Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.22 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 4 1706 338405 337830 2026-10-04T19:37:33Z Kåre-Olav 25 /* Administrator: Avstemning (Adminship Vote) */ for 338405 wikitext text/x-wiki {{Kontoret}} {{snarvei|WK:K}} __NEWSECTIONLINK__ == Kort strek == Vi har en snarvei for å produsere en lang strek, nemlig malen {{mal|---}}. Men jeg har savnet en tilsvarende mal for å produsere en kort strek, som ofte står mellom en overskrift og selve teksten. Malen {{mal|--}} har hittil vært en omdirigering til {{mal|---}}, men jeg har nå tenkt å gjøre om {{mal|--}} til en selvstendig mal som produserer en kort strek (for eksempel med lengde 4em og avstand 1em over og under), hvis ingen protesterer. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 17. okt. 2025 kl. 17:41 (CEST) :Dette er nå utført. Jeg kan legge til at jeg tidligere endret navn på malen {{mal|linje}} til {{mal|strek}}, fordi «linje» kan bety så mye på dette prosjektet. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 18. okt. 2025 kl. 16:56 (CEST) == EPUB-eksport == Hei. Er det noe som lugger i eksporten for tiden? Det tar en evighet å få filen og robotsjekken blokkerer stadig. Også: min siste bok begynner med denne synlige koden: Krotkaja<link itemprop='url' href='https://no.wikisource.org/wiki/Krotkaja' /> [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 13. des. 2025 kl. 17:48 (CET) :Det ser ut til å være to forskjellige problemer: :# Eksporten i seg selv er ustabil. Dette har de også lagt merke til på de andre språkversjonene, se f.eks. [[:en:Wikisource:Scriptorium#ws-export seems to be broken|engelsk WS]]. Her får vi ikke gjort noe selv. :# Et eller annet sted er det gjort endringer som fører til at metadata tolkes feil i WS-eksporten. Her har jeg fått til en (midlertidig?) løsning ved rett og slett å fjerne de metadata som skaper problemer. :[[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 10:39 (CET) ::Takk. Ser fortsatt en bug som aldri har vært der før: ord som går over to sider smelter ikke sammen, men vises med bindestrek og mellomrom i epuben. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 15:55 (CET) :::Den feilen har jeg ikke lagt merke til før nå. Jeg har heller ikke sett den omtalt på noen av de andre WS-prosjektene, så jeg har forsøkt å rapportere den på ''[[:en:Wikisource:Scriptorium|Scriptorium]]'' på engelsk Wikisource, i håp om at noen med mer teknisk innsikt plukker den opp. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 18:40 (CET) ::::En bruker på engelsk Wikisource har lagt opp feilrapporten [https://phabricator.wikimedia.org/T412639 T412639] på Phabricator, men det har ikke vært noe særlig aktivitet der foreløpig. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 18. des. 2025 kl. 22:25 (CET) :::::Det ser ut som denne feilen nå er rettet. Den ble [https://phabricator.wikimedia.org/T411935 rapportert] av polsk Wikisource lenge før vi så den, og skyldes visst oppgradering av epub-eksporten til å bruke [https://www.mediawiki.org/wiki/Parsoid Parsoid], som ikke hadde støtte for koblingen av bindestreker sist på hver side (men har det nå). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. jan. 2026 kl. 18:30 (CET) == Forslag om ny administrator (Adminship Vote) == Siden jeg som har vært eneste administrator på dette prosjektet vil trappe ned og har trukket meg fra rollen, står prosjektet uten administrator. Jeg foreslår derfor at [[Bruker:Øystein Tvede]] (som er den mest aktive brukeren på prosjektet, og har [[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede#Administrator|sagt seg villig]]) velges til ny administrator. === English Translation === Since I who have been the sole administator on the Norwegian Wikisource project have stepped down, the project doesn't currently have an administrator. I therefore propose that [[Bruker:Øystein Tvede]], who is the most active user on this project and has [[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede#Administrator|agreed]] to take on the task, be given adminship rights. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) === Avstemning (Vote) === * {{For}} [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 7. apr. 2026 kl. 17:41 (CEST) * Jeg stemmer for Øystein! [[Bruker:Robert Emil Berge|Robert Emil Berge]] ([[Brukerdiskusjon:Robert Emil Berge|diskusjon]]) 8. apr. 2026 kl. 13:25 (CEST) * {{for}} [[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby|diskusjon]]) 9. apr. 2026 kl. 16:58 (CEST) == Korleis lage svært små djvu filer? == Eg er no brukt verktøyet [https://commons.wikimedia.org/wiki/Help:Converting_PDF_to_DjVu pdf2djvu], men eg legger merketil at eg får svært store filer 40mg osv. Korleis kan eg lage svært må djvu filer liksom 1-5mg? Korleis? Kva er hemmeligheten? Eg kan endre DPI en? Ja men kva bør DPI være på. Eg har brukte DPI på 900. [[Bruker:Johshh|Johshh]] ([[Brukerdiskusjon:Johshh|diskusjon]]) 19. apr. 2026 kl. 13:56 (CEST) :Hei. Jeg vil tro at alt over 600dpi er overkill og at det vanlige er 300. Jeg har klart å lage små filer når jeg har skannet bøker selv og brukt ScanTailor for å få ensidebilder i ren svart-hvitt. Når jeg har forsøkt å gjøre noe med nedlastede PDF'er har resultatet blitt dårlig. Men den innebygde OCRen her gjør jo jobben for å få ut teksten. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 25. apr. 2026 kl. 23:38 (CEST) == Compare.js == Kan vi skru på Compare.js-skriptet på denne wikien? Det gjør det mulig å sammenligne to tekster på samme side. [https://wikisource.org/wiki/Wikisource:Shared_Scripts Wikisource:Shared Scripts] [https://wikisource.org/wiki/Dr._Morten_Luther_ucceb_Katekismusa%C5%A1 eksempel som bruker skriptet]. [[Bruker:Johshh|Johshh]] ([[Brukerdiskusjon:Johshh|diskusjon]]) 26. jun. 2026 kl. 20:00 (CEST) == Administrator: Avstemning (Adminship Vote) == Siden jeg ser ut til å være eneste kandidat, lanserer jeg en avstemning for å fornye rollen som midlertidig administrator på dette prosjektet. === English Translation === Since I seem to be the only candidate, I launch a poll to renew my temporary adminship in this project. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 3. okt. 2026 kl. 18:59 (CEST) === Avstemning (Vote) === * {{For}} [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 4. okt. 2026 kl. 21:37 (CEST) rgxtposp0nvpn5g2euoui3o12098dj9 0 12943 337925 24121 2026-10-04T13:22:54Z KåreBot 479 fjerner unødvendig kode 337925 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Ludvig Holberg.djvu" from=3 to=6 header=1 /> al3q14jkc8h9in3s7r5tthykb5k375s 0 12958 337927 24137 2026-10-04T13:23:14Z KåreBot 479 fjerner unødvendig kode 337927 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Ludvig Holberg.djvu" from=7 to=19 header=1 /> kmxc91agxyr9942semfgtpgl7k1x9r8 0 12971 337928 24150 2026-10-04T13:23:24Z KåreBot 479 fjerner unødvendig kode 337928 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Ludvig Holberg.djvu" from=20 to=31 header=1 /> n9ih1xbywxykun7bljfj1gqn4swmiq6 0 12995 337929 24277 2026-10-04T13:23:34Z KåreBot 479 fjerner unødvendig kode 337929 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Ludvig Holberg.djvu" from=32 to=33 tosection=tekst header=1 /> <pages index="Daae - Ludvig Holberg.djvu" from=34 to=36 /> brd6awg7pti8higf6mtdrwr5oqf0ze9 0 13002 337930 24285 2026-10-04T13:23:44Z KåreBot 479 fjerner unødvendig kode 337930 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Ludvig Holberg.djvu" from=37 to=42 header=1 /> jgenqr4bgfzs6wfz1rytng8nbuoh1x3 0 13132 337931 24630 2026-10-04T13:23:54Z KåreBot 479 fjerner unødvendig kode 337931 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Ludvig Holberg.djvu" from=43 to=60 tosection=tekst header=1 /> <pages index="Daae - Ludvig Holberg.djvu" from=61 to=66 /> 1cywkyhks4vni1paa3naffb9vk5ku0r 0 13158 337932 24857 2026-10-04T13:24:04Z KåreBot 479 fjerner unødvendig kode 337932 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Ludvig Holberg.djvu" from=67 to=77 header=1 /> htbbwaqvemtxk12qffioe39oca8c5y0 0 13240 337933 25163 2026-10-04T13:24:14Z KåreBot 479 fjerner unødvendig kode 337933 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Ludvig Holberg.djvu" from=78 to=100 header=1 /> p4h0slwni73232mzbnycy9p68gp5pi3 0 13252 337934 25175 2026-10-04T13:24:24Z KåreBot 479 fjerner unødvendig kode 337934 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Ludvig Holberg.djvu" from=101 to=111 header=1 /> pfwekqutns6ts5f4unf8ol1akl23qrn 0 13260 337926 25183 2026-10-04T13:23:04Z KåreBot 479 fjerner unødvendig kode 337926 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Ludvig Holberg.djvu" from=112 to=117 header=1 /> hkxiwj3o75as1y6srseewivdg4kjlon 104 38136 338387 289163 2026-10-04T19:24:41Z Kåre-Olav 25 o>ø 338387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{hode||Island. Ingemund.|531}}</noinclude>besøgte det Sted, fra hvilket man ønskede Oplysninger<ref>Se ovenfor S. 181. Beskrivelse over en saadan {{antikva|hamför}} findes i Snorres Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 37, og fornemmelig i {{antikva|Historia Norvegiæ fol. 3 a}}.</ref>. Finnerne skulle efter tre Dages Forløb have fortalt ham, at de efter megen Møje virkelig havde fundet Billedet i et Holt paa Nordkanten af Landet, hvilket de beskreve ham nøjagtigt med alle dets Omgivelser; men det havde ikke været dem muligt at faa Billedet fat. Heraf skal Ingemumd have forstaaet, at det nu engang var hans Skjæbne at skulle flytte til Island, og Kongen, hvem han raadspurgte derom, var enig med ham deri. Kongen sagde og, at det var ærefuldt for ham at drage derover med hans Tilladelse og, ikke stjæle sig bort, ligesom saa mange nu gjorde. Paa den Tid, da Ingemund besluttede at drage over til Island, var, heder det, Farten derover som sterkest; det maa altsaa have været omkring 890. Ved et stort Gilde, han gjorde for sine Venner og andre Høvdingen forkyndte han til deres Forundring og Bedrøvelse sin Beslutning; men mange løde sig dog ogsaa lokke til at drage over med ham. Han indskibede sig med sin Hustru, sine fem Sønner, sin Svoger Jørund Hals, en Frillesøn af Thore Jarl, sin Datter, sine Huusfolk, og endeel andre Mænd, og landede først i Borgarfjorden, hvor hans Fostbroder Grim tog venligt imod ham, og bad ham nedsætte sig der. Men Ingemund, hvis Hu efter Finnernes Udsagn stod til at bosætte sig nordpaa i Landet, forblev kun Vinteren over hos Grim, og drog om Vaaren over Fjeldhøjderne nordefter, først til Hrutafjorden, hvilken han gav Navn, og derpaa til Vatnsdalen, i hvilken han troede at gjenkjende den af Finnerne beskrevne Egn, og udsaa sig Bolig i en liden Dal, hvor han strax begyndte at bygge baade en Gaard og et Tempel, 100 Fod langt. Da han her grov Huller i Jorden for at befæste Andveges-Sulerne, skal han have fundet Billedet, og udbrød da, at det ej nytter at sætte sig op mod sin Skjæbne. Ingemund tog nu Vatnsdalen i Besiddelse, og anviste derpaa sine Ledsagere forskjellige Steder i Dalen<ref>Vatnsdøla Saga Cap. 1-15. Landn. {{antikva|III.}} 2.</ref>. Han maatte dog gjøre en Rejse tilbage til Norge, for at skaffe sig det nødvendige Huustømmer, medbragte nogle nys fangne Hvidbjørn-Unger, og forærede Kongen dem; denne gav ham til Gjengjeld Tømmer i Overflod og det gode Skib Stigande <ref>Vatnsdøla Saga Cap. 16. Landn. {{antikva|III.}} 3. Efter hine Bjørneunger ({{antikva|húnar}}) havde Ingemund givet Hunavandet og Hunafjorden Navn.</ref>. Ingemnnd blev siden en mægtig Høvding, og henlevede Resten af sit Liv i Rolighed, nydende den største Anseelse. Blandadalen, som ovenfor er omtalt, blev fornemmelig optagen af '''Eyvind Sørkver,''' der var kommen ud med Ingemund, og var hans fortrolige Ven; Ingemunds Høvdingskab har altsaa tillige strakt sig didhen. En mægtig<noinclude> <references/></noinclude> e87887w0d6i9islp8fzmjrgr6rp2azv 104 38724 338377 289185 2026-10-04T19:07:17Z Kåre-Olav 25 illustrasjon 338377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{hode||Nybyggere fra Agder.|551}}</noinclude>og Øndott, Ølve Barnakarls Syster. Steinulfs Datter Arndis tog siden Land paa egen Haand ved Rutefjorden<ref>Landn. {{antikva|II.}} 32.</ref>. En Datter af Ølve Barnakarl var gift med Vikingen Naddodd, der allerførst opdagede Island, og Naddodds Broder var den rige og mægtige Øxna-Thore<ref>Landn. {{antikva|I.}} 1.</ref>; da det udtrykkeligt siges, at denne boede paa Agder<ref>Landn., Tillæggene fra Skardsaabogen.</ref>, er det tydeligt nok, at saavel Ølve Barnakarls, som Naddodds Ætmænd og Frænder, der bosatte sig paa Island, alle tilsammen maa ansees som egdske Kolonister<ref>Det hele merkelige Slægtskabsforhold er saaledes: [[Fil:Det norske Folks Historie 1-1-1 p 559 - Family tree.svg|center|400px]]</ref>. Af disse nævnes hans Sønnnesøn Ufeig Grette og Sønnesøns Søn Thormod Skafte, hvilke tilligemed hans anden Søn Steinulfs Svigersøn Thorbjørn alle nedsatte sig paa Sønderlandet i Thjorsaadalen og den saakaldte Gnupverjahrepp; i Nærheden heraf var det ogsaa, at Thrond mjøksiglande tog Land<ref>Landn. {{antikva|V.}} 11.</ref>. Naddodds Sønner Brandulf og Maar kom meget tidligt til Island, og optoge den saakaldte Hrunamannahrepp i Nærheden af Gnupverjahreppen<ref>Landn. {{antikva|V.}} 11.</ref>. En anden Søn af Einar Ølvessøn, ved Navn Rolleif, tog Land i Nærheden af Øraraaen paa Ingulfs Enemerker, men nødte ved Trusel om Holmgang en tidligere ankommen Landnamsmand til at bytte Land med sig, og kom derved til at bo i Nærheden af sine Frænder<ref>Landn. {{antikva|V.}} 13.</ref>. Til disse har rimeligviis ogsaa Alf den egdske hørt; han flygtede fra Norge forjagen af Harald Haarfagre, og tog sin Broder Grimulfs Søn Thorgrim med sig. De nedsatte sig paa Gnup i Nærheden af de øvrige egdske Kolonister, og Thorgrims Søn egtede Thormod Skaftes Datter, fra hvilket Egteskab den berømte Skafte Lovsigemand nedstammede<ref>Landn. {{antikva|V.}} 13.</ref>.<noinclude> <references/></noinclude> hp74cpcy1kef42qazf3msg37q8u3kdy 104 44543 338378 139446 2026-10-04T19:12:34Z Kåre-Olav 25 formatering 338378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{x-større|{{sperret|KONG|a=0.1}}}} {{xx-større|{{sperret|CHRISTIERN DEN FÖRSTES|a=0.1}}}} {{x-større|NORSKE HISTORIE}} {{større|1448—1458}} {{liten|AF}} {{større|'''{{sperret|LUDVIG DAAE|a=0.1}}'''}} {{xx-mindre|PROFESSOR I HISTORIE VED UNIVERSITETET I CHRISTIANIA}} {{strek|6em|m=4em}} {{liten blokk|FESTSKRIFT TIL UNIVERSITETET I KJØBENHAVN VED DETS FIREHUNDRED-{{br}}AARSFEST I JUNI 1879}} {{strek|12em|m=4em}} CHRISTIANIA {{br}} {{liten|TRYKT HOS A. W. BRØGGER}} {{br}} 1879 {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 8r4fbu8z1n0hnr11akdsjxaqii7zowl 104 44545 338379 139689 2026-10-04T19:14:21Z Kåre-Olav 25 formatering 338379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større|CHRISTIANIA UNIVERSITET}} {{liten|{{sperret|SENDER|a=0.1}}}} {{x-større|{{sperret|KJÖBENHAVNS UNIVERSITET|a=0.1}}}} {{liten blokk/s}} SINE VARMESTE LYKØNSKNINGER I ANLEDNING AF DETS 400-AARIGE VIRKSOMHED JUNI 1879. {{liten blokk/e}} {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 7kzlbbu9c4gpwb77ecs751wfk3l80wz 104 44547 338380 139750 2026-10-04T19:16:47Z Kåre-Olav 25 ordner tabell 338380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|{{sperret|Indhold.}}}}}} {{--}} {| class="_toc" |- | || || {{liten|Side.}} |- |- | [[Kong Christiern den Førstes norske Historie/1|I.]] || Tilbageblik paa Christopher af Bayerns Regjering. Hans Død. Karl Knutsson vælges til Sveriges og Grev Christiern af Oldenburg til Danmarks Konge || 1. |- | [[Kong Christiern den Førstes norske Historie/2|II.]] || Forholdene i Norge. Et svensk og et dansk Parti. Biskop Jens Hartvig Krummedike. Aslak Bolt. Erik Sæmundssøn. Den throndhjemske Almue. Conføderationen paa Baahus. Christiern vælges i Oslo og hyldes i Marstrand || 12. |- | [[Kong Christiern den Førstes norske Historie/3|III.]] || Karl Knutssøns uheldige Forsøg mod Gotland. Hans norske Venners Virksomhed. Han kommer omsider selv ind i Landet, vælges paa Hamar og krones i Throndhjem, men maa med uforrettet Sag trække sig tilbage fra Oslo || 33. |- | [[Kong Christiern den Førstes norske Historie/4|IV.]] || Mødet i Halmstad. Kong Karl maa frasige sig Norge. Christiern krones i Throndhjem. Forening mellem Norge og Danmark i Bergen. Christierns Hjemreise og Junker Olafs Fødsel || 47. |- | [[Kong Christiern den Førstes norske Historie/5|V.]] || Undertrykkelse af det svenske Parti i Norge. Erik Sæmundssøns Skjebne. Kong Karls Venner flygte til Sverige. Oplændingerne hylde Christiern I || 71. |- | [[Kong Christiern den Førstes norske Historie/6|VI.]] || Aabent Brud mellem de to Konger. Erik af Pommern. Svensk Indfald i Skaane 1452. Grændsekrig i Norge, i Thrøndelagen, ved Baahus og paa Hedemarken, 1452—1458. Vaabenstilstand i Stockholm den 31te Mai 1453 || 77. |- | [[Kong Christiern den Førstes norske Historie/7|VII.]] || Kong Christiern besøger Bergen i Efteraaret 1453, ledsaget af Dronning Dorothea. Hr. Olaf Nilssøn. Han afsættes som Lensmand i Bergen. Henrik Kalteisen, der var udnævnt til Erkebiskop af Paven, nedlægger sin Værdighed. Hans og Marcellus’s senere Skjebne. Kongen drager til Oslo. Hartvig Krummedike og Biskop Gunnar paa Hamar. Gunnar Holk Biskop i Oslo og Ivar Vikingssøn Kantsler. Kongen vender i Begyndelsen af 1454 tilbage til Danmark || 91. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> mzo9ueefdxbe9ddu3fmrsdtw08mkkmz 104 44548 338381 139783 2026-10-04T19:18:02Z Kåre-Olav 25 ordner tabell 338381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /> {| class="_toc" |- | || || {{liten|Side.}}</noinclude>|- | [[Kong Christiern den Førstes norske Historie/8|VIII.]] || Forholdet mellem Kongerne fremdeles fiendtligt. Hanseaterne. Underhandlinger mellem Karl Knutssøn og Lybek. Christiern Møde med de vendiske Stæder i Flensborg. Hr. Olaf Nilssøn paa Elfsborg. Forlig mellem ham og Kongen. De vendiske Stæder faa sine norske Privilegier bekræftede || 108. |- | [[Kong Christiern den Førstes norske Historie/9|IX.]] || Optrinene i Bergen i de første Septemberdage 1455, deres Følger og Efterhistorie || 117. |- | [[Kong Christiern den Førstes norske Historie/10|X.]] || Krigsbegivenheder paa Rigsgrændsen, fornemmelig i Baahuslen, 1455—1456. Hr. Kolbjørn Gersts Nederlag. Hr. Thord Bondes Seire og Død || 131. |- | [[Kong Christiern den Førstes norske Historie/11|XI.]] || Karl Knutssøn mister Sveriges Krone. Christiern bliver Konge i alle tre Riger. Stort Rigsmøde i Skara af alle tre Rigers Raad. Det norske Raads nye Medlemmer. Junker Hans vælges til Thronfølgen. Hartvig Krummedikes Fald. Geistlige Anliggender. Forhandlinger med Rostokkerne | 137. |} {{===}}<noinclude><references/></noinclude> 4im93f6ceurxu4dlij7l1pwrzdbp5lo 338382 338381 2026-10-04T19:18:45Z Kåre-Olav 25 +| 338382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /> {| class="_toc" |- | || || {{liten|Side.}}</noinclude>|- | [[Kong Christiern den Førstes norske Historie/8|VIII.]] || Forholdet mellem Kongerne fremdeles fiendtligt. Hanseaterne. Underhandlinger mellem Karl Knutssøn og Lybek. Christiern Møde med de vendiske Stæder i Flensborg. Hr. Olaf Nilssøn paa Elfsborg. Forlig mellem ham og Kongen. De vendiske Stæder faa sine norske Privilegier bekræftede || 108. |- | [[Kong Christiern den Førstes norske Historie/9|IX.]] || Optrinene i Bergen i de første Septemberdage 1455, deres Følger og Efterhistorie || 117. |- | [[Kong Christiern den Førstes norske Historie/10|X.]] || Krigsbegivenheder paa Rigsgrændsen, fornemmelig i Baahuslen, 1455—1456. Hr. Kolbjørn Gersts Nederlag. Hr. Thord Bondes Seire og Død || 131. |- | [[Kong Christiern den Førstes norske Historie/11|XI.]] || Karl Knutssøn mister Sveriges Krone. Christiern bliver Konge i alle tre Riger. Stort Rigsmøde i Skara af alle tre Rigers Raad. Det norske Raads nye Medlemmer. Junker Hans vælges til Thronfølgen. Hartvig Krummedikes Fald. Geistlige Anliggender. Forhandlinger med Rostokkerne || 137. |} {{===}}<noinclude><references/></noinclude> legskpjro1b8r2rk5p9yz4alhpa2101 104 44549 337949 139816 2026-10-04T13:31:57Z KåreBot 479 midtblokk 337949 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /><center>I.</center></noinclude>{{midtblokk|{{liten blokk|Tilbageblik paa Christopher af Bayerns Regjering. Hans Død. Karl Knutssøn vælges til Sveriges og Grev Christiern af Oldenburg til Danmarks Konge.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Den Forening mellem Nordens tre Riger, der i en langt senere Tid har faaet Navn af Kalmar-Unionen, var stiftet under eiendommelige Forholde. Norden havde maattet føre en lang og udmattende Kamp med Nordtydskland, der midt under det tydske Keiserdømmes Svaghed havde vist sig som en yderst farlig Fiende formedelst sine Fyrsters og sin talrige Adels Stridbarhed og sine blomstrende Handelsrepublikers Rigdom og Foretagsomhed. Forsvaret var alene lykkets ved Margaretas Evne til at samle alle tre Rigers Kræfter imod Udlændingerne. Hun havde derefter ikke alene kunnet regjere med Styrke, men ogsaa saaledes, at Rigerne, hvis Høvdinger desuden vare sammenknyttede ved talrige Svogerskaber og andre mægtige Baand, syntes at skulle nærme sig til at blive en Helstat. Dette Forhold fortsattes og udvikledes igjennem den større Del af Efterfølgerens, Erik af Pommerns, Regjering. Danmark var det selvskrevne Hovedland. Hverken Sverige eller Norge havde længere nogen hjemlig Styrelse, og begge fandt sig paafaldende længe i, at deres Interesser aabenbart tilsidesattes, og at deres Kræfter stadig anvendtes til Fortsættelsen af Eriks<noinclude><references/></noinclude> agj6pktss1npt81eymoupnaygbd8jqj 337960 337949 2026-10-04T13:40:37Z KåreBot 479 midtstilling 337960 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|I.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Tilbageblik paa Christopher af Bayerns Regjering. Hans Død. Karl Knutssøn vælges til Sveriges og Grev Christiern af Oldenburg til Danmarks Konge.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Den Forening mellem Nordens tre Riger, der i en langt senere Tid har faaet Navn af Kalmar-Unionen, var stiftet under eiendommelige Forholde. Norden havde maattet føre en lang og udmattende Kamp med Nordtydskland, der midt under det tydske Keiserdømmes Svaghed havde vist sig som en yderst farlig Fiende formedelst sine Fyrsters og sin talrige Adels Stridbarhed og sine blomstrende Handelsrepublikers Rigdom og Foretagsomhed. Forsvaret var alene lykkets ved Margaretas Evne til at samle alle tre Rigers Kræfter imod Udlændingerne. Hun havde derefter ikke alene kunnet regjere med Styrke, men ogsaa saaledes, at Rigerne, hvis Høvdinger desuden vare sammenknyttede ved talrige Svogerskaber og andre mægtige Baand, syntes at skulle nærme sig til at blive en Helstat. Dette Forhold fortsattes og udvikledes igjennem den større Del af Efterfølgerens, Erik af Pommerns, Regjering. Danmark var det selvskrevne Hovedland. Hverken Sverige eller Norge havde længere nogen hjemlig Styrelse, og begge fandt sig paafaldende længe i, at deres Interesser aabenbart tilsidesattes, og at deres Kræfter stadig anvendtes til Fortsættelsen af Eriks<noinclude><references/></noinclude> 9fo69iymolwpz5pxl4ar3v5d5tlpm92 104 44559 337976 139650 2026-10-04T13:54:19Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 337976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /><center>11</center></noinclude>danske Kongehus og kunde herved synes at faa ogsaa en vis Fødselens Adkomst eller Anbefaling til Danmarks Throne. Det berettes i et Skrift fra det følgende Aarhundredes anden Halvdel, at de Danske, saasnart Adolf havde anbefalet sin Søstersøn, atter indbød de Svenske og Norske til et fælles Valgmøde, dennegang i Lund, hvilket skulde holdes ved Mikkelsdagstid.<ref>Jac. Ulfeldii Hist. Dan. ap. Westphalen, Monumenta &c. III, p. 490.</ref> Er dette rigtigt, hvilket den bestemte Angivelse af Terminen maaske kan gjøre sandsynligt, bortfaldt dog i ethvert Fald det Hele ved Efterretningen om Svenskernes i Juni foretagne Kongevalg. Raadet valgte de Christiern til Danmarks Konge i Haderslev den 1ste September 1448. Nogen Haandfæstning udstedtes ikke, men Greven vedtog dog de sædvanlige Indskrænkninger i Kongemagten, og hans Morbroder og dennes Raader garanterede hans Opfyldelse af de fastsatte Betingelser. Allerede inden Maanedens Udgang var Christiern hyldet paa Viborgs Thing. Det var ogsaa paa Tide for de Danske at skaffe sig et Hoved, ifald de vilde bevare den første Plads blandt Nordens Riger. Den nye svenske Konge havde allerede, hvad vi her kun skulle nævne, udstrakt sin Haand efter Gotland, og han kunde snart ogsaa vende sig mod Skaane. Men det gjaldt ogsaa, hvilket af de to Riger skulde være saa heldigt at drage Norge over til sig. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 9j9wxucm3pgx0frytk9gyrdig1ntr7p 104 44560 337946 139653 2026-10-04T13:31:02Z KåreBot 479 midtblokk 337946 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /><center>II.</center></noinclude>{{midtblokk|{{liten blokk|Forholdene i Norge. Et svensk og et dansk Parti. Biskop Jens. Hartvig Krummedike. Aslak Bolt. Erik Sæmundssøn. Den throndhjemske Almue. Conføderationen paa Baahus. Christiern vælges i Oslo og hyldes i Marstrand.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Nordmændene havde hidtil kun været afventende Tilskuere til Begivenhederne i Broderlandene. Man kjender i hele 1448 ikke nogen anden Virksomhed af Rigsraadet end den, der kan sluttes deraf, at den forrige Drost, Hr. Sigurd Jonssøn, i Løbet af Sommeren fremtræder som Rigsforstander, dog neppe over det hele Land, men snarest kun søndenfjelds.<ref>Kantsleren udsteder 26de Juni 1448 et Landsvistbrev paa Hr. Sigurds og hele Rigsraadets Vegne (Dipl. Norv. I, S. 587), men selv kalder han sig i August s. A. kun „Rigets Forstander søndenfjelds“. Ibid. V, S. 543.</ref> Under Urolighederne i Erik af Pommerns Dage skal den ulykkelige Amund Sigurdssøn have optraadt som Thronprætendent og derefter have bødet paa Baalet for sin Dristighed.<ref>v. d. Gherens utrykte Krønike (Norsk hist. Tidsskr. IV, S. 105).</ref> Vi kjende ikke, hvorpaa denne Almuehøvding har grundet sine Fordringer, men om Hr. Sigurd Jenssøn er det en bekjendt Sag, at han, om end kun Søn af en indflyttet svensk Adelsmand, tillige var en Dattersøns Dattersøn af Kong Haakon V. I ham havde saaledes Norge en<noinclude><references/></noinclude> b4gqa0qthcze4uaoagtwxrq0csda8o7 337957 337946 2026-10-04T13:40:05Z KåreBot 479 midtstilling 337957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|II.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Forholdene i Norge. Et svensk og et dansk Parti. Biskop Jens. Hartvig Krummedike. Aslak Bolt. Erik Sæmundssøn. Den throndhjemske Almue. Conføderationen paa Baahus. Christiern vælges i Oslo og hyldes i Marstrand.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Nordmændene havde hidtil kun været afventende Tilskuere til Begivenhederne i Broderlandene. Man kjender i hele 1448 ikke nogen anden Virksomhed af Rigsraadet end den, der kan sluttes deraf, at den forrige Drost, Hr. Sigurd Jonssøn, i Løbet af Sommeren fremtræder som Rigsforstander, dog neppe over det hele Land, men snarest kun søndenfjelds.<ref>Kantsleren udsteder 26de Juni 1448 et Landsvistbrev paa Hr. Sigurds og hele Rigsraadets Vegne (Dipl. Norv. I, S. 587), men selv kalder han sig i August s. A. kun „Rigets Forstander søndenfjelds“. Ibid. V, S. 543.</ref> Under Urolighederne i Erik af Pommerns Dage skal den ulykkelige Amund Sigurdssøn have optraadt som Thronprætendent og derefter have bødet paa Baalet for sin Dristighed.<ref>v. d. Gherens utrykte Krønike (Norsk hist. Tidsskr. IV, S. 105).</ref> Vi kjende ikke, hvorpaa denne Almuehøvding har grundet sine Fordringer, men om Hr. Sigurd Jenssøn er det en bekjendt Sag, at han, om end kun Søn af en indflyttet svensk Adelsmand, tillige var en Dattersøns Dattersøn af Kong Haakon V. I ham havde saaledes Norge en<noinclude><references/></noinclude> ncv0v8rff0zoc1ouy1nl4r9o26s6kit 0 44562 337935 69545 2026-10-04T13:25:31Z KåreBot 479 fjerner unødvendig kode 337935 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu" from=7 to=17 header=1 /> 7zxwra9cty4bsq5u929o762i8ksy3cf 104 44583 337977 139715 2026-10-04T13:54:29Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 337977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /><center>32</center></noinclude>Danmark, da der nok ikke mere var blivende Sted for ham som en Udlænding i Norge. Hr. Sigurd Jonssøn sagde da, at dette ikke gik an, og tilbød sig at gaa til Erkebispen med et Par andre Rigsraader for at bilægge Sagen. Medens disse Mænd nu henvendte sig til Aslak Bolt, begyndte dennes Mænd at samle sig med Armbrøst og Værge. Ved Synet heraf lod Hartvig tage Tjeldet af sit Skib og vilde lægge bort, som han havde sagt, men Erkebispens Folk spændte nu sine Armbrøster og løbe ud i sin Herres Snekke og Baade. Da lod Hartvig sine Folk besætte Erkebispens Skib, men medens disse vare ombord paa dette, lik dog omsider Hr. Kolbjørn Gerst og Simon Bjørnssøn Erkebispen til at gaa ind paa en Stilstand mellem ham og Hartvig, indtil hver af dem var kommen hjem til sit. Erkebispen seilede sin Vei, rimeligvis lige til Throndhjem.<ref>Sigurd Jonssøns og Sigurd og Simon Bjørnssønners Beretning, dat. Oslo den 6te Sept. s. A. (Dipl. Norv. III, S 585—587).</ref> Han og de øvrige tilstedeværende Rigsraader saaes ikke mere i Livet. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 1il764e0btqi6r3xynhhqgpgqfc0zhh 0 44585 337936 69569 2026-10-04T13:25:41Z KåreBot 479 fjerner unødvendig kode 337936 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu" from=18 to=38 header=1 /> inp5rfya91dm3tr7f7514cnp6mu8rxi 104 44829 337947 139718 2026-10-04T13:31:35Z KåreBot 479 midtblokk 337947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /><center>III.</center></noinclude>{{midtblokk|{{liten blokk|Karl Knutssøn uheldige Forsøg mod Gotland. Hans norske Venners Virksomhed. Han kommer omsider selv ind i Landet, vælges paa Hamar og krones i Throndhjem, men maa med uforrettet Sag trække sig tilbage fra Oslo.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Kong Christiern og hans Parti havde saaledes handlet med Raskhed og tillige med Held. Derimod var Kong Karl, skjønt nu snart et Aar var forløbet, siden et Parti blandt Nordmændene havde begyndt at indlede Forbindelser med ham, endnu ikke kommen videre end til at skrive Breve og sende dem omkring i Landet.<ref>Hadorph, II, S. 168.</ref> Aarsagen hertil var den, at han strax efter sin Kroning havde anvendt alle de Kræfter, hvorover han raadede, til et Foretagende mod Øen Gotland. Hertil dreves han af en dobbelt Bevæggrund, idet han ikke alene vilde give sin Regjering Glands ved at gjenforene denne længe tabte Besiddelse med Sverige, men tillige tørstede efter at ydmyge sin Uven, den gamle Kong Erik, der i ti Aar havde indehavt Øen, fra Visborg holdt en Kaperflaade i Søen og med denne ikke mindst fortrædiget sine fordums svenske Undersaatter. Toget mod Gotland havde imidlertid været lidet heldigt. Kong Erik, som hellere undte Danmark end Sverige Øen, havde<noinclude><references/></noinclude> ggqr2oaiocppz4saqyafekvobv0x23g 337958 337947 2026-10-04T13:40:18Z KåreBot 479 midtstilling 337958 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|III.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Karl Knutssøn uheldige Forsøg mod Gotland. Hans norske Venners Virksomhed. Han kommer omsider selv ind i Landet, vælges paa Hamar og krones i Throndhjem, men maa med uforrettet Sag trække sig tilbage fra Oslo.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Kong Christiern og hans Parti havde saaledes handlet med Raskhed og tillige med Held. Derimod var Kong Karl, skjønt nu snart et Aar var forløbet, siden et Parti blandt Nordmændene havde begyndt at indlede Forbindelser med ham, endnu ikke kommen videre end til at skrive Breve og sende dem omkring i Landet.<ref>Hadorph, II, S. 168.</ref> Aarsagen hertil var den, at han strax efter sin Kroning havde anvendt alle de Kræfter, hvorover han raadede, til et Foretagende mod Øen Gotland. Hertil dreves han af en dobbelt Bevæggrund, idet han ikke alene vilde give sin Regjering Glands ved at gjenforene denne længe tabte Besiddelse med Sverige, men tillige tørstede efter at ydmyge sin Uven, den gamle Kong Erik, der i ti Aar havde indehavt Øen, fra Visborg holdt en Kaperflaade i Søen og med denne ikke mindst fortrædiget sine fordums svenske Undersaatter. Toget mod Gotland havde imidlertid været lidet heldigt. Kong Erik, som hellere undte Danmark end Sverige Øen, havde<noinclude><references/></noinclude> 5r8z92epv4ufxw4d9f1mkueo5iuuqs5 104 44843 337978 139759 2026-10-04T13:54:39Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 337978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /><center>46</center></noinclude>Svenske Intet have udrettet. Kun sees, at nogle norske Fangenhave været i Karls Vold.<ref>Dipl Norv. III, S. 587.</ref> Der sluttedes meget snart en Stilstand, som skulde vare indtil den berammede Dag i Halmstad. Allerede ved Begyndelsen af Fasten Var Kong Karl i Lødøse,<ref>Sv. Rimkr., Klemmings Udg., II, S. 279.</ref> og han gjensaa siden aldrig tiere Norges Land. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> k7mk55ahqfks58gzkgogloxlehwwqxi 0 44844 337938 70019 2026-10-04T13:26:01Z KåreBot 479 fjerner unødvendig kode 337938 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu" from=39 to=52 header=1 /> 4l7j1o57unwoe6v26lkwt29lx7axfyh 104 44845 337948 139762 2026-10-04T13:31:47Z KåreBot 479 midtblokk 337948 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /><center>IV.</center></noinclude>{{midtblokk|{{liten blokk|Mødet i Halmstad. Kong Karl maa frasige sig Norge. Christiern krones i Throndhjem. Forening mellem Norge og Danmark i Bergen. Christierns Hjemreise og Junker Olafs Fødsel. Islandske og hanseatiske Anliggender.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Toget mod Oslo var saaledes mislykket, og med Udsigterne til at vinde noget Herredømme over Norge saa det nu daarligt ud, men det nye Aar skulde bringe Karl Knutssøn endnu flere og vistnok ogsaa større Sorger og Ydmygelser. Allerede ved Forhandlingerne paa Gotland i Efteraaret 1449 have vi seet Tegn til, at endog hans svenske Kongedømme trods det store Stemmeantal, hvormed han var valgt, ikke hvilede paa sikker Grund. At føre Regjeringen i Sverige havde ogsaa lige fra Folkungernes Dage været en saare vanskelig Ting, og i de to sidste Aarhundreder havde egentlig kun Magnus Ladelaas og Margareta vist sig Opgaven voxne. Det vedblev længe efter denne Tid at være alt andet end let at styre et Folk, i hvilket der gjærede store Kræfter, men som først gjennem lange indre Brydninger skulde udvikles og forklares. Indenlandske saavelsom danske eller helt udenlandske Herskere havde hver sine eiendommelige Hindringer at bekjæmpe. Selv Karls ham saa langt overlegne Efterfølgere, gamle Hr. Sten Sture og Gustav Vasa, fik rig Anledning til at prøve det. Men ingen<noinclude><references/></noinclude> alqbrbi2pq00hg9utkl33nq1sm28pnr 337959 337948 2026-10-04T13:40:27Z KåreBot 479 midtstilling 337959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|IV.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Mødet i Halmstad. Kong Karl maa frasige sig Norge. Christiern krones i Throndhjem. Forening mellem Norge og Danmark i Bergen. Christierns Hjemreise og Junker Olafs Fødsel. Islandske og hanseatiske Anliggender.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Toget mod Oslo var saaledes mislykket, og med Udsigterne til at vinde noget Herredømme over Norge saa det nu daarligt ud, men det nye Aar skulde bringe Karl Knutssøn endnu flere og vistnok ogsaa større Sorger og Ydmygelser. Allerede ved Forhandlingerne paa Gotland i Efteraaret 1449 have vi seet Tegn til, at endog hans svenske Kongedømme trods det store Stemmeantal, hvormed han var valgt, ikke hvilede paa sikker Grund. At føre Regjeringen i Sverige havde ogsaa lige fra Folkungernes Dage været en saare vanskelig Ting, og i de to sidste Aarhundreder havde egentlig kun Magnus Ladelaas og Margareta vist sig Opgaven voxne. Det vedblev længe efter denne Tid at være alt andet end let at styre et Folk, i hvilket der gjærede store Kræfter, men som først gjennem lange indre Brydninger skulde udvikles og forklares. Indenlandske saavelsom danske eller helt udenlandske Herskere havde hver sine eiendommelige Hindringer at bekjæmpe. Selv Karls ham saa langt overlegne Efterfølgere, gamle Hr. Sten Sture og Gustav Vasa, fik rig Anledning til at prøve det. Men ingen<noinclude><references/></noinclude> kriz3km2cnubespjk7u8h1bmlnjpaa3 104 44856 338374 139798 2026-10-04T19:02:36Z Kåre-Olav 25 illustrasjon 338374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{c|58}}</noinclude>Rigsraad og forekommer som saadan i de fleste vigtige Statsakter fra Slutningen af det fjortende Aarhundrede, saaledes i Kalmar 1397.<ref>Disse hidtil upaaagtede Familieforhold udfindes ved at sammenstille Dipl. Norv. I, S. 424 og 551 med II, S. 661 og V, S. 688. Heraf vil fremgaa følgende Slægttavle: [[Fil:Kong Christiern den Førstes norske Historie - Family tree p 58.svg|center|400px]] </ref> Hvorledes Christiern under almindelige Omstændigheder vilde have stillet sig til Mag. Olaf Throndssøns Valg, kunne vi ikke vide, og der kjendes ialfald ingen Grund til, at han i og for sig kunde have noget imod hans Person. Men til Ulykke baade for sig og for Norge havde Kongen gjort Bekjendtskab med en i særegen Grad indsmigrende og paatrængende geistlig Eventyrer, der ganske havde bedaaret ham, derpaa ledsaget ham til Norge og rimeligvis allerede paa Forhaand tilsneget sig hans Løfte om Bistand til at opnaa Norges Erkebispestol. Denne Mand var den allerede nævnte Marcellus, af Fødsel Engelskmand,<ref>Han kaldes vistnok ogsaa en Tydsker, men den nedenfor citerede lybekske Krønike, der viser sig særdeles godt underrettet, kalder ham en Engelskmand, og jeg har troet at burde følge dette Vidnesbyrd.</ref> en forløben Franciskanermunk, havde allerede i mere end tyve Aar ført et omstreifende og lidet hæderligt Liv. Han havde 1428 optraadt i de vendiske Søstæder med den falske Paastand, at han var Magister i den hellige Skrift, men skal dog forøvrigt virkelig have besiddet Lærdom og været en veltalende Mand. Han<noinclude><references/></noinclude> 7g15a51javfqkdzyjb15uzgnyi950ue 104 47876 337979 139837 2026-10-04T13:57:12Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 337979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /><center>70</center></noinclude> Prise, som Kongen havde fravristet Kjøbmændene i Bergen. Kongen forstod dog at komme bort fra denne Sag og stillede de tilstedeværende lybekske Raadsherrer tilfreds ved at skjænke dem hver en prægtig Hest.<ref>Lübeckische Chroniken, hg. v. Grautoff, II, S. 142.</ref> Nogle Uger senere var han igen i Kjøbenhavn, men hanseatiske Anliggender forfulgte ham ogsaa did. Kong Christopher havde, som jeg tidligere har omtalt, uden Raadets Medvirkning indrømmet Rostokkerne de mest udstrakte Friheder i Oslo og Tønsberg, og Kjøbmændene fra hin Hansestad bade nu om Bekræftelse paa dette Privilegium. De opnaaede det ogsaa, og, som det udtrykkelig bemærkes, i Nærværelse af fem norske Rigsraader, nemlig Hr. Sigurd Jonssøn, Hr. Kolbjørn Gerst, Hr. Simon Bjørnssøn samt Provst Gunnar Holk og Erkepræst Sigurd Bjørnssøn, men dog kun indtil et Møde kunde komme istand, hvor Kongens og Rigernes Forhold til Hansestæderne i Almindelighed kunde komme under Behandling og Spørgsmaalet om Fornyelsen af disses Privilegier i den Hele bringes iii Afgjørelse.<ref>Dipl. Norv. III, S. 592.</ref> {{---}}<noinclude><ref <references/></noinclude> mexjragh7adnptnh7gqh58lddzap67r 337980 337979 2026-10-04T14:00:42Z KåreBot 479 retter 337980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /><center>70</center></noinclude> Prise, som Kongen havde fravristet Kjøbmændene i Bergen. Kongen forstod dog at komme bort fra denne Sag og stillede de tilstedeværende lybekske Raadsherrer tilfreds ved at skjænke dem hver en prægtig Hest.<ref>Lübeckische Chroniken, hg. v. Grautoff, II, S. 142.</ref> Nogle Uger senere var han igen i Kjøbenhavn, men hanseatiske Anliggender forfulgte ham ogsaa did. Kong Christopher havde, som jeg tidligere har omtalt, uden Raadets Medvirkning indrømmet Rostokkerne de mest udstrakte Friheder i Oslo og Tønsberg, og Kjøbmændene fra hin Hansestad bade nu om Bekræftelse paa dette Privilegium. De opnaaede det ogsaa, og, som det udtrykkelig bemærkes, i Nærværelse af fem norske Rigsraader, nemlig Hr. Sigurd Jonssøn, Hr. Kolbjørn Gerst, Hr. Simon Bjørnssøn samt Provst Gunnar Holk og Erkepræst Sigurd Bjørnssøn, men dog kun indtil et Møde kunde komme istand, hvor Kongens og Rigernes Forhold til Hansestæderne i Almindelighed kunde komme under Behandling og Spørgsmaalet om Fornyelsen af disses Privilegier i den Hele bringes iii Afgjørelse.<ref>Dipl. Norv. III, S. 592.</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 2ci7b1cqcur5qc81ckpglufldt6h95d 338384 337980 2026-10-04T19:22:34Z Kåre-Olav 25 iii>til 338384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{c|70}}</noinclude> Prise, som Kongen havde fravristet Kjøbmændene i Bergen. Kongen forstod dog at komme bort fra denne Sag og stillede de tilstedeværende lybekske Raadsherrer tilfreds ved at skjænke dem hver en prægtig Hest.<ref>Lübeckische Chroniken, hg. v. Grautoff, II, S. 142.</ref> Nogle Uger senere var han igen i Kjøbenhavn, men hanseatiske Anliggender forfulgte ham ogsaa did. Kong Christopher havde, som jeg tidligere har omtalt, uden Raadets Medvirkning indrømmet Rostokkerne de mest udstrakte Friheder i Oslo og Tønsberg, og Kjøbmændene fra hin Hansestad bade nu om Bekræftelse paa dette Privilegium. De opnaaede det ogsaa, og, som det udtrykkelig bemærkes, i Nærværelse af fem norske Rigsraader, nemlig Hr. Sigurd Jonssøn, Hr. Kolbjørn Gerst, Hr. Simon Bjørnssøn samt Provst Gunnar Holk og Erkepræst Sigurd Bjørnssøn, men dog kun indtil et Møde kunde komme istand, hvor Kongens og Rigernes Forhold til Hansestæderne i Almindelighed kunde komme under Behandling og Spørgsmaalet om Fornyelsen af disses Privilegier i den Hele bringes til Afgjørelse.<ref>Dipl. Norv. III, S. 592.</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> dxkh2n86s5bfi57mv0nj3j4133bqam0 104 47877 337954 139840 2026-10-04T13:33:46Z KåreBot 479 midtblokk 337954 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /><center>V.</center></noinclude> {{midtblokk|{{liten blokk|Undertrykkelse af det svenske Parti i Norge. Erik Sæmundssøns Skjebne. Kong Karls Venner flygte til Sverige. Oplændingerne hylde Christiern I.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Christiern I havde altsaa i Efteraaret 1450 kunnet reise hjem til Danmark som Norges kronede Konge og utvivlsomme Herre. Men hans Anerkjendelse som saadan over det hele Rige har dog neppe været fuldbragt uden al Modstand, og Kong Karls Parti har ikke sluppet saa let, som man vistnok for det meste har antaget. Der bar aabenbart fundet Begivenheder Sted, som det vilde være af høieste Interesse at kjende, men som nu unddrage sig Forskernes Blik og i det høieste lade sig dunkelt skimte. Allerede under Omtalen af „Almuens“ Brev til Kong Christiern i 1449 har jeg paapeget den deri forekommende Ytring, at endog Biskopper, Riddere og Svende, ikke at tale om Almuen selv, vare blevne „fordærvede“, og dertil bemærket, at denne Paastand udentvivl er uefterrettelig. Men lignende Paastande gjentages ogsaa senere. Da Karl Knutssøn havde mistet ogsaa Sveriges Krone og som Landflygtig Mand opholdt sig i Danzig, udslyngede han mellem andre Beskyldninger mod sin Medbeiler ogsaa den, at Christiern, efterat have lagt Norge under sig med Uret og Vold, havde „{{sperret|der i Riget ladet mange steile, brænde}},<noinclude> <references/></noinclude> rm9zfwva95hr82h9yc6n6fsp7sh9z61 337961 337954 2026-10-04T13:40:47Z KåreBot 479 midtstilling 337961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|V.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Undertrykkelse af det svenske Parti i Norge. Erik Sæmundssøns Skjebne. Kong Karls Venner flygte til Sverige. Oplændingerne hylde Christiern I.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Christiern I havde altsaa i Efteraaret 1450 kunnet reise hjem til Danmark som Norges kronede Konge og utvivlsomme Herre. Men hans Anerkjendelse som saadan over det hele Rige har dog neppe været fuldbragt uden al Modstand, og Kong Karls Parti har ikke sluppet saa let, som man vistnok for det meste har antaget. Der bar aabenbart fundet Begivenheder Sted, som det vilde være af høieste Interesse at kjende, men som nu unddrage sig Forskernes Blik og i det høieste lade sig dunkelt skimte. Allerede under Omtalen af „Almuens“ Brev til Kong Christiern i 1449 har jeg paapeget den deri forekommende Ytring, at endog Biskopper, Riddere og Svende, ikke at tale om Almuen selv, vare blevne „fordærvede“, og dertil bemærket, at denne Paastand udentvivl er uefterrettelig. Men lignende Paastande gjentages ogsaa senere. Da Karl Knutssøn havde mistet ogsaa Sveriges Krone og som Landflygtig Mand opholdt sig i Danzig, udslyngede han mellem andre Beskyldninger mod sin Medbeiler ogsaa den, at Christiern, efterat have lagt Norge under sig med Uret og Vold, havde „{{sperret|der i Riget ladet mange steile, brænde}},<noinclude> <references/></noinclude> 9r1l9mohlpa8v5he5um12w2011t5aiu 0 47880 337940 75462 2026-10-04T13:26:21Z KåreBot 479 fjerner unødvendig kode 337940 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu" from=53 to=76 header=1 /> 0p4imgzlrktrr1g934q5cua636rjctj 104 47883 337973 139858 2026-10-04T13:46:41Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 337973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{sentrert|76}}</noinclude>befundet sig vel under en tydsk Konge, der boede i Danmark, maaske det kunde blive bedre under en svensk Herre. I denne Tro have da naturligvis de svensksindede Høvdinger, verdslige og geistlige, bestyrket Bønderne. Glemmes maa heller ikke, at de østlandske Bønder i Herkomst, Charakter, Vilkaar, Levevis og Talesprog meget nærme sig til Befolkningen i det østlige Broderriges Grændsebygder, og at de efter en mere end hundredaarig Forening med Sverige vel ogsaa have havt en instinktmæssig Følelse af dette frændskab. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> ryfhkoxvb487m2kq2zjdbwbkn5pqwc1 104 47884 337955 139861 2026-10-04T13:33:56Z KåreBot 479 midtblokk 337955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{sentrert|VI.}}</noinclude> {{midtblokk|{{liten blokk|Aabent Brud mellem de to Konger. Erik af Pommern. Svensk Indfald i Skaane 1452. Grændsekrig i Norge, i Thrøndelagen, ved Baahus og paa Hedemarken, 1452—1453. Vaabenstilstand i Stockholm den 31te Mai 1453.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Kampen mellem de to Konger var dog ingenlunde tilendebragt ved Halmstadkongressen og Norges Afstaaelse. Snarere kan man sige, at den endnu ikke var ret begyndt. Christiern havde udentvivl allerede meget snart sat sig det Maal at vinde ogsaa Sveriges Krone, og Erhvervelsen af Norge betragtede han derfor kun som det første, heldige og lovende Skridt til Fornyelsen af den store Union. Halmstadforliget havde aabnet Udsigter i denne Retning, men til at vente, indtil Karl, der vistnok var sytten Aar ældre, men dog befandt sig i Manddommens kraftigste Aar, maatte afgaa ved Døden, havde Christiern ikke Lyst. En alvorlig Krig, en ganske anden Kamp end den forholdsvis ubetydelige, som det norske Spørgsmaal havde fremkaldt, maatte altsaa forestaa. Men derved maatte Norges Skjebne paany blive usikker, thi Karls egen Fordel tilsagde ham naturligvis ikke at blive siddende rolig, indtil han blev angreben, men hellere selv at forekomme sin Fiende. Han vedblev ogsaa fremdeles at føre Titelen af Norges Konge, skjønt det danske Rigsraad efter Christierns Hjemkomst fra Norge havde<noinclude> <references/></noinclude> s7i1o4xyn6deymznouu4q4iy527al3h 337966 337955 2026-10-04T13:42:38Z KåreBot 479 midtstilling 337966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|VI.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Aabent Brud mellem de to Konger. Erik af Pommern. Svensk Indfald i Skaane 1452. Grændsekrig i Norge, i Thrøndelagen, ved Baahus og paa Hedemarken, 1452—1453. Vaabenstilstand i Stockholm den 31te Mai 1453.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Kampen mellem de to Konger var dog ingenlunde tilendebragt ved Halmstadkongressen og Norges Afstaaelse. Snarere kan man sige, at den endnu ikke var ret begyndt. Christiern havde udentvivl allerede meget snart sat sig det Maal at vinde ogsaa Sveriges Krone, og Erhvervelsen af Norge betragtede han derfor kun som det første, heldige og lovende Skridt til Fornyelsen af den store Union. Halmstadforliget havde aabnet Udsigter i denne Retning, men til at vente, indtil Karl, der vistnok var sytten Aar ældre, men dog befandt sig i Manddommens kraftigste Aar, maatte afgaa ved Døden, havde Christiern ikke Lyst. En alvorlig Krig, en ganske anden Kamp end den forholdsvis ubetydelige, som det norske Spørgsmaal havde fremkaldt, maatte altsaa forestaa. Men derved maatte Norges Skjebne paany blive usikker, thi Karls egen Fordel tilsagde ham naturligvis ikke at blive siddende rolig, indtil han blev angreben, men hellere selv at forekomme sin Fiende. Han vedblev ogsaa fremdeles at føre Titelen af Norges Konge, skjønt det danske Rigsraad efter Christierns Hjemkomst fra Norge havde<noinclude> <references/></noinclude> fz29y2l86qh08mupf78ln026qx2rcc6 0 47891 337941 75473 2026-10-04T13:26:31Z KåreBot 479 fjerner unødvendig kode 337941 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu" from=77 to=82 header=1 /> b3h6oomns5h9icxmnlzc6bpkdc9scy6 104 47892 338375 139885 2026-10-04T19:03:40Z Kåre-Olav 25 illustrasjon 338375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{midtstilt|84}}</noinclude>først med en Fugl, senere med en Løve i gyldent Felt i sit Vaaben. Af dette sidste Mærke har Slægten i en senere Tid faaet Navnet Gyldenløve. Hr. Henrik var ogsaa en nær Frænde af Aslak Bolt, havde tjent denne lige fra sin Barndom af og modtaget Velgjerninger af ham.<ref>Dipl. Norv. V, S. 527. Til Oversigt hidsættes følgende Slægttavle: [[Fil:Kong Christiern den Førstes norske Historie - Family tree p 84.svg|center|400px]]</ref> Under Thronstriden forekommer han slet ikke og kan heller ikke antages at have hørt til det svenske Parti, idetmindste ikke til dets ivrigere Medlemmer, da Christiern i 1450 slog ham til Ridder og gav ham Len. Ved Hr. Henriks Side stod Olaf Throndssøn, Domkapitlets bekjendte Candidat til Erkestolen. De nævnes begge „Høvedsmænd paa Kongens Vegne“.<ref>Dipl. Norv. VIII, S. 382.</ref> Det er heraf tydeligt, at Magister Olaf allerede nu forestod Stiftets Besiddelser og varetog dets Rettigheder overhoved, en Stilling han maaske har indehavt lige siden 1450, da Marcellus aldrig nogensinde blev bofast i Throndhjem, og i hvilken vi siden finde Olaf i en Brekke af Aar, indtil han omsider selv blev Erkebiskop. Allerede nu var nemlig Erkebiskoppen stadig forlenet med en Del<noinclude> <references/></noinclude> phblq4jgxkl77ehbfgkfvumcrx3paq1 104 47898 337974 139903 2026-10-04T13:46:51Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 337974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{sentrert|90}}</noinclude>ihjelslaaet en af Hr. Olaf Nilssøns Fogden Thorkel Skruff, tilligemed flere andre Personer. Han faldt imidlertid i Hr. Henrik Jenssøns Fangenskab, forhørtes og bekjendte sine Bedrifter i Throndhjem i April 1454.<ref>Dipl. Norv. I, S. 607. At der ved „Sancti Mikkels Tid“ bør forstaaes den egentlige Mikkelsmesse om Høsten, og ikke Mich. apparitio (8de Mai), forekommer mig rimeligt, skjønt Styffe (l. c. III, LXVI) synes at holde paa Mai.</ref> {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> iw0x6bjt8uae7eiz7wzfnnou7frxotx 104 47899 337956 139906 2026-10-04T13:34:06Z KåreBot 479 midtblokk 337956 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{sentrert|VII.}}</noinclude> {{midtblokk|{{liten blokk|Kong Christiern besøger Bergen i Efteraaret 1453, ledsaget af Dronning Dorothea. Hr. Olaf Nilssøn. Han afsættes som Lensmand i Bergen. Henrik Kalteisen, der var udnævnt til Erkebiskop af Paven, nedlægger sin Værdighed. Hans og Marcellus’s senere Skjæbne. Kongen drager til Oslo. Hartvig Krummedike og Biskop Gunnar paa Hamar. Gunnar Holk Biskop i Oslos og Ivar Vikingssøn Kantsler. Kongen vender i Begyndelsen af 1454 tilbage til Danmark.}}|align-last=center}} {{blank linje}} I sin norske Haandfæstning havde Christiern lovet at besøge Norge hvert tredie Aar, og i 1453 skulde altsaa Tiden være kommen til en ny Norgesreise. Denne kom ogsaa istand, dog neppe af Hensyn til hin Haandfæstnings Bestemmelse, der i den følgende Tid stadig blev tilsidesat, men fordi vigtige Regjeringsanliggender just i dette Aar gjorde Kongens Nærværelse i Norge uomgjængelig nødvendig. Hans unge Dronning gjorde ham Følge,<ref>Lüb. Chroniken, hg. v. Grautoff, II, S. 159.</ref> hvilket var noget ganske usædvanligt for Nordmændene. De havde ikke seet en Dronning i sit Land siden den store Margaretas Dage og fik heller ikke i den paafølgende Tid Besøg af nogen saadan førend i 1610, da Christian IV medbragte sin Dronning, den brandenburgske Anna Catharina, til Sønnens Hylding i Oslo.<ref>Norsk hiet. Tidsskr. III, S. 505.</ref> Men Dorothea var ogsaa en Dame, der synes at have havt særlig Lyst til at<noinclude> <references/></noinclude> b5lz53ynqzim29vziowi7915upmf4hi 337967 337956 2026-10-04T13:42:48Z KåreBot 479 midtstilling 337967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|VII.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Kong Christiern besøger Bergen i Efteraaret 1453, ledsaget af Dronning Dorothea. Hr. Olaf Nilssøn. Han afsættes som Lensmand i Bergen. Henrik Kalteisen, der var udnævnt til Erkebiskop af Paven, nedlægger sin Værdighed. Hans og Marcellus’s senere Skjæbne. Kongen drager til Oslo. Hartvig Krummedike og Biskop Gunnar paa Hamar. Gunnar Holk Biskop i Oslos og Ivar Vikingssøn Kantsler. Kongen vender i Begyndelsen af 1454 tilbage til Danmark.}}|align-last=center}} {{blank linje}} I sin norske Haandfæstning havde Christiern lovet at besøge Norge hvert tredie Aar, og i 1453 skulde altsaa Tiden være kommen til en ny Norgesreise. Denne kom ogsaa istand, dog neppe af Hensyn til hin Haandfæstnings Bestemmelse, der i den følgende Tid stadig blev tilsidesat, men fordi vigtige Regjeringsanliggender just i dette Aar gjorde Kongens Nærværelse i Norge uomgjængelig nødvendig. Hans unge Dronning gjorde ham Følge,<ref>Lüb. Chroniken, hg. v. Grautoff, II, S. 159.</ref> hvilket var noget ganske usædvanligt for Nordmændene. De havde ikke seet en Dronning i sit Land siden den store Margaretas Dage og fik heller ikke i den paafølgende Tid Besøg af nogen saadan førend i 1610, da Christian IV medbragte sin Dronning, den brandenburgske Anna Catharina, til Sønnens Hylding i Oslo.<ref>Norsk hiet. Tidsskr. III, S. 505.</ref> Men Dorothea var ogsaa en Dame, der synes at have havt særlig Lyst til at<noinclude> <references/></noinclude> 06tqsws9709hnxjcurz5lzw4jdbrc7j 0 47901 337942 75483 2026-10-04T13:26:41Z KåreBot 479 fjerner unødvendig kode 337942 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu" from=83 to=96 header=1 /> tb4zj5qfr4l8brt6dylfs8ufehtwgbx 104 47916 337968 139494 2026-10-04T13:45:51Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 337968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{sentrert|107}}</noinclude>{{bindestrek2|handlinger|Forhandlinger}}, og som herefter i en lang Aarrække indehavde denne Stilling.<ref>Ivar Vikingssøn hørte hjemme i Hardanger. Faderen var død 1436, da Ivar skiftede Arven efter ham med sine Brødre Salomon og Brynjulf. Dipl. Norv. I, S. 546. Se forøvrigt om hans Levnetsomstændigheder Chr. Langes Oplysninger i Norske Samlinger, I, S. 76.</ref> Ogsaa nu vare Hanseaterne ude med sine Fordringer, og Christiern maatte den 11te December atter give Rostokkerne en, dog kun midlertidig, Bekræftelse paa deres overdrevne Privilegier i Oslo og Tønsberg, om hvilke senere skal tales udførligen. Fra Akershus drog Christiern til Baahus, hvor vi finde ham paa Aarets sidste Dag 1453, og hvor han sandsynligvis har tilbragt Julen hos slotsherren, Hr. Kolbjørn Gerst. Han gav Nytaarsaften Konghelles Borgere et Privilegium.<ref>Dipl. Norv. VI, S. 573.</ref> Man ser, at Hr. Hartvig Krummedike har ledsaget ham idetmindste til Baahus. Senest den 23de Februar var han i Kallundborg.<ref>Suhms nye Saml. III, S. 338. Den lybekske Krønike, der fortæller (Lüb. Chron., hg. v. Grautoff, II, S. 160), at Kongen tilbragte hele Vinteren i Norge med sin Dronning, tager saaledes Feil. Til denne Norgesreise bør maaske henføres Fortællingen om en Fornærmelse, der skal være tilføiet Christiern af nogle Kjøbmandsskibe fra Danzig. Det heder nemlig, at han under sin Seilads vilde ind i en Havn for Storm og Uveirs Skyld, men at Danzigerne skjøde paa ham og saaledes „hindrede ham fra at komme i sin egen Havn, uagtet der var Plads til flere Skibe“. Huitfeldt, S. 869—870. Kongen glemte ikke denne Begivenhed i sit senere Forhold til Polen.</ref> {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> bonzvigpt5o1acio2u3frdbc3iuzix7 104 47917 337950 139497 2026-10-04T13:33:04Z KåreBot 479 midtblokk 337950 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{sentrert|VIII.}}</noinclude> {{midtblokk|{{liten blokk|Forholdet mellem Kongerne fremdeles fiendtligt. Hanseaterne. Underhandlinger mellem Karl Knutssøn og Lybek. Christierns Møde med de vendiske Stæder i Hamborg. Hr. Olaf Nilssøn paa Elfsborg. Forlig mellem ham og Kongen. De vendiske Stæder faa sine norske Privilegier bekræftede.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Som vi have hørt, skulde der i 1454 holdes et af de Fredsmøder, hvorpaa denne Tid er saa rig, men det kom ikke istand, denne Gang paa Grund af de Danskes Udeblivelse. Begge Konger nærede fremdeles krigerske Planer, og enhver af dem haabede altid at gjøre store Erobringer fra den anden, omtrent som det noget over hundrede Aar senere var Tilfældet i Syvaarskrigen. Christiern vilde, som vi vide, helt ud fortrænge Karl fra Kongedømmet i Sverige, men Karl vilde paa sin Side gjenvinde Norge og Gotland, ja endog fornye Magnus Smeks Herredømme over Danmarks skaanske Provindser. Mindet herom levede fremdeles hos de Svenske, saameget mere som Valdemar Atterdags Gjenerhvervelse af hine vigtige Lande aldrig var formelig erkjendt ved nogen Traktat, hvilket overhoved ikke blev Tilfældet førend ved Stettinerfreden 1570.<ref>F. H. Jahn i Skandin. Literaturselskabs Skrifter, XXII. S. 417, cfr. F. Schiern, Nyere historiske Studier, II, S. 103.</ref><noinclude> <references/></noinclude> jp3h20eforajkuzl2msr8ad7eld5yu5 337962 337950 2026-10-04T13:41:56Z KåreBot 479 midtstilling 337962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|VIII.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Forholdet mellem Kongerne fremdeles fiendtligt. Hanseaterne. Underhandlinger mellem Karl Knutssøn og Lybek. Christierns Møde med de vendiske Stæder i Hamborg. Hr. Olaf Nilssøn paa Elfsborg. Forlig mellem ham og Kongen. De vendiske Stæder faa sine norske Privilegier bekræftede.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Som vi have hørt, skulde der i 1454 holdes et af de Fredsmøder, hvorpaa denne Tid er saa rig, men det kom ikke istand, denne Gang paa Grund af de Danskes Udeblivelse. Begge Konger nærede fremdeles krigerske Planer, og enhver af dem haabede altid at gjøre store Erobringer fra den anden, omtrent som det noget over hundrede Aar senere var Tilfældet i Syvaarskrigen. Christiern vilde, som vi vide, helt ud fortrænge Karl fra Kongedømmet i Sverige, men Karl vilde paa sin Side gjenvinde Norge og Gotland, ja endog fornye Magnus Smeks Herredømme over Danmarks skaanske Provindser. Mindet herom levede fremdeles hos de Svenske, saameget mere som Valdemar Atterdags Gjenerhvervelse af hine vigtige Lande aldrig var formelig erkjendt ved nogen Traktat, hvilket overhoved ikke blev Tilfældet førend ved Stettinerfreden 1570.<ref>F. H. Jahn i Skandin. Literaturselskabs Skrifter, XXII. S. 417, cfr. F. Schiern, Nyere historiske Studier, II, S. 103.</ref><noinclude> <references/></noinclude> k4adqxadigio28typ2g5ffnlqd0qfzi 0 47919 337943 75503 2026-10-04T13:26:51Z KåreBot 479 fjerner unødvendig kode 337943 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu" from=97 to=113 header=1 /> 9knwxb7j8gmhn8x04r1g58h3p0zwvf9 104 47926 337969 139524 2026-10-04T13:46:01Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 337969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{sentrert|116}}</noinclude>den lybekske Krønike<ref>„Unde wente de konyngh van Dennemarken dat so hebben wolde, so mosten ze dat beleven unde beseghelen.“ Lüb. Chron., hg. v. Grautoff, II, S. 178.</ref> og den lybekske Gesandt, Godeke Bormester,<ref>Nor, III, 2, S. 54—55.</ref> bevidne udtrykkelig, at Nordmændene forgjæves anstrengte sig for at forhindre denne Indrømmelse til Stæderne.<ref>Willebrand, Hansische Chronik, Bilagene S. 61.</ref> Dagen efter udstedte Kongen, ligeledes fra Elfsborg, et Privilegium for Marstrand,<ref>Dipl. Norv. V, S. 574.</ref> og en Ugestid derefter finde vi ham i Kalvsund, en Havn i det sydlige Baahuslen. Her udsendte han et aabent Brev til Nordmændene i Almindelighed, hvori han underrettede dem om det Forlig, der var sluttet med Stæderne, og som havde været nødvendigt „for at gjøre en Ende paa alle de idelige Overfald, Plyndringer og Røverier, der havde fundet Sted, især i seiladsen paa Bergen. Endvidere tilkjendegav han dem, at han ved sine danske og norske Rigsraader havde paabudt en evig Fred i Riget selv. Hvo der brød den, skulde, enten han var Læg eller Lærd, straffes som Røver og Fredsforstyrrer paa Liv og Gods.<ref>Nor, III, 2, S. 54—55.</ref> Derpaa skiltes man ad. Kongen drog, vistnok ledsaget af Hr. Hartvig Krummedike,<ref>Styffe, l. c. III, S. 82.</ref> til Danmark igjen. Hr. Olaf Nilssøn, Broderen Hr. Peder og Biskop Thorleif reiste til Bergen, for at gaa sin Skjebne imøde. Denne skulde inden faa Uger lægge for Dagen, hvor lidet den evige Landefred og Straffen for dens Overtrædere havde at betyde. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> cc02mx7o8npbc26wgf9ns2m49s7qed6 104 47927 337951 139527 2026-10-04T13:33:16Z KåreBot 479 midtblokk 337951 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{sentrert|IX.}}</noinclude> {{midtblokk|{{liten blokk|Optrinene i Bergen i de første Septemberdage 1455, deres Følger og Efterhistorie.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Olaf Nilssøns Gjenindsættelse i Bergen var fra Kongens Side en nødtvungen Indrømmelse og for alle Tydskere, der opholdt sig i denne Stad eller havde noget med den at gjøre, en høist uvelkommen Begivenhed. Lybeks Udsending, Godeke Bormester, der var tilstede hos Kongen i Kalvsund, skrev hjem til Raadet, at Kongen var Stæderne „meget hengiven“, og at han havde havt en Sammenkomst med Hr. Olaf og hans Venner „i Kongens Overvær“, hvilket viser, hvor spændt Forholdet har været.<ref>Nor, III, 2, S. 55.</ref> Det fulgte dog af sig selv og var desuden udtrykkelig fastsat, at der nu, siden alt var opgjort i Kongens Nærværelse og Stæderne havde faaet sine Privilegier bekræftede, skulde være Fred mellem Hr. Olaf og Tydskerne, og at alt gammelt Uvenskab skulde være glemt og opgjort. Olafs Fiender fortælle, at han allerede dengang, han forlod Elfsborg, hvorfra han siges at have bortført alt, hvad der fandtes, skal i Forening med sin Broder, Hr. Peder, have udrustet Skibe og strax have optaget tre hanseatiske Fartøier, som dog ikke {{bindestrek1|over|overgave}}<noinclude> <references/></noinclude> 4aapnkw78k9xhe90tbcdw9m6lvkbdp4 337963 337951 2026-10-04T13:42:08Z KåreBot 479 midtstilling 337963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|IX.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Optrinene i Bergen i de første Septemberdage 1455, deres Følger og Efterhistorie.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Olaf Nilssøns Gjenindsættelse i Bergen var fra Kongens Side en nødtvungen Indrømmelse og for alle Tydskere, der opholdt sig i denne Stad eller havde noget med den at gjøre, en høist uvelkommen Begivenhed. Lybeks Udsending, Godeke Bormester, der var tilstede hos Kongen i Kalvsund, skrev hjem til Raadet, at Kongen var Stæderne „meget hengiven“, og at han havde havt en Sammenkomst med Hr. Olaf og hans Venner „i Kongens Overvær“, hvilket viser, hvor spændt Forholdet har været.<ref>Nor, III, 2, S. 55.</ref> Det fulgte dog af sig selv og var desuden udtrykkelig fastsat, at der nu, siden alt var opgjort i Kongens Nærværelse og Stæderne havde faaet sine Privilegier bekræftede, skulde være Fred mellem Hr. Olaf og Tydskerne, og at alt gammelt Uvenskab skulde være glemt og opgjort. Olafs Fiender fortælle, at han allerede dengang, han forlod Elfsborg, hvorfra han siges at have bortført alt, hvad der fandtes, skal i Forening med sin Broder, Hr. Peder, have udrustet Skibe og strax have optaget tre hanseatiske Fartøier, som dog ikke {{bindestrek1|over|overgave}}<noinclude> <references/></noinclude> 5tv3bpzzgasem9lrs1jkde1wh4g7g04 0 47928 337944 75512 2026-10-04T13:27:01Z KåreBot 479 fjerner unødvendig kode 337944 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu" from=114 to=122 header=1 /> dnebo4phomuql0t2kal9xpk4cemfdod 104 47941 337970 139569 2026-10-04T13:46:11Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 337970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{sentrert|130}}</noinclude> {{bindestrek2|stiern|Christiern}} II, som kort iforveien havde efterfulgt sin Fader paa Thronen.<ref>Dipl. Norv. II, S. 769.</ref> Men endnu 11 Aar senere, da Christiern II som landflygtig Mand udgav et Stridsskrift mod Lybekkerne, der naturligvis især dvæler ved hans eget Mellemværende med disse hans bitre Fiender, blev Begivenheden af 1455 ikke glemt. Olaf Nilssøn nævnes vistnok ikke i Stridsskriftet, men derimod opregnes Drabet paa Biskop Thorleif mellem Lybekkernes forbryderske Handlinger i Norge.<ref>„Adjungitur et illud, quod ante alioqot annos episcopum Bergensem, regium consiliarium, post multa nefanda, pontificia infula ac vestitu ornatum et venerabile eucharistiae sacramentum manu tenentem sacrosancto salvatoris corpore in terram conjecto et pessumdato & ambabus resecatis manibus atrocissime trucidarint.“ Illustr. Principis Chr. IIdi ad Lubecensium articulos Responsio, autore Corn. Sceppero (1524). O, 1.</ref> Den nysnævnte Nils Brahe, Hr. Olafs Dattersøn, havde arvet sin Mødreneslægts urolige og krigerske Natur. Efter et Liv, vistnok rigt paa Strid og Kiv, tog han i den skaanske Bondekrig 1525 Parti med Bønderne og flygtede efter disses Nederlag til Meklenburg, men blev, da han atter vovede sig over til Skaane, fangen og omsider henrettet paa Gammeltorv i Kjøbenhavn 1529.<ref>Allen, De tre nordiske Rigers Historie, V, S. 69—72.</ref> Hans Gods faldt i hans Fienders Hænder, og ifølge en Beretning, hvis Paalidelighed dog neppe er sikker, skulde han endnu have havt i sin Besiddelse adskilligt sølv, hidrørende fra Morfaderen Hr. Olafs Kaperkrige.<ref>„Fru Elitsa hade dolt sin mans klenodier (deribland 344 silfverbägare) och gaf dem til sin dotterson Nils. Då han förlorade sitt lif, föllo klenodierne till Danske kronan.“ De la Gardiska Archivet, III, S. 120.</ref> {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> m5kg4apv0afb5zvg6c6ewszu9a8zmgb 104 47942 337952 139572 2026-10-04T13:33:26Z KåreBot 479 midtblokk 337952 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{sentrert|X.}}</noinclude> {{midtblokk|{{liten blokk|Krigsbegivenheder paa Rigsgrændsen, fornemmelig i Baahuslen, 1455—1456. Hr. Kolbjørn Gersts Nederlag. Hr. Thord Bondes Seire og Død.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Vi vende nu tilbage til Krigen mellem Nordens Konger, der atter var udbrudt, efterat det, ikke var blevet til noget med Fornyelsen af den til Pintse 1455 udløbne Vaabenstilstand. Som vi have hørt, var i Slutningen af Juni Lødøse hjemsøgt af de Danske og Norske og Elfsborg erhvervet af Christiern ved Overenskomst med Hr. Olaf Nilssøn. Dette Slot, som Kongen beholdt lige til 1471, synes nu at være overdraget Hr. Kolbjørn Gerst,<ref>Styffe, Skandinavien under Unionstiden, S. 111.</ref> der en Tidlang, lige siden 1441, havde været forlenet med Baahus. Hr. Kolbjørn (Arnaldssøn) Gerst træder overhovedet ved denne Tid i Forgrunden som Krigsanfører. Han var en af de mange norske Herrer ved den Tid, om hvis Familieforhold, Personlighed og Levnetsomstændigheder kun lidet kjendes. Allerede 1437 forekommer han som Rigsraad. Sit Gods og sit meste Tilhold har han havt i Smaalenene. Hans Hustru Christina var en Datter af Hr. Jon Hjerne, og han har altsaa idetmindste ved sit Giftermaal hørt til den allerfornemste Kreds.<ref name="p137">Udgiverne af Dipl. Norv. (IX, S. 332) gjette paa, at Hr. Kolbjørns Frue, {{bindestrek1|Chri|Christina}}</ref><noinclude> <references/></noinclude> 6ii0eafl79q4ibwnirf6movxchgab6h 337964 337952 2026-10-04T13:42:18Z KåreBot 479 midtstilling 337964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|X.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Krigsbegivenheder paa Rigsgrændsen, fornemmelig i Baahuslen, 1455—1456. Hr. Kolbjørn Gersts Nederlag. Hr. Thord Bondes Seire og Død.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Vi vende nu tilbage til Krigen mellem Nordens Konger, der atter var udbrudt, efterat det, ikke var blevet til noget med Fornyelsen af den til Pintse 1455 udløbne Vaabenstilstand. Som vi have hørt, var i Slutningen af Juni Lødøse hjemsøgt af de Danske og Norske og Elfsborg erhvervet af Christiern ved Overenskomst med Hr. Olaf Nilssøn. Dette Slot, som Kongen beholdt lige til 1471, synes nu at være overdraget Hr. Kolbjørn Gerst,<ref>Styffe, Skandinavien under Unionstiden, S. 111.</ref> der en Tidlang, lige siden 1441, havde været forlenet med Baahus. Hr. Kolbjørn (Arnaldssøn) Gerst træder overhovedet ved denne Tid i Forgrunden som Krigsanfører. Han var en af de mange norske Herrer ved den Tid, om hvis Familieforhold, Personlighed og Levnetsomstændigheder kun lidet kjendes. Allerede 1437 forekommer han som Rigsraad. Sit Gods og sit meste Tilhold har han havt i Smaalenene. Hans Hustru Christina var en Datter af Hr. Jon Hjerne, og han har altsaa idetmindste ved sit Giftermaal hørt til den allerfornemste Kreds.<ref name="p137">Udgiverne af Dipl. Norv. (IX, S. 332) gjette paa, at Hr. Kolbjørns Frue, {{bindestrek1|Chri|Christina}}</ref><noinclude> <references/></noinclude> d30yypmzp3pk9y9mlngs2yz653fk9do 0 47943 337945 75527 2026-10-04T13:27:11Z KåreBot 479 fjerner unødvendig kode 337945 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu" from=123 to=136 header=1 /> es2zcbxj3pdz052g0b2gez6irq08r7m 104 47948 337971 139590 2026-10-04T13:46:21Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 337971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{sentrert|136}}</noinclude>hører Fortællinger om forræderske danske Tjenere i Sverige. De synes at høre til som staaende Figurer ved fremragende svenske Mænds Fald. Saaledes, da Hr. Aage Hanssøn Thott faldt i Fantehulen 1510, opkom der et Sagn om, at hans danske Tjener Lasse Frost var Skyld deri,<ref>„A veteri familiari suo, Lassefrost dicto, proditus.“ Olai Magni Hist. de gentibus Septentr. Lib. XIII, cap. 49.</ref> ligesom ogsaa Hr. Sten Svantessøn Stures Fald 1520 tilskreves paa samme Maade en dansk Tjener, „hvem han havde elsket og udmærket fremfor sine Landsmænd“.<ref>„Periit proditione satellitis Danici, quem indiscretius quam cautius prae ceteris indigenis diligebat et amabat, exemplo ad posteros relicto, ne talibus se confidant custodibus.“ Ibid. Lib. XI, cap. 24.</ref> {{---}}<!-- --><ref follow="p141">Jøsse Boson virkelig fra dansk Side har været hvervet til Mordet. Det ene af Indicierne, et Brev af 1464, betegner han imidlertid selv som „en tvetydig Autoritet“, og det andet vil han søge deri, at Rimkrønikens Forfatter skal have kjendt Morderens Skriftefader og af ham hørt, at Jøsse siden ugentlig gik til Skrifte forat bekjende den Synd, at han paa dansk Opfordring dræbte Hr. Thord. Saadant forekommer mig ikke at kunne udledes af Rimkrønikens Ord. Det heder i denne (III, 8): <poem> „Jösse Boson förraadde marsken och sveek, Gudh maa giffua marsken syna naadh, Än thaa at danska giffuo det raadh, Hvaria wiku scriptadhe han siik, Saa sade hans Scriptafadher för mik.“ </poem> Men det forekommer idetmindste mig rimeligere at antage, at det var Hr. Thord Bonde selv, som pleiede at gaa til Skrifte hver Uge, og at Rimkrønikens Forf. har anført dette som Bevis paa sin Helts Fromhed og som noget, hvorpaa han grunder sit Haab om hans Sjels Salighed, — ikke at tale om, at det er langt rimeligere, at samme Forfatter har havt Leilighed til at kjende Hr. Thords svenske Skriftefader, end den danske Præst, for hvem Jøsse, der sikkerlig ikke vendte tilbage til Sverige, kunde tænkes at have skriftet i Danmark.</ref><noinclude> <references/></noinclude> s651kfom1l6os6j2s7vwukqh9ls2ed7 104 47949 337953 139593 2026-10-04T13:33:36Z KåreBot 479 midtblokk 337953 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{sentrert|XI.}}</noinclude> {{midtblokk|{{liten blokk|Karl Knutsson mister Sveriges Krone. Christiern bliver Konge i alle tre Riger. Stort Rigsmøde i Skara af alle tre Rigers Raad. Det norske Raads nye Medlemmer. Junker Hans vælges til Thronfølger. Hartvig Kummedikes Fald. Geistlige Anliggender. Forhandlinger med Rostokkerne.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Den, tapre og afholdte Marsks Død var et meget føleligt Tab for Kong Karl, hvis Magt nu mere og mere nærmede sig til sin Undergang. Han havde ikke forstaaet at vinde den Stand, hvoraf han selv var udgaaet, thi han opførte sig mere som sine forrige Standsfællers Rival, hvor det gjaldt at samle Gods og Penge, end som deres Konge, hvilket allerede en samtidig Historieskriver har fremhævet i en uden Tvivl meget træffende Charakteristik.<ref>„Erat quippe Rex Carolus homo procerae et elegantis staturae, pulchrae faciei et per omnia corporis organa regiae dignitatis speciem praetendebat. Erat et homo callidi et sagacis ingenii, prudentis eloquii et cautus in responsis. In rebus vero bellicis minus, quam tali ofiicio expediebat, instructus, meticulosus et timidus, et ad congregandam pecuniam et sibi providendum plurimum ingeniosus. Unde totum regnum et omnes obventiones et reditus suis usibus deputavit, feuda et castra paucis de militia concedendo, propter quod minus quam necesse erat, a nobilibus amabatur.“ Chronica Erici Olai, (Scr. Rer. Svec. II, 1, p. 159—160). Cfr. Styffe, l. c. III, XCIII.</ref> Tiden var nu kommen for Karls gamle Fiende, Erkebiskop Jens af Upsala, til at styrte ham fra Thronen. Erkebispen opslog<noinclude> <references/></noinclude> 7scum3p765d33q6jdf81hus0xbnm26h 337965 337953 2026-10-04T13:42:28Z KåreBot 479 midtstilling 337965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|XI.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Karl Knutsson mister Sveriges Krone. Christiern bliver Konge i alle tre Riger. Stort Rigsmøde i Skara af alle tre Rigers Raad. Det norske Raads nye Medlemmer. Junker Hans vælges til Thronfølger. Hartvig Kummedikes Fald. Geistlige Anliggender. Forhandlinger med Rostokkerne.}}|align-last=center}} {{blank linje}} Den, tapre og afholdte Marsks Død var et meget føleligt Tab for Kong Karl, hvis Magt nu mere og mere nærmede sig til sin Undergang. Han havde ikke forstaaet at vinde den Stand, hvoraf han selv var udgaaet, thi han opførte sig mere som sine forrige Standsfællers Rival, hvor det gjaldt at samle Gods og Penge, end som deres Konge, hvilket allerede en samtidig Historieskriver har fremhævet i en uden Tvivl meget træffende Charakteristik.