Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.22 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 13138 337648 140202 2026-09-29T20:26:30Z KåreBot 479 midtblokk 337648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /><center>I.</center></noinclude>{{midtblokk|{{liten blokk|Schønings Barndom. Rector Benjamin Dass. Skoleliv i Throndhjem.}}|align-last=center}} Paa Gaarden Skotnes i Buksnes Prestegjeld (en Del af Vestvaagøen i Lofoten) boede i Begyndelsen af det attende Aarhundrede en Landhandler Andreas Schøning, der tillige var Forpagter af Kongetienden i Lofoten og Vesteraalen. Han var gift med Marthe Ursin, yngste Datter af Hr. Michel Bjørnsen, en Bondesøn fra samme Buksnes, der, hvilket dengang var en Sjeldenhed, var bleven sat til Studeringer og havde arbeidet sig frem til Prest i Sin Hjembygd; hans Børn havde oversat hans Navn til Ursin.<ref>A. Erlandsen, Biogr. Efterretninger om Geistligheden i Tromsø Stift, S. 83–84. J . Kraft, Topogr.–stat. Beskrivelse over Norge, VI, S. 398.</ref> Dette Ægtepar havde syv Børn, blandt hvilke Sønnen Gert (Gerhard), der fødtes paa Skotnes Natten til Korsmesse om Vaaren, altsaa 2den eller 3die Mai 1722, var det femte i Rækken. Han var bleven opkaldt efter en Sogneprest i Vaagen, Gert Estensen († 1706), og dette gav Anledning til, at Hr. Gerts Enke, Dorothea de Fine, der boede paa Gaarden Finnesset i Mandens forrige Kald, tog ham til sig i nogle Aar. Efter derpaa at være vendt tilbage til Forældrene sattes han, da han var bleven ti Aar gammel, i Skole og Kost hos<noinclude> <references/></noinclude> i9e5jzjy6nno874ntjik4qqnafxzpi0 104 13318 337639 140085 2026-09-29T20:21:56Z KåreBot 479 midtblokk 337639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /><center>II.</center> {{midtblokk|{{liten blokk|Ungdomstid og Studier i Kjøbenhavn (1742—1751). Gram og Langebek. Schønings begyndende Forfattervirksomhed.}}|align-last=center}}</noinclude>{{blank linje}} Schønings niaarige Ophold ved Kjøbenhavns Universitet (1742—1751) er et Mønster paa en vel anvendt Ungdomstid. Men det var ogsaa et overordentligt Held for ham, at de afgjørende Aar i hans Liv faldt sammen med et Vendepunkt i den dansk-norske Videnskabeligheds og netop særligt den historiske Videnskabeligheds Udvikling. Hans Gram var bleven den kritiske Historieforsknings Fader i Danmark. Oprindelig var han classisk Philolog og havde som Saadan i Aarene 1706—1732 forfattet en Mængde Afhandlinger, hvis Værd noksom fremgaar deraf, at en af Aarhundredets lærdeste og smagfuldeste Philologer, David Ruhnken, endnu 1758 var tilsinds at foranstalte en samlet Udgave af dem i Holland.<ref>Ruhnken skriver fra Leiden den 19de Febr. 1758 til I. A. Ernesti: „In pauculis Joannis Grammii libellis, qui ad notitiam meam pervenerint, rectum et probum in literis nostris judicium eximiamque Graecae linguae scientiam admiror. Quodsi mihi omnia ejus opuscula suppeditarentur, illa Batavis typis descripta oblivioni eriperem.“ D. Ruhnkenii orationes, dissertationes et epistolae, ed. F. Th. Friedemann. Brunswigae 1828. II, p. 656.</ref> Efterhaanden havde imidlertid hans Interesser mere og mere vendt sig mod Historien, og han var bleven Bibliothekar ved Kongens Bibliotbek, {{bindestrek1|Ge|Geheimearchivar}}<noinclude> <references/></noinclude> pttthuaxhhnp322s6ck844pfetfto2v 0 13321 337628 25390 2026-09-29T20:14:50Z KåreBot 479 unødvendig 337628 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Gerhard Schøning.djvu" from=5 to=12 header=1 /> qp7f8by1fto4bdqq2bofj6xgffue8um 0 13347 337629 25499 2026-09-29T20:15:00Z KåreBot 479 unødvendig 337629 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Gerhard Schøning.djvu" from=13 to=22 header=1 /> 6q30yvn4pu3fr7murcrqh6kjix0p2k8 104 13348 337640 140115 2026-09-29T20:22:06Z KåreBot 479 midtblokk 337640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /><center>III.</center></noinclude>{{midtblokk|{{liten blokk|Schøning bliver Rector i Throndhjem og drager til Norge i Følge med Suhm. Dennes Giftermaal med Karen Angell. Schønings Tiltrædelsestale. Studier og Samliv med Suhm. Deres „Forbedringer til den gamle danske og norske Historie“. Rivninger mellem Schøning og Biskop Nannestad.}}|align-last=center}} Benjamin Dass havde nemlig, skjønt endnu i sin kraftigste Alder, faaet Lyst til at trække sig tilbage i Privatlivet, idet „adskillige tilstødende Fortrædeligheder“<ref>Suhm, Saml. Skr. VI, S. 33. I sin latinske Biographi af Schøning bruger Suhm Udtrykket „''maximis laboribus taediisque fractus''“.</ref> havde gjort ham „kjed af Skoleembedet“. Som det synes, faldt heller ikke Frederik Nannestad, der i 1748 var bleven Biskop, i Dass’s Smag som Skoleephor,<ref>Man bemærke hans satiriske Ytringer om Nannestad i et Brev til Biskop Hersleb, trykt i L. Daaes Thj. St. geistl. Historie S. 235 flg.</ref> og da Rectoren var ugift, blev det ham ogsaa lettere at bære en Formindskelse i Indtægter. Formen for Datidens Pensionering var som oftest den, at den Aftrædende fik Lov til at „oplade“ sit Embede for en af ham selv foreslaaet Eftermand og enedes med denne om en Deling af Indtægterne, eller ogsaa blev affunden med en Afstaaelsessum engang for alle. Det var altsaa et Slags Salg. Dass ønskede Schøning til sin Efterfølger og drog derfor i Slutningen af 175O ned til Kjøbenhavn for at søge om at maatte aftræde Rectoratet til denne. Dette blev indvilget af Kongen, der siden 1739 havde forbeholdt sig selv de høiere Skoleembeders Besættelse, og<noinclude> <references/></noinclude> fmv2tjykyt5mdetxr27ffypuqmbf2h0 0 13358 337630 25510 2026-09-29T20:15:10Z KåreBot 479 unødvendig 337630 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Gerhard Schøning.djvu" from=23 to=32 header=1 /> c68qlejpiutl9hiwft73yt51qk76rv3 104 13446 337641 140148 2026-09-29T20:22:16Z KåreBot 479 midtblokk 337641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /><center>IV.</center></noinclude>{{midtblokk|{{liten blokk|Gunnerus afløser Nannestad som Biskop i Throndhjem. Schønings Forbindelse med ham. Det norske Videnskabsselskabs Stiftelse og Schønings Bidrag til dets Skrifter. Landøkonomiske Arbeider. Samlinger til Throndhjems Historie, Domkirkens Beskrivelse. Schøning optages i det danske Videnskabsselskab og indsender Bidrag til dets Skrifter. Suhm beslutter at forlade Norge, Schøning ombytter samtidig sit Rectorat med et Professorat i Sorø. Nogle af hans throndhjemske Disciple.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Det var derfor en heldig Forandring, der indtraadte i 1758, idet Nannestad forflyttedes til Christiania og Johan Ernst Gunnerus blev Biskop i Throndhjem. Allerede Schønings og Suhms Samvirken i Norges dengang nordligste Stad var noget enestaaende og forunderligt, hvortil vor Historie intet Sidestykke kan fremvise, og nu vilde Lykken, at Gunnerus netop skulde blive Biskop i den samme By. Som bekjendt var Gunnerus en usædvanlig livlig og mangesidig Aand, han havde i tretten Aar studeret og doceret udenlands og vundet et Navn ved sine theologiske og philosophiske Arbeider, samt en Tid været en meget anseet academisk Lærer i Kjøbenhavn. Neppe var han kommen til Throndhjem, førend han med sin „brændende Iver for Norges Ære“, som Suhm udtrykker sig, af sin hele Sjel begyndte at virke for den samme Tanke, som Schøning for nogle Aar siden havde udtalt i sin Tiltrædelsestale, nemlig at vække videnskabelig Interesse og Sands for Lærdom tillive i Fødelandet.<noinclude> <references/></noinclude> lxyh9tjjogimpqltok22bp93cpxekbn 0 20439 337631 60977 2026-09-29T20:15:20Z KåreBot 479 unødvendig 337631 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Gerhard Schøning.djvu" from=33 to=42 header=1 /> lvam7k58nsbjtexze9sspawix6ximik 104 20531 337642 140181 2026-09-29T20:22:26Z KåreBot 479 midtblokk 337642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /><center>V.</center></noinclude>{{midtblokk|{{liten blokk|Forholdene i Sorø paa Schønings Tid. Hans Privatliv, Embedsforretninger og Forfattervirksomhed som Professor ved Sorø Academi.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Suhm og Schøning, der i 1751 vare komne til Throndhjem i hinandens Følge, forlode ogsaa denne Stad i Forening i Sommeren 1765, men skulde herefter i en Aarrække bo hver paa sit Sted. I September s.&nbsp;A. kunde allerede Langebek skrive til Carl Deichman: „Etatsraad Suhm har nu Slaget sin Bopæl op her, og Professor Schøning i Soer. At Norge i dem er berøvet sine Zirater, vil ikke meget sige, Saalænge Verden endnu har dem, thi jeg troer, at imedens de beholde deres Lyst og Kræfter, vil Norge herefter finde samme Fornøielse af dem herfra, som det hidindtil ved dem har meddelt Danmark.“<ref>Brev af 24de Septbr. 1765, i Deichmans BibI. Mscr. No. 111. 4to.</ref> I det Væsentlige fik Langebek Ret. Schønings nye Hjem, Sorø, er som bekjendt et af Nordens mest classiske Steder. Det er der, at man, for her at lade de middelalderlige Erindringer uomtalte, tre Gange efter hverandre, i det syttende, attende og nittende Aarhundrede, har forsøgt at grunde et videnskabeligt Academi med et aristokratisk Tilsnit. Disse tre Tilløb til et Universitet i det mindre have stedse paa en forunderlig Maade baade mislykkedes og lykkedes. Hensigten er forfeilet, forsaavidt som {{bindestrek1|Til|Tilstrømningen}}<noinclude> <references/></noinclude> 8c8c6pkco6s5t4hheplheyh2ipttdu7 0 20538 337632 60978 2026-09-29T20:15:30Z KåreBot 479 unødvendig 337632 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Gerhard Schøning.djvu" from=43 to=49 header=1 /> rbjgwdlakzdb9s1uink7u6cnshuycfp 104 20785 337643 140244 2026-09-29T20:22:36Z KåreBot 479 midtblokk 337643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /><center>VII.</center></noinclude>{{midtblokk|{{liten blokk|Schøning som Geheimearchivar. Udgiver Heimskringla. Dass’s Død, Schøning arver en Del af hans Bøger. Schønings Forhold til Luxdorph og Suhm, den sidstes huslige Ulykker. Schønings Sygelighed og Død. Hans Character.