Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.21 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 0 2799 337171 76766 2026-09-28T18:52:24Z Øystein Tvede 3938 337171 wikitext text/x-wiki {{peker}} # '''[[Digte (Bull)|Digte]]''' (1909) &ndash; en diktsamling av [[Forfatter:Olaf Bull|Olaf Bull]] # '''[[Digte (Ibsen)|Digte]]''' &ndash; en diktsamling av [[Forfatter:Henrik Ibsen|Henrik Ibsen]] # '''[[Digte (Krag)|Digte]]''' (1891) &ndash; en diktsamling av [[Forfatter:Vilhelm Krag|Vilhelm Krag]] # '''[[Digte (Obstfelder)|Digte]]''' (1893) – en diktsamling av [[Forfatter:Sigbjørn Obstfelder|Sigbjørn Obstfelder]] # '''[[Digte (Welhaven)|Digte]]''' (1838) &ndash; en diktsamling av [[Forfatter:Johan Sebastian Welhaven|Johan Sebastian Welhaven]] # '''[[Digte (Lie)|Digte]]''' (1867) &ndash; en diktsamling av [[Forfatter:Jonas Lie|Jonas Lie]] 23bzuro8gqxpi1a14uwht2ca7w7en21 102 3521 337172 265034 2026-09-28T18:53:01Z Øystein Tvede 3938 337172 wikitext text/x-wiki {{forfatter |fornavn = Jonas |etternavn = Lie }} ==Tekster== * ''[[Digte (Lie)|Digte]]'' (1866) * ''[[Den Fremsynte]]'' (1870) * ''Tremasteren Fremtiden'' (1872) * ''Fortællinger og Skildringer fra Norge'' (1872) * ''Lodsen og hans Hustru'' (1874) * ''Faustina Strozzi'' (1875) * ''Thomas Ross'' (1878) * ''Adam Schrader'' (1879) * ''Grabows Kat'' (1880) * ''Drammen og vakre historier derfra'' (1880) * ''Rutland'' (1880) * ''Gaa Paa!'' (1882) * ''Livsslaven'' (1883) {{indeks|Jonas_Lies_Livsslaven.djvu}} * ''[[Familien paa Gilje]]'' (1883) * ''En Malstrøm'' (1884) * ''Otte Fortællinger'' (1885) * ''Kommandørens Døtre'' (1886) * ''Et Samliv'' (1887) * ''Majsa-Jons'' (1888) * ''Digte (1889)|Digte'' (1889) * ''Onde Magter'' (1890) * ''Trold'' (1891) * ''Hunnørnen'' (1892) * ''Niobe'' (1893) * ''Lystige Koner'' (1894) * ''Naar Sol gaar ned'' (1895) * ''[[Dyre Rein]]'' (1896) * ''Lindelin'' (1897) * ''Faste Forland'' (1899) * ''Wullfie og Compani'' (1900) * ''Naar Jerntæppet falder'' (1901) * ''Ulfvungerne'' (1903) * ''Østenfor Sol, vestenfor Maane og bagom Babylons Taarn!'' (1905) * ''Havets Fantasier'' (1909) ===Dikt=== * [[Furuen]] {{PD-old}} 9fjae4tw47dsjauns2jjzzco8hbtz6s 104 72816 337305 280457 2026-09-28T20:04:42Z Kåre-Olav 25 avstand 337305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|49}}</noinclude>{{bindestrek2|dyrskind}} og sine lange Træsko og havde sin Bue i Haanden. {{liten blokk|Chronica der Lande zu Holstein, Stormarn, Ditmarschen u. Wagrien, Zeitbuch durch Herrn Johann Petersen, Frankfurt am Main 1557, Fol. {{antikva|CLX.}}}} 2. Engang i det syttende Aarhundrede kom en Hollænder til Throndhjem og blev der buden i Gjestebud hos en Kjøbmand. For at forlyste sine Gjester havde Verten faaet fat i en Lap, som var ingen ringere Mand end Sønnesøn af Kongen over alle Fjeldfinnerne i Snaasen.<ref>„{{antikva|Omnium Finnorum Snaasensium regis nepos}}.“</ref> Lappeprindsen havde med sig sin Kone og desuden endnu en Lap. Disse Lapper spillede nu Komedie til de fremmedes Morskab; Prindsen forestillede selv en Jæger, hans Kone var en Bjørnebinne og Ledsageren en Hund. Bjørnen laa under Bordet og brølede, Hunden krøb om i Værelset, gjøende og støvende efter Dyret, Prindsen stod færdig med sit Spyd for at dræbe Vildtet. Bjørnen reiste sig paa sine Baglabber og lavede sig til Forsvar med Forlabberne, men „hvor fortræffeligt, udbryder Fortælleren, sprang ikke Hunden til og bed i den med sine Tænder!“ Bjørnen laa nu, som om den var død, medens Jægeren med sit Spyd stak den mellem Bagbenene for at undersøge, om der endnu var noget Liv igjen. „Kort sagt, Scenen udførtes glimrende“. {{liten blokk|{{antikva|Atlas Major sive Cosmographia Blaviana, qua Solum, Salum, Coelum accuratissime describuntur.}} 1662. {{antikva|Fol., Norvegia, quae est Europae liber primus, p.}} 14.}} {{linje|8em|margin-tb=2em}}<noinclude> <references/></noinclude> 5jj63aldf6pdj9jvi7g52uozzkho82k 337388 337305 2026-09-28T20:48:43Z Kåre-Olav 25 ordner bindestrek 337388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|49}}</noinclude>{{bindestrek2|dyrskind|Rensdyrskind}} og sine lange Træsko og havde sin Bue i Haanden. {{liten blokk|Chronica der Lande zu Holstein, Stormarn, Ditmarschen u. Wagrien, Zeitbuch durch Herrn Johann Petersen, Frankfurt am Main 1557, Fol. {{antikva|CLX.}}}} 2. Engang i det syttende Aarhundrede kom en Hollænder til Throndhjem og blev der buden i Gjestebud hos en Kjøbmand. For at forlyste sine Gjester havde Verten faaet fat i en Lap, som var ingen ringere Mand end Sønnesøn af Kongen over alle Fjeldfinnerne i Snaasen.<ref>„{{antikva|Omnium Finnorum Snaasensium regis nepos}}.“</ref> Lappeprindsen havde med sig sin Kone og desuden endnu en Lap. Disse Lapper spillede nu Komedie til de fremmedes Morskab; Prindsen forestillede selv en Jæger, hans Kone var en Bjørnebinne og Ledsageren en Hund. Bjørnen laa under Bordet og brølede, Hunden krøb om i Værelset, gjøende og støvende efter Dyret, Prindsen stod færdig med sit Spyd for at dræbe Vildtet. Bjørnen reiste sig paa sine Baglabber og lavede sig til Forsvar med Forlabberne, men „hvor fortræffeligt, udbryder Fortælleren, sprang ikke Hunden til og bed i den med sine Tænder!“ Bjørnen laa nu, som om den var død, medens Jægeren med sit Spyd stak den mellem Bagbenene for at undersøge, om der endnu var noget Liv igjen. „Kort sagt, Scenen udførtes glimrende“. {{liten blokk|{{antikva|Atlas Major sive Cosmographia Blaviana, qua Solum, Salum, Coelum accuratissime describuntur.}} 1662. {{antikva|Fol., Norvegia, quae est Europae liber primus, p.}} 14.}} {{linje|8em|margin-tb=2em}}<noinclude> <references/></noinclude> ioy4tcv865qjgsdqkvzrdf8sleur2vd 104 72894 337303 337089 2026-09-28T20:03:57Z Kåre-Olav 25 høyreblokk ytterst 337303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|53}} {{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="Sagn fra Kampe med Russerne"/>{{bindestrek2|sen|Vefsen}} om, al „Røssen“ vilde trænge ind i Helgeland, og al Folket skulde væbne sig og samles ved Røsvandet. De begav sig ogsaa derhen, men Fienden havde imidlertid trukket sig tilbage. {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Sagn fra Kampe med Russerne"/> <section begin="En norsk Poesi om Svenskekrigene"/>{{midtstilt|{{større|'''En norsk Poesi om Svenskekrigene.'''}}}} De følgende Linjer kunne staa her dels som en Prøve paa en Rimekunst i Bygdedialekt, hvoraf der er levner flere gamle Prøver, end de fleste nu kjende til, dels som en Art Indledning til de følgende Sagn om Krigen med Svensken. {{ppoem| I Fægda ho {{antikva|Krabbens}} aa {{antikva|Hannebals}} mæ, Aa {{antikva|Gyldenløvs}} Hetten du tru meg te dæ, Æg vaago mi Trøye fær {{antikva|Bahuses}} Slot Aa sparo kie Svenskien mæ Kru aa mæ Lot: Ho {{antikva|Paal}} aa ho {{antikva|Falqvorsam}} førde kon an, Æg var blant di Knichtan, dei kalde {{antikva|Snap-han}}, Me fattas kie Æita, mæ va inchie spar, Saa lengie en Uxe i {{antikva|Vigsia}} var. }} {{høyreblokk/s|width=30em}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}} (Nocklo lentuge Røddur aa Yskie-Qvæ, digta uti Kongs-Staen Kiøpenham aa frambaarin ut paa Kongs-Garen Østrop te Fødselsdagen aakons naaduge Kongies Kong Frerec den Fiores, daa han fylde dæ halftrea tiug aa eit Aar. Kbhvn. 1722. 4). {{hengende innrykk/e}} {{liten blokk/e}} {{høyreblokk/e}} {{---}}<section end="En norsk Poesi om Svenskekrigene"/><noinclude> <references/></noinclude> 14cv4ba67y2gmkjn13u0kqvuyaydkzs 104 72901 337307 336229 2026-09-28T20:05:31Z Kåre-Olav 25 overskrift 337307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|60}}</noinclude><section begin="Svensken paa Krogskoven 1716"/>at trænge igjennem Nordkleven havde Nordmændene opkastet Forhugninger paa et Sted, som endnu kaldes Skandsen. Det var Bønder fra Hallingdal, som holdt Kleven besat, og mellem dem var der især en Mand, Jon Tragetoen fra Hol, som udmærkede sig. Han laa i et Baghold i en liden Dal, hvor man ikke kunde se ham, og sendte Fienden den ene Kugle efter den anden. Tilsidst fik de Øie paa hans Hue, en af de saakaldte Sponehuer. De raabte da: „Tvi me Tusan, ripa, ripa<ref>ripa ɔ: flygte.</ref> Gossar, Skogen er full af Sponehuer.“ Til Erindring om dette Sammenstød reistes, som gammel Bygdeskik har været, en Træstøtte ved „Skandsen“, som nu forlængst er raadnet ned. Man ser nu paa dette Sted kun nogle Levninger af de Mure, hvorpaa Veien sommesteds var anlagt. {{liten blokk|Fortællingen om Jon Tragetoen er mig meddelt af Sander Raaen. Sammenlign forøvrigt Aktstykker til den norske Krigshistorie under Kong Frederik den Fjerde, udg. af B. Moe. H. 1. 23—24.}} {{---}} <section end="Svensken paa Krogskoven 1716"/> <section begin="Svensken ved Norderhov 1716"/>{{midtstilt|{{større|'''Svensken ved Norderhov 1716.'''}}}} Sagnet om Anna Kolbjørnsdatter paa Norderhov er bekjendt nok. Alt tyder paa, at denne Præstekone Datter af Norges første Bjørneskytter, (Præsten paa Sørum Hr. Colbjørn Torstensen) har været en kjæk Kvinde, og en vis Delagtighed i den Affære, hvis heldige Udfald Sagnet tilskrives hende alene, kan vistnok <section end="Svensken ved Norderhov 1716"/><noinclude> <references/></noinclude> fowbtjvmcx3bw0eafp479zk5y5omhkl 104 72902 337368 336230 2026-09-28T20:39:05Z Kåre-Olav 25 fjerner lenke 337368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|61}}</noinclude>ikke frakjendes hende. At imidlertid dette Sagn, saaledes som det gjennem Mallings „store og gode Handlinger“ er bragt i Omløb, overdriver hendes Fortjenester betydeligen, er klart deraf, at samtidige Beretninger om Kampen ikke engang nævne hendes Navn, naar undtages J. Wiels Beskrivelse over Ringerike og Hallingdal, der omtaler „Mad. Ramus’s Alteration.“<ref>Se nærmere herom mit Skrift: Det gamle Christiania, S. 71—72.</ref> Den ældste Optegnelse, som omtaler hendes Fortjenester ({{antikva|Dr.}} O. Holmboes af 1754) tillægger en Sorenskriverenke Andel i Handlingen ved Siden af Anna. Det kan imidlertid have Interesse at kjende en hidtil utrykt Beretning om Begivenheden, der findes i et Haandskrift om Grans Præstegjelds Geistlighed i Videnskabsselskabets Bibliothek i Throndhjem, og som synes at være forfattet i Slutningen af attende Aarhundrede. „Svensken besluttede om Morgenen at tage Veien fra Haagenstad om Lunder Kirke lige til Jevnaker og Mo til Norderhovs Præstegaard, hvorhen de kom den ni og tyvende Marts Kl. ti om Aftenen. Præstekonen Mad. Ramus gav dem al den Øl og Mad, hun havde paa Staburet og overtalte dem til at slaa sig til Rolighed, {{sperret|saa de paa Kirkegaarden gjorde Ild op for sig, af hvilken Ild vore norske Dragoner, som samme Nat vare komne til Steen, kunde see Fiendens Adfærd}}, og (de) blev ogsaa advaret ved en Pige, som blev dem tilsendt fra Mad. Ramus. Strax derpaa om Natten ginge vore Folk, som vare kun tre Compagnier, men ventede flere efter sig, paa Fienden og angreb dem paa Kirkegaarden og<noinclude> <references/></noinclude> 2eeazlptzkjke7r7ecxu2fyiw7om9xy 104 72903 337308 336232 2026-09-28T20:06:15Z Kåre-Olav 25 overskrift 337308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|62}}</noinclude><section begin="Svensken ved Norderhov 1716"/>Norderhovs Præstegaard, hvor de alle havde lagt fra til Rolighed, og Obriste Løven selv var falden i Søvn. Oberstens og de fornemste Officerers Rideheste havde Mad. Ramus ladet indsætte paa Stalden og til sig taget Nøglerne. Svensken blev saaledes lykkelig slagen paa Flugten, Oberst Løven selv fangen tilligemed et hundrede og tredive Mand, fyrretyve Saarede og tredive Døde. De Flygtige samled sig derefter paa Tandbergmoen og gik samme Vei tilbage til Christiania gjennem Hadeland.“ {{liten blokk|Forfatteren af denne Optegnelse er Justitsraad Chr. Hammer paa Melbostad i Gran, der døde 1804, 84 Aar gammel.}} {{---}} <section end="Svensken ved Norderhov 1716"/> <section begin="Ole Einarssøn Skavlan"/>{{midtstilt|{{større|'''Ole Einarssøn Skavlan.'''}}}} Denne Mand hørte til en endnu blomstrende thrøndersk Familie, der har Navn af Gaarden Skavlan i Snaasen, og som ifølge et Sagn skal nedstamme fra en gammel norsk Høvdinge- eller Adelsæt. Selv var Ole Fændrik eller, som det ogsaa kaldtes, {{antikva|Capitaine des armes}} og boede i Beitstaden i Indhered. Han var med i hele den lange Tiaarskrig fra 1710 til 1720. Da han var usædvanlig rask og hurtig, blev han især brugt, hvor der var Fare paafærde, og ofte maatte han med nogle faa modige Skiløbere holde til i Snefog og Kulde paa Jemtelandsfjeldene, hvergang det gjaldt at udspeide, om man kunde vente sig noget Indfald af Fienden. Ofte kom han da i Kamp med svenske Streifpartier, der ligesom han laa paa Speideri, og mangengang maatte en dyb Snefane være <section end="Ole Einarssøn Skavlan"/><noinclude> <references/></noinclude> qaanyd5e3hxy61ains96yzfas4q472q 104 72904 337309 336233 2026-09-28T20:06:44Z Kåre-Olav 25 overskrift 337309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|63}}</noinclude><section begin="Ole Einarssøn Skavlan"/>hans Seng. Engang listede han sig endog alene ind i Jemteland midt imellem svenske Soldater og solgte Smaakram; han blev ogsaa mistænkt, var nær ved at blive greben, men reddede sig alligevel. Efter Krigen tilbød man ham, at han skulde faa Lov at kjøbe sig en Officersstilling, men det vilde han ikke. Han nedsatte sig derimod i Stod, kjøbte et Par Bondegaarde og drev et lidet Sagbrug. Han døde 1740, og en af hans Sønner var Jacob Schavland, der blev Sognepræst i Mandal og har nedskrevet denne Erindring om sin Fader i Stedets Kaldsbog. {{---}} <section end="Ole Einarssøn Skavlan"/> <section begin="Fra Felttoget 1788"/>{{midtstilt|{{større|'''Fra Felttoget 1788.'''}}}} I den sidste Trediepart af forrige Aarhundrede var det Rusland, som havde størst Indflydelse over den dansk-norske Stats ydre Politik, og vor Regjering betragtede fremdeles Sverige som sin værste Fiende. Da derfor den svenske Konge Gustav den tredie i 1788 begyndte Krig med Ruslands Keiserinde, Catharina den anden, blev Danmark anmodet om ifølge sit Løfte at angribe Svensken fra Norge af, for at hindre Gustav i at gjøre Fremgang fra Finland. Det kunde just dengang have været Haab for de Svenske om at faa Opreisning for den Skade, Rusland før havde voldt dem, thi Keiserinden havde just paa samme Tid en alvorlig Krig med Tyrkerne, men det gik nu, som baade før og siden: Broderfolkene tog russisk Parti til hele Nordens Ulykke. <section end="Fra Felttoget 1788"/><noinclude> <references/></noinclude> mf14qibpa1xccerzpasc6mb634b5gvu 104 72906 337370 336234 2026-09-28T20:39:44Z Kåre-Olav 25 nop 337370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|65}}</noinclude>til Prinds Carl og lovede, at hvis han kunde faa Tilgivelse for sin Brøde, vilde han vise ham et godt Vadested over Elven, hvor der ikke stod svenske Krigsfolk. Han fik sit Ønske opfyldt. Da Slaget skulde begynde, trak Prindsen af Hessen sig ud af Skudvidde og hen til en Houg, hvorfra de kunde oversee Kampen. General Hesselberg red om foran Linjen og talte til Soldaterne, som stode der stive af Kulde og medtagne af Sult. „Førend de Faldnes Blod var størknet paa Jorden, skulde deres Sjæle være hos Gud“, skal Generalen have sagt. Derpaa tog Hesselberg og fæstede et hvidt Lommetørklæde paa Spidsen af sin Kaarde: det var Signalet til, at Kanonerne skulde begynde at skyde. Hvad der især hjalp Nordmændene, var, heder det, at Svensken havde sat fine Kanoner lige under en Fjeldvæg og paa en Forhøining af Tømmer, som under Rystelsen kom i Ulave, saa at Kanonerne ikke kunde bringes i rigtig Stilling igjen, medens de norske Kanoner skjød Splinter løs af Fjeldet, hvilke faldt ned og dræbte de svenske Kanonerer. Endelig kom General Mansbach, som havde benyttet Vadestedet, Svensken i Ryggen og fuldendte Seieren. {{liten blokk|Disse Smaatræk ere opbevarede i Traditionen paa Næsodden og mig meddelte af Controllør Bull. De ere vistnok i høi Grad correcte; navnlig omtales „en norsk Dreng fra Kvistrum“, der veiledede Mansbach, ogsaa i de svenske Fremstillinger af Begivenheden.}} Kort efter Affæren udkom (rimeligvis i Christiania) nogle Viser om denne Begivenhed, der nu tør betragtes som i den Grad sjeldne, at maaske Universitetsbibliothekets nylig ved et Tilfælde erhvervede Exemplar er det eneste, der haves. Den første Vise lyder saaledes: {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 3qu0tvc5hrzpzn214tprpoqw3nk0p2j 104 72907 337310 190210 2026-09-28T20:08:07Z Kåre-Olav 25 ppoem 337310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|66}}</noinclude>{{ppoem|start=open|end=stanza|style=font-size:83%| Nu til Krig enhver sig ruster, ::Og af Landet reise maae. Sverrig Krigens Ild oppuster. ::Did at komme vi attraae. Norske Mænd, hvis Mod er sandt, Gaaer, og banker dem galant! Ruslands tappre Keiserinde ::Har for Svensken ingen Roe, Men han vil det faa at finde, ::Hendes Bundsforvandt er tro. Norske Mænd, hvis Mod er sandt, Gaaer, og banker dem galant! Dan og Nor har svoret Hende ::Fast og vældig Troskab til; Og nu skal de Svenske kjende, ::At vi Eeden holde vil Norske Mænd, hvis Mod er sandt, Gaaer, og banker dem galant! Da til Vetterland vi komme, ::Og fik Svensken først at see, Rørte han strax Krigens Tromme, ::Sig til Træfning svingede; Men en Rædsel faldt ham paa, Den Tid han de Norske saae. Tusind Dievler! kiere Herre. ::See, hvor Norske kommer der, De os vist nok ville lære, ::Hvi de til os komne er. Gram og farligt seer det ud. O, bevar os, kiere Gud! {{sperret|Tranefelt}}! mit Spørsmaal bliver, ::Som du strax maa svare paa: Vil du Pladsen for os give, ::Eller har du Lyst at slaae: Norske Mænd er kommen her, For at banke Svenskens Lær. }}<noinclude> <references/></noinclude> jfh1vgfezsrqbhwjmuzx2tf9df7e7qs 104 72908 337311 190211 2026-09-28T20:09:41Z Kåre-Olav 25 ppoem 337311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|67}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=stanza|style=font-size:83%| Nei, jeg takker naadig Herre, ::Kiære Danske Herr Prinds Carl! Jeg ei rustet er desværre, ::Dig at møde som en Jarl. Før jeg retirerer bort, End at slaaes og lide Tort. Dog, Prinds {{sperret|Carl}}! du maa ei tænke, ::Svenske Mænd just bange er, Før du Trudseler tør skienke, ::Og vil banke Svenskens Lær. Pladsen ikke gives op, Mens her er een Svenskes Krop. Tusind Dievler! kiere Herre! ::See hvor Norske kommer der! De os vist nok ville lære, ::De kan banke Svenskens Lær. Grumt og farligt seer det ud. O bevar os, kiere Gud! Svensken han til Qvistrum ture ::Lader nu sin ganske Magt; Tænker ret, der at belure ::Vore Norske med Foragt. Norske Mænd var komne der, For at banke Svenskens Lær. Den Tiid vi til Qvistrum komme. ::Det en Søndags Aften var. Vore Maver vare tomme; ::Man af Brød ei Forraad har. Norske Mænd de Svenske fandt, Kan dog banke dem galant. Med lidt Brød vi ere tiente, ::Naar en Dram dertil vi faae, Og da kan man af os vente, ::At vi skal som Løver staae. Norske Mænd er kommen her, For at banke Svenskens Lær. }}<noinclude>{{høyre|{{liten|5*}}|2em}} <references/></noinclude> bu5a2vlrmbqsh4fd20rtbb6s0o416vu 104 72909 337312 336235 2026-09-28T20:11:55Z Kåre-Olav 25 ppoem 337312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|68}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close|style=font-size:83%| Vore Vagter blev udsatte ::Rundt omkring vor Danske Leir, Qvistrum-Broe vi og besatte, ::For at hindre Svenskens Seir. Norske Mænd er kommen her, For ak banke Svenskens Lær. {{sperret|Tranefelt}}! saa vil du smage ::Norske Erter, blaae og graae. Nu velan! da skal dem fange ::Og i Mængde fra os faae. Norske Mænd skal skiænke dig Mange tusinde fra sig. Frisk Husarer, Norske Helte, ::Frisk Soldater, frisk hver Mand, Karle, som kan spende Belte, ::Fyrer alt, hvad fyres kan! Bombarberer fyrer saa. At i Lue alt kan staae! Strax blev fyret over Elven ::Hurtig paa den Svenske Leir. Der blev Skraal og der blev Skielven! ::Alting os nu spaade Seir. Vores Korps sig holdt saa brav, At den Svenske tabt sig gav. Svensken vil kapitulere, ::Raaber, skriger, om Pardon. Han sig maatte offerere ::Fangen under Ruslands Kron. Norske Mænd, der Svenske fandt, Kom at banke dem galant. }} {{uten innrykk|I den anden Vise heder det:}} {{ppoem|start=open|end=follow|style=font-size:83%| ::{{sperret|Skaane}} det nu sande maa: Hvad Folk de Norske ere — Ja selv Svensken maa tilstaae, Hvad I af dem begiere — }}<noinclude> <references/></noinclude> jwgk8on3fku10v3bir9jq0ehjbo62os 104 72910 337314 336236 2026-09-28T20:12:53Z Kåre-Olav 25 ppoem 337314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|69}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close|style=font-size:83%| {{sperret|Strømstad}} villigen lod op Sine Porte lukke For de Norskes tapre Flok, Maatte den snart bukke. ::Her de fandt et Magazin, Med Korn og andet meere, Ja en Hoben Brændeviin, Fandt man der at være; Den Erobring herlig var, Og kan vare længe, — Skiønt man den bestemt ei har For de Norske Drenge. ::Strax Prinds {{sperret|Carl}} derpaa lod, Til Qvistrum Broe hengange, Hvor her Svensken færdig stod, Som tagen blev til Fange — Sex syvhundrede og fleer maatte med marschere — Det var Fanden, ej Plaseer, For de Svenskes Øre. — ::Længe leve {{sperret|Kongens}} Søn, Og hver Glut i Norden. Himlen ynde skal vor Bøn, Som forkynder Torden, For Prinds {{sperret|Carl}} og {{sperret|Friderik}}, Skal hver Norsk Mand hæve Fienden saa det skal hae Skik — Vivat, {{sperret|Friderik}} leve. }} Ved en anden Leilighed under dette Felttog vare imidlertid Nordmændene uheldige, idet nemlig en liden Transportflaade blev optagen af de Svenske og indbragt til Marstrand. Ogsaa herom digtedes en Vise, der lyder saaledes: {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> h4o4hhj2mxr9czgl2uqw1qxoinr5yzt 104 72911 337316 190214 2026-09-28T20:14:16Z Kåre-Olav 25 ppoem 337316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|70}}</noinclude>{{ppoem|start=open|end=stanza|style=font-size:83%| En Vise jeg begynder ::Udi vor Modgangs Tiid, Den 11te October ::Var Lykken os ubliid. Den 11te October ::Var Lykken os ubliid. Vi blev da Commanderet ::At seile til Oddevald, Men vi fik snart at finde ::Det fik et andet Udfald. :,: Fornøylig vi sejlte ::Fra Staden Christian Og ingen Ting os fejlte, ::Vi glade var alle Man. :,: Alt mit ude paa Sundet ::Vi da i møde kom, Nogle Svenske Røver os overfaldt. ::Ligesom Løver grum. :,: En Mand han fik strax Skade ::En anden blev skudt Død, Hvad skulde vi vel giøre, ::Vi vare alle i Nød. :,: Vore Baade bleve besatte ::Med mange Svenske Mand Som skulle os henbringe ::Til Festningen Marstrand. :,: Paa Bryggerne os mødte ::Vel Hundred Svenske Mand, Som os strax skulle føre ::Til Festningen Marstrand. :,: Vor Seng den var ej andet ::End Lus og lidet Halm, Det kan enhver vel vide, ::Der haver lidt Forstand. :,: }}<noinclude> <references/></noinclude> s5cse8z117h9p477sdhnagn03ecswkb 104 72912 337319 336237 2026-09-28T20:15:37Z Kåre-Olav 25 ppoem 337319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|71}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close|style=font-size:83%| Hvad vores Mad der ogsaa var ::Vi eder sige kand, Del var to tynde Kager, ::Saa og det bare Vand. :,: Erterne vare ej mange ::Og Bønerne vel faae Og Busterne var saa lange, ::Vi kunde ej Flesket naae. :,: Vore Baade bleve hensendte ::Til Staden Gøtteborg, Vi maae her igien ligge ::Betynget med stor Sorg. :,: Vore Navne bleve optegnet ::Og sendt til Gøtteborg, Men vi maa igjen blive ::Blandt Lus og megen Sorg. :,: For os vi sørger vel meget ::Men meer for vores Folk De skulle faae at vide ::Det gik os her saa galt. :,: I Venner vi haver i Norge ::Sørg ei formeget for os, I vil os vel beklage ::Men kan ej hjelpe os. :,: Den 30te October ::Vi ud fra Marstrand slap, Nu skal vi hjem henfare ::Gud være Lov og Tak. Nu skal vi hjem henfare ::Gud være Lov og Tak{{sperret|.!!!}} }} {{liten blokk|Se om disse Begivenheder forøvrigt især A E. Holmbergs {{antikva|Bohusläns Historia och Beskrifning}}. 2 {{antikva|Uppl. I}}, 176—186,}}<noinclude> <references/></noinclude> lnzmtgpdsyknl8f7oyd7cai3aasowzq 337321 337319 2026-09-28T20:16:48Z Kåre-Olav 25 ordner blokk 337321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|71}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close|style=font-size:83%| Hvad vores Mad der ogsaa var ::Vi eder sige kand, Del var to tynde Kager, ::Saa og det bare Vand. :,: Erterne vare ej mange ::Og Bønerne vel faae Og Busterne var saa lange, ::Vi kunde ej Flesket naae. :,: Vore Baade bleve hensendte ::Til Staden Gøtteborg, Vi maae her igien ligge ::Betynget med stor Sorg. :,: Vore Navne bleve optegnet ::Og sendt til Gøtteborg, Men vi maa igjen blive ::Blandt Lus og megen Sorg. :,: For os vi sørger vel meget ::Men meer for vores Folk De skulle faae at vide ::Det gik os her saa galt. :,: I Venner vi haver i Norge ::Sørg ei formeget for os, I vil os vel beklage ::Men kan ej hjelpe os. :,: Den 30te October ::Vi ud fra Marstrand slap, Nu skal vi hjem henfare ::Gud være Lov og Tak. Nu skal vi hjem henfare ::Gud være Lov og Tak{{sperret|.!!!}} }} {{liten blokk/s}} Se om disse Begivenheder forøvrigt især A E. Holmbergs {{antikva|Bohusläns Historia och Beskrifning}}. 2 {{antikva|Uppl. I}}, 176—186,<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 68tij6jl6o0utyss8xmakwoc7zfmn1m 104 72913 337320 336238 2026-09-28T20:16:25Z Kåre-Olav 25 overskrift 337320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="Fra Felttoget 1788"/>{{antikva|Granberg, Göteborgs Hist. och Beskr. D.}} 1 samt Prindsen af Hessens egne {{antikva|Memoires sur la campagne de}} 1788 {{antikva|Copenh.}} 17B9. 8. {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Fra Felttoget 1788"/> <section begin="Fra 1808"/>{{midtstilt|{{større|'''Fra 1808.'''}}}} I Krigen i hint Aar skulde en stor Patrouille af Aalske Compagni fra Hallingdal gjøre et Streiftog indover den svenske Grændse. Der stødte de paa en flere Gange talrigere Trop Svenske, som ganske omringede Hallingerne. Da traadte en Soldat, Anders Brattegaren fra Hols Sogn frem og raabte: „Enten faar vi alle give os, eller ogsaa faar vi alle gjøre, ligesom jeg.“ Dermed tog han Geværet, vendte det om helt over Løbet og slog om sig til alle Kanter med Kolben. De andre gjorde ligedan, og paa den Maade brød de Ringen, slap ud og ilede i fuldt Sprang afsted til Sine igjen. Da de kom til Hovedvagten, fik Officeren see, at Anders Brattegarens Bajonet var borte, og skjændte paa ham derfor. „Det var vel i Basketaget paa Skoven det“, sagde Brattegaren, „og jeg faar vel Lov til at reise tilbage igjen og finde den, der skal den ikke faa ligge.“ „Ja“, sagde Officeren, tør du driste dig afsted alene faar du vel saa Lov.“ Anders løb afsted og kom virkelig helskindet tilbage med sin Bajonet. I samme Krig var der en anden Halling, en af Villands-Ætten, Svein Skattebøl, som ikke havde Lyst til at være med i Ilden. Han lod derfor, som om han var syg og laa stadig i Sygehuset i Byen. Det <section end="Fra 1808"/><noinclude> <references/></noinclude> brjypk723i2kcliq54o1sclwpb0ade6 337373 337320 2026-09-28T20:40:23Z Kåre-Olav 25 B>8 337373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="Fra Felttoget 1788"/>{{antikva|Granberg, Göteborgs Hist. och Beskr. D.}} 1 samt Prindsen af Hessens egne {{antikva|Memoires sur la campagne de}} 1788 {{antikva|Copenh.}} 1789. 8. {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Fra Felttoget 1788"/> <section begin="Fra 1808"/>{{midtstilt|{{større|'''Fra 1808.'''}}}} I Krigen i hint Aar skulde en stor Patrouille af Aalske Compagni fra Hallingdal gjøre et Streiftog indover den svenske Grændse. Der stødte de paa en flere Gange talrigere Trop Svenske, som ganske omringede Hallingerne. Da traadte en Soldat, Anders Brattegaren fra Hols Sogn frem og raabte: „Enten faar vi alle give os, eller ogsaa faar vi alle gjøre, ligesom jeg.“ Dermed tog han Geværet, vendte det om helt over Løbet og slog om sig til alle Kanter med Kolben. De andre gjorde ligedan, og paa den Maade brød de Ringen, slap ud og ilede i fuldt Sprang afsted til Sine igjen. Da de kom til Hovedvagten, fik Officeren see, at Anders Brattegarens Bajonet var borte, og skjændte paa ham derfor. „Det var vel i Basketaget paa Skoven det“, sagde Brattegaren, „og jeg faar vel Lov til at reise tilbage igjen og finde den, der skal den ikke faa ligge.“ „Ja“, sagde Officeren, tør du driste dig afsted alene faar du vel saa Lov.“ Anders løb afsted og kom virkelig helskindet tilbage med sin Bajonet. I samme Krig var der en anden Halling, en af Villands-Ætten, Svein Skattebøl, som ikke havde Lyst til at være med i Ilden. Han lod derfor, som om han var syg og laa stadig i Sygehuset i Byen. Det <section end="Fra 1808"/><noinclude> <references/></noinclude> apzkw3ows61pmug1ggmt20n4zx7ch4c 104 72914 337322 336239 2026-09-28T20:17:41Z Kåre-Olav 25 overskrift 337322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|73}}</noinclude><section begin="Fra 1808"/>var nu om Dagen, om Natten derimod var Svein frisk, listede sig ud og pryglede Folk, som han traf paa Gaden i Christiania. Blandt Andre traf han ogsaa Doktoren og bankede ham dygtig op. Morgenen efter kom samme Læge til den syge Svein og fortalte ham, hvorledes det var gaaet ham. „Havde det blot været i dine friske Dage, min kjære Svein, saa havde du vist hjulpet mig, om du havde været tilstede.“ „Ja, det kunde du været stø paa“, svarede Svein. {{liten blokk|Fortalt af Sander Raaen.}} {{---}} <section end="Fra 1808"/> <section begin="St. Halvards Kapel paa Løvøen"/>{{midtstilt|{{større|'''St. Halvards Kapel paa Løvøen.'''}}}} I Borre Præstegjeld ligger den gamle Herregaard Falkensten, som i sextende og syttende Aarhundrede eiedes af den rige Familie Lange. Under denne store Eiendom laa før Løvøen, en liden Ø eller nu egentlig Halvø, der tilligemed et Par andre Smaaøer i en Halvcirkel omringer og beskytter Hortens Havn. Nu tilhører Øen Staten. Løvøen er en smuk Plet, hvor Birk og Lind afvexler med Naaleskov og hvor der hæver sig en Klippe, omtrent fire hundrede Fod høi. Imod Syd, der hvor Havet ved i Aarhundreder at skylle den røde Singel op mod Stranden har forvandlet det tidligere Sund, Løvøsundet, til en Tange, og derved forbundet Øen med Fastlandet, ligger i en liden Dal Ruinerne af en liden Love-Kirke, fordum helliget St. Halvard, det søndenfjeldske Norges Helgen. Dette Kapel har været en aflang, firkantet Bygning, <section end="St. Halvards Kapel paa Løvøen"/><noinclude> <references/></noinclude> syoma1n7cv2ef8i8xptwwyjd8l5nu9t 104 72915 337323 190218 2026-09-28T20:18:40Z Kåre-Olav 25 ppoem 337323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|74}}</noinclude>Loftet har ikke været hvælvet, men lagt af Planker. Alteret har staaet lige for Indgangen i Baggrunden af Bygningen, der vender mod Nordost. Ruinen har kun Vinduer mod Øst, men ved Indgangen findes udenfor Døren en Nische i Muren paa høire Haand. Kirkemurenes Høide har udgjort omtrent sex Alen; Kirkens Bredde har været tolv, dens Længde tyve Alen. Denne Kirke nævnes i Breve fra Slutningen af fjortende Aarhundrede. Efter Reformationen blev den længe ikke benyttet til Gudstjeneste. Biskop Jens Nilssøn, hvis utrykte Optegnelser er en Hovedkilde til vor Kundskab om Kirkernes Tilstand i Oslos og Hamars Stifter, har i Aaret 1598 optegnet Følgende herom: „Der er et muret Capel paa en Ø, kaldet Lofføen, og kaldes det S. Halduords Capel; det er nu øde, saa at der ikke i mange Aar haver været holdt Tjeneste, men det Folk paa Øen og derom søger til Borre Hovedkirke.“ For Halvandet hundrede Aar siden besluttede imidlertid en norsk Søofficer, Commandeur-Capitain Anders Pedersen Styrman, at restaurere den forfaldne Kirke og atter gjøre den brugbar til Gudstjeneste. Han søgte og fik Tilladelse hertil af Kongen (Reskript af 20 Juli 1720) og lod da udgaa en Indbydelse til Folk om at tegne Bidrag til dette Øiemed, der var ledsaget af følgende Vers: {{ppoem|style=font-size:83%| Løvøe Kirkes faldne Mure reysis skal til Stand og Flor At mand der for Skrig af Fugle høre kan Guds Folke-Chor. Tak skee Gud, som Verket fremledte, Lov skee Fierde Frideric, Som lod Kongens Hierte bøye, at Guds Kirke kom i Skik. }} Hvad der ei indkom ved denne Indsamling, tilskjød Commandeur-Capitainen af egne Midler; og Kir-<noinclude> <references/></noinclude> 23z0o01cyyze7cwum02gmmph31n2xu1 104 72916 337324 190219 2026-09-28T20:19:15Z Kåre-Olav 25 ordner bindestrek 337324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|75}}</noinclude>ken kom virkelig istand, men har paa Grund af den ubekvemme og afsides Beliggenhed ikke været meget brugt, skjønt man veed, at der i nogen Tid virkelig holdtes Tjeneste i den. Sidste Gang, nogen gudelig Handling fandt Sted i Kapellet var, da for omtrent hundrede Aar siden Grev Wedel Jarlsberg, som døde som Minister i Wien, lod foranstalte en Barnedaab eller Brudevielse der, hvilken han med sin Grevinde selv overvar. Endnu i 1815 fandtes Levninger af Altertavle, Gulv og indvendige Prydelser. Om Kirkens Oprindelse fortælles det Sagn, at den skal være bygget af en hollandsk Skipper, som kom i Havsnød i Nærheden af disse Øer og lovede at bygge en Kirke der, om han blev reddet. Lige ved Kirkemuren sprang et Kildevæld frem af Fjeldet. Det lille Basin som Kilden dannede ved Fjeldets Fod, var omgivet af et lidet Stakit, og Vandet deri var usædvanlig klart. Man tillagde Kilden helbredende Kræfter og den var som flere andre Kilder hyppig besøgt af Syge og Pilegrimme. Især var dette Tilfældet hver St. Hans Aften, men siden Øvrigheden i forrige Aarhundrede alvorlig forbød disse Valfarter, skede Besøgene kun i Smug. At der ofredes til Kilden, forstaar sig af sig selv, og en Almisseblok var ogsaa i sin Tid opstillet i dens Nærhed; siden, efterat denne var borttaget, kastede de taknemmelige Syge sine Sølvskillinger ned i selve Vandet. Nu er Kilden allerede for adskillige Aar siden ganske udtørret. Ogsaa Tordenskjolds Navn er i Sagnet knyttet til den lille Kapelø. Det fortælles, at denne pleiede at kjølhale sine Skibe ved dens Strand, omtrent femti Skridt fra Halvardskirken; Stedet kaldes endnu {{bindestrek1|Tor|Tordenskjoldsbryggen}}<noinclude> <references/></noinclude> 6mhukxztkcxi7loccwb0z0owwmpj4vb 104 72917 337325 336240 2026-09-28T20:20:09Z Kåre-Olav 25 overskrift 337325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|76}}</noinclude><section begin="St. Halvards Kapel paa Løvøen"/>{{bindestrek2|denskjoldsbryggen|Tordenskjoldsbryggen}}, ligesom en nærliggende liden Bugt kaldes Tordenskjoldsbugten. Paa Øens Nordside, hvor Fjeldet styrter sig brat ned i Søen findes en Hule i Fjeldvæggen, omtrent femti Fod over Havfladen. Indgangen, der skjules af Træer og Lov er kun lidt over to Alen høi, og i Hulens Indre kan man vanskelig staa opret, men der er dog Plads for ti eller tolv Personer. En skraat opstigende Afsats i Fjeldet af et Par Alens Bredde gjør det muligt at naa derop..Hulen bærer Navn af Røverhulen og skal efter Sagnet engang have skjænket en forvoven Røverbande et Skjulested. {{liten blokk|Biskop Jens Nilssøns Tegnebog paa det st. kgl. Bibliothek. Overinspecteur og Cancelliraad S. Claussons haandskrevne Beskrivelse over Jarlsberg (Chra. Univ. Bibl. Mscr. 464. 4). Kjøbenhavns Skilderi B. 29 (1818) No. 28 og No. 49. Skillings-Magazin for 1850, S. 321—322; her findes ogsaa en Afbildning af Ruinerne. Commandeur-Capt. Styrmans Indbydelse findes i det Deichmanske Bibliothek. Ogsaa ved Vivelstad Kirke (Annex til Ramnes) er en Kilde „som har været Superstition ved, som nu efter alvorligt Forbud ganske ophører.“ (Claussons ovenanførte Beskrivelse). St Hansaftens Lystigheder, hvoraf de bekjendte Blus endnu ere en Levning, have fundet Sted paa mange Maader og rundt i Landet. Endog i det paa Sagn og Traditioner udfattige Næs paa Romerike fortælles om en Holme i Falsøen i Skovbygden, at man i gamle Aage samledes der til Dands, hvorfor den endnu heder Dandseholmen.}} {{---}} <section end="St. Halvards Kapel paa Løvøen"/> <section begin="St. Olafs-Dyrkelsen"/>{{midtstilt|{{større|'''St. Olafs-Dyrkelsen.'''}}}} Mellem de Punkter af vor Middelalders indre Historie, som endnu ikke ere tilstrækkelig paaagtede, <section end="St. Olafs-Dyrkelsen"/><noinclude> <references/></noinclude> kx9u83lfj2yynlqvfxqgqyp0uqsjt06 104 72920 337375 336241 2026-09-28T20:41:20Z Kåre-Olav 25 fjerner lenke 337375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|79}}</noinclude>denten Thorleif Breidskegg, der i Aaret 1191 blev dræbt af Bønderne i Marker, kom i Ry som hellig Mand. Han havde før været Munk og havde allerede i levende Live Ord for et „rent Liv“; men dog har vistnok ogsaa han sin bratte Død at takke for sin Glorie og for Sagnet om, at der brændte Lys over hans Grav. En anden af det samme Aarhundredes fast utallige Thronprætendenter, Hættesvendenes Anfører, Olaf Gudbrandsøn, Kong Eystein Magnussøns Dattersøn, opnaaede ogsaa Anseelse som Helgen, skjønt rigtignok udenfor Norges Grænser. Han døde nemlig i Aalborg (1169), begroves i Mariakirken sammesteds og dyrkedes siden i Danmark. En Klasse hellige Mænd kjendes ikke af Historien, men kun af Sagnet. Det er, hvad man kan kalde Bondehelgener, Personer, som Almuen i en enkelt Bygd paa egen Haand har æret som halve Helgene, og til hvis Grav man har gjort Valfarter. Et Exempel herpaa er Tollef Sal eller Salemand, der skal have opryddet Tessungdalen eller Tollefsdalen i Tind i øvre Thelemarken. Lige til 1692 samledes Omegnens Bønder ved Tollefs Grav, der var anbragt i en Kiste, hængende i Messingkjæder og anbragt i et særeget for ham bygget Kapel. De sang her Sange til hans Ære, og det troedes, at Tollef, der først skulde have ryddet Dalstrøget, skjænkede sine Efterkommere og Bygdefolk Lykke til Gjengjeld. Endelig blev i det nævnte Aar Kapellet voldsomt forstyrret paa en Præsts Foranstaltning<ref>Første Samling S. 1—2.</ref>. “ I Fjotland i Lister Fogderi kjender man den hellige Besse, hvem Sagnet tillægger den<noinclude> <references/></noinclude> 6wqqaaievr3gzvaktkgb2ra87bjn6e6 104 72935 337327 190238 2026-09-28T20:21:08Z Kåre-Olav 25 strek 337327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|94}}</noinclude>de Mindestøtter, som have været reiste til hans Ære ved Stiklestad. Fra ældgammel Tid af stod paa en temmelig høi Bakke, omtrent et Par hundrede Skridt fra den nuværende Øvre-Stiklestad Gaard et simpelt tilhugget Kors af Træ. Et Sagn sortalte nemlig, men udentvivl med Urette, at han var falden her<ref>Sammenl. P. A. Munch, N. F. Hist. {{antikva|I}}, 2, S. 812.</ref>. Istedenfor dette Trækors lod en Oberst ved det throndhjemske Dragonregiment Johan Lemfort, (som det antages, fordi hans Hustru var af den katholske Religion) i Aaret 1710 opreise en Støtte af Graasten, fem Alen høi og tre Fjerdedele Alen bred. Paa denne Støtte var igjen anbragt et Jernkors, to Alen høit. Monumentet var forsynet med en Indskrift, som rigtignok vrimlede af historiske Feil. Til Vedligeholdelse af Støtten skjænkede Lemfort et ikke ubetydeligt Jordstykke, der henlagdes til Øvre-Stiklestad, hvis Eier skulde svare Landskyld deraf til Kirken; dennes Eier skulde da igjen mod Landskylden holde Støtten i Hævd. Dette skede ikke paa den Maade, som det burde, Jordstykket blev endog ulovlig bortsolgt, og Støtten blev en Ruin. I Begyndelsen af vort Aarhundrede fornyedes imidlertid Monumentet af Throndhjems Stiftamtmand, Baron Frederik Adeler<ref>Se herom Eiler Hagerup: Om Oluf den hellige Norges Konge. En Læsebog for Menigmand. Kbhvn 1805 S. 255 fgg. Dette Skrift af en siden afsat Præst er et ret characteristisk Arbeide for Rationalismens Tid; man vil nemlig der finde de St. Olaf tillagte Mirakler forklarede i Lighed med de dengang gjængse Forsøg paa at forklare Miraklerne i den hellige Skrift paa naturlig Maade.</ref>.<!-- --><ref follow="p93">Norsk hist. Tidsskr. B. 1, samt min Bog „Krigen nordenfjelds 1564“.</ref> {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> en0qw8umv56jdu51zqpnptzugou2se1 104 72936 337328 336166 2026-09-28T20:21:34Z Kåre-Olav 25 overskrift 337328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|95}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Falkefangsten.'''}}}} Igjennem Aarhundreder, da Norges Kyster endnu kun saare sjelden besøgtes af andre Fremmede, end Sømænd og Handelsfolk, og dets Indre endog var næsten aldeles ubekjendt for Verden, foregik der dog en Bedrift paa vore Fjelde, som kunde lokke Udlændinge op paa de vilde Høisletter. Thi ved Fyrster og Adelsmænds kjæreste Fornøielse, Jagten, brugtes dengang jevnlig tæmmede Rovfugle, Falke og Høge. Med dem jagede man efter Harer, Kaniner, Heirer, Vildænder, Agerhøns, Vagtler, Ravne, Krager, Spurve, Lærker og andre Smaadyr. Det var en anstrængende Jagt, thi Fuglenes Flugt var meget hurtig, og Jægeren, der naturligvis stedse var til Hest, maatte idelig have sit Øie henvendt paa Falken i Luften, og kunde ikke ofre stor Opmærksomhed paa Hesten, medens den ilede afsted over Grøfter, Gjerder, Bakker og Aaer; Mennesker og Heste mistede altsaa ofte Liv, Lemmer og Helbred under denne Fornøielse. De afrettede Rovfugles Hjem var især Norges og Islands Fjelde, og derfor blev disse øde Egne aarlig besøgte af Falkefængere, som enten udsendtes af Fyrster og Rigmænd eller ogsaa undertiden for egen Regning efterstræbte Fuglene. Saadanne Spekulanter fandtes især i Nederlandene; herfra udsendtes Falkefængere i alle Retninger, og herfra udførtes de igjen til alle de Lande, hvor de efterspurgtes af Jagtlystne. I Norden har man afrettet Falke til Jagt fra umindelig Tid. De forekomme allerede i Sagnene om Ragnar Lodbrok og den fabelagtige Kong Gautrek; til de Ydelser, som Haakon Jarl skulde svare Harald<noinclude> <references/></noinclude> h9ptli1353mpobtwdl2cuui1s26xi0r 104 72940 337329 336170 2026-09-28T20:22:37Z Kåre-Olav 25 ordner bindestrek 337329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|99}}</noinclude>sig i dette Rum, kunde man se sig om til alle Kanter. Ild eller Røg maatte her ikke findes. Oppe paa Taget havde man en liden „Wahrvogel“, som skreg jammerlig, naar den mærkede, at en Falk var i Nærheden. Falkoneren havde en lang Stang, fæstet i Jorden; øverst oppe i Stangens Top, gjennem en Trinse sad et tykt Snøre, saa langt at det naaede ned i Hyttens Aabning. Ved Trinsen sad ogsaa en Træfugl, som Falkoneren idelig dreiede og svingede. Nede paa Marken ved Stangens Ende var hans Garn eller Næt udsatte, saaledes gjorte, at man i Hast kunde hale dem til sig. Naar nu Vagtfuglen paa Taget gav Tegn til, at Falken var nær, havde Falkoneren en Due i Beredskab, og stak den op ved Nættet, og idet nu Falken ville gribe Duen, indviklede han den i Nættet og fangede den. Den blev da bunden fast, fik en Ruslæders Hue over Øinene, og gjemtes herefter nede i Hullet indtil Afreisen til Holland. En Bonde fra Serna, som endnu levede 1733, fandt engang oppe paa Fjeldet en død Falk, med to smaa Dombjelder om Halsen og en Messingring om hver Fod. Paa disse Messingringe stod en hollandsk Indskrift, og det var derfor troligt, at Fuglen havde flygtet fra Holland den lange Vei over Havet og hjem til de nordiske Fjelde. Til Amindelse bleve Bjelderne gjemte i Serna Kirke. {{liten blokk/s}} Bidrag til en Skildring af Falkevæsenet og Falkejagten forhen, navnlig i Danmark af P. V. Jacobsen i Nyt historisk Tidsskrift, udgivet af den danske historiske Forening. B. 2, S. 307—414. Norske Rigsregistranter, paa mangfoldige Steder. Willes Sillejords Beskrivelse, A. Faye, Carl {{antikva|XII}} i Norge, S. 122. St. Hülphers, Resa genom Stora Kopparberg {{bindestrek1|Høfding|Høfdingdøme}}<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 5qqftxkfb3nw7oecfkuhyr6vyrmxbww 104 72941 337331 336172 2026-09-28T20:23:45Z Kåre-Olav 25 overskrift 337331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|100}} {{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="Falkefangsten"/>{{bindestrek2|døme|Høfdingdøme}}. S. 229 og 238. Asbjørnsens Folkeeventyr, ny Saml. S. 151 samt {{antikva|Historiola lingvae Dalekarlicae}}, ({{antikva|Diss., autore Reinh. Näsmann, præs. Andr. Grönwall. Ups.}} 1788. 4) {{antikva|p.}} 13 {{antikva|sqq.}} Af andre Traditioner, som knytte sig til Høifjeldene, kan nævnes Sagnene om den ældgamle Bergverksdrift efter Myrjern samt om Rensdyrfangsten. I Tind i Thelemarken fortælles, at da to Døtre paa Gaarden Marem skulde skifte som eneste Arvinger, foretrak den ældste at overlade Søsteren den hele store Gaard imod for sin Part at beholde de syv tilliggende Rensdyrgrave paa Fjeldet. {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Falkefangsten"/> <section begin="En Ormemaner"/>{{midtstilt|{{større|'''En Ormemaner.'''}}}} I Underdal i Aurlands Præstegjeld i Sogn var der i gamle Dage en uhyre Mængde af Orm, som var Folk til allerværste Plage og Skade. Man vidste heller ingen Raad til at blive Ormene kvit, førend der engang kom en Mand, som for god Betaling tilbød sig at gjøre Ende paa dem allesammen. Dog spurgte han først, om der ogsaa fandtes Hvidorm i Bygden, thi saa vilde han ikke have Noget med det Hele at gjøre, thi da heller ikke Lindormen kunde være langt borte. Bønderne forsikrede ham, at Hvidorm havde de aldrig seet i Underdal. Saa gik da den fremmede Mand ned til Stranden ved Fjorden, samlede en Mængde Ved og optændte deraf et stort Baal. Derpaa begyndte han at mane af alle Kræfter, og det varede ikke længe, førend der kom farende den ene Orm efter den anden i Tusindtal, og allesammen fløi de lige i Ilden og brændte op. Men tilsidst kom ogsaa Hvidormen reisende og kastede sig paa Baalet. Da raabte Manden: „Nu er Livet mit sprunget“. I <section end="En Ormemaner"/><noinclude> <references/></noinclude> 6wx7a3mwjx0xcgv2qb5lyhp1dly6010 104 72942 337332 336174 2026-09-28T20:24:14Z Kåre-Olav 25 ordner blokk 337332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|101}}</noinclude>det samme gik ogsaa et Stykke, saa stort som et Brændevinsanker ud af et Berg lige ovenfor Baalet og for med susende Fart gjennem Luften lige midt ud paa i Fjorden. Og ud af det Hul kom Lindormen flyvende. Manden hoppede i Søen, saa fort han kunde, men Lindormen satte efter, hentede ham igjen og lagde baade ham og sig selv paa Ilden. Saa brændte de op begge to. Siden den Tid har der aldrig været Orm at se eller mærke, hverken i Underdal eller i Nærøen eller i Opheimssogn paa Vossestrand. Ja, naar Folk i Underdal have prøvet paa at føre levende Orm med sig i Baad fra den anden Side af Fjorden, er Ormen altid død, strax Baaden kom midtfjords. Engang vilde en Mand undersøge Hullet, hvorfra Lindormen kom flyvende. Han slap ind en Hund, som ogsaa langt om længe kom ud igjen i Gjøstensurden, paa Voss, men haarløs over hele Kroppen, saa trangt havde det været inde i Berget. {{liten blokk/s}} Efter Vossingen 1872, No. 9. Saagodtsom ordlydende overensstemmende med en lignende Fortælling, som jeg selv har hørt i 1855 i Aaseral i Mandalen. Ogsaa i Vikør i Hardanger findes Sagn om en Jørgen Vinter, som skal have renset den saakaldte Botnegrænd for Orme og Padder, saa at Ingen mere ser disse Dyr indenfor en vis der løbende Grændsebæk. Han kunde, naar han saa en Hugorm, dræbe den blot ved at drage en Kreds omkring den med sin Stav. Denne Jørgen Vinter skal ogsaa have været den sidste Discipel i „Nedgangsskolen“ og skulde derfor egentlig tilhøre Fanden. Denne var ogsaa flere Gange efter ham, men det lykkedes Jørgen at redde sig for Gamle-Eriks Efterstræbelser. Engang kom denne til ham, just som han stod og klædte sig paa om Morgenen, og han maatte da love at følge med, saasnart han havde faaet Strømpebaand paa, men han lod sit Strømpebaand ligge og brugte aldrig den Ting mere i sine Dage. En anden Gang samlede Fanden alle sine Nedgangskarle og tvang dem til at klyve op<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 8c0ilgv9w2p59pj9gyorphrq12w5kzf 104 72943 337334 336169 2026-09-28T20:25:12Z Kåre-Olav 25 overskrift 337334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|102}} {{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="En Ormemaner"/>i en Skorstenspibe, den ene efter den anden i den Orden, som de havde siddet i Skolen, han vilde da have den sidste. Det var Jørgen, og da han var kommen halvveis i Piben, stak ogsaa Fanden Kloen ud efter ham. Da raabte han: Tag ikke mig, men den, som kommer efter! Fanden greb da efter Jørgen Vinters Skygge, og efter den Tid var han skyggeløs. (Bergens Tidende 1872, No. 21). At Fandens Disciple, eller de, der gik „i den sorte Skole i Wittenberg“, vare skyggeløse, er, som bekjendt, et udbredt Sagn. Sammenlign forøvrigt om „Hvidormen“ Afzelius, Svenska Folkets Sage-Häfder. D. 2, (Sthlm. 1840. 8) S. 172 fgg. {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="En Ormemaner"/> <section begin="Hemingens Skier"/>{{midtstilt|{{større|'''Hemingens Skier.'''}}}} I Vefsen Kirke i Nordland findes paa Døren anbragt en af de sædvanlige Jernringe. Den kaldes Ringen til Hemingens Ski. Engang gik Hemingen saa hurtig paa sine Skier, at hans Hund, som skulde følge ham, først kom frem tre Dage efter sin Herre. Derfor siger man endnu i Bygden om Folk, som ikke kunde holde Følge med sine Medreisende: „Du farer som Hemingens Hund. {{liten blokk|Meddelt af en Skolelærer fra Vefsen gjennem Prof. O. Rygh. Se forøvrigt om Hemings-Viserne o. s. v. Jørgen Moes Afhandling i Norsk Folke-Kalender for 1850. S. 74—88.}} {{---}} <section end="Hemingens Skier"/> <section begin="Fra Fantestien"/>{{midtstilt|{{større|'''Fra Fantestien.'''