Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.23 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 85647 338938 222473 2026-10-07T20:39:01Z KåreBot 479 større overskrifter 338938 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''{{sperret|Fortale}}.'''}}}} {{linje|5%}} {{stor initial|F}}or dem, der interessere sig for Videnskabelighed og Fødelandets Historie, vil det udentvivl være overflødigt at tale om det Værd, {{sperret|en Samling af Folkesagn}} kan have; men da denne Bog let kan falde i Hænderne paa Folk, der mangle denne Dannelse og Interesse, vil det vel ei være overflødigt med nogle Ord at omtale den Interesse og Nytte, en Sagnsamling kan have: 1. At Sagnene om de {{sperret|overnaturlige Væsener}} ved deres Sammenhæng med Nordens gamle Gudelære, der opbevares i begge Eddaerne, kunne tjene samme som en levende og ei uvigtig Commentair, og ved den mærkelige Overeensstemmelse som finder Sted mellem dem og de fleste nordeuropæiske Sagn, ei alene i det Hele, men ogsaa ofte i de enkelte Dele, i Forbindelse med andre Ting, føre til interessante Slutninger om Folkenes Oprindelse, Beslægtskab o. s. v., ja, ved denne mærkelige Lighed ei engang være Philosophen uvigtige, kan vel neppe med Grund modsiges. „Folkesagnene“ siger en af Danmarks lærdeste Mænd, Professor Werlauf, „have sjelden eller aldrig været Gjenstand for nogen egentlig videnskabelig Undersøgelse, skjønt de maaskee som Aftryk af ethvert Folks individuelle Charakteer, torde udgjøre et ikke uvigtigt Capitel i den menneskelige Culturs Historie.“ (Athene 4, 193). Den Indvending, som maaskee vil gjøres, at disse Sagn om Jutuler Nøkker o. s. v. ville tjene til at stadfæste en gammel Overtro, er efter Udgiverens Mening ugrundet. Saavel i Indledningen, som ofte i Anmærkningerne, vil Læseren finde antydet den første Oprindelse til disse Sagn, og den skadelige Tro paa disse Væsener vil udentvivl derved, at de komme paa Prent og blive Gjenstand for<noinclude> <references/> {{Høyre|A*}}</noinclude> 3qz7o6wo70ypsnaietbtvooi8zzrigj 338971 338938 2026-10-07T20:45:05Z KåreBot 479 {{linje}} > {{--}} 338971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''{{sperret|Fortale}}.'''}}}} {{--}} {{stor initial|F}}or dem, der interessere sig for Videnskabelighed og Fødelandets Historie, vil det udentvivl være overflødigt at tale om det Værd, {{sperret|en Samling af Folkesagn}} kan have; men da denne Bog let kan falde i Hænderne paa Folk, der mangle denne Dannelse og Interesse, vil det vel ei være overflødigt med nogle Ord at omtale den Interesse og Nytte, en Sagnsamling kan have: 1. At Sagnene om de {{sperret|overnaturlige Væsener}} ved deres Sammenhæng med Nordens gamle Gudelære, der opbevares i begge Eddaerne, kunne tjene samme som en levende og ei uvigtig Commentair, og ved den mærkelige Overeensstemmelse som finder Sted mellem dem og de fleste nordeuropæiske Sagn, ei alene i det Hele, men ogsaa ofte i de enkelte Dele, i Forbindelse med andre Ting, føre til interessante Slutninger om Folkenes Oprindelse, Beslægtskab o. s. v., ja, ved denne mærkelige Lighed ei engang være Philosophen uvigtige, kan vel neppe med Grund modsiges. „Folkesagnene“ siger en af Danmarks lærdeste Mænd, Professor Werlauf, „have sjelden eller aldrig været Gjenstand for nogen egentlig videnskabelig Undersøgelse, skjønt de maaskee som Aftryk af ethvert Folks individuelle Charakteer, torde udgjøre et ikke uvigtigt Capitel i den menneskelige Culturs Historie.“ (Athene 4, 193). Den Indvending, som maaskee vil gjøres, at disse Sagn om Jutuler Nøkker o. s. v. ville tjene til at stadfæste en gammel Overtro, er efter Udgiverens Mening ugrundet. Saavel i Indledningen, som ofte i Anmærkningerne, vil Læseren finde antydet den første Oprindelse til disse Sagn, og den skadelige Tro paa disse Væsener vil udentvivl derved, at de komme paa Prent og blive Gjenstand for<noinclude> <references/> {{Høyre|A*}}</noinclude> 4g4vem8mnfmg571ixmptjxvg2reu5tw 104 85649 338973 222256 2026-10-07T20:45:35Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midtstilt|{{antikva|V}}}}</noinclude>regne det for en ædel Egenskab, at dets Histories Dag har Morgen- og Aften-Dæmring af Sagn.“ I flere af de i denne Samling meddeelte historiske Sagn findes ikke aldeles uvigtige Bidrag, der stadfæste, oplyse og supplere Historiens Vidnesbyrd og charakterisere de svundne Tider. 5. Vil man maaskee indrømme, at en Samling af Sagn har nogen local Interesse ei alene for de Folk, der boe paa de Steder, hvor Sagnet skal have tildraget sig eller hvor det endnu lyder; men selv for den Fremmede og Reisende, der ved en Sagn-Samling bliver gjort opmærksom paa, at et saadant Sagn existerer, og derved faaer Anledning til at forhøre sig om samme og da nyde den Fornøielse, som den naive, mundtlige Fortælling paa Stedet selv stedse medfører. 6. Endelig vil en Sagn-Samling maaskee blive Børn en kjer og, under Forældrenes Veiledning, uskadelig Morskabslæsning og en velkommen Erstatning for de kjere Eventyr, der deels mere og mere forsvinde, deels meddeles dem uden Valg og uden Forklaring, og desuden stundom ere vel massive. {{---}} Bliver det ved ethvert Værk i Almindelighed et vigtigt Spørgsmaal, om Forfatteren baade har kunnet og villet være sanddru, saa bliver det endnu mere ved en Samling af Sagn; thi her har Læseren ingen anden Hjemmel, end Udgiverens Troværdighed<ref>En anonym og mig ubekjendt Anmelder af denne Sagnsamlings første Udgave i Skiens Ugeblad 1835 No. 16–24 yttrer: „Mange af de Sagn, som findes i Bogen, har Indsenderen hørt, deels i sin Barndom og deels paa sine Reiser i Oplandene „{{sperret|og det ganske saaledes, som Hr. Faye har opgivet dem}}.“</ref>. For saavidt, at de meddeelte Sagn tilforn ere blevne trykte, kan der vel holdes en Slags Control, skjønt det ofte hender, at det samme Sagn fortælles paa forskjellige Maader, i det enten enkelte Omstændigheder udelades, andre tillægges, og flere Sagn sammenblandes; men hvor der staaer: „Meddeelt eller Mundtligt.“ har man oftest ingen anden Borgen end Samlerens Troværdighed. Den Paastand at hvad Samleren har hørt, maa ogsaa Andre kunne faae at høre, gjelder unegtelig om saadanne Sagn, hvorved Mindet om en Daad, der kan tjene Egnen til Heden, er forbundet, eller som er knyttet til en iøinefaldende Gjenstand, som en Høi, et Fjeld o. s. v., i det Hele om mærkelige historiske Sagn; men aldeles ikke om andre, og<noinclude> <references/></noinclude> 8edugmm22t7ab7clq52ggkbtg2rbumt 104 85653 338967 222260 2026-10-07T20:43:51Z KåreBot 479 større overskrifter 338967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Indledning til første Afdeling om de overnaturlige Væsener.'''}}}} „{{stor initial|I}} de høie Fjelde throner den gigantiske Jutul, af hvis Fingre og Fødder man i den haarde Steen end seer Spor, og hvem Fjeldstykker og svere Bautastene tjene som Vaaben; i de lave Aaser have de lumske Trold og den skjønne Huldra deres Tilhold; i Høie og ved gamle Træer færdes end de Underjordiskes talløse Skarer, og under Jorden forarbeide de smaa, men langarmede og kunstige Dverge deres Kunstverker. I Thusmørket vandre endnu Thusser og Vetter om, og i Maaneskin hoppe de muntre og lystige Nisser. I Elve og Søer lurer den fele Nøk, og gjennem Luften farer Asgardreias vilde Færd, bebudende Drab og Krig, medens et beskyttende, varslende Følgie ledsager hvert enkelt Menneske paa dets jordiske Bane.“ Saa lyde Sagnene endnu den Dag i Dag, og at denne Overtro i Norden er gammel kunne vi slutte af Procopius’s Vidnesbyrd: „Thuleboerne dyrke mange Guder og {{sperret|Aander}} (δαιμονες) i Himlen, i Luften, i Jorden, i Havet og endog nogle, der siges at boe i Kilders og Floders Vand. De offre flittig alle Slags Offer.“ Det første Spørgsmaal, der udentvil falder os ind ved at høre disse besynderlige Sagn, er vistnok, „hvad der kan<noinclude> <references/></noinclude> lzk91f0ilm19o6fq31wfh57ajvymw2z 104 85688 338972 219358 2026-10-07T20:45:25Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|{{antikva|XXXV}}}}</noinclude> {{antikva|Crions}} eller {{antikva|Courils}}, især færdes ved de gamle Druide Monumenter. I {{sperret|Spanien}} synes Inqvisitionen at have udryddet al saadan hedensk Overtro, dog skal {{antikva|Duende}} eller {{antikva|Trasgo}}, der skal svare til Frankernes {{antikva|Gobelin}}, endnu have undgaaet Baalet. Romernes Fanner, Larer, Penater og Nympher ere forsvundne, og kun en eenlig Havfrue viser sig stundoe ved det vanslægtede {{sperret|Italiens}} Kyster. Af Oreaders og Dryaders, Najeders og Nereiders, Fanners og Satyrers muntre og yndige Vrimmel, der i Oldtids Dage meentes at bringe Velsignelse blandt Hellas yndige Dale, leve i {{sperret|Nygrækernes}} Minde kun de frygtede og onde {{sperret|Neraider}} (νεραιδες), hvidklædte Qvindeskabninger , der opholde sig i smaa Vande og paa Land, dandse og indlade sig i Snak med den Forbigaaende, som maa døe, hvis han svarer dem, og {{sperret|Stoikeia}}, (στοιχεια), som deles i de Tamme, (τα ημερα) der svare til von Nisser, og de Ville (τα αγρια), der leve paa Marken. Af begge Slags gives der onde og gode, og de kunne paatage sig allehaande Skikkelser. Hvorvidt Troen paa de Underjordiske findes i de øvrige Verdensdele, kunne vi af Mangel paa Efterretninger ei afgjøre. Sandsynlig gives der lignende Overtro ogsaa blandt dem. {{sperret|Jalofbeboerne}} i Nærheden af Gorée i {{sperret|Africa}} have i det mindste saadanne Væsener, som de kalde {{antikva|Yumbo’s}} der skulle være 2 Fod høie, hvide af Farve, leve i Høie, forarbeide Kunstverker, fiske og drikke sig fulde i Palmeviin, ved hvilken Anledning de tromme vældigen i deres Høie. (Mythologie der Feen von Wolff). {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> hg4rqi7sfqwb6jtpj2l07jmdhknvjgu 104 85691 338685 222474 2026-10-07T19:47:18Z KåreBot 479 {{linje}} > {{--}} 338685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude> <section begin="Thor og Loke"/>{{midtstilt|'''I. Thor og Loke.'''}} {{--}} <poem> „Kjørte den bolde Herre, Den stærke Asathor, Med Loke paa sin Kerre Ned ad den grønne Jord.“ </poem> {{høyre|'''Nordens Guder.'''}} <section end="Thor og Loke"/> <section begin="Thor og Urebø-Urden"/>{{midtstilt|'''Thor og Urebø-Urden.'''}} <poem> „Mjølner hans tunge Hammer, Er dog den bedste Skat: Hvor helst med den han rammer, Der følger Døden brat.“ </poem> {{høyre|'''Nordens Guder.'''}} {{stor initial|V}}ed den øvre Ende af det tre Mile lange Totakvand, der gaaer lige op under det høie Houkli-Fjeld i Vinje Prestegjeld i Øvre-Thelemarken, er en høist mærkelig men frygtelig Urd, som seet fra Vandet ligner en By med Husgavler og Taarne. Den kaldes nu efter den ovenfor liggende eenlige Gaard Urebø, {{sperret|Urebø-Urden}}. Om denne Urds Oprindelse fortælle Bønderne følgende Sagn: „Paa Sletten, som Urden nu dækker, laae ved Siden af Songaelv fordum tvende Gaarde, ja efter Nogles Udsagn endog en Kirke, hvorefter den største Steen, der som et {{rettelse|bra østet|bratrøstet}} <!-- rettelsen «bratrøstet» finnes i 3. opplag (Oslo, 1948), s. 3 (http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2015012008007) --> Kirketag rager op midt i Urden, kaldes den Dag i Dag {{sperret|{{bindestrek1|Kir|Kirkestenen}}}} <section end="Thor og Urebø-Urden"/><noinclude> <references/> {{Hode|Fayes Sagn.||1*}}</noinclude> tmrns96knbbnyhbdfzmf73xac6yq8ip 338939 338685 2026-10-07T20:39:11Z KåreBot 479 større overskrifter 338939 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude> <section begin="Thor og Loke"/>{{midtstilt|{{større|'''I. Thor og Loke.'''}}}} {{--}} <poem> „Kjørte den bolde Herre, Den stærke Asathor, Med Loke paa sin Kerre Ned ad den grønne Jord.“ </poem> {{høyre|'''Nordens Guder.'''}} <section end="Thor og Loke"/> <section begin="Thor og Urebø-Urden"/>{{midtstilt|{{større|'''Thor og Urebø-Urden.'''}}}} <poem> „Mjølner hans tunge Hammer, Er dog den bedste Skat: Hvor helst med den han rammer, Der følger Døden brat.“ </poem> {{høyre|'''Nordens Guder.'''}} {{stor initial|V}}ed den øvre Ende af det tre Mile lange Totakvand, der gaaer lige op under det høie Houkli-Fjeld i Vinje Prestegjeld i Øvre-Thelemarken, er en høist mærkelig men frygtelig Urd, som seet fra Vandet ligner en By med Husgavler og Taarne. Den kaldes nu efter den ovenfor liggende eenlige Gaard Urebø, {{sperret|Urebø-Urden}}. Om denne Urds Oprindelse fortælle Bønderne følgende Sagn: „Paa Sletten, som Urden nu dækker, laae ved Siden af Songaelv fordum tvende Gaarde, ja efter Nogles Udsagn endog en Kirke, hvorefter den største Steen, der som et {{rettelse|bra østet|bratrøstet}} <!-- rettelsen «bratrøstet» finnes i 3. opplag (Oslo, 1948), s. 3 (http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2015012008007) --> Kirketag rager op midt i Urden, kaldes den Dag i Dag {{sperret|{{bindestrek1|Kir|Kirkestenen}}}} <section end="Thor og Urebø-Urden"/><noinclude> <references/> {{Hode|Fayes Sagn.||1*}}</noinclude> q2ae033sdmwftt7xk04ex65vkwmh214 104 85693 338785 222248 2026-10-07T20:04:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hode|||5}}</noinclude><section begin="Thor og Urebø-Urden"/>paa, hvad Vanen kan gjøre, at de smaa Fjeldheste gaae paa denne af store Klippetrin bestaaende Vei med tunge Kløver, og at Kreaturerne vandre den Vaar og Høst til og fra de fede Græsgange oppe i Vidden eller Høifjeldet. {{liten|{{sperret|Anm}}. Hr. Sogneprest S. O. Wolff, hvem jeg skylder dette mærkelige Sagn, tilføier, at det er skrevet aldeles nøgent, som han hørte det af en Husmand, der boer tæt ved den frygtelige Urd. Han fortalte det, siger han, med et comisk Anstrøg, som selv Thors Færd der har, og besvarede det Spørgsmaal, hvorfor han brugte Udtrykket „Tungum-Hamri“ istedetfor det almindelige „Tungje-Hammaran:“ „Jau! dei seia so dei Gamle„ nær dei fortælle denne Saagu.“ En Anmelder af denne Sagnsamling i Skiens Ugeblad 1835 siger: „dette Sagn har jeg hørt baade i Sillejord og Hvidesø fortælle aldeles som Faye har nedskrevet, endogsaa med Udtrykket „Tungum-Hamri.“ Valhals øvrige Guder ere næsten forsvundne af Folkets Minde; men Thor, som Nordmændene i Hedenold især tilbade, mindes endnu, ei blot i dette Sagn, men, naar Tordenen („{{antikva|Thordaan}} eller {{antikva|Thorsreia}}) ruller, og Lynet, som paa nogle Steder af Bønderne kaldes „Thors Varme,“ knittrer. Nordenfjelds lever han ogsaa i det Ordsprog, som bruges, naar Noget er paafærde: „Jeg troer {{sperret|gamle Thor}} er laus.“ Thorsdagsqveld var tilforn og er maaskee endnu paa flere Steder halv Helg, og utallige Steder og Personer, ja endog Dyr, som den for sin Styrke blandt Almuen beundrede Skarnbasse, der kaldes {{sperret|Thordivel}}, — bære Thors Navn. Efter den nordiske Gudelære tabte Thor ogsaa engang sin Mjølner, og maatte forklædt reise til Jetternes Land for at faae den tilbage. See Qvadet om Thrym, F. Magnussens Edda 2, 105, hvormed kan sammenlignes Kjæmpevisen om Thord af Hafsgaard og Tosse-Grefven. “100 Udvalde Danske Viser“ Pag. 115.}} {{---}} <section end="Thor og Urebø-Urden"/> <section begin="Lokje"/>{{midtstilt|'''Lokje.'''}} <poem> „Og Loke — han er feig som han er fuul, Og al hans Handling mangler Egenvillie.“ </poem> {{høyre|'''Nordens Guder.'''}} I Thelemarken veed man at fortælle om et ondt Væsen, Lokje, der stundom forvexles med Djevlen selv. {{bindestrek1|En|Engang}}<section end="Lokje"/><noinclude> <references/></noinclude> 3zw5s8bi32ahr7j2d60evrrecbprj2i 338940 338785 2026-10-07T20:39:21Z KåreBot 479 større overskrifter 338940 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hode|||5}}</noinclude><section begin="Thor og Urebø-Urden"/>paa, hvad Vanen kan gjøre, at de smaa Fjeldheste gaae paa denne af store Klippetrin bestaaende Vei med tunge Kløver, og at Kreaturerne vandre den Vaar og Høst til og fra de fede Græsgange oppe i Vidden eller Høifjeldet. {{liten|{{sperret|Anm}}. Hr. Sogneprest S. O. Wolff, hvem jeg skylder dette mærkelige Sagn, tilføier, at det er skrevet aldeles nøgent, som han hørte det af en Husmand, der boer tæt ved den frygtelige Urd. Han fortalte det, siger han, med et comisk Anstrøg, som selv Thors Færd der har, og besvarede det Spørgsmaal, hvorfor han brugte Udtrykket „Tungum-Hamri“ istedetfor det almindelige „Tungje-Hammaran:“ „Jau! dei seia so dei Gamle„ nær dei fortælle denne Saagu.“ En Anmelder af denne Sagnsamling i Skiens Ugeblad 1835 siger: „dette Sagn har jeg hørt baade i Sillejord og Hvidesø fortælle aldeles som Faye har nedskrevet, endogsaa med Udtrykket „Tungum-Hamri.“ Valhals øvrige Guder ere næsten forsvundne af Folkets Minde; men Thor, som Nordmændene i Hedenold især tilbade, mindes endnu, ei blot i dette Sagn, men, naar Tordenen („{{antikva|Thordaan}} eller {{antikva|Thorsreia}}) ruller, og Lynet, som paa nogle Steder af Bønderne kaldes „Thors Varme,“ knittrer. Nordenfjelds lever han ogsaa i det Ordsprog, som bruges, naar Noget er paafærde: „Jeg troer {{sperret|gamle Thor}} er laus.“ Thorsdagsqveld var tilforn og er maaskee endnu paa flere Steder halv Helg, og utallige Steder og Personer, ja endog Dyr, som den for sin Styrke blandt Almuen beundrede Skarnbasse, der kaldes {{sperret|Thordivel}}, — bære Thors Navn. Efter den nordiske Gudelære tabte Thor ogsaa engang sin Mjølner, og maatte forklædt reise til Jetternes Land for at faae den tilbage. See Qvadet om Thrym, F. Magnussens Edda 2, 105, hvormed kan sammenlignes Kjæmpevisen om Thord af Hafsgaard og Tosse-Grefven. “100 Udvalde Danske Viser“ Pag. 115.}} {{---}} <section end="Thor og Urebø-Urden"/> <section begin="Lokje"/>{{midtstilt|{{større|'''Lokje.'''}}}} <poem> „Og Loke — han er feig som han er fuul, Og al hans Handling mangler Egenvillie.“ </poem> {{høyre|'''Nordens Guder.'''}} I Thelemarken veed man at fortælle om et ondt Væsen, Lokje, der stundom forvexles med Djevlen selv. {{bindestrek1|En|Engang}}<section end="Lokje"/><noinclude> <references/></noinclude> namrh54ieu5cpomum4gkvii9cltwocx 104 85694 338786 222249 2026-10-07T20:04:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />6</noinclude><section begin="Lokje"/>{{bindestrek2|gang|Engang}} skal han have taget et Barn over Korsryggen, sat det ned og sagt: „Saa skal du sidde indtil du er aarsgammel!“ Deraf kommer det, at Børn have et Hul paa hver Side af Hoften, og ikke kunne gaae førend Aaret er omme. Naar det hviner i Ilden, siger man, at Lokje giver sine Børn Hug. {{høyre|[Meddeelt].}} {{liten|{{sperret|Anm}}. I Lokje gjenfinde vi tydeligen den onde Loke, der i den nordiske Gudelære spiller en saa tvetydig og vigtig Rolle.}} {{---}} <section end="Lokje"/> <section begin="Jutulen eller Bjergrisen"/>{{midtstilt|'''II. Jutulen eller Bjergrisen.'''}} <poem> „Øine havde han som et brændende Baal Med Munden monne han skrige, Negle havde han som Bukkehorn, Stode alle ud for hans Fingre. Skjeg havde han som Hesteman Slog neder til hans Knæ, Rumpen havde han lang og lodden, Hans Kløer vare slemme at see. </poem> {{høyre|'''St. Olafs Vise.'''}} Næste Rang blandt de overnaturlige Væsener, som findes i Norge, tilkommer {{sperret|Jutulen}} eller {{sperret|Jøtulen}}, som ogsaa kaldes {{sperret|Bjergrøsen}}, {{sperret|Rysen}} eller {{sperret|Troldet}}. Han er stor og stærk og har sit Tilhold i de høieste Fjelde, hvor Rigdomme og Kostbarheder findes i Overflod. Han er arrig i Hu, hader Kirker og Klokkelyd og er begjerlig efter Christenblod. Naar Uveir er ivente, eller en Hvirvelvind tuder blandt Klipperne, ryster han sig i Fjeldet, saa at det giver Lyd af de Gryder og Kjedler, hvori hans Kone {{sperret|Gyvri}} eller {{sperret|Gjøgra}} tillaver Mad. Rundt om i Landet findes Sagn om og Spor af disse uhyre Væsener. De saakaldte Jettegryder have de dannet for i dem at koge {{bindestrek1|de|deres}}<section end="Jutulen eller Bjergrisen"/><noinclude> <references/></noinclude> mm4e2g4yglvz1xa8yb7l6vpwnmi0132 338941 338786 2026-10-07T20:39:31Z KåreBot 479 større overskrifter 338941 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />6</noinclude><section begin="Lokje"/>{{bindestrek2|gang|Engang}} skal han have taget et Barn over Korsryggen, sat det ned og sagt: „Saa skal du sidde indtil du er aarsgammel!“ Deraf kommer det, at Børn have et Hul paa hver Side af Hoften, og ikke kunne gaae førend Aaret er omme. Naar det hviner i Ilden, siger man, at Lokje giver sine Børn Hug. {{høyre|[Meddeelt].}} {{liten|{{sperret|Anm}}. I Lokje gjenfinde vi tydeligen den onde Loke, der i den nordiske Gudelære spiller en saa tvetydig og vigtig Rolle.}} {{---}} <section end="Lokje"/> <section begin="Jutulen eller Bjergrisen"/>{{midtstilt|{{større|'''II. Jutulen eller Bjergrisen.'''}}}} <poem> „Øine havde han som et brændende Baal Med Munden monne han skrige, Negle havde han som Bukkehorn, Stode alle ud for hans Fingre. Skjeg havde han som Hesteman Slog neder til hans Knæ, Rumpen havde han lang og lodden, Hans Kløer vare slemme at see. </poem> {{høyre|'''St. Olafs Vise.'''}} Næste Rang blandt de overnaturlige Væsener, som findes i Norge, tilkommer {{sperret|Jutulen}} eller {{sperret|Jøtulen}}, som ogsaa kaldes {{sperret|Bjergrøsen}}, {{sperret|Rysen}} eller {{sperret|Troldet}}. Han er stor og stærk og har sit Tilhold i de høieste Fjelde, hvor Rigdomme og Kostbarheder findes i Overflod. Han er arrig i Hu, hader Kirker og Klokkelyd og er begjerlig efter Christenblod. Naar Uveir er ivente, eller en Hvirvelvind tuder blandt Klipperne, ryster han sig i Fjeldet, saa at det giver Lyd af de Gryder og Kjedler, hvori hans Kone {{sperret|Gyvri}} eller {{sperret|Gjøgra}} tillaver Mad. Rundt om i Landet findes Sagn om og Spor af disse uhyre Væsener. De saakaldte Jettegryder have de dannet for i dem at koge {{bindestrek1|de|deres}}<section end="Jutulen eller Bjergrisen"/><noinclude> <references/></noinclude> jjcm1bni2o37wbwpnn0gbdxuxr3k057 104 85696 338787 222251 2026-10-07T20:04:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />8</noinclude><section begin="Jutulen eller Bjergrisen"/>{{liten|{{bindestrek2|pen|Olympen}}. I Ægypten vilde de onde Dæmoner under Typhons Anførsel storme Himmelen, men Solen hjemsøgte dem med Pest; og Indiernes {{sperret|Vishnu}} beseirede efter en 10,000 aarig Kamp Jetterne, og dannede af deres Blod, blandet med Støv og Mudder, Verden. De nordiske Begreber og selve Navne gjenfinde vi i Angelsachsernes Eotnas, Skotternes Eoten, Ettyn, Germanernes Riser, Indernes Dætjer og Joting. Alle disse Væsener ere udentvivl oprindelig deels kun Symboler paa fiendtlige Naturkræfter deels Benævnelser paa Fiender i Almindelighed. Om disse og lignende Materier sammenlign F. Magnusens Eddalære.}} {{---}} <section end="Jutulen eller Bjergrisen"/> <section begin="Guri Kunnan"/>{{midtstilt|'''Guri Kunnan.'''}} <poem> „Da kom fra Østen den mægtige Gout Og dræbte min Fader med stærken Sout.“ </poem> Paa Østerraad sad i fordums Dage en rig og mægtig Mand, der havde en Datter, Aslaug, som var den deiligste Pige viden om. Hun havde derfor, som rimeligt er, mangen gjev Beiler; men hun foretrak for enhver Anden en Ungkarl, der med hende var fostret i Faderens Gaard, endskjønt han kun var af ringe Æt. Da de ei kunde haabe, at den stolte Fader vilde give sit Minde til deres Forbindelse, flygtede de hemmelig bort og søgte Skjul og Tilhold i en Hule, som den Dag i Dag er at see ved Gaarden Tøndel<ref>¼ Miil nordenfor Tøndel findes en mærkelig Hule, som kaldes Duve-Hullet. Omtrent midt i Hulen ligger en stor Dynge af mindre og større, rimeligviis nedfaldne Stene. Hulen er 200 Alen dyb. Da Indgangen til Hulen har været sikkret ved en Steenmuur, saa synes det, som den engang har været beboet eller brugt som Tilflugtssted. Kraft 5, 746.</ref>, og ei ligger langt fra Østerraad. Ved en Hendelse fik den af Forbittrelse rasende Fader næste Vaar Kundskab om Stedet, hvor hans Datter havde Tilhold, og flux foer han did for at straffe den forvovne Pigeraner; men just som han kom til Hulen styrtede en saadan Mængde<section end="Guri Kunnan"/><noinclude> <references/></noinclude> s07ymkgz4ml29witcgecbwyusmew5dn 338942 338787 2026-10-07T20:39:41Z KåreBot 479 større overskrifter 338942 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />8</noinclude><section begin="Jutulen eller Bjergrisen"/>{{liten|{{bindestrek2|pen|Olympen}}. I Ægypten vilde de onde Dæmoner under Typhons Anførsel storme Himmelen, men Solen hjemsøgte dem med Pest; og Indiernes {{sperret|Vishnu}} beseirede efter en 10,000 aarig Kamp Jetterne, og dannede af deres Blod, blandet med Støv og Mudder, Verden. De nordiske Begreber og selve Navne gjenfinde vi i Angelsachsernes Eotnas, Skotternes Eoten, Ettyn, Germanernes Riser, Indernes Dætjer og Joting. Alle disse Væsener ere udentvivl oprindelig deels kun Symboler paa fiendtlige Naturkræfter deels Benævnelser paa Fiender i Almindelighed. Om disse og lignende Materier sammenlign F. Magnusens Eddalære.}} {{---}} <section end="Jutulen eller Bjergrisen"/> <section begin="Guri Kunnan"/>{{midtstilt|{{større|'''Guri Kunnan.'''}}}} <poem> „Da kom fra Østen den mægtige Gout Og dræbte min Fader med stærken Sout.“ </poem> Paa Østerraad sad i fordums Dage en rig og mægtig Mand, der havde en Datter, Aslaug, som var den deiligste Pige viden om. Hun havde derfor, som rimeligt er, mangen gjev Beiler; men hun foretrak for enhver Anden en Ungkarl, der med hende var fostret i Faderens Gaard, endskjønt han kun var af ringe Æt. Da de ei kunde haabe, at den stolte Fader vilde give sit Minde til deres Forbindelse, flygtede de hemmelig bort og søgte Skjul og Tilhold i en Hule, som den Dag i Dag er at see ved Gaarden Tøndel<ref>¼ Miil nordenfor Tøndel findes en mærkelig Hule, som kaldes Duve-Hullet. Omtrent midt i Hulen ligger en stor Dynge af mindre og større, rimeligviis nedfaldne Stene. Hulen er 200 Alen dyb. Da Indgangen til Hulen har været sikkret ved en Steenmuur, saa synes det, som den engang har været beboet eller brugt som Tilflugtssted. Kraft 5, 746.</ref>, og ei ligger langt fra Østerraad. Ved en Hendelse fik den af Forbittrelse rasende Fader næste Vaar Kundskab om Stedet, hvor hans Datter havde Tilhold, og flux foer han did for at straffe den forvovne Pigeraner; men just som han kom til Hulen styrtede en saadan Mængde<section end="Guri Kunnan"/><noinclude> <references/></noinclude> jo2tf3kbdprnao3macm6baq541qcwwc 104 85698 338788 222253 2026-10-07T20:05:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338788 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />10</noinclude><section begin="Guri Kunnan"/>{{bindestrek2|sen|Pladsen}} for Jutulen Anfind, der ægtede den fagre Mø og levede glad med hende, indtil hendes Fader blev dræbt med {{sperret|den stærke Sout af den mægtige Gout}}, der kom fra Østen, thi nu blev den hele Æt fordreven fra Kunnan, og Anfind søgte med sin Hustru Tilhold hos {{sperret|Frøi}}<ref>{{sperret|Frøyen}} hedder en Ø ved Hittern, Kraft 5, 689 og 723. Saxo kalder Guden Freyr Frø, der ligesom det moesogothiske Frauja egentlig skal betyde Herre, hvoraf vort Frue. Geijer Svea Rikes Häfder 1, 252.</ref>, der skjenkede dem {{sperret|Tarven}} til Ophold. Her levede de i Ro indtil St. Olaf kom til Øen; thi ved Korsets Tegn og Jesu Navn betvang han ei alene den Storm, som Jutulen opvakte, men forvandlede ham selv til den haarde Kampesteen. {{liten|{{sperret|Anm}}. Dette er det egentlige Sagn, som ligger til Grund for det deilige Digt Gurri Kunnan (See Frigge 1813). Sammes Forfatter,nHr. Professor Steenblok, har godhedsfuld meddeelt mig Sagnet saaledes som han hørte det i sin Ungdom, førend han bearbeidede det. En prosaisk Bearbeidelse af Digtet findes i Mythologie der Feen und Elfen von Professor Wolff 1, 234. Dette i flere Henseender interessante Sagn synes at pege hen paa den dunkle Old, da Nordens Urindvaanere efter blodig Kamp maatte vige for de indtrængende Erobrere, der vare beslægtede med Gauter eller Gøter (Sagnets Gout), og med deres større Cultur og tilforn ukjendte Færdigheder (den stærke Sout ɔ: Seid) dræbte eller fordrev deres Modstandere.}} {{---}} <section end="Guri Kunnan"/> <section begin="Jutulen paa Hestmandø"/>{{midtstilt|'''Jutulen paa Hestmandø.'''}} Paa Hestmandø i Lurø i Nordlandene ligger et Fjeld, der i Frastand ligner en Rytter med en stor Kappe over sig. Dette Fjeld var i Fortiden en Jutul, som boede her paa Stedet. Tolv Mile sydenfor paa Lekø i Nummedal boede paa samme Tid en Mø, til hvem han beilede; men hun var saa stor paa det, at hun gav ham et haanligt Afslag, og derhos saa kyndig i alslags Troldom, at hun {{bindestrek1|forvand|forvandlede}} <section end="Jutulen paa Hestmandø"/><noinclude> <references/></noinclude> oqujve8s2la2epaity4rj3rxlalsh7c 338943 338788 2026-10-07T20:39:51Z KåreBot 479 større overskrifter 338943 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />10</noinclude><section begin="Guri Kunnan"/>{{bindestrek2|sen|Pladsen}} for Jutulen Anfind, der ægtede den fagre Mø og levede glad med hende, indtil hendes Fader blev dræbt med {{sperret|den stærke Sout af den mægtige Gout}}, der kom fra Østen, thi nu blev den hele Æt fordreven fra Kunnan, og Anfind søgte med sin Hustru Tilhold hos {{sperret|Frøi}}<ref>{{sperret|Frøyen}} hedder en Ø ved Hittern, Kraft 5, 689 og 723. Saxo kalder Guden Freyr Frø, der ligesom det moesogothiske Frauja egentlig skal betyde Herre, hvoraf vort Frue. Geijer Svea Rikes Häfder 1, 252.</ref>, der skjenkede dem {{sperret|Tarven}} til Ophold. Her levede de i Ro indtil St. Olaf kom til Øen; thi ved Korsets Tegn og Jesu Navn betvang han ei alene den Storm, som Jutulen opvakte, men forvandlede ham selv til den haarde Kampesteen. {{liten|{{sperret|Anm}}. Dette er det egentlige Sagn, som ligger til Grund for det deilige Digt Gurri Kunnan (See Frigge 1813). Sammes Forfatter,nHr. Professor Steenblok, har godhedsfuld meddeelt mig Sagnet saaledes som han hørte det i sin Ungdom, førend han bearbeidede det. En prosaisk Bearbeidelse af Digtet findes i Mythologie der Feen und Elfen von Professor Wolff 1, 234. Dette i flere Henseender interessante Sagn synes at pege hen paa den dunkle Old, da Nordens Urindvaanere efter blodig Kamp maatte vige for de indtrængende Erobrere, der vare beslægtede med Gauter eller Gøter (Sagnets Gout), og med deres større Cultur og tilforn ukjendte Færdigheder (den stærke Sout ɔ: Seid) dræbte eller fordrev deres Modstandere.}} {{---}} <section end="Guri Kunnan"/> <section begin="Jutulen paa Hestmandø"/>{{midtstilt|{{større|'''Jutulen paa Hestmandø.'''}}}} Paa Hestmandø i Lurø i Nordlandene ligger et Fjeld, der i Frastand ligner en Rytter med en stor Kappe over sig. Dette Fjeld var i Fortiden en Jutul, som boede her paa Stedet. Tolv Mile sydenfor paa Lekø i Nummedal boede paa samme Tid en Mø, til hvem han beilede; men hun var saa stor paa det, at hun gav ham et haanligt Afslag, og derhos saa kyndig i alslags Troldom, at hun {{bindestrek1|forvand|forvandlede}} <section end="Jutulen paa Hestmandø"/><noinclude> <references/></noinclude> j63v7rfad5dhw9ut4orxj1um5v57dk1 104 85699 338789 219369 2026-10-07T20:05:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||11}}</noinclude><section begin="Jutulen paa Hestmandø" /> {{bindestrek2|lede|forvandlede}} alle hans Sendebud til Steen, og disse ere endnu som Skjer at see rundt om Øens nordlige Kant. Forbittret over saadan Fremfærd spendte Jutulen sin Bue, for paa Stand at hevne denne Fornærmelse. Den vældige Piil foer afsted, og gik tvert igjennem det høie Fjeld, {{sperret|Torgehatten}}, hvor man endnu seer det store Hul, som Pilen banede sig igjennem den haarde Klippe<ref>Hullets Bund er 380 Fod over Havspeilet, næsten 430 Alen langt og fra 90 til 220 Fod høit. Kraft, 6, 300.</ref>. „Det Straa bær i Veien,“ udbrød Jutulen; men sagtnet i Farten ved at bane sig Vei igjennem Torgehatten, naaede Pilen ei ganske sin Bestemmelse. Den dalede ned ved Møens Fødder paa den nordlige Kant af Lekø, og der ligger den endnu i Skikkelse af en stor langagtig Steen. Ved gjensidig Troldom forvandledes de begge til Steen, og skulle saaledes sidde og see paa hinanden lige til Dommedag. {{korreksjon|Dndnu|Endnu|272}} i vore Dage seiler sjelden en Nordlandsfar forbi uden at tage Hatten af for Møen paa Lekø. {{liten|{{sperret|Anm}}. Saavel mundtligt som meddeelt. I Lunds Reise S. 4 findes Sagnet noget anderledes fortalt. Hestmanden beskrives som „en Ridder i fuld Rustning til Hest. Man seer Hjelmen og den bølgende Hjelmbusk, de stærke Skuldre og Mantelen, der kaster vide Folder og fortsættes som Dække over Hestens Ryg; og om Møen beder det: „Paa Lekø sees en Steenfigur, ei ulig et Fruentimmer i Damekaabe.“ Hestmanden naaer en Høide af omtrent 1650 Fod. Kraft 6, 302.}} {{---}} <section end="Jutulen paa Hestmandø" /> <section begin="Vaagekallen" /> {{midtstilt|'''Vaagekallen.'''}} I Vaagens Prestegjeld, Nord for Hestmandø, findes et høit Fjeld, der i en vis Frastand ligner en Mand med Fiskehat paa og med en Stang under Armen, som seer ud som en Raa. Fra den forbiseilende gyngende Baad seer det grangiveligen ud som om Kallen med Fiskehatten {{bindestrek1|nikke|nikkede}} <section end="Vaagekallen" /><noinclude> <references/></noinclude> 0fia54hkxajf126jq20fst5gxp6u2rk 338944 338789 2026-10-07T20:40:01Z KåreBot 479 større overskrifter 338944 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||11}}</noinclude><section begin="Jutulen paa Hestmandø" /> {{bindestrek2|lede|forvandlede}} alle hans Sendebud til Steen, og disse ere endnu som Skjer at see rundt om Øens nordlige Kant. Forbittret over saadan Fremfærd spendte Jutulen sin Bue, for paa Stand at hevne denne Fornærmelse. Den vældige Piil foer afsted, og gik tvert igjennem det høie Fjeld, {{sperret|Torgehatten}}, hvor man endnu seer det store Hul, som Pilen banede sig igjennem den haarde Klippe<ref>Hullets Bund er 380 Fod over Havspeilet, næsten 430 Alen langt og fra 90 til 220 Fod høit. Kraft, 6, 300.</ref>. „Det Straa bær i Veien,“ udbrød Jutulen; men sagtnet i Farten ved at bane sig Vei igjennem Torgehatten, naaede Pilen ei ganske sin Bestemmelse. Den dalede ned ved Møens Fødder paa den nordlige Kant af Lekø, og der ligger den endnu i Skikkelse af en stor langagtig Steen. Ved gjensidig Troldom forvandledes de begge til Steen, og skulle saaledes sidde og see paa hinanden lige til Dommedag. {{korreksjon|Dndnu|Endnu|272}} i vore Dage seiler sjelden en Nordlandsfar forbi uden at tage Hatten af for Møen paa Lekø. {{liten|{{sperret|Anm}}. Saavel mundtligt som meddeelt. I Lunds Reise S. 4 findes Sagnet noget anderledes fortalt. Hestmanden beskrives som „en Ridder i fuld Rustning til Hest. Man seer Hjelmen og den bølgende Hjelmbusk, de stærke Skuldre og Mantelen, der kaster vide Folder og fortsættes som Dække over Hestens Ryg; og om Møen beder det: „Paa Lekø sees en Steenfigur, ei ulig et Fruentimmer i Damekaabe.“ Hestmanden naaer en Høide af omtrent 1650 Fod. Kraft 6, 302.}} {{---}} <section end="Jutulen paa Hestmandø" /> <section begin="Vaagekallen" /> {{midtstilt|{{større|'''Vaagekallen.'''}}}} I Vaagens Prestegjeld, Nord for Hestmandø, findes et høit Fjeld, der i en vis Frastand ligner en Mand med Fiskehat paa og med en Stang under Armen, som seer ud som en Raa. Fra den forbiseilende gyngende Baad seer det grangiveligen ud som om Kallen med Fiskehatten {{bindestrek1|nikke|nikkede}} <section end="Vaagekallen" /><noinclude> <references/></noinclude> g0bezf60udoxn240sngpa72gqp4u3zq 104 85700 338790 219370 2026-10-07T20:05:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />12</noinclude><section begin="Vaagekallen" /> {{bindestrek2|de|nikkede}}, og til Gjengjeld tager den forbiseilende Nordlænding ligesaavel Hatten af for ham, som for Møen paa Lekø. Nu er han vel Steen, men fordum var det Liv i ham, da han var en Jøtul, som med sin Hustru pleiede at more sig med at roe ud paa Havet og fiske i de klare Maaneskinsnætter. Da han engang var ude, brød en stærk Storm løs. Vældig kjæmpede han mod Storm og Bølger; men saa stærk han var, aarkede han ei at naae Land, førend det begyndte at dæmre. Da Trold ei taale Dagens Lys, skyndte han sig i al Fart med Baadsseilet under Armen for at naae hjem; men inden han vidste deraf stod Solen op. Dens første Straaler rammede den stakkels Jøtul. Til Steen blev han strax, og i Steen staaer han den Dag i Dag under Navn af {{sperret|Vaagekallen}}. Hans Kone, som ogsaa havde været ude i Stormen og var noget tung tilfods, rammedes af Solstraalerne just som hun steg i Land og forvandledes paa Stedet til en Steen, der endnu kaldes {{sperret|Kjerringen}}. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtlig og meddeelt. Findes ogsaa i Finmarkens Amtstidende 1, N. 14 og i Bien 4, 48.}} {{---}} <section end="Vaagekallen" /> <section begin="Raamanden og Djurren paa Molaup" /> '''Raamanden og Djurren paa Molaup.''' Udaf et Hul paa det høie Fjeld, der hæver sig over Gaarden Molaup ved Jørgensfjordens Bred paa Søndmør, kommer stundom Ild og Røg, forbunden med Knald, hvilket man tilforn tilskrev et Trold, som boede i Fjeldet. Sagnet beretter, at en Djurre eller et Huntrold her havde sin Bopæl. Til hende beilede Jutulen i Raamandsgjøllet, der findes i Nærheden. For at tage sin Frier i Øiesyn seilede hun hen til ham, men fandt ham ved sin Ankomst saa liden og raa ɔ: udygtig, at hun af Ringeagt spyttede paa ham. Derved forvandlet til Steen er han endnu i Mands Skikkelse at see paa Fjeldet under Navn af {{sperret|Raamanden}}. <section end="Raamanden og Djurren paa Molaup" /><noinclude> <references/></noinclude> ets3jxsk7dvgkhl1kmw0rzib5gb787k 104 85701 338791 219371 2026-10-07T20:05:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||13}}</noinclude><section begin="Raamanden og Djurren paa Molaup" /> Paa Tilbagereisen blev hun overfalden af en heftig Storm, der nær havde ladet hende strande mellem Gaardene Nes og Molaup; men ved et vældigt Stød med sin ene Fod mod Stranden (Sporet deraf, „Djurre-Føttet,“ vises endnu) gav hun Skibet en saadan Fart, at det gik lige over Fjorden til Gaarden Stavsæt. Her stødte det an imod en Bjerghammer, i hvilken man endnu seer det Hul, som Stødet frembragte. Ved denne Tørning sank imidlertid baade Trold og Skib, og der paa Stedet fremkom et blindt Skjer, Stavsæt-Fluden, der er en af de bedste Fiskepladse i den hele Fjord. – (Strøms Beskrivelse over Søndmør 2, 307. Budstikken 6te Aargang P. 611). {{---}} <section end="Raamanden og Djurren paa Molaup" /> <section begin="Jutulen i Dunkerabjerg" /> {{midtstilt|'''Jutulen i Dunkerabjerg.'''}} I Dunkerabjerg i Fosen boede en Jutul ved Navn Dunker. Han blev engang forelsket i en ung Christenmø, som han tog ind til sig i Bjerget. Her sad Pigen sorrigfuld med qvalt Graad, medens Jutulen lavede istand til Bryllupsfesten. Da Aftenen for Bryllupet kom, drak Dunker lystig og blev meget oprømt. Pigen, som ofte forgjeves havde villet aflokke Jutulen hans Navn og derved frelse sig (Christenfolk dræbe Jutuler ved at raabe paa deres Navn), benyttede sig nu af Leiligheden, fik Troldet til at lægge sit Hoved i hendes Sjød, luskede ham og gjorde ham saa glad, at han tilsidst sprang op, dandsede og sang: <poem> Hei, hei, Dunkeromdei! Imorgen tager for første Gang Herr Dunker Bruden sin i Favn; </poem> Da udbrød Pigen glad. Nei, stakkels Hr. Dunker! og med det samme sprak Dunker, dat ned saa tungt, at Bjerget brast og Pigen gik frelst ud. {{høyre|[Meddeelt].}} {{---}} <section end="Jutulen i Dunkerabjerg" /><noinclude> <references/></noinclude> mrjkog859f8jw21weilyf1nijabw03h 338945 338791 2026-10-07T20:40:11Z KåreBot 479 større overskrifter 338945 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||13}}</noinclude><section begin="Raamanden og Djurren paa Molaup" /> Paa Tilbagereisen blev hun overfalden af en heftig Storm, der nær havde ladet hende strande mellem Gaardene Nes og Molaup; men ved et vældigt Stød med sin ene Fod mod Stranden (Sporet deraf, „Djurre-Føttet,“ vises endnu) gav hun Skibet en saadan Fart, at det gik lige over Fjorden til Gaarden Stavsæt. Her stødte det an imod en Bjerghammer, i hvilken man endnu seer det Hul, som Stødet frembragte. Ved denne Tørning sank imidlertid baade Trold og Skib, og der paa Stedet fremkom et blindt Skjer, Stavsæt-Fluden, der er en af de bedste Fiskepladse i den hele Fjord. – (Strøms Beskrivelse over Søndmør 2, 307. Budstikken 6te Aargang P. 611). {{---}} <section end="Raamanden og Djurren paa Molaup" /> <section begin="Jutulen i Dunkerabjerg" /> {{midtstilt|{{større|'''Jutulen i Dunkerabjerg.'''}}}} I Dunkerabjerg i Fosen boede en Jutul ved Navn Dunker. Han blev engang forelsket i en ung Christenmø, som han tog ind til sig i Bjerget. Her sad Pigen sorrigfuld med qvalt Graad, medens Jutulen lavede istand til Bryllupsfesten. Da Aftenen for Bryllupet kom, drak Dunker lystig og blev meget oprømt. Pigen, som ofte forgjeves havde villet aflokke Jutulen hans Navn og derved frelse sig (Christenfolk dræbe Jutuler ved at raabe paa deres Navn), benyttede sig nu af Leiligheden, fik Troldet til at lægge sit Hoved i hendes Sjød, luskede ham og gjorde ham saa glad, at han tilsidst sprang op, dandsede og sang: <poem> Hei, hei, Dunkeromdei! Imorgen tager for første Gang Herr Dunker Bruden sin i Favn; </poem> Da udbrød Pigen glad. Nei, stakkels Hr. Dunker! og med det samme sprak Dunker, dat ned saa tungt, at Bjerget brast og Pigen gik frelst ud. {{høyre|[Meddeelt].}} {{---}} <section end="Jutulen i Dunkerabjerg" /><noinclude> <references/></noinclude> p3h7u0s87wfszogf0du4f3y69p2tdnb 338994 338945 2026-10-07T20:49:54Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||13}}</noinclude><section begin="Raamanden og Djurren paa Molaup" /> Paa Tilbagereisen blev hun overfalden af en heftig Storm, der nær havde ladet hende strande mellem Gaardene Nes og Molaup; men ved et vældigt Stød med sin ene Fod mod Stranden (Sporet deraf, „Djurre-Føttet,“ vises endnu) gav hun Skibet en saadan Fart, at det gik lige over Fjorden til Gaarden Stavsæt. Her stødte det an imod en Bjerghammer, i hvilken man endnu seer det Hul, som Stødet frembragte. Ved denne Tørning sank imidlertid baade Trold og Skib, og der paa Stedet fremkom et blindt Skjer, Stavsæt-Fluden, der er en af de bedste Fiskepladse i den hele Fjord. – (Strøms Beskrivelse over Søndmør 2, 307. Budstikken 6te Aargang P. 611). {{---}} <section end="Raamanden og Djurren paa Molaup" /> <section begin="Jutulen i Dunkerabjerg" /> {{midtstilt|{{større|'''Jutulen i Dunkerabjerg.'''}}}} I Dunkerabjerg i Fosen boede en Jutul ved Navn Dunker. Han blev engang forelsket i en ung Christenmø, som han tog ind til sig i Bjerget. Her sad Pigen sorrigfuld med qvalt Graad, medens Jutulen lavede istand til Bryllupsfesten. Da Aftenen for Bryllupet kom, drak Dunker lystig og blev meget oprømt. Pigen, som ofte forgjeves havde villet aflokke Jutulen hans Navn og derved frelse sig (Christenfolk dræbe Jutuler ved at raabe paa deres Navn), benyttede sig nu af Leiligheden, fik Troldet til at lægge sit Hoved i hendes Sjød, luskede ham og gjorde ham saa glad, at han tilsidst sprang op, dandsede og sang: <poem> Hei, hei, Dunkeromdei! Imorgen tager for første Gang Herr Dunker Bruden sin i Favn; </poem> Da udbrød Pigen glad. Nei, stakkels Hr. Dunker! og med det samme sprak Dunker, dat ned saa tungt, at Bjerget brast og Pigen gik frelst ud. {{høyre|[Meddeelt].|2em}} {{---}} <section end="Jutulen i Dunkerabjerg" /><noinclude> <references/></noinclude> 5yhh5ratr8h1mb5zmsnrlmrc756c4mw 104 85702 338946 219372 2026-10-07T20:40:21Z KåreBot 479 større overskrifter 338946 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />14</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Trold som Bygmestre.'''}}}} {{midtstilt|{{antikva|I.}}}} Paa Hindøen i Senjens Fogderi ligger Trondenes eller Trones Kirke, et af Landets skjønneste og mærkeligste Templer. At opføre et saadant Verk oversteg Menneskenes Kræfter; man tyede derfor til et Trold, som mod store Gaver lovede at bygge en Kirke, hvoraf der skulde staae Ry videnom. Han arbeidede med Flid og det gik saa rask fra Haand, at der kun manglede det sidste Steenlæs, da ½ Miil i Syd for Kirken Morgensolen overraskede ham. Han blev tilligemed sin Hest strax forvandlet til Steen og staaer der den Dag i Dag under Navn af {{sperret|Hindstenen}}. {{midtstilt|{{antikva|II.}}}} Throndhjems Domkirke er bekjendt vidt og bredt som en af Christenhedens mærkeligste Kirker, især var den herlig i gamle Dage, da den havde sit skyhøie Spir. At bygge Kirken, det formaaede nok St. Olaf, men at sætte Spiret paa oversteg hans Kræfter. I sin Forlegenhed udlovede St. Olaf Solen til den, der vilde paatage sig at opreise dette. Da Ingen turde eller kunde, faa tilbød sig et Trold, som boede i den nærliggende Hladehammer, at paatage sig Arbeidet, mod at erholde, hvad St. Olaf havde lovet. Derhos betingede han sig ogsaa, at St. Olaf ei maatte nævne ham ved Navn, om han kunde faae det at vide. Da St. Olaf nu kom i Knibe med Hensyn til sit Løfte, søgte han at komme paa Spor efter Troldets Navn. Ved Midnatstid seilede han derfor ud langs Hladehammeren og da han kom til det Sted, som endnu kaldes Kjærringa, hørte han et Barn inde i Fjeldet at græde og Moderen at stille det tilfreds ved at love det Himmelens Guld ɔ: Solen, naar Tvæster kom hjem. Glad ilede Olaf tilbage til Staden og kom just til rette Tid, thi Spiret kneisede allerede og Troldet var netop ifærd med at sætte den sidste gyldne Knap paa Fløien. St. Olaf raabte nu: „Tvæster! Du sætter Fløien for langt i Vester.“ I det samme Øieblik Troldet hørte sit Navn, styrtede han død ned.<noinclude> <references/></noinclude> 3t9rjpf0jwffsq0ykhu4w817fss8762 104 85703 338792 219691 2026-10-07T20:05:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||15}}</noinclude><section begin="Trold som Bygmestre"/>{{blank linje}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Meddelt mundtlig. Oprindelig skal {{rettelse|dete|dette}} Sagn være meddeelt Major Klüver af en Kone paa Ytterøen, som igjen havde hørt det af sin meget gamle Bedstefader. Klüver har behandlet det poetisk i Hermoder 3, 320.}} {{liten|Efter et andet Sagn, som Schöning meddeler i sin Beskrivelse over Domkirken, kaldes Troldet {{sperret|Skale}}, der vilde hade baade Sol og Maane i Løn, og efter en tredie Beretning hedte Troldet Blæster. Baade Skale ɔ: den Skaldede og Blæster ɔ: Blæst og Storm, ere betydningsfulde og passende Jotunnavne.}} {{liten|Dette og lignende Sagn om at give Sol og Maane for at udføre vanskelige Gjerninger ere mærkelige for deres Lighed med Hedenskabets Myther. En Jotun eller Bjergrise betingede sig saaledes af Aserne Freya, Sol og Maane for at bygge dem en Borg, som han var nær ved at fuldbyrde ved Hjelp af sin Hest Svadilfare, da han ved Lokes List blev hindret fra at fuldføre sit Verk og derpaa knust af Jøtunfienden Thor. See Snorres Edda 45–47. Sagn om Trold, der bygge Kirker, ere meget almindelige over hele Norden, see Urda 2 B. 4 Hefte. Molbechs Breve fra Sverige 1, 97 o. m.}} {{---}} <section end="Trold som Bygmestre"/> <section begin="Jutulbroen i Spirillen"/>{{midtstilt|'''Jutulbroen i Spirillen.'''}} I Spirillen ved Elsrudlandet sees, naar Vandet er lavt, et Slags Steenbro, der er ½ Fjerding lang. Den er bygget af en Jutul, der boede paa Elsrudvollen. Han friede nemlig til en Huldra paa Engerkollen, som ligger paa den anden Side af Vandet. For nu at kunne besøge hende uden at blive vaad, thi dette kunde hans Hjertenskjere ei lide, vilde han bygge en Bro; men – sprak, da Solen imidlertid var oprunden, og han kom til at see mod den. {{liten|{{sperret|Anm}}. Topographisk Journal 30, 178. Ved Gaarden Øvre-Blakkestad i Frolands Sogn seer man ved lavt Vande endnu en Mængde store Stene, som en Jutul der boede paa den venstre Side af Frolandselven, skal have lastet derhen for af dem at danne en Bro over til en Jomfru, der boede i den Haug, som endnu kaldes {{sperret|Jomfruhaugen}}. Hanegal og Morgenrøden skal have hindret ham fra at fuldføre Broen.}} {{høyre|{{liten|[Meddeelt.]}}}} {{liten|Sagn om Jutulbroer findes paa mange Steder. Gjellebøl fortæller saaledes i Finlands Beskrivelse Pag. 8, at i {{bindestrek1|Ind|Indsøen}}}} <section end="Jutulbroen i Spirillen"/><noinclude> <references/></noinclude> bzyk3d3g3ia7k6htoe13cxwn6ajecj7 338947 338792 2026-10-07T20:40:31Z KåreBot 479 større overskrifter 338947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||15}}</noinclude><section begin="Trold som Bygmestre"/>{{blank linje}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Meddelt mundtlig. Oprindelig skal {{rettelse|dete|dette}} Sagn være meddeelt Major Klüver af en Kone paa Ytterøen, som igjen havde hørt det af sin meget gamle Bedstefader. Klüver har behandlet det poetisk i Hermoder 3, 320.}} {{liten|Efter et andet Sagn, som Schöning meddeler i sin Beskrivelse over Domkirken, kaldes Troldet {{sperret|Skale}}, der vilde hade baade Sol og Maane i Løn, og efter en tredie Beretning hedte Troldet Blæster. Baade Skale ɔ: den Skaldede og Blæster ɔ: Blæst og Storm, ere betydningsfulde og passende Jotunnavne.}} {{liten|Dette og lignende Sagn om at give Sol og Maane for at udføre vanskelige Gjerninger ere mærkelige for deres Lighed med Hedenskabets Myther. En Jotun eller Bjergrise betingede sig saaledes af Aserne Freya, Sol og Maane for at bygge dem en Borg, som han var nær ved at fuldbyrde ved Hjelp af sin Hest Svadilfare, da han ved Lokes List blev hindret fra at fuldføre sit Verk og derpaa knust af Jøtunfienden Thor. See Snorres Edda 45–47. Sagn om Trold, der bygge Kirker, ere meget almindelige over hele Norden, see Urda 2 B. 4 Hefte. Molbechs Breve fra Sverige 1, 97 o. m.}} {{---}} <section end="Trold som Bygmestre"/> <section begin="Jutulbroen i Spirillen"/>{{midtstilt|{{større|'''Jutulbroen i Spirillen.'''}}}} I Spirillen ved Elsrudlandet sees, naar Vandet er lavt, et Slags Steenbro, der er ½ Fjerding lang. Den er bygget af en Jutul, der boede paa Elsrudvollen. Han friede nemlig til en Huldra paa Engerkollen, som ligger paa den anden Side af Vandet. For nu at kunne besøge hende uden at blive vaad, thi dette kunde hans Hjertenskjere ei lide, vilde han bygge en Bro; men – sprak, da Solen imidlertid var oprunden, og han kom til at see mod den. {{liten|{{sperret|Anm}}. Topographisk Journal 30, 178. Ved Gaarden Øvre-Blakkestad i Frolands Sogn seer man ved lavt Vande endnu en Mængde store Stene, som en Jutul der boede paa den venstre Side af Frolandselven, skal have lastet derhen for af dem at danne en Bro over til en Jomfru, der boede i den Haug, som endnu kaldes {{sperret|Jomfruhaugen}}. Hanegal og Morgenrøden skal have hindret ham fra at fuldføre Broen.}} {{høyre|{{liten|[Meddeelt.]}}}} {{liten|Sagn om Jutulbroer findes paa mange Steder. Gjellebøl fortæller saaledes i Finlands Beskrivelse Pag. 8, at i {{bindestrek1|Ind|Indsøen}}}} <section end="Jutulbroen i Spirillen"/><noinclude> <references/></noinclude> ttn4f0gzrduq33ltgizvm52jxm3n60g 338995 338947 2026-10-07T20:50:05Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||15}}</noinclude><section begin="Trold som Bygmestre"/>{{blank linje}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Meddelt mundtlig. Oprindelig skal {{rettelse|dete|dette}} Sagn være meddeelt Major Klüver af en Kone paa Ytterøen, som igjen havde hørt det af sin meget gamle Bedstefader. Klüver har behandlet det poetisk i Hermoder 3, 320.}} {{liten|Efter et andet Sagn, som Schöning meddeler i sin Beskrivelse over Domkirken, kaldes Troldet {{sperret|Skale}}, der vilde hade baade Sol og Maane i Løn, og efter en tredie Beretning hedte Troldet Blæster. Baade Skale ɔ: den Skaldede og Blæster ɔ: Blæst og Storm, ere betydningsfulde og passende Jotunnavne.}} {{liten|Dette og lignende Sagn om at give Sol og Maane for at udføre vanskelige Gjerninger ere mærkelige for deres Lighed med Hedenskabets Myther. En Jotun eller Bjergrise betingede sig saaledes af Aserne Freya, Sol og Maane for at bygge dem en Borg, som han var nær ved at fuldbyrde ved Hjelp af sin Hest Svadilfare, da han ved Lokes List blev hindret fra at fuldføre sit Verk og derpaa knust af Jøtunfienden Thor. See Snorres Edda 45–47. Sagn om Trold, der bygge Kirker, ere meget almindelige over hele Norden, see Urda 2 B. 4 Hefte. Molbechs Breve fra Sverige 1, 97 o. m.}} {{---}} <section end="Trold som Bygmestre"/> <section begin="Jutulbroen i Spirillen"/>{{midtstilt|{{større|'''Jutulbroen i Spirillen.'''}}}} I Spirillen ved Elsrudlandet sees, naar Vandet er lavt, et Slags Steenbro, der er ½ Fjerding lang. Den er bygget af en Jutul, der boede paa Elsrudvollen. Han friede nemlig til en Huldra paa Engerkollen, som ligger paa den anden Side af Vandet. For nu at kunne besøge hende uden at blive vaad, thi dette kunde hans Hjertenskjere ei lide, vilde han bygge en Bro; men – sprak, da Solen imidlertid var oprunden, og han kom til at see mod den. {{liten|{{sperret|Anm}}. Topographisk Journal 30, 178. Ved Gaarden Øvre-Blakkestad i Frolands Sogn seer man ved lavt Vande endnu en Mængde store Stene, som en Jutul der boede paa den venstre Side af Frolandselven, skal have lastet derhen for af dem at danne en Bro over til en Jomfru, der boede i den Haug, som endnu kaldes {{sperret|Jomfruhaugen}}. Hanegal og Morgenrøden skal have hindret ham fra at fuldføre Broen.}} {{høyre|{{liten|[Meddeelt.]|2em}}}} {{liten|Sagn om Jutulbroer findes paa mange Steder. Gjellebøl fortæller saaledes i Finlands Beskrivelse Pag. 8, at i {{bindestrek1|Ind|Indsøen}}}} <section end="Jutulbroen i Spirillen"/><noinclude> <references/></noinclude> 5w5zobuidaxg9jxakqhxnt7pzce92zk 104 85704 338793 219374 2026-10-07T20:05:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>16 <section begin="Jutulbroen i Spirillen" /> {{liten|{{bindestrek2|søen|Indsøen}} Birkelaugen findes en meget lang Steenbro, der tilskrives to Jutuler, som byggede den for mageligere at kunne besøge hinanden. I Pommern tilskriver man Djevle slige Broer, men bliver han ikke færdig inden Hanen galer, gaaer han Glip af sin Løn. Die Volkssagen von Pommern und Rügen von Temme 276.}} {{---}} <section end="Jutulbroen i Spirillen" /> <section begin="Jutulen i Jonshornet" /> {{midtstilt|'''Jutulen i Jonshornet.'''}} Udenfor Jondal i Hardanger er en brat, høi og nøgen Fjeldkegle, Jonshornet, hvor der i gamle Dage boede en Jutul eller Rise, som hedte {{sperret|Jon i Hornet}}. Han eiede hele Jondal, der saavel som Fjeldet har faaet Navn efter ham. Denne Jon var groveligt rig og havde en ustyrtelig Mængde store Faar. Med Skindene af disse reiste han ofte ind til Hansebryggen i Bergen og drev Handel; og vare hans Skind som flere Koskind. Engang foer han usynlig ind til Bryggen paa en Jagt, som tilhørte en Husmand, der boede tæt under Jonshornet, og havde paa denne Tour en heel Deel Skind med sig, som han ved Ankomsten til Byen solgte tit sin sedvanlige Kjøbmand. Hos den samme Kjøbmand søgte ogsaa Husmanden at afsætte sine Varer, men denne undredes over den store Forskjel i Størrelse, der var imellem Husmandens og hans Naboes Huder. Husmanden vidste ikke af nogen Nabo at sige, og var den Eneste paa lang Strækning, der boede i Egnen; men Kjøbmanden nævnede ham Jon i Hornet som hans Grande og tilføiede, at han netop nu var i Byen. I det samme kom Jutulen frem, aabenbarede sig for sin Føringsmand, fortalte ham om deres Samreise, og lovede at betale god Fragt for god Befordring. Paa Hjemreisen bad Husmanden Jon at staae Fadder til sin nyfødte Søn, hvilket Jon lovede og sagde, han skulde give hederlige Faddergaver. Men snart spurgte han dog efter hvem de andre Faddere skulde være; „thi i christent Lag havde han før lidt Meen.“ Da svarede {{bindestrek1|Hus|Husmanden}} <section end="Jutulen i Jonshornet" /><noinclude> <references/></noinclude> lpco0i2a4exxsusg3u5080eossd9tl4 338948 338793 2026-10-07T20:40:41Z KåreBot 479 større overskrifter 338948 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>16 <section begin="Jutulbroen i Spirillen" /> {{liten|{{bindestrek2|søen|Indsøen}} Birkelaugen findes en meget lang Steenbro, der tilskrives to Jutuler, som byggede den for mageligere at kunne besøge hinanden. I Pommern tilskriver man Djevle slige Broer, men bliver han ikke færdig inden Hanen galer, gaaer han Glip af sin Løn. Die Volkssagen von Pommern und Rügen von Temme 276.}} {{---}} <section end="Jutulbroen i Spirillen" /> <section begin="Jutulen i Jonshornet" /> {{midtstilt|{{større|'''Jutulen i Jonshornet.'''}}}} Udenfor Jondal i Hardanger er en brat, høi og nøgen Fjeldkegle, Jonshornet, hvor der i gamle Dage boede en Jutul eller Rise, som hedte {{sperret|Jon i Hornet}}. Han eiede hele Jondal, der saavel som Fjeldet har faaet Navn efter ham. Denne Jon var groveligt rig og havde en ustyrtelig Mængde store Faar. Med Skindene af disse reiste han ofte ind til Hansebryggen i Bergen og drev Handel; og vare hans Skind som flere Koskind. Engang foer han usynlig ind til Bryggen paa en Jagt, som tilhørte en Husmand, der boede tæt under Jonshornet, og havde paa denne Tour en heel Deel Skind med sig, som han ved Ankomsten til Byen solgte tit sin sedvanlige Kjøbmand. Hos den samme Kjøbmand søgte ogsaa Husmanden at afsætte sine Varer, men denne undredes over den store Forskjel i Størrelse, der var imellem Husmandens og hans Naboes Huder. Husmanden vidste ikke af nogen Nabo at sige, og var den Eneste paa lang Strækning, der boede i Egnen; men Kjøbmanden nævnede ham Jon i Hornet som hans Grande og tilføiede, at han netop nu var i Byen. I det samme kom Jutulen frem, aabenbarede sig for sin Føringsmand, fortalte ham om deres Samreise, og lovede at betale god Fragt for god Befordring. Paa Hjemreisen bad Husmanden Jon at staae Fadder til sin nyfødte Søn, hvilket Jon lovede og sagde, han skulde give hederlige Faddergaver. Men snart spurgte han dog efter hvem de andre Faddere skulde være; „thi i christent Lag havde han før lidt Meen.“ Da svarede {{bindestrek1|Hus|Husmanden}} <section end="Jutulen i Jonshornet" /><noinclude> <references/></noinclude> mpovi1h2uecse7j7c439eou7d8gs3b1 104 85707 338949 219377 2026-10-07T20:40:51Z KåreBot 479 større overskrifter 338949 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||19}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Dyre Vaa og Troldet ved Totak.'''}}}} I Vinje i Thelemarken ligger et Vand, Totak kaldet, der sjelden fryser før Jul. Ved dette Vand paa Gaarden Vaa boede engang en Mand ved Navn Dyre, der havde Ord for ikke at være red for nogen Verdens Ting. Engang hendte det seent en Juleqveld, at Folk paa Vaa hørte Noget at huje frygteligt paa den anden Side af Vandet. De Andre bleve forskrækkede, Dyre derimod gik rolig ned til Vandet for at høre, hvad der var paafærde. Han tog sin Baad og roede over til det Sted, hvorfra Lyden kom. Uagtet det var mørkt, mærkede han, at det var et stort Bjergtrold, som hujede; dog see det kunde han ikke. Troldet spurgte strax hvem han var. „De æ Dyre Vaa,“ svarede han og spurgte igjen Troldet, hvor det kom fra. „Ifraa Aashaug,“ lød Svaret. ”Aa horre ve du hen?“ vedblev Dyre. „Te Glomshaug te Møiane mine; ve du sætte meg øvi“ svarede Troldet. Dyre lovede det, men i det samme Troldet satte Foden i Baaden, var den nær ved at synke. „Let deg, dit store Trold!“ skreg Dyre. „Jau, eg skaa lætte meg,“ svarede Troldet. Da de nu roede over Vandet sagde Dyre. „Syn deg fæ meg; la meg siaa hosse stor du æ.“ „Nei, de ve eg ekje,“ svarede Troldet; „men eg skaa lægje et Mærkje i Praammen.“ Tidlig om Juledagsmorgenen gik Dyre ned til Vandet for at see efter det lovede Mærke og fandt i Prammen Tommelfingeren af Troldets Vaat (Vante). Denne tog han hjem og maalte den og liden var den ikke; thi den rummede fire velmaalte Skjepper. En Jøtul eller Trold fik engang en Grankongle i Øiet. Da han fik den ud, klemte han den mellem Neglene i det han sagde: „Hvem skulde troe, at en saa liten en kunde gjøre saa vondt.“ {{liten|Anm. (Meddeelt og mundtligt). I Lerdal nedenfor Galderne sees en forstenet Jøtul. Et Par lodret nedstyrtende Bække ere hans Taarestrømme. (meddeelt). Bag Gaarden Seim i Horsanger ved Bergen ligger et høit Fjeld ved et Vand. I dette Fjeld}}<noinclude> <references/></noinclude> j1tyrokb6wf9ondb2qzpukdy7esswj7 104 85708 338686 219378 2026-10-07T19:47:28Z KåreBot 479 {{linje}} > {{--}} 338686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />20</noinclude> <section begin="Dyre Vaa og Troldet ved Totak" /> {{liten|boer et Trold, der ofte om Nætterne viser sig med ildgnistrende Øine og engang skal have rullet et heelt Klippestykke ned efter en Buskap, hvis Bjeldeklang forstyrrede hans Ro. Jætergutten saa ham tydelig og var nær bleven rammet af Stenen, der sprudlede Ild dele Veien nedover, indtil den sluttedes i Vandet.}} {{linje|20%}} <section end="Dyre Vaa og Troldet ved Totak" /> <section begin="De Underjordiske" /> {{midtstilt|'''{{antikva|III.}} De Underjordiske.'''}} {{--}} <poem> Han Vaaben ikke regner Den Trold og Thurs saa led.“ </poem> {{høyre|'''Bjowulfs Drapa.'''}} „De Underjordiske,“ en fælles Benævnelse for Thusser, Vetter og Dverge, ja ofte ogsaa for Huldrer, Nisser og Alfer, ere talrige og findes rundt om i Landet. De største blandt dem, der ogsaa ere bekjendte under Navn af {{sperret|Thusser}} eller {{sperret|Trøll}}, ere saa store som Mennesker og boe i Aaser og Høie. „Tilforn vare de saa utallige, at Christne ei kunde beboe Norge, og Norge ikke blive bebygget, førend de indgik i Ægteskab med dem“ og „Verdenen vilde forgaae af Trold,“ heder det i et andet Sagn, „hvis Tordenen ei slog ned efter dem.“ De Underjordiske leve, maaske med Undtagelse af Dvergene, hovedsagelig af Fædrift. De flytte gjerne ind i Sæterne, naar Folk om Høsten forlade dem. Man kan da stundom komme til at see hele Følger af smaa graa Mænd, Qvinder med Stripper paa Armene og Børn. Med dem følge talrige og trivelige Bølinger af det skjønneste Qvæg (Huddekrættur), der græsse om Natten og vogtes af egne Budeier og sorte Hunde, som i Thelemarken kaldes Huddebikiur. I Høie <section end="De Underjordiske" /><noinclude> <references/></noinclude> ssz5uiozh4zkqtv92icemo8vbktz4mm 338794 338686 2026-10-07T20:06:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338794 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />20</noinclude> <section begin="Dyre Vaa og Troldet ved Totak" /> {{liten|boer et Trold, der ofte om Nætterne viser sig med ildgnistrende Øine og engang skal have rullet et heelt Klippestykke ned efter en Buskap, hvis Bjeldeklang forstyrrede hans Ro. Jætergutten saa ham tydelig og var nær bleven rammet af Stenen, der sprudlede Ild dele Veien nedover, indtil den sluttedes i Vandet.}} {{---}} <section end="Dyre Vaa og Troldet ved Totak" /> <section begin="De Underjordiske" /> {{midtstilt|'''{{antikva|III.}} De Underjordiske.'''}} {{--}} <poem> Han Vaaben ikke regner Den Trold og Thurs saa led.“ </poem> {{høyre|'''Bjowulfs Drapa.'''}} „De Underjordiske,“ en fælles Benævnelse for Thusser, Vetter og Dverge, ja ofte ogsaa for Huldrer, Nisser og Alfer, ere talrige og findes rundt om i Landet. De største blandt dem, der ogsaa ere bekjendte under Navn af {{sperret|Thusser}} eller {{sperret|Trøll}}, ere saa store som Mennesker og boe i Aaser og Høie. „Tilforn vare de saa utallige, at Christne ei kunde beboe Norge, og Norge ikke blive bebygget, førend de indgik i Ægteskab med dem“ og „Verdenen vilde forgaae af Trold,“ heder det i et andet Sagn, „hvis Tordenen ei slog ned efter dem.“ De Underjordiske leve, maaske med Undtagelse af Dvergene, hovedsagelig af Fædrift. De flytte gjerne ind i Sæterne, naar Folk om Høsten forlade dem. Man kan da stundom komme til at see hele Følger af smaa graa Mænd, Qvinder med Stripper paa Armene og Børn. Med dem følge talrige og trivelige Bølinger af det skjønneste Qvæg (Huddekrættur), der græsse om Natten og vogtes af egne Budeier og sorte Hunde, som i Thelemarken kaldes Huddebikiur. I Høie <section end="De Underjordiske" /><noinclude> <references/></noinclude> 50tfhqbbwrdthyo8vh17eqbemo97yt0 338950 338794 2026-10-07T20:41:01Z KåreBot 479 større overskrifter 338950 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />20</noinclude> <section begin="Dyre Vaa og Troldet ved Totak" /> {{liten|boer et Trold, der ofte om Nætterne viser sig med ildgnistrende Øine og engang skal have rullet et heelt Klippestykke ned efter en Buskap, hvis Bjeldeklang forstyrrede hans Ro. Jætergutten saa ham tydelig og var nær bleven rammet af Stenen, der sprudlede Ild dele Veien nedover, indtil den sluttedes i Vandet.}} {{---}} <section end="Dyre Vaa og Troldet ved Totak" /> <section begin="De Underjordiske" /> {{midtstilt|{{større|'''{{antikva|III.}} De Underjordiske.'''}}}} {{--}} <poem> Han Vaaben ikke regner Den Trold og Thurs saa led.“ </poem> {{høyre|'''Bjowulfs Drapa.'''}} „De Underjordiske,“ en fælles Benævnelse for Thusser, Vetter og Dverge, ja ofte ogsaa for Huldrer, Nisser og Alfer, ere talrige og findes rundt om i Landet. De største blandt dem, der ogsaa ere bekjendte under Navn af {{sperret|Thusser}} eller {{sperret|Trøll}}, ere saa store som Mennesker og boe i Aaser og Høie. „Tilforn vare de saa utallige, at Christne ei kunde beboe Norge, og Norge ikke blive bebygget, førend de indgik i Ægteskab med dem“ og „Verdenen vilde forgaae af Trold,“ heder det i et andet Sagn, „hvis Tordenen ei slog ned efter dem.“ De Underjordiske leve, maaske med Undtagelse af Dvergene, hovedsagelig af Fædrift. De flytte gjerne ind i Sæterne, naar Folk om Høsten forlade dem. Man kan da stundom komme til at see hele Følger af smaa graa Mænd, Qvinder med Stripper paa Armene og Børn. Med dem følge talrige og trivelige Bølinger af det skjønneste Qvæg (Huddekrættur), der græsse om Natten og vogtes af egne Budeier og sorte Hunde, som i Thelemarken kaldes Huddebikiur. I Høie <section end="De Underjordiske" /><noinclude> <references/></noinclude> ma92ck22qhn0j9skvhlpk7bpwqwtcmu 104 85712 338795 219382 2026-10-07T20:06:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338795 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />24</noinclude><section begin="De Underjordiske" /> {{liten|De forarbeidede saaledes Sifs Haar, Odins Skib Skidbladner, Thors Hammer Mjølner, Freyers Gulinbørster o. s. v. I de gamle Søgur omtales de ofte som boende i Stene og Bjerge (Ynglinga S. C. 15) og som kunstige Smede. Det berømte Sværd Tirfing var deres Verk (Hervarar S. C. 2). I Tydskland kaldes de Zwerge, i Nederlandene Dverge og i England {{antikva|dwarfs}}.}} {{liten|{{sperret|Trold}} (Traul, Troll) er at betragte som en fælles Benævnelse for næsten alle overnaturlige Væsener, naar de ere {{rettelse|skadedelige|skadelige}}. Derfor bruges Trold eensbetydende snart med Jutuler, snart med Thusser snart med Nøkker o. s. v. Deraf ogsaa Benævnelserne Trolddom, Troldmand, Troldqvinde, Troldved, Troldhæg, Troldbær, Troldridt o. m., der alle tyde hen paa noget Skadeligt eller Selsomt.}} {{liten|Paa Island taler Almuen endnu om {{sperret|Trold}}, der henhørte til Øens første Beboere, om Trøllkonungaardr, Trølladyngiur, Trøllakirkia o. s. v. Til vore Trold, eller som Almuen almindeligen kalder dem „Trøll,“ svare de svenske Trull og danske Trold, der deles i Bjergtrold. Skovtrold o. m.}} {{---}} <section end="De Underjordiske" /> <section begin="Brudekronen i Nummedal" /> {{midtstilt|'''Brudekronen i Nummedal.'''}} {{midtstilt|'''1.'''}} I Nummedal levede engang en Jente, der var saa fiin, at selv en Thus forelskede sig i hende; men uagtet den Underjordiske lovede hende en prægtig Gaard, stor Buskab, kort Alt, hvad hun kunde ønske sig, hvis hun vilde blive hans Fæstemø, blev hun dog sin gamle Kjereste tro. Da Thussen saa, at han Intet kunde udrette med det Gode, bortførte han Pigen. Ledsaget af en fæl Mængde Thusser var han med sin røvede Fæstemø allerede paa Veien til de Underjordiskes Kirke, for der at lade sig vie til hende, da det lykkedes hendes egentlige Kjereste, at komme paa Spor efter sin forsvundne Brud. Han indhentede Brudefærden og skjød med Staal over Pigens Hoved, hvorved den hele Troldom forsvandt, og han ei alene fik sin Fæstemø tilbage, men endog en prægtig Sølvkrone, som Thussen havde sat paa hendes Hoved. Kronen findes endnu i <section end="Brudekronen i Nummedal" /><noinclude> <references/></noinclude> 4zscaar5be1b981tzsia5hmf3scqd18 338951 338795 2026-10-07T20:41:11Z KåreBot 479 større overskrifter 338951 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />24</noinclude><section begin="De Underjordiske" /> {{liten|De forarbeidede saaledes Sifs Haar, Odins Skib Skidbladner, Thors Hammer Mjølner, Freyers Gulinbørster o. s. v. I de gamle Søgur omtales de ofte som boende i Stene og Bjerge (Ynglinga S. C. 15) og som kunstige Smede. Det berømte Sværd Tirfing var deres Verk (Hervarar S. C. 2). I Tydskland kaldes de Zwerge, i Nederlandene Dverge og i England {{antikva|dwarfs}}.}} {{liten|{{sperret|Trold}} (Traul, Troll) er at betragte som en fælles Benævnelse for næsten alle overnaturlige Væsener, naar de ere {{rettelse|skadedelige|skadelige}}. Derfor bruges Trold eensbetydende snart med Jutuler, snart med Thusser snart med Nøkker o. s. v. Deraf ogsaa Benævnelserne Trolddom, Troldmand, Troldqvinde, Troldved, Troldhæg, Troldbær, Troldridt o. m., der alle tyde hen paa noget Skadeligt eller Selsomt.}} {{liten|Paa Island taler Almuen endnu om {{sperret|Trold}}, der henhørte til Øens første Beboere, om Trøllkonungaardr, Trølladyngiur, Trøllakirkia o. s. v. Til vore Trold, eller som Almuen almindeligen kalder dem „Trøll,“ svare de svenske Trull og danske Trold, der deles i Bjergtrold. Skovtrold o. m.}} {{---}} <section end="De Underjordiske" /> <section begin="Brudekronen i Nummedal" /> {{midtstilt|{{større|'''Brudekronen i Nummedal.'''}}}} {{midtstilt|{{større|'''1.'''}}}} I Nummedal levede engang en Jente, der var saa fiin, at selv en Thus forelskede sig i hende; men uagtet den Underjordiske lovede hende en prægtig Gaard, stor Buskab, kort Alt, hvad hun kunde ønske sig, hvis hun vilde blive hans Fæstemø, blev hun dog sin gamle Kjereste tro. Da Thussen saa, at han Intet kunde udrette med det Gode, bortførte han Pigen. Ledsaget af en fæl Mængde Thusser var han med sin røvede Fæstemø allerede paa Veien til de Underjordiskes Kirke, for der at lade sig vie til hende, da det lykkedes hendes egentlige Kjereste, at komme paa Spor efter sin forsvundne Brud. Han indhentede Brudefærden og skjød med Staal over Pigens Hoved, hvorved den hele Troldom forsvandt, og han ei alene fik sin Fæstemø tilbage, men endog en prægtig Sølvkrone, som Thussen havde sat paa hendes Hoved. Kronen findes endnu i <section end="Brudekronen i Nummedal" /><noinclude> <references/></noinclude> h1h3zg7ascph8855prbnw5pbwzaawot 104 85713 338796 219383 2026-10-07T20:06:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> Dalen, og da den ansees for at bringe enhver Brud, som bærer den, Lykke, leies den ud fast til ethvert betydeligt Bryllup. (Mundtligt af en nummedølsk Bondegut). {{midtstilt|'''2.'''}} Det er ikke stort over Mandsminde, siden en voxen Gut fra Opdals Annex i Nummedalen, idet han gik forbi en forladt Sæter, der traf en munter Huldrebrudefærd. Igjennem en Glug var han Vidne til, hvorledes alt gik til imellem Bjergfolkene som ellers i Bondebryllupper; men mest tiltrak dog Bruden sig hans Opmærksomhed ved sin Deilighed og herlige Pynt, hvori dog en vægtig og straalende Brudekrone af Sølv var det ypperste. Gutten saa længe paa Bruden til han fik hende kjer, og da hendes smukke Billede sad ret fast og dybt i hans Hjerte, betænkte han sig ei længe paa at frasnyde Brudefolkene Lystigheden, og Brudgommen den rige og væne Brud. Rask trækker han sin Kniv – blinkende farer Staalet gjennem Gluggen over Brudens Hoved – Brudefølget forsvinder hurtigt som Blinket – kun den Fagre sidder, tryllebunden af Staalet, igjen. Begge de Atblivende kom snart overeens. Huldrebruden fulgte ham til Bygden; ja tilsidst for Alteret efter at være bleven døbt. Men hendes prægtige Brudedragt skjæmmedes meget af en hæslig Kohale, som først lidt efter lidt svandt. De levede længe og vel tilsammen, og af den rige Brudedragt, hvorom der endnu gaaer stort Ry, gjemmes end paa Mærabru den kostbare Sølv-Brudekrone. {{liten|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Lignende Sagn ere ei sjeldne. En Sæterpige paa Kleiver i Nedrethelemarken beholdt under lignende Omstændigheder Brudestadsen, men fik af de Underjordiske den Spaadom, at hendes Afkom ei skulde blive saa forstandig som rig. I Elverum kom en saadan Krone tilligemed den Brud som bar den, igjen i de Underjordiskes Vold, da man engang havde glemt at skyde over Bruden.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 6d8f1n1mrlm7c5azusfoh5ydy8w5tdt 338952 338796 2026-10-07T20:41:21Z KåreBot 479 større overskrifter 338952 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> Dalen, og da den ansees for at bringe enhver Brud, som bærer den, Lykke, leies den ud fast til ethvert betydeligt Bryllup. (Mundtligt af en nummedølsk Bondegut). {{midtstilt|{{større|'''2.'''}}}} Det er ikke stort over Mandsminde, siden en voxen Gut fra Opdals Annex i Nummedalen, idet han gik forbi en forladt Sæter, der traf en munter Huldrebrudefærd. Igjennem en Glug var han Vidne til, hvorledes alt gik til imellem Bjergfolkene som ellers i Bondebryllupper; men mest tiltrak dog Bruden sig hans Opmærksomhed ved sin Deilighed og herlige Pynt, hvori dog en vægtig og straalende Brudekrone af Sølv var det ypperste. Gutten saa længe paa Bruden til han fik hende kjer, og da hendes smukke Billede sad ret fast og dybt i hans Hjerte, betænkte han sig ei længe paa at frasnyde Brudefolkene Lystigheden, og Brudgommen den rige og væne Brud. Rask trækker han sin Kniv – blinkende farer Staalet gjennem Gluggen over Brudens Hoved – Brudefølget forsvinder hurtigt som Blinket – kun den Fagre sidder, tryllebunden af Staalet, igjen. Begge de Atblivende kom snart overeens. Huldrebruden fulgte ham til Bygden; ja tilsidst for Alteret efter at være bleven døbt. Men hendes prægtige Brudedragt skjæmmedes meget af en hæslig Kohale, som først lidt efter lidt svandt. De levede længe og vel tilsammen, og af den rige Brudedragt, hvorom der endnu gaaer stort Ry, gjemmes end paa Mærabru den kostbare Sølv-Brudekrone. {{liten|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Lignende Sagn ere ei sjeldne. En Sæterpige paa Kleiver i Nedrethelemarken beholdt under lignende Omstændigheder Brudestadsen, men fik af de Underjordiske den Spaadom, at hendes Afkom ei skulde blive saa forstandig som rig. I Elverum kom en saadan Krone tilligemed den Brud som bar den, igjen i de Underjordiskes Vold, da man engang havde glemt at skyde over Bruden.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> hua7boqcascxkk20vnm0jb34v26gs52 104 85714 338953 219384 2026-10-07T20:41:31Z KåreBot 479 større overskrifter 338953 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />26</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Sæterpigen i Land.'''}}}} Odelsmanden til Gaarden Haugner i Lands Prestegjeld havde en meget smuk Fæstemø. Uagtet hun var en Gaardmands Datter, drog hun dog en Sommer til Sæters, for der at væve Dreiel. Da hun imidlertid ei kunde faae sit Arbeide færdig til den Tid Kreaturerne skulde drage hjem, besluttede hun at blive ene tilbage for at faae sin Dreiel fuldført. Neppe fik hendes Kjereste Efterretning herom, førend han strax begav sig paa Veien til Sæteren; thi medrette tykkedes det ham farligt at lade Pigen ene, udsat for Huldrer og de øvrige Underjordiskes Efterstræbelser. Han kom til rette Tid; rundt om Fjøsene stode allerede sorte Heste opsadlede. Det faldt ham strax ind, at der var Uraad paafærde; han listede sig derfor hen til Sæteren, tittede gjennem en Glug paa Væggen, og saa sin Fæstemø siddende i Brudeklæder med en gylden Krone paa Hovedet, og hos hende en gammel, rødøiet Huldermand. Han greb strax sin Pistol, som han havde ladet med en Sølvkugle, og skjød over Hovedet paa Pigen, for at Trolddommen skulde forsvinde, sprang ind i Huset, greb hende, satte hende hos sig paa sin Hest og foer afsted, efterfulgt af hele Troldselskabet. En af Troldene rakte ham et fyldt Guldhorn for at sinke ham i Flugten; han tog det vel, men slog Drikken bag sin Hest og jog nu afsted baade med Hornet og Pigen. Endelig naaede han et steilt Fjeld, tæt ved sin Gaard, hvor ogsaa en Deel underjordiske havde deres Tilhold. Disse, der vare misundelige og vrede paa hans Forfølgere, tilraabte den Flygtende: „Rid det Ale og ei det Hare, du arme Mand.{{rettelse|„|“}} Han fulgte Raadet og satte afsted gjennem en nærliggende Rugager. Her havde Troldene ei godt for at følge ham; men forbittrede raabte de efter ham: „Den røde Hane skal gale over din Gaard,“ og see – den stod i lys Lue. {{høyre|[Mundtligt.]}}<noinclude> <references/></noinclude> aaiage6xm7pvmxgmbe7c59052ag50pz 338996 338953 2026-10-07T20:50:14Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />26</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Sæterpigen i Land.'''}}}} Odelsmanden til Gaarden Haugner i Lands Prestegjeld havde en meget smuk Fæstemø. Uagtet hun var en Gaardmands Datter, drog hun dog en Sommer til Sæters, for der at væve Dreiel. Da hun imidlertid ei kunde faae sit Arbeide færdig til den Tid Kreaturerne skulde drage hjem, besluttede hun at blive ene tilbage for at faae sin Dreiel fuldført. Neppe fik hendes Kjereste Efterretning herom, førend han strax begav sig paa Veien til Sæteren; thi medrette tykkedes det ham farligt at lade Pigen ene, udsat for Huldrer og de øvrige Underjordiskes Efterstræbelser. Han kom til rette Tid; rundt om Fjøsene stode allerede sorte Heste opsadlede. Det faldt ham strax ind, at der var Uraad paafærde; han listede sig derfor hen til Sæteren, tittede gjennem en Glug paa Væggen, og saa sin Fæstemø siddende i Brudeklæder med en gylden Krone paa Hovedet, og hos hende en gammel, rødøiet Huldermand. Han greb strax sin Pistol, som han havde ladet med en Sølvkugle, og skjød over Hovedet paa Pigen, for at Trolddommen skulde forsvinde, sprang ind i Huset, greb hende, satte hende hos sig paa sin Hest og foer afsted, efterfulgt af hele Troldselskabet. En af Troldene rakte ham et fyldt Guldhorn for at sinke ham i Flugten; han tog det vel, men slog Drikken bag sin Hest og jog nu afsted baade med Hornet og Pigen. Endelig naaede han et steilt Fjeld, tæt ved sin Gaard, hvor ogsaa en Deel underjordiske havde deres Tilhold. Disse, der vare misundelige og vrede paa hans Forfølgere, tilraabte den Flygtende: „Rid det Ale og ei det Hare, du arme Mand.{{rettelse|„|“}} Han fulgte Raadet og satte afsted gjennem en nærliggende Rugager. Her havde Troldene ei godt for at følge ham; men forbittrede raabte de efter ham: „Den røde Hane skal gale over din Gaard,“ og see – den stod i lys Lue. {{høyre|[Mundtligt.]|2em}}<noinclude> <references/></noinclude> atdlukw0mif0t6gf1sh45s4jhf75vxk 104 85715 338797 219385 2026-10-07T20:06:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338797 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||27}}</noinclude> <section begin="Sæterpigen i Land" /> {{blank linje}} {{liten|{{sperret|Anm}}. At Ild lignes med en Hane er ældgammelt (see Voluspa {{antikva|XII}}). „Rid paa det bolde og ei paa det knolde“ tilraabte Troldene en Bondedreng, der med et Guldhorn, som en Troldjomfru havde rakt ham, red over en oppløiet Ager i Danmark, hvor Sagn om Trold og Guldbægre ei ere sjeldne. (Thieles danske Folkesagn, 1, 4, 48, 55. Mythologie der Feen und Elfen von Wolff 1, 191).}} {{---}} <section end="Sæterpigen i Land" /> <section begin="Drikkehornet i Øiestad" /> {{midtstilt|'''Drikkehornet i Øiestad.'''}} Ved Nidelven i Øiestad Sogn i Nedenes ligger en Gaard, som heder Nerstein. Her boede i gamle Dage en Mand, som hedte Sjur. Han var mægtig og rig; thi foruden Nerstein eiede han sex andre Gaarde og et betydeligt Laxefiskeri i Nidelven; men hvad mere var, han havde en Datter, der var den væneste Pige rundt om i Bygderne. Til hende beilede en vestlandsk Mand, ved Navn Ring i Bua; Pigen likte ham godt, men den rige Sjur gav ham Afslag. Frieren lod sig imidlertid ei derved afskrække. Medens Faderen St. Hansdags Morgen var til Ottesang i Øiestads Kirke, kom Ring til Gaarden og fandt sin Pige, uagtet Sjur havde været saa forsigtig at lukke hende ind i et af de Skabe, som efter de Tiders Skik vare gjorte ved Foden af Sengen; en Snip af hendes Forklæde stak nemlig frem og røbede hende. De flygtede nu, og nogle gamle Steenkar vise endnu det Sted, hvor de satte over Elven. Aldrig saasnart fik Sjur Underretning om Ranet, førend han satte sig paa sin Hest og jog efter de Flygtende. Underveis blev han standset af et Trold, der traadte ud af Lihaugene ikke langt fra Temsevand og bød ham velkommen, i det han rakte ham et fyldt Drikkehorn. Istedetfor at tømme det, slog han Drikken bag over Hovedet; men nogle Draaber, som faldt paa Hestens Lend, toge strax Haarene bort. Sjur, som strax havde anet Uraad, gav Hesten af Sporerne og foer afsted med Hornet i Haanden, og Troldet satte hvinende efter ham. Han kom nu i største <section end="Drikkehornet i Øiestad" /><noinclude> <references/></noinclude> cyao8frqf94l2z7v2zj84da6wyo3kvk 338954 338797 2026-10-07T20:41:41Z KåreBot 479 større overskrifter 338954 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||27}}</noinclude> <section begin="Sæterpigen i Land" /> {{blank linje}} {{liten|{{sperret|Anm}}. At Ild lignes med en Hane er ældgammelt (see Voluspa {{antikva|XII}}). „Rid paa det bolde og ei paa det knolde“ tilraabte Troldene en Bondedreng, der med et Guldhorn, som en Troldjomfru havde rakt ham, red over en oppløiet Ager i Danmark, hvor Sagn om Trold og Guldbægre ei ere sjeldne. (Thieles danske Folkesagn, 1, 4, 48, 55. Mythologie der Feen und Elfen von Wolff 1, 191).}} {{---}} <section end="Sæterpigen i Land" /> <section begin="Drikkehornet i Øiestad" /> {{midtstilt|{{større|'''Drikkehornet i Øiestad.'''}}}} Ved Nidelven i Øiestad Sogn i Nedenes ligger en Gaard, som heder Nerstein. Her boede i gamle Dage en Mand, som hedte Sjur. Han var mægtig og rig; thi foruden Nerstein eiede han sex andre Gaarde og et betydeligt Laxefiskeri i Nidelven; men hvad mere var, han havde en Datter, der var den væneste Pige rundt om i Bygderne. Til hende beilede en vestlandsk Mand, ved Navn Ring i Bua; Pigen likte ham godt, men den rige Sjur gav ham Afslag. Frieren lod sig imidlertid ei derved afskrække. Medens Faderen St. Hansdags Morgen var til Ottesang i Øiestads Kirke, kom Ring til Gaarden og fandt sin Pige, uagtet Sjur havde været saa forsigtig at lukke hende ind i et af de Skabe, som efter de Tiders Skik vare gjorte ved Foden af Sengen; en Snip af hendes Forklæde stak nemlig frem og røbede hende. De flygtede nu, og nogle gamle Steenkar vise endnu det Sted, hvor de satte over Elven. Aldrig saasnart fik Sjur Underretning om Ranet, førend han satte sig paa sin Hest og jog efter de Flygtende. Underveis blev han standset af et Trold, der traadte ud af Lihaugene ikke langt fra Temsevand og bød ham velkommen, i det han rakte ham et fyldt Drikkehorn. Istedetfor at tømme det, slog han Drikken bag over Hovedet; men nogle Draaber, som faldt paa Hestens Lend, toge strax Haarene bort. Sjur, som strax havde anet Uraad, gav Hesten af Sporerne og foer afsted med Hornet i Haanden, og Troldet satte hvinende efter ham. Han kom nu i største <section end="Drikkehornet i Øiestad" /><noinclude> <references/></noinclude> b9smbevxmdbve3nbslopa4yq1d72cvh 104 85717 338798 219387 2026-10-07T20:06:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||29}}</noinclude> <section begin="Drikkehornet i Øiestad" /> {{liten|vedet og red sin Vei med Hornet; men lige indtil 9de Led fik hans Afkom til Straf et Meen eller Bræk paa Legemet, som Troldet truede med. Dette Horn, der siden længe bevaredes paa Halsteensgaard i Aal, tog 2½ Pot og var beslaaet med en 3 Tommer bred, stærk forgyldt Kobberring, hvorpaa med gammel Munkeskrift stod: {{antikva|melchior, baltazar, caspar}}. Midt paa var en liden forgyldt Kobberplade, hvori en oval Chrystal var indfattet. (Top. Journal 30, 182).