Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.22 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 337819 337676 2026-10-01T15:08:37Z Øystein Tvede 3938 337819 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Digte (Lie)|Jonas Lie|1866|tittel=Digte}} {{ny tekst|Ny Jord|Knut Hamsun|1893}} {{ny tekst|Pan|Knut Hamsun|1894}} {{ny tekst|Victoria|Knut Hamsun|1898}} {{ny tekst|Siesta (Hamsun)|Knut Hamsun|1897|tittel=Siesta}} {{ny tekst|Et gjensyn|Knut Hamsun|1878}} {{ny tekst|Karsten og jeg|Dikken Zwilgmeyer|1891}} {{ny tekst|Fraa Sogn|Olav Sande|1887}} {{ny tekst|Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne|John Utheim|1880}} {{ny tekst|Utvalgte idyller|Teokrit|1922}} {{ny tekst|Markens Grøde|Knut Hamsun|1917}} {{ny tekst|Den første Kjærlighet|Ivan Turgenev|1913}} {{ny tekst|Den forsvundne verden|Arthur Conan Doyle|1913}} {{ny tekst|Møllergutten (Øverland)|Ole Andreas Øverland|1896|tittel=Møllergutten}} {{ny tekst|Jotunheimens Opdagelseshistorie|Ole Andreas Øverland|1896}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Machiavelli Fyrsten.pdf|page=7|link=[[Fyrsten]]|'''{{forfatterl|Niccolò Machiavelli}}''',{{br}}''[[Fyrsten]]'', 1898 Den Norske Huusven 1827 Vol 1 nr 2.pdf|page=1|link=[[Novellen. En Novelle]]|'''{{forfatterl|Maurits Hansen}}''',{{br}}''[[Novellen. En Novelle]]'', 1827 Platon Gjestebodet.pdf|page=5|link=[[Gjestebodet]]|'''{{forfatterl|Platon}}''',{{br}}''[[Gjestebodet]]'', 1939 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> 6kn4ynw5d3gf4yzhw1h7mh34ayix7zl 4 48116 337818 334349 2026-10-01T15:00:44Z Øystein Tvede 3938 /* 2026 */ 337818 wikitext text/x-wiki {{Wikitopp | tittel=Nye tekster | seksjon= | forrige=← [[Wikikilden:Indeks]] | neste= | snarvei= | noter=Dette er et arkiv over nye tekster som er lagt inn på Wikikilden. Legg samtidig inn teksten i [[Mal:Nye tekster]], slik at den vises på forsiden. }} == 2026 == === Oktoberber === {{ny tekst|Hans kongelige høyhet|Thomas Mann|1950}} === September === {{ny tekst|Digte (Lie)|Jonas Lie|1866|tittel=Digte}} {{ny tekst|Ny Jord|Knut Hamsun|1893}} {{ny tekst|Pan|Knut Hamsun|1894}} {{ny tekst|Victoria|Knut Hamsun|1898}} {{ny tekst|Siesta (Hamsun)|Knut Hamsun|1897|tittel=Siesta}} {{ny tekst|Et gjensyn|Knut Hamsun|1878}} {{ny tekst|Karsten og jeg|Dikken Zwilgmeyer|1891}} === August === {{ny tekst|Fraa Sogn|Olav Sande|1887}} {{ny tekst|Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne|John Utheim|1880}} {{ny tekst|Utvalgte idyller|Teokrit|1922}} {{ny tekst|Markens Grøde|Knut Hamsun|1917}} {{ny tekst|Den første Kjærlighet|Ivan Turgenev|1913}} === Juli === {{ny tekst|Den forsvundne verden|Arthur Conan Doyle|1913}} {{ny tekst|Møllergutten (Øverland)|Ole Andreas Øverland|1896|tittel=Møllergutten}} {{ny tekst|Jotunheimens Opdagelseshistorie|Ole Andreas Øverland|1896}} {{ny tekst|Barndoms- og ungdomsminder om Henrik Wergeland|Hans Tønsager|1897}} {{ny tekst|Odysseen illustrert|Homer|1922}} {{ny tekst|Fyrsten|Niccolò Machiavelli|1898}} {{ny tekst|Den Gaadefulde|Knut Hamsun|1877}} {{ny tekst|Den røde døds maske og andre fortellinger|Edgar Allan Poe|1914}} {{ny tekst|Don Juan de Maraña|Prosper Mérimée|1921}} === Juni === {{ny tekst|Rænessancens Florens|Asta Graah Bolander|1927}} {{ny tekst|Giftslangen|Ambrose Bierce|1912}} {{ny tekst|Løyndomen. Den forunderlege soga om dr. Jekyll og mr. Hyde|Robert Louis Stevenson|1942}} {{ny tekst|Venusstatuen|Prosper Mérimée|1921}} {{ny tekst|Kopisten|Nikolaj Gogol|1884|tittel=Kopisten (Kappen)}} === Mai === {{ny tekst|Nat. Digte i prosa|Vilhelm Krag|1892}} {{ny tekst|Ung Kjærlighed|Paul Bourget|1899}} {{ny tekst|Den forlorne sønns hjemkomst|André Gide|1929}} {{ny tekst|Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur|Carl Nærup|1897}} {{ny tekst|Novellen. En Novelle|Maurits Hansen|1827}} {{ny tekst|Journalisten og filmstjernen|Øvre Richter Frich|1929}} {{ny tekst|Karl Monks oplevelser|Fredrik Viller|1897}} === April === {{ny tekst|Litt om skikk og bruk før og nu|Irma Gram|1929}} {{ny tekst|Gjestebodet|Platon|1939}} {{ny tekst|Nils Kjær Samlede skrifter/5|Nils Kjær|1921|tittel=Bind 5. Epistler og noveller}} {{ny tekst|Betragtninger over filosofiens grundlag|René Descartes|1894}} {{ny tekst|Angsten|Sven Elvestad|1910}} {{ny tekst|Smaa Epistler|Nils Kjær|1908}} {{ny tekst|Bøger og Billeder|Nils Kjær|1898}} {{ny tekst|De fire Ildebrande|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Et Spil om Liv og Død|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Det stjaalne Hus|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Den Dødes Værelse|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/14|Henrik Wergeland|1924|tittel=Samlede skrifter, IV, 2}} === Mars === {{ny tekst|Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind|Alf B. Bryn|1925}} {{ny tekst|Nemesis|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Kor vart det av jola?