Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.23 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 85649 339270 338973 2026-10-09T16:33:01Z KåreBot 479 lange tankestreker 339270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midtstilt|{{antikva|V}}}}</noinclude>regne det for en ædel Egenskab, at dets Histories Dag har Morgen- og Aften-Dæmring af Sagn.“ I flere af de i denne Samling meddeelte historiske Sagn findes ikke aldeles uvigtige Bidrag, der stadfæste, oplyse og supplere Historiens Vidnesbyrd og charakterisere de svundne Tider. 5. Vil man maaskee indrømme, at en Samling af Sagn har nogen local Interesse ei alene for de Folk, der boe paa de Steder, hvor Sagnet skal have tildraget sig eller hvor det endnu lyder; men selv for den Fremmede og Reisende, der ved en Sagn-Samling bliver gjort opmærksom paa, at et saadant Sagn existerer, og derved faaer Anledning til at forhøre sig om samme og da nyde den Fornøielse, som den naive, mundtlige Fortælling paa Stedet selv stedse medfører. 6. Endelig vil en Sagn-Samling maaskee blive Børn en kjer og, under Forældrenes Veiledning, uskadelig Morskabslæsning og en velkommen Erstatning for de kjere Eventyr, der deels mere og mere forsvinde, deels meddeles dem uden Valg og uden Forklaring, og desuden stundom ere vel massive. {{---}} Bliver det ved ethvert Værk i Almindelighed et vigtigt Spørgsmaal, om Forfatteren baade har kunnet og villet være sanddru, saa bliver det endnu mere ved en Samling af Sagn; thi her har Læseren ingen anden Hjemmel, end Udgiverens Troværdighed<ref>En anonym og mig ubekjendt Anmelder af denne Sagnsamlings første Udgave i Skiens Ugeblad 1835 No. 16—24 yttrer: „Mange af de Sagn, som findes i Bogen, har Indsenderen hørt, deels i sin Barndom og deels paa sine Reiser i Oplandene „{{sperret|og det ganske saaledes, som Hr. Faye har opgivet dem}}.“</ref>. For saavidt, at de meddeelte Sagn tilforn ere blevne trykte, kan der vel holdes en Slags Control, skjønt det ofte hender, at det samme Sagn fortælles paa forskjellige Maader, i det enten enkelte Omstændigheder udelades, andre tillægges, og flere Sagn sammenblandes; men hvor der staaer: „Meddeelt eller Mundtligt.“ har man oftest ingen anden Borgen end Samlerens Troværdighed. Den Paastand at hvad Samleren har hørt, maa ogsaa Andre kunne faae at høre, gjelder unegtelig om saadanne Sagn, hvorved Mindet om en Daad, der kan tjene Egnen til Heden, er forbundet, eller som er knyttet til en iøinefaldende Gjenstand, som en Høi, et Fjeld o. s. v., i det Hele om mærkelige historiske Sagn; men aldeles ikke om andre, og<noinclude> <references/></noinclude> 7em5zh93b2b7eogyibp9w4h677nn5qh 104 85668 339239 222269 2026-10-09T16:28:11Z KåreBot 479 lange tankestreker 339239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midtstilt|{{antikva|XV}}}}</noinclude>Paa andre Steder lader det til, at de oprindelige Beboere først efter en anstrengende Kamp ere blevne fortrængte fra Sletterne og Dalene hen til de skov- og fjeldrige Egne, hvor Huler<ref>Ved Gaarden Kløvstad og Lundberg paa Hadeland findes saaledes 3 Bjerghuler, som endnu kaldes {{sperret|Jøtulhuler}}. Paa Haasteennesset ved Erfjorden paa Rogaland er en lang ved Kunst gravet Fordybning, der kaldes „{{sperret|Jettegrift}}.