}}}} 1. Mellem sine Sagnhelte nævne vore Fanter en Mand ved Navn Rasmus Jynge. Hans Fader (eller <section end="Fra Fantestien"/><noinclude> <references/></noinclude> px8xmgykwbmt2dvnwx62extr6wi25bh 337391 337334 2026-09-28T20:53:14Z Kåre-Olav 25 rettelse: anf.tegn 337391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|102}} {{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="En Ormemaner"/>i en Skorstenspibe, den ene efter den anden i den Orden, som de havde siddet i Skolen, han vilde da have den sidste. Det var Jørgen, og da han var kommen halvveis i Piben, stak ogsaa Fanden Kloen ud efter ham. Da raabte han: Tag ikke mig, men den, som kommer efter! Fanden greb da efter Jørgen Vinters Skygge, og efter den Tid var han skyggeløs. (Bergens Tidende 1872, No. 21). At Fandens Disciple, eller de, der gik „i den sorte Skole i Wittenberg“, vare skyggeløse, er, som bekjendt, et udbredt Sagn. Sammenlign forøvrigt om „Hvidormen“ Afzelius, Svenska Folkets Sage-Häfder. D. 2, (Sthlm. 1840. 8) S. 172 fgg. {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="En Ormemaner"/> <section begin="Hemingens Skier"/>{{midtstilt|{{større|'''Hemingens Skier.'''}}}} I Vefsen Kirke i Nordland findes paa Døren anbragt en af de sædvanlige Jernringe. Den kaldes Ringen til Hemingens Ski. Engang gik Hemingen saa hurtig paa sine Skier, at hans Hund, som skulde følge ham, først kom frem tre Dage efter sin Herre. Derfor siger man endnu i Bygden om Folk, som ikke kunde holde Følge med sine Medreisende: „Du farer som Hemingens Hund.{{rettelse||“}} {{liten blokk|Meddelt af en Skolelærer fra Vefsen gjennem Prof. O. Rygh. Se forøvrigt om Hemings-Viserne o. s. v. Jørgen Moes Afhandling i Norsk Folke-Kalender for 1850. S. 74—88.}} {{---}} <section end="Hemingens Skier"/> <section begin="Fra Fantestien"/>{{midtstilt|{{større|'''Fra Fantestien.'''}}}} 1. Mellem sine Sagnhelte nævne vore Fanter en Mand ved Navn Rasmus Jynge. Hans Fader (eller <section end="Fra Fantestien"/><noinclude> <references/></noinclude> oh5elfjqs61ak1km7jiniha7hdbn8db 104 72945 337336 336171 2026-09-28T20:26:12Z Kåre-Olav 25 ppoem 337336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|104}}</noinclude>En af hans Sønner, Jens, skal ogsaa være bleven gift med en Præstedatter, og endnu for en halvhundrede Aar siden levede der i Helleland ved Egersund en Præst Reiner, som Vardals-Folket regnede sig i Slægt med, og som de stadig besøgte paa sine Vandringer. Præsten vedkjendte sig Slægtskabet og var hjelpsom mod sit ulykkelige Skyldfolk. Til samme Vardals-Folk hørte en Pige, som hed Pernille. Hun var meget smuk, og en Bondesøn, Knud Aakset fra Løvdal i Holme Præstegjeld i Mandalen forelskede sig i hende. Han var Tambur i Kongens Tjeneste og Odelsmand til Aakset Ødegaard, men gik ikke desto mindre fra Altsammen og blev et „Ukjure“ for at følge den deilige Pernille. Med hende fik han en Datter Gunvor Marie, men efter nogen Tids Forløb fik hans Slægtninger dog fat paa ham igjen, og han stod da offentlig Skrifte i Kirken, kom tilbage til sin Gaard og blev gift med en Pige af Bygden. Ogsaa med hende fik han en Datter, som hed Gunvor, og fra disse to Halvsøstre af samme Navn nedstamme to talrige Familier, en vandrende om paa Fantestien, og en anden spredt ad mellem Husmands- og Arbeidsklassen i flere Bygder og Byer paa Vestlandet. Det er nu vel en otteti eller niti Aar, siden Knud fantegik. Endnu synge Fanterne en Vise, som Knud skal have digtet om sin første Kjæreste Pernille, og et af Versene lyde saa: {{ppoem|style=font-size:83%| Jeg ønsker dig min Ven, Saa mange rolig’ Nætter. Som Lunden den bær Løv, Og Haslen den bær Neter. }} {{liten blokk/s}} Se Eilert Sundt, Anden Aarsberetning om Fantefolket, Chra. 1862. S. 15—16, 28—24. At Rasmus Jynge skulde<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> r32ay7ro8pl23dg8hmlro7ztdzhcsac 104 72946 337339 336173 2026-09-28T20:27:34Z Kåre-Olav 25 ppoem 337339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|105}} {{liten blokk/s}}</noinclude>have været med baade i Femaarskrigen (ɔ: Gyldenløvefeiden) og i Tiaarskrigen (ɔ: Krigen mod Carl den tolvte) er naturligvis en Utænkelighed. {{liten blokk/e}} 2. I Thelemarken og tillige mangesteds i Numedalen ved man almindelig at fortælle om en Stortyv og Rømningsmand Thov Johannessen Murekleiv. Hans Tid faldt ind i Slutningen af forrige og Begyndelsen af vort Aarhundrede. Oprindelig var han Soldat, men blev bragt paa Afveie af en Elskerinde „Tusta“ eller „Tuste“, udentvivl et Fantefruentimmer, og streifede nu om med hende i Thelemarkens Fjeldbygder, især i Hjertdal, Sillegjord, Fladdal og Hitterdal. Ofte forfulgt og stundom fængslet, vidste han dog altid at rømme ud igjen til sine Tilholdssteder i Fjeldene. Undertiden gav han sig ogsaa ud paa længere Vandringer, og skal have vanket om lige ind i Sverige. Sit ensomme og fortvivlede Liv og sin Kjærlighed til sin Tusta besang selv han paa sin Maade i Viser, af hvilke man endnu finder Stumper bevarede i Bygderne. F. Ex.: {{ppoem|start=open|end=stanza|style=font-size:83%| Mellem Fjeld og øde Dale, Mellem Bækkene store og smaa, Langsomme er alle Dage, Men længere Aar efter Aar. Det var nu saa ondt for min Tuste, Men nu er det værre for mig, Og gid, at den Vetren var Ende, Saa bjerge nok Thov’en sig. Saa nørte vi op lite Varme, Saavidt Folk saag, at det rauk, Men saa var det ikke fortidlig at sende<ref>sende: rømme.</ref>, Jeg totte, i hver Buske det skaut. }}<noinclude><references/></noinclude> 2rx36v9whzd1bxc8m4z6zkk7unbqdwk 104 72947 337343 336175 2026-09-28T20:29:21Z Kåre-Olav 25 overskrift 337343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|106}}</noinclude><section begin="Fra Fantestien"/>{{ppoem|start=stanza|end=close|style=font-size:83%| Der bor en skarve sille Lensmand i Heddal, som altid har været saa snil, Fangan dem slepper han lause Og Bygdan dem armer han ut. }} Med sine Forfølgere bestod Thor undertiden blodig Kamp, som han sang i en Vise: {{ppoem|style=font-size:83%| Da slog jeg ud af Kræfter, Til de alle sank i Blod. }} Men tilsidst fik hans Liv en brat Ende. Da han en mørk Aften sad og drak i et afsidesliggende Hus hos en af sine Hælere, trængte en Flok Bønder, som havde faaet Nys om, hvor han var, ind i Stuen, under Anførsel af en Hitterdøl, Ellef Trolddalen. Thor greb da sit sædvanlige Vaaben, Bladet af en Ljaa, fæstet til et langt Skaft og forsøgte at gjøre Modstand, men blev strax kastet ned paa Gulvet. Han gjorde nu Tegn til Overgivelse, men Ellef Trolddalen knuste alligevel hans Hoved med et Slag af sin Geværkolbe. {{liten blokk|Efter Fortælling dels af flere Numedøler og Thelebønder, dels af Sognepræst I. H. Bentzen i Øiestad.}} {{---}} <section end="Fra Fantestien"/> <section begin="Sagn om Bygders og Gaardes første Bebyggelse"/>{{midtstilt|{{stor|'''Sagn om Bygders og Gaardes første Bebyggelse.'''}}}} 1. Paa Aahjem i Vanelven paa Søndmør var der en Mand, som efterlod tre Sønner. Den ældste arvede da Gaarden, men de to yngste, Gaut og Alf, maatte søge andenstedshen før at rydde sig nye Bosteder. Gaut vandrede op til en Dal ved et stort Vand, som efter ham endnu heder Gautsdalsvandet, <section end="Sagn om Bygders og Gaardes første Bebyggelse"/><noinclude><references/></noinclude> gehyf818dfwfyfbmogfw1wobz017xng 104 72952 337344 336177 2026-09-28T20:30:00Z Kåre-Olav 25 overskrift 337344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|110}}</noinclude> <section begin="Sagn om Bygders og Gaardes første Bebyggelse"/>{{blank linje}} {{liten blokk|Efter et Manuscript af Bygdens forrige Kirkesanger Jon Grue, der døde sjette Juni 1833. Sognepræst Eilert Sundt, gjennem hvem Manuscriptet for ganske kort Tid siden indsendtes til Universitetsbibliotheket, kalder Johan Grue „en Typus for de gode gamle Kirkesangere.“ Hans Optegnelser indeholde forøvrigt Meddelelser om hans eget Liv samt en stor Del Smaadigte af ham.}} {{---}} <section end="Sagn om Bygders og Gaardes første Bebyggelse"/> <section begin="Hr. Peder Claussøn"/>{{midtstilt|{{større|'''Hr. Peder Claussøn.'''}}}} At denne mærkelige Mand er en blev en Sagnfigur i den Bygd, hvor hans Liv henrandt, skyldes ikke hans noksom bekjendte literære Fortjenester, thi om dem havde hans Menighed ingen Forestilling. Grunden til, at han endnu lever i Almuens Erindring er derimod den, at han aabenbart var en i flere Henseender usædvanlig Personlighed, kraftfuld og nidkjær, men tillige myndig og hidsig. Hovedtrækkene i hans Liv ere snart fortalte. Hans Fader, Hr. Claus Friis, var oprindelig Præst i Ekersund, og her fødtes Peder Claussøn 1545. Siden forflyttedes Faderen til Undal<ref>Ved Undersøgelse i det ret indholdsrige Præstearchiv i Undal har jeg fundet, at Hr. Peders Fader Claus Friis nævnes som Sognepræst der i et Diplom af 1557; i et andet Diplom af 1549 nævnes derimod Hr. Rasmus Olafssøn, der formodentlig har været Claus’s Formand.</ref>, hvor Peder, kun en og tyve Aar gammel, i 1566 blev hans Eftermand. Efter i otte og firti Aar at have været Sognepræst til Undal, Provst i Listers Provsti og en Tidlang tillige Kannik i Stavangers Domkapitel døde han 15 Octbr. 1614. Hans Reiser i Verden have neppe naaet <section end="Hr. Peder Claussøn"/><noinclude> <references/></noinclude> 96amzbfzq9lkhgawqhvtqz9rktxi5wl 104 72958 337346 336179 2026-09-28T20:31:04Z Kåre-Olav 25 ordner blokk 337346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|116}}</noinclude>{{blank linje}} {{liten blokk/s}} Hvad angaar Hr. Peders Sag ved Herredagen i Bergen, da er det vist nok, at han blev stevnet derhen i 1604 (se Fr. Brandts Afskrift af norske Herredagsdomme, benyttede af A. Faye i hans Meddelelser om Peder Claussøn i Skillingsmagazinet for 1858, ogsaa særskilt), men Akterne indeholde dog Intet om nogen skudt Fjeldmand. Derimod tiltalte Peder Grubbe ham for flere andre Forseelser, deriblandt for at have (for tyve Aar siden{{rettelse||)}} stukket en Lensmand, Thorkel Haugen, i Armen med en Kniv, hvoraf denne skulde være død. Præsten blev imidlertid frifunden for videre Tiltale. Med Hensyn til Peder Grubbe har Sagnet fuldkommen Ret, naar det tillægger ham Haardhed mod Almuen, han blev af denne Aarsag afsat fra sit Len 1605, Aaret efter den omtalte Herredag. Hvad endelig „Prindsen“ angaar, da er dette aabenbart en Opdigtelse. Nogen anden Prinds end Christian den fjerdes Søn af samme Navn kunde der ei tænkes paa, og denne fødtes Aaret 1601, altsaa et Aar førend Herredagen. Tilsidst skulle vi her meddele et Dokument, der endnu findes i Undals Præstearchiv, og indeholder et lidet Bidrag til Hr. Peders Levnetsbeskrivelse. Da det desuden er skrevet med hans egen Haand, er det tillige af Interesse, om man vil sammenligne hans egen Retskrivning med den, der efter hans Død anvendtes ved Trykningen af hans Skrifter. Jeg Peder Claussøn Sogneprest y Undall kiendis och giør alle vitterligt met dette mit opne Breff. Att efterdi Erlig mand, Olaff tiøstelsønn paa Roland er forligt met mig utii Lagmandens och andre gode folckis nærværelsse for den skade som hand giorde mig paa Miølhus denn 6 dag Juli utii forgangen Vinter och allt andet som os kand haffue wæret imellom indtill denne Dag, Daa losfuer ieg och tilsiiger Att ieg samme forliigelsse will ubrødelig hollde och att forne Olaff och alle hans Arffuinger skall wære quijt frij och klaffeløs for mig och alle mine Arffuinger och for fødde och ufødde for forbeneffnde Skade, liige som den aldrig wore skeedt, och aldrig paatalis. Utii liige maad skall och were forliigt och endelig afftalld for fødde och ufødde allt huis Tore paa Miølhus oc sorne Olaff imellem kom for samme Handels Skylld: Saa bekiender ieg ochsaa obenbar met dette mit Breff for alle ærlige folck, At ieg ingen Sag haffuer ey heller nogen tilltale till forne Olaff Roland eller nogen hans<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> rj2xgskelekwre9x4il219vqnnbzv77 104 72959 337348 336180 2026-09-28T20:32:25Z Kåre-Olav 25 overskrift 337348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|117}} {{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="Hr. Peder Claussøn"/>folck och Børnn Och ey heller ieg med andet met dennom End dett som ærligt och forsvarligt er vtij alle maade: Huorffor ieg och will holde forne Olaff for min Wenn och være hans Wenn igien och forfremme allt huis hannem och hands kand komme tillgode saa som ieg ochsaa hannem saa well som andre mit Sognefolck paa mit Embeds wegne plichtig er. Till huis witnesbyrd haffuer ieg vndertrøckt mit Signet Under dette mit Breff, som ieg met Egenn hand schreffuit haffver opaa walle denn 24 Martij Anno 1590. (Udenpaa: Rolands forliigelsse). {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Hr. Peder Claussøn"/> <section begin="Sagn om Hr. Peder Dass"/>{{midtstilt|{{større|'''Sagn om Hr. Peder Dass.'''}}}} Denne aandfulde Folkedigter, født paa Helgeland 1647 af en landflygtig skotsk Fader og siden lige til sin Død 1708 Præst i sin Fødeegn, lever og fortjener at leve i Nordlændingens Erindring som ingen anden Præsts, og hans Digte, fornemmelig „Trompeten“ er endnu denne Almues kjæreste Læsning. Som bekjendt hører han ogsaa til de Præster, hvem der tillægges magiske Evner, og flere Fortællinger er i Omløb om hans hemmelige Kundskaber og vidunderlige Luftreiser. En indfødt Nordlænding har fortalt mig de følgende Smaatræk. „Hr. Petter“, (som han stedse kaldes), drev paa Fiskeri og „Lofot-Brug“ saa ivrig som nogen af Nordlands Jægteskippere. En Høst, som han var i Forlegenhed for en Dreng, kom pludselig en fremmed Karl, som ingen kjendte, til ham og blev da strax sat i Arbeide ved Fiskeriet sammen med de andre Drenge. Da Juleaften kom, skulde Drengene hente sin „Dagsror“ (det vil sige de Procenter af {{bindestrek1|Fortje|Fortjenesten}} <section end="Sagn om Hr. Peder Dass"/><noinclude> <references/></noinclude> iknvz0nh9cq3poifsz7nse7um8xnc38 104 72960 337351 190267 2026-09-28T20:32:50Z Kåre-Olav 25 ordner bindestrek 337351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|118}}</noinclude>{{bindestrek2|nesten|Fortjenesten}} eller Udbyttet, som Drengene fik foruden sin faste Løn). De øvrige Drenge gik da ind til Præsten og fik, hvad de skulde have, men den fremmede Karl blev staaende ude alene. De andre sagde til ham: „Vil ikke Du ogsaa gaa ind til Far og saa Dagsror?“ „Aa“, sagde han, naar Svartkoste-Manden kommer, faar nok ogsaa jeg min Del“. I samme Øieblik kom Hr. Petter og kaldte paa ham, og han maatte følge med lige ind i Storstuen. Siden saa ingen den Fremmede mere, men Pigen, som gjorde rent, blev var, at midt paa Storstuegulvet var der tegnet en Kridtring, og saa skjønte man, at han var sat ned igjennem den, og forstod ogsaa med det samme, hvad det havde været for en Dreng. Ofte reiste Hr. Petter selv til Bergen paa en af sine mange Jagter, og stod da i Byen sammen med de andre Helgelændinger og handlede Fisk, ligesom de fra Morgen til Aften. Engang traf det sig, at Kongen var i Besøg i Bergen og en Løverdagskveld lagde Mærke til den Præst, som stod og strævede blandt Bønderne paa Bryggen. Kongen fik da Lyst til at sætte ham i Bet. Morgenen derefter, just som Kirkefolket samledes, sendte han Besaling til Hr. Petter, at han strax skulde præke i Domkirken. Da trak denne Kjolen paa, gik i Kirken og holdt en Præken, som Kongen endnu aldrig havde hørt Magen til. Men alligevel havde Kongen et Horn i Siden til Præsten, fordi denne havde greiet sig saa godt. Da nu Kongen en Tid efter gjorde en Reise helt nord til Finmarken, leverede han en af Fogderne et Brev til Hr. Petter, som dog ikke skulde leveres ham før sent om Julekvelden. I Brevet stod det skrevet, at Præsten skulde holde Fropræken i Kjøbenhavn om<noinclude> <references/></noinclude> jv4v1im7l9n94m37w4e08v6zhr9adnt 104 72963 337352 336182 2026-09-28T20:33:17Z Kåre-Olav 25 overskrift 337352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|121}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Torfæus.'''}}}} Gaarden Stangeland paa Karmøen var i Slutningen af syttende Aarhundrede og Begyndelsen af attende Aarhundrede beboet af en af de lærdeste Mænd, Norge nogensinde har eiet, Islændingen Thormod Torfessøn, eller som han paa Latin kaldtes, Torfæus. Han kom op til Norge 1664 som Kammererer, (Stiftamtskriver) over Stavanger Stift og giftede sig til Stangeland Gaard det følgende Aar. Fra 1682 var han kongelig norsk Historiograph, og har som saadan ved sit store Verk over Norges Historie i fire Foliobind mere end nogen Anden før ham bidraget til at gjøre vort Lands Fortid bekjendt i den lærde Verden. Efter flere Aars Sygelighed døde han paa Stangeland 1719 tre og otti Aar gammel. Erindringen om Torfæus er dog nu saagodtsom uddøet paa Karmøen. Dog bor der endnu en gammel Bonde paa Stangeland, som ved at fortælle, at hans Oldefader Mikkel, en fra Hardanger indvandret Mand, var Torfæus’s Tjener. Og medens Mikkel tjente paa Stangeland, kom Kongen til Landet og besøgte Torfæus paa hans Gaard. Endnu vises i Stangelandsvaagen Levninger af den Brygge, hvorpaa Kongen steg i Land og modtoges af Torfæus, der havde Mikkel staaende ved Bryggen med en opsadlet Hest til Kongens Brug. Veistykket fra Bryggen op til Gaarden var beklædt med Skarlagen. For henimod et Par Aar siden blev en Stuebygning nedreven paa Stangeland, som havde været Torfæus’s Tjenerstue. Man kan ogsaa endnu paavise den Tomt, hvor hans Hovedbygning har staaet, men<noinclude> <references/></noinclude> nal7hh6q212fk7qyet0uhbttni9k2jt 0 72964 337299 231942 2026-09-28T20:02:09Z Kåre-Olav 25 displayed_from 337299 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=1 to=6 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Norske Bygdesagn.djvu" from=143 to=143 /> {{PD-old}} [[Kategori:Sagn]] [[Kategori:Tekster fra 1872]] [[Kategori:J. W. Cappelens Forlag]] 2dn0srq5wq90to47kjpq7eyi66csf1h 104 72965 337354 336184 2026-09-28T20:33:59Z Kåre-Olav 25 strek 337354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|122}}</noinclude>synlige Levninger af dette findes ikke mere; kun findes af og til i Grunden Mursten af en særegen Art, der ser ud til at have været glasseret. Ligened for Hovedbygningens Tomt har man en liden Levning af hans Have, hvis fordums Udstrækning man tydelig kan see. Aarlig kommer der op smaa Spirer af Solbærtræer og Kirsebærtræer. I Avaldsnes berømte gamle Kirkes Kor findes Torfæus’s Gravsted ligefor Kordøren, og Klokkeren staar paa den, hver Gang han træder frem i Koret. Ligeledes findes endnu i Kirken to Armlysestager, skjænkede af Torfæus og hans Hustru. {{liten blokk/s}} Meddelt af Sognepræst Th. F. W. Barth i Avaldsnes. At Kongen (Frederik den fjerde) besøgte Torfæus er ganske rigtigt, (see f. Ex. Meddelelser fra Rigsarchivet B. 1). Forøvrigt er Hovedkilden til Torfæus’s i flere Henseender interessante Levnetshistorie at søge i hans endnu bevarede vidtløftige Brevbøger, (paa Univ. Bibl i Kjøbenhavn). Allerede J. Erichsen har benyttet disse til sin Biographi af Torfæus, (Minerva 1786—88), men ikke engang tilnærmelsesvis udtømt deres rige Indhold. I Avaldsnæs Præstearchiv skulle nu ingen Oplysninger findes om Torfæus. Paa vort Univ. Bibl. findes imidlertid nogle Notitser om ham, uddragne af Stedets ældre Kirkebøger af den lærde Biskop Spidberg under en Visitats 1760. Det heder her: „1665 blev jeg (Sognepræst Schøning) hentet til Stangeland, hvor jeg Manddagen efter {{antikva|Dominitam Invocavit}} trolovede Tormod Torvesen Kammerer med Anna Hans Dotter. Samme Aar {{antikva|Domin. VII p. Trinit.]]}} stod Tormod i Brøllup paa Stangeland i Kaabervigen. 1719 {{antikva|Dominica Esto mihi}} om Formiddagen blev Assessor Tormod Torvesen begravet.“ {{liten blokk/e}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 8d1umdz8c7yg2d65my8jca63qoe8t8h 104 72966 337355 336185 2026-09-28T20:34:21Z Kåre-Olav 25 overskrift 337355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|123}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Storeggens Opdager.'''}}}} I Harhams Prestegjeld paa Søndmøre ligger Langved, en Gaard, med en Mængde Kjæmpehauge, som findes samlede paa en Slette, trehundrede Skridt lang og henimod halvt saa bred, der skraaner ned fra et Fjeld. Haugene ere omtrent halvandet hundrede, og bestaa af en Hob sammenkastede Stene, som dækkes af Jord, Græs og Lyng. De fleste ligge i en Cirkel, ere ordnede i visse Rader og fordetmeste rundt om besatte med store Kampestene. Langved er ogsaa bekjendt ved en af sine Beboere i den historiske Tid, nemlig Thomas, som levede i Midten af det syttende Aarhundrede. Han var en flink Sømand og, hvad mere er, den første Opdager af det rige Havfiske paa Storeggen. Hermed gik det saaledes til. Engang roede Thomas ud for at fiske, men der kom en stærk Taage over ham, og han vidste snart ikke, hvor han var. Men kort efter mærkede han en Seiler lige ved sin Side, og styrede da sin Kurs efter denne. Efterat de havde feilet en god Stund, strøg det fremmede Fartøi sit Seil, og dets Mandskab begyndte at kaste sine Snører. Thomas gjorde nu ligesaa, og fornam snart, at her var saare rigt Fiske, men det fremmede Fartøi blev nu pludselig usynligt. Efter den Tid satte han jevnlig ud paa Havet til det samme Sted, som nu fik Navn af Storeggen, byggede sig en stor Skude paa en tre, fire Læster og havde Salt med sig for at salte Fangsten paa Stedet. Andre fandt dog sin Regning ved at reise ud med smaa Baade, hvormed de kom lettere frem og tilbage. Thomas var en rig Mand, og eiede meget<noinclude> <references/></noinclude> 6j6fovujldalyyzcf4rljzl8vzhz1x8 104 72967 337357 336186 2026-09-28T20:35:11Z Kåre-Olav 25 overskrift 337357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|124}}</noinclude><section begin="Storeggens Opdager"/>Jordegods, og han og en anden Storbonde i Egnen, Rasmus Møkleby, gjaldt som Høvdinger blandt Bønderne. {{liten blokk|Efter Hans Strøms Optegnelser paa vort Universitets-Bibliothek. Thomas Langved forekommer i et Dokument af 1652, og var altsaa en Samtidig af Handelsmanden Claus Nilssøn paa Sliningen i Borgund, der først indførte Torskegarn, og derved erhvervede sig en saa stor Fortjeneste. Efter et andet Sagn skal en Mand paa Fjærtoft være Storeg-Fiskeriets Opfinder.}} {{---}} <section end="Storeggens Opdager"/> <section begin="„Tordenskjolds Søster“"/>{{midtstilt|{{større|'''„Tordenskjolds Søster.“'''}}}} Det fortælles, at en Broder af Tordenskjold, Anders Wessel, som blev Præst til Aafjorden i Throndhjems Stift, havde i sit Huus en ugift Søster, og at han lod hende blive Omgangsskole-Lærerinde i Bygden. Hendes Navn skal have været Beret og hun skal tilsidst være bleven gift til Gaarden Breivold i Aafjorden, hvor der endnu skal findes Efterkommere af hende. En Søn af Beret skal efter Morbroderen Tordenskjold (ved Førstebogstavs-Opkaldelse) være bleven døbt Theodorus, og denne Theodorus’s Datter endnu leve i en høi Alder. {{liten blokk/s}} Dette Sagn medfører ikke Sandhed, men optages dog her af den Grund, at det har været meddelt i den norske Folkeskole (1871 No. 23) og derfra er gaaet over i en stor Del Blade, hvorfor dets Urigtighed bør oplyses. Af Tordenskjolds sex Søstre hedte ingen Beret, og ligesaalidt blev nogen af dem gift i Bondestanden. (Se den i B. Moes Tidsskr. for den Norske Personalhistorie, 1ste Række meddelte Stamtavle over Familien <section end="„Tordenskjolds Søster“"/><noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> lhocpn30sfd2qgx65tt333xsinnlrz1 104 72968 337359 336187 2026-09-28T20:35:56Z Kåre-Olav 25 overskrift 337359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|125}} {{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="„Tordenskjolds Søster“"/>Wessel). Heller ikke var den Anders Bredal Wessel, som mellem Aarene 1751—1770 var Sognepræst til Aafjorden (se Erlandsens biographiske Efterretninger om Geistligheden i Throndhjems Stift, S. 212) en Broder af Tordenskjold, men derimod hans Brodersøn, og end ikke han findes at have havt nogen Søster, paa hvem den fortalte Historie synes at kunne passe. Her maa altsaa i det Mindste være en Misforstaaelse tilstede. {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="„Tordenskjolds Søster“"/> <section begin="Gamle Bygdeskikke"/>{{midtstilt|{{større|'''Gamle Bygdeskikke.'''}}}} 1. I første Samling af mine Bygdesagn har jeg meddelt Noget om den gamle Skik, at Nygifte pleiede kort efter sit Bryllup at vandre om i Bygden for som „Bustemand og Bustekone“ at samle Gaver og Bidrag til sin Husholdning. Herom har jeg senere stødt paa flere ældre Optegnelser, som fortjene at kjendes. I en utrykt Beskrivelse af Jedderens Provsti fra Slutningen af forrige Aarhundrede heder det saaledes: „Iblandt dette Steds ældgamle Skikke kan vel ogsaa regnes det saakaldte Buste. Samme sker her paa følgende Maade. Ikke saa snart er en Mandsperson trolovet og skal sætte Bo, førend han forsyner sig med en Hest, en ny og stor tom Sæk og et Snustobaks-Horn og saaledes begynder at reise om fra den ene Gaard til den anden og det ikke alene i sit eget, men vel og flere Sogne, hvor Venner eller Bekjendte haves. Hvor han kommer frem, præsenterer han sit Snushorn og beder om Hjelp til Bustemanden, og endskjønt han egentlig hermed mener Korn til at tilsaa sin Jord, modtager han ogsaa hvad Andet man ved denne Leilighed vil give ham, hvilket udentvivl <section end="Gamle Bygdeskikke"/><noinclude> <references/></noinclude> 7wpistt7uy3shc6spvxat747ovyoq1g 104 72975 337361 336192 2026-09-28T20:36:48Z Kåre-Olav 25 ordner bindestrek 337361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|131}}</noinclude>for omtrent hundrede Aar siden, en Vaar pløie op et Stykke Mark til Ager. I den ene Kant af Jordstykket stod en Eg, som var Vettetræ. Ikke destomindre huggede Manden Egen om, men da den faldt, hørte han en Røst som raabte: „Dette skal hevnes i tredie Led.“ Paa Klingevolden paa Gaarden Kortvedt i samme Bygd skal have staaet to Birketræer, for hvilke Manden lod slaa Kjernemelk ud om Lørdagen, og som han slog Humlen omkring, naar Juleøllet var brygget. {{liten blokk|Meddelelse af S. Th. Storaker (sammenl. Kristianssands Stiftsavis 1872. No. 123 og 128.) Se ogsaa S. Hansens Archiv 2, 360. Selv har jeg ogsaa i min Barndom hørt forskjellige lignende Sagn i Kvinesdal og Fjottland.}} 4. Som bekjendt benævntes i Kalmarunionens Dage og den nærmest efter denne følgende Tid en af de fornemste Embedsmænd Fodermarsk. Ved Hoffet var Fodermarsken den, der fungerede som Overstaldmester, anordnede Kongens Reiser og varetog Politivæsenet i Kongens Gaard, og paa Rigets Slotte og Fæstninger var han som oftest den øverste Mand næstefter selve Lensherren eller Befalingsmanden. Mærkelig nok, har den samme Benævnelse holdt sig i vore Bygder lige ned til henimod vor Tid. Endnu veed saaledes Almuen i Næs, Hurdalen og flere andre Bygder paa Romerike at fortælle om Fogdernes (maaske ogsaa Sorenskrivernes) Fodermarsker. Fogderne havde nemlig, uvist med hvilken Hjemmel, (maaske som en Levning af den Kongen tilkommende Foring) den Skik at sende sine Heste om i Bygderne for at føres og fedes i den Tid af Aaret, hvori de selv ikke havde Brug for dem. De fordeltes i visse Dage paa de forskjellige Gaarde, for længere Tid paa en Fuldgaard, for kortere paa en {{bindestrek1|Halv|Halvgaard}}<noinclude> <references/></noinclude> 8b0n3vkf2f190lzxf8rtdzqn4py3ats 104 72976 337362 336193 2026-09-28T20:37:28Z Kåre-Olav 25 overskrift 337362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|132}}</noinclude><section begin="Gamle Bygdeskikke"/>{{bindestrek2|gaard|Halvgaard}}. Den Huusmand eller Tjener, som fulgte Hestene, benævntes Fodermarsk. Det samme Navn tillagdes ogsaa de Tjenere, som fra Gaarden Buskerud paa Modum fulgte Eierens Heste om i Krydsherred og Hallingdal, hvor denne havde Ret til at lade sine Heste fodres uden Betaling af Almuen. {{liten blokk|Mundtlig Fortælling. Sammenl. Allen, de tre Nordiske Rigers Historie, S. 2, S. 284—235 og Krafts Beskrivelse over Norge 2 Udg. 2, 175.}} {{---}} <section end="Gamle Bygdeskikke"/> <section begin="Ramus-Sletten"/>{{midtstilt|{{større|'''Ramus-Sletten.'''}}}} I Nærheden af den store Gaard Dvergsten i Gran paa Hadeland ligger ganske tæt ved den gamle Bergensvei en liden Slette, som er opkaldt efter Løitnant Ole Ramus, en Søn af den lærde Præst paa Norderhov og den bekjendte Anna Kolbjørnsdatter. Den unge Ramus havde nemlig overnattet sammen med en anden Løitnant paa Skydsskiftet Overdal og der drukket saa tæt, at hans Kammerat havde ondt ved at holde Styr paa ham. Da de om Morgenen vare stegne til Hest og skulde drage afsted, blev Ramus snart saa rasende at han drog blank og vilde slaas med sin Kammerat. Med de Ord: „Jeg har sparet dig længe, men nu skal du til,“ hug han løs paa sin Ledsager, men da greb denne sin Pistol, fyrede løs og rammede Ole Ramus midt i Brystet, saa han faldt død omkuld. En gammel Kone, som just stod hos og skar Korn, raabte til Løitnanten: „Nu faar du nok skynde dig afsted“ men denne svarede: „Nei, men du skal være mit Vidne, hvorledes det er gaaet til.“ Dermed drog han til Øvrigheden, meldte Sagen og slap fri for Straf. <section end="Ramus-Sletten"/><noinclude><references/></noinclude> bx4kk240csk66attbakjuedmfbxccqq 104 72977 337364 336194 2026-09-28T20:38:03Z Kåre-Olav 25 overskrift 337364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|133}}</noinclude><section begin="Ramus-Sletten"/>{{blank linje}} {{liten blokk|Fortalt mig af Pastor A. C. Bang, forhen Capellan i Gran. Sagnet er, saaledes som det her er meddelt, mere overensstemmende med Sandheden end Fayes Fortælling (Norske Folkesagn, 2 Udg. S. 202—203). Drabsmandens Navn var Bruse, han boede paa Gaarden Solberg ved Tyristranden og blev 1737 begraven ved Bønsnes Lovekirke i Hole. Den unge Ramus var Kornet, maaske tillige Student. Daniel Ramus, Faderens Eftermand som Sognepræst til Norderhov, søgte siden om Fritagelse for at betjene Broderens Banemand ved Alterens Sakramente.}} {{---}} <section end="Ramus-Sletten"/> <section begin="Stor Ulykke paa Søen"/>{{midtstilt|{{større|'''Stor Ulykke paa Søen.'''}}}} I over halvtredie hundrede Aar har Bergens Domkirke ved Høststevnens (eller som det før hed St. Olafs Stevnes) Tid udredet sex Tønder Meel til de Fattige i Øxnæs og Hadsel i Vesteraalen. En Kvinde Ingeborg Mikkelsdatter, som benævnes „Hustru“ og altsaa har været af fornemmere Stand, havde nemlig i sin Tid skjenket trehundrede Rigsdaler i denne Hensigt, og Pengene vare gaaede ind i Domkirkens Kasse. Dokumentet derom (af 1621) er oprettet efter, maaske længe efter Giverindens Død. Sagnet i Vesteraalen veed endnu at fortælle om Anledningen til denne fromme Gave. Der skal i gamle Dage have gaaet et meget rigt Torskefiskeri for sig ved Langenæs Vær i Øxnæs, og den nu øde Kyst deromkring var derfor dengang tæt bebygget; endnu vises Spor til Grundmurene af hundrede gamle Husebygninger. Men engang vare alle Beboerne ude at fiske paa Bankerne flere Mile ude i Havet. Da opkom der en Orkan, og alle Baade maatte søge hjem. Efterhaanden samlede Folkene fra de mindre Baade sig paa de større, <section end="Stor Ulykke paa Søen"/><noinclude> <references/></noinclude> mmt219hrfdkvo2mlkywnka8f2zolji8 104 72978 337366 336195 2026-09-28T20:38:27Z Kåre-Olav 25 strek 337366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|134}}</noinclude>for at samle sine Kræfter ved Roningen. Trods den frygtelige Sø lykkedes det Fiskerne at kjæmpe sig saa langt frem, at de troede sig frelste, men da sprang Tollerne paa den første Baad, denne kastedes tilbage og drev paatvers ligeimod de bagerste Baade, og inden kort Tid gik de alle under. „Efter den Dag var der hundrede Enker paa Langenæs.“ Torskefisket skal efter den Tid være taget mærkeligt af, og hele Befolkningen forarmedes. Til en liden Hjelp skjenkedes da de tre hundrede Rigsdaler. {{liten blokk|Fortalt mig af Stipendiat A. Boeck. Sammenl. Norske Stiftelser ved St. Nicolaysen 1, S. 49—50 og 3, S. 827. En lignende, vistnok endnu større Ulykke, der gik for sig paa Foldenfjorden i Namdalen 1625, og hvor over tohundrede Mennesker døde, blev besungen af den lærde Præst til Nærum, Mag Michel Mogensen i et langt Digt {{antikva|Threnologia Numdalensis}} (dansk med latinsk Commentar). Kbh. 1627.}} {{===}}<noinclude> <references/></noinclude> 9frriqml3t3bc2tf3meqqhjkis2sgmu 104 72979 337295 336196 2026-09-28T20:00:38Z Kåre-Olav 25 liten 337295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''{{sperret|Tillæg}}.'''}}}} {{--}} {{liten blokk/s}} S. 5. Sagnet, om at der har været holdt Thing paa Isen af et Vand i Hallingdal, tør ansees for en Erindring om en i sin Tid baade i Norge og Sverige udbredt Skik. Den berømte svenske Forfatter Olaus Magnus har nemlig i sin {{antikva|Hist. gent. Septentr.}} et helt Capitel {{antikva|de nundinis glacialibus}} eller Markeder paa Isen, hvor særlig Markederne paa Mælaren ved Strengnes samt i Oviken i Jemteland omhandles. S. 54—55. Med Sagnet om „Krigen 1658“ kan jevnføres følgende Notitser, som ere mig meddelte af Y. Nielsen. Ved en Befaring af Grændserne mellem Orkedalen og Østerdalen i 1704 oplyste en af de tilstedeværende gamle Mænd, Anders Skamfred, „at hans Værfader var Lagrettesmand paa den Markegang, som skede, da de Svenske havde Throndlagens Len inde, og da blev gjort en Ild ved Holtevadet, hvilket Sted han derefter anviste.“ Ved Befaringen 1704 blev ligeledes tændt Ild ved alle Steder, som skulde være Grændsemærker. — Hvad angaar de til svensk Krigstjeneste udskrevne Thrøndere o. s. v. haves nogle Efterretninger fra det svenske Rigsarchiv. Udskrivningen begyndte 19de Juli 1658; Stjørdalen var det eneste Sted, hvor Bønderne gjorde Modstand. I September 1658 vare i Hudikswall 800 Norske indkvarterede paa en Ø, for at de ei skulde rømme; endel af dem rømte ogsaa virkelig fra Sundswall. Ved Kongebrev af 23de Juni var det bestemt, at disse udskrevne Norske skulde sendes til Lifland, og Officererne fik senere ud paa Aaret Ordre til at gaa til Garnisonen i Reval. {{liten blokk/e}} {{===}}<noinclude> <references/></noinclude> hbap3h1pqfzbvlx9b92ahjmxopdy672 2 96869 337510 335017 2026-09-28T22:25:17Z Øystein Tvede 3938 337510 wikitext text/x-wiki <poem> '''Bøker på Wikikilden:''' {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Ambrose Bierce: ::''[[Giftslangen]]'' Asta Graah Bolander ::''[[Rænessancens Florens]]'' Jules Barbey d'Aurevilly: ::[[Don Juans skjønneste Kjærlighed]] Alf B. Bryn: ::''[[Peter van Heeren tar skeen i den anden haand]]'' ::''[[Peter van Heeren har faat blod paa tand]]'' ::''[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind]]'' Olaf Bull: ::''[[Mordet paa Bygdø]]'' ::''[[Oinos og Eros]]'' ::''[[De hundrede aar]]'' ::''[[Ignis ardens]]'' Theodor Caspari: ::''[[Polemiske Sonetter]]'' Paul Claudel: ::''[[Besøk i helvede]]'' Joseph Conrad: ::''[[Taifun]]'' Benjamin Constant: ::''[[Adolphe]]'' René Desvartes: ::''[[Betragtninger over filosofiens grundlag]]'' Arthur Conan Doyle: ::''[[Av dr. Watsons optegnelser]]'' ::''[[Hunden fra Baskerville]]'' ::''[[Den forsvundne verden]]'' Charles Dickens: ::''[[En julesang]]'' ::''[[Bleak House – Ødegården 1]]'' ::''[[Bleak House – Ødegården 2]]'' Dostojevskij: ::''[[Krotkaja]]'' Arne Dybfest: ::''[[To noveller]]'' Sven Elvestad: ::''[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]]'' ::''[[Angsten]]'' ::''[[Himmel og hav]]'' ::''[[Aar og dag]] ::''[[Tindebestigerklubben]]'' (under arbeid) Evripides: ::''[[Bakkantinderne]]'' ::''[[Medea]]'' Flaubert: ::''[[Fru Bovary]]'' Frich: ::''[[Halvkunstnere]]'' ::''[[Jakob Harvis, spilleren]]'' ::''[[Journalisten og filmstjernen]]'' Anatole France: ::''[[Min vens bok]]'' ::''[[Statholderen i Judæa og andre noveller]]'' ::''[[Sylvestre Bonnards forbrydelse]]'' ::''[[Thaïs]]'' ::''[[Vertshuset Dronning Gåsefot]]'' André Gide: ::''[[Den forlorne sønns hjemkomst]]'' Goethe: ::''[[Hermann og Dorothea]]'' Gogol: ::''[[En mainat]]'' ::''[[Kopisten]]'' Irma Gram: ::''[[Litt om skikk og bruk før og nu]]'' Hamsun: ::''[[Den Gaadefulde]]'' ::''[[Et gjensyn]]'' ::''[[Sult]]'' ::''[[Mysterier]]'' ::''[[Pan]]'' ::''[[Siesta]]'' ::''[[Victoria]]'' ::''[[Det vilde kor]]'' ::''[[Markens Grøde]]'' Maurits Hansen: ::[[Novellen. En Novelle]] ::''[[Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger]]'' Homer: ::''[[Odysseen]]'' ::''[[Odysseen illustrert]]'' ::''[[Iliaden]]'' Victor Hugo: ::''[[En dødsdømts siste dag 18..]]'' ::''[[De elendige]]'' Ragnhild Jølsen: ::''[[Ve's Mor]]'' ::''[[Rikka Gan]]'' ::''[[Efterlatte arbeider]]'' Kafka: ::[[Mordet]] Kaptein Seattle: ::''[[Lystyachtens hemmelighet]]'' Alexander L. Kielland: ::''[[Arbeidsfolk]]'' ::''[[Mennesker og Dyr]]'' Nils Kjær: ::''[[Essays. Fremmede Forfattere]]'' ::''[[Bøger og Billeder]]'' ::''[[Smaa Epistler]]'' ::[[Nils Kjær Samlede skrifter/5|Bind 5. Epistler og noveller]] Vilhelm Krag: ::''[[Nye Digte]]'' ::''[[Nat. Digte i prosa]]'' Lagerlöf: ::''[[Hr. Arnes Penge]]'' Erik Lie: ::''[[Erindringer fra et dikterhjem]] Jonas Lie: ::''[[Digte (Lie|Digte]]'') ::''[[Den Fremsynte]]'' Niccolò Machiavelli ::''[[Fyrsten]]'' Thomas Mann: ::''[[Hans kongelige høyhet]]'' Maupassant: ::[[Horla]] ::''[[Madame Telliers hus]]'' Max Mauser: ::''[[Dødsdiamanten]]'' Prosper Merimee ::''[[Don Juan de Maraña]]'' Molière: ::Hr. Jourdains adelsgriller (under arbeid) Monsen: ::''[[Throndhjems Mysterier]]'' Anders Munch: ::''[[Ephemerer]]'' Rudolf Muus: ::''[[Ole Høilands Penge]]'' ::''[[Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde]]'' ::''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'' ::''[[Kongesønnen fra Færøerne]]'' ::''[[Stjerneskud paa Ekeberg]]'' Regine Normann: ::''[[Berit Ursin]]'' Carl Nærup: ::''[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]]'' John Paulsen: ::''[[Samliv med Ibsen]]'' Rocambole Pedersen: ::''[[Den forsvundne pølsemaker]]'' Platon: ::''[[Gjestebodet]]'' Edgar Allan Poe ::''[[Den røde døds maske og andre fortellinger]]'' Kristofer Randers: ::''[[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar]]'' Rainer Marie Rilke: ::''[[Brever til en ung dikter]]'' Roggen: ::''[[Bergens Mysterier]]'' Amalie Skram: ::''[[Professor Hieronimus]]'' ::''[[På Sct. Jørgen]]'' Christian Sparre: ::''[[Karl Monks oplevelser]]'' ::''[[Gamle Friks diamant]]'' (under arbeid) ::''[[Det hemmelighetsfulle skib]] (under arbeid) Robert Louis Stevenson: ::''[[Skatten paa Sjørøverøen]]'' ::''[[Løyndomen. Den forunderlege soga om dr. Jekyll og mr. Hyde]]'' Clara Tschudi: ::''[[Goethes moder]]'' ::''[[Ludwig den anden. Konge af Bayern]]'' Ivan Turgenev: ::''[[Den første Kjærlighet]]'' Sigrid Undset: ::''[[Ungdom. Digte]]'' ::''[[Steen Steensen Blicher]]'' John Utheim ::''[[Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne]]'' Paul Valéry: ::''[[Omkring Degas]]'' Auguste de Villiers de l'Isle-Adam: ::[[Skafottets Hemmelighed]] Voltaire: ::''[[Candide]]'' Wergeland: ::''[[Samlede skrifter (1918–1940)|Samlede skrifter]]'' Winsnes: ::''[[Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen]]'' Hans Aanrud: ::''[[Storkarer]]'' Zweig: ::''[[Amok]]'' Zwilgmeyer: ::''[[Vi børn]]'' ::''[[Karsten og jeg]]'' Dansk Wikisource: ::''[http://da.wikisource.org/wiki/Døden_i_Venedig Døden i Venedig]'' ::''[http://da.wikisource.org/wiki/Kong_Salomon_og_Jørgen_Hattemager Kong Salomon og Jørgen Hattemager]'' ::''[http://da.wikisource.org/wiki/Under_Aaget Under Aaget]'' {{asterisme}} '''Utgaver på Det norske språk- og litteraturselskap:''' ''[https://www.bokselskap.no/boker/familienpehrsen/forord Familien Pehrsen]'' {{asterisme}} '''Bøker på bokselskap.no:''' ''[https://www.bokselskap.no/boker/denfransketragedie/tittelside Den franske tragedie]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/familienpehrsen/tittelside Familien Pehrsen]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/livetstriumf/tittelside Livets triumf]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/angsten/tittelside Angsten]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/defortapteshus/tittelside De fortaptes hus]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/bogerogbilleder/tittelside Bøger og Billeder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/fremmedeforfattere/tittelside Fremmede Forfattere]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/smaaepistler/tittelside Smaa Epistler]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dikterhjem/tittelside Erindringer fra et dikterhjem]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/throndhjemsmysterier/tittelside Throndhjems Mysterier]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/kristianiaoriginaler/tittelside Gamle Kristiania-originaler]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/kristianiaminder/tittelside Gamle Kristiania-minder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/forstadsscener/tittelside Kristiania forstadsscener og deres skuespillere]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dikterliv/tittelside Dikterliv i gamle Kristiania]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/polsemaker/tittelside Den forsvundne pølsemaker]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/karlmonk/tittelside Karl Monks oplevelser]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/gamlefriksdiamant/tittelside Gamle Friks diamant]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dethemmelighedsfuldeskib/tittelside Det hemmelighedsfulde skib]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/goethesmoder/tittelside Goethes moder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/ludwigbayern1/tittelside Ludwig den anden – konge af Bayern]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/ludwigbayern2/tittelside Ludwig den andens sidste dage]'' </poem> 78nn51bp8g5j9u58o1js6e918gxmbsg 337511 337510 2026-09-28T22:26:01Z Øystein Tvede 3938 337511 wikitext text/x-wiki <poem> '''Bøker på Wikikilden:''' {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Ambrose Bierce: ::''[[Giftslangen]]'' Asta Graah Bolander ::''[[Rænessancens Florens]]'' Jules Barbey d'Aurevilly: ::[[Don Juans skjønneste Kjærlighed]] Alf B. Bryn: ::''[[Peter van Heeren tar skeen i den anden haand]]'' ::''[[Peter van Heeren har faat blod paa tand]]'' ::''[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind]]'' Olaf Bull: ::''[[Mordet paa Bygdø]]'' ::''[[Oinos og Eros]]'' ::''[[De hundrede aar]]'' ::''[[Ignis ardens]]'' Theodor Caspari: ::''[[Polemiske Sonetter]]'' Paul Claudel: ::''[[Besøk i helvede]]'' Joseph Conrad: ::''[[Taifun]]'' Benjamin Constant: ::''[[Adolphe]]'' René Desvartes: ::''[[Betragtninger over filosofiens grundlag]]'' Arthur Conan Doyle: ::''[[Av dr. Watsons optegnelser]]'' ::''[[Hunden fra Baskerville]]'' ::''[[Den forsvundne verden]]'' Charles Dickens: ::''[[En julesang]]'' ::''[[Bleak House – Ødegården 1]]'' ::''[[Bleak House – Ødegården 2]]'' Dostojevskij: ::''[[Krotkaja]]'' Arne Dybfest: ::''[[To noveller]]'' Sven Elvestad: ::''[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]]'' ::''[[Angsten]]'' ::''[[Himmel og hav]]'' ::''[[Aar og dag]] ::''[[Tindebestigerklubben]]'' (under arbeid) Evripides: ::''[[Bakkantinderne]]'' ::''[[Medea]]'' Flaubert: ::''[[Fru Bovary]]'' Frich: ::''[[Halvkunstnere]]'' ::''[[Jakob Harvis, spilleren]]'' ::''[[Journalisten og filmstjernen]]'' Anatole France: ::''[[Min vens bok]]'' ::''[[Statholderen i Judæa og andre noveller]]'' ::''[[Sylvestre Bonnards forbrydelse]]'' ::''[[Thaïs]]'' ::''[[Vertshuset Dronning Gåsefot]]'' André Gide: ::''[[Den forlorne sønns hjemkomst]]'' Goethe: ::''[[Hermann og Dorothea]]'' Gogol: ::''[[En mainat]]'' ::''[[Kopisten]]'' Irma Gram: ::''[[Litt om skikk og bruk før og nu]]'' Hamsun: ::''[[Den Gaadefulde]]'' ::''[[Et gjensyn]]'' ::''[[Sult]]'' ::''[[Mysterier]]'' ::''[[Pan]]'' ::''[[Siesta]]'' ::''[[Victoria]]'' ::''[[Det vilde kor]]'' ::''[[Markens Grøde]]'' Maurits Hansen: ::[[Novellen. En Novelle]] ::''[[Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger]]'' Homer: ::''[[Odysseen]]'' ::''[[Odysseen illustrert]]'' ::''[[Iliaden]]'' Victor Hugo: ::''[[En dødsdømts siste dag 18..]]'' ::''[[De elendige]]'' Ragnhild Jølsen: ::''[[Ve's Mor]]'' ::''[[Rikka Gan]]'' ::''[[Efterlatte arbeider]]'' Kafka: ::[[Mordet]] Kaptein Seattle: ::''[[Lystyachtens hemmelighet]]'' Alexander L. Kielland: ::''[[Arbeidsfolk]]'' ::''[[Mennesker og Dyr]]'' Nils Kjær: ::''[[Essays. Fremmede Forfattere]]'' ::''[[Bøger og Billeder]]'' ::''[[Smaa Epistler]]'' ::[[Nils Kjær Samlede skrifter/5|Bind 5. Epistler og noveller]] Vilhelm Krag: ::''[[Nye Digte]]'' ::''[[Nat. Digte i prosa]]'' Lagerlöf: ::''[[Hr. Arnes Penge]]'' Erik Lie: ::''[[Erindringer fra et dikterhjem]] Jonas Lie: ::''[[Digte (Lie)|Digte]]'' ::''[[Den Fremsynte]]'' Niccolò Machiavelli ::''[[Fyrsten]]'' Thomas Mann: ::''[[Hans kongelige høyhet]]'' Maupassant: ::[[Horla]] ::''[[Madame Telliers hus]]'' Max Mauser: ::''[[Dødsdiamanten]]'' Prosper Merimee ::''[[Don Juan de Maraña]]'' Molière: ::Hr. Jourdains adelsgriller (under arbeid) Monsen: ::''[[Throndhjems Mysterier]]'' Anders Munch: ::''[[Ephemerer]]'' Rudolf Muus: ::''[[Ole Høilands Penge]]'' ::''[[Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde]]'' ::''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'' ::''[[Kongesønnen fra Færøerne]]'' ::''[[Stjerneskud paa Ekeberg]]'' Regine Normann: ::''[[Berit Ursin]]'' Carl Nærup: ::''[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]]'' John Paulsen: ::''[[Samliv med Ibsen]]'' Rocambole Pedersen: ::''[[Den forsvundne pølsemaker]]'' Platon: ::''[[Gjestebodet]]'' Edgar Allan Poe ::''[[Den røde døds maske og andre fortellinger]]'' Kristofer Randers: ::''[[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar]]'' Rainer Marie Rilke: ::''[[Brever til en ung dikter]]'' Roggen: ::''[[Bergens Mysterier]]'' Amalie Skram: ::''[[Professor Hieronimus]]'' ::''[[På Sct. Jørgen]]'' Christian Sparre: ::''[[Karl Monks oplevelser]]'' ::''[[Gamle Friks diamant]]'' (under arbeid) ::''[[Det hemmelighetsfulle skib]] (under arbeid) Robert Louis Stevenson: ::''[[Skatten paa Sjørøverøen]]'' ::''[[Løyndomen. Den forunderlege soga om dr. Jekyll og mr. Hyde]]'' Clara Tschudi: ::''[[Goethes moder]]'' ::''[[Ludwig den anden. Konge af Bayern]]'' Ivan Turgenev: ::''[[Den første Kjærlighet]]'' Sigrid Undset: ::''[[Ungdom. Digte]]'' ::''[[Steen Steensen Blicher]]'' John Utheim ::''[[Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne]]'' Paul Valéry: ::''[[Omkring Degas]]'' Auguste de Villiers de l'Isle-Adam: ::[[Skafottets Hemmelighed]] Voltaire: ::''[[Candide]]'' Wergeland: ::''[[Samlede skrifter (1918–1940)|Samlede skrifter]]'' Winsnes: ::''[[Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen]]'' Hans Aanrud: ::''[[Storkarer]]'' Zweig: ::''[[Amok]]'' Zwilgmeyer: ::''[[Vi børn]]'' ::''[[Karsten og jeg]]'' Dansk Wikisource: ::''[http://da.wikisource.org/wiki/Døden_i_Venedig Døden i Venedig]'' ::''[http://da.wikisource.org/wiki/Kong_Salomon_og_Jørgen_Hattemager Kong Salomon og Jørgen Hattemager]'' ::''[http://da.wikisource.org/wiki/Under_Aaget Under Aaget]'' {{asterisme}} '''Utgaver på Det norske språk- og litteraturselskap:''' ''[https://www.bokselskap.no/boker/familienpehrsen/forord Familien Pehrsen]'' {{asterisme}} '''Bøker på bokselskap.no:''' ''[https://www.bokselskap.no/boker/denfransketragedie/tittelside Den franske tragedie]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/familienpehrsen/tittelside Familien Pehrsen]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/livetstriumf/tittelside Livets triumf]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/angsten/tittelside Angsten]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/defortapteshus/tittelside De fortaptes hus]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/bogerogbilleder/tittelside Bøger og Billeder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/fremmedeforfattere/tittelside Fremmede Forfattere]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/smaaepistler/tittelside Smaa Epistler]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dikterhjem/tittelside Erindringer fra et dikterhjem]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/throndhjemsmysterier/tittelside Throndhjems Mysterier]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/kristianiaoriginaler/tittelside Gamle Kristiania-originaler]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/kristianiaminder/tittelside Gamle Kristiania-minder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/forstadsscener/tittelside Kristiania forstadsscener og deres skuespillere]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dikterliv/tittelside Dikterliv i gamle Kristiania]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/polsemaker/tittelside Den forsvundne pølsemaker]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/karlmonk/tittelside Karl Monks oplevelser]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/gamlefriksdiamant/tittelside Gamle Friks diamant]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dethemmelighedsfuldeskib/tittelside Det hemmelighedsfulde skib]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/goethesmoder/tittelside Goethes moder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/ludwigbayern1/tittelside Ludwig den anden – konge af Bayern]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/ludwigbayern2/tittelside Ludwig den andens sidste dage]'' </poem> h79qbeq5ua6m5l1vmfz0mg4khm2q73f 0 111247 337506 323833 2026-09-28T22:21:05Z Øystein Tvede 3938 337506 wikitext text/x-wiki <pages index="Goethe Hermann og Dorothea.pdf" from=5 to=9 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:Poesi]] [[Kategori:Oversettelser fra tysk]] [[Kategori:Tekster fra 1903]] [[fr:Hermann et Dorothée]] [[Kategori:Høgnorsk]] [[Kategori:Diktsamlinger]] 3r4ihxfj9nr057uom66yzn6wll817ak 102 111661 337170 335609 2026-09-28T17:50:24Z Øystein Tvede 3938 337170 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} == Tekster == * ''[[Den Gaadefulde]]. En Kjærlighedshistorie fra Nordland'' (1877) * ''[[Et gjensyn]]'', dikt (1878) * [[Bjørger]] (1878) {{Indeks|Bjørger (1878).djvu}} * [[Lars Oftedal]], Udkast (1889) * [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv]], artikler (1889) {{Indeks|Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu}} * ''[[Sult]]'' (1890) * ''[[Mysterier]]'' (1892) * [[Redaktør Lynge]] (1893) {{Indeks|Redaktør Lynge (1893).djvu}} * ''[[Ny Jord]]'' (1893) * ''[[Pan]]. Af Løjtnant Thomas Glahns Papirer'' (1894) * [[Ved Rigets Port]], skuespill (1895) {{Indeks|Ved Rigets Port (1895).djvu}} * [[Livets Spil]], skuespill (1896) {{Indeks|Livets Spil (1896).djvu}} * ''[[Siesta (Hamsun)|Siesta]], skitser'' (1897) * [[Aftenrøde]], skuespill (1898) {{Indeks|Aftenrøde (1898).djvu}} * ''[[Victoria]]. En Kærligheds Historie'' (1898) * [[Munken Vendt]], skuespill (1902) {{Indeks|Munken Vendt (1902).djvu}} * [[Kratskog]], noveller (1903) {{Indeks|Kratskog (1903).djvu}} * [[Dronning Tamara]], skuespill (1903) {{Indeks|Dronning Tamara (1903).djvu}} * [[I Æventyrland]], reisebrev (1903) {{Indeks|I Æventyrland (1903).djvu}} * [[Det vilde kor|Det vilde Kor]], dikt (1904) * [[Sværmere]] (1904) {{Indeks|Sværmere (1904).djvu}} * [[Stridende Liv]], noveller (1905) {{Indeks|Stridende Liv (1905).djvu}} * [[Under Høststjærnen]] (1906) {{Indeks|Under Høststjærnen (1906).djvu}} * [[Benoni]] (1908) {{Indeks|Benoni (1908).djvu}} * [[Rosa]] (1908) {{Indeks|Rosa (1908).djvu}} * [[En Vandrer spiller med Sordin]] (1909) {{Indeks|En Vandrer spiller med Sordin (1909).djvu}} * [[Livet ivold]], skuespill (1910) * [[Den siste Glæde]] (1912) {{Indeks|Den sidste Glæde (1912).djvu}} * [[Børn av Tiden]] (1913) {{Indeks|Børn av Tiden (1913).djvu}} * [[Segelfoss by]] (1915) * [[Markens Grøde]] (1917) * [[Sproget i Fare]], pamflett (1918) * [[Konerne ved Vandposten]] (1920) * [[Siste Kapitel]] (1923) * [[Landstrykere]] (1927) * [[August]] (1930) * [[Men Livet lever]] (1933) * [[Ringen sluttet]] (1936) * [[Paa gjengrodde Stier]] (1949) * [[Om „På Guds Veje“]], bokessay i [[Samtiden]] (1890) * [[Fra det ubevidste Sjæleliv]], artikkel i ''[[Samtiden]]'' (1890). == Om Hamsun == * Olaf Bull: [[Knut Hamsun]] * Carl Nærup: [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|Knut Hamsun]] {{PD-old}} hq3nguekohztot7teu3bsvjks4q1158 0 111670 337507 319994 2026-09-28T22:21:46Z Øystein Tvede 3938 337507 wikitext text/x-wiki <pages index="Hamsun Det vilde kor.djvu" next="[[Det vilde kor/01|Med røde Roser]]" from=10 to=14 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Poesi]] [[Kategori:Dikt]] [[Kategori:Tekster fra 1904]] [[Kategori:Diktsamlinger]] sbd5s6gks50ddz9l4a3rxp6hb3onndv 0 128830 337505 319848 2026-09-28T22:20:21Z Øystein Tvede 3938 337505 wikitext text/x-wiki <pages index="Caspari Polemiske sonetter.pdf" from=1 to=4 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| *[[Polemiske Sonetter/1|I]], [[Polemiske Sonetter/2|II]], [[Polemiske Sonetter/3|III]], [[Polemiske Sonetter/4|IV]], [[Polemiske Sonetter/5|V]], [[Polemiske Sonetter/6|VI]], [[Polemiske Sonetter/7|VII]], [[Polemiske Sonetter/8|VIII]], [[Polemiske Sonetter/9|IX]], [[Polemiske Sonetter/10|X]], [[Polemiske Sonetter/11|XI]], [[Polemiske Sonetter/12|XII]], [[Polemiske Sonetter/13|XIII]], [[Polemiske Sonetter/14|XIV]], [[Polemiske Sonetter/15|XV]], [[Polemiske Sonetter/16|XVI]], [[Polemiske Sonetter/17|XVII]], [[Polemiske Sonetter/18|XVIII]], [[Polemiske Sonetter/19|XIX]], [[Polemiske Sonetter/20|XX]], [[Polemiske Sonetter/21|XXI]], [[Polemiske Sonetter/22|XXII]], [[Polemiske Sonetter/23|XXIII]], [[Polemiske Sonetter/24|XXIV]], [[Polemiske Sonetter/25|XXV]], [[Polemiske Sonetter/26|XXVI]], [[Polemiske Sonetter/27|XXVII]], [[Polemiske Sonetter/28|XXVIII]], [[Polemiske Sonetter/29|XXIX]], [[Polemiske Sonetter/30|XXX]], [[Polemiske Sonetter/31|XXXI]], [[Polemiske Sonetter/32|XXXII]], [[Polemiske Sonetter/33|XXXIII]], [[Polemiske Sonetter/34|XXXIV]], [[Polemiske Sonetter/35|XXXV]], [[Polemiske Sonetter/36|XXXVI]], [[Polemiske Sonetter/37|XXXVII]], [[Polemiske Sonetter/38|XXXVIII]], [[Polemiske Sonetter/39|XXXIX]], [[Polemiske Sonetter/40|XL]], [[Polemiske Sonetter/41|XLI]], [[Polemiske Sonetter/42|XLII]], [[Polemiske Sonetter/43|XLIII]], [[Polemiske Sonetter/44|XLIV]], [[Polemiske Sonetter/45|XLV]], [[Polemiske Sonetter/46|XLVI]], [[Polemiske Sonetter/47|XLVII]], [[Polemiske Sonetter/48|XLVIII]], [[Polemiske Sonetter/49|XLIX]], [[Polemiske Sonetter/50|L]], [[Polemiske Sonetter/51|LI]], [[Polemiske Sonetter/52|LII]], [[Polemiske Sonetter/53|LIII]], [[Polemiske Sonetter/54|LIV]], [[Polemiske Sonetter/55|LV]], [[Polemiske Sonetter/56|LVI]], [[Polemiske Sonetter/57|LVII]], [[Polemiske Sonetter/58|LVIII]], [[Polemiske Sonetter/59|LIX]], [[Polemiske Sonetter/60|LX]], [[Polemiske Sonetter/61|LXI]], [[Polemiske Sonetter/62|LXII]], [[Polemiske Sonetter/63|LXIII]], [[Polemiske Sonetter/64|LXIV]], [[Polemiske Sonetter/65|LXV]], [[Polemiske Sonetter/66|LXVI]], [[Polemiske Sonetter/67|LXVII]], [[Polemiske Sonetter/68|LXVIII]], [[Polemiske Sonetter/69|LXIX]], [[Polemiske Sonetter/70|LXX]], [[Polemiske Sonetter/71|LXXI]], [[Polemiske Sonetter/72|LXXII]], [[Polemiske Sonetter/73|LXXIII]], [[Polemiske Sonetter/74|LXXIV]], [[Polemiske Sonetter/75|LXXV]], [[Polemiske Sonetter/76|LXXVI]], [[Polemiske Sonetter/77|LXXVII]], [[Polemiske Sonetter/78|LXXVIII]], [[Polemiske Sonetter/79|LXXIX]], [[Polemiske Sonetter/80|LXXX]], [[Polemiske Sonetter/81|LXXXI]], [[Polemiske Sonetter/82|LXXXII]], [[Polemiske Sonetter/83|LXXXIII]], [[Polemiske Sonetter/84|LXXXIV]], [[Polemiske Sonetter/85|LXXXV]], [[Polemiske Sonetter/86|LXXXVI]], [[Polemiske Sonetter/87|LXXXVII]], [[Polemiske Sonetter/88|LXXXVIII]], [[Polemiske Sonetter/89|LXXXIX]], [[Polemiske Sonetter/90|XC]], [[Polemiske Sonetter/91|XCI]], [[Polemiske Sonetter/92|XCII]]. }} [[Kategori:Sonetter]] [[Kategori:Diktsamlinger]] ossc8anq0xv81zb9umy3zr9y0utn6sn 0 129029 337509 319919 2026-09-28T22:23:18Z Øystein Tvede 3938 337509 wikitext text/x-wiki <pages index="Randers Polemiske Sonetter.pdf" from=1 to=4 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| *[[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/1|I]], [[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/2|II]], [[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/3|III]], [[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/4|IV]], [[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/5|V]], [[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/6|VI]], [[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/7|VII]], [[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/8|VIII]], [[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/9|IX]], [[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/10|X]], [[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/11|XI]], [[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar/12|XII]]. }} [[Kategori:Sonetter]] [[Kategori:Diktsamlinger]] 20dlzcxdl3dfbuwckdunf4dmjoty2cr 104 137143 337548 320850 2026-09-29T01:53:12Z Øystein Tvede 3938 337548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Axel er utrolig seig. Saalænge hans vilje lever, faar intet knækket ham. Men vil du ikke skrive til ham, Signe. Maaske han venter paa nogen trøstens ord fra dig. Skriv til ham og bed ham komme hit, naar han blir utskrevet fra hospitalet. Ingen medicin vil være bedre for ham. — Tror du? spurgte Signe næsten lurende {{. . .