|Rasmus Løland|1894}} {{ny tekst|Paa jagt efter Blenda Svanholm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|I hovedstadens malstrøm|Rudolf Muus|1919}} {{ny tekst|Hjemmefra (1878)|Elise Aubert|1878|tittel=Hjemmefra}} {{ny tekst|Samlede skrifter (1918–1940)/13|Henrik Wergeland|1923|tittel=Samlede skrifter, IV, 1}} {{ny tekst|Besøk i helvede|Paul Claudel|1939}} {{ny tekst|En mainat|Nikolaj Gogol|1890}} {{ny tekst|Lystyachtens hemmelighet|Kaptein Seatle|1915|forfatter=Kaptein Seatle}} === Februar === {{ny tekst|Blandt Kristiania-Vampyrer|Rudolf Muus|1918}} {{ny tekst|Samliv med Ibsen|John Paulsen|1906}} {{ny tekst|Bleak House – Ødegården 2|Charles Dickens|år=1936/62}} {{ny tekst|Nye Digte|Vilhelm Krag|1897}} {{ny tekst|Kongesønnen fra Færøerne|Rudolf Muus|1901}} {{ny tekst|Smaabilleder af Folkelivet|Harald Meltzer|1862}} {{ny tekst|Den græske Tragoedie|Frederik Moltke Bugge|1849}} {{ny tekst|Dødsdiamanten|Max Mauser|1932}} === Januar === {{ny tekst|Horla|Guy de Maupassant|1918}} {{ny tekst|Sult|Knut Hamsun|1890}} {{ny tekst|Don Juans skjønneste Kjærlighed|Jules Barbey d'Aurevilly|1893}} {{ny tekst|Skafottets Hemmelighed|Auguste de Villiers de l'Isle-Adam|1883}} {{ny tekst|Amok|Stefan Zweig|1928}} == 2025 == === Desember === {{ny tekst|Taifun|Joseph Conrad|1930}} {{ny tekst|Skatten paa Sjørøverøen|Robert Louis Stevenson|1928}} {{ny tekst|Steen Steensen Blicher|Sigrid Undset|1957}} {{ny tekst|Palmyra|Maurits Hansen|1856}} {{ny tekst|En dødsdømts siste dag 18..|Victor Hugo|1930}} {{ny tekst|Krotkaja|Fjodor Dostojevskij|1885}} {{ny tekst|Skisser fra fjeldbygden|Helene Lassen|1899}} {{ny tekst|Knut Veum|Jacob B. Bull|1910}} {{ny tekst|En julesang|Charles Dickens|1934}} {{ny tekst|Madame Telliers hus|Guy de Maupassant|1900}} === November === {{ny tekst|Jutulskaret|Jacob B. Bull|1909}} {{ny tekst|Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger/1|Maurits Hansen|1855}} {{ny tekst|Den forsvundne pølsemaker|Rocambole Pedersen|1919}} ===Oktober=== {{ny tekst|Othar af Bretagne|Maurits Hansen|år=1819/1855}} {{ny tekst|Levende og døde|Nils Collett Vogt|1922}} {{ny tekst|Jakob Harvis, spilleren|Øvre Richter Frich|1928}} {{ny tekst|Berit Ursin|Regine Normann|1917}} {{ny tekst|Halvkunstnere|Øvre Richter Frich|1925}} {{ny tekst|Eline Vangen|Jacob B. Bull|1906}} {{ny tekst|Østerdalskongen|Jacob B. Bull|1907}} {{ny tekst|Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde|Rudolf Muus|1914}} ===September=== {{ny tekst|Peter van Heeren har faat blod paa tand|Alf B. Bryn|1925}} {{ny tekst|Theodors Dagbog|Maurits Hansen|år=1820/1855}} {{ny tekst|Blaafjeld|Jacob B. Bull|1914}} {{ny tekst|Aar og dag|Sven Elvestad|1913}} {{ny tekst|Ungdom. Digte|Sigrid Undset|1910}} {{ny tekst|Keadan eller Klosterruinen|Maurits Hansen|år=1825/1855}} {{ny tekst|Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen|Hanna Winsnes|1845}} {{ny tekst|Erindringer fra et dikterhjem|Erik Lie|1928}} {{ny tekst|Strenglege|Henrik Winter-Hjelm|1850}} {{ny tekst|Ein Soge-Bundel|Hans Ross|1869}} {{ny tekst|Norske Viser og Stev i Folkesproget|P. A. Munch|1848}} {{ny tekst|Ephemerer|Andreas Munch|1836}} {{ny tekst|Vi børn|Dikken Zwilgmeyer|1890}} ===August=== {{ny tekst|Throndhjems Mysterier|Christian Monsen|1856}} {{ny tekst|Hunden fra Baskerville|Arthur Conan Doyle|1911}} {{ny tekst|Storegut|A. O. Vinje|1868}} {{ny tekst|Om de classiske Studiers Betydning for den høiere Almeendannelse|M. J. Monrad|1891}} {{ny tekst|Bergens Mysterier|Bernhard Roggen|1845}} {{ny tekst|Av dr. Watsons optegnelser|Arthur Conan Doyle|1941}} {{ny tekst|Samlede Værker (Kielland)/1|Alexander Kielland|1907}} {{ny tekst|På Sct. Jørgen|Amalie Skram|1895}} {{ny tekst|Lauvduskar I. II||1868|forfatter=Det norske Samlaget}} ===Juli=== {{ny tekst|Mange slags kunst|Hans E. Kinck|1921}} {{ny tekst|Italienere|Hans E. Kinck|1904}} {{ny tekst|Mennesker og Dyr|Alexander Kielland|1891}} {{ny