<ref>„Erat quippe Rex Carolus homo procerae et elegantis staturae, pulchrae faciei et per omnia corporis organa regiae dignitatis speciem praetendebat. Erat et homo callidi et sagacis ingenii, prudentis eloquii et cautus in responsis. In rebus vero bellicis minus, quam tali ofiicio expediebat, instructus, meticulosus et timidus, et ad congregandam pecuniam et sibi providendum plurimum ingeniosus. Unde totum regnum et omnes obventiones et reditus suis usibus deputavit, feuda et castra paucis de militia concedendo, propter quod minus quam necesse erat, a nobilibus amabatur.“ Chronica Erici Olai, (Scr. Rer. Svec. II, 1, p. 159—160). Cfr. Styffe, l. c. III, XCIII.</ref> Tiden var nu kommen for Karls gamle Fiende, Erkebiskop Jens af Upsala, til at styrte ham fra Thronen. Erkebispen opslog<noinclude> <references/></noinclude> au1t0nx11u20nwye0bw8azthiag1m8t 0 47950 337937 75534 2026-10-04T13:25:51Z KåreBot 479 fjerner unødvendig kode 337937 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu" from=137 to=142 header=1 /> f02we16qhiatiz7xkmivimhrojta05d 104 47965 337975 139641 2026-10-04T13:47:44Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 337975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{sentrert|152}}</noinclude>Hansestad nu, efterat Sveriges Gjenforening med de to øvrige Riger var gjennemført og en Opstand i hint Rige endnu ikke var at forudse, ikke kunde stille høie Fordringer. Det bliver derfor sandsynligt, skjønt det neppe ligefrem kan bevises, at Rostokkerne ved at forstrække Christiern med Penge i hans jevnlige Finantsnød have bragt ham i en saadan Stilling, at han har havt ondt ved at komme fra dem. Imidlertid maatte han for Øieblikket ved sit Svar se til, om muligt, at stille begge Parter tilfreds. Han maatte erkjende, at de norske Borgeres og Stædernes Privilegier „løde meget mod hverandre i flere Artikler og Punkter“. Men nu havde han netop havt flere „kostelige Ærinder“ fore, hvorpaa der laa den største Magt for alle Norges Indbyggere, for at sætte et godt og ærligt Regimente i Riget. De, som havde været umilde og voldt Ufred i Landet, havde han nu fjernet, og — naar han selv kom ind i Riget, skulde begge Parters Breve randsages og alles Gavn og Nytte befordres. Midlertidig traf han da nogle Bestemmelser for Handelen i Oslo og befalede, at Biskoppen, Gunnar Holk, der synes at have været et Slags Mægler under denne Sags Forhandling, Provsten ved Mariakirken samt Jon Bjørnssøn, udentvivl Hartvig Krummedikes Eftermand som Befalingsmand paa Akershus,<ref>Maaske den samme, der senere var Befalingsmand i Bergen.</ref> skulde sætte Taxter paa Kjøbmændenes Indførselsartikler.<ref>Lange i Norsk Tidsskrift, I, S. 269—275. Dipl. Norv. VI, S. 586.</ref> Men denne Sag blev ligesaalidet denne Gang som ved senere Forhandlinger bragt i Orden. Dens fordærvelige Følger vedvarede langt ind i det følgende Aarhundrede. {{---|6em}}<noinclude> <references/></noinclude> 0y1to9v7xnut72lpq68qz6at478quk5 104 47966 337972 139644 2026-10-04T13:46:31Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 337972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{sentrert|153}}</noinclude>{{blank linje}} Paa dette Punkt afbryder jeg for denne Gang Fremstillingen af Christiern I’s norske Historie. I de her omhandlede Aar er denne, som man vil have seet, rig paa vigtige Begivenheder, der for lange Tider øvede Indflydelse paa Norges Skjebne, og hvis Eftervirkninger mægtigt spores den Dag idag. Og om de levnede Vidnesbyrd langtfra ikke ere saa oplysende, som man kunde ønske, gjøre de dog en sammenhængende historisk Fortælling mulig. Det samme kan ikke siges om den følgende og længere Del af Kong Christierns Regjering. Norges Deltagelse i Rigernes politiske Anliggender er i dette Tidsrum saare ubetydelig, de særlig norske Begivenheder faa og Kilderne saa sparsomme, at et helt Billede af Periodens Hændelser vanskeligt kan gives. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 2swpqrdp3mc7pltbt6co2egdq8168a3 0 47972 337939 75556 2026-10-04T13:26:11Z KåreBot 479 fjerner unødvendig kode 337939 wikitext text/x-wiki <pages index="Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu" from=143 to=159 header=1 /> 7qye31s7cpazb4610h8ato6n7a69la6 104 72590 338390 189874 2026-10-04T19:26:15Z Kåre-Olav 25 k>t 338390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|70}}</noinclude>paa Marken, men Mad faar han ikke hos Nogen, og derover lider Bustemanden Hunger, Tørst og Kulde, forinden han kan faa et Par Tønder Korn sammenskrabet.“ I en anden Optegnelse, omtrent samtidig med den ovenanførte, heder det, at Bustemanden, foruden Sæk paa Ryggen, bar i den ene Haand en Amber (Spand), hvori han samlede Æg, i den anden Haand en Stav og i Lommen en lang Pung til at samle Penge i. Der tilføies: „Denne Skik er saa almindelig, at ei alene Fattige, men ogsaa de rige blandt Bønderne, ja og Præsterne iblandt benytte sig af den, om de just ikke selv gaa omkring, men lade en Anden gaa om og bede om Buste for sig.“ I en utrykt Beskrivelse af Jedderens Provsti fra Slutningen af forrige Aarhundrede fortælles: „Iblandt dette Steds ældgamle Skikke kan vel ogsaa regnes det saakaldte Buste. Ikke saasnart er en Mandsperson trolovet og skal sætte Bo, førend han forsyner sig med en Hest, en ny og stor tom Sæk og et Snustobakshorn og saaledes begynder at reise om fra den ene Gaard til den anden og det ikke alene i sit eget, men vel og flere Sogne, hvor Venner og Bekjendte haves. Hvor han kommer hen, præsenterer han sit Snushorn og beder om Hjelp til Bustemanden, og endskjønt han egentlig hermed mener Korn til at tilsaa sin Jord, modtager han ogsaa hvad andet man ved denne Leilighed vil give ham, hvilket udentvivl har givet Anledning til det gamle Ordsprog: Alle Ting ere nyttige for Bustemanden. Herved indsamles ofte betydeligt.“ Paa Østlandet har den samme Skik været brugelig, men neppe under samme Navn. Man kaldte det her at „munke“, hvilket Udtryk aabenbart hidrører fra Tigger-<noinclude> <references/></noinclude> smr6k8kkjmotrnd19ek5rex0zn0qlpa 104 72591 338389 326542 2026-10-04T19:25:46Z Kåre-Olav 25 mellomrom 338389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|71}}</noinclude>munkes og St. Olafs-Pilegrimes fordums Vandringer.<ref>Om Munkes grove Tiggeri i 15de Aarh. se f. Ex. R. Keyser, Den norske Kirkes Historie, {{antikva|II.}} S. 489. (Forbud af Aslak Bolt 1435). At tigge hed i Datidens Latin {{antikva|terminare}}.</ref> Peder Hersleb, Biskop i Akershus Stift, skriver saaledes i en Forestilling „om Betleriets Afskaffelse i dette Stift“ den 18de Decbr. 1736: „Saa maatte og til ubesindede Giftermaal nogenledes at hindre forbydes den Uskik, som paa nogle Steder i Stiftet længe har været brugelig, men nu begynder at tage Overhaand, at slige Nygifte skaffe sig strax en Hest og Slæde, fare dermed omkring den første Vinter i nogle Præstegjeld, hver paa sin Side, at bede til Bøling, det er at tigge til Husholdning, Uld, Lin, Boskab, Sædekorn, hvilket de kalde at munke, og det som er forunderligt, disse faa rigelig, saa at de fare hjem som ofteste at tømme Læsset og fare ud igjen, og med det samme faar deres Hest Vinter-Foderet, hvilken Hest de til Sommeren sælge, og Bønderne holde det for en Religion at give saadanne rigelig, thi saa kan deres Børn, naar de gifte sig, vente det samme. Men de Fleste, som faa det, have hverken Avling eller Plads, ikkun hugge sig en Hytte op i Skoven, æde op i Ladhed det, de har samlet, og siden ere de Betlere.“ Lignende Beretninger haves fra adskillige svenske Bygder. Saaledes var det i Smaaland for omtrent hundrede Aar siden almindeligt, at Fæstemøen før Brylluppet drog om i Hjemsognet og Nabosognene, ledsaget af en ældre Kone, der førte Ordet for hende, og der indsamlede Hamp, Lin, Uld o. s. v. Fæstemanden reiste om før Jul for at samle Havre og hed derfor ogsaa Havretigger, medens Bruden kaldtes Tona-Tiggerske (To ɔ: Hamp og Lin). De, som modtog saadan Hjelp, ansaaes forpligtede<noinclude> <references/></noinclude> n4fkcjkrgr2u8ff87lado9h1ilaezau 0 73600 338428 190997 2026-10-04T20:20:22Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338428 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=3 to=5 tosection="Alfelande" header=1 /> qlmauett56cexdl385xf5cjx9vzroyy 0 73601 338445 190999 2026-10-04T20:23:12Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338445 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=5 to=7 fromsection="Guri Kunnan" tosection="Guri Kunnan" header=1 /> bzhnslhh0h3sfmloehc2hdyloqwph4t 0 73602 338450 191000 2026-10-04T20:23:52Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338450 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=7 to=10 fromsection="Jutulen i Hifjeldet" tosection="Jutulen i Hifjeldet" header=1 /> 5tixyo4s1e4813acmnliy893b8je6i6 0 73603 338429 191001 2026-10-04T20:20:32Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338429 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=10 to=11 fromsection="Bobben paa Musgjerd" header=1 /> dr1wt9czvshgtjtg3g2csxqpm0mgpy9 0 73604 338447 191002 2026-10-04T20:23:32Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338447 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=12 to=24 tosection="Indtagelse i berg" header=1 /> lx6fo8j8juflqajn9fwjyuc2rgecmck 0 73605 338455 191003 2026-10-04T20:24:42Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338455 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=24 to=27 fromsection="Lisbet Nypen" tosection="Lisbet Nypen" header=1 /> m6mihrc0ixkw0u8wmevun8e21b67xdx 0 73606 338462 191005 2026-10-04T20:25:52Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338462 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=27 to=29 fromsection="Ulykken paa Folden" tosection="Ulykken paa Folden" header=1 /> bf97lognl5pebs0wold8n7az7mjil10 0 73607 338438 191006 2026-10-04T20:22:02Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338438 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=29 to=32 fromsection="Finnernes tryllekyndighed" tosection="Finnernes tryllekyndighed" header=1 /> c62xcviuyf2jklp4982fjj9dxgoqlfs 0 73608 338453 191007 2026-10-04T20:24:22Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338453 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=32 to=33 fromsection="Lensmand Nideros" tosection="Lensmand Nideros" header=1 /> sj9yzlkdnissp6q7vm6avm34d93yjkk 0 73609 338431 191008 2026-10-04T20:20:52Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338431 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=33 to=34 fromsection="Brødreskifte" tosection="Brødreskifte" header=1 /> gmfyxtgl23qxedfqsukspa15mgj8f3b 0 73610 338446 191009 2026-10-04T20:23:22Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338446 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=34 to=36 fromsection="Hauk-varpet" tosection="Hauk-varpet" header=1 /> 3uqen1vpoyuleqiafm9u4ukwf1wxc36 0 73611 338461 191010 2026-10-04T20:25:42Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338461 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=36 to=37 fromsection="Staale i Graaurden" tosection="Staale i Graaurden" header=1 /> kgr085vbyrk9oan648mgtdrq82xtev2 0 73612 338434 191011 2026-10-04T20:21:22Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338434 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=37 to=48 fromsection="En tyvebande ved Kristiania i 1640-aarene" tosection="En tyvebande ved Kristiania i 1640-aarene" header=1 /> l3csgk978boj3grw3tnuc3qpyzyvn1w 0 73613 338432 191012 2026-10-04T20:21:02Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338432 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=48 to=49 fromsection="En fantefoged" tosection="En fantefoged" header=1 /> chlzazgy7we6s66mfsjxgkj0kfo815n 0 73614 338436 191013 2026-10-04T20:21:42Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338436 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=49 to=58 fromsection="Fantejagter i begyndelsen af det 18de aarhundrede" header=1 /> njzrtom2otnj9vqpyw5qr7d38vqfelr 0 73615 338437 191015 2026-10-04T20:21:52Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338437 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=59 to=64 tosection="Finnerne i Nordmarken" header=1 /> t6jx6ugwylwjt9nkfgukaxsv5gfavsu 0 73616 338458 191017 2026-10-04T20:25:12Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338458 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=64 to=67 fromsection="Peder Haakenstad" tosection="Peder Haakenstad" header=1 /> jeig9c5v36g4c0s54b88hicip93hzfy 0 73617 338433 191018 2026-10-04T20:21:12Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338433 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=67 to=78 fromsection="En trolovelse paa retterstedet" tosection="En trolovelse paa retterstedet" header=1 /> ezi8iauvwa2dudxh0sgpvsdi4nyywpv 0 73618 338442 191019 2026-10-04T20:22:42Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338442 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=78 to=83 fromsection="Fra det gamle Bygdø" tosection="Fra det gamle Bygdø" header=1 /> konflksw8x1ew01016hfv5c0nzdtid8 0 73619 338460 191020 2026-10-04T20:25:32Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338460 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=83 to=84 fromsection="Smeden paa Baardsgaarden i Opdal" header=1 /> 63mzpg4rrlit5w4k0c51t6ts9bkeres 0 73620 338430 191022 2026-10-04T20:20:42Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338430 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=85 to=87 tosection="Bolla-slægten i Opdal" header=1 /> r7hxrbg6fencc6xjvj50f2jtqe3te4x 0 73621 338451 191023 2026-10-04T20:24:02Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338451 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=87 to=88 fromsection="Kaptein Gregorius Allesguts" header=1 /> 818jya1nsae3avcx5jl45wzpn64t5y7 0 73622 338459 191024 2026-10-04T20:25:22Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338459 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=89 to=103 header=1 /> l32ap9r9sulb8qf9ncuoofbqgm1of5n 0 73623 338457 191026 2026-10-04T20:25:02Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338457 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=104 to=120 header=1 /> k0dymmkx6x3b28owk183sqd5dwzv48p 0 73624 338456 191027 2026-10-04T20:24:52Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338456 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=121 to=131 tosection="Nordmænd i Napoleon I’s tjeneste" header=1 /> qb1nukk6mm8d9wrlhxffybdhd7s2wz9 0 73625 338454 191030 2026-10-04T20:24:32Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338454 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=131 to=134 fromsection="Linjeskibet »Prins Christians« undergang" tosection="Linjeskibet »Prins Christians« undergang" header=1 /> nmhq44ywktyyk8x623muhi3l1ar0xzr 0 73626 338444 191031 2026-10-04T20:23:02Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338444 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=134 to=146 fromsection="Fra krigen 1808–1809" tosection="Fra krigen 1808–1809" header=1 /> l0abxqj79nnlrv74da0m8826iwl085c 0 73627 338441 191032 2026-10-04T20:22:32Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338441 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=146 to=149 fromsection="Fra Udsire" tosection="Fra Udsire" header=1 /> bqa4a8g14eyu5l584tx7qj8qnzrgmj2 0 73628 338443 191033 2026-10-04T20:22:52Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338443 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=149 to=153 fromsection="Fra kapertiden" tosection="Fra kapertiden" header=1 /> h4itten1nipf1wjw42qrffmwmb23kcr 0 73629 338452 191034 2026-10-04T20:24:12Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338452 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=153 to=155 fromsection="Knut Hestviken" header=1 /> fnpkarctmddcyzhgiifkci2wkwhjixz 0 73630 338435 191035 2026-10-04T20:21:32Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338435 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=156 to=167 tosection="Englændernes angreb paa Kristianssund 1808" header=1 /> 15kgnkmnpk0ifom0o76krna6r0zbrn8 0 73631 338439 191037 2026-10-04T20:22:12Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338439 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=167 to=170 fromsection="Fra Fredriksstens beleiring 1814" tosection="Fra Fredriksstens beleiring 1814" header=1 /> ehd792zxrsph9ikzi6cs5uxqh20dchg 0 73632 338440 191038 2026-10-04T20:22:22Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338440 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=170 to=181 fromsection="Fra Hans Nilssøn Hauges vækkelse nordenfjelds" tosection="Fra Hans Nilssøn Hauges vækkelse nordenfjelds" header=1 /> pigq8qmtkfh3h3ar9bb3mdfyr1s3ur0 0 73633 338448 191040 2026-10-04T20:23:42Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338448 wikitext text/x-wiki <pages index="Øverland - Fra en svunden tid.djvu" from=181 to=192 fromsection="Jordfaldet i Tiller 1816" header=1 /> 2zj3lwjg1s6zlhhf28wfm39snm9nd6l 104 73634 338151 326153 2026-10-04T15:26:30Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|'''{{x-større|{{sperret|Indhol|d.}}}}'''}} {{--}} {| style="width:100%;font-size:83%" |- | || || style="text-align:center" | {{liten|Side.}} |- | colspan=2 | [[Norges Helgener/1|Indledning]] || style="text-align:right" | 1—12 |- | colspan=3 style="text-align: center;" | {{stor|'''Første Bog.'''}} |- | colspan=3 style="text-align: center;" | {{x-større|Den hellige Olaf.}} |- | style="vertical-align:top;text-align:right" | [[Norges Helgener/2|I.]] || Olafs særegne Stilling som kongelig Landshelgen. De to Olafer. Kongerne og Hierarchiet. Olaf, en almindelig nordisk Helgen || style="vertical-align:bottom;text-align:right" | {{nowrap|15—21}} |- | style="vertical-align:top;text-align:right" | [[Norges Helgener/3|II.]] || Olafs Dyrkelse i Norge i den tidligere Middelalder. Værdalen. Nidaros. Pilegrimsfarter fra Nordtydskland, Sverige, Danmark, England, men fornemmelig fra Norge selv. Veiene til Nidaros. Olafsdagen. Olafsskrinet. Andre Olafskirker og Olafsklostre. Naturgjenstande, kaldte efter Olaf. Hans Dyrkelse i de norske Bilande || style="vertical-align:bottom;text-align:right" | 22—47 |- | style="vertical-align:top;text-align:right" | [[Norges Helgener/4|III.]] || Olafs Dyrkelse udenfor Norge i den tidligere Middelalder. Han bliver en fælles-nordisk Helgen. Særlig er hans Anseelse stor i Sverige. Beviser paa hans Dyrkelse der samt i Danmark, navnlig i Skaane. Esthland. Nordtydskland. De britiske Øer. Constantinopel. Novgorod || style="vertical-align:bottom;text-align:right" | 48—60 |- | style="vertical-align:top;text-align:right" | [[Norges Helgener/5|IV.]] || Olafsdyrkelsen i den sildigere Middelalder. Senere Kongers og den indflyttede Adels Ærbødighed for Helgenen. Vedblivende valfarter til Throndhjem. Fortsat svensk Olafscultus. Olaf og Hanseaterne. Hans Dyrkelse i Nederlandene || style="vertical-align:bottom;text-align:right" | 61—70 |- | style="vertical-align:top;text-align:right" | [[Norges Helgener/6|V.]] || Olafsdyrkelsens Ophør ved Reformationen. Domkirkens Skatte plyndres. Fabelen om Skrinets Synken. Sagn<noinclude>|| |} <references/></noinclude> rc4o9r9jid9i20dkr7o8x6kx3ao6ly1 104 73635 338154 270000 2026-10-04T15:27:00Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{| style="width:100%;font-size:83%" |- | ||</noinclude>om sunkne Kirkeskatte i Almindelighed. Olafs Legemes Skjebne. Minder om Olaf ved Stiklestad. Hans Minde bevares af Almuen. Beviser derpaa fra Sverige, Finland. Skaane og Sjelland. Hans vedblivende Dyrkelse i den catholske Kirke. Den lutherske Geistlighed og Olaf. Fornyet Dyrkelse i Norge. Slutning || style="vertical-align:bottom;text-align:right" | 71—89 |- | style="vertical-align:top;text-align:right" | [[Norges Helgener/7|VI.]] || Olafs Historie formet til Lighed med Frelserens. Olaf Tryggvessøn, hans Forløber. Aasta. Bespottelse. Kors og Tornekrone. Magnus den gode. Olafs onde og vantro Broder. Knut den mægtige. Olaf i det hellige Land. Hans Kampe med Trolde. Fremmedes Forestillinger om Nordmændenes Trolddomskunster || style="vertical-align:bottom;text-align:right" | 90—110 |- | style="vertical-align:top;text-align:right" | [[Norges Helgener/8|VII.]] || Literære og kunstneriske Mindesmærker om Olaf || style="vertical-align:bottom;text-align:right" | 111—133 |- | colspan=3 style="text-align: center;padding-top:1em" | {{stor|'''Anden Bog.'''}} |- | colspan=3 style="text-align: center;" | {{x-større|Norges mindre Helgener.}} |- | style="vertical-align:top;text-align:right" | [[Norges Helgener/9|I.]] || Indledende Bemærkninger om de mindre Helgener. Den hellige Sunnivas og Seljemændenes Legende. Legenden om Ursula og de ellevetusinde Jomfruer. Sunnivalegenden opstaaet af denne. Sagnet ogsaa localiseret paa Helgoland. Sunnivadyrkelsens Opkomst og Udbredelse. Billeder af Helgeninden || style="vertical-align:bottom;text-align:right" | 137—162 |- | style="vertical-align:top;text-align:right" | [[Norges Helgener/10|II.]] || Den hellige Halvard || style="vertical-align:bottom;text-align:right" | 163—169 |- | style="vertical-align:top;text-align:right" | [[Norges Helgener/11|III.]] || Geistlige Helgener. Erkebiskopperne Eystein og Jon. Biskop Thorfinn af Hamar. De tvivlsomme Helgerner, Bernhard, Thorkel Arne og Nicolaus || style="vertical-align:bottom;text-align:right" | 170—179 |- | style="vertical-align:top;text-align:right" | [[Norges Helgener/12|IV.]] || De hellige Konger Haakon og Magnus || style="vertical-align:bottom;text-align:right" | 180—189 |- | style="vertical-align:top;text-align:right" | [[Norges Helgener/13|V.]] || Menigmands Følelser ved ulykkelige og ubetimelige Dødsfald. Talrige Exempler paa, at Personer, helst af Kongehuset, af denne Grund ere blevne holdte for hellige. Harald Gille. Eystein Haraldssøn. Olaf Gudbrandssøn. Thorleif Breidskegg. Den falske Margreta i Bergen. Den falske Olaf Haakonssøn. »Milde« Hr. Alf og »Milde« Hertug Erik || style="vertical-align:bottom;text-align:right" | {{nowrap|190—195}} |- | style="vertical-align:top;text-align:right" | [[Norges Helgener/14|VI.]] || Bondehelgener. Tove, Tarald, Tollef Salemand, alle i Thelemarken. Besse paa Knaben. Visknut i {{bindestrek1|Gaus|Gausdal}}<noinclude>|| |} <references/></noinclude> f6xkzxim8kuobupxgvrj0edin0qi850 104 73636 338159 269998 2026-10-04T15:27:50Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338159 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{| style="width:100%;font-size:83%" |- | ||</noinclude>{{bindestrek2|dal|Gausdal}}. Senere Præster med overnaturlige Gaver. Eldbjørg || style="vertical-align:bottom;text-align:right" | {{nowrap|196—202}} |- | style="vertical-align:top;text-align:right" | [[Norges Helgener/15|VII.]] || Helgener fra Norges Bilande. Magnus Jarl og Ragnvald jarl paa Orknøerne. Jon Øgmundssøn i Hole. Thorlak i Skaalholdt. Gudmund i Hole || style="vertical-align:bottom;text-align:right" | 203—212 |- | style="vertical-align:top;text-align:right" | [[Norges Helgener/16|VIII.]] || De svenske Helgeninder Birgitta og Catharina |- | style="vertical-align:top;text-align:right" | [[Norges Helgener/17|IX.]] || Sagn om fremmede Helgener stedfæstede i Norge. Hellig Broder Staffen. Den hellige Jetmund. Exempler paa Overtro, knyttet til fremmede Helgener || style="vertical-align:bottom;text-align:right" | {{nowrap|221—226}} |- | colspan=2 | [[Norges Helgener/18|Tillæg]] || style="vertical-align:bottom;text-align:right" | 227—228 |- | colspan=2 | [[Norges Helgener/19|Efterskrift]] || style="vertical-align:bottom;text-align:center" | 229 |} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 3pxobvk53ccvjgwr492jtr3a2reihvx 104 73641 338089 191065 2026-10-04T15:16:10Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>men de Røster, som hævede sig derimod, bleve ikke hørte. Den store Billedstrid havde endt med Billedernes Seier, og derved traadte ogsaa Middelalderens christelige Kunst for en væsentlig Del i Helgendyrkelsens Tjeneste. Kunsten udstyrede Helgenerne med passende Attributer, laante dels af Skriften, f. Ex. St. Peters Nøgler eller Døberen med Lammet paa Armen, dels af Traditionen, som Georg med Lindormen, Bartholomæus med Kniven, Katharina med Hjulet. Retten til at erklære en Afdød for Helgen ansaaes oprindelig for at tilhøre Menighederne selv. Allerede 973 forekommer imidlertid Canonisation fra Rom ved Paven, og fra det tolvte Aarhundrede (Alexander III) forbeholdt Curien sig udtrykkelig denne Myndighed, saa at Helgener, der savnede dette Stempel, kom til at staa i en ringere Klasse end de formelig canoniserede. I en senere Tid har man pleiet at kalde disse lavere, locale Helgener tali og kun de canoniserede ''sancti'', men idetmindste i den største Del af Middelalderen forekomme disse Udtryk endnu om hinanden.<ref>Se om Helgenvæsenet i Almindelighed Lobegott Langes Artikler: »Heilige« og »Heiligsprechung« i Allgemeine Encyklopädie der Wissenschaften und Kunste, herausg. von J. S. Ersch u. J. G. Gruber. Zweite Section, Th. 4, S. 127—139 og 158—166.</ref> Saaledes var, allerede førend Christendommen naaede Norden, Helgendyrkelsen befæstet og fuldt udviklet i den romerske Kirke, og det faldt da af sig selv, at den ogsaa forplantedes til os. De nordiske Folk have imidlertid ikke alene dyrket Kirkens almindelige Helgener, men tillige selv frembragt nye og hjemlige, af hvilke enkelte have opnaaet Anseelse ogsaa udenfor Nordens Grændser.<noinclude> <references/></noinclude> 1p9rjaqd53ak353jqbidwvhblalxnu0 104 73643 338104 191067 2026-10-04T15:18:40Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>erhverve nye Stykker. Endnu i 1513 medbragte saaledes Biskop Hoskold af Stavanger, der i hint Aar indviedes i Rom, otte nye Relikvier til sin Domkirke. Man har en Fortegnelse af 1517 over denne Kirkes Helligdomme, der viser en stor Rigdom. Stavangers Domkirke besad saaledes en Linklud, dyppet i Christi Blod, et Stykke af den Sten, hvorpaa Frelseren havde svedet i Urtegaarden, Noget af Apostelen Paulus’s Albue, Levninger af den hellige Stephanus, af Evangelisten Marcus, af de 11000 Jomfruer, ja endog af Moses, ikke at tale om af den hellige Thomas (Becket) i Canterbury, af St. Svithun, hvem Kirken var viet, og af utallige Helgener forøvrigt.<ref>Dipl. Norv. IV. S. 789—790.</ref> Og dog forslaar dette Intet imod de endeløse Lister, der haves paa danske Kirkers Helligdomme. Fortegnelsen over saadanne i Frue Kirke i Kjøbenhavn optager syv, og Fortegnelsen over dem, der tilhørte Graabrødreklostret i Roeskilde, endog tolv trykte Foliosider.<ref>Scr. R. Dan. VIII. S. 250—67, 270—81.</ref> Af de til Norge overførte Relikvier have enkelte været meget berømte, saaledes den Splint af Korset, som Sigurd Jorsalfarer bragte hjem, samt det Stykke af Christi Tornekrone, der var en Gave fra Kong Philip III. af Frankrige til Magnus Lagabøter og hjemførtes af Erkebiskop Jon Raude 1274. Den opbevaredes i det kongelige Kapel Apostelkirken i Bergen, og Dagen, paa hvilken den var bleven nedlagt her (9de Nov.), feiredes siden som en almindelig Festdag i Norge (festum coronae spinae).<ref>P. A. Munch, Norske Folks Hist., IV. S. 156 og de der angivne Kilder.</ref> I Throndhjem var den Dag (12te Sept.), da Herrens Blod kom til Staden, en særegen Festdag for Byen (fingrgulls-messudagr.)<ref>Norges gamle Love, II. S. 358—59.</ref><noinclude> <references/></noinclude> oqzukyt9824jhe46bb994pweiqzn9u0 104 73646 338116 191070 2026-10-04T15:20:40Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>endog det fjerntliggende Jerusalem, f. Ex. af Islændingen Thorvald Kodranssøn og af Thore Hund, og senere, efterat Korstogene havde taget sin Begyndelse, bleve disse Farter meget almindelige. Efter hine Togs Ophør aftog selvfølgelig deres Hyppighed.<ref>En saadan Reise omtales ved Aar 1300 (Dipl. Norv. III. S. 49), men er ogsaa det eneste Exempel paa den Art Reiser, der forekommer i det hele Diplomatarium. Se forøvrigt P. Riants Expéditions et pèlerinages des Scandinaves en Terre sainte. Paris 1865.</ref> Næst efter Jerusalem i Hellighed kom Rom, hvorhen ikke alene den høiere Geistlighed ifølge de for dem gjeldende Forpligtelser, men ogsaa Lægfolk jevnlig søgte.<ref>Exempler fra Norge i den senere Tid findes i Dipl. Norv. III. S. 132 (Aar 1323), II. S. 245 (1349), I. S. 376 (1389), IV. S. 432 (1390), I. S. 393 (1392), II. S. 258 (1440), VII. S. 144 (1440), I. S. 672 (1483) og i Isl. Ann. S. 340 (1390). </ref> Endvidere St. Jacobs Grav i Compostella, et af Verdens berømteste Valfartssteder, overordentlig stærkt besøgt fra Danmark,<ref>Werlauff i Ann. for Nordisk Oldkyndighed og Historie, 1836—37, S— 49 fgg.</ref> besøgt ogsaa fra Island og uden al Tvivl ogsaa fra Norge, om end særlige Vidnesbyrd mangle. Et høist mærkeligt Mindesmærke om disse Reiser er bevaret i Tydskland. Det er et Necrologium {{rettelse|ra|fra}} det berømte Abbedi paa Øen Reichenau (Augia dives) i Bodensøen, hvor omtrent 400 nordiske Navne ere anførte, aabenbart Pilegrime, der paa sine Reiser her have nydt Gjestfrihed. Det angives, muligens urigtigt, at ingen af Navnene skulde være ældre end Begyndelsen af ellevte Aarhundredet.<ref>Anzeiger für Kunde der deutschen Vorzeit, 4.Jahrg., S. 97—98, cfr. Antiqvarisk Tidsskrift for 1843—1845, S. 67 fgg., og P. A. Munch, D. n. F. Hist., II. S. 371.</ref> Efterhaanden voxte Antallet af hellige Steder. Saa-<noinclude> <references/></noinclude> p231hvpri8kypa6pq6vgmynx4whj836 104 73647 338120 191071 2026-10-04T15:21:20Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ledes blev den hellige Thomas’s Grav i Canterbury ikke sjelden besøgt af Nordmænd,<ref>Exempler (i Aarene 1309 og 1440) omtales i Dipl. Norv. VI. S. 68 og II. S. 557.</ref> ligesaa Aachen, hvor Vor Frues Helligdom samlede talrige Pilegrimsskarer.<ref>Norsk Tidsskr., udg. af Chr. Lange, IV. S. 65. Dipl. Norv. IV. S. 231 (1344) og I. S. 359 (1384). Isl. Ann. under Aaret 1405.</ref> Siden 1384 gjorde det »hellige Blod« i Wilsnack i Brandenburg stor Opsigt og blev et Maal for fromme Reisende.<ref>Nordisk Tidsskr. f. Historie. Literatur og Konst, udg. af Chr. Molbech. I. S. 438. Dipl. Norv. VII. S. 413 (1440).</ref> I Norden selv vare de bekjendte Landshelgeners Grave og fra fjortende Aarhundrede ogsaa St. Birgittas Grav i Vadstena stærkt besøgte. Af ringere Valfartssteder i Norge selv kunne nævnes St. Michaels Kirke paa Slotsbjerget ved Tønsberg, det hellige Kors i Borre<ref>Til begge disse Steder lod Dronning Margrete valfarte. Doc. af 1405 i Udvalg af danske Diplomer og Breve, udg. af C. Molbech og N. M. Petersen. S. 208. Hendes Bestemmelse gjentoges 1411. (Dipl. Langeb. i Geh.-Arch.)</ref> og Værne Kloster.<ref>Dipl. Norv. III. S. 353 (1458).</ref> Paa saadanne Steder søgte trykkede samvittigheder Trøst og Forligelse med Gud. Af og til forekomme ogsaa Exempler paa, at Reiserne ikke vare frivillige, men foretagne efter Paalæg, ja efter ligefrem Dom. I den senere Middelalder, da man kjøbte Syndsforladelse for Penge, lod man hyppig ogsaa Pilegrimsreiser udføre ved andre, ja, efterat dette Stillingsvæsen var blevet almindeligt, blev det for Enkelte endog til et Slags Levevei at reise fra den ene Helligdom til den anden paa andres Vegne.<ref>Om Helgendyrkelsen i Danmark i den sidste Del af Middelalderen se C. F. Allen, De tre nordiske Rigers Historie. IV. 1. S. 203—216.</ref><noinclude> <references/></noinclude> trt4sdp6ryrz85k1pog555ygx5ef1ra 104 73649 338407 191272 2026-10-04T19:51:07Z Kåre-Olav 25 formatering 338407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større|'''Første Bog.'''}} {{xx-større|Den hellige Olaf.}} {{midtstilt/e}} {{høyreblokk/s|width=16em}} {{liten blokk/s}} {{dent/s|0|2em}} »Audite haec, obsecro, universi populi! Vir iste, natus paene in ultimis partibus Aquilonis, inter barbaros et incultos, videte quale sidus emicuerit. quam humilis, quam sublimis, et hoc non in servili conditione, sed in regali fastigio.« {{dent/e}} {{høyre|{{liten|(Theodorus Monachus, cap. XIX).}}{{gap}}}} {{liten blokk/e}} {{høyreblokk/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 3dlvcagrhx59l0eszc6ojagqj2u4xeh 104 73651 338054 191075 2026-10-04T15:00:22Z KåreBot 479 midtblokk 338054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|I.}}</noinclude> {{midtblokk|{{liten blokk|Olafs særegne Stilling som kongelig Landshelgen. De to Olafer. Kongerne og Hierarchiet. St. Olafs Lov.}}|align-last=center}} Det er ikke min Hensigt at skrive Kong Olaf Haraldssøns Levnet, endnu mindre hans Regjeringshistorie eller, hvad der vilde være det samme, at fortælle om Christendommens Indførelse i Norge. Den Konge, om hvem der her er Tale, er Kong Olaf efter Døden, den idealiserede Skikkelse, der ikke alene blev dyrket som sit Fødelands Patron, men ogsaa blev det hele Nordens ypperste hjemlige Helgen, ja hvis Navn endog langt udenfor Skandinaviens Grændser har nydt en Ærefrygt som ingen anden Nordbo før eller siden. De fleste europæiske Lande have havt sin kongelige Helgen, nogle af dem endog flere saadanne, men i Regelen have disse ikke hørt til deres ældste christelige Konger. Christendommens Indførelse har nemlig fordetmeste ikke været Kongers Fortjeneste. Først efter at Troen er bleven befæstet i Riget, have fromme Regenter optraadt som Kirkens Velgjørere og derved vundet Helgenry. Anderledes var, som bekjendt, Forholdet i Norge, hvor Kongerne vare sjelen i det hele Omvendelsesværk. En af vore første Konger blev der-<noinclude> <references/></noinclude> pjsbs7vzlddjkvq75u1fgfk5g30ekr4 338076 338054 2026-10-04T15:13:12Z KåreBot 479 overskrift 338076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|I.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Olafs særegne Stilling som kongelig Landshelgen. De to Olafer. Kongerne og Hierarchiet. St. Olafs Lov.}}|align-last=center}} Det er ikke min Hensigt at skrive Kong Olaf Haraldssøns Levnet, endnu mindre hans Regjeringshistorie eller, hvad der vilde være det samme, at fortælle om Christendommens Indførelse i Norge. Den Konge, om hvem der her er Tale, er Kong Olaf efter Døden, den idealiserede Skikkelse, der ikke alene blev dyrket som sit Fødelands Patron, men ogsaa blev det hele Nordens ypperste hjemlige Helgen, ja hvis Navn endog langt udenfor Skandinaviens Grændser har nydt en Ærefrygt som ingen anden Nordbo før eller siden. De fleste europæiske Lande have havt sin kongelige Helgen, nogle af dem endog flere saadanne, men i Regelen have disse ikke hørt til deres ældste christelige Konger. Christendommens Indførelse har nemlig fordetmeste ikke været Kongers Fortjeneste. Først efter at Troen er bleven befæstet i Riget, have fromme Regenter optraadt som Kirkens Velgjørere og derved vundet Helgenry. Anderledes var, som bekjendt, Forholdet i Norge, hvor Kongerne vare sjelen i det hele Omvendelsesværk. En af vore første Konger blev der-<noinclude> <references/></noinclude> ojs6o0pt0oo5c8wk42rtf9eviihdeka 104 73657 338180 191081 2026-10-04T15:32:25Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 338180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Riges ypperste Repræsentant, som dets Beskytter og Opholder, som ''perpetuus rex Norvegiae''.<ref>Symbolae ad hist. Norvegiae, ed. P. A. Munch, p. 12.</ref> Især fremtraadte dette derved, at St. Olaf paa en Maade betragtedes som al norsk Rets egentlige Udspring og Kilde. Det populære Navn paa Norges Lov vedblev at være St. Olafs Lov, og selv da hans Dyrkelse blev forstyrret ved Reformationen, vedblev dette Udtryk at bruges. Frederik II. modtog Hylding som udvalgt Konge i Oslo 1548 imod Tilsagn om at »holde Alle og Enhver efter sin Stat efter St. Olafs Konges Lov«,<ref>Norske Rigs-Registranter, I. S. 109.</ref> og efter den samme Lov tilbød Erik XIV. i 1567 at ville regjere Nordmændene, om de vilde underkaste sig ham.<ref>Norsk historisk Tidsskrift, I. S. 147.</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> og6w73jvx52vty3tn0rhoojcj5td7lz 104 73658 338056 191082 2026-10-04T15:00:42Z KåreBot 479 midtblokk 338056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|II.}}</noinclude> {{midtblokk|{{liten blokk|Olafs Dyrkelse i Norge i den tidligere Middelalder. Værdalen. Nidaros. Pilegrimsfarter fra Nordtydskland, Sverige, Danmark, England, men fornemmelig fra Norge selv. veiene til Nidaros. Olafsdagen. Olafsskrinet. Andre Olafskirker og Olafsklostre. Naturgjenstande, kaldte efter Olaf. Hans Dyrkelse i de norske Bilande.}}|align-last=center}} I Værdalen, hvor Kong Olaf havde lidt Martyrdøden, vedligeholdtes naturligvis altid Erindringen om ham. Her havde hans tidligste Jertegn fundet Sted. Man viste og viser der ogsaa endnu Steder, hvortil Sagn om Helgenen knytte sig, en Sten hed saaledes St. Olafs Skaal, en anden hans Bæger o. s. v. Navnlig maa dog mærkes den endnu bevarede Hovedkirke, opført, som det antages, i det tolvte Aarhundrede.<ref>N. Nicolaysen, Norske Fornlevninger, S. 633–634.</ref> Den skal være opført paa det Sted, hvor Kongen var falden, ja Stenen, hvorpaa han udaandede, skulde være indmuret i Alteret, saa at den synlig stak frem af dette.<ref>Gammel norsk Homiliebog, udg. af C. R. Unger. S. 167.</ref> Om Kirken fortælles ogsaa følgende Legende. Da den skulde indvies og Biskoppen var kommen, hændte det, at ogsaa en Konge var tilstede i Heredet og var bleven meget<noinclude> <references/></noinclude> l4uv1m9lfqfgumb8yfke5a5tdb77o90 338079 338056 2026-10-04T15:13:42Z KåreBot 479 overskrift 338079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|II.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Olafs Dyrkelse i Norge i den tidligere Middelalder. Værdalen. Nidaros. Pilegrimsfarter fra Nordtydskland, Sverige, Danmark, England, men fornemmelig fra Norge selv. veiene til Nidaros. Olafsdagen. Olafsskrinet. Andre Olafskirker og Olafsklostre. Naturgjenstande, kaldte efter Olaf. Hans Dyrkelse i de norske Bilande.}}|align-last=center}} I Værdalen, hvor Kong Olaf havde lidt Martyrdøden, vedligeholdtes naturligvis altid Erindringen om ham. Her havde hans tidligste Jertegn fundet Sted. Man viste og viser der ogsaa endnu Steder, hvortil Sagn om Helgenen knytte sig, en Sten hed saaledes St. Olafs Skaal, en anden hans Bæger o. s. v. Navnlig maa dog mærkes den endnu bevarede Hovedkirke, opført, som det antages, i det tolvte Aarhundrede.<ref>N. Nicolaysen, Norske Fornlevninger, S. 633–634.</ref> Den skal være opført paa det Sted, hvor Kongen var falden, ja Stenen, hvorpaa han udaandede, skulde være indmuret i Alteret, saa at den synlig stak frem af dette.<ref>Gammel norsk Homiliebog, udg. af C. R. Unger. S. 167.</ref> Om Kirken fortælles ogsaa følgende Legende. Da den skulde indvies og Biskoppen var kommen, hændte det, at ogsaa en Konge var tilstede i Heredet og var bleven meget<noinclude> <references/></noinclude> gudh13tgalpj6hc1cfj3giaje9f5elc 338150 338079 2026-10-04T15:26:20Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|II.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Olafs Dyrkelse i Norge i den tidligere Middelalder. Værdalen. Nidaros. Pilegrimsfarter fra Nordtydskland, Sverige, Danmark, England, men fornemmelig fra Norge selv. veiene til Nidaros. Olafsdagen. Olafsskrinet. Andre Olafskirker og Olafsklostre. Naturgjenstande, kaldte efter Olaf. Hans Dyrkelse i de norske Bilande.}}|align-last=center}} I Værdalen, hvor Kong Olaf havde lidt Martyrdøden, vedligeholdtes naturligvis altid Erindringen om ham. Her havde hans tidligste Jertegn fundet Sted. Man viste og viser der ogsaa endnu Steder, hvortil Sagn om Helgenen knytte sig, en Sten hed saaledes St. Olafs Skaal, en anden hans Bæger o. s. v. Navnlig maa dog mærkes den endnu bevarede Hovedkirke, opført, som det antages, i det tolvte Aarhundrede.<ref>N. Nicolaysen, Norske Fornlevninger, S. 633—634.</ref> Den skal være opført paa det Sted, hvor Kongen var falden, ja Stenen, hvorpaa han udaandede, skulde være indmuret i Alteret, saa at den synlig stak frem af dette.<ref>Gammel norsk Homiliebog, udg. af C. R. Unger. S. 167.</ref> Om Kirken fortælles ogsaa følgende Legende. Da den skulde indvies og Biskoppen var kommen, hændte det, at ogsaa en Konge var tilstede i Heredet og var bleven meget<noinclude> <references/></noinclude> d8hpfpm1f6v0m738hmm3slpkle0col2 104 73665 338152 191089 2026-10-04T15:26:40Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>dalen, Trysil, Vermeland og Herjedalen, medens Pilegrimenes Reiser ad de vestligere Veie, saavidt vides, ikke have efterladt sig lignende Minder. Ved Dalby Kirke i Vermeland, der foruden med andre Billeder ogsaa var prydet med saavel Norges som Sveriges Rigsvaaben, laa en Eng, hvor vandrende Munke og Pilegrime (»Wallaremän«) samledes to Gange om Aaret, først ved Botvidsmessen (28 Juli),<ref>Botvidsmessen synes dog at have været en lidet rimelig Tid, da det er Dagen før St. Olafs egen Hovedfest; maaske er det en Forvexling med Botolfsmessen (17de Juni).</ref> førend man drog nordover, derpaa ved Mikkelsmessen om Høsten, naar man var kommen tilbage fra Throndhjem »og da drog enten til St. Brita i Vadstena eller endog videre til Rom«. Ved begge Leiligheder, heder det, modtoges Pilegrimene paa Almuens Bekostning, og man fornøiede sig ved Dands og anden Forlystelse, hvorfor Almuen siden stod i den Formening, at en Del Fordybninger i Engen vare Spor af de Dandsendes Fødder. Nordligst i samme Pastorat skal have ligget et Kapel ved Navn Hølje, hvor der holdtes Gudstjeneste af Munke for de fromme Reisende.<ref>Erik Fernow, Beskrifning öfwer Wermeland, Gøtheborg, 1773. S. 202—203. Cfr. Styffe, Skandinavien under Unionstiden, S. 140, samt Hammarin, Carlstads Stifts Herdaminne, Carlstad 1846, I. S. 294—295.</ref> Paa norsk Grund var Eidskogs Kirke en kjendt og besøgt Station. Her fortalte Sagnet, at St. Olaf i sin Tid havde hvilet, rimeligvis paa sin Flugt fra Norge 1029. Et stort Kors var siden blevet reist her til hans Ære, og i 1394 befalede Oslos bekjendte Biskop Eystein Aslakssøn ved sin Visitats paa Stedet, at Korset, der da syntes at være forsvundet, skulde fornyes og vedligeholdes, samt at der skulde opføres<noinclude> <references/></noinclude> p7gzmxmhf1hyq04c1v8n9nbrsvc7j7u 104 73667 338153 191091 2026-10-04T15:26:50Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ger og Skodde. Da tyktes det ham, at han hørte dæmpet Strængeleg fra Lien tvertover, saa fagert, som han aldrig tilforn havde hørt, han gik og han gik for at komme Spillet nærmere, og saa kom han aldrig mere tilbage.« Paa de øde og skaldede Fjelde i Trysil paavistes idetmindste for et Par Menneskealdere siden gamle Spor af Veie, der bare Navn af Munkeveie. Det fortaltes, at »Munkene« i gamle Dage benyttede disse Veie, naar de kom fra Rendalen, hvor der var et helligt Billede, som de tilbade. I Trysil Kirke stod et gammelt Billede af St. Olaf, som flittig besøgtes ved Olsoktider. »Munkene« nærmede sig da med Trommer og Piber, og deres Ankomst var en Glædesdag for Børnene. Uagtet det var midt i Slaataannen, slap man baade Ljaa og Rive og stimlede til Veien for at hilse paa »Munkene«. Derfra gik Veien videre til Vermeland. Fire Mile fra Trysil Kirke ligger ogsaa et lidet Vand, som endnu kaldes Munkesøen.<ref>A. C. Smiths Beskrivelse af Trysil (Topogr. Journal, H. 23, S. 92).</ref> Ogsaa i Herjedalen have Pilegrimsfarterne efterladt et Minde. I Svegs Sogn, sex Mile sydvestlig fra Kirken ved Låfdalsby, findes en stor Stenvarde, ligesom der tilforn skal have staaet et Kors. Det heder, at herforbi gik Pilegrimsfarterne til og fra Norge, og at Pilegrimene, naar de fik Korset at se, skulle have faaet fordoblede Kræfter og derfor ivrig stræbt at naa dette Sted, hvor de hvilede sig og sang Lovsange.<ref>A. A. Hülphers, Samll. till en Beskrifning öfver Norrland, Westerås 1777, III. S. 31—32.</ref> At Pilegrimsfarterne have spillet en betydelig Rolle i Folkelivet, kan sluttes af de gjentagne Privilegier og Beskyttelsesbreve, der bleve disse Reisende meddelte,<noinclude> <references/></noinclude> j4s9qj7i2mk8n1yh4b84fgyli8rgc2d 104 73670 338155 191094 2026-10-04T15:27:10Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Reisen ofte udført ved en Fuldmægtig, og af og til finder man den ogsaa paalagt ved Dom.<ref>Saaledes kjendes et Tilfælde af denne Art fra Tønsberg omtrent 1400 (Jens Müller, Beskr. over Jarlsbergs Provsti, Kbhvn. 1772. S. 27) og et fra Thelemarken i Anledning af Leiermaal 1458 (Dipl. Norv. III. S. 613).</ref> Hvad der imidlertid i vore Dage giver disse Pilegrimsfarter størst Interesse, er det store Monument, som de have efterladt. Thi, hvor stor en Andel end kongelig og privat Gavmildhed i Forbindelse med Afgifter og Ydelser af forskjellig Art kan have havt i Throndhjems Domkirkes Herlighed, er det dog vistnok uimodsigeligt, at uden Pilegrimenes Ofringer vilde ikke Skandinaviens nordligste Kathedralkirke tillige være bleven dets største og prægtigste. Fromme Reisende fra mange Kanter af Nordeuropa have ydet sit Bidrag til dette Tempels Mure, mest dog naturligvis Pilegrime fra de tre Broderriger. Her som paa saa mangfoldige Steder bliver Olafdyrkelsens Historie noget mere end norsk. Olafs Legeme var, dengang han erklæredes for Helgen, blevet skrinlagt i den af Olaf Tryggvessøn opførte og af St. Olaf selv gjenopbyggede Klemenskirke. Derefter førtes skrinet til den af Magnus den Gode og Harald Haarderaade byggede Mariakirke, og saa i Olaf Kyrres Tid til den da just opførte Christkirke, Nidaros’s og Norges første Kathedral, der antages at have været en Langkirke med enkelt Skib. Efterat imidlertid Nidaros ved Midten af tolvte Aarhundrede var blevet Erkesæde, fandt de nye Metropolitaner denne Kirke for liden, og under den anden Erkebiskop, Eystein Erlendssøn (1161—1188), der nedenfor selv skal om-<noinclude> <references/></noinclude> omfbotosmbshhmcrb7y3g09frls4p2g 104 73672 338156 191096 2026-10-04T15:27:20Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338156 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Vistnok forekommer Navnet »Kristkirkja« i Diplomer fra Middelalderen, men dette Sigil tyder dog paa, at det andet Navn idetmindste til en Tid har været det officielle. Som bekjendt gaves ogsaa en anden Olafskirke i Throndhjem, af hvis Grundvolde der endnu kan paavises Spor. Der dannede sig, rimeligvis henimod Middelalderens Slutning, et Folkesagn om, at den store St. Olafs Domkirke, hvori hans Levninger hvilede, skulde være opført af ham selv, og i denne Fortælling anbragtes da det almindelige Vandringssagn om et Trold, der betinger sig Sol, Maane og Bygherrens Øine i Byggeløn, hvis denne ikke kan udfinde dets Navn.<ref>Cfr. Simrock. Handb. d. Deutschen Mythologie, 3. Aufl., Bonn 1869, S. 53.</ref> Hvad angaar St. Olaf og Domkirken i Throndhjem, har Sagnet været udbredt baade i Norge<ref>A. Faye. Norske Folke-Sagn, 2. Udg., S. 14—15.</ref> og i Sverige, men da det baade er blevet først og bedst optegnet i Broderlandet, ville vi fortælle det efter den svenske Kilde. Efterat St. Olaf, heder det, med sit vidunderlige Skib, som seilede baade over Land og Vand, var kommen til Norge og der havde indført den christne Tro, vilde han lade bygge en saa stor Kirke ved Throndhjems Havn, at alle fremmede Folkeslag skulde kunne holde Gudstjeneste der under eet Tag uden at hindres ved Forskjellen i Tungemaal, og der skulde derfor være syv Prækestole i Kirken, som kunde være i Brug paa en Gang. Men neppe var Kirken halvfærdig førend der blev Mangel paa alt, hvad der tiltrængtes til Bygningen. St. Olaf gik da i sin Bedrøvelse ud i Skoven og stødte der paa et Trold, som tilbød sig at gjøre den hele Bygning færdig, mod at Kongen enten skulde<noinclude> <references/></noinclude> srxult5111hv7s0ld4wdclpxrm7ebti 104 73673 338157 191097 2026-10-04T15:27:30Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>give ham Solen og Maanen eller overlevere sig selv i hans Vold, hvis han ikke forinden kunde udfinde Bygmesterens Navn. Men kunde han det, skulde denne til evig Tid være Olafs Fange. Jo mere Kirken nærmede sig sin Fuldendelse, desto mere sorgfuld blev da Olaf. Hver Aften gik han ud for at grunde paa Troldets Navn, men aldrig lykkedes det ham at opspore, hvad dette hedte, eller hvor det boede. Endelig, da Kirken kun manglede Taarnspidsen, gik Kongen en Aftenstund ud for at opsøge det Sted, hvor han først havde truffet Troldet, og her fik han omsider høre et Barn skrige inde i et Bjerg, medens Moderen søgte at stagge det med de Ord: »Ti stille, min Søn, imorgen kommer din Fader Skalle hjem med Sol og Maane eller med Kong Olaf selv.« Da Kongen nu havde faaet Troldets Navn at høre, gik han tilbage til Kirken og gav Agt paa det Øieblik, da Troldet skulde sætte Spidsen paa Taarnet og derfor bøiede sig. Da raabte Kongen til ham: »Skalle, sæt Korset ret!« Troldet kastede sig saa ned i den Tanke at falde ned paa Kongen og knuse ham, men St. Olaf løb tilside, kastede sin Øxe mod hans Knæ, lod derpaa Skalle gribe og havde ham bunden under sin Stol hele sin Livstid. Derfor kaldes ogsaa Skalle St. Olafs Dæggekalv.<ref>Johan Eenberg, Kort Berättelse af de markwärdigste Saker uti Upsala Stad, Ups. 1704, S. 17—19. Det samme Sagn er forresten i Sverige knyttet til andre Kirker, hvis Oprindelse tilskrives Olaf, og forekommer navnlig hyppigt i Nerike, hvor Olaf skal have bygget Kirker i Hirdemo, Kil og Hammar ved Skalles Hjelp. Herm. Hofberg, Nerikes gamla Minnen, Örebro 1868, S. 234—235.</ref> Det vilde have været heldigt, om vi havde besiddet en Skildring fra Middelalderen selv af Olafsdyrkelsen i Nidaros, der kunde have lært os, hvorledes det<noinclude> <references/></noinclude> q7pqvmy6h2boimns1jm39sx6dogcr9r 104 73677 338418 191101 2026-10-04T20:03:39Z Kåre-Olav 25 nop 338418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|41}}</noinclude>Metropolitankirke for Norge ved Erkesædets Oprettelse (1152) kunde selvfølgelig ikke gaa af uden store Høitideligheder og særegne Mirakler. Paa den Dag, da Kardinal Nicolas Breakspeare (Hadrianus IV.) kom til Norge, fjorten Dage før den anden Olafsdag, skede eller indlededes strax et Jertegn. Venderne havde fanget en Mand ved Navn Haldor, hvem de vilde hænge, men Rebet brast stadigen, og de skar saa Tungen ud af hans Mund, men han helbrededes af St. Olaf.<ref>Olafs Saga, udg. af Keyser og Unger, Chra. 1849, Cap. 119.</ref> Og da Kardinalen indviede Jon Birgerssøn til Erkebiskop (maaske paa Olafsdagen), fandt store Høitideligheder Sted, og Festen forherligedes endmere ved det skjønne Digt, som den berømte Skald, Islændingen Einar Skulessøn efter Kong Eysteins Opfordring havde forfattet om Olafs Jertegn, og som han nu selv foredrog. Under Oplæsningen af dette Digt, der benævnes Geisli (Straalen), mærkede man en yndig Duft i Kirken, et Tegn paa, at Olaf selv fandt Behag deri.<ref>Morkinskinna, udg. af C. R. Unger, S. 227.</ref> Dette Mærkeaar (annus, quo beati martyris Olavi ecclesia novi principatus et pallii vestitur honore, som det heder i det Throndhjemske Breviarium) siges ogsaa at være betegnet ved endel andre Jertegn.<ref>Scr. Rer. Dan. II. p. 548 (efter Brev. Nidr.). Jertegnene ere forøvrigt de samme, der ifølge Sagaerne fandt Sted paa Kirkemessedagen.</ref> Endelig synes der at have fundet en mindre Olafstjeneste Sted hver Onsdag, som Ugedagen for Martyrens Død. Herom vidne nogle Linier i en af de bevarede Sequentser om Olaf: {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> g7ghxvcvzbp9ka8m082mv8yajrdng60 104 73678 338419 191102 2026-10-04T20:04:23Z Kåre-Olav 25 ppoem 338419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|42}}</noinclude>{{ppoem|style=font-size:83%| Rex Olave, nos exaudi, Assistentes tuae laudi. Omni quarta feria.<ref>Miss. Nidros. og derfra aftrykt paa flere Steder, f. Ex. hos Daniel, Thesaurus hymnologicus, V. p. 283.</ref> }} Olafsskrinet var at betragte som et Palladium baade for det hele Rige og for den Stad, hvor det hørte hjemme. Der opkom saaledes, som det heder i Magnus Barfods Tid, en Ildebrand i Nidaros, og man bar da Skrinet ud for derved at standse Ilden. En uvittig og fremfusende Mand begyndte da at slaa Skrinet og skjænde paa den hellige Konge og sagde, at Alt vilde brænde, om han ikke viste sin Miskundhed. Kirkerne sparedes for Ilden, men hin Mand blev strax hjemsøgt af Øienverk, hvorfra han dog helbrededes, da han havde gjort Bod og ydmyget sig for St. Olaf.<ref>Olafs Saga, udg. af Munch og Unger, Chra. 1853, cap. 275. Scr. Rer. Dan. II. p. 551.</ref> Men fornemmelig maatte St. Olafs skrin ikke mangle ved Kongernes Hyldinger, naar disse fandt Sted i Nidaros. Man opsatte endog Edsaflæggelsen, hvis Skrinet ikke kunde være tilstede. Da saaledes i 1217 Geistligheden negtede at udlevere dette til Haakon Haakonssøns Hylding, aflagdes ingen Ed, men Konge og Folk forpligtede sig til hinanden ved simpelt Tilsagn. Da siden Hertug Skule lod sig tage til Konge, førte hans Tilhængere Skrinet med Magt ud af Kirken; Geistligheden vovede nemlig, idetmindste ikke ligefrem, at overlade ham det af Frygt for Haakons Vrede. Disse Hyldinger fandt som bekjendt oprindelig Sted paa Ørethinget, der holdtes paa Øren vestenfor Nidelvens Munding, men i det fjortende Aarhundrede flyttedes Thingstedet<noinclude> <references/></noinclude> oqm7mlwebyvo6n4elv5zdw03ro2e8to 104 73679 338158 191103 2026-10-04T15:27:40Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338158 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>til Domkirkegaarden. Her opførtes til Brug ved Hyldingen et fast kongeligt Høisæde af Sten med mindre Høisæder paa Siderne for Rigets Høvdinger. Disse Høisæder stode der endnu, skjønt i brøstfældig Stand, i 1591. Der blev i dette og det følgende Aar givet Befaling til Ludvig Munk, dengang Lensmand paa Throndhjems Gaard, at han skulde lade dem istandsætte.<ref>Norske Rigs-Registranter, III. S. 171, 258. Cfr. (O. Rygh) Om norske Kongers Hylding og Kroning i ældre Tid. Chra. 1873, S. 5, 9, og Schøning, Beskr. af Domkirken, S. 227.</ref> Rimeligvis er dog dette ikke skeet. Man har ved Gravninger i vor Tid stødt paa Grundvoldene til Høisæderne, der have staaet paa den Del af Kirkegaarden, der vender mod Thomas Angells Hus. Antallet af andre Olafskirker rundt om i Norge har været overordentlig stort. For de fleste norske Kirkers Vedkommende vide vi ikke, til hvilken Helgen de have været viede, men der kan dog endnu, navnlig ved Hjelp af den saakaldte Røde Bog,<ref>Biskop Eysteins Jordebog (»Den røde Bog«), Fortegnelse over det geistlige Gods i Oslo Bispedømme, udg. af H. J. Huitfeldt, H. 1—3, Chra. 1873—1878.</ref> paavises mangfoldige saadanne. I Bergen gaves to Olafskirker, i Stavanger og Tønsberg hver en, og af Kirker paa Landsbygden kunne nævnes det kongelige Kapel paa Avaldsnes, Vormster i Ryfylke, Nesland, Sillejord, Bø og Helgen, alle i Thelemarken, Bamle, Tanum, Hvarnæs, Arendal i Stokke, Sæm, Tjømø, Vaale, Fiskum, Skoger, Huseby i Lier (nedreven i 16de Aarh.), Nitedal, Fors, Hemnæs og Ullensaker paa Romerike, Strøm, Sand og Ullern i Odalen, Eidskog paa Vinger, Trøgstad og Borge i Smaalenene og en stor Del Kirker i Viken. At der andensteds,<noinclude> <references/></noinclude> 4dpzcwg2rad9nfhn09633w9i8l1gpan 104 73683 338181 191107 2026-10-04T15:32:35Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 338181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} Som i det egentlige Norge, saaledes var ogsaa i de norske Bilande Olaf almindelig dyrket. Island, der forøvrigt senere fik flere egne Helgener, havde adskillige Olafskirker og Olafsgilder.<ref>Dipl. Islandicum, I. (Registret). I Raudasands Kirke var et Olafsskrin (Biskupa Søgur, I. S. 645).</ref> Selv Grønland skal have havt to Klostre, indviede til Olaf, nemlig et i Vatsdalen for regulære Kanniker og et i Ravnsfjorden for Benedictinerinder.<ref>Grønlands historiske Mindesmærker, III. S. 254, 540, 544, 554.</ref> Orknøerne, der dog tidlig fik egen Helgen i St. Magnus, havde idetmindste en Olafskirke for det Staden Kirkevaag omgivende Landsogn, og paa Hjaltland var Whiteness’s gamle Kirke viet til Moderlandets store Helgen.<ref>Samll. t. N. F. Spr. og Hist. VI. S. 88 og 491. Af Kirken ved Kirkwall findes nu kun Ruiner. Handbook of the Orkney Islands, Kirkwall s. a. (1878?), S. 48.</ref> Endnu i forrige Aarhundrede fortalte Hjaltlændingerne sagn om »St. Olla«, fra hvem de mente, at deres gamle Lov hidrørte,<ref>S. Hibbert. A description of the Shetland Islands, Edinb. 1822, p. 277.</ref> en Erindring af, at gammel norsk Ret overhoved bar Olafs Navn. Færingerne fortælle følgende Legende om St. Olaf: Kongen skulde have spurgt nogle af deres Landsmænd, om de havde Skov paa sine Øer, og disse svarede da nei, af Frygt for større Skat. »Det blive da saa,« sagde Kongen, og i samme Stund forsvandt de færøiske Skove.<ref>A. Faye, Norske Folke-Sagn, 2. Udg., S. 107.</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> d7zs94pncn2vp2liwj8ygowlcmf2fd2 104 73684 338058 191108 2026-10-04T15:03:08Z KåreBot 479 midtblokk 338058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|III.}}</noinclude> {{midtblokk|{{liten blokk|Olafs Dyrkelse udenfor Norge i den tidligere Middelalder. Han bliver en fælles-nordisk Helgen. Særlig er hans Anseelse stor i Sverige. Beviser paa hans Dyrkelse der samt i Danmark, navnlig i Skaane. Esthland. Nordtydskland. De britiske Øer. Constantinopel. Novgorod.}}|align-last=center}} Da Olaf blev erklæret for hellig i Norge, havde endnu intet af de to øvrige nordiske Riger faaet en national Helgen, allermindst en kongelig Dette maatte allerede lette hans Dyrkelse Indgang hos Broderstammeme. Hertil korn endnu, at Olaf i Livet havde været vel kjendt af disse, og at hans egen Søn snart blev Danmarks Konge. Olaf blev saaledes en fælles-nordisk Helgen og overstraaler i denne Henseende afgjort Danmarks Knud Konge og Sveriges Erik, der væsentlig kun dyrkedes i sine egne Lande. Eriks Cultus blev først indført i Norge, efterat Folkungerne havde besteget dets Throne,<ref>Dipl. Norv. I. S. 221 og II. S. 298.</ref> og Knud er ikke engang anført i det throndhjemske Missale, uagtet Norge, da dette udkom (1519), havde været forenet med Danmark i henved halvandet Aarhundrede.<noinclude> <references/></noinclude> heogka8ffwt42osfg5qh1tiduccmcmb 338080 338058 2026-10-04T15:13:52Z KåreBot 479 overskrift 338080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|III.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Olafs Dyrkelse udenfor Norge i den tidligere Middelalder. Han bliver en fælles-nordisk Helgen. Særlig er hans Anseelse stor i Sverige. Beviser paa hans Dyrkelse der samt i Danmark, navnlig i Skaane. Esthland. Nordtydskland. De britiske Øer. Constantinopel. Novgorod.}}|align-last=center}} Da Olaf blev erklæret for hellig i Norge, havde endnu intet af de to øvrige nordiske Riger faaet en national Helgen, allermindst en kongelig Dette maatte allerede lette hans Dyrkelse Indgang hos Broderstammeme. Hertil korn endnu, at Olaf i Livet havde været vel kjendt af disse, og at hans egen Søn snart blev Danmarks Konge. Olaf blev saaledes en fælles-nordisk Helgen og overstraaler i denne Henseende afgjort Danmarks Knud Konge og Sveriges Erik, der væsentlig kun dyrkedes i sine egne Lande. Eriks Cultus blev først indført i Norge, efterat Folkungerne havde besteget dets Throne,<ref>Dipl. Norv. I. S. 221 og II. S. 298.</ref> og Knud er ikke engang anført i det throndhjemske Missale, uagtet Norge, da dette udkom (1519), havde været forenet med Danmark i henved halvandet Aarhundrede.<noinclude> <references/></noinclude> avvkzzdo7m9diq4mqnh2eubs388z7li 338199 338080 2026-10-04T15:37:14Z KåreBot 479 fjerner doble blanke linjer 338199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|III.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Olafs Dyrkelse udenfor Norge i den tidligere Middelalder. Han bliver en fælles-nordisk Helgen. Særlig er hans Anseelse stor i Sverige. Beviser paa hans Dyrkelse der samt i Danmark, navnlig i Skaane. Esthland. Nordtydskland. De britiske Øer. Constantinopel. Novgorod.}}|align-last=center}} Da Olaf blev erklæret for hellig i Norge, havde endnu intet af de to øvrige nordiske Riger faaet en national Helgen, allermindst en kongelig Dette maatte allerede lette hans Dyrkelse Indgang hos Broderstammeme. Hertil korn endnu, at Olaf i Livet havde været vel kjendt af disse, og at hans egen Søn snart blev Danmarks Konge. Olaf blev saaledes en fælles-nordisk Helgen og overstraaler i denne Henseende afgjort Danmarks Knud Konge og Sveriges Erik, der væsentlig kun dyrkedes i sine egne Lande. Eriks Cultus blev først indført i Norge, efterat Folkungerne havde besteget dets Throne,<ref>Dipl. Norv. I. S. 221 og II. S. 298.</ref> og Knud er ikke engang anført i det throndhjemske Missale, uagtet Norge, da dette udkom (1519), havde været forenet med Danmark i henved halvandet Aarhundrede.<noinclude> <references/></noinclude> opvxcvjfbryqskqfsxmxefojkmp4k9s 104 73686 338160 191110 2026-10-04T15:28:00Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338160 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ere forøvrigt temmelig uklare, dog synes, som rimeligt kunde være, den upsalske Erkestol at have seiret, skjønt Pilegrimsfarterne til Nidaros fremdeles vedbleve hyppigen at finde Sted.<ref>Dipl. Norv. I. S. 189 og III. S. 192—196; cfr. Keyser, Den norske Kirkes Historie, II. S. 295—296, og Suhms Historie af Danmark, XIII. S. 115.</ref> Vi have ogsaa under Beskrivelsen af disse havt rig Anledning til at paapege, at de lige til den senere Tid have efterladt sig Minder hos den svenske Almue. Som nogle af de utallige Beviser paa Olafs Dyrkelse rundt om i Sverige ogsaa udenfor Rigets Moderkirke i Upsala kan anføres, at Norrköpings egentlige Stadskirke var St. Olaf helliget,<ref>Styffe, Skandinavien under Unionstiden, S. 186.</ref> i Tiundaland var der et St. Olafs Sogn,<ref>Sammesteds S. 258.</ref> i Lødøse havde han en Kirke,<ref>Sammesteds S. 103 og Dipl. Norv. IV. S. 170 (Aar 1330).</ref> i Åbo og Strengnes vare Dominikanerklostre og i Skara et Franciscanerkloster indviet til ham,<ref>Styffe, l. c., S. 310, 211, 103.</ref> ogsaa i Enköping havde han sit Kloster,<ref>Sammesteds S. 261.</ref> og paa Åland maa han i særegen Grad have været dyrket, siden øens Sigil var prydet med hans Billede og havde Omskriften: »S. Terre Alandie et S. Olavi regis«.<ref>Sammesteds S. 308.</ref> I særegen Grad blev St. Olafs Minde holdt i Ære paa Øen Gotland eller Gulland. Herhen var han selv kommen, dengang han fra Gardarike drog til Sverige, og her skal han virkelig have udrettet meget til Christendommens Udbredelse, var paa en Maade bleven Øens Apostel. Han skal have landet i Havnen Akrgarn<noinclude> <references/></noinclude> jlwugh25h0y6ocrlxw386ba8oim20t9 104 73687 338161 191111 2026-10-04T15:28:10Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338161 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>paa den østlige Kyst af Øen. Her vises endnu St. Olafs Holme, nu en Halvø, og Levninger af en Kirke, forhen St. Olafs Kapel.<ref>Lemke, Visby Stifts Herdaminne, S. 159</ref> I Kirkeby skal Olaf have opført et stort Stenhus, hvor Sagnet siden paaviste hans Seng, Stol o. s. v.<ref>Strelow, Cronica Guthilandorum, Kbhvn. 1633, S. 129 flg. Se ogsaa P. A. Säve: Några ord om konung Olof Haraldssons uppträdande på Gotland, i Sv. Fornminnesföreningens Tidskrift, II. S. 247—265.</ref> I Visby fandtes en herlig Kirke for Olaf, som det siges bygget paa Foranstaltning af Kong Erik Eiegod paa hans Tog til det hellige Land. Levninger af den findes endnu. Medens Knud Konge i det store blev Norge uvedkommende, og man neppe kan finde andre Spor til hans Dyrkelse her, end at Brønø Kirke i Nordland var ham indviet, at der havdes Relikvier af ham i St. Svithuns Kirke i Stavanger,<ref>Dipl. Norv. V. S. 703.</ref> og at der 1497 stiftedes et Alter og en Præbende i Throndhjem for ham i Forening med Olaf og Erik (præbenda trium patronorum),<ref>Dipl. Norv. IV. S. 789. Den stiftedes af Fru Inger Erlandsdatter (af Losne-Ætten) for hendes anden, af de søndmørske Bønder dræbte Mands, Arald Kanes, Sjel, og inddroges efter Reformationen af hendes Arving Erik Rosenkrands. (Norske Rigs-Registranter, I. S. 291, 293).</ref> indtog, som antydet, Olaf en fremragende Helgenstilling i Danmark og det lige fra sin Død af og indtil Reformationen. Dette fremtræder strax derved, at Legenderne betegne to af Danmarks mindre Helgener som Olafsdyrkere, ja den ene endog som en Tjener af Olaf. Om St. Tøger (Theocarus), der dyrkedes i Vestervig, heder det, at han fra sit Fødeland. Thüringen, skal være kommen<noinclude> <references/></noinclude> 8wfip61amve3k5iumq3q37bhwhv6ilx 104 73688 338162 191112 2026-10-04T15:28:20Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>over England til Norge og der have været Olafs Kapellan, men siden have begivet sig til Danmark.<ref>Pontoppidans Annales Eccl. Dan. I. p. 194.</ref> Og om den hellige Anders i Slagelse berettes, at han efter Hjemkomsten fra sin vidunderlige Nattefærd fra Joppe til Slagelse drog afsted først til Compostella og derfra til St. Olaf i Norge.<ref>Dänische Bibliothek, Drittes Stück, Copenh. 1739, S. 151. E. Schebel har (i sit Skrift: De danske Helgene, Kbhvn. 1869, S. 163) misforstaaet Legenden, naar han fortæller, at Anders besøgte Compostella og Throndhjem i den samme Nat, som han flyttedes hjem fra Joppe.</ref> Et Par af Olafs ældre Mirakellegender henføres ogsaa til Danmark. Der var, heder det, en Greve i Landet, en ond Mand, som hverken frygtede Gud eller Mennesker. Denne havde en Tjenestepige fra Thrøndelagen, der troede fast paa den hellige Kong Olaf, men Greven kaldte ødet hele Tant og Paafund. Saa kom den Dag, da den hellige Konge havde ladet sit Liv, men Greven vilde ikke høre om nogen Helg og bød sin Pige at ilde Ovnen for at bage Brød. Hun turde ikke andet gjøre, men græd og bad til Olaf, at han vilde hevne saadan Ugudelighed. Og se, strax blev Greven blind paa begge sine Øine, og Brødene bleve alle til Sten, og af disse Stene kom siden nogle til Domkirken iThrondhjem. »Og siden den Tid har man holdt Olafsmessen i Danmark.«<ref name="p52">Denne Legende hører til de hyppigst forekommende og findes saaledes i Olafs Saga, udg. 1849 af Keyser og Unger, S. 78, i det Lybekske Passionale (Scr. R. Dan. II. p. 538—539), endvidere (i en noget forandret Skikkelse) i Einar Skulessøns Geisli (v. 32), og endelig i den af Munch og Unger udgivne større Olafs Saga, cap. 106, samt i Heilagra Manna Søgur, II. S. 175. I Breviarium Slesvi- </ref> Flere andre Træk af<noinclude> <references/></noinclude> mznkrsxoyno03ej030gs8ig39tn5p0i 104 73690 338163 191114 2026-10-04T15:28:30Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338163 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>i hver Uge skulde der synges Messe for dette Olafs Alter. Af denne udvortes Hellighed og Overtro er det kommet saavidt, at mange Pilegrime ere indkomne fra Halland, Blekinge, Sverige og andre Lande med Øxne, Kjør og andre store Gaver for at bekomme denne Afguds Aflad og Helligdom. Og af disse Gaver og Ofre havde Præsten her i Sognet en aarlig vis Hjelp (en Oxe og en Ko) til sin Underholdning og Føde. Og naar Afladsdagene vare forhaanden, da kom der saa megen fremmed Almue hid til Hallerød, at Præsten maatte sige Messe for dem paa Kirkegaarden.«<ref>M. Weibull i Samlingar till Skånes historia, fornkunskap och beskrifning, 1873, S. 75—77.</ref> Paa Bornholm og i Helsingør bære endnu Kirker St. Olafs Navn, i Hjørring havde han en Kirke,<ref>D. H. Wulff, Statistiske Bidrag til Vendelbo Stifts Historie, Aalborg 1872—1874. S. 119.</ref> i Aarhus havde han 1426 et Sogn,<ref>Scr. Rer. Dan. VI. p. 505.</ref> ligesom vistnok i Roskilde, hvor en Gade bar hans Navn.<ref>Regesta Dipl. Dan. I. S. 381 (26 Juni 1415).</ref> I Kjøbenhavn møde vi flere Vidnesbyrd om Olafs Dyrkelse, navnlig i Katholicismens senere Tider. Saaledes indviedes i 1509 af Oslobispen Anders Mus paa den roskildske Biskops Vegne St. Nicolai berømte Sognekirke i Kjøbenhavn til Nicolaus, det hellige Kors og St. Olaf,<ref>H. Rørdam, Kjøbenhavns Kirkers og Klostres Historie. Kbhvn. 1859—1863, S. 245.</ref> i Frue Kirke havde Raadmanden Laurens Nielsen Vinnere, en Mand, der med hele sin Familie viste Kirken stor Kjærlighed, i Aaret 1423 stiftet et Alter for St. Olaf og St. Gjertrud, der fik sin Plads i Vor Frue Kapel,<ref>Sammesteds S. 178 fgg.</ref> og St. Jør-<noinclude> <references/></noinclude> rsw5m99h0io4wqruuj1o3bzfdcti8qb 104 73691 338164 191115 2026-10-04T15:28:40Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>gens Hospitals Segl fremstiller Olaf, siddende paa Thronen med Øxen i høire Haand.<ref>H. Rørdam, Kjøbenhavns Kirkers og Klostres Historie, Kbhvn. 1859—1863, S. 335.</ref> At der rundt omkring i flere danske Kirker fandtes Billeder og Relikvier af Olaf, er bekjendt nok. Hellige Gjenstande forsynedes med hans Navn,<ref>Saaledes Klokker og Døbefunter. J. F. Fenger i Kirkehist. Samlinger, II. S. 481—482.</ref> og omkring i Landet fandtes ogsaa her Olafskilder. I den fjerneste Del af det egentlige danske Rige, i Stiftsstaden Slesvig, havde Olaf i sin Tid en Kirke, der dog temmelig tidlig forsvinder og antages at vær brændt 1287.<ref>Sach, Geschichte der Stadt Schleswig. Schl. 1875, S. 65. Naar denne Forf. anfører, at Kirken ikke kan antages at være opført førend 1164, »da der heilige Olav um 1164 Schutzpatron Norwegens ward«, da er dette naturligvis grundet paa en grov Misforstaaelse af, hvad der skede i hint Aar. Sandsynligere turde det være, at den allerede hidrørte fra Magnus den Godes Dage, da denne Konge som bekjendt, færdedes meget i den sydlige Del af sit danske Rige.</ref> Ogsaa i Esthlands fornemste Stad, Reval, fik Olaf en Kirke. Den hidrører fra det danske Herredømme i Landet og antages at være bygget ikke af Stadens Borgere, men af en eller anden dansk Konge, maaske allerede af Valdemar Seier selv, hvilket sluttes deraf, at Dronning Margareta (»Sprenghest«) og hendes Søn Erik Glipping i 1267 skjænkede denne Kirke med dens Parochialrettigheder til St. Michaelsklostret i samme By.<ref>Fr Ge. v. Bunge, Das Herzogthum Estland unter den Königen von Dänemark, Gotha 1877, S. 171.</ref> Kirken opførtes i gothisk Stil og er endnu til.<ref>P. A. F. K. Possart, Die russischen Ostseeprovinzen, Stuttgart 1845, Th. 2, S. 197—198.</ref><noinclude> <references/></noinclude> itu39mp1mx0erkjnrlk85lh6ndqr2qh 104 73692 338165 191116 2026-10-04T15:28:50Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} At Olafs Hellighed har været kjendt i Nordtydskland, have vi allerede ovenfor (S. 24) omtalt efter Adam af Bremens Vidnesbyrd. Det var dog først i den senere Middelalder, at man i det egentlige Tydskland hører om egne Altre for ham. Som bekjendt blev Olafs eneste Datter Ulfhild gift med Hertug Ordulf af Sachsen og ved ham Stammoder for hele det berømte welfiske Hus.<ref>Se Stamtavlen i Symbolae ad hist. antiqv. rer. Norveg., ed. P. A. Munch, Chra. 1850.</ref> Men ikkedestomindre kjendes intet Spor til, at Olaf har været dyrket af Welferne eller i deres Lande. Af megen historisk Betydning ere de Vidnesbyrd der i talrig Mængde ere bevarede om Olafs Dyrkelse paa de britiske Øer. De godtgjøre paa det klareste, hvor stærkt det nordiske Element har været i Befolkningen i hine Lande. I London havde eller har Olaf ikke en, men mange Kirker. En af disse ligger i Southwark, og i denne Bydel bærer ogsaa en Gade Navn dels af St. Olaves street, dels af Tooley street, hvilket sidste Navn er en Forvanskning af det første. Inde i Cityen, det egentlige gamle London, findes tre Olafskirker, en i Silverstreet, to i Cityens østlige Udkant.<ref>J. A. A. Worsaae, Minder om de Danske og Nordmændene i England, Skotland og Irland, Kbhvn. 1851, S. 40—41. Thomas Carlyle (The early kings of Norway &c., London 1875, p. 152—153) omtaler ogsaa 4 Kirker for Olaf i London.</ref> En af disse Kirker i Cityen, uvist hvilken, omtales i vore Sagaer, og der knytter sig en Legende dertil, opstaaet rimeligvis allerede i det ellevte Aarhundrede. Alvald, fortælles der, hed en Krøbling, hvem St. Olaf helbredede. Han faldt en Dag i Søvn, og der kom da i Drømme til ham en<noinclude> <references/></noinclude> 130njscldb7op8q17xn44f9s0b1u2oq 104 73694 338166 191118 2026-10-04T15:29:00Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} Som bekjendt har Olaf nydt den for en occidentalsk Helgen sjeldne Ære at blive dyrket indenfor den græske Kirkes Enemærker. Have end hans Tilbedere kun været de i Constantinopel og i Rusland bosatte eller tjenende Nordboer, er hans cultus dog bleven taalt af den byzantinske Geistlighed. Han har i disse Egne vistnok endnu mere end i Norden selv været en fælles Helgen for alle nordiske Mænd. I Constantinopel fik Olaf sin Kirke, og flere Legender fortaltes angaaende denne og om hans Jertegn i den byzantinske Verden overhoved. Ifølge en Beretning skulde Kirken være bygget af Helgenens Halvbroder, Harald Haarderaade, der før et Slag havde anraabt ham om Bistand og lovet ham en Kirke. Keiseren skulde derpaa have lagt mange Hindringer iveien for Indvielsen, og vel omsider have samtykket deri, men ladet Kolven udtage af dens Klokke. Olaf aabenbarede sig da for ham i Drømme og truede ham, men da det ikke hjalp, faldt Keiseren i en Sygdom, og efterat Keiserinde Zoe havde søgt Raad hos Harald, fik endelig Olaf Kolven tilbage, og Keiseren helbrededes.<ref>Harald Haarderaades Saga, cap. 7. Munch, N. F. Hist. II. S. 87.</ref> Siden opkom et Sagn om en Kamp ved Petzinavoldene i Vallachiet under Keiser Kyrialax, hvorved maa forstaaes en af de comneniske Keisere, enten Alexius Comnenus (1081—1118) eller Sønnen Kalo-Joannes (1118—1143). Først vare her selve Grækerne, derefter Keiserens frankiske og flamske Leietropper blevne slagne, og han blev da heftig forbitret paa sine Mænd. Disse raadede ham da i sin Fortrydelse til at sende sine »Vinbælge«, Væringerne, i Kampen, men Keiseren erklærede, at han ikke<noinclude> <references/></noinclude> ozl2bfdd4tu5fjbaraklrwrp7kqar2c 104 73695 338420 191119 2026-10-04T20:05:27Z Kåre-Olav 25 ppoem 338420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|59}}</noinclude>vilde opofre sine kjæreste Folk. Men Væringernes Høvding, Thor Helsing, vilde ikke destomindre friste en Dyst. Keiseren bad da Væringerne om at anraabe deres Konge, St. Olaf, om Bistand, og disse, fem Hundrede, lovede da at bygge en Kirke i Miklagaard for sin Helgen. Hedningernes Konge skal da have seet en prægtig Mand paa en hvid Hest ride foran Væringernes Fylking, og skjønt Fiendens Overmagt var som ni mod en, vandt de dog en fuldstændig Seir.<ref>Olafs Saga, udg. af Munch og Unger. Chra. 1853, cap. 267.</ref> Senere lød det i en latinsk Hymne: {{ppoem|style=font-size:83%| Graecus Caesar, constitutus In arto certamine Poscit opem Sancti tutus Non tardo laudamine, Barbarorum sic adjutus Victor redit agmine.<ref>Brev. Nidros. (Scr. Rer. Dan. II. p. 544). Munch formoder, at Slaget har været en i 1122 under Kalo-Joannes stedfunden Kamp med Petschenegerne. (N. F. Hist. II. S. 565).</ref> }} Ogsaa et Sagn om Olafs Sværd’ Hneitir, fortaltes blandt Væringerne. Dette Sværd skulde være bortført fra Stiklestad af en Svenske og siden være kommen i en Værings Hænder. Medens disse tjente »Kyrialax« og skiftevis holdt Vagt hos denne om Natten, hændte det, at en af dem faldt i Søvn og, da han vaagnede, savnede sit Sværd Han troede, at Kammeraterne havde borttaget det for at drille ham, men disse negtede, og det samme gjentog sig tre Nætter efter hverandre. Han fortalte da sit Sværds Historie, og da dette kom for Kyrialax, lod han Væringen kalde for sig, betalte Sværdet med dets tredobbelte Værd og lod det bringe<noinclude> <references/></noinclude> r6r0g3kylukozer0lpjgu39ek3xmza8 104 73696 338182 191120 2026-10-04T15:32:46Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 338182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>til Olafs Kirke i Constantinopel.<ref>Heilagra Manna Søgur, II. S. 174.