Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.22 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 337676 337100 2026-09-30T14:21:14Z Øystein Tvede 3938 337676 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Digte (Lie)|Jonas Lie|1866|tittel=Digte}} {{ny tekst|Ny Jord|Knut Hamsun|1893}} {{ny tekst|Pan|Knut Hamsun|1894}} {{ny tekst|Victoria|Knut Hamsun|1898}} {{ny tekst|Siesta (Hamsun)|Knut Hamsun|1897|tittel=Siesta}} {{ny tekst|Et gjensyn|Knut Hamsun|1878}} {{ny tekst|Karsten og jeg|Dikken Zwilgmeyer|1891}} {{ny tekst|Fraa Sogn|Olav Sande|1887}} {{ny tekst|Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne|John Utheim|1880}} {{ny tekst|Utvalgte idyller|Teokrit|1922}} {{ny tekst|Markens Grøde|Knut Hamsun|1917}} {{ny tekst|Den første Kjærlighet|Ivan Turgenev|1913}} {{ny tekst|Den forsvundne verden|Arthur Conan Doyle|1913}} {{ny tekst|Møllergutten (Øverland)|Ole Andreas Øverland|1896|tittel=Møllergutten}} {{ny tekst|Jotunheimens Opdagelseshistorie|Ole Andreas Øverland|1896}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Berit Ursin.pdf|page=3|link=[[Berit Ursin]]|'''{{forfatterl|Regine Normann}}''',{{br}}''[[Berit Ursin]]'', 1917 Karl Monks oplevelser.pdf|page=1|link=[[Karl Monks oplevelser]]|'''{{forfatterl|Fredrik Viller}}''',{{br}}''[[Karl Monks oplevelser]]'', 1912 Storkarer.djvu|page=7|link=[[Storkarer]]|'''{{forfatterl|Hans Aanrud}}''',{{br}}''[[Storkarer]]'', 1901 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> maun44zzkqupqbqlzr4hszskbcjo9xj 104 13136 337775 140136 2026-09-30T20:30:51Z Kåre-Olav 25 ordner tabell 337775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|'''{{sp|Indhold}}.'''}}}} {{--}} {| class="_toc" |- | || || Side. |- | [[Gerhard Schøning/1|I.]] || Schønings Barndom. Rector Benjamin Dass. Skoleliv i Throndhjem || 1. |- | [[Gerhard Schøning/2|II.]] || Ungdomstid og Studier i Kjøbenhavn (1742–1751). Gram og Langebek. Schønings begyndende Forfattervirksomhed. || 9. |- | [[Gerhard Schøning/3|III.]] || Schøning bliver Rector i Throndhjem og drager til Norge i Følge med Suhm. Dennes Giftermaal med Karen Angell. Schønings Tiltrædelsestale. Studier og Samliv med Suhm. Deres „Forbedringer til den gamle danske og norske Historie“. Rivninger mellem Schøning og Biskop Nannestad. || 19. |- | [[Gerhard Schøning/4|IV.]] || Gunnerus afløser Nannestad som Biskop i Throndhjem. Schønings Forbindelse med ham. Det norske Videnskabsselskabs Stiftelse og Schønings Bidrag til dets Skrifter. Landøkonomiske Arbeider. Samlinger til Throndhjems Historie, Domkirkens Beskrivelse. Schøning optages i det danske Videnskabsselskab og indsender Bidrag til dets Skrifter. Suhm beslutter at forlade Norge, Schøning ombytter samtidig sit Rectorat med et Professorat i Sorø. Nogle af hans throndhjemske Disciple || 29. |- | [[Gerhard Schøning/5|V.]] || Forholdene i Sorø paa Schønings Tid. Hans Privatliv, Embedsforretninger og Forfattervirksomhed som Professor ved Sorø Academi || 39. |- | [[Gerhard Schøning/6|VI.]] || Schønings paatænkte Ansættelse som Professor i Kjøbenhavn. Han udgiver Olafsens og Povelsens islandske Reise. Faar Understøttelse til selv at bereise Norge. Tidligere videnskabelige Reiser i vort Land. Han forlader Sorø og drager til Throndhjem 1773. Reiser i Stiftet. Biskop Gunnerus’s Død. Literære Arbeider i Throndhjem. Begynder at undersøge ogsaa det Søndenfjeldske og tænker paa at drage til Vestlandet. Udnævnes til Geheimearchivar og drager fra Christiania tilbage til Danmark. Norske Diplomer || 46. |- | [[Gerhard Schøning/7|VII.]] || Schøning som Geheimearchivar. Udgiver Heimskringla. Dass’s Død, Schøning arver en Del af hans Bøger. {{bindestrek1|Schø|Schønings}}<noinclude>|- |} <references/></noinclude> duw7ekw3f1uo2ctxjcqde37n52a19ze 337789 337775 2026-09-30T20:47:40Z Kåre-Olav 25 -punktum 337789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|'''{{sp|Indhold}}.'''}}}} {{--}} {| class="_toc" |- | || || Side. |- | [[Gerhard Schøning/1|I.]] || Schønings Barndom. Rector Benjamin Dass. Skoleliv i Throndhjem || 1. |- | [[Gerhard Schøning/2|II.]] || Ungdomstid og Studier i Kjøbenhavn (1742–1751). Gram og Langebek. Schønings begyndende Forfattervirksomhed || 9. |- | [[Gerhard Schøning/3|III.]] || Schøning bliver Rector i Throndhjem og drager til Norge i Følge med Suhm. Dennes Giftermaal med Karen Angell. Schønings Tiltrædelsestale. Studier og Samliv med Suhm. Deres „Forbedringer til den gamle danske og norske Historie“. Rivninger mellem Schøning og Biskop Nannestad || 19. |- | [[Gerhard Schøning/4|IV.]] || Gunnerus afløser Nannestad som Biskop i Throndhjem. Schønings Forbindelse med ham. Det norske Videnskabsselskabs Stiftelse og Schønings Bidrag til dets Skrifter. Landøkonomiske Arbeider. Samlinger til Throndhjems Historie, Domkirkens Beskrivelse. Schøning optages i det danske Videnskabsselskab og indsender Bidrag til dets Skrifter. Suhm beslutter at forlade Norge, Schøning ombytter samtidig sit Rectorat med et Professorat i Sorø. Nogle af hans throndhjemske Disciple || 29. |- | [[Gerhard Schøning/5|V.]] || Forholdene i Sorø paa Schønings Tid. Hans Privatliv, Embedsforretninger og Forfattervirksomhed som Professor ved Sorø Academi || 39. |- | [[Gerhard Schøning/6|VI.]] || Schønings paatænkte Ansættelse som Professor i Kjøbenhavn. Han udgiver Olafsens og Povelsens islandske Reise. Faar Understøttelse til selv at bereise Norge. Tidligere videnskabelige Reiser i vort Land. Han forlader Sorø og drager til Throndhjem 1773. Reiser i Stiftet. Biskop Gunnerus’s Død. Literære Arbeider i Throndhjem. Begynder at undersøge ogsaa det Søndenfjeldske og tænker paa at drage til Vestlandet. Udnævnes til Geheimearchivar og drager fra Christiania tilbage til Danmark. Norske Diplomer || 46. |- | [[Gerhard Schøning/7|VII.]] || Schøning som Geheimearchivar. Udgiver Heimskringla. Dass’s Død, Schøning arver en Del af hans Bøger. {{bindestrek1|Schø|Schønings}}<noinclude>|- |} <references/></noinclude> sfui4j62aki6zyf8av1vglyh4a38s1w 104 13137 337776 140169 2026-09-30T20:31:44Z Kåre-Olav 25 ordner tabell 337776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{| class="_toc" |- | ||</noinclude>{{bindestrek2|nings|Schønings}} Forhold til Luxdorph og Suhm, den sidstes huslige Ulykker. Schønings Sygelighed og Død. Hans Character. || 58. |- | [[Gerhard Schøning/8|VIII.]] || Schøning som Historieskriver. En Prøve af hans Hovedverk. Domme om ham. Hans Gjernings Betydning for hans Fædreland || 71. |- | [[Gerhard Schøning/9|IX.]] || Schønings efterladte Arbeider og Samlinger. Hans Bibliothek || 88. |} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 34aqajq2a2yxmjb6jdoo4ykeo6nhevv 337790 337776 2026-09-30T20:47:55Z Kåre-Olav 25 -punktum 337790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{| class="_toc" |- | ||</noinclude>{{bindestrek2|nings|Schønings}} Forhold til Luxdorph og Suhm, den sidstes huslige Ulykker. Schønings Sygelighed og Død. Hans Character || 58. |- | [[Gerhard Schøning/8|VIII.]] || Schøning som Historieskriver. En Prøve af hans Hovedverk. Domme om ham. Hans Gjernings Betydning for hans Fædreland || 71. |- | [[Gerhard Schøning/9|IX.]] || Schønings efterladte Arbeider og Samlinger. Hans Bibliothek || 88. |} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> h42y54ef9yim2k57nemu5pnjrmw7827 104 13138 337779 337648 2026-09-30T20:38:25Z Kåre-Olav 25 overskrift 337779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|I.}} {{midtblokk|{{liten blokk|Schønings Barndom. Rector Benjamin Dass. Skoleliv i Throndhjem.}}|align-last=center}} Paa Gaarden Skotnes i Buksnes Prestegjeld (en Del af Vestvaagøen i Lofoten) boede i Begyndelsen af det attende Aarhundrede en Landhandler Andreas Schøning, der tillige var Forpagter af Kongetienden i Lofoten og Vesteraalen. Han var gift med Marthe Ursin, yngste Datter af Hr. Michel Bjørnsen, en Bondesøn fra samme Buksnes, der, hvilket dengang var en Sjeldenhed, var bleven sat til Studeringer og havde arbeidet sig frem til Prest i Sin Hjembygd; hans Børn havde oversat hans Navn til Ursin.<ref>A. Erlandsen, Biogr. Efterretninger om Geistligheden i Tromsø Stift, S. 83–84. J . Kraft, Topogr.–stat. Beskrivelse over Norge, VI, S. 398.</ref> Dette Ægtepar havde syv Børn, blandt hvilke Sønnen Gert (Gerhard), der fødtes paa Skotnes Natten til Korsmesse om Vaaren, altsaa 2den eller 3die Mai 1722, var det femte i Rækken. Han var bleven opkaldt efter en Sogneprest i Vaagen, Gert Estensen († 1706), og dette gav Anledning til, at Hr. Gerts Enke, Dorothea de Fine, der boede paa Gaarden Finnesset i Mandens forrige Kald, tog ham til sig i nogle Aar. Efter derpaa at være vendt tilbage til Forældrene sattes han, da han var bleven ti Aar gammel, i Skole og Kost hos<noinclude> <references/></noinclude> jk24vu9cy7x5xgl7uazsw3zxad37wt2 337795 337779 2026-09-30T20:56:04Z Kåre-Olav 25 S>s 337795 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|I.}} {{midtblokk|{{liten blokk|Schønings Barndom. Rector Benjamin Dass. Skoleliv i Throndhjem.}}|align-last=center}} Paa Gaarden Skotnes i Buksnes Prestegjeld (en Del af Vestvaagøen i Lofoten) boede i Begyndelsen af det attende Aarhundrede en Landhandler Andreas Schøning, der tillige var Forpagter af Kongetienden i Lofoten og Vesteraalen. Han var gift med Marthe Ursin, yngste Datter af Hr. Michel Bjørnsen, en Bondesøn fra samme Buksnes, der, hvilket dengang var en Sjeldenhed, var bleven sat til Studeringer og havde arbeidet sig frem til Prest i sin Hjembygd; hans Børn havde oversat hans Navn til Ursin.<ref>A. Erlandsen, Biogr. Efterretninger om Geistligheden i Tromsø Stift, S. 83–84. J . Kraft, Topogr.-stat. Beskrivelse over Norge, VI, S. 398.</ref> Dette Ægtepar havde syv Børn, blandt hvilke Sønnen Gert (Gerhard), der fødtes paa Skotnes Natten til Korsmesse om Vaaren, altsaa 2den eller 3die Mai 1722, var det femte i Rækken. Han var bleven opkaldt efter en Sogneprest i Vaagen, Gert Estensen († 1706), og dette gav Anledning til, at Hr. Gerts Enke, Dorothea de Fine, der boede paa Gaarden Finnesset i Mandens forrige Kald, tog ham til sig i nogle Aar. Efter derpaa at være vendt tilbage til Forældrene sattes han, da han var bleven ti Aar gammel, i Skole og Kost hos<noinclude> <references/></noinclude> jy4g2entzv1i635y5a48g9pbuixdnbi 104 13318 337780 337639 2026-09-30T20:39:26Z Kåre-Olav 25 overskrift 337780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|II.}} {{midtblokk|{{liten blokk|Ungdomstid og Studier i Kjøbenhavn (1742—1751). Gram og Langebek. Schønings begyndende Forfattervirksomhed.}}|align-last=center}} Schønings niaarige Ophold ved Kjøbenhavns Universitet (1742—1751) er et Mønster paa en vel anvendt Ungdomstid. Men det var ogsaa et overordentligt Held for ham, at de afgjørende Aar i hans Liv faldt sammen med et Vendepunkt i den dansk-norske Videnskabeligheds og netop særligt den historiske Videnskabeligheds Udvikling. Hans Gram var bleven den kritiske Historieforsknings Fader i Danmark. Oprindelig var han classisk Philolog og havde som Saadan i Aarene 1706—1732 forfattet en Mængde Afhandlinger, hvis Værd noksom fremgaar deraf, at en af Aarhundredets lærdeste og smagfuldeste Philologer, David Ruhnken, endnu 1758 var tilsinds at foranstalte en samlet Udgave af dem i Holland.<ref>Ruhnken skriver fra Leiden den 19de Febr. 1758 til I. A. Ernesti: „In pauculis Joannis Grammii libellis, qui ad notitiam meam pervenerint, rectum et probum in literis nostris judicium eximiamque Graecae linguae scientiam admiror. Quodsi mihi omnia ejus opuscula suppeditarentur, illa Batavis typis descripta oblivioni eriperem.“ D. Ruhnkenii orationes, dissertationes et epistolae, ed. F. Th. Friedemann. Brunswigae 1828. II, p. 656.</ref> Efterhaanden havde imidlertid hans Interesser mere og mere vendt sig mod Historien, og han var bleven Bibliothekar ved Kongens Bibliotbek, {{bindestrek1|Ge|Geheimearchivar}}<noinclude> <references/></noinclude> air7lpaod45w4w8o3btqayllauhsrts 104 13319 337774 129750 2026-09-30T20:29:02Z Kåre-Olav 25 utseende 337774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="V85" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{xx-større|{{sperret|GERHARD SCHØNING}}}} {{større|EN BIOGRAPHI}} {{x-mindre|AF}} {{større|'''DR. LUDVIG DAAE'''}} {{strek|4em|m=2em}} {{mindre blokk/s}} UDGIVET I {{sperret|HUNDREDAARET EFTER HANS DØD}} AF DEN NORSKE HISTORISKE FORENING {{mindre blokk/e}} {{strek|12em|m=2em}} CHRISTIANIA {{br}} {{mindre|TRYKT HOS A. W. BRØGGER}} {{br}} 1880 {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> iwbpwvu7wdjf8w5m5e9wfj7vhe3q6az 0 13320 337778 287860 2026-09-30T20:36:31Z Kåre-Olav 25 rydder 337778 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Gerhard Schøning.djvu" from=1 to=4 header=1 displayed_from=- displayed_to=- /> {{PD-old}} [[Kategori:Biografier]] [[Kategori:Tekster fra 1880]] h62gr6f734husglg0mrgv5qxopgit2c 104 13348 337781 337640 2026-09-30T20:40:23Z Kåre-Olav 25 overskrift 337781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|III.}} {{midtblokk|{{liten blokk|Schøning bliver Rector i Throndhjem og drager til Norge i Følge med Suhm. Dennes Gifter{{shy}}maal med Karen Angell. Schønings Tiltrædelsestale. Studier og Samliv med Suhm. Deres „Forbedringer til den gamle danske og norske Historie“. Rivninger mellem Schøning og Biskop Nannestad.}}|align-last=center}} Benjamin Dass havde nemlig, skjønt endnu i sin kraftigste Alder, faaet Lyst til at trække sig tilbage i Privatlivet, idet „adskillige tilstødende Fortrædeligheder“<ref>Suhm, Saml. Skr. VI, S. 33. I sin latinske Biographi af Schøning bruger Suhm Udtrykket „''maximis laboribus taediisque fractus''“.</ref> havde gjort ham „kjed af Skoleembedet“. Som det synes, faldt heller ikke Frederik Nannestad, der i 1748 var bleven Biskop, i Dass’s Smag som Skoleephor,<ref>Man bemærke hans satiriske Ytringer om Nannestad i et Brev til Biskop Hersleb, trykt i L. Daaes Thj. St. geistl. Historie S. 235 flg.</ref> og da Rectoren var ugift, blev det ham ogsaa lettere at bære en Formindskelse i Indtægter. Formen for Datidens Pensionering var som oftest den, at den Aftrædende fik Lov til at „oplade“ sit Embede for en af ham selv foreslaaet Eftermand og enedes med denne om en Deling af Indtægterne, eller ogsaa blev affunden med en Afstaaelsessum engang for alle. Det var altsaa et Slags Salg. Dass ønskede Schøning til sin Efterfølger og drog derfor i Slutningen af 175O ned til Kjøbenhavn for at søge om at maatte aftræde Rectoratet til denne. Dette blev indvilget af Kongen, der siden 1739 havde forbeholdt sig selv de høiere Skoleembeders Besættelse, og<noinclude> <references/></noinclude> 6iy5ekrgtsxvt80njnin5l4fvi2rp3x 104 13446 337782 337641 2026-09-30T20:41:34Z Kåre-Olav 25 overskrift 337782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|IV.}} {{midtblokk|{{liten blokk|Gunnerus afløser Nannestad som Biskop i Throndhjem. Schønings Forbindelse med ham. Det norske Videnskabsselskabs Stiftelse og Schønings Bidrag til dets Skrifter. Land{{shy}}økonomiske Arbeider. Samlinger til Throndhjems Historie, Domkirkens Beskrivelse. Schøning optages i det danske Videnskabsselskab og indsender Bidrag til dets Skrifter. Suhm beslutter at forlade Norge, Schøning ombytter samtidig sit Rectorat med et Professorat i Sorø. Nogle af hans throndhjemske Disciple.}}|align-last=center}} Det var derfor en heldig Forandring, der indtraadte i 1758, idet Nannestad forflyttedes til Christiania og Johan Ernst Gunnerus blev Biskop i Throndhjem. Allerede Schønings og Suhms Samvirken i Norges dengang nordligste Stad var noget enestaaende og forunderligt, hvortil vor Historie intet Sidestykke kan fremvise, og nu vilde Lykken, at Gunnerus netop skulde blive Biskop i den samme By. Som bekjendt var Gunnerus en usædvanlig livlig og mangesidig Aand, han havde i tretten Aar studeret og doceret udenlands og vundet et Navn ved sine theologiske og philosophiske Arbeider, samt en Tid været en meget anseet academisk Lærer i Kjøbenhavn. Neppe var han kommen til Throndhjem, førend han med sin „brændende Iver for Norges Ære“, som Suhm udtrykker sig, af sin hele Sjel begyndte at virke for den samme Tanke, som Schøning for nogle Aar siden havde udtalt i sin Tiltrædelsestale, nemlig at vække videnskabelig Interesse og Sands for Lærdom tillive i Fødelandet.<noinclude> <references/></noinclude> smryohzhvzjjv5dymoag7rxxdbqo31a 104 20531 337783 337642 2026-09-30T20:42:20Z Kåre-Olav 25 overskrift 337783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|V.}} {{midtblokk|{{liten blokk|Forholdene i Sorø paa Schønings Tid. Hans Privatliv, Embedsforretninger og Forfatter{{shy}}virksomhed som Professor ved Sorø Academi.}}|align-last=center}} Suhm og Schøning, der i 1751 vare komne til Throndhjem i hinandens Følge, forlode ogsaa denne Stad i Forening i Sommeren 1765, men skulde herefter i en Aarrække bo hver paa sit Sted. I September s.&nbsp;A. kunde allerede Langebek skrive til Carl Deichman: „Etatsraad Suhm har nu Slaget sin Bopæl op her, og Professor Schøning i Soer. At Norge i dem er berøvet sine Zirater, vil ikke meget sige, Saalænge Verden endnu har dem, thi jeg troer, at imedens de beholde deres Lyst og Kræfter, vil Norge herefter finde samme Fornøielse af dem herfra, som det hidindtil ved dem har meddelt Danmark.“<ref>Brev af 24de Septbr. 1765, i Deichmans BibI. Mscr. No. 111. 4to.</ref> I det Væsentlige fik Langebek Ret. Schønings nye Hjem, Sorø, er som bekjendt et af Nordens mest classiske Steder. Det er der, at man, for her at lade de middelalderlige Erindringer uomtalte, tre Gange efter hverandre, i det syttende, attende og nittende Aarhundrede, har forsøgt at grunde et videnskabeligt Academi med et aristokratisk Tilsnit. Disse tre Tilløb til et Universitet i det mindre have stedse paa en forunderlig Maade baade mislykkedes og lykkedes. Hensigten er forfeilet, forsaavidt som {{bindestrek1|Til|Tilstrømningen}}<noinclude> <references/></noinclude> ccxhu69h0jdr8k2nsojssjf4trb7sdh 104 20539 337773 140205 2026-09-30T20:25:00Z Kåre-Olav 25 ordner blokk 337773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|VI.}} {{midtblokk|{{liten blokk|Schønings paatænkte Ansættelse som Professor i Kjøbenhavn. Han udgiver Olafsens og Povelsens islandske Reise. Faar Understøttelse til selv at bereise Norge. Tidligere viden{{shy}}skabelige Reiser i vort Land. Han forlader Sorø og drager til Throndhjem 1773. Reiser i Stiftet. Biskop Gunnerus’s Død. Literære Arbeider i Throndhjem. Begynder at undersøge ogsaa det Søndenfjeldske og tænker paa at drage til Vestlandet Udnævnes til Geheime{{shy}}archivar og drager fra Christiania tilbage til Danmark. Norske Diplomer.}}|align-last=center}} I Struensees Dage syntes der at skulle aabne sig en Udsigt for Schøning til en ny og for hans Arbeider bekvemmere Stilling. Biskop Gunnerus blev nemlig, som bekjendt, 1771 nedkaldt fra Throndhjem til Kjøbenhavn for at reformere Universitetet, og den 16de December havde han sit Udkast færdigt til en ny Indretning af dette. Faculteterne skulde ordnes paa en forandret Maade og store Personalforandringer foregaa To historiske Professorer, en i almindelig europæisk Historie og Statistik, en i den nordiske Historie og Antiquiteter, skulde udgjøre et eget Fakultet for sig. Til det sidste af disse to Professorater foreslog Gunnerus nu Schøning, der skulde aflægges med en fast Gage af 700 til 800 Rdlr.<ref>R. Nyerup, Historisk-statistisk Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge i ældre og nyere Tider. III, 2, S. 385.</ref> Men denne Reformplan blev, ligesom ogsaa Planen til et norsk Universitet, tilintetgjort ved Revolutionen af 17de Januar 1772, og Schøning vedblev altsaa indtil<noinclude> <references/></noinclude> 2dbdrd853tc2f95kemwg4qsiagln0r9 104 20785 337784 337643 2026-09-30T20:43:07Z Kåre-Olav 25 overskrift 337784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|VII.}} {{midtblokk|{{liten blokk|Schøning som Geheimearchivar. Udgiver Heimskringla. Dass’s Død, Schøning arver en Del af hans Bøger. Schønings Forhold til Luxdorph og Suhm, den sidstes huslige Ulykker. Schønings Sygelighed og Død. Hans Character.}}|align-last=center}} Schønings første Forretning i Kjøbenhavn blev hans Deltagelse i den Commission, der var nedsat angaaende Langebeks Bo, thi af dennes store Samlinger skulde der udsondres, hvad der maatte ansees for privat Eiendom, og endel heraf indkjøbes for kongelig Regning. Hans Colleger i Commissionen vare Carstens, Suhm og Erichsen. Dernæst Skulde han overtage sit Embede, men „understod sig ikke at aabne H. K. Maj.s Geheime-Archiv, førend det ved visse dertil allernaadigst beskikkede kgl. Betjente blev ham overleveret og af dem tillige med ham Selv efterseet.“ Til saadanne Commissarier udnævntes Secretair C. F. v. Terber, Cancelliraad og Archivar Chr. Rud. Scharffenberg og Cancelliraad C. E. Voss.<ref>Protokol over Forhandlingerne i Langebeks Bo i Geheime-Archivet.</ref> Som Embedsløn var der tilstaaet ham 1200 Rdl. aarlig,<ref>Antegnelse i Luxdorphs Almanak for 1775 i Geh.-Arch.</ref> en forholdsvis ret anstændig Løn, der efter Pengenes daværende Værd maa ansees bedre end tilsvarende Lønninger i Nutiden. Som Medhjelper i Embedet fik han Registratoren Jens Jacob Weber, der ansattes i denne Post 1776 efter tidligere at have<noinclude> <references/></noinclude> 7il4ehc7f4h911zr1meufxhjjknnp9s 104 20798 337785 337644 2026-09-30T20:43:51Z Kåre-Olav 25 overskrift 337785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|VIII.}} {{midtblokk|{{liten blokk|Schøning som Historieskriver. En Prøve af hans Hovedverk. Domme om ham. Hans Gjernings Betydning for hans Fædreland.}}|align-last=center}} Schøning havde sat sig den uhyre Opgave at skrive Norges Historie ligefra den tidligste Oldtid af og havde oprindelig, ligesom i vort Aarhundrede ogsaa Munch engang havde tænkt sig, villet føre Fremstillingen ned henimod sin egen Samtid. I dette Arbeides Interesse havde han gjennemgaaet alle tænkelige trykte Skrifter, som kunde give endog den mindste Oplysning i Emnet, og gransket og excerperet Masser af uudgivne Sagaer og andre Haandskrifter, ligesom han tilsidst ogsaa havde faaet Geheimearchivets diplomatariske Skatte under sin umiddelbare Varetægt og efter Reisen i Norge vundet nye Betingelser til at forstaa vort Lands Fortid. Men Embedsforretninger, mellemkommende literære Arbeider og en fortidlig Død bevirkede, at han ikke kom til at fuldføre mere end tre Dele, af hvilke den sidste udkom efter hans Bortgang. Denne sidste Del standser ved Olaf Tryggvasøns Død 995. Men Maalet havde ikke alene været stort formedelst Emnets Omfang, men ogsaa i Henseende til Behandlingsmaaden. Schøning vilde ikke, saaledes som hans Ven Suhm senere gjorde det i sin „Historie af Danmark“, nøie sig med at levere en stor Materialsamling, udførlige Aarbøger eller Regester. Han stilede høiere, thi han vilde være Norges pragmatiske {{bindestrek1|Historie|Historieskriver}}<noinclude> <references/></noinclude> i49pnnau78e0u9t8iz3h25ogvxcyfph 104 30412 337786 337645 2026-09-30T20:44:22Z Kåre-Olav 25 overskrift 337786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|IX.}} {{midtblokk|{{liten blokk|Schønings efterladte Arbeider og Samlinger. Hans Bibliothek.}}|align-last=center}} Schønings Excerpter, utrykte Skrifter, Udkast og Begyndelser til literære Arbeider, hans i Norge indsamlede Diplomer, forskjellige af Dass’s Antegnelser som Schøning havde arvet, alle disse Ting bleve heldigvis reddede for offentlige Samlinger. I Lighed med hvad der var skeet efter Langebeks Død, nedsattes der nemlig ogsaa efter Schønings Bortgang en Commission til at gjennemgaa og vurdere dette hans Efterladenskab, hvilket for en Sum af 1262 Rdlr. 2 Mark indkjøbtes for kongelig Regning. Diplomerne afgaves til Geheimearchivet, hvorfra i vort Aarhundrede en stor Del af dem ere afgivne til Norge, indlemmede i det norske Rigsarchiv og efterhaanden trykte i Diplomatarium Norvegicum; Paategninger paa vedkommende Documenter vise endnu, at de hidrøre fra Schøning. Det Øvrige gik ind i det store kongelige Bibliothek, hvor det senere oftere er blevet benyttet af historiske Forskere, fornemmelig af Nordmænd Adskilligt er derfor senere kommet Literaturen tilgode gjennem Andres Skrifter, flere Ting ere ogsaa, som tildels allerede ovenfor leilighedsvis anført, blevne udgivne dels fuldstændigen, dels i Uddrag<ref>Werlauff, Historiske Efterretninger om det store kgl. Bibliothek, 2. Udg., s. 215, 314.</ref>. Det<noinclude> <references/></noinclude> ck8aur9kfu3r1qb70c6bzh2303jife2 104 30417 337788 140350 2026-09-30T20:46:03Z Kåre-Olav 25 O>0 337788 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{hode|||91}}</noinclude>den ham tilfaldne Del af Dass’s Bogsamling, men at ogsaa alle hans egne Bøger skulde skjænkes til det norske Videnskabsselskab. Herom har han en Maanedstid før sin Død udtalt sig for Luxdorph, som under 17de Juni 1780 har antegnet: „Besøgt med min Kone Schøning, som vil gjøre sit herlige Bibliothek til en publique Stiftelse i Throndhjem.“<ref>Luxdorphs Almanak for 1780.</ref> Denne Bogsamling, der fuldt fortjener hin Luxdorphs Characteristik, udgjorde noget over 11,000 Bind. Den største Del heraf har aabenbart været samlet af Schøning selv, thi hvad han arvede efter Dass udgjorde neppe Trediedelen af dette Antal.<ref>I Fortalen til Catalogus librorum, quos reliquit B. Dass, Hafn. 1775, anføres, at de Bøger, som i denne opføres til Salg, omtrent kunde ansees for Halvparten af Dass’s hele Bogsamling. De i Catalogen opførte Bøger vare 80 Folianter, 775 Qvarter, 2,088 Octaver, 224 in 12{{sup|mo}}.</ref> Efter Schønings Død kom ogsaa denne hans rige Gave den Stad tilgode, i hvilken han havde tilbragt saa mange Aar af sit Liv. Efterat Arveprinds Frederik, der var det norske Videnskabsselskabs Præses, havde udvirket en Cabinetsordre om, at Schønings Enke skulde erholde en livsvarig Pension, overdrog denne Bogsamlingen til Selskabet ved et formeligt Gavebrev af 28de Marts 1781, aabenbart forfattet af Suhm, der ogsaa undertegnede til Vitterlighed, og 26de Septbr. S.{{mellomrom}}A. blev dette Gavebrev af Kongen confirmeret.<ref>Norske Stiftelser, II, S. 740—741. Efter dette Gavebrevs Udstedelse har jeg kun en Gang seet Schønings Hustru nævnt, nemlig i 1782 (Suhms Saml. Skr. XV, S. 365). Hendes senere Skjebne er mig saaledes ubekjendt.</ref> Bøgerne bleve derefter nedlagte i Kasser under (den senere Geheimearchivar) Thorkelins Tilsyn og sendte til Throndhjem, hvor Bibliotheket dog først 1787 fik et passende Locale<noinclude> <references/></noinclude> k7hzq2er4wqewnuz97bijw1xfhk6g2y 104 30418 337787 140353 2026-09-30T20:44:51Z Kåre-Olav 25 strek 337787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />92</noinclude>i den store og anselige Bygning, som for Thomas Angells Penge opførtes for (Kathedralskolen og Videnskabsselskabet i Forening.<ref>Catalog over det Norske Videnskabsselskabs Samlinger, I, Kbhvn. 1808. 4to. Fortalen S. XIII flg.</ref> Saaledes besidder Throndhjem ikke alene et Minde om en af de mest fortjente Mænd, det nogensinde har regnet blandt sine, men det besidder i denne hans Gave en Skat, der, om end hidtil ikke benyttet i den Udstrækning, som Giveren vistnok havde tænkt sig, dog sikkerlig herefter vil i betydelig Grad lette og befordre historisk Studium i den gamle og berømte By. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> admywotlzkduz75ewmoixwafim4j03o 104 138722 337692 323404 2026-09-30T16:16:31Z Øystein Tvede 3938 337692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>der fordrer efterfølgende tegn paa dødskamp og den rolige slappe stilling, hvori ligets lemmer befinder sig. Jeg haaber ved undersøkelsen av kalkgraven at finde nok et bevis. Jeg haaber endyderligere ved obduktionen at faa min bevistørelse bekræftet. Jeg har til syvende og sidst, kjære Hagen, et grundlag for min hypotese, der ligger dypere end noget av det, vi her kan studere — — — — — Men la os gaa!“ Og de gik, idet de kastet et sidste blik paa det gyselige, som laa paa blikbordet under det lille gule blus, og som ikke var istand til at løfte en finger for at belyse den hemmelighet, det sammen med {{sp|e|n}} anden i verden hadde overværet. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Da Bleng ved firetiden kom tilbake fra Bygdø sammen med Hagen og sin bror Peter, som han hadde fisket op paa veien, møtte han en kollega i trappen. „Forværelset staar fuldt av folk, som spør efter Dem, sa han. Bleng gik først ind og vasket sine hænder i assistentværelset. „Denne mand er mystisk,“ sa han alvorlig til Peter, der nonchalant hadde tat plads paa den sorte Kalikos sofa og tærdte en lang cuoba. „Kanterne rundt kalkmolen er faste og gode, de kan godt staas paa. Jeg har gjort utallige forsøk paa at „rase ut“ men intet lykkedes. Desuten er den jordansamling: arbeiderne fandt sammen med liket {{sp|for sto|r}} til at ha fulg med liget i en ladning. Den er kommen i to ladninger, kjære Peter — og dermed er alt sagt. Desuten var liket næsten begravet {{spunde|r}} denne muld, men naar man glir ut paa den maate, saa bruker da jordsmonnet at komme {{spunde|r}} en, ikke sand? Mord, kjære bror, mord? og intet andet! Og vet du, hvem denne mand er? Peter hadde ikke den sarteste anelse om det. „Hvis jeg ikke tar meget feil, er den døde mand i kalkmølen den samme, som Strauss hemmelighetsiulde medvider, manden med det snurrige navn, som madam Jessesen hadde glemt!“ Peter slap cigaren av bare spænding. Han gjorde et kast med benene, saa han kom til at sitte ret op og ned i sofaen. „Er ’u gærn,“ var det eneste han fik frem. „Omtrent, desværre,“ sa Bleng. „For er dette saa — er denne {{spKnop|h}} madam Jessesens hemmelighetsfulde gjest, da gaar det hele aldeles rundt for mig!“ Og Bleng tok sig forvirret til hodet. — „Men la mig ta mig sammen,“ sa han saa og pustet dypt. „Denne mand, A. {{sp|Knop|h}}, om hvem endnu intet vides, er myrdet i en kalkmæle paa Bygdø. Morderen kan paa sakens nuværende trin kun være at søke blandt 3 personer. Disse tre personer er: direktør Sahle, den unge Fredrik Sahle og — Strauss!“ „Hvilken interesse kunde direktør Sahle ha av at myrde Knoph?“ spurte Peter ivrig „Har du gjort dig klart op det?“ „Disse to skumle individer, Knoph Strauss, maa ikraft av en eller anden hemmelighet ha hat en skjæbnesvanger magt over ham!“ Hvis direktør Sable ikke selv har gjort det, kan den unge Fredrik Sahle være morderen — — — “ Bleng blev blek av spænding ved den tanke, han der fik. Han husket hele den merkelige jernbanetur sammen med den unge Sable. „Men {{sp|hvorfo|r}},“ spurte Peter haardnakket. Det er jo det, som er det gaadefuldeste av alt“ skrek Bleng næsten arrig. „Kjendte jeg bare de forskjelligt krydsende interesser i denne affære, saa var det ingen sak. Visste jeg bare, {{sp|hva|d}} der har været imellem Sofie Strøm, direktør Sahle, Fredrik Sahle, Strauss og Knoph, saa skulde jeg nok finde ut, hvem der var morderen, Nu aner jeg ikke det — følgelig er jeg henvist til at undersøke, hvem der {{sp|ka|n}} ha været morderen, videre at bevise, hvem der {{sp|ma|a}} ha være morderen og saaledes tilsidst trænge ind til selve {{sp|motive|t}} Jeg maa arbeide utenfor og indad, kjære bror, ut fra rent utvendige fakta, og det sinker saa forfærdelig. Men maa ind til disse mennesker — kanske staar jeg her og gjætter i det blaa om ting, jeg i løpet av 5 minutter kan ha klarhet over!“ <section end="1"/> <section begin="2"/>{{rettelse| |XII.}} {{c|„{{sp|Mit navn er Knop|!}}“}} Da Bleng fra sit kontorværelse kom ut i venteværelset, var det første, hans øie møtte madam Jessesens pompøse figur. Det svært røde ansigt var idag litt blekt. Hun var iført en svær sort silkekjole for anledningen og tronet paa en stol med armene overkors og brynene rynket. Av og til kastet hun misbilligende skraablik hen paa de tre andre personer, som befandt sig i venteværelset — begripeligvis, fordi hun forstod, {{sp|d|e}} ogsaa hadde noget at melde — derved følte hun å egen betydningstuldbet forringet. „Værs’god, madam Jessesen, jeg ventet <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 2jm41z5x66yidq29nmacxfgl8gw1cwx 337693 337692 2026-09-30T16:17:00Z Øystein Tvede 3938 337693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>der fordrer efterfølgende tegn paa dødskamp og den rolige slappe stilling, hvori ligets lemmer befinder sig. Jeg haaber ved undersøkelsen av kalkgraven at finde nok et bevis. Jeg haaber endyderligere ved obduktionen at faa min bevistørelse bekræftet. Jeg har til syvende og sidst, kjære Hagen, et grundlag for min hypotese, der ligger dypere end noget av det, vi her kan studere — — — — — Men la os gaa!“ Og de gik, idet de kastet et sidste blik paa det gyselige, som laa paa blikbordet under det lille gule blus, og som ikke var istand til at løfte en finger for at belyse den hemmelighet, det sammen med {{sp|e|n}} anden i verden hadde overværet. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Da Bleng ved firetiden kom tilbake fra Bygdø sammen med Hagen og sin bror Peter, som han hadde fisket op paa veien, møtte han en kollega i trappen. „Forværelset staar fuldt av folk, som spør efter Dem, sa han. Bleng gik først ind og vasket sine hænder i assistentværelset. „Denne mand er mystisk,“ sa han alvorlig til Peter, der nonchalant hadde tat plads paa den sorte Kalikos sofa og tærdte en lang cuoba. „Kanterne rundt kalkmolen er faste og gode, de kan godt staas paa. Jeg har gjort utallige forsøk paa at „rase ut“ men intet lykkedes. Desuten er den jordansamling: arbeiderne fandt sammen med liket {{sp|for sto|r}} til at ha fulg med liget i en ladning. Den er kommen i to ladninger, kjære Peter — og dermed er alt sagt. Desuten var liket næsten begravet {{spunde|r}} denne muld, men naar man glir ut paa den maate, saa bruker da jordsmonnet at komme {{spunde|r}} en, ikke sand? Mord, kjære bror, mord? og intet andet! Og vet du, hvem denne mand er? Peter hadde ikke den sarteste anelse om det. „Hvis jeg ikke tar meget feil, er den døde mand i kalkmølen den samme, som Strauss hemmelighetsiulde medvider, manden med det snurrige navn, som madam Jessesen hadde glemt!“ Peter slap cigaren av bare spænding. Han gjorde et kast med benene, saa han kom til at sitte ret op og ned i sofaen. „Er ’u gærn,“ var det eneste han fik frem. „Omtrent, desværre,“ sa Bleng. „For er dette saa — er denne {{spKnop|h}} madam Jessesens hemmelighetsfulde gjest, da gaar det hele aldeles rundt for mig!“ Og Bleng tok sig forvirret til hodet. — „Men la mig ta mig sammen,“ sa han saa og pustet dypt. „Denne mand, A. {{sp|Knop|h}}, om hvem endnu intet vides, er myrdet i en kalkmæle paa Bygdø. Morderen kan paa sakens nuværende trin kun være at søke blandt 3 personer. Disse tre personer er: direktør Sahle, den unge Fredrik Sahle og — Strauss!“ „Hvilken interesse kunde direktør Sahle ha av at myrde Knoph?“ spurte Peter ivrig „Har du gjort dig klart op det?“ „Disse to skumle individer, Knoph Strauss, maa ikraft av en eller anden hemmelighet ha hat en skjæbnesvanger magt over ham!“ Hvis direktør Sable ikke selv har gjort det, kan den unge Fredrik Sahle være morderen — — — “ Bleng blev blek av spænding ved den tanke, han der fik. Han husket hele den merkelige jernbanetur sammen med den unge Sable. „Men {{sp|hvorfo|r}},“ spurte Peter haardnakket. Det er jo det, som er det gaadefuldeste av alt“ skrek Bleng næsten arrig. „Kjendte jeg bare de forskjelligt krydsende interesser i denne affære, saa var det ingen sak. Visste jeg bare, {{sp|hva|d}} der har været imellem Sofie Strøm, direktør Sahle, Fredrik Sahle, Strauss og Knoph, saa skulde jeg nok finde ut, hvem der var morderen, Nu aner jeg ikke det — følgelig er jeg henvist til at undersøke, hvem der {{sp|ka|n}} ha været morderen, videre at bevise, hvem der {{sp|ma|a}} ha være morderen og saaledes tilsidst trænge ind til selve {{sp|motive|t}} Jeg maa arbeide utenfor og indad, kjære bror, ut fra rent utvendige fakta, og det sinker saa forfærdelig. Men maa ind til disse mennesker — kanske staar jeg her og gjætter i det blaa om ting, jeg i løpet av 5 minutter kan ha klarhet over!“ <section end="1"/> <section begin="2"/>{{rettelse|0|XII.}} {{c|„{{sp|Mit navn er Knop|!}}“}} Da Bleng fra sit kontorværelse kom ut i venteværelset, var det første, hans øie møtte madam Jessesens pompøse figur. Det svært røde ansigt var idag litt blekt. Hun var iført en svær sort silkekjole for anledningen og tronet paa en stol med armene overkors og brynene rynket. Av og til kastet hun misbilligende skraablik hen paa de tre andre personer, som befandt sig i venteværelset — begripeligvis, fordi hun forstod, {{sp|d|e}} ogsaa hadde noget at melde — derved følte hun å egen betydningstuldbet forringet. „Værs’god, madam Jessesen, jeg ventet <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> d6mehsr8anplh9e2jjsi7kt4x29cvji 337694 337693 2026-09-30T16:17:36Z Øystein Tvede 3938 337694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>der fordrer efterfølgende tegn paa dødskamp og den rolige slappe stilling, hvori ligets lemmer befinder sig. Jeg haaber ved undersøkelsen av kalkgraven at finde nok et bevis. Jeg haaber endyderligere ved obduktionen at faa min bevistørelse bekræftet. Jeg har til syvende og sidst, kjære Hagen, et grundlag for min hypotese, der ligger dypere end noget av det, vi her kan studere — — — — — Men la os gaa!“ Og de gik, idet de kastet et sidste blik paa det gyselige, som laa paa blikbordet under det lille gule blus, og som ikke var istand til at løfte en finger for at belyse den hemmelighet, det sammen med {{sp|e|n}} anden i verden hadde overværet. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Da Bleng ved firetiden kom tilbake fra Bygdø sammen med Hagen og sin bror Peter, som han hadde fisket op paa veien, møtte han en kollega i trappen. „Forværelset staar fuldt av folk, som spør efter Dem, sa han. Bleng gik først ind og vasket sine hænder i assistentværelset. „Denne mand er mystisk,“ sa han alvorlig til Peter, der nonchalant hadde tat plads paa den sorte Kalikos sofa og tærdte en lang cuoba. „Kanterne rundt kalkmolen er faste og gode, de kan godt staas paa. Jeg har gjort utallige forsøk paa at „rase ut“ men intet lykkedes. Desuten er den jordansamling: arbeiderne fandt sammen med liket {{sp|for sto|r}} til at ha fulg med liget i en ladning. Den er kommen i to ladninger, kjære Peter — og dermed er alt sagt. Desuten var liket næsten begravet {{spunde|r}} denne muld, men naar man glir ut paa den maate, saa bruker da jordsmonnet at komme {{spunde|r}} en, ikke sand? Mord, kjære bror, mord? og intet andet! Og vet du, hvem denne mand er? Peter hadde ikke den sarteste anelse om det. „Hvis jeg ikke tar meget feil, er den døde mand i kalkmølen den samme, som Strauss hemmelighetsiulde medvider, manden med det snurrige navn, som madam Jessesen hadde glemt!“ Peter slap cigaren av bare spænding. Han gjorde et kast med benene, saa han kom til at sitte ret op og ned i sofaen. „Er ’u gærn,“ var det eneste han fik frem. „Omtrent, desværre,“ sa Bleng. „For er dette saa — er denne {{spKnop|h}} madam Jessesens hemmelighetsfulde gjest, da gaar det hele aldeles rundt for mig!“ Og Bleng tok sig forvirret til hodet. — „Men la mig ta mig sammen,“ sa han saa og pustet dypt. „Denne mand, A. {{sp|Knop|h}}, om hvem endnu intet vides, er myrdet i en kalkmæle paa Bygdø. Morderen kan paa sakens nuværende trin kun være at søke blandt 3 personer. Disse tre personer er: direktør Sahle, den unge Fredrik Sahle og — Strauss!“ „Hvilken interesse kunde direktør Sahle ha av at myrde Knoph?“ spurte Peter ivrig „Har du gjort dig klart op det?“ „Disse to skumle individer, Knoph Strauss, maa ikraft av en eller anden hemmelighet ha hat en skjæbnesvanger magt over ham!“ Hvis direktør Sable ikke selv har gjort det, kan den unge Fredrik Sahle være morderen — — — “ Bleng blev blek av spænding ved den tanke, han der fik. Han husket hele den merkelige jernbanetur sammen med den unge Sable. „Men {{sp|hvorfo|r}},“ spurte Peter haardnakket. Det er jo det, som er det gaadefuldeste av alt“ skrek Bleng næsten arrig. „Kjendte jeg bare de forskjelligt krydsende interesser i denne affære, saa var det ingen sak. Visste jeg bare, {{sp|hva|d}} der har været imellem Sofie Strøm, direktør Sahle, Fredrik Sahle, Strauss og Knoph, saa skulde jeg nok finde ut, hvem der var morderen, Nu aner jeg ikke det — følgelig er jeg henvist til at undersøke, hvem der {{sp|ka|n}} ha været morderen, videre at bevise, hvem der {{sp|ma|a}} ha være morderen og saaledes tilsidst trænge ind til selve {{sp|motive|t}} Jeg maa arbeide utenfor og indad, kjære bror, ut fra rent utvendige fakta, og det sinker saa forfærdelig. Men maa ind til disse mennesker — kanske staar jeg her og gjætter i det blaa om ting, jeg i løpet av 5 minutter kan ha klarhet over!“ <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{rettelse|0|XII.}} „{{sp|Mit navn er Knop|!}}“}} Da Bleng fra sit kontorværelse kom ut i venteværelset, var det første, hans øie møtte madam Jessesens pompøse figur. Det svært røde ansigt var idag litt blekt. Hun var iført en svær sort silkekjole for anledningen og tronet paa en stol med armene overkors og brynene rynket. Av og til kastet hun misbilligende skraablik hen paa de tre andre personer, som befandt sig i venteværelset — begripeligvis, fordi hun forstod, {{sp|d|e}} ogsaa hadde noget at melde — derved følte hun å egen betydningstuldbet forringet. „Værs’god, madam Jessesen, jeg ventet <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 74t14rut2ccjuuzl4rx3aviq6rjxhbi 104 145316 337796 337546 2026-09-30T20:59:01Z Kåre-Olav 25 punktum 337796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{midtstilt|{{xx-større|{{sp|Indhold.}}}}}} {{--}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Pag.}} |- | [[Digte (Lie)/01|Juleaften]] || 7. |- | [[Digte (Lie)/02|Solguld]] || 9. |- | [[Digte (Lie)/03|Det svundne Aar]] || 13. |- | [[Digte (Lie)/04|Norgesbannerets Drøm]] || 16. |- | [[Digte (Lie)/05|Bryllupssang]] || 21. |- | [[Digte (Lie)/06|Nytaarsaften]] || 23. |- | [[Digte (Lie)/07|Syttende Mai]] || 26. |- | [[Digte (Lie)/08|Solvejge]] || 28. |- | [[Digte (Lie)/09|Halvhundredeaarsfesten 17. Mai 1864]] || 30. |- | [[Digte (Lie)/10|Bryllupssang]] || 34. |- | [[Digte (Lie)/11|Stjernehimlen]] || 37. |- | [[Digte (Lie)/12|Skabningens Forlængsel]] || 38. |- | [[Digte (Lie)/13|Glommen i Maaneskin]] || 40. |- | [[Digte (Lie)/14|Emigranten]] || 42. |- | [[Digte (Lie)/15|Ved en ung Piges Confirmation]] || 46. |- | [[Digte (Lie)/16|Penséen]] || 48. |- | [[Digte (Lie)/17|Udvandrerens Kjæreste]] || 49. |- | [[Digte (Lie)/18|Til Unionsflaget]] || 51. |- | [[Digte (Lie)/19|Sølvbryllupssang]] || 53. |-<noinclude><references/></noinclude> 0pq6e1j1r3sjgyo3hyki9181gqa1eap 104 145318 337701 337500 2026-09-30T18:21:00Z Øystein Tvede 3938 337701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|3em}} {{c|{{stor|{{sp|Fortale.}}}}}} {{Stor initial|S}}kal man blive Noget tilgavns her i Verden, maa man offre Kaldet sin hele, udelte Kraft. Min Livsstilling har ført det med sig, at jeg i Litteraturen, for hvilken jeg har følt Kald, overhovedet blot har kunnet give de snare Gjesteroller, hvoraf atter Følgen er blevet, at min poetiske Production oftere har været betinget af en udvortes Foranledning, Noget, hvorom denne Digtsamling bærer Vidne, skjønt, som jeg vil haabe, ikke just til Beviis paa, at de enkelte Digtes Værdi derved formindskes. Jeg havde ofte tænkt engang at samle og udgive de Digte, som jeg saadan efterhaanden havde skrevet, og hvoraf mange have været trykte før. Det er denne Tanke, som jeg nu realiserer, idet jeg offrer en Hecatombe af Poëmer til Luerne, for at de øvrige nogenlunde skulle kunne<noinclude><references/></noinclude> 3ntbyc6jh12r8o69zzuwyptuk75hv9z 337702 337701 2026-09-30T18:21:36Z Øystein Tvede 3938 337702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{luft|3em}} {{c|{{stor|{{sp|Fortale.}}}}}} {{Stor initial|S}}kal man blive Noget tilgavns her i Verden, maa man offre Kaldet sin hele, udelte Kraft. Min Livsstilling har ført det med sig, at jeg i Litteraturen, for hvilken jeg har følt Kald, overhovedet blot har kunnet give de snare Gjesteroller, hvoraf atter Følgen er blevet, at min poetiske Production oftere har været betinget af en udvortes Foranledning, Noget, hvorom denne Digtsamling bærer Vidne, skjønt, som jeg vil haabe, ikke just til Beviis paa, at de enkelte Digtes Værdi derved formindskes. Jeg havde ofte tænkt engang at samle og udgive de Digte, som jeg saadan efterhaanden havde skrevet, og hvoraf mange have været trykte før. Det er denne Tanke, som jeg nu realiserer, idet jeg offrer en Hecatombe af Poëmer til Luerne, for at de øvrige nogenlunde skulle kunne<noinclude><references/></noinclude> kj1wmk9pu6ljztcjlucyorto4ze8vvc 104 145352 337699 337664 2026-09-30T18:12:38Z Øystein Tvede 3938 337699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Stjernehimlen.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=close| {{Stor initial|Hv}}vor {{sp|lang|t}} til Gud. Millioner ei Af Straalers Længder kan sige Dig, Ja Straalens Guldving som Icars smelted’, Før den i Himmelens Leire telted’. Hvor {{sp|næ|r}} ved Gud? See den mørkeblaa, Saphirne Hvælving, som glimrer saa; Der lue Kloderne i det Høje, Kun Skabertanker i Herrens Øje! Men nærmest Gud er det Hjærte dog, Som al sin Tillid til Herren slog, Og længst fra ham er den Mand forvist, Som har i Livet sin Tro forlist.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 685aes7uhgb32lyufiqwe9ynvl24ub6 337700 337699 2026-09-30T18:12:49Z Øystein Tvede 3938 337700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|'''Stjernehimlen.'''}} {{--}} {{ppoem|start=open|end=close| {{Stor initial|H}}vor {{sp|lang|t}} til Gud. Millioner ei Af Straalers Længder kan sige Dig, Ja Straalens Guldving som Icars smelted’, Før den i Himmelens Leire telted’. Hvor {{sp|næ|r}} ved Gud? See den mørkeblaa, Saphirne Hvælving, som glimrer saa; Der lue Kloderne i det Høje, Kun Skabertanker i Herrens Øje! Men nærmest Gud er det Hjærte dog, Som al sin Tillid til Herren slog, Og længst fra ham er den Mand forvist, Som har i Livet sin Tro forlist.}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> n8vn5kl2xrdw0j9fm1nt20bjb07d64y 105 145423 337760 337673 2026-09-30T19:51:22Z Kåre-Olav 25 /* TOC */ Svar 337760 wikitext text/x-wiki == TOC == Hvordan får jeg denne til å se proff ut? [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 29. sep. 2026 kl. 23:28 (CEST) :Hei, i wiki-koden har du angitt at tabellen hører til klassen "_toc". For å definere denne klassen må vi angi [[w:Cascading Style Sheets|CSS]]-kode under fanen «Stil» på indekssiden ([[Indeks:Lie Digte.pdf/styles.css]]). Jeg har lagt inn to egenskaper som vil bli anvendt på tabellen: 100% bredde og høyrejustering av den 2. kolonnen. Se [[:en:Help:Page styles|Help:Page styles]] på engelsk Wikisource for mer informasjon om dette konseptet. Fordelen med å gjøre det på denne måten er at man slipper å høyrestille hver celle i tabellen manuelt. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 30. sep. 2026 kl. 21:51 (CEST) iwjgu81g3if04qupdd29muok3nu5j4m 337799 337760 2026-09-30T21:05:12Z Øystein Tvede 3938 /* TOC */ Svar 337799 wikitext text/x-wiki == TOC == Hvordan får jeg denne til å se proff ut? [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 29. sep. 2026 kl. 23:28 (CEST) :Hei, i wiki-koden har du angitt at tabellen hører til klassen "_toc". For å definere denne klassen må vi angi [[w:Cascading Style Sheets|CSS]]-kode under fanen «Stil» på indekssiden ([[Indeks:Lie Digte.pdf/styles.css]]). Jeg har lagt inn to egenskaper som vil bli anvendt på tabellen: 100% bredde og høyrejustering av den 2. kolonnen. Se [[:en:Help:Page styles|Help:Page styles]] på engelsk Wikisource for mer informasjon om dette konseptet. Fordelen med å gjøre det på denne måten er at man slipper å høyrestille hver celle i tabellen manuelt. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 30. sep. 2026 kl. 21:51 (CEST) ::Takk! [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 30. sep. 2026 kl. 23:05 (CEST) 2hiy612sjxtvqohhorwc167z3ybx2xn 10 145424 337677 2026-09-30T14:38:53Z Øystein Tvede 3938 Ny side: '''''[[Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne]]''''' (1880) er en samling med kortfattede versjoner av historisk og mytologisk stoff fra antikken. Her er det noe kjent stoff, men også historier du trolig ikke kjenner i sin helhet. Les to om dagen, så er du dannet før måneden er omme! <div style="margin-left: 2em; font-size: 0.88em;"> [[File:Caravaggio - Medusa Uffizi - High quality.jpg|250px|right]] De øster… 337677 wikitext text/x-wiki '''''[[Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne]]''''' (1880) er en samling med kortfattede versjoner av historisk og mytologisk stoff fra antikken. Her er det noe kjent stoff, men også historier du trolig ikke kjenner i sin helhet. Les to om dagen, så er du dannet før måneden er omme! <div style="margin-left: 2em; font-size: 0.88em;"> [[File:Caravaggio - Medusa Uffizi - High quality.jpg|250px|right]] [[De østerlandske Folk/01|1. Sagnet om Rhampsinits Skatkammer]] [[De østerlandske Folk/02|2. Sagnet om Phønix]] [[De østerlandske Folk/03|3. Psammetik. Neko og hans Foretagender]] [[De østerlandske Folk/04|4. Sagnet om Dido og Karthagos Anlæg]] [[De østerlandske Folk/05|5. Kaldæernes Sagn om den store Vandflom]] [[De østerlandske Folk/06|6. Sagnet om Sardanapal]] [[De østerlandske Folk/07|7. Dejokes. Kyaxares. Skythernes Indfald]] [[De østerlandske Folk/08|8. Kyros, det persiske Riges Stifter (558—529 f. Kr.)]] [[De østerlandske Folk/09|9. Sagnene om Kong Midas]] [[De østerlandske Folk/10|10. Krøsos, Lydiens sidste Konge (563—549 f. Kr.)]] [[De østerlandske Folk/11|11. Kambyses, Persernes Konge (529—522)]] [[De østerlandske Folk/12|12. Magernes Herredømme (522—521)]] [[De østerlandske Folk/13|13. Dareios, Hystaspes' Søn (521—485)]] [[Hellenerne/14|14. Sagnene om Prometheus og Deukalion]] [[Hellenerne/15|15. Sagnene om Io og Danaiderne]] [[Hellenerne/16|16. Sagnet om Perseus]] [[Hellenerne/17|17. Sagnet om Sisyphos]] [[Hellenerne/18|18. Sagnet om Daphne]] [[Hellenerne/19|19. Sagnene om Herakles]] [[Hellenerne/20|20. Sagnene om Theseus]] [[Hellenerne/21|21. Sagnene om Kadmos og hans Slegt]] [[Hellenerne/22|22. Sagnet om Ødipus]] [[Hellenerne/23|23. De syv mod Theben]] [[Hellenerne/24|24. Sagnet om Iason og Argonautertoget]] [[Hellenerne/25|25. Sagnene om Tantalos, Pelops og Pelopiderne]] [[Hellenerne/26|26. Den troiske Krig. Iliaden]] [[Hellenerne/27|27. Hjemreisen fra Troia. Odysseen]] [[Hellenerne/28|28. Sagnet om Orestes]] [[Hellenerne/29|29. Sagnet om Orpheus]] [[Hellenerne/30|30. Stammevandringer i Hellas]] [[Hellenerne/31|31. Lykurgos og den spartanske Stat]] [[Hellenerne/32|32. Aristodemos og den første messeniske Krig]] [[Hellenerne/33|33. Aristomenes og den anden messeniske Krig]] [[Hellenerne/34|34. Den attiske Stat. Solon]] [[Hellenerne/35|35. Peisistratiderne]] [[Hellenerne/36|36. De syv vise]] [[Hellenerne/37|37. Polykrates og Syloson]] [[Hellenerne/38|38. Histiæos og Aristagoras. Den ioniske Opstand]] [[Hellenerne/39|39. Miltiades. Slaget ved Marathon]] [[Hellenerne/40|40. Xerxes' Rustninger og Marsch mod Hellas]] [[Hellenerne/41|41. Kampen ved Thermopylerne 480 f. Kr. Leonidas]] [[Hellenerne/42|42. Themistokles. Slaget ved Salamis 480 f. Kr.]] [[Hellenerne/43|43. Slaget ved Platææ 479 f. Kr. Pausanias. Aristeides]] [[Hellenerne/44|44. Kimon. Perserkrigene ender 449 f. Kr]] [[Hellenerne/45|45. Den perikleiske Tid. Peloponneserkrigen begynder 431 f. Kr]] [[Hellenerne/46|46. Alkibiades. Peloponneserkrigen ender 404 f. Kr.]] [[Hellenerne/47|47. Sokrates]] [[Hellenerne/48|48. De ti tusindes Tog 401—400 f. Kr. Xenophon]] [[Hellenerne/49|49. Thebens Storhedstid (379—362). Pelopidas og Epaminondas]] [[Hellenerne/50|50. Den græske Friheds Undergang 338 f. Kr, Philip af Makedonien 360—336. Demosthenes. Phokion]] [[Hellenerne/51|51. Alexander den store (336—323)]] [[Hellenerne/52|52. Amphiktyonerforbundet. Delphi og det delphiske Orakel]] [[Hellenerne/53|53. De græske Festlege]] </div> :('''[[Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne|Les mer...]]''') lf829a6rlxe9u8c9ohgd8rd76cwiv34 104 145425 337678 2026-09-30T14:59:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>ned i sin tegnebok. Eng bukket klodset og gik. Bleng maatte summe sig et øieblik, før han lot næste mand komme ind. Det var en mager, ældre dame med kopiblek paa fingrene og langs næsen. Hvad hun fortalte Bleng, var kun en bestyrkelse av hans opfatning. Hun het frøken Eriksen og var ansat paa ingeniør Froms (A/S „Spott“) kontor. Klokken kvarter over 6 var der kommet en spinkel, mørkt utseende mand med slængkappe og bred hat ind i kontoret. Han satte sin haandkuffert fra sig utenfor og spurte efter chefen, som imidlertid hadde været bortreist i flere maaneder. „Vil De erindre chefen om, at jeg har været her idag,” sa manden. „Mit navn er Knoph!“ Jeg skrev datoen og navnet.“ „Og det var den 3die klokken kvart over seks?“ „Ja!" „La De forøvrig merke til noget ved mandens ydre?“ „Jeg husker, han lot til at vere meget ophidset. Han skjalv sterkt paa haanden. Dertil husker jeg, at han blev aldeles hysterisk, da han ikke kunde finde sin haandkuffert igjen — en av vore kontorister hadde seet den ute i entreen og i distraktion flyttet den til side. Jeg trodde, manden skulde blit gal! Og da han saa efter et par minutters leden fandt den, för han ut og nedover trapperne som en raket! Vi fandt det alle meget underlig!“ Bleng noterte. „De hadde altsaa/indtryk av, at den haandkuffert indeholdt noget — særlig? Noget av særlig betydning for Knoph?“ „Ganske sikkert — det var vi alle enig om! Hvad andet kunde den indeholde?“ ― ― ― ― ― Den næste, som blev indlatt til Bleng, var en ældre kvinde ved navn fru {{sp|Hegg|e}}, som hadde et privathotel i Dronningens gate. „Denne Knoph, som er fundet paa Bygdø har bodd hos mig i vel 14 dage,“ sa fru Hegge. „Er dette mord, da skjønner jeg― ikke det hele. Knoph omgikkes jo ingen!“ ,Kunde De nøiagtig anføre datoen, da Knoph forsvandt?“ sa Bleng. „Jeg skulde anta, det var — la mig si, den 4de april? Var det ikke?“ „Den 4de april? Aa, langt ifra! Knoph reiste fra mit hotel om eftermiddagen den 27de mars, han, det har jeg endda opfort i min fremmedbok! Men det var maaten, han reiste paa, som jeg finder saa besynderlig. Saken er den, at Knoph var gaat ut tidlig paa formiddagen, uten at ha sagt et ord om nogen ting. Jeg har — i parenthes sagt — aldrig seet en saa indesluttet mand. Jeg tror ikke, jeg har talt 10 ord med ham paa de 14 dages tid, han var her. Men som sagt — han var gaaet ut om formiddagen. Hans kuffert stod igjen paa værelset, og jeg hadde lagt regningerne ind der, slik som jeg pleier at gjøre det en gang om uken. Saa ringer det ved syvtiden samme dag op i teleionen. Det var Knoph. — Hvor stor er regningen — sa han ganske kort. 30 kroner, sa jeg. Jeg sender Dem 35 imorgen, sa han saa. Vil De sende min kuffert til Kongsvinger station? Jeg reiser ikveld! — Jeg blev meget paff og litt fornærmet over denne korte besked, men gjorde da, som han bad om. Næste morgen fik jeg ganske rigtig 35 kro ner sendende! Siden har jeg ikke seet et glimt av ham! Men synes ikke De, hr. Bleng, at dette var en kuriøs fremgangsmaate?