tekst|Om Humanisten og Satirikeren Johan Lauremberg|Ludvig Daae|1884}} {{ny tekst|Professor Hieronimus|Amalie Skram|1895}} {{ny tekst|Arbeidsfolk|Alexander Kielland|1881}} {{ny tekst|To noveller|Arne Dybfest|1892}} {{ny tekst|Det vilde kor|Knut Hamsun|1904}} {{ny tekst|Den Fremsynte|Jonas Lie|1870}} {{ny tekst|Bleak House – Ødegården 1|Charles Dickens|1936/62}} {{ny tekst|Dyre Rein|Jonas Lie|1896}} {{ny tekst|Hermann og Dorothea|Johann Wolfgang von Goethe|1903}} {{ny tekst|Hr. Arnes Penge|Selma Lagerlöf|1904}} ===Juni=== {{ny tekst|En penneknegt|Hans E. Kinck|1911}} {{ny tekst|Et Mennesketyveri|Sven Elvestad|1908}} {{ny tekst|Medea|Evripides|1928}} {{ny tekst|Mordet|Franz Kafka|1922}} {{ny tekst|Goethes moder|Clara Tschudi|1916}} ===Mai=== {{ny tekst|Ludwig den anden. Konge af Bayern|Clara Tschudi|1905}} {{ny tekst|De elendige|Victor Hugo|1930}} {{ny tekst|Fjerdemand|Stein Riverton|1920}} {{ny tekst|Peter van Heeren tar skeen i den anden haand|Alf B. Bryn|1924}} {{ny tekst|Himmel og hav|Sven Elvestad|1927}} ===April=== {{ny tekst|Segner fraa Elvrom|Sigurd Nergaard|1907}} {{ny tekst|Rormanden overbord|Hans E. Kinck|1920}} {{ny tekst|Candide|Voltaire|1930}} {{ny tekst|Efterlatte arbeider|Ragnhild Jølsen|1908}} {{ny tekst|Negeren med de hvite hænder|Stein Riverton|1914}} {{ny tekst|Sagaen om Ravnkel Frøisgode|Alexander Bugge|1901}} {{ny tekst|Kornet Ramus og Løitnant Bruse|Ole Andreas Øverland|1902}} {{ny tekst|I Heimegrendi|Ivar Kleiven|1908}} ===Mars=== {{ny tekst|Rikka Gan|Ragnhild Jølsen|1904}} {{ny tekst|Ve's Mor|Ragnhild Jølsen|1903}} {{ny tekst|Stammens røst|Hans E. Kinck|1919}} {{ny tekst|Ole Høilands Penge|Rudolf Muus|1898}} {{ny tekst|Storkarer|Hans Aanrud|1901}} {{ny tekst|Statholderen i Judæa og andre noveller|Anatole France|1920}} ===Februar=== {{ny tekst|Adolphe|Benjamin Constant|1894}} {{ny tekst|Sylvestre Bonnards forbrydelse|Anatole France|1891}} {{ny tekst|Thaïs|Anatole France|1915}} {{ny tekst|Vertshuset Dronning Gåsefot|Anatole France|1934}} ===Januar=== {{ny tekst|Fru Bovary|Gustave Flaubert|1951}} {{ny tekst|Odysseen|Homer|1922}} ==2024== ===Desember=== {{ny tekst|Bakkantinderne|Evripides|1928}} {{ny tekst|Norske Rigs-Registranter/1|tittel=Norske Rigs-Registranter, Første Bind|forfatter=–|år=1861}} ===November=== {{ny tekst|I gamle Daagaa|Ivar Kleiven|1908}} {{ny tekst|Steder og folk|Hans E. Kinck|1924}} ===Oktober=== {{ny tekst|Akershusregisteret af 1622|Gunnar Tank|1916}} ===September=== {{ny tekst|Spanske høstdøgn|Hans E. Kinck|1912}} ===August=== {{ny tekst|Iliaden|Homer|1920}} {{ny tekst|Ordbog over det norske Folkesprog|Ivar Aasen|1850}} {{ny tekst|Det norske rigsraad|Yngvar Nielsen|1880}} {{ny tekst|Trediepresten Ole Andreas Thulesius|Ole Andreas Øverland|1902}} ===Mai=== {{ny tekst|Min vens bok|Anatole France|1922}} ===Januar=== {{ny tekst|Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848|Gunder Paulsen|1872}} {{ny tekst|Til undersøkelsen av lappiske stedsnavn|Konrad Nielsen|1920}} {{ny tekst|Omkring Degas|Paul Valéry|1938}} ==2023== ===Desember=== {{ny tekst|Fremmede Forfattere|Nils Kjær|1895}} ===Oktober=== {{ny tekst|Om Bygnings-Skikken paa Landet i Norge|Eilert Sundt|1861}} ===September=== {{ny tekst|Om Magnus Heinessøn|Ludvig Daae|1869}} ==2022== ===Desember=== {{ny tekst|Biskop Peder Herslebs Embedsskrivelser til Akershus Stifts Gejstlighed|Andreas Faye|1865}} ===Oktober=== {{ny tekst|De norske Klostres Historie i Middelalderen|Christian C. A. Lange|1856}} ===August=== {{ny tekst|Den norske Kirkes Historie under Katholicismen|Rudolf Keyser|år=1856–58}} ===Juli=== {{ny tekst|Ny Hungrvekja|Jan Prahl|1858}} ===Mai=== {{ny tekst|Leo Tolstoi, Ruslands digter-profet|Chr. Collin|1920}} ===Januar=== {{ny tekst|Flyvefisken|Øvre Richter Frich|1914}} ==2021== ===Desember=== {{ny tekst|I Sølvlandets Nat|Øvre Richter Frich|1913}} {{ny tekst|Den Gyldne Pest|Øvre Richter Frich|1914}} {{ny tekst|De Sorte Gribbe|Øvre Richter Frich|1913}} {{ny tekst|Segner fraa Bygdom II|Johan P. Sand|1872}} ===November=== {{ny tekst|Guldaaren|Øvre Richter Frich|1912}} {{ny tekst|Efterretninger om Christiania Cathedralskole under Cancelliraad Jacob Raschs Rectorat (1706–37)|Ludvig Daae|1858}} {{ny tekst|Geistliges Kaldelse i den norske Kirke efter Reformationen|Ludvig Daae|1879}} {{ny tekst|Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814|Ludvig Daae|1863}} === Oktober === {{ny