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Schønings første Forretning i Kjøbenhavn blev hans Deltagelse i den Commission, der var nedsat angaaende Langebeks Bo, thi af dennes store Samlinger skulde der udsondres, hvad der maatte ansees for privat Eiendom, og endel heraf indkjøbes for kongelig Regning. Hans Colleger i Commissionen vare Carstens, Suhm og Erichsen. Dernæst Skulde han overtage sit Embede, men „understod sig ikke at aabne H. K. Maj.s Geheime-Archiv, førend det ved visse dertil allernaadigst beskikkede kgl. Betjente blev ham overleveret og af dem tillige med ham Selv efterseet.“ Til saadanne Commissarier udnævntes Secretair C. F. v. Terber, Cancelliraad og Archivar Chr. Rud. Scharffenberg og Cancelliraad C. E. Voss.<ref>Protokol over Forhandlingerne i Langebeks Bo i Geheime-Archivet.</ref> Som Embedsløn var der tilstaaet ham 1200 Rdl. aarlig,<ref>Antegnelse i Luxdorphs Almanak for 1775 i Geh.-Arch.</ref> en forholdsvis ret anstændig Løn, der efter Pengenes daværende Værd maa ansees bedre end tilsvarende Lønninger i Nutiden. Som Medhjelper i Embedet fik han Registratoren Jens Jacob Weber, der ansattes i denne Post 1776 efter tidligere at have<noinclude> <references/></noinclude> t4rlnwd4n705gefb6f8y90lfo83ct2f 104 20798 337644 140285 2026-09-29T20:22:46Z KåreBot 479 midtblokk 337644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /><center>VIII.</center></noinclude>{{midtblokk|{{liten blokk|Schøning som Historieskriver. En Prøve af hans Hovedverk. Domme om ham. Hans Gjernings Betydning for hans Fædreland.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Schøning havde sat sig den uhyre Opgave at skrive Norges Historie ligefra den tidligste Oldtid af og havde oprindelig, ligesom i vort Aarhundrede ogsaa Munch engang havde tænkt sig, villet føre Fremstillingen ned henimod sin egen Samtid. I dette Arbeides Interesse havde han gjennemgaaet alle tænkelige trykte Skrifter, som kunde give endog den mindste Oplysning i Emnet, og gransket og excerperet Masser af uudgivne Sagaer og andre Haandskrifter, ligesom han tilsidst ogsaa havde faaet Geheimearchivets diplomatariske Skatte under sin umiddelbare Varetægt og efter Reisen i Norge vundet nye Betingelser til at forstaa vort Lands Fortid. Men Embedsforretninger, mellemkommende literære Arbeider og en fortidlig Død bevirkede, at han ikke kom til at fuldføre mere end tre Dele, af hvilke den sidste udkom efter hans Bortgang. Denne sidste Del standser ved Olaf Tryggvasøns Død 995. Men Maalet havde ikke alene været stort formedelst Emnets Omfang, men ogsaa i Henseende til Behandlingsmaaden. Schøning vilde ikke, saaledes som hans Ven Suhm senere gjorde det i sin „Historie af Danmark“, nøie sig med at levere en stor Materialsamling, udførlige Aarbøger eller Regester. Han stilede høiere, thi han vilde være Norges pragmatiske {{bindestrek1|Historie|Historieskriver}}<noinclude> <references/></noinclude> cb3opgqlqbpq5zrbuvd4yho943g9ma9 104 30412 337645 140341 2026-09-29T20:22:56Z KåreBot 479 midtblokk 337645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /><center>IX.</center></noinclude>{{midtblokk|{{liten blokk|Schønings efterladte Arbeider og Samlinger. Hans Bibliothek.}}|align-last=center}} Schønings Excerpter, utrykte Skrifter, Udkast og Begyndelser til literære Arbeider, hans i Norge indsamlede Diplomer, forskjellige af Dass’s Antegnelser som Schøning havde arvet, alle disse Ting bleve heldigvis reddede for offentlige Samlinger. I Lighed med hvad der var skeet efter Langebeks Død, nedsattes der nemlig ogsaa efter Schønings Bortgang en Commission til at gjennemgaa og vurdere dette hans Efterladenskab, hvilket for en Sum af 1262 Rdlr. 2 Mark indkjøbtes for kongelig Regning. Diplomerne afgaves til Geheimearchivet, hvorfra i vort Aarhundrede en stor Del af dem ere afgivne til Norge, indlemmede i det norske Rigsarchiv og efterhaanden trykte i Diplomatarium Norvegicum; Paategninger paa vedkommende Documenter vise endnu, at de hidrøre fra Schøning. Det Øvrige gik ind i det store kongelige Bibliothek, hvor det senere oftere er blevet benyttet af historiske Forskere, fornemmelig af Nordmænd Adskilligt er derfor senere kommet Literaturen tilgode gjennem Andres Skrifter, flere Ting ere ogsaa, som tildels allerede ovenfor leilighedsvis anført, blevne udgivne dels fuldstændigen, dels i Uddrag<ref>Werlauff, Historiske Efterretninger om det store kgl. Bibliothek, 2. Udg., s. 215, 314.</ref>. Det<noinclude> <references/></noinclude> 0z19qzzuh1wpeg4lpa1r2j8kav11d24 0 30413 337634 44436 2026-09-29T20:15:40Z KåreBot 479 unødvendig 337634 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Gerhard Schøning.djvu" from=50 to=61 header=1 /> 0o2xdcohfw1abhdbkt5g6g8yhyk6dou 0 30414 337635 44437 2026-09-29T20:15:50Z KåreBot 479 unødvendig 337635 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Gerhard Schøning.djvu" from=62 to=74 header=1 /> bmkymvjlocdzcr9wrq1tv1a7x12w0fs 0 30419 337636 44442 2026-09-29T20:16:00Z KåreBot 479 unødvendig 337636 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Gerhard Schøning.djvu" from=75 to=91 header=1 /> 9ksphpelld0bfxz672lmhdopzrubzqf 0 30420 337637 44443 2026-09-29T20:16:10Z KåreBot 479 unødvendig 337637 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Gerhard Schøning.djvu" from=92 to=96 header=1 /> g9wlszv0hgsuz6cw7q2mkczp79xbeep 104 72761 337625 231939 2026-09-29T20:11:16Z KåreBot 479 linje > {{--}} 337625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|'''{{xxx-større|{{sperret|Norske Bygdesagn}},}}'''}} {{midtstilt|samlede}} {{midtstilt|af}} {{midtstilt|{{stor|'''{{sperret|L. Daae}}.'''}}}} {{--}} {{midtstilt|{{sperret|'''Anden Samling}}.'''}} {{dobbel linje|20%}} {{midtstilt|'''{{sperret|Christiania}}.'''}} {{midtstilt|{{sperret|'''J. W. Cappelens Forlag}}.'''}} {{--}} {{midtstilt|{{sperret|1872}}.}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> mw1phk5g9e1rm5dyn5bdcvyq5qn62am 104 72763 337626 231941 2026-09-29T20:11:26Z KåreBot 479 linje > {{--}} 337626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|'''{{sperret|Forord}}.'''}}}} {{--}} Første Samling af mine Bygdesagn, der udkom for to Aar siden, vandt saavel betydelig Udbredelse som velvillig Omtale herhjemme, og blev fordelagtig bedømt i begge Broderriger; i „Börsenblatt“ bebudedes en tydsk Oversættelfe deraf, der dog neppe er udkommen. Jeg fik saaledes Lyst til fremdeles at samle lignende Smaatræk af Fortidens Almuesliv og udgiver nu paany en liden Række deraf, i hvilken, ligesom forrige Gang, de hendøde Traditioner, der hentes fra Haandskrifter eller fra afsides Egne af den trykte Literatur, ere optagne ved Siden af dem, der endnu leve i Bygderne. Den Opfordring, som jeg i Forordene til første Samling udstedte til dem, der kjendte hidtil utrykte Sagn og Traditioner, om at meddele dem til Opbevaring paa Universitetsbibliotheket, er bleven efterfulgt af ikke Faa, og nogle af disse Meddelelser ere allerede benyttede ved nærværende Leilighed. Idet jeg bevidner samtlige Meddelere min forbindtligste Tak, udtaler jeg paany ønsket om, at ret Mange fremdeles ville forøge dette Materiale, der i ethvert Fald vil finde en sikker og naturlig Plads i Bibliothekets Manuscriptsamling og utvivlsomt i sin Tid paa en eller anden Maade komme til Nytte. Christiania, i November 1872. {{dobbel linje|20%}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> o3nwi11l9na6jykleayz8bd1tf59u1u 104 81291 337674 214097 2026-09-29T22:14:53Z Øystein Tvede 3938 337674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Xover" /></noinclude>om sine hjul. Det fræste og hvinte, saa der stod hvite flammer fra dets indre. Ho-ho! der krummet sig nok en farlig næve om haandtaket idag {{…}} Her var ingen forsigtig bremse i svingene, den lange vogn slang som en drukken mand om hjørnerne, den klynget sig til skinnegangen med to hjul, mens de andre to svirret i luften og skrek i sin vaande {{…}} Kvartalerne fløi forbi dem, gjennem niggerbyen og ind i de trange gater, hvor boardingshusene har en aapen favn for sjøfolkenes dollars {{…}} Men den gule automobil var dens overmand. Dens lydløse Minervamaskine drev den frem med en svimlende fart. Kun en svak susen under torpedodækket fortalte om maskinens arbeide {{…}} Uten vanskelighet naadde den op i høide med flygtningen. Huysmann vendte sig langsomt. Hans dorske øine var som dyppet i blod, og hans gule tænder stak frem under de tynde læber. Han saa ind i fire revolverløp som søkte efter ham bak glasruterne. Han kastet sig ned {{…}} og kulerne sang forbi ham {{…}} Da lød der et skarpt knald fra sporvognen, og chaufføren i den gule automobil slap rattet med et dumpt skrik {{…}} hans hode sank forover, mens hans hænder instinktsmæssig famlet efter gearstangen {{…}} Maskinen stanset, og sporvognen ilte atter videre mot San Franciscos indre {{…}} Den svinget om et hjørne, stanset litt, og Fjeld sprang av. Huysmann tok sin lille kuffert, satte farten op igjen, rev haandtaket med sig og tumlet ut,<noinclude><references/></noinclude> errhpwu9ex838rg8gqox75uo323guqa 104 81305 337675 214118 2026-09-29T22:16:10Z Øystein Tvede 3938 337675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Xover" /></noinclude>— All right! mumlet Huysmann og slang sig i en stol. Saa var det altsaa brevet {{…}} ? Negeren rakte ham en stor konvolut og blev ydmygt staaende. Men de sorte kuler i hans hode sat paa lur bak de utstaaende øienlaak. Huysmann tok brevet og saa nøie paa det. Det var skiddent og smudsig. Han aapnet det langsomt og merket sig hurtig, at det var aapnet før og omhyggelig klistret igjen {{…}} Brevet var ganske kort. Det lød saaledes: »Er reist til Skagway. Har arvet et guldfund ved Indian River, to mil fra utløpet i Hukon. Møt mig i Dawson, Atkinsons hotel, snarest. En stor forretning. Ta Gabriel og hunden med. Deres navn er Josias Efraim fra Friesland. Papirerne findes hos mig. Har hævet Cabots 50&#8239;000 i banken efter Deres check og sendt halvparten til Credit Lyonnais paa konto Parmentier. Creek.