}} {{liten|I Norge findes flere lignende Sagn. G. Schøning beretter i sin Reise gjennem Gudbrandsdalen (Budst. 2 Aargang 601) om en Bonde, der slog Drikken ud, som en Underjordisk rakte ham, men beholdt Hornet, hvilket længe opbevaredes paa Gaarden Skarphool. Lignende Sagn ere almindelige i Sverige og Danmark. See Afzelius 2, 159 og Danmarks Folkesagn ved Thiele 2, 232.}} {{---}} <section end="Drikkehornet i Øiestad" /> <section begin="De ubudne Bryllupsgjester" /> {{midtstilt|'''De ubudne Bryllupsgjester.'''}} <poem> „De vare syv og hundrede Trolde. De vare baade grumme og lede. De vilde gjøre Bonden et Gjesteri, Med hannem baade drikke og æde.“ </poem> {{høyre|'''Eline af Villenskov.'''}} En Bonde i Bahus holdt engang sin Datters Bryllup; Bordet var allerede dækket og Maden indbaaren; men inden Gjesterne havde taget Sæde, var Alt opædt. Da Verten kom ind og fik dette at see, sagde han: {{rettelse|”|„}}Nu har Håle været her og opædt al Maden.” Han lod derpaa indbære anden Mad, som Gjesterne strax begyndte at spise; men hvormeget de spiste, gik der dog mere Mad til, end de fortærede. Nu stod ved Døren en gammel Rytter, som kunde mere end de Andre. Da han hørte, hvor det smattede ved Bordet, ligesom om Griser vare tilstede, besteg han sin Hest og red hen til et nærliggende Bjerg, hvor han bankede{{rettelse|.|}} paa. Fjeldet aabnedes, og Rytteren sagde til den, der boede i Bjerget: {{rettelse|”|„}}Laan mig din Hue; du skal faae min igjen.” Saadan Hue kaldes Uddehat og gjør den usynlig som har den paa. Bjerggubben svarede: {{rettelse|”|„}}Du kan nok <section end="De ubudne Bryllupsgjester" /><noinclude> <references/></noinclude> hpwopv6bfgn54eepmxitarieeo7lxlv 338955 338798 2026-10-07T20:41:51Z KåreBot 479 større overskrifter 338955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||29}}</noinclude> <section begin="Drikkehornet i Øiestad" /> {{liten|vedet og red sin Vei med Hornet; men lige indtil 9de Led fik hans Afkom til Straf et Meen eller Bræk paa Legemet, som Troldet truede med. Dette Horn, der siden længe bevaredes paa Halsteensgaard i Aal, tog 2½ Pot og var beslaaet med en 3 Tommer bred, stærk forgyldt Kobberring, hvorpaa med gammel Munkeskrift stod: {{antikva|melchior, baltazar, caspar}}. Midt paa var en liden forgyldt Kobberplade, hvori en oval Chrystal var indfattet. (Top. Journal 30, 182).}} {{liten|I Norge findes flere lignende Sagn. G. Schøning beretter i sin Reise gjennem Gudbrandsdalen (Budst. 2 Aargang 601) om en Bonde, der slog Drikken ud, som en Underjordisk rakte ham, men beholdt Hornet, hvilket længe opbevaredes paa Gaarden Skarphool. Lignende Sagn ere almindelige i Sverige og Danmark. See Afzelius 2, 159 og Danmarks Folkesagn ved Thiele 2, 232.}} {{---}} <section end="Drikkehornet i Øiestad" /> <section begin="De ubudne Bryllupsgjester" /> {{midtstilt|{{større|'''De ubudne Bryllupsgjester.'''}}}} <poem> „De vare syv og hundrede Trolde. De vare baade grumme og lede. De vilde gjøre Bonden et Gjesteri, Med hannem baade drikke og æde.“ </poem> {{høyre|'''Eline af Villenskov.'''}} En Bonde i Bahus holdt engang sin Datters Bryllup; Bordet var allerede dækket og Maden indbaaren; men inden Gjesterne havde taget Sæde, var Alt opædt. Da Verten kom ind og fik dette at see, sagde han: {{rettelse|”|„}}Nu har Håle været her og opædt al Maden.” Han lod derpaa indbære anden Mad, som Gjesterne strax begyndte at spise; men hvormeget de spiste, gik der dog mere Mad til, end de fortærede. Nu stod ved Døren en gammel Rytter, som kunde mere end de Andre. Da han hørte, hvor det smattede ved Bordet, ligesom om Griser vare tilstede, besteg han sin Hest og red hen til et nærliggende Bjerg, hvor han bankede{{rettelse|.|}} paa. Fjeldet aabnedes, og Rytteren sagde til den, der boede i Bjerget: {{rettelse|”|„}}Laan mig din Hue; du skal faae min igjen.” Saadan Hue kaldes Uddehat og gjør den usynlig som har den paa. Bjerggubben svarede: {{rettelse|”|„}}Du kan nok <section end="De ubudne Bryllupsgjester" /><noinclude> <references/></noinclude> rck8rucpi35lwk39xovgkt1aeu8h44r 104 85718 338799 219388 2026-10-07T20:06:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />30</noinclude><section begin="De ubudne Bryllupsgjester" /> faae den; men du skal love mig, at skaffe mig den tilbage inden Solen gaaer ned.“ Som sagt saa gjort. Rytteren hastede hjem til Bryllupsgaarden, hvor han nu saa, at der mellem hver Gjest sad to Trolde, som toge af Fadene med begge Hænder og aade af Hjertens Lyst. Han greb nu mat til sin Pisk, slog de Snyltegjester saa haardt over Fingrene, at de tabte Lyst til at stikke Haand i Fad, og kjørte dem derpaa hovedkulds ud af Bryllupsstuen. Han tog nu af sig Bjerggubbens Hue, som hidindtil havde gjort ham usynlig for Folk, og udbrød: ”hidindtil har Fanden spist med Jer; men seet nu Maden frem igjen, saa vil jeg gjøre Eder Selskab.” De gjorde saa, spiste i Fred og havde endog Mad tilovers. Da det led mod Aftenen satte Rytteren sig igjen paa sin Hest, og red til Bjerget. Her kastede han sin laante Hue, og ilede saa i største Haft afsted, og vel var det; thi knapt havde han vendt sin Hest, før Trold i Mængde kom løbende. Nogle sit endog sat i Hestens Rumpe, da han red over en Bro; men Hesten var stærk og flink, saa at Rytteren undslap og Troldene fore tilbage. [P. Kalms Westgötha och Bahusländska Resa S. 98]. {{liten|{{sperret|Anm}}. Paa Gaarden Reensfjeld i Dybvaag kunde enhver Fremmed, som kom ind, see Nissen at sidde tilbords blandt Husets Folk og spise med god Appetit; men Folkene i Huset kunde ikke see ham. Saasnart man vilde gjøre dem opmærksom paa ham, var han forsvunden. I et nærliggende Fjeld sunde man hver Morgen og Aften høre ham synge. En synen Kone i Nissedal saa saaledes Trold timeviis som Sauer, medens Andre kun hørte dem at mælke, banke og huje.}} {{høyre|{{liten|[Mundtligt].}}}} {{---}} <section end="De ubudne Bryllupsgjester" /> <section begin="Brakandalen" /> {{midtstilt|'''Brakandalen.'''}} Paa Nes i Hvidesø ligger Brakandalsfjeldet. Her laa i gamle Dage en Gaard, som hedte Brakandalen, paa samme Sted, hvor en Sæter af samme Navn nu ligger. <section end="Brakandalen" /><noinclude> <references/></noinclude> dqesc84njzz98wg00jyi7z1rtsny8w8 338956 338799 2026-10-07T20:42:01Z KåreBot 479 større overskrifter 338956 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />30</noinclude><section begin="De ubudne Bryllupsgjester" /> faae den; men du skal love mig, at skaffe mig den tilbage inden Solen gaaer ned.“ Som sagt saa gjort. Rytteren hastede hjem til Bryllupsgaarden, hvor han nu saa, at der mellem hver Gjest sad to Trolde, som toge af Fadene med begge Hænder og aade af Hjertens Lyst. Han greb nu mat til sin Pisk, slog de Snyltegjester saa haardt over Fingrene, at de tabte Lyst til at stikke Haand i Fad, og kjørte dem derpaa hovedkulds ud af Bryllupsstuen. Han tog nu af sig Bjerggubbens Hue, som hidindtil havde gjort ham usynlig for Folk, og udbrød: ”hidindtil har Fanden spist med Jer; men seet nu Maden frem igjen, saa vil jeg gjøre Eder Selskab.” De gjorde saa, spiste i Fred og havde endog Mad tilovers. Da det led mod Aftenen satte Rytteren sig igjen paa sin Hest, og red til Bjerget. Her kastede han sin laante Hue, og ilede saa i største Haft afsted, og vel var det; thi knapt havde han vendt sin Hest, før Trold i Mængde kom løbende. Nogle sit endog sat i Hestens Rumpe, da han red over en Bro; men Hesten var stærk og flink, saa at Rytteren undslap og Troldene fore tilbage. [P. Kalms Westgötha och Bahusländska Resa S. 98]. {{liten|{{sperret|Anm}}. Paa Gaarden Reensfjeld i Dybvaag kunde enhver Fremmed, som kom ind, see Nissen at sidde tilbords blandt Husets Folk og spise med god Appetit; men Folkene i Huset kunde ikke see ham. Saasnart man vilde gjøre dem opmærksom paa ham, var han forsvunden. I et nærliggende Fjeld sunde man hver Morgen og Aften høre ham synge. En synen Kone i Nissedal saa saaledes Trold timeviis som Sauer, medens Andre kun hørte dem at mælke, banke og huje.}} {{høyre|{{liten|[Mundtligt].}}}} {{---}} <section end="De ubudne Bryllupsgjester" /> <section begin="Brakandalen" /> {{midtstilt|{{større|'''Brakandalen.'''}}}} Paa Nes i Hvidesø ligger Brakandalsfjeldet. Her laa i gamle Dage en Gaard, som hedte Brakandalen, paa samme Sted, hvor en Sæter af samme Navn nu ligger. <section end="Brakandalen" /><noinclude> <references/></noinclude> cbxenlx0du3ut3gete1hxrqpl266kkc 338997 338956 2026-10-07T20:50:24Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />30</noinclude><section begin="De ubudne Bryllupsgjester" /> faae den; men du skal love mig, at skaffe mig den tilbage inden Solen gaaer ned.“ Som sagt saa gjort. Rytteren hastede hjem til Bryllupsgaarden, hvor han nu saa, at der mellem hver Gjest sad to Trolde, som toge af Fadene med begge Hænder og aade af Hjertens Lyst. Han greb nu mat til sin Pisk, slog de Snyltegjester saa haardt over Fingrene, at de tabte Lyst til at stikke Haand i Fad, og kjørte dem derpaa hovedkulds ud af Bryllupsstuen. Han tog nu af sig Bjerggubbens Hue, som hidindtil havde gjort ham usynlig for Folk, og udbrød: ”hidindtil har Fanden spist med Jer; men seet nu Maden frem igjen, saa vil jeg gjøre Eder Selskab.” De gjorde saa, spiste i Fred og havde endog Mad tilovers. Da det led mod Aftenen satte Rytteren sig igjen paa sin Hest, og red til Bjerget. Her kastede han sin laante Hue, og ilede saa i største Haft afsted, og vel var det; thi knapt havde han vendt sin Hest, før Trold i Mængde kom løbende. Nogle sit endog sat i Hestens Rumpe, da han red over en Bro; men Hesten var stærk og flink, saa at Rytteren undslap og Troldene fore tilbage. [P. Kalms Westgötha och Bahusländska Resa S. 98]. {{liten|{{sperret|Anm}}. Paa Gaarden Reensfjeld i Dybvaag kunde enhver Fremmed, som kom ind, see Nissen at sidde tilbords blandt Husets Folk og spise med god Appetit; men Folkene i Huset kunde ikke see ham. Saasnart man vilde gjøre dem opmærksom paa ham, var han forsvunden. I et nærliggende Fjeld sunde man hver Morgen og Aften høre ham synge. En synen Kone i Nissedal saa saaledes Trold timeviis som Sauer, medens Andre kun hørte dem at mælke, banke og huje.}} {{høyre|{{liten|[Mundtligt].|2em}}}} {{---}} <section end="De ubudne Bryllupsgjester" /> <section begin="Brakandalen" /> {{midtstilt|{{større|'''Brakandalen.'''}}}} Paa Nes i Hvidesø ligger Brakandalsfjeldet. Her laa i gamle Dage en Gaard, som hedte Brakandalen, paa samme Sted, hvor en Sæter af samme Navn nu ligger. <section end="Brakandalen" /><noinclude> <references/></noinclude> 4pcxfmjtd3l19js0h1o2yl3ipxll2j9 104 85720 338800 219390 2026-10-07T20:07:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />32</noinclude><section begin="Brakandalen" /> vi aldrig meer), vedblev den Underjordiske, og fra den Tid blev Bonden paa Brakandalen aldrig forstyrret af de Underjordiske. For at være rigtig sikker havde han desuden, efter den Fremmedes Raad, opfødt flere hvide Kalve, som han lod springe og kjete sig i Gaarden, for at de Underjordiske skulde see dem og troe, at det var Hvidbjørnens Unger. {{høyre|[Saavel mundtligt som meddeelt.]}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Et lignende Sagn under Benævnelse {{korreksjon|Kjækten|Kjætten|272}} paa Dovre, findes i Norske Folkeeventyr ved Asbjørnsen og Moe Side 139.}} {{---}} <section end="Brakandalen" /> <section begin="Gjordemoderen" /> {{midtstilt|'''Gjordemoderen'''}} Det var engang et Par Folk, der havde en eneste Datter. Pludselig forsvandt hun. Forældrene, der bleve meget bedrøvede over Tabet af deres kjere Barn, søgte overalt, men kunde dog ikke komme paa mindste Spor efter hende. En Tid derefter kom seent en Aften en fremmed Mand ind i Huset, og bad Konen, som var ene hjemme, om hun vilde see til sin Datter, der var i Barnsnød og ventede paa hendes Hjelp. Moderen blev vel meget forskrækket ved denne uventede Tidende, men gjorde sig imidlertid strax færdig til at følge med den Fremmede. Han rakte hende en Traad og ved Hjelp af den var hun i et Øieblik hos sin Datter, der fødte et raskt og velskabt Barn. Da dette var pyntet, gav Manden hende en Vædske, forat hun med den skulde besmøre Barnet, men advarede hende for at faae noget af den paa sig selv. Ikke destomindre, da hendes høire Øie begyndte at ilde og hun vilde gnide det, fik hun noget af Vædsken i Øiet. Da man ei længere trængte til hendes Hjelp, lagde den fremmede Mand, der var hendes Datters Ægtefælle og en Underjordisk, at hun kunde gaae sin Vei, og ved Hjelp af Traaden kom hun strax hjem. Den næste Dag, medens hun med sin Mand arbeidede paa Marken, saa hun pludselig sin Datter og hendes underjordiske Mand at spadsere ved sin Side. Hun tiltalte dem nu, og forbauset spurgte Svigersønnen, om <section end="Gjordemoderen" /><noinclude> <references/></noinclude> tepfdoesaq273uy3v0klcv0idtw23ev 338957 338800 2026-10-07T20:42:11Z KåreBot 479 større overskrifter 338957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />32</noinclude><section begin="Brakandalen" /> vi aldrig meer), vedblev den Underjordiske, og fra den Tid blev Bonden paa Brakandalen aldrig forstyrret af de Underjordiske. For at være rigtig sikker havde han desuden, efter den Fremmedes Raad, opfødt flere hvide Kalve, som han lod springe og kjete sig i Gaarden, for at de Underjordiske skulde see dem og troe, at det var Hvidbjørnens Unger. {{høyre|[Saavel mundtligt som meddeelt.]}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Et lignende Sagn under Benævnelse {{korreksjon|Kjækten|Kjætten|272}} paa Dovre, findes i Norske Folkeeventyr ved Asbjørnsen og Moe Side 139.}} {{---}} <section end="Brakandalen" /> <section begin="Gjordemoderen" /> {{midtstilt|{{større|'''Gjordemoderen'''}}}} Det var engang et Par Folk, der havde en eneste Datter. Pludselig forsvandt hun. Forældrene, der bleve meget bedrøvede over Tabet af deres kjere Barn, søgte overalt, men kunde dog ikke komme paa mindste Spor efter hende. En Tid derefter kom seent en Aften en fremmed Mand ind i Huset, og bad Konen, som var ene hjemme, om hun vilde see til sin Datter, der var i Barnsnød og ventede paa hendes Hjelp. Moderen blev vel meget forskrækket ved denne uventede Tidende, men gjorde sig imidlertid strax færdig til at følge med den Fremmede. Han rakte hende en Traad og ved Hjelp af den var hun i et Øieblik hos sin Datter, der fødte et raskt og velskabt Barn. Da dette var pyntet, gav Manden hende en Vædske, forat hun med den skulde besmøre Barnet, men advarede hende for at faae noget af den paa sig selv. Ikke destomindre, da hendes høire Øie begyndte at ilde og hun vilde gnide det, fik hun noget af Vædsken i Øiet. Da man ei længere trængte til hendes Hjelp, lagde den fremmede Mand, der var hendes Datters Ægtefælle og en Underjordisk, at hun kunde gaae sin Vei, og ved Hjelp af Traaden kom hun strax hjem. Den næste Dag, medens hun med sin Mand arbeidede paa Marken, saa hun pludselig sin Datter og hendes underjordiske Mand at spadsere ved sin Side. Hun tiltalte dem nu, og forbauset spurgte Svigersønnen, om <section end="Gjordemoderen" /><noinclude> <references/></noinclude> o18qusn8pnwlrso79x06tsq3igeja0q 338998 338957 2026-10-07T20:50:34Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />32</noinclude><section begin="Brakandalen" /> vi aldrig meer), vedblev den Underjordiske, og fra den Tid blev Bonden paa Brakandalen aldrig forstyrret af de Underjordiske. For at være rigtig sikker havde han desuden, efter den Fremmedes Raad, opfødt flere hvide Kalve, som han lod springe og kjete sig i Gaarden, for at de Underjordiske skulde see dem og troe, at det var Hvidbjørnens Unger. {{høyre|[Saavel mundtligt som meddeelt.]|2em}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Et lignende Sagn under Benævnelse {{korreksjon|Kjækten|Kjætten|272}} paa Dovre, findes i Norske Folkeeventyr ved Asbjørnsen og Moe Side 139.}} {{---}} <section end="Brakandalen" /> <section begin="Gjordemoderen" /> {{midtstilt|{{større|'''Gjordemoderen'''}}}} Det var engang et Par Folk, der havde en eneste Datter. Pludselig forsvandt hun. Forældrene, der bleve meget bedrøvede over Tabet af deres kjere Barn, søgte overalt, men kunde dog ikke komme paa mindste Spor efter hende. En Tid derefter kom seent en Aften en fremmed Mand ind i Huset, og bad Konen, som var ene hjemme, om hun vilde see til sin Datter, der var i Barnsnød og ventede paa hendes Hjelp. Moderen blev vel meget forskrækket ved denne uventede Tidende, men gjorde sig imidlertid strax færdig til at følge med den Fremmede. Han rakte hende en Traad og ved Hjelp af den var hun i et Øieblik hos sin Datter, der fødte et raskt og velskabt Barn. Da dette var pyntet, gav Manden hende en Vædske, forat hun med den skulde besmøre Barnet, men advarede hende for at faae noget af den paa sig selv. Ikke destomindre, da hendes høire Øie begyndte at ilde og hun vilde gnide det, fik hun noget af Vædsken i Øiet. Da man ei længere trængte til hendes Hjelp, lagde den fremmede Mand, der var hendes Datters Ægtefælle og en Underjordisk, at hun kunde gaae sin Vei, og ved Hjelp af Traaden kom hun strax hjem. Den næste Dag, medens hun med sin Mand arbeidede paa Marken, saa hun pludselig sin Datter og hendes underjordiske Mand at spadsere ved sin Side. Hun tiltalte dem nu, og forbauset spurgte Svigersønnen, om <section end="Gjordemoderen" /><noinclude> <references/></noinclude> bh1y6phy0q7kq79kr1w7mgcrzqr0wec 104 85722 338801 219392 2026-10-07T20:07:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338801 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />34</noinclude> <section begin="Gjordemoderen" /> {{liten|der Drager, som trække Folk ned til sig. En Kone, som lang Tid levede i en saadan Drages prægtige Slot, var ved at smøre sit Øie med et Slags Fedt, bleven synen, endog efter at hun var sluppen op paa Jorden igjen. En Dag mødte hun Dragen, og da hun gjenkjendte ham, uagtet han var i en anden Skikkelse, tiltalte hun ham. Forundret spurgte han: „Med hvilket Øie har du kjendt mig?“ Da hun nu viste ham det, lagde han sin Finger derpaa, og hun saa ei mere. (Sammenlign Wolff 2, 319. Dobeneck 1, 45). .„Det er heel besynderligt,“ tilføier Walter Scott, „at det samme Sagn lyder blandt de scotske Bjerge og paa de scotske Sletter, næsten uden anden Forandring end, at Dragerne ere blevne til Feer, der boe i Huler og Bjerge istedetfor i Vandenes Dyb.“}} {{---}} <section end="Gjordemoderen" /> <section begin="Manden i Fjeldet" /> {{midtstilt|'''Manden i Fjeldet.'''}} En Bonde i Fjære-Sogn ved Navn Audun blev engang heel uventet indtagen i et Fjeld af et Bjergtrold. Da Manden hverken vilde tale, spise eller drikke, blev Troldet vred og sparkede ham den tredie Dag under Sengen og gik derpaa sin Vei. Troldet havde imidlertid en Kone, der følte Medlidenhed med den stakkels Bonde. Hun underrettede ham derfor om, at naar hendes Mand kom hjem, vilde han kaste ham ud paa en Skuffe, men bad ham, naar det skede, at holde sig vel til den ene Side. Da Troldet kom hjem, kastede han Bonden ud af Fjeldet, og slyngede oven i Kjøbet en Jernstang efter ham; men Bonden, der havde agtet paa Konens Raad, slap med Livet derfra. {{høyre|[Mundtligt].}} {{liten|{{sperret|Anm}}. At Folk for deres hele Liv, eller kun paa nogle Dage eller Aar indtages i Høie og Fjelde er endnu en gjengs Overtro, der er saare gammel; thi allerede Harald Haarfagers Samtidige, Skjalden Thiodolf hiin Hvinverske, beretter om den svenske Kong Svegder, at han af en Dverg blev indtagen i en Steen. (Ynglinga Saga C. 15).}} {{liten|Som Exempel paa, hvor lidt den Overtro er udryddet, laa det blandt Andet tjene, at endnu i Høsten 1832 skal paa}} <section end="Manden i Fjeldet" /><noinclude> <references/></noinclude> pvi03vqakl8a3r9abcdsgcam96nqk5i 338958 338801 2026-10-07T20:42:21Z KåreBot 479 større overskrifter 338958 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />34</noinclude> <section begin="Gjordemoderen" /> {{liten|der Drager, som trække Folk ned til sig. En Kone, som lang Tid levede i en saadan Drages prægtige Slot, var ved at smøre sit Øie med et Slags Fedt, bleven synen, endog efter at hun var sluppen op paa Jorden igjen. En Dag mødte hun Dragen, og da hun gjenkjendte ham, uagtet han var i en anden Skikkelse, tiltalte hun ham. Forundret spurgte han: „Med hvilket Øie har du kjendt mig?“ Da hun nu viste ham det, lagde han sin Finger derpaa, og hun saa ei mere. (Sammenlign Wolff 2, 319. Dobeneck 1, 45). .„Det er heel besynderligt,“ tilføier Walter Scott, „at det samme Sagn lyder blandt de scotske Bjerge og paa de scotske Sletter, næsten uden anden Forandring end, at Dragerne ere blevne til Feer, der boe i Huler og Bjerge istedetfor i Vandenes Dyb.“}} {{---}} <section end="Gjordemoderen" /> <section begin="Manden i Fjeldet" /> {{midtstilt|{{større|'''Manden i Fjeldet.'''}}}} En Bonde i Fjære-Sogn ved Navn Audun blev engang heel uventet indtagen i et Fjeld af et Bjergtrold. Da Manden hverken vilde tale, spise eller drikke, blev Troldet vred og sparkede ham den tredie Dag under Sengen og gik derpaa sin Vei. Troldet havde imidlertid en Kone, der følte Medlidenhed med den stakkels Bonde. Hun underrettede ham derfor om, at naar hendes Mand kom hjem, vilde han kaste ham ud paa en Skuffe, men bad ham, naar det skede, at holde sig vel til den ene Side. Da Troldet kom hjem, kastede han Bonden ud af Fjeldet, og slyngede oven i Kjøbet en Jernstang efter ham; men Bonden, der havde agtet paa Konens Raad, slap med Livet derfra. {{høyre|[Mundtligt].}} {{liten|{{sperret|Anm}}. At Folk for deres hele Liv, eller kun paa nogle Dage eller Aar indtages i Høie og Fjelde er endnu en gjengs Overtro, der er saare gammel; thi allerede Harald Haarfagers Samtidige, Skjalden Thiodolf hiin Hvinverske, beretter om den svenske Kong Svegder, at han af en Dverg blev indtagen i en Steen. (Ynglinga Saga C. 15).}} {{liten|Som Exempel paa, hvor lidt den Overtro er udryddet, laa det blandt Andet tjene, at endnu i Høsten 1832 skal paa}} <section end="Manden i Fjeldet" /><noinclude> <references/></noinclude> aflx18efq5sphd3wu3khoerexxp0x5s 338999 338958 2026-10-07T20:50:44Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />34</noinclude> <section begin="Gjordemoderen" /> {{liten|der Drager, som trække Folk ned til sig. En Kone, som lang Tid levede i en saadan Drages prægtige Slot, var ved at smøre sit Øie med et Slags Fedt, bleven synen, endog efter at hun var sluppen op paa Jorden igjen. En Dag mødte hun Dragen, og da hun gjenkjendte ham, uagtet han var i en anden Skikkelse, tiltalte hun ham. Forundret spurgte han: „Med hvilket Øie har du kjendt mig?“ Da hun nu viste ham det, lagde han sin Finger derpaa, og hun saa ei mere. (Sammenlign Wolff 2, 319. Dobeneck 1, 45). .„Det er heel besynderligt,“ tilføier Walter Scott, „at det samme Sagn lyder blandt de scotske Bjerge og paa de scotske Sletter, næsten uden anden Forandring end, at Dragerne ere blevne til Feer, der boe i Huler og Bjerge istedetfor i Vandenes Dyb.“}} {{---}} <section end="Gjordemoderen" /> <section begin="Manden i Fjeldet" /> {{midtstilt|{{større|'''Manden i Fjeldet.'''}}}} En Bonde i Fjære-Sogn ved Navn Audun blev engang heel uventet indtagen i et Fjeld af et Bjergtrold. Da Manden hverken vilde tale, spise eller drikke, blev Troldet vred og sparkede ham den tredie Dag under Sengen og gik derpaa sin Vei. Troldet havde imidlertid en Kone, der følte Medlidenhed med den stakkels Bonde. Hun underrettede ham derfor om, at naar hendes Mand kom hjem, vilde han kaste ham ud paa en Skuffe, men bad ham, naar det skede, at holde sig vel til den ene Side. Da Troldet kom hjem, kastede han Bonden ud af Fjeldet, og slyngede oven i Kjøbet en Jernstang efter ham; men Bonden, der havde agtet paa Konens Raad, slap med Livet derfra. {{høyre|[Mundtligt].|2em}} {{liten|{{sperret|Anm}}. At Folk for deres hele Liv, eller kun paa nogle Dage eller Aar indtages i Høie og Fjelde er endnu en gjengs Overtro, der er saare gammel; thi allerede Harald Haarfagers Samtidige, Skjalden Thiodolf hiin Hvinverske, beretter om den svenske Kong Svegder, at han af en Dverg blev indtagen i en Steen. (Ynglinga Saga C. 15).}} {{liten|Som Exempel paa, hvor lidt den Overtro er udryddet, laa det blandt Andet tjene, at endnu i Høsten 1832 skal paa}} <section end="Manden i Fjeldet" /><noinclude> <references/></noinclude> iyj8pdj6y7pxzdph34lko84m7zznefw 104 85723 338802 219736 2026-10-07T20:07:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||35}}</noinclude><section begin="Manden i Fjeldet"/>{{liten|Østlandet en voxen Gut to Gange være indtagen i et Bjerg, have seet alskens Herlighed, glimrende Sale o. s. v., være bleven præsenteret paa Sølv en Dram af en underskjøn Huldra, og af hende anmodet om at blive der; men da Ungersvenden, der foretrak at være, hvad han var – en Skrædder, undslog sig, blev han fulgt langt paa Vei af flammende Hunde. Hvergang var han bagefter tomset.}} {{høyre|{{liten|[Meddeelt].}}}} {{liten|Hermed fortjener at sammenlignes, hvad Debes i {{antikva|Færoa reserata}} S. 323 fortæller.}} {{liten|„Det hafver hændet sig for nogen rum Tid, da Bergens Borgere hafde Commercien udi Færøe, at der hafver været en Mand her i Landet udi Sørvaage, kaldet Joen Søidemand, som aff Spøgelse har været indtaget udi Bjerget udi 7 Aar, oc er derefter udkommen, men hafver derefter levet udi stor Angest og Banghed, fordi han fryctede, at hand skulde blive borte tagen igjen, hvorfor Folck maatte vaage ofver hannem om Natten, oc paa det sidste aff saadan Fryct draag han her fra til Bergen udi Norrig.“}} {{---}} <section end="Manden i Fjeldet"/> <section begin="Dvergene i Smeddalen"/>{{midtstilt|'''Dvergene i Smeddalen.'''}} I Smeddalen paa Fillefjeld, hvor der for har været drevet et Jernverk, havde Dverge i gamle Dage deres Smeddeverksted, og selv forarbeidede de alt Jern, de brugte i deres Smidier. Men da Kirkesangen fra Thomaskirken, der stod i den østlige Ende af Dalen, tonede i Dvergenes Øren, droge de længere op i Fjeldene og lode Verktøi og deres øvrige Sager tilbage. Syne Folk kunne endnu see store Rujernstænger, svere Ambolte og Tænger staae under Bjergvæggen; men det er forgjeves at prøve paa at flytte dem. Efter at Kirken nu er nedreven, vil man vide, at Dvergene atter pusle paa gamle Tomter. {{høyre|[Meddeelt].}} {{---}} <section end="Dvergene i Smeddalen"/><noinclude> <references/></noinclude> mmd6qfxep5ym3apvfrys3pi7q06vrkn 338959 338802 2026-10-07T20:42:31Z KåreBot 479 større overskrifter 338959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||35}}</noinclude><section begin="Manden i Fjeldet"/>{{liten|Østlandet en voxen Gut to Gange være indtagen i et Bjerg, have seet alskens Herlighed, glimrende Sale o. s. v., være bleven præsenteret paa Sølv en Dram af en underskjøn Huldra, og af hende anmodet om at blive der; men da Ungersvenden, der foretrak at være, hvad han var – en Skrædder, undslog sig, blev han fulgt langt paa Vei af flammende Hunde. Hvergang var han bagefter tomset.}} {{høyre|{{liten|[Meddeelt].}}}} {{liten|Hermed fortjener at sammenlignes, hvad Debes i {{antikva|Færoa reserata}} S. 323 fortæller.}} {{liten|„Det hafver hændet sig for nogen rum Tid, da Bergens Borgere hafde Commercien udi Færøe, at der hafver været en Mand her i Landet udi Sørvaage, kaldet Joen Søidemand, som aff Spøgelse har været indtaget udi Bjerget udi 7 Aar, oc er derefter udkommen, men hafver derefter levet udi stor Angest og Banghed, fordi han fryctede, at hand skulde blive borte tagen igjen, hvorfor Folck maatte vaage ofver hannem om Natten, oc paa det sidste aff saadan Fryct draag han her fra til Bergen udi Norrig.“}} {{---}} <section end="Manden i Fjeldet"/> <section begin="Dvergene i Smeddalen"/>{{midtstilt|{{større|'''Dvergene i Smeddalen.'''}}}} I Smeddalen paa Fillefjeld, hvor der for har været drevet et Jernverk, havde Dverge i gamle Dage deres Smeddeverksted, og selv forarbeidede de alt Jern, de brugte i deres Smidier. Men da Kirkesangen fra Thomaskirken, der stod i den østlige Ende af Dalen, tonede i Dvergenes Øren, droge de længere op i Fjeldene og lode Verktøi og deres øvrige Sager tilbage. Syne Folk kunne endnu see store Rujernstænger, svere Ambolte og Tænger staae under Bjergvæggen; men det er forgjeves at prøve paa at flytte dem. Efter at Kirken nu er nedreven, vil man vide, at Dvergene atter pusle paa gamle Tomter. {{høyre|[Meddeelt].}} {{---}} <section end="Dvergene i Smeddalen"/><noinclude> <references/></noinclude> seoscy3l98i4h6xh3vfsufeuxxcmvxg 339000 338959 2026-10-07T20:50:54Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 339000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||35}}</noinclude><section begin="Manden i Fjeldet"/>{{liten|Østlandet en voxen Gut to Gange være indtagen i et Bjerg, have seet alskens Herlighed, glimrende Sale o. s. v., være bleven præsenteret paa Sølv en Dram af en underskjøn Huldra, og af hende anmodet om at blive der; men da Ungersvenden, der foretrak at være, hvad han var – en Skrædder, undslog sig, blev han fulgt langt paa Vei af flammende Hunde. Hvergang var han bagefter tomset.}} {{høyre|{{liten|[Meddeelt].|2em}}}} {{liten|Hermed fortjener at sammenlignes, hvad Debes i {{antikva|Færoa reserata}} S. 323 fortæller.}} {{liten|„Det hafver hændet sig for nogen rum Tid, da Bergens Borgere hafde Commercien udi Færøe, at der hafver været en Mand her i Landet udi Sørvaage, kaldet Joen Søidemand, som aff Spøgelse har været indtaget udi Bjerget udi 7 Aar, oc er derefter udkommen, men hafver derefter levet udi stor Angest og Banghed, fordi han fryctede, at hand skulde blive borte tagen igjen, hvorfor Folck maatte vaage ofver hannem om Natten, oc paa det sidste aff saadan Fryct draag han her fra til Bergen udi Norrig.“}} {{---}} <section end="Manden i Fjeldet"/> <section begin="Dvergene i Smeddalen"/>{{midtstilt|{{større|'''Dvergene i Smeddalen.'''}}}} I Smeddalen paa Fillefjeld, hvor der for har været drevet et Jernverk, havde Dverge i gamle Dage deres Smeddeverksted, og selv forarbeidede de alt Jern, de brugte i deres Smidier. Men da Kirkesangen fra Thomaskirken, der stod i den østlige Ende af Dalen, tonede i Dvergenes Øren, droge de længere op i Fjeldene og lode Verktøi og deres øvrige Sager tilbage. Syne Folk kunne endnu see store Rujernstænger, svere Ambolte og Tænger staae under Bjergvæggen; men det er forgjeves at prøve paa at flytte dem. Efter at Kirken nu er nedreven, vil man vide, at Dvergene atter pusle paa gamle Tomter. {{høyre|[Meddeelt].|2em}} {{---}} <section end="Dvergene i Smeddalen"/><noinclude> <references/></noinclude> r2dw1lc3b4dl0qmjo65hozxzpi7a97j 104 85724 338803 219394 2026-10-07T20:07:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />36</noinclude><section begin="Børnene" /> {{midtstilt|'''Børnene.'''}} Paa en Gaard i Fjære Sogn sad en Høstaften to Koner og bagte Fladbrød, da pludselig Døren gik op, og tvende Smaapiger med langt Haar traadte ind. Den ene Kone, som troede, at det var Budeien, der kom fra Fjøset, spurgte om Noget, uden at see sig om. Da hun intet Svar fik, vendte hun sig om, men blev saa overrasket ved Synet af Børnene, at hun ikke kunde mæle et Ord. I det samme kom en fremmed Qvinde ind, der greb Børnene og derpaa forsvandt. De forskrækkede Koner ilede efter, men kunde intet Spor opdage; derimod hørte de inde i en nærliggende Haug Børnene skrige, og sluttede deraf, at den underjordiske Moder gav dem Prygl for deres Nysgjerrighed og Ulydighed. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Dette Sagn er localiseret paa flere Steder.}} {{---}} <section end="Børnene" /> <section begin="Huldra eller Hulla" /> '''Huldra eller Hulla.''' <poem> {{liten|“{{sperret|Huldre}} mæ snøg aa bebrandes Hain – Fletta brone Haar ti guldfingra Bain – – – – – – – – – – – Atte for Guten sætte ho sæg ne, La tusindstrængte Langspel paa Kne.“}} </poem> {{høyre|{{liten|'''Storms Huldrevise.'''}}}} Rundt om i Landet findes Sagn om et overnaturligt Væsen, der opholder sig i Skovene og i Bjergene, og som kaldes Huldra. Dette Væsen seer ud som en skjøn Qvinde. I Almindelighed er hun iført en {{korreksjon|hvid|blaa|272}} Stak og et hvidt Skaut<ref>I Ombli er „Hudda“ grøn og tyvagtig.</ref>, men har derhos en lang Ko- eller Reve-Rumpe, som hun dog efter Behag kan lade hænge ned og trække op. Naar hun kommer blandt Mennesker, hvis Selskab hun gjerne søger, saa skjuler hun sin lange Rumpe {{bindestrek1|om|omhyggelig}} <section end="Huldra eller Hulla" /><noinclude> <references/></noinclude> 4tkbkubeiuqr8prl3jnsiddk16olecx 338831 338803 2026-10-07T20:16:59Z KåreBot 479 ppoem 338831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />36</noinclude><section begin="Børnene" /> {{midtstilt|'''Børnene.'''}} Paa en Gaard i Fjære Sogn sad en Høstaften to Koner og bagte Fladbrød, da pludselig Døren gik op, og tvende Smaapiger med langt Haar traadte ind. Den ene Kone, som troede, at det var Budeien, der kom fra Fjøset, spurgte om Noget, uden at see sig om. Da hun intet Svar fik, vendte hun sig om, men blev saa overrasket ved Synet af Børnene, at hun ikke kunde mæle et Ord. I det samme kom en fremmed Qvinde ind, der greb Børnene og derpaa forsvandt. De forskrækkede Koner ilede efter, men kunde intet Spor opdage; derimod hørte de inde i en nærliggende Haug Børnene skrige, og sluttede deraf, at den underjordiske Moder gav dem Prygl for deres Nysgjerrighed og Ulydighed. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Dette Sagn er localiseret paa flere Steder.}} {{---}} <section end="Børnene" /> <section begin="Huldra eller Hulla" /> '''Huldra eller Hulla.''' {{ppoem|style=font-size:83%| “{{sperret|Huldre}} mæ snøg aa bebrandes Hain – Fletta brone Haar ti guldfingra Bain – – – – – – – – – – – Atte for Guten sætte ho sæg ne, La tusindstrængte Langspel paa Kne.“ }} {{høyre|{{liten|'''Storms Huldrevise.'''}}}} Rundt om i Landet findes Sagn om et overnaturligt Væsen, der opholder sig i Skovene og i Bjergene, og som kaldes Huldra. Dette Væsen seer ud som en skjøn Qvinde. I Almindelighed er hun iført en {{korreksjon|hvid|blaa|272}} Stak og et hvidt Skaut<ref>I Ombli er „Hudda“ grøn og tyvagtig.</ref>, men har derhos en lang Ko- eller Reve-Rumpe, som hun dog efter Behag kan lade hænge ned og trække op. Naar hun kommer blandt Mennesker, hvis Selskab hun gjerne søger, saa skjuler hun sin lange Rumpe {{bindestrek1|om|omhyggelig}} <section end="Huldra eller Hulla" /><noinclude> <references/></noinclude> buzsakhs62v7hx4751om377oy5mzqtx 338960 338831 2026-10-07T20:42:41Z KåreBot 479 større overskrifter 338960 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />36</noinclude><section begin="Børnene" /> {{midtstilt|{{større|'''Børnene.'''}}}} Paa en Gaard i Fjære Sogn sad en Høstaften to Koner og bagte Fladbrød, da pludselig Døren gik op, og tvende Smaapiger med langt Haar traadte ind. Den ene Kone, som troede, at det var Budeien, der kom fra Fjøset, spurgte om Noget, uden at see sig om. Da hun intet Svar fik, vendte hun sig om, men blev saa overrasket ved Synet af Børnene, at hun ikke kunde mæle et Ord. I det samme kom en fremmed Qvinde ind, der greb Børnene og derpaa forsvandt. De forskrækkede Koner ilede efter, men kunde intet Spor opdage; derimod hørte de inde i en nærliggende Haug Børnene skrige, og sluttede deraf, at den underjordiske Moder gav dem Prygl for deres Nysgjerrighed og Ulydighed. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Dette Sagn er localiseret paa flere Steder.}} {{---}} <section end="Børnene" /> <section begin="Huldra eller Hulla" /> '''Huldra eller Hulla.''' {{ppoem|style=font-size:83%| “{{sperret|Huldre}} mæ snøg aa bebrandes Hain – Fletta brone Haar ti guldfingra Bain – – – – – – – – – – – Atte for Guten sætte ho sæg ne, La tusindstrængte Langspel paa Kne.“ }} {{høyre|{{liten|'''Storms Huldrevise.'''}}}} Rundt om i Landet findes Sagn om et overnaturligt Væsen, der opholder sig i Skovene og i Bjergene, og som kaldes Huldra. Dette Væsen seer ud som en skjøn Qvinde. I Almindelighed er hun iført en {{korreksjon|hvid|blaa|272}} Stak og et hvidt Skaut<ref>I Ombli er „Hudda“ grøn og tyvagtig.</ref>, men har derhos en lang Ko- eller Reve-Rumpe, som hun dog efter Behag kan lade hænge ned og trække op. Naar hun kommer blandt Mennesker, hvis Selskab hun gjerne søger, saa skjuler hun sin lange Rumpe {{bindestrek1|om|omhyggelig}} <section end="Huldra eller Hulla" /><noinclude> <references/></noinclude> 3kjr8ni9cnoqfpvhwoibz7m6278nu7z 104 85726 338804 219740 2026-10-07T20:07:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />38</noinclude><section begin="Huldra eller Hulla"/>fortrinlig, ere stedse kollede, som oftest brandede eller draablede, stundom blaae og i Sætersdalen hvide. Hendes Oxer ere derimod almindelig graae af Farve. Hendes Gjeter ere stedse kollede og hvide. En Mand fik engang fat paa en Hulla-Ko, og satte hende ind i Fjøset blandt sine øvrige Kreaturer. Kort efter kom Huldra, fordrede den tilbage og truede med at bruge Magt, hvis han ei vilde udlevere den, og det var ingen tom Trudsel, thi stærk er hun. At bøie en Jernstang, og hugge ned og bære hjem en Gran er en smal Sag for en Hulder, naar det kommer an paa at sætte sig i Respect. Ved denne Leilighed maatte hun imidlertid give sig og udløse sin Ko med tre Mark Sølv; thi man havde været saa forsigtig, at sætte Kors over Fjøsdøren. Som de øvrige underjordiske skyer hun Korsets Tegn, Jesu Navn og adskillige Urter, som Tyspost. Virand og Marihand. Ved at læse Fadervor og især „frels os fra det Onde,“ kan man hytte sig mod hendes Efterstræbelser. Af Mad liker hun især Flødegrød og Staburmad og tager ei i Betænkning at naske, hvis man ei har gjort Korsets Tegn eller „kriklet“ Maden. Da kan hun ei røre den. {{---}} <section end="Huldra eller Hulla"/> <section begin="Huldre-Gaarde"/>{{midtstilt|'''Huldre-Gaarde.'''}} Fra Gaarden Tvet i Drangedal Prestegjeld vandrede en Dag to omreisende Kræmmere. Neppe vare de komne ¼ Miil fra Gaarden ind i Skoven omtrent paa det Sted, hvor Pladsen Lien nu ligger, førend de stødte paa en skjøn Gaard, og da det var i Skumringen, forlangte de Natteherberge. Verten, der saa ud til at være en ret godlidende Mand, lovede dem Huus og Seng og trakterede dem baade med Mad, Øl og Brændeviin. Den ene Kræmmer kjøbte sig endnu et Par Dramme, saa at han kom paa en liden Kant. Om Morgenen handlede de med {{bindestrek1|Hu|Husets}} <section end="Huldre-Gaarde"/><noinclude> <references/></noinclude> jyl86cvqlr8t9gkokdze2q1uuq7lnkl 338961 338804 2026-10-07T20:42:51Z KåreBot 479 større overskrifter 338961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />38</noinclude><section begin="Huldra eller Hulla"/>fortrinlig, ere stedse kollede, som oftest brandede eller draablede, stundom blaae og i Sætersdalen hvide. Hendes Oxer ere derimod almindelig graae af Farve. Hendes Gjeter ere stedse kollede og hvide. En Mand fik engang fat paa en Hulla-Ko, og satte hende ind i Fjøset blandt sine øvrige Kreaturer. Kort efter kom Huldra, fordrede den tilbage og truede med at bruge Magt, hvis han ei vilde udlevere den, og det var ingen tom Trudsel, thi stærk er hun. At bøie en Jernstang, og hugge ned og bære hjem en Gran er en smal Sag for en Hulder, naar det kommer an paa at sætte sig i Respect. Ved denne Leilighed maatte hun imidlertid give sig og udløse sin Ko med tre Mark Sølv; thi man havde været saa forsigtig, at sætte Kors over Fjøsdøren. Som de øvrige underjordiske skyer hun Korsets Tegn, Jesu Navn og adskillige Urter, som Tyspost. Virand og Marihand. Ved at læse Fadervor og især „frels os fra det Onde,“ kan man hytte sig mod hendes Efterstræbelser. Af Mad liker hun især Flødegrød og Staburmad og tager ei i Betænkning at naske, hvis man ei har gjort Korsets Tegn eller „kriklet“ Maden. Da kan hun ei røre den. {{---}} <section end="Huldra eller Hulla"/> <section begin="Huldre-Gaarde"/>{{midtstilt|{{større|'''Huldre-Gaarde.'''}}}} Fra Gaarden Tvet i Drangedal Prestegjeld vandrede en Dag to omreisende Kræmmere. Neppe vare de komne ¼ Miil fra Gaarden ind i Skoven omtrent paa det Sted, hvor Pladsen Lien nu ligger, førend de stødte paa en skjøn Gaard, og da det var i Skumringen, forlangte de Natteherberge. Verten, der saa ud til at være en ret godlidende Mand, lovede dem Huus og Seng og trakterede dem baade med Mad, Øl og Brændeviin. Den ene Kræmmer kjøbte sig endnu et Par Dramme, saa at han kom paa en liden Kant. Om Morgenen handlede de med {{bindestrek1|Hu|Husets}} <section end="Huldre-Gaarde"/><noinclude> <references/></noinclude> o6avd8g5b2k1dwfcjbk8b3jtw42ygmr 104 85728 338805 219398 2026-10-07T20:07:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />40</noinclude><section begin="Huldre-Gaarde" /> {{liten|Besiddelse. Midlertidig have de maaskee stundom tjent som Tilhold for Ugjerningsmænd, der maatte drage bort, naar deres Tilhold blev opdaget.}} {{---}} <section end="Huldre-Gaarde" /> <section begin="Huldre-Ægteskab" /> {{midtstilt|'''Huldre-Ægteskab.'''}} I Nordland fortælles, at en rask Karl ved at lægge en Riflepibe over en Huldra i Skoven fik hende bunden. Hun blev døbt og hans Kone. De levede fortræffelig sammen og fik et Barn. Men pludselig, medens Barnet en Qveld legede ved Gruen, hvor Huldrakonen sad og spandt, medens Manden havde andet Virke fore, kom noget af hendes vilde Natur over hende, i det hun i et rasende Indfald yttrede til sin Mand om Barnet, at det skulde være en herlig Steg at sætte paa Spid og riste tilqvelds. Manden blev forfærdet, og Konen, der mærkede, at hun slemt havde forløbet sig, tog sig igjen, og bad, at det maatte være glemt. Men saa blev det ikke. Manden skrev sig det bag Øret. De frygtelige Ord løde stedse for ham. Han saa kun deri et fælt Indblik i sin nu afblomstrede Kones sande Natur, og Husfreden var forstyrret. Fra en god Mand blev han knarvurren, forekastede ofte Konen hendes glubske Forslag, bandede sit Indfald at ægte hende, slog og dængede hende. Saaledes gik det en Tid lang. Konen led og angrede. En Dag gik hun hen til Smidien for med et venligt Øie at see til sin Mands Arbeide; men da han begyndte som før, og det kom til Haandgribeligheder, greb hun, for at give ham et Beviis paa sin Overlegenhed, en Jernstang, og virrede den som en Staaltraad om sin Mand, der nu maatte falde tilføie og love at holde Husfred. {{høyre|[Meddeelt].}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Lignende Sagn ere almindelige rundt om i Landet. (See f. Ex. Nor, Side 67). Begrebet om disse Væsener ere ikke overalt i Landet det samme; men varierer temmelig betydeligt. Paa nogle Steder betragtes Huldra som en skjøn}} <section end="Huldre-Ægteskab" /><noinclude> <references/></noinclude> oxybvrbimo65rnxkfqn4gv2vumre428 338962 338805 2026-10-07T20:43:01Z KåreBot 479 større overskrifter 338962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />40</noinclude><section begin="Huldre-Gaarde" /> {{liten|Besiddelse. Midlertidig have de maaskee stundom tjent som Tilhold for Ugjerningsmænd, der maatte drage bort, naar deres Tilhold blev opdaget.}} {{---}} <section end="Huldre-Gaarde" /> <section begin="Huldre-Ægteskab" /> {{midtstilt|{{større|'''Huldre-Ægteskab.'''}}}} I Nordland fortælles, at en rask Karl ved at lægge en Riflepibe over en Huldra i Skoven fik hende bunden. Hun blev døbt og hans Kone. De levede fortræffelig sammen og fik et Barn. Men pludselig, medens Barnet en Qveld legede ved Gruen, hvor Huldrakonen sad og spandt, medens Manden havde andet Virke fore, kom noget af hendes vilde Natur over hende, i det hun i et rasende Indfald yttrede til sin Mand om Barnet, at det skulde være en herlig Steg at sætte paa Spid og riste tilqvelds. Manden blev forfærdet, og Konen, der mærkede, at hun slemt havde forløbet sig, tog sig igjen, og bad, at det maatte være glemt. Men saa blev det ikke. Manden skrev sig det bag Øret. De frygtelige Ord løde stedse for ham. Han saa kun deri et fælt Indblik i sin nu afblomstrede Kones sande Natur, og Husfreden var forstyrret. Fra en god Mand blev han knarvurren, forekastede ofte Konen hendes glubske Forslag, bandede sit Indfald at ægte hende, slog og dængede hende. Saaledes gik det en Tid lang. Konen led og angrede. En Dag gik hun hen til Smidien for med et venligt Øie at see til sin Mands Arbeide; men da han begyndte som før, og det kom til Haandgribeligheder, greb hun, for at give ham et Beviis paa sin Overlegenhed, en Jernstang, og virrede den som en Staaltraad om sin Mand, der nu maatte falde tilføie og love at holde Husfred. {{høyre|[Meddeelt].}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Lignende Sagn ere almindelige rundt om i Landet. (See f. Ex. Nor, Side 67). Begrebet om disse Væsener ere ikke overalt i Landet det samme; men varierer temmelig betydeligt. Paa nogle Steder betragtes Huldra som en skjøn}} <section end="Huldre-Ægteskab" /><noinclude> <references/></noinclude> ai80gkqrszdzt0po3uz07wlm1yj1z9n 339001 338962 2026-10-07T20:51:04Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 339001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />40</noinclude><section begin="Huldre-Gaarde" /> {{liten|Besiddelse. Midlertidig have de maaskee stundom tjent som Tilhold for Ugjerningsmænd, der maatte drage bort, naar deres Tilhold blev opdaget.}} {{---}} <section end="Huldre-Gaarde" /> <section begin="Huldre-Ægteskab" /> {{midtstilt|{{større|'''Huldre-Ægteskab.'''}}}} I Nordland fortælles, at en rask Karl ved at lægge en Riflepibe over en Huldra i Skoven fik hende bunden. Hun blev døbt og hans Kone. De levede fortræffelig sammen og fik et Barn. Men pludselig, medens Barnet en Qveld legede ved Gruen, hvor Huldrakonen sad og spandt, medens Manden havde andet Virke fore, kom noget af hendes vilde Natur over hende, i det hun i et rasende Indfald yttrede til sin Mand om Barnet, at det skulde være en herlig Steg at sætte paa Spid og riste tilqvelds. Manden blev forfærdet, og Konen, der mærkede, at hun slemt havde forløbet sig, tog sig igjen, og bad, at det maatte være glemt. Men saa blev det ikke. Manden skrev sig det bag Øret. De frygtelige Ord løde stedse for ham. Han saa kun deri et fælt Indblik i sin nu afblomstrede Kones sande Natur, og Husfreden var forstyrret. Fra en god Mand blev han knarvurren, forekastede ofte Konen hendes glubske Forslag, bandede sit Indfald at ægte hende, slog og dængede hende. Saaledes gik det en Tid lang. Konen led og angrede. En Dag gik hun hen til Smidien for med et venligt Øie at see til sin Mands Arbeide; men da han begyndte som før, og det kom til Haandgribeligheder, greb hun, for at give ham et Beviis paa sin Overlegenhed, en Jernstang, og virrede den som en Staaltraad om sin Mand, der nu maatte falde tilføie og love at holde Husfred. {{høyre|[Meddeelt].|2em}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Lignende Sagn ere almindelige rundt om i Landet. (See f. Ex. Nor, Side 67). Begrebet om disse Væsener ere ikke overalt i Landet det samme; men varierer temmelig betydeligt. Paa nogle Steder betragtes Huldra som en skjøn}} <section end="Huldre-Ægteskab" /><noinclude> <references/></noinclude> sgklcirb3708xjws6eplwacuzvgao9k 104 85730 338806 219400 2026-10-07T20:08:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>42 <section begin="Huldre-Ægteskab" /> {{bindestrek2|drefolk|Huldrefolk}} og tildeels med den danske Hyldemoer og Tydskernes Holde, Holderchen og Huldchen. {{---}} <section end="Huldre-Ægteskab" /> <section begin="Nissen" /> {{midtstilt|'''Nissen.'''}} <poem> {{liten|„Med Nisser maa man et oprigtigt Venskab holde; De ellers i et Huus kan meget Ondt forvolde: Ey {{sperret|Nisse, underjordisk}} gjør nogen Sjæl imod Saa længe som de seer, mod dennem Folk er god.“}} </poem> {{høyre|{{liten|'''Peder Paars.'''}}}} Af Nisser fandtes i gamle Dage en uhyre Mængde, da fast hver Gaard havde sin. I senere Tider er deres Antal meget formindsket. De ere ikke større end smaa Børn, ere iførte graae Klæder og bære paa Hovedet en rød Pikhue, men have kun fire Fingre, da de savne Tommelfinger. De have for det meste deres Tilhold i Lader og Stalde, hvor de hjelpe til at røgte Kreaturerne og passe Hestene, mod hvilke de dog vise samme Partiskhed som mod Menneskene. Man hører ofte, at Nissen har trukket Høet fra de øvrige Hestes Krybber hen til den, som han yndede og vilde fede, og at denne om Morgenen stod mæt ved fyldt Krybbe, medens de Øvrige fast Intet havde saaet. Han ynder Løier. Stundom slipper han alle Kjørene løse i Fjøset, skræmmer Budeierne, idet han snart blæser Lyset ud for dem, snart holder Høet saa fast tilbage, at de stakkels Piger ei kunne faae et Straa ud, og naar de nu anstrænge alle deres Kræfter, slipper han saa pludselig, at Pigerne falde saa lange de ere. En Pige, som hentede Hø fra Trevet, fandt engang mellem Høet Noget, der var at føle paa som en stor Tot Uld. Nysgjerrig tog hun det i Forklædet, for at see hvad det var; men hvor forskrækket blev hun, da Nissen leende hoppede ud af Forklædet. Saadant morer Nissen meget, og ved slige Puds slaaer han gjerne op en Latter. Ofte høres Gaardshunden gjøe om Natten og man kan ei vide hvorfor. Deri er {{bindestrek1|imidler|imidlertid}} <section end="Nissen" /><noinclude> <references/></noinclude> tj6e7oeg6yegqtvjrpb7oyk0j71g0kb 338832 338806 2026-10-07T20:17:09Z KåreBot 479 ppoem 338832 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>42 <section begin="Huldre-Ægteskab" /> {{bindestrek2|drefolk|Huldrefolk}} og tildeels med den danske Hyldemoer og Tydskernes Holde, Holderchen og Huldchen. {{---}} <section end="Huldre-Ægteskab" /> <section begin="Nissen" /> {{midtstilt|'''Nissen.'''}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Med Nisser maa man et oprigtigt Venskab holde; De ellers i et Huus kan meget Ondt forvolde: Ey {{sperret|Nisse, underjordisk}} gjør nogen Sjæl imod Saa længe som de seer, mod dennem Folk er god.“ }} {{høyre|{{liten|'''Peder Paars.'''}}}} Af Nisser fandtes i gamle Dage en uhyre Mængde, da fast hver Gaard havde sin. I senere Tider er deres Antal meget formindsket. De ere ikke større end smaa Børn, ere iførte graae Klæder og bære paa Hovedet en rød Pikhue, men have kun fire Fingre, da de savne Tommelfinger. De have for det meste deres Tilhold i Lader og Stalde, hvor de hjelpe til at røgte Kreaturerne og passe Hestene, mod hvilke de dog vise samme Partiskhed som mod Menneskene. Man hører ofte, at Nissen har trukket Høet fra de øvrige Hestes Krybber hen til den, som han yndede og vilde fede, og at denne om Morgenen stod mæt ved fyldt Krybbe, medens de Øvrige fast Intet havde saaet. Han ynder Løier. Stundom slipper han alle Kjørene løse i Fjøset, skræmmer Budeierne, idet han snart blæser Lyset ud for dem, snart holder Høet saa fast tilbage, at de stakkels Piger ei kunne faae et Straa ud, og naar de nu anstrænge alle deres Kræfter, slipper han saa pludselig, at Pigerne falde saa lange de ere. En Pige, som hentede Hø fra Trevet, fandt engang mellem Høet Noget, der var at føle paa som en stor Tot Uld. Nysgjerrig tog hun det i Forklædet, for at see hvad det var; men hvor forskrækket blev hun, da Nissen leende hoppede ud af Forklædet. Saadant morer Nissen meget, og ved slige Puds slaaer han gjerne op en Latter. Ofte høres Gaardshunden gjøe om Natten og man kan ei vide hvorfor. Deri er {{bindestrek1|imidler|imidlertid}} <section end="Nissen" /><noinclude> <references/></noinclude> akhtd0uf7xt8sg07kpie3kd10tayn3g 338963 338832 2026-10-07T20:43:11Z KåreBot 479 større overskrifter 338963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>42 <section begin="Huldre-Ægteskab" /> {{bindestrek2|drefolk|Huldrefolk}} og tildeels med den danske Hyldemoer og Tydskernes Holde, Holderchen og Huldchen. {{---}} <section end="Huldre-Ægteskab" /> <section begin="Nissen" /> {{midtstilt|{{større|'''Nissen.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Med Nisser maa man et oprigtigt Venskab holde; De ellers i et Huus kan meget Ondt forvolde: Ey {{sperret|Nisse, underjordisk}} gjør nogen Sjæl imod Saa længe som de seer, mod dennem Folk er god.“ }} {{høyre|{{liten|'''Peder Paars.'''}}}} Af Nisser fandtes i gamle Dage en uhyre Mængde, da fast hver Gaard havde sin. I senere Tider er deres Antal meget formindsket. De ere ikke større end smaa Børn, ere iførte graae Klæder og bære paa Hovedet en rød Pikhue, men have kun fire Fingre, da de savne Tommelfinger. De have for det meste deres Tilhold i Lader og Stalde, hvor de hjelpe til at røgte Kreaturerne og passe Hestene, mod hvilke de dog vise samme Partiskhed som mod Menneskene. Man hører ofte, at Nissen har trukket Høet fra de øvrige Hestes Krybber hen til den, som han yndede og vilde fede, og at denne om Morgenen stod mæt ved fyldt Krybbe, medens de Øvrige fast Intet havde saaet. Han ynder Løier. Stundom slipper han alle Kjørene løse i Fjøset, skræmmer Budeierne, idet han snart blæser Lyset ud for dem, snart holder Høet saa fast tilbage, at de stakkels Piger ei kunne faae et Straa ud, og naar de nu anstrænge alle deres Kræfter, slipper han saa pludselig, at Pigerne falde saa lange de ere. En Pige, som hentede Hø fra Trevet, fandt engang mellem Høet Noget, der var at føle paa som en stor Tot Uld. Nysgjerrig tog hun det i Forklædet, for at see hvad det var; men hvor forskrækket blev hun, da Nissen leende hoppede ud af Forklædet. Saadant morer Nissen meget, og ved slige Puds slaaer han gjerne op en Latter. Ofte høres Gaardshunden gjøe om Natten og man kan ei vide hvorfor. Deri er {{bindestrek1|imidler|imidlertid}} <section end="Nissen" /><noinclude> <references/></noinclude> c6nu9ipeewuj1ll6t84dw98kvh6b1vd 104 85732 339002 219402 2026-10-07T20:51:14Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 339002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />44</noinclude>{{blank linje}} De ynde Maaneskin, og man kan da om Vinteren see dem at more sig ved at age paa Kjelke eller at springe omkap over Gjerdene. Somme Tider blande de sig med Børnene, naar de age paa Lovbroen. Nissen ager da paa en Flis og for ham gaaer det lige godt op som ned af Lovbroen. Uagtet de selv ere muntre, lide de dog ikke altid, især paa en Helligaften eller Thorsdagsqveld, Larm og Støi i Nærheden af sig. I Almindelighed er Nissen vel lidt, og heder derfor paa mange Steder Nisse god Dreng. {{høyre|[Mundligt og meddeelt].|2em}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Blandt alle de Væsener, der leve i den norske Almues Indbildning, er Nissen den, om hvis Tilværelse man er mest overtydet. Han hører udentvivl til Vette- eller Dvergeslægten, skjønt han adskiller sig fra Dvergene, deels ved sin Livlighed og proportionerede Udvortes, deels ved sit Ophold i Huse og Lader, for hvilke han har saadan Forkjerlighed, at han ikke taaler at de flyttes; thi da forlader han dem og tager Lykken med sig. Denne Forkjerlighed for gamle Hustomter har sandsynligviis forskaffet ham Navnene {{sperret|Toftvette}}, {{sperret|Tomtevette}} og {{sperret|Garddo}}, som han paa flere Steder bærer. Naar man i Sæterne i Valders vælter Gryder eller kogende Vand ud, pleier Mange at sige: „Agte dig {{sperret|Tomtebonde}}, at jeg ikke brænder dig.“ Beslægtet med Nissen er Hitterdals {{sperret|Haugebonde}}, der gjør Ugavn naar han bliver vred, og ei frygter for at skamslaae eller mørbanke dem, som gjøre ham Fortred; og den saakaldte „Gaardsvaard.“ der har sit Tilhold i og viser sig under sorskjellig Skikkelse i den gamle ærværdige Stue paa Qvale i Sogn (Urda 1, 146). Til Nisseætten maa vel ogsaa regnes den „Toret eller Thorlille,“ som Erkebisp Mauger i Rouen beskyldtes for at have i Et Huus. Han adlød Erkebispen, men var usynlig for Andre (Depping C. 12). I de gamle Søgur forekommer, saa vidt jeg veed, ei Nissen, med mindre man vil gjenkjende ham i de Vetter, som St. Olaf fordrev ({{antikva|Formanna Sögur}} 5, C. 171) og den {{antikva|spámadr}}, som boede i en stor Steen ved Islænderen Kodrans Gaard, passede hans Buskab o. s. v., men som Biskop Frederik med Vievand fordrev (1, C. 131). Om den norske Nisse see Schulzes physikalske Grublerier 269}}<noinclude> <references/></noinclude> rxienv1b4xmoc5x0tcppajtlt9nlpf7 104 85734 338807 219404 2026-10-07T20:08:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338807 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />46</noinclude><section begin="Nissen" /> {{liten|{{bindestrek2|thologie|Mythologie}} der Feen und Elfen von Wolff, 2, 89). Med Nissen kan fremdeles lignes die branne Zwerge paa Rügen, Russernes Koltki, Belgiernes Kabauter, eller Mancken, den franske {{antikva|Lutin}} og {{antikva|Goblin}}, den spanske {{antikva|Duende v. Trasgo}}, den engelske {{antikva|Robin Goodfellow v. Hobgoblin}}, der gjerne paa den grønne Mark dandser en Runde og kniber Pigerne i Søvne, den irske {{antikva|Cluricaun}} og den skotske {{antikva|Brownie}}, der dog ere mere knyttede til Personer end til Steder. {{antikva|Clauricaun}} bærer ligesom Nissen en lille rød Hue og ynder Stalde, hvor han – syer Sko. „Er kennt auch das Geheimniß, daß die Dänen sollen nach Irland gebracht haben, Bier aus Heide zu brauen.“ (Irische Sagen übergesetz von den Brüdern Grimm). {{antikva|Chants populaires de l’Ecosse par W. Scott}}, 1. 113. Til Nissen paa {{sperret|Ørkenøerne}}, der heder {{antikva|Brownie}}, offrede man fordum Melk, Smør o. s. v., og paa Shetlandsoerne, hvor han nu sjelden findes, er han iført en bruun Vadmelskjole, og brugte sin Indflydelse til at skaffe god Kornmaling, godt Øl ved Brygning og god Adskillelse af Smøret ved Kjerning. Han benytter ogsaa Kornheiene i stærkt Stormveir ({{antikva|Hibberts descr. of Shetland}}, 467).}} {{liten|Blandt de finske Folkeslag bærer Nissen Navn af {{antikva|{{korreksjon|Lara|Para|272}}}}, der stjeler Melk, som han derpaa lader rinde af sin egen Mave i sin Vertindes Smørfad. (Mythologie der Feen und Elfen von Wolff. Riises Archiv 2, 97).}} {{---}} <section end="Nissen" /> <section begin="Alferne" /> {{midtstilt|'''Alferne.'''}} <poem> {{liten|“Der dandse de tidt saa veltilfreds. Mens Fugle qvidre paa Grene, Beskriver i Duggen den mørke Kreds, Og plette de mosgroete Stene.“}} </poem> {{høyre|{{liten|'''Nordens Guder.'''}}}} Om Alferne har man i Norge kun ufuldstændig Kundskab, da de paa de fleste Steder indbefattes under og forvexles med de Underjordiske. Paa Søndmør forestiller Almuen sig dem som smaa nøgne Drenge med Hatte paa Hovedet. Stundom seer man i det vaade Græs, især ved Elvebredderne, Spor af deres Dands. I Soløer har man i Mands Minde en Nat seet de smaa „{{sperret|Elvefolk}} dandse <section end="Alferne" /><noinclude> <references/></noinclude> t0tmbxh7bgahmbhhg3wg7ai9ld6uh1k 338833 338807 2026-10-07T20:17:19Z KåreBot 479 ppoem 338833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />46</noinclude><section begin="Nissen" /> {{liten|{{bindestrek2|thologie|Mythologie}} der Feen und Elfen von Wolff, 2, 89). Med Nissen kan fremdeles lignes die branne Zwerge paa Rügen, Russernes Koltki, Belgiernes Kabauter, eller Mancken, den franske {{antikva|Lutin}} og {{antikva|Goblin}}, den spanske {{antikva|Duende v. Trasgo}}, den engelske {{antikva|Robin Goodfellow v. Hobgoblin}}, der gjerne paa den grønne Mark dandser en Runde og kniber Pigerne i Søvne, den irske {{antikva|Cluricaun}} og den skotske {{antikva|Brownie}}, der dog ere mere knyttede til Personer end til Steder. {{antikva|Clauricaun}} bærer ligesom Nissen en lille rød Hue og ynder Stalde, hvor han – syer Sko. „Er kennt auch das Geheimniß, daß die Dänen sollen nach Irland gebracht haben, Bier aus Heide zu brauen.“ (Irische Sagen übergesetz von den Brüdern Grimm). {{antikva|Chants populaires de l’Ecosse par W. Scott}}, 1. 113. Til Nissen paa {{sperret|Ørkenøerne}}, der heder {{antikva|Brownie}}, offrede man fordum Melk, Smør o. s. v., og paa Shetlandsoerne, hvor han nu sjelden findes, er han iført en bruun Vadmelskjole, og brugte sin Indflydelse til at skaffe god Kornmaling, godt Øl ved Brygning og god Adskillelse af Smøret ved Kjerning. Han benytter ogsaa Kornheiene i stærkt Stormveir ({{antikva|Hibberts descr. of Shetland}}, 467).}} {{liten|Blandt de finske Folkeslag bærer Nissen Navn af {{antikva|{{korreksjon|Lara|Para|272}}}}, der stjeler Melk, som han derpaa lader rinde af sin egen Mave i sin Vertindes Smørfad. (Mythologie der Feen und Elfen von Wolff. Riises Archiv 2, 97).}} {{---}} <section end="Nissen" /> <section begin="Alferne" /> {{midtstilt|'''Alferne.'''}} {{ppoem|style=font-size:83%| “Der dandse de tidt saa veltilfreds. Mens Fugle qvidre paa Grene, Beskriver i Duggen den mørke Kreds, Og plette de mosgroete Stene.“ }} {{høyre|{{liten|'''Nordens Guder.'''}}}} Om Alferne har man i Norge kun ufuldstændig Kundskab, da de paa de fleste Steder indbefattes under og forvexles med de Underjordiske. Paa Søndmør forestiller Almuen sig dem som smaa nøgne Drenge med Hatte paa Hovedet. Stundom seer man i det vaade Græs, især ved Elvebredderne, Spor af deres Dands. I Soløer har man i Mands Minde en Nat seet de smaa „{{sperret|Elvefolk}} dandse <section end="Alferne" /><noinclude> <references/></noinclude> oxp79t6e2ht22quw8y3tac0rfa6652u 338964 338833 2026-10-07T20:43:21Z KåreBot 479 større overskrifter 338964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />46</noinclude><section begin="Nissen" /> {{liten|{{bindestrek2|thologie|Mythologie}} der Feen und Elfen von Wolff, 2, 89). Med Nissen kan fremdeles lignes die branne Zwerge paa Rügen, Russernes Koltki, Belgiernes Kabauter, eller Mancken, den franske {{antikva|Lutin}} og {{antikva|Goblin}}, den spanske {{antikva|Duende v. Trasgo}}, den engelske {{antikva|Robin Goodfellow v. Hobgoblin}}, der gjerne paa den grønne Mark dandser en Runde og kniber Pigerne i Søvne, den irske {{antikva|Cluricaun}} og den skotske {{antikva|Brownie}}, der dog ere mere knyttede til Personer end til Steder. {{antikva|Clauricaun}} bærer ligesom Nissen en lille rød Hue og ynder Stalde, hvor han – syer Sko. „Er kennt auch das Geheimniß, daß die Dänen sollen nach Irland gebracht haben, Bier aus Heide zu brauen.“ (Irische Sagen übergesetz von den Brüdern Grimm). {{antikva|Chants populaires de l’Ecosse par W. Scott}}, 1. 113. Til Nissen paa {{sperret|Ørkenøerne}}, der heder {{antikva|Brownie}}, offrede man fordum Melk, Smør o. s. v., og paa Shetlandsoerne, hvor han nu sjelden findes, er han iført en bruun Vadmelskjole, og brugte sin Indflydelse til at skaffe god Kornmaling, godt Øl ved Brygning og god Adskillelse af Smøret ved Kjerning. Han benytter ogsaa Kornheiene i stærkt Stormveir ({{antikva|Hibberts descr. of Shetland}}, 467).}} {{liten|Blandt de finske Folkeslag bærer Nissen Navn af {{antikva|{{korreksjon|Lara|Para|272}}}}, der stjeler Melk, som han derpaa lader rinde af sin egen Mave i sin Vertindes Smørfad. (Mythologie der Feen und Elfen von Wolff. Riises Archiv 2, 97).}} {{---}} <section end="Nissen" /> <section begin="Alferne" /> {{midtstilt|{{større|'''Alferne.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| “Der dandse de tidt saa veltilfreds. Mens Fugle qvidre paa Grene, Beskriver i Duggen den mørke Kreds, Og plette de mosgroete Stene.“ }} {{høyre|{{liten|'''Nordens Guder.'''}}}} Om Alferne har man i Norge kun ufuldstændig Kundskab, da de paa de fleste Steder indbefattes under og forvexles med de Underjordiske. Paa Søndmør forestiller Almuen sig dem som smaa nøgne Drenge med Hatte paa Hovedet. Stundom seer man i det vaade Græs, især ved Elvebredderne, Spor af deres Dands. I Soløer har man i Mands Minde en Nat seet de smaa „{{sperret|Elvefolk}} dandse <section end="Alferne" /><noinclude> <references/></noinclude> gowjsfgk9orq2smg2uvved3k299moq1 104 85735 338808 219405 2026-10-07T20:08:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||47}}</noinclude> omkring en af Jorden opstigende Varme.“ De holdt hverandre i Haand og dandsede deels i en stor Ring, deels i mange smaa. Om Morgenen saa man Mærke baade efter Varmen, som havde brændt Græsset af, og efter Dandsen, som havde efterladt mørke Ringe i Græsset. Dette lægger sig vel, men bliver siden tykkere og frodigere. Slige Ringe kaldes ofte Alfedands. De skade Folk ved deres Gust, som kaldes Alfgust eller Elfblæst, der bestaaer i Hevelse paa Legemet, som man let kan paadrage sig ved at komme paa de Steder, hvor de have spyttet eller ladet deres Vand. De have en vis Forkjerlighed for visse Steder, især for store Træer, som Eierne derfor ei tør røre, men betragte som en reen Helligdom, hvorpaa Gaardens Vee og Vel beroer. Visse Svagheder hos Kreaturer tilskrives ogsaa Alferne, og kaldes derfor Alfild eller Alfskud. {{liten|{{sperret|Anm}}. Alferne deeltes efter den nordiske Mythologi i {{sperret|Lysalfer}}, der havde deres Bopæl i Alfheim hos Freyr, og vare blankere end Solen; og {{sperret|Svartalfer}}, der boede nede i Jorden og vare sortere end Beg. Svartalferne sammenblandes ofte med {{sperret|Dvergene}}, med hvilke de endog i Eddaerne synes at være eensbetydende, skjønt der i Odins Ravnesang nævnes baade Dvergar og Døckalfar (Svartalfer) ved Siden af hverandre. Den norske Almue gjør Forskjel paa Dverge og Alfer. Hine tænkes at leve ene og stille medens disse leve i Selskab, ynde Dands og Musik, og ofte have deres Tilhold i gamle Træer. De ere at betragte som en Mellemting af Lys- og Svartalfer, da de vel ere lyse, smukke og livlige; men derhos slemme og skadelige.}} {{liten|Alfer (de oldnordiske Alfar) svare til de svenske Elser, danske Elve- eller Ellefolk, Tydskernes Alp, Irlændernes {{antikva|Shefro}}, Scoternes {{antikva|Daoine Shie}}, Persernes {{antikva|Peris}} o. s. v. Sammenlign Ordet Alf i Eddas {{antikva|lexicon myth{{rettelse||.}}}} og Thorlacius Anm. til Thorsdrapa S. 160. Afzelius’s Sago-Häfder 1, 17. 2, 136, 143. Riises Archiv 4, 334. Urda 2, 363.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> lnprbrrbtc78a3bdpu3hvwhs6lvsusn 104 85736 338809 219747 2026-10-07T20:08:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />48</noinclude><section begin="Vandtrold"/>{{midtstilt|'''IV. Vandtrold.'''}} {{---}} <poem> {{liten|„Nykker, som ved Middagstid Sig i Solen bade, Spaae saa tidt paa Bølge hvid Sømænd Sorg og Skade.“}} </poem> {{høyre|{{liten|'''Bjowulfs Drapa.''' (Grundtvigs Oversættelse.)}}}} Ligesom Jutuler, Thurser og Dverge have Tilhold i Fjelde og Høie, og Huldrer, Nisser og Alfer færdes i Skov og paa Mark, saaledes har Folketroen ogsaa givet Vande og Have deres Beboere. I de fleste Vande og Elve findes Nøkker, Fossegrimmer eller uhyre Orme, og i Havet leve de skjønne Havfruer, der stundom vise sig for Sømændene, naar Storm er ivente. {{---}} <section end="Vandtrold"/> <section begin="Nøkken"/>{{midtstilt|'''Nøkken.'''}} <poem> {{liten|{{rettelse||„}}Nøkken opløfter sit vaade Skjeg Og venter med Længsel sit Bytte.“}} </poem> {{høyre|{{liten|'''Zinklars Vise.'''}}}} Dette Vandtrold opholder sig fornemmeligen i Floder og Søer, dog stundom ogsaa i Fjorde. Aarligen vil han have et Menneske til Offer, hvorfor man ogsaa hører, at i enhver Flod og i ethvert Vand, hvor en Nøk har sit Tilhold, bliver aarligen i del mindste eet Menneske borte, og naar En skal drukne, høres Nøkken ofte at raabe huult og fælt: „Sæt over!“ Saadanne ondtvarslende Skrig, som paa nogle Steder kaldes Varskrig, skal ogsaa bestaae i en jamrende og klynkende Stemme lig et Menneskes, der er i <section end="Nøkken"/><noinclude> <references/></noinclude> 4enhoyhol5wu3zdi8v9ng2iy4yzpj72 338834 338809 2026-10-07T20:17:29Z KåreBot 479 ppoem 338834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />48</noinclude><section begin="Vandtrold"/>{{midtstilt|'''IV. Vandtrold.'''}} {{---}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Nykker, som ved Middagstid Sig i Solen bade, Spaae saa tidt paa Bølge hvid Sømænd Sorg og Skade.“ }} {{høyre|{{liten|'''Bjowulfs Drapa.''' (Grundtvigs Oversættelse.)}}}} Ligesom Jutuler, Thurser og Dverge have Tilhold i Fjelde og Høie, og Huldrer, Nisser og Alfer færdes i Skov og paa Mark, saaledes har Folketroen ogsaa givet Vande og Have deres Beboere. I de fleste Vande og Elve findes Nøkker, Fossegrimmer eller uhyre Orme, og i Havet leve de skjønne Havfruer, der stundom vise sig for Sømændene, naar Storm er ivente. {{---}} <section end="Vandtrold"/> <section begin="Nøkken"/>{{midtstilt|'''Nøkken.'''}} {{ppoem|style=font-size:83%| {{rettelse||„}}Nøkken opløfter sit vaade Skjeg Og venter med Længsel sit Bytte.“ }} {{høyre|{{liten|'''Zinklars Vise.'''}}}} Dette Vandtrold opholder sig fornemmeligen i Floder og Søer, dog stundom ogsaa i Fjorde. Aarligen vil han have et Menneske til Offer, hvorfor man ogsaa hører, at i enhver Flod og i ethvert Vand, hvor en Nøk har sit Tilhold, bliver aarligen i del mindste eet Menneske borte, og naar En skal drukne, høres Nøkken ofte at raabe huult og fælt: „Sæt over!“ Saadanne ondtvarslende Skrig, som paa nogle Steder kaldes Varskrig, skal ogsaa bestaae i en jamrende og klynkende Stemme lig et Menneskes, der er i <section end="Nøkken"/><noinclude> <references/></noinclude> 9daulqqplc1k4pij3hq5gyivqjpj9q0 338965 338834 2026-10-07T20:43:31Z KåreBot 479 større overskrifter 338965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />48</noinclude><section begin="Vandtrold"/>{{midtstilt|{{større|'''IV. Vandtrold.'''}}}} {{---}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Nykker, som ved Middagstid Sig i Solen bade, Spaae saa tidt paa Bølge hvid Sømænd Sorg og Skade.“ }} {{høyre|{{liten|'''Bjowulfs Drapa.''' (Grundtvigs Oversættelse.)}}}} Ligesom Jutuler, Thurser og Dverge have Tilhold i Fjelde og Høie, og Huldrer, Nisser og Alfer færdes i Skov og paa Mark, saaledes har Folketroen ogsaa givet Vande og Have deres Beboere. I de fleste Vande og Elve findes Nøkker, Fossegrimmer eller uhyre Orme, og i Havet leve de skjønne Havfruer, der stundom vise sig for Sømændene, naar Storm er ivente. {{---}} <section end="Vandtrold"/> <section begin="Nøkken"/>{{midtstilt|{{større|'''Nøkken.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| {{rettelse||„}}Nøkken opløfter sit vaade Skjeg Og venter med Længsel sit Bytte.“ }} {{høyre|{{liten|'''Zinklars Vise.'''}}}} Dette Vandtrold opholder sig fornemmeligen i Floder og Søer, dog stundom ogsaa i Fjorde. Aarligen vil han have et Menneske til Offer, hvorfor man ogsaa hører, at i enhver Flod og i ethvert Vand, hvor en Nøk har sit Tilhold, bliver aarligen i del mindste eet Menneske borte, og naar En skal drukne, høres Nøkken ofte at raabe huult og fælt: „Sæt over!“ Saadanne ondtvarslende Skrig, som paa nogle Steder kaldes Varskrig, skal ogsaa bestaae i en jamrende og klynkende Stemme lig et Menneskes, der er i <section end="Nøkken"/><noinclude> <references/></noinclude> 8cafpe5v58pce34wfbia10yej2nt55z 104 85738 339003 219408 2026-10-07T20:51:24Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 339003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />50</noinclude>Trold, {{sperret|Vigtroldet}} kaldet, der hujer skrækkeligt, naar en eller anden Ulykke er paafærde. I det af bratte Fjelde indsluttede og for Kastevinde meget udsatte Rorevand i Nedenes opholder sig ogsaa et Trold, der kaldes {{sperret|Roretroldet}}. Det viser sig under mangfoldige Skikkelser, snart som en Hest, snart som et Hølæs, snart som en stor Orm, snart som en Mængde Mennesker. Næsten alle Omkringboende vide at fortælle saavel om Troldet, som om de Folk, der have seet det. Om Vinteren, naar Isen er paa det stærkeste, kan man paa en eneste Nat see en lang bred Vaag med sønderbrudte Iisstykker i, {{korreksjon|hviltet|hvilket|272}} Alt er Rore-Troldets Verk. Uagtet Nøkken er et farligt Trold, finder han dog stundom sin Mester. I Sundfossen i Gjerrestad, fortæller Sagnet, boede der længe en Nøk, som forvoldte, at Folk ofte forulykkedes, naar de efter Skik roede op eller ned ad Fossen. Presten, som befrygtede Fare af denne Nøk, medtog paa sin Reise 4 haandfaste Karle, og lod dem tvende Gange roe af al Kraft op ad Fossen; men de glede hver Gang tilbage uden at komme op. Da man tredie Gang roede til, saae Folkene, at Presten øverst i Fossen greb med Haanden i Vandet, og drog op deraf et sort Væsen, at see til som en liden sort Hund. Presten bød Folkene at roe videre op ad Vandet, i det han satte Nøkken fast mellem sine Fødder, og taug ganske stille. Da man nærmede sig Steenurden ved Tvet, manede han Nøkken derind. Siden den Tid er Ingen forulykket i Sundfossen; men derimod ere tvende druknede udenfor Tvetsurden, hvor Jammer som af Folk i Livsfare endnu ofte høres. {{høyre|[Meddeelt].|2em}} Meget bedre gik det ikke Nøkken i Bahus. Paa Morland skabte han sig om til en Hest og gik paa Stranden for at spise; men en klog Mand, som mærkede at der var Uraad paafærde, kastede en saa kunstig Grime paa ham, at han ei kunde slippe løs igjen. Manden beholdt nu Nøkke hos sig den hele Vaar og plagede ham dygtig, i det<noinclude> <references/></noinclude> skdpidzss7ivlz3mmzmtznrk7jf6e7z 104 85741 338810 219411 2026-10-07T20:08:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||53}}</noinclude><section begin="Nøkken" /> {{liten|Mittelalters Volksglauben und Heroen-Sagen von Dobeneck 1. 38, 44. Grimms deutsche Volkssagen 1, 68, 78).}} {{liten|I {{sperret|Scotland}} viser Nøkken sig snart som {{antikva|Shellicoat}}, der er bedækket med Søtang og Muslingskal, snart som {{antikva|Kelpie}}, der i det mindste i Høilandene aabenbarer sig i Hesteskikkelse. (Mythologie der Feen von Wolff 2, 219).}} {{liten|Paa Orkenøerne seer man ham enten som en liden Hest eller som en Mand under Navn af {{antikva|Tangie}}<ref>I {{antikva|Ben’s descr. of Orkeney}} (1599) beskrives han saaledes: {{antikva|Indutus est algis marinis toto corpore, similis est pullo eqvino convoluto pilis, membrum habet simile eqvino & testiculos magnos. Hibbert}} 504. </ref>, og paa Shetland heder den {{antikva|Shoopiltee}}, og seer ud som en lille skjøn Hest, der lokker Folk til at bestige sig og derpaa løber tilhavs med Rytteren. Paa de scotske Øer bringer man ham ved Høitiderne Offre, f. Ex. en Kop godt Øl ({{antikva|Hibberts description of Shetland}}, 5, 26). – At Angelsachserne have kjendt Nøkken kunne vi som sagt see af Bjowulfs Drapa, et gammelt angelsachsisk Digt om Skjoldungerne, som Thorkelin 1815 udgav og Grundtvig 1820 oversatte. Deri omtales et Uhyre, der snart kaldes {{antikva|eotun}} ɔ: Jette, snart Thyrs ɔ: det er Tdus, og som bortførte de danske Krigere til Nøkkernes Hav. ({{antikva|Nicera mære}}). Der omtales ogsaa „{{antikva|Nicor husar fela}},“ og}} <poem> {{liten|”Ni saa var de Nykke, Med Sværd jeg slog paa Hav.“}} </poem> {{---}} <section end="Nøkken" /> <section begin="Grim eller Fossegrim" /> {{midtstilt|'''Grim eller Fossegrim.'''}} Beslægtet med Nøkken er den musikalske Grim eller Fossegrim, et Væsen, der opholder sig ved Fosse og Qverne. Han spiller især i stille og mørke Aftener for at lokke Folk til sig, og lærer dem at spille paa Violin og anden Strengeleg, som en Thorsdagsqveld med bortvendt Hoved offrer ham et hvidt Bukkekid, der kastes i en mod Norden strømmende Fos. Er Offeret magert, kan Lærlingen ikke bringe det videre end til at stemme sin Violin; men er det fedt, <section end="Grim eller Fossegrim" /><noinclude> <references/></noinclude> 4qre2q1g30m7uwqgzqn1bcap2cu08r3 338835 338810 2026-10-07T20:17:39Z KåreBot 479 ppoem 338835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||53}}</noinclude><section begin="Nøkken" /> {{liten|Mittelalters Volksglauben und Heroen-Sagen von Dobeneck 1. 38, 44. Grimms deutsche Volkssagen 1, 68, 78).}} {{liten|I {{sperret|Scotland}} viser Nøkken sig snart som {{antikva|Shellicoat}}, der er bedækket med Søtang og Muslingskal, snart som {{antikva|Kelpie}}, der i det mindste i Høilandene aabenbarer sig i Hesteskikkelse. (Mythologie der Feen von Wolff 2, 219).}} {{liten|Paa Orkenøerne seer man ham enten som en liden Hest eller som en Mand under Navn af {{antikva|Tangie}}<ref>I {{antikva|Ben’s descr. of Orkeney}} (1599) beskrives han saaledes: {{antikva|Indutus est algis marinis toto corpore, similis est pullo eqvino convoluto pilis, membrum habet simile eqvino & testiculos magnos. Hibbert}} 504. </ref>, og paa Shetland heder den {{antikva|Shoopiltee}}, og seer ud som en lille skjøn Hest, der lokker Folk til at bestige sig og derpaa løber tilhavs med Rytteren. Paa de scotske Øer bringer man ham ved Høitiderne Offre, f. Ex. en Kop godt Øl ({{antikva|Hibberts description of Shetland}}, 5, 26). – At Angelsachserne have kjendt Nøkken kunne vi som sagt see af Bjowulfs Drapa, et gammelt angelsachsisk Digt om Skjoldungerne, som Thorkelin 1815 udgav og Grundtvig 1820 oversatte. Deri omtales et Uhyre, der snart kaldes {{antikva|eotun}} ɔ: Jette, snart Thyrs ɔ: det er Tdus, og som bortførte de danske Krigere til Nøkkernes Hav. ({{antikva|Nicera mære}}). Der omtales ogsaa „{{antikva|Nicor husar fela}},“ og}} {{ppoem|style=font-size:83%| ”Ni saa var de Nykke, Med Sværd jeg slog paa Hav.“ }} {{---}} <section end="Nøkken" /> <section begin="Grim eller Fossegrim" /> {{midtstilt|'''Grim eller Fossegrim.'''}} Beslægtet med Nøkken er den musikalske Grim eller Fossegrim, et Væsen, der opholder sig ved Fosse og Qverne. Han spiller især i stille og mørke Aftener for at lokke Folk til sig, og lærer dem at spille paa Violin og anden Strengeleg, som en Thorsdagsqveld med bortvendt Hoved offrer ham et hvidt Bukkekid, der kastes i en mod Norden strømmende Fos. Er Offeret magert, kan Lærlingen ikke bringe det videre end til at stemme sin Violin; men er det fedt, <section end="Grim eller Fossegrim" /><noinclude> <references/></noinclude> k3kpz8b9z0yo3cwq9unef0y5latky1h 338966 338835 2026-10-07T20:43:41Z KåreBot 479 større overskrifter 338966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||53}}</noinclude><section begin="Nøkken" /> {{liten|Mittelalters Volksglauben und Heroen-Sagen von Dobeneck 1. 38, 44. Grimms deutsche Volkssagen 1, 68, 78).}} {{liten|I {{sperret|Scotland}} viser Nøkken sig snart som {{antikva|Shellicoat}}, der er bedækket med Søtang og Muslingskal, snart som {{antikva|Kelpie}}, der i det mindste i Høilandene aabenbarer sig i Hesteskikkelse. (Mythologie der Feen von Wolff 2, 219).}} {{liten|Paa Orkenøerne seer man ham enten som en liden Hest eller som en Mand under Navn af {{antikva|Tangie}}<ref>I {{antikva|Ben’s descr. of Orkeney}} (1599) beskrives han saaledes: {{antikva|Indutus est algis marinis toto corpore, similis est pullo eqvino convoluto pilis, membrum habet simile eqvino & testiculos magnos. Hibbert}} 504. </ref>, og paa Shetland heder den {{antikva|Shoopiltee}}, og seer ud som en lille skjøn Hest, der lokker Folk til at bestige sig og derpaa løber tilhavs med Rytteren. Paa de scotske Øer bringer man ham ved Høitiderne Offre, f. Ex. en Kop godt Øl ({{antikva|Hibberts description of Shetland}}, 5, 26). – At Angelsachserne have kjendt Nøkken kunne vi som sagt see af Bjowulfs Drapa, et gammelt angelsachsisk Digt om Skjoldungerne, som Thorkelin 1815 udgav og Grundtvig 1820 oversatte. Deri omtales et Uhyre, der snart kaldes {{antikva|eotun}} ɔ: Jette, snart Thyrs ɔ: det er Tdus, og som bortførte de danske Krigere til Nøkkernes Hav. ({{antikva|Nicera mære}}). Der omtales ogsaa „{{antikva|Nicor husar fela}},“ og}} {{ppoem|style=font-size:83%| ”Ni saa var de Nykke, Med Sværd jeg slog paa Hav.“ }} {{---}} <section end="Nøkken" /> <section begin="Grim eller Fossegrim" /> {{midtstilt|{{større|'''Grim eller Fossegrim.'''}}}} Beslægtet med Nøkken er den musikalske Grim eller Fossegrim, et Væsen, der opholder sig ved Fosse og Qverne. Han spiller især i stille og mørke Aftener for at lokke Folk til sig, og lærer dem at spille paa Violin og anden Strengeleg, som en Thorsdagsqveld med bortvendt Hoved offrer ham et hvidt Bukkekid, der kastes i en mod Norden strømmende Fos. Er Offeret magert, kan Lærlingen ikke bringe det videre end til at stemme sin Violin; men er det fedt, <section end="Grim eller Fossegrim" /><noinclude> <references/></noinclude> bxm2zuaukkoxmjytazh7tmy1ydxmjmu 104 85743 338811 219413 2026-10-07T20:08:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||55}}</noinclude><section begin="Grim eller Fossegrim" /> {{liten|Fossekal er den svenske Strømkal, der ogsaa ynder Strengeleg og Sang. See Molbechs Reise i Sverige 3, 85. Afzelius’s Sago-Häfder, 151. Islænderen Thorstein Raudnef ansaa en Fos ved sin Bolig for hellig og bragte den Offer (Landnama 341).}} {{liten|Den lærde F. Magnusen gjenkjender i dem en Levning af den oldnordiske Gud Brage, der var kyndig i Strengeleg eller Odin, som i Grimnismaal Str. 46 kaldes Grim ɔ: den Formummede, og Grimner ɔ: den, som veed at skuffe eller blænde. Uhland har derimod i sin skarpsindige Behandling af Thors-Mythen paa en eiendommelig Maade bragt Sagnene om Fossegrim i Forbindelse med Mythen om Starkadd. S. 180–183.}} {{---}} <section end="Grim eller Fossegrim" /> <section begin="Havmænd og Havfruer" /> {{midtstilt|'''Havmænd og Havfruer.'''}} <poem> {{liten|„En Havfru op af Vandet steg, Hun spaa’de Her Zinklar ilde.“}} </poem> {{høyre|{{liten|'''Zinklars Vise.'''}}}} Stundom see Sømanden og Fiskeren, naar Veiret er stille, Havmænd og Havfruer at stige op af Havets Skjød. Hine ere mørkladne, have langt Skjeg, sort Haar og ligne oventil et Menneske, men nedentil en Fisk; disse derimod ere skjønne og ere oventil som den fagreste Qvinde; men nedentil have de ogsaa Fiskeskikkelse<ref>Saaledes beskrives de ogsaa af de gamle Skribenter Gervasius Tilburiensis Og Olaus Magnus. See der deutschen Mittelalters Volksglauben og Heroensagen von Dobeneck 1, 38 og Olaus Magni Lib. {{antikva|XXI præfatio}}. Olaus anfører som Hjemmel troværdige norske Fiskeres Beretning.</ref>. Fiskerne fange stundom deres Børn, som man kalder {{sperret|Marmæler}}, og tage dem hjem med sig, for af dem at erholde Kundskab om Fremtiden; thi saavel de, som Havmænd og Havfruer kunne spaae. Sjeldent er det imidlertid nu at høre Havfruer tale eller synge. Sømanden see disse Væsener ugjerne, thi de bebude Storm og Uveir. At ville tilføie dem Skade er farligt. En Sømand, der engang lokkede en Havfrue <section end="Havmænd og Havfruer" /><noinclude> <references/></noinclude> cnqihw7a07srjgh5w1bsddl2z4kq7bu 338836 338811 2026-10-07T20:17:49Z KåreBot 479 ppoem 338836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||55}}</noinclude><section begin="Grim eller Fossegrim" /> {{liten|Fossekal er den svenske Strømkal, der ogsaa ynder Strengeleg og Sang. See Molbechs Reise i Sverige 3, 85. Afzelius’s Sago-Häfder, 151. Islænderen Thorstein Raudnef ansaa en Fos ved sin Bolig for hellig og bragte den Offer (Landnama 341).