tekst|Segner fraa Bygdom IV|Hallvard Bergh|1879}} ===September=== {{ny tekst|André fra Kautokejno|Laura Kieler|1879}} {{ny tekst|Aktmæssige Bidrag til den norske Kirkes Historie i det attende Aarhundrede|Ludvig Daae|1864}} {{ny tekst|Søgnir fraa Hallingdal|Johan Eberhard Nielsen|1868}} {{ny tekst|Segner fraa Bygdom I||1871|forfatter=–}} ===Juli=== {{ny tekst|Krigen nordenfjelds 1564|Ludvig Daae|1872}} ===Juni=== {{ny tekst|En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros|Ludvig Daae|1897}} ===April=== {{ny tekst|Af Sagnet og Historien|Ole Andreas Øverland|1897}} {{ny tekst|Kondoren|Øvre Richter Frich|1912}} {{ny tekst|Nordmænds Udvandringer til Holland og England i nyere Tid|Ludvig Daae|1880}} ===Mars=== {{ny tekst|Norges Helgener|Ludvig Daae|1879}} {{ny tekst|Fra en svunden tid|Ole Andreas Øverland|1888}} ===Februar=== {{ny tekst|Norske Bygdesagn, Anden Samling|Ludvig Daae|1872}} {{ny tekst|Norske Bygdesagn|Ludvig Daae|1881}} ===Januar=== {{ny tekst|Fru Inger Ottesdatter og hendes Døtre|Ludvig Daae|1875}} ==2020== ===November=== {{ny tekst|Biskop Karl II af Hamar|Ludvig Daae|1905}} {{ny tekst|Bevissystemets Udvikling i den norske Criminalproces indtil Christian den femtes Lov|Ludvig Aubert|1864}} ===Oktober=== {{ny tekst|Levninger af norsk Oldlitteratur, nylig opdagede i det norske Rigsarkiv|P. A. Munch|1847}} ===September=== {{ny tekst|Grundtrækkene i den ældste norske proces|Ebbe Hertzberg|1874}} ===August=== {{ny tekst|De Knyttede Næver|Øvre Richter Frich|1911}} ===Juli=== {{ny tekst|Kong Christian Frederiks dagbok fra hans ophold i Norge i 1814|Christian Fredrik|1814}} ===Mai=== {{ny tekst|Om foreløbige retsmidler i den gamle norske rettergang|Fredrik Brandt|1862}} {{ny tekst|Kontraktspantets historiske Udvikling især i dansk og norsk Ret|Ludvig Aubert|1872}} ===Mars=== {{ny tekst|Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom|Ludvig Aubert|1883}} ===Januar=== {{ny tekst|Om Fru Gørvel Fadersdatter og hendes norske Jordegods|Ludvig Daae|1895}} ==2019== ===Oktober=== {{ny tekst|Skiptvet herred 1814–1914|Anton Olsen Skipperud|1916}} {{ny tekst|Forelæsninger over den norske Retshistorie|Frederik Brandt|år=1880–1883}} {{ny tekst|Karl Marx og Friedrich Engels indtil 1848|Valborg Sønstevold|1920}} ===September=== {{ny tekst|Ezechiels Syner og Chaldæernes Astrolab|Christopher Andreas Holmboe|1866}} {{ny tekst|Armenia og armenierne|Bodil Biørn|1944}} ===August=== {{ny tekst|K. M. A. Kvartalshilsen, Vol. 1. Nr. 2.||1908|forfatter=&nbsp;}} {{ny tekst|Kong Christian den fjerdes norske Lovbog af 1604||1604|forfatter=&nbsp;}} ===Mars=== {{ny tekst|Bidrag til den katholske Reaktions Historie i Norge i Christian IV’s Tid|Ludvig Daae|1895}} ===Februar=== {{ny tekst|Lappiske Eventyr og Folkesagn|Jens Andreas Friis|1871}} ===Januar=== {{ny tekst|Det kommunistiske manifest (1919)|tittel=Det kommunistiske manifest|forfatter=[[Forfatter:Karl Marx|Karl Marx]] og [[Forfatter:Friedrich Engels|Friedrich Engels]]|3=1919}} {{ny tekst|Haustbragd|Marthine Emilie Strømme|1930}} ==2018== ===November=== {{ny tekst|Lov om reindriften av 12. mai 1933||1935|forfatter=&nbsp;}} ===April=== {{ny tekst|Sophus Bugge (Moltke Moe)|Moltke Moe|1902|tittel=Sophus Bugge}} {{ny tekst|Storhetstid|Hans E. Kinck|1922}} {{ny tekst|Den Bergenske Biskop Arnes Bibliothek|Gustav Storm|1880}} ==2017== ===November=== {{ny tekst|Historiske Oplysninger om det juridiske Fakultet ved det Norske Fredriks-Universitet|Ludvig Aubert|1870}} ===Oktober=== {{ny tekst|Statsraad Birch-Reichenwald|Fredrik Brandt|1861}} ===August=== {{ny tekst|Oplysninger om det pavelige Archiv og dets Indhold|Peter Andreas Munch|1860}} ===Juli=== {{ny tekst|En nationalskald|Hans E. Kinck|1906}} {{ny tekst|Den norske Presses Udvikling i det 19de Aarhundrede|Hjalmar Christensen|1905}} ===Juni=== {{ny tekst|En hovmodig digter|Hans E. Kinck|1916}} {{ny tekst|Mit reisefølge|Hans E. Kinck|1901}} ===Mai=== {{ny tekst|Til retsvidenskabens metode|Francis Hagerup|1888}} ===April=== {{ny tekst|Torkel Halvorsen Aschehoug|Francis Hagerup|1913}} {{ny tekst|Bernhard Getz|Francis Hagerup|1913}} {{ny tekst|Om J. E. Sars's Skrift «Historisk Indledning til Grundloven»|Ludvig Daae|1882}} {{ny tekst|Angaaende Forandringer i Lovgivningen om Husmænd|Husmannskommisjonen|1852|forfatter=[[w:Husmannskommisjonen|Husmannskommisjonen]]}} {{ny tekst|Blik ud i Philosophiens Fremtid|Marcus