« Huysmann smilte barsk. — Slik skal det være, mumlet han. Credit Lyonnais faar sine penger igjen, men rigtignok paa en anden konto. Det er livets evige vekselbruk. Pengenes kredsgang. Jeg tænker, Parmentier gnir sine hænder. Naar han saa faar de andre 50&#8239;000 dollars fra Colon, vil der bli liv i leiren {{…|4}} Det er synd, at jeg ikke selv kan komme til at nyte alle disse penger. Jaap van Huysmann er merket {{…|5}} snart skal han føres til<noinclude><references/></noinclude> d4fh3oawrhjbh42s1h2ki0rh81tgs9t 106 145313 337590 337501 2026-09-29T12:50:08Z Øystein Tvede 3938 337590 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Digte (Lie)|Digte]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Jonas Lie|Jonas Lie]] |Oversetter= |Utgiver=Jacob Dybwads Forlag |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=1866 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 3=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Digte (Lie)/01|Juleaften]] [[Digte (Lie)/02|Solguld]] [[Digte (Lie)/03|Det svundne Aar]] [[Digte (Lie)/04|Norgesbannerets Drøm]] [[Digte (Lie)/05|Bryllupssang]] [[Digte (Lie)/06|Nytaarsaften]] [[Digte (Lie)/07|Syttende Mai]] [[Digte (Lie)/08|Solvejge]] [[Digte (Lie)/09|Halvhundredeaarsfesten 17. Mai 1864]] [[Digte (Lie)/10|Bryllupssang]] [[Digte (Lie)/11|Stjernehimlen]] [[Digte (Lie)/12|Skabningens Forlængsel]] [[Digte (Lie)/13|Glommen i Maaneskin]] [[Digte (Lie)/14|Emigranten]] [[Digte (Lie)/15|Ved en ung Piges Confirmation]] [[Digte (Lie)/16|Penséen]] [[Digte (Lie)/17|Udvandrerens Kjæreste]] [[Digte (Lie)/18|Til Unionsflaget]] [[Digte (Lie)/19|Sølvbryllupssang]] [[Digte (Lie)/20|Secundon]] [[Digte (Lie)/21|Ved Provst O. G. Rynnings Jordefærd 1. Novbr. 1865]] [[Digte (Lie)/22|Til Adolf Bredo Stabell]] [[Digte (Lie)/23|Adolf Bredo Stahell †]] [[Digte (Lie)/24|Daniel Schiøtz]] [[Digte (Lie)/25|Blomster paa Graven]] [[Digte (Lie)/26|Betragtning]] [[Digte (Lie)/27|Sorg]] [[Digte (Lie)/28|Aabningen af Jernbanen til Sverige 4. Novbr. 1865]] }} dews21bkd9c4ow496ltqw9fm6v9j2wz 104 145314 337591 337318 2026-09-29T12:51:19Z Øystein Tvede 3938 337591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{xxx-større|{{sp|DIGTE}}}} {{x-mindre|AF}} JONAS LIE. {{---}} {{liten|CHRISTIANIA.<br> JAC. DYBWADS FORLAG.<br> 1867<ref>Fordi boken kom ut helt på slutten av året, valgte forleggeren Jacob Dybwad å sette det påfølgende året på tittelbladet.</ref>.}}}}<noinclude><references/></noinclude> 5ckao4lxkl9fjqmnlkjhfbhpgtkp89h 337672 337591 2026-09-29T21:14:52Z Øystein Tvede 3938 337672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{xxx-større|{{sp|DIGTE}}}} {{x-mindre|AF}} JONAS LIE. {{---}} {{liten|CHRISTIANIA.<br> JAC. DYBWADS FORLAG.<br> 1867<ref>Fordi boken kom ut helt på slutten av 1866, valgte forleggeren Jacob Dybwad å sette det påfølgende året på tittelbladet.</ref>.}}}}<noinclude><references/></noinclude> db8pyix0dfgyv1u2gpcw8kod9rxgksw 104 145322 337568 337394 2026-09-29T12:20:39Z Øystein Tvede 3938 337568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Solguld.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|U}ng Kari hun gik sig saa let og glad Og legte, mens Knopperne sprang, Og Bjerken skinned' i Solens Bad, Og alle Smaafugle sang. Men Bjerken med Løvhænget vugged' med Saa deilig og hvid en Arm, At Kari hun sprang til dens Legested Og op i dens grønne Karm. Der sad hun paa hængende løvfuld Green Og gyngede sig og lo, Mens Solen kyssed' de bare Been, Og gav dem forgyldte Sko.}}<noinclude><references/></noinclude> dyvvzs2b5at2405m1gwlnq8dwbg7jlw 337569 337568 2026-09-29T12:20:59Z Øystein Tvede 3938 337569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Solguld.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|U}}ng Kari hun gik sig saa let og glad Og legte, mens Knopperne sprang, Og Bjerken skinned' i Solens Bad, Og alle Smaafugle sang. Men Bjerken med Løvhænget vugged' med Saa deilig og hvid en Arm, At Kari hun sprang til dens Legested Og op i dens grønne Karm. Der sad hun paa hængende løvfuld Green Og gyngede sig og lo, Mens Solen kyssed' de bare Been, Og gav dem forgyldte Sko.}}<noinclude><references/></noinclude> 5fdl55r9tjy6xjk7cqesg6ikddamxk1 337570 337569 2026-09-29T12:21:56Z Øystein Tvede 3938 337570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Solguld.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|U}}ng Kari hun gik sig saa let og glad Og legte, mens Knopperne sprang, Og Bjerken skinned’ i Solens Bad, Og alle Smaafugle sang. Men Bjerken med Løvhænget vugged’ med Saa deilig og hvid en Arm, At Kari hun sprang til dens Legested Og op i dens grønne Karm. Der sad hun paa hængende løvfuld Green Og gyngede sig og lo, Mens Solen kyssed’ de bare Been, Og gav dem forgyldte Sko.}}<noinclude><references/></noinclude> msq66yebvmle6upmpe1hpq8li8usinb 104 145323 337571 337395 2026-09-29T12:23:48Z Øystein Tvede 3938 337571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Og hvergang hun trykkede Foden mod Den duggede Græsvold blød, Den i en Dynge Demanter stod, Som Straaler om Guldskoen brød. Den Hætte af Lokker var mere end fuld Og sprængt af sin rige Strøm, Men Barndommmens Krone af Fagerguld Den blinked’ i revne Søm. Den fattige Særk bar Huller med, Og Livstykket rak ei frem; Men snehvide Liljer i deres Sted Fremsprunge og lapped’ dem. Og Stakken var gammel og grøn og slang I Laser om hendes Been, Ja fattig, som Bjerken, hvis Løvslør hang Og blotted’ den hvide Green! Men Heden saa tung over Dagen laa, At Kari hun slumred’ ind: I Solskinnet dyppes de Fingre smaa Lig halvtgjennemlyst Rubin.}}<noinclude><references/></noinclude> tdjwkycgxxcrj16rszybjypxzs5y0k2 104 145324 337572 337513 2026-09-29T12:25:01Z Øystein Tvede 3938 337572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Og Bjerkeløvet var Sengehæng, Det skygged’ til Kindens Blod, Og Luftningen vugged’ den Barneseng Saa sagtelig med sin Fod. {{--}} Hun slumred {{. . .}} En Eventyrverden fuld Sig vugger paa skjøren Green; Hun drømte om Kongen i Purpur og Guld Og glimrende Edelsteen. Der saa hun et Guldslot og Kronen fiin, Saa funklende som den var ― Ak, det var Reflexen af Solens Skin, Som i hendes Øjne skar! Men det var Fyrstinden af Gyldengreen, Hun sprang sig saa raskt af Blund, Hun drømte, at Kongen til hende treen. At kysse den røde Mund.}}<noinclude><references/></noinclude> m6099qugeo9b762oh7pwjg6uy75aexi 104 145325 337573 337514 2026-09-29T12:25:43Z Øystein Tvede 3938 337573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Hun blikked’ som Dug over Green og Kvist Og titted’ i Skoven ind: „At det var en Konge jeg tror forvist, Jeg faar det ei af mit Sind!“}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> cnoecs6nox3ebhahpfafv823ctbmsmg 104 145326 337574 337515 2026-09-29T12:26:48Z Øystein Tvede 3938 337574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Det svundne Aar.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|U}}nder Vintrens Marmorplade Hviler sig paany et Aar, Alt der fyger visne Blade Paa dets store Kirkegaard; Nytaarsnatten fra det Høje Seer med evigt Stjerneøje; Men sit Aasyn Saga sænker, Hun paa Aarets Indskrift tænker. Rundt om Graven stille bølge Skarer fra den vide Jord, Knælende det Kirkefølge Hører Evighedens Chor; Mens de stærke Toner klinge, Tanken faar saa bred en Vinge, Løftes op fra Verdens Larmen, Og det bliver stilt i Barmen.}}<noinclude><references/></noinclude> 4i7wcb3baurvwrp7c7yauqffwuxhmx5 337577 337574 2026-09-29T12:31:08Z Øystein Tvede 3938 337577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Det svundne Aar.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|U}}nder Vintrens Marmorplade Hviler sig paany et Aar, Alt der fyger visne Blade Paa dets store Kirkegaard; Nytaarsnatten fra det Høje Seer med evigt Stjerneøje; Men sit Aasyn Saga sænker, Hun paa Aarets Indskrift tænker. Rundt om Graven stille bølge Skarer fra den vide Jord, Knælende det Kirkefølge Hører Evighedens Chor; Mens de stærke Toner klinge, Tanken faar saa bred en Vinge, Løftes op fra Verdens Larmen, Og det bliver stilt i Barmen.}}<noinclude><references/></noinclude> dgpillpy7bshnot0tl2buphzvs7qcfq 337659 337577 2026-09-29T20:50:01Z Øystein Tvede 3938 337659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Det svundne Aar.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|U}}nder Vintrens Marmorplade Hviler sig paany et Aar, Alt der fyger visne Blade Paa dets store Kirkegaard; Nytaarsnatten fra det Høje Seer med evigt Stjerneøje; Men sit Aasyn Saga sænker, Hun paa Aarets Indskrift tænker. Rundt om Graven stille bølge Skarer fra den vide Jord, Knælende det Kirkefølge Hører Evighedens Chor; Mens de stærke Toner klinge, Tanken faar saa bred en Vinge, Løftes op fra Verdens Larmen, Og det bliver stilt i Barmen.}}<noinclude><references/></noinclude> 4i7wcb3baurvwrp7c7yauqffwuxhmx5 104 145327 337575 337516 2026-09-29T12:28:06Z Øystein Tvede 3938 337575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=follow| Larmen af de røde Hamre, Som i Livets Esser slaa I de hede Hjærtekamre, Tykkes nu kun fjerntfra naa Til de Kister, som sig rade Sorte her bag Aarets Plade, Hver et Verksted lig, som luk’tes, Og hvis Smedjeild udsluktes! Kiste ligger der ved Kiste, Lutter Livsenssnekker smaa, Som paa Verdens Hav forliste, Hvis Maskiner gik istaa; Mangen fyldt med Guld til Randen, Saa den sank og drukned’ Manden; Mangen, hvor Ideen brændte, Saa den selve Snekken tændte. Under hviden Liin nu sover Sammen Kjærlighed og Had, Glemslens Teppe bredes over Aarets store Sengerad,}}<noinclude><references/></noinclude> e0j8e06cg6vyaq4noszhsywuk0z4ivv 104 145329 337576 337518 2026-09-29T12:30:47Z Øystein Tvede 3938 337576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Norgesbannerets Drøm.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|D}}e Snekker sloges under Ø Al Nordens Dagningsstund tilende, Og det var Kongeskibe trende, Og Brage sang henover Sø; Og Solen steg, som skulde see Fostbrødrelaget fagert stande, Ak, ― see dem skilt paa Nordens Vande At drive hver sin Vei de Tre! Det Rangskib Svea ligger kvar Og hugger mod St. Olafs Borde, Der fattes kun et Fredens Gjorde Et Haandslag, ærligt, saa det bar; Og Volmersnekken samme Stund Med Dannebrogen ned fra Speilet Og uden Vindpust under Seilet Indstrander paa den tydske Grund.}}<noinclude><references/></noinclude> dd2bhk9nnzkz1ru53wkvnugje4teww7 337660 337576 2026-09-29T20:50:51Z Øystein Tvede 3938 337660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Norgesbannerets Drøm.