“ Bleng fandt ikke egentlig det — det hændte jo saa ofte, at man pludselig bestemte sig for en reise! „Ja, men han hadde sagt til mig et par dages tid i forveien, at han ganske vist kom til at vere i byen endnu en tid,” sa fru Hegge. „Derfor syntes jeg, det kom som en bette koldt vand over mig, at han pludselig vilde bort! Og nu er han altsaa myrdet,“ sa hun med et dypt, tragisk suk, som om hun tænkte — saadan gaar det — hvorfor reiste du egentlig bort fra mig, din dumrian! ― ― ― ― ― <section end="1"/> <section begin="2"/>XIII. {{sp|I hvilket Bleng bruker sin hjern|e.}} Efterat det sidste vidne hadde fjernet sig, sat Bleng længe bøiet over sin notisbok og noterte, blad efter blad. Han vilde ha det altsammen nedskrevet og ordnet. Han hadde fra en tidligere sak bragt i erfaring, av hvilken stor nytte det kan være at ha alle sine forarbeider i orden, selv om sakens kjerne laa i mørke. Hvis 'der saa paa et senere stadium kom et lysglimt, vilde dette være uten værdi, hvis alle detaljerne var i ugreie. „Før jeg bygger mine teorier, maa jeg ha undersøkt to ting,“ sa Bleng til sig selv, og saa op fra boken med blyantspidsen mellem tenderne. Og han slog paa rikstelefonen og forlangte Kongsvinger station. <section end="2"/> <section begin="3"/>(Forts.)<section end="3"/><noinclude><references/></noinclude> 1hagaofv8jruk2rbgqufo4gdmz98r22 337679 337678 2026-09-30T15:00:25Z Øystein Tvede 3938 337679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>ned i sin tegnebok. Eng bukket klodset og gik. Bleng maatte summe sig et øieblik, før han lot næste mand komme ind. Det var en mager, ældre dame med kopiblek paa fingrene og langs næsen. Hvad hun fortalte Bleng, var kun en bestyrkelse av hans opfatning. Hun het frøken Eriksen og var ansat paa ingeniør Froms (A/S „Spott“) kontor. Klokken kvarter over 6 var der kommet en spinkel, mørkt utseende mand med slængkappe og bred hat ind i kontoret. Han satte sin haandkuffert fra sig utenfor og spurte efter chefen, som imidlertid hadde været bortreist i flere maaneder. „Vil De erindre chefen om, at jeg har været her idag,” sa manden. „Mit navn er Knoph!“ Jeg skrev datoen og navnet.“ „Og det var den 3die klokken kvart over seks?“ „Ja!" „La De forøvrig merke til noget ved mandens ydre?“ „Jeg husker, han lot til at vere meget ophidset. Han skjalv sterkt paa haanden. Dertil husker jeg, at han blev aldeles hysterisk, da han ikke kunde finde sin haandkuffert igjen — en av vore kontorister hadde seet den ute i entreen og i distraktion flyttet den til side. Jeg trodde, manden skulde blit gal! Og da han saa efter et par minutters leden fandt den, för han ut og nedover trapperne som en raket! Vi fandt det alle meget underlig!“ Bleng noterte. „De hadde altsaa indtryk av, at den haandkuffert indeholdt noget — særlig? Noget av særlig betydning for Knoph?“ „Ganske sikkert — det var vi alle enig om! Hvad andet kunde den indeholde?“ ― ― ― ― ― Den næste, som blev indlatt til Bleng, var en ældre kvinde ved navn fru {{sp|Hegg|e}}, som hadde et privathotel i Dronningens gate. „Denne Knoph, som er fundet paa Bygdø har bodd hos mig i vel 14 dage,“ sa fru Hegge. „Er dette mord, da skjønner jeg― ikke det hele. Knoph omgikkes jo ingen!“ „Kunde De nøiagtig anføre datoen, da Knoph forsvandt?“ sa Bleng. „Jeg skulde anta, det var — la mig si, den 4de april? Var det ikke?“ „Den 4de april? Aa, langt ifra! Knoph reiste fra mit hotel om eftermiddagen den 27de mars, han, det har jeg endda opfort i min fremmedbok! Men det var maaten, han reiste paa, som jeg finder saa besynderlig. Saken er den, at Knoph var gaat ut tidlig paa formiddagen, uten at ha sagt et ord om nogen ting. Jeg har — i parenthes sagt — aldrig seet en saa indesluttet mand. Jeg tror ikke, jeg har talt 10 ord med ham paa de 14 dages tid, han var her. Men som sagt — han var gaaet ut om formiddagen. Hans kuffert stod igjen paa værelset, og jeg hadde lagt regningerne ind der, slik som jeg pleier at gjøre det en gang om uken. Saa ringer det ved syvtiden samme dag op i teleionen. Det var Knoph. — Hvor stor er regningen — sa han ganske kort. 30 kroner, sa jeg. Jeg sender Dem 35 imorgen, sa han saa. Vil De sende min kuffert til Kongsvinger station? Jeg reiser ikveld! — Jeg blev meget paff og litt fornærmet over denne korte besked, men gjorde da, som han bad om. Næste morgen fik jeg ganske rigtig 35 kro ner sendende! Siden har jeg ikke seet et glimt av ham! Men synes ikke De, hr. Bleng, at dette var en kuriøs fremgangsmaate?“ Bleng fandt ikke egentlig det — det hændte jo saa ofte, at man pludselig bestemte sig for en reise! „Ja, men han hadde sagt til mig et par dages tid i forveien, at han ganske vist kom til at vere i byen endnu en tid,” sa fru Hegge. „Derfor syntes jeg, det kom som en bette koldt vand over mig, at han pludselig vilde bort! „Og nu er han altsaa myrdet,“ sa hun med et dypt, tragisk suk, som om hun tænkte — saadan gaar det — hvorfor reiste du egentlig bort fra mig, din dumrian! ― ― ― ― ― <section end="1"/> <section begin="2"/>XIII. {{sp|I hvilket Bleng bruker sin hjern|e.}} Efterat det sidste vidne hadde fjernet sig, sat Bleng længe bøiet over sin notisbok og noterte, blad efter blad. Han vilde ha det altsammen nedskrevet og ordnet. Han hadde fra en tidligere sak bragt i erfaring, av hvilken stor nytte det kan være at ha alle sine forarbeider i orden, selv om sakens kjerne laa i mørke. Hvis 'der saa paa et senere stadium kom et lysglimt, vilde dette være uten værdi, hvis alle detaljerne var i ugreie. „Før jeg bygger mine teorier, maa jeg ha undersøkt to ting,“ sa Bleng til sig selv, og saa op fra boken med blyantspidsen mellem tenderne. Og han slog paa rikstelefonen og forlangte Kongsvinger station. <section end="2"/> <section begin="3"/>(Forts.)<section end="3"/><noinclude><references/></noinclude> fy4361vytsjvab0eqqapujjmrx6i8l7 337680 337679 2026-09-30T15:03:55Z Øystein Tvede 3938 337680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>ned i sin tegnebok. Eng bukket klodset og gik. Bleng maatte summe sig et øieblik, før han lot næste mand komme ind. Det var en mager, ældre dame med kopiblek paa fingrene og langs næsen. Hvad hun fortalte Bleng, var kun en bestyrkelse av hans opfatning. Hun het frøken Eriksen og var ansat paa ingeniør Froms (A/S „Spott“) kontor. Klokken kvarter over 6 var der kommet en spinkel, mørkt utseende mand med slængkappe og bred hat ind i kontoret. Han satte sin haandkuffert fra sig utenfor og spurte efter chefen, som imidlertid hadde været bortreist i flere maaneder. „Vil De erindre chefen om, at jeg har været her idag,” sa manden. „Mit navn er Knoph!“ Jeg skrev datoen og navnet.“ „Og det var den 3die klokken kvart over seks?“ „Ja!" „La De forøvrig merke til noget ved mandens ydre?“ „Jeg husker, han lot til at vere meget ophidset. Han skjalv sterkt paa haanden. Dertil husker jeg, at han blev aldeles hysterisk, da han ikke kunde finde sin haandkuffert igjen — en av vore kontorister hadde seet den ute i entreen og i distraktion flyttet den til side. Jeg trodde, manden skulde blit gal! Og da han saa efter et par minutters leden fandt den, för han ut og nedover trapperne som en raket! Vi fandt det alle meget underlig!“ Bleng noterte. „De hadde altsaa indtryk av, at den haandkuffert indeholdt noget — særlig? Noget av særlig betydning for Knoph?“ „Ganske sikkert — det var vi alle enig om! Hvad andet kunde den indeholde?“ ― ― ― ― ― Den næste, som blev indlatt til Bleng, var en ældre kvinde ved navn fru {{sp|Hegg|e}}, som hadde et privathotel i Dronningens gate. „Denne Knoph, som er fundet paa Bygdø har bodd hos mig i vel 14 dage,“ sa fru Hegge. „Er dette mord, da skjønner jeg― ikke det hele. Knoph omgikkes jo ingen!“ „Kunde De nøiagtig anføre datoen, da Knoph forsvandt?“ sa Bleng. „Jeg skulde anta, det var — la mig si, den 4de april? Var det ikke?“ „Den 4de april? Aa, langt ifra! Knoph reiste fra mit hotel om eftermiddagen den 27de mars, han, det har jeg endda opfort i min fremmedbok! Men det var maaten, han reiste paa, som jeg finder saa besynderlig. Saken er den, at Knoph var gaat ut tidlig paa formiddagen, uten at ha sagt et ord om nogen ting. Jeg har — i parenthes sagt — aldrig seet en saa indesluttet mand. Jeg tror ikke, jeg har talt 10 ord med ham paa de 14 dages tid, han var her. Men som sagt — han var gaaet ut om formiddagen. Hans kuffert stod igjen paa værelset, og jeg hadde lagt regningerne ind der, slik som jeg pleier at gjøre det en gang om uken. Saa ringer det ved syvtiden samme dag op i teleionen. Det var Knoph. — Hvor stor er regningen — sa han ganske kort. 30 kroner, sa jeg. Jeg sender Dem 35 imorgen, sa han saa. Vil De sende min kuffert til Kongsvinger station? Jeg reiser ikveld! — Jeg blev meget paff og litt fornærmet over denne korte besked, men gjorde da, som han bad om. Næste morgen fik jeg ganske rigtig 35 kro ner sendende! Siden har jeg ikke seet et glimt av ham! Men synes ikke De, hr. Bleng, at dette var en kuriøs fremgangsmaate?“ Bleng fandt ikke egentlig det — det hændte jo saa ofte, at man pludselig bestemte sig for en reise! „Ja, men han hadde sagt til mig et par dages tid i forveien, at han ganske vist kom til at vere i byen endnu en tid,” sa fru Hegge. „Derfor syntes jeg, det kom som en bette koldt vand over mig, at han pludselig vilde bort! Og nu er han altsaa myrdet,“ sa hun med et dypt, tragisk suk, som om hun tænkte — saadan gaar det — hvorfor reiste du egentlig bort fra mig, din dumrian! ― ― ― ― ― <section end="1"/> <section begin="2"/>XIII. {{sp|I hvilket Bleng bruker sin hjern|e.}} Efterat det sidste vidne hadde fjernet sig, sat Bleng længe bøiet over sin notisbok og noterte, blad efter blad. Han vilde ha det altsammen nedskrevet og ordnet. Han hadde fra en tidligere sak bragt i erfaring, av hvilken stor nytte det kan være at ha alle sine forarbeider i orden, selv om sakens kjerne laa i mørke. Hvis 'der saa paa et senere stadium kom et lysglimt, vilde dette være uten værdi, hvis alle detaljerne var i ugreie. „Før jeg bygger mine teorier, maa jeg ha undersøkt to ting,“ sa Bleng til sig selv, og saa op fra boken med blyantspidsen mellem tenderne. Og han slog paa rikstelefonen og forlangte Kongsvinger station. <section end="2"/> <section begin="3"/>(Forts.)<section end="3"/><noinclude><references/></noinclude> f7teqb6v1qx2ko7pnlrgwbrdnoj4g3p 337697 337680 2026-09-30T16:21:43Z Øystein Tvede 3938 337697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>ned i sin tegnebok. Eng bukket klodset og gik. Bleng maatte summe sig et øieblik, før han lot næste mand komme ind. Det var en mager, ældre dame med kopiblek paa fingrene og langs næsen. Hvad hun fortalte Bleng, var kun en bestyrkelse av hans opfatning. Hun het frøken Eriksen og var ansat paa ingeniør Froms (A/S „Spott“) kontor. Klokken kvarter over 6 var der kommet en spinkel, mørkt utseende mand med slængkappe og bred hat ind i kontoret. Han satte sin haandkuffert fra sig utenfor og spurte efter chefen, som imidlertid hadde været bortreist i flere maaneder. „Vil De erindre chefen om, at jeg har været her idag,” sa manden. „Mit navn er Knoph!“ Jeg skrev datoen og navnet.“ „Og det var den 3die klokken kvart over seks?“ „Ja!" „La De forøvrig merke til noget ved mandens ydre?“ „Jeg husker, han lot til at vere meget ophidset. Han skjalv sterkt paa haanden. Dertil husker jeg, at han blev aldeles hysterisk, da han ikke kunde finde sin haandkuffert igjen — en av vore kontorister hadde seet den ute i entreen og i distraktion flyttet den til side. Jeg trodde, manden skulde blit gal! Og da han saa efter et par minutters leden fandt den, för han ut og nedover trapperne som en raket! Vi fandt det alle meget underlig!“ Bleng noterte. „De hadde altsaa indtryk av, at den haandkuffert indeholdt noget — særlig? Noget av særlig betydning for Knoph?“ „Ganske sikkert — det var vi alle enig om! Hvad andet kunde den indeholde?“ ― ― ― ― ― Den næste, som blev indlatt til Bleng, var en ældre kvinde ved navn fru {{sp|Hegg|e}}, som hadde et privathotel i Dronningens gate. „Denne Knoph, som er fundet paa Bygdø har bodd hos mig i vel 14 dage,“ sa fru Hegge. „Er dette mord, da skjønner jeg― ikke det hele. Knoph omgikkes jo ingen!“ „Kunde De nøiagtig anføre datoen, da Knoph forsvandt?“ sa Bleng. „Jeg skulde anta, det var — la mig si, den 4de april? Var det ikke?“ „Den 4de april? Aa, langt ifra! Knoph reiste fra mit hotel om eftermiddagen den 27de mars, han, det har jeg endda opfort i min fremmedbok! Men det var maaten, han reiste paa, som jeg finder saa besynderlig. Saken er den, at Knoph var gaat ut tidlig paa formiddagen, uten at ha sagt et ord om nogen ting. Jeg har — i parenthes sagt — aldrig seet en saa indesluttet mand. Jeg tror ikke, jeg har talt 10 ord med ham paa de 14 dages tid, han var her. Men som sagt — han var gaaet ut om formiddagen. Hans kuffert stod igjen paa værelset, og jeg hadde lagt regningerne ind der, slik som jeg pleier at gjøre det en gang om uken. Saa ringer det ved syvtiden samme dag op i teleionen. Det var Knoph. — Hvor stor er regningen — sa han ganske kort. 30 kroner, sa jeg. Jeg sender Dem 35 imorgen, sa han saa. Vil De sende min kuffert til Kongsvinger station? Jeg reiser ikveld! — Jeg blev meget paff og litt fornærmet over denne korte besked, men gjorde da, som han bad om. Næste morgen fik jeg ganske rigtig 35 kro ner sendende! Siden har jeg ikke seet et glimt av ham! Men synes ikke De, hr. Bleng, at dette var en kuriøs fremgangsmaate?“ Bleng fandt ikke egentlig det — det hændte jo saa ofte, at man pludselig bestemte sig for en reise! „Ja, men han hadde sagt til mig et par dages tid i forveien, at han ganske vist kom til at vere i byen endnu en tid,” sa fru Hegge. „Derfor syntes jeg, det kom som en bette koldt vand over mig, at han pludselig vilde bort! Og nu er han altsaa myrdet,“ sa hun med et dypt, tragisk suk, som om hun tænkte — saadan gaar det — hvorfor reiste du egentlig bort fra mig, din dumrian! ― ― ― ― ― <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XIII.}} {{sp|I hvilket Bleng bruker sin hjern|e.}} Efterat det sidste vidne hadde fjernet sig, sat Bleng længe bøiet over sin notisbok og noterte, blad efter blad. Han vilde ha det altsammen nedskrevet og ordnet. Han hadde fra en tidligere sak bragt i erfaring, av hvilken stor nytte det kan være at ha alle sine forarbeider i orden, selv om sakens kjerne laa i mørke. Hvis 'der saa paa et senere stadium kom et lysglimt, vilde dette være uten værdi, hvis alle detaljerne var i ugreie. „Før jeg bygger mine teorier, maa jeg ha undersøkt to ting,“ sa Bleng til sig selv, og saa op fra boken med blyantspidsen mellem tenderne. Og han slog paa rikstelefonen og forlangte Kongsvinger station. <section end="2"/> <section begin="3"/>(Forts.)<section end="3"/><noinclude><references/></noinclude> qbkn0qetpf9sf1jwdr0h8f408pcnevv 337698 337697 2026-09-30T17:54:06Z Øystein Tvede 3938 337698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>ned i sin tegnebok. Eng bukket klodset og gik. Bleng maatte summe sig et øieblik, før han lot næste mand komme ind. Det var en mager, ældre dame med kopiblek paa fingrene og langs næsen. Hvad hun fortalte Bleng, var kun en bestyrkelse av hans opfatning. Hun het frøken Eriksen og var ansat paa ingeniør Froms (A/S „Spott“) kontor. Klokken kvarter over 6 var der kommet en spinkel, mørkt utseende mand med slængkappe og bred hat ind i kontoret. Han satte sin haandkuffert fra sig utenfor og spurte efter chefen, som imidlertid hadde været bortreist i flere maaneder. „Vil De erindre chefen om, at jeg har været her idag,” sa manden. „Mit navn er Knoph!“ Jeg skrev datoen og navnet.“ „Og det var den 3die klokken kvart over seks?“ „Ja!" „La De forøvrig merke til noget ved mandens ydre?“ „Jeg husker, han lot til at vere meget ophidset. Han skjalv sterkt paa haanden. Dertil husker jeg, at han blev aldeles hysterisk, da han ikke kunde finde sin haandkuffert igjen — en av vore kontorister hadde seet den ute i entreen og i distraktion flyttet den til side. Jeg trodde, manden skulde blit gal! Og da han saa efter et par minutters leden fandt den, för han ut og nedover trapperne som en raket! Vi fandt det alle meget underlig!“ Bleng noterte. „De hadde altsaa indtryk av, at den haandkuffert indeholdt noget — særlig? Noget av særlig betydning for Knoph?“ „Ganske sikkert — det var vi alle enig om! Hvad andet kunde den indeholde?“ ― ― ― ― ― Den næste, som blev indlatt til Bleng, var en ældre kvinde ved navn fru {{sp|Hegg|e}}, som hadde et privathotel i Dronningens gate. „Denne Knoph, som er fundet paa Bygdø har bodd hos mig i vel 14 dage,“ sa fru Hegge. „Er dette mord, da skjønner jeg― ikke det hele. Knoph omgikkes jo ingen!“ „Kunde De nøiagtig anføre datoen, da Knoph forsvandt?“ sa Bleng. „Jeg skulde anta, det var — la mig si, den 4de april? Var det ikke?“ „Den 4de april? Aa, langt ifra! Knoph reiste fra mit hotel om eftermiddagen den 27de mars, han, det har jeg endda opfort i min fremmedbok! Men det var maaten, han reiste paa, som jeg finder saa besynderlig. Saken er den, at Knoph var gaat ut tidlig paa formiddagen, uten at ha sagt et ord om nogen ting. Jeg har — i parenthes sagt — aldrig seet en saa indesluttet mand. Jeg tror ikke, jeg har talt 10 ord med ham paa de 14 dages tid, han var her. Men som sagt — han var gaaet ut om formiddagen. Hans kuffert stod igjen paa værelset, og jeg hadde lagt regningerne ind der, slik som jeg pleier at gjøre det en gang om uken. Saa ringer det ved syvtiden samme dag op i teleionen. Det var Knoph. — Hvor stor er regningen — sa han ganske kort. 30 kroner, sa jeg. Jeg sender Dem 35 imorgen, sa han saa. Vil De sende min kuffert til Kongsvinger station? Jeg reiser ikveld! — Jeg blev meget paff og litt fornærmet over denne korte besked, men gjorde da, som han bad om. Næste morgen fik jeg ganske rigtig 35 kro ner sendende! Siden har jeg ikke seet et glimt av ham! Men synes ikke De, hr. Bleng, at dette var en kuriøs fremgangsmaate?“ Bleng fandt ikke egentlig det — det hændte jo saa ofte, at man pludselig bestemte sig for en reise! „Ja, men han hadde sagt til mig et par dages tid i forveien, at han ganske vist kom til at vere i byen endnu en tid,” sa fru Hegge. „Derfor syntes jeg, det kom som en bette koldt vand over mig, at han pludselig vilde bort! Og nu er han altsaa myrdet,“ sa hun med et dypt, tragisk suk, som om hun tænkte — saadan gaar det — hvorfor reiste du egentlig bort fra mig, din dumrian! ― ― ― ― ― <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XIII.}} {{sp|I hvilket Bleng bruker sin hjern|e.}} Efterat det sidste vidne hadde fjernet sig, sat Bleng længe bøiet over sin notisbok og noterte, blad efter blad. Han vilde ha det altsammen nedskrevet og ordnet. Han hadde fra en tidligere sak bragt i erfaring, av hvilken stor nytte det kan være at ha alle sine forarbeider i orden, selv om sakens kjerne laa i mørke. Hvis 'der saa paa et senere stadium kom et lysglimt, vilde dette være uten værdi, hvis alle detaljerne var i ugreie. „Før jeg bygger mine teorier, maa jeg ha undersøkt to ting,“ sa Bleng til sig selv, og saa op fra boken med blyantspidsen mellem tenderne. Og han slog paa rikstelefonen og forlangte Kongsvinger station. <section end="2"/> <section begin="3"/>(Forts.)<section end="3"/><noinclude><references/></noinclude> 1pbnz4uvg0ju0i11fg1uux0mzjlcdh0 104 145426 337681 2026-09-30T15:13:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <section begin="1"/>{{c|{{stor|Mordet paa Bygdø.}}<br> Kriminalroman fra Kristiania<br> av '''''Aliquis.'''''}} Mordet paa Bygdø er en kriminalroman fra Kristiania og med denne lille forklaring anbefaler den sig ganske vist selv. Den er skrevet av en av vore populære unge forfattere. Første kapitel omtaler et underslag. Direktør Jens Kristian Sahle har meldt sig selv for at ha underslaat 20.000 kroner. Skandalen diskuteres ivrig paa «Grand„ og allerede ved det første forhør lægger der sig noget mystisk og uforstaaelig over den hele affære. En ung detektiv, Hans Bleng, søker imidlertid at komme tilbunds i saken og opsøker i den anledning direktør Sahles hustru, som gir ham endel efter hans mening meget vigtige oplysninger. Efter møtet med fruen fæster han sin opmærksomhet paa direktørens søn, foretar en kortere jernbanetur i samme kupe som ham og gjør ogsaa ved denne anledning en del værdifulde iagttagelser. Desuten opsøker han en kafevertinde, som fortæller ham en del interessante ting om direktør Sahles privatliv. Men som en uløselig gaade for den smarte unge opdager, staar det mystiske mord paa Bygdø, som snart efter sætter sindene i bevægelse. <section end="1"/> <section begin="2"/>Hvad han her fik vite, var kun den ting, at der den 28. om eftermiddagen var ankommet dit en kuffert under navnet Knopb, der endnu ikke var avhentet av nogen, og henstod i bagagerummet. „Vil De sende den pr. omgaaende til op dagelsesavdelingen i Kristiania,“ sa Bleng. Bleng likte ikke at faa denne sidste op lysning fra Kongsvinger. Han hadde tænkt sig muligheten av, at Knoph kanske hadde været deroppe i dagene mellem den 27.mars og 3. april — og at man {{sp|deropp|e}} kunde faa nogle oplysninger om ham. Hvad kunde saa det betyde, at Knoph sender sin kuffert op, og ikke selv følger efter? Var dette sted kanske hans hjemsted? Det slog atter Bleng, hvor meningsløst det igrunden var, at gruble paa dette, naar man faktisk endnu ikke hadde den fjerneste anelse om, hvor Knoph var fra, og {{sp|hve|m}} han egentlig var. Det vilde j0 bare være et tidsspørsmaal, naar disse oplysninger ind traf. I mellemtiden, tænkte Bleng, har jeg kun et at gjøre: Faa undersøkt, hvor Knoph har opholdt sig {{sp|fr|a}} kvelden den 27. mars, da han saa hovedkulds forlot fru Hegges hotel, til kvelden den 3. april, da han indfandt sig paa Andorsen og Frones kontorer. Et steds maa han jo ha bodd, det er greit! Og hvis nogen kan bringe oplysnin ger om ham i {{sp|de|t}} tidsrum, da har jeg en sikker forvissning om, at det blir {{sp|værdifuld|e}} oplysninger — — ti i dette tidsrum er det, han maa ha optraadt og virket med sin hemmelighet. — Denne hemmelighet, der er det ubekjendte, Jeg har at finde, og like overfor hvilken selve mordet er en underord net ting! — — — — — Bleng lot derfor øieblikkelig gjennem te legrambureauet aviserne tilflyde en notis saa lydende: „Opdagelsespolitiet ønsker oplysning om, hvorvidt der paa et eller andet hotel, gjestgiveri eller privat sted her i Kristiania og omegn i tidsrummet 27. mars — ca. 4. april har bodd en mand ved navn Knoph av det og det utseende.“ Herpaa' fulgte en længere sandsynlighetsbe skrivelse av Knoph, der den samme kveld blev, rettet i overenstemmelse med et tilveiebfägt fotografi av ham. Der ankom nemlig samme aften med 10—toget fra Vestdalen i nærheten av Skien to mænd fra denne bygd. De hadde paa eftermiddagskanten faat „Dagslyset“ ihænde, og hadde der læst om det fundne legeme av A. Knoph. De hadde øieblikkelig sat sig i det første tog til Kristiania for at underrette politiet om, at A. Knoph netop var en sam dygding av dem, at den ene endyderligere<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> rkddxpgfgllv8nl5lc2wbpwebxuuqnm 337682 337681 2026-09-30T15:14:01Z Øystein Tvede 3938 337682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <section begin="1"/>{{c|{{stor|Mordet paa Bygdø.}}<br> Kriminalroman fra Kristiania<br> av '''''Aliquis.'''''}} {{liten|Mordet paa Bygdø er en kriminalroman fra Kristiania og med denne lille forklaring anbefaler den sig ganske vist selv. Den er skrevet av en av vore populære unge forfattere. Første kapitel omtaler et underslag. Direktør Jens Kristian Sahle har meldt sig selv for at ha underslaat 20.000 kroner. Skandalen diskuteres ivrig paa «Grand„ og allerede ved det første forhør lægger der sig noget mystisk og uforstaaelig over den hele affære. En ung detektiv, Hans Bleng, søker imidlertid at komme tilbunds i saken og opsøker i den anledning direktør Sahles hustru, som gir ham endel efter hans mening meget vigtige oplysninger. Efter møtet med fruen fæster han sin opmærksomhet paa direktørens søn, foretar en kortere jernbanetur i samme kupe som ham og gjør ogsaa ved denne anledning en del værdifulde iagttagelser. Desuten opsøker han en kafevertinde, som fortæller ham en del interessante ting om direktør Sahles privatliv. Men som en uløselig gaade for den smarte unge opdager, staar det mystiske mord paa Bygdø, som snart efter sætter sindene i bevægelse.}} <section end="1"/> <section begin="2"/>Hvad han her fik vite, var kun den ting, at der den 28. om eftermiddagen var ankommet dit en kuffert under navnet Knopb, der endnu ikke var avhentet av nogen, og henstod i bagagerummet. „Vil De sende den pr. omgaaende til op dagelsesavdelingen i Kristiania,“ sa Bleng. Bleng likte ikke at faa denne sidste op lysning fra Kongsvinger. Han hadde tænkt sig muligheten av, at Knoph kanske hadde været deroppe i dagene mellem den 27.mars og 3. april — og at man {{sp|deropp|e}} kunde faa nogle oplysninger om ham. Hvad kunde saa det betyde, at Knoph sender sin kuffert op, og ikke selv følger efter? Var dette sted kanske hans hjemsted? Det slog atter Bleng, hvor meningsløst det igrunden var, at gruble paa dette, naar man faktisk endnu ikke hadde den fjerneste anelse om, hvor Knoph var fra, og {{sp|hve|m}} han egentlig var. Det vilde j0 bare være et tidsspørsmaal, naar disse oplysninger ind traf. I mellemtiden, tænkte Bleng, har jeg kun et at gjøre: Faa undersøkt, hvor Knoph har opholdt sig {{sp|fr|a}} kvelden den 27. mars, da han saa hovedkulds forlot fru Hegges hotel, til kvelden den 3. april, da han indfandt sig paa Andorsen og Frones kontorer. Et steds maa han jo ha bodd, det er greit! Og hvis nogen kan bringe oplysnin ger om ham i {{sp|de|t}} tidsrum, da har jeg en sikker forvissning om, at det blir {{sp|værdifuld|e}} oplysninger — — ti i dette tidsrum er det, han maa ha optraadt og virket med sin hemmelighet. — Denne hemmelighet, der er det ubekjendte, Jeg har at finde, og like overfor hvilken selve mordet er en underord net ting! — — — — — Bleng lot derfor øieblikkelig gjennem te legrambureauet aviserne tilflyde en notis saa lydende: „Opdagelsespolitiet ønsker oplysning om, hvorvidt der paa et eller andet hotel, gjestgiveri eller privat sted her i Kristiania og omegn i tidsrummet 27. mars — ca. 4. april har bodd en mand ved navn Knoph av det og det utseende.“ Herpaa' fulgte en længere sandsynlighetsbe skrivelse av Knoph, der den samme kveld blev, rettet i overenstemmelse med et tilveiebfägt fotografi av ham. Der ankom nemlig samme aften med 10—toget fra Vestdalen i nærheten av Skien to mænd fra denne bygd. De hadde paa eftermiddagskanten faat „Dagslyset“ ihænde, og hadde der læst om det fundne legeme av A. Knoph. De hadde øieblikkelig sat sig i det første tog til Kristiania for at underrette politiet om, at A. Knoph netop var en sam dygding av dem, at den ene endyderligere<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 4wvjshxzwln12omqkuxorip11bp8grv 337683 337682 2026-09-30T15:14:33Z Øystein Tvede 3938 337683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <section begin="1"/>{{c|{{stor|Mordet paa Bygdø.}}<br> Kriminalroman fra Kristiania<br> av '''''Aliquis.'''''}} {{liten|Mordet paa Bygdø er en kriminalroman fra Kristiania og med denne lille forklaring anbefaler den sig ganske vist selv. Den er skrevet av en av vore populære unge forfattere. Første kapitel omtaler et underslag. Direktør Jens Kristian Sahle har meldt sig selv for at ha underslaat 20.000 kroner. Skandalen diskuteres ivrig paa «Grand„ og allerede ved det første forhør lægger der sig noget mystisk og uforstaaelig over den hele affære. En ung detektiv, Hans Bleng, søker imidlertid at komme tilbunds i saken og opsøker i den anledning direktør Sahles hustru, som gir ham endel efter hans mening meget vigtige oplysninger. Efter møtet med fruen fæster han sin opmærksomhet paa direktørens søn, foretar en kortere jernbanetur i samme kupe som ham og gjør ogsaa ved denne anledning en del værdifulde iagttagelser. Desuten opsøker han en kafevertinde, som fortæller ham en del interessante ting om direktør Sahles privatliv. Men som en uløselig gaade for den smarte unge opdager, staar det mystiske mord paa Bygdø, som snart efter sætter sindene i bevægelse.}} <section end="1"/> <section begin="2"/>Hvad han her fik vite, var kun den ting, at der den 28. om eftermiddagen var ankommet dit en kuffert under navnet Knopb, der endnu ikke var avhentet av nogen, og henstod i bagagerummet. „Vil De sende den pr. omgaaende til op dagelsesavdelingen i Kristiania,“ sa Bleng. Bleng likte ikke at faa denne sidste op lysning fra Kongsvinger. Han hadde tænkt sig muligheten av, at Knoph kanske hadde været deroppe i dagene mellem den 27.mars og 3. april — og at man {{sp|deropp|e}} kunde faa nogle oplysninger om ham. Hvad kunde saa det betyde, at Knoph sender sin kuffert op, og ikke selv følger efter? Var dette sted kanske hans hjemsted? Det slog atter Bleng, hvor meningsløst det igrunden var, at gruble paa dette, naar man faktisk endnu ikke hadde den fjerneste anelse om, hvor Knoph var fra, og {{sp|hve|m}} han egentlig var. Det vilde j0 bare være et tidsspørsmaal, naar disse oplysninger ind traf. I mellemtiden, tænkte Bleng, har jeg kun et at gjøre: Faa undersøkt, hvor Knoph har opholdt sig {{sp|fr|a}} kvelden den 27. mars, da han saa hovedkulds forlot fru Hegges hotel, til kvelden den 3. april, da han indfandt sig paa Andorsen og Frones kontorer. Et steds maa han jo ha bodd, det er greit! Og hvis nogen kan bringe oplysnin ger om ham i {{sp|de|t}} tidsrum, da har jeg en sikker forvissning om, at det blir {{sp|værdifuld|e}} oplysninger — — ti i dette tidsrum er det, han maa ha optraadt og virket med sin hemmelighet. — Denne hemmelighet, der er det ubekjendte, Jeg har at finde, og like overfor hvilken selve mordet er en underord net ting! — — — — — Bleng lot derfor øieblikkelig gjennem te legrambureauet aviserne tilflyde en notis saa lydende: „Opdagelsespolitiet ønsker oplysning om, hvorvidt der paa et eller andet hotel, gjestgiveri eller privat sted her i Kristiania og omegn i tidsrummet 27. mars — ca. 4. april har bodd en mand ved navn Knoph av det og det utseende.“ Herpaa fulgte en længere sandsynlighetsbe skrivelse av Knoph, der den samme kveld blev, rettet i overenstemmelse med et tilveiebfägt fotografi av ham. Der ankom nemlig samme aften med 10—toget fra Vestdalen i nærheten av Skien to mænd fra denne bygd. De hadde paa eftermiddagskanten faat „Dagslyset“ ihænde, og hadde der læst om det fundne legeme av A. Knoph. De hadde øieblikkelig sat sig i det første tog til Kristiania for at underrette politiet om, at A. Knoph netop var en sam dygding av dem, at den ene endyderligere<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> rm3kd5wwvkwjpjntfc3uroers3lf413 337684 337683 2026-09-30T15:16:28Z Øystein Tvede 3938 337684 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <section begin="1"/>{{c|{{stor|Mordet paa Bygdø.}}<br> Kriminalroman fra Kristiania<br> av '''''Aliquis.'''''}} {{liten|Mordet paa Bygdø er en kriminalroman fra Kristiania og med denne lille forklaring anbefaler den sig ganske vist selv. Den er skrevet av en av vore populære unge forfattere. Første kapitel omtaler et underslag. Direktør Jens Kristian Sahle har meldt sig selv for at ha underslaat 20.000 kroner. Skandalen diskuteres ivrig paa «Grand„ og allerede ved det første forhør lægger der sig noget mystisk og uforstaaelig over den hele affære. En ung detektiv, Hans Bleng, søker imidlertid at komme tilbunds i saken og opsøker i den anledning direktør Sahles hustru, som gir ham endel efter hans mening meget vigtige oplysninger. Efter møtet med fruen fæster han sin opmærksomhet paa direktørens søn, foretar en kortere jernbanetur i samme kupe som ham og gjør ogsaa ved denne anledning en del værdifulde iagttagelser. Desuten opsøker han en kafevertinde, som fortæller ham en del interessante ting om direktør Sahles privatliv. Men som en uløselig gaade for den smarte unge opdager, staar det mystiske mord paa Bygdø, som snart efter sætter sindene i bevægelse.}} <section end="1"/> <section begin="2"/>Hvad han her fik vite, var kun den ting, at der den 28. om eftermiddagen var ankommet dit en kuffert under navnet Knoph, der endnu ikke var avhentet av nogen, og henstod i bagagerummet. „Vil De sende den pr. omgaaende til opdagelsesavdelingen i Kristiania,“ sa Bleng. Bleng likte ikke at faa denne sidste oplysning fra Kongsvinger. Han hadde tænkt sig muligheten av, at Knoph kanske hadde været deroppe i dagene mellem den 27. mars og 3. april — og at man {{sp|deropp|e}} kunde faa nogle oplysninger om ham. Hvad kunde saa det betyde, at Knoph sender sin kuffert op, og ikke selv følger efter? Var dette sted kanske hans hjemsted? Det slog atter Bleng, hvor meningsløst det igrunden var, at gruble paa dette, naar man faktisk endnu ikke hadde den fjerneste anelse om, hvor Knoph var fra, og {{sp|hve|m}} han egentlig var. Det vilde jo bare være et tidsspørsmaal, naar disse oplysninger indtraf. I mellemtiden, tænkte Bleng, har jeg kun et at gjøre: Faa undersøkt, hvor Knoph har opholdt sig {{sp|fr|a}} kvelden den 27. mars, da han saa hovedkulds forlot fru Hegges hotel, til kvelden den 3. april, da han indfandt sig paa Andersen og Frones kontorer. Et steds maa han jo ha bodd, det er greit! Og hvis nogen kan bringe oplysninger om ham i {{sp|de|t}} tidsrum, da har jeg en sikker forvissning om, at det blir {{sp|værdifuld|e}} oplysninger — — ti i dette tidsrum er det, han maa ha optraadt og virket med sin hemmelighet. — Denne hemmelighet, der er det ubekjendte, Jeg har at finde, og like overfor hvilken selve mordet er en underordnet ting! — — — — — Bleng lot derfor øieblikkelig gjennem telegrambureauet aviserne tilflyde en notis saa lydende: „Opdagelsespolitiet ønsker oplysning om, hvorvidt der paa et eller andet hotel, gjestgiveri eller privat sted her i Kristiania og omegn i tidsrummet 27. mars — ca. 4. april har bodd en mand ved navn Knoph av det og det utseende.“ Herpaa fulgte en længere sandsynlighetsbeskrivelse av Knoph, der den samme kveld blev, rettet i overenstemmelse med et tilveiebragt fotografi av ham. Der ankom nemlig samme aften med 10—toget fra Vestdalen i nærheten av Skien to mænd fra denne bygd. De hadde paa eftermiddagskanten faat „Dagslyset“ ihænde, og hadde der læst om det fundne legeme av A. Knoph. De hadde øieblikkelig sat sig i det første tog til Kristiania for at underrette politiet om, at A. Knoph netop var en samdygding av dem, at den ene endyderligere<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 6wlwcc9h045unzmk0vxoj6a6zckpm8z 337685 337684 2026-09-30T15:16:47Z Øystein Tvede 3938 337685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <section begin="1"/>{{c|{{stor|Mordet paa Bygdø.}}<br> Kriminalroman fra Kristiania<br> av '''''Aliquis.'''''}} {{liten|Mordet paa Bygdø er en kriminalroman fra Kristiania og med denne lille forklaring anbefaler den sig ganske vist selv. Den er skrevet av en av vore populære unge forfattere. Første kapitel omtaler et underslag. Direktør Jens Kristian Sahle har meldt sig selv for at ha underslaat 20.000 kroner. Skandalen diskuteres ivrig paa «Grand„ og allerede ved det første forhør lægger der sig noget mystisk og uforstaaelig over den hele affære. En ung detektiv, Hans Bleng, søker imidlertid at komme tilbunds i saken og opsøker i den anledning direktør Sahles hustru, som gir ham endel efter hans mening meget vigtige oplysninger. Efter møtet med fruen fæster han sin opmærksomhet paa direktørens søn, foretar en kortere jernbanetur i samme kupe som ham og gjør ogsaa ved denne anledning en del værdifulde iagttagelser. Desuten opsøker han en kafevertinde, som fortæller ham en del interessante ting om direktør Sahles privatliv. Men som en uløselig gaade for den smarte unge opdager, staar det mystiske mord paa Bygdø, som snart efter sætter sindene i bevægelse.}} <section end="1"/> <section begin="2"/>Hvad han her fik vite, var kun den ting, at der den 28. om eftermiddagen var ankommet dit en kuffert under navnet Knoph, der endnu ikke var avhentet av nogen, og henstod i bagagerummet. „Vil De sende den pr. omgaaende til opdagelsesavdelingen i Kristiania,“ sa Bleng. Bleng likte ikke at faa denne sidste oplysning fra Kongsvinger. Han hadde tænkt sig muligheten av, at Knoph kanske hadde været deroppe i dagene mellem den 27. mars og 3. april — og at man {{sp|deropp|e}} kunde faa nogle oplysninger om ham. Hvad kunde saa det betyde, at Knoph sender sin kuffert op, og ikke selv følger efter? Var dette sted kanske hans hjemsted? Det slog atter Bleng, hvor meningsløst det igrunden var, at gruble paa dette, naar man faktisk endnu ikke hadde den fjerneste anelse om, hvor Knoph var fra, og {{sp|hve|m}} han egentlig var. Det vilde jo bare være et tidsspørsmaal, naar disse oplysninger indtraf. I mellemtiden, tænkte Bleng, har jeg kun et at gjøre: Faa undersøkt, hvor Knoph har opholdt sig {{sp|fr|a}} kvelden den 27. mars, da han saa hovedkulds forlot fru Hegges hotel, til kvelden den 3. april, da han indfandt sig paa Andersen og Frones kontorer. Et steds maa han jo ha bodd, det er greit! Og hvis nogen kan bringe oplysninger om ham i {{sp|de|t}} tidsrum, da har jeg en sikker forvissning om, at det blir {{sp|værdifuld|e}} oplysninger — — ti i dette tidsrum er det, han maa ha optraadt og virket med sin hemmelighet. — Denne hemmelighet, der er det ubekjendte, Jeg har at finde, og like overfor hvilken selve mordet er en underordnet ting! — — — — — Bleng lot derfor øieblikkelig gjennem telegrambureauet aviserne tilflyde en notis saa lydende: „Opdagelsespolitiet ønsker oplysning om, hvorvidt der paa et eller andet hotel, gjestgiveri eller privat sted her i Kristiania og omegn i tidsrummet 27. mars — ca. 4. april har bodd en mand ved navn Knoph av det og det utseende.“ Herpaa fulgte en længere sandsynlighetsbeskrivelse av Knoph, der den samme kveld blev, rettet i overenstemmelse med et tilveiebragt fotografi av ham. Der ankom nemlig samme aften med 10-toget fra Vestdalen i nærheten av Skien to mænd fra denne bygd. De hadde paa eftermiddagskanten faat „Dagslyset“ ihænde, og hadde der læst om det fundne legeme av A. Knoph. De hadde øieblikkelig sat sig i det første tog til Kristiania for at underrette politiet om, at A. Knoph netop var en samdygding av dem, at den ene endyderligere<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 2bmdcyvw5hsn7qgkubl9rd4zk3j3lke 337686 337685 2026-09-30T15:17:06Z Øystein Tvede 3938 337686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <section begin="1"/>{{c|{{stor|Mordet paa Bygdø.}}<br> Kriminalroman fra Kristiania<br> av '''''Aliquis.'''''}} {{liten|Mordet paa Bygdø er en kriminalroman fra Kristiania og med denne lille forklaring anbefaler den sig ganske vist selv. Den er skrevet av en av vore populære unge forfattere. Første kapitel omtaler et underslag. Direktør Jens Kristian Sahle har meldt sig selv for at ha underslaat 20.000 kroner. Skandalen diskuteres ivrig paa «Grand» og allerede ved det første forhør lægger der sig noget mystisk og uforstaaelig over den hele affære. En ung detektiv, Hans Bleng, søker imidlertid at komme tilbunds i saken og opsøker i den anledning direktør Sahles hustru, som gir ham endel efter hans mening meget vigtige oplysninger. Efter møtet med fruen fæster han sin opmærksomhet paa direktørens søn, foretar en kortere jernbanetur i samme kupe som ham og gjør ogsaa ved denne anledning en del værdifulde iagttagelser. Desuten opsøker han en kafevertinde, som fortæller ham en del interessante ting om direktør Sahles privatliv. Men som en uløselig gaade for den smarte unge opdager, staar det mystiske mord paa Bygdø, som snart efter sætter sindene i bevægelse.}} <section end="1"/> <section begin="2"/>Hvad han her fik vite, var kun den ting, at der den 28. om eftermiddagen var ankommet dit en kuffert under navnet Knoph, der endnu ikke var avhentet av nogen, og henstod i bagagerummet. „Vil De sende den pr. omgaaende til opdagelsesavdelingen i Kristiania,“ sa Bleng. Bleng likte ikke at faa denne sidste oplysning fra Kongsvinger. Han hadde tænkt sig muligheten av, at Knoph kanske hadde været deroppe i dagene mellem den 27. mars og 3. april — og at man {{sp|deropp|e}} kunde faa nogle oplysninger om ham. Hvad kunde saa det betyde, at Knoph sender sin kuffert op, og ikke selv følger efter? Var dette sted kanske hans hjemsted? Det slog atter Bleng, hvor meningsløst det igrunden var, at gruble paa dette, naar man faktisk endnu ikke hadde den fjerneste anelse om, hvor Knoph var fra, og {{sp|hve|m}} han egentlig var. Det vilde jo bare være et tidsspørsmaal, naar disse oplysninger indtraf. I mellemtiden, tænkte Bleng, har jeg kun et at gjøre: Faa undersøkt, hvor Knoph har opholdt sig {{sp|fr|a}} kvelden den 27. mars, da han saa hovedkulds forlot fru Hegges hotel, til kvelden den 3. april, da han indfandt sig paa Andersen og Frones kontorer. Et steds maa han jo ha bodd, det er greit! Og hvis nogen kan bringe oplysninger om ham i {{sp|de|t}} tidsrum, da har jeg en sikker forvissning om, at det blir {{sp|værdifuld|e}} oplysninger — — ti i dette tidsrum er det, han maa ha optraadt og virket med sin hemmelighet. — Denne hemmelighet, der er det ubekjendte, Jeg har at finde, og like overfor hvilken selve mordet er en underordnet ting! — — — — — Bleng lot derfor øieblikkelig gjennem telegrambureauet aviserne tilflyde en notis saa lydende: „Opdagelsespolitiet ønsker oplysning om, hvorvidt der paa et eller andet hotel, gjestgiveri eller privat sted her i Kristiania og omegn i tidsrummet 27. mars — ca. 4. april har bodd en mand ved navn Knoph av det og det utseende.“ Herpaa fulgte en længere sandsynlighetsbeskrivelse av Knoph, der den samme kveld blev, rettet i overenstemmelse med et tilveiebragt fotografi av ham. Der ankom nemlig samme aften med 10-toget fra Vestdalen i nærheten av Skien to mænd fra denne bygd. De hadde paa eftermiddagskanten faat „Dagslyset“ ihænde, og hadde der læst om det fundne legeme av A. Knoph. De hadde øieblikkelig sat sig i det første tog til Kristiania for at underrette politiet om, at A. Knoph netop var en samdygding av dem, at den ene endyderligere<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 2kqb1wqoezefeutp7pquqdjlbcswqnj 337689 337686 2026-09-30T15:32:14Z Øystein Tvede 3938 337689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <section begin="1"/>{{c|{{stor|Mordet paa Bygdø.}}<br> Kriminalroman fra Kristiania<br> av '''''Aliquis.'''''}} {{liten|Mordet paa Bygdø er en kriminalroman fra Kristiania og med denne lille forklaring anbefaler den sig ganske vist selv. Den er skrevet av en av vore populære unge forfattere. Første kapitel omtaler et underslag. Direktør Jens Kristian Sahle har meldt sig selv for at ha underslaat 20.000 kroner. Skandalen diskuteres ivrig paa «Grand» og allerede ved det første forhør lægger der sig noget mystisk og uforstaaelig over den hele affære. En ung detektiv, Hans Bleng, søker imidlertid at komme tilbunds i saken og opsøker i den anledning direktør Sahles hustru, som gir ham endel efter hans mening meget vigtige oplysninger. Efter møtet med fruen fæster han sin opmærksomhet paa direktørens søn, foretar en kortere jernbanetur i samme kupe som ham og gjør ogsaa ved denne anledning en del værdifulde iagttagelser. Desuten opsøker han en kafevertinde, som fortæller ham en del interessante ting om direktør Sahles privatliv. Men som en uløselig gaade for den smarte unge opdager, staar det mystiske mord paa Bygdø, som snart efter sætter sindene i bevægelse.}} <section end="1"/> <section begin="2"/>Hvad han her fik vite, var kun den ting, at der den 28. om eftermiddagen var ankommet dit en kuffert under navnet Knoph, der endnu ikke var avhentet av nogen, og henstod i bagagerummet. „Vil De sende den pr. omgaaende til opdagelsesavdelingen i Kristiania,“ sa Bleng. Bleng likte ikke at faa denne sidste oplysning fra Kongsvinger. Han hadde tænkt sig muligheten av, at Knoph kanske hadde været deroppe i dagene mellem den 27. mars og 3. april — og at man {{sp|deropp|e}} kunde faa nogle oplysninger om ham. Hvad kunde saa det betyde, at Knoph sender sin kuffert op, og ikke selv følger efter? Var dette sted kanske hans hjemsted? Det slog atter Bleng, hvor meningsløst det igrunden var, at gruble paa dette, naar man faktisk endnu ikke hadde den fjerneste anelse om, hvor Knoph var fra, og {{sp|hve|m}} han egentlig var. Det vilde jo bare være et tidsspørsmaal, naar disse oplysninger indtraf. I mellemtiden, tænkte Bleng, har jeg kun et at gjøre: Faa undersøkt, hvor Knoph har opholdt sig {{sp|fr|a}} kvelden den 27. mars, da han saa hovedkulds forlot fru Hegges hotel, til kvelden den 3. april, da han indfandt sig paa Andorsen og Frones kontorer. Et steds maa han jo ha bodd, det er greit! Og hvis nogen kan bringe oplysninger om ham i {{sp|de|t}} tidsrum, da har jeg en sikker forvissning om, at det blir {{sp|værdifuld|e}} oplysninger — — ti i dette tidsrum er det, han maa ha optraadt og virket med sin hemmelighet. — Denne hemmelighet, der er det ubekjendte, Jeg har at finde, og like overfor hvilken selve mordet er en underordnet ting! — — — — — Bleng lot derfor øieblikkelig gjennem telegrambureauet aviserne tilflyde en notis saa lydende: „Opdagelsespolitiet ønsker oplysning om, hvorvidt der paa et eller andet hotel, gjestgiveri eller privat sted her i Kristiania og omegn i tidsrummet 27. mars — ca. 4. april har bodd en mand ved navn Knoph av det og det utseende.“ Herpaa fulgte en længere sandsynlighetsbeskrivelse av Knoph, der den samme kveld blev, rettet i overenstemmelse med et tilveiebragt fotografi av ham. Der ankom nemlig samme aften med 10-toget fra Vestdalen i nærheten av Skien to mænd fra denne bygd. De hadde paa eftermiddagskanten faat „Dagslyset“ ihænde, og hadde der læst om det fundne legeme av A. Knoph. De hadde øieblikkelig sat sig i det første tog til Kristiania for at underrette politiet om, at A. Knoph netop var en samdygding av dem, at den ene endyderligere<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> hpn9hj59wxsgwezjw29l65z3kl8l2bv 104 145427 337687 2026-09-30T15:25:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>hadde fungeret som en slags gaardbestyrer paa Knophs eiendom i Vestdalen. De hadde portret med sig av den avdede for at sammenligne. De blev i nattens mulm og mørke av Bleng ført ned under det lille uhyggelige gasblus i Ankerløkkens likhus og bekræftet med gysen Knophs identitet. Bleng var utrættelig den aften. Da han la sig, visste han endyderligere dette. Andreas Knoph var en for en 4—5 aars tid siden til Vestdalen indvandret mand av behmisk familie. Han var efter eget sigende opvokset i Kristiania og var norsk av sprog, men han hadde tilbragt mange aar i vesten. For fire aar siden var han ankommet til Vestdalen, hvor han efter mange aars vandrende kræmmervirksomhet hadde slaat sig ned, og kjøpt sig et jordstykke, ikke langt væk fra a./s. „Kvarts“ fabriker, og indrettet sin bolig der. Han hadde adopteret en fattig gut fra bygden der — det var hans eneste paarørende. Gaarden blev drevet av ham selv og hans gaardsbestyrer, den ene av de to bønder. Omkring den 12.—13. mars hadde Knoph en morgen mottat et brev, som, fortalte han, nødsaget ham at reise til byen. Han var og saa reist, idet han sa, at han blev borte paa ubestemt tid, dog ikke meget over tre uker iallefald — det var forretninger. Om forretningernes art bevarede han den dypeste taushet. Han var i detheletat en særling, en mand, der gik og ruget for sig selv, og som tok liten del i andres selskap. Hjemme var de derfor den sidste tid blit litt urolige for ham. Han hadde to gange skrevet til sin adoptivsøn, som han vist holdt meget av — men begge gange ganske korte, tørre breve, om at han hadde det godt og etc. etc. Datoen for disse to breves ankomst var det ogsaa lykkedes Bleng at fastslaa. Det første — det længste — var ankommet den 21. mars. Det andet — et ganske kort, tørt brev — ankom til Vestdalen den 26. Det indeholdt kun den ene ting, at han — Knoph — snart var ventendes tilbake, men at der var noget overmaade vigtig, som bandt ham til byen. Siden hadde man intet hørt fra ham, men var allikevel ikke egentlig blit urolig, netop paa grund av Knophs uberegnelige væsen. Det var først i de allersidste dage, at gaardsbestyreren for alvor hadde tænkt at undersøke, om der var noget iveien med ham — da indtraf det triste nummer av „Dagslyset“, der bragte oplysning om fundet av Knophs lik. Bleng laa i sin seng og kjædet tingene sammen. Han tænkte særdeles godt, naar lyset stod slik og blafret paa bordet, og det var musestille i hans store, enkle værelse. Hvad han først og fremst dvælet ved, det var, at der fra rent utvendig hold nu var knyttet en slags forbindelse mellem direktør Sahle og - Andreas Knoph. Knophs sted laa ikke langt fra Sahles fabriker og gruber, og der fremgik ogsaa av de to bønders forklaring, at Knoph nu og da hadde talt med Sahle deroppe, skjønt vistnok meget sjelden. Og Blengs fantasi gled ganske av sig selv over til Amerika, hvor disse to mænd begge hadde opholdt sig — begge omhyllet av det samme, dunkle slør av hemmelighetsfuldhet. Og som han laa og tenkte, slog det ned i ham. som et lyn et eneste ord: Tysk-amerikaneren! Srauss var jo ogsaa amerikaner. Og Bleng følte ganske stille den visshet stige i sig, at disse 3 mænd hadde hat en fortid sammen, en fortid, der omspændte en uhyggelig hemmelighet, hvis brodd var rettet mot Sahle — — ja som endog rammet ned gjennem generationen og strakte sin trudsel mot den unge Sahle. Hans fantasi bar ham nu saa langt ut, at han tilsidst maatte avbryte sig selv og samle sin tanke om de nærmere dunkle punkter ved denne sak. „Hvorfor forlot Knoph sin bolig den 27. mars? Hvorfor sendte han sin kuffert til en saa avsides station som Kongsvinger istedenfor at beordre den hjemsendt? Hvor har Knoph opholdt sig i denne mørke tid? Frygtet ogsaa {{sp|ha|n}} nogen? Hvem var det den unge Sahle flygtet for — var det Knoph, — eller Strauss? Eller dem begge?“ <section end="1"/> <section begin="2"/>X IV: {{sp|Der handler om en beskeden ung mands paatrængenhet.}} Den dag, som nu oprandt, blev en travl dag for Bleng. Han stod meget tidlig op, og var ikke til at faa et ord av skjønt hans snakkesalige vertinde surret rundt ham som en spyflue. Da han ved 10-tiden kom paa kontoret, møttes han av et eiendommelig syn. Hadde venteværelset dagen i forveien indeholdt værdifulde vidner, saa maatte det idag simpelthen bli en succes for saken, om oplysningernes værdi stod i forhold til vidnernes {{sp|anta|l}}. Værelset var omtrent fuldt av mands og kvindepersoner av forskjellige aldre. Blengs skarpe blik kunde øieblikkelig henføre dem alle til den bestemte og egenartede kategorie: Hotelvertens. Og med et suk tænkte han, at dette nok vilde bli en skuffelse.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 6cg8pqhjeyxyy4wfgt347drdl2a3j4z 337688 337687 2026-09-30T15:26:49Z Øystein Tvede 3938 337688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>hadde fungeret som en slags gaardbestyrer paa Knophs eiendom i Vestdalen. De hadde portret med sig av den avdede for at sammenligne. De blev i nattens mulm og mørke av Bleng ført ned under det lille uhyggelige gasblus i Ankerløkkens likhus og bekræftet med gysen Knophs identitet. Bleng var utrættelig den aften. Da han la sig, visste han endyderligere dette. Andreas Knoph var en for en 4—5 aars tid siden til Vestdalen indvandret mand av behmisk familie. Han var efter eget sigende opvokset i Kristiania og var norsk av sprog, men han hadde tilbragt mange aar i vesten. For fire aar siden var han ankommet til Vestdalen, hvor han efter mange aars vandrende kræmmervirksomhet hadde slaat sig ned, og kjøpt sig et jordstykke, ikke langt væk fra a./s. „Kvarts“ fabriker, og indrettet sin bolig der. Han hadde adopteret en fattig gut fra bygden der — det var hans eneste paarørende. Gaarden blev drevet av ham selv og hans gaardsbestyrer, den ene av de to bønder. Omkring den 12.—13. mars hadde Knoph en morgen mottat et brev, som, fortalte han, nødsaget ham at reise til byen. Han var og saa reist, idet han sa, at han blev borte paa ubestemt tid, dog ikke meget over tre uker iallefald — det var forretninger. Om forretningernes art bevarede han den dypeste taushet. Han var i detheletat en særling, en mand, der gik og ruget for sig selv, og som tok liten del i andres selskap. Hjemme var de derfor den sidste tid blit litt urolige for ham. Han hadde to gange skrevet til sin adoptivsøn, som han vist holdt meget av — men begge gange ganske korte, tørre breve, om at han hadde det godt og etc. etc. Datoen for disse to breves ankomst var det ogsaa lykkedes Bleng at fastslaa. Det første — det længste — var ankommet den 21. mars. Det andet — et ganske kort, tørt brev — ankom til Vestdalen den 26. Det indeholdt kun den ene ting, at han — Knoph — snart var ventendes tilbake, men at der var noget overmaade vigtig, som bandt ham til byen. Siden hadde man intet hørt fra ham, men var allikevel ikke egentlig blit urolig, netop paa grund av Knophs uberegnelige væsen. Det var først i de allersidste dage, at gaardsbestyreren for alvor hadde tænkt at undersøke, om der var noget iveien med ham — da indtraf det triste nummer av „Dagslyset“, der bragte oplysning om fundet av Knophs lik. Bleng laa i sin seng og kjædet tingene sammen. Han tænkte særdeles godt, naar lyset stod slik og blafret paa bordet, og det var musestille i hans store, enkle værelse. Hvad han først og fremst dvælet ved, det var, at der fra rent utvendig hold nu var knyttet en slags forbindelse mellem direktør Sahle og - Andreas Knoph. Knophs sted laa ikke langt fra Sahles fabriker og gruber, og der fremgik ogsaa av de to bønders forklaring, at Knoph nu og da hadde talt med Sahle deroppe, skjønt vistnok meget sjelden. Og Blengs fantasi gled ganske av sig selv over til Amerika, hvor disse to mænd begge hadde opholdt sig — begge omhyllet av det samme, dunkle slør av hemmelighetsfuldhet. Og som han laa og tenkte, slog det ned i ham. som et lyn et eneste ord: Tysk-amerikaneren! Strauss var jo ogsaa amerikaner. Og Bleng følte ganske stille den visshet stige i sig, at disse 3 mænd hadde hat en fortid sammen, en fortid, der omspændte en uhyggelig hemmelighet, hvis brodd var rettet mot Sahle — — ja som endog rammet ned gjennem generationen og strakte sin trudsel mot den unge Sahle. Hans fantasi bar ham nu saa langt ut, at han tilsidst maatte avbryte sig selv og samle sin tanke om de nærmere dunkle punkter ved denne sak. „Hvorfor forlot Knoph sin bolig den 27. mars? Hvorfor sendte han sin kuffert til en saa avsides station som Kongsvinger istedenfor at beordre den hjemsendt? Hvor har Knoph opholdt sig i denne mørke tid? Frygtet ogsaa {{sp|ha|n}} nogen? Hvem var det den unge Sahle flygtet for — var det Knoph, — eller Strauss? Eller dem begge?“ <section end="1"/> <section begin="2"/>X IV: {{sp|Der handler om en beskeden ung mands paatrængenhet.}} Den dag, som nu oprandt, blev en travl dag for Bleng. Han stod meget tidlig op, og var ikke til at faa et ord av skjønt hans snakkesalige vertinde surret rundt ham som en spyflue. Da han ved 10-tiden kom paa kontoret, møttes han av et eiendommelig syn. Hadde venteværelset dagen i forveien indeholdt værdifulde vidner, saa maatte det idag simpelthen bli en succes for saken, om oplysningernes værdi stod i forhold til vidnernes {{sp|anta|l}}. Værelset var omtrent fuldt av mands og kvindepersoner av forskjellige aldre. Blengs skarpe blik kunde øieblikkelig henføre dem alle til den bestemte og egenartede kategorie: Hotelvertens. Og med et suk tænkte han, at dette nok vilde bli en skuffelse.