}} Men er du sikker paa at han ikke blir skinsyk og vil plage mig {{. . .}} — Du behøver ikke at gi ham nogen grund til skinsyke {{. . .}} Den smukke dame paa sofaen trak den tynde morgenkimono op og saa med tilfredshet paa de smukke, nakne ben. — Navarro siger, at jeg absolut skal assurere mine ben, sa hun distræt og la hodet paa skakke som en der beundrer et kunstverk. Mimi sukket dypt. — Jeg forstaar ikke nogetsomhelst. Pas dig lille søster at du ikke lar din selvbeundring ta overhaand. Det kan bli en sygdom {{. . .}} Forøvrig snakket vi ikke om dine ben. Denslags latterligheter kan du overlate til Pola Negri og Mistinguette. Men hvad mener du om at skrive til Axel Geier? — Jeg er saa elendig til at skrive breve, svarte Signe uanfegtet og studerte sit hofteparti med interesse {{. . .}} Kan du ikke maskinskrive et, saa skal jeg skrive under. Du er saa flink til denslags. Men forklar mig først en ting: Hvorfor fulgte ikke Axel med os? Det hadde jo været det letteste. Mimi saa skarpt paa sin søster, som sænket sine øine og syntes fordypet i studiet av sin jomfruelige byste.<noinclude></noinclude> 10g1vk62eaik5oiv5rw93j1fz5wgw7e 0 137470 337508 321825 2026-09-28T22:22:21Z Øystein Tvede 3938 337508 wikitext text/x-wiki <pages index="Krag Nat.pdf" from=7 to=7 header=1 /> {{AuxTOC| * [[Nat/01|MAINÆTTER]] [[Nat/02|Første nat]]. [[Nat/03|Anden nat]]. [[Nat/04|Tredie nat]]. [[Nat/05|Fjerde nat]]. * [[Nat/06|HØSTNÆTTER]] [[Nat/07|I]]. [[Nat/08|II]]. [[Nat/09|III]]. [[Nat/10|IV]]. [[Nat/11|V]]. [[Nat/12|Sidste nat]].}} [[Kategori:Prosadikt]] [[Kategori:Diktsamlinger]] q9y7cv4po5u4950ps60nqu5q6f66vsm 104 139533 337550 325036 2026-09-29T01:55:07Z Øystein Tvede 3938 337550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> «Men,» sa presten, «De var vidne til at kaarden blev laant ut?» «Ganske visst,» sa don Garcia; «det skal jeg bekræfte for alle domstoler i riket. Forresten,» la han til i sin mest indsmigrende tone, «De vil kunne bevidne sandheten av det. Vi har kommet til Dem længe før saken blev kjendt for at be om Deres geistlige bistand. De kan endog bevidne at kaardeme er byttet {{. . .}} Det er beviset. Og han tok don Juans kaarde. «Se bare hvordan denne kaarden passer i skeden,» sa han. Presten nikket somom han var overbevist om sandheten av det man hadde fortalt ham. Han veiet taus dukaterne i haanden og fandt der endnu et uimotsigelig argument i de unge menneskers favør. «Forresten, pater,» sa don Garcia fromt, «hvad bryr vi os om politiet? Det er himlen vi vil bli forsonet med.» «Paa gjensyn imorgen, mine barn,» sa presten og trak sig tilbake. «Paa gjensyn imorgen,» svarte don Garcia. «Vi kysser Deres hænder og gjør regning paa Dem.» Da presten var gaat gjorde don Garcia et hop av giæde. «Leve geschæften med det hellige!» ropte han. «Nu er vi heldigere stillet, haaper jeg. Om politiet vil beskjæftige sig med dig, er denne gode pater, for de dukater han har mottat og dem han haaper at faa av os, rede til at bevidne at vi har likesaa liten del i kavalerens død som et nyfødt barn. Gaa hjem til dig selv, vær stadig paa post og luk ikke op uten du er sikker paa hvem det er. Jeg vil ta en tur rundt i byen og spørre nyt.» Da don Juan var kommet hjem kastet han sig fuldt paaklædt paa sin seng. Natten gik uten søvn idet han bare tænkte paa det drap han hadde begaat og især paa<noinclude><references/></noinclude> 0keu2u15qdvdewujssb3ky78be9vbac 104 143522 337549 332731 2026-09-29T01:53:53Z Øystein Tvede 3938 337549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>jeg satte i et skjærende skrig under bryggekanten — men hvad var det — noget der kom ned for bryggen, noget, der bevægede sig; jeg greb i det, og skjønte det var Even hønes stav. Med begge hænder greb jeg og holdt fast, og derovenfra blev der trukket i staven: jeg ved ikke, hvorledes Even høne klarte sig, folk, som har hørt det siden, siger at det var et rent mirakel. men op til bryggekanten fik han mig. Der greb jeg selv i med begge hænder, Even høne brak mig i armene — og jeg var oppe. »Aa, Even høne, Even høne, vær ikke sint, Even høne« ― var det første, som jeg sagde. »Jeg fik dig da op igjen«, sagde Even høne og smilede polisk — »du skreg fælt under bryggen«. »Kom og vær med hjem, Even høne«, bad jeg, »kom, er du snil — —«, jeg syntes jeg maatte have ham med mig hjem for at takke ham rigtig. »Nei men om jeg vil være med dig hjem, mor«, svarte Even høne. Jeg maatte løbe alene, jeg frøs, saa jeg<noinclude><references/></noinclude> 4lntnu06xg563xqt97tleghkggw46ei 104 143974 337553 333892 2026-09-29T02:13:57Z Øystein Tvede 3938 337553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som ingen kan hjelpe for, er jo egentlig de frykteligste, og folket burde jo ha andre følelser enn akkurat medlidenhet, når de ser sin fyrste. Arvestorhertugen er svakelig, og vi må alltid være forsiktige med ham. Det var et under at han overlevde brysthinnebetennelsen for to år siden, og det er vel nærmest et under om han vokser opp. Nå skjenker himmelen meg en sønn til — han ser kraftig ut, men kommer til verden med bare en hånd. Den andre er vissen, ubrukelig, en misdannelse som han må gjemme bort. Tenk for en byrde det blir for ham, og hvor det kommer til å hemme ham! Det blir noe han må kjempe med bestandig. Vi blir nødt til å gjøre det alminnelig bekjent etterhvert, så det ikke skal virke altfor anstøtelig når han trer offentlig fram for første gang. Nei, jeg kommer ikke over det. En prins med en hånd —.» «Med en hånd,» sa herr von Knobelsdorff. «Er det med hensikt Deres Kongelige Høyhet gjentar denne vendingen?» «Med hensikt?» «Ikke det. — Prinsen har jo to hender, bare at den ene er forkrøplet, så hvis vi vil, kan vi altså si at prinsen bare har en hånd.» «Ja, og så?» En måtte nesten ønske at det ikke var Deres Kongelige Høyhets annen sønn, men tronarvingen, som hadde denne lille misdannelsen.» «Hva er det De sier?» «Deres Kongelige Høyhet kommer til å le av meg; men jeg tenker på sigøynersken.» «Sigøynersken? Det er godt at jeg er en tålmodig mann, kjære baron.» «På sigøynersken — unnskyld, Deres Kongelige Høyhet — hun som for hundre år siden spådde at det i Deres Kongelige Høyhets familie skulle fødes «en fyrste med en hånd», og som<noinclude><references/></noinclude> 5ikh9xkz6nzezy65800ih4xdu6qvzzz 104 143996 337554 334024 2026-09-29T02:15:21Z Øystein Tvede 3938 337554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>når noen «så bedrøvet» på ham, og da han slo hodet sitt så kraftig mot hjørnet av det store spillebordet at han blødde, jamret han høyt fordi han syntes så synd på pannen sin. Men Albrecht hadde vært like ved å dø, og likevel gråt han aldri. Han skjøt den korte, runde underleppen sin litt fram og trakk overleppen litt inn mellom tennene — det var alt. Han var stolt. Madame fra Sveits henviste alltid til ham som det rene mønster når det gjaldt alle spørsmål om hva som var ''comme il faut''. Aldri hadde han gitt seg til å snakke med de oppstasete figurene som hørte slottet til og som i grunnen hverken var mannfolk eller mennesker, bare lakeier; Klaus Heinrich kunne derimot av og til se sitt snitt til det, i ubevoktede øyeblikk. Men Albrecht var ikke nysgjerrig. Blikket hans var kaldt og innbød ikke til fortrolighet. Klaus Heinrich derimot prekte med lakeiene fordi han hadde lyst til det og fordi han følte en intens, men kanskje farlig og upassende lyst til å bli kjent med det som var på den andre siden av grensen. Men lakeiene, både de unge og de gamle, ved dørene, i korridoren og gjennomgangsrommene, de sto der med sandfargete gamasjer og brune frakker med gulltresser på, og med den lille forgylte kronen — og de slo hælene sammen når Klaus Heinrich pratet med dem, la de store hendene langs sømmene på de tykke fløyelsbuksene sine, men bøyde seg litt ned til ham, slik at gullsnoren dinglet løst fra skuldrene deres, og så ga de passende, intetsigende svar, der tiltalen «Deres Storhertugelige Høyhet» var det viktigste; og så smilte de forsiktig og medlidende, som om de ville si: «Hvor god og uskyldig du er!» — Stundom, når det lot seg gjøre, dro Klaus Heinrich på oppdagelsesturer inn i de ubebodde delene av slottet, og tok Ditlind med seg da hun ble stor nok til det. Sin første undervisning fikk han av rektor Dröge, en saklig og nøktern mann som var rektor ved byskolene. Med en tørr pekefinger med en gull signetring uten sten i, fulgte han lin-<noinclude><references/></noinclude> elsgp0f8xh4s4gt2batx3xwacxtqz57 104 144000 337555 334034 2026-09-29T02:16:18Z Øystein Tvede 3938 337555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til ble de enda dypere, når han kjedet seg eller ergret seg svært ―. En måtte ikke snakke til ham, eller gå bort til ham av seg selv og si noe til ham hvis han ikke hadde spurt — ikke barna engang, det forbød seg av seg selv, det var farlig. Han svarte nok, men kaldt og liksom langt borte fra, og ansiktet hans fikk et forvirret og rådløst uttrykk som vakte en intens følelse av medlidenhet og forståelse hos Klaus Heinrich. Pappa snakket til deg og avskjediget deg; det var det han var vant til. Han talte med gjestene ved begynnelsen av hoffballene og ved slutten av den middagen som vintersesongen begynte med. Han gikk sammen med mamma gjennom værelsene og sålene der de forskjellige rangklassene var samlet, gikk gjennom marmorsalen og bankettsalene, gjennom billedgalleriet, riddersalen, de tolv måneders sal, audienssalen og dansesalen, gikk ikke bare i en bestemt retning, men også på en bestemt bane som herr von Bühl hadde det travelt med å holde apen for ham, og henvendte seg til herrer og damer til høyre og venstre. Den han talte til, bøyde seg dypt og trakk seg tilbake så det ble et stykke blankt parkettgulv mellom ham og pappa, og svarte behersket, men lykkelig beveget. Så hilste pappa tvers over denne avstanden, trygt forskanset bak de omhyggelige forskrifter som innskrenket andres bevegelser, men lot ham selv røre seg fritt, hilste lett og smilende og talte til den neste. Lett og smilende — ja, Klaus Heinrich forsto så inderlig vel den rådløsheten som av og til kunne vise seg i pappas ansikt når noen var ubetenksom nok til uten videre å snakke til ham, — forsto den og kjente en engstelig sympati for den. Det var noe ømtålig og skjørt som ble krenket ved det, noe som var så rotfestet i hele ens vesen, at en ble hjelpeløs når noen brutalt satte seg ut over det. Og likevel var det dette ubestemte som han ikke kunne gi navn, som gjorde øynene hans matte og trakk dype furer av kjedsomhet i ansiktet hans ― ―.<noinclude><references/></noinclude> tgjdts0ptug3tsry8qgz07kuyp80cr7 104 144025 337556 333904 2026-09-29T02:17:27Z Øystein Tvede 3938 337556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>elrene betaling en gang for alle for hans ubekvemme lille person — en bestemmelse som tydeligvis var utslag av en sentimental pietetsfølelse. Det var iallfall høyst sannsynlig at hans egentlige og rette far hadde hett Raoul, og forhåpentlig sto etternavnet i stil med det. For øvrig hadde det vært temmelig lettsindig av pleieforeldrene å ta til seg et barn, for der i huset var det jevnlig smalhans, og sannsynligvis hadde de gjort det fordi de hadde det sa trangt at pengene hadde fristet dem. Han hadde bare hatt den nødtørftigste skolegang, men han hadde vært freidig nok til å vise hvem han var, han hadde holdt seg litt fram, og ettersom han gjerne ville bli lærer, hadde han fått et stipendium så han kunne gå på lærerskolen. Og der hadde han tatt eksamen, med utmerkelse forresten, for det hadde vært meget om å gjøre for ham å greie det fint, og så var han blitt ansatt som folkeskolelærer, med en skikkelig lønn, så han hadde kunnet vise sin takknemlighet mot sine hederlige gamle pleieforeldre ved å understøtte dem til de døde omtrent samtidig. Fred med deres støv! Der hadde han da stått, ganske alene i verden, et ulykkesbarn fra fødselen, fattig som en kirkerotte og fra naturens hånd utstyrt med et grønnlig fjes og et par spisse hundeører, til å innsmigre seg hos folk med. Hyggelige vilkår, ikke sant? Men slike vilkår hadde sine fordeler, det var sikkert. En fattig barndom, ensom og gledeløs, og så måtte han alltid henge i — det ble en senet og mager av, det var ingen dans på roser, men på den måten klarte en å gå forbi både den ene og den andre. Når en kaldt og klart var innstilt på å gjøre sitt ytterste, da viste det seg også hva en dudde til! Tenk for en fordel en hadde framfor dem som ikke behøvde å gjøre annet enn å tenne seg en sigar om morgenen! På den tiden da Raoul Überbein slet som hardest for å komme seg fram, hadde han en gang sittet ved sykesengen til en av sine små skitne elever i en stue som ikke ak-<noinclude><references/></noinclude> 6ynptspq013ilwsi28beo4c0hdmoc4d 104 144052 337557 333926 2026-09-29T02:18:39Z Øystein Tvede 3938 337557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stetiske ubekvemhet, teatralske symmetri og sin forunderlige innestengte scene- eller kirkeatmosfære, trosset de i kald ensomhet den luftige og solvarme stemningen der ute, som strenge templer for en representasjonskultus som Klaus Heinrich for første gang tok høytidelig del i {{. . .|4}} Mellom de to lakeiene som sto på hver side av døren og så übønnhørlige ut med lukkete øyne og sammenpressete lepper, toget prosesjonen inn i den hvite og gylne tronsalen. Så kom alskens underdanige bølgebevegelser, neiing, bukking, skraping og hilsing, de forplantet seg gjennom hele salen etter hvert som prosesjonen dro forbi festens gjester. Det var diplomater med sine fruer, hoff- og landadel — offiserskorpset i hovedstaden, ministrene — man la især merke til den nye finansminister, doktor Krippenreuthers selvsikre mine — ridderne av Grimmburgerordenen, landdagspresidenten og an dre høye rangspersoner. Høyt oppe i den lille losjen over det store speilet ved inngangsdøren satt journalistene og noterte flittig mens de kikket over skuldrene på hverandre. — Foran tronbaldakinen, et symmetrisk oppheftet fløyelsarrangement, kronet med strutsefjær og innlagt med gullborder, som kunne trenge en liten opp-pusning, delte prosesjonen seg som til polonese; og fremdeles ble det gått fram etter strengt opptrukne linjer. Pasjene og kammerherrene bøyde av til høyre og venstre, herr von Bühl gikk baklengs med ansiktet vendt mot tronen og staven løftet foran seg. Midt i salen ble han stående. Det storhertugelige par og deres barn steg opp av trappetrinnene med de røde løperne til de brede, forgylte teaterstolene som sto der oppe. Familiens øvrige medlemmer stilte seg opp, sammen med de utenlandske høyhetene, på begge sider av tronen; bak dem kom hoffdamene og de tjenstgjørende kavalerene, og pasjene tok plass på trappetrinnene. På et vink av Johann Albrecht ilte herr von Knobelsdorff smilende og i en bestemt buelinje bort til det lille bordet med<noinclude><references/></noinclude> jr3vhibdie8e2jaahl5y3d83vys7os5 337558 337557 2026-09-29T02:19:39Z Øystein Tvede 3938 337558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stetiske ubekvemhet, teatralske symmetri og sin forunderlige innestengte scene- eller kirkeatmosfære, trosset de i kald ensomhet den luftige og solvarme stemningen der ute, som strenge templer for en representasjonskultus som Klaus Heinrich for første gang tok høytidelig del i {{. . .|4}} Mellom de to lakeiene som sto på hver side av døren og så ubønnhørlige ut med lukkete øyne og sammenpressete lepper, toget prosesjonen inn i den hvite og gylne tronsalen. Så kom alskens underdanige bølgebevegelser, neiing, bukking, skraping og hilsing, de forplantet seg gjennom hele salen etter hvert som prosesjonen dro forbi festens gjester. Det var diplomater med sine fruer, hoff- og landadel — offiserskorpset i hovedstaden, ministrene — man la især merke til den nye finansminister, doktor Krippenreuthers selvsikre mine — ridderne av Grimmburgerordenen, landdagspresidenten og an dre høye rangspersoner. Høyt oppe i den lille losjen over det store speilet ved inngangsdøren satt journalistene og noterte flittig mens de kikket over skuldrene på hverandre. — Foran tronbaldakinen, et symmetrisk oppheftet fløyelsarrangement, kronet med strutsefjær og innlagt med gullborder, som kunne trenge en liten opp-pusning, delte prosesjonen seg som til polonese; og fremdeles ble det gått fram etter strengt opptrukne linjer. Pasjene og kammerherrene bøyde av til høyre og venstre, herr von Bühl gikk baklengs med ansiktet vendt mot tronen og staven løftet foran seg. Midt i salen ble han stående. Det storhertugelige par og deres barn steg opp av trappetrinnene med de røde løperne til de brede, forgylte teaterstolene som sto der oppe. Familiens øvrige medlemmer stilte seg opp, sammen med de utenlandske høyhetene, på begge sider av tronen; bak dem kom hoffdamene og de tjenstgjørende kavalerene, og pasjene tok plass på trappetrinnene. På et vink av Johann Albrecht ilte herr von Knobelsdorff smilende og i en bestemt buelinje bort til det lille bordet med<noinclude><references/></noinclude> tsq6i09j4b2mqhs9w2n2xx8lt5qt170 104 144171 337551 334302 2026-09-29T02:09:15Z Øystein Tvede 3938 337551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ningsfullt uttrykk, og slo med halen mot teppet. I samme øyeblikk satte hovmesteren seg i bevegelse. Han ilte så fort tykkelsen hans tillot det bort til en sidedør like overfor tebordet, slo raskt den tunge, hvite silkeportièren til side og løftet samtidig dobbelthaken med et høytidelig uttrykk. Samuel Spoelmann, milliardæren, trådte inn. Han hadde en elegant skikkelse og et merkelig ansikt. Fram av det glattbarberte ansiktet sprang nesen usedvanlig dristig, og over den satt et par runde øyne tett sammen; de var av en ubestemt metallfarge som hos små barn eller dyr, og hadde et åndsfraværende og ergerlig uttrykk. Midt oppe på hodet var han skallet, men på bakhodet og i nakken hadde han tykt, grått hår som var børstet høyt opp. Munnen var liten og fint tegnet. Han var kledd i svart bonjour med en fløyelsvest som det dinglet en lang, tynn, gammeldags urkjede på-, og hadde bløte skinnsko på de små korte føttene. Han kom fort bort til bordet med et atspredt og misfornøyd uttrykk i ansiktet; men det lyste opp i øynene hans og trekkene glattet seg ut med det samme han så datteren. Imma var gått mot ham. «Goddag, min høyt aktede lille far,» sa hun, slo de brune barnearmene med de nedhengende, teglstensfargete ermene rundt halsen hans, og kysset ham på det skallete hodet som han bøyde ned til henne. «Det er deg kanskje ikke ubekjent,» sa hun, «at prins Klaus Heinrich drikker té med oss i dag?» «Nei, gleder meg, gleder meg,» sa herr Spoelmann fort og md knirkende stemme. «La meg endelig ikke forstyrre,» la han til. Han rakte hånden til prinsen som sto i stram giv akt ved bordet, (herr Spoelmanns hånd var mager, og halvt dekket av en ustivet, hvit mansjett) og nikket kort. Dette var hans måte å hilse på Klaus Heinrich på. Han var fremmed, syk, og eventyrlig rik. Det unnskyldte ham og fritok ham<noinclude><references/></noinclude> 4zw1wa8a1n5kfbf1349vxx8z8x0b3gm 104 144184 337560 334097 2026-09-29T02:22:41Z Øystein Tvede 3938 337560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Han gikk fort til det lille bordet og tok forelesningsheftet. Det var til å bli ganske ør i hodet av, det han så. Et fantastisk hokuspokus, mareritt av sammenflettete runer skrevet med Imma Spoelmanns barnslige og kludrete skrift, dekket sidene. Greske skrifttegn var satt sammen med latinske og med tall av forskjellig høyde, blandet med kryss og streker, oppstilt som brøker over og under vannrette linjer, med likhetstegn mellom, og både runde og kantete parenteser rundt. Enslige bokstaver sto som skiltvakter til høyre for de lange formlene med parenteser rundt. Kabbalistiske tegn, fullstendig ubegripelige for en legmann, omfattet med lange armer bokstaver og tall; selsomme stavelser, forkortninger av mystiske ord var strødd omkring overalt, og mellom de for underlige kolonnene sto det setninger og anmerkninger på alminnelig språk, men meningen i dem var så hevet over alle menneskelige begreper at en kunne lese dem uten å forstå mer av dem enn av en trylleformel. Klaus Heinrich så på den lille skikkelsen som sto ved siden av ham i skinnende silkekjole og med utslått, svart hår, og tenkte på at alt dette hadde mening og spillende liv for det fremmedartete lille hodet. Han sa: «Og for disse gudløse kunstenes skyld vil De forsømme denne skjønne formiddagen?» Hun så en stund på ham med store, uttrykksfulle øyne. Sa svarte hun med fremskutte lepper: «Det ser ut til at Deres Høyhet vil holde seg skadesløs for den mangel på forståelse som nylig kom til uttrykk her da det ble snakk om Deres eget yrke.» «Nei,» sa han, «nei, ikke det! Jeg gir Dem mitt ord på at jeg har den største respekt for Deres studier. Jeg innrømmer at de gjør meg litt beklemt, for jeg har aldri forstått noe av det! Og jeg innrømmer også at i dag kjenner jeg simpelthen<noinclude><references/></noinclude> klhgexz8tk0bwkyoe25v5590s98m5pv 104 144208 337559 334122 2026-09-29T02:22:02Z Øystein Tvede 3938 337559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han over hvordan han snarest mulig kunne treffe Imma Spoelmann igjen. Det skjedde snart og gjentatte ganger under forskjellige omstendigheter. Februar måned gikk, så kom den forjettende måned mars, den lunefulle april, den vidunderlige mai. Hele denne tiden kom Klaus Heinrich minst en gang om uken til Delphinenort, om formiddagen eller ettermiddagen, men alltid så å si viljeløst drevet av skjebnen, som den første februarmorgenen da han var dukket opp hos Spoelmanns. Det passet godt at det lå slotter rundt omkring, og den lille strekningen fra Eremitagen til Delphinenort kunne tilbakelegges til hqst eller med vogn uten at det vakte altfor stor oppsikt. Og da årstiden ble slik at trafikken i omegnen stadig gjorde det vanskeligere for de to å ride ut sammen uten å bli gjenstand for folks oppmerksomhet, så får en anta at prinsen i denne tiden ble grepet av en fullstendig blindhet og likegladhet med hele verden, med hoffet, byen og landet. Først senere begynte folks interesse å spille en rolle i hans tanker og ønsker — en avgjørende og lykkebringende rolle. Etter den første rideturen hadde han ikke tatt farvel med damene uten å bestemme en ny tur; Imma Spoelmann hadde kastet med hodet og trutet med munnen, men hun hadde ikke hatt noe alvorlig å innvende mot det. Så kom han igjen, og de red til «Hoffjegeren», et lite vertshus i den nordlige utkanten av stadsparken; han kom igjen for tredje gang, og de red til et nytt utfluktsted som de også kunne komme til uten å ride gjennom byen. Så kom våren for alvor og vertshushagene ble fulle av folk som ble lokket ut i det fri; da valte de en ensom og avsidesliggende vei, som egentlig ikke var noen vei, men en slags sti med blomster langs kanten, og som gikk langs en temmelig stri elv i nordøstlig retning. En kom mest ubemerket dit ved å ride på baksiden av parken rundt Eremitagen og forbi den nordre stadsparken, og så, når de<noinclude><references/></noinclude> qb9yaktzxqfs5f1aha4idelr2k0lqho 104 144255 337552 334213 2026-09-29T02:10:07Z Øystein Tvede 3938 337552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>så alvorlig med ham, og litt etter litt ble han grepet av en takknemlig og tillitsfull stemning. Herr von Knobelsdorff snakket så rolig og behagelig om de ubehageligste ting, stemmen hans var så velgjørende, han uttrykte seg så lett og innsmigrende — og plutselig oppdaget Klaus Heinrich at de ikke lenger snakket om økonomien, men var gått over fra doktor Krippenreuthers bekymringer til Klaus Heinrichs eget befinnende? Tok herr von Knobelsdorff feil? Øynene var så smått begynt å svikte ham i det siste. Men han syntes nok at han hadde sett Hans Kongelige Høyhet se bedre, friskere og gladere ut enn nå. Det sto ikke til å nekte at det var noe trett, noe bekymret ― ― herr von Knobelsdorff var redd for å virke påtrengende; men han håpet virkelig at det ikke lå noen alvorlige legemlige eller psykiske plager til grunn for dette? Klaus Heinrich stirret ut i tåken. Han var fremdeles reservert i blikket; men skjønt han satt stram som alltid på den harde sofaen, med overkroppen halvt vendt mot herr von Knobelsdorff, føttene over kors og den høyre hånden lagt over den venstre, så var det likevel noe som løste seg opp inne i ham i dette øyeblikket, og utmattet som han var av den forunderlige, smertefulle og resultatløse kampen, så var det ikke langt fra at han fikk tårer i øynene. Han var så alene og uten støtte. Doktor Überbein hadde i det siste holdt seg borte fra Eremitagen. «Å, Deres Eksellense,» sa Klaus Heinrich, «det ville føre for langt å snakke om det.» Men herr von Knobelsdorff svarte: «For langt? Nei, Deres Kongelige Høyhet, vær ikke redd for det. Jeg må innrømme at jeg er bedre underrettet om Deres Kongelige Høyhets opplevelser enn jeg nylig ga det utseende av. Bortsett fra detaljer som ryktene ikke har fått tak i, kan Deres Kongelige Høyhet knapt fortelle meg noe nytt. Men hvis det skulle gjøre Deres Kongelige Høyhet godt å lette Deres hjerte for en gammel tje-<noinclude><references/></noinclude> pcfqx3zgypsyw1uxtnnvlajncb2edpg 104 144322 337165 334371 2026-09-28T15:53:21Z Øystein Tvede 3938 337165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Ja, men Otto er ogsaa snil,“ indvender hun. „Jaja, tag ham.“ De gaar tause nogle Skridt. „Jeg skal nok faa det storartet. Frygt ikke for det. For du ved ikke endda, hvad jeg skal have i Løn.“ „Nej. Hvad skal du have i Løn?“ „Halvdelen af Riget. Det var nu ét.“ „Tænk, skal du have det!“ „Og saa faar jeg Prinsessen.“ Victoria standsed. „Det er ikke sandt, vel?“ „Jo, saa sagde han.“ Pause. Victoria yttrer hen for sig: „Hvordan ser hun ud, mon?“ „Aa, Gud bevare dig, hun er vakrere end noget Menneske paa Jorden. Og det ved vi jo før ogsaa.“ Victoria blir bøjet. „Vil du have hende da?“ spørger hun. „Ja,“ svarer han, „det blir vel til det.“ Men da Victoria virkelig er bevæget, lægger han til: „Men det kan hænde, at jeg kommer igen engang. At jeg tager mig en Tur op paa Jorden.<noinclude><references/></noinclude> iw9dgibydh92kx3lilyfu0pv394fxm5 104 144326 337166 334375 2026-09-28T15:54:03Z Øystein Tvede 3938 337166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Tuen uddød. Han raged i den; der var intet Liv mere. Mens han drev omkring, lagde han Mærke til, at der var hugget stærkt i Slotsherrens Skog. „Kender du dig igen her omkring?“ spurgte Faderen for Spøg. „Har du truffet dine gamle Troster?“ „Jeg kender ikke alt igen. Skogen er hugget.“ „Det er Slotsherrens Skog,“ svared Faderen. „Vi skal ikke tælle hans Træer. Enhver kan trænge Penge, Slotsherren trænger mange Penge.“ Dage kom og gik, milde, kære Dage, forunderlige Stunder i Enrum, med bløde Erindringer fra Barndomsaarene, en Kalden tilbage til Jorden og Himlen, til Luften og Bjærgene. Han gik henad Vejen til Slottet. Han var bleven stukket af en Veps om Morgenen, og hans Overlæbe var ophovnet; traf han nu nogen, vilde han hilse og gaa videre straks. Han traf ingen. I Slottets Have saa han en Dame; da<noinclude><references/></noinclude> mh50ucrp21gdff9nplamm811dln7bqo 104 144349 337292 334401 2026-09-28T19:59:12Z Kåre-Olav 25 +kolon 337292 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af hendes Ansigt; men han genkendte hendes fine Skuldre og saa hendes lange, smale Haand paa Parasolskaftet. Det var hendes højre Haand. Haanden bar Ring. I de første Sekunder tænkte han ikke over dette og havde ingen Følelse af Ulykke. Men hendes Haand var forunderlig smuk. „Jeg har været en hel Uge i Byen,“ vedblev hun; „men jeg har ikke set Dem. Jo, jeg har set Dem en Gang paa Gaden; der var nogen, som sagde, at det var Dem. De er bleven saa stor.“ Han mumled: „Jeg vidste, De var i Byen. Skal De være her længe?“ „Nogle Dage. Nej, ikke længe. Jeg skal hjem igen.“ „Jeg takker Dem, fordi jeg fik hilse paa Dem,“ sagde han. Pause. „Ja, forresten er jeg nok gaaet vild,“ sagde hun igen. „Jeg bor hos Kammerherrens; hvilken Vej er det?“ „Jeg skal følge Dem, hvis jeg faar Lov.“<noinclude><references/></noinclude> a75lus08nkph4mamgmp49e12eketcpv 104 144350 337227 334402 2026-09-28T19:21:16Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> De gik. „Er Otto hjemme?“ spurgte han forat sige noget. „Ja, han er hjemme,“ svared hun kort. Nogle Mænd kom ud af en Port, de bar et Pianoforte mellem sig og spærred Fortauget. Victoria veg af tilvenstre, hun lagde hele Siden ind til sin Ledsager. Johannes saa paa hende. „Om Forladelse,“ sagde hun. Der gled en Vellyst gennem ham ved denne Berøring, hendes Aande stod ham et Øjeblik lige paa Kindet. „Jeg ser, De bærer Ring,“ sagde han. Og han smilte og saa ligegyldig ud. „Jeg kan kanske lykønske Dem?“ Hvad vilde hun svare? Han saa ikke paa hende, men holdt Aanden. „Og De?“ svared hun, „har ikke De faaet Ring? Naa, ikke det. Der var virkelig nogen, som fortalte {{. . .|5}} Man hører saa meget om Dem nu om Dagen, det staar i Aviserne.“ „Det er nogle Digte, jeg har skrevet,“ svared han. „Men De har vel ikke set dem.“ „Var det ikke en hel Bog? Jeg synes {{. . .|5}}“<noinclude><references/></noinclude> rj5fd05frw0zy0kdv2022ldmy4bp4sr 104 144352 337228 334404 2026-09-28T19:21:26Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke kunde nytte mig {{. . .|5}} ja, at det ikke blev mig, som {{. . .|5}} Jeg var bare Møllerens Søn, og De {{. . .|5}} Naturligvis er det saa. Og jeg forstaar ikke engang, at jeg tør sidde her ved Siden af Dem nu. For jeg skulde staa foran Dem, eller jeg skulde ligge dèr borte, paa Knæ. Det var det rette. Men det er ligesom {{. . .|5}} Og alle disse Aar, jeg har været borte, har ogsaa gjort sit. Det er ligesom jeg tør mere nu. For jeg ved jo, at jeg ikke er noget Barn længer, og jeg ved ogsaa, at De ikke kan kaste mig i Fængsel, om De vilde det. Derfor tør jeg sige dette. Men De maa ikke blive vond paa mig for det; jeg vil heller tie.“ „Nej, snak De. Sig det, De vil.“ „Kan jeg det? Det, jeg vil? For da maatte heller ikke Deres Ring forbyde mig noget.“ „Nej,“ svared hun lavt, „den forbyder Dem ikke noget. Nej.“ „Hvad? Ja, men hvad er det da? Ja, Gud velsigne Dem, Victoria, tager jeg ikke fejl?“ Han sprang op og luded sig forover forat<noinclude><references/></noinclude> dtjm76wrcr2gawwqkyq8urwdtqxk4hv 104 144356 337229 334528 2026-09-28T19:21:36Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og tog efter ham med en ubevidst Bevægelse med Haanden. „Tak!“ sagde hun. „Nej, Victoria, tak mig ikke,“ svared han. Hele hans Sjæl strømmed imod hende, og han vilde sige mere, sige mere; det blev til forvirrede Udbrud, han var som beruset. „Ja, men Victoria, hvis De er lidt glad i mig {{. . .|5}} jeg ved det ikke, men sig, at De er det, selv om det ikke er saa. Vær saa snil! Aa, jeg skulde love Dem at blive noget, blive meget, uhørt meget næsten. De aner ikke, hvad jeg kunde blive til; jeg grubler over det iblandt og ved, at jeg er aldeles fuld af ugjorte Gærninger. Mangen Gang strømmer det ud af mig, om Natten gaar jeg og gynger op og ned paa Gulvet i mit Værelse, fordi jeg er fuld af Syner. Der ligger en Mand i Værelset ved Siden af, han faar ikke sove, han banker i Væggen. Naar Morgenen gryr, kommer han ind til mig og er rasende. Det gør ikke noget, jeg bryder mig ikke om ham; for da har jeg tænkt saa længe paa Dem, at jeg synes, De er hos mig. Jeg gaar til Vinduet og synger, det begynder at<noinclude><references/></noinclude> iny4yuipl2xdm85fyuwgnicsfcloi1r 104 144357 337230 334409 2026-09-28T19:21:46Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blive lidt lyst, Poplerne rasler udenfor. Godnat! siger jeg imod Dagen. Det er til Dem. Nu sover hun, tænker jeg, Godnat, Gud velsigne hende! Saa lægger jeg mig. Saaledes gaar det Aften efter Aften. Men aldrig har jeg troet, at De var saa dejlig, som De er, Victoria. Nu vil jeg huske Dem saaledes, naar De rejser; saaledes som De er nu. Jeg vil huske Dem saa tydeligt {{. . .|5}}“ „Kommer De ikke hjem?“ „Nej. Jeg er ikke færdig. Jo, jeg kommer. Jeg rejser nu. Jeg er ikke færdig, men Alverdens Ting vil jeg gøre. Driver De stundom i Haven nu? Gaar De nogensinde ud en Aften, Victoria? Jeg kunde se Dem, jeg kunde faa hilse paa Dem kanske, det er ikke for noget andet. Men hvis De er lidt glad i mig, hvis De taaler mig, udstaar mig, saa sig {{. . .|5}} gør mig den Glæde {{. . .|5}} Ved De, der er en Palme, som blomstrer bare én Gang i sit Liv, og den blir dog sytti Aar. Talipotpalmen. Men den blomstrer bare én Gang. Nu blomstrer jeg. Jo, jeg skaffer mig Penge og rejser hjem. Jeg sælger det, jeg har skrevet; jeg skriver nemlig<noinclude><references/></noinclude> 75gbmxrl4ovcqlz7rpk0tkwbmfulbdj 104 144358 337232 334410 2026-09-28T19:21:56Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa en stor Bog, og den sælger jeg nu, straks imorgen, alt, hvad jeg har færdigt. Jeg faar en hel Del for det. Vilde De da, at jeg skulde komme hjem?“ „Ja.“ „Tak, Tak! Tilgiv mig, hvis jeg haaber formeget, tror formeget, det er saa dejligt at tro usædvanlig meget. Dette er den lykkeligste Dag, jeg har levet {{. . .|5}}“ Han tog Hatten af og lagde den ved Siden af sig. Victoria saa sig om, der kom en Dame nedad Gaden og højere oppe en Kone med en Kurv. Victoria blev urolig, hun tog efter sit Ur. „Maa De gaa nu?“ spurgte han. „Sig noget, før De gaar, lad mig faa høre Deres {{. . .|5}} Jeg elsker Dem og siger det nu. Det vil da afhænge af Deres Svar, om jeg {{. . .|5}} De raader saa aldeles over mig. Hvad svarer De?“ Pause. Han sænker Hovedet. „Nej, sig det ikke!“ bad han. „Ikke her,“ svared hun. „Jeg skal gøre det dernede.“<noinclude><references/></noinclude> m3bnpnkyu2icddmciwu6sw05l5jwrnj 104 144365 337233 334417 2026-09-28T19:22:06Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med Dem,“ siger Manden ærgerlig og opgivet. „Jeg har talt til Dem for sidste Gang.“ Johannes standser ham ved Døren. „Vent lidt. Nej, De skulde have set, at De fik ligesom Sol over Ansigtet. Jeg saa det nu, da De vendte Dem, det var Lampen, den satte en Solplet paa Deres Pande. De var ikke saa forbittret mere, jeg saa det. Jeg aabned Vinduet, javel, jeg sang for højt. Jeg var alles glade Broder. Saaledes gaar det iblandt, Forstanden dør. Jeg burde have betænkt, at De sov endnu {{. . .|4}}“ „Hele Byen sover endnu.“ „Ja, det er tidligt. Jeg vil forære Dem noget. Vil De modtage dette? Det er af Sølv, jeg har faaet det. En liden Pige, som jeg engang redded, har foræret mig det. Værsaagod! Det rummer tyve Cigaretter. De vil ikke modtage det? Jasaa, De røger ikke. Maa jeg komme ind til Dem imorgen og undskylde mig? Jeg vilde gærne gøre noget, bede Dem tilgive mig {{. . .|5}}“ „Godnat.“ „Godnat. Jeg skal lægge mig nu. Jeg<noinclude><references/></noinclude> 1twlbr8jt192xoha5v121wfdta2fdeg 104 144368 337234 334420 2026-09-28T19:22:16Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Johannes saa efter dem. En underlig Dæmring lagde sig for hans Øjne. Alle disse Mennesker var ærgerlige paa ham og puffed ham; han bad mekanisk om Forladelse og blev staaende. Dèr forsvandt hun. Da hun kom tilbage, bukked han dybt for hende og sagde: „Undskyld, Frøken {{. . .|5}}“ „Det er Johannes,“ sagde hun præsenterende. „Kender du ham igen?“ Otto svared og saa mysende paa ham. „De vil formodentlig vide, hvorledes det staar til hjemme,“ vedblev hun, og hendes Ansigt var skønt og roligt. „Jeg ved virkelig ikke, men det er vist godt. Udmærket. Jeg skal hilse Møllerens.“ „Tak. Rejser Frøkenen snart?“ „En af Dagene. Joda, jeg skal hilse.“ Hun nikked og gik. Johannes saa igen efter hende, til hun var forsvundet, saa begav han sig ud. En evig Vandring, en tung og trist Gang Gade op og Gade ned slog Tiden ihjæl. Klokken ti stod han udenfor Kammerherrens og vented. Nu<noinclude><references/></noinclude> 6asam3yh6ptfgazazgrmkhvcpzrvoug 104 144369 337235 334421 2026-09-28T19:22:26Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>slutted Teatrene, nu kom hun. Han kunde kanske aabne Vogndøren, tage Hatten af, aabne Vogndøren og bøje sig til Jorden! Endelig en halv Time senere kom hun. Kunde han blive staaende der ved Porten og igen bringe sig i Erindring? Han iled opad Gaden og saa sig ikke om. Han hørte, at Porten hos Kammerherrens gik op, at Vognen kørte ind, og at Porten atter sloges i. Da vendte han om. Nu vedblev han at drive frem og tilbage foran Huset i en Time. Han vented ikke paa nogen og havde intet Ærinde. Pludselig aabnes Porten indenfra, og Victoria stiger igen ud paa Gaden. Hun har ikke Hat paa og har kun kastet et Shawl over Skuldrene. Hun smiler halvt bange, halvt forlegen og spørger til en Begyndelse: „Gaar De her og tænker?“ „Nej,“ svarer han. „Om jeg tænker? Jeg gaar her bare.“ „Jeg saa Dem gaa op og ned her udenfor, og saa vilde jeg {{. . .|5}} Jeg saa Dem fra mit Vindu. Jeg maa ind igen straks.“<noinclude><references/></noinclude> 7deaozj2xf9ngy054i4xk9762plqop0 104 144370 337236 334422 2026-09-28T19:22:36Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Tak, fordi De kom, Victoria. Jeg var saa fortvivlet for lidt siden, og nu er det over. Undskyld, at jeg hilste paa Dem i Teatret; jeg har desværre ogsaa spurgt efter Dem her hos Kammerherrens, jeg vilde træffe Dem og faa vide, hvad De mente, hvad Deres Mening er.“ „Ja,“ sagde hun, „det ved De jo. Jeg sagde saa meget i Forgaars, at det kunde De ikke misforstaa.“ „Jeg er endnu lige uvis paa alt.“ „Lad os ikke snakke mere om det. Jeg har sagt nok, jeg har sagt meget formeget, og jeg gør Dem ondt nu. Jeg elsker Dem, jeg løj ikke i Forgaars og lyver ikke nu; men der er saa meget, som skiller os. Jeg holder meget af Dem, taler gærne med Dem, heller med Dem end nogen anden, men {{. . .|5}} Ja, jeg tør ikke staa her længer, man kan se os fra Vinduerne. Johannes, der er saa mange Grunde, som De ikke kender, saa De skal ikke bede mig mere om at sige, hvad jeg mener. Jeg har tænkt paa det Nat og Dag; jeg mener, hvad jeg har sagt. Men det blir umuligt.“ „Hvad blir umuligt?“<noinclude><references/></noinclude> 6jcm0p9rn4mlzg78xp3fb02rc3un8z3 104 144371 337237 334423 2026-09-28T19:22:46Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Det hele. Altsammen. Hør, Johannes, lad mig slippe at være stolt for os begge.“ „Javel. Godt. Det skal De slippe! Men altsaa narred De mig i Forgaars. Det gik saaledes til, at De traf mig paa Gaden, og saa var De i god Stemning, og saa {{. . .|5}}“ Hun vendte sig og vilde gaa ind. „Har jeg gjort noget galt?“ spurgte han. Hans Ansigt var blegt og ukendeligt. „Jeg mener, hvad har jeg forspildt Deres {{. . .|5}}? Har jeg paa disse to Dage og to Nætter forbrudt noget?“ „Nej, det er ikke det. Jeg har bare tænkt det over; har ikke De det? Det har hele Tiden været umuligt, ved De. Jeg holder af Dem, sætter Pris paa Dem {{. . .|5}}“ „Og agter Dem.“ Hun ser paa ham, hans Smil krænker hende, og hun fortsætter hæftigere: „Herregud, forstaar De ikke selv, at Papa vilde nægte Dem det? Hvorfor tvinger De mig til at sige det? De skønner det selv. Hvad skulde det have blevet til? Har jeg ikke Ret?“ Pause.<noinclude><references/></noinclude> 38agxhox6o097zjn2wqo9fxxwfnboje 104 144372 337239 334424 2026-09-28T19:22:56Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Jo,“ svarer han. „Desuden,“ vedbliver hun, „der er saa mange Grunde {{. . .|4}} Nej, De maa virkelig ikke komme efter mig til Teatret mere. Jeg blev ganske bange for Dem. Det maa De aldrig mere.“ „Nej,“ siger han. Hun tager hans Haand. „Kan De ikke komme hjem en Tur? Jeg vilde glæde mig meget til det. Hvor Deres Haand er varm; jeg fryser. Nej, nu maa jeg gaa. Godnat.“ „Godnat,“ svarer han. Gaden laa kold og graa opover Byen, den saa ud som et Belte af Sand, en evig Vej at gaa. Han stødte paa en Gut, som solgte gamle, ødelagte Roser; han raabte paa ham, tog en Rose, gav Gutten en Femkrone i Guld og gik videre. Kort efter saa han en Klynge af Børn, der legte ved en Port. En Gut paa ti Aar sidder stille og ser paa; han har gamle, blaa Øjne, der følger Legen, hule Kinder og en fir-<noinclude><references/></noinclude> kapkpw7jc4fibyfcs4gv3mvwtwgu1uo 104 144379 337240 334431 2026-09-28T19:23:06Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lig Støj i Nattens Stilhed, en Vogns Rumlen paa Gaden kunde give hans Tanke et Stød og bringe den ud af sin Bane: Afvejen for denne Vogn paa Gaden, varsko! Hvorfor? Men hvorfor skulde man egentlig tage sig i Agt for denne Vogn? Den rulled forbi, nu er den kanske ved Hjørnet. Kanske staar der en Mand uden Overfrakke, uden Lue, han staar foroverbøjet og møder Vognen med Hovedet, han vil blive overkørt, ubodelig kvæstet, dræbt. Manden vil dø, det er hans Sag. Han knapper ikke Knapperne i sin Skjorte mere, og han har ophørt med at snøre sine Sko om Morgenen, han gaar med alting aabent, hans Bryst er nøgent og magert; han skal dø {{. . .|4}} En Mand laa paa sit sidste, han skrev et Brev til en Ven, en Billet, en liden Bøn. Manden døde, og han efterlod dette Brev. Det havde Dato og Underskrift, det var skrevet med store og smaa Bogstaver, skønt han, som skrev det, skulde dø om en Time. Det var saa underligt. Han havde ogsaa slaaet den sedvanlige Sving under sit Navn. Og en Time efter var han død {{. . .|4}} Der var en anden Mand. Han lig-<noinclude><references/></noinclude> hmt8i0c5p92jajopdv9qi2ntod6m6zc 104 144380 337241 334433 2026-09-28T19:23:16Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ger alene i et lidet Værelse, der er panelet med Træ og blaamalet. Hvad saa? Intet. I den hele vide Verden er han den, som nu skal dø. Dette optager ham; han tænker paa det, indtil han er udmattet. Han ser, at det er Aften, at Klokken paa Væggen er otte, og han begriber ikke, at den ikke slaar. Klokken slaar ikke. Den er ovenikøbet nogle Minutter over otte, og den vedbliver at tikke, men den slaar ikke. Stakkars Mand, hans Hjærne har allerede begyndt at sove, Klokken {{sp|ha|r}} slaaet, og han har ikke mærket det. Saa stikker han Hul i sin Moders Billede paa Væggen, – hvad skal han med dette Billede mere, og hvorfor skal det være helt efter ham? Hans trætte Øjne falder paa Blomsterpotten paa Bordet, og han strækker Haanden ud og river sagte og eftertænksomt den store Blomsterpotte ned paa Gulvet, saa den gaar istykker. Saa kaster han sit Cigaretmundstykke af Rav ud af Vinduet. Hvad skal han med det mere? Det synes ham saa indlysende, at det ikke behøver at ligge igen efter ham. Og om en Uge var Manden død {{. . .