793 249091 2026-09-27T17:44:36Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336793 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), Fjerde Række, andet Bind (1904).djvu" from=252 to=255 tosection=4 forfatter="{{forfatterl|Olaf Olafsen}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] iplr0sngeqsw2lhegohn565cw1h4txk 0 105911 336805 251263 2026-09-27T17:49:05Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336805 wikitext text/x-wiki <pages index="Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, tredie Bind (1905).pdf" from=191 to=251 forfatter="{{forfatterl|Oscar Albert Johnsen}}" header=1 /> [[Kategori:Historisk Tidsskrift]] i243nn1tkcatnivju09pgkqjlkgixnt 0 105950 337003 251516 2026-09-27T19:02:06Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337003 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu" from=333 to=379 forfatter="{{forfatterl|Magnus Brostrup Landstad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1849]] oesmd62ukh4y0q6ptextwqgnxruxlhw 0 106343 336996 253438 2026-09-27T19:00:56Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336996 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu" from=77 to=126 forfatter="C. von Wimpfen" oversetter="{{forfatterl|Jens Christian Berg}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] 1inc7a6fxu3th3r62yhqihfilyyrtdj 0 106727 336998 254433 2026-09-27T19:01:16Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336998 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu" from=380 to=391 tosection="12" forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad|M. J. Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1849]] qmakdg9lphvu8zn18zpsjetdwff2a5w 0 106728 336986 254438 2026-09-27T18:59:16Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336986 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu" from=391 to=400 fromsection="13" tosection="13" forfatter="{{forfatterl|Henning Junghans Thue|H. J. Thue}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1849]] e4i93175g5fnfkbe48qufa2805xk872 0 107613 336940 256001 2026-09-27T18:48:26Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336940 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=159 to=191 tosection="Om Grundlovsforslagene" forfatter="***" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] 8pdykrgx8w35cfv87smwrftxtcqaubj 0 107614 336921 256003 2026-09-27T18:45:16Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336921 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=364 to=382 forfatter="{{forfatterl|Frans Christian Faye|F. C. Faye}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] 1js20055tx17mkcrrd4thb6xg34kabt 0 107615 336941 256005 2026-09-27T18:48:36Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336941 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=383 to=385 tosection="25" forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] 7fry8ys4u3kn90db7pjrexurea9g2uy 0 107616 336918 256006 2026-09-27T18:44:46Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336918 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=385 to=390 fromsection="26" forfatter="{{forfatterl|Ditlev Ræder|D. Ræder}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] q38c4th52aig4ygwv37rmsgtfwjs8a4 0 107617 336934 256008 2026-09-27T18:47:26Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336934 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=432 to=432 onlysection="34" forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] e9qw870be3tldqaocitkmuyu8nat2dr 0 107618 336949 256009 2026-09-27T18:49:57Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336949 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=433 to=447 tosection="Uanmeldte norske Skrifter" forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] aqu6d2kvsy89lcy38qlo9ekvj4m5ez0 0 107997 336977 256767 2026-09-27T18:54:58Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336977 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=229 to=257 forfatter="{{forfatterl|Rudolf Keyser}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] 16z8ovcq5n84ls2uhmf9wqai1df1abo 0 108004 336965 256775 2026-09-27T18:52:58Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336965 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=421 to=441 forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] 9jt4ef8orufbjbapvd1iz3k7cmjhtvb 0 108037 336964 256928 2026-09-27T18:52:48Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336964 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=191 to=201 forfatter="{{forfatterl|Henrich Steffens|H. Steffens}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] 2o492xm8sssypwptmri6m8j35wo2pur 0 108039 336974 256816 2026-09-27T18:54:28Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336974 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=202 to=218 tosection="10" forfatter="{{forfatterl|Torkel Halvorsen Aschehoug|T. H. Aschehoug}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] leh8qskz0qzqa0guc0iok5why43whr9 0 108040 336958 256818 2026-09-27T18:51:48Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336958 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=218 to=222 fromsection="11" tosection="11" forfatter="{{forfatterl|V. A. Ibsen}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] 5wwuaqrf3mratp6nsvggah1drgnav6w 0 108041 336978 274335 2026-09-27T18:55:08Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336978 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=273 to=284 fromsection="Norsk Litteratur" tosection="12" forfatter="{{forfatterl|Ivar Aasen|I. Aasen}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] bpsf4ppsrd2mzawefv50a90soe5rikq 0 108042 336976 256821 2026-09-27T18:54:48Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336976 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=284 to=286 fromsection="13" tosection="13" forfatter="{{forfatterl|Johan Fritzner}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] mjsjepb56s31xbxxgwznkfhbu7m11fa 0 108043 336970 256822 2026-09-27T18:53:48Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336970 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=286 to=302 fromsection="14" tosection="14" forfatter="{{forfatterl|P. A. Munch}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] nj0dfxr2dacr03yixfx01zhv6s1trw4 0 108044 336971 256823 2026-09-27T18:53:58Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336971 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=302 to=303 fromsection="15" tosection="15" forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange|Chr. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] ahqxccmv8sxy7a11503enrsfy6xyotx 0 108045 336967 256824 2026-09-27T18:53:18Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336967 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=303 to=304 fromsection="16" tosection="16" forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange|Chr. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] e20s7qvx1n0bmp3fpsptbpv9yishlg2 0 108046 336954 256825 2026-09-27T18:51:08Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336954 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=412 to=416 forfatter="{{forfatterl|Peter Jonas Collett|P. J. Collett}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] qdblabo1n2siy3jybacafg66d7wb8gc 0 108059 336930 256838 2026-09-27T18:46:46Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336930 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=99 to=130 forfatter="**" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] m28mlzeo4uu5wtiejqdlleu5dl2sjkq 0 108078 336936 256857 2026-09-27T18:47:46Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336936 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=319 to=363 forfatter="{{forfatterl|Rudolf Keyser}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] mb4rr3aq7od7euil7s827avh1t9es6f 0 108088 336944 256867 2026-09-27T18:49:06Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336944 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=410 to=417 fromsection="29" forfatter="{{forfatterl|Knud Knudsen|K. Knudsen}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] mjr8maigr4ff49q4tf7q93gc4yny7ec 0 108102 336945 256881 2026-09-27T18:49:16Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336945 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=219 to=223 fromsection="Svensk Litteratur" tosection="Syd-Skandinavernas förstfödslorätt" forfatter="{{forfatterl|P. A. Munch}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] iy9j59340o643m6bw1toa3plp0dvrol 0 108119 336913 256900 2026-09-27T18:43:56Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336913 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=223 to=227 fromsection="Bohusläns Historia" tosection="Bohusläns Historia" forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange|Chr. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] s997p0ta49skhxpmyoltu33fp37wh3v 0 108662 337056 258185 2026-09-27T19:16:57Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337056 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=295 to=333 forfatter="{{forfatterl|Georg Vilhelm Lyng|G. W. Lyng}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] d86uzpcs1kjvnkvqsuth1ybbdn76vvz 0 108663 337048 258194 2026-09-27T19:15:37Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337048 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=128 to=138 tosection="1" forfatter="{{forfatterl|Andreas Grimelund|A. Grimelund}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] 3eoklcn0z6mu2u3ksk2lyjsr8i8eqlp 0 108664 337047 258197 2026-09-27T19:15:27Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337047 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=372 to=383 fromsection="20" forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad|M. J. Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] f2itg7462d9olrsvwfwz3xrfi91u2t9 0 108883 337015 258454 2026-09-27T19:06:12Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337015 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur V.djvu" from=371 to=380 forfatter="{{forfatterl|Georg Vilhelm Lyng|G. Vilh. Lyng}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] em7qs02blorzo2omue0mbi8by4wor7o 0 108885 337013 258456 2026-09-27T19:05:52Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337013 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur V.djvu" from=69 to=81 tosection="1" forfatter="{{forfatterl|Torkel Halvorsen Aschehoug|T. H. Aschehoug}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] f8sluhs3tlypt31mc138ieko2x4d6xy 0 108886 337021 258457 2026-09-27T19:07:12Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337021 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur V.djvu" from=81 to=87 fromsection="2" forfatter="{{forfatterl|Jørgen Moe}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] qijjgvgteyhh8l463n9r4ua8d56r9qv 0 108887 337014 258462 2026-09-27T19:06:02Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337014 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur V.djvu" from=221 to=247 tosection="3" forfatter="{{forfatterl|Ivar Aasen|I. Aasen}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] 8pg7sq8bk6lfexh1o5bsh41riknpfs1 0 108888 337020 258463 2026-09-27T19:07:02Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337020 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur V.djvu" from=247 to=268 fromsection="4" forfatter="{{forfatterl|Ludvig Cæsar Martin Aubert|L. C. M. Aubert}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] jpq89668jlubotxsyn8kb0ca4fwgcn9 0 108890 337018 258466 2026-09-27T19:06:42Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337018 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur V.djvu" from=269 to=273 tosection="Norsk Litteratur" forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad|M. J. Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] q7hxqxcohvpoglu4ad2iw7b8ee9dhtk 0 108905 336973 258485 2026-09-27T18:54:18Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336973 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=442 to=458 tosection="17" forfatter="{{forfatterl|Andreas Nicolai Hesselberg Stenersen|A. N. H. Stenersen}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] cw1bo1y0gt00wzdp7w4a17fo29ykkxh 0 108911 336982 258491 2026-09-27T18:55:48Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336982 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=458 to=461 fromsection="18" tosection="18" forfatter="{{forfatterl|Conrad Nicolai Schwach|C. N. Schwach}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] atvon4eq66uii8aqnepc3lir2tfqw3n 0 108923 336985 258503 2026-09-27T18:56:18Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336985 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=461 to=463 fromsection="19" tosection="19" forfatter="{{forfatterl|W. Kleist Gedde}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] toaqz84xzr8jvjqcksuk330f2qlg7hg 0 108934 336969 258522 2026-09-27T18:53:38Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336969 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=463 to=471 fromsection="20" tosection="21" forfatter="{{forfatterl|Hartvig Nissen}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] aqalscdnng854ke216fy092sf9rcl3q 0 108935 336959 258515 2026-09-27T18:51:58Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336959 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu" from=471 to=472 fromsection="22" forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange|Chr. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1848]] hjggx6n228ftb9etdjzoghv0i40418q 0 109270 336991 259155 2026-09-27T19:00:06Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336991 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu" from=64 to=71 fromsection="7" tosection="7" forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad|M. J. Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1849]] faw1nfmurt7po25c2i42pdbcci1erf6 0 109280 336988 259165 2026-09-27T18:59:36Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336988 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu" from=215 to=218 tosection="9" forfatter="{{forfatterl|V. A. Ibsen}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1849]] cljzsbnq37g7ylthof395kjf0lysjd5 0 109297 336990 259183 2026-09-27T18:59:56Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336990 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu" from=218 to=222 fromsection="10" forfatter="{{forfatterl|Andreas Munch|A. Munch}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1849]] k3tpqble5wyeuhg5kzw0q0p1obp9lnw 0 109316 336997 259204 2026-09-27T19:01:06Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336997 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu" from=176 to=178 fromsection="Gislesens Lærebog" tosection="Gislesens Lærebog" forfatter="{{forfatterl|Knud Gislesen|K. Gislesen}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1849]] kw5dg2ptjuhhw9pj8a71lezltrff5dp 0 109327 337006 259215 2026-09-27T19:02:44Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337006 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV.djvu" from=193 to=199 forfatter="{{forfatterl|Henning Junghans Thue|H. J. Thue}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1850]] kzuheyl7up8ee6p1z08b314kgxoh58r 0 109336 337005 259224 2026-09-27T19:02:34Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337005 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV.djvu" from=385 to=390 forfatter="{{forfatterl|Christian C. A. Lange|Chr. Lange}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1850]] gtswuhjhmp7g044c1ob1tvykl6s2d6v 0 109352 337017 259240 2026-09-27T19:06:32Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337017 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur V.djvu" from=172 to=197 forfatter="{{forfatterl|Johan Edvard Thaasen|J. E. Thaasen}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1851]] sxoz3q9xkrlibaq9u3gm29n29dxsqf8 0 109362 337031 259250 2026-09-27T19:09:30Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337031 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu" from=357 to=385 forfatter="{{forfatterl|Johan Koren Christie|J. K. Christie}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] jmwq7j1gd90vikvn04x8g1atz04upqx 0 109374 337028 259262 2026-09-27T19:09:00Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337028 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu" from=87 to=91 fromsection="2" tosection="2" forfatter="{{forfatterl|Henrik Winter-Hjelm|H. Winter-Hjelm}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] boc0l4oh8up40mztfy02xgb28kzjote 0 109383 337033 259275 2026-09-27T19:09:50Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337033 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu" from=91 to=97 fromsection="3" tosection="3" forfatter="{{forfatterl|Henrik Winter-Hjelm|H. Winter-Hjelm}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] o03oomavu2qbcskopecowqufuhlt8dn 0 109386 337038 259277 2026-09-27T19:10:40Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337038 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu" from=97 to=101 fromsection="5" forfatter="{{forfatterl|Henrik Winter-Hjelm|H. Winter-Hjelm}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] 7cqhg4h2ptaclpmm0mys75ruyqdysux 0 109387 337022 259278 2026-09-27T19:08:00Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337022 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VI.djvu" from=102 to=115 forfatter="{{forfatterl|Halvor Rasch|H. H. Rasch}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] imta04t343twkoyb5f6dtiradx9m03r 0 109388 337049 259280 2026-09-27T19:15:47Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337049 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=138 to=140 fromsection="2" forfatter="{{forfatterl|Thorv. Kjerulf}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] jg47hwxw1ek3jr2qkapvplpjy7abb1z 0 109389 337046 259281 2026-09-27T19:15:17Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337046 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=141 to=143 forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad|M. J. Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] ms39sn7upcd7wd830bpv183avo3gs8g 0 109390 337044 259283 2026-09-27T19:14:57Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337044 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=144 to=150 tosection="4" forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad|M. J. Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] 5cyshf6ts9n76x5gcu07gtqfgethxve 0 109391 337064 259284 2026-09-27T19:18:17Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337064 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=150 to=161 fromsection="5" tosection="5" forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad|M. J. Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] rms506gkd2vmyna1uxk3lpzaliubbze 0 109392 337041 259286 2026-09-27T19:14:27Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337041 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=161 to=178 fromsection="6" tosection="6" forfatter="{{forfatterl|Knud Gislesen|K. Gislesen}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] s2bt849c82vvnjawij9qxra3dao99jb 0 109393 337050 259287 2026-09-27T19:15:57Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337050 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=334 to=349 tosection="8" forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad|M. J. Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] 6t3i5ye0sj1dgmy20mtombuhsfspamv 0 109394 337060 259288 2026-09-27T19:17:37Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337060 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=349 to=356 fromsection="9" forfatter="{{forfatterl|H. Christie}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] 2hefgw1o9qavmbussq3rsicphl0duue 0 109395 337045 259289 2026-09-27T19:15:07Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337045 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=361 to=372 fromsection="19" tosection="19" forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad|M. J. Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] l8d4pfp1sku1rhhkdjw6hxjg0y9a0mq 0 109396 337053 259290 2026-09-27T19:16:27Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337053 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=384 to=390 forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad|M. J. Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] ehe809w5pzicw0pkc6a3h1st86p2ref 0 109397 337061 259293 2026-09-27T19:17:47Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337061 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur VII.djvu" from=357 to=361 tosection="18" forfatter="{{forfatterl|H. Christie}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] tg798yebb9rmq4qty5e459t6yz47h40 0 109630 337004 259981 2026-09-27T19:02:16Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 337004 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu" from=181 to=211 forfatter="{{forfatterl|Martinus Nissen|Mart. Nissen}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1849]] b6qdegojr1sww8wubypzl6u8kpwxfu2 102 111541 337119 265087 2026-09-27T23:45:42Z Øystein Tvede 3938 337119 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} == Tekster == === Oversettelser === * {{forfatterl|Charles Dickens}}: ''[[Bleak House – Ødegården]]'' (1936/62) * {{forfatterl|Charles Dickens}}: ''[[En julesang]]'' {{PD-old}} mkwl58644cyabbtbp0qd54whbeqrpq9 337120 337119 2026-09-27T23:46:30Z Øystein Tvede 3938 337120 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} == Tekster == === Oversettelser === * {{forfatterl|Charles Dickens}}: ''[[Bleak House – Ødegården]]'' (1936/62) * {{forfatterl|Charles Dickens}}: ''[[En julesang]]'' (1934) {{PD-old}} 0gp35ucjcybkjlh81qdq5vg7q3556cg 0 140987 336951 327259 2026-09-27T18:50:16Z KåreBot 479 trenger ikke opphavsrettsmal på hver artikkel 336951 wikitext text/x-wiki <pages index="Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu" from=79 to=98 forfatter="{{forfatterl|Niels H. Trønnes}}" header=1 /> [[Kategori:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1847]] gk6wphgu8d5beybn0lh2lka47gkhp2b 104 144804 335773 335047 2026-09-27T14:01:46Z KåreBot 479 «» > »« 335773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>endnu, gæspende ret ud i Vejret med aabne, skæggede Munde. Og Pramme lægger til ved Kajene, man begynder at hejse og slide paa Varer, vælte dem op paa Vogne og trække dem afsted. Dør for Dør aabnes i Gaderne, Gardiner rulles op, unge Volontører fejer Butiksgulve og slaar Støv af Diske, hos Firmaet H. Henriksen sidder allerede Sønnen ved Pulten og gennemser Post. En ung Mand driver i træt og søvnig Gang opad Jærnbanetorvet, han kommer fra en Hybel, fra et Selskab hos en Kammerat, han gaar Morgentur. Ved Brandvagten møder han en Bekendt, som ogsaa kommer fra et eller andet Selskab, og som hilser. »Er du allerede oppe, Øjen?« siger den første. »Ja, det vil sige, jeg har ikke lagt mig endda«, svarer den anden. »Ikke jeg heller«, siger den første igen. »Godnat.« Og han gaar videre med et Smil over, at han har sagt Godnat midt paa lyse Morgenen. Han er en ung og haabefuld Mand, hans Navn blev med engang bekendt for to Aar siden, da han udgav et stort lyrisk Drama. Det er Irgens, alle kender ham. Han har Laksko paa Benene og ser godt ud med sit snoede Overskæg og sit blanke, mørke Haar.<noinclude><references/></noinclude> lw93zjg7acd3c9a0u8qw0u8v77bvr52 104 144807 335801 335050 2026-09-27T14:06:26Z KåreBot 479 «» > »« 335801 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Godmorgen«, siger Irgens. Overrasket svarer den anden: »Men er det dig? Er du allerede oppe?« »Ja, det vil sige, jeg har ikke lagt mig endda.« »Naa, det er noget andet. Jeg har siddet her siden Klokken fem, telegraferet til tre Lande allerede.« »Herregud, du ved, at din Handel er mig ligegyldig. Jeg vil sige dig et, Ole Henriksen: Har du en Dram?« De to Herrer gaar ud af Kontoret, passerer Butiken og stiger ned i Kælderen. Skyndsomt trækker Ole Henriksen en Flaske op, han kan vente Faderen ned i Kontoret hvert Øjeblik, derfor skynder han sig saa; Faderen er meget gammel, men han skulde jo ikke gærne gøres imod for det. Irgens drikker og siger: »Faar jeg tage Resten med mig?« Og Ole Henriksen nikker. Kommen op i Butiken igen, trækker han en Skuffe ud af Disken, og Irgens, som forstaar Vinket, griber ned i Skuffen og tager op noget, som han stikker i Munden. Det er Kaffe, brændt Kaffe, for ond Aande. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> syene4e5cquvgu526uhajcnuhrbd2i2 104 144808 335811 335653 2026-09-27T14:08:06Z KåreBot 479 «» > »« 335811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|II.}} {{Stor initial|K}}lokken to driver Mennesker i store Skarer frem og tilbage paa Promenaden. Man taler og ler i alle Toner, man hilser til hinanden, smiler, nikker, vender sig om og raaber; Cigarrøg og Dameslør flagrer i Luften, et mangefarvet Virvar af lyse Handsker og Lommetørklæder, af svingende Hatte og Spadserstokke bevæger sig nedad hele Gaden, og Vogne styrer forbi med Herrer og Damer i fuld Puds. Ved »Hjørnet« har nogle unge Herrer taget Post. De danner en Kreds af Bekendte, et Par Kunstnere, et Par Forfattere, en Handlende, en Ubestemmelig, lutter Brødre i tykt og tyndt. Deres Dragter er meget forskellige, enkelte har allerede kastet Overfrakken, andre har fodside Ulstere paa og Kraven opbrættet som i høj Kulde. Gruppen er kendt af alle. Flere slutter sig til den, og andre gaar ifra, der blir tilbage en ung, tyk Maler ved Navn<noinclude><references/></noinclude> jt7oes0584oi6kfmcp0ztzldxdqde39 104 144809 335819 335052 2026-09-27T14:09:26Z KåreBot 479 «» > »« 335819 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Milde og en Skuespiller med opstaaende Næse og Flødestemme, desuden Irgens og Advokat Grande af den store Grandeslægt. Men den vigtigste var dog Paulsberg, Lars Paulsberg, Forfatteren af et halvt Dusin Romaner og et videnskabeligt Værk om Syndernes Forladelse. Man kaldte ham højt og tydeligt for Digteren, om end baade Irgens og Forfatteren Øjen var tilstede. Skuespilleren knapper sin Ulster helt op i Halsen og fryser. »Nej, Vaartiden, den er mig for ram«, siger han. »Det er det modsatte med mig,« bemærker Advokaten. »Jeg kunde raabe Hej hele Tiden, det vrinsker formelig i mig, mit Blod spiller en Jagtsang.« Og den lille, foroverbøjede Yngling retted sig op ved sine egne Ord og saa over til Paulsberg. »Ja, ser man det!« svared Skuespilleren spydigt. »Mandfolk er nu Mandfolk alligevel, sagde Eunuken.« »Hvad mener du med det?« »Ingenting, Gud velsigne dig. Men du med dine Laksko og din Silkehat paa Gaupejagt, hvad?« »He, jeg konstaterer, at Spillekant Norem er bleven vittig. Lader os paaskønne det.«<noinclude><references/></noinclude> in82s5tnvid273sxeowoeo3huj4igx3 104 144810 335825 335053 2026-09-27T14:10:26Z KåreBot 479 «» > »« 335825 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> De talte med Øvelse om alt, tumled med Lethed sine Ord, gjorde hurtige Udfald og var til enhver Tid parate med Svar. Et Følge af Kadetter gaar forbi. »Noget saa leddeløst som disse Militære!« siger Irgens. »Se paa dem, de gaar ikke forbi, som andre Dødelige, de {{sp|stige|r}} forbi.« Baade Irgens selv og Maleren lo af dette; men Advokaten saa hurtigt hen paa Paulsberg, hvis Ansigt ikke fortrak sig det mindste. Paulsberg sagde et Par Ord om Maleriudstillingen og taug. Saa gik man over til Gaarsdagen i Tivoli, man begyndte at slaa ind paa Politik: Ganske vist, man kunde nægte alle Bevilgninger, men. Og desuden var der kanske ikke engang Flertal for alle Bevilgningsnægtelser. Nej, jagu saa det skralt ud {{. . .|5}} De anførte Udtalelser af ledende Stortingsmænd, foreslog at stikke Slottet i Brand og proklamere Republiken den Dag imorgen. Maleren truer med Arbejdernes Rejsning. »Ved De, hvad Præsidenten sagde til mig paa Tomandshaand: at han aldrig, aldrig vilde gaa ind paa et Kompromis, det fik heller briste eller bære med Unionen. Briste eller bære, akkurat disse Ord brugte han. Og naar man kender Præsidenten {{. . .|5}}« Men Paulsberg talte fremdeles ikke med, og da det var Kammeraterne meget om at gøre<noinclude><references/></noinclude> 6yik01170xukcgxlof9qxo99ma5q0j8 104 144811 335835 335054 2026-09-27T14:12:06Z KåreBot 479 «» > »« 335835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at høre hans Mening, dristed Advokaten sig til at sige: »Og du, Paulsberg, du siger ikke et Ord?« Paulsberg sagde sjælden et Ord, han havde levet mest alene og drevet sine Studier eller arbejdet paa sine Værker, han havde ikke faaet Kammeraternes store Øvelse i det mundtlige. Han smilte godmodigt og svared: »Eders Tale skal være Ja, ja og Nej, nej, ved du.« Herover lo de allesammen meget højt. »Men forresten,« lagde Paulsberg til, »forresten staar jeg her og tænker paa at gaa hjem til min Kone igen.« Og Paulsberg gik. Det var saa hans Vane at gaa med en Gang, naar han havde sagt det. Men da Paulsberg gik, var det næsten det samme som at alle kunde gaa ogsaa, der var ikke mere at staa der efter. Skuespilleren hilste og forsvandt, han saaes at lange stærkt ud forat naa Paulsberg igen. Maleren slog sin Ulster om sig uden at knappe den, aksled sig et Par Gange og sagde: »Huf, jeg føler mig saa utidig. Den som nu havde Raad til lidt Middag!« »Du faar se at slaa en Kræmmer,« svarer Irgens. »Jeg slog en imorges for Kognak.« De fulgtes alle ad. »Jeg gad rigtig vide, hvad Paulsberg mente med det Svar, han gav mig,« sagde Advokaten.<noinclude><references/></noinclude> pfpknvbjl3fiq1jh1j28dxnnqdhft4k 104 144812 335844 335055 2026-09-27T14:13:36Z KåreBot 479 «» > »« 335844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>»Eders Tale skal være Ja, ja og Nej, nej; det er klart, at han mente noget med det.« »Ja, det er klart,« siger Maleren Milde ogsaa. »Saa du, han lo med det samme; det var formodentlig noget, som havde moret ham.« Pause. Masser af Spadserende driver fremdeles i Gaderne, frem og tilbage i sagte Gang, leende og talende som før. Milde vedbliver: »Jeg har saa ofte ønsket, at vi her i Norge skulde have blot ét sligt Hoved til, som Paulsbergs.« »Hvorfor egentlig det?« spørger Irgens lidt irriteret. Milde stirrer paa ham, stirrer derefter paa Advokaten og brister i en forbauset Latter. »Nej, men hører du, Grande, han spørger, hvorfor vi egentlig skulde have et sligt Hoved til, som Paulsbergs, her i Norge.« »Ja?« spørger Irgens. Grande lo heller ikke, og Maleren Milde kunde ikke forstaa, at man ikke lo af dette. Han vilde slaa det hen, han begyndte at tale om noget andet: »Du slog en Kræmmer for Kognak, siger du? Du har altsaa Kognak?« »For jeg sætter Paulsberg saa højt, at jeg<noinclude><references/></noinclude> odr1898yfdn3bmn5wez5362jinvlqqj 104 144813 335851 335705 2026-09-27T14:14:46Z KåreBot 479 «» > »« 335851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>anser ham alene istand til at gøre hvad det skal være,« vedblev Irgens med skjult Ironi. Dette havde ikke Milde ventet, han kunde ikke modsige Irgens heri, han nikked og svared: »Javel, akkurat. Jeg tænkte bare, at det kunde gaa raskere med lidt Hjælp, det var ikke afvejen, kortsagt: en Stridsfælle. Men jeg er fuldstændig enig med dig.« Ved ''Grand'' var de saa heldige at støde paa Tidemand, en Kræmmer det ogsaa, Grosserer, stor Forretningsmand, Chef for et anset Hus. »Har du spist?« raabte Maleren ham imøde. »Ja, mangen Herrens Gang,« svared Tidemand. »Saa, ikke noget Sludder. Tager du mig med i ''Grand?''« »Jeg maa da faa Lov til at hilse paa dig først.« Det blev bestemt, at de skulde titte op til Irgens og smage paa Kognaken, derpaa skulde de gaa tilbage til ''Grand''. Tidemand og Advokaten gik i Forvejen. »Du, det er dog herligt, at vi har disse Kræmmere alligevel,« siger Maleren Milde til Irgens. »De gør da sin Nytte iblandt.« Irgens svared med et Skuldertræk, som kunde betyde baade det ene og det andet. »Og man besværer dem ikke, tværtimod, man gør dem en Villighed, det smigrer dem.<noinclude><references/></noinclude> o2asfv1qfzn4box1b4qyu40vbxtxqy3 104 144814 335859 335057 2026-09-27T14:16:06Z KåreBot 479 «» > »« 335859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Tag dem lidt venskabeligt, drik en Smule Dus med dem, det er nok. Ha-ha-ha, ja, er det ikke sandt, jeg siger?« Advokaten havde standset, han vented. »Mens vi husker det, maa vi altsaa aftale noget bestemt om den Rummel for Øjen,« sagde han. Ja, det var jo sandt, det havde de nær glemt allesammen. Jo, naturligvis, Øjen skulde rejse, der maatte gøres noget. Sagen var, at Forfatteren Øjen havde skrevet to Romaner og var oversat til Tysk, nu var han bleven nervøs, han kunde ikke slide sig ihjæl heller, der maatte skaffes ham nogen Hvile. Han havde søgt et Stipendium og havde godt Haab om at faa det, Paulsberg selv havde anbefalet ham, skønt lidt lunkent. Kammeraterne havde da slaaet sig sammen om at skaffe Øjen til Thorahus, dette lille Tilflugtssted tilfjælds, hvor Luften var saa sund for alle Nervøse. Om en Uges Tid skulde Øjen rejse, Pengene var sikrede, baade Ole Henriksen og Tidemand havde vist sig meget offervillige. Der stod nu blot tilbage at gøre en liden Afskedsrummel i Anledningen. »Men hvem skal vi holde til hos?« spurgte Maleren. »Hos dig, Grande, du har jo stor Lejlighed?«<noinclude><references/></noinclude> rrmhwfcgi11sd9uihlxl0ubmoyny5ef 104 144815 335870 335058 2026-09-27T14:17:56Z KåreBot 479 «» > »« 335870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Grande var ikke uvillig, man kunde gærne holde til hos ham, han skulde tale med sin Kone. Det vedtoges at indbyde Paulsberg og Frue som Gæster; Tidemand med Frue og Ole Henriksen var som Bidragsydere selvskrevne. Godt. »Ja, bed hvem Dere vil; men Spillekant Norem vil jeg ikke have i Huset,« sagde Advokaten. »Han drikker sig saa blød og fuld bestandig, at det er en Gru; min Kone frabeder sig ham, det ved jeg.« Nej, saa kunde ikke Rummelen holdes hos Grande. Gik det nemlig an at udelade Norem? I den almindelige Raadvildhed tilbød Milde sit Atelier. Vennerne smagte paa det. Jo, det var sandelig et udmærket Indfald, man kunde ikke faa bedre Lokale, stort og frit som en Lade, med to koselige Siderum. Godt, altsaa Mildes Atelier. Slaget skulde staa om et Par Dage. De fire Herrer gik op til Irgens, drak hans Kognak og gik ud igen. Advokaten vilde hjem, han følte sig lidt stødt, denne Afgørelse med Atelieret smagte ham ikke. Naa, han kunde jo udeblive fra hele Selskabet. Ialfald sagde han nu Farvel og gik. »Men du, Irgens, gaar da vel med os?« spurgte Tidemand.<noinclude><references/></noinclude> 3xpx5jatbuq7g3qtgv387p1d60962t8 104 144816 337121 335059 2026-09-28T11:23:26Z Øystein Tvede 3938 337121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Irgens sagde ikke Nej, han svared slet ikke afslaaende til denne Indbydelse. Rigtignok havde han ikke den bedste Lyst til at komme i ''Grand'' med Tidemand, og desuden ærgred den tykke Milde ham overmaade med sin Familiaritet; men han kunde kanske slippe bort straks efter Middagen. Heri kom forresten Tidemand selv til at hjælpe ham; saasnart han havde rejst sig fra Bordet, betalte han nemlig og tog Afsked med det samme, han skulde et Sted hen. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 5kaz7s971uvaxn48ak3jpro8gd8pjc8 104 144820 335910 335063 2026-09-27T14:24:40Z KåreBot 479 «» > »« 335910 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tidemand beundred engang en liden Lystjagt, som Ole Henriksen ejed. Det var forresten for to Aar siden, da det var bekendt, at Firmaet Tidemand havde lidt et anseligt Tab paa Fiskeeksport. Jagten laa fortøjet lige udenfor Henriksens Lagerhus og vakte dengang almindelig Opsigt ved sin Skønhed. Mastetoppen var forgyldt. Tidemand sagde: »Det er det smukkeste lille Væsen, jeg har set, tro du mig.« Men Ole Henriksen svared beskedent: »Aa, jeg fik vel ikke Tusind Kroner for hende, om jeg skulde sælge hende.« »Jeg giver dig Tusind,« bød Tidemand. Pause. Ole smilte. »Paa staaende Fod?« spurgte han. »Ja, tilfældigvis har jeg det saa.« Dermed tager Tidemand til Lommen og betaler Pengene. Dette foregik ude paa Lageret, hvor alle Betjentene var tilstede. De lo, hvisked, slog Hænderne sammen af Forbauselse. Tidemand gik. Nogle Dage efter kom Ole over til Tidemand og sagde: »Du vil vel ikke tage to Tusind for Jagten?« Tidemand svared: »Har du det paa dig?« »Ja, tilfældigvis.« »Kom med det,« sagde Tidemand.<noinclude><references/></noinclude> g1g3o93p6wt2pfkm64qha4zmjjt77xh 104 144821 335918 335706 2026-09-27T14:26:00Z KåreBot 479 «» > »« 335918 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og Jagten var atter Oles {{. . .|5}} Nu var Tidemand gaaet ned til Ole Henriksen forat drive bort en Time. De to Venner var ikke længer Børn, de behandled hinanden med udsøgt Høflighed og var oprigtigt glade i hinanden. Ole faar fat paa Tidemands Hat og Stok, som han lægger hen paa Pulten, mens han viser Tidemand selv til Sæde i den lille toplads Sofa. »Hvad maa jeg byde?« spurgte han. »Tak, ingenting,« svared Tidemand. »Jeg kommer fra ''Grand'', jeg har netop spist.« Ole satte den flade, tynde Kasse med Havanesere frem og spurgte igen: »Et lidet Glas? En 1812?« »Ja, Tusind Tak alligevel. Men du skal vel ned efter det, det er altfor meget Bryderi.« »Hvor kan du tale om Bryderi!« Ole gik efter en Flaske nede i Kælderen; man kunde ikke se, hvad den var af, Glasset var som grovt Tøj, saa støvet var det. Vinen var kold, den satte Skumperler paa Glasset, og Ole sagde: »Værsaagod, Skaal, Andreas.« De drak. Der blev en Pause. »Jeg kommer egentlig forat gratulere dig,« sagde Tidemand. »Magen til dèt Kup har endnu aldrig jeg giort.«<noinclude><references/></noinclude> 7kg2a4s8wihxqgncl7gjl0ni39o9zfz 104 144823 335933 335066 2026-09-27T14:28:30Z KåreBot 479 «» > »« 335933 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>pakke ned i uhyre Zinktanke, der lukkedes hermetisk. Disse Tanke stod en Maaned urørte, saa førtes de til Norge, hvor de bragtes ind paa Lageret; Tank efter Tank sloges op og solgtes, Kaffen var som ubeskadiget. Firmaet Henriksen tjente paa denne ene Forretning uanede Penge. Tidemand sagde: »Jeg hørte om dette først for et Par Dage siden, og jeg maa sige, jeg blev stolt af det.« »Min heldige Idé er egentlig bare den, at jeg brændte Kaffeen, bragte den til at svede ved et Par Kneb. Men ellers, saa {{. . .|5}}« »Du var vel noksaa spændt paa Udfaldet?« »Ja, jeg kan ikke sige andet.« »Men din Fader, hvad sagde han?« »Han vidste slet ikke om hele Handelen før bagefter. Nej, ham turde jeg ikke indvie i det, han vilde vel have forstødt mig, kan jeg tænke, gjort mig arveløs, he-he.« Tidemand saa paa ham. »Hm. Ja, dette er bra nok, Ole. Men hvis du vil lade, som om Halvdelen af Æren for denne Forretning gaar over paa din Fader, paa Firmaet, saa maa du ikke samtidig fortælle, at din Fader ikke vidste om den før bagefter.« »Ja, lad nu det være godt.« En Betjent kom ind med nok en Tavle med Regnskab paa, han tog Huen af, bukked<noinclude><references/></noinclude> dwk4wjbyzc9gfoz599a3lrb36drbr50 104 144824 335942 335067 2026-09-27T14:30:00Z KåreBot 479 «» > »« 335942 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og lagde Tavlen paa Pulten, bukked igen og gik. Samtidig ringte det i Telefonen. »Undskyld et Øjeblik, Andreas, jeg skal bare {{. . .|5}} Det er formodentlig ikke andet end en Ordre. Hallo.« Ole skrev Ordren ned, ringte og gav den til en Betjent. »Jeg hæfter dig bare bort,« sagde Tidemand. »Nu er her to Tavler, lad os tage en hver, jeg skal hjælpe dig.« »Nej, aldeles ikke,« svared Ole, »du skal da virkelig ikke sætte dig til at arbejde med Tavlerne.« Men Tidemand var allerede begyndt. Disse mærkelige Streger og Tegn i de Halvhundrede Rubriker forstod ogsaa han som ingen Ting og gjorde Regnskabet op paa en Papirlap. De stod paa hver sin Side af Pulten, nu og da sendte de en liden Spøg over til hinanden. »Men vi maa ikke glemme Glassene heller.« »Nej, det har du ogsaa Ret i.« »Dette er sandelig den hyggeligste Dag, jeg har havt paa længe,« sagde Ole. »Synes du det? Jeg sad netop og skulde sige det samme. Jeg kommer altsaa fra Grand men {{. . .|5}} Du, det er sandt, jeg har en Indbydelse til dig, vi skal være sammen paa Torsdag; der er Afskedsfest for Øjen, der kommer nok endel.«<noinclude><references/></noinclude> 4jyzolxh2f7sxgh4hl1yd5iyr7zavfm 337122 335942 2026-09-28T11:26:01Z Øystein Tvede 3938 337122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og lagde Tavlen paa Pulten, bukked igen og gik. Samtidig ringte det i Telefonen. »Undskyld et Øjeblik, Andreas, jeg skal bare {{. . .|5}} Det er formodentlig ikke andet end en Ordre. Hallo.« Ole skrev Ordren ned, ringte og gav den til en Betjent. »Jeg hæfter dig bare bort,« sagde Tidemand. »Nu er her to Tavler, lad os tage en hver, jeg skal hjælpe dig.« »Nej, aldeles ikke,« svared Ole, »du skal da virkelig ikke sætte dig til at arbejde med Tavlerne.« Men Tidemand var allerede begyndt. Disse mærkelige Streger og Tegn i de Halvhundrede Rubriker forstod ogsaa han som ingen Ting og gjorde Regnskabet op paa en Papirlap. De stod paa hver sin Side af Pulten, nu og da sendte de en liden Spøg over til hinanden. »Men vi maa ikke glemme Glassene heller.« »Nej, det har du ogsaa Ret i.« »Dette er sandelig den hyggeligste Dag, jeg har havt paa længe,« sagde Ole. »Synes du det? Jeg sad netop og skulde sige det samme. Jeg kommer altsaa fra ''Grand'' men {{. . .|5}} Du, det er sandt, jeg har en Indbydelse til dig, vi skal være sammen paa Torsdag; der er Afskedsfest for Øjen, der kommer nok endel.«<noinclude><references/></noinclude> 3hd95kpfonpg947ez120mo2l5gsbjiv 104 144825 335951 335068 2026-09-27T14:31:30Z KåreBot 479 «» > »« 335951 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Saa? Hvor skal den være?« »Hos Milde, i Atelieret. Du kommer vel?« »Ja, naturligvis, jeg kommer nok.« De gik tilbage til Pulten og skrev. »Herregud, husker du i gamle Dage, da vi sad paa Bænk sammen!« sagde Tidemand. »Vi havde ikke Skæg nogen af os da, jeg synes, det er bare nogle Maaneder siden, saa tydeligt husker jeg det.« Ole lagde Pennen ned. Regnskabet var færdigt. »Jeg vilde gærne sige dig noget {{. . .|5}} du skal tilgive mig, Andreas, hvis jeg støder dig {{. . .|5}} Nej, smag paa Vinen, kære gør det. Jeg vil gaa efter en anden Flaske, dette er virkelig ikke Vin for Fremmede.« Dermed var Ole ude af Døren, han saa ganske forvirret ud. »Hvad gik der af ham?« tænkte Tidemand. Ole kom tilbage med en ny Flaske, lodden som Fløjl, med lange Traade af Spindel efter sig. Han trak den op. »Jeg ved ikke, hvordan den er,« sagde han og lugted til Glasset. »Skønt, smag paa den, den er virkelig {{. . .|5}} Jeg tror, du vil synes om den, Aarstallet har jeg glemt, den er gammel.« Tidemand lugted ogsaa, nipped, satte Glasset ned og saa paa Ole.<noinclude><references/></noinclude> kq1s85aym1rmx3g1xh413brwkkdex0b 104 144826 335960 335069 2026-09-27T14:33:00Z KåreBot 479 «» > »« 335960 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Ikke sandt, den er ikke saa gal?« »Nej,« svared Tidemand, »den er ikke det. Du skulde ikke have gjort dette for min Skyld, Ole.« »He, har man hørt Magen, en Flaske Vin {{. . .|5}}« Pause. »Jeg syntes, du vilde sige mig noget?« spurgte Tidemand. »Ja, det vil sige, jeg vilde ikke egentlig det heller, men.« Ole gik hen og lukked Døren af. »Jeg tænkte bare, at du selv ikke vidste om det, og saa vilde jeg dog fortælle dig, at man skumler dig ned, rent ud rakker dig til, ja. Og du ved ikke om det.« »Rakker man mig til? Ja, hvad siger man da?« »Nej, det kan du hæve dig over, hvad man siger, det er ikke dét, som det kommer an paa. Man siger, at du forsømmer din Kone, du gaar paa Restaurationer endda, skønt du er en gift Mand, du lader hende gaa sin Vej, mens du bare driver om efter dit Hoved. Du kan hæve dig over det, hører du. Men rent ud sagt: hvorfor spiser du ogsaa ude og holder dig paa Restaurationerne saa meget? Ikke fordi jeg vil bebrejde dig det, men {{. . .|5}} Ja, det var ikke mer. Nej, denne Vin er sandelig ikke at foragte, kender jeg. Smag engang, hvis det ikke er dig imod {{. . .|5}}«<noinclude><references/></noinclude> 8rz4h5iq87mu1wfxshd42d34e0eedxc 104 144827 335967 335070 2026-09-27T14:34:10Z KåreBot 479 «» > »« 335967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tidemands Øjne var pludselig blevne skarpe og klare. Han rejste sig, gjorde et Par Slag frem og tilbage paa Gulvet og gik saa tilbage til Sofaen og satte sig igen. »Det forundrer mig ikke, at Folk snakker slig om mig,« sagde han. »Jeg har selv gjort mit bedste forat sætte Snakket i Gang, det ved alene jeg. Det kan forresten være det samme med alt.« Tidemand trak paa Skulderen og rejste sig igen. Drivende frem og tilbage paa Gulvet, stirrende ret frem, mumled han atter og atter, at det gærne kunde være det samme med alt. »Men kære Mand, jeg sagde jo, at det var en Nederdrægtighed, som du kunde hæve dig over,« indvendte Ole. »Det er ikke rigtigt, naar man tror, at jeg forsømmer Hanka,« vedblev Tidemand; »men jeg vil lade hende faa Fred, forstaar du. Ja. Hun skal faa gøre, som hun vil, det er en Aftale, ellers gaar hun sin Vej.« Under det følgende sætter han sig og rejser sig igen med smaa Mellemrum; han er meget bevæget. »Jeg fortæller dig dette, Ole, det er for første Gang, jeg kommer heller aldrig til at gentage det til nogen. Men det skal du vide, at jeg gaar ikke paa Restaurationer med min gode Vilje. Hvad skal jeg gøre hjemme? Hanka er ikke hjemme, der er ingen Mad, jeg ser ikke et Menneske i Stuerne. Ved venskabelig<noinclude><references/></noinclude> fsj4m6dxx6k8f2wewdng1tdlqsczyg3 104 144828 335977 335708 2026-09-27T14:35:50Z KåreBot 479 «» > »« 335977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Overenskomst har vi ophævet vor Husholdning. Ser du nu, hvorfor jeg gaar paa Restaurationer? Jeg er ikke min egen Herre, jeg holder mig i Kontoret og i ''Grand'', jeg træffer mine Bekendte, hvoriblandt ogsaa hun er, vi sidder om et Bord og har det hyggeligt. Hvad skulde jeg saa gøre hjemme, sig mig det? Hanka hun er i ''Grand'', vi sidder ved det samme Bord, ofte ret overfor hinanden og rækker hinanden et Glas, en Karaffel. Andreas, kan hun sige, vær saa venlig at forlange et Glas til Milde ogsaa. Og selvfølgelig forlanger jeg et Glas til Milde. Det er mig kært, jeg blir rød ved det. Jeg har næsten ikke set dig idag, siger hun da til mig, du gik ud saa tidlig imorges. Jo, det er en dejlig Ægtemand maa I tro! Og saa ler hun. Det fryder mig at høre hende spøge, og jeg spøger med: Hvem i Alverden kan vente til du har gjort Toilette, naar man har et Kontor paa fem Mand? siger jeg. Men Sandheden er, at jeg kanske ikke har set hende i det sidste Par Dage. Forstaar du nu, hvorfor jeg gaar paa Restaurationer? Jeg vil træffe hende efter to Dages Forløb og hilse paa mine Venner, som forkorter mig Tiden paa bedste Maade. Men naturligvis, alt er skeet efter den allervenligste Overenskomst, tro blot ikke noget andet, jeg finder det fortræffeligt, maa du vide. Det er Vanen.«<noinclude><references/></noinclude> lonyet6xgn0i2mqqv6msx1s0ilvb8mv 104 144829 335988 335709 2026-09-27T14:37:40Z KåreBot 479 «» > »« 335988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ole Henriksen sad med gabende Mund. Han sagde forbauset: »Er Sammenhængen den? Jeg troed ikke, at der var {{sp|sa|a}} meget ivejen mellem Dere to netop.« »Hvad saa? Finder du det saa besynderligt, at hun gærne vil være sammen med Kliken? Det er dog bekendte Mænd allesammen, bare Kunstnere og Digtere, Folk, som betyder noget. Det er jo, ret beset, noget andet end os, Ole, vi vil jo gærne være sammen med dem selv ogsaa. Ivejen, siger du? Nej, forstaa mig ret, der er heller egentlig ingenting ivejen forsaavidt. Det gaar udmærket. Jeg kunde ikke altid komme til præcis Tid hjem fra Kontoret, vel, jeg gik til Restaurationen og spiste. Hanka kunde ikke gøre sig latterlig og føre Bord bare for sig selv alene, godt, hun kom ogsaa efter til Restaurationen. Nu, vi gaar ikke til samme Sted hver Dag, stundom træffer vi ikke hinanden. Men hvad, det gør ikke noget.« Pause. Tidemand luder Hovedet ned og støtter det mod Haanden. Ole spurgte: »Men hvem begyndte dette Spil? Hvem foreslog det?« »He, ja, tror du virkelig, at det var mig? Skulde jeg kanske sige til min Kone: nu faar du gaa hen til en eller anden Restauration, Hanka, saa at jeg kan finde Huset tomt, naar jeg kommer<noinclude><references/></noinclude> m46ev0xweo108n5a5joktaw0q2mbrpr 104 144830 335995 335073 2026-09-27T14:38:50Z KåreBot 479 «» > »« 335995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hjem til Middag; skulde jeg sige det? Men som sagt, det gaar udmærket nu ogsaa, det er ikke derfor {{. . .|5}} Hvad siget du til det, at hun ikke engang regner sig for gift? Nej, det kan du simpelthen ikke sige noget til. Jeg talte med hende, sagde saadan og saadan, en gift Kone, Hus og Hjem, og hun svared: Gift, siger du? det er nu nærmest en Overdrivelse! Hvad mener du om det, at det er en Overdrivelse? Jeg gentager det derfor aldrig til hende, hun er ikke gift, det overlader jeg til hende. Hun bor nu og da der, hvor jeg bor, vi ser til Børnene, gaar ind og ud af Dørene og skilles igen. Det gør ikke noget, saalænge hun er glad ved det.« »Det er jo latterligt!« sagde Ole med et »Jeg forstaar ikke {{. . .|5}} Tror hun, at du er en Handske, som hun kan kaste fra sig? Hvorfor sagde du hende ikke det?« »Naturligvis, det har jeg sagt. Men hun vilde skilles. Ja. To Gange. Hvad skulde jeg gøre da? Jeg er ikke saa lykkelig at kunne løsrive mig med en Gang, det kommer senere om en Tid. Hun har forresten Ret, naar hun taler om at ville skilles, det er mig, som modsætter mig det, det kan hun bebrejde mig. Hvorfor jeg ikke har sagt hende Alvor og Punktum? Du gode Gud, men hun vilde jo gaa! Hun sagde det ganske rent ud, og jeg forstod det, det har hændt to Gange. Forstaar du mig?«<noinclude><references/></noinclude> jbwsfyskvatobvkq7vjikg53gbs18d1 104 144831 336004 335074 2026-09-27T14:40:20Z KåreBot 479 «» > »« 336004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Ja, det gør jeg.« De to Mænd sad tause en Stund. Ole spurgte stille: »Ja, har da din Kone {{. . .|5}} jeg mener: er hun kanske glad i en anden?« »Selvfølgelig,« svared Tidemand. »Det kommer over én {{. . .|5}}« »Du ved ikke, hvem det er?« »Skulde jeg ikke vide, hvem det er! Men det siger jeg ikke, aldrig. Jeg ved det ikke engang, hvor skulde jeg vide det ifra? Desuden er hun næppe glad i nogen anden heller, hvorledes kan man vide en slig Ting? Tror du kanske, at jeg er skinsyg? Indbild dig bare ikke noget, Ole, jeg forstaar da Gudskelov at holde paa min Fornuft, efter fattig Lejlighed. Kortsagt: hun er ikke, som Folk mistænker hende for, glad i nogen anden, det hele er bare et Lune af hende. Om kort Tid kommer hun kanske og siger, at vi skal oprette Husholdning igen og være hos hinanden, det er slet ikke umuligt, siger jeg dig, for jeg kender hende ud og ind. Hun er i det sidste glad i Børnene, jeg har aldrig set nogen være saa glad i Børn, som hun har været i det sidste. Du skulde komme over og se til os engang {{. . .|5}} Husker du, da vi gifted os?« »Ja.« »En nogenlunde passabel Brud, hvad? Ikke egentlig at foragte, synes du vel? Ha-ha-ha,<noinclude><references/></noinclude> plprzdwr1s437ruat1p9flrzvjvd5gt 104 144832 336011 335075 2026-09-27T14:41:30Z KåreBot 479 «» > »« 336011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvad, Ole? Men du skulde se hende nu, jeg mener hjemme, efterat hun er bleven glad i Børnene igen. Det kan ikke siges. Hun bruger en sort Fløjels Kjole {{. . .|5}} Nej, du maa endelig komme over til os engang.« »Ja, Tak, det vil jeg.« »Det minder mig om, at Hanka muligens er hjemme nu, jeg vil høre indom, der kunde kanske være noget paa Færde.« De to Kammerater tømte sine Glas og stod overfor hverandre. »Ja, ja, jeg vil haabe, at det retter sig da,« sagde Ole. »Aa, ja, da, det retter sig nok,« svared Tidemand ogsaa. »Tak for idag, Tusind Tak. Du har været mig en god Ven. Jeg har ikke havt en kærere Stund, saalænge jeg kan mindes.« »Ja, ser du hid igen snart da? Det blir ganske tomt efter dig.« »Ja, jeg ser hid. Hør!« Tidemand standsed ved Døren og vendte sig endnu engang om. »Ja, det, vi har talt om, det siger vi ikke til nogen, hvad? Ikke en eneste Mine paa Torsdag, vi lader som ingenting. Vi er dog ingen Hængehoveder.« Tidemand gik. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> kxf33r77c41ptp4kfdq8ul7nskn3qhu 104 144835 336026 335079 2026-09-27T14:44:00Z KåreBot 479 «» > »« 336026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er nogen Modsigelse mellem dem, er de alligevel højst ivrige: He, var ikke Norge et selvstændigt Land? Javel, havde det da ikke Ret til at optræde suverænt? Aa, vent bare, Præsidenten har lovet at tage sig af det, desuden saa var der nu Valgene {{. . .|5}} Alle var enige, Valgene skulde tale. Ved Universitetet tager tre af Herrerne Afsked og gaar hver sin Vej, de to tilbageblevne driver endnu et Slag tilbage, standser atter ved Grand og udveksler Meninger. Det er Milde og Øjen. Milde er fremdeles ivrig: »Det siger jeg: giver Stortinget Slip denne Gang, saa gaar jeg til Australien. Da blir her ikke værendes.« Øjen er ung og nervøs, hans lille, runde Pigeansigt er blegt og træt, han kniber Øjnene sammen som en Nærsynt, skønt hans Syn er godt, og hans Stemme er blød og spæd: »Jeg forstaar ikke, at alt dette kan interessere Dere saa. Mig er det saa lige meget.« Og Øjen aksler sig lidt, han er ked af Politik. Hans Skuldre skraaner stærkt nedad, som hos en Kvinde. »Naa, ja, jeg vil ikke opholde dig længer heller,« siger Milde. »A propos, har du skrevet noget i det sidste?« »Ja, et Par Prosadigte,« svarer Øjen straks livligere. »Jeg gaar ellers og venter paa at<noinclude><references/></noinclude> 9an6mq3xoikuag2zpwz1njk9v976x3c 337123 336026 2026-09-28T11:32:17Z Øystein Tvede 3938 337123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er nogen Modsigelse mellem dem, er de alligevel højst ivrige: He, var ikke Norge et selvstændigt Land? Javel, havde det da ikke Ret til at optræde suverænt? Aa, vent bare, Præsidenten har lovet at tage sig af det, desuden saa var der nu Valgene {{. . .|5}} Alle var enige, Valgene skulde tale. Ved Universitetet tager tre af Herrerne Afsked og gaar hver sin Vej, de to tilbageblevne driver endnu et Slag tilbage, standser atter ved ''Grand'' og udveksler Meninger. Det er Milde og Øjen. Milde er fremdeles ivrig: »Det siger jeg: giver Stortinget Slip denne Gang, saa gaar jeg til Australien. Da blir her ikke værendes.« Øjen er ung og nervøs, hans lille, runde Pigeansigt er blegt og træt, han kniber Øjnene sammen som en Nærsynt, skønt hans Syn er godt, og hans Stemme er blød og spæd: »Jeg forstaar ikke, at alt dette kan interessere Dere saa. Mig er det saa lige meget.« Og Øjen aksler sig lidt, han er ked af Politik. Hans Skuldre skraaner stærkt nedad, som hos en Kvinde. »Naa, ja, jeg vil ikke opholde dig længer heller,« siger Milde. »A propos, har du skrevet noget i det sidste?« »Ja, et Par Prosadigte,« svarer Øjen straks livligere. »Jeg gaar ellers og venter paa at<noinclude><references/></noinclude> dx4ivt2g3eltqfcrkdpkjbzjrlum4m2 104 144836 336032 335080 2026-09-27T14:45:00Z KåreBot 479 «» > »« 336032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>komme til Thorahus, saa jeg rigtig kan faa begynde for Alvor igen. Du har Ret i det, her i Byen er ikke værendes.« »Naa, ja, jeg mente nu ellers hele Landet, men {{. . .|5}} Ja, du husker altsaa Torsdag Aften i mit Atelier? {{. . .|5}} Sig mig, gamle Ven, har du en Krones Penge paa dig?« Øjen knapper Frakken op og finder frem en Krone. Tak, gamle Ven. Altsaa Torsdag Aften. Kom lidt tidligt, saa du kan give mig et Vink med Ordningen {{. . .|5}} Jøs, Silkefor i Frakken! Og dig kunde jeg bede om bare en Krone. »Jeg beder dig undskylde, hvis jeg fornærmed dig med det.« Øjen smiler og blæser ad Spøgen: »Jeg har nær sagt: ser du andre Klæder nu for Tiden end dem med Silkefor i?« »Død og Pine, hvad giver du for sligt noget?« Og Milde føler paa Frakken. »Nej, det husker jeg ikke, jeg husker ikke Tal, det er ikke mit Fag. Skrædderregninger lægger jeg væk, jeg finder dem hver Gang jeg flytter.« »Ha-ha-ha, en praktisk Maade, yderst praktisk. Ja, du betaler dem ikke, da?« »Nej, det staar i Guds Haand, som man siger. Jo, blir jeg rig engang, saa {{. . .|5}} Forresten, nu skal du gaa. Jeg vil være alene.«<noinclude><references/></noinclude> hh5fiude163jw6ofarf7rmwv4655stk 104 144837 336036 335081 2026-09-27T14:45:40Z KåreBot 479 «» > »« 336036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Naturligvis. Godnat. Men hør, alvorlig talt: hvis du har en Krone til, saa {{. . .|5}}?« Og atter knapper Øjen Frakken op. »Mange Tak, mange Tak. Ja, Dere Digtere! Hvor gaar du hen nu, for Eksempel?« »Jeg kommer vel til at gaa her og se paa Huse en Stund. Jeg kan ikke sove, jeg tæller Vinduer, det er heller ikke saa galt iblandt. Det kan være en ren Nydelse at lade Øjet hvile ved Firkanter, ved rene Linjer. Ja, det forstaar ikke du dig paa.« »Jogu forstaar jeg mig paa det jo. Men jeg mener Mennesker, hvad? Mennesker ogsaa, Kød og Blod, ikke sandt? Det har sin Interesse?« »Ja, mig keder Menneskene, det er Skam at sige det. En dejlig, øde Gade nedover, for Eksempel, har du aldrig lagt Mærke til Skønheden i den?« »Jo, har jeg ikke det! Jeg er ikke blind, vil jeg sige dig. En øde Gade sin Skønhed, sin Charme, den højeste Ynde i sit Slags. Men alt til sin Tid {{. . .|5}} Naa, ja, jeg vil ikke opholde dig længer. Paa Gensyn Torsdag.« Saa hilste Milde med Stokken op til Hatten, vendte om og gik opad Gaden igen. Øjen fortsatte alene sin Gang. Han viste allerede nogle Minutter senere, at han ikke havde tabt al Interesse for Mennesker, han havde løjet paa sig selv. Til den første den bedste Tøs, der<noinclude><references/></noinclude> 1rql1hj30ncvb3hf96xjy6iaaj2y3c2 104 144840 336054 335711 2026-09-27T14:48:40Z KåreBot 479 «» > »« 336054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tykke Tobaksrøg. Dette Halvmørke var sikkert Fru Hankas Opfindelse. Et Par ganske unge Herrer uden Skæg var komne til, pur unge Poeter, Studenter med Artium, som havde lagt Bøgerne paa Hylden siden ifjor. De havde maskinklippet Haar begge to og var aldeles nøgne i Hovedet; den ene bar et lidet Kompas i Urkæden. De var Øjens Kammerater, hans Beundrere og Elever, begge skrev Digte. Foruden disse var der en Mand fra ''Gazetten'', Journalist Gregersen, Litteraten blandt Bladets Medarbejdere, en Mand, som gjorde sine Venner store Tjenester og satte ind i Bladet mangen Notis om dem. Paulsberg offrer ham al mulig Opmærksomhed og taler med ham om hans Artikelrække »Ny Litteratur«, som han finder beundringsværdig. Og Journalisten svarer glad og stolt over denne Anerkendelse. Han har den Vane at forandre Ord, saaledes at de kommer til at lyde snurrigt, og ingen var flinkere end han til at forandre Ord. »Det er noksaa vanskeligt at skrive en saadan Række Aapsæt,« siger han, »der er saa mange Forfattere at tage med, et rent Koas.« Han bringer Paulsberg til at smile ved dette Koas, og de taler videre i bedste Forstaaelse. Advokat Grande og Frue var ikke fremmødt.<noinclude><references/></noinclude> 7mmxs3244o4o2ohv1lkmm8emxg2w6vu 104 144841 336055 335085 2026-09-27T14:48:50Z KåreBot 479 «» > »« 336055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Saa kommer altsaa ikke Advokaten iaften?« siger Fru Hanka Tidemand og nævnte ikke Fruen. »Han furter,« svared Milde og drak med Skuespiller Norem. »Han vilde ikke være sammen med Norem.« Man generer sig ikke, men fortæller løst og fast, drikker og støjer dygtigt. Aa, det var et velsignet Sted Mildes Atelier, saasnart man bare kom derind, havde man Følelsen af at kunne sige og gøre hvad man vilde. Fru Hanka sidder i Sofaen, hun har Øjen ved sin Side. Lige foran hende, paa den anden Side af Bordet, sidder Irgens, Lyset falder fra Lampen ned paa hans flade Bryst. Fru Hanka ser knapt paa ham. Hun har sin Fløjels Dragt paa, hendes Øjne er grønlige, Overlæben er brættet en liden Smule op, man skimter hendes Tænder indenfor og ser, hvor de er hvide. Ansigtet er friskt og hvidt, den smukke Pande skjules ikke af Haaret, hun bærer den dejligt som en Nonne. Et Par Ringe gnistrer paa hendes Hænder, som hun fører op til Brystet. Hun puster dybt og siger over Bordet: »Hvor her er varmt, Irgens.