}} {{liten|Den lærde F. Magnusen gjenkjender i dem en Levning af den oldnordiske Gud Brage, der var kyndig i Strengeleg eller Odin, som i Grimnismaal Str. 46 kaldes Grim ɔ: den Formummede, og Grimner ɔ: den, som veed at skuffe eller blænde. Uhland har derimod i sin skarpsindige Behandling af Thors-Mythen paa en eiendommelig Maade bragt Sagnene om Fossegrim i Forbindelse med Mythen om Starkadd. S. 180–183.}} {{---}} <section end="Grim eller Fossegrim" /> <section begin="Havmænd og Havfruer" /> {{midtstilt|'''Havmænd og Havfruer.'''}} {{ppoem|style=font-size:83%| „En Havfru op af Vandet steg, Hun spaa’de Her Zinklar ilde.“ }} {{høyre|{{liten|'''Zinklars Vise.'''}}}} Stundom see Sømanden og Fiskeren, naar Veiret er stille, Havmænd og Havfruer at stige op af Havets Skjød. Hine ere mørkladne, have langt Skjeg, sort Haar og ligne oventil et Menneske, men nedentil en Fisk; disse derimod ere skjønne og ere oventil som den fagreste Qvinde; men nedentil have de ogsaa Fiskeskikkelse<ref>Saaledes beskrives de ogsaa af de gamle Skribenter Gervasius Tilburiensis Og Olaus Magnus. See der deutschen Mittelalters Volksglauben og Heroensagen von Dobeneck 1, 38 og Olaus Magni Lib. {{antikva|XXI præfatio}}. Olaus anfører som Hjemmel troværdige norske Fiskeres Beretning.</ref>. Fiskerne fange stundom deres Børn, som man kalder {{sperret|Marmæler}}, og tage dem hjem med sig, for af dem at erholde Kundskab om Fremtiden; thi saavel de, som Havmænd og Havfruer kunne spaae. Sjeldent er det imidlertid nu at høre Havfruer tale eller synge. Sømanden see disse Væsener ugjerne, thi de bebude Storm og Uveir. At ville tilføie dem Skade er farligt. En Sømand, der engang lokkede en Havfrue <section end="Havmænd og Havfruer" /><noinclude> <references/></noinclude> 39815qhamwwzd02apxxp9ioyg5p29wq 338968 338836 2026-10-07T20:44:01Z KåreBot 479 større overskrifter 338968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||55}}</noinclude><section begin="Grim eller Fossegrim" /> {{liten|Fossekal er den svenske Strømkal, der ogsaa ynder Strengeleg og Sang. See Molbechs Reise i Sverige 3, 85. Afzelius’s Sago-Häfder, 151. Islænderen Thorstein Raudnef ansaa en Fos ved sin Bolig for hellig og bragte den Offer (Landnama 341).}} {{liten|Den lærde F. Magnusen gjenkjender i dem en Levning af den oldnordiske Gud Brage, der var kyndig i Strengeleg eller Odin, som i Grimnismaal Str. 46 kaldes Grim ɔ: den Formummede, og Grimner ɔ: den, som veed at skuffe eller blænde. Uhland har derimod i sin skarpsindige Behandling af Thors-Mythen paa en eiendommelig Maade bragt Sagnene om Fossegrim i Forbindelse med Mythen om Starkadd. S. 180–183.}} {{---}} <section end="Grim eller Fossegrim" /> <section begin="Havmænd og Havfruer" /> {{midtstilt|{{større|'''Havmænd og Havfruer.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „En Havfru op af Vandet steg, Hun spaa’de Her Zinklar ilde.“ }} {{høyre|{{liten|'''Zinklars Vise.'''}}}} Stundom see Sømanden og Fiskeren, naar Veiret er stille, Havmænd og Havfruer at stige op af Havets Skjød. Hine ere mørkladne, have langt Skjeg, sort Haar og ligne oventil et Menneske, men nedentil en Fisk; disse derimod ere skjønne og ere oventil som den fagreste Qvinde; men nedentil have de ogsaa Fiskeskikkelse<ref>Saaledes beskrives de ogsaa af de gamle Skribenter Gervasius Tilburiensis Og Olaus Magnus. See der deutschen Mittelalters Volksglauben og Heroensagen von Dobeneck 1, 38 og Olaus Magni Lib. {{antikva|XXI præfatio}}. Olaus anfører som Hjemmel troværdige norske Fiskeres Beretning.</ref>. Fiskerne fange stundom deres Børn, som man kalder {{sperret|Marmæler}}, og tage dem hjem med sig, for af dem at erholde Kundskab om Fremtiden; thi saavel de, som Havmænd og Havfruer kunne spaae. Sjeldent er det imidlertid nu at høre Havfruer tale eller synge. Sømanden see disse Væsener ugjerne, thi de bebude Storm og Uveir. At ville tilføie dem Skade er farligt. En Sømand, der engang lokkede en Havfrue <section end="Havmænd og Havfruer" /><noinclude> <references/></noinclude> fm4u5zs1y15p8to5c9f1t62bt4fjz41 104 85744 339004 219414 2026-10-07T20:51:34Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 339004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />56</noinclude> saa nær, at hun lagde Haanden paa Rælingen, og derpaa hug den af, blev straffet for sin Grusomhed med en {{rettelse|fryglig|frygtelig}} Storm, hvorfra han kun med største Nød slap med Livet. {{høyre|[Mundtligt].|2em}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Troen paa disse Væsener og deres Spaadomsevne er ligesaa gammel som den er almindelig. For Kong Hjørleif paa Hørdaland maatte, som Forfatteren af Halfs Saga C. 7 beretter, en Havmand ({{sperret|Marmendil}}), qvæde et Par Spaadomsqvad, inden man igjen vilde slippe ham løs, og Islænderen Grim Ingjaldsson fiskede, (efter Landnamabok P. 66) en Havfru, som paa hans Spørgsmaal forudsagde hans Skjebne. Paa sin Vikingsfærd traf Olaf den Hellige ogsaa paa en Havfrue ({{antikva|margygr}}), der ved sin listige Sang pleiede at dysse Sømænd i Søvn, og derpaa trække dem ned til sig. Ovenfor Beltet lignede hun en Qvinde, nedenfor en Fisk. Skyder dette „Skrimsl“ sig mod Skibet, varsler det Mandetab ombord; skyder det derimod fra Skibet, tyder det paa en lykkelig Reise. (Fornmanna Søgur {{antikva|IV}} C. 35 og {{antikva|V}} Pag. 162). Havfruen Isbrandt, der aabenbarede sig 1577 for en Bonde paa Samsø, og spaaede om Christian den 4des Fødsel, er en noksom bekjendt Fabel. Om Havmænd see videre Thieles danske Folkesagn 3, 46. Paa Island kaldes de {{antikva|Hafgygur}}, og paa Færøerne besøge Havets smukke Døttre stundom Oververdenen i Selhundeham, (See Thieles danske Folkesagn 3, 51).}} {{liten|I Sverige betragter man Havfruen, snart som et velgjørende, snart som et forrædersk Væsen, der med Guldkam kjæmmer sit lange {{sperret|gule}} Haar, og paa Holme og Strande lader sin sneehvide Buskab græsse. Mennesker, der drukne og atter findes, troes at have været indtagne i Havfruernes Boliger. (Svenske Folkeviser 3, 148). Ved Pommerns Kyst viser sig undertiden en underskjøn „Seejungfer.“ Hun er taus, men Fiskeren og Sømanden spaa sig Lykke, naar hun viser sig for dem. (Temme 252). Paa Shetland findes Sagnene om Havfruer mest fuldstændige. De boe i Havets Dyb under Fiskene i Boliger af Perler og Koraller, ligne i Udseende Menneskene, men overgaae dem langt i Skjønhed. Naar de ønske at besøge Oververdenen, iføre de sig en eller anden Fiskeham; men vee den, der taber sin Ham, thi med dens Tab er alt Haab om at komme hjem igjen tilintetgjort, og de maa blive, hvor de ere. {{antikva|Ve-Skeries}} (de hellige Skjer) N. V. for Papa Stour er efter den almindelige Folketro et meget yndet {{korreksjon|Opboldsted|Opboldsted|272}} for Havets}}<noinclude> <references/></noinclude> gkfstoqypwqteglum65jv6i34cjrng2 104 85746 338812 219752 2026-10-07T20:09:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />58</noinclude><section begin="Havmænd og Havfruer"/>{{liten|dem, da de agte sig skyldige til at roe ud paa Søen og sætte Marmælen just paa samme Sted, hvor de toge ham.“ I {{antikva|Speculum regale}} P. 169–170 omtales og beskrives Havmanden „{{antikva|Hafstramb}}“ og Havfruen, {{antikva|Margygia}}, som varsle Storm. Havmanden og Havfruen ere efter den lærde Biskop Gunnerus’s Formodning kun Søoxen og Søkoen eller den saakaldte {{antikva|Manati}} (Suhm om Odin 225). Missionspresten Dr. Philips nøiagtige Beskrivelse af en død Havfrue findes i Hermoder 3, 92. Om denne Materie sammenlign Odin Wolffs Journal for 1809. {{antikva|II.}} 40. 1820, 1. 23.}} {{---}} <section end="Havmænd og Havfruer"/> <section begin="Søorme"/>{{midtstilt|'''Søorme.'''}} <poem> {{liten|„Om Søormen veed jeg ei nogen Beskeed, Jeg haver ham aldrig med Øinene seed, Begjerer ei heller den Ære; Dog kjender jeg mange, som mig have sagt, Hvis Ord jeg og giver sandfærdelig Magt, Han maa ret forfærdelig være.“}} </poem> {{høyre|{{liten|'''Nordlands Trompet.'''}}}} Saavel i de ferske Vande og Elve, som langs med Norges Kyster findes uhyre Søorme, der dog ere forskjellige baade med Hensyn til deres Udseende og Størrelse. Efter den almindelige Tro fødes de paa Land og have deres første Tilhold i Skove og Steenurder, hvorfra de, naar de blive rigtig store, eller have faaet Smag paa Menneskeblod, tye ned i Indsøer eller Havet, hvor de voxe til en forfærdelig Størrelse. Kun sjelden vise de sig, men betragtes da som Varsler for vigtige Begivenheder. I de fleste af Landets Indsøer og Floder af nogen Betydenhed har man, ifølge Sagn, engang i Fortiden seet disse Uhyrer opstige fra Vandenes Dyb og derved bebudet en eller anden vigtig Begivenhed. I de ferske Vande har nu i Mands Minde Ingen vist sig, derimod seer man dem stundom i Fjordene, naar det er blikstille. I Snaasenvand findes en stor Orm, som aarlig kræver et {{bindestrek1|Men|Menneskeliv}} <section end="Søorme"/><noinclude> <references/></noinclude> hi8xj18oaziamynbjte5go54gbxgujv 338837 338812 2026-10-07T20:17:59Z KåreBot 479 ppoem 338837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />58</noinclude><section begin="Havmænd og Havfruer"/>{{liten|dem, da de agte sig skyldige til at roe ud paa Søen og sætte Marmælen just paa samme Sted, hvor de toge ham.“ I {{antikva|Speculum regale}} P. 169–170 omtales og beskrives Havmanden „{{antikva|Hafstramb}}“ og Havfruen, {{antikva|Margygia}}, som varsle Storm. Havmanden og Havfruen ere efter den lærde Biskop Gunnerus’s Formodning kun Søoxen og Søkoen eller den saakaldte {{antikva|Manati}} (Suhm om Odin 225). Missionspresten Dr. Philips nøiagtige Beskrivelse af en død Havfrue findes i Hermoder 3, 92. Om denne Materie sammenlign Odin Wolffs Journal for 1809. {{antikva|II.}} 40. 1820, 1. 23.}} {{---}} <section end="Havmænd og Havfruer"/> <section begin="Søorme"/>{{midtstilt|'''Søorme.'''}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Om Søormen veed jeg ei nogen Beskeed, Jeg haver ham aldrig med Øinene seed, Begjerer ei heller den Ære; Dog kjender jeg mange, som mig have sagt, Hvis Ord jeg og giver sandfærdelig Magt, Han maa ret forfærdelig være.“ }} {{høyre|{{liten|'''Nordlands Trompet.'''}}}} Saavel i de ferske Vande og Elve, som langs med Norges Kyster findes uhyre Søorme, der dog ere forskjellige baade med Hensyn til deres Udseende og Størrelse. Efter den almindelige Tro fødes de paa Land og have deres første Tilhold i Skove og Steenurder, hvorfra de, naar de blive rigtig store, eller have faaet Smag paa Menneskeblod, tye ned i Indsøer eller Havet, hvor de voxe til en forfærdelig Størrelse. Kun sjelden vise de sig, men betragtes da som Varsler for vigtige Begivenheder. I de fleste af Landets Indsøer og Floder af nogen Betydenhed har man, ifølge Sagn, engang i Fortiden seet disse Uhyrer opstige fra Vandenes Dyb og derved bebudet en eller anden vigtig Begivenhed. I de ferske Vande har nu i Mands Minde Ingen vist sig, derimod seer man dem stundom i Fjordene, naar det er blikstille. I Snaasenvand findes en stor Orm, som aarlig kræver et {{bindestrek1|Men|Menneskeliv}} <section end="Søorme"/><noinclude> <references/></noinclude> 9lc7afi6eu6dfbmukdajg0s1ajl55p9 338969 338837 2026-10-07T20:44:11Z KåreBot 479 større overskrifter 338969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />58</noinclude><section begin="Havmænd og Havfruer"/>{{liten|dem, da de agte sig skyldige til at roe ud paa Søen og sætte Marmælen just paa samme Sted, hvor de toge ham.“ I {{antikva|Speculum regale}} P. 169–170 omtales og beskrives Havmanden „{{antikva|Hafstramb}}“ og Havfruen, {{antikva|Margygia}}, som varsle Storm. Havmanden og Havfruen ere efter den lærde Biskop Gunnerus’s Formodning kun Søoxen og Søkoen eller den saakaldte {{antikva|Manati}} (Suhm om Odin 225). Missionspresten Dr. Philips nøiagtige Beskrivelse af en død Havfrue findes i Hermoder 3, 92. Om denne Materie sammenlign Odin Wolffs Journal for 1809. {{antikva|II.}} 40. 1820, 1. 23.}} {{---}} <section end="Havmænd og Havfruer"/> <section begin="Søorme"/>{{midtstilt|{{større|'''Søorme.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Om Søormen veed jeg ei nogen Beskeed, Jeg haver ham aldrig med Øinene seed, Begjerer ei heller den Ære; Dog kjender jeg mange, som mig have sagt, Hvis Ord jeg og giver sandfærdelig Magt, Han maa ret forfærdelig være.“ }} {{høyre|{{liten|'''Nordlands Trompet.'''}}}} Saavel i de ferske Vande og Elve, som langs med Norges Kyster findes uhyre Søorme, der dog ere forskjellige baade med Hensyn til deres Udseende og Størrelse. Efter den almindelige Tro fødes de paa Land og have deres første Tilhold i Skove og Steenurder, hvorfra de, naar de blive rigtig store, eller have faaet Smag paa Menneskeblod, tye ned i Indsøer eller Havet, hvor de voxe til en forfærdelig Størrelse. Kun sjelden vise de sig, men betragtes da som Varsler for vigtige Begivenheder. I de fleste af Landets Indsøer og Floder af nogen Betydenhed har man, ifølge Sagn, engang i Fortiden seet disse Uhyrer opstige fra Vandenes Dyb og derved bebudet en eller anden vigtig Begivenhed. I de ferske Vande har nu i Mands Minde Ingen vist sig, derimod seer man dem stundom i Fjordene, naar det er blikstille. I Snaasenvand findes en stor Orm, som aarlig kræver et {{bindestrek1|Men|Menneskeliv}} <section end="Søorme"/><noinclude> <references/></noinclude> rmma4e9ol5pgwcof8dqxu0nfgal6bbg 104 85748 339005 219418 2026-10-07T20:51:44Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 339005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />60</noinclude>færdelig at see paa. Den døde af samme Pileskud, men gav siden saadan Stank fra sik, at de omliggende Almuer paa Bispens Opfordring maatte forene sig om at faae den opbrændt, hvilket og skede. Beenraden laa mange Aar siden paa Stranden. Den mindste Part af hans Rygbeen kunde neppe en voxen Karl bære. Bispens Dreng fik god Betaling af Almuen, der maatte øde mange 100 Læs Ved førend den onde Stank og Lugt kunde forgaae.“ Efter et andet Sagn var det en Munk, som skjød en Piil i Øiet paa Ormen, som derpaa drev hen til Helgøen, hvor en Mand drog Pilen ud af den døde Orms Øie. Stedet kaldes til Minde derom den Dag i Dag {{sperret|Pilestøa}}. Ikke destomindre findes der endnu en Søorm, der snoer sig om den store Klokke fra Hammer, som man veed nedsænktes i Syvaarskrigen i Akersviken. Klokken skal man i klart Veir endnu kunne skimte; men forgjeves har man forsøgt paa at bringe den op, uagtet man engang skal have faaet den lige op i Vandskorpen. {{høyre|[Meddeelt.]|2em}} {{liten|{{sperret|Anm}}. (Klüwer 112. Top. Journal 13, 116. Oedmann 351. Budstikken 2, 823). At disse mjøsiske Orme ei have været at spøge med, kunne vi see af en gammel Beretning fra 1656, der findes i Pontoppidans Norges naturlige Historie 2, 65. En saadan Wasserwurm tog sig en Tour fra Mjøsen over Land til Spirillen, og er formodentlig da den samme, som mod onde og farlige Tider viser sig i denne Sø. (See Top. Journ. 30, 179). „Er var anzusehen wie ein gewaltiger Mastbaum, was ihme im Wege stunde, das warf er übern Hauffen, auch selbst die Bäume und Hütten. Er erschreckte mit seinem großen Gezisch und erschrecklichen Brüllen alle umher wohnende Leute.“}} {{liten|At Verdenshavet i den nordiske Mythologi betegnes under Billedet af den berømte og frygtelige Midgaardsorm, der i Mytherne spiller en saa vigtig Rolle, er vel vist; men om de mange Sagn om Orme i de norske Søer fra den have deres første Oprindelse tør jeg ligesaalidt paastaae, som afgjøre, om disse Sagn grunde sig paa noget Virkeligt eller kun ere opdigtede.}} {{liten|At derimod i stille Veir ved Norges Kyster stundom vise sig uhyre Søorme kan neppe benegtes, da troværdige Folk forsikkre endnu i vore Dage at have seet dem (Sammenlign den}}<noinclude> <references/></noinclude> rqlwdh2ijpck7rkbwddw9y04tryk6fv 104 85749 338813 219419 2026-10-07T20:09:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338813 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||61}}</noinclude>{{liten|vestlandske Tidende No. 22, og Hr. Sorenskriver Bloms samt Biskop Neumanns paa troværdige Folks Beretninger grundede Vidnesbyrd. Budstikken 6te Aargang 159 og 578, Urda 2, 158, Morgenbladet for 1837 No. 272, hvor en Afhandling af nordisk Ugeskrift, findes optaget. Sammenlign das Meer, seine Bewohner und seine Wunder, af Zimmermann 1837 og Morgenbladet 1839 No. 361. Dagen 1835 No. 78). Hertil kan lægges den naturkyndige Hibberts Erklæring i hans {{antikva|description of Shetland}} P. 565. „{{antikva|The existence of the sea-snake, a monstre fifty-five feet long, is placed beyond a doubt by the animal, that was thrown on shore in Orkney, the vertebre of whichh are to be seen in the Edingburgh-Museum}}.“}} {{liten|Den Skribent, som hos os mest udførlig har omhandlet Søormen, er E. Pontoppidan i hans Norges naturlige Historie, hvor endog 2 Afbildninger af Søorme findes. Efter hans Vidnesbyrd, der grunde sig paa bergensiske og nordlandske Sømænds og andre Øienvidners Beretninger, opholde disse Uhyrer sig i Havets Dyb, undtagen i Juli og August, da de i Havblik komme op i Vandskorpen, men synke igjen, saasnart Vinden det mindste begynder at kruse Vandspeilet. At lignende Sagn for over hundrede Aar siden løde i Nærheden af Flekkefjord kan sees af Gyldenlöves Dag-Register 1705. Efter Commandeur de Ferrys 1746 for Retten aflagte Vidnesbyrd „var den Søorm, han saa i Nærheden af Molde, ellers af Skabning i Hovedet som han holdt mere end 1 Alen over Vandet, som et Hestehoved, graaagtig af Couleur og Mulen ganske sort, meget store sorte Øine og et langt hvidt Fax, som hængte ham over Halsen i Søen; man saa ellers 7 {{antikva|à}} 8 Bugter af samme Dyrs Krop, som var meget tyk, ligesom der og efter Gisning var en Favn imellem hver Bugt.“ (Pontoppidan 2, 321). Efter den daværende Prest paa Herø, Tuchsens og Nabopresters Vidnesbyrd vare disse Søorme saa tykke, som et dobbelt Øxehoved, havde store Næseborer og blaa Øine, som i Frastand lignede et Par blanke Tintallerkener. Paa Halsen havde de en Man, der i Frastand lignede Tang. Bevergjel skulle de sky. Hermed fortjene at samenlignes den gamle svenske Historieskriver Olaus Magnus’s Vidnesbyrd i hans {{antikva|historia de gentibus Septentrionalium Lib. XXI C. XXVII}} og Olafsens islandske Reise 794.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 68gnqwzqjl2bewf2jy4vvkwi97uuqu4 104 85750 338814 219420 2026-10-07T20:09:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />62</noinclude> <section begin="Varslende Væsener" /> {{midtstilt|'''V. Varslende Væsener.'''}} {{---}} <section end="Varslende Væsener" /> <section begin="Aasgaardsreia" /> {{midtstilt|'''Aasgaardsreia.'''}} <poem> {{liten|– „Tre Flokke Møer; En foran dog red Hvid under Hjelm. Gangerne sig rysted, Af Mankerne nedfoer Dug til dybe Dale, Hagl til høie Skove, Frugtbart Aar blandt Folk de volde – Alt var det mig leedt hvad jeg saae.“}} </poem> {{høyre|{{liten|'''Hrimgerda i Edda.'''}}}} Denne Færd bestaaer af Aander, der ei have gjort saameget Godt, at de kunne fortjene Himmelen, og ikke saa meget Ondt, at de kunne komme til Helvede. I den træffer man Drukkenbolte, Slagsbrødre, Nidvise-Qvædere, fine Bedragere og saadanne Folk, som for en eller anden Fordeels Skyld have forsvoret sig til Fanden. Deres Straf er derfor at ride om indtil Verdens Ende. I Spidsen for Færden farer Guro-Rysse eller Reisa-Rova<ref>I Nissedal kaldes hun Rumpeguro, der er væn fortil, men huul bag og har en stor Hesterumpe. I Valders staaer ikke Guro, men en stor og diger Mand, der kaldes Thron, i Spidsen for Færden, som husserer lige indtil 13de Dag Jul og derfor kaldes Juleskreia. Den gamle Aslak Foslie i Sætersdalen fortalte mig, at i Spidsen for Aasgaardsreia, der farer afsted med ranglende Ringbexler, rider Guris Mand, Sigurd Snaresvend paa Grani. Han er imidlertid nu saa svag og gammel, at han ei kan see uden „Hegter paa Øinene“ Han sang ved samme Leilighed denne Strophe: <poem> De va litin Smaadrengie, han kom saa godt i Raai. Du steg paa Lændi och ri au Skøndje, for Grani bær Gutane baai“. </poem></ref> med sin lange <section end="Aasgaardsreia" /><noinclude> <references/></noinclude> tqn4xd5fov2azd3pw4zhtjl2j8zjjfr 338838 338814 2026-10-07T20:18:09Z KåreBot 479 ppoem 338838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />62</noinclude> <section begin="Varslende Væsener" /> {{midtstilt|'''V. Varslende Væsener.'''}} {{---}} <section end="Varslende Væsener" /> <section begin="Aasgaardsreia" /> {{midtstilt|'''Aasgaardsreia.'''}} {{ppoem|style=font-size:83%| – „Tre Flokke Møer; En foran dog red Hvid under Hjelm. Gangerne sig rysted, Af Mankerne nedfoer Dug til dybe Dale, Hagl til høie Skove, Frugtbart Aar blandt Folk de volde – Alt var det mig leedt hvad jeg saae.“ }} {{høyre|{{liten|'''Hrimgerda i Edda.'''}}}} Denne Færd bestaaer af Aander, der ei have gjort saameget Godt, at de kunne fortjene Himmelen, og ikke saa meget Ondt, at de kunne komme til Helvede. I den træffer man Drukkenbolte, Slagsbrødre, Nidvise-Qvædere, fine Bedragere og saadanne Folk, som for en eller anden Fordeels Skyld have forsvoret sig til Fanden. Deres Straf er derfor at ride om indtil Verdens Ende. I Spidsen for Færden farer Guro-Rysse eller Reisa-Rova<ref>I Nissedal kaldes hun Rumpeguro, der er væn fortil, men huul bag og har en stor Hesterumpe. I Valders staaer ikke Guro, men en stor og diger Mand, der kaldes Thron, i Spidsen for Færden, som husserer lige indtil 13de Dag Jul og derfor kaldes Juleskreia. Den gamle Aslak Foslie i Sætersdalen fortalte mig, at i Spidsen for Aasgaardsreia, der farer afsted med ranglende Ringbexler, rider Guris Mand, Sigurd Snaresvend paa Grani. Han er imidlertid nu saa svag og gammel, at han ei kan see uden „Hegter paa Øinene“ Han sang ved samme Leilighed denne Strophe: <poem> De va litin Smaadrengie, han kom saa godt i Raai. Du steg paa Lændi och ri au Skøndje, for Grani bær Gutane baai“. </poem></ref> med sin lange <section end="Aasgaardsreia" /><noinclude> <references/></noinclude> fnerguuon3oxjc8qlj9oyd7nmo4midq 338970 338838 2026-10-07T20:44:21Z KåreBot 479 større overskrifter 338970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />62</noinclude> <section begin="Varslende Væsener" /> {{midtstilt|{{større|'''V. Varslende Væsener.'''}}}} {{---}} <section end="Varslende Væsener" /> <section begin="Aasgaardsreia" /> {{midtstilt|{{større|'''Aasgaardsreia.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| – „Tre Flokke Møer; En foran dog red Hvid under Hjelm. Gangerne sig rysted, Af Mankerne nedfoer Dug til dybe Dale, Hagl til høie Skove, Frugtbart Aar blandt Folk de volde – Alt var det mig leedt hvad jeg saae.“ }} {{høyre|{{liten|'''Hrimgerda i Edda.'''}}}} Denne Færd bestaaer af Aander, der ei have gjort saameget Godt, at de kunne fortjene Himmelen, og ikke saa meget Ondt, at de kunne komme til Helvede. I den træffer man Drukkenbolte, Slagsbrødre, Nidvise-Qvædere, fine Bedragere og saadanne Folk, som for en eller anden Fordeels Skyld have forsvoret sig til Fanden. Deres Straf er derfor at ride om indtil Verdens Ende. I Spidsen for Færden farer Guro-Rysse eller Reisa-Rova<ref>I Nissedal kaldes hun Rumpeguro, der er væn fortil, men huul bag og har en stor Hesterumpe. I Valders staaer ikke Guro, men en stor og diger Mand, der kaldes Thron, i Spidsen for Færden, som husserer lige indtil 13de Dag Jul og derfor kaldes Juleskreia. Den gamle Aslak Foslie i Sætersdalen fortalte mig, at i Spidsen for Aasgaardsreia, der farer afsted med ranglende Ringbexler, rider Guris Mand, Sigurd Snaresvend paa Grani. Han er imidlertid nu saa svag og gammel, at han ei kan see uden „Hegter paa Øinene“ Han sang ved samme Leilighed denne Strophe: <poem> De va litin Smaadrengie, han kom saa godt i Raai. Du steg paa Lændi och ri au Skøndje, for Grani bær Gutane baai“. </poem></ref> med sin lange <section end="Aasgaardsreia" /><noinclude> <references/></noinclude> 3qg2hpxp6wx4y7fhfh919ple1hfb4qj 104 85752 338974 219422 2026-10-07T20:46:30Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />64</noinclude>Haaskaalreia, blev Bonden en Juleqveld bortført i Færden. I sin første Bestyrtelse kunde han ei faa et Ord frem, men da han kom en halv Fjerdingsvei Nord for Gaarden, fik han sagt „Jesu Navn.“ I det samme slap Færden ham ned paa Marken. Gunhild paa Tvedt i Ombli, blev tilligemed en sort Hest paa Stalden taget med i Færden. Hesten løb lige godt paa Vand som Land og i susende Fart gik det indtil hun kom til Liøsestad paa Vegaardsheien. Her slap hun løs. I gamle Dage var man i Ombli saa bange for Askereia, at man ei engang turde synge, naar den var ude. Nu skræmmer man Børn med den. Det retskafne Menneske, der er saa forsigtig enten at fatte sig næsegrus eller og paa Ryggen og slaae Armene ud, saa at det bliver Korsets Tegn, har intet andet at befrygte, end at enhver af Selskabet spytter paa ham. Naar hele Færden er forbi, saa spytter man igjen; thi ellers kan man let faae Stade deraf. {{høyre|[Mundligt].|2em}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Dette mærkelige Sagn, hvis Navn selv tydeligen peger hen paa Hedenold, er i det mindste af Navn bekjendt over den største Deel af Christiansands Stist; men findes fuldstændigst i øvre Thelemarken, hvor jeg selv har hørt det; (confr. Willes Beskrivelse over Sillejord S. 252) og i Sætersdalen (Hansens Archiv, 2, 368), hvor den kaldes {{sperret|Aaske-Rej}} eller {{sperret|Asanerfærd}}, som man dog her ei kan see, men kun høre. Den fortærer Fladbrød, Smør o. s. v., som man bereder til Julen hvis man ei korser det, førend man sætter det bort. Den, som ved at høre Færden ei fattet sig ned, hans Sjæl maatte i Sætersdalen følge med, medens Legemet blev liggende. Naar Sjelen kom tilbage i Legemet, var dette ganske afmægtigt og siden stedse sygeligt. Paa nogle Steder kaldes denne larmende Færd Aaskereia, paa andre Holskelreia. Stundom farer den med susende Støi gjennem Luften, stundom møder man den ved Nattetider paa Veiene, ridende paa sorte Heste, der have gloende Ildøine. Juleaften og de tre Julenætter grasserer den fornemmelig, og den Bonde, der boer i det Strøg, hvor den farer og ei har været saa forsigtig, at sætte Bom for sine Heste eller Kors over Døren, kan være vis paa næste Morgen at finde dem drivvaade og halv sprængte; thi Hoskelreia har da brugt dem, og de Folk}}<noinclude> <references/></noinclude> h3wp3zsipuxiwypl1gxux5b6ww63nk8 104 85754 338687 219424 2026-10-07T19:48:12Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />66</noinclude><section begin="Aasgaardsreia" /> {{liten|den wilden Jäger über sich wegfahren,“ siger Grimm (1, 400). I de engelske Skove færdedes den berømte Kong Arturs og i Skovene ved Fontainebleau {{antikva|le grund veneur}} (Thiele 1, 187).}} {{liten|„Das wütende Heer“ i Tydskland mener Dobeneck i hans Volksglauben und Herroensagen 1, 56, egentlig at være en Levning af den romerske Tro, at Diana med sine Nympher ved Nattetider streifede gjennem Skov og Mark, en Overtro, hvorimod de Geistlige meget ivrede, da de henførte den til Djevlen, der vidste at iføre sig forskjellige Skikkelser.}} {{---}} <section end="Aasgaardsreia" /> <section begin="Dystetrommen" /> {{midtstilt|'''Dystetrommen.'''}} Ligesom Aasgaardsreia blandt Thelemarkens Fjelde bebuder Kamp og Drab, hører man paa Thotens frugtbare Sletter, naar Krig er ivente, en Trommelyd i Luften, der kommer fra Gaarden Dyste, og gaaer ad den Kant, hvorfra Krigen truer. I Aaret 1808 hørte man den tydeligen, og mærkede den først under Høisædet paa Gaarden Dyste, der ligger paa Thoten ved en Bro, som kaldes Dystebroen. Dyst betyder som bekjendt Kamp. {{høyre|[Mundtligt].}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Med dette Sagn fortjener at sammenlignes det beslægtede og saa berømte Sagn om Rothensteinernes Udfart, der ogsaa bebuder Krig, (Grimm 1, 246) og den italienske Historieskriver Guicciardinis Vidnesbyrd, at kort før Carl den 8des Indfald i Italien bemærkede man gjennem Luften uendelig mange bevæbnede Mænd der fore gjennem Luften paa uhyre store Heste, og med frygtelig Larm af Trommer og Trompeter. (Dobeneck 1, 103).}} {{---}} <section end="Dystetrommen" /><noinclude> <references/></noinclude> n0w9oduc1h6c4dclgwt2s3lbg1hywdr 338839 338687 2026-10-07T20:21:45Z KåreBot 479 større overskrifter 338839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />66</noinclude><section begin="Aasgaardsreia" /> {{liten|den wilden Jäger über sich wegfahren,“ siger Grimm (1, 400). I de engelske Skove færdedes den berømte Kong Arturs og i Skovene ved Fontainebleau {{antikva|le grund veneur}} (Thiele 1, 187).}} {{liten|„Das wütende Heer“ i Tydskland mener Dobeneck i hans Volksglauben und Herroensagen 1, 56, egentlig at være en Levning af den romerske Tro, at Diana med sine Nympher ved Nattetider streifede gjennem Skov og Mark, en Overtro, hvorimod de Geistlige meget ivrede, da de henførte den til Djevlen, der vidste at iføre sig forskjellige Skikkelser.}} {{---}} <section end="Aasgaardsreia" /> <section begin="Dystetrommen" /> {{midtstilt|{{større|'''Dystetrommen.'''}}}} Ligesom Aasgaardsreia blandt Thelemarkens Fjelde bebuder Kamp og Drab, hører man paa Thotens frugtbare Sletter, naar Krig er ivente, en Trommelyd i Luften, der kommer fra Gaarden Dyste, og gaaer ad den Kant, hvorfra Krigen truer. I Aaret 1808 hørte man den tydeligen, og mærkede den først under Høisædet paa Gaarden Dyste, der ligger paa Thoten ved en Bro, som kaldes Dystebroen. Dyst betyder som bekjendt Kamp. {{høyre|[Mundtligt].}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Med dette Sagn fortjener at sammenlignes det beslægtede og saa berømte Sagn om Rothensteinernes Udfart, der ogsaa bebuder Krig, (Grimm 1, 246) og den italienske Historieskriver Guicciardinis Vidnesbyrd, at kort før Carl den 8des Indfald i Italien bemærkede man gjennem Luften uendelig mange bevæbnede Mænd der fore gjennem Luften paa uhyre store Heste, og med frygtelig Larm af Trommer og Trompeter. (Dobeneck 1, 103).}} {{---}} <section end="Dystetrommen" /><noinclude> <references/></noinclude> 0mnk6yn5lvddrhu4xhn376vq34h2rs9 338975 338839 2026-10-07T20:46:44Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />66</noinclude><section begin="Aasgaardsreia" /> {{liten|den wilden Jäger über sich wegfahren,“ siger Grimm (1, 400). I de engelske Skove færdedes den berømte Kong Arturs og i Skovene ved Fontainebleau {{antikva|le grund veneur}} (Thiele 1, 187).}} {{liten|„Das wütende Heer“ i Tydskland mener Dobeneck i hans Volksglauben und Herroensagen 1, 56, egentlig at være en Levning af den romerske Tro, at Diana med sine Nympher ved Nattetider streifede gjennem Skov og Mark, en Overtro, hvorimod de Geistlige meget ivrede, da de henførte den til Djevlen, der vidste at iføre sig forskjellige Skikkelser.}} {{---}} <section end="Aasgaardsreia" /> <section begin="Dystetrommen" /> {{midtstilt|{{større|'''Dystetrommen.'''}}}} Ligesom Aasgaardsreia blandt Thelemarkens Fjelde bebuder Kamp og Drab, hører man paa Thotens frugtbare Sletter, naar Krig er ivente, en Trommelyd i Luften, der kommer fra Gaarden Dyste, og gaaer ad den Kant, hvorfra Krigen truer. I Aaret 1808 hørte man den tydeligen, og mærkede den først under Høisædet paa Gaarden Dyste, der ligger paa Thoten ved en Bro, som kaldes Dystebroen. Dyst betyder som bekjendt Kamp. {{høyre|[Mundtligt].|2em}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Med dette Sagn fortjener at sammenlignes det beslægtede og saa berømte Sagn om Rothensteinernes Udfart, der ogsaa bebuder Krig, (Grimm 1, 246) og den italienske Historieskriver Guicciardinis Vidnesbyrd, at kort før Carl den 8des Indfald i Italien bemærkede man gjennem Luften uendelig mange bevæbnede Mænd der fore gjennem Luften paa uhyre store Heste, og med frygtelig Larm af Trommer og Trompeter. (Dobeneck 1, 103).}} {{---}} <section end="Dystetrommen" /><noinclude> <references/></noinclude> nzf1pez82xvgfd5ycigkc821tx05azu 104 85755 338815 219425 2026-10-07T20:14:09Z KåreBot 479 ppoem 338815 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||67}}</noinclude>{{midtstilt|'''Drager.'''}} {{ppoem|style=font-size:83%| ”De sloges i Dage, de sloges i to, Den tredie Dag ad Qvelde, Hr. Ribolt stod saa mandelig Den Drage monne han fælde.” }} {{høyre|{{liten|'''Ribolts Kamp med Dragen.'''}}}} Sagn om Drager, der fare {{rettelse|igjennemem|igjennem}} Luften ved Nattetider og udspye Ild, ere temmelig almindelige, og man viser endnu rundt omkring i Landet Huller i Jorden og i Fjeldene, hvorfra man seer dem komme udfarende lig gloende Ild, naar Krig eller anden Landeplage er ivente. Naar de vende tilbage til deres Bopæle, hvor de ruge paa store Skatte og Kostbarheder, som de efter nogle Sagn have samlet ved Nattetider paa Havets Bund, høres Knald af de store Jerndøre, der falde i efter dem. Da de ere glubske og spye Ild, er det farligt at binde an med dem. Under Akers Kirke, der hviler paa fire Guldstolper, ruger en Drage paa store Rigdomme. Man har endnu i Mands Minde, kort før den sidste Krig, seet den fare ud af et Hul ved Kirken. Af {{sperret|Dragehullet}} paa Storøen i Aadalen, af {{sperret|Dragebjerget}} paa Rasvog, af Skudshorn i Valders, Jordalsnuten i Nærødalen i Sogn og af utallige andre Steder saa man fordum og seer man stundom endnu Ilddrager med lange Haler komme farende. Ole Brekke fra Nissedal paastaaer saaledes, at han ofte har seet Drager. Om Dagen ere de hvide og ligne da noget en Sopelime, om Natten derimod gloe de som Guld og ligne Orme, men have store Hoveder og Vinger. At de imidlertid ei ere uovervindelige, kan man see af et gammelt Sagn, der beretter, at en Prest ved Navn Anders Madsen, som menes at have levet omtrent 1634, skjød en Drage, der rugede paa Sølv i det saakaldte Dragefjeld ved Tvedevandet. (Mundtligt. Top. Journal, 10, 70f 13, 107, 30, 171.)<noinclude> <references/></noinclude> pvk0wocw6b9jjzklm736c7g4aennn7h 338840 338815 2026-10-07T20:21:55Z KåreBot 479 større overskrifter 338840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||67}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Drager.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| ”De sloges i Dage, de sloges i to, Den tredie Dag ad Qvelde, Hr. Ribolt stod saa mandelig Den Drage monne han fælde.” }} {{høyre|{{liten|'''Ribolts Kamp med Dragen.'''}}}} Sagn om Drager, der fare {{rettelse|igjennemem|igjennem}} Luften ved Nattetider og udspye Ild, ere temmelig almindelige, og man viser endnu rundt omkring i Landet Huller i Jorden og i Fjeldene, hvorfra man seer dem komme udfarende lig gloende Ild, naar Krig eller anden Landeplage er ivente. Naar de vende tilbage til deres Bopæle, hvor de ruge paa store Skatte og Kostbarheder, som de efter nogle Sagn have samlet ved Nattetider paa Havets Bund, høres Knald af de store Jerndøre, der falde i efter dem. Da de ere glubske og spye Ild, er det farligt at binde an med dem. Under Akers Kirke, der hviler paa fire Guldstolper, ruger en Drage paa store Rigdomme. Man har endnu i Mands Minde, kort før den sidste Krig, seet den fare ud af et Hul ved Kirken. Af {{sperret|Dragehullet}} paa Storøen i Aadalen, af {{sperret|Dragebjerget}} paa Rasvog, af Skudshorn i Valders, Jordalsnuten i Nærødalen i Sogn og af utallige andre Steder saa man fordum og seer man stundom endnu Ilddrager med lange Haler komme farende. Ole Brekke fra Nissedal paastaaer saaledes, at han ofte har seet Drager. Om Dagen ere de hvide og ligne da noget en Sopelime, om Natten derimod gloe de som Guld og ligne Orme, men have store Hoveder og Vinger. At de imidlertid ei ere uovervindelige, kan man see af et gammelt Sagn, der beretter, at en Prest ved Navn Anders Madsen, som menes at have levet omtrent 1634, skjød en Drage, der rugede paa Sølv i det saakaldte Dragefjeld ved Tvedevandet. (Mundtligt. Top. Journal, 10, 70f 13, 107, 30, 171.)<noinclude> <references/></noinclude> eyf4hhbdy1ufd294comaaghzkyd3ck5 104 85756 338688 219426 2026-10-07T19:48:22Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />68</noinclude><section begin="Drager" /> {{liten|{{sperret|Anm}}. Den betydelige Rolle som Lindorme, Ilddrager o. s. v. spille i de gamle Sange, Legender og Eventyr, hvor en Drages Betvingelse hører til en Helts første Manddomsprøver, har sandsynligviis foranlediget de almindelige Sagn om saadanne Uhyrer, og en tilfældig elektrisk Ild, en Ildkugle o. s. v. er nok til at holde Troen ved lige. Denne Overtro er ligesaa gammel som den er almindelig. Den stærke Ketil Hængs første Mandoms Idræt var at fælde en Drage, der kom flyvende mod ham. ”Den havde en Lykke eller Bøining og Hale som en Orm, men Vinger som en Drage; det syntes ham, at der brændte Ild af dens Øine og Gab.” (Ketil Hængs Saga C. 1). Som Sidestykker kan man betragte Thors Kamp med Midgardsormen, Sigurd Fofnersbanes med Fofner, Bjowulfs med Ilddragen Stærkehjort, (Bjowulfs Drapa 17de Sang), Kong Didriks med Dragen (Wilkina Saga C. 383) Winkelrieds Kamp med Lindormen i Schweitz. (Grims Sagen 1, 299), St. Jørgens med Dragen o. s. v. I Kongespeilet Side 79 omtales en Bog, som er skreven i ”Indialand,” der fortæller om Folk, der kunde tæmme stærke ”{{antikva|flug-drekja}},” som ere i Fjeld og Ødemarker, og ride paa dem som paa Heste.}} {{liten|Beslægtede med vore Drager ere de pomerske ”Lindwürme,” som spye Ild og Svovl af Gab og Hale.}} {{---}} <section end="Drager" /> <section begin="Følgie eller Vardøgl" /> '''Følgie eller Vardøgl.''' <poem> {{liten|Jeg tykkes gjennem det hele En Ørn indfløi, – – – – – Atles Ham det var. ”Jeg troer, at dine Diser Dig have alt forladt.”}} </poem> {{høyre|{{liten|'''Atlaqvide.'''}}}} Sagn om og Troen paa Væsener, hvoraf hvert enkelt Menneske har et til Ledsager, ere almindelige over den største Deel af Landet; men saavel Navnet som Begrebet er nogen Forskjel underkastet. Paa nogle Steder kaldes de {{sperret|Følgie}} eller {{sperret|Fylgie}}, paa andre {{sperret|Vardøgl}}, {{sperret|Vardygr}}, <section end="Følgie eller Vardøgl" /><noinclude> <references/></noinclude> jxi2dq0tzq15n55bv6dpmonhhqryjcj 338816 338688 2026-10-07T20:14:19Z KåreBot 479 ppoem 338816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />68</noinclude><section begin="Drager" /> {{liten|{{sperret|Anm}}. Den betydelige Rolle som Lindorme, Ilddrager o. s. v. spille i de gamle Sange, Legender og Eventyr, hvor en Drages Betvingelse hører til en Helts første Manddomsprøver, har sandsynligviis foranlediget de almindelige Sagn om saadanne Uhyrer, og en tilfældig elektrisk Ild, en Ildkugle o. s. v. er nok til at holde Troen ved lige. Denne Overtro er ligesaa gammel som den er almindelig. Den stærke Ketil Hængs første Mandoms Idræt var at fælde en Drage, der kom flyvende mod ham. ”Den havde en Lykke eller Bøining og Hale som en Orm, men Vinger som en Drage; det syntes ham, at der brændte Ild af dens Øine og Gab.” (Ketil Hængs Saga C. 1). Som Sidestykker kan man betragte Thors Kamp med Midgardsormen, Sigurd Fofnersbanes med Fofner, Bjowulfs med Ilddragen Stærkehjort, (Bjowulfs Drapa 17de Sang), Kong Didriks med Dragen (Wilkina Saga C. 383) Winkelrieds Kamp med Lindormen i Schweitz. (Grims Sagen 1, 299), St. Jørgens med Dragen o. s. v. I Kongespeilet Side 79 omtales en Bog, som er skreven i ”Indialand,” der fortæller om Folk, der kunde tæmme stærke ”{{antikva|flug-drekja}},” som ere i Fjeld og Ødemarker, og ride paa dem som paa Heste.}} {{liten|Beslægtede med vore Drager ere de pomerske ”Lindwürme,” som spye Ild og Svovl af Gab og Hale.}} {{---}} <section end="Drager" /> <section begin="Følgie eller Vardøgl" /> '''Følgie eller Vardøgl.''' {{ppoem|style=font-size:83%| Jeg tykkes gjennem det hele En Ørn indfløi, – – – – – Atles Ham det var. ”Jeg troer, at dine Diser Dig have alt forladt.” }} {{høyre|{{liten|'''Atlaqvide.'''}}}} Sagn om og Troen paa Væsener, hvoraf hvert enkelt Menneske har et til Ledsager, ere almindelige over den største Deel af Landet; men saavel Navnet som Begrebet er nogen Forskjel underkastet. Paa nogle Steder kaldes de {{sperret|Følgie}} eller {{sperret|Fylgie}}, paa andre {{sperret|Vardøgl}}, {{sperret|Vardygr}}, <section end="Følgie eller Vardøgl" /><noinclude> <references/></noinclude> 0z8swbbvj2a4rta863o6u2331qowen6 104 85758 338976 219428 2026-10-07T20:46:54Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />70</noinclude>men hvert enkelt Menneske beholder stedse det samme. Den uforfærdede har derfor gjerne et modigt Dyr, som en Graabeen, en Bjørn, en Ørn o. s. v.; den Listige, en Rev eller Kat; den Frygtsomme en Hare, en lille Fugl o. s. v. til Følgie. Stundom viser imidlertid Vardøglet sig iMenneskeskikkelse, og seer da ud som sin Herre, men forsvinder strax. Et saadant Menneske kaldes en Dobbeltgjænger. Deraf kommer det, at man kan see det samme Menneske paa den samme Tid paa to forskjellige Steder. Den ene af dem er i det Tilfælde hans Følgie. Naar dette viser sig for Vedkommende selv, saa seer han sig selv dobbelt. Mange blive da forskrækkede og mene, at de snart ere feige. Ønsker man at vide hvilket Dyr man har til Vardøgl, da skal man, under visse Ceremonier vikle en Tollekniv ind i et Tørklæde, som man holder i Veiret, medens man regner op alle de Dyr, man kjender; thi saasnart man nævner sit Fylgie, falder Kniven ud af Tørklædet. {{høyre|[Mundtligt.]|2em}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Ordet Fylgia betyder efter Finn Magnusens Vidnesbyrd (Eddalæren 4, 35) den qvindelige Efterbyrd med de Hinder, som omgive Fosteret ved dets Fødsel og hvori man troede, at en Deel af Fosterets Sjel var indhyllet. Naar denne brændtes eller kastedes bort, skulde det nyfødte Barn fremdeles mangle sit Følgie, eller Skytsaand, som ellers antages for at være dets bestandige Ledsager gjennem Livet, og kaldtes {{sperret|Fylgia}} og {{sperret|Hamingia}} eller {{sperret|Ham}}. Hamingia betyder Held, Lykke til Foretagender (Olaf den Helliges Saga C. 16) og Ham, et Overtræk i et Dyrs Skikkelse. Man kunde tage det paa, og derved blive det Dyr lig, hvis Ham man iførte sig.}} {{liten|Denne Tro er ældgammel og forekommer ofte i gamle Sange og Søgur. Den i vore Heltesange saa berømte Atles Ham var en Ørn (F. Magnusens Edda 4, 161 og Volsunga Saga, C. 43) og ”{{antikva|fyglar ther muno vera stora mamma fylgiur}} heder det i Gunlaugs Saga S. 33. Thorstein Uxefots Fylgia var en {{antikva|hvita bjarnar-hunn}} ({{antikva|Fornmanna Sögur IIi, p.}} 113), og Helten Orvarodd havde ogsaa en uhyre Hvidbjørn til Fylgie (Orvorodds Saga C. 6). Halfred Vanraadeskjald gjenkjendte derimod i en stor Qvinde, der var iført Brynje og}}<noinclude> <references/></noinclude> g52xnnbzmtiqnhkw32jfo5py4c37bnd 104 85760 338689 219758 2026-10-07T19:48:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />72</noinclude><section begin="Følgie eller Vardøgl"/>{{liten|{{bindestrek2|stillen|Jernpostillen}} (udgivet 1413, 142).heder det: „Strax noget Menneske fødes til Verden, da skikker Vorherre en Engel, som skal bevare hans Sjel og Liv fra Djevelen og andet Ondt“, og beraaber sig paa St. Hjeronymi og Bernhardi Vidnesbyrd. (Hesperus 7, 509).}} {{---}} <section end="Følgie eller Vardøgl"/> <section begin="Draugen"/>{{midtstilt|'''Draugen.'''}} Begrebet om Draugen er forskjellig. Søndenfjelds betragtes den almindelig enten som et hvidt Gjenfærd eller som et dødvarslende Følgie, der ledsager den Feige, hvor han gaaer og stundom viser sig som et Insekt, der om Aftenen giver en pibende Lyd fra flg. I Herjusdalen i Hvidesø, paa det Sted, hvor Herjus Kvalsot blev myrdet, spøger hans „Draug,“ der endog en Juleqveld kom til hans Hjem og raabte: <poem> „Bedre at gange paa Kvalsot paa nysopa Golv, end at ligge i Herjusdalen i den uvigte Mold.“ </poem> Nordenfjelds derimod færdes Draugen næsten stedse paa eller ved Søen og erstatter der tildeels Nøkken. De nordlandske Fiskere have meget med Draugen at skaffe. Ofte høre de et frygteligt Skrig af Draugen, der snart lyder „H–a–u“ og snart „saa kalt“ og da skynde de sig i Land, thi disse Skrig bebude Storm og Ulykke paa Søen. Ofte see Fiskerne ham og beskrive ham som en Mand af Middelstørrelse, der er klædt i almindelig Sømandsdragt. De fleste Nordlændinger paastaae, at han intet Hoved har; Nordmøringerne derimod indrømme ham dog i Hovedets Sted en Tintallerken paa Halsen, med brændende Gløder paa til Øine. Ligesom Nøkken kan den antage forskjellige Skikkelser. Han færdes helst og oftest ved Baadnøsterne. Saavel i disse som i deres Baade finde Fiskerne stundom et Slags Skum. Dette antage de for Draugens Spy og troe at Synet af det varsler om Dødsfald. <section end="Draugen"/><noinclude> <references/></noinclude> lrnoel0xwc194i311lao8u6pw1x2ttg 338841 338689 2026-10-07T20:22:05Z KåreBot 479 større overskrifter 338841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />72</noinclude><section begin="Følgie eller Vardøgl"/>{{liten|{{bindestrek2|stillen|Jernpostillen}} (udgivet 1413, 142).heder det: „Strax noget Menneske fødes til Verden, da skikker Vorherre en Engel, som skal bevare hans Sjel og Liv fra Djevelen og andet Ondt“, og beraaber sig paa St. Hjeronymi og Bernhardi Vidnesbyrd. (Hesperus 7, 509).}} {{---}} <section end="Følgie eller Vardøgl"/> <section begin="Draugen"/>{{midtstilt|{{større|'''Draugen.'''}}}} Begrebet om Draugen er forskjellig. Søndenfjelds betragtes den almindelig enten som et hvidt Gjenfærd eller som et dødvarslende Følgie, der ledsager den Feige, hvor han gaaer og stundom viser sig som et Insekt, der om Aftenen giver en pibende Lyd fra flg. I Herjusdalen i Hvidesø, paa det Sted, hvor Herjus Kvalsot blev myrdet, spøger hans „Draug,“ der endog en Juleqveld kom til hans Hjem og raabte: <poem> „Bedre at gange paa Kvalsot paa nysopa Golv, end at ligge i Herjusdalen i den uvigte Mold.“ </poem> Nordenfjelds derimod færdes Draugen næsten stedse paa eller ved Søen og erstatter der tildeels Nøkken. De nordlandske Fiskere have meget med Draugen at skaffe. Ofte høre de et frygteligt Skrig af Draugen, der snart lyder „H–a–u“ og snart „saa kalt“ og da skynde de sig i Land, thi disse Skrig bebude Storm og Ulykke paa Søen. Ofte see Fiskerne ham og beskrive ham som en Mand af Middelstørrelse, der er klædt i almindelig Sømandsdragt. De fleste Nordlændinger paastaae, at han intet Hoved har; Nordmøringerne derimod indrømme ham dog i Hovedets Sted en Tintallerken paa Halsen, med brændende Gløder paa til Øine. Ligesom Nøkken kan den antage forskjellige Skikkelser. Han færdes helst og oftest ved Baadnøsterne. Saavel i disse som i deres Baade finde Fiskerne stundom et Slags Skum. Dette antage de for Draugens Spy og troe at Synet af det varsler om Dødsfald. <section end="Draugen"/><noinclude> <references/></noinclude> fdhm8uywsldsutlfd4kxt0yk6c1d6ot 104 85761 338690 219431 2026-10-07T19:48:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||73}}</noinclude><section begin="Draugen" /> {{liten|{{sperret|Anm}}. I det oldnordiske Sprog kaldes den Draugr. For Islænderen Thorstein Skelk, Olaf Tryggvasons Samtidige, viste sig en af Harald Hildetands Kjæmpers Draugr, der kom lige fra Helvede, brølede grueligt, men sank ned i Jorden ved at høre Kirkeklokkernes Lyd. Den kaldes paa det Sted ogsaa „{{antikva|Dolgrinn}}.“ Fornmanna Søgur {{antikva|III}}, P. 200.}} Odin roses i Ynglinga Saga, C. 7 for at kunne opvække Døde fra Jorden, og blev derfor kaldet „{{antikva|Draugr drottinn}}.“ I Hervarar Saga omtales Draugar, som de afdøde Heltes Gjenfærd, der opholdt flg i Gravhaugene. (C. 7, sammenlign Romund Grejpsons Saga C. 4). Draugen synes saaledes at være Ens Følgie, der ledsager den Døde endog i Graven. {{---}} <section end="Draugen" /> <section begin="Gjengangere, Udbaarer og Deildegaster" /> {{midtstilt|'''Gjengangere, Udbaarer og Deildegaster.'''}} <poem> {{liten|„Nu galer Hanen den røde Og maa jeg da afsted, Til Jorden skulle alle de Døde, Thi maa jeg følge med.“}} </poem> {{høyre|{{liten|'''Gjengangervisen''' om Aage og Else.}}}} Den Mening, at de Afdødes Sjele finde Behag i at besøge de Steder, hvor de have nydt Glæder eller følt Sorg og Smerte, er almindelig hos de fleste Folkeslag. Deraf den gjengse Tro, at en Myrdets Sjel gjerne dveler ved det Sted, hvor hans Legeme er bleven jordet, og viser sig for at fremkalde Hevn over Morderen. Saadanne paa Jorden dvelende Sjele kalder man ogsaa Gjenfærd, og paa nogle Steder saavel i Norge som paa Island Drauger. Overtroen seer dem snart som hvide Spøgelser paa Kirkegaarden, hvor de standse Heste, skremme Folk og gjøre mange Spektakler, snart som henrettede Misdædere, der i Maaneskin vandre om paa Retterpladsen med Hovedet under Armen. Undertiden knibe de Folk isøvne baade blaae og sorte, og saadanne Pletter kalder man Dødningepletter eller Dødningeknib, hvilke sidste dog altid ere fordybede ligesom <section end="Gjengangere, Udbaarer og Deildegaster" /><noinclude> <references/></noinclude> 2l30yfr97b6eotkh5qw5corrygvstqu 338817 338690 2026-10-07T20:14:39Z KåreBot 479 ppoem 338817 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||73}}</noinclude><section begin="Draugen" /> {{liten|{{sperret|Anm}}. I det oldnordiske Sprog kaldes den Draugr. For Islænderen Thorstein Skelk, Olaf Tryggvasons Samtidige, viste sig en af Harald Hildetands Kjæmpers Draugr, der kom lige fra Helvede, brølede grueligt, men sank ned i Jorden ved at høre Kirkeklokkernes Lyd. Den kaldes paa det Sted ogsaa „{{antikva|Dolgrinn}}.“ Fornmanna Søgur {{antikva|III}}, P. 200.}} Odin roses i Ynglinga Saga, C. 7 for at kunne opvække Døde fra Jorden, og blev derfor kaldet „{{antikva|Draugr drottinn}}.“ I Hervarar Saga omtales Draugar, som de afdøde Heltes Gjenfærd, der opholdt flg i Gravhaugene. (C. 7, sammenlign Romund Grejpsons Saga C. 4). Draugen synes saaledes at være Ens Følgie, der ledsager den Døde endog i Graven. {{---}} <section end="Draugen" /> <section begin="Gjengangere, Udbaarer og Deildegaster" /> {{midtstilt|'''Gjengangere, Udbaarer og Deildegaster.'''}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Nu galer Hanen den røde Og maa jeg da afsted, Til Jorden skulle alle de Døde, Thi maa jeg følge med.“ }} {{høyre|{{liten|'''Gjengangervisen''' om Aage og Else.}}}} Den Mening, at de Afdødes Sjele finde Behag i at besøge de Steder, hvor de have nydt Glæder eller følt Sorg og Smerte, er almindelig hos de fleste Folkeslag. Deraf den gjengse Tro, at en Myrdets Sjel gjerne dveler ved det Sted, hvor hans Legeme er bleven jordet, og viser sig for at fremkalde Hevn over Morderen. Saadanne paa Jorden dvelende Sjele kalder man ogsaa Gjenfærd, og paa nogle Steder saavel i Norge som paa Island Drauger. Overtroen seer dem snart som hvide Spøgelser paa Kirkegaarden, hvor de standse Heste, skremme Folk og gjøre mange Spektakler, snart som henrettede Misdædere, der i Maaneskin vandre om paa Retterpladsen med Hovedet under Armen. Undertiden knibe de Folk isøvne baade blaae og sorte, og saadanne Pletter kalder man Dødningepletter eller Dødningeknib, hvilke sidste dog altid ere fordybede ligesom <section end="Gjengangere, Udbaarer og Deildegaster" /><noinclude> <references/></noinclude> a3qrm7ghq5b7cyj0h37vjkgmdjogvkl 338842 338817 2026-10-07T20:22:19Z KåreBot 479 større overskrifter 338842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||73}}</noinclude><section begin="Draugen" /> {{liten|{{sperret|Anm}}. I det oldnordiske Sprog kaldes den Draugr. For Islænderen Thorstein Skelk, Olaf Tryggvasons Samtidige, viste sig en af Harald Hildetands Kjæmpers Draugr, der kom lige fra Helvede, brølede grueligt, men sank ned i Jorden ved at høre Kirkeklokkernes Lyd. Den kaldes paa det Sted ogsaa „{{antikva|Dolgrinn}}.“ Fornmanna Søgur {{antikva|III}}, P. 200.}} Odin roses i Ynglinga Saga, C. 7 for at kunne opvække Døde fra Jorden, og blev derfor kaldet „{{antikva|Draugr drottinn}}.“ I Hervarar Saga omtales Draugar, som de afdøde Heltes Gjenfærd, der opholdt flg i Gravhaugene. (C. 7, sammenlign Romund Grejpsons Saga C. 4). Draugen synes saaledes at være Ens Følgie, der ledsager den Døde endog i Graven. {{---}} <section end="Draugen" /> <section begin="Gjengangere, Udbaarer og Deildegaster" /> {{midtstilt|{{større|'''Gjengangere, Udbaarer og Deildegaster.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Nu galer Hanen den røde Og maa jeg da afsted, Til Jorden skulle alle de Døde, Thi maa jeg følge med.“ }} {{høyre|{{liten|'''Gjengangervisen''' om Aage og Else.}}}} Den Mening, at de Afdødes Sjele finde Behag i at besøge de Steder, hvor de have nydt Glæder eller følt Sorg og Smerte, er almindelig hos de fleste Folkeslag. Deraf den gjengse Tro, at en Myrdets Sjel gjerne dveler ved det Sted, hvor hans Legeme er bleven jordet, og viser sig for at fremkalde Hevn over Morderen. Saadanne paa Jorden dvelende Sjele kalder man ogsaa Gjenfærd, og paa nogle Steder saavel i Norge som paa Island Drauger. Overtroen seer dem snart som hvide Spøgelser paa Kirkegaarden, hvor de standse Heste, skremme Folk og gjøre mange Spektakler, snart som henrettede Misdædere, der i Maaneskin vandre om paa Retterpladsen med Hovedet under Armen. Undertiden knibe de Folk isøvne baade blaae og sorte, og saadanne Pletter kalder man Dødningepletter eller Dødningeknib, hvilke sidste dog altid ere fordybede ligesom <section end="Gjengangere, Udbaarer og Deildegaster" /><noinclude> <references/></noinclude> p9h3paambmztuvt98bwo9k7ganu927s 104 85763 338691 219433 2026-10-07T19:48:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||75}}</noinclude>{{liten|som et Vindpust gjennemfarer Værelset, som et dybt Suk lyder i den fjerne Ven eller Frændes Øren i det samme Øieblik som den Hedenfarendes Aand forlader Støvets Land, hvilket man ved Exempler troer at kunne stadfæste. I Øvre-Thelemarken kaldes den Afdødes Aand, der lader sig see som en tyk, hvidagtig Sky i det den farer ud af Mennesket, Voren. (Willes Beskrivelse over Sillejord, S. 253).}} {{liten|Troen paa {{sperret|Udburrer}} synes saavelsom Navnet at henpege paa og være en Levning af den hedenske Skik, at Forældrene pleiede at udsætte i Skovene de Børn, som de ei kunde eller vilde opfostre. De norske Lapper troede paa et lignende Væsen, {{sperret|Epparis}} eller {{sperret|Shjort}}, som meentes at opholde sig paa det Sted, hvor et Barn, der ikke havde faaet Navn, var myrdet. (Leens Beskrivelse over Finmarkens Lapper, S. 426). At det spøger paa de Steder, hvor et Barn er født i Dølgsmaal og bleven myrdet indtil Misgjerningen bliver opdaget, er en blandt Almuen ikke sjelden Overtro. Hvor indgroet den Overtro var sees af en Skrivelse til Presten paa Bodø i Aaret 1687, hvor der anføres, at en saadan „fordømt Aand af et myrdet Barn,“ bragte den angivne Moder paa Retterstedet. See Keilhaus Reise Side 218. Om {{sperret|Skogagasten}}, siger Sogneprest Lund i sin Beretning om Overtroen i Sætersdalen (Biskop Hansens Archiv 2, 365): „Høres Skrig paa Marken af en mindre Slags Ugle, kalde Bønderne den Skogagasten. Den holdes for at være et Gjenfærd af et Menneske, der i sit Liv fornærmede sine Naboer ved at flotte Reitestene. Det skal nu være hans Arbeide til Straf i hiin Verden om Nætterne at bringe disse tilbage til deres rette Sted. De Forandringer, hvilke Fuglens Stemme virkelig har, forklares overeensstemmende med denne Overtro. Snart synes hans Stemme at ligne den Glades Latter, og nu skal det lykkets Gjenfærden at løfte Stenen; snart lader den sig høre i en ynkelig Tone, og nu falder Stenen Gjenfærdet af Hænderne. At skyde denne tilsyneladende Fugl er en Forbrydelse, der straffes med Uheld.“}} {{liten|Svarende til den norske Deildegast er den svenske {{antikva|Skälvrängare}}, (see Molbechs svenske Reise 3, 89).}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 7f3gndebsrg9vkq1fhb3oesedrjrxfa 104 85764 338818 219434 2026-10-07T20:14:49Z KåreBot 479 ppoem 338818 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />76</noinclude>{{midtstilt|'''Mara.'''}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Mod Mare-ridt et Raad vor Substitut mig lærte, Det er: Man sætter Sko for Sengen kun forkeerte.“ }} {{høyre|{{liten|'''Peder Paars.'''}}}} Til samme Slægt som Vardølget, Draugen o. s. v. hører Mara, der i Udseende ligner den skjønneste Qvinde, men i Lader det arrigste Trold. Hun gaaer igjennem lukkede Døre, overfalder sovende Folk i det hun snart sætter sig skrevs over dem, og plager dem saa det er en Gru, snart lægger sig over Folk og snører Hjertet sammen paa dem. Den, der modtagen et saadant Nattebesøg, siges at rides af Mara, og ofte et han nær ved at qvæles. Den lader sig imidlertid ei nøie med at plage Mennesker, men den rider baade Sauer og Heste. I Thelemarken kalder man den {{sperret|Muro}}, og der som andensteds har man mange Midler til at blive den qvit. Et af de kraftigste skal være at tage en Kniv, lægge den i et Klæde og paa en vis Maade lade den gaae tre Gange rundt om Livet med de Ord: <poem> «Muro! Muro! Minde! Er du herinde, Saa skal du herud! Her er Sax, her er Spjut! Her er Simon Svipu<ref>Simon Svipu, som og kaldes Mureqvast, ere de tykke Gevexter, som findes paa Qvistene af gammel Birk, og fem hænges over Heste, Sauer og i Sengen, at Mara ei skal ride. (Wille 252).</ref> inde. – </poem> {{liten|{{sperret|Anm}}. Om Mara ere Beretningerne forskjellige. Gamle Ole Brekke fra Nissedal paastaaer, at naar Mara rider ham, som ofte skeer, saa kommer den paa ham som en Hund og vil qverke ham; men naar han først bliver færdig med „Fadervor,“ saa er han fri. Andre sige, at Mara ogsaa maa flyve, naar man kan faa frem: „Jesu Navn“ eller give et høit Skrig fra sig. Nogle}}<noinclude> <references/></noinclude> oe2t62c09m41c9mfvuxrwb8f04nfgun 338843 338818 2026-10-07T20:22:29Z KåreBot 479 større overskrifter 338843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />76</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Mara.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Mod Mare-ridt et Raad vor Substitut mig lærte, Det er: Man sætter Sko for Sengen kun forkeerte.“ }} {{høyre|{{liten|'''Peder Paars.'''}}}} Til samme Slægt som Vardølget, Draugen o. s. v. hører Mara, der i Udseende ligner den skjønneste Qvinde, men i Lader det arrigste Trold. Hun gaaer igjennem lukkede Døre, overfalder sovende Folk i det hun snart sætter sig skrevs over dem, og plager dem saa det er en Gru, snart lægger sig over Folk og snører Hjertet sammen paa dem. Den, der modtagen et saadant Nattebesøg, siges at rides af Mara, og ofte et han nær ved at qvæles. Den lader sig imidlertid ei nøie med at plage Mennesker, men den rider baade Sauer og Heste. I Thelemarken kalder man den {{sperret|Muro}}, og der som andensteds har man mange Midler til at blive den qvit. Et af de kraftigste skal være at tage en Kniv, lægge den i et Klæde og paa en vis Maade lade den gaae tre Gange rundt om Livet med de Ord: <poem> «Muro! Muro! Minde! Er du herinde, Saa skal du herud! Her er Sax, her er Spjut! Her er Simon Svipu<ref>Simon Svipu, som og kaldes Mureqvast, ere de tykke Gevexter, som findes paa Qvistene af gammel Birk, og fem hænges over Heste, Sauer og i Sengen, at Mara ei skal ride. (Wille 252).</ref> inde. – </poem> {{liten|{{sperret|Anm}}. Om Mara ere Beretningerne forskjellige. Gamle Ole Brekke fra Nissedal paastaaer, at naar Mara rider ham, som ofte skeer, saa kommer den paa ham som en Hund og vil qverke ham; men naar han først bliver færdig med „Fadervor,“ saa er han fri. Andre sige, at Mara ogsaa maa flyve, naar man kan faa frem: „Jesu Navn“ eller give et høit Skrig fra sig. Nogle}}<noinclude> <references/></noinclude> gslxbg6hwff2ipo6ov3yovhixauhlqv 104 85765 338692 219435 2026-10-07T19:49:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||77}}</noinclude>{{liten|mene, at det kun er hemmeligt Elskende, der ere udsatte for Mareridt, og Andre tilføie, at hvis Mara faaer Tid til at tælle alle Tænderne i Munden paa den Sovende, inden Fader vor bliver læst, saa er Døden uundgaaelig. Mara betegner efter F. Magnusens Mening (Eddalæren 4, 216) Hestegudinden ɔ: en Dise, som ynder Heste, (Mar, Mær) hvem man antog for et ondt Nattespøgelse, stundom for en dræbende Dæmon. Kong Vanland i Upsal blev saaledes, som Thiodolf synger, qvalt af „{{antikva|mara}},“ der traadte (trad) ham. (Ynglinga Saga C. 16).}} {{liten|Paa Færøerne lægger den sig ovenpaa Folk, naar de sove, og er færdig til at qvæle dem; men kan man udraabe Navnet Jesu, da flyer den. Har man en Kniv hos sig, kan man ogsaa tage den bort. (Landt 449). I Sverige tilskriver man „Mara“ mange Slags onde Virkninger. Saar paa Læberne hede saaledes der Marekys. I Danmark heder den ogsaa Maren og ligner den norske (Thieles danske Folkesagn 2, 18 og 124). I Tydskland kaldes den der Mahr des Nachts eller der Alp.“ Den kan komme ind gjennem det mindste Hul og plager baade Folk og Heste. Kan man bringe Tommelfingeren ind i Haanden maa den vige. „Wer vor dem Schlafen gehen seinen Stuhl nicht versezt, den reitet der Mahr des Nachts“ siger Grimm (deutsche Sagen 1, 130). Englænderne kalde dette Væsen {{antikva|Night-mare}}, Hollænderne {{antikva|Nachtmaer}} og Irlænderne {{antikva|Phuka}} og Finlænderne {{antikva|Painajainen}} ɔ: Trykkeren. I Danmark fordriver man Maren ved følgende Riim (Peder Paars 1 Bog 4 Sang).}} <poem> {{liten|”Mare. Mareminde! Est Du herinde Saa skal Du herud.”}} </poem> {{liten|Og naar man i Tydskland siger til den:}} <poem> {{liten|”Trud komm Morgen So will ich borgen!”}} </poem> {{liten|saa viger den strax, men kommer den næste Morgen i Skikkelse af et Menneske for at borge Noget. (Om Mara see F. Magnusens Eddalære 216 og 280–287).}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> jgxdx4ah716r6566d7t8fxbs0ziwxov 338819 338692 2026-10-07T20:14:59Z KåreBot 479 ppoem 338819 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||77}}</noinclude>{{liten|mene, at det kun er hemmeligt Elskende, der ere udsatte for Mareridt, og Andre tilføie, at hvis Mara faaer Tid til at tælle alle Tænderne i Munden paa den Sovende, inden Fader vor bliver læst, saa er Døden uundgaaelig. Mara betegner efter F. Magnusens Mening (Eddalæren 4, 216) Hestegudinden ɔ: en Dise, som ynder Heste, (Mar, Mær) hvem man antog for et ondt Nattespøgelse, stundom for en dræbende Dæmon. Kong Vanland i Upsal blev saaledes, som Thiodolf synger, qvalt af „{{antikva|mara}},“ der traadte (trad) ham. (Ynglinga Saga C. 16).}} {{liten|Paa Færøerne lægger den sig ovenpaa Folk, naar de sove, og er færdig til at qvæle dem; men kan man udraabe Navnet Jesu, da flyer den. Har man en Kniv hos sig, kan man ogsaa tage den bort. (Landt 449). I Sverige tilskriver man „Mara“ mange Slags onde Virkninger. Saar paa Læberne hede saaledes der Marekys. I Danmark heder den ogsaa Maren og ligner den norske (Thieles danske Folkesagn 2, 18 og 124). I Tydskland kaldes den der Mahr des Nachts eller der Alp.“ Den kan komme ind gjennem det mindste Hul og plager baade Folk og Heste. Kan man bringe Tommelfingeren ind i Haanden maa den vige. „Wer vor dem Schlafen gehen seinen Stuhl nicht versezt, den reitet der Mahr des Nachts“ siger Grimm (deutsche Sagen 1, 130). Englænderne kalde dette Væsen {{antikva|Night-mare}}, Hollænderne {{antikva|Nachtmaer}} og Irlænderne {{antikva|Phuka}} og Finlænderne {{antikva|Painajainen}} ɔ: Trykkeren. I Danmark fordriver man Maren ved følgende Riim (Peder Paars 1 Bog 4 Sang).}} {{ppoem|style=font-size:83%| ”Mare. Mareminde! Est Du herinde Saa skal Du herud.” }} {{liten|Og naar man i Tydskland siger til den:}} {{ppoem|style=font-size:83%| ”Trud komm Morgen So will ich borgen!” }} {{liten|saa viger den strax, men kommer den næste Morgen i Skikkelse af et Menneske for at borge Noget. (Om Mara see F. Magnusens Eddalære 216 og 280–287).}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> lv9d5nh9sqg2efy41429n9jupbchfsf 104 85766 338820 219436 2026-10-07T20:15:09Z KåreBot 479 ppoem 338820 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />78</noinclude>{{midtstilt|'''Varulve.'''}} {{ppoem|style=font-size:83%| ”Hun skabte mig til saa liden en Hind, Hun bad mig fare saa vide, Og mine syv Møer til Ulve hin’ graa, Hun bad, de skulde mig slide.” }} {{høyre|{{liten|'''Den omskabte Jomfru.'''}}}} Tilforn troede man, at der gaves Mennesker, som kunde forvandle sig til Varulve og Husebjørne, og at de, som besad denne Egenskab enten vare blevne forhexede af onde Mennesker, eller at de vare Troldmænd. En saadan Egenskab besad Jonas Kruse, der opholdt sig i en Hytte, som skal have staaet paa Pladsen Krusenhus i Gjerrestad. Jonas havde en Hustru ved Navn Ingeborg. Det kom engang pludselig over ham at forvandles til Husebjørn, just som han og Hustruen samlede Hø i Stak. Jonas gav sin Kone en Kjep i Haanden, kastede hende op i Stakken, og bad hende værge sig det bedste hun formaaede, hvorpaa Kruse gik en Stund bort. Som en stor Bjørn vendte han tilbage, angreb og ængstede Konen paa Livet, saa hun kun med Nød kunde værge sig paa Høstakken. Omsider forlod Bjørnen hende og Kruse kom tilbage som Menneske. Paa Tveitene i Nissedal fandtes en ”farlig Varulv,” der slog Kjørene ned forfode og intet Skud kunde bide paa ham. Endelig sendte man Bud efter en klog Mand, som gav det Raad, at skyde denne ”sæle Bjørn” med en Sølvkugle. Dette skeede. Bjørnen faldt paa Tveitenaasen for en Sølvkugle. Da man slaaede den, fik man Vished for at det var en Varulv, thi under Huden fandtes et Belte med en Slire i. Huden blev deelt i fire Parter som ophængtes i Dalens 4 Kirker, hvor de længe bevaredes. {{liten|{{sperret|Anm}}. At Folk kunne iføre sig Dyrs Skikkelse og igjen forlade samme er en Mening, der et ligesaa udbredt som den er gammel. Den norske Helt Bødvar Bjarkes Fader blev saaledes af en ond Stedmoder fortryllet i en Bjørneskikkelse, som han dog til visse Tider kunde aflægge (Hrolf Krages Saga C. 36 og 50,}}<noinclude> <references/></noinclude> o8f4bi17tzlcjl0wynpj8ph8dp4r4oz 338844 338820 2026-10-07T20:22:39Z KåreBot 479 større overskrifter 338844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />78</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Varulve.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| ”Hun skabte mig til saa liden en Hind, Hun bad mig fare saa vide, Og mine syv Møer til Ulve hin’ graa, Hun bad, de skulde mig slide.” }} {{høyre|{{liten|'''Den omskabte Jomfru.'''}}}} Tilforn troede man, at der gaves Mennesker, som kunde forvandle sig til Varulve og Husebjørne, og at de, som besad denne Egenskab enten vare blevne forhexede af onde Mennesker, eller at de vare Troldmænd. En saadan Egenskab besad Jonas Kruse, der opholdt sig i en Hytte, som skal have staaet paa Pladsen Krusenhus i Gjerrestad. Jonas havde en Hustru ved Navn Ingeborg. Det kom engang pludselig over ham at forvandles til Husebjørn, just som han og Hustruen samlede Hø i Stak. Jonas gav sin Kone en Kjep i Haanden, kastede hende op i Stakken, og bad hende værge sig det bedste hun formaaede, hvorpaa Kruse gik en Stund bort. Som en stor Bjørn vendte han tilbage, angreb og ængstede Konen paa Livet, saa hun kun med Nød kunde værge sig paa Høstakken. Omsider forlod Bjørnen hende og Kruse kom tilbage som Menneske. Paa Tveitene i Nissedal fandtes en ”farlig Varulv,” der slog Kjørene ned forfode og intet Skud kunde bide paa ham. Endelig sendte man Bud efter en klog Mand, som gav det Raad, at skyde denne ”sæle Bjørn” med en Sølvkugle. Dette skeede. Bjørnen faldt paa Tveitenaasen for en Sølvkugle. Da man slaaede den, fik man Vished for at det var en Varulv, thi under Huden fandtes et Belte med en Slire i. Huden blev deelt i fire Parter som ophængtes i Dalens 4 Kirker, hvor de længe bevaredes. {{liten|{{sperret|Anm}}. At Folk kunne iføre sig Dyrs Skikkelse og igjen forlade samme er en Mening, der et ligesaa udbredt som den er gammel. Den norske Helt Bødvar Bjarkes Fader blev saaledes af en ond Stedmoder fortryllet i en Bjørneskikkelse, som han dog til visse Tider kunde aflægge (Hrolf Krages Saga C. 36 og 50,}}<noinclude> <references/></noinclude> kq6flglnwavnwwc297dc6ixsodljfdl 104 85767 338694 219437 2026-10-07T19:49:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||79}}</noinclude>{{liten|hvor noget Lignende berettes om Bjarke selv). I Volsunga {{rettelse|Sagn|Saga}} C. 12 tales om to Kongesønner, som hvert 10de Døgn slap ud af deres Ulvehamme. Saavel Kjæmpeviserne som de gamle Eventyr ere rige paa Prindser, der ere blevne forvandlede til Dyr.}} {{liten|I Sverige hører man endnu, og det med ramme Alvor, tale om Mænd der fra deres Hustruers Sider midt om Natten løbe tilskovs og i 15 Aar have været Ulve, hvilket kaldes „at gaae Varg.” Ja man veed endog at fortælle om hele Brudeskarer, der underveis til Kirken ere blevne forvandlede til Varulve. Under Krigen 1808 gik endog det Rygte, at de svenske Fanger af Russerne bleve forvandlede til Varulve og hjemsendte for at plage Landet. (Svenske Folks Visor 3. 119). Om de danske Vaerulve see Thiele 1, 133.}} {{liten|I Tydskland findes Wärwölfe, der dog i Udseende ei ganske ligne naturlige Ulve, men ere noget anderledes. (Grimms deutsche Sagen 1, 293, die Volksagen von Pommern von {{korreksjon|Tomme|Temme|272}} S. 308). Med Sagnene om Varulve fortjene at sammenlignes Herodots Beretning om det skytiske Folk Neurerne (4 Bog C. 105): ”Enhver Neurer bliver engang om Aaret i nogle faa Dage til en Ulv, men faaer derpaa igjen sin forrige Skikkelse. Denne deres Fortælling troer jeg nu ikke at være sand; ikke destomindre sige de det og sværge derpaa.“}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> tcunydyodcj8qwy0cb00haw2yym7l5j 104 85769 338693 219439 2026-10-07T19:49:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|'''Indledning.'''}} {{---}} {{stor initial|D}}a vi allerede i Indledningen til første Afdeling have stræbt at vise Oprindelsen til de mange Sagn om Jutuler og andre overnaturlige Væsener, og, da de tilsvarende Sagn om Kjæmper og Konger kunne betragtes som en Gjenklang eller Modification af de samme Ideer, kunne vi her fatte os kortere. Gjerninger, som paa nogle Steder tilskrives Jutuler, f. Ex. at løfte Stene over Fjorde, efter Kirker o. s. v., overføres paa andre Steder til deres mere menneskelige Efterkommere, Kjæmperne og Kongerne, der efter Almuens Mening have været stærke, store og frygtelige som de gamle Søgurs Jetter. Den for alle Folk fælles Lyst til at omgive deres Forfædre med en uopnaaelig Glands, og hæve Fortiden og Fortids Daad paa Nutidens Bekostning, gjør det begribeligt, at Almuen tænker sig disse Helte som Kjæmper i Ordets egentlige Forstand, saameget mere, som mange andre Omstændigheder kunne styrke dem i denne Formening. „Hvis Folk i gamle Dage ei have været større og stærkere end Nutidens Mennesker,{{rettelse|»|“}} indvender man, „hvorledes har de da kunnet opreise store Bau-<noinclude> <references/></noinclude> bkldqsncm88pkefavhbfh0kklwi0fz8 338845 338693 2026-10-07T20:22:49Z KåreBot 479 større overskrifter 338845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Indledning.'''}}}} {{---}} {{stor initial|D}}a vi allerede i Indledningen til første Afdeling have stræbt at vise Oprindelsen til de mange Sagn om Jutuler og andre overnaturlige Væsener, og, da de tilsvarende Sagn om Kjæmper og Konger kunne betragtes som en Gjenklang eller Modification af de samme Ideer, kunne vi her fatte os kortere. Gjerninger, som paa nogle Steder tilskrives Jutuler, f. Ex. at løfte Stene over Fjorde, efter Kirker o. s. v., overføres paa andre Steder til deres mere menneskelige Efterkommere, Kjæmperne og Kongerne, der efter Almuens Mening have været stærke, store og frygtelige som de gamle Søgurs Jetter. Den for alle Folk fælles Lyst til at omgive deres Forfædre med en uopnaaelig Glands, og hæve Fortiden og Fortids Daad paa Nutidens Bekostning, gjør det begribeligt, at Almuen tænker sig disse Helte som Kjæmper i Ordets egentlige Forstand, saameget mere, som mange andre Omstændigheder kunne styrke dem i denne Formening. „Hvis Folk i gamle Dage ei have været større og stærkere end Nutidens Mennesker,{{rettelse|»|“}} indvender man, „hvorledes har de da kunnet opreise store Bau-<noinclude> <references/></noinclude> 70zvilizklnswx7722mgr22ycj1u414 104 85774 338695 219444 2026-10-07T19:49:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338695 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />88</noinclude>Navn. Paa Komnes i Sandsvær, hvor fordum fandtes et mærkeligt Loft, boede Kong Kompan og paa Brattisborg i Seude, Kong Gunulf (Krigens Ulv). Paa Lister hvile mange Konger, blandt hvilte Ukiel styrtede sig ned fra en Klippe i Framvarnvand, fordi han i et Ruus havde svoret, aldrig at overvindes af nogen Kjæmpe, og i Undal findes en Haug, hvori en Dronning skal ligge begraven. Bringsjord i Lyngdal, Øvrebo Støl og Gousland i Vinje i Øvre-Thelemarken, de i antiqvarisk Henseende mærkelige Gaarde Kløvstad og Hof paa Hadeland o. s. v., nævnes som gamle Kongesæder. Blandt de stolteste Minder, man har om disse ellers ubekjendte Konger, er Kong Raknes Haug paa Romerike. Den er 50 Alen høi, og saa stor, at et nærliggende rundt Kjern skal være opkommet derved, at man der har taget Jorden til at danne Haugen. I een nærliggende „Baanehaug“ ligge efter Sagnet 5 kongelige Børn begravne. (Kraft 1, 476). Angaaende den historiske Sandhed, der monne ligge til Grund for disse og lignende Sagn, da maa vi henholde os til Anders Wedels Ord: ”Men hvad Tid og Sted de have levet, er ikke til visse at sige andet end hvad man fast gjette kan, og ellers have nogen Kundskab af de store Høie og andre Steder, som man vil vise, at de have boet paa, og ere begravne. Hvad som historisk Sandhed er anrørende, vide endog smaa Børn, {{sperret|at det et en føie Ting at lide paa}}.” {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 2vvp80t8y04shbarzdwtgfb0pno1wcx 104 85775 338846 219445 2026-10-07T20:22:59Z KåreBot 479 større overskrifter 338846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Kjæmperne Flein og Bekaar.'''}}}} Paa Liuserei i Drangedal boede i fordums Dage Kjæmpen Flein. Han var overmaade stærk og at han var stor kan man endnu see paa Bjørnustad i Gjerrestad. Der findes nemlig hans Maal, 14 Fod, paa et Fjeld, hvor han engang skal have ligget. Samtidig med ham var Kjæmpen Bekaar Brodsjø fra Drangedal. Begge Kjæmper bleve forelskede i og friede til Liaadalsluskra, en væn og anseelig Pige, som boede paa Liaadal i Gjerrestad. Flein syntes ei om denne Medbeiler og for at blive ham qvit gjorde han sig en stor Klubbe. En Søndagsmorgen, førend Flein stod op, kom Bekaar til Liuserei, da han ledte efter sin Hest. Da han gik forbi Fleins Dør, hvor Klubben stod, fik han Lyst til at prøve sin Styrke. Det var saa vidt, at han kunde løfte den fra Jorden. Da han nu vilde lægge den fra sig, skramlede Ringen i Klubbeskaftet saa stærkt, at Flein vaagnede og raabte: ”De va nok ingen juringgut, som ringla me’ Klubberingen min idag.” I det samme sprang han op af Sengen, trak Buxer paa og løb ud for at see hvem det var. – Da Bekaar mærkede det, blev han red og gav sig til at løbe det bedste han kunde. Da Flein kom ud og fik Øie paa den løbende Bekaar, blev han sint, greb Klubben og kastede den af al Magt efter ham. Dog Bekaar var saa rap tilbeens, at han allerede var kommen en halv Fjerding bort, inden Klubben faldt ned. Den kom med saadan Fart, at den<noinclude> <references/></noinclude> q5r8aafejb75a38zpgzlpmgtv7q7v5o 104 85777 338696 219447 2026-10-07T19:49:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||91}}</noinclude><section begin="Kjæmperne Flein og Bekaar" /> imellem Brodsjø og Ausland i et Vand. Men i samme staaer den endnu, og efter den kaldes Vandet {{sperret|Steensvand}}. {{---}} <section end="Kjæmperne Flein og Bekaar" /> <section begin="Kjæmpen Faxi i Gjevedal" /> {{midtstilt|'''{{rettelse|Kjempen|Kjæmpen}} Faxi i Gjevedal.'''}} I Gjevedal i Ombli boede i gamle Dage paa Gaarden Mosvald en Kjæmpe ved Navn Faxi Han kom i Trætte med Raye Hougsiaa, Dreng Tuftene og Starke Omland, alle i den Tid bekjendte Kjæmper. De fordrede ham ud. Han overvandt dem Alle, den Ene efter den Anden; men udmattet af Kampen søgte han hen til en Thingplads, som fandtes i Nærheden, for der at finde Thingfred. Inden han imidlertid naaede Pladsen, blev han af Starke Omland skudt med en Piil fra en Loftsvale og blev begraven tæt ved Bygdeveien, hvor man endnu viser hans Grav og Størrelsen af hans Legeme betegnet ved Stene. Er Maalet at lide paa, var Faxi en velvoxen Karl, 16 Fod høi og 4 Fod mellem Axlene. Engang stod han paa Ski ud over Hastvetfjeldet. Susende bar det afsted; men da Faxi kom ned af Fjeldet blev han siddende og længere nede paa Moen i en Myr faldt han saa lang han var og slog ned sin Flødebytte. I Fjeldet, hvor han blev først siddende, dannedes et Hul, og der, hvor han slog Bytten ned, fremkom et Kjern {{liten|{{sperret|Anm}}. Thingpladsen hvor 6 store Stene kneise vises endnu og for ikke mere end 50 Aar siden skal een Staalbue, hvormed Faxi blev skudt, have været opbevaret paa Gaarden Omland.}} {{---}} <section end="Kjæmpen Faxi i Gjevedal" /> <section begin="Fiaagesundskjæmpen" /> {{midtstilt|'''Fiaagesundskjæmpen.'''}} Paa Gaarden Fiaagesund i Hvidesø Prestegjeld boede gamle Dage en stærk og uregjerlig Kjæmpe, der eiede en <section end="Fiaagesundskjæmpen" /><noinclude> <references/></noinclude> gnx9zv7yly7u04lxk27wj7t6mozxypb 338847 338696 2026-10-07T20:23:09Z KåreBot 479 større overskrifter 338847 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||91}}</noinclude><section begin="Kjæmperne Flein og Bekaar" /> imellem Brodsjø og Ausland i et Vand. Men i samme staaer den endnu, og efter den kaldes Vandet {{sperret|Steensvand}}. {{---}} <section end="Kjæmperne Flein og Bekaar" /> <section begin="Kjæmpen Faxi i Gjevedal" /> {{midtstilt|{{større|'''{{rettelse|Kjempen|Kjæmpen}} Faxi i Gjevedal.'''}}}} I Gjevedal i Ombli boede i gamle Dage paa Gaarden Mosvald en Kjæmpe ved Navn Faxi Han kom i Trætte med Raye Hougsiaa, Dreng Tuftene og Starke Omland, alle i den Tid bekjendte Kjæmper. De fordrede ham ud. Han overvandt dem Alle, den Ene efter den Anden; men udmattet af Kampen søgte han hen til en Thingplads, som fandtes i Nærheden, for der at finde Thingfred. Inden han imidlertid naaede Pladsen, blev han af Starke Omland skudt med en Piil fra en Loftsvale og blev begraven tæt ved Bygdeveien, hvor man endnu viser hans Grav og Størrelsen af hans Legeme betegnet ved Stene. Er Maalet at lide paa, var Faxi en velvoxen Karl, 16 Fod høi og 4 Fod mellem Axlene. Engang stod han paa Ski ud over Hastvetfjeldet. Susende bar det afsted; men da Faxi kom ned af Fjeldet blev han siddende og længere nede paa Moen i en Myr faldt han saa lang han var og slog ned sin Flødebytte. I Fjeldet, hvor han blev først siddende, dannedes et Hul, og der, hvor han slog Bytten ned, fremkom et Kjern {{liten|{{sperret|Anm}}. Thingpladsen hvor 6 store Stene kneise vises endnu og for ikke mere end 50 Aar siden skal een Staalbue, hvormed Faxi blev skudt, have været opbevaret paa Gaarden Omland.}} {{---}} <section end="Kjæmpen Faxi i Gjevedal" /> <section begin="Fiaagesundskjæmpen" /> {{midtstilt|{{større|'''Fiaagesundskjæmpen.'''}}}} Paa Gaarden Fiaagesund i Hvidesø Prestegjeld boede gamle Dage en stærk og uregjerlig Kjæmpe, der eiede en <section end="Fiaagesundskjæmpen" /><noinclude> <references/></noinclude> rexjfd0gkbboysu8o3fxlquyjyrnrl0 104 85778 338697 219448 2026-10-07T19:50:04Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />92</noinclude><section begin="Fiaagesundskiæmpen" /> mærkelig Haandøxe. Hver Gang nemlig der forestod Kjæmpen en Tvekamp, klang det bestandig i Øxen, som pleiede at hænge paa Væggen. Efterat Kjæmpen i mange Aar ved sin Haandøxe havde overvundet og dræbt alle dem, som vilde prøve Styrke med ham eller vovede at knye mod ham, vilde han paa sine gamle Dage slaae sig til Ro og Øxen hang længe ubrugt paa Væggen. Endelig begyndte det igjen at klinge i Øxen. Kjæmpen, som nu var kjed af saadan Uro, sagde nu i Vrede: „Saa er du din Djevel endnu ikke kjed af at dræbe;“ men i Øxen vedblev det at klinge indtil han ganske modvillig maatte gribe den. I det samme hører han, at en stærk Kjæmpe stod udenfor og ventede ham. En forfærdelig Kamp paafulgte strax og den endte med Fiaagesundskjæmpens Drab. {{liten|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Sagn om Vaaben, hvori Klang høres, naar Fare er paafærde, staaer maaskee i Forbindelse med Troen paa et Fylgie, der saaledes varslede sin Herre.}} {{---}} <section end="Fiaagesundskjæmpen" /> <section begin="Ketil i Budalen" /> {{midtstilt|'''Ketil i Budalen.'''}} Den første Beboer af Budalen, en Bygd i Guledal, var efter Sagnet Kjæmpen Ketil. Han boede ved Buaelv under Fjeldet Høikittiln, der efter ham skal have faaet sit Navn. Ketil levede her en Tid i Selskab med to Andre, men forlod siden Budalen, og nedsatte sig ved Ørkelelven i Rennebu, hvor der paa Gaarden Uff endnu findes en Stue, som har tilhørt ham. Den er kun 3 til 4 Stokke høi, men disse ere overmaade tykke. Tilsidst bar gamle Ketil sig ihjel paa en 20 Alen lang og 2 Alen tyk Furu, som han havde fældet langt borte i Skoven og paa sine Skuldre vilde slæbe hjem. (Klüwer 108). {{---}} <section end="Ketil i Budalen" /><noinclude> <references/></noinclude> ofw4i2v5snmd00f2i0m6s6ucezxyzi7 338848 338697 2026-10-07T20:23:19Z KåreBot 479 større overskrifter 338848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />92</noinclude><section begin="Fiaagesundskiæmpen" /> mærkelig Haandøxe. Hver Gang nemlig der forestod Kjæmpen en Tvekamp, klang det bestandig i Øxen, som pleiede at hænge paa Væggen. Efterat Kjæmpen i mange Aar ved sin Haandøxe havde overvundet og dræbt alle dem, som vilde prøve Styrke med ham eller vovede at knye mod ham, vilde han paa sine gamle Dage slaae sig til Ro og Øxen hang længe ubrugt paa Væggen. Endelig begyndte det igjen at klinge i Øxen. Kjæmpen, som nu var kjed af saadan Uro, sagde nu i Vrede: „Saa er du din Djevel endnu ikke kjed af at dræbe;“ men i Øxen vedblev det at klinge indtil han ganske modvillig maatte gribe den. I det samme hører han, at en stærk Kjæmpe stod udenfor og ventede ham. En forfærdelig Kamp paafulgte strax og den endte med Fiaagesundskjæmpens Drab. {{liten|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Sagn om Vaaben, hvori Klang høres, naar Fare er paafærde, staaer maaskee i Forbindelse med Troen paa et Fylgie, der saaledes varslede sin Herre.}} {{---}} <section end="Fiaagesundskjæmpen" /> <section begin="Ketil i Budalen" /> {{midtstilt|{{større|'''Ketil i Budalen.'''