|5}} Johannes rejser sig og driver op og ned ad<noinclude><references/></noinclude> l2lwqyfkqlxaqcgfut5e84r48r3piso 104 144383 337242 334436 2026-09-28T19:23:26Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>komme Dem saa nær som muligt; nu staar jeg ikke langt fra Dem! Hun tier. Der gaar et Minut. Godnat, siger han og tager atter Hatten af næsten lige til Jorden. Godnat, svarer hun. Og han gaar, uden at se sig tilbage {{. . .|7}} Hvad havde han at bestille med Døden? Han krøller det beskrevne Papir sammen og kaster det hen til Ovnen. Der ligger ogsaa andre beskrevne Papirer, som skal brændes, lutter flygtigt Spild fra en Fantasi, som gik over sine Bredder. Og han skriver igen om Manden nede paa Vejen, en vandrende Herre, som hilste og sagde Farvel, da hans Minut var ude. Og tilbage i Haven stod den unge Pige, hun var hvidklædt og tyve Sommere. Hun vilde ikke have ham; nejvel. Men han havde staaet ved den Mur, bagom hvilken hun leved. Saa nær var han hende engang. Der gaar Uger og Maaneder igen, og Vaaren kom. Sneen var allerede borte, det brused langt borte i Rummet som af løste Vande fra Solen til Maanen. Svalerne var komne, og i Skogen<noinclude><references/></noinclude> hu4gvbbrz7ibnqur91pw90gcnfb26lc 104 144387 337243 334440 2026-09-28T19:23:36Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er al Rødme vegen fra Slotsfruens Ansigt. Saa siger hun, og hun udtaler Ordene saa langsomt og vel: Jeg elsker Dem; misforstaa mig ikke mere, det er Dem, jeg elsker; Farvel! Og det var sig den unge Slotsfrue, hun lagde Hænderne for Ansigtet og gik hurtigt ud af Døren {{. . .|5}} Han lægger Pennen ned og læner sig tilbage. Javel, Punktum, Ende. Der laa Bogen, alle de beskrevne Blade, ni Maaneders Arbejde. En varm Tilfredshed risler gennem ham, fordi hans Værk er ført tilende. Og mens han sidder der og ser mod Vinduet, hvorigennem Dagen gryr, summer og banker det i hans Hoved, og hans Aand arbejder videre. Han er fuld at Stemning, hans Hjærne ligger som en uhøstet, vild Have, hvor det damper af Jorden: Han er paa en hemmelighedsfuld Maade kommet ind i en dyb, uddøet Dal, hvor intet levende findes. Langt borte, alene og efterglemt staar et Orgel og spiller. Han gaar det nærmere, han undersøger det, Orgelet bløder, der rinder Blod ud af dets ene Side, mens det spiller.<noinclude><references/></noinclude> 5ef304qnl3bpdmibmw7jzlh4de9lhji 104 144391 337244 334587 2026-09-28T19:23:46Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|VI}} {{Stor initial|D}}en store Bog var kommet, et Kongerige, en liden susende Verden af Stemninger, Røster og Syner. Den solgtes, læstes og sattes hen. Nogle Maaneder gaar; da Høsten kom, slynged Johannes ud en ny Bog. Hvad nu? Hans Navn kom med ét paa alles Læber, Heldet fulgte ham, denne nye Bog var skrevet langt borte, fjærnt fra Tildragelserne hjemme, og den var stille og stærk som Vin: Kære Læser, her er Fortællingen om Didrik og Iselin. Skrevet i den gode Tid, i de smaa Sorgers Dage, da alting var let at bære, skrevet med den allerbedste Vilje om Didrik, som Gud slog med Kærlighed {{. . .|5}}<noinclude><references/></noinclude> 2lpq0bosjtez3vph8hmd8ye8a4ak78m 104 144393 337167 334448 2026-09-28T16:02:46Z Øystein Tvede 3938 337167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kæreste. Og han vil kanske skyde Rugde herude. Det var det, jeg vilde varsko om, saa I ikke skulde blive ængstelige.“ Mølleren og hans Kone ser forundret paa Slotsfrøkenen. De var aldrig før bleven varslede, naar Slottets Gæster gik i Skogen og paa Markerne paa Jagt. De takker hende ydmygt. Victoria træder igen hen til Døren. „Det var bare det, jeg vilde. Jeg tænkte, I var gamle Folk, det kunde ikke skade, om jeg sagde det.“ Mølleren svarer: „At Frøkenen vilde det! Og nu er Frøkenen bleven vaad i de smaa Sko.“ „Nej, Vejen er tør,“ siger hun kort. „Jeg gik denne Tur alligevel. Godnat.“ „Godnat.“ Hun løfter Klinken og træder atter ud. Da vender hun sig om i Døren og spørger: „Det er sandt, – Johannes, har I hørt fra ham?“ „Nej, ingenting fra ham, Tak, som spørger. Ingenting.“<noinclude><references/></noinclude> bz0wvmid41dcpktznh5naekdsa3jz16 104 144395 337246 334450 2026-09-28T19:23:56Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>færdig. Det har gaaet godt for ham i denne lange Tid, et nyt Arbejde var snart fuldført, Alverdens Liv havde vrimlet gennem hans Hjærne {{. . .|5}} Mølleren begiver sig til Slottet. Paa Vejen finder han et Lommetørklæde, det er mærket med Victorias Bogstaver, hun har mistet det i Forgaars Aftes. Slotsfrøkenen er ovenpaa, men en Pige tilbyder sig at bringe hende Besked, – hvad var det? Mølleren afslaar det. Han vil heller vente. Frøkenen kommer endelig. „Jeg hører, at De vil tale med mig?“ spørger hun og slaar Døren op til en Stue. Mølleren træder ind, leverer Lommetørklædet og siger: „Og saa har vi faaet Brev fra Johannes.“ En lys Bevægelse farer over hendes Ansigt, et Øjeblik, et hastigt Øjeblik. Hun svarer: „Tak skal De have. Jo, Tørklædet er mit.“ „Nu kommer han hjem igen,“ fortsætter Mølleren næsten hviskende.<noinclude><references/></noinclude> pkpx65z4msicishc3poww91nljmwr3s 104 144396 337247 334451 2026-09-28T19:24:06Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hun faar en kold Mine. „Tal højt, Møller; hvem kommer?“ svarer hun. „Johannes.“ „Johannes. Ja, hvad saa?“ „Nej, det var {{. . .|4}} Vi trodde, at jeg skulde sige det. Vi talte om det, min Kone og jeg, og hun trodde det ogsaa. De spurgte i Forgaars, om han kom hjem i Vaar. Jo, han kommer.“ „Saa er I vel glade da?“ siger Slotstfrøkenen. „Naar kommer han?“ „Om en Maaned.“ „Jasaa. Ja, det var ikke noget ellers?“ „Nej. Vi trodde bare, siden De spurgte {{. . .|3}} Nej, det var ikke noget ellers. Det var bare dette.“ Mølleren havde igen sænket Stemmen. Hun følger ham ud. I Gangen møder de hendes Fader, og hun siger til ham i Forbigaaende, højt og ligegyldigt: „Mølleren fortæller, at Johannes kommer hjem igen. Du husker vel Johannes?" Og Mølleren gaar ud af Slottets Port og<noinclude><references/></noinclude> cjcp6y94ddyd896gldpa2yn2qcsmo2t 104 144402 337193 334457 2026-09-28T19:16:11Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Hvad vil De have mig til?“ sagde hun tonløst. „Jeg vil intet have Dem til, Frøken Victoria. Jeg sad her paa en Sten, jeg tilbyder at flytte mig.“ „Ak ja, jeg gik derhjemme, jeg gik der i hele Dag omkring, saa kom jeg hid. Jeg kunde have gaaet op efter Elven, paa en anden Vej, saa var jeg ikke kommet {{. . .|4}}“ „Kære Frøken, Stedet er Deres og ikke mit.“ „Jeg har gjort ondt imod Dem engang, Johannes, jeg vilde gøre det godt igen, rette paa det. Jeg har virkelig en Overraskelse, som jeg tror {{. . .|4}} det vil sige, som jeg haaber, De vil blive glad over. Jeg kan ikke sige mere. Men jeg vilde bede Dem denne Gang, at De var tilstede.“ „Dersom det kan være Dem til nogen Fornøjelse, saa skal jeg komme.“ „Vil De det?“ „Ja, jeg takker Dem for Deres Venlighed.“ Da han var kommet ned i Skogen, vendte han sig om og saa sig tilbage. Hun havde sat sig; Kurven stod ved Siden af hende. Han gik<noinclude><references/></noinclude> mmvn17ye1na8308t2jmln8oyxc7dmo4 104 144405 337196 334460 2026-09-28T19:16:56Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>„Ikke det. Jeg trodde, at den Gang {{. . .|4}} Jeg vilde ikke, at De hele Tiden skulde gaa og bære Nag til mig for det, som hændte.“ „Nej, jeg bærer ikke Nag til Dem.“ Hun tænker endnu en Stund. Pludselig knejser hun. „Saa er det godt,“ siger hun. „Nej, det burde jeg jo have vidst. Saa meget Indtryk efterlod det ikke. Jaja, saa taler vi ikke mere om det.“ „Nej, lad os ikke det. Mine Indtryk er Dem ligegyldige nu som før.“ „Adjø,“ sagde hun. „Adjø saalænge.“ „Adjø,“ svared han. De gik hver sin Vej. Han standsed og vendte sig. Der gik hun nu. Han strakte Hænderne ud og hvisked, sagde ømme Ord for sig selv: Jeg bærer ikke Nag til Dem, nej, nej, det gør jeg ikke; jeg elsker Dem endnu, elsker Dem {{. . .|4}} „Victoria!“ raabte han. Hun hørte det, hun rykked til og vendte sig om, men vedblev at gaa.<noinclude><references/></noinclude> fvs85a4uup82ywzycwwrg0rcgi07l6u 104 144408 337198 334589 2026-09-28T19:17:06Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|VIII}} {{Stor initial|F}}or første Gang i sit Liv traadte han indad Slottets Port og begav sig opad Trappen til anden Etage. Der summed ham Stemmer imøde indefra, hans Hjærte slog stærkt, han banked paa og steg ind. Den endnu unge Slotsfrue kom ham imøde og hilste venligt paa ham, trykked hans Haand. Glæded hende at se ham, hun husked ham fra den Tid, han ikke var højere end saa; nu var han en stor Mand {{. . .|4}} Og det var, som om Slotsfruen vilde have sagt noget mere, hun holdt hans Haand længe og saa forskende paa ham.<noinclude><references/></noinclude> 3yhcc9um6cmcdfc82gfa6ma23um7pac 104 144409 337199 334464 2026-09-28T19:17:16Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ogsaa Slotsherren kom tilstede og rakte ham Haanden. Som hans Hustru havde sagt, en stor Mand, i mere end en Betydning en stor Mand. En berømt Mand. Glæded ham meget {{. . .|5}} Han blev præsenteret for Herrer og Damer, for Kammerherren, der havde sine Ordener paa, for Fru Kammerherreinden, for en Godsejer fra Nabobygden, for Otto, Løjtnanten. Victoria saa han ikke. Der gik en rum Tid. Victoria traadte ind, bleg, endog usikker; hun ledte en ung Pige ved Haanden. De gik en Runde gennem Salen, hilste paa alle, talte lidt med hver. De standsed ved Johannes. Victoria smilte og sagde: „Se, her er Camilla, er ikke det en Overraskelse? I kender hinanden.“ Hun stod lidt og saa paa dem begge, saa gik hun ud af Salen. Johannes blev i det første Øjeblik staaende stiv og fortumlet paa Pletten. Her var Overraskelsen; Victoria havde venligst skaffet en anden i sit Sted. Hør her, gaa nu hen og hav<noinclude><references/></noinclude> p7norg6muhk2v57z4wjlrwtejaxznyb 104 144416 337200 334476 2026-09-28T19:17:26Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Men jeg haaber, De tilgiver mig, for jeg havde saa meget at tænke paa.“ Han stirred maalløs paa hende; endog Camilla saa fra den ene til den anden og syntes forbauset. Victoria stod med sit kolde, blege Ansigt lige foran dem og havde en tilfreds Mine. Hun var hævnet. „Dette er nu vore unge Kavallerer,“ sagde hun til Camilla. „Vi maa ikke vente os formeget af dem. Dèr borte sidder min Kæreste og taler om Elgjagt, og her staar Digteren og tænker {{. . .|5}} Sig noget, Digter!“ Han rykked til; Aarene i hans Tindinger blaaned. „Javel. De beder mig om at sige noget. Javel.“ „Ak nej, anstræng Dem ikke.“ Hun vilde allerede gaa. „Forat gaa lige løs paa Sagen,“ sagde han langsomt og smilende, men hans Stemme skalv; „forat begynde midt indi: har De nylig været forelsket, Frøken Victoria?“ Der blev i nogle Sekunder aldeles stille; alle tre hørte sine Hjærter slaa. Camilla svared bange: „Victoria er naturligvis forelsket i sin<noinclude><references/></noinclude> ixzcijuo1kyv8257tb40osww8zs0gr1 104 144427 337201 334487 2026-09-28T19:17:36Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der bor i mig; men ingen har hørt mig knurre. Hvordan er det, kender De Turtelduen? Er det ikke Turtelduen, denne store Sørgmodige, som først muddrer det klare, glade Kildevand, før den drikker det?“ „Det ved jeg ikke.“ „Nejvel. Men det er den. Og det samme gør jeg. Jeg fik ikke hende, som jeg skulde have i Livet; men jeg er aldeles ikke saa fattig paa Glæder alligevel. Men jeg muddrer dem op. Bestandig saa muddrer jeg dem op. Saa kan ikke Skuffelsen faa Overhaand med mig bagefter. Der ser De Victoria. Hun drak med mig nu. Jeg har været hendes Lærer; nu skal hun gifte sig, og det glæder mig, jeg føler en rent personlig Lykke ved det, som om hun var min egen Datter. Nu blir jeg kanske Lærer for hendes Børn. Jo, der er virkelig adskillige Glæder i Livet alligevel. Men det, De sagde om Medlidenheden og Kvinden og den bøjede Nakke, – jo mere jeg tænker paa det, desto mere Ret har De. Det ved Gud, De har {{. . .|4}} Undskyld et Øjeblik.“ Han rejste sig, greb sit Glas og gik hen til<noinclude><references/></noinclude> 2n5hzr0mpn3pa2b1yhjp78rbzwv8glu 104 144431 337202 334492 2026-09-28T19:17:46Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og ryste paa Hovedet. Derpaa henvendte hun sig til sin Fader og sagde: „Jeg mente bare at overdrive. Han staar jo og overdriver selv. Nej, jeg vilde ikke forstyrre {{. . .|4}}“ Johannes hørte paa denne Forklaring og fandt en Udvej; hans Hjærte slog hørligt. Han lagde Mærke til, at Slotsfruen betragted Victoria med Taarer i Øjnene og med uendelig Overbærenhed. Ja, han havde overdrevet, sagde han; Frøken Victoria havde Ret. Hun havde været saa elskværdig at minde ham om, at han ikke alene var Naboens Søn, men ogsaa Slotsbørnenes Legekammerat fra Barndommen, og det var denne sidste Omstændighed, han skyldte sin Nærværelse her nu. Han takked hende; saaledes var det. Han hørte hjemme her paa Stedet, Slottets Skoge var engang hans hele Verden, bagenfor dem blaaned det ukendte Land, Æventyret. Men i de Aar kunde han ofte faa Bud fra Ditlef og Victoria om, at de vilde have ham med paa en Udflugt eller en Leg, – dette var hans Barndoms store Oplevelser. Senere, naar han havde tænkt det over, maatte han erkende, at disse<noinclude><references/></noinclude> axggrm0v28fghn716h9diihszdggfpm 104 144432 337203 334493 2026-09-28T19:17:56Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Stunder havde havt en Betydning for hans Liv, som ingen kendte, og var det saa – som det netop var bleven udtalt – at det, han skrev, kunde {{sp|bluss|e}} iblandt, saa kom det af, at Minderne fra den Tid tændte ham; det var Genskinnet af den Lykke, hans to Kammerater havde beredt ham i Barndommen. Derfor havde ogsaa de sin store Del i det, han frembragte. Til de almindelige gode Ønsker i Anledning af Forlovelsen vilde han da føje en personlig Tak til begge Slotsbørnene for de gode Aar i Barndommen, dengang da hverken Tid eller Ting var kommet dem imellem, den glade, korte Sommerdag {{. . .|4}} Talen var endt, Selskabet drak, spiste videre og begyndte paany Passiaren. Ditlef bemærked tørt til sin Moder: „Jeg har aldrig vidst, at det egentlig var mig, som har skrevet hans Bøger. Hvad?“ Men Slotsfruen lo ikke. Hun drak med sine Børn og sagde: „Tak ham, tak ham. Det var meget forstaaeligt; saa alene, som han var som Barn {{. . .|4}} Hvad gør du, Victoria?“<noinclude><references/></noinclude> qryzhpchnr98sy9mjrhg5tuu39onx9y 104 144435 337205 334496 2026-09-28T19:18:06Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hun tier. „Det kan være mig det samme, hvis det intet betydde,“ vedbliver han. „Da behøver du ikke at sige det.“ Hun synker igen sammen. „Nej, det betydde ikke noget,“ svarer hun. De begynder igen at gaa. Løjtnanten aksler nervøst sine Epauletter og udtaler højt: „Han skulde agte sig lidt. En Officers Haand kunde ellers stryge ham om Ørene.“ De tog Vejen til Lysthuset. Johannes blev en Tidlang siddende paa Stenen, dump og forpint som før. Alt begyndte at blive ham ligegyldigt. Løjtnanten havde fattet Mistanke til ham, og hans Forlovede gjorde paa Stand Rede for sig. Hun sagde det, som skulde siges, stilled Officerens Hjærte tilfreds og gik videre med ham. Og Stærene pludred i Grenene over deres Hoveder. Javel. Maatte Gud beskære dem et langt Liv {{. . .|4}} Han havde talt for hende ved Middagen og revet sit Hjærte ud; det havde kostet ham meget at rette paa og dække over hendes uforskammede Afbrydelse, og hun havde ikke takket ham derfor. Hun havde grebet sit<noinclude><references/></noinclude> jgcnn4oag4lv24o72b1ofl23mjneaah 104 144436 337206 334497 2026-09-28T19:18:16Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Glas og drukket. Skaal, se paa mig, hvor pent jeg drikker {{. . .|4}} Se forøvrigt paa en Kvinde fra Siden, naar hun drikker. Lad hende drikke af en Kop, af et Glas, af hvadsomhelst, men se paa hende fra Siden. Hun skaber sig, saa det er en Gru. Hun spidser Munden og dypper den yderste Rand af den ned i Drikken, og hun er fortvivlet, hvis man herunder lægger Mærke til hendes Haand. Se i det hele taget ikke en Kvinde paa Haanden. Hun udstaar det ikke, hun kapitulerer. Hun begynder straks at rykke sin Haand til sig, at lægge den i en skønnere og skønnere Stilling, altsammen forat skjule en Rynke eller en mindre velformet Negl. Tilsidst holder hun det ikke længer ud, men spørger ude af sig selv: hvad ser De paa? {{. . .|4}} Hun havde engang kysset ham, engang, en Sommer. Det var saa længe siden, Gud ved, om det endog var sandt. Hvordan var det, sad de ikke paa en Bænk? De talte længe sammen, og da de gik, kom han hende saa aldeles nær, at han berørte hendes Arm. Udenfor en Entré kyssed hun ham. Jeg elsker Dem! sagde hun {{. . .|4}} Nu gik de forbi, de sad kanske endnu i Lysthuset. Løjtnanten<noinclude><references/></noinclude> h4i925vjfmk7wlw2ur5e7fzuikm49ca 104 144437 337207 334498 2026-09-28T19:18:26Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vilde give ham et Slag paa Øret, sagde han. Han hørte det saa godt, han sov ikke, men han rejste sig heller ikke og traadte frem. En Officers Haand, sagde han. Javel, det var ham ligegyldigt {{. . .|4}} Han stod op fra Stenen og gik efter til Lysthuset. Det var tomt. Oppe ved Hovedbygningens Veranda stod Camilla og raabte paa ham; værsaagod, der var Kaffe i Havestuen. Han fulgte hende. De Forlovede sad i Havestuen; der var ogsaa flere andre tilstede. Han fik sin Kaffe, traadte tilbage og fandt sig en Plads. Camilla begyndte at tale med ham. Hun var saa lys af Ansigt og saa paa ham med aabne Øjne, han kunde ikke modstaa hende, han talte med, svared paa hendes Spørgsmaal og lo. Hvor havde han været henne? I Haven? Det var slet ikke sandt, hun havde ledt i Haven og ikke fundet ham. Langtifra, i Haven havde han ikke været. „Var han vel i Haven, Victoria?“ spørger hun. Victoria svarer: „Nej, jeg saa ham ikke.“<noinclude><references/></noinclude> 31s0mo7jmmlthocg5zhvfdekgw758h5 104 144445 337209 334508 2026-09-28T19:18:36Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mens han stod og vented, kom Victoria et Øjeblik tilsyne i et Vindu i anden Etage; hun stirred ned paa ham, vendte sig om og forsvandt ind i Værelset. Camilla indfandt sig, han førte hende til Bruddet og Hulen. Han var usædvanlig rolig og lykkelig tilsinds, den unge Pige adspredte ham, hendes lyse, lette Ord flagred omkring ham som smaa Velsignelser. Idag var de gode Aander nær {{. . .|5}} „Jeg husker, Camilla, at De engang foræred mig en Dolk. Den havde en Skede af Sølv. Jeg lagde den i en Kasse sammen med andre Ting; for jeg havde ikke Brug for den.“ „Nej, De havde ikke Brug for den; men hvad saa?“ „Jo, nu har jeg mistet den.“ „Tænk, det var uheldigt. Men jeg kan kanske faa Magen til Dem et Sted. Jeg skal prøve.“ De gik hjemad. „Og kan De huske den svære Medaljon, De engang gav mig? Den var aldeles tyk og tung<noinclude><references/></noinclude> dhb7y4btdcjfl624t4rmjwvqd8xzsil 104 144447 337210 334510 2026-09-28T19:18:46Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>da han ikke fik noget Svar, spørger han igen. Er der noget ivejen? Nej, svared hun; men De maa ikke gaa og se slig paa mig. Jeg gik bare og saa paa Dem, sagde han. Ja, svarer hun, jeg ved nok, at De elsker mig, men Papa vil ikke tillade det, forstaar De; det er umuligt. Han mumler: Ja, det er vel umuligt. Da siger hun: De er saa bred dèr, paa Haanden; De har saa mærkelig brede Haandled! Og i det samme tager hun ham over Haandleddet.“ Pause. „Ja, hvordan gik det saa?“ spurgte Camilla. „Det ved jeg ikke,“ svared Johannes. „Hvorfor sagde hun det om hans Haandled?“ „De var kanske pene. Og saa havde han en hvid Skjorte ovenfor, – aa jo, det forstaar jeg nok. Hun var kanske glad i ham ogsaa.“ „Camilla!“ sagde han, „hvis jeg var meget glad i Dem, og jeg vented i nogle Aar, jeg bare spørger {{. . .|5}} Med et Ord, jeg er Dem ikke værdig; men tror De, at De engang vilde blive min, hvis jeg bad Dem til næste Aar, eller om to Aar?“ Pause.<noinclude><references/></noinclude> g05mxg0apqf5m7l1dmm1oqtu4nhsab5 104 144450 337211 334513 2026-09-28T19:18:56Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Folk forlod Bryggen. „Deres Øje er rødt endnu,“ sagde hun og begyndte samtidig at gaa. Hun saa sig om efter ham. Han stod. Da vendte hun med en Gang om og traadte hen til ham. „Otto er død,“ sagde hun haardt, og hendes Øjne brændte. „De siger ikke et Ord, De er saa overlegen. Han var Hundrede Tusind Gange bedre end De, hører De. Ved De, hvordan han døde? Han blev skudt, hele hans Hoved blev revet istykker, hele hans lille, dumme Hoved. Han var Hundrede Tusind {{. . .|5}}“ Hun brast i Hulken og begav sig paa Hjemvejen med lange, fortvivlede Skridt. Sent om Aftenen banker det paa hos Møllerens; Johannes aabner Døren og ser ud; Victoria stod udenfor og vinked til ham. Han følger hende. Hun griber hæftigt hans Haand og fører ham med sig op paa Vejen; hendes Haand er iskold.<noinclude><references/></noinclude> 3gq5l7nc1espe48t9l7r5grd75l24wx 104 144453 337212 334516 2026-09-28T19:19:06Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>naadig og livsforsikkre mig. Papa svarer ikke et Ord, men han sætter sig paa en Stol og begynder at skælve og tænke. Da jeg ser det, siger jeg: Kom med min Mand; jeg tager ham.“ Victoria holder inde. Hun ryster. Johannes tager ogsaa hendes anden Haand og varmer den. „Tak,“ siger hun. „Johannes, vær saa snil at holde mig haardt i Haanden! Vær saa snil at gøre det! Gud, hvor De er varm! Jeg er Dem saa taknemmelig. Men det, jeg sagde paa Bryggen, maa De tilgive mig.“ „Ja, det er for længe siden glemt. Vil De, at jeg skal hente et Shawl til Dem?“ „Nej, Tak. Men jeg begriber ikke, at jeg skælver, for mit Hoved er saa varmt. Johannes, jeg skulde bede Dem om Tilgivelse for saa meget {{. . .|5}}“ „Nej, nej, gør ikke det. Saa, nu blir De roligere. Sid stille.“ „De talte for mig, De holdt en Tale. Jeg vidste ikke af mig selv fra De rejste Dem og til De satte Dem igen; men jeg hørte bare Deres Stemme. Den var som et Orgel, og det gjorde mig fortvivlet, at den bedaared mig saa. Papa<noinclude><references/></noinclude> 1uta7rfamw6pp3s7ci6fwoqto61zqdf 104 144455 337168 334518 2026-09-28T16:13:04Z Øystein Tvede 3938 337168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til ham, sagde jeg for sidste Gang. Mama kom efter til Døren og kyssed mig og svared: Jaja, Gud velsigne Jær!“ Johannes slap hendes Hænder og sagde: „Saa, nu er De varm.“ „Tusind Tak, ja, nu er jeg meget varm{{. . .|5}} Gud velsigne Jær, sagde hun. Jeg har fortalt Mama alt, hun har vidst det hele Tiden. Men kære, hvem er det da, du elsker, Barn? spurgte hun. Kan du endnu spørge om det? svared jeg; det er Johannes, jeg elsker, det er bare ham, jeg har elsket hele mit Liv, elsket, elsket{{. . .|5}}“ Han gjorde en Bevægelse. „Det er sent. Blir man ikke bange for Dem hjemme, tror De?“ „Nej,“ svared hun. „De ved, at det er Dem, jeg elsker, Johannes, det har De vel set? Jeg har længtet saa efter Dem i disse Aar, at ingen, ingen fatter det. Jeg har gaaet her paa Vejen og tænkt: nu holder jeg mig heller lidt inde i Skogen ved Siden af Vejen; for der gik ogsaa {{sp|ha|n}} helst. Saa det gør jeg. Den Dag, jeg hørte, at De var kommet, klædte jeg mig lyst,<noinclude><references/></noinclude> fxxy4yfrloc31wkeqafgt8x6i3f76xb 337213 337168 2026-09-28T19:19:16Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>til ham, sagde jeg for sidste Gang. Mama kom efter til Døren og kyssed mig og svared: Jaja, Gud velsigne Jær!“ Johannes slap hendes Hænder og sagde: „Saa, nu er De varm.“ „Tusind Tak, ja, nu er jeg meget varm {{. . .|5}} Gud velsigne Jær, sagde hun. Jeg har fortalt Mama alt, hun har vidst det hele Tiden. Men kære, hvem er det da, du elsker, Barn? spurgte hun. Kan du endnu spørge om det? svared jeg; det er Johannes, jeg elsker, det er bare ham, jeg har elsket hele mit Liv, elsket, elsket {{. . .|5}}“ Han gjorde en Bevægelse. „Det er sent. Blir man ikke bange for Dem hjemme, tror De?“ „Nej,“ svared hun. „De ved, at det er Dem, jeg elsker, Johannes, det har De vel set? Jeg har længtet saa efter Dem i disse Aar, at ingen, ingen fatter det. Jeg har gaaet her paa Vejen og tænkt: nu holder jeg mig heller lidt inde i Skogen ved Siden af Vejen; for der gik ogsaa {{sp|ha|n}} helst. Saa det gør jeg. Den Dag, jeg hørte, at De var kommet, klædte jeg mig lyst,<noinclude><references/></noinclude> fogsxb4v592a3d738g9rtlbmkdu256w 104 144456 337215 334519 2026-09-28T19:19:26Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lysegult, jeg var syg af Spænding og Længsel, og jeg gik ud og ind i alle Døre. Hvor du straaler idag! sagde Mama. Jeg gik og sagde til mig selv hele Tiden: nu er han kommet hjem igen! Han er herlig, og saa er han kommet tilbage, de to Ting er han! Dagen efter holdt jeg det ikke længer ud, men jeg klædte mig lyst igen og gik op i Stenbruddet forat træffe Dem. Husker De det? Jeg traf Dem ogsaa, men jeg plukked ingen Blomster, som jeg sagde, og det var heller ikke derfor, jeg kom. De var ikke mere glad over at se mig igen; men Tak alligevel, fordi jeg traf Dem. Det var paa tredje Aar siden. De holdt en Kvist i Haanden og sad og slog med den, da jeg kom; da De var gaaet, tog jeg Kvisten op og skjulte den og bar den med mig hjem {{. . .|4}}“ „Ja, men Victoria,“ sagde han med skælvende Stemme, „nu maa De ikke sige mig sligt noget mere.“ „Nej,“ svared hun angst og greb hans Haand. „Nej, jeg maa ikke det. Nej, De vil det vel ikke.“ Hun begyndte nervøst at klappe hans Haand. „Nej, for jeg kan ikke vente, at<noinclude><references/></noinclude> h7ryyh9iwnko94k27q8mojm2ynf8582 104 144467 337216 334539 2026-09-28T19:19:36Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>– Varmen beruser mig, Kærligheden beruser mig, jeg er fuld af Lykke. Jeg kunde klæde mig nøgen her paa Vejen og strække mine Arme mod Solen og kysse imod den. Men den Sortklædte er stille og smiler ikke og svarer ikke. – Sørger du endnu over din lille Pige? spørger den Blaa i sin Hjærtens Uskyldighed. – Er det ikke ti Aar, siden hun døde? Den Sorte svarer: – Jo. Nu vilde hun have været femten Aar. Da siger den Blaa forat trøste hende: – Men du har andre Døttre ilive, du har to tilbage. Den Sorte hulker: – Ja. Men der er ingen lys af dem. Hun, som døde, var saa lys. Og de to Mødre skilles og gaar hver sin Vej, med hver sin Kærlighed {{. . .|4}} Men de samme to mørke Døttre havde ogsaa hver sin Kærlighed, og de elsked den samme Mand. Han kom til den Ældste og sagde: – Jeg vil bede Dem om et godt Raad,<noinclude><references/></noinclude> 4kh5hl9roufdpgf5kp0m8r3kaa27adq 104 144469 337217 334540 2026-09-28T19:19:46Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det er Vinter og koldt paa Gaden, Taage, Støv og Vind. Johannes er igen i Byen, i det gamle Værelse, hvor han hører Poplernes Knagen mod Trævæggen, og fra hvis Vindu han mere end en Gang har hilst den gryende Dag. Nu er Solen borte. Hans Arbejde havde hele Tiden adspredt ham, de store Ark, han beskrev, og som der blev flere og flere af, efterhvert som Vinteren led. Det var en Række af Æventyr fra hans Fantasis Land, en endeløs, solrød Nat. Men Dagene var forskellige, de gode veksled med de onde for ham, og stundom naar han arbejded som bedst, kunde en Tanke, to Øjne, et Ord fra fordum ramme ham og slukke hans Stemning med ét. Saa rejste han sig og begyndte at drive op og ned i sit Rum fra Væg til Væg; han havde gjort det ofte, der var slidt en hvid Fure i hans Gulv, og Furen blev daglig hvidere {{. . .|4}} Idag, da jeg ikke kan arbejde, ikke kan tænke, ikke kan komme i Ro for Minder, sætter jeg mig til at nedskrive, hvad jeg opleved en Nat. Kære Læser, jeg har idag en saadan<noinclude><references/></noinclude> cudux3ae0j40b2xrqtzcjr1imfpc4ut 104 144470 337218 334541 2026-09-28T19:19:56Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>frygtelig ond Dag. Det sner ude, der færdes næsten ingen Mennesker paa Gaden, alt er trist, og min Sjæl er saa forfærdelig øde. Jeg har spadseret paa Gaden og nu sidst her i mit Værelse i Timer og forsøgt at samle mig lidt; men nu er det bleven Eftermiddag, og det er ikke bleven bedre med mig. Jeg, som skulde være varm, er kold og bleg som en afflammet Dag. Kære Læser, i denne Tilstand skal jeg prøve at skrive om en lys og spændende Nat. Ti Arbejdet tvinger mig til Ro, og naar nogle flere Timer er gaaet, er jeg kanske glad igen {{. . .|4}} Det banker paa Døren, og Camilla Sejer, hans unge, hemmelige Forlovede, træder ind til ham. Han lægger Pennen ned og rejser sig. De smiler begge og hilser. „Du spørger mig ikke om Ballet,“ siger hun straks og kaster sig i en Stol. „Jeg dansed hver eneste Dans. Det vared til Klokken tre. Jeg dansed med Richmond.“ Han svared: „Tusind Tak, fordi du kom, Camilla. Jeg er saa elendig trist, og du er saa glad; det vil hjælpe mig. Tænk, og hvordan var du klædt paa Ballet?“<noinclude><references/></noinclude> 16w6tna0n5sh16g76iwgiizdaa9stk4 104 144472 337219 334543 2026-09-28T19:20:06Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Hvem har sagt det?“ „Richmond. Han sagde det inat, og han ved det. Ja, du kender Richmond?“ „Nej, jeg kender ham ikke. Han har holdt en Tale for mig engang; han havde Diamantknapper i Skjorten. Det er alt, jeg husker af ham.“ „Han er aldeles nydelig. Nej, da han kom til mig og bukked og sagde: Frøkenen kender mig kanske ikke mere {{. . .|4}} Du, jeg gav ham Rosen.“ „Gjorde du det? Hvilken Rose?“ „Den, jeg havde i Haaret. Jeg gav ham den.“ „Du var nok meget indtaget i Richmond.“ Hun blir rød og forsvarer sig ivrigt: „Langtifra, aldeles ikke. Man kan godt like én, synes godt om én, uden at {{. . .|4}} Fy, Johannes, er du gal! Jeg skal aldrig nævne hans Navn mere.“ „Gud velsigne dig, Camilla, jeg mente ikke {{. . .|4}} du skal virkelig ikke tro {{. . .|4}} Tværtimod, jeg vil takke ham, fordi han har underholdt dig.“ „Ja, det skulde du endelig gøre – vove at<noinclude><references/></noinclude> bg9nwx4b8iv2ph0inig0lin2yulue7v 104 144476 337220 334547 2026-09-28T19:20:16Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Jeg skal snart blive færdig,“ siger han og vedbliver at se paa hende. „Idag tog jeg dine Bøger og lagde ind i mit eget Værelse. Jeg vil læse dem op igen; det vil ikke trætte mig det ringeste, jeg glæder mig til det. Hør, Johannes, du kunde være saa snil at følge mig hjem igen; for jeg ved ikke, om det er aldeles trygt for mig helt hjem. Det ved jeg ikke. Der er kanske nogen, som venter paa mig her udenfor; som gaar og venter kanske. Jeg tror det næsten {{. . .|4}}“ Pludselig brister hun i Graad og stammer: „Jeg kaldte ham en Løgnhals, det vilde jeg ikke have gjort. Det gør mig ondt, at jeg gjorde det. Han har ikke løjet for mig, tværtimod, han var hele Tiden {{. . .|4}} Vi skal have nogle Fremmede hos os Tirsdag, men han skal ikke komme, men du skal komme, hører du. Lover du det? Men alligevel vilde jeg ikke have talt ondt om ham. Jeg ved ikke, hvad du synes om mig {{. . .|4}}“ Han svared: „Jeg begynder at forstaa dig.“ Hun kaster sig om hans Hals, gæmmer sig ved hans Bryst, skælvende og forstyrret.<noinclude><references/></noinclude> qazlemfpdv72b86sf8ch9dco3l9tdtq 104 144485 337222 334556 2026-09-28T19:20:26Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Haven, stiger op ad Trappen og ringer paa sin egen Dør. Pigen kommer og lukker op, stikker Hovedet saavidt ud af Døren og siger: – Fruen er for længe siden {{. . .|5}} – Javel, gaaet til Ro, svarer han. – Vil De sige Fruen, at hendes Mand er kommet hjem. Og Pigen gaar. Hun banker paa hos Fruen og giver sin Besked gennem den lukkede Dør: – Jeg skulde sige, at Herren er kommet tilbage. Fruen spørger indenfor: – Hvad siger du, er Herren kommet tilbage? Hvem skulde du sige det ifra? – Fra Herren selv. Han staar derude. Da lyder en raadløs Jammer inde fra Fruens Værelse; der hviskes ivrigt, en Dør gaar op og lukkes igen. Saa blir alt stille. Og Herren træder ind. Fruen møder ham med Døden i sit Hjærte. – Klubben var stængt, siger han straks af Barmhjærtighed og Naade. – Jeg sendte Bud ind for ikke at gøre dig angst. Hun falder ned paa en Stol, trøstet, befriet,<noinclude><references/></noinclude> cgeoy818segpe8evz92x21yos88m1s9 104 144486 337223 334557 2026-09-28T19:20:36Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>reddet. I denne lyksalige Stemning strømmer hendes gode Hjærte over, og hun spørger til Mandens Befindende: – Du er saa bleg. Fejler du noget, Kære? – Jeg fryser ikke, svarer han. – Men har noget hændt dig? Dit Ansigt er saa underlig fortrukket. Manden svarer: – Nej, jeg smiler. Dette skal være min Maade at smile paa. Jeg vil, at denne Grimase skal være egen for mig. Hun lytter til disse korte, hæse Ord og begriber dem ikke, fatter dem slet ikke. Hvad kan han mene? Men pludselig slaar han sine Arme om hende, jærnhaardt, med rædselsfulde Kræfter, og hvisker tæt ind til hendes Ansigt: – Hvad mener du, om vi satte Horn paa ham {{. . .|5}} paa ham, som gik {{. . .|5}} om vi satte Horn paa ham? Hun opløfter et Skrig og kalder Pigen til. Han slipper hende med en ganske stille, tør Latter, hvorunder han spærrer Munden op som et Gab og slaar sig paa begge Laar.<noinclude><references/></noinclude> 98a4v9cmw55rcvbaauadz7ev8gg9izx 104 144496 337224 334567 2026-09-28T19:20:46Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nu er De indbudt. Maatte Gud fri Dem fra Døden.“ Han rakte Johannes sin Haand. Pludselig spurgte han: „Har De hørt om Victoria?“ „Om Victoria? Nej. Jo, jeg hørte nu, i dette Øjeblik {{. . .|5}}“ „Har De ikke set hende skrante, blive mere og mere graa under Øjnene?“ „Jeg har ikke set hende siden i Vaar derhjemme. Er hun syg endnu?“ Huslæreren svared komisk haardt og stamped med Foden: „Ja.“ „Jeg hørte netop nu {{. . .|5}} Nej, jeg har slet ikke set hende skrante, jeg har ikke truffet hende. Er hun meget syg?“ „Meget. Rimeligvis allerede død, forstaar De.“ Johannes saa fortumlet paa Manden, paa sin Port, om han skulde gaa indad den eller blive staaende, paa Manden igen, paa hans lange Frakke, hans Hat; han smilte forvirret og saart som en Nødlidende. Den gamle Huslærer fortsatte truende:<noinclude><references/></noinclude> imoyz4c0hq8mya1vclctrxxq9fpxeq2 104 144497 337290 334568 2026-09-28T19:58:47Z Kåre-Olav 25 1>l 337290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Atter et Eksempel; kan De fragaa det? Heller ikke hun fik den, hun skulde have, hendes Kæreste lige fra Barneaarene, en ung, herlig Løjtnant. Han gik paa Jagt en Aften, et Skud træffer ham midt i Panden og slaar hans Hoved i to. Der laa han nu, et Offer for den lille Dikkedar, som Gud vilde lave med ham. Victoria, hans Brud, begynder at skrante, en Orm aad hende, hulled hendes Hjærte op som et Sold; vi, hendes Venner, saa det. Saa gik hun for nogle Dage siden i et Selskab hos en Familje Sejer; hun fortalte mig forøvrigt, at ogsaa De skulde have været der, men kom ikke. Noksagt, i dette Selskab bevæger hun sig over Ævne, Minderne om hendes Elskede stormer ind paa hende og gør hende livlig paa Trods, hun danser, danser hele Aftenen, danser som et rasende Menneske. Saa falder hun om, Gulvet blir rødt under hende; man løfter hende op, bærer hende ud, kører hende hjem. Hun gjorde det ikke længe.“ Huslæreren gaar tæt ind til Johannes og siger haardt: „Victoria er død.“<noinclude><references/></noinclude> quv42w9cjuoude2e55v56db5fnawgkb 104 144502 337225 334573 2026-09-28T19:20:56Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skal være ilive mere; men jeg vilde gærne være nær hos Dem til det sidste, saa jeg ikke følte mig mere forladt end før ialfald. Naar De læser dette, da er det ligesom jeg ser Deres Skuldre og Hænder og ser alle Deres Bevægelser med Brevet, naar De holder det foran Dem og læser det. Saa er vi ikke saa langt fra hinanden, tænker jeg. Jeg kan ikke sende Bud efter Dem, dertil har jeg ingen Ret. Mama vilde sende Bud efter Dem allerede for to Dage siden, men jeg vilde heller skrive. Jeg vilde ogsaa helst, at De skulde huske mig saaledes, som jeg engang var, da jeg endnu ikke havde været syg. Jeg husker, at De {{. . .|5}} (Her er nogle Ord udeglemt) {{. . .|5}} mine Øjne og Øjenbryn; men heller ikke de er mere som før. Ogsaa af den Grund vilde jeg ikke, at De skulde komme. Og jeg vil ogsaa bede Dem om ikke at se mig i Kisten. Jeg er vistnok omtrent som da jeg leved, blot noget blegere, og jeg ligger i gul Kjole; men alligevel vilde De angre paa det, hvis De kom og saa mig. Nu har jeg skrevet mange Gange paa dette Brev idag, og alligevel har jeg ikke faaet sagt<noinclude><references/></noinclude> jk8babhideqbd0gf2ckyirtw577wgy6 104 144506 337226 334579 2026-09-28T19:21:06Z KåreBot 479 setter inn mellomrom foran ellipse 337226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og tilgiv mig det, jeg har gjort Dem imod, og at jeg ikke kunde faa kaste mig ned for Dem og bede Dem om Forladelse derfor. Jeg gør det nu i mit Hjærte. Lev da vel, Johannes, og Farvel for altid. Og Tak endnu engang for hver eneste Dag og Stund. Jeg kan ikke mere. {{høyre|Deres{{gap|4em}}<br> VICTORIA.{{gap|3em}}}} Nu har jeg faaet Lampen tændt, og det er meget lysere for mig. Jeg har ligget i Dvale og atter været langt borte fra Jorden. Gudskelov, det var ikke saa uhyggeligt for mig som før, jeg hørte endog lidt Musik, og fremfor alt var det ikke mørkt. Jeg er saa taknemmelig. Men nu har jeg ikke Kræfter mere til at skrive. Farvel, min Elskede {{. . .|5}}“ {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 2fwwnozbsxb57hffxna9bbgwa1z90jh 104 144546 337155 334684 2026-09-28T14:40:40Z Øystein Tvede 3938 337155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er nøgen under Linet fra Top til Taa, og jeg lægger min Haand paa hende. Bind mit Skobaand! siger hun med blussende Kinder. Og lidt efter hvisker hun lige mod min Mund, mod mine Læber: O, du binder ikke mit Skobaand, du min Kæreste, nej, du binder ikke {{. . .|5}} binder ikke mit {{. . .|5}} Men Solen dukker Skiven ned i Havet og kommer saa op igen, rød, fornyet, som om den har været nede og drukket. Og Luften er fyldt af Hvisken. En Time efter siger hun mod min Mund: Nu maa jeg forlade dig. Og hun vifter tilbage til mig, naar hun gaar, og hendes Ansigt blusser endnu, hendes Ansigt er ømt og henrykt. Og atter vender hun sig om mod mig og vifter. Men Diderik træder frem fra Træet og siger: Iselin, hvad gjorde du? Jeg saa det. Hun svarer: Diderik, hvad saa du? Jeg gjorde intet. Iselin, jeg saa, at du gjorde det, siger han igen. Jeg saa det, Iselin. Da klinger hendes høje og glade Latter gennem Skogen, og hun gaar bort med ham,<noinclude><references/></noinclude> o7jzwdeydgdcpsmuhu7o4y0d4tl3f4m 104 144584 337159 334723 2026-09-28T14:53:07Z Øystein Tvede 3938 337159 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Edvarda saa op. »De grønne er vakre,« sagde hun; »lad mig se dem, Doktor.« »Behold dem,« raabte jeg. »Jo, gør det, jeg vil bede Dem derom idag. Det er to grønne Fuglefjære. Gør vel imod mig, det er en Erindring.« Hun saa paa dem og sagde: »De er grønne og gyldne, eftersom man holder dem i Solen. Ja, Tak, naar De vil give mig dem, saa.« »Ja, jeg vil give Dem dem,« sagde jeg. Hun stak Fjærene til sig. Lidt efter rakte Doktoren mig Bogen tilbage og sagde Tak. Han rejste sig og spurgte, om vi ikke snart skulde begynde at tænke paa Hjemturen. Jeg sagde: »Jo, for Guds Skyld. Jeg har en Hund liggende derhjemme; se, jeg har nu en Hund, den er min Ven, den ligger og tænker paa mig, og naar jeg kommer, staar den med Forpoterne i Vinduet og hilser mig. Dagen har været saa smuk, den er snart tilende, lad os ro hjem. Jeg takker Dem allesammen.«<noinclude><references/></noinclude> 3f5u0zaf4hvxnyz5jiesjqemr9f2jxi 0 144588 337156 335009 2026-09-28T14:45:54Z Øystein Tvede 3938 337156 wikitext text/x-wiki <pages index="Pan (1894).djvu" next="[[Pan/01|I]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Pan/00|LØJTNANT THOMAS GLAHNS PAPIRER]]. [[Pan/01|I]], [[Pan/02|II]], [[Pan/03|III]], [[Pan/04|IV]], [[Pan/05|V]], [[Pan/06|VI]], [[Pan/07|VII]], [[Pan/08|VIII]], [[Pan/09|IX]], [[Pan/10|X]], [[Pan/11|XI]], [[Pan/12|XII]], [[Pan/13|XIII]], [[Pan/14|XIV]], [[Pan/15|XV]], [[Pan/16|XVI]], [[Pan/17|XVII]], [[Pan/18|XVIII]], [[Pan/19|XIX]], [[Pan/20|XX]], [[Pan/21|XXI]], [[Pan/22|XXII]], [[Pan/23|XXIII]], [[Pan/24|XXIV]], [[Pan/25|XXV]], [[Pan/26|XXVI]], [[Pan/27|XXVII]], [[Pan/28|XXVIII]], [[Pan/29|XXIX]], [[Pan/30|XXX]], [[Pan/31|XXXI]], [[Pan/32|XXXII]], [[Pan/33|XXXIII]], [[Pan/34|XXXIV]], [[Pan/35|XXXV]], [[Pan/36|XXXVI]], [[Pan/37|XXXVII]], [[Pan/38|XXXVIII]]. * [[Pan/39|GLAHNS DØD]]. [[Pan/40|I]], [[Pan/41|II]], [[Pan/42|III]], [[Pan/43|IV]], [[Pan/44|V]]. }} [[Kategori:Tekster fra 1894]] [[Kategori:Romaner]] n3plw3l6ntsgr8k3w0zt1b0pb0nwj52 337157 337156 2026-09-28T14:48:10Z Øystein Tvede 3938 337157 wikitext text/x-wiki <pages index="Pan (1894).djvu" next="[[Pan/01|I]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Pan/AF LØJTNANT THOMAS GLAHNS PAPIRER]]. [[Pan/01|I]], [[Pan/02|II]], [[Pan/03|III]], [[Pan/04|IV]], [[Pan/05|V]], [[Pan/06|VI]], [[Pan/07|VII]], [[Pan/08|VIII]], [[Pan/09|IX]], [[Pan/10|X]], [[Pan/11|XI]], [[Pan/12|XII]], [[Pan/13|XIII]], [[Pan/14|XIV]], [[Pan/15|XV]], [[Pan/16|XVI]], [[Pan/17|XVII]], [[Pan/18|XVIII]], [[Pan/19|XIX]], [[Pan/20|XX]], [[Pan/21|XXI]], [[Pan/22|XXII]], [[Pan/23|XXIII]], [[Pan/24|XXIV]], [[Pan/25|XXV]], [[Pan/26|XXVI]], [[Pan/27|XXVII]], [[Pan/28|XXVIII]], [[Pan/29|XXIX]], [[Pan/30|XXX]], [[Pan/31|XXXI]], [[Pan/32|XXXII]], [[Pan/33|XXXIII]], [[Pan/34|XXXIV]], [[Pan/35|XXXV]], [[Pan/36|XXXVI]], [[Pan/37|XXXVII]], [[Pan/38|XXXVIII]]. * [[Pan/39|GLAHNS DØD]]. [[Pan/40|I]], [[Pan/41|II]], [[Pan/42|III]], [[Pan/43|IV]], [[Pan/44|V]]. }} [[Kategori:Tekster fra 1894]] [[Kategori:Romaner]] l631q9qusvyon1vpcz7iyi2eu9cz7kp 337158 337157 2026-09-28T14:48:22Z Øystein Tvede 3938 337158 wikitext text/x-wiki <pages index="Pan (1894).djvu" next="[[Pan/01|I]]" from=7 to=8 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> {{AuxTOC| * [[Pan|AF LØJTNANT THOMAS GLAHNS PAPIRER]]. [[Pan/01|I]], [[Pan/02|II]], [[Pan/03|III]], [[Pan/04|IV]], [[Pan/05|V]], [[Pan/06|VI]], [[Pan/07|VII]], [[Pan/08|VIII]], [[Pan/09|IX]], [[Pan/10|X]], [[Pan/11|XI]], [[Pan/12|XII]], [[Pan/13|XIII]], [[Pan/14|XIV]], [[Pan/15|XV]], [[Pan/16|XVI]], [[Pan/17|XVII]], [[Pan/18|XVIII]], [[Pan/19|XIX]], [[Pan/20|XX]], [[Pan/21|XXI]], [[Pan/22|XXII]], [[Pan/23|XXIII]], [[Pan/24|XXIV]], [[Pan/25|XXV]], [[Pan/26|XXVI]], [[Pan/27|XXVII]], [[Pan/28|XXVIII]], [[Pan/29|XXIX]], [[Pan/30|XXX]], [[Pan/31|XXXI]], [[Pan/32|XXXII]], [[Pan/33|XXXIII]], [[Pan/34|XXXIV]], [[Pan/35|XXXV]], [[Pan/36|XXXVI]], [[Pan/37|XXXVII]], [[Pan/38|XXXVIII]]. * [[Pan/39|GLAHNS DØD]]. [[Pan/40|I]], [[Pan/41|II]], [[Pan/42|III]], [[Pan/43|IV]], [[Pan/44|V]]. }} [[Kategori:Tekster fra 1894]] [[Kategori:Romaner]] 4tiku12o7xvxamepfeae57a3lfmuk8v 104 144638 337160 334985 2026-09-28T14:59:42Z Øystein Tvede 3938 337160 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|XX.}} {{Stor initial|F|160%}}ørste Dag i Skogen. Jeg var glad og mat, alle Dyr nærmed sig mig og besaa mig, paa Løvtræerne sad Biller, og Oljebillerne krøb paa Vejen. Godt Møde! tænkte jeg. Skogens Stemning gik frem og tilbage gennem mine Sandser, jeg græd af Kærlighed og var aldeles glad derved, jeg var opløst af Taksigelse. Du gode Skog, mit Hjem, Guds Fred, skal jeg sige dig fra mit Hjærte {{. . .|5}} Jeg standser, vender mig i alle Retninger og nævner grædende Fugle, Træer, Stene, Græs og Myrer ved Navn, ser mig om og nævner dem i Rækkefølge. Jeg ser op mod Fjældene og tænker: Ja, nu kommer jeg! som om jeg svared paa en Kalden. Højt deroppe hækked<noinclude><references/></noinclude> 0jlwyjtz2uu4jjjzmam5mgwdtlyzcrf 104 144680 337161 335024 2026-09-28T15:11:35Z Øystein Tvede 3938 337161 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hvor hun sagde det ubarmhjærtigt! En saare bitter Smærte gennemfarer mig, jeg tumler næsten tilbage for hendes Hidsighed. Edvarda holdt endnu ikke op, hun lagde til: »De kan kanske faa Eva til at passe paa Dem. Det er blot Skade, at hun er gift.« »Eva? Siger De, at Eva er gift?« spurgte jeg. »Ja, gift{{rettelse|?|!}}« »Hvem er hun gift med?« »Det maa De vel vide. Eva er gift med Smeden.« »Er hun ikke Smedens Datter?« »Nej, hun er hans Kone. Tror De, at jeg staar her og lyver?« Jeg troed intet derom, min Forundring blev blot saa stor. Jeg blev staaende der og tænke: Er Eva gift? »Saa De har jo gjort et heldigt Valg,« siger Edvarda. Naa, det vilde ingen Ende tage! Jeg begyndte at skælve af Forbittrelse, og jeg sagde: »Men tag nu De Doktoren, som jeg siger. Lyd en Vens Raad; den Prins er jo en halvgammel Nar.« Og jeg løj paa ham i min Ophidselse, overdrev hans Alder, sagde, at han var skaldet, at han var næsten aldeles blind; jeg<noinclude><references/></noinclude> jwc4u034ymb7v1tid8ic2454xy6c4ut 104 144713 337162 334996 2026-09-28T15:39:27Z Øystein Tvede 3938 337162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|XXXI.}} {{Stor initial|B|160%}}randen den var Hr. Macks Værk, jeg gennemskued det fra første Øjeblik. Jeg misted mine Dyreskind og mine Fuglevinger, jeg misted min udstoppede Ørn; alt brændte. Hvad nu? Jeg laa i to Nætter under aaben Himmel uden at gaa til Sirilund og bede om Ly, tilsidst lejed jeg en forladt Fiskerhytte ved Bryggerne og tætted den med tørret Mose. Jeg sov paa et Læs rød Hestebærlyng fra Fjældet. Jeg var atter bjærget. Edvarda sendte Bud og lod sige, at hun havde hørt om min Ulykke og tilbød mig nu paa Faderens Vegne et Værelse paa Sirilund. Edvarda rørt? Edvarda ædelmodig? Jeg sendte intet Svar. Gudskelov, jeg var ikke længer<noinclude><references/></noinclude> 35t0cmlcgqehnnlm9bh3w2v1nlzdlcp 104 144726 337163 334884 2026-09-28T15:41:31Z Øystein Tvede 3938 337163 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Pande tænkte, disse aparte buede Øjenbryn stod i hendes Ansigt som to Gaader, alle hendes Bevægelser var blevne mere modne. Jeg saa paa hendes Hænder, Udtrykket i de lange, fine Fingre virked voldsomt paa mig og lod mig sittre. Hun roded fremdeles i Tøjerne. Jeg stod og ønsked, at Æsop vilde løbe indenfor Disken, hen til hende, og kende hende igen, saa vilde jeg øjeblikkelig kalde den til mig og bede om Undskyldning; hvad vilde hun svare da? »Værsaagod!« siger Betjenten. Jeg betalte, tog mine Pakker og hilste atter. Hun saa op, men svared heller ikke nu. Det er godt! tænkte jeg; hun er kanske allerede Baronens Brud. Og jeg gik uden Brød. Da jeg var kommet udenfor, kasted jeg et Blik op til Vinduet. Ingen saa efter mig. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> m9z23yqqghhw2qjb5g9v6jn3jv5wcpl 104 144779 337164 334943 2026-09-28T15:48:05Z Øystein Tvede 3938 337164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{rettelse|»Naa|Naa}}, hun syntes bedre om ham, skønt jeg nok kunde maale mig med ham! Havde jeg ikke altid været venlig mod hende og givet hende Skillinger og Foræringer? Og hvad havde han gjort? »Han gør Løjer med dig, han siger, at du tygger,« sagde jeg. Det forstod hun ikke, og jeg forklared hende det bedre, at hun altid havde den Vane at stikke alting i Munden og tygge paa det, og at Glahn gjorde sig lystig over hende derfor. Dette gjorde mere Indtryk paa hende end alt andet jeg sagde. »Hør her, Maggie,« sagde jeg videre, »du skal være min for altid; vil du ikke det? Jeg har tænkt over det, du skal følge med mig, naar jeg rejser herfra, jeg vil gifte mig med dig, hører du, og vi skal rejse til mit eget Land og bo. Det vil du vel?« Og dette gjorde ogsaa Indtryk paa hende, Maggie blev livlig og talte meget med mig paa Spadserturen. Hun nævnte blot en Gang Glahn, hun spurgte: »Og skal Glahn være med os, naar vi rejser?«<noinclude><references/></noinclude> 3juf64a5p29ahoqnaphug7hwbrllpnd 104 144933 337133 335662 2026-09-28T12:22:28Z Øystein Tvede 3938 337133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|V.}} {{Stor initial|D}}a Forestillingen var forbi, samledes man i Restaurationen. Der var mange mødt frem, hele Kliken, endog Paulsberg og Frue; senere kom ogsaa Advokat Grande halende med Coldevin, Huslæreren, som hele Tiden stritted imod og undbad sig. Advokaten havde fundet ham udenfor Tivoli og havde Fornøjelse af at faa ham med ind. Man havde talt om alt muligt mellem Himmel og Jord, som sædvanligt, om Bøger og Kunst, om Mennesker og Gud, strejfet Kvindesagen, strejfet Malthus, Politiken. Desværre, det havde vist sig, at Paulsbergs Artikel i ''Gazetten'' ikke havde havt nogen afgørende Virkning paa Tinget, nu havde det med fem og seksti Stemmer mod fire og firti besluttet at udsætte Sagerne; fem af Repræsentanterne var pludselig blevne saa haardt syge, at de kunde ikke deltage i Voteringen. Milde erklæred, at han drog sin Vej til Australien.<noinclude><references/></noinclude> aupygmaxkzc7lkdvcjwm3hy4jfwizfp 104 144939 337134 335797 2026-09-28T12:24:56Z Øystein Tvede 3938 337134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Friheden, Rigsretten skaffed os den, nu vil vi virkelig ogsaa nyde den lidt! Og saa lægger de sig bagover og hviler. De Sønner af Norge er blevne til gode Herrer og norske Mænd.« Heri var alle enige. Paulsberg nikked, dette Fænomen fra Landet var maaske ikke saa gal alligevel han. Men nu taug Manden, taug stivnakket. Endelig fik Advokaten ham atter paa Glid, han spurgte: »Den første Gang, jeg traf Dem i ''Grand'', paastod De, at man ikke skulde glemme, aldrig glemme, aldrig tilgive. Er det Princip hos Dem det? Eller hvordan {{. . .|5}}?