“ I Ørkedalen ved Kirkeflaa findes ogsaa 2 Bjerghuler, hvoraf den ene kaldes Jutulstuen og den anden Jutulkirken. I Numedal findes flere mærkelige Fjeldhuler, der efter Sagnet have tjent Jetter og Trold som Tilhold, og der fandtes der ogsaa paa Olaf Tryggvasons Tid fleer „{{antikva|tröll}}“ end noget andet Sted i Norge. Især havde de Tilhold i den store „Heidarskog“ see {{antikva|Þatr Þorstein Uxafot}} Cap. 9—11. I {{sperret|Bremsneshulen}} paa Averø var det sandsynligen at Jotunen Bruse, hvem Orm Storolfson i det 10de Aarhundrede dræbte, boede. Schønings N. H. 3, 430, Kraft 5, 283. Nogle udlede Navnet Jotun af Jørthr Jord og thun ɔ: Bopæl, altsaa Jordboere og saaledes eenstemmig med Navnet {{antikva|bjergbuar}}, hvormed disse Væsener ogsaa kaldes. {{antikva|Hi}} (nemlig {{antikva|Finni mitissimi}}) {{antikva|omnes exesis rupibus qvasi castellis inhabitant, ritu belluino. Jornandes Cap.}} 3. {{antikva|conf. hist. Tidssk.}} 2, 283.</ref> bleve deres Boliger, Jagt deres Næring og Dyrenes Huder deres Klæder. At de vedbleve at staae i<!-- --><ref follow="pXIV">om Liotolfr, en af Islands første Bebyggere, „han var paa Mødreneside af Riseæt.“ Den berømte rafnistiske Families Stamfader hedte Halbjørn {{sperret|Halftroll}}, og hans Søn Ketil Hæng og Sønnesøn Grim Lodinkin synes at have hørt til Jotunætten, uagtet de bekjæmpede de uhyre Jotuner og Troldqvinder, som da havde Tilhold ved afsides Fjorde paa Haalogaland og omkring Gandviken. (Ketil Hængs Saga Cap. 1. Orrvarodds Saga Cap. 15.) Den berømteste af Jotunernes Høfdinger var {{sperret|Starkadr}} paa Alafos, der først dræbte {{sperret|Hergrim Halftrøll}}, der var en Søn af Arngrim Rise og nært som en Jotun, (Hervarar Saga Cap. 1) og siden bortførte en Datter af Kong Alf i Alfheim; men derpaa blev dræbt af {{sperret|Thor}}, som Alf kaldte til Hjelp. Starkadr havde ikke mindre end 6 Armer og lignede i Styrke og Væsen {{sperret|Thurserne}}, fra hvem han nedstammede. Petersens Geographi S. 240.</ref><noinclude> <references/></noinclude> igr9dsziritjfjogedeetdm35jcvtam 104 85669 339244 222273 2026-10-09T16:28:51Z KåreBot 479 lange tankestreker 339244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midtstilt|{{antikva|XVI}}}}</noinclude>et fiendtligt Forhold til deres Overvindere, og at de, naar Leilighed gaves, overfaldt, udplyndrede og myrdede Indbyggerne i de Strækninger, som vare deres Smuthuller nærmest, og derpaa atter trak sig tilbage med deres Bytte, er sandsynligt. Sammenlign Halfdan Svartes Saga om Jotunen Doffre. Deres pludselige Overfald og Forsvinden, de blodige Spor, som de efterlode sig, deres uhyre Kræfter, vilde Udseende og Dragt, i Forening med Natten, som de vel brugte til at besøge deres Fienders Forraadshuse eller overfalde dem, maatte give disse Folk for Dalenes fredelige Beboere et gyseligt, dæmonisk Anstrøg. Jo sjeldnere de viste sig, desto vidunderligere bleve Beretningerne om dem. Saa frygtelige forekom de tilsidst, udpyntede med alle Phantasiens og Overtroens Rædsler, at der efter den almindelige Mening skulde mere end menneskelige Kræfter til at binde an med dem. Dette blev derfor et passende Hverv for Tordenguden selv, der stundom knuste dem med sit Lyn, eller for hans jordiske Repræsentant, Thor, en af Høvdingerne for de indtrængende Folk, der i de gamle Skjaldeqvad beskrives som „Omstyrter af de forniotiske Guders Altre, Bjergfolkenes, Fjeldulvenes, Klippesønnernes og Jetternes Forskrækker og Banemand<ref>Sammenlign Thorsdrapa S. 16—22 og Thiodolf hiin Hvinverskes Digt Høstlanga, hvilte Thorlacius har udgivet og oversat, samt Geijers Svea Rikes Häfder S. 276. Mærkeligt er det, at de Underjordiske efter Sagnene kun befatte sig med Qvægavl, aldrig med Agerbrug, hvis Indførelse i Norge derfor sandsynlig skyldes deres fra Øst og Nord indtrængende Overvindere. Sammenlign R. Keysers Afhandling om Nordmændenes Herkomst og Slægtskab, see Saml. til Norges Historie og Sprog 6, 264.</ref>.“ {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 68q0eashxmih2thrqy6xhejh9vyfu8t 104 85670 339247 222274 2026-10-09T16:29:11Z KåreBot 479 lange tankestreker 339247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{midtstilt|{{antikva|XVII}}}}</noinclude>I vore Sagn tales imidlertid ei alene om de kjæmpestærke Jutuler, Riser og Bjergtrold, der saavelsom deres sildigere Repræsentantere „Kjæmperne“ paa den nævnte Maade kunne forklares; men der nævnes endnu hyppigere {{sperret|Thusser}} og {{sperret|Dverge}}. „Traditionen om en fordums Dvergeslægt skriver sig rimeligviis tildeels fra en dunkel Erindring om, at {{sperret|Lapperne}} engang i Nordens vilde Tilstand have beboet Egne, hvorfra de forlængst ere fordrevne<ref>Bemærkninger over Folkesagnene om en nordisk Kjæmpeslægt i Oldtiden ved Werlauf. Athene 4, 219. Urda 1, 273.</ref>.“ Vare de smaa Lapper endog ei ved Styrke og vild Tapperhed de indtrængende Folk farlige i Kampen, saa vare de dog ved deres Bekjendtskab med Naturens Hemmeligheder, deres List og Behændighed farlige Naboer, der kunde bortsnappe Kreaturer, ombytte Børn, (deraf maaskee Oprindelsen til de mange Sagn om Byttinger) stjele Husgeraad og Fødevarer, give Folk bedøvende Drik, lokke dem ved Sang og Kostbarheder ind i deres Huler o. s. v., Træk, som give os Nøglen til mangt et Sagn om de Underjordiske. Historiens Vidnesbyrd stadfæste disse Anskuelser. Adam fra Bremen, der levede i det 11te Aarhundrede, fortæller efter den danske Konge Svein Estridssons mundtlige Beretning, „at i Sverige pleier stundom et Folk hastigen at nedstige fra Bjergene paa Sletterne, hærge Alt, om ei den kraftigste Modstand skeer, og derpaa trække sig tilbage og „i Norge,“ siger han paa et andet Sted, „har jeg hørt, at der findes vilde Qvinder og Mænd<ref>Til saadanne kunne vi maaskee ogsaa regne de Trøll, som Thorstein Uxafot skal have dræbt i Heidarskog, og Jotunen Bruse paa Sandø. Fornmanna Søgur {{antikva|III}} 123, 133—223, ja tildeels ogsaa Asar Faste, Gauka Thorer, Arnliot Gellina og deres Staldbrødre. Olaf Hel. Saga. Cap. 212, 227.</ref>, der boe i Sko-<noinclude> <references/> {{hode|Fayes Sagn.||B}}</noinclude> pf2g64hr0qt6s9ks2k01bmvm83ndhzn 104 85674 339254 219344 2026-10-09T16:30:21Z KåreBot 479 lange tankestreker 339254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|{{antikva|XXI}}}}</noinclude>naturlige Væsener. Paa flere Steder ere Sagn om dem allerede gangne i Forglemmelse, paa andre mindes man dem kun som lystige Eventyr, eller fortæller dem for at skremme Børn; men atter paa andre Steder, og blandt de mindre oplyste og mere overtroiske Bønder, findes der Mange, der ere overtydede om Tilværelsen af