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 0pnnmyz7zzcsg048wfqtlfxay0bj12u 337810 337688 2026-10-01T11:53:21Z Øystein Tvede 3938 337810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>hadde fungeret som en slags gaardbestyrer paa Knophs eiendom i Vestdalen. De hadde portret med sig av den avdede for at sammenligne. De blev i nattens mulm og mørke av Bleng ført ned under det lille uhyggelige gasblus i Ankerløkkens likhus og bekræftet med gysen Knophs identitet. Bleng var utrættelig den aften. Da han la sig, visste han endyderligere dette. Andreas Knoph var en for en 4—5 aars tid siden til Vestdalen indvandret mand av behmisk familie. Han var efter eget sigende opvokset i Kristiania og var norsk av sprog, men han hadde tilbragt mange aar i vesten. For fire aar siden var han ankommet til Vestdalen, hvor han efter mange aars vandrende kræmmervirksomhet hadde slaat sig ned, og kjøpt sig et jordstykke, ikke langt væk fra a./s. „Kvarts“ fabriker, og indrettet sin bolig der. Han hadde adopteret en fattig gut fra bygden der — det var hans eneste paarørende. Gaarden blev drevet av ham selv og hans gaardsbestyrer, den ene av de to bønder. Omkring den 12.—13. mars hadde Knoph en morgen mottat et brev, som, fortalte han, nødsaget ham at reise til byen. Han var og saa reist, idet han sa, at han blev borte paa ubestemt tid, dog ikke meget over tre uker iallefald — det var forretninger. Om forretningernes art bevarede han den dypeste taushet. Han var i detheletat en særling, en mand, der gik og ruget for sig selv, og som tok liten del i andres selskap. Hjemme var de derfor den sidste tid blit litt urolige for ham. Han hadde to gange skrevet til sin adoptivsøn, som han vist holdt meget av — men begge gange ganske korte, tørre breve, om at han hadde det godt og etc. etc. Datoen for disse to breves ankomst var det ogsaa lykkedes Bleng at fastslaa. Det første — det længste — var ankommet den 21. mars. Det andet — et ganske kort, tørt brev — ankom til Vestdalen den 26. Det indeholdt kun den ene ting, at han — Knoph — snart var ventendes tilbake, men at der var noget overmaade vigtig, som bandt ham til byen. Siden hadde man intet hørt fra ham, men var allikevel ikke egentlig blit urolig, netop paa grund av Knophs uberegnelige væsen. Det var først i de allersidste dage, at gaardsbestyreren for alvor hadde tænkt at undersøke, om der var noget iveien med ham — da indtraf det triste nummer av „Dagslyset“, der bragte oplysning om fundet av Knophs lik. Bleng laa i sin seng og kjædet tingene sammen. Han tænkte særdeles godt, naar lyset stod slik og blafret paa bordet, og det var musestille i hans store, enkle værelse. Hvad han først og fremst dvælet ved, det var, at der fra rent utvendig hold nu var knyttet en slags forbindelse mellem direktør Sahle og - Andreas Knoph. Knophs sted laa ikke langt fra Sahles fabriker og gruber, og der fremgik ogsaa av de to bønders forklaring, at Knoph nu og da hadde talt med Sahle deroppe, skjønt vistnok meget sjelden. Og Blengs fantasi gled ganske av sig selv over til Amerika, hvor disse to mænd begge hadde opholdt sig — begge omhyllet av det samme, dunkle slør av hemmelighetsfuldhet. Og som han laa og tenkte, slog det ned i ham. som et lyn et eneste ord: Tysk-amerikaneren! Strauss var jo ogsaa amerikaner. Og Bleng følte ganske stille den visshet stige i sig, at disse 3 mænd hadde hat en fortid sammen, en fortid, der omspændte en uhyggelig hemmelighet, hvis brodd var rettet mot Sahle — — ja som endog rammet ned gjennem generationen og strakte sin trudsel mot den unge Sahle. Hans fantasi bar ham nu saa langt ut, at han tilsidst maatte avbryte sig selv og samle sin tanke om de nærmere dunkle punkter ved denne sak. „Hvorfor forlot Knoph sin bolig den 27. mars? Hvorfor sendte han sin kuffert til en saa avsides station som Kongsvinger istedenfor at beordre den hjemsendt? Hvor har Knoph opholdt sig i denne mørke tid? Frygtet ogsaa {{sp|ha|n}} nogen? Hvem var det den unge Sahle flygtet for — var det Knoph, — eller Strauss? Eller dem begge?“ <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XIV: {{sp|Der handler om en beskeden ung mands paatrængenhet.}}}} Den dag, som nu oprandt, blev en travl dag for Bleng. Han stod meget tidlig op, og var ikke til at faa et ord av skjønt hans snakkesalige vertinde surret rundt ham som en spyflue. Da han ved 10-tiden kom paa kontoret, møttes han av et eiendommelig syn. Hadde venteværelset dagen i forveien indeholdt værdifulde vidner, saa maatte det idag simpelthen bli en succes for saken, om oplysningernes værdi stod i forhold til vidnernes {{sp|anta|l}}. Værelset var omtrent fuldt av mands og kvindepersoner av forskjellige aldre. Blengs skarpe blik kunde øieblikkelig henføre dem alle til den bestemte og egenartede kategorie: Hotelvertens. Og med et suk tænkte han, at dette nok vilde bli en skuffelse.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> f27x29i5699ai9f1qhpuvaigxhmqlgh 104 145428 337690 2026-09-30T15:34:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <section begin="1"/>{{c|{{stor|Mordet paa Bygdø.}}<br> Kriminalroman fra Kristiania<br> av '''''Aliquis.'''''}} {{liten|Mordet paa Bygdø er en kriminalroman fra Kristiania og med denne lille forklaring anbefaler den sig ganske vist selv. Den er skrevet av en av vore populære unge forfattere. Første kapitel omtaler et underslag. Direktør Jens Kristian Sahle har meldt sig selv for at ha underslaat 20.000 kroner. Skandalen diskuteres ivrig paa «Grand» og allerede ved det første forhør lægger der sig noget mystisk og uforstaaelig over den hele affære. En ung detektiv, Hans Bleng, søker imidlertid at komme tilbunds i saken og opsøker i den anledning direktør Sahles hustru, som gir ham endel efter hans mening meget vigtige oplysninger. Efter møtet med fruen fæster han sin opmærksomhet paa direktørens søn, foretar en kortere jernbanetur i samme kupe som ham og gjør ogsaa ved denne anledning en del værdifulde iagttagelser. Desuten opsøker han en kafevertinde, som fortæller ham en del interessante ting om direktør Sahles privatliv. Men som en uløselig gaade for den smarte unge opdager, staar det mystiske mord paa Bygdø, som snart efter sætter sindene i bevægelse.}} <section end="1"/> <section begin="2"/>Hvad han her fik vite, var kun den ting, at der den 28. om eftermiddagen var ankommet dit en kuffert under navnet Knoph, der endnu ikke var avhentet av nogen, og henstod i bagagerummet. »Vil De sende den pr. omgaaende til opdagelsesavdelingen i Kristiania,* sa Bleng. Bleng likte ikke at faa denne sidste oplysning fra Kongsvinger. Han hadde tænkt sig muligheten av, at Knoph kanske hadde været deroppe i dagene mellem den 27.mars og 3. april — og at man deroppe kunde faa nogle oplysninger om ham. Hvad kunde saa det betyde, at Knoph sender sin kuffert op, og ikke selv følger efter? Var dette sted kanske hans hjemsted? Det slog atter Bleng, hvor meningsløst det igrunden var, at gruble paa dette, naar man faktisk endnu ikke hadde den fjerneste anelse om, hvor Knoph var fra, og hvem han egentlig var. Det vilde Jo bare. være et tidsspørsmaal, naar disse oplysninger indtraf. I mellemtiden, tænkte Bleng, har jeg kun et at gjøre: Faa undersøkt, hvor Knoph har opholdt sig fra kvelden den 27. mars, da han saa hovedkulds forlot fru Hegges hotel, til kvelden den 3. april, da han indfandt sig paa Andorsen og Frones - kontorer. Et steds maa han Jo ha bodd, det er greit! Og hvis nogen kan bringe oplysain ger om ham i det tidsrum, da har jeg en sikker forvissning om, at det blir værdi fulde oplysninger — — ti i dette tidsrum er det, han maa ha optraadt og virket med sin hemmelighet. — Denne hemmelighet, der er det ubekjendte, Jeg har at finde, og like overfor hvilken selve mordet er en underordnet ting! - - - - - Bleng lot derfor øieblikkelig gjennem telegrambureauet aviserne tilflyde en notis saa lydende: »Opdagelsespolitiet ønsker oplysning om, hvorvidt der paa et eller andet 'ho tel, gjestgiveri eller privat sted her i Kri stiania og omegn i tidsrummet 27. mars — ca. 4. april har bodd en mand ved navn Knoph av det og det utseende.* Herpaa' fulgte en længere sandsynlighetsbe skrivelse av Knoph, der den. samme kveld blev rettet i overenstemmelse med et tilveiebtagr» fotografi av ham. Der ankom nemlig samme aften med 10-toget fra Vestdalen i nærheten av Skien to mænd fra denne bygd. De hadde paa efter middagskanten faat ,Dagslyset* ihænde, og hadde der læst om det fundne legeme av A. Knoph. De hadde øieblikkelig sat sig i det første tog til Kristiania for at underrette po litiet om, at A. Knoph netop var en sam dygding av dem, at den ene endyderligere<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> drnfad1qb862c7zqrt564gcthsaxjcj 337800 337690 2026-10-01T11:09:03Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 337800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 105 145429 337691 2026-09-30T15:36:49Z Øystein Tvede 3938 /* Dubletter 31-32 */ ny seksjon 337691 wikitext text/x-wiki == Dubletter 31-32 == Kan du slette denne og påfølgende side? De inneholder det samme som de to forrige. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 30. sep. 2026 kl. 17:36 (CEST) 0586y03wq907hzj80hxewwx8siyjcey 337761 337691 2026-09-30T20:03:53Z Kåre-Olav 25 /* Dubletter 31-32 */ Svar 337761 wikitext text/x-wiki == Dubletter 31-32 == Kan du slette denne og påfølgende side? De inneholder det samme som de to forrige. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 30. sep. 2026 kl. 17:36 (CEST) :Hei, det er bare du som kan endre en fil du selv har lastet opp. Det finnes derfor tre muligheter: :# Du kan fjerne dublettene fra pdf-filen selv (med et eller annet verktøy) og laste opp en ny versjon av filen (som da beholder navnet) :# Jeg kan fjerne dublettene og laste opp en ny fil under et annet navn :# En tredje løsning er å ignorere duplikatsidene når teksten transkluderes. Ifølge [[mul:Wikisource:ProofreadPage|manualen]] skal det fungere å skrive <nowiki> <pages ... exclude="31-32" /></nowiki> :[[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 30. sep. 2026 kl. 22:03 (CEST) 06mqqtmhr85bubi360urnt9gyalmt90 0 145430 337695 2026-09-30T16:20:04Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Mordet paa Bygdø.pdf" from=26 to=28 header=1 fromsection="2" tosection="1" displayed_from=- displayed_to=- /> 337695 wikitext text/x-wiki <pages index="Mordet paa Bygdø.pdf" from=26 to=28 header=1 fromsection="2" tosection="1" displayed_from=- displayed_to=- /> qdvnhhqotnzcvw8qyai1383xx60tet2 0 145431 337696 2026-09-30T16:21:21Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Mordet paa Bygdø.pdf" from=28 to=30 header=1 fromsection="2" tosection="1" displayed_from=- displayed_to=- /> 337696 wikitext text/x-wiki <pages index="Mordet paa Bygdø.pdf" from=28 to=30 header=1 fromsection="2" tosection="1" displayed_from=- displayed_to=- /> p6n4lpi52l2cwmzxjsho3iojixflptl 104 145432 337703 2026-09-30T19:40:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=5|dag=9}}</noinclude>kerne efter enhvers Formue, samt af Stiftsskriveren<ref>Stiftsskrivernes Embede gik ind ved Kirkernes Salg 1723. See Rescr. 17 Dec. 1723.</ref> indfordres og til Dr. Sletter leveres. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=5|dag=13}} 13 Mai. Aabent Brev, hvorved Bergen Kjøbstæds Indvaanere nogle Poster bevilges. {{§|1}}. Byen maa i 5 Aar lade aarligen fra Østersøen indføre 6000 Tdr. Rug, men skal derimod tilforhandle sig al den Rug, som did fra Danmark ankommer<ref>Herom blev Kammer-Collegium samme Dag rescriberet.</ref>.{{wsp}} {{§|2}}. Alle Fedevarer og Tøndegods fra Bergens Stift skal til Bergen hensendes, sælges og udskibes<ref>Cfr. Privil. 29 April 1702, § 3, og Plac. 12 Sept. 1753; see Lov ang. Aalesund 30 Juni 1824.</ref>.{{wsp}} {{§|3}}. Til at vedligeholde de mange Almindinger, Brygger, Broer, Raadhuset, Porten, Volden og andet Deslige, maa Magistraten nyde det Overskud, som Tugthuset af Byens Jordskyld og Grundleie ikke maatte behøve, naar Magistraten ellers ideligen lader holde 30 Lemmer derudi som hidtil, og holde Husene vel vedlige af Tugthusets Midler, med hvilket Superintendenten Opsigt skal have, m. m.<ref>See Confirm. 6 Sept. 1671 og Anordn. (R.) 29 Aug. 1755.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=6|dag=10}} 10 {{antikva|Juni}}. Rescr. (til Stiftsbefal. og Biskoppen over Christianssands Stift), ang. Sessionen i dette Stifts Landemode og {{sperret|Consistorio}}<ref>See N. L. {{NL|1—3—11}} og R. 5 Aug. 1713, samt For. 1 Dec. 1797 og Rang-Regl. 26 Juli 1820 § 6. Den ommeldte Afridsning findes i Nothes Rescr. 1 D. S. 227.</ref>. De skulle herefter, hvad deres Session paa Landemodet angaaer, forholde sig efter den Maade, som i Sjælands Stift brugelig er, hvis Beskaffenhed de af hosfølgende Afridsning videre kan see og erfare, efter hvilken de Stedet, hvor Landemodet der i Christianssands Stift holdes, saavidt det kan taale, strax have at lade indrette; og at de om deres Session i Consistorio have med det forderligste Kongelig Anordning at ervarte; ligesom det iøvrigt formodes, at de herefter ved alle Leiligheder hinanden velanstændigen begegne. (Saasom Kongen fornemmer, at nogen Tvistighed sig skal begive af deres Session paa Landemodet og Consistorio). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=7|dag=8}} 8 Juli. Rescr. (til Amtmand Knud Gedde), ang. {{sperret|Vardøhuus Amt}} at overlevere til Magistraten i Bergen, som paa 6 Aars Tid er forundt Opsyn derover, samt paa Kongl. Ratification at beskikke Fogder og andre Betjente deri<ref>Cfr. R. 5 Sept. 1684. See Saml. til det Norske Folks Sprog og Hist. 3 B. S. 285 ff.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=7|dag=13}} 13 {{antikva|Juli}}. Fundats og Ordinants for Qvæsthuset<ref>Forsaavidt denne Fundats maatte kunne ansees som Grundvolden for den norske Marines Qvæsthuus-Casse, hvilken staaer under Bestyrelse af Regjeringens Marine-Departement, haves den ordl. trykt i Hofmans Samling af danske Fundationer {{antikva|IX}} Tome S. 426 ff. See Fund. 29 Dec. 1674, Rescr. 2 Mai 1693 og den derved anførte Resol. 27 Jan. 1727.</ref>. Gr. Saasom det nødvendigt udkræves udi en velskikket Regjering, i fredelige Tider at drage Omsorg for deres Bedste, som udi Krigstider skulle stride for Lande og Riger, og deres Liv og Helbred i saa Maader tilsætte; haver Kongens Fader Anno 1658 det Samme overveiet, og til den Ende stiftet et Qvæsthuus for saarede og qvæstede Baadsfolk, hvortil og en Deel af Kongens Undersaatter af berømmelig Iver og Nidkjærhed til det alminde-<noinclude> <references/></noinclude> smmx70toy6bohs5mb7mrzyvx193hzhk 104 145433 337704 2026-09-30T19:40:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|112|1682. 13 {{antikva|Juli}}.}}</noinclude>lige Bedste anseelige Summer givet og udlovet haver, og sig derfor udi den dertil forordnede Bog indskrevet; men som de derpaa indfaldne Krigstider have været Aarsag udi, at samme vel begyndte Verk ikke førend nu sidst forleden Krig har kunnet naae sin Fuldkommenhed eller er blevet bragt til nogen ret ordentlig Skik: da har Kongen samme christelige Verk igjen foretaget, og ikke aleneste dertil skjenket og givet anseelige Summer, men endog denne Fundats og Ordinants derom ladet gjøre. {{§|8}}. Som det ikke er Kongens Mening eller Villie, ved dette Middel noget Hospital at indrette, men aleneste et Qvæsthuus, saa skal heller ingen Anden end de, som i Kongens Tjeneste ere blevne qvæstede, tillades derudi at komme; og saasnart Nogen er bleven helbredet og ikke mere er under Bartskjærs Haand, skal han sig derudaf igjen forføie, og siden ingen videre Underholdning der sammesteds nyde.{{wsp}} {{§|10}}. Skulde og Nogle, efter fuldendt Cur, dog blive saa lemlæstede, at de deres Brød og Føde ikke selv kunne fortjene eller blive aldeles udygtige til nogen Tjeneste, enten paa Reberbanen, ved Portene eller andensteds ved Kongens Holm<ref>{{sperret|Holmen}} kaldes det Sted i Kjøbenhavn, hvor den norsk-danske Flaades Verfter og Magaziner vare; ogsaa tildeels Gammel Holm og Bremerholm.</ref> at gjøre, da skal Slige forsendes til de Hospitaler her udi Riget, som Kongen eller Forfædre med sær Indkomst have benaadet, efter den Anordning derom med saadanne Hospitaler allernaadigst gjøres. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=8|dag=15}} 15 Aug. Bevill. for Morten Lorentssen Angel og Thomas Hammond af Throndhjem, at en af deres Fader Thomas Hammond kort før hans Død forfattet Extract-Regning maatte tjene til Beviis for deres {{sperret|Gjelds}} Fordring, efterdi hans Bøger med største Delen af hans Midler ere opbrændte i Throndhjems Ildebrand<ref>d. 19 April 1681.</ref>, da de Debitorer, som Gjelden vilde negte eller fragaae, skulde det enten med nøiagtigt Beviis og Prov godtgjøre eller sig med egen corporlig Eed derfor befrie. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|center|år=1682|måned=8|dag=19}} 19 Aug. Rescr. (til Statholderen), ang. Frihed i Udskrivning og Skydsfærd for Sølvverkets Bønder. Gr. Eftersom menige Bønder og Almue udi Sandsvær og Nummedal, som Kongsbergs Sølv-Bergverk med Arbeide ere underlagte, have ladet andrage, hvorledes dem tilforn haver været tilladt at beholde deres Drenge i Fredstider hjemme, men udi Feide-Tid har deres Compagnie sig i Christianias Garnison indstillet: da er, efter deres herom gjorte Ansøgning og Begjering, bevilget, At det fremdeles derved maa forblive, hvorom Statholderen paa behørige Steder fornøden Anstalt haver at gjøre<ref>See Forordn. 28 Febr. 1705. Ved den under 2 Jan. 1777 approberede Matricul for Land-Etatens Lægder i Agershuus Stist (S. 280) bleve alene tyve Matricul-Nummere eller Gaarde, som ved Kongl. Resol. af 1726 vare reserverede Sølvverket til dets Drift, undtagne fra Lægds-Inddelingen. Disse 20 Gaarde, hvoraf Nr. 127 Bæver ligger under Kongsbergs Jurisdiction, men de øvrige under Sandsvær Tinglag, skyldte tilsammen 12 Skipp. 19 Lisp. Tunge; hvortil kom de tvende under Kongsbergs Jurisdiction henhørende, da umatriculerede, Gaarde Stengelsrud og Tisle. Ved Rescr. 10 Juli 1805 blev Sølvverket indstillet. See ellers Berg-An. 7 Sept. 1812 § 96.</ref>, saa og at forskrevne Bønder blive herefter betalte for deres Skydsfærd, af dem, som Verket besørge, saa at Pligtfogden og Vægterne ei maae have Magt til, uden Kongens Fogeds Ordre, til Skydsskafferen nogen Heste hos dem at fordre eller tage<ref>See Forordn. 20 Aug. 1784 og Lov ang. Skydsvæs. 6 Juni 1816.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 7fa7vci68ay5uy8vvl8uvh0vbfihef0 104 145434 337705 2026-09-30T19:40:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1682. 28 Sept.|113}}</noinclude><section begin="1682" /> {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=9|dag=23|nr=1}} 23 Sept. Rescr. (til Dr. Willum Worm), ang. at udlevere til Thormod Torfvesen, Historiographus i Norge<ref>Samme Dag fik han derpaa Bestalling med 600 Rdlrs. Løn; saa og Rang med Professorerne ved Kjøbenhavns Universitet; see næstfølgende 2 Rescripter og Rescr. 21 Oct. 1682. Jfr. Samlingen af Islandske Forordn. 3 Deel (Kbhvn. 1787. 4.) S. 202 og 272, samt Th. Torfesens Levnet ved John Erichsen (trykt i Maanedskriftet Minerva) § 7. Han boede paa Gaarden Stangeland paa Karmøen i Ryfylke.</ref>, de Islandske Antiqviteter af Kongens Bibliothek imod Qvittering. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=9|dag=23|nr=2}} 23 Sept. Rescr. (til Dr. Cosmus Bornemann), ang. det Samme af Bibliotheket paa Trefoldigheds Kirke (i Kjøbenhavn). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=9|dag=23|nr=3}} 23 Sept. Aabent Brev for ham, at han imod Qvittering maa til sig bekomme de Norske og Islandske Antiqviteter, som ved Hovedkirkerne i Christiania, Bergen, Stavanger og Throndhjem, og hos Andre befindes. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=10|dag=7}} 7 Oct. Rescr. (til Superintendent Randulf i Bergen, som havde ordineret Lud. Paus til Vadsø Capellanie udi Finmarken, hvorover Biskop Schletter i Throndhjem har besværet sig), ang. at han sig ei herefter ned andre Superintendenters Forretninger maa befatte<ref>Jfr. Rescr. 21 Mai 1687.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=10|dag=21}} 21 Oct. Rescr. (til Dr. Willum Worm, og til Dr. Cosmus Bornemann), hvorved Rescr. af 23 Sept. sidstl., om Antiqviteter, gjentages. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1682|måned=12|dag=2}} 2 Dec. Rescr. (til Vice-Statholderen), ang. at de Skydspasse, som Feltmarskalk-Lieutenant, Friherre G. W. Wedel, til Officiererne i Norge saavel i Freds- som i Feide-Tider udgiver, have samme Gyldighed, som de af Kongen Selv kunde være udgivne<ref>See Forordn. 20 Aug. 1784 og Lov om Skyds-Væs. 6 Juni 1816.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} <section end="1682" /> <section begin="1683" /> {{midtstilt|{{x-større|'''1683.'''}}}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=1|dag=2}} 2 {{antikva|Jan}}. Bevill., at Johan Uetrecht, Organist i Christiania, maa herefter ubehindret til Brudevielse og Børnedaab, naar det begjeres, sig med Orgelverket i Kirken bruge lade, hvad heller Skolens Musik er hos eller ikke. (Da om det Første er en gjort Vedtægt, som de Fattige ei tillige skal kunne overkomme, ham til Afgang). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=1|dag=23|nr=1}} 23 Jan. Befaling (til Justitsraad Winding, Cancellieraad Moth, Canc. Rd. Schøller, Gen. Proc. Scavenius, Canc. Rd. Povel Nielssen, Assessor Willum Worm), ang. at foretage sig Projeetet af den {{sperret|Norske Lovbog}}, og en Bog efter den anden Kongen til Approbation indskikke, da Jens Rosenheim og Jens Hoppener, som med Andre Projectet have forfattet, skal i Commissionen give Forklaring, saa ofte de derom anmodes, og Verket næstkommende Paaske være til Ende. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=1|dag=23|nr=2}} 23 Jan. Rescr. (til J. Rosenheim og J. Hoppener), ang. til den Ende at indfinde sig i Commissionen, saa ofte de derom anmodes, da Kongen med naadige Øine har anseet Projectet. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{nop}}<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|8}}|2em}}</noinclude> alquyka90lw75cynlsqog7bxoy3kbjm 104 145435 337706 2026-09-30T19:41:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|114|1683. 23 Jan.}}</noinclude>{{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=1|dag=23|nr=3}} 23 Jan. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. at Over-Krigscommissarii Bestillingen i Norge skal være ophævet<ref>Embedet maa siden igjen være oprettet; thi baade Ditlev Johan Sverdfeger og Joachim Hein, der begge bleve General-Krigscommissairer i Norge, vare forhen Over-Krigscommissarier i Norge, den sidste endnu 1744.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=2|dag=3}} 3 Febr. Rescr. (til Christopher Bartholin og Hans Ehm), ang. at føre Protocollen over Gjennemseelsen af Projectet til den Norske Lovbog, som Winding m. fl. er befalet<ref>See Rescr. 23 Jan. 1683 og 1 Juli 1684.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|center|år=1683|måned=2|dag=10|nr=1}} 10 Febr. Rescr. (til Høieste-Ret), ang. Dom i Sager, om rede Penge, af denne Ret efter Forskrivelse, og ei til Sikkerhed<ref>Hvis den her paaberaabte For. af 1679 ei blot vedkom Danmark, men tillige Norge, saa gjældte nærværende Rescript, der for øvrigt maa ansees ophævet ved Fortalen til Lovbogen af 1687 og dens Bestemmelser i 5te Bogs 13de Cap. samt 1ste Bogs 22de Cap., ogsaa for Norge.</ref>. Gr. Det erfares, at Forordningen om Gjelds-Sager af 12 Juni 1679 (som udi de da besværlige Krigstider, til samtlige Undersaatters Nød og Trang at undsætte og til Hjælp komme, sin fornemste Henseende haver, særdeles med Forsikkring i godt besat Jordegods, eller i andre Maader at stille, i Stedet for rede Penges Betaling, efter Enhvers Forskrivelse) ikke saa tilbørligen af de Skyldige skal være efterkommet, som det af Kongen til Enhvers Nytte og Tjeneste vel har været meent, men at de Fleste af samme Forordning have taget Leilighed og Aarsag i en og anden Maade med ulovlig Udflugt deres Creditorer at omlede, og udi deres retmæssige Krav Ophold og Forhindring at gjøre: da, saasom samme Forordning i den Post om Forsikkring at stille aleneste har været anseet til bemeldte Tiders Vanskelighed, Vil Kongen den nu i samme Post have ophævet og igjenkaldet, saaledes at udi alle for Høieste-Ret iudkommende Gjelds-Sager, som angaae rede Penges Betaling, skal dømmes og kjendes efter Enhvers Forskrivelse og Recessen, og Creditor ikke ydermere være forbunden i Stedet for rede Penges Betaling, naar Debitor sig dertil har forpligtet, en eller anden Forsikkring imod sin egen Villie at antage. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=2|dag=10|nr=2}} 10 Febr. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. at Bergfolkene og alle Slags Daglønnere ved Bergverket paa Kongsberg maae for seneste paabudne Kop- og Qvæg-Skat være fritagne<ref>See R. 22 Decbr. 1683; jfr. For. 16 Dec. 1682.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=2|dag=10|nr=3}} 10 Febr. Rescr. (til Statholderen), ang. at ingen Bygninger maae sættes vor Frues Kirke i {{sperret|Throndhjem}} nærmere, end at der i det allerringeste paa alle Sider kan være saa meget Rum imellem dens Muur, som allerede af Branden<ref>Ildebranden den 19 April 1681.</ref> igjen staaer eller herefter vorder, som en af de bredeste udi Byens sidst anlagte Gader, nemlig 60 sjælandske Alen, m. m. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=2|dag=10|nr=4}} 10 Febr. Resc. ang. at ingen Bonde, hvo han er, eller hvad Frihed og Exemtion han ellers kan have, maa være fri for Material-Kjørsel til {{sperret|Vinger}}<ref>d. e. Kongsvinger.</ref> og {{sperret|Basmo}} Fæstninger. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=2|dag=13|nr=1}} 13 Febr. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. Toldfrihed<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> bl1jhsid3kp6x0a96sgun17wwkwelyt 337797 337706 2026-09-30T21:00:44Z Kåre-Olav 25 fjerner blank linje 337797 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|114|1683. 23 Jan.}}</noinclude>{{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=1|dag=23|nr=3}} 23 Jan. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. at Over-Krigscommissarii Bestillingen i Norge skal være ophævet<ref>Embedet maa siden igjen være oprettet; thi baade Ditlev Johan Sverdfeger og Joachim Hein, der begge bleve General-Krigscommissairer i Norge, vare forhen Over-Krigscommissarier i Norge, den sidste endnu 1744.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=2|dag=3}} 3 Febr. Rescr. (til Christopher Bartholin og Hans Ehm), ang. at føre Protocollen over Gjennemseelsen af Projectet til den Norske Lovbog, som Winding m. fl. er befalet<ref>See Rescr. 23 Jan. 1683 og 1 Juli 1684.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|center|år=1683|måned=2|dag=10|nr=1}} 10 Febr. Rescr. (til Høieste-Ret), ang. Dom i Sager, om rede Penge, af denne Ret efter Forskrivelse, og ei til Sikkerhed<ref>Hvis den her paaberaabte For. af 1679 ei blot vedkom Danmark, men tillige Norge, saa gjældte nærværende Rescript, der for øvrigt maa ansees ophævet ved Fortalen til Lovbogen af 1687 og dens Bestemmelser i 5te Bogs 13de Cap. samt 1ste Bogs 22de Cap., ogsaa for Norge.</ref>. Gr. Det erfares, at Forordningen om Gjelds-Sager af 12 Juni 1679 (som udi de da besværlige Krigstider, til samtlige Undersaatters Nød og Trang at undsætte og til Hjælp komme, sin fornemste Henseende haver, særdeles med Forsikkring i godt besat Jordegods, eller i andre Maader at stille, i Stedet for rede Penges Betaling, efter Enhvers Forskrivelse) ikke saa tilbørligen af de Skyldige skal være efterkommet, som det af Kongen til Enhvers Nytte og Tjeneste vel har været meent, men at de Fleste af samme Forordning have taget Leilighed og Aarsag i en og anden Maade med ulovlig Udflugt deres Creditorer at omlede, og udi deres retmæssige Krav Ophold og Forhindring at gjøre: da, saasom samme Forordning i den Post om Forsikkring at stille aleneste har været anseet til bemeldte Tiders Vanskelighed, Vil Kongen den nu i samme Post have ophævet og igjenkaldet, saaledes at udi alle for Høieste-Ret iudkommende Gjelds-Sager, som angaae rede Penges Betaling, skal dømmes og kjendes efter Enhvers Forskrivelse og Recessen, og Creditor ikke ydermere være forbunden i Stedet for rede Penges Betaling, naar Debitor sig dertil har forpligtet, en eller anden Forsikkring imod sin egen Villie at antage. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=2|dag=10|nr=2}} 10 Febr. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. at Bergfolkene og alle Slags Daglønnere ved Bergverket paa Kongsberg maae for seneste paabudne Kop- og Qvæg-Skat være fritagne<ref>See R. 22 Decbr. 1683; jfr. For. 16 Dec. 1682.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=2|dag=10|nr=3}} 10 Febr. Rescr. (til Statholderen), ang. at ingen Bygninger maae sættes vor Frues Kirke i {{sperret|Throndhjem}} nærmere, end at der i det allerringeste paa alle Sider kan være saa meget Rum imellem dens Muur, som allerede af Branden<ref>Ildebranden den 19 April 1681.</ref> igjen staaer eller herefter vorder, som en af de bredeste udi Byens sidst anlagte Gader, nemlig 60 sjælandske Alen, m. m. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=2|dag=10|nr=4}} 10 Febr. Resc. ang. at ingen Bonde, hvo han er, eller hvad Frihed og Exemtion han ellers kan have, maa være fri for Material-Kjørsel til {{sperret|Vinger}}<ref>d. e. Kongsvinger.</ref> og {{sperret|Basmo}} Fæstninger. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=2|dag=13|nr=1}} 13 Febr. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. Toldfrihed<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> 0mj74p5zdeqy2y1d9q8he8nj9h34ahj 104 145436 337707 2026-09-30T19:41:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=2|dag=13}}</noinclude>for Papir, som Canc. Rd. C. Schøller til den Danske og Norske Lov, Politie-Ordningen og Ritualet lader indføre. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=2|dag=13|nr=2}} 13 Febr. Rescr. (til Canc. Rd. C. Schøller), ang. 1) at skynde paa dem, som ere committerede til et Ritual at forfatte, saa at det, approberet, kan blive trykt, og tilligemed den Danske Lov (som nu næsten skal være trykt) udkomme; 2) at han, paa samme Ritual at lade trykke, maa for sig og Arvinger nyde lige Privilegier, som ham paa Danske og Norske Lov samt Politie-Ordningen givne ere<ref>See Privil. 20 Dec. 1681.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=2|dag=23}} 23 Febr. Rescr. (til Canc. Rd. Cd. Schøller), ang. at, ligesom han og Arvinger i 30 Aar ere privilegerede at lade alene {{sperret|trykke}} de anse og Norske Love samt Politie-Ordningen og Ritualet<ref>See Priv. 20 Dec. 1681; cfr. 2de Rescr. 6 Sept. 1688.</ref>: saa maa og, uden hans og deres Samtykke, Ingen her sælge og forhandle dem, under den Straf, som Privilegium omformelder. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|center|år=1683|måned=3|dag=3}} 3 Marts. Rescr. (til Biskoppen i Christianssands Stist), ang. hvad Præsterne af Prædikestolene maae forkynde<ref>See Lov 24 Juli 1827; jfr. Lovb. {{NL|2—4—13}} og {{NL|2-4-18|18}}; samt Rescr. 21 April 1683 og Circ. 21 Sept. 1802.</ref>. Gr. Til at forekomme den Misbrug, som paa nogen Tid i Stiftet derved skal være skeet, befales Biskoppen at foranstalte: At Kongelige Forordninger ikke af Prædikestolene der i Stiftet blive læste og forkyndte, med mindre det derudi udtrykkeligen befales, eller og han derom sær Ordre fra Kongen bekommer. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=3|dag=17|nr=1}} 17 Marts. Rescr. (til Vice-Statholder Just Høeg), ang. at Fogden af Soløer og Østerdalen, som skal have anholdt nogle Heste paa Grændserne, hvilke imod Forordningen af Norge skulde være førte, maa selv beholde disse forbrudte Heste; hvilket og alle Andre, som i saa Maader herefter saadanne Heste kan ertappe, skal være sorundt<ref>Cfr. For. 3 Febr. 1683 og Rescr. 17 Sept. 1687.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=3|dag=31|nr=2}} 17 Marts. Rescr. (til Laurits Christensen, Laugmand i Christiania), ang. at han er forløvet, fra Kjøbenhavn hjem at reise, (saasom den ham tilligemed Flere, anl. den Norske Lovs Revision, anbefalede Comnission er til Ende)<ref>See Rescr. 11 Oct. 1684.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=3|dag=31}} 31 Marts. Instruction for {{sperret|General-Commissariatet}}<ref>Cfr. Rescr. 14 Aug. 1683 og 22 Febr. 1690. Dette Collegium blev oprettet 1683 for at forvalte Armeens og Marinens økonomiske Anliggender, hvilket vedvarede indtil 1712, da hver Militær-Etat fik sit eget General-Commissariat. See Holbergs D. og Norges Stat 3 Opl. Kbhavn. 1762, 4) S. 549, 567 ff.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=4|dag=14}} 4 April. Bevilling for de i Contoiret udi Bergen Privilegerede til Handel i Bergenhuus Amt, til Vare-Forsendelse, Liggedage og Frihed i Tolden<ref>Derved ere Bergens Privil. af 27 Nov. 1680 forandrede; ophævet ved Aabent Brev 7 Juni 1701; cfr. R. 8 Aug. 1685.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{nop}}<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|8*}}|2em}}</noinclude> rsd4syjeqzgmfp2fxdu9zbywbyp7633 104 145437 337708 2026-09-30T19:41:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|116|1683. 21 April.}}</noinclude>{{Wessel-Berg oppslag/s|center|år=1683|måned=4|dag=21}} 21 April. Rescr. (til enhver Biskop i begge Riger, den for Christianssands Stift<ref>Som fik Befaling under 3 Marts 1683.</ref> undtagen), ang. hvad Præsterne af Prædikestolene maae forkynde. Gr. Eftersom det erfares, hvorledes Endeel, som {{antikva|Jus patronatus}} til Kirkerne have, saavelsom Amtskrivere, Fogder og Andre, lade Adskilligt af Prædikestolene oplæse, som vel paa andre Steder end i Guds Huus kunde publiceres; da befales, At Superintendenten alle Præsterne i Stiftet advarer, at de sig herefter fra Saadant entholde, og ikke Noget af Prædikestolene forkynde, uden hvad Biskoppen dem enten efter Kongens egen skriftlige Ordre i saa Maader befaler, eller naar ham Kongelige Forordninger under Cancellie-Seglet til den Ende tilskikkes, at de af Prædikestolene læses og forkyndes skal<ref>See Lovbogens {{NL|2—4—13}} og {{NL|2-4-|8|18}}, samt Lov 24 Juli 1827; cfr. Ritualen 25 Juli 1685 Cap. 1 Art. 1, Regl. 3 Aug. 1689 og Rescr. 10 Marts 1769, samt Circ. 21 Sept. 1802.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=5|dag=12}} 12 Mai. Resc. (til Vice-Statholderen), ang. Svenske Overløbere til Norge at forflyttes til vesten udi Riget<ref>See Conv. 14 Aug. 1814 og Lov 25 Oct. (Kundgjørelse 31 Marts) 1815, samt Lov 11 Sept. 1818.</ref>, og Underslæb med Friskyds at forebygge<ref>See Forordn. 20 Aug. 1784, {{antikva|III}} Afd.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=5|dag=19}} 19 Mai. Rescr. (til Statholderen), ang. presserende Bevillinger fra Cancelliet i Norge. Gr. Han begjerer at vide, hvorledes Kongen det fremdeles med Vielser i Husene, Begravelser om Aftenen, Frihed for aabenbare Skriftemaal og andet Deslige vil have forholdet. Thi befales, At Statholderen sig, herefter som tilforn, holder Befalingen af 2 April 1680 efterrettelig; dog at en Bevilling for aabenbare Skriftemaal herefter paa 20 Rdlrs. stemplet Papir vorder udfærdiget<ref>See R. 31 Juli 1739, og Fd. 23 Mai 1800.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=5|dag=25}} 25 Mai. Rescr. (til Jens Hoppener), ang. at (som hans Nærværelse ved den Norske Lovs Revision nu ei videre behøves) han er derfra forløvet og bevilget at hjemreise. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=5|dag=29}} 29 Mai. Rescr. (til Commissarierne over den Norske Lov), ang. udi Lovens Revision strax at foretage nogle til Kongen indgivne Puncter, hvorved menes at kunne forekomme Misbrug ved første Bygsel, Gjeldskrav hos Bonden, og ellers Skydsfærd i Almindelighed; Betænkende til Kongen indsende, om de eragte bedst, at Sligt bør i den Norske Lov indføres eller ved en sær Forordning udgaae<ref>See Fd. 4 Marts 1684 og 5 Febr. 1685.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=6|dag=5}} 5 Juni. Rescr. (til Statholderen), ang. at ingen Anden, end den Person, som Kongen dertil forordner, og hans Betjent, maa i Norge Falke fange eller fange lade. (Formedelst den store Misbrug, som derved af fremmede Falkenerere skal være begaaet)<ref>See N. Lovs {{NL|3—14—38}}.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=6|dag=19}} 19 Juni. Rescr. (til samtlige Stiftamtmænd og Biskopper<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> 2rwwh7gj5eb0uh7tz8zcilq63s6zkbg 104 145438 337709 2026-09-30T19:41:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=6|dag=19}}</noinclude>i Danmark og Norge) ang. at enhver Kirke skal give 10 Rdlr. til en ny {{sperret|Bibel}} at trykke<ref>See R. 5 Jan. 1684. Man see om denne Bibel, som aldrig udkom, J. Møllers Nyt theol. Bibliothek 16 B. S. 253 ff.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=7|dag=26|nr=1}} 26 Juli. Rescr. (til Øøieste-Rets Bisiddere), ang. Votering, Dommes Forfattelse, og ærbødig Opførsel i og ved denne Ret. (Saasom Vota aabenbares, imod den Retten forhen givne Instructions 3de Artikel; ligesom der og spadseres og høit snakkes under Rettens Betjening)<ref>Bortfaldet ved Instr. 7 Dec. 1771 (i Schous Udtog), §§ 4, 9, 12-18. — Geheimeraad Michael Vibe var den 23 Juni 1683 beskikket til Justitiarius i Retten, og til Vice-Præsident i det Danske Cancellie. — Under 26 Juli 1683 udgik ogsaa en Forordning, om Fremgangsmaaden i enhver Sag ved Retten; haves i Rothes Rescripter 1758, II. S. 115-118, og er nævnt af Schou, menes af ham bortfaldet ved bemeldte Instr. § 9 og 21, samt Pat. 10 Nov. 1774, §§ 6, 12, 15, 19. See nu Lov om H. R. 12 Sept. 1818.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=7|dag=26|nr=2|center}} 26 Juli. Aabent Brev, om Læsnings-Penge forud i Høieste-Ret<ref>See Bev. 6 Dec. 1671, Aab. B. 10 Nov. 1685 og 21 Sept. 1695, samt Resol. 30 Mai 1815 og Sportel-Lov 13 Sept. 1830 § 165, 231.</ref>. Gr. Eftersom erfares, at den største Deel af dem, som for Høieste-Ret Sager have ladet indstevne, ikke aleneste deres Breve og Documenter i Cancelliet uindløste lade ligge, men endog Dommene bestille, og dem siden ikke affordre; hvorover Justits-Secretairen sig beklager, største Skade at lide, i det han ikke aleneste det forseglede Papir saavelsom Skriverløn bekoster, men den ham deraf tillagde Qvota mister; da bevilges: At, førend nogen af Parterne for Høieste-Ret fremkommer, eller han deres Documenter annammer, de ham, enten de Stevning have taget eller ei, tilforn hver 4 Rd. forud levere, hvilke dem igjen i deres Dompenge skal kortes; dog hermed ikke meent, dem fra Retten at holde, som ere saa ganske fattige, at de hverken Dompenge eller Andet kan betale. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=8|dag=11|nr=1}} 11 Aug. Rescr. (til Magistraten i Bergen og i Throndhjem), ang. at forsvare Nordlands Almuer ved de Bergen By forundte Privilegier, saafremt den ei, om herefter conniveres, af General-Procureurens Fuldmægtig vil tiltales &c. (Saasom er andraget, ang. Indpas dem i deres Næring ved Overvintrende vederfares)<ref>See næstfølg. R., saa og Priv. 29 April 1702.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=8|dag=11|nr=2}} 11 Aug. Rescr. (til Amtmand Knud Gedde), det Samme; saa og Befaling, over Sabbatens Helligholdelse alvorligen at holde, at Alting derudinden efter Forordningen vorder iagttaget og efterkommet<ref>See Forordn. 12 Marts 1735, og Rescr. 31 Dec. 1762.; cfr. For. 9 Sept. 1679.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=8|dag=14}} 14 Aug. Rescr. (til General-Commissariatet), ang. at alle Samme vedkommende Assignationer skal alene til Zahlmester Oluf Hansen indrettes, undtages til {{sperret|Militiens}} Betaling (som hidindtil paa de Steder, hvor den er indqvarteret, pleier af hvert Steds Landcommissarius at betales), hvormed saaledes til videre continueres. (Saasom erfares, at de, som Noget af de til Landmilitien og Søstaten deputerede Midler have at søge, af General-Commiss. til Landcommissarierne og Anden henvises, hvorved Zahlmesteren, som ei om alle Udgifter kan have fornøden Kundskab, i Confusion geraader)<ref>See Rescr. 22 Febr. 1690, cfr. Instr. 31 Marts 1683.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> olivgaiacvs1oc605mgewdj30ln6uq6 337763 337709 2026-09-30T20:06:43Z Kåre-Olav 25 Ø>H 337763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=6|dag=19}}</noinclude>i Danmark og Norge) ang. at enhver Kirke skal give 10 Rdlr. til en ny {{sperret|Bibel}} at trykke<ref>See R. 5 Jan. 1684. Man see om denne Bibel, som aldrig udkom, J. Møllers Nyt theol. Bibliothek 16 B. S. 253 ff.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=7|dag=26|nr=1}} 26 Juli. Rescr. (til Høieste-Rets Bisiddere), ang. Votering, Dommes Forfattelse, og ærbødig Opførsel i og ved denne Ret. (Saasom Vota aabenbares, imod den Retten forhen givne Instructions 3de Artikel; ligesom der og spadseres og høit snakkes under Rettens Betjening)<ref>Bortfaldet ved Instr. 7 Dec. 1771 (i Schous Udtog), §§ 4, 9, 12-18. — Geheimeraad Michael Vibe var den 23 Juni 1683 beskikket til Justitiarius i Retten, og til Vice-Præsident i det Danske Cancellie. — Under 26 Juli 1683 udgik ogsaa en Forordning, om Fremgangsmaaden i enhver Sag ved Retten; haves i Rothes Rescripter 1758, II. S. 115-118, og er nævnt af Schou, menes af ham bortfaldet ved bemeldte Instr. § 9 og 21, samt Pat. 10 Nov. 1774, §§ 6, 12, 15, 19. See nu Lov om H. R. 12 Sept. 1818.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=7|dag=26|nr=2|center}} 26 Juli. Aabent Brev, om Læsnings-Penge forud i Høieste-Ret<ref>See Bev. 6 Dec. 1671, Aab. B. 10 Nov. 1685 og 21 Sept. 1695, samt Resol. 30 Mai 1815 og Sportel-Lov 13 Sept. 1830 § 165, 231.</ref>. Gr. Eftersom erfares, at den største Deel af dem, som for Høieste-Ret Sager have ladet indstevne, ikke aleneste deres Breve og Documenter i Cancelliet uindløste lade ligge, men endog Dommene bestille, og dem siden ikke affordre; hvorover Justits-Secretairen sig beklager, største Skade at lide, i det han ikke aleneste det forseglede Papir saavelsom Skriverløn bekoster, men den ham deraf tillagde Qvota mister; da bevilges: At, førend nogen af Parterne for Høieste-Ret fremkommer, eller han deres Documenter annammer, de ham, enten de Stevning have taget eller ei, tilforn hver 4 Rd. forud levere, hvilke dem igjen i deres Dompenge skal kortes; dog hermed ikke meent, dem fra Retten at holde, som ere saa ganske fattige, at de hverken Dompenge eller Andet kan betale. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=8|dag=11|nr=1}} 11 Aug. Rescr. (til Magistraten i Bergen og i Throndhjem), ang. at forsvare Nordlands Almuer ved de Bergen By forundte Privilegier, saafremt den ei, om herefter conniveres, af General-Procureurens Fuldmægtig vil tiltales &c. (Saasom er andraget, ang. Indpas dem i deres Næring ved Overvintrende vederfares)<ref>See næstfølg. R., saa og Priv. 29 April 1702.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=8|dag=11|nr=2}} 11 Aug. Rescr. (til Amtmand Knud Gedde), det Samme; saa og Befaling, over Sabbatens Helligholdelse alvorligen at holde, at Alting derudinden efter Forordningen vorder iagttaget og efterkommet<ref>See Forordn. 12 Marts 1735, og Rescr. 31 Dec. 1762.; cfr. For. 9 Sept. 1679.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=8|dag=14}} 14 Aug. Rescr. (til General-Commissariatet), ang. at alle Samme vedkommende Assignationer skal alene til Zahlmester Oluf Hansen indrettes, undtages til {{sperret|Militiens}} Betaling (som hidindtil paa de Steder, hvor den er indqvarteret, pleier af hvert Steds Landcommissarius at betales), hvormed saaledes til videre continueres. (Saasom erfares, at de, som Noget af de til Landmilitien og Søstaten deputerede Midler have at søge, af General-Commiss. til Landcommissarierne og Anden henvises, hvorved Zahlmesteren, som ei om alle Udgifter kan have fornøden Kundskab, i Confusion geraader)<ref>See Rescr. 22 Febr. 1690, cfr. Instr. 31 Marts 1683.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> eal1lzsgjs2vrnah295h7x9gdx0k5d5 104 145439 337710 2026-09-30T19:41:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|118|1685. 18 Aug.}}</noinclude>{{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=8|dag=18}} 18 Aug. Rescr. (til Geheimeraad Mich. Vibe), ang. at alle Breve, som til Sverige skulle forsendes, skal i Posthuset udi Kjøbenhavn tilbageholdes, de mistænkelige aabnes, og de øvrige bortskikkes, samt derom relateres, men Postmesteren det gedult at holde. (Eftersom fornemmes, at i Kongens Riger og Lande skal findes Adskillige, som til Sverige advisere hvad sig hos os tildrager). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=8|dag=19}} 19 Aug. Rescr. (til Statholder U. F. Gyldenløve) om at lade {{sperret|Krigs-Artiklerne}}<ref>Af 9 Marts 1683; cfr. et Rescr. af 18 Aug. 1683 i bemeldte Rosenstand Goiskes mil. Rescripter.</ref> publicere. (Nævnes i Rosenstand Goiskes Krigsret 1 D. S. 133). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=9|dag=15}} 15 Sept. Aabent Brev, om Sæde og Gang imellem Bergens Raadmænd og nogle Geistlige<ref>See Regl. 26 Juli 1820, cfr. Aab. Br. 3 Mai 1684.</ref>, hvorved bevilges og anordnes, at Raadmændene i Bergen maae og skulle herefter nyde og have Rang udi Sæde og Gang med Capellanerne i Kjøbstæderne og de Sognepræster paa Landet, som ikke ere Provster eller Magistri, eftersom de ere komne i Embede og Bestilling til. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=10|dag=6}} 6 Oct. Rescr. (til Vice-Statholder Just Høeg), at Kongen havde fundet for godt at tage Sølvverket under egen Administration, og at Henrik Müller var befalet at overlevere Samme til de af Vice-Statholderen anordnede Commissarier<ref>Nævnes hos Brünnich {{antikva|l. c.}} S. 197-98. Cfr. R. 12 Ang. 1670, samt Plac. 26 April 1684.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=10|dag=16}} 16 Oct. Rescr. (til 1) Nils Benzon og Jørgen Ehlers, Deputerede i Kammer-Collegio, 2) Albert Gyldensparre og Peder Scavenius, Deputerede i Commerce-Collegio), ang. at dømme i Anden Instants uden Appel daa alle Confiscations-Sager, som falde i Kjøbenhavn og begge Rigerne<ref>See Rescr. 23 April 1687.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=10|dag=22}} 22 Oct. Rescr. (til Rentemester Peter Brandt), ang. Sølvverket, og at gjøre Anordning, at Myntskriveren, saasnart Nogen ham Over-Bergamtets Attest anviser, at han dygtig Erts har fundet, til samme Findere betaler Findelønnen efter Berg-Ordinancen af 23 Juni sidstforleden<ref>See Int. Priv. 25 Aug. 1687, § 11, og Plac. 20 Juni 1743.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=11|dag=3|nr=1}} 3 Nov. Rescr. (til Oluf Rømer, samt Notits til de Deputerede for Vægt og Maal, Jens Juel, Michael Vibe, Peter Brandt og Jørgen Ehlers), ang. at han skal et Probeer-Contoir indrette, samt der alt Slags Vægt og Maal efter Forordn. af 1 Mai sidstl. probere efter de forordnede Originaler, og mærke, førend Samme af de Deputerede vorde stemplede og brændte. (Til Befordring af dette nyttige Verk, da de Dep. den 23 Juni sidstl. ere anbefalede at justere og stemple det i Rigerne Behøvende; og for at kunne alle Steder overeensstemme)<ref>Bortfaldet ved Fd. 10 Jan. 1698; jfr. Lov ang. Maal og Vægt 28 Juli 1824 og Resol. og Regl. 6 Juli 1832.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=11|dag=3|nr=2}} 3 Nov. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. at hvad billige og nødvendige Bekostninger, som Fogderne i Norge foraarsages paa {{sperret|Misdædere}} at anvende med deres Paagribelse, Proces, fængslig Anhold og Hen-<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> 1d4e5bjhu44n29r9yrsebppx93gnyn0 104 145440 337711 2026-09-30T19:41:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1683. 3 Nov.|119}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=11|dag=3|nr=2}}</noinclude>rettelse, og de ikke af de Skyldiges Bo og Midler kan faae Fyldest for, skal dem i deres Regnskaber paa Rentekammeret godtgjøres<ref>See næstfølgende Rescr. Begge ved Norske Lovs Fortale ophævede. See Sammes 1 B. 22 Cap. smt 6 B., R. 13 Jan. 1736, Fd. 19 Mai 1741, R. 9 Febr. 1742, Plac. 12 Febr. 1745, Fd. 13 Dec. 1746, P. II. A. 4, § 6 &c., Fd. 13 Jan. 1747 § 1, Plac. 8 Jan. 1796. See nu Lov om Utredelse af Udgifter ved Lov-Overtrædelsers Undersøgelse og Paatale 17 Dec. 1836. Man jævnføre Samling af Bemærkninger i Anledning af Udkast til en Lov ang. Forbrydelser (Christiania 1832 8.) S. 192-206, Depart. Tid. 1836, Nr. 13 og 14, samt Storthings Forhandl. 1836, Juni Nr. 2, S. 111-129.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=11|dag=3|nr=3}} 3 Nov. Rescr. (til Vice-Statholderen), Notits derom, og at han den Anordning skal gjøre, at saadanne Misdædere, hvor de antræffes, kan strax vorde paagrebne, og, efter lovlig Medfart, tilbørligen Andre til Afsky straffede. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=11|dag=24}} 24 Nov. Rescr. (til Commissarierne over den Norske Lov), ang. dermed at fortfare, omendskjøndt ikkun Tre af dem komme tilstede. (Saasom deri Tid efter anden skeer Ophold, fordi ikke saa mange af dem, formedelst andre Kongl. Forretninger, skal kunne møde, som Commissionen tilholder). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=12|dag=22|nr=1}} 22 Dec. Rescr. (til Kammer-Collegium, og Notits til Overberg{{shy}}hauptmanden), ang. at Berg-Officererne saavelsom Arbeiderne paa alle Bergverker i Norge, som ingen anden Næring eller Brug have, skal være forskaanede saavel for de nu paabudne Kop- og Qvæg- samt andre Skatter<ref>Jfr. For. 16 Dec. 1682.</ref>, samt for hvad Skatter Kongen herefter paabyder; samt at over dem Alle et rigtigt Mandtal skal forfattes, og af Over-Bergamtet attesteres, at de ingen anden Næring bruge end som rette Bergfolk egentlig vedkommer, (paa det derved alt Underslæb kan forkommes og forhindres)<ref>See Int. Priv. 25 Aug. 1687, § 9, og Skriv. 31 Dec. 1720; cfr. R. 10 Febr. 1683. I Fd. 13 Dec. 1746 tales ei om Frihed, ligesaa lidet som enten i Berg-An. 7 Sept. 1812 eller i Skatte-Lov 1 Juli 1816 og følgende Skatte-Paabud.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=12|dag=22|nr=2|left}} 22 Dec. Rescr. (til bemeldte Overberghauptmand Generalmajor von Schort), indeh. Et og Andet om Bergverkerne<ref>See Int. Priv. 25 Aug. 1687, med Schous Henviisninger, samt Berg-An. 7 Sept. 1812; cfr. R. 30 Oct. 1686.</ref>. Gr. Saasom Kongen til Bergverkerne udi Norge deres des bedre Opkomst og Fortsættelse den 23 Juni næstafvigte en Interims-Berg-Ordning haver ladet udgaae, med Befaling til Amtmændene, Samme paa behørige Steder at lade publicere; og dog ugjerne fornemmer, at Samme paa nogle Steder ikke aleneste ei skal vorde efterlevet, men endog ikke engang, som det sig burde, forkyndt. Thi befales: At Overberghaupmanden den Anordning gjør, at bemeldte Berg-Ordning strax paa alle Verker, hvor det endnu ei skeet e, tilbørligen vorder læst; og haver godt Indseende med, og med Flid derover holder, at alle Vedkommende, som nogen Andeel udi Bergverk have, være sig Sølv-, Kobber-, Jern- eller andre Verker, ved hvad Navn de nævnes kan, under Verkernes Forliis udi alle Maader rette sig efter den sidst udgangne Berg-Ordning; paa det Verkerne kan vorde drevne, som det sig bør, og han agter at tilsvare. Til hvilken Ende og Amtmændene sammesteds ere anbefalede<ref>See næstfølgende Rescript.</ref> at gjøre al fornøden {{bindestrek1|As|Assistence}}<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> 7vkni15tomrbuyafwsm18f79l0leja1 104 145441 337712 2026-09-30T19:41:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|120|1683. 22 Dec.}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=12|dag=22|nr=2}}</noinclude><section begin="1683" /> {{bindestrek2|sistence|Assistence}} i Alt hvad af Berg-Amtet til Verkernes Fortsættelse vorder ordineret. — Og, som Kongen tilforn til En og Anden Geverker adskillige Privilegier givet og forundt haver, i den Mening, de til Kongl. Intraders Formerelse Verkerne des bedre skulde have drevet, men fornemmer, at de aleneste have anvendt saadan Kongl. Naade til deres egen Nytte, og ladet Verkerne ikke til ringe Afgang udi bemeldte Intrader moxen ligge ubebygte, da vorde saadanne Privilegier hermed igjenkaldte og herefter {{sperret|ophævede}}<ref>Cfr. Rescr. 26 Sept. 1685.</ref>; dog maae de i Penge paa forrige Maade godtgjøre hvad Tiender til Nytaarsdag næstkommende kan restere, efter hvilken Tid Tienden {{antikva|in natura}} skal leveres til visse Tider om Aaret, naar paabudet bliver<ref>See Fd. 9 Jan. 1736, § 12, og R. 23 Juli 1744, Berg-An. 7 Sept. 1812 §§ 86-88, Skatte-Lov 7 Aug. 1827 § 5 og senere Skatte-Paabud.</ref>. — Derforuden, som er andraget, at Hytteskriveren Hans Koch skal have fra Verket<ref>Her maa vistnok menes Røraas Kobberverk, og Bergmesteren have været Henning Jürgens eller Irgens.</ref> ladet være følgagtig en Andeel Kobber, som der til Folkenes Afbetaling saavel af Bergmesteren som af Over-Bergamtet var arresteret, saa haver Overbergh. sig derom med Flid at informere, hvad Ordre bemeldte H. Koch dertil haver havt; og den Anordning at gjøre, at bemeldte Kobber paa ny igjen vorder anholdet, indtil Kongen videre derom ordinerer. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=12|dag=22|nr=3}} 22 Dec. Rescr. (til Statholderen), ang. at forstændige Amtmændene sammesteds, at de til den Ende skal gjøre al fornøden Assistence i Alt hvad af Bergamtet til Verkernes Fortsættelse kan blive ordineret. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=12|dag=22|nr=4}} 22 Dec. Rescr. (til Samme), ang. at overveie, og give Betænkning om nogle af de Norske Lovcommissarier indgivne Poster, anl. en Deel, som de i Lovens 1ste Bog uden Kongl. Tilladelse ei tør understaae sig at forandre. {{Wessel-Berg oppslag/e}} <section end="1683" /> <section begin="1684" /> {{midtstilt|{{x-større|1684.}}}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=1|dag=3}} 3 {{antikva|Jan.}} Erections-Patent eller Lehnsbrev for Feltmarskalk-Lieutenant Friherre Gustav Wilhelm af {{sperret|Wedel}} som Greve af {{sperret|Jarlsberg}} for ham og rette Descendenter af Mand- og Qvindekjøn (da han med Kongl. Tilladelse havde af Statholder U. F. Gyldenløve, Herre til Laurvigs Grevskab, kjøbt Tønsbergs Grevskab, som for Eftertiden skulde kaldes Jarlsberg Grevskab)<ref>Jfr. de grev. Priv. 25 Mai 1671, R. 18 Mai 1688, Resol. 8 Febr. 1690, Rescr. 15 s. M., 14 Nov. 1718, 3 Febr. 1719, 31 Juli 1744, Resol. 6 Febr. 1750, Prom. 18 Febr. 1786; Resol. 2 Nov. 1804 og 5 Febr. 1821; see Lov om Adelen 1 Aug. 1821 samt Resol. 19 Oct. 1821 og 15 Juni 1822. Ang. Arvefølgen see Budstikken 4de Aarg. S. 826 ff.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=1|dag=5}} 5 Jan. Rescr. (til Stiftsbefal. og Biskopperne i Norge), ang. at Annex-Kirkerne som uformuende forskaanes for de til en Bibel paabudne 10 Rdlr.<ref>Cfr. R. 19 Juni 1683.