Jacob Monrad|1896}} ===Januar=== {{ny tekst|Realitets-Procedure og Dom i Rigsretssagen imod Hs. Excellence Statsminister m. m. Løvenskiold|Hans Christian Petersen|1836|tittel=Realitets-Procedure og Dom i Rigsretssagen imod H. E. Statsminister Løvenskiold}} ==2016== ===April=== {{ny tekst|Protest og Exceptions-Skrift for Hans Excellence Statsminister m. m. Løvenskiold i den mod ham anlagte Rigsretssag|Hans Christian Petersen|1836}} ==2013== ===September=== {{ny tekst|Martyra|Rasmus Olai Steinsvik|1892}} {{ny tekst|Fram over Polhavet|Fridtjof Nansen|1942}} {{ny tekst|Paa ski over Grønland|Fridtjof Nansen|1890}} {{ny tekst|De fortaptes hus|Sven Elvestad|1914}} {{ny tekst|Hvorledes Dr. Wrangel kom|Stein Riverton|1939}} {{ny tekst|Det store nashornet|Rasmus Løland|1901}} {{ny tekst|Moglunten|Ingvald Forsberg|1919}} {{ny tekst|Sydpolen|Roald Amundsen|1912}} {{ny tekst|Guttedager|Bernt Lie|1905}} {{ny tekst|Storhertuginnen av Speilsalen|Stein Riverton|1931}} {{ny tekst|Svend Bidevind|Bernt Lie|1911}} {{ny tekst|Friluftsliv|Fridtjof Nansen|1942}} {{ny tekst|Sorte Ørn|Bernt Lie|1950}} {{ny tekst|Morderen fra mørket|Sven Elvestad|1914}} {{ny tekst|Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter|Gustav Storm|1881}} ===Januar=== {{ny tekst|Kriton|O. P. Monrad|1883}} {{ny tekst|Det oldnorske Verbum|Christopher Andreas Holmboe|1848|tittel=Det oldnorske Verbum, oplyst ved Sammenligning med Sanskrit og andre Sprog af samme Æt}} {{ny tekst|Huldren (Kinck)|Hans E. Kinck|1892|tittel=Huldren}} ==2012== ===November=== {{ny tekst|Sendebrev til de Herrer Repræsentantere ved 12te ordentlige Storting|Nils Joachim Christian Vibe Stockfleth|1848}} {{ny tekst|Garman og Worse|Alexander Kielland|1880}} ===Oktober=== {{ny tekst|Forsvarssagen|Alexander Kielland|1890}} {{ny tekst|Vøluspaa og de Sibyllinske Orakler|Anton Christian Bang|1879}} {{ny tekst|Tre Smaastykker for Scenen|Alexander Kielland|1880}} {{ny tekst|Renæssanse-mennesker|Hans E. Kinck|1916}} ===September=== {{ny tekst|Christian Science: Gjenfødelsen|Bicknell Young|1915}} {{ny tekst|A. M. Schweigaard (Bjørnson)|Bjørnstjerne Bjørnson|1870|tittel=A. M. Schweigaard}} {{ny tekst|Morgenbladet/1840/306||1840|tittel=Morgenbladet 2. nov. 1840|forfatter=forskjellige}} ===August=== {{ny tekst|Professor Lochmanns Tale ved Immatrikuleringen den 2den Septbr.|Ernst Ferdinand Lochmann|1874}} {{ny tekst|En norsk mor|Chr. Collin|1901}} {{ny tekst|Nationalforskeren P. A. Munch|Chr. Brinchmann|1910}} ===Juli=== {{ny tekst|Imod Pastor Kristensens Kristusfornægtelse|Kristofer Janson|1894}} {{ny tekst|Reisebilleder og Digte|Johan Sebastian Welhaven|1851}} {{ny tekst|Hans Jægers sidste ord i bohêmesagen|Hans Jæger|1888}} {{ny tekst|Om Mag. Gert Henrikssøn Miltzow, Sognepræst til Voss|Ludvig Daae|1885}} {{ny tekst|Breve Chronicon Ringsagerense|forfatter=forskjellige|år=ca. 1600–1700}} {{ny tekst|Nye Novelletter|Alexander Kielland|1880}} {{ny tekst|Norges gamle Love||forfatter=[[Forfatter:Rudolf Keyser|R. Keyser]] og [[Forfatter:P. A. Munch|P. A. Munch]]|1846}} {{ny tekst|Keilhaus opdagelse af Jotunhejmen|Ernst Sars|1872}} {{ny tekst|En bestigelse af Galdhöpiggen|Jonas Nicolai Prahm|1868}} {{ny tekst|Om Lørdagshelg i Norge før og efter Reformationen|Johan Fritzner|1871}} ===Juni=== {{ny tekst|Heimskringlam|Sigbjørn Obstfelder|1889}} {{ny tekst|Else|Alexander Kielland|1881}} {{ny tekst|Norges Dæmring (Welhaven){{!}}Norges Dæmring|Johan Sebastian Welhaven|1834}} {{ny tekst|Vor nasjonale Skam|Arne Garborg|1881}} {{ny tekst|Anmeldelse af Ivar Aasens og C. A. Holmboes Sprogarbejder|P. A. Munch|1850}} {{ny tekst|Digte (Obstfelder){{!}}Digte|Sigbjørn Obstfelder|1893}} {{ny tekst|Sanskrit og Oldnorsk|Christopher Andreas Holmboe‎|1846}} {{ny tekst|Krøniken om Hr. Villum|Vilhelm Krag|1913}} {{ny tekst|Anmeldelse af Lange’s og Unger’s „Diplomatarium Norvegicum“|P. A. Munch|1848}} {{ny tekst|Symra|Ivar Aasen|1863}} {{ny tekst|Kong Christiern den Førstes norske Historie|Ludvig Daae|1879}} ===Mai=== {{ny tekst|Om Pronomen relativum|Christopher Andreas Holmboe‎|1850}} {{ny tekst|Eskimoliv|Fridtjof Nansen|1881}} {{ny tekst|Det norske Folkesprogs Grammatik af Ivar Aasen|P. A. Munch|1848}} ===April=== {{ny tekst|Billeder fra Bergenskysten|Johan Sebastian Welhaven|1842}} {{ny tekst|Vitaliebrødrenes Plyndretog til Bergen i 1393|Gustav Storm|1898}} {{ny tekst|Vasdrag og Skovmarker|Johan