</ref> Disse sidste byzantinske jertegn, der antages at være fortalte i Norge af den omtrent 1150 fra Constantinopel hjemvendte Lendermand Eindride Unge, besynges udførlig af Einar Skulessøn i hans ovennævnte Digt Geisli. Ogsaa i Holmgard eller Novgorod havde Olaf sin Kirke. Allerede i levende Live havde Olaf gjort Mirakler her, og til hans Kirke knyttede der sig nye Legender. Der opkom engang Ild i Staden, og det saa ud til, at den hele-Borg skulde brænde. Man henvendte sig da til Præsten ved Olafskirken, Stephanus, der strax greb Olafs Billede og satte det imod Ilden, hvorefter denne standsede. En anden Gang havde en Væring i Gardarike kjøbt sig en ung Træl, der var stum, men dog forstandig og flink i mange Stykker. Ingen vidste hans Herkomst, men mange gjettede dog paa, at han var norsk. Denne Træl var bleven solgt fra den ene Herre til den anden, indtil endelig en Kjøbmand gav ham fri. I Novgorod fik han Herberge hos en Kone, der jevnlig søgte til St. Olafs Kirke, og for denne aabenbarede da Helgenen sig i Drømme og befalede hende at tage den unge Mand med til Ottesang. Det skede, og han faldt strax i Søvn under Gudstjenesten, og medens han sov, aabenbarede Olaf sig for ham og gav ham Mæle.<ref>Olafs Saga, udg. af Keyser og Unger, Chra. 1849, Cap. 117 og 124.</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> i26kef02vx3q9yd7ludc5yamfzbjhtd 104 73697 338065 191121 2026-10-04T15:06:57Z KåreBot 479 midtblokk 338065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|IV.}}</noinclude> {{midtblokk|{{liten blokk|Olafsdyrkelsen i den sildigere Middelalder. Senere Kongers og den indflyttede Adels Ærbødighed for Helgenen. Vedblivende valfarter til Throndhjem. Fortsat svensk Olafscultus. Olaf og Hanseaterne. Hans Dyrkelse i Nederlandene.}}|align-last=center}} Helgendyrkelsen blomstrede gjennem den hele Middelalder, men de enkelte Helgener kunde undertiden fortrænges eller dog stilles i Skyggen af nyere, hvis jertegn vare friskere, og hvis Paakaldelse saa at sige var probatere for dem, der tiltrængte deres Hjelp i Sygdom og Nød. Ogsaa i Helgendyrkelsen gjorde Moden sig gjeldende, og til de forskjellige Tider vare, om man vil tilstede dette Udtryk, ikke altid de samme Helgener i Skuddet. De gamle Helgener og de gamle Valfartssteder fik stedse flere og flere Rivaler, og Geistlige, der havde Fordel af saadanne opgaaende Sole, stræbte tidt at fordunkle de gamles Glands. Ogsaa Olafs Helligdom har ganske vist havt at kjæmpe med saadanne Forhold, og navnlig har udentvivl den hellige Birgittas Grav i Vadstena været en mærkbar Concurrent for Throndhjems Domkirke. Men det tør dog bestemt siges, at faa Helgener have bevaret sin Nimbus gjennem hele Katholicismens Tidsrum bedre end netop Olaf.<noinclude> <references/></noinclude> 7xj9gb1uiuq1os4ahl4z892t4oso3c4 338081 338065 2026-10-04T15:14:02Z KåreBot 479 overskrift 338081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|IV.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Olafsdyrkelsen i den sildigere Middelalder. Senere Kongers og den indflyttede Adels Ærbødighed for Helgenen. Vedblivende valfarter til Throndhjem. Fortsat svensk Olafscultus. Olaf og Hanseaterne. Hans Dyrkelse i Nederlandene.}}|align-last=center}} Helgendyrkelsen blomstrede gjennem den hele Middelalder, men de enkelte Helgener kunde undertiden fortrænges eller dog stilles i Skyggen af nyere, hvis jertegn vare friskere, og hvis Paakaldelse saa at sige var probatere for dem, der tiltrængte deres Hjelp i Sygdom og Nød. Ogsaa i Helgendyrkelsen gjorde Moden sig gjeldende, og til de forskjellige Tider vare, om man vil tilstede dette Udtryk, ikke altid de samme Helgener i Skuddet. De gamle Helgener og de gamle Valfartssteder fik stedse flere og flere Rivaler, og Geistlige, der havde Fordel af saadanne opgaaende Sole, stræbte tidt at fordunkle de gamles Glands. Ogsaa Olafs Helligdom har ganske vist havt at kjæmpe med saadanne Forhold, og navnlig har udentvivl den hellige Birgittas Grav i Vadstena været en mærkbar Concurrent for Throndhjems Domkirke. Men det tør dog bestemt siges, at faa Helgener have bevaret sin Nimbus gjennem hele Katholicismens Tidsrum bedre end netop Olaf.<noinclude> <references/></noinclude> cfcdhkjl00lrl4c8esebko7w32poy6r 338200 338081 2026-10-04T15:37:24Z KåreBot 479 fjerner doble blanke linjer 338200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|IV.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Olafsdyrkelsen i den sildigere Middelalder. Senere Kongers og den indflyttede Adels Ærbødighed for Helgenen. Vedblivende valfarter til Throndhjem. Fortsat svensk Olafscultus. Olaf og Hanseaterne. Hans Dyrkelse i Nederlandene.}}|align-last=center}} Helgendyrkelsen blomstrede gjennem den hele Middelalder, men de enkelte Helgener kunde undertiden fortrænges eller dog stilles i Skyggen af nyere, hvis jertegn vare friskere, og hvis Paakaldelse saa at sige var probatere for dem, der tiltrængte deres Hjelp i Sygdom og Nød. Ogsaa i Helgendyrkelsen gjorde Moden sig gjeldende, og til de forskjellige Tider vare, om man vil tilstede dette Udtryk, ikke altid de samme Helgener i Skuddet. De gamle Helgener og de gamle Valfartssteder fik stedse flere og flere Rivaler, og Geistlige, der havde Fordel af saadanne opgaaende Sole, stræbte tidt at fordunkle de gamles Glands. Ogsaa Olafs Helligdom har ganske vist havt at kjæmpe med saadanne Forhold, og navnlig har udentvivl den hellige Birgittas Grav i Vadstena været en mærkbar Concurrent for Throndhjems Domkirke. Men det tør dog bestemt siges, at faa Helgener have bevaret sin Nimbus gjennem hele Katholicismens Tidsrum bedre end netop Olaf.<noinclude> <references/></noinclude> gsjtysjxfcifmcncyrwarledjvtbk6e 104 73700 338167 191124 2026-10-04T15:29:10Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>til Christiern II. fra en betroet Tjener. Det heder saaledes: »Item, kjæreste naadige Herre, den hellige Herre. Helge Oleff, skal visselig bede for Eders Naade, for den store Gudstjeneste, Gud til Lov, hannem sker i Eders Naades Capel paa Kjøbenhavn. Her sker Gud og hannem mere Hæder og Vørdning en Vika, end før paa Borgholm i ti Aar. Hans Leverne, Jertegn og Miracula ere paa Øland i Gesløse, og tror hans Penninge med. Det burde være her hos Helligdommen. Jeg ser her stor Besøgning til hans Helligdom hver Dag.«<ref>Brevet findes i det danske Geheimearchiv i Pakken »Polen 1419—1519«. Det er kun et Concept, og Brevskriverens Navn er ubekjendt, kun sees det, at han maa være en svensk i Christierns Tjeneste. Om dette Capel paa Kjøbenhavns Slot se forøvrigt H. Rørdam, Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen, Kbhn. 1859—1863, S. 167 fgg.</ref> Ligesom Kongehuset var fremmed, saaledes indblandedes ogsaa flere og flere unorske og unordiske Elementer i vort Lands Adel, men ogsaa disse indvandrede Slægter lod det ikke mangle paa Devotion ligeoverfor Olaf. Idetmindste to af de tydske Indvandrere, som i det femtende Aarhundrede indgiftedes i Norge, opkaldte sine, som det synes, eneste Sønner efter Landshelgenen, thi i deres Hustruers Familier vides dette Navn dengang ikke at forekomme, og disse Opkaldelser have da udentvivl havt til Hensigt at betegne sønnerne desto tydeligere som Nordmænd. Vi sigte her til den svenske Tydsker Hr. Herman Molteke til Thorn (gift med Borghild Agmundsdatter Bolt) og Pommeraneren Markvard Buk til Brynla (gift med Sigrid Nikulasdatter Galle). De to bitre Fiender. Hr. Knut Alfssøn og Hr. Henrik Krummedike, begge kun halve Nordmænd af<noinclude> <references/></noinclude> cqv65wc1hfhjjablwhto0rcii9kt3gz 104 73701 338168 191125 2026-10-04T15:29:20Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Familie og Sympathier, havde et Berøringspunkt deri, at St. Olaf var begges udkaarne Helgen.<ref>For Henrik Krummedikes Vedkommende er dette noksom bekjendt af den store Mængde Breve, der ere levnede fra ham; med Hensyn til Hr. Knut sees det bl a. af Styffes Bidrag till Skandinaviens Historia, IV S. 330.</ref> Valfarterne vedbleve fra alle tre Riger, og enkelte saadanne omtales udtrykkelig i Kilderne. Af særegen Interesse er det navnlig, at St. Birgitta gjorde en Reise til Throndhjem.<ref>Ex magna quoque, qua ad sanctum Olaum regem devotione afficiebatur, quum adhuc in Svecia foret, ad Norvegiæ regnum per dietas XXX, quamquam et pro nunc plures utique haberet equos, quos ascendere potuisset, per pedes deambulavit, ut illius sanctissimum corpus adoraret. Acta Sanctorum, Mens. Octobris, Tom. IV. Ed. 2. Bruxellis 1856, p. 508. Cfr. ibid. p. 398, hvor Dagsreiserne angives til 36.</ref> Den danske {{sperret|Ridder}} Jens Nilssøn af Aunsberg, der i 1404 havde gjort sig skyldig i Drab paa Adelsmanden Jens Brok, lod saaledes i denne Anledning gjøre Valfarter til St. Olaf.<ref>Konrad Barner, Familien Rosenkrantz’s Historie, I. S. 83. Historiskt Bibliothek, utg. af Carl Silfverstolpe. I. (1875), S. 24. Mærkelig nok regnes Olaf i dette danske Brev til Helgener »indenlands«.</ref> Kong Hans’s berømte Dronning, Kirstine af Sachsen, skjænkede 1496 sin Tjener, Peder Fyrbøder, »tre Mark til Tærepenge i Guds Navn til Throndhjem«.<ref>Nordisk Tidsskrift for Historie o. s. v., udg. af Chr. Molbech. I. S. 449.</ref> At Tilstrømningen af fromme Besøgende endnu har været stærk i den næstsidste Erkebiskops, Erik Valkendorfs, Tid, fremgaar af flere Vidnesbyrd. Svenske kom i Mængdevis over Fjeldet, og Erkebispen, dengang endnu i den bedste Forstaaelse med Christiern II., benyttede sig i Aarene 1516—17 heraf til at udbrede Breve i Sverige, der gik<noinclude> <references/></noinclude> s6qnluwt4vxx1atzm4r6x418yx9u90g 104 73703 338169 191127 2026-10-04T15:29:30Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ner. Om Karl Knutssøn, der dog rigtignok ogsaa førte Titelen af Norges Konge, heder det i Rimkrøniken under Aaret 1452: <poem> {{liten|I Sköttebanrith man sa Sancte Eric och sancte Olaff malede staa,<ref>Svenska Medeltidens Rim-Krønikor, utg. af C. E. Klemming, II. S. 294.</ref>}} </poem> men ogsaa da Sten Sture den ældre i 1495 kjæmpede i Finland mod Russerne, heder det: <poem> {{liten|— Ganska lithen var cristna manna makth, Thy leeth gudh see syna werdugha kraffth, The saagho och tw baneer paa bergith staa, — — wisseligha sancti Erik och sancti Oloffs waare the, Thz finge Ryzer samme daghen ath see.<ref>Ibid. III. S. 133.</ref>}} </poem> Oftere forekomme ogsaa Stiftelser af Præbender til Olafs Ære i Sverige. Saaledes oprettede f. Ex. 1401 en Peter Aalænding, Borger i Stockholm, en Præbende til Messer for sin afdøde Hustrus og sine Forfædres Ære, der helligedes Gud, Jomfru Maria og Martyrerne Olaf og Henrik.<ref>Svenskt Diplomatarium från och med 1401, utg. af C. Silfverstolpe, I. S. 74—75, cfr. Sv. Riksarkivets Pergamentsbref, II. S. 139—140.</ref> At Olafsdyrkelsen ogsaa i Danmark, navnlig i Kjøbenhavn, ligetil det sidste ytrede sig ved rige Gaver og nye Indvielser til ham af Kirker o. s. v., have vi seet i et foregaaende Afsnit. Vi have ogsaa seet, at Olaf allerede kort efter sin Død var en bekjendt Helgen i Nordtydskland, og at rimeligvis ikke faa Pilegrime derfra have besøgt hans Grav. Dette ophørte vel efterhaanden, men hans Dyrkelse vandt senere Indgang der ad andre Veie. Olaf blev en Patron for de hanseatiske Bergefarere og maaske<noinclude> <references/></noinclude> crbwth3mmo67ymwcgl516ucwb4gqho9 338421 338169 2026-10-04T20:07:12Z Kåre-Olav 25 ppoem 338421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ner. Om Karl Knutssøn, der dog rigtignok ogsaa førte Titelen af Norges Konge, heder det i Rimkrøniken under Aaret 1452: {{ppoem|style=font-size:83%| I sköttebanrith man sa Sancte Eric och sancte Olaff malede staa,<ref>Svenska Medeltidens Rim-Krønikor, utg. af C. E. Klemming, II. S. 294.</ref> }} {{uten innrykk|men ogsaa da Sten Sture den ældre i 1495 kjæmpede i Finland mod Russerne, heder det:}} {{ppoem|style=font-size:83%| Ganska lithen var cristna manna makth, Thy leeth gudh see syna werdugha kraffth, The saagho och tw baneer paa bergith staa, — — wisseligha sancti Erik och sancti Oloffs waare the, Thz finge Ryzer samme daghen ath see.<ref>Ibid. III. S. 133.</ref> }} Oftere forekomme ogsaa Stiftelser af Præbender til Olafs Ære i Sverige. Saaledes oprettede f. Ex. 1401 en Peter Aalænding, Borger i Stockholm, en Præbende til Messer for sin afdøde Hustrus og sine Forfædres Ære, der helligedes Gud, Jomfru Maria og Martyrerne Olaf og Henrik.<ref>Svenskt Diplomatarium från och med 1401, utg. af C. Silfverstolpe, I. S. 74—75, cfr. Sv. Riksarkivets Pergamentsbref, II. S. 139—140.</ref> At Olafsdyrkelsen ogsaa i Danmark, navnlig i Kjøbenhavn, ligetil det sidste ytrede sig ved rige Gaver og nye Indvielser til ham af Kirker o. s. v., have vi seet i et foregaaende Afsnit. Vi have ogsaa seet, at Olaf allerede kort efter sin Død var en bekjendt Helgen i Nordtydskland, og at rimeligvis ikke faa Pilegrime derfra have besøgt hans Grav. Dette ophørte vel efterhaanden, men hans Dyrkelse vandt senere Indgang der ad andre Veie. Olaf blev en Patron for de hanseatiske Bergefarere og maaske<noinclude> <references/></noinclude> o0d1obou3ihflaon4l4qp2pwqo035ez 104 73706 338183 191130 2026-10-04T15:32:56Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 338183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Kirken, der aldrig var Sognekirke, vedblev at holdes i Hævd af Katholikerne lige til 1578, da de Reformerte bortførte dens Billeder og Ornamenter og endelig 1602 toge den i Besiddelse for sig selv. Endnu holdes der reformert Gudstjeneste der, og det benævnes nu »''oûde zyds kapel''«, fordi det ligger i den gamle Del af Amsterdam. Før Reformationen var med denne Kirke forbundet et lidet Kapel, der kaldtes Capella sepulchri Domini, fordi det var en Efterligning af Christi Gravs Kirke i Jerusalem, og hid pleiede fromme Mænd og Kvinder at strømme sammen for at forrette sin Andagt. Her saaes ogsaa et malet Billede af St. Olaf, med Øxen i Haand, hvoraf nu Intet mere er tilbage.<ref>Wagenaar, Amsterdam in syne opkomst. (1765 Fol.), Tom., II. p. 124 fgg. og paa flere Steder. Citatet og disse Oplysninger skylder jeg den lærde Hollænder Dr. theol. W. Moll, Professor i Kirkehistorien i Amsterdam.</ref> Det kan endnu erindres, at Geble Pederssøn, da han lod Minoriterkirken i Bergen ombygge til Domkirke, tog Model til dens Taarn fra Olafskirken i Amsterdam.<ref>Norske Samlinger, 8vo., I. S. 18.</ref> Ogsaa om en Olafskirke i Spanien haves der en Beretning, hvori det heder, at Jomfru Christina Haakonsdatter, der ægtede Philip af Castilien, skal som første Gave af denne have udbedet sig, at en Kirke skulde opføres for hendes Fødelands Patron, hvilket Philip skal have indvilget.<ref>Haakon Haakonssøn Saga, cap. 299.</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 5n4kircu5ujl3lmqg9rgg4sk85srw0i 104 73707 338067 191131 2026-10-04T15:08:05Z KåreBot 479 midtblokk 338067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|V.}}</noinclude> {{midtblokk|{{liten blokk|Olafsdyrkelsens ophør ved Reformationen. Domkirkens Skatte plyndres. Fabelen om Skrinets Synken. Sagn om sunkne Kirkeskatte i Almindelighed. Olafs Legems Skjebne. Minder om Olaf ved Stiklestad. Hans Minde bevares af Almuen. Beviser derpaa fra Sverige, Finland, Skaane og Sjelland. Hans vedblivende Dyrkelse i den katholske Kirke. Den lutherske Geistlighed og Olaf. Fornyet Dyrkelse i Norge. Slutning.}}|align-last=center}} »Jeg agter ikke at love mig til Sancte Olaf snarligen,« saaledes skriver i Aaret 1536 den kongelige Secretær Jesper Brochmann til Eske Bilde, da denne just var kommen ud af det Fængsel, hvori Erkebispen en Tid havde holdt Eske og nogle andre Rigsraader fast.<ref>Danske Magazin, VI. S. 15. L. Daae, Fru Inger Ottesdatter, Chra. 1874, s. 117. (Norsk hist. Tidsskr. III, s. 341).</ref> Disse for Spøg udtalte Ord indeholdt imidlertid en Antydning af, hvad der nu forestod, Olafsdyrkelsens bratte Undergang og Udplyndringen af Domkirkens rige Skatte. I Olaf Engelbrektssøns Dage var allerede det katholske Væsen i Norge stærkt rokket i sine Grundvolde. Domkirken var hjemsøgt af en skrækkelig Ildebrand i 1531, og Otto Stigssøn havde plyndret Throndhjem det følgende Aar. Ødelæggelsens Vederstyggelighed saaes trindt om paa de gamle, hidtil for Folketroen hellige<noinclude> <references/></noinclude> l9t0nhe0uk0a2b6ln9bg7epg4ai4u1k 338082 338067 2026-10-04T15:14:12Z KåreBot 479 overskrift 338082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|V.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Olafsdyrkelsens ophør ved Reformationen. Domkirkens Skatte plyndres. Fabelen om Skrinets Synken. Sagn om sunkne Kirkeskatte i Almindelighed. Olafs Legems Skjebne. Minder om Olaf ved Stiklestad. Hans Minde bevares af Almuen. Beviser derpaa fra Sverige, Finland, Skaane og Sjelland. Hans vedblivende Dyrkelse i den katholske Kirke. Den lutherske Geistlighed og Olaf. Fornyet Dyrkelse i Norge. Slutning.}}|align-last=center}} »Jeg agter ikke at love mig til Sancte Olaf snarligen,« saaledes skriver i Aaret 1536 den kongelige Secretær Jesper Brochmann til Eske Bilde, da denne just var kommen ud af det Fængsel, hvori Erkebispen en Tid havde holdt Eske og nogle andre Rigsraader fast.<ref>Danske Magazin, VI. S. 15. L. Daae, Fru Inger Ottesdatter, Chra. 1874, s. 117. (Norsk hist. Tidsskr. III, s. 341).</ref> Disse for Spøg udtalte Ord indeholdt imidlertid en Antydning af, hvad der nu forestod, Olafsdyrkelsens bratte Undergang og Udplyndringen af Domkirkens rige Skatte. I Olaf Engelbrektssøns Dage var allerede det katholske Væsen i Norge stærkt rokket i sine Grundvolde. Domkirken var hjemsøgt af en skrækkelig Ildebrand i 1531, og Otto Stigssøn havde plyndret Throndhjem det følgende Aar. Ødelæggelsens Vederstyggelighed saaes trindt om paa de gamle, hidtil for Folketroen hellige<noinclude> <references/></noinclude> adnlyg8nq2fim5mu8sr7s8yn205z312 338201 338082 2026-10-04T15:37:34Z KåreBot 479 fjerner doble blanke linjer 338201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|V.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Olafsdyrkelsens ophør ved Reformationen. Domkirkens Skatte plyndres. Fabelen om Skrinets Synken. Sagn om sunkne Kirkeskatte i Almindelighed. Olafs Legems Skjebne. Minder om Olaf ved Stiklestad. Hans Minde bevares af Almuen. Beviser derpaa fra Sverige, Finland, Skaane og Sjelland. Hans vedblivende Dyrkelse i den katholske Kirke. Den lutherske Geistlighed og Olaf. Fornyet Dyrkelse i Norge. Slutning.}}|align-last=center}} »Jeg agter ikke at love mig til Sancte Olaf snarligen,« saaledes skriver i Aaret 1536 den kongelige Secretær Jesper Brochmann til Eske Bilde, da denne just var kommen ud af det Fængsel, hvori Erkebispen en Tid havde holdt Eske og nogle andre Rigsraader fast.<ref>Danske Magazin, VI. S. 15. L. Daae, Fru Inger Ottesdatter, Chra. 1874, s. 117. (Norsk hist. Tidsskr. III, s. 341).</ref> Disse for Spøg udtalte Ord indeholdt imidlertid en Antydning af, hvad der nu forestod, Olafsdyrkelsens bratte Undergang og Udplyndringen af Domkirkens rige Skatte. I Olaf Engelbrektssøns Dage var allerede det katholske Væsen i Norge stærkt rokket i sine Grundvolde. Domkirken var hjemsøgt af en skrækkelig Ildebrand i 1531, og Otto Stigssøn havde plyndret Throndhjem det følgende Aar. Ødelæggelsens Vederstyggelighed saaes trindt om paa de gamle, hidtil for Folketroen hellige<noinclude> <references/></noinclude> 4qi643a89v732xq3bs0ri45o5ppeaoa 338385 338201 2026-10-04T19:23:31Z Kåre-Olav 25 o>O 338385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|V.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Olafsdyrkelsens Ophør ved Reformationen. Domkirkens Skatte plyndres. Fabelen om Skrinets Synken. Sagn om sunkne Kirkeskatte i Almindelighed. Olafs Legems Skjebne. Minder om Olaf ved Stiklestad. Hans Minde bevares af Almuen. Beviser derpaa fra Sverige, Finland, Skaane og Sjelland. Hans vedblivende Dyrkelse i den katholske Kirke. Den lutherske Geistlighed og Olaf. Fornyet Dyrkelse i Norge. Slutning.}}|align-last=center}} »Jeg agter ikke at love mig til Sancte Olaf snarligen,« saaledes skriver i Aaret 1536 den kongelige Secretær Jesper Brochmann til Eske Bilde, da denne just var kommen ud af det Fængsel, hvori Erkebispen en Tid havde holdt Eske og nogle andre Rigsraader fast.<ref>Danske Magazin, VI. S. 15. L. Daae, Fru Inger Ottesdatter, Chra. 1874, s. 117. (Norsk hist. Tidsskr. III, s. 341).</ref> Disse for Spøg udtalte Ord indeholdt imidlertid en Antydning af, hvad der nu forestod, Olafsdyrkelsens bratte Undergang og Udplyndringen af Domkirkens rige Skatte. I Olaf Engelbrektssøns Dage var allerede det katholske Væsen i Norge stærkt rokket i sine Grundvolde. Domkirken var hjemsøgt af en skrækkelig Ildebrand i 1531, og Otto Stigssøn havde plyndret Throndhjem det følgende Aar. Ødelæggelsens Vederstyggelighed saaes trindt om paa de gamle, hidtil for Folketroen hellige<noinclude> <references/></noinclude> 960byam2pepsb674uewhpobqh86f3lr 104 73709 338170 191133 2026-10-04T15:29:40Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Tomter, og Erkebispen havde flyttet Olafsskrinet til Stenviksholm, hvor det befandt sig, da han forlod sit Fædreland. Revolutionen i 1537 indtraf paa en Tid, da den nye ivrig-lutherske Konge befandt sig i den yderligste Finantsnød, en Følge af Grevefeiden og de med den forbundne, men ingenlunde med den ophørte krigerske Tilstande. Den faldne Kirke var udseet til at betale det hele, og hvor der var noget at hente fra dens Helligdomme, blev det ikke sparet, hverken i Danmark eller Norge. Om nogen Pietet mod det, som gjennem Aarhundreder var behandlet med Ærefrygt, blev der ikke Tale, men man har ikke Lov til at rette Bebreidelser mod nogen Enkelt for en Feil, der tilhørte den hele Tidsalder. Den ældste historiske Beretning om, hvad der timedes St. Olafs Skatte, findes hos Peder Claussøn (1545—1614). Den lyder saaledes: »Saa borttog man den Tid S. Olufs Skrin med hvis sølv og Guld og dyrebare Stene, som paa hans Kiste vare, med den skjønne Steen, som Erkebiskop Erik Walkendorf kjøbte og var sat i den ene Ende paa St. Olufs Kiste, og havde givet derfor 20 Læster Smør. Desligeste det store Sølvkors, som blev baaret for S. Olufs Skrin, hvilket 3 Karle maatte bære, saa og Kalke og Diske og Monstrantser og andre Kirkens Klenodier, en Part af Guld og en Part af Sølv, med anden Skat og Rigdom, baade af Capitlet og Communet, item Ædelstene af Altertavler med Klokker og andet saadant Kirkens Gods, hvilket en Part blev indskibet paa et stort Skib og skulde nedføres, men sank<noinclude> <references/></noinclude> 0m7hult8g81mcyts0mk93ukfhqojkug 104 73711 338171 191135 2026-10-04T15:29:50Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ved Agdenes og blev der borte, og en Part var tilforn optaget af de hollandske Fribyttere Anno 1541.«<ref>Peder Claussøns Norriges Bescriffuelse, Kbhvn. 1632. S. 90.</ref> Denne Beretning, hvori der ikke angives, hvilke Klenodier sank og hvilke ikke, er Kilden til et Sagn, der endnu med stor seighed har holdt sig og vistnok fremdeles jevnlig er at høre, om at St. Olafs Skrin hviler paa Havets Bund.<ref>Dette Folkesagn gik saaledes endnu igjen i en Festtale til Fædrenes Minde i Christiania 1873, (Aftenbladet 1873 No. 40, cfr. Morgenbl. for samme Aar No. 54 A).</ref> Men sandheden er, at Skrinet kom i god Behold til Kjøbenhavn og blev der afleveret til den kongelige Rentemester, som lod det slaa i Stykker, uden al Tvivl for at sende det lige i Mynten. Dette fremgaar med den største Sikkerhed af Rentemesterens Kvittering af 9de september 1540.<ref>G. Schøning, Beskrivelse over Domkirken i Throndhjem, Anh. S. 84—85.</ref> Dette samme Document viser os ogsaa, at Peder Claussøns Tidsangivelse er urigtig, naar han sætter »de hollandske Fribytteres« Bedrift, hvilken han henfører til 1541, tidligere end Bortførelsen af Klenodier til Danmark. Heller ikke hans Aarstal 1541 er rigtigt. Hvad Hr. Peder her sigter til, er nemlig Claus Ottessøn Huitfeldts paa kongelig Befaling udførte Indsamling af norske Kirkeskatte, der fandt Sted 1543, men ikke blev ham eller Kronen til stor Baade, saasom han under søkrigen mellem Christian III. og Carl V. blev greben af Hollænderne.<ref>Herom se de af mig i Norsk hist. Tidsskrift, II. S. 129 meddelte Oplysninger. (Ogsaa i Særtryk: Christopher Throndsøn, Enno Brandrøk o. s. v., S. 17.)</ref> Hertil maa endvidere føies, at der<noinclude> <references/></noinclude> jkcjqk5qeoudd03bjxr2lv6o1eihd2n 104 73713 338172 191137 2026-10-04T15:30:00Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>17de Aarhundrede, at da Thord Roed lod borttage et Sølvkors i Fane Kirke ved Bergen, »forgik den Jagt, hvorpaa det befandt sig, med Top og Tavl ved Kvarven ved Bergen.«<ref>Suhms Samll. til den Danske Historie, II. 3, S. 39.</ref> Da den største Klokke skulde føres fra Hedals Kirke i Valders til Hovedkirken, sank den underveis ned i et Vand,<ref>A. Faye l. c. S. 133. At forresten hele Sagnet om Hedals Kirke kun er et localiseret Vandringssagn, synes at fremgaa, naar man sammenligner det med lignende om Eskerøds Kirke i Carlstads Stift (Hammarin, Carlstads Stifts Herdaminne, I. S. 283—284) og om en af Kirkerne i Sandshverv. (Klems Beskrivelse over samme Præstegjeld, Manuskript paa Univ.-Bibl. i Chra.).</ref> den store Klokke fra Hamars Domkirke sank ned i Mjøsen i Syvaarskrigen o. s. v. Deslige Sagn forekomme forøvrigt allerede i en meget ældre Tid, saaledes f. Ex. om Valdemar Atterdags gotlandske Tog 1361, ved hvilken Leilighed et af hans Skibe skal være sunket paa Tilbageveien og da naturligvis det, hvori det røvede sølv fra Visbys Kirker var ombord.<ref>Strelow, Cronica Guthilandorum, p. 173. Dahlmann (Gesch. Dännemarks, II. S. 8.) optager denne Beretning som historisk troværdig. Folkesagnet paa Øen fortæller endnu om, at der ombord paa dette skib var to Karfunkler, der havde prydet de pragtfulde Gavlrosetter i St. Nicolai Kirke i Visby. »Fra det Sted i Havet, hvor de sank, lyse de endnu om Natten for de søfarende.« (D. Schäfer, Visby und Gotland. Sep.-Abdr. aus den Lübeckischen Blättern, Lübeck 1878, S. 11).</ref> St. Olafs Legeme vedblev imidlertid endnu en Tid at bevares i Domkirken i en Trækiste, beslaaet med Sølvnagler, indtil de Svenske i Syvaarskrigen under Claude Collart bemægtigede sig Throndhjem og hele det nordlige Norge (1564).<ref>L. Daae. Krigen nordenfjelds 1564, Chra. 1872.</ref> Ved denne Leilighed<noinclude> <references/></noinclude> g89kekkfn92i27rgv7mm6gp2lif1gpl 104 73715 338173 191139 2026-10-04T15:30:10Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338173 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> mann, skulde have befundet sig i Throndhjem 1564 og der være bleven benyttet til at forfærdige en ny Trækiste til St. Olafs Lig, men tillige hemmelig have bemægtiget sig nogle Splinter af den gamle i den Tanke, at disse Relikvier skulde bringe ham Lykke. Det gik imidlertid netop omvendt, og Karsten nedsank snart i den dybeste Armod. Da aabenbarede St. Olaf sig for ham i en Drøm i en Ridders Skikkelse og bød ham at give Splinterne fra sig, og han overgav dem da til en Kannik fra Paderborn, som bragte dem til denne Stads Domkirke.<ref>Norsk hist. Tidsskrift, I. S. 141—144 ved L. Daae (efter F. Wagenfelds Bremens Volkssagen, I, Bremen 1845, S. 71—117). Det blev forøvrigt ved Reformationstiden af nogle antaget, at Geistligheden havde gjort sig skyldig i Bedrageri med Hensyn til Olafs Legeme og af og til, naar dette var forraadnet anbragt et andet Legeme i dets Sted (P. Claussøn, Norriges Bescriffuelse, S. 92).</ref> Ved Stiklestad har St. Olaf neppe nogensinde ganske savnet synlige Monumenter. Et Kors, simpelt og af Træ, stod fra gammel Tid paa en temmelig høi Bakke omtrent et Par hundrede Skridt fra Øvre-Stiklestad Gaard, og et urigtigt Sagn fortalte, at han var falden her. Men i Begyndelsen af det attende Aarhundrede traf det sig, at en Oberst ved det Throndhjemske Dragonregiment, Johan Lemfort,<ref>Se om ham M. Skaanlunds Autobiographie, udg. af L. Daae, (Norsk hist. Tidsskrift, III, S. 120 fgg.).</ref> besluttede at forbedre Korset og ved den Leilighed lagde en Kjærlighed til St. Olafs Minde for Dagen, som neppe nogen paa denne Maade har gjort det efter Reformationen. Aarsagen skal have været den, at Lemforts Hustru var af den katholske Religion. Obersten lod i Aaret 1710 i Træ-<noinclude> <references/></noinclude> t6wq63kjheexw7imsf4zmzk4mty084z 104 73717 338174 191141 2026-10-04T15:30:20Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Skrift om Olaf den Helliges Historie.<ref>Om Oluf den Hellige, Norges Konge. En læsebog for Menigmand ved Eyler Hagerup. Kbhvn. 1805. 262 S. 8vo. Skriftet er dediceret Adeler. Forfatteren, en Søn af Stiftsprovst Dr. C. F. Hagerup i Throndhjem og Sønnesøn af Dr. Eiler Hagerup. Biskop sammesteds, var født 1766 i Skjegstad i Nordlandene, blev 1793 residerende Kapellan til Værdalen og 1808 Sognepræst til Aure, blev 1817 suspenderet, 1821 afsat og døde 1826.</ref> Denne Bog er i det Hele kun et maadeligt Uddrag af den almindelige Sagafortælling, men ikke destomindre i sit Slags characteristisk nok. Det er en flad Rationalists Fremstilling af Olafs Liv. De Jertegn, som Sagaen beretter om Helgenen, har Hagerup underkastet en Art Kritik og forsøgt at forklare dem ad naturlig Vei.<ref>— »Det er langtfra min Hensigt med denne lille Bog, at den skulde vidtløftiggjøres ved Fabler og overtroisk Tant. Ved Anmærkninger har jeg søgt at bortforklare alt sligt, og den eftertænksomme Læser vil udentvivl selv bemærke, paa hvilken svag Grund vor Olufs foregivne Hellighed er bygget.« (Hagerup, l. c. S. 255).</ref> Olaf den Hellige har i ham fundet sin Euhemeros. I Middelalderen udsmykkede man, som vi siden skulle høre, hans Legende med Træk, hentede fra Evangelierne om vor Frelser selv, og nu timedes der ham den Ære, at den samme Methode blev anvendt paa hans Legender, som det dengang var sædvanligt at anvende paa den hellige Historie. Efterat alle Spor af St. Olafs Dyrkelse i Kirkerne forlængst vare udslettede, vedblev han dog at leve i Almuens Minde, skjønt Vidnesbyrdene derom udenfor de legendariske Fortællinger i Folkemunde ikke ere mange. Det kan dog nævnes, at i Slutningen af Christian III.s Regjering bleve to gamle, rimeligvis sindssvage Bønder i Oslo Stift, der udgave sig for at være, den ene St. Olaf,<noinclude> <references/></noinclude> i0m9vk8o7lcmphq062izl23umyoktta 104 73718 338175 191142 2026-10-04T15:30:30Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>den anden St. Nicolaus, dømte til Baal og Brand, dog neppe saa meget herfor, som fordi de forførte Almuen til at feire Løverdagshelgen (til Jomfru Marias Ære.)<ref>Krag og Stephanius, Christian III.’s Hist., 1. S. 386 (efter Lyschander). Maaske staar et Kongebrev til Jesper Friis af 10de Mai 1555 (Norske Rigs-Registranter, I. S. 184) i Forbindelse med denne Begivenhed.</ref> Ved Bøndernes Gjestebud, i hvilke mange endnu længe efter den Tid drak Gud Faders<ref>En norsk Bonde blev i syttende Aarhundredes anden Halvdel sat under Tiltale for en saadan Skaal, men af Høiesteret frifunden, fordi saadant oplystes at være gammel Skik. Jo. Bircherodii Palaestra antiqvaria, Hafn. 1588, p. 131—132.</ref>og den Helligaands<ref>I. N. Wilse, Beskr. over Spydeberg. Chra. 1779. S. 431.</ref> Skaal eller Minne, erindredes ogsaa St Olaf. Da Christian IV. 1599 besøgte Norge paa sin berømte Reise til Vardøhuus, var han saaledes tilstede i et Bondebryllup, hvor man drak ham til med St. Olafs Skaal.<ref>Samling af åtskilliga Handlingar, utg. af S. Bring, III, Lund 1758, S. 63.</ref> Det er her overflødigt at dvæle ved de utallige Sagn, som endnu indtil for en Menneskealder siden næsten i hver norsk og i mangen svensk Bygd vare at høre om St. Olaf. Det var ikke alene gamle Traditionen som havde holdt sig hos Almuen, men disse vare i Tidens Løb jevnlig forøgede ved nye Opdigtelser, tildels endog af saa ny Oprindelse, at man vilde paapege Spor af St. Olafs Snushorn.<ref>C. A. Faye, Norske Folke-Sagn, 2. Udg., S. 103 fgg.</ref> Derimod er det mærkeligt, at der i Norge hidtil ikke, saavidt vides, kjendes Spor til fortsat Ihukommelse af Olafsdagen, uden forsaavidt at dens Navn endnu er bevaret som Mærkedag; heller ikke nogen af de Val-<noinclude> <references/></noinclude> 6xv3594bpgzuoc3lzg9qty82ub5pa2c 104 73719 338176 191143 2026-10-04T15:30:41Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>farter, som tildels i Smug vedbleve at foregaa til forskjellige Fjeldkirker og Lovekirker, vides at have staaet i Forbindelse med Olafsdyrkelsen. I begge disse Henseender holdt denne cultus sig meget længere vedlige i Sverige, Skaane og Finland, end i Helgenens Fædreland. I Sverige feirede saaledes Almuen i Elgaa Sogn i Vermeland endnu i det attende Aarhundrede St. Olafs Dag ved Gjestebud eller »Kalaser«.<ref>Hammarin, Carlstads Stifts Herdaminne, II. S. 131.</ref> Paa Gotland ere Minderne endnu den Dag idag bevarede, navnlig ved Akrgarn, der, som vi ovenfor have seet, var et Hovedsæde for hans Cultus paa Øen. Den 29de Juli nydes her »St. Oles Kaka«, og den Karl eller Pige, som Bonden leier for hele Høstaannen, kaldes »Sant Oles Karl« og »Sant Oles Kärling eller Kvinfålk«; de krusede Skyer ved »St. Oles Messa« ere et godt Tegn for Fiskeriet, og før ilede hele Almuen ud paa Søen til »St. Oles Fänge«, da Vragfiskeriet mentes at være mest indbringende.<ref>P. A. Säve i Svenska Fornminnesföreningens Tidskrift, II. S. 254.</ref> I Finland var i Begyndelsen af vort Aarhundrede Olafsdagen fremdeles i høi Agt og Ære blandt Bønderne. Ingen maatte paa den Dag beskjæftige sig med Høstarbeide, thi Bjørnen skulde gjøre dens Kvæg Fortræd, som rørte ved Høet paa Olafsmessen. Man slagtede den Dag et Lam, som ikke maatte være klippet siden Vaaren, og naar det blev baaret ind, stænkedes der Vand over Dørtrinet med Older- og Furukviste.<ref>Ruhs, Finnland und seine Bewohner, Lpz. 1809. (Archiv for Hist. og Geographi, samlet af J. Chr. Riise. II. Kbh. 1820, S. 98—99.)</ref><noinclude> <references/></noinclude> 8o2jb85g4biieo3qnfjunkksbap9l3n 104 73724 338177 191148 2026-10-04T15:30:50Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>dera af et gammelt Orgelverk og i Taarnet en gammel Klokke med Aarstallet 1444.«<ref>P. F. Suhm, Historie-af Danmark, III. S. 687 fgg.</ref> I 1820 besøgtes det samme Sted af en lærd tydsk Reisende, Professor Schubert fra Greifswald, hvis udførlige Beskrivelse af denne Olafscultus i det Væsentlige stemmer med Hilfelings. Han angiver Antallet af de Pilegrime, der indfandt sig omkring den 29de Juli, til fem hundrede aarlig, og tilføier, at der blandt dem ogsaa var flere Danske, samt at Ofringer fandt Sted til flere Tider af Aaret, f. Ex. paa St. Hansdag, ja at Offer ofte indløb med Posten. Olafsbilledets høire Haand var imidlertid nylig bleven afhugget af en Officer og det paa selve Olsokdagen.<ref>Fr. Wilh. v. Schubert, Reise durch Schweden, Norwegen, Lappland, Finnland und Ingermannland, III. Lpz. 1824, S. 409—413.</ref> Endnu i vor Tid er denne seige Olafsdyrkelse i hin Kirke ikke ganske ophørt, thi da den danske Architecturmaler J. Kornerup for nogle Aar siden, ligeledes ved Olafsmarkedets Tid, besøgte den, erfarede han, at Syge endnu snege sig til at gnide sit Legeme med Øxebladet. Sølvøxen var engang bleven stjaalen fra St. Olaf, men »Tyven havde snart faaet Verk i alle sine Lemmer og faldt fra en Sygdom i en anden, saa at han fandt det rigtigst at bringe Øxen tilbage, hvorefter Sygdommen øieblikkelig forlod ham.«<ref>Folkekalender for Danmark, 1871, S. 133. Digteren H. F. Ewald har i sin Roman Nils Brahe, Kbhvn. 1877, I. S. 1 fgg. henlagt nogle Scener til denne Olafskirke.</ref> Endnu har denne Kirke bedre end nogen anden i Skaane bevaret sit middelalderlige Udseende, og dens Helgenaltere og øvrige Prydelser ere fremdeles i Behold.<ref>Samlingar till Skånes historia etc., 1873, S. 75.</ref><noinclude> <references/></noinclude> s9kehjnbt4pskch95ezmcw5jw3ml7wg 104 73728 338184 191153 2026-10-04T15:33:06Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 338184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Norge i 1847 fik egen Ridderorden, fulgte det af sig selv, at den maatte bære Landshelgenens Navn. Derimod er hans Festdag, 29de Juli, ikke bleven paaagtet paa den Maade, som man kunde have ventet. Den er ikke bleven benyttet til Kroningsdag eller overhovedet til Rigshøitideligheder, ja er ikke engang bleven St. Olafsordenens Aarsdag. Men Olafs Minde er, naar man, som jeg her har forsøgt at gjøre, ser hans Helgenry i Historiens Lys, noget mere end norsk, det er skandinavisk. Han var Nordens ældste store Helgen og er, naar maaske St. Birgitta undtages, egentlig den eneste virkelig fællesnordiske Helgen, dyrket saa at sige i By og Bygd overalt, hvor engang den danske Tunge forstodes. Om hans Helligdom samledes engang i talrigere Mængde end paa noget andet Sted Mænd af alle tre Stammer, og hans Legende blev, som nedenfor skal omtales, mere end noget andet hjemligt Stof en Gjenstand for nordiske Kunstneres Bearbeidelse. Ogsaa hans Helgenglorie er derfor en Del af de nordiske Folks Fællesminder.<!-- --><ref follow="p88">for Bekostninger«, og at derfor Kroningen burde foregaa i Hovedstaden. Norske Samll. II. S. 580. Norsk hist. Tidsskrift, I. S. 233 og IV. S. 403.</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> dqlve1bgaxgeywljy7pj162fvvmmivr 104 73729 338066 191154 2026-10-04T15:07:07Z KåreBot 479 midtblokk 338066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|VI.}}</noinclude> {{midtblokk|{{liten blokk|Olafs Historie formet til Lighed med Frelserens. Olaf Trygvessøn, hans Forløber. Aasta. Bespottelse, Kors og Tornekrone. Magnus den gode. Olafs onde og vantro Broder. Knut den mægtige. Olaf i det hellige Land. Hans Kampe med Trolde. Fremmedes Forestillinger om Nordmændenes Trolddomskunster.}}|align-last=center}} Jeg har ovenfor behandlet den egentlige Olafsdyrkelse og søgt at paavise dens store Udbredelse, men endnu staa væsentlige Punkter af Olafs Helgenhistorie tilbage. Først skal nu paapeges visse eiendommelige Træk i hans Legende og nogle paafaldende, tildels meget gamle Forvanskninger af hans Historie. Sammenligner man Olafs Legender med de sædvanlige Helgeners, vil man ikke alene blive opmærksom paa Ligheder med disse, men ogsaa blive en mærkelig Særegenhed var, der adskiller ham fra alle andre nordiske Helgener. Hans Liv og Martyrium har man nemlig søgt at forme til den størst mulige Overensstemmelse med vor Herres og Frelsers egen Historie. Dette synes at vise sig allerede i et sagn om Olafs Barndom. Morfaderen, Gudbrand Kula, var bleven forbitret paa Olafs Fader, fordi han havde tænkt paa at skille sig ved sin Hustru for at ægte Sigrid Storraade,<noinclude> <references/></noinclude> 09egmu03e3xxq30kj2s1ord549jqapn 338083 338066 2026-10-04T15:14:22Z KåreBot 479 overskrift 338083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|VI.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Olafs Historie formet til Lighed med Frelserens. Olaf Trygvessøn, hans Forløber. Aasta. Bespottelse, Kors og Tornekrone. Magnus den gode. Olafs onde og vantro Broder. Knut den mægtige. Olaf i det hellige Land. Hans Kampe med Trolde. Fremmedes Forestillinger om Nordmændenes Trolddomskunster.}}|align-last=center}} Jeg har ovenfor behandlet den egentlige Olafsdyrkelse og søgt at paavise dens store Udbredelse, men endnu staa væsentlige Punkter af Olafs Helgenhistorie tilbage. Først skal nu paapeges visse eiendommelige Træk i hans Legende og nogle paafaldende, tildels meget gamle Forvanskninger af hans Historie. Sammenligner man Olafs Legender med de sædvanlige Helgeners, vil man ikke alene blive opmærksom paa Ligheder med disse, men ogsaa blive en mærkelig Særegenhed var, der adskiller ham fra alle andre nordiske Helgener. Hans Liv og Martyrium har man nemlig søgt at forme til den størst mulige Overensstemmelse med vor Herres og Frelsers egen Historie. Dette synes at vise sig allerede i et sagn om Olafs Barndom. Morfaderen, Gudbrand Kula, var bleven forbitret paa Olafs Fader, fordi han havde tænkt paa at skille sig ved sin Hustru for at ægte Sigrid Storraade,<noinclude> <references/></noinclude> mujznqq05kduag6w2qzjtesp265blan 104 73730 338178 191155 2026-10-04T15:31:00Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>og vilde derfor lade Olaf udsætte. Men der viste sig et vidunderligt Lys over Huset, i hvilket Barnet var født, og han opgav sit Forsæt.<ref>Fornmanna Søgur, IV. S. 32.</ref> Man maa her tænke paa Stjernen over Huset, hvori Jesusbarnet opholdt sig (Matth. Cap. II, 9). Endnu stærkere fremtræder Ligheden med Evangeliet ved det Forhold, hvori Olaf Trygvessøn stilles til Olaf den hellige. At man, som allerede anført, betragtede den første Olaf som den andens Forløber, var i og for sig naturligt nok, men man vovede allerede tidlig at sammenstille dette Forhold med Johannes Døberens til Christus. Odd Snorressøn, der skal have levet i Thingeyre Kloster paa Island mod Slutningen af det tolvte Aarhundrede, og hvis latinske Skrift om Olaf Trygvessøn haves i islandsk Bearbeidelse, udtaler dette ligefrem i sin Prologus<ref>»Ok sva sem Ioan baptisti var hans (drottins)fyrir renna ri, sva var oc Olafr konungr Tryggvason fyrir rennari ens helga Olafs konungs.« K. Olaf Tryggvesøns Saga af Odd Snorressøn, udg. af P. A. Munch, Chra. 1853. S. 1.</ref> og udvikler senere den samme Tanke i følgende Ord: Olaf Trygvessøn beredte og satte Grundvolden til Christendommen, men den hellige Olaf reiste Væggene; Olaf Trygvessøn satte Vingaarden, men den hellige Olaf lod Vinrankerne slynge sig med fagre Blomster og allehaande Frugt.<ref>Sammesteds S. 39.</ref> Uden al Tvivl er det ogsaa denne Opfatning der har fremkaldt Sagnet om, at den første Olaf havde ladet Olaf den hellige døbe og staaet Fadder til ham, en Fortælling, der nu neppe mere finder Tiltro hos Historikerne.<ref>K. Maurer, Die Bekehrung des Norwegischen Stammes zum Christenthume, I. S. 513—514.</ref><noinclude> <references/></noinclude> akq4uzuwf5cn33ig4n5h7kftgt1f4qp 104 73731 338179 191156 2026-10-04T15:31:10Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} Dernæst findes et Spor, rigtignok kun et eneste, der synes at tyde paa, at Olafs Moder, Aasta Gudbrandsdatter, har nydt, om just ikke Dyrkelse som Helgeninde, saa dog været Gjenstand for en særegen Opmærksomhed i sin Egenskab af Moder til Landshelgenen, og i dette Tilfælde er Ligheden med Jomfru Maria umiskjendelig. Der er nemlig bevaret et Afrids af en Art Altertavle, som har prydet en norsk Kirke, uvist hvilken, og som har været opfyldt med en Mængde Navne, i øverste Felt Helgennavne, i nederste Navne af Danmarks og Norges Kongehuse i den ældste Tid, den sidste Række aabenbart ufuldendt. Mellem disse Navne og vel at mærke i øverste Felt, ved Siden af Maria Jacobi og lige nedenunder Sancta Elisabeth, læser man: »''Asta regina, mater Sancti Olavi''«.<ref>Scr. Rer. Dan. VI. p. 375—376 med tilhørende Facsimile.</ref> Fastholder man dette, tør man muligens have et vink til Fortolkningen af et af den norske Folkedigtnings allermærkeligste Frembringelser, det skjønne Draumekvæde. Den Person, der i dette Digt fortæller sin Drøm, hvilken har varet fra Juleaften til trettende Dag i Julen, kaldes nemlig Olaf Aastasøn, skjønt man rigtignok ogsaa har Varianterne Aaknisøn og Aasgaardssøn.<ref>Norske Folkeviser, samlede og udgivne af M. B. Landstad, Chra. 1853, S. 57.</ref> Forlængst har man været inde paa, at Olaf den hellige kan have været ment med denne »Olaf Aastasøn«,<ref>Saaledes Jørgen Moe (Saml. Skrifter, II. S. 106), Landstad (l. c.) og Sophus Bugge (Norsk Tidsskrift for Videnskab og Literatur, udg. af M. J. Monrad og H. Winter-Hjelm, Chra. 1854—1855, S. 103). Landstad fremsætter forøvrigt den besynderlige Mening, at Drømmeren skulde være Ansgarius, en Norge uvedkommende og for dets Folkedigtning fuldstændig fremmed Personlighed.</ref> men denne Formod-<noinclude> <references/></noinclude> 0bp23yok1u27lhf9630kiimg9lrmkfd 104 73734 338084 191159 2026-10-04T15:15:21Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>andre Hedninger. Og derefter omvendte sig mange til den christne Tro.«<ref>Dat Passionaal, Lybek 1499, Fol. (Findes paa Chra. Univ.-Bibl.). Det Olaf vedkommende Stykke af dette plattydske Skrift er efter en senere Udgave (Lybek 1505) optaget i Scr. Rer. Dan. II. p. 536—539.</ref> Til en Fane, hvoraf et Stykke opbevaredes i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn, har der aabenbart knyttet sig en Fortælling, der hører med til denne Kreds af Legender. Det hed nemlig, at en Engel fra Himmelen var kommen ned til Olaf og havde givet ham Fanen, medens han sov paa det Sted, hvor han siden led Martyrdøden.<ref>Mellem Kirkens Reliqvier anføres: »De vexillo, quod angelus tradidit S. Olao, regi Norvegiae, dormienti in loco, in quo passus ab hoste triumphavit.« Scr. Rer. Dan. VIII. p. 267.</ref> Det kunde synes, som om den plattydske, aabenbart først fra den hanseatiske Tid stammende Fortælling var gaaet saa vidt som muligt i at overføre Evangeliets Fortælling om Frelserens Lidelser paa Olafs Martyrdød. Og dog vil man i nogle af vore hjemlige Kilder finde endnu et Træk af samme Beskaffenhed, der savnes i den lybekske Helgenbog, et Træk, der tilmed af de Fleste har været antaget for saa fuldkommen historisk, at man endog deraf har villet bestemme Tiden for Slaget ved Stiklestad. Dette er Beretningen om, at en Solformørkelse skulde have fundet Sted under Kampen, en Beretning, der dog kun findes i Sagaen men savnes hos Theodoricus Monachus. Som bekjendt har Prof. Hansteen<ref>Samll. til N. F. Spr. og Hist. I. S. 452 fgg., II. S. 157 fgg.</ref> heraf villet godtgjøre, at Slaget maa sættes til 31te August, da en stor Solformørkelse virkelig fandt Sted, medens St. Olafs fornemste Helgendag<noinclude> <references/></noinclude> ey5qa9jvchnkxp00xaekkhzg9bc6455 104 73735 338085 191160 2026-10-04T15:15:30Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>var den 29de Juli og Kilderne bestemt angive den samme Dag som hans Dødsdag. At imidlertid den 29de Juli er Slagets rette Dag, og at Solformørkelsen af 31te August s. A maa antages urettelig at være bragt i Forbindelse med dette, er forlængst godtgjort med saa overbevisende Grunde, at der i Fremtiden neppe vil blive gjort Indvendinger derimod.<ref>Maurer, Die Bekehrung des norwegischen Stammes, II. S. 533—540, jvfr. Gustav Storm i Norsk hist. Tidsskrift, IV. S. 461. Keyser, den paabegyndte Udgivelsen af sin Kirkehistorie Aaret efter, at 1ste Del af Maurers Verk var udkommet, har hverken paa dette eller noget andet Punkt taget Hensyn til denne tydske Lærde og opfører uden videre den 31te August, ligesaa Munch, Norsk Huuskalender, Chra. 1859, og N. Nicolaysen, Om Throndhjems Domkirke, Chra. 1872, S. 3.</ref> Det vilde ogsaa have været besynderligt, om den rette Dag her skulde være bleven forglemt eller forbyttet. Og skjønt Kilderne (deriblandt endog Theodoricus Monachus) stundom feile i Henseende til Aaret, angive de dog med stor Enstemmighed ikke alene Dagen, 29de Juli, men ogsaa den netop for den 29de Juli for Aaret 1030 rigtige Ugedag, Onsdagen, feria quarta eller dies Mercurii. Henførelsen af den nogle Uger senere indtrufne Formørkelse til St. Olafs Dødsdag er imidlertid meget gammel, ja forekommer allerede i den samtidige, men rigtignok ikke personlig tilstedeværende skald Sighvats Kvad, og den er saaledes vistnok den ældste af de Olafssagn, der frembyde overensstemmelser med Christi egen Historie. Ligesom der maaske er falden en Afglands af Olafs Hellighed over Aasta, saaledes turde der ogsaa være et Spor til, at Helgenens eneste Søn, Magnus den gode, har faaet sin Del af Faderens Glorie, hvad der i sig<noinclude> <references/></noinclude> jmt02vyeodfotld8ryisj782726oaru 104 73736 338086 191161 2026-10-04T15:15:40Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>selv maa forekomme naturligt nok, naar man betragter denne Konges ædle og rene Personlighed og erindrer Fortællingen om, at Olaf før Slaget paa Lyrskovshede aabenbarede sig for ham paa en Maade, der minder om Achilles’s og Æneas’s Samtaler med deres guddommelige Mødre. Jeg sigter her til de to skjønne islandske Viser, der besynge Magnus’s Fødsel og rimeligvis hidrøre fra den senere Middelalder.<ref>De findes trykte i Islenzk Fornkvædi ved Svend Grundtvig og Jon Sigurdsson, H. 3. Kbhvn. 1859, S. 135—151. Der har endnu existeret en Olafsvise, som Arne Magnussen havde afskrevet, men hvoraf baade Original og Afskrift ere tabte (l. c. S. 141).</ref> Den første af disse Viser fortæller om Magnus’s Moder »Alhed«, hvem Kongen, ledsaget af Finn Arnessøn, finder i en Skov og tager med sig, for at hun skal være Dronningens Terne, hvorefter hun bliver frugtsommelig ved Olaf, som imidlertid »havde bødet sin Synd, endnu inden han havde begaaet den«. Alhed besøges derefter af mærkelige Drømme, ser først »alt Norges Land flyde op for sin Fod«, derefter, at hun staar paa Kirkegulvet, og at der her tændes tolv fagre Kjerter paa hendes Haand, endelig, at der flyver en gylden Straale ud af hendes Favn. Dronningen søger forgjeves at bevæge hende til at »sælge« sine Drømme og tilbyder at gifte hende med en rig Svend, men Kongen forbyder hende at sælge Drømmene. Hun føder da Magnus, der døbes af Sighvat Skald under Omstændigheder, der ligne de af Sagaen bekjendte. Mærkeligere er det andet Digt, »Karla-Magnusar kvædi«. En Dronning, der ligesaalidt som hendes Ægteherre navngives, hører denne sidste sige til hendes Terne Ingeborg, at hun skulde blive hans allerkjæreste, ifald<noinclude> <references/></noinclude> sghqykyzluj2gawyek92qh2ac0m5exv 104 73740 338087 191165 2026-10-04T15:15:50Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>der først og fremst tænkes paa, at Haralds Billede, saaledes som det er gaaet over i Historien, er tegnet os af Islændinger, der ikke vare hans Undersaatter, og som nærmest omtalte og erindrede ham som en høitbegavet, vidtbereist og vidtberømt, prægtig, rig og mod dem naadig og liberal Fyrste. Hans Undersaatter Nordmændene derimod havde skjellig Grund til at mindes ham som en Tyran, der forfulgte Høvdingerne og betyngede Almuen med haarde Skatter. Han fik Tilnavnet Haarderaade og var alt andet end elsket. — Ogsaa med Hensyn til de kirkelige Forhold vilde han optræde som Enevoldskonge og navnlig ikke taale den bremiske Erkebiskops Fordringer paa Primatet. »Olaf den hellige havde,« siger en nyere tydsk Forfatter,<ref>G. Dehio, Geschichte des Erzbisthums Hamburg-Bremen bis zum Ausgang der Mission, Berlin 1877, I. S. 187.</ref> »været en Fører for den kjæmpende Kirke, men Harald vilde være Overhovedet for den seirende.« Han er derfor af sin Samtidige Mag. Adam, der forøvrigt beundrer hans Tapperhed, bleven skildret som et Uhyre, ja ikke langt fra som en Hedning.<ref>»Haraldus crudelitate sua omnes tyrannorum excessit furores. Multae ecclesiae per illum virum dirutae, multi Christiani ab illo per supplicium sunt necati.« Adami Gesta etc. ex. rec. Lappenb. p. 121.</ref> Sin Broder Olafs Minde holdt Harald ganske vist i Ære, men hans Gjerrighed drev ham ogsaa til at angribe de Skatte, som de fromme Pilegrime ofrede ved hans Grav.<ref>»Haraldus derelictus a deo, oblationes quoque se thesauros, qui summa fidelium devotione collati sunt ad tumulum fratris, ipse unca manu corradens, militibus dispersit.« Ibid. p. 122.</ref> Endelig maa det erindres, at Harald selvfølgelig var forhadt af de Danske, hvilket kan have havt stor Indflydelse paa Udviklingen af Folkesagnet om ham og hans Broder.<noinclude> <references/></noinclude> ddnbbtcp2znrpor4kfhpvcf8oinvfay 104 73741 338088 191166 2026-10-04T15:16:00Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} Denne Uvilje, hvorfor Haralds Minde aabenbart har været Gjenstand, kommer tilsyne blandt andet deri, at samme mærkelige Vandringssagn, som fra andre Kanter forekommer i Fortællingerne om Palnatoke, Vilhelm Tell o. s. v., ogsaa er bragt i Forbindelse med ham. Som bekjendt er det her Herlaug Aslakssøn, med hvem Harald indlader sig i en Væddekamp, hvori Kongen seirer, dog saaledes, at Heming undkommer i en Baad og tilsidst ved at hevne sig, idet han væsentlig bidrager til at fremkalde Haralds Død i Slaget ved Stanfordbridge 1066.<ref>Flatøbogen, III. S. 410—420; jvfr. F. Schiern, Historiske Studier, I. Kbhvn. 1856, S. 45 fgg., Jørgen Moe, Samlede Skrifter, II. S. 154 fgg., P. A. Munch, N. F. Hist., II. S. 344, Landstads Folkeviser, S. 177 fgg., o. fl. St.</ref> Fornemmelig kommer dog den samme Stemning frem i den gjennem Middelalderen gjængse Folketro angaaende Forholdet mellem Harald og Broderen Olaf. Sagaen ved kun, at Harald femten Aar gammel kjæmpede for Olafs Sag ved Stiklestad. Men allerede Saxo gjør Brødrene omtrent jevngamle. Harald deltager ifølge dennes danske Historie i Olafs Bedrifter i England og i Danmark.<ref>Saxonis Grammatici Historia Danica, ed. P. E. Müller, I. p. 509, 513.</ref> Her er der dog endnu ikke Tale om Forbrydelser af Harald mod Broderen. Som dennes Avindsmand fremtræder han derimod, som vi have seet, i den lybekske Legende, hvor han gjøres til Medskyldig i hans Død. Den samme Forestilling gjenfindes imidlertid ogsaa andensteds. Vi møde den saaledes hos en geographisk Forfatter fra det femtende Aarhundrede, der kalder sig Claudius Clavius og skal have været en Fynbo. I denne ellers ubekjendte Mands kortfattede<noinclude> <references/></noinclude> 30qj14rctkxxi2li06par15obppnt67 104 73743 338090 191168 2026-10-04T15:16:20Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>dende, og da Thore spurgte om Aarsagen hertil, svarede Knud; »Jeg troede at vide, at en af os to skulde blive hellig, og jeg havde haabet, at det skulde blive mig selv, men dog vil jeg være den første til at skjænke Gaver til Olafs Skrin og først tro paa hans Hellighed, og ikke vil jeg mere komme til Norge, siden Olaf er hellig«.<ref>Fornmanna Søgur, V. S. 207—208.</ref> I en af de ældste og interessanteste fremmede Beskrivelser af Reiser i Norge, Venetianeren Quirinis af 1432, forekommer et eiendommeligt sagn om Olaf. Nogle Italienere, der havde lidt Skibbrud ved Røst i Lofoten og senere kom til Throndhjem, hvor de besøgte Domkirken og saa Helgenens Legeme, bleve, heder det, af Indbyggerne behandlede med største Venlighed, fordi de vidste, at der i Venedig var bleven vist »deres Konge, St. Olaf,« stor Ære og Kjærlighed paa hans Reise og Tilbagereise fra det hellige Land. En saadan Reise har imidlertid aldrig fundet Sted. Man har her tænkt paa en Forvexling med Sigurd Jorsalfarer, der kunde tænkes at have været i Venedig.<ref>Det Throndhjemske Selskabs Skrifter, II. Kbhvn. 1763, 8vo, S. 143, hvor Reisebeskrivelsen er oversat og oplyst ved Anmærkninger af G. Schøning.</ref> Men langt- simplere tror jeg at kunne forklare denne paafaldende Beretning derved, at den just i 1432 regjerende Konge, Erik af Pommern, for omtrent otte Aar siden virkelig havde været i det hellige Land og paa Henreisen til dette netop var bleven modtagen med store Æresbevisninger i Venedig,<ref>»Rex Ericus, veniens prope Venetias & duce & civibus urbis illius cum solennitate magna receptus est et honore.« Hermani Corneri Chronicon ap. Eccard, Corpus hist. medii aevi, II. col. 1261.</ref> hvorom Rygtet har været bekjendt<noinclude> <references/></noinclude> kil07syt9tm3c13gzs6of9cb58qu4i1 104 73745 338091 191170 2026-10-04T15:16:30Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>huggede han Hænderne af hende, hvorved hun udstødte et forfærdeligt skrig og kastede sig bagover med opspærret Gab. Olafs Folk vaagnede nu paa Skibene, forfærdede ved Brølet. Kongen bod dem at gjøre Korsets Tegn, og ved Guds Hjelp og sine Bønner udvirkede han, at Havfruen sank ned i Havet og ingen Skade formaaede at gjøre, hverken nu eller senere. Derefter bekjæmpede han med lige Held et uhyre Vildsvin.<ref>Flatøbogen, II. S. 25—26, Fornmanna Søgur, IV. S. 54, (Werlauff i Ann. for nord. Oldk. 1836—1837, S. 35 fgg., P. A. Munch, N. F. Hist. I, 1. S. 505).</ref> Derimod vide hverken Sagaer eller kirkelige Legender at tale om Olafs Kampe med Trolde i Norge eller Norden selv. Desto oftere forekomme imidlertid saadanne i Folkesagnet. Trolde og Jotner ansaaes naturligvis som den christne Tros selvskrevne Modstandere, de søgte ved svære Stenkast at tilintetgjøre de nybyggede Kirker og gjorde i det hele de christne al den Skade, de kunde. Olaf tænktes da som Landets store og vældige Befrier for alt saadant Troldskab. Allerede forlængst har man indseet, at Olaf i denne Henseende har arvet Thors Plads i Almuens Bevidsthed, at hans »røde Skjæg« er en Erindring fra dennes Myther, og at hans stadige Attribut Øxen er et Minde om Thors Hammer. Vi erindre ogsaa fra Fortællingen om Olafskirken i Lunkinde i Skaane (S. 83), at Bønderne her pleiede at tage Øxen ud af Olafsbilledets Haand og at bestryge sig dermed ni Gange, men hver tredie Gang at sætte den tilbage paa dens Plads, for at Helgenen kunde fornye dens Underkraft. Heri har en nyere Forsker troet at se en Levning af en hedensk Ceremoni ved Thorsdyrkelsen, ved hvilken Offergoden skulde have laant Thors Ham-<noinclude> <references/></noinclude> 5iu69ty302wtu5xzluqg2itrg29gay3 104 73746 338092 191171 2026-10-04T15:16:40Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>mer af dennes eget Billedes Haand. Ogsaa det Sagn, der ovenfor er fortalt om Troldet Skalle (eller, som han ogsaa kaldes, Blæster, Vind og Veder, o. s. v.), der opførte Domkirken for Olaf, hører med til denne Olafssagnenes mythiske Del. Det er en Gjenklang af Mythen om Jøtnen, der ved sin Hest Svadilfares Hjelp bygger en Borg for Aserne mod Løfte om Freyja, Solen og Maanen, men som narres af Loke og dræbes af Thor.<ref>Om Olafsagnenes Forbindelse med Thorsmytherne se Jac. Grimm, Deutsche Mythologie, 2. Ausg., S. 498, 514 fgg., samt Henry Petersen, Om Nordboernes Gudedyrkelse og Gudetro, Kbhvn. 1876, S. 73, 83, 128.</ref> Olaf forvandler sine Fiender af Jøtnernes eller Troldenes Slægt til Sten og Fjeld, og saadanne Mindesmærker om hans Bedrifter ere at se ikke alene i Norge og Sverige, men endog i det flade Danmark. Ogsaa Jettegrydernes ovenfor omtalte Navn, »St. Olafs Gryder«, staar vistnok i Forbindelse hermed. Til de mest bekjendte af dette Slags Stedsagn om Olaf hører Fortællingen om hans Færd ved det 2500 Fod høie Fjeld Hornelen paa Bremangerland i Nordfjord, et Fjeld, der ogsaa paa anden Maade hører til Norges navnkundigste og af Digtere meget besungne.<ref>Forsøg i de skjønne og nyttige Videnskaber, 12te Stykke, Kbhvn. 1777, S. 50—92.</ref> Dette Fjeld skulde efter Sagnet oprindelig have været sammenhængende med Øen Marø, men da Olaf engang kom seilende, bød han Fjeldene at adskille sig, for at han kunde komme igjennem. I samme Øieblik kom et Trold ud af Fjeldet, hvem St. Olaf strax forvandlede til Sten.<ref>Budstikken, VI. S. 557. (Fayes Folke-Sagn, 2. Udg. S. 116).</ref> I den danske Folkevise heder Fjeldet ved Forvanskning »Hornelummer«, og Sagnet fortælles noget anderledes.<noinclude> <references/></noinclude> ncj58xw8ksofvswdq98fuvyrf6lqjiy 104 73747 338093 191172 2026-10-04T15:16:50Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>saavel Troldet som dets Kvinde og »de andre smaa Trolde« forvandles her til Sten, og ved Hornelummer, hvor der før »aldrig var god Havn formedelst Troldenes Ondskab, kan man nu seile uden Fare.« Den samme Vise forekommer ogsaa paa Færøerne om »Trøllini i Hornalondum«.<ref>Danmarks gamle Folkeviser, udg. af Svend Grundtvig, II. S. 140—141.</ref> Lignende Fortællinger forekomme, som bekjendt, om Dalby Kirke i Vermeland, hvor »Olaf med sit pipuga Skjæg seilede for nær en Troldkjærrings Badstuvæg«,<ref>Fernow. Beskr. öfver Wermeland, S. 223.</ref> om Stenskirken paa Ringerike, i Hornsherred i Danmark o. s. v. Det ældste Vidnesbyrd om Olaf som Bekjæmper af Mørkets Magter er imidlertid at finde hos Adam af Bremen, men dennes Forestillinger ere aabenbart helt forskjellige fra dem, der fremtræde i de nordiske Sagn. Adam taler ikke om Trolde eller Jotner, men om Mennesker, der drive Trolddom, hvilke i hans Tanker vare meget hyppige i alle barbariske Lande, men allermest dog i Norge, »der er fuldt af saadanne Uhyrer, ved hvis Koglerier og Hexekunster Sjælene blive til Spot for onde Aander.«<ref>»Malefici, quorum numero quum tota barbaries exundet, praecipue vero Norvegia monstris talibus plena est. Nam et divini et augures et magi et incantatores ceterique satellites Antichristi habitant ibi, quorum praestigiis et miraculis infelices animae ludibrio daemonibus habentur.« Ad. Brem. II. 55.</ref> Endog Kong Olaf Tryggvessøn, eller, som han her heder, Olaf Krakaben, i hvem Adam ikke ved, om han skal se en Hedning eller en frafalden Christen, gjøres af denne Forfatter til en troldkyndig Mand, der lever i det fortroligste Forhold til<noinclude> <references/></noinclude> 6x9s1j4p5n65g9ilp4zrmwzxoqh63dj 104 73749 338094 191174 2026-10-04T15:17:00Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>En »gammel Nordmand« fordriver Rotter og Mus ved en Tryllepibe, hvorved han driver dem paa Baalet, men da tilsidst Lindormen kommer, maa han lade sit Liv (altsaa det bekjendte sagn om »Hvidormen« i en forandret Skikkelse). En anden »Nordmand« gjør et Skib flot ved Trolddom, en tredie gjør sig saa tung, at ingen Heste kunne trække ham, o. s. v.<ref>Evald Trang Kristensen, Jydske Folkesagn, samlede af Folkemunde, Kbhvn. 1876. S. 84, 214—217.</ref><noinclude> <references/></noinclude> l2a4x0nv2jylikvex56x7javmkuy2x6 338185 338094 2026-10-04T15:33:16Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 338185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>En »gammel Nordmand« fordriver Rotter og Mus ved en Tryllepibe, hvorved han driver dem paa Baalet, men da tilsidst Lindormen kommer, maa han lade sit Liv (altsaa det bekjendte sagn om »Hvidormen« i en forandret Skikkelse). En anden »Nordmand« gjør et Skib flot ved Trolddom, en tredie gjør sig saa tung, at ingen Heste kunne trække ham, o. s. v.<ref>Evald Trang Kristensen, Jydske Folkesagn, samlede af Folkemunde, Kbhvn. 1876. S. 84, 214—217.</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> dkgnabkvxwuyta001nvur536x5xllv6 338386 338185 2026-10-04T19:24:09Z Kåre-Olav 25 -r 338386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|110}}</noinclude>En »gammel Nordmand« fordriver Rotter og Mus ved en Tryllepibe, hvorved han driver dem paa Baalet, men da tilsidst Lindormen kommer, maa han lade sit Liv (altsaa det bekjendte sagn om »Hvidormen« i en forandret Skikkelse). En anden »Nordmand« gjør et Skib flot ved Trolddom, en tredie gjør sig saa tung, at ingen Heste kunne trække ham, o. s. v.<ref>Evald Tang Kristensen, Jydske Folkesagn, samlede af Folkemunde, Kbhvn. 1876. S. 84, 214—217.</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> aaxtozqnj0b2daayqmz377vtgcaay5l 104 73750 338057 191175 2026-10-04T15:02:54Z KåreBot 479 midtblokk 338057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|VII.}}</noinclude> {{midtblokk|{{liten blokk|Literære og kunstneriske Mindesmærker om Olaf.}}|align-last=center}} Vi gaa nu over til at omtale Mindesmærker om Olaf i Middelalderens Literatur. De ældste af disse ere naturligvis de Kvad af samtidige Skalde, der findes optagne i Sagaerne, saasom Sighvat Thordssøn, Thormod Kolbrunarskald og Thorarin Lovtunge. Senere møde vi Digte af geistlige Forfattere. Einar Skulessøns store og skjønne Digt Geisli er allerede ovenfor omtalt.<ref>Trykt i Flatøbogen, I. S. 1–7, og Fornmanna Søgur, V. S. 349–370. Særskilt udg. af Lars Wennberg (Geisli. Einar Skulason orti. Lund 1874. Diss.), hvilken Udgave er ledsaget med fuldstændig Oversættelse og Commentar. Jvfr. Efterladte Skrifter af R. Keyser, I. S. 322–324.</ref> Derhos have vi latinske Hymner, bestemte til Brug ved Gudstjenesten. Naar disse ere forfattede, og om de ere blevne til i Norge eller ere digtede af Nordmænd, vides ikke. Norges Land og Folk omtales dog paa en saadan Maade i to af dem, at det bliver rimeligt at antage idetmindste disse for norske. Det er<noinclude> <references/></noinclude> svnky5lenl96t3u1xmd9gwq4jszp9q5 338068 338057 2026-10-04T15:11:49Z KåreBot 479 overskrift 338068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|VII.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Literære og kunstneriske Mindesmærker om Olaf.}}|align-last=center}} Vi gaa nu over til at omtale Mindesmærker om Olaf i Middelalderens Literatur. De ældste af disse ere naturligvis de Kvad af samtidige Skalde, der findes optagne i Sagaerne, saasom Sighvat Thordssøn, Thormod Kolbrunarskald og Thorarin Lovtunge. Senere møde vi Digte af geistlige Forfattere. Einar Skulessøns store og skjønne Digt Geisli er allerede ovenfor omtalt.<ref>Trykt i Flatøbogen, I. S. 1–7, og Fornmanna Søgur, V. S. 349–370. Særskilt udg. af Lars Wennberg (Geisli. Einar Skulason orti. Lund 1874. Diss.), hvilken Udgave er ledsaget med fuldstændig Oversættelse og Commentar. Jvfr. Efterladte Skrifter af R. Keyser, I. S. 322–324.</ref> Derhos have vi latinske Hymner, bestemte til Brug ved Gudstjenesten. Naar disse ere forfattede, og om de ere blevne til i Norge eller ere digtede af Nordmænd, vides ikke. Norges Land og Folk omtales dog paa en saadan Maade i to af dem, at det bliver rimeligt at antage idetmindste disse for norske. Det er<noinclude> <references/></noinclude> 2hdhkrgo6p28dbkjdxx040osxkopm4n 338095 338068 2026-10-04T15:17:10Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|VII.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Literære og kunstneriske Mindesmærker om Olaf.}}|align-last=center}} Vi gaa nu over til at omtale Mindesmærker om Olaf i Middelalderens Literatur. De ældste af disse ere naturligvis de Kvad af samtidige Skalde, der findes optagne i Sagaerne, saasom Sighvat Thordssøn, Thormod Kolbrunarskald og Thorarin Lovtunge. Senere møde vi Digte af geistlige Forfattere. Einar Skulessøns store og skjønne Digt Geisli er allerede ovenfor omtalt.<ref>Trykt i Flatøbogen, I. S. 1—7, og Fornmanna Søgur, V. S. 349—370. Særskilt udg. af Lars Wennberg (Geisli. Einar Skulason orti. Lund 1874. Diss.), hvilken Udgave er ledsaget med fuldstændig Oversættelse og Commentar. Jvfr. Efterladte Skrifter af R. Keyser, I. S. 322—324.</ref> Derhos have vi latinske Hymner, bestemte til Brug ved Gudstjenesten. Naar disse ere forfattede, og om de ere blevne til i Norge eller ere digtede af Nordmænd, vides ikke. Norges Land og Folk omtales dog paa en saadan Maade i to af dem, at det bliver rimeligt at antage idetmindste disse for norske. Det er<noinclude> <references/></noinclude> s2yuedqpksmen5i8rnt0qm3m4axi3ei 338196 338095 2026-10-04T15:36:44Z KåreBot 479 fjerner doble blanke linjer 338196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|VII.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Literære og kunstneriske Mindesmærker om Olaf.}}|align-last=center}} Vi gaa nu over til at omtale Mindesmærker om Olaf i Middelalderens Literatur. De ældste af disse ere naturligvis de Kvad af samtidige Skalde, der findes optagne i Sagaerne, saasom Sighvat Thordssøn, Thormod Kolbrunarskald og Thorarin Lovtunge. Senere møde vi Digte af geistlige Forfattere. Einar Skulessøns store og skjønne Digt Geisli er allerede ovenfor omtalt.<ref>Trykt i Flatøbogen, I. S. 1—7, og Fornmanna Søgur, V. S. 349—370. Særskilt udg. af Lars Wennberg (Geisli. Einar Skulason orti. Lund 1874. Diss.), hvilken Udgave er ledsaget med fuldstændig Oversættelse og Commentar. Jvfr. Efterladte Skrifter af R. Keyser, I. S. 322—324.</ref> Derhos have vi latinske Hymner, bestemte til Brug ved Gudstjenesten. Naar disse ere forfattede, og om de ere blevne til i Norge eller ere digtede af Nordmænd, vides ikke. Norges Land og Folk omtales dog paa en saadan Maade i to af dem, at det bliver rimeligt at antage idetmindste disse for norske. Det er<noinclude> <references/></noinclude> 22hp67o05z0g4jcaq8wdqdim577txb1 104 73751 338422 191176 2026-10-04T20:09:26Z Kåre-Olav 25 ppoem 338422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>dem, der fra det throndhjemske Missale ere gaaede over i de almindelige nyere Samlinger af middelalderlige Hymner og Sequentser. Jeg hidsætter her disse to, af hvilke den første viser sig at være bestemt for selve Olafsfesten, den anden til den ugentlige Onsdagstjeneste til Helgenens Ære: {{ppoem|start=open|end=follow|style=font-size:83%| <> I. 1. <<< Lux illuxit laetabunda, Lux illustris, lux jucunda, Lux digna praeconio. In solemne gaudium Prorumpat fidelium Sincera devotio. 2. <<< Gloriosus hodie Christi martyr hodie Sublimatur solio: Pro aeternis brevia Commutavit gaudia Felici commercio. 3. <<< Insignis martyris insignis glorie Dulcis est gaudii dulcis materia. Insiste canticis mater Ecclesia, Coelesti jubilo tange coelestia. 4. <<< Inter curas absolutus Rex Olavus constitutus In regni fastigio. Suspirabat in aeterna Pervolabat ad superna Mentis desiderio. 5. <<< Christi tractus in odore, Christi languens in amore, Vires sumens ex languore. Corde, votis, factis ore Quem amabat coluit: Hic nec minis nec timore Mortis factus, nec labore }}<noinclude> <references/></noinclude> qfqwhb1zyufvhhxim9civd8el3ekrm3 104 73752 338423 191177 2026-10-04T20:11:23Z Kåre-Olav 25 ppoem 338423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|113}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close|style=font-size:83%| Idolorum ab errore Multo quidem cum sudore Gentem suam eruit. 6. <<< Tulit ab impia gente ludibria, Minas et odia, poenas, exilia, Sed mente stabili. Mira constantia devicit omnia, Felix felicia migrans ad gaudia Cum palma nobili. 7. <<< Ante diem passionis Ad instantis vim agonis Animatus visionis Divinae solatio, Quod amabat, praegustavit Praegustatum plus optavit, Plus optatum vindicavit, Illustri martyrio. 8. <<< Rex et martyr triumphalis, Tutor noster specialis, Tua proles spiritalis Sit ab huius mundi malis Te tuente, libera: Quos infestat vis carnalis Corruptela generalis, Pestis potens et letalis, Nos sub tuis tutos alis Tua salvet dextera. Amen. }} {{liten blokk/s}} ({{sperret|Oversættelse}}: 1. Den glade Dag er oprunden, den herlige, behagelige Dag, værdig at berømmes. De Troendes oprigtige Andagt udbryder i festlig Glæde. 2. Idag ophøies Christi berømmelige Martyr paa Ærens Throne. Ved en salig Omvexling bytter han de kortvarige Glæder med de evige. 3. Den herlige Martyrs herlige Ære er en sød Kilde til en sød Glæde. Hæv din Sang, moderlige Kirke, hæv dig til Himmelen med din himmelske Jubel! 4. Medens Kong Olaf, bekymret, men benaadet, levede i sin<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> ht4gijaotgcat2ee31ozsp7d7uuckan 104 73753 338424 191178 2026-10-04T20:13:21Z Kåre-Olav 25 ppoem 338424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|114}} {{liten blokk/s}}</noinclude>kongelige Høihed, sukkede han efter det evige Liv, higede mod det Høie med sit Sinds Længsel. 5. Dragen ved Christi Guddoms søde Duft, syg i sin Kjærlighed til Christus, samlede han nye Kræfter af sin Sygdom; med sit Hjerte, med sine Gjerninger og i sin Tale dyrkede han den, han elskede. Hverken Trudsler, Frygt for Døden eller Lidelser rokkede ham, og med stor Anstrengelse udrev han sit Folk fra Afguderiets Vildfarelse. 5. Han høstede kun spot af det ugudelige Folk, Trudsler og Had, Lidelser og Landflygtighed, men med standhaftig Sind, med beundringsværdig Fasthed beseirede han alt, idet han lykkelig vandrede til de lykkelige Glæder med sin herlige Palme. 7. Før sin Lidelses Dag, før den forestaaende Dødskamp, styrkedes og trøstedes han ved et guddommeligt Syn, fik en Forsmag paa det, som han elskede, ønskede endnu mere end det, han havde smagt, og vandt endnu mere, end han havde ønsket, ved sit herlige Martyrium. 8. Triumpherende Konge og Martyr, vor synderlige Patron, dine aandelige Børn være befriede fra denne Verdens Ulykker ved din Beskyttelse! Gid din Høire bevare trygge under dine Vinger os, der fristes af Kjødet, den store Fordærvelse. den mægtige, den dødbringende Ulykke! Amen.) {{liten blokk/e}} {{ppoem|start=open|end=follow|style=font-size:83%| <> II. 1. <<< Postqvam calix Babylonis Illudentis fel draconis Ebullivit penitus: Olla fervit equilonis Oleo devotionis Per Olavum coelitus. 2. <<< Fert olivae florem avis Requiescit Noae avis Montibus Armeniae: Cum Olavo flat suavis Spirans nardus, coeli clavis Applicat Norvegiae. 3. <<< Rex Olave, qui regium Nomen habes egregium Unctionis: Cujus nomen est oleum }}<noinclude> <references/></noinclude> e51xs0cmz2ox3n66jbhf5kpsnydt108 104 73754 338096 191179 2026-10-04T15:17:20Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><poem> {{liten|Effusum per aculeum Passionis,}} {{liten|4. Rex Olave nos exaudi, Assistentes tuae laudi Omni quarta feria: Quia tui tunc agonis Et felicis passionis Colitur memoria.}} {{liten|5. Christi Martyr hanc cohortem, Pro qua subiisti mortem, Junge coeli civibus: Delictorum nos a faece Tua purga sancta prece Cunctis et a sordibus. Amen.}} </poem> {{liten|({{sperret|Oversættelse}}: 1. Efterat Babylons bespottelige Dages Galdebæger ganske er kogt over, varmes nu i Nordens Kar Fromhedens himmelske Olie fra Olaf.}} {{liten|2. Duen bringer Oliebladet. Noahs Ark hviler paa Armeniens Bjerge, med Olaf blæser en Duft af den søde Nardus, Himmelens Nøgle nærmer sig til Norges Strande.}} {{liten|3. Kong Olaf, hvis herlige og kongelige Navn tyder paa Salvelsen, hvis Navn er Olie<ref>Paronomasi: Olla, oliva, oleum, Olavus.</ref> udgydt ved Lidelsens Braad,}} {{liten|4. Kong Olaf, bønhør os, der hver Onsdag synge til din Pris, fordi din Død og din salige Lidelse ihukommes paa hin Dag!}} {{liten|5. Du Christi Martyr, giv denne Skare, for hvilken du gik i Døden, Plads blandt Himmelens Borgere, befri du os ved din hellige Forbøn fin syndernes Uhumskhed og fra al Urenhed! Amen.)}} Af senere Digte om Olaf have vi allerede i foregaaende Capitel omtalt de islandske viser om Omstændighederne ved hans Søn Magnus’s Fødsel. Der haves ogsaa en Olafsrima af Islændingen Einar Gilssøn, rimeligvis fra det fjortende Aarhundredes Midte eller anden Halvdel, i ethvert Fald ældre end 1395.<ref>Den er nemlig optagen i Flatøbogen (I. S. 8—11.), cfr. Efterladte Skrifter af R. Keyser, I. S. 341.</ref> Hertil kom-<noinclude> <references/></noinclude> rg1a9e6azbc5pm7utl70z9547kx299v 338425 338096 2026-10-04T20:14:53Z Kåre-Olav 25 ppoem 338425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|115}}</noinclude>{{ppoem|start=follow|end=close|style=font-size:83%| Effusum per aculeum Passionis, 4. <<< Rex Olave nos exaudi, Assistentes tuae laudi Omni quarta feria: Quia tui tunc agonis Et felicis passionis Colitur memoria. 5. <<< Christi Martyr hanc cohortem, Pro qua subiisti mortem, Junge coeli civibus: Delictorum nos a faece Tua purga sancta prece Cunctis et a sordibus. Amen. }} {{liten blokk/s}} ({{sperret|Oversættelse}}: 1. Efterat Babylons bespottelige Dages Galdebæger ganske er kogt over, varmes nu i Nordens Kar Fromhedens himmelske Olie fra Olaf. 2. Duen bringer Oliebladet. Noahs Ark hviler paa Armeniens Bjerge, med Olaf blæser en Duft af den søde Nardus, Himmelens Nøgle nærmer sig til Norges Strande. 3. Kong Olaf, hvis herlige og kongelige Navn tyder paa Salvelsen, hvis Navn er Olie<ref>Paronomasi: Olla, oliva, oleum, Olavus.</ref> udgydt ved Lidelsens Braad, 4. Kong Olaf, bønhør os, der hver Onsdag synge til din Pris, fordi din Død og din salige Lidelse ihukommes paa hin Dag! 5. Du Christi Martyr, giv denne Skare, for hvilken du gik i Døden, Plads blandt Himmelens Borgere, befri du os ved din hellige Forbøn fin syndernes Uhumskhed og fra al Urenhed! Amen.) {{liten blokk/e}} Af senere Digte om Olaf have vi allerede i foregaaende Capitel omtalt de islandske viser om Omstændighederne ved hans Søn Magnus’s Fødsel. Der haves ogsaa en Olafsrima af Islændingen Einar Gilssøn, rimeligvis fra det fjortende Aarhundredes Midte eller anden Halvdel, i ethvert Fald ældre end 1395.<ref>Den er nemlig optagen i Flatøbogen (I. S. 8—11.), cfr. Efterladte Skrifter af R. Keyser, I. S. 341.</ref> Hertil kom-<noinclude> <references/></noinclude> 4inv0phop5s4my0w2xjybb4p7xg2cld 104 73756 338097 191182 2026-10-04T15:17:30Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>om Olaf,<ref>Gammel norsk Homiliebog, udg. uf C. R. Unger, Chra. 1854, S. 146—168.