« Irgens rejser sig og gaar hen til et Vindu, som han vil aabne. Men nu protesterer en Stemme, det er Fru Paulsbergs. Nej, ingen<noinclude><references/></noinclude> ck1unf2ojl7xdq0sccmgsf1p22xt57h 104 144842 336056 335086 2026-09-27T14:49:00Z KåreBot 479 «» > »« 336056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>aabne Vinduer, for Guds Skyld, det taalte hun ikke. Kom blot ud af Sofaen, der var koldere længer henne i Rummet. Og Fru Hanka rejser sig fra Sofaen. Hendes Bevægelser er dvælende; naar hun staar opret, er hun som en ung Pige, med kække Skuldre. Hun titter ikke ind i det store, sprukne Spejl, idet hun gaar det forbi, hun lugter heller ikke af Parfume, hun tager tilfældig sin Mand under Armen og driver frem og tilbage med ham, mens man drikker og passiarer henne Bordene. Tidemand taler, han fortæller livligt, lidt forceret om en Ladning Korn, en vis Fürst i Riga, en Toldforhøjelse. Pludselig siger han og bøjer sig lidt over mod sin Kone: »Ja, jeg er rigtig glad idag. Men undskyld, min Ven, dette bryder ikke du dig noget om {{. . .|5}} Saa du Ida, før du gik? Var hun ikke nydelig i hvid Kjole? Ja, naar nu Vaaren kommer, saa skal vi trille hende i Vognen.« »Ja, tænk, ude paa Landet, du! Jeg begynder allerede at længes nu,« sagde Fru Hanka ogsaa helt livlig. »Du maa endelig faa Haven og Marken og Træerne pyntet op. Nej, hvor det skal blive herligt.« Og Tidemand, som ikke venter mindre paa Vaaren end hun, har allerede givet Ordre til at pynte Landstedet, skønt det endnu ikke<noinclude><references/></noinclude> 72212nbl77qetvk7lih1h2w6ypfqdbl 104 144843 336057 335087 2026-09-27T14:49:10Z KåreBot 479 «» > »« 336057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var April. Han var henrykt over sin Kones Glæde og trykker hendes Arm til sig, hans dunkle Øjne lyser op. »Jeg er rigtig glad idag, skal du vide, Hanka. Nu retter det sig nok.« »Ja {{. . .|5}} Hvad retter sig, forresten?« »Nej, nej, ingenting,« svared Manden hurtigt. Han slog om, saa mod Gulvet og fortsatte: »Forretningslivet blusser op igen, Fürst har Ordre til at købe.« Dumrian som han var! Nu havde han for anden Gang forløbet sig og kedet sin Kone med sine Forretninger. Men Fru Hanka bar taalmodig over med ham, ingen kunde have svaret smukkere end hun gjorde: »Ja, det er jo rigtig godt.« Efter disse milde Ord blev han dristigere endnu, han er fuld af Taknemmelighed og vil vise den paa bedste Maade, han smiler med vaade Øjne og siger dæmpet: »Jeg vilde gærne give dig noget i den Anledning, hvis du vil. Det skulde være et Slags Minde. Hvis der var noget, du satte Pris paa, saa {{. . .|5}}?« Fru Hanka ser op paa ham. »Nej, kære, hvad gaar der af dig, min Ven? Jo, forresten, lad mig faa et Par Hundrede Kroner. Tak, mange Tak.«<noinclude><references/></noinclude> lzdzneinpglrzs1e8u0ed1u1pryps5u 104 144844 336058 335088 2026-09-27T14:49:20Z KåreBot 479 «» > »« 336058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saa faar hun Øje paa den gamle Gummigaloche med Spiger og Jærnskrab i og kaster nysgærrigt over den. »Nej, hvad er dette?« raaber hun. Hun slipper sin Mands Arm og bærer Galochen forsigtigt hen til Bordene. »Hvad er dette, Milde?« Hun roder om i Skrabet med sine hvide Fingre, kalder paa Irgens, finder den ene forunderlige Ting efter den anden, som hun holder ivejret og gør et nyt Spørgsmaal over. »Sig mig dog nogen, hvad i Alverden dette er?« Hun havde fundet et Haandtag af en Paraply, som hun straks kaster, derpaa et Papir med en Haarlok i. »Nej, her er Haar ogsaa; vil De bare komme og se.« Milde kom selv til. »Lad være Haarlokken!« sagde han og tog Cigaren ud af Munden. »Hvordan kan den være kommet did? Har man set paa Magen, Haaret af min sidste Kærlighed, om jeg saa maa sige.« Dette var nok til at sætte hele Huset i Latter. Journalisten raabte: »Men har Dere set Mildes Samling af Korsetter? Frem med Korsetterne, Milde!« Og Milde sagde ikke Nej, han gik ind i et af Siderummene efter sin Pakke. Der var baade hvide og brune Korsetter, de hvide var noget graa, og Fru Paulsberg spurgte forundret:<noinclude><references/></noinclude> 6gq5ufo15pd0j8eh7zp7y9hpoghxiao 104 144845 336059 335089 2026-09-27T14:49:30Z KåreBot 479 «» > »« 336059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Men {{. . .|5}} de er jo brugte jo?« Javist var de brugte, he-he, ellers samled nok ikke Milde paa dem. Hvad Affektationsværdi var der i dem ellers? Og Journalisten lo hjærtelig godt, lykkelig over at kunne faa ogsaa dette Ord forvrængt. Men den tykke Milde rulled atter Korsetterne sammen og sagde: »Det er min Specialitet, mit Pund {{. . .|5}} Forresten, hvad Satan staar Dere og glor paa mig for? Det er mine egne Korsetter jo, jeg har selv brugt dem, forstaar Dere ikke det? Jeg brugte dem, da jeg begyndte at blive tyk, jeg snøred mig og troed, at det skulde hjælpe. Ak, det hjalp ikke.« Paulsberg rysted paa Hovedet og klinked med Skuespiller Norem. »Skaal, Norem. Hvad er det for Sludder, at ikke Grande vil være sammen med dig?« »Ja, Gud ved det,« svared Norem allerede halvt fuld. »Har du hørt saa galt? Jeg har ikke fornærmet ham for en Øre.« »Nej, han begynder at blive lidt vigtig i det sidste.« Nu raabte Norem henrykt: »Ja, der kan Dere høre, Paulsberg siger ogsaa, at Grande begynder at blive noget vigtig af sig nu for Tiden. Der kan Dere høre!«<noinclude><references/></noinclude> ojiugehhkwqpej3be2oz06fqpwi6elp 337124 336059 2026-09-28T11:35:32Z Øystein Tvede 3938 337124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Men {{. . .|5}} de er jo brugte jo?« Javist var de brugte, he-he, ellers samled nok ikke Milde paa dem. Hvad Affektationsværdi var der i dem ellers? Og Journalisten lo hjærtelig godt, lykkelig over at kunne faa ogsaa dette Ord forvrængt. Men den tykke Milde rulled atter Korsetterne sammen og sagde: »Det er {{sp|mi|n}} Specialitet, {{sp|mi|t}} Pund {{. . .|5}} Forresten, hvad Satan staar Dere og glor paa mig for? Det er mine egne Korsetter jo, jeg har selv brugt dem, forstaar Dere ikke det? Jeg brugte dem, da jeg begyndte at blive tyk, jeg snøred mig og troed, at det skulde hjælpe. Ak, det hjalp ikke.« Paulsberg rysted paa Hovedet og klinked med Skuespiller Norem. »Skaal, Norem. Hvad er det for Sludder, at ikke Grande vil være sammen med dig?« »Ja, Gud ved det,« svared Norem allerede halvt fuld. »Har du hørt saa galt? Jeg har ikke fornærmet ham for en Øre.« »Nej, han begynder at blive lidt vigtig i det sidste.« Nu raabte Norem henrykt: »Ja, der kan Dere høre, Paulsberg siger ogsaa, at Grande begynder at blive noget vigtig af sig nu for Tiden. Der kan Dere høre!«<noinclude><references/></noinclude> e7n4dlp3f96ljg8eg0aqpzq9ndi8ama 104 144846 336060 335090 2026-09-27T14:49:40Z KåreBot 479 «» > »« 336060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Alle var enige. Paulsberg sagde overmaade sjælden saa meget; klog og uudgrundelig sad han der og lytted uden af blande sig i Passiaren; han havde alles Respekt. Kun Irgens mente at kunne byde ham Stangen, altid skulde nu han være fremme med sine Indsigelser. »Jeg forstaar ikke, at dét er noget, som Paulsberg kan afgøre,« sagde han. Man saa forbauset paa ham. Jasaa, ikke det? Kunde ikke Paulsberg afgøre det? He-he, saa det kunde han ikke? Men hvem kunde saa afgøre det? »Irgens,« svared Paulsberg med ironisk Alvor. Irgens saa hen paa ham, de fiksered hinanden skarpt. Fru Hanka traadte imellem, satte sig lige midt imellem dem paa en Stol og begyndte at tale med Øjen. »Hør,« raabte hun lidt efter, »Øjen vil læse sine sidste Ting for os, et Par Prosadigte.« Saa satte man sig tilrette og belaved sig paa at høre. Øjen havde sine Prosadigte med, han tog dem op af Lommen, og hans Hænder skalv. »Ja, jeg maa bede Dere om at være overbærende,« sagde han. Men da lo de to unge Studenter, Poeterne med det maskinklippede Haar, og han med Kompasset i Urkæden sagde beundrende:<noinclude><references/></noinclude> hyjp772g1fkjbzpb8oe1a01th227m1e 104 144847 336061 335712 2026-09-27T14:49:50Z KåreBot 479 «» > »« 336061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Ja, skal man være overbærende mod Dem, saa! Hvad skal man da sige om os?« »Hys, stille!« »Dette er noget, som hedder {{sp|Dødsdøm|t}},« siger Øjen og begynder. Jeg har længe tænkt, at hvis min hemmeligste Brøde blev bekendt {{. . .|5}} Tys! Ja, tys! Men saa vilde jeg blive dødsdømt. Og jeg vilde sidde i Fængslet og vide med mig selv, at jeg skulde være saa rolig, saa overlegen i Afgørelsens Stund. Jeg vilde stige opad Trinnene til Skafottet, smile og bede ydmygt alle om Lov til at tale et Ord. Og saa skulde jeg tale. Jeg vilde bede alle om at lære gode Ting ved min Død. En Tale fra mit Hjærte, og der staa Luer ud af den, naar jeg sagde Farvel tilslut {{. . .|5}} Nu er min hemmeligste Brøde bekendt. Ja! Og jeg er bleven dødsdømt. Og jeg har siddet saa længe i Fængsel, at min Kraft er knækket. Jeg stiger opad Trinnene til Skafottet; men der er Sol idag, og jeg faar Taarer i Øjnene.<noinclude><references/></noinclude> 746iak3rzrtlth80tvfk59zik4xu5gs 104 144850 336062 335094 2026-09-27T14:50:00Z KåreBot 479 «» > »« 336062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Stilhed og Mørke. En pustende Stumhed fra Folkemasserne {{. . .|5}} Naadige gud! Vis mig en Barmhjærtighed, tag Bindet af. Naadige Gud! Jeg er dit Kryb, tag Bindet af. * Det var ganske Stille i Atelieret. Øjen drak af sit Glas. Maleren Milde sad og graved en Madflæk af sin Vest og forstod ikke det mindste; han strakte sit Glas over mod Journalisten, klinked og sagde hviskende: »Skaal.« Fru Hanka talte først, hun smilte til Øjen og sagde: »Ja, De Øjen, De Øjen! Hvor det dirrer, det De skriver! Pustende Stumhed fra Folkemasserne, – jeg hører den, fornemmer den. Hvor det er godt, synes jeg.« Allesammen syntes, det var godt, og Øjen blev helt bevæget. Det klædte hans unge Ansigt at være lykkeligt. »Det er nu bare en Stemning,« sagde han. Han vilde gærne have hørt Paugsbergs særlige Mening, men Paulsberg taug. »Men hvordan kan De finde paa at vælge Dem slige Æmner? Jeg mener, disse Digte i Prosa? Ja, ja, ja, hvor det er godt!«<noinclude><references/></noinclude> 4zxskm0hjpfc8iux4sjckjx1m1qjso0 337125 336062 2026-09-28T11:38:39Z Øystein Tvede 3938 337125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Stilhed og Mørke. En pustende Stumhed fra Folkemasserne {{. . .|5}} Naadige gud! Vis mig en Barmhjærtighed, tag Bindet af. Naadige Gud! Jeg er {{sp|di|t}} Kryb, tag Bindet af. Det var ganske Stille i Atelieret. Øjen drak af sit Glas. Maleren Milde sad og graved en Madflæk af sin Vest og forstod ikke det mindste; han strakte sit Glas over mod Journalisten, klinked og sagde hviskende: »Skaal.« Fru Hanka talte først, hun smilte til Øjen og sagde: »Ja, De Øjen, De Øjen! Hvor det dirrer, det De skriver! Pustende Stumhed fra Folkemasserne, – jeg hører den, fornemmer den. Hvor det er godt, synes jeg.« Allesammen syntes, det var godt, og Øjen blev helt bevæget. Det klædte hans unge Ansigt at være lykkeligt. »Det er nu bare en Stemning,« sagde han. Han vilde gærne have hørt Paugsbergs særlige Mening, men Paulsberg taug. »Men hvordan kan De finde paa at vælge Dem slige Æmner? Jeg mener, disse Digte i Prosa? Ja, ja, ja, hvor det er godt!«<noinclude><references/></noinclude> l764dte2ild5vb3mam6iwe2w7fqhcen 104 144851 336063 335095 2026-09-27T14:50:10Z KåreBot 479 «» > »« 336063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Det er nu mit Naturel,« svared Øjen. »Jeg bryder mig ikke om Romaner, alt opstaar i mig som Vers. Ja, med eller uden Rim, men altid som Vers. I det sidste rimer jeg heller aldrig mer.« »Hvorledes er De egentlig nervøs?« spurgte Fru Hanka med sin milde Stemme. »Det er da sørgeligt, De maa absolut se at blive bra igen nu.« »He-he, ja, jeg skal prøve {{. . .|5}} Jo, det er for Eksempel saaledes, at jeg farer sammen, gør Ryk paa mig, slider mig istykker. Jeg holder ikke af at gaa paa Gulvtæpper, for om der skulde falde noget ned for mig, saa finder jeg det ikke igen. Aldrig! Jeg hører ikke, at det falder, og jeg kommer ikke i Tanke om at søge efter det. Der ligger det da. Kan De tænke Dem noget utaaleligere, end at der ligger det, og De gaar ifra det? Derfor pines jeg bestandig, naar jeg træder paa Gulvtæpper, jeg tager fat paa mig selv og holder Hænderne over Lommerne, jeg fikserer skarpt mine Vesteknapper, for ikke at miste nogen af dem, og jeg vender mig rundt mange Gange forat se, om jeg ikke kunde have sluppet ned en eller anden Genstand {{. . .|5}} Saa kan man have andre Ting at trækkes med, man plages af sære Paafund. Jeg sætter Vandglasset paa den yderste Kant af<noinclude><references/></noinclude> 14z8fj8t3tixdlefcj6ntcptb5nqrb7 104 144853 336064 335097 2026-09-27T14:50:20Z KåreBot 479 «» > »« 336064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>træffer De en Mand, en eller anden Bekendt, som De giver Dem til at tale med. Saa hænder det under denne Passiar, at De pludselig kommer i Tanke om noget behageligt, noget, som De kanske skal faa, noget, som De vil tænke over igen siden og rigtig delikatere Dem med. Men mens De staar og taler med Manden, glemmer De dette behagelige, glemmer ved Gud den hele behagelige Tanke og kan aldrig komme paa den senere heller. Saa kommer Smærten, Lidelsen, man martres ved at være gaaet glip af denne fine og hemmelige Nydelse, som man kunde have havt i al Sødhed, uden Møje, uden Udgift.« »Ja. Det er besynderligt {{. . .|5}} Men nu kommer De altsaa ud paa Landet, ud i Granskogen, saa vil det gaa over,« sagde Fru Hanka ganske som en Moder. Milde stemte i med: »Ja, det vil det. Og tænk paa os, naar du kommer i dit Rige.« »Du træffer ogsaa Endre Bondesen deroppe,« bemærker Journalisten. »Han er bosat der, driver Sagføreri og Politik. Den Pokkers Bondesen, næste Gang blir han sikkert valgt.« Ole Henriksen havde hele Tiden siddet stille paa sin Stol, talt nu og da i al Stilhed med sin Nabo eller tiet helt og røgt Cigarer. Ogsaa han var kendt ved Thorahus, han gav<noinclude><references/></noinclude> pze1m6517ewqry5kt237ug3oiq5u1ck 104 144854 336065 335098 2026-09-27T14:50:30Z KåreBot 479 «» > »« 336065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Øjen et Vink om at besøge Sorenskrivergaarden, den laa blot en Fjerdings Vej fra Thorahus. Man roed over et Vand, tæt Granskog til alle Sider, Sorenskrivergaarden lyste som et lidet hvidt Marmorslot inde i Skogkanten. »Hvor ved du det ifra?« spurgte Irgens, som blev ganske forbauset over at høre Ole Henriksen tale. »Jeg har gaaet Fodtur der,« svared Ole lidt forlegent. »Vi var forresten to, den anden var en Akademikammerat. Vi var indom paa Sorenskrivergaarden og fik Mælk.« »Skaal, Hr. Akademiker,« raabte Journalisten spydigt. »Du maa endelig ro derover,« fortsatte Ole Henriksen; »Sorenskriver Lynums er overordentlig elskværdige Folk. Der er ovenikøbet en ung Datter i Huset, hvis du bryder dig om at blive forelsket,« lagde han smilende til. »He-he, nej, hvad andet man kan beskylde Øjen for, Damerne lader han i Fred,« sagde Skuespiller Norem god og fuld. »Skaal, Hr. Akademiker,« skreg Journalisten paany. Ole Henriksen saa paa ham. »Er det mig, du mener?« spurgte han. »Jagu mener dig ja, selvfølgeligmang, he-he. Har du ikke været paa Akademiet? Naavel, er du da ikke Akademiker?«<noinclude><references/></noinclude> 532d753xwvflu22povelhe2j8chtu1s 104 144855 336066 335100 2026-09-27T14:50:40Z KåreBot 479 «» > »« 336066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ogsaa Journalisten var bleven stærkt hed i Hovedet. »Det er nu bare paa Handelsakademi jeg har været,« sagde Ole. »Ja, ja, du er Kræmmer, ganske vist. Men det er ikke noget at skamme sig for. Vel, Tidemand? Er det noget at skamme sig for at være Kræmmer? Jeg siger netop, at det er ikke noget at skamme sig for. Vel?« Tidemand svared ikke. Journalisten holdt naragtig fast paa sit Spørgsmaal, han slog Rynker i Panden og tænkte bare paa denne ene Ting, for ikke at glemme, hvad han havde spurgt om. Han begyndte at blive vred, han brøled paa Svar. Fru Hanka sagde pludselig med rolig Stemme: »Saa, stille nu! Øjen vil læse sit andet Digt.« Baade Paulsberg og Irgens gjorde i Hemmelighed en Grimase, men ingen af dem sagde noget; Paulsberg nikked endog opmuntrende. Da der blev lidt stille, rejste Øjen sig, traadte noget tilbage og sagde: »Dette kan jeg udenad. Det hedder {{sp|Kærlighedens Mag|t}}.« * Vi kørte i Jærnbane gennem en fremmed Egn, fremmed for mig, fremmed for hende.<noinclude><references/></noinclude> d8i49r6dji19b1h9vtjurdugjt300rz 337126 336066 2026-09-28T11:40:25Z Øystein Tvede 3938 337126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ogsaa Journalisten var bleven stærkt hed i Hovedet. »Det er nu bare paa Handelsakademi jeg har været,« sagde Ole. »Ja, ja, du er Kræmmer, ganske vist. Men det er ikke noget at skamme sig for. Vel, Tidemand? Er det noget at skamme sig for at være Kræmmer? Jeg siger netop, at det er ikke noget at skamme sig for. Vel?« Tidemand svared ikke. Journalisten holdt naragtig fast paa sit Spørgsmaal, han slog Rynker i Panden og tænkte bare paa denne ene Ting, for ikke at glemme, hvad han havde spurgt om. Han begyndte at blive vred, han brøled paa Svar. Fru Hanka sagde pludselig med rolig Stemme: »Saa, stille nu! Øjen vil læse sit andet Digt.« Baade Paulsberg og Irgens gjorde i Hemmelighed en Grimase, men ingen af dem sagde noget; Paulsberg nikked endog opmuntrende. Da der blev lidt stille, rejste Øjen sig, traadte noget tilbage og sagde: »Dette kan jeg udenad. Det hedder {{sp|Kærlighedens Mag|t}}.« Vi kørte i Jærnbane gennem en fremmed Egn, fremmed for mig, fremmed for hende.<noinclude><references/></noinclude> flsvo5xzqc7jbayrhxlw3mqph0kcoav 104 144856 336067 335101 2026-09-27T14:50:50Z KåreBot 479 «» > »« 336067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Vi var ogsaa fremmede for hinanden vi to og havde aldrig set hinanden før. Hvorfor sidder hun saa stille mon? tænkte jeg. Og jeg bøjed mig over mod hende og sagde, mens mit Hjærte klapped: »Sørger De over noget, Frøken? Har De en Ven tilbage efter Dem dér, hvor De kommer fra, en meget god Ven?« »O, ja,« svared hun, »en meget god Ven.« »Og nu sidder De og kan ikke glemme denne Ven mere?« sagde jeg. Og hun svared og rysted sørgmodigt paa Hovedet: »Nej, nej, jeg glemmer ham ikke.« Hun taug. Hun havde ikke set paa mig, mens hun talte. »Maa jeg veje Deres Flætte i Haanden engang,« sagde jeg saa. Hvilken dejlig Flætte, saa saare skøn, som den er!« »Min Ven har kysset den,« svared hun og stødte min Haand tilbake. »Tilgiv mig,« sagde jeg da, og mere og mere klapped mit Hjærte, »maa jeg ikke engang se Deres Guldring, den er blank af Guld og rigtig saare skøn den ogsaa, jeg kunde ville se den nøje og glæde mig over den for Deres Skyld.« Men hun svared Nej ogsaa hertil og sagde: »Min Ven har givet mig den.«<noinclude><references/></noinclude> 6o1e4q9u3nahhf5q387xoocuzpsht36 104 144857 336068 335102 2026-09-27T14:51:00Z KåreBot 479 «» > »« 336068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saa flytted hun sig end længer bort fra mig. »Tilgiv mig da,« sagde jeg {{. . .|5}} Der gaar en Tid, Toget ruller, Vejen er saa lang, saa lang og trættende, vi har intet at foretage os paa nogen Maade andet end at lytte til Hjulenes Larm. Et Lokomotiv farer os forbi, det lyder som Jærn i Jærn, og jeg farer sammen, men det gør ikke hun, saa meget tænker hun vel paa sin Ven. Og Toget ruller. Saa for første Gang ser hun hen paa mig, og hendes Øjne er sært blaa. »Her blir mørkere?« siger hun. »Vi nærmer os en Tunnel,« svarer jeg. Og vi kørte gennem Tunnellen. Saa gik en Tid igjen. Utaalmodig ser hun atter hen paa mig og siger: »Jeg synes, det mørkner igen?« »Vi er ved den anden Tunnel, der er tre Tunneller ialt,« svared jeg. »Jeg har et Kort, vil De se?« »Jeg er bange,« sagde hun og flytted sig nærmere hen til mig. Jeg sagde ikke noget hertil. Hun spurgte smilende: »Tre Tunneller, sagde De? Har vi endnu en, foruden denne?« »Ja, endnu en.« Vi kommer ind i Tunnellen, og jeg føler, at hun er mig aldeles nær, hendes Haand berører<noinclude><references/></noinclude> nmzg3x5wnr4i19ls5da8a2il6kic404 337127 336068 2026-09-28T11:41:21Z Øystein Tvede 3938 337127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saa flytted hun sig end længer bort fra mig. »Tilgiv mig da,« sagde jeg {{. . .|5}} Der gaar en Tid, Toget ruller, Vejen er saa lang, saa lang og trættende, vi har intet at foretage os paa nogen Maade andet end at lytte til Hjulenes Larm. Et Lokomotiv farer os forbi, det lyder som Jærn i Jærn, og jeg farer sammen, men det gør ikke hun, saa meget tænker hun vel paa sin Ven. Og Toget ruller. Saa for første Gang ser hun hen paa mig, og hendes Øjne er sært blaa. »Her blir mørkere?« siger hun. »Vi nærmer os en Tunnel,« svarer jeg. Og vi kørte gennem Tunnellen. Saa gik en Tid igjen. Utaalmodig ser hun atter hen paa mig og siger: »Jeg synes, det mørkner igen?« »Vi er ved den anden Tunnel, der er tre Tunneller ialt,« svared jeg. »Jeg har et Kort, vil De se?« »Jeg er bange,« sagde hun og flytted sig nærmere hen til mig. Jeg sagde ikke noget hertil. Hun spurgte smilende: »Tre Tunneller, sagde De? Har vi endnu en, foruden denne?« »Ja, endnu en.« Vi kommer ind i Tunnellen, og jeg føler, at hun er mig aldeles nær, hendes Haand berører<noinclude><references/></noinclude> okjit2fed5kwule3lkh50eh1bonvdf9 104 144858 336069 335103 2026-09-27T14:51:10Z KåreBot 479 «» > »« 336069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>min Haand. Saa lysner det atter, og vi er ude i det Fri igen. Vi kører et Kvarter. Hun sidder mig nu saa nær, at jeg føler hendes Varme mod mig. »De maa gærne veje min Flætte,« siger hun, »ja, De maa ogsaa gærne se min Guldring, her er den.« Jeg vejed hendes Flætte og tog ikke imod Ringen, fordi hendes Ven havde givet hende den. Hun smilte derover og bød mig den ikke mere. »De har saa hede Øjne, og hvor Deres Tænder er hvide,« sagde hun og blev forvirret. »Jeg er bange for den sidste Tunnel, hold min Haand, naar den kommer. Nej, nej, hold ikke min Haand, det mener jeg ikke, jeg spøger; men tal til mig.« Jeg loved at gøre, hvad hun bad mig om. Nogle Minutter efter lo hun og sagde: »Jeg var ikke bange for de andre Tunneller, kun denne er jeg bange for.« Hun saa paa mit Ansigt, hvad jeg vel kunde ville svare til dette, og jeg sagde: Denne er ogsaa den længste, den er uhyre lang.« Hendes Forvirring var nu paa sit højeste. »Men nej, der kommer jo ingen Tunnel,« raabte hun, »De narrer mig, der er ingen Tunnel?«<noinclude><references/></noinclude> qhrsrsgdaa2il9rps1il9p5xmmimv1z 104 144859 336070 335104 2026-09-27T14:51:20Z KåreBot 479 «» > »« 336070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Jo, det er der, en sidste Tunnel, se selv.« Og jeg pegte i mit Kort. Men hun vilde intet se og vilde intet høre. »Nej, nej, der er ingen, og jeg siger Dem, der er ingen. Men tal til mig, hvis der er en,« sagde hun fremdeles. Hun lagde sig tilbage i Sædet, halvlukked Øjnene og smilte derved. Saa piber Toget, jeg ser ud, vi nærmer os det gabende Hul. Jeg husked, at jeg havde lovet at tale til hende, jeg bøjer mig forover, og da føler jeg i Mørke hendes Arme om min Hals. »Tal til mig, tal til mig, jeg er saa bange,« hvisker hun med klappende Hjærte. »Men hvorfor taler De ikke til mig?« Jeg følte godt, at hendes Hjærte klapped, og i det samme lagde jeg min Mund tæt ind til hendes Øre og sagde ind i hende: »Nu glemmer De jo Deres Ven?« Hun lytted, hun sittred og slap min Hals i samme Sekund, stødte mig bort fra sig med begge Hænder og kasted sig selv langt henad Sædet. Jeg sad tilbage. Jeg hørte, at hun begyndte at hulke inde i Mørket. * »Dette var Kærlighedens Magt,« slutted Øjen. Atter var der stille i Atelierer. Milde sad endnu med gabende Mund.<noinclude><references/></noinclude> 50nkelcukze0m0nf4gcb3ijtolty9cv 337128 336070 2026-09-28T11:42:41Z Øystein Tvede 3938 337128 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Jo, det er der, en sidste Tunnel, se selv.« Og jeg pegte i mit Kort. Men hun vilde intet se og vilde intet høre. »Nej, nej, der er ingen, og jeg siger Dem, der er ingen. Men tal til mig, hvis der er en,« sagde hun fremdeles. Hun lagde sig tilbage i Sædet, halvlukked Øjnene og smilte derved. Saa piber Toget, jeg ser ud, vi nærmer os det gabende Hul. Jeg husked, at jeg havde lovet at tale til hende, jeg bøjer mig forover, og da føler jeg i Mørke hendes Arme om min Hals. »Tal til mig, tal til mig, jeg er saa bange,« hvisker hun med klappende Hjærte. »Men hvorfor taler De ikke til mig?« Jeg følte godt, at hendes Hjærte klapped, og i det samme lagde jeg min Mund tæt ind til hendes Øre og sagde ind i hende: »Nu glemmer De jo Deres Ven?« Hun lytted, hun sittred og slap min Hals i samme Sekund, stødte mig bort fra sig med begge Hænder og kasted sig selv langt henad Sædet. Jeg sad tilbage. Jeg hørte, at hun begyndte at hulke inde i Mørket. »Dette var Kærlighedens Magt,« slutted Øjen. Atter var der stille i Atelierer. Milde sad endnu med gabende Mund.<noinclude><references/></noinclude> dgtdi2kpn8a2y2flajq4cguy8g0pqmv 104 144860 336071 335105 2026-09-27T14:51:30Z KåreBot 479 «» > »« 336071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Naa, ja, hvad saa?« sagde han og vented paa mere, paa Slutningen. »Er du færdig? Men Gud bevare dig Menneske, det blev altsaa dermed? Jeg har aldrig hørt saa galt. Nej, den Digtning, som Dere unge har slaaet Dere paa, den døber jeg Dil. He, nu glemmer De jo Deres Ven. Di maa inte glemme Dereses Ven inte. He-he.« Herrerne brast i høj Latter. Hele Virkningen var ødelagt, Poeten med Kompasset i Urkæden rejste sig dristigt, pegte Milde midt paa Brystet og udbrød: »Den Herre forstaar sig altsaa ikke paa moderne Poesi.« »Moderne Poesi? Denne Snusen til Maanen og Guds Sol og Soria dilt og Moria dalt ved Middelhavet {{. . .|5}} Men i det mindste skulde der da være en Slutning paa hver Ting?« Øjen var bleg af Forbittrelse. »Du har altsaa ikke det Spor Øje for min nye Hensigt,« sagde den stakkels Mand ophidset og skælvende. »Forresten er du et Raaskind, Milde, man kan ikke vente mere af dig.« Først nu syntes den tykke Maler at mærke, hvormeget han havde spoleret, han havde knapt ventet den Virkning af sine Ord. »Et Raaskind?« svared han godmodigt; »nu begynder vi pludselig at udtrykke os med rene Ord her henne. Jeg mente nu ialfald ikke at<noinclude><references/></noinclude> 5j57huhu75r3wkef7yj208rm84rcsx2 104 144861 336072 335106 2026-09-27T14:51:40Z KåreBot 479 «» > »« 336072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fornærme dig, Øjen. Tror du ikke, jeg nød det, hvad? nød Digtet? Jogu nød jeg det, tro mig nu. Jeg mente bare, at det var lidt ulegemligt, hvad? æterisk? Forstaa mig ret: smukt naturligvis, overmaade dejligt, kortsagt: noget af det bedste, du har gjort. Forstaar du ikke en Spøg længer?« Men det hjalp ikke, at Milde forsøgte at glatte over det igen, den stille Stemning var borte, man lo og skraaled endnu værre end før og slog sig for Alvor løs. Midt i Støjen stødte Skuespiller Norem det ene Vindu op og sang ud til Gaden. Forat give Øjen en Smule Oprejsning, lagde Fru Hanka sin Haand paa hans Skulder og trøsted ham med, at hun vilde møde op ved Jærnbanen, naar han rejste, og se ham vel afsted. Ja, baade hun og de andre, de skulde møde op allesammen. Hvornaar rejste han? »Ikke sandt,« vendte hun sig til Ole Henriksen, »vi møder allesammen op paa Stationen, naar Øjen afgaar?« Da var det, at Ole Henriksen gav det uventede Svar, som gjorde endog Fru Hanka forundret: Ole Henriksen vilde ikke alene møde op paa Stationen, han vilde følge Øjen helt til Thorahus. Jo, det kom over ham paa Stedet, han vilde tage denne lille Tur, han havde i Grunden et Slags Ærinde did op ogsaa {{. . .|5}} Og han<noinclude><references/></noinclude> 3s3y3b37gh8pjdrgj33ep07jay2f1b4 104 144862 336073 335107 2026-09-27T14:51:50Z KåreBot 479 «» > »« 336073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mente det saa alvorligt, at han allerede straks tog Øjen i Knaphullet og aftalte Dagen. Journalisten drak med Fru Paulsberg, der tog om Glasset, som der skulde tages om et Pjolterglas; de flytted sig hen i Sofaen for Trækkens Skyld og begyndte at fortælle hinanden lystige Smaating. Fru Paulsberg vidste en Historie om Advokat Grande og en af Pastor B.s Døttre. Hun er kommet næsten til det afgørende Punkt, da hun med ét standser. Journalisten, der var reven med, spurgte hidsigt: »Naa?« »Ja, vent lidt,« svared Fru Paulsberg leende, »jeg maa da faa Tid til at rødme lidt, ved jeg.« Og saa gled hun storleende ind i det afgørende Punkt. I dette Øjeblik kom Norem støjende tilbage fra Vinduet, han har faaet et Indfald, han raaber, saa Salen ryster: »Stille, vær lidt rolige, saa skal Dere se noget. Stød op det andet Vindu ogsaa og se ud, der staar en Avisgut lige ved Lygten. Pas nu paa {{. . .|5}} Ole Henriksen, har du en Krone?« Da Norem havde faaet Kronen, stak han den med ustøe Hænder i Ildtangen og gløded den over Lampen. Det var nu saa stille, at<noinclude><references/></noinclude> 7nvbgzcv6pyudgmwayutcbawezxrjpu 104 144863 336074 335108 2026-09-27T14:52:00Z KåreBot 479 «» > »« 336074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>man tydelig kunde høre Avisgutten, der raabte med sit Blad nede paa Gaden. »Pas nu paa!« sagde Norem igen; »stil Dere ved Vinduerne, siger jeg, og vent et Øjeblik, nu kommer jeg.« Han skyndte sig hen til Vinduet, saa godt han kunde gaa, og raabte Avisgutten an: »Pas paa, du Smaaen, her har du en Krone. Stil dig lige her under og tag imod.« Kronen faldt klirrende ned i Gaden. Gutten havde grebet den, men sluppet den igen med en rasende Ed. »Hør, hvor han bander,« fnised Norem, »se, hvor han slikker sig paa Fingrene {{. . .|5}} Naa, din Satan, vil du ikke have Kronen? Der ligger den.« Gutten saa tænderskærende op til Vinduet. »Den er jo gloende, ved jeg,« sagde han. »Gloende? Ha-ha-ha, er den gloende? Alvorlig talt, vil du have Kronen, eller skal jeg komme ned efter den igen?« Saa tog Gutten det sydende Kronestykke ind i sine Aviser og lakked afsted. Det hjalp ikke, at Norem vilde have ham til at takke for Foræringen, tage Huen af og takke, han slængte et Par Skældsord op til Vinduet og slikked endnu sine Fingre. Lidt efter tog han tilbens alt, han kunde, af Frygt for at blive eftersat. Norem raabte et Par Gange paa Politi.<noinclude><references/></noinclude> qviac3aak7z41kt4365ruizof2pdw6p 104 144864 336075 335111 2026-09-27T14:52:10Z KåreBot 479 «» > »« 336075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Dette var det sidste lykkelige Indfald, den glad stemte Skuespiller havde den Aften, inden han vakled hen i en Krog af Atelieret og sovned. »Er der nogen, som ved hvormange Klokken er?« spurgte Fru Paulsberg. »Spørg ikke mig,« svared Journalist Gregersen og famled leende op til Vestelommen. »Det er mangen god Dag, siden jeg havde Klokke.« Det viste sig, at Klokken var et. Men ved Halvtotiden var Fru Hanka og Irgens totalt forsvundne. Irgens havde spurgt Milde efter brændt Kaffe, og siden havde ingen set ham. Det vakte heller ikke nogen Opsigt, at de to var knebne ud, der blev slet ikke spurgt efter dem; Tidemand sad og smaaprated med Ole Henriksen om Turen til Thorahus. »Men har du Tid til det?« spurgte han. »Jeg tager mig Tid, ja,« svared Ole. »Jeg skal forresten fortælle dig noget siden.« Ved Paulsbergs Bord diskutered man Situationen. Milde stilled atter i Udsigt at forlægge sit Liv til Australien. Men Gudskelov, Stortinget gik vel næppe hjem, før det havde gjort noget denne Gang, statueret et Eksempel. »Mig er det ligegyldigt, hvad det gør,« sagde Journalisten fra ''Gazetten''. »Saaledes som det arter sig nu, synes Norge alligevel et slagent Land. Vi staar tilbage med en decideret Fattig-<noinclude><references/></noinclude> e4076mqbwjhoc5z1016drwmvkf2adgm 104 144865 336076 335110 2026-09-27T14:52:20Z KåreBot 479 «» > »« 336076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dom paa alle Kanter, med Fattigdom paa Kraft, baade i Politiken og i det borgerlige Liv. Hvor er det ikke trist at se paa dette almindelige Forfald! For Eksempel de arme Rester, vi nu har tilbage af det Aandsliv, som blussed saa højt, ja, som raabte til Himmels i Syttiaarene. De Gamle gaar Kødets Gang, hvem kan tage Arbejdet op efter dem? Jeg er ked af Dekadencen, jeg trives ikke uden i højt aandeligt Liv.« Alle havde set paa Journalisten; hvad havde stukket den altid frejdige Fyr? Rusen var gaaet lidt af ham, han talte nogenlunde rent og vrængte ikke engang Ord. Hvad mente han? Men da den vittige Hund var kommet til den Erklæring, at han var ked af Dekadencen og ikke kunde trives uden i højt aandeligt Liv, da brast alle Gæsterne i Latter og forstod, at det hele var en udsøgt Spas. Den Satans Spøgefugl, havde han ikke nær narret dem alle. De arme Rester af Syttiaarenes Aandsliv? Havde man ikke baade Paulsberg og Irgens og Øjen og Milde og de to maskinklippede Poeter, og endelig en sand Herrens Sværm af opdukkende førsterangs Talenter! Journalisten lo selv med og tørred Sveden af Panden og lo. Det var den almindelige Mening, at denne Mand sad inde med et anseligt Pund, som han endnu ikke havde brugt op<noinclude><references/></noinclude> 9428mlly4bxhc5caofjbd2w94g3q4k4 104 144866 336077 335112 2026-09-27T14:52:30Z KåreBot 479 «» > »« 336077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i Bladet. Man kunde vente en Bog fra ham en Dag, en mærkelig Historie. Paulsberg sad og lo tvungent. Han var egentlig ganske stødt over, at man slet ikke havde nævnt nogen af hans Romaner og hans Værk om Syndernes Forladelse den hele Aften. Da derfor Journalisten spurgte ham om hans Mening om det norske Aandsliv i sin Almindelighed, svared han kort: »Jeg har jo dog yttret mig om denne Sag et Sted i mine Værker.« Javel, javel, naar man tænkte sig om, saa husked man jo for Fan det. Naturligvis. Det var ganske rigtigt, en Replik et eller andet Sted. Fru Paulsberg kunde endog citere Repliken, ja, opgive Pagina. Men nu vilde Paulsberg bryde op. »Jeg kommer altsaa og sidder for dig igen imorgen, Milde,« sagde han med et Blik til Stafeliet. Han rejste sig, tømte sit Glas og fandt frem sin Frakke. Hans Kone rejste sig ligeledes og sagde Godnat, hun trykked hver især kraftigt i Haanden. De mødte Fru Hanka og Irgens i Døren og sagde ogsaa et kort Godnat til dem. Fra nu af blev de tilbageværende rigtig overstadigt lystige, de drak som Svampe, selv de to unge Poeter drak efter Ævne og talte om Baudelaire med røde Øjne. Ingen lagde noget<noinclude><references/></noinclude> cgcnp5uvh0eeb0z91eh7qcb4fn9ba1y 104 144867 336078 335113 2026-09-27T14:52:40Z KåreBot 479 «» > »« 336078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Baand paa sig mere. Milde vilde have aabenlys Rede paa, hvorfor Irgens havde spurgt ham efter brændt Kaffe. Hvad Brug havde han for den? Han havde nu vel ikke kysset Fru Hanka? Ja, Fan tro ham {{. . .|5}} Tidemand hører paa og ler med, ler højere end nogen anden og siger: »Nej, det har du Ret i, Fan tro ham, den Skælm.« Tidemand var saa ædru som nogensinde. Journalisten tog Anledning af den brændte Kaffe til at udtale sig om ond Aande overhovedet. Han talte højt og saa sig om til alle. Hvad kom ond Aande af? Daarlige Tænder, Hultænder, he-he. Det var Hultænderne, som forpested hele Munden. Og han forklared det nærmere, hvorledes det kom sig, at Hultænderne kunde forpeste Munden. Nej, man genered sig ikke, Tonen var fri, og man begyndte at bande hedt. Snærperiet var Norges Ulykke, man lod heller sin unge Datter gaa i Hundene af Vankundighed end man indvied hende i god Tid. Snærperiet var den Last, som for Tiden stod i Blomst herhjemme. Der skulde Fan tørke mig ansættes offentlige Mænder til at skrige ud højt lidderlige Ord paa Gaden, bare forat gøre unge Piger bekendte med Livets Ting i god Tid. Hvad {{. . .|5}} knyr du, Tidemand?<noinclude><references/></noinclude> ir6edor2xdcukssrkz8l8eaw1ouzlvs 104 144868 336079 335114 2026-09-27T14:52:50Z KåreBot 479 «» > »« 336079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nej, Tidemand knyed ikke, og Ole Henriksen knyed heller ikke. Dette med de offentlige Mænder var en sjælden original Idé, he-he. Milde fik Tidemand afsides. »Sagen er: du skulde ikke have nogle Kroner, vel?« sagde han. Jo, Tidemand var ikke helt bar. Hvormange? En Tier? »Tak, Tak, gamle Ven, du skal faa den igen,« sagde Milde med Alvor. »Du skal naturligvis faa den igen med det første. Du er en Kærnekar. Det er ikke længer siden end i Forgaars at jeg sagde, at Dere Kræmmere var Fan ta mig sjældne Mennesker, sagde jeg. Jeg brugte akkurat de Ord. Her har du min Haand!« Endelig rejste Fru Hanka sig forat gaa. Det gryed af Dag. Hendes Mand holdt sig i hendes Nærhed. »Ja, Hanka, det er ret, lad os nu gaa,« sagde han. Han lagde allerede sin Arm tilrette for hende. Hun tilkasted ham et Blik og sagde: »Ja, Tak, jeg {{sp|ha|r}} Følge, min Ven.« Der gik en liden Stund, inden han rigtig summed sig. »Naa, saaledes,« sagde han smilende. »Ja, det gør heller ikke noget, jeg mente bare {{. . .|5}}« Han traadte tilbage til Vinduet og blev staaende der.<noinclude><references/></noinclude> 12pcjpw04hr65fuef52samxnm74zhmb 104 144869 336080 335115 2026-09-27T14:53:00Z KåreBot 479 «» > »« 336080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Fru Hanka gik rundt og bød Godnat. Da hun kom til Irgens, hvisked hun hedt, stakaandet: »Imorgen altsaa, tre.« Hun holdt Øjens Haand længe i sin og spurgte, hvornaar han rejste. Havde han nu husket at skrive til Thorahus om Plads? Nej, der saa man, disse Digtere de glemte altid det vigtigste. Han maatte telegrafere imorgen. Farvel. Og god Bedring {{. . .|5}} Hun var moderlig til det sidste. Journalisten fulgte hende. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 7m2d5stwsc1kpcj97vh7rumxjgd272c 104 144870 336081 335657 2026-09-27T14:53:10Z KåreBot 479 «» > »« 336081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|VI.}} »{{Stor initial|D}}u loved at fortælle mig noget, Ole?« sagde Tidemand. »Ja, jeg husker det {{. . .|5}} Det forundred dig, at jeg vilde tage med til Thorahus. Kort og godt, jeg sagde, at jeg egentlig havde et Ærinde did, men det er ikke sandt, det slap mig blot af Munden. Jeg kender ingen der, blot Lynums, det er ikke til at gøre større end det er. Det er virkelig saa, at jeg har besøgt Sorenskrivergaarden engang; du skulde aldrig have set noget latterligere, vi kom did to fortørstede Fodgængere og fik Mælk; siden har jeg truffet Familjen her, naar den har været i Byen, ifjor Høst og nu i Vinter. Det er en stor Familje, med Huslæreren syv ialt, den ældste af Døttrene hedder Aagot. Jeg kommer til at fortælle dig mere om disse Folk senere. Aagot var atten Aar den syvende December, he-he, det er jo ingenting, hun er altsaa i sit nittende Aar, jeg husker tilfældigvis,<noinclude><references/></noinclude> lv4qbt2apekgw3n3gjnzc5ezzhy9zmf 104 144871 336082 335117 2026-09-27T14:53:20Z KåreBot 479 «» > »« 336082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at hun fortalte mig det. Kortsagt, vi er ikke forlovet, det mener jeg ikke at sige, vi har blot skrevet nogle Breve til hinanden i det sidste. Men jeg ved ikke, hvad det kan blive til {{. . .|5}} Hvad mener du om det?« Tidemand var over al Maade forundret, han standsed. »Men dette vidste jeg slet ingen Ting om, du har ikke sagt et Ord før?« »Nej, det kunde jeg ikke godt. Hvad havde jeg at holde mig til, saa ung, som hun var? Og nu sætter jeg, at hun har faaet andet i Sinde, ombestemt sig, naar jeg kommer? Saa er intet værre skeet for hendes vedkommende, Eksekutionen foregaar i al Stilhed, hun blir ikke det mindste blameret derfor {{. . .|5}} Du skal forresten se hende, Andreas, jeg har et Fotografi; ja, hun har næsten ikke givet mig det, jeg har halvveis taget det fra hende, men {{. . .|5}}« De standsed et Øjeblik og saa paa Fotografiet. »Nydeligt!« sagde Tidemand. »Ja, ikke sandt? Tak fordi du synes det, forresten. Jeg er sikker paa, at du vil blive glad i hende.« De gik videre. »Tillykke da!« sagde Tidemand og standsed igen. »Tak.« Lidt efter føjed Ole til: »Ja, jeg siger Tak; for det er i Grunden saa godt som<noinclude><references/></noinclude> 1f30wjma05epay2ltzjau684r8civ56 104 144872 336083 335118 2026-09-27T14:53:30Z KåreBot 479 «» > »« 336083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>afgjort, forstaar du. Jeg rejser derop og tager hende med herind. De var komne næsten ned til Jærnbanetorvet, da Tidemand med en Gang stirrer ret frem og hvisker: »Men er det ikke min Kone, som gaar der?« »Jo; det er det,« hvisker Ole tilbage. »Jeg har set denne Dame hele Tiden foran os, nuførst ser jeg, hvem det er.« Fru Hanka gik alene hjem, Journalisten havde slet ikke fulgt hende. »Gudskelov!« sagde Tidemand uvilkaarlig »Hun sagde til mig, at hun havde Følge, og nu gaar hun der og pusler ganske alene. Er hun ikke sød? Hun stiler lige hjem {{. . .|5}} Men hør, hvorfor sagde hun da, at hun havde Følge?« »Nej, men sligt maa man da virkelig ikke regne saa nøje,« svared Ole. »Hun vilde kanske slet ikke have Følge hverken med dig eller mig eller nogen anden; kunde hun ikke have været i den Stemning, kanske? Unge Damer har vel sine Stemninger de ogsaa, ligesom vi.« »Ja, naturligvis, jo, det er fuldkommen sandt.« Tidemand slog sig til Ro hermed, han var lykkelig over, at hans Kone gik der alene og at hun stiled hjemad, han sagde nervøst glad: »Ved du hvad, efter et Par Ord, jeg veksled med hende oppe hos Milde iaften, retter det sig stadig mere og mere. Hun forhørte sig endog om Forretningen,<noinclude><references/></noinclude> glx5jthidaau7gvdyttfprnk4btz39k 104 144873 336084 335119 2026-09-27T14:53:40Z KåreBot 479 «» > »« 336084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om den russiske Told, virkelig sandt, hun blev ikke træt af at høre mig tale om Fürst. Du skulde have set, hvor hun glæded sig over, at Handelen vaagned op igen. Vi talte senere om vort Sommerophold paa Landet. Jo, det gaar da fremad og retter sig lidt hver Dag.« »Ja, ser du det! Det vilde jo ogsaa være galt ellers.« Pause. »Der er forresten noget, som forundrer mig,« vedblev Tidemand atter tungt. »En Dag fornylig sad hun og talte om, hvad et Menneske, som hun, burde bestemme sig til for Livet; hun maatte have en Gærning, noget, hun kunde slaa sig paa. Ja. Jeg tilstaar, det forundrer mig lidt, en Kone med to Børn og et stort Hus {{. . .|5}} Hun har ogsaa i det sidste begyndt at skrive sig for Lange igen, Hanka Lange Tidemand, ret som om hun endnu hedte Lange.« Fru Hanka havde standset ved Porten, hun vented aabenbart paa sin Mand. Hun raabte ham smilende imøde, at han maatte virkelig skynde sig lidt nu, hun var nærved at fryse ihjæl. Og hun hæved Fingeren spøgende tilvejrs og spurgte: »Hvad gaar nu Dere to Grosserere og spekulerer ud igen? Hvad staar Hveden i for Tiden, og hvad skruer Dere den op til herhjemme? Gud hjælpe Dere paa Dommens Dag!«<noinclude><references/></noinclude> 4wo3n2bs0jg94t0rul5rfg5onzi06tj 104 144874 337129 335120 2026-09-28T11:48:29Z Øystein Tvede 3938 337129 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tidemand anslog den samme Tone: Hvor i Alverden havde hun gjort af Journalisten? Jasaa, hun havde ikke villet have Følge af nogen, ikke af sin egen Mand engang, hun havde havt en Stemning, hvad? Men om hun kunde forsvare at lade den stakkels Gregersen tumle hjem ganske paa egen Haand gennem Gaderne, saa fuld som han var? Det var hjærteløst {{. . .|5}} En Uges Tid senere havde Ole Henriksen gjort sin Tur til Thorahus. Øjen var bleven igen deroppe, men Ole selv havde en ung Dame med sig tilbage til Byen, hans Forlovede, Aagot Lynum. I deres Følge var ogsaa en tredje Person, et noget aparte Menneske. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 6csb8shdqb9xnj8q7tpu06qa5yny7ez 104 144879 336085 335125 2026-09-27T14:53:50Z KåreBot 479 «» > »« 336085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Naar Ole tæller og noterer, pusler Aagot paa sin Side af Pulten paa egen Haand med et eller andet. Ofte kan hun ikke forstaa, at Ole kan gøre alle disse Regnskaber istand uden at løbe Sur i Summerne, hun har selv forsøgt at finde ud af dem, men hun kom ingen Vej; det eneste, hun kan sættes til, er at kopiere de utallige Bestillinger ind i Bøger, og dette gør hun langsomt og forsigtigt {{. . .|5}} Ole ser over mod hende og siger pludselig: »Nej, Herregud, hvilke smaa Hænder du har, Aagot. He-he, det er jo ingenting heller. Jeg forstaar ikke, at du kan hjælpe dig med det der.« Det er nok. Aagot kaster Pennen og løber rundt paa den anden Side af Pulten. Og nu er de glade og ufornuftige begge to, til den næste Tavle kommer ind. »Lille Frue,« siger han smilende og ser ned i hendes Ansigt, »lille Frue.« Tiden gaar. Endelig er Arbejdet færdigt, Regnskaberne opgjorte, og Ole siger, idet han slaar Bogen sammen: »Ja, ja, nu skal jeg altsaa afsted og telegrafere. Gaar du med opad Gaden?« »Ja, kære, hvis du vil,« svarer hun. Og hun hopper med, fornøjet fra Top til Taa. Paa Vejen kommer Ole i Tanker om, at han endnu ikke har præsenteret sin Forlovede<noinclude><references/></noinclude> obwy46z6h3z35lywsxfb7addrj80xen 104 144880 336086 335714 2026-09-27T14:54:00Z KåreBot 479 «» > »« 336086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for Irgens. Hun skulde rigtig se denne Irgens, siger han, han var en stor Mand, et af de dybe Talenter, det var alles Mening. De kunde jo gaa saa langt som til ''Grand'', saa kanske sad han der. De gik ind i ''Grand'', passered de forskellige Baase, hvor Mennesker sad og drak og røgte, og fandt Irgens ved et af de inderste Borde. Milde og Norem sad sammen med ham. »Der sidder Dere jo!« raabte Ole lidt ugeneret. Irgens gav ham sin venstre Haand og rejste sig ikke. Han kneb Øjnene sammen og kiged en Gang hen paa Aagot. »Aagot, ja, dette er altsaa Digteren Irgens,« præsentered Ole Henriksen ligefrem, brystende sig lidt af sit gode Bekendtskab med Digteren. »Min Forlovede, Frøken Lynum.« Saa rejser Irgens sig og bukker meget dybt. Han ser endnu en Gang hen paa Aagot og ser længe paa hende endog, hun blev staaende der og se tilbage paa ham, hun var aabenbart forundret over at finde Digteren Irgens saaledes. Det var over to Aar siden hun havde læst hans Bog, det lyriske Drama, som var bleven saa berømt; hun havde tænkt sig Mesteren som en ældre Mand. Gratulerer! sagde Irgens endelig og trykked Oles Haand.<noinclude><references/></noinclude> rkdnkndeed7ljqawsuth8ihwpzacal9 104 144881 336087 335127 2026-09-27T14:54:10Z KåreBot 479 «» > »« 336087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> De satte sig alle ved Bordet. De fik ogsaa allesammen en Seidel hver og begyndte at tale sammen. Stemningen blev god ved det lille Bord, selv Irgens blev meddelsom og talte med. Han henvendte sig tvers over Bordet til Aagot, spurgte, om hun havde været i Byen før, i Teatret, i Tivoli, læst den og den Bog, besøgt Maleriudstillingen. Ja, men, Frøken, Maleriudstillingen maa De se! Har De ingen bedre til at vise Dem den, skal det være mig en Fornøjelse at gøre det {{. . .|5}} De talte vel i ti Minutter tvers over Bordet til hinanden, og Aagot svared hurtigt paa det hele, tidt leende, nu og da forglemmende sig selv og spørgende med Hovedet paaskakke om en og anden Ting, hun ikke vidste. Hendes Øjne var aabne, ingen Forvirring sporedes i dem. Saa banked Ole i Bordet efter Opvarteren, han maatte gaa, han skulde telegrafere. Aagot rejste sig ogsaa. Milde sagde: »Ja, men De behøver vel ikke at gaa, Frøken? Du kan jo komme indom her igen, naar du har telegraferet, Ole Henriksen?« »Jo, jeg vil ogsaa gaa,« sagde Aagot. »Nej, hvis du vil være, saa kan jeg gærne komme hid tilbage efter dig,« sagde Ole og tog sin Hat. Hun saa paa ham og spurgte næsten hviskende:<noinclude><references/></noinclude> gdt1wgl8n7hnqakr2c0msjpdr8hpda6 104 144882 336088 335128 2026-09-27T14:54:20Z KåreBot 479 «» > »« 336088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Ja, maa jeg ikke gaa med dig da?« »Jo, jo, naturligvis.« Ole betalte. »Aa,« sagde Milde, »vær saa snil at lægge ud for os ogsaa, Ole. Vi er ikke Pengemænd nogen af os idag.« Dermed smilte han og saa bort til Aagot. Ole betalte atter, tog Afsked og gik med Aagot under Armen. De tre Herrer saa efter hende. »Det var da Satan!« mumled Irgens oprigtigt beundrende. »Lagde Dere Mærke til Mennesket?« »Lagde vi ikke Mærke til hende! Kan Dere nu begribe, hvordan en slig Ole har kunnet faa fat paa et Pragtbarn?« Milde var enig med Skuespilleren i, at det var ubegribeligt. I Alverdens Navn, hvad tænkte hun paa! »Tys, tal ikke saa højt, de har standset nede ved Døren,« sagde Irgens. De havde stødt paa Advokaten. Den samme Præsentation foregik igen, en liden Passiar kunde heller ikke undgaaes nu, de sad der med Hat og Handsker paa og var færdige til at rejse sig naar det skulde være. Endelig gik de. I dette Øjeblik rejste der sig en Mand ved et af de bagerste Borde og kom hen imod Døren. Manden kunde være firti Aar gammel,<noinclude><references/></noinclude> es3ri45n7xy38jo2rtvyf0ev4rbybml 104 144883 336089 335129 2026-09-27T14:54:30Z KåreBot 479 «» > »« 336089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med graasprængt Helskæg og mørke Øjne; hans Dragt var lidt slidt, forresten var han ogsaa noget skaldet i Hovedet. Han traadte lige hen til Advokaten, hilste og sagde: »Har De noget imod, at jeg sætter mig hos Dem? Jeg lagde Mærke til, at Grossereren hilste paa Dem, De kender ham altsaa; jeg paa min Side kender Frøken Lynum, som blev forestillet for Dem. Jeg er Huslærer hos hendes Forældre, mit Navn er Coldevin.« Der var noget ved den Fremmede, som fik den lille, fine Advokat Grande til at blive nysgærrig, han gjorde straks Plads for ham og bød ham endog en Cigar. Opvarteren kom efter med den Fremmedes Glas. »Se, jeg er her i Byen bare en og anden Gang med lange Mellemrum,« sagde Coldevin; »jeg lever altid paa Landet, i de sidste ti Aar har jeg ikke været udenlands, naar jeg fraregner en Tur til København under Udstillingen. Saa er jeg nu kommet herind igen, jeg gaar omkring hele Dagen og ser paa Tingene. Der er smaa og store Forandringer, Byen blir større og større, ser jeg; det er en Lyst at drive om nede ved Havnen og se paa Trafiken.« Han talte med dæmped Stemme, hyggeligt og stille, skønt hans Øjne ulmed nu og da.<noinclude><references/></noinclude> am2go8905ae0gbsjbeutkifecwk9x42 104 144884 336090 335132 2026-09-27T14:54:40Z KåreBot 479 «» > »« 336090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Advokaten hørte paa og svared Ha og Ja. Jo, det maatte indrømmes, Byen kom sig, nu skulde man have elektrisk Sporvej, flere Gader skulde asfalteres, sidste Folketælling udviste en enorm Vækst {{. . .|5}} Det maatte forresten være underligt at bo derude paa Landet til Stadighed? Ikke? Men om Vinteren, i Mørket og Sneen? Nej, det var velsignet. Herrens Sne overalt, tyste, vilde Skoge, Ryper og Harer og Ræv. Hvid, aldeles hvid Sne. Men Sommeren var jo skønnere. Nu vilde det være fuld Sommer, naar han kom hjem igen, han havde tænkt at tage sig fri i to, tre Maaneder, kanske endnu lidt længer. Det maatte vel være nok til at se og høre det væsentligste i Byen? Hvad var det egentlig, som foregik for Tiden? Situationen, hvordan var den? Jo, svared Advokaten, Situationen var alvorlig. Men saa havde man jo Stortinget. Flere af Førerne havde sagt deres sidste Ord; slog ikke alle Mærker fejl, saa blev der gjort kort Proces dennegang. Aa, ja, hvis ikke Mærkerne slog fejl, saa {{. . .|5}} »De synes at have Deres Tvivl?« spurgte Advokaten leende. »Ikke anderledes, end at man synes at lide for meget paa Førerne og deres Ord. Jeg<noinclude><references/></noinclude> f23z2w9zc5ha8h6znbgyf6k1tc6jolr 104 144885 336092 335131 2026-09-27T14:55:00Z KåreBot 479 «» > »« 336092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>»Ja, der var nu en af de vigtigste blandt vore Unge, saa at sige Føreren for dem allesammen, deres Autoritet, Lars Paulsberg. Kender De ham? Var bare alle som han, saa!« Jo, Coldevin kendte ham. Jasaa, var det Paulsberg! Ja, han kunde forstaa, at det var en betydelig Mand, for han lagde Mærke til, at Folk saa efter ham og hvisked. Aa, ja, Forfattere havde vi da endel af, det var Synd at sige andet {{. . .|5}} »Der kom netop en til Thorahus, før jeg rejste, Stefan Øjen var det vist, han hedte; jeg har læst to Bøger af ham. Han var nervøs, sagde han og talte om, at han var fuld af ny Hensigt, et Slags ny Hensigt i Litteraturen. Han gik i silkeforede Klæder, men han gjorde forøvrigt ikke meget Væsen af sig; ja, Folk var jo nysgærrige og vilde se ham, men han tog det meget beskedent. Jeg var sammen med ham en Aften; han havde hele sit Skjortebryst beskrevet, det var Vers, lange og korte Linjer, et Digt i Prosa. Han fortalte, at han havde vaagnet om Morgenen og fundet sig i Stemning, og da han intet Papir havde for Haanden, var han ikke raadløs, han skrev hele Skjortebrystet fuldt. Ja, vi skulde ikke tage ham det ilde op, han havde to Skjorter til, men de var skidne, saa han fik gaa med denne, som den var. Han læste ogsaa noget op for os, stemningsfulde Ting. Han gjorde Indtryk af at være flink.«<noinclude><references/></noinclude> dtgb4ex41xofq4cyt66mq22z4vdj0fo 104 144886 336091 335133 2026-09-27T14:54:50Z KåreBot 479 «» > »« 336091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kommer fra Landet, vi har vor Mistanke derude, det er ikke saa let at blive af med den. Det kunde jo gaa i Baglaas nu ogsaa, ligesom før. Ja, det kunde det.« Coldevin drak af sit Glas. »Jeg husker ikke, at det egentlig er gaaet i Baglaas før?« spurgte Advokaten. »Sigter De til noget bestemt, som Førerne skal have sveget?« »Aa, ja. Der er Ord, som er brudte, Ord, som er bragte tilside, Ord, som er aabent og roligt fragaaede. Jo, vi skulde ikke glemme dem {{. . .|5}} Førerne skal man ikke lide forvissest paa, derimod skulde jo Ungdommen være vort Haab. Nej, Førerne de knækker over saa mangen Gang. Det er en gammel Lov, at naar Føreren kommer til en vis Alder, saa standser han, ja, han vender sig endog om og stemmer imod. Saa maa Ungdommen gaa imod ham, drive ham foran sig igen eller trampe ham ned.« Døren gik op, og Lars Paulsberg traadte ind. Han hilste til Advokaten, der svared. Advokaten pegte paa en Stol ved Siden af sig; men Paulsberg rysted paa Hovedet og sagde: »Nej, jeg søger efter Milde. Han har slet ikke malet paa mig idag.« »Milde er i Hjørnet,« svared Advokaten. Og han vendte sig igen til Coldevin og hvisked:<noinclude><references/></noinclude> 7po4bd47491ywvytcdd9muerpcgvcm0 104 144887 336093 335134 2026-09-27T14:55:10Z KåreBot 479 «» > »« 336093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Advokaten vidste ikke enten dette var Spøg eller Alvor; ti Coldevin smilte for første Gang; men det maatte vel være Alvor. »Ja, Øjen er en af vore betydeligste,« sagde han; »han begynder allerede at skabe Skole i Tyskland. Der er ingen Tvivl om, at hans Poesi er ny.« »Akkurat! Det Indtryk fik jeg ogsaa. Lidt barnslig kanske, lidt usamlet endda; men {{. . .|5}} He-he, bedst som vi sad deroppe paa Thorahus om Aftenen, sagde han pludselig: »Ved Dere, mine Damer og Herrer, hvorfor jeg bruger stor R i Gud?« Stor R i Gud? sagde vi og saa paa hverandre; nej, det vidste vi ikke. Saa slog Øjen op en Latter og gik {{. . .|5}} Det var godt paafundet, det var sandelig ikke saa daarligt paafundet, he-he.« Nu lo Coldevin. Advokaten lo med. Aa, Øjen kunde finde paa langt bedre Ting ogsaa, han havde saa let for det. Men hans Digtning den var mærkelig moden, mærkelig øm og ren {{. . .|5}} »Kender De Irgens?« Jo, Coldevin kendte ogsaa Irgens. Han havde ikke skrevet ret meget? »Han skriver ikke for Massen, nej,« svared Advokaten; »han skriver bare for de Faa, for de Udvalgte. Men de, som kender ham, ved,<noinclude><references/></noinclude> jwaxnvf8oy1ek0nb4e289hh7w5g5jru 104 144888 336094 335135 2026-09-27T14:55:21Z KåreBot 479 «» > »« 336094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at han har mange herlige Digte liggende. Død og Pine, hvilken Mester! Man kan ikke sætte Fingeren paa et eneste Sted hos ham og sige, at det er daarligt {{. . .|5}} Han sidder derinde i Hjørnet nu, ønsker De at blive forestillet for ham? Ja, for det kan nok jeg besørge, vi kan gaa lige paa, jeg kender ham godt.« Men Coldevin bad sig undskyldt. Nej, det maatte opsættes til en anden Gang, saa vilde han træffe Paulsberg og de andre ogsaa {{. . .|5}} »Jasaa, dét var Paulsberg!« sagde han igen. »Jo, jeg kunde saa tydeligt se det, da han gik indad Gulvet, Folk hvisked om ham, det maatte være en større Mand. Der blev nemlig slet ikke hvisket om Grossereren, da han gik {{. . .|5}} A propos, ja, Grosserer Henriksen skal vel gifte sig nu?« »Det skal han vel {{. . .|5}} Sig mig, interesserer det Dem at være Huslærer saadan? Er ikke det et temmelig slemt Arbejde mangen Gang?« »Aa, nej,« svared Coldevin smilende. »Ja, det afhænger jo af, hvad Slags Folk, man kommer til, baade Forældrene og Børnene. Man har det godt, naar man er saa heldig at komme til gode Folk. Ja, det er jo bare en liden, tarvelig Stilling, men. Jeg vilde ikke bytte, selv om jeg kunde faa nogen anden.« »Er De Student?«<noinclude><references/></noinclude> 3rn8b6qfph7byynclhzudlvz7hi3osq 104 144889 336095 335136 2026-09-27T14:55:30Z KåreBot 479 «» > »« 336095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Teologisk Student. Desværre gammel Student nu.« Coldevin smilte atter. De talte endnu i nogen Tid sammen, fortalte et Par Smaahistorier hver om en Professor ved Universitetet og kom ind paa Situationen igen. Det endte med Kornpriserne; det tegned daarligt, der begynte at ymtes om Hungersnød hos Tsaren {{. . .|5}} Coldevin var et ganske almindeligt Menneske i sin Passiar, han vidste aabenbart endel og sagde alting betænksomt og roligt. Da han rejste sig forat gaa, spurgte han tilfældigvis: »Det er sandt, De ved ikke, hvor Grosserer Henriksen gik hen herfra?« »Til Telegrafstationen. Han sagde netop, at han skulde telegrafere.« »Tak, Tusind Tak {{. . .|5}} Ja, jeg haaber, De undskylder, at jeg saaledes kom og overfaldt Dem. Det var elskværdigt af Dem at lade mig gøre Deres Bekendtskab.« »Naar De blir her i længere Tid, saa træffes vi jo nok senere ogsaa da,« svared Advokaten forekommende. Saa gik Coldevin. Han gik lige til Telegrafstationen. Der spadsered han om en Stund udenfor. Han gik derpaa ind, steg opad Trappen og kiged indad de Glas' Døre. Saa vendte han om, kom igen ned paa Gaden og lagde Vejen ned til Havnen.<noinclude><references/></noinclude> r2zp1sm9bkz4f9aj9ojnkdqluchcysg 337130 336095 2026-09-28T11:54:06Z Øystein Tvede 3938 337130 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Teologisk Student. Desværre gammel Student nu.« Coldevin smilte atter. De talte endnu i nogen Tid sammen, fortalte et Par Smaahistorier hver om en Professor ved Universitetet og kom ind paa Situationen igen. Det endte med Kornpriserne; det tegned daarligt, der begynte at ymtes om Hungersnød hos Tsaren {{. . .|5}} Coldevin var et ganske almindeligt Menneske i sin Passiar, han vidste aabenbart endel og sagde alting betænksomt og roligt. Da han rejste sig forat gaa, spurgte han tilfældigvis: »Det er sandt, De ved ikke, hvor Grosserer Henriksen gik hen herfra?« »Til Telegrafstationen. Han sagde netop, at han skulde telegrafere.« »Tak, Tusind Tak {{. . .|5}} Ja, jeg haaber, De undskylder, at jeg saaledes kom og overfaldt Dem. Det var elskværdigt af Dem at lade mig gøre Deres Bekendtskab.« »Naar De blir her i længere Tid, saa træffes vi jo nok senere ogsaa da,« svared Advokaten forekommende. Saa gik Coldevin. Han gik lige til Telegrafstationen. Der spadsered han om en Stund udenfor. Han gik derpaa ind, steg opad Trappen og kiged indad de Glas’ Døre. Saa vendte han om, kom igen ned paa Gaden og lagde Vejen ned til Havnen.<noinclude><references/></noinclude> nwmi0x5lnrfx0l6idxm6s4s0yd5h6mo 104 144892 335757 335139 2026-09-27T13:58:42Z KåreBot 479 «» > »« 335757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Lynum op i Maleriudstillingen Klokken tre, han glæded sig allerede hertil, det var en sand Fornøjelse at høre denne friske Naivitet i hendes Udraab. Hun dukked op som en Aabenbaring, hun mindte ham om Vaarens første Fuglesang. Derude var det Sol og klar Himmel, i Træerne sad allerede en og anden liden Trost og skreg. Vaarens første Fuglesang {{. . .