Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.22 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 4 1706 337829 324695 2026-10-03T16:59:12Z Øystein Tvede 3938 /* Administrator: Avstemning (Adminship Vote) */ ny seksjon 337829 wikitext text/x-wiki {{Kontoret}} {{snarvei|WK:K}} __NEWSECTIONLINK__ == Kort strek == Vi har en snarvei for å produsere en lang strek, nemlig malen {{mal|---}}. Men jeg har savnet en tilsvarende mal for å produsere en kort strek, som ofte står mellom en overskrift og selve teksten. Malen {{mal|--}} har hittil vært en omdirigering til {{mal|---}}, men jeg har nå tenkt å gjøre om {{mal|--}} til en selvstendig mal som produserer en kort strek (for eksempel med lengde 4em og avstand 1em over og under), hvis ingen protesterer. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 17. okt. 2025 kl. 17:41 (CEST) :Dette er nå utført. Jeg kan legge til at jeg tidligere endret navn på malen {{mal|linje}} til {{mal|strek}}, fordi «linje» kan bety så mye på dette prosjektet. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 18. okt. 2025 kl. 16:56 (CEST) == EPUB-eksport == Hei. Er det noe som lugger i eksporten for tiden? Det tar en evighet å få filen og robotsjekken blokkerer stadig. Også: min siste bok begynner med denne synlige koden: Krotkaja<link itemprop='url' href='https://no.wikisource.org/wiki/Krotkaja' /> [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 13. des. 2025 kl. 17:48 (CET) :Det ser ut til å være to forskjellige problemer: :# Eksporten i seg selv er ustabil. Dette har de også lagt merke til på de andre språkversjonene, se f.eks. [[:en:Wikisource:Scriptorium#ws-export seems to be broken|engelsk WS]]. Her får vi ikke gjort noe selv. :# Et eller annet sted er det gjort endringer som fører til at metadata tolkes feil i WS-eksporten. Her har jeg fått til en (midlertidig?) løsning ved rett og slett å fjerne de metadata som skaper problemer. :[[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 10:39 (CET) ::Takk. Ser fortsatt en bug som aldri har vært der før: ord som går over to sider smelter ikke sammen, men vises med bindestrek og mellomrom i epuben. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 15:55 (CET) :::Den feilen har jeg ikke lagt merke til før nå. Jeg har heller ikke sett den omtalt på noen av de andre WS-prosjektene, så jeg har forsøkt å rapportere den på ''[[:en:Wikisource:Scriptorium|Scriptorium]]'' på engelsk Wikisource, i håp om at noen med mer teknisk innsikt plukker den opp. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 18:40 (CET) ::::En bruker på engelsk Wikisource har lagt opp feilrapporten [https://phabricator.wikimedia.org/T412639 T412639] på Phabricator, men det har ikke vært noe særlig aktivitet der foreløpig. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 18. des. 2025 kl. 22:25 (CET) :::::Det ser ut som denne feilen nå er rettet. Den ble [https://phabricator.wikimedia.org/T411935 rapportert] av polsk Wikisource lenge før vi så den, og skyldes visst oppgradering av epub-eksporten til å bruke [https://www.mediawiki.org/wiki/Parsoid Parsoid], som ikke hadde støtte for koblingen av bindestreker sist på hver side (men har det nå). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. jan. 2026 kl. 18:30 (CET) == Forslag om ny administrator (Adminship Vote) == Siden jeg som har vært eneste administrator på dette prosjektet vil trappe ned og har trukket meg fra rollen, står prosjektet uten administrator. Jeg foreslår derfor at [[Bruker:Øystein Tvede]] (som er den mest aktive brukeren på prosjektet, og har [[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede#Administrator|sagt seg villig]]) velges til ny administrator. === English Translation === Since I who have been the sole administator on the Norwegian Wikisource project have stepped down, the project doesn't currently have an administrator. I therefore propose that [[Bruker:Øystein Tvede]], who is the most active user on this project and has [[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede#Administrator|agreed]] to take on the task, be given adminship rights. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) === Avstemning (Vote) === * {{For}} [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 7. apr. 2026 kl. 17:41 (CEST) * Jeg stemmer for Øystein! [[Bruker:Robert Emil Berge|Robert Emil Berge]] ([[Brukerdiskusjon:Robert Emil Berge|diskusjon]]) 8. apr. 2026 kl. 13:25 (CEST) * {{for}} [[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby|diskusjon]]) 9. apr. 2026 kl. 16:58 (CEST) == Korleis lage svært små djvu filer? == Eg er no brukt verktøyet [https://commons.wikimedia.org/wiki/Help:Converting_PDF_to_DjVu pdf2djvu], men eg legger merketil at eg får svært store filer 40mg osv. Korleis kan eg lage svært må djvu filer liksom 1-5mg? Korleis? Kva er hemmeligheten? Eg kan endre DPI en? Ja men kva bør DPI være på. Eg har brukte DPI på 900. [[Bruker:Johshh|Johshh]] ([[Brukerdiskusjon:Johshh|diskusjon]]) 19. apr. 2026 kl. 13:56 (CEST) :Hei. Jeg vil tro at alt over 600dpi er overkill og at det vanlige er 300. Jeg har klart å lage små filer når jeg har skannet bøker selv og brukt ScanTailor for å få ensidebilder i ren svart-hvitt. Når jeg har forsøkt å gjøre noe med nedlastede PDF'er har resultatet blitt dårlig. Men den innebygde OCRen her gjør jo jobben for å få ut teksten. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 25. apr. 2026 kl. 23:38 (CEST) == Compare.js == Kan vi skru på Compare.js-skriptet på denne wikien? Det gjør det mulig å sammenligne to tekster på samme side. [https://wikisource.org/wiki/Wikisource:Shared_Scripts Wikisource:Shared Scripts] [https://wikisource.org/wiki/Dr._Morten_Luther_ucceb_Katekismusa%C5%A1 eksempel som bruker skriptet]. [[Bruker:Johshh|Johshh]] ([[Brukerdiskusjon:Johshh|diskusjon]]) 26. jun. 2026 kl. 20:00 (CEST) == Administrator: Avstemning (Adminship Vote) == == Administrator (Adminship Vote) == Siden jeg ser ut til å være eneste kandidat, lanserer jeg en avstemning for å fornye rollen som midlertidig administrator på dette prosjektet. === English Translation === Since I seem to be the only candidate, I launch a poll to renew my temporary adminship in this project. === Avstemning (Vote) === [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 3. okt. 2026 kl. 18:59 (CEST) 4fkk29wczv151chumr07ou4ksnba041 337830 337829 2026-10-03T16:59:46Z Øystein Tvede 3938 /* Administrator (Adminship Vote) */ 337830 wikitext text/x-wiki {{Kontoret}} {{snarvei|WK:K}} __NEWSECTIONLINK__ == Kort strek == Vi har en snarvei for å produsere en lang strek, nemlig malen {{mal|---}}. Men jeg har savnet en tilsvarende mal for å produsere en kort strek, som ofte står mellom en overskrift og selve teksten. Malen {{mal|--}} har hittil vært en omdirigering til {{mal|---}}, men jeg har nå tenkt å gjøre om {{mal|--}} til en selvstendig mal som produserer en kort strek (for eksempel med lengde 4em og avstand 1em over og under), hvis ingen protesterer. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 17. okt. 2025 kl. 17:41 (CEST) :Dette er nå utført. Jeg kan legge til at jeg tidligere endret navn på malen {{mal|linje}} til {{mal|strek}}, fordi «linje» kan bety så mye på dette prosjektet. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 18. okt. 2025 kl. 16:56 (CEST) == EPUB-eksport == Hei. Er det noe som lugger i eksporten for tiden? Det tar en evighet å få filen og robotsjekken blokkerer stadig. Også: min siste bok begynner med denne synlige koden: Krotkaja<link itemprop='url' href='https://no.wikisource.org/wiki/Krotkaja' /> [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 13. des. 2025 kl. 17:48 (CET) :Det ser ut til å være to forskjellige problemer: :# Eksporten i seg selv er ustabil. Dette har de også lagt merke til på de andre språkversjonene, se f.eks. [[:en:Wikisource:Scriptorium#ws-export seems to be broken|engelsk WS]]. Her får vi ikke gjort noe selv. :# Et eller annet sted er det gjort endringer som fører til at metadata tolkes feil i WS-eksporten. Her har jeg fått til en (midlertidig?) løsning ved rett og slett å fjerne de metadata som skaper problemer. :[[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 10:39 (CET) ::Takk. Ser fortsatt en bug som aldri har vært der før: ord som går over to sider smelter ikke sammen, men vises med bindestrek og mellomrom i epuben. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 15:55 (CET) :::Den feilen har jeg ikke lagt merke til før nå. Jeg har heller ikke sett den omtalt på noen av de andre WS-prosjektene, så jeg har forsøkt å rapportere den på ''[[:en:Wikisource:Scriptorium|Scriptorium]]'' på engelsk Wikisource, i håp om at noen med mer teknisk innsikt plukker den opp. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 18:40 (CET) ::::En bruker på engelsk Wikisource har lagt opp feilrapporten [https://phabricator.wikimedia.org/T412639 T412639] på Phabricator, men det har ikke vært noe særlig aktivitet der foreløpig. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 18. des. 2025 kl. 22:25 (CET) :::::Det ser ut som denne feilen nå er rettet. Den ble [https://phabricator.wikimedia.org/T411935 rapportert] av polsk Wikisource lenge før vi så den, og skyldes visst oppgradering av epub-eksporten til å bruke [https://www.mediawiki.org/wiki/Parsoid Parsoid], som ikke hadde støtte for koblingen av bindestreker sist på hver side (men har det nå). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. jan. 2026 kl. 18:30 (CET) == Forslag om ny administrator (Adminship Vote) == Siden jeg som har vært eneste administrator på dette prosjektet vil trappe ned og har trukket meg fra rollen, står prosjektet uten administrator. Jeg foreslår derfor at [[Bruker:Øystein Tvede]] (som er den mest aktive brukeren på prosjektet, og har [[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede#Administrator|sagt seg villig]]) velges til ny administrator. === English Translation === Since I who have been the sole administator on the Norwegian Wikisource project have stepped down, the project doesn't currently have an administrator. I therefore propose that [[Bruker:Øystein Tvede]], who is the most active user on this project and has [[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede#Administrator|agreed]] to take on the task, be given adminship rights. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) === Avstemning (Vote) === * {{For}} [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 7. apr. 2026 kl. 17:41 (CEST) * Jeg stemmer for Øystein! [[Bruker:Robert Emil Berge|Robert Emil Berge]] ([[Brukerdiskusjon:Robert Emil Berge|diskusjon]]) 8. apr. 2026 kl. 13:25 (CEST) * {{for}} [[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby|diskusjon]]) 9. apr. 2026 kl. 16:58 (CEST) == Korleis lage svært små djvu filer? == Eg er no brukt verktøyet [https://commons.wikimedia.org/wiki/Help:Converting_PDF_to_DjVu pdf2djvu], men eg legger merketil at eg får svært store filer 40mg osv. Korleis kan eg lage svært må djvu filer liksom 1-5mg? Korleis? Kva er hemmeligheten? Eg kan endre DPI en? Ja men kva bør DPI være på. Eg har brukte DPI på 900. [[Bruker:Johshh|Johshh]] ([[Brukerdiskusjon:Johshh|diskusjon]]) 19. apr. 2026 kl. 13:56 (CEST) :Hei. Jeg vil tro at alt over 600dpi er overkill og at det vanlige er 300. Jeg har klart å lage små filer når jeg har skannet bøker selv og brukt ScanTailor for å få ensidebilder i ren svart-hvitt. Når jeg har forsøkt å gjøre noe med nedlastede PDF'er har resultatet blitt dårlig. Men den innebygde OCRen her gjør jo jobben for å få ut teksten. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 25. apr. 2026 kl. 23:38 (CEST) == Compare.js == Kan vi skru på Compare.js-skriptet på denne wikien? Det gjør det mulig å sammenligne to tekster på samme side. [https://wikisource.org/wiki/Wikisource:Shared_Scripts Wikisource:Shared Scripts] [https://wikisource.org/wiki/Dr._Morten_Luther_ucceb_Katekismusa%C5%A1 eksempel som bruker skriptet]. [[Bruker:Johshh|Johshh]] ([[Brukerdiskusjon:Johshh|diskusjon]]) 26. jun. 2026 kl. 20:00 (CEST) == Administrator: Avstemning (Adminship Vote) == Siden jeg ser ut til å være eneste kandidat, lanserer jeg en avstemning for å fornye rollen som midlertidig administrator på dette prosjektet. === English Translation === Since I seem to be the only candidate, I launch a poll to renew my temporary adminship in this project. === Avstemning (Vote) === [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 3. okt. 2026 kl. 18:59 (CEST) kirp62ih25ua0he8qp7qcun5z4k1z17 106 142176 337888 329453 2026-10-03T19:35:26Z Øystein Tvede 3938 337888 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=P. G. Philipsens Forlag |Institusjon= |Sted=København |Ar=1889 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/01|Et Forord]] [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/02|Aandslivets Betingelser]] [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/03|I. Patriotisme]] [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/04|II. Fremmedfjendskab]] [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/05|Literaturen]] [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/06|I. Journalistik]] [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/07|II. Digtning og Forfattere]] }} ggqh5gih0uec9z8rjo11htirygyhuhj 337919 337888 2026-10-03T20:40:11Z Øystein Tvede 3938 337919 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=P. G. Philipsens Forlag |Institusjon= |Sted=København |Ar=1889 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/01|Et Forord]] [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/02|Aandslivets Betingelser]] [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/03|I. Patriotisme]] [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/04|II. Fremmedfjendskab]] [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/05|Literaturen]] [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/06|I. Journalistik]] [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/07|II. Digtning og Forfattere]] }} pr5ygimssu681ppy79h4xz0hb61u3r4 106 145313 337832 337590 2026-10-03T17:04:52Z Øystein Tvede 3938 337832 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Digte (Lie)|Digte]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Jonas Lie|Jonas Lie]] |Oversetter= |Utgiver=Jacob Dybwads Forlag |Illustrator= |Forlag= |Institusjon= |Sted=Christiania |Ar=1866 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=5 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 3=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag=[[Digte (Lie)/01|Juleaften]] [[Digte (Lie)/02|Solguld]] [[Digte (Lie)/03|Det svundne Aar]] [[Digte (Lie)/04|Norgesbannerets Drøm]] [[Digte (Lie)/05|Bryllupssang]] [[Digte (Lie)/06|Nytaarsaften]] [[Digte (Lie)/07|Syttende Mai]] [[Digte (Lie)/08|Solvejge]] [[Digte (Lie)/09|Halvhundredeaarsfesten 17. Mai 1864]] [[Digte (Lie)/10|Bryllupssang]] [[Digte (Lie)/11|Stjernehimlen]] [[Digte (Lie)/12|Skabningens Forlængsel]] [[Digte (Lie)/13|Glommen i Maaneskin]] [[Digte (Lie)/14|Emigranten]] [[Digte (Lie)/15|Ved en ung Piges Confirmation]] [[Digte (Lie)/16|Penséen]] [[Digte (Lie)/17|Udvandrerens Kjæreste]] [[Digte (Lie)/18|Til Unionsflaget]] [[Digte (Lie)/19|Sølvbryllupssang]] [[Digte (Lie)/20|Secundon]] [[Digte (Lie)/21|Ved Provst O. G. Rynnings Jordefærd 1. Novbr. 