Sebastian Welhaven|1851}} {{ny tekst|En Jægers Erindringer|Bernhard Herre|1850}} ===Mars=== {{ny tekst|Ogsaa et Forslag til Lettelse af Arbejdet i vore Skoler|Knud Knudsen|1860}} {{ny tekst|Om tilnærmelse mellem Norsk, Dansk og Svensk|Knud Knudsen|1866}} {{ny tekst|Norsk Sprogreformation|P. A. Munch|1832}} {{ny tekst|Om en norsk Ordbog|Christopher Andreas Holmboe|1844}} ===Februar=== {{ny tekst|Svar til en kjölig svensk Unionsvän|Bredo Morgenstierne|1892}} {{ny tekst|Om Amund Sigurdssøn Bolt og Urolighederne i det sydlige Norge 1436–38|Gustav Storm|1892}} {{ny tekst|Fra det mørke Fastland|Arne Garborg|1893}} {{ny tekst|Vestlandsviser|Vilhelm Krag|1898}} ===Januar=== {{ny tekst|Felles trygghet - felles ansvar||2010}} {{ny tekst|Om Schweigaard|Aasmund Olavsson Vinje|1870}} {{ny tekst|Bidrag til Norges Historie i Aarene 1434–1442|Ludvig Daae|1875}} {{ny tekst|Åpen trusselvurdering 2012||2012}} {{ny tekst|Populær-videnskabelige Foredrag|Sophus Bugge|1907}} ==2011== ===Desember=== {{ny tekst|Ervingen|Ivar Aasen|1855}} ===November=== {{ny tekst|Æventyri paa vandring|Moltke Moe|1895}} {{ny tekst|Digte (Krag)|Vilhelm Krag|1894}} {{ny tekst|Cantate ved det norske Universitets Halvhundredaarsfest den 2den September 1861|Johan Sebastian Welhaven|1861}} 4tyc9fg8et252y97v61ewyh9jb36af4 104 143592 337821 333302 2026-10-01T22:07:04Z Øystein Tvede 3938 337821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{midtstilt|{{xx-større|INDHOLD}}}} {{--}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Dronningen af Saba]] || style="text-align:right" | 1 |- | [[Med Skydshest]] || style="text-align:right" | 43 |- | [[Jul i Aasen]] || style="text-align:right" | 57 |- | [[Jon Tro]] || style="text-align:right" | 71 |- | [[Julegilde]] || style="text-align:right" | 91 |- | [[Damen fra Tivoli]] || style="text-align:right" | 103 |- | [[Paa Gaden]] || style="text-align:right" | 123 |- | [[Rejersen af »Sydstjærnen«]] || style="text-align:right" | 135 |- | [[Ringen]] || style="text-align:right" | 163 |- | [[Paa Bankerne]] || style="text-align:right" | 169 |- | [[En ganske almindelig Flue]] || style="text-align:right" | 185 |- | [[Hemmelig Vé]] || style="text-align:right" | 197 |- | [[Lidt Paris]] || style="text-align:right" | 221 |} {{Export TOC/e}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 3kkxe56939dhnmci040f7viopun2t31 104 145314 337816 337672 2026-10-01T13:34:05Z Øystein Tvede 3938 337816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{xxx-større|{{sp|DIGTE}}}} {{x-mindre|AF}} JONAS LIE. {{---}} {{liten|CHRISTIANIA.<br> {{liten|{{sp|JAC. DYBWADS FORLA|G}}.<br> 1867<ref>Fordi boken kom ut helt på slutten av 1866, valgte forleggeren Jacob Dybwad å sette det påfølgende året på tittelbladet.</ref>.}}}}<noinclude><references/></noinclude> oezgod1hmc3zpsez72qy3eg7rcozlwz 337817 337816 2026-10-01T13:34:23Z Øystein Tvede 3938 337817 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{xxx-større|{{sp|DIGTE}}}} {{x-mindre|AF}} JONAS LIE. {{---}} {{liten|CHRISTIANIA.<br> {{liten|{{sp|JAC. DYBWADS FORLA|G}}.}}<br> 1867<ref>Fordi boken kom ut helt på slutten av 1866, valgte forleggeren Jacob Dybwad å sette det påfølgende året på tittelbladet.</ref>.}}}}<noinclude><references/></noinclude> h22pd5xwq819g8yu80hqp0712uo9mk1 105 145429 337815 337761 2026-10-01T12:18:55Z Øystein Tvede 3938 /* Dubletter 31-32 */ Svar 337815 wikitext text/x-wiki == Dubletter 31-32 == Kan du slette denne og påfølgende side? De inneholder det samme som de to forrige. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 30. sep. 2026 kl. 17:36 (CEST) :Hei, det er bare du som kan endre en fil du selv har lastet opp. Det finnes derfor tre muligheter: :# Du kan fjerne dublettene fra pdf-filen selv (med et eller annet verktøy) og laste opp en ny versjon av filen (som da beholder navnet) :# Jeg kan fjerne dublettene og laste opp en ny fil under et annet navn :# En tredje løsning er å ignorere duplikatsidene når teksten transkluderes. Ifølge [[mul:Wikisource:ProofreadPage|manualen]] skal det fungere å skrive <nowiki> <pages ... exclude="31-32" /></nowiki> :[[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 30. sep. 2026 kl. 22:03 (CEST) ::Gikk for tredje. Takk. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 1. okt. 2026 kl. 14:18 (CEST) j041bmu1yakbqzvq0supx43e6vc7axa 104 145497 337825 337813 2026-10-02T10:34:08Z Øystein Tvede 3938 337825 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> <section begin="1"/>„Jo, det er rigtig det — konvolutten laa igjen paa gulvet, da han reiste idag. Jeg skal hente den.