« »Ja, nu skulde De, som Ungdom er, huske den Skuffelse, De har lidt idag, gæmme den. De har havt Tillid til en Mand, og Manden har sveget Deres Tillid, man skulde ikke glemme ham det. Nej, man maa ikke tilgive, aldrig, man skal {{sp|hævn|e}}. Jeg saa engang, hvordan man mishandled to Omnibusheste, det var i et katolsk Land, det var i Frankrige. En Kusk sidder højt oppe paa sit Sæde og slaar og slaar med sin uhyre Svøbe, og det hjælper ikke, Hestene glider paa Kørebroen og faar ikke Fæste, skønt de saa at sige sætter Neglene i, de kommer ikke af Stedet. Kusken stiger ned, han vender Svøben om og bruger Skaftet, han rapper Hestene over deres haarde Rygge, de spænder atter i, de falder paa Knæ, kravler sig<noinclude><references/></noinclude> gca174sujq12ffbquzmdkr8cg22rmee 104 144942 337135 335800 2026-09-28T12:25:55Z Øystein Tvede 3938 337135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kejtethed lagde mod hinanden og bøjed Fingrene bagover, saa de knaged; men han hæved aldrig Stemmen. Forresten saa han ikke godt ud, han brugte en løs Krave, og denne løse Krave og Slipset havde forskudt sig hos ham, saaat altsammen sad paa den ene Side; man skimted en blaa Bomuldsskjorte indenfor, og dette lagde han ikke Mærke til selv engang. Hans graasprængte Skæg hang ham nedad Brystet. Journalisten nikked og bemærked til sin Sidemand: »Ikke saa ilde! Han er jo næsten en av vore.« Lars Paulsberg sagde spøgende og stadig velvillig: »Ja, som sagt, jeg har nu ikke gjort andet end bandet den halve Dag, saa jeg maa da have bidraget mit til Ungdommens Indignation.« Men Advokat Grande, som mored sig udmærket, sad og var ganske stolt af, at han havde fundet paa at trække Coldevin med sig, han fortalte Milde endnu engang, hvorledes det hele var gaaet til: Jeg tænkte, det var ikke for morsomt her oppe, og saa træffer jeg denne Mand staaende udenfor Tivoliporten, han stod aldeles alene, og dette rørte mig {{. . .|5}} Nu tog Milde Ordet: De taler om den Tilstand, vi er komne i overhovedet, mener De dermed, at vi paa {{sp|all|e}}<noinclude><references/></noinclude> 4jahwi831sun8qfeki9dnfuw2ab9h6y 104 144989 337136 335301 2026-09-28T12:32:52Z Øystein Tvede 3938 337136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>grebet hende mest, dette vidunderlige Digt til Livet, hun havde ikke læst noget skønnere, nej, aldrig, saavidt hun vidste {{. . .|5}} Men som om hun var bange for at have gjort sin Tak lidt for varm, saa varm, at den kunde misforstaaes, lagde hun til i en mere ligegyldig Tone, at Ole havde været lige saa betagen som hun, han havde læst det meste højt for hende. Irgens gjorde en liden Grimase. Syntes hun om, at der blev læst højt for hende? Jasaa, virkelig? Aagot havde med Forsæt blandet Oles Navn ind. Nu i Eftermiddag havde han igen slaaet paa Spørgsmaalet om Bryllupet, og hun havde atter lagt alt i hans Haand, jo, deri var de enige. Det var blot et Tidsspørgsmaal naar de skulde være Mand og Kone, og jo før det var over, des bedre var det maaske; der var ingen Grund til at vente. Til Høsten, naar Ole kom tilbage fra sin Englandsrejse, skulde det saa afgøres. Ole var Godheden selv, han blev ikke træt af at bære over med hende paa alle Maader og glæde sig over hende saa komisk meget. Og saa skulde vi vel tænke paa at gøre lidt i Huset ogsaa en og anden Gang, havde han sagt. Ja, hun kunde ikke hjælpe for, at hun blev rød, det var en Skam, at hun endnu ikke havde begyndt at røre sig til det, som nyttigt var, men bare havde holdt ham med Selskab i Kon-<noinclude><references/></noinclude> s5nl1gcylbdetagubfe78f69px5qnro 104 144990 337137 335826 2026-09-28T12:33:13Z Øystein Tvede 3938 337137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>torerne. Hun kunde jo saa smaat begynde at spekulere paa Udstyret til Stuerne, sagde Ole, gøre sig en Idé om de nye Ting, hun vilde have; nogen egentlig Husgærning skulde hun jo ikke befatte sig med for det første, naturligvis {{. . .|5}} Ja, dette var saa sandt altsammen, hun havde ikke skænket hele Huset og Hjemmet en Tanke, bare flagret om i Forretningen med ham. Saa havde hun stukket i at græde og havde forklaret ham, hvor usigelig udygtig og ufornuftig hun var, hun var en Gaas, jo, hun var det, hun var en Gaas. Men Ole havde taget hende i sine Arme og sat sig ned med hende paa Sofaen og sagt, at hun var ung var hun, ung og henrivende, hun blev lidt ældre snart, de havde jo Tiden og Livet for sig. Og han elsked hende saa oprigtigt, at det skulde Gud vide; Ole havde selv Taarer i Øjnene og saa paa hende som et Barn. Ja, de elsked hinanden, de skulde faa det godt sammen. Fremfor alt hasted det ikke med noget, der var ingenting, som det hasted med, hun kunde selv bestemme Tiden for altsammen og indrette sig efter Behag. De skulde nok blive enige {{. . .|5}} »Jeg troed ellers ikke, at De brød Dem om os Digtere længer,« sagde Irgens. »Jeg frygted for, at vi havde forspildt Deres Interesse paa en eller anden Maade.« Hun vaagned til og saa paa ham.<noinclude><references/></noinclude> 8iow91jek2kqmwt3b7x2xij0zmecw7p 104 145008 337138 335842 2026-09-28T12:39:47Z Øystein Tvede 3938 337138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gøre Alvor af det og faa dit Billede færdigt med det samme. Kommer du og sidder imorgen?« Paulsberg nikked. Saa klinked han over Bordet til Journalisten og afbrød Samtalen. Irgens var lidt efter lidt kommet ud af sin glade Stemning igen, han var misfornøjet med, at der slet ikke blev talt om hans Bog. Hvad laa for Øjeblikket mere for Haanden end den? Dette Glaspusteri af Øjen kendte man dog før; Irgens trak paa Skulderen. Paulsberg havde ikke med et Ord antydet, at han var tilfreds med hans Bog, han indbildte sig vel, at man skulde spørge ham om det; men dertil var Irgens for stolt. Han kunde hjælpe sig Paulsbergs Mening foruden. Irgens rejste sig. »Skal De gaa, Irgens?« spurgte Fru Hanka. Og Irgens traadte hen til hende, sagde Godnat til hende og Aagot, nikked i Forbigaaende til de øvrige af Selskabet og forlod ''Sara''. Han var kommet nogle Skridt nedad Gaden, da han hørte nogen kalde paa sig, Fru Hanka kom løbende efter ham, hun havde ladet sit Overtøj blive liggende tilbage inde i Kaféen og var blot kommet forat sige pent Godnat, var det ikke smukt af hende? Hun lo og var meget lykkelig.<noinclude><references/></noinclude> tm2n673gxre1hrju1xylahmxb67awtt 104 145028 337139 335857 2026-09-28T12:46:22Z Øystein Tvede 3938 337139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fra en ung Matros, der stod i Skjorteærmer og pudsed Sko, altsammen satte ham i en hæftig Glæde, som næsten fik hans Øjne til at glippe. Hvilken Magt var ikke her i Bevægelse, hvilke Skibe! Og Havnen blussed; længst henne laa Frøken Aagots lille Lystjagt med den forgyldte Mastetop tilvejrs. Han fortabte sig i Beskuelsen af Skibe og Flag, Mennesker og Varer, Tiden gik, han stak ned i en Kælder, der havde slaaet Vindueslemmerne ifra, og forlangte lidt Smørogbrød til Frokost. Da han en Stund efter kom op af Kælderen, var der allerede mange Folk i Gaderne, det lakked mod det Øjeblik, da Smaaguttoget skulde afgaa, det galdt at være paa Pletten, Togene maatte ikke forsømmes. Og Coldevin mente pludselig at have faaet saa knap Tid tilbage, at han begyndte at strække ud og gaa af alle Kræfter, for ikke at komme forsent til det første Tog. Ved Tretiden havde nogle af Kliken taget Plads paa »Hjørnet« forat se det store Fanetog passere opover til Slottet; ingen af dem deltog i Processionen. Saa var der en, som hvisked: »Se, der er Coldevin ogsaa!« Man saa ham marchere snart under en, snart under en anden Fane, det var som om<noinclude><references/></noinclude> ihuj966icaxgj96m5bofh8wgj0mkhu9 104 145033 337140 335863 2026-09-28T12:47:50Z Øystein Tvede 3938 337140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og luvslidt, med den lille Silkesløjfe i norske Farver paa Frakken. Øjen var sammen med Skuespiller Norem og de to maskinklippede Poeter, der nu pludselig var dukket op igen. De to var allerede i graat Vaartøj, skønt det vistnok var fra ifjor, de brugte ogsaa begge overmaade tykke Spadserstokke, som de virkelig støtted sig til, naar de gik. »Du talte med Coldevin,« spurgte Øjen, da Advokaten kom, »hvad havde han at sige nu?« »Aa, forskelligt. Den Mand har mange Interesser, han er kanske ikke saa dum, men han er lidt forkært, han gaar omkring med Bunden ivejret og ser Tingene op ned. Forresten er han morsom iblandt, du skulde have hørt ham ude paa Tivoli en Aften, jeg førte ham med mig ind og tog mig lidt af ham, han underholdt os alle, absolut. Men saa skejed han naturligvis ud og gik for vidt {{. . .|5}} Jo, nu havde han tænkt ud, at Hjemmene var i Opløsning trint omkring: Folk var i Kaféerne, Folk var ikke hjemme, Folk leved deres Liv i Restaurationerne, vilde man træffe dem, saa maatte man søge dem der.« »Vrøvl {{. . .|5}} Jo, jeg traf denne Fyr imorges, da jeg gik hjem. Vi hilste, hvordan<noinclude><references/></noinclude> 7tdfx4or2dv5n4zjql9v8jfu2f1devr 104 145047 337141 335874 2026-09-28T12:53:50Z Øystein Tvede 3938 337141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Aagot straaled. Gangen og Luften havde sat en mild Rødme i hendes Ansigt, paa hendes Mund, hendes Øren, ja, endog hendes Næse; hendes Øjne funkled viltre som et Barns. Hun kom til at huske paa, at hun ligefrem havde gjort en Grimase af Mishag, da hun saa, at der ogsaa var andre Mennesker paa Øen, hvad maatte Irgens tænke derom? »Ja, det forundred mig et Øjeblik at finde saa mange Mennesker her, det er sandt,« sagde hun; »men jeg tænkte paa Dem. De fortalte, at De havde skrevet flere af Deres Digte her, og sligt noget troed jeg ikke, man kunde gøre i Støj.« Hvor hun husked, hvor hun husked! Han saa betagen paa hende og svared, at det kunde man heller ikke, man kunde ikke skrive under nogen Forstyrrelse; men han havde sit stille Sted her, hvor der næsten aldrig kom et Menneske, det var over paa en anden Kant, skulde de gaa did? Og de gik. Det var ganske sandt et stille Sted, et rent Krat, nogle store Stene, Ener, Lyng, indelukket til to Sider. Her satte de sig. Langt borte saaes en liden Græsslette. »Og her har De sidder og skrevet!« sagde hun. »Tænk, jeg synes, det er ganske underligt at vide det. Sad De netop her?« »Ja, saa omtrent, vel.« svared han smilende. »Ved De, det er en Nydelse for én at støde paa<noinclude><references/></noinclude> fsl8mghpp3hutzqeg3mjkt3mff4mub6 104 145059 337142 335885 2026-09-28T12:58:29Z Øystein Tvede 3938 337142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maatte faa læse det, nu med det samme, det var ægyptisk, foregik i et Gravkammer, var stivt og naivt i Tonen, mærkeligt. Men Irgens, som var lige saa optagen af sit eget Digt, som den anden af sit, stak ogsaa Haanden i Lommen. Han havde gaaet og glædet sig til at faa komme hjem rigtig fort og faa læse sit Digt igennem i al Ro, han blev utaalmodig, han glemte sin Fornemhed og sagde: »Tror du ikke, at jeg ogsaa kan hale Papirer op, hvis jeg vil?« Øjen bøjed sig straks, han var aldrig før bleven saaledes beæret af Irgens, dette var usædvanligt. Og han foreslog, at de skulde gaa over i Lunden og finde en Bænk. »Nej,« sagde Irgens saa, »det er ikke noget at gøre Stas af just, det er bare en Stemning.« Men han fulgte alligevel med til Bænken. Og da han satte sig, var han atter saa overlegen, at han kunde sige temmelig ligegyldigt: »Ja, hvis du endelig gider høre, hvad Bagsiden af et Par gamle Konvolutter kan indeholde, saa.« Og han læste: {{ppoem|start=open|end=follow| Ud glider Jollen ved Midnatstide, og alt er stille saa vide, vide,}}<noinclude><references/></noinclude> prdsxadk5m540fbk025w0g90tanuut0 104 145067 337143 335888 2026-09-28T13:00:32Z Øystein Tvede 3938 337143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Nej, det er ikke noget farligt; imorgen kommer hun ud igen. Nej, det var vel lidt Forkølelse formodentlig.« »Ja, De maa undskylde, at jeg graver og spørger saa ubeskedent,« sagde Coldevin nu med sin sædvanlige Ro. »Jeg havde blot tænkt at skrive hjem, skrive til Sorenskriverens iaften, og saa var det jo morsomt at kunne hilse. Beder saa mange Gange om Undskyldning.« Coldevin løfted igen sin Hat og gik. Ole fandt sin Forlovede i hendes eget Værelse, hun læste. Da Ole kom, kasted hun Bogen hen paa Bordet og fløj ham imøde. Hun var frisk, ja, aldeles frisk; føl Pulsen, hun havde ingen Feber mer! Aa, hvor hun glæded sig til Søndags! Ole foreholdt hende paany, hvor forsigtig hun maatte være, hun skulde værsaagod klæde sig anderledes godt til Sejlturen, forstod hun det? Tidemand havde ogsaa sagt, at det var gruelig farligt med slige Ture saa tidlig paa Aaret. Og saa skulde hun være Værtinde! sagde han. Tænk, saa nydeligt! Lille Frue, lille Frue! {{. . .|5}} Hvad var det forresten for en Bog, hun netop læste i? »Aa, det var bare Irgens' Digte,« svared hun. »Ikke sig »bare« om Irgens’ Digte,« sagde han. »Ikke sandt, du syntes jo ogsaa selv, at de var saa vakre?«<noinclude><references/></noinclude> q0zj448lsvuwhgpczqgb143nbqz1vne 337144 337143 2026-09-28T13:00:47Z Øystein Tvede 3938 337144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> »Nej, det er ikke noget farligt; imorgen kommer hun ud igen. Nej, det var vel lidt Forkølelse formodentlig.« »Ja, De maa undskylde, at jeg graver og spørger saa ubeskedent,« sagde Coldevin nu med sin sædvanlige Ro. »Jeg havde blot tænkt at skrive hjem, skrive til Sorenskriverens iaften, og saa var det jo morsomt at kunne hilse. Beder saa mange Gange om Undskyldning.« Coldevin løfted igen sin Hat og gik. Ole fandt sin Forlovede i hendes eget Værelse, hun læste. Da Ole kom, kasted hun Bogen hen paa Bordet og fløj ham imøde. Hun var frisk, ja, aldeles frisk; føl Pulsen, hun havde ingen Feber mer! Aa, hvor hun glæded sig til Søndags! Ole foreholdt hende paany, hvor forsigtig hun maatte være, hun skulde værsaagod klæde sig anderledes godt til Sejlturen, forstod hun det? Tidemand havde ogsaa sagt, at det var gruelig farligt med slige Ture saa tidlig paa Aaret. Og saa skulde hun være Værtinde! sagde han. Tænk, saa nydeligt! Lille Frue, lille Frue! {{. . .|5}} Hvad var det forresten for en Bog, hun netop læste i? »Aa, det var bare Irgens’ Digte,« svared hun. »Ikke sig »bare« om Irgens’ Digte,« sagde han. »Ikke sandt, du syntes jo ogsaa selv, at de var saa vakre?«<noinclude><references/></noinclude> 5j70b6nw83zhuebs1ial8q9e9bxgl1f 104 145083 337145 335898 2026-09-28T13:44:47Z Øystein Tvede 3938 337145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa havde han formodentlig lagt det efter sig alligevel. Han kunde nu ikke tro, at han havde mistet det, kastet det bort? For i saa Fald var virkelig Turen forspildt for ham, et saadant Digt havde han ikke gjort før, det var rigtignok bare paa halvanden Side, men {{. . .|5}} Nej, sagde Fru Hanka, han havde naturligvis glemt det hjemme, det laa nok paa Bordet, skulde han se. Og hun gjorde alt muligt forat faa den arme Digters onde Anelser forjagede: han trivedes vel bedre i Byen end oppe paa Landet? Ja, ak, ja. Han var ikke før kommet ind i Gaderne igen og saa de rette Linjer, før det begyndte at vifte i hans Hjærne, og han undfanged det ægyptiske Prosadigt. Nej, han «havd|e}} nu vel ikke kastet det bort {{. . .|5}} Nu var ogsaa Milde paa Øjens Side, han begyndte at anerkende ham fuldt ud. Jo, nu havde han endelig faaet Syn for hans Poesis fine Egenartethed. Men Irgens, som sad lige ved og hørte paa denne mærkelige Ros, bøjed sig over til Fru Hanka og sagde dæmpet: »Forstaar De den? Nu har jo Milde faaet Stipendiet, han har ikke mere at frygte af sin farlige Medansøger Øjen.« Og Irgens kneb Munden sammen og smilte. Fru Hanka saa paa ham. Hvor han vedblev at være bitter, og hvor det vanklædte ham! Han<noinclude><references/></noinclude> oegp3swg0j84qor631gknk0n9bu54i0 337146 337145 2026-09-28T13:45:10Z Øystein Tvede 3938 337146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa havde han formodentlig lagt det efter sig alligevel. Han kunde nu ikke tro, at han havde mistet det, kastet det bort? For i saa Fald var virkelig Turen forspildt for ham, et saadant Digt havde han ikke gjort før, det var rigtignok bare paa halvanden Side, men {{. . .|5}} Nej, sagde Fru Hanka, han havde naturligvis glemt det hjemme, det laa nok paa Bordet, skulde han se. Og hun gjorde alt muligt forat faa den arme Digters onde Anelser forjagede: han trivedes vel bedre i Byen end oppe paa Landet? Ja, ak, ja. Han var ikke før kommet ind i Gaderne igen og saa de rette Linjer, før det begyndte at vifte i hans Hjærne, og han undfanged det ægyptiske Prosadigt. Nej, han {{sp|havd|e}} nu vel ikke kastet det bort {{. . .|5}} Nu var ogsaa Milde paa Øjens Side, han begyndte at anerkende ham fuldt ud. Jo, nu havde han endelig faaet Syn for hans Poesis fine Egenartethed. Men Irgens, som sad lige ved og hørte paa denne mærkelige Ros, bøjed sig over til Fru Hanka og sagde dæmpet: »Forstaar De den? Nu har jo Milde faaet Stipendiet, han har ikke mere at frygte af sin farlige Medansøger Øjen.« Og Irgens kneb Munden sammen og smilte. Fru Hanka saa paa ham. Hvor han vedblev at være bitter, og hvor det vanklædte ham! Han<noinclude><references/></noinclude> gh26nyjz8x22qjtxtw4xbu7ijvy3jyk 104 145089 337147 335904 2026-09-28T13:46:43Z Øystein Tvede 3938 337147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>graa Haar klædte ham, hans Skikkelse duved op og ned mod Luften. Hans Kone raabte engang til ham om han frøs, en Opmærksomhed, han næsten ikke troed paa, og derfor lod, som han ikke hørte. »Han hører ikke,« sagde hun smilende. »Fryser du, Andreas?« »Fryser? Nej,« svared han. Og snart stod Selskabet atter paa Bryggen. Øjen var ikke før kommet paa Land, før han kaldte paa en Vogn. Han maatte hjem øjeblikkelig forat se efter sit Digt og faa sin Skæbne afgjort. Han havde ingen Ro, før han havde faaet Vished, sagde han. Men han stødte kanske til Selskabet senere. Gik de i ''Sara?'' Man saa spørgende paa hinanden og vidste ikke, hvor man skulde hen. Ole Henriksen sagde da, at han for sin Part vilde hjem; han husked paa Tidemand og vidste, at trængte nogen Ro nu, saa var det han. Fru Hanka gik og tænkte paa de Penge, hun vilde bede om, og fulgte sin Mand. Selskabet skiltes ad udenfor Tidemands. Fru Hanka gik straks løs paa Sagen, endnu før Manden havde aabnet Døren: »Vil du være saa venlig at give mig en Hundrede Kroner eller saa?« »Hundrede Kroner? Hm. Javel. Men vil du ikke følge med ind i Kontoret? Jeg har ikke Penge paa mig.«<noinclude><references/></noinclude> 5gt41z597u6jl4uxm1zvcw4xgtr3l3j 104 145166 337148 335965 2026-09-28T14:07:05Z Øystein Tvede 3938 337148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hun glæded sig som et Barn over, at hun kunde gribe i Lommen og betale Vognen selv, istedetfor ham {{. . .|5}} Den næste Dag traf de hinanden allerede paa Formiddagen. De spadsered langs Havnen passiared med dæmpede Ord, i begges Bryst arbejded den undertrykte Bevægelse og gjorde deres Øjne ømme, de saa paa hinanden, strøg sig opad hinanden. Og da Irgens tilsidst fik Øje paa Coldevin, der stod og lured ved sit Hjørne, nævnte han ikke sin Opdagelse med et Ord, for ikke at gøre hende urolig. Han sagde blot: »Det er kedeligt, at ikke De og jeg er ganske almindelige Arbejdsfolk nu, man glor saa stærkt paa os, der er ikke Fred at faa. Det er ikke min Skæbne at føre en aldeles ubemærket Tilværelse, men det har sine Ubehageligheder.« Og hun gav ham atter Ret. Hun husked at Arbejderen ude paa Landet igaar havde staaet med Huen i Haanden for ham han ogsaa, det var sikkert fordi han kendte Irgens, endog saa langt udenfor Byen vidste man, hvem han var. De talte om, at de skulde gaa i ''Grand'' om Aftenen, nu var det saa længe siden, hun havde virkelig ikke været for ofte ude i det sidste. Pludselig sagde han:<noinclude><references/></noinclude> dbpcv05n4zmtglm6unutsxlz5728qpc 104 145175 337149 335969 2026-09-28T14:08:17Z Øystein Tvede 3938 337149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Milde forlangte Fortæring for samtlige, han havde endnu Penge tilbage af første Halvdel af Stipendiet. Paulsberg kunde ikke bare sig, men overfaldt Gregersen straks for ''Gazettens'' sidste Politik. Han havde jo for ikke længe siden selv skrevet en hvas Artikel i ''Gazetten'', havde Bladet ganske glemt den? Og dengang var det dog enig med ham? Ja, hvorledes skulde det saa forstaas alt dette? Det begyndte snart at blive en Skam for ærlige Folk at sætte sin Pen i det Blad. Paulsberg var oprigtig harm og sagde sin Mening, i faa Ord. Og Gregersen taug. Han svared blot, at ''Gazetten'' havde jo lagt frem sine Grunde, nu sidst i Dagens Numer {{. . .|5}} Grunde? Ja, hvad Slags Grunde var det? Paulsberg vilde vise ham, hvad Slags Grunde det var. Opvarter, ''Gazetten'' for idag! Og mens de vented paa Avisen, afgav ogsaa Milde Erklæring om, at Grundene var for bedrøvelige, de ligned ingenting. Der taltes om Østgrændsen, om forøget Hærhold, ja, ligefrem om andre Magters Indblanding. »Og dog er det ikke længer end et Kvarter, siden du, Milde, var aldeles enig med ''Gazetten'',« sagde Gregersen. Men nu begyndte Paulsberg at læse op af Bladet Punkt for Punkt, han lo tyst og ondskabsfuldt, satte Fingeren som Mærke og saa<noinclude><references/></noinclude> 7upjoiw8auu5dyp2kjhug12grbrrkf3 104 145203 337150 335547 2026-09-28T14:14:46Z Øystein Tvede 3938 337150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det at staa i en Stilling i Livet, der {{sp|tumle|d}} lidt med Mennesket, der sænked det ned i Sorg og atter aabned det Adgangen til menneskelig Fryd og Varme; det gjorde sine Folk velsignet rummelige, velsignet lidet bittesmaa. Her gik vi bare og var optagne af Forfatterne og diskutered den sidste mere eller mindre gode Bog, mens det var disse Kræmmere, som for Tiden fortjente vor dybeste Højagtelse. Hvad havde ikke disse Mænd drevet os op til? En Handelsnation, et eksporterende Folk midt i dette golde Land! Han havde læst, at i selve Paris skrev man endnu den Dag idag udenpaa en Forretning: Her er Telefon! Det slap man her hos os, her var det en Selvfølge, at hver Forretning havde Telefon. Men altid, men altid var det Forfatterne, som skulde have Prisen. Hvorfor? Og i Alverdens Navn hvorfor? Her gik disse Forfattere og vendte op og ned paa hvad de vilde iblandt os, og Folk knyed ikke. En Forfatter kunde skylde i ærlig og ren Gæld sine tyve Tusind. Hvad saa? Han kunde ikke betale, det var alt. Hvad om en Handelsmand bar sig saaledes ad? trængte sig ind og snakked til sig Vin eller Klædevarer paa falske Angivender om Betaling? Man vilde simpelthen hægte ham for Bedrageri og erklære ham fallit. Men Forfatterne, Kunstnerne, disse vore Banebrydere, hvoraf Landet marerides under Nationens Jubel,<noinclude><references/></noinclude> 50wgcu0eqtia9zcbck8iaaqr4jgxk59 104 145270 337151 335621 2026-09-28T14:27:46Z Øystein Tvede 3938 337151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men Ole Henriksen sagde atter, at hvad skulde der være ivejen? Han havde blot sin Interesse af at spørge. Jagten havde hele Tiden ligget fortøjet udenfor hans Lagerhus, og nu var den pludselig forsvunden; han havde Moro af at vide, hvor den var bleven af. Det var altsaa bare af Nysgærrighed, han var kommet; beder forresten saa meget om Undskyldning. Aa, hvor kunde han snakke saa! Ingen Aarsag, Hr. Grosserer, ingen Aarsag. Glæded ham overmaade {{. . .|5}} Ole gik. Nu kunde han forstaa, hvorfor Irgens med en Gang var bleven saa fornyet fra øverst til nederst og havde kunnet leje saa fine Værelser i Villakvarteret. Hele Byen forundred sig derover og talte om det, ingen vidste, at han havde faaet en saa uventet Hjælp. Men at {{sp|hu|n}} vilde gøre det! tænkte han. Havde hun nu ikke en liden Følelse af Skam over denne nye Simpelhed? Forresten, hvad simpelt var der i det? Hvad hun ejed, ejed ogsaa han, de delte kærligt, der var intet at sige paa det; i Guds Navn, lad hende handle efter sit Hjærte! Nu var hun herinde, hun skulde lære noget ved Industriskolen, det laa saa nær at gøre i Penge den Smule Jagt. Kunde nogen fortænke hende i, at hun retted sin Forlovede paa Fode? Tværtimod, det havde hun Ære af {{. . .|5}} Men kanske naar alt kom<noinclude><references/></noinclude> lkhbncxhup2567k5yy4x70gxbn18212 104 145272 337152 335754 2026-09-28T14:28:29Z Øystein Tvede 3938 337152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han lukked Kontoret til sædvanlig Tid og gik ud. Lygterne skinned klart, Vejret var fremdeles stille. Han saa Lys hos Tidemand, han tænkte at gaa ind, men standsed paa Trappen og betænkte sig; Tidemand havde maaske et eller andet Arbejde at gøre færdigt. Og Ole gik videre. Time efter Time forløb, han vandred om i en Tilstand af dump Ligegyldighed, Træthed, næsten med halvlukkede Øjne. Han var oppe ved Parken, gik forbi, svinged af og kom op paa Haugene. Der var mørkt, han saa ingenting, men satte sig alligevel en kort Stund ned paa en Trappe. Saa tog han efter Klokken, Klokken var halv tolv. Og han drev ned i Byen igen. Han havde knapt en eneste Tanke i Hovedet. Han lagde Vejen ned til Tivoli, til ''Sara''. Hvor han havde gaaet om den hele Aften! Nu skulde han dog sove dødsens træt i Nat! Udenfor ''Sara'' standsed han brat op, lidt efter trak han sig baglænds tilbage, flere Skridt, fire, seks Skridt baglænds tilbage; hans Øjne stirred skarpt frem mod Restaurationens Indgang. En Trille holdt udenfor. Han havde hørt Aagots Stemme, da han standsed, nu kom hun og Irgens ud, ned paa Gaden. Aagot var bagefter, hun gik daarligt og blev hæftet med et eller andet paa Trappen.<noinclude><references/></noinclude> fydckn66lhjd1q6dx55ck69yztmvo1s 104 145274 337153 336034 2026-09-28T14:29:14Z Øystein Tvede 3938 337153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maa le, naar jeg tænker paa den væmmelige Gregersen. Han sagde, at han vilde skrive den skønneste Artikel om mig, hvis han maatte se med sine egne Øjne, at han havde spændt mig tilblods paa Læggen. Det er en anden Sag, om jeg viser dig det {{. . .|5}} Det var en frygtelig Pjolter, den gik mig til Hovedet. Og Cigaretterne, alle Cigaretterne {{. . .|5}}« »Kør, kør!« raabte Irgens. Og Vognen kørte. Ole stod tilbage og brændstirred efter Vognen, dirrende i Knæerne, famlende ubevidst med Hænderne opad sine Klæder, sit Bryst. Nej, der var Aagot! Hvor de havde fordærvet hende, hvor de havde fordærvet hende! Aagot, snille Aagot {{. . .|5}} Ole satte sig ned, hvor han stod; der gik en lang Tid, Lygterne blev slukte udenfor ''Sara'', der blev meget mørkt. En Konstabel banker han paa Skulderen og siger, at han ikke maa sidde der og sove. Ole ser op. Nejvel, han skulde gaa, Godnat, Tak {{. . .|5}} Og Ole raved henefter Gaden. Han kom hjem ved Totiden og gik ind i Kontoret, han tændte Lampen og hængte af gammel Vane sin Hat paa Knagen, hans Ansigt var ganske stivt. En rum Time forløb, han drev frem og tilbage paa Gulvet, saa gik han hen til Pulten og gav sig til at skrive noget, Breve,<noinclude><references/></noinclude> 31v1kjz0d5pxi3ooxj04et6n6jo9b8r 104 145289 337154 336046 2026-09-28T14:32:19Z Øystein Tvede 3938 337154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Engang traf jeg dig ogsaa i en Butik, du husker det kanske ikke, men jeg husker det, du tog en Pakke op for mig; jeg blev saa fortumlet, at jeg ved ikke, hvorledes jeg kom hjem, og alligevel havde du ikke sagt et Ord til mig. Aa, ja, jeg har været meget straffet ogsaa, men {{. . .|5}}« »Men Hanka, saa er jo ikke alt forbi,« fik Tidemand sagt. Han havde rejst sig, han sitred og stod der opret, med Øjnene paa hende. Hvor hun straaled; det grønne Blik blev gyldent i Lampelyset, hendes Bryst pusted op og ned. Hun rejste sig ogsaa. »Jo, men {{. . .|5}} Du kan jo ikke være glad i mig mer heller. Nej, sig det ikke, jeg vil ikke, nej, kære Andreas, jeg vil ikke. Jo, havde jeg været mindre glad i dig, kanske hvis jeg havde været mindre glad i dig {{. . .|5}} Du kan ikke glemme alt det gamle, det er umuligt.« Hun tog efter sit Overtøj. »Gaa ikke, gaa ikke!« sagde han bønfaldende. »Jeg husker ingenting af det gamle, ingenting; jeg var selv Skyld i, at du rejste, hør mig! Du har ikke været mig ude af Tankerne en Dag, nu er det saa længe, siden jeg var glad, det er Aar siden. Kan du huske i Begyndelsen, i Begyndelsen her? Vi var sammen hele Tiden, vi kørte ud bare vi to, og vi hilste til en Mængde<noinclude><references/></noinclude> 3j5ckn9wmtpa16j4v5s2z2c8gbrv670 105 145312 337169 2026-09-28T16:20:53Z Øystein Tvede 3938 /* {{. . */ ny seksjon 337169 wikitext text/x-wiki == {{. . == Kunne du legge inn et mellomrom foran alle . . . ? Siden det er varierende antall prikker er det vel best å operere med f.eks. {{. . [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 28. sep. 2026 kl. 18:20 (CEST) lq19csgbimrgr6ft0hmhg8kid4e84xt 337288 337169 2026-09-28T19:58:22Z Kåre-Olav 25 /* {{. . */ Svar 337288 wikitext text/x-wiki == {{. . == Kunne du legge inn et mellomrom foran alle . . . ? Siden det er varierende antall prikker er det vel best å operere med f.eks. {{. . [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 28. sep. 2026 kl. 18:20 (CEST) :{{gjort}} [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 28. sep. 2026 kl. 21:58 (CEST) 0e1d961zp0jyrw0oc2uedk5hr41doac 106 145313 337173 2026-09-28T19:01:07Z Øystein Tvede 3938 Ny side: 337173 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Digte (Lie)|Digte]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Jonas Lie|Jonas Lie]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1867 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} favid8lx3npznfrybjmjj4zwelxi6r9 337335 337173 2026-09-28T20:25:43Z Øystein Tvede 3938 337335 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Digte (Lie)|Digte]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Jonas Lie|Jonas Lie]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1867 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Digte (Lie)/01|Juleaften]] [[Digte (Lie)/02|Solguld]] [[Digte (Lie)/03|Det svundne Aar]] [[Digte (Lie)/04|Norgesbannerets Drain]] [[Digte (Lie)/05|Bryllupssang]] [[Digte (Lie)/06|Nytaarsaften]] [[Digte (Lie)/07|Indhold]] [[Digte (Lie)/08|Syttende Mai]] [[Digte (Lie)/09|Solvejge]] [[Digte (Lie)/10|Halvhundredeaarsfesten 17. Mai 1864]] [[Digte (Lie)/11|Bryllupssang]] [[Digte (Lie)/12|Stjernehimlen]] [[Digte (Lie)/13|Skabningens Forlengsel]] [[Digte (Lie)/14|Glommen i Maaneskin]] [[Digte (Lie)/15|Emigranton]] [[Digte (Lie)/16|Ved en ung Piges Confirmation]] [[Digte (Lie)/17|Penséen]] [[Digte (Lie)/18|Udvandrerens Kjæreste]] [[Digte (Lie)/19|Til Unionsflaget]] [[Digte (Lie)/20|Sølvbryllupssang]] [[Digte (Lie)/21|Secundon]] [[Digte (Lie)/22|Ved Provst O. G. Rynnings Jordefærd 1. Novbr. 1865]] [[Digte (Lie)/23|Til Adolf Bredo Stabell]] [[Digte (Lie)/24|Adolf Bredo Stahell †]] [[Digte (Lie)/25|Daniel Schiøtz]] [[Digte (Lie)/26|Blomster paa Graven]] [[Digte (Lie)/27|Betragtning]] [[Digte (Lie)/28|Sorg]] [[Digte (Lie)/29|Aabningen af Jernbanen til Sverige 4. Novbr. 1865]] }} 92ehgcaewc3c5nmloodsu38nxlvgmo0 337347 337335 2026-09-28T20:31:52Z Øystein Tvede 3938 337347 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Digte (Lie)|Digte]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Jonas Lie|Jonas Lie]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1867 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Digte (Lie)/01|Juleaften]] [[Digte (Lie)/02|Solguld]] [[Digte (Lie)/03|Det svundne Aar]] [[Digte (Lie)/04|Norgesbannerets Drain]] [[Digte (Lie)/05|Bryllupssang]] [[Digte (Lie)/06|Nytaarsaften]] [[Digte (Lie)/07|Syttende Mai]] [[Digte (Lie)/08|Solvejge]] [[Digte (Lie)/09|Halvhundredeaarsfesten 17. Mai 1864]] [[Digte (Lie)/10|Bryllupssang]] [[Digte (Lie)/11|Stjernehimlen]] [[Digte (Lie)/12|Skabningens Forlengsel]] [[Digte (Lie)/13|Glommen i Maaneskin]] [[Digte (Lie)/14|Emigranton]] [[Digte (Lie)/15|Ved en ung Piges Confirmation]] [[Digte (Lie)/16|Penséen]] [[Digte (Lie)/17|Udvandrerens Kjæreste]] [[Digte (Lie)/18|Til Unionsflaget]] [[Digte (Lie)/19|Sølvbryllupssang]] [[Digte (Lie)/20|Secundon]] [[Digte (Lie)/21|Ved Provst O. G. Rynnings Jordefærd 1. Novbr. 1865]] [[Digte (Lie)/22|Til Adolf Bredo Stabell]] [[Digte (Lie)/23|Adolf Bredo Stahell †]] [[Digte (Lie)/24|Daniel Schiøtz]] [[Digte (Lie)/25|Blomster paa Graven]] [[Digte (Lie)/26|Betragtning]] [[Digte (Lie)/27|Sorg]] [[Digte (Lie)/28|Aabningen af Jernbanen til Sverige 4. Novbr. 1865]] }} dfwvg7c4w93gtusaq6bsir8bvpyd93o 337387 337347 2026-09-28T20:47:10Z Øystein Tvede 3938 337387 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Digte (Lie)|Digte]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Jonas Lie|Jonas Lie]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1867 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 3=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Digte (Lie)/01|Juleaften]] [[Digte (Lie)/02|Solguld]] [[Digte (Lie)/03|Det svundne Aar]] [[Digte (Lie)/04|Norgesbannerets Drain]] [[Digte (Lie)/05|Bryllupssang]] [[Digte (Lie)/06|Nytaarsaften]] [[Digte (Lie)/07|Syttende Mai]] [[Digte (Lie)/08|Solvejge]] [[Digte (Lie)/09|Halvhundredeaarsfesten 17. Mai 1864]] [[Digte (Lie)/10|Bryllupssang]] [[Digte (Lie)/11|Stjernehimlen]] [[Digte (Lie)/12|Skabningens Forlengsel]] [[Digte (Lie)/13|Glommen i Maaneskin]] [[Digte (Lie)/14|Emigranton]] [[Digte (Lie)/15|Ved en ung Piges Confirmation]] [[Digte (Lie)/16|Penséen]] [[Digte (Lie)/17|Udvandrerens Kjæreste]] [[Digte (Lie)/18|Til Unionsflaget]] [[Digte (Lie)/19|Sølvbryllupssang]] [[Digte (Lie)/20|Secundon]] [[Digte (Lie)/21|Ved Provst O. G. Rynnings Jordefærd 1. Novbr. 1865]] [[Digte (Lie)/22|Til Adolf Bredo Stabell]] [[Digte (Lie)/23|Adolf Bredo Stahell †]] [[Digte (Lie)/24|Daniel Schiøtz]] [[Digte (Lie)/25|Blomster paa Graven]] [[Digte (Lie)/26|Betragtning]] [[Digte (Lie)/27|Sorg]] [[Digte (Lie)/28|Aabningen af Jernbanen til Sverige 4. Novbr. 1865]] }} qh11j9kmgu4ouip8vvufqxg5axf6gc7 337498 337387 2026-09-28T22:07:40Z Øystein Tvede 3938 337498 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Digte (Lie)|Digte]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Jonas Lie|Jonas Lie]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1867 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 3=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Digte (Lie)/01|Juleaften]] [[Digte (Lie)/02|Solguld]] [[Digte (Lie)/03|Det svundne Aar]] [[Digte (Lie)/04|Norgesbannerets Drøm]] [[Digte (Lie)/05|Bryllupssang]] [[Digte (Lie)/06|Nytaarsaften]] [[Digte (Lie)/07|Syttende Mai]] [[Digte (Lie)/08|Solvejge]] [[Digte (Lie)/09|Halvhundredeaarsfesten 17. Mai 1864]] [[Digte (Lie)/10|Bryllupssang]] [[Digte (Lie)/11|Stjernehimlen]] [[Digte (Lie)/12|Skabningens Forlængsel]] [[Digte (Lie)/13|Glommen i Maaneskin]] [[Digte (Lie)/14|Emigranton]] [[Digte (Lie)/15|Ved en ung Piges Confirmation]] [[Digte (Lie)/16|Penséen]] [[Digte (Lie)/17|Udvandrerens Kjæreste]] [[Digte (Lie)/18|Til Unionsflaget]] [[Digte (Lie)/19|Sølvbryllupssang]] [[Digte (Lie)/20|Secundon]] [[Digte (Lie)/21|Ved Provst O. G. Rynnings Jordefærd 1. Novbr. 1865]] [[Digte (Lie)/22|Til Adolf Bredo Stabell]] [[Digte (Lie)/23|Adolf Bredo Stahell †]] [[Digte (Lie)/24|Daniel Schiøtz]] [[Digte (Lie)/25|Blomster paa Graven]] [[Digte (Lie)/26|Betragtning]] [[Digte (Lie)/27|Sorg]] [[Digte (Lie)/28|Aabningen af Jernbanen til Sverige 4. Novbr. 1865]] }} cbjh57wv9cyl3rcf0ovlr2eynldcs9x 337501 337498 2026-09-28T22:13:11Z Øystein Tvede 3938 337501 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Digte (Lie)|Digte]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Jonas Lie|Jonas Lie]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted= |Ar=1867 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 3=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Digte (Lie)/01|Juleaften]] [[Digte (Lie)/02|Solguld]] [[Digte (Lie)/03|Det svundne Aar]] [[Digte (Lie)/04|Norgesbannerets Drøm]] [[Digte (Lie)/05|Bryllupssang]] [[Digte (Lie)/06|Nytaarsaften]] [[Digte (Lie)/07|Syttende Mai]] [[Digte (Lie)/08|Solvejge]] [[Digte (Lie)/09|Halvhundredeaarsfesten 17. Mai 1864]] [[Digte (Lie)/10|Bryllupssang]] [[Digte (Lie)/11|Stjernehimlen]] [[Digte (Lie)/12|Skabningens Forlængsel]] [[Digte (Lie)/13|Glommen i Maaneskin]] [[Digte (Lie)/14|Emigranten]] [[Digte (Lie)/15|Ved en ung Piges Confirmation]] [[Digte (Lie)/16|Penséen]] [[Digte (Lie)/17|Udvandrerens Kjæreste]] [[Digte (Lie)/18|Til Unionsflaget]] [[Digte (Lie)/19|Sølvbryllupssang]] [[Digte (Lie)/20|Secundon]] [[Digte (Lie)/21|Ved Provst O. G. Rynnings Jordefærd 1. Novbr. 1865]] [[Digte (Lie)/22|Til Adolf Bredo Stabell]] [[Digte (Lie)/23|Adolf Bredo Stahell †]] [[Digte (Lie)/24|Daniel Schiøtz]] [[Digte (Lie)/25|Blomster paa Graven]] [[Digte (Lie)/26|Betragtning]] [[Digte (Lie)/27|Sorg]] [[Digte (Lie)/28|Aabningen af Jernbanen til Sverige 4. Novbr. 1865]] }} r1afyjxg5i7ozur6cedl9m71vxj02wu 104 145314 337174 2026-09-28T19:02:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>DIGTE JONAS LIE. CHRISTIANIA. JAC. DYBWADS FORLAG. 1867.<noinclude><references/></noinclude> mvui7hpf0k6g6hxj8dsru4ejm12dbqx 337315 337174 2026-09-28T20:14:01Z Øystein Tvede 3938 337315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{xxx-større|DIGTE}} {{x-mindre|AF}} JONAS LIE. {{---}} CHRISTIANIA.<br> JAC. DYBWADS FORLAG.<br> 1867.}}<noinclude><references/></noinclude> n2h8s0pzwvkg19zuj0rifmsxofonnp1 337317 337315 2026-09-28T20:14:18Z Øystein Tvede 3938 337317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{xxx-større|{{sp|DIGTE}}}} {{x-mindre|AF}} JONAS LIE. {{---}} CHRISTIANIA.<br> JAC. DYBWADS FORLAG.<br> 1867.}}<noinclude><references/></noinclude> 1c6ino8vzq243zipx2y269j7kcn54os 337318 337317 2026-09-28T20:14:47Z Øystein Tvede 3938 337318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{xxx-større|{{sp|DIGTE}}}} {{x-mindre|AF}} JONAS LIE. {{---}} {{liten|CHRISTIANIA.<br> JAC. DYBWADS FORLAG.<br> 1867.}}}}<noinclude><references/></noinclude> jhi7fk0qnnd73ly6j1vyqycj2yolb8c 104 145315 337175 2026-09-28T19:03:08Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 337175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 145316 337176 2026-09-28T19:03:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Juleaften Solguld Det svundne Aar Norgesbannerets Drain Bryllupssang Nylaarsaften Indhold. Syttende Mai Solvejge • Halvhundredeaarsfesten 17. Mai 1864. Bryllupssang Stjernehimlen. Skabningens Forlengsel. Glommen i Maaneskin Emigranton. . Ved en ung Piges Confirmation Penséen Udvandrerens Kjæreste Til Unionsflaget Solvbryllupssang. Pag.<noinclude><references/></noinclude> acjb5qozgek3x0c5657msice30msmx2 337326 337176 2026-09-28T20:20:48Z Øystein Tvede 3938 337326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>[[Digte (Lie)/01|Juleaften]] [[Digte (Lie)/02|Solguld]] [[Digte (Lie)/03|Det svundne Aar]] [[Digte (Lie)/04|Norgesbannerets Drain]] [[Digte (Lie)/05|Bryllupssang]] [[Digte (Lie)/06|Nytaarsaften]] [[Digte (Lie)/07|Indhold]] [[Digte (Lie)/08|Syttende Mai]] [[Digte (Lie)/09|Solvejge]] [[Digte (Lie)/10|Halvhundredeaarsfesten 17. Mai 1864]] [[Digte (Lie)/11|Bryllupssang]] [[Digte (Lie)/12|Stjernehimlen]] [[Digte (Lie)/13|Skabningens Forlengsel]] [[Digte (Lie)/14|Glommen i Maaneskin]] [[Digte (Lie)/15|Emigranton]] [[Digte (Lie)/16|Ved en ung Piges Confirmation]] [[Digte (Lie)/17|Penséen]] [[Digte (Lie)/18|Udvandrerens Kjæreste]] [[Digte (Lie)/19|Til Unionsflaget]] [[Digte (Lie)/20|Sølvbryllupssang]]<noinclude><references/></noinclude> 76qq1bsotn4wnmao4dz6rjmvxcies8r 337350 337326 2026-09-28T20:32:47Z Øystein Tvede 3938 337350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>[[Digte (Lie)/01|Juleaften]] [[Digte (Lie)/02|Solguld]] [[Digte (Lie)/03|Det svundne Aar]] [[Digte (Lie)/04|Norgesbannerets Drain]] [[Digte (Lie)/05|Bryllupssang]] [[Digte (Lie)/06|Nytaarsaften]] [[Digte (Lie)/07|Syttende Mai]] [[Digte (Lie)/08|Solvejge]] [[Digte (Lie)/09|Halvhundredeaarsfesten 17. Mai 1864]] [[Digte (Lie)/10|Bryllupssang]] [[Digte (Lie)/11|Stjernehimlen]] [[Digte (Lie)/12|Skabningens Forlengsel]] [[Digte (Lie)/13|Glommen i Maaneskin]] [[Digte (Lie)/14|Emigranton]] [[Digte (Lie)/15|Ved en ung Piges Confirmation]] [[Digte (Lie)/16|Penséen]] [[Digte (Lie)/17|Udvandrerens Kjæreste]] [[Digte (Lie)/18|Til Unionsflaget]] [[Digte (Lie)/19|Sølvbryllupssang]]<noinclude><references/></noinclude> 0p1ed5k79d7niyjyc6i17js6fgokzqv 337496 337350 2026-09-28T22:01:25Z Øystein Tvede 3938 337496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{midtstilt|{{xx-større|Indhold:}}}} {{--}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Pag.}} |- | [[Digte (Lie)/01|Juleaften]] || 7. |- | [[Digte (Lie)/02|Solguld]] || 9. |- | [[Digte (Lie)/03|Det svundne Aar]] || 13. |- | [[Digte (Lie)/04|Norgesbannerets Drøm]] || 16. |- | [[Digte (Lie)/05|Bryllupssang]] || 21. |- | [[Digte (Lie)/06|Nytaarsaften]] || 23. |- | [[Digte (Lie)/07|Syttende Mai]] || 26. |- | [[Digte (Lie)/08|Solvejge]] || 28. |- | [[Digte (Lie)/09|Halvhundredeaarsfesten 17. Mai 1864]] || 30. |- | [[Digte (Lie)/10|Bryllupssang]] || 34. |- | [[Digte (Lie)/11|Stjernehimlen]] || 37. |- | [[Digte (Lie)/12|Skabningens Forlængsel]] || 38 |- | [[Digte (Lie)/13|Glommen i Maaneskin]] || 40. |- | [[Digte (Lie)/14|Emigranton]] || 42. |- | [[Digte (Lie)/15|Ved en ung Piges Confirmation]] || 46. |- | [[Digte (Lie)/16|Penséen]] || 48. |- | [[Digte (Lie)/17|Udvandrerens Kjæreste]] || 49. |- | [[Digte (Lie)/18|Til Unionsflaget]] || 51. |- | [[Digte (Lie)/19|Sølvbryllupssang]] || 53. |-<noinclude><references/></noinclude> jq925kfl3plm42c3vmk2kr342fjwnme 337502 337496 2026-09-28T22:13:34Z Øystein Tvede 3938 337502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{midtstilt|{{xx-større|Indhold:}}}} {{--}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Pag.}} |- | [[Digte (Lie)/01|Juleaften]] || 7. |- | [[Digte (Lie)/02|Solguld]] || 9. |- | [[Digte (Lie)/03|Det svundne Aar]] || 13. |- | [[Digte (Lie)/04|Norgesbannerets Drøm]] || 16. |- | [[Digte (Lie)/05|Bryllupssang]] || 21. |- | [[Digte (Lie)/06|Nytaarsaften]] || 23. |- | [[Digte (Lie)/07|Syttende Mai]] || 26. |- | [[Digte (Lie)/08|Solvejge]] || 28. |- | [[Digte (Lie)/09|Halvhundredeaarsfesten 17. Mai 1864]] || 30. |- | [[Digte (Lie)/10|Bryllupssang]] || 34. |- | [[Digte (Lie)/11|Stjernehimlen]] || 37. |- | [[Digte (Lie)/12|Skabningens Forlængsel]] || 38 |- | [[Digte (Lie)/13|Glommen i Maaneskin]] || 40. |- | [[Digte (Lie)/14|Emigranten]] || 42. |- | [[Digte (Lie)/15|Ved en ung Piges Confirmation]] || 46. |- | [[Digte (Lie)/16|Penséen]] || 48. |- | [[Digte (Lie)/17|Udvandrerens Kjæreste]] || 49. |- | [[Digte (Lie)/18|Til Unionsflaget]] || 51. |- | [[Digte (Lie)/19|Sølvbryllupssang]] || 53. |-<noinclude><references/></noinclude> rpc8drfnkdh10bbo96z3qaxelp2egey 337546 337502 2026-09-28T23:50:20Z Øystein Tvede 3938 337546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{midtstilt|{{xx-større|{{sp|Indhold:}}}}}} {{--}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Pag.}} |- | [[Digte (Lie)/01|Juleaften]] || 7. |- | [[Digte (Lie)/02|Solguld]] || 9. |- | [[Digte (Lie)/03|Det svundne Aar]] || 13. |- | [[Digte (Lie)/04|Norgesbannerets Drøm]] || 16. |- | [[Digte (Lie)/05|Bryllupssang]] || 21. |- | [[Digte (Lie)/06|Nytaarsaften]] || 23. |- | [[Digte (Lie)/07|Syttende Mai]] || 26. |- | [[Digte (Lie)/08|Solvejge]] || 28. |- | [[Digte (Lie)/09|Halvhundredeaarsfesten 17. Mai 1864]] || 30. |- | [[Digte (Lie)/10|Bryllupssang]] || 34. |- | [[Digte (Lie)/11|Stjernehimlen]] || 37. |- | [[Digte (Lie)/12|Skabningens Forlængsel]] || 38 |- | [[Digte (Lie)/13|Glommen i Maaneskin]] || 40. |- | [[Digte (Lie)/14|Emigranten]] || 42. |- | [[Digte (Lie)/15|Ved en ung Piges Confirmation]] || 46. |- | [[Digte (Lie)/16|Penséen]] || 48. |- | [[Digte (Lie)/17|Udvandrerens Kjæreste]] || 49. |- | [[Digte (Lie)/18|Til Unionsflaget]] || 51. |- | [[Digte (Lie)/19|Sølvbryllupssang]] || 53. |-<noinclude><references/></noinclude> 32z7y2hvu3yvehzy1g1ly411xy00gak 104 145317 337177 2026-09-28T19:04:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Secundon Ved Provst 0. G. Rynnings Jordefærd 1. Novbr. 1865- Til Adolf Bredo Stabell. Adolf Bredo Stahell + Daniel Schiøtz Blomster paa Graven Betragtning. Sorg. Aabningen af Jernbanen til Sverige 4. Novbr. 1865<noinclude><references/></noinclude> 9g1x0cnceo65epxb2tyl2giay0wzrrb 337330 337177 2026-09-28T20:23:16Z Øystein Tvede 3938 337330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>[[Digte (Lie)/21|Secundon]] [[Digte (Lie)/22|Ved Provst O. G. Rynnings Jordefærd 1. Novbr. 1865]] [[Digte (Lie)/23|Til Adolf Bredo Stabell]] [[Digte (Lie)/24|Adolf Bredo Stahell †]] [[Digte (Lie)/25|Daniel Schiøtz]] [[Digte (Lie)/26|Blomster paa Graven]] [[Digte (Lie)/27|Betragtning]] [[Digte (Lie)/28|Sorg]] [[Digte (Lie)/29|Aabningen af Jernbanen til Sverige 4. Novbr. 1865]]<noinclude><references/></noinclude> jw2uxjnsa6bm2toghjbifyaignobqjc 337349 337330 2026-09-28T20:32:28Z Øystein Tvede 3938 337349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>[[Digte (Lie)/20|Secundon]] [[Digte (Lie)/21|Ved Provst O. G. Rynnings Jordefærd 1. Novbr. 1865]] [[Digte (Lie)/22|Til Adolf Bredo Stabell]] [[Digte (Lie)/23|Adolf Bredo Stahell †]] [[Digte (Lie)/24|Daniel Schiøtz]] [[Digte (Lie)/25|Blomster paa Graven]] [[Digte (Lie)/26|Betragtning]] [[Digte (Lie)/27|Sorg]] [[Digte (Lie)/28|Aabningen af Jernbanen til Sverige 4. Novbr. 1865]]<noinclude><references/></noinclude> bkhdczwxgzk3xg7hj3ur7h0eeqc76xm 337497 337349 2026-09-28T22:04:39Z Øystein Tvede 3938 337497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>|- | [[Digte (Lie)/20|Secundon]] || 56. |- | [[Digte (Lie)/21|Ved Provst O. G. Rynnings Jordefærd 1. Novbr. 1865]] || 58. |- | [[Digte (Lie)/22|Til Adolf Bredo Stabell]] || 61. |- | [[Digte (Lie)/23|Adolf Bredo Stahell †]] || 64. |- | [[Digte (Lie)/24|Daniel Schiøtz]] || 58. |- | [[Digte (Lie)/25|Blomster paa Graven]] || 71. |- | [[Digte (Lie)/26|Betragtning]] || 73. |- | [[Digte (Lie)/27|Sorg]] || 75. |- | [[Digte (Lie)/28|Aabningen af Jernbanen til Sverige 4. Novbr. 1865]] || 77. |} {{Export TOC/e}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> eunwqwh8ypuddfhjub84fkj6z5nix1t 337547 337497 2026-09-29T00:57:26Z Øystein Tvede 3938 337547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>|- | [[Digte (Lie)/20|Secundon]] || 56. |- | [[Digte (Lie)/21|Ved Provst O. G. Rynnings Jordefærd 1. Novbr. 1865]] || 58. |- | [[Digte (Lie)/22|Til Adolf Bredo Stabell]] || 61. |- | [[Digte (Lie)/23|Adolf Bredo Stahell †]] || 64. |- | [[Digte (Lie)/24|Daniel Schiøtz]] || 58. |- | [[Digte (Lie)/25|Blomster paa Graven]] || 71. |- | [[Digte (Lie)/26|Betragtning]] || 73. |- | [[Digte (Lie)/27|Sorg]] || 75. |- | [[Digte (Lie)/28|Aabningen af Jernbanen til Sverige 4. Novbr. 1865]] || 77. |} {{Export TOC/e}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> gy62zlgr1i5b0s9a2fb2v282fpt3qxt 104 145318 337178 2026-09-28T19:05:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Fortale. Skal man blive Noget tilgavus her i Verden, maa man offre Kaldet sin bele, udelte Kraft. Min Livsstilling har ført det med sig, at jeg i Litteraturen, for hvilken jeg har følt Kald, overhovedet blot har kunnet give de snare Gjesteroller, hvoraf atter Følgen er blevet, at min poetiske Production oftere har været betinget af en udvortes Foranledning, Noget, hvorom denne Digtsamling bærer Vidne, skjønt, som jeg vil haabe, ikke just til Beviis paa, at de enkelte Digtes Værdi derved formindskes. Jeg havde ofte tænkt engang at samle og udgive de Digte, som jeg saadan efterhaanden havde skrevet, og hvoraf mange have været trykte før. Det er denne Tanke, som jeg nu realiserer, idet jeg offrer en Hecatombe af Poëmer til Luerne, for at de øvrige nogenlunde skulle kunne<noinclude><references/></noinclude> 8s404jv26804nju50deoaesmysfba70 337490 337178 2026-09-28T21:48:47Z Øystein Tvede 3938 337490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|{{sp|Fortale.}}}}}} Skal man blive Noget tilgavus her i Verden, maa man offre Kaldet sin bele, udelte Kraft. Min Livsstilling har ført det med sig, at jeg i Litteraturen, for hvilken jeg har følt Kald, overhovedet blot har kunnet give de snare Gjesteroller, hvoraf atter Følgen er blevet, at min poetiske Production oftere har været betinget af en udvortes Foranledning, Noget, hvorom denne Digtsamling bærer Vidne, skjønt, som jeg vil haabe, ikke just til Beviis paa, at de enkelte Digtes Værdi derved formindskes. Jeg havde ofte tænkt engang at samle og udgive de Digte, som jeg saadan efterhaanden havde skrevet, og hvoraf mange have været trykte før. Det er denne Tanke, som jeg nu realiserer, idet jeg offrer en Hecatombe af Poëmer til Luerne, for at de øvrige nogenlunde skulle kunne<noinclude><references/></noinclude> m4cn831ok5clqvqlb47rtwn4s04o46q 337499 337490 2026-09-28T22:08:10Z Øystein Tvede 3938 337499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|3em}} {{c|{{stor|{{sp|Fortale.}}}}}} Skal man blive Noget tilgavus her i Verden, maa man offre Kaldet sin bele, udelte Kraft. Min Livsstilling har ført det med sig, at jeg i Litteraturen, for hvilken jeg har følt Kald, overhovedet blot har kunnet give de snare Gjesteroller, hvoraf atter Følgen er blevet, at min poetiske Production oftere har været betinget af en udvortes Foranledning, Noget, hvorom denne Digtsamling bærer Vidne, skjønt, som jeg vil haabe, ikke just til Beviis paa, at de enkelte Digtes Værdi derved formindskes. Jeg havde ofte tænkt engang at samle og udgive de Digte, som jeg saadan efterhaanden havde skrevet, og hvoraf mange have været trykte før. Det er denne Tanke, som jeg nu realiserer, idet jeg offrer en Hecatombe af Poëmer til Luerne, for at de øvrige nogenlunde skulle kunne<noinclude><references/></noinclude> 9bp82rrac7r4drg6eh7ojiqfqpajcsy 337500 337499 2026-09-28T22:09:38Z Øystein Tvede 3938 337500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|3em}} {{c|{{stor|{{sp|Fortale.