</ref> {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=1|dag=19|nr=1}} 19 Jan. Rescr. (til Overberghauptmanden i Norge), ang. at det Sølv, som virkes i Kongsbergs Sølvverk, skal indtil videre i {{bindestrek1|Chri|Christiania}} <section end="1684" /><noinclude> <references/></noinclude> 4g74y41tc7hhbjbc2m3ytuglpol6mct 337765 337712 2026-09-30T20:07:46Z Kåre-Olav 25 fet 337765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|120|1683. 22 Dec.}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=12|dag=22|nr=2}}</noinclude><section begin="1683"/>{{bindestrek2|sistence|Assistence}} i Alt hvad af Berg-Amtet til Verkernes Fortsættelse vorder ordineret. — Og, som Kongen tilforn til En og Anden Geverker adskillige Privilegier givet og forundt haver, i den Mening, de til Kongl. Intraders Formerelse Verkerne des bedre skulde have drevet, men fornemmer, at de aleneste have anvendt saadan Kongl. Naade til deres egen Nytte, og ladet Verkerne ikke til ringe Afgang udi bemeldte Intrader moxen ligge ubebygte, da vorde saadanne Privilegier hermed igjenkaldte og herefter {{sperret|ophævede}}<ref>Cfr. Rescr. 26 Sept. 1685.</ref>; dog maae de i Penge paa forrige Maade godtgjøre hvad Tiender til Nytaarsdag næstkommende kan restere, efter hvilken Tid Tienden {{antikva|in natura}} skal leveres til visse Tider om Aaret, naar paabudet bliver<ref>See Fd. 9 Jan. 1736, § 12, og R. 23 Juli 1744, Berg-An. 7 Sept. 1812 §§ 86-88, Skatte-Lov 7 Aug. 1827 § 5 og senere Skatte-Paabud.</ref>. — Derforuden, som er andraget, at Hytteskriveren Hans Koch skal have fra Verket<ref>Her maa vistnok menes Røraas Kobberverk, og Bergmesteren have været Henning Jürgens eller Irgens.</ref> ladet være følgagtig en Andeel Kobber, som der til Folkenes Afbetaling saavel af Bergmesteren som af Over-Bergamtet var arresteret, saa haver Overbergh. sig derom med Flid at informere, hvad Ordre bemeldte H. Koch dertil haver havt; og den Anordning at gjøre, at bemeldte Kobber paa ny igjen vorder anholdet, indtil Kongen videre derom ordinerer. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=12|dag=22|nr=3}} 22 Dec. Rescr. (til Statholderen), ang. at forstændige Amtmændene sammesteds, at de til den Ende skal gjøre al fornøden Assistence i Alt hvad af Bergamtet til Verkernes Fortsættelse kan blive ordineret. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1683|måned=12|dag=22|nr=4}} 22 Dec. Rescr. (til Samme), ang. at overveie, og give Betænkning om nogle af de Norske Lovcommissarier indgivne Poster, anl. en Deel, som de i Lovens 1ste Bog uden Kongl. Tilladelse ei tør understaae sig at forandre. {{Wessel-Berg oppslag/e}} <section end="1683"/> <section begin="1684"/>{{midtstilt|{{x-større|'''1684.'''}}}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=1|dag=3}} 3 {{antikva|Jan.}} Erections-Patent eller Lehnsbrev for Feltmarskalk-Lieutenant Friherre Gustav Wilhelm af {{sperret|Wedel}} som Greve af {{sperret|Jarlsberg}} for ham og rette Descendenter af Mand- og Qvindekjøn (da han med Kongl. Tilladelse havde af Statholder U. F. Gyldenløve, Herre til Laurvigs Grevskab, kjøbt Tønsbergs Grevskab, som for Eftertiden skulde kaldes Jarlsberg Grevskab)<ref>Jfr. de grev. Priv. 25 Mai 1671, R. 18 Mai 1688, Resol. 8 Febr. 1690, Rescr. 15 s. M., 14 Nov. 1718, 3 Febr. 1719, 31 Juli 1744, Resol. 6 Febr. 1750, Prom. 18 Febr. 1786; Resol. 2 Nov. 1804 og 5 Febr. 1821; see Lov om Adelen 1 Aug. 1821 samt Resol. 19 Oct. 1821 og 15 Juni 1822. Ang. Arvefølgen see Budstikken 4de Aarg. S. 826 ff.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=1|dag=5}} 5 Jan. Rescr. (til Stiftsbefal. og Biskopperne i Norge), ang. at Annex-Kirkerne som uformuende forskaanes for de til en Bibel paabudne 10 Rdlr.<ref>Cfr. R. 19 Juni 1683.</ref> {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=1|dag=19|nr=1}} 19 Jan. Rescr. (til Overberghauptmanden i Norge), ang. at det Sølv, som virkes i Kongsbergs Sølvverk, skal indtil videre i {{bindestrek1|Chri|Christiania}} <section end="1684"/><noinclude> <references/></noinclude> likw8jzfmhtfidl9em6ikw7eb3zujma 104 145442 337713 2026-09-30T19:42:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1684. 19 Jan.|121}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=1|dag=19|nr=1}}</noinclude>{{bindestrek2|stiania|Christiania}} {{sperret|myntes}}, de 31 Dele i Croner, 10 Lod 3 Qv. fiint, og den fjerde Deel i To-Skillinger, 5{{brøk2|1|2}} Lod fiint<ref>See Rescr. 21 Febr. 1685.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=1|dag=19|nr=2}} 19 Jan. Aabent Brev om nogle Penge i tre Aar af visse Breve fra det Norske Cancellie til en Steen-Kirkes Opbyggelse i Frederiksstad. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=1|dag=29}} 29 Jan. Rescr., at efterdi Magistraten i Christiania ei kan blive enig om at beskikke en {{sperret|Veier}}, {{sperret|Maaler}} og {{sperret|Vrager}}<ref>Jfr. Rescr. 31 Juli 1670.</ref> i afg. Anders Leinertsens Sted, finder Kongen for godt, at Christopher Thomesen skal succedere, hvorfor Magistraten haver strax at meddele ham tilbørlig Bestalling til videre allernaadigst Confirmation. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=2|dag=5}} 5 Febr. Rescr. (til Kammer- og til Commerce-Collegium), ang. at have Indseende med Mynten, imidlertid 100,000 Rd. myntes. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=2|dag=9}} 9 Febr. Rescr. (til Biskopperne i Norge), ang. Huuscapellaners Antagelse, og at Exspectancer paa Præstekalde ei vorde confirmerede<ref>Ophævet ved Fortalen og {{NL|2-14|2—14—}} i Norske Lov. See og Forord. 20 Febr. 1717 § 2, Cab.-Ordre 26 Oct. 1770 og For. 9 Jan. 1789.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=2|dag=16|nr=1}} 16 Febr. Bevilling for Jacob von Vida paa adskillige Poster til et Linned- og Ulden-Manufactur i Bergens Børnehuus<ref>See næstfølgende Rescript, samt Rescr. 26 Febr. 1687 og 29 Aug. 1755, saa og Confirm. paa en Fundats 8 Juli 1744; cfr. R. 4 Juli 1693.</ref>, iblandt andet at nyde og beholde Leverance til det bergenhusiske, throndhjemske og vesterlehnske Regiment, m. v. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=2|dag=16|nr=2}} 16 Febr. Rescr. (til Directeurerne over samme Børnehuus). Notits af Næstforestaaende, saa og at Inspectionen over Børnehuset skal hos Stiftsbefalingsmanden og Superintendenten over Bergens Stift, saavelsom Magistraten og Sognepræsterne i Bergen forblive; m. m. om samme Huses Tilhørende<ref>Dette Rescr. saavelsom forestaaende Bevilling haves ordl. i Frimanns Saml. af Stiftelser 2 D. S. 54 ff.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=2|dag=16|nr=3|center}} 16 {{antikva|Febr.}} Bevilling for de Søfarendes Fattighuus i Bergen paa Beeg- og Tjære-Kogen til Skibe. Gr. Eftersom Magistraten i Bergen haver ladet andrage, hvorledes samme Byes søfarende Fattiges Huse til deres Gavn og Underholdning have i mange Aar havt nogle Kjedeler, hvorudi al deres Tjære og Beeg skal være kogt, som er vorden forbrugt til de Skiberumme, der ved Bradbænken ere blevne anlagte og repareres, og formedelst at det Sted, hvor samme Kjedeler have været opsatte og indmurede for Ildsfare, ikke skal have været beqvemt til nogen Qvantitet af Beeg at koge paa, skal de et andet beqvemmere Sted paa store Sandvigs Grund dertil med Bekostning have maattet søge; da vorder hermed, efter Ansøgning, bevilget og tilladt: At bemeldte Beeg- og Tjære-Kogen maa fremdeles forblive hos fornævnte søfarende Fattige alene, som det hidindtil været haver, saa at Ingen dem derudi nogen Indpas maa gjøre; dog, saavidt Handelen angaaer, skal det være Interessenterne i det andet der værende Beeg-Syderi uformeent, deres Næring og Handel at søge og bruge. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=2|dag=19}} 19 Febr. Confirmation paa en af Magistraten i Thrond-<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> r4xhdj2wcga46v5dh4ym3c1ilqiwt2d 104 145443 337714 2026-09-30T19:42:19Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|122|1684. 19 Febr.}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=2|dag=19}}</noinclude>hjem, efter Kongl. Befaling af 3 Decbr. 1681, under 22 Novbr. 1683 forfattet Anordning om Raadstueskriveren og Bythingskriveren hver sine Forretninger og Betalinger<ref>Ved Anordn. 6 Marts 1686 bestemtes, at, naar Vacance indfalder, skal ikkun være een Skriver; see Anordn{{rettelse||.}} 13 Novbr. 1686; cfr. Resol. 6 Mai 1837.</ref>{{rettelse||.}} {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=3|dag=1|center}} 1 {{antikva|Marts.}} Rescr. (til Rector og Professores i Kjøbenhavn), ang. den, til at trykke Almanakker og Skrivkalendere, alene Berettigede, og hans Pligter i den Henseende<ref>Denne Rettighed, hvorom see Engelstofts Universitets- og Skole-Annaler for 1812 S. 315-17, er, paa Grund af Aab. Br. 10 April 1812 § 10, overgaaet til det norske Universitet, forsaavidt Norge angaaer; see Fund. 28 Juli 1824 § 6; cfr. Lovbogens {{NL|2—20—5}} og en Bekjendtg. af 27 Sept. 1815 i Norske Rigstid. 1815 Nr. 79, 81, 82. See og Forbud (Forord.) 18 Aug. 1685; cfr. Forbud (Resc.) 21 Mai 1664.</ref>. Gr. Eftersom Kongen fornemmer den store Uorden, der saavel ved fremmede Almanakkers Indførsel som med vore egnes urigtige Trykken og Udregning hidindtil er begaaet: da (som Loven udtrykkeligen melder, at ingen enten Indlændisk eller Udlændisk maa trykke eller i Rigerne Danmark og Norge indføre eller sælge andre Almanakker eller Skrivkalendere, under hvad Navn og Prætext det og være kan, end dem, som af den Person, der af Rector og Professores i Kjøbenhavn dertil er forordnet, ere sammenskrevne og forfattede) befales: At Rector og Professores den Anordning gjøre, at ingen Anden af de Bogtrykkere, som under deres Jurisdiction ere<ref>Et Resc. afgik til Magistraten i Kjøbenhavn s. D. med lignende Forbud i Henseende til de Bogtrykkere, som vare under dens Jurisdiction.</ref>, herefter fordrister sig til nogen Almanakker at trykke, uden den, som samme Rectors og Professorers Deputerede dertil udvælge og ordinere; hvorimod han skal tiltænkt være, saa mange Almanakker og Skrivekalendere af alle Formater, danske og tydske, aarligen at forskaffe, som her i Rigerne behøves, og dem saa vel og correct at udregne og trykke lade, som nogen udlændiske hidindtil have været, og deraf udelnkke alle ugrundede astrologiske Gjetninger, og derimod indføre hvad han agter af den rette grundige Himmelkunst baade til Tidernes Kundskab, saa og til Navigationens og Geographiens Oplysning og Forbedring at kunne tjene; hvorimod og alle forhen givne Privilegier paa Sø-Almanakker at gjøre, og paa alle andre Slags Almanakker og Kalendere at trykke, stemple og forhandle, aldeles skal være ophævede, og de, som befindes noget Slags Almanakker eller Kalendere imod denne Befaling at trykke eller sælge, skal have forbrudt alle Exemplaria, og derforuden give 300 Rd. til det runde Astronomiske Taarn ved Trinitatis Kirke. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=3|dag=15}} 15 {{antikva|Marts.}} Rescr. (til Statholderen), ang. Bamble Fogderie at svare under Bratsberg Amt, og Raabygdelagets Fogderie under Nedenæs Amt<ref>cfr. Resol. 16 Marts 1815.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=3|dag=22}} 22 Marts. Rescr. (til Biskoppen og Capitulares i Throndhjem), ang. at Mag. Simon Hof herefter sit Sæde udi {{sperret|Capitulet}} sammested efter hans Senium maa have, (i Henseende til hans udi mange Aar ved Rectoratet udstandne Arbeide). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=4|dag=29}} 29 April. Rescr. (til Politiemesteren i Kjøbenhavn), ang. selv i Kjøbenhavn, og ved sine Fuldmægtige i de andre Kjøbstæder samt paa Landet at lade stemple hvad Klæder af Silke-Tøi, som efter Forordn. af 15 Marts sidstforleden maae bæres, mod 8 ''ß'' af hver<ref>Til dette Rescr. for Kbhvn haves Hensyn i Rescr. for Bergen 30 Marts 1686.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> ajjv1nbhcuq14pnbqf0gid0ugxueoow 104 145444 337715 2026-09-30T19:42:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1684. 3 Mai.|123}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=5|dag=3}}</noinclude>3 Mai. Aabent Brev, ang. Rang udi Sæde og Gang imellem Præsterne og Magistraten i Bergen<ref>See Regl. 26 Juli 1820.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=5|dag=6|nr=1}} 6 Mai. Rescr. (til Superintendenterne i Danmark og Norge, Sjælands undtagen), ang. at nyde Rang næst efter {{antikva|Rector Academiæ}} i Kjøbenhavn<ref>See For. 14 Oct. 1746, Bkg. 12 Aug. 1808 og Regl. 26 Juli 1820.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=5|dag=6|nr=2}} 6 Mai. Rescr. til Kammer-Collegium, ang. at (s. T.) Caspar Schøller skjenkes {{antikva|Jus Patronutus}} til 4 Kirker<ref>I Danmark.</ref> i Henseende til det store Forlag og Bekostning, Flid og Omhu, han har gjort paa den Danske Lov til Kongens store Fornøielse at lade vel trykke, samt at han skal paadrive, at Ritualet, Politie-Ordningen og den Norske Lov det snareste muligt kan udkomme og godt vorde trykt. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=6|dag=17}} 17 Juni. Bevilling, at Indbyggerne i Frederikssund i Sjæland maae herefter handle med Norske og Hallands-Farere, som med Tømmer did ankomme, men ikke med nogen anden Fremmed, som imod For. af 28 Jan. 1682<ref>Ang. Kjøbstæderne i Danmark.</ref> kunde stride. (Efter Ansøgning)<ref>Bortfaldet ved Fd. 4 Aug. 1742, §. 1, og 1 Febr. 1797.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=7|dag=1|nr=1}} 1 Juli. Rescr. (til Christopher Bartholin), ang. at være forløvet fra at protocollere i Commissionen over den {{sperret|Norske Lov}}, (siden han er forordnet til at være Landsdommer i Nørre Jylland). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=7|dag=1|nr=2}} 1 Juli. Rescr. (til Secreterer Søren Rasmussen), ang. at han skal protocollere i bemeldte Commission. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=7|dag=1|nr=3}} 1 Juli. Rescr. (til Vice-Statholderen), hvorved befales, at med Executionen i en Trolddoms-Sag skulde indeholdes, indtil Dom i Over-Hofretten var gaaet<ref>See L. {{NL|1—22—53}}, For. 31 Marts 1719 § 3, cfr. For. 19 Aug. 1735 § 6 og 13 Jan. 1747 § 3, saa og Rescr. 31 Marts 1688, 28 Mai 1735 og 22 April 1758, samt Lov ang. H. R. 12 Sept. 1818 § 28.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=7|dag=1|nr=4}} 1 Juli. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. nedsat {{sperret|Told}} af fremmed Rug, i Danmark 2 Mk. og i Norge 1 Mk. pr. Tønde; samt om et bestandigt Oplag af fremmed Rug i Kjøbenhavn, Bergen og Throndhjem (til at forkomme den i dette Aar her paa Rug befrygtendes Mangel)<ref>See R. af 23 Juli 1684.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=7|dag=12}} 12 Juli. Confirmation paa Vice-Statholderen Just Høegs, efter Kongl. Befaling af 5 Jan. 1684, den 4 Marts s. A. udfærdigede Anordning: At Alle og Enhver, som sig af den ved {{sperret|Bingen}} over Stor-Elven eller Glommen anlagte {{sperret|Lændse}}<ref>I Sørum Sogn paa Romerige. See Kgl. Resol. 17 Oct. 1811 i Prom. 5 Nov. 1811. Bingens Lændser ere den 27 Nov. 1826 tilskjødede Directionen for Tømmer-Handelen i Christiania.</ref>, med deres Tømmer og Bord derigjennem at føre og flaade, skal for 100 Tylvter Tømmer betale 5 Rd., og for Bord {{antikva|à l’advenant}}, i rede Penge eller {{antikva|in natura}} efter det, naar Betalingen skeer, værende Landekjøb, under Arrest og Seqvestration paa Tømmer og Bord, med mindre Vedkommende sig anderledes derom forene; hvorimod<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> ts4b3iyljts9t8nptctxx229hu4b4xn 104 145445 337716 2026-09-30T19:42:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|124|1684. 12 Juli.}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=7|dag=12}}</noinclude>Povel og Ole Thorstenssønner samt Christence sal. Oluf Thorstensøns bør den altid herefter forsvarligen og bedst muligt forsyne og underholde<ref>Cfr. For. 17 Oct. 1794. Bemeldte 3de Mænd vare Brødre til den bekjendte Sognepræst i Sørum Hr. Colbjørn Thorstenssøn.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=7|dag=23}} 23 Juli. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. at al fremmed Rug, Malt, Byg og Meel maa indføres i Norge, mod 8 ''ß'' af Tønden i {{sperret|Told}}. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=7|dag=29|nr=1}} 29 Juli. Rescr. (til Magistraten i Bergen), ang. Wollert Schierenbeks Huus sammesteds til Børs og Auctioners Holdelse<ref>See R. 16 April 1687 og Resol. 3 Marts 1837.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=7|dag=29|nr=2}} 29 Juli. Rescr. (til Samme). ang. at {{sperret|Navigations-Mester}} Valentin i Bergen skal af Byens Accise aarligen betales 100 Sldlr<ref>See R. 19 Febr. 1687, Laugs-Art. 16 Febr. 1725 §§ 5, 6 og Lov ang. Nav. Examen 9 Aug. 1839. Den her bevilgede Udgift maa forlængst være ophørt, maaskee ved det anførte Rescript; i det mindste anføres den ikke iblandt Bergens Commune-Udgifter i Aaret 1823 i Budstikken 7 Aarg. Nr. 33.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=9|dag=1}} 1 Sept. Rescr. (til Magistraten i Aalborg), ang. at O. O. i Bragernæs (som for en Arv, han efter sin Broder E. O. i Aalborg skal tilkomme, og til Norge agter at føre, af Byfogden prætenderes 6te og 10de Penge) skal forskrevne Arv følgagtig være, saasom Loven ei melder om 6te og 6 Penge at gives af hvad til Kongens egne Riger eller Lande bortføres<ref>See Lovbogens {{NL|5—2—77}}, 78, 79, 80; cfr. Resol. 13 Aug. 1818.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=9|dag=5|nr=1}} 5 Sept. Rescr. (til Vice Statholderen), ang. (som {{sperret|Forordningen}} af 4de Marts sidstforleden<ref>„For. om adskillig ulovlig Paalæg i Norge, som Almuen paa Landet med besværes.“ I dens Sted fik man, under 5 Febr. 1685, „For. om ulovlig Paalægs Afskaffelse i Norge, udi visse Puncter tydeligere forklaret.“</ref> skal, efter adskillige Klagemaal, have givet Anledning til adskillige Uleiligheder og Misforstand hos Undersaatterne i Norge) sig derom grundeligen at informere, og Erklæring indsende om hvad han til deres Gavn kan vide at erindre. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=9|dag=5|nr=2}} 5 Sept. Rescr. (til Magistraten i Bergen), ang. at Samme maa være forskaanet for den Reise, en af dem om Aaret til {{sperret|Finmarken}} skulde gjøre, efter Kongens de paa Finmarken Trafiqverende af Bergen den 1 Jan. 1681 meddeelte Privilegiers Formelding<ref>[Wikikildens note: Originalen har fotnotetegn, men selve fotnoten mangler.]</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=10|dag=11|nr=1}} 11 Octobr. Rescr. (til Etatsraaderne Matthias Moth og Caspar Schøller samt Peder Scavenius, Justitsraad Povel Nielsen og Cancelliraad Willum Worm), hvorved deres Forslag, ang. den projecterede {{sperret|Norske Lovs}} Gjennemseelse af nogle lovkyndige Commissarier i Norge, samtykkes, Copie af den disse givne Befaling meddeles<ref>See næstfølgende Rescript.</ref>, hvilke Hine da have at tilskikke en Bog efter anden, saasom den kan være eller vorde forfærdiget. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=10|dag=11|nr=2}} 11 Octobr. Rescr. (til 1) Etatsraad Christian Lund, 2. Assistentsraad Peter Dreyer, 3. Laurits Christensen, 4. Laurits Andersen, 5. Laurits Jacobsen, 6. Werner Nielsen, 7. Morten Bentsen<ref name="p124">No. 1 var Justitiarius, men No. 2, 3, 4 og 5 Assessores i {{bindestrek1|Over-Hof|Over-Hofretten}}</ref> og 8. Borgermester<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> 9i4hhfgfnbexgjy30srxqakikauafx7 104 145446 337717 2026-09-30T19:42:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1684. 11 Oct.|125}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=10|dag=11|nr=2}}</noinclude><section begin="1684" /> Laurits Sørensen i Bergen). ang. derom i Christiania at samles, Bog efter anden foretage (den om Religion og Geistligheden med Superintendenterne)<ref>See næstfølgende Rescript.</ref>, deres Mening, hvad efter Norges Forfatning behøver at forandres, i Bredden af det paa halvt Papir skrevne Project tilsætte, og Sligt Commissarierne i Kjøbenhavn inden Paaske 1685 tilstille. {{Wessel-Berg oppslag/e}}<!-- --><ref follow="p124">{{bindestrek2|retten|Over-Hofretten}}; No. 2 tillige Laugmand over Throndhjems, No. 3 over Christianias, No. 4 over Christianssands, No. 6 over Frederiksstads og No. 7 (Vice) over Hedemarkens og Oplandenes Laugdømme; No. 5 Præsident i Christiania. Om No. 3, 4 og 2 see R. 31 Jan., 14 Febr. og 28 Marts 1685.</ref> {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=10|dag=11|nr=3}} 11 Octobr. Rescr. (til enhver Superintendent i Norge), ang. sig hos Commissarierne at indfinde, naar han af dem derom anmodes, og med dem angaaende den anden Bog at conferere. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=11|dag=18}} 18 Novbr. Anordning, at Enhver, som i {{sperret|Christiania}} boer, skal, ligesom i Kjøbenhavn og andre Stæder, deres Part i Byskatten efter Ligning i rette Tid betale, samt Indqvartering og Vagt holde, (eftersom endeel Kongl. Civil- og Militair-Betjente sig i Sligt vægrede)<ref>Ophævet ved Norske Lovs Fortale; see Sammes 3 B. 6 Cap., Rescr. 25 Nov. 1735, 2 Marts 1787 og 11 Septbr. 1776 samt Brand-Ordn. 24 Febr. 1714 (hos Schou). See nu Lov 24 Aug. 1833 § 2.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=11|dag=22}} 22 Novbr. Aab. Br. imod Indgreb med Fiskerie og Skyden paa Oberstlieut. Reichweins Eiendomme, i Særdeleshed paa hans i Fæste havende Fiskerie, {{sperret|Doch}} kaldet. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=12|dag=20|nr=1}} 20 Decbr. Instruction for de Tilforordnede i {{sperret|Over-Hofretten}} i Norge<ref>See Resc. 25 Nov. 1685, 3 April 1686 og 19 April 1687, Instr. 13 Jan. 1700, Fd. 11 Aug. 1797.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1684|måned=12|dag=20|nr=2}} 20 Decbr. Resc. (til Vice-Statholderen), hvorved befales, at med Executionen af en Drabssag skulde udstaae indtil Over-Hofrettens Dom var falden.<ref>See Noten til Resc. 1 Juli 1684; cfr. Resol. 30 April 1783.</ref> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <section end="1684" /> <section begin="1685" /> {{midtstilt|{{x-større|'''1685.'''}}}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=1|dag=3}} 3 Jan. Privilegier for de Reformerede udenlands, som sig i Kongens Riger og Lande ville nedsætte. (Saasom Endeel have ladet anholde om Tilladelse dertil)<ref>Paa Tydsk hos Schou; see Privil. 15 Mai 1747 og Forordn. 12 Febr. 1802.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=1|dag=16}} 16 {{antikva|Jan.}} Rescr. (til Statholderen), ang. at Garnisonen i Frederiksstad, under vilkaarlig Straf, sig ikke med nogen borgerlig Næring og Haandtering maa befatte, eller Indbyggerne derudi nogen Indpas eller Præjudice tilføie. (Saasom disse have ladet andrage, at den dem i deres Næring stor Afgang og Skade ved Bryggen og Bagen skal gjøre)<ref>See Rescr. 30 Juni og 7 Juli 1741, samt Regl. 25 Decbr. 1767. See og Lov ang. Haandverks-Driften 15 Juli 1839, §§ 43, 44.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> qhimywxoy33pydbt56ntei9t9mzogy7 106 145447 337718 2026-09-30T19:42:52Z Kåre-Olav 25 Ny side: /* Klassen "_toc" */ ._toc { width:100%; /* Bredde: 100% */ } /* 2. kolonne i tabeller merket med klassen "_toc" */ ._toc td:nth-child(2) { text-align: right; /* Høyrestilt tekst */ } 337718 sanitized-css text/css /* Klassen "_toc" */ ._toc { width:100%; /* Bredde: 100% */ } /* 2. kolonne i tabeller merket med klassen "_toc" */ ._toc td:nth-child(2) { text-align: right; /* Høyrestilt tekst */ } 15w6i9yb1gjdzqyq6uw6e44nsqujoov 104 145448 337719 2026-09-30T19:43:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|126|1685. 20 Jan}}</noinclude>{{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=1|dag=20}} 20 Jan. Rescr. (til Biskoppen og de vedk. Geistlige, samt til Magistraten i {{sperret|Throndhjem}}), ang. et Reglements Forfattelse og Indsendelse til Indkomst af Offer, samt ved Brudevielser i Huset og Begravelser uden Klokker for de to Collegæ i Skolen, som Sangen i Domkirken forestaae. (Efter Rectors Ansøgning). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=1|dag=29}} 29 Jan. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. at Fransk og Spansk Salt og Viin maa føres i eet Skiberum, naar det kun skeer {{sperret|fra første Haand}} (da det ei skal komme Alle til Pas, at lade komme hele Ladninger af hvert Slags) samt at hede og rhinske Vine fra Holland ansees som fra første Haand komne<ref>See Fd. 4 Aug. 1742 og 1 Febr. 1797, samt Told-Lov 28 Juli 1824.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=1|dag=31|nr=1}} 31 Jan. Rescr. (til Overhofrets-Assessor Laurits Christensen), ang. at være forløvet fra Commissionen til den {{sperret|Norske Lovs}} Revision, (efter Supplication formedelst hans høie Alderdom)<ref>Udnævnelse af J. Philipsen, i næstfølg{{rettelse||.}} R., blev og notificeret.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=1|dag=31|nr=2}} 31 Jan. Rescr. (til Jørgen Philipsen, Assistentsraad samt Laugmand over Hedemarken og Oplandene), ang. i hans Sted udi samme Commission at træde, og den tilligemed Commissarierne<ref>Lund og de Flere, som Rescr. 11 Oct. 1684 afgik til, der her bleve opregnede.</ref> at efterkomme. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=2|dag=7|nr=1|center}} 7 {{antikva|Febr.}} Instruction for Amtmændene i Norge<ref>Er i de senere Tider i Eet og Andet forandret, (see f. Ex. Rescr. 10 Marts 1688, cfr. For. 31 Juli 1739), ligesom enkelte Amtmænd findes at have faaet særlige Instructioner, f. Ex. under 5 April 1757 og 31 Oct. 1763, og Amtmændene have faaet mange Forretninger, som forhen ikke paalaae dem, deels derved, at de inden Amtet liggende Kjøbstæder ere dem underlagte ved Resol. 16 Marts 1815, deels ifølge den 1814 forandrede Statsforfatning og derved foranledigede Indretninger; see f. Ex. Lov ang. Mandtallene 24 Juni 1828, Love om Formandskaberne 14 Jan. 1837, o. fl.</ref>. Derefter skal N. N. Amtmand over {{...|5}} sig udi sine Amtmands Forretninger indtil videre rette og forholde: — § 1. Han skal fornemmelig ved den ham anbetroede Administration og Befaling over bemeldte Amt, Kongens Høihed, Regalia og Rettighed paa det flittigste udi Agt tage og forsvare, og ikke tilstæde, at Kongen til Præjudice Noget derudi, af hvem det og være kan, bliver foretaget, men, dersom Noget imod Forhaabning skulde skee, da det uden Persons Anseelse tilbørligen modsige, og Statholderen<ref>See Rescr. 8 Febr. 1771, og nu Grundloven 4 Nov. 1814.</ref> skriftlig tilkjendegive. Han skal og altid troligen overveie, og sig yderst lade være angelegent, Alt, hvad Amtet kan komme til Gavn og Bedste og Intraderne til Forbedring, saa Intet efterlades, hvorved Kongens Tjeneste og Fordeel kan befordres, og derimod al Utroskab, Egennytte og Underslæb betages og afskaffes.{{wsp}} § 2. Han skal og efter Loven lade sig Justitiens Administration være angelegen, og saavidt muligt Enhver, som derpaa klager, ved Hjemthingene deres Ret befordre, og om nogen af Rettens Betjente, Fogder, Sorenskrivere eller Andre falskeligen og utilbørligen med Retten og dens Administration omgaaes, Kongen strax tilkjendegive til videre Anordning.{{wsp}} § 3. Naar nogen Foged eller Sorenskriver udi Amtet enten ved Døden afgaaer, eller i andre Maader, end som før er meldt, sig saaledes forseer, at han Bestillingen ei bør at betjene, skal han Kongen det i lige Maade strax til videre Resolution tilkjendegive.{{wsp}} § 4. Han skal gjennemdrage og forsegle Sorenskrivernes Protocoller og Thingbøger udi Amtet, og paaagte, at det rette stemplede Papir efter Forordningen dertil<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> hy1g130wimgreeubawlt9qzy1tzeb2y 104 145449 337720 2026-09-30T19:43:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1685. 7 Febr.|127}}</noinclude>bruges, og at Intet derudi uden til Thinge med Sorenskrivernes egen Haand vorder skrevet, saavelsom ei høiere eller flere Dom- og Skriver-Penge, end Loven og Forordningen tilholder, fordres eller gives; hvilke Thingbøger, naar de ere fuldskrevne, Sorenskriveren til Amtmanden skal levere, at han videre kan fornemme, om det Uvisse af Fogderne er ret beregnet og indfordret, og, naar det er skeet, Bøgerne videre paaskrive, førend de udi Cancelliet paa Agershuus indleveres og der imodtages<ref>See N. Lovs {{NL|1—8—2}}, Fd. 21 April 1731, §§ 25 og 5 af Fd. 19 Aug. 1735, Lov om St. Pap. 9 Aug. 1839, Sportel-Lov 13 Sept. 1830, For. 5 Juli 1793, samt Rescr. 31 Juli 1739.</ref>.{{wsp}} § 5. Han skal og tilbørligen paaagte, at med Jøder, Skovfinner<ref>See Krafts Norges Beskr. 1 D., første Udg. S. 501-505, anden Udg. S. 361-64.</ref>, Tryglere og Løsgængere, som ei maae lides, aldeles efter Loven og udgangne Forordninger forholdes; dersom og nogen udædiske Mennesker skal paagribes, og ei andet Middel dertil er, begjerer han af næstliggende Over-Officerer til Hest eller Fods skriftlig Assistents, som skal være forpligtede med sine Underhavende, Faa eller Mange, det i Verk at stille, og om han sig dertil uvillig skulde lade finde, haver Amtmanden det for den udi Norge commanderende General at tilkjendegive, paa det han efter Sagens Beskaffenhed tilbørligen kan vorde anseet<ref>See For. 9 Febr. 1684, Lovbogens {{NL|3—21—4}}-7, 16-20, {{NL|3—22—-}}, og {{NL|6—17—30}}, {{NL|1—17—-}}; samt Aab. B. 14 Dec. 1697, R. 23 Aug. 1697, Fd. 30 Juli 1684, Grundlovens § 2, Rescr. 23 Aug. 1737 med Note, An. 2 Dec. 1741, For. 9 Aug. 1754, An. 29 Aug. 1755, 5 Mai 1786, 3 April 1789 og 13 Aug. 1790, {{antikva|C}} § 3; Lov om Flytning 12 Sept. 1818; Fd. 19 Mai 1741.</ref>.{{wsp}} § 6. Belangende Processer mod Fanger, som paa Kongens Vegne efter hans Befaling angribes, da skal dermed saaledes forholdes, at Fogderne dem ved Lov og Ret skal tiltale, og Processen til Enden forfølge. Hvad Omkostning derpaa gjøres, skal betales af Delinqventens efterladte Midler; men, dersom de ei kan tilstrække, eller Sagsøgeren ei formaaer Sagen at udføre, da af Jordebogens uvisse eller visse Indkomster, eller, hvor ingen deslige Indkomster enten falde, eller bortsolgte ere, da af Skatterne efter hans Attest betales eller godtgjøres; og skal da de Documenter, som udi deslige Sager, naar Delinqventen ei er af Midler, til Thinge udstædes, skrives paa slet Papir, og ei nogen Forseglings- eller Skriver-Penge derfor betales; men ellers forholdes dermed efter Loven og andre Anordninger, som derom gjorte ere eller vorde<ref>See Lov ang. Udgifter ved Lov-Overtrædelser 17 Dec. 1836, jfr. Rescr. 3 Nov. 1683 med Note. See videre Sportel-Lov 1830, 10de Afd.; Lov om Referenter 24 Juli 1827; Lov om St. Papir 9 Aug. 1839 §§ 22, 29; Fd. 3 Juni 1796, Cap. {{antikva|IX}}, og Prom. 5 Aug. 1797 med Note; Fd. 13 Dec. 1746, {{antikva|VI. a.}} 4, § 6, cfr. Sportel-Lovens § 119.</ref>.{{wsp}} § 7. Han skal og have godt Tilsyn med alt Kongens tilhørige Gods, Jord, Eng eller Eiendomme, Sauger og Saugbrug, at ikke Noget deraf med Uret frahævdes eller forvendes; og, dersom han ved flittig Efterforskning kan fornemme, at nogen Jord, Eiendom, Fiskeri eller deslige, Lidet eller Meget, kan være med Uret derfra kommet, da det igjen formedelst Lov), Dom og Ret ved Fogderne at indtale, saafremt han ikke selv derfor vil stande til Rette<ref>Cfr. Lov om det beneficerede (og Statens) Gods 20 Aug. 1821.</ref>.{{wsp}} § 8. Han skal og holde over, at Bønderne med Tienderne ei forurettes, men at dermed forholdes efter Loven og den Anordning derom særdeles gjort er eller vorder.{{wsp}} § 9. Han skal og have Inspection med alt under Amtet liggende Gods, som fra Kongen enten kan være afhændet eller pantsat, at Kongens Høihed og Regalier, særdeles Skovhugsten ved det med Reluition afhændede eller pantsatte Gods, vorder paaagtet, med andre Forretninger, som paa Kongens Vegne derved kan forefalde, efter de Forordninger, som givne ere eller vorde. Hvor<noinclude> <references/></noinclude> c64v1zjlibo10lgex1yo55v9vfz8zrp 104 145450 337721 2026-09-30T19:43:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|128|1655. 7 Febr.}}</noinclude>han og maatte befinde, at Nogen, som Noget af Kongens Gods enten ved Pant eller Skjøde under Reluition er berettiget, Skovene til Upligt og Ødelæggelse haver ladet forhugge eller hugger, skal han Skaden, efter lovlig foregaaende Besigtelse, strax lade paatale, og dens Beskaffenhed udi Rentekammeret tilkjendegive.{{wsp}} § 10. Dersom og noget Vrag ved de Kongl. Forstrande hændes at indkomme, og Folk kan være derhos, skal han ved Fogderne gjøre Anstalt, at dermed i alle Maader lovligen og forsvarligen tilgaaes og forholdes; og hvad de Vedkommende kunde tilsinds vorde at sælge, skal han udi Land-Commissairens eller (om han ei er saa nær tilstede) udi Fogdernes Nærværelse paa Kongens Vegne sig det tilforhandle, og paa lige Maade det igjen Kongen til Fordeel, med Begges Videnskab, saa høit meest muligt være kan, afhænde, undtagen, naar stort Redskab, Anker eller deslige derved kunde findes, som paa Holmen i Kjøbenhavn<ref>d. e. til Marinens Tjeneste.</ref> kunde være brugeligt, at da derover strax en Designation til Rentekammeret indsendes, hvor han og uden Ophold med Posten skal notificere, naar noget Skiberum, stort eller lidet, forulykkes, enten Kongen deraf ringe eller ingen Fordeel kunde have at forvente; og skal ellers Fogderne hvad derudi foregaaer og indkommer, Kongen siden efter hans Attest samt oprettede Contract til Regnskab føre som vedbør<ref>See Fd. 21 Marts 1705 og 7 Dec. 1775, Rescr. 14 Nov. 1766.</ref>.{{wsp}} § 11. Han skal og beflitte sig paa, at ved øde Jorders eller Engeparters Bortleielse til Skatterne at afhjælpe, det øde Godses Opkomst imod visse Friheds-Aar paa Landgilde eller Skatter, Skatternes eller Landgildes Bedagelser af Kongens forarmede Gods, Aftingninger eller deslige, Kongens Interesse søges; hvorfor, saasnart noget Saadant forefalder, det ham strax af Fogderne skal tilkjendegives, og hvad i saa Maader bliver forrettet, skal paa Thingene enten i hans egen eller i hans Fraværelse udi hans Fuldmægtiges Nærværelse foretages, paa det Ingen derover maa opholdes; og skal saadanne Breve og Aftingninger ham af Fogden til Ratification tilsilles særdeles skal han selv besigtige Kongens øde Gods, som i hans Amt findes, og flittig inqvirere efter, af hvad Aarsag det<ref>Her mangle uden Tvivl disse Ord: „er blevet øde, og om det er“.</ref> af Fjeldskred, Elvenes Udskyllelse eller deslige Hændelser, da det i Øiesyn at tage og ved uvildige Mænd lade granske og taxere, hvor stor Skade paa Ager og Eng kan være skeet, og det stykkeviis specificere, samt under sin Haand ved Regnskaberne aarligen fremlægge, og derhos sit Betænkende tegne, hvorledes det paa bedste Maade kan remederes<ref>See Fd. 19 Sept. 1732, 13 Dec. 1746, VI., Circul. 7 Marts 1795 med Note, og Skatte-Lov 1 Juli 1816 § 20.</ref>. Befinder han og hos Proprietarierne skadelig Huusholdning med deres tilhørende Gods, bør han dem tilholde, derpaa at raade Bod.{{wsp}} § 12. De paabudne ordinaire Contributioner skulle udi hans Nærværelse efter rigtig Conferering med Matriculen lignes og lægges imellem Almuen, saavel som de extraordinaire, som Personerne angaae, efter Kongl. Skatbreves Formelding, saa at intet Underslæb af Fogden derudi begaaes, men han saaledes dermed have Tilsyn, som han agter at stande til Nette for og svare til, om nogen Klagemaal for ham derover kunde falde, og han derudi ikke hjælper den Forurettede til Rette<ref>See Fd. 13 Dec. 1746 og Skatte-Lov 1 Juli 1816.</ref>. Han skal i lige Maade have flittigt Tilsyn, at Proprietarierne give deres Leilændinger rigtige Bøger under deres Hænder og Signeter, hvorudi Gaardenes Skyld skal være indført, saa og, at Almuen for hvad de aarlig betale tilbørligen qvitteres, og at rigtig Afregning aarlig med dem gjøres<ref>See N. Lovs {{NL|3—14—20}}, 22, Fd. 26 Juni 1715, og 13 Dec. 1746, samt K. R. Ord. 18 Marts 1720.</ref>; item at Borgerskabet, som med Almuen udi Amtet handler, giver hver af Almuen, som de handle med, rigtig Bog og Fortegnelse, paa hvad de enten udi Penge eller Varer af deres Kjøbmænd bekomme, og at Varerne dem ikke utilbørligen<noinclude> <references/></noinclude> nkq24orzi8sha3tfx1hsd6rn88kjge4 104 145451 337722 2026-09-30T19:43:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1685. 7 Febr.|129}}</noinclude>anskrives; til hvilken Ende han sig flittig til Thingene skal indfinde, og i det ringeste møde paa alle ordinære Skattethinge, paa det han alt Foreskrevne desbedre kan beopagte<ref>See N. Lovs {{NL|1—6—21}} og Fd. 7 Febr. 1738, § 4.</ref>; saa og lade tillyse paa Thinget, at om Nogen haver billig Aarsag at klage enten over Fogden eller Sorenskriveren, de da imod Thingets Ende Enhver for sig det skriftlig og sandfærdig skal angive, at dermed kan forholdes efter Forordn. 5 Febr. 1685.{{wsp}} § 13. Han skal særdeles see derhen, at med Intradernes Oppebørsel troligen og oprigtigen omgaaes, og deres Beløb aarligen og tilbørligen af Fogderne vorder beregnet; desligeste, at de til fornævnte Amt liggende Bønder og Tjenere aldeles intet blive forurettede eller med nogen nye Paalæg imod Loven og Jordebogen besværede, ei heller at noget Usædvanligt derimod fra dem ved Amtsbetjentene eller Andre i ringeste Maader affordres, eller uretmæssigen med militairisk Execution<ref>See Fd. 13 Dec. 1746 og 18 April 1781, samt Pl. 16 Juli 1788, saa og Skatte-Lov 1 Juli 1816 § 23.</ref> vorde belagte, men at Enhver ved Loven, Skjel og Ret bliver holden og for al Overvold og Uret haandhævet, forsvaret og tilrette forhjulpen.{{wsp}} § 14. Han skal og rette sig efter Kongens om Officerers og Rytter-Gaardene udgangne Forordning, eller hvad derom herefter kunde vorde anordnet<ref>See Forordn. 30 April 1692. Hvad Rytter-Gaardene betræffer, da er den hele Indretning dermed forandret ved den med Armeen i 1763 og følgende Aaringer foretagne Forandring. See nu Love 8 Sept. 1818 og 7 Aug. 1827; jfr. Historisk Underretning om Landværnet (Christiania 1830) S. 135 ff.</ref>, og ligesaavel lade sig Rytter-Bøndernes som Præsternes, Fogdernes og Skrivernes tilliggende Gaarde<ref>See Rescr. 2 Sept. 1791, 3 Nov. 1813, Lov 20 Aug. 1821.</ref> med andre til Amtet liggende Bønders Opkomst og Forbedring være angelegne, hvorfor han og med Regiments-Skriverne skal attestere, naar nogen Rytter-Bonde ved Vaade-Ild eller anden ulykkelig Tilfald blive forarmet, paa hvor lang Tid han Frihed kunde behøve, og samme Attest til Kongens Over-Rentemester indsende<ref>See Forordn. 13 Dec. 1746, Skatte-Lov 1 Juli 1816 § 20. Over-Rentemesteren var paa den Tid den Øverste i Rentekammeret, og svarede efter daværende Indretning til senere Tids Finants-Minister.</ref>); til hvilken Ende Regiments-Skriverne om alle ved Rytter-Godset forefaldne Sager og om Arve-Skifterne paa Rytter-Godset<ref>See Fd. 19 Aug. 1735 cfr. R. 31 Mai 1690. Er nu siden 1763 i det Hele forandret, som anført.</ref> skal gjøre Amtmanden den samme Underretning, som Fogderne paa andet Gods forpligtede ere at gjøre.{{wsp}} § 15. Med Skovenes Tilsyn og Conservation haver han at forholde sig efter Kongl. Forordning, som derom gjort er eller vorder, og flittig lade eftersee, at Præsteboels, Kirke-Godses og Kongens almindelige Skove, samt andre Skove, som ligge til Gaarde, hvilke nydes {{antikva|pro officio}}, ei vorde videre huggede end det som Præsterne af Amtmanden udvises til deres Præstegaards Bygnings Fornødenhed efter Forordningen<ref>See Forordn. 31 Marts 1741 og 22 April 1795, R. 2 Sept. 1791 § 7, Pr. 6 Juli 1793, Rescr. 3 Nov. 1813 § 15 {{antikva|C}}.</ref>.{{wsp}} § 16. Og som Regnskaberne for Jordebogens Indkomst og det Uvisse til hvert Aars 1 Mai, og for Penge og andre Contributioner til hver Nytaarsdag skulle sluttes; saa skal Fogden samme Regnskaber, naar de af ham ere underskrevne, Amtmanden tilstille, hvilke Regnskaber han, i det seneste 14 Dage efter at de af ham ere annammede, skal attestere eller paategne, hvorudi han dem ei kan bifalde<ref>See Fd. 18 Marts 1720, 31 Dec. 1742, 13 Dec. 1746, og Pl. 28 Mai 1771, samt Skatte-Lov 1 Juli 1816 §§ 24 og 26.</ref>. I det øvrige skal Kongens Fogder og andre Amtsbetjente være tilforbundne, hørsommelig at efterkomme hvad han dem Tid efter anden til Kongelig Tje-<noinclude> <references/> {{høyre|9|2em}}</noinclude> q8gna2v8w76moxqnd8cdulv84jc23nf 104 145452 337723 2026-09-30T19:43:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|130|1685. 7 Febr.}}</noinclude>neste og efter Kongelige Ordres tilsiger; dog sig ingenlunde at befatte med Kongl. Intraders Disposition.{{wsp}} § 17. Med Veie, Broer og Dæmninger skal han have godt Indseende, at Fogden skaffer dem tilbørligen vedligeholdte aarligen, eller ligesom Nødvendigheden det udkræver, af Almuen, saasom det af gammelt og fremfarne Tider har været brugeligt og sædvanligt, hvorfra Ingen, være sig hvo det være maa, som Gaarde og Eiendom haver, i hvad Frihed de end derpaa have, skal være forskaanede; anseende, at det er til den alminderlige Commoditet og Nytte; og, dersom de vidt Afliggende vil heller give Penge, skal Amtmanden samme Penge, saa vidt Enhver efter Billighed i Stedet for Arbeidet tilkommer at udgive, ved Fogden lade oppebære, og de Veie og Broer, som samme vidt afliggende Almue vedkommer at vedligeholde, derfor lade forfærdige. Skulde og Nogen, naar de lovligen og i rette Tid ere tilsagte, udeblive uden lovlig Aarsag, da skal Amtmanden have Myndighed til, dem strax at lade pante, og deraf leie Andre til Veienes Forfærdigelse<ref>See Lov ang. Veivæsenet 28 Juli 1824.</ref>.{{wsp}} § 18. Med Kongens Pante- og med Reluition afhændede Godses Residentser saavelsom Provsternes og andre Residentser, som paaboes {{antikva|pro officio}}, eller Gods som ved Benaading nydes, skal han have nøie og flittigt Indseende, at de holdes vel vedlige. Udi de Sager, hvor Nogen formener ved Proces at ville tilvende sig Noget af Kongens forbeholdne, eller af Geistlighedens, Communitetets<ref>Sigter vel til Gods, der oprindelig har ligget til Cannikerne ved Domkirkerne for at bestride deres fælles Bordhold, deels ogsaa til Cathedral-Skolerne for at bestride Udgifterne ved den fattige Discipler samt Lærerne tilstaaede fælles frie Spisning, hvilken Spisning, hvad Christianias Cathedral-Skole angik, ophørte i K. Christian den Sjettes Tid, da dens Communitets-Gods blev solgt og Renterne af den derfor indkomne Capital anvendtes siden til Kostpenge for Discipler og Lærere.</ref>, Hospitalers og deslige Jordegodses Eiendom, Landgilde, visse og uvisse Herligheder og Rettigheder, skal ham gives lovligt Kald og Varsel, og han være forpligtet at indkomme for Retten med sit skriftlige Svar, som udi Actis skal indføres til Underretning i Fremtiden, om han haver faaet Ret paa Kongens Vegne, og om det ei skede, svare den paafølgende Skade; dog skal hvad billig Bekostning paa samme Sager gjøres efter Rentekammerets Ordre, hvorhen Sligt ved Processens Begyndelse skriftlig skal angives, af Kongens Indkomst efter hans Attest betales.{{wsp}} § 19. Over alle Kongl. Breve, Forordninger og Befalinger, saavel Justitien som Skatterne, Intraderne og andet kunde vedkomme, og ham tilsendes, bør han at holde en rigtig Bog, som, tilligemed Amtet, hans Suceessori skal leveres, den videre at continuere<ref>See N. Lov {{NL|23—1—1}}, og {{NL|2—21—4}}.</ref>; og ellers flitteligen med Rentekammeret correspondere, udi hvad ham derfra vorder tilskrevet og han ellers kan eragte at tjene til Kongl. Intraders Rigtighed og Forbedring; saavel som og derhen tragte, at Kongens Befalinger udi Amtet af Alle og Enhver beholde deres tilbørlige og allerunderdanigste Observance. Og paa det Alting herud desto rigtigere kan tilgaae og holdes udi god og vedbørlig Orden og Skik, vil Kongen, at hvad Ordres, reve og Missiver Kongelig Tjeneste og hans Assistence concernerende, som enten Kongen Selv, Statholderen, eller (i hans Fraværelse) Vice-Statholderen paa hans Vegne, eller og fra Rentekammeret til Amtet udfærdiges, skal lige til Amtmanden gaae; item skal Almuens Supplicationer og Ansøgninger udi Amtet addresseres til Amtmanden, som efter grundig tagen Information sig derpaa haver at erklære, og, om fornødent gjøres, til Kongen indskikke<ref>See Fd. 3 April 1771, med det af Schou Anmærkede, samt Circul. 3 Mai 1800. Adskillige Ansøgninger overlades det ved For. 23 Mai 1800 Amtmændene selv at give Resolution paa, deels ogsaa at udlevere i visse courante Tilfælde Kongl. Dispensationer; jfr. Instr. 14 Juni 1800.</ref>.{{wsp}} § 20. Udi hans Fraværelse af Amtet maa ei nogen af dets Fogder gives<noinclude> <references/></noinclude> 49qldmdwac3tizspt5u7bu1ubq8ytra 337767 337723 2026-09-30T20:10:07Z Kåre-Olav 25 -2 337767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|130|1685. 7 Febr.}}</noinclude>neste og efter Kongelige Ordres tilsiger; dog sig ingenlunde at befatte med Kongl. Intraders Disposition.{{wsp}} § 17. Med Veie, Broer og Dæmninger skal han have godt Indseende, at Fogden skaffer dem tilbørligen vedligeholdte aarligen, eller ligesom Nødvendigheden det udkræver, af Almuen, saasom det af gammelt og fremfarne Tider har været brugeligt og sædvanligt, hvorfra Ingen, være sig hvo det være maa, som Gaarde og Eiendom haver, i hvad Frihed de end derpaa have, skal være forskaanede; anseende, at det er til den alminderlige Commoditet og Nytte; og, dersom de vidt Afliggende vil heller give Penge, skal Amtmanden samme Penge, saa vidt Enhver efter Billighed i Stedet for Arbeidet tilkommer at udgive, ved Fogden lade oppebære, og de Veie og Broer, som samme vidt afliggende Almue vedkommer at vedligeholde, derfor lade forfærdige. Skulde og Nogen, naar de lovligen og i rette Tid ere tilsagte, udeblive uden lovlig Aarsag, da skal Amtmanden have Myndighed til, dem strax at lade pante, og deraf leie Andre til Veienes Forfærdigelse<ref>See Lov ang. Veivæsenet 28 Juli 1824.</ref>.{{wsp}} § 18. Med Kongens Pante- og med Reluition afhændede Godses Residentser saavelsom Provsternes og andre Residentser, som paaboes {{antikva|pro officio}}, eller Gods som ved Benaading nydes, skal han have nøie og flittigt Indseende, at de holdes vel vedlige. Udi de Sager, hvor Nogen formener ved Proces at ville tilvende sig Noget af Kongens forbeholdne, eller af Geistlighedens, Communitetets<ref>Sigter vel til Gods, der oprindelig har ligget til Cannikerne ved Domkirkerne for at bestride deres fælles Bordhold, deels ogsaa til Cathedral-Skolerne for at bestride Udgifterne ved den fattige Discipler samt Lærerne tilstaaede fælles frie Spisning, hvilken Spisning, hvad Christianias Cathedral-Skole angik, ophørte i K. Christian den Sjettes Tid, da dens Communitets-Gods blev solgt og Renterne af den derfor indkomne Capital anvendtes siden til Kostpenge for Discipler og Lærere.</ref>, Hospitalers og deslige Jordegodses Eiendom, Landgilde, visse og uvisse Herligheder og Rettigheder, skal ham gives lovligt Kald og Varsel, og han være forpligtet at indkomme for Retten med sit skriftlige Svar, som udi Actis skal indføres til Underretning i Fremtiden, om han haver faaet Ret paa Kongens Vegne, og om det ei skede, svare den paafølgende Skade; dog skal hvad billig Bekostning paa samme Sager gjøres efter Rentekammerets Ordre, hvorhen Sligt ved Processens Begyndelse skriftlig skal angives, af Kongens Indkomst efter hans Attest betales.{{wsp}} § 19. Over alle Kongl. Breve, Forordninger og Befalinger, saavel Justitien som Skatterne, Intraderne og andet kunde vedkomme, og ham tilsendes, bør han at holde en rigtig Bog, som, tilligemed Amtet, hans Suceessori skal leveres, den videre at continuere<ref>See N. Lov {{NL|3—1—1}}, og {{NL|2—21—4}}.</ref>; og ellers flitteligen med Rentekammeret correspondere, udi hvad ham derfra vorder tilskrevet og han ellers kan eragte at tjene til Kongl. Intraders Rigtighed og Forbedring; saavel som og derhen tragte, at Kongens Befalinger udi Amtet af Alle og Enhver beholde deres tilbørlige og allerunderdanigste Observance. Og paa det Alting herud desto rigtigere kan tilgaae og holdes udi god og vedbørlig Orden og Skik, vil Kongen, at hvad Ordres, reve og Missiver Kongelig Tjeneste og hans Assistence concernerende, som enten Kongen Selv, Statholderen, eller (i hans Fraværelse) Vice-Statholderen paa hans Vegne, eller og fra Rentekammeret til Amtet udfærdiges, skal lige til Amtmanden gaae; item skal Almuens Supplicationer og Ansøgninger udi Amtet addresseres til Amtmanden, som efter grundig tagen Information sig derpaa haver at erklære, og, om fornødent gjøres, til Kongen indskikke<ref>See Fd. 3 April 1771, med det af Schou Anmærkede, samt Circul. 3 Mai 1800. Adskillige Ansøgninger overlades det ved For. 23 Mai 1800 Amtmændene selv at give Resolution paa, deels ogsaa at udlevere i visse courante Tilfælde Kongl. Dispensationer; jfr. Instr. 14 Juni 1800.</ref>.{{wsp}} § 20. Udi hans Fraværelse af Amtet maa ei nogen af dets Fogder gives<noinclude> <references/></noinclude> 82roz1b3haift0tk44dspxfhewbyniw 104 145453 337724 2026-09-30T19:43:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1685. 7 Febr.|131}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=2|dag=7|nr=1}}</noinclude>Fuldmagt at forrette og beordre, paa hans Vegne, hvad der forefalder; men naar han saaledes reiser, og ellers allernaadigst tillades at begive sig uden Stiftet, hvorudi Amtet ligger, haver han at forordne en Fuldmægtig, til hvilken Fogderne og Andre sig imidlertid kan holde; om hvilken Fuldmægtig han og den Forsikkring maa have, at han hans Bestilling i hans Fraværelse med tilbørlig Flid saaledes kan og vil betjene, som han selv dertil agter at svare. — Hvorefter, og ellers i det øvrige (saavidt det ei særdeles herudi er specificeret) efter Loven og udgangne Forordninger, han sig haver at rette og forholde. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=2|dag=7|nr=2|left}} 7 Febr. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. {{sperret|Skatte-Frihed}} for Geistligheden og Præste-Enkerne i Norge<ref>See Forordn. 13 Dec. 1746 (cfr. R. 27 Jan. 1764) og Skatte-Lov 1 Juli 1816.</ref>. Af Kongl. Naade og Bevaagenhed imod Præsterne og Geistligheden i Norge bevilges, at de for al Ros-Tjeneste i Fredstid at holde af det dem {{antikva|pro officio}} tillagte Gods maae være frie og forskaanede; dog skal de være tilforpligtede deres Rytteres Gevær og Mundering stedse i god Stand og Beredskab at have, saa at, naar den kunde blive begjeret at eftersees, intet billigt Klagemaal derover skal komme<ref>See Resol. 15 Juli 1750, Rescr. 13 Juli 1753 og 3 Juni 1754.</ref>. Sammeledes maae og deres Tjenesteefolk, som de bruge til deres Bonde-Avl, for Familie- og Kop-Skat at betale, være befriede<ref>Gjentaget i Fd. 22 Dec. 1761 ang. Consumtions- og Folke-Skat paa Landet, hvilken ophævedes ved For. 9 Juli 1813 § 13.</ref>. Herforuden bevilges, at Præste-Enkerne maae, saa længe de udi deres Enkestand forblive, nyde efterskrevne Skatte-Frihed, nemlig Præste-Enkerne Søndenfjelds paa et Skippund Tunge og de Nordenfjelds paa halvanden Løb eller Spand, dog ikkun for een Enke udi et Præstegjeld tillige, saafremt hun fattig befindes, og der ei paa Præstegaardens Grunde ere saadanne Boliger, som Præste-Enkerne tilforn til Besiddelse have nydt<ref>Denne i For. 13 Dec. 1746, {{antikva|VI}} § 4 Nr. 4, omhandlede Skattefrihed for Præste-Enker er ikke ophævet ved Skatte-Loven 1 Juli 1816 § 20; cfr. Pr. 25 April og 16 Mai 1801. Forsaavidt der nu for Tiden ingen Landskat svares, er der ikke Spørgsmaal om den her omhandlede Fritagelse.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=2|dag=7|nr=3}} 7 Febr. Rescr. (til Stiftamtmændene og Biskopperne i Norge) om at indberette Antallet af Kaldene, af Kirkerne til ethvert Kald, og Distancerne imellem dem, af Residerende Capellaner og af hvem de ere kaldede<ref>d. e. de residerende Capellaner eller Vice-Pastores, som omtales i Lovb. {{NL|2—14—13}} (cfr. Rescr. 1 April 1740) og som vare forskjellige fra de, som bleve anordnede ved Rescr. 2 Marts 1742.</ref>, saa og af Huus-Capellaner, samt om hvor tidt i enhver Kirke prædikes. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=2|dag=7|nr=4}} 7 Febr. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. de Borgere i {{sperret|Bergen}}, som trafiqvere paa {{sperret|Finmarken}}<ref>See næstfølgende Rescript.</ref>, at være frie for Consumtion paa Øl og malet Malt, saa og Multebær og Tran. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=2|dag=7|nr=5}} 7 Febr. Rescr. (til Magistraten i {{sperret|Bergen}}, som paa endeel Borgeres Vegne i denne Stad har forpagtet Handelen paa {{sperret|Finmarken}} i visse Aar), at de Trafiqverende skal Landet med sin Fornødenhed betimeligen og vel forsyne, (at dets Indbyggere ikke skulle lide Nød og Mangel for Levnets Underholdning, nu Kornet er dyrt). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=2|dag=7|nr=6}} 7 Febr. Rescr. (til Stiftsbefal. over Agershuus Stift), ang. de brøstfældige {{sperret|Kirkers}} Tiender i Stiftet hos Vedk., der dem enten have<noinclude> <references/> {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{høyre|9*|2em}}</noinclude> hndphblebz7anper7b8ktpyqd4a0pkd 104 145454 337725 2026-09-30T19:44:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|132|1685. 7 Febr.}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=2|dag=7|nr=6}}</noinclude>forpagtet eller ere medbenaadede, at arrestere, indtil Kirkerne forsvarllgen blive reparerede eller vedligeholdte<ref>See Lovbogens Fortale, og {{NL|2—21—6}}, 7, 8, Fd. 25 Febr. 1733 og 13 Aug. 1734, § 16, samt Prom. 18 Febr. 1786.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=2|dag=7|nr=7}} 7 Febr. Rescr. (til Magistraten i {{sperret|Throndhjem}}), ang. at Præsterne og Geistligheden sammesteds maae for Byens Grundskatter, Indqvarteringer og Vagthold af de Grunde, som dem til deres Residents ere udviste, aldeles være frie og forskaanede<ref>See Lov 24 Aug. 1833 § 2 og 6 April 1839 § 2, cfr. Lovbogens {{NL|3—6—2}}, og Rescr. 10 Marts 1769 samt 11 Sept. 1776.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=2|dag=7|nr=8}} 7 Febr. Rescr. (til Amtmand Dan. Knoph og Laugmand Laurits A. Undal) at give Betænkning, om {{sperret|Stavanger}} skal beholde sine Privilegier, eller fra Kjøbstæd til Lossested forvandles<ref>Cfr. Priv. 15 Juni 1686 § 12 og Rescr. 4 Dec. 1686 samt 1 Marts 1690 § 11.</ref>, (i Betragtning af at Byen er afbrændt og Borgerskabet forarmet). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=2|dag=12}} 12 Febr. Aabent Brev, at {{sperret|Hammers Præstegjeld}} skal ved Ledigblivelse igjen efter Kongl Brev af 19 Aug. 1648 til Rectors Bestilling i Bergen være perpetueret, (da det den 4 Juni 1663 derfra imod sædvanlig Afgift kommet er og en Sognepræst dertil forordnet, men Rectoratets Indkomst er ringe)<ref>Ledigblivelsen indtraf 1704. See nu Rescr. 5 Dec. 1749, cfr. R. 10 Marts 1688.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=2|dag=14|nr=1}} 14 Febr. Rescr. (til Assessor og Laugmand Laurits Anderssen Undal), hvorved han efter Ansøgning forløves baade fra Commissionen ang. den {{sperret|Norske Lovs}} Revision<ref>See R. 11 Oct. 1684.</ref>, saa og fra at sidde i Over-Hofretten udi nærværende Aar. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=2|dag=14|nr=2}} 14 Febr. Rescr. (til Vice-Statholderen), ang. at {{sperret|Bog{{shy}}trykkerne}} i Norge ei maae gjøre den Kongl. Bogtrykker J. P. Bockenhoffer Indpas med at eftertrykke Forordninger eller Bededags-Bønner, eller i andre Maader<ref>See Forordn. 7 Jan. 1741 cfr. R. 5 Sept. 1738.