“ Piken kom tilbake med en lang, graa konvolut, som hun rakte Bleng. Bleng saa paa den og nikket. Utenpaaskriften kjendte han. Den var direktør Sahles. „Tok han saa farvel og reiste?“ spurte Bleng. „Ja, og det var noksaa hjerteskjærende, for det første graat han og var elendig, fordi han hadde plaget arkitektens, og derpaa sa han, at han vilde reise til utlandet og vel aldrig fik se Norge mer. Vi var rørte allesammen herute, skjønt vi jo egentlig var saa inderlig lei ham!“ Bleng takket atter for oplysningerne og reiste til byen med næste tog. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XV.<br> {{sp|Bleng anfegtes|.}}}} Obduktionen av det døde legeme paa Ankerlokkens — likhus, var berammet til næste dags formiddag. Som vi vet, var lægerne ved en tidligere, løselig undersøkelse kommen til det resultat, at liket maatte ha ligget i kalkgraven i {{sp|minds|t}} 8 dage. Lægernes foreløbige teori var imidlertid fuldstændig omstyrtet ved kontorist Engs og frøken Eriksens vidnesbyrd. — et vidnesbyrd, der blev endyderligere bestyrket ved at disse to vidner konfronteres med det tilveiebragte fotografi og blev øieblikkelig erklæret, at den mand, fotografiet fremstillet og manden fra kontoret den 3die april var identisk. Obduktionen blev dog foretat av 3 læger. Som et bevis paa, hvorledes en læge allikevel kan hildes i sin egen teori og suggereres av sin første antagelse, blev det siden anført, at dr. med. Holte pda trods av al bevisførelse holdt paa, at Knoph {{sp|minds|t}} maatte ha været død i 8 dage. Dette utledet han dels ad medicinsk dels ad kemisk vei, idet han paastod, at de liksafter, der fandtes utviklet i den bevarede haand, ikke kunne ha været der, hvis manden kun hadde været død i 4 dage — likeledes søkte han gjennem den fremskredne kalkforbrænding at bevise samme paastand. De andre to læger hævdet med stor styrke, at uten at ville hæfte sig i det logisk absurde ved paastanden, kunde de gjennem dé og dé medicinske erfaringer, klart bevise det {{sp|umulig|e}} i dr. Holtes opfatning. De efterviste ogsaa dette med megen skarpsindighet. Bleng moret sig meget over denne lille konflikt — dr. Holtes halstarrighet gav ham et levende indtryk av det upaalidelige ved sakkyndigheten, likesom ogsaa de to andre lægers kovending var latterlig. Nu kom det interessanteste ved obduktionen: undersøkelsen av, hvorvidt liket var til føiet nogen molest. Her hændte imidlertid det merkelige, at alle tre læger var enige om én ting: liket bar, saavidt der kunde eftervises, intet tegn paa ytre molest. Der kunde intet knivstik, intet brud eller støt mot kraniet eftervises. Det harmelige skedde saaledes, at lægerne paa trods av Blengs forestillinger, hans paavisning av, at liket maatte ha været bevisstløs, idet det kom ned i graven og at muld var øst ut over liket av en anden ukjendt haand, indsendte en betenkning til politikammeret, hvis væsentlige indhold var, at avdøde<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> jreu32b55ozg7gn6pzogcrdvvpjv3a8 106 145499 337820 2026-10-01T16:02:34Z Øystein Tvede 3938 Ny side: /* Klassen "_toc" */ ._toc { width:100%; /* Bredde: 100% */ } /* 2. kolonne i tabeller merket med klassen "_toc" */ ._toc td:nth-child(2) { text-align: right; /* Høyrestilt tekst */ } 337820 sanitized-css text/css /* Klassen "_toc" */ ._toc { width:100%; /* Bredde: 100% */ } /* 2. kolonne i tabeller merket med klassen "_toc" */ ._toc td:nth-child(2) { text-align: right; /* Høyrestilt tekst */ } 15w6i9yb1gjdzqyq6uw6e44nsqujoov 337822 337820 2026-10-01T22:07:41Z Øystein Tvede 3938 Tømmer siden 337822 sanitized-css text/css phoiac9h4m842xq45sp7s6u21eteeq1 104 145500 337823 2026-10-02T10:27:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337823 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Knoph for en ca. 4 dage siden ― sandsynligvis ved en besvimelse ― maatte være faldt ut i kalkgraven og druknet der. Der var ― ifølge lægernes betænkning ― meget, der talte til støtte for denne opfatning ― bl. a. den ting, at avdøde Knoph av bekjendte erklæredes at ha lidt av epilepsi, en ting, som ogsaa ved undersøkelsen av hjernen var bragt paa det rene. Bleng oplevet saaledes den ærgrelse, at der saavel hos politiet, som i den