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|D}}e Snekker sloges under Ø Al Nordens Dagningsstund tilende, Og det var Kongeskibe trende, Og Brage sang henover Sø; Og Solen steg, som skulde see Fostbrødrelaget fagert stande, Ak, ― see dem skilt paa Nordens Vande At drive hver sin Vei de Tre! Det Rangskib Svea ligger kvar Og hugger mod St. Olafs Borde, Der fattes kun et Fredens Gjorde Et Haandslag, ærligt, saa det bar; Og Volmersnekken samme Stund Med Dannebrogen ned fra Speilet Og uden Vindpust under Seilet Indstrander paa den tydske Grund.}}<noinclude><references/></noinclude> 0c3s0opiogyxdriol2sb0uw36yc5lm5 104 145330 337578 337404 2026-09-29T12:33:01Z Øystein Tvede 3938 337578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=follow| Paa Nordens lummert stille Hav Fregat St. Olaf for sit Anker Med Flaget vugger som i Tanker, Dem Søens Speile bilder af; Mens Norges Flag fra høien Raa Ad Seilets hvide Barm nedbløder. I Bølgens Dyb dets Billed’ gløder Som Blod paa blanke Øxer blaa. Du Bannerknop! Din Drøm jeg saa, Den om en Dag, da ud Du springer Med blodrødt Blad og Sverdeklinger Som Dugglimt blinkende derpaa; Thi tunge Skyer drage op, Som ville Nordens Dag fordunkle, Men da vil Norgesbann’ret funkle Og springe fagert af sin Knop. Indunder Nordens Bræer staar En Vaar af fagre Bannerblommer, Der skulde blomstre snart til Sommer Og krandse Polens hvide Haar;}}<noinclude><references/></noinclude> p05zz1j00b4urbyguu53jdw4ugct981 104 145331 337579 337405 2026-09-29T12:34:27Z Øystein Tvede 3938 337579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=stanza| Da vilde Nordens Brødreflag Sig sammen hjerteyndigt vinde Og af sig selv til Krone binde Alt paa Høinordens Æresdag. Men sorte Skyer tykne sig, Og bag dem tunge Lyn sig dølger, Et Hav af Jern i Tiden bølger Og bruser Nordens Gravsang lig! Det Mulm fremsvartner seirberust: Alt {{sp|Slesvi|g}} under Aaget sukker, Mens døende sig underbukker. Det arme {{sp|Finlan|d}} sønderknust. Skjønt liden blandt Nationer kun, Et Frihedsbanners Hjerte banker I Norges Barm med store Tanker Og Løfte om en Blomstringsstund; See liden Davids Barm var stærk, Thi Herrens Ild i Barmen brændte, Men den Nations, som Herren tændte, Har Ild til større Frelsensværk.}}<noinclude><references/></noinclude> 4t4sy8xtwrjith4he2b1vt38rymuhwn 104 145332 337580 337406 2026-09-29T12:36:27Z Øystein Tvede 3938 337580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=follow| Naar ud da slaar de Bann’re tre, De flamme høilyst gjennem Mulmet, Og, hvad kun før som Glød har ulmet, Blir da som klaren Dag at see: De trende Brødre sammenslaar Sin Haand og Aand til store Seire Med Heltegang mod Mulmets Leire, Og ― {{sp|Norden af den Pagt fremstaa|r.}} For Drømmen skimrer og den Dag, Da Dannevirkes røde Volde Blir dækket til med Fredens Skjolde Og {{sp|Pangermanien|s}} store Flag; Dog, mangen Storm faar først vel sust, Thi kun med Blod vil Hjerter bindes, Og gjennem Slag først Venner vindes, Og Hadets Hugorm blive knust. {{--}} Mens Norges Flag fra høien Raa Ad Seilets hvide Barm nedbløder, Og mens dets Drøm i Bølgen gløder Som Blod paa blanke Øxer blaa,}}<noinclude><references/></noinclude> axi9jfx1vilm7mo7aunk3xtg16hexfn 104 145334 337581 337520 2026-09-29T12:39:32Z Øystein Tvede 3938 337581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Bryllupssang.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{liten|:Mel. I Rosenlund under Sagas Hal.}} {{Stor initial|N}}aar tvende Unge for Altret staa Og lægge Hænderne sammen Og vexle Ringe med Taarer paa, Og Præsten taler sit Amen, Da skjælver Sjælen underfuld, Og Hjærtet glemmer at banke, Da smelter tvende Hjærters Guld Til Eet ved Løftets Tanke. I Ungdomstide det gaar saa let At love fagert blandt Blommer, Men det skal holdes, til Du blir træt, Og Sne i Lokkerne kommer. Kun Kjærlighed af Hjærtets Grund Kan Livets Løfte bære Og Prøven staa i Alvors Stund Til Myrtekrandsens Ære.}}<noinclude><references/></noinclude> 3mhbywl3bbtcyzh67tlrxygjz6j3hv4 337582 337581 2026-09-29T12:39:53Z Øystein Tvede 3938 337582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Bryllupssan|g.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{liten|:Mel. I Rosenlund under Sagas Hal.}} {{Stor initial|N}}aar tvende Unge for Altret staa Og lægge Hænderne sammen Og vexle Ringe med Taarer paa, Og Præsten taler sit Amen, Da skjælver Sjælen underfuld, Og Hjærtet glemmer at banke, Da smelter tvende Hjærters Guld Til Eet ved Løftets Tanke. I Ungdomstide det gaar saa let At love fagert blandt Blommer, Men det skal holdes, til Du blir træt, Og Sne i Lokkerne kommer. Kun Kjærlighed af Hjærtets Grund Kan Livets Løfte bære Og Prøven staa i Alvors Stund Til Myrtekrandsens Ære.}}<noinclude><references/></noinclude> byorxenfvvm6f0dww7evj3c5qjutyy6 337583 337582 2026-09-29T12:40:15Z Øystein Tvede 3938 337583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Bryllupssan|g.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| :{{liten|Mel. I Rosenlund under Sagas Hal.}} {{Stor initial|N}}aar tvende Unge for Altret staa Og lægge Hænderne sammen Og vexle Ringe med Taarer paa, Og Præsten taler sit Amen, Da skjælver Sjælen underfuld, Og Hjærtet glemmer at banke, Da smelter tvende Hjærters Guld Til Eet ved Løftets Tanke. I Ungdomstide det gaar saa let At love fagert blandt Blommer, Men det skal holdes, til Du blir træt, Og Sne i Lokkerne kommer. Kun Kjærlighed af Hjærtets Grund Kan Livets Løfte bære Og Prøven staa i Alvors Stund Til Myrtekrandsens Ære.}}<noinclude><references/></noinclude> jdnt39c1itve011rmjh2dn89si5fapt 337599 337583 2026-09-29T13:00:24Z Øystein Tvede 3938 337599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Bryllupssan|g.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| :{{liten|{{sp|Me|l.}} I Rosenlund under Sagas Hal.}} {{Stor initial|N}}aar tvende Unge for Altret staa Og lægge Hænderne sammen Og vexle Ringe med Taarer paa, Og Præsten taler sit Amen, Da skjælver Sjælen underfuld, Og Hjærtet glemmer at banke, Da smelter tvende Hjærters Guld Til Eet ved Løftets Tanke. I Ungdomstide det gaar saa let At love fagert blandt Blommer, Men det skal holdes, til Du blir træt, Og Sne i Lokkerne kommer. Kun Kjærlighed af Hjærtets Grund Kan Livets Løfte bære Og Prøven staa i Alvors Stund Til Myrtekrandsens Ære.}}<noinclude><references/></noinclude> pasbv34n3xboob46pnlrlbqkcc5wv9y 337600 337599 2026-09-29T13:00:35Z Øystein Tvede 3938 337600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Bryllupssan|g.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| ::{{liten|{{sp|Me|l.}} I Rosenlund under Sagas Hal.}} {{Stor initial|N}}aar tvende Unge for Altret staa Og lægge Hænderne sammen Og vexle Ringe med Taarer paa, Og Præsten taler sit Amen, Da skjælver Sjælen underfuld, Og Hjærtet glemmer at banke, Da smelter tvende Hjærters Guld Til Eet ved Løftets Tanke. I Ungdomstide det gaar saa let At love fagert blandt Blommer, Men det skal holdes, til Du blir træt, Og Sne i Lokkerne kommer. Kun Kjærlighed af Hjærtets Grund Kan Livets Løfte bære Og Prøven staa i Alvors Stund Til Myrtekrandsens Ære.}}<noinclude><references/></noinclude> 4k770arclw6vi1imbv5ira1xm1t008y 104 145338 337584 337412 2026-09-29T12:42:18Z Øystein Tvede 3938 337584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Nytaarsaften.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=follow| {{Stor initial|N}}u med vinterhvide Haar Nær sin Død det gamle Aar Over Norge hviler; Men udi dets Alderdom. Julens Glædesroser kom. Og med Krands det smiler. Se, hver Hytte, hvor der sprang Op et Lys og ud en Sang, Er en Blomst i Krandsen. Inde Gamlen lytter til Jule-Felas unge Spil, Mens han seer paa Dandsen. Sjunken Vaar paany fremsprang I hans Sjæl ved Felas Sang,}}<noinclude><references/></noinclude> hen1artu18j2vw6ka4vaiyfa0ksvg1x 337585 337584 2026-09-29T12:43:04Z Øystein Tvede 3938 337585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Nytaarsaften.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=follow| {{Stor initial|N}}u med vinterhvide Haar Nær sin Død det gamle Aar Over Norge hviler; Men udi dets Alderdom. Julens Glædesroser kom Og med Krands det smiler. Se, hver Hytte, hvor der sprang Op et Lys og ud en Sang, Er en Blomst i Krandsen. Inde Gamlen lytter til Jule-Felas unge Spil, Mens han seer paa Dandsen. Sjunken Vaar paany fremsprang I hans Sjæl ved Felas Sang,}}<noinclude><references/></noinclude> 3l8daz6fzohqc2xp0zmyygjct3ijwc4 337661 337585 2026-09-29T20:51:32Z Øystein Tvede 3938 337661 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Nytaarsaften.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=follow| {{Stor initial|N}}u med vinterhvide Haar Nær sin Død det gamle Aar Over Norge hviler; Men udi dets Alderdom. Julens Glædesroser kom Og med Krands det smiler. Se, hver Hytte, hvor der sprang Op et Lys og ud en Sang, Er en Blomst i Krandsen. Inde Gamlen lytter til Jule-Felas unge Spil, Mens han seer paa Dandsen. Sjunken Vaar paany fremsprang I hans Sjæl ved Felas Sang,}}<noinclude><references/></noinclude> 21zeryetz7xr8nmrrxg9qgjldt4im0b 104 145341 337586 337416 2026-09-29T12:45:08Z Øystein Tvede 3938 337586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Syttende Mai.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=follow| {{Stor initial|E}}n Maisol atter luer over Landet varm og fuld, Paa fattig Grund den dynger sit livsensrige Guld; Den kysser mildt dets Mure graa, Fordi i deres Læ Den seer saa overdejligt staa Vort fagre Frihedstræ. Det knupper sig med unge Flag ved Fjeldets brede Væg Og blomstrer over Landet som dets dryssende Hæg; Det dufter over By og Land Og strækker Grene frem, Som signe Norges frie Mand Udi hans Odelshjem. Og for hver Mai, som kommer hid til Land med Sol og Vaar, Seer Træet nye Slægter, mens de gamle forgaar,}}<noinclude><references/></noinclude> ns25rciov4x4wrk51ofr7stg2ky2b9z 104 145342 337587 337418 2026-09-29T12:46:52Z Øystein Tvede 3938 337587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Med friske Skud om Huus og Vang Det grønnes som ifjor, Og unge Reder fuld af Sang, Iblandt dets Mailov bor. Thi bøi, o Folk, Dit Knæ for Ham, der sender Træet Vaar, Hans Regn, hans Storm og Solskin igjennem Kronen gaar; Og tak for Lyn og Uveir graa, Ei blot for Sol og Sang, Hans Vejr Dig hærded’ til at gaa Din Sagas stærke Gang.