}}}}}} Skal man blive Noget tilgavns her i Verden, maa man offre Kaldet sin hele, udelte Kraft. Min Livsstilling har ført det med sig, at jeg i Litteraturen, for hvilken jeg har følt Kald, overhovedet blot har kunnet give de snare Gjesteroller, hvoraf atter Følgen er blevet, at min poetiske Production oftere har været betinget af en udvortes Foranledning, Noget, hvorom denne Digtsamling bærer Vidne, skjønt, som jeg vil haabe, ikke just til Beviis paa, at de enkelte Digtes Værdi derved formindskes. Jeg havde ofte tænkt engang at samle og udgive de Digte, som jeg saadan efterhaanden havde skrevet, og hvoraf mange have været trykte før. Det er denne Tanke, som jeg nu realiserer, idet jeg offrer en Hecatombe af Poëmer til Luerne, for at de øvrige nogenlunde skulle kunne<noinclude><references/></noinclude> ijj1s8kifx0z5w3va4em2opkxdt85cp 104 145319 337179 2026-09-28T19:05:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bestaa sig for Skjønhedsgudens Øje. Der bliver des- værre efter denne Offring ikke mange igjen; thi det var mine tidligste kjæreste Digte, som jeg slog Haan- den af. Men maaske finder Læseren endda, at der er formange. Af lutter Svaghed har jeg aligevel ladet et Par leve med deres store Feil, saasom de er bundne til Stemninger, som ere mig kjære. Forf. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> l9e12hd5pt0z4jya31fbwv04gybejth 337491 337179 2026-09-28T21:50:02Z Øystein Tvede 3938 337491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bestaa sig for Skjønhedsgudens Øje. Der bliver des- værre efter denne Offring ikke mange igjen; thi det var mine tidligste kjæreste Digte, som jeg slog Haan- den af. Men maaske finder Læseren endda, at der er formange. Af lutter Svaghed har jeg aligevel ladet et Par leve med deres store Feil, saasom de er bundne til Stemninger, som ere mig kjære. {{høyre|{{sp|Forf.}}{{gap|3em}}}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 6zlvvvtvyzdujfplcmtit44wjmsnhgc 337492 337491 2026-09-28T21:50:16Z Øystein Tvede 3938 337492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bestaa sig for Skjønhedsgudens Øje. Der bliver des- værre efter denne Offring ikke mange igjen; thi det var mine tidligste kjæreste Digte, som jeg slog Haan- den af. Men maaske finder Læseren endda, at der er formange. Af lutter Svaghed har jeg aligevel ladet et Par leve med deres store Feil, saasom de er bundne til Stemninger, som ere mig kjære. {{høyre|{{sp|Forf.}}{{gap|5em}}}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> p5xup23rx8jssonlwrg6xlrwz55zzga 337493 337492 2026-09-28T21:50:36Z Øystein Tvede 3938 337493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bestaa sig for Skjønhedsgudens Øje. Der bliver desværre efter denne Offring ikke mange igjen; thi det var mine tidligste kjæreste Digte, som jeg slog Haanden af. Men maaske finder Læseren endda, at der er formange. Af lutter Svaghed har jeg aligevel ladet et Par leve med deres store Feil, saasom de er bundne til Stemninger, som ere mig kjære. {{høyre|{{sp|Forf.}}{{gap|5em}}}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> iajdeq1vsx1agrf8ujnq8f1l2wy3kiy 104 145320 337180 2026-09-28T19:07:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Juleaften. (Under et Billede af Mutrenthalor.) Nu tændes Lys over Land og Strand Og i de eensomme mørke Dale, Med Praas og Tyri af Fattigmand, Med Lysekroner i Stormands Sale, For glædelig Juul. For attenhundrede Aar inat Paa Himlen tændtes der Stjernekroner, Og Engle dalte og sang om, at Til Jorden fødtes os en Forsoner, En glædelig Juul. Gud leded' hellige Konger tre: De Jesusbarnet i Stalden finde, Med gyldne Kroner de sank i Knæ, Gav Julegaver og holdt derinde En glædelig Juul.<noinclude><references/></noinclude> 9mphisr2zc8d89h2m3pd4z9fyzdifqc 337389 337180 2026-09-28T20:52:48Z Øystein Tvede 3938 337389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|''Juleaften.''}} (Under et Billede af Mutrenthalor.) {{ppoem|start=open|end=stanza| Nu tændes Lys over Land og Strand Og i de eensomme mørke Dale, Med Praas og Tyri af Fattigmand, Med Lysekroner i Stormands Sale, For glædelig Juul. For attenhundrede Aar inat Paa Himlen tændtes der Stjernekroner, Og Engle dalte og sang om, at Til Jorden fødtes os en Forsoner, En glædelig Juul. Gud leded' hellige Konger tre: De Jesusbarnet i Stalden finde, Med gyldne Kroner de sank i Knæ, Gav Julegaver og holdt derinde En glædelig Juul.}}<noinclude><references/></noinclude> l1jx3tpfvegekmh4ufk8zhqxjooh1ir 337390 337389 2026-09-28T20:53:12Z Øystein Tvede 3938 337390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|'''Juleaften.''' (Under et Billede af Mutrenthalor.)}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Nu tændes Lys over Land og Strand Og i de eensomme mørke Dale, Med Praas og Tyri af Fattigmand, Med Lysekroner i Stormands Sale, For glædelig Juul. For attenhundrede Aar inat Paa Himlen tændtes der Stjernekroner, Og Engle dalte og sang om, at Til Jorden fødtes os en Forsoner, En glædelig Juul. Gud leded' hellige Konger tre: De Jesusbarnet i Stalden finde, Med gyldne Kroner de sank i Knæ, Gav Julegaver og holdt derinde En glædelig Juul.}}<noinclude><references/></noinclude> c3z1gn4g7643of57cc69r6ee03gvcx1 337561 337390 2026-09-29T10:52:24Z Øystein Tvede 3938 337561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|'''Juleaften.''' (Under et Billede af Mutrenthaler.)}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Uten innrykk|{{Stor initial}}Nu tændes Lys over Land og Strand Og i de eensomme mørke Dale, Med Praas og Tyri af Fattigmand, Med Lysekroner i Stormands Sale, :::For glædelig Juul.}} For attenhundrede Aar inat Paa Himlen tændtes der Stjernekroner, Og Engle dalte og sang om, at Til Jorden fødtes os en Forsoner, En glædelig Juul. Gud leded' hellige Konger tre: De Jesusbarnet i Stalden finde, Med gyldne Kroner de sank i Knæ, Gav Julegaver og holdt derinde En glædelig Juul.}}<noinclude><references/></noinclude> 0oiust2tfdz9zqw4u61kaccxwh0uhqu 337562 337561 2026-09-29T10:53:02Z Øystein Tvede 3938 337562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|'''Juleaften.''' (Under et Billede af Mutrenthaler.)}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Uten innrykk|{{Stor initial|N}}u tændes Lys over Land og Strand Og i de eensomme mørke Dale, Med Praas og Tyri af Fattigmand, Med Lysekroner i Stormands Sale, :::For glædelig Juul.}} For attenhundrede Aar inat Paa Himlen tændtes der Stjernekroner, Og Engle dalte og sang om, at Til Jorden fødtes os en Forsoner, En glædelig Juul. Gud leded' hellige Konger tre: De Jesusbarnet i Stalden finde, Med gyldne Kroner de sank i Knæ, Gav Julegaver og holdt derinde En glædelig Juul.}}<noinclude><references/></noinclude> cnyqwauzy6f2tmv1bamns1glaub4jps 337563 337562 2026-09-29T10:55:15Z Øystein Tvede 3938 337563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|'''Juleaften.''' {{liten|(Under et Billede af Mutrenthaler.)}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|N}}u tændes Lys over Land og Strand Og i de eensomme mørke Dale, Med Praas og Tyri af Fattigmand, Med Lysekroner i Stormands Sale, :::For glædelig Juul. For attenhundrede Aar inat Paa Himlen tændtes der Stjernekroner, Og Engle dalte og sang om, at Til Jorden fødtes os en Forsoner, :::En glædelig Juul. Gud leded' hellige Konger tre: De Jesusbarnet i Stalden finde, Med gyldne Kroner de sank i Knæ, Gav Julegaver og holdt derinde :::En glædelig Juul.}}<noinclude><references/></noinclude> 0c4dyfrvegw9d5902drz19gaewntj5c 337564 337563 2026-09-29T10:55:46Z Øystein Tvede 3938 337564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{sp|'''Juleaften.'''}} {{liten|(Under et Billede af Mutrenthaler.)}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|N}}u tændes Lys over Land og Strand Og i de eensomme mørke Dale, Med Praas og Tyri af Fattigmand, Med Lysekroner i Stormands Sale, :::For glædelig Juul. For attenhundrede Aar inat Paa Himlen tændtes der Stjernekroner, Og Engle dalte og sang om, at Til Jorden fødtes os en Forsoner, :::En glædelig Juul. Gud leded' hellige Konger tre: De Jesusbarnet i Stalden finde, Med gyldne Kroner de sank i Knæ, Gav Julegaver og holdt derinde :::En glædelig Juul.}}<noinclude><references/></noinclude> lra3vz2tnvbvg7aeeff2t3k00sxcd8p 337565 337564 2026-09-29T10:57:05Z Øystein Tvede 3938 337565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{sp|'''Juleaften.'''}} {{liten|(Under et Billede af Mutrenthaler.)}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|N}}u tændes Lys over Land og Strand Og i de eensomme mørke Dale, Med Praas og Tyri af Fattigmand, Med Lysekroner i Stormands Sale, :::For glædelig Juul. For attenhundrede Aar inat Paa Himlen tændtes der Stjernekroner, Og Engle dalte og sang om, at Til Jorden fødtes os en Forsoner, :::En glædelig Juul. Gud leded’ hellige Konger tre: De Jesusbarnet i Stalden finde, Med gyldne Kroner de sank i Knæ, Gav Julegaver og holdt derinde :::En glædelig Juul.}}<noinclude><references/></noinclude> trx5v0q5w6vlxcekg9nf3d2vq35l7z9 104 145321 337181 2026-09-28T19:07:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hver Julekveld i de mange Aar llar Himlen festligholdt Fødselsstunden; Da Jorderige i Gjenskin staar Af al den Lysning fra Himmelbunden, For glædelig Juul. Hvor fattig Jorden i Festen er! See Universer til Ere tindre I Vinternatten som Juletræer, Og Engle under med Sang erindre En glædelig Juul! Dog os til re er Festen gjort; Thii vor fattige Hausmandsstue Der oprandt Lyset, som blev saa stort, At hele Verden tog deraf Lue, Fik glædelig Junl. Og derfor Englene stige ned Og titte til vore Julestuer; De bringe Gaver fra Himlen med, Hvor Julefesten dem rigtigt huer, Og glædelig Juul. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> gstlzbgfzjvifhl7lpmdykpn3tr8i1j 337392 337181 2026-09-28T20:53:50Z Øystein Tvede 3938 337392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Hver Julekveld i de mange Aar llar Himlen festligholdt Fødselsstunden; Da Jorderige i Gjenskin staar Af al den Lysning fra Himmelbunden, For glædelig Juul. Hvor fattig Jorden i Festen er! See Universer til Ere tindre I Vinternatten som Juletræer, Og Engle under med Sang erindre En glædelig Juul! Dog os til re er Festen gjort; Thii vor fattige Hausmandsstue Der oprandt Lyset, som blev saa stort, At hele Verden tog deraf Lue, Fik glædelig Junl. Og derfor Englene stige ned Og titte til vore Julestuer; De bringe Gaver fra Himlen med, Hvor Julefesten dem rigtigt huer, Og glædelig Juul.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 6uxcf1dazoverzj6nmsms6ryliuyq3g 337512 337392 2026-09-28T22:32:51Z Øystein Tvede 3938 337512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Hver Julekveld i de mange Aar Har Himlen festligholdt Fødselsstunden; Da Jorderige i Gjenskin staar Af al den Lysning fra Himmelbunden, For glædelig Juul. Hvor fattig Jorden i Festen er! See Universer til Ære tindre I Vinternatten som Juletræer, Og Engle under med Sang erindre En glædelig Juul! Dog os til re er Festen gjort; Thi i vor fattige Hausmandsstue Der oprandt Lyset, som blev saa stort, At hele Verden tog deraf Lue, Fik glædelig Juul. Og derfor Englene stige ned Og titte til vore Julestuer; De bringe Gaver fra Himlen med, Hvor Julefesten dem rigtigt huer, Og glædelig Juul.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> mf1wrrzep83ai5ndta4gm9kg5hy84ju 337566 337512 2026-09-29T10:57:49Z Øystein Tvede 3938 337566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Hver Julekveld i de mange Aar Har Himlen festligholdt Fødselsstunden; Da Jorderige i Gjenskin staar Af al den Lysning fra Himmelbunden, :::For glædelig Juul. Hvor fattig Jorden i Festen er! See Universer til Ære tindre I Vinternatten som Juletræer, Og Engle under med Sang erindre :::En glædelig Juul! Dog os til re er Festen gjort; Thi i vor fattige Hausmandsstue Der oprandt Lyset, som blev saa stort, At hele Verden tog deraf Lue, :::Fik glædelig Juul. Og derfor Englene stige ned Og titte til vore Julestuer; De bringe Gaver fra Himlen med, Hvor Julefesten dem rigtigt huer, :::Og glædelig Juul.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> m2a0izb4bf53ffps91l4giqdg54nupj 337567 337566 2026-09-29T10:58:58Z Øystein Tvede 3938 337567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Hver Julekveld i de mange Aar Har Himlen festligholdt Fødselsstunden; Da Jorderige i Gjenskin staar Af al den Lysning fra Himmelbunden, :::For glædelig Juul. Hvor fattig Jorden i Festen er! See Universer til Ære tindre I Vinternatten som Juletræer, Og Engle under med Sang erindre :::En glædelig Juul! Dog os til Ære er Festen gjort; Thi i vor fattige Hausmandsstue Der oprandt Lyset, som blev saa stort, At hele Verden tog deraf Lue, :::Fik glædelig Juul. Og derfor Englene stige ned Og titte til vore Julestuer; De bringe Gaver fra Himlen med, Hvor Julefesten dem rigtigt huer, :::Og glædelig Juul.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> i57059tdkvzus3apg1tgw0ub5yjqe8e 104 145322 337182 2026-09-28T19:08:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Solguld. Ung Kari hun gik sig saa let og glad Og legte, mens Knopperne sprang, Og Bjerken skinned' i Solens Bad, Og alle Smaafugle sang. Men Bjerken med Løvhænget vugged' med Saa deilig og hvid en Arm, At Kari hun sprang til dens Legested Og op i dens grønne Karm. Der sad hun paa hængende løvfuld Green Og gyngede sig og lo, Mens Solen kyssed' de bare Been, Og gav dem forgyldte Sko.<noinclude><references/></noinclude> lzix7hx3kx4amabb44mg8bk7q2vfiky 337393 337182 2026-09-28T20:54:28Z Øystein Tvede 3938 337393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Solguld.'''}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Ung Kari hun gik sig saa let og glad Og legte, mens Knopperne sprang, Og Bjerken skinned' i Solens Bad, Og alle Smaafugle sang. Men Bjerken med Løvhænget vugged' med Saa deilig og hvid en Arm, At Kari hun sprang til dens Legested Og op i dens grønne Karm. Der sad hun paa hængende løvfuld Green Og gyngede sig og lo, Mens Solen kyssed' de bare Been, Og gav dem forgyldte Sko.<noinclude><references/></noinclude> tqbuxum8dbiv7b81pkh0y9e8bcgtceb 337394 337393 2026-09-28T20:54:39Z Øystein Tvede 3938 337394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Solguld.'''}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Ung Kari hun gik sig saa let og glad Og legte, mens Knopperne sprang, Og Bjerken skinned' i Solens Bad, Og alle Smaafugle sang. Men Bjerken med Løvhænget vugged' med Saa deilig og hvid en Arm, At Kari hun sprang til dens Legested Og op i dens grønne Karm. Der sad hun paa hængende løvfuld Green Og gyngede sig og lo, Mens Solen kyssed' de bare Been, Og gav dem forgyldte Sko.}}<noinclude><references/></noinclude> 2po0fm3zi48ci7s4so8llcewmkqe6c8 104 145323 337183 2026-09-28T19:09:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og hvergang hun trykkede Foden mod Den duggede Græsvold blød, Den i en Dynge Demanter stod, Som Straaler om Guldskoen brød. Den Hætte af Lokker var mere end fuld Og sprængt af sin rige Strøm. Men Barndommmens Krone af Fagerguld Den blinked' i revne Søm. Den fattige Særk bar Huller med, Og Livstykket rak ei frem; Men snehvide Liljer i deres Sted Fremsprunge og lapped' dem. Og Stakken var gammel og grøn og slang I Laser om hendes Been, Ja fattig, som Bjerken, hvis Løvslør hang Og blotted' den hvide Green! Men Heden saa tung over Dagen laa, At Kari hun slumred' ind: I Solskinnet dyppes de Fingre smaa Lig halvtgjennemlyst Rubin.<noinclude><references/></noinclude> rg31pplzuxmufvfwut94muyihvl3oje 337395 337183 2026-09-28T20:55:05Z Øystein Tvede 3938 337395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Og hvergang hun trykkede Foden mod Den duggede Græsvold blød, Den i en Dynge Demanter stod, Som Straaler om Guldskoen brød. Den Hætte af Lokker var mere end fuld Og sprængt af sin rige Strøm. Men Barndommmens Krone af Fagerguld Den blinked' i revne Søm. Den fattige Særk bar Huller med, Og Livstykket rak ei frem; Men snehvide Liljer i deres Sted Fremsprunge og lapped' dem. Og Stakken var gammel og grøn og slang I Laser om hendes Been, Ja fattig, som Bjerken, hvis Løvslør hang Og blotted' den hvide Green! Men Heden saa tung over Dagen laa, At Kari hun slumred' ind: I Solskinnet dyppes de Fingre smaa Lig halvtgjennemlyst Rubin.}}<noinclude><references/></noinclude> hgiwwj1p8llqkukbo31vad9tdvdkh89 104 145324 337184 2026-09-28T19:10:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og Bjerkeløvet var Sengehæng, Det skygged' til Kindens Blod, Og Luftningen vugged' den Barneseng Saa sagtelig med sin Fod. {{--}} Hun slumred... En Eventyrverden fuld Sig vugger paa skjøren Green; Ilun drømte om Kongen i Purpur og Guld Og glimrende Edelsteen. Der saa hun et Guldslot og Kronen fiin, Saa funklende som den var Ak, det var Reflexen af Solens Skin, Som i hendes Øjne skar! Men det var Fyrstinden af Gyldengreen, Hun sprang sig saa raskt af Blund, Hun drømte, at Kongen til hende treen. At kysse den røde Mund.<noinclude><references/></noinclude> b93ov689hywtnfsq6dhae2kezrivxz2 337396 337184 2026-09-28T20:55:55Z Øystein Tvede 3938 337396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Og Bjerkeløvet var Sengehæng, Det skygged' til Kindens Blod, Og Luftningen vugged' den Barneseng Saa sagtelig med sin Fod. {{--}} Hun slumred . . . En Eventyrverden fuld Sig vugger paa skjøren Green; Ilun drømte om Kongen i Purpur og Guld Og glimrende Edelsteen. Der saa hun et Guldslot og Kronen fiin, Saa funklende som den var ― Ak, det var Reflexen af Solens Skin, Som i hendes Øjne skar! Men det var Fyrstinden af Gyldengreen, Hun sprang sig saa raskt af Blund, Hun drømte, at Kongen til hende treen. At kysse den røde Mund.}}<noinclude><references/></noinclude> 1ufy2l61t271krw0fhijqmhidq3lsr4 337513 337396 2026-09-28T22:34:40Z Øystein Tvede 3938 337513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Og Bjerkeløvet var Sengehæng, Det skygged' til Kindens Blod, Og Luftningen vugged' den Barneseng Saa sagtelig med sin Fod. {{--}} Hun slumred . . . En Eventyrverden fuld Sig vugger paa skjøren Green; Hun drømte om Kongen i Purpur og Guld Og glimrende Edelsteen. Der saa hun et Guldslot og Kronen fiin, Saa funklende som den var ― Ak, det var Reflexen af Solens Skin, Som i hendes Øjne skar! Men det var Fyrstinden af Gyldengreen, Hun sprang sig saa raskt af Blund, Hun drømte, at Kongen til hende treen. At kysse den røde Mund.}}<noinclude><references/></noinclude> 0nsgsmv3yzekc8hqwl4pz9xs0yng0ww 104 145325 337185 2026-09-28T19:10:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hun blikked' som Dug over Green og Kvist Og titted' i Skoven ind: "At det var en Konge jeg tror forvist, Jeg faar det ei af mit Sind!" {{---}}<noinclude><references/></noinclude> nufed1zyp1y1qv753e2373lx7eh63xg 337397 337185 2026-09-28T20:56:36Z Øystein Tvede 3938 337397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Hun blikked' som Dug over Green og Kvist Og titted' i Skoven ind: "At det var en Konge jeg tror forvist, Jeg faar det ei af mit Sind!"}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> am9r0gakm5n1etsc2901f22qrcppvyg 337514 337397 2026-09-28T22:35:14Z Øystein Tvede 3938 337514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Hun blikked' som Dug over Green og Kvist Og titted' i Skoven ind: „At det var en Konge jeg tror forvist, Jeg faar det ei af mit Sind!“}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 9b1fjtzkootu38fjawedt8vjedwt22t 104 145326 337186 2026-09-28T19:11:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det svundne Aar. Under Vintrens Marmorplade Hviler sig paany ct Aar, Alt der fyger visne Blade Paa dets store Kirkegaard; Nytaarsnatten fra det Høje Seer med evigt Stjerneøje; Men sit Aasyn Saga sænker, Hun paa Aarets Indskrift tænker. Rundt om Graven stille bølge Skarer fra den vide Jord, Knælende det Kirkefølge Hører Evighedens Chor; Mens de stærke Toner klinge, Tanken faar saa bred en Vinge, Løftes op fra Verdens Larmen, Og det bliver stilt i Barmen.<noinclude><references/></noinclude> bhufqqayyv9s7uwenz6010a53dsqpj0 337398 337186 2026-09-28T20:57:25Z Øystein Tvede 3938 337398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Det svundne Aar.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Under Vintrens Marmorplade Hviler sig paany ct Aar, Alt der fyger visne Blade Paa dets store Kirkegaard; Nytaarsnatten fra det Høje Seer med evigt Stjerneøje; Men sit Aasyn Saga sænker, Hun paa Aarets Indskrift tænker. Rundt om Graven stille bølge Skarer fra den vide Jord, Knælende det Kirkefølge Hører Evighedens Chor; Mens de stærke Toner klinge, Tanken faar saa bred en Vinge, Løftes op fra Verdens Larmen, Og det bliver stilt i Barmen.}}<noinclude><references/></noinclude> qu3p8xb10ui7gzemehi73rpm5svsxhw 337515 337398 2026-09-28T22:35:56Z Øystein Tvede 3938 337515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Det svundne Aar.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Under Vintrens Marmorplade Hviler sig paany et Aar, Alt der fyger visne Blade Paa dets store Kirkegaard; Nytaarsnatten fra det Høje Seer med evigt Stjerneøje; Men sit Aasyn Saga sænker, Hun paa Aarets Indskrift tænker. Rundt om Graven stille bølge Skarer fra den vide Jord, Knælende det Kirkefølge Hører Evighedens Chor; Mens de stærke Toner klinge, Tanken faar saa bred en Vinge, Løftes op fra Verdens Larmen, Og det bliver stilt i Barmen.}}<noinclude><references/></noinclude> ez7phdn7qext6kzh04pkdxyi4zfj3bk 104 145327 337187 2026-09-28T19:12:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Larmen af de røde Hamre, Som i Livets Esser slaa I de hede Hjærtekamre, Tykkes nu kun fjerntfra naa Til de Kister, som sig rade Sorte her bag Aarets Plade, Hver et Verksted lig, som luk'tes, Og hvis Smedjeild udsluktes! Kiste ligger der ved Kiste, Lutter Livsenssnekker smaa, Som paa Verdens Hav forliste, Hvis Maskiner gik istaa; Mangen fyldt med Guld til Randen, Saa den sank og drukned' Manden; Mangen, hvor Ideen hrændte, Saa den selve Snckken tændte. Under hviden Liin nu sover Sammen Kjærlighed og Had, Glemslens Teppe bredes over Aarets store Sengerad,<noinclude><references/></noinclude> gq44gq0ii82v633eksey00x2twbljcs 337399 337187 2026-09-28T20:57:51Z Øystein Tvede 3938 337399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=follow| Larmen af de røde Hamre, Som i Livets Esser slaa I de hede Hjærtekamre, Tykkes nu kun fjerntfra naa Til de Kister, som sig rade Sorte her bag Aarets Plade, Hver et Verksted lig, som luk'tes, Og hvis Smedjeild udsluktes! Kiste ligger der ved Kiste, Lutter Livsenssnekker smaa, Som paa Verdens Hav forliste, Hvis Maskiner gik istaa; Mangen fyldt med Guld til Randen, Saa den sank og drukned' Manden; Mangen, hvor Ideen hrændte, Saa den selve Snckken tændte. Under hviden Liin nu sover Sammen Kjærlighed og Had, Glemslens Teppe bredes over Aarets store Sengerad,}}<noinclude><references/></noinclude> mb4rryrhlsk47ejucowg6ym67aq3oyg 337516 337399 2026-09-28T22:36:36Z Øystein Tvede 3938 337516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=follow| Larmen af de røde Hamre, Som i Livets Esser slaa I de hede Hjærtekamre, Tykkes nu kun fjerntfra naa Til de Kister, som sig rade Sorte her bag Aarets Plade, Hver et Verksted lig, som luk'tes, Og hvis Smedjeild udsluktes! Kiste ligger der ved Kiste, Lutter Livsenssnekker smaa, Som paa Verdens Hav forliste, Hvis Maskiner gik istaa; Mangen fyldt med Guld til Randen, Saa den sank og drukned' Manden; Mangen, hvor Ideen brændte, Saa den selve Snekken tændte. Under hviden Liin nu sover Sammen Kjærlighed og Had, Glemslens Teppe bredes over Aarets store Sengerad,}}<noinclude><references/></noinclude> iwflv1ztvzs8eejo5tiyaly9bkznfdk 104 145328 337188 2026-09-28T19:12:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Slumre skal de trætte Rækker, Til dem Morgensolen vækker, Til den store Morgenrøde Kysser Livet i de Døde. Og Miljoners Tanker standse Denne Stund paa helligt Sted, Lægge sine Mindekrandse Vemodsfuldt paa Pladen ned, Den staar hvid og venter Skrifter, Ord om Daad og om Bedrifter, Af de Mænd, som sammen bygge Nu i Dødens tause Skygge. Nytaarsnattens Stjernelue Brænder i den stille Stund Som en lysfyldt Tempelbue Over Kirkegaardens Grund, Og ved Skjæret staar Gudinden Med dens blege Blus om Kinden, Tankefuldt sig Panden sænker ― Hun paa Aarcts Indskrift tænker. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> luqbvkgxx6zsosjc2wyuyv0zlr7ccg3 337400 337188 2026-09-28T20:58:16Z Øystein Tvede 3938 337400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Slumre skal de trætte Rækker, Til dem Morgensolen vækker, Til den store Morgenrøde Kysser Livet i de Døde. Og Miljoners Tanker standse Denne Stund paa helligt Sted, Lægge sine Mindekrandse Vemodsfuldt paa Pladen ned, Den staar hvid og venter Skrifter, Ord om Daad og om Bedrifter, Af de Mænd, som sammen bygge Nu i Dødens tause Skygge. Nytaarsnattens Stjernelue Brænder i den stille Stund Som en lysfyldt Tempelbue Over Kirkegaardens Grund, Og ved Skjæret staar Gudinden Med dens blege Blus om Kinden, Tankefuldt sig Panden sænker ― Hun paa Aarcts Indskrift tænker. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> nlkf5yal5ux0oiigr6v3jdrz0iek1ye 337401 337400 2026-09-28T20:58:26Z Øystein Tvede 3938 337401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Slumre skal de trætte Rækker, Til dem Morgensolen vækker, Til den store Morgenrøde Kysser Livet i de Døde. Og Miljoners Tanker standse Denne Stund paa helligt Sted, Lægge sine Mindekrandse Vemodsfuldt paa Pladen ned, Den staar hvid og venter Skrifter, Ord om Daad og om Bedrifter, Af de Mænd, som sammen bygge Nu i Dødens tause Skygge. Nytaarsnattens Stjernelue Brænder i den stille Stund Som en lysfyldt Tempelbue Over Kirkegaardens Grund, Og ved Skjæret staar Gudinden Med dens blege Blus om Kinden, Tankefuldt sig Panden sænker ― Hun paa Aarcts Indskrift tænker.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> orwgrudorfkx3sbzad7zgammqgg4npx 337517 337401 2026-09-28T22:37:07Z Øystein Tvede 3938 337517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Slumre skal de trætte Rækker, Til dem Morgensolen vækker, Til den store Morgenrøde Kysser Livet i de Døde. Og Miljoners Tanker standse Denne Stund paa helligt Sted, Lægge sine Mindekrandse Vemodsfuldt paa Pladen ned, Den staar hvid og venter Skrifter, Ord om Daad og om Bedrifter, Af de Mænd, som sammen bygge Nu i Dødens tause Skygge. Nytaarsnattens Stjernelue Brænder i den stille Stund Som en lysfyldt Tempelbue Over Kirkegaardens Grund, Og ved Skjæret staar Gudinden Med dens blege Blus om Kinden, Tankefuldt sig Panden sænker ― Hun paa Aarets Indskrift tænker.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> qmbxki4gfdhm6a6t3c3cjnkzky06ta1 104 145329 337189 2026-09-28T19:13:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Norgesbannerets Drom. De Suekker sloges under Ø Al Nordens Dagningsstund tilende, Og det var Kongeskibe trende, Og Brage sang henover Sø; Og Solen steg, som skulde see Fostbrødrelaget fagert stande, Ak, ― see dem skilt paa Nordens Vande At drive hver sin Vei de Tre! Det Rangskib Svea ligger kvar Og hugger mod St. Olafs Borde, Der fattes kun et Fredens Gjorde Et Haandslag, ærligt, saa det bar; Og Volmersnekken samme Stund Med Dannebrogen ned fra Speilet Og uden Vindpust under Seilet Indstrander paa den tydske Grund.<noinclude><references/></noinclude> 7tehrikyjz4yh9yfsxtkdz3dnzpuot8 337402 337189 2026-09-28T20:59:02Z Øystein Tvede 3938 337402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Norgesbannerets Drom.'''}} {{ppoem|start=open|end=stanza| De Suekker sloges under Ø Al Nordens Dagningsstund tilende, Og det var Kongeskibe trende, Og Brage sang henover Sø; Og Solen steg, som skulde see Fostbrødrelaget fagert stande, Ak, ― see dem skilt paa Nordens Vande At drive hver sin Vei de Tre! Det Rangskib Svea ligger kvar Og hugger mod St. Olafs Borde, Der fattes kun et Fredens Gjorde Et Haandslag, ærligt, saa det bar; Og Volmersnekken samme Stund Med Dannebrogen ned fra Speilet Og uden Vindpust under Seilet Indstrander paa den tydske Grund.}}<noinclude><references/></noinclude> 3mwve5iyxa5es6l78lrod4viqro00xi 337403 337402 2026-09-28T20:59:19Z Øystein Tvede 3938 337403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Norgesbannerets Drøm.'''}} {{ppoem|start=open|end=stanza| De Suekker sloges under Ø Al Nordens Dagningsstund tilende, Og det var Kongeskibe trende, Og Brage sang henover Sø; Og Solen steg, som skulde see Fostbrødrelaget fagert stande, Ak, ― see dem skilt paa Nordens Vande At drive hver sin Vei de Tre! Det Rangskib Svea ligger kvar Og hugger mod St. Olafs Borde, Der fattes kun et Fredens Gjorde Et Haandslag, ærligt, saa det bar; Og Volmersnekken samme Stund Med Dannebrogen ned fra Speilet Og uden Vindpust under Seilet Indstrander paa den tydske Grund.}}<noinclude><references/></noinclude> cjhkiqx4fhjbi72u7udbgvf3j6trr78 337518 337403 2026-09-28T22:37:49Z Øystein Tvede 3938 337518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Norgesbannerets Drøm.'''}} {{ppoem|start=open|end=stanza| De Snekker sloges under Ø Al Nordens Dagningsstund tilende, Og det var Kongeskibe trende, Og Brage sang henover Sø; Og Solen steg, som skulde see Fostbrødrelaget fagert stande, Ak, ― see dem skilt paa Nordens Vande At drive hver sin Vei de Tre! Det Rangskib Svea ligger kvar Og hugger mod St. Olafs Borde, Der fattes kun et Fredens Gjorde Et Haandslag, ærligt, saa det bar; Og Volmersnekken samme Stund Med Dannebrogen ned fra Speilet Og uden Vindpust under Seilet Indstrander paa den tydske Grund.}}<noinclude><references/></noinclude> 6yxwdtmrd8ogtl07cp9norz307juh1a 104 145330 337190 2026-09-28T19:14:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Paa Nordens lummert stille Hav Fregat St. Olaf for sit Anker Med Flaget vugger som i Tanker, Dem Søens Speile bilder af; Mens Norges Flag fra høien Raa Ad Seilets hvide Barm nedbløder. I Bølgens Dyb dets Billed' gløder Som Blod paa blanke Øxer blaa. Du Bannerknop! Din Drøm jeg saa, Den om en Dag, da ud Du springer Med blodrødt Blad og Sverdeklinger Som Dugglimt blinkende derpaa; Thi tunge Skyer drage op, Som ville Nordens Dag fordunkle, Men da vil Norgesbann'ret funkle Og springe fagert af sin Knop. Indunder Nordens Bræer staar En Vaar af fagre Bannerblommer, Der skulde blomstre snart til Sommer Og krandse Polens hvide Haar;<noinclude><references/></noinclude> ay1et5t3pvnzk1ykudxxu42ma8gz2kg 337404 337190 2026-09-28T20:59:46Z Øystein Tvede 3938 337404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=follow| Paa Nordens lummert stille Hav Fregat St. Olaf for sit Anker Med Flaget vugger som i Tanker, Dem Søens Speile bilder af; Mens Norges Flag fra høien Raa Ad Seilets hvide Barm nedbløder. I Bølgens Dyb dets Billed' gløder Som Blod paa blanke Øxer blaa. Du Bannerknop! Din Drøm jeg saa, Den om en Dag, da ud Du springer Med blodrødt Blad og Sverdeklinger Som Dugglimt blinkende derpaa; Thi tunge Skyer drage op, Som ville Nordens Dag fordunkle, Men da vil Norgesbann'ret funkle Og springe fagert af sin Knop. Indunder Nordens Bræer staar En Vaar af fagre Bannerblommer, Der skulde blomstre snart til Sommer Og krandse Polens hvide Haar;}}<noinclude><references/></noinclude> 6dfv0c5iz6pshwwwp31i5tb2reu3e1u 104 145331 337191 2026-09-28T19:14:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Da vilde Nordens Brødreflag Sig sammen hjerteyndigt vinde Og af sig selv til Krone binde Alt paa Høinordens Æresdag. Men sorte Skyer tykne sig, Og bag dem tunge Lyn sig dølger, Et Hav af Jern i Tiden bølger Og bruser Nordens Gravsang lig! Det Mulm fremsvartner seirberust: Alt Slesvig under Aaget sukker, Mens døende sig underbukker. Det arme Finland sønderknust. Skjønt liden blandt Nationer kun, Et Frihedsbanners Hjerte banker I Norges Barm med store Tanker Og Løfte om en Blomstringsstund; See liden Davids Barm var stærk, Thi Herrens Ild i Barmen brændte, Men den Nations, som Herren tændte, Har Ild til større Frelsensværk.<noinclude><references/></noinclude> m4dx1odhfosu224o09immybzc9jda1l 337405 337191 2026-09-28T21:00:13Z Øystein Tvede 3938 337405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=stanza| Da vilde Nordens Brødreflag Sig sammen hjerteyndigt vinde Og af sig selv til Krone binde Alt paa Høinordens Æresdag. Men sorte Skyer tykne sig, Og bag dem tunge Lyn sig dølger, Et Hav af Jern i Tiden bølger Og bruser Nordens Gravsang lig! Det Mulm fremsvartner seirberust: Alt Slesvig under Aaget sukker, Mens døende sig underbukker. Det arme Finland sønderknust. Skjønt liden blandt Nationer kun, Et Frihedsbanners Hjerte banker I Norges Barm med store Tanker Og Løfte om en Blomstringsstund; See liden Davids Barm var stærk, Thi Herrens Ild i Barmen brændte, Men den Nations, som Herren tændte, Har Ild til større Frelsensværk.}}<noinclude><references/></noinclude> plcbq2tj3tabik85lvexmh20uou0om4 104 145332 337192 2026-09-28T19:15:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Naar ud da slaar de Bann're tre, De flamme høilyst gjennem Mulmet, Og, hvad kun før som Glød har ulmet, Blir da som klaren Dag at see: De trende Brødre sammenslaar Sin Haand og Aand til store Seire Med Heltegang mod Mulmets Leire, Og ― Norden af den Pagt fremstaar. For Drømmen skimrer og den Dag, Da Dannevirkes røde Volde Blir dækket til med Fredens Skjolde Og Pangermaniens store Flag; Dog, mangen Storm faar først vel sust, Thi kun med Blod vil Hjerter bindes, Og gjennem Slag først Venner vindes, Og Hadets Hugorm blive knust. {{--}} Mens Norges Flag fra høien Raa Ad Seilets hvide Barm nedbløder, Og mens dets Drøm i Bølgen gløder Som Blod paa blanke Øxer blaa,<noinclude><references/></noinclude> 4zb47toir8c9qmdsvn38cqcdz85k141 337406 337192 2026-09-28T21:00:50Z Øystein Tvede 3938 337406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=follow| Naar ud da slaar de Bann're tre, De flamme høilyst gjennem Mulmet, Og, hvad kun før som Glød har ulmet, Blir da som klaren Dag at see: De trende Brødre sammenslaar Sin Haand og Aand til store Seire Med Heltegang mod Mulmets Leire, Og ― Norden af den Pagt fremstaar. For Drømmen skimrer og den Dag, Da Dannevirkes røde Volde Blir dækket til med Fredens Skjolde Og Pangermaniens store Flag; Dog, mangen Storm faar først vel sust, Thi kun med Blod vil Hjerter bindes, Og gjennem Slag først Venner vindes, Og Hadets Hugorm blive knust. {{--}} Mens Norges Flag fra høien Raa Ad Seilets hvide Barm nedbløder, Og mens dets Drøm i Bølgen gløder Som Blod paa blanke Øxer blaa,}}<noinclude><references/></noinclude> 7ej78280vn6eogp4rbx8jtmpi1wckaw 104 145333 337194 2026-09-28T19:16:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>I Havet luer nok et Flag, Der hænger fra en større Sciler Og gyldne Neg i Bølgen speiler: Det Solen er paa Nordens Dag. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> fxp0n20q1s6oiuv8m8016lqm41t8wtz 337407 337194 2026-09-28T21:01:19Z Øystein Tvede 3938 337407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| I Havet luer nok et Flag, Der hænger fra en større Sciler Og gyldne Neg i Bølgen speiler: Det Solen er paa Nordens Dag.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> pd9y21fvya1xnyhckouzau5gxj7aqyo 337519 337407 2026-09-28T22:39:18Z Øystein Tvede 3938 337519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| I Havet luer nok et Flag, Der hænger fra en større Seiler Og gyldne Neg i Bølgen speiler: Det Solen er paa Nordens Dag.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 718xg4rxibrhagyolp787v4t0r0zgob 104 145334 337195 2026-09-28T19:16:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Bryllupssang. Mel. I Rosenlund under Sagas Ilal. Naar tvende Unge for Altret staa Og lægge Hænderne sammen Og vexle Ringe med Taarer paa, Og Præsten taler sit Amen, Da skjælver Sjælen underfuld, Og Iljærtet glemmer at banke, Da smelter tvende Iljærters Guld Til Eet ved Løftets Tanke. I Ungdomstide det gaar saa let At love fagert blandt Blommer, Men det skal holdes, til Du blir træt, Og Sne i Lokkerne kommer. Kun Kjærlighed af Hjærtets Grund Kan Livets Løfte bære Og Prøven staa i Alvors Stund Til Myrtekrandsens Ere.<noinclude><references/></noinclude> lltj0om0hmxydeeqj29bo7wt8uoawky 337408 337195 2026-09-28T21:02:17Z Øystein Tvede 3938 337408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Bryllupssang.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Mel. I Rosenlund under Sagas Ilal. Naar tvende Unge for Altret staa Og lægge Hænderne sammen Og vexle Ringe med Taarer paa, Og Præsten taler sit Amen, Da skjælver Sjælen underfuld, Og Iljærtet glemmer at banke, Da smelter tvende Iljærters Guld Til Eet ved Løftets Tanke. I Ungdomstide det gaar saa let At love fagert blandt Blommer, Men det skal holdes, til Du blir træt, Og Sne i Lokkerne kommer. Kun Kjærlighed af Hjærtets Grund Kan Livets Løfte bære Og Prøven staa i Alvors Stund Til Myrtekrandsens Ære.}}<noinclude><references/></noinclude> 61xu2tt80u2kwqsig4xc16ycb3ww5g9 337409 337408 2026-09-28T21:02:52Z Øystein Tvede 3938 337409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Bryllupssang.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| :Mel. I Rosenlund under Sagas Ilal. Naar tvende Unge for Altret staa Og lægge Hænderne sammen Og vexle Ringe med Taarer paa, Og Præsten taler sit Amen, Da skjælver Sjælen underfuld, Og Iljærtet glemmer at banke, Da smelter tvende Iljærters Guld Til Eet ved Løftets Tanke. I Ungdomstide det gaar saa let At love fagert blandt Blommer, Men det skal holdes, til Du blir træt, Og Sne i Lokkerne kommer. Kun Kjærlighed af Hjærtets Grund Kan Livets Løfte bære Og Prøven staa i Alvors Stund Til Myrtekrandsens Ære.}}<noinclude><references/></noinclude> h4y8bgwd57g3vpz5ilzqy2ma0epq7bx 337520 337409 2026-09-28T22:39:50Z Øystein Tvede 3938 337520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Bryllupssang.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| :Mel. I Rosenlund under Sagas Hal. Naar tvende Unge for Altret staa Og lægge Hænderne sammen Og vexle Ringe med Taarer paa, Og Præsten taler sit Amen, Da skjælver Sjælen underfuld, Og Hjærtet glemmer at banke, Da smelter tvende Hjærters Guld Til Eet ved Løftets Tanke. I Ungdomstide det gaar saa let At love fagert blandt Blommer, Men det skal holdes, til Du blir træt, Og Sne i Lokkerne kommer. Kun Kjærlighed af Hjærtets Grund Kan Livets Løfte bære Og Prøven staa i Alvors Stund Til Myrtekrandsens Ære.}}<noinclude><references/></noinclude> 0756m9g74ztqc8jjfl94rsfvpekgcqm 104 145335 337197 2026-09-28T19:17:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I Brudens Hjem var en stille Magt, Som sig i Livet vil sande, Hun staar med Haanden i Elskov rakt Og Lykkens Lysning om Pande, Saa fuldtro Ven staar hende nær, Som var paa Jord at finde, Og Brudekrandsen, reen og skjær, Vil dem for Livet binde. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> rr38apq8negwbs0ah0vk1gtt8memwwb 337410 337197 2026-09-28T21:03:20Z Øystein Tvede 3938 337410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=ostanza|end=close| I Brudens Hjem var en stille Magt, Som sig i Livet vil sande, Hun staar med Haanden i Elskov rakt Og Lykkens Lysning om Pande, Saa fuldtro Ven staar hende nær, Som var paa Jord at finde, Og Brudekrandsen, reen og skjær, Vil dem for Livet binde.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> fwqm4r8f1cbwrldaxptth1k53fffwyf 337411 337410 2026-09-28T21:03:32Z Øystein Tvede 3938 337411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| I Brudens Hjem var en stille Magt, Som sig i Livet vil sande, Hun staar med Haanden i Elskov rakt Og Lykkens Lysning om Pande, Saa fuldtro Ven staar hende nær, Som var paa Jord at finde, Og Brudekrandsen, reen og skjær, Vil dem for Livet binde.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 1w3j2e76ll8gdt3sumcqbgetfqlpcc7 104 145336 337204 2026-09-28T19:17:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Vor Slægt skal Skjoldet bøde Og sammen fæstne det, To Folkehjærter gløde Og hamre det til Eet. For gammel Statsmaskine Det svenske Rangskib gaar"; Men Ericsson derinde I Skiberummet staar. Det hulledes i Kampe Og har et slitnet Flag Af Lützens, Narvas Dampe Og Iloglands glatte Lag. Har Sverig Kampens Ære For Nordens store Sag, Af Norge kan det lære Sin unge Friheds Dag: Det Skjold med Jern vi binde, Som Jern før skilte ad, Og Vei til Iljærtet finde, Og dele Skjæbne glad.<noinclude><references/></noinclude> p5ox6gf67h0b2kwmmj9haixn6n8wkr9 337487 337204 2026-09-28T21:45:43Z Øystein Tvede 3938 337487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=stanza| Vor Slægt skal Skjoldet bøde Og sammen fæstne det, To Folkehjærter gløde Og hamre det til Eet. For gammel Statsmaskine Det svenske Rangskib gaar"; Men Ericsson derinde I Skiberummet staar. Det hulledes i Kampe Og har et slitnet Flag Af Lützens, Narvas Dampe Og Iloglands glatte Lag. Har Sverig Kampens Ære For Nordens store Sag, Af Norge kan det lære Sin unge Friheds Dag: Det Skjold med Jern vi binde, Som Jern før skilte ad, Og Vei til Iljærtet finde, Og dele Skjæbne glad.}}<noinclude><references/></noinclude> 879urwce13hkdg4i15b5shaskp2bwaz 337545 337487 2026-09-28T23:13:21Z Øystein Tvede 3938 337545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=stanza| {{sp|Vor Slæg|t}} skal Skjoldet bøde Og sammen fæstne det, To Folkehjærter gløde Og hamre det til Eet. „For gammel Statsmaskine Det svenske Rangskib gaar“; Men Ericsson derinde I Skiberummet staar. Det hulledes i Kampe Og har et slitnet Flag Af Lützens, Narvas Dampe Og Høglands glatte Lag. Har Sverig Kampens Ære For Nordens store Sag, Af Norge kan det lære Sin unge Friheds Dag: Det Skjold med Jern vi binde, Som Jern før skilte ad, Og Vei til Hjærtet finde, Og dele Skjæbne glad.}}<noinclude><references/></noinclude> cw0s27hsi3qbws49lh4ok25spr8dolg 104 145337 337208 2026-09-28T19:18:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men Sverigs Karleklinge Og Olafs-Øxens Bryn Vi skal i Fredsverk svinge Og slaa i Tiden Lyn; I Nød med Ryg mod Kjølen. Vi skulle sammen staa, Hist Dalekarl her Dølen, Og saa for Livet slaa. {{--}} Nu over Nordens Lande Gaar Skjebnens tunge Veir, Men sammen skal vi stande Med modig Tro paa Seir; Med Friheds Panserhuder Vi Snekkerne beslaa, Og Nordens høje Guder, Vil i vor Løfting staa. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> p1ta0efps9gzj2geymg7it0tdh6z56h 337488 337208 2026-09-28T21:46:11Z Øystein Tvede 3938 337488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Men Sverigs Karleklinge Og Olafs-Øxens Bryn Vi skal i Fredsverk svinge Og slaa i Tiden Lyn; I Nød med Ryg mod Kjølen. Vi skulle sammen staa, Hist Dalekarl her Dølen, Og saa for Livet slaa. {{--}} Nu over Nordens Lande Gaar Skjebnens tunge Veir, Men sammen skal vi stande Med modig Tro paa Seir; Med Friheds Panserhuder Vi Snekkerne beslaa, Og Nordens høje Guder, Vil i vor Løfting staa.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> qwx10l5lxjjn7uit2le2thvf2usp5mm 104 145338 337214 2026-09-28T19:19:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nytaarsaften. Nu med vinterhvide Haar Nær sin Død det gamle Aar Over Norge hviler; Men udi dets Alderdom. Julens Glædesroser kom. Og med Krands det smiler. Se, hver Hytte, hvor der sprang Op et Lys og ud en Sang, Er en Blomst i Krandsen. Inde Gamlen lytter til Jule-Felas unge Spil, Mens han seer paa Dandsen. Sjunken Vaar paany fremsprang I hans Sjæl ved Felas Sang,<noinclude><references/></noinclude> e5xh12ug8og9vugb2c2ya83qgwk94de 337412 337214 2026-09-28T21:04:16Z Øystein Tvede 3938 337412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Nytaarsaften.'''}} {{ppoem|start=open|end=follow| Nu med vinterhvide Haar Nær sin Død det gamle Aar Over Norge hviler; Men udi dets Alderdom. Julens Glædesroser kom. Og med Krands det smiler. Se, hver Hytte, hvor der sprang Op et Lys og ud en Sang, Er en Blomst i Krandsen. Inde Gamlen lytter til Jule-Felas unge Spil, Mens han seer paa Dandsen. Sjunken Vaar paany fremsprang I hans Sjæl ved Felas Sang,}}<noinclude><references/></noinclude> 7efvjknp9mt70nnguycem6tvo1h3jca 104 145339 337221 2026-09-28T19:20:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det var Ungdomsminder; Siden randt saa mangt et Aar, Og hans Ungdoms Roser staar Nu paa Børnekinder. Hos ham signet Hustru sad, Saae den fagre Børnerad Sig i Dandsen samle; ― ― Men hun syntes Fela lød Som en Sang om Aarets Død, Psalmen for de Gamle. Sine Hænder folder hun, Øiet har en deilig Stund, Skjønt det Taarer dunkler: Gjennem Nytaarsnat hun saa Hvælvet Stjernehimlen blaa, Hvor den evigt funkler. Engle samle sig i Lon Sammen ved de Tvendes Bøn.<noinclude><references/></noinclude> jc0t6jixxyafu5d2mqdgmae7r5kphck 337413 337221 2026-09-28T21:04:52Z Øystein Tvede 3938 337413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| Det var Ungdomsminder; Siden randt saa mangt et Aar, Og hans Ungdoms Roser staar Nu paa Børnekinder. Hos ham signet Hustru sad, Saae den fagre Børnerad Sig i Dandsen samle; ― ― Men hun syntes Fela lød Som en Sang om Aarets Død, Psalmen for de Gamle. Sine Hænder folder hun, Øiet har en deilig Stund, Skjønt det Taarer dunkler: Gjennem Nytaarsnat hun saa Hvælvet Stjernehimlen blaa, Hvor den evigt funkler. Engle samle sig i Lon Sammen ved de Tvendes Bøn.}}<noinclude><references/></noinclude> 93c6okbbctzyz6pcjc5zwlwhzen3nag 337414 337413 2026-09-28T21:05:07Z Øystein Tvede 3938 337414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=follow| Det var Ungdomsminder; Siden randt saa mangt et Aar, Og hans Ungdoms Roser staar Nu paa Børnekinder. Hos ham signet Hustru sad, Saae den fagre Børnerad Sig i Dandsen samle; ― ― Men hun syntes Fela lød Som en Sang om Aarets Død, Psalmen for de Gamle. Sine Hænder folder hun, Øiet har en deilig Stund, Skjønt det Taarer dunkler: Gjennem Nytaarsnat hun saa Hvælvet Stjernehimlen blaa, Hvor den evigt funkler. Engle samle sig i Løn Sammen ved de Tvendes Bøn.}}<noinclude><references/></noinclude> 3h015uiiiw26hbu4ju1188vz56liymw 104 145340 337231 2026-09-28T19:21:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Skjønt de Gamle skue Livet bag sig, Hjertet dog Blodet ungt til Kinden jog, Som en Afskedsluc. Aaret slaar i Afskedskys Over os et Rosendrys, Saa den Fromme ender; Paa dets Læber just jeg seer, At en huld Forjætning leer, Det vist Skjebnen kjender. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> flhcvffcdl0hjyyscd6u4eaqrrt83ww 337415 337231 2026-09-28T21:06:01Z Øystein Tvede 3938 337415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Skjønt de Gamle skue Livet bag sig, Hjertet dog Blodet ungt til Kinden jog, Som en Afskedslue. Aaret slaar i Afskedskys Over os et Rosendrys, Saa den Fromme ender; Paa dets Læber just jeg seer, At en huld Forjætning leer, Det vist Skjebnen kjender.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> nutk5lkwj6ti6xhgteusqedoamdgfh1 104 145341 337238 2026-09-28T19:22:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Syttende Mai. En Maisol atter luer over Landet varm og fuld, Paa fattig Grund den dynger sit livsensrige Guld; Den kysser mildt dets Mure graa, Fordi i deres Læ Den seer saa overdejligt staa Vort fagre Frihedstræ. Det knupper sig med unge Flag ved Fjeldets brede Væg Og blomstrer over Landet som dets dryssende Hæg; Det dufter over By og Land Og strækker Grene frem, Som signe Norges frie Mand Udi hans Odelshjem. Og for hver Mai, som kommer hid til Land med Sol og Vaar, Seer Træet nye Slægter, mens de gamle forgaar,<noinclude><references/></noinclude> fhqb5rs9sdzj7ho0c6jxm9kqnz1gobl 337416 337238 2026-09-28T21:06:41Z Øystein Tvede 3938 337416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Syttende Mai.'''}} {{ppoem|start=open|end=follow| En Maisol atter luer over Landet varm og fuld, Paa fattig Grund den dynger sit livsensrige Guld; Den kysser mildt dets Mure graa, Fordi i deres Læ Den seer saa overdejligt staa Vort fagre Frihedstræ. Det knupper sig med unge Flag ved Fjeldets brede Væg Og blomstrer over Landet som dets dryssende Hæg; Det dufter over By og Land Og strækker Grene frem, Som signe Norges frie Mand Udi hans Odelshjem. Og for hver Mai, som kommer hid til Land med Sol og Vaar, Seer Træet nye Slægter, mens de gamle forgaar,}}<noinclude><references/></noinclude> sczyy95i24qh8gpm7bt73jidgo5xe88 104 145342 337245 2026-09-28T19:23:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Med friske Skud om Huus og Vang Det grønnes som ifjor, Og unge Reder fuld af Sang, Iblandt dets Mailov bor. Thi bøi, o Folk, Dit Knæ for Ham, der sender Træet Vaar, Hans Regn, hans Storm og Solskin igjennem Kronen gaar; Og tak for Lyn og Uveir graa, Ei blot for Sol og Sang, Hans Vejr Dig hærded' til at gaa Din Sagas stærke Gang. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 6d4fpaorq07wzl1ry0lzy406yupf50a 337417 337245 2026-09-28T21:07:08Z Øystein Tvede 3938 337417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Med friske Skud om Huus og Vang Det grønnes som ifjor, Og unge Reder fuld af Sang, Iblandt dets Mailov bor. Thi bøi, o Folk, Dit Knæ for Ham, der sender Træet Vaar, Hans Regn, hans Storm og Solskin igjennem Kronen gaar; Og tak for Lyn og Uveir graa, Ei blot for Sol og Sang, Hans Vejr Dig hærded' til at gaa Din Sagas stærke Gang. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 53adefmbkav8d8b42xxizgpbo2zatmd 337418 337417 2026-09-28T21:07:20Z Øystein Tvede 3938 337418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Med friske Skud om Huus og Vang Det grønnes som ifjor, Og unge Reder fuld af Sang, Iblandt dets Mailov bor. Thi bøi, o Folk, Dit Knæ for Ham, der sender Træet Vaar, Hans Regn, hans Storm og Solskin igjennem Kronen gaar; Og tak for Lyn og Uveir graa, Ei blot for Sol og Sang, Hans Vejr Dig hærded' til at gaa Din Sagas stærke Gang.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> arnh0374avs1hpv5jzyqj7171zk8gt9 104 145343 337248 2026-09-28T19:24:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Solvejge. Lig Fjorden, som stille i Maaneskin drømmer, Ung Solveiges mørkeblaa Øje det svømmer I Taarer. Og Iljærtet det banker Af Ømhed og Længsel, Lig Bølgen mod Kyst Misunder i Fængsel De frifødte Tanker, Som fløj til den Elskedes Bryst. Ved Stranden hun lytter, mens Natten gjenlyder Saa fjernt nd fra Havet, som larmer og bryder Mod Skjæret. En Havfrue synger Derude sin Smerte Med smeltende Klang. Naar Længselen tynger For tungt paa et Hjærte Det elsker en sorrigfuld Sang.