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=2|dag=14|nr=3}} 14 Febr. Rescr. (til Over-Berghauptmand Brostrup v. Schort) ang. {{sperret|Bergverks}}-Betjente og Mynten. (I Note til R. 21 Febr. 1685). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=2|dag=21}} 21 Febr. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. at Tienden af {{sperret|Jern{{shy}}verkerne}} overalt i Norge, den resterende og herefter faldende, saavel som og alt hvad Sølv og Granaille-Kobber, som for indeværende Aar paa Kongsbergs Sølvverk virkes, samt ellers hvad Fordeel og Gevinst ved Sølvkjøbet og Mynten<ref>Cfr. Rescr. 19 Jan. 1684.</ref> kan falde, maa til bemeldte Sølvverks Fortsættelse under General-Lieutenant og Over-Berghauptmand Hr. Brostrup von Schorts Disposition anvendes<ref>Under 14 Febr 1685 var ham befalet, for alle fornødne Betjente at gjøre Reglement, saa og for deres Løn; samt at indberette om Myntvæsenet og hvorledes det bedst kan indrettes.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=2|dag=21}} 21 Febr. Aabent Brev, at Byfoged Hans Henningsen<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> q4mazhw4hsvqkeq7ss3803vlwafpfqs 104 145455 337726 2026-09-30T19:44:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1685. 21 Febr.|133}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=2|dag=21}}</noinclude>Smith i Bergen maa af enhver Citant forud af Forseglings-Pengene annamme 12 ß.<ref>See Fd. 3 Marts 1730 og 19 Aug. 1735, § 12, samt 11 Juni 1788, {{antikva|V.}} Afd. og Sportel-Lov 13 Aug. 1830.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=3|dag=14}} 14 Marts. Aabent Brev, ang. til hvem Indbyggerne i de {{sperret|fire Sølehne}} Nordmør, Fosen, Romsdalen og Nummedalen maae bortsælge deres Varer, hvorved Priv. af 7 Marts 1682 for Throndhjem limiteres<ref>See R. 28 Marts og 11 April 1685; bortfaldet ved Priv. 29 April 1702, § 2, og Priv. 5 Febr. 1732, Cap. 1, § 10, samt de 2de Bevillinger af 29 Juni 1742.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=3|dag=21}} 21 Marts. Rescr. (til Magistraten i {{sperret|Bergen}}), ang. at Garnisonen paa Bergenhuus Slot skal i Byen anvises frit {{sperret|Stand{{shy}}qvarteer}} paa Tag og Fag. (Eftersom Commandanterne i Norge have ladet andrage, at en Deel af Garnisonerne maa ligge ude om Natten paa Gaderne, saa at de og Munderingen derover forgaae)<ref>Bortfaldet ved Regl. 25 Decbr. 9767 og Rescr. 11 Sept. 1776. See Lov 6 April 1839 § 2.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=3|dag=28|nr=1}} 28 Marts. Rescr. (til Stiftsbefal. i Throndhjem), ang. at lade Aab. Br. af 14 Marts, om {{sperret|Sølehnene}}, publicere. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=3|dag=28|nr=2}} 28 Marts. Rescr. (til Assistentsraad &c.<ref>See Rescr. 11 Oct. 1684.</ref> Peter Dreier), ang. at han, efter gjorte Ansøgning, maa, saasnart den {{sperret|Norske Lovs}} Revisions-Commission i Christiania er til Ende, sig derfra igjen til Throndhjem begive. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=3|dag=28|nr=3}} 28 Marts. Aabent Brev, at de i {{sperret|Bergen}} Trafiqverendes Skibe, som paa Elben komme, maae og skal herefter være frie og exempte for at anlægge og losse ved Fæstning en Glückstadt, med mindre de det selv ville; dog at de Contoirske, som til Sligt at gjøre efter de Glückstadtske Privilegier<ref>Af 30 Aug. 1662 (i H. Gødes Samling af Forord.) 5te Art.</ref> expresse ere tilforbundne, fremdeles continuere der at losse<ref>See Freds-Tract. 14 Jan. 1814 og Handels-Tract. 2 Nov. 1826, cfr. Priv. 30 April 1673 § 9, A. B. 30 Jan. 1686 og R. 10 Marts 1688. Forsaavidt angaaer de Contoirske (d. e. de paa det saakaldte Contoir i Bergen Handel drivende Hanseater), er Bestemmelsen af sig selv ophørt, da ingen hanseatisk Borger efter 1763 har havt Stue paa Contoiret.</ref>. (Efterdi det i disse ikke meldes, at Bergens Kjøbmænds Skibe der skal losse, hvormed dem i deres Handel og Næring stor Hinder og Skade er tilføiet). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=4|dag=11}} 11 April. Rescr. (til Kammer-Collegium), at gjøre Anordning efter medfølgende Aabne Brev<ref>Af 14 Marts 1685.</ref> om {{sperret|Sølehnene}}. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=5|dag=2}} 2 Mai. Rescr. (til Magistraten i {{sperret|Throndhjem}}), ang. at naar den nye Bro over Elven ved denne Kjøbstæd, som paa Kongens Bekostning forfærdiges, Magistraten saaledes ved Syn er bleven leveret, skal de den siden udi god Stand vedligeholde, og altid i Forraad behøvendes Tømmer og Andet have, samt Forslag med Forderligste i det Danske Cancellie til Kongl. Resolution indsende om Noget til dens Vedligeholdelse, som vel fremdeles kunde være 1 ''ß'' d. af enhver Bonde, som over Broen med en beladt Hest kommer<ref name="p133">See Lov ang. Veivæsenet 28 Juli 1824 § 51, jfr. Priv. 18 Nov. 1670 § 10. Den her omhandlede nye Bro ligger imellem selve Throndhjem</ref>.<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> imt25lhn3kufnez9z3mepk5t9dzq3eo 104 145456 337727 2026-09-30T19:44:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|134|1685. 2 Mai.}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=5|dag=2}}</noinclude>og Baklandet, hvorimod den ældre Bro laa imellem Kongsgaarden og Elsæter. Nogen Afgift finder nu ikke Sted. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=5|dag=9}} 9 Mai. Rescr. (til Magistraterne i Norges Kjøbstæder), ang. i det Danske Cancellie at indsende hvad de finde tjenligt og fornødent til en Politie-Ordning, som Kongen med det Første vil i Tryk lade udgaae<ref>Jfr. Rescr. 16 Mai 1685, saa og 7 Febr. 1691.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=5|dag=14}} 14 Mai. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. {{sperret|Tolden}} af Cadixsk Salt som Frihed for Told den første Reise til og fra Strædet, dog med egne Defensions-Skibe, der retournere enten til Kjøbenhavn eller Bergen (for at opmuntre til Navigation paa Strædet); samt om Told-Underslæb ved Sundhords Toldsted<ref>Dette, Søndhordlehns Toldsted, blev afskaffet ved Plac. 12 Sept. 1753.</ref>). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=5|dag=16|nr=1}} 16 Mai. Rescr. (til Amtmændene i Norge), om en {{sperret|Politie}}-Ordning<ref>Ligelydende med Rescr. af 9 Mai 1685.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=5|dag=16|nr=2}} 16 Mai. Aabent Brev (og Rescr. til Kammer-Collegium) at forrige Erkebiskop<ref>I Sjælands Stift i Danmark.</ref> afg. Dr. Hans Svanes Efterleverske, Fru Maria Fiuren, maa af Øen Bro i Bergenhuus Amt en Hoved- og Sæde-Gaard lade oprette og den {{sperret|Svanø}} kalde, der skal nyde alle de Rettigheder, Herligheder, Friheder og Benaadinger, som andre ældgamle {{sperret|adelige Sæde{{shy}}gaarde}} i Norge nu have eller herefter bekomme; saavelsom, med hvad Jordegods derunder ligger, eller dertil i Egnen tilforhandles, {{sperret|Birke-Ret}}, under hvilken de Paaboende svare<ref>Dette Jordegods var ved Kongl. Skjøde af 9 Marts 1662 overdraget fra Kronen til Dr. Hans Svane. Hovedgaarden blev 1804 solgt til en upriviligeret Person, og Birke-Rettigheden, som var adskilt fra Hovedgaarden og det øvrige Godses Eiendom, ophørte ved Kongl. Resol. 9 Juni 1821, cfr. Forordn. 3 Juni 1809. Jfr. Rescr. 7 Mai 1692 og Pr. 30 Mai 1807 samt Lov 1 Aug. 191. Man see Arentz i Top. Journal 30 Hefte S. 23 ff.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=5|dag=18|nr=1}} 18 Mai. Anordning om fremmede Ambsssadeurers og andre Ministres Reception og Ophentelse til Audience<ref>Cfr. Instr. 6 April 1672.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=5|dag=18|nr=2}} 18 Mai. Aabent Brev, om den uvisse Indkomsts Deling imellem Magistrats-Personerne i {{sperret|Throndhjem}}<ref>See Anordn. 16 Dec. 1699 med Note, samt Bevill. 15 Mai 1700 og R. 5 Febr. 1796. See nu Resol. 22 Juli 1818.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=5|dag=29}} 29 Mai. Rescr. (til Stiftamtmand Jochum Fr. Wind samt Biskoppen og Magistraten i {{sperret|Throndhjem}}) ang. et Forslag til Skjel {{rettelse|imel-|imellem}} Sognene udi Staden i det Danske Cancellie at indsende. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=5|dag=0}} {{...|2}} Mai. Kongl. Resol. ang. Expeditionerne af det Danske {{sperret|Cancellie}}<ref>See Rescr. 14 Febr. 1766 med Note, og Resol. 4 Juli 1800.</ref>. Gr. Det har forestillet, at Breve for Børn at døbe i Husene, Vielser, Begravelser, og Bekken for Kirkedørene at udsætte, maatte (efter at være af vedkomm. Secreterer parapherede) udgaae i Kongens Navn og forsegles<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> sdoeovb46unnkal3ji1v3z3l9dz0wlt 337794 337727 2026-09-30T20:54:57Z Kåre-Olav 25 s>a 337794 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|134|1685. 2 Mai.}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=5|dag=2}}</noinclude>og Baklandet, hvorimod den ældre Bro laa imellem Kongsgaarden og Elsæter. Nogen Afgift finder nu ikke Sted. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=5|dag=9}} 9 Mai. Rescr. (til Magistraterne i Norges Kjøbstæder), ang. i det Danske Cancellie at indsende hvad de finde tjenligt og fornødent til en Politie-Ordning, som Kongen med det Første vil i Tryk lade udgaae<ref>Jfr. Rescr. 16 Mai 1685, saa og 7 Febr. 1691.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=5|dag=14}} 14 Mai. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. {{sperret|Tolden}} af Cadixsk Salt som Frihed for Told den første Reise til og fra Strædet, dog med egne Defensions-Skibe, der retournere enten til Kjøbenhavn eller Bergen (for at opmuntre til Navigation paa Strædet); samt om Told-Underslæb ved Sundhords Toldsted<ref>Dette, Søndhordlehns Toldsted, blev afskaffet ved Plac. 12 Sept. 1753.</ref>). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=5|dag=16|nr=1}} 16 Mai. Rescr. (til Amtmændene i Norge), om en {{sperret|Politie}}-Ordning<ref>Ligelydende med Rescr. af 9 Mai 1685.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=5|dag=16|nr=2}} 16 Mai. Aabent Brev (og Rescr. til Kammer-Collegium) at forrige Erkebiskop<ref>I Sjælands Stift i Danmark.</ref> afg. Dr. Hans Svanes Efterleverske, Fru Maria Fiuren, maa af Øen Bro i Bergenhuus Amt en Hoved- og Sæde-Gaard lade oprette og den {{sperret|Svanø}} kalde, der skal nyde alle de Rettigheder, Herligheder, Friheder og Benaadinger, som andre ældgamle {{sperret|adelige Sæde{{shy}}gaarde}} i Norge nu have eller herefter bekomme; saavelsom, med hvad Jordegods derunder ligger, eller dertil i Egnen tilforhandles, {{sperret|Birke-Ret}}, under hvilken de Paaboende svare<ref>Dette Jordegods var ved Kongl. Skjøde af 9 Marts 1662 overdraget fra Kronen til Dr. Hans Svane. Hovedgaarden blev 1804 solgt til en upriviligeret Person, og Birke-Rettigheden, som var adskilt fra Hovedgaarden og det øvrige Godses Eiendom, ophørte ved Kongl. Resol. 9 Juni 1821, cfr. Forordn. 3 Juni 1809. Jfr. Rescr. 7 Mai 1692 og Pr. 30 Mai 1807 samt Lov 1 Aug. 191. Man see Arentz i Top. Journal 30 Hefte S. 23 ff.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=5|dag=18|nr=1}} 18 Mai. Anordning om fremmede Ambassadeurers og andre Ministres Reception og Ophentelse til Audience<ref>Cfr. Instr. 6 April 1672.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=5|dag=18|nr=2}} 18 Mai. Aabent Brev, om den uvisse Indkomsts Deling imellem Magistrats-Personerne i {{sperret|Throndhjem}}<ref>See Anordn. 16 Dec. 1699 med Note, samt Bevill. 15 Mai 1700 og R. 5 Febr. 1796. See nu Resol. 22 Juli 1818.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=5|dag=29}} 29 Mai. Rescr. (til Stiftamtmand Jochum Fr. Wind samt Biskoppen og Magistraten i {{sperret|Throndhjem}}) ang. et Forslag til Skjel {{rettelse|imel-|imellem}} Sognene udi Staden i det Danske Cancellie at indsende. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=5|dag=0}} {{...|2}} Mai. Kongl. Resol. ang. Expeditionerne af det Danske {{sperret|Cancellie}}<ref>See Rescr. 14 Febr. 1766 med Note, og Resol. 4 Juli 1800.</ref>. Gr. Det har forestillet, at Breve for Børn at døbe i Husene, Vielser, Begravelser, og Bekken for Kirkedørene at udsætte, maatte (efter at være af vedkomm. Secreterer parapherede) udgaae i Kongens Navn og forsegles<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> 8v4iysythgga6kf3qhbk6i68owjdbvy 104 145457 337728 2026-09-30T19:44:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1685. {{...|2}} Mai.|135}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=5|dag=0}}</noinclude>alene med Cancellie-Seglet, og sluttes saaledes „Under Vort Signet,“ men de Breve, som Kongen Selv underskriver, „Under Vor Kongelige Haand og Signet.“ Det maa herefter paa foreslagne Maade forholdes. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=6|dag=6}} 6 {{antikva|Juni}}. Kongl. Befaling, hvorved {{sperret|Varteig}} Annexsogn henlagdes til Tunø Præstegjeld og {{sperret|Glemming}} Annexsogn til Frederiksstads Sognekald. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=6|dag=12}} 12 Juni. Rescr. (til Geheimeraad Jens Juel, Vice-Statholder Just Høeg, og Overberghauptmanden General-Lieut. B. v. Schort), ang. et {{sperret|Berg-Amt}}, som Henrik Slanbusch ved Kongsbergs {{sperret|Sølvverk}} skal indrette<ref>Cfr. Instr. 21 Dec. 1689. Der var allerede forhen et Bergamt, oprettet den 16 Aug. 1654 (see Deichmann i Kbhvnske Vid. Selsk. Skrifter {{antikva|XI}} 205 f.); men dette havde sit Sæde i Christiania. Ang. Berg-Jurisdictionen i ældre Tid jfr. Deichmann l. c. S. 181 f., 6. 193 f.</ref>; en sær {{sperret|Mynt}} ved Verket, og den Mynt, som der slaaes, at skulle alene forblive i Christiania til Landets Brug, men den Anden i Christiania igjen forpagtes<ref>See Rescr. 19 Jan. 1684 og 21 Febr. 1685, samt Instr. 21 Dec. 1689 saa og Resol. 14 Febr. 1806. Mynten i Christiania ophørte 1695.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=7|dag=7|nr=1|left}} 7 Juli. Rescr. (til Stiftsbefal. og Biskoppen over Bergens Stift), ang. {{sperret|Præsternes}} Rettighed af deres Sognefolk i dette Stift<ref>See N. Lov {{NL|2—12—7}}-10, og Rescr. 20 Febr. 1767, samt Lov ang. Geistlighedens Indkomster 14 Juni 1816.</ref>. Gr. E{{rettelse|s|f}}ter Geistlighedens Andragende, skal mange Tilhørere vrangeligen udtolke og forklare Forordn. af 5 Febr. 1685, og derunder af egen Myndighed allerede have forholdt dem deres sædvanlige Offer paa forleden Paaske- og Pindse- Høitidsdage; en Deel skal og negte at give Offermæle og anden tilbørlig Rettighed, m. v. — Thi befales, At Stiftsbefalingsmanden og Superintendenten deslige Tilhørere alvorligen tilholde, sig fra saadan Opsætsighed imod deres Præster og Sjelesørgere at entholde, og herefter at gjøre og give dem deres sædvanlige Tiende, Offer og anden Rettighed, saavidt dem efter Forordningen kan tilkomme, under Straf som vedbør. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=7|dag=7|nr=2}} 7 Juli. Rescr. (til Stiftsbefal. i Bergen), ang. Forbud paa Omfaren med Varer i Leerdalen, under Varernes Forbrydelsa, dog efter Dom. (Efter Klage fra Claus Pedersen, Borger i Bergen, som paa nogle Aars Tid har forsynet Almuen med tjenlige Varer)<ref>See Priv. 29 April 1702.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=8|dag=8|nr=1}} 8 Aug. Rescr. (til Kammer-Collegium). ang. Frihed i Tolden for de ved Contoiret i {{sperret|Bergen}} Trafiqverende<ref>Bortfaldet, saasom der siden 1763 ingen Handelsstuer paa Contoiret have tilhørt Hanseatiske Borgere.</ref>. Gr. Ved Contoiret skal nu ikkun være 5 interesserede Hamburg-Stuer, hvilke Tolderen ei skal ville lade nyde godt af Privil. 14 April 1683. Bemeldte 5 Hamburgske Contoirske Stuer skal lige ved de Lybske og Bremiske efter bemeldte Privilegii Indhold i Tolden tracteres; og de maae samtlige nyde, af hvad Kornvarer de der lade indføre, samme Frihed i Tolden som Kongens egne Undersaatter i Bergen have og bekomme. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 0e263b7ogsso81yoznng0glw3hq2lhp 104 145458 337729 2026-09-30T19:44:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|136|1685. 8 Aug.}}</noinclude>{{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=8|dag=8|nr=2}} 8 Aug. Rescr. (til Statholderen), ang. det Bergenske Contoirs Fordringer i Stervboer i {{sperret|Nordlandene}}<ref>See Norske Lovs Fortale, {{NL|5—2—-}} og {{NL|5—13—-}} samt For. om Liqvidation 7 Aug. 1697.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=8|dag=11}} 11 Aug. Bestemmelse ang. {{sperret|Berghauptmandens}} Pligt, Embede og Myndighed<ref>Er indført i den Henrik Schlanbusch paa Embedet meddeelte Bestalling, paa Tydsk, og findes hos Rothe. See Resol. 22 April 1816, Berg-An. 7 Sept. 1812 og Resol. 29 Juni 1814. Berghauptmanden Søndenfjelds har undertiden ført Titel af Over-Berghauptmand.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=8|dag=22}} 22 Aug. Rescr. (til Stiftsbefal. og Biskoppen over Christianssands Stift), ang. at {{sperret|Kirkerne}} i Thellemarken skal af deres Indkomme forsvarligen vedligeholdes. Saasom nogle Bønder have andraget, at endeel af dem, især Hitterdals Kirke, meget skal være forfaldne, hvorvel Tienden til Stiftsskriveren skal være leveret)<ref>See N. Lov {{NL|2—21—6}}, 7, Fd. 25 Febr. 1733 og 13 Aug. 1734.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=9|dag=5}} 5 Sept. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. Ophævelse af den under 13 Sept. 1684 paa Korn, som udføres, anordnede Forhøielse-{{sperret|Told}}, men at derimod af alle Slags Korn samt Meel, Brød og Øl, som i begge Riger indføres, skal betales det, som førend Moderationen Aar 1684 blev erlagt. (Eftersom Gud har givet sin Velsignelse af Kornvarer paa Jorden i nærværende Aar)<ref>See R. 26 Sept. 1685, og Fd. 1 Febr. 1797.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=9|dag=12|nr=1}} 12 {{antikva|Sept.}} Bevill. at Biskoppen i {{sperret|Bergen}} maa til {{sperret|Bispe-Residentsens}} Vedligeholdelse nyde Indre Sogns Konge-Tiende<ref>Nævnes i Hattings Bergenske Præste-Historie 1 Deel (Kbhavn 1775 8vo) S. 81; cfr. R. 23 Jan. 1750 § 6. Denne Konge-Tiende har, uagtet Bispegaarden blev af ny opført af Grundmuur efter Ildebranden i Aaret 1702, og forudsat at den fremdeles har ligget til Bispestolen (cfr. Frimanns Saml. af Stiftelser 1 D. S. 40), ikke været tilstrækkelig til Øiemedet; see Storthings-Forh. 1824 Nr. 6 S. 491-97.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=9|dag=12|nr=2}} 12 Sept. Aabent Brev, at Christianssands Kirke herefter maa nyde og følge hvad Cathedraticum, som Stavangers Kirke hidtildags nydt og fulgt haver, (efterdi denne som en opbygt Kirke Saadant ikke nu saa høit skal behøve, Hiin derimod, som herefter skal være Stiftets Cathedral-eller Dom-Kirke<ref>See Rescr. 6 Mai 1682, 15 Juni og 20 Nov. 1686.</ref>, staaer i Bygning, der ei med havendes Capital kan naae Fuldkommenhed). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=9|dag=26|nr=1}} 26 Sept. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. Moderation i Forhøielse-{{sperret|Tolden}} af fremmed Rug, som Bergens og Throndhjems Borgere med indenlandske Retour-Skibe indføre; saa at de ikkun skal betale en Rigsort for Tønden. (Til deres Handels Conservation paa Østersøen, da Rug altid har været det Bedste, de have faaet for deres Fiskevarer)<ref>See Rescr. 26 Febr. 1687.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=9|dag=26|nr=2}} 26 Sept. Confirmation paa en Anordning for de {{rettelse|Vedkomkommende|Vedkommende}} ved {{sperret|Røraas Kobberverk}} Nordenfjelds<ref name="p186">I Adskilligt enten nøiere bestemt eller forandret ved Anordning 3 Aug. 1689, Rescr. 29 Dec. 1691, Fd. 26 Nov. 1723, Resol. 25 Marts 1760, Bev. 5 Oct. 1771, Resol. 14 Sept. 1791, og Fd. 1 Dec. 1793, saa</ref>. {{nop}}<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> kif4q99cdiz9y4knln7skodk4ql54x7 104 145459 337730 2026-09-30T19:44:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1685. 26 Sept.|187}}</noinclude>Gr. De forordnede Commissarier over Bergverkerne i Norge, Geheimeraad Jens Juel, Vice-Statholder Just Høeg, og Over-Berghauptmand General-Lieutenant Brostrup von Schort<ref>Den af disse Mænd bestaaende Commission er bekjendt under Navn af den Bragnæsiske, da den holdt sine Conferencer paa Bragernæs.</ref> have, til Approbation, derfor gjort efterskrevne {{sperret|Anordning}}: Verket, som tilforn har været inddeelt i 60 Parter, hver Part til 3000 Rd., skal herefter fordeles udi 180 Parter, hver Part til 1000 Rigsdaler at tegne, paa det at ved Participanternes Mængde det kan komme dem lettere, hver sine Parter saavel at forlægge som til Andre at afstaae og forhandle, naar de ville.{{wsp}} § 2. For hver af samme Parter skal for dette Aar indskydes 20 Rd. m. m.{{wsp}} § 3. Imellem Juul og Nytaar skal samtlige Participanter, selv eller ved Fuldmægtige, ved de fleste Stemmer, een Stemme for hver Part, udvælge trende af deres Middel og Med-Participanter, som i Throndhjem ere bosiddende, hvilke bør og skal have Magt til Verkets Regnskaber af alle dem, som for Regnskab staae, at annamme, dem at gjennemsee, derudi Mangel gjøre, og endelig derfor qvittere. Og staaer det Participanterne frit for, om de, som udvælges, eet, to eller tre Aar skulle continuere, eller aarlig ved ny Votering Andre i deres Sted udkaares, men udnævnes ingen Anden til foresagte Tid, da forbliver det ved den, som tilforn udnævnt var. Skulde og nogen af Participanterne enten selv eller ved deres beskikkede Fuldmægtige til den bestemte Udvælgnings-Tid forsømme til dets Forretning i Throndhjem, hvor det bør at skee, at møde, da maae alligevel de, som tilstede komme, derom imellem sig forenes; og gjælder derved for fulde, hvad som af de Tilstedeværende derudi aftalt og sluttet vorder.{{wsp}} § 4. Enhver, som paa Verket staaer for noget Regnskab, skal aarligen i det seneste 14 Dage efter Nytaar under sin Bestillings Fortabelse indsende eller indlevere sine Regnskaber til forbemeldte tilforordnede og udnævnte Participanter, og tage derpaa Beviis: at og naar de ere blevne indleverede. Samme Tilforordnede skal være forpligtede Regnskaberne inden 6 Ugers Forløb i det seneste efter bemeldte Bevisers Datum, paa Verket paa samtlige Participanternes billige Bekostning, at have efterseet og til endelig Rigtighed bragt, samt de Vedkommende derfor qvitteret. Hvis det ikke inden forsagte Tid er efterkommet, da stande Regnskaberne i alle Maader for fulde uden deres videre Skade og Tiltale, som til Regnskaberne ere pligtige at svare, men de Tilforordnede derimod være forbundne, at indestaae deres Med-Participanter for al den Nakdeel, Skade og Ulempe, som dem og Verket formedelst saadan deres Forsømmelse eller Ophold maatte tilvoxe. Skulde og Nogen af de Tilforordnede formedelst Sygdom eller anden farlig Tilfald ikke selv dertil paa Verket kunne møde, da maae den eller de Udeblivende Fuldmagt have, Andre af Med-Participanterne selv, og ei nogen Anden, i deres Sted dertil at beskikke og forordne; og hvad som af de Tilforordnede sluttet, qvitteret eller afhandlet vorder, skal i alle Maader være saa fuldkomment og gyldigt, som det af samtlige Participanter i Almindelighed eller af Enhver i Særdeleshed for sin Part sluttet, qvitteret og afhandlet var, saasom under samme Kraft og Forbinding meerbemeldte Tilforordnede iligemaade, førend de igjen fra Verket afreise, med Directeuren skal gjøre fuldkommen Slutning og Aftale om Alt hvad videre til Verkets Indskud og Drift samt Gavn og Fremtarv kan tjenligt og fornødent eragtes, hvorefter Enhver sig for sin Andeel og Part i alle Maader uimodsigelig haver at rette, og det Aftalte til Verket imod Directeurens Qvittering qvartaliter forud at forskaffe. Men, vil Nogen af de andre Medparticipanter enten ved Regnskabernes Revision, eller anden Aftale og Slutning, selv være tilstede, bør det dem til deres særdeles Videnskab og {{bindestrek1|Efterret|Efterretning}}<!-- --><ref follow="p186">og især ved Berg-An. 7 Sept. 1812 og Lov ang. Røraas Kobberverk 12 Sept. 1818; cfr. 2 næstfølgende Rescripter.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 3yy9yltru4m0mx6e433m6vjiae98hlc 104 145460 337731 2026-09-30T19:45:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|138|1685. 25 Sept.}}</noinclude>{{bindestrek2|ning|Efterretning}} ikke at negtes; dog, om derved nogen Stridighed maatte indfalde, forbliver det efter de fleste af de 3 Tilforordnedes gjorte Slutning og Mening: og skal Copie af Alt hvad saaledes paa Verket a dem sluttet og forrettet vorder, tilligemed Regnskaberne og Qvitteringerne, udi en særdeles dertil forordnet, forseglet og gjennemdraget Berg-Protocol indsøres, og altid paa Verket under Directeurens Gjemme og Forvaring, til fornøden Efterretning i sin Tid, forblive, saa at enhver Participant, som om dets endelige Slutning og Aftale Kundskab begjerer, Afskrift deraf kan bekomme, som ham uvægerligen skal meddeles<ref>See Lov om Røraas K. V. 12 Sept. 1818 Priv. § 15.</ref>.{{wsp}} § 5. Som det og er de tilforordnede Participanters Pligt med Directeuren at nævne Tiden og Betalings-Maaden, naar og hvorledes Enhver er skyldig sine Parter at forlægge: saa skal og ingen af alle Participanterne, være sig hvo det være kan, have Magt til noget af det Kobber, som paa hans Anpart kunde vorde vundet, at annamme eller fra Verket at bortføre, førend han efter den besluttede Tid og Maade har fyldestgjort hvad som han for sin Deel kunde have at erlægge, enten til sit Indskud, eller i andre Maader til Verkets fornødne Udgifter og Drift, men Directeuren derimod Magt haver at {{sperret|sælge}} af den Skyldiges Anpart Kobber, saa meget som hans efterstaaende Forlag og Indskud medbetales kan, uden nogen hans Paatale eller Indsigelse. Skulde og Directeuren Nogen herimod creditere, bør han som Selvskyldner derfor være anseet, og selv svare til al den Skade og Ulempe, som deraf kunde komme, Verket og de andre Med-Partcipanter uden al Præjudice; men, haver Directeuren selv Parter i Verket og ikke retter for sig selv med sit Indskud og andre fornødne Udgifter i rette Tid lige ved Andre, da bør ham af de Tilforordnede, naar de det befinde, at tilkjendes ikke alene sit efterstaaende Indskud og andre behørige Omkostninger strax under sin Bestillings Fortabelse at betale, men endog at bøde til Verkets Kirke og Fattige 100 Rigsdaler.{{wsp}} § 6. Verkets Folk og Arbeidere betales herefter hver Maanedsdag saa meget des rigtigere, som dem nu i Arbeidslønnen noget mindre end hidindtil sædvanligt, formedelst den tilforn brugelige slette Betalings-Maade, er blevet tillagt, efter den herefter specificerendes Priis; og paa det at Folkene med Taxten ei skal oversættes, da haver Throndhjems Magistrat 2 af deres Middel at udnævne, som ei ere i Verket interesserede, tilligemed 2 uvildige Borgere, som under deres Hænder skriftlig have at give, hvad Proviant-Varernes Priis er til Pintsedag og Martini, saavelsom hvad kan agtes til Undermaal og Føring, hvilket Participanterne siden til Over-Bergamtet skal indsende, at de dets Billighed kan agte, hvorefter da Betalingen skal skee, Halvdelen med rede Penge og Halvdelen udi Proviant, 2 Gange om Aaret, nemlig til Pintsedag og til Martini, efter den Priis, derpaa sat vorder; hvilken Taxt altid til Enhvers Efterretning paa Kirkedøren saa og Proviant- og Amthuset skal findes anslagen.{{wsp}} § 7. Paa det og over den fornødne Proviants Bevaring til Verket ikke imellem Participanterne indbyrdes skulde opvoxe nogen Misforstand eller Irring, da haver Directeuren betimeligen, og førend nogen Mangel spørges, at give de tilforordnede Participanter tilkjende, hvad og hvor meget af hvert Slags Varer til Folkets Afbetaling og Fornødenhed kunde behøves, hvorefter samme Tilforordnede da uden noget Ophold og Forsømmelse, saafremt de ei selv til den deraf voxende Skade og Ulempe ville svare, have med de i Throndhjem tilstedeværende Participanter at aftale, og repartere Participanterne imellem, hvad og hvor meget Enhver kan tilkomme til Verket at fremskaffe, Varernes Dygtighed at eftersee, og det derefter med næste Post til Directeuren udførlig at notificere, som derefter bør at paaagte, og derover at holde, at samme Varer og Proviant ei for høiere Priis til Bergfolkene og Arbeiderne efter rigtigt Maal og Vægt udleveres, end som de af Over-Bergamtet ere blevne satte og taxerede for. Men, skulde, efterat Varerne til Verket ere fremsendte, nogen Afgang eller Skade befindes eller paakomme, enten paa Undermaal, Varernes Fordervelse<noinclude> <references/></noinclude> qsi144zriwcucvl7btet93qfnn2tn1m 104 145461 337732 2026-09-30T19:45:09Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1685. 26 Sept.|139}}</noinclude>og Udygtighed, Ildebrand eller i andre Maader, svare de alene dertil, som dem leveret have; og præjudicerer det i ingen Maade dem, som deres Indskud med rede Penge gjort have. Iligemaade haver og Directeuren med de tilforordnede Participanter flittig at eftersee, at ingen andre Varer eller Proviant leveres, end hvad til Arbeidernes og Folkets Fornødenhed uforbigængelig behøves, og til Directeuren i Særdeleshed med at forsyne, saa at ingen af Arbeiderne og Folket nogen anden Proviant paatrænges, end den, som han han selv er begjerende. Crediteres nogen af Arbeiderne og Folket Noget enten udi Varer eller Penge, videre end dem med Rette kan tilkomme paa een Maaneds Løn, da svare de selv dertil, uden Participanternes Skade, som dem noget Mere borget have.{{wsp}} § 8. Materialierne skal for rede Penge indkjøbes, saavelsom og Bønderne, som enten sælge Korn eller levere andre Varer til Verkets Fornødenhed, med rede Penge betales, naar Leverancen er skeet. Kul, Sætte- eller anden Veed, og Malm-Kjørselen, skal Halvdelen strax contant betales, den anden halve Deel i to Terminer, nemlig den fjerde Deel til Johannis og den fjerde Deel til Martini, som næst følger, dog alt med rede Penge; men de, som gjøre nogen Føring imellem Throndhjem og Verket, bør at have en Seddel af den, som dem affærdiget haver, paa hvad de medbringe, efter rigtig Maal og Vægt, som i den Førendes Paasyn og Nærværelse ham bør at tilstilles, hvilken Seddel til Directeuren eller hvem han dertil forordner, naar de til Verket ankomme, bør at leveres, og da de opførte Varer eftermaales og veies, og den Førende derfor rigtig qvitteres, samt ham hans Førings-Løn udi rede Penge strax tilstilles; til hvilke samtlige Udgifters Fornødenhed de tilforordnede Participanter bør at forelægge og tilholde samtlige Med-Participanter, at de Enhver for sin Andeel fremskaffe i rette Tider saa mange Penge til Verket, som til deslige daglige Udgifters Betaling erfordres, saafremt de skyldig Befundne ikke ville, at deres Anpart Kobber af Directeuren skal antastes og sælges til dets Afbetaling.{{wsp}} § 9. Eftersom og adskillige Uskikkeligheder hidindtil paa Verket ere befundne ved ulovlige Kroer og Drikkehuse, da skal af de tilforordnede Participanter efter dets Overlægning med Directeuren saa mange visse Huse forordnes, som fornødent eragtes, hvilke (imod en vis derpaa sat Taxt og Kjendelse hvert Qvartal til Verket, Kirke og Fattige for saadan Frihed at erlægge) Øl og anden deslige Fornødenhed kunde tillades at falholde og sælge for billig Betaling<ref>See Lov om Brændeviins Salg og Udskjenken 19 Jan. 1837, cfr. Loven af 12 Sept. 1818 Priv. § 30.</ref>. Dog skal Directeuren flittig paaagte, at ved samme Huse altid holdes rigtig og uforfalsket Vægt og Maal, saa at ingen usømmelig Drukkenskab, Slagsmaal eller anden Uskikkelighed derved foregaaer, under vedbørlig Straf baade paa Verten og Gjæsterne efter Bergmesterens Kjendelse. Hvorimod alt andet Tapperie af Drikkevarer paa Verket skal være forbudet, under Varernes Forbrydelse til Verkets Fattige og anden paafølgende Tilrettesættelse efter Sagens befundne Beskaffenhed, som Bergmesteren forsvarligen haver at kjende og dømme. — Taxt paa Sætteveed, Malm-Kjørsel og Kul-Leveranee samt Officerers, Bergog Hytte-Folkenes Løn ved Verket<ref>Denne, som bortfaldet, forbigaaes her, men findes hos Rothe S. 481 ff. See For. 27 Dec. 1752, Berg-An. 7 Sept. 1812 § 78, Lov 1 Juli 1916 samt Loven 12 Sept. 1818 Priv. § 2.</ref>. — {{sperret|Malm}}- eller Erts-{{sperret|Maalet}} skal saaledes indrettes, at en Tønde skal være een og en to tredivte Deel Alen efter det Maal, som nu senest af Kongen udi begge Rigerne er forordnet<ref>See Forordn. 10 Jan. 1698, Berg-An. 7 Sept. 1812, {{antikva|XV}}, og Lov om Maal og Vægt 28 Juli 1824 § §, samt Loven af 1818 Priv. § 4.</ref>, eller og en Alen og en Ottendedeel Qvarteer inden til, saavel i Breden som i Længden og Høiden; og skal Kisterne paa Slæderne efter samme Tønde-Maal justeres, lignes og brændes; dog skal Ertsen eller Malmen ikke toppes, men skulde et eller andet Stykke ligge en Deel under Tøndens øverste Bredde, og en Deel<noinclude> <references/></noinclude> dvch3u4q14p6fzml1mzsbkk1wlojot6 104 145462 337733 2026-09-30T19:45:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|140|1685. 26 Sept.}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=9|dag=26|nr=2}}</noinclude>overgaae den, bør det ikke at regnes, men passerer under samme Maals Rigtighed, og den, det frembringer og leverer, derfor ingen særdeles Betaling gives; ei heller maae Almuen og Bønderne mure Malmen i Tønderne, eller blande den med Snee. Med {{sperret|Kulmaalet}} skal saaledes forholdes, at en KulKurv paa en Læst skal være lang 4{{brøk2|1|2}} Alen, bred i Bunden 1{{brøk2|1|32}} Alen, bred oventil 14 Al. 15 Qvart, og høi 1{{brøk2|1|4}} Al. {{brøk2|1|32}} Qvart. Røst- og Sætte-{{sperret|Veden}} skal være en Favn tre og en halv Alen i Qvadrat; og skal Røstveden leveres tre Alen i Længden, og Sætveden være foruden skaaret en og en Fjerdedeel Alen lang. En Kast Kulveed skal være lang syv og en Fjerdedeel Alen; høi to Alen to og et halvt Qvarteer; og hvert Træ to Alen to og et halvt Qvarteer langt. Skulde Bønderne og Almuen sig tilfordriste samtlige eller særdeles at modsætte sig Førselen og Leverancen for forskrevne Taxt og Priis at gjøre, bør det strax at tilkjendegives Kongens Fogder, som skal være pligtige de Modvillige uden nogen Forsømmelse alvorligen at tilholde, sig efter Forskrevne i alle Maader at rette, og de Trodsige ved Lov og Dom at lade tiltale og straffe som Ulydige, og de, som Kongelig Majestæts Interesse og Landets og det gemene Bedste skulde søge at hindre. — Betjenternes og Arbeidernes Løn<ref>Dette forbigaaes ligeledes her.</ref>. — Og, som Ingen mere bør til Verkets Tjeneste antages og lønnes, end som dertil nødvendig behøves, ei heller uden med de tilforordnede Participanters Videnskab og Samtykke nogen anden Betjent, uden de, som her anførte ere, ved Verket maa godtgjøres samtlige Med-Participanter til Last og Bekostning: saa skal og Alle og Enhver af Stigerne, Betjentene og Arbeiderne, som ikke med forskrevne Løn ville lade sig nøie, et halvt Aar tilforn deres Tjeneste lovligen opsige, og dog imidlertid ei videre nyde, end som sagt er, men derefter Verket ganske forvises og ei nogen Tid igjen dertil antages. Men skulde Nogen sig formaste ved Sammenrotning og indbyrdes gjort Stempling sig herimod egenraadig at sætte, da bør de uden Forskaansel deres Livstid at dømmes til Arbeide i Jern paa Bremerholm<ref>See Forordn. 27 Nov. 1739 og 7 Sept. 1764.</ref> og med forderligste did forsendes, dertil alle forekommende Øvrighed og Rettens Betjente samt Militaire Officerer, som af Directeuren og Participanterne derom til Hjelp ansøgte vorde, dem uvægerlig skal gaae tilhaande, saaledes som de det for Kongen agte at svare. — Skulde Nogen, som Verket herefter ganske blev forviist, sig efter den dem til den Ende forelagte Tid af egen Myndighed paa Verket lade finde, bør de uden Forsømmelse at paagribes, og som andre Oprøriske at dømmes i anden haardere Straf og Lidelse efter Sagens befundne Beskaffenhed. — Alle de, som sig ved Verket nedsætte eller nu allerede der kan være beboende, og ikke egentlig sig med Verkets Arbeide nære og opholde, de skal maanedlig give Noget til Kirken og Stedets Fattige efter den Anordning, som Bergmesteren tilligemed de Deputerede af Participanerne gjøre. Forskrevne Anordning confirmeres og stadfæstes. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=9|dag=26|nr=3}} 26 {{antikva|Sept.}} Rescr. (til Statholderen), ang. at Participanterne i {{sperret|Røraas Kobber{{shy}}verk}}, indtil videre Anordning, ubehindret maae nyde og beholde de dem paa dette Kobberverk engang givne Privilegier, og at Ingen’dem i deres District, med nogle nye Gruber at optage, skal molestere. “(Eftersom de have klageligen ladet andrage, at ville ruineres, dersom det skulde forblive derved, at alle Bergverks Privilegier efter Kongens gjorte Anordning skulde være ophævede)<ref>See næstforestaaende Confirmation, samt Lov ang. Røraas K. V. 12 Sept. 1818 Priv. § 2 cfr. Rescr. 22 Dec. 1683.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=9|dag=26|nr=4}} 26 Sept. Aabent Brev, at i Stedet for {{sperret|Grundsets Marked}}, som Kongen vil have afskaffet, et andet Marked, som skal bestaae af Korn og indlændiske Varer, maa og skal herefter holdes aarligen den 3 Marts<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> o4pqoy8927usb96j8gccx1s1lmlm23j 104 145463 337734 2026-09-30T19:45:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1685. 26 Sept.|141}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=9|dag=26|nr=4}}</noinclude>ved Erlien imellem Tønset og Dalsbygden, hvor det Enhver er tilladt at kjøbe fine Fornødenheder. (Efterdi den største Deel af Almuen, som arbeider ved det Røraasiske Kobberverk, tilbragte over 6 Uger om Vinteren i Anledning af Reise til Hedemarken og Grundsets Marked, Verket til Forsømmelse m. m.)<ref>{{sperret|Grundsets}} Marked i Elverum Sogn, som hos Fogtman kaldes Grønsæts Marked, vedblev dog fremdeles, saavel efter denne som den ved Rescr. 18 Oct. 1726 bestemte Forandring, hvorfor det og er anført i Almanakken for 1747, hvilket har Stadfæstelse i Rescr. 14 April 1747, {{antikva|III}}, cfr. Rescr. 20 Aug. 1756, 24 Febr. 1758 og 26 Marts 1783; hvorimod {{sperret|Erliens}} Marked i Tolgens Sogn blev ved Rescr. 19 Juni 1744 forflyttet til {{sperret|Neby}} i Tønset Sogn, hvis Marked blev ophævet ved Rescr. 26 Marts 1783, hvorvel Erliens Marked er vedblevet at nævnes i Almanakkerne lige indtil i nærværende Aarhundred.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=10|dag=3|nr=1}} 3 Oct. Rescr. (til Statholderen), ang. at gevorbne {{sperret|Dragoner}} maae være frie for {{sperret|Skydsfærd}} paa Landet, og for Grundleie og anden Byens Besværing i Kjøbstæderne<ref>See Lovbogens Fortale og {{NL|3—6—-}}, Forordn. 30 April 1692, §§ 12 og 16, samt 20 Aug. 1784, saa og Lov 24 Aug. 1833 § 2.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=10|dag=3|nr=2}} 3 Oct. Rescr. (til Magistraten i Christiania), ang. at Samme maa selv beskikke En til den dem forundte Accises Oppebørsel<ref>See Plac. 28 Dec. 1792, samt Circ. 5 Jan. og 21 Sept. 1793.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=11|dag=10}} 10 Nov. Aabent Brev, ang. Dompengenes Deling i Høieste-Ret, nemlig Justits-Secretereren forlods for Læsningen efter ham derpaa meddeelte Brev<ref>Af 6 Dec. 1671 og 26 Juli 1683; cfr. Instr. 15 April 1690 § 22 og A. B. 21 Sept. 1695. Siden 1771 ere Sporilerne i Høieste-Ret beregnede Statscassen til Indtægt, hvorimod de Vedkommende have erholdt faste Lønninger.</ref> {{brøk2|1|3}} Deel, Justitiarius {{brøk2|1|2}}, og de 3 øverste Cancellie-Secreterere {{brøk2|1|3}} Deel af det Øvrige. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=11|dag=25}} 25 Nov. Rescr. (til Justitiarius Etatsraad Chr. Lund), ang. at {{sperret|Over-Hof{{shy}}rettens}} Stevninger under Statholderens Segl ligesom tilforn maae (uagtet Instr. 20 Dec. 1684) antages, indtil den Norske Lov udkommer<ref>See N. Lov {{NL|1—4—28}}, R. 31 Juli 1739, og Fd. 11 Aug. 1797.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=11|dag=28|nr=1}} 28 Nov. Rescr. (til Vice-Statholderen), ang. Anstalt til dygtige Haandverksfolk, og Forbud paa fremmed Skomager-Arbeides Indførelse<ref>Dette Sidste, hvorom og handles i Plac. 31 Dec. 1742, er bortfaldet ved § 1 og § 361 i Forordn. 1 Febr. 1797, cfr. Told-Loven 28 Juli 1824 § 1 og dens og de følgende Toldtariffer. For øvrigt see Lov ang. Haandverks-Driften 15 Juli 1839.</ref>, i {{sperret|Frederiks{{shy}}hald}}<ref>Fogtman har {{sperret|Frederiksstad}}, hvilket er feilagtigt.</ref>. Gr. Samtlige Skomagere i denne Kjøbstæd have klageligen ladet andrage, at dem stort Indpas udi deres ringe Næring og Haandverk skal tilføies dermed, at Mængden af gjorte Skoe, Støvler og Tøfler skal did fra fremmede Steder blive indførte, som til Borgerskabet udi Kramboderne sælges og forhandles, hvorved de deres Svende og Drenge udi Haandverket ofte nødes til at maae qvittere, og selv derover i Armod maae geraade, med videre. Thi befales, At Vice-Statholderen den i fornævnte Frederikshald forordnede Magistrat alvorligen tilholder, de flittig drage Omsorg for og den fornødne Anstalt gjøre, at gode dygtige Haandverksfol der til Byen i Tide kunne forskaffes, og at de dem udi deres lovlige Handel og Næring efter deres Embedspligt {{bindestrek1|haand|haandhæve}}<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> 91v7hngvmin96jnqoiztqrabe4vdnxq 104 145464 337735 2026-09-30T19:45:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|142|1685. 28 Nov.}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=11|dag=28|nr=1}}</noinclude><section begin="1685" /> {{bindestrek2|hæve|haandhæve}}, havende tilbørligt Indseende med og forhindre, at ei slige gjorte Varer, som Borgerne og Haandverkerne deres Brød og Næring kunde betage, og som de selv forsvarligen forarbeide kunne, herefter fra saadanne Steder did vorde indførte og forhandlede. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=11|dag=28|nr=2}} 28 Nov. Rescr. (til Superintendenten i Bergen og Præsident Jørgen Otton sammesteds), at forfatte en Anordning og Taxt for Skolen i Bergen ved Bryllupper og Begravelser til nærmere Kongl. Resolution<ref>See Taxt 30 Marts 1686.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=12|dag=5}} 5 Dec. Rescr. (til Vice-Statholderen) ang. at Fogderne og Sorenskriverne tilholdes, tilligemed 6 Mænd, at forfatte rigtigt Mandtal over de {{sperret|Finner}}, som opholde sig i Enhvers Fogderi, samt forklare, om de opholde sig der med eller uden Forlov; om Bonden har Skade eller Fordeel deraf; om de boe paa Rydnings-Pladse eller ei; om de svare Noget deraf eller ikke, samt om de søge Kirken og Thinget, eller sig derfra entholde m. v.<ref>Cfr. Forordn. 20 Juni 1673 (her foran S. 92) og Noten dertil.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=12|dag=15}} 15 Dec. Rescr. (til Magistraten i Throndhjem), ang. i alle Maader at haandhæve Skomagerne sammesteds ved de dem sorundte Laugsartikler, (da de have andraget om Indpas af Fuskere, Bønhaser og i andre Maader)<ref>See Lov ang. Haandverksdriften 15 Juli 1839 cfr. Instr. 9 Dec. 1746, § 13, og Rescr. 23 Sept. 1763.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=12|dag=24}} 24 Dec. Aabent Brev om Magistrats-Personernes Antal, og Delingen af deres Indkomster, i {{sperret|Bergen}}<ref>See Rescr. 23 Mai 1691, 27 Oct. 1774, Resol. 9 Mai 1817, 28 Juni 1825.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1685|måned=12|dag=26}} 26 Dec. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. at fremmede Korn-Varer maae i {{sperret|Throndhjem}} indføres mod Provinds-{{sperret|Toldens}} Erlæggelse<ref>See R. 26 Febr. 1687.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} <section end="1685" /> <section begin="1686" /> {{midtstilt|{{xx-større|'''1686.'''}}}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=1|dag=4}} 4 Jan. Rescr. (til Søstatens Deputerede), ang. at de, som here{{rettelse|s|f}}ter dømmes til at {{sperret|arbeide i Jern paa Bremer{{shy}}holm}}, skulle med Dommene strax, uden videre speciel Ordre, der antages<ref>Er optaget her, uagtet det saa kaldte {{sperret|Bremerholm}} ligger i Danmark, fordi ifølge daværende Lovgivning ogsaa i Norge dømtes til Arbeide paa Bremerholm, indtil dette ved For. 27 Nov. 1739 forandredes.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=1|dag=5}} 5 Jan. Confirmation paa en Accord af 24 Nov. 1685, ang. Brandenburgeres Frihed at boe og handle paa St. Thomas og St. Jan, m. v. om Slave-Handelen og Religioners Øvelse sammesteds, item Hestes Udførsel af {{sperret|Stavanger}} Amt<ref>Er at læse i Rothes N. Rescripter, S. 1031-1059. See Høsts Efterretninger om Øen St. Thomas (Kbhavn 1791) S. 21 ff.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=1|dag=16}} 16 {{antikva|Jan.}} Rescr. (til Statholderen), ang. en Kongens Tomt og Ous Gaard skjenkede til {{sperret|Frederiks{{shy}}hald}}, samt om Byens District. Kongen har skjenket Indbyggerne i Kjøbstæden Frederikshald en Grund og Tomt der i Byen liggende, Kongens Tomt kaldet, at de derpaa et Raadhuus, saa og en Bro<ref>d. e. en Brygge.</ref> for Byen til Søen kan lade bygge; saavelsom {{bindestrek1|tilfor|tilforhandlet}} <section end="1686" /><noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> 4b91fj0otuvhvdz4874twyayi4qqaxf 104 145465 337736 2026-09-30T19:45:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=1|dag=16}}</noinclude>{{bindestrek2|handlet|tilforhandlet}} Sig Ous Gaard samt dens underliggende og tilhørende Gods, og vil give Samme til Alle og Enhver, som have Lyst der at bygge og boe til Byens Forvidelse og Opkomst, og at Enhver efter sit Huses Storlighed i dens Mark og Græsning Deel og Partskab skal have<ref>See Rescr. 23 og 30 Jan., 3 og 17 April 1686, 14 April 1688, og Laugs-Artikler 22 Aug. 1800, § 22, samt Resol. 11 Aug. 1831, 29 Oct. 1834 og 15 Juli 1839.</ref>. Og, saasom fornemmes, nu samme Kjøbstæd Frederikshald endnu intet vist District skal være tillagt, saa skal {{sperret|Tistedalens}} Opsiddere og Indbyggere herefter svare under bemeldte Frederikshalds Jurisdiction<ref>See Depart.-Tid. 1839 Nr. 30 S. 542 f.; cfr. R. 17 April 1686.</ref>, og lige ved andre Byens Borgere al borgerlig og Byens Tynge og Paalæg udstaae; saa og at alle Udsiddere udi Skibekilen<ref>Mon ikke: Skjeberg-Kilen?</ref>, Splidebroen og Knivsøen inden første Mai førstkommende skal flytte enten til Frederikshald eller Frederiksstad, paa det den borgerlige Handel ved Kjøbstæderne kan blive, og skal derefter ingen Trælast-Handel ved Udhavnene lides eller tilstædes<ref>Cfr. Rescr. 29 Juni 1733.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=1|dag=23}} 23 {{antikva|Jan.}} Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. Lindring i Consumtion og Told for {{sperret|Frederiks{{shy}}hald}} Kjøbstæd, og at denne skjenkes Ous Gaard. Efter Ansøgning bevilges, at Indvaanerne i Frederikshald maae være frie og forskaanede for at betale videre end halv Consumtion af hvad Korn-Varer der i Byen indføres og fortæres, at regne fra den 1 Febr. næstkomnende, og saa fremdeles, indtil anderledes derom tilsiges<ref>Gjentaget i Toldfd. 26 Nov. 1768, Cap. 26, § 5, hvorimod Intet herom nævnes i Told-Fr. 1 Febr. 1797 eller i Told-Loven 28 Juli 1824. See Lov 7 Aug. 1827 § 2, hvorved Consumtions-Afgiften er hævet i Almindelighed.</ref>. Sammeledes maae de og, i Henseende til den Handel de have i Sverige, nyde hvad Tobak de der forhandle paa halv Told<ref>Cfr. Rescr. 10 Mai 1692.</ref>, hvormed Borgermesteren der paa Stedet tilligemed Toldbetjentene godt og flittigt Indseende skal have, saa at de under den Prætext ingen Tobak i Norge indføre, Kongens Told-Rettighed til Afbræk og Skade, under 100 Rdlrs. Straf for hver Gang de saaledes betrædes<ref>See Rescr. 10 Mai 1692, Forordn. 14 Juni 1786 og 1 Febr. 1797, samt Told-Lov 28 Juli 1824.</ref>. Iligemaade efterlades den dem paabudne Saugmester-Skat, aarligen 60 Rd.<ref>Cfr. Forordn. 13 Dec. 1746. Saugmester-Skatten i Almindelighed ophævet ved For. 22 April 1795 § 5.</ref> — Kongen har og handlet med Admiral Christian Bjelke om {{sperret|Ous}} Gaards samt dens underliggende og tilhørende Godses Afstaaelse, og resolveret, at give ham derfor 6000 Rd. i beholdet Jordegods og {{antikva|juribus patronatus}}<ref>Det Kongen derpaa den 23 Marts 1686 meddeelte Skjøde findes i Topogr. Journal 5te Hefte S. 20-31; men der maa være Feil i Afskriften, eftersom der S. 27 Lin. 17 mangler Gaarden Lie, som var en af Ous-Godsets Gaarde.</ref>; hvilken Gaard og Gods Kongen giver til Alle og Enhver, som have Lyst der at bygge og boe, til Frederikshald Byes Forvidelse og Opkomst; og skal ellers Enhver efter sit Huses Storlighed have Part i dens Mark og Græsning<ref>See Rescr. 16 og 30 Jan. samt 3 og 17 April 1686; cfr. en Skriv. fra Statholderen 10 April 1686 i Top. Journal 11 Hefte S. 113 f.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=1|dag=30|nr=1}} 30 {{antikva|Jan.}} Rescr. (til Statholderen), ang. at alle Monopolia,<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> trgi6n7xmhxq1a7btdiycu4wm8cm45i 104 145466 337737 2026-09-30T19:45:59Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|144|1686. 30 Jan.}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=1|dag=30|nr=1}}</noinclude>{{sperret|Bog-Handlingen}} angaaende, overalt i Norge skal være’ophævede og aldeles afskaffede, og Enhver herefter tilladt, frit og ubehindret dermed, dog for billig og lidelig Priis, at handle. (Saasom adskillige Klagemaal ere indkomne, at med de Privilegier, Kongen til En og Anden i Norge alene med Bøger at handle forhen givet haver, stor Misbrug skal begaaes, saa Undersaatterne skal ikke aleneste ei kunne faae alle Bøger tilkjøbs, som begjeres, men endog, hvad af de Privilegierede falholdes, udi dyre Domme maae betale)<ref>Af et Rescript af 23 Jan. 1686 sees endog, at En i Christiania, nemlig en Bogbinder Hof, forhindrede Boghandlere at sælge hvad Bøger der ei hos ham fandtes.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=1|dag=30|nr=2}} 30 Jan. Rescr. (til Samme), ang. at Indbyggerne i {{sperret|Frederiks{{shy}}hald}} maae herefter være frie for at betale den Grundleie, som de hidindtil aarligen til Ous Gaards Eiere udgivet have. (Saasom Kongen har tilforhandlet sig Gaard og Gods, og givet Samme til dem, som der vil bygge og boe, &c.)<ref>See Rescr. 16 og 23 Jan. 1686 med det Førstes Note.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=1|dag=30|nr=3}} 30 Jan. Rescr. (til Stiftamtmand Jochum Frederik Wind), ang. at maintenere de af {{sperret|Throndhjem}}, som beseile Nummedalen og Nordlandene, mod Handel derudi af deres Medborgere, som have Udenlands-Handel og Kramboder, og af andre Uprivilegerede<ref>See Priv. 29 April 1702, §§ 2 og 18, samt af 5 Febr. 1732, p. {{antikva|I}} og {{antikva|II.}}, saa og Lov 27 Juli 1830.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=1|dag=30|nr=4}} 30 Jan. Rescr. (til Magistraten i {{sperret|Throndhjem}}), ang. Apothekeren sammesteds mod Indpas at haandhæve<ref>See Rescr. 17 Jan. 1783, 12 Marts 1784, og 14 Jan. 1791.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=1|dag=30|nr=5}} 30 Jan. Aabent Brev, at de ved {{sperret|Bergens}} Contoir privilegerede {{sperret|Hamburgeres}} Skibe fritages for at anlægge og losse ved Glückstadt Fæstning, naar de paa Elben komme<ref>Ophævet ved Rescr. 10 Marts 1688, cfr. R. 2 Oct. 1663 og Plac. 26 Oct. 1686. Om Kongens Forhold til Hamburg (cfr. Noten til Rescr. 21 Febr. 1671) ved disse Tider see Gebhardi’s Gesch. der Königreiche Dän. und Norwegen (Halle 1770. 4) 2 Th. S. 2203-8, og Büschs Gesch. der Welthändel neuerer Zeit under Aaret 1686.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=2|dag=13|nr=1}} 13 Febr. Rescr. (til Statholderen), ang. at de forløvede Reserve-{{sperret|Soldater}} ikke af deres Lægder eller Thinglag sig uden Forlov maa maae begive; samt at Obersten og Præsterne over dem Mandtal skal holde<ref>See Fd. 30 April 1692 og 28 Febr. 1705, cfr. For. 29 Dec. 1685 og R. 6 Marts 1700.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=2|dag=13|nr=2}} 13 Febr. Aabent Brev, at Byfoged Hans Smidt i {{sperret|Bergen}} maa, indtil nogen Politiemester beskikkes, nyde af faldende Bøder ligesaa meget, som Politie{{shy}}mesteren i Kjøbenhavn<ref>See Rescr. 12 Marts 1692 og Anordn. 24 Jan. 1710.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=3|dag=6|nr=1}} 6 {{antikva|Marts.}} Anordning, indeholdende adskillige Bevillinger for {{sperret|Thrond{{shy}}hjem}} Kjøbstæd samt Forbud, at ingen Kramboder i Throndhjem, naar almindeligt Marked holdes, maae opsættes uden paa Torvet, under 20 Rdlrs. Forbrydelse til Tugthuset<ref name="p144">I denne Anordning er Adskilligt, Throndhjem vedkommende, som formenes ophævet, saasom: 3 Aars Frihed for Skatter (i Contin. af A. B. og R. 7</ref>.<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> i7w6451n8298d4flfapigi8812x69r7 104 145467 337738 2026-09-30T19:46:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1686. 6 Marts.|145}}</noinclude>Marts 1682), og Forhøielse-Told (see næstfølgende Rescript); Magistrats-Personernes Antal (see Anord. 13 Nov. 1686 og R. 27 Oct. 1774, samt Resol. 22 Juli 1818), og Forslag til Raadmænds Valg af Borgerskabet (N. Lovs Fortale og {{NL|1—1—1}}, samt Grundlovens § 21); Varselstiden ved Appel fra Over-Bergamtet til Over-Hofretten (s. Rescr. 21 Dec. 1689 og Fd. 11 Aug. 1797); Assignationer paa ser Maaneder til Berg-Arbeideres Betaling; Pladses Bebyggelse i Byen; Nordlandsfarerne (s. Priv. 5 Febr. 1732, P. {{antikva|II}}, §§ 5 og 6 samt Lov 27 Juli 1830); Baglasts Udkastelse, samt Ild og Lys i Skibe paa Byens Elv (see Forordn. 16 Sept. 1735, Cap. I, §§ 4-10, samt Lov ang. Havne-V. 24 Juli 1827 §§ 8-12 og § 14, cfr. An. 30 Nov. 1689 § 20). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=3|dag=6}} 6 Marts. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. {{sperret|Thrond{{shy}}hjem}} Kjøbstæds Frihed i 3 Aar fra Nytaarsdag førstk. for alle Skatter og Contributioner, Consumtionen undtagen, samt 3 Aar fra Nytaarsdag sidstl. for at betale Forhøielse-Told, naar Varer med fremmede Skibe indføres<ref>See Noten til næstforestaaende Anordn. og Rescr. 26 Febr. 1687.</ref>; og Grændse-Tolden af. Varer til Norge fra Jæmtland, Helsingland og Herjedalen, hvormed stort Underslæb skeer, af Tolderen i Throndhjem bedre at indrettes<ref>See Forordn. 1 Febr. 1797 og Lov om Norges og Sveriges Handel 4 Aug. 1827; jfr. Forordn. 9 April 1681.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=3|dag=7}} 7 Marts. Anordning paa ny, om Skriver- og Procurator-Løn, Documenters Thinglysning, Execution, Arveskifter, Begravelsers Bekostning, samt Brude- og Fadder-Gave i {{sperret|Throndhjem}}, hvorved gjentages Anordn. af 7 Marts 1682, (saasom den efter Borgerskabets Andragende ei skal være tilstedekommen). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=3|dag=20|nr=1}} 20 Marts. Aabent Brev, om Officerernes<ref>d. e. Berg-Officianter.</ref> Antal, og aarlige Lønninger af Myntcassen, ved Berg-Collegium<ref>d. e. Over-Bergamtet.</ref> paa {{sperret|Kongsberg}}. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=3|dag=20|nr=2}} 20 Marts. Rescr. (til Over-Berghauptmand Schlanbusch), at han skal nøie gjennemgaae det ham tilsendte Udkast til en {{sperret|Berg-Ordning}}, om han noget ved samme kan have at erindre<ref>Maa være den under Navn af Privilegier ad interim den 25 Aug. 1687 udkomne Berg-Anordning; see Brünnich’s Kongsbergs Sølv-Bergverk (Kbhvn. 1826 8.) S. 204.