</ref> de dermed meget nøie overensstemmende Legender i den kortere Olafssaga,<ref>Olafssaga, udg. af Keyser og Unger, cap. 103—126.</ref> der paa Grund af sit Indhold og sin Aand af P. A. Munch er bleven benævnt den legendariske Saga. Det er i senere Tid godtgjort, at denne Sagas Forfatter er den islandske præst og Lovsigemand Styrme Kaaressøn med Tilnavnet Frode († 1245).<ref>Gustav Storm, Snorre Sturlassøns Historieskrivning, S. 37 fgg. Om Styrme se R. Keysers Efterladte Skrifter, I. S. 459.</ref> Dernæst kommer Snorres Fremstilling af Olafs Jertegn. Denne er en dobbelt, thi Snorre har ikke alene i sit store Verk, den saakaldte Heimskringla, bearbeidet ogsaa Olafs Historie, men er derhos ogsaa Forfatter af en af dette uafhængig Saga om denne Konge.<ref>Udg. af Munch og Unger, Chra. 1853.</ref> I begge disse Skrifter meddeler Snorre Olafsmirakler, men ordnede efter forskjellige Principer. I Heimskringla fortælles disse i de Kongers Sagaer, i hvis Regjeringstid de formentlig skulde have fundet Sted, i den særlige Olafssaga derimod forekomme de samlede. Snorres Behandling af Olafs Historie ansees, som bekjendt, i enhver Henseende som hans Mesterverk.<ref>Gustav Storm, l. c. S. 7 og 150 fgg.</ref> Hertil komme forskjellige mindre Sagastykker (þættir),<ref>Fornmanna Søgur, V. S. 155 fgg. Flatøbogen, II. S. 225 fgg.</ref> samt endelig en liden legendarisk Olafssaga, der først for kort Tid siden er bleven udgivet og ikke er uden Vigtighed.<ref>Udgivet af C. R. Unger i hans Samling Heilagra Manna Søgur (II. S. 158—182, cfr. Udgiverens Fortale, S. XX).</ref> De latinske Beretninger om Olafs Helligdom og<noinclude> <references/></noinclude> a4ul96g1vqbl3x4oq12opas1iobjpr5 104 73757 338098 191183 2026-10-04T15:17:40Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Jertegn ere især at søge i de saakaldte Breviarier og Missaler, som i Middelalderen udarbeidedes i de forskjellige Kirkeprovindser eller Stifter, og hvoraf en stor Del bleve udgivne i Trykken i Slutningen af det femtende og Begyndelsen af det sextende Aarhundrede, medens andre forbleve utrykte. Til disse liturgiske Kilder har jeg ikke havt Adgang i det Omfang, jeg kunde ønske, og den nedenstaaende Udsigt er derfor ikke fuldstændig. Af størst Interesse for os af disse Kirkebøger ere de efter Foranstaltning af Throndhjems næstsidste Erkebiskop udgivne Skrifter: Breviarium Nidrosiense. Paris 1519, 8vo., og Missale pro usu totius regni Norvegie secundum ritum sancte metropolitane Nidrosiensis ecclesie. Haun. 1519, fol., de første Bøger fra Norge, der ere blevne trykte.<ref>Se om disse Bøger, af hvilke den første er overordentlig sjelden, ja neppe nogensteds findes ganske fuldstændig, den anden derimod er bevaret i adskillige Exemplarer, Chr. Bruuns Aarsberetninger fra det st. kgl. Bibl. I. S. 263—275, samt L. Daae i Norsk hist. tidsskr., IV. S. 491 fgg.</ref> Man vil i disse Skrifter finde en Samling af Olafslegender, Oplysninger om Tjenesten paa Helgenens Festdage samt Hymner til hans Ære. Lettest tilgjængeligt er Breviariets Indhold, St. Olaf vedkommende, i et af Langebek foranstaltet Optryk.<ref>Scr. Rer. Dan. II. p. 539—552.</ref> Medens den norske Kirke først 1519, altsaa ikke ret længe før den katholske Kirkes Fald, kom i Besiddelse af saadanne trykte liturgiske Bøger, havde i Danmark og Sverige endog flere Stifter faaet sine særskilte Missaler og Breviarier. En Undersøgelse af disse i de danske og svenske Bibliotheker vil maaske<noinclude> <references/></noinclude> kdnpujoatssfeqntwv4sy6k95hsznvz 104 73758 338099 191184 2026-10-04T15:17:50Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>kunne bringe noget Udbytte for Olafs Helgenhistorie. Her skal kun gjøres opmærksom paa, at allerede Langebek har meddelt Bidrag i denne Retning fra Missale Aboense (1488), Miss. Hauniense samt Breviarum Scarense,<ref>Scr. Rer. Dan. III. p. 636—638 (her Varianter til den ovenfor aftrykte Hymne: Lux illuxit laetabunda), 543 og 539—642.</ref> ligesom han ogsaa har aftrykt Arne Magnussens Afskrift af gamle haandskrevne svenske og islandske Missaler.<ref>Scr. Rer. Dan. II. p. 529 fgg. Ogsaa Breviarium Stregnense skal være af Interesse for Olafs Helgenhistorie, se Hadorphs Udg. af den svenske Olafssaga, Förespråket.</ref> For kort Tid siden er ogsaa i det danske Geheimearchiv fundet nogle Lectioner om Olaf, der vare blevne brugte til Omslag om et gammelt Regnskab.<ref>Aarsberetninger fra det kgl. Geheimearchiv for 1875 (B. VI. H. 2, p. XXV), hvoraf sees, at en Afskrift er meddelt Prof. Dr. Gustav Storm, fra hvis Haand en ny Recension af disse Kilder maaske tør ventes.</ref> Endelig maa af Legendebøger om Olaf nævnes en paa svensk affattet Samling af Jertegn, kaldet «Sagan om S. Olof, Norges Konung«.<ref>Trykt i G. Stephens’s Fornsvenskt Legendarium, II. Stockholm 1858, S. 859—880.</ref> Af denne Art Kilder fra Lande udenfor Norden have vi allerede i det foregaaende Capitel omtalt det Lybekske Passionale. Meget nær beslægtede med dette ere tvende nederlandske Fremstillinger af Olafs Martyrium. Den ene af disse blev allerede 1485 trykt i en i Løwen udkommen Helgenbog, Legenda Sanctorum, og som dennes Kilde anføres igjen et Haandskrift, der i forrige Aarhundrede blev fremdraget fra Utrecht. Jeg kjender dem kun fra et, dog, som jeg antager, nøiag-<noinclude> <references/></noinclude> 1n8c7nrg3vunqe43wdaah2j71wpwt9z 104 73759 338100 191185 2026-10-04T15:18:00Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>tigt Referat,<ref>I Acta Sanctorum, Mens. Jul. Tom. VII. p. 89—90.</ref> hvoraf sees, at de i Smagløshed og plumpe Opdigtelser ikke give det Lybekske Passionale det mindste efter. Da, som sagt, Legenda Sanctorum udkom 1485 og altsaa er trykt før end Passionalet, kunde man tro, at hin ogsaa var dettes Kilde. Jeg er dog tilbøielig til at tro det Omvendte, da det utrechtske Manuscript ordret har den samme Fortælling som Passionalet om, at Olaf paa Korset bad for den søfarende Kjøbmand, thi denne Invention røber dog utvivlsomt sin hanseatiske Oprindelse. Endnu haves en Samling af Legender om Olaf, der fandtes i Bodeck, et Kloster i Paderborns Stift. Denne stemmer i det Væsentlige med de nordiske Legender.<ref>Trykt i Acta Sanctorum. Mens. Jul. Tom. VII. p. 113—117.</ref> Af danske Skrifter udenfor den geistlige Literatur kan nævnes Saxo. Han kjender dog kun meget lidet af Olafs Historie, og selv dette er unøiagtigt og tildels feilagtigt. Saxo omtaler og anerkjender vistnok Olafs Hellighed, men dvæler kun ganske kort derved.<ref>Saml. ed. Müller, I. p. 515—516.</ref> Paa svensk haves en rimet Fremstilling af Olafs Liv, der 1679 blev udgiven af Johan Hadorph under følgende Titel: »Sanct Olaffs Saga på Swenske Rim fordom öffwer 200 år sedan uthdragin af then gambla och vidtlyftige Norske sagan och har korteligare forfattat, uthskrifwin af ett gammalt m{{sup|sto}} archivi«. Denne Rimkrønike gaar til Olafs ophøielse til Helgen og hans Søn Magnus’s Thronbestigelse og hidrører rimeligvis fra det femtende Aarhundrede og i ethvert Fald fra den katholske Tid, da den ender med en Bøn til Helgenen:<noinclude> <references/></noinclude> 9k5uwhmh9ykex1jjw9k9kmm90zhfcs9 338426 338100 2026-10-04T20:15:32Z Kåre-Olav 25 nop 338426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|120}}</noinclude>tigt Referat,<ref>I Acta Sanctorum, Mens. Jul. Tom. VII. p. 89—90.</ref> hvoraf sees, at de i Smagløshed og plumpe Opdigtelser ikke give det Lybekske Passionale det mindste efter. Da, som sagt, Legenda Sanctorum udkom 1485 og altsaa er trykt før end Passionalet, kunde man tro, at hin ogsaa var dettes Kilde. Jeg er dog tilbøielig til at tro det Omvendte, da det utrechtske Manuscript ordret har den samme Fortælling som Passionalet om, at Olaf paa Korset bad for den søfarende Kjøbmand, thi denne Invention røber dog utvivlsomt sin hanseatiske Oprindelse. Endnu haves en Samling af Legender om Olaf, der fandtes i Bodeck, et Kloster i Paderborns Stift. Denne stemmer i det Væsentlige med de nordiske Legender.<ref>Trykt i Acta Sanctorum. Mens. Jul. Tom. VII. p. 113—117.</ref> Af danske Skrifter udenfor den geistlige Literatur kan nævnes Saxo. Han kjender dog kun meget lidet af Olafs Historie, og selv dette er unøiagtigt og tildels feilagtigt. Saxo omtaler og anerkjender vistnok Olafs Hellighed, men dvæler kun ganske kort derved.<ref>Saml. ed. Müller, I. p. 515—516.</ref> Paa svensk haves en rimet Fremstilling af Olafs Liv, der 1679 blev udgiven af Johan Hadorph under følgende Titel: »Sanct Olaffs Saga på Swenske Rim fordom öffwer 200 år sedan uthdragin af then gambla och vidtlyftige Norske sagan och har korteligare forfattat, uthskrifwin af ett gammalt m{{sup|sto}} archivi«. Denne Rimkrønike gaar til Olafs ophøielse til Helgen og hans Søn Magnus’s Thronbestigelse og hidrører rimeligvis fra det femtende Aarhundrede og i ethvert Fald fra den katholske Tid, da den ender med en Bøn til Helgenen: {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> a3zow27hnax2cng3tcsluzwmnmk2u3x 104 73760 338101 191308 2026-10-04T15:18:10Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><poem> {{liten|Han ware oss hull med sinne Böön. Rycke oss med sik i Himmelriike Löön.}} </poem> For Olafs Helgenhistorie har den neppe særlig Interesse, uden forsaavidt at den kjender og (S. 36—37) omtaler Olafs Kampe med Troldene: <poem> {{liten|Han kom i Uthbygd ther woore Trull Med myckla ohyre the ware full. En riikan Bonde monde hen gästa, Hans kåra war det alldramästa, Sagde: jak haffwer af trulldom myckla nöd, Jak wäntar, at the warda min död. Siden jak tok wiid Christna troo Jak haffwer hafft hwaske liisa eller roo. Olaf ther tha korssit giorde. Trollen tha wägen tädan sporde, En diefwol tog til at öpa Nöduger skel jak hädan löpa. Engin hafde mik kommit bort, Hafde mik ey degre Olaf spordt. Et Troll, som draap X män Han giordit i Stena och stender än, Flere Troll han och bortdref, Siden folckit i friid blef.}}<ref>Ikke uden al Interesse for Sprogforholdene paa Unionens Tid turde følgende Linier i denne svenske Rimkrønike om Olaf være: Norges mål thet kan ey hwar, Å swensko tala thes er jak war, jag niuter ath en annar man, Som Norges tunga tala kan. </ref> </poem> Af svenske Skrifter, der leilighedsvis omtale St. Olaf, kan nævnes det store, vistnok i mange Henseender upaalidelige, men dog ubetinget vigtige og indholdsrige Verk af den landflygtige Prælat og titulære Erkebiskop Olaus Magnus, Historia de gentibus Sep-<noinclude> <references/></noinclude> 2ugfh54vysmh05lztyb34qnjusgmye0 338197 338101 2026-10-04T15:36:54Z KåreBot 479 fjerner doble blanke linjer 338197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><poem> {{liten|Han ware oss hull med sinne Böön. Rycke oss med sik i Himmelriike Löön.}} </poem> For Olafs Helgenhistorie har den neppe særlig Interesse, uden forsaavidt at den kjender og (S. 36—37) omtaler Olafs Kampe med Troldene: <poem> {{liten|Han kom i Uthbygd ther woore Trull Med myckla ohyre the ware full. En riikan Bonde monde hen gästa, Hans kåra war det alldramästa, Sagde: jak haffwer af trulldom myckla nöd, Jak wäntar, at the warda min död. Siden jak tok wiid Christna troo Jak haffwer hafft hwaske liisa eller roo. Olaf ther tha korssit giorde. Trollen tha wägen tädan sporde, En diefwol tog til at öpa Nöduger skel jak hädan löpa. Engin hafde mik kommit bort, Hafde mik ey degre Olaf spordt. Et Troll, som draap X män Han giordit i Stena och stender än, Flere Troll han och bortdref, Siden folckit i friid blef.}}<ref>Ikke uden al Interesse for Sprogforholdene paa Unionens Tid turde følgende Linier i denne svenske Rimkrønike om Olaf være: Norges mål thet kan ey hwar, Å swensko tala thes er jak war, jag niuter ath en annar man, Som Norges tunga tala kan. </ref> </poem> Af svenske Skrifter, der leilighedsvis omtale St. Olaf, kan nævnes det store, vistnok i mange Henseender upaalidelige, men dog ubetinget vigtige og indholdsrige Verk af den landflygtige Prælat og titulære Erkebiskop Olaus Magnus, Historia de gentibus Sep-<noinclude> <references/></noinclude> 7mnwm2lr16nb8ewmd3tk3oilqqhgzek 338427 338197 2026-10-04T20:17:05Z Kåre-Olav 25 ppoem 338427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{ppoem|style=font-size:83%| Han ware oss hull med sinne Böön. Rycke oss med sik i Himmelriike Löön. }} For Olafs Helgenhistorie har den neppe særlig Interesse, uden forsaavidt at den kjender og (S. 36—37) omtaler Olafs Kampe med Troldene: {{ppoem|style=font-size:83%| Han kom i Uthbygd ther woore Trull Med myckla ohyre the ware full. En riikan Bonde monde hen gästa, Hans kåra war det alldramästa, Sagde: jak haffwer af trulldom myckla nöd, Jak wäntar, at the warda min död. Siden jak tok wiid Christna troo Jak haffwer hafft hwaske liisa eller roo. Olaf ther tha korssit giorde. Trollen tha wägen tädan sporde, En diefwol tog til at öpa Nöduger skel jak hädan löpa. Engin hafde mik kommit bort, Hafde mik ey degre Olaf spordt. Et Troll, som draap X män Han giordit i Stena och stender än, Flere Troll han och bortdref, Siden folckit i friid blef.<ref>Ikke uden al Interesse for Sprogforholdene paa Unionens Tid turde følgende Linier i denne svenske Rimkrønike om Olaf være: {{ppoem| Norges mål thet kan ey hwar, Å swensko tala thes er jak war, jag niuter ath en annar man, Som Norges tunga tala kan. }} </ref> }} Af svenske Skrifter, der leilighedsvis omtale St. Olaf, kan nævnes det store, vistnok i mange Henseender upaalidelige, men dog ubetinget vigtige og indholdsrige Verk af den landflygtige Prælat og titulære Erkebiskop Olaus Magnus, Historia de gentibus Sep-<noinclude> <references/></noinclude> jxufasocwzlc72cnl17fimseeg9280k 104 73761 338102 191187 2026-10-04T15:18:20Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>tentrionalibus. Man vil ogsaa her finde omtalt St. Olafs Kampe med Troldene og disses Forvandling til Sten<ref>Ol. Magni Hist. de gentibus Septentr., Romae 1555, Fol. p. 75.</ref> og, som ovenfor anført, Sagnet om Olafs Død ved Snigmordere, kjøbte af Knut den mægtige,<ref>L. c. p. 275, 336. Naar Forfatteren som sin Kilde angiver Saxo, kan det dog neppe af dennes Historie udledes, at han har troet, at Knut har bestukket nogen til at dræbe Olaf, end sige snigmyrde ham, men vel til at betvinge ham (domestico bello opprimendum curavit, Saxo, ed. Müller, I. p. 520).</ref>2 og endelig fortæller Olaus, at der i Throndhjems Domkirke, saavelsom i andre Kirker, jevnlig findes Skind af hvide Bjørne og af Ulve, som Jægere skjænke dertil, for at der for deres Værdi kan kjøbes voxlys til Gudstjenesten.<ref>L. c. p. 621.</ref> Som bekjendt have gamle Bjørnehuder eller Levninger af saadanne indtil den senere Tid været at se i enkelte afsides Kirker.<ref>Saaledes f. Ex. i Hedals Kirke i Valders. Faye, Norske Folke-Sagn. 2. Udg. S. 133.</ref> Olaus Magnus’s Broder Johannes Magnus og den ældre Forfatter Ericus Olai († 1486), der selv havde Helgenry og maaske kan betragtes som Nordens yngste Helgen, yde neppe noget Udbytte for Olafs Historie. Større Betydning kan heller ikke tillægges den svenske Forfatter Johannes Vastovius, der 1622 som landflygtig Mand fra Warschau tilegnede Kong Sigismund III. af Polen sin Vitis Aquilonia, en Samling af svenske Helgeners Levnetsbeskrivelser, blandt hvilke han ogsaa har givet Olaf en Plads.<ref>Joh. Vastovii Gothi Vitis Aquilonia, ed. Er. Benzelius, Ups. 1708, 4to, p. 27—30.</ref> Som bigot Katholik interesserede nemlig Kong Sigismund sig varmt for de Helgener, der havde været dyrkede i hans Føde-<noinclude> <references/></noinclude> f1s8y9y35spdgz0s0q4585dp3oa3usp 104 73762 338103 191188 2026-10-04T15:18:30Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>land Sverige, ja synes endog at have villet indføre disses Dyrkelse i Polen.<ref>Acta Sanctorum, Mens. Jul. Tom. VIII, p. 87.</ref> Efter denne korte Udsigt over St. Olafs-Literaturen skal endelig paapeges nogle Exempler blandt de mange kunstneriske Fremstillinger af Helgenen og hans foregivne Bedrifter. De ældste Afbildninger af Olaf ere udentvivl at søge paa Sønnen Magnus den godes Mynter. Norske Mynter af denne Konge kjendes hidtil neppe, men derimod haves adskillige danske. I flere af disse forestilles paa Adverserne en Figur, der ikke kan betegne nogen anden end Olaf, thi den har ved den venstre Side en Øxe og ved høire en Korsstav. Andre have paa sine Adverser en siddende Figur med Glorie om Hovedet og Evangeliebogen paa Brystet, i venstre Haand en Korsstav, medens den høire er opløftet til velsignelse. I en af disse sidste Mynter er ogsaa Helgenens Navn bagvendt indsat. Denne Fremstilling synes laant fra byzantinske Mynter, hvor den samme Figur betegner Christus selv. Atter andre af Magnus’s Mynter have en siddende Olafsfigur uden Bogen paa Brystet, en enkelt med Scepter i Haanden.<ref>C. J. Schive, Norges Mynter i Middelalderen. S. 20—22 samt de tilhørende Afbildninger.</ref> Olafs Billede forekommer ogsaa paa endel af de Mynter, som de sidste Erkebiskopper i Throndhjem have slaaet, efterat Erkestolen i det femtende Aarhundrede havde gjenerhvervet sin en Tidlang tabte Myntret. Paa Erik Walkendorfs Mynter sees saaledes St. Olaf staaende med Glorie om Hovedet, iført Kappe og med en langskjæftet Øxe i den høire og Rigsæblet i venstre Haand,<noinclude> <references/></noinclude> akkpufjpf6r6gjaaa6jtg50k9ul5alo 104 73763 338105 191189 2026-10-04T15:18:50Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>hvorhos han træder paa et Uhyre med kronet Menneskehoved. Omtrent paa lignende Maade fremstilles Helgenen paa nogle af Eriks Eftermands. Olaf Engelbrektssøns, Mynter, dog sidder han her paa Thronen under en Baldakin.<ref>C. J. Schive, Norges Mynter i Middelalderen, S. 152—154.</ref> Den samme Olafsfigur, som vi se paa hine Erkebispers Mynter, forekom ogsaa utallige Gange i udskaarne Træbilleder, hvoraf mange endnu ere bevarede. Troldet eller Dragen, hvorpaa Helgenen træder, er naturligvis et symbol paa det overvundne Hedenskab. Hyppig ere deslige Afbildninger anbragte paa Alterskabe, der i Regelen have været udførte i Udlandet efter Bestilling fra Norden.<ref>L. Dietrichson, Den norske Træskjærerkunst, Chra. 1878. S. 53.</ref> Hans Attribut er her som oftest Øxen, den berømte »Hel«. I Røsts Kirkes Alterskab vil man saaledes finde St. Olaf med Hue paa Hovedet og Krone derover samt med Kalken i Haanden og den kronede Drage under Fødderne og paa hver Side af ham en Bispefigur med Stav.<ref>N. Nicolaysen, Norske Fornlevninger. S. 688.</ref> Stundom findes Helgenen ogsaa afbildet paa Sølvsager, f. Ex. i Buksnæs Kirke paa Stetten af en Kalk, hvor han sees med Krone med vaiende Fjedre og langskaftet Øxe samt Kalk i Haanden og med den kronede Drage under Fødderne.<ref>N. Nicolaysen l. c. S. 689.</ref> I Hammars Kirke i Nerike i Sverige fandtes i gamle Dage hans Træbillede anbragt ude paa Kirkegaarden, hvilket Almuen pleiede at tilbede, men allerede i Reformationsaarhundredet lod dog en Præst, Ericus Laurentii, hvis Mod i denne Anledning berømmes, Billedet borttage<noinclude> <references/></noinclude> jpt374ytaduihmz51aj5bea3mhdw1nc 104 73764 338106 191190 2026-10-04T15:19:00Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>til Almuens store Forbitrelse.<ref>Follén, Strengnäs Stifts Herdaminne, Strengnäs 1817, II. S. 209—210.</ref> Flere af denne Art Billeder ere aftrykte i Bøger. Blandt de sjeldnere af saadanne Aftryk kan nævnes et fra Liikis eller Oulfsby i Finland, hvilken Kirke var ham helliget, og hvis andet Navn vistnok ogsaa hidrører fra denne Omstændighed. Dette Billede, hvor Olaf fremstilles med Krone, Øxe, Rigsæble og Drage under Fødderne, er udførlig beskrevet i den Bog, hvori det er aftrykt.<ref>Joh. Tolpo, Diss. de S. Olavi N. R. pravo religionis zelo (praes. Mag. A. Scarin). Aboae 1728. 4to. Dette sjeldne Skrift er ikke uden Interesse for Olafshistorien.</ref> Et aldeles lignende Billede vil man ogsaa finde meget smukt aftrykt i Hadorphs Udgave af den rimede svenske Olafssaga. Foruden i Kirker anbragtes Olafsbilleder ogsaa paa Relikviegjemmer og andre Gjenstande i den private Andagts Tjeneste. Et saadant Relikviegjemme forsynet med Sølvkjæde, og altsaa vel bestemt til at bæres, og hjemmehørende i Vinje i Thelemarken, findes i Universitetets Samling.<ref>N. Nicolaysen, Norske Fornlevninger, S. 232. Et meget interessant norsk Relikviegjemme, der foruden af St. Olaf i sin Tid ogsaa har indeholdt Levninger af adskillige andre Helgener, deriblandt Knud Konge, Knud Hertug, Islændingen Thorlak af Skaalholt, Magnus jarl o. s. v., tilhørte i forrige Aarhundrede Biskop Hersleb og er afbildet i Danske Magazin III. S. 1, hvor man ogsaa vil finde lærerige Bemærkninger om Relikviegjemmerne i det Hele. Et andet findes afbildet i Worsaaes Nordiske oldsager, Fig. 510.</ref> Deslige Billeder af Olaf have udentvivl været meget stærkt udbredte. Forfærdigelsen af Helgenbilleder var nemlig ogsaa her i Norden en ikke altid ganske ubetydelig Industrigren og omtales udtrykkelig som saadan af en svensk Forfatter fra Catholicismens sidste Dage.<ref name="p125">»Qvaestus maximus est in imaginibus sanctorum, regni tutelarium pa-</ref> Navnlig har der udentvivl fra Valfarts-<noinclude> <references/></noinclude> g85uby1dcacae3tiayycreldyqy28oa 104 73767 338107 191193 2026-10-04T15:19:10Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Liget af en Kande. Endnu fire andre Geistlige sees, af hvilke den ene holder en opslagen Bog, en anden en Bispestav. Rammen er malet med Efterligninger af indfattede Stene.<ref>I. Undset. Norske Oldsager i fremmede Musæer, Chra. 1878, 4to, S. 57—58.</ref> En smuk Afbildning af Stiklestadkampen med alle de ved Kongens Drab medvirkende Personer forekommer ogsaa som Initialfigur i Haandskriftet af Flatøbogen. Dette er mærkeligt, thi vel er Olaf ofte afbildet i de islandske Haandskrifter, navnlig i den nysnævnte Flatøbog samt i forskjelige codices af Jonsbogen, men almindeligvis ere disse Aftegninger kun enkelte Figurer.<ref>Meddelelse fra Dr. Henry Petersen.</ref> Afbildningerne af St. Olafs seilads og Kamp med Troldene slutte sig til den af Viserne om ham, der behandler dette Sagn, men minder dog ogsaa om det Sagn om hans Kamp med Havfruen, der er bevaret i Sagaerne. Til de mærkeligste Kunstverker i denne Henseende hører først og fremst det enestaaende Kalkmaleri, som indtil for faa Aar siden fandtes i Vallensbæk Kirke (to geogr. Mile i Vest for Kjøbenhavn), og som en kyndig Archæolog af Hensyn til Costumet henfører til Dronning Margretes eller Erik af Pommerns Tid.<ref>Dr. Henry Petersen i Folkekalender for Danmark, 1871, S. 122 fgg., hvor Billedet er gjengivet. Den følgende Beskrivelse er laant fra Dr. Petersens Afhandling.</ref> Vi se her Hellig-Olaf med sit røde Skjæg og med sin Øxe »Hel« i Haanden staaende i Løftingen paa sit Skib »Oxen«, vi se det skride mod de rullende Bølger og den stærke Søgang, der synes billedlig udtrykt ved den søsyge Kriger, som bøier sig udover Skibets Ræ-<noinclude> <references/></noinclude> ag1qtclylrik84gwp8291k9a6j5h1x6 104 73768 338108 191194 2026-10-04T15:19:20Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ling, vi se Klipperne og den lede Trold »med Negle som Bukkehorn, og hvis Kløer vare slemme at se til«, i Færd med at drage Skibet »i Bjerget ind«, idet han tager »Snekken om Horn og Stavn«, men strax »synker han i Klippen ned«, »saa dybt over begge sine Knæ«. Troldkvinden er her en fagerlokket Havfru, som hjelper sin Mage at dreie Skibets Ror. Dette Billede er det eneste hidtil opdagede Kalkmaleri i danske Kirker, hvis Emne er hentet fra et nordisk Sagn. Allerede Vallensbæk-Maleriet viser sig at tilhøre en Tid, da deslige Fremstillinger havde begyndt at tabe det gamle, strenge og alvorlige Præg, og navnlig fortjener den søsyge Kriger at bemærkes. Lignende Træk gjenfindes tildels i svenske Fremstillinger af samme Emne. Af saadanne kjendes mindst tre, nemlig i Kirkerne i Floda i Södermannland, i Tegelsmora i Upland og i Kumbla i Vermeland, hvilke alle tre ligeledes fremstille Seiladsen og Troldekampen. Disse svenske Malerier antages for yngre end Vallensbæk-Maleriet, og dette er renere og smukkere end de svenske Maleres.<ref>Dr. Henry Petersens nysnævnte Afhandling i Folkekalender for Danmark, 1871, S. 128—131, hvor samtlige tre Billedet findes gjengivne.</ref> Maleriet i Floda har særegen Interesse, fordi en, rigtignok meget utydelig, Indskrift angiver, at det ikke skal være den hellige Olaf, men derimod den hellige Erik, hvis Seilads her forestilles. Alle de sædvanlige Olafsattributer ere imidlertid tilstede, og det kan derfor neppe være tvivlsomt, at denne Indskrift kun beror paa en Navneforvexling. Men selv denne er mærkelig, fordi den yderligere bestyrker, hvad vi ovenfor (S. 49) har anført om den inderlige Forbindelse, som stedse fandt Sted mellem disse to Helgeners Dyrkelse i Sverige.<noinclude> <references/></noinclude> hhw6ihn07lwewshu40vql2hnqnie9pw 104 73772 338109 191198 2026-10-04T15:19:30Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>bortført i en Krig. Det skulde have været bestemt, at dette Krigsbytte skulde bringes til Stockholms Slotskirke, »men da Billedet var kommet til Köping, var det umuligt at faa det videre afsted, hvormange Heste man end spændte for Læsset«.<ref>Johan Göstaf Hallmann, Beskrifning öfwer Köping, Stockholm 1728, S. 29—39.</ref> Ved sit Besøg i Rom medbragte Kong Christiern I. et smukt, i Hvalrostand udskaaret Reisealter, der fremstillede St. Olafslegenden i 9 Felter, hvilket han forærede Paven. Ved en senere dansk Konges eller Kronprinds’s Besøg i Italien, man mener Frederik IV.s, blev dette Billede igjen givet tilbage og hjembragt til Kjøbenhavn, hvor det nu bevares i det oldnordiske Museum. Da Hvalrostand hyppigere benyttedes som Materiale i Norge end i Danmark, har man ment, at dette smukke Alter snarest turde hidrøre fra en norsk Kunstner.<ref>Meddelelse af Dr. Henry Petersen. Kun et Par af Felterne have hidtil været afbildede (i Antiquités Russes, I. p. XXXI, tab. IX.)</ref><noinclude> <references/></noinclude> omvoxwqca5ganyi13q8w5ct7xfgwc3o 338186 338109 2026-10-04T15:33:26Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 338186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>bortført i en Krig. Det skulde have været bestemt, at dette Krigsbytte skulde bringes til Stockholms Slotskirke, »men da Billedet var kommet til Köping, var det umuligt at faa det videre afsted, hvormange Heste man end spændte for Læsset«.<ref>Johan Göstaf Hallmann, Beskrifning öfwer Köping, Stockholm 1728, S. 29—39.</ref> Ved sit Besøg i Rom medbragte Kong Christiern I. et smukt, i Hvalrostand udskaaret Reisealter, der fremstillede St. Olafslegenden i 9 Felter, hvilket han forærede Paven. Ved en senere dansk Konges eller Kronprinds’s Besøg i Italien, man mener Frederik IV.s, blev dette Billede igjen givet tilbage og hjembragt til Kjøbenhavn, hvor det nu bevares i det oldnordiske Museum. Da Hvalrostand hyppigere benyttedes som Materiale i Norge end i Danmark, har man ment, at dette smukke Alter snarest turde hidrøre fra en norsk Kunstner.<ref>Meddelelse af Dr. Henry Petersen. Kun et Par af Felterne have hidtil været afbildede (i Antiquités Russes, I. p. XXXI, tab. IX.)</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> tk2srzg7fm4ruwlboe3zovvz1esrdir 104 73773 338409 191199 2026-10-04T19:52:22Z Kåre-Olav 25 /* Korrekturlest */ 338409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større|'''Anden Bog.'''}} {{xx-større|Norges mindre Helgener.}} {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> mv761lqrtqi3qd4914rrnbv83vobmah 104 73774 338059 191200 2026-10-04T15:05:53Z KåreBot 479 midtblokk 338059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|I.}}</noinclude>{{midtblokk|{{liten blokk|Indledende Bemærkninger om de mindre Helgener. Den hellige Sunnivas og Seljemændenes Legende. Legenden om Ursula og de ellevetusinde Jomfruer. Sunniva-Legenden opstaaet af denne. Sagnet ogsaa localiseret paa Helgoland. Sunniva-Dyrkelsens Opkomst og Udbredelse. Billeder af Helgeninden.}}|align-last=center}} Foruden den store Landshelgen Olaf har den norske Kirke ogsaa frembragt andre hjemlige Helgener, som jeg nu gaar over til at omtale. Disses Historie er dog for en stor Del ligesaa fattig og dunkel, som Olafs er rig og glimrende. Kun de færreste have nydt Tilbedelse i det hele Land, flere derimod alene i enkelte Strøg. Adskillige have ogsaa kun havt et tvivlsomt Helgenry i kortere Tidsrum, hvorefter deres Hellighed er gaaet ganske i Forglemmelse. Om nogle vides ikke mere end det blotte Navn, og det hænder stundom, at man ikke ved, hvo der menes af flere historiske Personer, som hed ligedan. Altfor ofte vil derfor den følgende Fremstilling komme til at bevæge sig i usikre Gjetninger. Som Norges ældste Helgener har man fra gammel Tid af betragtet den hellige Sunniva og Seljemændene. Deres Legende lyder saaledes: I den store Keiser Otto den førstes Dage (936–973)<noinclude> <references/></noinclude> nlchuiej6lftvr0qhd6x10xv2lf4dyp 338069 338059 2026-10-04T15:11:59Z KåreBot 479 overskrift 338069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|I.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Indledende Bemærkninger om de mindre Helgener. Den hellige Sunnivas og Seljemændenes Legende. Legenden om Ursula og de ellevetusinde Jomfruer. Sunniva-Legenden opstaaet af denne. Sagnet ogsaa localiseret paa Helgoland. Sunniva-Dyrkelsens Opkomst og Udbredelse. Billeder af Helgeninden.}}|align-last=center}} Foruden den store Landshelgen Olaf har den norske Kirke ogsaa frembragt andre hjemlige Helgener, som jeg nu gaar over til at omtale. Disses Historie er dog for en stor Del ligesaa fattig og dunkel, som Olafs er rig og glimrende. Kun de færreste have nydt Tilbedelse i det hele Land, flere derimod alene i enkelte Strøg. Adskillige have ogsaa kun havt et tvivlsomt Helgenry i kortere Tidsrum, hvorefter deres Hellighed er gaaet ganske i Forglemmelse. Om nogle vides ikke mere end det blotte Navn, og det hænder stundom, at man ikke ved, hvo der menes af flere historiske Personer, som hed ligedan. Altfor ofte vil derfor den følgende Fremstilling komme til at bevæge sig i usikre Gjetninger. Som Norges ældste Helgener har man fra gammel Tid af betragtet den hellige Sunniva og Seljemændene. Deres Legende lyder saaledes: I den store Keiser Otto den førstes Dage (936–973)<noinclude> <references/></noinclude> tu0ihdqzph3nkup3x92pzere5dfc9nm 338110 338069 2026-10-04T15:19:40Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|I.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Indledende Bemærkninger om de mindre Helgener. Den hellige Sunnivas og Seljemændenes Legende. Legenden om Ursula og de ellevetusinde Jomfruer. Sunniva-Legenden opstaaet af denne. Sagnet ogsaa localiseret paa Helgoland. Sunniva-Dyrkelsens Opkomst og Udbredelse. Billeder af Helgeninden.}}|align-last=center}} Foruden den store Landshelgen Olaf har den norske Kirke ogsaa frembragt andre hjemlige Helgener, som jeg nu gaar over til at omtale. Disses Historie er dog for en stor Del ligesaa fattig og dunkel, som Olafs er rig og glimrende. Kun de færreste have nydt Tilbedelse i det hele Land, flere derimod alene i enkelte Strøg. Adskillige have ogsaa kun havt et tvivlsomt Helgenry i kortere Tidsrum, hvorefter deres Hellighed er gaaet ganske i Forglemmelse. Om nogle vides ikke mere end det blotte Navn, og det hænder stundom, at man ikke ved, hvo der menes af flere historiske Personer, som hed ligedan. Altfor ofte vil derfor den følgende Fremstilling komme til at bevæge sig i usikre Gjetninger. Som Norges ældste Helgener har man fra gammel Tid af betragtet den hellige Sunniva og Seljemændene. Deres Legende lyder saaledes: I den store Keiser Otto den førstes Dage (936—973)<noinclude> <references/></noinclude> k5o5lc7z783mwlg01ug6drk7a374dtz 104 73777 338111 191204 2026-10-04T15:19:50Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>søn, ved hvis Nidkjærhed Norges Folk aflagde Afgudstjenesten og efter Biskop Sigurds Prædiken antog den christne Tro. Det hændte paa den Tid, at nogle Kjøbmænd, der seilede forbi Øen Selja, fik se ved Havets Kyst ligesom en Lyssøile hæve sig til Himmelen. Forbausede nærmede de sig og fandt, at et Menneskehoved bevægede sig i selve Lyset, ligesom de ogsaa fornam en forunderlig Vellugt. Kjøbmændene toge da dette ærværdige Klenodie, mere kostbart end alle deres Handelsvarer, nemlig det hellige Hoved, og med Ærefrygt derfor seilede de til Throndhjem, hvor de fandt den berømmelige Konge. Disse Kjøbmænd vare Hedninger, men ved Guds Ords milde Formaning og efter Kongens Opfordring lode de sig villigen undervise og døbe af Biskoppen. I dennes Nærværelse fortalte de Kongen nøie om Lyssøilen, som de havde seet, og om Hovedet, som de havde fundet. Dette blev paa Kongens Befaling hentet, og Biskoppen, der med Andagt tog det i sine Hænder, gjemte det med dyb Ærefrygt blandt Helgenes Reliqvier. Alt flere bragte imidlertid Vidnesbyrd om hine Christi Martyrer, thi ogsaa andre kom fra den samme Ø til Kongen og forsikrede, at de havde seet det samme Syn som Kjøbmændene. Paa den hellige Biskops Opfordring begav Kongen sig selv til Øen med mange andre Troende, og det befandtes, at et stort Bjerg i den vestlige Kant af denne tidligere var nedstyrtet. Ved at undersøge dette Sted fandt Kongen og Biskoppen mellem Klipperne Ben af sød Lugt. — Der opførtes og indviedes en Kirke paa Øen, og Gud bevirkede her Tegn og kraftige Gjerninger ved sine Helliges Fortjeneste indtil denne Dag. Og da de christne omhyggelig samlede de Helliges Ben, der vare at finde,<noinclude> <references/></noinclude> e17dkzxyy524cp8yb0sxi1576evn29h 104 73778 338112 191205 2026-10-04T15:20:00Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>fandtes Sunnivas Legeme helt og uskadt, hvilket omsider blev skrinlagt i det Naadens Aar 996. Efter lang Tids Forløb flyttede Biskop Paul af Bergen den hellige Sunnivas Levninger til denne Stad, i hvis Kathedralkirke de bleve skrinlagte til Guds Ære den 7de September 1170.«<ref>Scr. Rer. Dan. IV. p. 16—20 (efter Brev. Nidros.).</ref> Odd Munks Saga om Olaf Tryggvessøn meddeler Legenden omtrent paa samme Maade. Her nævnes ikke Keiser Otto I.’s Regjering som Tidsbestemmelse, en Omstændighed, der, som vi nedenfor skulle se, ikke er aldeles uvæsentlig for Kritiken af Legenden. Derimod nævnes en Broder af Sunniva, Albanus, som den fornemste Mand i det irske Reiseselskab, der forøvrigt bestaar af »Venner og Tjenestemænd, Karlfolk og Koner«. Noget Angreb af Hedningerne før Bosættelsen paa Øerne omtales ikke, ligesaalidt som at noget Uveir i Søen splittede skibene ad. Overhovedet omtales i denne Saga ikke noget Ophold af Hellige paa Kinn, men kun at Følget er »dyrket der paa samme Maade«. Endelig er det hos Odd ikke to Kjøbmænd, som bringe Olaf Tryggvessøn den første Underretning om Miraklerne paa Selja, men derimod to ansete Mænd eller Storbønder fra Fjordene, der navngives Thord Egileifssøn og Thord Jorunssøn, med hvilke udentvivl maa være ment de to samme Personer, der paa et tidligere Sted i den samme Saga kaldes Thord Ingileifssøn og Thord Eigileifssøn, og om hvem det der fortælles, at de ikke vilde svige Kong Olafs Fader Tryggve.<ref>Olaf Tryggvasøns Saga af Odd Munk, udg. af P. A. Munch, Chra. 1853, Cap. 18—20, cfr. cap. 3, samt Udgiverens Anmærkninger S. 73 og 93.</ref><noinclude> <references/></noinclude> qj5wkv4a213v4jo2fhc00d54rc08ai5 104 73783 338113 191211 2026-10-04T15:20:10Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>men som antages at være en udenlandsk Mesters Arbeide.<ref>L. Dietrichson, Den norske Træskjærerkunst. S. 61—63.</ref> Her er imidlertid ikke Stedet til at dvæle ved Ursula-Sagnet i sig selv, og det skal derfor kun paapeges, at dette og Sunniva-Sagnet aabenbart ere hinanden ganske paafaldende lige. Baade Ursula og Sunniva ere fromme christelige Kongedøtre, der ville leve i jomfruelig Stand; begge trues af mægtige hedenske Beilere, begge flygte med talrigt Følge over Havet, lide tilsidst Martyrdøden med alle sine langt borte fra Hjemmet og erkjendes siden som hellige. At Ursulas Hjem er England, Sunnivas Irland, er i og for sig en ubetydelig Forskjel, allerhelst naar man betænker den i Middelalderen almindelige geographiske Begrebsforvirring, for hvilken Forvexlingen af to Nabolande Intet vil sige; men hertil kommer endog, at en variant af Ursula-Legenden gjør hendes Fader<ref>Dennes Navn Deonotus er aabenbart intet Navn, men kun en Form for vort »N. N.«, thi i Legender betegnes almindelig ubekjendte Fromme som »de, hvem Gud kjender«, eller hvis »Navne staa i Livsens Bog«. Senere har Kongen faaet Navnet Maurus.</ref> til Konge i »det skotske Britannien«,<ref>Schade, l. c. S. 47.</ref> og at latinske Forfattere i den tidligere Middelalder ved Scotia stundom forstaa Irland.<ref>Zeuss, Die Deutschen und die Nachbarstämme, S. 568.</ref> Heller ikke kan lægges megen Vegt paa, at Ursulas Følge er lutter jomfruer, medens Sunniva ogsaa ledsages af Mænd, og til Overflod har ogsaa her Ursula-Sagnet Varianter, ifølge hvilke der i hendes Følge foruden Jomfruer ogsaa var Personer af alle Aldre og af begge Kjøn. At dette kun skulde være et senere Tillæg fra det tolvte Aarhundrede, opdigtet af<noinclude> <references/></noinclude> 5yiv98w69xx5082g1h87t2ryywupy4a 104 73784 338114 191212 2026-10-04T15:20:20Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Geistligheden i Cøln for at forklare, at der paa Jomfruernes foregivne Begravelsesplads ved samme Stad (ager Ursulanus) ved Gravninger fandtes Ben af Mænd og Børn, har været paastaaet,<ref>Schade, l. c.</ref> men kan neppe ansees for bevist, hvorom mere nedenfor. Ursula-Sagnet i dets almindeligste Skikkelse lader, som vi have seet, Jomfruen og hendes Følge færdes ved Rhinen og i Sydeuropa, medens derimod Sunniva omtumles paa det vilde Hav. Ogsaa her har imidlertid Legenden om Ursula mærkelige Varianter, der stemme med den norske. Allerede den engelske Forfatter Galfredus Monumetensis (†. 1154) lader Jomfruernes Skibe drives hen til »barbariske Øer«.<ref>Galfredi Monumetensis Historia Britonum, V. p. 14 (ed. Giles, London 1844, p. 92—93).</ref> I Nordtydskland nævnes endog en bestemt Ø som det Sted, hvorhen de bleve drevne, nemlig Helgoland. En gammel Fortegnelse over Nordfrieslands Herreder og Kirker, der angives at være forfattet 1240, men nu kun kjendes i et Haandskrift fra det sextende Aarhundrede, kalder Øen »Insula S. Ursulae, vulgo Helgerlandt«.<ref>Staatsbürgerliches Magazin, hg. v. Falck, IV. S. 189—200, VI. S. 339.</ref> Den berømte lærde Magnat Henrik Ranzau, Statholder i den kongelige Del af Hertugdømmerne († 1599), afleder i sin Beskrivelse af det cimbriske Chersonnes Navnet Helgoland enten af en Biskop Hilgo eller af de ellevetusinde Jomfruer.<ref>Westphalen, Monum. inedita, I. p. 69—70.</ref> Fra samme Aarhundrede haves ogsaa af den holstenske Ridder Bertram Pogevisch en Beretning om Sagn paa Øen om Ursula.<ref>Westphalen, l. c. IV. p. 220.</ref> I sin for os interessanteste Skikkelse fore-<noinclude> <references/></noinclude> 511w32yevx0p0sg6dm6of5hip4jej7v 104 73789 338115 191217 2026-10-04T15:20:30Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>har tilladt mig her at fremsætte den efter hans egne Optegnelser og med hans egne Ord. Navnet Sunniva er eiendommeligt for det norske Sagn. Nogle af de ældste Vidnesbyrd om Cølner-Legenden nævne enten aldeles ingen Navne paa de hellige Jomfruer, eller ogsaa have de Navnene Martha og Saula, men ikke Ursula, eller endelig Ursula uden særlig at fremhæve hende. Derfor bliver det rimeligt, at den norske Legende stammer fra en gammel Form af den fremmede, snarest tydske Legende om de hellige seilende Jomfruer, hvori Ursula endnu ikke er bleven deres Førerske. Navnet Sunniva er ikke norsk, og Legenden maa da snarest høre hjemme der, hvor Navnet hører hjemme. Det tør ogsaa med Tryghed siges, at det ikke er irsk. Sunniva kan ikke have været en historisk Irlænderinde, og Legenden ikke være kommen fra Irland til Norge. Den ældre Form af Navnet er vistnok ''Sunnefa'',<ref>Findes i Fornm. Søgur, VIII. S. 361, X. S. 282, Morkinskinna S. 93.</ref> og dette er uden Tvivl et frankisk Navn. I Formen ''Sumoveifa'' eller ''Sonnoveifa'' forekommer det i St. Remigius’s Testamente af Aar 533.<ref>Pardessus, Diplomata No. 118, 119.</ref> Sunnoveifa maa i senere Tid være blevet udtalt ''Sunnvêfa'', thi man finder samme første Led i Sunvildus (854) og for ''-veifa'' forekommer ''—vêfa'', f. Ex. i Genovefa. Sunnvêfa er i Norsk blevet til Sunnefa, ligesom ''Leikvangr'' er blevet til Leikangr. At Navnet Sunnoveifa, Sunnvêfa, ikke har været brugt hos andre tydske Stammer end hos Frankerne, tør sluttes deraf, at alle de i Förstemanns Navnebog nævnte Navne paa ''-veifa'', ''-vefa'' ere frankiske,<noinclude> <references/></noinclude> 5aflcpl5du18afqiy3o34wojoaupae6 104 73793 338117 191221 2026-10-04T15:20:50Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>sig gjeldende hos Adam af Bremen.<ref>IV. 37.</ref> Han kalder Hálogaland: ''Halagland'' og siger, at Hedningerne kalde dette Land helligt paa Grund af Vidunderet med Solen, der om Sommeren skinner hele Natten igjennem.<ref>Cfr. S. Bugge i Norsk historisk Tidsskrift, I. S. 135—140.</ref> Altsaa, mener Prof. Bugge, er Sunniva-Legenden et nordtydsk, oprindelig frankisk Sagn, som af nordtydske Geistlige er blevet overført til Norge. Han tænker sig, at de have kjendt Øen Selja, og at de have fæstet Sagnet dertil, fordi de opfattede Øens Navn som »den salige«. Forat Legenden skulde kunne knyttes til Øen, var det nødvendigt, at ogsaa de Helliges Ben skulde kunne paavises der. Dem kan man, som Prof. Rygh formoder, have troet at finde i de Ben, som fandtes i Huler paa Øen, der da, ligesom flere andre Huler paa Øer ved Norges Vestkyst, i ældgammel Tid have været beboede. At ogsaa den første Affattelse af Legenden om Sunniva skyldes en tydsk Geistlig, tør sluttes af det Udtryk, at Sunniva levede i »Otto den førstes Dage«. Dette Udtryk vilde ellers være meget besynderligt, hvor der i Norge fortælles om en irsk Helgenindes Ankomst til Norge, hendes Død og Forherligelse i dette Land. At Sunniva-Dyrkelsen allerede skulde være opkommen i Olaf Tryggvessøns Tid, er neppe rimeligt. Medens de nordiske Fremstillinger af Legenden paa La- tin saavelsom de islandske Sagaer lade Olaf Tryggvessøn bygge en Kirke paa Selja, nævner Scholiet hos Adam af Bremen kun en af Olaf den hellige bygget Kirke. Da Stedet for de »hellige Jomfruers« Dyrkelse<noinclude> <references/></noinclude> fp49m9euzdoggwh2mkobc3ty6ulbbvv 104 73798 338118 191226 2026-10-04T15:21:01Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Som det undertiden er hændt, at et Skrift oversættes til et fremmed Sprog, og at saa Oversættelsen som formentlig Original atter oversættes til det oprindelige Sprog, saaledes kom tilsidst den oprindelig tydske Sunniva gjennem Hanseaterne tilbage til Tydskland som norsk Helgeninde. Hun fik nemlig en Vicarie i Mariakirken sammen med St. Olaf.<ref>Ovenfor S. 68.</ref> Sunniva-Dyrkelsens Hovedsted, Domkirken eller den store Christkirke i Bergen, nedreves som bekjendt i Slutningen af Frederik I.s Regjering og paa dennes Befaling af Eske Bilde. Samtidig er udentvivl Helgenindens skrin confiskeret. Navnet Sunniva (Synnøve) har indtil vore Dage holdt sig i Bergens Stift. I den middelalderlige Literatur har Sunniva ikke efterladt andre Mindesmærker end de allerede omtalte. Af særegne Jertegn, som have været hende tillagte, findes kun meget faa bevarede i nogle maadelige Munkerim, der ingensomhelst Interesse frembyde.<ref>Scr. Rer. Dan. IV. p. 20—21.</ref> En i Breviariet bevaret Hymne til hende, hvor hun først kaldes ''Patrona Norvegiæ'' og dernæst ''Bergensium patrona'', hører heller ikke til de mærkeligere Frembringelser af denne Art. Senere har Sunniva fundet en Plads i Acta Sanctorum. Kunstneriske Fremstillinger af Sunniva ere ikke ganske sjeldne. I vort Universitets oldsagsamling findes saaledes et Billede af Helgeninden, udskaaret i Træ (fra Karlsø Kirke i Tromsø Amt), samt fem malede Billeder, der ere anbragte tilligemed andre Helgener paa Fløie af Alterskabe og hidrøre henholdsvis fra Byglands Kirke i Sætersdalen, fra Veidholmens forlængst ned-<noinclude> <references/></noinclude> 98sfoewdd99rwmi39bj0kiwejql6lqh 104 73799 338119 191227 2026-10-04T15:21:10Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>lagte Kirke i Ædø præstegjeld, Nordmøre, fra Kvædfjords Kirke i Senjen og Skjervø Kirke i Tromsø Amt. Derhos findes hendes Billede paa et Alterskab fra Gravens Kirke (nu i Bergens Museum) og et lignende paa et Alterskab i Harrans Kirke i Namdalen, begge ligeledes malede.<ref>Efter Meddelelse af Prof. Rygh.</ref> Som det vil sees, høre de alle hjemme i den vestlige Del af Landet, hvor der vistnok findes endnu flere saadanne. Den almindelige Fremstillingsmaade er en staaende Figur, snart med, snart uden Krone, holdende, i Almindelighed med begge Hænder, et Klippestykke foran sig; undertiden er der tilføiet en Palmegren. I Museet for nordiske oldsager i Kjøbenhavn findes paa et Guldreliqviekors’s Bagside paa den ene Korsarm et Medaillonbillede, hvis omskrift angiver, at det er Sunniva, der menes. Hun er her uden Attributer. Dette stykke, der fandtes paa Ourø i Holbekfjorden, men turde være af norsk Oprindelse, er mærkeligt ved sin Ælde, da det neppe kan være yngre end Slutningen af ellevte Aarhundrede.<ref>Bedst afbildet i Antiqv. Tidsskrift 1849—1851. Pl. 1—2, cfr. I. Undset, Norske Oldsager i fremmede Museer, S. 2.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 53nel1lhaf0w7os84uzowrv6zzgwsyh 338187 338119 2026-10-04T15:33:36Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 338187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>lagte Kirke i Ædø præstegjeld, Nordmøre, fra Kvædfjords Kirke i Senjen og Skjervø Kirke i Tromsø Amt. Derhos findes hendes Billede paa et Alterskab fra Gravens Kirke (nu i Bergens Museum) og et lignende paa et Alterskab i Harrans Kirke i Namdalen, begge ligeledes malede.<ref>Efter Meddelelse af Prof. Rygh.</ref> Som det vil sees, høre de alle hjemme i den vestlige Del af Landet, hvor der vistnok findes endnu flere saadanne. Den almindelige Fremstillingsmaade er en staaende Figur, snart med, snart uden Krone, holdende, i Almindelighed med begge Hænder, et Klippestykke foran sig; undertiden er der tilføiet en Palmegren. I Museet for nordiske oldsager i Kjøbenhavn findes paa et Guldreliqviekors’s Bagside paa den ene Korsarm et Medaillonbillede, hvis omskrift angiver, at det er Sunniva, der menes. Hun er her uden Attributer. Dette stykke, der fandtes paa Ourø i Holbekfjorden, men turde være af norsk Oprindelse, er mærkeligt ved sin Ælde, da det neppe kan være yngre end Slutningen af ellevte Aarhundrede.<ref>Bedst afbildet i Antiqv. Tidsskrift 1849—1851. Pl. 1—2, cfr. I. Undset, Norske Oldsager i fremmede Museer, S. 2.</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 6gy1y5ind4j31e89yuqsgetpqclww4v 104 73800 338052 191228 2026-10-04T15:00:02Z KåreBot 479 midtblokk 338052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|II.}}</noinclude>{{midtblokk|{{liten blokk|Den hellige Halvard.}}|align-last=center}} Ligesom den hellige Sunniva blev ''Bergensium patrona'', saaledes fik ogsaa det søndenfjeldske Norge, navnlig Oslo og Viken, sin Helgen i Halvard Vebjørnssøn. Denne Mand skal have været Søn af den rige Bonde Vebjørn paa Huseby i Lier ved Drammen, (en Gaard, hvor der indtil sextende Aarhundrede stod en liden Olafskirke), men var paa mødrene Side beslægtet med Norges Kongehus. Hans Moder var nemlig Thorny, en Søster eller, som det i en enkelt Kilde<ref>Scr. Rer. Dan. III. p. 603. (Heilagra Manna Søgur, I. S. 396).</ref> berettes, maaske en Søsterdatter af St. Olafs og Harald Haarderaades Moder Aasta. Allerede som Dreng, hedder det, udmærkede han sig ved Gudfrygtighed, ved Lydighed mod sine Forældre og ved rene Sæder. Faderen drev Handelsforretninger, og Halvard begyndte, da han blev voxen, at bistaa ham og sin Broder Orm med disse og »var da saa samvittighedsfuld, at han for ikke at forfordele den sidstnævnte lod sig gjøre to Vægtlodder, et mindre til at afveie sin Del, et større for Broderens.«<noinclude> <references/></noinclude> k4boiri7mnmxaskmxgjljlrxote1j63 338070 338052 2026-10-04T15:12:09Z KåreBot 479 overskrift 338070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|II.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Den hellige Halvard.}}|align-last=center}} Ligesom den hellige Sunniva blev ''Bergensium patrona'', saaledes fik ogsaa det søndenfjeldske Norge, navnlig Oslo og Viken, sin Helgen i Halvard Vebjørnssøn. Denne Mand skal have været Søn af den rige Bonde Vebjørn paa Huseby i Lier ved Drammen, (en Gaard, hvor der indtil sextende Aarhundrede stod en liden Olafskirke), men var paa mødrene Side beslægtet med Norges Kongehus. Hans Moder var nemlig Thorny, en Søster eller, som det i en enkelt Kilde<ref>Scr. Rer. Dan. III. p. 603. (Heilagra Manna Søgur, I. S. 396).</ref> berettes, maaske en Søsterdatter af St. Olafs og Harald Haarderaades Moder Aasta. Allerede som Dreng, hedder det, udmærkede han sig ved Gudfrygtighed, ved Lydighed mod sine Forældre og ved rene Sæder. Faderen drev Handelsforretninger, og Halvard begyndte, da han blev voxen, at bistaa ham og sin Broder Orm med disse og »var da saa samvittighedsfuld, at han for ikke at forfordele den sidstnævnte lod sig gjøre to Vægtlodder, et mindre til at afveie sin Del, et større for Broderens.«<noinclude> <references/></noinclude> 19z2v4ooldxnnzgx0wb6gsc6z5p22cw 104 73801 338121 191230 2026-10-04T15:21:30Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} Paa en Handelsreise kom Halvard til »Gotlandia«, hvorved kan forstaaes enten Gautland i Sverige eller Øen Gotland. Her skal en Mand ved Navn Botvid, hvormed ikke usandsynlig menes Sødermannlands bekjendte Helgen af samme Navn,<ref>Se om denne svenske Helgen Scr. Rer. Svec. II. p. 377. Om hans Levetid ganske passer til Halvards, kan være tvivlsomt (se herom P. A. Munchs N. F. Hist. II. S. 197—198), men dette har neppe ret meget at betyde, hvor det gjelder saadanne mere eller mindre opdigtede Fortællinger som nærværende.</ref> være bleven opmærksom paa ham mellem de øvrige norske Kjøbmænd og Søfolk og have erklæret, at han af hans ædle Ansigtstræk kunde se, at der forestod ham en mærkelig Fremtid, hvorfor han indbød ham med alle de øvrige Reisende til Gjestebud hos sig og skjænkede ham rige Gaver ved Afreisen. Botvids Spaadom gik i Opfyldelse paa følgende Maade. Halvard skulde en Vaar drage i Kjøbmandsfærd fra sit Hjem til et eller andet Sted i Nærheden og stod just i Begreb med at gaa i Baaden for at ro over Dramsfjorden. Da kom en frugtsommelig Kone og bad ham skjelvende om saa hurtigt som muligt at tage hende med i Baaden. Halvard opfyldte hendes Bøn og lod hende sætte sig i Bagstavnen, men da de vare komne et lidet Stykke ud, fik Halvard Øie paa tre Mænd, som forfulgte dem i en anden Baad. Han spurgte Kvinden, om hun kjendte disse tre Mænd, hvortil hun svarede ja. Halvard spurgte da videre, hvad hun havde gjort, siden de saa ivrigen forfulgte hende, og hun fortalte, at hun var beskyldt for Tyveri, men var uskyldig. Han spurgte hende atter, om hun trøstede sig til at bevise sin Uskyldighed ved Jernbyrd, og hun forsikrede, at<noinclude> <references/></noinclude> d1ekwciexc5mxqh1q136d7jj3lqjn4z 104 73802 338122 191231 2026-10-04T15:21:40Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>hun var beredt hertil, ifald Forfølgerne skaanede hende. Disse kom imidlertid stedse nærmere og nærmere og sagde tilsidst: »Hvorfor vil du, Halvard, som er en saa brav Mand og Søn af saadanne Forældre, tage dig af et saa slet Kvindemenneske? Slip hende, at hun kan dø, som hun fortjener det.« Paa Halvards Spørgsmaal, hvad ondt hun havde gjort, sagde de, at hun havde bestjaalet deres Broders Hus ja endog gjort Indbrud og rykket Bøilen, der holdt Bommen, ud af Dørposten. Hertil bemærkede da Halvard, at dette oversteg en svag og lidende Kvindes Kræfter og var et Arbeide for en meget stærk Mand, spurgte, om de havde Vidner paa hendes Forseelse, bad dem, at de maatte lade hende faa Lov til at forsvare sig, og gjorde opmærksom paa, at hun var frugtsommelig. De tre Mænd bleve imidlertid kun hidsigere, og tilsidst tog en af dem sin Bue, lagde Pil paa Strengen, skjød mod Halvard og gjennemborede hans Bryst. Derpaa dræbte de ogsaa Kvinden og begrove hende paa Stranden, men om Halvards Hals bandt de en Sten og sænkede ham ned paa Fjorden. Efter nogen Tids Forløb, fortælles der videre, blev Halvards Lig ved Guds Naade fundet svømmende paa Fjorden med Stenen om Halsen. Nogle trofaste Mænd af Lierbygden bragte da hans Lig i Land, og strax viste sig et andet Jertegn, idet nogle Vidjer, som man havde brugt, da man søgte efter ham, siden grønnedes igjen flere Gange.<ref>Legenderne om Halvard ere samtlige aftrykte i Heilagra Manna Søgur, I. S. 396—398. Nedenfor vil man finde nærmere {{rettelse|redegjor|redegjort}} for dem.</ref><noinclude> <references/></noinclude> ihno0c9vf0bm583zroz2yj716h4zhm5 104 73803 338123 191232 2026-10-04T15:21:50Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} De islandske Annaler<ref>Isl. Ann. p. 42. Píning ens helga Hallvarðs.</ref> henføre Halvards Død til Aaret 1043, altsaa til Magnus den godes Regjeringstid, men oplyse ikke, naar der begyndte at vise sig Mirakler med hans Lig og hans Hellighed blev anerkjendt. Halvards Frænde Kong Harald Haarderaade anlagde faa Aar efter, at han havde overtaget Regjeringen, Staden Oslo, og omtrent samtidig har man ment at Halvard er bleven skrinlagt i den nye Stad,<ref>P. A. Munch i Norsk Tidsskr. for Videnskab og Literatur, udg. af Chr. Lange. V. (1851—1852) S. 22, N. F. Hist. II. S. 197—198.</ref> og i ethvert Fald har Halvards Hellighed været en Kjendsgjerning dengang, da Adam af Bremen skrev sit Værk efter Meddelelser af Kong Sven Estridssøn. Adam omtaler, at der ved Halvards Hvilested fandt talrige Helbredelsesmirakler Sted, men har kun et dunkelt Kjendskab til hans Legende. »Han blev dræbt«, siger han, »af Venner, idet han beskyttede en Uven«.<ref>»Alfwardus quidam inter Nortmannos sancta conversatione diu latenter vivens, abscondi non poterat. Ille igitur dum protexit inimicum, occisus est ab amicis. Ad requietionis locum magna hodieque sanitatum miracula populis declarantur.« Adam. Brem. III. 53.</ref> Maaden, hvorpaa Halvard er bleven erklæret hellig, er ubekjendt, og ligesaalidt vide vi, efter hvis Foranstaltning det er skeet. Der har været paastaaet, at Harald Haarderaade skulde have forbundet politiske Hensigter med sin Frændes Skrinlægning, at det har været Kongen om at gjøre at styrke den norske Stats og Kirkes Uafhængighed ligeoverfor mulige danske Erobringsplaner og Anmasselser ved at give Viken, der længe havde været betragtet som Danmark tilhørende, en national norsk Helgen.<ref>P. A. Munch, l. c.</ref> Dette er maaske skarpsindigt nok, men<noinclude> <references/></noinclude> r9mxdigl80yacpkrvzmqssq8ip8ysig 104 73805 338124 191234 2026-10-04T15:22:00Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ved hvilket sidste der var et Kildevæld, der samlede syge Pilegrime hver St. Hans Aften lige ned i forrige Aarhundrede.<ref>»Den røde Bog« paa flere Steder. Ödmans Bohusläns Beskr., S. 100. Holmbergs Bohusläns Hist. och Beskrifning, III. S. 170—171. L. Daae, Norske Bygdesagn, II. S. 73—75.</ref> I Throndhjems Domkirke havde han et Alter. Halvards Dag var 15de Mai, og denne var en af den norske Kirkes store Festdage. For Bønderne var Dagen en Mærkedag, og det hed blandt dem: <poem> {{liten|Du skal Hø til Halvardi have, Uden dine Heste skal den bare Jord gnave.<ref>Norsk hist. Tidsskrift, IV. S. 496.</ref>}} </poem> Der har existeret en Saga om Halvard, hvilken imidlertid er tabt paa to smaa Brudstykker nær, nemlig Begyndelsen og Enden. Hans Legende foreligger nu i sin udførligste Form i et Haandskrift i Utrecht, der er meddelt i Acta Sanctorum, i hvilken store Samling Halvard saaledes har fundet Plads;<ref>Acta Sanctorum, Mens. Mai. Tom. III.</ref> i en mindre fuldstændig Skikkelse findes den i det throndhjemske Breviarium. I dette og i det throndhjemske Missale findes det ved hans Fest brugelige Officium samt Lectiones,<ref>Optrykte i Scr. Rer. Dan., III. p. 606—607.</ref> hvorimod nogen Hymne til hans Ære ikke kjendes. At Navnet Halvor er eller har været et af de hyppigste i det søndenfjeldske Norge, tør hænge sammen med Halvardsdyrkelsen. Forøvrigt bevarer Christiania endnu et Minde om denne Helgen. Han var nemlig Oslo Bys Patron, og denne Bys Segl forestillede derfor med Hentydning til Legenden Halvard siddende med Pile i den ene Haand, en Møllesten i den anden og med en Kvinde ved sine Fødder. Ved Byens Flytning<noinclude> <references/></noinclude> nb5utd3cr5i93q0574pf6x1odi2tahu 104 73806 338125 191235 2026-10-04T15:22:10Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>blev seglet Christianias, men i Tidens Løb glemtes Emblemernes Betydning, og St. Halvard blev efterhaanden ved nye Graveringer til en Kvinde, Stenen til en Ring og Kvinden til en harniskklædt Mand.<ref>Smnlgn. Chr. Lange, De norske Klostres Historie, 2. Udg. S. 397.</ref> I Museet i Kjøbenhavn findes Stampen til Oslo Capitels Segl, der fremstiller St. Halvards Skrin i Form af en gotisk Kirke. I en Nische i Taarnet sees han med sin høire Haand oprakt til Velsignelse, medens den venstre synes at holde en Kværnsten.<ref>I. Undset, Norske Oldsager i fremmede Museer, S. 70—71. Cfr. ogsaa S. Blom, Templum St. Halvardi. Hafn. 1778, 4to.</ref> Af andre Afbildninger af Halvard er vistnok den mærkeligste den, der findes paa Altertavlen i Ringsakers Kirke. I Skredsvik Kirke i det sydlige Bohuslen findes ligeledes Halvard afbildet med en Kværnsten i sin Haand.<ref>C. Brusewitz, Elfsyssels historiska Minnen, Götheborg 1864, S. 294, hvor Billedet er gjengivet, og S. 318.</ref> Udenfor den norske Kirkeprovinds’s Grændser vides Halvard ikke at have været dyrket. Dog omtales mellem de Reliqvier, som Enkedronning Christina 1519 skjænkede Minoriterne i Roskilde, ogsaa »noget af St. Halvards Arm og Ribben«.<ref>Scr. Rer. Dan. VIII. p. 300.</ref> Paa Island nød han stor Anseelse, især dog vistnok førend endnu Øens egne Helgeners Dyrkelse var begyndt. Et Vidnesbyrd herom findes i den ældste Saga om den hellige Gudmund i Hole, hvor der berettes om en Kvinde paa Island, der anraabte St. Olaf, St. Magnus Jarl og St. Halvard, »fordi man dengang meget paakaldte dem der i Landet«.<ref>Biskupa Søgur, I. S. 453.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 4788dj9uup0s2n5cxvocixvo6twiki7 338188 338125 2026-10-04T15:33:46Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 338188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>blev seglet Christianias, men i Tidens Løb glemtes Emblemernes Betydning, og St. Halvard blev efterhaanden ved nye Graveringer til en Kvinde, Stenen til en Ring og Kvinden til en harniskklædt Mand.<ref>Smnlgn. Chr. Lange, De norske Klostres Historie, 2. Udg. S. 397.</ref> I Museet i Kjøbenhavn findes Stampen til Oslo Capitels Segl, der fremstiller St. Halvards Skrin i Form af en gotisk Kirke. I en Nische i Taarnet sees han med sin høire Haand oprakt til Velsignelse, medens den venstre synes at holde en Kværnsten.<ref>I. Undset, Norske Oldsager i fremmede Museer, S. 70—71. Cfr. ogsaa S. Blom, Templum St. Halvardi. Hafn. 1778, 4to.</ref> Af andre Afbildninger af Halvard er vistnok den mærkeligste den, der findes paa Altertavlen i Ringsakers Kirke. I Skredsvik Kirke i det sydlige Bohuslen findes ligeledes Halvard afbildet med en Kværnsten i sin Haand.<ref>C. Brusewitz, Elfsyssels historiska Minnen, Götheborg 1864, S. 294, hvor Billedet er gjengivet, og S. 318.</ref> Udenfor den norske Kirkeprovinds’s Grændser vides Halvard ikke at have været dyrket. Dog omtales mellem de Reliqvier, som Enkedronning Christina 1519 skjænkede Minoriterne i Roskilde, ogsaa »noget af St. Halvards Arm og Ribben«.<ref>Scr. Rer. Dan. VIII. p. 300.</ref> Paa Island nød han stor Anseelse, især dog vistnok førend endnu Øens egne Helgeners Dyrkelse var begyndt. Et Vidnesbyrd herom findes i den ældste Saga om den hellige Gudmund i Hole, hvor der berettes om en Kvinde paa Island, der anraabte St. Olaf, St. Magnus Jarl og St. Halvard, »fordi man dengang meget paakaldte dem der i Landet«.<ref>Biskupa Søgur, I. S. 453.</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 9gmhrtounxpiuamxrpdehv1jf79o6lp 104 73808 338060 191237 2026-10-04T15:06:03Z KåreBot 479 midtblokk 338060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|III.}}</noinclude> {{midtblokk|{{liten blokk|Geistlige Helgener. Erkebiskopperne Eystein og Jon. Biskop Thorfinn af Hamar. De tvivlsomme Helgener, Bernhard, Thorkel, Arne og Nicolaus.}}|align-last=center}} Ethvert Lands Helgenhistorie pleier at fremvise geistlige Helgener, og det som oftest mellem de ældste i Rækken. At dette ikke finder Sted i Norge, er vistnok en Følge af den overveiende Andel i Omvendelsesværket, der hos os skyldes Kongerne. Først senere, da der efter Christendommens Befæstelse begyndte en lang og mærkelig Kamp mellem Kongemagten og Hierarchiet,<ref>Ph. Zorn, Staat und Kirche in Norwegen, München 1875.</ref> forsøgte det sidste at styrke sin Stilling ved at give sin mest fremragende Høvding Hellighedens Nimbus. Denne Høvding var Erkebiskop Eystein († 1188). Hans Helgenhistorie har en eiendommelig Interesse, fordi der om den har været ført en Kamp mellem Kongerne og Geistligheden, en Strid, der aabenbart har en politisk Baggrund. Naar Rygtet om Eysteins Hellighed først er opstaaet, vide vi ikke, men erfare kun, at han ved et<noinclude> <references/></noinclude> lt6ibrdln5qa0w93aukwzjfvt44jiw1 338071 338060 2026-10-04T15:12:19Z KåreBot 479 overskrift 338071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|III.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Geistlige Helgener. Erkebiskopperne Eystein og Jon. Biskop Thorfinn af Hamar. De tvivlsomme Helgener, Bernhard, Thorkel, Arne og Nicolaus.}}|align-last=center}} Ethvert Lands Helgenhistorie pleier at fremvise geistlige Helgener, og det som oftest mellem de ældste i Rækken. At dette ikke finder Sted i Norge, er vistnok en Følge af den overveiende Andel i Omvendelsesværket, der hos os skyldes Kongerne. Først senere, da der efter Christendommens Befæstelse begyndte en lang og mærkelig Kamp mellem Kongemagten og Hierarchiet,<ref>Ph. Zorn, Staat und Kirche in Norwegen, München 1875.</ref> forsøgte det sidste at styrke sin Stilling ved at give sin mest fremragende Høvding Hellighedens Nimbus. Denne Høvding var Erkebiskop Eystein († 1188). Hans Helgenhistorie har en eiendommelig Interesse, fordi der om den har været ført en Kamp mellem Kongerne og Geistligheden, en Strid, der aabenbart har en politisk Baggrund. Naar Rygtet om Eysteins Hellighed først er opstaaet, vide vi ikke, men erfare kun, at han ved et<noinclude> <references/></noinclude> ivsa4kdmm7s5dm7n7aus5lqhvm258lw 104 73812 338126 191241 2026-10-04T15:22:20Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>des til at skride til Forretningen med den ene Klostermand som Medhjælper, ifald den anden skulde faa Forfald.<ref>Dipl. Norv. VI. S. 28.</ref> Men noget Resultat af dette Commissorium kjendes ikke. I fjorten Aar var der altsaa nu uden endelig Virkning ført Forhandlinger om at canonisere en Prælat, om hvis store Fortjenester der dog fra et hierarchisk Standpunkt ikke let har kunnet være Meningsforskjel. Vistnok iagttog Curien efterhaanden, jo mere Antallet af Helgener voxte, en større Forsigtighed i at canonisere nye, og den tog sig, idetmindste senere, ogsaa høit betalt for sine Canonisationer, men denne Sag maa, som antydet, have havt sin hemmelige Historie og have været et norsk Partispørgsmaal. Einar Smjørbaks Fornyelse af Forhandlingerne staar ingenlunde i Strid med hans Holdning forøvrigt, der væsentlig var Opposition mod Kongen, medens han derimod smigrede hans Sønner. Høist rimeligt har Haakon underhaanden i Rom arbeidet for at lægge Hindringer i Veien for Canonisationen af sin Farfaders Fiende og Hierarchiets store Forkjæmper. Spørgsmaalet synes nu atter at have hvilet under Resten af Einars og hele hans Eftermænds, Birgers og Haakons, Styrelse. Men i 1267 valgtes til Erkebiskop en Mand, der synes at have valgt Eystein til sit Forbillede, for hvem det derfor kunde være tiltalende nok at fornye sine Forgjængeres Forsøg paa at faa ham canoniseret og derved tillige vinde en støtte for egne hierarchiske Bestræbelser. Det var Jon Raude (1267—128z). Jon, der efter sin Udvælgelse drog til Rom for at hente Pallium, fik ogsaa ganske rigtig endnu engang Com-<noinclude> <references/></noinclude> g7ys8pjjmclzt27ytyg87zx9rd73vvy 104 73816 338127 191245 2026-10-04T15:22:30Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>atter til Doest og fandt der kjærlig Pleie i en Sygdom, der efter syv Maaneders Lidelse voldte hans Død den 8de Januar 1284. Ved sit Testamente bortskjænkede ban sine ringe Midler til en stor Mængde Stiftelser og Personer.<ref>Testamentet findes hos Suhm, Historie af Danmark, X. S. 1026—1028, efter Caroli de Vische, Bibliotheca scriptorum ord. Cisterc. p. 316 sqq.</ref> Sexti Aar senere vilde en Abbed i Doest lade Thorfinns Grav i Klosterkirkens Chor jevne med Jorden. Da udbredte sig en sød Lugt, Hellighedens sædvanlige Tegn, i Kirken, og der fandt ogsaa Mirakler Sted ved hans Ben. En gammel Munk i Klostret, Walterus de Muda, der personlig kunde erindre den norske Biskop og hans Gjenvordigheder, bestyrkede nu hans Hellighed og besang disse i et latinsk Poem, der anbragtes paa en Tavle over hans Grav. Ogsaa et prosaisk Mindeskrift forfattedes om ham og er tilligemed Poemet siden aftrykt i Acta Sanctorum.<ref>Mens. Jan. I. p. 548 sqq. Udførlige Uddrag hos Munch, N. F. Hist. IV. 2. S. 51—52.</ref> I Norge vides derimod Thorfinns Hellighed ikke at have været paaagtet. Det kunde dog synes, at der her vilde have været en bekvem Anledning til at skaffe Hamar Stift en særegen Localhelgen, hvilken Stiftet som bekjendt savnede. Foruden St. Olafs og St. Eysteins skrin fandtes i Throndhjems Domkirke endnu et tredie Helgenskrin, St. Bernhards. Det omtales ved den store Kirkeplyndring efter Reformationen, og Rester deraf, noget forgyldt Kobber, indleveredes 1540 til Christian III.s Rentemester.<ref>Schøning, Beskrivelse over Domkirken, Anhanget S. 85.</ref> Hvo denne Helgen er, vides ikke.<ref>»St. Bernhardi Skrin, hvorom forøvrigt Intet vides«. N. Nicolaysen, Norske Fornlevninger, S. 602.</ref> At hans<noinclude> <references/></noinclude> guzka9jvsu8rn1kuu4aeoezp1u7v4ei 104 73818 338189 191247 2026-10-04T15:33:56Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 338189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>af Oslo, en Mand, om hvem der ikke vides stort mere, end at han døde i Begyndelsen af 1248. Han er sandsynligvis død i Tønsberg, hvor han begravedes i et lidet Capel i den 1810 nedbrudte St. Laurentii Kirke, »nederst i Kirken, ved den store Dør, paa venstre Haand, naar man gaar ud af Kirken«. Endnu i forrige Aarhundrede fandtes hans Grav i Capellet, og der fortaltes det Sagn, »at samme Herre skulde have lagt mange Forbandelser paa den, som understod sig at aabne hans Begravelse eller at begrave nogen der«.<ref>J. Müller, Beskr. over Tønsberg, Kbhvn. 1771, 4to, S. 83.</ref> Et saadant Sagn taler i det mindste ikke imod, at vi her turde have vor hellige Thorkell. I det fjortende Aarhundrede omtales en Kannik i Throndhjem, Sira Arne med Tilnavnet sanctus, uden at nærmere Oplysning herom haves. Han bar dette Tilnavn allerede i levende Live. Erkebiskop Arne Vade betænkte ham i sit Testamente (1349), og Sira Arne sees at være død 1382.<ref>Dipl. Norv. V. S. 166 og 251, II. S. 369.</ref> Endelig forekommer i Begyndelsen af det følgende Aarhundrede i det samme Domcapitel en Erkedegn »Sanctus Nicolaus«, om hvem heller intet videre er bekjendt. Han skjænkede 1408 en Klokke til Throndenes Kirke, der omstøbtes 1744, og i hvis Indskrift han nævnes som Giver og hellig.<ref>Indskriften lød: »Sancta Elisabetha vocor, Sanctus Nicolaus, Archidegn in Drontheim, me dedit, mester Danchert in Amsterdam me fecit anno MCCCCVIII«. (Anonym Beskrivelse over Nordland, dateret 7de Septbr. 1744, i Throndhj. Vidensk. Selsk. Bibliothek. Mscr. No. 88 Fol.).</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 3guh6b3d2g3xyrnpvvdc2wmev6emref 104 73819 338053 191248 2026-10-04T15:00:12Z KåreBot 479 midtblokk 338053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|IV.}}</noinclude> {{midtblokk|{{liten blokk|De hellige Konger Haakon og Magnus.}}|align-last=center}} I Aaret 1747 forelæste Hans Gram i det dengang endnu unge Videnskabernes Selskab i Kjøbenhavn en Afhandling »om Kong Christiern II.s forehavte Religions-Reformation«, hvori han bl. A. meddelte den indtil da ukjendte Oplysning, at den nævnte Konge havde ansøgt hos Paven om, at to Helgener, »Hellig Eler og Hellig Hogen«, maatte blive canoniserede. Paven havde givet et undvigende Svar. Han havde ikke villet canonisere disse Helgener, men dog (1521) tilladt Christiern at »lade gjøre Officia og sige Messe om dem, helligholde deres Fester og dertil lade gjøre og udstaffere de Steder og Altere, hvor deres Legemer og Reliqvier skulde ligge, hvile og bevares, med Kongens Navn og Titel derhos skrevet eller udgravet og hvad hans Naade vilde have digtet eller gjort, enten Vers eller andet.«<ref>Skrifter, som udi det Kjøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste, III. S. 18.</ref> Tingen var den, at Curien allerede i længere Tid havde iagttaget Sparsomhed i Henseende til Canonisationer, noget, hvorpaa ogsaa nedenfor vil forekomme<noinclude> <references/></noinclude> ndxttnrm28dywowvdy978l3vv5s9htk 338072 338053 2026-10-04T15:12:32Z KåreBot 479 overskrift 338072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|IV.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|De hellige Konger Haakon og Magnus.}}|align-last=center}} I Aaret 1747 forelæste Hans Gram i det dengang endnu unge Videnskabernes Selskab i Kjøbenhavn en Afhandling »om Kong Christiern II.s forehavte Religions-Reformation«, hvori han bl. A. meddelte den indtil da ukjendte Oplysning, at den nævnte Konge havde ansøgt hos Paven om, at to Helgener, »Hellig Eler og Hellig Hogen«, maatte blive canoniserede. Paven havde givet et undvigende Svar. Han havde ikke villet canonisere disse Helgener, men dog (1521) tilladt Christiern at »lade gjøre Officia og sige Messe om dem, helligholde deres Fester og dertil lade gjøre og udstaffere de Steder og Altere, hvor deres Legemer og Reliqvier skulde ligge, hvile og bevares, med Kongens Navn og Titel derhos skrevet eller udgravet og hvad hans Naade vilde have digtet eller gjort, enten Vers eller andet.«<ref>Skrifter, som udi det Kjøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste, III. S. 18.</ref> Tingen var den, at Curien allerede i længere Tid havde iagttaget Sparsomhed i Henseende til Canonisationer, noget, hvorpaa ogsaa nedenfor vil forekomme<noinclude> <references/></noinclude> 7sso2sgzg5zwyx6q9gs7dh12v7ai2u3 104 73822 338128 191314 2026-10-04T15:22:40Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338128 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>søns Død«, hvori denne Konge kaldes hellig, bekjendt allerede fra de ældre trykte Visesamlinger, men dog fornemmelig fra den nyeste Udgave.<ref>Danmarks gamle Folkeviser, udg. af S. Grundtvig, III. S. 308 (cfr. S. Bugges Bemærkninger sammesteds S. 924). I en Variant hedder Haakon ikke hellig, men »helled«.</ref> Det laa da nær for dem, der ikke underkastede denne Sag en nærmere Drøftelse, at antage Haakon Haakonssøn for den hellige Kong Haakon, og jeg var selv en af dem, der delte denne Antagelse. Senere har Professor Gustav Storm anstillet en Undersøgelse af Spørgsmaalet om den hellige Haakon.<ref>Norsk historisk Tidsskrift, IV. S. 454—477.</ref> Uden, som det synes, at have bemærket de ovenfor omtalte danske Lærdes Udtalelser om denne Sag, kom Storm dels ved at gaa nærmere ind paa Gravskriften i den sogndalske Kirke, dels ved en Kritik af den nysnævnte Vise til den allerede af Werlauff og Engelstoft fremsatte, men af dem ikke begrundede Mening, at Haakon V. er den hellige Haakon. »Tredie Mand fra hellig Haakon« viste sig nemlig at passe paa Haakon V.s Datterdatters Søn Haakon Jonssøn, der netop var Eier af Gaarden Hvaal,<ref><poem>Haakon V. | Ingeborg * (2) Knut Porse | Birgitta * Jon Hafthorssøn. | Haakon Jonssøn († 1392).</poem></ref> og Visen bærer tydeligt Præg af oprindelig at være digtet om Haakon V., medens de Partier deraf, som angaa Haakon Haakonssøn, senere ere indskudte. Idet jeg ubetinget tiltræder Professor Storms Mening,<noinclude> <references/></noinclude> ksqlpy9gftram8hpuptj71eu2hbhgpb 338376 338128 2026-10-04T19:05:49Z Kåre-Olav 25 illustrasjon 338376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|183}}</noinclude>søns Død«, hvori denne Konge kaldes hellig, bekjendt allerede fra de ældre trykte Visesamlinger, men dog fornemmelig fra den nyeste Udgave.<ref>Danmarks gamle Folkeviser, udg. af S. Grundtvig, III. S. 308 (cfr. S. Bugges Bemærkninger sammesteds S. 924). I en Variant hedder Haakon ikke hellig, men »helled«.</ref> Det laa da nær for dem, der ikke underkastede denne Sag en nærmere Drøftelse, at antage Haakon Haakonssøn for den hellige Kong Haakon, og jeg var selv en af dem, der delte denne Antagelse. Senere har Professor Gustav Storm anstillet en Undersøgelse af Spørgsmaalet om den hellige Haakon.<ref>Norsk historisk Tidsskrift, IV. S. 454—477.</ref> Uden, som det synes, at have bemærket de ovenfor omtalte danske Lærdes Udtalelser om denne Sag, kom Storm dels ved at gaa nærmere ind paa Gravskriften i den sogndalske Kirke, dels ved en Kritik af den nysnævnte Vise til den allerede af Werlauff og Engelstoft fremsatte, men af dem ikke begrundede Mening, at Haakon V. er den hellige Haakon. »Tredie Mand fra hellig Haakon« viste sig nemlig at passe paa Haakon V.s Datterdatters Søn Haakon Jonssøn, der netop var Eier af Gaarden Hvaal,<ref> [[Fil:Daae - Norges Helgener - slektstre.svg|center]] </ref> og Visen bærer tydeligt Præg af oprindelig at være digtet om Haakon V., medens de Partier deraf, som angaa Haakon Haakonssøn, senere ere indskudte. Idet jeg ubetinget tiltræder Professor Storms Mening,<noinclude> <references/></noinclude> avcw60g47kt3wcmlaiugrw90m3m6g95 104 73826 338129 191256 2026-10-04T15:22:50Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338129 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Betænkeligheder. Den pavelige Forfatter omtaler nemlig sin Haakon som Valdemar Atterdags samtidige og Svigersøn og ved altsaa dog nogen Besked om Haakon VI.s Livsforholde. Der er ogsaa i Æneas Sylvius’s Liv en Omstændighed, der kunde tyde paa, at han maaske har lagt mere Mærke til, hvad han tilfældigvis fik høre om Norge, end de fleste andre Paver. Han har nemlig engang i sin Ungdom, om just ikke været i vort Land, saa dog befundet sig i dets Nærhed og seet dets Kyster. Det var, da han 1435 som trediveaarig Mand gjorde en Reise til Skotland, hvorhen han først naaede efter i lang Tid at være omtumlet paa Nordsøens Bølger, og hvorfra han ogsaa tænkte paa at besøge de Norge dengang endnu tilhørende Orknøer.<ref>G. Voigt, Enea Silvio de’ Piccolomini und sein Zeitalter, I. Berlin 1855, S. 92—93.</ref> Men at Haakon VI. umulig kan have været Oslos »hellige Haakon«, det fremgaar sikkert nok alene deraf, at han ikke blev begravet i Mariakirken, hvorfra Haakonsdyrkelsen er uadskillelig, men i Oslos Korskirke.<ref>Pontoppidans Annales, II. p. 495. (N. Nicolaysen i Norsk hist. Tidsskrift, I. S. 9).