}}}} Den første Beboer af Budalen, en Bygd i Guledal, var efter Sagnet Kjæmpen Ketil. Han boede ved Buaelv under Fjeldet Høikittiln, der efter ham skal have faaet sit Navn. Ketil levede her en Tid i Selskab med to Andre, men forlod siden Budalen, og nedsatte sig ved Ørkelelven i Rennebu, hvor der paa Gaarden Uff endnu findes en Stue, som har tilhørt ham. Den er kun 3 til 4 Stokke høi, men disse ere overmaade tykke. Tilsidst bar gamle Ketil sig ihjel paa en 20 Alen lang og 2 Alen tyk Furu, som han havde fældet langt borte i Skoven og paa sine Skuldre vilde slæbe hjem. (Klüwer 108). {{---}} <section end="Ketil i Budalen" /><noinclude> <references/></noinclude> foqsop4hmvtoxoimzzx3g76mnorilu8 104 85779 338698 219449 2026-10-07T19:50:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||93}}</noinclude><section begin="Kongerne paa Urnes og Solværn" /> {{midtstilt|'''Kongerne paa Urnes og Solværn.'''}} Mellem Urnes Kirke og Stranden staaer en Bautasteen, 5 Alen over Jorden, og paa den anden Side af Sognefjorden ved Solværn Kirke en lignende, men omtrent 500 Alen fra den første. Om disse Stene gaaer følgende Sagn: to Konger, begge drabelige Kjæmper, boede paa Urnes og Solværn. Det var i Christendommens første Tider, hvorfor de begge faldt paa at bygge Kirker, Christus til Ære. Kirkerne bleve færdige, begge til samme Tid; men da Solværns Konge fandt, at Kirken paa Urnes var bleven smukkere end den i Solværn, saa blev han saa gram i Hu, at han greb en stor Steen og kastede den over Fjorden for at knuse Urnes Kirke. Kraften forslog imidlertid ikke; Stenen dalede ned paa det Sted mellem Stranden og Kirken, hvor den endnu staaer. Kongen paa Urnes vilde nu, til Spot for sin Fiendes Afmagt, vise hvad han formaaede. Han greb derfor et Fjeldstykke og slyngede det hen over Fjorden med saadan Kraft, at det faldt ned langt bagenfor Kirken, hvor det endnu staaer som et berømmeligt Minde om den Tids Kraft og Styrke. {{sperret|Anm}}. Lignende Manddomsgjerninger udførte Kjæmperne paa Østrem og Gimmestad i Nordfjord og andre Kjæmper, der ofte tillægges hvad man paa andre Steder tilskriver Jøtuller og Trold. Budst. 5, 561, 7, 69. Lignende Sagn findes i Danmark, Thiele 1, 47. {{---}} <section end="Kongerne paa Urnes og Solværn" /> <section begin="Kjæmpen Størk paa Ouse-Nuten" /> {{midtstilt|'''Kjæmpen Størk paa Ouse-Nuten.'''}} I den for sin vilde og stolte Natur bekjendte Onsedal i Hardanger boede i fordums Dage en kjæmpestærk Mand, der hedte Størk. Han fik Sag mod Bispen og hug efter ham paa Thingstuen i Hausom (den største gamle Røgstue, som endnu staaer i Kintservik); men Hugget gik i <section end="Kjæmpen Størk paa Ouse-Nuten" /><noinclude> <references/></noinclude> 5h2s3b8ka7swn2fs018mguit55wqpnd 338849 338698 2026-10-07T20:23:29Z KåreBot 479 større overskrifter 338849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||93}}</noinclude><section begin="Kongerne paa Urnes og Solværn" /> {{midtstilt|{{større|'''Kongerne paa Urnes og Solværn.'''}}}} Mellem Urnes Kirke og Stranden staaer en Bautasteen, 5 Alen over Jorden, og paa den anden Side af Sognefjorden ved Solværn Kirke en lignende, men omtrent 500 Alen fra den første. Om disse Stene gaaer følgende Sagn: to Konger, begge drabelige Kjæmper, boede paa Urnes og Solværn. Det var i Christendommens første Tider, hvorfor de begge faldt paa at bygge Kirker, Christus til Ære. Kirkerne bleve færdige, begge til samme Tid; men da Solværns Konge fandt, at Kirken paa Urnes var bleven smukkere end den i Solværn, saa blev han saa gram i Hu, at han greb en stor Steen og kastede den over Fjorden for at knuse Urnes Kirke. Kraften forslog imidlertid ikke; Stenen dalede ned paa det Sted mellem Stranden og Kirken, hvor den endnu staaer. Kongen paa Urnes vilde nu, til Spot for sin Fiendes Afmagt, vise hvad han formaaede. Han greb derfor et Fjeldstykke og slyngede det hen over Fjorden med saadan Kraft, at det faldt ned langt bagenfor Kirken, hvor det endnu staaer som et berømmeligt Minde om den Tids Kraft og Styrke. {{sperret|Anm}}. Lignende Manddomsgjerninger udførte Kjæmperne paa Østrem og Gimmestad i Nordfjord og andre Kjæmper, der ofte tillægges hvad man paa andre Steder tilskriver Jøtuller og Trold. Budst. 5, 561, 7, 69. Lignende Sagn findes i Danmark, Thiele 1, 47. {{---}} <section end="Kongerne paa Urnes og Solværn" /> <section begin="Kjæmpen Størk paa Ouse-Nuten" /> {{midtstilt|{{større|'''Kjæmpen Størk paa Ouse-Nuten.'''}}}} I den for sin vilde og stolte Natur bekjendte Onsedal i Hardanger boede i fordums Dage en kjæmpestærk Mand, der hedte Størk. Han fik Sag mod Bispen og hug efter ham paa Thingstuen i Hausom (den største gamle Røgstue, som endnu staaer i Kintservik); men Hugget gik i <section end="Kjæmpen Størk paa Ouse-Nuten" /><noinclude> <references/></noinclude> e9gk3abo3j7r3093f7yt1yfnx4fwg5h 104 85780 338699 219450 2026-10-07T19:50:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />94</noinclude><section begin="Kjæmpen Størk paa Ouse-Nuten" /> Dørstolpen, og Bispen undslap. Størk forlod Thinget og frygtede med Grund for at Bispen vilde tage Hevn. Kort efter kom ogsaa Bispen med sine Mænd ind i Ousefjorden; men Størk, som havde Udkig paa den høie Oase-Nut, blev ham itide vaer. Han oplagde nu Raad med sin Søn Tholf, og de bleve enige om at Tholf skulde fare ud imod Bispen og udspeide hans Sindelag, og Størk imidlertid fra Nuten give Agt paa hvorledes det gik. Størk havde deroppe gravet sig et Hul og lagt i Beredskab en Helle, som han kunde trække over Hullet, om det blev fornødent deri at skjule eller begrave sig. Tholf var listig og stærk. Han tog en Tønde Øl med sig i Baaden og da han kom Bispen nær, bød han ham velkommen og spurgte ham om han maatte drikke ham til. Bispen sagde ja, og saa løftede Tolf hele Øltønden op og drak af Spundshullet. Da Bispen nu saa, hvor stærk Tholf var, fandt han det ikke raadeligt saa ligesrem at binde an med mange saadanne Karle, men spurgte, om Størk havde mange slige Sønner. „Han har Tholf,“ svarede denne, og Bispen, som troede at han havde 12 slige Sønner, blev saa bange, at han strax vendte om igjen med uforrettet Sag. Størk var imidlertid stegen ned i Hullet, og, da han frygtede for, at Tholf var bleven fangen, trak han Hellen over sig, og under den skal han ligge den Dag i Dag. (Budstikken 7, 396). {{---}} <section end="Kjæmpen Størk paa Ouse-Nuten" /> <section begin="Kongerne paa Goutland og Daarsnes" /> {{midtstilt|Kongerne paa Goutland og Daarsnes.'''}} Paa Gaardene Goutland og Daarsnes i Vandsø paa Lister boede i gamle Dage to Konger, af hvilke den ene hedte Gout og den anden Herredag. De vare Fiender og Daarsnes-Kongen blev dræbt af Kong Gout. For at hevne sin Faders Drab udrustede Sønnen et Skib, som var bygget paa Gaarden Oustad, hvor de Stene, der tjente til Stabel, endnu ere at see. Med dette Skib overfaldt <section end="Kongerne paa Goutland og Daarsnes" /><noinclude> <references/></noinclude> n7lt1t7dkw8cucew1jpdrhi1xogmn4g 104 85781 338700 219451 2026-10-07T19:50:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||95}}</noinclude><section begin="Kongerne paa Goutland og Daarsnes" /> han Kong Gout, dræbte ham og gjorde efter fuldbragt Daad paa Daarsnes sin Faders Gravøl, der varede i otte Dage. Paa Goutland vises Kong Gouts Gravhaug. (Top. Journal 13, 28, 44). {{---}} <section end="Kongerne paa Goutland og Daarsnes" /> <section begin="Kong Tane og Kong Veine" /> {{midtstilt|'''Kong Tane og Kong Veine.'''}} I fordums Dage boede paa Gaarden Tandberg paa Ringerike Kong Tane, hvis Land Kong Veine hans Nabo vilde gjeste, men paa den ovenfor Tandberg liggende Mo, hvor endnu en Mængde Gravhauge findes, fandt han saa tapper Modstand, at han med Tab og uforrettet Sag igjen maatte drage sin Vei. Stolt af sin Seier drog nu Kong Tane med sine Krigere ind i Kong Veines Land, og traf sin Fiende i Nærheden af hans egen Bopæl, Gaarden Veien ved Hønefossen. Paa en Mo, hvor der ligeledes findes mange Kjæmpehauge, leveredes det andet Slag, hvori Kong Tane tilsatte Livet. Hans Lig blev ført tilbage til Tandberg, hvor hans Gravhaug endnu vises. Kong Veine skal ogsaa have regjeret over Aadalen. Engang gjorde Indbyggerne Oprør imod ham; men han bragte dem ved Vaabenmagt igjen til Lydighed, gav dem til Straf for deres Urolighed sin Hund Ring til Regent og fastsatte Dødsstraf for den, som forkyndte ham Hundens Død. Hunden Ring skal have havt sin Bopæl paa den Gaard, som endnu efter ham bærer Navnet Ringerud. Bønderne kunde imidlertid ei bære en saadan Forhaanelse; de sloge derfor Hunden ihjel; dog varede det længe, førend Nogen turde forkynde Kongen denne Nyhed. Endelig tog En Mod til sig og begav sig med Hunden paa Ryggen til Kongen. Da han kom ind, vendte han Ryggen frem, uden at mæle et Ord. „Er nu Kong Ring død?“ udbrød Kongen, morende sig over Bondens opfindsomme Kløgt. „Det er ikke mine Ord, Herre Konge, men dine,“ svarede Sendebudet, som saaledes undgik den fastsatte Straf. Kong <section end="Kong Tane og Kong Veide" /><noinclude> <references/></noinclude> l5gpwdhq56gv2zuj8lftm8kkc1t8fs5 338850 338700 2026-10-07T20:23:39Z KåreBot 479 større overskrifter 338850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||95}}</noinclude><section begin="Kongerne paa Goutland og Daarsnes" /> han Kong Gout, dræbte ham og gjorde efter fuldbragt Daad paa Daarsnes sin Faders Gravøl, der varede i otte Dage. Paa Goutland vises Kong Gouts Gravhaug. (Top. Journal 13, 28, 44). {{---}} <section end="Kongerne paa Goutland og Daarsnes" /> <section begin="Kong Tane og Kong Veine" /> {{midtstilt|{{større|'''Kong Tane og Kong Veine.'''}}}} I fordums Dage boede paa Gaarden Tandberg paa Ringerike Kong Tane, hvis Land Kong Veine hans Nabo vilde gjeste, men paa den ovenfor Tandberg liggende Mo, hvor endnu en Mængde Gravhauge findes, fandt han saa tapper Modstand, at han med Tab og uforrettet Sag igjen maatte drage sin Vei. Stolt af sin Seier drog nu Kong Tane med sine Krigere ind i Kong Veines Land, og traf sin Fiende i Nærheden af hans egen Bopæl, Gaarden Veien ved Hønefossen. Paa en Mo, hvor der ligeledes findes mange Kjæmpehauge, leveredes det andet Slag, hvori Kong Tane tilsatte Livet. Hans Lig blev ført tilbage til Tandberg, hvor hans Gravhaug endnu vises. Kong Veine skal ogsaa have regjeret over Aadalen. Engang gjorde Indbyggerne Oprør imod ham; men han bragte dem ved Vaabenmagt igjen til Lydighed, gav dem til Straf for deres Urolighed sin Hund Ring til Regent og fastsatte Dødsstraf for den, som forkyndte ham Hundens Død. Hunden Ring skal have havt sin Bopæl paa den Gaard, som endnu efter ham bærer Navnet Ringerud. Bønderne kunde imidlertid ei bære en saadan Forhaanelse; de sloge derfor Hunden ihjel; dog varede det længe, førend Nogen turde forkynde Kongen denne Nyhed. Endelig tog En Mod til sig og begav sig med Hunden paa Ryggen til Kongen. Da han kom ind, vendte han Ryggen frem, uden at mæle et Ord. „Er nu Kong Ring død?“ udbrød Kongen, morende sig over Bondens opfindsomme Kløgt. „Det er ikke mine Ord, Herre Konge, men dine,“ svarede Sendebudet, som saaledes undgik den fastsatte Straf. Kong <section end="Kong Tane og Kong Veide" /><noinclude> <references/></noinclude> elri3n6stfwwq0ab2fdvlib2xl35w8s 104 85782 338701 219452 2026-10-07T19:50:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />96</noinclude><section begin="Kong Tane og Kong Veine" /> Veine blev begraven paa sin Kongsgaard Veine, hvor hans Grav for nogle Aar siden er bleven opkastet og mange Sjeldenheder fra ældgamle Tider ere fundne. {{liten|{{sperret|Anm}}. Top. Journal 30, 153. Paa Tandberg-Moen skal fordum være fundet en Mængde Pile, Sporer og Been. Paa det gamle Herresæde Tandberg, hvor endnu findes Spor af gamle Bygninger, skal der have været en Løngang, hvorom man taler meget, men intet Vist veed. ({{antikva|ibi.}} 152).}} {{liten|Kong Veines Gravhaug paa Veien, som man af Overtro ei havde turdet røre, (Top. Journ. 30, 156) blev for nogle Aar siden opgraven under Opsyn af en Søn af afdøde Sorenskriver Gram, som meddeelte mig følgende Efterretninger om denne mærkelige Haug. Opgravningen begyndte med en 5 Alen bred Gang fra N. og samme Dag ved en ligesaa bred fra Ø. Ikke mere end 2 Alen fra den yderste Kant fandt man Lag af Kul og siden nogle faa smaa Been. Først den tredie Dag sandt man en Stok, og under samme en Leer-Urne, inden i hvilken var en Urne af Træ, med Gjorder af Blik eller Messing. Indenfor disse var en Urne af Leer. Derpaa to Stokke, under hvilke Intet blev fundet. Under den 4de Stok en noget større Urne af Træ, og under den 5te 2 Jernurner, omviklede med meget grovt Tøi. Under den 6te Stok fandtes 1) en Brynesteen af en langagtig Form og spids til begge Ender, og under den en lille rund Kop af Blik, begge indsluttede i et Futteral af Træ. 2) et Rør af 7 Tommers Længde med 5 Afsatser, inden i hvilket var Horn. 3) en Kugle af fleerfarvet Glas, hvori flere Figurer vare indfattede, 4) 2smaa Sølvspænder, nogle Metalringe o. m. Først den 5te Dag fandt man indeni et Stykke Træ den største af de Guldringe, som nu findes i Christiania Museum, og strax derhos to massive Fingerringe af Guld. Under den 7de Stok fandt man et forrrustet Sværd og Noget, der lignede en Daggert.}} {{---}} <section end="Kong Tane og Kong Veine" /> <section begin="Kong Haaken paa Hortekollen og hans Datter" /> {{midtstilt|'''Kong Haaken paa Hortekollen og hans Datter.'''}} Ved den sydlige Bred af Tyrifjorden i Syllingdalen ligger den for sin Steilhed og skjønne Udsigt bekjendte Hortekol. Her boede i gamle Dage Kong Haaken, der havde <section end="Kong Haaken paa Hortekollen og hans Datter" /><noinclude> <references/></noinclude> mu2palcz8sqwthe7jsndmtblhhh46uu 338851 338701 2026-10-07T20:23:49Z KåreBot 479 større overskrifter 338851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />96</noinclude><section begin="Kong Tane og Kong Veine" /> Veine blev begraven paa sin Kongsgaard Veine, hvor hans Grav for nogle Aar siden er bleven opkastet og mange Sjeldenheder fra ældgamle Tider ere fundne. {{liten|{{sperret|Anm}}. Top. Journal 30, 153. Paa Tandberg-Moen skal fordum være fundet en Mængde Pile, Sporer og Been. Paa det gamle Herresæde Tandberg, hvor endnu findes Spor af gamle Bygninger, skal der have været en Løngang, hvorom man taler meget, men intet Vist veed. ({{antikva|ibi.}} 152).}} {{liten|Kong Veines Gravhaug paa Veien, som man af Overtro ei havde turdet røre, (Top. Journ. 30, 156) blev for nogle Aar siden opgraven under Opsyn af en Søn af afdøde Sorenskriver Gram, som meddeelte mig følgende Efterretninger om denne mærkelige Haug. Opgravningen begyndte med en 5 Alen bred Gang fra N. og samme Dag ved en ligesaa bred fra Ø. Ikke mere end 2 Alen fra den yderste Kant fandt man Lag af Kul og siden nogle faa smaa Been. Først den tredie Dag sandt man en Stok, og under samme en Leer-Urne, inden i hvilken var en Urne af Træ, med Gjorder af Blik eller Messing. Indenfor disse var en Urne af Leer. Derpaa to Stokke, under hvilke Intet blev fundet. Under den 4de Stok en noget større Urne af Træ, og under den 5te 2 Jernurner, omviklede med meget grovt Tøi. Under den 6te Stok fandtes 1) en Brynesteen af en langagtig Form og spids til begge Ender, og under den en lille rund Kop af Blik, begge indsluttede i et Futteral af Træ. 2) et Rør af 7 Tommers Længde med 5 Afsatser, inden i hvilket var Horn. 3) en Kugle af fleerfarvet Glas, hvori flere Figurer vare indfattede, 4) 2smaa Sølvspænder, nogle Metalringe o. m. Først den 5te Dag fandt man indeni et Stykke Træ den største af de Guldringe, som nu findes i Christiania Museum, og strax derhos to massive Fingerringe af Guld. Under den 7de Stok fandt man et forrrustet Sværd og Noget, der lignede en Daggert.}} {{---}} <section end="Kong Tane og Kong Veine" /> <section begin="Kong Haaken paa Hortekollen og hans Datter" /> {{midtstilt|{{større|'''Kong Haaken paa Hortekollen og hans Datter.'''}}}} Ved den sydlige Bred af Tyrifjorden i Syllingdalen ligger den for sin Steilhed og skjønne Udsigt bekjendte Hortekol. Her boede i gamle Dage Kong Haaken, der havde <section end="Kong Haaken paa Hortekollen og hans Datter" /><noinclude> <references/></noinclude> a5zumonlox7fjrlauiqvgvnevzk2ehk 104 85783 338702 219453 2026-10-07T19:50:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||97}}</noinclude><section begin="Kong Haaken paa Hortekollen og hans Datter" /> en eneste Datter, som var meget smuk og hvis Navn var Siri Sara. Hun elskede en vakker Ungkarl, men da han var af ringere Byrd, holdt de deres Forbindelse hemmelig. Da Kongen fik dette at vide, blev han meget opbragt, og da Datteren ikke vilde forraade sin Elsker, blev han saa rasende, at han satte hende i en Baad og styrtede denne fra Fjeldets Tinde ned i Fjorden. Den stakkels Pige omkom, men Navnet: Siri Sara, Kong Haakens Datter paa Hortekollen, lyder endnu i Dalen. Hendes Lig skal være bleven jordet paa Sylling Kirkegaard, hvor der tilforn skal have staaet en Steen med Indskrift paa, der blev antaget at have dækket hendes Grav. {{høyre|(Mundtligt).}} {{---}} <section end="Kong Haaken paa Hortekollen og hans Datter" /> <section begin="Kong Harald og Brudebordet" /> {{midtstilt|'''Kong Harald og Brudebordet.'''}} Paa Arøen i Nærheden af Langesund findes en stor Steen, som bærer Navn af Brudebordet. Her sad i gamle Dage Kong Harald med sine Mænd og spiste Davre den samme Morgen, som hans Bryllup skulde staae; men inden han endnu var færdig, kom et Bud, som bragte ham Tidende om, at hans Brud var bleven bortført af en Medbetler. Arrig i Hu slog han Kniv og Gaffel i Stenen, der tjente til Bord, med saadan Kraft, at den revnede, og man kan endnu see Mærker efter hans Kniv i den kløvede Steen, som til Minde herom den Dag i Dag kaldes {{sperret|Brudebordet}}. Drabelige Karle maae disse Kjæmper have været. Paa Brundlaugsnesset findes saaledes nogle store Steenhobe, som Søfolk kalde {{sperret|Nessier}}, hvilke Kjæmper skulle have kastet hid fra Jomfruland. {{høyre|(Meddeelt).}} {{---}} <section end="Kong Harald og Brudebordet" /><noinclude> <references/></noinclude> trfo8raxn3yil58kfocjx9oe66ywgik 338852 338702 2026-10-07T20:23:59Z KåreBot 479 større overskrifter 338852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||97}}</noinclude><section begin="Kong Haaken paa Hortekollen og hans Datter" /> en eneste Datter, som var meget smuk og hvis Navn var Siri Sara. Hun elskede en vakker Ungkarl, men da han var af ringere Byrd, holdt de deres Forbindelse hemmelig. Da Kongen fik dette at vide, blev han meget opbragt, og da Datteren ikke vilde forraade sin Elsker, blev han saa rasende, at han satte hende i en Baad og styrtede denne fra Fjeldets Tinde ned i Fjorden. Den stakkels Pige omkom, men Navnet: Siri Sara, Kong Haakens Datter paa Hortekollen, lyder endnu i Dalen. Hendes Lig skal være bleven jordet paa Sylling Kirkegaard, hvor der tilforn skal have staaet en Steen med Indskrift paa, der blev antaget at have dækket hendes Grav. {{høyre|(Mundtligt).}} {{---}} <section end="Kong Haaken paa Hortekollen og hans Datter" /> <section begin="Kong Harald og Brudebordet" /> {{midtstilt|{{større|'''Kong Harald og Brudebordet.'''}}}} Paa Arøen i Nærheden af Langesund findes en stor Steen, som bærer Navn af Brudebordet. Her sad i gamle Dage Kong Harald med sine Mænd og spiste Davre den samme Morgen, som hans Bryllup skulde staae; men inden han endnu var færdig, kom et Bud, som bragte ham Tidende om, at hans Brud var bleven bortført af en Medbetler. Arrig i Hu slog han Kniv og Gaffel i Stenen, der tjente til Bord, med saadan Kraft, at den revnede, og man kan endnu see Mærker efter hans Kniv i den kløvede Steen, som til Minde herom den Dag i Dag kaldes {{sperret|Brudebordet}}. Drabelige Karle maae disse Kjæmper have været. Paa Brundlaugsnesset findes saaledes nogle store Steenhobe, som Søfolk kalde {{sperret|Nessier}}, hvilke Kjæmper skulle have kastet hid fra Jomfruland. {{høyre|(Meddeelt).}} {{---}} <section end="Kong Harald og Brudebordet" /><noinclude> <references/></noinclude> qparrzqzntgi1pjwxi9diy3fblmnoxe 338977 338852 2026-10-07T20:47:04Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||97}}</noinclude><section begin="Kong Haaken paa Hortekollen og hans Datter" /> en eneste Datter, som var meget smuk og hvis Navn var Siri Sara. Hun elskede en vakker Ungkarl, men da han var af ringere Byrd, holdt de deres Forbindelse hemmelig. Da Kongen fik dette at vide, blev han meget opbragt, og da Datteren ikke vilde forraade sin Elsker, blev han saa rasende, at han satte hende i en Baad og styrtede denne fra Fjeldets Tinde ned i Fjorden. Den stakkels Pige omkom, men Navnet: Siri Sara, Kong Haakens Datter paa Hortekollen, lyder endnu i Dalen. Hendes Lig skal være bleven jordet paa Sylling Kirkegaard, hvor der tilforn skal have staaet en Steen med Indskrift paa, der blev antaget at have dækket hendes Grav. {{høyre|(Mundtligt).|2em}} {{---}} <section end="Kong Haaken paa Hortekollen og hans Datter" /> <section begin="Kong Harald og Brudebordet" /> {{midtstilt|{{større|'''Kong Harald og Brudebordet.'''}}}} Paa Arøen i Nærheden af Langesund findes en stor Steen, som bærer Navn af Brudebordet. Her sad i gamle Dage Kong Harald med sine Mænd og spiste Davre den samme Morgen, som hans Bryllup skulde staae; men inden han endnu var færdig, kom et Bud, som bragte ham Tidende om, at hans Brud var bleven bortført af en Medbetler. Arrig i Hu slog han Kniv og Gaffel i Stenen, der tjente til Bord, med saadan Kraft, at den revnede, og man kan endnu see Mærker efter hans Kniv i den kløvede Steen, som til Minde herom den Dag i Dag kaldes {{sperret|Brudebordet}}. Drabelige Karle maae disse Kjæmper have været. Paa Brundlaugsnesset findes saaledes nogle store Steenhobe, som Søfolk kalde {{sperret|Nessier}}, hvilke Kjæmper skulle have kastet hid fra Jomfruland. {{høyre|(Meddeelt).|2em}} {{---}} <section end="Kong Harald og Brudebordet" /><noinclude> <references/></noinclude> ax5z2iemmuhgybs2ypyu5mtkjwlkyfj 104 85784 338703 219454 2026-10-07T19:50:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />98</noinclude><section begin="Kongen paa Hortvedt" /> {{midtstilt|'''Kongen paa Hortvedt.'''}} Paa Gaarden Hortvedt i Efterløds Sogn boede fordum en Konge, som forstod at tilberede et Slags Øl, der havde den Beskaffenhed, at det gjorde hans Folk uforfærdede i Strid. Denne hans Kunst kom ham tilpas, da han engang laa i Strid med en Nabokonge, der blev overvunden, skjønt han var mægtigere. Den Beseirede søgte nu at komme efter de Midler, hvoraf Seierherren havde betjent sig for at overvinde ham; og da han havde faaet at vide, at det var det før omtalte Øl, som havde foraarsaget hans Uheld, bad han Hortvedt-Kongen om, at han vilde lære ham denne Kunst, idet han til Gjengjeld for denne Underviisning bød ham {{sperret|Korkonsæter}} og {{sperret|Skrimand-Vand}}. Seierherren modtog Tilbudet, og endnu høre disse Strækninger til Hortvedt Gaard, hvor følgende Vers endnu opbevares. <poem> „Korkonsæter og Skrimanvand Blev mig foræret af den kongelig’ Mand, Og alle tilliggende Lier.“ </poem> Korkonsæter kaldes nu Korpesæteren, og ligger under den høie Skrim. {{høyre|(Meddeelt.)}} {{---}} <section end="Kongen paa Hortvedt" /> <section begin="Kong Ferking eller Qverking" /> {{midtstilt|'''Kong Ferking eller Qverking.'''}} Paa det ved sine Oldtidslevninger mærkelige Ferkingstad paa Karmøen boede der efter Sagnet i gamle Dage en mægtig Neskonge, som havde mange Skibe og Folk, og disse trængte han nok til, da han laa i Strid med sin Nabokonge Augvald paa Augvaldsnes. Et Stykke fra Søen viser man endnu kjendelige Levninger saavel af hans Skibshavn som af hans Skibsnauster, og i Ferkinghang, der er 140 Skridt i Omkreds, ligger han begraven. {{bindestrek1|Nav|Navnet}} <section end="Kong Ferking eller Qverking" /><noinclude> <references/></noinclude> ef1cy94mt5mgpoy8wkpnmz1xdtplp87 338853 338703 2026-10-07T20:24:09Z KåreBot 479 større overskrifter 338853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />98</noinclude><section begin="Kongen paa Hortvedt" /> {{midtstilt|{{større|'''Kongen paa Hortvedt.'''}}}} Paa Gaarden Hortvedt i Efterløds Sogn boede fordum en Konge, som forstod at tilberede et Slags Øl, der havde den Beskaffenhed, at det gjorde hans Folk uforfærdede i Strid. Denne hans Kunst kom ham tilpas, da han engang laa i Strid med en Nabokonge, der blev overvunden, skjønt han var mægtigere. Den Beseirede søgte nu at komme efter de Midler, hvoraf Seierherren havde betjent sig for at overvinde ham; og da han havde faaet at vide, at det var det før omtalte Øl, som havde foraarsaget hans Uheld, bad han Hortvedt-Kongen om, at han vilde lære ham denne Kunst, idet han til Gjengjeld for denne Underviisning bød ham {{sperret|Korkonsæter}} og {{sperret|Skrimand-Vand}}. Seierherren modtog Tilbudet, og endnu høre disse Strækninger til Hortvedt Gaard, hvor følgende Vers endnu opbevares. <poem> „Korkonsæter og Skrimanvand Blev mig foræret af den kongelig’ Mand, Og alle tilliggende Lier.“ </poem> Korkonsæter kaldes nu Korpesæteren, og ligger under den høie Skrim. {{høyre|(Meddeelt.)}} {{---}} <section end="Kongen paa Hortvedt" /> <section begin="Kong Ferking eller Qverking" /> {{midtstilt|{{større|'''Kong Ferking eller Qverking.'''}}}} Paa det ved sine Oldtidslevninger mærkelige Ferkingstad paa Karmøen boede der efter Sagnet i gamle Dage en mægtig Neskonge, som havde mange Skibe og Folk, og disse trængte han nok til, da han laa i Strid med sin Nabokonge Augvald paa Augvaldsnes. Et Stykke fra Søen viser man endnu kjendelige Levninger saavel af hans Skibshavn som af hans Skibsnauster, og i Ferkinghang, der er 140 Skridt i Omkreds, ligger han begraven. {{bindestrek1|Nav|Navnet}} <section end="Kong Ferking eller Qverking" /><noinclude> <references/></noinclude> tpe1hczup3lduxnancvai8b7z99mhrb 338978 338853 2026-10-07T20:47:14Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />98</noinclude><section begin="Kongen paa Hortvedt" /> {{midtstilt|{{større|'''Kongen paa Hortvedt.'''}}}} Paa Gaarden Hortvedt i Efterløds Sogn boede fordum en Konge, som forstod at tilberede et Slags Øl, der havde den Beskaffenhed, at det gjorde hans Folk uforfærdede i Strid. Denne hans Kunst kom ham tilpas, da han engang laa i Strid med en Nabokonge, der blev overvunden, skjønt han var mægtigere. Den Beseirede søgte nu at komme efter de Midler, hvoraf Seierherren havde betjent sig for at overvinde ham; og da han havde faaet at vide, at det var det før omtalte Øl, som havde foraarsaget hans Uheld, bad han Hortvedt-Kongen om, at han vilde lære ham denne Kunst, idet han til Gjengjeld for denne Underviisning bød ham {{sperret|Korkonsæter}} og {{sperret|Skrimand-Vand}}. Seierherren modtog Tilbudet, og endnu høre disse Strækninger til Hortvedt Gaard, hvor følgende Vers endnu opbevares. <poem> „Korkonsæter og Skrimanvand Blev mig foræret af den kongelig’ Mand, Og alle tilliggende Lier.“ </poem> Korkonsæter kaldes nu Korpesæteren, og ligger under den høie Skrim. {{høyre|(Meddeelt.)|2em}} {{---}} <section end="Kongen paa Hortvedt" /> <section begin="Kong Ferking eller Qverking" /> {{midtstilt|{{større|'''Kong Ferking eller Qverking.'''}}}} Paa det ved sine Oldtidslevninger mærkelige Ferkingstad paa Karmøen boede der efter Sagnet i gamle Dage en mægtig Neskonge, som havde mange Skibe og Folk, og disse trængte han nok til, da han laa i Strid med sin Nabokonge Augvald paa Augvaldsnes. Et Stykke fra Søen viser man endnu kjendelige Levninger saavel af hans Skibshavn som af hans Skibsnauster, og i Ferkinghang, der er 140 Skridt i Omkreds, ligger han begraven. {{bindestrek1|Nav|Navnet}} <section end="Kong Ferking eller Qverking" /><noinclude> <references/></noinclude> jaqexarm49ne40ondt6rn8ezm6xs012 104 85785 338704 219455 2026-10-07T19:51:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||99}}</noinclude>{{bindestrek2|net|Navnet}} {{sperret|Jarl}} har ogsaa, efter Kirkebogen, henved to Aarhundreder vedligeholdt sig blandt Bønderne paa denne Gaard. {{sperret|Anm}}. Budstikken 1817. P. 231, Kraft 4, 266. Urda 2, 219. Navnet Jarl, og de mange Oldtidsminder, som her findes, synes at vise, at Gaarden i gamle Dage har været Sæde for mægtige Høvdinger, maaskee for Jarler. „De Bygningstomter, der findes, overgaae i Storartethed alt Andet, hvad Tiden har levnet os af Hedenolds Kraft og Herlighed,“ siger Biskop Neumann i sin Afhandling om Oldtidsminderne paa Karmøen, hvor disse findes aftegnede og beskrevne. Ogsaa paa andre Steder har man Sagn om Oltids Jarler. Paa Onereim i Sundhordlehn skal efter Sagnet have boet en Jarl, der havde givet Tysnesø dens gamle Navn Jarlsø. (Kraft 4, 532). {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> qvsqzozttc4h0h9xz6qh4x1wub92r2d 104 85787 338854 219457 2026-10-07T20:24:19Z KåreBot 479 større overskrifter 338854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Indledning.'''}}}} {{stor initial|H}}edenskabets Fortrængelse af Christendommen var en saa gjennemgribende og mærkelig Forandring, at den længe maatte leve i Folkets Minde. Dog vilde Sagnene gjennem Aarhundreders Flugt udentvivl være forstummede, hvis de ei havde havt en Mand, hvortil de kunde knytte sig, og udvortes Gjenstande, der bevarede dem fra Forglemmelse. Denne Mand var {{sperret|Sanct Olaf}}, der saa at {{rettelse|sig|sige}} er bleven Folkets Helt, og endnu lever i dets Minde, medens kun faa og ufuldstændige Sagn hist og her lyde om hans ligesaa gjeve Formænd og Efterfølgere. Vi ville derfor noget nøiere betragte denne Mand, for siden desto lettere at kunne indsee Grunden til hans store Ry. Han er født 995. Hans Fader var Harald Haarfagers Ætling, Harald Grænske, og hans Moder Aasta Gudbrandsdatter fra Oplandene. Han blev fostret af sin Stedfader Sigurd Syr paa Ringerike, hvor han i sit tredie Aar blev døbt af Olaf Tryggvason, der selv stod Fadder til ham. I sin Ungdom drev han om paa Vikingsfærd, hvor han erhvervede sig megen Erfarenhed og Krigerdygtighed. Understøttet af formaaende Frænder satte han sig ved Klogskab og Vaabenmagt i Besiddelse af sit Fædrenerige Norge, over hvilket<noinclude> <references/></noinclude> 0t75921gvnv3i4cungi5mnn56zix07z 104 85791 338821 219461 2026-10-07T20:15:19Z KåreBot 479 ppoem 338821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||107}}</noinclude>og i Sverige veed man endnu paa mange Steder at fortælle om St. Olaf og Trold, som han forvandlede til Steen. Da saaledes Kong Olaf engang reiste forbi Dalby Kirke i Vermeland blev han af et Trold tiltalt saalunde: {{ppoem|style=font-size:83%| „Kong Olaf med dit pipuga Skägg! Du segler för när min Badstuguvägg.“ }} hvortil han strax svarede: {{ppoem|style=font-size:83%| Du Troll med din Råck och Ten Skal bli i Sten Ord aldrig mere göra Skeppare Men.“ }} {{liten|(Fernovs Beskr. over Värmeland 223. Afzelius 2, 50).}} Paa Shetlandsøerne beretter Hibbert, at Indbyggerne endnu i det 18de Aarhundrede paastode, at have faaet deres gamle, da allerede tabte Lovbog af „St. Olla,“ om hvem de vidste vidunderlige Ting at berette i de Sange, som de kaldte „{{antikva|Vissacks}}.“ Et færøisk Sagn tilskriver St. Olaf, at Færøerne nu ingen Skov have. St. Olaf spurgte nemlig nogle af Øboerne, om de havde Skove hjemme. Mændene, der meente, at han spurgte saa, fordi han vilde gjøre Paalæg, svarede: Nei! – „Det blive saa, sagde Kongen, og i samme Stund sank de færøiske Skove. (Thiele 3, 52) Spørge vi om Oprindelsen til mange af disse vidunderlige Sagn, da maae vi søge den i det samme Ubekjendtskab med Naturen og dens Virkninger, og Lyst til at finde en Grund til Alt, hvad der tykkes Sælsomt, der har frembragt de mange Sagn om overnaturlige Væsener. Hvad Hedenskabet tilskrev Valhals Guder og den understærke Thor, overførte udentvivl de kloge katholske Geistlige og med dem de første Christne til Asalærens vældige Betvinger St. Olaf, hvis<noinclude> <references/></noinclude> 67qdlaqp1ycesy6a6xjvimcoct74za1 104 85792 338705 219462 2026-10-07T19:51:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />108</noinclude>Øxe erstattede Thors Mjølner, og hvis i Sagnene berømte Ganger, Tordengudens Bukke<ref>De mange Afbildninger, der i de katholske Tider udentvivl fandtes i de mange St. Olaf helligede Kirker, ere nu for det meste tilintetgjorte; men af de Efterretninger, som vi have om dem, forestiltes Helgenen i Almindelighed med sin Stridsøxe i Haanden og trædende paa et Trold eller Drage. (Top. Journal 23, 81). I Bergene Museum findes en mærkelig Processions-Fane, som fordum fandtes i Ladvigskirke i Sogn og hvorpaa St. Olafs Billede i fuld Rustning, trædende paa en Drage, er afbildet. I Marien-Kirke i Lübeck har jeg seet et gammelt, men meget smukt Maleri, hvis Hovedfigur er St. Olaf i fuld Rustning med Stridsøxen i Haanden og en kongelig Kappe over Skuldrene. Med den ene Fod træder han paa en Drage, der dog har et Menneskehoved. I det Kollmanske Kapel i samme Kirke findes ligeledes en Afbildning af St. Olaus. Uagtet Helgenen i flere af mine skriftlige Kilder nævnes St. Ole, har jeg dog kaldet ham med hans rette oldnordiske Navn St. Olaf, der af Bønderne som oftest udtales „St. Ola.“</ref>. Olafs egen Navnkundighed, fromme Pilegrime Eventyr og Munkelegender gjorde efterhaanden St. Olaf til den Helt, som den overtroiske og uvidende Almue troede istand til at udføre selv det Urimeligste, hvorpaa vi allerede i Afsnittet om Jøtuler og Trold have seet Exempler. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 30a0rtb32swduavi0raiupujpujubfo 104 85793 338855 219463 2026-10-07T20:24:29Z KåreBot 479 større overskrifter 338855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''St. Olaf dræber Trold og bygger Kirker.'''}}}} I gamle Dage, da St. Olaf drog omkring fra Bygd til Bygd for at indføre Troen paa Christus og opbygge Kirker istedetfor de hedenske Gudehuse, gjordes ham megen Modstand og Hinder baade af hans egne Undersaatter, som slet ikke vilde døbes, og af de Trold, Jutuler og Gjøgrer, som boede i Mængde rundt om i Fjeldene. Troldene kunne ikke fordrage St. Olaf; han gjorde ofte Korsets Tegn, og det kunde de paa ingen Maade lide, og desuden byggede han mange Kirker og Lyden af disses Klokker fik de ingen Ro for. De gjorde ham derfor al den Hinder, de kunde; men nogen Magt med ham fik de ikke, fordi Kongen var for hellig. Men naar St. Olaf mødte dem, forvandlede han dem til Steen, og saadanne Stene, som have været Trolde før de vovede sig i Kast med St. Olaf, kan man see rundt om i Landet. En slig Steengjøger staaer f. Ex. i den nordre Krogklev, der Veien gik i de Dage. Som St. Olaf reiste nedigjennem sprang hun ud af Fjeldvæggen med en stor Trugbøl paa Ryggen og skreg: <poem> St. Olaf med dit brede Skjeg Du rider saa nær min Kjeldervæg.“ </poem> St. Olaf saa paa hende og svarede: <poem> “Stat du der i Stok og Steen Til jeg kommer her tilbars igjen.“ </poem> Og Gjøgren staaer der den Dag i Dag er.<noinclude> <references/></noinclude> jlq62of6z9w7ybwxvht3xfhacispb1g 104 85795 338706 219465 2026-10-07T19:51:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||111}}</noinclude><section begin="St. Olaf dræber Trold og bygger Kirker" /> {{liten|forvandlede til Steen. Sammenlign Indledningen og Sagnet om Troldet paa Hornelen.}} {{---}} <section end="St. Olaf dræber Trold og bygger Kirker" /> <section begin="St. Olaf og Vatnaas Kirke" /> {{midtstilt|'''St. Olaf og Vatnaas Kirke.'''}} I en trang Dal, indesluttet af steile Fjeldvægge i Sigdal staaer en lille og gammel Lovekirke, hvor der kun holdes Gudstjeneste engang om Aaret, nemlig Søndagen efter St. Hansdag. En Mængde Mennesker fra de omliggende Bygder samles her ved denne Leilighed, og Syge offre da i en gammel Offerskaal for at faae deres tabte Helbred tilbage. Paa Kirkedøren staaer Fanden afmalet med Horn og Kløer. Kirken kaldes Vatnaas, og skylder ifølge Sagnet St. Olaf sin Oprindelse. Da Kong Olaf nemlig drog om i Landet for at indføre den christne Tro, kom han ogsaa til Sigdal. Efter lykkeligen at have christnet Indbyggerne, begav han sig paa Jagt med Nogle af sit Følge. Paa denne Jagt forvildede Kongen og hans Mænd sig saaledes, at de hverken vidste frem eller tilbage. Modig og tørstig kom han endelig ind i en trang Dal, hvor han steg af sin Hest, og gjorde det Løfte, at hvis han her fandt Vand, vilde han paa Stedet lade bygge en Kirke. Neppe var dette sagt, saa sprang der flux en Kilde ud af den haarde Klippevæg. Kongen og hans Mænd, der vare nær ved at vansmægte af Tørst, bleve Alle saare glade, og drak af Hjertenslyst. Kong Olaf gjentog sit Løfte, og vilde vende sin Hest for at ride videre, da han i et hosstaaende Træ fik Øie paa en Tiur. Han havde allerede spændt sin Bue, men see! da faldt hans Blik paa en lille Kirke af puurt Guld. Efter denne Model bød nu Kongen, at man just paa dette Sted skulde reise en Kirke, og kalde den „{{sperret|Vatnaas Kirke}}.“ I Fjeldene ved Kilden seer man endnu Mærker af St. Olafs Hest. {{sperret|Anm}}. Meddeelt. Et andet Sagn fortæller, at en Jæterdreng engang fandt en lille Kirke af Jern, og, at man paa Stedet, hvor <section end="St. Olaf og Vatnaas Kirke" /><noinclude> <references/></noinclude> qln7lsaudwg65onqesfx9m910sy7nxw 338856 338706 2026-10-07T20:24:39Z KåreBot 479 større overskrifter 338856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||111}}</noinclude><section begin="St. Olaf dræber Trold og bygger Kirker" /> {{liten|forvandlede til Steen. Sammenlign Indledningen og Sagnet om Troldet paa Hornelen.}} {{---}} <section end="St. Olaf dræber Trold og bygger Kirker" /> <section begin="St. Olaf og Vatnaas Kirke" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf og Vatnaas Kirke.'''}}}} I en trang Dal, indesluttet af steile Fjeldvægge i Sigdal staaer en lille og gammel Lovekirke, hvor der kun holdes Gudstjeneste engang om Aaret, nemlig Søndagen efter St. Hansdag. En Mængde Mennesker fra de omliggende Bygder samles her ved denne Leilighed, og Syge offre da i en gammel Offerskaal for at faae deres tabte Helbred tilbage. Paa Kirkedøren staaer Fanden afmalet med Horn og Kløer. Kirken kaldes Vatnaas, og skylder ifølge Sagnet St. Olaf sin Oprindelse. Da Kong Olaf nemlig drog om i Landet for at indføre den christne Tro, kom han ogsaa til Sigdal. Efter lykkeligen at have christnet Indbyggerne, begav han sig paa Jagt med Nogle af sit Følge. Paa denne Jagt forvildede Kongen og hans Mænd sig saaledes, at de hverken vidste frem eller tilbage. Modig og tørstig kom han endelig ind i en trang Dal, hvor han steg af sin Hest, og gjorde det Løfte, at hvis han her fandt Vand, vilde han paa Stedet lade bygge en Kirke. Neppe var dette sagt, saa sprang der flux en Kilde ud af den haarde Klippevæg. Kongen og hans Mænd, der vare nær ved at vansmægte af Tørst, bleve Alle saare glade, og drak af Hjertenslyst. Kong Olaf gjentog sit Løfte, og vilde vende sin Hest for at ride videre, da han i et hosstaaende Træ fik Øie paa en Tiur. Han havde allerede spændt sin Bue, men see! da faldt hans Blik paa en lille Kirke af puurt Guld. Efter denne Model bød nu Kongen, at man just paa dette Sted skulde reise en Kirke, og kalde den „{{sperret|Vatnaas Kirke}}.“ I Fjeldene ved Kilden seer man endnu Mærker af St. Olafs Hest. {{sperret|Anm}}. Meddeelt. Et andet Sagn fortæller, at en Jæterdreng engang fandt en lille Kirke af Jern, og, at man paa Stedet, hvor <section end="St. Olaf og Vatnaas Kirke" /><noinclude> <references/></noinclude> 5j52qxuq8i7h70qy5ikb7jceqogg4gw 104 85796 338707 219466 2026-10-07T19:51:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>112 <section begin="St. Olaf og Vatnaas Kirke" /> den var funden, byggede Vatnaas Kirke. See Kraft 2, 331. Om Vatnaas Kirke see Biskop Jens Nilsens Optegnelser 1580 i norsk Vidensk. Selsk. Skrist. 1, 45, 64. {{---}} <section end="St. Olaf og Vatnaas Kirke" /> <section begin="St. Olaf i Vaaler" /> {{midtstilt|'''St. Olaf i Vaaler.'''}} Paa sine Reiser omkring i Landet for at indføre den christne Tro, kom St. Olaf ogsaa gjennem Soløerdalen til Gaarden Vaaler, der ligger ved Glommens østre Bred. Paa denne Gaard holdt St. Olaf Thing, og efter nogen Vægring fik han Almuen til at love, at den Gud, som Kongen dyrkede, ogsaa skulde være Folkets, og at den gamle Tro skulde vige for den nye. Ligesaa blev der paa Kongens Forslag afgjort, at en Kirke skulde opbygges her som paa andre Steder, hvor den nye Lære var antagen. Men om Stedet, hvor den skulde opføres, blev der en stor Tvist. Da spendte St. Olaf sin Bue, udskjød en Piil og erklærede, at hvor den faldt ned skulde Kirken opføres. Kongen stod ved den Kilde paa Gaarden, som endnu bærer St. Olafs Navn, og Pilen faldt ned i et nær ved Glommens Strandbred liggende {{sperret|Vaal}}<ref>Vaal kalder Almuen en Mængde Træstammer, Rødder og Qviste, der sammendynges i en Hob, for siden at opbrændes. Det svarer vel til det oldnordiske Vølr, der betyder en Kjep, en Stok.</ref>. Her blev nu bygget en Trækirke, der tilligemed Gaarden og Sognet af St. Olaf blev kaldet {{sperret|Vaaler}}. Denne Kirke, til hvem Syge og Døende pleiede at offre Gaver, stod indtil 1805, da en ny Kirke blev bygget, i hvis Ornamentkiste endnu findes en mangedobbelt viret Jernspending, som kaldes St. {{sperret|Olafs Spending}}. Denne Spending havde nemlig siddet i den Grime, hvormed Kongens Hest var bundet paa Vaaler og til en Erindring havde St. Olaf efterladt den i Kirken. <section end="St. Olaf i Vaaler" /><noinclude> <references/></noinclude> qdgi0l985mexnwzs8ve7mcy0fu468kf 338857 338707 2026-10-07T20:24:49Z KåreBot 479 større overskrifter 338857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>112 <section begin="St. Olaf og Vatnaas Kirke" /> den var funden, byggede Vatnaas Kirke. See Kraft 2, 331. Om Vatnaas Kirke see Biskop Jens Nilsens Optegnelser 1580 i norsk Vidensk. Selsk. Skrist. 1, 45, 64. {{---}} <section end="St. Olaf og Vatnaas Kirke" /> <section begin="St. Olaf i Vaaler" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf i Vaaler.'''}}}} Paa sine Reiser omkring i Landet for at indføre den christne Tro, kom St. Olaf ogsaa gjennem Soløerdalen til Gaarden Vaaler, der ligger ved Glommens østre Bred. Paa denne Gaard holdt St. Olaf Thing, og efter nogen Vægring fik han Almuen til at love, at den Gud, som Kongen dyrkede, ogsaa skulde være Folkets, og at den gamle Tro skulde vige for den nye. Ligesaa blev der paa Kongens Forslag afgjort, at en Kirke skulde opbygges her som paa andre Steder, hvor den nye Lære var antagen. Men om Stedet, hvor den skulde opføres, blev der en stor Tvist. Da spendte St. Olaf sin Bue, udskjød en Piil og erklærede, at hvor den faldt ned skulde Kirken opføres. Kongen stod ved den Kilde paa Gaarden, som endnu bærer St. Olafs Navn, og Pilen faldt ned i et nær ved Glommens Strandbred liggende {{sperret|Vaal}}<ref>Vaal kalder Almuen en Mængde Træstammer, Rødder og Qviste, der sammendynges i en Hob, for siden at opbrændes. Det svarer vel til det oldnordiske Vølr, der betyder en Kjep, en Stok.</ref>. Her blev nu bygget en Trækirke, der tilligemed Gaarden og Sognet af St. Olaf blev kaldet {{sperret|Vaaler}}. Denne Kirke, til hvem Syge og Døende pleiede at offre Gaver, stod indtil 1805, da en ny Kirke blev bygget, i hvis Ornamentkiste endnu findes en mangedobbelt viret Jernspending, som kaldes St. {{sperret|Olafs Spending}}. Denne Spending havde nemlig siddet i den Grime, hvormed Kongens Hest var bundet paa Vaaler og til en Erindring havde St. Olaf efterladt den i Kirken. <section end="St. Olaf i Vaaler" /><noinclude> <references/></noinclude> 7sp6mzsguzptjdns5rshkw6hta46zhg 104 85797 338708 219467 2026-10-07T19:51:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||113}}</noinclude><section begin="St. Olaf i Vaaler" /> Samme Hest vandede Kongen i den krystalklare Kilde, der ingensinde udtørres om Sommeren eller fryser om Vinteren, og som bærer St. Olafs Navn. Fordum tilskreves den undergjørende Kraft. Syge nedlagde i den Penge og andet Sølv for at gjenvinde deres Helbred; og stor Ulykke mener man, forestaaer den, som vover at forgribe sig paa disse Helligdomme. For faa Aar siden var det Skik, at den kirkesøgende Almue paa hver første Høitidsdag kappedes om at komme først til Kilden, og det ansaaes for en Ros for den, der først kunde vande sin Hest i St. Olafs Kilde (Meddeelt. Sammenlign den norske Huusven, 2den Halvaargang No. 6). {{---}} <section end="St. Olaf i Vaaler" /> <section begin="St. Olaf bygger Eivindsviks Kirke" /> {{midtstilt|'''St. Olaf bygger Eivindsviks Kirke.'''}} Da St. Olaf drog om i Landet for at udrydde den hedenske Overtro, kom han ogsaa til Eivindsvik i Sogn, og her opholdt han sig paa det Sted, hvor Prestegaarden nu staaer, og lod da opreise de tvende gamle Steenkors, som endnu findes. Han lod Folket kristne og bød det at bygge en Kirke. Paa Gaarden Virkesdal boede paa samme Tid en Høvding ved Navn Thorstein. Han gik just og slog Hø med sin Langaarv paa Virkesdalsmyrene, da Kongens Bud kom, og bød, at han skulde lade sig christne og være med at bygge en Kirke. Thorstein blev saa opbragt ved dette Forlangende, at man endnu i vore Dage tydelig kan see dybe Furer i Myrene efter hvert Hug med Langaarven, som han nu førte vred i Hu. Endelig slængte han den bort, greb Øxen og svor, at kunde ikke det Træ, han nu huggede, tjene til Dørstolpe i Kirken, vilde han ikke gjøre et Hug mere i St. Olafs Kirke. Som sagt saa gjort. Træet blev fældet, og Thorstein bar det selv som en Stok i Haanden hen til Kongen, der med Glæde lod den tilhugge og indsætte til Dørstolpe i Kirken. – Olaf var imidlertid <section end="St. Olaf bygger Eivindsviks Kirke" /><noinclude> <references/></noinclude> olqza5nxlc7ba86my3fxcn9detlemnz 338858 338708 2026-10-07T20:24:59Z KåreBot 479 større overskrifter 338858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||113}}</noinclude><section begin="St. Olaf i Vaaler" /> Samme Hest vandede Kongen i den krystalklare Kilde, der ingensinde udtørres om Sommeren eller fryser om Vinteren, og som bærer St. Olafs Navn. Fordum tilskreves den undergjørende Kraft. Syge nedlagde i den Penge og andet Sølv for at gjenvinde deres Helbred; og stor Ulykke mener man, forestaaer den, som vover at forgribe sig paa disse Helligdomme. For faa Aar siden var det Skik, at den kirkesøgende Almue paa hver første Høitidsdag kappedes om at komme først til Kilden, og det ansaaes for en Ros for den, der først kunde vande sin Hest i St. Olafs Kilde (Meddeelt. Sammenlign den norske Huusven, 2den Halvaargang No. 6). {{---}} <section end="St. Olaf i Vaaler" /> <section begin="St. Olaf bygger Eivindsviks Kirke" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf bygger Eivindsviks Kirke.'''}}}} Da St. Olaf drog om i Landet for at udrydde den hedenske Overtro, kom han ogsaa til Eivindsvik i Sogn, og her opholdt han sig paa det Sted, hvor Prestegaarden nu staaer, og lod da opreise de tvende gamle Steenkors, som endnu findes. Han lod Folket kristne og bød det at bygge en Kirke. Paa Gaarden Virkesdal boede paa samme Tid en Høvding ved Navn Thorstein. Han gik just og slog Hø med sin Langaarv paa Virkesdalsmyrene, da Kongens Bud kom, og bød, at han skulde lade sig christne og være med at bygge en Kirke. Thorstein blev saa opbragt ved dette Forlangende, at man endnu i vore Dage tydelig kan see dybe Furer i Myrene efter hvert Hug med Langaarven, som han nu førte vred i Hu. Endelig slængte han den bort, greb Øxen og svor, at kunde ikke det Træ, han nu huggede, tjene til Dørstolpe i Kirken, vilde han ikke gjøre et Hug mere i St. Olafs Kirke. Som sagt saa gjort. Træet blev fældet, og Thorstein bar det selv som en Stok i Haanden hen til Kongen, der med Glæde lod den tilhugge og indsætte til Dørstolpe i Kirken. – Olaf var imidlertid <section end="St. Olaf bygger Eivindsviks Kirke" /><noinclude> <references/></noinclude> bizu8bjptrcqw0r8y3lh3hszv16amw5 104 85798 338709 219468 2026-10-07T19:51:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />114</noinclude><section begin="St. Olaf bygger Eivindsviks Kirke" /> ikke ganske fornøiet med Thorstein. Medens Arbeidet stod paa, havde han nemlig forsynet sig med et stort Hestelaar og derpaa vilde han ei give Slip, uagtet Kongen gjorde ham alvorlige Forestillinger derimod. Thorstein lod alt andet, som Olaf fortalte ham om den hvide Christ, staae ved sit Værd; men at han ei skulde faae Lov til at spise sit Hestekjød, det kunde han ei begribe. Flere af Sognets Bønder regne sig endnu i Slægt med denne Thorstein. {{liten|{{sperret|Anm}}. Budstikken 5. 500. Fast enhver Bonde i Sognet veed at fortælle dette Sagn. Paa Eivindsviks Prestegaard findes to gamle Steenkors, hvorom Munkene i gammel Tid gjorde deres Omgange paa begge Korsmesser. I Korsene findes en Mængde indsprengte Knoppe, der ligne Haggel. St. Olaf har skudt dem ind. Suhms Saml. 2, 3. 40.}} {{---}} <section end="St. Olaf bygger Eivindsviks Kirke" /> <section begin="St. Olaf og hans Broder" /> {{midtstilt|'''St. Olaf og hans Broder.'''}} <poem> {{liten|Oluf Konning og hans Broder De trættes dem om Norges Skjer. Hvilken af os bedst segle kan Han skal være Konge i Norges Land.“}} </poem> {{høyre|{{liten|'''St. Olafs Vise.'''.}}}} Kong Olaf var engang i Kintservik tilligemed sin Broder Harald. Hiin havde et Skib, som hedte Ormen den Glade, denne et, som bar Navnet Ormen hiin Lade. Brødrene kom dengang overeens om, at den, som først kunde naae Throndhjem, skulde være Konge. Harald stak strax i Søen; Olaf derimod biede hele 3 Dage, for at høre Prædiken og dog kom han til Throndhjem før sin Broder. {{liten|{{sperret|Anm}}. Schnabels Hardangers Beskr. 40. Ligheden mellem dette Sagn og Visen, om St. Olaf, der findes i 100 udvalgte danske Viser S. 173 og danske Viser fra Middelalderen 2, 8, er saa stor, at man let falder paa den Tanke at enten Sagnet har givet Stof til Visen, eller at Visen er bleven lo}}- <section end="St. Olaf og hans Broder" /><noinclude> <references/></noinclude> ctc5w4yg1kwcu35elc83zlkwz0myuhc 338822 338709 2026-10-07T20:15:29Z KåreBot 479 ppoem 338822 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />114</noinclude><section begin="St. Olaf bygger Eivindsviks Kirke" /> ikke ganske fornøiet med Thorstein. Medens Arbeidet stod paa, havde han nemlig forsynet sig med et stort Hestelaar og derpaa vilde han ei give Slip, uagtet Kongen gjorde ham alvorlige Forestillinger derimod. Thorstein lod alt andet, som Olaf fortalte ham om den hvide Christ, staae ved sit Værd; men at han ei skulde faae Lov til at spise sit Hestekjød, det kunde han ei begribe. Flere af Sognets Bønder regne sig endnu i Slægt med denne Thorstein. {{liten|{{sperret|Anm}}. Budstikken 5. 500. Fast enhver Bonde i Sognet veed at fortælle dette Sagn. Paa Eivindsviks Prestegaard findes to gamle Steenkors, hvorom Munkene i gammel Tid gjorde deres Omgange paa begge Korsmesser. I Korsene findes en Mængde indsprengte Knoppe, der ligne Haggel. St. Olaf har skudt dem ind. Suhms Saml. 2, 3. 40.}} {{---}} <section end="St. Olaf bygger Eivindsviks Kirke" /> <section begin="St. Olaf og hans Broder" /> {{midtstilt|'''St. Olaf og hans Broder.'''}} {{ppoem|style=font-size:83%| Oluf Konning og hans Broder De trættes dem om Norges Skjer. Hvilken af os bedst segle kan Han skal være Konge i Norges Land.“ }} {{høyre|{{liten|'''St. Olafs Vise.'''.}}}} Kong Olaf var engang i Kintservik tilligemed sin Broder Harald. Hiin havde et Skib, som hedte Ormen den Glade, denne et, som bar Navnet Ormen hiin Lade. Brødrene kom dengang overeens om, at den, som først kunde naae Throndhjem, skulde være Konge. Harald stak strax i Søen; Olaf derimod biede hele 3 Dage, for at høre Prædiken og dog kom han til Throndhjem før sin Broder. {{liten|{{sperret|Anm}}. Schnabels Hardangers Beskr. 40. Ligheden mellem dette Sagn og Visen, om St. Olaf, der findes i 100 udvalgte danske Viser S. 173 og danske Viser fra Middelalderen 2, 8, er saa stor, at man let falder paa den Tanke at enten Sagnet har givet Stof til Visen, eller at Visen er bleven lo}}- <section end="St. Olaf og hans Broder" /><noinclude> <references/></noinclude> pb2rf2nl9gfihvzkicj2kwnk07067am 338859 338822 2026-10-07T20:25:09Z KåreBot 479 større overskrifter 338859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />114</noinclude><section begin="St. Olaf bygger Eivindsviks Kirke" /> ikke ganske fornøiet med Thorstein. Medens Arbeidet stod paa, havde han nemlig forsynet sig med et stort Hestelaar og derpaa vilde han ei give Slip, uagtet Kongen gjorde ham alvorlige Forestillinger derimod. Thorstein lod alt andet, som Olaf fortalte ham om den hvide Christ, staae ved sit Værd; men at han ei skulde faae Lov til at spise sit Hestekjød, det kunde han ei begribe. Flere af Sognets Bønder regne sig endnu i Slægt med denne Thorstein. {{liten|{{sperret|Anm}}. Budstikken 5. 500. Fast enhver Bonde i Sognet veed at fortælle dette Sagn. Paa Eivindsviks Prestegaard findes to gamle Steenkors, hvorom Munkene i gammel Tid gjorde deres Omgange paa begge Korsmesser. I Korsene findes en Mængde indsprengte Knoppe, der ligne Haggel. St. Olaf har skudt dem ind. Suhms Saml. 2, 3. 40.}} {{---}} <section end="St. Olaf bygger Eivindsviks Kirke" /> <section begin="St. Olaf og hans Broder" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf og hans Broder.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| Oluf Konning og hans Broder De trættes dem om Norges Skjer. Hvilken af os bedst segle kan Han skal være Konge i Norges Land.“ }} {{høyre|{{liten|'''St. Olafs Vise.'''.}}}} Kong Olaf var engang i Kintservik tilligemed sin Broder Harald. Hiin havde et Skib, som hedte Ormen den Glade, denne et, som bar Navnet Ormen hiin Lade. Brødrene kom dengang overeens om, at den, som først kunde naae Throndhjem, skulde være Konge. Harald stak strax i Søen; Olaf derimod biede hele 3 Dage, for at høre Prædiken og dog kom han til Throndhjem før sin Broder. {{liten|{{sperret|Anm}}. Schnabels Hardangers Beskr. 40. Ligheden mellem dette Sagn og Visen, om St. Olaf, der findes i 100 udvalgte danske Viser S. 173 og danske Viser fra Middelalderen 2, 8, er saa stor, at man let falder paa den Tanke at enten Sagnet har givet Stof til Visen, eller at Visen er bleven lo}}- <section end="St. Olaf og hans Broder" /><noinclude> <references/></noinclude> t0bvwul1z3eswsvsjsc1k3oiepkv5ub 104 85799 338710 219469 2026-10-07T19:52:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||115}}</noinclude><section begin="St. Olaf og hans Broder" /> {{liten|caliseret. Efter Visen maatte dog St. Olaf førend Veddestriden tog sin Begyndelse, overlade Harald sit Skib {{sperret|Ormen hiin Snare}} eller {{sperret|Glade}}, og tage hans {{sperret|Oxen hiin Lade}}. Allerede Peder Syv viser, at Veddestriden mellem Brødrene er uden historisk Grund, men mener, at Viserne om St Olaf tyde hen paa hans Flugt for hans Fiender. Ved Byglandsfjord i Sætersdalen viser man en Odde, som St. Olaf overseilede, da han paa sin Fart til Throndhjem seilede omkap med Harald.}} {{høyre|{{liten|(Mundtlig).}}}} {{---}} <section end="St. Olaf og hans Broder" /> <section begin="St. Olaf danner Korssund" /> {{midtstilt|'''St. Olaf danner Korssund.'''}} St. Olafs lange Ophold paa Eivindsviks Prestegaard, hvor han lod prædike for sig, tykkedes hans Broder Harald, der endnu var ung, saa langvarigt, at han besluttede at reise forud Nord efter. Medens Harald om Skivenesset gjennem Vilnesfjorden stævnede til Sauesund, hørte St. Olaf saa mange og lange Prædikener, som han lystede, og stak derpaa i Søen for at indhente Broderen. Istedetfor nu at gjøre den lange Omvei, som Andre maatte, holdt han lige paa Land og see – Fjeldet aabnede sig, og der, hvor der tilforn var fast Land, blev nu et Sund, som den Dag i Dag kaldes Korssund. Sit Navn fik Sundet efter det 6 Alen høie Steenkors, der blev opreist til Minde om denne St. Olafs store Undergjerning. {{liten|{{sperret|Anm}}. Budst. 5, 499. Paa Vildbergheien i Sørum paa Romerike er en lang gjennem Fjeldet gaaende Gang, med lodrette Vægge og myrlændt Bund, som kaldes {{sperret|St. Olafs Gang}}, da Fjeldet efter Sagnet saaledes aabnede sig, da han engang kom ridende. I et Fjeld i Ombli og ved Fanekleven i Sætersdalen, seer man endnu Mærker efter St. Olafs Skibskjøl, da han engang tog sig en Seiltour derop.}} {{høyre|{{liten|(Meddeelt).}}}} {{---}} <section end="St. Olaf danner Korssund" /><noinclude> <references/></noinclude> dxut2cd8zawzzun8ikzz98us61c2cii 338860 338710 2026-10-07T20:25:19Z KåreBot 479 større overskrifter 338860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||115}}</noinclude><section begin="St. Olaf og hans Broder" /> {{liten|caliseret. Efter Visen maatte dog St. Olaf førend Veddestriden tog sin Begyndelse, overlade Harald sit Skib {{sperret|Ormen hiin Snare}} eller {{sperret|Glade}}, og tage hans {{sperret|Oxen hiin Lade}}. Allerede Peder Syv viser, at Veddestriden mellem Brødrene er uden historisk Grund, men mener, at Viserne om St Olaf tyde hen paa hans Flugt for hans Fiender. Ved Byglandsfjord i Sætersdalen viser man en Odde, som St. Olaf overseilede, da han paa sin Fart til Throndhjem seilede omkap med Harald.}} {{høyre|{{liten|(Mundtlig).}}}} {{---}} <section end="St. Olaf og hans Broder" /> <section begin="St. Olaf danner Korssund" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf danner Korssund.'''}}}} St. Olafs lange Ophold paa Eivindsviks Prestegaard, hvor han lod prædike for sig, tykkedes hans Broder Harald, der endnu var ung, saa langvarigt, at han besluttede at reise forud Nord efter. Medens Harald om Skivenesset gjennem Vilnesfjorden stævnede til Sauesund, hørte St. Olaf saa mange og lange Prædikener, som han lystede, og stak derpaa i Søen for at indhente Broderen. Istedetfor nu at gjøre den lange Omvei, som Andre maatte, holdt han lige paa Land og see – Fjeldet aabnede sig, og der, hvor der tilforn var fast Land, blev nu et Sund, som den Dag i Dag kaldes Korssund. Sit Navn fik Sundet efter det 6 Alen høie Steenkors, der blev opreist til Minde om denne St. Olafs store Undergjerning. {{liten|{{sperret|Anm}}. Budst. 5, 499. Paa Vildbergheien i Sørum paa Romerike er en lang gjennem Fjeldet gaaende Gang, med lodrette Vægge og myrlændt Bund, som kaldes {{sperret|St. Olafs Gang}}, da Fjeldet efter Sagnet saaledes aabnede sig, da han engang kom ridende. I et Fjeld i Ombli og ved Fanekleven i Sætersdalen, seer man endnu Mærker efter St. Olafs Skibskjøl, da han engang tog sig en Seiltour derop.}} {{høyre|{{liten|(Meddeelt).}}}} {{---}} <section end="St. Olaf danner Korssund" /><noinclude> <references/></noinclude> 51tvy3kp8m7vrkotkl4st45p9cq5dzt 338979 338860 2026-10-07T20:47:24Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||115}}</noinclude><section begin="St. Olaf og hans Broder" /> {{liten|caliseret. Efter Visen maatte dog St. Olaf førend Veddestriden tog sin Begyndelse, overlade Harald sit Skib {{sperret|Ormen hiin Snare}} eller {{sperret|Glade}}, og tage hans {{sperret|Oxen hiin Lade}}. Allerede Peder Syv viser, at Veddestriden mellem Brødrene er uden historisk Grund, men mener, at Viserne om St Olaf tyde hen paa hans Flugt for hans Fiender. Ved Byglandsfjord i Sætersdalen viser man en Odde, som St. Olaf overseilede, da han paa sin Fart til Throndhjem seilede omkap med Harald.}} {{høyre|{{liten|(Mundtlig).|2em}}}} {{---}} <section end="St. Olaf og hans Broder" /> <section begin="St. Olaf danner Korssund" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf danner Korssund.'''}}}} St. Olafs lange Ophold paa Eivindsviks Prestegaard, hvor han lod prædike for sig, tykkedes hans Broder Harald, der endnu var ung, saa langvarigt, at han besluttede at reise forud Nord efter. Medens Harald om Skivenesset gjennem Vilnesfjorden stævnede til Sauesund, hørte St. Olaf saa mange og lange Prædikener, som han lystede, og stak derpaa i Søen for at indhente Broderen. Istedetfor nu at gjøre den lange Omvei, som Andre maatte, holdt han lige paa Land og see – Fjeldet aabnede sig, og der, hvor der tilforn var fast Land, blev nu et Sund, som den Dag i Dag kaldes Korssund. Sit Navn fik Sundet efter det 6 Alen høie Steenkors, der blev opreist til Minde om denne St. Olafs store Undergjerning. {{liten|{{sperret|Anm}}. Budst. 5, 499. Paa Vildbergheien i Sørum paa Romerike er en lang gjennem Fjeldet gaaende Gang, med lodrette Vægge og myrlændt Bund, som kaldes {{sperret|St. Olafs Gang}}, da Fjeldet efter Sagnet saaledes aabnede sig, da han engang kom ridende. I et Fjeld i Ombli og ved Fanekleven i Sætersdalen, seer man endnu Mærker efter St. Olafs Skibskjøl, da han engang tog sig en Seiltour derop.}} {{høyre|{{liten|(Meddeelt).|2em}}}} {{---}} <section end="St. Olaf danner Korssund" /><noinclude> <references/></noinclude> 15b504d33tn660fvhlok7wcklwz5zlf 104 85800 338823 219470 2026-10-07T20:15:39Z KåreBot 479 ppoem 338823 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />116</noinclude>{{midtstilt|'''St. Olaf og Troldet i Hornelen.'''}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Saa seglede de over Skaaner Knolde, Til Steen bleve de sorte Trolde. Ud’ staaer Kjærling med Rok og Teen: Sanece Oluf! hvi segler du os til Meen? Sancte Oluf med dit røde Skjeg! Hvi segler du gjennem min {{korreksjon|Kirkeveg|Kjeldervæg|272}}? Sancte Oluf sig tilbage saa: Stat Du der, bliv til Kamp hiin graa.“ }} {{høyre|{{liten|'''St. Olafs Vise.'''}}}} Det for sin Høide bekjendte, og af Brødrene Frimann besjungne Fjeld, Hornelen paa Bremanger, hang tilforn fast med Marøen, hvorfra det nu adskilles ved et Sund, der ligesom Korssund skylder St. Olaf sin Oprindelse. Da St. Olaf engang kom seilende, bød han Klipperne vige tilside, for at han kunde komme igjennem Dette skede flux; men i det samme Øieblik sprang et Trold ud af Fjeldet og skreg: <poem> „Siig du Mand med det {{korreksjon|hvide|røde|272}} Skjeg, Hvi splitter Du saa min Klippeveg?“ </poem> St. Olaf svarede paa Stand: <poem> „Stat Trold nu evig der i Steen, Saa gjør Du ei nogen Mand meer Meen.“ </poem> Som sagt saa gjort. End seer man det forstenede Trold paa Hornelens Top. {{liten|{{sperret|Anm}}. Budst. 6, 567. Denne Begivenhed henføres i den anden Vise om St. Olaf udtrykkelig til „Hornelummer,“ der udentvivl er Sagnets Hornelen. Hvad der er sagt øm Ligheden mellem Sagnet og Viserne ved St. Olaf og hans Broder gjelder og her.}} {{liten|Ligesaa uheldige vare de stakkels Trold, naar de paa andre Steder traf sammen med denne deres Arvefiende. Ligeoverfor Romedalshorn ligger saaledes et Fjeld, Troldtinderne kaldet, hvis Takker ere Levninger af de Trold, som St. Olaf}}<noinclude> <references/></noinclude> c6spgcd50adhffsxtoademibs9bx7nv 338861 338823 2026-10-07T20:25:29Z KåreBot 479 større overskrifter 338861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />116</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''St. Olaf og Troldet i Hornelen.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Saa seglede de over Skaaner Knolde, Til Steen bleve de sorte Trolde. Ud’ staaer Kjærling med Rok og Teen: Sanece Oluf! hvi segler du os til Meen? Sancte Oluf med dit røde Skjeg! Hvi segler du gjennem min {{korreksjon|Kirkeveg|Kjeldervæg|272}}? Sancte Oluf sig tilbage saa: Stat Du der, bliv til Kamp hiin graa.“ }} {{høyre|{{liten|'''St. Olafs Vise.'''}}}} Det for sin Høide bekjendte, og af Brødrene Frimann besjungne Fjeld, Hornelen paa Bremanger, hang tilforn fast med Marøen, hvorfra det nu adskilles ved et Sund, der ligesom Korssund skylder St. Olaf sin Oprindelse. Da St. Olaf engang kom seilende, bød han Klipperne vige tilside, for at han kunde komme igjennem Dette skede flux; men i det samme Øieblik sprang et Trold ud af Fjeldet og skreg: <poem> „Siig du Mand med det {{korreksjon|hvide|røde|272}} Skjeg, Hvi splitter Du saa min Klippeveg?“ </poem> St. Olaf svarede paa Stand: <poem> „Stat Trold nu evig der i Steen, Saa gjør Du ei nogen Mand meer Meen.“ </poem> Som sagt saa gjort. End seer man det forstenede Trold paa Hornelens Top. {{liten|{{sperret|Anm}}. Budst. 6, 567. Denne Begivenhed henføres i den anden Vise om St. Olaf udtrykkelig til „Hornelummer,“ der udentvivl er Sagnets Hornelen. Hvad der er sagt øm Ligheden mellem Sagnet og Viserne ved St. Olaf og hans Broder gjelder og her.}} {{liten|Ligesaa uheldige vare de stakkels Trold, naar de paa andre Steder traf sammen med denne deres Arvefiende. Ligeoverfor Romedalshorn ligger saaledes et Fjeld, Troldtinderne kaldet, hvis Takker ere Levninger af de Trold, som St. Olaf}}<noinclude> <references/></noinclude> r7maft6o14w80af2gdlkcqg93wjlyhb 104 85801 338711 219471 2026-10-07T19:52:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||117}}</noinclude><section begin="St. Olaf og Troldet i Hornelen" /> {{liten|her forvandlede til Steen, da de vilde forhindre ham at drage til Romsdalen for at prædike Christendommen. (Schønnings Reise 2. 128).}} {{---}} <section end="St. Olaf og Troldet i Hornelen" /> <section begin="St. Olaf i Gudbrandsdalen" /> {{midtstilt|'''St. Olaf i Gudbrandsdalen.'''}} St. Olaf havde engang Trætte med en anden Konge om Riget; men endelig bleve de faa forligte, at St Olaf skulde faae alt det Land, han med sin Hest kunde overfare. Fra Store-Hove i Faaberg red han afsted, men ved Taarm paa Dovrefjeld blev han saa træt, at han ei kunde komme videre. Her endte han derfor sin Reise, og skrev paa en Steen, at her var hans Riges Grændse. {{liten|{{sperret|Anm}}. Budst. 2, 576. Et lignende Sagn fortælles, om Gudbrand, der paa en Nat med en Brand i Haanden giennemred den hele Dal, som efter ham blev kaldet Gudbrandsdal. Efter Fundin Noregr hedte han Brand, men blev af sin Fader Raum helliget Guderne og derfor kaldet Gudbrand. Da St. Olaf christnede Gudbrandsdalen, skjenkede han Fiskevandet Tessun til Eieren af Gardmo i Lom, for at faae Lov til at bygge en Kirke paa hans Grund. Paa Sønstenes viste man længe en ældgammel Stue, hvori Olaf overnattede medens han christnede Lom.}} {{---}} <section end="St. Olaf i Gudbrandsdalen" /> <section begin="St. Olaf og St. Halvor" /> {{midtstilt|'''St. Olaf og St. Halvor.'''}} Paa en Reise fra Kjøbenhavn til Norge gjorde St. Olaf og hans Broder St. Halvor det Løfte, at den af dem, som kunde erholde et Kongerige, skulde bygge en Kirke. – Da St. Olaf siden blev Konge i Norge, lod han bygge Ytterby Kirke i Bahus, og kaldte den op efter St. Halvor. <section end="St. Olaf og St. Halvor" /><noinclude> <references/></noinclude> 3c9bj2bycid1tjg0f5equ6kk7818b3g 338862 338711 2026-10-07T20:25:39Z KåreBot 479 større overskrifter 338862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||117}}</noinclude><section begin="St. Olaf og Troldet i Hornelen" /> {{liten|her forvandlede til Steen, da de vilde forhindre ham at drage til Romsdalen for at prædike Christendommen. (Schønnings Reise 2. 128).}} {{---}} <section end="St. Olaf og Troldet i Hornelen" /> <section begin="St. Olaf i Gudbrandsdalen" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf i Gudbrandsdalen.'''}}}} St. Olaf havde engang Trætte med en anden Konge om Riget; men endelig bleve de faa forligte, at St Olaf skulde faae alt det Land, han med sin Hest kunde overfare. Fra Store-Hove i Faaberg red han afsted, men ved Taarm paa Dovrefjeld blev han saa træt, at han ei kunde komme videre. Her endte han derfor sin Reise, og skrev paa en Steen, at her var hans Riges Grændse. {{liten|{{sperret|Anm}}. Budst. 2, 576. Et lignende Sagn fortælles, om Gudbrand, der paa en Nat med en Brand i Haanden giennemred den hele Dal, som efter ham blev kaldet Gudbrandsdal. Efter Fundin Noregr hedte han Brand, men blev af sin Fader Raum helliget Guderne og derfor kaldet Gudbrand. Da St. Olaf christnede Gudbrandsdalen, skjenkede han Fiskevandet Tessun til Eieren af Gardmo i Lom, for at faae Lov til at bygge en Kirke paa hans Grund. Paa Sønstenes viste man længe en ældgammel Stue, hvori Olaf overnattede medens han christnede Lom.}} {{---}} <section end="St. Olaf i Gudbrandsdalen" /> <section begin="St. Olaf og St. Halvor" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf og St. Halvor.'''}}}} Paa en Reise fra Kjøbenhavn til Norge gjorde St. Olaf og hans Broder St. Halvor det Løfte, at den af dem, som kunde erholde et Kongerige, skulde bygge en Kirke. – Da St. Olaf siden blev Konge i Norge, lod han bygge Ytterby Kirke i Bahus, og kaldte den op efter St. Halvor. <section end="St. Olaf og St. Halvor" /><noinclude> <references/></noinclude> 2qoon0tmk2d4q2l4crje4nrbwvotewg 104 85802 338712 219472 2026-10-07T19:52:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />118</noinclude><section begin="St. Olaf og St. Halvor" /> {{liten|{{sperret|Anm}}. Oedmanns Beskr. S. 100. En Legende beretter, at Halvard Vebjørnson, (St. Halvard) var en Frænde<ref>Halvards Moder var Thorny, Søster til Olafs Moder Asta. ({{antikva|Fornmanna Sögur V}}, 6. 267).</ref> af St. Olaf. Han skal have boet paa Gaarden Huseby ved Drammen, men blev myrdet og kastet i Dramselven. Da hans opflydte Lig siden skal have foraarsaget Underkurer, blev han erklæret for at være en Helgen, og Kirker reistes til hans Ære. St. Halvards Skrin stod i St. Halvards Kirke i Oslo, og 15de Mai var indviet til hans Ære.}} {{---}} <section end="St. Olaf og St. Halvor" /> <section begin="St. Olaf paa Moster" /> {{midtstilt|'''St. Olaf paa Moster.'''}} Paa Moster Kirkegaard staaer en Steen med et Hul i. Dette fremkom derved, at St. Olaf i sin Harme stak sit Spyd gjennem Stenen, fordi Almuen ei var flittig nok til at høre Messe i Kirken. I dette Hul bandt han derpaa sin Hest, hvis Bidsel har efterladt et kjendeligt Mærke i Stenen. I en anden Steen udenfor Kirkegjerdet sees Spor af Kongens Fod, da han fra Kirketaget sprang ned for at tugte en uvorn Bygmester. (Budst. 7 Aarg. 345, Suhms Saml. 2, 3. 34). {{---}} <section end="St. Olaf paa Moster" /> <section begin="St. Olafs Piil" /> {{midtstilt|'''St. Olafs Piil.'''}} Paa Store-Standdal ved Jørgensfjordens Bred paa Søndmør sees en lang krum Steenstøtte, der ligger i lige Linie med et Hul i et nærliggende Fjeld. Stenen er St. Olafs Piil, som han skjød med saadan Kraft, at den gik tvert igjennem Fjeldet, hvoraf Hullet i samme er fremkommæt. {{liten|{{sperret|Anm}}. Strøms Søndmørs Beskr. 2, 309. Hvad der i Nordlandene tilskrives en Jutul henføres her til St Olaf.}} {{---}} <section end="St. Olafs Piil" /><noinclude> <references/></noinclude> qsi7wkflyi6xprsq2q9b3xq9wi1sg87 338863 338712 2026-10-07T20:25:49Z KåreBot 479 større overskrifter 338863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />118</noinclude><section begin="St. Olaf og St. Halvor" /> {{liten|{{sperret|Anm}}. Oedmanns Beskr. S. 100. En Legende beretter, at Halvard Vebjørnson, (St. Halvard) var en Frænde<ref>Halvards Moder var Thorny, Søster til Olafs Moder Asta. ({{antikva|Fornmanna Sögur V}}, 6. 267).</ref> af St. Olaf. Han skal have boet paa Gaarden Huseby ved Drammen, men blev myrdet og kastet i Dramselven. Da hans opflydte Lig siden skal have foraarsaget Underkurer, blev han erklæret for at være en Helgen, og Kirker reistes til hans Ære. St. Halvards Skrin stod i St. Halvards Kirke i Oslo, og 15de Mai var indviet til hans Ære.}} {{---}} <section end="St. Olaf og St. Halvor" /> <section begin="St. Olaf paa Moster" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf paa Moster.'''}}}} Paa Moster Kirkegaard staaer en Steen med et Hul i. Dette fremkom derved, at St. Olaf i sin Harme stak sit Spyd gjennem Stenen, fordi Almuen ei var flittig nok til at høre Messe i Kirken. I dette Hul bandt han derpaa sin Hest, hvis Bidsel har efterladt et kjendeligt Mærke i Stenen. I en anden Steen udenfor Kirkegjerdet sees Spor af Kongens Fod, da han fra Kirketaget sprang ned for at tugte en uvorn Bygmester. (Budst. 7 Aarg. 345, Suhms Saml. 2, 3. 34). {{---}} <section end="St. Olaf paa Moster" /> <section begin="St. Olafs Piil" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olafs Piil.'''}}}} Paa Store-Standdal ved Jørgensfjordens Bred paa Søndmør sees en lang krum Steenstøtte, der ligger i lige Linie med et Hul i et nærliggende Fjeld. Stenen er St. Olafs Piil, som han skjød med saadan Kraft, at den gik tvert igjennem Fjeldet, hvoraf Hullet i samme er fremkommæt. {{liten|{{sperret|Anm}}. Strøms Søndmørs Beskr. 2, 309. Hvad der i Nordlandene tilskrives en Jutul henføres her til St Olaf.}} {{---}} <section end="St. Olafs Piil" /><noinclude> <references/></noinclude> qh3eo52olfsmg66go5vwemp8a5s8w8d 104 85803 338713 219473 2026-10-07T19:52:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||119}}</noinclude><section begin="St. Olaf og hans Hest" /> {{midtstilt|'''St. Olaf og hans Hest.'''}} I det høie Haaberg ved Øidnevandet i Valle boede i fordums Dage et Bjergtrold eller en Gubbe, der tvert over Vandet lod sætte et Gjerde af Jern, som hindrede Laxen i at komme længere op. Naar man derfor paa nogen af de ovenfor liggende Gaarde fik en Lax, blev det anseet som et Forvarsel paa, at En maatte være feig. Engang kom St. Olaf ridende til dette Vand. Da han ei vilde ride omkring, satte han med Hesten i eet Spring over Vandet, hvor det er smalest. End seer man i Fjeldet Spor af Hestens vældige Fødder. Der hvor det dristige Spring skede er Vandet omtrent 300 Skridt bredt, og Klipperne paa begge Sider steile. Paa begge Sider af Framvarenvand i Vandsø paa Lister findes ogsaa tydelige Spor af St. Olafs Hest, der sprang 400 Skridt fra den ene Klippe til den anden. Ved denne Leilighed maatte St. Olaf erkjende, at en god Hest ei er at foragte; thi ved dens Hjelp undgik han Fanden selv, som var efter ham og gjerne vilde have En Klo i den hellige Mand. {{liten|{{sperret|Anm}}. Top. Journ. 12, 20, 13, 17. Endnu dristigere var det Spring, Helgenen vovede i Jørgensfjord, hvor han sprang fra et Fjeld til et andet, uagtet Frastanden er omtrent 1000 Alen. I Fjeldene sees endnu Mærker efter Springet. (Budst. 6, 613). Ved Fogstuen paa Dovre i Drivdalen sammesteds og paa utallige Steder rundt om i Landet vises Spor af St. Olafs Ganger.}} {{---}} <section end="St. Olaf og hans Hest" /> <section begin="St. Olafs Kilder" /> {{midtstilt|'''St. Olafs Kilder.'''}} Da St. Olaf engang blev forfulgt gjennem Karmsund og en anden fiendtlig Flaade ventede paa ham nord ved {{sperret|Slettent}}<ref>Sagnet synes at angaae hans Flugt efter Kampen i Boknarsund med Erling Skjalgsson. Snorres Olafs Saga Cap. 186.</ref> roede Kongen med sit Skib ud til {{bindestrek1|Skylling|Skyllingstad}} <section end="St. Olafs Kilder" /><noinclude> <references/></noinclude> l7a6kfggt9xkvstfidh6vantn459zdj 338864 338713 2026-10-07T20:25:59Z KåreBot 479 større overskrifter 338864 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||119}}</noinclude><section begin="St. Olaf og hans Hest" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf og hans Hest.'''}}}} I det høie Haaberg ved Øidnevandet i Valle boede i fordums Dage et Bjergtrold eller en Gubbe, der tvert over Vandet lod sætte et Gjerde af Jern, som hindrede Laxen i at komme længere op. Naar man derfor paa nogen af de ovenfor liggende Gaarde fik en Lax, blev det anseet som et Forvarsel paa, at En maatte være feig. Engang kom St. Olaf ridende til dette Vand. Da han ei vilde ride omkring, satte han med Hesten i eet Spring over Vandet, hvor det er smalest. End seer man i Fjeldet Spor af Hestens vældige Fødder. Der hvor det dristige Spring skede er Vandet omtrent 300 Skridt bredt, og Klipperne paa begge Sider steile. Paa begge Sider af Framvarenvand i Vandsø paa Lister findes ogsaa tydelige Spor af St. Olafs Hest, der sprang 400 Skridt fra den ene Klippe til den anden. Ved denne Leilighed maatte St. Olaf erkjende, at en god Hest ei er at foragte; thi ved dens Hjelp undgik han Fanden selv, som var efter ham og gjerne vilde have En Klo i den hellige Mand. {{liten|{{sperret|Anm}}. Top. Journ. 12, 20, 13, 17. Endnu dristigere var det Spring, Helgenen vovede i Jørgensfjord, hvor han sprang fra et Fjeld til et andet, uagtet Frastanden er omtrent 1000 Alen. I Fjeldene sees endnu Mærker efter Springet. (Budst. 6, 613). Ved Fogstuen paa Dovre i Drivdalen sammesteds og paa utallige Steder rundt om i Landet vises Spor af St. Olafs Ganger.}} {{---}} <section end="St. Olaf og hans Hest" /> <section begin="St. Olafs Kilder" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olafs Kilder.'''}}}} Da St. Olaf engang blev forfulgt gjennem Karmsund og en anden fiendtlig Flaade ventede paa ham nord ved {{sperret|Slettent}}<ref>Sagnet synes at angaae hans Flugt efter Kampen i Boknarsund med Erling Skjalgsson. Snorres Olafs Saga Cap. 186.</ref> roede Kongen med sit Skib ud til {{bindestrek1|Skylling|Skyllingstad}} <section end="St. Olafs Kilder" /><noinclude> <references/></noinclude> dn03vi436h9naie3mazw0hdztru8ua1 104 85805 338714 219475 2026-10-07T19:52:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||121}}</noinclude><section begin="St. Olafs Kilder" /> {{liten|Annex til Moland i Thelemarken, findes saavel St. Olafs Kilde som Mærke efter hans Hestes Hov.}} {{høyre|{{liten|(Meddeelt).}}}} {{---}} <section end="St. Olafs Kilder" /> <section begin="St. Olafs Snushorn" /> {{midtstilt|'''St. Olafs Snushorn.'''}} Da St. Olaf paa sin Flugt gjennem Norddalsfjorden vilde tage sig en Prise Tobak, men ikke kunde faae Noget ud af sit Snushorn, blev han saa vred, at han slyngede Hornet op mod Fjeldsiden, og forvandlet til Steen er det der at see den Dag i Dag under Navn af St. Olafs Snushorn. {{liten|{{sperret|Anm}}. (Strøms Beskr. over Søndmør 2, 251). At Tobak først flere Aarhundreder efter St. Olafs Tid blev bekjendt i Europa, gjør Intet til Sagen. Det kan derimod tjene som Exempel paa Almuens store Tro paa Helgenen, selv i sildigere Tider.}} {{---}} <section end="St. Olafs Snushorn" /> <section begin="St. Olaf og Søormen" /> {{midtstilt|'''St. Olaf og Søormen.'''}} Da St. Olaf flygtede ind til Valdalen, og fra Valdalsviken bøiede ind ad Fjorden, mødte han en Søorm, der gjorde alle hans Mænd forsagte. Kongen lod sig derimod ikke skrække, men løb hen til Forstavnen af sit Skib, greb Ormen og kastede den op mod Fjeldsiden, hvor den forvandlet til Steen endnu minder om St. Olafs Underkraft. {{liten|{{sperret|Anm}}. Strøm 2, 272. Ved Gaarden Borgerud paa Ringerike sees i Fjeldet en Lignelse af en bugtet Orm med 3 Hestesko over Hovedet, der tilskreves St. Olafs Hest, som her ihjeltraadte en Orm, der mødte Kongen paa hans Reise. (Top. Journ. 30, 158).}} {{---}} <section end="St. Olaf og Søormen" /><noinclude> <references/></noinclude> ql0ylzodzszwhgqfnok8jushczuxu16 338865 338714 2026-10-07T20:26:09Z KåreBot 479 større overskrifter 338865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||121}}</noinclude><section begin="St. Olafs Kilder" /> {{liten|Annex til Moland i Thelemarken, findes saavel St. Olafs Kilde som Mærke efter hans Hestes Hov.}} {{høyre|{{liten|(Meddeelt).}}}} {{---}} <section end="St. Olafs Kilder" /> <section begin="St. Olafs Snushorn" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olafs Snushorn.'''}}}} Da St. Olaf paa sin Flugt gjennem Norddalsfjorden vilde tage sig en Prise Tobak, men ikke kunde faae Noget ud af sit Snushorn, blev han saa vred, at han slyngede Hornet op mod Fjeldsiden, og forvandlet til Steen er det der at see den Dag i Dag under Navn af St. Olafs Snushorn. {{liten|{{sperret|Anm}}. (Strøms Beskr. over Søndmør 2, 251). At Tobak først flere Aarhundreder efter St. Olafs Tid blev bekjendt i Europa, gjør Intet til Sagen. Det kan derimod tjene som Exempel paa Almuens store Tro paa Helgenen, selv i sildigere Tider.}} {{---}} <section end="St. Olafs Snushorn" /> <section begin="St. Olaf og Søormen" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf og Søormen.'''}}}} Da St. Olaf flygtede ind til Valdalen, og fra Valdalsviken bøiede ind ad Fjorden, mødte han en Søorm, der gjorde alle hans Mænd forsagte. Kongen lod sig derimod ikke skrække, men løb hen til Forstavnen af sit Skib, greb Ormen og kastede den op mod Fjeldsiden, hvor den forvandlet til Steen endnu minder om St. Olafs Underkraft. {{liten|{{sperret|Anm}}. Strøm 2, 272. Ved Gaarden Borgerud paa Ringerike sees i Fjeldet en Lignelse af en bugtet Orm med 3 Hestesko over Hovedet, der tilskreves St. Olafs Hest, som her ihjeltraadte en Orm, der mødte Kongen paa hans Reise. (Top. Journ. 30, 158).}} {{---}} <section end="St. Olaf og Søormen" /><noinclude> <references/></noinclude> p8jx65kr51fel59vsjda42agk118tcq 338980 338865 2026-10-07T20:47:34Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||121}}</noinclude><section begin="St. Olafs Kilder" /> {{liten|Annex til Moland i Thelemarken, findes saavel St. Olafs Kilde som Mærke efter hans Hestes Hov.}} {{høyre|{{liten|(Meddeelt).|2em}}}} {{---}} <section end="St. Olafs Kilder" /> <section begin="St. Olafs Snushorn" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olafs Snushorn.'''}}}} Da St. Olaf paa sin Flugt gjennem Norddalsfjorden vilde tage sig en Prise Tobak, men ikke kunde faae Noget ud af sit Snushorn, blev han saa vred, at han slyngede Hornet op mod Fjeldsiden, og forvandlet til Steen er det der at see den Dag i Dag under Navn af St. Olafs Snushorn. {{liten|{{sperret|Anm}}. (Strøms Beskr. over Søndmør 2, 251). At Tobak først flere Aarhundreder efter St. Olafs Tid blev bekjendt i Europa, gjør Intet til Sagen. Det kan derimod tjene som Exempel paa Almuens store Tro paa Helgenen, selv i sildigere Tider.}} {{---}} <section end="St. Olafs Snushorn" /> <section begin="St. Olaf og Søormen" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf og Søormen.'''}}}} Da St. Olaf flygtede ind til Valdalen, og fra Valdalsviken bøiede ind ad Fjorden, mødte han en Søorm, der gjorde alle hans Mænd forsagte. Kongen lod sig derimod ikke skrække, men løb hen til Forstavnen af sit Skib, greb Ormen og kastede den op mod Fjeldsiden, hvor den forvandlet til Steen endnu minder om St. Olafs Underkraft. {{liten|{{sperret|Anm}}. Strøm 2, 272. Ved Gaarden Borgerud paa Ringerike sees i Fjeldet en Lignelse af en bugtet Orm med 3 Hestesko over Hovedet, der tilskreves St. Olafs Hest, som her ihjeltraadte en Orm, der mødte Kongen paa hans Reise. (Top. Journ. 30, 158).}} {{---}} <section end="St. Olaf og Søormen" /><noinclude> <references/></noinclude> 27yvc79tcefcewj8ktyv33y5r8insl3 104 85806 338866 219476 2026-10-07T20:26:19Z KåreBot 479 større overskrifter 338866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />122</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''St. Olafs Fjeldreise.'''