1865]] [[Digte (Lie)/22|Til Adolf Bredo Stabell]] [[Digte (Lie)/23|Adolf Bredo Stabell †]] [[Digte (Lie)/24|Daniel Schiøtz]] [[Digte (Lie)/25|Blomster paa Graven]] [[Digte (Lie)/26|Betragtning]] [[Digte (Lie)/27|Sorg]] [[Digte (Lie)/28|Aabningen af Jernbanen til Sverige 4. Novbr. 1865]] }} rvvsqxpr4776wnfmojydvvtu1sz32pg 104 145317 337831 337547 2026-10-03T17:04:30Z Øystein Tvede 3938 337831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>|- | [[Digte (Lie)/20|Secundon]] || 56. |- | [[Digte (Lie)/21|Ved Provst O. G. Rynnings Jordefærd 1. Novbr. 1865]] || 58. |- | [[Digte (Lie)/22|Til Adolf Bredo Stabell]] || 61. |- | [[Digte (Lie)/23|Adolf Bredo Stabell †]] || 64. |- | [[Digte (Lie)/24|Daniel Schiøtz]] || 58. |- | [[Digte (Lie)/25|Blomster paa Graven]] || 71. |- | [[Digte (Lie)/26|Betragtning]] || 73. |- | [[Digte (Lie)/27|Sorg]] || 75. |- | [[Digte (Lie)/28|Aabningen af Jernbanen til Sverige 4. Novbr. 1865]] || 77. |} {{Export TOC/e}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> c6v3ant82dnsy8bqco5jq71eoijru22 104 145505 337833 2026-10-03T17:31:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|ET FORORD.}}}} {{--}} {{Stor initial|S}}anddruhed er hverken Tosidighed eller Objektivitet, Sanddruhed er netop den uegennyttige Subjektivitet. Dette Skrift er en Udvidelse af et Par Foredrag, jeg holdt sidste Vinter i Københavns Studentersamfund. {{høyre|KNUT HAMSUN.{{gap|3em}}}} København, April 1889.<noinclude><references/></noinclude> cl3dvary8w23hynw36xgoswuv1ohjco 104 145506 337834 2026-10-03T17:31:52Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 337834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 145507 337835 2026-10-03T17:33:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|AANDSLIVETS BETINGELSER. {{--}} {{sp|I. PATRIOTISM|E.}}}} {{Stor initial|D}}et første, som slaar en rejsetræet fremmed imøde og gør ham fortumlet i Amerika, det er naturligvis den store Støj, Rastløsheden, det jagende Liv i Gaderne, den urolige, forvovne Ilfærdighed, hvormed der fares frem paa alle Omraader. Kommer han iland i New York i Sommertiden, vil det desuden gøre ham lidt forbauset at sé Herrer uden Frakke, uden Vest, blot med Buksesælerne over Skjorten, tage en Spadsertur henad Gaderne med sin silkeklædte Dame under Armen. Det gør straks et fremmed Indtryk, et frit Indtryk; der er Fart i den Sort Etikette. Og Farten taber sig ikke efterhvert<noinclude><references/></noinclude> f4blfcjysdgcvb75ib1npdplr7g2nnr 337892 337835 2026-10-03T19:38:40Z Øystein Tvede 3938 337892 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|AANDSLIVETS BETINGELSER. {{--}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{sp|I. PATRIOTISM|E.}}}} {{Stor initial|D}}et første, som slaar en rejsetræet fremmed imøde og gør ham fortumlet i Amerika, det er naturligvis den store Støj, Rastløsheden, det jagende Liv i Gaderne, den urolige, forvovne Ilfærdighed, hvormed der fares frem paa alle Omraader. Kommer han iland i New York i Sommertiden, vil det desuden gøre ham lidt forbauset at sé Herrer uden Frakke, uden Vest, blot med Buksesælerne over Skjorten, tage en Spadsertur henad Gaderne med sin silkeklædte Dame under Armen. Det gør straks et fremmed Indtryk, et frit Indtryk; der er Fart i den Sort Etikette. Og Farten taber sig ikke efterhvert <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 5usw02aeikm9q7pmeogv289imqdpsz2 337895 337892 2026-10-03T19:40:54Z Øystein Tvede 3938 337895 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|AANDSLIVETS BETINGELSER.}} {{--}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{sp|I. PATRIOTISM|E.}} {{Stor initial|D}}et første, som slaar en rejsetræet fremmed imøde og gør ham fortumlet i Amerika, det er naturligvis den store Støj, Rastløsheden, det jagende Liv i Gaderne, den urolige, forvovne Ilfærdighed, hvormed der fares frem paa alle Omraader. Kommer han iland i New York i Sommertiden, vil det desuden gøre ham lidt forbauset at sé Herrer uden Frakke, uden Vest, blot med Buksesælerne over Skjorten, tage en Spadsertur henad Gaderne med sin silkeklædte Dame under Armen. Det gør straks et fremmed Indtryk, et frit Indtryk; der er Fart i den Sort Etikette. Og Farten taber sig ikke efterhvert <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> kj06k1neu4ccb6jfkmudnlttft35d4a 337896 337895 2026-10-03T19:41:03Z Øystein Tvede 3938 337896 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|AANDSLIVETS BETINGELSER.}} {{--}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{sp|I. PATRIOTISM|E.}}}} {{Stor initial|D}}et første, som slaar en rejsetræet fremmed imøde og gør ham fortumlet i Amerika, det er naturligvis den store Støj, Rastløsheden, det jagende Liv i Gaderne, den urolige, forvovne Ilfærdighed, hvormed der fares frem paa alle Omraader. Kommer han iland i New York i Sommertiden, vil det desuden gøre ham lidt forbauset at sé Herrer uden Frakke, uden Vest, blot med Buksesælerne over Skjorten, tage en Spadsertur henad Gaderne med sin silkeklædte Dame under Armen. Det gør straks et fremmed Indtryk, et frit Indtryk; der er Fart i den Sort Etikette. Og Farten taber sig ikke efterhvert <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 6gct74pmbyar6wsycpvdvktg82zhby3 104 145508 337836 2026-10-03T17:34:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som han rejser vestover. Der er overalt det samme travle Hurra i Tingene, samme Damphammerstøj, samme larmende Bevægelse i alt, hvad der foregaar. Landet er et Nybyggersamfund i dets første Dage, en Verden af et Land, hvor Mennesker nu skal begynde at bo, et Samfund i sin Vorden. Der er alt det febrile Rænd og Opstyr, som følger med Folk, der flytter; hver Dag er en Indflytterdag. Denne Larm og Staahej er meget naturlig hos et Folk, som endnu kun halvt er bosat, og som endnu famler om og søger efter et Blivested for sig og sine; men det er denne Larm og Staahej, som Aviser og Talere og Digtere herhjemme har besunget som et Resultat af Republikens fri Institutioner. Og Amerikanerne er selv overbeviste om, at al denne Rastløshed og Energi og stundesløse Snurren-rundt er et Træk, som Friheden selv har afsat i den amerikanske Nationalkarakter. Kom ikke der! Det er Frihedens opdragende Magt! I to Aarhundreder har Amerika gjort Mennesker ud af Europas værste Yngel; det har gjort Alverdens Lediggængere til ordentlige Arbejdere; vi har hørt vidunderlige Historier om, at Folk, som gik og slæbed med Træsko hér, pludselig var blevne saa letfodede dér ― og det var først og fremst de fri Institutioners Skyld. Kom ikke der; det var Frihedens opdragende<noinclude><references/></noinclude> 6njrht2hx95m7i8vo18wkrg7ygzvaxy 104 145509 337837 2026-10-03T17:34:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Magt! Men denne Forklaring paa Emigrantens hurtige Forvandling blir den erfarne lidt for idéel; der ligger en Aarsag langt nærmere: den økonomiske. Den samme Familje, som leved paa to Kroner om Dagen hér, koster det halvanden Dollars om Dagen at leve dér, og de allerfleste koster det adskillig Aktivitet at skaffe disse halvanden Dollars om Dagen; der skal snurres meget rundt for de Penge. Dertil kommer, at man der staar midt i et fremmed Land, som, hvor længe man end bor der, blir En et fremmed Land. Hele den amerikanske Livsordning er saa vide forskellig fra, hvad Emigranten er vant til hjemmefra, at han aldrig faar den helt ind i Blodet, han vil altid føle sig som Udlænding. Men det kan gøre Mennesker nervøse og bringe dem til at rappe sig. Folk gaar i en stadig Opskræmthed, trykket af alle de uvante Vilkaar, forbauset over det ny, forvirret af det fremmede. De kommer i Affekt om de blot skal købe sig et Par ny Sko og gruer for, at de ikke kan engelsk nok til at prutte. Deres Hjærter klapper bare de faar en gul Seddel fra Bykassereren, og de rænder hæsblæsende afsted forat betale Skat. Deres Ro er borte, men aktive er de blet, de er pludselig blet meget letfodede. Et Ophold i Amerika er ganske sikkert et virksomt<noinclude><references/></noinclude> bgm850ve0lkft322zr2y1813rzvo53t 104 145510 337838 2026-10-03T17:38:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Stimulationsmiddel; Folks Kræfter og Omtanke sættes i Sving; men aktive og letfodede blir man jo fra det Øjeblik man stiger iland og skal tjene Pengene til det første Maaltid ― længe før man kommer i Berøring med Republikens politiske Frihed. ― Det andet Indtryk, som rammer den fremmede saasnart han er begyndt at lægge Mærke til Enkeltting i dette larmende Liv, det er Amerikanernes vældige Patriotisme. Der møder ham ret som det er et Tog i Gaderne af Veteraner fra Krigen, underligt udstafferede Mennesker, med brogede Baandstumper, smaa Flag i Hatten, Messingmedaljer paa Brystet, marcherende i Takt til Hundrede Blikfløjter, som de selv blæser paa. Der er slet ingen anden Mening med disse Optog end en opsigtsvækkende March gennem Gaderne i Takt til Hundrede Blikfløjter. Slet ingen anden Mening. Denne hyppigt gentagende Processjon er et symbolsk Udtryk for Amerikanernes varme Fædrelandssind. Al Færdsel standser i Gaderne mens denne Processjon drager forbi, ikke engang Sporvognene har Lov til at bryde den, og Folk, som er beskæftiget indendørs, stimler ud paa Trapperne for at iagttage dette ugentlig tilbagevendende Fænomen. For alle er det simpelthen Borgerpligt at betragte dette løjerlige Optog uden<noinclude><references/></noinclude> a06wuhmazuqddki78vxp5twsvyim2dr 104 145511 337839 2026-10-03T17:39:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at smile. Ti Mændene med Blikfløjterne er Patrioter. Som disse Soldater i den sidste Krig straffed Sydstaternes Aristokrater, da disse ikke vilde lystre, vil det amerikanske Folk den Dag idag være parrat til at slaas, hvis et andet Folk modsætter sig dets Ønsker. Det er utroligt, hvor najvt skraasikkre Amerikanerne er paa at kunne tugte en hvilkensomhelst eventuel Fjende. Deres Patriotisme er uden Grændser; det er en Patrio- tisme, som aldrig blinker, og den er lige saa højrøstet som den er hæftig. Den amerikanske Presse har nu i længere Tid ført en Herres Tale til England ianledning af Fiskeritraktaten med Kanada, og privat hørte jeg Amerikanere bede England komme ― bare komme! Da for nogen Tid siden den tyske Rigsdagsmand {{sp|Laske|r}}, de tyske nationalliberales Fører, døde i New York, sendte den amerikanske Kongres en Kondolence- skrivelse til ― Bismarck! Nu var Bismarck et Menneske, han følte sig ikke specielt stemt til at sørge sig syg over sin bittreste Modstanders Død, han var ude af Stand til at fatte og begribe god Yankeetakt, han slog en Konvolut om det ameri- kanske Papir og sendte det tilbage. Men da brød Patriotismen løs i Amerika: Om Bismarck turde vove at behandle deres højeste Skrivelse som et Papir Men Tyskland kunde komme ― bare<noinclude><references/></noinclude> 0uw24cfi0bebjvmb7eo4rxhjg3zutiw 337840 337839 2026-10-03T17:40:01Z Øystein Tvede 3938 337840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at smile. Ti Mændene med Blikfløjterne er Patrioter. Som disse Soldater i den sidste Krig straffed Sydstaternes Aristokrater, da disse ikke vilde lystre, vil det amerikanske Folk den Dag idag være parrat til at slaas, hvis et andet Folk modsætter sig dets Ønsker. Det er utroligt, hvor najvt skraasikkre Amerikanerne er paa at kunne tugte en hvilkensomhelst eventuel Fjende. Deres Patriotisme er uden Grændser; det er en Patriotisme, som aldrig blinker, og den er lige saa højrøstet som den er hæftig. Den amerikanske Presse har nu i længere Tid ført en Herres Tale til England ianledning af Fiskeritraktaten med Kanada, og privat hørte jeg Amerikanere bede England komme ― bare komme! Da for nogen Tid siden den tyske Rigsdagsmand {{sp|Laske|r}}, de tyske nationalliberales Fører, døde i New York, sendte den amerikanske Kongres en Kondolenceskrivelse til ― Bismarck! Nu var Bismarck et Menneske, han følte sig ikke specielt stemt til at sørge sig syg over sin bittreste Modstanders Død, han var ude af Stand til at fatte og begribe god Yankeetakt, han slog en Konvolut om det amerikanske Papir og sendte det tilbage. Men da brød Patriotismen løs i Amerika: Om Bismarck turde vove at behandle deres højeste Skrivelse som et Papir Men Tyskland kunde komme ― bare<noinclude><references/></noinclude> 148xnd86tgrb2esuqsafdp73dbb80vt 104 145512 337841 2026-10-03T17:40:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>komme! De amerikanske Aviser fra den Tid er fulde af Forbittrelse mod Bismarck. Jeg traf til at rejse omkring noget dengang, og jeg fandt, at Folkestemningen var hvor jeg kom hen simpelthen Tænders Gnidsel. Et Par Storblade i Østen erkendte tilsidst, at Kongressen maaske havde gjort en Fadæse ved at sende denne officielle Kondolence til den tyske Regering; men Dagen efter var de samme Storblade akkurat af sin første Mening; Folket havde været hos dem ― det viste sig, at de havde tabt Abonnenter mellem igaar og idag. Den amerikanske Patriotisme skyr ingen Anledning til at raabe op, og den frygter ingen Følger af sin Ilterhed. Den er saa stejl, at hos dem, der jo ikke har den tilsvarende Grad af Intelligens, gaar den over til tyk Dumstolthed. Der er ét Land: Amerika; hvad der er over dette er ikke af det gode. Der er ingen slig Frihed, ingen slig Udvikling, intet sligt Fremskridt og ingen slige intelligente Mennesker paa Jorden som i det Land Amerika. En Udlænding føler sig ofte saaret af denne sværlemmede Selvgodhed. Det kan ikke undgaas, at han daglig Dags kommer i Tilfælder, som fører det med sig, at han atter og atter faar lide under denne Amerikanernes brede Overlegenhedsfølelse. Han<noinclude><references/></noinclude> 2w3p6h86wvtmt2b39bwswjtkdg4ryfj 104 145513 337842 2026-10-03T17:41:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blir tilsidesat, blir smilet ad, gjort Nar ad, beklaget og spottet. Af denne daglige Fornedrelse følger saa tilsidst, at han selv forsøger at blive Amerikaner saa godt, han formaar, forsøger at „amerikanisere“ sig ― noget, som saa de politiske Embedskandidater giver ham deres blanke Ros for paa Valgdagen. Han lærer hurtigt den formelle Amerikanisme, lærer at tale engelsk, lærer at bære Hatten paa højre Øre, lærer at give Damerne Indsiden af Fortouget, og optræder i det hele med alt det ydre Apparat,som præger Yankeen i hans Land. Da er den amerikanske Nationalstolthed skét Fyldest; der er en Amerikaner mér i Amerika. Men denne Nationalstolthed optræder ret ofte ogsaa under meget najve Former. Føler Udlændingen sig saaret af den, vil han ogsaa mangen Gang forbauses over den Vankundighed, den grove Uoplysthed, hvorpaa denne Nationalstolthed hviler. Han vil undre sig over, at dette Folk, som er saa glad i sig selv, véd saa besynderlig lidet om andre. Den selvsamme Ting, som Amerikanerne er stolte af hos dem selv, kan meget ofte være en Ting, som er gammel og kendt i Europa, uden at de véd om det; jeg har ikke saa sjeldent maattet finde mig i at høre norske Broscher og tyske Penskaft gjorte til amerikanske Opfindelser.