|5}} Det banked paa Døren. Han tænkte først at kaste Korrekturen ind under Bordtæppet, men lod det være. Han aabned, han kendte denne Banken, det var Fru Hankas Finger, som banked saa bestemt de to Gange. Han vendte Ryggen til og blev staaende. Hun kom ind, lukked Døren og listed sig hen til ham. Hun smilte, bøjed sig frem mod ham og saa ham ind i Øjnene. »Det er ikke mig, som er kommet,« sagde hun sagte leende. »Saa meget du ved det.« Forresten viste hun tydelige Tegn paa Forlegenhed og rødmed. Hun havde en graa, ulden Kjole paa og saa saa ung ud med den nedfaldende Kniplingskrave og den nøgne Hals. Begge hendes Kjoleærmer var aabne foran, som om hun havde glemt at knappe dem. Han sagde: »Jasaa, det er ikke dig? Ja, det er nu det<noinclude><references/></noinclude> nofqyjkrk9o7g584bpshgdy27s6xjmu 104 144893 335758 335140 2026-09-27T13:59:16Z KåreBot 479 «» > »« 335758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>samme, hvem det er, saa er du lige dejlig {{. . .|5}} Hvilket henrivende Vejr, du kommer med.« De satte sig ved Bordet. Han lagde sit Ark Korrektur frem for hende uden at sige noget, og hun slog Hænderne sammen af Glæde, raabte: Der ser du, der ser du! Jeg vidste det jo. Nej, hvor du er storartet! og blev ikke træt af at forundre sig over ham: Men at han kunde blive saa snart færdig, allerede nu! Ja, hvor det vilde falde ned som en Bombe, ikke en Sjæl vidste om det; allesammen gik og troed, at han aldrig bestilte noget mere. Aa, du gode Gud, der var ingen i Verden, som var saa glad som hun nu {{. . .|5}} Hun listed en Konvolut med noget i ind i det Ark Korrektur og trak ham bort fra Bordet; hun talte hele Tiden. De satte sig over i Sofaen. Han smittedes af hendes Lykke, denne hæftige Glæde rev ham med og gjorde ham øm af Taknemmelighed. Hvor hun elsked ham, hvor hun offred sig for ham og gjorde ham alt godt! Han omfavned hende voldsomt, kyssed hende Gang paa Gang og tog hende ind til sit Hjærte. Dette vared i flere Minutter. »Jeg er saa glad, du!« hvisked hun. »Jeg vidste nok, at noget godt skulde ske; da jeg kom her til Porten og gik opad Trapperne, var det som om jeg gik ind i en Omfavnelse, saaledes<noinclude><references/></noinclude> lf2mattt6gtf05hmmkxi0bk9haa2pqo 337131 335758 2026-09-28T11:55:08Z Øystein Tvede 3938 337131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>samme, hvem det er, saa er du lige dejlig {{. . .|5}} Hvilket henrivende Vejr, du kommer med.« De satte sig ved Bordet. Han lagde sit Ark Korrektur frem for hende uden at sige noget, og hun slog Hænderne sammen af Glæde, raabte: Der ser du, der ser du! Jeg vidste det jo. Nej, hvor du er storartet! og blev ikke træt af at forundre sig over ham: Men at han kunde blive saa snart færdig, allerede nu! Ja, hvor det vilde falde ned som en Bombe, ikke en Sjæl vidste om det; allesammen gik og troed, at han aldrig bestilte noget mere. Aa, du gode Gud, der var ingen i Verden, som var saa glad som hun nu {{. . .|5}} Hun listed en Konvolut med noget i ind i det Ark Korrektur og trak ham bort fra Bordet; hun talte hele Tiden. De satte sig over i Sofaen. Han smittedes af hendes Lykke, denne hæftige Glæde rev ham med og gjorde ham øm af Taknemmelighed. Hvor hun elsked ham, hvor hun offred sig for ham og gjorde ham alt godt! Han omfavned hende voldsomt, kyssed hende Gang paa Gang og tog hende ind til sit Hjærte. Dette vared i flere Minutter. »Jeg er saa glad, du!« hvisked hun. »Jeg vidste nok, at noget godt skulde ske; da jeg kom her til Porten og gik opad Trapperne, var det som om jeg gik ind i en Omfavnelse, saa-<noinclude><references/></noinclude> pxtn365ktud9zczmadn8ccx2d5xlm7f 104 144894 335759 335141 2026-09-27T13:59:26Z KåreBot 479 «» > »« 335759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>glæded jeg mig {{. . .|5}} Nej, nej, vær forsigtig! Søde Gut, nej {{. . .|5}} Døren {{. . .|5}}« Solen steg højere og højere, Trostene begyndte at skrige aldeles ellevilde udenfor. Vaarens første Fuglesang, tænkte han igen; hvor dog disse Smaaskabninger laved naive Udraab! »Hvor jeg synes, det er lyst her hos dig,« sagde hun; »her er meget lysere end noget andet Sted.« »Synes du det?« svared han smilende. Han gik hen til Vinduet og begyndte at plukke af sine Klæder den fine graa Uld fra hendes Kjole. Hun sad tilbage i Sofaen, med Øjnene mod Gulvet, rødmende, ordnende lidt paa sit Haar. En Ring gnistred paa hver af hendes Hænder. Han kunde ikke blive staaende der ved Vinduet saa ligegyldig, hun saa op, hun mærked det; desuden var hun overmaade skøn netop nu, aldeles skøn, mens hun pusled med sit Haar. Saa traadte han hen til hende og kyssed hende saa varmt, som han kunde. »Kys mig ikke, kære,« sagde hun, »tag dig i Agt. Vil du bare se her! Det er Vaaren.« Hun viste ham en liden fersk Rift paa Underlæben, fin som et Knivsnit. Han spurgte, om den gjorde ondt, og hun svared: Nej, ondt gjorde den ikke, det var ikke derfor; men hun var bange for at smitte ham. Pludselig sagde hun:<noinclude><references/></noinclude> fs9sf3dve7xhyggw4zp2vrs1i2hwuvq 337132 335759 2026-09-28T11:55:34Z Øystein Tvede 3938 337132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ledes glæded jeg mig {{. . .|5}} Nej, nej, vær forsigtig! Søde Gut, nej {{. . .|5}} Døren {{. . .|5}}« Solen steg højere og højere, Trostene begyndte at skrige aldeles ellevilde udenfor. Vaarens første Fuglesang, tænkte han igen; hvor dog disse Smaaskabninger laved naive Udraab! »Hvor jeg synes, det er lyst her hos dig,« sagde hun; »her er meget lysere end noget andet Sted.« »Synes du det?« svared han smilende. Han gik hen til Vinduet og begyndte at plukke af sine Klæder den fine graa Uld fra hendes Kjole. Hun sad tilbage i Sofaen, med Øjnene mod Gulvet, rødmende, ordnende lidt paa sit Haar. En Ring gnistred paa hver af hendes Hænder. Han kunde ikke blive staaende der ved Vinduet saa ligegyldig, hun saa op, hun mærked det; desuden var hun overmaade skøn netop nu, aldeles skøn, mens hun pusled med sit Haar. Saa traadte han hen til hende og kyssed hende saa varmt, som han kunde. »Kys mig ikke, kære,« sagde hun, »tag dig i Agt. Vil du bare se her! Det er Vaaren.« Hun viste ham en liden fersk Rift paa Underlæben, fin som et Knivsnit. Han spurgte, om den gjorde ondt, og hun svared: Nej, ondt gjorde den ikke, det var ikke derfor; men hun var bange for at smitte ham. Pludselig sagde hun:<noinclude><references/></noinclude> gck2pyr45znlc5otvm9iwedoatglh00 104 144895 335760 335142 2026-09-27T13:59:36Z KåreBot 479 «» > »« 335760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Hør, kan du gaa i Tivoli iaften? Der er Opera. Kan vi ikke træffes der? For ellers blir det saa kedeligt.« Han husked, at han skulde paa Maleriudstillingen, hvad der kunde komme bagefter, vidste han ikke, det var bedst ikke at love noget {{. . .|5}} Nej, sagde han, det kunde han ikke, kunde han vistnok ikke; han havde aftalt noget med Ole Henriksen. Aa, jo, kunde han ikke? Hun skulde være saa stolt af det, hun skulde ogsaa være saa taknemmelig. Nej, men hvad vilde hun i Tivoli? Huf! »Men der er jo Opera!« raabte hun. »Ja, hvad saa? Det siger virkelig ikke noget for mig. Naa, som du vil, naturligvis.« »Nej, Irgens, ikke som jeg vil,« sagde hun bedrøvet. »Du sagde det saa ligeglad. Herregud, jeg vil saa gærne i Operaen, det tilstaar jeg; men {{. . .|5}} Hvor gaar saa du hen iaften? Nej, jeg er akkurat som et Kompas nu, jeg svinger lidt, jeg kan gærne gøre helt rundt ogsaa, men jeg higer bare tilbage til ét Punkt, peger evindelig én Vej. Det er dig, jeg tænker paa.« Hendes lille forvildede Hjærte skalv næsten. Han saa paa hende. Ja, det vidste han nok, der kunde ikke bebrejdes hende noget, dertil havde hun været ham altfor god. Ja, men det fik<noinclude><references/></noinclude> lwi4ppnphjjjmiybjcvtypgq27pl0fm 104 144897 335761 335715 2026-09-27T13:59:46Z KåreBot 479 «» > »« 335761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>træde tilbage og unde dem denne Almisse, men han havde ikke Raad til det, han fik tage imod den selv {{. . .|5}} Hele Gaden nedover strøg han sig omhyggeligt nedad Klæderne, lidt af den lyse Uld fra Hankas Kjole sad paa endnu; hvor det var en inderlig ækel Kjole med al den Uld! Han stak indom Trykkeriet med sin Korrektur, Faktoren gjorde ham opmærksom paa, at der laa et Brev i den, en Konvolut med noget i, og Irgens vendte om i Døren. Hvad, et Brev? Naa, saaledes, ja, det var blot noget, han havde glemt at tage ud. Han kendte denne Konvolut og aabned den med det samme; da han havde kiget ind i den, løfted han Øjenbrynene af Tilfredshed, satte Hatten atter paa og gik. Uden at vise nogen anden Bevægelse stak han Konvolutten i Lommen som den var. Ole og Aagot var som sædvanligt nede paa Lageret. Hun sad og syed paa nogle røde Plyds’ Hynder til Kahytten i ''Aagot'', bare Dukkepuder, saa smaa og fornøjelige var de. Irgens lagde den ene ind til Kinden, lukked Øjnene og sagde Godnat, Godnat. »Nej, Dere skal jo paa Maleriudstillingen?« sagde Ole og lo. »Min Kæreste har ikke talt om noget andet idag.« »Kan ikke du ogsaa være med?« spurgte hun.<noinclude><references/></noinclude> fym9wxfw75ntiqsac9mlk5f9ld9pyyv 104 144898 335762 335716 2026-09-27T13:59:56Z KåreBot 479 «» > »« 335762 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men Ole havde ingen Tid til det, just nu havde han altfor meget at gøre. Gaa, forstyr mig ikke længer. God Fornøjelse {{. . .|5}} Det var i Promenadetiden, Irgens foreslog, at man kunde lægge Vejen om Lunden, kanske? Saa fik man med det samme lidt Musik. Var hun glad i Musik? Aagot var i en mørk Kjole, det ene Laar sort, det andet blaat, og et Overstykke med rødt Silkefor. Den trange Kjole sad uden en Rynke om hendes Legeme, og om hendes Hals var der intet andet end den brusede Kjolelinning. Overstykket blaffed nu og da og slog røde Fliger med Foret {{. . .|5}} Forresten var hun ikke meget musikalsk desværre. Ja, hun holdt saa af at høre Musik, men hun havde saa daarlig Forstaaelse af den. »Akkurat som med mig,« sagde Irgens livligt. »Det er da mærkeligt, har ogsaa De det saaledes? Jeg forstaar sandt at sige utilladelig lidet af Musik, men jeg gaar her ved Lunden hver Dag alligevel, man maa ikke udeblive. Der er meget, som afhænger af, at man stadig møder frem, viser sig, er med paa Legen. Holder man ikke dét gaaende, saa dukker man tilbunds og blir glemt og borte.« »Tænk, blir man glemt og borte?« spurgte hun og saa forundret paa ham. »Men {{sp|D|e}} blir nu vel ikke det?«<noinclude><references/></noinclude> myhmo7tf5ow83f7oryyw2jj0qgwck6g 104 144899 335763 335146 2026-09-27T14:00:06Z KåreBot 479 «» > »« 335763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Aa, jeg formodentlig ogsaa,« svared han. »Hvorfor skulde ikke jeg ogsaa blive glemt?« Og ligefrem, ganske ligefrem sagde hun: »Jeg troed, De var for bekendt.« »Bekendt? Aa, det har der nu ingen Fare med, Gud bedre os. Ja, jeg er jo ikke helt ubekendt naturligvis, men. De skal ikke tro, det er nogen let Sag at holde sig klar herinde blandt alle de andre, den ene misunder, den anden hader, den tredje gør én simpelthen det værste, han kan. Nej, hvad det angaar, saa.« »Det lader til, at man kender Dem og kender Dem godt ogsaa,« sagde hun; »vi kan ikke gaa to Skridt uden at nogen hvisker om Dem, jeg har hørt det hele Tiden.« Hun standsed. »Nej, dette føler jeg mig ikke rigtig vel ved, nu hørte jeg det igen,« sagde hun leende. »Dette er saa uvant for mig, jeg vilde heller op i Udstillingen med en Gang.« Han lo hjærtelig, glad over hendes Ord. Hvor hun kunde være behagelig mod ham paa sin naive og friske Maade! Han sagde: Saa, saa, lad os nu bare gaa! Dette at blive hvisket om, det vænned man sig til; Herregud, naar nu Folk havde Fornøjelse af sligt, saa. Han selv mærked det ikke mer, forsikrer Dem, det bed ikke paa ham. Forresten vilde han sige hende, at det slet ikke var bare ham, Folk hvisked efter idag, men ogsaa hende. Hun<noinclude><references/></noinclude> 598xzbqymsvinlin45j3g0z1yiryhb6 104 144901 335764 335204 2026-09-27T14:00:17Z KåreBot 479 «» > »« 335764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kunde tro ham, nu blev hun begloet. Man kom ikke splinterny ind til en By, som denne, og saa saaledes ud, som hun, uden at vække Opsigt, ikke. Han havde ikke havt til Hensigt at smigre hende, han mente oprigtigt, hvad han sagde, og dog lod hun ikke til at tro ham. De gik lige op til Musiken, der tordned Cherubinis Ouverture til Vandbæreren ud over Pladsen. »Jeg synes, det er en højst unødig Støj,« sagde hun spøgende. Hun lo, ja, hun lo ret ofte af hans Indfald. Denne Latter, denne friske Mund, Smilehullet paa hendes ene Kind, hele hendes Barnevæsen fik hans Stemning til at stige end højere, selv hendes Næse, som var lidt uregelmæssig i Profil og tilmed en Smule stor, satte ham næsten i Forelskelse. Græske og romerske Næser var ikke altid de smukkeste, slet ikke, det kom an paa Ansigtet forøvrigt; der var ingen autoriserede Næser. Han talte om den ene Ting efter den anden og fik Tiden til at gaa, han var ikke for intet Digteren, som havde vist, at han kunde interessere dem, han henvendte sig til, den fine Mand, Talentet med de udsøgte Ord. Aagot hørte opmærksom paa, han forsøgte at faa hende til at le mere og kom ind paa Musiken igen,<noinclude><references/></noinclude> 164hr648rx3ljo1irjmkh9fpqzucmlx 104 144904 335765 335207 2026-09-27T14:00:26Z KåreBot 479 «» > »« 335765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da de efter en Times Forløb belaved sig paa at forlade Lokalet, stak der frem et graaskægget, lidt skaldet Hoved fra en Krog bag dem og fulgte dem med dybe, brændende Øjne helt ud af Døren {{. . .|5}} Nede paa Gaden sagde Irgens: »Jeg ved ikke {{. . .|5}} De maa ikke gaa hjem endda, vel?« »Jo,« svared hun, »det maa jeg.« Han bad hende endnu et Par Gange om at være ude en Stund endnu, men Aagot takked smilende og holdt fast paa, at hun vilde hjem. Der var ingen Raad med det, hun var ikke til at bevæge, og han maatte lade det bero. Men ikke sandt, de kunde senere gøre det op igen? Der var baade Musæer og Gallerier, som hun ikke havde set, han vilde føle sig lykkelig ved at faa være hendes Vejviser. Og hertil smilte hun igen og takked. »Jeg gaar og ser paa Deres Gang,« sagde han. »Det er noget af det fuldkomneste, jeg har set.« Nu blev hun rød og saa hurtigt op paa ham. »Det kan De ikke mene,« sagde hun tvivlende. »Jeg, som har levet inde i en Skog alle mine Dage.« »Ja, enten De nu tror det eller ej {{. . .|5}} De er i det hele taget aparte, Frøken Lynum,<noinclude><references/></noinclude> 13lgsaf505txqh125258gqtx053hd9z 104 144905 335766 335208 2026-09-27T14:00:36Z KåreBot 479 «» > »« 335766 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>herligt aparte, jeg leder efter et Ord, der kan betegne Dem. Ved De, hvad De minder mig om? Jeg har gaaet og baaret paa denne Forestilling i hele Dag. De minder mig om den første Fuglesang, den første varme Vaartone, De ved nok denne Iling gennem Hjærtet, naar Sneen er borte og man ser Solen og Trækfuglene igen. Men det er ikke bare dette heller ved Dem, Gud hjælpe mig mangler jeg ikke Ordet ja, Digter som jeg dog skal være efter jammerlig Lejlighed.« »Nej, nu har jeg aldrig hørt Magen!« udbrød hun og lo. »Og alt dette skal jeg ligne? Ja, ja, det vil jeg gærne, det er jo godt. Hvis det nu bare ogsaa passer, saa.« »Men det maatte være saavel en nydelig som en fast Betegnelse,« fortsatte han, ganske optagen endnu. »De er kommet herind ligesom fra blaa Bjærge, De er fuld af Smil, derfor skulde Betegnelsen minde lidt om Vildt ogsaa, dufte lidt af Vildt. Nej, jeg ved ikke forresten.« De var fremme. De standsed begge to og rakte hinanden Haanden. »Tusind Tak,« sagde hun. »De vil vel ikke se op? Men Ole er sikkert hjemme?« Aa, nej {{. . .|5}} Men hør, Frøken, jeg vilde gærne komme igen med det allerførste<noinclude><references/></noinclude> 58ldnqs5ugae0lb6aucq9egxla69one 104 144906 335767 335209 2026-09-27T14:00:46Z KåreBot 479 «» > »« 335767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og slæbe Dem med til et eller andet Musæum, maa jeg det?« »Ja,« svared hun, »det et meget elskværdigt af Dem. Men jeg faar nu høre {{. . .|5}} Ja, Tusind Tak for Følget.« Hun gik ind. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> l7nw1ptyxwt4byywpg33yrlpdiswxrv 104 144908 335768 335718 2026-09-27T14:00:56Z KåreBot 479 «» > »« 335768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>flugt. At dog Manden kunde bekvemme sig til den Sort Gærning! Der sagdes, at han sad inde med svære ubrugte Kræfter endnu, han vilde sikkert komme til at vise det en Dag, — godt, den Dag den Sorg; hvad kom det andre ved endnu? Irgens saa hans aldeles ikke gærne ved Siden af sig. Han gik lidt uvilligt hen til Journalistens Bord. Milde sad der ogsaa, Milde, Advokat Grande og Coldevin, den graanende Huslærer fra Landet. De vented paa Paulsberg. De havde atter talt om Situationen, den begyndte at blive lidt betænkelig nu, aldenstund et Par af de mest fremragende Tingmænd havde vist Symptomer paa Vaklen. Ja, der saa man, sagde Milde, var der til at holde ud herhjemme længer? Fru Grande var ikke der. Journalisten beretted, at der nu for Alvor var Tale om Hungersnød hos Tsaren, det kunde ikke længer skjules, ''Times''’ Korrespondent var rigtignok bleven skarpt modsagt af den russiske Presse, men Rygtet holdt sig. »Jeg har faaet Brev fra Øjen,« sagde Milde. »Han kommer vist simpelthen snart hjem igen, han trives ikke der oppe i Skogen.« Alt dette var Irgens saare ligegyldigt. Han bestemte sig til at gaa sin Vej, saasnart han kunde. Kun Coldevin sagde ikke noget, men saa fra den ene til den anden med sine mørke<noinclude><references/></noinclude> pzo1pyoevlft6eb0rmmhf0pb22gtcfe 104 144909 335769 335213 2026-09-27T14:01:06Z KåreBot 479 «» > »« 335769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Øjne. Da han blev forestillet for Irgens, mumled han et Par almindelige Ord, satte sig atter og taug. Irgens saa nu og da sløvt hen paa ham og taug han ogsaa. Da han havde tømt sin Sejdel, rejste han sig straks. »Skal du allerede gaa?« »Ja. Jeg maa hjem og skifte Dragt, jeg skal i Tivoli. Adjø saalænge.« Irgens gik. »Ja, der saa De altsaa den bekendte Irgens,« sagde Advokaten henvendt til Coldevin. »Aa, ja,« svared denne smilende, »jeg ser saa meget storartet herinde, at jeg blir ganske forstyrret af det. Idag har jeg været paa Maleriudstillingen {{. . .|5}} Det slaar mig forresten, at vore Digtere begynder at blive saa fine nu, jeg har set et Par af dem, de er saa tamme og lakskoede, de kommer ikke egentlig ridende med Skum om Bidslet, synes jeg.« »Nej, hvorfor skulde de ogsaa det? Det er gaaet af Mode nu.« »Aa, ja, det er vel det.« Coldevin taug igen. »Det er ikke Ild- og Sværdperiode mer nu, min gode Mand,« sagde Journalisten tvers over Bordet og gæsped ligegyldigt {{. . .|5}} »Nej, hvor Fan blir der af Paulsberg da?« Da Paulsberg endelig kom, blev der skyndsomt gjort Plads til ham, Journalisten satte sig<noinclude><references/></noinclude> 2xnch8xi99bq4fma7rcqrvb4bo8cj8q 104 144910 335770 335720 2026-09-27T14:01:16Z KåreBot 479 «» > »« 335770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa nær ham som muligt og vilde høre hans Mening om Situationen. Hvad skulde man tænke nu, og hvad var der at gøre? Paulsberg, tilbageholdende og faamælt som altid, yttred et halvt Svar, en Stump af en Mening: Hvad der var at gøre? Aa, man fik jo prøve at leve alligevel, selv om et Par Stortingsgenier gik ifra. Forresten offentliggjorde nu han en Artikel snart, saa fik man se, om den hjalp lidt. Han vilde ærligt klapse til Tinget en Smule. Død og Pine, offentliggjorde {{sp|ha|n}} en Artikel snart! Ja, det skulde dog gøre herligt godt. Bare ikke for mild, Paulsberg, under ingen Omstændigheder for mild! »Jeg tænker, Paulsberg passer bedst selv, hvor mild han skal være,« irettesatte Milde den paagaaelige Journalist. »Overlad det bare til ham, saa.« »Naturligvis,« svared Journalisten, »selvfølgeligmang. Det var heller ikke min Mening at ville blande mig i det just.« Journalisten var lidt stødt, men Paulsberg stilled ham tilfreds ved at sige »Tusind Tak for Notiserne, Gregersen. Ja, du holder da et lidet Øje med os, Gudskelov, ellers vidste ikke Folk, at vi Skriblere leved engang.« Advokaten bød paa Øl.<noinclude><references/></noinclude> qfxchjyrc3wbfet3lcos0t1p100zbzg 104 144911 335771 335215 2026-09-27T14:01:26Z KåreBot 479 «» > »« 335771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Jeg sidder her og venter paa min Kone,« sagde Paulsberg. »Hun skulde indom Ole Henriksen og faa laane en Hundrede Kroners Penge saalænge. Man taler om Hungersnød hos Tsaren, men {{. . .|5}} Ja, jeg har ikke rigtig sultet endda, det skal jeg ikke sige.« Milde vendte sig om til Coldevin ved sin Side og sagde: »Dét skulde Dere have godt af at vide der udover Landet, saaledes behandler Norge sine store Mænd!« Coldevin saa fra den ene til den anden igen. »Ja,« sagde han, »det er sørgeligt.« Lidt efter lagde han til: »Aa, ja, men man har det ikke for godt udover Landet heller, desværre. Der slides surt for Livet.« »Ja, men der er da vel for Fan Forskel paa Bønder og Genier, ved jeg? Naa, ja, hvor vil De saa hen?« »Ude paa Landet gaar man mere ud fra den almindelige Lov, at den, som ikke klarer sig, han bukker under,« sagde Coldevin da. »Man gifter sig for Eksempel ikke, hvis man ikke har Raad til det. For dem, som gør det uden Raad, og som siden falder tilbage paa andre, er det Skam, inderlig Skam.« Nu saa allesammen paa den skaldede Mand, selv Paulsberg greb efter sin Lorgnet, der hang<noinclude><references/></noinclude> 4kuc9zwj13x4m7k9mdiynnnn5pg78dc 104 144912 335772 335216 2026-09-27T14:01:36Z KåreBot 479 «» > »« 335772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i en Snor om hans Bryst, kiged lidt paa ham og hvisked højt: »I Alverden, hvad er dét for et Fænomen?« Dette forløsende Ord fik vennerne til at le: Paulsberg spurgte, hvad det var for et Fænomen, et Fænomen, he-he! Det var yderst sjælden, at Paulsberg sagde saa meget. Coldevin saa ud, som om han næsten intet havde sagt, han lo heller ikke. Der blev en Pause. Paulsberg saa ud af Vinduet, rysted sig lidt og mumled: »Huf, jeg kan ikke gøre noget nu for Tiden, dette Solskin gør mig det Puds at lægge mig brak i mit Arbeide. Jeg staar just midt i en vidløftig Skildring af et Regnvejr, et raakoldt Milieu, og jeg kan ikke komme af Pletten.« Han knurred ganske dygtigt mod Vejret. Nu var Advokaten saa uforsigtig at bemærke: »Saa skriv om Solskinnet da, vel.« For ikke ret lang Tid siden havde Paulsberg siddet oppe i Mildes Atelier og udtalt det træffende Ord, at Advokat Grande begyndte at blive temmelig vigtig i den sidste Tid. Han havde Ret, Advokaten gjorde sig tidt næsevis, der kunde bevises ham en Tjeneste ved at tage han lidt afdage. »Du snakker, som du har Forstand til,« sagde Journalisten vredt.<noinclude><references/></noinclude> d7us3iyqb6n7ryybcuip73bml4daiwp 104 144913 335774 335217 2026-09-27T14:01:56Z KåreBot 479 «» > »« 335774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Denne Irettesættelse stak Grande under Vesten og svared ikke paa den. Lidt efter rejste han sig imidlertid og knapped sin Frakke. »Der er vel ingen af Dere, som skal min Vej?« spurgte han for dog ikke at vise nogen Forvirring. Og da ingen svared, betalte han, sagde Adjø og gik. Der blev forlangt mere Øl. Endelig kom ogsaa Fru Paulsberg, og sammen med hende saavel Ole Henriksen som hans Forlovede. Coldevin flytted sig pludselig saa langt tilbage som muligt, han kom til at sidde lige ved et andet Bord. »Vi maatte jo følge din Frue paa Vej,« sagde Ole det første, han sagde, godsligt og leende; »det var ikke vakkert ellers.« Og han banked Paulsberg paa Skulderen. Frøken Aagot havde givet et lidet Udraab af Glæde og var med en Gang gaaet hen til Coldevin, hvem hun rakte Haanden. Men i Alverden, hvor holdt han til henne? Havde hun ikke spejdet efter ham i Gaderne og talt med Ole om ham hver eneste Dag? Hun kunde slet ikke begribe, hvorfor han saaes saa sjælden. Nu havde hun atter faaet Brev hjemmefra, og der var Tusind Hilsener til ham fra alle. Men hvorfor var han med en Gang bleven saa borte?<noinclude><references/></noinclude> 18pto027w490xp5mf60lqarqmr2sv09 104 144914 335775 335218 2026-09-27T14:02:06Z KåreBot 479 «» > »« 335775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Coldevin stammed mange korte Svar: Jo, der var ikke Ende paa alt, han skulde se og sætte sig ind i, Udstillinger og Musæer, Tivoli og Stortinget, Bladene skulde han læse, en og anden Forelæsning skulde han høre, han maatte ogsaa hilse paa endel gamle Bekendte. Og forresten saa skulde man jo ikke forstyrre altfor meget to Nyforlovede heller. Coldevin lo godmodigt, Hans Mund bæved en Smule, og han talte med bøjet Hoved. Ole kom ogsaa og hilste paa ham, og han fik de samme Bebrejdelser af ham og gav de samme Undskyldninger til Svar. Ja, nu vilde han forøvrigt komme imorgen, aldeles sikkert, han havde bestemt sig til det. Hvis han da ikke kom til Ulejlighed imorgen? Til Ulejlighed? Han? Hvad gik der af ham? Der kom atter mere Øl ind, og alle talte væk. Fru Paulsberg lagde det ene Ben over det andet og tog om Glasset med hele Haanden, som hun plejed. Journalisten lagde straks Beslag paa hende. Ole sad fremdeles og talte med Coldevin. »De befinder Dem godt her i Kaféen, kan jeg tænke? Interessante Folk dette. Ja, der sidder nu Lars Paulsberg, De ved vel det?« »Aa, ja, da, jeg skulde mene det. Det er nu den tredje af vore Forfattere, jeg ser. Det<noinclude><references/></noinclude> roj7ye1t279njpi5bz2myt6c9iw7trq 104 144915 335776 335219 2026-09-27T14:02:16Z KåreBot 479 «» > »« 335776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er vel min Fejl, men de gør ikke egentlig noget overvældende Indtryk paa mig nogen af dem.« »Ikke dét? Aa, De kender dem ikke godt nok, det er Sagen.« »Aa, nej, men jeg kender dog det, de har skrevet. De hæver sig ikke netop op til de ensomme Højder, synes jeg. Naa, det er min Fejl, men. Paulsberg lugter endog af Parfume.« »Gør han det? En Egenhed altsaa. Man maa tilgive slige Folk en liden Egenhed.« »Men de gaar her og behandler sig selv med den største Respekt, ser jeg,« vedblev Coldevin uden at lægge Mærke til, hvad der blev svaret. »De taler om alt, taler udmærket om alt.« »Ja, ikke sandt? Aa, storartet, det maa man sige.« »Hvordan gaar det ellers? med Forretningen og alt?« »Aa, jo, en Dag ad Gangen. Vi har netop gjort en liden Handel paa Brasilien nu, som jeg haaber gaar godt {{. . .|5}} Ja, det er jo sandt, De interesserer Dem for Forretning, husker jeg. Naar De nu kommer ned til os imorgen, saa skal De se; jeg vil vise Dem lidt omkring hos os. Vi skal gaa sammen vi tre, baade De og Aagot og jeg. Vi tre gamle Bekendte.« »Ja, Tusind Tak, det skal rigtig blive hyggeligt.«<noinclude><references/></noinclude> h3qweo8cia2angz6vo663od432hab1l 104 144916 335777 335220 2026-09-27T14:02:26Z KåreBot 479 «» > »« 335777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Jeg syntes, Dere nævnte mig?« sagde Aagot og kom hen til dem. »Jo, jeg hørte saa tydeligt mit Navn, det narrer du mig ikke paa, Ole {{. . .|5}} Forresten, nu vil jeg gærne tale lidt med Coldevin jeg ogsaa, du har siddet her saa længe, saa.« Dermed tog hun Oles Stol og satte sig. »De kan tro, man spørger efter Dem hjemme. Mama beder mig om at se efter, hvordan De har det i Hotellet, om De faar det, De trænger. Men hver Gang, jeg har kommet til Hotellet, har De naturligvis været ude. Jeg var der to Gange igaar.« Atter bæved Coldevins Mund, og han sagde med Øjnene mod Gulvet: »Nej, kære, hvad {{. . .|5}} hvor kan De hæfte Dem bort med sligt noget nu! Det skal De virkelig ikke bryde Dem om, jeg har det udmærket i Hotellet {{. . .|5}} De har det vel godt herinde De ogsaa? Ja, det behøver jeg jo ikke at spørge om, det. Aa, nej.« »Ja, jeg har det godt, baade godt og morsomt. Men kan De tænke Dem, jeg har Stunder, hvor jeg længes hjem igen alligevel, kan De forstaa det?« »Det er bare i den første Tid {{. . .|5}} Ja, det blir lidt underligt aldrig at se Dem hjemme mere, Frøken Aagot. Jeg mener lidt underligt bare {{. . .|5}} altsaa {{. . .|5}}«<noinclude><references/></noinclude> lxmwex3csmnwnkh0h9m2147mbcd8vr2 104 144917 335778 335221 2026-09-27T14:02:36Z KåreBot 479 «» > »« 335778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Ja, jeg forstaar nok. Naa, ja, jeg kommer da hjem ofte.« »Ja, men De gifter Dem vel med det første? Ja, det gør De vel?« Aagot viste ogsaa Tegn paa Bevægelse, hun lo forceret og svared: »Nej, sandelig om jeg det ved, det har vi ikke talt om endda.« Men pludselig kunde hun ikke holde sig længer, men hvisked med skælvende Læber: »Hør, De snakker saa underligt iaften, Coldevin, De er lige ved at faa mig til at græde Gang paa Gang {{. . .|5}}« »Men kære Dem, jeg {{. . .|5}}« »Det er ligesom at det er det samme, som at jeg skal dø, naar jeg nu gifter mig. Men det er det jo ikke.« Coldevin slog øjeblikkelig om i en frejdig Tone: »Nej, dø? He, jo, det skulde se godt ud. Ha-ha, De faar mig til at le. Forresten har De Ret i, at jeg har siddet her og gjort Dem sørgmodig med mit Snak. Det var især Deres Moder, jeg tænkte paa, Deres Moder. Det var ikke nogen anden {{. . .|5}} Naa, har De faaet de smaa Puder til Jagten færdig?« »Ja,« svared Aagot aandsfraværende. »Men i Stortinget har De vel ikke været? Nej, det har De vel ikke faaet Tid til endda?<noinclude><references/></noinclude> orjdakbwosjla11zzkr4ixdsg80suhh 104 144918 335779 335222 2026-09-27T14:02:46Z KåreBot 479 «» > »« 335779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg har været der hver eneste Dag, men jeg har jo heller ikke andet at gøre, saa.« »Hør«, sagde hun pludselig, »det er ikke sikkert, at jeg faar Anledning til det, naar jeg gaar, jeg vil sige Dem Godnat nu.« Hun rakte ham sin Haand. »Og husk saa paa, at De kommer imorgen {{. . .|5}} Jeg glemmer Dem aldrig, Coldevin, aldrig, forstaar De!« Hun slap hans Haand og rejste sig. Han sad en liden Stund tilintetgjort, stiv, ret op og ned, et eneste Øjeblik. Han hørte, at der blev spurgt: »Hvad i Alverden er det Frøkenen og Coldevin bestiller?« Han saa ogsaa, at Aagot var lige ved at svare, men med ét faldt han ind: »Aa, jeg tager Frøkenen i Haanden paa, at jeg skal komme imorgen.« Han sagde det saa ligegyldigt som muligt og smilte endog. »Ja, det maa De absolut gøre,« hørte han Oles Stemme sige {{. . .|5}} »Ja, Aagot, vi skulde vel se at komme hjem igen?« Ole tog til Lommen efter Penge. Journalisten tog ligeledes til Lommen efter Penge, men Milde stødte ham paa Armen og sagde ligefrem højt: »Det kan du jo overlade til Ole Henriksen. Ikke sandt, Ole, du betaler jo nok for os ogsaa?« »Med Fornøjelse,« svared Ole.<noinclude><references/></noinclude> gq60hupb7n0xgh5ym3g5o26b0zignwm 104 144919 335780 335223 2026-09-27T14:02:56Z KåreBot 479 «» > »« 335780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da han var kommet til Døren, gik Lars Paulsberg efter ham og sagde: »Gaa dog ikke, før jeg har faaet taget dig i Haanden. Jeg hører, du har kunnet laane mig de Kroner.« Ole og Aagot gik. Kort efter rejste ogsaa Coldevin sig, bukked til hver især af Kliken og forlod Kaféen. Han hørte Latter bag sig og Ordet »Fænomen« flere Gange. Han stak ind i den første Port, han kom forbi, og tog op af sin Lommebog en bitte liden Sløjfe i norske Farver, omhyggeligt indpakket i Papir. Han kyssed Sløjfen, saa lidt paa den og kyssed den igen, rystende under tyst, dyb Bevægelse. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> t11zgxwg4unfabyyx2cim65keozb845 104 144922 335781 335226 2026-09-27T14:03:06Z KåreBot 479 «» > »« 335781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>I Mellemstunder kunde hun sidde og stirre mod Gulvet en god Tid, stirre stivt mod Gulvet og tænke paa noget, som fik hendes Øjne til at dugge, gamle Minder kanske, et eller andet gammelt Minde {{. . .|5}} Ole spurgte hende tilsidst, hvornaar hun saa mente, at de skulde gifte sig. Og da han saa, at hun blev rød lige ned paa Halsen, helt nedad Halsen endog, angred han, at han havde været for ligefrem, det kunde udstaa, hun skulde selv bestemme det, tage sin Bestemmelse, hun skulde ikke svare nu, slet ikke {{. . .|5}} Men hun svared alligevel: »Jeg vil, naar du vil.« Og hun rejste sig, lagde begge sine Hænder foldede paa hans Skulder og gentog: »Naar du vil, saa.« »Ja, men du skal bestemme det, Aagot.« »Nej, skal jeg bestemme det? Hør, Ole, bestem det du.« »Aa, ja, vi faar nu se,« sagde han. »Du skal da ikke staa og være bange for det nu.« Nu brast hun i Latter. Bange? Hvilket Indfald! Og hun trykked sig tæt ind til ham og hvisked: »Naarsomhelst du vil, forstaar du.« Hun var ligefrem kælen {{. . .|5}} Saa banked det paa Døren, og Irgens traadte ind, han kom forat foreslaa et Besøg i Skulpturmusæet. Ole sagde straks spøgende:<noinclude><references/></noinclude> 4il2gxetxj2bgl8auuppm9115k7e14l 104 144923 335782 335227 2026-09-27T14:03:16Z KåreBot 479 «» > »« 335782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Hør, du har altsaa udspekuleret netop dette Klokkeslæt forat forhindre mig fra at være med, skønner jeg.« »Men Herregud, vi maa jo gaa paa den Tid af Dagen, da Samlingerne er aabne, ved jeg,« svared Irgens. Ole lo himmelhøjt. »Tænk, han blir sint,« sagde han, »snyde sint, ha-ha-ha. Der narred jeg dig godt, Irgens.« Aagot tog paa sig og gik med. Ole raabte efter hende i Døren: »Du kommer vel tilbage om en Stund, Aagot? Du ved, vi skal med Tidemands i Tivoli.« Nede paa Gaden saa Irgens paa Klokken og sagde: »Ja, det er lidt fortidligt, ser jeg. Hvis De ikke har noget imod det, saa vandrer vi opover til Slottet?« Og de vandred opover til Slottet. Musiken spilled, Mennesker drev i Bølger frem og tilbage ved Lunden. Irgens talte igen, interessant og morsomt om en Masse Ting, og Aagot talte med, lo, lytted nysgærrigt til hans Ord; nu og da gav hun et lidet beundrende Udraab, naar han rigtig fandt et spillevende Udtryk. Hun kunde ikke lade være at se op i hans Ansigt, et smukt Ansigt, et rigt, krøllet Overskæg, en lidt bred, fyldig Mund. Han havde ganske nye<noinclude><references/></noinclude> 3ciz1s4234os7xtq8v57iluzec649ec 104 144924 335783 335228 2026-09-27T14:03:26Z KåreBot 479 «» > »« 335783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Klæder paa idag, og hun lagde Mærke til, at de var blaalige de ogsaa, ligesom hendes Kjole, dertil havde han Silkeskjorte og graa Handsker. En Skjorte af Silke {{. . .|5}} Da de passered Vor Frues Kirke, havde han spurgt hende, om hun plejed at gaa i Kirke, og hun svared Ja, det gjorde hun da. Gjorde ikke han? Haa, nej, ikke ret ofte. Det var stygt af ham. Han bukked smilende: Siden hun sagde det, saa! Forresten var han bleven saa grovt stødt engang, det lød utroligt, det var bare en Bagatel, men det fik en alvorlig Betydning. Han sad netop i denne selvsamme Kirke en Højmesse, Præsten var sandelig saa flink, som han kunde være, og gjorde sine Sager udmærket, han var veltalende, han talte med personlig Følelse, med Patos. Men midt i en meget bevæget Tirade, hvori han var fyldt af Aand og Kraft, skulde han raabe Jøder og Hedninger, men raabte Heder og Jødninger. Heder og Jødninger! {{. . .|5}} »Tænk Dem dette Heder og Jødninger med høj, advarende Stemme! Og Præsten staar der i fuldt Dagslys og har begaaet Kometen og kan ikke engang skjule sig! Jeg forsikrer Dem, det gav et Knæk i mig.« Dette lød i hans Mund ganske ægte, ikke opfundet. Hvorfor kunde ikke en rigtig fin<noinclude><references/></noinclude> j1gc5mbtmc5l1b6urf68mpfkqjalkk2 104 144925 335784 335229 2026-09-27T14:03:36Z KåreBot 479 «» > »« 335784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Sjæl blive rystet ved et sligt plumpt og komisk Uheld? Aagot kunde godt forstaa det, og samtidig maatte hun storle over dette ulyksalige Heder og Jødninger og gentage det Gang paa Gang. Da de kom til Stortinget, pegte Irgens med Hovedet op til den graa Stenkolos og sagde: »Ja, der er nu Tinget, har De været der?« »Nej, ikke endnu.« Nej, der var heller ikke for morsomt der, bare Vaklen og Forræderi over hele Linjen. De drabelige Karer drev omkring og tygged Tobak og blev fede, de brugte tapper Mund og undsagde Sverige paa bareste Næven, men naar det kom til Handling, saa! Aa, hun kunde ikke tro, hvor baade han og andre harmedes i sit Inderste over denne uværdige Fejghed! Og hvilken Legion var det, man havde imod sig? Sverige! Det store Sverige, dette uovervindelige Verdensrige fuldt af skørnede Gubber! Han maatte ligne Sverige med en otti Aars gammel Mand, som sad vanmægtig og dørg fuld og skrød af sit stridige Gemyt: jeg giver mig ikke, aldrig! Og naar Stortinget hørte det, saa turde det ingen Ting gøre. Nej han — Irgens — skulde have været i Tinget! Hvor det var stolt og mandigt talt! Hun saa paa ham og sagde: »Hvor De blev ivrig nu!«<noinclude><references/></noinclude> japkirntk2igvhb8ox0bmsjuwyxok1g 104 144926 335785 335230 2026-09-27T14:03:46Z KåreBot 479 «» > »« 335785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Ja, undskyld, jeg blir altid ivrig, naar Talen er om vor Selvstændighed,« svared han. »Jeg haaber da, at jeg ikke har gaaet Deres egne personlige Meninger for nær? Ja, for jeg vilde jo ikke have saaret Dem, hvis {{. . .|5}} Nej, det er godt.« De kom op til Slottet, bøjed af og kom ind i Parken; de glemte Klokken og Tiden, Tiden iled. Han var begyndt at fortælle en Historie, som han havde læst i Dagens Aviser, en Retsscene: En Mand var anklaget for Mord, og Manden tilstaar Forbrydelsen. Der blir Spørgsmaal om der var formildende Omstændigheder, og man kom til det Resultat, at der var formildende Omstændigheder. Godt, Strafarbejde paa Livstid. Næste! Saa skriger en Stemme blandt Tilhørerne, det er Morderens Elskede, som skriger: Ja, han har tilstaaet, men han har løjet paa sig selv, han har ikke myrdet. Hvorledes kunde Henri myrde, sig mig det, I, som har kendt ham? Og desuden, saa var der formildende Omstændigheder, man kan ikke dømme ham, vel? For det var ikke overlagt. Nej, nej, Henri har ikke gjort det, saa sig dog en eneste af Jær, som kender ham, at han ikke har gjort det; jeg forstaar ikke, hvad I tier efter {{. . .|5}} Saa blev Damen slæbt ud. Dét var Kærlighed.<noinclude><references/></noinclude> ejnf9umk0vfkawgm4qghj6hg758gh12 104 144927 335786 335231 2026-09-27T14:03:56Z KåreBot 479 «» > »« 335786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu var Aagot rørt. Hvor det var skønt, skønt og sørgeligt! Og saa blev hun slæbt ud, det var det sidste? Nej, saa sørgeligt! Men det kunde nu hænde, at der var lidt Overdrivelse i det, sagde han. En Kærlighed af den Styrke voksed ikke paa Træer. Men den fandtes vel nok? Ja, kanske fandtes den, et Sted paa de Saliges Ø {{. . .|5}} Men nu vaagned Digteren i ham ved dette Ord: de Saliges Ø, og han fortsatte paa Frihaand: Og Stedet hedte vel Aftenlund, fordi det var grønt og stille der, naar de to kom. En Mand og en Kvinde i lige Alder, hun blond, lys, lysende som en hvid Vinge mod ham, der var mørk, to i hinanden hypnotiserede, to Sjæle, der stirred smilende paa hinanden, og smilende stumtigged hinanden, og lukked sig leende om hinanden. Og blaa Bjærge saa paa dem {{. . .|5}} Han holdt pludselig inde. »Tilgiv! Jeg gør mig jo latterlig,« sagde han. »Lad os sætte os paa denne Bænk.« Og de satte sig. Solen gled nedad, stadig nedad, et Taarnur slog i Byen. Irgens vedblev at tale med Stemning, halvt drømmende, halvt varmt; han vilde kanske rejse ud paa Landet i Sommer, sagde han, lægge sig fore i en Hytte ved Sjøen og slaa sig paa Roture om Nætterne. Tænk, Roture i rigtig stille Nætter! {{. . .|5}} Men nu havde han en Følelse af, at Aagot begyndte<noinclude><references/></noinclude> 0pbkfy9phkbs8roy6qppzu9zd20z9kc 104 144928 335787 335232 2026-09-27T14:04:06Z KåreBot 479 «» > »« 335787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at blive urolig for Klokken, og han sagde forat holde hende fast: »De maa ikke tro, at jeg altid gaar omkring og prater om blaa Bjærge, Frøken Lynum. Men det er virkelig Deres Skyld, at jeg gør det nu, ja, Deres, ja. De paavirker mig simpelthen, De rykker mig inderligt med, naar De er nær. Jeg ved vel, hvad jeg siger. Det er det hulde og lyse i Deres Ansigt, og naar De lægger Hovedet lidt paa Siden, saa {{. . .|5}} Ja, jeg ser altsaa æstetisk paa Dem, som De hører.« Aagot havde givet ham et hurtigt Blik, og derfor lagde han til dette, at han saa æstetisk paa hende. Hun forstod det maaske ikke, det var hende ikke helt klart, hvorfor han havde gjort denne Bemærkning, og hun var i Begreb med at sige noget, da han igen tog Ordet og lo: »Jeg haaber da virkelig, at jeg ikke har gjort Dem altfor ked af mit Snak? Har jeg det, saa vil jeg gaa ned til Havnen og drukne mig i denne Dag. Ja, De ler, men {{. . .|5}} Forresten vil jeg sige Dem, at det klædte Dem at være misfornøjet med mig ogsaa, ja, det gjorde det; jeg saa godt Deres hastige Mine. Og hvis det endnu engang maa være mig tilladt at udtrykke mig æstetisk, saa saa De et Øjeblik ud som det vilde, fine Vildt, der rejser Hovedet og pruster mod Luften.«<noinclude><references/></noinclude> j6js8icthhqevflrai5hcnyl2x0olug 104 144929 335788 335721 2026-09-27T14:04:16Z KåreBot 479 «» > »« 335788 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Men nu vil jeg sige {{sp|De|m}} en Ting,« svared hun og rejste sig. »Hvormange er Klokken? Jeg mener, De er gal! Ja, lad os saa komme afsted! Er det min Skyld, at De har pratet formeget, saa er det sandelig Deres Skyld, at jeg har hørt paa og ganske glemt Klokken. Dette er forgalt!« Og i stor Hast forlod de Parken og iled nedad Slotsbakken. Da de skulde svinge op til Skulpturmusæet, sagde han, at der kanske ikke var Tid til noget Besøg dér idag, det fik kanske være til en Dag senere? Eller hvad mente hun? Hun standsed og tænkte et Øjeblik, saa brast hun i Latter og sagde: »Ja, men vi maa da gaa did, vi maa da have været der? Nej, dette er en ren Forsyndelse!« Og de gik paa igen. Dette, at hun blev sammen med ham om at rette lidt paa deres Forsyndelse, at de to havde denne Hemmelighed for sig selv, ulmed i ham med lønlig Glæde; han vilde atter sige noget, underholde hende, men hun havde tabt al Interesse for det. Hun hørte ikke mer paa ham, men skynded stadig paa, forat Musæet ikke skulde blive stængt, inden de kom frem. Hun hopped ilsomt op ad Trapperne, løb forbi de mødende Mennesker, kasted i Farten et Blik hid<noinclude><references/></noinclude> 5yc30h95jretpqw7k5rwlnn1wvplv8w 104 144930 335789 335234 2026-09-27T14:04:26Z KåreBot 479 «» > »« 335789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og et Blik did forat faa beset det væsentligste af Kunstværkerne, raabte: »Hvor er Laokoongruppen? hurtigt! jeg vil se den!« og lagde afsted i Løb forat finde Laokoongruppen. Det viste sig forresten, at de endnu havde gode ti Minutter til deres Raadighed, og de tog det atter lidt mageligere. Et Øjeblik syntes hun at se Coldevins mørke Blik hvile paa sig fra en Krog; men da hun traadte et Skridt frem forat se nøjere til, forsvandt Øjnene pludselig, og hun tænkte ikke mere over det. »Det er Synd, at vi ikke har mere Tid,« sagde hun flere Gange og standsed saa ved den ene, saa ved den anden Figur. Da første Etage var løben igennem, var Tiden ude, og de maatte gaa. Paa Hjemvejen talte hun atter med Irgens og syntes lige saa tilfreds som før, ved Døren rakte hun ham Haanden og sagde Tak, sagde to Gange Tak. Han bad hende om at tilgive ham, at hun ikke fik se Skulpturmusæet ordentlig igennem, og hun lo mildt til ham og spurgte, hvorledes han kunde snakke slig, hun havde jo dog havt det saa mosomt, saa morsomt. Og alligevel rynked hun Panden lidt. »Ja, ja, paa Gensyn i Tivoli!« hilste Irgens. »Kommer De ogsaa did?« spurgte hun forundret.<noinclude><references/></noinclude> jmens1xzr8r11xjcwc2x47gotemtv4l 104 144931 335790 335235 2026-09-27T14:04:36Z KåreBot 479 «» > »« 335790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Man har bedt mig om det, der er endel Kammerater.« Aagot vidste ikke, at Fru Hanka havde sendt ham en indtrængende Billet herom, og derfor svared hun blot: »Jaasaa,« nikked og gik ind. Hun traf Ole ventende, kasted sig om hans Hals og udbrød med varm Glæde: »Det var herligt, du, Laokoongruppen, altsammen. Der blev ikke Tid til at se alt, at se nøjagtigt alt; men du vil nok følge mig derhen engang igen, ikke? Ja, lover du mig nu det? Jeg vil have dig med.« Da Ole og Aagot om Aftenen fulgtes ad over til Tidemands forat gaa i Tivoli, sagde Aagot, bedst som det var: »Det er nu Synd, at ikke du ogsaa er Digter, Ole.« Han gabed forbauset paa hende. »Synes du det?« sagde han. »Vilde du have likt mig bedre da?« Og med en Gang gik det op for hende, hvilken sørgelig Tankeløshed hun havde begaaet, hun havde i Virkeligheden heller ikke ment, hvad hun sagde, det var blot et løst Indfald, et løst, løst Indfald, og hun angred det bitterlig, hun vilde have givet alt forat faa det usagt igen.<noinclude><references/></noinclude> sgu8j7g2t8g1nxrqicppzgphcv3s789 104 144932 335791 335236 2026-09-27T14:04:46Z KåreBot 479 «» > »« 335791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hun standsed op, slog Armene hæftigt om sin Forlovede midt paa aaben Gade og udbrød forat redde sig: »Og det tror du? Nu var det mig, som narred dig, Ole. Ha-ha-ha. Hør, du tror nu vel ikke {{. . .|5}} Ved Gud i Himlen, om jeg mente det, Ole. Det var saa dumt, at jeg sagde det, men du tror nu vel ikke, at jeg et eneste Øjeblik mente det? Du skal svare mig, om du tror det, jeg vil vide det.« »Nej, saa tror jeg det jo ikke,« sagde han og klapped hende paa Kinden, »slet ikke, kære dig. At du kan blive saa hæftig for saa lidet, Aagot! Og selv om du havde ment det, saa? Kom nu, vi kan jo ikke staa her og omfavne hinanden midt paa Gaden, gale Barn. He-he.« De gik atter. Hun var ham saa inderlig taknemmelig fordi han havde taget det saa roligt. Aa, han var saa god og fin, hun elsked ham ja, Gud, hvor hun elsked ham {{. . .|5}} Men denne lille Scene kom til at bestemme hendes Optræden for hele Aftenen. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 64jbkqvumrli7pl2z0bpdqoo7i72366 104 144934 335792 335238 2026-09-27T14:04:56Z KåreBot 479 «» > »« 335792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Men du maler jo paa Paulsberg?« indvendte Skuespiller Norem. »Ja, hvad saa? Det Billede kan jeg gøre færdigt i Løbet af et Par Dage.« Men nu var det en hemmelig Overenskomst, at Billeder ikke skulde være færdigt før efter Udstillingens Lukning, Paulsberg havde udtrykkelig forlangt det saa. Han vilde ikke være udstillet sammen med alt andet Gods, han holdt af Ensomhed, af Respekt, et stort Vindu for sig selv hos Kunsthandleren. Deri kendte man Paulsberg igen. Da derfor Milde yttred, at han kunde gøre Billedet færdigt paa et Par Dage, svarer Paulsberg kort og godt: »Jeg kan ikke sidde for dig med det første, jeg arbejder.« Derved blev det {{. . .|5}} Fru Hanka havde faaet Aagot ved sin Side. Fruen havde straks raabt til hende: »Kom herhen De, De med Smilehullet, hid til mig!« Og hun havde med det samme vendt sig om til Irgens og hvisket: »Er hun ikke sød? Aa!« Fru Hanka havde atter sin graa, uldne Kjole og en nedfaldende Kniplingskrave, hele hendes Hals var nøgen. Vaaren begyndte at virke paa hende, den gjorde hende lidt medtagen at se til, hun havde endnu sprukne Læber, som hun idelig<noinclude><references/></noinclude> 45gfv5cr4ujeriunngmk57dvd6jyhk3 104 144935 335793 335239 2026-09-27T14:05:06Z KåreBot 479 «» > »« 335793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>væded med Tungen, og naar hun lo, maatte hun gøre en Grimase med Munden. Hun talte med Aagot om, at hun om kort Tid skulde rejse ud til Landstedet, hvor hun vented og haabed at se hende. De skulde spise Ribs og rage Hø og ligge i Græsset. Med ét henvender hun sig over Bordet til sin Mand og siger: »Du, med det samme jeg husker det, kan du lade mig faa et Hundrede Kroner?« »He, gid du ikke havde husket det!« svared Tidemand godmodigt. Han blinked, skæmted fornøjet og var henrykt: »Gift Dere ikke, Kammerater, det er en dyr Spas. Hundrede Kroner igen!« Saa rakte han sin Kone den røde Seddel, og hun sagde Tak. »Men hvad skal du bruge den til?« spurgte han spøgende: »Det vil jeg ikke sige,« svared hun. Og hun afbrød al videre Snak herom ved atter at optage Passiaren med Aagot. I dette Øjeblik kom Advokaten og Coldevin indad Døren. »Jovist skal De ind jo,« paastod Advokaten. »Jeg har aldrig set Magen, jeg vil drikke et Glas med Dem. Hør, kom og hjælp mig derborte, jeg faar ikke Manden med.«<noinclude><references/></noinclude> qn1ex8j67z7ii1xmwq28wt6c1wkp1yq 104 144936 335794 335240 2026-09-27T14:05:16Z KåreBot 479 «» > »« 335794 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men da Coldevin rigtig havde set, hvem der var tilstede, sled han sig for Alvor løs og forsvandt ud af Døren. Han havde forresten besøgt Ole Henriksen den Formiddag, han havde lovet at komme, men siden var han bleven borte igen, og ingen havde set ham, før nu. Advokaten sagde: »Jeg fandt ham her udenfor, jeg syntes Synd paa Manden, han var aldeles alene; men {{. . .|5}}« Aagot rejste sig hurtigt og forlod sin Plads, hun iled ud af Døren hun ogsaa og indhented Coldevin i Trappen. Man hørte dem tale en Stund sammen, endelig viste de sig begge to. »Jeg beder Dem undskylde,« sagde han. »Hr. Advokaten var saa elskværdig at tage mig med herop, men jeg vidste ikke, at her var flere {{. . .|5}} at her var fuldt Selskab,« retted han sig. Advokaten lo. »Fuldt Selskab, i en Restauration! Sid, drik og vær glad, Mand! Hvad vil De have?« Og Coldevin slog sig til Ro. Denne Huslærer fra Landet, skaldet og graa, i Almindelighed tilbagetrukken i sig selv, deltog i Passiaren med de andre. Han syntes at have forandret sig meget, siden han kom til Byen, han kunde endog give Svar paa Tiltale, skønt ingen havde ventet, at han kunde bide ifra sig. Journalist Gregersen leded atter Opmærksomheden hen paa<noinclude><references/></noinclude> ed4w6und6mip925qkxbta98qeg7c9t2 104 144937 335795 335241 2026-09-27T14:05:26Z KåreBot 479 «» > »« 335795 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Politiken, han havde ikke hørt Paulsberg udtale sig endnu. Hvad skulde det blive til? hvordan skulde man forholde sig? »Hvordan man skal forholde sig overfor en Kendsgærning? Man skal tage den, som Mænd tager slige Sager,« svared Paulsberg. »Man skal stikke Fingeren i Jorden og saa videre.« Nu var det, at Advokaten spurgte Coldevin: »Ja, De har vel ogsaa været i Tinget idag?« »Ja.« »De kender altsaa Resultatet. Hvad synes nu De?« »Det kan jeg ikke sige saadan ligefrem,« svared han smilende. »Han har kanske ikke fulgt videre med, han er jo først fornylig kommet herind,« bemærked Fru Paulsberg velvillig. »Fulgt med? Jogu han har fulgt med, vær Dere rolig!« raabte Advokaten. »Jeg har talt med ham før.« Der blev debatteret videre, Milde og Journalisten skreg i Munden paa hinanden om Regeringens Demission, andre sagde sin Mening om den svenske Opera, de netop havde hørt; det viste sig, at der var ikke en, som ikke forstod sig paa Musik ogsaa. Saa havned man i Politiken igen. »Jasaa, De blev ikke videre rystet af det, som skete idag De da, Hr. Coldevin?« spurgte<noinclude><references/></noinclude> pivkoyriu3gm6zek6xz8yywo2s41z6x 104 144938 335796 335242 2026-09-27T14:05:36Z KåreBot 479 «» > »« 335796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Paulsberg for ogsaa at være velvillig. »Jeg selv har med Skam at mælde siddet og bandet i hele Eftermiddag.« »Jasaa,« svared Coldevin. »Hører De ikke, at Paulsberg spørger om De ikke blev rystet?« sagde Journalisten kort og skarpt over Bordet. Coldevin smilte bare lunt og mumled: »Rystet? Aa, man kan jo faa sine Følelser ved sligt noget. Men netop denne Afgørelse idag kom ikke saa uventet for mig, det var bare en sidste Formalitet i mine Øjne.« »Ah, De er Pessimist?« »Nej, nej, der tager De fejl. Det er jeg ikke.« Pause. Paulsberg vented, at han skulde sige noget mere, men han sagde ikke noget mere. Saa kom der Øl og Smørogbrød ind, bagefter kom der Kaffe. Coldevin benytted Anledningen til at kaste et Blik paa de Tilstedeværende, han traf Aagots Øjne, der hviled mildt paa ham, og herover blev han saa altereret, at han pludselig kom til at sige højt, hvad han sad og tænkte paa: »Kom den saa uventet Afgørelsen idag for Dem herinde da?« Og da han havde faaet et halvt bejaende Svar herpaa, maatte han fortsætte forat forklare sig lidt: »Jeg synes nu, den har god Sammenhæng med Tilstanden forøvrigt hos os. Folk de siger som saa: Nej, nu har vi faaet<noinclude><references/></noinclude> 3j293wv6n4kkiho868rrgvoxdvhodsm 104 144939 335797 335722 2026-09-27T14:05:46Z KåreBot 479 «» > »« 335797 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Friheden, Rigsretten skaffed os den, nu vil vi virkelig ogsaa nyde den lidt! Og saa lægger de sig bagover og hviler. De Sønner af Norge er blevne til gode Herrer og norske Mænd.« Heri var alle enige. Paulsberg nikked, dette Fænomen fra Landet var maaske ikke saa gal alligevel han. Men nu taug Manden, taug stivnakket. Endelig fik Advokaten ham atter paa Glid, han spurgte: »Den første Gang, jeg traf Dem i ''Grand'', paastod De, at man ikke skulde glemme, aldrig glemme, aldrig tilgive. Er det Princip hos Dem det? Eller hvordan {{. . .|5}}?« »Ja, nu skulde De, som Ungdom er, huske den Skuffelse, De har lidt idag, gæmme den. De har havt Tillid til en Mand, og Manden har sveget Deres Tillid, man skulde ikke glemme ham det. Nej, man maa ikke tilgive, aldrig, man skal hævne. Jeg saa engang, hvordan man mishandled to Omnibusheste, det var i et katolsk Land, det var i Frankrige. En Kusk sidder højt oppe paa sit Sæde og slaar og slaar med sin uhyre Svøbe, og det hjælper ikke, Hestene glider paa Kørebroen og faar ikke Fæste, skønt de saa at sige sætter Neglene i, de kommer ikke af Stedet. Kusken stiger ned, han vender Svøben om og bruger Skaftet, han rapper Hestene over deres haarde Rygge, de spænder atter i, de falder paa Knæ, kravler sig<noinclude><references/></noinclude> jcjih91gm2vbhvwmxfs2etpgh4mrn0y 104 144940 335798 335244 2026-09-27T14:05:56Z KåreBot 479 «» > »« 335798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>op igen og spænder i paany. Kusken er rasende, for der samler sig stadig flere og flere Mennesker, som ser hans Knibe, han gaar frem og slaar Hestene over Øjnene, han gaar tilbage igen og sigter dem mellem Bagbenene, oppe mellem Bagbenene, hvor det gør mest ondt. Og Hestene vrider sig og snubler og styrter atter paa Knæ, det var som om de vilde bede om Naade {{. . .|5}} Jeg traadte tre Gange frem forat faa fat i Kusken, og jeg blev alle tre Gange trængt tilbage af Menneskemassen, som ikke vilde miste sin gode Plads; jeg ejed ikke en Revolver, jeg kunde intet andet gøre, jeg stod der med en Pennekniv i Haanden og svor til Gud og Satan for Kusken, jeg bad, som jeg aldrig har bedt i mit Liv, om en Kval, en evig Helvedes Pine for denne Mand i Liv og Død. Og jeg bad og anraabte om Bønhørelse. Saa er der en Person ved Siden af mig, en Kvinde, hun er Nonne og bærer Kristi Kors paa Kutten, hun siger mildt: Ak, nej, hvor De synder, Herre, Gud er god, han tilgiver alt! Jeg vender mig helt om mod dette usigelig raa Menneske og ser paa hende og siger ikke et Ord, men ser paa hende og kommer til at spytte hende ind i Ansigtet {{. . .|5}}« Dette vakte Jubel i Kliken. »Ind i Ansigtet, hvad? Men hvordan gik det? Det var da Satan! Slap De ifra det?«<noinclude><references/></noinclude> 0m0rivqznerw95jgpywkq5t6gqzdips 104 144941 335799 335245 2026-09-27T14:06:06Z KåreBot 479 «» > »« 335799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Nej, jeg blev arresteret {{. . .|5}} Men det var dét, jeg vilde sige: man skulde ikke tilgive, det er saa raat, det vender saa inderlig op og ned paa al Ret. Man skal tilbagebetale en Godhed med en endnu større Godhed, men en Ondskab den skal man hævne. Blir man slaaet paa den ene Kind og tilgiver det og vender ogsaa den anden til, saa taber Godheden al Værdi {{. . .|5}} Se, Resultatet i Tinget idag det er jo ikke uden Sammenhæng med den Tilstand, vi er komne i overhovedet. Vi tilgiver og glemmer vore Føreres Utroskab og undskylder deres Vaklen og deres Blødhed overfor Afgørelser. Saa skulde Ungdommen træde frem, det unge Norge, Kraften og Harmen. Men Ungdommen den træder ikke frem nej, vi har flasket den op med Hymner og Kvækerpræk om evig Fred, vi har lært den at se op til Mildheden og Eftergivenheden, at prise dem, der har naaet den højeste Grad af god Tandløshed. Saa staar jo Ungdommen der, strunk og voksen, seks Fod høj, og patter af Flasken og blir mild og fed. Slaar man den paa den ene Kind, vender den tilgivende den anden til, Næverne i Lommen, Fred {{. . .|5}}« Coldevins Tale vakte ikke liden Opmærksomhed, man tog ham ligefrem i Øjesyn. Han sad som sædvanlig med rolig Mine og sagde sine Ord uden Iver; hans Øjne ulmed, der gik en Dirren gennem hans Hænder, som han af<noinclude><references/></noinclude> ikqucq5zk2xkd5okgesnvgdhnz3y9fv 104 144942 335800 335246 2026-09-27T14:06:16Z KåreBot 479 «» > »« 335800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kejtethed lagde mod hinanden og bøjed Fingrene bagover, saa de knaged; men han hæved aldrig Stemmen. Forresten saa han ikke godt ud, han brugte en løs Krave, og denne løse Krave og Slipset havde forskudt sig hos ham, saaat altsammen sad paa den ene Side; man skimted en blaa Bomuldsskjorte indenfor, og dette lagde han ikke Mærke til selv engang. Hans graasprængte Skæg hang ham nedad Brystet. Journalisten nikked og bemærked til sin Sidemand: »Ikke saa ilde! Han er jo næsten en av vore.« Lars Paulsberg sagde spøgende og stadig velvillig: »Ja, som sagt, jeg har nu ikke gjort andet end bandet den halve Dag, saa jeg maa da have bidraget mit til Ungdommens Indignation.« Men Advokat Grande, som mored sig udmærket, sad og var ganske stolt af, at han havde fundet paa at trække Coldevin med sig, han fortalte Milde endnu engang, hvorledes det hele var gaaet til: Jeg tænkte, det var ikke for morsomt her oppe, og saa træffer jeg denne Mand staaende udenfor Tivoliporten, han stod aldeles alene, og dette rørte mig {{. . .|5}} Nu tog Milde Ordet: De taler om den Tilstand, vi er komne i overhovedet, mener De dermed, at vi paa alle<noinclude><references/></noinclude> aldzrdvvsdpzf5rojp1zv89nqo2woh9 104 144943 335802 335247 2026-09-27T14:06:36Z KåreBot 479 «» > »« 335802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kanter er omgiven af Kraftløshed og Blødhed, saa tager De jo grovt fejl {{. . .|5}}« Da smilte Coldevin og afbrød: »Nej, nej, saa mener jeg ikke dét da.« »Ja, hvad mener De da? Det gaar ikke an at sige om en Ungdom, der er saa blomstrende fuld af Talenter, som vor er, at den Ungdom er kraftløs. For Fan, der har kanske aldrig været en slig Rigdom af Talenter inden vor Ungdom, som nu.« »Nej, jeg ved ikke, hvornaar det skulde have været,« sagde endog Skuespiller Norem, som i al Stilhed havde siddet og drukket Pjolter efter Pjolter ved sit Hjørne af Bordet. »Talenter? Ja, det er egentlig et andet Spørgsmaal, vi er komne ind paa nu,« svared Coldevin. »Men synes De forresten, at Talenterne inden vor Ungdom raaber svært afvejen?« »He, han spørger om {{. . .|5}} Jasaa, det er ikke stort bevendt med vore Talenter nu for Tiden, Hr. Coldevin? Aa, nej, det er vel saa det, det er ikke noget til Talenter, det.« Milde lo haanligt og vendte sig til Irgens, som ikke havde yttret et Ord, og lo endnu mere. »Det ser ikke godt ud for os nu, Irgens,« sagde han, »Fænomenet dømmer os til Nichts.« Nu blanded endelig Fru Hanka sig i det, hun vilde bilægge Sagen. Det var kanske bare en Misforstaaelse, Hr. Coldevin vilde nok forklare<noinclude><references/></noinclude> 168tpfwppkyra9k9dyn08q02ls3iz0q 104 144944 335803 335248 2026-09-27T14:06:46Z KåreBot 479 «» > »« 335803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det bedre. Kunde det ikke gaa an forresten at høre paa en Mand uden at blive hæftig? Skam Dem, Milde {{. . .|5}} »He-he, De har ikke stor Fidus til os, som altsaa skulde have lidt Talent, De da?« spurgte Paulsberg endnu overbærende. Og Coldevin svared: »Fidus? {{. . .|5}} Det er ikke frit for, at det efter min Mening glider lidt nedad med os, mener jeg. Ja, det tilstaar jeg, at jeg mener. Og det er især Ungdommen, jeg tænker paa hermed. Vi er begyndt at gaa sagtelig tilbage, rent ud, vi sænker Niveauet, og altsammen gaar mere eller mindre op i højere Nullitet. Ungdommen kræver ikke ret meget hverken af sig selv eller andre mere, den slaar sig til Ro med det lille og kalder det lille stort, der skal ikke meget, meget til forat komme i Betragtning nu. Det var dette, jeg mente med Tilstanden over hovedet.« »Men Død og Helvede, hvad siger De om vore unge Digtere da, Mand?