<noinclude><references/></noinclude> hqec7a9z46rne74ty6l78aj92iiv03j 337419 337248 2026-09-28T21:08:01Z Øystein Tvede 3938 337419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Solvejge.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Lig Fjorden, som stille i Maaneskin drømmer, Ung Solveiges mørkeblaa Øje det svømmer I Taarer. Og Iljærtet det banker Af Ømhed og Længsel, Lig Bølgen mod Kyst Misunder i Fængsel De frifødte Tanker, Som fløj til den Elskedes Bryst. Ved Stranden hun lytter, mens Natten gjenlyder Saa fjernt nd fra Havet, som larmer og bryder Mod Skjæret. En Havfrue synger Derude sin Smerte Med smeltende Klang. Naar Længselen tynger For tungt paa et Hjærte Det elsker en sorrigfuld Sang.}}<noinclude><references/></noinclude> momchyr130l3mu9l3wb3c1chwlluigq 337521 337419 2026-09-28T22:41:58Z Øystein Tvede 3938 337521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Solvejge.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Lig Fjorden, som stille i Maaneskin drømmer, Ung Solveiges mørkeblaa Øje det svømmer I Taarer. Og Iljærtet det banker Af Ømhed og Længsel, Lig Bølgen mod Kyst Misunder i Fængsel De frifødte Tanker, Som fløj til den Elskedes Bryst. Ved Stranden hun lytter, mens Natten gjenlyder Saa fjernt ud fra Havet, som larmer og bryder Mod Skjæret. En Havfrue synger Derude sin Smerte Med smeltende Klang. Naar Længselen tynger For tungt paa et Hjærte Det elsker en sorrigfuld Sang.}}<noinclude><references/></noinclude> 8q8tn1at94d98kbqayg2oavzhtcbbw3 104 145344 337249 2026-09-28T19:26:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ak vidste Du, Solvejg, hvad Havfruen synger! Det knager fra Fyrrernes natsorte Klynger Lig Sukke. ― En Gut her fra Fjorde Hun fulgte saa vide Med Elskov paa Sø, Men Syd under Lide De rydded' hans Borde, Nu maa hun i Havskummet dø! {{---}}<noinclude><references/></noinclude> b8itxio2r5mar4mqy4q5fdpdcrlezas 337420 337249 2026-09-28T21:08:50Z Øystein Tvede 3938 337420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Ak vidste Du, Solvejg, hvad Havfruen synger! Det knager fra Fyrrernes natsorte Klynger Lig Sukke. ― En Gut her fra Fjorde Hun fulgte saa vide Med Elskov paa Sø, Men Syd under Lide De rydded' hans Borde, Nu maa hun i Havskummet dø! {{---}}<noinclude><references/></noinclude> av0j8udygdhgb9yjm1bgyyjqgeo4qxj 337421 337420 2026-09-28T21:09:04Z Øystein Tvede 3938 337421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Ak vidste Du, Solvejg, hvad Havfruen synger! Det knager fra Fyrrernes natsorte Klynger Lig Sukke. ― En Gut her fra Fjorde Hun fulgte saa vide Med Elskov paa Sø, Men Syd under Lide De rydded' hans Borde, Nu maa hun i Havskummet dø!}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 42gmovxn7456fz9hk82hy1stuymt2wu 104 145345 337250 2026-09-28T19:27:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Halvhundredeaarsfesten 17. Mai 1864. {{--}} Idag det gamle Dovre staar Med Elvens Harpe stem't mod Skulder, Og Fossens hvide Strenge ruller I Kvad, og Folkets Maisang gaar. Et Norges-Drapa Skalden slaar, En Sang ved Oldtids Marmorminde, Snehætten med sin hvide Tinde ― Henover Gubbens Strenge gaar. Som yndigt Barn ved Fjældets Knæ, De staa og lytte alle Dale, Mens Sangen fylder Majens Sale, Og Folket krandser Friheds Træ.<noinclude><references/></noinclude> e504s7w6khm78tprp2syksccksbvkze 337422 337250 2026-09-28T21:09:39Z Øystein Tvede 3938 337422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Halvhundredeaarsfesten 17. Mai 1864.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Idag det gamle Dovre staar Med Elvens Harpe stem't mod Skulder, Og Fossens hvide Strenge ruller I Kvad, og Folkets Maisang gaar. Et Norges-Drapa Skalden slaar, En Sang ved Oldtids Marmorminde, Snehætten med sin hvide Tinde ― Henover Gubbens Strenge gaar. Som yndigt Barn ved Fjældets Knæ, De staa og lytte alle Dale, Mens Sangen fylder Majens Sale, Og Folket krandser Friheds Træ.}}<noinclude><references/></noinclude> 5u6z33t5d90xbd0yu8pae5sgwf3zvzq 104 145346 337251 2026-09-28T19:28:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> See, i hver Haug, som Landet har, Den Gamle veed en Kjæmpes Bolig, Hvis Saga bærer stærk og rolig Indunder Norge som Pillar. Og frem der staar i Sangens Speil Et Billedværk af Norges Sage Om gamle, heltestore Dage Tillands og under hvide Seil. Saa stærke Mænd der gaar i Rad; Et Norge, fjeldstort udaf Minder, Med Kongekroners gyldne Tinder Sig speiler udi Gubbens Kvad. Der leges om det Slag ved Stord, Hvor Haakons Helte blev besjungne Af Ejvind Skald med Strenge sprungne, Mens Pile gjennem Harpen foer. Og Olafs, Inges, Haakons Tid, Og Bjerkebejnernes Bedrifter Staa lyse blandt de Billedskrifter Om Norges Mænd og deres Id. ―<noinclude><references/></noinclude> 0gsj0l8g0w75gslhilyhvmd5owcz47j 337423 337251 2026-09-28T21:10:24Z Øystein Tvede 3938 337423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| See, i hver Haug, som Landet har, Den Gamle veed en Kjæmpes Bolig, Hvis Saga bærer stærk og rolig Indunder Norge som Pillar. Og frem der staar i Sangens Speil Et Billedværk af Norges Sage Om gamle, heltestore Dage Tillands og under hvide Seil. Saa stærke Mænd der gaar i Rad; Et Norge, fjeldstort udaf Minder, Med Kongekroners gyldne Tinder Sig speiler udi Gubbens Kvad. Der leges om det Slag ved Stord, Hvor Haakons Helte blev besjungne Af Ejvind Skald med Strenge sprungne, Mens Pile gjennem Harpen foer. Og Olafs, Inges, Haakons Tid, Og Bjerkebejnernes Bedrifter Staa lyse blandt de Billedskrifter Om Norges Mænd og deres Id. ―}}<noinclude><references/></noinclude> aeu3anx9ih39conpfr3hvvm1ce3vm4b 104 145347 337252 2026-09-28T19:29:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Med Et bli'r Sangen dyster, og, Som Elven i et Stup blev lukket, Om Folkehjertet, hvor det sukked', Mens det som sorgfuld Fanges slog. Da over Kristjerns røde Blok Ilvert opreist Iloved kyssed' Støvet, Og Landet, al sin Ret berøvet, Blev traadt af fremmed Herreflok. Det var i fire hundred' Aar, At Folket bar med Hjærter trange Paa babylonske Længselssange, Og stunded' mod sin egen Vaar. Da sprang det ud det Frihedsflag, St. Olafs Kors paa Iljærtegrunden, Af Sagas Traad saa blev det spunden Paa Eidsvold femti Aar idag. Og Hjertet slaar som før engang, Da for hvert Slag en Tanke kejstes, Og i dets Dybder Valhal reistes, Og Guder fødtes i dets Sang;<noinclude><references/></noinclude> bjy7xjiapztimp8efzen3y1hoxapmc9 337424 337252 2026-09-28T21:10:43Z Øystein Tvede 3938 337424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Med Et bli'r Sangen dyster, og, Som Elven i et Stup blev lukket, Om Folkehjertet, hvor det sukked', Mens det som sorgfuld Fanges slog. Da over Kristjerns røde Blok Ilvert opreist Iloved kyssed' Støvet, Og Landet, al sin Ret berøvet, Blev traadt af fremmed Herreflok. Det var i fire hundred' Aar, At Folket bar med Hjærter trange Paa babylonske Længselssange, Og stunded' mod sin egen Vaar. Da sprang det ud det Frihedsflag, St. Olafs Kors paa Iljærtegrunden, Af Sagas Traad saa blev det spunden Paa Eidsvold femti Aar idag. Og Hjertet slaar som før engang, Da for hvert Slag en Tanke kejstes, Og i dets Dybder Valhal reistes, Og Guder fødtes i dets Sang;}}<noinclude><references/></noinclude> rnacbvls04zs29zxiatwj468zs34im2 337522 337424 2026-09-28T22:43:25Z Øystein Tvede 3938 337522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Med Et bli'r Sangen dyster, og, Som Elven i et Stup blev lukket, Om Folkehjertet, hvor det sukked', Mens det som sorgfuld Fanges slog. Da over Kristjerns røde Blok Hvert opreist Hoved kyssed' Støvet, Og Landet, al sin Ret berøvet, Blev traadt af fremmed Herreflok. Det var i fire hundred' Aar, At Folket bar med Hjærter trange Paa babylonske Længselssange, Og stunded' mod sin egen Vaar. Da sprang det ud det Frihedsflag, St. Olafs Kors paa Hjærtegrunden, Af Sagas Traad saa blev det spunden Paa Eidsvold femti Aar idag. Og Hjertet slaar som før engang, Da for hvert Slag en Tanke kejstes, Og i dets Dybder Valhal reistes, Og Guder fødtes i dets Sang;}}<noinclude><references/></noinclude> bmtkf872t4wqgl37lel5l44kybo6fio 104 145348 337253 2026-09-28T19:30:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Med Sejr i guddomsstærke Slag En Mjølnir end derinde banker, Som knuser Jetter, meisler Tanker, Og værger Folkets Friheds Sag. {{---}} Men krandset Dovreskalden staar Med Elvens Harpe op mod Skulder, Og Fossens hvide Strenge ruller I Kvad, og Norges Maisang gaar. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 5ev4wib1h7ffgpsv6c42mt8cba95tid 337425 337253 2026-09-28T21:11:05Z Øystein Tvede 3938 337425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Med Sejr i guddomsstærke Slag En Mjølnir end derinde banker, Som knuser Jetter, meisler Tanker, Og værger Folkets Friheds Sag. {{---}} Men krandset Dovreskalden staar Med Elvens Harpe op mod Skulder, Og Fossens hvide Strenge ruller I Kvad, og Norges Maisang gaar.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> r8nenwlyl4zm5pnjqc6abj0kzoc9h6x 104 145349 337254 2026-09-28T19:30:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Bryllupssang. {{--}} Mel. En liden Gut ifra Tistedalen. Igjennem skovfagre Soløer Bygd Glommen svømmer, Og, speiler Skogen sig tit lidt stygt, Er der Tømmer. En Skaal for Skogen og det Jægerchor, Som langs med Bredderne af Glommen bor, Først vi tømmer. Om Østerdølernes Jægerchor Trygt jeg siger, Det er det første paa grønnen Jord, Det ei sviger; Dog mageløsere endnu gror Der langs med Glommen et deiligt Chor Af Smaapiger.<noinclude><references/></noinclude> ohu1ue3c3guripsx0zzo6204f6trw4a 337426 337254 2026-09-28T21:11:46Z Øystein Tvede 3938 337426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Bryllupssang.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Mel. En liden Gut ifra Tistedalen. Igjennem skovfagre Soløer Bygd Glommen svømmer, Og, speiler Skogen sig tit lidt stygt, Er der Tømmer. En Skaal for Skogen og det Jægerchor, Som langs med Bredderne af Glommen bor, Først vi tømmer. Om Østerdølernes Jægerchor Trygt jeg siger, Det er det første paa grønnen Jord, Det ei sviger; Dog mageløsere endnu gror Der langs med Glommen et deiligt Chor Af Smaapiger.}}<noinclude><references/></noinclude> 5doy6525qia57gm4po78mcdaul0q0t5 104 145350 337255 2026-09-28T19:31:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Om raske Gutter og Tømmer tykt Nordfra klinger; Men med Smaapiger er Bygden smykt Her i Vinger, Og derfor Gutten fra Aasnæs kom Og plukked listig sin Rosenblom Her i Vinger. Og Jægerne ifra Østerdal'n, De er svære, De række Alt, hvad de pege paa, Med Geværet, Det være Tiur, det være Røj, Og knapt er Solen dem en Blink for høi Op i Væ'ret. En liten Gut ifra Aasnæs Bygd Skjøt mot Sola, Og see, en Jomfru i yndig Blygd Dat til Jola. Aa Herre milde min, er det Dig! Du faldt som Blomster fra Himmerig Ned paa Jola.<noinclude><references/></noinclude> n4fl0md4h77l9h5n5rr5tu1n6cf2xq9 337427 337255 2026-09-28T21:12:07Z Øystein Tvede 3938 337427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Om raske Gutter og Tømmer tykt Nordfra klinger; Men med Smaapiger er Bygden smykt Her i Vinger, Og derfor Gutten fra Aasnæs kom Og plukked listig sin Rosenblom Her i Vinger. Og Jægerne ifra Østerdal'n, De er svære, De række Alt, hvad de pege paa, Med Geværet, Det være Tiur, det være Røj, Og knapt er Solen dem en Blink for høi Op i Væ'ret. En liten Gut ifra Aasnæs Bygd Skjøt mot Sola, Og see, en Jomfru i yndig Blygd Dat til Jola. Aa Herre milde min, er det Dig! Du faldt som Blomster fra Himmerig Ned paa Jola.}}<noinclude><references/></noinclude> 8pd1mfmhrq2xu04slt6cx7i3lu1wdmf 104 145351 337256 2026-09-28T19:32:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Derfor en Skaal for den Aasnæs Gut Vil vi drikke, Og for, at Bøssen hans ikke maa No'entid klikke; Han er en Gut, ja saa frank og gla. Og Brura aarked han som Præmie ta, Lad os drikke. En Skaal for Jægeren drak vi ud, Som sig sømmer, Og nu en Skaal for hans unge Brud Vi udtømmer: Gid liten Valborg fra Præstegaard Det slig paa Marschen med Jægren faar, Som hun drømmer. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> kk94jhmjk51p6gzqjilcpzm7x4lee50 337428 337256 2026-09-28T21:12:33Z Øystein Tvede 3938 337428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Derfor en Skaal for den Aasnæs Gut Vil vi drikke, Og for, at Bøssen hans ikke maa No'entid klikke; Han er en Gut, ja saa frank og gla. Og Brura aarked han som Præmie ta, Lad os drikke. En Skaal for Jægeren drak vi ud, Som sig sømmer, Og nu en Skaal for hans unge Brud Vi udtømmer: Gid liten Valborg fra Præstegaard Det slig paa Marschen med Jægren faar, Som hun drømmer.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> k47m06jgh0k4agcgmtxbfl6lshppzcp 104 145352 337257 2026-09-28T19:33:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Stjernehimlen. {{--}} Hvor langt til Gud. Millioner ei Af Straalers Længder kan sige Dig, Ja Straalens Guldving som Icars smelted', Før den i Ilimmelens Leire telted'. Hvor nær ved Gud? See den mørkeblaa, Saphirne Ilvælving, som glimrer saa; Der lue Kloderne i det Høje, Kun Skabertanker i Herrens Øje! Men nærmest Gud er det Hjærte dog, Som al sin Tillid til Herren slog, Og længst fra ham er den Mand forvist, Som har i Livet sin Tro forlist.<noinclude><references/></noinclude> rorfck6vydhh6t66jue8i0xwcq3iebe 337429 337257 2026-09-28T21:13:49Z Øystein Tvede 3938 337429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Stjernehimlen.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=close| Hvor langt til Gud. Millioner ei Af Straalers Længder kan sige Dig, Ja Straalens Guldving som Icars smelted', Før den i Ilimmelens Leire telted'. Hvor nær ved Gud? See den mørkeblaa, Saphirne Ilvælving, som glimrer saa; Der lue Kloderne i det Høje, Kun Skabertanker i Herrens Øje! Men nærmest Gud er det Hjærte dog, Som al sin Tillid til Herren slog, Og længst fra ham er den Mand forvist, Som har i Livet sin Tro forlist.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 1cr9mtqpqfljmqakmg58ckpmgmc9fod 337523 337429 2026-09-28T22:45:44Z Øystein Tvede 3938 337523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Stjernehimlen.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=close| Hvor langt til Gud. Millioner ei Af Straalers Længder kan sige Dig, Ja Straalens Guldving som Icars smelted', Før den i Himmelens Leire telted'. Hvor nær ved Gud? See den mørkeblaa, Saphirne Hvælving, som glimrer saa; Der lue Kloderne i det Høje, Kun Skabertanker i Herrens Øje! Men nærmest Gud er det Hjærte dog, Som al sin Tillid til Herren slog, Og længst fra ham er den Mand forvist, Som har i Livet sin Tro forlist.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> kmspwvy6r92lc99wqgxhm2kiagd48t4 104 145353 337258 2026-09-28T19:33:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Skabningens Forlængsel. {{--}} Hvor lued' Jordens Morgenstund Og Adamshjærtets Ild, Hvor blussed' Evas Rosenmund, Og lyste hendes Smiil! De freidigt saa mod Dagens Hvælv, Ak! de Cheruben saa, Et Himlens Storbild af dem selv I Hvælvets Huulspeil staa! Da blegned' Jordens Konges Kind, Og sluk'tes Edens Glød, Og Sorgen mørkned' Adams Sind: Forlængselen var født.<noinclude><references/></noinclude> ncpwnax4rn1ycl2f9nxkclb78n36nkj 337430 337258 2026-09-28T21:14:19Z Øystein Tvede 3938 337430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Skabningens Forlængsel.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Hvor lued' Jordens Morgenstund Og Adamshjærtets Ild, Hvor blussed' Evas Rosenmund, Og lyste hendes Smiil! De freidigt saa mod Dagens Hvælv, Ak! de Cheruben saa, Et Himlens Storbild af dem selv I Hvælvets Huulspeil staa! Da blegned' Jordens Konges Kind, Og sluk'tes Edens Glød, Og Sorgen mørkned' Adams Sind: Forlængselen var født.}}<noinclude><references/></noinclude> jg5a4dpifkv0vyhnl46jk6soack7lv5 104 145354 337259 2026-09-28T19:34:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og siden brænder der en Vee, Hvergang vort Hjerte slaar, Og Englen kan den ofte see, Hvor Legen gladest gaar. Alt fra vor Jord mod Himlen saa, Den udaf Smerten veed, Og, for sit Bild derhist at naa, Den offrer her sin Fred. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> fh6zg82hyxygg7ax7a12ori4d3iebv8 337431 337259 2026-09-28T21:14:42Z Øystein Tvede 3938 337431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Og siden brænder der en Vee, Hvergang vort Hjerte slaar, Og Englen kan den ofte see, Hvor Legen gladest gaar. Alt fra vor Jord mod Himlen saa, Den udaf Smerten veed, Og, for sit Bild derhist at naa, Den offrer her sin Fred. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 6q1obcqyf4lvm8yy7ubk36ykm4xkzd2 337432 337431 2026-09-28T21:14:53Z Øystein Tvede 3938 337432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Og siden brænder der en Vee, Hvergang vort Hjerte slaar, Og Englen kan den ofte see, Hvor Legen gladest gaar. Alt fra vor Jord mod Himlen saa, Den udaf Smerten veed, Og, for sit Bild derhist at naa, Den offrer her sin Fred.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> jk4jqorpgjxk0849uz4rajg7nmcz0ui 104 145355 337260 2026-09-28T19:34:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Glommen i Maaneskin. {{--}} Og Nøkken slog Harpen i Maaneskinskvæld, For Ragnhilde vilde han at lege, Og Sangene bæved' i Ungmøens Sjæl, Saa Syttenaars-Drømmene stege. Den blaagj'de Jomfru med Barnet i Sind, Hun vidste saa lidt, hvor han leg'te sig ind, Mens fager han stod i den susende Kvæld Og Sølvstrengen slog under Lide. Ung Ragnhild hun stirrede skjælvende ned I Bølgernes blinkende Følge, Hun bøjed sig ud fra den skyggende Bred, Og Nøkken han steg ifra Bølge, Hun rakte ham Haanden, og Nøkken den tog, I Fosstupet Ragnhild i Døden han drog; ― Men Nøkken han tænkte at frelse sin Sjæl Med Kjærlighed indunder Lide.<noinclude><references/></noinclude> ih05rbsm0vod9891iw5x0xfa5dgkzah 337433 337260 2026-09-28T21:15:26Z Øystein Tvede 3938 337433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Glommen i Maaneskin.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Og Nøkken slog Harpen i Maaneskinskvæld, For Ragnhilde vilde han at lege, Og Sangene bæved' i Ungmøens Sjæl, Saa Syttenaars-Drømmene stege. Den blaagj'de Jomfru med Barnet i Sind, Hun vidste saa lidt, hvor han leg'te sig ind, Mens fager han stod i den susende Kvæld Og Sølvstrengen slog under Lide. Ung Ragnhild hun stirrede skjælvende ned I Bølgernes blinkende Følge, Hun bøjed sig ud fra den skyggende Bred, Og Nøkken han steg ifra Bølge, Hun rakte ham Haanden, og Nøkken den tog, I Fosstupet Ragnhild i Døden han drog; ― Men Nøkken han tænkte at frelse sin Sjæl Med Kjærlighed indunder Lide.}}<noinclude><references/></noinclude> i41wb3lkcpvww3ahghamc2v5flxptzl 337434 337433 2026-09-28T21:15:49Z Øystein Tvede 3938 337434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Glommen i Maaneskin.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=close| Og Nøkken slog Harpen i Maaneskinskvæld, For Ragnhilde vilde han at lege, Og Sangene bæved' i Ungmøens Sjæl, Saa Syttenaars-Drømmene stege. Den blaagj'de Jomfru med Barnet i Sind, Hun vidste saa lidt, hvor han leg'te sig ind, Mens fager han stod i den susende Kvæld Og Sølvstrengen slog under Lide. Ung Ragnhild hun stirrede skjælvende ned I Bølgernes blinkende Følge, Hun bøjed sig ud fra den skyggende Bred, Og Nøkken han steg ifra Bølge, Hun rakte ham Haanden, og Nøkken den tog, I Fosstupet Ragnhild i Døden han drog; ― Men Nøkken han tænkte at frelse sin Sjæl Med Kjærlighed indunder Lide.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> mska57vk2kvxuqsjylysz2jgmwq1ztb 337436 337434 2026-09-28T21:16:36Z Øystein Tvede 3938 337436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Glommen i Maaneskin.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Og Nøkken slog Harpen i Maaneskinskvæld, For Ragnhilde vilde han at lege, Og Sangene bæved' i Ungmøens Sjæl, Saa Syttenaars-Drømmene stege. Den blaagj'de Jomfru med Barnet i Sind, Hun vidste saa lidt, hvor han leg'te sig ind, Mens fager han stod i den susende Kvæld Og Sølvstrengen slog under Lide. Ung Ragnhild hun stirrede skjælvende ned I Bølgernes blinkende Følge, Hun bøjed sig ud fra den skyggende Bred, Og Nøkken han steg ifra Bølge, Hun rakte ham Haanden, og Nøkken den tog, I Fosstupet Ragnhild i Døden han drog; ― Men Nøkken han tænkte at frelse sin Sjæl Med Kjærlighed indunder Lide.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> a16intd49g2ku8d77nucy4dp9fzbfaf 337524 337436 2026-09-28T22:47:06Z Øystein Tvede 3938 337524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Glommen i Maaneskin.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Og Nøkken slog Harpen i Maaneskinskvæld, For Ragnhilde vilde han at lege, Og Sangene bæved' i Ungmøens Sjæl, Saa Syttenaars-Drømmene stege. Den blaaøj'de Jomfru med Barnet i Sind, Hun vidste saa lidt, hvor han leg'te sig ind, Mens fager han stod i den susende Kvæld Og Sølvstrengen slog under Lide. Ung Ragnhild hun stirrede skjælvende ned I Bølgernes blinkende Følge, Hun bøjed sig ud fra den skyggende Bred, Og Nøkken han steg ifra Bølge, Hun rakte ham Haanden, og Nøkken den tog, I Fosstupet Ragnhild i Døden han drog; ― Men Nøkken han tænkte at frelse sin Sjæl Med Kjærlighed indunder Lide.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> ghqpkybsb9nas2nobtzv00y8vr7nbrc 104 145356 337261 2026-09-28T19:35:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I Maan'lys gaar Glommen den foslok'te, blaa, Med Suk i sit susende Kvæde, De Smaabølger alle i Kvældstunden gaa Saa hvide i Aasyn og græde. I Granskyggen Nøkken paa Sølvharpen slaar Den sorgfulde Sang, hvortil Glomma hun guar,. Det er, som jeg hører et Hjerte i Graad, Tungt hulkende indunder I.ide. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> nwu1z57r4s1b13esf14cnimv9ye85ab 337435 337261 2026-09-28T21:16:21Z Øystein Tvede 3938 337435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| I Maan'lys gaar Glommen den foslok'te, blaa, Med Suk i sit susende Kvæde, De Smaabølger alle i Kvældstunden gaa Saa hvide i Aasyn og græde. I Granskyggen Nøkken paa Sølvharpen slaar Den sorgfulde Sang, hvortil Glomma hun guar,. Det er, som jeg hører et Hjerte i Graad, Tungt hulkende indunder Lide.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> lbt7kt9tps9x4okis826t6yikmc510z 104 145357 337262 2026-09-28T19:35:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Emigranten. {{--}} Saa sanki Hav min Fædrekyst, Farvel mit Land, Farvel! Jeg staar igjen saa trang om Bryst Og med en graadfuld Sjæl; I Havsensødet uden Rand Mit Hjærte øjner ikke Land, Det slaar som trætfløj'n Fugl, der kan Sit Rede meer ei naa. Udover Skibsbord nu jeg seer Kun Bølgen rulle hvid; Saa ned i Vinterdriver sneer Min fagre Ungdomstid, Og lavet vælter tungt og bær Ind paa mit Sind en Mindehær, Ak, visne Blomster kun det er Fra mit forraadte Hjem!<noinclude><references/></noinclude> dm6uphnne28yhojp0yya1tqyo9vshwh 337437 337262 2026-09-28T21:17:13Z Øystein Tvede 3938 337437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Emigranten.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Saa sanki Hav min Fædrekyst, Farvel mit Land, Farvel! Jeg staar igjen saa trang om Bryst Og med en graadfuld Sjæl; I Havsensødet uden Rand Mit Hjærte øjner ikke Land, Det slaar som trætfløj'n Fugl, der kan Sit Rede meer ei naa. Udover Skibsbord nu jeg seer Kun Bølgen rulle hvid; Saa ned i Vinterdriver sneer Min fagre Ungdomstid, Og lavet vælter tungt og bær Ind paa mit Sind en Mindehær, Ak, visne Blomster kun det er Fra mit forraadte Hjem!}}<noinclude><references/></noinclude> 7ufdarhnl83s5momlk0v3uilya0xwhm 337525 337437 2026-09-28T22:48:09Z Øystein Tvede 3938 337525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Emigranten.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Saa sank i Hav min Fædrekyst, Farvel mit Land, Farvel! Jeg staar igjen saa trang om Bryst Og med en graadfuld Sjæl; I Havsensødet uden Rand Mit Hjærte øjner ikke Land, Det slaar som trætfløj'n Fugl, der kan Sit Rede meer ei naa. Udover Skibsbord nu jeg seer Kun Bølgen rulle hvid; Saa ned i Vinterdriver sneer Min fagre Ungdomstid, Og lavet vælter tungt og bær Ind paa mit Sind en Mindehær, Ak, visne Blomster kun det er Fra mit forraadte Hjem!}}<noinclude><references/></noinclude> ex3mj8iy2ykgtxwlat4c2e2qgj3p9eu 104 145358 337263 2026-09-28T19:37:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ak, Bølger, vare I besjelt' Og, hvis der Iljærter slog I Eders Barmes Glimmertelt Til Norge hjem I drog'; Med Jubl I vilde Kysten slaa Den fattige, den mosegraa, Dens Armod skumme Liljer paa Med Hoisang for dens Fod. Slig Bølge kun begav't med Aand I Glands af Livsens Skjær Og tumlet af en Nødstorms Haand En Mand i Verden er! En Storm saa hardt mod Vester stod, Den slog i Skum mit Ungdomsmod, Mit Livstræ rev den op med Rod Og drev mig saa afsted. Jeg reiste... Fjordens Arme som Sig strakte efter mig Med Dalens Barm, livor Blom for Blom I Taarer slukte sig.<noinclude><references/></noinclude> khqr1r53i76lrnvv7vyqkr4aireughk 337438 337263 2026-09-28T21:17:58Z Øystein Tvede 3938 337438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=follow| Ak, Bølger, vare I besjelt' Og, hvis der Iljærter slog I Eders Barmes Glimmertelt Til Norge hjem I drog'; Med Jubl I vilde Kysten slaa Den fattige, den mosegraa, Dens Armod skumme Liljer paa Med Hoisang for dens Fod. Slig Bølge kun begav't med Aand I Glands af Livsens Skjær Og tumlet af en Nødstorms Haand En Mand i Verden er! En Storm saa hardt mod Vester stod, Den slog i Skum mit Ungdomsmod, Mit Livstræ rev den op med Rod Og drev mig saa afsted. Jeg reiste... Fjordens Arme som Sig strakte efter mig Med Dalens Barm, livor Blom for Blom I Taarer slukte sig.}}<noinclude><references/></noinclude> 1vyhwso4ujekfobmhstuu08xyzhdb2n 337526 337438 2026-09-28T22:49:07Z Øystein Tvede 3938 337526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=follow| Ak, Bølger, vare I besjelt' Og, hvis der Hjærter slog I Eders Barmes Glimmertelt Til Norge hjem I drog'; Med Jubl I vilde Kysten slaa Den fattige, den mosegraa, Dens Armod skumme Liljer paa Med Høisang for dens Fod. Slig Bølge kun begav't med Aand I Glands af Livsens Skjær Og tumlet af en Nødstorms Haand En Mand i Verden er! En Storm saa hardt mod Vester stod, Den slog i Skum mit Ungdomsmod, Mit Livstræ rev den op med Rod Og drev mig saa afsted. Jeg reiste . . . Fjordens Arme som Sig strakte efter mig Med Dalens Barm, hvor Blom for Blom I Taarer slukte sig.}}<noinclude><references/></noinclude> 3hhh0ie1opufjoroqg53f7esubwbhlf 104 145359 337264 2026-09-28T19:38:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hvor græd gudindefagert, stilt, Den Dal, hvori mit Liv har hvilt! Hvor blomsteryndigt har den smilt, Mens jeg ved Barmen sov! Jeg stod saa haard i Sind og saa Paa Fjord og nøgent Fjeld: Da blinked' Fjordens Bølger blaa Som Dolke for min Sjæl, Og just, hvor Stenen mangled' Muld, Jeg saa min glade Barndoms Guld, Den glemte Rosenvaar saa huld, At blomstre over den. Og Skogen stod saa djup og øm, Dens Speil i Bølgen blaa Som deiligste Erindringsdrøm I graadfuldt Øie laa! Jeg drog, mens Fjordens Bølger gik Og blaaned med min Moders Blik, Hun, som ved Hjemmets Kirke fik Sin Fred indhos min Fa'r.<noinclude><references/></noinclude> 16f0dg89iof6gz8c383mrg30c6pohpl 337439 337264 2026-09-28T21:18:28Z Øystein Tvede 3938 337439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=stanza| Hvor græd gudindefagert, stilt, Den Dal, hvori mit Liv har hvilt! Hvor blomsteryndigt har den smilt, Mens jeg ved Barmen sov! Jeg stod saa haard i Sind og saa Paa Fjord og nøgent Fjeld: Da blinked' Fjordens Bølger blaa Som Dolke for min Sjæl, Og just, hvor Stenen mangled' Muld, Jeg saa min glade Barndoms Guld, Den glemte Rosenvaar saa huld, At blomstre over den. Og Skogen stod saa djup og øm, Dens Speil i Bølgen blaa Som deiligste Erindringsdrøm I graadfuldt Øie laa! Jeg drog, mens Fjordens Bølger gik Og blaaned med min Moders Blik, Hun, som ved Hjemmets Kirke fik Sin Fred indhos min Fa'r.}}<noinclude><references/></noinclude> 0jtqug1rate5nwwioexskfx1z3j4c1s 104 145360 337265 2026-09-28T19:39:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Med Grønsvær tæk't isammen staar De Senge der i Muld, Mens Elvens Suus i Kvælden gaar Som Psalmen højtidsfuld; Og, er Du den, som ikke veed Paa viden Jord Dit Havnested, Du bær i Sorg den Psalme med, Hvor Du i Verden gaar! ― ― {{--}} Saa stor og fuld staar Maanen op I ensom Aftenstund, Saa stiger vel og Lykkens Knop Af Vestens øde Grund; ― Men under skjelver Havet bleg, Som det med tunge Sukke steg Af Barme, hvorfra Freden veg, Der solgte sig for Guld. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 7mmontykpdjh6emufejb0bs9jvsenpp 337440 337265 2026-09-28T21:19:19Z Øystein Tvede 3938 337440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Med Grønsvær tæk't isammen staar De Senge der i Muld, Mens Elvens Suus i Kvælden gaar Som Psalmen højtidsfuld; Og, er Du den, som ikke veed Paa viden Jord Dit Havnested, Du bær i Sorg den Psalme med, Hvor Du i Verden gaar! ― ― {{--}} Saa stor og fuld staar Maanen op I ensom Aftenstund, Saa stiger vel og Lykkens Knop Af Vestens øde Grund; ― Men under skjelver Havet bleg, Som det med tunge Sukke steg Af Barme, hvorfra Freden veg, Der solgte sig for Guld.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> ofnsxdw8od1xijxc85ddhy9q4ar93ty 104 145361 337266 2026-09-28T19:40:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ved en ung Piges Confirmation. {{--}} Hoit over Solhvælvet gyldent blaa Himmerigs festlige Klokker gaa Lifligt for Englenes Øre; Menneskebarnet med Knæet bøj'd, Tanken svævende fromt mod Høid, Kan, naar det lytter, dem høre. Himlen er stængt for Menneskets Syn, Tillaast med Solen og tækt med Sky'n, Vi staar ved Porten og banke; Dog faar Du skue et Glimt derind, Hvis Du er rigtig af fattigt Sind, Ydmyg i Aand og i Tanke. Ned i den Sjæl, som slig Naade nød, Himmelens Solskin storherligt brød Gyldent til Hjærtegrunden;<noinclude><references/></noinclude> d27z2wlcfmx0xwo76z4cge5cgl94nhq 337441 337266 2026-09-28T21:20:04Z Øystein Tvede 3938 337441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Ved en ung Piges Confirmation.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=follow| Høit over Solhvælvet gyldent blaa Himmerigs festlige Klokker gaa Lifligt for Englenes Øre; Menneskebarnet med Knæet bøj'd, Tanken svævende fromt mod Høid, Kan, naar det lytter, dem høre. Himlen er stængt for Menneskets Syn, Tillaast med Solen og tækt med Sky'n, Vi staar ved Porten og banke; Dog faar Du skue et Glimt derind, Hvis Du er rigtig af fattigt Sind, Ydmyg i Aand og i Tanke. Ned i den Sjæl, som slig Naade nød, Himmelens Solskin storherligt brød Gyldent til Hjærtegrunden;}}<noinclude><references/></noinclude> a495iox08vxx27hzo2f764ce9x3x89t 104 145362 337267 2026-09-28T19:41:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Englene dalte, og blandt dem saa Sjælen sin fylgjende Engel stan, Hvidving't med Krans omvunden. Lilla idag blev benaadet Gjæst, Ilørte de Klokker at gaa til Fest De, som kun Englene høre; Havde vi bøjet nok dybt vort Sind, Kunde vi seet med Lilla ind Gjennem de himmelske Døre. Hjærtet den Jomfruknop da vi saa Dugfriskt med Himmelens Solskin paa,. Blinkende vaad paa Stængel; Over den bøjet stod Jesus der, Signed' den Blomst, han har saa kjær, Hos ham den fylgjende Engel. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 8ignl660626kl366kbs1r66p95r8pt6 337442 337267 2026-09-28T21:21:01Z Øystein Tvede 3938 337442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Englene dalte, og blandt dem saa Sjælen sin fylgjende Engel stan, Hvidving't med Krans omvunden. Lilla idag blev benaadet Gjæst, Ilørte de Klokker at gaa til Fest De, som kun Englene høre; Havde vi bøjet nok dybt vort Sind, Kunde vi seet med Lilla ind Gjennem de himmelske Døre. Hjærtet den Jomfruknop da vi saa Dugfriskt med Himmelens Solskin paa,. Blinkende vaad paa Stængel; Over den bøjet stod Jesus der, Signed' den Blomst, han har saa kjær, Hos ham den fylgjende Engel.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> ir15cgl5ibly9i0spcgkl7wi7612l2g 337527 337442 2026-09-28T22:50:50Z Øystein Tvede 3938 337527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Englene dalte, og blandt dem saa Sjælen sin fylgjende Engel stan, Hvidving't med Krans omvunden. Lilla idag blev benaadet Gjæst, Hørte de Klokker at gaa til Fest De, som kun Englene høre; Havde vi bøjet nok dybt vort Sind, Kunde vi seet med Lilla ind Gjennem de himmelske Døre. Hjærtet den Jomfruknop da vi saa Dugfriskt med Himmelens Solskin paa, Blinkende vaad paa Stængel; Over den bøjet stod Jesus der, Signed' den Blomst, han har saa kjær, Hos ham den fylgjende Engel.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> ie3wutbw3aax8khcdpd57z51qu4ai8v 104 145363 337268 2026-09-28T19:42:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Penséen. {{--}} Den Blomst mig gav min unge Brud, For hendes Kysse sprang den ud; En Taare brændende og klar, Som hendes Afskedstanke bar, Paa Blomsterfløjlet skjalv. Et sorgfuldt Jomfruhjærtes Glød Sit Smertensdigt i Blomsten skjød At læses kun af Gud og mig, Og hendes Sjæl har blød't paa Dig, Min taareviede Blom! Ja i Dig Blomst, jeg hende seer, Som Blomsten er hun barneskjær. Min Tanke tit har eensomt hvilt Ved Fløjlets Kind i Drømme stilt Saa mangen Mindets Stund. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> nharsv43ys97f1ndtqudf6kra1z7xjr 337443 337268 2026-09-28T21:21:43Z Øystein Tvede 3938 337443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Penséen.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=close| Den Blomst mig gav min unge Brud, For hendes Kysse sprang den ud; En Taare brændende og klar, Som hendes Afskedstanke bar, Paa Blomsterfløjlet skjalv. Et sorgfuldt Jomfruhjærtes Glød Sit Smertensdigt i Blomsten skjød At læses kun af Gud og mig, Og hendes Sjæl har blød't paa Dig, Min taareviede Blom! Ja i Dig Blomst, jeg hende seer, Som Blomsten er hun barneskjær. Min Tanke tit har eensomt hvilt Ved Fløjlets Kind i Drømme stilt Saa mangen Mindets Stund. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> jolxrk09zqghu21c6u6h2lqgdcc2j9n 337444 337443 2026-09-28T21:21:53Z Øystein Tvede 3938 337444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Penséen.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=close| Den Blomst mig gav min unge Brud, For hendes Kysse sprang den ud; En Taare brændende og klar, Som hendes Afskedstanke bar, Paa Blomsterfløjlet skjalv. Et sorgfuldt Jomfruhjærtes Glød Sit Smertensdigt i Blomsten skjød At læses kun af Gud og mig, Og hendes Sjæl har blød't paa Dig, Min taareviede Blom! Ja i Dig Blomst, jeg hende seer, Som Blomsten er hun barneskjær. Min Tanke tit har eensomt hvilt Ved Fløjlets Kind i Drømme stilt Saa mangen Mindets Stund.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> nuxdyj01h6pjdiaywy1jimsskkwytsx 104 145364 337269 2026-09-28T19:42:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Udvandrerens Kjæreste. {{--}} Ak! her paa Havet i Nattens Stund Jeg sov og drømte mig kyss't paa Mund! Jeg saa min Elskte paa Ilavet vandre, Som øde skiller os fra hverandre; Jeg saa min sorgfulde, blege Brud Henover slumrende Stormes Leje Saa bange vandre. ― ― Ad Drømmens Veje Min Elskte lengtende kom hidud. I Natten svartner den Bølge blaa Lig hendes Blik, hvori Sorgen laa, Og Skummet lysner som Liljeminder Ifra min Elskedes blege Kinder, I Smertens Stund, da vi Afsked tog; Ej Taarer rinde paa Jord saa hede, Som de to Elskendes Sorg kan græde, Som de, der randt, da vor Afsked slog!<noinclude><references/></noinclude> jr3q13dv3z6ta1cp2d91s5ld2a6smga 337445 337269 2026-09-28T21:22:25Z Øystein Tvede 3938 337445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Udvandrerens Kjæreste.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Ak! her paa Havet i Nattens Stund Jeg sov og drømte mig kyss't paa Mund! Jeg saa min Elskte paa Ilavet vandre, Som øde skiller os fra hverandre; Jeg saa min sorgfulde, blege Brud Henover slumrende Stormes Leje Saa bange vandre. ― ― Ad Drømmens Veje Min Elskte lengtende kom hidud. I Natten svartner den Bølge blaa Lig hendes Blik, hvori Sorgen laa, Og Skummet lysner som Liljeminder Ifra min Elskedes blege Kinder, I Smertens Stund, da vi Afsked tog; Ej Taarer rinde paa Jord saa hede, Som de to Elskendes Sorg kan græde, Som de, der randt, da vor Afsked slog!}}<noinclude><references/></noinclude> pp5g9rb2b9a43ddzc94uij5zg075r7v 337528 337445 2026-09-28T22:51:38Z Øystein Tvede 3938 337528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Udvandrerens Kjæreste.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Ak! her paa Havet i Nattens Stund Jeg sov og drømte mig kyss't paa Mund! Jeg saa min Elskte paa Havet vandre, Som øde skiller os fra hverandre; Jeg saa min sorgfulde, blege Brud Henover slumrende Stormes Leje Saa bange vandre. ― ― Ad Drømmens Veje Min Elskte lengtende kom hidud. I Natten svartner den Bølge blaa Lig hendes Blik, hvori Sorgen laa, Og Skummet lysner som Liljeminder Ifra min Elskedes blege Kinder, I Smertens Stund, da vi Afsked tog; Ej Taarer rinde paa Jord saa hede, Som de to Elskendes Sorg kan græde, Som de, der randt, da vor Afsked slog!}}<noinclude><references/></noinclude> e78ehjg038r4b69a4e85o6xwrm9ihi4 104 145365 337270 2026-09-28T19:43:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Af Sorgen slørtes min Fagre til Som Kvælden dunklende Solens Ild, Og taus hun bøjed' den lyse Pande, Lig Blomsten dugfyldt til Kalkens Rande. Mens Sjælen smerted', hun hvidsked': "Ven, ,,Forglem ei hende, som tungt Dig savner, Mon jeg paa Jorderig' meer Dig favner? ,O, bed til Gud, at vi sees igjen! {{--}} Naar Solen stiger af Havets Grund, Den bringer Kys ifra hendes Mund; Naar Straalen blinker i dybblaa Bølge, Med tusind Blikke hun gi'er mig Følge; Og naar blandt tindrende Stjerners Rad Om Kvæld de eensomme Drømme vandre, Da mødes Tankerne med hverandre. Paa Englevinger og favnes glad.<noinclude><references/></noinclude> 88rfgp1gg2bsy38eb5adr61i4fpd5yq 337446 337270 2026-09-28T21:23:11Z Øystein Tvede 3938 337446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Af Sorgen slørtes min Fagre til Som Kvælden dunklende Solens Ild, Og taus hun bøjed' den lyse Pande, Lig Blomsten dugfyldt til Kalkens Rande. Mens Sjælen smerted', hun hvidsked': "Ven, ,,Forglem ei hende, som tungt Dig savner, Mon jeg paa Jorderig' meer Dig favner? ,O, bed til Gud, at vi sees igjen! {{--}} Naar Solen stiger af Havets Grund, Den bringer Kys ifra hendes Mund; Naar Straalen blinker i dybblaa Bølge, Med tusind Blikke hun gi'er mig Følge; Og naar blandt tindrende Stjerners Rad Om Kvæld de eensomme Drømme vandre, Da mødes Tankerne med hverandre. Paa Englevinger og favnes glad.}}<noinclude><references/></noinclude> hbwxekxule6rvctfbqmv2zk7y5j2kan 337447 337446 2026-09-28T21:23:30Z Øystein Tvede 3938 337447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Af Sorgen slørtes min Fagre til Som Kvælden dunklende Solens Ild, Og taus hun bøjed' den lyse Pande, Lig Blomsten dugfyldt til Kalkens Rande. Mens Sjælen smerted', hun hvidsked': "Ven, ,,Forglem ei hende, som tungt Dig savner, Mon jeg paa Jorderig' meer Dig favner? ,O, bed til Gud, at vi sees igjen! {{--}} Naar Solen stiger af Havets Grund, Den bringer Kys ifra hendes Mund; Naar Straalen blinker i dybblaa Bølge, Med tusind Blikke hun gi'er mig Følge; Og naar blandt tindrende Stjerners Rad Om Kvæld de eensomme Drømme vandre, Da mødes Tankerne med hverandre. Paa Englevinger og favnes glad.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> rq6qnvzu0dg0tgk2uff4kzodhvhmmw4 337529 337447 2026-09-28T22:52:55Z Øystein Tvede 3938 337529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Af Sorgen slørtes min Fagre til Som Kvælden dunklende Solens Ild, Og taus hun bøjed' den lyse Pande, Lig Blomsten dugfyldt til Kalkens Rande. Mens Sjælen smerted', hun hvidsked': „Ven, „Forglem ei hende, som tungt Dig savner, „Mon jeg paa Jorderig' meer Dig favner? „O, bed til Gud, at vi sees igjen! {{--}} Naar Solen stiger af Havets Grund, Den bringer Kys ifra hendes Mund; Naar Straalen blinker i dybblaa Bølge, Med tusind Blikke hun gi'er mig Følge; Og naar blandt tindrende Stjerners Rad Om Kvæld de eensomme Drømme vandre, Da mødes Tankerne med hverandre. Paa Englevinger og favnes glad.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> gdreyq9h4qs2feailrglngmr8jwjx8o 104 145366 337271 2026-09-28T19:44:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Til Unionsflaget. {{--}} Du sprang, o Banner, af herlig Muld: En Oldtids Nat af Bedrifter fuld, En Tvillingsaga, hvis dunkle Buer Af Sejre funkler, af Stordaad lucr, Saa Efterverd'nen deraf forstaar, Hvad Guddomsild i et Folk formaar. Saa vaj, vort Mærke! i fager Dragt, Vor store Saga den er Din Pragt; Hvad Edelt sluktes i Krig og Taarer, I Dig det knuppes paanyt og vaarer; To Fosterfolk, som i Tvedragt stod, 1 Dine Farver nu blande Blod. Gud gav os Brødre det Hverv at staa Som Vagt paa sneføgen Fjeldmuur graa;<noinclude><references/></noinclude> fz7vqbqbvj7auzomnoltqe4aprstq73 337448 337271 2026-09-28T21:24:39Z Øystein Tvede 3938 337448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Til Unionsflaget.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=follow| Du sprang, o Banner, af herlig Muld: En Oldtids Nat af Bedrifter fuld, En Tvillingsaga, hvis dunkle Buer Af Sejre funkler, af Stordaad lucr, Saa Efterverd'nen deraf forstaar, Hvad Guddomsild i et Folk formaar. Saa vaj, vort Mærke! i fager Dragt, Vor store Saga den er Din Pragt; Hvad Edelt sluktes i Krig og Taarer, I Dig det knuppes paanyt og vaarer; To Fosterfolk, som i Tvedragt stod, 1 Dine Farver nu blande Blod. Gud gav os Brødre det Hverv at staa Som Vagt paa sneføgen Fjeldmuur graa;}}<noinclude><references/></noinclude> h0ec0ck15cnro79tt9by0r5n45vaod8 337530 337448 2026-09-28T22:53:44Z Øystein Tvede 3938 337530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Til Unionsflaget.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=follow| Du sprang, o Banner, af herlig Muld: En Oldtids Nat af Bedrifter fuld, En Tvillingsaga, hvis dunkle Buer Af Sejre funkler, af Stordaad luer, Saa Efterverd'nen deraf forstaar, Hvad Guddomsild i et Folk formaar. Saa vaj, vort Mærke! i fager Dragt, Vor store Saga den er Din Pragt; Hvad Edelt sluktes i Krig og Taarer, I Dig det knuppes paanyt og vaarer; To Fosterfolk, som i Tvedragt stod, 1 Dine Farver nu blande Blod. Gud gav os Brødre det Hverv at staa Som Vagt paa sneføgen Fjeldmuur graa;}}<noinclude><references/></noinclude> f4qlpgatb76w3p900gmjd1im9mseo4n 104 145367 337272 2026-09-28T19:45:43Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Vort Land er fattigt, men skabt at være Europas Forpost mod Østens Hære, Naar op det dundrer til Kamp en Dag, En resplads har vort frie Flag. See Mærket lue i Bægrets Speil, Vort Fremtidstog for dets Silkesejl! Som l'osterbrødre i trofast Følge Vi modigt pløje i Tidens Bølge ― ― En Skaal da Banner i Bægrets Speil For Færden under Dit Silkescil! {{---}}<noinclude><references/></noinclude> pvm7gfs8ahgfcuh9ebesqthzj9wf552 337449 337272 2026-09-28T21:25:35Z Øystein Tvede 3938 337449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Vort Land er fattigt, men skabt at være Europas Forpost mod Østens Hære, Naar op det dundrer til Kamp en Dag, En resplads har vort frie Flag. See Mærket lue i Bægrets Speil, Vort Fremtidstog for dets Silkesejl! Som l'osterbrødre i trofast Følge Vi modigt pløje i Tidens Bølge ― ― En Skaal da Banner i Bægrets Speil For Færden under Dit Silkescil!}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> bo6kq3nvi6ejtgfvkq2uj7be3u8dhkb 337531 337449 2026-09-28T22:54:21Z Øystein Tvede 3938 337531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Vort Land er fattigt, men skabt at være Europas Forpost mod Østens Hære, Naar op det dundrer til Kamp en Dag, En resplads har vort frie Flag. See Mærket lue i Bægrets Speil, Vort Fremtidstog for dets Silkesejl! Som Fosterbrødre i trofast Følge Vi modigt pløje i Tidens Bølge ― ― En Skaal da Banner i Bægrets Speil For Færden under Dit Silkeseil!}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> ogjmvu4liaenqc4g8n3fva3wh5gb77t 104 145368 337273 2026-09-28T19:46:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Solvbryllupssang. {{--}} Mel.: Hvor saare Lidet vil der til. Med Haand i Haand de Unge stod Og loved' sammen bære; Det var det unge Rosensblod, Den Ungersvend med Ære. Ja Livet det er lyst og let, Naar Kjærlighed kun bærer det; Med Haand i Haand de Unge stod Og loved' sammen bære. I Vaar er Lys og Fuglesang I sunde, unge lljærter; Det skygger vel ad Livets Gang, Men Aftnen tænder Kjerter; Og ved det Lys ikvæld vi see, Vort Brudepar saa ungt at lee, Vi sec i Vaar og Fuglesang Igjen to sunde Hjærter.<noinclude><references/></noinclude> rac7m6boudm0rfzhkc9gjsg2vrr3ijo 337450 337273 2026-09-28T21:26:26Z Øystein Tvede 3938 337450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Sælvbryllupssang.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Mel.: Hvor saare Lidet vil der til. Med Haand i Haand de Unge stod Og loved' sammen bære; Det var det unge Rosensblod, Den Ungersvend med Ære. Ja Livet det er lyst og let, Naar Kjærlighed kun bærer det; Med Haand i Haand de Unge stod Og loved' sammen bære. I Vaar er Lys og Fuglesang I sunde, unge lljærter; Det skygger vel ad Livets Gang, Men Aftnen tænder Kjerter; Og ved det Lys ikvæld vi see, Vort Brudepar saa ungt at lee, Vi sec i Vaar og Fuglesang Igjen to sunde Hjærter.}}<noinclude><references/></noinclude> qzq7uqr9tpzd25mtkzakbvorx0w5mdt 337532 337450 2026-09-28T22:55:02Z Øystein Tvede 3938 337532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Sølvbryllupssang.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Mel.: Hvor saare Lidet vil der til. Med Haand i Haand de Unge stod Og loved' sammen bære; Det var det unge Rosensblod, Den Ungersvend med Ære. Ja Livet det er lyst og let, Naar Kjærlighed kun bærer det; Med Haand i Haand de Unge stod Og loved' sammen bære. I Vaar er Lys og Fuglesang I sunde, unge Hjærter; Det skygger vel ad Livets Gang, Men Aftnen tænder Kjerter; Og ved det Lys ikvæld vi see, Vort Brudepar saa ungt at lee, Vi see i Vaar og Fuglesang Igjen to sunde Hjærter.}}<noinclude><references/></noinclude> reopc716z7kfxsp80o5edywzw69hrzk 104 145369 337274 2026-09-28T19:47:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Vi see dem, som i Vaar de stod' Isammen, og forynget, Lig Rosen, der om Bjerkens Fod Sig rødmende har slynget; Vi see et Blomsterbed omkring Udi sas glad en Børnering, Vi sce dem, som i Vaar de stod' Isammen, og forynget. De bygged' sig et fagert Sted, Den Herre og den Frue, Med norske Stormands Gjæstfrihed Til Bo i deres Stuc, Med Arneild af Ruden ud Og indenfor en hjemlig Gud; Gud signe dette fagre Sted, Dets Herre og dets Frue. Og sendte stundom Gud en Dag, Som det faldt tungt at bære, De heisede et mandigt Flag Og seirede med Ære,<noinclude><references/></noinclude> 34oyt7uf8b58tqajzozgraioz6czhtp 337451 337274 2026-09-28T21:26:54Z Øystein Tvede 3938 337451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=follow| Vi see dem, som i Vaar de stod' Isammen, og forynget, Lig Rosen, der om Bjerkens Fod Sig rødmende har slynget; Vi see et Blomsterbed omkring Udi sas glad en Børnering, Vi sce dem, som i Vaar de stod' Isammen, og forynget. De bygged' sig et fagert Sted, Den Herre og den Frue, Med norske Stormands Gjæstfrihed Til Bo i deres Stuc, Med Arneild af Ruden ud Og indenfor en hjemlig Gud; Gud signe dette fagre Sted, Dets Herre og dets Frue. Og sendte stundom Gud en Dag, Som det faldt tungt at bære, De heisede et mandigt Flag Og seirede med Ære,}}<noinclude><references/></noinclude> 9hjdw2ufei9le9n5ijkllw8p72sbi4l 337533 337451 2026-09-28T22:56:07Z Øystein Tvede 3938 337533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=follow| Vi see dem, som i Vaar de stod' Isammen, og forynget, Lig Rosen, der om Bjerkens Fod Sig rødmende har slynget; Vi see et Blomsterbed omkring Udi sas glad en Børnering, Vi see dem, som i Vaar de stod' Isammen, og forynget. De bygged' sig et fagert Sted, Den Herre og den Frue, Med norske Stormands Gjæstfrihed Til Bo i deres Stue, Med Arneild af Ruden ud Og indenfor en hjemlig Gud; Gud signe dette fagre Sted, Dets Herre og dets Frue. Og sendte stundom Gud en Dag, Som det faldt tungt at bære, De heisede et mandigt Flag Og seirede med Ære,}}<noinclude><references/></noinclude> plmx49p66wqwekh37peh3wg2n5u22e1 104 145370 337275 2026-09-28T19:47:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Og derfor Sølverkronen faar Med Ere de i hvide Haar. Tit prøver Herren med en Dag, Som falder tung at bære. Nu sidde de i Bryllupskvel, Som Gud paany dem sendte, Og afholdt af hver Moders Sjæl, Som rigtig til dem kjendte. Gjør hun sin første Krauds vel Skam? Og Brudgommen, see blot paa ham! Hvor unge i den Bryllupskvel, Som Gud paany dem sendte! Saamangen Stund i Høstens Tid De ville see tilbage Henad et Liv med virksom Id Alt til de unge Dage, Da Hjærtet leged' ndi Bryst Og straalte Alting op saa lyst; De ville staa i Høstens Tid Og see med Fred tilbage. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> shcz4eej45y8tcnlzs2vb6kgm6bctch 337452 337275 2026-09-28T21:27:35Z Øystein Tvede 3938 337452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Og derfor Sølverkronen faar Med Ere de i hvide Haar. Tit prøver Herren med en Dag, Som falder tung at bære. Nu sidde de i Bryllupskvel, Som Gud paany dem sendte, Og afholdt af hver Moders Sjæl, Som rigtig til dem kjendte. Gjør hun sin første Krauds vel Skam? Og Brudgommen, see blot paa ham! Hvor unge i den Bryllupskvel, Som Gud paany dem sendte! Saamangen Stund i Høstens Tid De ville see tilbage Henad et Liv med virksom Id Alt til de unge Dage, Da Hjærtet leged' ndi Bryst Og straalte Alting op saa lyst; De ville staa i Høstens Tid Og see med Fred tilbage.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 0vq1ftjq0xoayit299l2hgba33ltsr5 337534 337452 2026-09-28T22:56:57Z Øystein Tvede 3938 337534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Og derfor Sølverkronen faar Med Ere de i hvide Haar. Tit prøver Herren med en Dag, Som falder tung at bære. Nu sidde de i Bryllupskvel, Som Gud paany dem sendte, Og afholdt af hver Moders Sjæl, Som rigtig til dem kjendte. Gjør hun sin første Krands vel Skam? Og Brudgommen, see blot paa ham! Hvor unge i den Bryllupskvel, Som Gud paany dem sendte! Saamangen Stund i Høstens Tid De ville see tilbage Henad et Liv med virksom Id Alt til de unge Dage, Da Hjærtet leged' ndi Bryst Og straalte Alting op saa lyst; De ville staa i Høstens Tid Og see med Fred tilbage.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> tmgb292nm05ktn21zh3zzthcq5py0pm 104 145371 337276 2026-09-28T19:48:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Secunden. {{--}} Der blomstre Millioner Aar I hvert vor Jords Secund, Som Blomst den paa en Stengel staar Fra Evighedens Bund. Den slukner af og tændes til, Den døer og gjenopstaar, Det er af evig Livsens Ild, At Jordens Pulsslag slaar. See, hvert Secund med Liv blev fyldt I Evighedens Daab, Med Mindets Glands det blev forgyldt, Og fik et Livsonshaab.<noinclude><references/></noinclude> 77k0d090myyj09myhvl9m5i7j8x6o72 337453 337276 2026-09-28T21:28:07Z Øystein Tvede 3938 337453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Secunden.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Der blomstre Millioner Aar I hvert vor Jords Secund, Som Blomst den paa en Stengel staar Fra Evighedens Bund. Den slukner af og tændes til, Den døer og gjenopstaar, Det er af evig Livsens Ild, At Jordens Pulsslag slaar. See, hvert Secund med Liv blev fyldt I Evighedens Daab, Med Mindets Glands det blev forgyldt, Og fik et Livsonshaab.}}<noinclude><references/></noinclude> ogwljxonbjqjn3gpzqbcojrpdqh61su 337454 337453 2026-09-28T21:28:35Z Øystein Tvede 3938 337454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Secunden.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Der blomstre Millioner Aar I hvert vor Jords Secund, Som Blomst den paa en Stengel staar Fra Evighedens Bund. Den slukner af og tændes til, Den døer og gjenopstaar, Det er af evig Livsens Ild, At Jordens Pulsslag slaar. See, hvert Secund med Liv blev fyldt I Evighedens Daab, Med Mindets Glands det blev forgyldt, Og fik et Livsenshaab.}}<noinclude><references/></noinclude> 3mpktgguk0sosxfw3a83thgld9z0axs 104 145372 337277 2026-09-28T19:48:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ja hvert Secund, som iler hen I de forsvundnes Hav, To Evigheder Gud til Ven I For- og Frem-Tid gav. Secundens Nu imellem dem Af Død og Livet kyst, Lig gylden Verden ruller frem Af Nat og Dag belyst. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> gp3jbfjbuz2srfjvsp2q4ep4a1j0hf8 337455 337277 2026-09-28T21:28:57Z Øystein Tvede 3938 337455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Ja hvert Secund, som iler hen I de forsvundnes Hav, To Evigheder Gud til Ven I For- og Frem-Tid gav. Secundens Nu imellem dem Af Død og Livet kyst, Lig gylden Verden ruller frem Af Nat og Dag belyst.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 0o0kojgkxdam5xdy5dnvx3o9bmufrts 104 145373 337278 2026-09-28T19:49:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ved Provst 0. G. Rynnings Jordefærd 1. November 1865. {{--}} Mel. Hvo ved, hvor nær mig er min Ende. Naar Aarene de blive mange, Og Manden tynges af dem ned, Da stige frem de Vuggesange, Dem han som Barn fik sove ved, Da længes han af Hjertens Grund Mod Hvilen og sin Barneblund. En aarbøi't Mand, men Barn igrunden, Vor gamle Provst han længtes saa!-- Sin Barnchvile har han funden, Og Jesu Knæ han sover paa, Og Vuggesang i denne Stund Han hører af sin Engels Mund.<noinclude><references/></noinclude> 8snjwjm53yik2ajgiy8agxlz5rk6dst 337279 337278 2026-09-28T19:50:14Z Øystein Tvede 3938 337279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ved Provst O. G. Rynnings Jordefærd 1. November 1865. {{--}} Mel. Hvo ved, hvor nær mig er min Ende. Naar Aarene de blive mange, Og Manden tynges af dem ned, Da stige frem de Vuggesange, Dem han som Barn fik sove ved, Da længes han af Hjertens Grund Mod Hvilen og sin Barneblund. En aarbøi't Mand, men Barn igrunden, Vor gamle Provst han længtes saa!-- Sin Barnehvile har han funden, Og Jesu Knæ han sover paa, Og Vuggesang i denne Stund Han hører af sin Engels Mund.<noinclude><references/></noinclude> oct9lbaoolg4qjf8oyoixk42031luvq 337456 337279 2026-09-28T21:29:54Z Øystein Tvede 3938 337456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|Ved<br> '''Provst O. G. Rynnings Jordefærd'''<br> 1. November 1865. {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| :Mel. Hvo ved, hvor nær mig er min Ende. Naar Aarene de blive mange, Og Manden tynges af dem ned, Da stige frem de Vuggesange, Dem han som Barn fik sove ved, Da længes han af Hjertens Grund Mod Hvilen og sin Barneblund. En aarbøi't Mand, men Barn igrunden, Vor gamle Provst han længtes saa!-- Sin Barnehvile har han funden, Og Jesu Knæ han sover paa, Og Vuggesang i denne Stund Han hører af sin Engels Mund.}}<noinclude><references/></noinclude> hp22etav66hzid83o78rr9ldshtb0gq 337457 337456 2026-09-28T21:30:04Z Øystein Tvede 3938 337457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|Ved<br> '''Provst O. G. Rynnings Jordefærd'''<br> 1. November 1865.}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| :Mel. Hvo ved, hvor nær mig er min Ende. Naar Aarene de blive mange, Og Manden tynges af dem ned, Da stige frem de Vuggesange, Dem han som Barn fik sove ved, Da længes han af Hjertens Grund Mod Hvilen og sin Barneblund. En aarbøi't Mand, men Barn igrunden, Vor gamle Provst han længtes saa!-- Sin Barnehvile har han funden, Og Jesu Knæ han sover paa, Og Vuggesang i denne Stund Han hører af sin Engels Mund.}}<noinclude><references/></noinclude> q6i99cvtao2q2q5mhv3j0he97kxvhpu 104 145374 337280 2026-09-28T19:51:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Før Gubben lukke fik sit Øje, Han maatte gaa mangt mødigt Skridt; Foruden Herren i det Høje Vel Ingen ved, hvad der er stridt; Nu Døden løfted' Korset af Og signer dermed Gubbens Grav. {{--}} I firti Aar i Menigheden Paa denne samme Kirkegaard Han fulgte ind til Evigheden Med Herrens Ord hver sorgfuld Baar; Saa Slægt paa Slægt han Følge gav, Nu redes Gubbens egen Grav. Og fælde vi end Savnets Taare, Fordi den Gamle var saa kjær, Vi tro dog fast, at ved hans Baare, Vi stande Himlens Indgang nær; Her lander han i rolig Havn Fra Livets Storm og Hjertets Savn.<noinclude><references/></noinclude> pmgplosx7lbu4k6oo3hj512uj27gyvb 337458 337280 2026-09-28T21:30:44Z Øystein Tvede 3938 337458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Før Gubben lukke fik sit Øje, Han maatte gaa mangt mødigt Skridt; Foruden Herren i det Høje Vel Ingen ved, hvad der er stridt; Nu Døden løfted' Korset af Og signer dermed Gubbens Grav. {{--}} I firti Aar i Menigheden Paa denne samme Kirkegaard Han fulgte ind til Evigheden Med Herrens Ord hver sorgfuld Baar; Saa Slægt paa Slægt han Følge gav, Nu redes Gubbens egen Grav. Og fælde vi end Savnets Taare, Fordi den Gamle var saa kjær, Vi tro dog fast, at ved hans Baare, Vi stande Himlens Indgang nær; Her lander han i rolig Havn Fra Livets Storm og Hjertets Savn.<noinclude><references/></noinclude> fijq5m8klknt5tqd0ql2rhuneh60nje 337459 337458 2026-09-28T21:30:55Z Øystein Tvede 3938 337459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Før Gubben lukke fik sit Øje, Han maatte gaa mangt mødigt Skridt; Foruden Herren i det Høje Vel Ingen ved, hvad der er stridt; Nu Døden løfted' Korset af Og signer dermed Gubbens Grav. {{--}} I firti Aar i Menigheden Paa denne samme Kirkegaard Han fulgte ind til Evigheden Med Herrens Ord hver sorgfuld Baar; Saa Slægt paa Slægt han Følge gav, Nu redes Gubbens egen Grav. Og fælde vi end Savnets Taare, Fordi den Gamle var saa kjær, Vi tro dog fast, at ved hans Baare, Vi stande Himlens Indgang nær; Her lander han i rolig Havn Fra Livets Storm og Hjertets Savn.}}<noinclude><references/></noinclude> d3atfiejr77pk85sv4mazcutj9nn1ml 337460 337459 2026-09-28T21:31:34Z Øystein Tvede 3938 337460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Før Gubben lukke fik sit Øje, Han maatte gaa mangt mødigt Skridt; Foruden Herren i det Høje Vel Ingen ved, hvad der er stridt; Nu Døden løfted' Korset af Og signer dermed Gubbens Grav. ――――― I firti Aar i Menigheden Paa denne samme Kirkegaard Han fulgte ind til Evigheden Med Herrens Ord hver sorgfuld Baar; Saa Slægt paa Slægt han Følge gav, Nu redes Gubbens egen Grav. Og fælde vi end Savnets Taare, Fordi den Gamle var saa kjær, Vi tro dog fast, at ved hans Baare, Vi stande Himlens Indgang nær; Her lander han i rolig Havn Fra Livets Storm og Hjertets Savn.}}<noinclude><references/></noinclude> qkuld25mijf52am4l1hjnejfdwhz3tu 337461 337460 2026-09-28T21:31:55Z Øystein Tvede 3938 337461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Før Gubben lukke fik sit Øje, Han maatte gaa mangt mødigt Skridt; Foruden Herren i det Høje Vel Ingen ved, hvad der er stridt; Nu Døden løfted' Korset af Og signer dermed Gubbens Grav. {{--}} I firti Aar i Menigheden Paa denne samme Kirkegaard Han fulgte ind til Evigheden Med Herrens Ord hver sorgfuld Baar; Saa Slægt paa Slægt han Følge gav, Nu redes Gubbens egen Grav. Og fælde vi end Savnets Taare, Fordi den Gamle var saa kjær, Vi tro dog fast, at ved hans Baare, Vi stande Himlens Indgang nær; Her lander han i rolig Havn Fra Livets Storm og Hjertets Savn.}}<noinclude><references/></noinclude> d7lzjsraw8yprf22f2gxabs3e24njot 104 145375 337281 2026-09-28T19:52:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saa sover han ved Suns af Glommen, Som ifra Barn han tilvant er; Men Vingers Vaar og Hæggeflommen Blir lidet nu, mod hvad han seer, Naar ind han for sin Ilerre gaar, Og Paradisets Sol opstaar. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 907xpq12gw3f8nqcrmy0z9aowcilrp6 337462 337281 2026-09-28T21:32:18Z Øystein Tvede 3938 337462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Saa sover han ved Suns af Glommen, Som ifra Barn han tilvant er; Men Vingers Vaar og Hæggeflommen Blir lidet nu, mod hvad han seer, Naar ind han for sin Ilerre gaar, Og Paradisets Sol opstaar. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> jrxw7ysj7269ao219w0azel5cvxrvv6 337463 337462 2026-09-28T21:32:29Z Øystein Tvede 3938 337463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Saa sover han ved Suns af Glommen, Som ifra Barn han tilvant er; Men Vingers Vaar og Hæggeflommen Blir lidet nu, mod hvad han seer, Naar ind han for sin Ilerre gaar, Og Paradisets Sol opstaar.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> t7q8x7wmvbkms65hmv5ixyr5ry4cyp4 337535 337463 2026-09-28T22:59:21Z Øystein Tvede 3938 337535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Saa sover han ved Snus af Glommen, Som ifra Barn han tilvant er; Men Vingers Vaar og Hæggeflommen Blir lidet nu, mod hvad han seer, Naar ind han for sin Herre gaar, Og Paradisets Sol opstaar.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 7aaj2ads3eo3nqlw8rhggrtx7fy7f34 337536 337535 2026-09-28T23:01:27Z Øystein Tvede 3938 337536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Saa sover han ved Suus af Glommen, Som ifra Barn han tilvant er; Men Vingers Vaar og Hæggeflommen Blir lidet nu, mod hvad han seer, Naar ind han for sin Herre gaar, Og Paradisets Sol opstaar.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> n7ec9p1qzx5wmptuz59cae2xl8lwwxo 104 145376 337282 2026-09-28T19:53:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Til Adolf Bredo Stabell. (Juleaften 1864.) {{--}} Det trækker op til Uveir, og Tiden den er nær, Som prøve vil den Seilers Mod imellem hvide Skjær Thi drages mig til Minde ikvæld en modig Mand, Som foer saa mangen stormfuld Sjø og altid klared' Land. Som Peter Wessel foer han af Throndhjemsfjorden ud Med Kampflag heist paa Gaflen, med Modet ifra Gud; Kanonerne de dundred' saa mangen Alvors-Dag, I tred've Aar han kjæmpede, men aldrig strøg han Flag.<noinclude><references/></noinclude> lz6bqa9s54m8i8q0ptr53vsuutlpj1h 337464 337282 2026-09-28T21:33:13Z Øystein Tvede 3938 337464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|Til<br> '''Adolf Bredo Stabell.'''<br> (Juleaften 1864.)}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Det trækker op til Uveir, og Tiden den er nær, Som prøve vil den Seilers Mod imellem hvide Skjær Thi drages mig til Minde ikvæld en modig Mand, Som foer saa mangen stormfuld Sjø og altid klared' Land. Som Peter Wessel foer han af Throndhjemsfjorden ud Med Kampflag heist paa Gaflen, med Modet ifra Gud; Kanonerne de dundred' saa mangen Alvors-Dag, I tred've Aar han kjæmpede, men aldrig strøg han Flag.}}<noinclude><references/></noinclude> f6tanrmyddjtwvhfa5305arbtgxwbus 104 145377 337283 2026-09-28T19:54:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I tred've Aar han kjæmped', det gik fra Slag til Slag, De tred've Aar ham modned' til Mand for større Sag, De tred've Aar har furet hans Pande kanskee med, Men Hjertet det er ungt endda, som „da han drog afsted." Vort Fædreland i Frihed vist ikke havde naa't. Saa langt, hvis Mænd som Stabell ei Veien havde traadt, Og mangen Borgerkrone og Daad alt voxet har I Ly af Stabell's Kampaar, som under Grunden bar. Og gjælder det at styre i Storm med sindig Arm, Med Brændingen saa voxer og Modet i hans Barm; Saa langt naacr ingen Fiendemagt, at den gjør redd' hans Træk, Og, falder han, ― paa Høvdingviis det blir med ryddet Dæk.<noinclude><references/></noinclude> 2dzkbjpa4gd2xnihoxwedo4xlesea5e 337465 337283 2026-09-28T21:33:57Z Øystein Tvede 3938 337465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| I tred've Aar han kjæmped', det gik fra Slag til Slag, De tred've Aar ham modned' til Mand for større Sag, De tred've Aar har furet hans Pande kanskee med, Men Hjertet det er ungt endda, som „da han drog afsted." Vort Fædreland i Frihed vist ikke havde naa't. Saa langt, hvis Mænd som Stabell ei Veien havde traadt, Og mangen Borgerkrone og Daad alt voxet har I Ly af Stabell's Kampaar, som under Grunden bar. Og gjælder det at styre i Storm med sindig Arm, Med Brændingen saa voxer og Modet i hans Barm; Saa langt naacr ingen Fiendemagt, at den gjør redd' hans Træk, Og, falder han, ― paa Høvdingviis det blir med ryddet Dæk.}}<noinclude><references/></noinclude> mv34ee2carfzc5tu9enpipbn61w87fa 337537 337465 2026-09-28T23:02:43Z Øystein Tvede 3938 337537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| I tred've Aar han kjæmped', det gik fra Slag til Slag, De tred've Aar ham modned' til Mand for større Sag, De tred've Aar har furet hans Pande kanskee med, Men Hjertet det er ungt endda, som „da han drog afsted.“ Vort Fædreland i Frihed vist ikke havde naa't. Saa langt, hvis Mænd som Stabell ei Veien havde traadt, Og mangen Borgerkrone og Daad alt voxet har I Ly af Stabell's Kampaar, som under Grunden bar. Og gjælder det at styre i Storm med sindig Arm, Med Brændingen saa voxer og Modet i hans Barm; Saa langt naaer ingen Fiendemagt, at den gjør redd' hans Træk, Og, falder han, ― paa Høvdingviis det blir med ryddet Dæk.}}<noinclude><references/></noinclude> lhwuj6n0dhyxpcbf4tuh6xzjkx9umki 104 145378 337284 2026-09-28T19:55:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337284 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Sit Heimdal har han prydet med Norges Flag paa Stang, Han under det jo kjemped' saa mangen fager Gang! Der tænder i en rolig Havn hans Viv just Juletræ, Det lyser paa en veirbidt Mand med lidet Barn paa Knæ. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> s7ypymidut0m2r583cbthtfnrmaejk1 337466 337284 2026-09-28T21:34:22Z Øystein Tvede 3938 337466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Sit Heimdal har han prydet med Norges Flag paa Stang, Han under det jo kjemped' saa mangen fager Gang! Der tænder i en rolig Havn hans Viv just Juletræ, Det lyser paa en veirbidt Mand med lidet Barn paa Knæ.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> cslctzcptbs7pky0gqbzkixvhsjljh9 104 145379 337285 2026-09-28T19:56:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337285 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> + Adolf Bredo Stabell. {{--}} Der tyndes snart for Kjæmpetræ'r I gamle Norges Masteskog, Nys Dødens Øx, som hugger der, Et fagert Malmtræ tog. Men efter Træets store Rod Staar Pladsen øde nu og bar Et Hjem, som læn't til Stammen stod, Det sørger for sin Fa'r. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Om Adolf Bredo Stabells Navn Blev Egens Krands i Livet hængt, Det Lidt dog var mod al den Gavn, Hans ædle Sind har tænkt.<noinclude><references/></noinclude> o449rb7cvn3ijd8jiljac189vvs5ryj 337467 337285 2026-09-28T21:35:13Z Øystein Tvede 3938 337467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|† '''Adolf Bredo Stabell.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Der tyndes snart for Kjæmpetræ'r I gamle Norges Masteskog, Nys Dødens Øx, som hugger der, Et fagert Malmtræ tog. Men efter Træets store Rod Staar Pladsen øde nu og bar Et Hjem, som læn't til Stammen stod, Det sørger for sin Fa'r. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Om Adolf Bredo Stabells Navn Blev Egens Krands i Livet hængt, Det Lidt dog var mod al den Gavn, Hans ædle Sind har tænkt.}}<noinclude><references/></noinclude> 359m9y282y9j50vhdkkxiwmvl85gdcm 337468 337467 2026-09-28T21:35:33Z Øystein Tvede 3938 337468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|†<br> '''Adolf Bredo Stabell.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Der tyndes snart for Kjæmpetræ'r I gamle Norges Masteskog, Nys Dødens Øx, som hugger der, Et fagert Malmtræ tog. Men efter Træets store Rod Staar Pladsen øde nu og bar Et Hjem, som læn't til Stammen stod, Det sørger for sin Fa'r. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Om Adolf Bredo Stabells Navn Blev Egens Krands i Livet hængt, Det Lidt dog var mod al den Gavn, Hans ædle Sind har tænkt.}}<noinclude><references/></noinclude> ohsfsu8j2586kphx7gufyol1f69ixt8 104 145380 337286 2026-09-28T19:57:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337286 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og nu, han sover bleg og mild, Mens Livets Larm hans Fred ei naa'r. Vor Tanke træder sagte til Og i Betragtning staar: Om al hans Id med slagvant Pon, Paa Thing, en Fremtid først har Ord; Men Bonden table her en Ven, Som elskede hans Jord. Og nu, da Øiet det er luk't, Og Evigheden Dommer er, Nu stiger frem, hvad Godt og Smukt, Der Vidne for ham bær.. For Klogskab og for Høvdingmod Selv ivrig Fiende gav ham Agt, Men det, som Verden seent forstod, Det var hans Hjærtes Magt. Med det som ung han Venner fandt, Der kjæmped med til sidste Tag, Med det tilslut han Soning vandt For maaske feilet Sag.<noinclude><references/></noinclude> lclf6917b6vrhxpthe61zbyzrascof3 337469 337286 2026-09-28T21:36:03Z Øystein Tvede 3938 337469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Og nu, han sover bleg og mild, Mens Livets Larm hans Fred ei naa'r. Vor Tanke træder sagte til Og i Betragtning staar: Om al hans Id med slagvant Pon, Paa Thing, en Fremtid først har Ord; Men Bonden table her en Ven, Som elskede hans Jord. Og nu, da Øiet det er luk't, Og Evigheden Dommer er, Nu stiger frem, hvad Godt og Smukt, Der Vidne for ham bær.. For Klogskab og for Høvdingmod Selv ivrig Fiende gav ham Agt, Men det, som Verden seent forstod, Det var hans Hjærtes Magt. Med det som ung han Venner fandt, Der kjæmped med til sidste Tag, Med det tilslut han Soning vandt For maaske feilet Sag.}}<noinclude><references/></noinclude> 847b64a1vbkg90yyygyyyclik00z7b1 337470 337469 2026-09-28T21:36:29Z Øystein Tvede 3938 337470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Og nu, han sover bleg og mild, Mens Livets Larm hans Fred ei naa'r. Vor Tanke træder sagte til Og i Betragtning staar: Om al hans Id med slagvant Pen, Paa Thing, en Fremtid først har Ord; Men Bonden table her en Ven, Som elskede hans Jord. Og nu, da Øiet det er luk't, Og Evigheden Dommer er, Nu stiger frem, hvad Godt og Smukt, Der Vidne for ham bær.. For Klogskab og for Høvdingmod Selv ivrig Fiende gav ham Agt, Men det, som Verden seent forstod, Det var hans Hjærtes Magt. Med det som ung han Venner fandt, Der kjæmped med til sidste Tag, Med det tilslut han Soning vandt For maaske feilet Sag.}}<noinclude><references/></noinclude> hbmymtsd998bpdpgm7swqzhxhusvuxb 104 145381 337287 2026-09-28T19:58:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337287 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hans Svaghed og hans Hjærtes var, Saa stærkt i Elsk, saa stærkt i Harm, Som Hemmelighed han det bar Indunder rudhaard Barm. Saa stod han alt fra Ungdomstid, Og til det graaned' i hans Haar, Og blødte midt i Dagens Strid, Men gjemte sine Saar. Ham Døden traf paa blodglat Dæk, Som hedest Dagens Strid just gik, Det Saar, som blegnede hans Træk, Det var et Hjærtestik. Mens bleg han stod, og Sjø'n gik høit, Og Sunde luk'tes for hans Stavn ― Da aabnede blandt Skjær og Sprøit Sig Himlens stille Havn. {{--}} Og alle de, han gjorde Godt, Med Taarer signe ham og Savn, Han gjorde det i Løndom blot Og glemte tit sit Navn.<noinclude><references/></noinclude> 9dlzlam5letjppc3yzysfop6b66zm0g 337471 337287 2026-09-28T21:36:52Z Øystein Tvede 3938 337471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Hans Svaghed og hans Hjærtes var, Saa stærkt i Elsk, saa stærkt i Harm, Som Hemmelighed han det bar Indunder rudhaard Barm. Saa stod han alt fra Ungdomstid, Og til det graaned' i hans Haar, Og blødte midt i Dagens Strid, Men gjemte sine Saar. Ham Døden traf paa blodglat Dæk, Som hedest Dagens Strid just gik, Det Saar, som blegnede hans Træk, Det var et Hjærtestik. Mens bleg han stod, og Sjø'n gik høit, Og Sunde luk'tes for hans Stavn ― Da aabnede blandt Skjær og Sprøit Sig Himlens stille Havn. {{--}} Og alle de, han gjorde Godt, Med Taarer signe ham og Savn, Han gjorde det i Løndom blot Og glemte tit sit Navn.}}<noinclude><references/></noinclude> grjskzgj5dlghnqbz0o7dp52zgauz91 104 145382 337289 2026-09-28T19:58:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337289 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men de blandt Fiender, som var størst', De slutte nu i Tanken Fred, Og følge efter Baaren først Ind til hans Hvilested. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> kx11b207qguv8yik6et3z469n3gn4c8 337472 337289 2026-09-28T21:37:21Z Øystein Tvede 3938 337472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Men de blandt Fiender, som var størst', De slutte nu i Tanken Fred, Og følge efter Baaren først Ind til hans Hvilested. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 7v7nhbxq5wd348jbaafeklvboix5fp5 337473 337472 2026-09-28T21:37:32Z Øystein Tvede 3938 337473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Men de blandt Fiender, som var størst', De slutte nu i Tanken Fred, Og følge efter Baaren først Ind til hans Hvilested.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> k5ordykxypil3iljxsy335ei63o3326 104 145383 337291 2026-09-28T19:59:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> t Daniel Schiøtz. {{--}} En fager Død er Vinding, Mer værd end Ungdoms Knop: Med Lauren om din Tinding, Min Ven, Du slutted' op! Omkring din unge Baare Staar Folket sørgeklædt, Og i dets Blik en Taare, Som det for Dig har grædt! Saa tidt i Vinterkvælden Ved Arnen i vort Iljem Vi Eventyr for Sjælen Isammen drømte frem;<noinclude><references/></noinclude> s8oumeyuvst28rrsnkmyo7kprnx88cr 337474 337291 2026-09-28T21:38:28Z Øystein Tvede 3938 337474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|†<br> '''Daniel Schiøtz.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=follow| En fager Død er Vinding, Mer værd end Ungdoms Knop: Med Lauren om din Tinding, Min Ven, Du slutted' op! Omkring din unge Baare Staar Folket sørgeklædt, Og i dets Blik en Taare, Som det for Dig har grædt! Saa tidt i Vinterkvælden Ved Arnen i vort Iljem Vi Eventyr for Sjælen Isammen drømte frem;}}<noinclude><references/></noinclude> 1wp8mfi2uuu18t49y5pku4wz1sf2rzj 337538 337474 2026-09-28T23:04:47Z Øystein Tvede 3938 337538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|†<br> '''Daniel Schiøtz.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=follow| En fager Død er Vinding, Mer værd end Ungdoms Knop: Med Lauren om din Tinding, Min Ven, Du slutted' op! Omkring din unge Baare Staar Folket sørgeklædt, Og i dets Blik en Taare, Som det for Dig har grædt! Saa tidt i Vinterkvælden Ved Arnen i vort Hjem Vi Eventyr for Sjælen Isammen drømte frem;}}<noinclude><references/></noinclude> ll669myn2idsl9kkmspepfcn9cd3hy9 104 145384 337293 2026-09-28T19:59:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337293 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det var saa rige Timer, Saa mangen Ijertets Stand; Nu Høitidsklokken kimer Til Dig i Dødens Blund. Med Guddomsild i Talen Du lofted' l'estens Lag Og spoiled' i Pokalen Os Nordens store Sag; Da steg for os som Ere, Mer værd end Hjem og Guld, At kunne Vidne bære Med Blod i Slesvigs Muld. Blandt Fiender nu sig høiner Din Grav som Mærkested, Hvor heist al Norden øiner Det Flag, hvorfor Du stred; Ved det i Ereskiste Du ligger tro paa Vagt, Det bedste Hverv, Du vidste, Har Dødens Haand Dig rakt. {{--}}<noinclude><references/></noinclude> 7v13kowmzh4c9up5w2og0sfsdrnzszp 337475 337293 2026-09-28T21:38:57Z Øystein Tvede 3938 337475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=follow|end=close| Det var saa rige Timer, Saa mangen Ijertets Stand; Nu Høitidsklokken kimer Til Dig i Dødens Blund. Med Guddomsild i Talen Du lofted' l'estens Lag Og spoiled' i Pokalen Os Nordens store Sag; Da steg for os som Ere, Mer værd end Hjem og Guld, At kunne Vidne bære Med Blod i Slesvigs Muld. Blandt Fiender nu sig høiner Din Grav som Mærkested, Hvor heist al Norden øiner Det Flag, hvorfor Du stred; Ved det i Ereskiste Du ligger tro paa Vagt, Det bedste Hverv, Du vidste, Har Dødens Haand Dig rakt. {{--}}<noinclude><references/></noinclude> mbjdo2q2hrbdhrvgyro1s7lyo7bqagb 337476 337475 2026-09-28T21:39:08Z Øystein Tvede 3938 337476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=follow|end=close| Det var saa rige Timer, Saa mangen Ijertets Stand; Nu Høitidsklokken kimer Til Dig i Dødens Blund. Med Guddomsild i Talen Du lofted' l'estens Lag Og spoiled' i Pokalen Os Nordens store Sag; Da steg for os som Ere, Mer værd end Hjem og Guld, At kunne Vidne bære Med Blod i Slesvigs Muld. Blandt Fiender nu sig høiner Din Grav som Mærkested, Hvor heist al Norden øiner Det Flag, hvorfor Du stred; Ved det i Ereskiste Du ligger tro paa Vagt, Det bedste Hverv, Du vidste, Har Dødens Haand Dig rakt.}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> rubew3dby4zc8n5vot6bc5zru43uxup 337477 337476 2026-09-28T21:39:36Z Øystein Tvede 3938 337477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=follow|end=stanza| Det var saa rige Timer, Saa mangen Ijertets Stand; Nu Høitidsklokken kimer Til Dig i Dødens Blund. Med Guddomsild i Talen Du lofted' l'estens Lag Og spoiled' i Pokalen Os Nordens store Sag; Da steg for os som Ere, Mer værd end Hjem og Guld, At kunne Vidne bære Med Blod i Slesvigs Muld. Blandt Fiender nu sig høiner Din Grav som Mærkested, Hvor heist al Norden øiner Det Flag, hvorfor Du stred; Ved det i Ereskiste Du ligger tro paa Vagt, Det bedste Hverv, Du vidste, Har Dødens Haand Dig rakt.}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> mjgrs539t00lky94hyt1b4dutx61bej 337539 337477 2026-09-28T23:06:36Z Øystein Tvede 3938 337539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=follow|end=stanza| Det var saa rige Timer, Saa mangen Hjertets Stand; Nu Høitidsklokken kimer Til Dig i Dødens Blund. Med Guddomsild i Talen Du løfted' Festens Lag Og speiled' i Pokalen Os Nordens store Sag; Da steg for os som Ære, Mer værd end Hjem og Guld, At kunne Vidne bære Med Blod i Slesvigs Muld. Blandt Fiender nu sig høiner Din Grav som Mærkested, Hvor heist al Norden øiner Det Flag, hvorfor Du stred; Ved det i Æreskiste Du ligger tro paa Vagt, Det bedste Hverv, Du vidste, Har Dødens Haand Dig rakt.}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> m0wul68vmj5h058y34yvnxi0atvsxbp 104 145385 337294 2026-09-28T20:00:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> I Danmarks fagre Sommer, Den, som han holdt saa af, Et Dannebrog af Blommer Sig breder paa hans Grav; Der holde de hans Tale I solrigt Farvesprog Og yndeligen male Hans Hjorte, som det slog. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> fwznqyx0jbn3biegvc4yeolp1jakw7y 337478 337294 2026-09-28T21:39:58Z Øystein Tvede 3938 337478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| I Danmarks fagre Sommer, Den, som han holdt saa af, Et Dannebrog af Blommer Sig breder paa hans Grav; Der holde de hans Tale I solrigt Farvesprog Og yndeligen male Hans Hjorte, som det slog.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 81yk20768mvtrq1i80hrfbh824ip8cy 337540 337478 2026-09-28T23:07:09Z Øystein Tvede 3938 337540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| I Danmarks fagre Sommer, Den, som han holdt saa af, Et Dannebrog af Blommer Sig breder paa hans Grav; Der holde de hans Tale I solrigt Farvesprog Og yndeligen male Hans Hjærte, som det slog.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> ipmgdydg6dla4hwghzee0fvwuwk2kzz 104 145386 337296 2026-09-28T20:00:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Blomster paa Graven. {{--}} Strør paa Graven friske Blomster! Over Stengler sønderbrukne Vil de smile, til de slukne Paa den nøgne Muld. De med Hjertets fagre Farver Stilt vil tale Trøst ved Baaren, Male Regnbu' foran Taaren I Din Sørgestund. Og til Løn de skal ei visne; Thi hvergang at Sorgen kommer, Graven vil med disse Blommer Smykt for Mindet staa. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> kpklbllf577dnwai4coaia77rg1cl4d 337479 337296 2026-09-28T21:40:44Z Øystein Tvede 3938 337479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Blomster paa Graven.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=close| Strør paa Graven friske Blomster! Over Stengler sønderbrukne Vil de smile, til de slukne Paa den nøgne Muld. De med Hjertets fagre Farver Stilt vil tale Trøst ved Baaren, Male Regnbu' foran Taaren I Din Sørgestund. Og til Løn de skal ei visne; Thi hvergang at Sorgen kommer, Graven vil med disse Blommer Smykt for Mindet staa. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> c5klhgpc6wipqx5wrwrdz0w9ng4e9db 337480 337479 2026-09-28T21:40:52Z Øystein Tvede 3938 337480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Blomster paa Graven.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=close| Strør paa Graven friske Blomster! Over Stengler sønderbrukne Vil de smile, til de slukne Paa den nøgne Muld. De med Hjertets fagre Farver Stilt vil tale Trøst ved Baaren, Male Regnbu' foran Taaren I Din Sørgestund. Og til Løn de skal ei visne; Thi hvergang at Sorgen kommer, Graven vil med disse Blommer Smykt for Mindet staa.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> rzamx5ialc90q2qyqqrbtq84se25ekd 104 145387 337297 2026-09-28T20:01:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Betragtning. Ivo har vel Herrens Stjerner talt Og maalt hans Riges Hær? Ja hans, udi hvis Himmel hvalt Vor Jord et Støvgran er! Om Himlen har han Himle lagt, Fra hvis safirblaa Skjød De Straaler frem i gylden Pragt Igjennem Mulmet brød. Som Naadens Floder strømmed' de, Velsigned' Mulmets Muld, Og Verdenskimer hvirvlede I Straalefossens Guld;<noinclude><references/></noinclude> o5ay61eb4d7n34hwoz52v8igxu4m0su 337481 337297 2026-09-28T21:41:20Z Øystein Tvede 3938 337481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Betragtning.'''}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Ivo har vel Herrens Stjerner talt Og maalt hans Riges Hær? Ja hans, udi hvis Himmel hvalt Vor Jord et Støvgran er! Om Himlen har han Himle lagt, Fra hvis safirblaa Skjød De Straaler frem i gylden Pragt Igjennem Mulmet brød. Som Naadens Floder strømmed' de, Velsigned' Mulmets Muld, Og Verdenskimer hvirvlede I Straalefossens Guld;}}<noinclude><references/></noinclude> 3762n6iuit7rscxiflj8er4so65x980 337541 337481 2026-09-28T23:08:13Z Øystein Tvede 3938 337541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Betragtning.'''}} {{ppoem|start=open|end=stanza| Hvo har vel Herrens Stjerner talt Og maalt hans Riges Hær? Ja hans, udi hvis Himmel hvalt Vor Jord et Støvgran er! Om Himlen har han Himle lagt, Fra hvis safirblaa Skjød De Straaler frem i gylden Pragt Igjennem Mulmet brød. Som Naadens Floder strømmed' de, Velsigned' Mulmets Muld, Og Verdenskimer hvirvlede I Straalefossens Guld;}}<noinclude><references/></noinclude> md2bz4mjohngvmnovzl1bhk6gn5a6pe 104 145388 337298 2026-09-28T20:02:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men Ingen glemtes af den Heer, Og Ingen Gud forlod; Om mindste Gran, som hvirvled' der, Hans Englovagter stod! {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} En Straaleharpe Rummet er Med utalt Strengerad, Og hver en Streng Guds Lovsang bær Udi et evigt Kvad. Det mindste Fang i Barmen bær Guds Ild som Sjæl nedsænkt, Hans, af hvis Aand Alverden er Lyslevende fremtænkt. Saa Herren i sit blanke Skjold, Alverdens Luehvælv, Sig speilet seer evindligfold I Dybden af sig selv. Hans store Speil er Skabningen, Hver Sjæl en Speilfacet, Der lyser Herrens Bild igjen, Som den har fattet det.<noinclude><references/></noinclude> qt8dy8ngp4ynxs7plpwj333vjpfzgrl 337482 337298 2026-09-28T21:41:51Z Øystein Tvede 3938 337482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Men Ingen glemtes af den Heer, Og Ingen Gud forlod; Om mindste Gran, som hvirvled' der, Hans Englovagter stod! {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} En Straaleharpe Rummet er Med utalt Strengerad, Og hver en Streng Guds Lovsang bær Udi et evigt Kvad. Det mindste Fang i Barmen bær Guds Ild som Sjæl nedsænkt, Hans, af hvis Aand Alverden er Lyslevende fremtænkt. Saa Herren i sit blanke Skjold, Alverdens Luehvælv, Sig speilet seer evindligfold I Dybden af sig selv. Hans store Speil er Skabningen, Hver Sjæl en Speilfacet, Der lyser Herrens Bild igjen, Som den har fattet det.}}<noinclude><references/></noinclude> 7j1sejw7qm5fevznfxmt37vuzuj3ond 337542 337482 2026-09-28T23:08:58Z Øystein Tvede 3938 337542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Men Ingen glemtes af den Hær, Og Ingen Gud forlod; Om mindste Gran, som hvirvled' der, Hans Englevagter stod! {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} En Straaleharpe Rummet er Med utalt Strengerad, Og hver en Streng Guds Lovsang bær Udi et evigt Kvad. Det mindste Fang i Barmen bær Guds Ild som Sjæl nedsænkt, Hans, af hvis Aand Alverden er Lyslevende fremtænkt. Saa Herren i sit blanke Skjold, Alverdens Luehvælv, Sig speilet seer evindligfold I Dybden af sig selv. Hans store Speil er Skabningen, Hver Sjæl en Speilfacet, Der lyser Herrens Bild igjen, Som den har fattet det.}}<noinclude><references/></noinclude> 0aqin3gkl66fxxe5e0fxhr5ehvk7z2k 14 145389 337300 2026-09-28T20:02:43Z Kåre-Olav 25 Ny side: [[Kategori:Tekster etter forlag|Cappelens Forlag, J. W.]] 337300 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Tekster etter forlag|Cappelens Forlag, J. W.]] oey8mjjecatmine6enwf7y3iwlvfmhx 104 145390 337301 2026-09-28T20:02:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Og det er Hjærtets Salighed, At det kan ane Gud; Thi da udaf sig selv det ved, Som fra hans Aand sprang ud. O knæl og sku til Sjælen der Paa lidet Blomsterblad: Dets Tegning Herrens Billed er ― Hans Sol i Taagebad! Og naar den bli'r af Døden kyst, Og Farven sluknet er, Da flyr en Engel til hans Bryst, Som salig skuer Mer. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> chghutq2mqjf4cvt5rvmaghwj8bc99a 337483 337301 2026-09-28T21:42:30Z Øystein Tvede 3938 337483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Og det er Hjærtets Salighed, At det kan ane Gud; Thi da udaf sig selv det ved, Som fra hans Aand sprang ud. O knæl og sku til Sjælen der Paa lidet Blomsterblad: Dets Tegning Herrens Billed er ― Hans Sol i Taagebad! Og naar den bli'r af Døden kyst, Og Farven sluknet er, Da flyr en Engel til hans Bryst, Som salig skuer Mer.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 14vyp17eo2vgckhy62c6bqpw4ycpf5s 104 145391 337302 2026-09-28T20:03:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Sorg. {{--}} For mit Hjerte fuldt og ungt Sig som Rosenknoppen tungt Vuggede paa Livets Stengel, Og en sammenfoldet Vinge Var hvert Blad, som Tankens Engel Vilde folde ud og svinge. Før mit unge lljærte slog, O, saa friskt som Fugl i Skog! Tanke sig med Tanke ranked', Til et Vildnis Foden stængte, Af dem alle Dug jeg sanked' Og med nye Vei mig sprængte. O, hvor svulmed høit dets Slag, Som i Storm et Norgesflag,<noinclude><references/></noinclude> t7318sqvzdttgwsgg3nl9s5jcqzkpx7 337484 337302 2026-09-28T21:43:10Z Øystein Tvede 3938 337484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Sorg.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=follow| For mit Hjerte fuldt og ungt Sig som Rosenknoppen tungt Vuggede paa Livets Stengel, Og en sammenfoldet Vinge Var hvert Blad, som Tankens Engel Vilde folde ud og svinge. Før mit unge lljærte slog, O, saa friskt som Fugl i Skog! Tanke sig med Tanke ranked', Til et Vildnis Foden stængte, Af dem alle Dug jeg sanked' Og med nye Vei mig sprængte. O, hvor svulmed høit dets Slag, Som i Storm et Norgesflag,}}<noinclude><references/></noinclude> 1qwnhmchfurvqs8se1mhfpbva9dxuoc 337543 337484 2026-09-28T23:09:59Z Øystein Tvede 3938 337543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Sorg.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=follow| For mit Hjerte fuldt og ungt Sig som Rosenknoppen tungt Vuggede paa Livets Stengel, Og en sammenfoldet Vinge Var hvert Blad, som Tankens Engel Vilde folde ud og svinge. Før mit unge Hjærte slog, O, saa friskt som Fugl i Skog! Tanke sig med Tanke ranked', Til et Vildnis Foden stængte, Af dem alle Dug jeg sanked' Og med nye Vei mig sprængte. O, hvor svulmed høit dets Slag, Som i Storm et Norgesflag,}}<noinclude><references/></noinclude> ib5r5yihmwptwxoctqgxvnxuup3ry7z 104 145392 337304 2026-09-28T20:04:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Medens Stangen staar og buer! For hver Gang det moune banke, Gav dets morgenunge Luer Til min Sjæl en sangfuld Tanke. Ak, hvi var saa kort dog kun Sangen i min Morgenstund? ― Dagens vak'te Aander stege Ved dens Lyd af Sjælegrunden, Taager, tanketunge, blege,, Sank henover Blomsterbunden! {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 4l4uherljfeahsb9jxvsx561sc8etsk 337485 337304 2026-09-28T21:43:41Z Øystein Tvede 3938 337485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Medens Stangen staar og buer! For hver Gang det moune banke, Gav dets morgenunge Luer Til min Sjæl en sangfuld Tanke. Ak, hvi var saa kort dog kun Sangen i min Morgenstund? ― Dagens vak'te Aander stege Ved dens Lyd af Sjælegrunden, Taager, tanketunge, blege,, Sank henover Blomsterbunden!}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 4yrg6kcxyg1ls1hnp81he6iepdmhewu 337544 337485 2026-09-28T23:10:43Z Øystein Tvede 3938 337544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Medens Stangen staar og buer! For hver Gang det monne banke, Gav dets morgenunge Luer Til min Sjæl en sangfuld Tanke. Ak, hvi var saa kort dog kun Sangen i min Morgenstund? ― Dagens vak'te Aander stege Ved dens Lyd af Sjælegrunden, Taager, tanketunge, blege, Sank henover Blomsterbunden!}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 6wtmjfmwwufwsqfjehcjj7l2ygfs6z8 104 145393 337306 2026-09-28T20:04:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337306 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Aabningen af Jernbanen til Sverige den 4de November 1865. {{--}} Da Broder imod Broder Vi blinde stod' og stred', Imens vor fælles Moder Det skjønne Norden græd Vi som to halve Skjolde Mod fiendtlig Vælde laa; Men Halvt kun halvt kan holde, Og splittet Kraft ei slaa. Men Jernet, som det kløved', Var Fædres haarde Sind, Naar Værn vi mest behøved' Foer Huggene just ind.<noinclude><references/></noinclude> juobybpcl2pwafeg9pe0qg8o0bbf9um 337486 337306 2026-09-28T21:44:33Z Øystein Tvede 3938 337486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Aabningen af Jernbanen til Sverige'''<br> den 4de November 1865.}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=follow| Da Broder imod Broder Vi blinde stod' og stred', Imens vor fælles Moder Det skjønne Norden græd ― Vi som to halve Skjolde Mod fiendtlig Vælde laa; Men Halvt kun halvt kan holde, Og splittet Kraft ei slaa. Men Jernet, som det kløved', Var Fædres haarde Sind, Naar Værn vi mest behøved' Foer Huggene just ind.}}<noinclude><references/></noinclude> i8h56txhptdpgaaoi664wzs0gignman 0 145394 337313 2026-09-28T20:12:20Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=3 to=3 header=1 /> 337313 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=3 to=3 header=1 /> numpucruvbjkbr24s4d50xprenyy05z 337489 337313 2026-09-28T21:47:55Z Øystein Tvede 3938 337489 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=3 to=3 header=1 /> <pages index="Lie Digte.pdf" from=7 to=8 /> cbzn31vtaqcx49dug05xakfbua3ujjq 337494 337489 2026-09-28T21:51:41Z Øystein Tvede 3938 337494 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=3 to=3 header=1 /> <pages index="Lie Digte.pdf" from=7 to=8 /> <pages index="Lie Digte.pdf" from=5 to=6 /> blid6qqopi6nlgwyb1166syk70xr764 337495 337494 2026-09-28T21:53:41Z Øystein Tvede 3938 337495 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" next="[[Digte (Lie)/01|Juleaften]]" from=3 to=3 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Lie Digte.pdf" from=7 to=8 /> <pages index="Lie Digte.pdf" from=5 to=6 /> jjmg1e8yz0nkl1xgviei3d5l08ddxmg 337503 337495 2026-09-28T22:18:05Z Øystein Tvede 3938 337503 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" next="[[Digte (Lie)/01|Juleaften]]" from=3 to=3 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Lie Digte.pdf" from=7 to=8 /> <pages index="Lie Digte.pdf" from=5 to=6 /> [[Kategori:Dikt]] [[Kategori:Tekster fra 1867]] caj7liy0g90eq3ud0sz02tdm9z5lncs 337504 337503 2026-09-28T22:19:42Z Øystein Tvede 3938 337504 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" next="[[Digte (Lie)/01|Juleaften]]" from=3 to=3 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> <pages index="Lie Digte.pdf" from=7 to=8 /> <pages index="Lie Digte.pdf" from=5 to=6 /> [[Kategori:Dikt]] [[Kategori:Diktsamlinger]] [[Kategori:Tekster fra 1867]] sagrjp2nnepnpi2ciiezgkbw0nv725q 0 145395 337333 2026-09-28T20:24:45Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=9 to=10 header=1 /> 337333 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=9 to=10 header=1 /> etf84wgr9afgsg5nxv9m20thg4mvizi 0 145396 337337 2026-09-28T20:27:02Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=11 to=14 header=1 /> 337337 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=11 to=14 header=1 /> ls33o21jyawe1u32ku5fxr1j8kj3srw 0 145397 337338 2026-09-28T20:27:29Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=15 to=17 header=1 /> 337338 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=15 to=17 header=1 /> lh2131ikxsiamx3tjpa6gpyf5pgrgky 0 145398 337340 2026-09-28T20:28:08Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=18 to=22 header=1 /> 337340 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=18 to=22 header=1 /> 2ikkskeebpxpfvntr72bq4kbj628lrv 0 145399 337341 2026-09-28T20:28:41Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=23 to=24 header=1 /> 337341 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=23 to=24 header=1 /> 46i1et9pr4gylzys3pcblgou1fjcfyk 0 145400 337342 2026-09-28T20:29:01Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=25 to=27 header=1 /> 337342 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=25 to=27 header=1 /> asi85f1a1az1nu56ko8v4x75eyj2g0h 0 145401 337345 2026-09-28T20:30:15Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=28 to=29 header=1 /> 337345 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=28 to=29 header=1 /> 1w386s1rrgge5bfte2nw46223trvksn 0 145402 337353 2026-09-28T20:33:58Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=30 to=31 header=1 /> 337353 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=30 to=31 header=1 /> 8on1uyc26a6yhs43xrdlzmxvebxbbnh 0 145403 337356 2026-09-28T20:34:47Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=32 to=35 header=1 /> 337356 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=32 to=35 header=1 /> sn1dft2pd81ymp1a7ysx4ywnr6w45hb 0 145404 337358 2026-09-28T20:35:17Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=36 to=38 header=1 /> 337358 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=36 to=38 header=1 /> 1v14esv7qn196cftrhxxyabznl8zqdl 0 145405 337360 2026-09-28T20:35:57Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=39 to=41 header=1 /> 337360 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=39 to=41 header=1 /> tu3w74ha39nmc6cj6v85j6hpnfkcr6k 337365 337360 2026-09-28T20:38:26Z Øystein Tvede 3938 337365 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=39 to=39 header=1 /> e90q31tx1sxernar448ygz5q1xloq2h 0 145406 337363 2026-09-28T20:37:30Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=42 to=43 header=1 /> 337363 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=42 to=43 header=1 /> l86nlnwp6ggwu8cj4slrpxtywtaikaq 0 145407 337367 2026-09-28T20:38:47Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=40 to=41 header=1 /> 337367 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=40 to=41 header=1 /> amf5hspmugcoxddj1lmbcqd30bxemic 0 145408 337369 2026-09-28T20:39:17Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=44 to=47 header=1 /> 337369 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=44 to=47 header=1 /> 0ca49rsggg2h0b7y5xycu2zxva0y1qy 0 145409 337371 2026-09-28T20:39:48Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=48 to=49 header=1 /> 337371 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=48 to=49 header=1 /> 3w4i66l3r4kxb28o46i2uzko2x5b0nu 0 145410 337372 2026-09-28T20:40:22Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=50 to=50 header=1 /> 337372 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=50 to=50 header=1 /> omufykxb2bzut5lin9zkhc2f6flxy8r 0 145411 337374 2026-09-28T20:41:00Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=51 to=52 header=1 /> 337374 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=51 to=52 header=1 /> 7l5md14dqru23oae9c57tdrgbawdvcs 0 145412 337376 2026-09-28T20:41:36Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=53 to=54 header=1 /> 337376 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=53 to=54 header=1 /> fss777im41fw6n59bgt927mn8ocvtvf 0 145413 337377 2026-09-28T20:42:01Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=55 to=57 header=1 /> 337377 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=55 to=57 header=1 /> ayq1clkh0x160iklw4k15956dk53g5i 0 145414 337378 2026-09-28T20:42:28Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=58 to=59 header=1 /> 337378 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=58 to=59 header=1 /> naoveluubxl4lf4b867xzmvbvp1c8d6 0 145415 337379 2026-09-28T20:42:51Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=60 to=62 header=1 /> 337379 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=60 to=62 header=1 /> ms4gi5rxgov3hlry9ylbeyzx3fqwt3b 0 145416 337380 2026-09-28T20:43:23Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=63 to=65 header=1 /> 337380 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=63 to=65 header=1 /> 2heltf4tmxf71te1bc2ctyrygq4hu5l 0 145417 337381 2026-09-28T20:43:45Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=66 to=69 header=1 /> 337381 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=66 to=69 header=1 /> ikf0zbbwlfka021c6azbjlq5mzos4wc 0 145418 337382 2026-09-28T20:44:21Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=70 to=72 header=1 /> 337382 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=70 to=72 header=1 /> te04mjcx8m7wn2h1mvb12uqkjkoxrr6 0 145419 337383 2026-09-28T20:44:48Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=73 to=73 header=1 /> 337383 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=73 to=73 header=1 /> gn6npmknf0txh54e9fkm483u8d9c2a9 0 145420 337384 2026-09-28T20:45:19Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=74 to=76 header=1 /> 337384 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=74 to=76 header=1 /> me8grpqcao4wu7lrutu0rp8fqfkcqdr 0 145421 337385 2026-09-28T20:45:45Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=77 to=78 header=1 /> 337385 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=77 to=78 header=1 /> mhcmoxgdjzojmbpoesc1dpsc38i0ou1 0 145422 337386 2026-09-28T20:46:38Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Lie Digte.pdf" from=79 to=81 header=1 /> 337386 wikitext text/x-wiki <pages index="Lie Digte.pdf" from=79 to=81 header=1 /> toc0i2dbnvs8uqu4036ektvmcg15wbv