}}}} Da St. Olaf paa sin Flugt kom til Valdalsviken forlod han sine Skibe og tog tilfjelds for at undgaae sine Fienders Forfølgelser. Paa Langbrækka, en Steenurd, der ligger i Nærheden af Gaarden Sylt, staaer et gammelt Trækors, kaldet St. Olafs. Efter gammel Skik vedligeholdes dette af Indbyggerne, der fortælle, at St. Olaf sad paa dette Sted, og med Vemodighed saa, hvorledes de Skibe, som havde bragt ham til Valdalen, brændte i lys Lue i Valdalsviken, efterat han selv havde ladet sætte Ild paa dem, for at de ei skulde falde i hans Fienders Hænder. Med Møie banede han sig Vei over den steile og fæle Skjersurd, og naaede mødig og sved det Sted, hvor paa hans Opmuntring opryddedes Gaarden Grønningen, som den Tid var øde. Da en kjølende Vind her just forfriskede ham, gjorde han det Løfte, at Gaarden aldrig skulde fattes Vind, hvilket er Aarsag i, at det stedse blæser paa dette Sted, og til Minde om at han her tilbragte Natten, lovede han, at Kornet aldrig skulde fryse paa denne Gaard, og derfor lider Kornet her endnu sjelden Skade af Frosten. {{liten|{{sperret|Anm}}. Strøm 2, 267. Strøm forklarer alle disse Vidunder af naturlige Aarsager. Her komme vi ind paa Historiens Gebeet. Allerede de 4 foregaaaende Sagn minde om den {{korreksjon|Reise|Vei|272}}, som Olaf, forladt af Venner og forfulgt af uforsonlige Fiender, ifølge Historiens Vidnesbyrd (Olafs Saga C. 198 o. s. v. hos Snorre) maatte tage ind ad disse Fjorde. Snorre beretter, at han landede i Valldalen, hvor han lod sætte sine Skibe op og reiste sit Telt paa Sullt. Her indfandt de omkringboende Bønder sig tilligemed Høvdingen Bruse, som boede paa Mære, og tilbøde Kongen deres Tjeneste. Herfra vilde han begive sig til Lessø; men Veien var ufremkommelig. Da han kom til et Sted, som hedte Arossbrellen, hvilte han sig en Stund og saa ned paa Fjorden. „Der staaer endnu fra den Tid 2 Kors paa Brekken, hvor Kongen sad.“ Med megen Kraftanstrengelse og ei uden Hjelp af Undergjerning fik man Vei banet over den sæle {{bindestrek1|Sefs|Sefsurd}}}}<noinclude> <references/></noinclude> 0y525so370josaybx5qidywku3m4x82 104 85807 338715 219477 2026-10-07T19:52:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||123}}</noinclude> <section end="St. Olafs Fjeldreise" /> {{liten|{{bindestrek2|urd|Sefsurd}} til det Sted, som nu kaldes Olafs Heller, hvor Kongen vaskede sig i et Kildeveld, hvis Vand siden helbreder baade Mennesker og Qvæg. Paa en Sæter, som, heder Græningar, tilbragte Olaf Natten, efterat have fordrevet de Trold og Vetter, som her grasserede. Ved Afskeden sagde Kongen til Bruse: „Her skal nu bygges en Gaard, og den Bonde, som her kommer til at boe, skal aldrig savne sit Livs Ophold, og aldrig skal Kornet her fryse, om det saa fryser baade oven- og nedenfor Gaarden.“}} {{---}} <section end="St. Olafs Fjeldreise" /> <section begin="St. Olaf i Lexdalen" /> {{midtstilt|'''St. Olaf i Lexdalen.'''}} Sagnet fortæller, at St. Olaf skal have tilbudt Lexdalens Indbyggere at skaffe dem en Bro over Lexdalvandet, naar Enhver blandt dem vilde give ham et Kalveskind; men da de ikke vilde, saa blev her ingen Bro. – Paa Kubjørga-Aas findes en stor Steen, som man kalder St. Olafs Stol og paa Gaarden Lundskind i Vukku Sogn, findes en Ager, som kaldes St. {{sperret|Olafs Ager}}, fordi Kongen med sin Hær hvilede paa dette Sted. (Meddeelt og Top. Journ. 12, 105). {{---}} <section end="St. Olaf i Lexdalen" /> <section begin="St. Olafs Skaal og Bæger" /> {{midtstilt|'''St. Olafs Skaal og Bæger.'''}} I Nærheden af Stiklastad paa et Fjeld, som kaldes Klingen, over hvilket Veien fra Lex- til Værdalen falder, laae tilforn to Stene, af hvilke den mindste, der er flad oventil og aflang nedentil, samt omtrent 1¾ Alen i Gjennemsnit, kaldtes St. {{sperret|Olafs Skaal}}. Nogle mene, at den fik dette Navn deraf, at St. Olaf paa sit sidste Tog fra Lexdalen til Værdalen spiste paa denne Steen, Andre sige, at han havde i Sinde at udhule den til en Skaal, hvori han dog blev hindret ved Fiendens Ankomst. Baade denne Steen og en anden, der kaldes St. Olafs Køvle eller {{bindestrek1|Bæ|Bæger}} <section end="St. Olafs Skaal og Bæger" /><noinclude> <references/></noinclude> dg9mh7h9i5lrplqx3o9ticabiakwicv 338867 338715 2026-10-07T20:26:29Z KåreBot 479 større overskrifter 338867 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||123}}</noinclude> <section end="St. Olafs Fjeldreise" /> {{liten|{{bindestrek2|urd|Sefsurd}} til det Sted, som nu kaldes Olafs Heller, hvor Kongen vaskede sig i et Kildeveld, hvis Vand siden helbreder baade Mennesker og Qvæg. Paa en Sæter, som, heder Græningar, tilbragte Olaf Natten, efterat have fordrevet de Trold og Vetter, som her grasserede. Ved Afskeden sagde Kongen til Bruse: „Her skal nu bygges en Gaard, og den Bonde, som her kommer til at boe, skal aldrig savne sit Livs Ophold, og aldrig skal Kornet her fryse, om det saa fryser baade oven- og nedenfor Gaarden.“}} {{---}} <section end="St. Olafs Fjeldreise" /> <section begin="St. Olaf i Lexdalen" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf i Lexdalen.'''}}}} Sagnet fortæller, at St. Olaf skal have tilbudt Lexdalens Indbyggere at skaffe dem en Bro over Lexdalvandet, naar Enhver blandt dem vilde give ham et Kalveskind; men da de ikke vilde, saa blev her ingen Bro. – Paa Kubjørga-Aas findes en stor Steen, som man kalder St. Olafs Stol og paa Gaarden Lundskind i Vukku Sogn, findes en Ager, som kaldes St. {{sperret|Olafs Ager}}, fordi Kongen med sin Hær hvilede paa dette Sted. (Meddeelt og Top. Journ. 12, 105). {{---}} <section end="St. Olaf i Lexdalen" /> <section begin="St. Olafs Skaal og Bæger" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olafs Skaal og Bæger.'''}}}} I Nærheden af Stiklastad paa et Fjeld, som kaldes Klingen, over hvilket Veien fra Lex- til Værdalen falder, laae tilforn to Stene, af hvilke den mindste, der er flad oventil og aflang nedentil, samt omtrent 1¾ Alen i Gjennemsnit, kaldtes St. {{sperret|Olafs Skaal}}. Nogle mene, at den fik dette Navn deraf, at St. Olaf paa sit sidste Tog fra Lexdalen til Værdalen spiste paa denne Steen, Andre sige, at han havde i Sinde at udhule den til en Skaal, hvori han dog blev hindret ved Fiendens Ankomst. Baade denne Steen og en anden, der kaldes St. Olafs Køvle eller {{bindestrek1|Bæ|Bæger}} <section end="St. Olafs Skaal og Bæger" /><noinclude> <references/></noinclude> tn79x1ezwh5xqhmepuprvg05skyse7n 104 85808 338716 219478 2026-10-07T19:53:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />124</noinclude><section begin="St. Olafs Skaal og Bæger" /> {{bindestrek2|ger|Bæger}}, ere nu bragte hen til den i Nærheden liggende Gaard Bjertnes. Paa Klingen findes ogsaa en Bæk, hvoraf St. Olaf paa sin Reise drak, hvilket gav dens Vand en saa særdeles Kraft, at man rundt om i Værdalen lod hente Vand fra denne Bæk. (Top. Journ. 12, 85. Hermoder 2, 224). {{---}} <section end="St. Olafs Skaal og Bæger" /> <section begin="Stiklestad" /> {{midtstilt|'''Stiklestad.'''}} Strax vestenfor den høie Bakke, paa hvilken St. Olafs Støtte staaer, ligger Stiklestads Kirke paa et lavt og sumpigt Sted. Man havde i Sinde at bygge den paa Øvre Stiklestad; man hvad man byggede om Dagen blev om Natten flyttet til det Sted, hvor Kirken nu staaer. Det Slag, hvori Kong Olaf faldt, stod ifølge Sagnet paa Gaarden Vestre-Stiklestad, hvor en Mark endnu kaldes Slagaakeren. Paa denne findes en Kjæmpehaug, hvori St. Olaf før Slaget skal have bevaret sin Skat. Andre berette, at denne derimod findes i den strax nedenfor Støtten liggende Spillehaug, saa kaldet af det Spil og den Musik, der stundom høres i den. I Følge Sagnet skal St. Olaf være falden paa det Sted, hvor Slaget stod; men hans Lig skal være bragt derfra og did hen, hvor Støtten nu staaer. Her stod paa den Tid et lille Lade, hvori St. Olafs Lig for det første blev forvaret. Paa vestre Stiklestad findes en stor Gravhaug, der kaldes Dagtingshaugen, hvilket Navn minder om Dag Ringsson, der, som bekjendt, kjæmpede med i dette Slag. (Top. Journ. og meddeelt). {{---}} <section end="Stiklestad" /><noinclude> <references/></noinclude> cgvi2fmrz3nnlrzvmb7m891txtq1vxs 338868 338716 2026-10-07T20:26:39Z KåreBot 479 større overskrifter 338868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />124</noinclude><section begin="St. Olafs Skaal og Bæger" /> {{bindestrek2|ger|Bæger}}, ere nu bragte hen til den i Nærheden liggende Gaard Bjertnes. Paa Klingen findes ogsaa en Bæk, hvoraf St. Olaf paa sin Reise drak, hvilket gav dens Vand en saa særdeles Kraft, at man rundt om i Værdalen lod hente Vand fra denne Bæk. (Top. Journ. 12, 85. Hermoder 2, 224). {{---}} <section end="St. Olafs Skaal og Bæger" /> <section begin="Stiklestad" /> {{midtstilt|{{større|'''Stiklestad.'''}}}} Strax vestenfor den høie Bakke, paa hvilken St. Olafs Støtte staaer, ligger Stiklestads Kirke paa et lavt og sumpigt Sted. Man havde i Sinde at bygge den paa Øvre Stiklestad; man hvad man byggede om Dagen blev om Natten flyttet til det Sted, hvor Kirken nu staaer. Det Slag, hvori Kong Olaf faldt, stod ifølge Sagnet paa Gaarden Vestre-Stiklestad, hvor en Mark endnu kaldes Slagaakeren. Paa denne findes en Kjæmpehaug, hvori St. Olaf før Slaget skal have bevaret sin Skat. Andre berette, at denne derimod findes i den strax nedenfor Støtten liggende Spillehaug, saa kaldet af det Spil og den Musik, der stundom høres i den. I Følge Sagnet skal St. Olaf være falden paa det Sted, hvor Slaget stod; men hans Lig skal være bragt derfra og did hen, hvor Støtten nu staaer. Her stod paa den Tid et lille Lade, hvori St. Olafs Lig for det første blev forvaret. Paa vestre Stiklestad findes en stor Gravhaug, der kaldes Dagtingshaugen, hvilket Navn minder om Dag Ringsson, der, som bekjendt, kjæmpede med i dette Slag. (Top. Journ. og meddeelt). {{---}} <section end="Stiklestad" /><noinclude> <references/></noinclude> armdy2lig05zlgt7olq1rjarhrci5vj 104 85809 338824 219479 2026-10-07T20:15:49Z KåreBot 479 ppoem 338824 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|'''Fjerde Afdeling.'''}} {{midtstilt|'''om'''}} {{midtstilt|{{stor|'''{{sperret|den sorte Død}}.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Grumt havde Pesten gjennem Norge faret, Hiin gridske Landfarsot, den sorte Død; Faa havde Herrens Naade kun bevaret Mens Tusinder som Dødens Rov laae strøed! Men der, hvor hele Slægter vare døde. I mange Aar laa Egnen tom og øde.“ }} {{høyre|{{liten|'''C. N. Schwach.'''}}}}<noinclude> <references/></noinclude> pgrgos41azihej73d9ec62v5zl1pvs1 104 85810 338869 219911 2026-10-07T20:27:09Z KåreBot 479 større overskrifter 338869 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Indledning.'''}}}} {{stor initial|D}}enne under Navn af den sorte Død berømte Pest, der med Lynets Fart ilede fra Asiens Høilande ved Chinas Grændser til Ishavets Bredder, og for hvis dræbende Aande mange Tusinder sank hen, blev paa et strandet engelsk Skib bragt til Bergen, hvorfra den med rædsom Vælde foer fra Dal til Dal, blottede det hele Land for Folk og Fæ, og bragte Norge i en Afmagt, som varede gjennem Aarhundreder. Landet skal have mistet ⅔ Dele af sine Beboere. I de fleste Fjeldbygder findes der Sagn om denne Landeplage, der af Bønderne paa nogle Steder kaldes {{sperret|Storemannadouen}}, paa andre {{sperret|Svartdouen}} og {{sperret|Pesta}}. Stundom forestiller man sig „Pesta“ som en gammel gusten Qvinde, der foer om i Landet med en Rive og en Lime. Hvor hun brugte Riven, slap altid Nogle fra med Livet; men hvor hun „sopede,“ der døde hver Moders Sjel. Som oftest var hun iført et rødt Skjørt, og angest blev Folk ved at see hende. Mangen Dal uddøde, og først efter Aarhundreder gjenfandt man de tilgroede forglemte Strækninger, hvor man stundom traf paa de gamle Huse, stundom kun paa Tomter af Bygninger og andre Spor af fordums Beboelse. Saadanne gjenfundne Dale kaldte man siden Finddale, gjenfundne Huse, Fundarhuse og gjenfundne Gaarde, Findland, Findaas o. s. v. Mangen Dal blev vel siden igjen opryddet; men rundt om i Landet findes endnu Dalstrækninger, der bære Spor af fordums Beboelse, og nu kun bruges til Sæterdale. Saadanne ere f. Ex. Lomedalen og Noutedalen i Bygland i Raabygdelauget;<noinclude> <references/></noinclude> f5aa440zekw60grl3chnt0dm1eelp6b 104 85812 338717 219912 2026-10-07T19:53:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||129}}</noinclude><section begin="Pesta i Gjerrestad"/>{{midtstilt|'''Pesta i Gjerrestad.'''}} Paa sin Vandring gjennem Landet kom Pesta ogsaa til Gjerrestad. Hun var imidlertid da ei som ellers sedvanlig iført et rødt Skjørt, men havde en blaa Stak paa. Manden paa Sandaker, som roede hende over Gjerrestadvandet til Eskeland, blev ræd, da han mærkede hvem han havde i Baaden, og bønfaldt om at maatte beholde Livet i Færgeløn. Pesta tog da frem en stor Bog, slog op i den og svarede derpaa: „Livet dit kan jeg ikke spare, men en let Død skal du faae.“ Aldrig saasnart var Manden kommen hjem, førend han blev døsig. Han lagde sig derfor paa Pallen og død var han. {{høyre|(Mundtligt og meddeelt).}} {{liten|{{sperret|Anm}}. I Ombli foer Pesta om med Lime, hvormed hun sopede og hende fulgte stedse en Mand med en Spade.}} {{høyre|{{liten|(Mundtligt).}}}} {{---}} <section end="Pesta i Gjerrestad"/> <section begin="Rypa i Justedalen"/>{{midtstilt|'''Rypa i Justedalen.'''}} Dybt inde i Sogn, høit tilfjelds, ligger en eensom Dal, som kaldes Justedal. Da den sorte Død begyndte at grassere i Norge, droge mange af de rigeste og fornemste Folk i Sogn op til denne øde Dal, hvor de nedsatte sig og <section end="Rypa i Justedalen"/><noinclude> <references/></noinclude> pubojehk5fpt28883rn4hqr1442ev2z 338870 338717 2026-10-07T20:27:19Z KåreBot 479 større overskrifter 338870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||129}}</noinclude><section begin="Pesta i Gjerrestad"/>{{midtstilt|{{større|'''Pesta i Gjerrestad.'''}}}} Paa sin Vandring gjennem Landet kom Pesta ogsaa til Gjerrestad. Hun var imidlertid da ei som ellers sedvanlig iført et rødt Skjørt, men havde en blaa Stak paa. Manden paa Sandaker, som roede hende over Gjerrestadvandet til Eskeland, blev ræd, da han mærkede hvem han havde i Baaden, og bønfaldt om at maatte beholde Livet i Færgeløn. Pesta tog da frem en stor Bog, slog op i den og svarede derpaa: „Livet dit kan jeg ikke spare, men en let Død skal du faae.“ Aldrig saasnart var Manden kommen hjem, førend han blev døsig. Han lagde sig derfor paa Pallen og død var han. {{høyre|(Mundtligt og meddeelt).}} {{liten|{{sperret|Anm}}. I Ombli foer Pesta om med Lime, hvormed hun sopede og hende fulgte stedse en Mand med en Spade.}} {{høyre|{{liten|(Mundtligt).}}}} {{---}} <section end="Pesta i Gjerrestad"/> <section begin="Rypa i Justedalen"/>{{midtstilt|{{større|'''Rypa i Justedalen.'''}}}} Dybt inde i Sogn, høit tilfjelds, ligger en eensom Dal, som kaldes Justedal. Da den sorte Død begyndte at grassere i Norge, droge mange af de rigeste og fornemste Folk i Sogn op til denne øde Dal, hvor de nedsatte sig og <section end="Rypa i Justedalen"/><noinclude> <references/></noinclude> rsgvy7cwu6r0hajriuq72mmo797691v 338981 338870 2026-10-07T20:47:44Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||129}}</noinclude><section begin="Pesta i Gjerrestad"/>{{midtstilt|{{større|'''Pesta i Gjerrestad.'''}}}} Paa sin Vandring gjennem Landet kom Pesta ogsaa til Gjerrestad. Hun var imidlertid da ei som ellers sedvanlig iført et rødt Skjørt, men havde en blaa Stak paa. Manden paa Sandaker, som roede hende over Gjerrestadvandet til Eskeland, blev ræd, da han mærkede hvem han havde i Baaden, og bønfaldt om at maatte beholde Livet i Færgeløn. Pesta tog da frem en stor Bog, slog op i den og svarede derpaa: „Livet dit kan jeg ikke spare, men en let Død skal du faae.“ Aldrig saasnart var Manden kommen hjem, førend han blev døsig. Han lagde sig derfor paa Pallen og død var han. {{høyre|(Mundtligt og meddeelt).|2em}} {{liten|{{sperret|Anm}}. I Ombli foer Pesta om med Lime, hvormed hun sopede og hende fulgte stedse en Mand med en Spade.}} {{høyre|{{liten|(Mundtligt).|2em}}}} {{---}} <section end="Pesta i Gjerrestad"/> <section begin="Rypa i Justedalen"/>{{midtstilt|{{større|'''Rypa i Justedalen.'''}}}} Dybt inde i Sogn, høit tilfjelds, ligger en eensom Dal, som kaldes Justedal. Da den sorte Død begyndte at grassere i Norge, droge mange af de rigeste og fornemste Folk i Sogn op til denne øde Dal, hvor de nedsatte sig og <section end="Rypa i Justedalen"/><noinclude> <references/></noinclude> ro5fnglx3s0bb6rgsmutxomm4tn3r8x 104 85814 338718 219484 2026-10-07T19:53:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||131}}</noinclude><section begin="Rypa i Justedalen" /> {{blank linje}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt, og Thaarups Magasin 2, 1, hvor der findes en Beskrivelse over Justedal af Mathias Foss 1750. Paa hans Tid levede en Lensmand Torger Ottesen, der mentes at nedstamme fra Rypa. At Justedal har været bebygget før den sorte Død vise flere af de herværende Oldtidsminder, og den „bergenske Kalveskinds-Bog,“ forfattet omtrent 1320, der nævner Jostrudals Kirke. Endnu i det 16de Aarhundrede kaldes Justedal „Kongens Ødemark,“ og ifølge en Matrikul af 1661 hørte alle Dalens Gaarde dengang til det saakaldte Apostel-Gods. (Kraft 4, 817). Riupa var iøvrigt et Qvindenavn, som forekommer i Landnammabog. Urda 1, 163.}} {{---}} <section end="Rypa i Justedalen" /> <section begin="Kirken i Justedalen" /> {{midtstilt|'''Kirken i Justedalen.'''}} Da Justedalens Nybyggere efter den sorte Død skulde bygge en ny Kirke, valgte de dertil en Slette tæt ved Prestegaarden, som endnu kaldes Kirkestein; men Alt hvad man byggede om Dagen, blev om Natten nedrevet og fundet paa en nærliggende Bakke, hvor man da tilsidst blev enig om at bygge Kirken. Da man begyndte at rydde Skoven, stødte man heel uventet paa den gamle Kirkeklokke, som endnu findes i Kirken. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. (Thaarups Magazin 2, 40). Lignende Sagn ere meget almindelige over det dele Land.}} {{---}} <section end="Kirken i Justedalen" /> <section begin="Pesten i Jørgensfjord og paa andre Steder" /> {{midtstilt|'''Pesten i Jørgensfjord og paa andre Steder.'''}} Paa Søndmør rasede Pesten frygtelig. I Jørgensfjord uddøde alt Folket med Undtagelse af en Qvinde, Jørund, efter hvem Prestegjeldet siden skal have faaet sit Navn. Nogen Tid derefter landede her nogle Englændere eller Skotlændere. De nedsatte sig i Standal og udbredte sig siden saaledes, at de ansees for Stamfædre til de fleste <section end="Pesten i Jørgensfjord og paa andre Steder" /><noinclude> <references/></noinclude> ief2e5q5t9ut4rnv4a758rwvegld9q5 338871 338718 2026-10-07T20:27:29Z KåreBot 479 større overskrifter 338871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||131}}</noinclude><section begin="Rypa i Justedalen" /> {{blank linje}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt, og Thaarups Magasin 2, 1, hvor der findes en Beskrivelse over Justedal af Mathias Foss 1750. Paa hans Tid levede en Lensmand Torger Ottesen, der mentes at nedstamme fra Rypa. At Justedal har været bebygget før den sorte Død vise flere af de herværende Oldtidsminder, og den „bergenske Kalveskinds-Bog,“ forfattet omtrent 1320, der nævner Jostrudals Kirke. Endnu i det 16de Aarhundrede kaldes Justedal „Kongens Ødemark,“ og ifølge en Matrikul af 1661 hørte alle Dalens Gaarde dengang til det saakaldte Apostel-Gods. (Kraft 4, 817). Riupa var iøvrigt et Qvindenavn, som forekommer i Landnammabog. Urda 1, 163.}} {{---}} <section end="Rypa i Justedalen" /> <section begin="Kirken i Justedalen" /> {{midtstilt|{{større|'''Kirken i Justedalen.'''}}}} Da Justedalens Nybyggere efter den sorte Død skulde bygge en ny Kirke, valgte de dertil en Slette tæt ved Prestegaarden, som endnu kaldes Kirkestein; men Alt hvad man byggede om Dagen, blev om Natten nedrevet og fundet paa en nærliggende Bakke, hvor man da tilsidst blev enig om at bygge Kirken. Da man begyndte at rydde Skoven, stødte man heel uventet paa den gamle Kirkeklokke, som endnu findes i Kirken. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. (Thaarups Magazin 2, 40). Lignende Sagn ere meget almindelige over det dele Land.}} {{---}} <section end="Kirken i Justedalen" /> <section begin="Pesten i Jørgensfjord og paa andre Steder" /> {{midtstilt|{{større|'''Pesten i Jørgensfjord og paa andre Steder.'''}}}} Paa Søndmør rasede Pesten frygtelig. I Jørgensfjord uddøde alt Folket med Undtagelse af en Qvinde, Jørund, efter hvem Prestegjeldet siden skal have faaet sit Navn. Nogen Tid derefter landede her nogle Englændere eller Skotlændere. De nedsatte sig i Standal og udbredte sig siden saaledes, at de ansees for Stamfædre til de fleste <section end="Pesten i Jørgensfjord og paa andre Steder" /><noinclude> <references/></noinclude> e27uq4ywq7ntgatng0y8a5xr04z4th6 104 85815 338719 219485 2026-10-07T19:53:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />132</noinclude><section begin="Pesten i Jørgensfjord og paa andre Steder" /> af Prestegjeldets Indbyggere. Flere Bygder bleve ved Pesten næsten øde. I Røken ved Drammen fandtes kun tilbage en Kone paa Vear, i Skaanervik kun en gammel Mand paa Millie og i Aakre Annex kun en gammel Kone. I Gravens Prestegjeld levnedes alene en Gut og en Pige, som giftede sig og satte Bo paa Nesheim. I Overhalden langs Namsen Elv uddøde alt Folket, undtagen paa 3 Gaarde. I Opdalen ved Dovre fandtes kun 5 og paa Hitterøen kun 2 rygende Skorsteenspiber. (Strøms Beskr. over Søndmør 2, 317 og mundtligt. Budst. 7, 356, 6, 356). {{---}} <section end="Pesten i Jørgensfjord og paa andre Steder" /> <section begin="Vidalen" /> {{midtstilt|'''Vidalen.'''}} I Aadals Annex paa Grændsen af Hallingdal ligger Vidalen, der før den sorte Død var beboet og uhørte til Valders. I en Myr ligger Kirkehaugen, hvor en kongelig Betjent nedgrov 7 Qvartere med Penge, da han paa sin Reise til Bergen fandt Dalen uddød, og hans Heste af den besverlige Reise styrtede. {{liten|{{sperret|Anm}}. Top. Journal 30, 172. Denne Tildragelse skal efter Sagnet først være optegnet i en Bog, som fandtes i Hedals Kirke. Denne Bog borttog for lang Tid siden en af Valders-Fogdens Tjenere; men da han vilde reise over Helgebroen i Etnedalen faldt han med Bogen i Fossen og blev borte ({{antikva|ibid.}} 373).}} {{---}} <section end="Vidalen" /> <section begin="Hedals Kirke i Valders" /> {{midtstilt|'''Hedals Kirke i Valders.'''}} Ogsaa i Valders afsidesliggende Fjelddale rasede den sorte Død med frygtelig Vælde. Mangen Gaard og enlig Dal mistede alle sine Beboere, tilvoxte med Skov og blev aldeles forglemt af de tilbageblevne Indbyggere og ubekjendt for de indvandrende Nybyggere. Paa disse {{bindestrek1|for|fordum}} <section end="Hedals Kirke i Valders" /><noinclude> <references/></noinclude> d4cgpoxtkg4e4nyx25xpbpvnz1c07cy 338872 338719 2026-10-07T20:27:39Z KåreBot 479 større overskrifter 338872 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />132</noinclude><section begin="Pesten i Jørgensfjord og paa andre Steder" /> af Prestegjeldets Indbyggere. Flere Bygder bleve ved Pesten næsten øde. I Røken ved Drammen fandtes kun tilbage en Kone paa Vear, i Skaanervik kun en gammel Mand paa Millie og i Aakre Annex kun en gammel Kone. I Gravens Prestegjeld levnedes alene en Gut og en Pige, som giftede sig og satte Bo paa Nesheim. I Overhalden langs Namsen Elv uddøde alt Folket, undtagen paa 3 Gaarde. I Opdalen ved Dovre fandtes kun 5 og paa Hitterøen kun 2 rygende Skorsteenspiber. (Strøms Beskr. over Søndmør 2, 317 og mundtligt. Budst. 7, 356, 6, 356). {{---}} <section end="Pesten i Jørgensfjord og paa andre Steder" /> <section begin="Vidalen" /> {{midtstilt|{{større|'''Vidalen.'''}}}} I Aadals Annex paa Grændsen af Hallingdal ligger Vidalen, der før den sorte Død var beboet og uhørte til Valders. I en Myr ligger Kirkehaugen, hvor en kongelig Betjent nedgrov 7 Qvartere med Penge, da han paa sin Reise til Bergen fandt Dalen uddød, og hans Heste af den besverlige Reise styrtede. {{liten|{{sperret|Anm}}. Top. Journal 30, 172. Denne Tildragelse skal efter Sagnet først være optegnet i en Bog, som fandtes i Hedals Kirke. Denne Bog borttog for lang Tid siden en af Valders-Fogdens Tjenere; men da han vilde reise over Helgebroen i Etnedalen faldt han med Bogen i Fossen og blev borte ({{antikva|ibid.}} 373).}} {{---}} <section end="Vidalen" /> <section begin="Hedals Kirke i Valders" /> {{midtstilt|{{større|'''Hedals Kirke i Valders.'''}}}} Ogsaa i Valders afsidesliggende Fjelddale rasede den sorte Død med frygtelig Vælde. Mangen Gaard og enlig Dal mistede alle sine Beboere, tilvoxte med Skov og blev aldeles forglemt af de tilbageblevne Indbyggere og ubekjendt for de indvandrende Nybyggere. Paa disse {{bindestrek1|for|fordum}} <section end="Hedals Kirke i Valders" /><noinclude> <references/></noinclude> eoqvl8nmybx2qlpwvqkogtufu588060 104 85817 338720 219920 2026-10-07T19:53:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />134</noinclude><section begin="Hedals Kirke i Valders"/>Tak, nu har vi den da;“ men i det samme Øieblik dumpede Klokken atter ud i Vandet. {{høyre|(Mundtligt).}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Andre fortælle at Pilen traf Kirkens {{sperret|Væg}} og at Skytten lagde sit Ildstaal paa Alteret, hvor han dræbte Bjørnen. Efter en anden Variation, som Kraft i sin Beskrivelse over Norge (2, 208) meddeler, blev Kirken omtrent for 400 Aar siden funden af to Skyttere. „De svere Stolper og de brede Bord, hvoraf den ældgamle Kirke bar været opført, bevise dens høie Alder. Denne gamle Kirke, hvis Snitverk røber uendelig Flid, skjønt udført i en maadelig Stiil, er senere udvidet og forsynet med Orgel. Et Mariebillede, udhugget af en Egeblok, en Reliqviekifte i Form af en Kirke overtrukken med Messing, et Røgelsekar, ligeledes af Messing, samt en liden Horaklokke, ere endnu Levninger af Katholicismen.“ Reliqviekisten, som kaldes St. Olafs Skrin, er udentvivl Sagnets Messingkirke. C. N. Schwach har poetisk bearbeidet dette Sagn. (See Hermoder 1ste Aarg. S. 206).}} {{---}} <section end="Hedals Kirke i Valders"/> <section begin="Musstad i Vardal"/>{{midtstilt|'''Musstad i Vardal.'''}} Der, hvor de store Gaarde Musstad nu ligge, stod i gamle Dage Kongsgaarden Framstad, den herligste Eiendom i hele Vardal. Men den „store Maniadaudin“ kom og lagde denne Gaard ligesom fast hele Bygden øde, og efterat maaskee et Aarhundrede eller mere var henrundet, vidste man kun af Sagnet, at den vestligste Deel af Dalen, nærmest under Landaasen, havde været beboet. Da hendte det sig en Dag, at en Bjørneskytte fra den igjen opryddede Gaard Landaasen paa sin Jagt forvildede sig i de store Skove, der da bedækkede en stor Deel af disse Egne. Forgjeves sporede han efter Mennesketrin, forgjeves efter en opstigende Røg eller andre Tegn paa Menneskers Nærhed. Han havde allerede opgivet Haab om at finde Husly i denne Ødemark, da han pludselig stødte paa Huse, der paa alle Sider vare tæt omgivne af hundreaarige Træer. <section end="Musstad i Vardal"/><noinclude> <references/></noinclude> 3o8m219hxjb8wa0g714tzarxjnuo66k 338873 338720 2026-10-07T20:27:49Z KåreBot 479 større overskrifter 338873 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />134</noinclude><section begin="Hedals Kirke i Valders"/>Tak, nu har vi den da;“ men i det samme Øieblik dumpede Klokken atter ud i Vandet. {{høyre|(Mundtligt).}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Andre fortælle at Pilen traf Kirkens {{sperret|Væg}} og at Skytten lagde sit Ildstaal paa Alteret, hvor han dræbte Bjørnen. Efter en anden Variation, som Kraft i sin Beskrivelse over Norge (2, 208) meddeler, blev Kirken omtrent for 400 Aar siden funden af to Skyttere. „De svere Stolper og de brede Bord, hvoraf den ældgamle Kirke bar været opført, bevise dens høie Alder. Denne gamle Kirke, hvis Snitverk røber uendelig Flid, skjønt udført i en maadelig Stiil, er senere udvidet og forsynet med Orgel. Et Mariebillede, udhugget af en Egeblok, en Reliqviekifte i Form af en Kirke overtrukken med Messing, et Røgelsekar, ligeledes af Messing, samt en liden Horaklokke, ere endnu Levninger af Katholicismen.“ Reliqviekisten, som kaldes St. Olafs Skrin, er udentvivl Sagnets Messingkirke. C. N. Schwach har poetisk bearbeidet dette Sagn. (See Hermoder 1ste Aarg. S. 206).}} {{---}} <section end="Hedals Kirke i Valders"/> <section begin="Musstad i Vardal"/>{{midtstilt|{{større|'''Musstad i Vardal.'''}}}} Der, hvor de store Gaarde Musstad nu ligge, stod i gamle Dage Kongsgaarden Framstad, den herligste Eiendom i hele Vardal. Men den „store Maniadaudin“ kom og lagde denne Gaard ligesom fast hele Bygden øde, og efterat maaskee et Aarhundrede eller mere var henrundet, vidste man kun af Sagnet, at den vestligste Deel af Dalen, nærmest under Landaasen, havde været beboet. Da hendte det sig en Dag, at en Bjørneskytte fra den igjen opryddede Gaard Landaasen paa sin Jagt forvildede sig i de store Skove, der da bedækkede en stor Deel af disse Egne. Forgjeves sporede han efter Mennesketrin, forgjeves efter en opstigende Røg eller andre Tegn paa Menneskers Nærhed. Han havde allerede opgivet Haab om at finde Husly i denne Ødemark, da han pludselig stødte paa Huse, der paa alle Sider vare tæt omgivne af hundreaarige Træer. <section end="Musstad i Vardal"/><noinclude> <references/></noinclude> sr0lcmy2himeepbpskqhs2d02fokrl8 338982 338873 2026-10-07T20:47:54Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />134</noinclude><section begin="Hedals Kirke i Valders"/>Tak, nu har vi den da;“ men i det samme Øieblik dumpede Klokken atter ud i Vandet. {{høyre|(Mundtligt).|2em}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Andre fortælle at Pilen traf Kirkens {{sperret|Væg}} og at Skytten lagde sit Ildstaal paa Alteret, hvor han dræbte Bjørnen. Efter en anden Variation, som Kraft i sin Beskrivelse over Norge (2, 208) meddeler, blev Kirken omtrent for 400 Aar siden funden af to Skyttere. „De svere Stolper og de brede Bord, hvoraf den ældgamle Kirke bar været opført, bevise dens høie Alder. Denne gamle Kirke, hvis Snitverk røber uendelig Flid, skjønt udført i en maadelig Stiil, er senere udvidet og forsynet med Orgel. Et Mariebillede, udhugget af en Egeblok, en Reliqviekifte i Form af en Kirke overtrukken med Messing, et Røgelsekar, ligeledes af Messing, samt en liden Horaklokke, ere endnu Levninger af Katholicismen.“ Reliqviekisten, som kaldes St. Olafs Skrin, er udentvivl Sagnets Messingkirke. C. N. Schwach har poetisk bearbeidet dette Sagn. (See Hermoder 1ste Aarg. S. 206).}} {{---}} <section end="Hedals Kirke i Valders"/> <section begin="Musstad i Vardal"/>{{midtstilt|{{større|'''Musstad i Vardal.'''}}}} Der, hvor de store Gaarde Musstad nu ligge, stod i gamle Dage Kongsgaarden Framstad, den herligste Eiendom i hele Vardal. Men den „store Maniadaudin“ kom og lagde denne Gaard ligesom fast hele Bygden øde, og efterat maaskee et Aarhundrede eller mere var henrundet, vidste man kun af Sagnet, at den vestligste Deel af Dalen, nærmest under Landaasen, havde været beboet. Da hendte det sig en Dag, at en Bjørneskytte fra den igjen opryddede Gaard Landaasen paa sin Jagt forvildede sig i de store Skove, der da bedækkede en stor Deel af disse Egne. Forgjeves sporede han efter Mennesketrin, forgjeves efter en opstigende Røg eller andre Tegn paa Menneskers Nærhed. Han havde allerede opgivet Haab om at finde Husly i denne Ødemark, da han pludselig stødte paa Huse, der paa alle Sider vare tæt omgivne af hundreaarige Træer. <section end="Musstad i Vardal"/><noinclude> <references/></noinclude> 67wjo6xvo0c38scc27eyhf3tsc4ozgw 104 85819 338721 219489 2026-10-07T19:53:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />136</noinclude><section begin="Musstad i Vardal" /> {{blank linje}} {{sperret|Anm}}. Meddeelt. Kraft 2, 43 omtaler Sagnet. Om saadanne efter den sorte Død gjenfundne Huse, Fyndarhuse, i Nummedal see Kraft 2, 224. {{---}} <section end="Musstad i Vardal" /> <section begin="Sælbo" /> {{midtstilt|'''Sælbo.'''}} Nogen Tid efter den sorte Død vandrede en Fin fra Sparebo eller Snaasen gjennem Skogn. Det var just Høstetid, og en Pige stod i en Ager og skar Korn. Ved Synet af Finnen kaster Pigen sin Sigd, løber efter ham og slutter Følge med ham. De toge nu tilsammen Veien til Sælbo, der laa øde efter den sorte Død, som havde bortrevet alle de forrige Indbyggere. De satte sig ned paa Gaarden {{sperret|Leikvold}} eller en anden Gaard, tæt ved Sælbosøen. Fra dem nedstamme Sælbos nuværende Indbyggere, der ved Skikkelse, Ansigtstræk, Levemaade og tildeels Klædedragt siges at adskille sig fra deres Naboer, og ved deres Flakkelyst og Ureenlighed skal ligne deres Stamfader. (Schønnings Reise gjennem en Deel af Norge 1773, S. 40. Skiens Avis for 1835 N. 16. {{---}} <section end="Sælbo" /> <section begin="Tolvkohellen" /> {{midtstilt|'''Tolvkohellen.'''}} Paa Gaarden Findnes’s Grund i Siredalen, ½ Miil fra Gaarden selv, blandt vilde og øde Fjelde fandtes i gamle Dage 5 beboede Bondegaarde. Da Indbyggerne imidlertid vare for faa og fattige til at holde en Prestteller bygge en Kirke, valgte de en stor Hule, for i denne at holde deres gudelige Sammenkomster, bede og udenfor begrave deres Døde. Bispen indviede denne Hule, som blev kaldet {{sperret|Tolvkjørhellen}}, fordi Bønderne gave Bispen 12 Kjør for Indvielsen. Den er saa stor, at 100 {{bindestrek1|Men|Mennesker}} <section end="Tolvkohellen" /><noinclude> <references/></noinclude> mpb21kmgtfmsiol2gpof3v0g4fnyspy 338874 338721 2026-10-07T20:27:59Z KåreBot 479 større overskrifter 338874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />136</noinclude><section begin="Musstad i Vardal" /> {{blank linje}} {{sperret|Anm}}. Meddeelt. Kraft 2, 43 omtaler Sagnet. Om saadanne efter den sorte Død gjenfundne Huse, Fyndarhuse, i Nummedal see Kraft 2, 224. {{---}} <section end="Musstad i Vardal" /> <section begin="Sælbo" /> {{midtstilt|{{større|'''Sælbo.'''}}}} Nogen Tid efter den sorte Død vandrede en Fin fra Sparebo eller Snaasen gjennem Skogn. Det var just Høstetid, og en Pige stod i en Ager og skar Korn. Ved Synet af Finnen kaster Pigen sin Sigd, løber efter ham og slutter Følge med ham. De toge nu tilsammen Veien til Sælbo, der laa øde efter den sorte Død, som havde bortrevet alle de forrige Indbyggere. De satte sig ned paa Gaarden {{sperret|Leikvold}} eller en anden Gaard, tæt ved Sælbosøen. Fra dem nedstamme Sælbos nuværende Indbyggere, der ved Skikkelse, Ansigtstræk, Levemaade og tildeels Klædedragt siges at adskille sig fra deres Naboer, og ved deres Flakkelyst og Ureenlighed skal ligne deres Stamfader. (Schønnings Reise gjennem en Deel af Norge 1773, S. 40. Skiens Avis for 1835 N. 16. {{---}} <section end="Sælbo" /> <section begin="Tolvkohellen" /> {{midtstilt|{{større|'''Tolvkohellen.'''}}}} Paa Gaarden Findnes’s Grund i Siredalen, ½ Miil fra Gaarden selv, blandt vilde og øde Fjelde fandtes i gamle Dage 5 beboede Bondegaarde. Da Indbyggerne imidlertid vare for faa og fattige til at holde en Prestteller bygge en Kirke, valgte de en stor Hule, for i denne at holde deres gudelige Sammenkomster, bede og udenfor begrave deres Døde. Bispen indviede denne Hule, som blev kaldet {{sperret|Tolvkjørhellen}}, fordi Bønderne gave Bispen 12 Kjør for Indvielsen. Den er saa stor, at 100 {{bindestrek1|Men|Mennesker}} <section end="Tolvkohellen" /><noinclude> <references/></noinclude> e3ppd4q2t6r0ziwq4c71whl7uhw5wzy 104 85820 338722 219490 2026-10-07T19:54:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||137}}</noinclude><section begin="Tolvkohellen" /> {{bindestrek2|nesker|Mennesker}} kunne rummes i den. Den kaldes endnu som oftest „Tolvkjørshelleren“ og skal efter Sagnet have tjent 5 Gaarde, hvis Beboere uddøde i den sorte Død, til Kirke. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Peder Claussens Norriges Beskr. P. 33. Ramus 119. Top. Journal 13, 103 Kraft 4, 108.}} {{---}} <section end="Tolvkohellen" /> <section begin="Svartdouven i Sætersdalen" /> {{midtstilt|'''Svartdouven i Sætersdalen.'''}} Før den sorte Død, „Svartdouven,“ hjemsøgte Norges Land var den nu kaldte egentlige Sætersdal ubeboet og øde og brugtes kun til Sætre, da derimod den nuværende Sæter-Dal, som heder Finddalen, var den beboede Egn. Foruden at Navnet „Sætersdal“ synes at give dette Sagn Medhold, opdager man ogsaa i Finddalen Spor af fordums Agre og Hustomter, ja paa en Ø i et Fjeldvand, der bærer Navn af {{sperret|Kirkeholmen}}, findes endog Spor af Kirke og Kirkegaard. {{sperret|Svartdouven}} anrettede frygtelig Ødelæggelse i Finddalen, hvor den kun sparede et Par Ægtefolk, Knud og Thore Nuten. Disse To vedbleve at boe i Finddalen; men fra andre Kanter kom efterhaanden nye Indbyggere indvandrende til Sætersdalen, og nedsatte sig der. Knud og Thore kunde dog ei overtale sig til at forlade deres gamle Opholdsted. Saaledes hengik Aar efter Aar og det eneste Savn, Sagnet fortæller, at de følte i deres Ensomhed var det, at de ikke vidste ret, hvad Tiden leed. Især naar den mørke Vinter kom, sørgede de over, at de ei vidste, naar Julehelgen var, og kunde helligholde den paa samme Tid, som i andre Egne. Ved enkelte Vandringsmænd fra den nybebyggede Sætersdal var ogsaa Rygtet trængt til dem om denne Dals Befolkning. Da det nu engang led frem til de korteste Vinterdage, besluttede de gamle Ægtefolk, at Thore skulde gaae til Sætersdalen, og der faae vide, hvor langt det end var til den store Helg. Den Gamle forlod sin kjere Ægtefælle i fuldkommen {{bindestrek1|Een|Eensomhed}} <section end="Svartdouven i Sætersdalen" /><noinclude> <references/></noinclude> iglof11vboubl4feusi7o51qpmbpyz6 338875 338722 2026-10-07T20:28:09Z KåreBot 479 større overskrifter 338875 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||137}}</noinclude><section begin="Tolvkohellen" /> {{bindestrek2|nesker|Mennesker}} kunne rummes i den. Den kaldes endnu som oftest „Tolvkjørshelleren“ og skal efter Sagnet have tjent 5 Gaarde, hvis Beboere uddøde i den sorte Død, til Kirke. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Peder Claussens Norriges Beskr. P. 33. Ramus 119. Top. Journal 13, 103 Kraft 4, 108.}} {{---}} <section end="Tolvkohellen" /> <section begin="Svartdouven i Sætersdalen" /> {{midtstilt|{{større|'''Svartdouven i Sætersdalen.'''}}}} Før den sorte Død, „Svartdouven,“ hjemsøgte Norges Land var den nu kaldte egentlige Sætersdal ubeboet og øde og brugtes kun til Sætre, da derimod den nuværende Sæter-Dal, som heder Finddalen, var den beboede Egn. Foruden at Navnet „Sætersdal“ synes at give dette Sagn Medhold, opdager man ogsaa i Finddalen Spor af fordums Agre og Hustomter, ja paa en Ø i et Fjeldvand, der bærer Navn af {{sperret|Kirkeholmen}}, findes endog Spor af Kirke og Kirkegaard. {{sperret|Svartdouven}} anrettede frygtelig Ødelæggelse i Finddalen, hvor den kun sparede et Par Ægtefolk, Knud og Thore Nuten. Disse To vedbleve at boe i Finddalen; men fra andre Kanter kom efterhaanden nye Indbyggere indvandrende til Sætersdalen, og nedsatte sig der. Knud og Thore kunde dog ei overtale sig til at forlade deres gamle Opholdsted. Saaledes hengik Aar efter Aar og det eneste Savn, Sagnet fortæller, at de følte i deres Ensomhed var det, at de ikke vidste ret, hvad Tiden leed. Især naar den mørke Vinter kom, sørgede de over, at de ei vidste, naar Julehelgen var, og kunde helligholde den paa samme Tid, som i andre Egne. Ved enkelte Vandringsmænd fra den nybebyggede Sætersdal var ogsaa Rygtet trængt til dem om denne Dals Befolkning. Da det nu engang led frem til de korteste Vinterdage, besluttede de gamle Ægtefolk, at Thore skulde gaae til Sætersdalen, og der faae vide, hvor langt det end var til den store Helg. Den Gamle forlod sin kjere Ægtefælle i fuldkommen {{bindestrek1|Een|Eensomhed}} <section end="Svartdouven i Sætersdalen" /><noinclude> <references/></noinclude> k32wsevr9m1rlfitxkbbgskst8r9mwu 104 85821 338723 219491 2026-10-07T19:54:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />138</noinclude><section begin="Svartdouven i Sætersdalen" /> {{bindestrek2|somhed|Eensomhed}}, tog Fod i Haand og begav sig paa Veien. Men da hun nu kom forbi en Klippevæg og hvilede der, lød det fra Fjeldet med klare Toner: <poem> Deka<ref>Et aflægs Kjælenavn, ligesom Udtalen Thole for Thore er et Udtryk af Venlighed.</ref> deka Thole! Bake du Brøuv te Jole! Note ei Aa Dagana tvæi, Solænge æ de ti Jole. </poem> Glad ilede nu den gamle Kone tilbage til sin ventende Husbond, og efter denne ubedragelige Efterretning feirede de tilsammen den hellige Høitid. Ingen Afkom omtales af disse Ægtefolk. Men efterhaanden toge de nye Indbyggere i Sætersdalen ogsaa Finddalen i Besiddelse. Andre berette, at der før den svarte Død ogsaa boede Folk i Valle i Sætersdalen, men at alt Folket uddøde ogsaa der med Undtagelse af en Pige paa Upstad. Inden hun drog Vester hen for at finde Folk, lukkede hun Døren til og kastede Nøglen i en Bæk, som derfor endnu kaldes Nøklebæl. Hyllestad Sogn blev igjen beboet før Valle, hvis ældste Gaard Riche skal have været en Støl under Horne i Hyllestad. {{høyre|(Meddeelt og mundtligt).}} {{---}} <section end="Svartdouven i Sætersdalen" /> <section begin="Braastad og Lunderød i Øiestad" /> {{midtstilt|'''Braastad og Lunderød i Øiestad.'''}} Gaarden Braastad, paa hvis Eiendom vigtige Malmgruber findes, mistede ved den sorte Død ligesom den største Deel af Øiesiad Prestegjeld sine Beboere. Den første Mand, som siden tog Gaarden i Besiddelse, skal igjen have givet den til Kongen mod at have den Ære engang <section end="Braastad og Lunderød i Øiestad" /><noinclude> <references/></noinclude> lya581skqoytzztcn7itwpexdxrbqdw 338876 338723 2026-10-07T20:28:19Z KåreBot 479 større overskrifter 338876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />138</noinclude><section begin="Svartdouven i Sætersdalen" /> {{bindestrek2|somhed|Eensomhed}}, tog Fod i Haand og begav sig paa Veien. Men da hun nu kom forbi en Klippevæg og hvilede der, lød det fra Fjeldet med klare Toner: <poem> Deka<ref>Et aflægs Kjælenavn, ligesom Udtalen Thole for Thore er et Udtryk af Venlighed.</ref> deka Thole! Bake du Brøuv te Jole! Note ei Aa Dagana tvæi, Solænge æ de ti Jole. </poem> Glad ilede nu den gamle Kone tilbage til sin ventende Husbond, og efter denne ubedragelige Efterretning feirede de tilsammen den hellige Høitid. Ingen Afkom omtales af disse Ægtefolk. Men efterhaanden toge de nye Indbyggere i Sætersdalen ogsaa Finddalen i Besiddelse. Andre berette, at der før den svarte Død ogsaa boede Folk i Valle i Sætersdalen, men at alt Folket uddøde ogsaa der med Undtagelse af en Pige paa Upstad. Inden hun drog Vester hen for at finde Folk, lukkede hun Døren til og kastede Nøglen i en Bæk, som derfor endnu kaldes Nøklebæl. Hyllestad Sogn blev igjen beboet før Valle, hvis ældste Gaard Riche skal have været en Støl under Horne i Hyllestad. {{høyre|(Meddeelt og mundtligt).}} {{---}} <section end="Svartdouven i Sætersdalen" /> <section begin="Braastad og Lunderød i Øiestad" /> {{midtstilt|{{større|'''Braastad og Lunderød i Øiestad.'''}}}} Gaarden Braastad, paa hvis Eiendom vigtige Malmgruber findes, mistede ved den sorte Død ligesom den største Deel af Øiesiad Prestegjeld sine Beboere. Den første Mand, som siden tog Gaarden i Besiddelse, skal igjen have givet den til Kongen mod at have den Ære engang <section end="Braastad og Lunderød i Øiestad" /><noinclude> <references/></noinclude> bx6alvuqipqxnwreomynxntra2xj6o9 338983 338876 2026-10-07T20:48:04Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />138</noinclude><section begin="Svartdouven i Sætersdalen" /> {{bindestrek2|somhed|Eensomhed}}, tog Fod i Haand og begav sig paa Veien. Men da hun nu kom forbi en Klippevæg og hvilede der, lød det fra Fjeldet med klare Toner: <poem> Deka<ref>Et aflægs Kjælenavn, ligesom Udtalen Thole for Thore er et Udtryk af Venlighed.</ref> deka Thole! Bake du Brøuv te Jole! Note ei Aa Dagana tvæi, Solænge æ de ti Jole. </poem> Glad ilede nu den gamle Kone tilbage til sin ventende Husbond, og efter denne ubedragelige Efterretning feirede de tilsammen den hellige Høitid. Ingen Afkom omtales af disse Ægtefolk. Men efterhaanden toge de nye Indbyggere i Sætersdalen ogsaa Finddalen i Besiddelse. Andre berette, at der før den svarte Død ogsaa boede Folk i Valle i Sætersdalen, men at alt Folket uddøde ogsaa der med Undtagelse af en Pige paa Upstad. Inden hun drog Vester hen for at finde Folk, lukkede hun Døren til og kastede Nøglen i en Bæk, som derfor endnu kaldes Nøklebæl. Hyllestad Sogn blev igjen beboet før Valle, hvis ældste Gaard Riche skal have været en Støl under Horne i Hyllestad. {{høyre|(Meddeelt og mundtligt).|2em}} {{---}} <section end="Svartdouven i Sætersdalen" /> <section begin="Braastad og Lunderød i Øiestad" /> {{midtstilt|{{større|'''Braastad og Lunderød i Øiestad.'''}}}} Gaarden Braastad, paa hvis Eiendom vigtige Malmgruber findes, mistede ved den sorte Død ligesom den største Deel af Øiesiad Prestegjeld sine Beboere. Den første Mand, som siden tog Gaarden i Besiddelse, skal igjen have givet den til Kongen mod at have den Ære engang <section end="Braastad og Lunderød i Øiestad" /><noinclude> <references/></noinclude> ploocbw5xa0g001kw2tdlm6slzakvj7 104 85822 338724 219492 2026-10-07T19:54:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||139}}</noinclude><section begin="Braastad og Lunderød i Øiestad" /> at spise ved hans Taffel. Dette er Oprindelsen til den Talemaade, „at spise Braastad op til et Maaltid Mad.“ I samme Sogn ligger Gaarden Lunderød, hvor Pesten bortrev alle Beboerne, paa to Smaabørn nær. Disse stode i Fare for at sulte ihjel, da nogle Trold, som havde deres Tilhold i Nærheden, toge sig af de Forladte og fostrede dem op. „Pesta rasede nemlig frygtelig paa denne Kant, og hvor den sopede udenfor Døren, der døde alt Folket.“ {{høyre|(Mundtligt).}} {{---}} <section end="Braastad og Lunderød i Øiestad" /> <section begin="Stormanna-Dauen i Øvre-Thelemarken" /> {{midtstilt|'''Stormanna-Dauen i Øvre-Thelemarken.'''}} Selv til Øvre-Thelemarkens fast utilgjengelige Fjelddale fandt {{sperret|Stormannadauen}} Vei, og skrækkeligt rasede den iblandt de raske Thelebønder. Flere Dale som {{sperret|Bertedalen}}, {{sperret|Froivoldstoulen}} i Tind og {{sperret|Finddalen}} i Moland, hvor man endnu finder Spor af fordums Beboelse, mistede alle sene Indbyggere, og ere siden ei blevne beboede, men benyttes lun til Sætergange. {{sperret|Botnedalen}} i Mosogn skal efter Sagnet endog have udgjort et heelt Kirkesogn, hvor man endnu seer Spor efter flere Gaarde, og viser det Sted, hvor Kirken stod<ref>Om Botnedalen see den norske Husven 2, No. 10 og Kraft 3, 191.</ref>. I den skjønne Vestfjorddal fandtes efter denne frygtelige Død kun 3 rygende Skorstene, og i Svartdal skal der kun have været 2 Huse, hvor Folkene ei vare uddøde. I Annexet Triungen blev kun 3 Børn („Unger“) sparede, hvoraf Bygden skal have faaet sit Navn. Da mange Børn ved denne Landfarsot mistede Forældre og deres hele Slægt, gjorde en from Kone {{sperret|Gro}}, som boede paa Gaarden Vadder i Mosogn, efter Sagnet det Løfte, at ville opamme alle de moderløse Børn,<noinclude> <references/></noinclude> 65rph7pp01xin190jq12k46tou7g90l 338877 338724 2026-10-07T20:28:29Z KåreBot 479 større overskrifter 338877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||139}}</noinclude><section begin="Braastad og Lunderød i Øiestad" /> at spise ved hans Taffel. Dette er Oprindelsen til den Talemaade, „at spise Braastad op til et Maaltid Mad.“ I samme Sogn ligger Gaarden Lunderød, hvor Pesten bortrev alle Beboerne, paa to Smaabørn nær. Disse stode i Fare for at sulte ihjel, da nogle Trold, som havde deres Tilhold i Nærheden, toge sig af de Forladte og fostrede dem op. „Pesta rasede nemlig frygtelig paa denne Kant, og hvor den sopede udenfor Døren, der døde alt Folket.“ {{høyre|(Mundtligt).}} {{---}} <section end="Braastad og Lunderød i Øiestad" /> <section begin="Stormanna-Dauen i Øvre-Thelemarken" /> {{midtstilt|{{større|'''Stormanna-Dauen i Øvre-Thelemarken.'''}}}} Selv til Øvre-Thelemarkens fast utilgjengelige Fjelddale fandt {{sperret|Stormannadauen}} Vei, og skrækkeligt rasede den iblandt de raske Thelebønder. Flere Dale som {{sperret|Bertedalen}}, {{sperret|Froivoldstoulen}} i Tind og {{sperret|Finddalen}} i Moland, hvor man endnu finder Spor af fordums Beboelse, mistede alle sene Indbyggere, og ere siden ei blevne beboede, men benyttes lun til Sætergange. {{sperret|Botnedalen}} i Mosogn skal efter Sagnet endog have udgjort et heelt Kirkesogn, hvor man endnu seer Spor efter flere Gaarde, og viser det Sted, hvor Kirken stod<ref>Om Botnedalen see den norske Husven 2, No. 10 og Kraft 3, 191.</ref>. I den skjønne Vestfjorddal fandtes efter denne frygtelige Død kun 3 rygende Skorstene, og i Svartdal skal der kun have været 2 Huse, hvor Folkene ei vare uddøde. I Annexet Triungen blev kun 3 Børn („Unger“) sparede, hvoraf Bygden skal have faaet sit Navn. Da mange Børn ved denne Landfarsot mistede Forældre og deres hele Slægt, gjorde en from Kone {{sperret|Gro}}, som boede paa Gaarden Vadder i Mosogn, efter Sagnet det Løfte, at ville opamme alle de moderløse Børn,<noinclude> <references/></noinclude> f17dnwfnto5sl1yvumkrcchzbgcdwdg 338984 338877 2026-10-07T20:48:14Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||139}}</noinclude><section begin="Braastad og Lunderød i Øiestad" /> at spise ved hans Taffel. Dette er Oprindelsen til den Talemaade, „at spise Braastad op til et Maaltid Mad.“ I samme Sogn ligger Gaarden Lunderød, hvor Pesten bortrev alle Beboerne, paa to Smaabørn nær. Disse stode i Fare for at sulte ihjel, da nogle Trold, som havde deres Tilhold i Nærheden, toge sig af de Forladte og fostrede dem op. „Pesta rasede nemlig frygtelig paa denne Kant, og hvor den sopede udenfor Døren, der døde alt Folket.“ {{høyre|(Mundtligt).|2em}} {{---}} <section end="Braastad og Lunderød i Øiestad" /> <section begin="Stormanna-Dauen i Øvre-Thelemarken" /> {{midtstilt|{{større|'''Stormanna-Dauen i Øvre-Thelemarken.'''}}}} Selv til Øvre-Thelemarkens fast utilgjengelige Fjelddale fandt {{sperret|Stormannadauen}} Vei, og skrækkeligt rasede den iblandt de raske Thelebønder. Flere Dale som {{sperret|Bertedalen}}, {{sperret|Froivoldstoulen}} i Tind og {{sperret|Finddalen}} i Moland, hvor man endnu finder Spor af fordums Beboelse, mistede alle sene Indbyggere, og ere siden ei blevne beboede, men benyttes lun til Sætergange. {{sperret|Botnedalen}} i Mosogn skal efter Sagnet endog have udgjort et heelt Kirkesogn, hvor man endnu seer Spor efter flere Gaarde, og viser det Sted, hvor Kirken stod<ref>Om Botnedalen see den norske Husven 2, No. 10 og Kraft 3, 191.</ref>. I den skjønne Vestfjorddal fandtes efter denne frygtelige Død kun 3 rygende Skorstene, og i Svartdal skal der kun have været 2 Huse, hvor Folkene ei vare uddøde. I Annexet Triungen blev kun 3 Børn („Unger“) sparede, hvoraf Bygden skal have faaet sit Navn. Da mange Børn ved denne Landfarsot mistede Forældre og deres hele Slægt, gjorde en from Kone {{sperret|Gro}}, som boede paa Gaarden Vadder i Mosogn, efter Sagnet det Løfte, at ville opamme alle de moderløse Børn,<noinclude> <references/></noinclude> bncwc3s339mcoz21hi6vujld9jrzox1 104 85823 338725 219493 2026-10-07T19:54:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />140</noinclude>som hun fandt, naar hun selv maatte undgaae Døden. Hun blev ogsaa skaanet og tog i alt 40 Børn til sig, som hun opfostrede. End leve i Sognet Folk, som paastaae at nedstamme fra Gro Vadder. I en Dal i Sillejord Prestegjeld blev kun een Mand ilive, og derfor blev Dalen kaldet {{sperret|Manddal}}. Denne Mand vandrede da over til Nabosognet, og der saa han Spor til, at der nylig havde været Mennesker. Derfor blev Pladsen kaldet {{sperret|Sporestuel}}, som den endnu heder. Siden da han kom længere ned, hørte han tale, og endnu heder Stedet {{sperret|Orddal}}, og endelig traf han Mennesker og fik {{sperret|sandspørgt}}, at der levede flere, hvorefter den Gaard nævntes {{sperret|Sandland}}. (Deels mundtligt, deels meddeelt). {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 6xaq03uhzua5pu5dye6kh0d2rjciphi 104 85824 338825 219494 2026-10-07T20:15:59Z KåreBot 479 ppoem 338825 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{midtstilt|'''Femte Afdeling.'''}} {{midtstilt|'''om'''}} {{midtstilt|{{stor|'''{{sperret|Historiske Sagn}}.'''}}}}</noinclude> {{ppoem|style=font-size:83%| „Dybt udi Fjeldet endnu er tilbage Gjenlyd af Tonen fra henfarne Dage, Gubben i Hytten med snehvide Skjeg, Kjender end Tonen og Visen han kan, Som haver tonet saa vide om Land.“ }} {{høyre|'''Grundtvig.'''}}<noinclude> <references/></noinclude> mpnzsuaw2r34nk10b31kv1hdsqfz2wy 104 85825 338878 219495 2026-10-07T20:28:39Z KåreBot 479 større overskrifter 338878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Indledning.'''}}}} {{stor initial|D}}e i denne Afdeling meddeelte Sagn kalde vi {{sperret|historiske}}, ei fordi at alle disse Sagn kunne betragtes som paalidelige, historiske Facta; men kun forsaavidt, at de angaae Personer og Tildragelser, der ere blevne historiske. Da vi nu paa en Maade træde ind paa Historiens Gebet, bliver det ogsaa vor Pligt at belyse disse Sagn med Critikens Fakkel; men da vi ved hvert enkelt Sagn agte at sammenligne samme med Historiens Vidnesbyrd, ville vi her indskrænke os til at tale nogle Ord om deres Oprindelse. Uagtet vi nok neppe feile synderlig i at antage, at der ligger noget Factisk til Grund for de fleste historiske Sagn, saa er dette dog i Tidernes Løb, og ved vilkaarlig Udtolkning, bleven saa forandret og udpyntet, at det ofte bliver vanskeligt, at skille det Sande fra det Falske. At Sagn om sildigere Tildragelser, hvori Almuen selv tog virksom Deel, (som om Sinklars Tog, om Anna Colbjørnsdatter og de Svenske paa Norderhaug o. s. v.), endnu kunne forplantes uden at støtte sig til historiske Beretninger, med hvilke de stundom ikke ganske stemme, stundom oplyse, trænger vel neppe til videre Beviis. Et andet Spørgsmaal<noinclude> <references/></noinclude> d5b1hiqlp3t54klxl259cf4hsk44o4n 104 85829 338726 219499 2026-10-07T19:54:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{hode||147}}</noinclude>Virkelighed, idetmindste for Historiens Yndere vil have nogen Interesse<ref>Hvor jeg har været uvis om Bøndernes Udtale af Navnene, der desuden udtales forskjellig i de forskjellige Egne, har jeg fulgt de gamle Søgurs Skrivemaade. Saaledes f. Ex. Eystein, uagtet Bønderne paa denne Kant udtale det Østen; Hakon for Haaken; Einar Thambarskjelver for Thamppeskjælver.</ref>. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> n3mdqjoa56chjot498nvxmbtzmijd6e 104 85830 338879 219500 2026-10-07T20:28:49Z KåreBot 479 større overskrifter 338879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{større|'''Kong Augvald.'''}}}} Augvaldsnes paa Karmøen skal efter Sagnet have faaet sit Navn efter en Oltids Konge, som her havde sin Bopæl og tilsidst blev overvunden og dræbt paa den nærliggende {{sperret|Kongshei}}, hvor Spor af Kjæmpehauge og Bautastene findes. I en af de Gravhauge, som findes ved Augvaldsneskirke, beretter Sagnet, at Kong Augvald blev jordet, og i en anden, „{{sperret|Kohaugen}},“ skal en Ko med Guldklave ligge begraven. {{sperret|Anm}}. At der omtrent i det syvende Aarhundrede har boet en Kong Augvald paa Karmøen, og at han blev begraven tilligemed en Ko, som han tilbad, i to store Hauge paa Augvaldsnes, stadfæster vor gamle Historie (Halfs Saga C. 2). Olaf Tryggvason skal, ledet af Sagnet, have ladet begge Hauge opkaster og i den ene fundet Been af et Menneske og i den anden af en Ko. (Snorre, Olaf Tryggvasons Saga C. 71). Ved Kohaugen, hvori Augvalds Guddom sandsynligviis blev jordet, staaer en 13 Allen høi Bautasteen, der af Almuen nu kaldes Maries Synaal, og formodes at være reist til Ære for Augvalds Ko. (Kraft 4. 221). Om det hedenske Olds andre Heroer, en Half, en Starkadr, en Frithiof og Flere findes, saavidt jeg veed, ikke egentlige Sagn, endskjønt deres Navne paa flere Steder leve i Folkets Minde. Om Kong {{sperret|Thrym}} gaaer det Sagn, at han har boet i Nærheden af Arendal paa Trommestad, hvor en stor Gravhaug findes, og at hans Flaade har lagt i Colbjørnsvik og Kallevik. Paa Træbergslot paa Bragernesaasen skal Kong {{sperret|Brake}}, have boet, og gamle Folk mindes, at de i deres Ungdom hørte<noinclude> <references/></noinclude> rovwf3in4ii6azvxul6o0r1t2oa6bmd 104 85831 338734 219501 2026-10-07T19:56:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{hode||161}}</noinclude><section begin="Harald Haarfagers Sønner og deres Samtidige" /> Holmgang dræbte Bærserken Liotr Bleike, der havde udfordret den unge Fridgeir paa Almheim, fordi han ei vilde give Voldsmanden sin væne Søster tilægte. Sagnet fortæller, at Fridgeir boede paa Almen og Liotr, som Almuen kalder Liftur den Bleike, paa {{korreksjon|Sore|Søre|272}}-Vartdal, 2 Gaarde i Ulfsteens Sogn paa Søndmør. Paa Grabukholmen ved Rødø i Voldens Prestegjeld viser man Listurs Grav. Om Eirik Blodøxe og hans Sønner vides intet Sagn, med mindre man paa Harald Graafeld vil overføre Sagnet om Kong Graa, der skal hvile i Kongshaugen paa Oppedal |272i Hardanger. Paa Gaarden Ousen ved Dalsfjord viste man for ikke længe siden hans trofaste Vaabenbroder Arinbjørn Herses Grav. {{liten|{{sperret|Anm}}. Om de fire førnnævnte Haralds Sønner, som bleve dræbte af deres Broder Eirik see Snorre, Harald Haarfagers Saga C. 38, 46, 36 og om Hakon {{antikva|ibid.}} C. 40, hvor der berettes, at den 70 Aar gamle Harald med Thora, en Pige af fornem Byrd, der var fra Moster og derfor blev kaldet Morsterstang, havde en Søm Hakon, som fødtes paa det Sted, der siden kaldes Hakonar Heller og der ogsaa udaandede sit Helteliv Aar 960. (Hakons Saga C. 32). Om hans Grav see Budst. 5, 376; 6, 556 og 7, 443. Kraft 4. 659. 682. Om Listur see Eigils Saga, Schøning 2, 308, Strøm Beskr. over Søndmør 2, 453. Kong Graa Schnabels Beskr. over Hardanger Kraft 4, 780. Harald Graafelds Saga C. 7. Da Snorre i Olaf Tryggvasons Saga C. 13 beretter, at Harald og Arinbjørn faldt i et Søslag i Limfjorden, saa kunne de neppe ligge begravne i de Hauge, Sagnet angiver, hvis man ei vil antage, at deres Lig ere blevne førte tilbage til Norge. (Budstikken 5, 265, 518. Schønings Norges Historie 2den og 3die Deel. Eigils Saga).}} {{---}} <section end="Harald Haarfagers Sønner og deres Samtidige" /> <section begin="Orm Lyrgja og Lundesola" /> {{midtstilt|'''Orm Lyrgja og Lundesola.'''}} Ormen var fæstet med Sola, en fager Mø, (hvis Fader var Smed og boede paa Lunde) som en mægtig Mand <section end="Orm Lyrgja og Lundesola" /><noinclude> <references/></noinclude> hx89l8pks2nsyxhn6g0sc5ryk5vrctc 338887 338734 2026-10-07T20:30:09Z KåreBot 479 større overskrifter 338887 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{hode||161}}</noinclude><section begin="Harald Haarfagers Sønner og deres Samtidige" /> Holmgang dræbte Bærserken Liotr Bleike, der havde udfordret den unge Fridgeir paa Almheim, fordi han ei vilde give Voldsmanden sin væne Søster tilægte. Sagnet fortæller, at Fridgeir boede paa Almen og Liotr, som Almuen kalder Liftur den Bleike, paa {{korreksjon|Sore|Søre|272}}-Vartdal, 2 Gaarde i Ulfsteens Sogn paa Søndmør. Paa Grabukholmen ved Rødø i Voldens Prestegjeld viser man Listurs Grav. Om Eirik Blodøxe og hans Sønner vides intet Sagn, med mindre man paa Harald Graafeld vil overføre Sagnet om Kong Graa, der skal hvile i Kongshaugen paa Oppedal |272i Hardanger. Paa Gaarden Ousen ved Dalsfjord viste man for ikke længe siden hans trofaste Vaabenbroder Arinbjørn Herses Grav. {{liten|{{sperret|Anm}}. Om de fire førnnævnte Haralds Sønner, som bleve dræbte af deres Broder Eirik see Snorre, Harald Haarfagers Saga C. 38, 46, 36 og om Hakon {{antikva|ibid.}} C. 40, hvor der berettes, at den 70 Aar gamle Harald med Thora, en Pige af fornem Byrd, der var fra Moster og derfor blev kaldet Morsterstang, havde en Søm Hakon, som fødtes paa det Sted, der siden kaldes Hakonar Heller og der ogsaa udaandede sit Helteliv Aar 960. (Hakons Saga C. 32). Om hans Grav see Budst. 5, 376; 6, 556 og 7, 443. Kraft 4. 659. 682. Om Listur see Eigils Saga, Schøning 2, 308, Strøm Beskr. over Søndmør 2, 453. Kong Graa Schnabels Beskr. over Hardanger Kraft 4, 780. Harald Graafelds Saga C. 7. Da Snorre i Olaf Tryggvasons Saga C. 13 beretter, at Harald og Arinbjørn faldt i et Søslag i Limfjorden, saa kunne de neppe ligge begravne i de Hauge, Sagnet angiver, hvis man ei vil antage, at deres Lig ere blevne førte tilbage til Norge. (Budstikken 5, 265, 518. Schønings Norges Historie 2den og 3die Deel. Eigils Saga).}} {{---}} <section end="Harald Haarfagers Sønner og deres Samtidige" /> <section begin="Orm Lyrgja og Lundesola" /> {{midtstilt|{{større|'''Orm Lyrgja og Lundesola.'''}}}} Ormen var fæstet med Sola, en fager Mø, (hvis Fader var Smed og boede paa Lunde) som en mægtig Mand <section end="Orm Lyrgja og Lundesola" /><noinclude> <references/></noinclude> n00snu9157dtttanej4qjn64gewav9n 104 85833 338735 219503 2026-10-07T19:56:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{hode||163}}</noinclude><section begin="Orm Lyrgja og Lundesola" /> {{liten|ei vilde tage Tjeneste hos den nye Konge Olaf Tryggvason, er sandsynligt, da Orm var blandt de anseede Thrøndere, som Olaf paa Hlade kaarede til Offer for de hedenske Guder, og som alene ved at lade sig døbe kunde undgaae Døden (Snorre Cap. 74).}} {{liten|Til Sagnene om den mægtige Hladejarl kunne henføres, at der ved {{sperret|Livaag}} (Oldtidens Hjørungavaag) endnu findes blandt Bønderne Sagn om et vældigt Slag i Oldtiden (Strøms Beskr. over Søndmør 2, 409. Snorre, Olaf Tryggvasons Saga C. 33–48), og at i Opdals Sogn ved Dovrefjeld det Sagn gaaer, at den flygtende Torkild Turefrost fandt et Tilflugtsted i denne Egn og opholdt sig paa det Sted, hvor Gaarden Ishoel nu ligger. (Budstikken 2, 121. Sigurd Brestesons Saga).}} {{---}} <section end="Orm Lyrgja og Lundesola" /> <section begin="Kong Olaf Tryggvason christner Nordlandene" /> {{midtstilt|'''Kong Olaf Tryggvason christner Nordlandene.'''}} Paa Godøen i Nordlandene boede i gamle Dage en Nes-Konge ved Navn Gø. Paa samme Tid søgte Kong Olaf at christne Landet, og havde ogsaa isinde at gjeste Gø og byde ham enten et Feltslag eller Antagelsen af Christendommen. Han ankom ogsaa med sin Flaade til Indløbet af Saltensfjord; men efter at han længe havde lagt i Havn i Udøerne for at vente paa en gunstig Vind, maatte han dog tilsidst med uforrettet Sag reise sin Vei; thi Kong Gø, der var en stor Troldmand, foraarsagede denne langvarige Modvind. Denne Kong Gø var ellers en mægtig og frygtet Mand, der regjerede over hele den Strækning, som nu udgjør Gillestaals, Bodøens, Skjerstads og Saltdalens Sogne. Hans Krigshær og fornemste Styrke bestod i Finner. Nedenfor Tjøttø-Gaard i et fersk Vand, som ved en smal Strimmel stilles fra Søen, blev efter Sagnet den berømte nordlandske Høvding {{sperret|Harek Tjøttø}} døbt af Kong Olaf. <section end="Kong Olaf Tryggvason christner Nordlandene" /><noinclude> <references/></noinclude> 33zxz2fig191g2vswihnr6zr6518moh 338888 338735 2026-10-07T20:30:19Z KåreBot 479 større overskrifter 338888 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{hode||163}}</noinclude><section begin="Orm Lyrgja og Lundesola" /> {{liten|ei vilde tage Tjeneste hos den nye Konge Olaf Tryggvason, er sandsynligt, da Orm var blandt de anseede Thrøndere, som Olaf paa Hlade kaarede til Offer for de hedenske Guder, og som alene ved at lade sig døbe kunde undgaae Døden (Snorre Cap. 74).}} {{liten|Til Sagnene om den mægtige Hladejarl kunne henføres, at der ved {{sperret|Livaag}} (Oldtidens Hjørungavaag) endnu findes blandt Bønderne Sagn om et vældigt Slag i Oldtiden (Strøms Beskr. over Søndmør 2, 409. Snorre, Olaf Tryggvasons Saga C. 33–48), og at i Opdals Sogn ved Dovrefjeld det Sagn gaaer, at den flygtende Torkild Turefrost fandt et Tilflugtsted i denne Egn og opholdt sig paa det Sted, hvor Gaarden Ishoel nu ligger. (Budstikken 2, 121. Sigurd Brestesons Saga).}} {{---}} <section end="Orm Lyrgja og Lundesola" /> <section begin="Kong Olaf Tryggvason christner Nordlandene" /> {{midtstilt|{{større|'''Kong Olaf Tryggvason christner Nordlandene.'''}}}} Paa Godøen i Nordlandene boede i gamle Dage en Nes-Konge ved Navn Gø. Paa samme Tid søgte Kong Olaf at christne Landet, og havde ogsaa isinde at gjeste Gø og byde ham enten et Feltslag eller Antagelsen af Christendommen. Han ankom ogsaa med sin Flaade til Indløbet af Saltensfjord; men efter at han længe havde lagt i Havn i Udøerne for at vente paa en gunstig Vind, maatte han dog tilsidst med uforrettet Sag reise sin Vei; thi Kong Gø, der var en stor Troldmand, foraarsagede denne langvarige Modvind. Denne Kong Gø var ellers en mægtig og frygtet Mand, der regjerede over hele den Strækning, som nu udgjør Gillestaals, Bodøens, Skjerstads og Saltdalens Sogne. Hans Krigshær og fornemste Styrke bestod i Finner. Nedenfor Tjøttø-Gaard i et fersk Vand, som ved en smal Strimmel stilles fra Søen, blev efter Sagnet den berømte nordlandske Høvding {{sperret|Harek Tjøttø}} døbt af Kong Olaf. <section end="Kong Olaf Tryggvason christner Nordlandene" /><noinclude> <references/></noinclude> 6ijfeiub43fzyiqvtu2sc4hfwo9vzqx 104 85834 338736 219504 2026-10-07T19:56:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 164</noinclude><section begin="Kong Olaf Tryggavson christner Nordlandene" /> {{blank linje}} {{sperret|Anm}}. Budstikken 5, 759. Denne Kong Gø er neppe nogen anden end den halogalandske Høvding Raud paa Godø, der efter Snorres Vidnesbyrd (Olaf Tryggvasons Saga C. 46) ved sin Troldom længe hindrede Olaf Tryggvason i at komme ind ad Fjorden men tilsidst dog blev fangen og under gruelige Pinsler dræbt. {{---}} <section end="Kong Olaf Tryggvason christner Nordlandene" /> <section begin="Kong Olaf paa Dobrea" /> {{midtstilt|'''Kong Olaf paa Dobrea.'''}} Da Olaf Tryggvason var paa Dovre (ɔ: Dovre Sogn, en smuk Dal ved Foden af Dovrefjeld) paa en Gaard, som da hedte Dobrea, beklagede Opsidderen sig over, at han paa Gaarden ikke havde Vand. Kongen raadede ham at flytte Gaarden og anviste et Sted længere nede, hvor han skulde finde Vand i Overflod. Gaarden blev flyttet, herlige Vandkilder fandtes og Gaarden blev derfor kaldet Killie, hvilket Navn den endnu har. {{---}} <section end="Kong Olaf paa Dobrea" /> <section begin="Asbjørn Selsbane" /> {{midtstilt|'''Asbjørn Selsbane.'''}} Denne dristige og ulykkelige Høvdings tragiske Skjebne gjorde i sin Tid saa megen Opsigt, og vakte saa megen Deeltagelse, at man skulde vente at finde mange Sagn om ham. Dette er imidlertid ei Tilfældet. Dog synes følgende Sagn, der findes paa Karmøen, at minde om ham. Det fortæller, at da St. Olaf engang sad tilbords i sin Kongsgaard paa Augvaldnes kom en Fiende listende overland til Gaarden, krøb ned gjennem Skorsteenspiben og ilede ind i Salen, hvor han hug til en Mand, han antog for Kongen, saa Hovedet rullede hen over Bordet, men Hugget traf kun en Foged. <section end="Asbjørn Selsbane" /><noinclude> <references/></noinclude> p3v8aizzvv3317bj5vtxt6wqfgszs5e 338889 338736 2026-10-07T20:30:29Z KåreBot 479 større overskrifter 338889 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 164</noinclude><section begin="Kong Olaf Tryggavson christner Nordlandene" /> {{blank linje}} {{sperret|Anm}}. Budstikken 5, 759. Denne Kong Gø er neppe nogen anden end den halogalandske Høvding Raud paa Godø, der efter Snorres Vidnesbyrd (Olaf Tryggvasons Saga C. 46) ved sin Troldom længe hindrede Olaf Tryggvason i at komme ind ad Fjorden men tilsidst dog blev fangen og under gruelige Pinsler dræbt. {{---}} <section end="Kong Olaf Tryggvason christner Nordlandene" /> <section begin="Kong Olaf paa Dobrea" /> {{midtstilt|{{større|'''Kong Olaf paa Dobrea.'''}}}} Da Olaf Tryggvason var paa Dovre (ɔ: Dovre Sogn, en smuk Dal ved Foden af Dovrefjeld) paa en Gaard, som da hedte Dobrea, beklagede Opsidderen sig over, at han paa Gaarden ikke havde Vand. Kongen raadede ham at flytte Gaarden og anviste et Sted længere nede, hvor han skulde finde Vand i Overflod. Gaarden blev flyttet, herlige Vandkilder fandtes og Gaarden blev derfor kaldet Killie, hvilket Navn den endnu har. {{---}} <section end="Kong Olaf paa Dobrea" /> <section begin="Asbjørn Selsbane" /> {{midtstilt|{{større|'''Asbjørn Selsbane.'''}}}} Denne dristige og ulykkelige Høvdings tragiske Skjebne gjorde i sin Tid saa megen Opsigt, og vakte saa megen Deeltagelse, at man skulde vente at finde mange Sagn om ham. Dette er imidlertid ei Tilfældet. Dog synes følgende Sagn, der findes paa Karmøen, at minde om ham. Det fortæller, at da St. Olaf engang sad tilbords i sin Kongsgaard paa Augvaldnes kom en Fiende listende overland til Gaarden, krøb ned gjennem Skorsteenspiben og ilede ind i Salen, hvor han hug til en Mand, han antog for Kongen, saa Hovedet rullede hen over Bordet, men Hugget traf kun en Foged. <section end="Asbjørn Selsbane" /><noinclude> <references/></noinclude> fff5et41oddx84uu5lle83fpk0e6uxe 104 85835 338737 219505 2026-10-07T19:56:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||165}}</noinclude><section begin="Asbjørn Selsbane" /> {{blank linje}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Om Asbjørns Drab paa Thorer Sel, see Snorre Olafs Saga (123–129).}} {{---}} <section end="Asbjørn Selsbane" /> <section begin="Sigurd Syr" /> {{midtstilt|'''Sigurd Syr.'''}} Paa Gaarden Bønsnes paa Ringerike boede i gamle Dage en Konge, som man mener var St. Olafs Stedfader Sigurd Syr. Igjennem en moradsig Skov, hvor Veien gaaer mellem Bønsnes og Sørum omtrent ½ Fjerding i Længde, findes en Jordbru (en opkastet Vei) med Spor af dybe Grøfter paa Siden. Disse skal Kong Sigurd have ladet opkaste ved dem, der vare dømte fredløse men for dette Arbeide fik de deres Fred igjen. Han skal ogsaa have eiet den skjønne Storøen og ofte boet der. Paa Gaarden stod fordum et Kapel, og de 4 hvælvede grundmurede Kjeldere, som endnu findes paa Øen, troe Nogle at være Levninger af Kong Sigurds Gaard. Om samme Sigurd fortælles endvidere, at han skal have sagt, da En fortalte ham, at Kongen i Viken maatte sælge den ene Gaard efter den anden: „Det kan ikke andet end saa være; han vil have et røget Svinehoved hver Dag paa sit Bord; jeg derimod lader mig nøie med at have et hver Søndag, og det mener jeg skal holde ud.“ {{sperret|Anm}}. Top. Journal 30, 129; 31, 164. Den vise og husholderiske Sigurd Syr regjerede over Ringerike, hvor han eiede flere store Gaarde, som han dyrkede med megen Iver. (Snorre, Olaf den Helliges Saga C. 1, 2. 30–36). Han var Stedfader til Olaf den hellige (See om ham 3die Afdeling om St. Olaf) og Fader til Harald Haardraade. {{---}} <section end="Sigurd Syr" /> <section begin="Brødrene paa Gidske" /> {{midtstilt|'''Brødrene paa Gidske.'''}} Omtrent 400 Skridt fra den nuværende Gidske Ødegaard paa Søndmør sees to lige Stene af en Mands <section end="Brødrene paa Gidske" /><noinclude> <references/></noinclude> ie74mpe3mhy2rgcbjlomde3r396wqgi 338890 338737 2026-10-07T20:30:39Z KåreBot 479 større overskrifter 338890 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||165}}</noinclude><section begin="Asbjørn Selsbane" /> {{blank linje}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Om Asbjørns Drab paa Thorer Sel, see Snorre Olafs Saga (123–129).}} {{---}} <section end="Asbjørn Selsbane" /> <section begin="Sigurd Syr" /> {{midtstilt|{{større|'''Sigurd Syr.'''}}}} Paa Gaarden Bønsnes paa Ringerike boede i gamle Dage en Konge, som man mener var St. Olafs Stedfader Sigurd Syr. Igjennem en moradsig Skov, hvor Veien gaaer mellem Bønsnes og Sørum omtrent ½ Fjerding i Længde, findes en Jordbru (en opkastet Vei) med Spor af dybe Grøfter paa Siden. Disse skal Kong Sigurd have ladet opkaste ved dem, der vare dømte fredløse men for dette Arbeide fik de deres Fred igjen. Han skal ogsaa have eiet den skjønne Storøen og ofte boet der. Paa Gaarden stod fordum et Kapel, og de 4 hvælvede grundmurede Kjeldere, som endnu findes paa Øen, troe Nogle at være Levninger af Kong Sigurds Gaard. Om samme Sigurd fortælles endvidere, at han skal have sagt, da En fortalte ham, at Kongen i Viken maatte sælge den ene Gaard efter den anden: „Det kan ikke andet end saa være; han vil have et røget Svinehoved hver Dag paa sit Bord; jeg derimod lader mig nøie med at have et hver Søndag, og det mener jeg skal holde ud.“ {{sperret|Anm}}. Top. Journal 30, 129; 31, 164. Den vise og husholderiske Sigurd Syr regjerede over Ringerike, hvor han eiede flere store Gaarde, som han dyrkede med megen Iver. (Snorre, Olaf den Helliges Saga C. 1, 2. 30–36). Han var Stedfader til Olaf den hellige (See om ham 3die Afdeling om St. Olaf) og Fader til Harald Haardraade. {{---}} <section end="Sigurd Syr" /> <section begin="Brødrene paa Gidske" /> {{midtstilt|{{større|'''Brødrene paa Gidske.'''}}}} Omtrent 400 Skridt fra den nuværende Gidske Ødegaard paa Søndmør sees to lige Stene af en Mands <section end="Brødrene paa Gidske" /><noinclude> <references/></noinclude> du3n7s6zol4n6ni8twnj4emrlgcsv0m 104 85836 338738 219506 2026-10-07T19:56:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 166</noinclude><section begin="Brødrene paa Gidske" /> Høide paa hver sin Side af Alfarveien, tre Skridt fra hinanden. De kaldes Brødrene, og Sagnet fortæller, at tvende Brødre af Gidskeætten i Anledning af den snevre Vei kom i Trætte og Tvekamp, der endte med den Enes Drab. Paa en Støtte, der stod i Nærheden, skal have staaet en i det gamle norske Sprog forfattet Inskription, der ved Støttens Fornyelse saaledes blev oversat: <poem> Find slog ny Broder ihjel For de om Veien ei forligtes vel; Thi rømte han hen i Landet langt Nord, Hvor hans Slægt blev meget stor. Af ham ere de Nordfarer Alle, Som lade sig Finner kalde.“ </poem> {{liten|{{sperret|Anm}}. Saavel Inskriptionen som Støtten ere nu borte. Strøms Beskr. over Søndmør 2, 117. Dette Vers findes med lidt Forandring i en Beretning fra 1626 (See Suhms Samlinger 2, 3, 41).}} {{liten|At i Olaf den Helliges Tid boede paa Gidske den mægtige Høvding Thorberg Arnason, og at han havde en Broder Finn, der var Olafs trofaste Ven, berette vore gamle Søgur. Efter Slaget ved Stiklastad, hvor de begge kjæmpede i Olafs Hær, høre vi ikke videre tale om Thorberg, hvis mægtige Æt dog længe eiede Gidske; men Finn, gjenfinde vi i Harald Haarderaades Historie boende Nord paa „{{antikva|Austrátt a Yriom}}.“ Om denne Strid mellem Thorberg og Finn taler Historien ikke. En i Nærheden af „Brødrene“ staaende Bautasteen mener Biskop Neumann at være reist til Minde om Thorberg Arnason. (Budst. 6te Aarg. 590).}} {{---}} <section end="Brødrene paa Gidske" /> <section begin="Kalf Arnasons Drikkekar" /> {{midtstilt|'''Kalf Arnasons Drikkekar.'''}} Paa Gaarden Egge, berømt for sine Oldtids Minder, fandtes to store Drikkekar eller Træboller, som efter Sagnet engang tilhørte den berømte Kalf Arnason, der har boet paa denne Gaard. Den ene tog omtrent en Anker; men <section end="Kalf Arnasons Drikkekar" /><noinclude> <references/></noinclude> 1eferl2ardr6e4czobnzyaj5ifzbrsr 338891 338738 2026-10-07T20:30:49Z KåreBot 479 større overskrifter 338891 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 166</noinclude><section begin="Brødrene paa Gidske" /> Høide paa hver sin Side af Alfarveien, tre Skridt fra hinanden. De kaldes Brødrene, og Sagnet fortæller, at tvende Brødre af Gidskeætten i Anledning af den snevre Vei kom i Trætte og Tvekamp, der endte med den Enes Drab. Paa en Støtte, der stod i Nærheden, skal have staaet en i det gamle norske Sprog forfattet Inskription, der ved Støttens Fornyelse saaledes blev oversat: <poem> Find slog ny Broder ihjel For de om Veien ei forligtes vel; Thi rømte han hen i Landet langt Nord, Hvor hans Slægt blev meget stor. Af ham ere de Nordfarer Alle, Som lade sig Finner kalde.“ </poem> {{liten|{{sperret|Anm}}. Saavel Inskriptionen som Støtten ere nu borte. Strøms Beskr. over Søndmør 2, 117. Dette Vers findes med lidt Forandring i en Beretning fra 1626 (See Suhms Samlinger 2, 3, 41).}} {{liten|At i Olaf den Helliges Tid boede paa Gidske den mægtige Høvding Thorberg Arnason, og at han havde en Broder Finn, der var Olafs trofaste Ven, berette vore gamle Søgur. Efter Slaget ved Stiklastad, hvor de begge kjæmpede i Olafs Hær, høre vi ikke videre tale om Thorberg, hvis mægtige Æt dog længe eiede Gidske; men Finn, gjenfinde vi i Harald Haarderaades Historie boende Nord paa „{{antikva|Austrátt a Yriom}}.“ Om denne Strid mellem Thorberg og Finn taler Historien ikke. En i Nærheden af „Brødrene“ staaende Bautasteen mener Biskop Neumann at være reist til Minde om Thorberg Arnason. (Budst. 6te Aarg. 590).}} {{---}} <section end="Brødrene paa Gidske" /> <section begin="Kalf Arnasons Drikkekar" /> {{midtstilt|{{større|'''Kalf Arnasons Drikkekar.'''}}}} Paa Gaarden Egge, berømt for sine Oldtids Minder, fandtes to store Drikkekar eller Træboller, som efter Sagnet engang tilhørte den berømte Kalf Arnason, der har boet paa denne Gaard. Den ene tog omtrent en Anker; men <section end="Kalf Arnasons Drikkekar" /><noinclude> <references/></noinclude> cpys36j74jiqgmzojfjmvhvzmj79ke3 104 85837 338739 219507 2026-10-07T19:56:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||167}}</noinclude><section begin="Kalf Arnasons Drikkekar" /> ikke destomindre kunde Kalf løfte den, naar den var fuldskjænket og drikke deraf. {{liten|{{sperret|Anm}}. At Kalf Arnason, en af sin Tids mægtigste Mænd, har boet paa Egge, fortæller Snorre i Olaf den Helliges Saga C. 116.}} {{---}} <section end="Kalf Arnasons Drikkekar" /> <section begin="Einar Thambarskjelver" /> {{midtstilt|'''Einar Thambarskjelver.'''}} Paa Spangereid ved Lindesnes holdt ifølge Sagnet Kong Olaf Tryggvason engang et Møde, hvor han og hans Mænd morede sig ved at skyde til Maals med Bue. Ingen kunde imidlertid maale sig med Einar Thambarskjelver, thi med sin Bue skjød han en Piil ½ Fjerding. En Deel store opreiste Stene minde endnu om denne Bueskydning. Paa en Skraaning ved den østre Side af Laugen i Børseskogn vises endnu paa Gaarden Huseby Levninger af Einars Borg, hvorfra man har en viid Udsigt over den hele Dal. Paa Gaarden forvares endnu en sver Furukiste med tvende Laase, et Bord, hugget af en Stok, 8 Alen langt og {{brøk|5|4}} Alen bredt, med en tilhørende Bænk samt tvende af Jern smukt udarbeidede Dørbeslag, som Alt skal have tilhørt Einar<ref>Om Døren selv og dens Prydelser see Athene 3, 443.</ref>. Disse skattes saa høit, at mange Syge endnu søge til Huseby for at overlades et Stykke af Dørbeslagene, som de daglig bære hos sig for at faae deres tabte Helbred igjen. Gamle Sagn berette endvidere, at Einars Borg efter hans Tid blev indrettet til et Kloster, som tilsidst blev ødelagt, fordi en Munk midt under Gudstjenesten foran Alteret dræbte sin Prior. Da Huseby ligger et Stykke fra Havet, fortæller Sagnet, at Einar havde sine Skibe liggende ved Gaarden {{bindestrek1|Nø|Nøstad}} <section end="Einar Thambarskjelver" /><noinclude> <references/></noinclude> tfj8cj9dpwtwboomnlxta6d6p8rb9op 338892 338739 2026-10-07T20:30:59Z KåreBot 479 større overskrifter 338892 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||167}}</noinclude><section begin="Kalf Arnasons Drikkekar" /> ikke destomindre kunde Kalf løfte den, naar den var fuldskjænket og drikke deraf. {{liten|{{sperret|Anm}}. At Kalf Arnason, en af sin Tids mægtigste Mænd, har boet paa Egge, fortæller Snorre i Olaf den Helliges Saga C. 116.}} {{---}} <section end="Kalf Arnasons Drikkekar" /> <section begin="Einar Thambarskjelver" /> {{midtstilt|{{større|'''Einar Thambarskjelver.'''}}}} Paa Spangereid ved Lindesnes holdt ifølge Sagnet Kong Olaf Tryggvason engang et Møde, hvor han og hans Mænd morede sig ved at skyde til Maals med Bue. Ingen kunde imidlertid maale sig med Einar Thambarskjelver, thi med sin Bue skjød han en Piil ½ Fjerding. En Deel store opreiste Stene minde endnu om denne Bueskydning. Paa en Skraaning ved den østre Side af Laugen i Børseskogn vises endnu paa Gaarden Huseby Levninger af Einars Borg, hvorfra man har en viid Udsigt over den hele Dal. Paa Gaarden forvares endnu en sver Furukiste med tvende Laase, et Bord, hugget af en Stok, 8 Alen langt og {{brøk|5|4}} Alen bredt, med en tilhørende Bænk samt tvende af Jern smukt udarbeidede Dørbeslag, som Alt skal have tilhørt Einar<ref>Om Døren selv og dens Prydelser see Athene 3, 443.</ref>. Disse skattes saa høit, at mange Syge endnu søge til Huseby for at overlades et Stykke af Dørbeslagene, som de daglig bære hos sig for at faae deres tabte Helbred igjen. Gamle Sagn berette endvidere, at Einars Borg efter hans Tid blev indrettet til et Kloster, som tilsidst blev ødelagt, fordi en Munk midt under Gudstjenesten foran Alteret dræbte sin Prior. Da Huseby ligger et Stykke fra Havet, fortæller Sagnet, at Einar havde sine Skibe liggende ved Gaarden {{bindestrek1|Nø|Nøstad}} <section end="Einar Thambarskjelver" /><noinclude> <references/></noinclude> saxam9lfik7lhl6mbq38ixrm2kuus45 104 85838 338740 219945 2026-10-07T19:57:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338740 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />168</noinclude><section begin="Einar Thambarskjelver"/>{{bindestrek2|stad|Nøstad}}, hvor man endnu viser de Stene, hvorved hans Skibe bandtes. {{liten|{{sperret|Anm}}. Peder Claussen N. B. 49. {{antikva|Norrigia illustrata}} 182, Top. Journ. 12, 37. Klüver 111.}} {{liten|Nøstad udledes af Nøst eller Naust, der betegner et Huus, hvor Baade og Skibe bevares. Paa Husebygaarden fandt Schøning Levning af en Steenmuur opført som det synes af hugne Stene. Deraf er nu blot Grundvolden, af Længde i Øst og Vest 36 Alen, med en Brede af 17 Alen, tilbage. Disse Mure ere sandsynligere Levninger af en Kirke, end, som Sagnet lyder, af Einars Borg. (See Kraft 5, 683).}} {{---}} <section end="Einar Thambarskjelver"/> <section begin="Dale-Gudbrand"/>{{midtstilt|'''Dale-Gudbrand.'''}} Paa Gaarden Huudtorp i Gudbrandsdalen boede en mægtig Høvding Dale-Gudbrand paa den Tid, da St. Olaf indførte den christne Tro. Gudbrand, der endog paa sin Gaard havde et Gudehus for Thor, modsatte sig i Førstningen Kongens Bud; men tilsidst lod han sig døbe og byggede endog den første Kirke i Dalen. Paa denne mærkelige Gaard, hvor man mener, at Gudbrandsdalens Allherjar-Thing har været holdt, findes mange Oldtidsminder, blandt hvilke en Gravhaug tæt Nord for Gaarden endnu kaldes Gudbrandshaugen, da Sagnet beretter, at Dale-Gudbrand her skal ligge begraven. En 4 Alen høi Bautasteen, som tilforn stod paa Haugen, er nu borte. Paa Nabogaarden Hove, som i gamle Dage hørte til Hundtorp, stod efter et almindeligt Sagn Thors Asgudstempel, hvorfor Bønderne i denne Egn kalde denne Afgud Thor Hoven. Gaarden Kongsli tjente ifølge Sagnet Dalegudbrands Heste til Havnegang. {{liten|{{sperret|Anm}}. Blothuset, som kaldtes Hof, har sandsynlig staaet paa den Forhøining, hvor Gaardens Hovedbygninger nu staae. Paa den Skraaning, som nu kaldes {{sperret|Kirkebakken}}, mødtes udentvivl Olaf og Gudbrand og her knustes Thorsbilledet ved {{bindestrek1|Kol|Kolbein}}}} <section end="Dale-Gudbrand"/><noinclude> <references/></noinclude> rajj09us6ed8phmno7jo45af7cygorb 338893 338740 2026-10-07T20:31:09Z KåreBot 479 større overskrifter 338893 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />168</noinclude><section begin="Einar Thambarskjelver"/>{{bindestrek2|stad|Nøstad}}, hvor man endnu viser de Stene, hvorved hans Skibe bandtes. {{liten|{{sperret|Anm}}. Peder Claussen N. B. 49. {{antikva|Norrigia illustrata}} 182, Top. Journ. 