</ref>; han skal dernæst indkomme med Forslag, hvorledes de Nordenfieldske Bergverker formenes bedst at kunne komme i Drift; om Fremmede skulde lokkes og indbydes ved gode Privilegiers Udstedelse; om det var raadeligt at overlade Sølvverket til Participanter, eller at drives for Kongens Regning; om det ei var gavnligt, at en Berg-Skole blev indrettet paa Kongsberg, paa det Landets egen Ungdom kunde blive underviist i Bergsager<ref>Heraf blev der dog Intet førend i Aaret 1757, da man fik et Berg-Seminarium paa Kongsberg, hvilket blev udvidet og fik en Fundation den 3 Mai 1786, men ophævedes ved Resol. 26 Juli 1814.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=3|dag=20|nr=3}} 20 Marts. Confirmation paa en af de trafiqverende Borgere i {{sperret|Throndhjem}}, anlediget af Forordn. 16 April 1681, indgangen Vedtægt til Handelens Deling og Classification, saa og videre Anordning om Samme og et Politie-Collegium sammesteds<ref>Bortfaldet ved Privil. 5 Febr. 1732, P. {{antikva|III}} og {{antikva|IV}}, og Prom. 21 Marts 1789 med Noter, Prom. 2 Febr. 1793, Fd. 1 Febr. 1797, og Rescr. 23 Sept. 1763; cfr. Confirm. 23 Juli 1687.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{nop}}<noinclude> <references/> {{høyre|{{liten|10}}|2em}}</noinclude> ff4ca9okvcquwout78eulldk5ijtbzu 104 145468 337739 2026-09-30T19:46:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|146|1686. 27 {{antikva|Marts}}.}}</noinclude>{{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=3|dag=27}} 27 {{antikva|Marts}}. Rescr. (til Biskopperne i Danmark og Norge<ref>Til Sjælands Biskop ogsaa især for det norske Land Færøerne.</ref>) samt Island, saa og Hofprædikanten), ang. en almindelig {{sperret|Bededag}} aarligen. Superintendenten tilskikkes herhos Forordning<ref>Af samme Dato; see Fd. 11 April 1702 og Pat. 10 April 1731.</ref>, anlangende en almindelig Bededag, som er paabuden aarligen at holdes. Thi befales, at han, saavidt ham vedkommende er, sig derefter retter og forholder. Til hvilken Ende 99 herhos følger den, efter allernaadigste Befaling, til Trykken forfærdigede Løn, Collect, Lectier og Texten, som udi Stæderne til Høimesse og Froprædiken, item Tolvprædiken, hvor den holdes, skal forhandles, og til Aftensang den Evangeliske Lectie, og derhos synges de antegnede Psalmer<ref>Ere alle i Alterbogen og i Psalmebøgerne.</ref> med Litaniet ganske som Collect og Velsignelfer. Paa Landsbyerne forbliver det med Høimessen ligesom udi Kjøbstæderne, og udi de Sogne, hvor Præsten selv boer, skal om Eftermiddagen Bededags-Bønnen i lige Maade af Prædikestolen læses tilligemed en kort Forklaring over den forordnede Aftensangs-Text, og ellers med Sangen og Læsningen for Alteret videre forholdes paa samme Maade, som allerede om Kjøbstæderne meldt er. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=3|dag=30|nr=1}} 30 Marts. Rescr. (til Magistraten i {{sperret|Bergen}}), ang. Klæder af Silketøi at stemples. Dette skal i Bergen af Byfogden, paa lige Maade som Kjøbenhavns Politiemester for nogen Tid siden<ref>Ved Rescr. 29 April 1684.</ref> er befalet, forrettes, hvorved Magistraten skal assistere. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=3|dag=30|nr=2|left}} 30 {{antikva|Marts}}. Kongl. Taxt, for hvad der ved Liigs Begravelser og Brudevielser i {{sperret|Bergen}} skal til {{sperret|Skolen}} betales<ref>Denne Taxt er confirmeret 8 Febr. 1701, cfr. R. 28 Nov. 1685. See Frimanns Saml. af Stiftelser 1 D. S. 121 ff.</ref>. {{antikva|A.}} Om {{sperret|Begravelser}}. § 1. De, som udi Bergen Byes tvende Hovedkirker begraves, hvad heller det skeer om Dagen eller efter Kongl. Tilladelse om Aftenen, skal betale til Skolen paa efterskrevne Maade: For hvert Liig, som nedsættes udi Kirkernes Chor eller hosføiede Capeller og murede Begravelse-Steder, gives til Skolen 8 Rd. For hvert Liig nedenfor Choret udi den mellemste Gang og udi Korsene, gives til Skolen 6 Rd. For hvert Liig under Stolene langs ned i Kirken paa begge Sider, saa og udi Korsene og Vaabenhusene, item i den nye Gang i Domkirken, skal gives til Skolen 4 Rd. Dog, dersom der ringes med flere Klokker end i den Kirke, hvor Liget nedsættes, da gives Skolen 2 Rd. mere, end foreskrevet staaer.{{wsp}} § 2. For hvert Liig, som begraves paa Kirkegaardene ved bemeldte tre Hovedkirker, naar Kirkens store Klokker bruges, gives til Skolen 4 Rd., og naar tillige bruges andre Kirkers Klokker, 2 Rd. mere. For hvert Liig, hvor Kirkens mindre Klokker bruges, gives til Skolen 2 Rd., og for hvert Liig, hvor Kirkens mindste Klokke bruges, 3 Mk.{{wsp}} § 3. For hvert Liig, som begraves inden i de smaa Kirker, enten Hospitals-Kirken, eller den Kirke udi Marken, skal gives til Skolen 1 Rd.; og for hvert Liig, som begraves udi Kirkegaardene sammesteds, og i Marken eller St. Povels Kirkegaard, gives en Rigsort.{{wsp}} § 4. For hvert Liig af Børn under 14 Aar gives paa alle Steder en tredie Deel mindre, end for voxne Liig, og for hvert Barns Liig under 5 Aar, som efter den udgangne Forordnings<ref>Af 7 Nov. 1682.</ref> Artikel 14 tillades at begraves uden Klokker og Sang, naar de nedsættes i Kirken, gives Skolend Mk., og paa Kirkegaardene 4 Mk., men udi de smaa Kirker og paa {{bindestrek1|Kirke|Kirkegaardene}} {{Wessel-Berg oppslag/e}}<noinclude> <references/></noinclude> du4xk705eu29547h3853ey3mtb98zsa 104 145469 337740 2026-09-30T19:46:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337740 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1686. 30 {{antikva|Marts}}.|147}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=3|dag=30|nr=2}}</noinclude> {{bindestrek2|gaardene|Kirkegaardene}} i Marken gives ikkun halv saa meget, som i næstforegaaende 3die Punct er meldt.{{wsp}} § 5. Ingen, hvo de og ere, maae være frie for denne Taxt at udgive for deres Liig, med mindre deres Døde for Uformuenheds Skyld i de Fattiges Jord uden Betaling nedsættes, hvilket behøves ved Kirkeværgernes Seddel hos {{antikva|Rectorem Scholæ}} at testeres, da det at tages udi christelig Consideration, og Intet derfor at fordres. § 6. Ingen Kirkeværge maa tilstæde, at der graves til noget Liig, førend anvises Rectoris Scholæ Seddel, Skolen at være fornøiet. — {{antikva|B.}} {{sperret|Brude{{shy}}vielser}}. § 1. Hvo som lader sig efter Kongelig Tilladelse vie udi Husene, skal give til Skolen, enten den gjør Tjeneste eller ikke, dersom han er i Rangen, eller af Adel, 6 Rd., og de Andre uden Forskjel 4 Rd., og da Skolen forpligtet være at synge en dansk Psalme før og e{{rettelse|s|f}}ter Copulationen; men begjeres Figural-Musik, da tiltales Cantor hos Skolen derom, og da gives ham, foruden det Forrige som Skolen er tillagt, 4 Rd.; Organisten og Byens Instrumentister betales derforuden aparte.{{wsp}} § 2. Hvo, som lader sig vie i Kirkerne til Fro-Prædiken, skal give til Skolen 2 Mk., og de andre Tider i Ugen 4 Mk., og da synges danske Psalmer; men begjeres Figural-Musik udi Kirken, da bestilles den hos Cantoren, og gives til ham og Skolen tilsammen 4 Rd.; men Organisten og Instrumentisterne betales derforuden aparte.{{wsp}} § 3. Ingen Sognepræst maa copulere Nogen enten udi Husene eller Kirkerne, førend fremvises {{antikva|Rectoris Scholæ}} Seddel, Skolen at være fornøiet. — Alle disse Penge skal deles blandt Vedkommende efter sædvanlig Maade, eller som Superintendenten det herefter gavnligst befinder. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=4|dag=4|nr=1}} 3 April. Rescr. (til {{sperret|Over-Hofrettens}} Tilforordnede), ang. at naar tre af dem kan være tilstede, maa denne Ret holdes, uagtet den efter Instructionen<ref>Dat. 20 Dec. 1684, § 3.</ref> af fem i det mindste skal betjenes. (Eftersom Endeel af dem vare hjemreiste, og Retten opsat; — paa det med Sagerne intet Ophold skal skee). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=4|dag=3|nr=2}} 3 {{antikva|April.}} Rescr. (til Statholderen), ang. at Magistraten i {{sperret|Frederiks{{shy}}hald}} maa til deres Løns Forbedring uden nogen Afgift nyde, og paa egen Bekostning til Nytte og Brugelighed lade opbygge det Brug, {{sperret|Porsnæs}} kaldet, hvilket skal bestaae i en Saug, en Hammer-Hytte og nogle smaa Møller, liggende under Ous Gaards Gods, som Kongen har Admiral Christian Bielke til Byens Forvidelse afhandlet<ref>See Rescr. 16, 23 og 30 Jan., samt 17 April 1686, og Prom. 16 Juni 1786, saa og Resol. 11 Aug. 1831 og 22 Febr. 1840.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=4|dag=17|nr=1}} 17 {{antikva|April.}} Rescr. eller Resol., at {{sperret|Tiste{{shy}}dalens}} Indbyggere skulle høre under {{sperret|Frederiks{{shy}}halds}} Jurisdiction<ref>Nævnes i Top. Journal 11 Hefte S. 120. See Resol. 15 Juli 1839; cfr. Rescr. 16 Jan. 1686.</ref> {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=4|dag=17|nr=3}} 17 {{antikva|April.}} Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. at {{sperret|Ous Gaard}} samt dens underliggende og tilhørende Gods, som til {{sperret|Frederiks{{shy}}halds}} Kjøbstæd er givet<ref>See Rescr. 16, 23 og 30 Jan. samt 3 April 1686, og 14 April 1688. See tillige For. 1 Oct. 1802 § 1 og Skatte-Lov 1 Juli 1816 § 1 Nr. 19; cfr. Lov ang. Jordebogs-Rettighederne 17 Dec. 1836.</ref>, maa for al Jordebogens Rettighed og Sagefald, som de hidindtil til Proprietarier betalt have, saavelsom for alle Skatter, som paabudne ere eller herefter vorde af Jordegods i Norge, være fri og forskaanet. (Efter Ansøgning)<ref>See Top. Journal 11 Heste S. 114-15.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=4|dag=17|nr=3}} 17 April. Rescr. (til Samme og til Commerce-Collegium),<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/> {{høyre|{{liten|10*}}|2em}}</noinclude> 759ohmtmqf6h1eqk31hq7rj8t3omagt 104 145470 337741 2026-09-30T19:46:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|148|1686. 17 April.}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=4|dag=17|nr=3}}</noinclude>ang. {{sperret|Smaa-Mynts}} og {{sperret|Kroners Myntning}} paa Mynten i Kjøbenhavn, nemlig: Af Toskillinger (som skal holde 5{{brøk2|1|2}} Lod fiin, og deraf gaae paa Marken 192 Stykker) til 5000 Rd.; af Enesteskillinger (som skal holde 3 Lod fiin, og deraf gaae paa Marken 210 Stkr.) til 2000 Rd.; af halve Skillinger (som skal holde 23 Lod fiin, og deraf gaae paa Marken 350 Stkr.) til 2000 Rd.; af Hvider (som skal holde 2 Lod fiin, og deraf gaae paa Marken 420 Stkr.) til 1000 Rd; og skal fornævnte 4 Sorter udmyntes til 11 Rd. 4 Mk. d.: af Croner (som skal holde 101 Lod fiin, deraf gaae paa Marken 10J] Stkr., og udmyntes til 10 Rd. 2 Mk. 8 ''ß'') til 100,000 Rd.<ref>Cfr. Mynt-Ordn. 22 Marts 1671, hos Schou; og R. 7 Juli 1686.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=5|dag=15}} 15 Mai. Rescr. (til Stiftamtm. i Throndhjem som tillige Amtmand i Throndhjems Amt, samt til Amtm. over Nordlandene), ang. de trafiqverende Borgere i {{sperret|Thrond{{shy}}hjem}} ved Byens Prrvilegier tilbørligen at maintenere, og efter Fornødenhed at assistere imod alle Uprivilegerede, som maatte fordriste sig, dem noget Indpas i deres borgerlige Handel og Næring imod Privilegierne at gjøre; og, saafremt Nogen sig derimod forseer, skal ei alene de Varer, som de med antræffes, være forbrudte til Tugthuset i Throndhjem, men endog de selv derforuden tilbørligen ansees og straffes som Kongl. Mandaters Overtrædere. (Eftersom de klagede over Violence af saavel inden- som udenbyes Uprivilegerede, ja endog endeel Kongl. Betjente)<ref>See Priv. 5 Febr. 1732 og Lov 27 Juli 1830, samt Lov 9 Aug. 1839.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=5|dag=29}} 29 {{antikva|Mai.}} Aabent Brev, at Magister Sebastian Withe, Sognepræst til vor Frues Kirke i {{sperret|Thrond{{shy}}hjem}}, maa og skal, ligesom hans Formand Mag. Oluf Tønder, herefter betjene, eller lade betjene, den der ved Staden og paa Øen Munkholmen værende {{sperret|Garnison}}, udi hvad deres Saligheds-Sag angaaer og ellers Ministerium vedkommer at forrette, og for den derved faldende Umag, naar han til nogen slig Forretning fordret vorder, nyde hvad de ham godvilligen give og forunde ville, og hvad han ellers med Rette bør at nyde. (Efter Ansøgning)<ref>Cfr. Prom. 29 Dec. 1810 og Resol. 10 April 1818.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=5|dag=29}} 29 Mai. Rescr. (til Stiftamtm., Biskoppen og Magistraten i {{sperret|Thrond{{shy}}hjem}}), hvorved de befales Gaderne og Pladsene der i Byen at afligne og dele, og Kirkerne derved deres visse Sogneskjel at determinere, samt Forretningen desangaaende til Approbation at indsende. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=6|dag=1|nr=1}} 1 Juni. Aabent Brev, at de Greverne og Friherrerne i Fyen (der troede sig efter Privilegierne fritagne) tilhørende Kirker skulle lige saavel som andre Kirker svare den efter Aab. Br. af 7 Marts 1682 til den afbrændte vor Frues Kirkes Opbhbyggelse i {{sperret|Thrond{{shy}}hjem}} bevilgede Hjælp, da dette Brev, saavelsom Befalingen til Biskopperne af 14 Marts 1685 og til Landcommiss. af 13 Febr. 1686, udtrykkelig melder, at alle Kirker uden Forskjel dertil skulle contribuere. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=6|dag=1|nr=2}} 1 Juni. Privilegier for Oluf Bentzen, Indvaaner i Christiania, paa en {{sperret|Papir-Mølle}} ved bemeldte Kjøbstad<ref>Cfr. For. 2 Juni 1744.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=6|dag=15|nr=1|left}} 15 {{antikva|Juni.}} Nye Privilegier for {{sperret|Christians{{shy}}sand}} Kjøbstæd<ref>De Poster, som ei her findes, indeholdt enten Benaadninger paa visse forløbne Tider, eller og ere ved senere Anordninger bortfaldne; hvilket og tildeels er Tilfældet med nogle af de her optagne Poster. — See Privil. 31 Jan. 1738, Confirm. 14 Oct. 1768, og Prom. 21 Marts 1789, alle med Noter; cfr. næstfølgende to Rescripter.</ref>. Gr. Eftersom Kongen ugjerne har maattet fornemme, hvorledes denne<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> 5um0s43gnig9tk9dhe4y0mg8h4wz380 104 145471 337742 2026-09-30T19:46:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1686. 15 Juni.|149}}</noinclude>By, i hvor beleilig den ti! Handel og Seilads er beliggende, lidet skal være opkommen og tiltagen ved de Privilegier, som den Tid efter anden givet er, formedelst at Magistraten der paa Stedet ikke har holdet alvorligen derover, men været efterladen og seet igjennem Fingre med Adskilligt, som burde været iagttaget, fornemmelig i det, at de tvertimod Privilegierne have tilladt, at de bedst Formuende under det Skin, at de kunde have taget Borgerskab, for en ringe Kjendelse at bygge, boe og handle paa Udhavnene, Borgerne og Indbyggerne i bemeldte Christianssand til allerstørste Afbræk og Skade i deres Handel, Næring og Brug; da har Kongen for Godt befundet, Byens Privilegier, til Borgerskabets des bedre Opkomst, at forandre, og med ydermere Friheder og Benaadinger saaledes at forbedre, som følger: §. 3. Alle Byens virkelige Indvaanere maae i næstfølgende 20 Aar være frie og forskaanede for at betale videre end halv Consumtion af hvad Varer der indføres og fortæres; hvorimod alle {{sperret|Øster-Riisøers}}, {{sperret|Arendals}}, {{sperret|Mandals}} og {{sperret|Flekke{{shy}}fjords}} Indvaanere, som ikke inden Nytaarsdag flytte til Christianssand, skal altid herefter give {{rettelse|dobbet|dobbelt}} Skat og Consumtion<ref>See Rescr. 7 Mai 1723, 10 Febr. 1779, 19 Jan. 1780, 24 Juni 1785, og 30 Juni 1797, cfr. R. 2 Juli 1698. See og prov. An. 7 Dec. 1818 § 11, hvorved den personelle Consumtion blev ophævet (hvilket og er vedblevet efter Told-Loven 28 Juli 1824), og Lov 7 Aug. 1827 § 2, hvorved Vare-Consumtionen ophævedes.</ref>, og ingen Deel have i Christianssands Privilegier, men svare under Fogden og Sorenskriveren, ligesom Andre af Almuen paa Landet (Præster, Fogder, Sorenskrivere, Toldere og Toldbetjente, Veiere, Maalere og Havnefogder samt Gjæstgivere paa hvert Sted alene undtagne, saa længe de efter Forordningen, dat. den 23 Januar næstafvigte<ref>Cfr. Resc. 6 Sept. 1688 § 8 med Note.</ref>, sig fra borgerlig Næring og Handel entholde).{{wsp}} § 5. De, som ikke boe paa fornævnte 4 Toldsteder, men paa andre Havne, Indviger, eller og langs Elvene, og der bruge nogen borgerlig Handel eller Næring (den forordnede Gjæstgiver paa ethvert Sted undtagen, som dog ingen Handel maa bruge under 20 Rdlrs. Straf, naar han dermed betræffes), skal flytte ind i Christianssand inden næstkommende Nytaarsdag, og til den Tid have deres Huse paa Udhavnene afbrudte, eller Husene ester den Tid være confiskerede<ref>See An. 30 Nov. 1686, og 14 Jan. 1688, samt Rescr. 1 Marts 1690 21 Febr. 1771, og Prom. 12 Nov. 1785, samt Conf. 2 Sept. 1735.</ref>; [hvorfor og alle Udhavne i bemeldte Christianssands District, saavel de to Ladepladse, Vige og Hølen, som alle andre, fornævnte fire Toldsteder alene undtagne, skal være afskaffede og alvorligen forbudne, saa at ingen Skibe der i Tolderiet maae ligge, losse eller lade andensteds end østen og vesten for Byen, under 10 Rdlrs. Straf af hver Læsts Drægtighed første Gang, og anden Gang dobbelt saa meget, som den skal betale, der giver Anledning til paa de forbudne Steder at anlægge og losse]<ref>See Priv. 1738, §. 2, Rescr. 15 Febr. 1771, og Fd. 1 Febr. 1797{{rettelse|.|,}} samt R. 23 April 1687; cfr. A. Br. 21 Sept. 1671.</ref>.{{wsp}} § 7. Alle dem, som ville bygge store Huse paa de reelle Gader i Christianssand, skal indrømmes de Pladse, som de smaa Huse og Hytter staae paa, dog at saadanne smaa Bygninger blive Eiermændene efter Billighed betalte, og dem Byggepladse andensteds der i Byen foruden Vederlag og Betaling anviste, eller og at deres Huse paa andre Steder uden deres Bekostning vorde igjen opsatte af dem, som deres Pladse bekomme, og det udi een Gade langs igjennem Byen fra vestre til østre Side, som Magistraten dem skal udvise<ref>Ved Rescr. til Statholderen af 19 Febr. 1687 blev anordnet, at en Ingenieur skulde afstikke Gader, samt Pladse til Skibsverfter, Magaziner og Søboder. See Rescr. 3 Sept. 1692; cfr. Instr. 14 Jan. 1688 § 15.</ref>, paa det at Sandflugten og derved kunde vorde dæmpet,<noinclude> <references/></noinclude> csas022r3oavhm5xfh66vmyubc9o1jw 104 145472 337743 2026-09-30T19:47:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|150|1686. 15 {{antikva|Juni.}}}}</noinclude>og de reelle Gader herefter ikke med saadanne smaa Bygninger igjen vorde opfyldte; og skal ellers de Huse, som herefter af Træ paa de reelle Gader opsættes, Strand-Gaden undtagen, ikkun lægges eet Loft høie, dog med murede Kjeldere under, 2 {{antikva|a}} 3 Alen over Jorden, og alle Huse med Steen tækkes<ref>See Forordn. 18 Aug. 1767.</ref>.{{wsp}} § 9. Alle fremmede Nationer maae sig der i Byen nedsætte, og lige ved Kongens indfødte Undersaatter trafiqvere, som for dem selv og deres Familier maae nyde frit {{antikva|exercitium Religionis}}, naar de først for Magistraten deres Troskabs-Eed have aflagt, og derved forbinde sig til at være Lands Lov og Ret i andre Tilfælde undergivne<ref>See Priv. 1738, §. 7.</ref>.{{wsp}} § 10. Byens trafiqverende Borgere skal beflitte sig paa alle Slags fornødne Varer, som ikke ere forbudne, med deres egne Skibe og Farkoster fra fremmede Steder at lade indføre, paa det de saa meget des bedre udi Commercien og Negotien kunne avancere<ref>See Forordn. 4 Aug. 1742.</ref>; dog skal de forpligtede være, fornævnte Varer for Byen at fortolde, og der uforbigængeligen at losse.{{wsp}} § 12. {{sperret|Stavanger}} By, hvis Kjøbstæd-Privilegier hermed ganske ophæves<ref>De bleve dog igjengivne ved Rescr. 1 Marts 1690, § 11; cfr. R. 15 Oct. 1674, 7 Feb. 1685 og 4 Dec. 1686.</ref>, skal herefter ikkun være et Ladested, saasom Ryfylke; m. m.{{wsp}} § 13. Christianssand Byes District extenderes og forbedres saavidt, at Alt hvad som ligger paa denne Side Stavanger By med dets tilhørende Opland udi Jæderen og Dalernes Fogderie, skal høre til Christianssands Byes Jurisdiction, saavidt Commercien og Navigationen angaaer, m. m.<ref>See Rescr. 13 Oct. 1688, 15 Juli og 9 Sep. 1690, Priv. 1738, §. 2, Fd. 21 Juni 1793, §, 2, samt Prom. 9 Aug. 1794.</ref>.{{wsp}} § 15. Det skal være Christianssands Indbyggere tilladt overalt at holde Dogger- og Banke-Fiskere, hvorpaa Kongen dem, efter Ansøgning, særdeles Privilegier, samt en vis Salt-Frihed efter hver Skudes Drægtighed, som dertil bliver brugt, vil meddele<ref>Cfr. Priv. 15 Nov. 1665.</ref>.{{wsp}} § 16. I lige Maade maa bemeldte Indbyggere være tilladt at udvirke, og med egne Skibe og Farkoster til Danmark at føre, hvad ringe Ege-Last udi deres Districts Skove forefindes<ref>See Rescr. 1 Marts 1690, §§, 7 og §, samt Fd. 1 Feb. 1797, § 368.</ref>.{{wsp}} § 17. [Magistraten maa fremdeles til den der for Byen udgravede Sands Reparation og Vedligeholdelse nyde og lade oppebære en Skilling d. af hver Læsts Skibs-Drægtighed af alle Skibe og andre Farkoster, som der for Byen og de derunder liggende 4 Toldsteder seile, for hver Reise dermed gjøres, hvilke Penge Tolderen paa ethvert Sted skal oppebære, og Magistraten derfor aarligen god Rede og Rigtighed gjøre];<ref>Cfr. Fd. 1 Feb. 1797, §§ 23, 24, og Told-Lov 28 Juli 1824, § 12.</ref> og skal Magistraten, En for Alle og Alle for En, dertil svare, og aarlig Forklaring for Statholderen gjøre, at de bemeldte Penge til ingen anden Brug end til samme Canals og Byens Broers<ref>D. e. Bryggers. Den omhandlede Canal er imellem Staden og Odderøen. See for øvrigt Instr. 14 Jan. 1688 § 17, og R. 1 Marts 1690 § 6; cfr. Aab. Br. 10 Oct. 1665, og Resc. 30 Juni 1797 § 1.</ref> Vedligeholdelse have anvendt.{{wsp}} § 18. De formuende Borgere og Byens Indbyggere, Enhver for sit Fortog, skal lade lægge Steenbro til midt paa Gaden; men de, som boe langs Elven, skal lade brolægge deres Gader 12 Alen bredt; den øvrige Plads langs Elven og Strand-Gaderne, som er uden Afridsningen, skal Husenes Eiermænd med halvt Plankeværk 3 Alen høit lade indhegne, paa det Sandflugten derved kunde forhindres, og om de Sligt forsømme, skal Magistraten det efter 6 Ugers Forløb lade bekoste, og efter Billighed søge fuld Betaling hos dem, som for Husenes Eiermænd ansees, og den Forsømmelige derforuden til samme Brug straffes paa 1 til 10 Rigsdaler, efter Forseelsens Beskaffenhed. Og ellers vil Kon-<noinclude> <references/></noinclude> 6d43dif8ngzrcy1t9t1q39ao0bnv29p 104 145473 337744 2026-09-30T19:47:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1686. 15 {{antikva|Juni.}}|151}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=6|dag=15|nr=1}}</noinclude>en til de øvrige Gaders Brolæggelse have henlagt den Pension af 200 Rd., m Claus Tausen, forrige Secretair i det Danske Cancellie, af Byens Accise har været med benaadet, og, naar Gaderne tilbørligen ere lagte, skal forskrevne 200 Rd. af Accisen igjen til Magistratens Løns Forbedring komme<ref>See Resc. 29 Feb. 1696.</ref>.{{wsp}} § 19. Og, saasom forrige Præsident Nils Pedersen en temmelig Summa Penge til Byen af dens oppebaarne Midler skal være skyldig bleven, til hvis Betaling intet andet skal være blevet efterladt uden et lidet Træ-Huus der paa Stedet, saa haver Magistraten samme Huus ved lovlig Medfart i Betaling paa Byens Vegne at annamme, og det siden til Arresthuus at lade indrette saaledes, at Underfogden, som dermed Indseende bør at have, ogsaa Værelser deri, til at beboe, kan bekomme. Paa lige Maade maa og paa Byens Vegne i Betaling antages Odder-Øen<ref>See Prom. 30 Juli 1808; cfr. Holm i Top. Jourual 10de H., S. 89, 115.</ref>, som bemeldte Nils Pedersens afgangne Hustru før hendes Død til Andre skal have transporteret, førend hans Gjeld til Byen var betalt, helst efterdi samme Øe er en Herlighed, som Byen har været tillagt.{{wsp}} § 20. Til Kirkens Forsvar forordnes Stiftsbefalingsmanden og Superintendenten der i Stiftet; tilligemed dem skal en af Borgermesterne der paa Stedet have forsvarligt Opsyn med Kirkens Bygning og andre dens vedkommende Forretninger. Og skal ellers Kirkens Ombudsmænd, som af Stiftsbefalingsmanden og Superintendenten samt Borgermesteren bør beskikkes, hvert Aar paa Raadstuen til Magistratens Efterretning indlevere rigtigt Regnskab paa Bygningens Bekostning, samt anden havendes Indtægt og Udgift, saa og gjøre Forklaring paa hvad af Restancerne endda kunde udestaae, og hvad Penge til dens Fuldfærdigelse i Behold kunde være. Stiftsbefalingsmanden og Magistraten udi fornævnte Christianssand<ref>See An. 20 Nov. 1686.</ref> skulle herover med al Flid alvorligen holde, saafremt de ikke, om de befandtes efterladne, eller og saae igjennem Fingre med Nogen, ikke alene ville have deres {{rettelse|B|Be}}stillinger forbrudte, men endog derforuden være General-Procureurens Fuldmægtiges Tiltale, som Kongl. Mandaters modvillige Overtrædere, undergivne. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=6|dag=15|nr=2}} 15 Juni. Rescr. (til Kammer-Collegium), indeh. Noget af de {{sperret|Christians{{shy}}sand}} givne forbedrede Privilegier, nemlig om 1) Udenbyes-Borgeres samt Stavangers Skat og Consumtion<ref>Er som §§. 3 og 12 i næstforestaaende Privilegier. No. 2, ligesom Priv. § 11, var om Fortoldning ved Byen og af Korn.</ref>; 3) Lossesteder<ref>Ligesom [{{mellomrom}}] i Sammes §. 5, samt ellers ligesom disses 8de § om Skipperes Borgerskab.</ref>; 4) Skibes Afgift til Sands Vedligeholdelse<ref>Ligesom [{{mellomrom}}] i Sammes §. 17.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=6|dag=15|nr=3}} 15 Juni. Rescr. (til Statholderen) ang. {{sperret|Christians{{shy}}sand}} Kjøbstæd, samt dens Kirke, Skole, Raadhuus, og Magistrat, som og ang. Eegs og Grims Møller, paa hvilke sidste (ved urigtigt Foregivende om Arve-Rettighed) Kgl. Brev er forhvervet, at de skulle tilhøre afg. Raadmand Søren Thomesens Arvinger, men dette hermed ophæves, saa at Magistraten sin Ret ved Landsloven kan søge<ref>See Resc. 10 Marts 1688 med Note; cfr. Bev. 11 Juli 1681.</ref>; m. v. (Saasom i Privilegierne stort Skaar skal være gjort, som Magistratens slette Administration skal være at tilskrive). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=6|dag=16}} 16 Juni. Rescr. (til Magistraten i {{sperret|Bergen}}), ang. at projectere, paa Approbation, en Grundskat, til derefter at ligne Byens Udgifter paa Borgerskabet<ref>Jfr. Rescr. 27 Juni 1734, samt Lov ang. Bygnings-Væsenet i Bergen 13 Sept. 1830 §§. 51-58.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> pjlivzi2cv90sjv11mdqa83zpjrrwp6 104 145474 337745 2026-09-30T19:47:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|152|1686. 6 Juli.}}</noinclude>{{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=7|dag=6}} 6 Juli. Rescr. (til Borgermester Laurits Sørensen i Bergen) ang. at indrette en Bog over Jorderne og Grundene i Bergen<ref>Jfr. Rescr. 19 Feb. 1687.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=7|dag=7}} 7 Juli. Resc. (til Berghauptmand Schlanbusch), ang. at af det Berg-Sølv, som i Norge bliver vundet, skal herefter {{sperret|formyntes}} den halve Part i Rigsdaler in Specie, {{brøk2|3|8}} i Sletdaler, og {{brøk2|1|8}} i Fire- og To-Skillinger, Alt efter den Anordning, som, efter hans Forslag, om Mynten i Kjøbenhavn gjort er<ref>See Resc. 17 April 1686.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=7|dag=28}} 28 Juli. Confirmation paa en Interims-Anordning, som Amtmand Laurits Lindenov har gjort i {{sperret|Finmarken}}, til adskillige Misbrugs Afskaffelse og Landsaatternes Bedste<ref>Cfr. Octroi 2 April 1687 § 21. See Saml., til det norske Folks Sprog og Hist. 3 B. S. 285 ff.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=8|dag=18}} 18 Aug. Rescr. (til Biskop Hans Rosing og Præsident Hans Must i {{sperret|Christiania}}) ang. at fastsætte en Taxt for hvad Skolen skal nyde for Brudevielser og Liigs Begravelser<ref>See An. (R.) 25 Sept. 1719.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=10|dag=30|nr=1}} 30 Oct. Rescr. (til Statholderen), ang. strax den Anordning at gjøre, at den udgangne Interims-{{sperret|Berg{{shy}}ordning}} herefter een Gang aarligen, naar han det beqvemmeligst eragter, paa Thingene overalt der i Riget til Alles Efterretning behørigen vorder læst og forkyndt. (Paa det menige Mand i Norge kan des mere erindre sig om deres Skyldighed med forborgen Erts og Bergverk at aabenbare, imod en god Findeløn efter samme Anordning<ref>See næstfølgende Rescript med Note.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=10|dag=30|nr=2}} 30 Oct. Rescr. (til enhver Superintendent i Norge) ang. strax den Anordning at gjøre, at hosfølgende Interims-{{sperret|Berg{{shy}}ordning}} af 23 Juni 1683 herefter een Gang aarligen, naar det beqvemmeligst eragtes, af Prædikestolen udi Kirkerne i hans anbetroede Stift til Alles Efterretning vorder oplæst og forkyndt<ref>Grundene ere ligesom i Næstforestaaende. Senere ere udgangne Priv. 25 Aug. 1687, Pl. 17 Mai 1725, An. 19 Dec. 1735 og Plac. 20 Juni 1743, An. 29 Dec. 1783. See nu Berg-An. 7 Sept. 1812.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=11|dag=13|nr=1|left}} 13 Nov. Rescr. (til Stiftsbefal. og Biskoppen over Throndhjems Stift), ang. {{sperret|Præsternes}} Rettighed af deres Sognefolk i dette Stift. Gr. Eftersom fornemmes, hvorledes nogle Tilhørere af Almuen i Throndhjems Stift vrangeligen skal udtolke og forklare Forordn. af 5 Febr. 1685, idet de af egen Myndighed skal forholde en Deel af Geistligheden i Throndhjems Amt og Nordlandene adskillig deres Rettighed, saasom Offertolden eller Offermælen &c.: saa befales, At Stiftsbefalingsmanden {{...|4}}{{mellomrom}}<ref>Ligesom Rescr. 7 Juli 1685. See Lovbogens {{NL|2—12—7}}-10 og Lov ang. Geistlighedens Indkomster 14 Juni 1816.</ref> vedbør. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=11|dag=13|nr=2}} 13 Nov. Anordning om Raadstueskriveren og Byskriveren hver sine Forretninger og Betalinger i {{sperret|Thrond{{shy}}hjem}}, de itzige, efter den i Bergen brugelige Maade; indtil bemeldte 2 Bestillinger efter Priv. af 6 Marts sidstforleden sammenlægges<ref>See Confirm. 19 Febr. 1684 og Resol. 6 Mai 1837.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> qzd1xudbgxlm86n4qh771ahrff66zlm 104 145475 337746 2026-09-30T19:47:29Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1686. 20 Nov.|153}}</noinclude>{{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=11|dag=20|nr=1}} 20 Nov. Aab. Brev, at Secretairen i {{sperret|Over-Hofretten}}, Hans Bilde, skal forud af Parterne betales en halv Rd.<ref>See Fd. 11 Aug. 1797.</ref> {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=11|dag=20|nr=2}} 20 Nov. Anordning mod uberettiget Handel omkring Christianssand. (Saasom de Udenbyes ikke efter Privilegierne af 15 Juni sidstl. ere indflyttede<ref>§§. 1-3 og Begyndelsen af §. 4 (i Rothes Norske Rescripter S. 558-500) indeholde Bestemmelser, hvilke deels inden en vis Tid skulde efterkommes, og deels ved Rescr. 1723, 1779 og 1780 ere bortfaldne.</ref>.{{wsp}} § 4. Byfogden i Christianssand skal have flittig og nøie Opagt paa alle dem, som sig nogen ulovlig Handel kunde tilfordriste at foretage, at de derfor tilbørligen vorde tiltalte, saa at ingen uden Byen Boende imod de Kongelige Privilegiers Tilhold vorde deelagtige i nogen Handel paa anden Maade end det nu<ref>See i dets Sted Priv. 31 Jan. 1738 og 14 Oct. 1768, samt Rescr. 7 Mai 1723, og de om Mandal, Flekkefjord og Farsund gjældende Bestemmelser. Nu paaligger det Politiemesteren (R. 8 Mai 1767) at paasee det, som her er paalagt Byfogden, forsaavidt ikke Privilegierne senere ere blevne indskrænkede; jfr. Instr. 5 Juni 1776, B. {{antikva|VII}}.</ref> paabudet og forklaret er. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=11|dag=20|nr=2}} 20 {{antikva|Nov.}} Rescr. (til Statholderen), ang. {{sperret|Lectoratets}} Ophævelse i {{sperret|Stavanger}} og Oprettelse i {{sperret|Christians{{shy}}sand}}, samt det Førstes Indkomster til Rector og Capellanen i Christianssand<ref>See Rescr. 23 April 1701, 17 Juni 1707, 27 Nov. 1739 i Slutningen, 28 Oct. 1791, §. 3, og 21 Sept. 1792; cfr. R. 6 Mai 1682 og 12 Sept. 1685.</ref>) Gr. Eftersom fornemmes, at Magister Mads Tausen, forrige Lector Theologiæ udi Stavanger, ved Døden er afgangen, Da har Kongen for godt befundet, samme Lectorat at ophæve, og dets Indkomst, saavelsom al Rettighed, som hidindtil særlig har ligget til Capituls-Betjentene i Stavanger for deres Tjeneste ved Capitulet, til Christianssands Kirkes Opbyggelse at lægge, indtil denne vorder fuldfærdiget; siden skal fornævnte Indkomster følge {{antikva|Rector Scholæ}} og Capellanen i Christianssand, saa at Rector deraf nyder de tvende Parter og Capellanen den tredie Part m. m. Dersom og Christianssands Skole ved Byens Tiltagelse kan blive saa dygtig, at derved en Lector behøvedes, skal Lectors Bestilling oprettes af Rectoratet i Stavanger, naar Tjenesten ledig bliver. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=11|dag=20|nr=3}} 20 Nov. Rescr. (til Samme), ang. at der udi {{sperret|Bergen}} imellem Vaanhusene og Sø- eller Pakboderne skal være et frit Rum og ubebygget Plads, i det allerringeste 20 {{antikva|à}} 24 Alen bred; m. m. om Bygningers Beskaffenhed, og en Gade i Stadens afbrændte Deel<ref>See Rescr. 21 Mai 1687, 30 Jan. og 28 Juni 1692 samt 22 April 1693, saa og Brand-Ordn. 16 Mai 1707 (hos Schou), R. 29 April 1757, 26 Aug. 1791 og 1 Aug. 1800. See nu Lov ang. Bygnings-Væsenet i Bergen 13 Sept. 1830.</ref>. (Til at forekomme slig ulykkelig Ildebrand som den, der den 27 Sept. sidst ødelagde den bedst bebyggede Deel af Byen.) {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=11|dag=27|nr=1}} 27 Nov. Rescr. (til Statholderen) ang. Bjelke- og anden {{sperret|Tømmer-Hugst}} langs {{sperret|Agdesiden}}. (Saasom Skovene adskillige Steder sammesteds paa skadelig Maade ere udhugne, saa at Bønderne, som dermed have handlet, og Toldstederne vorde øde<ref>See Rescr. 6 Sept. 1688, Fd. 20 Aug. 1726, 7 Oct. 1728, og 22 April 1795, §. 1.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> apqlsadvviv3gkxfpp5jf8z1upra3qj 104 145476 337747 2026-09-30T19:47:40Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|154|1686. 27 Nov.}}</noinclude><section begin="1686" /> {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=11|dag=27|nr=2}} 27 Nov. Aab. B., ang. Delingen af {{sperret|Thrond{{shy}}hjems}} Magistrats Indkomster<ref>See Rescr. 16 Dec. 1699, 27 Oct. 1774 og 5 Febr. 1796, samt Resol. 22 Juli 1818.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=12|dag=4|nr=1}} 4 Dec. Rescr. (til Statholderen), ang. at {{sperret|Stavanger}} ikke længere skal være Kjøbstæd, men Ladested: at Magistraten, Byfogden og Byskriveren samt andre Byens Betjente sammesteds fra deres Bestillinger forløves, og at Stavangers Indbyggere fra næstk. Nytaar under nærmeste Foged og Sorenskriver lige ved andre Bønder skulle svare, m. m.<ref>See næstfølgende Rescr.; cfr. Resc. 7 Feb. 1685, Priv. 15 Juni 1686, § 12, og R. 1 Marts 1690 § 11.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=12|dag=4|nr=2}} 4 Dec. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. at (i Henseende til {{sperret|Stavangers}} Kjøbstæd-Privilegier ere ophævede) den Borgerskabet til Fædrift forundte Gaard {{sperret|Egenæs}} skal til Amtet lægges og til den Høistbydende bortleies<ref>Stavanger har dog senere beholdt Egenæs (Ekenæs). See R. Juli 1771 og 14 Oct. 1791.</ref>, m. m. om Bortflyttelser. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=12|dag=4|nr=3}} 4 {{antikva|Dec.}} Rescr. (til Statholderen), ang. at Almuen i {{sperret|Opdalen}} under Dovre-Fjeld maa i Fredstider for Indqvartering være fri og forskaanet, saa og ei med Fæstnings-Arbeide eller Grændse-Vagt, uden naar den høieste Nød trænger, besværes; dog skal de, ligesom andre Undersaatter, deres Soldater udrede. (Saasom de desformedelst ere geraadede i Armod, have skarp Egn, Skydsfærd over Fjeldet, og Broer at vedligeholde<ref>Cfr. Fd. 13 Dec. 1746, P. {{antikva|I}}. See Lov ang. Indqvart. 27 Juli 1830, saa og For. 9 Mai 1806 § 7.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=12|dag=31|nr=1}} 31 Dec. Bestalling for Assessor og Laugmand Laurits Andersen Undal<ref>See om ham Samlinger til det norske Folks Sprog og Hist. 3 B. S. 564-66 og 6 B. S. 205.</ref> at være {{sperret|Commerce{{shy}}raad}}, samt at foreslaae Forbedringer i Skove, Handel og Manufacturer. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=12|dag=31|nr=2}} 31 Dec. Rescr. (til Berghauptmand Schlanbusch ang. {{sperret|Myntens}} Bortforpagtning i {{sperret|Christiania}} til Myntmester Peter Grüner. {{Wessel-Berg oppslag/e}} <section end="1686" /> <section begin="1687" /> {{midtstilt|{{xx-større|'''1687.'''}}}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=12|nr=1}} 12 Febr. Rescr. (til Statholderen), ang. at Veimesteren Søndenfjelds og Amtmændene Nordenfjelds skulle strax den Anordning gjøre, at {{sperret|Veiene}} bedre herefter end tilforn blive iagttagne og vedligeholdte. Da de paa adskillige Steder skal være heel forfaldne, de Reisende til stor Hinder og Livsfare<ref>See Rescr. 1 Aug. 1732 med Noten, An. 4 Aug. 1758 P. {{antikva|VIII}} og senere Anordninger, især Lov 28 Juli 1824.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=12|nr=2}} 12 Febr. Rescr. (til Over-Hofretten), ang. at alle tvistige <section end="1687" /><noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> 93hrsi151n9ln6m8ymeu6udfg0i651g 104 145477 337748 2026-09-30T19:47:50Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1687. 12 Febr.|155}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=12|nr=2}}</noinclude>Berg-Sager i Norge skal herefter for ingen anden Overret end for {{sperret|Bergamtet}} paa Kongsberg indstevnes, og der paakjendes<ref>See Instr. 21 Dec. 1689, § 4, samt Berg-An. 7 Sept. 1812 §§ 115-121; cfr. An. 17 Sept. 1687 og 6 Marts 1686.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=2|dag=12|nr=3}} 12 Febr. Rescr. (til Berghauptmand Schlanbusch), ang. til Betaling hos Bergmesteren Nordenfjelds Henning Jürgens at forhjelpe dem, som hos ham efter den Bragnæsiske Commission<ref>See Confirm. 26 Sept. 1685 og 29 Dec. 1691.</ref> have tilgode; samt at intet Kobber fra Kobberverkerne maa føres, førend Arbeiderne efter udgangne Interims-Bergordnine g ere maanedlig med rede Penge, ikke Proviant, betalte<ref>See Anordn. 3 Aug. 1689, § 6.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=2|dag=12|nr=4}} 12 Febr. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. {{sperret|Kongsbergs Sølv{{shy}}verk}} at nyde Consumtions-Frihed, visse Vei- og Bro-Penge, samt Assistence af Fogden. Alle Materialier og Victualier, som ved Sølvverket paa Kongsberg til Nødtørft kan forbruges og consumeres, maae imod Berghauptmandens eller Bergraad Fleischers Attest frie for Consumtion indføres<ref>See Priv. 25 Aug. 1687, § 9, og Fd. 1 Febr. 1797, samt Lov 7 Aug. 1827 § 2, hvorved Consumtions-Afgiften er ophævet.</ref>. Og saasom Over-Bergamtet anholder om, at de Vei- og Bro-Penge, som Fogden over Sandsvær gjør Kongen aarligt Regnskab for, maatte følge Verket herefter som tilforu Al fri Disposition og Veienes Reparation: saa skal dermed forholdes, som paa de Tider, da Kongen selv Verket havde<ref>Cfr. Fd. 21 April 1721. See Lov om Vei-Væsenet 28 Juli 1824 § 91.</ref>. I lige Maade haver Collegium Fogden over Nummedal og Sandsvær at tilholde, at han gaaer Berghauptmanden tilhaande i alt hvad han af ham til kongl. Tjeneste og Sølvverkets Nødtorft begjerer. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=12|nr=5}} 12 Febr. Aab. B., ang. tre {{sperret|Markeder paa Kongs{{shy}}berg}} d. 25 Febr., 25 Juni og 30 September. (Paa det des bedre Kjøb kunde haves paa Materialier og Victualia til Sølvværket<ref>See Rescr. 9 April 1687; siden afskaffede; see Plac. 21 April 1721, Fd. 18 April 1735, § 12, og Rescr. 27 Dec. 1754, samt Resol. 25 Juni 1819 og 20 Dec. 1830.</ref>) {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=12|nr=6}} 12 Febr. Befaling, at til Vederlag for {{sperret|Saug-Commissarierne}} Laurits Lindenovs, Laurits Undals og Nils Mechlenborgs Reiser og Omkostninger<ref>Det maa formodentlig have været disse Commissariers Arbeide, hvoraf Saug-Reglementet af 6 Sept. 1688 eller Bestemmelsen af det da paabudne Qvantum for ethvert Saugbrug samt Rescr. af s. D. om Tømmer- og Maste-Hugst m. v. vare Frugter.</ref> skal, een Gang for alle, betales af hver Aargangs-Saug 1 Slette-Daler, hver Elv-Saug 1 Sl. Dlr., hver Flom-Saug 2 Mark danske, og hver Bække-Saug 1 Mark D., hvorimod Ingen med Skydsfærd eller i andre Maader maa umages. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=19|nr=1}} 19 Febr. Aabent Brev, hvorved navngives de Tilforordlede, som {{sperret|Over-Hofretten}} stadeligen betjene skal, og sættes 50 Rd. Straf for Udeblivelse uden anmeldt lovligt Forfald<ref>See Forordn. 11 Aug. 1797; cfr. R. 14 Febr. 1691.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=19|nr=2}} 19 Febr. Rescr. (til Stiftsbefalingsmanden og Biskoppen samt Magistraten i Bergen), ang. at forfatte, og til Approbation indsende,<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> fdyjhr8ko6rjb7dkybnj6ui7t71876l 337791 337748 2026-09-30T20:49:28Z Kåre-Olav 25 l>n 337791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1687. 12 Febr.|155}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=12|nr=2}}</noinclude>Berg-Sager i Norge skal herefter for ingen anden Overret end for {{sperret|Bergamtet}} paa Kongsberg indstevnes, og der paakjendes<ref>See Instr. 21 Dec. 1689, § 4, samt Berg-An. 7 Sept. 1812 §§ 115-121; cfr. An. 17 Sept. 1687 og 6 Marts 1686.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=2|dag=12|nr=3}} 12 Febr. Rescr. (til Berghauptmand Schlanbusch), ang. til Betaling hos Bergmesteren Nordenfjelds Henning Jürgens at forhjelpe dem, som hos ham efter den Bragnæsiske Commission<ref>See Confirm. 26 Sept. 1685 og 29 Dec. 1691.</ref> have tilgode; samt at intet Kobber fra Kobberverkerne maa føres, førend Arbeiderne efter udgangne Interims-Bergordnine g ere maanedlig med rede Penge, ikke Proviant, betalte<ref>See Anordn. 3 Aug. 1689, § 6.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=2|dag=12|nr=4}} 12 Febr. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. {{sperret|Kongsbergs Sølv{{shy}}verk}} at nyde Consumtions-Frihed, visse Vei- og Bro-Penge, samt Assistence af Fogden. Alle Materialier og Victualier, som ved Sølvverket paa Kongsberg til Nødtørft kan forbruges og consumeres, maae imod Berghauptmandens eller Bergraad Fleischers Attest frie for Consumtion indføres<ref>See Priv. 25 Aug. 1687, § 9, og Fd. 1 Febr. 1797, samt Lov 7 Aug. 1827 § 2, hvorved Consumtions-Afgiften er ophævet.</ref>. Og saasom Over-Bergamtet anholder om, at de Vei- og Bro-Penge, som Fogden over Sandsvær gjør Kongen aarligt Regnskab for, maatte følge Verket herefter som tilforu Al fri Disposition og Veienes Reparation: saa skal dermed forholdes, som paa de Tider, da Kongen selv Verket havde<ref>Cfr. Fd. 21 April 1721. See Lov om Vei-Væsenet 28 Juli 1824 § 91.</ref>. I lige Maade haver Collegium Fogden over Nummedal og Sandsvær at tilholde, at han gaaer Berghauptmanden tilhaande i alt hvad han af ham til kongl. Tjeneste og Sølvverkets Nødtorft begjerer. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=12|nr=5}} 12 Febr. Aab. B., ang. tre {{sperret|Markeder paa Kongs{{shy}}berg}} d. 25 Febr., 25 Juni og 30 September. (Paa det des bedre Kjøb kunde haves paa Materialier og Victualia til Sølvværket<ref>See Rescr. 9 April 1687; siden afskaffede; see Plac. 21 April 1721, Fd. 18 April 1735, § 12, og Rescr. 27 Dec. 1754, samt Resol. 25 Juni 1819 og 20 Dec. 1830.</ref>) {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=12|nr=6}} 12 Febr. Befaling, at til Vederlag for {{sperret|Saug-Commissarierne}} Laurits Lindenovs, Laurits Undals og Nils Mechlenborgs Reiser og Omkostninger<ref>Det maa formodentlig have været disse Commissariers Arbeide, hvoraf Saug-Reglementet af 6 Sept. 1688 eller Bestemmelsen af det da paabudne Qvantum for ethvert Saugbrug samt Rescr. af s. D. om Tømmer- og Maste-Hugst m. v. vare Frugter.</ref> skal, een Gang for alle, betales af hver Aargangs-Saug 1 Slette-Daler, hver Elv-Saug 1 Sl. Dlr., hver Flom-Saug 2 Mark danske, og hver Bække-Saug 1 Mark D., hvorimod Ingen med Skydsfærd eller i andre Maader maa umages. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=19|nr=1}} 19 Febr. Aabent Brev, hvorved navngives de Tilforordnede, som {{sperret|Over-Hofretten}} stadeligen betjene skal, og sættes 50 Rd. Straf for Udeblivelse uden anmeldt lovligt Forfald<ref>See Forordn. 11 Aug. 1797; cfr. R. 14 Febr. 1691.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=19|nr=2}} 19 Febr. Rescr. (til Stiftsbefalingsmanden og Biskoppen samt Magistraten i Bergen), ang. at forfatte, og til Approbation indsende,<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> q0vcp0rq6x2re9pi9yx85tgki3t9gbe 104 145478 337749 2026-09-30T19:48:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|158|1687. 19 Febr.}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=19|nr=2}}</noinclude>en Anordning om Kjøbepriis og aarlig Afgift for Stolestader i Bergens Kirker, (hvilke til slig Indkomst ere trængende)<ref>Cfr. R. 3 Juli 1739.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=19|nr=3}} 19 Febr. Rescr. (til Magistraten i {{sperret|Bergen}}), ang. nogle Mænds Udnævnelse til at {{sperret|maale}} enhver {{sperret|Grund}} overalt i Byen, og derover beskreven Forretning indgive; samt at Jacob von Vida, som Byens Grundleie og Skatter oppebærer, skal derover holde rigtig Bog, og derpaa forfærdige alle nye Grundbreve, der, førend han dem til Vedkommende extraderer, skal forevises Magistraten, af den protocolleres og med Stadens Segl forsegles, (paa det des bedre Efterretning om Grundene og deres Eiermænd herefter kan haves)<ref>See Rescr. 9 Dec. 1693 og 30 Marts 1700, samt Lov ang. Bygnings-Væsenet i Bergen 13 Sept. 1830 §§ 51-58; cfr. R. 16 Juni og 6 Juli 1686, samt R. 27 Juni 1734.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=19|nr=4}} 19 Febr. Confirmation paa et af Magistraten i {{sperret|Bergen}} gjort Forslag, ang. Stadens aarlige visse Udgifter til Brandvæsenet, Byens Betjente og publiqve Ting, Cantor, en dansk Skole, Stodderfogderne og Skarpretteren<ref>Cfr. Circul. 13 April 1799, og Lov ang. Udgifter ved Lov-Overtrædelser 17 Dec. 1836 § 4, samt Noten ved Taxt 8 Marts 1698. Skarpretterens Løn i Bergen var bestemt til 76 Rdlr.</ref>, i Alt 1379 Rd. 4 Mk., at lignes, indkræves og betales efter Grundtaxten ved Kæmneren<ref>Maa have undergaaet total Forandring; desuden bortfaldet ved Rescr. 2 Marts 1787, § 3, og især ved Lov om Formandskaber i Kjøbstæderne 14 Jan. 1837.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=19|nr=5}} 19 Febr. Rescr. ang. Gader &c. i Christianssand. (Nævnes foran S. 149, i Note til Priv. 15 Juni 1686 § 7). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=26}} 26 Febr. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. at Indbyggerne i {{sperret|Bergen}} maae aarligen med deres Retour-Skibe fra Østersøen<ref>See Rescr. 26 Sept. 1685.</ref> lade udføre 10,000 Tdr., og de i Throndhjem 3000 Tdr. fremmed Rug imod en Rigsort pr. Td. i Told, hvorved den Throndhjem under 6 Marts 1686 bevilgede Forhøielse-Toldfrihed skal ophøre; samt at begge Stæder desuden med andre deres Skibe maae indføre saa megen Rug dem lyster, imod 2 Mk. pr. Tønde i Told. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=3|dag=26|nr=1}} 26 Febr. Rescr. (til Statholderen), ang. {{sperret|Manufactur-Huset}} i {{sperret|Bergen}}, Drenge fra Landet deri at lære, Gyldigheden af Lærebreve fra Verkets Mestere, Valkning for Verket, (hvilken ofte forhindres, da Skomagerne, der have en Barkemølle beliggende næst ved Valkemøllen paa Møllendal, tilstemme Vandet), og en Bolig for Directeuren Jac. v. Vida<ref>See Rescr. 3 Juli 1739, § 4, Fund. 8 Juli 1744 og 29 Aug. 1755.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=3|dag=26|nr=2}} 26 Marts. Aabent Brev, ang. de halve Dom- og Skriver-Penges Betaling forud, samt Breves Affordring inden 6 Uger, ved Frederiksstads Laugthing<ref>See Regl. 11 Juni 1788, 4 Afd., og Forordn. 11 Aug. 1797.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=3|dag=26|nr=3}} 26 Marts. Rescr. (til Magistraten i {{sperret|Bergen}}), ang. Bartskjær-Lauget sammesteds ved de det givne Privilegier<ref name="p156" /> i alle Maader tilbørligen at maintenere og haandhæve. (Saasom det har andraget om Ind-<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> 1xqlks5bzdt6tgqlab88n4n19y35gy6 337771 337749 2026-09-30T20:18:44Z Kåre-Olav 25 tom fotnote 337771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|158|1687. 19 Febr.}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=19|nr=2}}</noinclude>en Anordning om Kjøbepriis og aarlig Afgift for Stolestader i Bergens Kirker, (hvilke til slig Indkomst ere trængende)<ref>Cfr. R. 3 Juli 1739.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=19|nr=3}} 19 Febr. Rescr. (til Magistraten i {{sperret|Bergen}}), ang. nogle Mænds Udnævnelse til at {{sperret|maale}} enhver {{sperret|Grund}} overalt i Byen, og derover beskreven Forretning indgive; samt at Jacob von Vida, som Byens Grundleie og Skatter oppebærer, skal derover holde rigtig Bog, og derpaa forfærdige alle nye Grundbreve, der, førend han dem til Vedkommende extraderer, skal forevises Magistraten, af den protocolleres og med Stadens Segl forsegles, (paa det des bedre Efterretning om Grundene og deres Eiermænd herefter kan haves)<ref>See Rescr. 9 Dec. 1693 og 30 Marts 1700, samt Lov ang. Bygnings-Væsenet i Bergen 13 Sept. 1830 §§ 51-58; cfr. R. 16 Juni og 6 Juli 1686, samt R. 27 Juni 1734.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=19|nr=4}} 19 Febr. Confirmation paa et af Magistraten i {{sperret|Bergen}} gjort Forslag, ang. Stadens aarlige visse Udgifter til Brandvæsenet, Byens Betjente og publiqve Ting, Cantor, en dansk Skole, Stodderfogderne og Skarpretteren<ref>Cfr. Circul. 13 April 1799, og Lov ang. Udgifter ved Lov-Overtrædelser 17 Dec. 1836 § 4, samt Noten ved Taxt 8 Marts 1698. Skarpretterens Løn i Bergen var bestemt til 76 Rdlr.</ref>, i Alt 1379 Rd. 4 Mk., at lignes, indkræves og betales efter Grundtaxten ved Kæmneren<ref>Maa have undergaaet total Forandring; desuden bortfaldet ved Rescr. 2 Marts 1787, § 3, og især ved Lov om Formandskaber i Kjøbstæderne 14 Jan. 1837.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=19|nr=5}} 19 Febr. Rescr. ang. Gader &c. i Christianssand. (Nævnes foran S. 149, i Note til Priv. 15 Juni 1686 § 7). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=26}} 26 Febr. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. at Indbyggerne i {{sperret|Bergen}} maae aarligen med deres Retour-Skibe fra Østersøen<ref>See Rescr. 26 Sept. 1685.</ref> lade udføre 10,000 Tdr., og de i Throndhjem 3000 Tdr. fremmed Rug imod en Rigsort pr. Td. i Told, hvorved den Throndhjem under 6 Marts 1686 bevilgede Forhøielse-Toldfrihed skal ophøre; samt at begge Stæder desuden med andre deres Skibe maae indføre saa megen Rug dem lyster, imod 2 Mk. pr. Tønde i Told. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=3|dag=26|nr=1}} 26 Febr. Rescr. (til Statholderen), ang. {{sperret|Manufactur-Huset}} i {{sperret|Bergen}}, Drenge fra Landet deri at lære, Gyldigheden af Lærebreve fra Verkets Mestere, Valkning for Verket, (hvilken ofte forhindres, da Skomagerne, der have en Barkemølle beliggende næst ved Valkemøllen paa Møllendal, tilstemme Vandet), og en Bolig for Directeuren Jac. v. Vida<ref>See Rescr. 3 Juli 1739, § 4, Fund. 8 Juli 1744 og 29 Aug. 1755.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=3|dag=26|nr=2}} 26 Marts. Aabent Brev, ang. de halve Dom- og Skriver-Penges Betaling forud, samt Breves Affordring inden 6 Uger, ved Frederiksstads Laugthing<ref>See Regl. 11 Juni 1788, 4 Afd., og Forordn. 11 Aug. 1797.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=3|dag=26|nr=3}} 26 Marts. Rescr. (til Magistraten i {{sperret|Bergen}}), ang. Bartskjær-Lauget sammesteds ved de det givne Privilegier<ref name="p156"><span></span></ref> i alle Maader tilbørligen at maintenere og haandhæve. (Saasom det har andraget om Ind-<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> pjcjsu8w6zjxla1bbgjxu9k5egyw1lx 104 145479 337750 2026-09-30T19:48:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1687. 26 Marts.|157}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=3|dag=26|nr=3}}</noinclude>pas derimod i dets Næring af Bønhaser, Skibsbarberere, Badstuemænd og Andre). {{Wessel-Berg oppslag/e}} <ref follow="p156">Af 22 Oct. 1672.</ref> {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=3|dag=26|nr=4}} 26 Marts. Bevilling, at Povel Steen og Med-Interessenter maae 2de dygtige {{sperret|Heste-Møller}} i {{sperret|Throndhjem}} lade indrette paa beqvemme Steder i Domkirkens og vor Frues Kirkes Sogne, af hvilke lige saadan Maleløn af Malt og Gryn maa oppebæres, som i Danmark gives<ref>Her sigtes maaske til den ved Møller-Laugs Artikler 15 Jan. 1684 § 5 bestemte Maler-Løn.</ref>; samt at, naar de til fuldkommen Brug komne ere, ei andre eller flere Vandler Heste-Møller der i Byen maae opsættes. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=2|nr=1}} 2 April. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. at ingen skaaren, karvet eller Brev-{{sperret|Tobak}} maa fra fremmede Steder i Norge indføres<ref>See For. 1 Feb. 1797, §§ 1 og 361, samt Told-Lov 28 Juli 1824 § 1; cfr. For. 14 Juni 1786, 1ste Afd.</ref>. (Saasom Sligt i Mængde her og der paa Udhavnene i Riget uden Tolds Erlæggelse skal indsniges.) {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=2|nr=2|left}} 2 {{antikva|April}}. Rescr. (til Amtmand Laurits Lindenov), ang. {{sperret|Tegns}} Vedligeholdelse af Bønderne ved Bergens Leed, hvor der ere blinde Skjær<ref>Cfr. næstfølgende Bevilling.</ref> Gr. Saasom paa Sø-Capitainernes og Skippernes af Bergen deres Vegne er blevet andraget og tilkjendegivet, med hvad for stor Fare og Hazard de Bergens Leed, saavel Sønden som Norden, ved 20 Mile lang maae beseile, formedelst de mange blinde Skjær, som der i Farvandet ligge, og ingen Tegn snart findes, at den Søfarende, helst de Fremmede, sig derfor kunne tage vare: da befales, At Amtmanden tilholder Bønderne, som boe langs ved bemeldte Bergens Leed, at de strax sætte en {{sperret|Stage}} paa hvert blindt Skjær, som i Farvandet for deres Gaardes Grunde kan ligge; men, dersom Skjæret ligger saa dybt, at ei nogen Stage derpaa med Begvemhed kan fæstes, at de da der ligefor opsætte en {{sperret|Stang}} paa Landet næst ved Søkanten, til et Tegn, at der omtrent et Skjær under Vandet forborgent ligger; hvilke Tegn de siden tilbørligen skal holde vedlige, og derfor {{sperret|nyde}} af hvert Skib, som der forbi seiler, ligesom Andre for saadanne Stagers Vedligeholdelse nyde og have. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=9|nr=1}} 9 April. Bevilling for Commerce-Directeuren i Norge Jørgen Thormøhlen, at han (for at reparere de forfaldne, og at indsætte 83 nye {{sperret|Jern-Ringe}} paa {{sperret|Bergens Leed}}, samt dem alle at vebligeholde) og Arvinger maae nyde 1{{brøk2|1|2}} Skilling af hver Læst Skibsdrægtighed, som alle de, der paa samme Leed indkomme, af deres Skiberumme paa Toldboden, tilligemed deres Told, skal betale, og Tolderen lade ham eller Arvinger være følgagtige<ref>Menes bortfaldet ved Forordn. 