« skreg nu pludselig Journalist Gregersen høj i Kammen. »Ja, vore Digtere, ja, har De læst noget af dem? Har De for Eksempel nogensinde stødt paa Navnet Paulsberg, Navnet Irgens?« Journalisten var meget forarget. Aagot kunde ikke lade være at iagttage sin fordums Lærer, det forundred hende, at denne<noinclude><references/></noinclude> s9ltgp7b636u24wv57xog26qdlrw5av 104 144945 335804 335723 2026-09-27T14:06:56Z KåreBot 479 «» > »« 335804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mand, som altid plejed at bøje af, at overgive sig, naar han blev modsagt, nu sad med Svar til enhver Tid og slet ikke var meget forknyt. »De maa ikke tage mig ilde op, hvad jeg siger,« bad han. »Jeg indrømmer, at jeg burde ikke tale med her, det skulde andre gøre, som forstod sig bedre paa det; men skal jeg sige, hvad jeg synes, saa retter heller ikke vore unge Forfattere stort paa vore Sager. Man har ikke noget Maal at maale med her, alt maa bero paa éns Skøn, og mit Skøn er ikke det samme som Deres, der kan ikke siges noget om det. Men altsaa: vore unge Forfattere hæver ikke Niveauet overmaade, de gør ikke det, efter min Forstand. De har ikke Kræfter til det, synes det. Nej, nej, men det kan de ikke hjælpe for? Godt, men da skal de heller ikke gælde for mere end de er. Det er saa galt, at vi taber det store af Sigte og gør det lille stort. Se engang ud over vor Ungdom, se paa Forfatterne ogsaa, de er nok flinke, men {{. . .|5}} ja, flinke er de nok, de slider og slider sig til det; men det kommer ikke {{sp|ove|r}} dem. Og Herregud, hvor lidet de i Grunden rutter med sine Midler! De er sparsomme og tørre og kloge. De skriver et Vers, og de trykker dette Vers og andre Vers. De piner ud af sig en Bog nu og da, skraber samvittighedsfuldt Bunden i sig for hver Gang og faar et udmærket bra Resultat ud af det.<noinclude><references/></noinclude> skp8hfr431mmh7i8834wdtwhlu157yc 104 144946 335805 335250 2026-09-27T14:07:06Z KåreBot 479 «» > »« 335805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De drysser ingenting ud, nej, de strør ikke Skillinger paa Veje. Og fordum kunde Digterne endog sætte til lidt, det havde de Raad til, de stod svulmende rige og slængte Dukater ud af Vinduet med herlig og ufornuftig Sorgløshed. Hvad saa? Der var fuldt af Dukater igen. Aa, nej, vore unge Forfattere de er fornuftige og flinke, de viser os ikke som de gamle nogen Vidløftighed, noget Uvejr, en eller anden forbausende Triumfscene af rød Kraft.« Aagot tog ikke sine Øjne fra ham, han saa paa hende og mødte hendes Blik, hun lod ham forstaa med et kort, varmt Smil, der fløj over hendes Ansigt, at hun havde hørt hans Ord. Hun vilde dog vise Ole, hvor lidet hun havde ment at beklage, at ikke ogsaa han var Digter, hun nikked endog til Coldevin og undte Digterne alt, de fik. Coldevin var hende taknemmelig for hendes Smil, hun var den eneste, som smilte lige venligt, og han brød sig lidet om, at man raabte hæftigt til ham, skraaled op, gjorde ham grove Spørgsmaal: Men hvad var dog han for Slags Fænomen, som kunde være saa overlegen? Hvilke verdenshistoriske Bedrifter havde han selv udført? Han burde ikke gaa omkring inkognito længer, hvad var hans virkelige Navn? Man vilde hilse ham. Irgens var alligevel den roligste, han snoed stolt sit Overskæg og saa paa Klokken forat lade<noinclude><references/></noinclude> d8455ehcq9q1menu6ebd8c48sbh6qgn 104 144947 335806 335251 2026-09-27T14:07:16Z KåreBot 479 «» > »« 335806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forstaa, hvor dette keded ham. Og idet han kasted et Blik hen paa Coldevin, hvisked han til Fru Hanka med et Udtryk af Uvilje: »Han er saa lidet renslig den Mand, synes jeg. Se nu det Bryststykke, den Krave, eller hvad det er, man kalder det. Jeg lagde Mærke til, at han nylig stak et skiddent Cigarmundstykke uden Futteral i Vestelommen; Gud ved, kanske gaar han og bærer paa en gammel Kam i den samme Lomme. Huf!« Men stadig med sin rolige Mine, med Øjnene hæftede paa et Punkt i Bordet, ganske stillfærdig sad Coldevin der og hørte paa Herrernes Bemærkninger. Journalisten spurgte ham rent ud, om han ikke skammed sig. »Aa, lad ham være,« afbrød Paulsberg. »Jeg forstaar ikke, at Dere gider bedrøve ham.« »Det gør mig ondt, at jeg har fornærmet Dem,« sagde Coldevin da. »De skulde dog ikke tage Dem nær, at en Mand har en anden Mening end Dem om et Spørgsmaal, som saadan kan forekomme.« Coldevin smilte. »Jagu ser det sort ud i Norge nu, altsaa,« udbrød Journalisten med en halv Latter. »Ingen Talenter, ingen Ungdom, ingenting, bare en »Tilstand overhovedet«. He-he, Gud ved, hvad Ende dette tager! Og vi, som for Eksempel har gaaet her og ment, at Folk burde ære og agte sine unge Digtere!«<noinclude><references/></noinclude> h7y87dhrk2v7byubdd112yax4vfrjn0 104 144948 335807 335252 2026-09-27T14:07:26Z KåreBot 479 «» > »« 335807 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Coldevin satte sine mørke Øjne paa ham. »Ja, men det gør da Folk,« sagde han, »det kan man ikke klage paa, vel? Man ærer jo højt den Mand, som har forfattet en Bog eller to, man beundrer ham for Eksempel langt højere end den største Forretningsmand eller den mest talentfulde Praktiker. Hos os betyder virkelig Forfatterne svært meget for Folk, de er Indbegrebet af det største og fineste, man ved; der er kanske ikke mange Lande i Verden, hvor Aandslivet er i den Grad lagt i Hænderne paa Forfatterne, som i vort. Som De maaske vil give mig Ret i, har vi ingen Statsmænd, — nej, nej, men Forfatterne politiserer, og de gør det godt. Det har kanske slaaet Dem, at det er lidt tarveligt bevendt med vor Videnskab, — vel, med den voksende Agtelse for den ægte Intuition blir Forfatterne slet i ikke saa afvejen som Videnskabsmænd heller. Det har jo nok ikke undgaaet Deres Opmærksomhed, at vi i hele vor Historie ikke har havt en Tænker, — nu, det er ikke saa farligt, Forfatterne lægger sig efter Tænkelsen ogsaa, og Folk synes virkelig, at de gør det godt. Nej, det synes mig ubilligt at klage over Folks Mangel paa Agtelse og Beundring for forfatterne.« Paulsberg, som gentagne Gange i sine Værker havde godtgjort, at han var en Tænker og Filosof af Rang, sad blot og legte med sin Lorgnet og<noinclude><references/></noinclude> tafnimh01z9hdnm9eial4pbroxw0dr0 104 144949 335808 335724 2026-09-27T14:07:36Z KåreBot 479 «» > »« 335808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lo stumt af Fyren. Men da Coldevin endnu føjed til nogle Ord og endte med at sige, at han havde en velsignet Tro paa den {{sp|praktisk|e}} Ungdom, Landets unge Handelstalenter for Eksempel, hørte han en skraldende Latter, og Journalisten og Paulsberg raabte i Munden paa hinanden, at det var udmærket, det var Gud Herren straffe mig udmærket, ubetaleligt. Handelstalenter, hvad var det for noget, mon? Talenter til Handel, hvad? Tak skulde han have! »Ja, efter mit Skøn findes der virkelig store Talenter inden vor Ungdom i Handelsstanden, og jeg kunde ville raade Dem til at lægge lidt Mærke hertil, det er ikke afvejen. Man bygger Skibe, aabner Markeder, gør indviklede Forretninger efter en aldeles uanet Maalestok {{. . .|5}}« Coldevin kunde ikke komme længer, man lo endnu, skønt man af Hensyn til de gode Venner og Grosserere, som var tilstede, forsøgte at gaa over til noget andet. Ole Henriksen og Tidemand havde siddet ganske tause og hørt paa, de var tilsidst komne lidt i Forlegenhed med, hvorledes de skulde forholde sig, men skjulte det saa godt, de kunde, og talte sagte sammen. Pludselig hvisker Tidemand: »Kan jeg komme over og tale med dig om noget imorgen, Ole? Det er bare en Forretningssag, men. Kunde jeg komme lidt tidligt,<noinclude><references/></noinclude> ihus876jp46pholrsg6jpwx2g2t2xh6 104 144950 335809 335254 2026-09-27T14:07:46Z KåreBot 479 «» > »« 335809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for Eksempel ved Titiden, uden at forstyrre dig? Godt. Tak skal du have.« Henne ved Mildes Ende af Bordet var man begyndt at drøfte gammel, dyr Vin, Johannisberg Cabinet, Musigny. Milde havde særdeles god Forstand paa Vin ogsaa og modsagde Advokaten paa det hæftigste, skønt Advokat Grande af den store Grandeslægt mente at have drukket gammel Vin fra han var Barn. »Der er ikke Ende paa din Vigtighed i den sidste Tid,« sagde Milde. Advokaten gav ham et Blik og mumled: »En saadan Smule Oljemaler Milde vil ogsaa forstaa sig paa Vin.« Derpaa faldt Talen paa Kunstnerstipendierne. Irgens sad og lytted, han fortrak ikke en Mine, da Milde holdt paa Øjen som den værdigste Ansøger. Hvor det ellers var et mærkeligt vakkert Træk af Milde at unde Øjen dette Stipendium af saa godt Hjærte, han var selv Ansøger og trængte Pengene saa haardt som nogen. Irgens havde virkelig lidt vanskeligt for at forstaa det. Det var med en Gang bleven helt forbi med Interessen for den urimelige Huslærer, ingen henvendte sig til ham mere, og han havde snart faaet fat paa sin Hat, som han sad og fingred med. Fru Hanka gjorde ham af Høflighed et Par Spørgsmaal, som han besvared, og<noinclude><references/></noinclude> hsy5rcng5r7wykm69durk8cpxs3i07n 104 144951 335810 335255 2026-09-27T14:07:56Z KåreBot 479 «» > »« 335810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>siden lukked han ikke sin Mund op. Det var dog besynderligt, at Manden slet ikke mærked, hvordan det var fat med hans Krave, det vilde jo blot koste ham et lidet Greb med den ene Haand forat rette det; men han retted det ikke. Saa tog Paulsberg Afsked. Inden han forlod Restaurationen, fik han Journalisten med sig hen i en Krog og sagde til ham: »Du kunde gøre mig en Tjeneste ved at sætte ind i Bladet, at jeg nu er kommet omtrent midtvejs i min nye Bog. Det interesserer jo kanske Folk lidt at faa vide det.« Nu rejste ogsaa Milde og Advokaten sig, de vækked Norem, som endelig havde slumret ind efter alle de stille Pjoltere, og fik ham nogenlunde paa Benene. Han begyndte at tale, han havde ikke hørt det sidste, det allersidste af Passiaren, sagde han, hvordan var det gaaet med Digterne? Ah, der var Fru Hanka ogsaa, glæded ham at se hende; men hvorfor var hun ikke kommet før? Saa blev han trukket hen mod Døren og ført ud. »Det skal altsaa være almindeligt Opbrud?« spurgte Irgens utilfreds. Han havde rigtignok forsøgt at nærme sig Aagot Lynum en eneste Gang i Løbet af Aftenen, men det havde ikke lykkedes ham, hun havde undgaaet ham, undgaaet at komme til at blive siddende ved Siden<noinclude><references/></noinclude> h7yuoppue95fuayvq91atnzpbv6l7z1 104 144955 335812 335259 2026-09-27T14:08:16Z KåreBot 479 «» > »« 335812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Her burde jo blive Penge at tjene,« sagde Tidemand. Ingen Tvivl derom, det var heller ikke dét, som fik Ole til at vakle; men han kunde desværre ikke. Han forklared sine Omstændigheder og lagde til, at han turde ikke vove sig ud paa mere foreløbig. Men Spekulationen interessered ham, fik hans Øjne til at spille, han forhørte sig med Hidsighed om Detaljerne, tog et Papir og slog over, studered atter Telegrammet med grublende Mine. Tilsidst lod han Hovedet synke og erklæred ikke at kunne tage Del i Handelen. »Ja, jeg kan naturligvis operere alene,« sagde Tidemand, »saa tager jeg blot saa meget mindre. Men jeg vilde saa gærne have havt dig med, jeg vilde have følt mig tryggere ved det. Men naturligvis, du kan ikke strække dig længer end du kan forsvare. Imidlertid vil jeg telegrafere; har du en Blanket?« Tidemand skrev Telegrammet og rakte det over til Ole: »Se saa, dét er vel forstaaeligt?« Ole gjorde et Skridt tilbage. »Saa meget!« sagde han. »Dette er en stor Ordre, Andreas.« »Ja, det er det. Men jeg faar haabe paa et lykkeligt Udfald,« svared Tidemand stille. Og ude af Stand til at tilbagetrænge en Bevægelse,<noinclude><references/></noinclude> br9nm16kjxrfcfudztgpb3vuns21475 104 144956 335813 335260 2026-09-27T14:08:28Z KåreBot 479 «» > »« 335813 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der med en Gang gennemstrømmed ham, saa han hen i en anden Væg og hvisked for sig selv: »Jeg er forresten lige glad med altsammen mere.« Ole saa paa ham. »Nej, sig ikke det, Andreas, tal ikke saa. Du skal ikke tabe Modet alligevel, hører du, det er der ingen Grund til; vel?« »Aa, jeg ved ikke det {{. . .|5}} Naa, ja, det taler vi ikke om {{. . .|5}} Ja, ja, nu faar vi altsaa se, hvordan dette gaar.« Tidemand stak Telegrammet i Lommen. »Ja,« mente Ole ogsaa. »Det vilde have glædet mig meget, om vi havde været sammen om denne Handel, Ole. Jeg kan ikke sige andet, end at jeg staar dybt i det paa andre Hold jeg ogsaa, men. Nu har jeg da ialfald min Is at skibe. Naar Varmen sætter ind, skal du se, at jeg tjener gode Penge paa den; tror ikke du ogsaa?« »Ubetinget,« svared Ole, »det er kurant Vare.« »Aa, ja, jeg er jo heller ikke paa Knæerne endda. Og Vorherre bevare mig ogsaa for den Skæbne, baade for min og mines Skyld!« »Men kunde du ikke for en Sikkerheds Skyld {{. . .|5}} Vent lidt forresten, undskyld, at jeg ikke engang har budt dig en Cigar. Jo, jeg ved, at du gærne røger en Cigar, naar du<noinclude><references/></noinclude> 2kx16jak3wkrb745dux0roq54gdsl4u 104 144957 335814 335725 2026-09-27T14:08:36Z KåreBot 479 «» > »« 335814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>passiarer, jeg glemte det. Sid et Øjeblik, er du snil, jeg kommer straks tilbage.« Tidemand forstod vel, at Ole var paa Vej efter den sædvanlige Vin i Kælderen, og han raabte efter ham, men Ole hørte det ikke og kom straks efter ind med den gamle, lodne Flaske. De satte sig, som de plejed, ned i Sofaen og klinked med hinanden. »Det var det, jeg vilde have sagt,« vedblev Ole, »har du nu overvejet alt og rigtig alt angaaende denne Affære paa Amerika? Ja, jeg indbilder mig ikke at kunne belære dig, forstaar du, men {{. . .|5}}« »Jeg tror nok, at jeg har beregnet alt,« svared Tidemand, »derfor bruger jeg ogsaa Terminen: inden tre Dage og paa Leverance. Der maa købes straks, skal der være Mening i det. Jo, jeg har ikke engang glemt at tage i Betragtning et sandsynligt Præsidentskifte nu ved Valgene.« »Men kunde du ikke alligevel for en Sikkerheds Skyld give en lidt mere begrændset Ordre? Gaar det over tolv, burde du ikke købe, kanske?« »Nej, nødigt. Men du forstnar, at {{sp|hvi|s}} Rusland lukker, saa er ikke engang femten, tyve formeget; men hvi|s Rusland {{sp|ikk|e}} lukker, saa er jo allerede Hundrede, allerede niti formeget. Da gaar jeg i Knæ alligevel.«<noinclude><references/></noinclude> 8zsrass4bpizy0wdr3eiz6a1vyjdfaw 104 144958 335815 335262 2026-09-27T14:08:46Z KåreBot 479 «» > »« 335815 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Ja, du skulde nu ikke resikere saa bentfrem alt, Andreas, jeg vilde i dit Sted sætte Ordren ned.« »Aa, nej, nu faar den være som den er. Gaar det galt, saa faar det i Guds Navn gaa galt da, jeg kommer nu vel ikke aldeles paa bar Bakke alligevel.« Og Tidemands Bevægelse overvandt ham igen, og han sagde atter sagte: »Desuden begynder jeg at blive lige glad omtrent.« Han rejste sig hurtigt forat skjule sin Bedrøvelse, han stod en liden Stund henne ved Vinduet og saa ud, saa vendte han sig smilende om til Ole og sagde: »Jeg tror, denne Handel har Lykke med sig, virkelig sandt, jeg har det paa Følelsen. Du ved, hvad det vil sige, naar vi Handelsfolk har en Ting paa Følelsen, saa vover vi alt uden at frygte.« »Ja, lad os drikke et Glas paa, at alt maatte gaa efter Forventning nu da.« Og de drak. »Ja, hvordan staar det egentlig til ellers?« spurgte Ole. »Jo,« skyndte Tidemand sig at svare, »det ser ikke saa galt ud heller, slet ikke det. Det er omtrent ved det gamle hjemme.« »Ikke egentlig nogen Forandring da?«<noinclude><references/></noinclude> izn678zcqut0uowxv7c9plel2s6bnby 104 144959 335816 335263 2026-09-27T14:08:56Z KåreBot 479 «» > »« 335816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Aa, nej {{. . .|5}} Ja, ja, jeg faar vel afsted jeg. Tidemand rejste sig. Ole fulgte ham til Døren og sagde: »Du skal ikke gaa hen og blive mismodig, Andreas, det beder jeg dig om. Jeg har ret ikke stor Lyst til at høre oftere, at du er lige glad med altsammen {{. . .|5}} Ja, Tak fordi du kom.« Men Tidemand gik ikke, han blev staaende der med Haanden paa Dørvrideren og flytted nervøst sine Øjne fra det ene Punkt til det andet i Kontoret. »Det er nu vel ikke saa underligt, om jeg taber Humøret en enkelt Gang jeg ogsaa,« sagde han. »Jeg staar ikke meget bra i det, jeg gør mit bedste med at faa Tingene i Orden igen, men det gaar ikke fort, ikke ret fort nej. Naa, nu faar vi altsaa se, hvordan det gaar, jeg synes, det er bleven lidt bedre, Gudskelov.« »Er din Kone lidt mere hjemme nu, vel? Det forekommer mig at {{. . .|5}}« »Hanka har sandelig været Børnene en god Moder i det sidste, jeg har været saa glad for det, for det har nærmet os betydeligt til hinanden. Hun arbejder med at forsyne Børnene med Tøj til Landopholdet, det er vidunderlige<noinclude><references/></noinclude> 71yzfsk8n77uqb23nlah9bnh0djmvii 104 144961 335817 335265 2026-09-27T14:09:06Z KåreBot 479 «» > »« 335817 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det faar nu være; saalænge, jeg kan, saa er jo mine Penge hendes ogsaa lige saa meget, det er en Selvfølge. Jeg spurgte hende for Spøg en Dag, om hun vilde ruinere mig, bringe mig til Betlerstaven, se, det var alene Spøg, og jeg lo hjærtelig godt af det selv. Men det taalte hun ikke, hun bød mig at forlade Huset hvad Dag, det skulde være, kortsagt: Skilsmisse. Det har hun budt mig mange, mange Gange, men denne Gang bare paa Grund af en Spøg. Saa sagde jeg, at jeg angred paa min Spøg og bad hende om Forladelse, det havde aldrig været i min Tanke, at hun vilde ruinere mig. »Kære Andreas, kan vi aldrig komme fra hinanden?« spurgte hun. Jeg ved ikke, hvad jeg svared, der var vel ikke stor Mening i det, kan jeg tænke, for hun bad straks efter om min Portnøgle, da hun havde kastet bort sin egen. Og jeg gav hende Portnøglen. Saa smilte hun, jeg bad hende om det, og hun gjorde det for min Skyld og sagde smilende, at jeg var et stort Barn {{. . .|5}} Nu igaar Morges saa jeg hende ikke før jeg kom hjem fra Kontoret en Tur. Hun arbejded fremdeles med Børnenes Sommertøj, og hun lod mig se altsammen. Saa tog hun sit Lommetørklæde frem, og just idet hun trak dette Lommetørklæde frem fra Brystet, fulgte der et Herreslips med, et rødt<noinclude><references/></noinclude> 6rzyryyh4y0q8zlo97jg5vjmnbo7y80 104 144962 335818 335266 2026-09-27T14:09:16Z KåreBot 479 «» > »« 335818 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Herreslips. Jeg lod som jeg ikke saa det, men jeg saa jo, at ikke Slipset tilhørte mig, jeg kendte det ogsaa godt igen. Ja, forresten, forstaa mig ret, Ole, jeg kendte det ikke saa nøje, at jeg kunde sige, hvis Slips det var. Det kan gærne hænde, at det var et af mine egne Slips ogsaa, et af mine gamle Slips, som jeg har lagt af. Det er en ren Besynderlighed ved mig, at jeg aldrig lærer at kende mine egne Slips, jeg lægger saa lidet Mærke til dem {{. . .|5}} Aa, jo, det retter sig da, som sagt. Og slaar nu min store Handel lidt godt ind, saa kanske den bringer Lykke med sig, den. Det vilde være morsomt, om jeg kunde vise hende, at jeg ikke var nogen Dumrian, ha-ha.« De to Venner talte endnu i nogle Minutter sammen, hvorpaa Tidemand tog Vejen op til Telegrafkontoret. Han var fuld afr Haab. Hans store Tanke var den at komme en Krise i Forkøbet, at sidde inde med en kolossal Mængde Rug, naar ingen anden havde nogen. Det skulde nok lykkes! Han var saa let paa Foden som en Yngling og undgik at træffe Bekendte, der kunde hæfte ham bort. Fem Dage efter kom der virkelig Telegram til Udenrigsministeriet om, at den russiske<noinclude><references/></noinclude> iqsal7bzw1qgdvqsk8i8gogbwjitmdv 104 144984 335820 335296 2026-09-27T14:09:36Z KåreBot 479 «» > »« 335820 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Vilje, Digte til Retten, til Friheden, til Kongerne; Gud skulde vide, han spared ikke Kongerne. At han turde tale om en Folkebank af smæltede Kongekroner, om Babylons Konger og Babylons Piger; at han voved at ymte om allernaadigste Nej, der mødtes af et Millionkor af Ja; han gav det næsten Adresse! Men Irgens tog ligesaalidt nu som tidligere nogen Notis af, at Byen beundred ham, naar han gik paa Promenaden; Herregud, naar der var Mennesker, som fandt Fornøjelse i at glo paa ham, saa! Han var og blev kold for Folks Opmærksomhed. »Man maa indrømme, at du er en lur Broder,« sagde endog Skuespiller Norem til ham paa Gaden. »Her gaar du og lader som ingenting og siger ikke et Ord, men kaster en slig Fakkel midt for vor Næse og lader som ingenting igen. Der er ikke mange, som gør dig det efter.« Advokat Grande kunde heller ikke nu lade være at gøre sig vigtig, han lo og sagde: »Men du har Fjender, Irgens. Jeg talte med en Mand idag, som slet ikke kunde indse det kæmpestore i at udgive et lidet Bind nu igen efter to og et halvt Aars Forløb.« Da var det, at Irgens gav det stolte Svar: »Jeg holder det for en Ære at skrive lidet. Det er ikke Mængden, som skal gøre det.«<noinclude><references/></noinclude> l73se96nfo2kdjtg06q2a5sq3uoyh6d 104 144985 335821 335297 2026-09-27T14:09:46Z KåreBot 479 «» > »« 335821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men bagefter spurgte han dog, hvem denne Fjende var. Han var ikke plaget af formegen Nysgærrighed, og det vidste jo alle, at han bekymred sig svært lidet om Folks Interesse for ham; men alligevel, var det Paulsberg? Nej, Paulsberg var det ikke. Irgens spurgte og gætted endnu nogle Gange, men den vigtige Grande vilde ikke røbe Manden, han laved en Hemmelighed af det og pinte Irgens alt, han kunde. »Det viser sig jo, at du er ikke helt upaavirkelig alligevel,« sagde han og lo af fuld Hals. Irgens mumled foragteligt: »Sludder!« Han var aabenbart endnu optagen af denne Mand, denne Fjende, som havde lagt sig ud efter ham og vilde forringe hans Bedrift. Naar det ikke var Paulsberg, hvem var det saa? Hvem kunde det være, som selv havde udrettet noget kæmpestort i de sidste to og et halvt Aar? Irgens husked ingen, inden Ungdommen var han absolut alene. Pludselig gik der et Lys op for ham, og han sagde ligegyldigt: »Ja, det er som sagt ikke af nogen Vigtighed for mig at faa vide det stakkels Navn; men er det denne Coldevin fra Landet, saa Herregud, Grande, gaar du og husker, hvad en slig Mand siger! Naa, det blir din Sag, men. En Mand, som gaar og bærer en skidden Kam og et<noinclude><references/></noinclude> pkqvyb0rc2ci7ne1ivgfpuud5bsovlj 104 144986 335822 335298 2026-09-27T14:09:56Z KåreBot 479 «» > »« 335822 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Cigarmundstykke i samme Vestelomme {{. . .|5}} Naa, jeg skal videre, Adjø saalænge.« Irgens fortsatte sin Gang. Var ikke Fjenden nogen værre end denne Vildmand fra Skogene, saa var der ingen Fare {{. . .|5}} Hans Sind blev atter lyst, han hilste til Bekendte, som han mødte, og saa rigtig tilfreds ud; det havde for et Øjeblik harmet ham, at nogen havde skumlet bag hans Ryg, men nu var det over, den gamle Buskmand kunde man dog ikke give sig til at være fornærmet paa. Irgens vilde gaa sig en Tur ned til Havnen forat være i Ro; denne mere eller mindre dumme Snak om hans Bog var virkelig ikke til at udholde. Begyndte man nu endog at snøvle om to og et halvt Aars Arbejdstid og om Kvantitet af Poesi! Saa faldt hans Bog igennem, den var ikke nogen bindstærk Bog, den vejed ikke op en af Paulsbergs Romaner, Gudskelov! Da han kom ned til Havnen, blev han var Coldevins Hoved i en Krog af Kajen; han stod halvt skjult bag en Række Kasser, kun hans Hoved stak op. Irgens lagde Mærke til Retningen af hans Blik, men deraf kunde han ingenting finde ud, den gamle, tossede Mand stod aabenbart og tænkte paa noget, paa en eller anden ravgal Idé igen, og det var pudsigt at iagttage, hvorledes han var falden i Staver, med Næsen tilvejrs. Hans Øjne stirred næsten<noinclude><references/></noinclude> 17fd5fykiesiqf8gzgg0ldayao01q1b 104 144987 335823 335299 2026-09-27T14:10:06Z KåreBot 479 «» > »« 335823 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ret op, de traf Henriksens lille Kontorvindu i Enden af Lagerbygningen, og han blinked ikke, heller ikke gav han Agt paa, hvad der foregik omkring ham. Irgens tænkte først at gaa hen til ham og forhøre, om han vilde træffe Ole Henriksen, derpaa kunde han lede Talen hen paa sin Bog og spørge ham, hvad han mente om den, det kunde kanske blive noksaa morsomt, Manden vilde blive dreven til at bekende, at han værdsatte Poesien efter Vægten. Men hvad Interesse havde det i Grunden? Det kunde dog være meget ligegyldigt, hvad denne Mand mente om Poesi. Irgens gjorde et Slag udover Kajen, han saa op, endnu stod Coldevin paa samme Sted. Irgens drev forbi han, kom op i Gaden og vilde ind i Byen igen. I det samme kom Ole Henriksen og Frøken Aagot ud af Døren til Lageret og fik Øje paa ham. »Goddag, Goddag, Irgens!« raabte Ole med fremrakte Hænder. »Det var rigtig morsomt, at jeg traf dig. Og Tusind Tak for Bogen, som du har sendt os! Ja, du er mageløs, forbauser dine allernærmeste Venner endog, Digter, Mesterdigter.« Ole raabte væk, fornøjet, straalende over den andens Bedrift, beundrende saa det ene Vers, saa det andet og takked mange Gange igen.<noinclude><references/></noinclude> hskjvoeid571o52cob7xfqej7aiblvk 104 144988 335824 335300 2026-09-27T14:10:16Z KåreBot 479 «» > »« 335824 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Aagot og jeg har læst den med bankende Hjærte begge to,« sagde han. »Jeg tror forresten, Aagot græd lidt ogsaa {{. . .|5}} jo, du gjorde; det kommer du ingen Vej med, Aagot. Men det var ingen Skam {{. . .|5}} Hvad jeg vilde sagt, følg med op til Telegrafen, Irgens, jeg maa levere noget. Men saa gaar vi ned i Sara bagefter, om du vil. Jeg har forresten ogsaa en liden Overraskelse for Dere.« Aagot sagde ikke noget. »Dere kan jo spadsere lidt her af og til, mens jeg telegraferer?« spurgte Ole. »Men gaa ikke hen og bliv utaalmodige, om jeg skulde komme til at blive lidt længe. Sagen er, jeg skulde have fat i et Skib i Arendal {{. . .|5}}« Og Ole gik opad Trappen og forsvandt, Irgens saa efter ham. »Aa, hør, maa ogsaa jeg takke Dem for Bogen,« sagde Aagot straks og rakte ham Haanden; hun talte ganske lavmælt. »De tror ikke, hvor den har glædet mig.« »Har den virkelig? Virkelig det? Hvor det gør mig godt at høre!« svared han fuld af Taknemmelighed. Dette, at hun havde ventet med at takke ham, til Ole var borte, var et fint, et yndigt Træk, nu gjorde hun det saa meget inderligere, saa meget mere fortroligt og ægte, hendes Ord fik forhøjet Betydning for ham. Hun sagde, hvad det var, som havde<noinclude><references/></noinclude> tgq9ujhzq2cujnbydv5x04rqllqo9i2 104 144990 335826 335302 2026-09-27T14:10:36Z KåreBot 479 «» > »« 335826 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hun kunde jo saa smaat begynde at spekulere paa Udstyret til Stuerne, sagde Ole, gøre sig en Idé om de nye Ting, hun vilde have; nogen egentlig Husgærning skulde hun jo ikke befatte sig med for det første, naturligvis {{. . .|5}} Ja, dette var saa sandt altsammen, hun havde ikke skænket hele Huset og Hjemmet en Tanke, bare flagret om i Forretningen med ham. Saa havde hun stukket i at græde og havde forklaret ham, hvor usigelig udygtig og ufornuftig hun var, hun var en Gaas, jo, hun var det, hun var en Gaas. Men Ole havde taget hende i sine Arme og sat sig ned med hende paa Sofaen og sagt, at hun var ung var hun, ung og henrivende, hun blev lidt ældre snart, de havde jo Tiden og Livet for sig. Og han elsked hende saa oprigtigt, at det skulde Gud vide; Ole havde selv Taarer i Øjnene og saa paa hende som et Barn. Ja, de elsked hinanden, de skulde faa det godt sammen. Fremfor alt hasted det ikke med noget, der var ingenting, som det hasted med, hun kunde selv bestemme Tiden for altsammen og indrette sig efter Behag. De skulde nok blive enige {{. . .|5}} »Jeg troed ellers ikke, at De brød Dem om os Digtere længer,« sagde Irgens. »Jeg frygted for, at vi havde forspildt Deres Interesse paa en eller anden Maade.« Hun vaagned til og saa paa ham.<noinclude><references/></noinclude> 72vmola0jc3wt0tmhymzzj0n3x5ke5h 104 144991 335827 335303 2026-09-27T14:10:46Z KåreBot 479 «» > »« 335827 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Hvordan kommer De til det?« »Jeg synes at have forstaaet det. De husker den Aften i Tivoli for en Stund siden, da Deres gamle Lærer var saa unaadig mod os Kryb. De saa ud, som om De hjærtelig undte os alt, vi fik.« »Ja, saa ud {{. . .|5}} Jeg sagde virkelig ikke et Ord. Nej, der tager De fejl.« Pause. »Jeg er overmaade glad for, at jeg har truffet Dem i mit Liv,« sagde Irgens saa ligegyldigt, som han kunde, »jeg blir i lyst Humør, bare jeg ser Dem. Det maa være herligt at have den Egenskab ved sig at kunne hensætte andre i en vis Grad af Lykke, bare ved at vise sig.« Han sagde dette saa troværdigt, at hun havde ikke Hjærte til at misbillige det, han mente det ganske vist, saa lidet rimeligt som det lød, og hun svared derfor halvt smilende: »Det vilde ikke være godt for Dem, om De ikke havde andre end mig til at lysne paa Deres Humør.« Gud skulde vide, at hun havde ikke ment at gøre ham ondt, hun havde svaret saa uskyldig, saa ganske uden Bagtanke; men da Irgens lod Hovedet synke og mumled: »Nej, jeg forstaar!« gik det op for hende, at der kunde faaes flere Meninger ud af hendes Ord, og hun<noinclude><references/></noinclude> cnxgpawhsogo28lq9ybbioqj35ydo9a 104 144992 335828 335304 2026-09-27T14:10:56Z KåreBot 479 «» > »« 335828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kom derfor i Hastværket til at lægge til: »For mig ser De jo ikke altid. Nu skal jeg forresten ud paa Landet igen i Sommer, og jeg kommer vel ikke ind til Byen da før til Høsten engang.« Han standsed. »Skal De ud paa Landet?« »Ja. Jeg skal være sammen med Fru Tidemand. Det er bestemt, at jeg skal bo hos hende paa Landstedet.« Irgens taug, taug og tænkte et Øjeblik. »Er det sikkert, at Tidemands kommer til at rejse paa Landet da?« spurgte han. »Det forekommer mig, at det var ikke afgjort endda?« Aagot nikked og sagde Jo, det var afgjort. Saa begyndte de at gaa igen. »Ja, det er et Gode, som er mig nægtet,« sagde han melankolsk smilende, »paa Landet kan jeg ikke komme.« »Kan De ikke? Hvorfor ikke?« Og hun angred sit Spørgsmaal straks, han havde naturligvis ikke Raad til det. Bestandig var hun udelikat og uheldig, saa det var en Gru! Hun sagde nogle intetsigende Ord i al Hast forat spare ham for at svare. »Nej, naar jeg skal paa Landet, saa laaner jeg mig en Færgebaad og ror mig over til Øen<noinclude><references/></noinclude> oru2hwbnn0brjbx4z0ai717rx11249p 104 144993 335829 335305 2026-09-27T14:11:06Z KåreBot 479 «» > »« 335829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for et Par Timer,« sagde han fremdeles melankolsk smilende. »Det smager da af Fugl.« »Øen?« Hun blev opmærksom. »Ja, det er sandt, Øen, der har jeg aldrig været endda. Er det vakkert der?« »Ja, mange Steder,« svared han, »overordentlig vakkert, jeg kender hvert Punkt. Hvis jeg turde bede Dem om Lov til at faa ro Dem derover engang, saa {{. . .|5}}« Dette var ikke bare en ligegyldig Høflighed, det var en Bøn, hun hørte det godt; men hun svared alligevel, at det vidste hun ikke, jo, det skulde nok være morsomt, men. Pause. »Jeg har skrevet mange af mine Digte der,« fortsatte han, »jeg kunde vise Dem Stedet, ja, De vilde glæde mig saa meget dermed, Frøken Lynum {{. . .|5}}« Aagot taug. »Gør det!« sagde han pludselig og vilde tage hendes Haand. I det samme viste Ole Henriksen sig paa Trappen og kom ud paa Gaden. Irgens stod endnu i samme Stilling, med Haanden udrakt, bedende. »Gør det!« hvisked han. Hun kasted et hurtigt Blik paa ham. »Ja,« hvisked hun tilbage.<noinclude><references/></noinclude> i898povrjteqnpzoorrsuj20xifs40x 104 144995 335830 335696 2026-09-27T14:11:16Z KåreBot 479 «» > »« 335830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|II.}} {{Stor initial|I}} ''Sara'' var allerede flere af Kliken ved deres Glas og passiared ivrigt, Tidemand sad der ogsaa, straalende og fornøjet med alt, han saa. Siden hans store Rughandel havde løbet saa uanet heldigt af, havde han været lutter Smil, og ingen saa ham mismodig nogensinde. Nu var Rugen kommet, inde i hans Lager stuvedes Nat og Dag de Tusinder og Tusinder af Sække, det voksed op til Bjærge, der var ingen Plads til at røre sig, og endog Ole Henriksen havde maattet afstaa Pakrum for endel af Rugen. Tidemand gik der og saa paa al denne Herlighed og følte sig stolt over at have gjort et lidet Storværk han ogsaa engang; ikke et Øjeblik angred han, at han havde sat sin Ordre saa ubegrændset. Da Ole traadte ind, gav Journalist Gregersen ham én Finger og nikked til ham. »Du har noget bag Øret, Ole?« sagde han.<noinclude><references/></noinclude> 1urmnptv0cn5mu6y43cbhdfr2rgwxkl 104 144996 335831 335727 2026-09-27T14:11:26Z KåreBot 479 «» > »« 335831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Aa, ikke egentlig noget haarrejsende,« svared Ole. »Jeg har faaet Brev fra Øjen, han sender mig sit sidste Arbejde; vil Dere høre det?« »Sender han {{sp|di|g}} sit {{. . .|5}} har han sendt {{sp|di|g}} et Manuskript?« spørger Milde yderst forbauset. Jeg har aldrig hørt saa galt.« »Naa, naa, ingen Personligheder!« advarer Advokaten. Ole svared ikke et Ord. »Ja, men undskyld, hvorfor har han sendt det til {{sp|di|g}}, Ole?« spørger Milde igen og giver ikke tabt. Irgens kasted et Blik hen paa Aagot, hun saa ud til at lytte med et halvt Øre og talte forøvrigt med Fru Hanka. Irgens vendte sig til Milde og sagde ham kort og godt, at der dog var visse Arter af Uforskammethed, som ikke engang Venner behøved at taale; forstod han det? Milde brast i Latter. Han havde Gud hjælpe mig aldrig været ude for noget morsommere, blev man fornærmet? Han havde ikke ment noget skadeligt {{. . .|5}} he-he, noget skadeligt med sit Spørgsmaal, det forekom ham bare at være saa komisk, at {{. . .|5}} Men altsaa var det ikke komisk da, gærne for ham {{. . .|5}} Ole tog Manuskriptet op.<noinclude><references/></noinclude> h48eanmfk73ddo1ra7yira70tbb9yis 104 144997 335832 335311 2026-09-27T14:11:36Z KåreBot 479 «» > »« 335832 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Det er noget forunderligt,« sagde han, »det hedder {{sp|Gamle Minde|r}}.« »Nej, nej, lad mig læse det,« sagde Skuespiller Norem hurtigt og rakte Haanden ud. Jeg skulde jo dog forstaa mig lidt paa Læsning.« Og Ole gav ham Manuskriptet. »Jehova er meget optagen {{. . .|5}}« begyndte Norem. »Ja, her har Øjen anmærket i Margen, at det ikke skal være Jahve, saa meget Dere ved det.« Jehova er meget optagen, Jehova har meget at gøre. Han var hos mig en Nat, da jeg var vandret i Skogen, og han steg ned til mig, mens jeg laa paa mit Ansigt og bad. Jeg laa der og bad om Natten, og Skogen stod taus. Og Natten var som en stiv og leddeløs Urimelighed, og Natten var som en Stumhed, hvori noget aandende og stumt husered. Da steg Jehova ned til mig. Da Jehova steg ned, veg Luften som Skavle om ham, og Fugle avnedes bort, og jeg selv holdt mig fast i Jorden og i Træer og i Sten. »Du raaber til mig?« sagde Jehova. »Jeg raaber af min Nød,« svared jeg. Og Jehova sagde: »Du vil vide, hvad du skal vælge i Livet, Skønheden eller Kærligheden<noinclude><references/></noinclude> pyrxptakj65cjuj6tp5mh0qtg8hc63y 104 144998 335833 335312 2026-09-27T14:11:46Z KåreBot 479 «» > »« 335833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>eller Sandheden?« Og Jehova sagde dernest: »Du vil vide det?« Og da han sagde: Du vil vide det? svared jeg ikke, men taug, da han vidste mine Tanker. Saa berørte Jehova mine Øjne, og jeg saa: Jeg saa en høj Kvinde mod Himlen. Hun havde ingen Klæder paa, og naar hun rørte sig, skalv hendes Legeme som hvid Silke, og hun havde ingen Klæder paa; ti hendes Legeme sitred imod mig af Behag. Og hun stod mod Himlen i en Solopgang, ja, i en Morgenrøde, og Solen lyste paa hende, og et rødt Lys gled opad Himlen, ja, et Lys af Blod omgav hende. Og hun var høj og hvid, og hendes Øjne var som to blaa Blomster, der strøg ved min Sjæl, naar hun saa paa mig, og da hun talte til mig, bad hun mig og bad mig op til sig, og hendes Stemme var som en sød Morild, som jeg smagte af hende. Jeg letted mig fra Jorden og strakte mine Arme op mod hende, og da jeg strakte begge mine Arme op mod hende, bad hun mig igen, og hendes Legeme lugted af Behag. Og jeg bevæged mig herligt i mit Inderste derved, og jeg rejste mig op og gav hende min Mund mod Morgenrøden, og mine Øjne faldt i {{. . .|5}} Da jeg saa op, var Kvinden gammel. Og Kvinden var gammel og hæs af Aar, hendes<noinclude><references/></noinclude> 47mcej4krn3s35i3o54u4dbtti1zkci 104 144999 335834 335313 2026-09-27T14:11:56Z KåreBot 479 «» > »« 335834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Legeme var lidet af Alderdom, og hun havde næsten intet Liv mere. Men da jeg saa op, var Himlen mørk mod Natten, ja, mørk som en Nat, og Kvinden var uden Haar. Jeg saa op paa hende og kendte hende ikke og kendte ikke Himlen mere, og da jeg saa op mod Kvinden, var hun forsvunden. »Det var Skønheden,« sagde Jehova. »Skønhed svinder. Jeg er Jehova.« Og Jehova berørte igen mine Øjne, og jeg saa: Jeg saa en Terrasse højt oppe ved et Slot. Der var to Mennesker der, og de to Mennesker paa Terrassen var unge og fulde af Glæde. Og Solen skinned paa Slottet og paa Terrassen, og Solen skinned paa de to Mennesker og faldt ned paa Gruset dybt, dybt nede i Afgrunden, paa den haarde Kørevej. Og Menneskene de var to, en Mand og en Kvinde i Ungdommens Vaar, og begge to var de fulde af søde Ord, og begge to var de blide mod hinanden af Vellyst. Se denne Blomst paa mit Bryst, sagde han, kan du høre, hvad den siger? Og han Læned sig bagover mod Terrassens Rækværk og sagde: Denne Blomst, som du gav mig, den staar her og suser og hvisker imod dig, og den suser: Elskede, Dronning, Alvilde, Alvilde! Hører du det?<noinclude><references/></noinclude> f8xxbiiznznam2zxwcz4eiixd44258f 104 145001 335836 335315 2026-09-27T14:12:16Z KåreBot 479 «» > »« 335836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Blik, og hans Haar var graat som den graa Himmel. Og da de gik opad Slottets Trappe, tabte hun sin Vifte ét Trin ned, og hun sagde med dirrende Mund og pegte tilbage: Jeg tabte min Vifte, den ligger blot ét Trin ned, tag den dog op, kære! Og han svared ikke, men gik videre, og han kaldte paa Tjeneren til at tage Viften op. »Det var Kærligheden,« sagde Jehova. »Kærlighed forgaar. Jeg er Jehova.« Og Jehova berørte mine Øjne for sidste Gang, og jeg saa: Jeg saa en By og et Torv, og jeg saa et Skafot. Og da jeg lytted, hørte jeg en kogende Lyd af Stemmer, og da jeg saa, var der mange Mennesker, som talte og skar Tænder af Glæde. Og jeg saa en Mand, som blev bunden, en Misdæder, som blev bastet med Læderremme, og den bundne Misdæder var en stolt Herre af Aasyn, og hans Øjne saa ud som Stjærner. Men Manden havde en hullet Kofte paa, og hans Fødder stod nøgne paa Jorden, ja, der var næsten ingenting mere af hans Klæder, ja, hans Kofte var meget opædt af Slid. Og jeg lytted og hørte en Stemme, og da jeg saa, var det Misdæderen, som talte, og Misdæderen talte med Herlighed. Og man bød ham at tie, men han talte, han vidned, han<noinclude><references/></noinclude> hbwmof1amdzynxqkb9tf27efp0givir 104 145003 335837 335317 2026-09-27T14:12:26Z KåreBot 479 «» > »« 335837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sagde intet mer. Men dets Øjne var atter ligesom Stjærner, ja, var ligesom tændte Stjærner, som alle kunde se {{. . .|5}} Da sagde Jehova: »Det var Sandheden. Og Sandheden vidner endog efterat dens Hoved er hugget af, og efterat man binder dens tunge, lyser dens Øjne som Stjærner. Jeg er Jehova.« Da Jehova havde talt, faldt jeg paa mit Ansigt og sagde intet, men taug af mange Tanker. Og jeg tænkte, at Skønheden den var skøn før den svandt og Kærligheden den var sød før den forgik, og jeg tænkte, at Sandheden den vared som evige Stjærner, og jeg tænkte med Bæven paa Sandheden. Og Jehova sagde: »Du vilde vide, hvad du skulde vælge i Livet?« Og Jehova sagde derpaa: »Har du valgt?« Jeg laa paa mit Ansigt og svared fuld af mange Tanker: »Skønheden den var skøn og Kærligheden meget dejlig, og hvis jeg vælger Sandheden, da er den som evige Stjærner.« Og Jehova sagde atter og gentog: »Har du valgt?« Og mine Tanker var mange, og mine Tanker stred tungt i mig, og jeg svared:<noinclude><references/></noinclude> tctg3qnqc3hi40qt5lfss87ypd9lsoj 104 145004 335838 335319 2026-09-27T14:12:36Z KåreBot 479 «» > »« 335838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Skønheden den var som en Morgenrøde.« Og da jeg havde sagt dette, hvisked jeg og sagde: »Kærligheden den var ogsaa saa dejlig som en liden Stjærne i min Sjæl.« Men da fornam jeg Jehovas Øje paa mig, og Jehovas Øje læste mine Tanker. Og atter for tredje Gang spurgte Jehova og sagde: »Har du valgt?« Og da han sagde for tredje Gang: Har du valgt? stod mine Øjne aabne af Gru, ja, mine Kræfter var ikke mere i mig. Og da han sagde for sidste Gang: Har du valgt? husked jeg Skønheden og Kærligheden og husked dem begge, og jeg svared Jehova: »Jeg vælger Sandheden.« {{. . .|5}} Men jeg husker endnu {{. . .|12}} »Ja, det var dét, slutted Norem.« Alle taug en Stund, saa sagde Journalisten »Jeg tier, for jeg ved, at Milde vil sige noget.« Og Milde undslog sig ikke, sandelig om han vilde undslaa sig, tværtimod, han havde en Bemærkning at gøre: Kunde nu nogen sige ham, hvad alt dette skulde betyde? Han beundred Øjen saa oprigtigt som nogen, men. Og fandtes<noinclude><references/></noinclude> ir4moumoxa2w20vvjojlxpt8auudtgx 104 145005 335839 335320 2026-09-27T14:12:46Z KåreBot 479 «» > »« 335839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der en Mening i alt dette Jehova sagde og Jehova sagde dernæst? Han ønsked at faa et Svar. »Hør, Milde, hvorfor vil De altid være saa slem mod Øjen,« sagde Fru Hanka. »Gamle Minder altsaa, forstod De ikke det? Jeg syntes, det var saa fint og stemningsfuldt, jeg følte det hele; ødelæg det nu ikke for mig.« Og hun vendte sig til Aagot og spurgte: »Synes ikke ogsaa De, at det var vakkert?« »Kære Fru Hanka!« raabte Milde, »er jeg altid saa slem mod Øjen? Gaar jeg ikke her og ønsker ham Stipendiet midt forbi min egen Næse? Men denne velsignede nye Hensigt og saadant mere! Gamle Minder, javel, men hvor er i Bund og Grund Pointet? Jehova har slet ikke været hos ham, nejgu har han ej, det er et Paafund. Og desuden, kunde han ikke have valgt baade Skønheden og Kærligheden og Sandheden? Det vilde jeg have gjort. Pointet?« »Nej, det er netop det ejendommelige, der skal ikke være noget fast Point,« svarer Ole Henriksen. »Øjen skriver det selv i sit Brev til mig. Det skal virke ved sin Lyd, siger han.« »Jasaa {{. . .|5}} Nej, den Mand er og blir den samme, hvor han kommer hen; det er Sagen. Ikke engang tilfjælds blir det anderledes med ham, Gedemælk og Skoglugt og Bondepiger virker ikke det Spor paa ham, om jeg saa<noinclude><references/></noinclude> b1fc4teq5rkq89259jukasgv13ez4l3 104 145006 335840 335321 2026-09-27T14:12:56Z KåreBot 479 «» > »« 335840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maa sige {{. . .|5}} Forresten kan jeg endnu ikke begribe, hvorfor han har sendt dig Manuskriptet, Ole; men naar det er en Fornærmelse at spørge om det, saa {{. . .|5}}« »Jeg ved heller ikke, hvorfor han just sendte det til mig,« sagde Ole Henriksen ogsaa. »Han vilde, jeg skulde se, at han arbejded, siger han, at han ikke laa paa Ladsiden. Nu vil han forresten tilbage til Byen igen, han kan nok ikke holde det ud paa Thorahus længer.« Milde fløjter. »A, nu forstaar jeg, han beder dig om Rejsepenge?« spurgte han. »Han har vist ikke mange Penge igen nej, og det var ikke at vente,« svared Ole og stak Manuskriptet i Lommen. Jeg synes nu sandelig, at det er et mærkeligt Digt, hvad man saa siger {{. . .|5}}« »Ja, ja, ja! Kære, lad være at tale om Poesi, Ole, er du snil,« afbryder Milde. Og da han selv fik en Anelse om, at han havde været altfor uhøflig mod den arme Kræmmer i Aagots Nærværelse, skyndte han sig at lægge til: »Jeg mente bare {{. . .|5}} Ikke sandt, det er ret kedeligt at høre bare om Poesi og Poesi hele Tiden? Maa vi til en Afveksling faa lidt Fedsildfiskeri, lidt Jærnbanepolitik {{. . .|5}} Det er da en hundsk Mængde Rug, du har købt, Tidemand?«<noinclude><references/></noinclude> d1x6497vy8729zhrm863nym1h5fa4cz 104 145007 335841 335322 2026-09-27T14:13:06Z KåreBot 479 «» > »« 335841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tidemand saa op og smilte. Ja, han havde forsøgt at slaa et lidet Slag, det kunde ikke nægtes. Nu kom det an paa, hvordan det gik hos Tsaren, om Høsten alligevel blev nogenlunde, isaafald stod det sig ikke for lyst med hans Rugmasse. Kom der endnu Regn i Rusland, saa {{. . .|5}} »Det har begyndt at regne,« sagde Journalisten, »store Strækninger har allerede faaet Regn nok, fortæller de engelske Blade {{. . .|5}} Sælger du forresten allerede af din Rug?« Og Tidemand vilde jo sælge, hvis han fik sin Pris for den. Han havde selvfølgelig købt forat sælge igen. Milde havde flyttet sig over til Paulsberg, til hvem han talte hviskende. Øjens Prosadigt havde alligevel foruroliget ham lidt, han var ikke blind for, at der boed noget i denne Mand, denne Medansøger til Stipendiet; hvad syntes Paulsberg? »Du ved, jeg nødig vil udtale mig for den ene mod den anden i en saadan Sag,« svared Paulsberg. »Imidlertid har jeg gentagne Gange været oppe i Departementet, jeg har sagt min Mening, jeg haaber, der blir taget lidt Hensyn til den.« »Naturligvis, naturligvis, det var ikke derfor {{. . .|5}} Ja, imorgen lukker Udstillingen, vi bør<noinclude><references/></noinclude> 0daegmn1silirvyq0d5saseu3hvu5gh 104 145008 335842 335323 2026-09-27T14:13:16Z KåreBot 479 «» > »« 335842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gøre Alvor af det og faa dit Billede færdigt med det samme. Kommer du og sidder imorgen?« Paulsberg nikked. Saa klinked han over Bordet til Journalisten og afbrød Samtalen. Irgens var lidt efter lidt kommet ud af sin glade Stemning igen, han var misfornøjet med, at der slet ikke blev talt om hans Bog. Hvad laa for Øjeblikket mere for Haanden end den? Dette Glaspusteri af Øjen kendte man dog før; Irgens trak paa Skulderen. Paulsberg havde ikke med et Ord antydet, at han var tilfreds med hans Bog, han indbildte sig vel, at man skulde spørge ham om det; men dertil var Irgens for stolt. Han kunde hjælpe sig Paulsbergs Mening foruden. Irgens rejste sig. »Skal De gaa, Irgens?« spurgte Fru Hanka. Og Irgens traadte hen til hende, sagde Godnat til hende og Aagot, nikked i Forbigaaende til de øvrige af Selskabet og forlod Sara. Han var kommet nogle Skridt nedad Gaden, da han hørte nogen kalde paa sig, Fru Hanka kom løbende efter ham, hun havde ladet sit Overtøj blive liggende tilbage inde i Kaféen og var blot kommet forat sige pent Godnat, var det ikke smukt af hende? Hun lo og var meget lykkelig.<noinclude><references/></noinclude> tqlj8d19lq0k4z3xn2hch1dviqcgujf 104 145009 335843 335324 2026-09-27T14:13:26Z KåreBot 479 «» > »« 335843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Jeg har næsten ikke set dig, siden din Bog kom. Aa, hvor jeg har nydt hvert Ord!« sagde hun og slog Hænderne sammen foran sig, mens hun gik. Og hun stak sin Haand ned i hans Frakkelomme forat være ham rigtig nær; han mærked, at hun efterlod en Konvolut dernede i Lommen, og det ligned hende, hun var altid fuld af Kærlighed og havde blot gode Ord til ham. »Nej, dine Vers! dine Vers!« sagde hun igen. Han kunde ikke holde sig længer, denne varme Beundring gjorde ham over al Maade godt. Han vilde gengælde den, vise, hvormeget han holdt af hende, og i et Anfald af Meddelsomhed betroed han hende, at han havde søgt Legatet, ja, hvad syntes hun? Jo, han havde virkelig søgt Legatet han ogsaa, i al Stilhed, uden at vedlægge en eneste Anbefaling, han havde sendt sin Bog, det maatte vel være nok? Hanka taug et Øjeblik bestyrtet. »Du har havt det ondt,« sagde hun, »du har manglet {{. . .|5}} jeg mener, du maatte søge du ogsaa {{. . .|5}}« »Men Herregud,« sagde han og lo, »hvad er Legaterne til? Jeg har ikke havt det ondt, det var ikke derfor, jeg søgte. Men hvorfor skal man ikke søge, naar man ikke ydmyger sig ved det? Og jeg har ikke ydmyget mig, det kan du stole paa: Undertegnede ansøger<noinclude><references/></noinclude> gy84vlu5zx3ufm7xcfr886qkjmaeycc 104 145010 335845 335728 2026-09-27T14:13:46Z KåreBot 479 «» > »« 335845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om Stipendiet, min sidste Bog vedlægges; det var alt. Ikke megen Bukken og Skraben ikke. Og ser jeg hen til mine Medansøgere, saa kommer jeg dog vel ikke sidst i Rækken; hvad tror du?« Hun smilte og sagde stille. »Nej, du kommer ikke sidst i Rækken!« Og han trykked hende ind til sig og hvisked: Saa, nu maa du ikke gaa længer, Hanka, lad mig nu følge dig tilbage {{. . .|5}} Det gaar an, saalænge du er her i Byen; men naar nu du rejser, saa blir her ganske sort. Nej, jeg holder det ikke ud!« »Jeg rejser bare ud paa Landet,« sagde hun. »Javel,« svared han; »men det er nok, vi blir alligevel skilte ad, for jeg kan ikke komme ud af Byen. Hvornaar flytter du?« »Om en Uges Tid, tror jeg.« »Aa, gid du ikke vilde gøre det, Hanka!« sagde han og standsed. Pause. Hanka stod og tænkte. »Vilde du være glad, om jeg blev?« sagde hun. »Saa blir jeg. Jo, saa blir jeg. Det er værst for Børnene, men. Ja, jeg er i Grunden ogsaa glad for, at det ikke blir til noget.« De var komne til ''Sara'' igen. »Godnat,« sagde han henrykt. »Tak, Hanka. Hvornaar ser jeg dig? Jeg længes efter dig.« {{---}}<noinclude><references/></noinclude> n6skeocbfguto5e9nwls18ml7t9xwxf 104 145012 335846 335730 2026-09-27T14:13:56Z KåreBot 479 «» > »« 335846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham nedslagen. Nej, Rugen steg ikke endda, men den vilde stige. Pludselig spidser Irgens Øren, Tidemand talte om sit Landophold. »Vi kommer ikke til at rejse ud til Landstedet i Sommer,« sagde han; »Hanka mente {{. . .|5}} Jeg sagde rent ud til min Kone, at vilde hun rejse, saa fik hun rejse foruden mig, jeg havde nu faaet saa meget at tage vare paa i Forretningen, at jeg kunde ikke være borte. Hanka indrømmed det ogsaa, vi blev enige. Hun rejser heller ikke.« Saa gik Døren op, og Milde traadte ind. Den tykke Mandsling straaled og raabte allerede straks, overmandet af den glade Nyhed, han bragte: »Gratuler mig, Folk, jeg har vundet i Lotteriet! Vil Dere tænke Dere, Departementet har i sin uransagelige Visdom besluttet at skænke mig Stipendiet.« »Dig?« »Ja, {{sp|mi|g}},« sagde Milde og slog sig forpustet ned paa en Stol. »Dere gaber allesammen? Det samme gjorde jeg, jeg har saa at sige ingen Skyld i det, det overrasked mig.« »Har {{sp|d|u}} faaet Stipendiet?« spurgte Irgens langsomt. Milde nikked: »Ja, kan du forstaa det? Jeg fik det lige for Næsen paa Dere allesammen. Du Irgens har jo ogsaa søgt, hører jeg?«<noinclude><references/></noinclude> bzesemucag3x8frthp0wseq3msrrjzm 104 145013 335847 335329 2026-09-27T14:14:06Z KåreBot 479 «» > »« 335847 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Der blev helt stille ved Bordet. Dette havde ingen ventet, og alle grubled paa, hvad det vel var, som kunde have gjort det. Nu havde man aldrig hørt Magen, Milde havde faaet Stipendiet! »Ja, ja, jeg gratulerer dig!« sagde Tidemand og rakte Haanden ud. »Visvas!« svared Milde. »Ingen Omstændigheder! Men nu skal du, Tidemand, simpelthen laane mig endel Penge, saa siger jeg en Omgang. Vil du det? Du faar dem altsaa tilbage af Stipendiet.« Irgens saa pludselig paa Klokken, som om han kom i Tanker om noget, og rejste sig. »Ja, ja, jeg gratulerer jeg ogsaa,« sagde han. »Det er kedeligt, at jeg ikke kan være længer, jeg maa gaa {{. . .|5}} Nej, det, at jeg søgte, det havde en anden Grund end den at faa Stipendiet,« oplyste han forat redde Stumperne. »Jeg skal sige dig det en anden Gang.« I Døren mødte han Journalist Gregersen, som vrængte mange Ord og ogsaa raabte op om Stipendiet. Der var ingen Tvivl længer, Milde havde faaet det. Irgens vandred hjemad. Aha, Milde var den lykkelige; der saa man nu til Evidense, hvorledes Norge lønned sine talenter! Nu havde han slynget sin rige Lyrik lige i Fjæset paa disse tarvelige Sjæle, og de saa ikke, hvad det var engang, saa ikke, at det var Poesi, at det<noinclude><references/></noinclude> o2434dwlsuj3vm6vt7zrsi0v76mhscq 104 145017 335848 335333 2026-09-27T14:14:16Z KåreBot 479 «» > »« 335848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af Forlegenhed, naar hun stod i Værelset. Saa ofte hun nu havde betraadt dette Rum, hun var endnu lidt forlegen i de første Øjeblikke, og hun sagde gærne forat stive sig op: »Er det her, Hr. Irgens bor?« Men Irgens var ikke oplagt til Spøg idag, det saa hun straks, og hun spurgte, hvad der var ivejen. Og da hun havde faaet den store Ulykke at vide, blev ogsaa hun hed af Harme, oprigtig indigneret: Hvilken Uretfærdighed, hvilken Skandale! Havde Milde faaet Stipendiet? »Som Betaling for Paulsbergs Portræt,« sagde Irgens. »Naa, der er ingenting at gøre ved det, lad det ikke gaa dig for nær. Jeg selv tilgiver det.« »Ja, du tager det skønt, jeg forstaar ikke, at du kan {{. . .|5}}« »Den eneste Virkning, det har paa mig, er at det kan gøre mig lidt bitter. Det knækker mig ikke.« »Jeg forstaar det ikke,« sagde hun, »nej, jeg forstaar det ikke. Sendte du din sidste Bog med Ansøgningen?« »Javist {{. . .|5}} Pyt, min Bog! Det er akkurat som om jeg ikke har udgivet nogen Bog engang, der gøres virkelig ikke stor Stas af den, til Dato har der ikke været nogen Anmældelse af den.« Og atter opirret ved Erindringen om, at hans Bog slet ikke havde været omtalt i nogen Avis<noinclude><references/></noinclude> b6u8l72t1qdcofrgnzfcfzlcj5zsmpf 104 145018 335849 335334 2026-09-27T14:14:26Z KåreBot 479 «» > »« 335849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>endnu, bed han Tænderne sammen og gjorde et Slag henover Gulvet. Naa, han skulde føre op til en anden Dans herefter, det skulde spores, at hans Pen kunde sige ifra. Han greb sit beskrevne Ark paa Bordet og sagde: »Jeg har et lidet Digt her, jeg skrev det nu, Blækket er raat {{. . .|5}}« »Aa, læs det!« bad hun. De satte sig over i Sofaen, og han læste dette Digt, disse Par Linjer, som om det var et kongeligt Budskab: <poem> Han pusled og rulled Cigarer et Sted ved den fremmede Strand og lagde de lumskeste Snarer i disse Varer, som skulde til fremmed Land. Han pusled saa taus som en Bille fra Morgen til Afenens Slut; han havde en underlig stille og sælsom Grille: han fyldte Cigarer med Krudt. Saa pusled han ensom og haded den hele Menneskehed; han rulled Cigarer og laded, brændte og skaded og fniste af Glæde derved. </poem> »Det skal gøre godt, haaber jeg,« sagde han for sig selv.<noinclude><references/></noinclude> 27t05jm0unpgzi3l9yr01031no7l0ue 104 145019 335850 335335 2026-09-27T14:14:36Z KåreBot 479 «» > »« 335850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hun saa bedrøvet paa ham. »Gaa ikke hen og bliv bitter, Irgens,« sagde hun. »Du har saa stor Grund til det, men alligevel, kære! Du kan jo leve det Stipendium foruden, en Mand, der skriver Digte som du! Du er aldeles den eneste.« »Ja, men kære Hanka, hvad nytter det, om jeg er den eneste? Du ser selv, disse samme Digte blir ikke nævnt i en Avis, og der staar jeg!« For første Gang, ja, for allerførste Gang fik Fru Hanka nu en Følelse af, at hendes Digter og Helt viste sig mindre overlegen end ellers. Det fór som en Ilen gennem hendes Hjærte, at han alligevel ikke bar sin Skuffelse med mer end almindelig Stolthed. Hun kom til at se lidt nøjere paa ham, den Modgang, han havde lidt, gjorde hans brune Øjne blegere, hans Mund var sammenkneben og hans Næsebor udvidede af Sindsbevægelse. Det var blot en Ilen gennem hendes Hjærte. Saa sagde han ovenikøbet: »Du kunde forresten gøre mig den store Tjeneste at interessere Gregersen lidt for min Bog, saa den endelig blev anmældt engang.« Og da han saa, at hun blev mere og mere opmærksom, at hun ligefrem gav ham et undersøgende Blik lige i Ansigtet, lagde han til: »Naturligvis, uden at bede ham direkte, uden<noinclude><references/></noinclude> 2xizksgvf3jr7zgnet5posj9wzh9fba 104 145020 335852 335336 2026-09-27T14:14:56Z KåreBot 479 «» > »« 335852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at forcere dig frem, jeg mener bare et Vink, et lidet Vink.« Var dette Irgens? Men hurtigt kom hun atter til at huske paa, hvilken pinlig Stilling, han virkelig stod i for Øjeblikket, han var i Grunden mutters alene, stod fægtende mod et Komplot, og det undskyldte ham fuldstændig. Hun burde forresten selv have taget dette Skridt overfor Gregersen og sparet sin Digter for den Ydmygelse at bede hende derom. Jo, hun vilde straks tale med Gregersen, det var en Skam, at hun ikke allerede havde tænkt paa det. Og Irgens takked hende af Hjærtet, hans Bitterhed fortog sig. De sad der i Sofaen og taug begge, saa sagde hun: »Du! Nej, hvor det nær havde gaaet galt med det røde Slips! Du husker det røde Slips, jeg fik af dig engang? Naa, ja, det gik jo heldigt alligevel; men han saa det.« »Saa han det? At du kunde være saa uforsigtig! Hvad sagde han?« »Ingenting. Han siger aldrig noget. Jo, jeg bar det her paa Brystet, det faldt ud for mig. Ja, lad os ikke tale mere om det, det gør ingenting {{. . .|5}} Hvornaar ser jeg dig nu igen?« Bestandig, bestandig var hendes Ømhed lige stor; Irgens tog hendes Haand og klapped den. Hvor lykkelig var ikke han, som havde hende! Hun var den eneste, som var god mod ham,<noinclude><references/></noinclude> gd2n1c71sakwt6gia0a0w4ut74tyu0c 104 145021 335853 335337 2026-09-27T14:15:06Z KåreBot 479 «» > »« 335853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han havde bare hende i hele Verden {{. . .|5}} Hvordan var det, hun rejste altsaa ikke paa Landet? Nej, hun rejste ikke. Og hun fortalte meget oprigtigt, at hun havde faaet sin Mand paa andre Tanker, det havde ikke været vanskeligt for hende, han havde givet efter straks. Men det var, som sagt, lidt Synd mod Børnene. Ja, svared Irgens ogsaa. Og pludselig sagde han sagte: »Laaste du Døren af, da du kom?« Hun saa paa ham, slog Øjnene ned og hvisked: »Ja.« {{---}}<noinclude><references/></noinclude> cxy21fpnzvll1rx9assif3x4wjz13hz 104 145024 335854 335340 2026-09-27T14:15:16Z KåreBot 479 «» > »« 335854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Toddy og ser lidt ustø ud, han har Silkefor i Klæderne. Saasnart han har tændt sin Cigar, damper han nedad Gaden og kommer afsyne {{. . .|5}} Men Herren har et lidet rundt Pigeansigt, der er meget blegt, meget fint. Han er ung og haabefuld, det er Øjen, Poeten, de Yngstes Fører og Forbillede. Han har været tilfjælds forat styrke sig, og siden han kom tilbage til Byen igen, har han havt mange morsomme Nætter, Vennerne har fejret ham uden Ophør. Idet han svinger nedad mod Fæstningen, møder han en Mand, som han mener at kende, han standser, og Manden standser ogsaa. »Undskyld, har ikke vi truffet hinanden før?« siger Øjen høfligt. Manden smiler og svarer: »Jo, paa Thorahus, vi var sammen en Aften.« »Rigtigt, De er Coldevin! Jo, jeg syntes nok, at {{. . .|5}} Hvordan staar til?« »Aa, jo {{. . .|5}} Men er De oppe saa tidligt?« »Hm. Jeg skal sige Dem, jeg har ikke lagt mig endda.« »Naa saaledes!« »Nej, Sagen er den, at jeg har Gud hjælpe mig næsten ikke ligget nogen Nat, siden jeg kom hjem. Jeg gaar formelig paa Omgang hos<noinclude><references/></noinclude> 0ce243fo6y8gfrv30a8futddy5szrxo 104 145025 335855 335341 2026-09-27T14:15:26Z KåreBot 479 «» > »« 335855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mine Venner. Naa, det vil egentlig bare sige, at jeg atter er i mit Element. Det er mærkværdigt, Hr. Coldevin, med Byen, jeg elsker den, den er dejlig, dejlig; se bare disse Huse, disse rette Linjer. Jeg føler mig ikke hjemme andre Steder end her. Nej, deroppe i Fjældene {{. . .|5}} Gud bevare mig, skønt jeg havde det bedste Haab, da jeg rejste derop.« »Hvordan gik det forresten, blev De af med Deres Nervøsitet deroppe?« »Nej, blev jeg af med min Nervøsitet! Men rent ud sagt, min Nervøsitet hører vel mig til, Doktoren sagde ogsaa, at min Nervøsitet hørte mig til, den udgjorde noget af mig selv, der var ikke noget at gøre ved den.« »De har altsaa været tilfjælds og faaet konstateret, at Deres Nervøsitet er kronisk De da? Stakkels unge Talent, som gaar med en slig Svaghed!