12, 37. Klüver 111.}} {{liten|Nøstad udledes af Nøst eller Naust, der betegner et Huus, hvor Baade og Skibe bevares. Paa Husebygaarden fandt Schøning Levning af en Steenmuur opført som det synes af hugne Stene. Deraf er nu blot Grundvolden, af Længde i Øst og Vest 36 Alen, med en Brede af 17 Alen, tilbage. Disse Mure ere sandsynligere Levninger af en Kirke, end, som Sagnet lyder, af Einars Borg. (See Kraft 5, 683).}} {{---}} <section end="Einar Thambarskjelver"/> <section begin="Dale-Gudbrand"/>{{midtstilt|{{større|'''Dale-Gudbrand.'''}}}} Paa Gaarden Huudtorp i Gudbrandsdalen boede en mægtig Høvding Dale-Gudbrand paa den Tid, da St. Olaf indførte den christne Tro. Gudbrand, der endog paa sin Gaard havde et Gudehus for Thor, modsatte sig i Førstningen Kongens Bud; men tilsidst lod han sig døbe og byggede endog den første Kirke i Dalen. Paa denne mærkelige Gaard, hvor man mener, at Gudbrandsdalens Allherjar-Thing har været holdt, findes mange Oldtidsminder, blandt hvilke en Gravhaug tæt Nord for Gaarden endnu kaldes Gudbrandshaugen, da Sagnet beretter, at Dale-Gudbrand her skal ligge begraven. En 4 Alen høi Bautasteen, som tilforn stod paa Haugen, er nu borte. Paa Nabogaarden Hove, som i gamle Dage hørte til Hundtorp, stod efter et almindeligt Sagn Thors Asgudstempel, hvorfor Bønderne i denne Egn kalde denne Afgud Thor Hoven. Gaarden Kongsli tjente ifølge Sagnet Dalegudbrands Heste til Havnegang. {{liten|{{sperret|Anm}}. Blothuset, som kaldtes Hof, har sandsynlig staaet paa den Forhøining, hvor Gaardens Hovedbygninger nu staae. Paa den Skraaning, som nu kaldes {{sperret|Kirkebakken}}, mødtes udentvivl Olaf og Gudbrand og her knustes Thorsbilledet ved {{bindestrek1|Kol|Kolbein}}}} <section end="Dale-Gudbrand"/><noinclude> <references/></noinclude> kzixalq6d8obkkaw5xdtgbc0o72q3g4 104 85839 338741 219948 2026-10-07T19:57:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||169}}</noinclude><section begin="Dale-Gudbrand"/>{{liten|{{bindestrek2|bein|Kolbein}} Stærkes Haand. Et Led i Nærheden kaldes endnu Hedningegrinden. Meddeelt; sammenlign Hjorthøys Beskrivelse over Gudbrandsdalen 2, 91 og 96. Kraft 2, 116, 128. Dale-Gudbrands interessante Omvendelseshistorie findes hos Snorre, Olaf den Helliges Saga C. 118.}} {{---}} <section end="Dale-Gudbrand"/> <section begin="Kong Østen"/>{{midtstilt|'''Kong Østen.'''}} I Nærheden af Ramnes Kirke findes Levninger af en Haug, hvor man om Aftenen stundom seer Lys brænde. Efter Sagnet ligger nemlig her begraven den unge Kong Østen, som Bonden paa Ramnes slog ihjel. Paa den omkringliggende Mark, hvor Slaget skal have staaet, ere fundne flere gamle Vaaben. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Snorre fortæller i Magnus Erlingssøns Saga C. 42, at den unge Magnus slog Birkebeinerne paa Ree, (Ramnes Prestegaard kalde Bønderne endnu Reir) og, at den flygtende Konge, den unge Eystein Meila, blev dræbt af en Bonde, der forraadte ham og bragte hans Lig til Ramnes, hvor Magnus just var.}} {{---}} <section end="Kong Østen"/> <section begin="Kong Sverrer"/>{{midtstilt|'''Kong Sverrer.'''}} Medens Kong Sverrer laa med sine Skibe i Randsfjorden og hans talrige og overlegne Fiender ingen Fare anede, lod han sine Skibe drage op af Randsfjorden og tvers over Land til Mjøsen, uagtet Veien baade er besverlig og lang. Til Erindring om denne Tildragelse kaldes denne Vei endnu den Dag i Dag {{sperret|Kjølveien}}. Ved Hjelp af disse Skibe overraskede han nu uformodet fine Fiender, Hedemarkens anseeligste Bønder, der vare samlede paa Gaarden Saastad i et stort Gilde. Dette fik en bedrøvelig Ende; thi de halvberusede Bønder gjorde kun liden Modstand. Qvinderne flygtede til en i Nærheden liggende Haug, som <section end="Kong Sverrer"/><noinclude> <references/></noinclude> jaayk7phxoae8so5p03ux4gbg99gpeb 338894 338741 2026-10-07T20:31:19Z KåreBot 479 større overskrifter 338894 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||169}}</noinclude><section begin="Dale-Gudbrand"/>{{liten|{{bindestrek2|bein|Kolbein}} Stærkes Haand. Et Led i Nærheden kaldes endnu Hedningegrinden. Meddeelt; sammenlign Hjorthøys Beskrivelse over Gudbrandsdalen 2, 91 og 96. Kraft 2, 116, 128. Dale-Gudbrands interessante Omvendelseshistorie findes hos Snorre, Olaf den Helliges Saga C. 118.}} {{---}} <section end="Dale-Gudbrand"/> <section begin="Kong Østen"/>{{midtstilt|{{større|'''Kong Østen.'''}}}} I Nærheden af Ramnes Kirke findes Levninger af en Haug, hvor man om Aftenen stundom seer Lys brænde. Efter Sagnet ligger nemlig her begraven den unge Kong Østen, som Bonden paa Ramnes slog ihjel. Paa den omkringliggende Mark, hvor Slaget skal have staaet, ere fundne flere gamle Vaaben. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Snorre fortæller i Magnus Erlingssøns Saga C. 42, at den unge Magnus slog Birkebeinerne paa Ree, (Ramnes Prestegaard kalde Bønderne endnu Reir) og, at den flygtende Konge, den unge Eystein Meila, blev dræbt af en Bonde, der forraadte ham og bragte hans Lig til Ramnes, hvor Magnus just var.}} {{---}} <section end="Kong Østen"/> <section begin="Kong Sverrer"/>{{midtstilt|{{større|'''Kong Sverrer.'''}}}} Medens Kong Sverrer laa med sine Skibe i Randsfjorden og hans talrige og overlegne Fiender ingen Fare anede, lod han sine Skibe drage op af Randsfjorden og tvers over Land til Mjøsen, uagtet Veien baade er besverlig og lang. Til Erindring om denne Tildragelse kaldes denne Vei endnu den Dag i Dag {{sperret|Kjølveien}}. Ved Hjelp af disse Skibe overraskede han nu uformodet fine Fiender, Hedemarkens anseeligste Bønder, der vare samlede paa Gaarden Saastad i et stort Gilde. Dette fik en bedrøvelig Ende; thi de halvberusede Bønder gjorde kun liden Modstand. Qvinderne flygtede til en i Nærheden liggende Haug, som <section end="Kong Sverrer"/><noinclude> <references/></noinclude> goxv82gxsonxdsw0lr8g9d8cba9qhxi 104 85840 338742 219510 2026-10-07T19:57:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 170</noinclude><section begin="Kong Sverrer" /> endnu bærer Navn af {{sperret|Graatehaugen}}, fordi de stode her og græd over deres Mænd og Frænder, der faldt for Birkebeinernes skarpe Sværd. En liden Bugt af Mjøsen, tæt ved Gaarden, kaldes {{sperret|Gjemmeviken}}, fordi Bønderne der efter Sagnet havde gjemt de Skibe, som de tilforn havde i frataget Kong Sverrer. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Dette skede omtrent 1177. Veiens Længde er 5 Rastir (Mile) og {{rettelse|Navet|Navnet}} Kjølveien forekommer allerede i Hakon Hakonsons Saga 136 (Kraft 2, 245. Sverres Saga Cap. 16). Den af Historien bekjendte Sverresti, som Sverrer 1178 maatte anlægge for at undgaae sine Fiender, skal efter Sagnet have været mellem Gamle- og Ny-Rundals Kløv. Kongstien eller Kong Sverres Stie erindres endnu og en Dal omtrent 1½ Miil østenfor kaldes endnu Sverredalen. Her slog Sverrer sandsynlig Leir, efter at være kommen gjennem Sverrestien. (Kraft, 4, 66, 689. Sverres Saga C. 20). En Dal, som Kong Sverrer skal have passeret paa en Reise fra Søndfjord til Sogn, kaldes ogsaa endnu til Minde om denne berømte Konge {{sperret|Sverresdal}}. (Budstikken 5, 570).}} {{---}} <section end="Kong Sverrer" /> <section begin="Ivar Dapi" /> {{midtstilt|'''Ivar Dapi.'''}} Kong Sverrer havde en Foged, som hedte Ivar Dapi. Denne havde oppe i Fylkisbygden (nu Hafslo i Sogn) faaet Øie paa en deilig Qvinde, i hvilken han forelskede sig; men Qvinden var selv ærlig og en ærlig Bondes Hustru. Ivar agtede ei derpaa. Dreven af sin Begjerlighed drog han til Bondens Gaard, hvor hans Anseelse letteligen aabnede ham Døren. Her misbrugte han Gjestfriheden og vilde bruge Vold mod Konen; men just som han tog hende i sin Favn, kom Manden til og slog ham paa Stedet ihjel med sin Hammer. Denne Hammer opbevares endnu som en Sjeldenhed i Hafslo. I Nærheden ligger Gildreskreden, en steil og smal Klev, imellem et brat Fjeld og en rivende Elv. Her blev en stor Deel af de Mænd, <section end="Ivar Dapi" /><noinclude> <references/></noinclude> qyrxpzki66cigg51gyxzoh6ovboqroc 338895 338742 2026-10-07T20:31:29Z KåreBot 479 større overskrifter 338895 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 170</noinclude><section begin="Kong Sverrer" /> endnu bærer Navn af {{sperret|Graatehaugen}}, fordi de stode her og græd over deres Mænd og Frænder, der faldt for Birkebeinernes skarpe Sværd. En liden Bugt af Mjøsen, tæt ved Gaarden, kaldes {{sperret|Gjemmeviken}}, fordi Bønderne der efter Sagnet havde gjemt de Skibe, som de tilforn havde i frataget Kong Sverrer. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Dette skede omtrent 1177. Veiens Længde er 5 Rastir (Mile) og {{rettelse|Navet|Navnet}} Kjølveien forekommer allerede i Hakon Hakonsons Saga 136 (Kraft 2, 245. Sverres Saga Cap. 16). Den af Historien bekjendte Sverresti, som Sverrer 1178 maatte anlægge for at undgaae sine Fiender, skal efter Sagnet have været mellem Gamle- og Ny-Rundals Kløv. Kongstien eller Kong Sverres Stie erindres endnu og en Dal omtrent 1½ Miil østenfor kaldes endnu Sverredalen. Her slog Sverrer sandsynlig Leir, efter at være kommen gjennem Sverrestien. (Kraft, 4, 66, 689. Sverres Saga C. 20). En Dal, som Kong Sverrer skal have passeret paa en Reise fra Søndfjord til Sogn, kaldes ogsaa endnu til Minde om denne berømte Konge {{sperret|Sverresdal}}. (Budstikken 5, 570).}} {{---}} <section end="Kong Sverrer" /> <section begin="Ivar Dapi" /> {{midtstilt|{{større|'''Ivar Dapi.'''}}}} Kong Sverrer havde en Foged, som hedte Ivar Dapi. Denne havde oppe i Fylkisbygden (nu Hafslo i Sogn) faaet Øie paa en deilig Qvinde, i hvilken han forelskede sig; men Qvinden var selv ærlig og en ærlig Bondes Hustru. Ivar agtede ei derpaa. Dreven af sin Begjerlighed drog han til Bondens Gaard, hvor hans Anseelse letteligen aabnede ham Døren. Her misbrugte han Gjestfriheden og vilde bruge Vold mod Konen; men just som han tog hende i sin Favn, kom Manden til og slog ham paa Stedet ihjel med sin Hammer. Denne Hammer opbevares endnu som en Sjeldenhed i Hafslo. I Nærheden ligger Gildreskreden, en steil og smal Klev, imellem et brat Fjeld og en rivende Elv. Her blev en stor Deel af de Mænd, <section end="Ivar Dapi" /><noinclude> <references/></noinclude> nxsnpowm8mni8vlxgbep0vz7au058m9 104 85841 338743 219951 2026-10-07T19:57:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||171}}</noinclude> <section begin="Ivar Dapi"/>som Kong Sverrer siden sendte derhen for at hevne sin Fogeds Drab, efter Sagnet knust af de forsamlede Bønder, der havde forskandset sig paa det Sted, som endnu kaldes Borgarbjerget. I en Kjelder blev der for ikke lang Tid siden fundet 300 Pile, som maaskee ere fra denne Opstand. {{liten|{{sperret|Anm}}. Budstikken 5, 418. Sammenligne vi dette Sagn med Historiens Vidnesbyrd finde vi, at Kong Sverrer virkelig havde en Befalingsmand Ivar Dape eller Dafve, som blev dræbt i Kaupanger; men som Aarsag til dette Drab anføres det, at Bønderne ei alene negtede at skaffe Julekost, men endog i Forening med Bymændene i Kaupanger overfaldt og dræbte Sverrers Folk, uagtet Ivar begjerte Fred og tilbød sig at drage bort med sine Mænd. At en eller anden Voldsgjerning, som den Sagnet fortæller, har opflammet Folkets Vrede, er muligt. Vist er det derimod, at Kong Sverrer siden stævnede Bønderne til at møde i Qvamsø paa Nordsiden af Sognefjorden og der paalagde dem 15 Mark Guld i Bøder. Da Straffen tyktes Bønderne for haard, og de afsloge at betale, sendte Sverrer 6 Skibe ind ad Fjorden med Befaling at gjøre Ild i Bymændenes Badstuer og brænde Bøndernes Gaarde. Da alle Indbyggerne vare flygtede med deres beste Eiendom tilfjelds, fandt Birkebeinerne kun de tomme Huse, af hvilke de brændte i Alt 100. Dette skede nogle Dage før Slaget ved Fimereid 15de Juni 1181. (Falsen N. H. 3, 84 og Sverrers Saga. Kraft 4, 828).}} {{---}} <section end="Ivar Dapi"/> <section begin="Ridder Audun paa Aalhus"/>{{midtstilt|'''Ridder Audun paa Aalhus.'''}} Omtrent 400 Skridt fra Jølster Prestegaard viser man nogle Spor af en gammel Borg, som Almuen kalder Aalhus. Her boede i fordums Dage en Ridder ved Navn {{sperret|Audun}}, der laa i jevnlig Strid med en Herse i Naustadal i Førde Prestegjeld, da Ridder Audun paa en utilbørlig Maade vilde udvide sin Magt. Saadant led ikke Kongen og lod ham kalde til Bergen. Audun, som anede Ulykke, nedgrov sine Skatte i Hegrenesaasen og sænkede sit store Sølvbord i Jølstervandet ved Skjersurden. Derpaa reiste han {{bindestrek1|led|ledsaget}} <section end="Ridder Audun paa Aalhus"/><noinclude> <references/></noinclude> t997ei3cbhbq5rammvw2z713fdpf4v5 338896 338743 2026-10-07T20:31:39Z KåreBot 479 større overskrifter 338896 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||171}}</noinclude> <section begin="Ivar Dapi"/>som Kong Sverrer siden sendte derhen for at hevne sin Fogeds Drab, efter Sagnet knust af de forsamlede Bønder, der havde forskandset sig paa det Sted, som endnu kaldes Borgarbjerget. I en Kjelder blev der for ikke lang Tid siden fundet 300 Pile, som maaskee ere fra denne Opstand. {{liten|{{sperret|Anm}}. Budstikken 5, 418. Sammenligne vi dette Sagn med Historiens Vidnesbyrd finde vi, at Kong Sverrer virkelig havde en Befalingsmand Ivar Dape eller Dafve, som blev dræbt i Kaupanger; men som Aarsag til dette Drab anføres det, at Bønderne ei alene negtede at skaffe Julekost, men endog i Forening med Bymændene i Kaupanger overfaldt og dræbte Sverrers Folk, uagtet Ivar begjerte Fred og tilbød sig at drage bort med sine Mænd. At en eller anden Voldsgjerning, som den Sagnet fortæller, har opflammet Folkets Vrede, er muligt. Vist er det derimod, at Kong Sverrer siden stævnede Bønderne til at møde i Qvamsø paa Nordsiden af Sognefjorden og der paalagde dem 15 Mark Guld i Bøder. Da Straffen tyktes Bønderne for haard, og de afsloge at betale, sendte Sverrer 6 Skibe ind ad Fjorden med Befaling at gjøre Ild i Bymændenes Badstuer og brænde Bøndernes Gaarde. Da alle Indbyggerne vare flygtede med deres beste Eiendom tilfjelds, fandt Birkebeinerne kun de tomme Huse, af hvilke de brændte i Alt 100. Dette skede nogle Dage før Slaget ved Fimereid 15de Juni 1181. (Falsen N. H. 3, 84 og Sverrers Saga. Kraft 4, 828).}} {{---}} <section end="Ivar Dapi"/> <section begin="Ridder Audun paa Aalhus"/>{{midtstilt|{{større|'''Ridder Audun paa Aalhus.'''}}}} Omtrent 400 Skridt fra Jølster Prestegaard viser man nogle Spor af en gammel Borg, som Almuen kalder Aalhus. Her boede i fordums Dage en Ridder ved Navn {{sperret|Audun}}, der laa i jevnlig Strid med en Herse i Naustadal i Førde Prestegjeld, da Ridder Audun paa en utilbørlig Maade vilde udvide sin Magt. Saadant led ikke Kongen og lod ham kalde til Bergen. Audun, som anede Ulykke, nedgrov sine Skatte i Hegrenesaasen og sænkede sit store Sølvbord i Jølstervandet ved Skjersurden. Derpaa reiste han {{bindestrek1|led|ledsaget}} <section end="Ridder Audun paa Aalhus"/><noinclude> <references/></noinclude> s78gtt4trc1pillnypcwsw7tspv2hov 104 85844 338744 219514 2026-10-07T19:57:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 174</noinclude><section begin="Ridder Audun paa Aalhus" /> paa Gaarden Hegernes findes en Steenbro og nogle Steenhobe, eller Rudera paa en øde Plads, hvor tilforn en mægtig Kjæmpe, Evind Hestekorn (faa kaldet fordi han var den første, som i Norge gav Heste Korn at æde) Norges Riges Kantsler, havde sit Slot. Denne Evind skal være bleven rettet paa Nordnes ved Bergen, fordi han {{sperret|voldtog Kongen af Norges Gemalinde, som han skulde føre fra Engelland til Norge}}.“ (Saml. til den danske Hist. 2, 3, 43). Den i Sagnet nævnte Ridder i Nøstedal har maaskee været Ridder Eilif i Naustdal, der i gamle Dokumenter nævnes 1308 og 1319, og som maaskee var en Søn eller Frænde af Eilifr, en mægtig Ridder og Baron, der boede i Naustdal og blev myrdet 1277. (Saml. til det Norske Folks Sprog og Historie 134). {{---}} <section end="Ridder Audun paa Aalhus" /> <section begin="Dronning Margreta" /> {{midtstilt|'''Dronning Margreta.''' }} I Opdal ved Dovrefjeld ligger en Sæterdal, som kaldes Drotningdal. Sit Navn, siger Sagnet, har den faaet efter Dronning Margreta, der paa en Reise over Fjeldet, i Taage og haardt Veir, forvildede sig og med sit Følge i denne Dal fandt et Tilflugtsted. Efter et andet Sagn blev hun forfulgt af den svenske Konge og for ei at opdages endog i denne afsides Dal vendte hun Skoene om paa sine Heste. Ved at tage Veien gjennem Drotningdalen undgaaer man den farlige Vaarsti. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt og det kongl. norske Videnskabsselskabs Skrifter i det 19de Aarhundrede 1, F. {{antikva|III.}} Om Calmarunionens berømte Stifterinde findes, saavidt vides, i Norge ei flere Sagn, naar undtages, at Thingelstad Kirkes gyldne Fløi, efter Almuens Beretning, skal være en Gave af hende. I Bahus derimod findes om hende følgende Sagn: Paa en Søreise fra Norge mistede Dronning Margreta sin største Guldring i Tyvekilen i Bahus, hvor hun laa for Modvind, og da hun ei kunde finde den igjen kaldte hun Stedet {{sperret|Tyvekilen}}. Ved hendes Ankomst til Guldbringa, som da havde et andet Navn, kom En og bragte hende Guldringen igjen. Glad udbrød Dronningen:, „Denne Gaard skal hede {{sperret|Guldbringa}}, og du skal have den}} <section end="Dronning Margreta" /><noinclude> <references/></noinclude> jvcxgaiga8jyl2wpzfmzpvcl067t287 104 85845 338745 227456 2026-10-07T19:57:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||175}}</noinclude><section begin="Dronning Margreta"/>{{liten|i Eie.“ (Oedmanns Bahus Beskrivelse 184). I Hormayers Taschenbuch 1839 Side 341 findes et Sagn om en bøhmisk Skræddersvend, der udgav sig for Margretas Søn Olaf og blev brændt.}} {{---}} <section end="Dronning Margreta"/> <section begin="Ætlinger af den gamle norske Adel"/>{{midtstilt|{{stor|'''Ætlinger af den gamle norske Adel.'''}}}} Paa de Tider, Christian den Anden<ref>Kongshavn ved Christiania skal efter Sagnet have sit Navn efter Christian {{antikva|II}}, som en Tid laa her med sin Flaade. Paa Akershus Rustkammer saa jeg i min Barndom en Rustning, som blev kaldet Christian den Andens.</ref> søgte at udrydde den norske Adel, flygtede Christopher Skaktavel og hans Frue Margreta til Romsdalen, hvor de maatte leve som Bønder under andre Navne. End boer denne Æt paa Gaarden Helle, og Navnene Margreta og Christopher ere meget gjengse i denne Familie, hvis Adelsbreve for ikke mange Aar siden siges at have været i Behold. {{liten|{{sperret|Anm}}. Klüver 124. Skaktavel er en bekjendt adelig Familie, der eiede flere Sædegaarde i Landet. Af Norges gamle Adel findes nu kun faa Spor. Bønderne paa Harildstad og Bjølstad i Gudbrandsdalen skulde være Descendenter af Familien Bratt (Hiorthøy 2, 36, Kraft 2, 123) og Navnet Thord er gjennem Aarhundreder gaaet fra Mand til Mand i denne Slægt. (Budstikken 3, 195). Bønderne paa Qvaesberg og Sandbo, ligeledes i Gudbrandsdalen, paastaae at nedstamme fra den adelige Familie Gjæsling, og de paa Gaarden Valberg fra Iljarnerne. Af Familien Galtung findes Afkom og flere Minder paa Gaarden Thornes i Hardanger. (Budstikken 6, 675 og meddeelt).}} {{---}} <section end="Ætlinger af den gamle norske Adel"/> <section begin="Reformationen"/>{{midtstilt|{{stor|'''Reformationen.'''}}}} {{liten|Da de danske Høvdinger begyndte Kirkeforbedringen i det {{sperret|uforberedte}} Norge med at fængsle de katholske Bisper, jage Munkene}}<section end="Reformationen"/><noinclude> <references/></noinclude> 4r2kakvet2xezh2s3kwqfznk3ra29dp 104 85846 338746 219516 2026-10-07T19:58:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 176</noinclude><section begin="Reformationen" /> {{liten|ud af Klostrene, ødelægge Helgenbilleder, kort med en Voldsomhed, der ei kunde gjøre den nye Lære yndet, vedblev Folket endnu længe i Hjertet at være katholsk<ref>Som Beviser kan blandt Andet følgende tjene: at man 1570 maatte i selve Bergen nedtage Billederne af Høialteret i Dom-Kirken, fordi nogle gamle Qvinder tilbade dem. (Saml. til den danske Hist. 2, 2, 105); at Jesuiterne og deres Agent Laurentius Nicolai (der ifølge Sagnet under Navn af Klosterlasse en Tid hemmelig opholdt sig paa Gaarden Oppedal i Hardanger) endnu i Christian den 4des Dage fandt mange Tilhængere endog blandt Landets Prester (Mynters Ref. Hist.), og at flere katholske Skikke endnu længe efter paa mange Steder fandt Sted. (Biskop Hanses Archiv 2. 376, 388, Lunds Beskr. over Thelemarken 273).</ref> og den nye Lære og dens Prester fiendsk. Dette kunne vi see saavel af følgende Sagn, som deraf, at Fogden paa Agdesiden blev dødelig saaret, fordi han vilde tvinge Almuen til at give deres evangeliske Prester Underholdning; at Almuen i Oslo og Hammer Stifter ved Kongebud maatte tvinges til at give Tiende og opbygge de forfaldne Prestegaarde; og at man i Danmark dengang almindeligen troede, at Nordmændene sloge deres evangeliske Prester ihjel, en Tro, som finder Stadfæstelse i følgende Sagn og i Peder Claussens Beretning: „Jeg haver kjendt Een der var fød, hvis Fader hafde ihjelslaget tre Prester.“ Som Bidrag til Reformationshistorien kan følgende Efterretninger tjene. I Sætersdalen maatte Presten Lauritz Hansen flye for Folkets Ugudelighed. Hans Eftermand blev myrdet i Kirken af Lensmanden, saa at der udfordredes Folk som Nils den {{sperret|Stærke}} og {{sperret|Store}}, der med Magt kunde tvinge Almuen til at modtage den sande Lærdom. Dette maa dog have frugtet lidet; thi Peder Tøgersen, som kom til Kaldet 1611, maatte flygte til Haa paa Jæderen, da de haarde og gjenstridige Døler vilde slaae ham ihjel. Den første Prest i Vardal var Hans Nummedal. I hans Tid gik de afsatte Munke omkring og tiggede. Hr. Jonas, den tredie Prest i Vardal efter Reformationen, blev af Almuen afsat, fordi han fra Prædikestolen udskjeldte Bønderne for Tyve, for deres begangne Tiendesvig. Hr. Jens Roeschield, Prest i Hallingdal 1603, blev hadet og forfulgt af Almuen fordi han vilde udrydde adskillige Levninger af Pavedømmet.}} {{---}} <section end="Reformationen" /> <section begin="Biskop Olaf" /> {{midtstilt|'''Biskop Olaf.'''}} Ved Siden af Alteret i Vangens Kirke paa Vos er en Lem, hvorunder der findes en Trappe, som fører ned <section end="Biskop Olaf" /><noinclude> <references/></noinclude> j6bbsrnj9jqlathldwdkmermnoxoagp 338897 338746 2026-10-07T20:31:49Z KåreBot 479 større overskrifter 338897 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 176</noinclude><section begin="Reformationen" /> {{liten|ud af Klostrene, ødelægge Helgenbilleder, kort med en Voldsomhed, der ei kunde gjøre den nye Lære yndet, vedblev Folket endnu længe i Hjertet at være katholsk<ref>Som Beviser kan blandt Andet følgende tjene: at man 1570 maatte i selve Bergen nedtage Billederne af Høialteret i Dom-Kirken, fordi nogle gamle Qvinder tilbade dem. (Saml. til den danske Hist. 2, 2, 105); at Jesuiterne og deres Agent Laurentius Nicolai (der ifølge Sagnet under Navn af Klosterlasse en Tid hemmelig opholdt sig paa Gaarden Oppedal i Hardanger) endnu i Christian den 4des Dage fandt mange Tilhængere endog blandt Landets Prester (Mynters Ref. Hist.), og at flere katholske Skikke endnu længe efter paa mange Steder fandt Sted. (Biskop Hanses Archiv 2. 376, 388, Lunds Beskr. over Thelemarken 273).</ref> og den nye Lære og dens Prester fiendsk. Dette kunne vi see saavel af følgende Sagn, som deraf, at Fogden paa Agdesiden blev dødelig saaret, fordi han vilde tvinge Almuen til at give deres evangeliske Prester Underholdning; at Almuen i Oslo og Hammer Stifter ved Kongebud maatte tvinges til at give Tiende og opbygge de forfaldne Prestegaarde; og at man i Danmark dengang almindeligen troede, at Nordmændene sloge deres evangeliske Prester ihjel, en Tro, som finder Stadfæstelse i følgende Sagn og i Peder Claussens Beretning: „Jeg haver kjendt Een der var fød, hvis Fader hafde ihjelslaget tre Prester.“ Som Bidrag til Reformationshistorien kan følgende Efterretninger tjene. I Sætersdalen maatte Presten Lauritz Hansen flye for Folkets Ugudelighed. Hans Eftermand blev myrdet i Kirken af Lensmanden, saa at der udfordredes Folk som Nils den {{sperret|Stærke}} og {{sperret|Store}}, der med Magt kunde tvinge Almuen til at modtage den sande Lærdom. Dette maa dog have frugtet lidet; thi Peder Tøgersen, som kom til Kaldet 1611, maatte flygte til Haa paa Jæderen, da de haarde og gjenstridige Døler vilde slaae ham ihjel. Den første Prest i Vardal var Hans Nummedal. I hans Tid gik de afsatte Munke omkring og tiggede. Hr. Jonas, den tredie Prest i Vardal efter Reformationen, blev af Almuen afsat, fordi han fra Prædikestolen udskjeldte Bønderne for Tyve, for deres begangne Tiendesvig. Hr. Jens Roeschield, Prest i Hallingdal 1603, blev hadet og forfulgt af Almuen fordi han vilde udrydde adskillige Levninger af Pavedømmet.}} {{---}} <section end="Reformationen" /> <section begin="Biskop Olaf" /> {{midtstilt|{{større|'''Biskop Olaf.'''}}}} Ved Siden af Alteret i Vangens Kirke paa Vos er en Lem, hvorunder der findes en Trappe, som fører ned <section end="Biskop Olaf" /><noinclude> <references/></noinclude> q45aun9kmhp2z5fsdcs5ls56m7vrlf4 104 85847 338747 219517 2026-10-07T19:58:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||177}}</noinclude><section begin="Biskop Olaf" /> til en Kjelder. I dennes ene Hjørne findes en Grue, (Arne), og paa samme en slukt Brand. Sagnet gaaer, at den sidste katholske Bisp i Bergen paa sin Flugt til Vos her fandt Tilhold og, at han i Førstningen skjulte sig i denne Kjelder, hvor han en Tid lang maatte holde sin egen Husholdning. Siden skal han have flyttet hen til Gaarden Dukstad, hvor han døde. {{liten|{{sperret|Anm}}. Olaf Thorkelsen, den sidste katholske Bisp i Bergen (1523 til 1533) begav sig, da Reformationen begyndte at saae Overhaand i Bergen, til Vos, hvor Almuen tog ham i Forsvar. Her døde han paa Gaarden Dukstad, 1533 og blev begraven i Vangens Kirke. Han dadledes for sin Havesyge og Begjerlighed efter Hamborgerøl, og den samtidige Absalon Pedersson siger om ham: „Han var den sidste, allergjerrigste og uretfærdigste papistiske Bisp i Bergen. (Saml. til den danske Hist. 2, 2. 94. Om denne maaskee for haardt bedømte Mand see Holbergs Besk. 177).}} {{---}} <section end="Biskop Olaf" /> <section begin="Præste-Drab" /> {{midtstilt|'''Preste-Drab.'''}} Den sidste papistiske og første evangeliske Prest i Botne Sogn ved Holmestrand var Hr. David. Da han en Juledagsmorgen kom fra Annexet Hillestad med sit Offer, der bestod af 4½ Rdl., blev han overfalden af Bonden paa Gaarden Allem og myrdet i en Skov, ikke langt fra Botne Prestegaard ved en Kilde, som til Minde om denne Udaad heder {{sperret|Davids Kilde}}. I Laurdal i samme Provsti levede der en Prest, som hedte Hr. Lars. Han blev ihjelslagen af sine egne Sognefolk. Paa en Ligsteen udenfor Jondal Kirke i Hardanger sees nogle dybe Huller, der siges at være tærede af en Prests Blod, som Bønderne sloge ihjel, fordi han vilde forandre deres papistiske Ottesang, deres Ave Maria, deres Vievand og Korsbetegnelse. ({{bindestrek1|Møl|Møllers}} <section end="Præste-Drab" /><noinclude> <references/></noinclude> 3csxn81jg6w9rc7rs13ndwc66ju4zaq 338898 338747 2026-10-07T20:31:59Z KåreBot 479 større overskrifter 338898 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||177}}</noinclude><section begin="Biskop Olaf" /> til en Kjelder. I dennes ene Hjørne findes en Grue, (Arne), og paa samme en slukt Brand. Sagnet gaaer, at den sidste katholske Bisp i Bergen paa sin Flugt til Vos her fandt Tilhold og, at han i Førstningen skjulte sig i denne Kjelder, hvor han en Tid lang maatte holde sin egen Husholdning. Siden skal han have flyttet hen til Gaarden Dukstad, hvor han døde. {{liten|{{sperret|Anm}}. Olaf Thorkelsen, den sidste katholske Bisp i Bergen (1523 til 1533) begav sig, da Reformationen begyndte at saae Overhaand i Bergen, til Vos, hvor Almuen tog ham i Forsvar. Her døde han paa Gaarden Dukstad, 1533 og blev begraven i Vangens Kirke. Han dadledes for sin Havesyge og Begjerlighed efter Hamborgerøl, og den samtidige Absalon Pedersson siger om ham: „Han var den sidste, allergjerrigste og uretfærdigste papistiske Bisp i Bergen. (Saml. til den danske Hist. 2, 2. 94. Om denne maaskee for haardt bedømte Mand see Holbergs Besk. 177).}} {{---}} <section end="Biskop Olaf" /> <section begin="Præste-Drab" /> {{midtstilt|{{større|'''Preste-Drab.'''}}}} Den sidste papistiske og første evangeliske Prest i Botne Sogn ved Holmestrand var Hr. David. Da han en Juledagsmorgen kom fra Annexet Hillestad med sit Offer, der bestod af 4½ Rdl., blev han overfalden af Bonden paa Gaarden Allem og myrdet i en Skov, ikke langt fra Botne Prestegaard ved en Kilde, som til Minde om denne Udaad heder {{sperret|Davids Kilde}}. I Laurdal i samme Provsti levede der en Prest, som hedte Hr. Lars. Han blev ihjelslagen af sine egne Sognefolk. Paa en Ligsteen udenfor Jondal Kirke i Hardanger sees nogle dybe Huller, der siges at være tærede af en Prests Blod, som Bønderne sloge ihjel, fordi han vilde forandre deres papistiske Ottesang, deres Ave Maria, deres Vievand og Korsbetegnelse. ({{bindestrek1|Møl|Møllers}} <section end="Præste-Drab" /><noinclude> <references/></noinclude> jsoon9w6utk6x9fbk1klnm1gp55ep8s 104 85848 338748 219825 2026-10-07T19:58:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />178</noinclude><section begin="Præste-Drab"/>{{bindestrek2|lers|Møllers}} Jarlsbergs Provsties Beskr. 82, 117 og Budstikken 7, 371). {{---}} <section end="Præste-Drab"/> <section begin="Hr. Erik"/>{{midtstilt|'''Hr. Erik.'''}} Den første Prest til Nes i Hallingdalen efter Reformationen var Hr. Erik. Han stræbte med megen Iver at udrydde den papistiske Overtro. I Flaa Annex havde Bønderne to Helgenbilleder, som de tilbade med megen Andagt, og som de holdt høit i Ære; men aldrig saasnart fik Hr. Erik derom Efterretning, førend han, da han engang kom til Kirken for at holde Gudstjenesten, i Almuens Paasyn tog Helgenbillederne og kastede dem ud i den forbirindende Elv, i det han bebreidede sine Sognefolk deres forfængelige Tro paa disse Afguder. Qvinderne toge sig især deres Helgeners Skjebne nær, og raabte grædende „du har taget vore Guder bort.“ {{liten|{{sperret|Anm}}. Top. Journal 31, 189. I Journal over Ringerikes og Hadelands Provsti fra 1733, berettes: „Hr. Erik skal have lidt meget Had og Forfølgelse af Menighederne besynderlig af Qvindekjønnet for deres Helgeners Statua, han lod opbrænde eller kaste i Vandet, hvorover der skal have været en ynkelig Tid og Graad hele Kaldet over.“}} {{---}} <section end="Hr. Erik"/> <section begin="Presten paa Agerø"/>{{midtstilt|'''Presten paa Agerø.'''}} Den første evangeliske Prest paa Agerøen i Romsdalen var udentvivl Olaf Thordsson, der kom did 1542; thi hans Formand Hr. Harald skal efter Sagnet have læst paa Perlehaand eller Stene efter papistisk Viis. Efter 30 Aars Embedsførelse blev han formedelst en sørgelig Vaadegjerning afsat. Engang kom hans Søn Samuel hjem fra <section end="Presten paa Agerø"/><noinclude> <references/></noinclude> n83ahdkhojzj1h23wur087z9dzrv8x5 338899 338748 2026-10-07T20:32:11Z KåreBot 479 større overskrifter 338899 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />178</noinclude><section begin="Præste-Drab"/>{{bindestrek2|lers|Møllers}} Jarlsbergs Provsties Beskr. 82, 117 og Budstikken 7, 371). {{---}} <section end="Præste-Drab"/> <section begin="Hr. Erik"/>{{midtstilt|{{større|'''Hr. Erik.'''}}}} Den første Prest til Nes i Hallingdalen efter Reformationen var Hr. Erik. Han stræbte med megen Iver at udrydde den papistiske Overtro. I Flaa Annex havde Bønderne to Helgenbilleder, som de tilbade med megen Andagt, og som de holdt høit i Ære; men aldrig saasnart fik Hr. Erik derom Efterretning, førend han, da han engang kom til Kirken for at holde Gudstjenesten, i Almuens Paasyn tog Helgenbillederne og kastede dem ud i den forbirindende Elv, i det han bebreidede sine Sognefolk deres forfængelige Tro paa disse Afguder. Qvinderne toge sig især deres Helgeners Skjebne nær, og raabte grædende „du har taget vore Guder bort.“ {{liten|{{sperret|Anm}}. Top. Journal 31, 189. I Journal over Ringerikes og Hadelands Provsti fra 1733, berettes: „Hr. Erik skal have lidt meget Had og Forfølgelse af Menighederne besynderlig af Qvindekjønnet for deres Helgeners Statua, han lod opbrænde eller kaste i Vandet, hvorover der skal have været en ynkelig Tid og Graad hele Kaldet over.“}} {{---}} <section end="Hr. Erik"/> <section begin="Presten paa Agerø"/>{{midtstilt|{{større|'''Presten paa Agerø.'''}}}} Den første evangeliske Prest paa Agerøen i Romsdalen var udentvivl Olaf Thordsson, der kom did 1542; thi hans Formand Hr. Harald skal efter Sagnet have læst paa Perlehaand eller Stene efter papistisk Viis. Efter 30 Aars Embedsførelse blev han formedelst en sørgelig Vaadegjerning afsat. Engang kom hans Søn Samuel hjem fra <section end="Presten paa Agerø"/><noinclude> <references/></noinclude> sknkap5voekjf1q37tphwg8eh8ii6k3 104 85849 338749 219824 2026-10-07T19:58:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||179}}</noinclude><section begin="Presten paa Agerø"/>Jagten og traadte i Thusmørket ind i sin Faders Sengkammer. Vækket af sin Slummer troede den ulykkelige Fader, at det var hans bittre Fiende, som kom. Han greb derfor sin Stok, slog veldigen til og dræbte sin egen Søn. {{liten|{{sperret|Anm}}. Olaf Thordssøn blev efter Hattings Prestehistorie ordineret af Geble Pedersson, den første evangeliske Bisp i Bergen. (Det kongl. norske Videnskabsselskabs Skrifter i det 19de Aarhundrede 1, 5, 335).}} {{---}} <section end="Presten paa Agerø"/> <section begin="Klokkeskjeret"/>{{midtstilt|'''Klokkeskjeret.'''}} Ved Øen Haasteen paa Jædderen findes et Skjer, som kaldes Klokkeskjer. Navnet skal det efter Sagnet have faaet deraf, at et Orlogsskib, som skulde bortføre 5 Klokker, der vare tagne fra Stavangers Kirke, her stødte paa og forliste. {{---}} <section end="Klokkeskjeret"/> <section begin="Gudmundsskjeret"/>{{midtstilt|'''Gudmundsskjeret.'''}} Paa den Tid, da den danske Konge havde besluttet at indføre den lutherske Lære, sendtes fra Christiania en luthersk Prest til Qvilleherred i Bahus. Ved sin Ankomst lod han den forrige papistiske Prest Hr. Gudmund vide, hvorfor han var kommen. Da denne fik det at høre, udbad han sig Tilladelse til næste Søndag at holde sin Afskedsprædiken. Da dette blev indvilget, holdt han en Tale, hvori han til Slutning bad, at Herren ved et Tegn vilde bevise, at den Lære, han lærte, var den rette. Denne Tale blev holdt Søndags Formiddag. Om Eftermiddagen prædikede den lutherske Prest, som hedte Gude Gjädde. Ogsaa han endte sin Prædiken med en Bøn om, at Gud ved et Tegn vilde vise, at hans Lære var den rette. Den katholske Prest bestiger nu en Baad; men neppe var han {{bindestrek1|kom|kommen}} <section end="Gudmundsskjeret"/><noinclude> <references/></noinclude> k2sp3zb3xoiln0oh8wfpwkls10juv9i 338900 338749 2026-10-07T20:32:21Z KåreBot 479 større overskrifter 338900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||179}}</noinclude><section begin="Presten paa Agerø"/>Jagten og traadte i Thusmørket ind i sin Faders Sengkammer. Vækket af sin Slummer troede den ulykkelige Fader, at det var hans bittre Fiende, som kom. Han greb derfor sin Stok, slog veldigen til og dræbte sin egen Søn. {{liten|{{sperret|Anm}}. Olaf Thordssøn blev efter Hattings Prestehistorie ordineret af Geble Pedersson, den første evangeliske Bisp i Bergen. (Det kongl. norske Videnskabsselskabs Skrifter i det 19de Aarhundrede 1, 5, 335).}} {{---}} <section end="Presten paa Agerø"/> <section begin="Klokkeskjeret"/>{{midtstilt|{{større|'''Klokkeskjeret.'''}}}} Ved Øen Haasteen paa Jædderen findes et Skjer, som kaldes Klokkeskjer. Navnet skal det efter Sagnet have faaet deraf, at et Orlogsskib, som skulde bortføre 5 Klokker, der vare tagne fra Stavangers Kirke, her stødte paa og forliste. {{---}} <section end="Klokkeskjeret"/> <section begin="Gudmundsskjeret"/>{{midtstilt|{{større|'''Gudmundsskjeret.'''}}}} Paa den Tid, da den danske Konge havde besluttet at indføre den lutherske Lære, sendtes fra Christiania en luthersk Prest til Qvilleherred i Bahus. Ved sin Ankomst lod han den forrige papistiske Prest Hr. Gudmund vide, hvorfor han var kommen. Da denne fik det at høre, udbad han sig Tilladelse til næste Søndag at holde sin Afskedsprædiken. Da dette blev indvilget, holdt han en Tale, hvori han til Slutning bad, at Herren ved et Tegn vilde bevise, at den Lære, han lærte, var den rette. Denne Tale blev holdt Søndags Formiddag. Om Eftermiddagen prædikede den lutherske Prest, som hedte Gude Gjädde. Ogsaa han endte sin Prædiken med en Bøn om, at Gud ved et Tegn vilde vise, at hans Lære var den rette. Den katholske Prest bestiger nu en Baad; men neppe var han {{bindestrek1|kom|kommen}} <section end="Gudmundsskjeret"/><noinclude> <references/></noinclude> lmmr8ipas2j3ag1oqnpb1kc44ofizzj 104 85850 338750 219520 2026-10-07T19:58:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 180</noinclude><section begin="Gudmundsskjeret" /> {{bindestrek2|men|kommen}} ud paa Søen, førend han støder an mod en Klippe, hvoraf man tilforn Intet havde vidst, kuldseiler og drukner. Til Minde herom kaldes Klippen endnu Gudmundsskjer. Bevæget ved dette Tegn, antog Almuen i Hobetal den nye Lære. {{liten|{{sperret|Anm}}. Kalms bahuslänska Resa 157. Oedmann i sin Bahus-Beskr. 320 fortæller derimod, at hr. Gudmund fra sin Baad holdt en Tale, som han endte med Ønsket om at gaae tilgrunde ved næste Skjer, hvis hans Lære ei var den rette. Dette indtraf. I en stærk Storm stødte han mod det Skjer, som endnu hedder Gudmundsskjer. Hr. Gudde {{korreksjon|Axelon|Axelson|272}} Gjädde, som fra 1534–1573 var Prest paa dette Sted, var af thrøndersk Adel; men hans Fader havde ved at ægte en Kjøbmandsdatter forbrudt sit Adelskab. Han var en driftig Mand, der i sin Ungdom havde studeret i Wittenberg og siden som Lieutenant brugt Sværdet, hvorfor han ogsaa stedse som Prest og Provst over Viken bar Pistoler og et stort Slagsværd. Han stod i Brevvexling med Luther, og modtog som Olding Besøg af den lærde engelske Konge, Jacob {{antikva|V}}, da denne reiste fra Oslo til Kjøbenhavn. Han døde blind og blev efterfulgt af sin Søn Jens († 1624) og Sønnesøn Johan, der 1628 giftede sig med Maria Michelsdatter paa Huseby ved Drammen og døde 1664.}} {{---}} <section end="Gudmundsskjeret" /> <section begin="De tydske Bjergfolk i Thelemarken" /> {{midtstilt|'''De tydske Bjergfolk i Thelemarken.'''}} Ved Sundbarmvand i Sillejord findes endnu betydelige Levninger af Guldnes Kobberverk, der hører til Norges ældste Bjergverker, og under dets første Navn Sundsberg allerede omtales 1524, da Biskop Mogens af Hammer o. Fl. fik Privilegium paa Verket. Christian {{antikva|III}} besluttede derimod at drive det med tydske Bjergfolk for kongelig Regning. Med disse fremmede Gjester vare Bønderne imidlertid høist misfornøiede, da de opførte sig med megen Voldsomhed og fore om paa Sætrene, og toge hvad dem selv lystede. Paa Gaarden Sundsbarm viser man endnu det Sted, hvor ser af disse Tydskere, der {{bindestrek1|ef|efter}} <section end="De tydske Bjergfolk i Thelemarken" /><noinclude> <references/></noinclude> 80sj3fmmsxl99wdqc67ljz3v27woo47 338901 338750 2026-10-07T20:32:31Z KåreBot 479 større overskrifter 338901 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 180</noinclude><section begin="Gudmundsskjeret" /> {{bindestrek2|men|kommen}} ud paa Søen, førend han støder an mod en Klippe, hvoraf man tilforn Intet havde vidst, kuldseiler og drukner. Til Minde herom kaldes Klippen endnu Gudmundsskjer. Bevæget ved dette Tegn, antog Almuen i Hobetal den nye Lære. {{liten|{{sperret|Anm}}. Kalms bahuslänska Resa 157. Oedmann i sin Bahus-Beskr. 320 fortæller derimod, at hr. Gudmund fra sin Baad holdt en Tale, som han endte med Ønsket om at gaae tilgrunde ved næste Skjer, hvis hans Lære ei var den rette. Dette indtraf. I en stærk Storm stødte han mod det Skjer, som endnu hedder Gudmundsskjer. Hr. Gudde {{korreksjon|Axelon|Axelson|272}} Gjädde, som fra 1534–1573 var Prest paa dette Sted, var af thrøndersk Adel; men hans Fader havde ved at ægte en Kjøbmandsdatter forbrudt sit Adelskab. Han var en driftig Mand, der i sin Ungdom havde studeret i Wittenberg og siden som Lieutenant brugt Sværdet, hvorfor han ogsaa stedse som Prest og Provst over Viken bar Pistoler og et stort Slagsværd. Han stod i Brevvexling med Luther, og modtog som Olding Besøg af den lærde engelske Konge, Jacob {{antikva|V}}, da denne reiste fra Oslo til Kjøbenhavn. Han døde blind og blev efterfulgt af sin Søn Jens († 1624) og Sønnesøn Johan, der 1628 giftede sig med Maria Michelsdatter paa Huseby ved Drammen og døde 1664.}} {{---}} <section end="Gudmundsskjeret" /> <section begin="De tydske Bjergfolk i Thelemarken" /> {{midtstilt|{{større|'''De tydske Bjergfolk i Thelemarken.'''}}}} Ved Sundbarmvand i Sillejord findes endnu betydelige Levninger af Guldnes Kobberverk, der hører til Norges ældste Bjergverker, og under dets første Navn Sundsberg allerede omtales 1524, da Biskop Mogens af Hammer o. Fl. fik Privilegium paa Verket. Christian {{antikva|III}} besluttede derimod at drive det med tydske Bjergfolk for kongelig Regning. Med disse fremmede Gjester vare Bønderne imidlertid høist misfornøiede, da de opførte sig med megen Voldsomhed og fore om paa Sætrene, og toge hvad dem selv lystede. Paa Gaarden Sundsbarm viser man endnu det Sted, hvor ser af disse Tydskere, der {{bindestrek1|ef|efter}} <section end="De tydske Bjergfolk i Thelemarken" /><noinclude> <references/></noinclude> gm2ca2f878knag56xlqmcedebvkp79h 104 85851 338751 219521 2026-10-07T19:58:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||181}}</noinclude> {{bindestrek2|ter|efter}} Sagnet bleve henrettede, fordi de havde villet voldtage nogle Fruentimmer paa en Støl, ligge begravne. Over saadan Adfærd bleve Thelebønderne forbittrede, samlede sig og sloge alle Tydskerne ihjel, eller, som Andre fortælle, joge de dem ud af Thelemarken. Nok er det, Kongen blev meget opbragt og sendte Soldater mod dem. Bønderne grebe ogsaa til Vaaben; men de bleve omringede ved den saakaldte {{sperret|Rustli}} eller {{sperret|Bogerli}} i Hjerdal og nødte til at udlevere deres Buer, og straffedes ovenikjøbet haardt for deres Dristighed. I den endnu synlige LovisenGrube paa Guldnes fortæller Sagnet, at en Nut eller et Fjeldstykke rapede ned under Mineringen og begrov syv af de tydske Bjergmænd levende. Man kunde imidlertid tale med de ulykkelige og opholdt deres Liv ved at lade Erter og Vand løbe ned til dem gjennem Geværpiber, indtil de efter 8 Dages Forløb selv bade, at man vilde holde op dermed, for ikke længere at frygteliggjøre den alligevel uundgaaelige Død. {{liten|{{sperret|Anm}}. Meddeelt og mundtligt. Villes Beskr. over Sillejord S. 19 Lunds Beskr. over Thelemarken S. 262. Lehnsherrerne paa Bahus og Akershus Claus Bilde og Peder Hansen Basse bleve af Kongen 1540 beordrede til med Vaabenmagt at kue Opstanden. De sendte de til Modstand forsamlede Bønder Bud, at hvis de indfandt sig vaabenløse, vilde man handle om Fred; men neppe havde de ladet sig forlede til at nedlægge deres Vaaben, førend de bleve omringede og fangne. 16 Ophavsmænd bleve udtagne. 5 af dem bleve strax henrettede, i det den 6te blev gjort til Bøddel. De øvrige 10 maatte løse Livet med 1040 Mark Sølv og Gaarden Sundsbarm. Alle øvrige Mænd i de tvende mest skyldige Prestegjeld maatte hver bøde en Ko, 2 Faar, et Pund Smør, en Tønde Malt eller Meel, desuden 2 Lod Sølv; men enhver Jordeier 4 Lod Sølv og arbeide 4 Dage paa Guldnes. De øvrige Prestegjeld slap noget bedre (See Ville S. 28).}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> d0x2zejam4b7hyl1j9jm2kusjbsw0xa 104 85852 338902 219522 2026-10-07T20:33:01Z KåreBot 479 større overskrifter 338902 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 182</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Svalekrigen.'''}}}} Den nordiske Syvaarsfeide blev i Norge kaldet {{sperret|Svalekrigen}}. Dette Navn skal den have saaet af en Hører ved Hammer Skole, der hedte {{sperret|Svale}}. Af sine Skolegutter, Haandværkssvende og Andre dannede han en liden Skare, som under hans Anførsel flere Gange overraskede og slog de fiendtlige Streifepartier. Tilsidst satte han dog Livet til i en Træfning. Paa samme Tid var der en Prest i Laurdal, der hedte {{sperret|Hans Handrot}}. Et lidet svensk Parti kom da ind i Sognet for at afbryde tvende Broer, der laa over Laugen-Elv. Anføreren, der var Lieutenant, tog ind paa Prestegaarden; men da han ei fik saadan Modtagelse og Pleie, som han fordrede, befoel han en Tjenestekarl at hente Heste hjem, og, da denne ei strax adlød Befalingen, skjød Lieutenanten ham ihjel paa Stedet. Han lod derpaa Presten binde og sætte bag paa den Hest, hvorpaa han selv red, og slæbte saaledes den stakkels Mand med sig lige til Haugssund paa Eker. Den svenske General, som stod her med sine Soldater, lod Presten kalde til sig og spurgte, om han vidste Noget om Svale-Rumpa. „Jeg frygter,“ svarede Presten, „at den nu begynder at spille i Vandet.“ Generalen blev forbauset og befoel at sætte Fangerne i god Forvaring. Lieutenanten fremstillede derpaa Presten igjen for Generalen og spurgte: „Herra, skal jeg sjuta Sokne{{rettelse|. |-}}Herran ihjel eller stikka hannom?“ Generalen svarede da: „Du skal hverken stikka eller sjuta ham, men lade ham reisa hjem igjen.“ Derover blev Lieutenanten saa forbittret, at han med knyttet Næve slog Presten saaledes i Ansigtet, at Næse og Mund stode i Blod. Da leverede Generalen ham et rødt Silketørklæde med de Ord: „Tag detta Tørklæde, Sokne-Herra! og tørka Dig med det, behold det og siig, at Halvor paa Kinka gav dig det.“ Presten fik derpaa Orlov og drog hjem til Laurdal, hvor han i 39 Aar var Prest.<noinclude> <references/></noinclude> smfbnumoiy5o5v70zihgqrosn13m6pj 104 85854 338752 219524 2026-10-07T19:59:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338752 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 184</noinclude><section begin="Svalekrigen" /> {{liten|have været almindelig over det hele Land, bør henføres til denne Krig. Det Slag, der efter Sagnet blev leveret mellem de Danske og Svenske ved Bo i Romsdalen og som Rasmus i sin Norriges Bskr. S. 181 troer at være bleven holdt 1612, henføres vel ogsaa rigtigere til denne Krig, som bekjendt førtes fra 1563–1570 og under hvilken Byerne Hammer, Sarpsborg og Oslo bleve opbrændte.}} {{---}} <section end="Svalekrigen" /> <section begin="Erik Munk" /> {{midtstilt|'''Erik Munk.'''}} Paa Nedenes Kongsgaard boede i fordums Dage {{sperret|Munken}}, der dog ingen Munk var, men derimod en voldsom Herre. Han plagede Almuen paa alle Maader, og søgte ved svere Bøder og lignende Midler at udvide Kongsgaardens Grændser, saaat den skulde komme til at indbefatte det hele Eid lige fra Qvægshaugshyllen til Sømskilen. En Indgangskone fra Nabogaarden Skotta maatte derfor betale i Bøder hele den Mark, som laa mellem Kongsgaarden og den Sti, hvorpaa hun havde gaaet, førend hun endnu havde besøgt Kirken. Ved Fodangler og lignende Tingester, som han lagde i Skoven og omkring paa Marken, tilføiede han den stakkels Bonde megen Ulempe. Han var derfor meget forhadt. Ja en Mand<ref>Manden, som truede med at skyde ham, hedte efter en anden Fortælling af Sagnet Johan Mønster. I Samlingerne 1, 423 nævnes en Mand af samme Navn.</ref>, som boede paa den anden Side af Elven (Nidelven), havde endog svoret paa at skyde ham ihjel, naar han viste sig ved Søboden, hvor han havde sit almindelige Baadestø. Munken saa sig derved nødt til at vælge det længere nede liggende Baadestø, der endnu den Dag i Dag kaldes Munkestø. Mellem Nedenes Gaard og Øiestad Kirke findes en Bro, som endnu kaldes Munkebroen, og paa Skyttevolden skal hans Skytte have boet. Endelig blev man ham qvit paa <section end="Erik Munk" /><noinclude> <references/></noinclude> 9tbdowydca960b6mnn79phybzvxua1n 338903 338752 2026-10-07T20:33:11Z KåreBot 479 større overskrifter 338903 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 184</noinclude><section begin="Svalekrigen" /> {{liten|have været almindelig over det hele Land, bør henføres til denne Krig. Det Slag, der efter Sagnet blev leveret mellem de Danske og Svenske ved Bo i Romsdalen og som Rasmus i sin Norriges Bskr. S. 181 troer at være bleven holdt 1612, henføres vel ogsaa rigtigere til denne Krig, som bekjendt førtes fra 1563–1570 og under hvilken Byerne Hammer, Sarpsborg og Oslo bleve opbrændte.}} {{---}} <section end="Svalekrigen" /> <section begin="Erik Munk" /> {{midtstilt|{{større|'''Erik Munk.'''}}}} Paa Nedenes Kongsgaard boede i fordums Dage {{sperret|Munken}}, der dog ingen Munk var, men derimod en voldsom Herre. Han plagede Almuen paa alle Maader, og søgte ved svere Bøder og lignende Midler at udvide Kongsgaardens Grændser, saaat den skulde komme til at indbefatte det hele Eid lige fra Qvægshaugshyllen til Sømskilen. En Indgangskone fra Nabogaarden Skotta maatte derfor betale i Bøder hele den Mark, som laa mellem Kongsgaarden og den Sti, hvorpaa hun havde gaaet, førend hun endnu havde besøgt Kirken. Ved Fodangler og lignende Tingester, som han lagde i Skoven og omkring paa Marken, tilføiede han den stakkels Bonde megen Ulempe. Han var derfor meget forhadt. Ja en Mand<ref>Manden, som truede med at skyde ham, hedte efter en anden Fortælling af Sagnet Johan Mønster. I Samlingerne 1, 423 nævnes en Mand af samme Navn.</ref>, som boede paa den anden Side af Elven (Nidelven), havde endog svoret paa at skyde ham ihjel, naar han viste sig ved Søboden, hvor han havde sit almindelige Baadestø. Munken saa sig derved nødt til at vælge det længere nede liggende Baadestø, der endnu den Dag i Dag kaldes Munkestø. Mellem Nedenes Gaard og Øiestad Kirke findes en Bro, som endnu kaldes Munkebroen, og paa Skyttevolden skal hans Skytte have boet. Endelig blev man ham qvit paa <section end="Erik Munk" /><noinclude> <references/></noinclude> 871kij065cneiog00adz6y17r6sxky5 104 85855 338753 219525 2026-10-07T19:59:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||185}}</noinclude><section begin="Erik Munk" /> følgende Maade. I Nærheden landede et kongeligt Skib, hvis Officierer gik op for at besøge Munken, der modtog og bevertede dem herligen. Befalingsmanden paa Skibet bad nu ham igjen til Gjest hos sig; men neppe var han kommen ombord, førend Skibet lettede Anker og førte Munken ned til Danmark. Den Holme, hvorved Skibet laa, kaldte Bønderne siden Brudeholmen; thi de bleve saa glade ved at miste ham, at de samledes paa dette Sted og levede saa lystigt, som om de skulde have været til Bryllups. {{høyre|(Mundligt).}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Uagtet den Bonde, som fortalte mig dette Sagen kaldte Lensmanden kun Munken, saa ser det ingen Tvivl underkastet, at det tydede hen paa den berygtede Erik Munk, der var Lehnsmand i Nedenes og Raabygdelauget under Kong Frederik {{antikva|II}}’s Regjering. Samme Erik Nielsen Munk til Hjørne (i Halland) havde udmærket sig som Søkriger i Syvaarskrigen. (Suhms Saml. 2, 2, 95, 97 101 og Saml. til Norges Sprog og Historie 1, 216). Ved et kongl. Lehnsbrev af 3die Juledag 1570 (Budst. 6, 209) blev han forlehnet med Nedenes, hvor han opførte sig saa egenmægtigen og voldsomt, at Almuen 1581 klagede over ham til Kongen, og en Herredag i Oslo, der skulde dømme i denne Tvist, den 2den August 1585, blandt andet erklærede hans foreskrevne Markskjel for ulovlige. Hans Gods blev forbrudt under Kronen. (Sammenlign nyt dansk Magazin 2, 193. Hist. Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge ved Nyerup 1, 344. Samlingerne 1, 251). Erik Munks Søn er den af sine Opdagelsesreiser i Nordishavet bekjendte Søkapitain {{sperret|Jens Munk}}, der efter Sagnet skal være født i Barbo i et Huus, der har staaet paa eller ved det saakaldte Munken. Barbo hørte nemlig til Erik Munks Gods.}} {{---}} <section end="Erik Munk" /> <section begin="Peder Clausson" /> {{midtstilt|'''Peder Clausson.'''}} Da Peder Clausson blev Prest til Undal herskede der endnu blandt Almuen mange papistiske Skikke og megen Overtro, som denne ligesaa nidkjere som lærde Prest søgte <section end="Peder Clausson" /><noinclude> <references/></noinclude> g51jrwefmdjpro4vy1qkzwajse9tapy 338904 338753 2026-10-07T20:33:21Z KåreBot 479 større overskrifter 338904 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||185}}</noinclude><section begin="Erik Munk" /> følgende Maade. I Nærheden landede et kongeligt Skib, hvis Officierer gik op for at besøge Munken, der modtog og bevertede dem herligen. Befalingsmanden paa Skibet bad nu ham igjen til Gjest hos sig; men neppe var han kommen ombord, førend Skibet lettede Anker og førte Munken ned til Danmark. Den Holme, hvorved Skibet laa, kaldte Bønderne siden Brudeholmen; thi de bleve saa glade ved at miste ham, at de samledes paa dette Sted og levede saa lystigt, som om de skulde have været til Bryllups. {{høyre|(Mundligt).}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Uagtet den Bonde, som fortalte mig dette Sagen kaldte Lensmanden kun Munken, saa ser det ingen Tvivl underkastet, at det tydede hen paa den berygtede Erik Munk, der var Lehnsmand i Nedenes og Raabygdelauget under Kong Frederik {{antikva|II}}’s Regjering. Samme Erik Nielsen Munk til Hjørne (i Halland) havde udmærket sig som Søkriger i Syvaarskrigen. (Suhms Saml. 2, 2, 95, 97 101 og Saml. til Norges Sprog og Historie 1, 216). Ved et kongl. Lehnsbrev af 3die Juledag 1570 (Budst. 6, 209) blev han forlehnet med Nedenes, hvor han opførte sig saa egenmægtigen og voldsomt, at Almuen 1581 klagede over ham til Kongen, og en Herredag i Oslo, der skulde dømme i denne Tvist, den 2den August 1585, blandt andet erklærede hans foreskrevne Markskjel for ulovlige. Hans Gods blev forbrudt under Kronen. (Sammenlign nyt dansk Magazin 2, 193. Hist. Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge ved Nyerup 1, 344. Samlingerne 1, 251). Erik Munks Søn er den af sine Opdagelsesreiser i Nordishavet bekjendte Søkapitain {{sperret|Jens Munk}}, der efter Sagnet skal være født i Barbo i et Huus, der har staaet paa eller ved det saakaldte Munken. Barbo hørte nemlig til Erik Munks Gods.}} {{---}} <section end="Erik Munk" /> <section begin="Peder Clausson" /> {{midtstilt|{{større|'''Peder Clausson.'''}}}} Da Peder Clausson blev Prest til Undal herskede der endnu blandt Almuen mange papistiske Skikke og megen Overtro, som denne ligesaa nidkjere som lærde Prest søgte <section end="Peder Clausson" /><noinclude> <references/></noinclude> 26pehmlgacys6q113kugv5ct1ac459v 338985 338904 2026-10-07T20:48:24Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||185}}</noinclude><section begin="Erik Munk" /> følgende Maade. I Nærheden landede et kongeligt Skib, hvis Officierer gik op for at besøge Munken, der modtog og bevertede dem herligen. Befalingsmanden paa Skibet bad nu ham igjen til Gjest hos sig; men neppe var han kommen ombord, førend Skibet lettede Anker og førte Munken ned til Danmark. Den Holme, hvorved Skibet laa, kaldte Bønderne siden Brudeholmen; thi de bleve saa glade ved at miste ham, at de samledes paa dette Sted og levede saa lystigt, som om de skulde have været til Bryllups. {{høyre|(Mundligt).|2em}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Uagtet den Bonde, som fortalte mig dette Sagen kaldte Lensmanden kun Munken, saa ser det ingen Tvivl underkastet, at det tydede hen paa den berygtede Erik Munk, der var Lehnsmand i Nedenes og Raabygdelauget under Kong Frederik {{antikva|II}}’s Regjering. Samme Erik Nielsen Munk til Hjørne (i Halland) havde udmærket sig som Søkriger i Syvaarskrigen. (Suhms Saml. 2, 2, 95, 97 101 og Saml. til Norges Sprog og Historie 1, 216). Ved et kongl. Lehnsbrev af 3die Juledag 1570 (Budst. 6, 209) blev han forlehnet med Nedenes, hvor han opførte sig saa egenmægtigen og voldsomt, at Almuen 1581 klagede over ham til Kongen, og en Herredag i Oslo, der skulde dømme i denne Tvist, den 2den August 1585, blandt andet erklærede hans foreskrevne Markskjel for ulovlige. Hans Gods blev forbrudt under Kronen. (Sammenlign nyt dansk Magazin 2, 193. Hist. Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge ved Nyerup 1, 344. Samlingerne 1, 251). Erik Munks Søn er den af sine Opdagelsesreiser i Nordishavet bekjendte Søkapitain {{sperret|Jens Munk}}, der efter Sagnet skal være født i Barbo i et Huus, der har staaet paa eller ved det saakaldte Munken. Barbo hørte nemlig til Erik Munks Gods.}} {{---}} <section end="Erik Munk" /> <section begin="Peder Clausson" /> {{midtstilt|{{større|'''Peder Clausson.'''}}}} Da Peder Clausson blev Prest til Undal herskede der endnu blandt Almuen mange papistiske Skikke og megen Overtro, som denne ligesaa nidkjere som lærde Prest søgte <section end="Peder Clausson" /><noinclude> <references/></noinclude> 0ojocmw5t69eosdymuuarzvdqfbmzu7 104 85858 338754 219528 2026-10-07T19:59:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 188</noinclude><section begin="Peder Clausson" /> {{liten|{{bindestrek2|skue|beskue}} hans Tempel, Ps. {{antikva|XXVII}}. Forkast mig ikke i min Alderdom, forlad mig ikke, naar jeg bliver skrøbelig Ps. {{antikva|LXXI.}} Anno 1608 {{antikva|in Julio}}.“ Af Fortalen til Pontoppidans naturlige Historie seer man, at Peder Clausson, foruden sin Norges Beskrivelse, ogsaa havde forfattet „de norske Dyrs Historie,“ som han ogsaa sendte sin lærde Ven Dr. M. Worm i Kjøbenhavn til Gjennemsyn. Ved hans Død kom Manuskriptet i Thomas Bartolins Hender, med hvis Gaard det opbrændte.}} {{liten|Worm anfører: {{antikva|Petri Undalini fragmenta historiæ animalium Norv. MSS, qvæ penes me sunt}}, i hans Traktat „{{antikva|de mure Norv.}}“}} {{---}} <section end="Peder Clausson" /> <section begin="Skottekrigen" /> {{midtstilt|'''Skottekrigen.'''}} <poem> {{liten|„Hr. Zinklar drog over salten Hav, Til Norrig hans Cours monne stande; Blandt Gubbrands Klipper han fandt sin Grav, Der vanked saa blodig en Pande.“}} </poem> <section end="Skottekrigen" /> <section begin="Skotterne i Romsdalen" /> {{midtstilt|'''Skotterne i Romsdalen.'''}} Da Hr. Sinklar med sine Skotter August 1612 kom seilende ind af Romsdalsfjorden, laa Bonden {{sperret|Ivar Helland}} fra Vestnes Sogn ude paa Fjorden og fiskede og havde kun med sig i Baaden sin Datter, et halvvoxent Pigebarn, for at andøve (ɔ: holde paa Aarerne). Skotterne opsnappede dem og nødte begge til at gaae ombord. Da det forskrækkede Pigebarn græd{{rettelse||,}} gave{{rettelse|,||}} Skotterne hende en Sølvfingerbøl og en Sax med Sølvhaandfang og sendte hende derpaa iland igjen. Ivar derimod maatte blive for at lodse dem ind ad Fjorden til Væblungsnesset. Da han kom til Klungeneshammeren, der siden kaldes {{sperret|Skottehammeren}}, ¼ Miil fra Væblungsnesset, erklærede han, at Fartøiet ei kunde flyde længere ind. Paa Klungenes boede paa den Tid en Mand, som hedte {{sperret|Peder}}. Ham fik Skotterne nu fat paa og tvang ham til at være deres {{bindestrek1|Veivi|Veiviser}} <section end="Skotterne i Romsdalen" /><noinclude> <references/></noinclude> 4i8vmafdrynv9au034v0ei8endxiutc 338828 338754 2026-10-07T20:16:29Z KåreBot 479 ppoem 338828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 188</noinclude><section begin="Peder Clausson" /> {{liten|{{bindestrek2|skue|beskue}} hans Tempel, Ps. {{antikva|XXVII}}. Forkast mig ikke i min Alderdom, forlad mig ikke, naar jeg bliver skrøbelig Ps. {{antikva|LXXI.}} Anno 1608 {{antikva|in Julio}}.“ Af Fortalen til Pontoppidans naturlige Historie seer man, at Peder Clausson, foruden sin Norges Beskrivelse, ogsaa havde forfattet „de norske Dyrs Historie,“ som han ogsaa sendte sin lærde Ven Dr. M. Worm i Kjøbenhavn til Gjennemsyn. Ved hans Død kom Manuskriptet i Thomas Bartolins Hender, med hvis Gaard det opbrændte.}} {{liten|Worm anfører: {{antikva|Petri Undalini fragmenta historiæ animalium Norv. MSS, qvæ penes me sunt}}, i hans Traktat „{{antikva|de mure Norv.}}“}} {{---}} <section end="Peder Clausson" /> <section begin="Skottekrigen" /> {{midtstilt|'''Skottekrigen.'''}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Hr. Zinklar drog over salten Hav, Til Norrig hans Cours monne stande; Blandt Gubbrands Klipper han fandt sin Grav, Der vanked saa blodig en Pande.“ }} <section end="Skottekrigen" /> <section begin="Skotterne i Romsdalen" /> {{midtstilt|'''Skotterne i Romsdalen.'''}} Da Hr. Sinklar med sine Skotter August 1612 kom seilende ind af Romsdalsfjorden, laa Bonden {{sperret|Ivar Helland}} fra Vestnes Sogn ude paa Fjorden og fiskede og havde kun med sig i Baaden sin Datter, et halvvoxent Pigebarn, for at andøve (ɔ: holde paa Aarerne). Skotterne opsnappede dem og nødte begge til at gaae ombord. Da det forskrækkede Pigebarn græd{{rettelse||,}} gave{{rettelse|,||}} Skotterne hende en Sølvfingerbøl og en Sax med Sølvhaandfang og sendte hende derpaa iland igjen. Ivar derimod maatte blive for at lodse dem ind ad Fjorden til Væblungsnesset. Da han kom til Klungeneshammeren, der siden kaldes {{sperret|Skottehammeren}}, ¼ Miil fra Væblungsnesset, erklærede han, at Fartøiet ei kunde flyde længere ind. Paa Klungenes boede paa den Tid en Mand, som hedte {{sperret|Peder}}. Ham fik Skotterne nu fat paa og tvang ham til at være deres {{bindestrek1|Veivi|Veiviser}} <section end="Skotterne i Romsdalen" /><noinclude> <references/></noinclude> ki9r8ps0x1gwxkzcz8sireuhvf5brrn 338905 338828 2026-10-07T20:33:31Z KåreBot 479 større overskrifter 338905 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 188</noinclude><section begin="Peder Clausson" /> {{liten|{{bindestrek2|skue|beskue}} hans Tempel, Ps. {{antikva|XXVII}}. Forkast mig ikke i min Alderdom, forlad mig ikke, naar jeg bliver skrøbelig Ps. {{antikva|LXXI.}} Anno 1608 {{antikva|in Julio}}.“ Af Fortalen til Pontoppidans naturlige Historie seer man, at Peder Clausson, foruden sin Norges Beskrivelse, ogsaa havde forfattet „de norske Dyrs Historie,“ som han ogsaa sendte sin lærde Ven Dr. M. Worm i Kjøbenhavn til Gjennemsyn. Ved hans Død kom Manuskriptet i Thomas Bartolins Hender, med hvis Gaard det opbrændte.}} {{liten|Worm anfører: {{antikva|Petri Undalini fragmenta historiæ animalium Norv. MSS, qvæ penes me sunt}}, i hans Traktat „{{antikva|de mure Norv.}}“}} {{---}} <section end="Peder Clausson" /> <section begin="Skottekrigen" /> {{midtstilt|{{større|'''Skottekrigen.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Hr. Zinklar drog over salten Hav, Til Norrig hans Cours monne stande; Blandt Gubbrands Klipper han fandt sin Grav, Der vanked saa blodig en Pande.“ }} <section end="Skottekrigen" /> <section begin="Skotterne i Romsdalen" /> {{midtstilt|{{større|'''Skotterne i Romsdalen.'''}}}} Da Hr. Sinklar med sine Skotter August 1612 kom seilende ind af Romsdalsfjorden, laa Bonden {{sperret|Ivar Helland}} fra Vestnes Sogn ude paa Fjorden og fiskede og havde kun med sig i Baaden sin Datter, et halvvoxent Pigebarn, for at andøve (ɔ: holde paa Aarerne). Skotterne opsnappede dem og nødte begge til at gaae ombord. Da det forskrækkede Pigebarn græd{{rettelse||,}} gave{{rettelse|,||}} Skotterne hende en Sølvfingerbøl og en Sax med Sølvhaandfang og sendte hende derpaa iland igjen. Ivar derimod maatte blive for at lodse dem ind ad Fjorden til Væblungsnesset. Da han kom til Klungeneshammeren, der siden kaldes {{sperret|Skottehammeren}}, ¼ Miil fra Væblungsnesset, erklærede han, at Fartøiet ei kunde flyde længere ind. Paa Klungenes boede paa den Tid en Mand, som hedte {{sperret|Peder}}. Ham fik Skotterne nu fat paa og tvang ham til at være deres {{bindestrek1|Veivi|Veiviser}} <section end="Skotterne i Romsdalen" /><noinclude> <references/></noinclude> 8q96eo77brx7g4pk7v916n64xaq1jk4 104 85860 338755 219530 2026-10-07T19:59:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 190</noinclude><section begin="Skotterne i Romsdalen" /> {{liten|de længe opbevaredes. Ivar skal have været en Ætling af Familien Skaktavel.}} {{---}} <section end="Skotterne i Romsdalen" /> <section begin="Slaget ved Kringlen" /> {{midtstilt|'''Slaget ved {{korreksjon|Kringen|Kringlen|272}}.'''}} Saasnart Rygtet om disse voldsomme Fremmedes Ankomst naaede Lensmand {{sperret|Lars Hage}} i Dovresogn, sendte han strax Budstikken ud og skyndte sig til Dovrekirke, hvor der just var Gudstjeneste. Tre Gange bankede han i Kirkegulvet med sin Stav og raabte: „Giver Ly! Fienden er kommen i Landet.“ Tjenesten hævedes strax og Almuen greb til Vaaben og besluttede ved Kløvveien {{sperret|Rosten}} at gjøre Skotterne Modstand. Efter nogen Overveielse foretrak de dog at trække sig længer tilbage til det trange Bjergpas {{sperret|Kringlen}} eller Kringom. Dog kastede de først Broen ved Rosten af, hvorved Fienden noget forsinkedes, og gave derved Bønderne fra Vaage, Lessø, Froen og Ringebo Stunder til at berede Skotterne en varm Modtagelse. Paa Rommudgaard overnattede Sinklar i en Stue, som endnu vises, og da han om Morgenen afbrændte Krudt i sin Haand, for at erfare om Toget vilde blive lykkeligt, slog Røgen ind mod hans Bryst. Han udbrød da: „I Dag lider jeg Skade paa mine Folk, hvor stor den saa kan blive.“ Et stort Uheld traf ham strax. Hans anden Vildtyrk eller Veirløber, „der havde skarpt Veir af christent Blod,“ blev skudt samme Morgen ved Ødegaarden af en gammel Tjenestekarl, som laa paa Luur med sin Hornkreik (Bue) i en Hampeager. „Tryntyrken, som desuden havde forspist sig paa suur Melk, kunde her ei lugte saa godt som ellers og løb i Fælden, og den sure Melk sprøitede ud af ham i det samme Pilen traf ham. Onsdagen den 26de August marscherede Skotterne under Krigsmusik syd over, og da de hørte Børneskrig fra Fjeldene, hvorhen Qvinder og Børn vare flygtede, udbrøde de med Spot: „Hør <section end="Slaget ved Kringlen" /><noinclude> <references/></noinclude> s41e8rq7hs9l7q8nq84de2xmw427fgh 338906 338755 2026-10-07T20:33:41Z KåreBot 479 større overskrifter 338906 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 190</noinclude><section begin="Skotterne i Romsdalen" /> {{liten|de længe opbevaredes. Ivar skal have været en Ætling af Familien Skaktavel.}} {{---}} <section end="Skotterne i Romsdalen" /> <section begin="Slaget ved Kringlen" /> {{midtstilt|{{større|'''Slaget ved {{korreksjon|Kringen|Kringlen|272}}.'''}}}} Saasnart Rygtet om disse voldsomme Fremmedes Ankomst naaede Lensmand {{sperret|Lars Hage}} i Dovresogn, sendte han strax Budstikken ud og skyndte sig til Dovrekirke, hvor der just var Gudstjeneste. Tre Gange bankede han i Kirkegulvet med sin Stav og raabte: „Giver Ly! Fienden er kommen i Landet.“ Tjenesten hævedes strax og Almuen greb til Vaaben og besluttede ved Kløvveien {{sperret|Rosten}} at gjøre Skotterne Modstand. Efter nogen Overveielse foretrak de dog at trække sig længer tilbage til det trange Bjergpas {{sperret|Kringlen}} eller Kringom. Dog kastede de først Broen ved Rosten af, hvorved Fienden noget forsinkedes, og gave derved Bønderne fra Vaage, Lessø, Froen og Ringebo Stunder til at berede Skotterne en varm Modtagelse. Paa Rommudgaard overnattede Sinklar i en Stue, som endnu vises, og da han om Morgenen afbrændte Krudt i sin Haand, for at erfare om Toget vilde blive lykkeligt, slog Røgen ind mod hans Bryst. Han udbrød da: „I Dag lider jeg Skade paa mine Folk, hvor stor den saa kan blive.“ Et stort Uheld traf ham strax. Hans anden Vildtyrk eller Veirløber, „der havde skarpt Veir af christent Blod,“ blev skudt samme Morgen ved Ødegaarden af en gammel Tjenestekarl, som laa paa Luur med sin Hornkreik (Bue) i en Hampeager. „Tryntyrken, som desuden havde forspist sig paa suur Melk, kunde her ei lugte saa godt som ellers og løb i Fælden, og den sure Melk sprøitede ud af ham i det samme Pilen traf ham. Onsdagen den 26de August marscherede Skotterne under Krigsmusik syd over, og da de hørte Børneskrig fra Fjeldene, hvorhen Qvinder og Børn vare flygtede, udbrøde de med Spot: „Hør <section end="Slaget ved Kringlen" /><noinclude> <references/></noinclude> t04oe8afagz172dci5sbtcz872b589e 104 85863 338756 219533 2026-10-07T19:59:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||193}}</noinclude><section begin="Slaget ved Kringlen" /> {{liten|conjungere sig med de Svenske som laae ved Baare Kirke, overfaldet af Bønderne udi Kringlen og totaliter slagne med alle sine, {{sperret|undtagen}} hans {{sperret|Frue}} og 3 Haandverksfolk, som Bønderne havde nødig. Krag 13. Et med Elfenbeen indlagt Pistolskjæfte, der efter Sagnet skal have tilhørt Sinclar, vises endnu paa Museet i Christiania og et Krudthorn i Bergens Museum. Paa Ødegaarden i Dovre findes Sinklars Pengeskrin og Krudthorn og i Kjøbenhavns Museum hans Pistoler med Bogstaverne {{antikva|A. S.}} paa. Krag 56. Denne Begivenhed er dramatisk behandlet af Rahbek i Skottekrigen eller Bondebrylluppet i Gudbrandsdalen og af H. Wergeland i Sørgespillet Sinklars Død, og romantiseret af St. Wang i „Skottertoget.“ 2 Dele.}} {{---}} <section end="Slaget ved Kringlen" /> <section begin="Raadsbakken" /> {{midtstilt|'''Raadsbakken.'''}} Tæt ved Gaarden Graffer i Lom findes en stor Bakke, der kaldes {{sperret|Raadsbakken}}, fordi en Deel af Loms Almue her {{sperret|raadslog}} om {{korreksjon|der|de|272}} skulde ile de øvrige Døler tilhjelp eller ikke. Da fremtraadte Skjelqvalegutterne (fra Gaarden Skjelgvale i Lom) og erklærede, at Skotterne alligevel ei kom til Lom og at Sagen altsaa ei kom dem ved. Udfaldet blev, at de vendte tilbage hver hjem til sit. Endnu maae Loms Indbyggere af de øvrige Gudbrandsdøler høre ilde for deres Fædres Seendrægtighed. {{liten|{{sperret|Anm}}. Hjorthøy 2, 66. Krag 28. En Gudbrandsdøl glemmer endnu sjelden, naar man kommer til det Sted i Storms deilige Ballade, hvor det heder „de Bønder af Vaage, Læssøe og Lom, med skarpe Øxe paa Nakken,“ at gjøre opmærksom paa, at Loms Almue svigtede.}} {{---}} <section end="Raadsbakken" /> <section begin="De skotske Fanger" /> {{midtstilt|'''De skotske Fanger.'''}} Skotternes Fortrop, som uhindret havde passeret Kringlen, kom dog ei længere end til Gaarden Solheim, omtrent ¼ Miil derfra, førend Bønderne indhentede dem. Da disse <section end="De skotske Fanger" /><noinclude> <references/></noinclude> bewlvs9r1ty0wi4yfte0xil6rexirx4 338907 338756 2026-10-07T20:33:51Z KåreBot 479 større overskrifter 338907 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||193}}</noinclude><section begin="Slaget ved Kringlen" /> {{liten|conjungere sig med de Svenske som laae ved Baare Kirke, overfaldet af Bønderne udi Kringlen og totaliter slagne med alle sine, {{sperret|undtagen}} hans {{sperret|Frue}} og 3 Haandverksfolk, som Bønderne havde nødig. Krag 13. Et med Elfenbeen indlagt Pistolskjæfte, der efter Sagnet skal have tilhørt Sinclar, vises endnu paa Museet i Christiania og et Krudthorn i Bergens Museum. Paa Ødegaarden i Dovre findes Sinklars Pengeskrin og Krudthorn og i Kjøbenhavns Museum hans Pistoler med Bogstaverne {{antikva|A. S.}} paa. Krag 56. Denne Begivenhed er dramatisk behandlet af Rahbek i Skottekrigen eller Bondebrylluppet i Gudbrandsdalen og af H. Wergeland i Sørgespillet Sinklars Død, og romantiseret af St. Wang i „Skottertoget.“ 2 Dele.}} {{---}} <section end="Slaget ved Kringlen" /> <section begin="Raadsbakken" /> {{midtstilt|{{større|'''Raadsbakken.'''}}}} Tæt ved Gaarden Graffer i Lom findes en stor Bakke, der kaldes {{sperret|Raadsbakken}}, fordi en Deel af Loms Almue her {{sperret|raadslog}} om {{korreksjon|der|de|272}} skulde ile de øvrige Døler tilhjelp eller ikke. Da fremtraadte Skjelqvalegutterne (fra Gaarden Skjelgvale i Lom) og erklærede, at Skotterne alligevel ei kom til Lom og at Sagen altsaa ei kom dem ved. Udfaldet blev, at de vendte tilbage hver hjem til sit. Endnu maae Loms Indbyggere af de øvrige Gudbrandsdøler høre ilde for deres Fædres Seendrægtighed. {{liten|{{sperret|Anm}}. Hjorthøy 2, 66. Krag 28. En Gudbrandsdøl glemmer endnu sjelden, naar man kommer til det Sted i Storms deilige Ballade, hvor det heder „de Bønder af Vaage, Læssøe og Lom, med skarpe Øxe paa Nakken,“ at gjøre opmærksom paa, at Loms Almue svigtede.}} {{---}} <section end="Raadsbakken" /> <section begin="De skotske Fanger" /> {{midtstilt|{{større|'''De skotske Fanger.'''}}}} Skotternes Fortrop, som uhindret havde passeret Kringlen, kom dog ei længere end til Gaarden Solheim, omtrent ¼ Miil derfra, førend Bønderne indhentede dem. Da disse <section end="De skotske Fanger" /><noinclude> <references/></noinclude> 65s4aat15wpvdq3xznolj46l5j7599d 104 85865 338937 219764 2026-10-07T20:38:51Z KåreBot 479 større overskrifter 338937 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{større|'''Indholdsregister.'''}}}} {| width="100%" |- | || Side. |- | [[Norske Folke-Sagn/Fortale|Fortale]] || {{antikva|III}}. |- | [[Norske Folke-Sagn/Indledning|Om de overnaturlige Væsener i Norge og andre Lande]] || {{antikva|IX.}} |- | '''[[Norske Folke-Sagn/1|1ste Afdeling om overnaturlige Væsener]]''' || 1. |- | {{antikva|I.}} {{sperret|[[Thor og Loke|{{rettelse|Thor og Urebø Urden|Thor og Loke}}]] || 3. |- | {{rettelse||[[Thor og Urebø-Urden]]}} || {{rettelse||1.}} |- | [[Lokje]] || 5. |- | {{sperret|[[Jutulen eller Bjergrisen]]}} || 6. |- | [[Guri Kunnan (Faye)|Guri Kunnan]] || 8. |- | [[Jutulen paa Hestmandø]] || 10. |- | [[Vaagekallen]] || 11. |- | [[Raamanden og Djurren paa Molaug]] || 12. |- | [[Jutulen i Dunkerabjerg]] || 13. |- | [[Trold som Bygmestre|Trold som Bygmest{{rettelse|er|re}}]] || 14. |- | [[Jutulbroen i Spirillen|Jutulen i Spirillen]] || 15. |- | [[Jutulen i Jonshornet]] || 16. |- | [[Dyre Vaa og Troldet ved Totak]] || 19. |- | {{antikva|III.}} [[De Underjordiske]] || 20. |- | [[Brudekronen i Nummedal]] || 24. |- | [[Sæterpigen i Land]] || 26. |- | [[Drikkehornet i Øiestad]] || 27. |- | [[De ubudne Bryllupsgjester]] || 29. |- | [[Brakandalen]] || 30. |- | [[Gjordemoderen]] || 32. |- | [[Manden i Fjeldet]] || 34. |- | [[Dvergene i Smeddalen]] || 35. |- | [[Børnene]] || 36. |- | {{sperret|[[Huldra eller Hulla|Huldra]]}} || 36. |- | [[Huldre-Gaarde]] || 38. |- | [[Huldre-Ægteskab|Huldre{{rettelse| |-}}Ægteskab]] || 40. |- | {{sperret|[[Nissen]]}} || 42. |- | [[Alferne]] || 46. |- | {{antikva|IV.}} [[Vandtrold]] || 48. |- | [[Nøkken]]. || 48. |- | [[Grim eller Fossegrim|Grim eller Fossegrim og Qvernknurren]] || 53. |- | [[Havmænd og Havfruer]] || 55. |- | [[Søorme]] || 58 |- | {{antikva|V.}} {{sperret|[[Varslende Væsener]]}} || 62. |- | [[Aasgaardsreia]] || 62. |- | [[Dystetrommen]] || 63. |- | [[Drager]] || 67. |- | [[Følgie eller Vardøgl]] || 68. |- | [[Draugen]] || 72. |- | [[Gjengangere, Udbaarer og Deildegaster|Gjengangere, Udbaarer, Deildegaster og Skogagaster]] || 73. |- | [[Mara]] || 76. |- | [[Varulve]] || 78. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> jsyksme0ulrzg8fz2g4yfpdtnmmand7 104 85868 338784 219804 2026-10-07T20:04:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{| width="100%" |- | || Side.</noinclude>|- | [[Junkeren fra Hallingdalen ved Olberg i Valders|Junkeren fra Hallingdal ved Oldberg i Valders]] || 214. |- | [[Ridderspranget]] || 215. |- | [[Solberg-Fruen|Solbergfruen og Skondalsfruen i Gusdal]] || 217. |- | [[Rakna hiin Rike|Rakna hiin Rike i Hardanger]] || 218. |- | [[Prestehulen i Tindsø|Prestehulen ved Tindsø]] || 219. |- | [[Prestedrabet i Sætersdalen|Prestedrabet i Sætersdal]] || 219. |- | [[Presten i Hallingdalen]] || 220. |- | [[Den overmodige Prestedatter]] || 222. |- | [[Munkene i Trysild]] || 223. |- | [[Skotteslaget paa Findøen]] || 223. |- | [[Tirrelil Tove og Tyvenborg]] || 224. |- | [[Fiskeløse Vatn]] || 227. |- | [[Folgefonden]] || 227. |- | [[Fongfjordbræen]] || 228. |- | [[Korsfjorden]] || 229. |- | [[Skiens Oprindelse]] || 230. |- | [[Søsterkirkerne paa Gran]] || 230. |- | [[Kivlemøerne]] || 232. |- | [[Bageren som skaffer Frederik III Enevoldsmagten|Bageren, som skaffer Frederik {{antikva|III}} Enevoldsmagten]] || 233. |- | [[Staale paa Aasheim]] || 233. |- | [[Knut Sellestad]] || 235. |} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 7v12n0aze7vjksgh9y30o8tlt233ozf 104 85869 338727 219928 2026-10-07T19:54:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||149}}</noinclude><section begin="Kong Augvald" /> {{liten|tale om Jernringe, der havde staaet i Fjeldet ved Bragerhaugen, hvorved han bandt sine Skibe. Paa Nabogaarden Nøste fandtes da sandsynligviis hans Naust. (Mundtligt). I Soggendal skal der findes et Sagn om den bekjendte {{sperret|Orvarodd}}, der efter Kjæmpehistorierne skal være født paa Gaarden Beruriodr (nu Bergliud), og efter Sagnet ligge begraven paa „Oddsfjeldet“ ved Gaarden Nordnes, ligeledes i Soggendal. (Kraft 4, 222. Orvarodds Saga i Nordiske Kjæmpehistorier, oversatte ved Rafn 3die Bind, Sagabibliotheket 2, 531. Torfæus H. N, 1, 274).}} {{liten|Paa Østsiden af Rennesø findes en Gaard, som Sagnet angiver for et Kongesæde, og en Slette i Nærheden, der bærer Navn af Kong {{sperret|Eriks Ridebane}}, henføres til den af Saxos Fortælling bekjendte Erik den Veltalende fra Rennesø. (Kraft 4, 220).}} {{---}} <section end="Kong Augvald" /> <section begin="Dronning Aslaug" /> {{midtstilt|'''Dronning Aslaug.'''}} <poem> {{liten|„Kraaka er jeg kaldet selv. Nu Navnet mit Du veed.“}} </poem> {{liten|'''Magnars Thaattur.'''}} {{liten|Blandt Færøiske Qvæder.}} Paa et Skjer i Bugten nedenfor Gaarden Svennevik, i Nærheden af Lindesnes, blev i fordums Dage funden en Guldharpe, hvori et lidet Pigebarn laa. Deraf har det Inderste af Bugten faaet Navn af Guldviken. Pigen hedte Aadlov eller Adlaug, og blev af sine Fosterforældre paa Svennevik, da hun voxede til, sat til at vogte Sauer og Gjeter; men siden blev hun Dronning, hvilket Sagn Slægt efter Slægt har vidst at fortælle. Den Haug, hvor hun pleiede at sidde for at see til sin Buskab, blev siden kaldet {{sperret|Aslaughangen}}. Hun blev ogsaa kaldet Kraka, og efter hende skal {{sperret|Krakabækken}}, der flyder paa Spangereid, en Fjerdingvei fra Guldviken, have sit Navn. <section end="Dronning Aslaug" /><noinclude> <references/></noinclude> oiqn68x8ah7mb7yzt4yb4rm67bt5bit 338826 338727 2026-10-07T20:16:09Z KåreBot 479 ppoem 338826 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||149}}</noinclude><section begin="Kong Augvald" /> {{liten|tale om Jernringe, der havde staaet i Fjeldet ved Bragerhaugen, hvorved han bandt sine Skibe. Paa Nabogaarden Nøste fandtes da sandsynligviis hans Naust. (Mundtligt). I Soggendal skal der findes et Sagn om den bekjendte {{sperret|Orvarodd}}, der efter Kjæmpehistorierne skal være født paa Gaarden Beruriodr (nu Bergliud), og efter Sagnet ligge begraven paa „Oddsfjeldet“ ved Gaarden Nordnes, ligeledes i Soggendal. (Kraft 4, 222. Orvarodds Saga i Nordiske Kjæmpehistorier, oversatte ved Rafn 3die Bind, Sagabibliotheket 2, 531. Torfæus H. N, 1, 274).}} {{liten|Paa Østsiden af Rennesø findes en Gaard, som Sagnet angiver for et Kongesæde, og en Slette i Nærheden, der bærer Navn af Kong {{sperret|Eriks Ridebane}}, henføres til den af Saxos Fortælling bekjendte Erik den Veltalende fra Rennesø. (Kraft 4, 220).}} {{---}} <section end="Kong Augvald" /> <section begin="Dronning Aslaug" /> {{midtstilt|'''Dronning Aslaug.'''}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Kraaka er jeg kaldet selv. Nu Navnet mit Du veed.“ }} {{liten|'''Magnars Thaattur.'''}} {{liten|Blandt Færøiske Qvæder.}} Paa et Skjer i Bugten nedenfor Gaarden Svennevik, i Nærheden af Lindesnes, blev i fordums Dage funden en Guldharpe, hvori et lidet Pigebarn laa. Deraf har det Inderste af Bugten faaet Navn af Guldviken. Pigen hedte Aadlov eller Adlaug, og blev af sine Fosterforældre paa Svennevik, da hun voxede til, sat til at vogte Sauer og Gjeter; men siden blev hun Dronning, hvilket Sagn Slægt efter Slægt har vidst at fortælle. Den Haug, hvor hun pleiede at sidde for at see til sin Buskab, blev siden kaldet {{sperret|Aslaughangen}}. Hun blev ogsaa kaldet Kraka, og efter hende skal {{sperret|Krakabækken}}, der flyder paa Spangereid, en Fjerdingvei fra Guldviken, have sit Navn. <section end="Dronning Aslaug" /><noinclude> <references/></noinclude> 7oerenuk35s4wm2sn5pr7gob9ag3usp 338880 338826 2026-10-07T20:28:59Z KåreBot 479 større overskrifter 338880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||149}}</noinclude><section begin="Kong Augvald" /> {{liten|tale om Jernringe, der havde staaet i Fjeldet ved Bragerhaugen, hvorved han bandt sine Skibe. Paa Nabogaarden Nøste fandtes da sandsynligviis hans Naust. (Mundtligt). I Soggendal skal der findes et Sagn om den bekjendte {{sperret|Orvarodd}}, der efter Kjæmpehistorierne skal være født paa Gaarden Beruriodr (nu Bergliud), og efter Sagnet ligge begraven paa „Oddsfjeldet“ ved Gaarden Nordnes, ligeledes i Soggendal. (Kraft 4, 222. Orvarodds Saga i Nordiske Kjæmpehistorier, oversatte ved Rafn 3die Bind, Sagabibliotheket 2, 531. Torfæus H. N, 1, 274).}} {{liten|Paa Østsiden af Rennesø findes en Gaard, som Sagnet angiver for et Kongesæde, og en Slette i Nærheden, der bærer Navn af Kong {{sperret|Eriks Ridebane}}, henføres til den af Saxos Fortælling bekjendte Erik den Veltalende fra Rennesø. (Kraft 4, 220).}} {{---}} <section end="Kong Augvald" /> <section begin="Dronning Aslaug" /> {{midtstilt|{{større|'''Dronning Aslaug.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Kraaka er jeg kaldet selv. Nu Navnet mit Du veed.“ }} {{liten|'''Magnars Thaattur.'''}} {{liten|Blandt Færøiske Qvæder.}} Paa et Skjer i Bugten nedenfor Gaarden Svennevik, i Nærheden af Lindesnes, blev i fordums Dage funden en Guldharpe, hvori et lidet Pigebarn laa. Deraf har det Inderste af Bugten faaet Navn af Guldviken. Pigen hedte Aadlov eller Adlaug, og blev af sine Fosterforældre paa Svennevik, da hun voxede til, sat til at vogte Sauer og Gjeter; men siden blev hun Dronning, hvilket Sagn Slægt efter Slægt har vidst at fortælle. Den Haug, hvor hun pleiede at sidde for at see til sin Buskab, blev siden kaldet {{sperret|Aslaughangen}}. Hun blev ogsaa kaldet Kraka, og efter hende skal {{sperret|Krakabækken}}, der flyder paa Spangereid, en Fjerdingvei fra Guldviken, have sit Navn. <section end="Dronning Aslaug" /><noinclude> <references/></noinclude> cfr7m869re46umovr62d9ooct8vrlkb 104 85871 338728 219541 2026-10-07T19:55:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||151}}</noinclude><section begin="Dronning Aslaug" /> {{liten|{{bindestrek2|plante|forplante}} Aslaugs Minde.“ (Sagabibliothek 2, 96). „Imidlertid bliver Sagnet stedse et Beviis paa, hvorledes den gamle Saga har fundet sin Vei endog til Almuen og lever i dens Minde.“ (Geyers Svea Rikes Häfder 5, 49).}} {{---}} <section end="Dronning Aslaug" /> <section begin="Habor og Signe" /> {{midtstilt|'''Habor og Signe.'''}} <poem> {{liten|Og der de komme til Signilds Bur Da laa hun der i Glød; Og der de kom, hvor Gallien stod, Da var alt Hafbur død.