</ref> Den svenske Forfatter Olaus Magnus, der døde i Rom 1558 som titulær Erkebiskop af Upsala, besøgte Oslo 1505 og har i sit bekjendte Værk opbevaret nogle Sagn om en Kong Haakon, hvem han forøvrigt ikke nærmere bestemmer, men som dog maaske kunde synes at staa i Forbindelse med Forestillingerne om en hellig Konge af dette Navn. Kong Haakon, hedder det, kjæmpede engang med de Danske og forstod da at fremkalde forfærdelige Regn- og Hagelbyger, der pidskede Fienden<noinclude> <references/></noinclude> dos1kvggowq3x7l3tirielavndrzkem 104 73828 338130 191258 2026-10-04T15:23:00Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338130 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>vide, som den finder stridende mod »Norges Lovbog og Retterbøder, som vore hellige Konger Magnus og Haakon have undt os«.<ref>Dipl. Norv. I. S. 499.</ref> Hvo den hellige Haakon er, falder af sig selv. Haakon V. har selv netop givet de Retterbøder, som her komme i Betragtning, men hvem er Magnus? Han nævnes foran Haakon, skulde altsaa være ældre end ham. Havde nu den hellige Haakon været Haakon VI., vilde dette passet meget godt sammen med Magnus Erikssøns Hellighed, men dels er nu Haakon V. og ikke Haakon VI. den hellige Konge, dels peger »Norges Lovbog« paa Magnus Lagabøter.<ref>Allerede fremhævet af Professor Storm (Norsk hist. Tidsskrift. IV. S. 455).</ref> Men heraf at slutte, at denne Magnus virkelig skulde have været betragtet som hellig, vilde, da herom Intetsomhelst forekommer i noget egentligt Kildeskrift, være at lægge en altfor stor Vegt paa hint Klagebrevs Ord, og med ligesaa stor Føie kunde man da efter de tidligere (S. 97—98) omtalte to islandske Viser om Magnus den godes Fødsel opføre ogsaa denne Konge blandt vore Helgener. Den Hellighed, hvorom her er Tale, synes ikke at have været andet end en Pietetsfølelse mod gamle og hæderlige Konger overhovedet, hvortil et ret mærkeligt Sidestykke ogsaa findes i et andet Brev fra samme Aarhundrede, hvori Gudbrandsdølerne (1442) betegne disse, endog uden at nævne nogen enkelt, som »vore hellige Forfædre«.<ref>Dipl. Norv. V. S. 515.</ref><noinclude> <references/></noinclude> lxw5wi8lv0vrbhv2g02680iqx5nqtdz 338190 338130 2026-10-04T15:34:06Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 338190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>vide, som den finder stridende mod »Norges Lovbog og Retterbøder, som vore hellige Konger Magnus og Haakon have undt os«.<ref>Dipl. Norv. I. S. 499.</ref> Hvo den hellige Haakon er, falder af sig selv. Haakon V. har selv netop givet de Retterbøder, som her komme i Betragtning, men hvem er Magnus? Han nævnes foran Haakon, skulde altsaa være ældre end ham. Havde nu den hellige Haakon været Haakon VI., vilde dette passet meget godt sammen med Magnus Erikssøns Hellighed, men dels er nu Haakon V. og ikke Haakon VI. den hellige Konge, dels peger »Norges Lovbog« paa Magnus Lagabøter.<ref>Allerede fremhævet af Professor Storm (Norsk hist. Tidsskrift. IV. S. 455).</ref> Men heraf at slutte, at denne Magnus virkelig skulde have været betragtet som hellig, vilde, da herom Intetsomhelst forekommer i noget egentligt Kildeskrift, være at lægge en altfor stor Vegt paa hint Klagebrevs Ord, og med ligesaa stor Føie kunde man da efter de tidligere (S. 97—98) omtalte to islandske Viser om Magnus den godes Fødsel opføre ogsaa denne Konge blandt vore Helgener. Den Hellighed, hvorom her er Tale, synes ikke at have været andet end en Pietetsfølelse mod gamle og hæderlige Konger overhovedet, hvortil et ret mærkeligt Sidestykke ogsaa findes i et andet Brev fra samme Aarhundrede, hvori Gudbrandsdølerne (1442) betegne disse, endog uden at nævne nogen enkelt, som »vore hellige Forfædre«.<ref>Dipl. Norv. V. S. 515.</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> figwkfc7e6lkwlvy9qmitrapu96ilaj 104 73830 338061 191260 2026-10-04T15:06:15Z KåreBot 479 midtblokk 338061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|V.}}</noinclude>{{midtblokk|{{liten blokk|Menigmands Følelser ved ulykkelige og ubetimelige Dødsfald. Talrige Exempler paa, at Personer, helst af Kongehuset, af denne Grund ere blevne holdte for hellige. Harald Gille. Eystein Haraldssøn. Olaf Gudbrandssøn. Thorleif Breidskegg. Den falske Margreta i Bergen. Den falske Olaf Haakonssøn. »Milde« Hr. Alf og »Milde« Hertug Erik.}}|align-last=center}} Det er et særkjende for Mængdens Betragtning af historiske Begivenheder og Personligheder, at den er tilbøielig til at tage Parti for den ulykkelige og som oftest ikke forstaar, end mindre tiltales af den straffende Retfærdighed. En saadan Tænkemaade, der i og for sig er stemmende med den menneskelige Natur, er udentvivl bleven endnu mere udviklet ved den catholske Lære og Geistlighed. Vi ville derfor jevnlig se, at Omdømmet om en i Livet lidet agtet eller endog forhadt, ja forbrydersk Mand kan slaa helt om, ifald han faar en ubetimelig eller grusom Død. Dette fremtræder allerede tydeligt i det første Afsnit af det smukke Digt Solarljóð, der hidrører fra den norske Kirkes første Tid. Her fortælles nemlig, hvorledes en Røver, over hvis Vei intet Menneske pleiede at komme levende frem, og som aldrig undte nogen det ringeste af hvad<noinclude> <references/></noinclude> t4yjg7j37qt3no4ghprm23ptknlhvxh 338073 338061 2026-10-04T15:12:42Z KåreBot 479 overskrift 338073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|V.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Menigmands Følelser ved ulykkelige og ubetimelige Dødsfald. Talrige Exempler paa, at Personer, helst af Kongehuset, af denne Grund ere blevne holdte for hellige. Harald Gille. Eystein Haraldssøn. Olaf Gudbrandssøn. Thorleif Breidskegg. Den falske Margreta i Bergen. Den falske Olaf Haakonssøn. »Milde« Hr. Alf og »Milde« Hertug Erik.}}|align-last=center}} Det er et særkjende for Mængdens Betragtning af historiske Begivenheder og Personligheder, at den er tilbøielig til at tage Parti for den ulykkelige og som oftest ikke forstaar, end mindre tiltales af den straffende Retfærdighed. En saadan Tænkemaade, der i og for sig er stemmende med den menneskelige Natur, er udentvivl bleven endnu mere udviklet ved den catholske Lære og Geistlighed. Vi ville derfor jevnlig se, at Omdømmet om en i Livet lidet agtet eller endog forhadt, ja forbrydersk Mand kan slaa helt om, ifald han faar en ubetimelig eller grusom Død. Dette fremtræder allerede tydeligt i det første Afsnit af det smukke Digt Solarljóð, der hidrører fra den norske Kirkes første Tid. Her fortælles nemlig, hvorledes en Røver, over hvis Vei intet Menneske pleiede at komme levende frem, og som aldrig undte nogen det ringeste af hvad<noinclude> <references/></noinclude> 5mq7gzg24o8iwc61gbydl1m063f5zjb 104 73831 338131 191261 2026-10-04T15:23:10Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>han eiede, endelig engang faar Besøg af en udmattet Vandringsmand, hvem han ganske mod sædvane modtager med Gjestfrihed. Den Fremmede er imidlertid en Niding, der lønner sin Verts Godhed ved at tilføie ham et dødeligt Saar, medens han sover. Da nu Røveren vaagner, beder han Himlens Gud hjelpe sig og erholder nu strax Tilgivelse, medens Morderen fra nu af er ansvarlig for alle den Myrdedes Synder: <poem> {{liten|Hellige Engle kom Fra Himlen ned Og toge hans sjæl til sig, I herligt Liv Den evig skal leve Med almægtig Gud.<ref>Solarljóð, v. 1—7. (Den ældre Edda, oversat af Finn Magnusen, III. S. 201).</ref>}} </poem> Denne Folketro, der nu vistnok ikke mere fremtræder med en saadan Styrke, skjønt dens Levninger dog endnu langtfra ere forsvundne, men jevnlig vise sig i sentimentalt Føleri, har i Middelalderen frembragt mere end et paafaldende Helgensagn. De Forestillinger af denne Art, som vi nu kjende, angaa Medlemmer af Kongehuset eller Personer, som udgave sig for at være det, men lignende Fabler have vistnok ogsaa været i omløb i andre Tilfælde, hvorom Historien tier. Først i Rækken kommer Kong Harald Gille. Han havde i Livet ingen af en Helgens Egenskaber, ja fandt endog Døden i sin Frilles Arme (1136). Men han havde dog fundet en brat og grusom Død, og der opkom sagn om hans Hellighed. Sagaerne bevidne udtrykkelig, at dette Rygte bidrog sit til at befordre, at hans Sønner Sigurd og Inge bleve anerkjendte som Konger.<ref>Heimskringla, Ungers Udgave, S. 724.</ref> Det<noinclude> <references/></noinclude> ag2y9maxu7y993ljkez6o7idn4ziawv 104 73836 338191 191266 2026-10-04T15:34:16Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 338191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ja der opkom i den hanseatiske Verden den Overtro, at en samtidig Formindskelse af Sildefiskeriet i Øresund var en Guds straffedom for Kong Olafs skammelige Aflivelse.<ref>Sammesteds, samt Chronik des Lesemeister Demars, hg. von F. H. Grantoft, II. S. 463.</ref> Uden at gaa saavidt, som i de ovenfor berørte Tilfælde, antydede man stundom sin andægtige Erindring af mærkeligere Personers sørgelige Endeligt ved at tillægge dem Prædicatet »mild«. Dette Tilnavn faldt saaledes i Hr. Alf Erlingssøns Lod,<ref>F. Ex. i Bergens Rimkrønike (N. Mag. I. S. 25).</ref> men blev som bekjendt siden forvansket til »mindre«. Ogsaa Hertug Erik af Sverige, Haakon V.s Svigersøn, fik efter Døden det samme Tilnavn.<ref>Svenska Medeltidens Rim-Krönikor, utg. af C. E. Klemming, I. S. 155. Ogsaa dette er blevet misforstaaet, saaledes i Historisk Aarbog for 1878, udg. af S. B. Thrige, S. 106.</ref> Hvor Drab og ulykkelig Hændelse havde fundet Sted reistes ogsaa altid et Kors hvorved fromme Forbifarende standsede med Andagt. Herpaa kjendes fast utallige Exempler.<!-- --><ref follow="p194">{{bindestrek2|burgischen|Schleswig-Holstein-Lauenburgischen}} Gesellsch. f. vaterl. Geschichte, hg. von J. M. Lappenberg, Kiel 1855, III. S. 98).</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> ovfsas3jnh75y8hruooowgya5lkr3t9 104 73837 338062 191267 2026-10-04T15:06:27Z KåreBot 479 midtblokk 338062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|VI.}}</noinclude> <poem> {{midtblokk|{{liten blokk|Res obscura quidem est ignobilitate virorum Mira tamen.}}|align-last=center}} {{høyre|{{midtblokk|{{liten blokk|Ov. Met. VI. 319–320}}|align-last=center}}}} </poem> {{midtblokk|{{liten blokk|Bondehelgener. Tove. Tarald, Tollef Salemand, alle i Thelemarken. Besse paa Knaben. Visknut i Gausdal. Senere Præster med overnaturlige Gaver. Eldbjørg.}}|align-last=center}} Der gives en Klasse af hellige Mænd, som jeg vil kalde Bondehelgener. Det er Personer, som ikke kjendes af Historien, men som Almuen i en enkelt Bygd eller i en noget videre omkreds har anseet for hellige, og hvis Dage maaske endog ere ihukomne ved Messe i en og anden Kirke. De af disse Helgener, der nu kjendes, synes alle at høre hjemme i Thelemarken. I Tuddal, Annex til Hjertdal i Øvre Thelemarken, nævnes i et Document af 1359 den hellige Tove. Kirken var ved den nævnte Tid afbrændt ved Vaadeild, og en Ketil Karlssøn havde kort forud slukket Lyset i den hellige Toves Kove.<ref>Dipl. Norv. V. S. 197.</ref> I vore Helgensagaer findes, hvor hellige Eneboere og Pilegrime omtales, netop Ordet ''kofi'' anvendt om Hytter, hvori de have boet i Nærheden af Kirker.<ref>Saaledes en græsk Biskop i Compostella (Postola Søgur, S. 700) og den hellige Maurus (Heilagra Manna Søgur. I. S. 673). Cfr. Fritzners Ordbog over det gamle norske Sprog under »kofi«.</ref> Der mangler heller ikke Træk<noinclude> <references/></noinclude> 0428a9f2wqfle1wjpiur60ty9k0pv9f 338074 338062 2026-10-04T15:12:52Z KåreBot 479 overskrift 338074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|VI.}}}} <poem> {{midtblokk|{{liten blokk|Res obscura quidem est ignobilitate virorum Mira tamen.}}|align-last=center}} {{høyre|{{midtblokk|{{liten blokk|Ov. Met. VI. 319–320}}|align-last=center}}}} </poem> {{midtblokk|{{liten blokk|Bondehelgener. Tove. Tarald, Tollef Salemand, alle i Thelemarken. Besse paa Knaben. Visknut i Gausdal. Senere Præster med overnaturlige Gaver. Eldbjørg.}}|align-last=center}} Der gives en Klasse af hellige Mænd, som jeg vil kalde Bondehelgener. Det er Personer, som ikke kjendes af Historien, men som Almuen i en enkelt Bygd eller i en noget videre omkreds har anseet for hellige, og hvis Dage maaske endog ere ihukomne ved Messe i en og anden Kirke. De af disse Helgener, der nu kjendes, synes alle at høre hjemme i Thelemarken. I Tuddal, Annex til Hjertdal i Øvre Thelemarken, nævnes i et Document af 1359 den hellige Tove. Kirken var ved den nævnte Tid afbrændt ved Vaadeild, og en Ketil Karlssøn havde kort forud slukket Lyset i den hellige Toves Kove.<ref>Dipl. Norv. V. S. 197.</ref> I vore Helgensagaer findes, hvor hellige Eneboere og Pilegrime omtales, netop Ordet ''kofi'' anvendt om Hytter, hvori de have boet i Nærheden af Kirker.<ref>Saaledes en græsk Biskop i Compostella (Postola Søgur, S. 700) og den hellige Maurus (Heilagra Manna Søgur. I. S. 673). Cfr. Fritzners Ordbog over det gamle norske Sprog under »kofi«.</ref> Der mangler heller ikke Træk<noinclude> <references/></noinclude> mem2cq44g0noz0mf94wyvawjmycycvf 338132 338074 2026-10-04T15:23:20Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|VI.}}}} <poem> {{midtblokk|{{liten blokk|Res obscura quidem est ignobilitate virorum Mira tamen.}}|align-last=center}} {{høyre|{{midtblokk|{{liten blokk|Ov. Met. VI. 319—320}}|align-last=center}}}} </poem> {{midtblokk|{{liten blokk|Bondehelgener. Tove. Tarald, Tollef Salemand, alle i Thelemarken. Besse paa Knaben. Visknut i Gausdal. Senere Præster med overnaturlige Gaver. Eldbjørg.}}|align-last=center}} Der gives en Klasse af hellige Mænd, som jeg vil kalde Bondehelgener. Det er Personer, som ikke kjendes af Historien, men som Almuen i en enkelt Bygd eller i en noget videre omkreds har anseet for hellige, og hvis Dage maaske endog ere ihukomne ved Messe i en og anden Kirke. De af disse Helgener, der nu kjendes, synes alle at høre hjemme i Thelemarken. I Tuddal, Annex til Hjertdal i Øvre Thelemarken, nævnes i et Document af 1359 den hellige Tove. Kirken var ved den nævnte Tid afbrændt ved Vaadeild, og en Ketil Karlssøn havde kort forud slukket Lyset i den hellige Toves Kove.<ref>Dipl. Norv. V. S. 197.</ref> I vore Helgensagaer findes, hvor hellige Eneboere og Pilegrime omtales, netop Ordet ''kofi'' anvendt om Hytter, hvori de have boet i Nærheden af Kirker.<ref>Saaledes en græsk Biskop i Compostella (Postola Søgur, S. 700) og den hellige Maurus (Heilagra Manna Søgur. I. S. 673). Cfr. Fritzners Ordbog over det gamle norske Sprog under »kofi«.</ref> Der mangler heller ikke Træk<noinclude> <references/></noinclude> lzbdxqn0omc68t96patovlmvsxofkwb 338198 338132 2026-10-04T15:37:04Z KåreBot 479 fjerner doble blanke linjer 338198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|VI.}}}} <poem> {{midtblokk|{{liten blokk|Res obscura quidem est ignobilitate virorum Mira tamen.}}|align-last=center}} {{høyre|{{midtblokk|{{liten blokk|Ov. Met. VI. 319—320}}|align-last=center}}}} </poem> {{midtblokk|{{liten blokk|Bondehelgener. Tove. Tarald, Tollef Salemand, alle i Thelemarken. Besse paa Knaben. Visknut i Gausdal. Senere Præster med overnaturlige Gaver. Eldbjørg.}}|align-last=center}} Der gives en Klasse af hellige Mænd, som jeg vil kalde Bondehelgener. Det er Personer, som ikke kjendes af Historien, men som Almuen i en enkelt Bygd eller i en noget videre omkreds har anseet for hellige, og hvis Dage maaske endog ere ihukomne ved Messe i en og anden Kirke. De af disse Helgener, der nu kjendes, synes alle at høre hjemme i Thelemarken. I Tuddal, Annex til Hjertdal i Øvre Thelemarken, nævnes i et Document af 1359 den hellige Tove. Kirken var ved den nævnte Tid afbrændt ved Vaadeild, og en Ketil Karlssøn havde kort forud slukket Lyset i den hellige Toves Kove.<ref>Dipl. Norv. V. S. 197.</ref> I vore Helgensagaer findes, hvor hellige Eneboere og Pilegrime omtales, netop Ordet ''kofi'' anvendt om Hytter, hvori de have boet i Nærheden af Kirker.<ref>Saaledes en græsk Biskop i Compostella (Postola Søgur, S. 700) og den hellige Maurus (Heilagra Manna Søgur. I. S. 673). Cfr. Fritzners Ordbog over det gamle norske Sprog under »kofi«.</ref> Der mangler heller ikke Træk<noinclude> <references/></noinclude> c8kd4e96wldlz7odaeu1evbeb6007vl 104 73838 338133 191268 2026-10-04T15:23:30Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>af helligt Eneboerliv i Norden selv. Saaledes fortælles der, at en af de islandske Landnamsmænd Ásolf Alskik, der var kommen fra Irland, først boede med nogle Venner i en Hytte eller Skaale, hvor der senere opførtes en Kirke, derpaa flyttede til en anden Hytte ved »Iraa« (den irske Aa) og endelig blev Eneboer i en »Kove«, hvorfor han siden ansaaes for den »helligste Mand«.<ref>Islands Landnamabok, I. cap. 15—16.</ref> Om en islandsk Kvinde, Hild, fortælles, at hun, efter først at have søgt Ensomhed i en Fjeldheller, boede sonr Nonne i en liden »Kove«, søndenfor Choret i Hole Kirke, hvor hun tjente Gud med Bøn og Faste Nat og Dag.<ref>Biskupa Søgur, I. S. 204 fgg.</ref> Det er derfor sandsynligt, at vi i den hellige Tove maa se en lignende from Eneboer, der maaske efter Døden er bleven dyrket i sin Kove ved Tuddals Kirke. Diplomer af 1467 (fra Brunkeberg i Øvre Thelemarken) og af 1488 fra Opdals Annex i den øvre Del af Numedalen omtaler «Taraldsmesse-Dagen«<ref>Dipl. Norv. IX. S. 371. Diplomet af 1457 er utrykt.</ref> uden nærmere at bestemme den, og i et Brev fra Sillejord i Thelemarken anvendes endnu i 1585 den samme os ubekjendte Messedag til Datering.<ref>I det Deichmannske Bibliothek (utrykt).</ref> Hertil indskrænker sig vor Kundskab om den hellige Tarald. Muligvis kan dog følgende Omstændighed staa i Forbindelse med ham. Paa Sillejords Kirkegaard skal foruden den egentlige Sognekirke, der var viet St. Olaf, ogsaa have staaet en anden for »HIarald«.<ref>H. J. Wille, Beskr. over Sillejords Præstegjeld, S. 18. En Tradition om Sillejords Kirke fortælles i »Rupe-Ber« af Jørund Telnes, Hamar 1878. S. 39—40.</ref> At denne sidste skulde<noinclude> <references/></noinclude> ac51vfi2ff40bcdw1e4s7synrehk8qr 104 73840 338134 191270 2026-10-04T15:23:40Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>imod Slutningen af det syttende Aarhundrede, da Hr. Jens Hauritz (Sognepræst til Tinn 1681—1692) lod Hytten opbrænde.<ref>L. Daae, Norske Bygdesagn, 1. S. 1—2 og de der citerede Kilder samt Aarsberetn. fra Foren. til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring for 1868, S. 145.</ref> Sandsynligvis har der i Dalen ligget en Salestue (sáluhus), et Hospitium for Reisende mellem Thelemarken og Numedalen, som da Tollef har forestaaet, og hvoraf hans Tilnavn har sin Oprindelse. At hans Kiste ophængtes i Lænker, er intet enestaaende Træk, men gjenfindes f. Ex. ogsaa i Viborg, hvor St. Kjelds Skrin var ophængt i gyldne Lænker under Hvelvingen i et Capel. Ja endog efter Reformationen bestemte Jørgen Gyldenstjerne († 1551), en Broder af Fyns sidste catholske Biskop, at hans Kiste skulde hænges i fire Jernlænker.<ref>Suhms (ældre) Samll. til Danm. Hist. I. S. 2, 8. Mærkes kan ogsaa den gamle Lovbestemmelse, at, om en Mand bor saa høit tilfjelds eller langt ude tilhavs, at han ikke for det første kan føre Lig til Kirken for ufremkommelig Veis eller haard Søs Skyld, da skal Liget »fæstes op« og ikke staa i Jorden. Norges gamle Love, II. S. 297.</ref> I Fjotlands Sogn (den øverste Del af Kvinesdalen og siden 1857 eget Præstegjeld) fortælles om Besse paa Knaben. Ogsaa han kunde hænge sine Vanter paa Solskin, ligesom Hellig-Anders i Slagelse. En Gang hændte det dog, at dette slog ham feil, men han erindrede saa, at han samme Dag havde glemt at tage op et Bygax, der laa i Veien, og da han havde gjort dette godt igjen, lod Vanten sig atter hænge paa solskinnet. Endnu vises ved hans høit tilfjelds beliggende Gaard en Fordybning i et Berg, »Bessestolen«, hvor han hver Morgen holdt Bøn, og paa Veien til Liknes Kirke (Hovedkirken<noinclude> <references/></noinclude> a1o3jwjd7wj7xa02hhckf1bxsl9kvfu 104 73841 338135 191271 2026-10-04T15:23:50Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>i Kvinesdal, til hvilken Fjotlændingerne sognede indtil 1670) vises ved Gaarden Houland »Bessebordet«, hvor han holdt sit Maaltid. Hver Julemorgen var han, trods en Kirkevei paa omtrent sex Mile, den første i Kirken. Endelig savnedes han en Juledag i Kirken. »Han kommer nok, død eller levende,« sagde Præsten, og se, strax begyndte Kirkeklokkerne at ringe af sig selv, thi nu kom den hellige Besses Lig til Kirken.<ref>Mundtlig Fortælling af Flere.</ref> Det hedder, at denne Besse skal have levet samtidig med en anden Sagnhelt i den samme Bygd, Thrond Hoskoldssøn fra Kvinlog, om hvem det med fuld Sikkerhed vides, at han levede i det syttende Aarhundrede.<ref>L. Daae, Norske Bygdesagn, II. S. 25—31.</ref> Vor Bondehelgen skulde altsaa være betydeligt yngre end Reformationen. Dette er hellerikke umuligt, naar man betænker, hvor længe catholske Forestillinger vedligeholdt sig i en Tid, da Skoler vare ukjendte. Endnu i vore Dage har der levet en Person, der i flere Henseender nærmede sig til at være en Bondehelgen, nemlig Gausdølen Knud Rasmussøn Nordgaarden, der var bekjendt under Navnet »Visknut«, født 1792, død 16de Marts 1876 i sit 84de Aar. Religionsundervisningen er forlængst altfor god, til at man ligefrem kunde tillægge Knud Hellighed, men forøvrigt have Sagnene om hans Fromhed og prophetiske Gave ofte en paafaldende Lighed med Legender. Fra Gudbrandsdalen, Østerdalen, Hedemarken, Thoten og Smaalenene, fra Thelemarken, Numedal, Sandsver, Valders, Ringerike og Hadeland, fra Christiania og fra Sverige modtog Knud talrige Besøg, og de »Mirakler«, som han gjorde ved Aabenbarelser af skjulte<noinclude> <references/></noinclude> 9ev6gcqgnvaiycg7rpf7yzj8hclj3uo 104 73842 338136 191273 2026-10-04T15:24:00Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Ting og ved Helbredelse af Syge, ere blevne bogførte, ganske som middelalderlige Jertegn.<ref>Se Underretning om Knudt Rasmusen Nordgaarden eller den saakaldte Vise-Knudt, Lillehammer s. a. 8vo., (udkommen i mindst fire Oplag), samt Visknut ved Johannes Skar, Hamar 1876, 8vo.</ref> Endelig bør det paa dette Sted erindres, at Almuesagnet langt ned i den lutherske Tid har tillagt en og anden Præst Mirakelgave og umiddelbar Forbindelse med Aanderne. Hyppigst ytrer denne Tro sig i de overalt kjendte Fortællinger om Præsters Evne til at bortmane Djævelen, hvilken Evne helst tænkes erhvervet i »den sorte Skole i Wittenberg«, hvor Disciplene betalte Undervisningen med Opofrelsen af sin Skygge eller lignende. Som Exempler paa saadanne Præster kunne f. Ex. nævnes Erik Werlauff i Saltdalen († 1773), den lærde Historikers Bedstefader, »der hentedes langveisfra for at bringe Fanden til Raison«,<ref>Erlandsen, Tromsø Stifts Geistlighed, S. 121.</ref> og »Røkenpræsten«, hvis Bedrifter Asbjørnsen har foreviget.<ref>Huldreeventyr og Folkesagn, 2. Udg. S. 210—214. Denne, »Christian Svartserk«, var Christian Holst, Sognepræst til Røken († 1824), Statsraad P. C. Holst’s Fader.</ref> Her er der imidlertid ikke Tale om nogen personlig Hellighed, men kun om høiere Kræfter, der tillagdes den geistlige Opdragelse, Indvielse og Værdighed. Noget anderledes forholder det sig derimod med enkelte andre Præster, hvem Bonden ved Siden af overnaturlige Kræfter ogsaa har tillagt Egenskaber, der i en tidligere Periode rimeligvis vilde have medført et localt Helgenry. En saadan Mand er f. Ex. Digteren Hr. Petter Dass († 1708) der er blevet en Sagnfigur i hele det nordenfjeldske<noinclude> <references/></noinclude> 81ff44f73wco9kdwniqi01zz648yb71 104 73843 338137 191274 2026-10-04T15:24:10Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Norge,<ref>Petter Dass’s samlede Skrifter, udg. af A. E. Eriksen. I. p. XXXIV fgg.</ref> og, om end i mindre Maalestok Hr. Søren Schive i Bjelland († 1705), om hvem i det mindste hele Lister og Mandals Amt ved at tale.<ref>L. Daae, Norske Bygdesagn, I. S. 38—42.</ref> I Fyrrisdal i øvre Thelemarken fortælles om en Præst »Lille-Jæger«, hvem flere Hellighedsmærker, saaledes ogsaa Evnen til at hænge Vanten paa Solskinnet, tillægges.<ref>Mundtlig Meddelelse af Prof. Sophus Bugge.</ref> Naar denne Præst, hvem jeg ikke har kunnet finde i nogen Præsterække, har levet, er uvist. Gudbrandr Vigfusson har i sin islandske Ordbog<ref>Cleasby and Vigfusson, Icelandic-Engl. Dictionary, p. 245.</ref> opført »Eldbjargar-Messa« (7de Januar) mellem Helgendage. Men en Helgen af Navnet Eldbjørg har visselig aldrig existeret og denne »Messe« ligesaalidt været en geistlig Festdag, som »Gauksmessen« eller »Laupaarsmessen«.<ref>Om Eldbjørgsdagen som Folkefest se Ödmans Bahus-Läns Beskr. S. 77, Wille, Beskr. over Sillejord. S. 242, Finn Magnusen, Om første Novbr. og første August, Kbhvn. 1829, S. 139 fgg., samt I. Aasens norske Ordbog.</ref><noinclude> <references/></noinclude> ofoai2g2t0eui03sdk3gigr2h8ij83g 338192 338137 2026-10-04T15:34:26Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 338192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Norge,<ref>Petter Dass’s samlede Skrifter, udg. af A. E. Eriksen. I. p. XXXIV fgg.</ref> og, om end i mindre Maalestok Hr. Søren Schive i Bjelland († 1705), om hvem i det mindste hele Lister og Mandals Amt ved at tale.<ref>L. Daae, Norske Bygdesagn, I. S. 38—42.</ref> I Fyrrisdal i øvre Thelemarken fortælles om en Præst »Lille-Jæger«, hvem flere Hellighedsmærker, saaledes ogsaa Evnen til at hænge Vanten paa Solskinnet, tillægges.<ref>Mundtlig Meddelelse af Prof. Sophus Bugge.</ref> Naar denne Præst, hvem jeg ikke har kunnet finde i nogen Præsterække, har levet, er uvist. Gudbrandr Vigfusson har i sin islandske Ordbog<ref>Cleasby and Vigfusson, Icelandic-Engl. Dictionary, p. 245.</ref> opført »Eldbjargar-Messa« (7de Januar) mellem Helgendage. Men en Helgen af Navnet Eldbjørg har visselig aldrig existeret og denne »Messe« ligesaalidt været en geistlig Festdag, som »Gauksmessen« eller »Laupaarsmessen«.<ref>Om Eldbjørgsdagen som Folkefest se Ödmans Bahus-Läns Beskr. S. 77, Wille, Beskr. over Sillejord. S. 242, Finn Magnusen, Om første Novbr. og første August, Kbhvn. 1829, S. 139 fgg., samt I. Aasens norske Ordbog.</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> en9fibe2q8ratsq1s09bgev8rvnpt35 104 73844 338063 191275 2026-10-04T15:06:37Z KåreBot 479 midtblokk 338063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|VII.}}</noinclude> {{midtblokk|{{liten blokk|Helgener fra Norges Bilande. Magnus jarl og Ragnvald jarl paa Orknøerne. Jon Øgmundssøn i Hole. Thorlak i Skaalholt. Gudmund i Hole.}}|align-last=center}} To af Norges Bilande, Orknøerne og Island, have frembragt egne Localhelgener, men de skulle her kun omtales i Korthed og med særligt Hensyn til deres Forhold til det egentlige Norge. Magnus Erlendssøn var af Kong Eystein Magnussøn bleven forlenet med en Halvdel af Orknøerne og Hjaltland, medens den anden Halvdel styredes af hans Frænde Haakon Paalssøn. Magnus var en godmodig og eftergivende Mand, der tidlig udmærkede sig ved Fromhed og helligt Liv, medens Haakon var herskesyg og uelskværdig. Den fromme jarl kunde følgelig ikke i Længden have Fred for ham og forlod derfor for en Tid Øerne, opholdt sig derpaa ved den engelske Konge Henrik I.s Hof og besøgte ogsaa flere hellige Steder. Efter Hjemkomsten blev han paa en skjændig Maade myrdet paa Haakons Befaling (16de April 1115). Haakon foretog sig imidlertid senere en Pilegrimsreise til det hellige Land og forbedrede sit Liv, inden han døde 1122. Allerede strax efter Magnus’s Drab synes Haakon<noinclude> <references/></noinclude> psfhjkpeoz4mmm02h3ffyi6yvjbozbs 338075 338063 2026-10-04T15:13:02Z KåreBot 479 overskrift 338075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|VII.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Helgener fra Norges Bilande. Magnus jarl og Ragnvald jarl paa Orknøerne. Jon Øgmundssøn i Hole. Thorlak i Skaalholt. Gudmund i Hole.}}|align-last=center}} To af Norges Bilande, Orknøerne og Island, have frembragt egne Localhelgener, men de skulle her kun omtales i Korthed og med særligt Hensyn til deres Forhold til det egentlige Norge. Magnus Erlendssøn var af Kong Eystein Magnussøn bleven forlenet med en Halvdel af Orknøerne og Hjaltland, medens den anden Halvdel styredes af hans Frænde Haakon Paalssøn. Magnus var en godmodig og eftergivende Mand, der tidlig udmærkede sig ved Fromhed og helligt Liv, medens Haakon var herskesyg og uelskværdig. Den fromme jarl kunde følgelig ikke i Længden have Fred for ham og forlod derfor for en Tid Øerne, opholdt sig derpaa ved den engelske Konge Henrik I.s Hof og besøgte ogsaa flere hellige Steder. Efter Hjemkomsten blev han paa en skjændig Maade myrdet paa Haakons Befaling (16de April 1115). Haakon foretog sig imidlertid senere en Pilegrimsreise til det hellige Land og forbedrede sit Liv, inden han døde 1122. Allerede strax efter Magnus’s Drab synes Haakon<noinclude> <references/></noinclude> seo1f8k0aemic51iefpozfjclav9jhs 104 73847 338138 191278 2026-10-04T15:24:20Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>høre Messen, fortalte derefter Jertegnet, og alle priste Gud.<ref>Orkneyinga Saga ok hins helga Magnusar, S. 538 fgg. Et andet Jertegn, der henlægges til Norge og sættes til Harald Gilles Tid, læses sammesteds S. 530 fgg.</ref> I St. Magnus’s Kathedralkirke blev imidlertid endnu en af Øernes Jarler, hans nære Frænde, skrinlagt som Helgen. Det var den af sin Samtid meget høit agtede og afholdte Ragnvald (Kale) Kolssøn, en Nordmand, født og opvoxet paa Agder, men Søstersøn af den hellige Magnus. Dette Slægtskab bevirkede, at Sigurd Jorsalafarer gjorde ham til jarl over Halvdelen af Orknøerne (1129), hvor han længe herskede med Ære. Han er navnlig bleven berømt ved det Korstog til det hellige Land, som han foretog i Forening med Erling Skakke i Aarene 1151—1155, og derhos ogsaa som en meget frugtbar og paa sin Maade heldig Skald.<ref>R. Keysers Efterladte Skrifter, I. S. 325—326.</ref> Nogen Tid efter Hjemkomsten fra det hellige Land blev Ragnvald dræbt paa Katanes 20de August 1158. Der opkom snart Sagn om hans Hellighed, og i Aaret 1192 blev han skrinlagt.<ref>Isl. Ann. p. 78.</ref> Det hedder endog, at han blev formelig canoniseret af Pave Coelestin III., men denne Paastand tiltrænger dog visselig Bevis.<ref>P. A. Munch meddeler det uden at anføre Hjemmel. (N. F. Hist. II. S. 948).</ref> Ifald det virkelig var sandt, vilde Ragnvald mærkelig nok være den eneste Helgen i den norske Kirke, hvem denne Ære vederfaredes. Han er neppe bleven dyrket i Norge, men kun paa sine Øer og i Skotland. Af islandske Helgener naaede tre, samtlige Biskopper, en høi Anseelse paa Øen, tildels ogsaa i Norge.<noinclude> <references/></noinclude> jf7e5j9kauknjztsm21olww3mkk9hyj 104 73848 338139 191279 2026-10-04T15:24:30Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} Den ældste af dem var Jon Øgmundssøn, den første Biskop af Hole, der døde 23de April 1121 og erklæredes for Helgen og skrinlagdes 3die Marts 1198. Begge de nævnte Dage vare senere hans Festdage. Hans Liv og Jertegn behandles udførligt i flere Sagaer.<ref>Biskupa Søgur, I. S. 149—260.</ref> Hans Moder skal som Barn have været med sine Forældre paa Besøg i Norge og Olaf, som dengang endnu levede, prist hende lykkelig som den, der i sin Tid skulde føde Islands bedste Søn.<ref>Sammesteds, I. S. 153.</ref> Selv gjorde Jon ogsaa en Pilegrimsreise til Nidaros.<ref>Sammesteds, I. S. 221.</ref> Den anden er Thorlak Thorhallessøn, Biskop af Skaalholt 1178—1193, skrinlagt i sin Kathedralkirke 1198.<ref>Finn Magnusen, Nord. Tidsskr. for Oldkyndighed, III. S. 359 fgg.</ref> Ogsaa hans Levnet og Mirakler fortælles i særegne Sagaer.<ref>Biskupa Søgur, I. S. 87—124 og 251—404.</ref> Af Miraklerne vedkomme enkelte Norge, og Thorlak har maaske været ikke saa lidet dyrket ogsaa blandt os. En Kvinde i Graabaksgaarden i Nidaros, der forslog sig slemt, da hun vilde gaa i Ottesang, helbrededes ved at paakalde Thorlak, ligesom en rig Nordmand, der for Kjøbmandsfærd, men overfaldtes af Røvere, reddede en Del af sit Gods ved samme Middel og derefter begav sig i pilegrimsfærd til Skaalholt.<ref>Sammesteds. I. S. 363, 385.</ref> Om Thorlak paastaaes det, at han har været dyrket ikke alene paa Island og i Norge med Bilande, men ogsaa i flere andre Lande, saasom i Danmark, Sverige, England og Skotland,<ref>Sammesteds, I. S. 124.</ref> ja endog i Constantinopel. En Legende om hans Dyrkelse her er ret mærkelig, fordi<noinclude> <references/></noinclude> ookmei9kwk9df08utkxlklaukpgmwv5 104 73850 338140 191281 2026-10-04T15:24:40Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>den omtaler Væringer ogsaa efter den store Revolution i det græske Rige 1204. Det heder nemlig, at under »Philippus af Flandern« (hvorved maa forstaaes enten Balduin af Flandern, der valgtes til Keiser i det »latinske« Rige efter Constantinopels Erobring af Korsfarerne, eller Broderen Henrik, der blev hans Eftermand) toge mange Nordmænd Tjeneste som Væringer og bragte da dem, som allerede før befandt sig der, Efterretningen om Thorlaks Hellighed og mange Jertegn, hvorfor de da glade droge til Kirke og takkede Gud. Keiseren fik det at vide, syntes godt derom og blev underrettet om Thorlaks Hjemland og Jertegn. Nogen Tid efter skulde man kjæmpe med Hedningerne, og striden blev haard. Væringerne lovede da at bygge St. Thorlak en Kirke, om de fik Seier. Høit paakaldte de da den islandske Helgens Navn, men ikke før fik Hedningerne dette at høre, før de sloges med Rædsel og flygtede. Med rigt Bytte vendte Væringerne hjem til Miklagaard, hvor Keiseren selv lagde Grundstenen til St. Thorlaks Kirke.<ref>Biskupa Søgur, I. S. 353—364.</ref> Som det vil sees, er denne apocryphiske Fortælling ligefrem en Efterdigtning af Legenden om Keiser Kyrialax og St. Olaf. Characteristisk for det islandske Helgenvæsen overhoved er følgende Fortælling fra Begyndelsen af fjortende Aarhundrede. Erkebiskop Jørund havde sendt to Mænd, en Nordmand, Broder Bjørn, og en Islænding, den bekjendte Laurentius Kalfssøn, siden Biskop af Hole, over til Island som Visitatorer. Dagen før Thorlaksmessen om Høsten bad Laurentius Broder Bjørn om til den følgende Dag at berede sig paa en Sermon i Skaalholts Kirke om den hellige Thorlak. Bjørn<noinclude> <references/></noinclude> 0lhm04259f0vsj7k2mksmmv33c8jjz5 104 73852 338141 191283 2026-10-04T15:24:50Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>han angrede sin Synd.«<ref>Dette er et Træk, som oftere har været localiseret, og som gjenfindes i Almuesagn endnu i vore Tider. Den »vise« Hr. Søren Schive i Bjelland i Mandals Provsti († 1702,) satte saaledes i Kvinesdal, hvor han drev Tømmerflødning, en Lieutenant fast, saa at han i atten Timer maatte staa med Sabelen i udstrakt Haand, indtil Hr. Søren løste ham. L. Daae, Norske Bygdesagn, I. S. 41.</ref> »Gjerne vil jeg angre,« sagde Broder Bjørn, »og tro paa hans Helligdom, hvis han vil tage min Sygdom bort, og jeg vil ogsaa imorgen prædike for godt Folk om hans Liv og Jertegn.« Da han havde sagt dette, var det strax forbi med hans Sygdom, og han stod frisk op og prædikede Dagen efter fagert for Folket om den hellige Thorlak.<ref>Biskupa Søgur, I. S. 809—811.</ref> Thorlaks Helgendage vare 20de Juli og 23de December. De i Norge brugelige Bønner og Lectier til hans Ære findes i Breviarium Nidrosiense.«<ref>De ere derfra aftrykte i Danske Magazin, III. S. 9—11.</ref> Den tredie af de hellige Biskopper er Gudmund Aressøn, Biskop i Hole 1201—1237 og skrinlagt 1237. Han nød allerede i levende Live Anseelse for Hellighed, men var forøvrigt et yderst forfængeligt og trættekjært Menneske, laa i Strid baade med Geistlige og Lægfolk og var en Tid endog landflygtig fra Øen. I Catholicismens sidste Dage gjordes et ret mærkeligt Forsøg paa at faa hans Hellighed erkjendt af Paven ved formelig Canonisation. Dette Forsøg udgik fra den bekjendte Biskop Jon Aressøn i Hole, samtidig med dennes Indvielse til Biskop 1524. Han henvendte sig til sin Metropolitan, Olaf Engelbrektssøn, og denne igjen til sin Commissionær i Rom. Svaret blev imidlertid omtrent det samme, som nogle Aar tilforn var givet Christiern II. angaaende Hellig Haakon. For tre hundrede Ducater<noinclude> <references/></noinclude> 8sm8gw2a9um2862mn8q1dx2tsqwmr12 104 73853 338142 191284 2026-10-04T15:25:00Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>vilde der efter en Kardinals Forsikring kunne opnaaes en Art Anerkjendelse af Gudmunds Hellighed (alium modum qvasi similem canonizationi), idet Paven nok, naar Gudmunds Mirakler godtgjordes ved authentiske Vidnesbyrd, vilde indrømme ham en vis Anerkjendelse som Helgen, eller hvad man har pleiet at kalde en Beatification, men en formelig Canonisation kunde der ikke være Tale om, selv om der blev budt tre tusinde Ducater.<ref>Dipl. Norv. VII. S. 594. (Allens Breve og Aktst., I. S. 282). Cfr. ogsaa F. Johannaei Hist. Eccl. Islandiae. II. p. 363.</ref> Endnu i 1527 skriver Erkebispen til den samme Commissionær i Rom om denne Sag,<ref>Dipl. Norv. VII. S. 692.</ref> men siden vides Intet videre derom, og Reformationen har i ethvert Fald snart standset det Hele. Gudmund har ogsaa været dyrket i Norge og havde her et Capel i den nu saakaldte Majorskov paa Grændsen af Eidsvold og Ullensaker. Capellets Navn gav senere Anledning til et fuldstændig opdigtet Stedsagn om en ny St. Gudmund, en romerikisk Bondegut, hvem nogle Kvinder skulde have lemlæstet og dræbt efter et forgjæves Forsøg paa at forføre ham til Usædelighed.<ref>L. Daae, Norske Bygdesagn, II. S. 80.</ref> Endnu i Begyndelsen af forrige Aarhundrede fandtes hos en Bonde i Vraadal (Annex til Hvideseid i Thelemarken) et stort Træbillede af Gudmund, der af Præsten Otto Stoud, Holbergs Frænde,<ref>Norsk hist. Tidsskrift, II. S. 283.</ref> blev anseet for et Afgudsbillede og tilintetgjort.<ref>E. Pontoppidan, Everriculum fermenti veteris, p. 12—13.</ref> Om Biskop Gudmund digtede senere (1345) skalden Broder Arngrim et stort Kvæde, hvori blandt andet omtales den islandske Helgens Besøg ved St. Olafs<noinclude> <references/></noinclude> 1c0mrafaxqn660h682rz206cir5p5n1 104 73855 338193 191286 2026-10-04T15:34:36Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 338193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Skrin i Nidaros.<ref>Biskupa Søgur, II. Siden er Kvædet særskilt udgivet og commenteret af A. Isberg i en Disputats ved Lunds Universitet 1877.</ref> Der haves egne Sagaer ogsaa om ham, ligesom om de ovenomtalte Helgener Jon og Thorlak.<ref>Biskupa Søgur, II. S. 405 fgg.</ref> Disse to islandske Biskoppers ophøielse til Helgener er ikke uden al Lighed med Erkebiskop Eysteins i Moderlandet. Deres Bestræbelser i Livet havde gaaet i samme Retning som hans. Vel var der paa Island intet Kongedømme at bekjæmpe, men der var efter Landets fattige Leilighed dog et Aristokrati, og dette havde hidtil udøvet Patronatsretten over Landets Kirker og saaledes behersket Geistligheden. Thorlak og Gudmund havde begge med lige Iver, om end ikke med lige Dygtighed, kjæmpet for den canoniske Rets Bestemmelser og imod det nævnte Patronat, og efter deres Død var det deres Eftermænds Erkjendtlighed, der skaffede dem Skrinlægningens Ære.<ref>Smnlgn. Ph. Zorn, Staat u. Kirche in Norwegen, S. 19, 267.</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 84dw9fktomr4d1e66xos8t473ntysz4 104 73856 338055 191287 2026-10-04T15:00:32Z KåreBot 479 midtblokk 338055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|VIII.}}</noinclude>{{midtblokk|{{liten blokk|De svenske Helgeninder Birgitta og Catharina.}}|align-last=center}} Ifald der var Tale om at gaa nærmere ind paa den hellige Birgittas rige og mærkværdige Historie, vilde hun selvfølgelig ikke høre hjemme hverken blandt norske eller »mindre« Helgener. Her skal imidlertid kun nogle enkelte Træk anføres, der særlig angaa denne Helgenindes og hendes Datters Forhold til Norge. Birgitta var som bekjendt født i Begyndelsen af 14de Aarhundrede og tilhørte det høieste svenske Aristokrati, ligesom ogsaa hendes Orden havde et fremtrædende aristokratisk Præg og særlig var beregnet paa Adelen. Hun havde stedse været af et fromt Sind, besøgte tidlig St. Olaf i Throndhjem og St. Jacob i Compostella, og efterat hun 1344 var bleven Enke, viede hun sig ganske til fromme Øvelser, forlod 1346 Sverige og tilbragte for det meste sit Liv i Italien. Efter at have valfartet til flere hellige Steder, endog til Jerusalem, døde hun 1373 i Rom. Allerede før sin Død havde hun opnaaet pavelig Bekræftelse for sin Orden, der opkaldtes efter Frelseren selv, og hvis Regel var af eiendommelig Beskaffenhed, idet Klostrene skulde have et dobbelt Convent, saavel Søstre som Brødre. Allerede<noinclude> <references/></noinclude> d4ekd7ksld6tdwgp2cgq0dxwi3yt82i 338077 338055 2026-10-04T15:13:22Z KåreBot 479 overskrift 338077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|VIII.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|De svenske Helgeninder Birgitta og Catharina.}}|align-last=center}} Ifald der var Tale om at gaa nærmere ind paa den hellige Birgittas rige og mærkværdige Historie, vilde hun selvfølgelig ikke høre hjemme hverken blandt norske eller »mindre« Helgener. Her skal imidlertid kun nogle enkelte Træk anføres, der særlig angaa denne Helgenindes og hendes Datters Forhold til Norge. Birgitta var som bekjendt født i Begyndelsen af 14de Aarhundrede og tilhørte det høieste svenske Aristokrati, ligesom ogsaa hendes Orden havde et fremtrædende aristokratisk Præg og særlig var beregnet paa Adelen. Hun havde stedse været af et fromt Sind, besøgte tidlig St. Olaf i Throndhjem og St. Jacob i Compostella, og efterat hun 1344 var bleven Enke, viede hun sig ganske til fromme Øvelser, forlod 1346 Sverige og tilbragte for det meste sit Liv i Italien. Efter at have valfartet til flere hellige Steder, endog til Jerusalem, døde hun 1373 i Rom. Allerede før sin Død havde hun opnaaet pavelig Bekræftelse for sin Orden, der opkaldtes efter Frelseren selv, og hvis Regel var af eiendommelig Beskaffenhed, idet Klostrene skulde have et dobbelt Convent, saavel Søstre som Brødre. Allerede<noinclude> <references/></noinclude> 8yx62bnbgk4cdgaw6qt4ahlrsf7dgtz 104 73857 338143 191288 2026-10-04T15:25:10Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>kort efter hendes Død begyndte man fra Sverige af, hvor Ordenen ved hendes Grav i Vadstena havde sit berømte Hovedkloster, at forhandle med Curien om at faa hende formelig canoniseret, og utallige Jertegn anførtes som Vidnesbyrd om hendes Værdighed til denne Ære. Efter mange Anstrengelser og med uhyre Bekostninger opnaaedes ogsaa, dog først efter at Dronning Margreta var kommen til Magten ogsaa i Sverige, denne Indrømmelse af Pave Bonifacius IX. i Aaret 1391 den 7de October, der siden var hendes Helgendag.<ref>Fr. Hammerich. Den hellige Birgitta og Kirken i Norden, Kbhvn. 1863.</ref> Vadstenas Kloster og Birgitta-Dyrkelsen i det Hele havde en fremtrædende skandinavisk Character og havde sin ikke uvæsentlige Del i den Tilnærmelse, som i Slutningen af det fjortende og Begyndelsen af det femtende Aarhundrede fandt Sted mellem de tre Rigers høiere Stænder. Flere Nonner i Klostret vare danske og norske, flere ansete Mænd fra Broderrigerne færdedes ogsaa der, og nogle af Norges Adel døde og begroves der, saaledes 1412 Hr. Alf Haraldssøn Bolt,<ref>Diar. Vadstenense, ed. Benzelius, p. 47. Dipl. Norv. V. S. 355.</ref> Ulf Jonssøn 1415<ref>Ibid. p. 53.</ref> og Jon Ummereise 1440.<ref>Ibid. p. 84.</ref> Klostret var nemlig et Valfartssted i det Store, hvorhen pilegrime i talrig Mængde strømmede sammen, da der ved Jubelaarene her kunde uddeles Aflad med samme Virkning som i Rom selv. Kun enkelte Vidnesbyrd ere bevarede om Menigmands Besøg her fra Norge,<ref>Nemlig fra 1390 (Dipl. Norv. I. S. 380) og 1472 (ibid. I. S. 649—50).</ref> men de holdt sig meget længe, ja endog i 1528 sees en Valfart til Vadstena at have fundet Sted fra Thelemarken.<ref>Dipl. Norv. I. S. 784.</ref> I samme Landskab fandtes, ved Ned-<noinclude> <references/></noinclude> tsn9wn2tj5nko257f7c7an2w0c3vh94 104 73861 338144 191292 2026-10-04T15:25:20Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ningen uden at have faaet fat paa ham. Han tog da Flugten videre, saa godt han kunde, idet hans smerter efterhaanden lindredes. Paa Christi Himmelfartsdag indfandt han sig i Vadstena og bekjendte da disse Jertegn.<ref>Acta Sanctorum, Mens. Oct. Tom. IV. p. 555—556.</ref> Nils »Skuame«, Peder »Ruth« og Andreas Gala fra Byen »Languave«, St. Olafs Sogn i Staden Vitaresa (udentvivl Feilskrift for Nidarosia), i hvilken der er en Kathedralkirke, hvori Christi Stridsmænd, der bo i Hedningernes Nærhed, have Herredømmet, begave sig ud paa det Hav, i hvis Nærhed de bo, for at fange Fisk. Modvind drev dem til at nærme sig en Borg ved Navn »Cabbris« i Hedningernes Land. Disse fik dem at se, og tolv Hedninger greb dem, førte dem til Stranden og berøvede dem alt, hvad de havde, undtagen en skjorte til Mands, bandt deres Hænder paa Ryggen og hængte en stor Sten om Halsen paa hver af dem for derpaa at kaste dem i Havet. Medens alt dette gik for sig, paakaldte de tre Nordmænd under sin Dødsangst uafladelig Birgittas Navn, men jo ivrigere de gjorde dette, desto værre bleve de pinte, og desto fastere bleve de bundne af Hedningerne, som sagde: »Der er Ingen, som skal bringe Eder levende ud af vore Hænder.« Derpaa satte Hedningerne dem i deres eget Skib igjen og førte dem langt ud paa det aabne Hav, hvor de mente, at Vandet var ti Alen dybt. Andreas Gale blev først kastet ud og sank strax tilbunds, men ved et Guds Under brast Rebet med stenen om hans Hals, omendskjønt det var saa stærkt, at ti Mand neppe vilde have kunnet rive det over, og han selv blev i et Øieblik hævet op over Vandskorpen og laa paa denne med sine bagbundne Hænder som paa den faste Jord. Da<noinclude> <references/></noinclude> fmnfsi6vc42t86ye9faa14tlohgojpa 104 73862 338145 191293 2026-10-04T15:25:30Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>nu Hedningerne fik se dette, blev deres Raseri paanyt optændt, og de vilde nu slaa ham ihjel med Stokke, men forgjæves, de rammede kun Vandet og kunde ikke naa ham selv. Idet de tilsidst mærkede, at deres Anstrengelser ikke nyttede til noget, begyndte de at blive bange og at sige til hverandre: »Virkelig hjælper hun, som de paakaldte. Det er nok bedst, at vi slippe dem, for at ikke Hevnen skal komme over os, thi den, som kan berøve vandene deres Kraft og sløve vore Hænder, kunde nok formaa at øve Gjengjeldelse imod os.« Derpaa løste de de to, som endnu ikke vare udkastede, lokkede Andreas, som laa over Vandet, til sig med venlige Ord og løste ogsaa ham, hvorpaa de lode dem drage sin Vei med sit Skib. Dette skede Paaskeaften ved Aftentid. De befriede Nordmænd vare imidlertid endnu ikke trygge, men frygtede for at falde i andre Hedningers Vold, og de havde ogsaa ondt for at komme afsted, da Havet var stille. Men pludselig indtraf et nyt jertegn. En vældig Strøm satte pludselig deres skib i Bevægelse, saa at de, uden at de brugte hverken Seil eller Aarer, naaede frem til sine Venner, inden det blev mørkt, og saaledes tilbagelagde en lang Strækning Disse Mænd kom noget efter Pintse til Vadstena, hvor de med edelige Forsikringer fortalte denne Hændelse og fremviste paa sine Legemer Mærkerne efter Hedningernes Mishandlinger. En fjerde Mand fra deres By, Johannes Laurentssøn fulgte dem, og flere Adelsmænd og Præster vare Vidner til Fortællingen.<ref>Acta Sanctorum, l. c. p. 557—58.</ref> Flere af Birgittas Børn og Efterkommere stode i Forbindelse med Norge. Navnlig er Datteren Märta Ulfsdatter bekjendt som Dronning Margretas Opdrager-<noinclude> <references/></noinclude> jecr8lwfzk07hstxi7k6te5o6wwn7hn 104 73865 338194 191296 2026-10-04T15:34:46Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 338194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>sig med, at hun ikke havde Tid, idet hun gjentog sine Ord: »Bed vel for den norske Kvindes Sjel, thi snart skulle I faa Budskab fra Eders Fædreland og faa en god Hjelp, thi den norske Kvinde har testamenteret Eder sit gyldne Hovedsmykke (aureus circulus capitis). Dermed forsvandt hun. Forundret vendte Catharina sig til sine Terner, der stode hos hende, og spurgte, hvor der var blevet af den Person, der havde talt med hende. De svarede:» Vi hørte vistnok, at Nogen talte med Eder, men vi saa Ingen.« Forskrækket fortalte da Catharina sin Moder denne Sag, og det blev da aabenbaret Birgitta, paa hendes Bøn derom, at Fru Gyda, Hr. Karls Hustru, var død, idet dennes Sjel aabenbarede sig for Birgitta og bad om Hjelp. Ikke længe efter kom Ingevald Amundssøn, Catharinas Frænde, fra Sverige med Budskab om Fru Gydas Død og medbragte det nævnte Hovedsmykke eller Krands, som denne havde pleiet at bære »efter sit (norske) Fædrelands Skik«. Fru Gyda var nemlig af norsk adelig Familie. Krandsen havde saa stort Værd, at Birgitta og hendes Datter med deres hele Husstand levede deraf et helt Aar.<ref>Scr. Rer. Svec. III. 2, p. 253.</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 02p6h8pfamh8lraeaky2mk67ehjkzna 104 73866 338064 191297 2026-10-04T15:06:47Z KåreBot 479 midtblokk 338064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|IX.}}</noinclude> {{midtblokk|{{liten blokk|Sagn om fremmede Helgener stedfæstede i Norge. Hellig Broder Staffen. Den hellige Jetmund. Exempler paa Overtro, knyttet til fremmede Helgener.}}|align-last=center}} I dette Slutningscapitel skal nævnes nogle Exempler paa fremmede Hellige, der ei alene have været Gjenstand for Dyrkelse og Opmærksomhed i Norge, men hvis Liv og Virksomhed Almuesagnet endog ligefrem har henlagt til vort Land. Efterat Reformationen var indført i Norge, opkom af og til Sagn om, at denne store kirkelige Omvæltning havde været forudsagt af en from Mand. I Bergen vidste man saaledes, efter Absalon Pederssøns Vidnesbyrd, at fortælle, at »en gudfrygtig og from Munk endog i Pavedømmet sagde, at der skulde ske en Forandring paa Religionen og de statelige Bygninger paa Communet bag slottet nedbrydes« o. s. v.<ref>Norske Samll., 8vo, I. S. 20.</ref> Omtrent ligedan, kun noget mere udførligt, lød et sagn i Throndhjems Stift, hvilket Peder Claussøn har opbevaret. »For omtrent 70 Aar siden,« skriver Hr. Peder, »var der i Tuterøens Kloster en Munk, Hellig Broder Staffen. Han spaaede meget i sin Tid baade om Religionens For-<noinclude> <references/></noinclude> tdw7vg5bnzqs6r6lvzj34at5jsryw06 338078 338064 2026-10-04T15:13:32Z KåreBot 479 overskrift 338078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|IX.}}}} {{midtblokk|{{liten blokk|Sagn om fremmede Helgener stedfæstede i Norge. Hellig Broder Staffen. Den hellige Jetmund. Exempler paa Overtro, knyttet til fremmede Helgener.}}|align-last=center}} I dette Slutningscapitel skal nævnes nogle Exempler paa fremmede Hellige, der ei alene have været Gjenstand for Dyrkelse og Opmærksomhed i Norge, men hvis Liv og Virksomhed Almuesagnet endog ligefrem har henlagt til vort Land. Efterat Reformationen var indført i Norge, opkom af og til Sagn om, at denne store kirkelige Omvæltning havde været forudsagt af en from Mand. I Bergen vidste man saaledes, efter Absalon Pederssøns Vidnesbyrd, at fortælle, at »en gudfrygtig og from Munk endog i Pavedømmet sagde, at der skulde ske en Forandring paa Religionen og de statelige Bygninger paa Communet bag slottet nedbrydes« o. s. v.<ref>Norske Samll., 8vo, I. S. 20.</ref> Omtrent ligedan, kun noget mere udførligt, lød et sagn i Throndhjems Stift, hvilket Peder Claussøn har opbevaret. »For omtrent 70 Aar siden,« skriver Hr. Peder, »var der i Tuterøens Kloster en Munk, Hellig Broder Staffen. Han spaaede meget i sin Tid baade om Religionens For-<noinclude> <references/></noinclude> rrjofws7hiexxljdg3no2iugzdda3b3 104 73869 338146 191300 2026-10-04T15:25:40Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Missionær skal være bleven dræbt ved en Bæk, »Mordbækken«, paa Grændsen mellem Helsingland og Gestrikeland, og at han derpaa begroves i Norrala, hvor man paaviser »Hille Bror Staffens Stupa«,<ref>Afzelius. Sv. Folkets Sago-Häfder, II. S. 40 fgg.</ref> et tydeligt Tegn paa, at Erindringen om den gamle Steinfinn og om Abbeden i Gudeberga er smeltet sammen i Almuens Bevidsthed. Om den helsingske Staffen har man ogsaa fortalt, at det skulde være ham, der reiste den bekjendte »Sten i den grønne Dal«, der skulde blive staaende trods mange Omvæltninger i Verden, men omsider falde omkuld, »naar Præster blive Bønder og Bønder blive Vidunder«.<ref>Se herom A. A. Hülphers, Samlinger til en Beskrifn. öfwer Norrland, II. (Jämtland) S. 134—135 og de mange der citerede Kilder. Sagnet om en saadan Sten er forøvrigt ogsaa localiseret i Danmark. Om den i Karlam. Saga, S. 266, omtalte »grønne Dal« kan have noget med dette sagn at gjøre, tør jeg ikke afgjøre.</ref> Endvidere har man i Sverige henført til denne Helsinglands Apostel en, som det synes, rundt om i hele den germaniske Verden forekommende Tradition om en hellig Steffen eller Stephanus, der var Patron for Heste, og til hvis Ære man paa anden Juledag, den bibelske Stephanus’s Helgendag, anstillede Hesteløb og morede sig ved anden folkelig Forlystelse. Det er her ikke Stedet nærmere at gaa ind paa denne Sag,<ref>Den vil findes udførligt fremstillet i S. Grundtvigs Danske Folkeviser, II. S. 518—525 og III. S. 882-885, cfr. Kuhn, Sagen, Gebrauche und Märchen aus Westphalen, II. S. 101, Pfeiffers Germania, XI. S. 74 fgg. samt Zeitschrift des Bergischen Geschichtsvereins, VI. S. 96.</ref> men vi<!-- --><ref follow="p223">earundem gentium sua praedicatione lucratus est.« Ad. Brem. lib. IV. cap. 24. Cfr. P. A. Munch, N. F. Hist. II. S. 604.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 4gqli6m7cxx1opucz4v509j04rcvowb 104 73871 338147 191302 2026-10-04T15:25:50Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>skulle alene bemærke„ at Skikken ogsaa har fundet Sted i Norge.<ref>Sophus Bugge i Grundtvigs Danske Folkeviser, III. S. 883, og L. Daae i Tidsskriftet Norden, udg. af J. Lieblein, IV. S. 288.</ref> Allerede ovenfor har jeg i Anledning af Sunniva-Dyrkelsen nævnt, at St. Albanus’s Lidelse og Død er overført til Norge. Ogsaa en anden engelsk Helgen kan tjene som Exempel i samme Retning, nemlig den hellige Konge Eatmund. Han var ikke alene ivrig dyrket i Norge, hvor et Gilde i Bergen og en Præbende i Throndhjem bar hans Navn, men Sagnet lod ham endog have opført Hovedøens Kloster, ligesom hans to Døtre fik Æren for at have bygget Akershus’s to Taarne.<ref>Samll. til N. F. Spr. og Hist., II. S. 355—356.</ref> I Vanelvens Kirke paa Søndmøre, der var ham indviet, stod hans Træbillede under Prædikestolen, og han skulde da ogsaa have været Kirkens Bygmester.<ref>L. Daae, Norske Bygdesagn, I. S. 3.</ref> En Paavisning af Sagn, overtroiske Forestillinger og Folkeskikke, der staa i Forbindelse med fremmede Helgeners Dyrkelse i vort Land, vilde i og for sig frembyde en ikke ringe Interesse og navnlig vistnok give flere Vink om de ældste kirkelige Tilstande i Landet, men den ligger udenfor denne Bogs Plan. Kun et Par Exempler skal jeg anføre i denne Retning. Den i Europa forøvrigt lidet kjendte, ja næsten gaadefulde St. Brictiva, der angives at have været en irsk Helgeninde, skal have været særdeles meget dyrket i Norge, hvor hendes Dag (11te Januar) allerede omtales i den ældre Gulathingslov.<ref name="p225">Norges gamle Love, I. S. 10. Cfr. Dipl. Norv. I. S. XXXV. Sophus</ref> Et sagn om hende fortaltes i<noinclude> <references/></noinclude> 6h2ps4r2eomugyt3o0fva3m98cdnf4c 104 73872 338148 191303 2026-10-04T15:26:00Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>sin Tid i Thelemarken og lød saaledes: En Mand saa engang, at hans Nabo vilde ud at kjøre, og raabte til ham: »Ved du ikke, at det er Brettemessedagen idag, du maa ikke kjøre, thi ellers bliver du ulykkelig,« men den Anden svarede: »Brætte mig hid og brætte mig did, saa vil jeg brætte mig hjem et Hølæs.« Han reiste da, men underveis brækkede Hesten sit Ben.<ref>Wille, Beskrivelse over Sillejord, S. 244—245.</ref> Ligesaa gaves der endnu i forrige Aarhundrede den Overtro, at man ikke maatte kjæmme sit Haar paa den hellige Agathes Dag.<ref>E. Pontoppidan, Everriculum fermenti veteris, p. 86—87. Agathe er som bekjendt hos Almuen blevet til Aagot, hvilket Navn i den senere Tid er blevet et Modenavn blandt andre Stænder, naturligvis fordi man har indbildt sig, at det var et ægte nationalt Navn.</ref> Størst Interesse for en kommende Undersøgelse af disse middelalderlige Forestillinger og sædvaner vil dog visselig her som andensteds Jomfru Marias Dyrkelse frembyde.<!-- --><ref follow="p225">Bugge har meddelt mig, at Navnet Brictiva eller Brettiva muligens ligesom Sunniva turde være frankisk (Brecht vêfa, Berchtwaifa).</ref><noinclude> <references/></noinclude> lckmpzddnsjrt05mu2bnyunzxprq2l4 338195 338148 2026-10-04T15:34:56Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 338195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>sin Tid i Thelemarken og lød saaledes: En Mand saa engang, at hans Nabo vilde ud at kjøre, og raabte til ham: »Ved du ikke, at det er Brettemessedagen idag, du maa ikke kjøre, thi ellers bliver du ulykkelig,« men den Anden svarede: »Brætte mig hid og brætte mig did, saa vil jeg brætte mig hjem et Hølæs.« Han reiste da, men underveis brækkede Hesten sit Ben.<ref>Wille, Beskrivelse over Sillejord, S. 244—245.</ref> Ligesaa gaves der endnu i forrige Aarhundrede den Overtro, at man ikke maatte kjæmme sit Haar paa den hellige Agathes Dag.<ref>E. Pontoppidan, Everriculum fermenti veteris, p. 86—87. Agathe er som bekjendt hos Almuen blevet til Aagot, hvilket Navn i den senere Tid er blevet et Modenavn blandt andre Stænder, naturligvis fordi man har indbildt sig, at det var et ægte nationalt Navn.</ref> Størst Interesse for en kommende Undersøgelse af disse middelalderlige Forestillinger og sædvaner vil dog visselig her som andensteds Jomfru Marias Dyrkelse frembyde.<!-- --><ref follow="p225">Bugge har meddelt mig, at Navnet Brictiva eller Brettiva muligens ligesom Sunniva turde være frankisk (Brecht vêfa, Berchtwaifa).</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> dgldcwzfqytrza54r9u66b312jw830n 104 73873 338412 191321 2026-10-04T19:53:52Z Kåre-Olav 25 overskrift 338412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Tillæg.'''}}}} S. 10. Med Hensyn til nordiske Valfarter til Compostella fortjener at mærkes, hvad Olaus Magnus anfører (Hist. de gent. Septentr., lib. II. cap. 2): Nulli frequentiores in memoria Aquilonarium hominum sunt, quam Hispanici montes, quos olim illustres ac nobiles et plebeiae sortis personae ad Compostellam peregrinando laboriose peragrarunt, magnifica regum hospitalia miris laudibus prosequentes, eo quod humanissime in eisdam recepti sint et optime consolati. S. 52. Bemærkningen om »praepositus« bør udgaa; dette Udtryk, der kun er en slet Oversættelse, findes nemlig ogsaa i andre latinske Lectioner om Olaf. S. 62. At dog Mindet om Olaf har holdt sig længere i England, end man ellers kunde være tilbøielig til at antage, sees af et mærkeligt Vidnesbyrd fra 1557, altsaa fra den ved Dronning Maria fremkaldte catholske Reactions Tid. Endnu i det nævnte Aar benyttedes nemlig Olafs Helgenhistorie som Sujet for et geistligt Skuespil i London, et af de saakaldte ''miracles''. (Adolf Ebert: Die englischen Mysterien, Jahrbuch f. romanische und englische Literatur, I, Berlin 1859, S. 165). S. 67. Efterat denne Bog allerede var færdig, er i Chra. videnskabs-Selskabs Forhandlinger (1878, No. 11) af Y. Nielsen meddelt en Gildeskraa for St. Catharinas og St. Dorotheas Gilde i Bergen, rimeligvis fra fjortende<noinclude> <references/></noinclude> 34cv3epu4v1oxco982tfhq55slsqbd4 104 73874 338413 191305 2026-10-04T19:54:17Z Kåre-Olav 25 strek 338413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|228}}</noinclude>Aarhundrede, hvoraf man ser, at de tydske Kjøbmænd i Bergen pleiede at drikke et Bæger for St. Olaf med Ønske om, »at de i hans Land maatte opføre sig og kjøbslaa saaledes, at de kunde blive salige«. Paa »der grosse Lobben« (Bergefarernes Compagnihus i Lübeck) skal indtil for kort Tid siden have staaet en Olafsfigur udenpaa Gavlen. S. 70. I Warmoestraat, en Hovedgade i Amsterdam, kaldes et Sted endnu St. Olafs Port. (Meddelt af Y. Nielsen). S. 80. Endnu i Begyndelsen af dette Aarhundrede var det Skik i de romsdalske Bygder, at Folk i Havsnød, eller naar »Ildstegnet« havde vist sig over deres Gaarde o. s. v., lovede »Olspenge« til Throndhjems Hospital. Man havde eller har ogsaa det Ordsprog: »Det er let at love Olspenge, naar Kjærringen er med«, sigtende til, at Konerne ofte søgte at hindre sine Mænd i deslige Løfters Opfyldelse. Endnu hersker der i flere nordenfjeldske Bygder den Overtro, at Gaver til Throndhjems Fattighus bringe Giveren større Velsignelse, end Almisser til Hjembygdens Fattige. (Meddelt af Stud. philol. O. A. Øverland). S. 119. Prof. Dr. Gustav Storm er ogsaa i Besiddelse af en Afskrift af et Manuscript i det kgl. Bibliothek i München »de sancto Olavo rege, norwegie et dacie martire«, (Catal. No. 1703, b., Fol.), hvilket jeg, efterat vedkommende Afsnit af min Bog var færdigt, ved hans Forekommenhed har havt Anledning til at se. Man vil her bl. A. finde det Lübeckske passionales Legender i latinsk Form. {{===}}<noinclude> <references/></noinclude> o50b866if28kbkigeaw5syrapmozezb 104 73875 338149 191323 2026-10-04T15:26:10Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|'''{{sperret|Efterskrift}}.'''}}</noinclude>Ved Forlæggerens velvillige Imødekommenhed er Bogen bleven udstyret med tre Plancher, om hvilke her følgende meddeles: Pl. I. fremstiller den Antependiumstavle, der ovenfor er omtalt og beskreven S. 126—128. Afbildningen er laant fra det der citerede Arbeide af I. Undset. Pl. II. ''{{rettelse|a|b}}'' gjengiver det S. 129 fgg. omtalte Kalkmaleri i Floda Kirke i Södermannland. Billedet er laant fra Ny illustrerad Tidning for 19de October 1878. Pl. II. ''{{rettelse|b|a}}'' fremstiller den S. 128 omtalte Initialfigur i Flatøbogen. Pl. III. fremstiller det saakaldte Kong Christiern den Førstes Reisealter, udskaaret i Hvalrostand, der bevares i Museet i København, se ovenfor S. 133. De to sidstnævnte Billeder ere chemityperede for nærværende Værk af Hr. Professor ''Magnus Petersen'' i Kjøbenhavn. Endelig maa Forf. her benytte Anledningen til at udtale sin forbindtlige Tak til Hr. Dr. phil. ''Henry Petersen'' i Kjøbenhavn, der har staaet ham bi med Meddelelse af Oplysninger og paa anden Maade. {{linje|20%}}<noinclude> <references/></noinclude> iltzfpwgys46767yg1wdq8ykq9surx9 338414 338149 2026-10-04T19:58:06Z Kåre-Olav 25 ordner tabell 338414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''{{sperret|Efterskrift}}.'''}}}} {{--}} Ved Forlæggerens velvillige Imødekommenhed er Bogen bleven udstyret med tre Plancher, om hvilke her følgende meddeles: {| class="_table_efterskrift" |- | Pl. I. || fremstiller den Antependiumstavle, der ovenfor er omtalt og beskreven S. 126—128. Afbildningen er laant fra det der citerede Arbeide af I. Undset. |- | Pl. II. ''{{rettelse|a|b}}'' || gjengiver det S. 129 fgg. omtalte Kalkmaleri i Floda Kirke i Södermannland. Billedet er laant fra Ny illustrerad Tidning for 19de October 1878. |- | {{nowrap|Pl. II. ''{{rettelse|b|a}}''}} || fremstiller den S. 128 omtalte Initialfigur i Flatøbogen. |- | Pl. III. || fremstiller det saakaldte Kong Christiern den Førstes Reisealter, udskaaret i Hvalrostand, der bevares i Museet i København, se ovenfor S. 133. |} De to sidstnævnte Billeder ere chemityperede for nærværende Værk af Hr. Professor ''Magnus Petersen'' i Kjøbenhavn. Endelig maa Forf. her benytte Anledningen til at udtale sin forbindtlige Tak til Hr. Dr. phil. ''Henry Petersen'' i Kjøbenhavn, der har staaet ham bi med Meddelelse af Oplysninger og paa anden Maade. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 55f07lhbavwqd5q56amibi452uktrdx 0 73877 338411 191309 2026-10-04T19:53:14Z Kåre-Olav 25 ta med hovedoverskrift 338411 wikitext text/x-wiki <pages index="Norske helegener.djvu" from=141 to=168 header=1 /> eg1u7o3i2wpmrymoswwcqpfw330ld2h 104 74151 337983 229052 2026-10-04T14:27:08Z KåreBot 479 liten blokk 337983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude> {{midtstilt|{{liten blokk|Det Mallingske Bogtrykkeri.}}}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 3s5lj29j9yut4w6blj6b8a5xuuyoy7f 104 74153 338035 229055 2026-10-04T14:54:07Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} {{midtstilt|{{stor|'''{{sperret|Indhold}}.'''}}}} {{linje|10%}} {| width="100%" style="font-size: 87%;" |- | || || {{liten|Side.}} |- | style="vertical-align: top;" | [[Nordmænds Udvandringer til Holland og England i nyere Tid/1|I.]] || Udvandringer fra Norge i Almindelighed. — Næsten ukjendte i den senere Middelalder. Amerikas Opdagelse gjør heri ingen Forandring, medens Hollands store Skibsfart bliver af desto større Betydning || style="vertical-align: bottom;" | 1 |- | style="vertical-align: top;" | [[Nordmænds Udvandringer til Holland og England i nyere Tid/2|II.]] || Hollændernes Trælasthendel i Norge. Nordmænd gaa i deres Tjeneste. Hollænderne søge at vinde Besiddelser i Norge. Samtidiges Udtalelser om de Norske i Holland. Dansk-norsk Menighed i Amsterdam || style="vertical-align: bottom;" | 9 |- | style="vertical-align: top;" | [[Nordmænds Udvandringer til Holland og England i nyere Tid/3|III.]] || Norske fare under hollandsk Flag paa alle Havne og gaa stundom fra Holland tilbage i dansk eller fremmed Tjeneste. Enkelte Sømænds Historie og Uddrag af deres efterladte Skrifter. Sømandsskikke, »Manden af Linien« || style="vertical-align: bottom;" | 21 |- | style="vertical-align: top;" | [[Nordmænds Udvandringer til Holland og England i nyere Tid/4|IV.]] || Forbindelserne med Holland og Udvendringerne dertil vedblive i det attende Aarhundrede trods Regjeringens Forbud. Vidnesbyrd herom af Samtidige. Særegne Farer, hvorfor Søfolk vare udsatte. Zielverkoopers. Berbaresker. Kun lidet bekjendt om vore Landsmænds Skjebne og Vilkaar i Holland || style="vertical-align: bottom;" | 42 |- | style="vertical-align: top;" | [[Nordmænds Udvandringer til Holland og England i nyere Tid/5|V.]] || Særlige Oplysninger om Udvandringerne til Holland fra Agdesiden. Denne Egns Handel. Fattigdom. Ulyst til Krigstjenesten o. s. v. Uddrag af Skifteprotokollerne. Amtmændene Povel Juel og Resen.<noinclude>|| |} <references/></noinclude> l4s8ov5aovagwptxvx0yklfye3a0kow 104 74157 337987 202515 2026-10-04T14:27:48Z KåreBot 479 liten blokk 337987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|'''I.'''}}</noinclude> {{liten blokk|Udvandringer fra Norge i Almindelighed. Næsten ukjendte i den senere Middelalder. Amerikas Opdagelse gjør heri ingen Forandring, medens Hollands store Skibsfart bliver uf desto større Betydning.}} {{stor initial|T}}ales der om Udvandringer fra Norge, da tænker strax Enhver først paa vore Landsmænds Deltagelse i Normannertogene og deres Colonisation af Island og andre fordums norske Øer, derefter paa Emigrationen til Amerika i vor egen Samtid, medens kun de færreste vide eller erindre, at denne Side af vor Fortid ogsaa har flere Capitler. Ganske vist staa disse i historisk Betydning langt tilbage for hine almenbekjendte, men de ere derfor ingenlunde uden Interesse. En saadan vil et Lands Udvandringshistorie aldrig savne, thi for det første har Udvandring altid sine eiendommelige Aarsager i Hjemlandets Tilstande, som det vel er værd at kjende, og for det andet følger<noinclude> <references/></noinclude> mebrzhtt6f8demmb6abjtvvbyh864ho 337993 337987 2026-10-04T14:34:21Z KåreBot 479 overskrift 337993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|'''I.'''}}}} {{liten blokk|Udvandringer fra Norge i Almindelighed. Næsten ukjendte i den senere Middelalder. Amerikas Opdagelse gjør heri ingen Forandring, medens Hollands store Skibsfart bliver uf desto større Betydning.}} {{stor initial|T}}ales der om Udvandringer fra Norge, da tænker strax Enhver først paa vore Landsmænds Deltagelse i Normannertogene og deres Colonisation af Island og andre fordums norske Øer, derefter paa Emigrationen til Amerika i vor egen Samtid, medens kun de færreste vide eller erindre, at denne Side af vor Fortid ogsaa har flere Capitler. Ganske vist staa disse i historisk Betydning langt tilbage for hine almenbekjendte, men de ere derfor ingenlunde uden Interesse. En saadan vil et Lands Udvandringshistorie aldrig savne, thi for det første har Udvandring altid sine eiendommelige Aarsager i Hjemlandets Tilstande, som det vel er værd at kjende, og for det andet følger<noinclude> <references/></noinclude> gcci4kfwtusmcijhqddnbpkg6wnhe61 104 74160 338011 202518 2026-10-04T14:50:07Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} Reformationsaarhundredet, rigt paa Omslag i enhver Retning, medførte eller forberedte i det mindste Forandringer ogsaa paa det Omraade, hvorom vi her tale. Man maa dog her ingenlunde tænke paa Amerikas Opdagelse, thi det varede meget længe, inden den nye Verden kom til at øve nogen umiddelbar Indflydelse paa vore Lands- mænd Det skede først, efterat Samfærselsmidlerne havde formindsket alle Afstande. Hvor uklare Forestillinger endog de fornemste Mænd i Norge endnu langt nede i det sextende Aarhundrede nærede om Amerika, kan sees af den flinke Sømand Erik Munks Optegnelser i hans Fængsel paa Dragsholm, hvor der anstilles en Sammenligning mellem Spaniens store Indtægter fra Amerika og de norske Kongers formentlige Sølvgruber i Grønland i Fortiden.<ref>Erik Munks Forsvarsskrifter, udg. af L. Daae i Norsk hist. Tidsskrift. IV. (S. 298—300).</ref> I det syttende Aarhundrede anlagde de Svenske sin bekjendte, men hurtig tabte Coloni »Ny-Sverige«, og virkelig skulle ogsaa endel Norske (og Danske) have bosat sig i Nordamerika i {{bindestrek1|Ny|Ny-Jersey}}<!-- --><ref follow="p3">a pauperioribus facilius impetres filium quam catulum. Ita beatos putant, qui in regionem nostram transportantur. Vidimus utriusque sexus juvenes, a pueris illinc eductos, qui praeter nomen nihil gentile retinuerunt. Nam linguam alienam perdidicerunt, suam neglexerunt. Alb. Krantz l. c. p. 330.</ref><noinclude> <references/></noinclude> reo8m6enyce3vk0ehokun0nvbkxpjl0 104 74161 338016 202519 2026-10-04T14:50:57Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{bindestrek2|Jersey|Ny-Jersey}}, ja endog i Aarene 1664—76 have anlagt en Stad der, som de kaldte Bergen efter den norske By af samme Navn, ligesom det omliggende Distrikt skulde have faaet Navnet County Bergen.<ref>Geschichte der engl. Colonien in Nordamerica, aus d. Engl. übersetzt. Lpz. 1776. II. S. 135.</ref> Men denne Beretning er apokryphisk og støttes neppe ved noget dansk eller norsk Vidnesbyrd. I 1816, da Nicolai Wergeland, som en Johannes Magnus i formindsket Maalestok, fra alle Kanter søgte at opdrive Kæremaal mod Norges forrige Styrelse, maatte dog ogsaa dette frem for at gjøre Tjeneste som et Tegn paa Misfornøielse med Enevældens Indførelse.<ref>(N. Wergeland), En sandfærdig Beretning om Danmarks politiske Forbrydelser imod Kongeriget Norge. En historisk Skizze. Norge i 1816. S. 112.</ref> Stødet til, at Nordmændene paany kaldtes til at pløie Verdenshavet, om end for det første under fremmed Flag og i det store taget til Fremmedes Fordel, kom andensteds fra. Det kom fra Hollænderne, og det blev i deres Skole, at vore Landsmænd i flere Slægtled maatte tjene, forinden Fædrelandet selv kom til at høste Æren og Frugterne af sine Sønners naturlige Kald til at færdes paa Søen. Allerede længe før Middelalderens Ende havde Nederlænderne vundet en høi Plads mellem Europas<noinclude> <references/></noinclude> 01cry26vsgoor3p73t3onmycvalcot0 104 74164 337995 202522 2026-10-04T14:44:10Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 337995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ogsaa til fra alle Kanter, ikke mindst fra Norden, og blandt de nordiske Lande vistnok især fra Norge.<!-- --><ref follow="p7">waartoc de roem en de erkende uitmuntende inrigtingen van het Zeewezen als de naaste oorzaken moeten beschouwd worden. J. C. de Jonge, Geschiedenis van het Nederlandsche Zeewezen. II. 2. S’Gravenhage en Amsterdam 1835. S. 66–67.</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> a972g46ls877pii7qms77uj9cr1f654 338021 337995 2026-10-04T14:51:47Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ogsaa til fra alle Kanter, ikke mindst fra Norden, og blandt de nordiske Lande vistnok især fra Norge.<!-- --><ref follow="p7">waartoc de roem en de erkende uitmuntende inrigtingen van het Zeewezen als de naaste oorzaken moeten beschouwd worden. J. C. de Jonge, Geschiedenis van het Nederlandsche Zeewezen. II. 2. S’Gravenhage en Amsterdam 1835. S. 66—67.</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> l2hs15lqfd485miii0iww1tjh8waqe7 104 74165 337982 202523 2026-10-04T14:26:56Z KåreBot 479 liten blokk 337982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|'''II.'''}}</noinclude> {{liten blokk|Hollændernes Trælasthandel i Norge. Nordmænd gaa i deres Tjeneste. Hollænderne søge at vinde Besiddelser i Norge. Samtidiges Udtalelser om de Norske i Holland. Dansk-norsk Menighed i Amsterdam.}} {{stor initial|T}}il at drage Nordmænd til Holland bidrog mere end noget andet de stærke Berøringer, der indtraadte mellem de to Lande ved Trælasthandelen. Som bekjendt antog denne først en større Udstrækning i Christian den tredies Dage, og dette stod aabenbart i Forbindelse med Hollændernes stærkt voxende Søfart, der krævede mere og mere Træmateriale, ligesom ogsaa alene Amsterdams Væxt fordrede uhyre Masser af Skovprodukter, da denne Stad for en stor Del reiste sig paa Pæleverker, hvorfor man ogsaa sagde, at »Amsterdam stod paa Norge«.<ref name="p9">En dansk Reisende skrev 1671: »Amsterdam er bygt paa Pæle af Grantræ og kunde gjerne kaldes en underjordisk</ref><noinclude> <references/></noinclude> mfcd14n7ex8w4vyl17nbnrpqeucuppx 337989 337982 2026-10-04T14:33:41Z KåreBot 479 overskrift 337989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|'''II.'''}}}} {{liten blokk|Hollændernes Trælasthandel i Norge. Nordmænd gaa i deres Tjeneste. Hollænderne søge at vinde Besiddelser i Norge. Samtidiges Udtalelser om de Norske i Holland. Dansk-norsk Menighed i Amsterdam.}} {{stor initial|T}}il at drage Nordmænd til Holland bidrog mere end noget andet de stærke Berøringer, der indtraadte mellem de to Lande ved Trælasthandelen. Som bekjendt antog denne først en større Udstrækning i Christian den tredies Dage, og dette stod aabenbart i Forbindelse med Hollændernes stærkt voxende Søfart, der krævede mere og mere Træmateriale, ligesom ogsaa alene Amsterdams Væxt fordrede uhyre Masser af Skovprodukter, da denne Stad for en stor Del reiste sig paa Pæleverker, hvorfor man ogsaa sagde, at »Amsterdam stod paa Norge«.<ref name="p9">En dansk Reisende skrev 1671: »Amsterdam er bygt paa Pæle af Grantræ og kunde gjerne kaldes en underjordisk</ref><noinclude> <references/></noinclude> tq5sqraet8hlt6lve8yhv2kw9q595z6 337994 337989 2026-10-04T14:36:50Z KåreBot 479 fjerner dobbel blank linje 337994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|'''II.'''}}}} {{liten blokk|Hollændernes Trælasthandel i Norge. Nordmænd gaa i deres Tjeneste. Hollænderne søge at vinde Besiddelser i Norge. Samtidiges Udtalelser om de Norske i Holland. Dansk-norsk Menighed i Amsterdam.}} {{stor initial|T}}il at drage Nordmænd til Holland bidrog mere end noget andet de stærke Berøringer, der indtraadte mellem de to Lande ved Trælasthandelen. Som bekjendt antog denne først en større Udstrækning i Christian den tredies Dage, og dette stod aabenbart i Forbindelse med Hollændernes stærkt voxende Søfart, der krævede mere og mere Træmateriale, ligesom ogsaa alene Amsterdams Væxt fordrede uhyre Masser af Skovprodukter, da denne Stad for en stor Del reiste sig paa Pæleverker, hvorfor man ogsaa sagde, at »Amsterdam stod paa Norge«.<ref name="p9">En dansk Reisende skrev 1671: »Amsterdam er bygt paa Pæle af Grantræ og kunde gjerne kaldes en underjordisk</ref><noinclude> <references/></noinclude> n5n5l7uq958wjq6yleymrvr19dxgwm6 104 74168 338022 202526 2026-10-04T14:51:57Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>og frit kunde komme i Landet igjen uden derfor at tiltales«.