« Øjen studsed. Coldevin saa ham lige i Ansigtet, kort efter smilte han igen og fortsatte at tale som om intet var. Jasaa, han kunde slet ikke trives oppe paa Landet? Men syntes han nu ikke, at hans Talent havde havt godt af Landopholdet? Ikke det!« »Nej, slet ikke. Jeg har ellers aldrig trængt Forfriskelse for mit Talent, synes jeg.« »Nej, nej, det er vel saa.«<noinclude><references/></noinclude> r1sqossn3y9hcrhswvnlqkv2sbbie6h 104 145026 335856 335342 2026-09-27T14:15:36Z KåreBot 479 «» > »« 335856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Jeg har skrevet længere Prosadigt deroppe, saa jeg har da ialfald arbejdet i disse Uger. Jeg synes, det er al Ære værd, især naar jeg tager i Betragtning de Omgivelser, jeg var stedt i. Nej, slige Omgivelser! Ha-ha, jeg har aldrig set saa løjerlige Mennesker, ja, De kender dem? De kunde for Eksempel ikke begribe, at jeg havde silkeforede Klæder, de gik og saa paa mine Laksko som om de kunde spise dem, en slig Udskejelse havde de aldrig drømt om. Naa, de behandled mig med stor Respekt, men {{. . .|5}} Ja, ja, undskyld, at jeg fornyed Bekendtskabet saa ligefrem, jeg maa hjem og sove lidt, absolut. Overmaade morsomt at træffe Dem igen.« Og Øjen gik. Coldevin raabte efter ham: »Men det er jo syttende Maj idag?« Øjen vendte sig om og saa forbauset ud. »Javel?« spurgte han. Da rysted Coldevin paa Hovedet og lo en kort Latter: »Ingenting, ingenting! Jeg vilde bare høre, om De husked det. Og De husked det udmærket.« »Ja,« sagde Øjen ogsaa, »man glemmer da ikke helt sin Børnelærdom.« Og han gik igen.<noinclude><references/></noinclude> 1mvrtks7k7w5tlg9y0pa0p1y2vxi2wl 104 145028 335857 335344 2026-09-27T14:15:46Z KåreBot 479 «» > »« 335857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fra en ung Matros, der stod i Skjorteærmer og pudsed Sko, altsammen satte ham i en hæftig Glæde, som næsten fik hans Øjne til at glippe. Hvilken Magt var ikke her i Bevægelse, hvilke Skibe! Og Havnen blussed; længst henne laa Frøken Aagots lille Lystjagt med den forgyldte Mastetop tilvejrs. Han fortabte sig i Beskuelsen af Skibe og Flag, Mennesker og Varer, Tiden gik, han stak ned i en Kælder, der havde slaaet Vindueslemmerne ifra, og forlangte lidt Smørogbrød til Frokost. Da han en Stund efter kom op af Kælderen, var der allerede mange Folk i Gaderne, det lakked mod det Øjeblik, da Smaaguttoget skulde afgaa, det galdt at være paa Pletten, Togene maatte ikke forsømmes. Og Coldevin mente pludselig at have faaet saa knap Tid tilbage, at han begyndte at strække ud og gaa af alle Kræfter, for ikke at komme forsent til det første Tog. * Ved Tretiden havde nogle af Kliken taget Plads paa »Hjørnet« forat se det store Fanetog passere opover til Slottet; ingen af dem deltog i Processionen. Saa var der en, som hvisked: »Se, der er Coldevin ogsaa!« Man saa ham marchere snart under en, snart under en anden Fane, det var som om<noinclude><references/></noinclude> r217tzd7b7fbe1f37dxae5rehq8po6j 104 145029 335858 335345 2026-09-27T14:15:56Z KåreBot 479 «» > »« 335858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han vilde tilhøre dem alle, han var næsten for ivrig til at følge Takt. Advokat Grande skraaed ud fra »Hjørnet« og slutted sig til Toget han ogsaa. Han indhented Coldevin og hilste. De begyndte snart at tale sammen. »Og hvor er det unge Norge?« sagde Coldevin, »Digterne, Kunstnerne, gaar ikke de med her? Det skulde de gøre, det vilde ikke svække deres Talent. Ja, det vilde kanske ikke netop styrke det heller, det ved jeg ikke, men det vilde ialfald ikke skade det. Sagen er, de bryder sig ikke om det, de er ligegyldige for det. Men det er ganske sikkert galt at blive saa ligegyldig.« Coldevin var bleven en Grad urimeligere endnu, skønt han stadig talte stille og eftertænksomt; han var paastaaelig, brugte store Ord, kom ind paa Kvindesagen og slog paa saadant noget, som at Kvinderne først og fremst burde beflitte sig paa at gøre lidt Nytte i Hjemmet. Det var galt dette, sagde han, at Kvinderne brød sig mindre og mindre om at have et Hjem sammen med Mand og Børn, de foretrak en Hybel, solo, hvis de derved kunde blive noget, som de kaldte for selvstændig. De skulde absolut »studere« sig til et Par Lorgnetter de ogsaa, om ikke andet, saa gik de ind i et Handelsgymnasium. Og paa et sligt Handelsgymnasium der gjorde de da sine Sager saa<noinclude><references/></noinclude> kegdifqak8u2xkb8t7g667rtjnkcvnr 104 145030 335860 335346 2026-09-27T14:16:16Z KåreBot 479 «» > »« 335860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>udmærket, at de fik Eksamen, og var de heldige bagefter, opnaaed de langt om længe at faa en Post paa tyve Kroner Maaneden. Godt! Men de maatte give syv og tyve for Hybel og Mad. Saa var de selvstændige! »Men det er jo ikke Kvindernes Skyld, at deres Arbejde betales saa meget daarligere end Mændenes,« indvendte Advokaten, som var liberalt gift. Ak, ja, disse Indvendinger kendte man, aa, ja, da; de var gamle og gode. De var ogsaa blevne besvarede, men; jo, man havde da besvaret dem nogle Tusind Gange, men {{. . .|5}} Forresten var det det værste, at Hjemmet simpelthen ophørte paa den Maade. Og Coldevin betoned dette. Han havde allerede faaet det Indtryk herinde i Byen, at mange Folks Liv hovedsagelig foregik paa Restaurationen. Han havde idelig ikke fundet Folk hjemme, saaledes havde han søgt efter et Par Bekendte, men han havde ikke truffet dem, han saa dem paa Kaféer iblandt. Forfatterne og Kunstnerne vilde han nu ikke engang snakke om, de havde ikke og vilde ikke have noget andet Hjem end Kaféen, og han forstod ikke, hvorledes de kunde faa sine Værker fra Haanden der {{. . .|5}} Nej, det ene hængte sammen med det andet, Kvinderne havde for Tiden hverken rigtig stor Ærgærrighed eller<noinclude><references/></noinclude> 13cegq5665jvtubx4y1ebc3gvyj4u88 104 145031 335861 335347 2026-09-27T14:16:26Z KåreBot 479 «» > »« 335861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>meget varmt Hjærtelag, det var bleven nymodens at »drive«, og saa havned de i Kaféen. Hvad gjorde Kvinderne før? De holdt Dagligstue, — man maatte forbigaa dem, som holdt Salon. Nu »drev« de, og de havde saa lidet Ærgærrighed og Hjærtelag, at de fandt sig tilfreds i det blandede Selskab, som de traf. Saa blev de jo ikke længer til en Kant end til en anden, de lod ikke den enkelte Ting optage sig saare, de blev runde i Hovedet. Herregud, hvor det var sjældent at se Race {{. . .|5}} Saa blev der udbragt et Leve i Toget, og fra en og anden i Processionen raabtes der Hurra. Coldevin skreg Hurra af al Kraft, standsed næsten op og skreg Hurra, skønt han ikke havde hørt, hvad der skulde skriges for. Han saa harmfuldt nedad Rækkerne og svinged med Hatten forat opmuntre Folk dernede til at raabe højere. »Disse Folk bryder sig ikke om at raabe Hurra engang,« sagde han, »de hvisker, det høres ikke. Hjælp mig, Hr. Advokat, saa skal vi sætte lidt Liv i det!« Og Advokaten syntes, det var morsomt, han raabte op han ogsaa og hjalp til at faa de døende Hurra til at blusse op paany. »En Gang til!« sagde Coldevin med fyrige Øjne.<noinclude><references/></noinclude> oooofdlcdyt7xgh2j9v0vtxu5zpv27k 104 145032 335862 335348 2026-09-27T14:16:36Z KåreBot 479 «» > »« 335862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og atter rulled Hurraraabene nedad Rækkerne. Saa sagde Advokaten smilende: »Men at De gider dette!« Coldevin saa paa ham. Han svared alvorligt: »Det skulde De ikke sige. Vi skulde allesammen gide dette, det er ikke afvejen. Naturligvis, det at gaa her i Procession har vel ikke megen Betydning; men der blir kanske udbragt et Leve for Norge, et Leve for Flaget, vi burde være tilstede; kanske blir der ogsaa sagt et Alvorsord til Stortinget idag. Der er Haab om, at Stortinget blir mindet om et Par Ting, som det har begyndt at glemme, lidt Kraft, lidt Troskab; det turde hjælpe. Jo, man skulde ikke være saa ligegyldig, Ungdommen burde netop stige frem; Gud ved, kanske hvis Ungdommen havde vist sig lidt mere og troppet op og raabt lidt Hurra, naar Lejlighed gaves, saa havde Stortinget afgjort et Par af de sidste Sager lidt anderledes. Og sandelig, hvis man bare har gidet at gaa ned paa Bryggerne idag og se det susende Liv dernede, saa føler man jo, at Landet er værd vore Hurra {{. . .|5}}« Advokaten saa Øjen over paa Fortouget, han tog hurtigt Afsked med Coldevin og traadte ud af Toget. Lidt senere saa han tilbage, Coldevin havde atter byttet Plads og gik nu under Handelsstandens Fane, opret, graaskægget<noinclude><references/></noinclude> jegkvic2t3g675bvil7f8odtc4b5x2c 104 145033 335863 335349 2026-09-27T14:16:46Z KåreBot 479 «» > »« 335863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og luvslidt, med den lille Silkesløjfe i norske Farver paa Frakken. * Øjen var sammen med Skuespiller Norem og de to maskinklippede Poeter, der nu pludselig var dukket op igen. De to var allerede i graat Vaartøj, skønt det vistnok var fra ifjor, de brugte ogsaa begge overmaade tykke Spadserstokke, som de virkelig støtted sig til, naar de gik. »Du talte med Coldevin,« spurgte Øjen, da Advokaten kom, »hvad havde han at sige nu?« »Aa, forskelligt. Den Mand har mange Interesser, han er kanske ikke saa dum, men han er lidt forkært, han gaar omkring med Bunden ivejret og ser Tingene op ned. Forresten er han morsom iblandt, du skulde have hørt ham ude paa Tivoli en Aften, jeg førte ham med mig ind og tog mig lidt af ham, han underholdt os alle, absolut. Men saa skejed han naturligvis ud og gik for vidt {{. . .|5}} Jo, nu havde han tænkt ud, at Hjemmene var i Opløsning trint omkring: Folk var i Kaféerne, Folk var ikke hjemme, Folk leved deres Liv i Restaurationerne, vilde man træffe dem, saa maatte man søge dem der.« »Vrøvl {{. . .|5}} Jo, jeg traf denne Fyr imorges, da jeg gik hjem. Vi hilste, hvordan<noinclude><references/></noinclude> nmedmddjl8tk8v5hvbruhn9vtp67qxp 104 145034 335864 335350 2026-09-27T14:16:56Z KåreBot 479 «» > »« 335864 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>staar til, glæder mig overmaade, og saa videre. Saa siger Manden i Samtalens Løb, at jeg altsaa havde været oppe paa Landet og faaet konstateret en kronisk Svaghed ved mig. Ja. Ha-ha, jeg saa paa Manden og oplyste, at jeg dog ikke var mere kronisk svag, end at jeg havde skrevet et længere Prosadigt deroppe i Skogen. Nej, saa maatte han jo indrømme {{. . .|5}} Har du forresten hørt det Digt, Grande? Jeg sendte det til Ole Henriksen forat belægge mig lidt, da jeg bad ham om Rejsepenge.« »Jo, jeg har hørt det. Storartet, aldeles storartet! Det syntes vi alle.« »Ja, ikke sandt, der var en vis Lyd i det? Jeg fik ikke Fred, før jeg havde skrevet det ned, det kosted mig ganske overordentlig Anstrængelse.« »Ja, at Dere gider og gider gøre noget!« udbrød nu Skuespiller Norem med sløv Mine »Nu har ikke jeg havt Rolle i fem Maaneder og Gud ske Lov for det!« »Ja, du! Det er en anden Sag med dig, som kan lade være,« svared Øjen. Vi andre faar nok hænge i, skal vi holde Liv i os.« Og Øjen slog Kappen tættere op om sine smale Hængeskuldre. Et lidet Barn, en liden Pige, kom i det samme farende ud af en Port, hun rulled en tom Barnevogn foran sig for Leg, og just idet hun kom ud paa Gaden, vælted Vognen. Pigen<noinclude><references/></noinclude> b0see9k09stavb3z0cju8seg41av0r5 104 145035 335865 335732 2026-09-27T14:17:06Z KåreBot 479 «» > »« 335865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>klapped henrykt i Hænderne og gav et lidet Udraab; men Øjen maatte næsten skræve over den væltede Barnevogn, før han slap forbi. »Jeg kan jo ikke sige andet, end at det forundrer mig lidt, at jeg ikke fik Stipendiet,« sage han. »Her gaar man og slider og gør sit bedste, og alligevel hjælper det ikke. Der er ikke mange, som paaskønner det just.« Den ene af de maskinklippede Poeter, ham med Kompasset i Urkæden, tog nu Mod til sig og bemærked hertil: »Er ikke det Regelen herhjemme kanske? Havde man ikke Talenterne at mishandle, saa havde man jo ingen da; for nu beskytter man jo bra Dyrene.« Og den maskinklippede Poet voved sig til at le en Smule af dette Indfald. »Gaar Dere i ''Grand?''« spurgte Norem kort og godt. »Jeg vil have mig en Pjolter.« »Nej, jeg for min Del vil helst være lidt alene, svared Øjen endnu nedslagen ved Tanken paa Stipendiet. »Ja, jeg kommer kanske efter, hvis Dere blir siddende. Adjø saalænge.« Og atter trak Øjen Kappen op i Halsen, vendte om og gik helt tankefuld opad Gaden igen. Folk, som kendte ham, forstyrred ham ikke, han gik i en Bue udenom den lille Barnevogn, som endnu laa der midt i hans Vej væltet og tom. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 6rwv3zxetmjpnut1ay2pvci7jh50ju5 104 145040 335866 335668 2026-09-27T14:17:16Z KåreBot 479 «» > »« 335866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|V.}} {{Stor initial|A}}agot havde klædt sig paa til Øturen, hun trak sine Handsker paa og stod rede. Det havde ingen Vanskelighed været med at faa denne lille Udflugt istand, Ole havde ingenting havt at indvende derimod, og det eneste, han bad om, var, at hun skulde være forsigtig og ikke forkøle sig; for det var dog bare Juni endnu. Irgens trak ogsaa sine Handsker paa. »Ja, jeg gentager, at Dere maa være forsigtige,« sagde Ole endnu engang. Saa gik de. Det var stille Vejr, varmt og klart og uden en Sky paa Himlen. Irgens havde alt parat, Baaden lejet og anvist, der var bare at stige ind. Det var med Forsæt, at han talte saa ligegyldigt om flere Ting og endog nynned lidt, han bragte hende ganske til at glemme, at da hun først havde gaaet ind paa at tage med over til Øen,<noinclude><references/></noinclude> 7mrp9fn75vgcwu44g93u91vgs1l2pu9 104 145041 335867 335733 2026-09-27T14:17:26Z KåreBot 479 «» > »« 335867 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>da var det med et Ja, en skyndsom Underkastelse lige foran Næsen paa Ole, der kom til. Hun følte sig beroliget, Irgens lagde virkelig ikke mere i hendes hviskende Ja dengang, end hun selv havde lagt i det; nu gik han der og var saa rolig og sagde saa almindelige Ting om Vejr og Vind, at hun formelig maatte skynde paa ham. Just idet de skulde lægge fra Land, saa hun et Skimt af Coldevin, der stod oppe paa Bryggen halvt skjult af Kasser. Hun rejste sig, sprang ud af Baaden igen og raabte to Gange: »Coldevin, Goddag.« Han kunde ikke undgaa hende, han traadte frem og tog Hatten af. Hun rakte ham Haanden. Hvor havde han nu været igen i al denne Tid? Kære, hvorfor var han aldrig at se? Dette begyndte virkelig at blive paafaldende. Jo, det gjorde. Han stammed en Undskyldning, talte om lidt Biblioteksarbejde, lidt Oversættelse fra en Bog, en nødvendig Bog {{. . .|5}} Men hun afbrød ham og spurgte, hvor han {{sp|boe|d}} henne for Tiden. Hun havde søgt ham i Hotellet, og derfra var han rejst, ingen vidste hvorhen; saa havde hun set et Glimt af ham den syttende Maj, han gik i Processionen, hun havde siddet inde i ''Grand'' ellers vilde hun have raabt paa han.<noinclude><references/></noinclude> ave9v7xq5n2sod92v2b44mtieo02g1z 104 145042 335868 335359 2026-09-27T14:17:36Z KåreBot 479 «» > »« 335868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han gentog atter sine Undskyldninger og endte med at sige den gamle Spøg, at man maatte jo ikke forstyrre Kærestefolk altfor meget heller, og da han sagde dette, smilte han godmodigt. Hun iagttog ham nøjere. Han begyndte at slides tynd paa Klæderne, hans Ansigt var heller ikke saa fyldigt som før, og med en Gang slog det hende, at han kanske gik og sled ondt. Hvorfor var han flyttet fra Hotellet, og hvor boed han nu? Hun spurgte ham engang til, og han gav sig til at tale om en Ven, en Ungdomskammerat, virkelig sandt, Lærer ved en Skole, prægtigt Menneske. Aagot spurgte ham ligefrem, hvornaar han kom til at rejse op til Thorahus igen; men det vidste han ikke, kunde han ikke sige bestemt; saa længe han havde dette Biblioteksarbejde, saa {{. . .|5}} Ja, han maatte ialfald for Guds Skyld komme til hende før han rejste; loved han det? Godt! Og pludselig spurgte hun: »Hør, jeg saa Dem altsaa den syttende Maj, De gik med en Sløjfe der i Knaphullet?« Og Aagot pegte, lagde Fingeren helt hen paa hans Frakkeopslag. Javel, han havde denne Sløjfe, jo, man maatte da have Farverne paa en saadan Dag! Kunde hun ikke huske ifjor, da hun selv havde foræret ham en Sløjfe? Hun havde villet, at han skulde være pyntet, naar han holdt sin<noinclude><references/></noinclude> bmjugnpvw1zxuzedxw6asjn52hf78u4 104 145043 335869 335360 2026-09-27T14:17:46Z KåreBot 479 «» > »« 335869 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>syttende Maj-Tale for Bønderne hjemme, og saa havde hun givet ham denne Sløjfe, kunde hun ikke huske det? Og Aagot husked det, hun spurgte: »Var det virkelig den?« »Ja, De maa nok spørge,« sagde han. »Jeg fandt den igen, jeg har tilfældigvis havt den med mig, aldeles tilfældig, jeg kom over den blandt mit Tøj.« »Ja, tænk, jeg troed nok, at det var min Sløjfe, jeg blev sjæleglad for det, jeg ved ikke, hvorledes det var,« sagde hun stille og lod Hovedet synke. Saa raabte Irgens fra Baaden, om hun ikke kom. »Nej!« svared hun hastigt, aldeles uden at tænke over det; hun drejed ikke engang paa Hovedet. Hvilket Barn! Og bagefter, da det gik op for hende, hvad hun havde svaret, blev hun ude af det og raabte til Irgens: »Undskyld bare et Øjeblik, et eneste Øjeblik!« Og hun vendte sig atter til Coldevin: »Nej, nu vilde jeg saa gærne have talt med Dem, men jeg har ikke Tid, jeg skal til Øen, vi skal til Øen. Kære {{. . .|5}} Nej, jeg forstaar ikke dette!« Saa slog hun med en Gang om, hun rakte Coldevin Haanden igen og sagde: »Ja, ja, det blir vel altsammen godt tilslut: tror ikke De ogsaa det? Det er kedeligt, at jeg<noinclude><references/></noinclude> khu63oijvk5sm2h4va7t296p8qh7l7r 104 145044 335871 335361 2026-09-27T14:18:06Z KåreBot 479 «» > »« 335871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke har mere Tid, Adjø saalænge. Saa ser De altsaa op til os en Dag?« Hun hopped nedad Bryggen igen og steg ind i Baaden, hun gjorde Irgens en ny Undskyldning, fordi hun havde ladet ham vente. Og Irgens roed ud. Han havde en ny Silkeskjorte paa idag, en ganske anden Silkeskjorte, og Aagot syntes, det var mærkeligt. De talte om Sjølivet, de store Rejser, Udlandet; han havde været udenlands kun i Tankerne, og derved blev det vel ogsaa for hans Vedkommende. Han saa vemodig ud. Hun ledte Talen hen paa hans sidste Bog, og han spurgte forundret, om hun endnu husked den? Da var hun vist den eneste! »Saa bittert!« sagde hun. Ja, undskyld! Men vilde hun saa ikke lade være at minde ham om hans Bog og al den Smaalighed og Misundelse, man havde forfulgt ham med, siden han udgav den? Hun saa selv, Bogen var vistnok udgiven, men kun et Par Smaablade havde anmældt den, og der laa den. Nej, Tak og Ære for Opmærksomheden, men de skulde ikke tale om den. Naa, Enden var ikke endnu, han havde kanske et Ord utalt, der skulde kanske ogsaa blive lyttet til det! Han var i sin Hidsighed kommet til at ro stærkt til, Handskerne paa hans Hænder sprængtes<noinclude><references/></noinclude> i6m6ui2o3r8xr03tyr2ics38czub7nt 104 145045 335872 335362 2026-09-27T14:18:16Z KåreBot 479 «» > »« 335872 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ud og blev hvide i Sømmerne. Hun sad og iagttog ham. Saa sagde han atter roligt: »Det er sandt, De kommer jo ikke til at rejse paa Landet i Sommer, har jeg hørt?« »Nej, Tidemands har ombestemt sig.« »Ja, saa hører jeg. Det var Synd, jeg er paa en Maade bedrøvet over det for Deres Skyld.« Og idet han næsten hviled paa Aarene, sagde han ligefrem: »Men for min egen Skyld er jeg glad for det, jeg siger det lige ud.« Pause. »Saa, ro nu lidt stærkere, ellers kommer vi aldrig frem,« sagde hun. »De mener fremdeles at have Brug for mig til at kvikke op Deres Humør iblandt?« Hun lo. »Var jeg i Deres Sted, vilde jeg forresten trække Handskerne af, tror jeg; se, nu revner de overalt.« Og han gjorde, som hun sagde, og svared: »Men var jeg i Deres Sted, saa vilde jeg vel næppe bruge Handsker nogensinde, dertil vilde jeg være for stolt af mine Hænder.« »Saa, saa, ingen Smiger! {{. . .|5}} Nej, men en anden Sag er det, at det er ganske brydsomt med Handsker, naar man har Ring.« Og hun trak ogsaa Handskerne af, de hvide Haandbage bare Mærker efter Sømmene; hendes Forlovelsesring var ganske liden og ny. »Rent galt maa det vel være med Ringe med Sten i; men dem har jeg ingen af, saa.«<noinclude><references/></noinclude> shmak8ac84y4efyqpiveo6oxx83ipbl 104 145046 335873 335363 2026-09-27T14:18:26Z KåreBot 479 «» > »« 335873 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Gud bevare mig, hvor Deres Hænder er smaa!« sagde han. Da de lagde tillands, sprang Aagot opad Stenkajen med en Gang. Træerne henrykte hende; hun havde ikke set Skog i en Evighed, slige svære Træer her var her ogsaa, ligesom hjemme! Hun snused ind den fede Furrulugt med Behag, saa paa Stene og Træer med en Følelse af Genkendelse, Minder fra Hjemmet stormed ind paa hende og gjorde hende for et Øjeblik grædefærdig. »Men her er jo Mennesker?« sagde hun. Irgens lo. »Ja, det er just ingen Urskog dette, desværre, men. Havde De virkelig ikke ventet at finde Mennesker her?« »Nej, det havde jeg ikke. Ja, vis mig nu lidt om. Hvor her er dejlige Træer!« De strejfed omkring en god Stund, saa, hvad der var at se, nød en Forfriskning ved et Udsalg. Folk fulgte dem som sædvanlig med Opmærksomhed, Irgens var kendt ogsaa her. Aagot lagde Mærke til det og sagde næsten med et Udtryk af Respekt: »Tænk, man kender Dem her ogsaa, Hr. Irgens!« »Aa, kanske endel,« sagde han. »Vi er jo heller ikke saa langt borte fra Byen endnu. Desuden saa maa jo Folk kende sine Forfattere, naturligvis.«<noinclude><references/></noinclude> a4sim790t11e5m99465lj0ynt70mx65 104 145047 335874 335364 2026-09-27T14:18:36Z KåreBot 479 «» > »« 335874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Aagot straaled. Gangen og Luften havde sat en mild Rødme i hendes Ansigt, paa hendes Mund, hendes Øren, ja, endog hendes Næse; hendes Øjne funkled viltre som et Barns. Hun kom til at huske paa, at hun ligefrem havde gjort en Grimase af Mishag, da hun saa, at der ogsaa var andre Mennesker paa Øen, hvad maatte Irgens tænke derom? »Ja, det forundred mig et Øjeblik at finde saa mange Mennesker her, det er sandt,« sagde hun; »men jeg tænkte paa Dem. De fortalte, at De havde skrevet flere af Deres Digte her, og sligt noget troed jeg ikke, man kunde gøre i Støj.« Hvor hun husked, hvor hun husked! Han saa betagen paa hende og svared, at det kunde man heller ikke, man kunde ikke skrive under nogen Forstyrrelse; men han havde sit stille Sted her, hvor der næsten aldrig kom et Menneske, det var over paa en anden Kant, skulde de gaa did? Og de gik. Det var ganske sandt et stille Sted, et rent Krat, nogle store Stene, Ener, Lyng, indelukket til to Sider. Her satte de sig. Langt borte saaes en liden Græsslette. »Og her har De sidder og skrevet!« sagde hun. »Tænk, jeg synes, det er ganske underligt at vide det. Sad De netop her?« »Ja, saa omtrent, vel.« svared han smilende. »Ved De, det er en Nydelse for én at støde paa<noinclude><references/></noinclude> gyh6nugjzn5weqbn9na2spxq9ubhr3v 104 145048 335875 335365 2026-09-27T14:18:46Z KåreBot 479 «» > »« 335875 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en saa umiddelbar Interesse som Deres. Den er formelig fugtig af Friskhed.« »Og hvordan bærer man sig ad, naar man skriver? Kommer det?« »Ja, det kommer. Man blir kært eller haardt berørt, og saa kommer det. Men saa gælder det om, at éns Ord kommer til at elske eller hade, som éns Hjærte elsker eller hader. Ofte standser det hele, man finder ikke Sprogets ladeste Ord til at udtrykke Deres Haands Stilling dèr, man mangler Betegnelsen for den fine Glæde, Deres Latter vækker i én {{. . .|5}} Ja, dette er bare Eksempler, forstaar De,« lagde han hurtigt til. Saa blev hun siddende at tænke paa dette. Hun havde Hænderne foran sig og saa ned. Solen daled sagte, der iled en Dirren gennem Træerne, alt var stille. »Hør!« sagde han, »hør, hvor Larmen koger inde i Byen!« »Ja,« svared hun sagte. Han lagde Mærke til, at Kjolen strammed nedad hendes Knæ, han fulgte Knæets bedaarende Linje, saa, hvor hendes Barm steg og sank, iagttog hendes Ansigt med det kære smilehul; denne noget store, uregelmæssige Næse paavirked ham, jog Blodet op i ham. Og han sagde, idet han flytted sig nærmere hen imod hende, med lidt famlende Ord, afbrudt:<noinclude><references/></noinclude> hpbh18h4v0zp7jijcisl0ubtn59c3rr 104 145049 335876 335366 2026-09-27T14:18:56Z KåreBot 479 «» > »« 335876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Nu er dette de Saliges Ø, og Stedet her hedder Aftenlund, Solen daler, vi sidder her, Alverden er borte, dette er ligefrem min Drøm. Sig, forstyrrer det Dem, at jeg taler? De sidder saa hensunken {{. . .|5}} Frøken Lynum, nu er der ingen Raad med mig, jeg overgiver mig til Dem. Jeg har en Følelse af, at jeg ligger dèr for Deres Fødder og siger dette, skønt jeg sidder her {{. . .|5}}« Denne pludselige Overgang i hans Tone, de dirrende Ord, hans Nærhed slog hende med en kort, stupid Forbauselse, hun saa paa ham et Øjeblik forinden hun fik sagt noget. Saa begyndte hendes Kinder at anløbes rødt, hun vilde rejse sig og sagde med det samme: »Hør, Irgens, skal vi ikke gaa?« »Nej!« svared han. »Nej, ikke gaa!« Han holdt hende fast i Kjolen, slog Armen om hendes Liv og holdt hende tilbage. Hun stritted imod, rød i Ansigtet, leende forlegent ud i Luften, mens hun stadig arbejded med at faa væk hans Arm. »Jeg mener, De er gal,« sagde hun hele Tiden, »jeg mener, De er gal, Irgens!« »Hør, lad mig ialfald sige Dem noget,« bad han. »Ja, hvad er det?« sagde hun, og hun lytted virkelig, holdt Hovedet bort og lytted. Saa begyndte han at tale, med hastige og usammenhængende Ord, hans Hjærteklap skalv<noinclude><references/></noinclude> 5fhdu5vndvidsg6fuas6sf7cev8r6qf 104 145050 335877 335367 2026-09-27T14:19:06Z KåreBot 479 «» > »« 335877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i hans Stemme, han var fuld af Ømhed. Hun saa jo dog, han vilde ikke noget andet, blot fortælle hende, hvor usigelig glad han var i hende, hvor han var overvunden, aldeles overvunden, som aldrig nogensinde før. Hun kunde tro ham, dette havde ligget og groet i hans Hjærte længe, allerede siden den første Gang, han saa hende; han havde stridt en Strid forat holde det inden Grændser, men en saadan Strid havde jo ikke meget paa sig, det var sandt, det var altfor kært at give efter, og man gav efter, man stred med stadig slippende Tag. Nu var det kommet til Enden, han havde ikke mere at give efter, han var afvæbnet aldeles {{. . .|5}} »I Guds Navn, Frøken Aagot, lad mig høre et tilgivende Ord af Dem ialfald! Tro mig, det er ikke min Vane at overfalde Alverden med Kærlighedserklæringer, jeg er i Virkeligheden en lidt stiv Natur, enten det nu er en Fejl eller et Fortrin ved mig. Men naar jeg har talt til Dem, som jeg har gjort nu, saa maatte De forstaa, at jeg har været noksaa nødt til det, havt en Nødvendighed til det. Sig, kan De ikke forstaa det? Nej, jeg tror, mit Bryst gaar istykker {{. . .|5}}« Stadig med bortbøjet Overkrop havde hun nu vendt Ansigtet og sad og saa paa ham; hendes Hænder havde ophørt at arbejde, de var blevne hvilende paa hans, der endnu omslutted<noinclude><references/></noinclude> qlcpov882u5qelhf3k0jjwd2p7oxd51 104 145051 335878 335368 2026-09-27T14:19:16Z KåreBot 479 «» > »« 335878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hendes Liv, hun kunde tydelig se paa hans Strube, hvor hans Blod slog. Saa satte hun sig ret, og han holdt fremdeles om hende, hun syntes ikke at føle det mer, men greb sine Handsker, der laa ved Siden af hende, og sagde med bævende Læber: »Ja, Irgens, men dette skulde De alligevel ikke have sagt. Nej, skulde De vel? For jeg vilde ikke have havt det, jeg har ingen Raad med det, saa {{. . .|5}}« »Nej, det skulde jeg vel ikke, jeg skulde ikke have sagt det, men.« Han stirred paa hende, ogsaa hans Læber dirred lidt. »Frøken Lynum, hvad vilde forresten De have gjort, naar Deres Kærlighed gjorde Dem til et Barn, formelig ruinered Deres Fornuft og forblinded Dem, saa at De ikke saa mere? Jeg mener {{. . .|5}}« »Ja, men sig nu ikke mer!« afbrød hun. »Jeg forstaar Dem nok, men {{. . .|5}} Og forresten saa kan jeg ikke høre paa Dem heller.« Hun mærked, at han endnu havde sin Arm om hende, og med et Ryk flytted hun sig paany bort og rejste sig. Hun var endnu saa forvirret, at hun ingenting foretog sig, men blev staaende der og se ned, hun børsted ikke engang Lynget af sin Kjole. Og da ogsaa han rejste sig efter hende, gjorde hun ikke Mine til at ville gaa, men blev stadig staaende.<noinclude><references/></noinclude> f0hcdl7g2duqe2j8gysfb469nkpy36g 104 145052 335879 335734 2026-09-27T14:19:26Z KåreBot 479 «» > »« 335879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Kære Irgens, jeg vil være saa taknemmelig, hvis De ikke fortæller dette til nogen. For jeg er saa bange,« sagde hun. »Og De skal jo ikke bryde Dem om mig mere, ved De. Jeg kunde ikke tro, at De brød Dem om mig heller, jo, jeg tænkte nok, at De var lidt glad i mig, jeg havde begyndt at tænke det; men ikke saa meget, troed jeg. Hvordan kunde {{sp|ha|n}} være meget glad i mig! har jeg tænkt {{. . .|5}} Men hvis De vil, saa skal jeg gærne rejse hjem til Thorahus en Tur {{. . .|5}}« Han rørtes umiddelbart, han svælged, fik fugtige Øjne. Hendes forunderlig søde Snak, disse trohjærtede Ord, hele hendes Stilling, der var uden Angst, uden Skaberi, virked mere paa ham end alt andet, hans Følelse blussed i ham, slog op i lys Lue: Nej, nej, ikke til Thorahus, ikke nogen Steder, bare være her! Han skulde nok beherske sig, vide at beherske sig, hun maatte blot ikke rejse. Aa, om han blev helt gal, om han gik tilbunds, vilde han heller have hende her. Han vedblev at tale, idet han børsted hendes Kjole. Hun maatte forlade ham alt, han var ikke som alle andre, han var Digter, naar Øjeblikket var der, saa gav han sig hen. Men hun skulde ikke faa Grund til at beklage sig mere, naar hun bare ikke rejste {{. . .|5}} Vilde det forresten ikke være det allerringeste ivejen fra<noinclude><references/></noinclude> 725kefutcqg47u6fw7ane710rb61c9k 104 145053 335880 335370 2026-09-27T14:19:36Z KåreBot 479 «» > »« 335880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hendes Side at rejse, ikke en Smule? Aa, nej, der vilde vel ikke det, han gjorde sig ingen Indbildninger {{. . .|5}} Pause. Han vented, at hun dog vilde svare, modsige ham lidt; det vilde maaske gøre hende noget ondt at rejse til Thorahus. Men hun taug. Var han da totalt ligegyldig for hende? Umuligt! Men denne Tanke begyndte at pine ham, han saaredes, stødtes, fandt sig næsten forurettet af hende. Han gentog sit Spørgsmaal: var der virkelig ikke en liden Gnist af Gengæld hos hende for al hans Kærlighed? Hun svared mildt, vemodigt: »Nej, De maa ikke spørge. Hvad tror De, Ole vilde sige, hvis han hørte det?« Ole? Han havde ikke et Øjeblik tænkt paa ham. Stod han da virkelig og skulde optage Konkurrencen med Ole Henriksen? Det var for latterligt, og han kunde ikke tro, at hun for Alvor mente det. Herregud, Ole kunde være god for sig, han solgte og købte, han gik sin Kræmmergang gennem Livet og betalte sine Regninger og lagde nye Skillinger til sin Formue, det var alt. Havde virkelig de mange Penge nogen Betydning for hende? Gud ved, kanske var der i dette lille lyse Hoved et forstukket Hjørne, hvor Tanken tumled med<noinclude><references/></noinclude> ftmtqgpnl5c09vwwyehi5luue8sti3h 104 145054 335881 335372 2026-09-27T14:19:50Z KåreBot 479 «» > »« 335881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kroner og Øre ogsaa, saa umuligt som det hørtes. Irgens taug et Øjeblik, Skinsygen begyndte at arbejde i ham, Ole var istand til at holde fast paa hende, hun vilde maaske endog foretrække ham, han var blaaøjet og høj, hans Øjne var sære. »Ole?« sagde han. »Det er mig jo ligegyldigt, hvad han vilde sige. Ole er ikke til for mig, det er Dem jeg elsker.« For første Gang gav det et lidet Ryk i hende, hun blegned, fik en Rynke over Næsen og begyndte at gaa. »Nej, dette er for daarligt!« sagde hun. »Dette skulde De heller ikke have sagt. Det er mig, De elsker? Ja, men saa sig det dog ikke mer.« »Frøken Aagot, bare ét Ord: er jeg virkelig aldeles ligegyldig for Dem?« Han havde lagt Haanden paa hendes Arm, og hun maatte se paa ham. Han var saa voldsom, han behersked sig aldeles ikke, som han sagde, nu var han ikke smuk. »Dette Spørgsmaal skulde De ikke gøre mig, jo,« svared hun. »Jeg elsker jo Ole, det forstaar De vel.« Solen sank alt mer og mer, Menneskene havde forladt Øen, kun hist og her gik endnu en forsinket Spadserende udad Vejen, der førte<noinclude><references/></noinclude> 2a4vovz0zc5tqrxcp015rfbb859hpb4 104 145055 335882 335373 2026-09-27T14:20:00Z KåreBot 479 «» > »« 335882 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ind til Byen ad Landsiden. Irgens gjorde ingen flere Spørgsmaal, han taug eller talte det nødvendigste, hans Sindsbevægelse gjorde hans Øjne meget lyse. Aagot prøved forgæves at faa en Samtale til at gaa, hun havde selv mere end nok med at holde sit Hjærte roligt, og han saa det slet ikke, han var bare optagen af sin egen Sorg. Da de sad i Baaden, sagde han: »Ja, De vilde kanske helst have kørt ind til Byen igen, alene? Her turde kanske være en Vognmand endnu {{. . .|5}}?« »Nej, Irgens, vær ikke slem!« svared hun. Hun kunde ikke holde sine Øjne tørre længer, hun tvang sig til at tænke paa ligegyldige Ting forat stive sig op, stirred bagud paa Øen, som de forlod, fulgte med Blikket en Fugl, der fløj udefter Fjorden. Og endnu med fugtige Øjne spurgte hun: »Hvad er det? Er det Vand, det sorte derhenne?« »Nej,« svared han, »det er Eng, grøn Eng, den har ligget i Skygge, det er Duggen, som gør den saa sort.« »Tænk, jeg syntes, det var Vand!« Men da det nu var umuligt at sige noget mer om denne grønne Eng, som laa i Skygge, gik hun lige løs paa Sagen og sagde: »Hør, lad os tale sammen igen, Irgens! Ikke sandt?«<noinclude><references/></noinclude> 5owez01iyay3jr000pycfdv1aso82ds 104 145056 335883 335374 2026-09-27T14:20:10Z KåreBot 479 «» > »« 335883 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Jovel,« svared han. »Lad os for Eksempel sige hver vor Mening om de Skydotter dèr paa Himlen. Jeg synes, de ligner svære Fregner, Udslæt {{. . .|5}}« Hun hørte godt, at hans Tone var kold, isende kold; men hun svared alligevel smilende: »I mine Øjne ligner de nu mere Skydotter alligevel.« »Ja,« sagde han, »jeg har ikke Haab om at kunne finde de rammende Betegnelser just nu, jeg er virkelig lidt for sløv, Frøken Lynum. Vær lidt rimelig og bær over med mig for denne Gang, vil De det? Ja De maa ikke tro, at jeg er Døden nær, men {{. . .|5}} jeg dør i det hele taget ikke let, men {{. . .|5}}« Han roed stærkt, de nærmed sig Bryggen. Han lagde Langsiden til, traadte op paa Trappetrinnet og hjalp hende iland. De var begge uden Handsker endnu, hendes varme Haand hviled i hans, hun benytted Anledningen til at takke ham for Turen. »Og jeg beder Dem glemme, at jeg har overfaldt Dem med mine Hjærteanliggender,« sagde han, »Kære tilgiv det!« Og uden at vente paa hendes Svar, tog han Hatten af, sprang ind i Baaden igen og stødte paany ifra. Hun havde standset oppe paa Bryggen, hun saa, at han igen gik i Baaden, og hun<noinclude><references/></noinclude> n5srqcp8nuppubgawyhfi8swbk5ppil 104 145058 335884 335376 2026-09-27T14:20:20Z KåreBot 479 «» > »« 335884 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kunde man ikke fratage ham! Og ved Tanken herom, skalv atter en inderlig Følelse af Lykke gennem ham. Han tændte en Cigar og blæste Røg ivejret. Egentlig var han dog en mærkelig Mand, en Digter, bare Digter! Nu laa kan her og drev i en Baad, og hans Hjærte led, og hans Blod var hedt i ham af Smærte; men han digted alligevel, det kunde han ikke lade være, han laa og søgte efter Ord, vejed og valgte Ord, og hans Hjærte led, og han var aldeles syg af Sorg. Det kunde man kanskesig kalde Kraft. Og han skrev igen {{. . .|5}} Det var sent paa Nat, da han roed iland. Han saa Milde oppe i en Gade, det var med Nød, han selv kunde undgaa at blive opdaget. Milde var i Stemning og havde en Pige under Armen, hans Hat sad helt paa tre Haar, han talte ganske højt i Gaden. Et nyt Korset! tænkte Irgens; ja, ja, nu kan han atter dyrke dette sit frodige Talent, han har faaet Stipendiet at rutte med! Og Irgens sneg sig ind i en Sidegade. Men da han var kommet til »Hjørnet«, skulde han til alt Uheld træffe Øjen. Hvor han dog var ilde ude idag, i hele Dag! Øjen rev straks Kappen op og haled frem et Manuskript. Det var bare et kort Prosadigt, jo, jo, han<noinclude><references/></noinclude> ds63otobo67qepykcnm0h1xre8vygsd 104 145059 335885 335379 2026-09-27T14:20:30Z KåreBot 479 «» > »« 335885 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maatte faa læse det, nu med det samme, det var ægyptisk, foregik i et Gravkammer, var stivt og naivt i Tonen, mærkeligt. Men Irgens, som var lige saa optagen af sit eget Digt, som den anden af sit, stak ogsaa Haanden i Lommen. Han havde gaaet og glædet sig til at faa komme hjem rigtig fort og faa læse sit Digt igennem i al Ro, han blev utaalmodig, han glemte sin Fornemhed og sagde: »Tror du ikke, at jeg ogsaa kan hale Papirer op, hvis jeg vil?« Øjen bøjed sig straks, han var aldrig før bleven saaledes beæret af Irgens, dette var usædvanligt. Og han foreslog, at de skulde gaa over i Lunden og finde en Bænk. »Nej,« sagde Irgens saa, »det er ikke noget at gøre Stas af just, det er bare en Stemning.« Men han fulgte alligevel med til Bænken. Og da han satte sig, var han atter saa overlegen, at han kunde sige temmelig ligegyldigt: »Ja, hvis du endelig gider høre, hvad Bagsiden af et Par gamle Konvolutter kan indeholde, saa.« {{ppoem|start=open|end=follow| Og han læste: Ud glider Jollen ved Midnatstide, og alt er stille saa vide, vide,}}<noinclude><references/></noinclude> 3va1tx41fx3b28gt26srqx3qm50xyyo 104 145065 335886 335386 2026-09-27T14:20:40Z KåreBot 479 «» > »« 335886 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men denne Sejltur havde nu maattet opsættes til næste Søndag. Han bad Tidemand om at blive med, der blev er syv, otte Stykker, de skulde koge Kaffe, kanske gik de iland paa et Skær. »Og er du sikker paa, at Frøken Aagot blir frisk igen til den Tid?« spurgte Tidemand. »Ja, det er jo ikke nogen Sygdom,« svared Ole, »det er bare lidt Ildebefindende, lidt Hovedpine, vel. Forresten kan hun slippe ud allerede imorgen, har Doktoren sagt.« »Aa, ikke værre. Ja, slige Øture er farlige saa tidlig paa Aaret {{. . .|5}} Hvad jeg vilde sagt: Vil du ikke være saa snil at bede Hanka selv? Det er ikke sikkert, at jeg faar hende med {{. . .|5}} Og med Hensyn til det Garveri, saa faar vi se Tiden an et Aar. Det afhænger jo noget af Trælastpriserne ogsaa.« Da Ole havde fundet Fru Hanka og indbudt ogsaa hende til Sejlturen, gik han hjem. Han grunded lidt over, hvad Tidemand havde sagt: at slige Øture kunde være farlige saa tidlig paa Aaret, Tidemand havde lagt en liden Betoning paa det, og Ole havde set paa ham. Da han gik opad Trappen i sin Leilighed, traf han udenfor sin egen Entrédør Coldevin. De to Herrer blev staaende at se paa hinanden et Øjeblik. Coldevin tog endelig til Hatten og sagde noget forvirret:<noinclude><references/></noinclude> kcvccuzj4jk81sd13w0neibscl72v8x 104 145066 335887 335387 2026-09-27T14:20:50Z KåreBot 479 «» > »« 335887 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Nej, jeg er jo gaaet aldeles galt, ser jeg, her bor nok ingen Ellingsen. Jeg leder efter en gammel Bekendt, Ellingsen. Det er ikke muligt at finde Folk hjemme her i Byen, de holder til paa Kaféerne, jeg har ledt højt og lavt. Undskyld forresten, De bor altsaa her, Hr. Grosserer? Det var da besynderlige, at netop De skulde bo her {{. . .|5}} Hvordan lever Frøkenen?« »Har De ikke været inde?« sagde Ole. Han observered, at Coldevin nylig maatte have været i stærk Bevægelse, hans Øjne var rødrandede, vaade. »Inde? Nej, Gudskelov, jeg var da ikke saa gal at ringe straks, der er kanske ogsaa syge Folk i Huset? Nej, jeg stod netop og læste her paa Dørpladen, da De kom {{. . .|5}} Og De lever vel, Hr. Grosserer? Og Frøkenen?« »Jo, Tak. Ja, Aagot har været lidt daarlig, men. Vil De ikke se ind? Aa, gør det, hun sidder inde.« »Nej, nej, Tak, ikke nu. Nej, jeg maa prøve at finde min Mand, det haster lidt.« Coldevin hilste og gik nogle Trin nedad Trappen. Saa vendte han sig om igen og sagde: »Ja, det er altsaa ikke noget farligt med Frøken Aagot da? Jeg synes ikke, at jeg har set hende i nogle Dage, jeg har set Dem som snarest et Par Gange i Gaderne, men ikke hende.«<noinclude><references/></noinclude> g7xxdholfczd653v042irpcemo2rpw3 104 145067 335888 335388 2026-09-27T14:21:00Z KåreBot 479 «» > »« 335888 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Nej, det er ikke noget farligt; imorgen kommer hun ud igen. Nej, det var vel lidt Forkølelse formodentlig.« »Ja, De maa undskylde, at jeg graver og spørger saa ubeskedent,« sagde Coldevin nu med sin sædvanlige Ro. »Jeg havde blot tænkt at skrive hjem, skrive til Sorenskriverens iaften, og saa var det jo morsomt at kunne hilse. Beder saa mange Gange om Undskyldning.« Coldevin løfted igen sin Hat og gik. Ole fandt sin Forlovede i hendes eget Værelse, hun læste. Da Ole kom, kasted hun Bogen hen paa Bordet og fløj ham imøde. Hun var frisk, ja, aldeles frisk; føl Pulsen, hun havde ingen Feber mer! Aa, hvor hun glæded sig til Søndags! Ole foreholdt hende paany, hvor forsigtig hun maatte være, hun skulde værsaagod klæde sig anderledes godt til Sejlturen, forstod hun det? Tidemand havde ogsaa sagt, at det var gruelig farligt med slige Ture saa tidlig paa Aaret. Og saa skulde hun være Værtinde! sagde han. Tænk, saa nydeligt! Lille Frue, lille Frue! {{. . .|5}} Hvad var det forresten for en Bog, hun netop læste i? »Aa, det var bare Irgens' Digte,« svared hun. »Ikke sig 'bare' om Irgens' Digte,« sagde han. »Ikke sandt, du syntes jo ogsaa selv, at de var saa vakre?«<noinclude><references/></noinclude> jb0tm3m599woh5fdbx4rjggjxf8r861 104 145068 335889 335389 2026-09-27T14:21:10Z KåreBot 479 «» > »« 335889 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Ja, men nu havde jeg altsaa læst dem før, jeg kendte dem, det var derfor jeg sagde 'bare«‧ Værtinde, siger du? Ja, Gud ved, hvad Slags Værtinde jeg blir! Skal der være megen Stas?« »Er du gal, megen Stas? En Sejltur, forstaar du, Kaffe, Pjolter og Smørogbrød {{. . .|5}} Hør, det er sandt, jeg traf Coldevin her ude paa Trappen, han gik og ledte efter en Mand, han vilde slet ikke ind.« »Bad du ham med til Sejlturen?« raabte Aagot. Og hun blev meget skuffet, da Ole ikke havde husket det. Han maatte love at gøre alt forat finde Coldevin i Ugens Løb. Lørdag Aften sent ringte Tidemand paa hos Henriksens og bad om at faa tale med Ole. Nej, Tak, han vilde ikke ind, det var saa sent, han havde bare en liden Sag at forhandle med Ole om. Da Ole kom ud, saa han straks, at noget alvorligt var ivejen, han spurgte, om de skulde gaa ud eller stige ned i Kontoret, og Tidemand sagde, at det var ligegyldigt for ham. Saa begav de sig ned i Kontoret. Tidemand lagde et Telegram paa Pulten og sagde dæmpet:<noinclude><references/></noinclude> crn5ei7kortkjlrxy4cotxq8xxbzeex 104 145069 335890 335390 2026-09-27T14:21:20Z KåreBot 479 «» > »« 335890 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Det gik ikke rigtig godt med min Rughandel alligevel, Ole. I dette Øjeblik er Rug normal, Rusland har ophævet sit Udførselsforbud.« Rusland havde ganske rigtig taget sit Forbud tilbage. De uventet gode Udsigter, man nu en Tidlang havde havt for Aarets Høst, var ikke blevne gjorte tilskamme, og dette i Forening med de velsignet store Beholdninger af magasineret Korn fra forrige Aaringer havde overflødiggjort den russiske Regerings strænge Forholdsregler; Hungersnøden var ophørt, Udførselsforbudet erklæret hævet, Rusland og Finland var atter aabne. Dette var Telegrammets Indhold. Ole sad en Stund stum. Dette var et voldsomt Slag. I hans Hoved fløj i et Øjeblik allehaande Tanker om: hvad om Telegrammet var løgnagtigt, et Børsfif, et købt og betalt Forræderi? Og han saa igen paa den solide Agents Underskrift og kunde ikke fatte Mistanke til ham. Men havde man nogensinde hørt Magen? Et Lands Regering havde holdt sig selv for Nar og foretaget selvødelæggende Manøvrer ganske med aabne Øjne! Det var værre end i 1859, da ogsaa et Forbud var bleven hævet midt i Høsten og havde rystet Markederne sønder og sammen. Ja, men da var der Krig {{. . .|5}}<noinclude><references/></noinclude> 2t8zhj644u25j90xshoia18gyr5akhy 104 145070 335891 335391 2026-09-27T14:21:30Z KåreBot 479 «» > »« 335891 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Den lille Klokke paa Væggen tikked og gik, tikked og gik i Tausheden. »Du kan vel stole paa Telegrammet?« sagde Ole endelig. »Ja, Telegrammet er nok paalideligt, desværre,« svared Tidemand. »Min Agent telegrafered to Gange igaar: Sælg, sælg! Jeg solgte ogsaa det lille, jeg kunde, solgte med Tab, solgte under Dagens Priser; men hvad forslog det? Jeg tabte voldsomt igaar, kan du tro!« »Ja, gaa nu ikke hen og overil dig, lad os overveje Tingen. Hvorfor kom du ikke til mig straks igaar forresten? Det havde jeg ventet, Andreas.« »Nej, jeg burde jo ikke have kommet til dig iaften heller med en slig Nyhed, men {{. . .|5}} »Ja, en Gang for alle,« afbryder Ole, »jeg vil hjælpe dig alt, jeg kan. Alt, jeg kan, forstaar du. Og jeg kan jo ikke saa rent lidet.« Pause. »Ja, du skal have Tak {{. . .|5}} og Tak for alt! Jeg forstod nok, at jeg ikke vilde gaa uhjulpen fra dig, men. Jeg vil være glad, om du kunde overtage nogle af mine Sager {{. . .|5}} af dem, som der ikke er nogen Resiko ved, Aktier og sligt noget {{. . .|5}}« »Nej, dem kan hvemsomhelst skille dig af med. Jeg overtager simpelthen Rug. Vi daterer Papirerne for i Forgaars, for min Faders Skyld.«<noinclude><references/></noinclude> 7idjg5u7bhqyac8c7z6lawpz2muqsx9 104 145071 335892 335392 2026-09-27T14:21:40Z KåreBot 479 «» > »« 335892 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tidemand rysted paa Hovedet. »Nej, aldrig!« sagde han. »Tror du, jeg har ophørt at være Handelsmand? Jeg skal dog ikke have noget af at trække dig med mig.« Ole saa paa ham, Aarerne arbejded i hans Tindinger. »Du er en Tosk!« sagde han forbittret. »Tror du, jeg er saa let at trække med?« Og Ole svor, rød i Ansigtet, lige under Tidemands Næse: »Jeg skal Fan søkke mig vise dig, hvor let jeg er at trække med!« Men Tidemand var ubevægelig, ikke engang Oles Forbittrelse fik ham til at give efter. Nej, han forstod Ole, hans Formue var kanske ikke saa liden, men han overdrev vistnok, naar han lod som om den raged vældigt op; Ole skrød ene og alene forat være ham tilhjælp, det var Sagen. Og desuden vilde Rug synke med rivende Fart fra imorgen af, det var ikke engang Handel mellem Uvenner at sælge Rug nu til Forgaarsdagens Pris. »Men hvad vil du da? Vil du standse?« spurgte Ole hidsigt. »Nej,« svared Tidemand, »Jeg tror ikke, at jeg behøver det. Isen paa England er mig virkelig til lidt Hjælp, ja, den er ikke stor, men Kroner er Penge nu for mig. Jeg skal indskrænke min Bedrift foreløbig, jeg vil sælge det, jeg kan sælge, rejse lidt Kontanter. Jeg vilde høre, om<noinclude><references/></noinclude> m9zcosg7boi7udz37ykpy6ohl5gplvm 104 145072 335893 335393 2026-09-27T14:21:50Z KåreBot 479 «» > »« 335893 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>du kanske kunde købe {{. . .|5}} du kunde faa Brug for det nu, naar du gifter dig {{. . .|5}} for vi bruger det nu slet ikke alligevel, saa det kan være det samme {{. . .|5}}« »Hvad er det, du taler om?« »Jo, du kunde kanske købe Landstedet nu, naar du gifter dig, jeg tænkte mig det.« »Landstedet? Vil du virkelig sælge det?« »Jeg maa.« Pause. Ole mærked, at Tidemands Sikkerhed begyndte at klikke. »Det er godt,« sagde han, »jeg beholder dit Landsted. Og den Dag, du kan købe det tilbage, er det tilsalgs. Jeg har paa Følelsen, at det ikke varer nogen Evighed.« »Ja, det maa Vorherre vide. Men ialfald saa gør jeg nu, hvad jeg bør og kan. Jeg er saa glad, fordi du kommer til at eje Stedet. Det er vakkert der, det var ikke med min Vilje, at vi blev borte derfra i Sommer {{. . .|5}} Naa, ja, ja, dette letned mig lidt, nu faar vi se. Jeg haaber, at jeg ikke behøver at lukke, det vilde blive for svært. Og værst for Børnene, værst for Børnene.« Ole tilbød atter al sin Hjælp. »Ja, Tak,« sagde Tidemand, »jeg tager ogsaa imod alt, hvad du kan gøre for mig med Rimelighed. Men Tab er nu Tab alligevel, ved du, og selv om jeg kan holde det gaaende uden<noinclude><references/></noinclude> kr3ejppfjzy9a2c5h44qaf28yjilq1v 104 145073 335894 335396 2026-09-27T14:22:00Z KåreBot 479 «» > »« 335894 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Fallit, saa er jeg jo lige fuldt en fattig Mand for det. Jeg ved ikke, om jeg ejer en Hvid nu {{. . .|5}} Det var en Guds Lykke, at ikke du blev med paa Rugen, Ole, det var virkelig et saare Held, jeg er ialfald glad forsaavidt {{. . .|5}} Ja, ja, nu faar vi se, som sagt.« Pause. »Ved din Kone om dette?« spurgte Ole. »Nej, jeg fortæller hende det efter Sejlturen {{. . .|5}}« »Sejlturen? Ja, den aflyser jeg naturligvis nu.« »Nej,« sagde Tidemand, »jeg vil bede dig om ikke at gøre det alligevel. Hanka har talt meget om den, hun har glædet sig overordentlig til den. Nej, jeg vil tværtimod bede dig om at lade som intet imorgen, være saa tilfreds som du kan; jeg skal rigtig forskylde dig for det af al min Ævne. Naturligvis nævner vi ikke min Ulykke med et Ord.« Tidemand stak Telegrammet i Lommen og tog sin Hat. »Ja, undskyld, Ole, at jeg kom og forstyrred dig. Jeg gaar ialfald gladere bort end jeg kom. Tak for al din Hjælp. Kommer jeg nogensinde i den Stilling igen, saa {{. . .|5}} men det gør jeg kanske ikke {{. . .|5}} men da skulde jeg huske dig for det.« »Herregud, saa staa dog ikke der og snak slig; jeg troed ikke, at det skulde være nød-<noinclude><references/></noinclude> g5lq9nle4iixj1uz07eqwfrontb7m40 104 145074 335895 335395 2026-09-27T14:22:10Z KåreBot 479 «» > »« 335895 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vendigt mellem os {{. . .|5}} Forresten tør du forestille dig Ulykken lidt større end den er, ja, det ved jeg ikke, men {{. . .|5}}« »Ja, Isen gaar udmærket, det er rent utroligt, jeg er glad for, at jeg har den. Naturligvis er det Bagateller, men det hjælper paa. Og naar nu Landstedet kommer i dine Hænder, saa {{. . .|5}} Ja, ja, Ole, saa faar jeg hæve lidt paa dig, naar jeg nu trænger det som værst. Og Godnat for iaften.« »Du lukker ikke, Andreas, det siger jeg dig!« sagde Ole efter ham for sidste Gang. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> bz3en20w7w2ix4worqoldg7c5yglcs3 104 145081 335896 335410 2026-09-27T14:22:20Z KåreBot 479 «» > »« 335896 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tidemand talte ikke, han saa ud, som om han havde havt en vaagen Nat, maaske to vaagne Nætter nu. Da Ole spurgte, hvordan han havde det, svared han, at det gik an, svared smilende, at det gik an. Men forresten vilde han bede om at faa beholde Pladsen ved Roret. Og Jagten lagde ud imod Havskærrene. Fru Hanka sad helt forude, hendes Ansigt var friskt, hun havde kastet sin Forværks Kaabe ganske løst om sig, og Milde bemærked, at det var malerisk. »Gid det forøvrigt var Pjoltertid snart!« sagde han højt og leende. Ole bragte straks Flasker og Glas frem. Han gik om blandt alle og pakked Schavl og Tæpper om Damerne. Ja, man skulde ikke le af det, vistnok skinned Solen, men det trak paa Sjøen! Ole holdt sig mest agterude, han tilbød Tidemand Gang paa Gang at afløse ham ved Roret, men Tidemand afslog det. Nej, det var ham en ren Velsignelse at faa blive staaende, saa slap han at passiare, han dued saa lidet til det idag. »Ja, tab nu ikke Modet aldeles. Har du hørt noget nærmere?« »Ikke andet end Bekræftelse. Imorgen har vi det vel officielt. Ja, bryd dig ikke om det nu, jeg har stukket klart ud min Linje inat og<noinclude><references/></noinclude> ttb6r33z5t693mrohmiocd170agxt6j 104 145082 335897 335411 2026-09-27T14:22:30Z KåreBot 479 «» > »« 335897 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>har alt paa det rene. Jo, jeg haaber at frelse mig lidt.« Og forude begyndte der meget hurtigt at blive Stemning. Øjen var sjøsyg og drak for at redde sig, han kunde ikke holde sig oppe, han var meget medtagen. »Det er rigtig hyggelige, at De er kommet hjem igen, Øjen,« sagde Fru Hanka forat trøste ham. »De har Deres lille Pigeansigt endnu, men det er heldigvis ikke saa blegt, som det var før {{. . .|5}}« »Jo, om Forladelse,« raabte Fru Paulsberg uden Skaansel, »jeg har aldrig set ham blegere end nu.« Og efter denne Antydning til hans Sjøsyge blev der almindelig Latter. Fru Hanka vedblev at tale: Ja, hun kendte hans Arbejde oppe fra Thorahus, dette Digt om de gamle Minder. Man maatte ialfald sige, at han ikke havde været paa Landet forgæves. »De har ikke hørt mit sidste Digt,« sagde Øjen med svag Stemme, »det er ægyptisk, foregaar i et Gravkammer {{. . .|5}}« Og han ledte, saa syg og elendig som han var, efter sit Digt i alle Lommer. Hvor havde han nu gjort af det? Han havde lagt det tilrette imorges forat tage det med, han havde tænkt, at der kanske var nogen, som gad høre det, han turde nok sige, at det var lidt mærkeligt i sit Slags. Men<noinclude><references/></noinclude> eiqwgifko1difdtavsrms2u4mifdvqz 104 145083 335898 335412 2026-09-27T14:22:40Z KåreBot 479 «» > »« 335898 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa havde han formodentlig lagt det efter sig alligevel. Han kunde nu ikke tro, at han havde mistet det, kastet det bort? For i saa Fald var virkelig Turen forspildt for ham, et saadant Digt havde han ikke gjort før, det var rigtignok bare paa halvanden Side, men {{. . .|5}} Nej, sagde Fru Hanka, han havde naturligvis glemt det hjemme, det laa nok paa Bordet, skulde han se. Og hun gjorde alt muligt forat faa den arme Digters onde Anelser forjagede: han trivedes vel bedre i Byen end oppe paa Landet? Ja, ak, ja. Han var ikke før kommet ind i Gaderne igen og saa de rette Linjer, før det begyndte at vifte i hans Hjærne, og han undfanged det ægyptiske Prosadigt. Nej, han havde nu vel ikke kastet det bort {{. . .|5}} Nu var ogsaa Milde paa Øjens Side, han begyndte at anerkende ham fuldt ud. Jo, nu havde han endelig faaet Syn for hans Poesis fine Egenartethed. Men Irgens, som sad lige ved og hørte paa denne mærkelige Ros, bøjed sig over til Fru Hanka og sagde dæmpet: »Forstaar De den? Nu har jo Milde faaet Stipendiet, han har ikke mere at frygte af sin farlige Medansøger Øjen.« Og Irgens kneb Munden sammen og smilte. Fru Hanka saa paa ham. Hvor han vedblev at være bitter, og hvor det vanklædte ham! Han<noinclude><references/></noinclude> pjdr4ryqc6d79odj38fh55dehka2emn 104 145084 335899 335413 2026-09-27T14:22:50Z KåreBot 479 «» > »« 335899 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vidste det ikke selv, for ellers vilde han ikke knibe Munden saaledes sammen og skyde hadskt med Øjnene. Han iagttog forøvrigt hele Tiden sin sædvanlige Taushed, til Aagot sagde han ikke et Ord, men lod, som om hun ikke var tilstede. Hvad havde hun gjort ham? Kunde hun have handlet anderledes end hun havde gjort? Hvorfor betænkte han ikke nogen Ting? Men han saa ikke paa hende. Kaffeen blev kogt ombord, men af Hensyn til Øjen, som stadig var lige sjøsyg, blev det besluttet at drikke den paa det første det bedste Skær, man kom til. Og Jagten lagde til. Man leired sig paa Stene, kasted sig plat ned paa de haarde Heller og støjed. Dette var morsomt, dette var friskt! Øjen saa med store, forundrede Øjne paa alt, paa Havet, paa Bølgerne, der gjorde Luften tung af Sus, paa dette øde Skær, hvor ikke et Træ voksed, og hvor Græsset var brændt af Sol og Sjøvand. Hvor det var forunderligt! Aagot gik omkring med Kopper og Glas, hendes bittesmaa Hænder var altfor bange forat slippe noget ned, hun gik saa varsomt, som om hun skulde balancere, og stak Tungespidsen ud. Milde foreslog en Skaal for hende. »Har du ikke Champagne?« sagde han til Ole. Og Champagnen kom frem, Glassene blev fyldte og Skaalen drukket med høje Hurra. Milde var i Perlestemning, han fandt paa, at<noinclude><references/></noinclude> bdqk97fekmxrtrzxji256n87w085m2m 104 145085 335900 335414 2026-09-27T14:23:00Z KåreBot 479 «» > »« 335900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>man skulde korke Flasken til igen og kaste den paa Havet med en Seddel i, allesammen skulde skrive paa, Damer og Herrer, værsaagod. Og allesammen skrev sig paa, undtagen Paulsberg, som bestemt afslog det. En Mand, der skrev saa meget som han, skrev jo ikke for Moro Skyld paa Sedler, sagde han. Og han rejste sig og gik længer indover Skærret aldeles alene. »Saa skriver jeg ham sgu paa selv,« sagde Milde og greb til Blyanten. Men nu raabte Fru Paulsberg forarget: »Hvad gør De, siger De? Jeg haaber, De lader være. Paulsberg har sagt, at han ikke vil have sit Navn paa dér, det maa være os nok.« Fruen havde en ligefrem krænket Mine; hun lagde det ene Ben over det andet og tog som sædvanlig om Kaffekoppen, som om den var et Pjolterglas. Milde gjorde en Undskyldning straks: det vilde bare have været en Spøg, troed han, en harmløs Skøjerstreg. Men naar han nu overvejed det, saa maatte han indrømme, at Fruen havde Ret, det var et dumt Indfald af ham, Paulsberg kunde ikke gøre sligt noget, kortsagt {{. . .|5}} Forresten syntes han ikke, at der nu blev nogen Moro ved det hele længer, han vilde rent ud foreslaa, at man lod være dette med Flasken.<noinclude><references/></noinclude> qv694yafx0veibv1f7z8nrmxqzmz9ni 104 145086 335901 335415 2026-09-27T14:23:10Z KåreBot 479 «» > »« 335901 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Naar ikke Paulsbergs Navn blev med, saa {{. . .|5}} Ja, hvad syntes de andre? Men Irgens var ude af Stand til at bare sig længer, han holdt sig for Næsen og lo indædt af Milde: »He-he-he. Hr. Stipendiat, du er guddommelig!« Hr. Stipendiat! Aldrig kunde han glemme Stipendiet. »Og du,« svarer Milde opbragt, stirrende med vinstive Øjne, »ja, dig begynder det at blive mere og mere umuligt at være sammen med.« Irgens lod forbauset: »Hvad nu? Jeg synes at mærke paa dit Tonefald, at mine Ord har mishaget dig?« Men nu maatte Fru Hanka mægle. Hvorfor i Alverden kives paa en Sejltur ogsaa! Det var ikke hyggeligt, nej, sandelig om det var. Saa, nu skulde man værsaagod dukkes, hvis man ikke holdt Fred! Og Irgens taug øjeblikkelig, han mumled ikke engang mellem Tænderne, som han plejed, naar han var ondskabsfuld. Fru Hanka faldt i Tanker: hvor hendes Digter og Helt var bleven forandret paa nogle korte Uger! Hvad kom det altsammen af? Hvor hans mørke Øjne havde blegnet! Hans Overskæg hang slapt ned, han havde tabt i Friskhed, hans Ansigt var ikke saa bedaarende som før. Men saa kom hun til at<noinclude><references/></noinclude> hgup7z0sckn2kxbwwt0sc381p6zdfyk 104 145087 335902 335416 2026-09-27T14:23:20Z KåreBot 479 «» > »« 335902 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>huske paa hans Skuffelser, hans Sorg over Stipendiet, som han ikke fik, over Bogen, denne skønne Digtsamling, som man med saa ond Beregning tied ihjæl, og hun læned sig over mod Aagot og sagde: »Irgens er bleven bitter, desværre, De har vel lagt Mærke til det? Ja, men det gaar nok over igen.« Og Fru Hanka vilde gøre det bedste, hun kunde for ham, ligefrem undskylde ham, hun sagde i sin Hjærtens Godhed det samme, som hun havde hørt Irgens selv sige saa mangen Gang under fire Øjne: at det var jo ikke saa underligt, om han blev bitter heller, man maatte have Respekt for en Bitterhed som hans. Her havde han gaaet og slidt i aarvis med sit store Talent, og Landet, Staten traadte ikke til. Ja, tænk! sagde Aagot ogsaa. Frøken Aagot indsaa med en Gang, at hun ikke havde været mod denne Mand, som hun burde og skulde, hun havde været udelikat havde hun, ja, grov, og afvist ham unødig hensynsløst. Hun vilde inderlig gærne have det ugjort, men nu var det forsent. Saa kom Paulsberg tilbage fra sin ensomme Vandring og udlod sig med, at man fik se til at komme hjem igen. Det var ikke trygt for Regn, troed han, det saa ud til noget af hvert. Forresten var nu Solen næsten nede, og det blæste lidt.<noinclude><references/></noinclude> 0kagubhg35udi3mmjujm3f79chlu78b 104 145088 335903 335417 2026-09-27T14:23:30Z KåreBot 479 «» > »« 335903 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Aagot gik endnu engang om med Kopperne og bød mere Kaffe. Hun bøjed sig ganske umærkelig ned mod Irgens og sagde: »Og De, Hr. Irgens?