“}} </poem> {{liten|'''Hafbur og Signes Vise.'''}} I Aardal i Sogn boede i Oldtiden Habor Kongesøn og paa Urnes Kong {{korreksjon|Rangvad|Rangvald|272}}. Denne havde en Datter, {{korreksjon|om|som|272}} hedte Signe og hun havde sit Jomfrubuur ovenfor Urnes paa en liden Fjeldslette, som endnu kaldes {{sperret|Signes Sal}} eller {{sperret|Møsalen}}. Den unge Habor fattede Kjerlighed for den væne Signe og vilde gjerne have hende. Hun syntes ogsaa godt om Habor; men Ragnvald vilde intet vide om denne Forbindelse og gav Habor Afslag. Ikke desto mindre vedblev Habor sin Forstaaelse med den smukke Kongedatter og besøgte hende ofte hemmelig. For ei ved Nattetider at fare vild paa den store Hei over til Urnes, opreiste han smaa Steenvarder. Disse findes endnu og kaldes Haborvarderne. Paa Fjeldet er en græsrig Slette. Her pleiede Habor at hvile sig og oppebie Nattens Ankomst, og medens hans Hest beitede, fordrev han Tiden med at prøve sit Sværd paa en stor Steen, som endnu viser tydelige Mærker efter Sværdhuggene. Engang besøgte han endog Signe i hendes Buur. For ei at blive røbet havde han vel iført sig Qvindfolksklæder, men en af Signes Terner fattede Mistanke, og, da Habor om Natten i en fortrolig Samtale røbede sig ved sin Mandsstemme, skyndte den lyttende Terne sig til Kong Ragnvald og røbede {{bindestrek1|Hemme|Hemmeligheden}} <section end="Habor og Signe" /><noinclude> <references/></noinclude> qdnucwb2hvav2kfz2jg9iotchm432vi 338827 338728 2026-10-07T20:16:19Z KåreBot 479 ppoem 338827 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||151}}</noinclude><section begin="Dronning Aslaug" /> {{liten|{{bindestrek2|plante|forplante}} Aslaugs Minde.“ (Sagabibliothek 2, 96). „Imidlertid bliver Sagnet stedse et Beviis paa, hvorledes den gamle Saga har fundet sin Vei endog til Almuen og lever i dens Minde.“ (Geyers Svea Rikes Häfder 5, 49).}} {{---}} <section end="Dronning Aslaug" /> <section begin="Habor og Signe" /> {{midtstilt|'''Habor og Signe.'''}} {{ppoem|style=font-size:83%| Og der de komme til Signilds Bur Da laa hun der i Glød; Og der de kom, hvor Gallien stod, Da var alt Hafbur død.“ }} {{liten|'''Hafbur og Signes Vise.'''}} I Aardal i Sogn boede i Oldtiden Habor Kongesøn og paa Urnes Kong {{korreksjon|Rangvad|Rangvald|272}}. Denne havde en Datter, {{korreksjon|om|som|272}} hedte Signe og hun havde sit Jomfrubuur ovenfor Urnes paa en liden Fjeldslette, som endnu kaldes {{sperret|Signes Sal}} eller {{sperret|Møsalen}}. Den unge Habor fattede Kjerlighed for den væne Signe og vilde gjerne have hende. Hun syntes ogsaa godt om Habor; men Ragnvald vilde intet vide om denne Forbindelse og gav Habor Afslag. Ikke desto mindre vedblev Habor sin Forstaaelse med den smukke Kongedatter og besøgte hende ofte hemmelig. For ei ved Nattetider at fare vild paa den store Hei over til Urnes, opreiste han smaa Steenvarder. Disse findes endnu og kaldes Haborvarderne. Paa Fjeldet er en græsrig Slette. Her pleiede Habor at hvile sig og oppebie Nattens Ankomst, og medens hans Hest beitede, fordrev han Tiden med at prøve sit Sværd paa en stor Steen, som endnu viser tydelige Mærker efter Sværdhuggene. Engang besøgte han endog Signe i hendes Buur. For ei at blive røbet havde han vel iført sig Qvindfolksklæder, men en af Signes Terner fattede Mistanke, og, da Habor om Natten i en fortrolig Samtale røbede sig ved sin Mandsstemme, skyndte den lyttende Terne sig til Kong Ragnvald og røbede {{bindestrek1|Hemme|Hemmeligheden}} <section end="Habor og Signe" /><noinclude> <references/></noinclude> t05eb0j1a3088wshvzchdkm1k7r082n 338881 338827 2026-10-07T20:29:09Z KåreBot 479 større overskrifter 338881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||151}}</noinclude><section begin="Dronning Aslaug" /> {{liten|{{bindestrek2|plante|forplante}} Aslaugs Minde.“ (Sagabibliothek 2, 96). „Imidlertid bliver Sagnet stedse et Beviis paa, hvorledes den gamle Saga har fundet sin Vei endog til Almuen og lever i dens Minde.“ (Geyers Svea Rikes Häfder 5, 49).}} {{---}} <section end="Dronning Aslaug" /> <section begin="Habor og Signe" /> {{midtstilt|{{større|'''Habor og Signe.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| Og der de komme til Signilds Bur Da laa hun der i Glød; Og der de kom, hvor Gallien stod, Da var alt Hafbur død.“ }} {{liten|'''Hafbur og Signes Vise.'''}} I Aardal i Sogn boede i Oldtiden Habor Kongesøn og paa Urnes Kong {{korreksjon|Rangvad|Rangvald|272}}. Denne havde en Datter, {{korreksjon|om|som|272}} hedte Signe og hun havde sit Jomfrubuur ovenfor Urnes paa en liden Fjeldslette, som endnu kaldes {{sperret|Signes Sal}} eller {{sperret|Møsalen}}. Den unge Habor fattede Kjerlighed for den væne Signe og vilde gjerne have hende. Hun syntes ogsaa godt om Habor; men Ragnvald vilde intet vide om denne Forbindelse og gav Habor Afslag. Ikke desto mindre vedblev Habor sin Forstaaelse med den smukke Kongedatter og besøgte hende ofte hemmelig. For ei ved Nattetider at fare vild paa den store Hei over til Urnes, opreiste han smaa Steenvarder. Disse findes endnu og kaldes Haborvarderne. Paa Fjeldet er en græsrig Slette. Her pleiede Habor at hvile sig og oppebie Nattens Ankomst, og medens hans Hest beitede, fordrev han Tiden med at prøve sit Sværd paa en stor Steen, som endnu viser tydelige Mærker efter Sværdhuggene. Engang besøgte han endog Signe i hendes Buur. For ei at blive røbet havde han vel iført sig Qvindfolksklæder, men en af Signes Terner fattede Mistanke, og, da Habor om Natten i en fortrolig Samtale røbede sig ved sin Mandsstemme, skyndte den lyttende Terne sig til Kong Ragnvald og røbede {{bindestrek1|Hemme|Hemmeligheden}} <section end="Habor og Signe" /><noinclude> <references/></noinclude> mlxfx6kpzsvlwqwngxuxaokouubwq1g 104 85874 338729 219544 2026-10-07T19:55:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 154</noinclude><section begin="Habor og Signe" /> {{liten|Sogn, hvori Urnes ligger, spiller allerede tidlig en vigtig Rolle blandt Norges Smaastater. Her laae Baldershage, Syrstrand og Framnes, berømte af Frithiof og Ingeborgs Historie, her fandtes Kaupanger og Gulething, og her kjæmpede Sverrer og Magnus ved Fimbreide om Liv og Norges Rige.}} {{---}} <section end="Habor og Signe" /> <section begin="Kong Eystein (Østen) og hans Hund Saur" /> {{midtstilt|'''Kong Eystein (Østen) og hans Hund Saur.'''}} I gamle Dage herskede paa Opland en Konge ved Navn Eystein Illraade, der ved Vaabenmagt bragte Thrønderne under sit Herredømme, og satte sin Søn til deres Regent. Misfornøiede med hans Styrelse gjorde Thrønderne Opstand og dræbte Kongesønnen. Hevnen udeblev imidlertid ikke længe; snart stod Kongen igjen i Landet med en Hær, tugtede Oprørerne<ref>Efter Sagnet skal det første eller andet af de Slag, som Thrønderne leverede Eystein, have staaet ved Gaarden Skep og Heistad i Sparebo, hvor en Mængde Gravhauge findes. Kraft 6, 129.</ref>, og gav dem Valget mellem at faae sin Hund eller sin Træl til Konge. Thrønderne valgte den første, som Eystein derpaa bibragte to Mands Vet, saa at Hunden talte to Ord og gjøede det tredie. Denne nye Hundekonge, der hedte Saur, havde mange Huskarle, som bare ham, naar det var ondt Veir. Hans Bopæl var en Gaard i Indherred, der den Dag i Dag efter ham bærer Ravet {{korreksjon|Saurhaug|Saurshaug|272}}. Her levede Saur længe og i Fred, indtil han omkom ved en ulykkelig Hendelse. Han pleiede nemlig, omgiven af sine Hoffolk, selv at vogte sin Buskab. Engang blev denne angreben af en Ulv. Opmuntret af sine troløse Tjenere ilede Saur sin betrængte Buskab til Hjelp, men blev et Offer for sit Mod; thi Ulven dræbte Kongen paa det Sted, som endnu til Erindring kaldes Vargraaen (Ulvekrogen). Ikke langt derfra blev <section end="Kong Eystein (Østen) og hans Hund Saur" /><noinclude> <references/></noinclude> qguk4peubbjrij2tvkufy61p8p43c6p 338882 338729 2026-10-07T20:29:19Z KåreBot 479 større overskrifter 338882 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 154</noinclude><section begin="Habor og Signe" /> {{liten|Sogn, hvori Urnes ligger, spiller allerede tidlig en vigtig Rolle blandt Norges Smaastater. Her laae Baldershage, Syrstrand og Framnes, berømte af Frithiof og Ingeborgs Historie, her fandtes Kaupanger og Gulething, og her kjæmpede Sverrer og Magnus ved Fimbreide om Liv og Norges Rige.}} {{---}} <section end="Habor og Signe" /> <section begin="Kong Eystein (Østen) og hans Hund Saur" /> {{midtstilt|{{større|'''Kong Eystein (Østen) og hans Hund Saur.'''}}}} I gamle Dage herskede paa Opland en Konge ved Navn Eystein Illraade, der ved Vaabenmagt bragte Thrønderne under sit Herredømme, og satte sin Søn til deres Regent. Misfornøiede med hans Styrelse gjorde Thrønderne Opstand og dræbte Kongesønnen. Hevnen udeblev imidlertid ikke længe; snart stod Kongen igjen i Landet med en Hær, tugtede Oprørerne<ref>Efter Sagnet skal det første eller andet af de Slag, som Thrønderne leverede Eystein, have staaet ved Gaarden Skep og Heistad i Sparebo, hvor en Mængde Gravhauge findes. Kraft 6, 129.</ref>, og gav dem Valget mellem at faae sin Hund eller sin Træl til Konge. Thrønderne valgte den første, som Eystein derpaa bibragte to Mands Vet, saa at Hunden talte to Ord og gjøede det tredie. Denne nye Hundekonge, der hedte Saur, havde mange Huskarle, som bare ham, naar det var ondt Veir. Hans Bopæl var en Gaard i Indherred, der den Dag i Dag efter ham bærer Ravet {{korreksjon|Saurhaug|Saurshaug|272}}. Her levede Saur længe og i Fred, indtil han omkom ved en ulykkelig Hendelse. Han pleiede nemlig, omgiven af sine Hoffolk, selv at vogte sin Buskab. Engang blev denne angreben af en Ulv. Opmuntret af sine troløse Tjenere ilede Saur sin betrængte Buskab til Hjelp, men blev et Offer for sit Mod; thi Ulven dræbte Kongen paa det Sted, som endnu til Erindring kaldes Vargraaen (Ulvekrogen). Ikke langt derfra blev <section end="Kong Eystein (Østen) og hans Hund Saur" /><noinclude> <references/></noinclude> svr6bpm8wynihb158slv7zr04cn3mut 104 85875 338730 219545 2026-10-07T19:55:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||155}}</noinclude><section begin="Kong Eystein (Østen) og hans Hund Saur" /> Saur begraven i en Haug, som til et sørgeligt Minde endnu bærer Navn af Jammerhangen. Denne vises endnu i en liden Dal i Nærheden af Sarhaug Kirke. (Klüver 72). {{liten|{{sperret|Anm}}. Dette Sagn stemmer næsten ganske overeens med Snorres Beretning i Hakon den Godes Saga C. 13, og bekræftes i Norske Kjæmpehistorier {{antikva|I c}} 134, {{antikva|III a}} 10, hvor der lægges til, at Eysteins Datter Asa ægtede Halfdan Hvitbein af Ynglingaætten.}} {{---}} <section end="Kong Eystein (Østen) og hans Hund Saur" /> <section begin="Halfdan Svarte og Fruen paa Hermandsrud" /> {{midtstilt|'''Halfdan Svarte og Fruen paa Hermandsrud.'''}} Paa det Sted, hvor den skjønne Sæter Hermandsrud nu ligger, og hvor Ruiner af betydelige Bygninger endnu ere at see, boede i gamle Dage en fornem Frue. Paa samme Tid regjerede Kong Halfdan Svarte over Hadeland. Han besøgte ofte den væne Frue, da kun den smale Randsfjord adskilte dem; men da han en Aften hos hende havde drukket sig et Ruus, og over Randsfjorden vilde reise hjem igjen, kjørte han i Isen udenfor Røkensvik og druknede. Hans Legeme blev deelt i 4 Dele. Hans Hoved skal være begravet paa Steen paa Ringerike i den store Haug, der endnu kaldes Haldans Haug, og en Deel af hans Legeme skal hvile i Grims- eller Haldans-Haugen ved Thingelstad-Kirke paa Hadeland. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt og Kraft 2, 244, conf. Halfdan Svartes Saga C. 9, hvor der fortælles, „at han reiste fra et Gjestebud paa Hadaland og faldt hans Vei saaledes, at han foer over et Vand Rønd; det var om Vaaren, da Solen virkede megen og da han reiste over Rykinsvik, brast Isen og Kong Halfdan omkom og meget Folk med ham.“}} {{liten|Af Snorre er det bekjendt, at Halfdan ofte var paa Hadeland, og efter Fagurskinnas Vidnesbyrd skal paa Gaarden Theingilstad have boet en Høvding, Dag Prude, hvis Datter Helga hiin Haarfagre var gift med Halfdan. Maaskee er denne Helga og Fruen paa Hermandsdrud den samme Person. Til denne}} <section end="Halfdan Svarte og Fruen paa Hermandsrud" /><noinclude> <references/></noinclude> 8cheieq1o2zurc2ga928a8rp1drs4f2 338883 338730 2026-10-07T20:29:29Z KåreBot 479 større overskrifter 338883 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||155}}</noinclude><section begin="Kong Eystein (Østen) og hans Hund Saur" /> Saur begraven i en Haug, som til et sørgeligt Minde endnu bærer Navn af Jammerhangen. Denne vises endnu i en liden Dal i Nærheden af Sarhaug Kirke. (Klüver 72). {{liten|{{sperret|Anm}}. Dette Sagn stemmer næsten ganske overeens med Snorres Beretning i Hakon den Godes Saga C. 13, og bekræftes i Norske Kjæmpehistorier {{antikva|I c}} 134, {{antikva|III a}} 10, hvor der lægges til, at Eysteins Datter Asa ægtede Halfdan Hvitbein af Ynglingaætten.}} {{---}} <section end="Kong Eystein (Østen) og hans Hund Saur" /> <section begin="Halfdan Svarte og Fruen paa Hermandsrud" /> {{midtstilt|{{større|'''Halfdan Svarte og Fruen paa Hermandsrud.'''}}}} Paa det Sted, hvor den skjønne Sæter Hermandsrud nu ligger, og hvor Ruiner af betydelige Bygninger endnu ere at see, boede i gamle Dage en fornem Frue. Paa samme Tid regjerede Kong Halfdan Svarte over Hadeland. Han besøgte ofte den væne Frue, da kun den smale Randsfjord adskilte dem; men da han en Aften hos hende havde drukket sig et Ruus, og over Randsfjorden vilde reise hjem igjen, kjørte han i Isen udenfor Røkensvik og druknede. Hans Legeme blev deelt i 4 Dele. Hans Hoved skal være begravet paa Steen paa Ringerike i den store Haug, der endnu kaldes Haldans Haug, og en Deel af hans Legeme skal hvile i Grims- eller Haldans-Haugen ved Thingelstad-Kirke paa Hadeland. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt og Kraft 2, 244, conf. Halfdan Svartes Saga C. 9, hvor der fortælles, „at han reiste fra et Gjestebud paa Hadaland og faldt hans Vei saaledes, at han foer over et Vand Rønd; det var om Vaaren, da Solen virkede megen og da han reiste over Rykinsvik, brast Isen og Kong Halfdan omkom og meget Folk med ham.“}} {{liten|Af Snorre er det bekjendt, at Halfdan ofte var paa Hadeland, og efter Fagurskinnas Vidnesbyrd skal paa Gaarden Theingilstad have boet en Høvding, Dag Prude, hvis Datter Helga hiin Haarfagre var gift med Halfdan. Maaskee er denne Helga og Fruen paa Hermandsdrud den samme Person. Til denne}} <section end="Halfdan Svarte og Fruen paa Hermandsrud" /><noinclude> <references/></noinclude> 453ffwmf2v3r8dqs8ieouf1n2sho682 104 85876 338731 219546 2026-10-07T19:55:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 156</noinclude><section begin="Halfdan Svarte og Fruen paa Hermandsrud" /> {{liten|Konges Historie kan og henføres de Sagn, som findes paa Gaardene By og Hvam i Nes paa Hedemarken, om at to Slag i mellem to Konger i gamle Dage her have staaet, og at i en stor Haug paa den sidste Gaard skal ligge begraven en Kjæmpe med et Guldkjede om Halsen. Her søge Nogle Guthorm Dale-Gudbrandssons Grav, som dog sandsynligere er den store Kjæmpehaug, der findes paa en liden Holme ved {{rettelse|Hovidsholm|Hovindsholm}}; thi det tredie Slag, hvori han faldt, stod paa den store Ø, som ligger i {{antikva|Miors}}.}} {{liten|Til dette Slag kan maaskee rettest henføres følgende Sagn. S. V. for {{rettelse|Hovidsholms|Hovindsholms}} Gaard ligger en stor Slette, som kaldes {{sperret|Mandløse}}. Her stod i Oldtiden et Slag. Fienden kom tilsøes over fra Totensviken og deelte sig i to Afdelinger. Den ene landede i Nærheden af Hovindsholm og rykkede lige op paa Mandløsen, hvor det andet Parti havde leiret sig. Fiendens anden Afdeling landede ved Helleskjer og drog i al Stilhed op gjennem den smale Helleskjersdalen langs med en høi Bakke. Herfra faldt de nu Modpartiet i Ryggen og omringet blev dette nedhugget indtil sidste Mand. Til Erindring om dette Nederlag kaldes Marken Mandløse. Hvor Bagtruppen faldt Fienden i Ryggen, findes endnu en Gravhang (mundtligt).}} {{---}} <section end="Halfdan Svarte og Fruen paa Hermandsrud" /> <section begin="Kongerne Hake og Hakon" /> {{midtstilt|'''Kongerne Hake og Hakon.'''}} Hakedalen paa Romerike har efter Sagnet saaet sit Navn af Kong Hake, der boede paa Gaarden Aaneby. Paa samme Tid boede paa Haakenstad Kong Hakon. De beilede begge til den samme Pige. Da hun gav Hake Fortrinet, blev Hakon saa forbittret, at han udfordrede sin Medbeiler til en Kamp paa Liv og Død. De mødtes paa en Slette ved Gaarden Hellerud, hvor der kom til et Slag, i hvilket Hake dræbte sin Modstander, hvis Lig førtes tilbage til Haakenstad. Paa Aaneby har man for en Deel Aar siden fundet Spor af en gammel Brolægning, der synes at vidne om Gaardens Beboelse i Fortiden. I {{rettelse|El-Elven|Elven}} ved Hellerudsletten har man ogsaa opfisket en gammel Stridsøxe. <section end="Kongerne Hake og Hakon" /><noinclude> <references/></noinclude> 90uow6zr7ao8l3kn0jtmcqfg988cr0d 338884 338731 2026-10-07T20:29:39Z KåreBot 479 større overskrifter 338884 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 156</noinclude><section begin="Halfdan Svarte og Fruen paa Hermandsrud" /> {{liten|Konges Historie kan og henføres de Sagn, som findes paa Gaardene By og Hvam i Nes paa Hedemarken, om at to Slag i mellem to Konger i gamle Dage her have staaet, og at i en stor Haug paa den sidste Gaard skal ligge begraven en Kjæmpe med et Guldkjede om Halsen. Her søge Nogle Guthorm Dale-Gudbrandssons Grav, som dog sandsynligere er den store Kjæmpehaug, der findes paa en liden Holme ved {{rettelse|Hovidsholm|Hovindsholm}}; thi det tredie Slag, hvori han faldt, stod paa den store Ø, som ligger i {{antikva|Miors}}.}} {{liten|Til dette Slag kan maaskee rettest henføres følgende Sagn. S. V. for {{rettelse|Hovidsholms|Hovindsholms}} Gaard ligger en stor Slette, som kaldes {{sperret|Mandløse}}. Her stod i Oldtiden et Slag. Fienden kom tilsøes over fra Totensviken og deelte sig i to Afdelinger. Den ene landede i Nærheden af Hovindsholm og rykkede lige op paa Mandløsen, hvor det andet Parti havde leiret sig. Fiendens anden Afdeling landede ved Helleskjer og drog i al Stilhed op gjennem den smale Helleskjersdalen langs med en høi Bakke. Herfra faldt de nu Modpartiet i Ryggen og omringet blev dette nedhugget indtil sidste Mand. Til Erindring om dette Nederlag kaldes Marken Mandløse. Hvor Bagtruppen faldt Fienden i Ryggen, findes endnu en Gravhang (mundtligt).}} {{---}} <section end="Halfdan Svarte og Fruen paa Hermandsrud" /> <section begin="Kongerne Hake og Hakon" /> {{midtstilt|{{større|'''Kongerne Hake og Hakon.'''}}}} Hakedalen paa Romerike har efter Sagnet saaet sit Navn af Kong Hake, der boede paa Gaarden Aaneby. Paa samme Tid boede paa Haakenstad Kong Hakon. De beilede begge til den samme Pige. Da hun gav Hake Fortrinet, blev Hakon saa forbittret, at han udfordrede sin Medbeiler til en Kamp paa Liv og Død. De mødtes paa en Slette ved Gaarden Hellerud, hvor der kom til et Slag, i hvilket Hake dræbte sin Modstander, hvis Lig førtes tilbage til Haakenstad. Paa Aaneby har man for en Deel Aar siden fundet Spor af en gammel Brolægning, der synes at vidne om Gaardens Beboelse i Fortiden. I {{rettelse|El-Elven|Elven}} ved Hellerudsletten har man ogsaa opfisket en gammel Stridsøxe. <section end="Kongerne Hake og Hakon" /><noinclude> <references/></noinclude> ribhr8pese11ii3jjdjjo56jp33xn2m 104 85877 338732 219547 2026-10-07T19:55:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||157}}</noinclude><section begin="Kongerne Hake og Hakon" /> {{blank linje}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt og meddeelt. Sagnet, som er poetisk behandlet i Morgana af Hansen, synes at henpege paa Historien. I Halfdan Svartes Saga C. 5 omtales nemlig en Hale Bærsærk, der dræbte Sigurd Hjort, og i Harald Haarfagers Saga C. 1 omtales Haralds Seier over Kong Hale, der faldt med en stor Deel af sine Folk i en Dal, {{sperret|som siden kaldtes Hakedalen}}.}} {{---}} <section end="Kongerne Hake og Hakon" /> <section begin="Harald Haarfager og hans Samtidige" /> {{midtstilt|'''Harald Haarfager og hans Samtidige.'''}} Om en Helt og Erobrer som Harald, der med vældig Haand betvang alle Landets Smaakonger og frembragte saa mærkelige Forandringer i Landet, maatte man vente at høre mange Sagn. Dette er imidlertid ikke Tilfælde. Vel findes der nogle; men disse ere deels dunkle og uvisse, deels ufuldstændige. Til ham pleier man at henføre følgende Sagn. Paa Grøte Prestegaard i Orkedal boede i gamle Dage Kong Gryting. Paa hans Tid rykkede Kong Harald med en stor Hærmagt over Dovrefjeld. Ved Rygtet herom opbød Gryting Almuen og drog Harald imøde. I Opdal paa Gaarden Riser stødte de sammen og her kjæmpede de den første Dag. Da Gryting ei der længere kunde holde Stand, trak han sig tilbage til Vang, Opdals nuværende Prestegaard. Her fornyede han Kampen, men blev overvunden og dræbt med den største Deel af sin Hær. Kong Grytings Lig blev ført til hans Bopæl, Grøte Prestegaard, hvor man i den saakaldte Kongshaug endnu viser hans Grav. Paa Riser og Vang findes en Mængde Hauge, hvor de Faldne bleve begravede. Paa Sletten imellem Gaardene Meelhus og Eggen, hvor en Mængde nu næsten ukjendelige Kjæmpehauge findes, leveredes efter Sagnet et Slag mellem Høne (Hogne) Konge i Guledalen, og en anden Konge, som kom søndenfra og undertvang alle andre Konger. Paa Sletten mellem Værneskirke og Gaarden Mæle i Størdalen findes 3 <section end="Harald Haarfager og hans Samtidige" /><noinclude> <references/></noinclude> bxdqqtkyt55dch36gtq96zvxcswobws 338885 338732 2026-10-07T20:29:49Z KåreBot 479 større overskrifter 338885 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||157}}</noinclude><section begin="Kongerne Hake og Hakon" /> {{blank linje}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt og meddeelt. Sagnet, som er poetisk behandlet i Morgana af Hansen, synes at henpege paa Historien. I Halfdan Svartes Saga C. 5 omtales nemlig en Hale Bærsærk, der dræbte Sigurd Hjort, og i Harald Haarfagers Saga C. 1 omtales Haralds Seier over Kong Hale, der faldt med en stor Deel af sine Folk i en Dal, {{sperret|som siden kaldtes Hakedalen}}.}} {{---}} <section end="Kongerne Hake og Hakon" /> <section begin="Harald Haarfager og hans Samtidige" /> {{midtstilt|{{større|'''Harald Haarfager og hans Samtidige.'''}}}} Om en Helt og Erobrer som Harald, der med vældig Haand betvang alle Landets Smaakonger og frembragte saa mærkelige Forandringer i Landet, maatte man vente at høre mange Sagn. Dette er imidlertid ikke Tilfælde. Vel findes der nogle; men disse ere deels dunkle og uvisse, deels ufuldstændige. Til ham pleier man at henføre følgende Sagn. Paa Grøte Prestegaard i Orkedal boede i gamle Dage Kong Gryting. Paa hans Tid rykkede Kong Harald med en stor Hærmagt over Dovrefjeld. Ved Rygtet herom opbød Gryting Almuen og drog Harald imøde. I Opdal paa Gaarden Riser stødte de sammen og her kjæmpede de den første Dag. Da Gryting ei der længere kunde holde Stand, trak han sig tilbage til Vang, Opdals nuværende Prestegaard. Her fornyede han Kampen, men blev overvunden og dræbt med den største Deel af sin Hær. Kong Grytings Lig blev ført til hans Bopæl, Grøte Prestegaard, hvor man i den saakaldte Kongshaug endnu viser hans Grav. Paa Riser og Vang findes en Mængde Hauge, hvor de Faldne bleve begravede. Paa Sletten imellem Gaardene Meelhus og Eggen, hvor en Mængde nu næsten ukjendelige Kjæmpehauge findes, leveredes efter Sagnet et Slag mellem Høne (Hogne) Konge i Guledalen, og en anden Konge, som kom søndenfra og undertvang alle andre Konger. Paa Sletten mellem Værneskirke og Gaarden Mæle i Størdalen findes 3 <section end="Harald Haarfager og hans Samtidige" /><noinclude> <references/></noinclude> arsa9g7tbh9t2inhvh3sfgdodbx5i13 104 85879 338757 219549 2026-10-07T19:59:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||195}}</noinclude><section begin="De skotske Fanger" /> {{bindestrek2|lingsbø|Ellingsbø}} i Hedalen, hvor han sandt venlig Modtagelse og forblev i 4 Aar. Han var Guldsmed og nedsatte sig siden i Oslo. Saa godt gik det ei to Fanger paa Gaarden Qvam og Sel. Da Opsidderne ikke sandt sin Regning ved at føde dem Vinteren over, skjød de dem om Høsten. {{liten|{{sperret|Anm}}. Statholder Kruse skriver, at 134 Skotter bleve fangne, men Dagen efter skudte, undtagen 18, idet Bønderne sagde til hverandre, at Kong Majest. havde nok at føde udi samme 18, blandt hvilte vare Kapitain Ramsy, Lieutenant Mannerpange og Hr. Bryssy. Ved et aabent Brev af 3 Seet. 1613 skjenkede Christian {{antikva|IV}} Lars Hage Gaarden Hage og Gaarden Landnam, Lensmand Peder Randklev, en af Anførerne ved Kringlen, Nedre Randklev og Bardon Seielstad Øvre-Seielstad „dem og deres Arvinger til evindelig Eiendom for deres {{sperret|Troskab, Flittighed og Mandelighed}} udi sidste forledne Feide,“ og meddeelte deres Gaarde tillige Frihed for den Statens Jordebogsrettighed, som kaldes {{sperret|Foring}}. {{sperret|Arne Gunstad}}, der efter Sagnet udmærkede sig ved sin Tapperhed og overordentlige Styrke, skal have faaet samme Frihed for sin Gaard. Pigen Guri, siger Sagaen fik til Belønning Gaarden Rindal i Vaage, der siden blev kaldet Pillarviken. Paa Hage og Randklev boer endnu Lars og Peders Ætlinger. Bardons Slægt er derimod uddød. Sagnet fortæller, at Bardon siden blev stolt og overmodig. Sit Gevær førte han overalt med sig, selv i Kirken, hvor han holdt det mellem Benene. Tilsidst blev han som en farlig Person fængslet og ført til Kjøbenhavn, hvor hans Mod og Manddomsprøver dog atter forskaffede ham Frihed.}} {{---}} <section end="De skotske Fanger" /> <section begin="Hungersnød i Gudbrandsdalen" /> {{midtstilt|'''Hungersnød i Gudbrandsdalen.'''}} I Begyndelsen af det 17de Aarhundrede herskede der saadan Frost og Tørke i Lessø, at ikke alene mange Bønder formedelst Hungersnød vandrede ud, men de Øvrige lode deres Gaarde ligge udyrkede, og sendte deres Plovjern til Akershus Slot for at vise, at de ingen Skatter kunde svare. Sognepresten Hr. Jens maatte med sin <section end="Hungersnød i Gudbrandsdalen" /><noinclude> <references/></noinclude> okdc3g1ddi8pcuf9mirj3zzbsfm9kgz 338908 338757 2026-10-07T20:34:01Z KåreBot 479 større overskrifter 338908 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||195}}</noinclude><section begin="De skotske Fanger" /> {{bindestrek2|lingsbø|Ellingsbø}} i Hedalen, hvor han sandt venlig Modtagelse og forblev i 4 Aar. Han var Guldsmed og nedsatte sig siden i Oslo. Saa godt gik det ei to Fanger paa Gaarden Qvam og Sel. Da Opsidderne ikke sandt sin Regning ved at føde dem Vinteren over, skjød de dem om Høsten. {{liten|{{sperret|Anm}}. Statholder Kruse skriver, at 134 Skotter bleve fangne, men Dagen efter skudte, undtagen 18, idet Bønderne sagde til hverandre, at Kong Majest. havde nok at føde udi samme 18, blandt hvilte vare Kapitain Ramsy, Lieutenant Mannerpange og Hr. Bryssy. Ved et aabent Brev af 3 Seet. 1613 skjenkede Christian {{antikva|IV}} Lars Hage Gaarden Hage og Gaarden Landnam, Lensmand Peder Randklev, en af Anførerne ved Kringlen, Nedre Randklev og Bardon Seielstad Øvre-Seielstad „dem og deres Arvinger til evindelig Eiendom for deres {{sperret|Troskab, Flittighed og Mandelighed}} udi sidste forledne Feide,“ og meddeelte deres Gaarde tillige Frihed for den Statens Jordebogsrettighed, som kaldes {{sperret|Foring}}. {{sperret|Arne Gunstad}}, der efter Sagnet udmærkede sig ved sin Tapperhed og overordentlige Styrke, skal have faaet samme Frihed for sin Gaard. Pigen Guri, siger Sagaen fik til Belønning Gaarden Rindal i Vaage, der siden blev kaldet Pillarviken. Paa Hage og Randklev boer endnu Lars og Peders Ætlinger. Bardons Slægt er derimod uddød. Sagnet fortæller, at Bardon siden blev stolt og overmodig. Sit Gevær førte han overalt med sig, selv i Kirken, hvor han holdt det mellem Benene. Tilsidst blev han som en farlig Person fængslet og ført til Kjøbenhavn, hvor hans Mod og Manddomsprøver dog atter forskaffede ham Frihed.}} {{---}} <section end="De skotske Fanger" /> <section begin="Hungersnød i Gudbrandsdalen" /> {{midtstilt|{{større|'''Hungersnød i Gudbrandsdalen.'''}}}} I Begyndelsen af det 17de Aarhundrede herskede der saadan Frost og Tørke i Lessø, at ikke alene mange Bønder formedelst Hungersnød vandrede ud, men de Øvrige lode deres Gaarde ligge udyrkede, og sendte deres Plovjern til Akershus Slot for at vise, at de ingen Skatter kunde svare. Sognepresten Hr. Jens maatte med sin <section end="Hungersnød i Gudbrandsdalen" /><noinclude> <references/></noinclude> 8ynwvwx579vm90ckhg7ziqs7zm7e0ri 104 85880 338758 219550 2026-10-07T20:00:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 196</noinclude><section begin="Hungersnød i Gudbrandsdalen" /> Hustru Marit ogsaa forlade Hjemmet; men saa fattige vare de, at de hverken eiede Hest eller noget at leie en for, men Presten maatte sætte sin Hustru paa en Kjelke og selv trække hende over Isen til Gaarden Bottom, hvorfra de begge begave sig ud af Sognet. {{liten|{{sperret|Anm}}. Hjorthøy Beskr. over Gudbrandsdalen 2, 10. Maaskee tyder dette Sagn hen paa den store Hungersnød, som efter Historiens Vidnesbyrd traf Norge 1601, conf. Slange.}} {{---}} <section end="Hungersnød i Gudbrandsdalen" /> <section begin="Ove Gedde" /> {{midtstilt|'''Ove Gedde.'''}} Da Ove Gedde var paa sin Reise fra Ostindien, gjorde han i en heftig Storm det Løfte, at han vilde skjenke den første Kirke, han fik see, en Altertavle, hvis han blev reddet af denne Livsfare. Da Tjølling Kirke var den første, han fik isigte, forærede han samme ikke alene den Altertavle, som endnu findes der, men ogsaa to anseelige Messingstager, der endnu staae paa Alteret og ere forsynede med latinske Vers, der minde om ham og hans Brud, Dorthea Urne. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Et Par lignende Messingstager findes ogsaa i Ekers Kirke. Ove Gedde er født 1594, grundlagde 1618 de danske Besiddelser i Ostindien, blev ved sin Hjemkomst Lehnsherre over Brunlaug og Nummedal og ægtede Dorthea Urne, en Datter af Knud Urne til Aasmark. 1624 fik han Opsigt med Kongsberg Sølvverk, og blev forlehnet først med Buskerud og siden (1640) med Bratsberg Lehn. 5 Aar derefter blev han Rigsraad og Rigsadmiral og døde den 17de December 1660.}} {{---}} <section end="Ove Gedde" /> <section begin="Mandfjordfjeldet" /> {{midtstilt|'''Mandfjordfjeldet.'''}} Da adskillige svenske Streifepartier i Kong Frederik {{antikva|III.s}} Tid trængte ind i Nordlandene for at udplyndre det <section end="Mandfjordfjeldet" /><noinclude> <references/></noinclude> isxxkjbrzbjwgnz5b9bq366aa8u5vod 338909 338758 2026-10-07T20:34:11Z KåreBot 479 større overskrifter 338909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 196</noinclude><section begin="Hungersnød i Gudbrandsdalen" /> Hustru Marit ogsaa forlade Hjemmet; men saa fattige vare de, at de hverken eiede Hest eller noget at leie en for, men Presten maatte sætte sin Hustru paa en Kjelke og selv trække hende over Isen til Gaarden Bottom, hvorfra de begge begave sig ud af Sognet. {{liten|{{sperret|Anm}}. Hjorthøy Beskr. over Gudbrandsdalen 2, 10. Maaskee tyder dette Sagn hen paa den store Hungersnød, som efter Historiens Vidnesbyrd traf Norge 1601, conf. Slange.}} {{---}} <section end="Hungersnød i Gudbrandsdalen" /> <section begin="Ove Gedde" /> {{midtstilt|{{større|'''Ove Gedde.'''}}}} Da Ove Gedde var paa sin Reise fra Ostindien, gjorde han i en heftig Storm det Løfte, at han vilde skjenke den første Kirke, han fik see, en Altertavle, hvis han blev reddet af denne Livsfare. Da Tjølling Kirke var den første, han fik isigte, forærede han samme ikke alene den Altertavle, som endnu findes der, men ogsaa to anseelige Messingstager, der endnu staae paa Alteret og ere forsynede med latinske Vers, der minde om ham og hans Brud, Dorthea Urne. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Et Par lignende Messingstager findes ogsaa i Ekers Kirke. Ove Gedde er født 1594, grundlagde 1618 de danske Besiddelser i Ostindien, blev ved sin Hjemkomst Lehnsherre over Brunlaug og Nummedal og ægtede Dorthea Urne, en Datter af Knud Urne til Aasmark. 1624 fik han Opsigt med Kongsberg Sølvverk, og blev forlehnet først med Buskerud og siden (1640) med Bratsberg Lehn. 5 Aar derefter blev han Rigsraad og Rigsadmiral og døde den 17de December 1660.}} {{---}} <section end="Ove Gedde" /> <section begin="Mandfjordfjeldet" /> {{midtstilt|{{større|'''Mandfjordfjeldet.'''}}}} Da adskillige svenske Streifepartier i Kong Frederik {{antikva|III.s}} Tid trængte ind i Nordlandene for at udplyndre det <section end="Mandfjordfjeldet" /><noinclude> <references/></noinclude> ols8cma65qqvqqnypcqt2xbzafljghd 104 85881 338759 219551 2026-10-07T20:00:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||197}}</noinclude><section begin="Mandfjordfjeldet" /> uforsvarede Land, viste Ofotens og Tysfjordens Finner megen Troskab imod Norge. Efter Overlæg begave nogle Finner sig tilfjelds og tilbøde de Svenske at vise dem Veien. Disse modtoge Tilbudet og bleve nu førte ind blandt Bjergkløfterne, hvor Finnerne havde leiret sig og, uden selv at tabe en Mand, med deres sikkre Rifler bragte Død og Fordervelse iblandt Fienden. En anden Flok Svenske paa omtrent 150 Mand tvang paa samme Tid en Fin, der drev om med sine Rener snart paa svensk og snart paa norsk Grund, til at være deres Veiviser ned til Tysfjorden, hvor denne Fin havde sin meste Familie. Ved Juletider begave de sig paa Reisen; han løb paa Ski, de kjørte med Rener. I Mørket leder han dem vild, og fører dem hen til et fladt Fjeld, der danner en frygtelig Styrtning; ud over denne fare de, og der finde de en uventet Grav. Fjeldet kaldes til Minde herom Mandfjordfjeldet og i den nedenunder liggende Dal fandt man endnu lang Tid efter Dynger af Menneske- og Rensdyrbeen. Finnerne i Ofoten og Tysfjorden fik siden til Belønning for deres udviste Troskab deres Pladser og Rydninger til Odel og Eie. {{liten|{{sperret|Anm}}. Top. Journal og Budstikken 5, 784. Endnu 1782 fandtes hist og her Levninger af Menneske- og Rensdyrbeen; men troværdige Folk fortalte, at i deres Barndom vare disse at see dyngeviis.}} {{liten|Saavel i Soløer som i Throndhjem har man Sagn om en rask Skieløber, der som Veiviser i Snefog bragte en lignende Ulykke over svenske Streifepartier.}} {{høyre|{{liten|(Meddeelt).}}}} {{---}} <section end="Mandfjordfjeldet" /> <section begin="Carl Gustavs Fald" /> {{midtstilt|'''Carl Gustavs Fald.'''}} Et Sagn i Norge beretter, at Sveriges krigerske Konge Carl Gustav fandt sin Bane for Frederiksteen. Misfornøiet med den ringe Fortgang, som hans Vaaben havde i Norge, reiste han selv til Halden og vilde fra den Høide, <section end="Carl Gustavs Fald" /><noinclude> <references/></noinclude> bbvqqq2l1ebq1lkz7yeydqu7pvpzb83 338910 338759 2026-10-07T20:34:21Z KåreBot 479 større overskrifter 338910 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||197}}</noinclude><section begin="Mandfjordfjeldet" /> uforsvarede Land, viste Ofotens og Tysfjordens Finner megen Troskab imod Norge. Efter Overlæg begave nogle Finner sig tilfjelds og tilbøde de Svenske at vise dem Veien. Disse modtoge Tilbudet og bleve nu førte ind blandt Bjergkløfterne, hvor Finnerne havde leiret sig og, uden selv at tabe en Mand, med deres sikkre Rifler bragte Død og Fordervelse iblandt Fienden. En anden Flok Svenske paa omtrent 150 Mand tvang paa samme Tid en Fin, der drev om med sine Rener snart paa svensk og snart paa norsk Grund, til at være deres Veiviser ned til Tysfjorden, hvor denne Fin havde sin meste Familie. Ved Juletider begave de sig paa Reisen; han løb paa Ski, de kjørte med Rener. I Mørket leder han dem vild, og fører dem hen til et fladt Fjeld, der danner en frygtelig Styrtning; ud over denne fare de, og der finde de en uventet Grav. Fjeldet kaldes til Minde herom Mandfjordfjeldet og i den nedenunder liggende Dal fandt man endnu lang Tid efter Dynger af Menneske- og Rensdyrbeen. Finnerne i Ofoten og Tysfjorden fik siden til Belønning for deres udviste Troskab deres Pladser og Rydninger til Odel og Eie. {{liten|{{sperret|Anm}}. Top. Journal og Budstikken 5, 784. Endnu 1782 fandtes hist og her Levninger af Menneske- og Rensdyrbeen; men troværdige Folk fortalte, at i deres Barndom vare disse at see dyngeviis.}} {{liten|Saavel i Soløer som i Throndhjem har man Sagn om en rask Skieløber, der som Veiviser i Snefog bragte en lignende Ulykke over svenske Streifepartier.}} {{høyre|{{liten|(Meddeelt).}}}} {{---}} <section end="Mandfjordfjeldet" /> <section begin="Carl Gustavs Fald" /> {{midtstilt|{{større|'''Carl Gustavs Fald.'''}}}} Et Sagn i Norge beretter, at Sveriges krigerske Konge Carl Gustav fandt sin Bane for Frederiksteen. Misfornøiet med den ringe Fortgang, som hans Vaaben havde i Norge, reiste han selv til Halden og vilde fra den Høide, <section end="Carl Gustavs Fald" /><noinclude> <references/></noinclude> he4fsd8ilxj4h7ymhi7va6cf2c3hzj2 338986 338910 2026-10-07T20:48:34Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||197}}</noinclude><section begin="Mandfjordfjeldet" /> uforsvarede Land, viste Ofotens og Tysfjordens Finner megen Troskab imod Norge. Efter Overlæg begave nogle Finner sig tilfjelds og tilbøde de Svenske at vise dem Veien. Disse modtoge Tilbudet og bleve nu førte ind blandt Bjergkløfterne, hvor Finnerne havde leiret sig og, uden selv at tabe en Mand, med deres sikkre Rifler bragte Død og Fordervelse iblandt Fienden. En anden Flok Svenske paa omtrent 150 Mand tvang paa samme Tid en Fin, der drev om med sine Rener snart paa svensk og snart paa norsk Grund, til at være deres Veiviser ned til Tysfjorden, hvor denne Fin havde sin meste Familie. Ved Juletider begave de sig paa Reisen; han løb paa Ski, de kjørte med Rener. I Mørket leder han dem vild, og fører dem hen til et fladt Fjeld, der danner en frygtelig Styrtning; ud over denne fare de, og der finde de en uventet Grav. Fjeldet kaldes til Minde herom Mandfjordfjeldet og i den nedenunder liggende Dal fandt man endnu lang Tid efter Dynger af Menneske- og Rensdyrbeen. Finnerne i Ofoten og Tysfjorden fik siden til Belønning for deres udviste Troskab deres Pladser og Rydninger til Odel og Eie. {{liten|{{sperret|Anm}}. Top. Journal og Budstikken 5, 784. Endnu 1782 fandtes hist og her Levninger af Menneske- og Rensdyrbeen; men troværdige Folk fortalte, at i deres Barndom vare disse at see dyngeviis.}} {{liten|Saavel i Soløer som i Throndhjem har man Sagn om en rask Skieløber, der som Veiviser i Snefog bragte en lignende Ulykke over svenske Streifepartier.}} {{høyre|{{liten|(Meddeelt).|2em}}}} {{---}} <section end="Mandfjordfjeldet" /> <section begin="Carl Gustavs Fald" /> {{midtstilt|{{større|'''Carl Gustavs Fald.'''}}}} Et Sagn i Norge beretter, at Sveriges krigerske Konge Carl Gustav fandt sin Bane for Frederiksteen. Misfornøiet med den ringe Fortgang, som hans Vaaben havde i Norge, reiste han selv til Halden og vilde fra den Høide, <section end="Carl Gustavs Fald" /><noinclude> <references/></noinclude> djimj8hqwxnsryda2ksmud60cymhw6y 104 85883 338762 219553 2026-10-07T20:00:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338762 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 202</noinclude><section begin="Anna Colbjørnsen og de Svenske" /> ved Kirken. „Den forbløffede og forskrækkede Svenske tog nu tilbeens, det forteste han kunde. {{liten|{{sperret|Anm}}. Saaledes lyder Sagnet endnu paa Ringerike, hvortil jeg kun vil tilføie, at Chefen for de Norske var Oberste Øtken, at Fogden hedte Lars Michelsen, og at 30 Svenske bleve paa Stedet og 170 toges tilfange. Som Berigtigelse af Folkesagnet kan tjene et Vidnesbyrd fra Rector Borch i Drammen, der i sin Barndom ofte hørte sin Bedstemoder, Annas Samtidige og Veninde, fortælle om denne Begivenhed. Anna havde fortalt hende, at Løven var en saa peen og godlidende Mand, at det endog gjorde hende ondt at narre ham, at han ved at høre Larmen ilede ind til hende og bad henne gaae ned i Kjelderen, da Kuglerne allerede fore gjennem Vinduerne; men saa snart han kom ud i Døren stødte han allerede paa de Norske. Han slog nu Døren til Storstuen i Laas og sprang ud af det modsatte Vindue; men kom kun lidt ned paa Jordet, saa blev han omringet og fangen. Da kun en liden Afdeling af de Norske under Lieutenant Collin havde været med ved Norderhaug, maatte de om Morgenen trække sig tilbage til Steen. For Oberst Øtken og de høiere Officieres Mod og Conduitte havde Anna kun liden Respect. Thore Hovland derimod roste hun meget. Annas Samtidige, Presten Hans Rosing, fortæller ogsaa, at Løven blev fanget strax nede ved Kirken paa Jordet. See Journal over Ringerikes Provsti 1733 Manusc. En Piqvetvagt paa 25 Mand, under Capitain Allemander, der var udsat paa den modsatte Side, retirerede til Vigersund, hvor han, for ei at lide den Tort, at maatte overgive sig til Bønder, gav sig fangen til en Klebo, der før havde været Fændrik. (Top Journ. 30, 150). De Svenske bestode af 7 Compagnier Dragoner, som den 29de Marts bleve overraskede af 3 Eskadroner norske Dragoner. Kraft 2, 347.}} {{---}} <section end="Anna Colbjørnsen og de Svenske" /> <section begin="Student Ramus og Lieutenant Bruse" /> {{midtstilt|'''Student Ramus og Lieutenant Bruse.'''}} Anna Colbjørnsen havde en Søn, der i et Selskab etsteds paa Hadeland kom i en heftig Ordstrid med en Lieutenant, der hedte Bruse. For at faae Fred igjen bragt tilveie, fik Verten Bruse til at gaae, medens de lukkede Ramus, som nok havde drukket vel meget, ind i <section end="Student Ramus og Lieutenant Bruse" /><noinclude> <references/></noinclude> r5y4ebat24oprqs0sf11531bdp72542 338913 338762 2026-10-07T20:34:51Z KåreBot 479 større overskrifter 338913 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 202</noinclude><section begin="Anna Colbjørnsen og de Svenske" /> ved Kirken. „Den forbløffede og forskrækkede Svenske tog nu tilbeens, det forteste han kunde. {{liten|{{sperret|Anm}}. Saaledes lyder Sagnet endnu paa Ringerike, hvortil jeg kun vil tilføie, at Chefen for de Norske var Oberste Øtken, at Fogden hedte Lars Michelsen, og at 30 Svenske bleve paa Stedet og 170 toges tilfange. Som Berigtigelse af Folkesagnet kan tjene et Vidnesbyrd fra Rector Borch i Drammen, der i sin Barndom ofte hørte sin Bedstemoder, Annas Samtidige og Veninde, fortælle om denne Begivenhed. Anna havde fortalt hende, at Løven var en saa peen og godlidende Mand, at det endog gjorde hende ondt at narre ham, at han ved at høre Larmen ilede ind til hende og bad henne gaae ned i Kjelderen, da Kuglerne allerede fore gjennem Vinduerne; men saa snart han kom ud i Døren stødte han allerede paa de Norske. Han slog nu Døren til Storstuen i Laas og sprang ud af det modsatte Vindue; men kom kun lidt ned paa Jordet, saa blev han omringet og fangen. Da kun en liden Afdeling af de Norske under Lieutenant Collin havde været med ved Norderhaug, maatte de om Morgenen trække sig tilbage til Steen. For Oberst Øtken og de høiere Officieres Mod og Conduitte havde Anna kun liden Respect. Thore Hovland derimod roste hun meget. Annas Samtidige, Presten Hans Rosing, fortæller ogsaa, at Løven blev fanget strax nede ved Kirken paa Jordet. See Journal over Ringerikes Provsti 1733 Manusc. En Piqvetvagt paa 25 Mand, under Capitain Allemander, der var udsat paa den modsatte Side, retirerede til Vigersund, hvor han, for ei at lide den Tort, at maatte overgive sig til Bønder, gav sig fangen til en Klebo, der før havde været Fændrik. (Top Journ. 30, 150). De Svenske bestode af 7 Compagnier Dragoner, som den 29de Marts bleve overraskede af 3 Eskadroner norske Dragoner. Kraft 2, 347.}} {{---}} <section end="Anna Colbjørnsen og de Svenske" /> <section begin="Student Ramus og Lieutenant Bruse" /> {{midtstilt|{{større|'''Student Ramus og Lieutenant Bruse.'''}}}} Anna Colbjørnsen havde en Søn, der i et Selskab etsteds paa Hadeland kom i en heftig Ordstrid med en Lieutenant, der hedte Bruse. For at faae Fred igjen bragt tilveie, fik Verten Bruse til at gaae, medens de lukkede Ramus, som nok havde drukket vel meget, ind i <section end="Student Ramus og Lieutenant Bruse" /><noinclude> <references/></noinclude> ql0ahfajkhh703a2imuysyqiw23ichp 104 85884 338763 219846 2026-10-07T20:00:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||203}}</noinclude><section begin="Student Ramus og Lieutenant Bruse"/>et Værelse for sig selv. Men da de ikke passede vel paa ham, sprang han ud af Vinduet, indhentede sin Modstander og foer løs paa ham med blank Sabel. Denne greb nu ogsaa sin Kaarde, og gav Ramus sit Banesaar, men enten det skede ved Mosbroen eller ved Bergergrinden paa Hadeland veed man ikke ret. Nogen Tid efter kom Bruse i et Selskab paa Hole Prestegaard. Der var Anna Colbjørnsen ogsaa, og saa snart at Bruse kom ind gjennem Døren reiste hun sig, trak sin Sko af og slog ham med den lige i Munden; men hun sagde ikke Andet end: „Du min Søns Morder.“ {{liten|{{sperret|Anm}}. (Mundtligt og meddeelt). Andre berette, at hun spyttede ham i Ansigtet. Denne Lieutenant Bruse boede paa Gaarden Solberg paa Tyristranden. Han blev begraven ved Bønsnes Kirke i Hole Prestegjeld først i Januar 1737: der har hans Lig været at see, ganske uforandret til ganske nylig, da denne Kirkes Kjelder blev gjenfyldt. I Rigsarchivet findes en Ansøgning fra Daniel Ramus, Prest paa Norderhaug, til General Vedel om at Lieutenant Christian Bruse, „som for faa Aar siden paa sær Maade {{sperret|ihjelskjød}} min Broder {{sperret|Kornet}} Ole Ramus,“ for hvilket Drab han vel blev frikjendt af Krigsretten, maatte forflyttes andetsteds hen, da han, efter den menneskelige Naturs Skrøbelighed og Passioner, ei kan andet end vegre sig ved at betjene Bruse ved Guds Bord.}} {{---}} <section end="Student Ramus og Lieutenant Bruse"/> <section begin="Frederikshalds Brand 1716"/>{{midtstilt|'''Fredrikshalds Brand 1716.'''}} <poem> {{liten|„Og aldrig blussed nogen Baun Saa skjøn som den, Og aldrig uddøe skal dit Navn O, Colbjørnsen!}} </poem> {{høyre|'''Rahbek.'''}} Da Haldens gjeve Borgere ei med Vaabenmagt kunde fordrive de Svenske af Byen, besluttede de, paa Opfordring af Brødrene {{sperret|Hans}} og {{sperret|Peter Colbjørnsen}}, at stikke Byen i Brand; men da Fienden stedse slukkede, vilde det <section end="Frederikshalds Brand 1716"/><noinclude> <references/></noinclude> 52xdgu0n3i4w26sasamrb9kifmyus1y 338829 338763 2026-10-07T20:16:39Z KåreBot 479 ppoem 338829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||203}}</noinclude><section begin="Student Ramus og Lieutenant Bruse"/>et Værelse for sig selv. Men da de ikke passede vel paa ham, sprang han ud af Vinduet, indhentede sin Modstander og foer løs paa ham med blank Sabel. Denne greb nu ogsaa sin Kaarde, og gav Ramus sit Banesaar, men enten det skede ved Mosbroen eller ved Bergergrinden paa Hadeland veed man ikke ret. Nogen Tid efter kom Bruse i et Selskab paa Hole Prestegaard. Der var Anna Colbjørnsen ogsaa, og saa snart at Bruse kom ind gjennem Døren reiste hun sig, trak sin Sko af og slog ham med den lige i Munden; men hun sagde ikke Andet end: „Du min Søns Morder.“ {{liten|{{sperret|Anm}}. (Mundtligt og meddeelt). Andre berette, at hun spyttede ham i Ansigtet. Denne Lieutenant Bruse boede paa Gaarden Solberg paa Tyristranden. Han blev begraven ved Bønsnes Kirke i Hole Prestegjeld først i Januar 1737: der har hans Lig været at see, ganske uforandret til ganske nylig, da denne Kirkes Kjelder blev gjenfyldt. I Rigsarchivet findes en Ansøgning fra Daniel Ramus, Prest paa Norderhaug, til General Vedel om at Lieutenant Christian Bruse, „som for faa Aar siden paa sær Maade {{sperret|ihjelskjød}} min Broder {{sperret|Kornet}} Ole Ramus,“ for hvilket Drab han vel blev frikjendt af Krigsretten, maatte forflyttes andetsteds hen, da han, efter den menneskelige Naturs Skrøbelighed og Passioner, ei kan andet end vegre sig ved at betjene Bruse ved Guds Bord.}} {{---}} <section end="Student Ramus og Lieutenant Bruse"/> <section begin="Frederikshalds Brand 1716"/>{{midtstilt|'''Fredrikshalds Brand 1716.'''}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Og aldrig blussed nogen Baun Saa skjøn som den, Og aldrig uddøe skal dit Navn O, Colbjørnsen! }} {{høyre|'''Rahbek.'''}} Da Haldens gjeve Borgere ei med Vaabenmagt kunde fordrive de Svenske af Byen, besluttede de, paa Opfordring af Brødrene {{sperret|Hans}} og {{sperret|Peter Colbjørnsen}}, at stikke Byen i Brand; men da Fienden stedse slukkede, vilde det <section end="Frederikshalds Brand 1716"/><noinclude> <references/></noinclude> 9tolkq1l6dg1piz8pulrabsu9ywd5n2 338914 338829 2026-10-07T20:35:01Z KåreBot 479 større overskrifter 338914 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||203}}</noinclude><section begin="Student Ramus og Lieutenant Bruse"/>et Værelse for sig selv. Men da de ikke passede vel paa ham, sprang han ud af Vinduet, indhentede sin Modstander og foer løs paa ham med blank Sabel. Denne greb nu ogsaa sin Kaarde, og gav Ramus sit Banesaar, men enten det skede ved Mosbroen eller ved Bergergrinden paa Hadeland veed man ikke ret. Nogen Tid efter kom Bruse i et Selskab paa Hole Prestegaard. Der var Anna Colbjørnsen ogsaa, og saa snart at Bruse kom ind gjennem Døren reiste hun sig, trak sin Sko af og slog ham med den lige i Munden; men hun sagde ikke Andet end: „Du min Søns Morder.“ {{liten|{{sperret|Anm}}. (Mundtligt og meddeelt). Andre berette, at hun spyttede ham i Ansigtet. Denne Lieutenant Bruse boede paa Gaarden Solberg paa Tyristranden. Han blev begraven ved Bønsnes Kirke i Hole Prestegjeld først i Januar 1737: der har hans Lig været at see, ganske uforandret til ganske nylig, da denne Kirkes Kjelder blev gjenfyldt. I Rigsarchivet findes en Ansøgning fra Daniel Ramus, Prest paa Norderhaug, til General Vedel om at Lieutenant Christian Bruse, „som for faa Aar siden paa sær Maade {{sperret|ihjelskjød}} min Broder {{sperret|Kornet}} Ole Ramus,“ for hvilket Drab han vel blev frikjendt af Krigsretten, maatte forflyttes andetsteds hen, da han, efter den menneskelige Naturs Skrøbelighed og Passioner, ei kan andet end vegre sig ved at betjene Bruse ved Guds Bord.}} {{---}} <section end="Student Ramus og Lieutenant Bruse"/> <section begin="Frederikshalds Brand 1716"/>{{midtstilt|{{større|'''Fredrikshalds Brand 1716.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Og aldrig blussed nogen Baun Saa skjøn som den, Og aldrig uddøe skal dit Navn O, Colbjørnsen! }} {{høyre|'''Rahbek.'''}} Da Haldens gjeve Borgere ei med Vaabenmagt kunde fordrive de Svenske af Byen, besluttede de, paa Opfordring af Brødrene {{sperret|Hans}} og {{sperret|Peter Colbjørnsen}}, at stikke Byen i Brand; men da Fienden stedse slukkede, vilde det <section end="Frederikshalds Brand 1716"/><noinclude> <references/></noinclude> tf0ma1ge1uu6rbh42snoawv3jo8fvuh 104 85885 338764 219845 2026-10-07T20:01:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />204</noinclude><section begin="Frederikshalds Brand 1716"/>ikke ret lykkes førend Peter Colbjørnsens Tjener Anders Brynildsen med tvende Begkrandse i sin Skjortebarm fik i luret sig ind i sin Herres Gaard, som han derpaa stak i Brand. Paa samme Maade skal Hans Colbjørnsens Gaard være bleven antændt af en Pige, der hedte Olau og som først af egen Drivt havde fornaglet tre Kanoner ved Byens Blokhus og kastet Kuglene i Vandet, paa det at de ei skulde komme Fienden til Nytte. Top. Journ. 4, 50. {{---}} <section end="Frederikshalds Brand 1716"/> <section begin="Svenskerne Nordenfjelds"/>{{midtstilt|'''Svenskerne Nordenfjelds.'''}} Da den svenske Hær 1718 skulde rykke ind i det Nordenfjeldske, erklærede Soldaten, som ei syntes om at forlade Hjemmet, at han i Norge ei vilde spare Barn i Moers Liv; men neppe vare Svenskene komne op paa Grændsefjeldene førend de overfaldtes af et saa stort Mørke, at de i tre Døgn fore vild. De erkjendte nu, at denne Nød var en retfærdig Straf for deres ugudelige Løfte. Den hele Hær bad nu Gud om Tilgivelse og lovede at være saa skaansom som nogen Fiende kunde være. Strax forsvandt Mørket og Armeen fortsatte under klart Veir sin Marsch. I en trang og farlig Kløft mellem Størdalen og Strinden var de Norske beredte til at gjøre Modstand; men Svensken fik fat paa en Kone, som viste dem en Omvei op om Gaarden Høiby. Da de kom til Nøstuen var der kun tre gamle Kjærringer hjemme. En Soldat, der kom ind og blev arrig over ei at træsfe andet end gamle Kjærringer, skjød en af dem paa Stedet. Dette stred imod det givne Løfte. Der blev derfor strax nedsat Krigsret over Morderen, som derfor blev skudt. En liden Afdeling drog til Opdal, hvor de snart overraskedes ved Efterretningen om Kong Carls Død. Svensken beredte sig strax til Opbrud; og medens Anføreren sad ene tilbage ved Ildstedet traadte en Opdalsgut ind med sit Gevær, da han skulde paa Rypejagt. Han lagde strax an og skjød Svensken ned. Kort <section end="Svenskerne Nordenfjelds"/><noinclude> <references/></noinclude> d033ullf7x8hs6jfbi5wqmbjncmw9qz 338915 338764 2026-10-07T20:35:11Z KåreBot 479 større overskrifter 338915 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />204</noinclude><section begin="Frederikshalds Brand 1716"/>ikke ret lykkes førend Peter Colbjørnsens Tjener Anders Brynildsen med tvende Begkrandse i sin Skjortebarm fik i luret sig ind i sin Herres Gaard, som han derpaa stak i Brand. Paa samme Maade skal Hans Colbjørnsens Gaard være bleven antændt af en Pige, der hedte Olau og som først af egen Drivt havde fornaglet tre Kanoner ved Byens Blokhus og kastet Kuglene i Vandet, paa det at de ei skulde komme Fienden til Nytte. Top. Journ. 4, 50. {{---}} <section end="Frederikshalds Brand 1716"/> <section begin="Svenskerne Nordenfjelds"/>{{midtstilt|{{større|'''Svenskerne Nordenfjelds.'''}}}} Da den svenske Hær 1718 skulde rykke ind i det Nordenfjeldske, erklærede Soldaten, som ei syntes om at forlade Hjemmet, at han i Norge ei vilde spare Barn i Moers Liv; men neppe vare Svenskene komne op paa Grændsefjeldene førend de overfaldtes af et saa stort Mørke, at de i tre Døgn fore vild. De erkjendte nu, at denne Nød var en retfærdig Straf for deres ugudelige Løfte. Den hele Hær bad nu Gud om Tilgivelse og lovede at være saa skaansom som nogen Fiende kunde være. Strax forsvandt Mørket og Armeen fortsatte under klart Veir sin Marsch. I en trang og farlig Kløft mellem Størdalen og Strinden var de Norske beredte til at gjøre Modstand; men Svensken fik fat paa en Kone, som viste dem en Omvei op om Gaarden Høiby. Da de kom til Nøstuen var der kun tre gamle Kjærringer hjemme. En Soldat, der kom ind og blev arrig over ei at træsfe andet end gamle Kjærringer, skjød en af dem paa Stedet. Dette stred imod det givne Løfte. Der blev derfor strax nedsat Krigsret over Morderen, som derfor blev skudt. En liden Afdeling drog til Opdal, hvor de snart overraskedes ved Efterretningen om Kong Carls Død. Svensken beredte sig strax til Opbrud; og medens Anføreren sad ene tilbage ved Ildstedet traadte en Opdalsgut ind med sit Gevær, da han skulde paa Rypejagt. Han lagde strax an og skjød Svensken ned. Kort <section end="Svenskerne Nordenfjelds"/><noinclude> <references/></noinclude> 896slqaoafa1o5l576se8vgsblf9igg 104 85886 338765 219850 2026-10-07T20:01:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||205}}</noinclude><section begin="Svenskerne Nordenfjelds"/>efter kom de Svenske for at afhente deres Anfører, og da de fandt ham dræbt, stak de Huset ibrand. {{liten|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Hertil kan henføres Sagnet om Stor-Ingvald i Træfningen ved Stene Skandse. Klüver 69.}} {{---}} <section end="Svenskerne Nordenfjelds"/> <section begin="Peter Tordenskjold"/>{{midtstilt|'''Peter Tordenskjold.'''}} Peter Tordenskjold søgte, som bekjendt er, sin Mage i at skyde. For nu tillige at prøve sine Folks Mod, vilde han efter Sagnet ikke have nogen Mand ombord paa sit Skib, som ei turde staae i Raaen og mellem Fingrene holde en Sølvskilling, som tjente Tordenskjold som Blink. Det hendte aldrig, at han skjød feil; men den, som undslog sig for Prøven eller rystede paa Haanden, blev uden videre afviist. {{høyre|(Mundtligt).}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Om en Mand som Tordenskjold maatte man vente at finde en Mængde Sagn, da hans Raskhed, Aandsnærværelse og uforfærdede Mod maatte gjøre ham til alle raske Sømænds Yndling og Folkets Helt; men de fleste Træk, der endnu ere i frisk Minde, findes allerede samlede i Tordenskjolds Levnet af Rothe. End synge Norges Sømænd Viser til hans Ære, og man regner sig det til en Heder, at nedstamme fra En, som har tjent under Tordenskjold.}} {{---}} <section end="Peter Tordenskjold"/><noinclude> <references/></noinclude> hy9lkmmt5rbharohvvchd018admmjg9 338916 338765 2026-10-07T20:35:21Z KåreBot 479 større overskrifter 338916 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||205}}</noinclude><section begin="Svenskerne Nordenfjelds"/>efter kom de Svenske for at afhente deres Anfører, og da de fandt ham dræbt, stak de Huset ibrand. {{liten|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Hertil kan henføres Sagnet om Stor-Ingvald i Træfningen ved Stene Skandse. Klüver 69.}} {{---}} <section end="Svenskerne Nordenfjelds"/> <section begin="Peter Tordenskjold"/>{{midtstilt|{{større|'''Peter Tordenskjold.'''}}}} Peter Tordenskjold søgte, som bekjendt er, sin Mage i at skyde. For nu tillige at prøve sine Folks Mod, vilde han efter Sagnet ikke have nogen Mand ombord paa sit Skib, som ei turde staae i Raaen og mellem Fingrene holde en Sølvskilling, som tjente Tordenskjold som Blink. Det hendte aldrig, at han skjød feil; men den, som undslog sig for Prøven eller rystede paa Haanden, blev uden videre afviist. {{høyre|(Mundtligt).}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Om en Mand som Tordenskjold maatte man vente at finde en Mængde Sagn, da hans Raskhed, Aandsnærværelse og uforfærdede Mod maatte gjøre ham til alle raske Sømænds Yndling og Folkets Helt; men de fleste Træk, der endnu ere i frisk Minde, findes allerede samlede i Tordenskjolds Levnet af Rothe. End synge Norges Sømænd Viser til hans Ære, og man regner sig det til en Heder, at nedstamme fra En, som har tjent under Tordenskjold.}} {{---}} <section end="Peter Tordenskjold"/><noinclude> <references/></noinclude> 9fq7ijr977vgd176vbynog1kkd5k40e 338988 338916 2026-10-07T20:48:54Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||205}}</noinclude><section begin="Svenskerne Nordenfjelds"/>efter kom de Svenske for at afhente deres Anfører, og da de fandt ham dræbt, stak de Huset ibrand. {{liten|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Hertil kan henføres Sagnet om Stor-Ingvald i Træfningen ved Stene Skandse. Klüver 69.}} {{---}} <section end="Svenskerne Nordenfjelds"/> <section begin="Peter Tordenskjold"/>{{midtstilt|{{større|'''Peter Tordenskjold.'''}}}} Peter Tordenskjold søgte, som bekjendt er, sin Mage i at skyde. For nu tillige at prøve sine Folks Mod, vilde han efter Sagnet ikke have nogen Mand ombord paa sit Skib, som ei turde staae i Raaen og mellem Fingrene holde en Sølvskilling, som tjente Tordenskjold som Blink. Det hendte aldrig, at han skjød feil; men den, som undslog sig for Prøven eller rystede paa Haanden, blev uden videre afviist. {{høyre|(Mundtligt).|2em}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Om en Mand som Tordenskjold maatte man vente at finde en Mængde Sagn, da hans Raskhed, Aandsnærværelse og uforfærdede Mod maatte gjøre ham til alle raske Sømænds Yndling og Folkets Helt; men de fleste Træk, der endnu ere i frisk Minde, findes allerede samlede i Tordenskjolds Levnet af Rothe. End synge Norges Sømænd Viser til hans Ære, og man regner sig det til en Heder, at nedstamme fra En, som har tjent under Tordenskjold.}} {{---}} <section end="Peter Tordenskjold"/><noinclude> <references/></noinclude> 6b6mv4cm5tuta2bhsp7lzzh4wgkmpq2 104 85887 338917 219557 2026-10-07T20:35:31Z KåreBot 479 større overskrifter 338917 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{større|'''Sjette Afdeling.'''}}}} {{midtstilt|{{stor|'''{{sperret|Forskjellige Sagn}}.'''}}}} {{liten|„Man kan temmelig sikkert antage, at erhvert Folkesagn, som ei er opstaaet ved Forklaring af Naturgjenstande eller Monumenter, maa have sin Oprindelse fra et eller andet Factum, hvad enten dette tillige er opbevaret i Skrift eller ikke. Jo høiere et saadant Factum nu stiger op i Tiden, jo mere maa det have tabt af sin Betydning, og jo mere poetisk maa Sagnet være bleven.“}} '''Werlauf.'''<noinclude> <references/></noinclude> 7pmggd2nammsliiacd635j23d3d0og1 104 85888 338918 219558 2026-10-07T20:35:41Z KåreBot 479 større overskrifter 338918 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Axel Thorsson og Skjøn Valborg.'''}}}} Blandt de Begivenheder, som have gjort dybt Indtryk paa Folket og bevaret sig i levende Erindring, er Sagnet om Axel Thorsson og Skjøn Valborg, hvis Kjerlighed og tragiske Skjebne er udmalet i den bekjendte Vise om Axel Thorsson og Skjøn Valborg. Flere Steder gjøre Fordring paa at have været Skuepladsen for denne hjertegribende Tildragelse. 1) I Romsdalen lyder Sagnet, at paa Gaarden Stavem i Gryttens Sogn stod i gamle Dage et Slag mellem Oplændingerne og Romsdølerne. Oplændingernes Anfører hedte {{sperret|Axel Thorsson}} og han fældte i Slaget Romsdølernes Høvding, {{sperret|Hakon Kongesøn}}. En stor Bautasteen og flere runde Kredse, der ere kringsatte med store Stene, minde endnu om denne Kamp. Axel omkom siden i en Træfning paa Einabu og skal hvile under en stor Bautasteen, som med flere mærkelige Oldtidsminder findes paa denne Gaard. Andre mene, at det var Hakon Kongesøn, som her faldt. Paa Gaarden Vinje i Romsdalen skal Valborg have boet og til Minde om hende findes der {{sperret|Valborgsbakken}}. Axel boede paa Gaarden Sletta eller som Andre fortælle paa Devold i Romsdalen. 2) Paa Søndmør fortæller man, at paa Gaarden Houe stod engang et Slag, hvori baade Axel Thorsson og Hakon Kongesøn faldt, og paa Marstein boede Valborgs Forældre, ja, under en stor Steen, tæt ved Gaardens Huse, viser man<noinclude> <references/></noinclude> 1hwk79d935aqm718jiob6mrpg0uk5v6 104 85890 338766 219560 2026-10-07T20:01:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338766 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||211}}</noinclude>{{blank linje}} Dragmarks Kirke hedte fordum, saa lyder Sagnet videre, {{sperret|Mariæ Kirke}}, og blev bygget af den norske Konge Hakon Hakonsson, der saavelsom Axel Thorsson havde den skjønne Valborg meget kjer. For hendes Skyld lod han Kirken forskjønne med Marmor og andre Prydelser, som han førte fra Trondhjem, og gjorde den til Hovedkirke for syv Sogne. Paa samme Sted lod han bygge det Mariæ Kloster, hvori Skjøn Valborg døde. Hun skal ellers have boet paa Gaarden Hältås. {{liten|{{sperret|Anm}}. Sammenlign Visen om Axel Thorsson og Skjøn Valborg, der først blev trykt i den christianensiske Udgave af A. S. Vedels Hundrede Viser som et Anhang og siden deels i Samlinger, deels særskilt. I svensk Oversættelse er den udkommen i det 17 Aarh. Om Sagnene see Hjorthøy 2, 7. Schønings Reise 2, 126–134. Strøm 2, 114. Budstikken 6, 589. Oedmans Bahus Beskr. 251.}} {{liten|Hvis Balladen om Axel og Valborg har andet historisk Værd end de, „at den bærer et nøiagtigt Præg af hiin Middelalderens Costume i Norge, og at man deri, som i et Speil, kan see den Tids Aand og Seder, Skikke og Fordomme, og overhovedet ægte nationale Yttringer paa mangehaande Maader,“ saa er det rimeligst, at Skuepladsen er Romsdalen og det tilgrændsende Søndmør, hvorpaa ei alene de i Begyndelsen anførte Sagn henpege, men hvorfor ogsaa taler, at Giske i ældre Tider var Sæde for mægtige og rige Familier, blandt hvilke den arnesonske igjennem flere Aarhundreder eiede denne skjønne Ø. I en gammel og mærkelig Udgave af Visen, som findes i Brage og Idun, siges udtrykkelig, at Helten „{{sperret|Aslag Tuordsen}}“ og „Walborig Emersd“ (Einers?) Datter vare af „gidske Edt.“ Da de i Visen forekommende Personer og Begivenheder ei omtales i Historien, er Tiden uvis. Oehlenschläger i Fortalen til sit berømte Sørgespil, Axel og Valborg, henfører denne Begivenhed til Hakon Herdabreid, som han gjør til Sagnets Hakon Kongesøn. De bahusiske Sagn nævner Hakon Hakonsson og Palludan Müller i Brage og Idun antager, at der med Hakon Kongesøn menes Hakon, en ældre Broder af Magnus Lagabæter. Med ligesaa megen Sandsynlighed kan Begivenheden henføres til den lovløse Tid og den indre Strid mellem mægtige og ætstore Familier, der foruroligede Landet efter Hakon den Femtes Død.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> f1tn6wdhu8h48esaov2eet2avetwale 104 85891 338767 227455 2026-10-07T20:01:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 212</noinclude><section begin="Pigen paa Landvik"/>{{midtstilt|{{stor|'''Pigen paa Landvik.'''}}}} Paa Gaarden Landvik i Nedenes levede i gamle Dage en Pige, der var saare skjøn. I hende bleve tvende Brødre fra Reddalen, der fordum hedte Riddardalen, forelskede. Den ældste Broder beilede først til hende, og hun gav ham sit Jaord. Kort efter beilede ogsaa den Yngre til Pigen, og da hun syntes endnu bedre om ham, glemte hun sit første Løfte og trolovede sig ogsaa med ham. Herover blev den ældre Broder naturligviis opbragt; men tilsidst kom Brødrene dog overeens om, at Tvekamp skulde afgjøre, hvo af dem der skulde føre Pigen hjem som Brud. I Kampen gav den yngre Broder den ældre Banesaaret; men i det samme denne segnede, gav han Broderen et saadant Stik i Maven, at hans Indvolde randt ud paa en Ager, som endnu kaldes Vomsageren. Den fortvivlede Brud greb derpaa et af Sværdene og gjennemborede sig selv paa samme Sted. De bleve nu brændte og deres Aske gjemt i tre Urner, der bleve satte ned i en Hauge som i denne Anledning blev opkastet. Ledet af Sagnet skal man siden have undersøgt Haugen, og i den blandt andre Ting have fundet tre Urner, en Guldring og et Sværd. {{høyre|(Mundtligt). {{gap}}}} {{---}} <section end="Pigen paa Landvik"/> <section begin="Bingsherrerne"/>{{midtstilt|{{stor|'''Bingsherrerne.'''}}}} Paa Ristvedkollen paa Eker findes adskillige Ruiner af gamle Forskandsninger, der endnu kaldes Slottet i Bingen. Her boede i gamle Dage de myndige og rige Bingsherrer. De vare saa rige, at de besloge deres Hefter med Sølvsko, og deres Anseelse var saa stor, at man i Haugskirke ei turde ringe sammen til Gudstjeneste, førend de vare ankomne. Deres Rigdom fik de af det Sølv, som de fandt i det nærliggende Holtefjeld, hvor man endnu seer Spor af Gruber. <section end="Bingsherrerne"/><noinclude> <references/></noinclude> rpqfb9chx1jutbognwl256tfr9gy8cb 338989 338767 2026-10-07T20:49:04Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 212</noinclude><section begin="Pigen paa Landvik"/>{{midtstilt|{{stor|'''Pigen paa Landvik.'''}}}} Paa Gaarden Landvik i Nedenes levede i gamle Dage en Pige, der var saare skjøn. I hende bleve tvende Brødre fra Reddalen, der fordum hedte Riddardalen, forelskede. Den ældste Broder beilede først til hende, og hun gav ham sit Jaord. Kort efter beilede ogsaa den Yngre til Pigen, og da hun syntes endnu bedre om ham, glemte hun sit første Løfte og trolovede sig ogsaa med ham. Herover blev den ældre Broder naturligviis opbragt; men tilsidst kom Brødrene dog overeens om, at Tvekamp skulde afgjøre, hvo af dem der skulde føre Pigen hjem som Brud. I Kampen gav den yngre Broder den ældre Banesaaret; men i det samme denne segnede, gav han Broderen et saadant Stik i Maven, at hans Indvolde randt ud paa en Ager, som endnu kaldes Vomsageren. Den fortvivlede Brud greb derpaa et af Sværdene og gjennemborede sig selv paa samme Sted. De bleve nu brændte og deres Aske gjemt i tre Urner, der bleve satte ned i en Hauge som i denne Anledning blev opkastet. Ledet af Sagnet skal man siden have undersøgt Haugen, og i den blandt andre Ting have fundet tre Urner, en Guldring og et Sværd. {{høyre|(Mundtligt). {{gap|2em}}}} {{---}} <section end="Pigen paa Landvik"/> <section begin="Bingsherrerne"/>{{midtstilt|{{stor|'''Bingsherrerne.'''}}}} Paa Ristvedkollen paa Eker findes adskillige Ruiner af gamle Forskandsninger, der endnu kaldes Slottet i Bingen. Her boede i gamle Dage de myndige og rige Bingsherrer. De vare saa rige, at de besloge deres Hefter med Sølvsko, og deres Anseelse var saa stor, at man i Haugskirke ei turde ringe sammen til Gudstjeneste, førend de vare ankomne. Deres Rigdom fik de af det Sølv, som de fandt i det nærliggende Holtefjeld, hvor man endnu seer Spor af Gruber. <section end="Bingsherrerne"/><noinclude> <references/></noinclude> jaz7txgoilgll9hdwyx3bt6rcu9v9kb 104 85892 338768 219562 2026-10-07T20:01:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||213}}</noinclude><section begin="Bingsherrerne" /> {{blank linje}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Ved Slottet paa Bingen er i gamle Dage fundet en Ringbrynie. Strøms Beskrivelse over Eker 260.}} {{---}} <section end="Bingsherrerne" /> <section begin="Reiersfossen" /> {{midtstilt|'''Reiersfossen.'''}} Tæt ved det gamle Thingsted Ouse i Sætersdalen styrter fra en temmelig Høide ned i Otteraaen den maleriske Reierfos. Sit Navn skylder den en Reier, som havde forbrudt sit Liv. Han blev imidlertid tilstaaet Leide, naar han 3 Gange vilde ride over den skummende Fos, paa et Sted, som man endnu viser. Han antog Tilbudet og udførte lykkelig Vovestykket; men da han nu, overmodig af sin Lykke, til Ære for Dalens Jenter, der vare Tilskuere ved denne Bedrift, vovede det fjerde Ridt, styrtede han med sin Hest i Fossen og omkom. {{høyre|(Mundtligt.)}} {{---}} <section end="Reiersfossen" /> <section begin="Grev Clemet og Fru Belju" /> {{midtstilt|'''Grev Clemet og Fru Belju.'''}} Paa Gaarden Devægge, tæt ved Nes Kirke i Hallingdalen, fandtes en for sin Ælde og Bygningsmaade mærkværdig Stue, der ifølge Sagnet er bygget af en fra Skotland fordreven Greve. Han blev kaldet Clemet, og fik siden Tilnavnet Bonde, og hans Kone hedte {{sperret|Belju}}. Hun lod bygge Nes Kirke. Før hendes Tid var det fast umuligt at passere den steile og uveisomme Beja-Klev; men da hun var meget rig, saa lod hun Klippen sprænge ved Hjelp af Ild og Smør, og den Vei anlægge, som den Dag i Dag kaldes {{sperret|Smørkleven}}. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Top. Journ. 31, 172 og 178. Huset, som endnu stod 1841, var meget mærkeligt, da det bestod kun af 6 Stokke i Høiden, og Døren var saa høi, at en maadelig Karl kunde gaae derigjennem uden at bukke sig, uagtet den ikkun var udhuggen i tvende Stokke. Imellem hver Stok var, istedetfor den {{bindestrek1|alminde|almindelig}}}} <section end="Grev Clemet og Fru Belju" /><noinclude> <references/></noinclude> tm43yk8ag2gxk80tg5fm10vvaaqz05l 338919 338768 2026-10-07T20:35:51Z KåreBot 479 større overskrifter 338919 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||213}}</noinclude><section begin="Bingsherrerne" /> {{blank linje}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Ved Slottet paa Bingen er i gamle Dage fundet en Ringbrynie. Strøms Beskrivelse over Eker 260.}} {{---}} <section end="Bingsherrerne" /> <section begin="Reiersfossen" /> {{midtstilt|{{større|'''Reiersfossen.'''}}}} Tæt ved det gamle Thingsted Ouse i Sætersdalen styrter fra en temmelig Høide ned i Otteraaen den maleriske Reierfos. Sit Navn skylder den en Reier, som havde forbrudt sit Liv. Han blev imidlertid tilstaaet Leide, naar han 3 Gange vilde ride over den skummende Fos, paa et Sted, som man endnu viser. Han antog Tilbudet og udførte lykkelig Vovestykket; men da han nu, overmodig af sin Lykke, til Ære for Dalens Jenter, der vare Tilskuere ved denne Bedrift, vovede det fjerde Ridt, styrtede han med sin Hest i Fossen og omkom. {{høyre|(Mundtligt.)}} {{---}} <section end="Reiersfossen" /> <section begin="Grev Clemet og Fru Belju" /> {{midtstilt|{{større|'''Grev Clemet og Fru Belju.'''}}}} Paa Gaarden Devægge, tæt ved Nes Kirke i Hallingdalen, fandtes en for sin Ælde og Bygningsmaade mærkværdig Stue, der ifølge Sagnet er bygget af en fra Skotland fordreven Greve. Han blev kaldet Clemet, og fik siden Tilnavnet Bonde, og hans Kone hedte {{sperret|Belju}}. Hun lod bygge Nes Kirke. Før hendes Tid var det fast umuligt at passere den steile og uveisomme Beja-Klev; men da hun var meget rig, saa lod hun Klippen sprænge ved Hjelp af Ild og Smør, og den Vei anlægge, som den Dag i Dag kaldes {{sperret|Smørkleven}}. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Top. Journ. 31, 172 og 178. Huset, som endnu stod 1841, var meget mærkeligt, da det bestod kun af 6 Stokke i Høiden, og Døren var saa høi, at en maadelig Karl kunde gaae derigjennem uden at bukke sig, uagtet den ikkun var udhuggen i tvende Stokke. Imellem hver Stok var, istedetfor den {{bindestrek1|alminde|almindelig}}}} <section end="Grev Clemet og Fru Belju" /><noinclude> <references/></noinclude> 1i2hinwxyxv9fm7m78v9zgnb9bwi9u8 338990 338919 2026-10-07T20:49:14Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||213}}</noinclude><section begin="Bingsherrerne" /> {{blank linje}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Ved Slottet paa Bingen er i gamle Dage fundet en Ringbrynie. Strøms Beskrivelse over Eker 260.}} {{---}} <section end="Bingsherrerne" /> <section begin="Reiersfossen" /> {{midtstilt|{{større|'''Reiersfossen.'''}}}} Tæt ved det gamle Thingsted Ouse i Sætersdalen styrter fra en temmelig Høide ned i Otteraaen den maleriske Reierfos. Sit Navn skylder den en Reier, som havde forbrudt sit Liv. Han blev imidlertid tilstaaet Leide, naar han 3 Gange vilde ride over den skummende Fos, paa et Sted, som man endnu viser. Han antog Tilbudet og udførte lykkelig Vovestykket; men da han nu, overmodig af sin Lykke, til Ære for Dalens Jenter, der vare Tilskuere ved denne Bedrift, vovede det fjerde Ridt, styrtede han med sin Hest i Fossen og omkom. {{høyre|(Mundtligt.)|2em}} {{---}} <section end="Reiersfossen" /> <section begin="Grev Clemet og Fru Belju" /> {{midtstilt|{{større|'''Grev Clemet og Fru Belju.'''}}}} Paa Gaarden Devægge, tæt ved Nes Kirke i Hallingdalen, fandtes en for sin Ælde og Bygningsmaade mærkværdig Stue, der ifølge Sagnet er bygget af en fra Skotland fordreven Greve. Han blev kaldet Clemet, og fik siden Tilnavnet Bonde, og hans Kone hedte {{sperret|Belju}}. Hun lod bygge Nes Kirke. Før hendes Tid var det fast umuligt at passere den steile og uveisomme Beja-Klev; men da hun var meget rig, saa lod hun Klippen sprænge ved Hjelp af Ild og Smør, og den Vei anlægge, som den Dag i Dag kaldes {{sperret|Smørkleven}}. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Top. Journ. 31, 172 og 178. Huset, som endnu stod 1841, var meget mærkeligt, da det bestod kun af 6 Stokke i Høiden, og Døren var saa høi, at en maadelig Karl kunde gaae derigjennem uden at bukke sig, uagtet den ikkun var udhuggen i tvende Stokke. Imellem hver Stok var, istedetfor den {{bindestrek1|alminde|almindelig}}}} <section end="Grev Clemet og Fru Belju" /><noinclude> <references/></noinclude> d07txsbs46hkpgcwvs7f5hl3ej41gjg 104 85893 338769 219563 2026-10-07T20:01:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 214</noinclude><section begin="Grev Clemet og Fru Belju" /> {{liten|{{bindestrek2|lig|almindelig}} brugelige Moos, lagt fiint blaat Klæde. Det har ei havt Vinduer, men fik Lys gjennem et Hul paa Taget, og var altsaa en Røgstue. Om denne Bygnings øvrige Mærkværdigheder see Top. Journal 31, 174. Nu er ogsaa dette Oldtidsminde ødelagt!}} {{---}} <section end="Grev Clemet og Fru Belju" /> <section begin="Junkeren fra Hallingdalen ved Olberg i Valders" /> {{midtstilt|'''Junkeren fra Hallingdalen ved Olberg i Valders.'''}} Paa Gaarden Hamre, der ligger ved Foden af det steile Olberg Fjeld i Valders, boede i gamle Dage en Konge, som laa i Feide med en anden Konge i Hallingdal. Ved Nattetider ankom han med sin Hær til Olberg, hvor han traf en af Valderskongens Svende. Denne blev nu nødsaget til at være Veiviser; men han benyttede sig af Leiligheden til at ødelægge sin Herres Fiender. Med et Tyriblus i Haanden ilede han henimod Randen af Olbergs steile Klippevæg, lod Faklen pludselig synke, og kastede sig selv ned bag en Busk; Hallingdølerne styrtede efter Faklen paa Skie<ref>Andre berette til Hest. Til Bestyrkelse af dette Sagn har man i Uren under Brinken fundet Vaaben og Stigbøiler.</ref> og omkom. Dette Sagn findes, med nogle Forandringer ogsaa i Hallingdalen, hvor man kalder den hallingdalske Konge kun en {{sperret|Junker}}, og fortæller, at han boede paa Gaarden Grøte, hvorhen hans Lig blev bragt tilbage og begravet efter at han med sin Hest og Ledsagere var styrtet ud over Olbergs bratte Fjeldvæg, bedraget og narret af sin egen Veiviser, der var bestukken af Kongen i Valders. {{liten|{{sperret|Anm}}. Ved Gaarden skal efter Sagnet have været en Borg, hvoraf man endnu viser nogle Levninger. Top. Journal 31, 187. Kraft 2, 231, 342.}} {{---}} <section end="Junkeren fra Hallingdalen ved Olberg i Valders" /><noinclude> <references/></noinclude> 9fo6zl6z45zz55qc79lyerym9yc9jky 338920 338769 2026-10-07T20:36:01Z KåreBot 479 større overskrifter 338920 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 214</noinclude><section begin="Grev Clemet og Fru Belju" /> {{liten|{{bindestrek2|lig|almindelig}} brugelige Moos, lagt fiint blaat Klæde. Det har ei havt Vinduer, men fik Lys gjennem et Hul paa Taget, og var altsaa en Røgstue. Om denne Bygnings øvrige Mærkværdigheder see Top. Journal 31, 174. Nu er ogsaa dette Oldtidsminde ødelagt!}} {{---}} <section end="Grev Clemet og Fru Belju" /> <section begin="Junkeren fra Hallingdalen ved Olberg i Valders" /> {{midtstilt|{{større|'''Junkeren fra Hallingdalen ved Olberg i Valders.'''}}}} Paa Gaarden Hamre, der ligger ved Foden af det steile Olberg Fjeld i Valders, boede i gamle Dage en Konge, som laa i Feide med en anden Konge i Hallingdal. Ved Nattetider ankom han med sin Hær til Olberg, hvor han traf en af Valderskongens Svende. Denne blev nu nødsaget til at være Veiviser; men han benyttede sig af Leiligheden til at ødelægge sin Herres Fiender. Med et Tyriblus i Haanden ilede han henimod Randen af Olbergs steile Klippevæg, lod Faklen pludselig synke, og kastede sig selv ned bag en Busk; Hallingdølerne styrtede efter Faklen paa Skie<ref>Andre berette til Hest. Til Bestyrkelse af dette Sagn har man i Uren under Brinken fundet Vaaben og Stigbøiler.</ref> og omkom. Dette Sagn findes, med nogle Forandringer ogsaa i Hallingdalen, hvor man kalder den hallingdalske Konge kun en {{sperret|Junker}}, og fortæller, at han boede paa Gaarden Grøte, hvorhen hans Lig blev bragt tilbage og begravet efter at han med sin Hest og Ledsagere var styrtet ud over Olbergs bratte Fjeldvæg, bedraget og narret af sin egen Veiviser, der var bestukken af Kongen i Valders. {{liten|{{sperret|Anm}}. Ved Gaarden skal efter Sagnet have været en Borg, hvoraf man endnu viser nogle Levninger. Top. Journal 31, 187. Kraft 2, 231, 342.}} {{---}} <section end="Junkeren fra Hallingdalen ved Olberg i Valders" /><noinclude> <references/></noinclude> slk4v6nwrs3uce1gggq7q7rf4vxfh2e 104 85894 338921 219564 2026-10-07T20:36:11Z KåreBot 479 større overskrifter 338921 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||215}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Ridderspranget.'''}}}} Der var engang en Ridder i Valders, som laa i Strid med en Ridder paa Sandbo i Gudbrandsdalen om et fiskerigt Vand, Heimdalsvandet kaldet, hvorfra Sandbo-Ridderen fordrev sin Modstander. For at hevne sig, tog Valders-Ridderen Leiligheden i Agt og, da Sandbo-Ridderen engang var i Besøg eller som Andre fortælle, paa Ledingstog i Lessø, foer han med sine Folk over Fjeldet og afbrændte Sandbo med de Ord: „Nu galer den røde Hane over Ulvehiet.“ Saasnart Ridderen kom hjem og fandt sin Gaard afbrændt, samlede han flux sine Folk og satte efter Mordbrænderen. Uagtet Sandbo-Ridderen red den hele Nat, indhentede han først mod Dagbrækningen sin Fiende, som havde taget Natteqvarteer i den afsidesliggende Fugelsæter og her havde udsat sine Vagter. Da Sandbo-Ridderen blev disse vaer, bød han sine Ledsagere at afhugge smaa Birketræer, og holde dem foran paa deres Heste, for at Vagterne ei for tidlig skulde faae Øie paa dem. Disse saae i Førstningen ei andet end en Birkeskov; men da de mærkede at Skoven bevægede sig og kom nærmere, gave de Varselstegn. Valders-Ridderen, der mærkede Uraad, søgte med sine Svende Frelse i en snar Flugt; men Sandbo-Ridderen forfulgte ham saa skarpt, at han kun havde een Ledsager tilovers, da hans egen Flugt blev standset ved en dyb Kløft mellem to steile Klipper, som vel kun er tre Alen bred, men hvis modsatte Bred er høiere og Klippevæggen derhos brat og glat. I Afgrunden bruser den skummende Fjeldelv Sjoen. Den raske Ridder vovede i fuld Rustning Spranget og kom lykkelig over; men hans Vaabendrager, der fulgte sin Herres Exempel, styrtede ned i Afgrunden og knustes<ref>Efter et andet Sagn styrtede Ridderen selv sin Vaabendrager ned i Afgrunden, for at indjage de Efterfølgende Frygt for at vove et lignende Spring.</ref>. End kaldes dette Sted {{sperret|Ridderspranget}}.“<noinclude> <references/></noinclude> s87edv0baaithl3lmfnwnp8btejzgyw 104 85896 338770 219860 2026-10-07T20:02:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||217}}</noinclude><section begin="Ridderspranget"/>{{blank linje}} {{liten|Af dette Gavebrev see vi, at hun, og altsaa ogsaa Knut Gjesling, har levet paa Eirik Prestehaders Tid og vi kunne saaledes med Schøning (Budst. 2, 680) gjerne antage Knut for at være en Søn af Herrer Siugurdh Erlandzon, til hvem, ifølge et Pergamentsbrev fra 1337, der findes paa Sandbo, Arne Haraldsson, Korsbroder i Hamre, afstod Heimdalsvatn. Sammenlign Urda 4, 381. Budst. 1, 449. Saml. til Norges S. og S. 4, 115.}} {{---}} <section end="Ridderspranget"/> <section begin="Solberg-Fruen"/>{{midtstilt|'''Solberg-Fruen.'''}} Paa Gaarden Solberg i Gusdal i Gudbrandsdalen boede i gamle Dage en fornem Frue; og paa Skondalsfjeldet en anden, der kaldtes Skondals-Fruen. Disse to Fruer laae i heftig Strid, fordi Solbergs-Fruen engang havde ladet den anden frastjele et Sviin. En af deres Svende blev ved denne Leilighed ihjelslagne og begraven paa samme Sted, hvor Mordet skede. Trætten blev fortsat indtil Solberg-Fruen ved Dom blev paalagt, at retfærdiggjøre sig ved Ed. Hun aflagde denne, men skal siden have sagt: „Flesket smagte godt, men Eden var ond at gjøre.“ Skondals-Fruen stod i saadan Anseelse hos Stedets Prest paa den Tid, at der aldrig blev ringet sammen ved Hovedkirken, førend hun blev seet i Klevebakkene. {{liten|{{sperret|Anm}}. Paa en Sæter ved Skondalsfjeldet sees endnu Spor af Hustomter. Hjorthøy 2, 188. Sagn om Fruer ere temmelig almindelige. Paa Grevsnes i Volden paa Søndmør skal i gamle Dage have boet en skotsk Frue eller Grevinde (Strøms Beskr. over Søndmør 2, 315). Halve Flaa-Annex i Hallingdalen skal i gamle Dage være eiet af en rig Frue, der kaldes Roppe-Fruen, og var saa prægtig at hun kjørte med Elsdyr. (Top. Journ. 