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> tktu1m9qpx5tquafqpgp0u0zsn89n1q 104 145343 337588 337521 2026-09-29T12:47:33Z Øystein Tvede 3938 337588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Solvejg|e.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|L}}ig Fjorden, som stille i Maaneskin drømmer, Ung Solveiges mørkeblaa Øje det svømmer I Taarer. Og Iljærtet det banker Af Ømhed og Længsel, Lig Bølgen mod Kyst Misunder i Fængsel De frifødte Tanker, Som fløj til den Elskedes Bryst. Ved Stranden hun lytter, mens Natten gjenlyder Saa fjernt ud fra Havet, som larmer og bryder Mod Skjæret. En Havfrue synger Derude sin Smerte Med smeltende Klang. Naar Længselen tynger For tungt paa et Hjærte Det elsker en sorrigfuld Sang.}}<noinclude><references/></noinclude> e3tsaiepwmdzml2bi14efyhi5c1szip 337589 337588 2026-09-29T12:48:00Z Øystein Tvede 3938 337589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Solvejg|e.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|L}}ig Fjorden, som stille i Maaneskin drømmer, Ung Solveiges mørkeblaa Øje det svømmer I Taarer. Og Iljærtet det banker Af Ømhed og Længsel, Lig Bølgen mod Kyst Misunder i Fængsel De frifødte Tanker, Som fløj til den Elskedes Bryst. Ved Stranden hun lytter, mens Natten gjenlyder Saa fjernt ud fra Havet, som larmer og bryder Mod Skjæret. En Havfrue synger Derude sin Smerte Med smeltende Klang. Naar Længselen tynger For tungt paa et Hjærte Det elsker en sorrigfuld Sang.}}<noinclude><references/></noinclude> owl9gahst8fi38g1n4g9hrjxty3bh3g 104 145344 337592 337421 2026-09-29T12:52:19Z Øystein Tvede 3938 337592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Ak vidste Du, Solvejg, hvad Havfruen synger! Det knager fra Fyrrernes natsorte Klynger Lig Sukke. ― En Gut her fra Fjorde Hun fulgte saa vide Med Elskov paa Sø, Men Syd under Lide De rydded’ hans Borde, Nu maa hun i Havskummet dø!}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> brh1h6oip99jazo4c2ovhzowtpfjx3a 104 145345 337593 337422 2026-09-29T12:52:56Z Øystein Tvede 3938 337593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Halvhundredeaarsfesten 17. Mai 1864.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|I}}dag det gamle Dovre staar Med Elvens Harpe stem’t mod Skulder, Og Fossens hvide Strenge ruller I Kvad, og Folkets Maisang gaar. Et Norges-Drapa Skalden slaar, En Sang ved Oldtids Marmorminde, Snehætten med sin hvide Tinde ― Henover Gubbens Strenge gaar. Som yndigt Barn ved Fjældets Knæ, De staa og lytte alle Dale, Mens Sangen fylder Majens Sale, Og Folket krandser Friheds Træ.}}<noinclude><references/></noinclude> a4clz36rv4biv1uah5l6v69qqjwkgcg 337594 337593 2026-09-29T12:53:37Z Øystein Tvede 3938 337594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Halvhundredeaarsfesten 17. Mai 1864.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|I}}dag det gamle Dovre staar Med Elvens Harpe stem’t mod Skulder, Og Fossens hvide Strenge ruller I Kvad, og Folkets Maisang gaar. Et Norges-Drapa Skalden slaar, En Sang ved Oldtids Marmorminde, ― Snehætten med sin hvide Tinde ― Henover Gubbens Strenge gaar. Som yndigt Barn ved Fjældets Knæ, De staa og lytte alle Dale, Mens Sangen fylder Majens Sale, Og Folket krandser Friheds Træ.}}<noinclude><references/></noinclude> oajr7gx9325su1id7w7qi0qq6p7dkx0 104 145347 337595 337522 2026-09-29T12:55:46Z Øystein Tvede 3938 337595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Med Et bli’r Sangen dyster, og, Som Elven i et Stup blev lukket, Om Folkehjertet, hvor det sukked', Mens det som sorgfuld Fanges slog. Da over Kristjerns røde Blok Hvert opreist Hoved kyssed’ Støvet, Og Landet, al sin Ret berøvet, Blev traadt af fremmed Herreflok. Det var i fire hundred’ Aar, At Folket bar med Hjærter trange Paa babylonske Længselssange, Og stunded' mod sin egen Vaar. Da sprang det ud det Frihedsflag, St. Olafs Kors paa Hjærtegrunden, Af Sagas Traad saa blev det spunden Paa Eidsvold femti Aar idag. Og Hjertet slaar som før engang, Da for hvert Slag en Tanke kejstes, Og i dets Dybder Valhal reistes, Og Guder fødtes i dets Sang;}}<noinclude><references/></noinclude> 3i56mtakd3t88b3zj3z6u148r52m5ax 337596 337595 2026-09-29T12:57:23Z Øystein Tvede 3938 337596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Med Et bli’r Sangen dyster, og, Som Elven i et Stup blev lukket, Om Folkehjertet, hvor det sukked', Mens det som sorgfuld Fanges slog. Da over Kristjerns røde Blok Hvert opreist Hoved kyssed’ Støvet, Og Landet, al sin Ret berøvet, Blev traadt af fremmed Herreflok. Det var i fire hundred’ Aar, At Folket bar med Hjærter trange Paa babylonske Længselssange, Og stunded’ mod sin egen Vaar. Da sprang det ud det Frihedsflag, St. Olafs Kors paa Hjærtegrunden, Af Sagas Traad saa blev det spunden Paa Eidsvold femti Aar idag. Og Hjertet slaar som før engang, Da for hvert Slag en Tanke kejstes, Og i dets Dybder Valhal reistes, Og Guder fødtes i dets Sang;}}<noinclude><references/></noinclude> 9ko9t7fvwe256jlqfoaoak7adge7yq3 104 145349 337597 337426 2026-09-29T12:58:51Z Øystein Tvede 3938 337597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Bryllupssang.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| :{{liten|Mel. En liden Gut ifra Tistedalen.}} {{Stor initial|I}}gjennem skovfagre Soløer Bygd Glommen svømmer, Og, speiler Skogen sig tit lidt stygt, Er der Tømmer. En Skaal for Skogen og det Jægerchor, Som langs med Bredderne af Glommen bor, Først vi tømmer. Om Østerdølernes Jægerchor Trygt jeg siger, Det er det første paa grønnen Jord, Det ei sviger; Dog mageløsere endnu gror Der langs med Glommen et deiligt Chor Af Smaapiger.}}<noinclude><references/></noinclude> pdbvh8qz0632mn81fccaoevs0dxych8 337598 337597 2026-09-29T12:59:19Z Øystein Tvede 3938 337598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Bryllupssang.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| ::{{liten|{{sp|Me|l.}} En liden Gut ifra Tistedalen.}} {{Stor initial|I}}gjennem skovfagre Soløer Bygd Glommen svømmer, Og, speiler Skogen sig tit lidt stygt, Er der Tømmer. En Skaal for Skogen og det Jægerchor, Som langs med Bredderne af Glommen bor, Først vi tømmer. Om Østerdølernes Jægerchor Trygt jeg siger, Det er det første paa grønnen Jord, Det ei sviger; Dog mageløsere endnu gror Der langs med Glommen et deiligt Chor Af Smaapiger.}}<noinclude><references/></noinclude> 12uvuqn9pnzuxany0pvdsqan5o16lme 337662 337598 2026-09-29T20:52:23Z Øystein Tvede 3938 337662 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Bryllupssang.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| ::{{liten|{{sp|Me|l.}} En liden Gut ifra Tistedalen.}} {{Stor initial|I}}gjennem skovfagre Soløer Bygd Glommen svømmer, Og, speiler Skogen sig tit lidt stygt, Er der Tømmer. En Skaal for Skogen og det Jægerchor, Som langs med Bredderne af Glommen bor, Først vi tømmer. Om Østerdølernes Jægerchor Trygt jeg siger, Det er det første paa grønnen Jord, Det ei sviger; Dog mageløsere endnu gror Der langs med Glommen et deiligt Chor Af Smaapiger.}}<noinclude><references/></noinclude> cjs7y0x07hukk14w28p856n5ex74u56 104 145350 337603 337427 2026-09-29T13:05:20Z Øystein Tvede 3938 337603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Om raske Gutter og Tømmer tykt Nordfra klinger; Men med Smaapiger er Bygden smykt Her i Vinger, Og derfor Gutten fra Aasnæs kom Og plukked listig sin Rosenblom Her i Vinger. Og Jægerne ifra Østerdal’n, De er’ svære, De række Alt, hvad de pege paa, Med Geværet, Det være Tiur, det være Røj, Og knapt er Solen dem en Blink for høi Op i Væ’ret. En liten Gut ifra Aasnæs Bygd Skjøt mot Sola, Og see, en Jomfru i yndig Blygd Dat til Jola. Aa Herre milde min, er det Dig! Du faldt som Blomster fra Himmerig Ned paa Jola.}}<noinclude><references/></noinclude> mvpohkp3py2cudfxjfntktrgqwq0s17 337604 337603 2026-09-29T13:06:15Z Øystein Tvede 3938 337604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Om raske Gutter og Tømmer tykt Nordfra klinger; Men med Smaapiger er Bygden smykt Her i Vinger, Og derfor Gutten fra Aasnæs kom Og plukked listig sin Rosenblom Her i Vinger. Og Jægerne ifra Østerdal’n, De er’ svære, De række Alt, hvad de pege paa, Med Geværet, Det være Tiur, det være Røj, Og knapt er Solen dem en Blink for høi Op i Væ’ret. En liten Gut ifra Aasnæs Bygd Skjøt mot So'''l'''a, Og see, en Jomfru i yndig Blygd Dat til Jo'''l'''a. Aa Herre milde min, er det Dig! Du faldt som Blomster fra Himmerig Ned paa Jo'''l'''a.}}<noinclude><references/></noinclude> 1k57ptx8y3y1ej72f817kkd53l38q15 104 145351 337605 337428 2026-09-29T13:07:00Z Øystein Tvede 3938 337605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Derfor en Skaal for den Aasnæs Gut Vil vi drikke, Og for, at Bøssen hans ikke maa No’entid klikke; Han er en Gut, ja saa frank og gla. Og Brura aarked han som Præmie ta, Lad os drikke. En Skaal for Jægeren drak vi ud, Som sig sømmer, Og nu en Skaal for hans unge Brud Vi udtømmer: Gid liten Valborg fra Præstegaard Det slig paa Marschen med Jægren faar, Som hun drømmer.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> r1ho6nxs7xu9ivxruci9ubdxleav2oj 104 145352 337601 337523 2026-09-29T13:01:49Z Øystein Tvede 3938 337601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Stjernehimle|n.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=close| {{Stor initial|Hvo|r}} {{sp|lang|t}} til Gud. Millioner ei Af Straalers Længder kan sige Dig, Ja Straalens Guldving som Icars smelted', Før den i Himmelens Leire telted'. Hvor {{sp|næ|r}} ved Gud? See den mørkeblaa, Saphirne Hvælving, som glimrer saa; Der lue Kloderne i det Høje, Kun Skabertanker i Herrens Øje! Men nærmest Gud er det Hjærte dog, Som al sin Tillid til Herren slog, Og længst fra ham er den Mand forvist, Som har i Livet sin Tro forlist.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> sn7uyoq6xnr2ps6ow3ewfnt48k6ud8f 337602 337601 2026-09-29T13:02:15Z Øystein Tvede 3938 337602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Stjernehimle|n.