<noinclude><references/></noinclude> ar49g3s15wkeko4bd21783o85irphd3 104 145514 337843 2026-10-03T17:43:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jeg havde en Tollekniv med, en af dem til at trække ud af Skaftet, som vakte megen Beundring; paa en Farm ude i Dakota gjorde den langt større Lykke end jeg selv. „Ja, hvad fandt ikke de Pokkers Yankeer paa!“ Det tog mig en Uge at overbevise de Folk om, at Kniven var en {{sp|svens|k}} Opfindelse. Og denne Uvidenhed med andres er ikke tilstede blot i de lavere Lag af Folket, slet ikke; den hersker i alle Stænder, hos alle Aldre og overalt. Ubekendtskabet til fremmede Folk og fremmed Fortjeneste er en af det amerikanske Folks Nationallaster. Amerikanerne lærer ikke stor Universalviden i ''common''-Skolerne. Den autoriserede Geografi i disse Skoler er Amerikas Geografi, den autoriserede Historie er Amerikas Historie ― hele den øvrige Verden følger blot med som et Anhang paa et Par Sider. Man har havt det saa travlt med at opstille de amerikanske ''common''-Skoler som Mønsterskoler. Talere, som har besunget Amerika, og Aviser, som har lært den Sang, har været meget enige om, at Mage til Folkeskoler findes der ikke, ikke i vore Land, og at der overhovedet kunde bæres Jernbyrd paa, at Amerikas Folkeskoler er uden Mage. Det er bl. a. anført som en enestaaende Fortjeneste, at de er konfessjonsløse. For det første er jo ikke<noinclude><references/></noinclude> oomf6kpdyrpunka69v5kxe3hf100zh8 104 145515 337844 2026-10-03T17:45:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>endrægtigt afsted under høje Hurra, uden at sé sig om {{. . .|4}} En Verden af Skraal og Damp og store, stønnende Stempelmaskiner; et Rige af den Verden, med Folk fra alle Zoner, fra Nordens Hvide til Tropens Aber og Aandsmulatter; et Land med blød, gødet Madjord og fredede Urmarker. Og sort Himmel {{. . .|4}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 54pnwy6azi1f4zxumdp4ktjzps0qth2 104 145516 337845 2026-10-03T17:47:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FRA DET MODERNE {{stor|AMERIKAS AANDSLIV}} {{liten|AF}} KNUT HAMSUN {{luft|3em}} KØBENHAVN {{sp|P. G. PHILIPSENS FORLA|G}} {{xx-mindre|Trykt hos J. Jørgensen & Co.. (M. A. Hannover)}} 1889}}<noinclude><references/></noinclude> psk696k7y5hv0oxzbbh3xzu53cdwgcy 337846 337845 2026-10-03T17:48:13Z Øystein Tvede 3938 337846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FRA DET MODERNE {{stor|AMERIKAS AANDSLIV}} {{x-mindre|AF}} KNUT HAMSUN {{luft|3em}} KØBENHAVN {{sp|P. G. PHILIPSENS FORLA|G}} {{xx-mindre|Trykt hos J. Jørgensen & Co.. (M. A. Hannover)}} 1889}}<noinclude><references/></noinclude> ekzix5h19f624d3zxr8tamsha2ygamg 337847 337846 2026-10-03T17:48:40Z Øystein Tvede 3938 337847 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FRA DET MODERNE {{stor|AMERIKAS AANDSLIV}} {{x-mindre|AF}} KNUT HAMSUN {{luft|3em}} KØBENHAVN<br> {{sp|P. G. PHILIPSENS FORLA|G}}<br> {{xx-mindre|Trykt hos J. Jørgensen & Co.. (M. A. Hannover)}}<br> 1889}}<noinclude><references/></noinclude> s7sdya0yeiox8r6oiqwpkp3ton6p23j 337848 337847 2026-10-03T17:49:16Z Øystein Tvede 3938 337848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FRA DET MODERNE {{stor|AMERIKAS AANDSLIV}} {{x-mindre|AF}} KNUT HAMSUN {{luft|3em}} {{liten|KØBENHAVN<br> {{sp|P. G. PHILIPSENS FORLA|G}}<br>}} {{xx-mindre|Trykt hos J. Jørgensen & Co.. (M. A. Hannover)}}<br> {{liten|1889}}}}<noinclude><references/></noinclude> 0oag2fsrwrtkbnp8zg4c3prb78g63re 337849 337848 2026-10-03T17:49:54Z Øystein Tvede 3938 337849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FRA DET MODERNE {{x-større|AMERIKAS AANDSLIV}} {{x-mindre|AF}} KNUT HAMSUN {{luft|3em}} {{liten|KØBENHAVN<br> {{sp|P. G. PHILIPSENS FORLA|G}}<br>}} {{xx-mindre|Trykt hos J. Jørgensen & Co.. (M. A. Hannover)}}<br> {{liten|1889}}}}<noinclude><references/></noinclude> igt9jz9400rwtwd7qt4u7mwyo79arxn 104 145517 337850 2026-10-03T17:50:07Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 337850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 145518 337851 2026-10-03T17:51:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>INDHOLD Side. Et Forord Aandslivets Betingelser I. Patriotisme.... II. Fremmedfjendskab Literaturen I. Journalistik...... II. Digtning og Forfattere. Whitman Emerson. Den bildende Kunst Maleri og Skulptur. Scenekunsten I. Skuespil og Skuespillere II. Fremmedtjendskab Aandslivets Virkninger I. Frihedsbegreber... II. Retsvæsen og Forbrydelser. III. Skoleforhold...... IV. Kirkevæsen og Moralstand.. V. Etikette Slutning. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> pubrzycnbe9kkd5woueohnyhquunue4 337886 337851 2026-10-03T19:30:11Z Øystein Tvede 3938 337886 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>INDHOLD Side. [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/01|Et Forord]] [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/02|Aandslivets Betingelser]] [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/03|I. Patriotisme]] [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/04|II. Fremmedfjendskab]] [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/05|Literaturen]] [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/06|I. Journalistik]] [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/07|II. Digtning og Forfattere]] Whitman Emerson. Den bildende Kunst Maleri og Skulptur. Scenekunsten I. Skuespil og Skuespillere II. Fremmedtjendskab Aandslivets Virkninger I. Frihedsbegreber... II. Retsvæsen og Forbrydelser. III. Skoleforhold...... IV. Kirkevæsen og Moralstand.. V. Etikette Slutning. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 555hsdknlgntdq3zz4xc6g9waj36jpu 104 145519 337852 2026-10-03T17:54:51Z Øystein Tvede 3938 /* Uten tekst */ 337852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Øystein Tvede" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> abfg9xd7kjifmfb04hxamcb6m40piio 104 145520 337853 2026-10-03T17:56:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det længer enestaaende, for det andet er de amerikanske ''common''-Skoler ikke konfessjonsløse. Det er ikke sandt. Det er blot en Sang. De har ikke Religion som Fag; men der indsmugles i Børnene stokortodoks Kristendom ved hver given Anledning, der hæles ind i dem Dogme efter Dogme, Dogme efter Dogme, saalænge Skolegangen varer. Jeg har hørt det endog i en Aritmetiktime, da en af Eleverne blev greben i at kaste Papirkugler han maatte værs'go' bede Jesus om Forladelse derfor. Hver eneste Morgen begynder desuden Undervisningen i de amerikanske ''common''-Skoler med Andagt, med Salmesang og Oplæsning af et Stykke af Bibelen. Der burde saaledes synges ganske sagte om deres Konfessjonsløshed. - Hvad der imidlertid aabenbarer sig som den groveste Forsømmelse af disse Skoler er, at de absolut intet lærer Børnene om fremmede Folk og Tilstande. De amerikanske Børn vokser op uden andet Kendskab til Verden, end hvad de faar at vide om Amerika. Derfor falder de senerehen som voksne i Staver, naar de hører, at en svensk Mand har opfundet en Tollekniv, og derfor blir den amerikanske Patriotisme ved mange Tilfælder saa urimelig kæphøj. Det er altsaa ikke blot i de nedre Lag, Ukyndigheden holder sig saa farligt tyk, nej ogsaa højere op, højt op; jeg har fundet den endog<noinclude><references/></noinclude> 03wk6euids7jyoroh9hit1fjlmsu2ef 337854 337853 2026-10-03T17:57:00Z Øystein Tvede 3938 337854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det længer enestaaende, for det andet er de amerikanske ''common''-Skoler ikke konfessjonsløse. Det er ikke sandt. Det er blot en Sang. De har ikke Religion som Fag; men der indsmugles i Børnene stokortodoks Kristendom ved hver given Anledning, der hæles ind i dem Dogme efter Dogme, Dogme efter Dogme, saalænge Skolegangen varer. Jeg har hørt det endog i en Aritmetiktime, da en af Eleverne blev greben i at kaste Papirkugler han maatte værs’go’ bede Jesus om Forladelse derfor. Hver eneste Morgen begynder desuden Undervisningen i de amerikanske ''common''-Skoler med Andagt, med Salmesang og Oplæsning af et Stykke af Bibelen. Der burde saaledes synges ganske sagte om deres Konfessjonsløshed. ― Hvad der imidlertid aabenbarer sig som den groveste Forsømmelse af disse Skoler er, at de absolut intet lærer Børnene om fremmede Folk og Tilstande. De amerikanske Børn vokser op uden andet Kendskab til Verden, end hvad de faar at vide om Amerika. Derfor falder de senerehen som voksne i Staver, naar de hører, at en svensk Mand har opfundet en Tollekniv, og derfor blir den amerikanske Patriotisme ved mange Tilfælder saa urimelig kæphøj. Det er altsaa ikke blot i de nedre Lag, Ukyndigheden holder sig saa farligt tyk, nej ogsaa højere op, højt op; jeg har fundet den endog<noinclude><references/></noinclude> g37rpbhtimwal5xfz6rer8japumlchc 104 145521 337855 2026-10-03T18:01:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hos Lærerne selv. Paa Højskolen i Elroy, Wis. var der i 1883 en Professor, som blev meget forbauset, da jeg fortalte ham, at vi havde Telegraf i Norge ogsaa ― i 1883! ― og han plejed at betragte Frimærkerne paa mine Breve hjemmefra paa en saadan Maade, at jeg fik det Indtryk, at han ikke troed sine egne Øjne. „Har I Postvæsen i Norge ogsaa!“ sagde han. ― „Det er 1883“, svared jeg. ― Denne Lærer havde ― som Eleverne ved hans Skole ― sin Kundskab om Norge fra deres Skolebog, fra fire Sider Rejsebeskrivelse af den amerikanske Præsident {{sp|Taylo|r}}, som i 50-Aarene studered Norge fra en Skydskarjol. Saa lidet er Kendskabet til Lande og Folk, at overalt i Amerika, hvor jeg har faret, har de fleste Yankeer uden videre kaldt alle Skandinaver for Svensker. Bor man iblandt dem nogen Tid, vil man endvidere snart erfare, at saasnart En blir kaldt Svenske er det i en nedsættende Betydning, som om man rettelig burde bede om Undskyldning for, at man var Svenske. Det nytter sjelden at forsøge at godtgøre, at man slet. ikke er svensk, men derimod norsk eller dansk, det er i Regelen ganske faafængt; er man Skandinav, saa er man Svenske. Er det dog saaledes blot med Overbærenhed, med en Art Beklagelse man kalder en Mand fra Skandinavien for Svenske,<noinclude><references/></noinclude> f6jnzc5pi9ywqupfpcr1sdex54d4ags 104 145522 337856 2026-10-03T18:02:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa er det med absolut Ringeagt, at man kalder en Mand fra Frankrige for Franskmand. Franskmand er blandt Yankeerne et Øgenavn paa en Mand, et Skældsord, som svarer til vort Tyrk, og at en uskyldigen blir beskyldt for at være Franskmand, er en Fornærmelse, som han ikke maa lade sidde paa sig. Amerikanerne bærer sig i denne Henséende ad akkurat som Bryggesjouerne hjemme i Kristiania, der skælder hinanden ud for Stortingsmænd og Genier. Den er til at lé ad, denne Dumhed, den er til at hæve sig over; men den Familjeforsørger lér ikke, som blir tilsidesat i sit Livserhverv {{sp|ford|i}} han er Svenske, {{sp|ford|i}} han er Franskmand. Sagen har ogsaa sin alvorlige Side. Jeg har egen Erfaring fra Amerika for, at jeg som Nordmand var Svenske, og at jeg som Svenske er bleven tilsidesat, smilet ad, gjort Nar ad, beklaget og spottet. Under slige Omstændigheder er det en saare naturlig Proces, Emigranten gennemgaar, naar han hurtigst muligt amerikaniserer sig; det er ham en Velfærdssag i hans Kamp for Brødet derover. Han hører saa ofte Amerikanernes Overlegenhed udraabe, at hele hans Ergærrighed tilsidst blir den at ligne dem. Han viser i sin Dragt, at han har aflagt det gamle Menneske, han taler engelsk endog hjemme, ogsaa til sine gamle Forældre, som<noinclude><references/></noinclude> qesxvhsvzdw49xccpzmjpqjitykorgm 104 145523 337857 2026-10-03T18:03:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke forstaar ham, og han søger i alt muligt at udslette ethvert Spor af sin udenlandske Oprindelse. Naar derfor en Mand, som engang slæbed med Træsko her, kommer tilbage fra Amerika og forbauser sine Landsmænd herhjemme ved det vidunderlige Sving, han har faaet i Kroppen, saa er det hverken Klimatet, som har givet ham det Sving, eller de republikanske Institutioner, det kommer ene og alene af Amerikanernes stejle Nationalfølelse, som har lært ham at snurre rundt af økonomiske Hensyn. Et end stærkere Vidnesbyrd om Amerikanernes vældige Patriotisme finder man i Kongresdebatterne ianledning af Emigrationsrestriktionen. Man vil nu endelig gøre Alvor af at lukke sine Døre for Udlændingen ― ikke fordi det er en Nødvendighed endnu i Hundreder af Aar, men alene fordi det er en Lyst, en patriotisk Kaprice allerede idag. Indvandringsforbudet er virkelig i sin inderste Grund et Udslag af den samme amerikanske Selvgodhed, som yttrer sig i, at man mener sig Svensker, Franskmænd