31, 169).}} {{---}} <section end="Solberg-Fruen"/><noinclude> <references/></noinclude> smp0l92uhlop4qquzfxlmquxt91869m 338922 338770 2026-10-07T20:36:21Z KåreBot 479 større overskrifter 338922 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||217}}</noinclude><section begin="Ridderspranget"/>{{blank linje}} {{liten|Af dette Gavebrev see vi, at hun, og altsaa ogsaa Knut Gjesling, har levet paa Eirik Prestehaders Tid og vi kunne saaledes med Schøning (Budst. 2, 680) gjerne antage Knut for at være en Søn af Herrer Siugurdh Erlandzon, til hvem, ifølge et Pergamentsbrev fra 1337, der findes paa Sandbo, Arne Haraldsson, Korsbroder i Hamre, afstod Heimdalsvatn. Sammenlign Urda 4, 381. Budst. 1, 449. Saml. til Norges S. og S. 4, 115.}} {{---}} <section end="Ridderspranget"/> <section begin="Solberg-Fruen"/>{{midtstilt|{{større|'''Solberg-Fruen.'''}}}} Paa Gaarden Solberg i Gusdal i Gudbrandsdalen boede i gamle Dage en fornem Frue; og paa Skondalsfjeldet en anden, der kaldtes Skondals-Fruen. Disse to Fruer laae i heftig Strid, fordi Solbergs-Fruen engang havde ladet den anden frastjele et Sviin. En af deres Svende blev ved denne Leilighed ihjelslagne og begraven paa samme Sted, hvor Mordet skede. Trætten blev fortsat indtil Solberg-Fruen ved Dom blev paalagt, at retfærdiggjøre sig ved Ed. Hun aflagde denne, men skal siden have sagt: „Flesket smagte godt, men Eden var ond at gjøre.“ Skondals-Fruen stod i saadan Anseelse hos Stedets Prest paa den Tid, at der aldrig blev ringet sammen ved Hovedkirken, førend hun blev seet i Klevebakkene. {{liten|{{sperret|Anm}}. Paa en Sæter ved Skondalsfjeldet sees endnu Spor af Hustomter. Hjorthøy 2, 188. Sagn om Fruer ere temmelig almindelige. Paa Grevsnes i Volden paa Søndmør skal i gamle Dage have boet en skotsk Frue eller Grevinde (Strøms Beskr. over Søndmør 2, 315). Halve Flaa-Annex i Hallingdalen skal i gamle Dage være eiet af en rig Frue, der kaldes Roppe-Fruen, og var saa prægtig at hun kjørte med Elsdyr. (Top. Journ. 31, 169).}} {{---}} <section end="Solberg-Fruen"/><noinclude> <references/></noinclude> rf4ckhv3t3sb45m1p7vp86vf6aesto2 104 85897 338923 219567 2026-10-07T20:36:31Z KåreBot 479 større overskrifter 338923 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 218</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Rakna hiin Rike.'''}}}} I Simadal ved Eidsfjorden i Hardanger boede langt tilbage i Tiden rike Rakna, saa kaldet, fordi hun eiede korngode Gaarde i Dalen og Fæbeite paa Fjeldet for talrige Flokke af Storkveg og Smaler. Giftige Tunger gave hende og Klengenavnet „ille Rakna,“ fordi hun var ilsindet og ond af Gemyt. Hun kunde derfor ei heller forliges med sin Mand. En Dag skulde Rakna over Fjorden til Haatlonastølen. Hendes Husbond var med i Baaden. Nu fortælle Nogle, at der opstod en Tvist, som endtes med formeligt Slagsmaal, hvorpaa Rakna, der i Kræfter var sin Mand langt overlegen, slængte ham fra Baaden hen paa et lidet af Søen fremstikkende Skjer, men selv roede hun videre hen over Fjorden. Andre berette, at hun var paa en Handelsreise til Eidsfjord; men da hendes Mand var forfalden til stærk Drik, vovede hun ikke at bringe ham med paa Markedspladsen, men satte ham af paa et Skjer underveis forat modtage ham igjen paa Tilbageveien. Et Uveir brød imidlertid løs. Stormene rasede, Søen gik høit og en fraadende Bølge, som slog hen over Skjeret, rev Husbonden med sig. Rakna slap vel derfra med Livet, men da hun nærmede sig Hjemmet, saa hun, at den Fjeldbæk, som fra hendes Sæter styrtede ud over den bratte Fjeldvæg, var opsvulmet og havde ført med sig tilhavs baade Stølen og alle hendes Smørlaup. Bækken kaldes derfor endnu Smørbækken. Ragna skal have levet lang Tid derefter; men om det end lykkedes hende at skjule sin Udaad og undgaae sin fortjente Straf, blev hun dog plaget af Samvittighedsnag og Tungsind. For at udsone sin Brede byggede hun Eidsfjords Kirke, lod lægge kostbar udhuggen Marmorsteen over sin af Fjorden opfiskede Husbonds Lig, skriftede sin Udaad i Dødens Stund, og hensov i Angest for en lang og piinlig Skjersild.<noinclude> <references/></noinclude> 9vz2csqe4qyyfm0432ohpitgki9id0r 104 85898 338771 219864 2026-10-07T20:02:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||219}}</noinclude> <section begin="Rakna hiin Rike"/>{{liten|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Sammenlign Hermoder 6, 93 og Samlinger til den danske Historie 2, 3, 38, hvor der fortælles, at ved Alterfoden af Eids Kirke ligger Ragna Asulfs Datter begraven, under en med Inscription forsynet Gravsteen. Paa Stenen sees hun paa Knæ at overrække en Prest en Kirke. Stenen er afbildet i Suhms Samlinger 2, 3 S. 38, conf. Miltzov’s Presbyt. S. 62 og Schnabels Hard. 41.}} {{---}} <section end="Rakna hiin Rike"/> <section begin="Prestehulen i Tindsø"/>{{midtstilt|'''Prestehulen i Tindsø.'''}} Da Presten i Tind for mange Aar siden en Søndag skulde roe til Annexet Hovind, blev han paa den af skyhøie og bratte Klippevægge indesluttede Tindsø pludselig overfalden af en heftig Storm. Paa Redning var ei at tænke, thi Søen taarnede sig frygtelige og ingen Havn eller Landingssted er at finde. Rorskarlenes Anstrengelse var forgjeves, Baaden knustes mod Haukanesfjeldets bratte Sider, Folkene omkom, men som ved et Guds Under blev den fromme Prest af de vrede Bølger uskadt kastet ind i en lille Fjeldkløft, høit oppe paa Fjeldet, hvor den stakkels Mand skal have siddet i samfulde tre Dage. Den fjerde lagde Stormen sig. Nogle Forbiroende, der hørte den Vansmægtendes Angestraab, reddede ham, og siden er denne Afsats i Klippevæggen bleven kaldet {{sperret|Prestehulen}}; et Navn, som den bærer den Dag i Dag. (Mundtligt). {{liten|{{sperret|Anm}}. I det farlige Farvand Flaaren i Sætersdalen viser man Prestestenen, hvorpaa en Prest i gamle Dage sandt Redning, da han i en Storm led Skibbrud. Tæt ved findes Prestebjerget, hvor en Prest druknede.}} {{---}} <section end="Prestehulen i Tindsø"/> <section begin="Prestedrabet i Sætersdalen"/>{{midtstilt|'''Prestedrabet i Sætersdalen.'''}} I Valle Kirke i Sætersdalen kom engang, for omtrent et Par Aarhundreder siden, Lensmanden Olmund <section end="Prestedrabet i Sætersdalen"/><noinclude> <references/></noinclude> o9rc6vsml6xq0f41vctifph4mt0uzer 338924 338771 2026-10-07T20:36:41Z KåreBot 479 større overskrifter 338924 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||219}}</noinclude> <section begin="Rakna hiin Rike"/>{{liten|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Sammenlign Hermoder 6, 93 og Samlinger til den danske Historie 2, 3, 38, hvor der fortælles, at ved Alterfoden af Eids Kirke ligger Ragna Asulfs Datter begraven, under en med Inscription forsynet Gravsteen. Paa Stenen sees hun paa Knæ at overrække en Prest en Kirke. Stenen er afbildet i Suhms Samlinger 2, 3 S. 38, conf. Miltzov’s Presbyt. S. 62 og Schnabels Hard. 41.}} {{---}} <section end="Rakna hiin Rike"/> <section begin="Prestehulen i Tindsø"/>{{midtstilt|{{større|'''Prestehulen i Tindsø.'''}}}} Da Presten i Tind for mange Aar siden en Søndag skulde roe til Annexet Hovind, blev han paa den af skyhøie og bratte Klippevægge indesluttede Tindsø pludselig overfalden af en heftig Storm. Paa Redning var ei at tænke, thi Søen taarnede sig frygtelige og ingen Havn eller Landingssted er at finde. Rorskarlenes Anstrengelse var forgjeves, Baaden knustes mod Haukanesfjeldets bratte Sider, Folkene omkom, men som ved et Guds Under blev den fromme Prest af de vrede Bølger uskadt kastet ind i en lille Fjeldkløft, høit oppe paa Fjeldet, hvor den stakkels Mand skal have siddet i samfulde tre Dage. Den fjerde lagde Stormen sig. Nogle Forbiroende, der hørte den Vansmægtendes Angestraab, reddede ham, og siden er denne Afsats i Klippevæggen bleven kaldet {{sperret|Prestehulen}}; et Navn, som den bærer den Dag i Dag. (Mundtligt). {{liten|{{sperret|Anm}}. I det farlige Farvand Flaaren i Sætersdalen viser man Prestestenen, hvorpaa en Prest i gamle Dage sandt Redning, da han i en Storm led Skibbrud. Tæt ved findes Prestebjerget, hvor en Prest druknede.}} {{---}} <section end="Prestehulen i Tindsø"/> <section begin="Prestedrabet i Sætersdalen"/>{{midtstilt|{{større|'''Prestedrabet i Sætersdalen.'''}}}} I Valle Kirke i Sætersdalen kom engang, for omtrent et Par Aarhundreder siden, Lensmanden Olmund <section end="Prestedrabet i Sætersdalen"/><noinclude> <references/></noinclude> kezspagyhf6regk058auog5z1ofshjr 104 85899 338772 219867 2026-10-07T20:02:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />220</noinclude><section begin="Prestedrabet i Sætersdalen"/>Berge saa sildig, at Presten allerede var kommen paa Prædikestolen. Da han kom stolt og larmende ind, satte Presten ham derfor offentlig tilrette. Herover blev den stolte Lensmand saa forbittret, at han stillede sig udenfor Kirkedøren og med sin Tolleniv gav Presten sit Banesaar, idet han traadte ud af Kirken. Morderen flygtede vel strax; men den paa Kirkegaarden forsamlede Almue satte efter ham og indhentede ham nogle hundrede Skridt fra Kirken, hvor de stenede ham ihjel. Nogle Stene vise endnu hans Grav. Det varede tre Aar inden Bygden fik nogen Prest, da en svensk Student var den første, der vovede sig op blandt Sætersdalens raae og vilde Indbyggere. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt, conf. Top. Journal 25, 39. I Valle Kaldsbog kaldes Lensmanden Vonde Osmundsen og der tilføies, at Presten irettesatte ham, fordi han under Prædikenen støiende traadte ind med Støvler paa, hvilket den Tid der blev anseet for skammeligt. Han og Presten vare desuden Uvenner.}} {{---}} <section end="Prestedrabet i Sætersdalen"/> <section begin="Presten i Hallingdalen"/>{{midtstilt|'''Presten i Hallingdalen.'''}} Hallingdølerne skulle i Fortiden have været haarde og ustyrlige Folk, der havde behandlet flere Prester saa ilde, at Ingen vilde søge didhen. Endelig vovede en dansk Mand, der var bekjendt for sin usedvanlige Styrke, at drage derop. Blandt andre Oldtids Skikke fandtes da ogsaa den, at hver Bonde mødte bevæbnet ved Kirken, hvor han i det saakaldte Vaabenhus indsatte sin Øxe, medens Prædikenen varede. Naar Gudstjenesten var tilende, og Enhver vilde tage sin Øxe, opstod der som oftest Klammeri, der ikke sjelden endtes med Drab. For at forhindre saadan Uorden udkom der en Forordning, som forbød Bønderne at komme bevæbnede til Kirke. Ikke destomindre kom en gammel stolt Bonde til Kirke med sin Øxe ihænde. Da Presten saae denne Overhørighed, gik han ham imøde med <section end="Presten i Hallingdalen"/><noinclude> <references/></noinclude> 6exwi2sndn2u5duwwp8ns19iv9zmhsp 338925 338772 2026-10-07T20:36:51Z KåreBot 479 større overskrifter 338925 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />220</noinclude><section begin="Prestedrabet i Sætersdalen"/>Berge saa sildig, at Presten allerede var kommen paa Prædikestolen. Da han kom stolt og larmende ind, satte Presten ham derfor offentlig tilrette. Herover blev den stolte Lensmand saa forbittret, at han stillede sig udenfor Kirkedøren og med sin Tolleniv gav Presten sit Banesaar, idet han traadte ud af Kirken. Morderen flygtede vel strax; men den paa Kirkegaarden forsamlede Almue satte efter ham og indhentede ham nogle hundrede Skridt fra Kirken, hvor de stenede ham ihjel. Nogle Stene vise endnu hans Grav. Det varede tre Aar inden Bygden fik nogen Prest, da en svensk Student var den første, der vovede sig op blandt Sætersdalens raae og vilde Indbyggere. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt, conf. Top. Journal 25, 39. I Valle Kaldsbog kaldes Lensmanden Vonde Osmundsen og der tilføies, at Presten irettesatte ham, fordi han under Prædikenen støiende traadte ind med Støvler paa, hvilket den Tid der blev anseet for skammeligt. Han og Presten vare desuden Uvenner.}} {{---}} <section end="Prestedrabet i Sætersdalen"/> <section begin="Presten i Hallingdalen"/>{{midtstilt|{{større|'''Presten i Hallingdalen.'''}}}} Hallingdølerne skulle i Fortiden have været haarde og ustyrlige Folk, der havde behandlet flere Prester saa ilde, at Ingen vilde søge didhen. Endelig vovede en dansk Mand, der var bekjendt for sin usedvanlige Styrke, at drage derop. Blandt andre Oldtids Skikke fandtes da ogsaa den, at hver Bonde mødte bevæbnet ved Kirken, hvor han i det saakaldte Vaabenhus indsatte sin Øxe, medens Prædikenen varede. Naar Gudstjenesten var tilende, og Enhver vilde tage sin Øxe, opstod der som oftest Klammeri, der ikke sjelden endtes med Drab. For at forhindre saadan Uorden udkom der en Forordning, som forbød Bønderne at komme bevæbnede til Kirke. Ikke destomindre kom en gammel stolt Bonde til Kirke med sin Øxe ihænde. Da Presten saae denne Overhørighed, gik han ham imøde med <section end="Presten i Hallingdalen"/><noinclude> <references/></noinclude> ltpa3yny2cxmuxbk1yulx5edtd99jfd 104 85900 338991 219570 2026-10-07T20:49:24Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||221}}</noinclude>de Ord: „Kjender du ikke Kongens Bud?“ og fratog ham med et raskt Greb Øxen i hele Almuens Paasyn. En saadan Fornærmelse skar den stolte Bonde i Hjertet. Han blev syg, og paa sit Dødsleie forlangte han af sin Unge Søn, at han skulde fordre Bod af Presten for Øxen. Disse den døende Faders sidste Ord lode Sønnen hverken faae Rist eller Ro. En Aften, da Presten sad ene i sit Studeerkammer, traadte Sønnen ind og blev staaende med sit Gevær ved Døren. „Hvad vil du, min Søn?“ sagde Presten idet han blev ham vaer. „Jeg kommer for at fordre Bod for min Faders Øxe“ svarede denne. Disse med Fasthed udtalte Ord sloge Presten, der erindrede den offentlige Beskjæmmelse, han havde tilføiet Faderen, og i det han gik hen til sin Boghylde og Udtog en Bibel, sagde han: „Een skal du faae. See her, min Søn, er det Kiereste, jeg eier i Verden, tag den til Bod for din Faders Øxe.“ Ynglingen rørtes saaledes ved denne Prestens høitidelige Tiltale, at han faldt ham tilfode, tilstod, at det havde været hans faste Beslutning at skyde ham, bad om Tilgivelse og blev fra den Dag Prestens fortrolige Ven og trofaste Medhjelper. {{høyre|(Meddeelt).|2em}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Biskop Munch, der i „Presten i Hallingdalen eller Hevnen“ saa skjønt har dramatiseret dette Sagn, fortæller i en Efterskrift, at hans Arbeide grunder sig paa en mundtlig Fortælling af en meget gammel og hederlig Enke i Sande-Sogn i Jarlsberg Provsti, som var en Slægtning af Ole Madsen Engelstrup, den 8de Sogneprest efter Reformationen i Aalls Prestegjeld i Hallingdalen. Han var en Prestesøn fra Sande i Jarlsberg og en lærd og kyndig Mand. Hans Søn blev Prest paa Hof, hvor Oles Enke B. Vinge døde 1729. Journal over Ringerikes og Hadelands Prester 1733. Top. Journ. 32, 121.}} {{liten|Efter Aalls Kaldsbog blev han 1682 Capellan og 1694 Sogneprest i Aall, hvor han døde 1716. „Paa samme Tid var Lars Mikkelsen Kongens Foged og skal ofte have trængt til Prestens Bistand naar det gjaldt at udføre Overøvrighedens Befalinger hos den selvraadige Almue. Denne var især forbittret over den saakaldte Dagskat eller Krigsstyr, som blev udskrevet i Aaret 1712, og for hvis Fordeling den vilde drage}}<noinclude> <references/></noinclude> 7hxxpsgch5dy3abunf9jb6xr0nlsbmg 104 85901 338773 219571 2026-10-07T20:02:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 222</noinclude><section begin="Presten i Hallingdalen" /> {{liten|Fogden til Ansvar. Der opstod i denne Anledning en farlig Tumult paa Thinge, som Presten formedelst sin Aandsnærværelse, og den Agtelse, han stod i hos Menigheden, letteligen stillede. Sagnet fortæller, at Engelstrup skal have været en anseelig høi og før Mand, hvilket ogsaa kan skjønnes af hans Portrait, som er opbevaret i Choret i Aalls Hovedkirke. Han skal have forenet sjelden Klogskab og Sindighed med stor Legemsstyrke, hvilken sidste Egenskab var hartad nødvendig i fordums Tid for enhver Embedsmand, som blev ansat i Norges Fjeldbygder. Han skal tillige have været retsindig og nidkjer i sit Embede. Ved sin Kaldsiver paadrog han sig i Begyndelsen Manges Uvenskab, der gik saa vidt, at trende Bønder lagde sig i Veien for ham i en øde Skov for at tage ham af Dage. Endskjønt han var alene slog han Stimændene paa Flugten og slap letteligen fra dette Møde med et Hug over det høire Kind, hvor han beholdt et vældigt Ar. Dette sees paa Maleriet i Kirken, og kunde endnu for en Deel Aar siden tydeligen spores paa hans Liig, der er nedsat under Kirkegulvet.}} {{---}} <section end="Presten i Hallingdalen" /> <section begin="Den overmodige Prestedatter" /> {{midtstilt|'''Den overmodige Prestedatter.'''}} Paa Oure Prestegaard paa Nordmør boede for et Par Aarhundreder siden en Prest, Hr. Laurits Krabbe, som havde en Datter Susanne. Overmodig tog hun en Dag sin Guldring af Fingeren og slængte den fra Bryggen ud i Søen med de Ord: „Ligesaa umuligt som det er for mig at faae Ringen igjen, saa umuligt er det og for mig at blive fattig.{{rettelse||“}} Nogle Dage derefter kom en af Gaardens Husmænd med fersk Fisk til Prestegaarden, og i en af Fiskene blev Ringen funden. Det onde Varsel gik ogsaa i Opfyldelse. Susanne, som blev gift med en Borgermester i Throndhjem, kom i sin Alderdom tilbage til Oure, og boede i største Fattigdom paa Husmandspladsen Skibshavnen, hvor hun ikke havde andet at leve af end Renterne af en liden Capital, som hendes Bedstefader havde givet til Sognets Fattige. <section end="Den overmodige Prestedatter" /><noinclude> <references/></noinclude> i2yvql7nulc3kwertxmomxn1yfuq7ap 338926 338773 2026-10-07T20:37:01Z KåreBot 479 større overskrifter 338926 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 222</noinclude><section begin="Presten i Hallingdalen" /> {{liten|Fogden til Ansvar. Der opstod i denne Anledning en farlig Tumult paa Thinge, som Presten formedelst sin Aandsnærværelse, og den Agtelse, han stod i hos Menigheden, letteligen stillede. Sagnet fortæller, at Engelstrup skal have været en anseelig høi og før Mand, hvilket ogsaa kan skjønnes af hans Portrait, som er opbevaret i Choret i Aalls Hovedkirke. Han skal have forenet sjelden Klogskab og Sindighed med stor Legemsstyrke, hvilken sidste Egenskab var hartad nødvendig i fordums Tid for enhver Embedsmand, som blev ansat i Norges Fjeldbygder. Han skal tillige have været retsindig og nidkjer i sit Embede. Ved sin Kaldsiver paadrog han sig i Begyndelsen Manges Uvenskab, der gik saa vidt, at trende Bønder lagde sig i Veien for ham i en øde Skov for at tage ham af Dage. Endskjønt han var alene slog han Stimændene paa Flugten og slap letteligen fra dette Møde med et Hug over det høire Kind, hvor han beholdt et vældigt Ar. Dette sees paa Maleriet i Kirken, og kunde endnu for en Deel Aar siden tydeligen spores paa hans Liig, der er nedsat under Kirkegulvet.}} {{---}} <section end="Presten i Hallingdalen" /> <section begin="Den overmodige Prestedatter" /> {{midtstilt|{{større|'''Den overmodige Prestedatter.'''}}}} Paa Oure Prestegaard paa Nordmør boede for et Par Aarhundreder siden en Prest, Hr. Laurits Krabbe, som havde en Datter Susanne. Overmodig tog hun en Dag sin Guldring af Fingeren og slængte den fra Bryggen ud i Søen med de Ord: „Ligesaa umuligt som det er for mig at faae Ringen igjen, saa umuligt er det og for mig at blive fattig.{{rettelse||“}} Nogle Dage derefter kom en af Gaardens Husmænd med fersk Fisk til Prestegaarden, og i en af Fiskene blev Ringen funden. Det onde Varsel gik ogsaa i Opfyldelse. Susanne, som blev gift med en Borgermester i Throndhjem, kom i sin Alderdom tilbage til Oure, og boede i største Fattigdom paa Husmandspladsen Skibshavnen, hvor hun ikke havde andet at leve af end Renterne af en liden Capital, som hendes Bedstefader havde givet til Sognets Fattige. <section end="Den overmodige Prestedatter" /><noinclude> <references/></noinclude> os0ii28xanm3ztkiyjk4kk5ibv4ss3i 104 85902 338774 219871 2026-10-07T20:02:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||223}}</noinclude><section begin="Den overmodige Prestedatter"/>{{blank linje}} Hendes Bedstefader Peder, hendes Fader Laurits og Broder Peder Krabbe, gift med Biskop Krogs Søster Sidsel, vare Sogneprester til Oure næsten hele det 17de Aarhundrede. {{liten|{{sperret|Anm}}. Top. Journal 16, 129. Lignende Sagn ere almindelige. Sammenlign den bekjendte Historie om Polikrates paa Samos, Herodots Thalia Cap. 41 og 42.}} {{---}} <section end="Den overmodige Prestedatter"/> <section begin="Munkene i Trysild"/>{{midtstilt|'''Munkene i Trysild.'''}} Paa de øde og skaldede Fjelde ved Trysild sees paa mange Steder dybe Veie, som kaldes {{sperret|Munkeveie}}, fordi Munkene i gamle Dage reiste her, naar de kom fra Reendalen, hvor der fandtes et Billede, som blev tilbedet. Ved Trysild Kirke vare de gjerne tilstede ved Olsoktider (St. Olafs Fest den 29de Juli); thi St. Olafs Billede, som stod i Kirken, var ogsaa Gjenstand for Folkets Andagt. Munkene nærmede sig med Trommer og Piber, og deres Ankomst var for Almuen en Glædesdag; thi uagtet det var midt i Høslaatten, slap de baade Jaa (Liar) og Rive og stimlede til Veiene for at see og hilse paa de kjere Munke. Herfra droge de til Vermeland for at være tilstede ved Britmessen maaskee den hellige Birte eller Birgithes Messe den 31te Aug.). 4 Miil S. V. for Trysild Kirke ligger et lidet Vand, som endnu kaldes Munkes{{rettelse|i|j}}øen. Top. Journal 23, 92. {{---}} <section end="Munkene i Trysild"/> <section begin="Skotteslaget paa Findøen"/>{{midtstilt|'''Skotteslaget paa Findøen.'''}} Paa Findøen i Stavangerfjord ligger en Gaard, som heder Hestby. Ved Gaarden staaer en Bautasteen, der efter Sagnet skal minde om følgende Tildragelse. Engang i fordums Dage landede paa Øen en Deel skotske Sørøvere, der fore frem med stor Voldsomhed. For at forsvare <section end="Skotteslaget paa Findøen"/><noinclude> <references/></noinclude> dl38q78xynpbilj8wbzgzan668p2dcr 338927 338774 2026-10-07T20:37:11Z KåreBot 479 større overskrifter 338927 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||223}}</noinclude><section begin="Den overmodige Prestedatter"/>{{blank linje}} Hendes Bedstefader Peder, hendes Fader Laurits og Broder Peder Krabbe, gift med Biskop Krogs Søster Sidsel, vare Sogneprester til Oure næsten hele det 17de Aarhundrede. {{liten|{{sperret|Anm}}. Top. Journal 16, 129. Lignende Sagn ere almindelige. Sammenlign den bekjendte Historie om Polikrates paa Samos, Herodots Thalia Cap. 41 og 42.}} {{---}} <section end="Den overmodige Prestedatter"/> <section begin="Munkene i Trysild"/>{{midtstilt|{{større|'''Munkene i Trysild.'''}}}} Paa de øde og skaldede Fjelde ved Trysild sees paa mange Steder dybe Veie, som kaldes {{sperret|Munkeveie}}, fordi Munkene i gamle Dage reiste her, naar de kom fra Reendalen, hvor der fandtes et Billede, som blev tilbedet. Ved Trysild Kirke vare de gjerne tilstede ved Olsoktider (St. Olafs Fest den 29de Juli); thi St. Olafs Billede, som stod i Kirken, var ogsaa Gjenstand for Folkets Andagt. Munkene nærmede sig med Trommer og Piber, og deres Ankomst var for Almuen en Glædesdag; thi uagtet det var midt i Høslaatten, slap de baade Jaa (Liar) og Rive og stimlede til Veiene for at see og hilse paa de kjere Munke. Herfra droge de til Vermeland for at være tilstede ved Britmessen maaskee den hellige Birte eller Birgithes Messe den 31te Aug.). 4 Miil S. V. for Trysild Kirke ligger et lidet Vand, som endnu kaldes Munkes{{rettelse|i|j}}øen. Top. Journal 23, 92. {{---}} <section end="Munkene i Trysild"/> <section begin="Skotteslaget paa Findøen"/>{{midtstilt|{{større|'''Skotteslaget paa Findøen.'''}}}} Paa Findøen i Stavangerfjord ligger en Gaard, som heder Hestby. Ved Gaarden staaer en Bautasteen, der efter Sagnet skal minde om følgende Tildragelse. Engang i fordums Dage landede paa Øen en Deel skotske Sørøvere, der fore frem med stor Voldsomhed. For at forsvare <section end="Skotteslaget paa Findøen"/><noinclude> <references/></noinclude> ruq4r80kxy2zfu8pq2qc4g2336i8c7j 104 85903 338775 219573 2026-10-07T20:02:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 224</noinclude><section begin="Skotteslaget paa Findøen" /> Huus og Hjem mod disse Ransmænd, samlede Bønderne sig og angrebe Fienden med stor Mandhaftighed. En hidsig Træfning blev nu leveret, og efter megen Blodsudgydelse maatte Fienden flygte. Bønderne mistede ogsaa mange Folk, og blandt dem Presten Grymkjeld, der tilligemed 3 Munke efter store Manddomsprøver maatte bide i Græsset. Meddeelt og Kraft 4, 255. {{---}} <section end="Skotteslaget paa Findøen" /> <section begin="Tirrelil Tove og Tyvenborg" /> {{midtstilt|'''Tirrelil Tove og Tyvenborg.'''}} Mellem Sognedalen og Aadalen paa Ringerike ligger et høit Fjeld, som har Navnet Tyvenborg, fordi Tyve og Røvere, for nogle 100 Aar siden, havde deres Tilhold der, da kun en eneste brat Sti gaaer op til det og det derfor ikke er let tilgjængeligt. Denne Borg gjorde de endnu sikkrere ved en Muur, og Vand fandtes ogsaa deroppe, saa de nok kunde holde sig, om de bleve angrebne. Til Underhold stjal de Fæ, der græssede paa de omliggende Aaser. Engang førte de tilligemed en heel Deel Kreaturer ogsaa Gjæterpigen selv bort, og bragte Alt op paa Tyvenborg. Pigen var fra Gaarden Oppen, men fik ikke Lov til at forlade Røverkulen igjen. Hun tænkte og tænkte nu med Angest paa hvorledes hun skulde slippe bort og saa digtede hun denne Vise: <poem> „Tirrelil Tove Told Mand i Skove, Vesle Baana dænge de, Buhund hænge de, Bjælle Kun binde dem, Store Stuten stinje dem, Mei vil dem voldtae Langt op under Fjeldet i Skove “ </poem> Denne prøvede hun paa at støde ud i sin Luur, om Nogen kanskee kunde høre hende, men det var for langt fra Folk og desuden var det ikke saa let at forstaae Meningen af Visen. Da hun ingen Hjelp kunde faae paa <section end="Tirrelil Tove og Tyvenborg" /><noinclude> <references/></noinclude> qxy8ffl0el4sxc6a2mah3t5w8c86ejz 338928 338775 2026-10-07T20:37:21Z KåreBot 479 større overskrifter 338928 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 224</noinclude><section begin="Skotteslaget paa Findøen" /> Huus og Hjem mod disse Ransmænd, samlede Bønderne sig og angrebe Fienden med stor Mandhaftighed. En hidsig Træfning blev nu leveret, og efter megen Blodsudgydelse maatte Fienden flygte. Bønderne mistede ogsaa mange Folk, og blandt dem Presten Grymkjeld, der tilligemed 3 Munke efter store Manddomsprøver maatte bide i Græsset. Meddeelt og Kraft 4, 255. {{---}} <section end="Skotteslaget paa Findøen" /> <section begin="Tirrelil Tove og Tyvenborg" /> {{midtstilt|{{større|'''Tirrelil Tove og Tyvenborg.'''}}}} Mellem Sognedalen og Aadalen paa Ringerike ligger et høit Fjeld, som har Navnet Tyvenborg, fordi Tyve og Røvere, for nogle 100 Aar siden, havde deres Tilhold der, da kun en eneste brat Sti gaaer op til det og det derfor ikke er let tilgjængeligt. Denne Borg gjorde de endnu sikkrere ved en Muur, og Vand fandtes ogsaa deroppe, saa de nok kunde holde sig, om de bleve angrebne. Til Underhold stjal de Fæ, der græssede paa de omliggende Aaser. Engang førte de tilligemed en heel Deel Kreaturer ogsaa Gjæterpigen selv bort, og bragte Alt op paa Tyvenborg. Pigen var fra Gaarden Oppen, men fik ikke Lov til at forlade Røverkulen igjen. Hun tænkte og tænkte nu med Angest paa hvorledes hun skulde slippe bort og saa digtede hun denne Vise: <poem> „Tirrelil Tove Told Mand i Skove, Vesle Baana dænge de, Buhund hænge de, Bjælle Kun binde dem, Store Stuten stinje dem, Mei vil dem voldtae Langt op under Fjeldet i Skove “ </poem> Denne prøvede hun paa at støde ud i sin Luur, om Nogen kanskee kunde høre hende, men det var for langt fra Folk og desuden var det ikke saa let at forstaae Meningen af Visen. Da hun ingen Hjelp kunde faae paa <section end="Tirrelil Tove og Tyvenborg" /><noinclude> <references/></noinclude> 9acmx6gnh0wb8gl07v9x7w7rrrh7ta2 104 85905 338830 219575 2026-10-07T20:16:49Z KåreBot 479 ppoem 338830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 226</noinclude>{{liten|dede hende for ei at røbes ved hendes Spil. I Tryssild lyder Sagnet saaledes: Paa et Sted, som kaldes Stavburs-Eggen, hvor Spor af Bygninger findes, boede efter Sagnet en formuende Mand, der hedte Tille Tove. I hans Fraværelse blev Gaarden overfalden af en Røverbande. Hans Hustru, som var hjemme, skal have meddeelt sin Husbonde, der var ude ved Kirken. Efterretning om Overfaldet i følgende Stropher:}} {{ppoem|style=font-size:83%| Tille, Tille Tove: Tolv Mand i Skoge. Bjeldkua binde de, Stor-Oxen stinge de, Gjelt-Pilten sprenge de, Naut-Hunden hænge de, Mit Bu vil dem bortta, Mei vil dem med sei ha; Je har inte Skoa paa Fotum Tove min! }} {{liten|(Top. Journ. 13, 80.)}} {{liten|Da denne yndede Sang er reen Nationalsang, kan et Par Variationer fortjene en Plads.}} <poem> {{midtstilt|{{liten|I Ombli i Raabygdelanget:}}}} {{liten|Tir lir Taavi Tolf Mand i Skaagi Store Stutin stinge dei Bjølle Kyra binne dei Hundane hengiar dei Juringen dængiar dei hængier Bjølla up i Træ stjel bort Bondens bufæ.}} {{midtstilt|{{liten|I Nordfjord:}}}} {{liten|Tiljeri Tove Tolv Mand i Skove Tolv Mand ere dei Tolv Sværd bære dei Bohunden bønde dei Store Stuten stingje dei Gjetle-tulen dængje dei Me, me, me, me Vil de føre laangt ut af Lande.}} </poem> {{liten|I Vidar No. 58 gjøres opmærksom paa Sagnets høie Ælde af de tydelige Spor af Rimbogstaver, som findes i {{bindestrek1|Vi|Visen}}}}<noinclude> <references/></noinclude> 3y8w2ar5fohugo97435vmhikc4aiurn 104 85906 338776 219806 2026-10-07T20:03:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||227}}</noinclude><section begin="Tirrelil Tove og Tyvenborg"/>{{liten|{{bindestrek2|sen|Visen}} f. Ex. Tirrelil Tove, Tolv; Bohunden, Bonde; Store Stuten Stinge.}} {{liten|Sagnet om Tille Tove findes ogsaa i Sverige, see Afzelius 2, 75.}} {{---}} <section end="Tirrelil Tove og Tyvenborg"/> <section begin="Fiskeløse Vatn"/>{{midtstilt|'''Fiskeløse Vatn.'''}} Under Gaarden Vik i Valders ligger et Fjeldvand, som i fordums Dage var rigt paa Fisk, men nu mangler samme. Aarsagen til dette Særsyn fortæller Sagnet saaledes. En af Lodseierne havde engang udsat en Mængde Fiskegarn, som alle paa en Nat forsvandt. Den forbittrede Eier gik strax til Presten med Anmodning om at bansætte den eller dem, som havde borttaget Garnene. Presten lyste nu Forbandelse over Gjerningsmændene, og see, næste Vaar da Isen gik op, fløde Garnene ovenpaa Vandet fulde af døde Fiske. Siden har ingen Fisk kunnet trives i dette Vand, som derfor kaldes „fiskeløse Vatn.“ (Budst. 4, 297). {{---}} <section end="Fiskeløse Vatn"/> <section begin="Folgefonden"/>{{midtstilt|'''Folgefonden.'''}} Hvor denne mærkelige Iisbræ nu kneiser, var i gamle Dage en frugtbar Dal, som hedte Folgedalen og bestod af 7 Kirkesogne. Dalens Beboere vare imidlertid saa overmodige og ugudelige, at Gud endelig i 10 samfulde Uger lod det der snee og slude uden Ophør. Den hele Dal blev nu opfyldt med Sne og alt Levende omkom; og fra den Stund har Sne og Iis voxet til den uhyre Masse, der udgjør den berømte Folgefond. Her fandtes i gamle Dage utallige smaa Fugle af forskjellig Farve, hvide, sorte, grønne, gule og røde, der fløi op og ned i talløse Sværme, og disse ansaa man da for at være de ugudelige og fordømte Indbyggeres Sjele, der her vankede omkring og lode sig see i Fugleskikkelse. <section end="Folgefonden"/><noinclude> <references/></noinclude> ogrcrqcnihwiuahz7rglwhv9ig3g93k 338929 338776 2026-10-07T20:37:31Z KåreBot 479 større overskrifter 338929 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||227}}</noinclude><section begin="Tirrelil Tove og Tyvenborg"/>{{liten|{{bindestrek2|sen|Visen}} f. Ex. Tirrelil Tove, Tolv; Bohunden, Bonde; Store Stuten Stinge.}} {{liten|Sagnet om Tille Tove findes ogsaa i Sverige, see Afzelius 2, 75.}} {{---}} <section end="Tirrelil Tove og Tyvenborg"/> <section begin="Fiskeløse Vatn"/>{{midtstilt|{{større|'''Fiskeløse Vatn.'''}}}} Under Gaarden Vik i Valders ligger et Fjeldvand, som i fordums Dage var rigt paa Fisk, men nu mangler samme. Aarsagen til dette Særsyn fortæller Sagnet saaledes. En af Lodseierne havde engang udsat en Mængde Fiskegarn, som alle paa en Nat forsvandt. Den forbittrede Eier gik strax til Presten med Anmodning om at bansætte den eller dem, som havde borttaget Garnene. Presten lyste nu Forbandelse over Gjerningsmændene, og see, næste Vaar da Isen gik op, fløde Garnene ovenpaa Vandet fulde af døde Fiske. Siden har ingen Fisk kunnet trives i dette Vand, som derfor kaldes „fiskeløse Vatn.“ (Budst. 4, 297). {{---}} <section end="Fiskeløse Vatn"/> <section begin="Folgefonden"/>{{midtstilt|{{større|'''Folgefonden.'''}}}} Hvor denne mærkelige Iisbræ nu kneiser, var i gamle Dage en frugtbar Dal, som hedte Folgedalen og bestod af 7 Kirkesogne. Dalens Beboere vare imidlertid saa overmodige og ugudelige, at Gud endelig i 10 samfulde Uger lod det der snee og slude uden Ophør. Den hele Dal blev nu opfyldt med Sne og alt Levende omkom; og fra den Stund har Sne og Iis voxet til den uhyre Masse, der udgjør den berømte Folgefond. Her fandtes i gamle Dage utallige smaa Fugle af forskjellig Farve, hvide, sorte, grønne, gule og røde, der fløi op og ned i talløse Sværme, og disse ansaa man da for at være de ugudelige og fordømte Indbyggeres Sjele, der her vankede omkring og lode sig see i Fugleskikkelse. <section end="Folgefonden"/><noinclude> <references/></noinclude> dj02odk1jt8lnteyyav7ftfzesl4oq6 104 85907 338777 219811 2026-10-07T20:03:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 228</noinclude><section begin="Folgefonden"/>{{liten|{{sperret|Anm}}. Som Beviis for dette Sagns Sandhed anføre Bønderne, at de Elve, som rinde fra denne Fond, ofte have medført tilhuggede Stokke, gamle Fade o. s. v.<ref>N. N. Herzberg søger i Budst. for 1817, S. 719, at forklare de Melkekoller, Bytter og andet Husgeraad, som Sagnene omtale, af de Gaarde, som i gamle Dage ved Sneskrid ere gangne under og blevne begravne, da han antager Sagnet for ligesaa ugrundet som det, „at man endnu hører Hanen gale under Snebræen.“</ref>. (Pontoppidans Norges naturlige Historie 1, 49. Schnabels Hardangers Beskr. 45. Samlinger til den danske Historie 2, 3. 39). Peder Claussøn S. 65 og Ramus S. 133 kalder Bræen Fuglesang. formedelst den Mængde Smaafugle, som opholde sig i Snerevnerne. Nogle mene, at disse Fugle kun er Fygesne i Solskin. Andre, at derved menes de hvidspraglede Fjeldspurve, der opholde sig paa de høieste Fjelde, og ofte om Vaaren i store Flokke tye ned til Gaardene ved Søen. Navnet Fuglefonden er udentvivl en Forvanskning af Foglefonden. Om denne mærkelige Snebræ see Kraft 4, 580.}} {{liten|Mellem Snefjeldene Jøkulen og Fagre-Faani i Sillejord i Øvrethelemarlen findes en lignende Snebræ, hvorunder en Elv gaaer, der efter Sagnet medfører Træ af Hustage o. m. som Beviis paa, at en Bygd ligger begraven under den evige Sne. (Willes Beskr. over Sillejord S. 61).}} {{---}} <section end="Folgefonden"/> <section begin="Fongfjordbræen"/>{{midtstilt|'''Fongfjordbræen.'''}} To Mile fra Rødø i Nordlandene ligger en stor Snebræ, som kaldes {{sperret|Fongfjordsbræen}} og efter Sagnet skylder en Finn sin Oprindelse. Paa Rødø opholdt sig i gamle Dage en Finn, der enten for sine Troldkunster eller anden Ugjerning blev forjaget. Forbittret drog han op paa de svenske Grændsefjelde, hvor han af en troldkyndig Lap blev overladt et Par Ganfluer. Med disse begav han sig strax paa Tilbageveien for at ødelægge hele Rødøen; men til Lykke vilde Finnen underveis see til sine Fluer. Aldrig saasnart havde han lukket op den Æske, hvori de vare indesluttede, saa fløi de ud, og see – den Snefond, <section end="Fongfjordbræen"/><noinclude> <references/></noinclude> 95oal1epx758pko8kihunl7k94r0jsk 338930 338777 2026-10-07T20:37:41Z KåreBot 479 større overskrifter 338930 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 228</noinclude><section begin="Folgefonden"/>{{liten|{{sperret|Anm}}. Som Beviis for dette Sagns Sandhed anføre Bønderne, at de Elve, som rinde fra denne Fond, ofte have medført tilhuggede Stokke, gamle Fade o. s. v.<ref>N. N. Herzberg søger i Budst. for 1817, S. 719, at forklare de Melkekoller, Bytter og andet Husgeraad, som Sagnene omtale, af de Gaarde, som i gamle Dage ved Sneskrid ere gangne under og blevne begravne, da han antager Sagnet for ligesaa ugrundet som det, „at man endnu hører Hanen gale under Snebræen.“</ref>. (Pontoppidans Norges naturlige Historie 1, 49. Schnabels Hardangers Beskr. 45. Samlinger til den danske Historie 2, 3. 39). Peder Claussøn S. 65 og Ramus S. 133 kalder Bræen Fuglesang. formedelst den Mængde Smaafugle, som opholde sig i Snerevnerne. Nogle mene, at disse Fugle kun er Fygesne i Solskin. Andre, at derved menes de hvidspraglede Fjeldspurve, der opholde sig paa de høieste Fjelde, og ofte om Vaaren i store Flokke tye ned til Gaardene ved Søen. Navnet Fuglefonden er udentvivl en Forvanskning af Foglefonden. Om denne mærkelige Snebræ see Kraft 4, 580.}} {{liten|Mellem Snefjeldene Jøkulen og Fagre-Faani i Sillejord i Øvrethelemarlen findes en lignende Snebræ, hvorunder en Elv gaaer, der efter Sagnet medfører Træ af Hustage o. m. som Beviis paa, at en Bygd ligger begraven under den evige Sne. (Willes Beskr. over Sillejord S. 61).}} {{---}} <section end="Folgefonden"/> <section begin="Fongfjordbræen"/>{{midtstilt|{{større|'''Fongfjordbræen.'''}}}} To Mile fra Rødø i Nordlandene ligger en stor Snebræ, som kaldes {{sperret|Fongfjordsbræen}} og efter Sagnet skylder en Finn sin Oprindelse. Paa Rødø opholdt sig i gamle Dage en Finn, der enten for sine Troldkunster eller anden Ugjerning blev forjaget. Forbittret drog han op paa de svenske Grændsefjelde, hvor han af en troldkyndig Lap blev overladt et Par Ganfluer. Med disse begav han sig strax paa Tilbageveien for at ødelægge hele Rødøen; men til Lykke vilde Finnen underveis see til sine Fluer. Aldrig saasnart havde han lukket op den Æske, hvori de vare indesluttede, saa fløi de ud, og see – den Snefond, <section end="Fongfjordbræen"/><noinclude> <references/></noinclude> ee506vm1hb15cow9y0rtz15zdz17fve 104 85908 338778 219578 2026-10-07T20:03:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||229}}</noinclude><section begin="Fongfjordbræen" /> som skulde have begravet Rødøen, kom til at ligge der, hvor nu Fongfjordbræen kneiser; thi eftersom Ganfluerne fløi, fremkom Sne i uhyre Mængde. De stævnede mod Havet, og derfor strækker Fonden sig ogsaa lige ud i Havet, og 7 Mile skal det være fra det Sted, han slap Fluerne, indtil de naaede Søen. {{høyre|(Mundtligt).}} {{---}} <section end="Fongfjordbræen" /> <section begin="Korsfjorden" /> {{midtstilt|'''Korsfjorden.'''}} Paa Fanø Kirketaarn i Bergensstift stod i fordums Dage et Kors, som nogle Fiskere havde fisket op i Fjorden. Det havde den vidunderlige Kraft, at Enhver, der havde nogen Meen og saa paa det, blev helbredet. Døve og Stumme, Lamme og Halte strømmede hid fra alle Kanter, og naar de bleve karske kastede de deres Krykker og Stokke paa en i Nærheden af Kirken liggende Høi, som til Minde derom endnu kaldes „Krykhaugen.“ Endelig blev dette undergjørende Kors af en fræk Haand bortstjaalet; men neppe var Ransmanden kommen ud paa Fjorden med sit Bytte, førend en heftig Storm reiste sig, der slugte baade ham og Korset. Fjorden heder desaarsag den Dag i Dag Korsfjorden. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Sammenlign Budst. 7, 329. I en Beretning fra 1626 (Saml. til den danske Historie 2, 3, 39) fortælles: „I Fanø Kirke i Nordhordlehn haver staaet et Sølvkors, som blev fundet paa Korsnes ved Korsfjorden, og først skulde bade været forvaret paa Gaarden Milde, men blev saa tungt, at det ei kunde føres derhen, hvorpaa det kom til Fanø Kirke, hvor det blev holdt i megen Ret Ære og besøgt af Lamme, Halte og Syge, som, naar de bleve helbredede, betænkte det med anseelige Gaver, hvilke dog alle tilligemed Korset selv og det Bly, hvormed Kirkens Chor var dækket, af Thor Rud, Slotsherre paa Bergenhus, bleve borttagne og bortførte. Der fortælles, at den Jagt, hvorpaa dette befandt sig, ved Qvarven, ¼ Miil fra Bergen, forgik med Top og Tavl. 1546 lod Hr. Peder Simonson, Prest til Fanø, opbrænde 6 Læs Krykker}} <section end="Korsfjorden" /><noinclude> <references/></noinclude> pd20q2gm2c5j9mquciucz5mj73gf7qc 338931 338778 2026-10-07T20:37:51Z KåreBot 479 større overskrifter 338931 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||229}}</noinclude><section begin="Fongfjordbræen" /> som skulde have begravet Rødøen, kom til at ligge der, hvor nu Fongfjordbræen kneiser; thi eftersom Ganfluerne fløi, fremkom Sne i uhyre Mængde. De stævnede mod Havet, og derfor strækker Fonden sig ogsaa lige ud i Havet, og 7 Mile skal det være fra det Sted, han slap Fluerne, indtil de naaede Søen. {{høyre|(Mundtligt).}} {{---}} <section end="Fongfjordbræen" /> <section begin="Korsfjorden" /> {{midtstilt|{{større|'''Korsfjorden.'''}}}} Paa Fanø Kirketaarn i Bergensstift stod i fordums Dage et Kors, som nogle Fiskere havde fisket op i Fjorden. Det havde den vidunderlige Kraft, at Enhver, der havde nogen Meen og saa paa det, blev helbredet. Døve og Stumme, Lamme og Halte strømmede hid fra alle Kanter, og naar de bleve karske kastede de deres Krykker og Stokke paa en i Nærheden af Kirken liggende Høi, som til Minde derom endnu kaldes „Krykhaugen.“ Endelig blev dette undergjørende Kors af en fræk Haand bortstjaalet; men neppe var Ransmanden kommen ud paa Fjorden med sit Bytte, førend en heftig Storm reiste sig, der slugte baade ham og Korset. Fjorden heder desaarsag den Dag i Dag Korsfjorden. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Sammenlign Budst. 7, 329. I en Beretning fra 1626 (Saml. til den danske Historie 2, 3, 39) fortælles: „I Fanø Kirke i Nordhordlehn haver staaet et Sølvkors, som blev fundet paa Korsnes ved Korsfjorden, og først skulde bade været forvaret paa Gaarden Milde, men blev saa tungt, at det ei kunde føres derhen, hvorpaa det kom til Fanø Kirke, hvor det blev holdt i megen Ret Ære og besøgt af Lamme, Halte og Syge, som, naar de bleve helbredede, betænkte det med anseelige Gaver, hvilke dog alle tilligemed Korset selv og det Bly, hvormed Kirkens Chor var dækket, af Thor Rud, Slotsherre paa Bergenhus, bleve borttagne og bortførte. Der fortælles, at den Jagt, hvorpaa dette befandt sig, ved Qvarven, ¼ Miil fra Bergen, forgik med Top og Tavl. 1546 lod Hr. Peder Simonson, Prest til Fanø, opbrænde 6 Læs Krykker}} <section end="Korsfjorden" /><noinclude> <references/></noinclude> eavsn6qygmkror43b7ohxtokkqlvgfq 338992 338931 2026-10-07T20:49:34Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||229}}</noinclude><section begin="Fongfjordbræen" /> som skulde have begravet Rødøen, kom til at ligge der, hvor nu Fongfjordbræen kneiser; thi eftersom Ganfluerne fløi, fremkom Sne i uhyre Mængde. De stævnede mod Havet, og derfor strækker Fonden sig ogsaa lige ud i Havet, og 7 Mile skal det være fra det Sted, han slap Fluerne, indtil de naaede Søen. {{høyre|(Mundtligt).|2em}} {{---}} <section end="Fongfjordbræen" /> <section begin="Korsfjorden" /> {{midtstilt|{{større|'''Korsfjorden.'''}}}} Paa Fanø Kirketaarn i Bergensstift stod i fordums Dage et Kors, som nogle Fiskere havde fisket op i Fjorden. Det havde den vidunderlige Kraft, at Enhver, der havde nogen Meen og saa paa det, blev helbredet. Døve og Stumme, Lamme og Halte strømmede hid fra alle Kanter, og naar de bleve karske kastede de deres Krykker og Stokke paa en i Nærheden af Kirken liggende Høi, som til Minde derom endnu kaldes „Krykhaugen.“ Endelig blev dette undergjørende Kors af en fræk Haand bortstjaalet; men neppe var Ransmanden kommen ud paa Fjorden med sit Bytte, førend en heftig Storm reiste sig, der slugte baade ham og Korset. Fjorden heder desaarsag den Dag i Dag Korsfjorden. {{liten|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Sammenlign Budst. 7, 329. I en Beretning fra 1626 (Saml. til den danske Historie 2, 3, 39) fortælles: „I Fanø Kirke i Nordhordlehn haver staaet et Sølvkors, som blev fundet paa Korsnes ved Korsfjorden, og først skulde bade været forvaret paa Gaarden Milde, men blev saa tungt, at det ei kunde føres derhen, hvorpaa det kom til Fanø Kirke, hvor det blev holdt i megen Ret Ære og besøgt af Lamme, Halte og Syge, som, naar de bleve helbredede, betænkte det med anseelige Gaver, hvilke dog alle tilligemed Korset selv og det Bly, hvormed Kirkens Chor var dækket, af Thor Rud, Slotsherre paa Bergenhus, bleve borttagne og bortførte. Der fortælles, at den Jagt, hvorpaa dette befandt sig, ved Qvarven, ¼ Miil fra Bergen, forgik med Top og Tavl. 1546 lod Hr. Peder Simonson, Prest til Fanø, opbrænde 6 Læs Krykker}} <section end="Korsfjorden" /><noinclude> <references/></noinclude> 73tnmk6e2850ej9t638h7u8wbgw4ntz 104 85909 338779 219814 2026-10-07T20:03:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />230</noinclude><section begin="Korsfjorden"/>{{liten|og Stave, som helbredede halte Mennesker havde der kastet fra sig.“ I Røldal, Annex til Suldalen, fandtes efter Sagnet langt tilbage i Tiden paa Fjeldet et Billede af Frelseren, som derpaa blev ophængt i den ældgamle Kirke. Dette hellige Billede, som er 2 Alen høit, sveder hver St. Hansaften og denne Sved er lægende for alskens Meen, hvorfor utallige i Fortiden og Mange endnu strømme hid, offre deres Skjerv, indgnide sig med Sveden og vende friske tilbage. I Kirken findes en smuk Altertavle og flere Levninger fra Fortiden. Mundtligt. Saml. Bien 4, 71.}} {{---}} <section end="Korsfjorden"/> <section begin="Skiens Oprindelse"/>{{midtstilt|'''Skiens Oprindelse.'''}} Den Fjord, som kaldes Skiensfjorden, gik i fordums Dage længere op end nu. Egnen par bevoxet med tæt Skov og det lille Klippestykke, hvorpaa Kirken ligger, var omflydt af Elven. En Vinter, da Isen laa, kom en rask Bjørneskytte paa Ski ned ad den saakaldte Prestebakke, der nu gaaer fra Prestegaarden hen imod Kirken. Farten førte ham ud paa Isen, hvor han standsede ved hiin Klippe. Han gaaer derop og finder et Bjørnehide, fælder Bjørnen og drager derpaa tilbage til sin Hjembygd, hvor han gjorde opmærksom paa Stedets heldige Beliggenhed. En By blev da bygget der og Kirken anlagt paa Klippen, hvorfor den en Tid lang kaldtes „Bjørneskjers Kirke.“ Paa Grund af hiin Jægers heldige Skifart kaldes Byen {{sperret|Skien}}, og fører et Par Ski i sit Vaaben. (Meddeelt). {{---}} <section end="Skiens Oprindelse"/> <section begin="Søsterkirkerne paa Gran"/>{{midtstilt|'''Søsterkirkerne paa Gran.'''}} Paa Gran boede engang to Søstre, som vare uforligelige, saa at de ei engang kunde taale at træffe sammen i Gudshus. De byggede derfor hver sin Kirke; men da den ene Søster saa, at den Andens Kirke blev saa meget<section end="Søsterkirkerne paa Gran"/><noinclude> <references/></noinclude> imz33larnot6rhq9l4tjn69tsrdzd2l 338932 338779 2026-10-07T20:38:01Z KåreBot 479 større overskrifter 338932 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />230</noinclude><section begin="Korsfjorden"/>{{liten|og Stave, som helbredede halte Mennesker havde der kastet fra sig.“ I Røldal, Annex til Suldalen, fandtes efter Sagnet langt tilbage i Tiden paa Fjeldet et Billede af Frelseren, som derpaa blev ophængt i den ældgamle Kirke. Dette hellige Billede, som er 2 Alen høit, sveder hver St. Hansaften og denne Sved er lægende for alskens Meen, hvorfor utallige i Fortiden og Mange endnu strømme hid, offre deres Skjerv, indgnide sig med Sveden og vende friske tilbage. I Kirken findes en smuk Altertavle og flere Levninger fra Fortiden. Mundtligt. Saml. Bien 4, 71.}} {{---}} <section end="Korsfjorden"/> <section begin="Skiens Oprindelse"/>{{midtstilt|{{større|'''Skiens Oprindelse.'''}}}} Den Fjord, som kaldes Skiensfjorden, gik i fordums Dage længere op end nu. Egnen par bevoxet med tæt Skov og det lille Klippestykke, hvorpaa Kirken ligger, var omflydt af Elven. En Vinter, da Isen laa, kom en rask Bjørneskytte paa Ski ned ad den saakaldte Prestebakke, der nu gaaer fra Prestegaarden hen imod Kirken. Farten førte ham ud paa Isen, hvor han standsede ved hiin Klippe. Han gaaer derop og finder et Bjørnehide, fælder Bjørnen og drager derpaa tilbage til sin Hjembygd, hvor han gjorde opmærksom paa Stedets heldige Beliggenhed. En By blev da bygget der og Kirken anlagt paa Klippen, hvorfor den en Tid lang kaldtes „Bjørneskjers Kirke.“ Paa Grund af hiin Jægers heldige Skifart kaldes Byen {{sperret|Skien}}, og fører et Par Ski i sit Vaaben. (Meddeelt). {{---}} <section end="Skiens Oprindelse"/> <section begin="Søsterkirkerne paa Gran"/>{{midtstilt|{{større|'''Søsterkirkerne paa Gran.'''}}}} Paa Gran boede engang to Søstre, som vare uforligelige, saa at de ei engang kunde taale at træffe sammen i Gudshus. De byggede derfor hver sin Kirke; men da den ene Søster saa, at den Andens Kirke blev saa meget<section end="Søsterkirkerne paa Gran"/><noinclude> <references/></noinclude> 28fmjwxhaodn2nnruify868sfcumdy1 104 85910 338780 219580 2026-10-07T20:03:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||231}}</noinclude> større og mægtigere end den, hun lod bygge, opførte hun dessoruden det Stenhus, som endnu staaer paa Prestegaarden. Dette er Grunden til, at der paa Granvolden staaer to Kirker tæt ved hinanden. Søsterkirkerne paa Gran ere bekjendte videnom i Landet; men Sagnet om dem er ikke overalt eenslydende. Et thelemarkisk Sagn lyder f. Ex. saaledes: For lang Tid siden holdtes der en Søndag Kirketjeneste i Gran. Da hendte det sig, at to Søstre vogtede Qvæg paa det Sted, hvor Kirkerne nu staae, og prellede saa skjønt, at Presten blev forvirret og maatte standse i sin Tale. Til Straf derfor bleve begge Søstrene forvandlede til de Steenkirker, som nu staae paa Granevolden. Mellem Kirken og Prestegaarden ligger Skosaalebakken, der kaldes saa, fordi Bondepigerne her pleiede at trække deres Strømper og Sko paa, inden de gik i Kirke, da de gjerne den øvrige Vei fra Hjemmet gik barbenede. {{høyre|(Mundtligt og meddeelt).}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Den nordligste og skjønneste Kirke, der er indviet til St. Nicolai, antages for at have været en Domkirke, medens den mindre, vor Frues Kirke, der nu er faldefærdig, maaske har været opført til Almuens Brug. Over Chordøren i vor Frues Kirke fandtes tilforn en latinsk Inscription med Munkeskrift, der er oversat „Aar Herrens 1474 har Hr. Bjørn Torgerson fuldført dette Verk.“ Den skal være bygget 1111. Vidensk. Selsk. 1, 300. Se Kraft 2, 206.}} {{liten|Sagn om Kirker o. m., som bygges af Søstre, ere ikke sjeldne. Ide og Aremarks Kirker skulle være byggede af Søstrene Ide og Are; Akers-Kirke, Hovedø-Kloster og Akershus-Fæstning af tre Søstre. Tre gamle Kirker paa Shetlandsøerne ere efter Sagnet ogsaa byggede af tre norske Søstre ({{antikva|Hibberts desc. fo Shetland}} 457). Paa Moster findes Ruiner af en Kirke, hvorom Sagnet beretter, at to Søstre bleve hinanden saa fiendske, at de ei engang vilde mødes i Kirken, hvorfor den Ene byggede denne Kirke, den anden lagde Grund til Udsteen Kloster. Budst. 2, 451. Vor Frue eller Mariæ Kirke i Bergen skal ogsaa være bygget af to Søstre af norsk Adel, strax efter Byens Anlæg, hvilke Søstre boede i den efter dem endnu kaldte Søstergaard paa Bergens Brygge. Til Minde om Søstrene fik Kirken 2 Taarn. Bergens Beskr. ved Sagen S. 46.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 2na9ow37pnfunr7bmbwvrcawte6oe6p 338993 338780 2026-10-07T20:49:44Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||231}}</noinclude> større og mægtigere end den, hun lod bygge, opførte hun dessoruden det Stenhus, som endnu staaer paa Prestegaarden. Dette er Grunden til, at der paa Granvolden staaer to Kirker tæt ved hinanden. Søsterkirkerne paa Gran ere bekjendte videnom i Landet; men Sagnet om dem er ikke overalt eenslydende. Et thelemarkisk Sagn lyder f. Ex. saaledes: For lang Tid siden holdtes der en Søndag Kirketjeneste i Gran. Da hendte det sig, at to Søstre vogtede Qvæg paa det Sted, hvor Kirkerne nu staae, og prellede saa skjønt, at Presten blev forvirret og maatte standse i sin Tale. Til Straf derfor bleve begge Søstrene forvandlede til de Steenkirker, som nu staae paa Granevolden. Mellem Kirken og Prestegaarden ligger Skosaalebakken, der kaldes saa, fordi Bondepigerne her pleiede at trække deres Strømper og Sko paa, inden de gik i Kirke, da de gjerne den øvrige Vei fra Hjemmet gik barbenede. {{høyre|(Mundtligt og meddeelt).|2em}} {{liten|{{sperret|Anm}}. Den nordligste og skjønneste Kirke, der er indviet til St. Nicolai, antages for at have været en Domkirke, medens den mindre, vor Frues Kirke, der nu er faldefærdig, maaske har været opført til Almuens Brug. Over Chordøren i vor Frues Kirke fandtes tilforn en latinsk Inscription med Munkeskrift, der er oversat „Aar Herrens 1474 har Hr. Bjørn Torgerson fuldført dette Verk.“ Den skal være bygget 1111. Vidensk. Selsk. 1, 300. Se Kraft 2, 206.}} {{liten|Sagn om Kirker o. m., som bygges af Søstre, ere ikke sjeldne. Ide og Aremarks Kirker skulle være byggede af Søstrene Ide og Are; Akers-Kirke, Hovedø-Kloster og Akershus-Fæstning af tre Søstre. Tre gamle Kirker paa Shetlandsøerne ere efter Sagnet ogsaa byggede af tre norske Søstre ({{antikva|Hibberts desc. fo Shetland}} 457). Paa Moster findes Ruiner af en Kirke, hvorom Sagnet beretter, at to Søstre bleve hinanden saa fiendske, at de ei engang vilde mødes i Kirken, hvorfor den Ene byggede denne Kirke, den anden lagde Grund til Udsteen Kloster. Budst. 2, 451. Vor Frue eller Mariæ Kirke i Bergen skal ogsaa være bygget af to Søstre af norsk Adel, strax efter Byens Anlæg, hvilke Søstre boede i den efter dem endnu kaldte Søstergaard paa Bergens Brygge. Til Minde om Søstrene fik Kirken 2 Taarn. Bergens Beskr. ved Sagen S. 46.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 1etky5dpw4pznr6jlegiep5i64zhvjt 104 85911 338781 219816 2026-10-07T20:03:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />232</noinclude>{{midtstilt|'''Kivlemøerne.'''}} Lige op for Sillejords Prestegaard, bag Skarvefjeldet, ligger en liden Dal, {{sperret|Kivledalen}}; der stod i gamle Dage en Kirke. En Søndag skulde Presten holde Messe der i Kirken, men allerbedst det var, saa fik Almuen høre saa deilig en Slot udenfor, at de ikke kunde bare sig; de maatte ud og høre paa Slotten, Alle, som i Kirken var. Da de kom ud saae de tre Jenter, som gjetede Gjeterne sine borte i Steenurdene, dem var det, som gik og blæste saa vænt paa Horn; – og eftersom Kirkefolkene kom ud bleve de staaende, den Ene efter Anden, som de vare fjettrede; Presten kom nok ud efter og bad dem gaae ind i Kirken igjen og lye Messen ud, men det hjalp ikke, de bleve staaende allesammen, for saa deilig en Slot syntes de aldrig de havde bort i Verden for. Presten raabte til Gjeterjenterne og bad dem standse med at blæse, og det gjorde han baade eengang og to og tre ogsaa, men de bleve ved at blæse. Saa blev Presten vred og løftede Haanden og ønskede Forbandelse over dem, fordi de lokkede Kirkefolkene ud fra Guds Huus og saa blev alle tre Gjeterjenterne og hele Gjeteflokken deres til Steen med det samme. Der kan En see dem staae den Dag i Dag er med Hornene de blæste paa for Munden og Gjeterne rundt om sig oppe i Steenurden. Men der er ikke en Spillemand i Sillejord, uden han kan spille Slotten til Kivlemøerne paa Hardangerfelen, og naar En faaer høre den, maa han rigtignok sige det samme som Spillemændene, „at den Slotten er hjertelig væn.“ {{liten|{{sperret|Anm}}. (Meddeelt.) Paa Trogfjeld og Løveeg, 2 Heier, som indslutte Ombli Prestebygd, blæste ogsaa i gamle Dage „Skjelmøiarne“ saa vænt paa Horn til hinanden, at Ingen, som hørte dem, kunde bare sig for Graad. Men da de ogsaa blæste om Søndagen, saa at Almuen gik ud af Kirken for at høre paa dem istedetfor paa Guds Ord, „stødte Presten dem ned“ og der skal de staae indtil Dommedag. Endnu kunne Ombli Spillemænd spille de samme Toner paa Violin. (Mundtligt og meddeelt).}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 4khi8i6g6pxio1396001limhp1rb5fu 338933 338781 2026-10-07T20:38:11Z KåreBot 479 større overskrifter 338933 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />232</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Kivlemøerne.'''}}}} Lige op for Sillejords Prestegaard, bag Skarvefjeldet, ligger en liden Dal, {{sperret|Kivledalen}}; der stod i gamle Dage en Kirke. En Søndag skulde Presten holde Messe der i Kirken, men allerbedst det var, saa fik Almuen høre saa deilig en Slot udenfor, at de ikke kunde bare sig; de maatte ud og høre paa Slotten, Alle, som i Kirken var. Da de kom ud saae de tre Jenter, som gjetede Gjeterne sine borte i Steenurdene, dem var det, som gik og blæste saa vænt paa Horn; – og eftersom Kirkefolkene kom ud bleve de staaende, den Ene efter Anden, som de vare fjettrede; Presten kom nok ud efter og bad dem gaae ind i Kirken igjen og lye Messen ud, men det hjalp ikke, de bleve staaende allesammen, for saa deilig en Slot syntes de aldrig de havde bort i Verden for. Presten raabte til Gjeterjenterne og bad dem standse med at blæse, og det gjorde han baade eengang og to og tre ogsaa, men de bleve ved at blæse. Saa blev Presten vred og løftede Haanden og ønskede Forbandelse over dem, fordi de lokkede Kirkefolkene ud fra Guds Huus og saa blev alle tre Gjeterjenterne og hele Gjeteflokken deres til Steen med det samme. Der kan En see dem staae den Dag i Dag er med Hornene de blæste paa for Munden og Gjeterne rundt om sig oppe i Steenurden. Men der er ikke en Spillemand i Sillejord, uden han kan spille Slotten til Kivlemøerne paa Hardangerfelen, og naar En faaer høre den, maa han rigtignok sige det samme som Spillemændene, „at den Slotten er hjertelig væn.“ {{liten|{{sperret|Anm}}. (Meddeelt.) Paa Trogfjeld og Løveeg, 2 Heier, som indslutte Ombli Prestebygd, blæste ogsaa i gamle Dage „Skjelmøiarne“ saa vænt paa Horn til hinanden, at Ingen, som hørte dem, kunde bare sig for Graad. Men da de ogsaa blæste om Søndagen, saa at Almuen gik ud af Kirken for at høre paa dem istedetfor paa Guds Ord, „stødte Presten dem ned“ og der skal de staae indtil Dommedag. Endnu kunne Ombli Spillemænd spille de samme Toner paa Violin. (Mundtligt og meddeelt).}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> nkjppqe32tf1dpi8rto9s5gfiuk7prh 104 85912 338782 219582 2026-10-07T20:04:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||233}}</noinclude> <section begin="Bageren som skaffer Frederik III Enevoldsmagten" /> {{midtstilt|'''Bageren som skaffer Frederik {{antikva|III}} Enevoldsmagten.'''}} Under Kong Frederik den Tredies Regjering levede der i Christiania en Bager, der var saare rig og havde Sølv i stor Overflødighed. Af dette fik han Tilladelse til at mynte Penge, dog kun Toskillinger, og af dem seer man mange, der let skilles fra de andre Toskillinger, da de have Bagerens Mærke nemlig en Kjevle istedetfor Hammertegnet. De ere desuden af bedre Metal end de sedvanlige. Herfor bleve ogsaa snart Bagerens Penge mere søgte end Kongens, og gik det endog saa vidt, at man næsten ikke vilde tage Kongens Mynt for god, hvorover Kongen blev overmaade forbittret, og da han kom op til Norge, kaldte han Bageren for sig og sagde, at han skulde have sit Liv forbrudt. Men Bageren knælede for Kongen og lovede at skaffe ham Enevoldsherredømmet over Danmark og Norge, hvis han vilde forskaane hans Liv. Kongen lovede ham det, og ved Hjelp af sine mange Penge skaffede Bageren ham Enevoldsmagten. {{liten|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Almuen kalder disse Toskillinger Kjevleskilllnger og de søgtes for med Begjerlighed, da de ere af et hvidere Sølv end de øvrige.}} {{---}} <section end="Bageren som skaffer Frederik III Enevoldsmagten" /> <section begin="Staale paa Aasheim" /> {{midtstilt|'''Staale paa Aasheim.'''}} Paa Gaarden Østre-Aasheim, ikke langt fra Sillejord Prestegaard i Thelemarken, findes et saare gammelt Stabur eller Loft, hvor man endnu kan see Spor af en i denne Egn berygtet Voldsmand ved Navn Staale, om hvem Almuen veed meget at fortælle. Paa denne Gaard boede i gamle Dage en ugudelig, men rig Mand, der havde 4 Sønner, som lignede Faderen. To af disse, Staale og Haavor, besøgte engang paa Gaarden Tveten den tredie Broder Ola. Efterat de længe havde siddet og drukket <section end="Staale paa Aasheim" /><noinclude> <references/></noinclude> nhuo9xqyfikta29png22b9nem62jkce 338934 338782 2026-10-07T20:38:21Z KåreBot 479 større overskrifter 338934 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||233}}</noinclude> <section begin="Bageren som skaffer Frederik III Enevoldsmagten" /> {{midtstilt|{{større|'''Bageren som skaffer Frederik {{antikva|III}} Enevoldsmagten.'''}}}} Under Kong Frederik den Tredies Regjering levede der i Christiania en Bager, der var saare rig og havde Sølv i stor Overflødighed. Af dette fik han Tilladelse til at mynte Penge, dog kun Toskillinger, og af dem seer man mange, der let skilles fra de andre Toskillinger, da de have Bagerens Mærke nemlig en Kjevle istedetfor Hammertegnet. De ere desuden af bedre Metal end de sedvanlige. Herfor bleve ogsaa snart Bagerens Penge mere søgte end Kongens, og gik det endog saa vidt, at man næsten ikke vilde tage Kongens Mynt for god, hvorover Kongen blev overmaade forbittret, og da han kom op til Norge, kaldte han Bageren for sig og sagde, at han skulde have sit Liv forbrudt. Men Bageren knælede for Kongen og lovede at skaffe ham Enevoldsherredømmet over Danmark og Norge, hvis han vilde forskaane hans Liv. Kongen lovede ham det, og ved Hjelp af sine mange Penge skaffede Bageren ham Enevoldsmagten. {{liten|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Almuen kalder disse Toskillinger Kjevleskilllnger og de søgtes for med Begjerlighed, da de ere af et hvidere Sølv end de øvrige.}} {{---}} <section end="Bageren som skaffer Frederik III Enevoldsmagten" /> <section begin="Staale paa Aasheim" /> {{midtstilt|{{større|'''Staale paa Aasheim.'''}}}} Paa Gaarden Østre-Aasheim, ikke langt fra Sillejord Prestegaard i Thelemarken, findes et saare gammelt Stabur eller Loft, hvor man endnu kan see Spor af en i denne Egn berygtet Voldsmand ved Navn Staale, om hvem Almuen veed meget at fortælle. Paa denne Gaard boede i gamle Dage en ugudelig, men rig Mand, der havde 4 Sønner, som lignede Faderen. To af disse, Staale og Haavor, besøgte engang paa Gaarden Tveten den tredie Broder Ola. Efterat de længe havde siddet og drukket <section end="Staale paa Aasheim" /><noinclude> <references/></noinclude> f04llftpok5ojr0olf3tr59ad4sysgg 104 85914 338783 219584 2026-10-07T20:04:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||235}}</noinclude><section begin="Staale paa Aasheim" /> Kjedel med Vand over Ilden for deri at udkoge sine Klæder. Saasnart Vandet var blevet kogende, slog Staale det i Ansigtet paa Røverne, som imidlertid paa Gulvet havde taget deres Nattehvile og sov trygt, og knuste derpaa deres Hoveder med en Jernkølle. Nær var han imidlertid bleven overmandet af en gammel Kjerring, som mindst var bleven beskadiget af Vandet, dog fik han efter en haard Strid Bugt med hende, og tilkjæmpede sig saaledes Liv og Frihed. {{liten|{{sperret|Anm}}. Wille fortæller først dette characteristiske Træk af Thelebøndernes Raahed i de Dage, der stadfæstes ved den samtidige Peder Claussens Vidnesbyrd, at de vare onde, ugudelige, haarde, vilde og oprørske Folk. Paa en Fodreise til Thelemarken har jeg selv besøgt Aasheims-Loftet, og tildeels hørt Sagnet, som det her fortælles.}} {{---}} <section end="Staale paa Aasheim" /> <section begin="Knut Sellestad" /> {{midtstilt|'''Knut Sellestad.'''}} Paa Gaarden Sellestad i Sillejord, viser man paa en gammel Burdør Huggene af Fosheim-Kjæmpen, som en Juleaften kom hid for at prøve Styrke med Sellestad-Kjæmpen. Paa denne Gaard boede 1620 Knut Sellestad, som i et Gjestebud paa Gaarden Svinum blev besøgt af en Kjæmpe fra Sætersdalen, der havde reist 13 Mile for at fordre ham ud. Strax spendte de da Bælte og gik vældigen løs paa hinanden med Knive, hvorved Knut dog vandt Seier. Da Sætersdalskjæmpen nu maatte erklære sig overvunden, hentede Knut sin Hest, satte sin Modstander derpaa, førte ham hjem, forbandt hans Saar og bevertede ham prægtigen. (Willes Beskrivelse over Sillejord S. 56). {{---}} <section end="Knut Sellestad" /><noinclude> <references/></noinclude> l1gb1tqqbjq4hpr2ob74l9hjp1wbvbn 338935 338783 2026-10-07T20:38:31Z KåreBot 479 større overskrifter 338935 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||235}}</noinclude><section begin="Staale paa Aasheim" /> Kjedel med Vand over Ilden for deri at udkoge sine Klæder. Saasnart Vandet var blevet kogende, slog Staale det i Ansigtet paa Røverne, som imidlertid paa Gulvet havde taget deres Nattehvile og sov trygt, og knuste derpaa deres Hoveder med en Jernkølle. Nær var han imidlertid bleven overmandet af en gammel Kjerring, som mindst var bleven beskadiget af Vandet, dog fik han efter en haard Strid Bugt med hende, og tilkjæmpede sig saaledes Liv og Frihed. {{liten|{{sperret|Anm}}. Wille fortæller først dette characteristiske Træk af Thelebøndernes Raahed i de Dage, der stadfæstes ved den samtidige Peder Claussens Vidnesbyrd, at de vare onde, ugudelige, haarde, vilde og oprørske Folk. Paa en Fodreise til Thelemarken har jeg selv besøgt Aasheims-Loftet, og tildeels hørt Sagnet, som det her fortælles.}} {{---}} <section end="Staale paa Aasheim" /> <section begin="Knut Sellestad" /> {{midtstilt|{{større|'''Knut Sellestad.'''}}}} Paa Gaarden Sellestad i Sillejord, viser man paa en gammel Burdør Huggene af Fosheim-Kjæmpen, som en Juleaften kom hid for at prøve Styrke med Sellestad-Kjæmpen. Paa denne Gaard boede 1620 Knut Sellestad, som i et Gjestebud paa Gaarden Svinum blev besøgt af en Kjæmpe fra Sætersdalen, der havde reist 13 Mile for at fordre ham ud. Strax spendte de da Bælte og gik vældigen løs paa hinanden med Knive, hvorved Knut dog vandt Seier. Da Sætersdalskjæmpen nu maatte erklære sig overvunden, hentede Knut sin Hest, satte sin Modstander derpaa, førte ham hjem, forbandt hans Saar og bevertede ham prægtigen. (Willes Beskrivelse over Sillejord S. 56). {{---}} <section end="Knut Sellestad" /><noinclude> <references/></noinclude> dyeb38ccx7pa6defha5g5wobf89oz5k 104 85915 338936 219767 2026-10-07T20:38:41Z KåreBot 479 større overskrifter 338936 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''{{sperret|Trykfeil}}.'''}}}} {| width="100%" |- | Side || {{antikva|VII}} || Linie || 2 || fra oven Hjelpekildl læs Hjelpekilder |- | – || – || – || 3 || f. o. kom l. sin |- | – || {{antikva|XXII}} || – || 1 || f. neden Kraft 16 l. Kraft 6 |- | – || 3 || Linie || 2 || f. n. bra østet l. bratrøstet |- | – || 11 || – || 15 || f. o. Dudnu l. Endnu |- | – || 32 || – || 8 || f. o. Kjækten l. Kjætten |- | – || 33 || – || 22 || f. o. Bar l. Barn |- | – || 33 || – || 26 || f. o. ærdig l. færdig |- | – || 36 || – || 6 || f. n. {{sperret|hvid}} l. {{sperret|blaa}} |- | – || 46 || – || 15 || f. n. Lara l. Para |- | – || 5 || – || 12 || f. o. hviltet f. hvilket |- | – || 56 || – || 4 || f. n. Obholdssted l. Opholdssted |- | – || 79 || – || 6 || f. n. Domme l. {{sperret|Temme}} |- | – || 116 || – || 7 || f. o. {{sperret|Kirkeveg}} l. Kjeldervæg |- | – || 116 || – || 17 || f. o. hvide l. røde |- | – || 122 || – || 13 || f. n. Reise l. Vei |- | – || 148 || – || 3 || f. o. Odltid l. Oldtids |- | – || 151 || – || 12 || f. o. Rangvad l. {{sperret|Ragnvald}} |- | – || 151 || – || 13 || f. o. om l. som |- | – || 154 || – || 11 || f. n. Saurhaug f. Saurshaug |- | – || 161 || – || 5 || f. o. Sore l. Søre |- | – || 180 || – || 11 || f. o. Axelon l. Axelsson |- | – || 190 || – || 5 f. o. || Kringen l. Kringlen |- | – || 193 || – || 16 || f. o. der l. de. |}<noinclude> <references/></noinclude> ab24bmeuhd5opbjjs2rbn3ye13u6dmv 104 85916 338760 219586 2026-10-07T20:00:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />198</noinclude><section begin="Carl Gustavs Fald" /> hvor „Overbjerget“ siden blev anlagt, tage de norske Forskandsninger i Øiesyn. Da man fra disse blev vaer tre fornemme Herrer til Hest, skjød man efter dem, og saa derpaa den Midterste at segne af Hesten. De to andre toge ham strax under Armene og førte ham ned ad Bakken. Denne Mand var Carl, som derpaa blev ført til Gøteborg, hvor han ved sin Ankomst af to Drabanter blev tagen af Slæden, og da kunde man tydelig see, at Benene slang paa ham som paa en Død. {{liten|{{sperret|Anm}}. Schrøder beretter i sin Beskrivelse over Frederikshald 1727, S. 33, at for nogle Aar siden levede der en gammel Tømmermand, som havde været Øienvidne til den formeente Konges Fald. En svensk Dragon, Harald Stockfisch, som efter Freden blev Bytjener paa Frederikshald, bevidnede ogsaa, at Kongen paa anførte Maade til fik sin Bane. Cap. Hoff tilføier (Top. Jour. 4, 36). „Udi en Journal, skrevet i Kjøbenhavn 1660, sees disse Ord: den 13de Febr. kom her Kundskab fra Gottenborg, at den svenske Konge havde bloqueret en Skandse i Norge, som kaldes Haldsskandsen, og at han for samme Skandse er bleven dødelig blesseret og bragt til Gøttenborg.“}} {{---}} <section end="Carl Gustavs Fald" /> <section begin="Kong Carl XII" /> {{midtstilt|'''Kong Carl {{antikva|XII}}.'''}} Paa Gaarden Hanneborg i Urskaug laa Carl {{antikva|XII}} over en Nat. Han tog sit Leie paa Gulvet paa Halm og vægrede sig ved at ligge i Seng. Om Morgenen, da han vaagnede, morede han sig med at skyde med Pistol efter en paa Væggen malet Bjørn. Kuglehullerne vare at see endnu for faae Aar siden indtil Væggen blev indklædt. Da han ankom til Gaarden Foss ved Blakjær Skandse, og man begyndte at skyde fra Skandsen, udbrød ham „Nu tror jag, ta’ mig Djäfvelen, at det begynder at ryke af Myrtuen.“ Ganske uformodet kom han til Eidsberg Prestegaard, hvor han tilbragte Natten i Dagligstuen paa Halm. En <section end="Kong Carl XII" /><noinclude> <references/></noinclude> 3xngpnsurf7s5cln97n5pki2h4rp2cw 338911 338760 2026-10-07T20:34:31Z KåreBot 479 større overskrifter 338911 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />198</noinclude><section begin="Carl Gustavs Fald" /> hvor „Overbjerget“ siden blev anlagt, tage de norske Forskandsninger i Øiesyn. Da man fra disse blev vaer tre fornemme Herrer til Hest, skjød man efter dem, og saa derpaa den Midterste at segne af Hesten. De to andre toge ham strax under Armene og førte ham ned ad Bakken. Denne Mand var Carl, som derpaa blev ført til Gøteborg, hvor han ved sin Ankomst af to Drabanter blev tagen af Slæden, og da kunde man tydelig see, at Benene slang paa ham som paa en Død. {{liten|{{sperret|Anm}}. Schrøder beretter i sin Beskrivelse over Frederikshald 1727, S. 33, at for nogle Aar siden levede der en gammel Tømmermand, som havde været Øienvidne til den formeente Konges Fald. En svensk Dragon, Harald Stockfisch, som efter Freden blev Bytjener paa Frederikshald, bevidnede ogsaa, at Kongen paa anførte Maade til fik sin Bane. Cap. Hoff tilføier (Top. Jour. 4, 36). „Udi en Journal, skrevet i Kjøbenhavn 1660, sees disse Ord: den 13de Febr. kom her Kundskab fra Gottenborg, at den svenske Konge havde bloqueret en Skandse i Norge, som kaldes Haldsskandsen, og at han for samme Skandse er bleven dødelig blesseret og bragt til Gøttenborg.“}} {{---}} <section end="Carl Gustavs Fald" /> <section begin="Kong Carl XII" /> {{midtstilt|{{større|'''Kong Carl {{antikva|XII}}.'''}}}} Paa Gaarden Hanneborg i Urskaug laa Carl {{antikva|XII}} over en Nat. Han tog sit Leie paa Gulvet paa Halm og vægrede sig ved at ligge i Seng. Om Morgenen, da han vaagnede, morede han sig med at skyde med Pistol efter en paa Væggen malet Bjørn. Kuglehullerne vare at see endnu for faae Aar siden indtil Væggen blev indklædt. Da han ankom til Gaarden Foss ved Blakjær Skandse, og man begyndte at skyde fra Skandsen, udbrød ham „Nu tror jag, ta’ mig Djäfvelen, at det begynder at ryke af Myrtuen.“ Ganske uformodet kom han til Eidsberg Prestegaard, hvor han tilbragte Natten i Dagligstuen paa Halm. En <section end="Kong Carl XII" /><noinclude> <references/></noinclude> ijscyp1wrl41kc6k4dwaw1qh0jiib43 104 85917 338761 219587 2026-10-07T20:00:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||199}}</noinclude>Gang gik han op ad den meget nette Trappe for at besøge Presten paa hans Studeerkammer, og da hans Sporer ved Nedgangen toge fat i Trinene, bad Presten, at han vilde gaae baglends ned. Kongen fulgte hans Raad og tilføiede: „Tak kjere Pastor! Du er dog en ærlig Prestemand, jeg kunde ellers snart brække Halsen!“ Presten hedte Hans Smidt og var Sogneprest i Edsberg til sin Død den 6te April 1740 (Top Journ. 2, 86). Da Carl den 12te under Beleiringen af Akershus engang red gjennem Christiania Gader mødte han en Pige, der havde vovet sig ud i Kugleregnen. „Vogt dig, min Flikke, for at komme her,“ raabte Kongen til hende; men i det samme tog en Kanonkugle hende af paa Midten, lige ved Kongens Side. Paa sit Tog til Norge kom Carl en Morgen efter et besverligt Ridt med nogle Ledsagere ind til en Kone, af hvem han forlangte noget at spise. Vil du have Tommeklining eller Knivklining, spurgte Konen. Lad mig faae Tommeklining, gjentog Carl, hvorpaa Konen skar en Skive Brød, paa hvilken hun klinede Smøret ganske fast med sin Tommelfinger. Kongens Ledsagere derimod foretrak Knivklining, som bestod deri, at hun lagde nogle tynde Smørskiver paa Brødet. Carl stak sin Frokost i Lommen og steg strax igjen til Hest. Efter at de havde redet endnu et godt Stykke, saa at de vare blevne dygtig sultne, bød Kongen, at de skulde holde Nadvere, og gottede sig nu ret over sine Ledsagere, der maatte lade sig nøie med tørt Brød, thi da det var Vintertid og Smøret haardt, var den løse Knivklining falden af, medens Kongen med en tilfreds Mine fortærede sin Tommeklining, der var ubedervet. {{høyre|(Mundtligt).}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 2esk1t44foi14ui6quy26oy1d73v9ka 338987 338761 2026-10-07T20:48:44Z KåreBot 479 avstand til høyremarg 338987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||199}}</noinclude>Gang gik han op ad den meget nette Trappe for at besøge Presten paa hans Studeerkammer, og da hans Sporer ved Nedgangen toge fat i Trinene, bad Presten, at han vilde gaae baglends ned. Kongen fulgte hans Raad og tilføiede: „Tak kjere Pastor! Du er dog en ærlig Prestemand, jeg kunde ellers snart brække Halsen!“ Presten hedte Hans Smidt og var Sogneprest i Edsberg til sin Død den 6te April 1740 (Top Journ. 2, 86). Da Carl den 12te under Beleiringen af Akershus engang red gjennem Christiania Gader mødte han en Pige, der havde vovet sig ud i Kugleregnen. „Vogt dig, min Flikke, for at komme her,“ raabte Kongen til hende; men i det samme tog en Kanonkugle hende af paa Midten, lige ved Kongens Side. Paa sit Tog til Norge kom Carl en Morgen efter et besverligt Ridt med nogle Ledsagere ind til en Kone, af hvem han forlangte noget at spise. Vil du have Tommeklining eller Knivklining, spurgte Konen. Lad mig faae Tommeklining, gjentog Carl, hvorpaa Konen skar en Skive Brød, paa hvilken hun klinede Smøret ganske fast med sin Tommelfinger. Kongens Ledsagere derimod foretrak Knivklining, som bestod deri, at hun lagde nogle tynde Smørskiver paa Brødet. Carl stak sin Frokost i Lommen og steg strax igjen til Hest. Efter at de havde redet endnu et godt Stykke, saa at de vare blevne dygtig sultne, bød Kongen, at de skulde holde Nadvere, og gottede sig nu ret over sine Ledsagere, der maatte lade sig nøie med tørt Brød, thi da det var Vintertid og Smøret haardt, var den løse Knivklining falden af, medens Kongen med en tilfreds Mine fortærede sin Tommeklining, der var ubedervet. {{høyre|(Mundtligt).|2em}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> oxm4vd4nu34ioxycd6ozdlpb8utqrda 104 85918 338912 219588 2026-10-07T20:34:41Z KåreBot 479 større overskrifter 338912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />200</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Anna Colbjørnsen og de Svenske.'''}}}} Medens vi havde Krig med Carl den 12te, kom en Aften den svenske Oberst Axel Løven til Norderhaug Prestegaard med omtrent 800 svenske Dragoner. De vare tilsinds at drage til Kongsberg; der vilde de skoe deres Heste med Sølv, sagde de. Presten var syg; men hans Kone, Anna Colbjørnsdatter, modtog de uventede Gjester det bedste hun vidste og kunde, for at undgaae Plyndring. For at faae udfrittet Fiendens Planer, gjorde hun sig ofte Erinder ind til et stort Skab, som stod i den Stue, Svensken holdt Krigsraad, og saaledes kom hun efter, at de havde isinde næste Morgen uforvarende at overfalde de norske Dragoner, som laae paa Steen og intet vidste om Fiendens Ankomst. Hun besluttede at vare dem ad; men dette var ikke saa let gjort, fordi Fienden havde afskaaret al Mellemfærsel. Alligevel tænkte den kloge Prestekone ud et Raad. Hun skrev i Hast en Seddel om Fiendens Mængde, Planer o. s. v., og for at den ikke skulde blive røbet, lod hun sin Pige lægge den i Skoen. Hende fik hun saa Lov at sende et lidet Erinde ud i Bygden; hun behøvede Noget til Maden, sagde hun. Men hun var bange, at Pigen, hvis hun blev forlænge, skulde paadrage hende Mistanke, og lod hende derfor blot bringe Seddelen til Fogden, som boede ganske nær ved og paalagde ham strax paa Timen at faae den sendt til Steen. Alt gik godt. Anna sørgede nu for at de svenske Officierer bleve trakterede paa det bedste, fik med Oberstens Tilladelse optændt en Stokild ude paa Gaarden til at opvarme de forfrosne Soldater med, sagde hun; men egentlig var det forat vise de Norske Veien – og fik Oberstens Ridehoppe trukken ind paa Stalden, som hun derpaa ubemærket satte Laas for. Imidlertid brøde de Norske op fra Steen over Bunden af den tilfrosne Steensfjord. De Svenske hørte Hestehovene dundre paa Isen og spurgte hvad der var paafærde. „Aa, svarede den raadsnare Anna, naar Vandet falder, brager det<noinclude> <references/></noinclude> 260mkkmo3hd1cya1akt1j68smn8m5uc 104 85919 338733 219680 2026-10-07T19:55:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 338733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />160</noinclude><section begin="Harald Haarfager og hans Samtidige"/>{{liten|faldt i Slaget, og hviler rimeligviis i {{sperret|Soteshaug}}. Om Haralds Grav see Snorre C. 45, Biskop Hansens Archiv 1, 266 og Kraft 4, 270, Urda 2, 4. {{sperret|Thoralf Qveldulfsson}}, en af sin Tids kjekkeste, mægtigste og mest anseede Høvdinger, faldt for Haralds egen Haand paa Sandnes hvor han boede. Schønings Historie 2, 144. {{sperret|Atle Jarl}} hiin Mjose paa Gaulom og hans Kamp med Hakon Griotgardsson, Snorre C. 13. Budst. 5, 517, Urda 2, 12. Kraft 4, 934. Ganger Rolf, Ragnvald Mørejarls berømte Søn, der for Strandhug blev landsforviist og stiftede et Rige i Normandie, Snorre C. 24. Strøms Beskr. over Søndmør 2, 40. Om Vemund Kamban Snorre C. 12, Budst. 7, 64.}} {{---}} <section end="Harald Haarfager og hans Samtidige"/> <section begin="Harald Haarfagers Sønner og deres Samtidige"/>{{midtstilt|'''Harald Haarfagers Sønner og deres Samtidige.'''}} Kun dunkle og faa ere de Sagn, som findes om Haralds mange Sønner. I den Gravhaug paa Jarlsberg, der heder {{sperret|Farmands Haug}}, hviler Bjørn Farmand, og i tvende Kjæmpehauge paa Møllerbakken ved Tønsberg viser man endnu Olafs og Sigrods Grave. Paa Kløvstad paa Hadeland skal efter et Sagn Ragnvald Rettilbein have boet, og Hakonshelle ved Bergen minder endnu om den ædle Hakon Adelsteins Fostre, som fødtes og døde her, men efter Sagnet blev begraven paa Gaarden Seimb i Hosanger, i den endnu saakaldte {{sperret|Kongshaug}}. Blandt Hakons Heltebedrifter hørte Seiren ved Augvaldsnes, hvor Guttorm Eiriksson faldt (Snorre H. S. Cap. 20). Hertil knytter sig følgende Sagn. Paa den saakaldte Blodhei ved Angvaldsnes stod der i gamle Dage et stort Slag mellem en gammel Konge og hans Brødre, og en Prinds, som faldt i Slaget, ligger begraven i en af de store Risehauge paa Aasryggen. Paa Gaarden {{sperret|Totland}} paa Moster fortæller Sagnet, at Hakons Moder Thora var født. Her findes ogsaa en stor Bautasteen ved Foden af en Gravhaug, der kaldes {{sperret|Thoras Haug}}. Samtidig med Hakon var den gjeve Eigil Skalagrimsson, som ifølge Eigils Saga i en <section end="Harald Haarfagers Sønner og deres Samtidige"/><noinclude> <references/></noinclude> ellpiwzdxbd2wh6yup5vsd6ytr50x6u 338886 338733 2026-10-07T20:29:59Z KåreBot 479 større overskrifter 338886 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />160</noinclude><section begin="Harald Haarfager og hans Samtidige"/>{{liten|faldt i Slaget, og hviler rimeligviis i {{sperret|Soteshaug}}. Om Haralds Grav see Snorre C. 45, Biskop Hansens Archiv 1, 266 og Kraft 4, 270, Urda 2, 4. {{sperret|Thoralf Qveldulfsson}}, en af sin Tids kjekkeste, mægtigste og mest anseede Høvdinger, faldt for Haralds egen Haand paa Sandnes hvor han boede. Schønings Historie 2, 144. {{sperret|Atle Jarl}} hiin Mjose paa Gaulom og hans Kamp med Hakon Griotgardsson, Snorre C. 13. Budst. 5, 517, Urda 2, 12. Kraft 4, 934. Ganger Rolf, Ragnvald Mørejarls berømte Søn, der for Strandhug blev landsforviist og stiftede et Rige i Normandie, Snorre C. 24. Strøms Beskr. over Søndmør 2, 40. Om Vemund Kamban Snorre C. 12, Budst. 7, 64.}} {{---}} <section end="Harald Haarfager og hans Samtidige"/> <section begin="Harald Haarfagers Sønner og deres Samtidige"/>{{midtstilt|{{større|'''Harald Haarfagers Sønner og deres Samtidige.'''}}}} Kun dunkle og faa ere de Sagn, som findes om Haralds mange Sønner. I den Gravhaug paa Jarlsberg, der heder {{sperret|Farmands Haug}}, hviler Bjørn Farmand, og i tvende Kjæmpehauge paa Møllerbakken ved Tønsberg viser man endnu Olafs og Sigrods Grave. Paa Kløvstad paa Hadeland skal efter et Sagn Ragnvald Rettilbein have boet, og Hakonshelle ved Bergen minder endnu om den ædle Hakon Adelsteins Fostre, som fødtes og døde her, men efter Sagnet blev begraven paa Gaarden Seimb i Hosanger, i den endnu saakaldte {{sperret|Kongshaug}}. Blandt Hakons Heltebedrifter hørte Seiren ved Augvaldsnes, hvor Guttorm Eiriksson faldt (Snorre H. S. Cap. 20). Hertil knytter sig følgende Sagn. Paa den saakaldte Blodhei ved Angvaldsnes stod der i gamle Dage et stort Slag mellem en gammel Konge og hans Brødre, og en Prinds, som faldt i Slaget, ligger begraven i en af de store Risehauge paa Aasryggen. Paa Gaarden {{sperret|Totland}} paa Moster fortæller Sagnet, at Hakons Moder Thora var født. Her findes ogsaa en stor Bautasteen ved Foden af en Gravhaug, der kaldes {{sperret|Thoras Haug}}. Samtidig med Hakon var den gjeve Eigil Skalagrimsson, som ifølge Eigils Saga i en <section end="Harald Haarfagers Sønner og deres Samtidige"/><noinclude> <references/></noinclude> qjwz2wx4uxqt9izueddn5slfja8x8mn