<ref>Jens Munk. Navigatio Septentrionalis. 2. Udg. (Kbh. 1723. 8.) i Tillægget (J. M.s Levnetsbeskrivelse) S. 23.</ref> Som vi heraf se, var det altsaa ikke usædvanligt, at man for at unddrage sig for Straffe i Hjemmet søgte til Holland. Men endnu langt flere lokkedes vistnok af en anden Grund. Den dansk-norske Stat var i hine Dage neppe nogen meget rundelig eller solid Betaler, medens Hollænderne allerede havde begrebet den store Overlegenhed, som den altid faar, der er istand til at yde gode og contante Lønninger. Under sin Krig med Cromwell (1652—1654) lode Generalstaterne foretage udstrakte Hvervinger paa den norske Kyst, hvilket strax vakte Englands Uvilje og Misundelse. Nogle Aar senere, da Hollænderne blandede sig i Kampen mellem Frederik den tredie og Carl Gustav og ved Wassenaer-Opdams berømte Expedition til Sundet øvede afgjørende Indflydelse paa denne, gjorde de endog et Forsøg paa at erhverve sig Besiddelser i Norge, et talende Bevis paa, hvilken Pris de satte paa Nordmændenes Deltagelse i deres Søfart. Den Landsdel, som de havde kastet Øinene paa, var Throndhjems Stift, der i Freden i Roskilde 1658 var blevet afstaaet<noinclude> <references/></noinclude> 1sh2rwdp16q9dyv1m0gfbzyjmqnlzz0 104 74169 338023 202527 2026-10-04T14:52:07Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>til Sverige, men ved de Norskes egne Anstrengelser havde befriet sig fra det nye Herredømme, saasnart Krigen var bleven fornyet. Hollænderne vilde nu bevæge Regjeringen i Kjøbenhavn til at overlade Throndhjems Stift til dem, men Englænderne blandede sig i Sagen, idet de netop toge fortrinligt Hensyn til den Nytte, som deres Rival paa Søen vilde kunne gjøre sig af de norske Matroser, og paa Grund af Englands protest maatte Nederlandene lade den hele Plan falde.<ref>Saga, et Fjerdingsaarsskrift, udg. af J. S. Munch. I. Chra. 1816. S. 117 fgg. Y. Nielsen. De nordenfjeldske Begivenheder i Aarene 1657—1660. (Program fra Nissens Latin- og Realskole for 1868). S. 41. Her citeres et engelsk Statsskrift fra hin Tid, hvori det bl. A. heder: »If the English should suffer y{{sup|e}} Hollanders to become masters of Drontheim, there would thereby accrue to the Hollanders a incredible strength at sea, seeing that province alone by y{{sup|e}} occasion of y{{sup|e}} great fishing, that is upon that coast, is able to set forth in short time some thousands of seamen, whereof y{{sup|e}} English have the proofe in y{{sup|e}} war between the Hollanders and them, at which time theyhad onely y{{sup|e}} King of Denmarks leave to leavy seamen there, and then wee may easily guesse, what is to be expected, if y{{sup|e}} Hollanders should come to bee wholy masters there.«</ref> Dersom de hollandske Marinearchiver fra hine Dage havde været i Behold, kunde man have haabet nærmere Oplysninger om Antallet af Norske i hollandsk Orlogstjeneste, men de ere destoværre<noinclude> <references/></noinclude> c1okc7irboa6qewmlkbzoespihfaj2b 104 74174 338024 202532 2026-10-04T14:52:18Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>land,<ref>Bogen, hvis Fortale er dateret Amsterdam i Mai 1663, altsaa endnu før Menighedens formelige Constitution, er tilegnet »Den danske og nordske Nation og Menighed udi Amsterdam og alle, som det danske Tungemaal forstaar«. (Expl. i det Deichm. Bibl.). Den første Udgave i Christiania var tilegnet Forf.s gunstige Herrer Cantsler Jens Bjelke og hans Søn Jørgen, dengang Befalingsmand over Bratsberg Len.</ref> hvor han ogsaa lod trykke flere andre Skrifter, saasom den ovenfor citerede Psalmebog og et Skrift »''de unitate & eterna trinitate Deitatis'' ''ex belgico latine editum''«, i hvilket den reformerte Kirkes Trosbekjendelse fandtes indtagen. Klokkeren ved den nye Menighed var en Nordmand Didrik eller Erik Meyer, født i Søgne i Mandals Fogderi, der imidlertid ikke ret længe efter forlod Holland og nedsatte sig som Handelsmand i Kvinesdal i Listers Fogderi, idet han tog Borgerskab til Christianssand. Her søgte han imidlertid at udbrede sine afvigende Anskuelser, og en Anklager reiste i denne Anledning en Sag for Christianssands Domcapitel.<ref>A. Faye, Christiansands Stifts Bispe- og Stiftshistorie. Chra. 1867. S. 255—257.</ref> Samtidig med Abel opholdt sig flere Danske i Amsterdam, der ligefrem vare landflygtige for sine religiøse Anskuelsers Skyld, saaledes navnlig Sværmeren Jesper Kønechen, som der gav Undervisning, rimeligvis<noinclude> <references/></noinclude> ryivguruu7umm4maxn2dd97xb67q6ra 104 74175 338025 202533 2026-10-04T14:52:27Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>til danske og norske Børn, udgav adskillige Skrifter og vakte Opsigt i Amsterdam ved sine Prædikener fra selve Raadhustrappen om det syndige i at føre Krig.<ref>Ny kirkehist. Saml. III. S. 224—261.</ref> Ogsaa den mere bekjendte Nils Svendsen Krønike, hvem man har kaldt det syttende Aarhundredes Søren Kierkegaard, tyede, efter at have vakt Røre baade i Christiania og Kjøbenhavn,<ref>Se herom P. Coucheron i Theol. Tidsskr., udg. af Caspari m. Fl. B. I.</ref> til Holland, dette Datidens Asyl for alle religiøse Secter. I den ovennævnte Meyers Optræden i Kvinesdal have vi et Exempel paa, at disse Secterere nok af og til have kunnet forplante sine Anskuelser til Hjemlandene.<ref>Omtrent samtidig med denne Menigheds Oprettelse levede i Verdalen i Throndhjems Stift en Jemtlænding, Anders Kempe, der i Amsterdam var bleven Schwenkfeldianer og sammesteds havde udgivet et Par secteriske Bøger. I 1671 drog han paany til Amsterdam og udgav atter to Skrifter, som han ved Hjemkomsten omspredte baade i Norge og Sverige. Herom har jeg i sin Tid meddelt udførligere Oplysninger i Programmet fra Drammens lærde Skole 1860, S. 36 fgg.</ref> Nogen lang Bestaaen har denne dansk-norske Menighed i Amsterdam forøvrigt neppe havt, thi, saavidt jeg ved, omtales den ikke i den følgende Tid. Den har naturligvis ingen Understøttelse kunnet finde fra<noinclude> <references/></noinclude> jdzdtb4nph41uarvtfssosb28ys540y 104 74176 337996 202534 2026-10-04T14:44:20Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 337996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>den danske Regjering, som tvertimod snarere har modarbeidet den, og er rimeligvis derfor snart hendøet af sig selv, idet Nordboerne snart tilegnede sig det hollandske Sprog og sluttede sig til den herskende Landskirke. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> r2nq205szzrtyi2thwi8owrt0yrh5kv 104 74177 337984 202535 2026-10-04T14:27:18Z KåreBot 479 liten blokk 337984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|'''III.'''}}</noinclude>{{liten blokk|Norske fare under hollandsk Flag paa alle Havne og gaa stundom fra Holland tilbage i dansk eller fremmed Tjeneste. Enkelte Sømænds Historie og Uddrag af deres efterladte Skrifter. Sømandsskikke, »Manden af Linien«.}} {{stor initial|N}}ederlandene var i første Halvdel af syttende Aarhundrede uden nogen Sammenligning Verdens første søfarende og handlende Nation. Man vil faa et Begreb om dets Velstand, naar man hører, at Forholdet mellem den engelske og den hollandske Handel i 1650 var som 1 til 5.<ref>H. v. Treitschke, Die Republik der vereinigten Niederlande (i Historische u. politische Aufsätze. Neue Folge. II. Lpz. 1870. S. 608).</ref> Kort efter kom vel Navigationsakten, Krigen med England under Cromwell og Brasiliens Tab, men Hollands Storhed holdt sig fremdeles, dets Skibsfart var endnu en Tidlang Englands langt overlegeen og i 1696 var Forholdet med Hensyn<noinclude> <references/></noinclude> sshunotu3369f8sskdacvsntqre5y02 337990 337984 2026-10-04T14:33:51Z KåreBot 479 overskrift 337990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|'''III.'''}}}} {{liten blokk|Norske fare under hollandsk Flag paa alle Havne og gaa stundom fra Holland tilbage i dansk eller fremmed Tjeneste. Enkelte Sømænds Historie og Uddrag af deres efterladte Skrifter. Sømandsskikke, »Manden af Linien«.}} {{stor initial|N}}ederlandene var i første Halvdel af syttende Aarhundrede uden nogen Sammenligning Verdens første søfarende og handlende Nation. Man vil faa et Begreb om dets Velstand, naar man hører, at Forholdet mellem den engelske og den hollandske Handel i 1650 var som 1 til 5.<ref>H. v. Treitschke, Die Republik der vereinigten Niederlande (i Historische u. politische Aufsätze. Neue Folge. II. Lpz. 1870. S. 608).</ref> Kort efter kom vel Navigationsakten, Krigen med England under Cromwell og Brasiliens Tab, men Hollands Storhed holdt sig fremdeles, dets Skibsfart var endnu en Tidlang Englands langt overlegeen og i 1696 var Forholdet med Hensyn<noinclude> <references/></noinclude> j1u35k14dr03r9u5i84d4o63sve12fl 104 74179 338026 202539 2026-10-04T14:52:37Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>saaledes under den skaanske Krig, og blandt dem, som dengang vendte hjem, bleve de fleste af Flaadens Søofficerer udtagne. I Aaret 1700, da det atter saa ud til Krig i Norden, drog Just Juel til Amsterdam, hvorfra han i Løbet af nogle faa Uger sendte 5—600 dygtige Søfolk hjem og vilde have hvervet langt flere, hvis ikke det svenske Gesandtskab havde udvirket et Forbud af den nederlandske Regjering.<ref>(N. Jonge), Den Danske Vice-Admiral Just Juels Liv og Levnets-Beskrivelse. Kbhvn. 1755. S. 114—115.</ref> Endnu Tordenskjold gjorde en lignende Reise til Amsterdam i Aaret 1713 og hyrede der halvandethundrede Matroser.<ref>C. P. Rothe, P. Tordenskiolds Livs og Heldte-Levnets Beskrivelse. I. Kbh. 1747. 4. S. 128.</ref> Ved disse og andre Leiligheder kom Mange tilbage til Norge og Danmark. Det er dem, hvis Navne tildels ere os bekjendte, men idet jeg fortæller, hvad jeg ved om dem, vil dette tillige give os en Forestilling om deres Liv, der forbleve i Udlandet, og om hvem Historien tier. Disse sidste udgjorde udentvivl den talrigste Del. Først og fremst vil Enhver tænke paa Curt Adelaer. Han kom som femtenaarig Gut i 1637 fra sit Fødested Brevig over til Hoorn og blev Adelbors. Dette hollandske Ord har hyppig været<noinclude> <references/></noinclude> qjxgdeus0j42q3trdcu77te6ntxkw8e 104 74180 338027 202540 2026-10-04T14:52:47Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>oversat med Søcadet, men betegner i Virkeligheden noget andet, nemlig en Marinesoldat, der nød høiere Løn end de øvrige Menige, behandledes bedre og havde sikrere Udsigt til Avancement, hvorfor unge Mænd af Dannelse eller god Familie hyppigen begyndte som Adelborser.<ref>Danske Saml. s. R. II. S. 5. Odin Wolffs Journal 1817. 3. S. 108. Jonge, Gesch. van het Nederl. Zeewezen. II. 2. S. 91, hvor Otto Bjelke omtales.</ref> Curt Adelaer betragtedes snart fuldstændig som indfødt Hollænder, hvortil udentvivl hans Familieforhold og den unge Alder, hvori han kom over, have bidraget. Han var ikke den eneste Nordmand, der siden drog til Venedig. Vi kjende med sikkerhed endnu en af vore Landsmænd, som opnaaede en saadan Stilling i hin berømte Republik, at der fra Danmark af blev truffet særegne Foranstaltninger til at faa ham i Kongens Tjeneste. Hans Navn, der aabenbart er noget forvansket, var Zeiger Peters; man ønskede ham til Ekvipagemester paa Holmen, og han kom ogsaa til Kjøbenhavn, men forsvandt strax igjen.<ref>Chr. Bruun, Curt Adelaer. S. 255—256.</ref> Foruden ham maa der dog ganske vist have været flere norsk-hollandske Søfolk paa Venedigs Flaade som simple Matroser. Hvad den store Adelaer angaar, skulle vi her ikke<noinclude> <references/></noinclude> nubh5wubvae9agpyhoyfrcpcy405akk 104 74181 338028 202541 2026-10-04T14:52:57Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>nærmere omtale hans, som bekjendt, i den senere Tid omstridte Bedrifter. Her se vi i ham nærmest en Type paa en ung Nordmand, der gjorde sin Lykke ved at gaa til Holland og saa at sige vandt det store Lod i dette Udvandrings-Lotteri. Vi gaa over til andre, der ogsaa vare heldige, om end i mindre Maalestok. Mickel de Voss, født i Soggendal 1640, kom allerede 12 Aar gammel til Holland, hvor han rimeligvis ligesom Adelaer har antaget sit Familienavn, gjorde tre Reiser til Malaga som Dreng, gik under Wassenaer-Opdam til Danzig, dengang Hollænderne gjorde en Diversion til Østersøen i Anledning af Carl Gustavs Krig med Polen, fulgte Ruyter til Middelhavet, deltog i en Kamp mod Portugiserne, i hvilken disse tabte femten Skibe, og var saa atter under Opdams Befaling da denne 1658 undsatte Kjøbenhavn. Derefter gik han i Koffardifart til Smyrna, siden fra Holland af i venetiansk Tjeneste og kjæmpede i den følgende Tid i tre Slag med Tyrkerne, i to med Algiererne og i et med Tripoleserne. Efter atter at være gaaet i hollandsk Orlogstjeneste kjæmpede han mod Englænderne i Krigen 1665—1667 som Understyrmand og Constabel paa forskjellige Skibe, var atter i Levanten og tildels i Koffardifart, men<noinclude> <references/></noinclude> t8lowxp7we526qmsj2jer1icjzr2dt5 104 74182 338029 202542 2026-10-04T14:53:07Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>kjæmpede 1672 paany med Englænderne ved Solbay.<ref>Af andre norske Deltagere i dette berømte Slag (7 juni 1672), hvor Ruyter med Held maalte sig med den forenede engelsk-franske Flaade under Hertugen af York (Jacob II) og d’Estrées, kjendes Georg Carstensen Niebuhr fra Frederiksstad og Lauritz Lauritzen Stavanger fra Byen af dette Navn, begge siden Officerer i dansk Tjeneste. Se Tidsskrift for Søvæsen for 1861. S. 182 og 254.</ref> Efter en kort Tid at have faret fra Hamburg fik han et skib at føre fra Amsterdam, indtil han omsider 1676 lod sig hverve som dansk Orlogscapitain. I 1690 var han Commandeurcapitain og fik da det Skudsmaal: »Er en Nordmand og en god soldat og Sømand; naar han ikke drikker, da er han en god Officier«. Mickel Tennissen (Tønnessen), født paa Lister 1642, for først fra sit femtende Aar med norske Jagter, men gik 21 Aar gammel til Holland, snart i Koffardi, snart i Orlog, og deltog i Krigen 1665—67 »i alle Slagene«, ligesom han ogsaa kjæmpede i den følgende engelsk-hollandske Krig. I 1678 hvervedes han til dansk Tjeneste og var 1690 efter Niels Juels Dom en Orlogscapitain, »over hvem ingen Klage har været ført, saasom han er en god Sømand og derhos en ædru Mand«. En anden Nordmand, Evert Tennissen, der i 1690 rostes som en duelig Lieutenant, og som ligeledes i sin Tid<noinclude> <references/></noinclude> k623ofzqurj80sfmtx8zv9v08cctefm 104 74184 338030 202544 2026-10-04T14:53:17Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Følge til Holland og for bl. A. paa Levanten, deltog derpaa i Krigen mod England 1673 og var med i tre Slag, men blev saa Matros paa Niels Juels Admiralskib, blev Constabel og siden Lieutenant og var 1690 »en god Sømand og Lieutenant, naar han kunde ikkun lade sin Drikken«.<ref>Disse Oplysninger ere hentede fra en ligesaa paalidelig som interessant Kilde, nemlig den i Tidsskrift for Søvæsen, Kbh. 1861, S. 168—193 og 241—272 af Lieutenant v. d. Recke meddelte »Niels Juels Conduiteliste over Marinens Officeerspersonale Anno 1690«. Man vil her foruden de ovenfor anførte finde endnu mange andre Nordmænd, der have gjort sin Sømandsskole i Holland. Den hele dansk-norske Søofficierstand bestod dengang (med Fradrag af Admiraler og Schoutbynachter samt af Lærlingerne) af 67 Personer. Blandt disse angives 4 Commandeur-Capitainer, 3 2den Classes Capitainer, 2 3die Classes eapitainer, 1 Capitain-Lieutenant og 7 Lieutenanter, tilsammen sytten Personer, udtrykkelig som Nordmænd, de danske vare kun lidet talrigere repræsenterede, og Resten var Udlændinger.</ref> Ogsaa Iver Tønnessen Huitfeldt af Throndstad i Hurum, der 1710 fandt Heltedøden i Kjøgebugt, kan nævnes mellem dem, der udgik fra Hollændernes Skole, hos hvem han tjente som Adelbors.<ref>Jonge, Just Juels Liv. S. 41. Tidsskr. for Søvæsen. 1861. S. 257.</ref> Som tilhørende en af Landets ypperste Familier har han dog aldrig tænkt paa at gjøre Holland til sit blivende Sted og staar derfor ikke ganske i Classe med de foregaaende.<noinclude> <references/></noinclude> 4mrloy3r6mixh16u74vg9oa0o0hrl5y 104 74185 338031 202545 2026-10-04T14:53:27Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} Jeg gaar nu over til at omtale nogle Landsmænd, der selv have nedskrevet sine Erindringer fra den Tid, de færdedes blandt Hollænderne. Nogle Uddrag af disse autobiographiske Meddelelser ville bedre end noget andet give os et Begreb om Datidens Sømandsliv i fjerne Farvande. I Christian IV.s Dage forlod en Jacob Jensen, som senere kaldtes Jacob Nordmand, sit Fødeland Norge og gik til Holland, lærte der først Smedeprofessionen og tog derpaa hollandsk Krigstjeneste i Brasilien, hvor han i Aarene mellem 1630 og 1640 en Tidlang kjæmpede under mange Eventyr, indtil han omsider 1640 kom hjem til Norge og tog Tjeneste som Constabel paa Akershus. I denne Egenskab deltog han i Krigen under Hannibal Sehested, men under Frederik den tredies og Sophie Amalias Ophold i Christiania ved Hyldingen 1648 gav han Prøver paa sit Talent som Billedskjærer, hvorfor Kongeparret tog ham med til Kjøbenhavn, hvor han opnaaede Anseelse som Kunstner. I en desværre kun delvis bevaret Autobiographi<ref>Trykt under Titelen »En ubenævnt dansk Kunstners LevnetsHistorie« i Suhms Saml. til den Danske Historie. II. 3. S. 134 fgg. Forf.s Navn er paavist af R. Nyerup i hans Efterretninger om Frederik den tredie. Kbhvn. 1817. S. 17—174.</ref> har han fortalt om sine Hændelser.<noinclude> <references/></noinclude> hu3c8877ak4ezomxbeit75a9r2sxz0d 104 74186 338032 202546 2026-10-04T14:53:37Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} Frederik Bolling, en studeret Mand, har efterladt en Beskrivelse over den Reise, han i Egenskab af Adelbors foretog til Ostindien i Aarene 1669—1673.<ref>''Frederici Bollingii'' Ost-Indiske Reisebog, hvorudi befattes hans Reise til 0stindien, saavel og en Deel Pladsers Beskrivelse med et Antal Hedningers Ceremonier o. s. v. Kbhvn. 1678. 96 S. 8. Et Uddrag af dette yderst sjeldne Skrift findes i Odin Wolffs nu heller ikke meget hyppig forekommende Journal for Politik o. s. v. 1817. III. S. 97—127.</ref> Forfatteren, der tidligere havde været Huslærer for Generalmajor Reichweins Søn i sit Fødeland Norge, lod sig under en Udenlandsreise den i 1 December 1669 i Amsterdam hverve til som Adelbors at gaa til Ostindien. Han modtog som Haandpenge 20 Gylden, og der tilsikredes ham en Løn af to Gylden (svarende til 4 Rdlr.) om Maaneden imod Forpligtelse til at tjene i fem Aar. Nogle Dage efter gik skibet (»Sticht Utrecht« af 500 Læsters Drægtighed og besat med 60 Kanoner) afsted i Følge med flere andre Skibe. Besætningen bestod af de forskjelligste Nationaliteter, »Danske, Engelske, Franske, Norske, Italienere, Hollændere, Polakker, Høitydsker og Svensker«. Disciplinen skulde være streng, saaledes var Kortspil paa det alvorligste forbudt, men øvedes dog hyppig i Smug,<noinclude> <references/></noinclude> 4efrm10nobnen29qo9sbpwz737767eu 104 74195 338033 202555 2026-10-04T14:53:48Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>penge, saa at de kom over til Holland i Januar 1700 og der fandt yderligere Hjelp af den danske Gesandt i Haag. Nogle Maaneder efter sendte Hollænderne i Forbindelse med England en Flaade til Øresund for at operere sammen med Carl den tolvte mod Danmark i Anledning af Frederik den fjerdes Angreb paa de gottorpske Besiddelser, og paa et af disse Orlogsskibe fik de tilbagevendende Nordboer Lov til at gaa ombord, men kom naturligvis ikke iland i Danmark, før Tractaten i Traventhal havde gjenoprettet de fredelige Tilstande. Nu kunde den vidtbereiste Barber endelig vende hjem til Norge og kom da efter 27 Aars Fraværelse atter til sin Fødeby Christiania. Hans Reisebeskrivelse, der er maadelig skrevet og indeholder et og andet ligefrem fabelagtigt, udkom først 1728,<ref name="p37">I Wielandts Nye Tidender om lærde og curieuse Sager for 1728. No. 15—20, ogsaa særskilt aftrykt fra denne Journal</ref> men maa forinden, siden den allerede tidligere af Holberg kunde anføres som en bekjendt Fortælling, have været omspredt i Afskrift. Her kan ogsaa mindes om den gamle Sømandsskik, der neppe endnu ganske er forsvunden, hvorefter den, der første Gang passerer visse Farvande, seiler forbi visse Forbjerge o. s. v., maa finde sig i eiendommelige, for ham selv ikke altid be-<noinclude> <references/></noinclude> gxk2peknzfe8g3exmcdeoccfue08ohr 104 74198 338034 202558 2026-10-04T14:53:58Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>men »Manden af Linien« ved bedre Besked og peger paa enhver af de nye, ja ved endog Besked, om nogen har forstukket sig, og disse blive da hentede. Denne Galskab kunde vare en hel Time. »Manden« forlangte først at tage alle de nye med sig; disse forsøgte at bede ham om at spare Liv og tage Penge. Saa vilde han dog have Halvdelen, men Capitainen bad for dem o. s. v. Endelig gik »Manden« op i Stormasten igjen, og de nye opstilledes saaledes, at han fra sit ophøiede Stade kunde slaa det Vand, han havde i Beredskab, udover de nyes Hoveder, altsaa et Slags Daab. Ceremonien afsluttedes saa dermed, at en af de nye fik et Toug om Livet, hidsedes under Storraaen og tre Gange »dumpedes« i Søen. Dette er her fortalt efter en dansk Forfatters Skildring af hvad der i Begyndelsen af forrige Aarhundrede fandt Sted paa danske Ostindiefarere,<ref>L. F. Rømer, Tilforladelig Efterretning om Kysten Guinea. S. 257—259.</ref> men der er ingen Tvivl om, at Skikken er optagen fra Hollænderne. Den samme Forfatter ved ogsaa at fortælle et Exempel i denne Retning, som ganske særlig vedkommer os her. Under sit lange Ophold i Guinea hørte han nemlig af en hollandsk Skibscapitain, der selv var Nordmand af Fødsel og<noinclude> <references/></noinclude> 85cm5psge1eg29i3ogw958t1f45783f 104 74200 337997 202560 2026-10-04T14:44:46Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 337997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>i tredive Aar havde faret paa Ostindien, at denne kun to Gange havde tilladt saadan Morskab paa sit Skib, thi den anden Gang »var det blevet til en Tragedie«. Han havde nemlig havt mellem sine Matroser en »særdeles tosset« norsk Landsmand, med hvem Officierer og Matroser havde stadige Løier, og som derfor ogsaa var udseet til at holde for, naar »Manden af Linien« indfandt sig. Da nu »Manden« kom og det efter lang Forhandling tillodes ham at tage hin Nordmand, lod han da, som om han vilde afsted med ham. Men Nordmanden sled sig løs, sprang til en Geværkiste paa Skandsen og tog en Huggert, hvormed han kløvede Hovedet paa »Manden af Linien«, der døde paa Stedet. Capitainen maatte lade sin Landsmand forlade Skibet, saasnart der blev Anledning dertil, »thi havde han overleveret Delinkventen i Øvrighedens Hænder, saa havde uden Tvivl Officiererne faaet samme Straf som Nordmanden«.<ref>Samme Skrift S. 260.</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> nvunyf23scy3xkxajyshr2ik10cb98j 104 74201 337985 202561 2026-10-04T14:27:28Z KåreBot 479 liten blokk 337985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|'''IV.'''}}</noinclude> {{liten blokk|Forbindelserne med Holland og Udvandringerne dertil vedblive i det attende Aarhundrede trods Regjeringens Forbud. Vidnesbyrd herom af Samtidige. Særegne Farer, hvorfor Søfolk vare udsatte. Zielverkoopers. Barbaresker. Kun lidet bekjendt om vore Landsmænds Skjebne og Vilkaar i Holland.}} {{stor initial|O}}gsaa i det attende Aarhundrede fortsattes den livlige Forbindelse mellem vort Fædreland og Nederlandene. En Forandring i Hollændernes Skibsfart paa Norge fremkaldtes imidlertid ved visse forandrede Forhold. Gjennem lange Tider havde det været Skik, at de hollandske Skibe indfandt sig under vor Kyst i talrige Flaader, i Regelen bevæbnede eller ledsagede af Krigsskibe, thi Søen var ikke sikker, og navnlig var det Spanierne tilhørende Dunkerken et farligt Sørøverrede, hvis Kapere, som man kan vide, netop lagde an paa at gjøre Hollændernes Skibsfart saa stort Afbræk som muligt. I Aaret 1595 borttoge f. Ex.<noinclude> <references/></noinclude> rablcdv5s1uswgkm8w8pukte5h8twb0 337991 337985 2026-10-04T14:34:01Z KåreBot 479 overskrift 337991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|'''IV.'''}}}} {{liten blokk|Forbindelserne med Holland og Udvandringerne dertil vedblive i det attende Aarhundrede trods Regjeringens Forbud. Vidnesbyrd herom af Samtidige. Særegne Farer, hvorfor Søfolk vare udsatte. Zielverkoopers. Barbaresker. Kun lidet bekjendt om vore Landsmænds Skjebne og Vilkaar i Holland.}} {{stor initial|O}}gsaa i det attende Aarhundrede fortsattes den livlige Forbindelse mellem vort Fædreland og Nederlandene. En Forandring i Hollændernes Skibsfart paa Norge fremkaldtes imidlertid ved visse forandrede Forhold. Gjennem lange Tider havde det været Skik, at de hollandske Skibe indfandt sig under vor Kyst i talrige Flaader, i Regelen bevæbnede eller ledsagede af Krigsskibe, thi Søen var ikke sikker, og navnlig var det Spanierne tilhørende Dunkerken et farligt Sørøverrede, hvis Kapere, som man kan vide, netop lagde an paa at gjøre Hollændernes Skibsfart saa stort Afbræk som muligt. I Aaret 1595 borttoge f. Ex.<noinclude> <references/></noinclude> 3jxgih40ct7ceig2nwnt8mazlrp1dqf 104 74203 338036 202563 2026-10-04T14:54:17Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} Ogsaa Udvandringerne fra Norge til Holland vedbleve, og vi se f. Ex. af en Folketælling, der foretoges over den mandlige Befolkning i Throndhjems Stift omtrent 1700, at en stor Del unge Mænd, deriblandt ogsaa mange Præstesønner, opføres som værende i Holland.<ref>Blandt Thrøndere, der gik til Holland ved denne Tid, vare to af Tordenskjolds Brødre, der begge døde i hollandsk Tjeneste. B. Moe, Tidsskrift for den norske Personalhistorie. I. S. 112.</ref> Hollænderne selv fandt imidlertid, at Tilstrømningen af tydske og nordiske Søfolk nu formindskedes, og beklagede dette som et stort Tab for sig, hvorfor der flere Gange fra Admiraliteternes Side udsendtes Hververe.<ref>J. C. de Jonge, Geschied. v. het Nederl. Zeewezen. V. S. 242—243.</ref> Fra dansk og norsk Side lyde imidlertid Samtidens Vidnesbyrd ganske anderledes, idet ansete og kyndige Forfattere klage over en Udvandring i stor Maalestok, og disse Udtalelser finde den stærkeste Bekræftelse i Regjeringens gjentagne Anstrengelser for at lægge Udvandrerne Hindringer i Veien. Gerhard Schøning ser (1758) en af de værste Hindringer for det norske Agerbrugs opkomst i Udvandringen til Holland der gjør det vanskeligt at faa Tjenestefolk, ja han betragter endog<noinclude> <references/></noinclude> qqicebdcbqhmianx9uajq4dnr4vz017 104 74205 338037 202565 2026-10-04T14:54:27Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>denne Udvandring som noget værre end den »sorte Død«, der ifølge de dengang og endnu længe efter raadende historiske Forestillinger dannede den bratte Grændse mellem det gamle Norges Guldalder og alle følgende Aarhundreders Tilbagegang og Usseldom.<ref>»Folke-Mangel er overalt her i Landet stor og hindrer mange nyttige Tings og Anstalters Iverksættelse og Opkomst. Samme kan vel ansees som en Følge af den Sorte Død. Men Intet har dog uden Tvivl været større Skyld deri, end de mange tusinde Mennesker, hvilke Hollænderne, fornemmelig efter deres store Skibsfarts Opkomst, og andre Nationer, som har fundet deres Regning med de Norske Matroser, har trekket og endnu aarlig trekke ud af Landet, til stor Fortræd for Indbyggerne, som ofte af Mangel paa Tjeneste-Folk ikke kan drive deres Jorde og Gaarde.« (G. Schøning), velmente Tanker om Agerdørkningens muelige Forbedring i Norge. Kbhvn. 1758. S. 59—60.</ref> Allerede tidligere end Schøning havde en anden bekjendt Forfatter, Erik Pontoppidan, brugt stærke Ord om den her omhandlede Sag, og det i to forskjellige Skrifter, nemlig først i sin religiøse Roman Menoza, derpaa i sin Norges naturlige Historie. Pontoppidan, der selv havde opholdt sig i Holland,<ref>Se hans Autobiographi, udg. af N. Hofman-Bang. Odense 1874.</ref> gaar saa vidt, at han »efter sikker Beregning« anslaar Antallet af de »danske, norske og holstenske« Matroser, der »ved Michelsdagstider, naar de ostindiske,<noinclude> <references/></noinclude> pki938vmhsigodyuv400rpoj58airbb 104 74207 338038 202567 2026-10-04T14:54:37Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Dette føltes baade i Norge og i Danmark hvor oprettelsen af Landmilitsen (1701—1730) foraarsagede stærke Rømninger, navnlig fra Jylland.<ref>Danske Samlinger, udg. af Chr. Bruun m. Fl. IV. S. 200, samt Skand. Lit.-Selsk. Skrifter. IX. S. 10 fgg.</ref> Der blev gjentagne Gange, snart ved Trudsler og snart ved Løfter om Tilgivelse for de bortreiste unge Mandskaber, der inden en vis Tidsfrist kom tilbage, gjort Forsøg paa at standse Strømmen, men det lykkedes først sent og da udentvivl kun af helt andre Aarsager. Ved de saakaldte Pardon-Patenter eller Placater lovedes der imidlertid dem, som vilde komme tilbage, og vel at mærke ikke vare Mordere eller grove Forbrydere, fuldkommen Frihed for Landmilitærtjenesten, ifald de lode sig indrullere til Søtjeneste; de udstedtes 14 Decbr. 1722 og 25 Mai 1726 og gjentoges 16 April 1732, 18 Juni 1739 og 8 August 1742. Samtidig bestemtes tillige, at de Værnepligtige, der ikke inden fem Aar kom tilbage, skulde »ansees som infame og meenedige, og deres Navne slaaes paa Galgen«, hvorhos de skulde have: forbrudt den Arv, der ellers kunde tilkomme dem, og de selv, om de bleve paagrebne, være hjemfaldne til Livsstraf. Ogsaa for Medhjelpere ved Flugten sattes samme Straf, ligesom Medvidere skulde straffes paa sin hele<noinclude> <references/></noinclude> n2fykzb4p847ucj98444i1qcttklvsd 104 74213 338039 202573 2026-10-04T14:54:47Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>rokko 1753,<ref>J. K. Høst, Mærkværdigheder i Kong Frederik den fantes Levnet og Regjering. Kbhvn. 1820. S. 126 fgg og 209 fgg.</ref> men havde ogsaa senere gjentagne Ubehageligheder navnlig med Algier og tilsidst med Tripolis, mod hvis Dei der 1797 endog maatte udsendes en Flaade, der efter et heldigt Slag tvang ham til Eftergivenhed. Ved de bekjendte Søtræfninger mellem danske og norske Skippere og Barbareskerne, i hvilke hine flere Gange kjæmpede med Hæder, skulle vi her ikke opholde os. Der gives ikke faa Beretninger om dette Slaveri, især Erindringer af hjemvendte Fanger,<ref>Af saadanne Skrifter i den dansk-norske Literatur kunne nævnes: Harck Olufs (en sønderjyde eller Friser fra Amrom): Besynderlige Avantures især til Constantine og paa andre Steder i Africa. Kbhvn. 1747; Wilh. Fr. Ravn: Kort Underretning om det Maroccanske Slaverie 1751—53, forfattet paa Vers. Kbh. 1754. 4; samt L. Diederich, (en Bergenser, om hvem se Norske Magasin. III. S. 487): Sandfærdig Fortællelse om de Christnes ynkværdig Slaverie udi Barbariet (i Samtaleform). Kbh. 1755.</ref> og mange af vore Landsmænd have maattet tjene muhammedanske Herrer, og blandt dem ere mange blevne fangne, medens de fore under hollandsk Flag, noget, der falder af sig selv og desuden flere Gange udtrykkelig omtales. I Danmark og Norge havde man egne saakaldte Slavekasser, af hvilke<noinclude> <references/></noinclude> 23f007zrae92ly2vq3wo94kgjd4vkzi 104 74219 338040 202579 2026-10-04T14:54:57Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ligeledes i forrige Aarhundrede »af saakaldte tyrkiske Fanger, gamle afdankede, skjæggede norske Krigsfolk under Navn af Nordbagger, som alle fordrede, snarere end tiggede«, og den Mand, fra hvem dette er hentet, fortæller paa et andet Sted, at en Gang hele tyve Personer i Jylland »sloge sig sammen for at agere tyrkiske Fanger, forsynede sig med falske Passer i adskillige Sprog og med Bøger til Indskrivning af Gaverne; de vidste saaledes at lægge Tungen dobbelt i Halsen, at det lod, som om den var afskaaren, og havde derfor hver en Tolk med sig for at forklare deres pantomimiske Gebærder. Saaledes adspredte de sig over Landet, indtil en Byfoged opdagede Bedrageriet og fik nogle af dem paa Tugthuset.«<ref>J. N. Wilse, Reise-Iagttagelser i nogle af de nordiske Lande. V. Kbhvn. 1798. S. 166 og 205.</ref> Overhoved spillede »Tyrkerne« eller, som man kaldte dem, »Tryntyrken« en meget stor Rolle i Almuens eventyrlige Forestillinger om fjerne Lande. Man fortalte, som bekjendt, at Tyrkerne vare Menneskeædere og udsendte Agenter for at fange og nedsalte fede og velfødte Mennesker. Saadanne Rygter fremkaldte Ængstelse hos Menigmand i Norges Hovedstad i 1813,<ref>Claus Pavels’s Dagbøger. Bergen 1864. S. 112—113.</ref> ja endog saa sent som i<noinclude> <references/></noinclude> 4dsc9w4uz98tpcowzotovyps60d7qsy 104 74226 338041 202586 2026-10-04T14:55:07Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><poem> {{liten|Mod Vinter-Tiden, naar de have endt Seiladsen Og ere færdige igjen at reise hjem. Hvorvel den mindste Del kan ventes hid tilbage, De fleste blive der og andre Steder, hvor Det Handels-rige Land skal sine vare tage; Det gjør, at Nordens Folk fast allevegne boer. Der sidde mange vel med Skibe. Gods og Penge: Det var at ønske, at de sadde her hos os. Det skulde sluttelig ei heller vare længe Naar Handelen kom i Flor og slog sig til en Flos. Hvis ikke Dannemark og Norge gav Matroser, Da kunde Handelen i Holland ei bestaa, Thi samme gjør vel Ord og af sin Handling roser, Men feiler Folket, der med skibene skal gaa, Naar vore Lande selv kan vore Søfolk bruge, Ernære dennem vel og skaffe dem afsted, Skal Holland visselig ei alle Ting opsluge, Men lade Dannemark fortjene noget med.<ref>N. S. Bøgh, Den Algierske Freds-Historie. S. 132—133.</ref>}} </poem> Men den Tid af mere end halvandet Aarhundrede, i hvilken Frugten af Norges Sømænds Arbeide for en væsentlig Del havde bidraget til et fremmed Folks Berigelse, har ikke været spildt for Udviklingen af vort eget Lands Søfart. Det har været en gavnlig Skole, om end en lang og en streng. Det norske Folk, der i Middelalderens sidste Aarhundreder var blevet afvant med at<noinclude> <references/></noinclude> ffuo4b5vofg6m508e6ncool96dixcdg 104 74227 337998 202587 2026-10-04T14:44:56Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 337998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>pløie Havene, vilde under de aldeles forandrede Forholde ikke have formaaet at gjenoptage sine Forfædres Farter paa en tidssvarende Maade, ifald ikke vor hollandske Periode havde opdraget en talrig og duelig Skare af Skippere og Matroser. Det er bekjendt nok, at Hanseaternes Handelsherredømme efterhaanden affødte en kyndig og foretagsom national Kjøbmandsstand, der var fremvoxet under Landets Trængsler, og at fornemmelig vor lige ind i Nutiden vigtigste Handelsstad Bergen ikke alene har lidt, men tillige lært i Contorets Dage. Paa samme Maade vil udentvivl en historisk Granskning af vor nu saa betydelige, ja forholdsvis storartede Handelsflaades Udvikling godtgjøre, at denne i lige Linie nedstammer fra de Berøringer med Holland, som der her er gjort et Forsøg paa at belyse. Allerede Sømandssproget, i hvilket de nederlandske Elementer ere saa mange og saa paatagelige, giver her et tydeligt Fingerpeg. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 2gocmiiwl0a8c4nx37kzbz8v23ennxy 104 74228 337986 202588 2026-10-04T14:27:38Z KåreBot 479 liten blokk 337986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|'''V.'''}}</noinclude>{{liten blokk|Særlige Oplysninger om Udvandringerne til Holland fra Agdesiden. Denne Egns Handel. Fattigdom. Ulyst til Krigstjenesten o. s. v. Uddrag af Skifteprotokollerne. Amtmændene Povel Juel og Resen. Udvandringernes Indflydelse paa Almuen. Deres Ophør. Vestlandsbyernes Væxt. Minder paa Vestlandet om Hollændertiden.}} {{stor initial|D}}er var dog en Egn af vort Land, hvis Berøringer med Hollænderne vare stærkere end nogen af de øvriges. Det var Agdesiden. Den laa bekvemmere for deres Besøg end noget andet Strøg, og forbi dette Hjørne af Norge maatte utallige af deres Skibe passere, selv om de ikke særlig vare bestemte derhen. Skovene paa denne Kant hørte udentvivl til dem, der allerførst maatte afgive sine Træer til Hollændernes Brug, og det ogsaa af den Grund, at her oprindelig ikke alene fandtes Naaletræer, men ogsaa gode Egeskove. Efterat disse vare blevne næsten ødelagte og de vestlandske Skove i det hele temmelig hurtigt<noinclude> <references/></noinclude> 9o9uk8jd92gzwg0vewg6nucn7mj5t80 337992 337986 2026-10-04T14:34:11Z KåreBot 479 overskrift 337992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|'''V.'''}}}} {{liten blokk|Særlige Oplysninger om Udvandringerne til Holland fra Agdesiden. Denne Egns Handel. Fattigdom. Ulyst til Krigstjenesten o. s. v. Uddrag af Skifteprotokollerne. Amtmændene Povel Juel og Resen. Udvandringernes Indflydelse paa Almuen. Deres Ophør. Vestlandsbyernes Væxt. Minder paa Vestlandet om Hollændertiden.}} {{stor initial|D}}er var dog en Egn af vort Land, hvis Berøringer med Hollænderne vare stærkere end nogen af de øvriges. Det var Agdesiden. Den laa bekvemmere for deres Besøg end noget andet Strøg, og forbi dette Hjørne af Norge maatte utallige af deres Skibe passere, selv om de ikke særlig vare bestemte derhen. Skovene paa denne Kant hørte udentvivl til dem, der allerførst maatte afgive sine Træer til Hollændernes Brug, og det ogsaa af den Grund, at her oprindelig ikke alene fandtes Naaletræer, men ogsaa gode Egeskove. Efterat disse vare blevne næsten ødelagte og de vestlandske Skove i det hele temmelig hurtigt<noinclude> <references/></noinclude> mwls4tdnzkputzg8n7ds0uuzctqetgy 104 74229 338042 202589 2026-10-04T14:55:17Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>vare stærkt medtagne, kom andre Udførselsartikler i Stedet, der, om end hver for sig af ringere Betydenhed, dog tilsammenlagte fik endel at sige. Saaledes opkom i syttende Aarhundrede Udførsel af Hummer,<ref>»Dette Fiskeri er først i Norge begyndt her i Amtet (Stavanger Amt) og oprettet af Hollænderne, som afhentede ved Skibe med Brønd udi den første Hummer for 70 à 80 Aar siden.« De Fines Beskrivelse over Stavanger Amt (forfattet 1749 i Norske Magasin. III. S. 128.</ref> der næsten udelukkende gik til Holland, hvor Staden Ziricksee længe havde skaffet sig et Slags Monopol paa denne Handel. Hollændernes »Hummerbuiser« indfandt sig to Gange om Aaret og modtog denne Vare, som de betalte efter en fastslaaet Taxt med 1 Skilling for Stykket, indtil Amtmand Povel Juel, den samme, der blev afsat fra Embedet og omsider endte paa Skafottet formedelst sine politiske Daarskaber, forhøiede Taxten til 2 Skilling, hvorved det havde sit Forblivende hele Aarhundredet igjennem.<ref>Constantius Flood, Povel Juel, en Levnetsbeskrivels. Mandal 1876. S. 41. Top. Journal. H. IX. S. 63—65.</ref> En anden Artikel, hvorpaa Kysten er endnu rigere end paa Hummer, var Graasten, som Hollænderne i sit Hjem ganske savnede, og som derfor hentedes fra Norge. I Begyndelsen have de formodentlig taget dem uden Betaling, og i ethvert Tilfælde ved man, at de en god Stund<noinclude> <references/></noinclude> aivjlnzjd0xuppazuejx87eadgndrwz 104 74231 338043 202591 2026-10-04T14:55:27Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>som han havde opsparet sig ved sit Baadhuggeri. Da senere Forbindelsen med Holland ophørte, var det ogsaa forbi med dette Baadbyggeris gyldne Dage.<ref>Eilert Sundt. Om Huusfliden i Norge. 2. Oplag. Chrania. 1867—58. S. 30 fgg. efter Meddelelser af den fortjente J. Th. Storaker.</ref> Alt dette bevirkede, at der i Agdesidens utallige Havne aldrig var Mangel paa hollandske Skibe, paa hvilke Gutter og Piger kunde komme ombord, men Udvandringen befordredes dog fornemmelig ved eiendommelige, i Egnens Naturbeskaffenhed begrundede Omstændigheder. Allerede Peder Claussøn, der henlevede hele sit Liv i hin Egn, har bemærket, at den er ufrugtbar.<ref>»Dette er en maver Egn imod de andre at regne her i Riget«. Norges Beskrivelse. Kbhvn. 1632. 4. S. 63.</ref> Den Smule dyrkbart Jordsmon, der findes, synes desuden tidlig at være optaget, og Folkemængden blev snart i Forhold til de sparsomme Hjelpekilder saa talrig, at Bondens Kaar fordetmeste maatte blive trange. Opfordringen blev altsaa stærk til, naar det lod sig gjøre, at drage ud i Verden for at tjene Brødet og om muligt lægge sig noget tilbedste til Fremtiden. Alle undersaatlige Byrder føltes her dobbelt tunge, og der herskede paa denne Kant en<noinclude> <references/></noinclude> exy575ra1v6mvki3zwjz54wxrw3968k 104 74232 338044 202592 2026-10-04T14:55:37Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>udpræget Uvillighed til alle Opofrelser af den Art, der ikke ligefrem kom Bygden selv tilgode. Skatter, Afgifter og Ydelser til Embedsmændene vare yderst forhadte, men fremfor alt kviede man sig stærkt ved Militærtjenesten. Allerede under Kalmarkrigen havde de fra Mandals Len udskrevne Krigsfolk to Gange ligefrem deserteret i Flok og Skare, idet de 1611 uden videre vendte om fra Svinesund og begave sig paa Hjemveien og i det følgende Aar gjentoge den samme Opførsel ved Oddevald.<ref>A. Faye, Christiansands Stifts Bispe- og Stiftshistorie. S. 230—31.</ref> Senere, da en ordnet Udskrivning og staaende Hær indførtes, vedblev Ulysten til »Kongens Tjeneste«. Bønderne havde, skriver deres Amtmand omtrent 1790, »saa stor Frygt for denne, at de hellere gave det meste af hvad de eiede, end de med sin gode Vilje tjente som Soldater«.<ref>Topogr. Journal. H. VIII. S. 97.</ref> Tager man imidlertid Hensyn til Datidens militære Forholde, der vare mere trykkende end nu, idet Lægderne maatte underholde Soldaten under Øvelserne, og erindrer man, at Troppestyrken var større, medens Folkemængden var mindre end i senere Tider, kan man egentlig ikke forundre sig over disse Bondens Følelser, allerhelst i Begyndelsen<noinclude> <references/></noinclude> 17r9t5dej1c8mct7pam8vo3dpiuzwv2 104 74234 338045 202594 2026-10-04T14:55:47Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} I talrige Skarer droge saaledes Vestlandets Gutter og Piger over til Holland, og det var i de Dage kun faa Familier i disse Distrikter, som ikke havde Slægt og Venner i Amsterdam eller andre hollandske Stæder. Den bekjendte Almuehøvding Christen Jensen Lofthuus, der i Aarene 1786—1787 fremkaldte alvorlige Uroligheder i Nedenes og Raabygdelaget, var Søn af en Fader, der endte sit Liv i hollandsk Tjeneste, og hans Pleiefader havde indsat ham til Arving af sin Gaard med Forbigaaelse af sine Broderbørn i Amsterdam,<ref>Henrik Wergelands Samlede Skrifter, udg. af Hartvig Lassen. VIII. S. 182—184.</ref><!-- --><ref follow="p69">de i lutherske Kirker blive antagne til Herrens Bord, og ved Hjemkomsten paastaa uden Overhørelse og Confirmation at admitteres til Alterens Sacramente. Besovede Kvindfolk fare imod Tiden, da de skal gjøre Barsel, med fremmede Skippere til Holland, England og andre Steder uden Pas og ligesaa hjemkomme uden Pas og Bevis«. A. Faye, Christianssands Stifts Bispe- og Stiftshistorie. S. 325, 328. Mellem disse af Kærup omtalte lutherske Kirker i Udlandet har udentvivl den lutherske Kirke i Amsterdam været den vigtigste. Dens Menighed var meget betydelig, ja den »kunde ansees for den største og mest blomstrende lutherske Menighed i Europa«; den talte 25—30.000 Sjele og havde fem hollandske og en høitydsk Præst, tre Sygebesøgere og 18 Catecheter og Catechetinder. Th. Fliedner, Collectenreise in Holland und England. I. Essen 1831. S. 95. I 1741 blev en fattig luthersk Menighed i Utrecht støttet ved Collecter i Danmark og Norge.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 6jqz5059hsjhpvcsbwgmamy7z1cd834 104 74245 338046 202606 2026-10-04T14:55:57Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>sædvanligt. Povel Juels Eftermand blev en tidligere Søofficier, Schoutbynacht Wilhelm Resen (1718—1745), der synes at have været en hæderlig Embedsmand, og som gjennem hele sin lange Embedstid idelig maatte kjæmpe med Ubehageligheder, der netop hidrørte fra de jevnlige Desertioner til Holland.<ref>Han var indtraadt i Sømilitærtjenesten 1688 eller 1689 og boede som Amtmand i Lyngdals Præstegjeld, dels paa Gaarden Rom, dels paa Nygaard.</ref> Idet Resen søgte at forene en samvittighedsfuld overholdelse af sin Embedspligt med human Hensynsfuldhed mod den fattige Almue, kom han i idelige Sammenstød med Officiererne, af hvilke navnlig en oberst v. d. Lühe og en Capitain v. Tange paadroge ham mere end en Chikane. Tange angav endog (omtrent ved 1739) Amtmanden for at have været Medvider i en stor Del Mandskabers Rømning til Holland, og der maatte i den Anledning nedsættes en Undersøgelsescommission, der, efter at have afhørt mere end 200 Vidner, fandt Resen uskyldig. Naar der var udstedt Pardonplacater og bortrømte Mandskaber i Tillid til disse kom hjem, vilde Officiererne mod disse kongelige Placaters rene Ord tvinge Vedkommende til Tjeneste som Soldater. Blandt flere Exempler herpaa skal anføres et. En ung<noinclude> <references/></noinclude> ft5h0o0c20lyf05dcl1a5s6dtykgk3t 104 74249 338047 202610 2026-10-04T14:56:07Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>anden Forfatter, den ulykkelige, men ret begavede Student Andreas Eckstorm, der udgav en Autobiographi, fuld af oplysende Enkeltheder om Vestlandets Tilstand, giver følgende Billede af de tilbagevendte Sømænd og Piger: »Efter nogle Aars Forløb kommer endel tilbage ganske hollandske, med en Mængde Par Buxer udenpaa hverandre, med Guldknapper for Hænderne og under Halsen, ganske fremmede i deres Modersmaal og stammende ved alle Leiligheder deres ''en''. Ligeledes Tøserne, disse kaldes da Hollændsker og stikker af blandt de simple ubefarne Piger paa en besynderlig Maade ved deres usædvanlige lange Trøier, underlige Hovedtøi og nogle ved smaa Solhatte«.<ref>A. Eckstorms Sandfærdige Formeninger og Hændelser. Chra. 1792. S. 42. Om denne Forfatter se forøvrigt hans Skolekammerat Cl. Pavels’s Autobiographi. Chra. 1866. S. 26—28.</ref> Overhoved forekom ikke sjelden Exempler paa, at Almuens Tænkemaade paavirkedes af hvad den havde seet i det fremmede Land. En Præst i Vanse havde i 1745 irettesat en Mand for Ægteskabsbrud, men han fik det Svar, at det var da underligt, at Præsten vilde gjøre saameget Væsen af Sligt, »thi i Holland agtede man det for Ingenting«.<ref>A. Faye, Christianssands Stifts Bispe- og Stiftshistorie. S. 343.</ref> Sædeligheden i Kystegnene var i det Hele<noinclude> <references/></noinclude> 5cwpqvi5z40m1na066y97rmkdcippu1 104 74251 338048 202612 2026-10-04T14:56:17Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>allerede i 1704, da Frederik IV. besøgte Staden, saa rig paa egne Skibe, at Kongen og hans Følge forbausedes derover,<ref>M. S. D(edekam), Bidrag til Arendals Beskrivelse. Arendal 1860. S. 25 fgg.</ref> og senere pleiede endog Christianias Capitalister hyppig at anbringe sine Penge i Arendalske Skibsparter.<ref>J. N. Wilses Reiseiagttagelser. I. S. 158.</ref> Man finder dog endnu i Christian VI.s Tid ikke faa Folk af begge Kjøn fra Nedenes bosatte i Holland eller farende derfra.<ref>Skifteprotokollerne f. Ex. for 1736—1737.</ref> Christianssand tog et betydeligt Opsving under den amerikanske Krig ved Fragter og Skibsbyggeri, skjønt rigtignok Freden i Versailles »blæste mange Entrepriser og Projecter i Asken«. »De Dage«, heder det, »vare Huggeres, Tømmermænds og Consorters gyldne Tid; de gjorde sig rare, og de Handlende maatte finde sig deri og antage Kyndige og Fuskere i Flæng, for at udføre de Anlæg, som Freden siden standsede«. Dan. Isaachsen var den første Forretningsmand paa Stedet, næst ham Peder og Claus Mørch, Raadmand Moe og en forhenværende Sølieutenant Holtermann.<ref>A. Eckstorms Sandfærdige Fortællinger. S. 99 fgg.</ref> Nabostedet Mandal var ligeledes i Opkomst. Her<!-- --><ref follow="p86">nøiagtig Tegning af ''De Haven van Maerdou'', den eneste der afbildede norske Havn.</ref><noinclude> <references/></noinclude> kmrv6x7280l9x1me0gmo8q5eolnnvog 104 74252 338049 202613 2026-10-04T14:56:27Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>beherskede Familien Gjertsen i over et Aarhundrede al Handel og Rørelse.<ref>Denne slægts Hoveder, der, inden den antog fast Familienavn, kaldte sig Tørris Christensen, Gjert Tørrissen, Gjert Gjertsen osv., vare allerede i Begyndelsen af Aarhundredet meget rige. Tørris Christensen, som er den »Mr. Tørris af Mandal«, der omtales i Caspar Bruuns Dagbog for 1716 (For Hjemmet, udg. af A. Munch og P. A. Munch. II. S. 550), forstrakte Frederik IV. med et betydeligt Pengelaan. (Af J. v. Bülows Papirer ved L. Daae. S. 26). Se forøvrigt om Mandal i Aarhundredets Slutning J. Badens »Breve om Vesterkanten af Norge« i Iris og Hebe for Jan.—Marts 1800. S. 20-26, samt Eckstorm l. c. S. 113—115.</ref> Det hidtil ganske ubetydelige Flekkefjord var i første Halvdel af Aarhundredet blevet langt større end før. Et interessant Vidnesbyrd herom kan hentes fra Listers Justitsprotokol under 8de Januar 1752, da der holdtes Extraret i det lille Ladested i Anledning af en Strid med Christianssand. To vidner bleve først tilspurgte, »om de ikke vidste, at for nogle og tredive Aar siden var der her i Flekkefjord ei mere end fem til sex Huse og ikkun en eneste Handelsmand«. De svarede, »at de meget vel vidste, at her paa Stedet i forrige Tider ikkun var ganske faa Huse, men hvor mange kunde de ikke egentlig (!) erindre, men de erindrede, at her ved Toldstedet paa den Tid ikke boede mere end end Borger, Hans Jacobsen Smith«. Dernæst<noinclude> <references/></noinclude> 291auigalg31zdxqaczs8hcc8x2mstu 104 74254 338050 202615 2026-10-04T14:56:37Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} Endelig hidrører ogsaa Farsunds Opkomst fra denne Periode. Den er fornemmelig knyttet til en eneste Families, Slægten Lunds, Virksomhed. Den første af denne Familie, Eilert, strandede i Christian V.s Tid paa Lister, hvor han giftede og bosatte sig; hans Søn Jonas var en Tid paa contoret hos den ovenfor omtalte Amtmand Resen, seilede siden paa Holland med Lax og Skind; dennes Sønner stiftede allerede et ordentligt Firma i Farsund, byggede et Skibsverft i Egvaag, havde hele otte Skibe i Fart og besade stort Jordegods. I 1785 opførte denne Familie paa egen Bekostning stedets grundmurede Kirke.<ref>Constantius Flood, Listerlandet. 2. Udg. S. 96 fgg. Floods Oplysninger kunne suppleres med Eckstorm l. c. samt Iris og Hebe for Jan.—Marts 1800. S. 9 fgg., hvor man finder en ret interessant Beskrivelse af Farsund.</ref> Under Joachim Brinck Lund († 1807) stod denne Slægt paa sit Høieste og hævede sig til stor Rigdom i den for Norge fordelagtige Revolutionskrig. Til denne Mands mange Foretagender hørte mærkelig nok ogsaa et Forsøg paa at fremkalde en Coloni af Hollændere paa Listerlandet, ligesom til en svag Gjengjeld for den stærke Udvandring, der før var gaaet fra Norge til Holland. I Aaret 1798 indkom nemlig til Farsund 18 hol-<noinclude> <references/></noinclude> hie5uhok3w32puce6g0oyqlnio99fgr 104 74255 338051 202616 2026-10-04T14:56:47Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>landske Fiskefartøier, der ikke vovede at forlade Stedet af Frygt for engelske Krydsere. Den driftige J. B. Lund besluttede nu at drage Nytte heraf til at sætte igang et Sildefiskeri i det store fra Farsund ved Shetlandsøerne og søgte derfor at bevæge hine Hollændere, der vare ikke mindre end 144 i Tallet, til at blive i Norge. Ogsaa fra Regjeringens Side vistes stor Interesse for denne Plan, idet et Rescript af 29 August 1798 tilsagde de Fremmede adskillige Begunstigelser, saasom Frihed for dem og deres Sønner for al Udskrivning til Krigstjeneste, Frihed for alle borgerlige Tynger, Borgerbreve gratis samt Adgang til Kirken og Sacramenterne uden Forpligtelse til at forandre Trosbekjendelse. Men Hollænderne synes ikke at have befundet sig vel paa Lister og vendte snart tilbage igjen, saa at der i 1805 kun var tre Familier tilbage.<ref>Wessel-Bergs Rescripter. IV. S. 112. Kraft, Beskr. over Norge. III. S. 429 (2. Udg. III. S. 276) samt Iris og Hebe, Jan.—Marts 18oo, S. 9—10, paa hvilket sidste Sted dog forekomme endel Urigtigheder.</ref> Det vilde være saare interessant nøiere at undersøge, hvilke Spor denne engang saa livlige Forbindelse med Holland har efterladt hos Vestlandets Befolkning, men det er ogsaa paa høi Tid at an-<noinclude> <references/></noinclude> 72o53glebq9vk2ek74aoqaqk1ko6unz 104 74258 337999 202619 2026-10-04T14:45:06Z KåreBot 479 setter inn {{---}} 337999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>han været ved at skulle se Sandheden, som nemlig ikke kan være nogen anden, end at det just er fra Holland, at Skikken er kommen. Navnlig er Brugen af de to Par Tøfler et ægte hollandsk Træk, der paafaldende og overbevisende vidner om Renlighedens Land. Aabenbart er det især gjennem »Hollændskerne«, de fra sine Tjenester i Amsterdam hjemvendte Fruentimmer, at dette civiliserende Element er indført i hine Søbygder. En troværdig Mand har ogsaa fortalt mig, at de bedre Familier i Mandal endnu i dette Aarhundredes Begyndelse nødig fæstede Stuepiger, som ikke havde været i Holland. Opmærksomhed fortjener det ogsaa, at man saa ofte hos Vestlandets Bønder støder paa smukke hollandske Møbler, Kister, skabe o. s. v.<!-- --><ref follow="p93">1819: »I disse Huse var en Renlighed og en Nethed, som den intet Begreb gjør sig om, der kun har besøgt danske Bønderhuse«. Saml. Skr. 3. Udg. II. S. 230.</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> fiyd5rr75cg4suky88wwgt55u2e9qxe 104 74259 337981 202620 2026-10-04T14:26:40Z KåreBot 479 liten blokk 337981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|'''VI.'''}}</noinclude> {{blank linje}} {{liten blokk|Norske Søfolk i engelsk Tjeneste. Den norske Coloni i London. Den norsk-danske Kirke sammesteds. Det nordiske Selskab. Menighed i Dublin. Slutning.}} {{stor initial|E}}n Assessor i den norske overhofret i Christiania, Christian Gram, foretog i Aaret 1757, altsaa paa en Tid, da de fleste europæiske Magter vare indviklede enten i Syvaarskrigen eller i den med denne samtidige Sø- og Colonialkrig, en Reise til England og Frankrige, hvilken han selv har beskrevet i en nu overordentlig sjelden Bog. Medens vor norske Reisende opholdt sig i Dover, »arriverede« der ham, for at bruge hans egne Ord, »en artig Hændelse«. Et hollandsk saakaldet Fløitskib blev bragt ind til den nysnævnte Søstad af en britisk Kaper. Vel var, som bekjendt, den nederlandske Republik neutral i denne Krig, men Hollænderne havde gjort Vanskeligheder ved den af den engelske Kaper fordrede Visitation, og det<noinclude> <references/></noinclude> m0klyen56b8tyc7je0ru0d6m1sfxc6w 337988 337981 2026-10-04T14:33:31Z KåreBot 479 overskrift 337988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|'''VI.'''}}}} {{blank linje}} {{liten blokk|Norske Søfolk i engelsk Tjeneste. Den norske Coloni i London. Den norsk-danske Kirke sammesteds. Det nordiske Selskab. Menighed i Dublin. Slutning.}} {{stor initial|E}}n Assessor i den norske overhofret i Christiania, Christian Gram, foretog i Aaret 1757, altsaa paa en Tid, da de fleste europæiske Magter vare indviklede enten i Syvaarskrigen eller i den med denne samtidige Sø- og Colonialkrig, en Reise til England og Frankrige, hvilken han selv har beskrevet i en nu overordentlig sjelden Bog. Medens vor norske Reisende opholdt sig i Dover, »arriverede« der ham, for at bruge hans egne Ord, »en artig Hændelse«. Et hollandsk saakaldet Fløitskib blev bragt ind til den nysnævnte Søstad af en britisk Kaper. Vel var, som bekjendt, den nederlandske Republik neutral i denne Krig, men Hollænderne havde gjort Vanskeligheder ved den af den engelske Kaper fordrede Visitation, og det<noinclude> <references/></noinclude> da2hyk5icg8tvc15chox6whbhbpxzve 104 74261 338001 202622 2026-10-04T14:48:27Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>med skyldig, kunde ikke formedelst et Landsmandskab krænkes eller tilsidesættes«.<ref>Christian Gram, En kort ''Journal'' eller Rejse-Beskrivelse, forfattet udi et Brev til en god Ven. Chra. s. a. (ca. 1759). 4. S. 40—42.</ref> Denne lille, af et øienvidne fortalte Begivenhed har en større Interesse end den rent anekdotmæssige og er ganske anderledes betegnende end f. Ex. Oplysninger om, at der 1724 fandtes en kjæmpestærk Nordmand blandt Frederik Wilhelms Grenaderer,<ref>Dansk historisk Tidsskrift. 3. R. II, S. 305—306.</ref> eller at en Bondegut fra Sogn tjente i Spanien under Masséna og efter sin Tilbagekomst var Skydskarl i sin Hjembygd.<ref>C. P. Blom, Bemærkninger paa en Reise i Nordlandene. 2. Opl. Chra. 1832. S. 16.</ref> For det første giver den et anskueligt Billede af to fuldstændig denationaliserede norske Udvandrere. Dernæst er den Omstændighed, at den ene af disse er bleven engelsk Kaper, et Exempel blandt mange paa, at den norske Emigrationsstrøm nu ogsaa havde fundet Veien til England, endelig er det betegnende, at den hollandske Skipper var en Vestlænding, den engelske Kaper derimod fra Christiania. Ganske vist var Holland det Land, hvortil vore Søfarende fortrinsvis søgte hen, naar de vilde tage fremmed Hyre, men efterhaanden havde og-<noinclude> <references/></noinclude> ffbvrtukaa38cimwklggqzr4q79wbdr 104 74262 338003 202623 2026-10-04T14:48:47Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>saa ikke faa tyet til England. Ligesom nemlig Hollænderne i sin Tid havde afløst Portugiserne som Verdens mest søfarende Nation, saaledes havde atter igjen Engelskmændene begyndt at gjøre Hollænderne Rangen stridig, for tilsidst ganske at overfløie dem. Men England var et stort og folkerigt Land, der ikke i den Grad som det lille Holland tiltrængte fremmede Søfolk for at bemande sine mægtige Orlogs- og Handelsflaader. Derfor kom vore Landsmænd heller ikke paa langt nær til at søge engelsk Tjeneste i den Udstrækning, som de havde søgt og fremdeles søgte den hollandske. Og medens Kilderne, som de foregaaende Capitler have vist, forholdsvis indeholde ret rigelige Oplysninger om norske Udvandringer til Holland, ere de temmelig sparsomme, hvor det gjelder England. Af særlige Vidnesbyrd om Nordmænd paa engelske Skibe støder man kun paa temmelig faa.<ref name="p98">Mellem disse kunne exempelvis anføres to Brødre fra Frederiksstad, Georg Carstensen Nyebuhr og Thies Carstensen Nyebuhr, fødte omtrent 1654—56, der begge (se ovenfor S. 26) deltoge i Kampen mod Hollænderne ved Solbay 1672 og siden bleve Officierer i den dansk-norske Marine. Tidsskrift for Søvæsen. 1861. S. 182 og 247. Navnene tyde paa Slægtskab med de to i den videnskabelige Verden bekjendte Mænd af Navnet Niebuhr. Carsten N., der for dansk</ref> Derimod finder man i flere af de<noinclude> <references/></noinclude> m57vi0090uwbyc67tbi63dd1ilyncxf 104 74264 338002 202625 2026-10-04T14:48:37Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>øvede en kjendelig Indflydelse paa Moderlandets Cultur og i det Hele have efterladt et kjendeligere Spor i Historien, end de — langt talrigere Landsmænd formaaede, der droge til Holland. I de første Menneskealdre efter vor Trælasthandels Opblomstring have udentvivl Skotterne i langt større Grad end Englænderne været Kunder for vore Skovprodukter og navnlig hyppig indfundet sig ved Siden af Hollænderne paa Kysten af Bergens Stift, ja ikke sjelden ogsaa nedsat sig i Bergen. I denne By toge saaledes i Aarene 1613—1644 ikke mindre end 77 Personer fra det egentlige Skotland Borgerskab, hvortil kom endnu flere fra de Norge fordum tilhørende Øer, nemlig 75 fra Orknøerne og 5 fra Hetland. Englændere forekomme derimod kun yderst sjelden.<ref>Bergens Borgerbog, udg. af N. Nicolaysen. Kra. 1878. S. 28 fgg.</ref>1 Eftermanden begyndte imidlertid ogsaa Englænderne at hente Trælast fra Norge og da fornemmelig fra Østlandet, hvis Skove vare de bedste og rigeste. Allerede i Christianias første Aar finde vi Udførsel herfra til England, og om denne Forbindelse har man blandt andet endog en Erindring hos en af Samtidens største Forfattere, nemlig det Sted hos Milton, hvor det heder:<noinclude> <references/></noinclude> cywty0kp93ra25360vcvzj6bfx2x3se 104 74265 338004 202653 2026-10-04T14:48:57Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><poem> ''— — the tallest pine'', ''Hewn om Norwegian hills, to be the mast'' ''Of some great ammiral.''<ref>Paradise lost. I. v. 292—294.</ref> </poem> Netop medens Miltons classiske Digt ventede paa en Forlægger, indtraf imidlertid en Begivenhed, der i ganske særegen Grad gav Norges Trælasthandel paa England et stort Opsving. Det var den skrækkelige Ildebrand, der den 3 September 1666 udbrød i en Bagergaard nær ved Londonbridge og i tre samfulde Døgn under en stærk Østenvind rasede saa voldsomt, at ikke mindre end 300 Gader, 89 Kirker og 13,000 Huse (i det Hele omtrent to Trediedele af Staden) bleve Luernes Rov. Stadens Gjenopførelse efter denne uhyre Ødelæggelse<ref>Macaulay, Hist. of England. I. Cap. 3.</ref> nødvendiggjorde stor Indførsel al Tømmer, og dette blev for den største Del indført fra Norge. Mellem England og Danmark-Norge var Forholdet dengang fiendtligt paa Grund af Englændernes bekjendte Overfald paa en stor hollandsk Handelsflaade i Bergens Havn (2 August 1665),<ref name="p101">P. W. Beckers Saml. til Danmarks Historie under Frederik</ref> hvorefter Frederik III. havde sluttet Forbund med Nederlandene mod Carl II, uden at det<noinclude> <references/></noinclude> fv04t4q9n348be083e8dem3mm2zdhiz 104 74266 338005 202627 2026-10-04T14:49:07Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>dog var kommet til noget betydeligt Sammenstød. Alligevel lagdes der ikke nogen Hindring i Veien for Udførsel af norsk Trælast, og da der i det følgende Aar sluttedes Fred i Breda (21 Juli 1667). kunde Handelen end bedre gaa for sig. Biskop Jens Bircherod har i sine Dagbøger opbevaret en Erindring fra denne Tid, idet han skriver under 7 Marts 1667: »Hørte jeg en Skipper, som fra Norge var hjemkommen, fortælle om den skjønne Fordel, som Norges Riges Indvaanere havde af den sidste store Ildebrand, hvilken var forleden Høst til London, idet deres Tømmerlast, som til bemeldte Stads Opbyggelse behøvedes, blev jevnligen i en overmaade stor Qvantitet udført, saa at Landsaatterne kunde derfor begjære saa høi Betaling, som de vilde begjære. Thi uanseet, at der nu skulde være Krig mellem os og England, saa tillod vores Konge dog saadan Tømmer-Udførsel af Norge i Henseende til de mange gode Penge, som derved indbragtes i Landet. Hvorudover det var allerede bleven til et Ordsprog hos de Norske:<!-- --><ref follow="p101">III. D. 2. S. 452—473. Norske Magasin. II. S. 224 fgg. O. Rygh i Illustr. Nyhedsbl. 1859. No. 2 fgg., og de der citerede Kilder. Y. Nielsen, Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden. Chra. 1877. S. 367 fgg. Nogle Oplysninger findes ogsaa i La vie de Corneille Tromp. A la Haye 1694, og et enkelt Træk i Pontoppidans Menoza. II. 30te Brev.</ref><noinclude> <references/></noinclude> nwjm6q4n8iwr63ixovpgrvy5nhnwf71 104 74267 338006 202628 2026-10-04T14:49:17Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>»Ved Londons Ildebrand haver Nordmanden brav varmet sig«.<ref>Uddrag af J. Bircherods Dagbøger, udg. af Chr. Molbech. Kbhvn. 1845. S. 111—112.</ref> Denne Forbindelse ophørte imidlertid ikke med Londons Gjenopførelse, men fortsattes uafbrudt gjennem Menneskealdre og blev et væsentligt Moment i Norges paafølgende Væxt og Udvikling. Idelig færdedes nu norske Kjøbmænd i England, som, navnlig for Østlændingernes Vedkommende, ogsaa blev den Skole, hvorhen Sønnerne af de bedste Handelshuse sendtes for at tilegne sig Dygtighed i sit Fag og Dannelse i Almindelighed. Et Exempel i det Store i denne Henseende er det, at (omtrent 1760) paa engang ikke mindre end sex unge Mennesker alene af den Ankerske Familie opholdt sig i Norwich og London for at lære Sproget.<ref>B. Moe, Tidsskr. for den norske Personalhistorie. I. S. 435. Se ogsaa Cornwall Gazette for 7 Novbr. 1829 (gjengivet i Pjecen »Et ydmygt Forsvar for Kongen af Sverige og Norge«. Chra. s. A. (1830?). S. 8—9.</ref> I en engelsk Geistligs, Abraham de la Pryme’s, Dagbog (fra omtrent 1700) er bevaret en Erindring om denne Forfatters Sammentræf med en norsk Kjøbmand, der hidsættes som en Sjeldenhed for den Tid. »Vi traf«, siger de la Pryme,<noinclude> <references/></noinclude> al7qjqktmsyt6ede7jxc702du7tnxn3 104 74269 338007 202630 2026-10-04T14:49:27Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} Den stærke Afsætning af norsk Trælast i England fremkaldte naturligvis ogsaa, at norske Kjøbmænd nedsatte sig der, omtrent som det i vore Dage er hændt, at saadanne have etableret sig i Spanien i Anledning af Fiskehandelen. De fleste af disse Landsmænd valgte London til Bosted. Her indfandt sig ogsaa i stort Antal norske Trælastskibe, thi det varede en god Stund, inden Englænderne selv i nogen større Udstrækning begyndte at hente Last. Man regnede over 100 norske Skibe aarlig, og at hvert af dem i Gjennemsnit gjorde fire aarlige Reiser.<ref>E. T. Wolff, Samlinger til Historien af den danske og norske Kirke i London. Kbhvn. 1802. S. 329—330.</ref> Da saaledes Nordmænd i betydeligt Antal færdedes i den engelske Hovedstad, ønskede de gjerne at faa Adgang til luthersk Gudstjeneste. I Begyndelsen søgte de en Kirke, der var bleven Tydskerne overladt i Aaret 1673, og som laa i Hanseaternes berømte »Stahlhof«,<ref>Se om denne Kirke R. Pauli, Bilder aus Alt-England. Gotha 1860. S. 172.</ref> men da de Færreste af vore Landsmænd forstode Tydsk og Kirkens Beliggenhed heller ikke var dem bekvem,<!-- --><ref follow="p104">the Surters Society, etabl. in the year 1834). Edinburgh 1870. p. 87—89. (Expl. i det kgl. Bibl. i Kbhvn.). Forf. (f. 1671) døde 1704 som Præst i Hull.</ref><noinclude> <references/></noinclude> mqpomzicsk0ud88vlztxqkwheu7c1qp 104 74271 338008 202632 2026-10-04T14:49:37Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>lig i Skien, hvor han kom under Provsteret og dømtes fra sin Præstekjole. Han blev tilsidst Catholik. Omsider skal han være kommen til Irland.<ref>Luxdorphiana, udg. af R. Nyerup, S. 284, samt Literaturlexicon.</ref> Menigheden, der fandt en støtte i den danske Gesandt Hans Henr. v. Ahlefeldt, organiserede sig nu paany under sex Forstandere, hvoriblandt Lionfeld og en anden Nordmand, Torger Weggersløff, vare de fornemste. Ved Henvendelse til Biskoppen over Sjællands Stift fik man en bedre Sjelesørger i Nordmanden Ivar Brinck, der forblev i denne Stilling i London indtil 1702, da han blev Sognepræst til Holmens Kirke i Kjøbenhavn. Brinck, der hører til sin Tids mest ansete Geistlige,<ref>Se hans Biographi (af P. W. Becker) i Historisk Archiv. 1872. I. S. 234—242.</ref> havde allerede gjort sig fortrolig med britiske Forhold som Præst for de danske og norske Tropper, der ydede William III. Bistand i Irland under Kampen med Franskmænd og Jacobiter, og blev den egentlige Grundlægger af den londonske Menigheds Kirkeforfatning, der, hvad Gudstjenesten angaar, blev overensstemmende med, hvad der var fastsat i Christian V.s danske og norske Kirkeritual, skjønt dog efterhaanden ogsaa engelske Kirke-<noinclude> <references/></noinclude> pncn0oqn5tgyng65ywzp6nwhfrx0umm 104 74274 338009 202635 2026-10-04T14:49:47Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> 110 var kommen til Norge fra England med Pas fra den danske Gesandt der, Iver Rosenkrands, og nu opholdt sig paa en Gaard »Tossou« paa øvre Ro- merike’ rimeligvis altsaa Thorshof i Gjerdrum. Da man imidlertid fandt svenske Breve hos ham, blev han arresteret og ført til Christiania, og man kom her snart paa det rene med, at Personen var Nils Gram, og at han, der havde efterladt en.I—Ius- tru i Tønsberg, foruden alt det andet havde gjort sig skyldig i Bigami. Enden blev, at han kom paa Bremerholm, hvor han døde i Slaveriet.<ref>Pontoppidans Annales Eccl. Dan. IV. p. 719—730, hvor der meddeles to meget udførlige og interessante latinske Breve om Grams Streger. De findes oversatte i O. Wolffs Journal for 1811. II. S. 157—174. Løvendals Indberetning findes blandt norske Indlæg for 1712 i Rigsarchivet.</ref> Imidlertid besluttede den norske eller dansk-norske Menighed i London at opføre en ordentlig Kirkebygning, og en Tomt blev ogsaa indkjøbt i Marine eller Wellclose Sqvare, der overlodes Menigheden i Fæste paa 999 Aar, hvorefter William III. og Dronning Maria meddelte Nordmændene Lionfeld og Weggersløff den fornødne Tilladelse til at bygge. Trods disses, især den førstnævntes, Opofrelser vare dog Midlerne til at bygge ikke tilstede, der maatte derfor gribes til Collecter i<noinclude> <references/></noinclude> es5k09xn8ypfhhs1xaq0dc89cm95fsy 104 74275 338010 202636 2026-10-04T14:49:59Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Danmark og Norge, og først efter mange Anstrengelser og Reiser af Weggersløff og Præsten Brinck kom man saavidt, at Grundstenen kunde lægges af den danske Gesandt Mogens Skeel 1694, hvorefter Bygningen kunde tages i Brug den 15 November 1696, en Dag, der senere altid høitidelig feiredes af Menigheden. Dens senere Præster vare Mag. Jørgen Ursin (1702—1713), Philip Julius Bornemann (1713—1725), Søren Poulsen (1725—1748), Albert Michelsen, ordineret af Biskop Kæmp i Christianssand, (1748—1770), Christian Roede, forhenværende Capellan paa Modum og kaldet efter Forslag af Bernt Anker, (1771), Hans Hammond, ligeledes kaldet efter Bernt Ankers Forslag, (1774—1775), Alexander Holm (1775—1783), Laurids Gros fra Arendal (1790), Lars Bræmer (1793), Ulrik Fredr. Rosing fra Frederiksstad (1801—1812), Andreas Charles Kjerulf (1812—1817).<ref>I Norske Stiftelser, udg. af N. Nicolaysen, III. S. 1007, angives ogsaa en Lars Lange Bremer (død 1819 som Sognepræst til Holden) at have været Præst ved denne Kirke.</ref> Den mærkeligste af disse var vistnok den bekjendte Forfatter Hans Hammond. Han nedstammede fra en engelsk Republikaner, Thomas Hammond, der som en af dem, der havde dømt Carl I. til Døden,<noinclude> <references/></noinclude> nky13cc9l3mcv70wtrgu50ldmff7psq 104 74282 338012 202643 2026-10-04T14:50:17Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ikke meget af dets Historie, men hvad der kjendes er overmaade interessant. Stifteren skal have været en Nordmand, John Collett den yngre,<ref>Alf Collett, l. c. S. 52.</ref> og man besluttede at udgive Skrifter og udsætte literære Præmier. Det første Emne, til hvis Behandling man indbød, var »Fornuftig Kjærlighed til Fædrelandet«, og der indkom fire Besvarelser, af hvilke den bedste viste sig at være forfattet af Johan Nordal Brun. Dette Arbeide og et Digt, ligeledes af J. N. Brun, udgjorde Skrifternes første Hefte, der udgaves i Kjøbenhavn 1788, altsaa samme Aar, som de nordiske Riger geraadede i en kort Kamp, der dog deri var forskjellig fra de foregaaende, at den ikke udbrød formedelst Nationalhad, men alene fremkaldtes ved russisk Tryk. Bernt Anker besøgte nogen Tid efter London og holdt ved sin Optagelse i Selskabet den 11 Marts 1790 en Indtrædelsestale, der er optagen i andet Hefte og aandede skandinaviske Sympathier.<ref>Sammenlign E. Holm. Danmark-Norges udenrigske Historie fra 1791—1807. Kbhvn. 1875. S. 151. Dette Hefte af Selskabets Skrifter savnes paa vort Universitets-Bibliothek.</ref> Men det, hvorved Selskabet især har vundet Adkomst til at erindres, er den herlige Tale, som Historikeren Frederik Sneedorff holdt der i Foraaret 1792,<noinclude> <references/></noinclude> n5p8pi1dk5bbak4kv1zprh3yl4eoyth 104 74283 338013 202644 2026-10-04T14:50:27Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>nogle Maaneder før sin sørgelige Død, om »Vigtigheden af de tre nordiske Rigers Forening«. Her tales om »Skandinavien, vort Fædreland«, og efter et efter de Tiders Leilighed vellykket Tilbageblik paa Fortiden ender Taleren saaledes: »Jeg er overbevist om, at der er Ingen i dette Selskab, Svensk, Norsk eller Dansk, som jo føler Vigtigheden af at udbrede Fortrolighed og Venskab mellem tvende Stater, som et Sprog, ens Sæder, en Religion, en Oplysning og Naboskab sætte i en nøie og uophørlig Forbindelse. — — At en saadan udbredt Fortrolighed og Udryddelse af al Slags Nationalhad ikke alene i og for sig er ædelt og vigtigt, men under uforudsete tilfældige Omstændigheder kunde være af største Vigtighed for Nordens Styrke, Ære og Sikkerhed, behøver intet Bevis. Det er ved Selskaber, at alle Planer, som ere for store for enkelte Personer, begyndes og udføres; her arbeider man med fælles og større Varme, her tændes Lyset til forskjellige Kanter; saa udbreder det sig i mer og mer forstørrede Cirkler. Fra Selskaber, oprettede i de tre nordiske Riger, og fornemmelig i Hovedstæderne, kunde denne Agtelse, dette Venskab, denne indbyrdes Fortrolighed bedst udbredes, og hvilket Selskab kunde være værdigere til at være stammoder for disse Selskaber,<noinclude> <references/></noinclude> mxb6gwxfopx838e020u7nl0d4ucx7np 104 74284 338014 202645 2026-10-04T14:50:37Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>hvor kunde Steden bedre lægges til dem, end i det nordiske Selskab i London, hvis Gjenstand er at udbrede almen Kjærlighed til Fædrelandet og til Norden, hvor vi forenede Svenske, Norske og Danske betragte os som kun hørende til et Fædreland — Scandinavien«.<ref>Skandinavisk Museum. 1798. II. S. 133—134.</ref> Den Indflydelse, som Nordmænds Bosættelse eller Besøg i England udøvede paa Tænkemaade, Tone og Sæder i Hjemlandet, er ikke bleven ubemærket. Allerede Samtiden var sig dette fuldkommen bevidst, hvilket allerede sees af Wessels bekjendte to Linier i hans Digt: »Brodne Potter i alle Lande«. Som det hyppig gaar i Verden, fremhævedes dog som oftest mere Skyggesiderne end Fordelene ved disse engelske Paavirkninger. L. Stoud Platou giver saaledes en Skildring af de unge, fra England hjemvendte Nordmænd, der uvilkaarlig minder om Jean de France: »Den største Mængde af Ynglinger, som sendtes til det ene saliggjørende England, bragte efter to eller dere Aars Ophold dog saamegen Kundskab tilbage, at de tildels havde glemt deres Modersmaal, der rigtignok alene var dem lært forinden Udenlands-Reisen af deres Ammer, men derimod kunde de snakke noget Engelsk og havde et engelsk<noinclude> <references/></noinclude> 40mgpyo8n9sak5xc34zva7xqj4rawxn 104 74285 338015 202646 2026-10-04T14:50:47Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Tilsnit ei alene paa Kjolen, men og paa selve Kroppen, til ikke ringe Glæde for mangen kjærlig Fader og Moder«.<ref>Indberetninger om National-Festen d. 11 Decbr. 1811. Chra. 1812. Forerindringen S. V.</ref> Kyndige Reisende udtalte sig tildels i samme Retning. »Lyst til alt, hvad der er engelsk, kunde man næsten kalde Arvesynden i det søndenfjeldske Norge«, heder det hos Sevel Bloch (1806),<ref>Reise-Iagttagelser. Kbhvn. 1808. S. 65.</ref> og et Par Aar i Forveien havde Chr. Pram udtalt det Ønske, at man i Christiania maatte »komme efter, at det er Mode i England at holde i Agt, hvad indenlandsk er, især naar det er godt«.<ref>L. Daae. Det gamle Christiania. S. 269.</ref> Men det er overflødigt nærmere at paapege de engelske Forbindelsers velgjørende Følger i vort Land. Tullins Navn — thi paa dette Sted tænke vi ikke paa Holberg — er alene tilstrækkeligt til at stille dem i den rette Belysning.<ref>Jeg har her, ligesom i de foregaaende Capitler om Vandringer til Holland, ikke taget Hensyn til Landsmænds academiske Studier i Udlandet. Man vil i Fr. Sneedorffs Saml. Skr. I. S. 521 fgg. finde en Fortegnelse over Danske og Norske, der have studeret i Oxford.