og alle andre Udlændinge overlegne paa ethvert Konkurencefeldt. Det gælder at holde det uamerikanske ude; ti det er ikke af det gode. Man har skyldt paa, at Landet nu var optaget, at der nu var nok Folk. Det er et<noinclude><references/></noinclude> 5ujbqugus0wyj00vdq2mrfe65xsc2i0 104 145524 337858 2026-10-03T18:15:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Paaskud, det er en Vits. Nej, af pur Patriotisme er det, at Amerikanerne vil stænge deres Porte for de udenlandske Arbejdskræfter ― uden hvilke de ikke engang kan faa deres Arbejde udført. Ti Amerikanerne arbejder ikke. Det er heller ikke sandt. Det er atter en Sang. Statistiken viser, at det kun er {{brøk|1|50}} af Amerikanerne, som staar i ligefrem kropsligt Arbejde; det er Udlændingerne, som dyrker Landet. Og disse Udlændinge er det nu man vil stænge ude, „fordi Landet er optaget, fordi der er nok Folk." Der er 60 Millioner Mennesker i Amerika paa 2 Millioner 970 Tusind □ Mile Land (foruden Alaska), af dette Land er ½ Million □ Mile dyrkbart. Men af disse ½ Million □ Mile dyrkbart Land er blot en {{sp|Niendede|l}} opdyrket endnu idag ― endda kunde Amerika i sidste Censusaar udskibe 283 Millioner Bushels af Kornvarer ― efter at de 50 Millioner Mennesker, som det dengang havde, havde spist sig mætte. Og man spiser ikke lidet i Amerika. En Yankee konsumerer mellem to og tre Gange mér Føde end en Europæer og mellem tre og fire Gange mér end en Skandinav. Mens de skandinaviske Lande har 12 Bushels Korn og 51 Pund Kød for hvert Individ om Aaret, har Amerika 40<noinclude><references/></noinclude> mqmnuaoyk18xbzkle72jdqq1xhs2dpj 104 145525 337859 2026-10-03T18:22:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Bushels Korn og 120 Pund Kød for hvert Individ om Aaret*). Var alt Amerikas dyrkbare Land bragt under Plogen, kunde det føde 600 Millioner Mennesker blot efter Beregningen af Avlingen i sidste Censusaar (1879), som var et Middelaar, og {{sp|Eduard Attkinso|n}}, de Forenede Staters fast ansatte Agrikulturiker, erklærer i et nyt Værk, at paa den Farm i Amerika, hvor man nu føder 10 Mennesker, kan man mageligt føde 20, bare ved at bringe Produktionen op i en nogenlunde tidsmæssig Driftsmaade, et blot nogenlunde rimeligt agrikulturisk Brug af Jorden. Ti Amerikas Sol er saa varm, at den modner Frugter paa nogle Dage, og Amerikas Jord er saa fed, at man glider i den *) Mulhal: Ballance sheet of the world 1870―1880, Pag. 39: Frankrige 24,02 Bushel Korn og 81,ss Pund Kød, Tyskland 23,71 84,51 Belgien 22,84 57,10 Storbritanien 20,02 119,10 Rusland 17,97 54,05 Spanien 17,68 25,04 Østerrige 18,57 56,03 Skandinavien 12,05 51,10 Italien 9,62 20,80 Europa 17,66 Bushel Korn og 57,50 Pund Kød, Foren. Stater 40,66 120,00<noinclude><references/></noinclude> h2urjmzteaunxqmm86le8r6y07aynx3 337924 337859 2026-10-03T20:55:54Z Øystein Tvede 3938 /* Problematisk */ 337924 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Bushels Korn og 120 Pund Kød for hvert Individ om Aaret*). Var alt Amerikas dyrkbare Land bragt under Plogen, kunde det føde 600 Millioner Mennesker blot efter Beregningen af Avlingen i sidste Censusaar (1879), som var et Middelaar, og {{sp|Eduard Attkinso|n}}, de Forenede Staters fast ansatte Agrikulturiker, erklærer i et nyt Værk, at paa den Farm i Amerika, hvor man nu føder 10 Mennesker, kan man mageligt føde 20, bare ved at bringe Produktionen op i en nogenlunde tidsmæssig Driftsmaade, et blot nogenlunde rimeligt agrikulturisk Brug af Jorden. Ti Amerikas Sol er saa varm, at den modner Frugter paa nogle Dage, og Amerikas Jord er saa fed, at man glider i den *) Mulhal: Ballance sheet of the world 1870―1880, Pag. 39: Frankrige 24,02 Bushel Korn og 81,ss Pund Kød, Tyskland 23,71 84,51 Belgien 22,84 57,10 Storbritanien 20,02 119,10 Rusland 17,97 54,05 Spanien 17,68 25,04 Østerrige 18,57 56,03 Skandinavien 12,05 51,10 Italien 9,62 20,80 Europa 17,66 Bushel Korn og 57,50 Pund Kød, Foren. Stater 40,66 120,00<noinclude><references/></noinclude> q2zevpc07utz2qpwg9gplcxh0ihgurx 104 145526 337860 2026-10-03T18:25:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som i Grønsæbe; den kan yde en hartad ubegrændset Afgrøde under den rette Behandling ― hvad den amerikanske Farmer ikke forstaar at drage sig til Nytte. Han bruger sin Jord i tyve-tredive Aar uden at gødsle den, han bruger i hele sin Levetid Sæd af sin egen Avling, han saar Hvede i den samme Ager i ti―tyve Aar efter hinanden, han vender aldrig en Græsmark og lader aldrig en Ager hvile. Efter Eduard Attkinsons Beregning, og ved en lidt sømmelig Driftsmaade af hele den amerikanske Agerjord, kan de Forenede Stater føde en Menneskemængde af 12 Hundrede Millioner ― det er saadan omtrent hvert Menneskebarn, som findes paa den ganske Jordens Kreds. Altsaa er der ikke nok Folk<ref>Amerikas Fabriks- og Minedrift er endda ikke taget med Amerika afgiver alene over Halvdelen af Verdensbehovet af Guld og Sølv; det har Jernminer i 23 af Staterne; det har Floder af Petroleum og det har hele Amter af kompakt solid) Kul. Mens det i England er forbunden med stedse større og større Udgifter at faa Kul op af de dybe Gruber, saaat i Løbet af 10 Aar 564 Gruber ere blevne nedlagte, har de Forenede Stater Kul lige op i Overfladen, nok for den hele Menneskehed i Aarhundreder. Til dette kommer Elve og Sjøer fulde af Fisk paa hele Strækningen</ref>.<noinclude><references/></noinclude> hv899cg1kxx6s374t3osos86j7lh722 337862 337860 2026-10-03T18:26:49Z Øystein Tvede 3938 337862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som i Grønsæbe; den kan yde en hartad ubegrændset Afgrøde under den rette Behandling ― hvad den amerikanske Farmer ikke forstaar at drage sig til Nytte. Han bruger sin Jord i tyve-tredive Aar uden at gødsle den, han bruger i hele sin Levetid Sæd af sin egen Avling, han saar Hvede i den samme Ager i ti―tyve Aar efter hinanden, han vender aldrig en Græsmark og lader aldrig en Ager hvile. Efter Eduard Attkinsons Beregning, og ved en lidt sømmelig Driftsmaade af hele den amerikanske Agerjord, kan de Forenede Stater føde en Menneskemængde af 12 Hundrede Millioner ― det er saadan omtrent hvert Menneskebarn, som findes paa den ganske Jordens Kreds. Altsaa er der ikke nok Folk<ref>Amerikas Fabriks- og Minedrift er endda ikke taget med Amerika afgiver alene over Halvdelen af Verdensbehovet af Guld og Sølv; det har Jernminer i 23 af Staterne; det har Floder af Petroleum og det har hele Amter af kompakt solid) Kul. Mens det i England er forbunden med stedse større og større Udgifter at faa Kul op af de dybe Gruber, saaat i Løbet af 10 Aar 564 Gruber ere blevne nedlagte, har de Forenede Stater Kul lige op i Overfladen, nok for den hele Menneskehed i Aarhundreder. Til dette kommer Elve og Sjøer fulde af Fisk paa hele Strækningen fra Atlanterhavet til Stillehavskysten; hver Bæk har Laks og Hvidfisk.</ref>.<noinclude><references/></noinclude> h8x2pw1rqxacfpp7hp6wip2b88tke3k 104 145527 337861 2026-10-03T18:26:35Z Øystein Tvede 3938 /* Rå */ Ny side: Hvad det angaar, at Landet er optaget, saa Det er et Paaskud og er Landet ikke optaget. en Vits. For det første er det optaget" saaledes, at Stockkompanier har slaaet under sig Titusinder af Akres, som de ikke bruger, men som de bare besidder i Paavente af den højest mulige Stigning i Landpriserne. Et Kompani har 75 Tusind Akres, et andet 120 Tusind, o. s. v. Dette Land er saaledes faktisk ikke optaget; det ejes blot, men blir ikke brugt. For det andet viser sidste Census, a… 337861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hvad det angaar, at Landet er optaget, saa Det er et Paaskud og er Landet ikke optaget. en Vits. For det første er det optaget" saaledes, at Stockkompanier har slaaet under sig Titusinder af Akres, som de ikke bruger, men som de bare besidder i Paavente af den højest mulige Stigning i Landpriserne. Et Kompani har 75 Tusind Akres, et andet 120 Tusind, o. s. v. Dette Land er saaledes faktisk ikke optaget; det ejes blot, men blir ikke brugt. For det andet viser sidste Census, at trods denne Maade at tage Land paa, var der uoptaget dyrkbart offentligt Land i 19 af Unionens Stater; der var 561 Millioner 623 Tusind 981 Akres uoptaget dyrkbart offentligt Land i disse 19 Stater. Og blot denne kolossale Landvidde kan efter Attkinsons Beregning føde 100 Millioner Mennesker endda kan de spise mellem tre og fire Gange mér end i Skandinavien. Altsaa er Landet ikke optaget. Forslagene om Emigrationsrestriktionen hviler paa gyngende Grund. De er blot de grønne Frugter af amerikansk Patriotisme; det gælder at holde sig al fremmed Hjælp og al fremmed Paavirkning fra Livet. Det er Resultater af Amerika-<noinclude><references/></noinclude> cl6g0y5o7vhndw14ueui858p5v1xzln 337863 337861 2026-10-03T18:28:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hvad det angaar, at Landet er optaget, saa er Landet {{sp|ikk|e}} optaget. Det er et Paaskud og en Vits. For det første er det „optaget“ saaledes, at Stockkompanier har slaaet under sig Titusinder af Akres, som de ikke bruger, men som de bare besidder i Paavente af den højest mulige Stigning i Landpriserne. Et Kompani har 75 Tusind Akres, et andet 120 Tusind, o. s. v. Dette Land er saaledes faktisk ikke optaget; det ejes blot, men blir ikke brugt. For det andet viser sidste Census, at trods denne Maade at tage Land paa, var der uoptaget dyrkbart offentligt Land i 19 af Unionens Stater; der var 561 Millioner 623 Tusind 981 Akres uoptaget dyrkbart offentligt Land i disse 19 Stater. Og blot denne kolossale Landvidde kan efter Attkinsons Beregning føde 100 Millioner Mennesker ― endda kan de spise mellem tre og fire Gange mér end i Skandinavien. Altsaa er Landet ikke optaget. Forslagene om Emigrationsrestriktionen hviler paa gyngende Grund. De er blot de grønne Frugter af amerikansk Patriotisme; det gælder at holde sig al fremmed Hjælp og al fremmed Paavirkning fra Livet. Det er Resultater af Amerika-<noinclude><references/></noinclude> jkmbiz06nd0wk6m1ousalvhxusts1pe 104 145528 337864 2026-10-03T18:32:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337864 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nernes stærkt udviklede Kinesertro paa sig selv, hvorefter den udenlandske Arbejdsmagt hverken kan erkendes nødvendig eller anerkendes Landets egen overlegen. Til den Grændse gaar den amerikanske Patriotisme, i den Grad er Amerikanerne Patrioter. Den Kongreskomité, der nedsatte sig for at geraade udi mangefold Drøftelse af Restriktionssagen, sendte Amerikas Gesandter i alle Land en Skrivelse, hvori der blev spurgt, om det dog ikke var baade Ret og Pligt at lukke Amerika for Udlændingerne nu, om det dog ikke {{sp|va|r}} et patriotisk Kæmpeforetagende, man havde fore? Og samtlige Gesandter i alle Land svor ved Washington og svared og sagde: Du hast Ret! Du siger det, det er! ― Najvest er de Forenede Staters Gesandt i Venedig. Efterat have beskrevet de italienske Udvandrere, deres Fattigdom, deres Filler, fortsætter han ordret paa følgende Maade: „De (Italienerne) ere ikke bedre skikkede til at fuldbyrde en Borgers Pligter, end Slaver, netop satte i Frihed. De har ikke til Hensigt at blive Borgere af de Forenede Stater. {{sp|Hvad de ønsker er simpelthen at faa større Betaling for deres Arbejde og at gøre saa lidet som muligt for Betalingen.“ De slemme Italienere|!}} Til denne uhyggelige Afsløring af de italienske<noinclude><references/></noinclude> it9q4f7aegfbnd2dvk1xcfpdwspvfao 337865 337864 2026-10-03T18:32:45Z Øystein Tvede 3938 337865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nernes stærkt udviklede Kinesertro paa sig selv, hvorefter den udenlandske Arbejdsmagt hverken kan erkendes nødvendig eller anerkendes Landets egen overlegen. Til den Grændse gaar den amerikanske Patriotisme, i den Grad er Amerikanerne Patrioter. Den Kongreskomité, der nedsatte sig for at geraade udi mangefold Drøftelse af Restriktionssagen, sendte Amerikas Gesandter i alle Land en Skrivelse, hvori der blev spurgt, om det dog ikke var baade Ret og Pligt at lukke Amerika for Udlændingerne nu, om det dog ikke {{sp|va|r}} et patriotisk Kæmpeforetagende, man havde fore? Og samtlige Gesandter i alle Land svor ved Washington og svared og sagde: Du hast Ret! Du siger det, det er! ― Najvest er de Forenede Staters Gesandt i Venedig. Efterat have beskrevet de italienske Udvandrere, deres Fattigdom, deres Filler, fortsætter han ordret paa følgende Maade: „De (Italienerne) ere ikke bedre skikkede til at fuldbyrde en Borgers Pligter, end Slaver, netop satte i Frihed. De har ikke til Hensigt at blive Borgere af de Forenede Stater. {{sp|Hvad de ønsker er simpelthen at faa større Betaling for deres Arbejde og at gøre saa lidet som muligt for Betalingen.“ De slemme Italienere!}} Til denne uhyggelige Afsløring af de italienske<noinclude><references/></noinclude> e34nmf8wwfit2deczcyjpm19mqtal76 337866 337865 2026-10-03T18:33:15Z Øystein Tvede 3938 337866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nernes stærkt udviklede Kinesertro paa sig selv, hvorefter den udenlandske Arbejdsmagt hverken kan erkendes nødvendig eller anerkendes Landets egen overlegen. Til den Grændse gaar den amerikanske Patriotisme, i den Grad er Amerikanerne Patrioter. Den Kongreskomité, der nedsatte sig for at geraade udi mangefold Drøftelse af Restriktionssagen, sendte Amerikas Gesandter i alle Land en Skrivelse, hvori der blev spurgt, om det dog ikke var baade Ret og Pligt at lukke Amerika for Udlændingerne nu, om det dog ikke {{sp|va|r}} et patriotisk Kæmpeforetagende, man havde fore? Og samtlige Gesandter i alle Land svor ved Washington og svared og sagde: Du hast Ret! Du siger det, det er! ― Najvest er de Forenede Staters Gesandt i Venedig. Efterat have beskrevet de italienske Udvandrere, deres Fattigdom, deres Filler, fortsætter han ordret paa følgende Maade: „De (Italienerne) ere ikke bedre skikkede til at fuldbyrde en Borgers Pligter, end Slaver, netop satte i Frihed. De har ikke til Hensigt at blive Borgere af de Forenede Stater. {{sp|Hvad de ønsker er simpelthen at faa større Betaling for deres Arbejde og at gøre saa lidet som muligt for Betalingen.