« Denne næsten bønlige Tone fik ham til at kaste Øjnene op paa hende. Han skulde ingen Kaffe have, Tak; men han smilte forundret, da han saa paa hende. Hun kunde have jublet, hun vidste ikke, om hun længer holdt paa Brættet, og hun stammed: »Bare lidt?« Han saa paa hende igen og sagde Nej, Tak. Paa hele Hjemvejen var Irgens som et andet Menneske, han talte, underholdt Damerne, hjalp endog tilrette den arme Øjen, som atter laa stiv af Ildebefindende. Milde havde paany faaet en Flaske foran sig under Paaskud af, at det igen var bleven sand Tid, Pjoltertid, og Irgens drak med ham ene og alene forat være hyggelig. Fru Hanka blussed op og blev glad som et Barn hun ogsaa, og med en sær og hurtig Tankeovergang sagde hun pludselig til sig selv, at hun rigtig skulde huske paa at faa lidt Penge af sin Mand igen allerede iaften, en Hundrede Kroner eller to. Tidemand tog Roret paa Hjemvejen ogsaa og var ikke at formaa til at slippe det; han passed Sejl og Sjøer og talte ikke et Ord. Han tog sig godt ud med Roret i Haanden, hans lidt<noinclude><references/></noinclude> ov83n3uz673psojxlj1gpae5rpflr0n 104 145089 335904 335418 2026-09-27T14:23:40Z KåreBot 479 «» > »« 335904 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>graa Haar klædte ham, hans Skikkelse duved op og ned mod Luften. Hans Kone raabte engang til ham om han frøs, en Opmærksomhed, han næsten ikke troed paa, og derfor lod, som han ikke hørte. »Han hører ikke,« sagde hun smilende. »Fryser du, Andreas?« »Fryser? Nej,« svared han. Og snart stod Selskabet atter paa Bryggen. Øjen var ikke før kommet paa Land, før han kaldte paa en Vogn. Han maatte hjem øjeblikkelig forat se efter sit Digt og faa sin Skæbne afgjort. Han havde ingen Ro, før han havde faaet Vished, sagde han. Men han stødte kanske til Selskabet senere. Gik de i Sara? Man saa spørgende paa hinanden og vidste ikke, hvor man skulde hen. Ole Henriksen sagde da, at han for sin Part vilde hjem; han husked paa Tidemand og vidste, at trængte nogen Ro nu, saa var det han. Fru Hanka gik og tænkte paa de Penge, hun vilde bede om, og fulgte sin Mand. Selskabet skiltes ad udenfor Tidemands. Fru Hanka gik straks løs paa Sagen, endnu før Manden havde aabnet Døren: »Vil du være saa venlig at give mig en Hundrede Kroner eller saa?« »Hundrede Kroner? Hm. Javel. Men vil du ikke følge med ind i Kontoret? Jeg har ikke Penge paa mig.«<noinclude><references/></noinclude> kpwf6c4v2v142zz00jue88acmw22vpq 104 145090 335905 335419 2026-09-27T14:23:50Z KåreBot 479 «» > »« 335905 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og de gik ind i Kontoret. Han rakte hende den røde Seddel. Hans Haand rysted stærkt. »Værsaagod,« sagde han. »Tak {{. . .|5}} Du skælver saa?« spurgte hun. »Hm. Det kommer vel af Roret, som jeg har holdt hele Dagen {{. . .|5}} Hm. Jeg har en glædelig Nyhed at bringe dig, Hanka: du har saa ofte bedt mig om Skilsmisse, nu faar jeg gaa ind paa den, i Guds Navn {{. . .|5}} Jeg gaar altsaa ind paa den.« Hun troed knapt sine egne Øren. Gik han ind paa at ville skilles? Hun saa paa ham, han var overordentlig bleg, han saa ned. De var komne til at blive staaende paa hver sin Side af den svære Pult. Han talte igen: »Forholdene gør nu {{. . .|5}} Min store Rughandel er gaaet galt, og jeg er ialfald om ikke aldeles fallit, saa en fattig Mand. Jeg slipper kanske at lukke, det er alt. Men saa er jeg altsaa ikke rig nok længer til at holde dette Liv gaaende. Jeg kan heller ikke længer forsvare at hænge dig som en Klods om Foden nu, naar jeg ikke kan skaffe dig det bedre.« Hun stod der og hørte disse Ord som en fjærn Lyd. I det første Øjeblik havde hun en uklar Følelse af Glæde, hun var fri, hun kunde skilles fra alt dette, som havde været hende saa<noinclude><references/></noinclude> 4gww822tf0npnovs75at1pqwiwxaqoo 104 145091 335906 335420 2026-09-27T14:24:00Z KåreBot 479 «» > »« 335906 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saare imod i lang Tid, hun kunde være Pige igen, Hanka Lange, tænk ligefrem Hanka Lange! Og da hun hørte, at Manden var nærpaa fallit, rysted det hende ikke meget; han behøved ikke engang at lukke, han ejed ikke mere nogen Formue, men han stod ikke uden Hus og Hjem; det kunde have været værre. »Jasaa,« sagde hun bare, »jasaa.« Pause. Tidemand havde genvundet sin Ro, han stod igen som ude paa Jagten, ligesom med Roret i Haand, hans Blik var fæstet paa hende. Ja, se, hun sagde ikke Nej, hun havde ikke ombestemt sig! Aa, nej, det var vel heller ikke at vente! »Ja, det var bare dette, jeg havde at sige, Hanka,« sagde han saa. Hans Stemme var usædvanlig rolig, næsten myndig, og hun blev opmærksom paa, at med denne Stemme havde han ikke talt til hende i tre Aar. Hans Styrke var mærkelig. »Ja, vil du dette da?« sagde hun. »Skal vi skilles, altsaa? Ja, ja. Men {{. . .|5}} ja, du har vel betænkt det, saa du ikke gør det bare forat føje mig.« »Selvfølgelig gør jeg det forat føje dig,« svared han. »Du har saa ofte bedt om det, og jeg har desværre altid modsat mig det, lige til nu.« Og han lagde til uden nogen Ondskab:<noinclude><references/></noinclude> cvagco79fvyoxcck7blirqgmd3dczyx 104 145092 335907 335421 2026-09-27T14:24:10Z KåreBot 479 «» > »« 335907 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>»Jeg beder dig tilgive, at jeg har forhalet Tiden for dig.« Saa blev hun opmærksom: »For mig? Har du forhalet Tiden for mig?« »Ja, har jeg ikke det? I hele det sidste Aar ialfald.« »Jeg forstaar ikke, hvad du mener,« sagde hun lidt utaalmodigt. Han brød sig ikke om det og svared ikke herpaa. Havde hun ikke Gang paa Gang slaaet paa Skilsmisse? Havde han saa ikke forhalet Tiden for hende? Han knapped sin Frakke op og gjorde med fuldkommen Sindsro et Kryds i sin Lommealmanak. Hun kunde ikke lade være at mærke sig denne Beherskethed, som hun aldrig tidligere havde set hos ham, hun kom til at sige: »Jeg synes, du er bleven saa forandret {{. . .|5}}« »Aa, ja, man graaner lidt, men {{. . .|5}}« »Nej, du misforstaar mig,« afbrød hun. Da sagde Tidemand langsomt og saa hende ind i Øjnene: »Men Gud give dog, at du havde forstaaet mig saapas, som jeg dig, Hanka! Saa havde kanske ikke vor Forbindelse endt saaledes {{. . .|5}} Ja, ja, nu faar det være, som det er, jeg har ialfald ingen Raad med det mere.« Han knapped atter sin Frakke, som om han vilde gaa, og sagde: »Og med Hensyn til Pengene {{. . .|5}}«<noinclude><references/></noinclude> lzn85y9qtw3sq6hjb2tkvcn5hzf70pd 104 145093 335908 335735 2026-09-27T14:24:20Z KåreBot 479 «» > »« 335908 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Ja, kære, her er Pengene,« sagde hun og vilde række ham Hundredekronesedlen tilbage. For første Gang gjorde han en hæftig Bevægelse med Hovedet: »Det er ikke de Penge, jeg taler om. Vær saa venlig at gøre dig lidt Umage for at forstaa mig {{sp|n|u}} ialfald {{. . .|5}} De Penge, du skal have at leve af, skal blive dig sendt, saasnart du opgiver Adresse.« »Men Herregud,« sagde hun forvirret, »skal jeg rejse? Jeg blir vel i Byen? Ja, hvad skal jeg?« »Hvad du vil, altsaa. Børnene faar vel blive her, ikke sandt? Jeg skal nok have Omsorg for dem, det kan du trygt stole paa. Men hvad dig selv angaar, saa {{. . .|5}} du lejer dig et Par Værelser et Sted, vel? Det er tre Aar, ved du, tre Aar.« Hun stod endnu med den røde Pengeseddel i Haanden og saa paa den. Hun kunde slet ikke tænke, alt svirred for hende; men inderst inde havde hun en Følelse af Glæde over at være bleven fri. Hun sagde ingenting, og han vilde have en Ende paa det, for ikke at bukke under selv for sin Sindsbevægelse. »Ja, jeg vil sige dig Tak da, Hanka, for {{. . .|5}}« Han kom ikke længer, men rakte hende Haanden, og hun tog den. Vi ser nok hinanden kanske; men jeg vil sige dig Tak nu alligevel, for vi blir altsaa ikke mere sammen ialfald {{. . .|5}}<noinclude><references/></noinclude> i0vlaqicjzegci7ut2qyriseoix6u9f 104 145094 335909 335423 2026-09-27T14:24:30Z KåreBot 479 «» > »« 335909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Pengene skal blive dig sendt hver Maaned.« Og han satte Hatten paa og gik til Døren. Hun fulgte ham med Øjnene. Og dette var Andreas? »Ja, ja,« sagde hun, »du vil vel gaa, du; jeg staar her og hæfter dig bort. Ja, ja, saa faar vi gøre det saa da {{. . .|5}} Jeg ved slet ikke, hvad jeg siger forresten {{. . .|5}}« Hendes Stemme skalv pludselig. Tidemand aabned Døren med rystende Hænder og lod hende gaa foran. Saa standsed hun ved Trappen og lod ham gaa foran. Da han stod ovenpaa, paa Gangen, vented han et Øjeblik, til hun kom efter, saa aabned han Entréen med sin egen Nøgle og holdt Døren aaben for hende. Da hun var kommet indenfor, sagde han: »Ja, ja, Godnat, da.« Og Tidemand gik atter nedad Trappen igen, ned i Kontoret, hvor han laased sig inde. Han stilled sig ved Vinduet, med Hænderne paa Ryggen, stirrende ret ud i Gaden uden at se. Nej, hun havde ikke i ringeste Maade ombestemt sig, som vente kunde være, hun vakled ikke. Nej, det gjorde hun ret ikke. Se, hun stod dér, med Albuen paa Pulten, hun hørte, hvad han sagde, og svared paa det: ja, saa faar vi gøre det saaledes da. Nej, ikke nogen Vaklen {{. . .|5}} Men hun havde ikke skreget af Glæde heller? Aa,<noinclude><references/></noinclude> pgggfvopk3rltdylp7wuw935dnytbzt 104 145099 335911 335437 2026-09-27T14:24:50Z KåreBot 479 «» > »« 335911 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Ja, men det synes ikke at gøre dig lykkelig, Irgens?« sagde hun. Han smilte igen: »Jo, lykkelig? Naturligvis. Kære, tror du ikke, jeg er lykkelig? Du har da virkelig længe nok ønsket denne Forbindelse hævet, skulde jeg da ikke {{. . .|5}} Jo, det kan du være overbevidst om.« Lutter gode Ord, uden Glød, uden Fart. Han søgte sig frem, hun hørte det godt. Hvad i Guds Navn havde hændt? Elsked han hende ikke nu? Hun sad der med sit tunge Hjærte og vilde prøve at vinde Tid, at berolige sig, hun sagde: »Men kære, hvor har du været henne hele Tiden? Jeg har tre Gange staaet her udenfor Døren og ikke fundet dig hjemme.« Men dertil svared han atter søgende, atter sindigt, at det maatte have været et Tilfælde, et rent Uheld; han var ude nu og da, men for det meste holdt han sig da hjemme. Hvor skulde han ellers være? Ingen Steder. Nej, det mente hun ogsaa, men. Pause. Saa gav hun helt og fuldt efter for sine Følelser og sagde stakaandet: »Ja, Irgens, Herregud, nu er jeg jo din da, jeg skilles, jeg blir ikke hjemme længer. Og du siger mig nok Tak for det, vel? For nu<noinclude><references/></noinclude> gne2lntqjf10acl9zfello7dkdqf8xj 104 145100 335912 335438 2026-09-27T14:25:00Z KåreBot 479 «» > »« 335912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blir jeg jo ikke længer hjemme, saa. Det tager tre Aar, men {{. . .|5}}« Hun holdt inde af sig selv, hun mærked paa hans Ansigt, at han vred sig, at han ligesom belaved sig paa at ride Stormen af. Hendes Forfærdelse steg, da han ikke svared, ikke et Ord. Der blev paany en Pause. »Ja, Hanka, det er ikke godt dette,« sagde han endelig. »Du har altsaa forstaaet mig saaledes, at naar du var skilt, saa; at naar du bare var skilt, saa {{. . .|5}} Jeg indrømmer, at taget bogstavligt, har du Ret, ja, at jeg kan have sagt sligt noget, det er vel vist nok, baade en og mange Gange {{. . .|5}}« »Ja, hør,« raabte hun beklemt, »vi har jo aldrig ment noget andet, vel? Hvad, Irgens? For du er jo glad i mig, det maa jeg tro. Du er saa besynderlig idag.« »Desværre, det er ikke alt, som det var før.« Han saa bedrøvet bort og famled efter Ord, der gik en Trækning gennem ham. »Jeg vil ikke lyve for dig, Hanka, jeg er ikke længer saa optagen af dig, som jeg var. Det vilde være Synd at skjule det, jeg kan det ikke heller, magter det ikke.« Dette forstod hun, det var rene Ord. Og med en stille Bøjning af Hovedet, opgiven, fortabt, hvisked hun nogle halve Ord:<noinclude><references/></noinclude> 1xv13bbz92r1jb26zmjl6s2wumrjeqs 104 145101 335913 335439 2026-09-27T14:25:10Z KåreBot 479 «» > »« 335913 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Ja, ja, ja, ja, ja! Magter det ikke nej. For det er uigenkaldelig forbi {{. . .|5}}« Og han sad stum. Hun vendte pludselig Ansigtet om og saa paa ham, og den lille Overlæbe var endnu lidt opbrættet, og de hvide Tænder saaes indenfor. Hun forsøgte at smile, og hun sagde sagte: »Det er vel ikke aldeles forbi, Irgens? Husk paa, jeg har sat saa meget til {{. . .|5}}« Og han rysted paa Hovedet. »Ja, det er virkelig saa galt, men {{. . .|5}} Ved du, hvad jeg sad og tænkte paa just nu, da jeg ikke svared dig? Jo, at du sagde: uigenkaldelig forbi. Om det kunde siges, om det var godt Sprog? Saa lidet med er jeg endog nu, dette Opgør griber mig ikke, jeg er ikke greben. Saa kan du selv skønne {{. . .|5}}« Og som om det var ham om at gøre at benytte Anledningen vel, fortsatte han: »Sagde du, at du havde været her og ledt efter mig tre Gange? Ja, jeg har vidst om de to. Jeg bør sige dig det forat du kan se, hvor det er mig umuligt at skjule Sammenhængen. Jeg har siddet herinde og hørt, at du har banket paa udenfor, og jeg har ikke lukket op. Saa kan du forstaa, at det er alvorligt {{. . .|5}} Men kære, kære Hanka, jeg kan ikke for det, du skal ikke være bedrøvet {{. . .|5}} Ikke sandt, du forstaar mig, naar jeg siger, at vort Forhold har<noinclude><references/></noinclude> sd9cnnk1vncl9gi4cd5244dmsnztbir 104 145102 335914 335440 2026-09-27T14:25:20Z KåreBot 479 «» > »« 335914 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ydmyget mig lidt ogsaa? At jeg stadig har gaaet og modtaget Penge af dig, det har ydmyget mig dybt, og jeg har sagt til mig selv: dette trækker dig ned! Ikke sandt, du forstaar, at en Mand med min Natur, — jeg er stolt, hvad enten det nu er en Dyd eller en Last ved mig {{. . .|5}}« Pause. »Ja, ja,« sagde hun mekanisk, »ja, ja.« Og hun rejste sig forat gaa. Hendes Øjne var stive, hun saa ingenting. Men nu vilde han forklare sig, hun maatte dog ikke gaa bort med et fejlagtigt Indtryk af ham, han holdt hende fast, han vilde lægge frem sine Grunde, ellers blev han jo en latterlig Person. Saa talte han en lang Stund, klared flinkt hver Ting, som om han havde ventet, hvad der vilde komme, og havde lagt alt tilrette i sit Hoved. Jo, det var en Masse Bagateller, og for en Mand af hans Art fik jo Bagatellerne Betydning. I det hele taget var det begyndt at gaa op for ham, at de ikke passed for hinanden. Hun satte nok Pris paa ham, langt mer, end han fortjente endog, men hun forstod ham maaske ikke helt ud; han vilde ikke bebrejde hende det, men. Hun sagde, at hun var stolt af ham, at hun følte sig ganske stolt, naar Damerne vendte sig om og saa efter ham paa Gaden. Godt! Men hun satte maaske ikke<noinclude><references/></noinclude> ry13x3xighdsf43rbyb653uz9qw0js3 104 145103 335915 335441 2026-09-27T14:25:30Z KåreBot 479 «» > »« 335915 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nok Pris paa ham som Personlighed, hun var ikke først og fremst optagen af den Tanke, at han var et lidt ualmindeligt Menneske. Nej, hun var undskyldt, hendes Forstaaelse af ham var ikke dyb nok. Hun var ikke stolt af ham for det, han havde sagt eller tænkt eller skrevet, nej, ikke i første Række stolt af det; men hun notered sig, at Damerne saa efter ham paa Gaden. Og Damerne de kunde jo endog se efter hvemsomhelst, baade Løjtnanter og Kræmmere. Men hun havde virkelig foræret ham en Stok, forat han skulde tage sig ud paa Gaden {{. . .|5}} »Nej, Irgens,« afbrød hun, »det var ikke derfor, det var ikke derfor {{. . .|5}}« Nej, nej, kanske var det ikke derfor, og naar hun nu sagde det, saa {{. . .|5}} Men det Indtryk havde altsaa han, at det var derfor. Og han mente jo som saa, at kunde han ikke tage sig ud uden Stok, saa. For Stok det brugte jo endog de to klippede Sauer, som Øjen altid trak om med ogsaa. Kortsagt, han gav Stokken bort til den første, den bedste {{. . .|5}} Men der var andre Ting, andre Bagateller: Hun vilde gaa i Operaen, han kunde ikke ledsage hende, men hun gik alligevel, og han havde sagt til sig selv: hun gaar alligevel i Operaen, alligevel, hun staar ikke fast for Følge, — godt, det glæded hans Sjæl, glæded umaadelig hans<noinclude><references/></noinclude> l5vsq9vsjf4doxdqj9pwmfditl0hp5x 104 145105 335916 335443 2026-09-27T14:25:40Z KåreBot 479 «» > »« 335916 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vakker? Folk taler om det, stirrer paa det {{. . .|5}} Ak, der var Hundrede bittesmaa Ting! For ikke saa længe siden havde hun desværre saa sprukne Læber, at hun ikke engang kunde le naturligt, og tænk, ogsaa dette havde paavirket ham ilde, ganske fordærvet ham Synet af hende. Herregud, hun maatte ikke tro, at han bebrejded hende det, bebrejded hende, at hun havde sprukne Læber, det kunde hun jo virkelig ikke hjælpe for, og han var ikke saa dum, slet ikke saa dum. Men {{. . .|5}} Og alt i alt var det nu saa galt med ham, at han halvvejs havde gruet for hendes Besøg; hun skulde tro ham, han havde siddet her paa Stolen og lidt, lidt usigelig, naar han havde hørt hendes Banken paa Døren. Men ikke saa snart var hun forsvunden nedad Trapperne, før han gjorde sig rede til at gaa ud han ogsaa, han gik til en Restauration og spiste med god Appetit, spiste rigtig godt og hjærteløst, uden at være greben af Sorg over, hvad han havde gjort. Dette vilde han, at hun skulde vide, forat hun kunde forstaa ham {{. . .|5}} »Men kæreste Hanka, nu har jeg siddet her og sagt alt dette og kanske gjort dig mere bedrøvet endda. Jeg troed, at det var nødvendigt, du maatte se, at det virkelig havde sin Grund; at jeg ikke bare snakked. Det bunder desværre dybt i min Natur. Aa, men tag det ikke saa haardt, kære, lad det bare ikke gøre dig altfor<noinclude><references/></noinclude> ed56zthe0pm4xunsnj4kvryf29jvulx 104 145106 335917 335444 2026-09-27T14:25:50Z KåreBot 479 «» > »« 335917 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ondt. Du ved, at jeg er glad i dig alligevel og inderlig taknemmelig for alt, jeg kommer aldrig til at glemme dig heller, det føler jeg altfor vel. Sig, at du tager det med Fatning, saa er jeg glad {{. . .|5}}« Saa holdt han op. Der var ingen Tvivl om, at han havde belavet sig paa alt dette paa Forhaand og udtænkt, hvad han skulde sige, saa nøje havde han husket de saare smaa Ting. Og da han tilslut taug, sad han endnu og tænkte over, om noget skulde være glemt. Hun forblev siddende paa sin Plads rolig og sløv. Jo, hendes onde Anelser havde ikke bedraget hende, alt var virkelig forbi. Og der sad Irgens, og det og det havde han sagt, og det og det havde han husket at tage med forat forklare sig rigtig godt. Han havde talt saa meget, han havde ogsaa blottet sig, ja, hvor sørgelig havde han ikke skrabet med alt, som kunde retfærdiggøre ham lidt! Nej, ham kunde hun ikke bede om Raad nu, han vilde vel henvise hende til Aviserne om ledige Værelser, kanske vilde han raade hende til at tage Bybud. Hvor han havde tabt sig! Han viskedes ud for hende, gled fjærnt hen, hun saa ham langt borte i Værelset, han havde to Knapper i sin Silkeskjorte foran, og hans Haar var blankt og plejet. Hun havde en Følelse af, at hans lange Tale saa forunderlig havde aabnet hendes Øjne; se,<noinclude><references/></noinclude> mqdiy0c5epxu9vozqffq1e27kbw5jmk 104 145107 335919 335445 2026-09-27T14:26:10Z KåreBot 479 «» > »« 335919 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han havde nu ikke engang skyet at undskylde hende, fordi hun havde gaaet med en Rift paa Læben i Vaar. Der sad han {{. . .|5}} Hun var saa sløv, at hun ikke engang gad rejse sig straks, hun var bleven udhulet og tømt, den lille Illusion, hun endnu havde forsøgt at holde oppe, havde ynkelig gaaet i Grus den ogsaa. Nogen gik i Trappen, og hun husked ikke, om Døren var aaben eller aflaaset, men hun rørte sig ikke alligevel, og Skridtene gik desuden forbi, op i Etagen ovenover. »Kære Hanka,« sagde han forat trøste hende det bedste, han kunde, »du skulde gøre Alvor af at skrive den Roman, som vi har talt om. Der er ingen Tvivl om, at du kan det, og jeg vilde jo med Glæde gaa Manuskriptet lidt igennem efterpaa. Du skulde rigtig tænke paa det, det vilde adsprede dig ogsaa. Du ved, jeg vil dig vel.« Ja, se, det havde hun ogsaa tænkt paa engang at skrive en Roman. Hvorfor ikke? Nu dukked den ene Kone op og nu dukked den anden Kone op, og alle Koner saa kunde de saa dejligt skrive. Jo, hun havde virkelig faaet den Idé engang, at nu var det hendes Tur. Og hvor var hun ikke bleven opmuntret! Gudskelov, hun havde ikke tænkt mere paa det, før nu; Gudskelov!<noinclude><references/></noinclude> ipegr85r8nrpqixr0sgw3rhizlvl46v 104 145108 335920 335446 2026-09-27T14:26:20Z KåreBot 479 «» > »« 335920 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Du svarer ikke, Hanka?« »Jo,« sagde hun aandsfraværende, »jo, der er noget i det, du siger.« Hun rejste sig med ét og saa ret ud for sig. Nej, hvis hun nu bare vidste, hvad hun skulle foretage sig. Gaa hjem? Ja, det var vel det bedste. Havde hun havt Forældre, vilde hun kanske have gaaet til dem, men Forældre havde hun ikke, og det havde hun saa at sige aldrig havt. Jo, hun fik begive sig hjem til Tidemands, til Grosserer Tidemands, hvor hun havde boet {{. . .|5}} Og med et aldeles dødt Smil rakte hun Irgens Haanden og sagde Farvel. Han blev saa lettet ved hendes rolige Opførsel, at han trykked rigtig varmt hendes Haand. Hvor hun dog var en storartet fornuftig Kvinde som tog en Ting, som den skulde tages! Ikke nogen Krampe, ingen fortvivlede Bebrejdelser; Farvel med et Smil. Han vilde end yderligere stive hende op i hendes Sorg og talte forat adsprede hende paa bedste Maade, talte om Sager, som laa ham selv nær, om sine digteriske Planer: jo, han skulde da sende hende sin næste Bog ogsaa, hun skulde finde ham igen i den. Og som sagt, den Roman den burde hun tænke paa {{. . .|5}} Men forat bevise hende, hvor dog hans Venskab vared, om end deres Forhold nu var forbi, bad han hende endnu engang om<noinclude><references/></noinclude> ijhvi0hi36ovi0xy5q5ordt7xg3orjj 104 145109 335921 335447 2026-09-27T14:26:30Z KåreBot 479 «» > »« 335921 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at tale med Journalist Gregersen om Anmældelsen af hans Digte. Det var dog som evige Satan, at ikke Anmældelsen engang kom! Men det var atter Paulsberg, som stod bag, Paulsberg var misundelig, han forhindred af al Magt, at Bladene beskæftiged sig med andre end ham selv. Og om hun vilde gøre ham den store Tjeneste, saa. For han selv, Irgens, kunde ikke bekvemme sig til at tale med Gregersen, det var han dog ved Gud for stolt til, han nedværdiged sig ikke {{. . .|5}} »Ja,« svared hun med sit stive Smil, »jeg har talt med ham, jeg husker saa tydeligt, at jeg talte med Gregersen om sligt noget engang.« Og uden at se videre til højre eller venstre gik hun henover Gulvet og ud af Døren. Saa var hun ikke før kommet udenfor, før hun atter aabned Døren og uden at sige noget steg ind i Værelset igen. Hun traadte hen til Spejlet, der hang mellem de to Vinduer, og begyndte at dreje og vende sig foran det. »Ja, værsaagod!« sagde Irgens, »der er Spejlet; det er kanske lidt støvet, men {{. . .|5}}« Hun tog Hatten af og ordned lidt paa sit Haar, hun strøg sig ogsaa med Lommetørklædet om Munden. Imens stod han bare og saa paa hende, hun forundred ham lidt. Det var nu bare godt og vel at have megen Sjælsstyrke i sig og ikke lade Sorgen faa slaa én ned,<noinclude><references/></noinclude> c62yvshsr0husxm5k43w19q9cut5nde 104 145110 335922 335448 2026-09-27T14:26:40Z KåreBot 479 «» > »« 335922 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men denne Overlegenhed var ikke fin, aldeles ikke fin. Han havde dog troet, at hun havde saa megen Dybde, at et Opgør med ham havde gaaet hende mere nær; nu stod hun og ordned sit Toilette med den største Omhu af Verden. Han kunde ikke paaskønne denne Koldblodighed, han stødtes, rigtig inderlig stødtes han, og han gjorde dybt saaret den Bemærkning, at han endnu var tilstede i Værelset, det var mærkeligt at hun havde rent glemt ham {{. . .|5}} Hertil svared hun ingenting. Men da hun forlod Spejlet, standsed hun et Øjeblik midt paa Gulvet, og med Blikket et Sted nede ved hans Sko sagde hun træt og ligegyldigt: »Kan du da ikke forstaa, at jeg er aldeles færdig med dig!« Men nede paa Gaden, omskinnet af den lyse Dag, midt i al den Færdsel af Mennesker og Vogne, sank hun sammen og begyndte at hulke. Hun slog Sløret ned og lagde Vejen ind i de snævreste Sidegader forat skjule sig, hun gik meget hurtigt, foroverludende, brudt, og hendes Ryg fortrak sig af Graad. Nej, nu var det mørkt for hende, ja, hvad skulde hun gøre? Hun iled afsted, forlod Fortouget og holdt sig midt efter Gaden hviskende og hulkende. Kunde hun egentlig gaa hjem igen til Andreas og Børnene? Hvad om Døren nu var laaset? Hun havde havt to Dage at leje Værelser i, og<noinclude><references/></noinclude> 2f7wgni75qqc99hxz25ok880zzi2pmg 104 145113 335923 335451 2026-09-27T14:26:50Z KåreBot 479 «» > »« 335923 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa kunde han vise hende ud {{. . .|5}} Af Kontoristerne hørte hun, at Tidemand var inde i sit Kontor. Hun banked paa og lytted. Jo, han sagde Kom. Ganske stille traadte hun ind. Der stod han ved Pulten og saa op, han lagde straks Pennen ned. »Ja, undskyld, jeg forstyrrer dig vel,« sagde hun hurtigt. »Nej,« svared han ventende, »nej, ikke det heller.« En Dynge Breve laa foran ham, han stod rank og høj, med den ene Arm paa Pulten. Nej, han var ikke meget graa, og hans Øjne var heller ikke trætte nu. Hun tog sin Hundredekroneseddel frem og sagde: »Jeg vilde give dig tilbage denne. Du maa tilgive, at jeg bad dig om Penge nu, naar du trænger dem saa vel selv; jeg har slet ikke tænkt paa det før nu. Det var saa rent galt af mig.« »Nej, kære,« sagde han og saa overrasket paa hende, »behold du bare Pengene. Hundrede Kroner fra eller til er ingenting i Forretningen alligevel, saa.« »Ja, men vær saa snil {{. . .|5}} Jeg vil bede dig om at tage dem tilbage alligevel.« »Ja, ja, har du ikke Brug for dem, saa. Du skal have Tak, men.«<noinclude><references/></noinclude> 1fky3dotjxlyqf0xoha8agn7aamez47 104 145114 335924 335452 2026-09-27T14:27:00Z KåreBot 479 «» > »« 335924 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Tænk, han takked hende! Hvor hun nu var glad for, at hun havde disse Penge endnu og kunde give ham. Hun undertrykte sin Sindsbevægelse og sagde i sin Forvirring Tak hun ogsaa, idet hun lagde Pengesedlen hen til ham. Hun blev staaende. Da hun saa, at han atter greb til Pennen, sagde hun smilende og forknyt: »Du maa undskylde, det varer saa længe {{. . .|5}} det gaar saa smaat for mig med at leje Værelser, men {{. . .|5}}« Saa kunde hun ikke længer beherske sig, hendes Stemme klikked fuldstændig, og hun vendte sig bort, mens hun greb efter Lommetørklædet. »Ja, med Værelserne haster det vel ikke saa svært,« sagde han. »Du kan jo tage dig Tid, vel?« »Ja, ja, Tak, naar jeg faar det, saa!« »Naar du faar det? Jeg forstaar ikke dette rigtig. Det er jo ikke mig, som har {{. . .|5}} Jeg vil jo bare lette dig Adgangen til at faa din Vilje.« Hun var bange for at have gjort ham misfornøjet, hun skyndte sig at sige: »Ja, da! Ja, da! Jeg mente heller ikke {{. . .|5}} Nej, jeg forstyrrer dig, du maa rigtig undskylde.« Og hun gik med en Gang ud af Døren. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> o9r0rq8frrpb259nc4y5yp9c3phs9kf 104 145117 335925 335455 2026-09-27T14:27:10Z KåreBot 479 «» > »« 335925 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han tilbød tværtimod at være tilhjælp, hvis han kunde; men Ole afslog det, han havde absolut intet presserende fore. Ja, saa havde da Tidemand sine sædvanlige Papirer med. Han begyndte at blive temmelig ublu nu og kom, saasnart der var det mindste ivejen {{. . .|5}} Ole afbrød ham med en Latter: »Ja, du maa endelig ikke glemme at undskylde dig for hver Gang.« »Jeg haaber, jeg skal komme lidt sjældnere herefter, nu faar jeg Gudskelov Amerika fra Haanden.« Ole skrev paa og sagde: »Hvorledes er det ellers?« »Jo, ved det gamle. En Dag ad Gangen.« »Din Kone er ikke flyttet endnu?« »Hun er ikke flyttet endnu, nej; hun plages nok med at finde Værelser. Ja, lad hende tumle med det, hun kommer vel et Sted hen tilsidst {{. . .|5}} Hvad jeg vilde sagt: Hvor er Frøken Aagot?« »Jeg ved ikke rigtig, hun spadserer, Irgens var her og hented hende.« Pause. »Du har vel opgivet Tanken om at indskrænke din Forretning,« sagde Ole igen, »du har alle dine Folk endnu.« »Nej, opgivet den har jeg ikke, og jeg kommer ikke til at opgive den heller. Ja, jeg<noinclude><references/></noinclude> 0hv8d9gt5hgl635zo134xyvu1ra4fs8 104 145118 335926 335456 2026-09-27T14:27:20Z KåreBot 479 «» > »« 335926 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var jo nødt til at beholde mine Folk en Stund, jeg kunde ikke sætte dem udenfor med en Gang de maa faa Tid til at se sig om efter Plads. Men nu rejser de snart, jeg beholder en Mand paa Kontoret.« »Jeg siger endnu engang, at det er et Spørgsmaal, om du bærer dig ret ad i dette Stykke, Andreas. Ikke for det, at jeg vil prøve at belære dig om noget, men. Begynder man først at trække Armene til sig, naar man har været vant til at omspænde meget, saa taber man Kredit og skubbes tilside. Det er nu saa engang.« Tidemand grunded. »Ja,« sagde han, »min Kredit er ikke stor for Øjeblikket, det faar saa være; jeg skal kanske arbejde den op igen, aldenstund jeg ikke har snydt nogen. Nej, dette, at jeg vil indskrænke mig, det staar jeg fast ved, jeg vil have lidt mindre mellem Hænderne en Stund, begynde forfra igen paa en Vis, samle mig sammen om færre Ting. Det er en Idé hos mig, at det skal gaa godt. Før var det mere i det store hos mig, Forretningen var for en hel Familje, nu er den bare for Børnene og mig; men jeg haaber, den skal blive lige saa solid for det.« De talte videre om Forretningen, Tidemand havde ladet et stort Parti Rug male forat lette Afsætningen, nu gik det med dobbelt Fart, han<noinclude><references/></noinclude> c4o5hz3irbrhioflbgel0xjj5qhxvpl 104 145119 335927 335457 2026-09-27T14:27:30Z KåreBot 479 «» > »« 335927 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>solgte og tabte, men han fik Penge ind. Jo, der var ikke tale om at lukke længer, han havde desuden en liden Plan, som var begyndt at gære i ham, men saalænge den ikke var fuldt moden, var den ikke værd at nævne. Man stod jo ikke til midt paa Livet i Forretninger Dag ud og Dag ind, uden at man fik en og anden fattig Tanke i Hovedet. Pludselig sagde han: »Hvis jeg vidste, at du ikke blev fornærmet paa mig, saa vilde jeg tale med dig om en Ting, det er noget, som angaar dig selv {{. . .|5}} Ja, du skal undskylde, at jeg siger det, jeg har nu saa mine egne Tanker: Hm. Irgens {{. . .|5}} du skulde ikke lade Aagot spadsere saa meget, Frøken Aagot spadserer ret meget med ham; det var en anden Sag, om du var med selv. Det er ikke noget galt det at spadsere, men {{. . .|5}} Ja, det er nu min Mening, vær ikke sint for, at jeg sagde det.« Ole saa med aaben Mund paa ham, saa brast han i Latter: »Kære Andreas, kære Andreas, hvor vil du hen nu? Saa du er begyndt at se mistroisk paa Folk?« Tidemand afbrød ham: »Jeg vil bare sige dig, at det aldrig har været min Vane at fare med Sladder, Ole,« sagde han alvorligt.<noinclude><references/></noinclude> kh3m3al35kvx5c90ks2tul883y9o40f 104 145120 335928 335458 2026-09-27T14:27:40Z KåreBot 479 «» > »« 335928 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Pause. Ole saa paa ham fremdeles. Hvad gik der af Tidemand? Hans Øjne var blevne skarpe af Harme, han satte Glasset ned med det samme han sagde det. Sladder? Nejvist, Tidemand fór ikke med Sladder, men nu var han gal, ganske gal. »Det være langt fra mig at ville kaste nogen Skygge paa nogen,« sagde han; »Frøken Aagot gruer jeg ikke for, hun vil nok vide, hvad hun har at gøre, om fornødent; men alligevel {{. . .|5}} Naa, tag mig det ikke ilde op, jeg skal aldrig nævne det mer.« »Nej, du har i Grunden Ret i det, at der kan blive Snak og Sladder, hvis den Spadsering drives for vidt,« sagde Ole ogsaa. »Jeg har virkelig ikke tænkt paa det før, men nu, naar du siger det, saa. Du skal have Tak, Andreas. Jeg vil give Aagot et lidet Vink ved Lejlighed.« Saa blev der ikke talt mere om det, Passiaren drev igen ind paa Tidemands Forhold. Hvordan indretted han sig nu, spiste han fremdeles i Restaurationerne? Ja, endnu. Hvad skulde han gøre? Han fik nok spise i Restaurationerne endnu i nogen Tid, ellers gjorde vel Sladderen det aldeles af med Hanka. Folk vilde sige, at det var hendes Skyld, at han ikke havde ført Husholdning i de sidste Aar, for det viste sig jo, at ikke saa snart var hun vel borte, før han, Tidemand, igen<noinclude><references/></noinclude> 35alcr0no7fcdjw1d5hm65neejh70ya 104 145121 335929 335459 2026-09-27T14:27:50Z KåreBot 479 «» > »« 335929 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hyred Kokkepige og holdt sig skikkelig hjemme. Ja, ingen vidste, hvad Bagvaskelsen kunde finde paa; Hanka havde vist ikke saa mange Venner. Naa, saalangt det stod til ham, skulde ikke Folk faa Grund til at skumle {{. . .|5}} Tidemand lo over, at han skulde give Bagvaskelsen en lang Næse. »Hun var inde hos mig for nogle Dage siden, hun kom ind i Kontoret,« fortalte han. »Jeg troed, det var en ny Regning, et nyt ulykkeligt Rykkerbrev, som banked paa min Dør, og saa var det hende. Det er rigtig ikke mer end nogle Dage siden. Ved du, hvad hun Vilde? Hun kom med Hundrede Kroner til mig. Ja. Hun havde vel sparet dem sammen. Naturligvis kan man kanske sige, at det egentlig var mine egne Penge i Grunden, det kan man vel til Nød sige; men alligevel, hun kunde jo ogsaa have beholdt dem selv. Men hun forstod, at det var smaat for mig nu {{. . .|5}} I de sidste Dage har hun forresten ikke været ude, det forundrer mig, jeg forstaar ikke, hvad hun lever af. Hun holder sig hjemme, jeg ser hende ikke; men Pigen siger, at hun spiser lidt oppe hos sig selv nu og da. Forresten arbejder hun, hun gør noget hele Tiden.« »Hør, Andreas, det skulde ikke forundre mig, om det blev godt igen mellem Dere snart. Det kan hænde, at hun slet ikke flytter?« Tidemand maalte sin Ven med Øjnene:<noinclude><references/></noinclude> q44db1o6y8m6xtx6g9tj5tuty31aj5z 104 145122 335930 335460 2026-09-27T14:28:00Z KåreBot 479 «» > »« 335930 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Og det tror du? Er det ikke du forresten, som engang har sagt, at jeg ikke var nogen Handske, som man kunde kaste ifra sig og tage igen efter Behag? Ser du, jeg mener, som du mente dengang. Ganske vist, Spørgsmaalet foreligger ikke, men selv om det forelaa, saa har jeg jo ikke gennemgaaet en lang Kval bare for Løjer, Ole. Jeg beslutted mig til at give hende Friheden, og hun tog imod den. Aa, ja, da, der var slet ingenting ivejen fra hendes Side, hun tog gladelig imod den. Da jeg blev fattig og ruineret, løste jeg straks Baandet og sagde: ja, nu kan jeg desværre ikke mere skaffe dig det saa godt, som jeg gærne vilde, Hanka, det er ikke længer forsvarligt af mig at holde dig bunden, du er fri. Og det svared hun Ja til og gik. Men det var heller ikke at vente andet, jeg siger det ikke derfor. Det er forbi. Hun har vist ikke mere Tanke om at komme tilbage, end jeg har Tanke om at modtage hende {{. . .|5}} Ja, ja, hun skyr mig ikke aldeles, og det er jeg glad for, det var et fint Træk med de Penge jeg skal altid takke hende for det.« Men nu rejste Tidemand sig hurtigt og tog Afsked, han skulde i Banken og maatte skynde sig. Ole stod tilbage ved Pulten. Tidemands Skæbne havde gjort ham tankefuld. Og hvor blev Aagot af? Hun havde lovet at være tilbage om en Times Tid, og nu var det meget over to<noinclude><references/></noinclude> 6p1o29bjcgp5o4s9ijad6wmma732vug 104 145124 335931 335462 2026-09-27T14:28:10Z KåreBot 479 «» > »« 335931 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det er Synd, at du ikke er Digter du ogsaa, Ole, havde hun sagt. Ja, men det havde hun forklaret saa ømt og nydeligt bagefter, det var bare en Spøg; nej, hun var saa uskyldig, som det Barn hun var. Men disse idelige Ture med Irgens de kunde hun gærne aflyse nu og da, for hans Skyld {{. . .|5}} Først om en stiv Time endnu kom Aagot. Hendes Ansigt var friskt og varmt, hendes Øjne skinned. Hun hængte sig Øjeblikkelig om Oles Hals, det gjorde hun altid, naar hun havde været ude med Irgens. Ole straaled atter op; kunde han nu bære over sit Hjærte at bedrøve hende? Han vilde bare spørge hende, om hun ikke for hans Skyld vilde holde sig lidt mere hjemme, det var ikke til at holde ud, naar hun var borte saa længe, det gik næsten over hans Forstand; her gik han og tænkte ikke paa andet end hende. Aagot hørte stille efter og loved at huske paa det. Ja, da, han havde Ret. »Og kanske, hvis jeg maa bede dig om en Ting til, saa er det den: om du vilde være lidt mindre sammen med Irgens, bitte lidt mindre. Jeg mener ikke noget galt med det, Aagot; men bare lidt mindre altsaa, saa faar ikke Folk noget at sige. Irgens er min gode Ven, og jeg er hans; men {{. . .|5}} Ja, ja, tag dig bare ikke nær af, hvad jeg har sagt.«<noinclude><references/></noinclude> h9j04sm8asum5vu3hu4c7nrxw9eyxmr 104 145125 335932 335463 2026-09-27T14:28:20Z KåreBot 479 «» > »« 335932 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saa vendte hun hans Ansigt imod sig, tog ham med begge Hænder om Hovedet og vendte hans Ansigt imod sig, hun saa ham ind i Øjnene og sagde: »Du tror kanske ikke, at jeg elsker dig du, Ole?« Men nu blev han forvirret, han stod hende altfor nær, han stammed og traadte et Skridt tilbage: »Jo, elsker? Ha-ha, nej, du Aagot! Tror du, jeg vilde bebrejde dig noget? Du forstod ikke det, jeg sagde, det var for Folks Skyld, for Folks Skyld. Men det var rasende dumt, jeg skulde ikke have nævnt det, du giver dig til at tænke over det, reflektere over det, du vil kanske ikke træffe Irgens mer. Jeg beder dig, lad det blive ved det gamle, du skal ikke bryde med ham, det vil vække end større Opmærksomhed. Nej, han er en fin og betydelig Mand, du skal rigtig paaskønne ham du ogsaa. Og hvad jeg har sagt {{. . .|5}} jeg har ingenting sagt, ingenting. Er det et Ord?« Men hun havde Trang til at forklare sig: hun gik lige saa gærne med hvemsomhelst anden, som med Irgens, det havde blot truffet sig saa idag. Hun beundred ham, det vilde hun ikke nægte for, og det var hun ikke alene om; dertil kom nu, at hun ogsaa havde faaet Medfølelse for ham, tænk, han havde søgt et Stipendium<noinclude><references/></noinclude> s2b5yrvs2h0dv7kibl2uqdbqb74akdo 104 145128 335934 335673 2026-09-27T14:28:40Z KåreBot 479 «» > »« 335934 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|IV.}} {{Stor initial|D}}er gik over en Uge, inden Irgens atter viste sig. Havde han anet Uraad? Eller var han bleven træt af Spadserturene? Saa kom han en Eftermiddag ned til Oles Kontor, det var klart Vejr med Sol, men det blæste dygtigt og føg med Støv i alle Gader. Han havde sine Tvivl om, at Frøken Aagot vilde gaa ud i denne Vind, og netop derfor sagde han: »Det blæser herligt idag, jeg kunde ville tage Dem med op paa Haugene, til de høje Steder, Frøken Lynum. De har kanske aldrig set et saadant Syn, det ryger over Byen af Støv.« Ole sagde hurtigt det samme, det var virkelig noksaa interessant at iagttage, hun skulde se det engang {{. . .|5}} Ole vilde under andre omstændigheder have sagt Nej, det var baade usundt og trist med alt det Støv; men Irgens vilde endog tilvejrs, op i Højden, det<noinclude><references/></noinclude> e65v250i3n9ttand161s1t0ly7paztt 104 145129 335935 335467 2026-09-27T14:28:50Z KåreBot 479 «» > »« 335935 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var, som om Vinden var hans egentlige Element; kunde man saa tale om de fattige Pust af Storm, som hylte op fra Havet og Bryggerne og fik Marquiserne foran Vinduerne til at dirre? Han vilde desuden ogsaa vise Aagot, at der ikke var noget ivejen fra hans Side {{. . .|5}} Godt! Hun skulde virkelig gøre denne Tur. Og Aagot gik med. »Jeg har ikke set Dem i en Evighed,« sagde Irgens. »Nej,« svared hun, »jeg er i Hus nu, jeg er flittig. Jeg rejser hjem om kort Tid.« »Nej?« spurgte han brat og standsed. »Joho {{. . .|5}} Ja, jeg kommer jo snart tilbage, men.« De gik igen. Irgens var bleven tankefuld. »Hør,« sagde han, »der er alligevel formegen Vind idag, vi kan jo ikke engang høre, hvad vi siger til hinanden; lad os heller gaa op i Slotsparken. Jeg ved et Sted {{. . .|5}}« »Ja, som De vil,« svared hun. De fandt et Sted, det var lunt, og der var ingen Mennesker. Irgens sagde: »Oprigtigt talt, jeg mente heller ikke at ville trække Dem tilfjælds idag. Jeg var blot bange for ikke at faa Dem med ud, og derfor sagde jeg, hvad jeg sagde dernede. Jeg maatte se Dem igen.« Pause.<noinclude><references/></noinclude> tg4gmal1b2dr7ni5geykmem1sapmsw8 104 145130 335936 335468 2026-09-27T14:29:00Z KåreBot 479 «» > »« 335936 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Jasaa {{. . .|5}} Aa, ja, jeg har ophørt at forundre mig over Dem,« svared hun. »Godt, Frøken Aagot. Og Herregud, det er ogsaa ti Dage, siden jeg sidst talte med Dem, saa længe er det.« »Ja, det er nu ikke bare min Skyld {{. . .|5}} Naa, ja, lad os ikke tale mere om det,« lagde hun hurtigt til. »Sig mig forresten, hvorfor optræder De endnu overfor mig som De gør? Det er sandelig ikke ret af Dem. For jeg har jo sagt Dem før ogsaa, at det er galt. Jeg holder saa af, at vi er gode Venner, men {{. . .|5}}« »Men ikke mer, nej. Forstaar. Men se, det er jo ikke nok for en, som lider, ved De. Nej, det ved De forresten ikke, De har aldrig vidst det. Man drives idelig og idelig at kredse om det forbudne, det er éns Trang at kige sin Skæbne op i Næsen. Om jeg skulde sætte alt til for dette Øjeblik nu, for Eksempel, saa satte jeg det jo til. Jeg vil heller være her en stakket Stund sammen med Dem, Frøken Aagot, end have nogle flere Aar at leve i.« »Ja, ja, ja, Herregud, det er forsent, ved De; hvad nytter det da, at vi taler om det? De gør det saa meget værre for os begge.« Saa sagde han fast og langsomt: »Nej, forsent er det ikke.« Nu saa hun paa ham og rejste sig, han rejste sig ogsaa, de begyndte at gaa. Ganske i<noinclude><references/></noinclude> eatayswk957jo9pc6j9aevp6pa2ay32 104 145131 335937 335469 2026-09-27T14:29:10Z KåreBot 479 «» > »« 335937 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>deres egne Tanker, uden at vide, hvad de gjorde, drev de om i Parken, uden at se de Mennesker, de mødte, uden at hilse. De gik rundt, de kom atter tilbage til deres lune Sted, og begge satte sig igen. »Vi kredser,« sagde han. »Saaledes kredser jeg om Dem.« »Hør,« sagde hun med ganske vaade Øjne, »det er vel sidste Gang, jeg gaar sammen med Dem, Irgens, vær nu hyggelig, vil De det? For nu rejser jeg snart, saa.« Men netop nu, da han vilde give hende et overvældende Svar af al sin Kærlighed, skulde der komme et Menneske forbi deres Bænk. Det var en enslig Dame, hun bar intet andet end en Kvist i den ene Haand, og med denne Kvist slog hun sig paa Kjolen for hvert Skridt, hun tog. Meget langsomt nærmed hun sig, hun var ung, Irgens kendte hende, han hilste, rejste sig op fra Bænken og tog Hatten dybt af. Og Damen gik rødmende forbi. Aagot spurgte: »Hvem var det?« »Blot en Datter af min Værtinde,« svared han {{. . .|5}} »De sagde, at jeg skulde være hyggelig. Ja, kære {{. . .|5}}« Men Aagot vilde have nøjere Rede paa Damen: hun boed altsaa i Huset? Hvad gjorde<noinclude><references/></noinclude> 4y46z4c1p9fy918jh8mg5qw64mwzw4i 104 145132 335938 335470 2026-09-27T14:29:20Z KåreBot 479 «» > »« 335938 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hun? Hans Værtinde, hvad var det for Slags Menneske? Og Irgens besvared alt. Ganske som et Barn, hvis Nysgærrighed var bleven vakt ved et Tilfælde, lod Aagot sig fortælle om disse vild fremmede Mennesker i Thranes Vej Numer 5. Hun forundred sig over, at Damen havde rødmet; at Irgens havde hilst saa udsøgt høfligt paa hende; hun vidste ikke, at Irgens altid betalte sin Husleje paa denne stille Maade ved at hilse paa sine Værtsfolk paa Gaden. »Den unge Dame saa godt ud, men hun havde Fregner,« sagde hun. »Hun var ligefrem nydelig, da hun rødmed; ikke?« Og Irgens sagde Jo, hun var nydelig. Men hun havde ikke bare et eneste Smilehul, det var der bare én, som havde {{. . .|5}} Aagot kasted et hurtigt Blik paa ham, hans Stemme virked, hans Ord traf hende, hun lukked halvt Øjnene. I næste Øjeblik følte hun, at hun hælded henimod ham og at han kyssed hende; ingen talte, al hendes Uro forlod hende, hun hviled og nød. Og ingen forstyrred dem; Vinden sused dulmende og døvende over hele Parken. Saa kom der endelig igen et Menneske forbi, de slap hinanden, de saa begge ned mod Gruset, mens Mennesket passered, og Aagot var saa umiddelbar og flink, hun røbed ingen Forvirring.<noinclude><references/></noinclude> gxwreno4gk3n0i37c2y9n2vr121k0z4 104 145133 335939 335471 2026-09-27T14:29:30Z KåreBot 479 «» > »« 335939 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Saa rejste hun sig og gav sig til at gaa, og først nu begyndte hun at komme til Eftertanke; der drypped Taarer ned fra hendes Øjenvipper, og hun hvisked omtaaget, dumpt: »Nej, Gud trøste mig, hvad har jeg gjort!« Saa gik det, som det havde gaaet før, Irgens vilde sige noget, vilde tale, mildne Stødet: dette var kommet fordi det maatte komme, han havde hende saa voldsomt kær, hun maatte dog forstaa, at dette ikke var bare Løjer af ham {{. . .|5}} Han saa virkelig heller ikke ud til at spøge nu. Men Aagot hørte intet, hun gik og gentog og gentog fortvivlede Ord og lagde Vejen instinktsmæssig nedad mod Byen igen. Det var som om hun hasted hjem. »Kære Aagot, hør mig {{. . .|5}}« Hun afbrød ham hæftigt: »Saa ti dog, ti dog!« Og han taug. Ved Udgangen af Parken vrængte Vinden Hatten af hendes Hoved, hun greb efter den, men naaed den ikke, den fløj langs Stakitet ind i Parken igen. Irgens fik endelig fat i den ved et Træ. Hun stod en Stund uvirksom og saa til, saa lagde ogsaa hun afsted i Løb, og da de begge mødtes nede ved det store Træ, var hendes forrige Fortvivlelse næsten bortdunstet.<noinclude><references/></noinclude> 6h976evw9oe2jjiejqe11w1e5st5cma 104 145135 335940 335473 2026-09-27T14:29:40Z KåreBot 479 «» > »« 335940 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han standsed og hilste som han plejed, kejtet, med et Udtryk af sørgmodig Glæde, bevæget fra øverst til nederst. Han var misserabelt klædt. »De {{. . .|5}} De skal ikke gaa og spionere efter mig,« sagde hun stakaandet og hæst. Hun stod pustende foran ham, vred, barnagtigt rasende over, at hun havde været nødt til at anstrænge sig saa saare forat faa ham standset. Han aabned Munden, men fik intet sagt, han kunde slet ikke redde sig. »Hører De det?« »Ja {{. . .|5}} De har kanske været syg igen, De har ikke været ude, i to Uger {{. . .|5}} Nej, jeg ved jo ikke, men?« Der stod han. Hans fuldkommen hjælpeløse Ord rørte hende, hun slog om, grædefærdig igen, ydmyget i sit Inderste: »Kære Coldevin, om Forladelse!« Hun bad ham om Forladelse. Han vidste intet at sige dertil, saa sagde han ganske hen Vejret: »Om Forladelse? Ja, det taler vi ikke om {{. . .|5}} Nej, hvad græder De for? Gid jeg ikke havde truffet Dem, saa {{. . .|5}}« »Jo, det var netop godt,« afbrød hun, »jeg vilde træffe Dem. Jeg husker paa Dem altid, men ser Dem aldrig; jeg længes mangen Gang efter Dem.«<noinclude><references/></noinclude> qltl08i1zo7bhzzqzpkoyehe521tny1 104 145136 335941 335474 2026-09-27T14:29:50Z KåreBot 479 «» > »« 335941 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Ja, det taler vi ikke om, Frøken Aagot; De ved, at vi har gjort op. Jeg ønsker Dem alt vel, alt vel.« Coldevin var tilsyneladende rolig igen, han begyndte endog at tale om nogle meget ligegyldige Ting: var det dog ikke en voldsom Storm? Gud ved, hvordan det gik Skibene ude i Havet idag {{. . .|5}} Hun hørte paa og svared, hans Ro virked ogsaa paa hende, hun sagde stille: »Saa er De ikke rejst hjem endnu, Coldevin. Jeg beder Dem ikke om at komme til os mer, det nytter ikke. Baade Ole og jeg vilde have havt Dem med paa en Sejltur for en Tid siden, men De var ikke at finde.« »Nej, jeg har talt med Grossereren siden, jeg har forklaret ham, at den Søndag var jeg optagen paa andre Hold, et lidet Selskab, en Middag {{. . .|5}} Men det staar altsaa godt til med Dem?« »Ja, Tak {{. . .|5}} Og med Dem ogsaa, vel?« »Jeg synes ikke, jeg har set Dem i lang tid? Ja, jeg mener {{. . .|5}} De har nok ikke været ude hver Dag i det sidste, mener jeg.« »Nej, jeg er flittig nu, jeg holder mig i Hus. Jeg rejser forresten snart hjem.« Og atter engang blev hun greben af Uro: hvad om nu denne Mand, som hun stod og talte med, havde været i Parken og set alt! Hun spurgte<noinclude><references/></noinclude> lj7zbdr9845enn63l4lwb3a8e2j06dg 104 145137 335943 335475 2026-09-27T14:30:10Z KåreBot 479 «» > »« 335943 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa ligegyldigt, som hun kunde: »Nej, se hvor Træerne slynger oppe i Parken. Men der er ganske lunt derinde alligevel?« »Inde i Parken? Saa. Jeg har ikke været der {{. . .|5}} Nej, jeg ser, at Deres Følge venter paa Dem, De maa vel gaa. Det er Irgens, synes jeg?« Gudskelov, hun var frelst, han havde ikke været i Parken! Hun hørte intet andet, svared ikke paa noget andet. Og der kom Irgens gaaende, han var bleven træt af at vente; men det brød hun sig ikke om. Hun vendte sig igen til Coldevin. »De har altsaa talt med Ole siden Sejlturen? Hvorfor har han slet ikke nævnt det?« »Aa, hvorledes kan han huske alt! Han maa have meget i Hovedet, Frøken Aagot, rigtig meget i Hovedet; Forretningen er vidløftig, jeg fik et lidet Indblik i den engang, jeg var dernede. Storartet! Nej, den Mand er undskyldt, om han glemmer Bagateller af den Sort. Hvis jeg maatte sige Dem ét: han er mere glad i Dem end nogen anden. Han {{. . .|5}} Ja, husk paa det. Det var det, jeg vilde sige.« Og disse faa Ord gik hende til Hjærte, i et Øjeblik viste Billedet af hendes Forlovede sig for hende og hun udbrød henreven: »Ja, ikke sandt? Aa, ja, han er saa forunderlig god mod mig. Nej, naar jeg husker<noinclude><references/></noinclude> t7f68sgfakb0vxcl0povs4hi5oobx94 104 145138 335944 335476 2026-09-27T14:30:20Z KåreBot 479 «» > »« 335944 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa alt {{. . .|5}} Ja, nu kommer jeg,« raabte hun til Irgens og slog imod ham med Haanden. »Og hvornaar træffer jeg Dem nu igen, Coldevin? Om ikke længe, vel? Ja, lad mig nu se det.« Hun gav ham Haanden, sagde Farvel og gik. Hun havde paa engang faaet det meget travlt, hun bad Irgens undskylde, at han havde maattet vente saalænge paa hende, men gik forøvrigt paa af alle Kræfter. »Hvor De har faaet Hastværk!« sagde han. »Ja, jeg maa jo hjem igen. Huf, det blæser!« »Aagot!« Hun saa paa ham, hans Stemme havde skælvet, hun følte et hedt Stød gennem sig. Nej, hun kunde ikke længer gøre sig roligere end hun var, hendes Øjne sank igen halvt i, og hun trak sig over mod ham og strøg hans Arm med sin, gik tæt ved hans Side. Han kaldte hende atter ømt ved Navn, og hun svared opgiven: »Ja, lad mig faa lidt Tid for mig. Men hvad skal jeg gøre? Jeg vil være saa glad i Dem, hvis De lader mig være nu.« Han taug. De kom længer og længer ned i Byen, de saa Henriksens Hus for Enden af Gaden. Hun vaagned ligesom til Besindelse; hvad havde hun<noinclude><references/></noinclude> 1v4wyrbhm2272ruy22yfgogiqvwet1n 104 145139 335945 335477 2026-09-27T14:30:30Z KåreBot 479 «» > »« 335945 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sagt? havde hun lovet noget? Nej, nej, ingenting! Og hun sagde med bortvendte Øjne: »Det, som har hændt idag {{. . .|5}} De har kysset mig. Jeg angrer det, ved Gud! Ja, jeg sørger over det {{. . .|5}}« »Behag at bestemme Straffen,« sagde han fyrigt. »Nej, jeg kan ikke straffe Dem. Men her er min Haand paa, at jeg siger det til Ole, hvis De vover noget sligt engang til.« Og hun rakte ham Haanden. Han tog den, trykked den, han bøjed sig i samme Øjeblik ned og kyssed hendes Haand, kyssed den flere Gange lige under hendes egne Vinduer. Og helt fortumlet i Hovedet fik hun endelig Døren op og kom opad Trapperne. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> nh4cvttq82pl0zy6ymrbo37bpdbwte7 104 145141 335946 335479 2026-09-27T14:30:40Z KåreBot 479 «» > »« 335946 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blot et Parti Tran at tage ind, saa var den færdig. Det vilde tage en tre Kvarter. Og endelig kunde Ole sige Farvel. Aagot havde sit Ydertøj i Beredskab og slængte det paa sig; hun vilde følge ham til Bryggen. Men just i sidste Øjeblik kom Øjen indad Døren. Han havde lagt sig til en rød Snor i Lorgnetten, og denne røde Snor hang ham nedad Brystet. I det sidste Par Uger havde hans Nervøsitet fundet nye Maader at pine ham paa, han kunde ikke længer tælle uden i Par, to, fire, seks, han havde anskaffet sig mørke Klæder med lyse Knapper, som faldt i Øjnene, og dette bragte ham nogen Lise. Saa var det nu den sorte, usynlige Snor i Lorgnetten, — kunde man i det hele taget være ganske tryg for, at man havde en Snor i den, naar man ikke saa noget til den? Man maatte stadig grue for, at man havde lagt hele Lorgnetten efter sig hjemme. Nu vidste han endelig, hvad han havde, Idéen med den røde Snor havde skaffet ham Hvile {{. . .|5}} Den unge Mand kom med Aanden i Halsen. Han bad meget undskylde; forstyrred han? »Jeg hører, du skal rejse, Ole Henriksen?« sagde han. »Jeg fik høre det netop nu paa Gaden, og der gik mig ligefrem et Sting gennem Hjærtet, ligefrem. Det nytter sandelig ikke mig, hvormeget jeg stræver og lægger mig i Sælen, der blir ikke noget at stikke i Munden for det.<noinclude><references/></noinclude> 49ajtp6udjcqedlcorg9xas0sulkun6 104 145142 335947 335736 2026-09-27T14:30:50Z KåreBot 479 «» > »« 335947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Rent ud sagt, jeg kan ikke haabe at faa min nye Bog færdig med det første, og her staar jeg. Jeg skulde ikke snakke saa aabent, hvad ogsaa Milde sagde til mig idag: Tal ikke om det, sagde han, det er i Grunden at lægge blot hele Norge og dets Adfærd mod Dem. Men hvad skal jeg gøre? {{sp|Ka|n}} du hjælpe mig ud af denne Knibe, Ole, saa skal du gøre det. Hvis du da kan afse saa meget?« Ole greb efter Nøglerne i Lommen og gik til Skabet. Men han havde leveret Nøglerne ifra sig, Faderen havde faaet dem. Han blev lidt utaalmodig og ønsked, at Øjen var kommet en Stund før, nu stod han jo paa Farten. Øjen svared ikke et Muk. Hvormeget skulde han have? Godt! Og Ole gav Faderen en kort Besked. Men gamle Henriksen aabned vistnok Skabet og havde Pengene lige foran sig, men han vilde have bedre Besked, han begyndte at spørge. Og desuden, hvor skulde man føre op denne Post? Ole maatte selv gøre kort Proces og tælle Pengene af. Øjen sagde hurtigt: »Jeg vil give dig Kvittering. Hvor har du en Pen? En ny Pen; jeg skriver bare med nye Penne.« »Ja, det er godt. Lad alt det være til en anden Gang.«<noinclude><references/></noinclude> 4kwub69pwjgfu9wc7bokkmszqoqg8fq 104 145143 335948 335481 2026-09-27T14:31:00Z KåreBot 479 «» > »« 335948 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Ja, for jeg vil jo give dig Kvittering, kan du forstaa. Du har da med en ærlig Mand at gøre.« »Naturligvis. Kære Øjen, hvor kan du snakke saa! {{. . .|5}} Ja, ja, Farvel igen.« Men da haled Øjen et Papir op af Lommen og sagde: »Dette er mit sidste Digt, Ole. Det foregaar i Ægypten, det tør kunne læses. Du skal have en Afskrift af det, for du har virkelig staaet mig troligt bi. Værsaagod. Aa, ingen Aarsag; det er mig en Glæde.« Saa kom da Ole afsted; Aagot fulgte ham. »Saa du,« sagde han, »hvor det glæded Øjen, at han kunde give mig dette Digt? Det er stor Synd for ham, han er et fint Talent, aa, et ganske storartet Talent. Jeg var lidt utaalmodig mod ham, jeg angrer det. Naa, det var da endda godt, at han traf mig betids {{. . .|5}} Hvad tænker du paa, Aagot?« Hun svared stille: »Nej, paa ingenting. Men gid du vel var tilbage igen, Ole!« »Kære, snille Aagot, jeg rejser jo bare til London,« sagde han, bevæget han ogsaa. »Vær du rolig, jeg blir ikke længe borte.« Han lagde Armen om hendes Liv og klapped hende, gik og klapped hende opad Gaden og gav hende sine sædvanlige Kælenavne: lille Frue, lille, kære<noinclude><references/></noinclude> 3ewb8dz30v56bznb5x2j8ihfj1noarb 104 145144 335949 335482 2026-09-27T14:31:10Z KåreBot 479 «» > »« 335949 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Frue. Saa peb et Dampskib, Ole saa paa Klokken, han havde endnu et Kvarter. Han maatte stikke indom Tidemand. Og ikke saasnart var han kommet ind til Tidemand, før han sagde: »Jeg rejser til London. Jeg vil bede dig om ét, Andreas: vær saa snil at se over til Gamlingen nu og da. Jeg har givet ham god Hjælp, men.« »Skal ske,« svared Tidemand. »Vil ikke Frøkenen tage Plads? For De rejser vel ikke?« »Jo, imorgen,« svared Aagot. Saa kom Ole til at huske paa de sidste Børsnoteringer, Rug var begyndt at stige igen, han lykønsked sin Ven, trykked hans Haand. Jo, Rugen steg ubetydeligt, Høsten i Rusland havde alligevel ikke kunnet rette Markedet ganske ivejret; Stigningen var liden, men for Tidemands Masse havde den sin store Betydning. »Aa, ja, jeg balancerer efter Ævne,« sagde han glad, »og det har jeg for Størstedelen dig at takke for. Jo, jeg har. Men slaar ikke alle Mærker fejl, saa skal du ikke forlise paa det.« Og han fortalte, at han netop stod midt oppe i en liden Affære i Tjære, Tjære til Eksport, til Skibsbrug, han skulde forsyne et Bilbaoværft. Det var ham en stor og kær Fornøjelse at begynde at røre Armene lidt igen {{. . .|5}}« Men<noinclude><references/></noinclude> j5s6b0mfdp0slo2g1shy4qdejjyr1ik 104 145145 335950 335483 2026-09-27T14:31:20Z KåreBot 479 «» > »« 335950 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dette skal vi tale nærmere om, naar du kommer tilbage. Lykkelig Rejse, Ole.« »Og er der noget,« sagde denne, »saa telegrafer.« Tidemand fulgte Parret til Døren, baade Ole og Aagot var rørte. Saa stilled han sig ved Vinduet og vinked ad dem, idet de passered; lidt efter stod han igen ved Pulten med sine Bøger og Papirer, arbejdende som før. Der gik et Kvarter, han saa Aagot komme tilbage fra Bryggen alene; Ole var rejst. Tidemand tog et Slag henover Gulvet, mumlende, tællende i Hovedet, beregnende alle Muligheder for sin Tjære. Han fik Øje paa en lang Konto i den opslagne Hovedbog paa Pulten, det var Irgens' Konto. Tidemand kasted et ligegyldigt Blik paa den, det var gammel Gæld, Vin og kontant Laan, atter Vin og kontant Laan; det skrev sig fra Aar tilbage, i det sidste Aar havde han været helt borte. Han havde aldrig betalt noget, Kreditrubriken stod blank. Død Gæld, død Gæld! Tidemand husked endnu, hvorledes Irgens plejed at omtale sin Gæld, han lagde ikke Skjul paa, at han skyldte sine tyve Tusind, han tilstod det med ærligt og smilende Ansigt. Hvad skulde han gøre? Han maatte jo leve. Det var at beklage, at Forholdene tvang ham ind i slige Tilstande, Landet var lidet og Folket fattigt; han kunde selv have ønsket det anderledes,<noinclude><references/></noinclude> e1z0udqlvsf1y0rou5ku2gzz3caqsbe 104 145148 335952 335486 2026-09-27T14:31:40Z KåreBot 479 «» > »« 335952 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Nej {{. . .|5}} jeg troed, det var Pigen,« stammed hun. En Rødme fløj over hendes Ansigt, og hun saa forknyt hen til Bordet. Saa begyndte hun at rydde, at lægge Papir over Maden, flytte Stolene, og hun sagde atter og atter: »Her er saa uordentligt, jeg vented ikke {{. . .|5}} jeg vidste ikke {{. . .|5}}« Men han bad hende undskylde, at han var kommet saa uforvarende, han havde blot et lidet Ærinde, hun maatte jo for lang Tid siden være pengelæns, jo, naturligvis var hun saa, det var en Selvfølge, han vilde ikke høre mere om det. Her havde hun nu lidt, en Bagatel {{. . .|5}} Og han lagde Konvolutten paa Bordet. Hun vægred sig for at modtage disse Penge, hun havde fuldt op endnu, hun viste ham, at hun havde Penge, mange Penge, de sidste to Hundrede Kroner urørte. Hun vilde endog give ham dem tilbage. Han saa forbauset paa hende. Hun havde vel sine Ringe? Nej, se, paa venstre Haand havde hun ingen Ring mer; hvor havde hun gjort af den? Han fik en Rynke i Panden og spurgte: »Hvor har du gjort af din Ring, Hanka?« »Det er ikke den, jeg har faaet af dig,« svared hun hurtigt; »den har jeg; se! Det er den anden, det gør ingenting.