16 Sept. 1735, 2det Cap. §§ 2-5; see Lov ang. Havne- og Ringe-Væsenet 24 Juli 1827, 2det Cap.; cfr. R. 16 Jan. 1739 og Bev. 30 Oct. 1767, samt Bev. 30 Juli 1662. See Frimanns Stiftelser 2 D. S. 262 ff.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=9|nr=2}} 9 April. Rescr. (til Biskopperne i Norge). ang. at lade fra Prædikestolene forkynde Brevet af 12 Febr. d. A. om 3 Markeder paa {{sperret|Kongsberg}}<ref>See Resol. 25 Juni 1819 og 20 Dec. 1830.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> d52vrwa58sxiqt1thpbyfab091n1813 337772 337750 2026-09-30T20:20:08Z Kåre-Olav 25 flytter fotnote 337772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1687. 26 Marts.|157}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=3|dag=26|nr=3}}</noinclude>pas derimod i dets Næring af Bønhaser, Skibsbarberere, Badstuemænd og Andre). <ref follow="p156">Af 22 Oct. 1672.</ref> {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=3|dag=26|nr=4}} 26 Marts. Bevilling, at Povel Steen og Med-Interessenter maae 2de dygtige {{sperret|Heste-Møller}} i {{sperret|Throndhjem}} lade indrette paa beqvemme Steder i Domkirkens og vor Frues Kirkes Sogne, af hvilke lige saadan Maleløn af Malt og Gryn maa oppebæres, som i Danmark gives<ref>Her sigtes maaske til den ved Møller-Laugs Artikler 15 Jan. 1684 § 5 bestemte Maler-Løn.</ref>; samt at, naar de til fuldkommen Brug komne ere, ei andre eller flere Vandler Heste-Møller der i Byen maae opsættes. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=2|nr=1}} 2 April. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. at ingen skaaren, karvet eller Brev-{{sperret|Tobak}} maa fra fremmede Steder i Norge indføres<ref>See For. 1 Feb. 1797, §§ 1 og 361, samt Told-Lov 28 Juli 1824 § 1; cfr. For. 14 Juni 1786, 1ste Afd.</ref>. (Saasom Sligt i Mængde her og der paa Udhavnene i Riget uden Tolds Erlæggelse skal indsniges.) {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=2|nr=2|left}} 2 {{antikva|April}}. Rescr. (til Amtmand Laurits Lindenov), ang. {{sperret|Tegns}} Vedligeholdelse af Bønderne ved Bergens Leed, hvor der ere blinde Skjær<ref>Cfr. næstfølgende Bevilling.</ref> Gr. Saasom paa Sø-Capitainernes og Skippernes af Bergen deres Vegne er blevet andraget og tilkjendegivet, med hvad for stor Fare og Hazard de Bergens Leed, saavel Sønden som Norden, ved 20 Mile lang maae beseile, formedelst de mange blinde Skjær, som der i Farvandet ligge, og ingen Tegn snart findes, at den Søfarende, helst de Fremmede, sig derfor kunne tage vare: da befales, At Amtmanden tilholder Bønderne, som boe langs ved bemeldte Bergens Leed, at de strax sætte en {{sperret|Stage}} paa hvert blindt Skjær, som i Farvandet for deres Gaardes Grunde kan ligge; men, dersom Skjæret ligger saa dybt, at ei nogen Stage derpaa med Begvemhed kan fæstes, at de da der ligefor opsætte en {{sperret|Stang}} paa Landet næst ved Søkanten, til et Tegn, at der omtrent et Skjær under Vandet forborgent ligger; hvilke Tegn de siden tilbørligen skal holde vedlige, og derfor {{sperret|nyde}} af hvert Skib, som der forbi seiler, ligesom Andre for saadanne Stagers Vedligeholdelse nyde og have. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=9|nr=1}} 9 April. Bevilling for Commerce-Directeuren i Norge Jørgen Thormøhlen, at han (for at reparere de forfaldne, og at indsætte 83 nye {{sperret|Jern-Ringe}} paa {{sperret|Bergens Leed}}, samt dem alle at vebligeholde) og Arvinger maae nyde 1{{brøk2|1|2}} Skilling af hver Læst Skibsdrægtighed, som alle de, der paa samme Leed indkomme, af deres Skiberumme paa Toldboden, tilligemed deres Told, skal betale, og Tolderen lade ham eller Arvinger være følgagtige<ref>Menes bortfaldet ved Forordn. 16 Sept. 1735, 2det Cap. §§ 2-5; see Lov ang. Havne- og Ringe-Væsenet 24 Juli 1827, 2det Cap.; cfr. R. 16 Jan. 1739 og Bev. 30 Oct. 1767, samt Bev. 30 Juli 1662. See Frimanns Stiftelser 2 D. S. 262 ff.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=9|nr=2}} 9 April. Rescr. (til Biskopperne i Norge). ang. at lade fra Prædikestolene forkynde Brevet af 12 Febr. d. A. om 3 Markeder paa {{sperret|Kongsberg}}<ref>See Resol. 25 Juni 1819 og 20 Dec. 1830.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> jz0w1xkpq9gmm13arlsv2teh73nudyl 104 145480 337751 2026-09-30T19:48:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|158|1687. 9 April.}}</noinclude>{{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=9|nr=3}} 9 April. Rescr. (til Statholderen), ang. at General-Procureurens Fuldmægtige i Norge afskaffes, og at det, som dem hidtil haver vedkommet, skal forrettes af {{sperret|Stiftamt{{shy}}skriveren}} i hvert Stift, nemlig Alt hvad i geistlige og verdslige Sager maatte forefalde, Kongens Mandater til Overtrædelse og Interesse til Præjudice, med fri Skyds og Proces samt Porto<ref>See næstfølgende Rescr. Er forlængst bortfaldet (formodentlig — mener Fogtman — ved Instr. 6 Aug. 1692). Der tales heller ikke derom i Instruction 23 April 1751; cfr. Instr. for Regjerings-Adv. 9 April 1816.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=9|nr=4}} 9 April. Rescr. (til General-Procureur Nils Bentzen), Notits derom, samt at han bør Stiftamtskriverne udi samme Forretninger tilbørligen instruere. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=9|nr=5}} 9 April. Instruction før Hans Lilienskjold, som Amtmand i {{sperret|Finmarken}}. (Nævnes i Saml. til det norske Folks Sprog og Hist. 3 B. S. 277.) {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=16}} 16 April. Rescr. (til Magistraten i Bergen), ang. Instr. til {{sperret|Auctions{{shy}}mester}} Hans to Spaer og til Auctionsskriveren i Bergen; samt at de, som Noget der i Byen vil lade auctionere, maae det, enten i deres egne eller hvad Huse dem lyster, lade forrette, (da Saadanne besværede sig over, at det skulde skee i Wollert Schjerenbechs Huus formedelst et han meddeelt Brev<ref>Af 29 Juli 1684.</ref>, men bemeldte Huus nu til Andre skal være solgt<ref>See Forordn. 19 Dec. 1693.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=23|nr=1}} 23 April. Rescr. (til Commissarier 1) Albert Gyldensparre, Nils Bentzen, Jørgen Ehlers og Jens Rosenheim, der den 12 Febr. 1683<ref>Man har ikkun Kundskab om R. 16 Oct. 1683.</ref> ere befalede at kjende i alle {{sperret|Confiscations-Sager}} ved Toldstederne i begge Riger, naar derudi tilforn af Underdommerne dømt er; 2) Steen Bille, Hans Jensen Stampe og Christen Schønning), ang. med hinanden, efter lovligt Stevnemaal, at foretage og uden Appellation paadømme de ved Consumtionen i Kjøbenhavn faldende Confiscations-Sager<ref>See Fd. 17 Feb. 1774, og 1 Febr. 1797, §. 116 &c.; cfr. Rescr. 10 Jan. 1685.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=23|nr=2}} 23 April. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. strax alvorlig Anordning overalt ved Toldstederne i {{sperret|Christians{{shy}}sands}} District at gjøre, at aldeles ingen Korn- eller andre Varer vorde herefter enten af Fremmede eller Indlændiske paa Udhavnene lossede eller forhandlede uden af Borgerne i Christianssand alene, langt mindre nogen Uprivilegeret tilladt, nogen borgerlig Handel og Næring imod Byens Privilegier i ringeste Maader at drive eller bruge, under alle de Kjøbmandsvarers Confiscation, som de kunde have med at fare. (Saasom stor Misbrug skal, imod Priv. af 15 Juni sidstleden, foregaae med det bemeldte, samt at endeel Uprivilegerede skal tilvende sig Tiende-Sedler paa somme Steder af Udhavnene, hvorefter de deres Trælast skal sælge til hvem dem lyster, og igjen tilkjøbe sig det Behøvendes<ref>See R. 14 Jan. 1688, Privil. 31 Jan. 1738 og 14 Oct. 1768, samt R. 15 Febr. 1771 og de ang. Arendal, Øster-Riisøer, Mandal, Flekkefjord og Farsund gjældende Bestemmelser, saa og For. 1 Feb. 1797 og Told-Lov 28 Juli 1824.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=23|nr=3}} 23 April. Rescr. til Biskoppen og Magistraten i {{sperret|Bergen}}<ref></ref> ang at ingen Anden end Hans Leutz maa med {{sperret|Oblater}} forsyne {{sperret|Kirkerne}} i Bergens By og Stift, samt at den Isak Wessel derpaa meddeelte Bevilling skal være ophævet. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> rag4dmhdnx1lwmd85decdaw6zlvc9iq 337770 337751 2026-09-30T20:17:12Z Kåre-Olav 25 fjerner tom fotnote 337770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|158|1687. 9 April.}}</noinclude>{{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=9|nr=3}} 9 April. Rescr. (til Statholderen), ang. at General-Procureurens Fuldmægtige i Norge afskaffes, og at det, som dem hidtil haver vedkommet, skal forrettes af {{sperret|Stiftamt{{shy}}skriveren}} i hvert Stift, nemlig Alt hvad i geistlige og verdslige Sager maatte forefalde, Kongens Mandater til Overtrædelse og Interesse til Præjudice, med fri Skyds og Proces samt Porto<ref>See næstfølgende Rescr. Er forlængst bortfaldet (formodentlig — mener Fogtman — ved Instr. 6 Aug. 1692). Der tales heller ikke derom i Instruction 23 April 1751; cfr. Instr. for Regjerings-Adv. 9 April 1816.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=9|nr=4}} 9 April. Rescr. (til General-Procureur Nils Bentzen), Notits derom, samt at han bør Stiftamtskriverne udi samme Forretninger tilbørligen instruere. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=9|nr=5}} 9 April. Instruction før Hans Lilienskjold, som Amtmand i {{sperret|Finmarken}}. (Nævnes i Saml. til det norske Folks Sprog og Hist. 3 B. S. 277.) {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=16}} 16 April. Rescr. (til Magistraten i Bergen), ang. Instr. til {{sperret|Auctions{{shy}}mester}} Hans to Spaer og til Auctionsskriveren i Bergen; samt at de, som Noget der i Byen vil lade auctionere, maae det, enten i deres egne eller hvad Huse dem lyster, lade forrette, (da Saadanne besværede sig over, at det skulde skee i Wollert Schjerenbechs Huus formedelst et han meddeelt Brev<ref>Af 29 Juli 1684.</ref>, men bemeldte Huus nu til Andre skal være solgt<ref>See Forordn. 19 Dec. 1693.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=23|nr=1}} 23 April. Rescr. (til Commissarier 1) Albert Gyldensparre, Nils Bentzen, Jørgen Ehlers og Jens Rosenheim, der den 12 Febr. 1683<ref>Man har ikkun Kundskab om R. 16 Oct. 1683.</ref> ere befalede at kjende i alle {{sperret|Confiscations-Sager}} ved Toldstederne i begge Riger, naar derudi tilforn af Underdommerne dømt er; 2) Steen Bille, Hans Jensen Stampe og Christen Schønning), ang. med hinanden, efter lovligt Stevnemaal, at foretage og uden Appellation paadømme de ved Consumtionen i Kjøbenhavn faldende Confiscations-Sager<ref>See Fd. 17 Feb. 1774, og 1 Febr. 1797, §. 116 &c.; cfr. Rescr. 10 Jan. 1685.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=23|nr=2}} 23 April. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. strax alvorlig Anordning overalt ved Toldstederne i {{sperret|Christians{{shy}}sands}} District at gjøre, at aldeles ingen Korn- eller andre Varer vorde herefter enten af Fremmede eller Indlændiske paa Udhavnene lossede eller forhandlede uden af Borgerne i Christianssand alene, langt mindre nogen Uprivilegeret tilladt, nogen borgerlig Handel og Næring imod Byens Privilegier i ringeste Maader at drive eller bruge, under alle de Kjøbmandsvarers Confiscation, som de kunde have med at fare. (Saasom stor Misbrug skal, imod Priv. af 15 Juni sidstleden, foregaae med det bemeldte, samt at endeel Uprivilegerede skal tilvende sig Tiende-Sedler paa somme Steder af Udhavnene, hvorefter de deres Trælast skal sælge til hvem dem lyster, og igjen tilkjøbe sig det Behøvendes<ref>See R. 14 Jan. 1688, Privil. 31 Jan. 1738 og 14 Oct. 1768, samt R. 15 Febr. 1771 og de ang. Arendal, Øster-Riisøer, Mandal, Flekkefjord og Farsund gjældende Bestemmelser, saa og For. 1 Feb. 1797 og Told-Lov 28 Juli 1824.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=23|nr=3}} 23 April. Rescr. til Biskoppen og Magistraten i {{sperret|Bergen}}<!-- den trykte fotnoten mangler tekst, tar den derfor ikke med --> ang at ingen Anden end Hans Leutz maa med {{sperret|Oblater}} forsyne {{sperret|Kirkerne}} i Bergens By og Stift, samt at den Isak Wessel derpaa meddeelte Bevilling skal være ophævet. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> oa904cpt2cvl8xdnq9322tn2uukvlid 104 145481 337752 2026-09-30T19:48:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337752 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1687. 21 Mai.|159}}</noinclude>{{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=5|dag=21|nr=1}} 21 Mai. Aab. B. ang. at Bygninger i {{sperret|Bergen}} af Grundmuur og Bindingsverk skal være to, og de af bare Træ eet Loft høie, alle med Steen-Tage, og uden Trækoller paa Tagene eller Suetage af Bord under Stenene<ref>See Noten ved Rescr. 20 Nov. 1686.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=5|dag=21|nr=2}} 1 Mai. Rescr. (til Amtmand Laurits Lindenov og Magistraten i Bergen) om at fordele, efter visse foreskrevne Regler, 24000 Rd. som Kongen af Bergens Told har skjenket til de Brandlidte sammesteds, som bygge murede Huse paa de afbrændte Pladser. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=5|dag=21|nr=3}} 1 Mai. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. at Handelen paa {{sperret|Finmarken}} nu paa ny er overladt {{sperret|Bergens}} Indvaanere udi 12 Aar efter medfølgende trykte Octroi<ref>Af 2 April 1687. See næstfølgende Rescr., og R. af 9 Marts 1689.</ref>: at Indbyggerne i Finmarken fritages for Skat, Leding og alle andre Paalæg til Kongen, undtagen Tienden (hvoraf Amtmandens) Fogdernes, den Vardøhusiske Garnisons og den Malmiske Reises<ref>Om Reisen til Malmis eller Kola i det russise Lapland see R. 21 Sept. 1695.</ref> Bekostning skal tages), m. v. om Told- og Consumtions-Frihed paa nogle Føde- og Klæde-Varer samt udgaaende Producter<ref>See bemeldte Octroi § 17, Fd. 6 Juni 1691, 20 Aug. 1778 og 5 Sept. 1787; cfr. R. 19 Marts 1688. See ogsaa Lov ang. Skatte-Væs. 26 Aug. 1833 § 9 (jfr. Kundg. s. D. Litr. {{antikva|h}}, samt Kundg. 14 Febr. 1837 og 17 Oct. 1839), samt Lov ang. Told-Afgifterne 13 Sept. 1830.</ref>: endelig, at Materialier til de afbrændte Bygninger i {{sperret|Bergen}} maae toldfrit indføres. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=5|dag=21|nr=4}} 21 Mai. Rescr. (til Statholderen), ang. den {{sperret|Finmarkske}} Handels Overladelse paa ny til Bergens Indvaanere<ref>Ligesom næstforestaaende Rescripts Begyndelse.</ref>; Udskrivnings-Frihed for Mandfolk, som sig derhen begive<ref>See Octroi 2 April 1687 § 8 og 16 Mai 1691 § 19, saa og For. 25 April 1702 § 36, samt Resol. 14 Febr. 1806 og 25 Dec. 1808 (Prom. 21 Jan. 1809.)</ref>; Laugthingets Holdelse ikkun hver to Aar i Vadsø, og to Aar derefter i Kjelvig<ref>See Rescr. 9 Marts 1689; cfr. Octroi 2 April 1687 § 14.</ref>; Laugmands-Tolden at være ved Antrædelse {{brøk2|1|2}} Vog Fisk af hver Mand, men de hidtil tagne 2{{brøk2|1|2}} Voger Fisk af dem, der sværge Laugrettes-Eed, at afskaffes<ref>See For. 25 April 1702 43, 20 Aug. 1778 § 48, og 11 Aug. 1797, §s 14 og 15, samt Skatte-Lov Juli 1816, § 1 Nr. 15 og § 3 Nr. 4.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=5|dag=21|nr=4}} 21 Mai. Rescr. (til Biskoppen i Bergen), ang. at, naar nogen Præst i {{sperret|Finmarken}} herefter ved Døden afgaaer, da maa den, som Kongen til Præst i den Afdødes Sted beskikker, af Superintendenten over Bergens Stift til Prædike-Embedet ordineres, (saasom det skal falde alt for besværligt at reise til og fra Throndhjem, alene for Ordinationens Skyld<ref>Maa ansees bortfaldet, da Finmarken og Nordlandene i 1803 erholdt deres egen Biskop; cfr. Resol. 15 Sept. 1837.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=5|dag=21|nr=6|left}} 21 Mai. Rescr. (til Biskoppen i Throndhjem), ang. de {{sperret|Finmarkske}} Præsters Ordination i Bergen<ref>Ligelydende med næstforestaaende Rescript, og maa ligeledes ansees bortfaldet. See ellers R. 7 Oct. 1682.</ref>, samt om Bispe- og Provste-Visitatser i Finmarken. {{nop}}<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> 03hoint8orsupkr02zprh1tj98z641g 104 145482 337753 2026-09-30T19:48:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|160|1687. 21 Mai.}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=5|dag=21|nr=6}}</noinclude>Gr. Eftersom Almuen udi bemeldte Finmarken sig besværer over den Afgift og Fordringskab, som de til Superintendenten skal give og gjøre: da, til nogen Lindring for de arme nødlidende Mennesker, Dispenseres Superintendenten over Throndhjems Stift fra Visitationen i bemeldte Finmarken at gjøre, videre end Enhver een Gang i hans Livstid<ref>Forandret ved For. 6 Juni 1691, § 4, og Rescr. 13 Juni 1691, cfr{{rettelse||.}} Octroi 1687 § 14.</ref>; og til den Ende at ophæve det Cathedraticum, som han og Formænd hidindtil af Finmarken kan have nydt<ref>See Octroi 2 April 1687 § 14 og Forordn. 20 Aug. 1778, § 48, cfr. R. 17 Dec. 1723.</ref>; hvorimod Visitationen der i Landet aarligen af Provsterne, Enhver i sit District, uden nogen Betaling, og paa de Tider, Indbyggerne i deres Fiskeri ikke vorde forhindrede, skal forrettes<ref>See anførte For. og Rescr. 1691, samt For. 1778 § 48.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=6|dag=10}} 10 Juni. Aab. B., at Byfogden i Christiania maa forud af begge Parter Stevnings- og Forseglings-Penge annamme<ref>See Fd. 3 Marts 1730, 19 Aug. 1735, § 12, og 11 Juni 1788, samt Sportel-Lov 13 Sept. 1830.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=6|dag=14|nr=1|center}} 14 {{antikva|Juni}}. Anordning om {{sperret|Kirkerne}} paa Landet i Agershuus Stift, Rettigheder for Liig, Reparationer, og (til Ildsfare) ei at bygges for nær. Gr. Efter endeel indgivne Posters Anledning, disse Kirker vedkommende, er for godt eragtet, efterskrevne Anordning til samme Kirkers Underholdning og Bedste at lade udgaae, nemlig: § 1. Ingen uden Bønderne, som efter Loven og Recessen<ref>Af 27 Febr. 1643, formeentlig 1 B. 4 Cap. 45 Act. See nu Lovbogen af 1687 dens 2 B. 22de Cap., hvilken Lovbog (cfr. For. 14 April 1688) endnu ikke var traadt i Kraft, da nærværende Rescript udfærdigedes.</ref> give deres Tiende, med samt deres Hustruer og Børn, maae tilegne sig noget frit Begravelse-Sted paa Kirkegaarden, de Fattige undtagne, hvilke det som en Almisse forundes, hvorfor og Ingen herefter skal være tilladt noget Gravsted, enten paa Kirkegaarden eller i Kirken, at grave eller aabne, førend Præsten og Kirkeværgerne dertil have givet deres skriftlige Minde og Tilladelse, med mindre de derfor efter Loven vil straffes som for Uhjemmelt. Understaaet Præsten eller Kirkeværgerne sig samme Tilladelse til nogen Anden, end som foreskrevet staaer, at udstæde, eller og at Præsten Jord paa samme Liig kaster, førend for dets Leiested og Klokkernes Ringning efter den derom efter Forordn. af 7 Nov. 1682 forfattede Anordning rigtig er blevet betalt, skal d derfor Enhver for sig 4 Rigsdaler til Straf til Kirken udgive. Og, paa det des bedre Rigtighed i saa Maade kan haves, haver enhver Sogneprest ved Aarets Udgang en rigtig Fortegnelse under sin Haand og Segl til Stiftsskriveren<ref>Denne Embedspost er siden indgaaen; cfr. Rescr. 24 Dec. 1723.</ref> at indgive, paa hvor mange Liig i hans betroede Sogne ere begravne, og paa hvad Sted de nedsatte ere, samt derhos udførlig forklare, enten Samme deres Leiested frit nyde, eller og hvad derfor betalt er. Huusmænd, Strandsiddere og Andre, som ingen Tiende give og dog Midler have, nyde ei Jorden for Intet, saasom Kirkerne ei Noget af dem have nydt. Og maae de, som til frit Leiested ere berettigede, ei nyde mere end een Klokkes Ringning, med mindre de derfor efter ovenmeldte forfattede Anordning og Taxt vil betale; dog Præsten og Kirkeværgerne for deres Personer, om de døe i Embedet, ei herunder forstaaet<ref>See Forordn. 13 Aug. 1734, § 9.</ref>.{{wsp}} § 2. Og, paa det den ene Side af<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> q47xzrb1hkss6rzr95lpma8em0i4r3q 104 145483 337754 2026-09-30T19:48:49Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1687. 14 {{antikva|Juni}}.|161}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=6|dag=14|nr=1}}</noinclude>Kirkegaardene ei mere end den anden med Liig skal vorde opfyldt, som paa endeel Steder stor Desorden skal have foraarsaget, bør Sognepræsten og Kirkeværgerne herefter til de Liig, som der begraves skal, udvise de Steder, svor de maae og kan, andre forhen begravne og uraadnede Liig uden Forrængsel og Opkastelse, nedlægges og begraves udi; dog Ingen, som for deres Haarde visse Gravsteder paa Kirkegaardene kunde have, samme at betages, saafremt foreskrevne Aarsager det ei forhindre; og bør de Døde saa dybt i Jorden at nedgraves, at de ikke ved Stank og ond Lugt give de Efterlevende Aarsager til Sygdomme og Ulempe<ref>See Lovb. {{NL|2—21—35}}, Prom. 2 Mai 1789 og Plac. 3 Juni 1791, § 7, samt For. 8 Febr. 1805 § 36. Jfr. Recessens 2—4—18.</ref>. De Fattige og gemene Tjeneste-Folk, som Jorden frit nyde, kan paa de Steder, hvor Gravsteder af Andre ikke ere saa begjerlige, begraves, og have uden Modsigelse at lade sig nøie ned det Sted, som ham til hans Døde udviist vorder.{{wsp}} § 3. Alle og Enhver, som i Sognene boe, og Gaarde og Jorder bruge, have efter Recessen<ref>af 1643. Her menes vel dens 1—4—73 og 74.</ref> at henføre Kirkernes fornødne Bygnings-Materialier, naar det paa e dertil beqvemmeste Tider af Aaret af Kirkebakken eller Kirkegaarden er aflyst og ankyndet. Findes Nogen heri forsømmelig, og i det længste 6 Uger sidder overhørig, haver Bonde-Lensmanden i samme Sogn, efter Sogneprætens, samt hans Medhjælperes og Kirkeværgernes, saa og de 2 af de bedste Sognemænds Anmodning, uden nogen Undskyldning, i 2 Mænds Overværelse at frapante ham af hans Bohave saa meget, som kan eragtes de ham aalagte Materialier at fremføre ville koste, indtil han samme Materialier fremfører<ref>See Lovbogens {{NL|2—21—60}}, R. 3 Mai 1704 og Forordn. 13 Aug. 1734, § 1; cfr. Sportel-Lov 13 Sept. 1830 § 115.</ref>.{{wsp}} § 4. Og som, ved nogle Kirker, Huse med Skorstene eller Ildsteder i saa nær skal være opbyggede, at de ei uden Ildsfare ere: saa skal Enhver inden 3 Maaneders Forløb, fra den Tid de derom lovligen ere advarede, deres Huse saa langt fra Kirkerne afflytte, at man sig af dem aldeles ingen Skade og Ulempe for Kirkerne kan have at befrygte, med mindre de ved andet tilstrækkeligt Middel skal vorde nedbrudte og afskaffede. Og naa Ingen efterdags noget Huus eller Vaaning ved Kirkerne paa 100 Trin nær lade opbygge, uden Kirkernes Forsvars Forevidende og Samtykke, med mindre det strax igjen paa de herimod Handlendes egen Bekostning skal vorde brudt og henført<ref>Cfr. For. 13 Aug{{rettelse||.}}, 1734 § 7.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=5|dag=14|nr=2}} 14 Juni. Confirmation paa et Bernt Henriksen som Branddæsenets Bestyrer i {{sperret|Bergen}}, blandt Andet efter Brand-Ordningen af 31 Oct. 1675, af Magistraten den 30 Dec. 1686 meddeelt Bestallingsbrev<ref>See Brand-Ordning 16 Mai 1707 (hos Schou).</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=6|dag=18|nr=1}} 18 Juni. Rescr. (til Statholderen) ang. at see i Kjøbstæderne, efter Enhvers Leilighed og Situation indrettet et eller andet af efterfrevne {{sperret|Manufacturer}}, nemlig: Fiske-Angler, Baand, Bændel, Bommesie, karduan, Linned, Damask, Haardug, Jern-Arbeide, Kamme, Søm, forgyldt Læder og alle Slags Læder, Hø-Leer, Lærred, Messing-Arbeide, uldent og strikket Gods, saasom Nattrøier og Strømper, Seildug, Semslæder, Tobakspiber, Tobakspinderier, Klæde, Bay, Sarge, Rask, Ry; arbeidet Kobber og Messing, store Reebslagerier eller og andre Manufacturer<ref>Et lignende Rescr. udgik til Stiftsbefalingsmændene i Danmark.</ref>{{rettelse||.}} {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=6|dag=18|nr=2}} 18 Juni. Rescr.<ref>Findes hos Rothe under Dato 8 Juni s. A.</ref> (til Samme), ang. at de, som have {{sperret|Saugbrug}}, eller som handle med Dæler, Bjelker eller Tømmer, skal, i<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{høyre|{{liten|11}}|2em}} <references/></noinclude> c4pb3y315ri4m52zgkokh2ixdg5wi84 337792 337754 2026-09-30T20:51:47Z Kåre-Olav 25 +d 337792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1687. 14 {{antikva|Juni}}.|161}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=6|dag=14|nr=1}}</noinclude>Kirkegaardene ei mere end den anden med Liig skal vorde opfyldt, som paa endeel Steder stor Desorden skal have foraarsaget, bør Sognepræsten og Kirkeværgerne herefter til de Liig, som der begraves skal, udvise de Steder, svor de maae og kan, andre forhen begravne og uraadnede Liig uden Forrængsel og Opkastelse, nedlægges og begraves udi; dog Ingen, som for deres Haarde visse Gravsteder paa Kirkegaardene kunde have, samme at betages, saafremt foreskrevne Aarsager det ei forhindre; og bør de Døde saa dybt i Jorden at nedgraves, at de ikke ved Stank og ond Lugt give de Efterlevende Aarsager til Sygdomme og Ulempe<ref>See Lovb. {{NL|2—21—35}}, Prom. 2 Mai 1789 og Plac. 3 Juni 1791, § 7, samt For. 8 Febr. 1805 § 36. Jfr. Recessens 2—4—18.</ref>. De Fattige og gemene Tjeneste-Folk, som Jorden frit nyde, kan paa de Steder, hvor Gravsteder af Andre ikke ere saa begjerlige, begraves, og have uden Modsigelse at lade sig nøie ned det Sted, som ham til hans Døde udviist vorder.{{wsp}} § 3. Alle og Enhver, som i Sognene boe, og Gaarde og Jorder bruge, have efter Recessen<ref>af 1643. Her menes vel dens 1—4—73 og 74.</ref> at henføre Kirkernes fornødne Bygnings-Materialier, naar det paa de dertil beqvemmeste Tider af Aaret af Kirkebakken eller Kirkegaarden er aflyst og ankyndet. Findes Nogen heri forsømmelig, og i det længste 6 Uger sidder overhørig, haver Bonde-Lensmanden i samme Sogn, efter Sogneprætens, samt hans Medhjælperes og Kirkeværgernes, saa og de 2 af de bedste Sognemænds Anmodning, uden nogen Undskyldning, i 2 Mænds Overværelse at frapante ham af hans Bohave saa meget, som kan eragtes de ham aalagte Materialier at fremføre ville koste, indtil han samme Materialier fremfører<ref>See Lovbogens {{NL|2—21—60}}, R. 3 Mai 1704 og Forordn. 13 Aug. 1734, § 1; cfr. Sportel-Lov 13 Sept. 1830 § 115.</ref>.{{wsp}} § 4. Og som, ved nogle Kirker, Huse med Skorstene eller Ildsteder i saa nær skal være opbyggede, at de ei uden Ildsfare ere: saa skal Enhver inden 3 Maaneders Forløb, fra den Tid de derom lovligen ere advarede, deres Huse saa langt fra Kirkerne afflytte, at man sig af dem aldeles ingen Skade og Ulempe for Kirkerne kan have at befrygte, med mindre de ved andet tilstrækkeligt Middel skal vorde nedbrudte og afskaffede. Og naa Ingen efterdags noget Huus eller Vaaning ved Kirkerne paa 100 Trin nær lade opbygge, uden Kirkernes Forsvars Forevidende og Samtykke, med mindre det strax igjen paa de herimod Handlendes egen Bekostning skal vorde brudt og henført<ref>Cfr. For. 13 Aug{{rettelse||.}}, 1734 § 7.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=5|dag=14|nr=2}} 14 Juni. Confirmation paa et Bernt Henriksen som Branddæsenets Bestyrer i {{sperret|Bergen}}, blandt Andet efter Brand-Ordningen af 31 Oct. 1675, af Magistraten den 30 Dec. 1686 meddeelt Bestallingsbrev<ref>See Brand-Ordning 16 Mai 1707 (hos Schou).</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=6|dag=18|nr=1}} 18 Juni. Rescr. (til Statholderen) ang. at see i Kjøbstæderne, efter Enhvers Leilighed og Situation indrettet et eller andet af efterfrevne {{sperret|Manufacturer}}, nemlig: Fiske-Angler, Baand, Bændel, Bommesie, karduan, Linned, Damask, Haardug, Jern-Arbeide, Kamme, Søm, forgyldt Læder og alle Slags Læder, Hø-Leer, Lærred, Messing-Arbeide, uldent og strikket Gods, saasom Nattrøier og Strømper, Seildug, Semslæder, Tobakspiber, Tobakspinderier, Klæde, Bay, Sarge, Rask, Ry; arbeidet Kobber og Messing, store Reebslagerier eller og andre Manufacturer<ref>Et lignende Rescr. udgik til Stiftsbefalingsmændene i Danmark.</ref>{{rettelse||.}} {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=6|dag=18|nr=2}} 18 Juni. Rescr.<ref>Findes hos Rothe under Dato 8 Juni s. A.</ref> (til Samme), ang. at de, som have {{sperret|Saugbrug}}, eller som handle med Dæler, Bjelker eller Tømmer, skal, i<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{høyre|{{liten|11}}|2em}} <references/></noinclude> gw30nvexp7k9wxzikvs2tgrme87biph 337798 337792 2026-09-30T21:03:21Z Kåre-Olav 25 d>v 337798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1687. 14 {{antikva|Juni}}.|161}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=6|dag=14|nr=1}}</noinclude>Kirkegaardene ei mere end den anden med Liig skal vorde opfyldt, som paa endeel Steder stor Desorden skal have foraarsaget, bør Sognepræsten og Kirkeværgerne herefter til de Liig, som der begraves skal, udvise de Steder, svor de maae og kan, andre forhen begravne og uraadnede Liig uden Forrængsel og Opkastelse, nedlægges og begraves udi; dog Ingen, som for deres Haarde visse Gravsteder paa Kirkegaardene kunde have, samme at betages, saafremt foreskrevne Aarsager det ei forhindre; og bør de Døde saa dybt i Jorden at nedgraves, at de ikke ved Stank og ond Lugt give de Efterlevende Aarsager til Sygdomme og Ulempe<ref>See Lovb. {{NL|2—21—35}}, Prom. 2 Mai 1789 og Plac. 3 Juni 1791, § 7, samt For. 8 Febr. 1805 § 36. Jfr. Recessens 2—4—18.</ref>. De Fattige og gemene Tjeneste-Folk, som Jorden frit nyde, kan paa de Steder, hvor Gravsteder af Andre ikke ere saa begjerlige, begraves, og have uden Modsigelse at lade sig nøie ned det Sted, som ham til hans Døde udviist vorder.{{wsp}} § 3. Alle og Enhver, som i Sognene boe, og Gaarde og Jorder bruge, have efter Recessen<ref>af 1643. Her menes vel dens 1—4—73 og 74.</ref> at henføre Kirkernes fornødne Bygnings-Materialier, naar det paa de dertil beqvemmeste Tider af Aaret af Kirkebakken eller Kirkegaarden er aflyst og ankyndet. Findes Nogen heri forsømmelig, og i det længste 6 Uger sidder overhørig, haver Bonde-Lensmanden i samme Sogn, efter Sogneprætens, samt hans Medhjælperes og Kirkeværgernes, saa og de 2 af de bedste Sognemænds Anmodning, uden nogen Undskyldning, i 2 Mænds Overværelse at frapante ham af hans Bohave saa meget, som kan eragtes de ham aalagte Materialier at fremføre ville koste, indtil han samme Materialier fremfører<ref>See Lovbogens {{NL|2—21—60}}, R. 3 Mai 1704 og Forordn. 13 Aug. 1734, § 1; cfr. Sportel-Lov 13 Sept. 1830 § 115.</ref>.{{wsp}} § 4. Og som, ved nogle Kirker, Huse med Skorstene eller Ildsteder i saa nær skal være opbyggede, at de ei uden Ildsfare ere: saa skal Enhver inden 3 Maaneders Forløb, fra den Tid de derom lovligen ere advarede, deres Huse saa langt fra Kirkerne afflytte, at man sig af dem aldeles ingen Skade og Ulempe for Kirkerne kan have at befrygte, med mindre de ved andet tilstrækkeligt Middel skal vorde nedbrudte og afskaffede. Og naa Ingen efterdags noget Huus eller Vaaning ved Kirkerne paa 100 Trin nær lade opbygge, uden Kirkernes Forsvars Forevidende og Samtykke, med mindre det strax igjen paa de herimod Handlendes egen Bekostning skal vorde brudt og henført<ref>Cfr. For. 13 Aug{{rettelse||.}}, 1734 § 7.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=5|dag=14|nr=2}} 14 Juni. Confirmation paa et Bernt Henriksen som Brandvæsenets Bestyrer i {{sperret|Bergen}}, blandt Andet efter Brand-Ordningen af 31 Oct. 1675, af Magistraten den 30 Dec. 1686 meddeelt Bestallingsbrev<ref>See Brand-Ordning 16 Mai 1707 (hos Schou).</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=6|dag=18|nr=1}} 18 Juni. Rescr. (til Statholderen) ang. at see i Kjøbstæderne, efter Enhvers Leilighed og Situation indrettet et eller andet af efterfrevne {{sperret|Manufacturer}}, nemlig: Fiske-Angler, Baand, Bændel, Bommesie, karduan, Linned, Damask, Haardug, Jern-Arbeide, Kamme, Søm, forgyldt Læder og alle Slags Læder, Hø-Leer, Lærred, Messing-Arbeide, uldent og strikket Gods, saasom Nattrøier og Strømper, Seildug, Semslæder, Tobakspiber, Tobakspinderier, Klæde, Bay, Sarge, Rask, Ry; arbeidet Kobber og Messing, store Reebslagerier eller og andre Manufacturer<ref>Et lignende Rescr. udgik til Stiftsbefalingsmændene i Danmark.</ref>{{rettelse||.}} {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=6|dag=18|nr=2}} 18 Juni. Rescr.<ref>Findes hos Rothe under Dato 8 Juni s. A.</ref> (til Samme), ang. at de, som have {{sperret|Saugbrug}}, eller som handle med Dæler, Bjelker eller Tømmer, skal, i<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{høyre|{{liten|11}}|2em}} <references/></noinclude> nsyjhy5o7sawj29nbu7u5qxhzcz639m 104 145484 337755 2026-09-30T19:49:00Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|162|1687. 18 Juni.}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=6|dag=18|nr=2}}</noinclude>Forhold til Sliges Qvantitet, eie visse Parter i Skibe, saasom en Læst for hver 3000 Bord, der aarlig skjæres, og for Tømmer efter Proportion fra 16 til 100 Tylter. (For selv at kunne føre deres Last udenlands til Fordeel, som Fremmede ellers tage<ref>See Forordn. 4 Aug. 1742; cfr. Fd. 22 April 1795.</ref>{{rettelse||.}} {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=7|dag=16|nr=1}} 16 Juli. Rescr. (til Kammerraad Andreas Gønther), ang. at Partieipanterne i {{sperret|Cabliau-Fiskeriet}} (i Kjøbenhavn) deres Galioter, som de til Fiskeriet, eller til friske Østers fra England eller Norge at føre til Kjøbenhavn ville bruge, maae frit igjennem Sundet for Fyr-Penge og andre Udgifter passere. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=7|dag=16|nr=2}} 16 Juli. Rescr. (til Kammer-Collegium), om fornævnte Galioter at passere frit for alle Udgifter ved Kjøbenhavns Toldbod. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=7|dag=23|nr=1}} 23 Juli. Confirmation paa et Brev af Dato 12 Nov. 1686, hvorved Peder Povelsen som {{sperret|Politie{{shy}}mester i Throndhjem}} antages, til at paatale Forseelser imod Byens Privilegier og Forordningerne, med 200 Rd. Løn af Byen og Deel i Bøderne<ref>Politiemesterens Embede i Throndhjem gik siden ind (jfr. R. 13 Mai 1702), men blev igjen oprettet den 11 Sept. 1750; cfr. Rescr. s. D. samt Conf. 20 Marts 1686, saa og Privil. 5 Febr. 1732, og Rescr. 23 Sept. 1763, cfr. Rescr. 2 Marts 1787, § 3.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=7|dag=23|nr=2}} 29 Juli. Privilegier for Statholder Ulrik Frederik Gyldenløve paa et hans {{sperret|Kobberverk}}, {{sperret|Frederiksgave}} kaldet, beliggende i {{sperret|Guldbrands{{shy}}dalen}} imellem Sæll og Breden<ref>Disse Priv. anføres hos Rothe S. 648-52 urettelig under 30 Juli 1687. See næstfølgende Rescr. samt Priv. 15 Juli 1748. Cfr. Bef. 24 Juli 1663. Dette Verk, som først skal være optaget 1624 og senere var blevet Kronens, og da var nedlagt, blev ved K. Frederik den Tredies Bevilling 4 Nov. 1664 skjænket Statholder U. F. Gyldenløve, som desaarsag kaldte det Frederiksgave, og den 30 Dec. s. A. fik Priv. derpaa; og da han agtede at optage et nyt Kobberverk i {{sperret|Espedalen}} i Gusdals Præstegjeld, forundtes ham under 4 Jan. 1666 ogsaa Privilegier derpaa. Da nærværende Priv. kun angaae Verket imellem {{sperret|Sæll}} og {{sperret|Breden}} eller Frederiksgaves Verk, der laa i Sælls Sogn og Vaage Præstegjeld, saa er det troligt, at Verket i Espedalen enten ikke er kommet i Drift — i det mindste blev det ikke drevet i Aaret 1672 (see H. C. Strøm i Budstikken 3 Aarg. S. 787) — eller og har den ophørt inden den Tid. Ved Kgl. Resol. 31 Dec. 1725 afsloges U. F. Gyldenløves Søn Grev Ferd. A. Danneskjold-Laurvigs Ansøgning om Confirmation paa nærværende Privilegier.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=7|dag=30}} 30 Juli. Rescr. (til Kammer-Collegium), hvorved Næstforestaaende communiceres. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=9|dag=13|nr=1}} 13 Sept. Rescr. (til Samme), ang. at {{sperret|Lessø}} Præstegjeld maa herefter nyde en Trediedeels Afslag paa alle deres Skatter imod andre Sogne at regne. (I Henseende til den slette Egn og ofte indtræffende Misvext<ref>See næstfølgende Rescript, samt Skatte-For. 7 Jan. 1688, 2 Marts 1689 og 13 Dec. 1746, {{antikva|I}} og {{antikva|III}}; cfr. Aab. B. 23 Sept. 1674.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=9|dag=13|nr=2}} 13 Sept. Rescr. (til Statholderen), det Samme, og at lade sig være angelegent, Proprietærerne derhen at disponere, at de og lige saa meget i deres Landskyld og Bygsel proportionaliter afslaae og lade falde. (Paa det de fattige Bønder nogenledes igjen tilrette kunne komme). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> fvxio7pllbj16rqtjl2d56c8oqubm1a 104 145485 337756 2026-09-30T19:49:10Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1687. 17 Sept.|163}}</noinclude>{{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=9|dag=17|nr=1}} 17 Sept. Anordning om Dom- og Skriver-Penge ved {{sperret|Bergamtet}} i Norge<ref>Cfr. Rescr. 12 Febr. 1687 og Instr. 21 Dec. 1689. See Berg-An. 7 Sept. 1812 § 115, hvorved den gamle Over-Bergamts-Ret (som nærværende An. egentlig angik) er ophævet, og § 126, hvorved Gebyrerne ved den nye da oprettede Over-Bergamts-Ret, hvilken blev ophævet ved Lov 13 Sept. 1830, bestemtes til det samme som ved Stifts-Overretterne.</ref>. For hver Stevning og Dom, som der tages beskreven, skal gives: for en Stevning 1{{brøk2|1|2}} Rd.; for en Dom paa 10 Ark Papir fuldskrevet og derunder 10 Rd., og for den, som er over 10 Ark indtil 20, 12 Rd., men er den over 20 Ark, 16 Rd., og ikke mere, i hvor mange Ark den er paa; af hvilke Penge Berghauptmanden skal nyde {{brøk2|2|3}} Dele og Bergamt-Skriveren {{brøk2|1|3}} Deel; begge skulle have tilbørligt Indseende, at ei mere gives eller annammes, og at Dommene vorde beskrevne som det sig bør. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=9|dag=17|nr=2}} 17 Sept. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. 1) at det ved {{sperret|Sølvverket}} i Norge Udgivne, maa indtil næstk. Nytaarsdag imod Bergjauptmandens Attest passere; 2) den hos Jernverkerne accorderede Afgift til ham at leveres; og 3) at, som i Toldrullen er indført, at for Tiende og Told et vist Qvantum af Jern, som udskibes, skal betales, og Jernverkernes Besiddere siden for deres Tiende en vis Afgift har udlovet<ref>See Resol. 23 Juli 1744.</ref>, saa skal ikkun Tolden<ref>See Forordn. 1 Febr. 1797.</ref> for Jern fordres. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=9|dag=17|nr=3}} 17 Sept. Rescr. (til Statholderen), ang. at fra Størdalens Fogderie under Throndhjems Stift maae, uagtet Forbudet af 3 Febr. 1683, gamle og til Kongl. Tjeneste udygtige (men ingen gode) Heste sælges til Jæmterne og Andre, som dem uden Riget agte at føre, hvilket ogsaa maa være disse tilladt. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=10|dag=15}} 15 Oct. Befaling til Amtmændene, at lade samle Sneglehuse og Muskel-Skaller til en Grottes Anlæg, som skal i Tønder indpakkede sendes til Over- Rentemester Kammerraad Peter Brandt. (Nævnes hos Rothe S. 1138). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=10|dag=25|nr=1}} 25 Oct. Confirmation ({{antikva|in duplo}}) paa en Forretning af 22 Sept. 1671, om hvad der hører til {{sperret|Christiania}} Byes, og hvad til {{sperret|Agershuus}} Slots {{sperret|Kirke}}, nemlig til den første Øvrigheden og Betjente i Byen med det hele Borgerskab, og til den sidste Garnisonen samt Betjentene laa Slottet; men Kongl. Betjente saavel ved Mynten som ellers i Byen residerende kunne søge hvilken Kirke de ville, ligesom og Enhver i Byen er tilstaaet Frihed at nyde Begravelse i Byens Kirke eller Kirkegaard, og da at bruge Byens Præsters Tjeneste<ref>See Anordn. 28 Juli 1688 og Rescr. 10 Sept. 1734 1ste Post, samt Resol. 6 Mai 1823.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=10|dag=25}} 25 Oct. Rescr. (til Berghauptmand Slanbusch), at Berg-Medicus paa {{sperret|Kongsberg}} skal nyde i aarlig L{{rettelse|v|ø}}n 300 Rdlr. som udbetales af Myntcassen sammesteds. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=11|dag=12|left}} 12 Nov. Rescr. (til Magistraten i {{sperret|Frederiks{{shy}}stad}}), ang. at {{sperret|Fallerende}} kun i Staden nyde Frihed, naar de der boe. Gr. Det fornemmes, at den Frihed, som i Frederiksstads Privilegier<ref>Af 25 April 1682, see § 3 med Note.</ref> er givet de fallerende Personer, som sig der til Byen ville begive, af<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/> {{høyre|{{liten|11*}}|2em}}</noinclude> nwv58f86ktob9uq08d23lwts0ae4ad1 104 145486 337757 2026-09-30T19:49:20Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|164|1687. 12 Nov.}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=11|dag=12}}</noinclude><section begin="1687" /> En og Anden skal misbruges, i det at Endeel, for at befrie sig fra deres Creditorer, ikkun tage Borgerskab, og sig paa andre Steder opholde. Kongen vil ingenlunde, at de Personer, som i Frederiksstad Borgerskab have taget, og deres Creditorerei strax kan betale, maae nyde for berørte Frihed, med mindre de der i Byen virkelig boe og sig opholde, og ikke sig andensteds i Kongens Riger og Lande længer end sex Uger opholde; thi da bliver Creditorerne derover deres Ret forbeholden. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=12|dag=10|nr=1}} 10 Dec. Rescr. (til Kammer- Collegium), ang. Fustagerne til {{sperret|Tjære}} fra Norge saaledes at ordinere, at de med andre Nationers Maal kan overeenskomme, (paa det endog Fremmede derved kunne animeres, Tjære-Handelen paa Norge at fortsætte, da af de Deputerede ved Søstaten deres Memorialer fornemmes, at bemeldte Fustager, som fra Norge hidkomme, meget slette og ringe skal være conditionerede)<ref>See næstfølgende Rescript, samt Forordn. 4 Aug. 1688 og 10 Jan. 1698, Cap. {{antikva|I.}} § 4.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=12|dag=10|nr=2}} 10 Dec. Rescr. (til Statholderen), ang. at {{sperret|Tjære}}<ref>See forrige Note, Priv. 5 Febr. 1732, P. {{antikva|IV.}} § 8, og Fd. 1 Febr 1797.</ref> og Master skal {{sperret|vrages}}, og disse confereres med de Specificationer, som Land{{shy}}commissarierne Vragerne af Kongl. Reqvisitioner meddele<ref>See Forordn. 20 Aug. 1726.</ref>, og om de ere af den begjerte Størrelse og Godhed, (da<ref>Foruden de i Næstforest. anførte Grunde.</ref> Tjæren skal være meget ringe i Godhed, og paa det gode og dygtige Varer af Tjære og Master til Kongl. Tjeneste kunde haves). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=12|dag=31}} 31 Dec. Rescr. (til Statholderen, og Notits til Berghauptmand H. Schlanbusch), ang. at {{sperret|Accisen}} af Gahrkobber, som fra Throndhjem udføres, og Magistraten sammesteds hidindtil har oppebaaret, skal herefter ved Berghauptmanden eller Ordre i Bergcassen indleveres<ref>Jfr. Rescr. 29 Aug. 1670, 26 Marts 1673 § 4, 5 April 1090 og 29 Dec. 1691, samt Lov om Røraas K. V. 12 Sept. 1818, Priv. § 8. Kobber-Accisen er paa Grund af Skatte-Lov 7 Aug. 1827 § 5 bortfaldet fra 1 Juli 1827.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} <section end="1687" /> <section begin="1688" /> {{midtstilt|{{x-større|'''1688.'''}}}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1688|måned=1|dag=14|nr=1}} 14 Jan. Aabent Brev, at til {{sperret|Christians{{shy}}sand}} skal de paa de fire {{sperret|Udhavne}} efter Priv. af 15 Juni og Anordn. 20 Nov. 1686 inden 1 Mai d. A. flytte, eller deres Huse være confiskerede<ref>See næstfølgende Rescript, og Rescr. 7 Mai 1723.</ref>; samt at Pladse i Byen skal inden Aar og Dag bebygges<ref>See Rescr. 2 Sept. 1735.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1688|måned=1|dag=14|nr=2}} 14 {{antikva|Jan}}. Rescr. (til Statholderen), ang. {{sperret|Christians{{shy}}sand}}, Varerne i dens District, og dens aarlige Udgift til {{sperret|Skeen}}<ref>Her var og Befaling om Udenbyes at indflytte. Ved Rescr. til Statholderen af 7 April 1688 blev befalet at seqvestrere nogle Gaarde i {{sperret|Arendal}}, som Indbyggerne, for at eludere Anordningen om at indflytte, havde i dets Sted solgt til nogle Embedsmænd; samt at tage dem i Eed, om sligt Kjøb og Salg var {{antikva|pro forma}}.</ref>. {{nop}} <section end="1688" /><noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> t8ofb551g9ky1vlxtyj6741lamesfo2 337793 337757 2026-09-30T20:52:47Z Kåre-Olav 25 -mellomrom 337793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|164|1687. 12 Nov.}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=11|dag=12}}</noinclude><section begin="1687"/>En og Anden skal misbruges, i det at Endeel, for at befrie sig fra deres Creditorer, ikkun tage Borgerskab, og sig paa andre Steder opholde. Kongen vil ingenlunde, at de Personer, som i Frederiksstad Borgerskab have taget, og deres Creditorerei strax kan betale, maae nyde for berørte Frihed, med mindre de der i Byen virkelig boe og sig opholde, og ikke sig andensteds i Kongens Riger og Lande længer end sex Uger opholde; thi da bliver Creditorerne derover deres Ret forbeholden. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=12|dag=10|nr=1}} 10 Dec. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. Fustagerne til {{sperret|Tjære}} fra Norge saaledes at ordinere, at de med andre Nationers Maal kan overeenskomme, (paa det endog Fremmede derved kunne animeres, Tjære-Handelen paa Norge at fortsætte, da af de Deputerede ved Søstaten deres Memorialer fornemmes, at bemeldte Fustager, som fra Norge hidkomme, meget slette og ringe skal være conditionerede)<ref>See næstfølgende Rescript, samt Forordn. 4 Aug. 1688 og 10 Jan. 1698, Cap. {{antikva|I.}} § 4.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=12|dag=10|nr=2}} 10 Dec. Rescr. (til Statholderen), ang. at {{sperret|Tjære}}<ref>See forrige Note, Priv. 5 Febr. 1732, P. {{antikva|IV.}} § 8, og Fd. 1 Febr 1797.</ref> og Master skal {{sperret|vrages}}, og disse confereres med de Specificationer, som Land{{shy}}commissarierne Vragerne af Kongl. Reqvisitioner meddele<ref>See Forordn. 20 Aug. 1726.</ref>, og om de ere af den begjerte Størrelse og Godhed, (da<ref>Foruden de i Næstforest. anførte Grunde.</ref> Tjæren skal være meget ringe i Godhed, og paa det gode og dygtige Varer af Tjære og Master til Kongl. Tjeneste kunde haves). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=12|dag=31}} 31 Dec. Rescr. (til Statholderen, og Notits til Berghauptmand H. Schlanbusch), ang. at {{sperret|Accisen}} af Gahrkobber, som fra Throndhjem udføres, og Magistraten sammesteds hidindtil har oppebaaret, skal herefter ved Berghauptmanden eller Ordre i Bergcassen indleveres<ref>Jfr. Rescr. 29 Aug. 1670, 26 Marts 1673 § 4, 5 April 1090 og 29 Dec. 1691, samt Lov om Røraas K. V. 12 Sept. 1818, Priv. § 8. Kobber-Accisen er paa Grund af Skatte-Lov 7 Aug. 1827 § 5 bortfaldet fra 1 Juli 1827.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} <section end="1687"/> <section begin="1688"/>{{midtstilt|{{x-større|'''1688.'''}}}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1688|måned=1|dag=14|nr=1}} 14 Jan. Aabent Brev, at til {{sperret|Christians{{shy}}sand}} skal de paa de fire {{sperret|Udhavne}} efter Priv. af 15 Juni og Anordn. 20 Nov. 1686 inden 1 Mai d. A. flytte, eller deres Huse være confiskerede<ref>See næstfølgende Rescript, og Rescr. 7 Mai 1723.</ref>; samt at Pladse i Byen skal inden Aar og Dag bebygges<ref>See Rescr. 2 Sept. 1735.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1688|måned=1|dag=14|nr=2}} 14 {{antikva|Jan}}. Rescr. (til Statholderen), ang. {{sperret|Christians{{shy}}sand}}, Varerne i dens District, og dens aarlige Udgift til {{sperret|Skeen}}<ref>Her var og Befaling om Udenbyes at indflytte. Ved Rescr. til Statholderen af 7 April 1688 blev befalet at seqvestrere nogle Gaarde i {{sperret|Arendal}}, som Indbyggerne, for at eludere Anordningen om at indflytte, havde i dets Sted solgt til nogle Embedsmænd; samt at tage dem i Eed, om sligt Kjøb og Salg var {{antikva|pro forma}}.</ref>. {{nop}} <section end="1688"/><noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> 0dezi4154jvssccnt4hcsg6qstfq769 104 145487 337758 2026-09-30T19:49:30Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1688. 14 {{antikva|Jan}}.|165}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1688|måned=1|dag=14|nr=2}}</noinclude>Statholderen skal strax beordre Amtmændene i Christianssands District, at de med Fogderne alvorligen holde over, at alle Fedevarer, som der i Districtet falde og skal afhændes, vorde efter bemeldte Christianssands Privilegier, dat. 30 Juli 1662, directe der til Byen og ingen andensteds førte. Og hvorvel at Førrisdals og Nissedals Præstegjelde i Øvre Thellemarken ligge udi Skeens District, saa dog (efterdi den Last, som i bemeldte Præstegjelde falder, ingen andensteds end for Arendal skal kunne udkomme, hvor og Indbyggerne have nydt Handelen hidindtil, og derfor især contribueret til Skeens Bye) maa Ingen herefter handle med Bønderne i bemeldte 2de Præstegjelde om deres Bjelker og anden Last, uden de, som virkelig boe i Christianssand, under Lastens Consiscation<ref>Ophævet ved R. 6 Sept. 1688, § 2, og Priv. 14 Oct. 1768, § 1; cfr. Forordn. 22 April 1795.</ref>; hvorimod de dog aarlig 10 Rd. til en Kjendelse til Skeen skal betale<ref>See Priv. 23 Sept. 1735, i Begyndelsen.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1688|måned=1|dag=14|nr=3}} 14 Jan. Anordning om Handelens Deling imellem Borgerskabet<ref>Ophævet ved Privil. 14 Oct. 1768.</ref>, samt Haandverks-Mesteres Bosættelse, Næring og Friheder<ref>Bortfaldet ved Forordn. 16 Dec. 1707, Rescr. 30 Dec. 1735 og 10 April 1761.</ref>, i {{sperret|Christians{{shy}}sand}}. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1688|måned=1|dag=14|nr=4}} 14 {{antikva|Jan}}. Aabent Brev, at udi Christianssand skal herefter hver Uge holdes 2de Torvedage, nemlig Onsdagen og Løverdagen, hvor Bønder og Andre deres Varer til at forhandle kan henbringe<ref>Denne Bestemmelse har ikke været overholdet.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1688|måned=1|dag=14|nr=5|left}} {{rettelse|2|1}}4 {{antikva|Jan}}. Instruction for {{sperret|Magistraten}} i {{sperret|Christians{{shy}}sand}}. Derefter skal samme Magistrat (som skal bestaae af en Præsident, en Borgermester og 4 Raadmænd)<ref>See Rescr. 27 Oct. 1719 og 22 April 1778, samt Resol. 31 Mai 1819 saa og 24 Juni 1828 og 29 Juli 1829.</ref> sig, indtil videre Anordning, rette og forholde:{{wsp}} § 1. Samtlige Magistraten skal hver Mandag, om Sommeren Kl. 8, og om Vinteren Kl. 9, lade sig finde paa Raadstuen (under en Rigsorts Straf til de Fattige for den, som kommer senere indtil Kl. er 9 om Sommeren og til Kl. er 10 om Vinteren, og {{brøk2|1|2}} Rdlrs. Straf, om han kommer efter fornævnte Klokkeslæt eller ganske udebliver, uden beviislig lovligt Forfald), der udi alle did indstevnte Sager, efter de fleste Vota, kjende og dømme, efter den udgivne Norske Lov, saasnart den vorder publiceret<ref>Cfr. For. 14 April 1689.</ref>. Og, paa det Alting des rettere og ordentligere kan tilgaae, skal den underste Raadmand, efterat Sagen flittig er forhørt og Parterne udviste, først sige sit Votum, og saa continuere op ad, og naar der er begyndt at votere, maa ingen af den anden Magistrat falde den Voterende i Talen, men Enhver med Taalmodighed høre, og den Voterende uforfærdet, saasom han det forstaaer at være Loven gemæs, sin Mening udsige, vel betænkende sin Eed, han Kongen ved sit Embedes Tiltrædelse har gjort, hverken for Vild eller Venskab, Had eller Fiendskab, at lade sig forlede, Andet end hvad Ret er at udsige. Og skal Raadstueskriveren Enhvers Votum flittig optegne paa løst Papir, og, naar Alle have voteret, spørge Enhver, om hans Mening saaledes, som af ham optegnet er, har været, og han den vil vedblive og forandre; og naar det saaledes befindes rigtigt, indføre Enhvers Votum tydelig i Protocollen. Siden skal Præsidenten, eller, i hans lovlige Forfald, Borgermesteren, efter de fleste sammenstemmende Vota, eller, naar Vota ere lige, efter de, som ham følge, forfatte Dommen, og den, førend den i Protocollen ind-<noinclude> <references/></noinclude> ei3vqoiorvopogfqz58dharn93qwc8b 104 145488 337759 2026-09-30T19:49:39Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 337759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|166|1688. 14 {{antikva|Jan}}.}}</noinclude>føres, for samtlige Magistraten oplæse, om den conform efter deres Mening er forfattet; og naar den saaledes befindes at være, Dommen ved Raadstueskriveren i Protocollen lade indføre, siden Parterne indkalde, og den staaende tydeligen selv afsige.{{wsp}} § 2. Hvad i saa Maader paa Raadstuen forrettes, skal af Enhver holdes hemmeligt, og Ingen understaae sig at sige nogen af Parterne eller Andre, hvad paa Raadstuen er voteret, paa det Ingen derved skal forhindres sit Votum frit at udsige. Skulde Nogen fordriste sig dertil, og det ham skjelligen overbevises, skal han ei alene have sin Bestilling forbrudt, men derforuden bøde til Christianssands Kirke 50 Rd.{{wsp}} § 3. Ingen af Magistraten maa undskylde sig for at votere i alle indstevnte Sager, med mindre han nogen af Parterne, saa nær som Sødskendebarn, enten i Slægtskab eller Svogerskab er paarørende; thi da maa han ei votere, men skal opstaae og gaae ud fra Retten, saasnart Parterne vorde udviste<ref>§§ 1, 2 og 3 bortfaldne formedelst {{sperret|Raadstue-Rettens}} Ophavelse ved For. 11 Aug. 1797; cfr. Rescr. 24 Aug. 1689 og Bevill. 11 Sept. 1719.</ref>.{{wsp}} § 4. Hver Torsdag paa samme Tid, og under samme Straf som i den første Post ommeldt er, skal Magistraten sig paa Raadstuen forsamle, for at conferere med hverandre om hvad Byens Opkomst og Fremtarv kan vedkomme, saa og hvorledes en skikkelig Politie<ref>See Rescr. 8 Mai 1767 og Instr. 5 Juni 1776.</ref> der paa Stedet kan indrettes og vedligeholdes; og hvad nyttige Forslag de derudi gjøre, i Protocollen lade indføre, og saadanne siden til Statholderen og Cancellie-Collegio indsende, at de Kongen til Resolution kan vorde foredragne.{{wsp}} § 5. Alle Kongelige Befalinger, saavelsom hvad Missiver fra Statholderen, Collegierne eller andre Kongl. Betjente, Kongens Tjeneste angaaende, samtlige Magistraten tilskikkes, skal næste Raadstuedag, efter at de ere ankomne, offentlig paa Raadstuen udi samtlige Magistratens Nærværelse oplæses, og der siden af Raadstueskriveren protocolleres, paa det samtlige Magistraten kan være vidende, hvad derudi befalet vorder, eller dem ordineret til Kongl. Tjeneste at forrette, saa de samtlige kan gjøre den Anstalt, at Kongens Befalinger strax hørsommeligen vorde efterlevede, og hvad dem ellers til Kongens Tjeneste ved Sin Statholder, Cancellie- og Kammer-Collegier eller andre Kongl. Betjente ordineres at forrette, ufortøvet efterkommes.{{wsp}} § 6. Samtlige Magistraten skal paa Raadstuen overveie og slutte, hvad af Byens Indtægter til dens nødvendige Udgifter skal anvendes og ordineres, derom til Kæmnerne og andre Vedkommende underskrevne; dog have flittig Agt paa, at dermed saaledes menageres, at Udgifterne ikke overgaae Indtægterne, men saa meget muligt deraf spares Byen tilgode. Saa skal og Samtlige, tilligemed Stiftsbefalingsmanden, nogle af de bedste Borgere opnævne, som alle Kongens ordinaire og extraordinaire samt Byens Skatter, Enhver efter sin Evne, kan imellem ligne, og saadanne Mænds Forretning tilligemed Stiftsbefalingsmanden approbere, og derfor aarligen paa Rentekammeret rigtig Rede og Regnskab gjøre<ref>See Priv. 31 Jan. 1738, § 1, Prom. 8 April 1786, 13 April 1773, samt Rescr. 2 Marts 1787, men især Lov ang. Formandskaber i Kjøbstæderne 14 Jan. 1837.