“}} De slemme Italienere! Til denne uhyggelige Afsløring af de italienske<noinclude><references/></noinclude> 7wb8jos3v6zq8w14phfsppv7bbw7o7k 337867 337866 2026-10-03T18:33:41Z Øystein Tvede 3938 337867 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nernes stærkt udviklede Kinesertro paa sig selv, hvorefter den udenlandske Arbejdsmagt hverken kan erkendes nødvendig eller anerkendes Landets egen overlegen. Til den Grændse gaar den amerikanske Patriotisme, i den Grad er Amerikanerne Patrioter. Den Kongreskomité, der nedsatte sig for at geraade udi mangefold Drøftelse af Restriktionssagen, sendte Amerikas Gesandter i alle Land en Skrivelse, hvori der blev spurgt, om det dog ikke var baade Ret og Pligt at lukke Amerika for Udlændingerne nu, om det dog ikke {{sp|va|r}} et patriotisk Kæmpeforetagende, man havde fore? Og samtlige Gesandter i alle Land svor ved Washington og svared og sagde: Du hast Ret! Du siger det, det er! ― Najvest er de Forenede Staters Gesandt i Venedig. Efterat have beskrevet de italienske Udvandrere, deres Fattigdom, deres Filler, fortsætter han ordret paa følgende Maade: „De (Italienerne) ere ikke bedre skikkede til at fuldbyrde en Borgers Pligter, end Slaver, netop satte i Frihed. De har ikke til Hensigt at blive Borgere af de Forenede Stater. {{sp|Hvad de ønsker er simpelthen at faa større Betaling for deres Arbejde og at gøre saa lidet som muligt for Betalinge|n.“}} De slemme Italienere! Til denne uhyggelige Afsløring af de italienske<noinclude><references/></noinclude> sb2hmzyy3hs4wo4uxqcvfax0bz0lwd9 104 145529 337868 2026-10-03T18:35:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Emigranter føjer Tidsskriftet ''America'' følgende korte og fyndige Redaktionsbemærkning: „Disse Gesandtens Ord skulde præntes ind i hver patriotisk Amerikaners Hukommelse og blive erindret som den største Sandhed udtalt om det største Onde i vor Tid.“<ref>''America'', Decemberheftet 1888.</ref> Styrken og Rækkevidden af Amerikanernes Patriotisme er obsolut ufattelig for dem, som ikke har erfaret dens Tryk i dagligt Liv. Den stiger til den Yderlighed, at fremmede nødes til at fornægte sin Nationalitet og paalyve sig amerikansk Byrd naarsomhelst de sér Snit til det. At være yankeefødt er mangen Gang for en Arbejder Betingelsen for, at han kan erholde Arbejde, særlig i større Bestillinger saasom i Banker, i offentlige Kontorer og i Jernbanevæsenet. Det eneste Folk, som trods Nationalhadet siden Uafhængighedskrigen har Amerikanernes Respekt, er Englænderne. I England sér Amerika endnu i mange Maader sit Forbillede og Eksempel, og det er Stumperne af den gamle engelske Civilisation, som endnu er Dagens nyeste Vare i det moderne Amerika. Vil man give en Yankeesprade en Kompliment, da tage man ham for en Englænder; han læsper som den højherligste Lord, og naar<noinclude><references/></noinclude> 540nlaajqu5wsrztwg8bsnsvabz31cf 104 145530 337869 2026-10-03T18:37:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337869 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han kører paa Sporvogn, plejer han at give Konduktøren et Guldstykke eller en høj Papirmynt at veksle. {{---}} {{c|II. FREMMEDFJENDSKAB.}} Hvorledes staar nu Kulturstanden i et saadant Folk, som kun ved sit eget? Hvorledes arter det aandelige Liv sig i dette Land, som har saa patriotiske Borgere? Var Amerika et gammelt Samfund, som havde en lang Historie bag sig, der havde paatrykt Menneskene deres Karakterpræg, som i ét Ord havde afsat i Folket et eget, originalt Idéliv, saa kunde Amerika maaske have formel Raad til at være sig selv nok og holde Udenverdenen udenfor. Det vilde da have sin moderne Analogi f. E. i det parisiske Literaturkineseri. Men i et Land som Amerika, hvor alting er saa oprevet og uharmonisk, i dette Nybyggersamfund, hvor ingen Kulturejendommelighed endnu har slaaet Rod, hvor intet aandeligt Artsmærke endnu har fæstnet sig ― i et saadant Land er denne Selvhjulpenhed og Selvgodhed saare meget til Hin-<noinclude><references/></noinclude> gt4ojwc0sslojddvhg2lxixg5i5csnm 337898 337869 2026-10-03T19:43:32Z Øystein Tvede 3938 337898 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>han kører paa Sporvogn, plejer han at give Konduktøren et Guldstykke eller en høj Papirmynt at veksle. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|II. FREMMEDFJENDSKAB.}} Hvorledes staar nu Kulturstanden i et saadant Folk, som kun ved sit eget? Hvorledes arter det aandelige Liv sig i dette Land, som har saa patriotiske Borgere? Var Amerika et gammelt Samfund, som havde en lang Historie bag sig, der havde paatrykt Menneskene deres Karakterpræg, som i ét Ord havde afsat i Folket et eget, originalt Idéliv, saa kunde Amerika maaske have formel Raad til at være sig selv nok og holde Udenverdenen udenfor. Det vilde da have sin moderne Analogi f. E. i det parisiske Literaturkineseri. Men i et Land som Amerika, hvor alting er saa oprevet og uharmonisk, i dette Nybyggersamfund, hvor ingen Kulturejendommelighed endnu har slaaet Rod, hvor intet aandeligt Artsmærke endnu har fæstnet sig ― i et saadant Land er denne Selvhjulpenhed og Selvgodhed saare meget til Hin- <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> itrwpo23piyzlqdqzqaxxj5xb7e8yzi 104 145531 337870 2026-10-03T18:39:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der for alle nyere Udviklingsforsøg. Det blir et Veto af den, et Forbud, som det straffer sig at bryde. Derfor har man sét i det Land Amerika, at europæisk paavirkede Aandsprodukter har faaet sine haarde Spark af Landets vrede Patrioter. Forfatteren {{sp|Walt Whitma|n}} blev i 1868 afsat fra sin Post i Indredepartementet i Washington for en literær Dristighed i sin Bog ''Leaves of grass'', en Dristighed, som endog vi herhjemme tør begaa i Julefortællinger. At Whitman senere toges til Naade og sattes ind i et andet Departement, havde ikke sin Grund i, at man endelig havde faaet Syn for hans literære Fortjeneste; men alene deri, at man pludselig husked, at Whit- man dog var Sygeplejer, Patriot, under Slavekrigen. Herfor skulde han hædres; ikke ellers. I Virkeligheden er han endnu den Dag idag i samme Miskredit hos de amerikanske Literaturdommere; man boycotter ham, hans Bøger købes af ingen mér, den 70 Aars gamle Mand lever nu bare af frivillige Bidrag fra England. ― En ung Amerikaner, {{sp|Welle|s}}, udgav i 1878 en Digtsamling under Titlen ''Bohême''. Welles var et ganske fint Talent, en gryende Lyriker, et Tegn til noget; men han blev meget hurtigt bragt til at tie. Det viste sig, at han var paavirket af Europas Literatur, den unge Mand, hans Lyrik<noinclude><references/></noinclude> ktoyptq2b41d9q0w9sn84ehs8poon87 104 145532 337871 2026-10-03T18:41:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var en fremmedagtig, poesirig Udfordring til det amerikanske Godvejrsdigteri. Han blev opfordret til at tie, store Tidsskrifter opfordred ham til at tie. Han havde læst Shelley, hvilket han ikke burde gjort, og lært lidt af Alfred de Musset, hvilket var end værre; man kunde ikke begribe, hvorfor noget saadant fremmed Væsen var bleven trykt engang<ref>Jeg viser bl. a. til Januarheftet af ''International Review'', 1879.</ref>. Den Mand er simpelthen ryddet ud af den amerikanske Literatur. Charles Stuart Welles hedte han. Det er fast utroligt, hvor Amerika anstrænger sig for at være en egen Verden i Verden. Som det har Folk nok, mener det at have Aand nok, og i denne Gudstro hindrer det med Magt alle befrugtende Tilløb af Aandsliv udenifra at strømme ind; ikke i nogen Retning mener det at behøve moderne Impulser fra fremmede. Dette springer ikke straks i Øjnene, man sér det ikke paa Gennemrejse. Man erfarer det i den daglige Omgang, ved at overvære Retssamlinger og Gudstjenester, studere Teatrene og Literaturen, gøre Rejser i Øst og Vest, trænge ind i Selskabslivet, Skolerne og Familjerne, læse deres Blade og lytte til deres Samtaler paa Gaderne, sejle sammen med<noinclude><references/></noinclude> 1g0tly5w411exi7jmrr4920lehpekfl 104 145533 337872 2026-10-03T18:44:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337872 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dem paa Floderne og arbejde sammen med dem paa Prærierne ― først ved at blande sig sammen med dem paa den Maade faar man en nogenlunde fyldig Idé om, hvor altomfattende denne Amerikanernes Kineserfølelse virkelig er. Det er forbeholdt Amerika, hvor der er større Krydsning af kosmopolitiske Elementer end i noget andet Land i Verden, at planmæssig holde sig borte fra Udenverdenens moderne Kulturstrømninger. Dets Kultur er mærket af Alderen og af andre Folks Brug, det er en overført Kultur, indbragt i Landet med de første Kolonister, en Kultur, der har havt sin Tid i Europa og nu dør i Amerika, det er den gamle engelske Kultur. „Opfostret i den engelske Maade at tænke paa, som de fleste af os er“, siger en sjeldent selvfornægtende amerikansk Forfatter, har vi endda ikke dannet vor Natur efter de ny Forhold, under hvilke vi lever. Vore Filosofer har endnu ikke lært os, hvad der er det bedste, ej heller har vore Poeter sunget for os, hvad der er det skønneste i det Liv, hvori vi lever. Og derfor læser vi endda den gamle engelske Visdom og anslaa endda de gammeldagse Strænge“<ref>''Encyclopædia Britannica'', Vol I, 720.</ref>.<noinclude><references/></noinclude> kdwmocj4rw26fexh2xelino7qn9bmzq 104 145534 337873 2026-10-03T18:51:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337873 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ikke engang paa Omraader, hvor Amerikanerne selv véd, at Udlandet fører an, kan de bekvemme sig til at modtage ny Kulturtilløb udenifra. Det forbyder deres Ere dem. Nøjagtigt samme Tanke som den, der aabenbarer sig i Indvandringsforbudet, gør sig saaledes ogsaa gældende i de Forenede Staters Importtold paa Literatur og Kunst. Ifjor betalte Europa 625 Tusind Dollars for at faa Lov til at vise Amerikanerne moderne Kunst ― 2¼ Million Kroner betalte det. Saaledes mødes Kunsten hinsides Havet ― for ikke at tale om det end grummere Toldpres paa moderne Literatur. Paa samme Tid som Amerikas Skatkammer er overfyldt af Penge, som man faktisk ikke begriber, hvor man skal gøre af, er Indførsel af fremmed Kunst, moderne Kunst belagt med 35 pCt. Told. Dette sker i samme Øjeblik som Amerikas Kultur dør, sagte og sikkert, sagte og sikkert, af Alderdom. Hvor kunde da Walt Whitman gaa fri, naar han skrev en Bog, som indeholdt ét menneskeligt Ord om én menneskelig Forteelse! Hvor kunde saa Welles ustraffet skrive europæisk paavirkede Vers! Det er betegnende, at den amerikanske Toldlov dog har to Undtagelser i sine Bestemmelser angaaende Kunst. Den første ― det er betegnende ― er af patriotisk Art: de i Udlandet bosatte amerikanske - -<noinclude><references/></noinclude> e229q820hslx7h18y5jcqh86536tadz 104 145535 337874 2026-10-03T18:53:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kunstnere kan sende deres Arbejder hjem toldfrit; er det Malerier i Rammer, maa de imidlertid betale særskilt Told for Rammen; ti Rammen er saa nederdrægtig udenlandsk! Den anden Undtagelse det er igen betegnende gælder {{sp|Antikvitete|r}}. Finansministeren (!) afgav i 1887 den Kendelse, som senere blev stadfæstet, at Malerier fra før 1700 kan indføres toldfrit som Antikviteter. Dette karakteristiske Faktum viser Graden af Amerikanernes Udviklingsiver. Den Kultur, Amerika lukker op for, det er den Kultur, der er bleven Antikvitet, Kulturen fra før Anno 1700. Og som om ikke Yankeerne ogsaa kunde tage Skade paa deres Sjæl af den dristige Kunst fra de gamle! Vi er vante til at sé i alle vore Blade under Overskriften „Amerikansk“ den ene Historie umuligre og eventyrligre end den anden om, hvad Amerikanerne kan hitte paa baade i Opfindelser og i Kunst. Og vi er blevne vante til at betragte disse Genistreger, om hvilke der berettes, som naturlige Udslag af Amerikanernes aandelige Aktivitet og store Intelligens. Nu har det sig imidlertid saaledes med disse Beretninger under Overskriften „Amerikansk“, at Størsteparten af dem er lavede i Europa, saaat amerikanske Aviser først faar dem derfra. Eventyret om, at rige<noinclude><references/></noinclude> f9g61tu84yrmxjdmdj38xhe3upkhyaz 104 145536 337875 2026-10-03T18:55:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337875 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Damer i New York lader sætte smaa Diamanter ind i deres Tænder, forat gøre deres Smil saa meget mér straalende ― dette Eventyr hørte saaledes New Yorkerbladene om for første Gang fra Belgien, hvor det stod i en Avis under Titlen „Amerikansk.“ Ja, jeg er overbevist om, at nogen og hver af de europæiske Avisskrivere husker, hvorledes de engang i deres vilde, fantasifulde Ungdom sad og laved amerikanske Vidunderhistorier i deres Blade. Det er saa bekvemt at henlægge en Skrøne til Amerika, dette fjærne Land, en Afegn af Verden. Og Amerikanerne selv blir ingenlunde fornærmede over disse Historier, de betragter dem med Rette som Avertissementer, som de faar ind gratis, og de synes godt om at faa avertere gratis. Amerikanerne er et meget averterende Folk. Selv den store Støj, de gør, det vilde Hastværk, hvormed de arbejder, er i videste Forstand Avertissementer; mindre averterende Folk udretter akkurat de samme Ting med langt ringere Larm og færre store Armbevægelser. Støjen er et Træk i Amerikanernes Karakter, den er Vingesuset af Reklamens Aand. Det er en Fejltagelse at betragte alle de Forteelser, man hører om fra Amerika, som Frugter af Folkets store Udvikling. I aandelig Henséende er Amerika i Virkeligheden et meget<noinclude><references/></noinclude> at8szaq8thngyby85xgtxc6kmyzo27a 104 145537 337876 2026-10-03T18:57:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>moderne Land. Det har energiske Forretningsmennesker, fiffige Opfindere, dumdristige Spekulanter; men det har forlidet Aand, forliden Intelligens. Der kræves saavist ingen Doctorgrad for at blive stor Kvægopdrætter i Texas, og man behøver ikke at kunne læse et Bogstav forat operere i Hvede paa New Yorks Børs; det mest uintelligente Menneske i Verden kan lade en Agent gøre et Bud for sig. Amerikas virksomste Liv er Forretningslivet, den hæsblæsende Kamp om Fordelen, og Kampen om Fordelen er ikke ubetinget nogen moderne Forteelse, den er lige saa gammel som Verdenshistorien. Amerikanerne er et i sin dybeste Grund {{sp|konservativ|t}} Folk, der paa flere Omraader holder et Standpunkt, som selv det lille forsinkede Norge har forladt for længe siden. Dette gælder ikke blot deres Literatur og Kunst, men ogsaa andre Strøg af deres Aandsliv. De er for selvhjulpne til at ville modtage Vejledning og for patriotiske til overhovedet at erkende, at deres Land ligger bagud i noget. Amerikaneren {{sp|Robert Buchana|n}} skrev for tre Aar siden en Afhandling i ''North American Review'', i hvilken han gav en Karakteristik af sine Landsmænd, som han blev udskældt for i et Aar, og som man endnu ikke har glemt ham. Det er fem Linjer, tegnet med tung Haand.