«<noinclude><references/></noinclude> 6rxd0a1znmm9rzr20idnb6tz3av7x9b 104 145149 335953 335487 2026-09-27T14:31:50Z KåreBot 479 «» > »« 335953 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han sagde igen: »Jeg har ikke vidst, at du har været nødt til sligt noget, ellers skulde jeg for længe siden {{. . .|5}}« »Nej, jeg var heller ikke nødt til det, Andreas, jeg vilde det bare af mig selv. Nej, nødt til det? Jeg har jo Penge, mange Penge liggende, jeg kan ikke bruge dem alle {{. . .|5}} Men dette gør ikke noget, for din Ring har jeg, saa.« »Ja, enten det nu er den ene eller den anden Ring {{. . .|5}} Nej, mig har du ikke gjort nogen Tjeneste med dette, jeg vilde gærne, at du skulde have dine Ting urørte. Jeg er heller ikke saa paa Knæerne, om jeg ogsaa har skilt mig af med endel af mine Folk.« Hun lod Hovedet synke. Han saa ud af Vinduet, da han igen vendte sig om, mærked han, at hun sad og iagttog ham fra Siden, et fuldt, aabent Blik hviled paa ham, han forvirredes, hosted og vendte sig paany til Vinduet. Nej, nu kunde han ikke slaa paa Flytningen, hun fik heller blive hvor hun var endnu en Stund, det blev hendes Sag. Han vilde blot faa hende til at ophøre med sin underlige Husholdning paa egen Haand, den ligned ingenting, hun havde ogsaa tabt sig ganske meget paa kort Tid. »Tag mig det ikke ilde op, men du bør {{. . .|5}} ikke for noget andet, men blot for din egen Skyld {{. . .|5}}«<noinclude><references/></noinclude> ptuwdv1o57k37oeraev8iqhz9h5nd8k 104 145150 335954 335488 2026-09-27T14:32:00Z KåreBot 479 «» > »« 335954 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Ja, du har Ret,« afbrød hun, bange for, at han skulde tale ud. »Jeg ved det nok, den ene Dag gaar efter den anden, og jeg flytter ikke. Jeg takker dig sent og tidlig for, at du ikke har været utaalmodig for det, jeg er taknemmelig for hver Dag, jeg kan være her {{. . .|5}}« Men da glemte han, hvad han vilde sige om hendes Husholdning, og hæfted sig blot ved hendes sidste Ord: »Jeg forstaar ikke dette. Nu har du jo faaet det, som du vilde have det, der er ingenting ivejen mer, du kan være Hanka Lange saa meget, du lyster, jeg holder jo ikke paa dig, jo?« »Nej,« svared hun. Saa rejste hun sig og tog et Skridt henimod ham, hun rakte ganske meningsløst Haanden ud, og da han ikke tog imod den, lod hun den falde, forknyt og rødmende. Hun slængte sig igen ned paa Stolen. »Nej, du holder ikke paa mig {{. . .|5}} Andreas, jeg tænkte at spørge dig alligevel, om jeg kunde være her {{. . .|5}} jeg venter det ikke {{. . .|5}} men altsaa faa være her en Stund, lidt? Jeg skulde være noget anderledes end før, jeg føler, at jeg vilde blive noget anderledes, der er foregaaet en Forandring med mig, og med dig ogsaa. Jeg kan ikke sige det, jeg vilde {{. . .|5}}« Hans Øjne blev pludselig uklare. Hvad var nu Meningen med alt dette? Hans Fasthed glipped et Øjeblik, han knapped Frakken, retted<noinclude><references/></noinclude> 9fda720v6frm86bv1yxv4lyyvx130do 104 145151 335955 335489 2026-09-27T14:32:10Z KåreBot 479 «» > »« 335955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sig ivejret. Nej, havde han da forgæves gennemgaaet al sin Lidelse i de lange, tunge Dage og Nætter? Næppe. Det fik vise sig nu. Hvad kunde han gøre? Se, nu sad Hanka der, hun var overspændt, han havde sat hende i den højeste Ophidselse ved sit Komme. »Berolige dig, Hanka. Du taler saa uklart, du ved kanske ikke selv, hvad du siger.« Hun fatted et lyst, ustyrligt Haab. »Jo, jo,« udbrød hun, »hvert Ord ved jeg. Ja, hvis du vilde glemme, hvad jeg før var! Andreas, hvis du vilde være naadig denne Gang, aldrig mer! Tag mig til Naade, tag mig til Naade! Jeg har ønsket mig til dig i en hel Maaned, jeg har set efter dig her bag Gardinerne, naar du har gaaet ud. Jeg saa dig for første Gang paa Sejlturen; husker du Sejlturen? da saa jeg dig for første Gang. Jeg havde ikke set dig før. Du stod ved Roret, jeg saa dig mod Himlen, mod Luften, du havde lidt graat Haar hér. Jeg blev med en Gang saa bevæget, da jeg saa dig, og jeg spurgte, om du frøs, bare forat faa dig til at tale til mig. Men saa gik jo Tiden. Men i disse Uger har jeg ikke set andet end dig, aldrig; nej, jeg er fire og tyve Aar og har ikke følt det saaledes før. Alt, hvad du gør, alt, hvad du siger {{. . .|5}} Og jeg følger dig med Øjnene; her har jeg klippet nogle Masker op i Gardinet forat faa lidt større Hul, jeg kan se dig<noinclude><references/></noinclude> qqybvnkyngjx2p8z4s3hsu2b7t2j8l1 104 145152 335956 335490 2026-09-27T14:32:20Z KåreBot 479 «» > »« 335956 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lige op til Enden af Gaden, og naar du gaar i Kontordøren, kan jeg høre, at det er du. Straf mig, straf mig, kast mig bare ikke bort, gør ikke det alligevel, Andreas, men straf mig. Det er Tusind Glæder for mig at være her, jeg skal ogsaa være saa anderledes, aa, ja {{. . .|5}}« Hun holdt næsten ikke op, men vedblev at sige de underlige Ord med en Bevægelse, som stundom tog Mælet fra hende. Hun rejste sig, stridgrædende og smilende, hun jubled med svigtende Stemme, der blev undertykte Lyde af det. »Nej, hør, hold nu op!« sagde han brat, og Taarerne drypped ogsaa fra hans Øjne. Han vred sig, skar Grimaser af Vrede over ikke at kunne beherske sig. Der stod han nu og snapped med sit Svar, det gik daarligt for ham: »Du kan altid tale mig rundt, jeg er ikke meget flink til at svare paa sligt, nej, det er jeg ikke. Man taler godt for sig i Kliken, men jeg har ikke lært Knebet {{. . .|5}} Nej, tilgiv mig, jeg vilde ikke saare dig heller, men. Hvis du mener, at jeg nu skal overtage en Plads, hvis det er det, du mener {{. . .|5}} Vil du have mig til at være en Stedfortræder, Hanka? Nej, jeg ved ikke, men. Er det din Mening at komme tilbage nu? Men hvorledes kommer du tilbage? Ja, jeg vil ikke vide det, gaa du i Guds Navn.«<noinclude><references/></noinclude> 5p4bd3gqvtitiuwphvgpcfmvoxi591h 104 145153 335957 335491 2026-09-27T14:32:30Z KåreBot 479 «» > »« 335957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Du har bare Ret, jeg føler alt, jeg har ikke sagt andet til mig selv, end at det var umuligt. Jeg vilde bare bede dig alligevel. Og jeg har været baade utro mod dig og alt andet, ja, der er ikke den Ting, som {{. . .|5}}« »Ja, jeg haaber, at vi kan slutte denne Scene; du kan trænge Ro du ogsaa.« Tidemand gik til Døren. Hun fulgte efter ham, og hendes Øjne var vidaabne. »Straf mig!« raabte hun. »Jeg beder dig om det, vær naadig. Jeg skal takke dig. Gaa ikke endnu, jeg ser ikke noget andet end dig, jeg er glad i dig. Naar jeg ser efter dig her fra Vinduet, staar jeg og venter længe efterat du har svinget om Hjørnet, og efterat jeg har taget mit Sytøj igen, vender jeg om til Vinduet endnu engang og ser, om du er forsvunden. Kast mig ikke bort, Andreas, ikke aldeles! Bliv ikke utaalmodig fordi jeg holder paa dig, jeg har aldrig været saa bange som nu, hør mig et Øjeblik, ja, jeg har været dig utro, jeg ved, at der ikke er noget Haab for mig {{. . .|5}} Jo, hvis du vilde, bare paa Prøve, paa Prøve, sig det {{. . .|5}} Nej, nej, nej, nu gaar du {{. . .|5}}« »Der var en Tid, da du ikke først og fremst kom til mig, naar du var i Nød {{. . .|5}}« »Nej. Aa, men nu, saa. Du har besat mig. Men maa jeg være din, Andreas?« Pause.<noinclude><references/></noinclude> f0zarfu30fp0dax8zs7rlmom5d5ayoj 104 145154 335958 335492 2026-09-27T14:32:40Z KåreBot 479 «» > »« 335958 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han aabned Døren. Hun stod endnu med sit Spørgsmaal i Øjnene. »Nej, hvorfor ser du saa paa mig? Hvad vil du have mig til?« sagde han lige før han gik. »Kom til dig selv, tænk ikke mere paa dette. Du ved, at i det sidste Aar har du søgt al din Trøst andre Steder, du fandt altid andre at henvende dig til, jeg var ikke rigt nok udrustet. Men jeg er heller ikke fattigt nok udrustet til at være din Vaskefille længer, Hanka. Jeg skal prøve at gøre alt for Børnene, mer forlanger du vel ikke.« Saa gav hun tabt. Og da han gik, tog hun stumt efter ham med Hænderne og blev staaende. Hun hørte hans Skridt i Entréen, nedad Trapperne; et Øjeblik standsed han nede i Gangen, som om han overvejed, hvor han skulde tage Vejen, Hanka sprang hurtigt til Vinduet, men lidt efter hørte hun, at han gik ind i Kontoret. Saa blev alt stille. Forbi! Nej, var det ogsaa at vente? Du gode Gud, nej, var det ogsaa det? Hvor kunde hun have gaaet og haabet og glædet sig saa enfoldigt i dette Haab i Dag og Nat i en Maaned! Nej, nej, alt var umuligt. Han gik, han sagde sit Ord og gik; han vilde vel heller ikke have hende gaaende her længer sammen med Børnene {{. . .|5}}<noinclude><references/></noinclude> r18plha29vk7ogg5zii54hocgv9c3i1 104 145156 335959 335494 2026-09-27T14:32:50Z KåreBot 479 «» > »« 335959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Undskyld, er det ikke Hr. Irgens, som spadserer dér nede, den Herre i graat?« »Hvor? Jo, det synes saa, det er kanske ham,« svared Tidemand. Men han saa atter ned i Gaden »Og Damen? Han har en Dame med, er det ikke Frøken Lynum?« »En Dame? Jo, jeg synes ogsaa, at det er Frøken Lynum.« »Men skulde ikke hun rejse idag? Det forekommer mig, at jeg hørte {{. . .|5}} Men saa har hun vel ombestemt sig.« »Nej,« sagde Tidemand. »hun rejser maaske ikke idag.« Coldevin saa hurtigt paa ham. Han var vistnok kommet til Ulejlighed, Tidemand gik i sine egne Tanker. Saa hilste han høfligt og bad undskylde, han havde maaske forstyrret. Og Tidemand vandred igen. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 6gq8jyy13yyg92j00widrr9ql4m9tej 104 145162 335961 335500 2026-09-27T14:33:10Z KåreBot 479 «» > »« 335961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ellers vilde han have fulgt med hende {{. . .|5}} nej, nej, om ikke i samme Kupé, saa i samme Tog, forat være i hendes Nærhed til det sidste. Men han var som sagt for fattig til det. Dette hørte hun paa. Var det dog ikke en Skændsel, at denne Mand skulde have det saa smaat! Ja, hun vilde ikke have havt ham med, det var ikke derfor, men. Hvor det gjorde Indtryk paa hende, at han sagde hende saa aabent, hvordan det var fat med ham! Han smykked sig ikke ud, gjorde sig ikke bedre end han var, ingen falsk Undseelse havde han. Ja, men der var ingen Raad med det. »Jeg ved forresten ikke, hvorlænge jeg kan være tryg paa Livet herinde heller,« sagde han smilende. »Har De fortalt min Ven Ole, at jeg har været uartig mod Dem?« »Det er ikke forsent endnu,« svared hun. Nej, intet havde hun fortalt, hun kunde dog ikke være noget Barn. Og desuden, nu rejste hun hjem, saa var den Historie ude. De lod Kusken holde og steg ud af Vognen, de gik videre fremover Vejen, talende sammen, leende og spøgende; han bad hende om at tilgive ham hans Ubesindighed sidst, men han vilde ikke derfor sige, at han havde glemt hende eller kunde glemme hende. Han optraadte yderst roligt og ytred ingenting, der kunde opfattes som overilet Tale.<noinclude><references/></noinclude> qqfir5fhk41787or91osqm3zwbjwthf 104 145163 335962 335501 2026-09-27T14:33:20Z KåreBot 479 «» > »« 335962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Jeg elsker Dem,« tilstod han, »men jeg forstaar, at det er uden Nytte. Saa har jeg ét tilbage at holde mig til gennem Livet, det er min Pen. Jeg kommer nok til at gøre et og andet Vers til Dem, men det maa De ikke tage ilde op. Ja, den Tid, den Sorg, om Hundrede Aar er alting glemt alligevel.« »Det staar ikke i min Magt at forandre noget,« svared hun. »Jo, det gør det. Ja, det beror da paa {{. . .|5}} Der er ialfald ingen anden, som raader for det.« Og han spurgte hende med det samme: »De sagde sidst, at jeg skulde give Dem Tid, De bad om lidt Tid, hvad mente De med det? Var det bare et Ord?« »Ja,« svared hun. De gik videre, de kom ind paa en Mark. Og nu talte Irgens med Interesse om den fjærne, blaa Skog, Aaserne, en tjoret Hest, en Arbejder, som luded et Stykke borte og satte Gærde op. Aagot følte sig taknemmelig, hun forstod, at han gjorde sit bedste for at holde sig oppe, han vilde ikke forurolige hende, hun paaskønned det. Han sagde endog med et mat Smil, at var det ikke for Skams Skyld, kunde han næsten ville notere et Par Strofer, som faldt ham ind; hun maatte ikke tro, det var bare Affektation. Og Irgens notered det Par Strofer.<noinclude><references/></noinclude> pummg1scbf1uuerl4n3xu4xauz65fpa 104 145164 335963 335502 2026-09-27T14:33:30Z KåreBot 479 «» > »« 335963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hun kiged frem, hun vilde se, hvad han skrev, hun lagde sig helt henimod ham, leende og nysgærrigt, og bad om at faa se. Ja, værsaagod! Det var alligevel ingenting, dér saa hun. Det blev ikke til noget, før han kom hjem og sad ved Bordet ialfald, saa kunde det lykkes for ham, hvis alt gik godt. Nej, var han ikke aldeles alene, saa fik han det ikke til. Men havde han ikke noget andet, noget, som han kunde læse op? Nej, ingenting. Forresten læste han aldrig noget op, aldrig. Det havde endnu ingen hørt; det bød ham imod; det kunde andre gøre. Og hun gav ham Ret. »Ved De forresten,« sagde han, »nu, da De stod mig saa nær, og De lagde Hovedet næsten helt ind til mig, da bad jeg Dem stille i mit Hjærte om at blive staaende saa, det var derfor, jeg vægred mig saa længe for at vise Dem, hvad jeg havde skrevet.« »Irgens,« sagde hun pludselig med øm Stemme, »hvorledes skulde det gaa, hvis jeg sagde Ja til Dem?« Pause. De saa begge paa hinanden. »Det skulde gaa saaledes, at {{. . .|5}} at De altsaa sagde Nej til ham, til en anden.« »Ja {{. . .|5}} Men det er forsent nu, jo, det er forsent nu. Det er ikke at tænke paa {{. . .|5}}<noinclude><references/></noinclude> rir51hfkhfkc33c0hpsudzdtl5kp4ey 104 145165 335964 335503 2026-09-27T14:33:40Z KåreBot 479 «» > »« 335964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men kan det trøste Dem, saa er De ikke alene om at være bedrøvet {{. . .|5}} ja, jeg mener, jeg holder ogsaa meget af Dem, men.« Dette Svar tog han smukt. Han greb hendes Haand og trykked den i Taushed, med et lykkeligt Blik, og han slap hendes Haand igen med det samme. Saaledes gik de henad Vejen; de havde aldrig været hinanden nærmere. Da de kom saa langt som til det nye Gærde, saa Arbejderen op og tog Huen af. Saa stod de ved en Grind, de saa et Øjeblik paa hinanden, og uden at sige noget, vendte de om. Uden at sige noget. De steg atter ind i Vognen. Paa Hjemvejen holdt Irgens alle de smaa Pakker i sine Arme, han rørte sig ikke og var ikke paatrængende mer, hun blev mere og mere rørt over denne tvungne Tilbageholdenhed, han havde endog bundet sine Hænder bort, og da han paany bad hende om ikke at rejse den næste Dag, loved hun endelig at blive. Men da Vognen skulde klareres, roded han forgæves om i alle sine Lommer og fandt ingen Penge, tilsidst maatte han anmode hende om at betale Kusken selv. Og hun gjorde det med ligefrem taknemmeligt Hjærte, hun havde bare ikke tænkt paa det straks, det var meget ærgerligt, han havde set ganske ulykkelig ud.<noinclude><references/></noinclude> fo766n9m7wik7j5xsanqtlv7frti30j 104 145166 335965 335504 2026-09-27T14:33:50Z KåreBot 479 «» > »« 335965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hun glæded sig som et Barn over, at hun kunde gribe i Lommen og betale Vognen selv, istedetfor ham {{. . .|5}} Den næste Dag traf de hinanden allerede paa Formiddagen. De spadsered langs Havnen passiared med dæmpede Ord, i begges Bryst arbejded den undertrykte Bevægelse og gjorde deres Øjne ømme, de saa paa hinanden, strøg sig opad hinanden. Og da Irgens tilsidst fik Øje paa Coldevin, der stod og lured ved sit Hjørne, nævnte han ikke sin Opdagelse med et Ord, for ikke at gøre hende urolig. Han sagde blot: »Det er kedeligt, at ikke De og jeg er ganske almindelige Arbejdsfolk nu, man glor saa stærkt paa os, der er ikke Fred at faa. Det er ikke min Skæbne at føre en aldeles ubemærket Tilværelse, men det har sine Ubehageligheder.« Og hun gav ham atter Ret. Hun husked at Arbejderen ude paa Landet igaar havde staaet med Huen i Haanden for ham han ogsaa, det var sikkert fordi han kendte Irgens, endog saa langt udenfor Byen vidste man, hvem han var. De talte om, at de skulde gaa i Grand om Aftenen, nu var det saa længe siden, hun havde virkelig ikke været for ofte ude i det sidste. Pludselig sagde han:<noinclude><references/></noinclude> oyyu5oco2298eebx6al2dbbcziaquh8 104 145167 335966 335505 2026-09-27T14:34:00Z KåreBot 479 «» > »« 335966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Nej, kom og gaa med op til mig. Der kan vi sidde i Ro og Mag og prate.« »Nej, kan vi det?« spurgte hun. Jo, de kunde. Hvorfor ikke? Midt paa lyse Dagen. De skulde ikke gøre Omstændigheder med det, bare gaa op. Og saa vilde han altid, altid huske, at hun havde været der, og gæmme dette Minde for bestandig. Og ganske forknyt af Glæde og Frygt gik hun med. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 9352ngnf4kmyfkvo2n5uy70yl6p73b3 104 145174 335968 335738 2026-09-27T14:34:20Z KåreBot 479 «» > »« 335968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ganske uden at have sagt det. Nej, ''Gazetten'' havde fraraadet det i sidste Øjeblik, den slog paa Ansvaret, paa Ubetimeligheden af en reel Udfordring; da Bladet havde drevet Ophidselsen op til en vis Grad, lagde det sig bagud og fragik sit forrige Standpunkt, som sædvanlig. »Nej, hvad Fan skal vi gøre, vi med vor Krigsmagt!« sagde Gregersen fra ''Gazetten'' med Alvor og Overbevisning. »Vi faar pent vente saalænge.« »Ja,« sagde Milde ogsaa, »der er nok ikke andet at gøre.« De gik ind i ''Grand''. Der sad allerede Øjen med sine Hængeskuldre og sin røde Lorgnetsnor. Han udvikled for sine stadige Ledsagere, de to maskinklippede Poeter, hvad han havde paa Stabelen af ny Digtning, tre eller fire Prosadigte: en sovende By, Valmuer, Babels Taarn, en Billedtekst. Men tænk Dere Babels Taarn, bare den Arkitektur! Og med en nervøs Bevægelse tegned Øjen en Spiral opover sit Hoved. »Den Gestus var for hurtig,« afbrød Gregersen. »Du tænker dig vel ikke Babels Taarn som nogen Urfjær? Nej, saaledes skal det tænkes, en Spiral i vældig Ro.« Og Gregersen gjorde nogle umaadelige Ringe omkring sig. Kort efter kom Paulsberg og Frue, nu slog man to Borde sammen og danned Koloni;<noinclude><references/></noinclude> mpqqy9ya62h86964r1koxi5c8nezz22 104 145175 335969 335739 2026-09-27T14:34:30Z KåreBot 479 «» > »« 335969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Milde forlangte Fortæring for samtlige, han havde endnu Penge tilbage af første Halvdel af Stipendiet. Paulsberg kunde ikke bare sig, men overfaldt Gregersen straks for ''Gazettens'' sidste Politik. Han havde jo for ikke længe siden selv skrevet en hvas Artikel i ''Gazetten'', havde Bladet ganske glemt den? Og dengang var det dog enig med ham? Ja, hvorledes skulde det saa forstaas alt dette? Det begyndte snart at blive en Skam for ærlige Folk at sætte sin Pen i det Blad. Paulsberg var oprigtig harm og sagde sin Mening, i faa Ord. Og Gregersen taug. Han svared blot, at ''Gazetten'' havde jo lagt frem sine Grunde, nu sidst i Dagens Numer {{. . .|5}} Grunde? Ja, hvad Slags Grunde var det? Paulsberg vilde vise ham, hvad Slags Grunde det var. Opvarter, Gazetten for idag! Og mens de vented paa Avisen, afgav ogsaa Milde Erklæring om, at Grundene var for bedrøvelige, de ligned ingenting. Der taltes om Østgrændsen, om forøget Hærhold, ja, ligefrem om andre Magters Indblanding. »Og dog er det ikke længer end et Kvarter, siden du, Milde, var aldeles enig med ''Gazetten'',« sagde Gregersen. Men nu begyndte Paulsberg at læse op af Bladet Punkt for Punkt, han lo tyst og ondskabsfuldt, satte Fingeren som Mærke og saa<noinclude><references/></noinclude> hnfy0ft70vg1lqgpo6788q90f54wof2 104 145177 335970 335520 2026-09-27T14:34:40Z KåreBot 479 «» > »« 335970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Jeg kunde tænke mig,« slutted Lars Paulsberg med samme Alvor, »jeg kunde tænke mig, at havde visse Mænd og Blade holdt ud i Enighed dennegang, saa havde kanske Stortinget gjort noget, før det lusked af; vi havde efter al Sandsynlighed faaet en Slut paa vor ulykkelige Strid. Men visse Mænd og Blade havde sine egne Interesser for kære, og Stortinget sneg sig hjem. Nu burde der forordnes Landesorg efter de strængeste Regler forat vise Folk, at her tabte vi noget, satte vi noget til. Det er os, som Ungdom er, som kommer til at svide mest for Stregen.« Atter Stilhed. Alle lagde sig paa Hjærte, hvad de hørte. Og Paulsbergs Ansigt udtrykte i denne Stund, hvor dybt han harmedes over Bladenes og Stortingets Adfærd, han glemte sin vanlige Positur med sænket Hoved og tankefulde Miner, som gjorde saa meget Indtryk paa alle, der saa ham, han var et indigneret og saaret Menneske, der løfted Ansigtet og sagde ifra. Først efter en lang Pause voved Milde sig til at smage paa sin Pjolter; de tre Prosadigtere sad endnu stumme. Men Journalisten, denne glade Knægt fra det harmløse Blad, kunde ikke længer holde det ud, han pegte paa et Avertissement i ''Gazetten'' og læste fnisende: »En Pige, der vil dele Værelse med en<noinclude><references/></noinclude> ctmzz2jzpv6dczt0k6opuk9cbbimi16 104 145178 335971 335521 2026-09-27T14:34:50Z KåreBot 479 «» > »« 335971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>anden, kan faa Plads {{. . .|5}} Hi-hi, en Pige, der vil dele Værelse med en anden {{. . .|5}}« »Nej, Gregersen, husk paa, her er Damer tilstede,« sagde Fru Paulsberg ogsaa leende. Saa var det forbi med Alvoret for den Gang, man begyndte at tale nogen hver, og selv Øjen dristed sig til at gratulere Paulsberg med hans Indlemmelse i Nationalgalleriet. Det var saa godt som en Indlemmelse i Akademiet. Naa, ja, det var ikke fortidligt, ikke for det. Man fik mere Pjolter, megen Pjolter, Milde gav rundelig og klinked med hele Bordet. Gregersen drak sig lidt efter lidt i Humør igen, han tog paa at sige morsomme Ting, at vrænge Ord, som hans Vane var. Varmen steg i Lokalet, syntes han, der var daarlig Luft, en Blanding af alle Slags Lugter, baade Fiskelugter og forskellige Kødlugter. Gud ved, om Spytbakkerne havde været tømte idag {{. . .|5}} Gregersen gjorde ingen Omstændigheder med Samtaleæmnet. Men nu vilde lille Øjen begynde at tale om Poesi igen. Milde kasted et Blik paa Paulsberg, der gren uvilligt, han var aabenbart ikke i Stemning til at høre Øjens Anskuelser om Poesi nu. Og Milde sagde rent ud, at nej, de skulde langt heller drøfte Suezkanalen. Denne korte Afvisning krænked Øjen ganske overordentlig. Havde ikke hans to Elever siddet<noinclude><references/></noinclude> rle4n8wkljfr0s8p1kwb2kjvjkxk77m 104 145179 335972 335522 2026-09-27T14:35:00Z KåreBot 479 «» > »« 335972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der og hørt den, vilde han have smilet og ladet den passere, nu kunde han ikke tie, han svared saa skarpt, som han kunde hitte paa, at det var en mærkelig Gave, Milde havde til at være uforskammet baade i Tide og Utide. Hvem havde nu spurgt ham om hans Mening om Baudelaire? Men Milde svared igen, for han vidste, at han havde Paulsberg i Ryggen; der blev et af de sædvanlige Skænderier, kun grovere, mere ligefremt end nogensinde. Nu var ikke Fru Hanka længer der til at dæmpe Hidsigheden, der faldt korte og klare Ord, som ingen kunde misforstaa, ja, Milde talte tilsidst om Øjens Poesi som en ganske almindelig Baudelairesk Hjærnebetændelse. Herpaa svared ikke Øjen noget, men han satte Glasset haardt i Bordet, betalte med en Gang og gik. Han aksled sig hidsigt under den fine Kappe, da han skred henimod Døren. Hans to Ledsagere gjorde ham Følge. »Han er aldeles uudholdelig den Mand med sine Prosadigte,« sagde Milde forat undskylde sig. »Jeg forstaar ikke, at han kan tale om sine egne Lapperier, naar der for Eksempel sidder en Mand som Paulsberg lige for Næsen af ham. Naa, forresten skal jeg nok faa ham blid igen; hvis jeg bare klapper ham paa Skulderen og beklager, at han ikke fik Stipendiet, saa.«<noinclude><references/></noinclude> b4jsh202q5f5mg1u5szlvwmp7wmpm50 104 145180 335973 335741 2026-09-27T14:35:10Z KåreBot 479 «» > »« 335973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men lidt efter var Milde selv kommet til at tænke paa Fru Hanka, han sagde: »Jeg savner Fru Hanka her, hun er aldeles forsvunden, ingen ved hendes Adresse. Ja, Dere har vel hørt, at hun endelig er skilt fra Manden? Hun har lejet et Værelse, hun faar saa meget for Maaneden af sin Kræmmer.« Da raabte Journalist Gregersen i et Anfald af Lystighed og Glæde: »De sidder og sparker mig paa Læggene, Fru Paulsberg.« »Nej, De maatte skamme Dem {{. . .|5}}« »Jo, virkelig sandt, De sparker mig paa Læggene, under Bordet, he-he. Men jeg er ikke en principiel Modstander af at blive sparket paa Læggene af en smuk Dame, he-he, aldeles ikke af de allerprincipielleste Modstandere, nej {{. . .|5}}« Og Gregersen storlo over, hvad han havde sagt. Han kom ind paa sin Kæphest igen, Snærperiet, den Last, som for Tiden stod i Blomst herhjemme. Ja, var det ikke sandt? Kunde man røre sig, kunde man være Menneske? Nej, der slap du! Og Gregersen lo igen og var godslig. Men Paulsberg, som havde siddet taus i lang Tid, og som desuden indsaa sin Uretfærdighed mod sin hjælpsomme Ven Journalisten ved at laste ham for ''Gazettens'' Politik, lo han ogsaa og var rigtig tilfreds med, at Gregersen<noinclude><references/></noinclude> 3bgb0ebigjs8a5dnu306g3rdjpz8vaa 104 145181 335974 335742 2026-09-27T14:35:20Z KåreBot 479 «» > »« 335974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kunde fornøje sig saa vel. Paulsberg klinked med ham, han havde jo ogsaa en Tjeneste at bede ham om igen, han vilde langtfra være Uvenner med Gregersen. Efter en kort Stund klinked han med ham paany og sagde rent ud: »Ja, du forstod da vel for Pokker, at det ikke var dig, jeg vilde tillivs, da jeg skændte paa ''Gazetten'', dig personlig?« Og Gregersen, der var bleven fuld og snil, forstod alt, han klapped Paulsberg paa Skulderen og sagde bedste Ven, bedste Ven til ham. Hvad tog han ham for? En Dompap? Nej, Paulsberg tog ham ikke for nogen Dompap, det skulde Gud vide. Og han fik Journalisten med sig hen i en Krog og sagde: »Hør, gamle Kammerat, der stod fornylig en rosende Anmældelse i en tysk Avis af min Afhandling om Syndernes Forladelse, du kunde kanske se at smugle ind den en Dag? Du vilde gøre mig en stor Tjeneste. Jeg skal sende dig den oversat. Det har jo ogsaa sin Interesse for Folk at se, at nu begynder én at erobre Udlandet.« Og Gregersen loved at gøre sit bedste, der skulde ikke mangle paa Vilje. Jo, naturligvis skulde Anmældelsen komme ind. De gik tilbage til deres Stole. Men Milde, som havde Ørene med sig, havde hørt, hvad<noinclude><references/></noinclude> mj3wy89xpmn47cxggx1a17covwytw3t 104 145182 335975 335525 2026-09-27T14:35:30Z KåreBot 479 «» > »« 335975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de to Venner talte om, og han var ganske sikker paa, at han ikke havde hørt fejl: Paulsberg vilde alligevel have en Omtale ind i det Blad ''Gazetten''. Nu havde Paulsberg egentlig udrettet sit Ærinde og vilde hjem. Men Milde var enfoldig og protestered. Gaa nu? Nej, ingen Streger. Dette var ikke retskaffent. Paulsberg smilte taalmodig. »Du kender mig nok ikke endda, du Milde,« sagde han. »Naar jeg har sagt en Ting, saa ved du jo, at jeg mener den.« Og det burde Milde have vidst, men han forsøgte endnu engang at holde Paulsberg tilbage. Det hjalp ikke, han havde ikke Tid, han havde formeget at gøre, nu vilde ovenikøbet et Par Tidsskrifter have Bidrag, han var ganske overlæsset af Arbejde. Paulsberg og Frue fortrak. Men just idet de gik, mødte de tre Personer i Døren, og de vendte om til Bordet igen med Tøjet paa, for dog at hilse paa gamle Bekendte. De tre Personer var Grande og Norem, de havde Coldevin med sig. Fru Grande var derimod ikke med, Fru Grande var aldrig med. Coldevin talte til de to, han fortsatte sin Samtale fra Gaden, hilste blot med et Nik til<noinclude><references/></noinclude> t8ejf4ga25c6vebyymb1ch4qomfukqb 104 145183 335976 335526 2026-09-27T14:35:40Z KåreBot 479 «» > »« 335976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Selskabet og sagde, hvad han vilde, før han standsed. Advokaten, dette mærkelige Nul, som selv hverken sagde eller gjorde noget af Betydning, havde sin Fornøjelse af at høre denne Vildmand fra Landet tale. Han nikked og hørte paa, spurgte, modsagde, blot forat høre, hvad den anden vilde svare. Nu havde han truffet Coldevin højt oppe i Thranes Vej, han havde givet sig i Snak med ham, og Coldevin havde fortalt, at han snart skulde rejse fra Byen, rimeligvis allerede med Nattoget imorgen. Han rejste op til Thorahus igen, han vilde forøvrigt bare rejse didop og opsige sin Post som Huslærer, han havde faaet en Plads nordpaa, nu vilde han forsøge den. Men naar han nu saa at sige stod paa Faldrebet, saa maatte de virkelig have et Bæger sammen, sagde Advokaten, det var Skam ellers. Og Coldevin var endelig drevet med. De havde truffet Skuespiller Norem lige udenfor ''Grand''. Coldevin talte om Stortinget og Situationen han ogsaa, han anklaged atter Ungdommen, at den ikke havde rørt sig, ikke havde knyet under al den sidste Daarlighed. Gud hjælpe os, hvad Slags Ungdom havde vi ogsaa nu? Var den bare Afartning? »Det spaar ikke godt for os igen nu, hører jeg,« sagde Milde sagte.<noinclude><references/></noinclude> ohguonb2cedovg58kdub8u9r29ja2ct 104 145184 335978 335528 2026-09-27T14:36:00Z KåreBot 479 «» > »« 335978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og Paulsberg tømte sit Glas og svared leende: »Aa, Dere faar tage det med Taal, saa {{. . .|5}} Nej, vi faar se at komme hjem, Nikoline. Dette gider jeg ikke høre paa.« Og Paulsberg og Frue forlod ''Grand''. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> gvn8b28e5zj4hhrztaj1or6ohj0wz20 104 145185 335979 335680 2026-09-27T14:36:10Z KåreBot 479 «» > »« 335979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|II.}} {{Stor initial|C}}oldevin havde sat sig et Stykke borte, han saa ogsaa meget uhyggeligt ud, han gik i de samme Klæder, som han var kommet ind til Byen i ivaar, og hans Skæg og Haar var langt og uklippet. Klæderne var ganske udslidte og mangled Knapper. Journalisten raabte ham alligevel nærmere hen til Bordet. Hvad vilde han drikke? Nej, bare Øl? Naa, som han vilde, men. »Coldevin skal forlade os snart,« sagde Advokaten, »han rejser kanske imorgen, vi skal have os et Bæger sammen iaften {{. . .|5}} Flyt Dem hid, Coldevin, her er god Plads.« »Og du, Norem,« sagde Milde, »hvad Satan er det, vi hører om dig? I Rændestenen, i hjælpeløs Tilstand i Rændestenen?« »Ja,« svared Norem, »hvad saa?« »Nej, det har du Ret i, men.« Coldevin kasted et ligegyldigt Blik rundt i<noinclude><references/></noinclude> iesvayiguq44udy4rdk5lzzqlnlum38 104 145186 335980 335530 2026-09-27T14:36:20Z KåreBot 479 «» > »« 335980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kaféen. Den lange, skaldede Huslærer saa ikke ud til at have havt det for godt under sit Byophold, han var bleven jammerligt smal og mager, og under hans ulmende Øjne laa blaa Skygger. Han drak med Begærlighed af sin Sejdel og sagde endog, at det var længe siden Øl havde gjort ham saa godt. Han var ganske taknemmelig. »Nej, forat komme tilbage til vor Samtale,« sagde Advokaten, »saa kan man ikke uden videre sige, at vi rider paa Stumperne, vel? Det unge Norge er nu ikke saa elendigt heller.« »Nej,« svared Coldevin, »man skal ikke sige nogen Ting uden videre. Man maa prøve at søge tilbage til det Tilgrundliggende i en Tilstand {{. . .|5}}« »Javel?« »Ja, og det Tilgrundliggende i vor Tilstand nu, det tør være — som jeg sagde — vor naive Overtro paa en Kraft, som vi slet ikke ejer i høj Grad mere, vi har ikke et eneste Omraade tilbage, hvor vi egentlig spiller Herrer, det skulde da være Forretningslivet, som blomstrer rigtig glædeligt. Men ellers? Vi er blevne saa usigelig nøjsomme af os, hvor kan det være? Skulde ikke det høre sammen med det Tilgrundliggende i vor Tilstand? Vi førte et stolt og stort Sprog for en ti, femten Aar siden, og dengang havde vi nogen Ret til det; men saa blev vi saa vante til at føre det stolte, store Sprog, at vi fører det<noinclude><references/></noinclude> 7nqxncp1tbqu9g5zctx13pfw0lat6wn 104 145187 335981 335531 2026-09-27T14:36:30Z KåreBot 479 «» > »« 335981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>endnu med liden eller slet ingen Ret. Vi fortsætter. Bladene fortæller os, at vi er kække Gutter og første Rangs Banebrydere. Tag engang et Overblik over vore Banebrydere og se, om vi saa ikke er blevne lidt nøjsomme. Stortinget gik hjem for kort Tid siden. Det var bleven udfordret, der var skudt mod det, hvorledes gebærded det sig overfor dette? Det pakked sine Papirer sammen og gik hjem! Vor Journalistik er bleven til det ikke at være Svaret skyldig, saasnart der raabes, svares der, svares skarpt, svares mandigt: Jeg mener, du raaber? Tag dig i Agt, nu smælder det! Men det smælder ikke, Stortinget gaar hjem. Jeg har spurgt mig selv, om vi vilde have nøjet os med dette for en ti, femten Aar siden. Jeg tror det ikke. Vi vilde forhaabentlig have vendt os bort og holdt os for Næsen over vore værste Smaaligheder, de Dværges Ondskab, Apanagepolitiken, og vi vilde have fordret værdig og reel Handling. Nej, vor Tapperhed og vor Kraft er teoretisk, vi beruser os selv i Ord, vi handler ikke. Vor Ungdom slaar sig paa Litteratur og fine Klæder, det er nu dens Ærgærrighed, og i noget andet er den ikke med. Vi har havt vor lille Tid, vor Smule Guldalder, nu er den foreløbig forbi, vi er slagne omkuld. Og det er ved vort Forretningsliv, vi skal hjælpes paa Fode igen.«<noinclude><references/></noinclude> 9eh724zx9il1ql2yboekh8x1hbewkjr 104 145188 335982 335532 2026-09-27T14:36:40Z KåreBot 479 «» > »« 335982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Tænk, hvor De ved alt!« begyndte Journalisten hidsigt. Men Milde standsed ham i al Hemmelighed ved at bøje sig over mod ham og hviske et Par Ord: Hvad var dette at bryde sig om? hvorfor kunde ikke Manden faa prate væk? He-he, han troed selv paa, hvad han sagde, han dirred af Overbevisning, han var et Syn i vor Tid. Pludselig spurgte Advokaten ham: »Har De hørt Øjens sidste Digt?« »Nej,« svared Coldevin. »Aa, storartet, fra Ægypten, jeg husker bare en Strofe: I dette Sandhav, hvori ingen er, lyder intet andet end en evig Regn af Sand mod min Hat og saa Kamelens knækkende og knækkende Haser {{. . .|5}} Men saa kommer det vigtigste, inde i Gravkamret, Støvet, Mumien. Jo, De burde absolut have hørt det.« »Jeg husker den unge Mand, jeg traf ham første Gang paa Thorahus, med et aldeles beskrevet Skjortebryst. Aa, ja. Jeg saa ham igen den syttende Maj, vi hilste paa hinanden, han var nervøs, sagde han, han skulde hjem og lægge sig. Han var formodentlig træt.« »Selvfølgeligmang!« faldt Journalisten ind. »Naar Øjen blir træt, saa lægger han sig. Saa mærkelig er han.« »Men Irgens' sidste Bog har De vel læst? Jeg ved ikke, om jeg har spurgt Dem før?«<noinclude><references/></noinclude> bx5xd2cpv17v0qlwcrh8y12hn1uzdgi 104 145189 335983 335533 2026-09-27T14:36:50Z KåreBot 479 «» > »« 335983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Jo, Irgens' sidste Bog har jeg læst. Hvorfor spørger De om det?« »Nej, for ingenting just,« svared Advokaten. »Det er mig blot uforstaaeligt, at De kan have saa daarlig en Mening om vor Ungdom, naar De kender dens Arbejder. Der er Digtere af Rang {{. . .|5}}« »Bestandig saa kommer man stikkende med vore Digtere, man kan ikke tale om nogen Ting, uden at det driver ind paa vore Digtere. Som om det var dét, det kom an paa, at have nogle Mennesker, som digted! Spørgsmaalet er nu for det første, af hvad Rang denne Digtning er {{. . .|5}}« »Javel. Derfor tillod jeg mig {{. . .|5}} Digtere af Rang, sagde jeg.« »Hvorfor er der aldrig Tale om andre end vore Digtere? Her er i Deres Kreds en Mand, som nylig tabte svære Penge paa Rug. Nu, det var galt, han var saare uheldig. Men ved De, hvad samme Mand gør nu? Han knækker ikke over efter sit Tab, han skaber i disse Dage en ny Eksportvare. Jeg ved det fra hans Folk, han har paataget sig at forsyne et udenlandsk Skibsværft med Tjære, norsk Tjære. Men ham taler man ikke om.« »Nej, jeg tilstaar, at mit Kendskab til vore Forretningsliv er slet, men {{. . .|5}}« »Deres Kendskab tør ikke være saa daarligt, Hr. Advokat, De har muligens forliden Sympati<noinclude><references/></noinclude> 3ox7gqb1jjvb7ygc5ldivwvhrgxa6gn 104 145190 335984 335743 2026-09-27T14:37:00Z KåreBot 479 «» > »« 335984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for det {{. . .|5}} Her er saa mange Digtere Rang, her er Øjen og her er Irgens og her Paulsberg, foruden alle de andre; det er det unge Norge. Jeg ser dem nu og da paa Gaden, de bruser forbi mig, som Digtere skal bruse forbi et almindeligt Menneske, de er smækfulde af ny Hensigt, de dufter af Kölnervand, kortsagt, der er intet tilbage at ønske. Og kommer de ind her i ''Grand'', saa tier andre Folk stille, mens de taler: tys, stille, Digteren taler! Og naar de kommer hjem, saa er det vist det samme: stille i Huset, Digteren skriver! Folk kender dem i lang Afstand og tager Huen af, og Aviserne ser sig istand til at meddele Nationen, at nu er Digteren Paulsberg paa en Tur til Hønefos. Kort og godt {{. . .|5}}« Nu kunde ikke Gregersen holde sig længer, det var ham selv i egen Person, som havde skrevet den Notis om Hønefosturen, han raabte: »Men det er da en hundsk Maade, De har at sige Uforskammetheder paa, De ser ud, som om De ikke siger noget videre {{. . .|5}}« »Jeg kan ikke begribe, hvad du, Gregersen, anstrænger dig for!« bemærked Milde. »Naar Paulsberg selv har sagt, at vi skulde tage det med Taal, saa.« Pause. »Kort og godt,« fortsatte Coldevin, »alt er, som det skal være, enhver gør sin Skyldighed<noinclude><references/></noinclude> oksam6kl16vhb3n3qvk3u18xmpcpaco 104 145191 335985 335535 2026-09-27T14:37:10Z KåreBot 479 «» > »« 335985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mod Digterne. Men saa kommer jo Spørgsmaalet, om de unge Digtere selv er værd al den Stas. Jeg ved ikke. Jeg kender maaske ikke alle, jeg kan have sprunget nogen over. Er der nogen, som egentlig klemmer alle de andre op i et Hjørne? Eller gaar det ud paa middels god Eskimopoesi altsammen? Jeg fraregner {{. . .|5}}« »Sig mig engang, De Mand {{. . .|5}}« begyndte Gregersen igen. »Siden, om et Øjeblik {{. . .|5}} Jeg fraregner Øjens sidste Digt om Ægyptiens Sand, men ellers kender jeg det meste. Det ene forekommer mig ikke at gøre det andet tilskamme, alt er lige godt {{. . .|5}}« »Hvis De havde Ret i det, saa er det ialfald højst sørgeligt,« sagde Advokaten. »Højst sørgeligt, ganske overmaade sørgeligt.« »Og der er intet at gøre ved det.« »Nejvel, aldeles rigtigt. Men nu kan vi slet ikke glemme, at vi i sin Tid havde nogen Ret til at føre et stolt og stort Sprog, vi fortsætter det endnu. Vore Forfattere er ikke nogenlunde læseværdige Begavelser, nej, de er straalende Ildsøjler, Banebrydere, de oversættes til Tysk. De antager Dimensioner. Nu kan man saa længe gentage og gentage dette, at Folk tror det; men en slig Selvindbildning er inderlig skadelig for os, den bringer os til at ane Fred og ingen Fare.<noinclude><references/></noinclude> 6mqu7lio1tiw743yf86g1xa2kqtc3pm 104 145192 335986 335744 2026-09-27T14:37:20Z KåreBot 479 «» > »« 335986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Ungdommen mener at være storlig ovenpaa, den bruser om i Silke og laver op sine Bøger og beskuer Verden her fra ''Grand''. Imidlertid kommer Landet i en politisk Konflikt, og Aviserne de blir ikke Svaret skyldig, men Stortinget det gaar hjem. Ja, hvad saa? siger Ungdommen, staar her ikke lige godt til for det? Har vi ikke vore Banebrydere?« Men endelig tager Gregersen Ordet: »Sig mig, De derborte, jeg husker ikke, hvad De hedder: kender De Historien med Vinje og Poteten? Jeg kommer altid til at huske paa den Historie, naar jeg hører Dem tale. De er saa umaadelig naiv, De kommer fra Landet og mener at forbause os aldeles herinde, og De ved slet ikke, at Deres Meninger er svært lidet nye. Det er Autodidaktens Meninger {{. . .|5}} Jo, Vinje han var jo Autodidakt, ved De. Naa, det ved De kanske ikke, men han var Autodidakt altsaa. Engang faldt han i Grublisering over Ringen i en overskaaren raa Potet, — ja, De kender da i det mindste fra Landet, at der kan være en violet Figur i en Potet om Vaaren. Og Vinje han blev saa slagen af denne violette Figur, at han satte sig til at gøre en matematisk Afhandling om den. Saa bragte han Fearnley Afhandlingen til Gennemlæsning, og han troed nu, at han havde gjort en stor Opdagelse, Vinje Jo, dette er bra, sagde Fearnley ogsaa, det er ganske<noinclude><references/></noinclude> k5nhktmngkjcubv7tzlxk3f9niekq44 104 145193 335987 335537 2026-09-27T14:37:30Z KåreBot 479 «» > »« 335987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rigtigt, hvad De har gjort, De har løst Opgaven. Men, sagde gamle Fearnley, Ægypterne vidste dette for to Tusind Aar siden {{. . .|5}} For to Tusind Aar siden vidste de det, ha-ha-ha. Det er denne Historie, jeg kommer til at huske paa, hver Gang jeg hører Dem tale. Tag mig det ikke fortrydeligt op.« Pause. »Nej, jeg skal ikke tage Dem det fortrydeligt op,« svared Coldevin. »Men forstaar jeg Dem ret, saa er vi jo enige da? Jeg siger ikke andet, end hvad De ved før, er det ikke saa?« Men Gregersen rysted hæftigt paa Hovedet og vendte sig til Milde: »Nej, han er umulig!« sagde han. Saa drak han af sit Glas og talte igen til Coldevin, raabte højere end nødvendigt, luded sig frem og raabte: »Herreste Gud, Mand, forstaar De da ikke, at det er altfor latterlige Meninger, De har, Autodidaktens Meninger? De tror, at det er nyt det, De siger, det er gammelt for os, vi kender det og ler af det {{. . .|5}} Isch, jeg gider ikke snakke mere med Dem.« Gregersen rejste sig hastigt. »Betaler du?« sagde han til Milde. »Ja. Men vil du gaa?« »Ja, For det først skal jeg op i Bladet, og for det andet har jeg faaet nok af dette. For<noinclude><references/></noinclude> dnttmmjs9jl9ba8v6cuujh4d55srkbt 104 145194 335989 335538 2026-09-27T14:37:50Z KåreBot 479 «» > »« 335989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det andet og tredje og allertolvteste har jeg faaet nok af dette. Farvel.« Og Gregersen vandred med ustø Gang ud af Lokalet forat begive sig op i Bladet. Klokken blev seks. De tre Herrer, som nu var tilbage ved Bordet, sad et Øjeblik tause. Coldevin famled efter sine Knapper, som forat knappe Frakken og gaa, men da han ingen Knapper fandt, saa han hurtigt ud af Vinduet, forat aflede Opmærksomheden herfra, og sagde: »Ja, det blir sent, ser jeg {{. . .|5}}« »De vil nu vel ikke gaa De ogsaa?« afbrød Advokaten. »Opvarter, Øl! {{. . .|5}} Nej, lad os komme til en Forstaaelse med dette. Den, som tager vore Digtere ifra os, han kan lige saa gærne stryge os af Brættet med en Gang; for det er dem, som gør os til det, vi er.« Og pludselig sagde Milde det samme, at det var Digterne, som gjorde os bekendte i Udlandet, de straaled ganske rigtigt som Ildsøjler, de var vor Stolthed. Milde paatalte Udtrykket Eskimopoesi; hvad skulde der forstaas ved det? Han var forøvrigt ingen Fanatiker, han kunde taale at høre alle Meninger. »Det var ikke godt for os, hvis det var vore Forfattere, som gjorde os til det, vi er,« svared Coldevin. »Det var ogsaa bedre, at De modarbejded den Forestilling lidt, bedre for os alle. Her gaar nu disse Forfattere og ejer Verden<noinclude><references/></noinclude> 3oii8ehjouzphd0ys8invnjgy76necq 104 145197 335990 335541 2026-09-27T14:38:00Z KåreBot 479 «» > »« 335990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nogle Folk, som man kaldte for Augurer. Det var meget dybe og vise Mænd, de adspurgte og tyded Fugles Flugt. Men to saadanne Augurer kunde ikke gaa forbi hinanden paa Gaden uden at le {{. . .|5}}« Advokaten indvendte: »De kender ikke nok til vore Forfattere, Coldevin, ikke paa langt nær nok.« »Jeg har forsøgt at faa et lidet Indblik i deres Liv herinde, det er ikke saa beskedent og skjult, at man ikke kan se lidt af det, og jeg har af en vis Grund fulgt ganske flittigt med; det er den samme Grund, som gør, at jeg kanske taler lidt harmt iaften. Aa, jo, jeg har set noget, set lidt. Jeg har mer end en Gang spurgt mig selv: Er vi da blevne saa fattige i vore Idealer? kan vi slet ikke fordre med lidt Stolthed mer? Ny Jord, bleg Jord, Lerjord! Nej, nej, nej, jeg kunde ønske at hjælpe paa dette og faa Folk til at se det! Og i dette Forfatterliv blir man heller ikke altid de bedste Mennesker. Hvorfor skulde man blive det? Landet er lidet og Rummet trangt, Forfatterne trænger megen Plads. De kives indbyrdes, spinder Snarer, misunder hinanden et Stipendium. Hvorfor har man endnu ikke anmældt Irgens' Digtsamling, ikke nævnt den? Jeg er ikke Irgens' Ven, og han er ikke min, men jeg har været opmærksom paa, at man gør ham Uret. Hvem er det, som staar<noinclude><references/></noinclude> 4wyeizmnd8ne2sv3kyuijq8mh8jfomf 104 145199 335991 335543 2026-09-27T14:38:10Z KåreBot 479 «» > »« 335991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hovedet, maa de straks lade det springe, stikke det ind i en Artikel med det samme, og Artiklen trykkes raa, og Indfaldet forsvinder i et Nu. Og hvad faar de for det? Ak, ussel Løn, ussel Løn og liden Glæde. Man kunde kanske virkelig yde disse Mænd den retfærdige Opmuntring, de fortjente, man vilde kanske ikke tabe paa det heller, men se Frugterne af det i en fri og redelig Avislitteratur. Det var ikke umuligt. Og hvor meget mere tiltalende er ikke den begavede og ærlige Journalist, som stræver for sig og sine i et dagligt Arbejde, end disse mange Digtere, som laver op en Bog hvert andet Aar og siden lægger sig til at snike paa Stipendiet.« Under alt dette havde Skuespiller Norem siddet hensunken, ganske umælende paa sin Stol, blot blinkende med sine tunge Øjenlaag og trækkende dorsk og træt af sin Cigar. Endelig saa han op, puffed sin tomme Sejdel henad Bordet og sagde: »Nej, Milde, er det virkelig din Mening at ville give mig noget, saa skal det altsaa være en Pjolter.« Og Pjolteren kom. I samme Øjeblik gik Døren i Kaféen op, og Irgens og Frøken Aagot traadte ind. De standsed lidt nede ved Døren og saa sig om, Aagot var uden Forlegenhed, uden Uro; men da hun fik Øje paa Coldevin, traadte hun pludselig<noinclude><references/></noinclude> kogm8n4pnl76v4azzfrnbtqvuq5wu7a 104 145200 335992 335544 2026-09-27T14:38:20Z KåreBot 479 «» > »« 335992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>et Par hurtige Skridt frem, smilende, aabnende Munden som forat hilse højt, saa standsed hun. Coldevin stirred paa hende og famled mekanisk efter sine Frakkeknapper, men blev siddende. Dette foregik i et Par Minutter. Irgens og Aagot kom sammen hen til Bordet, hilste og satte sig. Aagot rakte Coldevin Haanden. Milde bad om at faa vide, hvad de vilde have at drikke. »Dere kommer forsent,« sagde han leende, »Dere skulde have været her før, nu er Forestillingen forbi. Coldevin har i Sandhed underholdt os.« Irgens saa op, gav Coldevin et hastigt Blik og sagde, idet han tændte en Cigar: »Jeg har nydt Hr. Coldevins Underholdning engang før, ude i Tivoli, tror jeg; det faar foreløbig være mig nok.« Irgens lagde blot daarligt Skjul paa sin Uvilje. Han saa Coldevin for anden Gang idag, han havde set ham hele Tiden udenfor sit Logis i Thranes Vej Numer 5, han havde ikke kunnet komme ud med Aagot, før dette Satans Menneske var vel borte. Et lykkeligt Tilfælde havde bragt Grande forbi, ellers var vel Manden bleven staaende der end længer. Og hvorledes havde han staaet der? Som en Vagt, en Skildvagt, uden at flytte sig. Irgens var rasende, han havde havt sin store Møje med at holde Aagot borte fra<noinclude><references/></noinclude> iv9vql40ysunqxggf22gpeajdb3ibvy 104 145201 335993 335545 2026-09-27T14:38:30Z KåreBot 479 «» > »« 335993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sine Vinduer; havde hun blot kastet et Blik ud, vilde hun med en Gang have opdaget Coldevin. Han dækked sig slet ikke, han stod der, som netop forat blive set, og holdt Parret i Belejring. Nu saa han noget forlegen ud, han fingred uroligt ved Hanken paa sin Sejdel og saa ned. »Ja, Irgens, i denne Aftenstund har Dere Digtere faaet paaskrevet,« vedblev Milde. »Du syntes kanske, at Dere fik paaskrevet den Gang i Tivoli? Pyt, Kæleprat imod iaften, Mælk og Honning, siger jeg dig, imod iaften. Dere er ikke ret store Banebrydere just, ikke egentlig uopnaaelige nej, desuden har Dere den Uvane at være skinsyge paa hinanden og spinde lumske Snarer for hinanden og kives indbyrdes som Grævlinger. He-he, kender du dig igen?« Irgens trak paa Skuldrene. Aagot sagde ingenting, hun fulgte snart den ene, snart den anden med Øjnene og saa tryg og med smilende Mund op i Irgens' Ansigt. Hun var atter rolig. »Naa, naa,« sagde Advokaten, »Coldevin har været meget skarp; men han har da ialfald paatalt den Uret, at man ikke anmælder Irgens' Digte. Det hørte jo du ogsaa Milde.« »Det var imidlertid ikke ment som et Forsvar for Hr. Irgens,« udbrød pludselig Coldevin skarpt og klart. Han saa op med et fast Blik.<noinclude><references/></noinclude> meugvrvtw96wcezb6nxxj89sgay1kur 104 145202 335994 335546 2026-09-27T14:38:40Z KåreBot 479 «» > »« 335994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>»Det var blot forat vise, hvordan de Herrer Forfattere omgaaes hinanden.« Pause. Coldevin drak i Distraktion af sin Sejdel, hans Haand rysted. Advokaten saa forundret paa ham. Hvad gik der af Manden? Han talte paa engang med en anden Stemme og bed sig i Læben bagefter. »Naa, ja, lad det være som det vil med det,« sagde Advokaten forsonende. »Men De sagde en og anden Ting, som De vist ikke mente saa alvorligt. Naar De for Eksempel lagde Forfatterne til Last, at de var misundelige paa hinanden og gærne holdt hinanden nede, saa er jo det en Last, som følger hver Stand og hæfter ved alle Kolleger. Jeg ser bare i min egen Stilling.« Og nu svared Coldevin kort og uskaansomt, at der var kanske ikke den Stilling i det ganske Land, der hused saa megen jammersmaa Skinsyge og Modvilje mod Kolleger, som inden Forfatternes Kreds. Han vilde nævne Handelsstanden som en Modsætning. Handelsmændene, disse foragtede og af sørgelige Litterater smædede Grosserere, Kræmmere, Høkere, de hjalp hinanden i Nødsfald, stod hinanden bi, hæfted for hinanden og bragte en Strandet flot; hvad gjorde Forfatterne? Ønsked saa gladelig en Medbroders Undergang, bare forat faa lidt mere Plads selv. Det var ikke af liden Betydning<noinclude><references/></noinclude> jjah32kydbyz6yizbz3g95suc967bv1 104 145204 335996 335548 2026-09-27T14:39:00Z KåreBot 479 «» > »« 335996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvem vilde være bekendt at optræde saa haardt mod dem? Folk taler blot om Snyderiet privat og ler af det og synes, at det er Djævels godt gjort at kunne blive skyldig sine tyve Tusind i ren Gæld {{. . .|5}} Milde satte sin Sejdel haardt i Bordet og sagde: »Ja, nu synes jeg, min gode Mand, at det kan være nok.« Den fortræffelige Maler syntes med ét at have tabt Taalmodigheden. Saalænge han sad her alene med Advokaten og Skuespilleren, havde han ikke protesteret med et Ord, han havde endog moret sig over den misserable Huslærers bitre Tale; men ikke saasnart var en af Forfatterne selv kommet tilstede, før han følte sig forarget og slog i Bordet. Det var nu saa Mildes store, udmærkede Vane altid at regne med Støtte i Ryggen. Coldevin saa paa ham. »Synes De det?« sagde han. »Ja, det synes jeg.« Coldevin havde uden Tvivl talt med Beregning, med velberaad Hu, og endog givet sine Ord Adresse, alle hørte det. Irgens bed sig nu og da i sit Overskæg. Men nu blev ogsaa Norem opmærksom han forstod, at noget foregik midt for hans sløve Øjne, og han begyndte at blande sig i<noinclude><references/></noinclude> 916omhw8rxzi6grylkc3wdgpf2jp2md 104 145205 335997 335549 2026-09-27T14:39:10Z KåreBot 479 «» > »« 335997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det, at lægge ud om Handelsmoralen, den raadneste Moral paa Jorden, ja, Optrækkeri, Jødedom, den reneste Jødedom. Var det ret at tage Aager? Nej, kom ikke med Snak til ham; han skulde svare paa det efter Fortjeneste, hvis det gik ud paa det. He, Handelsmoralen! Den raadneste Moral paa Jorden {{. . .|5}} Imens talte Advokaten over Bordet til Irgens og Aagot, han beretted, hvorledes han havde truffet Coldevin: »Jeg traf ham nu for en Stund siden oppe paa dine Kanter, Irgens, oppe i Thranes Vej, ja, lige udenfor dine Vinduer. Der stod han. Jeg tog ham med, det gik jo dog ikke an at lade Manden blive staaende der {{. . .|5}}« Aagot spurgte sagte, og hendes Øjne var med engang blevne store og forvildede: »I Thranes Vej? Traf De ham der? {{. . .|5}} Hør, Irgens, han var udenfor dine Vinduer. Gud hjælpe mig!« Hun aned øjeblikkelig Uraad. Nu iagttog Coldevin hende spændt, han stirred ret paa hende og anstrængte sig endog for just at lade hende se, at han stirred paa hende. Imidlertid fortsatte Norem sine umulige Spørgsmaal: Jasaa, det skulde forstaaes slig, at hele Folket var saa at sige korrumperet, Kvinder og Mænd totalt fordærvede, eftersom de holdt paa Kunsten og Digtningen? Lad Kunst være<noinclude><references/></noinclude> pfamv5hdptlhnrrwc799j4acljty17u 104 145208 335998 335552 2026-09-27T14:39:20Z KåreBot 479 «» > »« 335998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om at holde Tabet inden Grændser. Om saa og saa mange Slægter faar vi vel vor Tid igen, alting gaar i Bølgegang. Men nu, i dette Øjeblik, slider vi saa sorgløst paa Stumperne, kun Handelen har sin friske, blodfulde Puls, Handelen lever sit susende Liv, lad os takke den! Af den skal Fornyelsen fremstaa. Men ved disse sidste Ord blev Milde atter indigneret, han trak frem en Tikroneseddel, som han slængte hen paa Bordet til Coldevin og sagde opbragt: »Der {{. . .|5}} der er Deres Penge! De husker, jeg har laant ti Kroner af Dem, jeg havde glemt det. Nu haaber jeg, De forstaar, at De kan gaa.« Coldevin blev med ét rød over hele Ansigtet, men han tog Sedlen. »De takker ikke meget høfligt for Laanet,« sagde han. »Nej, hvem har ogsaa fortalt Dem, at jeg var en høflig Mand? Hovedsagen er jo, at De har faaet Deres Penge tilbage, og at vi haaber at blive kvit Dem.« »Ja, ja, Tak, jeg trænger mine Penge, jeg har ikke flere af dem,« sagde Coldevin og pakked Sedlen ind i et Stykke Avispapir. Blot den Maade, hvorpaa han forvared denne stakkels Pengeseddel, viste, hvor han var kejtet og lidet<noinclude><references/></noinclude> 75eko18w7gynumw42u654bk3vfdglbc 104 145209 335999 335553 2026-09-27T14:39:30Z KåreBot 479 «» > »« 335999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vant til at have Penge i Haanden. Men pludselig saa han Milde ind i Ansigtet og vedblev: »Jeg havde forresten ikke gjort Regning paa at faa dette Laan tilbage af Dem.« Milde rykked til, men krøb igen hurtig sammen, den stive Fornærmelse drev ham ikke ivejret, han slugte den, mumled et Svar, men bøjed af og sagde ligefrem, at han havde ikke ment at være uhøflig, han vilde bede om Undskyldning, han var bleven irriteret, men, kortsagt {{. . .|5}} Men Norem, som sad der fuld og ligegyldig, kunde ikke længer holde sig alvorlig, han saa bare det morsomme ved Optrinnet og raabte leende: »Har du slaaet den Mand ogsaa, Milde? Nej, du laaner da Gud hjælpe mig Penge af hvert Menneske, du træffer! Du er ubeskrivelig. Ha-ha, af ham ogsaa!« Coldevin rejste sig. Aagot rejste sig ogsaa i samme Øjeblik og iled hen til ham. Hun tog hans Haand i en sælsom Ophidselse og begyndte at hviske til ham, trak ham med sig hen til et andet Vindu og hvisked. De satte sig derhenne, der var ingen Mennesker omkring dem, og hun sagde: »Ja, ja, saaledes er det, De talte til mig, jeg forstod det, De har Ret, Coldevin, Ret, Ret. Aa, De skal se, det skal blive anderledes! De<noinclude><references/></noinclude> p9cg7hg60o6u2i0ad1dieve28g35baj 104 145210 336000 335554 2026-09-27T14:39:40Z KåreBot 479 «» > »« 336000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sagde, at jeg kunde ikke, jeg magted ikke mere, men jo, jeg kan, De skal bare se! Nuførst forstaar jeg alt, De har sagt mig det. Kære, kære Coldevin, vær ikke sint paa mig, jeg haaber til Gud, at De ikke er det. For jeg har gjort saa meget galt, men {{. . .|5}}« Hun græd med tørre Øjne, svælged, sad endog helt paa det ene Hjørne af Stolen af lutter Hjælpeløshed og talte væk. Han sagde nu og da et Ord med, nikked, rysted paa Hovedet, naar hun var for utrøstelig, og kaldte hende forvirret Aagot, nej, kære Aagot. De blev siddende der, hun beroligedes lidt efter lidt og lagde Hovedet paaskakke og lytted opmærksomt, naar han talte. Hun maatte ikke tage alt, hvad han havde sagt, til sig, det maatte hun slet ikke. Jo, han havde tænkt paa hende ogsaa, det var sandt; men saa havde han taget fejl, og Gudskelov for det! Han havde nu heller ikke villet gøre hende ondt med det, han sagde, men kanske bare advare hende; hun var ung, og han var saa meget ældre, han forstod jo, hvad hun var udsat for. Men nu skulde hun ikke længer være trist tilmode for det, alt var ment til det bedste. De vedblev at tale. Irgens blev utaalmodig og rejste sig, han strakte Armene og gæsped, som forat vise et Tegn Paa, at nu vilde han<noinclude><references/></noinclude> 0ub11p1epn8zw70b6c1s5xtbugrjeub 104 145211 336001 335746 2026-09-27T14:39:50Z KåreBot 479 «» > »« 336001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gaa, men kom pludselig til at huske paa noget, som han havde glemt, og tog nogle hurtige Skridt hen til Buffeten. Her forlangte han i al Stilhed brændt Kaffe, som han fik i et Kræmmerhus. Milde gjorde op, han slængte flot og rundeligt med Penge og rejste sig han ogsaa. Han sagde Farvel til Herrerne ved Bordet og gik. Kort efter saaes han at hilse til en Dame lige udenfor ''Grands'' Vinduer, de slog Følge ind i en Sidegade, Damen havde en lang Boa, der bugted sig bagefter hende og nu og da lagde sig henover Mildes Arm. Saa forsvandt de. Og endnu sad Aagot og Coldevin paa deres Plads. »De maa følge mig hjem,« sagde hun. »Bi lidt, jeg skal bare {{. . .|5}}« Hun vendte om til Irgens' Bord og greb sit Overstykke paa Stolen. Dermed vilde hun atter afsted. »Gaar De?« sagde han og saa himmelfalden paa hende. »Ja. Huf ja, nej, jeg vil ikke dette mere, Irgens,« svared hun. »Tak for idag.« »Hvad er det, De ikke vil mere? Skal jeg ikke følge Dem hjem?« »Nej. Og jeg vil heller ikke siden, imorgen. Nej, nu skal det være slut.« Hun<noinclude><references/></noinclude> 0esggw36svq6351kidw8iy21gohs0vl 104 145212 336002 335556 2026-09-27T14:40:00Z KåreBot 479 «» > »« 336002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rakte Irgens Haanden og sagde ligegyldigt Tak for idag endnu engang; hun saa hele Tiden hen til Coldevin og var utaalmodig over at blive hæftet. »Husk paa, hvad De har lovet imorgen,« sagde han, idet hun gik. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> dl44v65aqh1z9ov14kyde8tvfdq29do 104 145214 336003 335681 2026-09-27T14:40:10Z KåreBot 479 «» > »« 336003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|III.}} {{Stor initial|A}}agot og Coldevin gik sammen opad Gaden. Han fortalte hende ikke, at han skulde rejse, og hun vidste det ikke. Den villige Sjæl! Hun var lykkelig over at gaa ved Siden af Coldevin, dette Menneske, som stødte alle andre bort ved sine umulige Taler; hun gik tæt op til ham, hendes Hjærte flagred i hende. »Tilgiv mig, Coldevin,« sagde hun. »Jo, jo, tilgiv mig alt, baade fra før og nu; vil De det? For lidt siden turde jeg ikke bede Dem om det, men saasnart jeg kommer sammen med Dem igen, blir jeg aldeles fortrøstningsfuld. De bebrejder mig ikke noget, aldrig. Men jeg har intet, intet galt gjort idag {{. . .|5}} idag, da jeg var ude, da jeg var langt oppe i Byen, mener jeg. Ja, De forstaar, hvad jeg mener.« Og hun saa aabent paa ham. »Jeg har ingenting at tilgive Dem,« svared han. »Jo, det har De, men. Jo, det har De,« gentog hun stærkere. »Nej, jeg forstaar ikke<noinclude><references/></noinclude> mdskojdxsnw895gcqiely8yajnh6igd 104 145215 336005 335561 2026-09-27T14:40:30Z KåreBot 479 «» > »« 336005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dette, nu husker jeg bare, hvordan De og jeg gik i Skogen ved Thorahus. Vi roed paa Vandet {{. . .|5}}« »Rejser De snart hjem, Frøken Aagot?« »Ja, jeg rejser hjem med en Gang {{. . .|5}} Tilgiv mig, Coldevin, og tro mig, tro mig, jeg har ingenting galt gjort idag, men jeg angrer paa det, angrer alt {{. . .|5}} Nej, De faar mig til at huske saa meget. Engang hented De mig hjem fra Sæteren, De sagde, at De havde savnet mig, mens jeg var borte, jeg synes, jeg hører det endnu {{. . .