</ref> Den Krig, der i 1807 pludselig udbrød mellem England og Danmark-Norge, fremkaldte ikke alene en Afbrydelse af de her omtalte Tilstande,<noinclude> <references/></noinclude> 4q4qej9w4i7mzko7i8uemrer1vkh4w1 104 74286 338017 202647 2026-10-04T14:51:07Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>men gjorde ligefrem Ende paa dem. Ved Fredsslutningen vare Forholdene blevne helt forandrede, og man vendte ikke tilbage i de gamle Spor. Den dansk-norske Menighed havde, som vi vide, uafbrudt vedligeholdt sig. En allerede ovenfor omtalt norsk Reisende paa Syvaarskrigens Tid havde beskrevet den saaledes: »Den norske Nation har en meget smuk Kirke i London. — — Den norske Præst gaar klædt som de engelske Præster udi en lang sort Habit med meget rumme Ærmer udi, en liden kort Krave og en aflang rund Peruque. Udi Kirken er et kostbart Orgel. Gudstjenesten saavel i Henseende til Prædiken som Sangen bliver forrettet paa den engelske Maade med stor Devotion«, kort og ''distincte'', Præsten holder sin Tale af et Papir, som han har for sig paa Prædike-Stolen, og denne varer ikke over 30 til 35 Minuter. Deraf kommer det, at siden Prædikanten ikke lader det ankomme paa Indskydelser, men nøie forud eftertænker og forfatter hvert Ord, at Tilhørernes Tanker blive immer holdte i Attention ved christelige og moralske Dyders fornuftige Forestilling, saa at ingen gaar af Kirken, som har Aarsag at fortryde, at han er kommen der«.<ref>Chr. Gram, En kort ''Journal''. S. 28—29.</ref> En senere dansk Reisende, Prof. Frederik Sneedorff,<noinclude> <references/></noinclude> ovv7uhnorzo6djiszr36hwtmktuskdh 104 74287 338018 202648 2026-10-04T14:51:17Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>skriver (1792): »Den danske Kirke i London er smuk. Om Vinteren kan Menigheden, som beløber sig til 4 à 5 her bosatte Familier, kun være liden, men naar Farten begynder fra Norge, saa er den ofte anselig«.<ref>Samlede Skrifter. I. S. 466.</ref> Under Krigen, der for en stor Del umuliggjorde Coffardifart, fristede vore Søfolk vexlende Skjebner. Nogle af dem maatte tjene under Napoleon i Vliessingen og kom saaledes til mod sin Vilje og under aldeles forandrede Forholde at besøge det samme Holland, der havde øvet saa stor en Tiltrækningskraft paa deres Fædre. En samtidig dansk Diplomat, J. G. Rist, har i sine først ganske nylig udgivne Erindringer givet en interessant Meddelelse herom: »I Vinteren 1809—1810 toge disse Transporter sin Begyndelse, og omtrent 2000 Søfolk bleve af mig i Hamburg overleverede til de franske Autoriteter. Det gjorde mig ondt at se de friske Folk, for den største Del Nordmænd, føres som Fanger eller Gisler til det usunde moradsige Vliessingen. Mellem Mandskabet udbrød tilsidst en Slags Opstand formedelst den slette Behandling og Forpleining; flere Officierer vare indviklede heri og bleve hjemsendte som Fanger, mellem dem Commandeur Hans Holsten. I<noinclude> <references/></noinclude> ig9hkxt9681mro5gwkztsxlrvtugmio 104 74288 338019 202649 2026-10-04T14:51:27Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Begyndelsen af 1811 blev der atter sendt Besætninger til to Linieskibe afsted, og indtil 1813 forbleve disse Søfolk paa den franske Flaade«.<ref>J. G. Rist, Lebenserinnerungen, hg. v. G. Poel, Gotha 1880. II. S. 79—80.</ref> Mange andre Landsmænd sukkede som ligefremme Fanger i England. Under disse Omstændigheder har den dansk-norske Kirke i London, der 1812 fik et overordentligt Bidrag af 100 Pund Sterling fra den danske Statskasse, udentvivl i særegen Grad været til Nytte. Der forekom imidlertid en Del Exempler paa, at norske Søfolk under Fangenskabet i England gik over til Kvækersecten.<ref>C. Pavels’s Dagbogs-Optegnelser for 1815—1816. Chra. 1867. S. 37.</ref> Mellem disse var en Ole E. Loge fra Flekkefjord, der efter Hjemkomsten oversatte og udgav et Kvækerskrift i Christianssand.<ref>Norsk Forfatter-Lexicon. S. 403.</ref> Norges og Danmarks politiske Adskillelse maatte vanskeliggjøre den dansk-norske Menigheds fortsatte Bestaaen, men det varede dog endnu nogle Aar, inden den opløstes. Den danske Konge ansaa sig som Kirkens Eier, og i Januar 1817 lod han den denne hidtil forundte Understøttelse fra Danmark inddrage og hjemkaldte Præsten. Fra norsk Side vare Ydelserne til Kirken i Begyndel-<noinclude> <references/></noinclude> fxaoouiwez2y7iogms39pkwvjiynzjy 104 74290 338000 202651 2026-10-04T14:46:21Z KåreBot 479 setter inn {{===}} 338000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} Ogsaa i Dublin har der existeret, om just ikke ligefrem nogen norsk Menighed, saa dog et luthersk Kirkesamfund, hvori Nordmænd havde Del. Muligens hænger dens Stiftelse sammen med de dansk-norske Hjælpetroppers Tjeneste i Irland under William III., men det første Spor til Menighedens Tilværelse findes 1698, da den søgte om Hjælp fra den dansk-norske Menighed i London. Den dublinske Menighed bestod af Tydske, Danske, Norske og Svenske. Gudstjenesten var idetmindste en Tid tydsk, og man maatte nøie sig med et almindeligt Hus til Kirke.<ref>E. F. Wolff. l. c. S. 63.</ref> Mellem dens Præster var bl. A. en Bondesøn fra Vestlandet, Søren Kildal (dimitteret fra Christianssands Skole 1780).<ref>N. Wergelands haandskrevne Beskrivelse af Christianssand.</ref> I Statskalenderen for 1801–1809 forekommer en J. M. Møller som »dansk Legationspræst« i Dublin. {{===}}<noinclude><references/></noinclude> 4lxsm9ti7jblsrdg141dw8bpax176it 338020 338000 2026-10-04T14:51:37Z KåreBot 479 kort > lang tankestrek 338020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} Ogsaa i Dublin har der existeret, om just ikke ligefrem nogen norsk Menighed, saa dog et luthersk Kirkesamfund, hvori Nordmænd havde Del. Muligens hænger dens Stiftelse sammen med de dansk-norske Hjælpetroppers Tjeneste i Irland under William III., men det første Spor til Menighedens Tilværelse findes 1698, da den søgte om Hjælp fra den dansk-norske Menighed i London. Den dublinske Menighed bestod af Tydske, Danske, Norske og Svenske. Gudstjenesten var idetmindste en Tid tydsk, og man maatte nøie sig med et almindeligt Hus til Kirke.<ref>E. F. Wolff. l. c. S. 63.</ref> Mellem dens Præster var bl. A. en Bondesøn fra Vestlandet, Søren Kildal (dimitteret fra Christianssands Skole 1780).<ref>N. Wergelands haandskrevne Beskrivelse af Christianssand.</ref> I Statskalenderen for 1801—1809 forekommer en J. M. Møller som »dansk Legationspræst« i Dublin. {{===}}<noinclude><references/></noinclude> 18dpy22yvfs44fbzdzoxlehxlvcsv1z 104 74783 338399 203164 2026-10-04T19:32:46Z Kåre-Olav 25 N>R 338399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|72}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Springstraaet.'''}}}} Mellem de Husraad, som Sydtysklands Bønder bruger, hører Planten „Springwurz“ ({{antikva|Euphorbi lathyris}}) til de hyppigere anvendte. Den benyttes fornemmelig i Sygdomme hos Dyr. For Menneskene ansees den mindre tjenlig, da den virker meget sterkt. Det tør og hænde, man har en vis Sky for at bruge den paa Folk; den har nemlig en Fortid, som ikke er helt uden Plet og Rynke. I tyske Hexeprocesser og Skattegraversager spiller nemlig „der Springwurzel“ en Rolle, som ikke er af det gode. Den samme Kraft, som man nuomstunder tilskriver Planten, tillagde man den ogsaa i Fortiden, men i en kolossal Maalestok, idet den i sig skulde rumme alle Naturens forborgne Evner. Finderen eller Eieren af dette Tryllemiddel skulde nemlig ved det ikke blot være istand til at læge alle Sygdomme, Men og Brøst, men kunde ogsaa bane sig Vei til de Skatte, som laa skjulte i Bjergenes Indre. Der fandtes ikke det Laas eller Stængsel, som kunde holde igjen, naar det kom i Berøring med denne vidunderlige Plante. Men hver den, som betjente sig af den, var ogsaa uhjælpelig hjemfalden til den onde. – I de 60–70 Hexeprocesser, som man hidtil kjender fra vort Land, nævnes „Spingwurzel“ ikke. Man tør derfor gaa ud fra, at de Forestillinger, som knyttede sig til den, endnu ikke havde naaet herop i den Tid, da Hexebaalene flammede over Landet. I Grunden er dette ikke saa besynderligt, som det ved første Øiekast kunde synes. Vi har nemlig Sikkerhed for, at der efter denne Tid fra de sydgermaniske Folkefærds mythiske Forestillingskreds overføres forskjellige<noinclude> <references/></noinclude> 13iruuatmtjvotktk8n8vvmc5bj90j7 0 79487 338277 211876 2026-10-04T18:28:10Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338277 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=5 to=9 tosection="Hr. Lars" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 2ybsntajewuhm039u4wkucpvy0xps79 0 79497 338294 211886 2026-10-04T18:31:00Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338294 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=9 to=19 fromsection="Per Neste" tosection="Per Neste" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] boyuh00do3zmdv44avyzhpevcs2hdvu 0 79501 338305 211890 2026-10-04T18:32:50Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338305 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=19 to=20 fromsection="Tuvaskrubben" tosection="Tuvaskrubben" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] n7tqkw83ed35khe8o4bpr5rht2wljjk 0 79507 338268 211896 2026-10-04T18:26:40Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338268 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=20 to=22 fromsection="Han Lars Bakke" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 7x8aqoaykf3m27nc7a2opnnlissk1ws 0 79525 338269 211914 2026-10-04T18:26:50Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338269 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=23 to=24 tosection="Han Ola Moing" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] hu7ts36bp90ves98ggj9cppiimr4wkm 0 79531 338264 211920 2026-10-04T18:26:00Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338264 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=24 to=25 fromsection="Hallingpresten" tosection="Hallingpresten" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] sb3gdnqd0rzcq4zmyis6ho8oznlvijf 0 79535 338280 211924 2026-10-04T18:28:40Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338280 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=25 to=29 fromsection="Hurdabaken" tosection="Hurdabaken" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] tsxwvnuqfwdlxk1wyolaktv0ij91akp 0 79541 338279 211930 2026-10-04T18:28:30Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338279 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=29 to=31 fromsection="Huldraslekte paa Kjøs" tosection="Huldraslekte paa Kjøs" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] hrvtin860r6nk5o9ju5cbz3taaqy1iz 0 79545 338275 211934 2026-10-04T18:27:50Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338275 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=31 to=34 fromsection="Ho Larsemari" tosection="Ho Larsemari" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 6fkwfpw3nuqtt6o24fu5xlor090pt9l 0 79551 338303 211940 2026-10-04T18:32:30Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338303 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=34 to=37 fromsection="Svænesen" tosection="Svænesen" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] kinrca323osmsn83kfolwwo04xyohns 0 79558 338255 211947 2026-10-04T18:24:30Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338255 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=37 to=40 fromsection="Dei tryaa Valdrissadn" tosection="Dei tryaa Valdrissadn" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] ol2k2rlgr2hghlfp2cc1a4vq1p1s6ir 0 79564 338267 211953 2026-10-04T18:26:30Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338267 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=40 to=44 fromsection="Han Knut Bergi" tosection="Han Knut Bergi" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] bwodjj53ctpmtindgbkxyiyl8sx1i1m 0 79565 338308 211954 2026-10-04T18:33:20Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338308 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=46 to=48 fromsection="Ungin hennar Ragnhild i Haga" tosection="Ungin hennar Ragnhild i Haga" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] d25nij9iws5nqfz9kg7lbb3dq25q9oz 0 79566 338302 211955 2026-10-04T18:32:20Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338302 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=48 to=48 onlysection="Svineskrymsla" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] eeth57ldqlouocbgvhx7r029z954i58 0 79567 338306 211956 2026-10-04T18:33:00Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338306 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=50 to=53 fromsection="Tyskeklukkaren" tosection="Tyskeklukkaren" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] mfq8wk1307kvua88veqggtbuqkdxueo 0 79568 338265 211957 2026-10-04T18:26:10Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338265 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=53 to=54 fromsection="Han Andris Spelemann" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 15oyii4kplaer7k3y7c2587jeqw8vtc 0 79569 338259 211958 2026-10-04T18:25:10Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338259 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=55 to=56 tosection="Fanteladda" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 0sddexg68xghswx7xffx6fk6pni0f1r 0 79570 338263 211959 2026-10-04T18:25:50Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338263 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=56 to=57 fromsection="Gamle Hansegara" tosection="Gamle Hansegara" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] khx5exxymcngq966lx5797chtkvi7dp 0 79571 338270 211960 2026-10-04T18:27:00Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338270 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=57 to=58 fromsection="Han Ola Prestguten" tosection="Han Ola Prestguten" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] btnjvo5tqc2puhofayqalubqar3fu8v 0 79572 338254 211961 2026-10-04T18:24:20Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338254 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=58 to=59 fromsection="Dansen i Vikenn" tosection="Dansen i Vikenn" header=1 /> [[Kategori:Dikt]] 82bibao5jbkni8gmn08ukrobvcx0xe2 0 79573 338274 211962 2026-10-04T18:27:40Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338274 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=61 to=65 tosection="Ho Aaste" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] r5h5pspf08do3f6cmsa2yjm2dgny8x1 0 79574 338271 211963 2026-10-04T18:27:10Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338271 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=65 to=66 fromsection="Han Skrulle" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] qulej88gizrurske7as665n2xcgpg19 0 79575 338276 211964 2026-10-04T18:28:00Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338276 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=67 to=68 tosection="Ho Stutarkari" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] tmsxi1z914ugpx8lvgal9jogavgp4zh 0 79576 338284 211965 2026-10-04T18:29:20Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338284 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=68 to=69 fromsection="Jutulhatten" tosection="Jutulhatten" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 0nl0rpwzuy7elye7xobomezop76xt6t 0 79577 338286 211966 2026-10-04T18:29:40Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338286 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=69 to=73 fromsection="Klukketjuvadn" tosection="Klukketjuvadn" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 26tonqavvwulgi6uoca4a2rdd7cii0d 0 79578 338257 211967 2026-10-04T18:24:50Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338257 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=73 to=74 fromsection="Ein stytthugsa Prestmann" tosection="Ein stytthugsa Prestmann" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] fvzst9jjz4pvjxmqbib2v9negtecmg6 0 79579 338273 211970 2026-10-04T18:27:30Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338273 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=74 to=82 fromsection="Haugabru’e" tosection="Haugabru’e" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] ewrm9hyvlr40feyjsm5t8zeoezaywm0 0 79580 338295 211971 2026-10-04T18:31:10Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338295 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=82 to=83 fromsection="Presten som kjøpte se Gli’a" tosection="Presten som kjøpte se Gli’a" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 5xpvlgbor1ooyewhvlcpr857fqjlhc8 0 79581 338272 211972 2026-10-04T18:27:20Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338272 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=83 to=86 fromsection="Han Thor Skyttar" tosection="Han Thor Skyttar" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 7iv6dal82zy9ll2il7l6ymv7bh0uc8e 0 79582 338249 211973 2026-10-04T18:23:30Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338249 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=86 to=88 fromsection="Bergsgjenta" tosection="Bergsgjenta" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] j2j7pttadumr948t4799sqan6p6zwbl 0 79583 338266 211974 2026-10-04T18:26:20Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338266 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=88 to=89 fromsection="Han Kaftins Knut" tosection="Han Kaftins Knut" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 2qy76kaefyhmht3xmyh3umllsusiybh 0 79592 338301 211983 2026-10-04T18:32:10Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338301 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=118 to=127 tosection="Store Hallvord" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 4kicti9mmv4oq1dqeo6iuk92gkm458u 0 79602 338258 211993 2026-10-04T18:25:00Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338258 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=134 to=139 tosection="Eit Festarøl" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] qadccxs7wm2j2l6jah1px99ncobakf6 0 79702 338260 212098 2026-10-04T18:25:20Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338260 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=92 to=92 onlysection="Fillefjell" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] d4v586tok0okd6jdea1iv38ua7ult4l 0 79703 338256 212099 2026-10-04T18:24:40Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338256 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=92 to=93 fromsection="Dystatrumma" tosection="Dystatrumma" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 9e0kaa7i7kq09j5cz4tz5vlposz416b 0 79704 338285 212100 2026-10-04T18:29:30Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338285 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=93 to=94 fromsection="Jutulstaupe" tosection="Jutulstaupe" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] n2946mhinmqi9a5gy2v3h24ary3yvvv 0 79705 338250 212101 2026-10-04T18:23:40Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338250 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=94 to=95 fromsection="Bergsormen" tosection="Bergsormen" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] taaihx2kru777go35jc6tu5g8shsngp 0 79706 338287 212102 2026-10-04T18:29:50Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338287 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=95 to=96 fromsection="Krististølen" tosection="Krististølen" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] r6ogti6plu76koq1377sc206h90lrda 0 79707 338262 212103 2026-10-04T18:25:40Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338262 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=96 to=97 fromsection="Frjøsken" tosection="Frjøsken" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] i7i7fpy4khexfni4hhpejkcwdjd41y5 0 79708 338298 212104 2026-10-04T18:31:40Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338298 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=97 to=97 fromsection="Ski’akaren" tosection="Ski’akaren" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] gtki0si5b947eq0dw1l8mqhyaf01dkn 0 79709 338293 212106 2026-10-04T18:30:50Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338293 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=97 to=99 fromsection="Paallssonbroke" tosection="Paallssonbroke" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 9bvxsrqntxxm0g86i5fo544lmhok5cb 0 79710 338307 212107 2026-10-04T18:33:10Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338307 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=99 to=108 fromsection="Um Haugafolk" tosection="Um Haugafolk" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] t5jkidhy45p36vanpindro8f3ykphwm 0 79711 338288 212108 2026-10-04T18:30:00Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338288 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=108 to=111 fromsection="Lindormen aa Finnen" tosection="Lindormen aa Finnen" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] qia9e03x1kzqjhew2111qt7qaxids2x 0 79712 338292 212110 2026-10-04T18:30:40Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338292 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=111 to=113 fromsection="Ormen i Stølsvøtno" tosection="Ormen i Stølsvøtno" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 6q5ptaxftjy76jg132ul4rla8xjcf70 0 79713 338296 212111 2026-10-04T18:31:20Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338296 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=113 to=115 fromsection="Rabben aa Kjos’en" tosection="Rabben aa Kjos’en" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] jkv8yyow6rri2svhzip99ww5ilksrdh 0 79714 338304 212112 2026-10-04T18:32:40Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338304 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=115 to=116 fromsection="Trøllkønudn" tosection="Trøllkønudn" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] jfnh7qv84bjt4hf15svgyndelxiouyr 0 79715 338247 212113 2026-10-04T18:23:10Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338247 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=139 to=148 fromsection="Samtale imiljo tvaa Hallinga um ait Gravarøl" tosection="Samtale imiljo tvaa Hallinga um ait Gravarøl" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] ci14b2l8ozsdh74i61yn6zw9a09jtza 0 79716 338281 212114 2026-10-04T18:28:50Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338281 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=148 to=168 fromsection="Imist" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] mcrr4b54mqtm8gscwxz7m26rfn6re3u 0 79717 338252 212115 2026-10-04T18:24:00Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338252 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=181 to=184 fromsection="Brure fraa Ransverk" tosection="Brure fraa Ransverk" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 67sdw1ytia16p0n7baex8khgzj8wqhh 0 79718 338278 212116 2026-10-04T18:28:20Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338278 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=184 to=188 fromsection="Huldergarden paa Glombakka" tosection="Huldergarden paa Glombakka" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] m93atdc3bmrk7cz3ma1ie2c36jmumsg 0 79719 338297 212117 2026-10-04T18:31:30Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338297 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=188 to=190 fromsection="Riddarspranget" tosection="Riddarspranget" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] lj2jzksbox7796xnsi9qj3b43lxgl9v 0 79720 338299 212118 2026-10-04T18:31:50Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338299 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=190 to=191 fromsection="Stasbakkjen" tosection="Stasbakkjen" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] ajzilps7wx9db7579szir1906uos4ih 0 79721 338248 212119 2026-10-04T18:23:20Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338248 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=191 to=194 fromsection="Anne Kleppe" tosection="Anne Kleppe" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] lkkduum9mxemnsxb6awo9nnscthn0u5 0 79722 338283 212120 2026-10-04T18:29:10Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338283 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=194 to=196 fromsection="Jutulen i Prestbergje" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] c31pqdwux1hdz4eyqnv2rokg7pkk1zo 0 79723 338282 212121 2026-10-04T18:29:00Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338282 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=197 to=200 header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 59ebervqg51yn2sfr5o4logncy8f8bf 0 79724 338261 212123 2026-10-04T18:25:30Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338261 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=44 to=46 fromsection="Fiskaradn o Haugafølke" tosection="Fiskaradn o Haugafølke" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 6cs178urrru3y4yfurxe4rcfhgh6p31 0 79725 338251 212124 2026-10-04T18:23:50Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338251 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=49 to=50 tosection="Bjødn ifraa Uppdal" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 6typul3bejsku0puxlfkb2jomad1f5x 0 79726 338289 212126 2026-10-04T18:30:10Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338289 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=89 to=92 fromsection="Luddeguten aa Fysstro’n" tosection="Luddeguten aa Fysstro’n" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 6a8r5mgosx11kxzf9b9gprg9l5w8ln6 0 79727 338300 212127 2026-10-04T18:32:00Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338300 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=116 to=117 fromsection="Store-Stime" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] ealdl5yih29cdonolyd0xewd20g42jm 0 79728 338253 212149 2026-10-04T18:24:10Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338253 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=127 to=133 fromsection="Bryllaupsskikkidn i Aal" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] lnu32i72g0w9pxk7nna6csbqh78uu2n 0 79729 338246 212129 2026-10-04T18:23:00Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338246 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=169 to=170 tosection="Aatgjerdi" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] mzrccsnpucqm9t7c5r2hgd82jw2c5sj 0 79730 338290 212130 2026-10-04T18:30:20Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338290 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=170 to=181 fromsection="Nokre Stev aa Visu" tosection="Nokre Stev aa Visu" header=1 /> [[Kategori:Dikt]] 5mckfn7f45j9ipm2l9znm2qvzoqqjv2 0 79731 338291 212137 2026-10-04T18:30:30Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338291 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom I.djvu" from=59 to=60 fromsection="Olberg o Hambrissløtte" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 48zuo0p2ggbbt72rvsf31mkssnzfoss 0 79829 338347 212262 2026-10-04T18:41:19Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338347 wikitext text/x-wiki <pages index="Søgnir fraa Hallingdal.djvu" from=9 to=31 tosection="Villandsætte" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 8mszfkf6xomkc5q18b55o06ip7v5gmo 0 79835 338344 212268 2026-10-04T18:40:49Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338344 wikitext text/x-wiki <pages index="Søgnir fraa Hallingdal.djvu" from=31 to=36 fromsection="Um Jutlar aa Bergatrøll" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 630hlyy4ngs6ox0y0s3mfqopg2jmj02 0 79841 338343 212274 2026-10-04T18:40:39Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338343 wikitext text/x-wiki <pages index="Søgnir fraa Hallingdal.djvu" from=37 to=50 tosection="Um Haugafolk" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] dfb4jahjvlqkqm9cnrsutwaq1syjtp6 0 79846 338339 212279 2026-10-04T18:39:59Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338339 wikitext text/x-wiki <pages index="Søgnir fraa Hallingdal.djvu" from=50 to=56 fromsection="Jolerai’e" tosection="Jolerai’e" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] qb4b0o6p72dew2o8wqp9yuqyzlo91el 0 79847 338337 212280 2026-10-04T18:39:39Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338337 wikitext text/x-wiki <pages index="Søgnir fraa Hallingdal.djvu" from=56 to=59 fromsection="Fossegrimen" tosection="Fossegrimen" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 5vs7syrkl6c01g26hb39k4qq1oz0y75 0 79848 338340 212281 2026-10-04T18:40:09Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338340 wikitext text/x-wiki <pages index="Søgnir fraa Hallingdal.djvu" from=59 to=60 fromsection="Nykken" tosection="Nykken" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] b5phrjzm93sttdegqk3u2ua3lc3ryt7 0 79849 338346 212282 2026-10-04T18:41:09Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338346 wikitext text/x-wiki <pages index="Søgnir fraa Hallingdal.djvu" from=60 to=61 fromsection="Vardyvle" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] htxidvui3wajcfxzjiuykcw6eztlz2h 0 79850 338345 212283 2026-10-04T18:40:59Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338345 wikitext text/x-wiki <pages index="Søgnir fraa Hallingdal.djvu" from=62 to=64 header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 69tr3ijwukx24qowosf6ziqk2jnfq2e 0 79851 338342 212284 2026-10-04T18:40:29Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338342 wikitext text/x-wiki <pages index="Søgnir fraa Hallingdal.djvu" from=65 to=70 tosection="Svartebok aa Trøllskap" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] ma81ki7siao507snaxmnzut9emc90fr 0 79852 338338 212285 2026-10-04T18:39:49Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338338 wikitext text/x-wiki <pages index="Søgnir fraa Hallingdal.djvu" from=70 to=91 fromsection="Imse Søgnir" tosection="Fossegrimen" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] i5x1bt6s20o8to3jhdkdjqeu2r9h77l 0 79853 338341 212286 2026-10-04T18:40:19Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338341 wikitext text/x-wiki <pages index="Søgnir fraa Hallingdal.djvu" from=92 to=96 header=1 /> [[Kategori:Ordtak]] qsg24uv6k739sdt0f1epvjlwso078yo 0 80506 338236 213046 2026-10-04T18:21:13Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338236 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=9 to=14 header=1 /> [[Kategori:Eventyr]] 3xttc7fterx2z1yrmm77g72h730nvjf 0 80507 338237 213047 2026-10-04T18:21:23Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338237 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=15 to=23 header=1 /> [[Kategori:Eventyr]] 4un08qsb8o55zju53n1ft9f0m6y88hg 0 80508 338204 213048 2026-10-04T18:15:53Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338204 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=24 to=28 header=1 /> [[Kategori:Eventyr]] ceqrnrumhns0ri014iu53a1hilm6lz4 0 80509 338245 213049 2026-10-04T18:22:43Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338245 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=29 to=33 header=1 /> [[Kategori:Eventyr]] g2j6olerst0uh9gfm744bipjfr1ddoj 0 80510 338211 213051 2026-10-04T18:17:03Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338211 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=34 to=36 tosection="Guten so alder va rædd nokon Ting" header=1 /> [[Kategori:Eventyr]] mweh749yz7gvjqri5rzxso9b5egxql7 0 80511 338243 213053 2026-10-04T18:22:23Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338243 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=36 to=46 fromsection="Ungdomsboke" tosection="Ungdomsboke" header=1 /> [[Kategori:Eventyr]] 762qotultd670m6bd773y79j0i7miu7 0 80512 338210 213054 2026-10-04T18:16:53Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338210 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=46 to=47 fromsection="Friaren" tosection="Friaren" header=1 /> [[Kategori:Eventyr]] odxshiqxcdsidldul3i6hsimm52xk4n 0 80513 338206 213056 2026-10-04T18:16:13Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338206 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=47 to=51 fromsection="Den store Foroe austpaa Ullvillsæte" tosection="Den store Foroe austpaa Ullvillsæte" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] sm7ns8uvmhuz93yzujvr3870xw7t0hu 0 80514 338208 213058 2026-10-04T18:16:33Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338208 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=51 to=53 fromsection="Dragardokka" tosection="Dragardokka" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 99ztpu92yj04h0si7n3j5qkfboi0qmu 0 80515 338226 213059 2026-10-04T18:19:33Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338226 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=53 to=55 fromsection="Maro" tosection="Maro" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 28eypb4adnygo7mmxxoy5818hgwcik6 0 80516 338231 213061 2026-10-04T18:20:23Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338231 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=55 to=56 fromsection="Presten paa Vøss" tosection="Presten paa Vøss" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] msd4yextiykoq588gp0t84hj5tj5h6d 0 80517 338230 213062 2026-10-04T18:20:13Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338230 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=56 to=57 fromsection="Presten i Lisslomisprestgarde" tosection="Presten i Lisslomisprestgarde" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] d4cdrikj7ufftj3tr4ngeq2mnng757s 0 80518 338240 213064 2026-10-04T18:21:53Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338240 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=57 to=59 fromsection="Svenisen" tosection="Svenisen" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] bwdvhcv67ghm98wpqjbudmoic4hg5nm 0 80519 338234 213068 2026-10-04T18:20:53Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338234 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=59 to=60 fromsection="Røisen" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 0hpuj7hlhbu7hmzc3whzumtescndqff 0 80520 338213 213069 2026-10-04T18:17:23Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338213 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=61 to=61 onlysection="Han Hallvard paa Støle" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 881nv3x8k46i4j1b6xt0m387468hpnj 0 80521 338217 213070 2026-10-04T18:18:03Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338217 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=61 to=62 fromsection="Han gamble Gudbrand Røbøle" tosection="Han gamble Gudbrand Røbøle" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] l6mxhd1q0byz9isndsfdfb1ccavdkw8 0 80522 338229 213072 2026-10-04T18:20:03Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338229 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=62 to=63 fromsection="Peingkjelen nie Garde paa Høve" tosection="Peingkjelen nie Garde paa Høve" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] flz3ffs16l8utepslez6vw8qhupeo4v 0 80523 338233 213073 2026-10-04T18:20:43Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338233 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=63 to=64 fromsection="Riddarsvae" tosection="Riddarsvae" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] bq7xzx7cxuvmvjiwn3dyk6soki99wha 0 80579 338227 213133 2026-10-04T18:19:43Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338227 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=150 to=156 header=1 /> h6ftdkth71tr567vwuqjv1bbt494an8 0 80588 338239 213142 2026-10-04T18:21:43Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338239 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=64 to=69 fromsection="Svartedauin" tosection="Svartedauin" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] o2lobd90ha27olfha3x8kh670tyhy5s 0 80594 338224 213148 2026-10-04T18:19:13Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338224 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=69 to=71 fromsection="Kumdersjersanten" tosection="Kumdersjersanten" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] k2zjgoufozes2jzp4qiqx5rh9azd2s3 0 80599 338214 213153 2026-10-04T18:17:33Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338214 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=71 to=73 fromsection="Han Hallvard ve Lykkja" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 1mwu9sq0hcumls4tky5bbgzilxp3k8d 0 80604 338241 213158 2026-10-04T18:22:03Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338241 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=74 to=76 header=1 /> [[Kategori:Sagn]] m5xe9fnpjjn3r9547jj1jbh1f1honfe 0 80615 338220 213170 2026-10-04T18:18:33Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338220 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=77 to=78 tosection="Ho Rangdi Budeia" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 2zvgg7vtua0xdp3mrql1pefna2lgcmr 0 80621 338225 213176 2026-10-04T18:19:23Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338225 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=78 to=80 fromsection="Lærdølidn o Kungensteniste" tosection="Lærdølidn o Kungensteniste" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] eqmtq80uk7xchs1u41uairad3a4j7il 0 80627 338215 213182 2026-10-04T18:17:43Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338215 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=80 to=81 fromsection="Han Jørn Hilme" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] dxm5zngrvq4g3x8xs5nq4yn77uer2ld 0 80628 338209 213183 2026-10-04T18:16:43Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338209 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=82 to=107 header=1 /> pewhovd670j985efco22fmjyrh37x9z 0 80629 338244 213184 2026-10-04T18:22:33Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338244 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=108 to=108 onlysection="Voggelaatt" header=1 /> [[Kategori:Dikt]] n8yo8mylhkajhbehc4fc0f61egq7o8k 0 80630 338207 213185 2026-10-04T18:16:23Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338207 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=108 to=108 onlysection="Dokkelaatt" header=1 /> [[Kategori:Dikt]] 5iz3le3vpjycpvrmt37k71o5yy8v0i2 0 80631 338221 213186 2026-10-04T18:18:43Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338221 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=108 to=110 fromsection="Huldrelaatt" tosection="Huldrelaatt" header=1 /> [[Kategori:Dikt]] c01bddp8kh0bko3p82kl1yhy9f5x64c 0 80632 338203 213187 2026-10-04T18:15:43Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338203 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=110 to=110 onlysection="Bulaatt" header=1 /> [[Kategori:Dikt]] bpx4n0xwo7fuuljo92bks1e3rsb2p3p 0 80633 338228 213188 2026-10-04T18:19:53Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338228 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=110 to=122 fromsection="Ordtøkje" tosection="Ordtøkje" header=1 /> [[Kategori:Ordtak]] ogpmgohpr70mguail4quu7bbc0va5h7 0 80634 338218 213189 2026-10-04T18:18:13Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338218 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=122 to=124 fromsection="Hermestev" header=1 /> [[Kategori:Ordtak]] 0hxw06lamp7t2y4vbgy5a8gql72p657 0 80635 338235 213190 2026-10-04T18:21:03Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338235 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=125 to=135 header=1 /> [[Kategori:Gåter]] kt1xkp5nxgwxm6si105pwgirsju98fi 0 80636 338238 213191 2026-10-04T18:21:33Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338238 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=136 to=138 tosection="Svar te Sporako" header=1 /> [[Kategori:Gåter]] 9y8jb0zzmixw9egfqdb5zid461otdns 0 80637 338216 213192 2026-10-04T18:17:53Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338216 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=138 to=139 fromsection="Han Thrond Grøndale" tosection="Han Thrond Grøndale" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] a3s55ehj29f3ujvwmy8valg5c706o8c 0 80638 338202 213193 2026-10-04T18:15:33Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338202 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=139 to=142 fromsection="Bjødnson i Liagardo" tosection="Bjødnson i Liagardo" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] bizty4888x5g278im8ntz0r8xoojfdp 0 80639 338219 213194 2026-10-04T18:18:23Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338219 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=142 to=144 fromsection="Ho Birgjit Høvtuno" tosection="Ho Birgjit Høvtuno" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] snm9ioqlp5hzw19ji8qsnrfbyhcc8ta 0 80640 338212 213195 2026-10-04T18:17:13Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338212 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=144 to=146 fromsection="Han Aadne Høvtuno" tosection="Han Aadne Høvtuno" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] bq7vqkhobig5zo36zcu09jcyhjp59u5 0 80641 338223 213196 2026-10-04T18:19:03Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338223 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=146 to=147 fromsection="Koparringja paa Thørpo" tosection="Koparringja paa Thørpo" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] eosisa59l5n17izmyja0i5ldw11on18 0 80642 338242 213197 2026-10-04T18:22:13Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338242 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=147 to=148 fromsection="Thronde’n" tosection="Thronde’n" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] oi48mjhgifecra6xllronaz5v364us7 0 80643 338205 213198 2026-10-04T18:16:03Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338205 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=148 to=148 onlysection="Den fyste Garden i Gol" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] h3b8vkkzosd8tzzd82d7qcekk3t18iu 0 80644 338232 213199 2026-10-04T18:20:33Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338232 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=148 to=149 fromsection="Prestkjeringji paa Nes" tosection="Prestkjeringji paa Nes" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] mzx7wj6fdmstvq1n8h7a7e7l3o6y835 0 80645 338222 213200 2026-10-04T18:18:53Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338222 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom IV.djvu" from=149 to=149 onlysection="Høvtunskjeringji" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] k1o6uwvvdlfgsp9tvr1dcb9ft7rk2j1 0 82247 338310 215374 2026-10-04T18:35:02Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338310 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=5 to=6 tosection="Fosgubbind" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] gj4rwj4ti0dtmaodoskzgfafydr0ydh 0 82252 338329 215379 2026-10-04T18:38:12Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338329 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=6 to=7 fromsection="Selbu" tosection="Selbu" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] cmyuqc34bw6x4bret2ijkjhzqzw220e 0 82257 338327 215384 2026-10-04T18:37:52Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338327 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=7 to=8 fromsection="Potet’n" tosection="Potet’n" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] e5fzuvut31h8sdrq1yuvo85e4kc7ox0 0 82262 338318 215389 2026-10-04T18:36:22Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338318 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=8 to=10 fromsection="Kaffe’n" tosection="Kaffe’n" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 9wh85c1op07cg9qqq7r44fs2vpq9r1w 0 82268 338317 215395 2026-10-04T18:36:12Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338317 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=10 to=11 fromsection="Jøvra" tosection="Jøvra" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 72fsods97wcn8d2blzkw1dw1ia2fq4a 0 82278 338319 215405 2026-10-04T18:36:32Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338319 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=11 to=11 onlysection="Kjørkja" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 3qvlk7a22nzvk4bw1k5ba8yj3w6bm27 0 82288 338331 215452 2026-10-04T18:38:32Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338331 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=11 to=12 fromsection="Sjursmesda’n" tosection="Sjursmesda’n" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 4dfa0242mcettorrt6n04la9dyj6u3c 0 82300 338309 215431 2026-10-04T18:34:52Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338309 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=12 to=18 fromsection="Bortigarsgubbind aa Tuftend" tosection="Bortigarsgubbind aa Tuftend" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] r4dpw96azql2wpasgb6g448vs3d3p60 0 82301 338334 215432 2026-10-04T18:39:02Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338334 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=18 to=23 fromsection="Teveldalingind" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] np7m7ufas09q5kf321uscnzgoyt1rlh 0 82302 338315 215433 2026-10-04T18:35:52Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338315 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=24 to=27 tosection="Hrr. Petter" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] djra9uhxsu22xg171js5njgb26t6kyo 0 82303 338333 215434 2026-10-04T18:38:52Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338333 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=27 to=28 fromsection="Storsme’n aa Tuftend" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 0khpemudfdd46dlkcu5nkk10f6plclk 0 82304 338320 215435 2026-10-04T18:36:42Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338320 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=29 to=31 tosection="Kjørkskremsli" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] aoweqdbkxyyxxhjitkpqauit3111qkr 0 82305 338321 215436 2026-10-04T18:36:52Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338321 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=31 to=33 fromsection="Om Findend" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 9n4nw26ozpm5uperrv1f4odzrcy4ebb 0 82306 338312 215437 2026-10-04T18:35:22Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338312 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=34 to=35 tosection="Hend Andrianus" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] hlegx321waca09va4zxkclxsydm282b 0 82307 338335 215438 2026-10-04T18:39:12Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338335 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=35 to=38 fromsection="Utboln" tosection="Utboln" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 08as801xpqf4yefk3eodikqmp78ttqu 0 82308 338325 215439 2026-10-04T18:37:32Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338325 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=38 to=40 fromsection="Om ind Ol-Sme" tosection="Om ind Ol-Sme" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] l7zzlztn4xu8r6zi4baj9b5y5yh77s3 0 82309 338311 215440 2026-10-04T18:35:12Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338311 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=40 to=42 fromsection="Groa" tosection="Groa" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] c9eqxwczg9twfhi894btv6952rnmafj 0 82310 338323 215441 2026-10-04T18:37:12Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338323 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=42 to=49 fromsection="Om Svenskind" tosection="Om Svenskind" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 11j4bdulzjzxqp6om14sygme1fx0cnt 0 82311 338330 215442 2026-10-04T18:38:22Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338330 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=49 to=50 fromsection="Selbyggjind paa Eksis" tosection="Selbyggjind paa Eksis" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] l31o677vfrurqyawf1vqzdo4y5y2bpl 0 82312 338324 215443 2026-10-04T18:37:22Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338324 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=50 to=57 fromsection="Om ind Jo Bønsa" tosection="Om ind Jo Bønsa" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 74e5ipw030fif3kvytfhnyy7awwiiis 0 82313 338314 215444 2026-10-04T18:35:42Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338314 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=57 to=60 fromsection="Hend Jo Seji" tosection="Hend Jo Seji" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] omifbj2fx5w1x7aevuzh3bql4h6fbs0 0 82314 338313 215445 2026-10-04T18:35:32Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338313 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=60 to=64 fromsection="Hend Halvar Evjend" tosection="Hend Halvar Evjend" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] iklgjxvr96f29f0xqxtshfzpbxjwme2 0 82315 338328 215446 2026-10-04T18:38:02Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338328 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=64 to=69 fromsection="Renald Skule" tosection="Renald Skule" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 56pue3kabu1b0a6pdzl1sn40t7xbzcc 0 82316 338316 215447 2026-10-04T18:36:02Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338316 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=69 to=70 fromsection="Isak Reset" tosection="Isak Reset" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] kp4ixe2n4amridkpkt25ck1pnasmv26 0 82317 338322 215448 2026-10-04T18:37:02Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338322 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=70 to=71 fromsection="Om Rundsme’n" tosection="Om Rundsme’n" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] dpjj0cz21e4s2sbc8rv7kqe3w64wgx2 0 82318 338336 215449 2026-10-04T18:39:22Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338336 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=71 to=73 fromsection="Vendalingind" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 0chj076asyry48i4k9tun7mk4clydsx 0 82319 338332 215450 2026-10-04T18:38:42Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338332 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=74 to=76 tosection="Storklen-Aare" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] djxlq3z5icp5aqhl7ka6yvmyperhfuj 0 82320 338326 215451 2026-10-04T18:37:42Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338326 wikitext text/x-wiki <pages index="Segner fraa Bygdom II.djvu" from=76 to=78 fromsection="Ortøkje" header=1 /> [[Kategori:Ordspråk]] 8td9jvtmffyvz1c4hy3s79ojm09541z 0 84404 338352 217849 2026-10-04T18:42:17Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338352 wikitext text/x-wiki <pages index="J. E. Nielsen - Gamla segner fraa Valdres.djvu" from=5 to=24 tosection="Um Jolesvaina" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 9hrt1ossb0zab4o9y43kvp0mkm1zt85 0 84412 338351 217857 2026-10-04T18:42:07Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338351 wikitext text/x-wiki <pages index="J. E. Nielsen - Gamla segner fraa Valdres.djvu" from=24 to=51 fromsection="Um Haugafolk" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 5h9c1capgpjevk8vc23ahjn9gvsixb8 0 84418 338349 217863 2026-10-04T18:41:47Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338349 wikitext text/x-wiki <pages index="J. E. Nielsen - Gamla segner fraa Valdres.djvu" from=52 to=58 tosection="Hurdabak’en" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] m2yqw7ssgt8ot4z0ss86osan39khj3c 0 84424 338355 217869 2026-10-04T18:42:47Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338355 wikitext text/x-wiki <pages index="J. E. Nielsen - Gamla segner fraa Valdres.djvu" from=58 to=63 fromsection="Um han Trond Myro" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] mltjap6jmwwrbqimp374qjav612f7p1 0 84429 338353 217874 2026-10-04T18:42:27Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338353 wikitext text/x-wiki <pages index="J. E. Nielsen - Gamla segner fraa Valdres.djvu" from=64 to=65 header=1 /> [[Kategori:Sagn]] goprhm186zqo2xh93fqrkitf4zzrl0s 0 84435 338350 217880 2026-10-04T18:41:57Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338350 wikitext text/x-wiki <pages index="J. E. Nielsen - Gamla segner fraa Valdres.djvu" from=66 to=80 tosection="Riddaren i Bjødnahame" header=1 /> [[Kategori:Eventyr]] 69go2570euxbjsux1rdc7crrwbvokki 0 84441 338354 217886 2026-10-04T18:42:37Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338354 wikitext text/x-wiki <pages index="J. E. Nielsen - Gamla segner fraa Valdres.djvu" from=80 to=98 fromsection="Um ain Mann, som hadde ain svart’e Flekk i Aakre sino" tosection="Um ain Mann, som hadde ain svart’e Flekk i Aakre sino" header=1 /> [[Kategori:Eventyr]] c8u4ipknf3zmrn4uyzmev00pf2sedr1 0 84447 338348 217892 2026-10-04T18:41:37Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338348 wikitext text/x-wiki <pages index="J. E. Nielsen - Gamla segner fraa Valdres.djvu" from=98 to=100 fromsection="Ain Kunge, som hadde tryaa late Søne" header=1 /> [[Kategori:Eventyr]] ei641hsfi2kzwe8d9itlzfelm9fd6ma 104 94147 338395 230012 2026-10-04T19:29:09Z Kåre-Olav 25 r>f 338395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|593}}</noinclude>:3) Familier med Børn, og :4) meget skrøbelige Folk samt Pleiebørn. Klasse 4 var der ikke Tale om at optage i Lægdshuset; Folk af Kl. 3 skulde kun sættes ind i yderlige Tilfælde, f. Ex. om de viste et meget uskikkeligt Forhold; Kl. 2 skulde heller ikke i Lægdshuset for det Første. Men til alle Personer af {{rettelse|Klase|Klasse}} 1 skulde det meldes, at vilde de nyde Understøttelse fremdeles, saa maatte de begive sig did og være der. Det var omtrent 70 Personer, som kom ind under denne sidste Afgjørelse, og de havde hidtil kostet Fattigvæsnet omtrent 1000 Spd. for Aaret. Ren af det hele Antal var der kun 10 eller 12, som kom og tog imod den anviste Plads i Huset; de øvrige betakkede sig, prøvende paa at slaa sig igjennem uden offentlig Hjælp. Rimeligvis havde de dannet sig overdrevne Meninger om, hvor strængt og uudholdeligt det skulde være i den nye Anstalt, og det kan forudsees, at flere af dem nok ville komme igjen og melde sig siden. Men vist er det dog, at ved Indførelsen af denne nye Forsørgelsesmaade var der adskillige, som mandede sig op til Forsøg paa al hjælpe sig selv. Et Exempel er meget talende. En Karl, som nu sagdes at være en en 45 Aar, havde været fast forsørget siden 1842. Pastor Hirsch, der ved sin Ankomst til Embedet forefandt ham som Lægdslem, fik for nogle Aar siden vedtaget, at man skulde overlade ham til sin egen Selvhjælp, og Fattighjælpen ophørte men det varede kun nogle faa Maaneder, da han kom igjen i en saa ynkelig Forfatning, at man ikke længer syntes at kunne sige ham Nei, og han blev da atter lagt paa Lægd (eller bortakkorderet – jeg mindes det ikke saa nøie). Men nu i Vaar da Sagen om Arbeidshuset var afgjort, og han forstod, at han skulde ind der, tog han Tjeneste som Gaardskarl hos en Bonde i Præstegjeldet. „Men, spurgte jeg, da Præsten havde fortalt mig det, hvorledes gaar det, kan han virkelig tjene?“ „Derom, svarede Præsten, spurgte jeg ogsaa hans Husbonde, som jeg traf for ikke længe siden, og han sagde, at Karlen gjør Ret for sig og tjener for Kost og Klæder.“ Dersom dette bliver læst i Strinden, saa ville Mange, der vide hvem jeg sigter til med dette, uagtet jeg ikke har nævnet Navnet, og Nogle ville maaske synes, at det er ikke<noinclude> <references/></noinclude> gjn7rv4svcr6cdjn62dybkvksndpv1j 338396 338395 2026-10-04T19:29:30Z Kåre-Olav 25 R>M 338396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|593}}</noinclude>:3) Familier med Børn, og :4) meget skrøbelige Folk samt Pleiebørn. Klasse 4 var der ikke Tale om at optage i Lægdshuset; Folk af Kl. 3 skulde kun sættes ind i yderlige Tilfælde, f. Ex. om de viste et meget uskikkeligt Forhold; Kl. 2 skulde heller ikke i Lægdshuset for det Første. Men til alle Personer af {{rettelse|Klase|Klasse}} 1 skulde det meldes, at vilde de nyde Understøttelse fremdeles, saa maatte de begive sig did og være der. Det var omtrent 70 Personer, som kom ind under denne sidste Afgjørelse, og de havde hidtil kostet Fattigvæsnet omtrent 1000 Spd. for Aaret. Men af det hele Antal var der kun 10 eller 12, som kom og tog imod den anviste Plads i Huset; de øvrige betakkede sig, prøvende paa at slaa sig igjennem uden offentlig Hjælp. Rimeligvis havde de dannet sig overdrevne Meninger om, hvor strængt og uudholdeligt det skulde være i den nye Anstalt, og det kan forudsees, at flere af dem nok ville komme igjen og melde sig siden. Men vist er det dog, at ved Indførelsen af denne nye Forsørgelsesmaade var der adskillige, som mandede sig op til Forsøg paa al hjælpe sig selv. Et Exempel er meget talende. En Karl, som nu sagdes at være en en 45 Aar, havde været fast forsørget siden 1842. Pastor Hirsch, der ved sin Ankomst til Embedet forefandt ham som Lægdslem, fik for nogle Aar siden vedtaget, at man skulde overlade ham til sin egen Selvhjælp, og Fattighjælpen ophørte men det varede kun nogle faa Maaneder, da han kom igjen i en saa ynkelig Forfatning, at man ikke længer syntes at kunne sige ham Nei, og han blev da atter lagt paa Lægd (eller bortakkorderet – jeg mindes det ikke saa nøie). Men nu i Vaar da Sagen om Arbeidshuset var afgjort, og han forstod, at han skulde ind der, tog han Tjeneste som Gaardskarl hos en Bonde i Præstegjeldet. „Men, spurgte jeg, da Præsten havde fortalt mig det, hvorledes gaar det, kan han virkelig tjene?“ „Derom, svarede Præsten, spurgte jeg ogsaa hans Husbonde, som jeg traf for ikke længe siden, og han sagde, at Karlen gjør Ret for sig og tjener for Kost og Klæder.“ Dersom dette bliver læst i Strinden, saa ville Mange, der vide hvem jeg sigter til med dette, uagtet jeg ikke har nævnet Navnet, og Nogle ville maaske synes, at det er ikke<noinclude> <references/></noinclude> rjkfk9sw0ix5rzmlcrx8tjkevrdhube 0 98546 338364 236912 2026-10-04T18:45:27Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338364 wikitext text/x-wiki <pages index="Kleiven - I gamle Daagaa.djvu" from=13 to=15 tosection="Huldre i Sjoli’n" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] bjzkpa2p21f934ozh1949jfid52jb3u 0 98547 338365 236914 2026-10-04T18:45:37Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338365 wikitext text/x-wiki <pages index="Kleiven - I gamle Daagaa.djvu" from=15 to=16 fromsection="Huldre ve Flaakkaa" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 6ex907c3im332iypbemszbeoubzf1d9 0 98548 338361 236915 2026-10-04T18:44:57Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338361 wikitext text/x-wiki <pages index="Kleiven - I gamle Daagaa.djvu" from=189 to=223 tosection="Han Jo Gjende" header=1 /> i0mug7vybmsyc6dy05r6ikgqub1bxqp 0 98549 338360 236918 2026-10-04T18:44:47Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338360 wikitext text/x-wiki <pages index="Kleiven - I gamle Daagaa.djvu" from=307 to=322 tosection="Gjæsling-Ækte paa Sambu" header=1 /> pi2ptneunaw4cscvbwnhkog7fv48y0k 0 98550 338369 236922 2026-10-04T18:46:17Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338369 wikitext text/x-wiki <pages index="Kleiven - I gamle Daagaa.djvu" from=110 to=122 fromsection="Offsin i 1789" header=1 /> ji86d298lx79yuhmd4j839hlmtu4bcq 0 98556 338357 236949 2026-10-04T18:44:17Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338357 wikitext text/x-wiki <pages index="Kleiven - I gamle Daagaa.djvu" from=17 to=20 tosection="Brings-Huldre" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] kcl84l3gm7vidj7c9ga0j7jv8wfefw1 0 98557 338372 236951 2026-10-04T18:46:47Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338372 wikitext text/x-wiki <pages index="Kleiven - I gamle Daagaa.djvu" from=20 to=23 fromsection="Skardaa-Gubbin og Darthus-Kall’n" tosection="Skardaa-Gubbin og Darthus-Kall’n" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] t8ccft26d68r0qfkxtjf1zv8fbs5vv5 0 98558 338366 236953 2026-10-04T18:45:47Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338366 wikitext text/x-wiki <pages index="Kleiven - I gamle Daagaa.djvu" from=23 to=24 fromsection="Jenta fraa Heringsta som vart inn-tikjin" tosection="Jenta fraa Heringsta som vart inn-tikjin" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] fj47d2hil7peejxflb7fw6ne7fo4rf4 0 98559 338356 236954 2026-10-04T18:44:07Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338356 wikitext text/x-wiki <pages index="Kleiven - I gamle Daagaa.djvu" from=24 to=25 fromsection="Bess-Leiken" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 3jq9fsrxyh4pbdjte4x6ei0b5p5q134 0 98560 338358 236955 2026-10-04T18:44:27Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338358 wikitext text/x-wiki <pages index="Kleiven - I gamle Daagaa.djvu" from=26 to=28 tosection="Brure fraa Ransverk" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] b9suosxw5bptw3dvuslvdy4wxl82aq3 0 98561 338373 236956 2026-10-04T18:46:57Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338373 wikitext text/x-wiki <pages index="Kleiven - I gamle Daagaa.djvu" from=28 to=31 fromsection="Trolle paa Heidals-Skogje og Blankenborg-Vetlgutann" tosection="Trolle paa Heidals-Skogje og Blankenborg-Vetlgutann" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 78mv4ydjnvh2r26xvcudy85zd5uph28 0 98562 338370 236957 2026-10-04T18:46:27Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338370 wikitext text/x-wiki <pages index="Kleiven - I gamle Daagaa.djvu" from=31 to=34 fromsection="Prestberg-Jutul’n og Blessom’n" tosection="Prestberg-Jutul’n og Blessom’n" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] pemgmji2uxha009ky25hh7u10yip1ut 0 98564 338371 236960 2026-10-04T18:46:37Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338371 wikitext text/x-wiki <pages index="Kleiven - I gamle Daagaa.djvu" from=65 to=68 header=1 /> [[Kategori:Sagn]] epdb9bxvtg84ku6uw6al9dsy4bd3iz5 0 98568 338359 236983 2026-10-04T18:44:37Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338359 wikitext text/x-wiki <pages index="Kleiven - I gamle Daagaa.djvu" from=34 to=35 fromsection="Gjestbo’s-Hopen paa Staalom. Ho Eli Fugelsang" tosection="Gjestbo’s-Hopen paa Staalom. Ho Eli Fugelsang" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] mnt6gl5sezyi5gq15pu7p6q4ogf4gi7 0 98569 338363 236984 2026-10-04T18:45:17Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338363 wikitext text/x-wiki <pages index="Kleiven - I gamle Daagaa.djvu" from=35 to=36 fromsection="Huldre i Ellingsbø-Rusten" tosection="Huldre i Ellingsbø-Rusten" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] kxflwq67mub67wbheg2cbv1khkedm9z 0 98570 338368 236985 2026-10-04T18:46:07Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338368 wikitext text/x-wiki <pages index="Kleiven - I gamle Daagaa.djvu" from=36 to=38 fromsection="Kleppebudeia som vart inn-tikjin" tosection="Kleppebudeia som vart inn-tikjin" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] g5ehtpwdczu63dbcairqjeeyhfkbjvg 0 98571 338367 236986 2026-10-04T18:45:57Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338367 wikitext text/x-wiki <pages index="Kleiven - I gamle Daagaa.djvu" from=38 to=41 fromsection="Kaa Gamel-Nes’in fortalde" tosection="Kaa Gamel-Nes’in fortalde" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 5lxewgrov2tx9fye94uf07eunii1qwj 0 98572 338362 236988 2026-10-04T18:45:07Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hvert kapittel 338362 wikitext text/x-wiki <pages index="Kleiven - I gamle Daagaa.djvu" from=41 to=43 fromsection="Hougafolke paa Sveine" tosection="Hougafolke paa Sveine" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] 9gn92clyipeqhpu1yp03fn9swtofotr 104 120486 338388 285121 2026-10-04T19:25:15Z Kåre-Olav 25 En>Ein 338388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|Store-Jon Aakre.}}}} {{strek|3em|margin-tb=1em}} {{stor initial|E|200%}}in mann dei kalla Einar Rikje drap ein gong i eit bryllaup paa Birkjeland i Austa. Han sat daa paa Hove i Hylesta sokn. Daa rymde han av aat Rikje i Valle. Rikje og Aakre var daa vaarstøylarne deira paa Hove. Bror hans fylgde honom; han heitte Stigand. Einar gav han Stigand Aakre. So rudde dei og hyste baae, Einar i Rikje og Stigand paa Aakre. Den mannen som Einar hadde drepe, hadde tri brøre. Dei fór nord til Rikje og vilde hemna draapet. Kjeringi og Einar saag dei, daa dei fór frametter med Hove. Ho bad dei helder venda att. »Kjem de til han Einar, so drep han dykk,« sa ho. Men dei hogg i steingjerdet med kaararne sine, so det skrangla. »Slik skal det skrangla i beini hans Einar,« sa dei. Dei sa Einar ærendi si. Han klædde seg og vilde gjera det av med dei ute, kven som skulde falla. Daa ræddest dei og stakk honom i døri. So stal dei livet av honom! Dei bar seg inkje karskleg. Einar hadde ei syster som tente i Kveste. Ho stod og sneidde noko kaal, daa dei fór utetter. »Liksom du sneier kaal, so sneidde me sidebeini hans Einar,« sa dei. Daa stupte ho i uvit. Nordanaat Nomeland stod ei kjering inmed ei bjørk og braut lauv. Ho var skyld han Einar. Dei hogg i bjørki med kaararne. »So hogg me sidebeini hans Einar,« sa dei. Daa hogg ho nosi av ein av dei med sigden. Einar vart<noinclude> <references/> {{liten|Syn og segn.}} 1</noinclude> l6h6vhgl9j47oh2ve4f3cautxmkg37y 104 120807 338397 285695 2026-10-04T19:30:43Z Kåre-Olav 25 /* Korrekturlest */ manglende tankestreker 338397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{midtstilt|{{sperret|PAA FANTEFÆRD}}}}</noinclude>{{ppoem|start=stanza|end=close| «Men føler du svare sult, «saa lag dig en grønsalat «af saronsliljer og fønixroser — «blomster er ''ogsaa'' mat!» — — ­— — Paa odden ved jordens strand knælte jeg, kold og from. Men ingen jolle af sølv i sivet op under landet kom! }}<noinclude> <references/> {{midtstilt|49}}</noinclude> c7r9jm07tl7s0p49d5y736ovj0o1hqg 104 143367 338392 332024 2026-10-04T19:27:33Z Kåre-Olav 25 ’kje 338392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Ein kveld uppi Olav-stova.|93}}</noinclude>gaa, han gjekk innar, steig varlegt og vart yver rumpa, tok kjeraldet og agta’ seg so godt, han kunde, at han inkje skulde gjera deim nokon forfang. Men, daa han var komen utatt um dyrri og eit stykke nedum selet, kom huldri leidande med ei stor, slikjande fin kyr og ropad’ etter honom: »Denna ska’ du ha’, fyr du var so snild og inkje trødde paa rumpa mi og inkje gjorde oss nokot illt.« Og i det same slepte ho kyri og jagade henne fyre seg. Han ''svarade'' ikkje eingang, ikkje so godt som han vilde sjaa paa henne, men la’ nedigjenom med bidnet. Daa ropade huldri og var so lang i mælet: »Aa — kom att, du Spangreid; tolet hadde ’kje vit til aa ta’ deg.« Ein gang, denne mannen og tvo med honom var uppi fjelli, kom dei til ein stor haug. Best som det var, høyrde dei, det spelade derinne; slike framifraa fine og mjuke slaattar hadde dei aldri høyrt maken til. Og so visste dei ’kje ord av, fyrr dei stod inni ei stor, gild stova. So makalaust fint hadde dei korkje sett elder høyrt gete’; det skein av alt slag, øvst og nedst. Og huldrer, kar og kvinnfolk, var det so tjukt av som folk i eit fagna brudlaup. Det var sagta fagna folk, dei var komne til; men dei snakkad’ ’kje myket; det var liksom so tvistlegt og tungt, endaa so gildt det var og blenkte av all ting. Ei huldr gjekk og lagade til mat paa bordet, mangslags gode retter. Daa ho var færdug, bad ho deim innar aa faa seg mat. Men midt yver bordet hekk der ein stor, vid slipestein etter ein — silketraad. Ingen vilde sitja midt under honom, for dei var rædde, han kunde detta ned; dei trudde mest, at huldrfolket vilde gjera deim ei pretta, enndaa dei visste so væl med seg sjølve, at dei aldri hadde<noinclude> <references/></noinclude> kswc6rduxbgaqnk1mag51f6wlvae5ar 104 143368 338393 332025 2026-10-04T19:28:18Z Kåre-Olav 25 apostrof 338393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|94|Ein kveld uppi Olav-stova.}}</noinclude>gjort deim nokot til synda. Huldri sa’ daa, at dei ikkje hadde bo vera rædde; han skulde verta so framifraa ''lukkeleg'', han, som vilde sitja under steinen, og det laut vera den, som var den penaste av deim. Kor som var, hadde dei som ein otte i seg fyr denne steinen; dei kunde ’kje ''tru'' annat, enn det var fantri altsaman. Jau, endeleg laut han, som fortalde detta, slaa hjarta upp i livet og setja seg midt under steinen; han var no alltid basen, han, naar det galdt paa, sa han. Men med det same, han sette seg ned, tok han til aa gjera nyvur og sa’: »D’en fare i det, eg er ikkje skikkeleg trygg, korleids det hev seg.« Saa aat dei og fekk seg mat og forsynte seg, med’ dei var god til, og hadde ingi naud; var det likt seg daa! Det var annat slag enn kaldagrauten heime. Dei takkade fyre seg og fo’r fint fram i alle maatar, soleids som det sømer seg, naar ein er paa ein framand stad og i lag med »gode folk«. Men med det same dei gjekk att, sende huldri eit glodande heitt jarnstykke etter honom, som hadde setet under steinen, og trefte honom i hælen. Daa sa ho: »Detta ska’ du ha’, si’a du var so ''mistruen'' mot meg.« Fraa den dag hadde han feil i den eine hælen sin og laut altid hava ser um lag sko paa den foten, so han skulde høva. Jamt, naar han far fortalde nokot slikt, so sa’ han: »De maa ’kje tru paa slikt, born; for det er ’kje annat enn gamla truer,« sa’ han. Medan ho Sina fortalde, sat eg og røyvde vogga att og fram, og diso sa ho Rakel: »Aa, kor ille born De faar, sidan De ruggar tome vogga.« »Ska’ tru det?« sa’ eg. — »Ja, de gjentur er nokra goda ruggur; de skyr no ’kje, kvat de segjer,« fall husbonden inn, og<noinclude> <references/></noinclude> 4viuw9dprl4j1giybpzor4uf8bzm44h 104 143369 338394 332102 2026-10-04T19:28:47Z Kåre-Olav 25 -mellomrom 338394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Gjenta, som kom kos i Hestetun.|95}}</noinclude><section begin="Ein kveld uppi Olav-stova"/>so lo me allesaman. Ho Sina tok til att aa syngja; men det var svensk. »Lærer de ’kje borni svenske sangar i skulen her?« spurde ho. »Aanei, ikkje mange,« svarade eg. »Nei de gjer væl, de ikkje det gjer,« meinte mannen sjølv, »me hev so mange gode sangar sjølve, at me inkje treng aa laana hjaa svensken; dei hev ’kje so parsa diktarar, svenskarne, som me, kor gode karar dei tykkjest vera elder ei, og endaa dei hev hug til aa valda yver oss i ymise ting.« Imillomtider hadde ho Turid, ei skulegjenta mi, sett det rjukande grautefatet paa bordet. Det leid eit godt stykke ut paa kvelden, og dei skulda til aa kvelda seg. — Godnatt! Hugnadsamt aa snakka med folk. {{---}} <section end="Ein kveld uppi Olav-stova"/> <section begin="Gjenta, som kom kos i Hestetun"/>{{midtstilt|{{x-større|Gjenta, som kom kos i Hestetun.}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}et var ei gjenta, som tente hjaa ein mann i Hestetun i Aardal. Jolaftan um morgonen gjekk ho ut etter eit lauvrisfang og kom innatt med det og kastade det i omnskraai og bles under brandarne i gruva — dei hadde no altid gruva og røykomn fyrr i verdi —, reiv trøya si ned av biten og slengde henne paa oksli si, og so strauk han ut att. Dei ventade og stundade, at ho skulde koma att; men ho kom ikkje meir, lell, og so vart det dag, og so hadde det snjoat um natti, og dei saag far etter henne radt til Øvsttuns-hylen, men sidan saag dei ’kje meir. Og os hadde dei klokka der i Øvsttun, dei hadde aa ringja <section end="Gjenta, som kom kos i Hestetun"/><noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> 9unr62eytu6f7u75g8o3yuwc8cg7n70 104 143370 338391 332027 2026-10-04T19:27:07Z Kåre-Olav 25 l>i 338391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|96|Gjenta, som kom kos i Hestetun.}}</noinclude>med baade daa og sidan; ja, dei ringde etter henne; men ho kom ikkje atter. So var det um vaaren, broren reiste upp i Øvsttuns-hagen, han, etter ved, elder kvat det var fyr slag; sume segjer, han leitade etter nokre sauder, som so lenge hadde voret vekke, og so fekk han slik sømn paa seg, at han laut leggja seg ned og sova, og, daa han vaknade att, sat systeri hans, som hadde komet kos, uppyver honom. Sume segjer, at, best som han gjekk, høyrde han nokon, som sang, og so gjekk han nærmare og nærmare fyr aa sjaa, kven det var, og so vart han var ei jarndyrr; han let henne upp og gjekk inn i haugen, og der trefte han systeri si. Og so fortalde ho, korleids ho var komi der, — at ho var innteki til huldrerna. »De hev ’kje bo ringja etter meg,« sa’ ho; »for eg hev det godt, eg,« sa’ ho; »eg kjem ikkje att, kor som er,« sa’ ho; »eg hev det so godt sildadagen her, som de hev det joladagen,« sa’ ho. Ho var daa aleina der; for huldrerna var i brudlaup, og det hadde dei no voret i aatte dagar, og no kom dei snart att. Og so fortalde ho, at ho snart skulde vigast, ho ogso, og, naar det var gjort, skulde dei flytja ut i Offredalen til ein dal, som dei kallar Lange-bor-dalen, og der skulde dei vera um sumaren. Broren vilde gjerna sjaa den, ho skulde ha’, han. Jau, det skulde han, berre han fo’r so aat: »No ska’ du leggja deg her ovan vegen og slaa ut baa’ hender og føter og liggja, som du er daud. Rettno kjem me ridande, me,« sa’ ho, »og, naar me kjem, so tek dei til aa fyar og segjer: »der ligg der ein kross,« og so rid han fyre, han, som eg ska’ ha’,« sa’ ho, »og so vil eg sleppa ned den eine votten min, og so stadnar han,« sa’ ho, »og so fær du sjaa han,« sa’ ho. — »Men dei trur<noinclude> <references/></noinclude> 8dfkrntucg488m7cr5yvsw17ap75sxw 104 143375 338398 333339 2026-10-04T19:31:42Z Kåre-Olav 25 støy 338398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Sogurna hans gamle Arnfinn.|101}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>dæ va. Sia saog dai ’kje mair. — Dæ va ai hail raigla detta. Dæ æ ’kje laingra (sia), e minnest som ain draum te dæ, dai fortalde dæ. Han far va der mest te kor kveld ai stund haile vinteren; dæ va, som han inkje vilde tru paa slikt, han, difor vilde han sko’a. Ja, da ska nokk vera kloberrt sant, dæ. Dai kadla dæ Dunsefa’n, sia de for so o dunsa o dundra. {{uten innrykk/e}} {{===}} {{midtstilt|{{større|'''Han, som laante baaten hans Ola.'''}}}} {{--}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D|200%}}ai kadla dæ Tollsgaren der, som e var fødd. Der budde ain mann, aitte Ola; dæ va laingje for bestefar min. So var dæ ai natt, der kom ain mann te ’an o’ vilde laona baoten hass øve elvi. »E vilde faatt laont baoten din øve elvi,« sa’n. »Aa e ve fløtta øve elvi fraa Bukkhaug o te Tjukkhaug,« sa’n. Men so sa’ han Ola dæ, han: »E kann ’kje lena de baoten, e,« sa’n, »ain fremmande kar,« sa’n; »e kjenne ’kje de,« sa’n. »Aaja,« sa’ hinn, »du ska ’kje væ rædde før dæ,« sa’n, »e ska’ betala de gott,« sa’n. »Løni ska’ e laigja i baoterongi; berre du kjemme, for dagen bryte,« sa’n. Ja, so tainkt’ ikkje han Ola mair ette dæ han; men so fortalde han folke sitt um detta; dæ var som ain draum, dæ vart snakka solaine. O so tykte han, ’an hadde huga te aa sjao framm ti baoten. Jau, han fann noki kol, han tok i haandi og bar haim. »E detta baoteløni?« sa’ kvinnfolki. Ho hadde yst, kona, o so tok ’an koli o hadde dai unde gryta. »E ska brenna dai upp,« maint’n. O sia fikk ’an slik lukka<noinclude> {{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> r2my6jeicw7lb6j3s659bxy94yjjdi8 104 145477 338403 337791 2026-10-04T19:35:37Z Kåre-Olav 25 u>n 338403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1687. 12 Febr.|155}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=12|nr=2}}</noinclude>Berg-Sager i Norge skal herefter for ingen anden Overret end for {{sperret|Bergamtet}} paa Kongsberg indstevnes, og der paakjendes<ref>See Instr. 21 Dec. 1689, § 4, samt Berg-An. 7 Sept. 1812 §§ 115-121; cfr. An. 17 Sept. 1687 og 6 Marts 1686.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=2|dag=12|nr=3}} 12 Febr. Rescr. (til Berghauptmand Schlanbusch), ang. til Betaling hos Bergmesteren Nordenfjelds Henning Jürgens at forhjelpe dem, som hos ham efter den Bragnæsiske Commission<ref>See Confirm. 26 Sept. 1685 og 29 Dec. 1691.</ref> have tilgode; samt at intet Kobber fra Kobberverkerne maa føres, førend Arbeiderne efter udgangne Interims-Bergordning ere maanedlig med rede Penge, ikke Proviant, betalte<ref>See Anordn. 3 Aug. 1689, § 6.