</ref>: til hvilken Ende de vederheftige Personer til saadanne Oppebørseler have at ordinere, saasom de samtlige dertil skal svare.{{wsp}} § 7. De skal og alle Slags Byens Regnskaber i Stiftsbefalings{{shy}}mandens Overværelse forhøre, og derfor tilligemed ham qvittere<ref>See anførte Prom. 1773 og R. 1787, samt Loven af 1837.</ref>.{{wsp}} § 8. Om de smaa Byens Bestilliger, saasom Underfogder, Vagtmestere, Auctionsmesteren<ref>See Resol. 16 April 1825.</ref>, Havnefogder, Maalere, Veiere, Bragere, Organister, Instrumentister, Bedemænd og alle andre Byens Betjente af slig eller ringere Consideration, som er bevilget Magistraten efter Missive til Statholderen af 31 Juli 1670 at antage, skal samtlige Magistraten sig forene, og dertil ud-<noinclude> <references/></noinclude> fn9lfodl3xndosy5l4jwdsc6btj8tcg 0 145489 337762 2026-09-30T20:05:56Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Wessel-Berg - Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegial-Breve 1.djvu" from=121 to=128 fromsection="1683" tosection="1683" header=1 /> 337762 wikitext text/x-wiki <pages index="Wessel-Berg - Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegial-Breve 1.djvu" from=121 to=128 fromsection="1683" tosection="1683" header=1 /> otur0m5o5fsfnvrcm89cqzz59qyam10 0 145490 337764 2026-09-30T20:07:23Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Wessel-Berg - Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegial-Breve 1.djvu" from=128 to=133 fromsection="1684" tosection="1684" header=1 /> 337764 wikitext text/x-wiki <pages index="Wessel-Berg - Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegial-Breve 1.djvu" from=128 to=133 fromsection="1684" tosection="1684" header=1 /> hkm9upwkd8s9lptz98vdu18g5srpevz 0 145491 337766 2026-09-30T20:08:54Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Wessel-Berg - Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegial-Breve 1.djvu" from=133 to=150 fromsection="1685" tosection="1685" header=1 /> 337766 wikitext text/x-wiki <pages index="Wessel-Berg - Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegial-Breve 1.djvu" from=133 to=150 fromsection="1685" tosection="1685" header=1 /> fh9ob0necru082nudpnkn63u77zllvm 0 145492 337768 2026-09-30T20:11:13Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Wessel-Berg - Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegial-Breve 1.djvu" from=150 to=162 fromsection="1686" tosection="1686" header=1 /> 337768 wikitext text/x-wiki <pages index="Wessel-Berg - Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegial-Breve 1.djvu" from=150 to=162 fromsection="1686" tosection="1686" header=1 /> evsbl3j5xrjaf0anexourx545lgplac 0 145493 337769 2026-09-30T20:12:57Z Kåre-Olav 25 Ny side: <pages index="Wessel-Berg - Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegial-Breve 1.djvu" from=162 to=172 fromsection="1687" tosection="1687" header=1 /> 337769 wikitext text/x-wiki <pages index="Wessel-Berg - Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegial-Breve 1.djvu" from=162 to=172 fromsection="1687" tosection="1687" header=1 /> kwrbd92zarxabpdsfvyhnnc9pws00gs 106 145494 337777 2026-09-30T20:34:18Z Kåre-Olav 25 stil 337777 sanitized-css text/css ._toc { margin:auto; width:100%; font-size:83%; } ._toc td:nth-child(1) { text-align: right; vertical-align: top; padding-right:0.5em; } ._toc td:nth-child(3) { text-align: right; vertical-align: bottom; } 1b1cx3y4rkmhg62bdw4nlllikcinvry 104 145495 337801 2026-10-01T11:22:06Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337801 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han fik paa en bedrøvelig maate ret. 3 timer kastet han bort med at forhøre 20 mennesker, der alle hadde en sterk mistanke om, at ha logeret den myrdede i det forbemeldte tidsrum. Det lod aldeles ikke til at afficere dem, at vedkommende mandsperson „mørk med gulagtig hud, slængkappe og bred hat“, aldeles ikke lød navnet Knoph, men derimot Andersen, Pettersen, Eriksen, Jensen osv. osv. i rik variant. Alle: var de fast overbevisst om, at vedkommende hadde opgit {{sp|fals|k}} navn — og at de allerede {{sp|d|a}} hadde hat en mistanke om, at saa var tilfeldet. Ved at vise frem Knophs portret fik Bleng antallet av de mistenksomme reduceret til 15 — 5 opgav nemlig da sin teori. De øvrige 15 lot sig ikke rokke — ja, var snarere bestyrket i sin opfatning. Forøvrig hadde de ikke den fjerneste formening om, {{sp|hvorfo|r}} den avdøde nu ikke hadde tat ind under rigtig navn — skjønt ingen magt i verden kunde rokke dem i den opfatning, at saa var tilfeldet. Av disse 15 hotelverter — og vertinder var der to, der ogsaa hadde leiet værelse borttil en mand av ovennævnte beskrivelse, men ikke hadde faat hans navn optegnet. Bleng var allerede med en gang paa det rene med, at alt dette var bare hysteri. Han kunde nemlig ikke gaa med paa den tanke, at Knoph skulde ha været nødt til at ta ind under falsk navn. Nu — der var en liten mulighet — under forutsætning, at han hadde følt sig forfulgt av nogen! For allikevel altsaa ikke at tape en mulighet for oplysning, om aldrig saa liten, lot Bleng alle de opgivne navns bærere efterlyse gjennem telegrambureauet — likesom han ogssa lot efterlyse de to ubekjendte, der det og det tidsrum hadde tat ind paa de to hoteller {{sp|ute|n}} at opgi navn. Resultatet av dette viste sig snart. I løpet av et par dage oversvømmedes igjen op dagelsesavdelingens venteværelse av mørkladne mænd i torskjellige aldre og stillinger, der alle indigneret forespurte, hvilken interesse politiet kunde ha av at lære dem at kjende. Andersen, Pettersen, Eriksen, Jensen osv. osv. var deres rette navn, det stod de ved, og de hadde lov til at færdes, hvor de vilde. Til den allerede kjendte række av navne føiet der sig {{sp|e|t}} nyt, lærer Zachariassen, som indigneret viste sig at være den ubekjendte fra det ene av de to hoteller. Den anden ubekjendte kom imidlertid aldrig tilsyne. Det er unødvendig at fortælle, at likheten mellem de 19 herrer indbyrdes og med Knoph i særdeleshet, indskrænket sig til, at ingen av dem var blonde. Det hele staåhei reduceredes til, at der altsaa endnu ikke forelaa en eneste oplysning om Andreas Knophs tilværelse mellem den 27. mars og 3. april — det skulde da være den tomme luke, som det 20de hotel ikke hadde formaaet at utfylde. :Da dette' var et hotel i Vaterland,' kunde det, mente Bleng, muligens allikevel være noget i det — Knoph var jo set i denne bydel sammen med Strauss engang. Men hvor det allikevel var ubetydelig, dette spor! — — — — — Vi har foregrepet begivenheternesi gang — og vender tilbake til Bleng efter at han i. 3 timer hadde maset med de 20 hotelverter. Han tok sig nu en halv times hvil, som han tilbragte nede paa „Gjeita“ i lille Grænsen sammen med 3 pølsesmørrebrød og en vældig rykende kop kaffe. Skjønt —det var et tinende, vidunderlig, vaarveir ute og fugle for frem og tilbake med smaa hyl gjennem luften av glæde, var, der kun spænding og nervøsitet i Blenzs hjerte. Han sat i fødselsveer. En stor, ny „teori“ var under fremvekst i hans hjerne. Men mellem denne teori, og hans overbevisaing hang der likesom en eneste mulighet og dinglet frem og tilbake som en pendul. Bleng tænkte nemlig: Kunde det allikevel ikke tænkes, at den unge Sahle, skjønt han kvelden den 3die reiste ut til Moss med 6,35 toget, allikevel kun de være reist tilbake til byen den næste dag, og {{sp|da begaat dette mord|?}} Hvis Knoph har kjendt til en grufuld hemmelighet om den gamle Sahle, saa var det jo allikevel tenkeligt, at sonnen har strammet sig op og gjort, hvad han trodde var en redningsdaad! Det var en mulighet! Følgen av denne mulighet var, at vi finder Bleng paa eftermiddagstoget til Moss. Ved 5—tiden indfandt han sig ved arkitekt Strandberg, Sahles svogers, villa — det sted, hvor den unge Sahle hadde tat ophold efter at være rømt fra byen. Og her fik han greie paa mange rare ting. For det første var den unge Sahle allerede samme morgen reist til byen efter at ha mottat et brev fra sin far. Men dette var ikke nok. Da piken igaar kom ind paa Fredriks værelse, fandt hun ham liggende besvimet paa gulvtæppet foran bordet. Bleng fik høre det av pikens egen mund. „De la vel tilfeldigvis ikke merke til, hvor vidt dagsnummeret av „Dagslyset“ laa paa bordet — eller paa gulvet?" Bleng spurte rolig, mens hans hjerte slog som en liten torpedobaat — — hvis saa var, saa var her {{sp|no|k}} en ytre forbindelse.<noinclude><references/></noinclude> axhjp43nke847mol8goc1dwt7s3mwtr 337802 337801 2026-10-01T11:23:04Z Øystein Tvede 3938 337802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han fik paa en bedrøvelig maate ret. 3 timer kastet han bort med at forhøre 20 mennesker, der alle hadde en sterk mistanke om, at ha logeret den myrdede i det forbemeldte tidsrum. Det lod aldeles ikke til at afficere dem, at vedkommende mandsperson „mørk med gulagtig hud, slængkappe og bred hat“, aldeles ikke lød navnet Knoph, men derimot Andersen, Pettersen, Eriksen, Jensen osv. osv. i rik variant. Alle: var de fast overbevisst om, at vedkommende hadde opgit {{sp|fals|k}} navn — og at de allerede {{sp|d|a}} hadde hat en mistanke om, at saa var tilfeldet. Ved at vise frem Knophs portret fik Bleng antallet av de mistenksomme reduceret til 15 — 5 opgav nemlig da sin teori. De øvrige 15 lot sig ikke rokke — ja, var snarere bestyrket i sin opfatning. Forøvrig hadde de ikke den fjerneste formening om, {{sp|hvorfo|r}} den avdøde nu ikke hadde tat ind under rigtig navn — skjønt ingen magt i verden kunde rokke dem i den opfatning, at saa var tilfeldet. Av disse 15 hotelverter — og vertinder var der to, der ogsaa hadde leiet værelse borttil en mand av ovennævnte beskrivelse, men ikke hadde faat hans navn optegnet. Bleng var allerede med en gang paa det rene med, at alt dette var bare hysteri. Han kunde nemlig ikke gaa med paa den tanke, at Knoph skulde ha været nødt til at ta ind under falsk navn. Nu — der var en liten mulighet — under forutsætning, at han hadde følt sig forfulgt av nogen! For allikevel altsaa ikke at tape en mulighet for oplysning, om aldrig saa liten, lot Bleng alle de opgivne navns bærere efterlyse gjennem telegrambureauet — likesom han ogssa lot efterlyse de to ubekjendte, der det og det tidsrum hadde tat ind paa de to hoteller {{sp|ute|n}} at opgi navn. Resultatet av dette viste sig snart. I løpet av et par dage oversvømmedes igjen op dagelsesavdelingens venteværelse av mørkladne mænd i torskjellige aldre og stillinger, der alle indigneret forespurte, hvilken interesse politiet kunde ha av at lære dem at kjende. Andersen, Pettersen, Eriksen, Jensen osv. osv. var deres rette navn, det stod de ved, og de hadde lov til at færdes, hvor de vilde. Til den allerede kjendte række av navne føiet der sig {{sp|e|t}} nyt, lærer Zachariassen, som indigneret viste sig at være den ubekjendte fra det ene av de to hoteller. Den anden ubekjendte kom imidlertid aldrig tilsyne. Det er unødvendig at fortælle, at likheten mellem de 19 herrer indbyrdes og med Knoph i særdeleshet, indskrænket sig til, at ingen av dem var blonde. Det hele staahei reduceredes til, at der altsaa endnu ikke forelaa en eneste oplysning om Andreas Knophs tilværelse mellem den 27. mars og 3. april — det skulde da være den tomme luke, som det 20de hotel ikke hadde formaaet at utfylde. :Da dette' var et hotel i Vaterland,' kunde det, mente Bleng, muligens allikevel være noget i det — Knoph var jo set i denne bydel sammen med Strauss engang. Men hvor det allikevel var ubetydelig, dette spor! — — — — — Vi har foregrepet begivenheternesi gang — og vender tilbake til Bleng efter at han i. 3 timer hadde maset med de 20 hotelverter. Han tok sig nu en halv times hvil, som han tilbragte nede paa „Gjeita“ i lille Grænsen sammen med 3 pølsesmørrebrød og en vældig rykende kop kaffe. Skjønt det var et tinende, vidunderlig, vaarveir ute og fugle for frem og tilbake med smaa hyl gjennem luften av glæde, var, der kun spænding og nervøsitet i Blenzs hjerte. Han sat i fødselsveer. En stor, ny „teori“ var under fremvekst i hans hjerne. Men mellem denne teori, og hans overbevisaing hang der likesom en eneste mulighet og dinglet frem og tilbake som en pendul. Bleng tænkte nemlig: Kunde det allikevel ikke tænkes, at den unge Sahle, skjønt han kvelden den 3die reiste ut til Moss med 6,35 toget, allikevel kun de være reist tilbake til byen den næste dag, og {{sp|da begaat dette mord|?}} Hvis Knoph har kjendt til en grufuld hemmelighet om den gamle Sahle, saa var det jo allikevel tenkeligt, at sønnen har strammet sig op og gjort, hvad han trodde var en redningsdaad! Det var en mulighet! Følgen av denne mulighet var, at vi finder Bleng paa eftermiddagstoget til Moss. Ved 5—tiden indfandt han sig ved arkitekt Strandberg, Sahles svogers, villa — det sted, hvor den unge Sahle hadde tat ophold efter at være rømt fra byen. Og her fik han greie paa mange rare ting. For det første var den unge Sahle allerede samme morgen reist til byen efter at ha mottat et brev fra sin far. Men dette var ikke nok. Da piken igaar kom ind paa Fredriks værelse, fandt hun ham liggende besvimet paa gulvtæppet foran bordet. Bleng fik høre det av pikens egen mund. „De la vel tilfeldigvis ikke merke til, hvor vidt dagsnummeret av „Dagslyset“ laa paa bordet — eller paa gulvet?" Bleng spurte rolig, mens hans hjerte slog som en liten torpedobaat — — hvis saa var, saa var her {{sp|no|k}} en ytre forbindelse.<noinclude><references/></noinclude> rkk1wq6a9flyfj32e4n7ulfyx836t63 337803 337802 2026-10-01T11:24:21Z Øystein Tvede 3938 337803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han fik paa en bedrøvelig maate ret. 3 timer kastet han bort med at forhøre 20 mennesker, der alle hadde en sterk mistanke om, at ha logeret den myrdede i det forbemeldte tidsrum. Det lod aldeles ikke til at afficere dem, at vedkommende mandsperson „mørk med gulagtig hud, slængkappe og bred hat“, aldeles ikke lød navnet Knoph, men derimot Andersen, Pettersen, Eriksen, Jensen osv. osv. i rik variant. Alle: var de fast overbevisst om, at vedkommende hadde opgit {{sp|fals|k}} navn — og at de allerede {{sp|d|a}} hadde hat en mistanke om, at saa var tilfeldet. Ved at vise frem Knophs portret fik Bleng antallet av de mistenksomme reduceret til 15 — 5 opgav nemlig da sin teori. De øvrige 15 lot sig ikke rokke — ja, var snarere bestyrket i sin opfatning. Forøvrig hadde de ikke den fjerneste formening om, {{sp|hvorfo|r}} den avdøde nu ikke hadde tat ind under rigtig navn — skjønt ingen magt i verden kunde rokke dem i den opfatning, at saa var tilfeldet. Av disse 15 hotelverter — og vertinder var der to, der ogsaa hadde leiet værelse borttil en mand av ovennævnte beskrivelse, men ikke hadde faat hans navn optegnet. Bleng var allerede med en gang paa det rene med, at alt dette var bare hysteri. Han kunde nemlig ikke gaa med paa den tanke, at Knoph skulde ha været nødt til at ta ind under falsk navn. Nu — der var en liten mulighet — under forutsætning, at han hadde følt sig forfulgt av nogen! For allikevel altsaa ikke at tape en mulighet for oplysning, om aldrig saa liten, lot Bleng alle de opgivne navns bærere efterlyse gjennem telegrambureauet — likesom han ogssa lot efterlyse de to ubekjendte, der det og det tidsrum hadde tat ind paa de to hoteller {{sp|ute|n}} at opgi navn. Resultatet av dette viste sig snart. I løpet av et par dage oversvømmedes igjen op dagelsesavdelingens venteværelse av mørkladne mænd i torskjellige aldre og stillinger, der alle indigneret forespurte, hvilken interesse politiet kunde ha av at lære dem at kjende. Andersen, Pettersen, Eriksen, Jensen osv. osv. var deres rette navn, det stod de ved, og de hadde lov til at færdes, hvor de vilde. Til den allerede kjendte række av navne føiet der sig {{sp|e|t}} nyt, lærer Zachariassen, som indigneret viste sig at være den ubekjendte fra det ene av de to hoteller. Den anden ubekjendte kom imidlertid aldrig tilsyne. Det er unødvendig at fortælle, at likheten mellem de 19 herrer indbyrdes og med Knoph i særdeleshet, indskrænket sig til, at ingen av dem var blonde. Det hele staahei reduceredes til, at der altsaa endnu ikke forelaa en eneste oplysning om Andreas Knophs tilværelse mellem den 27. mars og 3. april — det skulde da være den tomme luke, som det 20de hotel ikke hadde formaaet at utfylde. Da dette var et hotel i Vaterland, kunde det, mente Bleng, muligens allikevel være noget i det — Knoph var jo set i denne bydel sammen med Strauss engang. Men hvor det allikevel var ubetydelig, dette spor! — — — — — Vi har foregrepet begivenheternesi gang — og vender tilbake til Bleng efter at han i. 3 timer hadde maset med de 20 hotelverter. Han tok sig nu en halv times hvil, som han tilbragte nede paa „Gjeita“ i lille Grænsen sammen med 3 pølsesmørrebrød og en vældig rykende kop kaffe. Skjønt det var et tinende, vidunderlig, vaarveir ute og fugle for frem og tilbake med smaa hyl gjennem luften av glæde, var, der kun spænding og nervøsitet i Blenzs hjerte. Han sat i fødselsveer. En stor, ny „teori“ var under fremvekst i hans hjerne. Men mellem denne teori, og hans overbevisaing hang der likesom en eneste mulighet og dinglet frem og tilbake som en pendul. Bleng tænkte nemlig: Kunde det allikevel ikke tænkes, at den unge Sahle, skjønt han kvelden den 3die reiste ut til Moss med 6,35 toget, allikevel kun de være reist tilbake til byen den næste dag, og {{sp|da begaat dette mord|?}} Hvis Knoph har kjendt til en grufuld hemmelighet om den gamle Sahle, saa var det jo allikevel tenkeligt, at sønnen har strammet sig op og gjort, hvad han trodde var en redningsdaad! Det var en mulighet! Følgen av denne mulighet var, at vi finder Bleng paa eftermiddagstoget til Moss. Ved 5—tiden indfandt han sig ved arkitekt Strandberg, Sahles svogers, villa — det sted, hvor den unge Sahle hadde tat ophold efter at være rømt fra byen. Og her fik han greie paa mange rare ting. For det første var den unge Sahle allerede samme morgen reist til byen efter at ha mottat et brev fra sin far. Men dette var ikke nok. Da piken igaar kom ind paa Fredriks værelse, fandt hun ham liggende besvimet paa gulvtæppet foran bordet. Bleng fik høre det av pikens egen mund. „De la vel tilfeldigvis ikke merke til, hvor vidt dagsnummeret av „Dagslyset“ laa paa bordet — eller paa gulvet?" Bleng spurte rolig, mens hans hjerte slog som en liten torpedobaat — — hvis saa var, saa var her {{sp|no|k}} en ytre forbindelse.<noinclude><references/></noinclude> t927w79e66pgv2581vsnd5zw8ob2bjw 337804 337803 2026-10-01T11:26:52Z Øystein Tvede 3938 337804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han fik paa en bedrøvelig maate ret. 3 timer kastet han bort med at forhøre 20 mennesker, der alle hadde en sterk mistanke om, at ha logeret den myrdede i det forbemeldte tidsrum. Det lod aldeles ikke til at afficere dem, at vedkommende mandsperson „mørk med gulagtig hud, slængkappe og bred hat“, aldeles ikke lød navnet Knoph, men derimot Andersen, Pettersen, Eriksen, Jensen osv. osv. i rik variant. Alle: var de fast overbevisst om, at vedkommende hadde opgit {{sp|fals|k}} navn — og at de allerede {{sp|d|a}} hadde hat en mistanke om, at saa var tilfeldet. Ved at vise frem Knophs portret fik Bleng antallet av de mistenksomme reduceret til 15 — 5 opgav nemlig da sin teori. De øvrige 15 lot sig ikke rokke — ja, var snarere bestyrket i sin opfatning. Forøvrig hadde de ikke den fjerneste formening om, {{sp|hvorfo|r}} den avdøde nu ikke hadde tat ind under rigtig navn — skjønt ingen magt i verden kunde rokke dem i den opfatning, at saa var tilfeldet. Av disse 15 hotelverter — og vertinder var der to, der ogsaa hadde leiet værelse borttil en mand av ovennævnte beskrivelse, men ikke hadde faat hans navn optegnet. Bleng var allerede med en gang paa det rene med, at alt dette var bare hysteri. Han kunde nemlig ikke gaa med paa den tanke, at Knoph skulde ha været nødt til at ta ind under falsk navn. Nu — der var en liten mulighet — under forutsætning, at han hadde følt sig forfulgt av nogen! For allikevel altsaa ikke at tape en mulighet for oplysning, om aldrig saa liten, lot Bleng alle de opgivne navns bærere efterlyse gjennem telegrambureauet — likesom han ogssa lot efterlyse de to ubekjendte, der det og det tidsrum hadde tat ind paa de to hoteller {{sp|ute|n}} at opgi navn. Resultatet av dette viste sig snart. I løpet av et par dage oversvømmedes igjen op dagelsesavdelingens venteværelse av mørkladne mænd i torskjellige aldre og stillinger, der alle indigneret forespurte, hvilken interesse politiet kunde ha av at lære dem at kjende. Andersen, Pettersen, Eriksen, Jensen osv. osv. var deres rette navn, det stod de ved, og de hadde lov til at færdes, hvor de vilde. Til den allerede kjendte række av navne føiet der sig {{sp|e|t}} nyt, lærer Zachariassen, som indigneret viste sig at være den ubekjendte fra det ene av de to hoteller. Den anden ubekjendte kom imidlertid aldrig tilsyne. Det er unødvendig at fortælle, at likheten mellem de 19 herrer indbyrdes og med Knoph i særdeleshet, indskrænket sig til, at ingen av dem var blonde. Det hele staahei reduceredes til, at der altsaa endnu ikke forelaa en eneste oplysning om Andreas Knophs tilværelse mellem den 27. mars og 3. april — det skulde da være den tomme luke, som det 20de hotel ikke hadde formaaet at utfylde. Da dette var et hotel i Vaterland, kunde det, mente Bleng, muligens allikevel være noget i det — Knoph var jo set i denne bydel sammen med Strauss engang. Men hvor det allikevel var ubetydelig, dette spor! — — — — — Vi har foregrepet begivenheternesi gang — og vender tilbake til Bleng efter at han i. 3 timer hadde maset med de 20 hotelverter. Han tok sig nu en halv times hvil, som han tilbragte nede paa „Gjeita“ i lille Grænsen sammen med 3 pølsesmørrebrød og en vældig rykende kop kaffe. Skjønt det var et tinende, vidunderlig, vaarveir ute og fugle for frem og tilbake med smaa hyl gjennem luften av glæde, var, der kun spænding og nervøsitet i Blengs hjerte. Han sat i fødselsveer. En stor, ny „teori“ var under fremvekst i hans hjerne. Men mellem denne teori, og hans overbevisaing hang der likesom en eneste mulighet og dinglet frem og tilbake som en pendul. Bleng tænkte nemlig: Kunde det allikevel ikke tænkes, at den unge Sahle, skjønt han kvelden den 3die reiste ut til Moss med 6,35 toget, allikevel kun de være reist tilbake til byen den næste dag, og {{sp|da begaat dette mord|?}} Hvis Knoph har kjendt til en grufuld hemmelighet om den gamle Sahle, saa var det jo allikevel tenkeligt, at sønnen har strammet sig op og gjort, hvad han trodde var en redningsdaad! Det var en mulighet! Følgen av denne mulighet var, at vi finder Bleng paa eftermiddagstoget til Moss. Ved 5—tiden indfandt han sig ved arkitekt Strandberg, Sahles svogers, villa — det sted, hvor den unge Sahle hadde tat ophold efter at være rømt fra byen. Og her fik han greie paa mange rare ting. For det første var den unge Sahle allerede samme morgen reist til byen efter at ha mottat et brev fra sin far. Men dette var ikke nok. Da piken igaar kom ind paa Fredriks værelse, fandt hun ham liggende besvimet paa gulvtæppet foran bordet. Bleng fik høre det av pikens egen mund. „De la vel tilfeldigvis ikke merke til, hvorvidt dagsnummeret av „Dagslyset“ laa paa bordet — eller paa gulvet?" Bleng spurte rolig, mens hans hjerte slog som en liten torpedobaat — — hvis saa var, saa var her {{sp|no|k}} en ytre forbindelse.<noinclude><references/></noinclude> 0xsri691lpczct9yf1618qdiyl3om0e 337805 337804 2026-10-01T11:27:55Z Øystein Tvede 3938 337805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han fik paa en bedrøvelig maate ret. 3 timer kastet han bort med at forhøre 20 mennesker, der alle hadde en sterk mistanke om, at ha logeret den myrdede i det forbemeldte tidsrum. Det lod aldeles ikke til at afficere dem, at vedkommende mandsperson „mørk med gulagtig hud, slængkappe og bred hat“, aldeles ikke lød navnet Knoph, men derimot Andersen, Pettersen, Eriksen, Jensen osv. osv. i rik variant. Alle: var de fast overbevisst om, at vedkommende hadde opgit {{sp|fals|k}} navn — og at de allerede {{sp|d|a}} hadde hat en mistanke om, at saa var tilfeldet. Ved at vise frem Knophs portret fik Bleng antallet av de mistenksomme reduceret til 15 — 5 opgav nemlig da sin teori. De øvrige 15 lot sig ikke rokke — ja, var snarere bestyrket i sin opfatning. Forøvrig hadde de ikke den fjerneste formening om, {{sp|hvorfo|r}} den avdøde nu ikke hadde tat ind under rigtig navn — skjønt ingen magt i verden kunde rokke dem i den opfatning, at saa var tilfeldet. Av disse 15 hotelverter — og vertinder var der to, der ogsaa hadde leiet værelse borttil en mand av ovennævnte beskrivelse, men ikke hadde faat hans navn optegnet. Bleng var allerede med en gang paa det rene med, at alt dette var bare hysteri. Han kunde nemlig ikke gaa med paa den tanke, at Knoph skulde ha været nødt til at ta ind under falsk navn. Nu — der var en liten mulighet — under forutsætning, at han hadde følt sig forfulgt av nogen! For allikevel altsaa ikke at tape en mulighet for oplysning, om aldrig saa liten, lot Bleng alle de opgivne navns bærere efterlyse gjennem telegrambureauet — likesom han ogssa lot efterlyse de to ubekjendte, der det og det tidsrum hadde tat ind paa de to hoteller {{sp|ute|n}} at opgi navn. Resultatet av dette viste sig snart. I løpet av et par dage oversvømmedes igjen op dagelsesavdelingens venteværelse av mørkladne mænd i torskjellige aldre og stillinger, der alle indigneret forespurte, hvilken interesse politiet kunde ha av at lære dem at kjende. Andersen, Pettersen, Eriksen, Jensen osv. osv. var deres rette navn, det stod de ved, og de hadde lov til at færdes, hvor de vilde. Til den allerede kjendte række av navne føiet der sig {{sp|e|t}} nyt, lærer Zachariassen, som indigneret viste sig at være den ubekjendte fra det ene av de to hoteller. Den anden ubekjendte kom imidlertid aldrig tilsyne. Det er unødvendig at fortælle, at likheten mellem de 19 herrer indbyrdes og med Knoph i særdeleshet, indskrænket sig til, at ingen av dem var blonde. Det hele staahei reduceredes til, at der altsaa endnu ikke forelaa en eneste oplysning om Andreas Knophs tilværelse mellem den 27. mars og 3. april — det skulde da være den tomme luke, som det 20de hotel ikke hadde formaaet at utfylde. Da dette var et hotel i Vaterland, kunde det, mente Bleng, muligens allikevel være noget i det — Knoph var jo set i denne bydel sammen med Strauss engang. Men hvor det allikevel var ubetydelig, dette spor! — — — — — Vi har foregrepet begivenheternesi gang — og vender tilbake til Bleng efter at han i. 3 timer hadde maset med de 20 hotelverter. Han tok sig nu en halv times hvil, som han tilbragte nede paa „Gjeita“ i lille Grænsen sammen med 3 pølsesmørrebrød og en vældig rykende kop kaffe. Skjønt det var et tinende, vidunderlig, vaarveir ute og fugle for frem og tilbake med smaa hyl gjennem luften av glæde, var, der kun spænding og nervøsitet i Blengs hjerte. Han sat i fødselsveer. En stor, ny „teori“ var under fremvekst i hans hjerne. Men mellem denne teori, og hans overbevisaing hang der likesom en eneste mulighet og dinglet frem og tilbake som en pendul. Bleng tænkte nemlig: Kunde det allikevel ikke tænkes, at den unge Sahle, skjønt han kvelden den 3die reiste ut til Moss med 6,35 toget, allikevel kun de være reist tilbake til byen den næste dag, og {{sp|da begaat dette mord|?}} Hvis Knoph har kjendt til en grufuld hemmelighet om den gamle Sahle, saa var det jo allikevel tenkeligt, at sønnen har strammet sig op og gjort, hvad han trodde var en redningsdaad! Det var en mulighet! Følgen av denne mulighet var, at vi finder Bleng paa eftermiddagstoget til Moss. Ved 5-tiden indfandt han sig ved arkitekt Strandberg, Sahles svogers, villa — det sted, hvor den unge Sahle hadde tat ophold efter at være rømt fra byen. Og her fik han greie paa mange rare ting. For det første var den unge Sahle allerede samme morgen reist til byen efter at ha mottat et brev fra sin far. Men dette var ikke nok. Da piken igaar kom ind paa Fredriks værelse, fandt hun ham liggende besvimet paa gulvtæppet foran bordet. Bleng fik høre det av pikens egen mund. „De la vel tilfeldigvis ikke merke til, hvorvidt dagsnummeret av „Dagslyset“ laa paa bordet — eller paa gulvet?" Bleng spurte rolig, mens hans hjerte slog som en liten torpedobaat — — hvis saa var, saa var her {{sp|no|k}} en ytre forbindelse.<noinclude><references/></noinclude> lw1t3pf7jbegpyybtj6skayswz1m5us 337814 337805 2026-10-01T11:56:37Z Øystein Tvede 3938 337814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han fik paa en bedrøvelig maate ret. 3 timer kastet han bort med at forhøre 20 mennesker, der alle hadde en sterk mistanke om, at ha logeret den myrdede i det forbemeldte tidsrum. Det lod aldeles ikke til at afficere dem, at vedkommende mandsperson „mørk med gulagtig hud, slængkappe og bred hat“, aldeles ikke lød navnet Knoph, men derimot Andersen, Pettersen, Eriksen, Jensen osv. osv. i rik variant. Alle: var de fast overbevisst om, at vedkommende hadde opgit {{sp|fals|k}} navn — og at de allerede {{sp|d|a}} hadde hat en mistanke om, at saa var tilfeldet. Ved at vise frem Knophs portret fik Bleng antallet av de mistenksomme reduceret til 15 — 5 opgav nemlig da sin teori. De øvrige 15 lot sig ikke rokke — ja, var snarere bestyrket i sin opfatning. Forøvrig hadde de ikke den fjerneste formening om, {{sp|hvorfo|r}} den avdøde nu ikke hadde tat ind under rigtig navn — skjønt ingen magt i verden kunde rokke dem i den opfatning, at saa var tilfeldet. Av disse 15 hotelverter — og vertinder var der to, der ogsaa hadde leiet værelse borttil en mand av ovennævnte beskrivelse, men ikke hadde faat hans navn optegnet. Bleng var allerede med en gang paa det rene med, at alt dette var bare hysteri. Han kunde nemlig ikke gaa med paa den tanke, at Knoph skulde ha været nødt til at ta ind under falsk navn. Nu — der var en liten mulighet — under forutsætning, at han hadde følt sig forfulgt av nogen! For allikevel altsaa ikke at tape en mulighet for oplysning, om aldrig saa liten, lot Bleng alle de opgivne navns bærere efterlyse gjennem telegrambureauet — likesom han ogssa lot efterlyse de to ubekjendte, der det og det tidsrum hadde tat ind paa de to hoteller {{sp|ute|n}} at opgi navn. Resultatet av dette viste sig snart. I løpet av et par dage oversvømmedes igjen op dagelsesavdelingens venteværelse av mørkladne mænd i torskjellige aldre og stillinger, der alle indigneret forespurte, hvilken interesse politiet kunde ha av at lære dem at kjende. Andersen, Pettersen, Eriksen, Jensen osv. osv. var deres rette navn, det stod de ved, og de hadde lov til at færdes, hvor de vilde. Til den allerede kjendte række av navne føiet der sig {{sp|e|t}} nyt, lærer Zachariassen, som indigneret viste sig at være den ubekjendte fra det ene av de to hoteller. Den anden ubekjendte kom imidlertid aldrig tilsyne. Det er unødvendig at fortælle, at likheten mellem de 19 herrer indbyrdes og med Knoph i særdeleshet, indskrænket sig til, at ingen av dem var blonde. Det hele staahei reduceredes til, at der altsaa endnu ikke forelaa en eneste oplysning om Andreas Knophs tilværelse mellem den 27. mars og 3. april — det skulde da være den tomme luke, som det 20de hotel ikke hadde formaaet at utfylde. Da dette var et hotel i Vaterland, kunde det, mente Bleng, muligens allikevel være noget i det — Knoph var jo set i denne bydel sammen med Strauss engang. Men hvor det allikevel var ubetydelig, dette spor! — — — — — Vi har foregrepet begivenheternes gang — og vender tilbake til Bleng efter at han i. 3 timer hadde maset med de 20 hotelverter. Han tok sig nu en halv times hvil, som han tilbragte nede paa „Gjeita“ i lille Grænsen sammen med 3 pølsesmørrebrød og en vældig rykende kop kaffe. Skjønt det var et tinende, vidunderlig, vaarveir ute og fugle for frem og tilbake med smaa hyl gjennem luften av glæde, var, der kun spænding og nervøsitet i Blengs hjerte. Han sat i fødselsveer. En stor, ny „teori“ var under fremvekst i hans hjerne. Men mellem denne teori, og hans overbevisaing hang der likesom en eneste mulighet og dinglet frem og tilbake som en pendul. Bleng tænkte nemlig: Kunde det allikevel ikke tænkes, at den unge Sahle, skjønt han kvelden den 3die reiste ut til Moss med 6,35 toget, allikevel kun de være reist tilbake til byen den næste dag, og {{sp|da begaat dette mord|?}} Hvis Knoph har kjendt til en grufuld hemmelighet om den gamle Sahle, saa var det jo allikevel tenkeligt, at sønnen har strammet sig op og gjort, hvad han trodde var en redningsdaad! Det var en mulighet! Følgen av denne mulighet var, at vi finder Bleng paa eftermiddagstoget til Moss. Ved 5-tiden indfandt han sig ved arkitekt Strandberg, Sahles svogers, villa — det sted, hvor den unge Sahle hadde tat ophold efter at være rømt fra byen. Og her fik han greie paa mange rare ting. For det første var den unge Sahle allerede samme morgen reist til byen efter at ha mottat et brev fra sin far. Men dette var ikke nok. Da piken igaar kom ind paa Fredriks værelse, fandt hun ham liggende besvimet paa gulvtæppet foran bordet. Bleng fik høre det av pikens egen mund. „De la vel tilfeldigvis ikke merke til, hvorvidt dagsnummeret av „Dagslyset“ laa paa bordet — eller paa gulvet?" Bleng spurte rolig, mens hans hjerte slog som en liten torpedobaat — — hvis saa var, saa var her {{sp|no|k}} en ytre forbindelse.<noinclude><references/></noinclude> bm0mbwfssrnqvz1dorb9ej959qknlx6 104 145496 337806 2026-10-01T11:43:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Jo, der laa et nummer av „Dagslyset“ paa bordet.“ „Saa —“ Bleng pustet dypt. „Hvad gjorde dere saa videre med den unge Sahle?“ „Aa, arkitektens kom op og fik lagt ham paa sofaen. Han blev badet med eddike i ansigtet og doktoren blev budsendt. Men det var en rasende dyp besvimelse — det varte en hel time, før han kom til sig selv igjen!“ „Uttalte han selv noget om grunden til denne besvimelse, jomfru?“ „Ja, han sa rigtignok, at den var kommen av varmen fra centralopvarmningsapparatet, og at han ikke taalte den tørre luft. Men han var i det hele tat saa forvirret og tøiset, og saa saa angst ut, at vi nok trodde, der laa noget dypere under — — kanske har det været noget med hans forlovede, Di — — —?“ „Muligens — ja, sandsynligvis,“ sa Bleng. „Han er jo paa en maate reist fra hende, ser De. Det er netop ogsaa i den anledning, jeg kommer. Har De lagt merke til de ganger, den unge Sahle er reist til byen i denne tid?“ „Om jeg har! Ja, det har ikke været vanskelig, det, kan De tro! Man'n har jo været saa ræd for at reise til byen, saa det har været en gru! De kan tro, arkitektens ikke har været blie for dette! Fruen skulde hat slegtninger her, og vi har bare et gjesteværelse. Det har han hat hele tiden. I begyndelsen sa de ingenting til ham, for de trodde, han vilde reise av sig selv efter et par dage. — De syntes jo synd i ham. Saa begyndte de slik pø om pø at la han skjønne, at han nu burde fordufte. Men han! Han lot som han ikke skjønte det, han — han bare saa idiotisk paa dem og blev boende. De har forsøkt alle mulige midler — de har endog sagt det like til ham. Da protesterte han likefrem — han {{sp|vild|e}} bli boende. Til slut blev det aldeles latterlig, ser De — — Fruen som er litt. prippen paa det, er reist ned til hotellet her, og manden er reist til byen av ærgrelse. Men tror De, han rokker paa sig da? Gjentagne gange har de forsøkt at lokke ham ind til byen med teater eller andre forlystelser, men den er ikke gaat, ser De — — — det er akkurat, som om han har hat paa følelsen, at hvis han kom til byen, vilde der ramme ham en ulykke! Ogsaa har det været saa underlig, at han likesom paa en og samme gang har været menneskesky og ikke kunnet være undav os. Vi har seet ham fra. kjøkkenvinduet i timevis sitte oppe bak sin rute og stirre ut. Aldrig har det været os mulig at faa ham til at gaa nogen længere tur! Nei, han holdt sig omkring husene som en kat, men snakket aldrig til os, ser De! Og saa forpint han har seet ut! De skulde set, hvor han magret av herute! Slikt kalder man landophold! Det var sørgelig, men endda mere {{sp|komisk|!}} Joss, vi har ledd herute av ham, kan De tro!“ „Han har altsaa ikke været i byen en eneste gang, siden han kom hit ut den 3die med kveldstoget? „Jo, det har han. En gang —“ „En gang?“ Bleng kvak til. „Ja, da han var inde ved direktørens forhør!“ „Ja, {{sp|de|t}} er jo sandt!“ Bleng bet sig i tungen av ærgrelse over, at han hadde glemt det. „Men selv da var han artig, ser De. Han hadde git Adolf, gutten her, 2 kroner for at bli med ’n ind til byen, følge med ham hele tiden, vente utenfor raadstuen, mens han var deroppe, og felge med ’n ut igjen. Han orket ikke at være alene derinde, sa han. Adolf fulgte ham trutt, han. Og det er sikkert, at hvis hr. Sahle var bange for nogen, da gjorde han ret i at ta Adolf med — for han er sterk som et fjeld." Piken smilte henrykt. „Dette er altsaa den eneste gang, han har veret i byen?” „Den eneste gang, det kan vi bevidne alle sammen herute, som har hat ham efter os som klister!“ Bleng nikket for sig selv. Hans oprindelige og naturlige teori om den unge Sahles uskyldighet var nu befæstet. „Tak, skal De ha, jomfru,“ sa han. „Men der var endnu kun et par spørsmaal! Hvad foretok den unge Sahle sig, efter at han var kommen sig av sit besvimelsesanfald?“ „Han spærret sig inde paa sit værelse, og var ikke at se førend den næste morgen, da jeg var inde med et brev til ham. Da laa han likblek i ansigtet. og stirret paa mig.“ „Var brevet fra Kristiania?“ „Ja. „De skulde vel ikke tilfældigvis ha konvolutten et eller andet sted? Den kaster man jo som regel fra sig!“<noinclude><references/></noinclude> dr5ynouq8mwiqpfz218a4yxfvjqfwt4 337807 337806 2026-10-01T11:44:10Z Øystein Tvede 3938 337807 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Jo, der laa et nummer av „Dagslyset“ paa bordet.“ „Saa —“ Bleng pustet dypt. „Hvad gjorde dere saa videre med den unge Sahle?“ „Aa, arkitektens kom op og fik lagt ham paa sofaen. Han blev badet med eddike i ansigtet og doktoren blev budsendt. Men det var en rasende dyp besvimelse — det varte en hel time, før han kom til sig selv igjen!“ „Uttalte han selv noget om grunden til denne besvimelse, jomfru?“ „Ja, han sa rigtignok, at den var kommen av varmen fra centralopvarmningsapparatet, og at han ikke taalte den tørre luft. Men han var i det hele tat saa forvirret og tøiset, og saa saa angst ut, at vi nok trodde, der laa noget dypere under — — kanske har det været noget med hans forlovede, Di — — —?“ „Muligens — ja, sandsynligvis,“ sa Bleng. „Han er jo paa en maate reist fra hende, ser De. Det er netop ogsaa i den anledning, jeg kommer. Har De lagt merke til de ganger, den unge Sahle er reist til byen i denne tid?“ „Om jeg har! Ja, det har ikke været vanskelig, det, kan De tro! Man'n har jo været saa ræd for at reise til byen, saa det har været en gru! De kan tro, arkitektens ikke har været blie for dette! Fruen skulde hat slegtninger her, og vi har bare et gjesteværelse. Det har han hat hele tiden. I begyndelsen sa de ingenting til ham, for de trodde, han vilde reise av sig selv efter et par dage. — De syntes jo synd i ham. Saa begyndte de slik pø om pø at la han skjønne, at han nu burde fordufte. Men han! Han lot som han ikke skjønte det, han — han bare saa idiotisk paa dem og blev boende. De har forsøkt alle mulige midler — de har endog sagt det like til ham. Da protesterte han likefrem — han {{sp|vild|e}} bli boende. Til slut blev det aldeles latterlig, ser De — — Fruen som er litt. prippen paa det, er reist ned til hotellet her, og manden er reist til byen av ærgrelse. Men tror De, han rokker paa sig da? Gjentagne gange har de forsøkt at lokke ham ind til byen med teater eller andre forlystelser, men den er ikke gaat, ser De — — — det er akkurat, som om han har hat paa følelsen, at hvis han kom til byen, vilde der ramme ham en ulykke! Ogsaa har det været saa underlig, at han likesom paa en og samme gang har været menneskesky og ikke kunnet være undav os. Vi har seet ham fra. kjøkkenvinduet i timevis sitte oppe bak sin rute og stirre ut. Aldrig har det været os mulig at faa ham til at gaa nogen længere tur! Nei, han holdt sig omkring husene som en kat, men snakket aldrig til os, ser De! Og saa forpint han har seet ut! De skulde set, hvor han magret av herute! Slikt kalder man landophold! Det var sørgelig, men endda mere {{sp|komisk|!}} Joss, vi har ledd herute av ham, kan De tro!“ „Han har altsaa ikke været i byen en eneste gang, siden han kom hit ut den 3die med kveldstoget? „Jo, det har han. En gang —“ „En gang?“ Bleng kvak til. „Ja, da han var inde ved direktørens forhør!“ „Ja, {{sp|de|t}} er jo sandt!“ Bleng bet sig i tungen av ærgrelse over, at han hadde glemt det. „Men selv da var han artig, ser De. Han hadde git Adolf, gutten her, 2 kroner for at bli med ’n ind til byen, følge med ham hele tiden, vente utenfor raadstuen, mens han var deroppe, og felge med ’n ut igjen. Han orket ikke at være alene derinde, sa han. Adolf fulgte ham trutt, han. Og det er sikkert, at hvis hr. Sahle var bange for nogen, da gjorde han ret i at ta Adolf med — for han er sterk som et fjeld." Piken smilte henrykt. „Dette er altsaa den eneste gang, han har været i byen?” „Den eneste gang, det kan vi bevidne alle sammen herute, som har hat ham efter os som klister!“ Bleng nikket for sig selv. Hans oprindelige og naturlige teori om den unge Sahles uskyldighet var nu befæstet. „Tak, skal De ha, jomfru,“ sa han. „Men der var endnu kun et par spørsmaal! Hvad foretok den unge Sahle sig, efter at han var kommen sig av sit besvimelsesanfald?“ „Han spærret sig inde paa sit værelse, og var ikke at se førend den næste morgen, da jeg var inde med et brev til ham. Da laa han likblek i ansigtet. og stirret paa mig.“ „Var brevet fra Kristiania?“ „Ja. „De skulde vel ikke tilfældigvis ha konvolutten et eller andet sted? Den kaster man jo som regel fra sig!“<noinclude><references/></noinclude> jb053tkm3jzxrjxb08j5h7oc82xltjz 104 145497 337808 2026-10-01T11:48:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Mordet paa Bygdo. Kriminalroman fra Kristiania av Aliquis. <section end="1"/> <section begin="2"/>„Jo, det er rigtig det — konvolutten laa igjen paa gulvet, da han reiste idag. Jeg skal hente den.“ Piken kom tilbake med en lang, graa konvolut, som hun rakte Bleng. Bleng saa paa den og nikket. Utenpaaskriften kjendte han. Den var direktør Sahles. „Tok han saa farvel og reiste?“ spurte Bleng. „Ja, og det var noksaa hjerteskjærende, for det første graat han og var elendig, fordi han hadde plaget arkitektens, og derpaa sa han, at han vilde reise til utlandet og vel aldrig fik se Norge mer. Vi var rørte allesammen herute, skjønt vi jo egentlig var saa inderlig lei ham!“ Bleng takket atter for oplysningerne og reiste til byen med næste tog. XV. {{sp|Bleng anfegtes|.}} Obduktionen av det døde legeme paa An kerlokkens — likhus, var berammet til næste dags formiddag. Som vi vet, var lægerne ved en tidligere, løselig undersøkelse kommen til det resultat, at liket maatte ha ligget i kalkgraven i mindst 8 dage. Lægernes fo reløbige teori var imidlertid fuldstændig om styrtet ved kontorist Engs og frøken Eriksens vidnesbyrd. — et vidnesbyrd, der blev end yderligere bestyrket ved at disse to vidner kon fronteres med det tilveiebragte fotografi og blev øieblikkelig erklæret, at den mand, foto grafiet fremstillet og manden fra kontoret den 3die april var identisk. | Obduktionen blev dog foretat av 3 læger. Som et bevis paa, hvorledes en læge allike- vel kan hildes i sin egen teori og suggere res av sin første antagelse, blev det siden an ført, at dr. med. Holte pda trods av al be visførelse holdt paa, at Knoph mindst maatte ha været død i 8 dage. Dette utle det han dels ad medicinsk dels ad kemisk vei, idet han paastod, at de liksafter, der fandtes utviklet i den bevarede haand, ikke kunne ha været der, hvis manden kun hadde været død i 4 dage — likeledes søkte han gjennem den fremskredne kalkforbrænding at bevise samme paastand. | ! De andre to læger hævdet med stor styr ke, at uten at ville hæfte sig i det logisk absurde ved paastanden, kunde de gjennem dé og dé medicinske erfaringer, klart bevise det umulige i' dr. Holtes opfatning. De efterviste ogsaa dette med megen skarpsindig het. Bleng moret sig meget over denne lille konflikt — dr. Holtes halstarrighet gav ham et levende indtryk av det upaalidelige ved sakkyndigheten, likesom ogsaa de to andre lægers kovending var latterlig. Nu kom det interessanteste ved obduktio nen: undersøkelsen av, hvorvidt liket var til føiet nogen molest. Her hændte imidlertid det merkelige, at alle tre læger var enige om én ting: liket bar, saavidt der kunde eftervises, intet tegn paa ytre molest. Der kunde intet knivstik, in tet brud eller støt mot kraniet eftervises. Det harmelige skedde saaledes, -atlægerne paa trods av Blengs forestillinger, hans paa visning av, at liket maatte ha været bevisst løs, idet det kom ned i graven og at muld var ost ut over liket av en anden ukjendt haand, indsendte en betenkning til politikam meret, hvis væsentlige indhold var, at avdøde <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 3nksje1zjefm7u6t4o2yqq7pex1owai 337811 337808 2026-10-01T11:53:51Z Øystein Tvede 3938 337811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <section begin="1"/>„Jo, det er rigtig det — konvolutten laa igjen paa gulvet, da han reiste idag. Jeg skal hente den.“ Piken kom tilbake med en lang, graa konvolut, som hun rakte Bleng. Bleng saa paa den og nikket. Utenpaaskriften kjendte han. Den var direktør Sahles. „Tok han saa farvel og reiste?“ spurte Bleng. „Ja, og det var noksaa hjerteskjærende, for det første graat han og var elendig, fordi han hadde plaget arkitektens, og derpaa sa han, at han vilde reise til utlandet og vel aldrig fik se Norge mer. Vi var rørte allesammen herute, skjønt vi jo egentlig var saa inderlig lei ham!“ Bleng takket atter for oplysningerne og reiste til byen med næste tog. <section end="1"/> <section begin="2"/>XV. {{sp|Bleng anfegtes|.}} Obduktionen av det døde legeme paa An kerlokkens — likhus, var berammet til næste dags formiddag. Som vi vet, var lægerne ved en tidligere, løselig undersøkelse kommen til det resultat, at liket maatte ha ligget i kalkgraven i mindst 8 dage. Lægernes fo reløbige teori var imidlertid fuldstændig om styrtet ved kontorist Engs og frøken Eriksens vidnesbyrd. — et vidnesbyrd, der blev end yderligere bestyrket ved at disse to vidner kon fronteres med det tilveiebragte fotografi og blev øieblikkelig erklæret, at den mand, foto grafiet fremstillet og manden fra kontoret den 3die april var identisk. | Obduktionen blev dog foretat av 3 læger. Som et bevis paa, hvorledes en læge allike- vel kan hildes i sin egen teori og suggere res av sin første antagelse, blev det siden an ført, at dr. med. Holte pda trods av al be visførelse holdt paa, at Knoph mindst maatte ha været død i 8 dage. Dette utle det han dels ad medicinsk dels ad kemisk vei, idet han paastod, at de liksafter, der fandtes utviklet i den bevarede haand, ikke kunne ha været der, hvis manden kun hadde været død i 4 dage — likeledes søkte han gjennem den fremskredne kalkforbrænding at bevise samme paastand. | ! De andre to læger hævdet med stor styr ke, at uten at ville hæfte sig i det logisk absurde ved paastanden, kunde de gjennem dé og dé medicinske erfaringer, klart bevise det umulige i' dr. Holtes opfatning. De efterviste ogsaa dette med megen skarpsindig het. Bleng moret sig meget over denne lille konflikt — dr. Holtes halstarrighet gav ham et levende indtryk av det upaalidelige ved sakkyndigheten, likesom ogsaa de to andre lægers kovending var latterlig. Nu kom det interessanteste ved obduktio nen: undersøkelsen av, hvorvidt liket var til føiet nogen molest. Her hændte imidlertid det merkelige, at alle tre læger var enige om én ting: liket bar, saavidt der kunde eftervises, intet tegn paa ytre molest. Der kunde intet knivstik, in tet brud eller støt mot kraniet eftervises. Det harmelige skedde saaledes, -atlægerne paa trods av Blengs forestillinger, hans paa visning av, at liket maatte ha været bevisst løs, idet det kom ned i graven og at muld var ost ut over liket av en anden ukjendt haand, indsendte en betenkning til politikam meret, hvis væsentlige indhold var, at avdøde <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 1utmnaefllaezmdpk3ocrl7hcted1t6 337812 337811 2026-10-01T11:54:06Z Øystein Tvede 3938 337812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <section begin="1"/>„Jo, det er rigtig det — konvolutten laa igjen paa gulvet, da han reiste idag. Jeg skal hente den.“ Piken kom tilbake med en lang, graa konvolut, som hun rakte Bleng. Bleng saa paa den og nikket. Utenpaaskriften kjendte han. Den var direktør Sahles. „Tok han saa farvel og reiste?“ spurte Bleng. „Ja, og det var noksaa hjerteskjærende, for det første graat han og var elendig, fordi han hadde plaget arkitektens, og derpaa sa han, at han vilde reise til utlandet og vel aldrig fik se Norge mer. Vi var rørte allesammen herute, skjønt vi jo egentlig var saa inderlig lei ham!“ Bleng takket atter for oplysningerne og reiste til byen med næste tog. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XV. {{sp|Bleng anfegtes|.}}}} Obduktionen av det døde legeme paa An kerlokkens — likhus, var berammet til næste dags formiddag. Som vi vet, var lægerne ved en tidligere, løselig undersøkelse kommen til det resultat, at liket maatte ha ligget i kalkgraven i mindst 8 dage. Lægernes fo reløbige teori var imidlertid fuldstændig om styrtet ved kontorist Engs og frøken Eriksens vidnesbyrd. — et vidnesbyrd, der blev end yderligere bestyrket ved at disse to vidner kon fronteres med det tilveiebragte fotografi og blev øieblikkelig erklæret, at den mand, foto grafiet fremstillet og manden fra kontoret den 3die april var identisk. | Obduktionen blev dog foretat av 3 læger. Som et bevis paa, hvorledes en læge allike- vel kan hildes i sin egen teori og suggere res av sin første antagelse, blev det siden an ført, at dr. med. Holte pda trods av al be visførelse holdt paa, at Knoph mindst maatte ha været død i 8 dage. Dette utle det han dels ad medicinsk dels ad kemisk vei, idet han paastod, at de liksafter, der fandtes utviklet i den bevarede haand, ikke kunne ha været der, hvis manden kun hadde været død i 4 dage — likeledes søkte han gjennem den fremskredne kalkforbrænding at bevise samme paastand. | ! De andre to læger hævdet med stor styr ke, at uten at ville hæfte sig i det logisk absurde ved paastanden, kunde de gjennem dé og dé medicinske erfaringer, klart bevise det umulige i' dr. Holtes opfatning. De efterviste ogsaa dette med megen skarpsindig het. Bleng moret sig meget over denne lille konflikt — dr. Holtes halstarrighet gav ham et levende indtryk av det upaalidelige ved sakkyndigheten, likesom ogsaa de to andre lægers kovending var latterlig. Nu kom det interessanteste ved obduktio nen: undersøkelsen av, hvorvidt liket var til føiet nogen molest. Her hændte imidlertid det merkelige, at alle tre læger var enige om én ting: liket bar, saavidt der kunde eftervises, intet tegn paa ytre molest. Der kunde intet knivstik, in tet brud eller støt mot kraniet eftervises. Det harmelige skedde saaledes, -atlægerne paa trods av Blengs forestillinger, hans paa visning av, at liket maatte ha været bevisst løs, idet det kom ned i graven og at muld var ost ut over liket av en anden ukjendt haand, indsendte en betenkning til politikam meret, hvis væsentlige indhold var, at avdøde <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 2kyqlt147fp5exkigvczfacrrdsipes 337813 337812 2026-10-01T11:54:21Z Øystein Tvede 3938 337813 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <section begin="1"/>„Jo, det er rigtig det — konvolutten laa igjen paa gulvet, da han reiste idag. Jeg skal hente den.“ Piken kom tilbake med en lang, graa konvolut, som hun rakte Bleng. Bleng saa paa den og nikket. Utenpaaskriften kjendte han. Den var direktør Sahles. „Tok han saa farvel og reiste?“ spurte Bleng. „Ja, og det var noksaa hjerteskjærende, for det første graat han og var elendig, fordi han hadde plaget arkitektens, og derpaa sa han, at han vilde reise til utlandet og vel aldrig fik se Norge mer. Vi var rørte allesammen herute, skjønt vi jo egentlig var saa inderlig lei ham!“ Bleng takket atter for oplysningerne og reiste til byen med næste tog. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XV.<br> {{sp|Bleng anfegtes|.}}}} Obduktionen av det døde legeme paa An kerlokkens — likhus, var berammet til næste dags formiddag. Som vi vet, var lægerne ved en tidligere, løselig undersøkelse kommen til det resultat, at liket maatte ha ligget i kalkgraven i mindst 8 dage. Lægernes fo reløbige teori var imidlertid fuldstændig om styrtet ved kontorist Engs og frøken Eriksens vidnesbyrd. — et vidnesbyrd, der blev end yderligere bestyrket ved at disse to vidner kon fronteres med det tilveiebragte fotografi og blev øieblikkelig erklæret, at den mand, foto grafiet fremstillet og manden fra kontoret den 3die april var identisk. | Obduktionen blev dog foretat av 3 læger. Som et bevis paa, hvorledes en læge allike- vel kan hildes i sin egen teori og suggere res av sin første antagelse, blev det siden an ført, at dr. med. Holte pda trods av al be visførelse holdt paa, at Knoph mindst maatte ha været død i 8 dage. Dette utle det han dels ad medicinsk dels ad kemisk vei, idet han paastod, at de liksafter, der fandtes utviklet i den bevarede haand, ikke kunne ha været der, hvis manden kun hadde været død i 4 dage — likeledes søkte han gjennem den fremskredne kalkforbrænding at bevise samme paastand. | ! De andre to læger hævdet med stor styr ke, at uten at ville hæfte sig i det logisk absurde ved paastanden, kunde de gjennem dé og dé medicinske erfaringer, klart bevise det umulige i' dr. Holtes opfatning. De efterviste ogsaa dette med megen skarpsindig het. Bleng moret sig meget over denne lille konflikt — dr. Holtes halstarrighet gav ham et levende indtryk av det upaalidelige ved sakkyndigheten, likesom ogsaa de to andre lægers kovending var latterlig. Nu kom det interessanteste ved obduktio nen: undersøkelsen av, hvorvidt liket var til føiet nogen molest. Her hændte imidlertid det merkelige, at alle tre læger var enige om én ting: liket bar, saavidt der kunde eftervises, intet tegn paa ytre molest. Der kunde intet knivstik, in tet brud eller støt mot kraniet eftervises. Det harmelige skedde saaledes, -atlægerne paa trods av Blengs forestillinger, hans paa visning av, at liket maatte ha været bevisst løs, idet det kom ned i graven og at muld var ost ut over liket av en anden ukjendt haand, indsendte en betenkning til politikam meret, hvis væsentlige indhold var, at avdøde <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 50r369ek1vgs0dl83c3btmaa4830veh 0 145498 337809 2026-10-01T11:52:41Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Mordet paa Bygdø.pdf" from=30 to=35 exclude="31-32" header=1 fromsection="2" tosection="1" displayed_from=- displayed_to=- /> 337809 wikitext text/x-wiki <pages index="Mordet paa Bygdø.pdf" from=30 to=35 exclude="31-32" header=1 fromsection="2" tosection="1" displayed_from=- displayed_to=- /> ha5an7rrf1f377wfvf641j91e6jga01