alm. opinion efterhvert denne opfatning fæstnet sig. tidig kunde han selv ikke rykke ut med sin mistanke, da den jo svævet aldeles i det blaa. Han bestemte sig derfor ogsaa her ― likesom ved Sahlesaken ― at holde sine traade hemmelige. Ved det retslige forhør omtalte han derfor bare de ytre iagttagelser, han hadde gjort ― hævdet sin opfatning av, at manden ikke var død en naturlig død, men erklærte sig forøvrig ikke istand til at gi nogen forklaring om, hvorledes dette mord var foretat. Man smilte meget av Bleng i de dage ― de ældre opdagere var som aldrig før tilbøielige til at klappe ham litt paa skuldrene. Opdagelseschefen, som Bleng til ea viss grad dog med fortielse av sammenhængen med Sahlesaken hadde sat ind i sine betragtninger, lot ham endoo tilslut høre, at han var en fantast, der mere egnet sig til at skrive forbryderhistorier end til at opdage forbrydere. „Det er nu anden gang, De maler fanden paa væggen, kjære Bleng,“ sa han paa sin gemytlige maate. De husker Sahlesaken og Deres ærlig talt lidt hysteriske mistanke der! Dersom De bare kunde komme med en ordentlig teori, kjære ven men det er jo altid bare bruddstykker med Dem! De skulde arbeide mere praktisk, mere nøgternt! Se paa Deres kollega Asbjørn Krag, der opdager den ene forbrydelse efter den anden!" Bleng stod meget benauet foran sin chef. Saa saa han op og sa: „Vel, jeg er rede til at la hele min mistanke falde, hvis De bare vil tillate mig endnu en ting!" „La os høre, la os høre,“ sa chefen jovialt og tændte sin cigar. At love Dem noget paa denne maaten, Bleng, det kan være meget farlig ― ingen vet, hvad De kan finde paa!" „Jeg skal faa indfinde mig her i morgen,“ sa Bleng. „Da skal cheien faa høre mit sidste ønske" i denne sak.“ Og han forlot opdagelseschefen, der sat igjen i sin store, grønne kontorstol og smilte. „Hvad pokker er det, han nu har fundet paa,“ tænkte han. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XVI. {{sp|Den store teori danne|s.}}}} I en av de bortgjemteste „baaser" paa Logen sat ved 6―tiden Hans Bleng sammen med sin bror, den ubeskjææftigede jurist, Peter. Lamperne i lokalet var tændt. Ute faldt et fint, vaarligt flinger av sne mot ruterne, og man kunde fra dypet se utydelige menneskefigurer haste forbi deroppe, foran det store vindu, som vendte mot Øvre Voldgate.“ Hans Bleng sat med en notisbok foran sig. En halvtomt kop kaffe stod ved siden av ham. Paa jernfyrstikholderen laa ca. 12 mundstykker efter Bostanjoglecigarretter og askebægeret var fyldt av aske. Bleng sat i sofaen. Foran border sat Peter og drak absint. Det var den anden, og det var Hans som betalte ― Peter sat og holdt ham med selskap mot at faa fortære saa meget, han vilde. „Stop nu,“ sa Hans Bleng, da han saa, at Petter stak sterkt paa den anden absint. To absinter er tilstrækkelig, men nødvendig for dig. Drikker du mere, kan du ikke holde rede i de traade, jeg har spundet, og det er derfor, du sitter her, din drukkenbolt!" „Men du sitter jo og skriver hele tiden,“ sa Petter og drak ufortrøden. „Jeg trodde, jeg skulde faa høre en spændende forbryderroman!" Vet du, hvad jeg gjør? Jeg ordner mine datoer, gutten min. Om en liten stund skal du faa here tallenes tale, men bestil dig først noget mat. Brændevin og slikt skal du vente med. Du maa huske paa, at du jo er min eneste fortrolige!" Petter gjorde, hvad han blev opfordret til. Han bestilte en ludefisk og drak dertil i smug 3 drammer. Endelig satte Bleng, et punktum og saa op paa sin bror, der var rødsprængt i ansigtet av velvære. "Her nu, Petter, paa en serie av datoer: Omkring 14de―15de marts kom Knoph til Kristiania ― paa en forretningsreise, som det het. Omtrent samtidig gjorde direktør Sahle Sofie Strøms bekjendtskap. I dagene mellem den 15.―23. marts sees dels Knoph og Strauss, dels Strauss, Salle og frøken Strøm sammen. Den 24. reiser frøken Strøm med 20,000 kroner til utlandet, efterlatende sig en kvittering.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> b70kryknd7ohmd55kf3fgvvkmjko78f 0 145501 337824 2026-10-02T10:28:43Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Mordet paa Bygdø.pdf" from=35 to=36 header=1 fromsection="2" tosection="1" displayed_from=- displayed_to=- /> 337824 wikitext text/x-wiki <pages index="Mordet paa Bygdø.pdf" from=35 to=36 header=1 fromsection="2" tosection="1" displayed_from=- displayed_to=- /> ny5bjaenna10fht7y6pjmybpxajua2e