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=close| {{Stor initial|Hvo|r}} {{sp|lang|t}} til Gud. Millioner ei Af Straalers Længder kan sige Dig, Ja Straalens Guldving som Icars smelted’, Før den i Himmelens Leire telted’. Hvor {{sp|næ|r}} ved Gud? See den mørkeblaa, Saphirne Hvælving, som glimrer saa; Der lue Kloderne i det Høje, Kun Skabertanker i Herrens Øje! Men nærmest Gud er det Hjærte dog, Som al sin Tillid til Herren slog, Og længst fra ham er den Mand forvist, Som har i Livet sin Tro forlist.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> ax7ptqqghctomat593e58xktf7k61ed 337663 337602 2026-09-29T20:52:55Z Øystein Tvede 3938 337663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Stjernehimle|n.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=close| {{Stor initial|Hvo|r}} {{sp|lang|t}} til Gud. Millioner ei Af Straalers Længder kan sige Dig, Ja Straalens Guldving som Icars smelted’, Før den i Himmelens Leire telted’. Hvor {{sp|næ|r}} ved Gud? See den mørkeblaa, Saphirne Hvælving, som glimrer saa; Der lue Kloderne i det Høje, Kun Skabertanker i Herrens Øje! Men nærmest Gud er det Hjærte dog, Som al sin Tillid til Herren slog, Og længst fra ham er den Mand forvist, Som har i Livet sin Tro forlist.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> j3w0mcr4nc950e91042ho45is25t92s 337664 337663 2026-09-29T20:53:17Z Øystein Tvede 3938 337664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Stjernehimlen.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=close| {{Stor initial|Hvo|r}} {{sp|lang|t}} til Gud. Millioner ei Af Straalers Længder kan sige Dig, Ja Straalens Guldving som Icars smelted’, Før den i Himmelens Leire telted’. Hvor {{sp|næ|r}} ved Gud? See den mørkeblaa, Saphirne Hvælving, som glimrer saa; Der lue Kloderne i det Høje, Kun Skabertanker i Herrens Øje! Men nærmest Gud er det Hjærte dog, Som al sin Tillid til Herren slog, Og længst fra ham er den Mand forvist, Som har i Livet sin Tro forlist.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> rq9mrwew97yv6f55b05divs81sfoaog 104 145353 337606 337430 2026-09-29T19:07:20Z Øystein Tvede 3938 337606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Skabningens Forlængsel.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|H}}vor lued’ Jordens Morgenstund Og Adamshjærtets Ild, Hvor blussed’ Evas Rosenmund, Og lyste hendes Smiil! De freidigt saa mod Dagens Hvælv, Ak! de Cheruben saa, Et Himlens Storbild af dem selv I Hvælvets Huulspeil staa! Da blegned’ Jordens Konges Kind, Og sluk’tes Edens Glød, Og Sorgen mørkned’ Adams Sind: Forlængselen var født.}}<noinclude><references/></noinclude> 99t4wftil5g6k0vpz4fmut8svxxmz0v 104 145354 337607 337432 2026-09-29T19:09:41Z Øystein Tvede 3938 337607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Og siden brænder der en Vee, Hvergang vort Hjerte slaar, Og Englen kan den ofte see, Hvor Legen gladest gaar. Alt fra vor Jord mod Himlen saa, Den udaf Smerten veed, Og, for sit Bild derhist at naa, Den offrer her sin Fred.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 5d0468invbdtxi57qyj2gc9jfnxsnvr 104 145355 337608 337524 2026-09-29T19:11:03Z Øystein Tvede 3938 337608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Glommen i Maaneskin.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|O}}g Nøkken slog Harpen i Maaneskinskvæld, For Ragnhilde vilde han at lege, Og Sangene bæved’ i Ungmøens Sjæl, Saa Syttenaars-Drømmene stege. Den blaaøj’de Jomfru med Barnet i Sind, Hun vidste saa lidt, hvor han leg’te sig ind, Mens fager han stod i den susende Kvæld Og Sølvstrengen slog under Lide. Ung Ragnhild hun stirrede skjælvende ned I Bølgernes blinkende Følge, Hun bøjed sig ud fra den skyggende Bred, Og Nøkken han steg ifra Bølge, Hun rakte ham Haanden, og Nøkken den tog, I Fosstupet Ragnhild i Døden han drog; ― Men Nøkken han tænkte at frelse sin Sjæl Med Kjærlighed indunder Lide.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> knni0g6g3j22tdtz0826kooai5g3ui7 104 145356 337609 337435 2026-09-29T19:14:47Z Øystein Tvede 3938 337609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| {{Stor initial|I}} Maan’lys gaar Glommen den foslok’te, blaa, Med Suk i sit susende Kvæde, De Smaabølger alle i Kvældstunden gaa Saa hvide i Aasyn og græde. I Granskyggen Nøkken paa Sølvharpen slaar Den sorgfulde Sang, hvortil Glomma hun gaar, Det er, som jeg hører et Hjerte i Graad, Tungt hulkende indunder Lide.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> nnk65u3fr4ma0gwr6tfqbjby11jtjsg 337610 337609 2026-09-29T19:15:07Z Øystein Tvede 3938 337610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| I Maan’lys gaar Glommen den foslok’te, blaa, Med Suk i sit susende Kvæde, De Smaabølger alle i Kvældstunden gaa Saa hvide i Aasyn og græde. I Granskyggen Nøkken paa Sølvharpen slaar Den sorgfulde Sang, hvortil Glomma hun gaar, Det er, som jeg hører et Hjerte i Graad, Tungt hulkende indunder Lide.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> h6ruyjozqzh5zowvz4rfja7qm2hej7e 104 145357 337611 337525 2026-09-29T19:17:43Z Øystein Tvede 3938 337611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Emigranten.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|S}}aa sank i Hav min Fædrekyst, Farvel mit Land, Farvel! Jeg staar igjen saa trang om Bryst Og med en graadfuld Sjæl; I Havsensødet uden Rand Mit Hjærte øjner ikke Land, Det slaar som trætfløj’n Fugl, der kan Sit Rede meer ei naa. Udover Skibsbord nu jeg seer Kun Bølgen rulle hvid; Saa ned i Vinterdriver sneer Min fagre Ungdomstid, Og lavet vælter tungt og bær Ind paa mit Sind en Mindehær, Ak, visne Blomster kun det er Fra mit forraadte Hjem!}}<noinclude><references/></noinclude> kndl3gayij47c3wtuh8lntenoj9ltax 104 145358 337612 337526 2026-09-29T19:20:22Z Øystein Tvede 3938 337612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=follow| Ak, Bølger, vare I besjelt’ Og, hvis der Hjærter slog I Eders Barmes Glimmertelt Til Norge hjem I drog’; Med Jubl I vilde Kysten slaa Den fattige, den mosegraa, Dens Armod skumme Liljer paa Med Høisang for dens Fod. Slig Bølge kun begav’t med Aand I Glands af Livsens Skjær Og tumlet af en Nødstorms Haand En Mand i Verden er! En Storm saa hardt mod Vester stod, Den slog i Skum mit Ungdomsmod, Mit Livstræ rev den op med Rod Og drev mig saa afsted. Jeg reiste {{. . .}} Fjordens Arme som Sig strakte efter mig Med Dalens Barm, hvor Blom for Blom I Taarer slukte sig.}}<noinclude><references/></noinclude> mipjaywltdlgjkpx033vbknk6t34t1w 337613 337612 2026-09-29T19:22:08Z Øystein Tvede 3938 337613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=follow| Ak, Bølger, vare I besjælt’ Og, hvis der Hjærter slog I Eders Barmes Glimmertelt Til Norge hjem I drog’; Med Jubl I vilde Kysten slaa Den fattige, den mosegraa, Dens Armod skumme Liljer paa Med Høisang for dens Fod. Slig Bølge kun begav’t med Aand I Glands af Livsens Skjær Og tumlet af en Nødstorms Haand En Mand i Verden er! En Storm saa hardt mod Vester stod, Den slog i Skum mit Ungdomsmod, Mit Livstræ rev den op med Rod Og drev mig saa afsted. Jeg reiste {{. . .}} Fjordens Arme som Sig strakte efter mig Med Dalens Barm, hvor Blom for Blom I Taarer slukte sig.}}<noinclude><references/></noinclude> 3bppu3x2tr7hq8xgx8aeowrm7i3atmu 104 145359 337614 337439 2026-09-29T19:24:33Z Øystein Tvede 3938 337614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=stanza| Hvor græd gudindefagert, stilt, Den Dal, hvori mit Liv har hvilt! Hvor blomsteryndigt har den smilt, Mens jeg ved Barmen sov! Jeg stod saa haard i Sind og saa Paa Fjord og nøgent Fjeld: Da blinked’ Fjordens Bølger blaa Som Dolke for min Sjæl, Og just, hvor Stenen mangled’ Muld, Jeg saa min glade Barndoms Guld, Den glemte Rosenvaar saa huld, At blomstre over den. Og Skogen stod saa djup og øm, Dens Speil i Bølgen blaa Som deiligste Erindringsdrøm I graadfuldt Øie laa! Jeg drog, mens Fjordens Bølger gik Og blaaned med min Moders Blik, Hun, som ved Hjemmets Kirke fik Sin Fred indhos min Fa’r.}}<noinclude><references/></noinclude> dldny721ktbtjcukgb0kzt61c78mhgw 104 145360 337615 337440 2026-09-29T19:27:44Z Øystein Tvede 3938 337615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Med Grønsvær tæk’t isammen staar De Senge der i Muld, Mens Elvens Suus i Kvælden gaar Som Psalmen højtidsfuld; Og, er Du den, som ikke veed Paa viden Jord Dit Havnested, Du bær i Sorg den Psalme med, Hvor Du i Verden gaar! ― ― {{--}} Saa stor og fuld staar Maanen op I ensom Aftenstund, Saa stiger vel og Lykkens Knop Af Vestens øde Grund; ― Men under skjelver Havet bleg, Som det med tunge Sukke steg Af Barme, hvorfra Freden veg, Der solgte sig for Guld.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> i1gtu409atzgs75i1w1hqi3pg4kwopx 104 145361 337616 337441 2026-09-29T19:28:44Z Øystein Tvede 3938 337616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Ved en ung Piges Confirmation.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=follow| {{Stor initial|H}}øit over Solhvælvet gyldent blaa Himmerigs festlige Klokker gaa Lifligt for Englenes Øre; Menneskebarnet med Knæet bøj’d, Tanken svævende fromt mod Høid, Kan, naar det lytter, dem høre. Himlen er stængt for Menneskets Syn, Tillaast med Solen og tækt med Sky’n, Vi staar ved Porten og banke; Dog faar Du skue et Glimt derind, Hvis Du er rigtig af fattigt Sind, Ydmyg i Aand og i Tanke. Ned i den Sjæl, som slig Naade nød, Himmelens Solskin storherligt brød Gyldent til Hjærtegrunden;}}<noinclude><references/></noinclude> twd8b376t9i41va9k1peu1k30lhv4cb 104 145362 337617 337527 2026-09-29T19:32:07Z Øystein Tvede 3938 337617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Englene dalte, og blandt dem saa Sjælen sin fylgjende Engel staa, Hvidving’t med Krans omvunden. Lilla idag blev benaadet Gjæst, Hørte de Klokker at gaa til Fest De, som kun Englene høre; Havde vi bøjet nok dybt vort Sind, Kunde vi seet med Lilla ind Gjennem de himmelske Døre. Hjærtet den Jomfruknop da vi saa Dugfriskt med Himmelens Solskin paa, Blinkende vaad paa Stængel; Over den bøjet stod Jesus der, Signed’ den Blomst, han har saa kjær, Hos ham den fylgjende Engel.