<noinclude><references/></noinclude> 0wqkybo34zn4wul6s41vtqcohx88vr3 104 145538 337877 2026-10-03T18:58:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hans Ord er saa meget betydningsfuldere som han selv er en gammel Mand, i religiøs Henséende tykt ortodoks, i literær den sidste store Beundrer af Longfellow. Selv denne Mand fandt Kulturstillingen i hans Land fortvivlet, og han voved sit gode Navn og Rygte paa at erklære det. Amerikanerne er, siger han, en Nation, hos hvem den kunstneriske Sands er ganske død, en Nation, som praktisk sét ingen Literatur har; som stiller sig indifferent til alle Religioner; som er korupt fra Ende til anden, fra den højeste Spids af offentligt Liv ned i det dybeste Lag af Folket som paa engang er ømtaalig overfor Kritik og blodlysten til at kriticere; som tilbeder Dollar'en og den materielle Styrke under alle dens Skikkelser; som foragter de konventionelle Former og er selv Slave under de laveste Moder; som har formeget Hastværk til selv at tænke en egen Tanke og derfor lever glat væk paa Stumperne af anden Haands Filosofi, der importeres fra Europa"<ref>''North American Review'', 1875, I.</ref>. Jeg vil ikke paastaa, at disse Ord ere overdrevne, jeg tror tvertimod, at de ere temmelig sande. Der har udviklet sig et Liv i Amerika, som ene og alene gaar ud paa Madnytten, Er-<noinclude><references/></noinclude> 5he348ml8f3ylx47937wahkajpv6zuj 337878 337877 2026-10-03T18:59:33Z Øystein Tvede 3938 337878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hans Ord er saa meget betydningsfuldere som han selv er en gammel Mand, i religiøs Henséende tykt ortodoks, i literær den sidste store Beundrer af Longfellow. Selv denne Mand fandt Kulturstillingen i hans Land fortvivlet, og han voved sit gode Navn og Rygte paa at erklære det. Amerikanerne er, siger han, „en Nation, hos hvem den kunstneriske Sands er ganske død, en Nation, som praktisk sét ingen Literatur har; som stiller sig indifferent til alle Religioner; som er korupt fra Ende til anden, fra den højeste Spids af offentligt Liv ned i det dybeste Lag af Folket som paa engang er ømtaalig overfor Kritik og blodlysten til at kriticere; som tilbeder Dollar’en og den materielle Styrke under alle dens Skikkelser; som foragter de konventionelle Former og er selv Slave under de laveste Moder; som har formeget Hastværk til selv at tænke en egen Tanke og derfor lever glat væk paa Stumperne af anden Haands Filosofi, der importeres fra Europa“<ref>''North American Review'', 1875, I.</ref>. Jeg vil ikke paastaa, at disse Ord ere overdrevne, jeg tror tvertimod, at de ere temmelig sande. Der har udviklet sig et Liv i Amerika, som ene og alene gaar ud paa Madnytten, Er-<noinclude><references/></noinclude> hzoy50u3gepwyf2wnqlzboxhqj28hvg 104 145539 337879 2026-10-03T19:01:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvervelsen af materielle Goder, Formuen. Amerikanerne er saa optagne i deres Kamp for Fordelen, at al deres Evne sættes ind paa den, alle deres Interesser drejer sig om den. Deres Hjerner blir opvante til kun at tumle med Værdier og Talrækker, deres Tanker har ingen kærere Sysselsættelse end den, der bydes dem af de forskellige Finansoperationer, som paagaar. Det eneste Fag, deres ''common''-Skoler underviser i daglig, er Regning; Tal og Statistik udgør Kærnen i alle deres Forhandlinger, Tal og Statistik driver endog ind i Præsternes Prækener. Der vises med Tal, hvad det har kostet at frelse den Sjæl, som bor i det Husnumer, og Menigheden opfordres til at dække Summen. Der vises med Tal, hvor stor Sandsynlighed der er for, at {{sp|Robert Ingersol|l}} blir evig fordømt, idet man tæller sammen Synderne i hans Foredrag og forøvrigt sammenholder ham med {{sp|Thomas Pain|e}}, som enhver véd ikke blev salig. Amerikanernes Interesse for Tal yttrer sig i al deres Gøren og Laden. Endog naar de giver En en Gave, venter de at blive spurgt om, hvad den Gave har kostet dem; naar en Mand giver sin Forlovede en Pressent, nævner han lykkelig som en Gud Prisen paa den Pressent; af den højere eller lavere Pris afhænger Gavens større eller mindre Værdi. Jeg<noinclude><references/></noinclude> 9oqjoxn9mkmnct7ousz79ch7699cnt3 104 145540 337880 2026-10-03T19:16:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var ubekendt med denne Skik under mit første Ophold i Amerika, og da jeg engang ― meget uventet og meget ufortjent forresten ― fik en Guldpen som Gave, blev det opfattet som om jeg slet ikke brød mig om den Guldpen, bare fordi jeg ikke spurgte Giveren, hvad den havde kostet ham. Der er virkelig ikke Ende paa de Ting, hvis Værdi Amerikaneren ansætter med Tal. Men paa den anden Side er der i Amerika næsten ingen Begyndelse paa de Ting, som {{sp|ikk|e}} kan værdsættes med Tal; der er saa godt som ingen ny Begyndelser i deres {{sp|Aandsli|v}}. Og hvor kan Yankeerne være et moderne Kulturfolk, naar de end ikke paa Omraader, hvor de selv véd, at fremmede Folk er foran dem, kan be- kvemme sig til at modtage Vejledning? Det for- byder deres Begreber om Fædrelandskærlighed. Patriotismen paa Blikfløjter har gennemsyret deres Forestillinger allerede fra Barn af og gjort en berettiget national Selvfølelse til et uberettiget nationalt Overmod, som ingen og intet kan knække. I Amerika er det dog til syvende og sidst det materielle Opsving, Landet har taget, som repræ- senterer Folkets Kulturstand, intet andet. Hverken dets Kunst, Literatur, Retspleje, Videnskab, Politik eller religiøse Kultus er af en saadan Fremskredenhed, at dets Modpres paa fremmede<noinclude><references/></noinclude> j8b59hdesi8644s4qm0457b5ylewu3b 104 145541 337881 2026-10-03T19:18:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Landes Kulturfrugter kan retfærdiggøres. Republiken har faaet et Aristokrati, som er det fødte Aristokrati i Kongedømmerne langt overlegen i Styrke, det er {{sp|Pengene|s}} Aristokrati. Eller nærmere udtrykt er det Formuens, den opsparede Kapitals Aristokrati. Ti med blot den sinaaeste Sum paa Kistebunden føler Yankeen sig i samme Forstand Aristokrat, som den færskeste Friherre herhjemme føler sig adelig. Dette amerikanske Aristokrati, som alt Folket dyrker med ligefrem religiøs Inderlighed, har det „virkelige“ Aristokratis middelalderske Magt, uden at eje noget af dets Adel; det er grovt og brutalt saa og saa mange Hestekræfter økonomisk Uryggelighed. En Europæer gør sig ingensomhelst Idé om, hvor dette Aristokrati regerer i Amerika, ligesaalidt som han kan ane ― selv om han kender Pengenes Herredømme hjemmefra ― at Penge kunde opnaa den uhørte Almagt. Hvad vi læser om i amerikanske Aviser om Is-''trusts'' og Kul-''rings'' og Landopkøb og Jernbanemonopoler, det er Tingen blot i dens hurrastøjende Storhed, dens undtagelsesvise Vælde. Det er Orkaner, som lægger Landskaber øde, men i hvis Spor der atter gror Græs engang. Men i Amerikanernes Samtaler, i Tonen i deres Aviser, Aanden i deres Husliv, Mareridtet i deres Tanker, i {{sp|al|t}} er der -<noinclude><references/></noinclude> s5tmgafa9uq1al7hj7jhndh9ekvia1e 104 145542 337882 2026-10-03T19:20:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337882 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den samme stejle ustandselige Attraa: Formuen, Summen paa Kistebunden, det økonomiske Adelskab. Amerikanerne er et Forretningsfolk; mellem deres Hænder blir altsammen Forretninger; men de er et kun lidet aandeligt Folk, deres Kultur er sørgeligt tom. Lad dem være Herrer i mekaniske Opfindelser, ― at opfinde Maskiner er naar alt kommer til alt et økonomisk Spørgsmaal, afhængigt af et Lands Rutteevne til Eskperimenter, ― lad dem ogsaa have deres Industri ― som forøvrigt er mindre national end noget andet Lands ―, lad dem have deres Handel, deres vel udviklede Bankvæsen, deres beundringsværdige Kommunikation; lad P. T. Barnum være en enestaaende Cirkus og lad Chicago Svinemarked være det største Svinemarked i Verden ― dét er ikke ubetinget de stærkeste Beviser paa, at Landet er et første Rangs Kulturland. Amerikanerne er ikke aandeligt optagne, ikke Spor af aandeligt grebne, og just netop derfor blir deres Forretningsliv saa storartet, saa svirende vildt; der sættes 60 Millioners samlede Menneskekræfter ind paa den materielle Omsætning. Hvad Under da, at der staar Damp af Amerikas Navn udover Verden! Nu kunde man vilde indvende, at med den Sort Mennesker, Amerika har arbejdet, er det ikke at vente, at det kan være kommet videre;<noinclude><references/></noinclude> 868mocypzwbd4oyk8pu3mzgsurcyd6q 104 145543 337883 2026-10-03T19:22:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337883 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det har optaget og forædlet de værste Elementer fra alle Lande og gjort dem til det, de er; det har dannet Mennnesker af Alverdens Slyngler ― om ikke det er en første Rangs Kulturgærning? Jo, det er! Jeg vil jo forøvrigt rette det derhen, at Amerika først og fremst har gjort {{sp|Amerikaner|e}} ud af Slynglerne, har indlemmet dem i en Stat og gjort dem til Borgere; Mennesker faar de blive ved Tid og Lejlighed. Men kom til Amerikanerne og snak paa den Maade, saa faar De et Svar! Byd dem den Tale, at det ikke er at vente, at Amerikas Kultur kan staa højere, end den gør, og har et intelligentere Præg, end den har, saa faar De et Svar, som De aldrig glemmer. De blir bedt om at komme, ― bare komme! Jeg har efter fattig Lejlighed prøvet derpaa, jeg har prøvet at udtale min dybeste Anerkendelse af Amerikas Forædlingsvirksomhed; men jeg ophørte dermed, jeg {{sp|maatt|e}} ophøre dermed; ti jeg plejed at lægge til, at det ikke var at vente, at Amerikas Kultur endnu stod paa Tidens Højde. Derved satte jeg Patriotismen i Raseri, og jeg taug, jeg vilde eje mit eget Hoved, jeg vilde leve. Jeg kunde nævne Tid og Sted paa Dakotas Prærie, hvor det kneb for min Skalp, fordi jeg undskyldte Amerikas umoderne Aandsstandpunkt. For en Yankee er Amerika Verden.<noinclude><references/></noinclude> 1y4dplgjnnk25dhs7dbioz7rjnp6y63 104 145544 337884 2026-10-03T19:25:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337884 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Han erkender absolut ingen Overlegenhed hos et fremmed Folk. At undskylde ham fordi han ikke er naaet højere i Intelligens, er derfor i hans Øjne at undskylde ham fordi han er naaet {{sp|højes|t}} i Intelligens. Hvilket Folk, hvilken fremmed kan maale sig med ham? I Sommeren 1887 arbejded jeg paa et Sted langt ude i Vesten; vi var maaske alt i alt Halvhundrede Mand paa Stedet. Om Søndagene blev jeg sat til at skrive Breve for disse Folk, man tvang mig dertil, man syntes, jeg skrev saa bra. Men om jeg kunde Stenografi? Ikke det? Ja, da skulde jeg dog vide, at i Amerika var der Folk, som kunde skrive lige saa hurtigt som Folk talte, for det havde de selv sét. Saa var jeg slagen af Marken i Skrivning med! ― Jeg har tidligere berørt, at Ukyndigheden om, hvad ogsaa andre Lande kunde have af mærkelige Ting ― og Stenografer ― slet ikke er tilstede bare blandt Præriens Folk; denne totale Mangel paa Oplysning om Udenverdenen findes i alle Stænder og paa alle Steder i dette Land med de berømte Mønsterskoler. Det nytter ikke at ville undskylde Amerikanernes uudviklede Aandsliv, at tage Hensyn til den ubekvemme Materie, hvoraf de skulde skabe deres Kultur. De fordrer den ubetingede Anerkendelse som det moderneste Folk paa alle<noinclude><references/></noinclude> fi7bmsghenbkj1nldrr7x23ky280qeu 104 145545 337885 2026-10-03T19:26:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337885 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Feldter, som Verdens kulturrigeste Nation. For ikke blot at mene dette, men ogsaa lade andre forstaa det, erklærer de den fremmede Indflydelse paa deres Aandsliv for overflødig og sætter det skarpeste Modpres paa denne Indflydelse, de belaster Udlandets Kulturfrugter med 35 pCt. Importtold. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> mlif9bghfjo7g65je5sutzbjx7z4tt9 0 145546 337887 2026-10-03T19:33:17Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=1 to=1 next="[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/01|Fortale]]" displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Sakprosa]] [[Kategori:Reiselitteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1889]] 337887 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=1 to=1 next="[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/01|Fortale]]" displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Sakprosa]] [[Kategori:Reiselitteratur]] [[Kategori:Tekster fra 1889]] jgdzkydo0pocb1gczz12cmh8lbglufn 337889 337887 2026-10-03T19:36:18Z Øystein Tvede 3938 337889 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=1 to=1 next="[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/01|Et Forord]]" displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Sakprosa]] [[Kategori:Reisebeskrivelser]] [[Kategori:Tekster fra 1889]] bpb3u50gb7fhicms86a2n2g2xwo4amd 337908 337889 2026-10-03T20:01:50Z Øystein Tvede 3938 337908 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=1 to=1 next="[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/01|Et Forord]]" displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Sakprosa]] [[Kategori:Reiseskildringer]] [[Kategori:Tekster fra 1889]] 6chwbtsoz51js3zxxto9irx6a1iwftl 0 145547 337890 2026-10-03T19:36:52Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=5 to=5 header=1 /> 337890 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=5 to=5 header=1 /> 04fg8d12x907ibrshyqnsfis0o0q1st 0 145548 337891 2026-10-03T19:38:13Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=6 to=6 tosection=1 header=1 /> 337891 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=6 to=6 tosection=1 header=1 /> aa9tf1talb4qfqvkryahokrjjg63qt8 337893 337891 2026-10-03T19:39:07Z Øystein Tvede 3938 337893 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=7 to=7 tosection=1 header=1 /> n7qrol08x7p6dgh8omp58ulm1sifhrx 337894 337893 2026-10-03T19:40:18Z Øystein Tvede 3938 337894 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=7 to=7 fromsection="1" tosection="1" header=1 /> 4rl6y2lyntguzwv42ok0xvdd7ypx9hr 0 145549 337897 2026-10-03T19:43:02Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=7 to=25 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 337897 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=7 to=25 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 5iokdyetj9wqobgp31f4y63rurm8rsm 0 145550 337899 2026-10-03T19:44:49Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=25 to=40 fromsection="2" tosection="" header=1 /> 337899 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=25 to=40 fromsection="2" tosection="" header=1 /> mtij0jatdnls4gg48jro18k83ve4ahu 104 145551 337900 2026-10-03T19:46:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|LITERATUREN.