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=2|dag=12|nr=4}} 12 Febr. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. {{sperret|Kongsbergs Sølv{{shy}}verk}} at nyde Consumtions-Frihed, visse Vei- og Bro-Penge, samt Assistence af Fogden. Alle Materialier og Victualier, som ved Sølvverket paa Kongsberg til Nødtørft kan forbruges og consumeres, maae imod Berghauptmandens eller Bergraad Fleischers Attest frie for Consumtion indføres<ref>See Priv. 25 Aug. 1687, § 9, og Fd. 1 Febr. 1797, samt Lov 7 Aug. 1827 § 2, hvorved Consumtions-Afgiften er ophævet.</ref>. Og saasom Over-Bergamtet anholder om, at de Vei- og Bro-Penge, som Fogden over Sandsvær gjør Kongen aarligt Regnskab for, maatte følge Verket herefter som tilforn Al fri Disposition og Veienes Reparation: saa skal dermed forholdes, som paa de Tider, da Kongen selv Verket havde<ref>Cfr. Fd. 21 April 1721. See Lov om Vei-Væsenet 28 Juli 1824 § 91.</ref>. I lige Maade haver Collegium Fogden over Nummedal og Sandsvær at tilholde, at han gaaer Berghauptmanden tilhaande i alt hvad han af ham til kongl. Tjeneste og Sølvverkets Nødtorft begjerer. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=12|nr=5}} 12 Febr. Aab. B., ang. tre {{sperret|Markeder paa Kongs{{shy}}berg}} d. 25 Febr., 25 Juni og 30 September. (Paa det des bedre Kjøb kunde haves paa Materialier og Victualia til Sølvværket<ref>See Rescr. 9 April 1687; siden afskaffede; see Plac. 21 April 1721, Fd. 18 April 1735, § 12, og Rescr. 27 Dec. 1754, samt Resol. 25 Juni 1819 og 20 Dec. 1830.</ref>) {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=12|nr=6}} 12 Febr. Befaling, at til Vederlag for {{sperret|Saug-Commissarierne}} Laurits Lindenovs, Laurits Undals og Nils Mechlenborgs Reiser og Omkostninger<ref>Det maa formodentlig have været disse Commissariers Arbeide, hvoraf Saug-Reglementet af 6 Sept. 1688 eller Bestemmelsen af det da paabudne Qvantum for ethvert Saugbrug samt Rescr. af s. D. om Tømmer- og Maste-Hugst m. v. vare Frugter.</ref> skal, een Gang for alle, betales af hver Aargangs-Saug 1 Slette-Daler, hver Elv-Saug 1 Sl. Dlr., hver Flom-Saug 2 Mark danske, og hver Bække-Saug 1 Mark D., hvorimod Ingen med Skydsfærd eller i andre Maader maa umages. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=19|nr=1}} 19 Febr. Aabent Brev, hvorved navngives de Tilforordnede, som {{sperret|Over-Hofretten}} stadeligen betjene skal, og sættes 50 Rd. Straf for Udeblivelse uden anmeldt lovligt Forfald<ref>See Forordn. 11 Aug. 1797; cfr. R. 14 Febr. 1691.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=19|nr=2}} 19 Febr. Rescr. (til Stiftsbefalingsmanden og Biskoppen samt Magistraten i Bergen), ang. at forfatte, og til Approbation indsende,<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> heqzcxmh6xqnm1z7pw52x7cz7x95k55 338404 338403 2026-10-04T19:36:30Z Kåre-Olav 25 Al>til 338404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||1687. 12 Febr.|155}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=12|nr=2}}</noinclude>Berg-Sager i Norge skal herefter for ingen anden Overret end for {{sperret|Bergamtet}} paa Kongsberg indstevnes, og der paakjendes<ref>See Instr. 21 Dec. 1689, § 4, samt Berg-An. 7 Sept. 1812 §§ 115-121; cfr. An. 17 Sept. 1687 og 6 Marts 1686.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=2|dag=12|nr=3}} 12 Febr. Rescr. (til Berghauptmand Schlanbusch), ang. til Betaling hos Bergmesteren Nordenfjelds Henning Jürgens at forhjelpe dem, som hos ham efter den Bragnæsiske Commission<ref>See Confirm. 26 Sept. 1685 og 29 Dec. 1691.</ref> have tilgode; samt at intet Kobber fra Kobberverkerne maa føres, førend Arbeiderne efter udgangne Interims-Bergordning ere maanedlig med rede Penge, ikke Proviant, betalte<ref>See Anordn. 3 Aug. 1689, § 6.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1686|måned=2|dag=12|nr=4}} 12 Febr. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. {{sperret|Kongsbergs Sølv{{shy}}verk}} at nyde Consumtions-Frihed, visse Vei- og Bro-Penge, samt Assistence af Fogden. Alle Materialier og Victualier, som ved Sølvverket paa Kongsberg til Nødtørft kan forbruges og consumeres, maae imod Berghauptmandens eller Bergraad Fleischers Attest frie for Consumtion indføres<ref>See Priv. 25 Aug. 1687, § 9, og Fd. 1 Febr. 1797, samt Lov 7 Aug. 1827 § 2, hvorved Consumtions-Afgiften er ophævet.</ref>. Og saasom Over-Bergamtet anholder om, at de Vei- og Bro-Penge, som Fogden over Sandsvær gjør Kongen aarligt Regnskab for, maatte følge Verket herefter som tilforn til fri Disposition og Veienes Reparation: saa skal dermed forholdes, som paa de Tider, da Kongen selv Verket havde<ref>Cfr. Fd. 21 April 1721. See Lov om Vei-Væsenet 28 Juli 1824 § 91.</ref>. I lige Maade haver Collegium Fogden over Nummedal og Sandsvær at tilholde, at han gaaer Berghauptmanden tilhaande i alt hvad han af ham til kongl. Tjeneste og Sølvverkets Nødtorft begjerer. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=12|nr=5}} 12 Febr. Aab. B., ang. tre {{sperret|Markeder paa Kongs{{shy}}berg}} d. 25 Febr., 25 Juni og 30 September. (Paa det des bedre Kjøb kunde haves paa Materialier og Victualia til Sølvværket<ref>See Rescr. 9 April 1687; siden afskaffede; see Plac. 21 April 1721, Fd. 18 April 1735, § 12, og Rescr. 27 Dec. 1754, samt Resol. 25 Juni 1819 og 20 Dec. 1830.</ref>) {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=12|nr=6}} 12 Febr. Befaling, at til Vederlag for {{sperret|Saug-Commissarierne}} Laurits Lindenovs, Laurits Undals og Nils Mechlenborgs Reiser og Omkostninger<ref>Det maa formodentlig have været disse Commissariers Arbeide, hvoraf Saug-Reglementet af 6 Sept. 1688 eller Bestemmelsen af det da paabudne Qvantum for ethvert Saugbrug samt Rescr. af s. D. om Tømmer- og Maste-Hugst m. v. vare Frugter.</ref> skal, een Gang for alle, betales af hver Aargangs-Saug 1 Slette-Daler, hver Elv-Saug 1 Sl. Dlr., hver Flom-Saug 2 Mark danske, og hver Bække-Saug 1 Mark D., hvorimod Ingen med Skydsfærd eller i andre Maader maa umages. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=19|nr=1}} 19 Febr. Aabent Brev, hvorved navngives de Tilforordnede, som {{sperret|Over-Hofretten}} stadeligen betjene skal, og sættes 50 Rd. Straf for Udeblivelse uden anmeldt lovligt Forfald<ref>See Forordn. 11 Aug. 1797; cfr. R. 14 Febr. 1691.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=2|dag=19|nr=2}} 19 Febr. Rescr. (til Stiftsbefalingsmanden og Biskoppen samt Magistraten i Bergen), ang. at forfatte, og til Approbation indsende,<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> icdzvh9kgbkdssl1jebtg9hnr29na34 104 145480 338402 337770 2026-10-04T19:34:20Z Kåre-Olav 25 punktum 338402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|158|1687. 9 April.}}</noinclude>{{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=9|nr=3}} 9 April. Rescr. (til Statholderen), ang. at General-Procureurens Fuldmægtige i Norge afskaffes, og at det, som dem hidtil haver vedkommet, skal forrettes af {{sperret|Stiftamt{{shy}}skriveren}} i hvert Stift, nemlig Alt hvad i geistlige og verdslige Sager maatte forefalde, Kongens Mandater til Overtrædelse og Interesse til Præjudice, med fri Skyds og Proces samt Porto<ref>See næstfølgende Rescr. Er forlængst bortfaldet (formodentlig — mener Fogtman — ved Instr. 6 Aug. 1692). Der tales heller ikke derom i Instruction 23 April 1751; cfr. Instr. for Regjerings-Adv. 9 April 1816.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=9|nr=4}} 9 April. Rescr. (til General-Procureur Nils Bentzen), Notits derom, samt at han bør Stiftamtskriverne udi samme Forretninger tilbørligen instruere. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=9|nr=5}} 9 April. Instruction før Hans Lilienskjold, som Amtmand i {{sperret|Finmarken}}. (Nævnes i Saml. til det norske Folks Sprog og Hist. 3 B. S. 277.) {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=16}} 16 April. Rescr. (til Magistraten i Bergen), ang. Instr. til {{sperret|Auctions{{shy}}mester}} Hans to Spaer og til Auctionsskriveren i Bergen; samt at de, som Noget der i Byen vil lade auctionere, maae det, enten i deres egne eller hvad Huse dem lyster, lade forrette, (da Saadanne besværede sig over, at det skulde skee i Wollert Schjerenbechs Huus formedelst et han meddeelt Brev<ref>Af 29 Juli 1684.</ref>, men bemeldte Huus nu til Andre skal være solgt<ref>See Forordn. 19 Dec. 1693.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=23|nr=1}} 23 April. Rescr. (til Commissarier 1) Albert Gyldensparre, Nils Bentzen, Jørgen Ehlers og Jens Rosenheim, der den 12 Febr. 1683<ref>Man har ikkun Kundskab om R. 16 Oct. 1683.</ref> ere befalede at kjende i alle {{sperret|Confiscations-Sager}} ved Toldstederne i begge Riger, naar derudi tilforn af Underdommerne dømt er; 2) Steen Bille, Hans Jensen Stampe og Christen Schønning), ang. med hinanden, efter lovligt Stevnemaal, at foretage og uden Appellation paadømme de ved Consumtionen i Kjøbenhavn faldende Confiscations-Sager<ref>See Fd. 17 Feb. 1774, og 1 Febr. 1797, §. 116 &c.; cfr. Rescr. 10 Jan. 1685.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=23|nr=2}} 23 April. Rescr. (til Kammer-Collegium), ang. strax alvorlig Anordning overalt ved Toldstederne i {{sperret|Christians{{shy}}sands}} District at gjøre, at aldeles ingen Korn- eller andre Varer vorde herefter enten af Fremmede eller Indlændiske paa Udhavnene lossede eller forhandlede uden af Borgerne i Christianssand alene, langt mindre nogen Uprivilegeret tilladt, nogen borgerlig Handel og Næring imod Byens Privilegier i ringeste Maader at drive eller bruge, under alle de Kjøbmandsvarers Confiscation, som de kunde have med at fare. (Saasom stor Misbrug skal, imod Priv. af 15 Juni sidstleden, foregaae med det bemeldte, samt at endeel Uprivilegerede skal tilvende sig Tiende-Sedler paa somme Steder af Udhavnene, hvorefter de deres Trælast skal sælge til hvem dem lyster, og igjen tilkjøbe sig det Behøvendes<ref>See R. 14 Jan. 1688, Privil. 31 Jan. 1738 og 14 Oct. 1768, samt R. 15 Febr. 1771 og de ang. Arendal, Øster-Riisøer, Mandal, Flekkefjord og Farsund gjældende Bestemmelser, saa og For. 1 Feb. 1797 og Told-Lov 28 Juli 1824.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=4|dag=23|nr=3}} 23 April. Rescr. til Biskoppen og Magistraten i {{sperret|Bergen}}<!-- den trykte fotnoten mangler tekst, tar den derfor ikke med --> ang. at ingen Anden end Hans Leutz maa med {{sperret|Oblater}} forsyne {{sperret|Kirkerne}} i Bergens By og Stift, samt at den Isak Wessel derpaa meddeelte Bevilling skal være ophævet. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 4x0upeni16d89m8vwr06dtkfxaigl00 104 145482 338400 337753 2026-10-04T19:33:17Z Kåre-Olav 25 t>r 338400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|160|1687. 21 Mai.}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=5|dag=21|nr=6}}</noinclude>Gr. Eftersom Almuen udi bemeldte Finmarken sig besværer over den Afgift og Fordringskab, som de til Superintendenten skal give og gjøre: da, til nogen Lindring for de arme nødlidende Mennesker, Dispenseres Superintendenten over Throndhjems Stift fra Visitationen i bemeldte Finmarken at gjøre, videre end Enhver een Gang i hans Livstid<ref>Forandret ved For. 6 Juni 1691, § 4, og Rescr. 13 Juni 1691, cfr{{rettelse||.}} Octroi 1687 § 14.</ref>; og til den Ende at ophæve det Cathedraticum, som han og Formænd hidindtil af Finmarken kan have nydt<ref>See Octroi 2 April 1687 § 14 og Forordn. 20 Aug. 1778, § 48, cfr. R. 17 Dec. 1723.</ref>; hvorimod Visitationen der i Landet aarligen af Provsterne, Enhver i sit District, uden nogen Betaling, og paa de Tider, Indbyggerne i deres Fiskeri ikke vorde forhindrede, skal forrettes<ref>See anførte For. og Rescr. 1691, samt For. 1778 § 48.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=6|dag=10}} 10 Juni. Aab. B., at Byfogden i Christiania maa forud af begge Parter Stevnings- og Forseglings-Penge annamme<ref>See Fd. 3 Marts 1730, 19 Aug. 1735, § 12, og 11 Juni 1788, samt Sportel-Lov 13 Sept. 1830.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=6|dag=14|nr=1|center}} 14 {{antikva|Juni}}. Anordning om {{sperret|Kirkerne}} paa Landet i Agershuus Stift, Rettigheder for Liig, Reparationer, og (til Ildsfare) ei at bygges for nær. Gr. Efter endeel indgivne Posters Anledning, disse Kirker vedkommende, er for godt eragtet, efterskrevne Anordning til samme Kirkers Underholdning og Bedste at lade udgaae, nemlig: § 1. Ingen uden Bønderne, som efter Loven og Recessen<ref>Af 27 Febr. 1643, formeentlig 1 B. 4 Cap. 45 Act. See nu Lovbogen af 1687 dens 2 B. 22de Cap., hvilken Lovbog (cfr. For. 14 April 1688) endnu ikke var traadt i Kraft, da nærværende Rescript udfærdigedes.</ref> give deres Tiende, med samt deres Hustruer og Børn, maae tilegne sig noget frit Begravelse-Sted paa Kirkegaarden, de Fattige undtagne, hvilke det som en Almisse forundes, hvorfor og Ingen herefter skal være tilladt noget Gravsted, enten paa Kirkegaarden eller i Kirken, at grave eller aabne, førend Præsten og Kirkeværgerne dertil have givet deres skriftlige Minde og Tilladelse, med mindre de derfor efter Loven vil straffes som for Uhjemmelt. Understaaer Præsten eller Kirkeværgerne sig samme Tilladelse til nogen Anden, end som foreskrevet staaer, at udstæde, eller og at Præsten Jord paa samme Liig kaster, førend for dets Leiested og Klokkernes Ringning efter den derom efter Forordn. af 7 Nov. 1682 forfattede Anordning rigtig er blevet betalt, skal d derfor Enhver for sig 4 Rigsdaler til Straf til Kirken udgive. Og, paa det des bedre Rigtighed i saa Maade kan haves, haver enhver Sogneprest ved Aarets Udgang en rigtig Fortegnelse under sin Haand og Segl til Stiftsskriveren<ref>Denne Embedspost er siden indgaaen; cfr. Rescr. 24 Dec. 1723.</ref> at indgive, paa hvor mange Liig i hans betroede Sogne ere begravne, og paa hvad Sted de nedsatte ere, samt derhos udførlig forklare, enten Samme deres Leiested frit nyde, eller og hvad derfor betalt er. Huusmænd, Strandsiddere og Andre, som ingen Tiende give og dog Midler have, nyde ei Jorden for Intet, saasom Kirkerne ei Noget af dem have nydt. Og maae de, som til frit Leiested ere berettigede, ei nyde mere end een Klokkes Ringning, med mindre de derfor efter ovenmeldte forfattede Anordning og Taxt vil betale; dog Præsten og Kirkeværgerne for deres Personer, om de døe i Embedet, ei herunder forstaaet<ref>See Forordn. 13 Aug. 1734, § 9.</ref>.{{wsp}} § 2. Og, paa det den ene Side af<noinclude> {{Wessel-Berg oppslag/e}} <references/></noinclude> d4q9uhsjhpfmrkiwn78xpfxk96mz7av 104 145484 338401 337755 2026-10-04T19:33:44Z Kåre-Olav 25 e>c 338401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|162|1687. 18 Juni.}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=6|dag=18|nr=2}}</noinclude>Forhold til Sliges Qvantitet, eie visse Parter i Skibe, saasom en Læst for hver 3000 Bord, der aarlig skjæres, og for Tømmer efter Proportion fra 16 til 100 Tylter. (For selv at kunne føre deres Last udenlands til Fordeel, som Fremmede ellers tage<ref>See Forordn. 4 Aug. 1742; cfr. Fd. 22 April 1795.</ref>{{rettelse||.}} {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=7|dag=16|nr=1}} 16 Juli. Rescr. (til Kammerraad Andreas Gønther), ang. at Participanterne i {{sperret|Cabliau-Fiskeriet}} (i Kjøbenhavn) deres Galioter, som de til Fiskeriet, eller til friske Østers fra England eller Norge at føre til Kjøbenhavn ville bruge, maae frit igjennem Sundet for Fyr-Penge og andre Udgifter passere. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=7|dag=16|nr=2}} 16 Juli. Rescr. (til Kammer-Collegium), om fornævnte Galioter at passere frit for alle Udgifter ved Kjøbenhavns Toldbod. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=7|dag=23|nr=1}} 23 Juli. Confirmation paa et Brev af Dato 12 Nov. 1686, hvorved Peder Povelsen som {{sperret|Politie{{shy}}mester i Throndhjem}} antages, til at paatale Forseelser imod Byens Privilegier og Forordningerne, med 200 Rd. Løn af Byen og Deel i Bøderne<ref>Politiemesterens Embede i Throndhjem gik siden ind (jfr. R. 13 Mai 1702), men blev igjen oprettet den 11 Sept. 1750; cfr. Rescr. s. D. samt Conf. 20 Marts 1686, saa og Privil. 5 Febr. 1732, og Rescr. 23 Sept. 1763, cfr. Rescr. 2 Marts 1787, § 3.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=7|dag=23|nr=2}} 29 Juli. Privilegier for Statholder Ulrik Frederik Gyldenløve paa et hans {{sperret|Kobberverk}}, {{sperret|Frederiksgave}} kaldet, beliggende i {{sperret|Guldbrands{{shy}}dalen}} imellem Sæll og Breden<ref>Disse Priv. anføres hos Rothe S. 648-52 urettelig under 30 Juli 1687. See næstfølgende Rescr. samt Priv. 15 Juli 1748. Cfr. Bef. 24 Juli 1663. Dette Verk, som først skal være optaget 1624 og senere var blevet Kronens, og da var nedlagt, blev ved K. Frederik den Tredies Bevilling 4 Nov. 1664 skjænket Statholder U. F. Gyldenløve, som desaarsag kaldte det Frederiksgave, og den 30 Dec. s. A. fik Priv. derpaa; og da han agtede at optage et nyt Kobberverk i {{sperret|Espedalen}} i Gusdals Præstegjeld, forundtes ham under 4 Jan. 1666 ogsaa Privilegier derpaa. Da nærværende Priv. kun angaae Verket imellem {{sperret|Sæll}} og {{sperret|Breden}} eller Frederiksgaves Verk, der laa i Sælls Sogn og Vaage Præstegjeld, saa er det troligt, at Verket i Espedalen enten ikke er kommet i Drift — i det mindste blev det ikke drevet i Aaret 1672 (see H. C. Strøm i Budstikken 3 Aarg. S. 787) — eller og har den ophørt inden den Tid. Ved Kgl. Resol. 31 Dec. 1725 afsloges U. F. Gyldenløves Søn Grev Ferd. A. Danneskjold-Laurvigs Ansøgning om Confirmation paa nærværende Privilegier.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=7|dag=30}} 30 Juli. Rescr. (til Kammer-Collegium), hvorved Næstforestaaende communiceres. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=9|dag=13|nr=1}} 13 Sept. Rescr. (til Samme), ang. at {{sperret|Lessø}} Præstegjeld maa herefter nyde en Trediedeels Afslag paa alle deres Skatter imod andre Sogne at regne. (I Henseende til den slette Egn og ofte indtræffende Misvext<ref>See næstfølgende Rescript, samt Skatte-For. 7 Jan. 1688, 2 Marts 1689 og 13 Dec. 1746, {{antikva|I}} og {{antikva|III}}; cfr. Aab. B. 23 Sept. 1674.</ref>. {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{Wessel-Berg oppslag/s|år=1687|måned=9|dag=13|nr=2}} 13 Sept. Rescr. (til Statholderen), det Samme, og at lade sig være angelegent, Proprietærerne derhen at disponere, at de og lige saa meget i deres Landskyld og Bygsel proportionaliter afslaae og lade falde. (Paa det de fattige Bønder nogenledes igjen tilrette kunne komme). {{Wessel-Berg oppslag/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> qj86u39rwz1us8x50e359f6r9ga7v6b 106 145499 338417 337822 2026-10-04T20:02:12Z Kåre-Olav 25 dette var jo helt riktig 338417 sanitized-css text/css /* Klassen "_toc" */ ._toc { width:100%; /* Bredde: 100% */ } /* 2. kolonne i tabeller merket med klassen "_toc" */ ._toc td:nth-child(2) { text-align: right; /* Høyrestilt tekst */ } 15w6i9yb1gjdzqyq6uw6e44nsqujoov 104 145500 338406 337823 2026-10-04T19:38:37Z Kåre-Olav 25 ææ 338406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Knoph for en ca. 4 dage siden ― sandsynligvis ved en besvimelse ― maatte være faldt ut i kalkgraven og druknet der. Der var ― ifølge lægernes betænkning ― meget, der talte til støtte for denne opfatning ― bl. a. den ting, at avdøde Knoph av bekjendte erklæredes at ha lidt av epilepsi, en ting, som ogsaa ved undersøkelsen av hjernen var bragt paa det rene. Bleng oplevet saaledes den ærgrelse, at der saavel hos politiet, som i den alm. opinion efterhvert denne opfatning fæstnet sig. tidig kunde han selv ikke rykke ut med sin mistanke, da den jo svævet aldeles i det blaa. Han bestemte sig derfor ogsaa her ― likesom ved Sahlesaken ― at holde sine traade hemmelige. Ved det retslige forhør omtalte han derfor bare de ytre iagttagelser, han hadde gjort ― hævdet sin opfatning av, at manden ikke var død en naturlig død, men erklærte sig forøvrig ikke istand til at gi nogen forklaring om, hvorledes dette mord var foretat. Man smilte meget av Bleng i de dage ― de ældre opdagere var som aldrig før tilbøielige til at klappe ham litt paa skuldrene. Opdagelseschefen, som Bleng til ea viss grad dog med fortielse av sammenhængen med Sahlesaken hadde sat ind i sine betragtninger, lot ham endoo tilslut høre, at han var en fantast, der mere egnet sig til at skrive forbryderhistorier end til at opdage forbrydere. „Det er nu anden gang, De maler fanden paa væggen, kjære Bleng,“ sa han paa sin gemytlige maate. De husker Sahlesaken og Deres ærlig talt lidt hysteriske mistanke der! Dersom De bare kunde komme med en ordentlig teori, kjære ven men det er jo altid bare bruddstykker med Dem! De skulde arbeide mere praktisk, mere nøgternt! Se paa Deres kollega Asbjørn Krag, der opdager den ene forbrydelse efter den anden!" Bleng stod meget benauet foran sin chef. Saa saa han op og sa: „Vel, jeg er rede til at la hele min mistanke falde, hvis De bare vil tillate mig endnu en ting!" „La os høre, la os høre,“ sa chefen jovialt og tændte sin cigar. At love Dem noget paa denne maaten, Bleng, det kan være meget farlig ― ingen vet, hvad De kan finde paa!" „Jeg skal faa indfinde mig her i morgen,“ sa Bleng. „Da skal cheien faa høre mit sidste ønske" i denne sak.“ Og han forlot opdagelseschefen, der sat igjen i sin store, grønne kontorstol og smilte. „Hvad pokker er det, han nu har fundet paa,“ tænkte han. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XVI. {{sp|Den store teori danne|s.}}}} I en av de bortgjemteste „baaser" paa Logen sat ved 6―tiden Hans Bleng sammen med sin bror, den ubeskjæftigede jurist, Peter. Lamperne i lokalet var tændt. Ute faldt et fint, vaarligt flinger av sne mot ruterne, og man kunde fra dypet se utydelige menneskefigurer haste forbi deroppe, foran det store vindu, som vendte mot Øvre Voldgate.“ Hans Bleng sat med en notisbok foran sig. En halvtomt kop kaffe stod ved siden av ham. Paa jernfyrstikholderen laa ca. 12 mundstykker efter Bostanjoglecigarretter og askebægeret var fyldt av aske. Bleng sat i sofaen. Foran border sat Peter og drak absint. Det var den anden, og det var Hans som betalte ― Peter sat og holdt ham med selskap mot at faa fortære saa meget, han vilde. „Stop nu,“ sa Hans Bleng, da han saa, at Petter stak sterkt paa den anden absint. To absinter er tilstrækkelig, men nødvendig for dig. Drikker du mere, kan du ikke holde rede i de traade, jeg har spundet, og det er derfor, du sitter her, din drukkenbolt!" „Men du sitter jo og skriver hele tiden,“ sa Petter og drak ufortrøden. „Jeg trodde, jeg skulde faa høre en spændende forbryderroman!" Vet du, hvad jeg gjør? Jeg ordner mine datoer, gutten min. Om en liten stund skal du faa here tallenes tale, men bestil dig først noget mat. Brændevin og slikt skal du vente med. Du maa huske paa, at du jo er min eneste fortrolige!" Petter gjorde, hvad han blev opfordret til. Han bestilte en ludefisk og drak dertil i smug 3 drammer. Endelig satte Bleng, et punktum og saa op paa sin bror, der var rødsprængt i ansigtet av velvære. "Her nu, Petter, paa en serie av datoer: Omkring 14de―15de marts kom Knoph til Kristiania ― paa en forretningsreise, som det het. Omtrent samtidig gjorde direktør Sahle Sofie Strøms bekjendtskap. I dagene mellem den 15.―23. marts sees dels Knoph og Strauss, dels Strauss, Salle og frøken Strøm sammen. Den 24. reiser frøken Strøm med 20,000 kroner til utlandet, efterlatende sig en kvittering.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 28nvwismq66zhvt8z65ra7av6z63jjq 338449 338406 2026-10-04T20:23:50Z Øystein Tvede 3938 338449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Knoph for en ca. 4 dage siden ― sandsynligvis ved en besvimelse ― maatte være faldt ut i kalkgraven og druknet der. Der var ― ifølge lægernes betænkning ― meget, der talte til støtte for denne opfatning ― bl. a. den ting, at avdøde Knoph av bekjendte erklæredes at ha lidt av epilepsi, en ting, som ogsaa ved undersøkelsen av hjernen var bragt paa det rene. Bleng oplevet saaledes den ærgrelse, at der saavel hos politiet, som i den alm. opinion efterhvert denne opfatning fæstnet sig. tidig kunde han selv ikke rykke ut med sin mistanke, da den jo svævet aldeles i det blaa. Han bestemte sig derfor ogsaa her ― likesom ved Sahlesaken ― at holde sine traade hemmelige. Ved det retslige forhør omtalte han derfor bare de ytre iagttagelser, han hadde gjort ― hævdet sin opfatning av, at manden ikke var død en naturlig død, men erklærte sig forøvrig ikke istand til at gi nogen forklaring om, hvorledes dette mord var foretat. Man smilte meget av Bleng i de dage ― de ældre opdagere var som aldrig før tilbøielige til at klappe ham litt paa skuldrene. Opdagelseschefen, som Bleng til ea viss grad dog med fortielse av sammenhængen med Sahlesaken hadde sat ind i sine betragtninger, lot ham endog tilslut høre, at han var en fantast, der mere egnet sig til at skrive forbryderhistorier end til at opdage forbrydere. „Det er nu anden gang, De maler fanden paa væggen, kjære Bleng,“ sa han paa sin gemytlige maate. De husker Sahlesaken og Deres ærlig talt lidt hysteriske mistanke der! Dersom De bare kunde komme med en ordentlig teori, kjære ven men det er jo altid bare bruddstykker med Dem! De skulde arbeide mere praktisk, mere nøgternt! Se paa Deres kollega Asbjørn Krag, der opdager den ene forbrydelse efter den anden!" Bleng stod meget benauet foran sin chef. Saa saa han op og sa: „Vel, jeg er rede til at la hele min mistanke falde, hvis De bare vil tillate mig endnu en ting!" „La os høre, la os høre,“ sa chefen jovialt og tændte sin cigar. At love Dem noget paa denne maaten, Bleng, det kan være meget farlig ― ingen vet, hvad De kan finde paa!" „Jeg skal faa indfinde mig her i morgen,“ sa Bleng. „Da skal cheien faa høre mit sidste ønske" i denne sak.“ Og han forlot opdagelseschefen, der sat igjen i sin store, grønne kontorstol og smilte. „Hvad pokker er det, han nu har fundet paa,“ tænkte han. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XVI. {{sp|Den store teori danne|s.}}}} I en av de bortgjemteste „baaser" paa Logen sat ved 6―tiden Hans Bleng sammen med sin bror, den ubeskjæftigede jurist, Peter. Lamperne i lokalet var tændt. Ute faldt et fint, vaarligt flinger av sne mot ruterne, og man kunde fra dypet se utydelige menneskefigurer haste forbi deroppe, foran det store vindu, som vendte mot Øvre Voldgate.“ Hans Bleng sat med en notisbok foran sig. En halvtomt kop kaffe stod ved siden av ham. Paa jernfyrstikholderen laa ca. 12 mundstykker efter Bostanjoglecigarretter og askebægeret var fyldt av aske. Bleng sat i sofaen. Foran border sat Peter og drak absint. Det var den anden, og det var Hans som betalte ― Peter sat og holdt ham med selskap mot at faa fortære saa meget, han vilde. „Stop nu,“ sa Hans Bleng, da han saa, at Petter stak sterkt paa den anden absint. To absinter er tilstrækkelig, men nødvendig for dig. Drikker du mere, kan du ikke holde rede i de traade, jeg har spundet, og det er derfor, du sitter her, din drukkenbolt!" „Men du sitter jo og skriver hele tiden,“ sa Petter og drak ufortrøden. „Jeg trodde, jeg skulde faa høre en spændende forbryderroman!" Vet du, hvad jeg gjør? Jeg ordner mine datoer, gutten min. Om en liten stund skal du faa here tallenes tale, men bestil dig først noget mat. Brændevin og slikt skal du vente med. Du maa huske paa, at du jo er min eneste fortrolige!" Petter gjorde, hvad han blev opfordret til. Han bestilte en ludefisk og drak dertil i smug 3 drammer. Endelig satte Bleng, et punktum og saa op paa sin bror, der var rødsprængt i ansigtet av velvære. "Her nu, Petter, paa en serie av datoer: Omkring 14de―15de marts kom Knoph til Kristiania ― paa en forretningsreise, som det het. Omtrent samtidig gjorde direktør Sahle Sofie Strøms bekjendtskap. I dagene mellem den 15.―23. marts sees dels Knoph og Strauss, dels Strauss, Salle og frøken Strøm sammen. Den 24. reiser frøken Strøm med 20,000 kroner til utlandet, efterlatende sig en kvittering.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> qj7dv5u403t5c6n3dcikxf7ec07jvak 338472 338449 2026-10-05T11:00:56Z Øystein Tvede 3938 338472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Knoph for en ca. 4 dage siden ― sandsynligvis ved en besvimelse ― maatte være faldt ut i kalkgraven og druknet der. Der var ― ifølge lægernes betænkning ― meget, der talte til støtte for denne opfatning ― bl. a. den ting, at avdøde Knoph av bekjendte erklæredes at ha lidt av epilepsi, en ting, som ogsaa ved undersøkelsen av hjernen var bragt paa det rene. Bleng oplevet saaledes den ærgrelse, at der saavel hos politiet, som i den alm. opinion efterhvert denne opfatning fæstnet sig. Samtidig kunde han selv ikke rykke ut med sin mistanke, da den jo svævet aldeles i det blaa. Han bestemte sig derfor ogsaa her ― likesom ved Sahlesaken ― at holde sine traade hemmelige. Ved det retslige forhør omtalte han derfor bare de ytre iagttagelser, han hadde gjort ― hævdet sin opfatning av, at manden ikke var død en naturlig død, men erklærte sig forøvrig ikke istand til at gi nogen forklaring om, hvorledes dette mord var foretat. Man smilte meget av Bleng i de dage ― de ældre opdagere var som aldrig før tilbøielige til at klappe ham litt paa skuldrene. Opdagelseschefen, som Bleng til ea viss grad dog med fortielse av sammenhængen med Sahlesaken hadde sat ind i sine betragtninger, lot ham endog tilslut høre, at han var en fantast, der mere egnet sig til at skrive forbryderhistorier end til at opdage forbrydere. „Det er nu anden gang, De maler fanden paa væggen, kjære Bleng,“ sa han paa sin gemytlige maate. De husker Sahlesaken og Deres ærlig talt lidt hysteriske mistanke der! Dersom De bare kunde komme med en ordentlig teori, kjære ven men det er jo altid bare bruddstykker med Dem! De skulde arbeide mere praktisk, mere nøgternt! Se paa Deres kollega Asbjørn Krag, der opdager den ene forbrydelse efter den anden!" Bleng stod meget benauet foran sin chef. Saa saa han op og sa: „Vel, jeg er rede til at la hele min mistanke falde, hvis De bare vil tillate mig endnu en ting!" „La os høre, la os høre,“ sa chefen jovialt og tændte sin cigar. At love Dem noget paa denne maaten, Bleng, det kan være meget farlig ― ingen vet, hvad De kan finde paa!" „Jeg skal faa indfinde mig her i morgen,“ sa Bleng. „Da skal cheien faa høre mit sidste ønske" i denne sak.“ Og han forlot opdagelseschefen, der sat igjen i sin store, grønne kontorstol og smilte. „Hvad pokker er det, han nu har fundet paa,“ tænkte han. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XVI. {{sp|Den store teori danne|s.}}}} I en av de bortgjemteste „baaser" paa Logen sat ved 6―tiden Hans Bleng sammen med sin bror, den ubeskjæftigede jurist, Peter. Lamperne i lokalet var tændt. Ute faldt et fint, vaarligt flinger av sne mot ruterne, og man kunde fra dypet se utydelige menneskefigurer haste forbi deroppe, foran det store vindu, som vendte mot Øvre Voldgate.“ Hans Bleng sat med en notisbok foran sig. En halvtomt kop kaffe stod ved siden av ham. Paa jernfyrstikholderen laa ca. 12 mundstykker efter Bostanjoglecigarretter og askebægeret var fyldt av aske. Bleng sat i sofaen. Foran border sat Peter og drak absint. Det var den anden, og det var Hans som betalte ― Peter sat og holdt ham med selskap mot at faa fortære saa meget, han vilde. „Stop nu,“ sa Hans Bleng, da han saa, at Petter stak sterkt paa den anden absint. To absinter er tilstrækkelig, men nødvendig for dig. Drikker du mere, kan du ikke holde rede i de traade, jeg har spundet, og det er derfor, du sitter her, din drukkenbolt!" „Men du sitter jo og skriver hele tiden,“ sa Petter og drak ufortrøden. „Jeg trodde, jeg skulde faa høre en spændende forbryderroman!" Vet du, hvad jeg gjør? Jeg ordner mine datoer, gutten min. Om en liten stund skal du faa here tallenes tale, men bestil dig først noget mat. Brændevin og slikt skal du vente med. Du maa huske paa, at du jo er min eneste fortrolige!" Petter gjorde, hvad han blev opfordret til. Han bestilte en ludefisk og drak dertil i smug 3 drammer. Endelig satte Bleng, et punktum og saa op paa sin bror, der var rødsprængt i ansigtet av velvære. "Her nu, Petter, paa en serie av datoer: Omkring 14de―15de marts kom Knoph til Kristiania ― paa en forretningsreise, som det het. Omtrent samtidig gjorde direktør Sahle Sofie Strøms bekjendtskap. I dagene mellem den 15.―23. marts sees dels Knoph og Strauss, dels Strauss, Salle og frøken Strøm sammen. Den 24. reiser frøken Strøm med 20,000 kroner til utlandet, efterlatende sig en kvittering.<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 4ljn306mwr3lkm2h90fgyi1q4ff2773 106 145572 338383 2026-10-04T19:21:13Z Kåre-Olav 25 stil 338383 sanitized-css text/css ._toc { margin:auto; width:100%; font-size:83% } ._toc td:nth-child(1) { text-align: right; vertical-align: top; padding-right:0.5em; } ._toc td:nth-child(3) { text-align: right; vertical-align: bottom; padding-left:0.5em; } 40mchkwmy2jbpuedh0aail960juji3s 104 145573 338408 2026-10-04T19:51:33Z Kåre-Olav 25 /* Uten tekst */ 338408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Kåre-Olav" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> pmfxkuqq2jnguznwv4ry2dl6q9c7bnt 104 145574 338410 2026-10-04T19:52:29Z Kåre-Olav 25 /* Uten tekst */ 338410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Kåre-Olav" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> pmfxkuqq2jnguznwv4ry2dl6q9c7bnt 106 145575 338415 2026-10-04T20:00:03Z Kåre-Olav 25 stil 338415 sanitized-css text/css ._table_efterskrift { margin:auto; width:100%; } ._table_efterskrift td:nth-child(1) { text-align: right; vertical-align: top; padding-right:0.5em; } dpo59qnbj5jo8lbvfito0hqnpgmezlk 338416 338415 2026-10-04T20:01:06Z Kåre-Olav 25 nowrap 338416 sanitized-css text/css ._table_efterskrift { margin:auto; width:100%; } ._table_efterskrift td:nth-child(1) { text-align: right; vertical-align: top; padding-right:0.5em; white-space: nowrap; } gfqrh0lfi0c3s8k2x8ogx6yerpr6rxl 104 145576 338463 2026-10-04T20:26:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 338463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Troskab og et indiansk Heltepar. Det er en Digtning, som har gaaet lydløst gennem mit Hoved, som aldrig har slaaet an en Sindslyd hos mig og aldrig har faaet mig til at lytte. Man har altid med en Yankeebog i Haanden Følelsen af, at kom der en Orkan, et moderne Pust ind i denne poetiske Ynkelighed, saa vilde det hjælpe. Men Orkaner er der Told paa, og Orkaner spiller ikke den nationale Blikfløjte. Den amerikanske Literatur er absolut upaavirket og upaavirkelig, den ligger tre hele Udviklingsfaser bagenfor Europas Literatur; Dickens og Scott har engang i Tiden bestemt Arten af dens Roman, Milton og Longfellow Arten af dens Vers, og dér staar den. Nogen Indflydelse af vor Tids Literatur er ikke til at spore i den amerikanske. Der banker ingen Udviklingsattraa i disse Poeter; de har lært sine Ting engang, og de kan sine Ting. Hvad kommer det dem ved, om der er Mænd ude i de store Kulturlande, som har fundet paa at skrive om Livet, om der er andre, som har begyndt at skildre de sjælelige Mimosebevægelser? Det angaar dem slet ikke, de er Amerikanere, de er Patrioter, de er Sangere, Drømmere. Nu er det i Amerika saa godt som Skam at kunne et fremmed Sprog; taler to Emigranter sammen i deres Modersmaal i Overværelse af en Yankee, saa vil de blive udlét; lærer en<noinclude><references/></noinclude> snzh1cbv55w22yo3pkpcx0y168me71m 104 145577 338464 2026-10-04T20:30:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 338464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Amerikaner et fremmed Sprog, saa er det fortrinsvis et af de døde. Saaledes er Amerikanerne afskaarne fra at læse moderne Literatur i Originalsprogene. Men end ikke ved Oversættelser søger de at skaffe sig Kendskab til, hvad moderne Digtning er for noget. Oversætter de en Bog af {{sp|Zol|a}} paa Spekulation, saa foretager de den raaeste Lemlæstelse af Bogen, „sigter“ den, som de kalder det i Forordet; den blir ikke til at kende igen, selv Personernes Navne er forandrede. Jesus Kristus i ''La Terre'' hedder saaledes {{sp|Mahome|d}} i den amerikanske Oversættelse; de fire Mord i Bogen har Oversætteren sparet; ti disse nærmed sig hans egen Literaturs Revolverlarm; men alle Eder, det nægte Barn, Forførelserne er helt udeladte. Oversættelser af f. E. Zolas Bøger findes heller ikke i Bogladerne, ikke engang i „sigtet“ Stand; de hører hjemme i Cigarbutikerne ― som „Herreartiklerne“ her. De amerikanske Boglader handler med anstændige Varer; bed ikke om Bøger med Livets Billeder i, forlang ikke engang de yderst moderate og kedelige Whitmans Bøger ― der blir hvisket tilbage, hvis der er Damer tilstede, at Whitmans Bøger findes forhaaabentlig ikke i Byen. Hvad har da disse Boglader? Tag en By som {{sp|Minneapoli|s}}, en By af Størrelse som København,<noinclude><references/></noinclude> i1of515yerhozyh0qe383tn0uinrna0 104 145578 338465 2026-10-04T20:35:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 338465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>et Centrum for Vestens Handelsliv, Minneapolis med sine Teatre, Skoler, „Kunstgallerier“, Universitet, international Udstilling og fem Musikakademier der er én Boghandel, en eneste én.<ref>Af skandinaviske er der to, hvilke sælger Skrivpapir og Postiler.</ref> Hvad averterer denne Boghandel, hvad findes i dens Vinduer og Reoler? Dekorerede Gratulationskort, Verssamlinger i Guldsnit, Detektivhistorier, et Par Nodeblade af ''Yankee doodle'' og ''Home, sweet home'', salig Longfellow og alle Slags Variationer af de mest fremskredne Blækhus. Saa har den hele den Syndflod af amerikansk „Skønliteratur“, som et stort Folk med skriblelystne Kvinder kan have. Nu er Boghandelen ogsaa en patriotisk Boghandel, den har de Forenede Staters Krigshistorie og Litografier af Washington, den har „Onkel Toms Hytte“ og General Grants Memoirer. Saa har den al Amerikas Magasinliteratur. Nu vil jeg heller læse en Postil alligevel, end jeg vil læse Grants Memoirer. Grant var en Mand, som ikke engang kunde skrive fejlfrit sit eget Sprog; man gæmmer som stilistiske Kuriositeter flere af Generalens Breve. Jeg vil ogsaa heller læse Adressekalenderen fra Perme til Perme,<noinclude><references/></noinclude> fvrud8y6ztroas3fkiywkeat283cp0g 104 145579 338466 2026-10-04T20:37:50Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 338466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>end jeg vil læse disse amerikanske Detektivhistorier. De er værre end „Viserne“, værre end „Himmelbrevene“, værre end alt, jeg nogensinde har sét paa Tryk. Naar man ikke har undersøgt dem, gør man sig ingen Idé om, hvad Detektivhistorierne kan byde Folk. Imidlertid er ogsaa disse Literaturprodukter lige saa patriotiske som nogen Fædrelandssang; hyppigst hænder det, at det er en ung Yankeegut paa 16―17 Aar fra Detektivafdelingen i New York, som har opdaget og skudt ned en hel Bande af udenlandske Schakrerjøder. Med den amerikanske Magasinliteratur har det sig saa, at den er en Literatur med fortræffeligt udførte Illustrationer. For Folk, som er glade i Billeder, er omtrent hvilketsomhelst af de store amerikanske Magasiner en Fornøjelse at gennemblade. Det er i deres Udstyr, i deres fint udførte Illustrationer, de har deres store Fortjeneste, af Indholdet forøvrigt hænder det sjeldnere, at de har noget af Interesse for andre end Amerikanere, ægte Amerikanere. Man kan vanskelig aabne noget af disse Tidsskrifter uden at støde paa et Brev fra Grant, en Autografi af Lincoln, et Træk af Washingtons Liv, en højvigtig Formening af General Logan ― en Mand, om hvem man véd, at han er død, det er det eneste, man véd om<noinclude><references/></noinclude> mrsx4ezrbevoavmnl7skqyulfyv0ers 104 145580 338467 2026-10-04T20:39:38Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 338467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ham ― et Vers om Maanen, en Historie om Kærlighed. For nu at læse en Hundrede Gange tidligere optrykt Autografi af Lincoln, eller forat læse igen et af Franklins vise Svar til en engelsk Lord, som vi i Norge har læst i Jensens Læsebog, da vi var smaa, eller forat læse et Brev fra Garfield til en Søsterdatter af en Farmer i Illinois ― forat gide at læse dette, maa man have sine Evner akkurat i samme Sving, som Amerikanerne, være lige saa aandeligt uoptagne, som de. Minneapolis ― Byen af Københavns Størrelse ― har ogsaa et Atenæum med et Bibliotek, der er 15 Tusind Bind stort og koster 26 Tusind Dollars. I dette Atenæum træffer man igen den samme Literatur, som i Bogladen, samme Krigshistorie, samme Magasiner, samme Grant, samme Vers. Den eneste Literatur, Bogladen har og Atenæum ikke har, er Blækhus; ellers er det komplet. I dette Atenæum kan der sidde Folk Dagen lang, Dagen lang og læse Vers. Nej, det er ikke til at fatte og begribe for en fremmed, hvad Fornøjelse de Folk kan have af at sidde der og læse de Vers. Det har vistnok sin Grund i deres Forkærlighed for Lyrik overhovedet; ti det kan jo ikke være denne Lyriks Kvalitet, som drager dem til Atenæum. Amerikanerne er et overmaade verselskende Folk. For ikke at tale<noinclude><references/></noinclude> b1nh0szwzjtzi2jrundr4tmpkmiig99 104 145581 338468 2026-10-04T20:43:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 338468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om alle de Damer, som regelmæssig forsyner Aviserne med deres ofte meget mærkelige Poesier, griber Raseriet for Vers endog den besindigste Apoteker, saaat han citerer Vers i en Debat om Medicintran ― jeg har sét det paa Tryk ―, ja, selv {{sp|Henry Georg|e}} begynder sit store statsøkonomiske Værk med nogle Vers! Længer kan man ikke godt komme, udenfor dette maa jo Rummet være. Minneapolis's Atenæum har Vers for Byens Tid og Evighed, og stadig væk gøres der ny Indkøb. Hvad købes der ellers? Hvad har Atenæum af moderne Literatur? Alle de Bøger, som Amerikas Digtere og Digterinder har lavet, alle Dickens’s og Scotts Romaner, gamle Dumas, Eugène Sue, Jules Verne, Marryat og Silvio Pellico. Der er ikke en Bog af Zola, ingen af Bourget, ingen af Goncourt'erne, ingen af de russiske Forfattere, ingen af de skandinaviske<ref> med Undtagelse af nogle af {{sp|Andersen|s}} Eventyr og to af {{sp|Lie|s}} tidligste Bøger.</ref>, overhovedet ikke en Bog af de Mænd, som leder Literaturen idag. Der er 100 svære Bind af gamle Kongresdebatter, der er 83 Bind af gamle Aargange Almanaker, der er 670 Bind dobbelt saa tykke som Bibelen i Luthers Oversættelse med Patentrapporter! Jo, kom man ned i Minne-<noinclude><references/></noinclude> 9lb7sn4vcqevna1w56m8yye8pycb1si 104 145582 338469 2026-10-04T20:45:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 338469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>apolis’s Atenæum, og man vilde læse noget, og man bad om en Patentrapport, saa vilde man faa det! Men spurgte man Bibliotekaren om Hartmann, Comte, Schopenhauer, saa gjorde Bibliotekaren udtrykkelig opmærksom paa, at af Filosofer havde han Emerson. Hvor meget man kan have at udsætte paa den amerikanske Journalistik ― den er Livets Poesi i Forhold til Skønliteraturen i Landet; den er Lydrøret for al Amerikas Larm; daglig støder den En i Øret den Livets Historie om Folk, som arbejder og Folk, som lider, Folk, som falder og Folk, som dør; den er et Udtryk for Aanden i den hele Verdensdel. Hos Poeterne maa man ikke søge efter Livets skiftende Flerartethed, de synger om Maanen og skyder Schakrerjøder. Af den amerikanske Digtning er mér end Halvdelen Vers. Hvorfor ikke? Man bør erkende ethvert Produkt af enhver Sindstilstand i enhver Form, naar der blot er Talent i det. Men lidt Indhold i Versene nu og da, lidt Kunst i Versene ved Tid og Lejlighed, lidt pustende Menneskeliv i dem i ét af Hundrede Tilfælder! Man spiller ikke Lyren i Amerika, ― det var engang maaske, ― man tramper den, og de Par, som spiller, spiller daarligt, og saa har de saa daarlige Lyrer. ― Men vi har dog Oversættelser af bra Ting fra<noinclude><references/></noinclude> knqq26nczd6an6a058tux7qjt3sj39s 104 145583 338470 2026-10-04T20:52:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 338470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Amerika, bra Vers, bra indiansk Poesi? Jeg har været hos Indianere, har opholdt mig to Gange i længere Tid i deres ''Wigwams'', ― jeg fandt ikke flér Helteegenskaber hos Mændene og mér Skønhed hos Kvinderne end til en liden Artikel i et Blad ― og knapt nok det. Den store indianske Poesi er en altfor najv Løgn, den er Prat, Digteri. Forøvrigt, hvis Talen er om Oversættelser, saa oversætter vi stundom fra {{sp|Landen|e}} mér, end fra Literaturerne; dermed mener jeg, at en skrivekyndig Digter i et stort Land har langt lettere forat blive oversat, end en noksaa fremragende Digter i et lidet. Der findes i alle Literaturer saadanne oversatte Landrepræsentanter. Vi oversætter saaledes {{sp|B. Peres Galdó|s}} fordi han er Spanier, og vi oversætter {{sp|Hoa Tsien K|i}} fordi han er Kineser.<ref>At vi ogsaa oversætter {{sp|Tcheng Ki Ton|g}} har sin Aarsag i, at denne Forfatter er Kulturskildrer til Forskel fra hin, som {{sp|ikk|e}} er Digter.</ref> Men det hænder ofte, at vi ikke oversætter {{sp|Zol|a}}, trods han er Franskmand. Men Amerika har dog "Onkel Toms Hytte"? Det er virkelig saa, at denne Bog har gjort en Gærning paa Jorden. Som literært Produkt, som Roman, er den næppe engang værd de dyre Permer, den faar i Amerika; men som Stridsskrift, Præken,<noinclude><references/></noinclude> 2d1ylexs7wu5igafmspuk0liyd4jt55 104 145584 338471 2026-10-04T20:56:20Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 338471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Indlæg i Dagens Røre, vakte den en Opmærksomhed, som den fortjente. Og netop denne Bog, som trods dens literære Værdiløshed dog er et Greb ned i Livets Virkelighed, burde være de amerikanske Poeter en Advarsel mod deres Maane og deres uvirkelige Skildringer af det Liv, Mennesker lever. Men det er den ikke. Tvertimod er man stærkt paa Vej til at gøre selveste „Onkel Toms Hytte“ til en Maanelegende. Forfatterinden har slaaet paa for flere Aar tilbage ― altsaa ikke først efterat hun blev syg ―, at Eren af „Onkel Toms Hytte“ ikke er hendes; det var en yderst negerkyndig Gudsengel, som havde forfattet Bogen; hun selv havde bare skrevet den ned. Hvis nu ikke ogsaa Engelen fralægger sig Forfatterskabet! ― Ære være „Onkel Toms Hytte“! Men den jamrer mig Ørene lidt for fulde af bostonsk Moral og missouriansk Umenneskelighed. Og skal en Nation pege paa den Bog, som den typiske Frugt af sin Digtedrægtighed, saa sér det misligt ud i den Nation, den har for lidet Sjæl i Bevægelse. Den amerikanske Literatur er selvfølgelig ogsaa en overmaade sædelig Literatur. Højhalset som norske {{sp|Mari|e}}. Den staar i Bostonklericiets Skruestik; Boston er nemlig Sædet for Amerikas aandelige Tone, og Literaturens Klang blir stemt fra den By. Selv hos de største amerikanske<noinclude><references/></noinclude> o5yinbgewwbeamtud024aouefa477zl 104 145585 338473 2026-10-05T11:08:52Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 338473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Jeg er kanske litt for dristig,“ sa Bleng, „men den, som intet vover, intet vinder. Og du kan tro, jeg har tenkt frem og tilbake, valgt, vraket og prøvet, før jeg har bygget min teori op. Nu passer den i de fineste fuger! — — Men det var denne slutteren! Han var bare ansat der som vikar — — — det var ogsaa derfor, at han f. eks. uten tillatelse lot Sahles to medaktionærer faa tale med ham. „Han er nu borte, og skal efter sigende ha tat post som lensmandsdreng ute paa Hurum. Jeg skulde gjerne ha talt med ham, for at faa hore, {{sp|hvilk|e}} tal det var, direktør Sahle hadde nævnt. I rapporten staar det bare, at „Slutteren syntes, arrestanten nævnte nogen tal.“ Det kan være av vigtighet at faa vite det der. Men videre! Sahles nervøsitet i fængslet har sku været i orden, trods doktorens latterlige paastand — det kan du være sikker paa! Han har simpelthen været uro'ig, baade for sennens liv og for at de to kjeltringer skulde røbe denne hemmelighet — —“ „Det er den hemmelighetsfuldeste hemmelighet, jeg. nogensinde har hert tale om,” sa Petter tørt. „Tys, og hør videre, hvis du har absint kjær! Nu kommer jeg til min store dumhet. Min grenseløse taabelighet! Jo mere jeg tænker paa det, desto ærgerligere blir jeg! Du husker, at jeg fulgte med den unge Sahle i cupéen, da han reiste til Moss. Det var den prekære dag. Fredrik Sahle hadde uten tvil tidligere paa eftermiddagen hat et voldsomt sammenstøt — efter al sandsynlighet med Knoph. Det forstaar jeg godt nu, naar jeg erindrer, hvorledes han saa ut. Han maa samtidig ha hat en rædsel for at Knoph hadde medhjælpere. Det forstaar jeg, naar jeg tænker paa den skræk, som grep ham, da jeg nærmet mig ham. Han maa med andre ord ha tat mig for mnoget i retning av — Strauss f. eks.“ „Naturligvis,“ mumlet Petter slagen. ,Nuvel — det kunde jeg jo ikke vite dengang — — jeg kjendte jo da ikke til hverken Knoph eller Strauss. Men hvad jeg sørgelige idiot burde ha tænkt paa, det var selv følgelig paa en eller anden maate {{sp|at faa undersøkt haandkufferten, som den unge Sahle hadde med sig, og som efter al sandsynlighet har indeholdt hemmeligheten!!}} Forstaar du det? Jeg {{sp|visst|e}} jo, at der var tale om en<noinclude><references/></noinclude> 1men7awp4uquk4gjedn4el0i83gh7ji 338474 338473 2026-10-05T11:10:37Z Øystein Tvede 3938 338474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> „Jeg er kanske litt for dristig,“ sa Bleng, „men den, som intet vover, intet vinder. Og du kan tro, jeg har tenkt frem og tilbake, valgt, vraket og prøvet, før jeg har bygget min teori op. Nu passer den i de fineste fuger! — — Men det var denne slutteren! Han var bare ansat der som vikar — — — det var ogsaa derfor, at han f. eks. uten tillatelse lot Sahles to medaktionærer faa tale med ham. „Han er nu borte, og skal efter sigende ha tat post som lensmandsdreng ute paa Hurum. Jeg skulde gjerne ha talt med ham, for at faa høre, {{sp|hvilk|e}} tal det var, direktør Sahle hadde nævnt. I rapporten staar det bare, at „Slutteren syntes, arrestanten nævnte nogen tal.“ Det kan være av vigtighet at faa vite det der. Men videre! Sahles nervøsitet i fængslet har sku været i orden, trods doktorens latterlige paastand — det kan du være sikker paa! Han har simpelthen været urolig, baade for sønnens liv og for at de to kjeltringer skulde røbe denne hemmelighet — —“ „Det er den hemmelighetsfuldeste hemmelighet, jeg nogensinde har hørt tale om,” sa Petter tørt. „Tys, og hør videre, hvis du har absint kjær! Nu kommer jeg til min store dumhet. Min grenseløse taabelighet! Jo mere jeg tænker paa det, desto ærgerligere blir jeg! Du husker, at jeg fulgte med den unge Sahle i cupéen, da han reiste til Moss. Det var den prekære dag. Fredrik Sahle hadde uten tvil tidligere paa eftermiddagen hat et voldsomt sammenstøt — efter al sandsynlighet med Knoph. Det forstaar jeg godt nu, naar jeg erindrer, hvorledes han saa ut. Han maa samtidig ha hat en rædsel for at Knoph hadde medhjælpere. Det forstaar jeg, naar jeg tænker paa den skræk, som grep ham, da jeg nærmet mig ham. Han maa med andre ord ha tat mig for noget i retning av — Strauss f. eks.“ „Naturligvis,“ mumlet Petter slagen. „Nuvel — det kunde jeg jo ikke vite dengang — — jeg kjendte jo da ikke til hverken Knoph eller Strauss. Men hvad jeg sørgelige idiot burde ha tænkt paa, det var selv følgelig paa en eller anden maate {{sp|at faa undersøkt haandkufferten, som den unge Sahle hadde med sig, og som efter al sandsynlighet har indeholdt hemmeligheten!!}} Forstaar du det? Jeg {{sp|visst|e}} jo, at der var tale om en<noinclude><references/></noinclude> 1g4zb5eumyl91shyg45ms741yzm7i2i 104 145586 338475 2026-10-05T11:25:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 338475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mystisk pakke, der stod i nær forbindelse med hele Sahle-saken. Jeg {{sp|visst|e}}, at baade sønnen og faren hahde forsøkt at lyve sig fra, hvad den pakke indeholdt. Jeg {{sp|visst|e}}, at denne pakkes indhold ikke længer fandtes i Sahles hjem, og at kun sønnen kunde ha fjernet det. Og saa tenkte jeg {{sp|allikeve|l}} ikke paa haandkufferten! Det kan jeg aldrig tilgi mig! Og nu er det forsent! - Den unge Sahle er allerede igaar kveld med 11,15 avreist til utlandet over Kjøbenhavn, og ingen vet, hvor han er tat hen! Men la mig ikke henfalde til sentimentalitet, men avslutte min teori. Da den unge Sahle paa en eller anden maate maa ha undflydd Knoph den eftermiddag, er det, at denne besluttet sig til at gaa agressivere tilverks. Han opsøker Sahles medaktionær, grosserer Andorsen og en anden forretningsmand her i byen. Til disse ønsker han, saavidt jeg kan forstaa — {{sp|at røbe hemmelighete|n!}}“ „Hvorfor det?“ spurte Petter. „Spør mig ikke om det — det kan jeg jo ikke svare dig paa, da jeg ikke kjender hemmelighetens natur! Jeg kan bare gaa ut fra, at Knoph av en eller anden grund har tenkt paa at si fra!" „Han var jo selv meget ophidset,“ bemerket Petter. „Vet du hvorfor? Fordi han selv var likesaa forfulgt som den unge Sahle var forfulgt av ham! Han var selv jaget som et vildt av Strauss. Da Knophs forsok paa at faa de to herrer i tale mislykkedes, og hemmeligheten altsaa endnu var urøbet — da er det, Strauss har kastet sig over ham og drept ham! Saaledes forstaar du nu, at denne Strauss er ene-utøveren av den magt, hemmeligheten maa forlene et menneske med. Og tro du mig — han vil ikke være barmhjertigere end Knoph. Da den unge Sahle fik læse om mordet paa Knoph, besvimet han av sindsbevægelse. Det maatte jo være et lettelsens moment i, at en av hans forfølgere var død — men der laa ogsaa samtidig en stor trudsel i, at den anden nu sat inde med hemmeligheten alene og hadde begaat et mord for at opnaa dette: Fredrik Sahle har ogsaa næste morgen mottat et brev fra sin far, hvori denne til overflod maa ha meldelt ham, at Knoph var død, men samtidig har varslet ham for den anden. Dette kan være gjort i forblommede uttryk, saa fængselsdirektøren intet har merket, da han gjennemsaa brevet. {{sp|Derfo|r}} er unge Sahle nu flygtet til utlandet for at vere helt sikker, som han tror. Bare han ikke forregner sig, stakkar! Udyret kan være efter ham, naar det skal være!“ „Bare to ting,“ sa Petter. ,Jeg kan ikke forstaa, at den unge Sahle til at begynde med har folt sig tryg paa Moss, naar han har havt slike folk efter sig?“ „Han er reist dit ut i lutter forvirring og skræk,“ sa Bleng. ,Og da han forst var kommen dit ut, saa turde han simpelthen ikke réise ind igjen. Du erindrer jo, hvorledes han maatte ha følge med en bomstærk mand til byen, den dag, da han skulde forhøres! Det er jo det soleklareste bevis for, at han gik i skrek for et voldelig overfald!“ „Utvilsomt," sa Petter. „Men det var det andet: Hvorledes har Strauss faat Knoph ut til Bygdø?“ ,Du spør da ogsaa som en idiot, Petter — tror du, jeg vet alting da — —?“ ,Næsten alting,“ sa Petter urokkelig. „Hvis du er ironisk mot mig, saa skal du faa betale regningen selv,“ brummet Bleng. De sat en liten stund til og diskuterte frem og tilbake. Saa betalte de og gik ut i det flingrende, fine sneslør, hvorigjennem huse, popler, statuer og elektriske lamper hævet sig med store og underlige konturer. Men det var april i veiret og noget ganske elskværdigt ved sneflokernes lune fald utover de travle gater. Bleng vendte sig oppe paa Egertorvet og, saa mot øst, mot de mørkere bydele. „Er du derute, min gode Strauss, saa skal du spindes ind i et net av politikonstabler før midnat!“ Og han gik fort op til opdagelseschefen. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Den næste dag, som oprandt blev imidlertid før den sluttede, til en av de haardeste og tungeste dage, Hans Bleng syntes, han hadde levet. Først blev der om formiddagen avsagt retslig kjendelse om det paa Bygdø fundne døde legeme av utlændingen A. Knoph. Kjendelsen gik ut paa et ulykkestilfælde, foraarsaget ved et anfald av epilepsi. Det eiendommelige i, at den fremmede var forulykket paa et saa avsides sted, blev skrevet paa hans egenbets regning —det afsaas ikke for usandsynlig, at han kunde ha promenert dit alene, enstøing som han var. Bleng visste jo, at hvis han hadde rykket i marken med hele sit apparat, saa vilde saken seet ganske anderledes ut. Dette var han jo imidlertid avskaaret fra, da han jo manglet en masse direkte og konkret bevismateriale. Han hadde derfor tvertom maattet be madam<noinclude><references/></noinclude> 1vp2mzs5vy9bfw1lchjsyqjsb8qksw1 338476 338475 2026-10-05T11:29:09Z Øystein Tvede 3938 338476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mystisk pakke, der stod i nær forbindelse med hele Sahle-saken. Jeg {{sp|visst|e}}, at baade sønnen og faren hadde forsøkt at lyve sig fra, hvad den pakke indeholdt. Jeg {{sp|visst|e}}, at denne pakkes indhold ikke længer fandtes i Sahles hjem, og at kun sønnen kunde ha fjernet det. Og saa tenkte jeg {{sp|allikeve|l}} ikke paa haandkufferten! Det kan jeg aldrig tilgi mig! Og nu er det forsent! Den unge Sahle er allerede igaar kveld med 11,15 avreist til utlandet over Kjøbenhavn, og ingen vet, hvor han er tat hen! Men la mig ikke henfalde til sentimentalitet, men avslutte min teori. Da den unge Sahle paa en eller anden maate maa ha undflydd Knoph den eftermiddag, er det, at denne besluttet sig til at gaa agressivere tilverks. Han opsøker Sahles medaktionær, grosserer Andorsen og en anden forretningsmand her i byen. Til disse ønsker han, saavidt jeg kan forstaa — {{sp|at røbe hemmelighete|n!}}“ „Hvorfor det?“ spurte Petter. „Spør mig ikke om det — det kan jeg jo ikke svare dig paa, da jeg ikke kjender hemmelighetens natur! Jeg kan bare gaa ut fra, at Knoph av en eller anden grund har tenkt paa at si fra!" „Han var jo selv meget ophidset,“ bemerket Petter. „Vet du hvorfor? Fordi han selv var likesaa forfulgt som den unge Sahle var forfulgt av ham! Han var selv jaget som et vildt av Strauss. Da Knophs forsøk paa at faa de to herrer i tale mislykkedes, og hemmeligheten altsaa endnu var urøbet — da er det, Strauss har kastet sig over ham og drept ham! Saaledes forstaar du nu, at denne Strauss er ene-utøveren av den magt, hemmeligheten maa forlene et menneske med. Og tro du mig — han vil ikke være barmhjertigere end Knoph. Da den unge Sahle fik læse om mordet paa Knoph, besvimet han av sindsbevægelse. Det maatte jo være et lettelsens moment i, at en av hans forfølgere var død — men der laa ogsaa samtidig en stor trudsel i, at den anden nu sat inde med hemmeligheten alene og hadde begaat et mord for at opnaa dette: Fredrik Sahle har ogsaa næste morgen mottat et brev fra sin far, hvori denne til overflod maa ha meldelt ham, at Knoph var død, men samtidig har varslet ham for den anden. Dette kan være gjort i forblommede uttryk, saa fængselsdirektøren intet har merket, da han gjennemsaa brevet. {{sp|Derfo|r}} er unge Sahle nu flygtet til utlandet for at være helt sikker, som han tror. Bare han ikke forregner sig, stakkar! Udyret kan være efter ham, naar det skal være!“ „Bare to ting,“ sa Petter. „Jeg kan ikke forstaa, at den unge Sahle til at begynde med har følt sig tryg paa Moss, naar han har havt slike folk efter sig?“ „Han er reist dit ut i lutter forvirring og skræk,“ sa Bleng. „Og da han først var kommen dit ut, saa turde han simpelthen ikke reise ind igjen. Du erindrer jo, hvorledes han maatte ha følge med en bomstærk mand til byen, den dag, da han skulde forhøres! Det er jo det soleklareste bevis for, at han gik i skrek for et voldelig overfald!“ „Utvilsomt,“ sa Petter. „Men det var det andet: Hvorledes har Strauss faat Knoph ut til Bygdø?“ „Du spør da ogsaa som en idiot, Petter — tror du, jeg vet alting da — —?“ „Næsten alting,“ sa Petter urokkelig. „Hvis du er ironisk mot mig, saa skal du faa betale regningen selv,“ brummet Bleng. De sat en liten stund til og diskuterte frem og tilbake. Saa betalte de og gik ut i det flingrende, fine sneslør, hvorigjennem huse, popler, statuer og elektriske lamper hævet sig med store og underlige konturer. Men det var april i veiret og noget ganske elskværdigt ved sneflokernes lune fald utover de travle gater. Bleng vendte sig oppe paa Egertorvet og, saa mot øst, mot de mørkere bydele. „Er du derute, min gode Strauss, saa skal du spindes ind i et net av politikonstabler før midnat!“ Og han gik fort op til opdagelseschefen. {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Den næste dag, som oprandt blev imidlertid før den sluttede, til en av de haardeste og tungeste dage, Hans Bleng syntes, han hadde levet. Først blev der om formiddagen avsagt retslig kjendelse om det paa Bygdø fundne døde legeme av utlændingen A. Knoph. Kjendelsen gik ut paa et ulykkestilfælde, foraarsaget ved et anfald av epilepsi. Det eiendommelige i, at den fremmede var forulykket paa et saa avsides sted, blev skrevet paa hans egenhets regning — det afsaas ikke for usandsynlig, at han kunde ha promenert dit alene, enstøing som han var. Bleng visste jo, at hvis han hadde rykket i marken med hele sit apparat, saa vilde saken seet ganske anderledes ut. Dette var han jo imidlertid avskaaret fra, da han jo manglet en masse direkte og konkret bevismateriale. Han hadde derfor tvertom maattet be madam<noinclude><references/></noinclude> 5uo31gni6yn8z15sxyljmm43cjnh7nj 104 145587 338477 2026-10-05T11:54:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 338477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jessesen om, ikke at nævne et ord om sakens forbindelse med Sahle-affæren. Hvad han hadde haabet, var imidlertid det, at kjendelsen allikevel skulde gaat utpaa mord. Da hadde han hat en sikrere og mere honnørmæssig basis at arbeide paa — nu hadde han sine kameraters spot imot sig. Men dette var allikevel ikke det værste. Da Petter ved 8-tiden samme aften stak opom sin brors hybel, fandt han denne sittende aldeles sammensunken paa en stol. Paa bordet foran ham laa der en 3—4 telegrammer. „Men Jøs, hvad feiler det dig da,“ spurte Petter. „Er du daarlig?" „Meget daarlig detektiv, ja,“ mumlet Hans Bleng og pekte paa bordet. „Se der!“ Petter tok sedlerne én for én og søkte med møie at sætte sig ind i deres telegramknappemening. „Nei, du forstaar det ikke allikevel,“ sa Bleng. „Men vet du, hvad det er? Det er telegrammer fra politiet i Gøteborg, Kjøbenhavn og Hamburg, at den kjendte indbrudstyv, Fredrik Strauss, er seet i disse byer henholdsvis den 25., 26. og 28. mars —!“ „Ja, men hvad betyr det?“ spurte Petter uviss. Han forstod saa meget, at med dette gik der vist ugreie i traadene. „Det betyr saa meget at Strauss altsaa — altsaa allikevel har fulgt med Sofie Strøm til utlandet! Og forstaar du ikke, hvad {{sp|de|t}} igjen betyr? Det betyr, at {{sp|Strauss ikke kan ha været mordere|n}}, det betyr, at hele min teori er gal, og at jeg selv er idiot. Og det betyr mere, for det betyr, at denne gaade er uløselig, {{sp|uløseli|g}}, hører du! Dette var den eneste chance til løsning! Mit eneste håab er, at han muligens — kunde være reist tilbake. Men det blir næsten for søkt! Og allikevel, Petter — allikevel vil jeg opstille det som det, matematikerne kalder for en {{sp|fordringssetnin|g}}, at Strauss maa være vendt tilbake hit! Han er her ikke nu — politiet har gjennemsøkt alle tænkelige steder idag. Det var opdagelseschefens sidste velvilje mot mig, at han lot Strauss efterspore med det hele apparat. Og, jeg maatte love, at, lade som det bare var {{sp|indbrudstyve|n}} Strauss, vi søkte. — „{{sp|Mordere|n}} Strauss vil folk le av,“ sa chefen. Og nu ikveld, da telegrammerne kom, som knuste min teori — — Jeg har aldrig hørt ham saa spydig. Vet du, hvad jeg gjorde, Petter. Jeg bad om en maaneds entledigelse, for at hvile min hjerne! Siden kommer jeg tilbake! Og da gjelder det hele min carriere! For Strauss maa findes! ! !“ {{c|XVIII. {{sp|Brevet med det blaa frimerke.}}}} Over et aar var gaat, siden Hans Bleng den triste aprileftermiddag opgav ævret og søkte sig entledigelse. Han hadde siden syslet med en række smaasaker, hvori han for det meste hadde været heldig. Den store og merkelige sak, der saa fuldstændig hadde behersket hans indbildningssans, var sunket mere i bakgrunden. Den kunde ikke løses. uten gjennem personen Strauss, og denne mand var og blev forsvunden. At søke efter ham i Europas storstæder vilde være som at søke efter en synaal i et høilæs. Og Bleng kom efterhaanden til det resultat, at det eneste rigtige var at {{sp|vent|e}}. Vente paa, at direktør Sahle hadde avsonet sin straf og igjen kom paa frifot. Bleng var sikker paa, at den hemmelighetsfulde forfølger paa en eller anden maate atter vilde sætte sig i forbindelse med ham. Det var en dag i april 19—, at Jens Christian Sahle blev løslatt fra fængslet. Like tæt og samlet som for et aar siden stod hans skikkelse paa stenfliserne utenfor sin bolig. Han hadde tat drosche fra bodsfængslet og hjem. Hans hjem var i opløsning. Fru Sahle var flyttet hjemmefra og bodde sammen med sin vordende svigerdatter i et pensionat. Fredrik Sahle var fremdeles i utlandet — London sa man — og man hørte intet fra ham. Like efter, at Sable var sat paa fri fot igjen, blev der indledet skilsmisseforhandlinger mellem ham og hans kone. De blev da ogsaa separeret. Samtidig blev ogsaa byen forbauset ved efterretningen om, at fhv. direktør Sahle atter paa generalforsamlingen blev valgt til selskapets administrerende direktør. Det var almindelig samtaleemne i byen. Det blev da ogsaa fra fornuftig hold med kraft hævdet, at dette var ikke mer end billigt. Ikke saaledes, at Sahle var omfattet med nogen sympati — men man fandt, at Sahles eminente dygtighet, der hadde drevet a./s. „Kvarts“ frem til at være et lukrativt foretagende, ikke burde bli hæmmet av et saadant tilfælde. Desuten var der jo erotik med i spillet, og Sahle hadde jo til overflod angit sig selv og utvist en samvittighetsskjørhet, der var al respekt værd. Kort sagt, man var for en gangs skyld liberal og skaansom.<noinclude><references/></noinclude> 5g5slsfz8w3mus4n9mmuq9muaf1pz81 338478 338477 2026-10-05T11:54:29Z Øystein Tvede 3938 338478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Jessesen om, ikke at nævne et ord om sakens forbindelse med Sahle-affæren. Hvad han hadde haabet, var imidlertid det, at kjendelsen allikevel skulde gaat utpaa mord. Da hadde han hat en sikrere og mere honnørmæssig basis at arbeide paa — nu hadde han sine kameraters spot imot sig. Men dette var allikevel ikke det værste. Da Petter ved 8-tiden samme aften stak opom sin brors hybel, fandt han denne sittende aldeles sammensunken paa en stol. Paa bordet foran ham laa der en 3—4 telegrammer. „Men Jøs, hvad feiler det dig da,“ spurte Petter. „Er du daarlig?" „Meget daarlig detektiv, ja,“ mumlet Hans Bleng og pekte paa bordet. „Se der!“ Petter tok sedlerne én for én og søkte med møie at sætte sig ind i deres telegramknappemening. „Nei, du forstaar det ikke allikevel,“ sa Bleng. „Men vet du, hvad det er? Det er telegrammer fra politiet i Gøteborg, Kjøbenhavn og Hamburg, at den kjendte indbrudstyv, Fredrik Strauss, er seet i disse byer henholdsvis den 25., 26. og 28. mars —!“ „Ja, men hvad betyr det?“ spurte Petter uviss. Han forstod saa meget, at med dette gik der vist ugreie i traadene. „Det betyr saa meget at Strauss altsaa — altsaa allikevel har fulgt med Sofie Strøm til utlandet! Og forstaar du ikke, hvad {{sp|de|t}} igjen betyr? Det betyr, at {{sp|Strauss ikke kan ha været mordere|n}}, det betyr, at hele min teori er gal, og at jeg selv er idiot. Og det betyr mere, for det betyr, at denne gaade er uløselig, {{sp|uløseli|g}}, hører du! Dette var den eneste chance til løsning! Mit eneste håab er, at han muligens — kunde være reist tilbake. Men det blir næsten for søkt! Og allikevel, Petter — allikevel vil jeg opstille det som det, matematikerne kalder for en {{sp|fordringssetnin|g}}, at Strauss maa være vendt tilbake hit! Han er her ikke nu — politiet har gjennemsøkt alle tænkelige steder idag. Det var opdagelseschefens sidste velvilje mot mig, at han lot Strauss efterspore med det hele apparat. Og, jeg maatte love, at, lade som det bare var {{sp|indbrudstyve|n}} Strauss, vi søkte. — „{{sp|Mordere|n}} Strauss vil folk le av,“ sa chefen. Og nu ikveld, da telegrammerne kom, som knuste min teori — — Jeg har aldrig hørt ham saa spydig. Vet du, hvad jeg gjorde, Petter. Jeg bad om en maaneds entledigelse, for at hvile min hjerne! Siden kommer jeg tilbake! Og da gjelder det hele min carriere! For Strauss maa findes! ! !“ <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XVIII. {{sp|Brevet med det blaa frimerke.}}}} Over et aar var gaat, siden Hans Bleng den triste aprileftermiddag opgav ævret og søkte sig entledigelse. Han hadde siden syslet med en række smaasaker, hvori han for det meste hadde været heldig. Den store og merkelige sak, der saa fuldstændig hadde behersket hans indbildningssans, var sunket mere i bakgrunden. Den kunde ikke løses. uten gjennem personen Strauss, og denne mand var og blev forsvunden. At søke efter ham i Europas storstæder vilde være som at søke efter en synaal i et høilæs. Og Bleng kom efterhaanden til det resultat, at det eneste rigtige var at {{sp|vent|e}}. Vente paa, at direktør Sahle hadde avsonet sin straf og igjen kom paa frifot. Bleng var sikker paa, at den hemmelighetsfulde forfølger paa en eller anden maate atter vilde sætte sig i forbindelse med ham. Det var en dag i april 19—, at Jens Christian Sahle blev løslatt fra fængslet. Like tæt og samlet som for et aar siden stod hans skikkelse paa stenfliserne utenfor sin bolig. Han hadde tat drosche fra bodsfængslet og hjem. Hans hjem var i opløsning. Fru Sahle var flyttet hjemmefra og bodde sammen med sin vordende svigerdatter i et pensionat. Fredrik Sahle var fremdeles i utlandet — London sa man — og man hørte intet fra ham. Like efter, at Sable var sat paa fri fot igjen, blev der indledet skilsmisseforhandlinger mellem ham og hans kone. De blev da ogsaa separeret. Samtidig blev ogsaa byen forbauset ved efterretningen om, at fhv. direktør Sahle atter paa generalforsamlingen blev valgt til selskapets administrerende direktør. Det var almindelig samtaleemne i byen. Det blev da ogsaa fra fornuftig hold med kraft hævdet, at dette var ikke mer end billigt. Ikke saaledes, at Sahle var omfattet med nogen sympati — men man fandt, at Sahles eminente dygtighet, der hadde drevet a./s. „Kvarts“ frem til at være et lukrativt foretagende, ikke burde bli hæmmet av et saadant tilfælde. Desuten var der jo erotik med i spillet, og Sahle hadde jo til overflod angit sig selv og utvist en samvittighetsskjørhet, der var al respekt værd. Kort sagt, man var for en gangs skyld liberal og skaansom. <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> qthpg92x8m641nurqjdiv9hrbr1xbz4 338480 338478 2026-10-05T11:55:30Z Øystein Tvede 3938 338480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Jessesen om, ikke at nævne et ord om sakens forbindelse med Sahle-affæren. Hvad han hadde haabet, var imidlertid det, at kjendelsen allikevel skulde gaat utpaa mord. Da hadde han hat en sikrere og mere honnørmæssig basis at arbeide paa — nu hadde han sine kameraters spot imot sig. Men dette var allikevel ikke det værste. Da Petter ved 8-tiden samme aften stak opom sin brors hybel, fandt han denne sittende aldeles sammensunken paa en stol. Paa bordet foran ham laa der en 3—4 telegrammer. „Men Jøs, hvad feiler det dig da,“ spurte Petter. „Er du daarlig?" „Meget daarlig detektiv, ja,“ mumlet Hans Bleng og pekte paa bordet. „Se der!“ Petter tok sedlerne én for én og søkte med møie at sætte sig ind i deres telegramknappemening. „Nei, du forstaar det ikke allikevel,“ sa Bleng. „Men vet du, hvad det er? Det er telegrammer fra politiet i Gøteborg, Kjøbenhavn og Hamburg, at den kjendte indbrudstyv, Fredrik Strauss, er seet i disse byer henholdsvis den 25., 26. og 28. mars —!“ „Ja, men hvad betyr det?“ spurte Petter uviss. Han forstod saa meget, at med dette gik der vist ugreie i traadene. „Det betyr saa meget at Strauss altsaa — altsaa allikevel har fulgt med Sofie Strøm til utlandet! Og forstaar du ikke, hvad {{sp|de|t}} igjen betyr? Det betyr, at {{sp|Strauss ikke kan ha været mordere|n}}, det betyr, at hele min teori er gal, og at jeg selv er idiot. Og det betyr mere, for det betyr, at denne gaade er uløselig, {{sp|uløseli|g}}, hører du! Dette var den eneste chance til løsning! Mit eneste håab er, at han muligens — kunde være reist tilbake. Men det blir næsten for søkt! Og allikevel, Petter — allikevel vil jeg opstille det som det, matematikerne kalder for en {{sp|fordringssetnin|g}}, at Strauss maa være vendt tilbake hit! Han er her ikke nu — politiet har gjennemsøkt alle tænkelige steder idag. Det var opdagelseschefens sidste velvilje mot mig, at han lot Strauss efterspore med det hele apparat. Og, jeg maatte love, at, lade som det bare var {{sp|indbrudstyve|n}} Strauss, vi søkte. — „{{sp|Mordere|n}} Strauss vil folk le av,“ sa chefen. Og nu ikveld, da telegrammerne kom, som knuste min teori — — Jeg har aldrig hørt ham saa spydig. Vet du, hvad jeg gjorde, Petter. Jeg bad om en maaneds entledigelse, for at hvile min hjerne! Siden kommer jeg tilbake! Og da gjelder det hele min carriere! For Strauss maa findes ! ! !“ <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|XVIII. {{sp|Brevet med det blaa frimerke.}}}} Over et aar var gaat, siden Hans Bleng den triste aprileftermiddag opgav ævret og søkte sig entledigelse. Han hadde siden syslet med en række smaasaker, hvori han for det meste hadde været heldig. Den store og merkelige sak, der saa fuldstændig hadde behersket hans indbildningssans, var sunket mere i bakgrunden. Den kunde ikke løses. uten gjennem personen Strauss, og denne mand var og blev forsvunden. At søke efter ham i Europas storstæder vilde være som at søke efter en synaal i et høilæs. Og Bleng kom efterhaanden til det resultat, at det eneste rigtige var at {{sp|vent|e}}. Vente paa, at direktør Sahle hadde avsonet sin straf og igjen kom paa frifot. Bleng var sikker paa, at den hemmelighetsfulde forfølger paa en eller anden maate atter vilde sætte sig i forbindelse med ham. Det var en dag i april 19—, at Jens Christian Sahle blev løslatt fra fængslet. Like tæt og samlet som for et aar siden stod hans skikkelse paa stenfliserne utenfor sin bolig. Han hadde tat drosche fra bodsfængslet og hjem. Hans hjem var i opløsning. Fru Sahle var flyttet hjemmefra og bodde sammen med sin vordende svigerdatter i et pensionat. Fredrik Sahle var fremdeles i utlandet — London sa man — og man hørte intet fra ham. Like efter, at Sable var sat paa fri fot igjen, blev der indledet skilsmisseforhandlinger mellem ham og hans kone. De blev da ogsaa separeret. Samtidig blev ogsaa byen forbauset ved efterretningen om, at fhv. direktør Sahle atter paa generalforsamlingen blev valgt til selskapets administrerende direktør. Det var almindelig samtaleemne i byen. Det blev da ogsaa fra fornuftig hold med kraft hævdet, at dette var ikke mer end billigt. Ikke saaledes, at Sahle var omfattet med nogen sympati — men man fandt, at Sahles eminente dygtighet, der hadde drevet a./s. „Kvarts“ frem til at være et lukrativt foretagende, ikke burde bli hæmmet av et saadant tilfælde. Desuten var der jo erotik med i spillet, og Sahle hadde jo til overflod angit sig selv og utvist en samvittighetsskjørhet, der var al respekt værd. Kort sagt, man var for en gangs skyld liberal og skaansom. <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 7nya1yl8b5x3iiqjwk9tmywq6p47rn4 0 145588 338479 2026-10-05T11:54:59Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Mordet paa Bygdø.pdf" from=38 to=41 header=1 fromsection="2" tosection="1" displayed_from=- displayed_to=- /> 338479 wikitext text/x-wiki <pages index="Mordet paa Bygdø.pdf" from=38 to=41 header=1 fromsection="2" tosection="1" displayed_from=- displayed_to=- /> g885m4d5kfw1j2gbdoy0b2jt3n43kp2