|5}}« Hun taug. Saa sagde hun pludselig smilende og saa paa ham: »Nu er det længe, siden De har klippet Deres Haar.« »Ja, jeg skal snart klippe det.« »Men ikke Skægget ogsaa,« udbrød hun afværgende; »nej, ikke Skægget, det er prægtigt nu.« Og hertil svared han ligegyldigt: »Synes De det? Aa, nej, det er for graat nu, men.« Pause. Og hun talte igen: »Ja, De har bare Ret i alt. Blaa Flammer, uden nogen stor Stolthed. Jeg er nu ikke saa dum heller, at jeg ikke forstod, hvem De sagde det til.« »Men kære Aagot!« udbrød han fortvivlet, »det var ikke til Dem. Jeg mente det ikke heller. Og desuden tog jeg fejl, aldeles fejl,<noinclude><references/></noinclude> iajl05z9d67xju76czo4ihhcaobl8uu 104 145216 336006 335562 2026-09-27T14:40:40Z KåreBot 479 «» > »« 336006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg ser det selv; De er Gudskelov ganske anderledes. Med det samme, lov mig en Ting, Aagot {{. . .|5}} Nej, undskyld, at jeg sagde bare Aagot! Men lov mig, at De tager Dem lidt i Agt, vil De det? Det vedkommer ikke mig det mindste, det ved jeg nok, men De har raget sammen med endel Folk, tro mig, det er ikke Folk for Dem. Fru Tidemand er kommet ud for dem forud.« Hun saa spørgende paa ham. »Jeg tænkte, at jeg vilde fortælle Dem det,« vedblev han. »Fru Tidemand, et af de faa stolte Mennesker, som var i denne Kreds, selv hun! En Forfatter forvirred hende ogsaa.« »Jasaa,« sagde Aagot. »Ja, jeg bryder mig ikke det ringeste om Forfatterne, ak, nej, det kan De tro. Nej, nu husker jeg dem ikke.« Og hun tog pludselig Coldevins Arm og trykked sig tæt op til ham. Han blev næsten forlegen og kom til at sagtne sin Gang, hun følte det selv og sagde smilende, idet hun atter slap ham: »Aa, nej, det maa jeg vel ikke, kanske.« »Nej,« svared han ogsaa, »De maa vel ikke det.« »Nej, Men ialfald saa ser jeg Dem nu ikke for ofte, Coldevin, det ved Gud.« Hun slog Øjnene ned.<noinclude><references/></noinclude> gu501vvfq0zinxpvcs6rmthc6oo6jqx 104 145217 336007 335563 2026-09-27T14:40:50Z KåreBot 479 «» > »« 336007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Hm. Hvad skal De gøre, naar De kommer hjem nu? Jeg mener, skal De læse, eller? A propos: har De hørt fra Deres Forlovede?« »Nej. Nej, ikke endnu. Men det er vel ogsaa fortidligt. Er De bange for, at han ikke skal komme godt frem? Kære sig, er De det?« »Nej, nej, vær bare rolig, han kommer nok godt frem. Nej, jeg spurgte bare alligevel {{. . .|5}} Ja, ja, Tak fordi jeg fik følge Dem.« De standsed ved hendes Dør og sagde Farvel. Hun steg opad de to Trin nølende, uden at tage Kjolen op. Med en Gang vendte hun om, kom atter ned paa Gaden og saa i dyb Bevægelse paa ham. »Coldevin, hvor jeg er glad i Dem nu!« sagde hun sagte. »Og Tak for idag.« Dermed iled hun opad Trappen og ind gennem Døren. Han blev staaende et Øjeblik. Han hørte endnu hendes Trin inde i Huset, saa døde de bort. Og han vendte om og drev opad Gaden igen. Han saa og hørte intet omkring sig. Han havde instinktsmæssig taget Vejen hen til den Kælder, hvor han plejed at spise. Her gik han ned og forlangte Mad. Han spiste hungrigt alt, der blev sat frem, som om han ikke havde havt Mad paa længe, og ikke engang af Brødet levned han noget tilbage. Da han var færdig, vikled han sin Tikrone ud af det Stykke<noinclude><references/></noinclude> 1jhxps29y7ruedc8c7uvu2rgbm5xycv 104 145218 336008 335747 2026-09-27T14:41:00Z KåreBot 479 «» > »« 336008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Avispapir og betalte; han følte med det samme efter en liden Pakke i Vestelommen, nogle Kroner i Sølv, den lille Sum, som han havde aftalt til Jærnbanebilletten. Dagen efter ved Femtiden kom Aagot gaaende ned til Havnen, til det samme Sted, hvor hun havde spadseret den foregaaende Dag. Irgens var der allerede og bied paa hende. Hun gik hurtigt hen til ham og sagde: »Ja, jeg kommer alligevel, men bare forat sige Dem {{. . .|5}} Jeg vil ikke træffe Dem, jeg har ikke Tid til at tale med Dem. Men jeg vilde ikke, at De skulde gaa her og vente.« »Hør nu, Frøken Aagot,« sagde han med en Gang, »nu {{sp|ska|l}} De ikke gøre Knuder igen.« »Jeg gaar ikke hjem med Dem mere, aldrig. Jeg er bleven belært. Hvorfor faar De ikke Fru Tidemand med Dem? Ja, hvorfor faar De ikke hende med?« Aagot var bleg og ophidset. »Fru Tidemand?« sagde han studsende. »Javist, jeg ved alt, jeg har spurgt mig for {{. . .|5}} Jo, jeg har tænkt paa det i hele Nat, gaa De bare til Fru Tidemand.« Han traadte hende ganske nær. »Fru Tidemand har ikke været til for mig, siden jeg saa Dem; ikke til! Jeg har ikke<noinclude><references/></noinclude> jb7qffp3lc7yfl3dmqknj5w0b000xkq 104 145219 336009 335748 2026-09-27T14:41:10Z KåreBot 479 «» > »« 336009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>truffet hende i Uger, jeg ved ikke, hvor hun bor engang.« »Ja, det hjælper ikke,« sagde hun. »Men De kan vel opsøge hende {{. . .|5}} Jeg vil gaa med et lidet Stykke. Jeg blir ikke med Dem hjem, men jeg kan gaa med et lidet Stykke,« sagde hun. Og de gik. Aagot var rolig igen. »Jeg fortalte, at jeg havde tænkt paa det i hele Nat,« sagde hun. »Det har jeg naturligvis ikke. I hele Dag, mente jeg. Nej, ikke i {{sp|hel|e}} Dag, men {{. . .|5}} nej, men det faldt mig ind {{. . .|5}} Forresten burde De skamme Dem! Gifte Koner! De forsvarer Dem ikke meget varmt, Irgens.« »Jeg ved, det nytter ikke.« »Nej, De elsker hende vel, saa.« Og da han taug, sagde hun hæftigt: »De kunde da i det mindste sige mig, om De elsker hende.« »Jeg elsker Dem,« svared han. »Jeg lyver ikke i denne Stund, det er Dem og ingen anden, jeg elsker, Aagot. De kan gøre med mig, hvad De vil for det, saa er De vel tilfreds.« Han saa ikke paa hende, men ned i Gaden, og han vred et Par Gange sine Hænder. Hun følte imod sig, at hans Bevægelse var ægte, og hun sagde mildt igen: »Ja, ja, Irgens, jeg tror Dem {{. . .|5}} Men jeg gaar ikke med Dem hjem, ikke helt frem.«<noinclude><references/></noinclude> 7sq66t6srx03e35ib1k251nxvkou96h 104 145220 336010 335566 2026-09-27T14:41:20Z KåreBot 479 «» > »« 336010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Pause. »Belært Dem?« sagde han saa. »Hvem er det, som med en Gang har stemt Dem saa fjendtlig imod mig? Er det denne {{. . .|5}}? Han har været Deres Lærer, men han er mig oprigtig modbydelig. Skidden og fillet som en Synd. En ufordragelig Fisk.« »De er saa god ikke at skælde paa Coldevin,« sagde hun bestemt. »Det beder jeg Dem om.« »Naa, ja, nu rejser han iaften, saa er vi kvit ham.« Hun standsed. »Rejser han iaften?« »Ja, det gør han. Han rejser med Aftentoget.« Rejste han? Det havde han ikke sagt et Ord om til hende. Irgens maatte forklare, hvor han havde det ifra. Hun blev saa optagen af denne Efterretning om Coldevins Afrejse, at hun hørte intet andet, og da Irgens berørte hendes Arm ganske let, gik hun mekanisk fremad igen. De gik lige op til hans Bopæl. Da de stod ved Trappen, veg hun pludselig tilbage og sagde et Par Gange Nej, mens hun saa stivt paa ham. Men han vedblev at bede hende, og tilsidst tog han hende i Armen og førte hende ind. Døren lukked sig efter dem {{. . .|5}}<noinclude><references/></noinclude> c6kwlxuzv98jcdgaudffwj70bz9s41w 104 145227 336012 335575 2026-09-27T14:41:40Z KåreBot 479 «» > »« 336012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>havde sin Passiar med den gamle Chef, det tog nogen Tid, og da han gik ud, traf han Aagot rejsefærdig i Døren, hun havde blot at tage Afsked. Tidemand fulgte hende og bar hendes Rejsetøj; hendes Kuffert var sendt i Forvejen. Det havde regnet, og Gaden var sølet, meget sølet. Aagot sagde et Par Gange: »Huf, hvor det er trist!« Men hun klaged ikke mere, men gik paa rigtig som et flittigt Barn, der ikke vilde være forsent ude. Hendes lille Rejsehat klædte hende, gjorde hende end yngre, og efterhvert som hun gik, fik hun Farve i Ansigtet. De talte ikke meget sammen. Aagot sagde blot: »Det var snilt af Dem, at De vilde følge mig, ellers var jeg nok bleven helt alene paa denne Tur.« Og Tidemand saa, at hun bestræbte sig for ikke at vise nogen Bevægelse, hun smilte, og hendes Øjne var vaade. Han smilte han ogsaa og svared trøstende, at ja, nu maatte hun være rigtig glad over at kunne forlade denne Søle inde i Byen, nu kom hun ud paa rene Veje, ind i bedre Luft. Forresten vared det vel ikke saa længe, før hun vendte tilbage igen, haabed han? Nej, sagde hun ogsaa, det vared vel ikke saa længe.<noinclude><references/></noinclude> 154ynf01s4yw8jzyyafylwamnmsn9c3 104 145228 336013 335756 2026-09-27T14:41:50Z KåreBot 479 «» > »« 336013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Disse ligegyldige Ord var alt, de talte sammen. De stod paa Perronen, det var igen begyndt at regne, Draaberne slog haardt i Glashvælvingen over deres Hoveder, og Lokomotivet stod og hvæsed paa Sporet. Aagot gik ind i Kupéen og rakte Haanden ud til Tidemand. Og med en pludselig Trang til at blive tilgivet, dømt mildt, sagde hun til denne Fremmede, som hun ikke havde været meget sammen med: »Farvel {{. . .|5}} Og tænk ikke for slet om mig alligevel!« Saa rødmed hun over hele Ansigtet. »Nej, kære Barn {{. . .|5}}« svared han forundret. Og mer kom han ikke til at sige. Hun laa der med sit lille lyse Ansigt ud af Vinduet og nikked endnu, efterat Toget var begyndt at gaa, hendes Øjne var stadig vaade, og hun kæmped for ikke at græde. Hun saa hele Tiden paa Tidemand, tilslut vifted hun med Lommetørklædet. Den underlige Pige! Han var det eneste Menneske paa Platformen, som hun kendte, og saa vilde hun ialfald vifte til ham! Han blev ogsaa rørt over denne simple Hjærtelighed og vifted tilbage lige til Toget forsvandt. Ikke tænke for slet om hende alligevel? Nej, det vilde han ikke. Og havde han nogensinde gjort det, saa skulde det ialfald ikke ske mere. Hun havde viftet tilbage til ham, fremmede Mand!<noinclude><references/></noinclude> ds6hqw7w3aqcavss7fe0d26ypst128a 104 145234 336014 335584 2026-09-27T14:42:00Z KåreBot 479 «» > »« 336014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hun gav ham hans »Frihed« tilbage. Og der laa nu Ringen ved Siden af i Silkepapir. Jo han kunde ikke længer være i Uvished om Indholdet af dette tydelige Brev. Og Ole Henriksen drev frem og tilbage i Kontoret i Timer, lagde Brevet paa Pulten, drev med Hænderne paa Ryggen, tog atter Brevet og læste det igennem. Han var »fri«. Han maatte ikke tro, at hun ikke var glad i ham, skrev hun; hun tænkte paa ham lige saa meget som før, ja, mere nu, hun bad ham Hundrede Gange om Dag om Tilgivelse. Men hvad hjalp det, at hun tænkte paa ham saa meget, skrev hun videre, hun var ikke længer hans, som hun skulde være, det var kommet dertil. Men hun havde ikke overgivet sig den første den bedste Gang og uden Modstand, nej, det vidste Gud alene, at hun havde været saa glad i ham og ikke villet være nogen andens end hans. Men nu var hun gaaet aldeles for vidt, og hun bad ikke om noget andet, end at han vilde dømme hende kærligt, skønt hun ikke fortjente det. Alt, hun havde gjort imod ham, maatte han glemme, ja, alt, og han skulde ikke sørge over hende, det skulde han ikke, for hun var ikke værd hans Sorg. Og nu vilde hun sige ham Farvel og takke ham for hver Stund; Ringen sendte hun ogsaa tilbage, men det var ikke for at saare ham end mere, kun var det<noinclude><references/></noinclude> 4wby9twjalfzzrlp18ykojc4ayp5os5 104 145239 336015 335589 2026-09-27T14:42:10Z KåreBot 479 «» > »« 336015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Gamle Knægt,« raabte Milde, »sætter du dig her og siger ikke et Ord? Velkommen tilbage. Kom over til Vinduet, vi er et Par Stykker derborte.« Og Ole Henriksen gik med til Vinduet. Der sad Øjen, Norem og Gregersen, allesammen med halvtomme Vinglas foran sig. Øjen sprang op og sagde fornøjet: »Velkommen tilbage, kære Ole. Det var hyggeligt at se dig igen, jeg har savnet dig meget. Ja, jeg kommer forresten imorgen og hilser ordentlig paa dig, jeg har noget, jeg maa tale med dig om igen.« Gregersen rakte ligegyldigt én Finger frem, Ole tog den, satte sig og kaldte paa Opvarteren, der bragte ham hans Sejdel. »Hvad, drikker du Øl?« spurgte Milde forundret. »Ikke Øl i en saadan Stund, ved du. Nej, lad os drikke Vin.« »Ja, drik Dere, hvad Dere vil, jeg skal nu bare have denne Sejdel.« Men i samme Øjeblik kom ogsaa Irgens indover Gulvet, og Milde skreg til ham: »Ole drikker Øl, men det vil ikke vi; vel? Hvad siger du?« Irgens studsed ikke det mindste ved at staa Ansigt til Ansigt med Ole, han nikked blot til ham og sagde saa meget som Velkommen tilbage, saa satte han sig han ogsaa, som om intet var.<noinclude><references/></noinclude> 4m267r7i3m2eunxhk6ou64hcrjsy65c 104 145240 336016 335590 2026-09-27T14:42:20Z KåreBot 479 «» > »« 336016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og Ole saa paa ham og lagde Mærke til, at Irgens havde ikke ganske rene Mansketter paa; i det hele taget var heller ikke hans Dragt flunkende ny. Men Milde gentog sit Spørgsmaal, om man ikke skulde faa lidt mere Vin, hvad? For Ole han vilde nu have Øl, men det var ved Gud for gement især i Anledning af en dobbelt Højtidelighed. »En dobbelt Højtidelighed?« spurgte Gregersen. »En dobbelt Højtidelighed ja. For det første er nu Ole kommet hjem igen, og det er det vigtigste for os for Øjeblikket, jeg siger det rent ud. Men dernæst er jeg bleven kastet ud af mit Atelier idag, og det er ogsaa af en vis højtidelig Betydning. Ja, vil Dere tænke Dere, Fruen kom og vilde have Penge. Penge? sagde jeg. Og saa videre, og saa videre. Men Enden blev, at hun sagde mig op, med kortest mulige Frist, et Par Timer. He-he, jeg har aldrig hørt om en slig Frist; ja, hun havde rigtignok varslet mig for en Maaned siden, men. Forresten maatte jeg hænge tilbage et Par bemalede Lærreder {{. . .|5}} Men altsaa saa synes jeg, at vi drikker mere Vin. For Ole han er ikke den Mand, som regner paa, hvad vi drikker.« »Nej, kære, hvad kommer det mig ved?« sagde Ole Henriksen ogsaa.<noinclude><references/></noinclude> 3pusufivajtgl5surze2520ggm8uj8o 104 145241 336017 335591 2026-09-27T14:42:30Z KåreBot 479 «» > »« 336017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men Irgens greb den allerede tømte Flaske paa Bordet, undersøgte mistænksomt Vignetten og sagde: »Hvad er dette? Nej, ved Dere hvad, skal det være Vin, saa lad det da være drikkendes Vin ialfald.« Og Vinen blev bragt. Irgens var forøvrigt i temmelig godt Humør, han havde arbejdet lykkeligt idag, sagde han, skrevet et Digt, et Par Vers, der formelig smilte som Piger. Men det var en ren Undtagelse, hans Digtning var ikke meget smilende for Tiden, hvad den heller ikke skulde være. Og hans unge Kollega Øjen var heller ikke altfor bedrøvet. Vistnok havde han ikke meget Gods og Guld, men han var fornøjet med lidet, og gode Folk hjalp ham ogsaa, det var Synd at sige andet. Men just idag var der en Ting, som glæded ham en Smule ekstra midt i hans Fattigdom: en dansk Autografsamler havde netop skrevet til ham og bedt om hans Haandskrift. Det havde maaske ikke megen Betydning, men det viste dog, at man ikke var aldeles glemt af Verden. Øjen saa omkring paa de tilstedeværende, da han sagde dette, og hans Øjne var aabne og trohjærtige. Og Herrerne klinked flittigt med hinanden, de blev gode og glade, inden de tog Afsked. Irgens var den første, som gik, derpaa sagde<noinclude><references/></noinclude> ksl43icktfokbbhe72prgtadczc0xth 104 145242 336018 335750 2026-09-27T14:42:40Z KåreBot 479 «» > »« 336018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Øjen Godnat og gik han ogsaa. Ole Henriksen sad der fremdeles, lige til den sidste var gaaet, kun Norem var endnu paa sin Plads, men han havde som sædvanlig slumret ind. Ole havde siddet og hørt paa Herrernes Passiar, nu og da havde han ogsaa sagt et Ord med. Han var bleven stille og træt, Ophidselsen var gaaet af ham, en bitter Lede havde grebet ham og gjort ham ligegyldig for alt. Nu sad han her i ''Grand'', midt iblandt endel fulde Mennesker, og her var Irgens lige ved Siden af ham, han sad maaske i denne Stund og gotted sig over sin Sejr over ham, og alligevel rejste han sig ikke og gik sin Vej! Nej, han gjorde ikke det. Kunde det ikke være ligegyldigt, hvor han befandt sig for en Time eller to? Endelig betalte han og rejste sig. Opvarteren standsed ham. »Undskyld,« sagde Opvarteren, »Vinen {{. . .|5}}« »Vinen?« spurgte Ole Henriksen. »Jeg har drukket to Sejdler Øl.« »Ja, men Vinen er heller ikke betalt.« »Jasaa, betalte ikke Herrerne deres Vin?« Et Øjeblik blaffed Vreden op i ham igen, han var lige paa Nippet til at sige, at hvis denne Vinregning blev sendt op til Thorahus, vilde den straks blive betalt. Men han sagde det ikke, han bemærked blot: »Jeg har nu egentlig ikke<noinclude><references/></noinclude> axhuxkzz7fxieheecqlc9etsyjramo4 104 145243 336019 335593 2026-09-27T14:42:50Z KåreBot 479 «» > »« 336019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>drukket nogen Vin, men jeg kan gærne betale den alligevel.« Ole tog til Lommebogen. Og nu begyndte Opvarteren at prate, at udbrede sig over de forskellige Sorter Gæster. Der var endel Gæster, som man ligefrem maatte holde Øje med, ellers sneg de sig paa Dør uden at betale. Ja, det var ikke Tilfældet nu, langt ifra, det maatte ikke forstaaes saaledes. Digterne og Kunstnerne de var ærlige ud i Fingerspidserne, Digterne især, dem var der ingen Fare med. Han kendte dem, havde studeret dem og lært at betjene dem til deres Tilfredshed. Det var Folk, der havde hver sine Egenheder, som man maatte huske vel paa, naar man var Opvarter; man var vant til at de glemte at betale, de havde Hovedet saa fuldt af andre Ting, de studered og tænkte saa meget. Men der var altid nogen, som gjorde Ret for dem, ja, som gjorde det med Glæde, man behøved bare at nævne det {{. . .|5}} Ole betalte og gik. Nej, hvad skulde han forresten gøre hjemme? Gaa tilsengs og sove? Ja, om han kunde det! Han havde sovet daarligt ombord, og han var netop kommet fra Rejsen, men han fik heller se at holde sig oppe saa længe som muligt alligevel, inden han lagde sig. For der blev vel ingen Søvn af. Han søgte ind i de mørkeste Gader, hvor han syntes, han var mere alene; han var<noinclude><references/></noinclude> imr7o7kziiurnu0zab9k0cb7pvycfgg 104 145244 336020 335594 2026-09-27T14:43:00Z KåreBot 479 «» > »« 336020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa Hjemvejen, men svinged brat af og tog Retningen nedad mod Fæstningen. Her traf han pludselig Tidemand, i Kanten af Fæstningsvolden, Tidemand alene, staaende stille foran en mørk Port og kigende opad Huset ligeoverfor. Hvad havde han at gøre her? Ole gik hen til ham, de saa forundret paa hinanden. »Ja, jeg driver bare en Tur, en ganske liden Tur, jeg kom tilfældig her forbi,« sagde Tidemand flau og forvirret allerede før han hilste {{. . .|5}} »Men Gudskelov, er det dig, Ole, er du kommet tilbage? Velkommen hjem. Kom, lad os gaa herfra.« Og Ole smilte med et træt Smil og hilste: »Godaften, Andreas.« De vandred afsted. Tidemand kunde ikke komme sig af sin Overraskelse. Nu havde han aldrig set Magen; han havde ikke vidst om Oles Hjemkomst. Alt stod forresten godt til hjemme, han havde været rigtig flittigt over hos Gamlingen, som han havde lovet. I Forretningen gik alt, som det skulde. »Ja, din Kæreste er rejst,« sagde han, »jeg fulgte hende paa Stationen. Jeg maa rigtig fortælle dig, det er en yndig Kæreste, du har. Hun stod i Kupéen og var lidt bevæget fordi hun skulde rejse, hun saa paa mig med ligefrem blanke Øjne, da hun sagde Farvel. Du ved,<noinclude><references/></noinclude> 8698yf4dp6qv65d2pnrc55xbgugm8qr 104 145245 336021 335595 2026-09-27T14:43:10Z KåreBot 479 «» > »« 336021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvordan hun er. Men da hun rulled afsted, tog hun Lommetørklædet op og vifted til mig. Ja. Hun stod og vifted til mig, bare fordi jeg havde fulgt hende til Toget. Og hun gjorde altsammen saa nydeligt, du skulde have set hende.« »Ja, nu er jeg ikke forlovet mer,« sagde Ole med dump Stemme. Ole gik ind i sit Kontor. Det var sen Nat. Han var bleven gaaende en lang Tid sammen med Tidemand og havde fortalt ham alt. Nu vilde han skrive et Brev til Aagots Forældre, ærbødigt og stolt, uden nogen Bebrejdelse. Det var hans sidste Skyldighed. Og da han var færdig hermed, læste han endnu engang Aagots Brev over. Han vilde rive det istykker og brænde det, men standsed sig selv og lagde det foran sig paa Pulten. Det var nu alligevel et Brev fra hende, det sidste; hun havde siddet og skrevet til ham og tænkt paa ham, mens hun gjorde det. Og hun havde lagt sine smaa Hænder over Brevet, og her var Pennen bleven tyk for hende, saa havde hun vel strøget den af paa noget og dyppet den igen og skrevet videre. Brevet var nu til ham, ikke til nogen anden, kanske var det en Aften, da alle havde lagt sig, hun havde skrevet det.<noinclude><references/></noinclude> nem9vbhdgipuibwz59aczonxp8cuqgz 104 145249 336022 335599 2026-09-27T14:43:20Z KåreBot 479 «» > »« 336022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>utrolig meget. Men forresten saa havde han nu faaet det værste fra Haanden, og han vilde tage det roligere, han vilde ovenikøbet gaa lidt ud, se hvad der var at se, more sig; nu var Teatrene i fuld Gang igen, snart kom Cirkus. Nej, noget Hængehoved var han ikke. Og han fik Tidemand med sig baade i Teatret og i Tivoli, de drev lange Ture om Aftenen, aftalte alt angaaende Garveriet ved Thorahus og beslutted at bygge til Vaaren. Et Tjærebrænderi skulde lægges under samme Tag. Dette Foretagende optog dem begge meget, og Ole var endog den ivrigste. Han kasted sig saa fyrigt ind i Livet omkring sig, at ingen skulde tro, han bar paa nogen Sorg; han talte heller aldrig om Aagot, nævnte hende ikke, hun var død og borte. Men han holdt sig stadig lige mager og huløjet. Han skyldte tilsidst paa sin Rejse, den havde virkelig taget lidt paa ham, han var bleven meget forkølet ombord. Men nu følte han, at han snart var ovenpaa igen, det var bare et Tidsspørgsmaal. »Hvordan lever du?« spurgte Tidemand, naar han kom. »Jeg? Udmærket,« svared Ole. »Og du?« Og Tidemand leved ogsaa efter Omstændighederne. Tidemand havde i de sidste Dage faaet sin gamle Kokkepige igen, han spiste atter<noinclude><references/></noinclude> 0brcdayxugjfxjsc8xdj6a2y8bmmm8t 104 145250 336023 335600 2026-09-27T14:43:30Z KåreBot 479 «» > »« 336023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hjemme; nu var det to Aar siden sidst. Det var lidt øde, Spisestuen var for stor, Pladsene var ikke optagne som før; men Børnene holdt den friskeste Støj gennem hele Huset, han hørte dem undertiden lige ned i Kontoret, disse viltre Børn. De kunde ogsaa forstyrre ham mangen Stund, mangen velsignet Stund, ja, tage ham bort fra Arbejdet. Naar deres Udraab og Latter trængte ned til ham, eller han hørte Klappene af deres smaa Sko oppe i Entréen, lagde han Pennen ned og gjorde sig Ærinde ovenpaa; om et Par Minutter kom han saa ned igen, færdig til at kaste sig over Bøger og Papirer paany, som en frejdig Yngling {{. . .|5}} Jo, Tidemand leved godt, han vilde ikke sige andet; alt var begyndt at vende sig til det bedste for ham {{. . .|5}} »Ved du hvad,« sagde Ole, »jeg tror, der kunde være Marked for norsk Ost i England. Jeg talte med forskellige Huse, da jeg var der, det maatte være hvid Ost, Gedeost; Myseosten forstaar de ikke. Hvad hindrer forresten os i at lave den saakaldte Normandiost? Det er ikke Spor andet end oplagt Mælk med Fløden. Men saa er det Omgangsmaaden.« Det havde den overanstrængte Mand tænkt ud, at der kunde være Marked for norsk Ost i England. Han udvikled nu noget forceret, noget febrilsk, hvorledes han havde tænkt sig en Gedehjord paa fem Tusind Stykker paa en<noinclude><references/></noinclude> kvwkvvcsjhqo9rftn6h3inuviv27bjz 104 145254 336024 335604 2026-09-27T14:43:40Z KåreBot 479 «» > »« 336024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forvirredes, han hilste smilende til hende ogsaa, ligesom til Chefen, og hun besvared paa en Gang blussende rød denne Hilsen. »Ja, Tak, det kan være det samme,« sagde hun lavt til Betjenten; »jeg kan faa Resten en anden Gang.« Og hun betalte skyndsomt, hvad hun allerede havde faaet, og samled sine Pakker med sig. Tidemand fulgte hende med Øjnene. Hun gik duknakket til Døren og saa ned, ligesom skamfuld. Ved Døren slap hun i sin Forfjamselse en Pakke i Gulvet, og Tidemand traadte hurtigt til forat tage den op, de luded sig begge paa samme Tid, og hun stammed Tak, Tak i den højeste Forlegenhed. Hendes Bryst gynged, hun saa op paa ham i det samme hun forsvandt ud af Døren. Og Tidemand stod tilbage; han lukked efter hende uden at vide, hvad han gjorde. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 7v68244gg83lwrl844i0ccv3d7lphws 104 145258 336025 335752 2026-09-27T14:43:50Z KåreBot 479 «» > »« 336025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gaa eens Ærinde hen og tale sin egen Sag paa højere Steder; men Grande kunde gøre det, hvis han syntes saa. »Du ved, hvordan jeg staar i det,« sagde han til Grande, »jeg er ikke meget velhavende, og vil du tale med Ministeren, skal du have Tak. Men jeg rører mig ikke, det kan jeg ikke bekvemme mig til.« Nu var vistnok Advokat Grande en Mand, som Irgens inderlig foragted, men det fik ikke hjælpe, han begyndte dog at betyde noget nu denne Advokat, han var bleven Medlem af en kongelig Kommission og var endog bleven interviewet af ''Gazetten''. Jo, helt betydningsløs var han ikke, noget, som han forresten ogsaa selv begyndte at vise i sin Gang og i sit Væsen; Grande lod sig ikke længer standse paa Gaden af hvemsomhelst {{. . .|5}} Da Tidemand fortalte Ole Henriksen, at han havde set Aagot paa Gaden om Formiddagen, gav det et haardt Sæt i Ole. Han fatted sig dog hurtigt og sagde smilende: »Ja, kære, hvad kommer det mig ved? Lad hende være her saa meget hun vil, jeg har ikke noget imod hende. Jeg har andet at tænke paa end hende.« Han tvang sig til at vende tilbage til deres Samtale, til det nye Tjæreparti, som Tidemand havde faaet Bestilling paa, og gentog et Par Gange: »Assurer godt, for Guds Skyld, assurer godt, det skader aldrig!«<noinclude><references/></noinclude> 6a0wrsty3xenjxzuzbfw7lehxutsdc6 104 145259 336027 335610 2026-09-27T14:44:10Z KåreBot 479 «» > »« 336027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Han var noget nervøs, men blev forøvrigt snart rolig igen. De drak et Glas Vin, som i gamle Dage, de kom begge i en lun og lykkelig Stemning, der gik et Par Timer i hyggelig Passiar, inden de selv vidste af det, og da Tidemand gik, sagde Ole fuld af Taknemmelighed: »Det er vakkert af dig at se hid til mig. Du kunde have nok at bestille alligevel {{. . .|5}} Hør,« vedblev han, »Operaen giver Afskedsforestilling iaften, kom og lad os gaa did, jeg beder dig.« Og den alvorlige Mand med de hule Øjne saa ud, som om han havde den største Lyst til at komme i Operaen. Han sagde ogsaa ligefrem, at han havde tænkt paa det i flere Dage. De blev saa enige om at gaa. Ole vilde besørge Billetterne. Og ikke saasnart havde Tidemand forladt Kontoret, før Ole telefonered afsted efter de Billetter, han ønsked, tre Pladse i Flugt, 11,12 og 13. Numer 12 vilde han selv bringe ned til Fru Hanka, der boed nede ved Fæstningen; hun vilde nok blive glad over en Billet til Operaen, før i Tiden havde ingen været flittigere i Operaen end hun. Han gned sig hemmelig i Hænderne, idet han vandred afsted. Numer 12, hun skulde have Numer 12 og sidde i Midten. Og selv vilde han beholde Numer 13, det var<noinclude><references/></noinclude> b7j9lhfhu2ij5l7sij92261eghdz1pw 104 145262 336028 335613 2026-09-27T14:44:20Z KåreBot 479 «» > »« 336028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ole var træt og skuffet, han beslutted sørgmodig som han var at fortælle Tidemand om sit hele Anslag; han havde ialfald ment det godt, det gjorde ham ondt for dem begge. Og han begav sig til Tidemand. »Vi faar gaa alene i Operaen,« sagde han; »jeg havde ellers Plads til en tredje, til din Kone.« Tidemand skifted Farve. »Havde du det?« sagde han bare. »Jeg vilde have havt hende midt imellem os {{. . .|5}} Ja, jeg skulde kanske have sagt dig dette før, men. Og nu er Fru Hanka rejst bort til imorgen.« »Er hun det?« sagde Tidemand som før. »Hør, du er vel ikke rasende paa mig for dette, Andreas? Du skulde bare vide {{. . .|5}} Din Kone har været hos mig mangen Gang i de sidste Maaneder og spurgt efter dig og Børnene {{. . .|5}}« »Ja, det er godt.« »Hvad?« »Jeg siger: det er godt. Hvorfor fortæller du mig dette?« Da blussed Vreden op i Ole, han stak sit røde Ansigt helt hen til Tidemands og sagde hidsigt, med pibende Stemme: »Jeg vil sige dig ét, din Satan du er, at du forstaar ikke dit eget Vel. Nej. Du er en Tosk,<noinclude><references/></noinclude> q5426j8cx0ac5z39wzxabit981l594z 104 145263 336029 335614 2026-09-27T14:44:31Z KåreBot 479 «» > »« 336029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>du lægger hende i Graven, det ender du med. Og du gør dit bedste for at gaa samme Vej selv; tror du ikke jeg ser det? Det er godt, det er godt, — jasaa, det er bare godt det, at hun stjæler sig til mig, naar det er mørkt om Aftenen, og spørger efter dig og Børnene med Aanden i Halsen! Tror du, det er for min egen Fornøjelse, jeg har gravet og spurgt til dit Befindende i disse Maaneder? Hvem skulde det være for, naar det ikke var for hende? Jeg for min Part giver dig Fan, forstaar du. Ja. Du ser ingenting, du forstaar ikke, at hun sørger sig bleg for din Skyld. Jeg har ser hende staa her udenfor din Kontordør om Nætterne og sige Godnat til dig og Børnene. Hun har grædt voldsomt og kysset paa Fingrene til Johanne og Ida, og saa har hun steget op paa Trappen og strøget et Par Gange over Dørvrideren, som du har taget i, da du stængte og gik; hun har staaet og holdt i denne Dørvrider, som om den var en Haand; det var hendes Godnat til dig. Dette har jeg set flere Gange fra Hjørnet. Men du siger vel bare, at det er godt dette ogsaa; for du er forstokket, saa meget du ved det {{. . .|5}} Forresten saa mener jeg ikke at sige, at du er forstokket heller,« lagde Ole angrende til, da han endelig saa Tidemands forgræmmede Mine. »Du skal ikke staa der og tage dig nær af dette, jeg har sagt, jeg mente ikke at gøre dig<noinclude><references/></noinclude> rsug2wbfldlx5jmxrjk2wt0wl4uaq04 104 145264 336030 335615 2026-09-27T14:44:40Z KåreBot 479 «» > »« 336030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ondt; du skal undskylde, at jeg var grov mod dig, hører du, jeg mente det ikke. Men Herregud, kender du ikke mig endda?« »Jeg vil ikke lægge hende i Graven,« svared Tidemand brudt, »jeg har givet hende frie Hænder, som hun bad om {{. . .|5}}« »Ja, men det er længe siden, nu angrer hun det, hun vil tilbage igen.« »Gud give, det var saa vel, saa! Men jeg har tænkt paa dét ogsaa, der er mig saa vanskeligt at glemme alt; der er mere end du ved. Jeg har forsøgt at stride, saa godt jeg har kunnet, forat komme i Ro igen, der skulde ikke mangle noget for Børnene, tænkte jeg, saa fik det andet gaa, som det kunde. Men jeg har ikke glemt Hanka en Dag, nej, det har jeg ikke, det ved jeg alene. Jeg har nok tænkt som du, at jeg vilde gaa til Hanka og bede hende paa Knæ om at komme tilbage, paa Knæ, bønfaldende, som det kunde falde sig; og det vilde jeg gøre med knælende Hjærte. Men hvorledes vilde hun komme tilbage, hvorledes vilde hun komme tilbage? Hun sagde mig det selv {{. . .|5}} det er ikke noget galt, men. Nej, du skal ikke tro, at det er noget altfor galt, det tror du nu vel ikke om Hanka? {{. . .|5}} Jeg har bare havt det mere end ondt, naar jeg har tænkt paa det hele. Og desuden er det nu ikke sikkert, at Hanka vilde komme tilbage igen heller; jeg forstaar<noinclude><references/></noinclude> bm38k5npz8hom9acz8j1w6zdc9dijch 104 145265 336031 335616 2026-09-27T14:44:50Z KåreBot 479 «» > »« 336031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke, hvor du har det ifra? Men ialfald saa er der ogsaa mere end du ved.« »Jeg skulde ikke have blandet mig i dette, det forstaar jeg nu,« sagde Ole. »Men tænk paa det alligevel, Andreas, hav det i Erindring. Og undskyld, hvad jeg sagde, jeg tager det aldeles tilbage, det er min simple Pligt, for jeg mente det ikke. Jeg er bleven saa hidsig af mig i det sidste, jeg forstaar ikke, hvordan det er {{. . .|5}} Men som sagt, hav det i Erindring. Jeg ved, hvad jeg siger, jeg kender baade dig og hende {{. . .|5}} Farvel saalænge. Ja, det er sandt, Operaen! Kan du være færdig om en Times Tid.« »Endnu ét,« sagde Tidemand, »hun har altsaa spurgt efter Børnene? Der hører du, der hører du! {{. . .|5}} Om en Times Tid, siger du? Javel.« {{---}}<noinclude><references/></noinclude> a97welgrzacpk0lfzrox3l5ymom939b 104 145273 336033 335624 2026-09-27T14:45:10Z KåreBot 479 «» > »« 336033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Saa, skynd dig nu!« sagde Irgens. »Aa, vent lidt, Hr. Irgens,« sagde Vognmanden, »Damen er ikke færdig.« »Kender De mig;« spurgte Irgens overrasket. »Ja, skulde jeg ikke kende Dem!« »Han kender dig, han kender dig,« sagde Aagot og tumled ned fra Trappen. Hun havde ikke faaet sit Overtøj paa, det faldt ned for hende, og hun snubled i det. Hendes Øjne var stive og matte. Pludselig lo hun. »Den væmmelige Gregersen, han sad og spændte mig paa Læggen derinde,« sagde hun. »Jeg er sikker paa, at det bløder, det er jeg sikker paa {{. . .|5}} Nej, Irgens, skal du ikke snart udgive en Bog igen? {{. . .|5}} Tænk, Vognmanden kender dig, hørte du det?« »Du er fuld,« sagde Irgens og hjalp hende endelig op i Vognen. Hendes Hat sad paa den ene Side, hun forsøgte at faa Overtøjet paa, og alt imens talte hun: »Nej, fuld er jeg ikke, jeg er bare lidt glad {{. . .|5}} Vil du ikke se min Læg, om den bløder? Jeg er sikker paa, at Blodet rænder af den. Det svider lidt ogsaa, men det gør ingenting; det er det samme med mig. Fuld, siger du? Ja, om jeg ogsaa var fuld? For det er du som har ført mig ind i det, jeg gør alt for din Skyld, med Glæde {{. . .|5}} Ha-ha-ha, jeg<noinclude><references/></noinclude> qds93tj0fqq5dw0xuwx9an0qsogkl71 104 145274 336034 335625 2026-09-27T14:45:20Z KåreBot 479 «» > »« 336034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maa le, naar jeg tænker paa den væmmelige Gregersen. Han sagde, at han vilde skrive den skønneste Artikel om mig, hvis han maatte se med sine egne Øjne, at han havde spændt mig tilblods paa Læggen. Det er en anden Sag, om jeg viser dig det {{. . .|5}} Det var en frygtelig Pjolter, den gik mig til Hovedet. Og Cigaretterne, alle Cigaretterne {{. . .|5}}« »Kør, kør!« raabte Irgens. Og Vognen kørte. Ole stod tilbage og brændstirred efter Vognen, dirrende i Knæerne, famlende ubevidst med Hænderne opad sine Klæder, sit Bryst. Nej, der var Aagot! Hvor de havde fordærvet hende, hvor de havde fordærvet hende! Aagot, snille Aagot {{. . .|5}} Ole satte sig ned, hvor han stod; der gik en lang Tid, Lygterne blev slukte udenfor Sara, der blev meget mørkt. En Konstabel banker han paa Skulderen og siger, at han ikke maa sidde der og sove. Ole ser op. Nejvel, han skulde gaa, Godnat, Tak {{. . .|5}} Og Ole raved henefter Gaden. Han kom hjem ved Totiden og gik ind i Kontoret, han tændte Lampen og hængte af gammel Vane sin Hat paa Knagen, hans Ansigt var ganske stivt. En rum Time forløb, han drev frem og tilbage paa Gulvet, saa gik han hen til Pulten og gav sig til at skrive noget, Breve,<noinclude><references/></noinclude> 3mm1u6nivem643ybszw2ryj742gncxt 104 145276 336035 335628 2026-09-27T14:45:30Z KåreBot 479 «» > »« 336035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gav sig Skuddet, og han havde stivnet til med ét, han laa og bed over dette Signetskaft endnu; det var med Nød og Næppe man kunde faa det ud af hans Mund. I Brevet til Tidemand havde han formelig bedt om Undskyldning for, at han ikke kunde komme og takke ham den sidste Gang for hans Venskab. Nu maatte det være forbi, han kunde ikke leve en ny Dag, han var syg. Og Landstedet det skulde nu Tidemand have som en Erindring. »Du faar forhaabentlig alligevel mere Brug for det end jeg fik,« skrev han, »det er dit, gode Ven, behold det fra mig. Fru Hanka vil ogsaa glæde sig over det; hils hende. Farvel. Og skulde du træffe Frøken Lynum i nogen Nød, saa hjælp hende venligst tilrette; jeg saa hende iaften, men hun saa ikke mig; men jeg ved, at hun er ren i Hjærtet. Jeg kan ikke samle mig til et ordentligt Brev til dig, jeg har blot én Ting klar for mig, og denne Ting skal jeg gøre om en halv Time. Derfor Farvel, Andreas. Du har været meget redelig lige fra vore Skoledage, jeg husker alt nu, derfor skriver jeg disse Linjer til dig og beder dig Farvel. Jeg kan ikke skrive bedre iaften, men du forstaar det nok.« Det Fotografi, han havde af Aagot, laa urørt i hans Lommebog, han havde maaske ikke<noinclude><references/></noinclude> 25lpr41axrse3bf8pfg05zc4p8kbgdg 104 145280 336037 335632 2026-09-27T14:45:50Z KåreBot 479 «» > »« 336037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>noget imod, at hun kom, og hun vidste det, men hun kom ikke. Saa havde hun vel glemt ham og Børnene for bestandig nu, det saa slig ud. Og om han ogsaa havde sneget sig omkring i Gaderne ved Fæstningen mangen stille Nat, naar det blev ham for øde hjemme, saa kunde det træffe, at han saa Lys oppe i hendes Vinduer, men ofte var der ogsaa mørkt, og ialfald saa han aldrig hende selv. I alle disse Uger havde han ikke været saa heldig at skimte hendes Skygge paa Gardinet engang. Hvor var hun henne? Han havde sendt hende Penge to Gange for dog at høre et Ord fra hende. Nu stod hun foran ham, i et Par Skridts Afstand. Han gjorde halvt ubevidst sin sædvanlige Bevægelse forat knappe sin Frakke. »Er det dig, Hanka?« sagde han. »Ja, det er mig,« svared hun stille. »Jeg havde {{. . .|5}} jeg vilde {{. . .|5}}« Og pludselig begyndte hun at famle efter sin Lomme, hun tog frem en Bunke Pengesedler, mange Penge i en Pakke og lagde dem hen paa Pulten. Hendes Hænder var altfor skælvende, hun bragte Uorden i Pengene, slap Sedler ned, bukked sig og tog dem op igen og talte uroligt: »Kære, tag dem, sig ikke Nej! Kære Andreas, du skulde vide, hvor jeg beder dig! Det er Penge, som jeg har forbrugt til {{. . .|5}} forbrugt uværdigt; lad mig slippe at sige, hvad jeg har brugt dem til,<noinclude><references/></noinclude> gs9c2h6fhseu2uuvu4u0cqpi45z142b 104 145281 336038 335633 2026-09-27T14:46:00Z KåreBot 479 «» > »« 336038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>men det er altfor uværdigt. Der burde være mange flere, men jeg kunde ikke vente længer, mange flere Penge altsaa, en Gang til saa mange, men jeg havde ikke Taalmodighed til at vente længer, før jeg kom. Tag nu disse, vær saa snil! Jeg skal give dig Resten senere, med Tiden, jeg maatte blot komme idag {{. . .|5}}« Men han afbrød hende ganske raadvild og fortvivlet: »Nej, Hanka, kan du ikke engang {{. . .|5}} Bestandig kommer du tilbage til Pengene! Hvorfor sparer du Penge til mig? Jeg forstaar ikke, at det kan glæde dig, jeg har Penge nok, Forretningen gaar igen, gaar storartet, jeg trænger ingenting {{. . .|5}}« »Men det er en anden Sag med disse Penge,« raabte hun beklemt; »jeg giver dig dem for min egen Skyld. Jeg har jo ogsaa faaet dem af dig, du har hjulpet mig, du har sendt mig altfor mange, jeg kunde lægge dem tilside hver Gang. Havde jeg ikke havt denne lille Glæde at tænke paa, vilde jeg ikke have holdt det ud med mig selv, jeg har tællet Sedlerne hver Dag og ventet paa at faa nok. Der er heller ikke Halvdelen til Rest, jeg har regnet det over, der er en Fjerdedel til Rest, du skal faa det senere. Gør mig den Glæde at tage dem! Du ved ikke, hvor jeg skammer mig.«<noinclude><references/></noinclude> eryksj3zz1r6l58878yths0xizeagtm 104 145282 336039 335634 2026-09-27T14:46:10Z KåreBot 479 «» > »« 336039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og det gik med ét op for ham, hvorfor hun absolut vilde give ham netop disse Penge. Han tog dem og takked. Han kom ikke til at sige noget andet end, at det var mange Penge, rigtig mange Penge. Men gik hun nu ikke sig selv for nær? Ja, kunde han stole paa det? For han vilde gærne laane dem af hende og takke til, hun skulde faa dem tilbage, de kunde staa hos ham. Men ialfald saa var det en ren Velgærning mod ham, at hun kom og hjalp ham just nu, for han {{sp|havd|e}} virkelig Brug for Penge, for lidt Penge, naar han endelig skulde tilstaa det {{. . .|5}} Han røbed sig ikke med en Mine, han gav Agt paa hende og saa, at hun rykked til af Glæde, hendes Øjne lyste under Sløret, og hun sagde: »Ja, er det sandt? Herregud, du gør mig aldeles {{. . .|5}} Tak fordi du vil modtage dem!« Denne Røst, denne Røst, han kendte den fra deres første lykkelige Dage, naar hun var aldeles forknyt af Taknemmelighed for et eller andet. Han var kommet om Hjørnet af Pulten og traadte atter tilbage, overvældet af hendes Nærhed, af hendes Skikkelse, det fulde Blik under Sløret. Han saa mod Gulvet. »Hvorledes lever du?« sagde hun. »Og Børnene?« »Jo, udmærket, Børnene vokser ud af Klæderne. Vi lever alle udmærket. Og du?«<noinclude><references/></noinclude> hqu9rhuamwokm9ty9p2s9erj4s45azk 104 145283 336040 335635 2026-09-27T14:46:20Z KåreBot 479 «» > »« 336040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Nej, jeg hørte slet ingenting om nogen af Dere mere. Jeg vilde have ventet, til jeg kunde komme med Pengene, til jeg kunde komme med den sidste Fjerdedel ogsaa; jeg holdt det ud, saalænge Ole leved, Ole fortalte mig om Dere allesammen, jeg plaged ham mangen Gang. Men saa blev det forbi, jeg havde ikke ham at gaa til længer, og jeg tabte aldeles Taalmodigheden. Jeg var ogsaa her udenfor igaar, men jeg kom ikke ind, jeg vendte om {{. . .|5}}« Skulde han bede hende om at se op til Børnene? »Du titter gærne op et Øjeblik, Hanka?« sagde han. »Du vil glæde os alle. Jeg ved ikke, hvorledes det ser ud deroppe, men {{. . .|5}}« »Ja, Tak, naar jeg maa det, saa! Jeg vilde have spurgt dig. Hvis de nu bare kender mig! Jeg hører dem, de gaar hele Tiden {{. . .|5}} Ja, ja, Tusind Tak for idag igen!« Hun rakte han Haanden. Og han tog den og sagde: »Jeg kommer efter om lidt, jeg har ikke noget at gøre just nu. Du blir kanske siddende en Stund, saa? Men jeg ved slet ikke, om det ser slig ud deroppe, at {{. . .|5}} Her er Nøglen til Entréen, saa du slipper at ringe. Men vogt dig for Børnenes Sko, hvis du tager dem paa<noinclude><references/></noinclude> 17qn6il6l5ixtp90ri454gsxnzsfx5k 104 145284 336041 335636 2026-09-27T14:46:30Z KåreBot 479 «» > »« 336041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Fanget. Ja, le ikke af det, Gud ved, om de tilfældigvis har sine nye Sko paa.« Hanka gik. Han aabned Døren for hende og fulgte hende til Trappen, saa vendte han om til Kontoret igen. Herregud, der havde hun pint sig i Uger og Maaneder igennem for disse Penge! Det havde udgjort hendes Glæde, hun havde tællet dem hver Dag og ventet og ventet paa at faa nok. Havde han blot anet det! Men han havde ikke anet nogen Ting, saa stupid havde han været. Hun havde gaaet i en gammel Kjole, hun havde solgt sin Ring, og han havde ikke anet noget. Hvor disse Penge havde tynget hende! Hun vilde ikke komme, før hun havde et Ærinde, og aldrig, aldrig fik hun Penge nok {{. . .|5}} Tidemand stilled sig atter ved Pulten, men han arbejded ikke. Dér stod hun; hun havde sin sorte Fløjels Kjole paa idag; men Ansigtet havde han ikke set, blot lidt af Halsen, en hvid Rand af Halsen. Nu var hun ovenpaa. Gud ved, om han kunde gaa op nu, allerede? Han hørte ikke længer noget til Børnene, de gik ikke længer, de sad kanske hos hende. De havde nu vel heldigvis sine røde Kjoler paa? Han gik opad Trappen ganske selsomt bevæget, og da han kom til Stuedøren, banked han endog paa, som om det ikke var til sig<noinclude><references/></noinclude> tji9v94mv6y569cimn0gm0jo3rs8h1y 104 145285 336042 335637 2026-09-27T14:46:40Z KåreBot 479 «» > »« 336042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>selv, han gik ind. Hans Kone rejste sig, straks hun saa ham. Hun havde taget Sløret af, hun rødmed stærkt. Nu forstod han, hvorfor hun brugte Slør, hun havde ikke for intet længtet og lidt i Stilhed nede paa Sit Værelse ved Fæstningen, hendes Ansigt bar tydelige Spor af hendes Ensombed. Og dette blot i de korte Uger, siden Ole døde! Johanne og Ida stod ved Siden af hende og holdt i hendes Kjole; de kendte hende ikke klart igen, de saa forundret paa hende og taug. »De kender mig ikke,« sagde Fru Hanka og, satte sig; »jeg har spurgt dem.« »Jo, {{sp|je|g}} kender dig,« sagde Johanne. Og i det samme kravled Johanne op paa Moderens Fang; Ida gjorde det samme. Tidemand saa bevæget paa. »Dere maa ikke kravle op, Børn,« sagde han; »Dere maa lade Mama faa lidt Fred ogsaa.« Nej, det vilde de ikke, de vilde ikke lade Mama faa Fred. Hun havde saa prægtige Ringe paa Hænderne, hun havde ogsaa de mærkeligste Knapper i Kjolen, de kunde plukke paa dem; de begyndte at tale, at pludre om disse Knapper, de fik Øje paa Moderens Brystnaal og sagde ogsaa mange Ting om den. Og der stod de begge to paa Knæ i Moderens Fang fremdeles og havde Hænderne opad hendes Bryst.<noinclude><references/></noinclude> tqwuvu350lco536q49bzswz76676q0z 104 145286 336043 335638 2026-09-27T14:46:50Z KåreBot 479 «» > »« 336043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Du faar sætte dem ned, naar du er træt af dem,« sagde Tidemand. »Nej, nej, lad dem være!« svared hun. De begyndte at tale om Ole, de nævnte Aagot; Tidemand vilde opsøge hende en Dag, Ole havde paa en Maade bedt om det, hendes Skæbne laa ham paa Hjærte, han havde ikke glemt hende. Men nu kom Barnepigen ind og vilde have Børnene med sig, de skulde have Mad og gaa tilsengs. Men det vilde Børnene heller ikke, de stritted imod og gjorde sig tunge, Moderen maatte med, maatte ind i Soveværelset og faa dem rolige. Hun saa sig om, alt var som før derinde, der stod de to smaa Senge, der laa Tæpperne, de bittesmaa hvide Puder, Billedbøgerne, Legetøjet. Da hun havde faaet Børnene tilsengs, maatte hun synge en Stump for dem, de vilde ikke sove, de holdt hende en i hver Haand og vilde idelig kravle op af Sengen igen og passiare videre. Tidemand stod en Stund og saa paa med glippende Øjne, saa svinged han hastigt om og gik ud. En Halvtimes Tid efter kom Hanka ind i Stuen igen. »Nu sover de,« sagde hun. »Jeg tænkte at spørge dig {{. . .|5}} Vi har det paa en underlig Maner her,« sagde Tidemand,<noinclude><references/></noinclude> 8q47voa4hrs9lc1wsee1vpaageg95mq 104 145287 336044 335639 2026-09-27T14:47:00Z KåreBot 479 «» > »« 336044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>»vi fører et Slags Husholdning selv. Hvis du vilde spise her {{. . .|5}} Jeg ved ikke, hvad de har faaet istand derude i Køkkenet; men det faldt mig ind {{. . .|5}}« Hun saa paa ham undselig som en Pige og sagde Ja, Tak. Efter Bordet gik de atter ind i Stuen, og Hanka sagde pludselig: »Andreas, jeg kom ikke hid idag forat faa altsammen godt igen; det maa du ikke tro. Jeg kunde bare ikke vente længer, før jeg saa nogen af Dere igen.« »Jeg har ikke tænkt paa det,« svared han; »jeg har bare været glad for, at du vilde se hid. Børnene vil nu slet ikke slippe dig heller, saa.« »Jeg har ikke et Øjeblik mere villet bede dig om det samme, som jeg bad dig om før; nej, det er forbi, jeg ved det selv. Og jeg kunde ikke komme tilbage heller, hver Gang du saa paa mig, maatte jeg {{. . .|5}} bare du hilste paa mig, maatte jeg fare sammen. Jeg ved det nok, det vilde ikke blive at udholde for nogen af os. Men kanske jeg kunde komme hid med Mellemrum, med Mellemrum {{. . .|5}}« Tidemand luded med Hovedet, hans hemmelige Haab knak sammen. Hun vilde ikke længer komme tilbage nu, det var forbi. Disse Maaneder havde faaet hende til at se inderlig anderledes<noinclude><references/></noinclude> d42hhz39506aphlwwja3pxsrifw6pdi 104 145288 336045 335640 2026-09-27T14:47:10Z KåreBot 479 «» > »« 336045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa Tingene, hun havde været glad i ham engang, der var ikke nogen Evighed, siden hun selv havde sagt det, det var Aftenen før hun rejste. »Kom, Hanka, kom ofte, hver Dag,« sagde han. »Det er ikke til mig, du kommer, men {{. . .|5}}« Hun saa ned. »Jo, til dig? Jo, desværre, det er til dig. Jeg har aldrig vidst, hvad det vilde sige at blive betagen af nogen, før nu. Jeg rører mig ikke uden at tænke paa dig, jeg ser dig, hvor jeg gaar. Siden den Sejltur i Sommer har jeg været forblindet i dig; nej, jeg skulde vel ikke sige det, men mangen Gang nede paa mit Værelse har jeg staaet alene og {{. . .|5}} jeg er kommet til at slaa Armene om mig, naar jeg har tænkt paa dig. Det er rigtig sandt, jeg har aldrig hørt sligt. Nej, det gik galt hele Tiden, lige til du tabte dine Penge; men da blev du med det samme en anden Mand, aa, du steg højt over alle andre, jeg skal nu aldrig glemme, da du stod ved Roret og styred. Jeg glemte dig før, jeg forglemte ogsaa mig selv; det er en god Stund siden, jeg synes, det er mange Aar siden; og dengang var du ikke som nu, Andreas, jeg kunde aldrig have glemt dig nu. Jeg har været glad, bare jeg har set dig i Gaden en Dag, og jeg har set dig oftere end du tror.<noinclude><references/></noinclude> 8n427wx71h4byz1f3ruq8ijcbw1fdlf 104 145289 336046 335641 2026-09-27T14:47:20Z KåreBot 479 «» > »« 336046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Engang traf jeg dig ogsaa i en Butik, du husker det kanske ikke, men jeg husker det, du tog en Pakke op for mig; jeg blev saa fortumlet, at jeg ved ikke, hvorledes jeg kom hjem, og alligevel havde du ikke sagt et Ord til mig. Aa, ja, jeg har været meget straffet ogsaa, men {{. . .|5}}« »Men Hanka, saa er jo ikke alt forbi,« fik Tidemand sagt. Han havde rejst sig, han sitred og stod der opret, med Øjnene paa hende. Hvor hun straaled; det grønne Blik blev gyldent i Lampelyset, hendes Bryst pusted op og ned. Hun rejste sig ogsaa. »Jo, men {{. . .|5}} Du kan jo ikke være glad i mig mer heller. Nej, sig det ikke, jeg vil ikke, nej, kære Andreas, jeg vil ikke. Jo, havde jeg været mindre glad i dig, kanske hvis jeg havde været mindre glad i dig {{. . .|5}} Du kan ikke glemme alt det gamle, det er umuligt.« Hun tog efter sit Overtøj. »Gaa ikke, gaa ikke!« sagde han bønfaldende. »Jeg husker ingenting af det gamle, ingenting; jeg var selv Skyld i, at du rejste, hør mig! Du har ikke været mig ude af Tankerne en Dag, nu er det saa længe, siden jeg var glad, det er Aar siden. Kan du huske i Begyndelsen, i Begyndelsen her? Vi var sammen hele Tiden, vi kørte ud bare vi to, og vi hilste til en Mængde<noinclude><references/></noinclude> l2wtbzxro4k7cj7p7kj0huzugvjhv2r 104 145290 336047 335642 2026-09-27T14:47:30Z KåreBot 479 «» > »« 336047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mennesker; der var Fremmede hos os, vi var glade i dem og havde Lys i alle Værelser; ja, husker du det! Men om Aftenen gik vi ind til dig og var trætte af alle de andre og vilde bare være alene. Saa sagde du, at du vilde drikke et Glas med mig, og du lo og drak med mig, skønt du var saa træt, at du knapt kunde klæde af dig. Nej, du Hanka! Det er vel tre Aar siden nu, fire Aar kanske {{. . .|5}} Men nu staar dit Værelse her akkurat som før; vil du se! Du skal ikke tro, at vi har rørt nogen Ting derinde, og om du vilde være der {{. . .|5}} Hør, jeg for min Part har Arbejde paa Kontoret inat, der er vist en hel Del Post dernede, jeg er næsten vis paa, at der ligger en hel Del. Men Midterværelset det staar nu der, som da du forlod det; se selv!« Han havde aabnet Døren. Hun kom efter og kiged ind, der var ogsaa tændt Lys, hun saa det hele og traadte ind. Nej, at han vilde det, endnu, endnu! Hun kunde atter være der, han sagde det selv, han tog hende tilbage. Hun stod forkommen af Glæde og sagde ikke noget, deres Øjne mødtes, han slog Armene om hende og kyssed hende som den første Gang, for de tre Aar siden. Hendes Øjne sank i, og han følte i det samme Trykket af hendes Arm om sin Hals. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> cm9oz2y9l7jphpgjt8iwwuviz2xcks1 104 145291 336048 335688 2026-09-27T14:47:40Z KåreBot 479 «» > »« 336048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|X.}} {{Stor initial|O}}g Morgenen brød frem. Og Byen vaagned, og Hammerne dansed igen med rungende Slag ved Værfterne, og indad Gaderne rulled Bøndernes Kærrer med langsom Fart. Det er den samme Historie. Torvene fyldes af Folk og Varer, Butiker aabnes, Støjen bruser, og opad Trapper og nedad Trapper kravler den lille stirrende Pige med sine Morgenaviser og sin Hund. Det er den samme Historie. Men først ved Tolvtiden kommer der Folk omkring »Hjørnet«, unge og frie Mennesker, som har Raad til at sove længe og gøre, hvad de lyster. De staar der nogle af den remarkable Klik, Milde, Norem og Øjen, to i Ulstere og en i Kappe, Øjen i Kappe. Det er koldt, de fryser, de staar i egne Tanker og taler ikke mer; selv da Irgens pludselig dukked op iblandt dem i det bedste Humør og fin som Byens fineste<noinclude><references/></noinclude> iwzkhp5o55vrsis5haim78k79v8jdzz 104 145293 336049 335645 2026-09-27T14:47:50Z KåreBot 479 «» > »« 336049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Litteraturen dominerer hele Fortouget; Folk, som gaar forbi, gør sig et Ærinde tilbage igen og ser nok engang paa de seks Herrer i Ulstere og Kapper. Milde vækker ogsaa Opmærksomhed fordi han har faaet Raad til nye Klæder. Og Gregersen glor ham opad og nedad disse nye Klæder og siger: »Du har nu vel ikke betalt dét der?« Men Milde hørte ikke, han havde sin Opmærksomhed henvendt paa noget andet, paa en Trille, der kom i Skridtgang opad Gaden. Der var intet usædvanligt ved Trillen, men den kørte i Skridtgang. Og hvem sad i Sædet? En Dame, som Milde ikke kendte, skønt han kendte hele Byen. Han spørger de andre Herrer, om de kender hende, og Paulsberg og Øjen griber samtidig til Lorgnetten, og allesammen, alle seks stirrer opmærksomt paa Damen; men ikke én kendte hende. Hun var usædvanlig tyk og hviled tungt og mageligt i Sædet, hun havde Opstoppernæse og et knejsende Hoved; et rødt Slør, som hun havde paa Hatten, hang hende ret nedad hendes Ryg. Kun nogle ældre Mennesker lod til at kende hende og hilste, og hun besvared med et Udtryk af Ligegyldighed hver Hilsen fra sin Trille. Just idet hun passered »Hjørnet«, fik Paulsberg en Anelse, og han sagde smilende:<noinclude><references/></noinclude> k6ez8o2w2aiswa62ufjda3btk5c3fyh 104 145294 336050 335646 2026-09-27T14:48:00Z KåreBot 479 «» > »« 336050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Men det er jo Fru Grande, Fru Liberia.« Og nu kendte ogsaa de andre Herrer hende. Ja, det var jo Fru Liberia, den forhenværende glade Fru Liberia! Journalist Gregersen havde saamæn kysset hende engang, en syttende Maj, i en begejstret Stund. Og nu flakked der en underlig Erindring gennem ham om den Dag. Det var længe siden, meget længe siden. »Tænk, var det hende!« siger han. Hvor hun er bleven tyk! Jeg kendte hende ikke igen, jeg burde have hilst.« Ja, det burde de andre Herrer ogsaa, de kendte hende lige saa vel. Men Milde trøsted baade sig selv og de andre ved at sige: »Hvem kan ogsaa kende hende igen fra Aar til andet? Hun er jo aldrig ude, hun viser sig ikke, deltager ikke i noget, hun sidder der hjemme og feder sig. Jeg burde ogsaa have hilst, men. Naa, den Fejl tager jeg mig virkelig let.« Men Irgens fik paa Stedet en forfærdelig Tanke: han havde ikke hilst, Fru Grande var istand til at tage ham det ilde op, hun kunde faa sin Mand paa andre Tanker angaaende Stipendiet. Jo, hun havde den største Indflydelse paa sin Mand, det var almindelig bekendt; hvad om Advokaten gik til Ministeren imorgen den Dag med et andet Forslag?<noinclude><references/></noinclude> 2j13cx6d6lmh6ivczmpadwfzn5ttvxg 104 145295 336051 335647 2026-09-27T14:48:10Z KåreBot 479 «» > »« 336051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Adjø!« sagde Irgens brat og lagde tilbens. Han løb, løb, han gjorde en Omvej, en Bue; det var en Lykke, at Fruen kørte saa langsomt, han kunde skyde en Snarvej og endnu naa hende. Og da han atter betraadte Hovedgaden, var han virkelig saa heldig at faa Fruen til at se hen paa hans bukkende Person. Han hilste, ja, han standsed, tog Hatten forbausende dybt af og hilste. Og hun nikked tilbage fra sin Trille. Stadig i den samme Skridtgang fortsatte Fru Liberia sin Tur gennem Byen. Folk blev ikke trætte af at spørge hinanden, hvem hun var, hvem hun dog var. Hvilken Nysgærrighed! Hun var Fru Liberia Grande, gift med Grande af den store Grandeslægt; hun sad der i Trillen saa rolig og god som et helt Ministerium og kørte sin sjældne, sjældne Morgentur. Der var intet usædvanligt heri, blot at hun kørte i Skridt. Men hendes røde Slør var ikke meget moderne, det vakte blot en skrigende Opsigt, og de Unge, som var inde i Moden, smilte for sig selv over dette røde Slør. Men mange Folk mistænkte ligefrem den arme Dame for at sidde der med de hovmodigste Tanker i sit Sæde; hun saa ud, som om hun var rejst hjemmefra netop med det Forsæt at gøre sig bemærket, ja, som om hun uophørlig sad og gentog i sit Hjærte: Her kommer jeg! Hun saa saaledes ud.<noinclude><references/></noinclude> f5pzn1hjxmv98lahactfw2dmvvpezvs 104 145297 336052 335650 2026-09-27T14:48:20Z KåreBot 479 «» > »« 336052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mellem hinanden, og Sejl hejsedes og Sejl besloges. Og her og der lod et Skib sit Anker falde, og Kættingerne sprængte ud af Klydsene under en Røg af Rust, og Lyden rulled indover Byen som brændende Hurraraab i den lyse Dag. Alt var idel Liv. Tidemands Tjæreskib var klart til Afgang, derfor var han selv kommet ned til Bryggen, Hanka var med, de var der begge to og stod stille Arm i Arm. De saa hvert Øjeblik paa hinanden med Øjne, der var fulde af Glæde og Ungdom, Havnen flaged imod dem. Da Skibet begyndte at glide, løfted Tidemand sin Hat højt tilvejrs og Hanka vifted med sit Lommetørklæde, ude fra Skibet blev der viftet tilbage og viftet endnu engang tilbage. Og Skibet gled videre ud efter Fjorden. »Skal vi gaa?« spurgte han og bøjed sig ned over hende. Og hun klynged sig tættere til ham og svared: »Ja, som du vil.« Men i det samme kom en anden Damper ind, en uhyre Kasse, som endnu vælted Dyner af Røg op af Skorstenen. Ogsaa der havde Tidemand Varer ombord, han havde ventet dette Skib de sidste to Dage, det forhøjed hans Glæde endnu mere, at det kom just nu, og han sagde:<noinclude><references/></noinclude> akixojhx3bw952g644rz765srs1ggtb 104 145298 336053 335651 2026-09-27T14:48:30Z KåreBot 479 «» > »« 336053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Der har vi ogsaa Varer ombord, Hanka.« »Har vi det!« sagde hun bare. Og han følte, da hun saa op i hans Ansigt, en øm Sitren gennem hendes Arm. Saa gik de hjem. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> eb9d2qnr1zuhu2bk007gewmhlp12hph 1 145302 337066 335697 2026-09-27T19:21:43Z Kåre-Olav 25 /* »« */ Svar 337066 wikitext text/x-wiki == »« == Kan du kjøre skript så anførselstegnene peker innover: »« ? [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 27. sep. 2026 kl. 02:30 (CEST) :{{gjort}} [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 27. sep. 2026 kl. 21:21 (CEST) 6v8hcsklpuxwjmvakpfakzqxb1fg82n 106 145309 337069 2026-09-27T19:24:47Z Kåre-Olav 25 stil 337069 sanitized-css text/css ._toc { margin:auto; width:100%; } ._toc td:first-child { text-align: left; vertical-align: top; } ._toc td:nth-child(2) { text-align: right; vertical-align: bottom; } 23cgzoghs4vuqh12en41pec57c2ery3 14 145310 337070 2026-09-27T19:28:27Z Kåre-Olav 25 Ny side: {{Vedlikeholdskategori}} [[Kategori:Vedlikehold]] 337070 wikitext text/x-wiki {{Vedlikeholdskategori}} [[Kategori:Vedlikehold]] g1bxkd7wwytdw0qgsczs6xvdhkxeuvl 10 145311 337112 2026-09-27T20:16:20Z Kåre-Olav 25 kopiert fra en:Template:Paragraph tag 337112 wikitext text/x-wiki <!-- -->{{#if:{{{1|}}}|<p class='{{{class|pclass}}}' style='<!-- -->{{Paragraph tag/parse|{{{ 1|}}}}}<!-- -->{{Paragraph tag/parse|{{{ 2|}}}}}<!-- -->{{Paragraph tag/parse|{{{ 3|}}}}}<!-- -->{{Paragraph tag/parse|{{{ 4|}}}}}<!-- -->{{Paragraph tag/parse|{{{ 5|}}}}}<!-- -->{{Paragraph tag/parse|{{{ 6|}}}}}<!-- -->{{Paragraph tag/parse|{{{ 7|}}}}}<!-- -->{{Paragraph tag/parse|{{{ 8|}}}}}<!-- -->{{Paragraph tag/parse|{{{ 9|}}}}}<!-- -->{{Paragraph tag/parse|{{{10|}}}}}<!-- -->' lang='{{{lang|en}}}' dir='{{{dir|ltr}}}' {{#if:{{{id|}}}|id='{{{id}}}'}}<!-- -->><!-- -->}}{{#if:{{{text|}}}|{{{text}}}</p>}}<!-- --><noinclude>{{dokumentasjon}}__NOINDEX__</noinclude> 9j1cx440ut1e0z5vogz7nj540cpf9u0