}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{sp|I. JOURNALISTIK.}}}} {{Stor initial|H}}ar den amerikanske Kunst og Literatur Raad til at leve under dette Toldtryk paa uden- landsk Kunst og Literatur? Kan den uden Skade undvære Udlandets kunstneriske Paavirkning? Hvis Amerika var et gammelt Samfund, som havde sin store Historie og sin kunstneriske Fortid bag sig, var det et Land med Ahner at falde tilbage paa, saa vilde denne Restriktion være. formelt begrundet, om ikke berettiget. Men man maa huske, at Amerika er et Nybyggersamfund, som staar i sin første Vorden, og som ikke paa et eneste Kunstomraade endnu har dannet sin egen Skole. Amerikanerne er Forretningsfolk, men ikke Kunstnere Undtagelserne naturligvis forbeholdne. Kunst kræver de Betaling forat sé<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> hcjnk1k2kg60rbkrncpep6n8qnsgmbl 0 145552 337901 2026-10-03T19:47:33Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=41 to=41 fromsection="1" tosection="1" header=1 /> 337901 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=41 to=41 fromsection="1" tosection="1" header=1 /> nzyh3mjvz6eb7mahyrlua7ifkahrfjj 0 145553 337902 2026-10-03T19:48:02Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=41 to=55 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 337902 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=41 to=55 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> nn2mgi12iofsym2bins537p6il5q5lc 104 145554 337903 2026-10-03T19:52:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337903 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa, Kunst forstaar de ikke, Kunst er dem ligegyldig. Med Literaturen er Forholdet omtrent det samme. Som de i Kunst sér en Blanding af Farver, hvilket de ogsaa kan sé i Oljetryk, er det Amerikanerne ganske ligegyldigt om en Bog er Kunst eller ej, naar den kun handler om Kærlighed og Revolverskud. Literaturen er ingen Magt i Amerika, den er ikke noget Opdragelsesmiddel, men kun en mér eller mindre underholdende Morskab. Man læser ikke forat udvikles, men forat mores af Gadesproget i Viserne, pirres af Blodscenerne i Detektivhistorierne, røres til Taarer af Elskoven i Charlotte Braemes Romaner, lulles i Søvn om Aftenen af den store, søvnige Longfellow. Aviserne læser Amerikanerne forat holde sig à jour med Tildragelserne i Byen og forat følge med aarvaagne Øjne Udfaldet af det sidste Væddeløb i New York, eller erfare lidt om {{sp|Jay Gould|s}} nyeste Jernbanesvindel; de læser dem ikke for at høre et Ord om de sidste Bevægelser paa Literaturens og Kunstens Omraade, ikke heller paa Videnskabens, for det staar ikke i Aviserne. De amerikanske Blades hovedsageligste Indhold er Forretninger og Forbrydelser. Avissælgeren i en amerikansk By er en nyttig, vejvisende Kulturmaaler. Studerer man som fremmed hans Raab en Uge, saa har man<noinclude><references/></noinclude> 6otdza8fuvp5gha6ixubzzzzpc9k47z 104 145555 337904 2026-10-03T19:55:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337904 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nøglen til det Liv, som leves i hans By. Han er den professjonelle Stemningsføler, det vejrvisende Barometer, han forstaar ved sine Raab at appellere netop til den herskende Interesse hos Folk; han averterer ikke en Bog, et Maleri, et Skuespil naar han véd, at Publikums Interesse er Jernbaneulykker og tredobbelte Mord. Da nu Bladene i Amerika først og fremst er Forretningsforetagender, og da de tjener mér paa tredobbelte Mord end paa Aand og Intelligens, saa blir deres Indhold derefter. Naar derfor Avissælgeren skriger med Ildebrand i Washington Avenue, Slagsmaal i 17de Gade, Snestorm i Montana og Voldtægt i Massachusetts, saa udraaber han Hovedindholdet af sin Avis. Saaledes er det de smaa Avissælgere, hvis Begreber igen er dannede af Publikums herskende Interesse, som er raadende Redaktører i den amerikanske Journalistik. En underlig Journalistik, en larmende, skandalsyg, knytnævevild, revolverrygende Journalistik, underkøbte Ledere, betalte Jernbanereklamer, Avertissementspoesi, Bysladder; en underlig Journalistik, Skandalerne fra Retssalen, Jammeren fra Træensammenstødene, Hurraraabene fra de patriotiske Banketter, Damphammerslagene fra de store Fabriker, Guds Ord fra Bladets faste Præst ― ti et Blad har en fast Præst ―, Damepoesier om<noinclude><references/></noinclude> qysuvp2nkhkaptrqosglohmxw25tmi8 104 145556 337905 2026-10-03T19:57:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337905 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Maaneskinnet i Tennessee og Elskoven i Boston, to Spalter Ægteskabsbrud, tre Spalter Banksvindel, fire Spalter Patentmedicin ― en underlig Journalistik, Skraalet fra hele den Hær af krudtsværtede Pirater, som skriver den. Den over hele Amerika bekendte Brooklyn-Præst de {{sp|Witt Talmag|e}} har nylig i et Foredrag om Søndagsbladene udtalt følgende om den amerikanske Presse overhovedet: „Den er kommet til Ro. Og Reformatorer saavel i som udenfor Journalistiken skulde fordoble deres Bestræbelser for at gøre den bedre og bedre, hæve dens Moralitet og gøre den til et Redskab til udøvelsen af meget godt. Vore Aviser har mér end holdt Skridt med Verden. Sammenligner man et af vore almindelige nuværende Dagblade med et saadant for 35 Aar siden, maa man forbauses over det store Fremskridt i Retning af den bedre og bedre Literatur, det indeholder. De Folk, som staar i Pressens Tjeneste idag, er bedre Mennesker end Journalisterue for 35 Aar siden. Deres Produktion er sundere, og Aanden i de verdslige A viser er bleven alt mér og mér religiøs og moralsk. Moralen i Aviserne er lige saa god som Moralen paa Prækestolerne. Ja, Pressen er kommet til Ro.“<noinclude><references/></noinclude> ab9adh62u1co5ss0147bddyw4r03f4j 104 145557 337906 2026-10-03T19:59:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337906 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Men da Præsten Talmage ikke er bekendt for at spøge, og da der ikke findes Ironi i den Mands Sjæl, syntes endog Yankeerne, at han her skrød over Ting, han ikke kendte til, og nogle Journalister tog sine hedengangne Forgængere i Forsvar. Redaktionen af ''America'' imødegik saaledes Pastoren i en indigneret Artikel paa 5 Linjer, hvori den tog Afstand fra Talmages gode Tro til den nuværende amerikanske Presses Moralitet. Artiklen lyder i sin Helhed som følger: „Hvis man sammenligner et af vore {{sp|Søndagsblad|e}} fra idag med en almindelig {{sp|Hverdagsavi|s}} for 35 Aar siden, saa vil man finde, at denne var moralsk i sin Tone og patriotisk i sit Indhold, mens hin er et Miskmask af Gemenheder, Sensation og Skandaler, blot fremsat med et Anstrøg af Alvor. Søndagsbladenes Moral staar maaske nok paa Højde med Prækenernes, men dette er en meget bedrøvelig Tilstaaelse fra en Præsts Mund at være.“ Den amerikanske Journalistik lider forøvrigt ikke af at indeholde „bedre Literatur“, end den mageligt kan taale. Det er en Journalistik, som literært sét kun kan sammenlignes med de smaa københavnske Nyhedsblade; den er en Boulevardvare, hvis Indhold og Aand helt igennem er bestemt af Amerikas egen materialistiske Livsluft.<noinclude><references/></noinclude> tjrd0w7lc56dk40bcsoal0mmlg85038 104 145558 337907 2026-10-03T20:00:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337907 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Om {{sp|Modjèwsk|a}} har optraadt paa Byens ''Grand'', om {{sp|Mente|r}} har spillet i Operaen, om {{sp|Lind|e}} har holdt en Oplæsning, saa er dette i Amerika ganske ude af alles Interesse Dagen efter at det er skét, og nævner Morgenaviserne disse Ting, saa er det væsentligt forat give en Beskrivelse af Kunstnerindernes Dragter og Haarfrisur, angive Antallet af Ringe paa deres Hænder. Antallet af Fremkaldelser, anslaa i en rund Sum Prisen paa deres Smykker; søg ikke efter en Fremstilling af deres Kunst, en Gengivelse af deres Spil, en udarbejdet Kritik, et Ord af Aand, det findes ikke i Aviserne. Hvem skulde denne Kritik skrives for? Og hvem skulde skrive den? Journalisterne er uddannede af Avissælgerne, der igen er op- dragne af den aviskøbende Mængde, og den avis- købende Mængde er Folk, som ikke interes- serer sig for Kunst. Det er Forretnings- mænd, som nyder deres Avis i Sporvognen, naar de om Morgenen kører paa Arbejde, eller det er Forretningsmænds Hustruer og Døttre, som selv overvar Forestillingen og derfor saa Modjèwskas Haarfrisur med egne Øjne. Nej, byd dem den blodige Lemlæstelse af et Lig, som er fundet i et Portrum, byd dem den vilde Hasard paa Børsen, den store Strike, det sidste Ægteskabsdrama, det forstaar deres Hjerner, det taler til deres Sind<noinclude><references/></noinclude> b6iayj5gs20xhilzgbp0thyup5l8shg 104 145559 337909 2026-10-03T20:05:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og det gør endelig Indtryk paa deres ganske hærdede Nerver. Midt i dette Bulder af Forretninger, Forbrydelser og Ulykker leveres der i hver amerikansk Avis en Spalte eller to med Nyt fra det indre Husliv i Byen, Redaktionens intime Meddelelser, opsnuset paa anden og tredje Haand, Damernes Morgenlekture, Lediggængernes Videnskabskilde, den saakaldte ''{{sp|Local|s}}''. I disse Spalter finder man om Giftermaal, Fødsler og Dødsfald, og som europæiske Aviser beretter om, hvilke fyrstelige Personer besøger denne eller hin fyrstelige Familje af politiske Hensyn, bekendtgør de amerikanske Aviser i deres ''Locals'', naar en æret Familje i Byen faar Besøg af et æret Medmenneske fra en anden By. Det kan være en Skipperkone fra Indsjøerne, som er kommet for at hilse paa sin Søn, der er Hjulmager, eller det kan være en Kvæghyrde fra Prærien, som gæster sine Forældre ― alle er med, alle er lige notable. Derimod er imidlertid intet at indvende, det er Skik og Brug i Landet, og de ti Tusind Abonnenter finder sig i, at der gøres Journalistik paa en Skipperkone. ''Locals'' er det stilleste Sted i en amerikansk Avis, er saavidt muligt renset for Patentmedicin og Kriminalhistorier, og er især en kær Lekture for ''Society''-Damerne. Men ogsaa ind i disse Spalter<noinclude><references/></noinclude> nukcschhdjy291sun2vtuhdgk6ktxzj 104 145560 337910 2026-10-03T20:08:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337910 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bryder Støjen nu og da, der smugles Avertissementer ind i ''Locals'', Reklamer for den Sort Haarolje og den Sort Korsetter, Vers om Toiletartikler og Vers om en ny Forsyning af Oksekød paa Basaren. Umiddelbart efter en Historie om et glimrende Bryllup eller en svineheldig Fødsel, kan der følge en Notis med Overskriften {{sp|„Døden“}}. Man føler et stærkt Ryk, man føler et aldeles uudholdeligt Ryk atter er altsaa en yderst kær Medyankee gangen bort! Det kan gærne være en Murer Fowler for den Skyld, eller en Niece af en Urmager Brown, som bor i Adams Gade Numer {{sp|1|6}} eller kanske {{sp|1|7}}. Aa, der er ikke Ord stærke nok til at udtrykke {{sp|hve|m}} Døden kan rykke bort! Imidlertid stiver man sig op og læser videre paa Notissen, man aander lettere efterhvert, man bevarer virkelig Koncepterne; Mureren er det dog ikke, Gudskelov, og sér man nøje til, er det kanskesig ikke Niecen heller. Man faar ikke klage, om det blot er en Smule Symaskinagent fra Seaside Avenue, eller endog en Fætter af en Mrs. Kingsley, hvis Mand er henimod 40 Aar. Og man læser videre. Man er kommet halvvejs ned i Stykket, man beroliger sig, man er virkelig ikke saa langt fra at tænke sig en Mand ved Navn Conway, som maaske kunde bo i Lincolnstrædet lige saa snart som et<noinclude><references/></noinclude> 046hhasvrom7yhnksf9v630m55xdzi1 104 145561 337911 2026-10-03T20:10:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337911 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>andet Sted. Man læser med Liv og Lyst, det blir i Sandhed interessant, man kunde forsværge at ville læse om andet end Dødsfald fra den Stund af. Det ender naturligvis med, at hele Notissen kun gælder en almindelig Snedker, som maaske ikke er saa langt fra at hedde Grimshaw eller Smith endda. Kanske var han ovenikøbet død af Slagtilfælde, en Dødsmaade, som svared yderst nøjagtigt til det Liv, den Mand kanske havde ført. Og man læser afsted, man er meget spændt, man mister ikke et Ord, man læser med Lidenskab, tilsidst med rent Raseri. Snedkeren er bjerget endnu man har fire Linjer tilbage, man staar ved sidste Punktum, og ikke et Ord om Slagtilfældet! Det skulde nu vel aldrig være en Mr. Downing, maaske James Williams Downing, som f. E. kunde være Barber i Nærheden af en af Baptistkirkerne? Man forhærder sit Hjærte, i højeste Ophidselse bestemmer man sig næsten for en saadan Barber; en maa det dog være, og hvorfor ikke lige saa godt en Barber, som en Dame, der holder Østershus paa Franklin Avenue? Havde man maaske nogen særlig Grund til at fritage Alverdens Barberer for deres Skæbne? ― Da læser man endelig følgende, med vidaabne Øjne, med tilbageholdt Aandedræt og hver Nerve dirrende af Bevægelse: {{sp|„For at undgaa Døden, maa man}}<noinclude><references/></noinclude> chgx4cik5jlg6ojzf7h7ir64kzao01t 104 145562 337912 2026-10-03T20:13:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{sp|besøge det eneste Sted i Byen, hvor man kan faa de bekendte Balls Handsker, i hvilke man aldrig blir forkølet, nemlig hos Donaldson.