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> i8rnjqmrglvetb153v790mic8k14my4 104 145363 337618 337444 2026-09-29T19:34:31Z Øystein Tvede 3938 337618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Penséen.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=close| {{Stor initial|D}}en Blomst mig gav min unge Brud, For hendes Kysse sprang den ud; En Taare brændende og klar, Som hendes Afskedstanke bar, Paa Blomsterfløj’let skjalv. Et sorgfuldt Jomfruhjærtes Glød Sit Smertensdigt i Blomsten skjød At læses kun af Gud og mig, Og hendes Sjæl har blød’t paa Dig, Min taareviede Blom! Ja i Dig Blomst, jeg hende seer, Som Blomsten er hun barneskjær. Min Tanke tit har eensomt hvilt Ved Fløjlets Kind i Drømme stilt Saa mangen Mindets Stund.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> sfl31go8bajx8epmvfssh7f2jnbixld 104 145364 337619 337528 2026-09-29T19:44:51Z Øystein Tvede 3938 337619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Udvandrerens Kjæreste.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|A}}k! her paa Havet i Nattens Stund Jeg sov og drømte mig kyss’t paa Mund! Jeg saa min Elskte paa Havet vandre, Som øde skiller os fra hverandre; Jeg saa min sorgfulde, blege Brud Henover slumrende Stormes Leje Saa bange vandre. ― ― Ad Drømmens Veje Min Elskte lengtende kom hidud. I Natten svartner den Bølge blaa Lig hendes Blik, hvori Sorgen laa, Og Skummet lysner som Liljeminder Ifra min Elskedes blege Kinder, I Smertens Stund, da vi Afsked tog; Ej Taarer rinde paa Jord saa hede, Som de to Elskendes Sorg kan græde, Som de, der randt, da vor Afsked slog!}}<noinclude><references/></noinclude> fum2apzix0l3k0wlgour5mlsamdjoqa 104 145365 337620 337529 2026-09-29T19:45:46Z Øystein Tvede 3938 337620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Af Sorgen slørtes min Fagre til Som Kvælden dunklende Solens Ild, Og taus hun bøjed’ den lyse Pande, Lig Blomsten dugfyldt til Kalkens Rande. Mens Sjælen smerted’, hun hvidsked’: „Ven, „Forglem ei hende, som tungt Dig savner, „Mon jeg paa Jorderig’ meer Dig favner? „O, bed til Gud, at vi sees igjen! {{--}} Naar Solen stiger af Havets Grund, Den bringer Kys ifra hendes Mund; Naar Straalen blinker i dybblaa Bølge, Med tusind Blikke hun gi’er mig Følge; Og naar blandt tindrende Stjerners Rad Om Kvæld de eensomme Drømme vandre, Da mødes Tankerne med hverandre. Paa Englevinger og favnes glad.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 4yo2ymwt0zsnowemp8146ixz4jsbrli 104 145366 337621 337530 2026-09-29T19:48:26Z Øystein Tvede 3938 337621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Til Unionsflaget.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=follow| {{Stor initial|D}}u sprang, o Banner, af herlig Muld: En Oldtids Nat af Bedrifter fuld, En Tvillingsaga, hvis dunkle Buer Af Sejre funkler, af Stordaad luer, Saa Efterverd’nen deraf forstaar, Hvad Guddomsild i et Folk formaar. Saa vaj, vort Mærke! i fager Dragt, Vor store Saga den er Din Pragt; Hvad Edelt sluktes i Krig og Taarer, I Dig det knuppes paanyt og vaarer; To Fosterfolk, som i Tvedragt stod, 1 Dine Farver nu blande Blod. Gud gav os Brødre det Hverv at staa Som Vagt paa sneføgen Fjeldmuur graa;}}<noinclude><references/></noinclude> 4v66htvqw07km29k0lbhr8k1mq7qonk 337622 337621 2026-09-29T19:49:43Z Øystein Tvede 3938 337622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Til Unionsflaget.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=follow| {{Stor initial|D}}u sprang, o Banner, af herlig Muld: En Oldtids Nat af Bedrifter fuld, En Tvillingsaga, hvis dunkle Buer Af Sejre funkler, af Stordaad luer, Saa Efterverd’nen deraf forstaar, Hvad Guddomsild i et Folk formaar. Saa vaj, vort Mærke! i fager Dragt, Vor store Saga den er Din Pragt; Hvad Edelt sluktes i Krig og Taarer, I Dig det knuppes paanyt og vaarer; To Fosterfolk, som i Tvedragt stod, I Dine Farver nu blande Blod. Gud gav os Brødre det Hverv at staa Som Vagt paa sneføgen Fjeldmuur graa;}}<noinclude><references/></noinclude> 9nmzhvwou89uzrk77fhta1hkqpeezkn 104 145367 337623 337531 2026-09-29T19:50:50Z Øystein Tvede 3938 337623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Vort Land er fattigt, men skabt at være Europas Forpost mod Østens Hære, Naar op det dundrer til Kamp en Dag, En Æresplads har vort frie Flag. See Mærket lue i Bægrets Speil, Vort Fremtidstog for dets Silkesejl! Som Fosterbrødre i trofast Følge Vi modigt pløje i Tidens Bølge ― ― En Skaal da Banner i Bægrets Speil For Færden under Dit Silkeseil!}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 0yu3ovoakoe4ficxwsu1r64vu6zlq3b 104 145368 337624 337532 2026-09-29T20:10:02Z Øystein Tvede 3938 337624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Sølvbryllupssang.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| ::{{liten|{{sp|Me|l.}} Hvor saare Lidet vil der til.}} {{Stor initial|M}}ed Haand i Haand de Unge stod Og loved’ sammen bære; Det var det unge Rosensblod, Den Ungersvend med Ære. Ja Livet det er lyst og let, Naar Kjærlighed kun bærer det; Med Haand i Haand de Unge stod Og loved’ sammen bære. I Vaar er Lys og Fuglesang I sunde, unge Hjærter; Det skygger vel ad Livets Gang, Men Aftnen tænder Kjerter; Og ved det Lys ikvæld vi see, Vort Brudepar saa ungt at lee, Vi see i Vaar og Fuglesang Igjen to sunde Hjærter.}}<noinclude><references/></noinclude> l3qv5svbx8xzplakxww717ve209ygch 104 145369 337627 337533 2026-09-29T20:12:27Z Øystein Tvede 3938 337627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=follow| Vi see dem, som i Vaar de stod’ Isammen, og forynget, Lig Rosen, der om Bjerkens Fod Sig rødmende har slynget; Vi see et Blomsterbed omkring Udi saa glad en Børnering, Vi see dem, som i Vaar de stod’ Isammen, og forynget. De bygged’ sig et fagert Sted, Den Herre og den Frue, Med norske Stormands Gjæstfrihed Til Bo i deres Stue, Med Arneild af Ruden ud Og indenfor en hjemlig Gud; Gud signe dette fagre Sted, Dets Herre og dets Frue. Og sendte stundom Gud en Dag, Som det faldt tungt at bære, De heisede et mandigt Flag Og seirede med Ære,}}<noinclude><references/></noinclude> pxdi5y26davqfskh3br08ktztl2wp85 104 145370 337633 337534 2026-09-29T20:15:39Z Øystein Tvede 3938 337633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Og derfor Sølverkronen faar Med Ære de i hvide Haar. Tit prøver Herren med en Dag, Som falder tung at bære. Nu sidde de i Bryllupskvel, Som Gud paany dem sendte, Og afholdt af hver Moders Sjæl, Som rigtig til dem kjendte. Gjør hun sin første Krands vel Skam? Og Brudgommen, see blot paa ham! Hvor unge i den Bryllupskvel, Som Gud paany dem sendte! Saamangen Stund i Høstens Tid De ville see tilbage Henad et Liv med virksom Id Alt til de unge Dage, Da Hjærtet leged’ {{rettelse|ndi|indi}} Bryst Og straalte Alting op saa lyst; De ville staa i Høstens Tid Og see med Fred tilbage.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> glm3n3uyt2pvd6qzesoojt1eb0h5ofr 104 145371 337638 337454 2026-09-29T20:19:28Z Øystein Tvede 3938 337638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Secunden.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|D}}er blomstre Millioner Aar I hvert vor Jords Secund, Som Blomst den paa en Stengel staar Fra Evighedens Bund. Den slukner af og tændes til, Den døer og gjenopstaar, Det er af evig Livsens Ild, At Jordens Pulsslag slaar. See, hvert Secund med Liv blev fyldt I Evighedens Daab, Med Mindets Glands det blev forgyldt, Og fik et Livsenshaab.}}<noinclude><references/></noinclude> 9aho4cb9dt59fvws5ndnk61wyx88iwm 104 145373 337646 337457 2026-09-29T20:23:44Z Øystein Tvede 3938 337646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|Ved<br> '''Provst O. G. Rynnings Jordefærd'''<br> 1. November 1865.}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| ::{{liten|{{sp|Me|l.}} Hvo ved, hvor nær mig er min Ende.}} {{Stor initial|N}}aar Aarene de blive mange, Og Manden tynges af dem ned, Da stige frem de Vuggesange, Dem han som Barn fik sove ved, Da længes han af Hjertens Grund Mod Hvilen og sin Barneblund. En aarbøi’t Mand, men Barn igrunden, Vor gamle Provst han længtes saa! ― Sin Barnehvile har han funden, Og Jesu Knæ han sover paa, Og Vuggesang i denne Stund Han hører af sin Engels Mund.}}<noinclude><references/></noinclude> ax4qrm96a2g63vvoqdk39qeleouzh3j 337647 337646 2026-09-29T20:24:06Z Øystein Tvede 3938 337647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|Ved<br> '''Provst O. G. Rynnings Jordefærd'''<br> 1. November 1865.}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{liten|{{sp|Me|l.}} Hvo ved, hvor nær mig er min Ende.}} {{Stor initial|N}}aar Aarene de blive mange, Og Manden tynges af dem ned, Da stige frem de Vuggesange, Dem han som Barn fik sove ved, Da længes han af Hjertens Grund Mod Hvilen og sin Barneblund. En aarbøi’t Mand, men Barn igrunden, Vor gamle Provst han længtes saa! ― Sin Barnehvile har han funden, Og Jesu Knæ han sover paa, Og Vuggesang i denne Stund Han hører af sin Engels Mund.}}<noinclude><references/></noinclude> 6x63lueqr3q9ni7c3v6e7cvwd6xxm4m 104 145374 337649 337461 2026-09-29T20:27:10Z Øystein Tvede 3938 337649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Før Gubben lukke fik sit Øje, Han maatte gaa mangt mødigt Skridt; Foruden Herren i det Høje Vel Ingen ved, hvad der er stridt; Nu Døden løfted’ Korset af Og signer dermed Gubbens Grav. {{--}} I firti Aar i Menigheden Paa denne samme Kirkegaard Han fulgte ind til Evigheden Med Herrens Ord hver sorgfuld Baar; Saa Slægt paa Slægt han Følge gav, Nu redes Gubbens egen Grav. Og fælde vi end Savnets Taare, Fordi den Gamle var saa kjær, Vi tro dog fast, at ved hans Baare, Vi stande Himlens Indgang nær; Her lander han i rolig Havn Fra Livets Storm og Hjertets Savn.}}<noinclude><references/></noinclude> 65mo6r4ichs9pdudzp39sgm230hzg4z 104 145376 337650 337464 2026-09-29T20:32:19Z Øystein Tvede 3938 337650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|Til<br> '''Adolf Bredo Stabell.'''<br> (Juleaften 1864.)}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|D}}et trækker op til Uveir, og Tiden den er nær, Som prøve vil den Seilers Mod imellem hvide Skjær Thi drages mig til Minde ikvæld en modig Mand, Som foer saa mangen stormfuld Sjø og altid klared’ Land. Som Peter Wessel foer han af Throndhjemsfjorden ud Med Kampflag heist paa Gaflen, med Modet ifra Gud; Kanonerne de dundred’ saa mangen Alvors-Dag, I tred’ve Aar han kjæmpede, men aldrig strøg han Flag.