“}} ― Aa, du evige, evige Fredsens! Den arme Læser har nydt en halv Spalte Avertissement! I ''Locals'' er Avertissementerne sikkre paa at blive læste, i disse Spalter undgaar de ikke det nysgerrige Øje; derfor er ''Locals'' et kostbart Reklamefeldt, et Petitord kan koste en Dollar; ved særskilte Lejligheder, saasom under Højtiderne, kan et Petitord i de store Byers ''Locals'' endog koste fem Dollars. Nu kan Redaktøren skrive følgende i sin ''Locals'': „Vor Hustru nedkom inat med en Søn.“ Godt og vel, det er interessant, det er mærkeligt, sublimt! Men længer nede, i et nyt Stykke, takker han en æret Farmer, fordi denne har været inde i Byen og foræret Redaktøren saa eller saa mange Poteter. Dét er bare Forretning, bare Reklame. For disse Poteter maa Redaktøren give Farmeren en offentlig Tak, en liden Redaktionsnotis, og netop i ''Locals'', hvor den er aldeles sikker paa at blive læst; han maa opgive hvilken {{sp|Sor|t}} Poteter, det var, og berette hvordan han synes om dem. Han har fundet disse Poteter saa fortræffelige, at han er vis paa, det var deres Skyld, at hans Kone blev saa<noinclude><references/></noinclude> jyhyr40lsmahom5a7sebbd14brc5iqu 104 145563 337913 2026-10-03T20:14:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337913 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>JOURNALISTIK. 45 lykkelig og vel forløst, ja, han er meget tilbøjelig til at mene, at havde ikke hans Kone allerede. igaar spist to af disse hartad enestaaende Poteter, saa var ikke Barnet bleven en Gut! ― Hensigten er naaet, rigtignok paa Bekostning af at trække frem og svine til det intimeste i Familjen: Redaktøren har gratis Poteter i saa eller saa lang Tid, og Farmeren har faaet sine Produkter averterede paa en saadan Maade, at det aldrig glemmes. Farmeren tænker nemlig som saa, at naar en ugift Husmoder senerehen mangler Poteter i sin Kælder, vil hun klappe sin Mand paa Kinden og sige: {{sp|De|n}} Sort Poteter, om jeg maa bede! Du véd nok, dem, som der bliver Gutter af! Selv om hun siger det for Spøg, ræsonnerer Farmeren, viser det sig alligevel, at hans Avertissement i ''Locals'' ― det dyre Avertissement ― ikke er glemt. Saa lidet intelligent, saa grov og haardfør, som den amerikanske Journalistik fremtræder, er den dog det nøjagtigste Udtryk for Landets Samfundsliv, for Folkets Interesser og Forestillinger, hvilket er langt mér, end man kan sige om Amerikas Øvrige Literatur, Skønliteraturen. Jornalisterne arbejder dog i det foreliggende Liv, tolker Yankeens Tanker og Følelser, skildrer den stormusklede Materialisme uden Udsmykning, yder Bidrag til<noinclude><references/></noinclude> gcoy6j61ss96l69tgepuny2vgqiisvh 337914 337913 2026-10-03T20:15:00Z Øystein Tvede 3938 337914 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lykkelig og vel forløst, ja, han er meget tilbøjelig til at mene, at havde ikke hans Kone allerede. igaar spist to af disse hartad enestaaende Poteter, saa var ikke Barnet bleven en Gut! ― Hensigten er naaet, rigtignok paa Bekostning af at trække frem og svine til det intimeste i Familjen: Redaktøren har gratis Poteter i saa eller saa lang Tid, og Farmeren har faaet sine Produkter averterede paa en saadan Maade, at det aldrig glemmes. Farmeren tænker nemlig som saa, at naar en ugift Husmoder senerehen mangler Poteter i sin Kælder, vil hun klappe sin Mand paa Kinden og sige: {{sp|De|n}} Sort Poteter, om jeg maa bede! Du véd nok, dem, som der bliver Gutter af! Selv om hun siger det for Spøg, ræsonnerer Farmeren, viser det sig alligevel, at hans Avertissement i ''Locals'' ― det dyre Avertissement ― ikke er glemt. Saa lidet intelligent, saa grov og haardfør, som den amerikanske Journalistik fremtræder, er den dog det nøjagtigste Udtryk for Landets Samfundsliv, for Folkets Interesser og Forestillinger, hvilket er langt mér, end man kan sige om Amerikas Øvrige Literatur, Skønliteraturen. Jornalisterne arbejder dog i det foreliggende Liv, tolker Yankeens Tanker og Følelser, skildrer den stormusklede Materialisme uden Udsmykning, yder Bidrag til<noinclude><references/></noinclude> 0v3prqiwdkdsqwt7d5z62l0yu72kh0v 104 145564 337915 2026-10-03T20:18:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337915 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sit Fædrelands Kulturhistorie hver Dag; den amerikanske Digter derimod pusler endnu stadig væk med forgangne Aarhundreders tilbagelagte Aands- og Sindsretninger, kvæder om en stormægtig Kærlighed, som smager af Englændernes Bedstefader, og laver Helte ― Menneskehelte ― af enhver patriotisk Yankee, som blot har en Dollar paa Kistebunden og en Sagmølle ved Mississippi. I de amerikanske Aviser føres heller ikke det komiske Kævl med Politik, som Europas Presse er saa fuld af. Kun hvert fjerde Aar strider Amerikanerne i to―tre Uger om Frihandel og Toldbiller, man kæmper til Blod flyder, man sejrer eller taber, man vælger en Præsident hvorpaa altsammen lægges hen til næste Valgaar. Man diskuterer ikke „Politik“ i fire hele Aar igennem. Den amerikanske Journalist er fritagen for som voksent Menneske at sidde og slaas i fuld Begejstring om Paragrafer i en gammel Lov og Kommaer i en ny, at lave lange „Ledere“ om Mindste-Bismarcks Uopdragenhed i Vatikanet, og at udfundere lærde Kommentarer til Trontaler og allernaadigste Narrestreger. Han kender den Sort Politik kun af Navn, han véd ikke, hvad Venstre og Højre er, udenfor Valgtiden véd han ikke engang hvad Opposition er. Hans Blad er en farveløs Lekture, en Sammenhobning af Tildragelser<noinclude><references/></noinclude> gnrlknstm5krjtpy9rrr3fmblfszqgy 104 145565 337916 2026-10-03T20:32:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337916 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fra Amerikas Østen og Vesten, smaa Afhandlinger om Alting, Øjebliksprodukter. Jeg har de sidst- ankomne amerikanske Dagblade ved Haanden, jeg vælger ikke, jeg tager et Numer i Flæng, det indeholder følgende: Arresteret Rømling ― Ildebranden igaar Aftes ― Lynchjustits ― Indvandringens Følger ― Det kanadiske Fiskerispørgsmaal ― Stort Slagsmaal ― Skatkammerets Beholdning ― Børsen ― Nordvestens Mening ― Sydens Mening ― Sidste Nyt ― Besøgt af Tyve ― Fra Højesteret ― Slaaet tildøde ― Det eneste Middel (om en Patentmedicin) ― Stjaalne Blyrør ― Berøvet 1000 Dollars ― Nævekæmperne Killen og McCaffrey i ''Comique'' ― Hvidt Slaveri i Texas ― Kapgangen igaar ― Sport ― Var det et Knivstik ― Minnesota ― Dakota ― Michigan ― Andre Steder fra ― Pludselig Død ― Civiltjenesten ― Rejsende Folk ― En Begravelse i Winona ― Jernbaneforhold ― Jernbanefolks Forhold ― Fra Underretten ― Bestjaalet for 8 Tusind ― G. A. R. (''Grand Army of the Republic'') ― Senator Quays Sagsanlæg ― Kvindebandel i Central Afrika ― Hveden falder ― En Rivals sorte Daad ― New York Marked ― Chicago Marked ― En Neger gaaet baglænds ind i Evigheden ― Hvorfor hun var en Heltinde ― Forsvunden Bankbetjent ― Præsternes Overenskomst<noinclude><references/></noinclude> r9zoy1vov7s3i9nczbjuilf2ls21bfl 104 145566 337917 2026-10-03T20:37:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337917 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— Jernbane af Sporet — Opdaget Plante (Patentmedicin) — Sheriff Eagles Mening — Sheriff Cobdens Mening — ''Locals'' — Forladt sin Mand — To Fyrbødere dræbte — Indianerne I Peru — Legislaturen — Overrasket af Eustruen — General Grant som Jæger — Sporvognsforhold — Snestormene — En 68 Aar gammel Fader i Utugt med sin 7 Aars gamle Datter — Kvindernes Association — S6 til Himlens Fugle (Avertissement) — En Falt — Telegrammer — Om at klæde sig smukt — Myrdet Farmer — Powderly i Bedring — Pastor Fitzgeralds Præken — Arresterede Polaker — ''Go on'' (om at rydde Landet for Kinesere) — Striken — Gladstone om amerikanske Opfindelser — Den ny Kirke indviet — En Vindusrude knust — Kørt løbsk — Tre Politibetjente paa Vagt — 11 Spalter Avertissement.<ref>''Globe''. 9de Januar 1889.</ref> Ikke ét Ord om Politik, ikke ét Ord! Men hvert Stykke — saa uinteligente og uinteressante de alle er — aabenbarer, hvad Yankeernes Hjerner sysler med, hvad de bærer paa Læben, hvad de gider læse. Amerikas Aviser svarer nøje til Amerikanernes Aandsliv; deres Indhold er ikke san bly og idyllisk som Skønliteraturens, men de ejer Hundredfold mér Virkelighed og Sandhed.<noinclude><references/></noinclude> 6cxyqv6spro8t8215vdhzll20jv4c58 104 145567 337918 2026-10-03T20:38:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337918 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De amerikanske Aviser er urolige og støjende som Livet selv; de er raa og sande. I én Henseende er den amerikanske Presse foran alle andre Landes, nemlig i at opspore og lynsnart offentliggøre Nyheder. Den anvender uhyre Summer for at skaffe sig Efterretninger allevegne fra, den lader sig tiltelegrafere hver ubetydelig Hændelse og sender Ekstrablade ud ved hver mindste Anledning. ''New York Herald'' er i denne Retning uden Mage. ''Herald's'' Stab af faste Medarbejdere er ― foruden Korrespondenterne i alle Land, foruden Sætterne, Maskinfolkene, Korrekturlæserne o. s. v. ― 65 Mand. Af disse er 17 Redaktører eller Chefer, der bestyrer hver sin specielle Branche; de øvrige er Reporters, der farer om paa alle New Yorks Gader og Stræder og samler Nyheder. Saasnart en Nyhed kommer en saadan Reporter for Øre, løber han ind paa den første Telefonstation i Gaden, raaber: ''Herald!'' og rapporterer. Foruden disse Reporters har ''Herald'' sin egen Kutter, der krydser omkring paa New Yorks Indløb og fanger alle Nyheder, som kan naa Kæmpestaden ad Sjøvejen. Som bekendt havde ''Herald's'' Korrespondent indfundet sig ved Niagara og lagt Beslag paa Telegraflinjen, da Prinsen af Wales rejste i Amerika og havde besluttet sig til at besøge Vandfaldene. Nu<noinclude><references/></noinclude> 1bztynankjne1qjtytx0pl1x223319d 104 145568 337920 2026-10-03T20:41:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337920 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>udeblev Prinsen længer end bestemt, men forat holde sin Stilling gav Korrespondenten Ordre til at telegrafere 1ste Mosebog. Da denne var afsendt, og Prinsen endnu ikke var kommet, toges der fat paa Mose 2den Bog. Men da kom endelig Prinsen, og Korrespondenten blev den første til at sende denne Nyhed ud i Verden; Manøvren kosted blot nogle Tusind Dollars. Ogsaa tidligere har ''New York Herald'' forstaaet at komme alle andre Blade. i Forkøbet med sine Nyheder, saaledes under Krigen i Abbyssinien, da endog London ''Times'' maatte tage flere af sine Krigsefterretninger fra sin amerikanske Kollega, ovenikøbet i et fuldstændigt engelsk Anliggende. Det er ikke blot New York Herald, som saaledes anstrænger sig for at overraske sine Læsere med Nyheder fra Alverden; det meste af Amerikas Presse staar i mér eller mindre livlig Forbindelse med Indlandsbyerne og Udlandet. Det er al Anerkendelse værd, at de amerikanske Aviser saaledes Aar efter Aar prøver at bibringe Yankeerne lidt Kundskab om den Verden, som dog ligger udenfor Amerika, og om hvilken deres Skoler næsten ingen Oplysning giver. De Nyheder, Amerikas Blade bringer om andre Lande, indskrænker sig vistnok i Regelen kun til kortere<noinclude><references/></noinclude> mxqd2tu5cvi3zwghpw01ic7z7gvrt3x 104 145569 337921 2026-10-03T20:43:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337921 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>eller længere Telegramnotisser; men de er ikkedestomindre Bud fra en anden Halvkugle, smaa, spredte Kendsgærninger, der samlede sammen Dag efter Dag i en Aarrække danner en langt fyldigere Verdenshistorie, end nogen af Landets Friskoler har den. Men ogsaa i disse Telegrammers Indhold har den amerikanske Aand været bestemmende; Bladene er nødte til at tage Hensyn til deres Abonnenters Interesser og Smag. Mens de tier om alle Kunst- og Literaturnyheder, er der f. E. paa det finansielle Omraade ikke en Ting saa liden, at den ikke er værd et Telegram. Hofballer, Trontaler, Kejseres Rejser, Aabninger af Jernbaner, Væddeløb i England, Dueller i Frankrige, Attentater i Rusland er ogsaa for de amerikanske Aviser et kært Telegramstof; men de forholder sig ganske tause om det berømmeligste Drama eller den største nyfundne kunstneriske Stjærne. Derimod giver de straks Besked om den ringeste Begivenhed i Udlandet, som blot gir Indtryk af at strejfe Handel og Omsætning ― om en rejsende mister sin Tegnebog paa et tysk Hotel, eller en Mand spekulerer i en Pot Olje paa Børsen i Sarepta. Trods dens dybe Mangler, er den amerikanske Journalistik alligevel den ejendommeligste og kraftigste Aandsyttring i det amerikanske Folk; ved<noinclude><references/></noinclude> maj7m88c9ct4xnjckxkg8ze3nbbhgc3 104 145570 337922 2026-10-03T20:44:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 337922 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>sin Dristighed, sin realistiske Voldsomhed, er den, literært sét, tillige den moderneste. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|II. DIGTNING OG FORFATTERE.}} Amerikas Literatur er trøstesløs uvirkelig og talentfattig. Den har Kærlighed og Revolverskud, men den har ikke Livets eget drivende Liv, den er uden Livets røde Fylde, den mangler Sindsbevægelse. Jeg undtager selvfølgelig de Par Forfattere, hvis Bøger et moderne Menneske kan holde ud at læse, jeg undtager {{sp|Mark Twai|n}}, denne blege Pessimist, som ved sit virkelig storslagne Vid og Humor er uden Forgænger og uden Efterfølger i Amerika; jeg undtager lidt af Poe, lidt af Hawthorne, lidt af Harte. Men i det hele og store er ikke den amerikanske Literatur det Udtryk for amerikansk Liv, som Aviserne er det. Den gør ikke Indtryk, den er for lidet jordisk, den prater for meget og føler for lidt; den har formeget Digteri og for lidet Realitet; den skildrer ikke, den besynger, taler med himmelvendte Øjne, pusler med Dyd og Bostonmoral, præker, formaner, sætter Maroccobind om en ubrødelig<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> pe1gzfvqeficu65o0ol4u4g9puhojfa 0 145571 337923 2026-10-03T20:46:51Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=58 to=73 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 337923 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=58 to=73 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> r8wtu6qlterww43nrae3jawp44r88gw