}}<noinclude><references/></noinclude> 9a79mujc7hma0gmm4oyc0u1iu79hzq4 104 145377 337651 337537 2026-09-29T20:34:38Z Øystein Tvede 3938 337651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| I tred’ve Aar han kjæmped’, det gik fra Slag til Slag, De tred’ve Aar ham modned’ til Mand for større Sag, De tred’ve Aar har furet hans Pande kanskee med, Men Hjertet det er ungt endda, som „da han drog afsted.“ Vort Fædreland i Frihed vist ikke havde naa’t. Saa langt, hvis Mænd som Stabell ei Veien havde traadt, Og mangen Borgerkrone og Daad alt voxet har I Ly af Stabell’s Kampaar, som under Grunden bar. Og gjælder det at styre i Storm med sindig Arm, Med Brændingen saa voxer og Modet i hans Barm; Saa langt naaer ingen Fiendemagt, at den gjør redd’ hans Træk, Og, falder han, ― paa Høvdingviis det blir med ryddet Dæk.}}<noinclude><references/></noinclude> daqgvcm2zp0nyb7lqu75m5ngsgkgju4 104 145378 337652 337466 2026-09-29T20:35:45Z Øystein Tvede 3938 337652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Sit Heimdal har han prydet med Norges Flag paa Stang, Han under det jo kjemped’ saa mangen fager Gang! Der tænder i en rolig Havn hans Viv just Juletræ, Det lyser paa en veirbidt Mand med lidet Barn paa Knæ.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 7x2dqxfdwyq881mgk7o0x4s25ddupho 104 145379 337653 337468 2026-09-29T20:38:18Z Øystein Tvede 3938 337653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|†<br> '''Adolf Bredo Stabell.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|D}}er tyndes snart for Kjæmpetræ’r I gamle Norges Masteskog, Nys Dødens Øx, som hugger der, Et fagert Malmtræ tog. Men efter Træets store Rod Staar Pladsen øde nu og bar Et Hjem, som læn’t til Stammen stod, Det sørger for sin Fa’r. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Om Adolf Bredo Stabells Navn Blev Egens Krands i Livet hængt, Det Lidt dog var mod al den Gavn, Hans ædle Sind har tænkt.}}<noinclude><references/></noinclude> gn8qn3oowu8vyxgir2cnnfumhrwiawc 104 145380 337654 337470 2026-09-29T20:41:04Z Øystein Tvede 3938 337654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Og nu, han sover bleg og mild, Mens Livets Larm hans Fred ei naa’r. Vor Tanke træder sagte til Og i Betragtning staar: Om al hans Id med slagvant Pen, Paa Thing, en Fremtid først har Ord; Men Bonden tabte her en Ven, Som elskede hans Jord. Og nu, da Øiet det er luk’t, Og Evigheden Dommer er, Nu stiger frem, hvad Godt og Smukt, Der Vidne for ham bær. For Klogskab og for Høvdingmod Selv ivrig Fiende gav ham Agt, Men det, som Verden seent forstod, Det var hans Hjærtes Magt. Med det som ung han Venner fandt, Der kjæmped med til sidste Tag, Med det tilslut han Soning vandt For maaske feilet Sag.}}<noinclude><references/></noinclude> sitcw1a9xhwz336ywz031drfmiuo77j 104 145381 337655 337471 2026-09-29T20:42:44Z Øystein Tvede 3938 337655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Hans Svaghed og hans Hjærtes var, Saa stærkt i Elsk, saa stærkt i Harm, Som Hemmelighed han det bar Indunder rudhaard Barm. Saa stod han alt fra Ungdomstid, Og til det graaned’ i hans Haar, Og blødte midt i Dagens Strid, Men gjemte sine Saar. Ham Døden traf paa blodglat Dæk, Som hedest Dagens Strid just gik, Det Saar, som blegnede hans Træk, Det var et Hjærtestik. Mens bleg han stod, og Sjø’n gik høit, Og Sunde luk’tes for hans Stavn ― Da aabnede blandt Skjær og Sprøit Sig Himlens stille Havn. {{--}} Og alle de, han gjorde Godt, Med Taarer signe ham og Savn, Han gjorde det i Løndom blot Og glemte tit sit Navn.}}<noinclude><references/></noinclude> 1ig6w3i21ur9nmqgk3r1mgueafh6ivp 104 145382 337656 337473 2026-09-29T20:43:06Z Øystein Tvede 3938 337656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Men de blandt Fiender, som var størst’, De slutte nu i Tanken Fred, Og følge efter Baaren først Ind til hans Hvilested.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> kzg0p67updaou5g1oolidw6masn0xfg 104 145383 337657 337538 2026-09-29T20:45:16Z Øystein Tvede 3938 337657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|†<br> {{sp|'''Daniel Schiøtz.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=follow| {{Stor initial|E}}n fager Død er Vinding, Mer værd end Ungdoms Knop: Med Lauren om din Tinding, Min Ven, Du slutted' op! Omkring din unge Baare Staar Folket sørgeklædt, Og i dets Blik en Taare, Som det for Dig har grædt! Saa tidt i Vinterkvælden Ved Arnen i vort Hjem Vi Eventyr for Sjælen Isammen drømte frem;}}<noinclude><references/></noinclude> cn4cj14hpa4my6ccxymtiuiqn6a4ccd 104 145384 337658 337539 2026-09-29T20:47:42Z Øystein Tvede 3938 337658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=follow|end=stanza| Det var saa rige Timer, Saa mangen Hjertets Stund; Nu Høitidsklokken kimer Til Dig i Dødens Blund. Med Guddomsild i Talen Du løfted’ Festens Lag Og speiled’ i Pokalen Os Nordens store Sag; Da steg for os som Ære, Mer værd end Hjem og Guld, At kunne Vidne bære Med Blod i Slesvigs Muld. Blandt Fiender nu sig høiner Din Grav som Mærkested, Hvor heist al Norden øiner Det Flag, hvorfor Du stred; Ved det i Æreskiste Du ligger tro paa Vagt, Det bedste Hverv, Du vidste, Har Dødens Haand Dig rakt.}} {{--}}<noinclude><references/></noinclude> 7mwyumevo2nlko55w5hqyyr0m91ohqa 104 145386 337665 337480 2026-09-29T20:57:40Z Øystein Tvede 3938 337665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Blomster paa Graven.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=close| {{Stor initial|S}}trør paa Graven friske Blomster! Over Stengler sønderbrukne Vil de smile, til de slukne Paa den nøgne Muld. De med Hjertets fagre Farver Stilt vil tale Trøst ved Baaren, Male Regnbu’ foran Taaren I Din Sørgestund. Og til Løn de skal ei visne; Thi hvergang at Sorgen kommer, Graven vil med disse Blommer Smykt for Mindet staa.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 0toy1utkpp3pjzfvveih3ylftrmurq8 104 145387 337666 337541 2026-09-29T21:00:05Z Øystein Tvede 3938 337666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Betragtnin|g.'''}}}} {{ppoem|start=open|end=stanza| {{Stor initial|H}}vo har vel Herrens Stjerner talt Og maalt hans Riges Hær? Ja hans, udi hvis Himmel hvalt Vor Jord et Støvgran er! Om Himlen har han Himle lagt, Fra hvis safirblaa Skjød De Straaler frem i gylden Pragt Igjennem Mulmet brød. Som Naadens Floder strømmed’ de, Velsigned’ Mulmets Muld, Og Verdenskimer hvirvlede I Straalefossens Guld;}}<noinclude><references/></noinclude> 9alhfx288a4w2nhhqdyj9zidvz2a7yh 104 145388 337667 337542 2026-09-29T21:02:07Z Øystein Tvede 3938 337667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=stanza| Men Ingen glemtes af den Hær, Og Ingen Gud forlod; Om mindste Gran, som hvirvled’ der, Hans Englevagter stod! {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} En Straaleharpe Rummet er Med utalt Strengerad, Og hver en Streng Guds Lovsang bær Udi et evigt Kvad. Det mindste Fang i Barmen bær Guds Ild som Sjæl nedsænkt, Hans, af hvis Aand Alverden er Lyslevende fremtænkt. Saa Herren i sit blanke Skjold, Alverdens Luehvælv, Sig speilet seer evindligfold I Dybden af sig selv. Hans store Speil er Skabningen, Hver Sjæl en Speilfacet, Der lyser Herrens Bild igjen, Som den har fattet det.}}<noinclude><references/></noinclude> q8w4cwvm3wud7jjy396rrnds9x2kjbc 104 145390 337668 337483 2026-09-29T21:04:02Z Øystein Tvede 3938 337668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|start=stanza|end=close| Og det er Hjærtets Salighed, At det kan ane Gud; Thi da udaf sig selv det ved, Som fra hans Aand sprang ud. O knæl og sku til Sjælen der Paa lidet Blomsterblad: Dets Tegning Herrens Billed er ― Hans Sol i Taagebad! Og naar den bli’r af Døden kyst, Og Farven sluknet er, Da flyr en Engel til hans Bryst, Som salig skuer Mer.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 6gduy6lt0ieid3kgcxpjus2ojiq5m6g 104 145391 337669 337543 2026-09-29T21:06:18Z Øystein Tvede 3938 337669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{sp|'''Sor|g.'''}}}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=follow| {{Stor initial|F}}or mit Hjerte fuldt og ungt Sig som Rosenknoppen tungt Vuggede paa Livets Stengel, Og en sammenfoldet Vinge Var hvert Blad, som Tankens Engel Vilde folde ud og svinge. Før mit unge Hjærte slog, O, saa friskt som Fugl i Skog! Tanke sig med Tanke ranked’, Til et Vildnis Foden stængte, Af dem alle Dug jeg sanked’ Og med nye Vei mig sprængte. O, hvor svulmed høit dets Slag, Som i Storm et Norgesflag,}}<noinclude><references/></noinclude> n8f4au32cag4ijpu10x6vawsfd64y9j 104 145392 337670 337544 2026-09-29T21:07:06Z Øystein Tvede 3938 337670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close| Medens Stangen staar og buer! For hver Gang det monne banke, Gav dets morgenunge Luer Til min Sjæl en sangfuld Tanke. Ak, hvi var saa kort dog kun Sangen i min Morgenstund? ― Dagens vak’te Aander stege Ved dens Lyd af Sjælegrunden, Taager, tanketunge, blege, Sank henover Blomsterbunden!}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> cv6qxkp2k9mwc8u2zhhvx91ij114v7c 104 145393 337671 337486 2026-09-29T21:09:58Z Øystein Tvede 3938 337671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Aabningen af Jernbanen til Sverige'''<br> den 4de November 1865.}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=follow| {{Stor initial|D}}a Broder imod Broder Vi blinde stod’ og stred’, Imens vor fælles Moder Det skjønne Norden græd ― Vi som to halve Skjolde Mod fiendtlig Vælde laa; Men Halvt kun halvt kan holde, Og splittet Kraft ei slaa. Men Jernet, som det kløved’, Var Fædres haarde Sind, Naar Værn vi mest behøved’ Foer Huggene just ind.}}<noinclude><references/></noinclude> qmin1r7ue8zmg6d9ypc3a3yioh9qhem 105 145423 337673 2026-09-29T21:28:34Z Øystein Tvede 3938 /* TOC */ ny seksjon 337673 wikitext text/x-wiki == TOC == Hvordan får jeg denne til å se proff ut? [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 29. sep. 2026 kl. 23:28 (CEST) f489cyor9umihykjtf04qw2tcnlvnc4