disse mythiske Væsener, der spillede en saa vigtig Rolle i deres Fædres og egen Barndoms Indbildning. — De selv, eller sedvanligere en Faster eller Moster, en Fader eller Moder, have seet de underjordiske og deres Hunde og Kjør, hørt deres herlige Musik, kjendt Folk, der have været indtagne i Fjelde, eller faaet deres smaa Børn ombyttede med de Underjordiskes<ref name="pXXI">Det kan i Grunden ei undre os saameget, at Troen paa de Underjordiske endnu blandt uoplyste Bønder finder Tilhængere, naar vi høre, at der neppe er 100 Aar siden lærde Folk disputerede, om de Underjordiske vare skabte af Gud, om de vare Præadamiter, om de kunne have Omgang med Mennesker o. s. v. Herman Ruge, Prest til Slidre 1754, meente saaledes f. Ex. i sine fornuftige Tanker over adskillige curiøse Materier, „at de underjordiske saa at sige udgjøre Grændseskjellet mellem Dyr og Mennesker!“<br>Troen paa Børns Ombytning var før mere almindelig end nu, skjønt enkelte vanskabte og dumme Børn eller saadanne, som have den engelske Syge, endnu ansees for at være og kaldes {{sperret|Byttinger}}. Den nævnte Ruge har helliget dem et heelt Capitel (det 3de), og anfører som et gammelt Raad mod saadanne Børn „at den Moder, der har været saa ulyk-</ref>. De Steder, hvor saadanne Væsener menes at have deres Tilhold, ansees endnu paa nogle Steder for hellige: Ingen overtroisk Bonde, der har sin Sundhed og sin Eiendom kjer, tør vove at røre ved en „Vettehaug, et Butræ, eller Thunbede,“ hvorved de usynlige færdes; nei tvertimod forat de ei i Vrede skulde reise deres Vei og tage Gaardens Lykke med, opvarter man dem<noinclude> <references/></noinclude> ehmk8b6p9ox6zhl3yyvzznjszpq08sb 104 85680 339263 219350 2026-10-09T16:31:51Z KåreBot 479 lange tankestreker 339263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|{{antikva|XXVII}}}}</noinclude>Vetter; thi de beskrives som voxne og graaklædte med sorte Hatte. Deres store og fede Kjør græsse, skjønt usynlige, blandt Indbyggernes. Dog faaer man stundom Øie saavel paa dem som paa deres Hunde. De ere Elskere af christne Qvinder, saavelsom af disses Børn, hvilke de ombytte med deres egne. (Landts Beskr. over Færøerne S. 447)<ref>I {{antikva|Færoa reserata}} 1673 stræber Forfatteren, Lucas Debes, med mange Exempler at bevise, at de Underjordiske „lade sig see udi udvortes og legemlig Skikkelse — at de have deres Boliger udi Bjerge, udi Gruber og Huler, øde og tørre Steder,“ hvilket ogsaa vores fornemste Theologus D. Jesper Brochmand lærer udi sit {{antikva|systemate theologica}} — „at de ville misbruge Menneskene til Utugt“ o. s. v.</ref>. I {{sperret|Sverige}} har Almuen omtrent lignende Begreber om de Underjordiske („Høgfolket“), der forelske sig i Folk, forføre dem o. s. v. Om deres Oprindelse har man endnu det særegne Sagn, at de ere faldne Engle; thi da Gud nedstyrtede Lucifers Tilhængere fra Himlen, faldt de ikke alle lige ned i Helvede, men nogle paa Jorden eller i Havet. De, som faldt ned i Skovene, bleve Skovtrolde eller Skovsnufvor; de, som faldt ned i de grønne Marker eller Lunde, Vetter eller Lysgubber; de, der bleve kastede ned i Søer eller Vande, bleve til Nächer, og de, som faldt under Huse, bleve Tomtegubbar, og i Træer, Elfvar<ref name="pXXVII">Sammenlign Linnæi gothländska Resa 312, Westerdahl om Svenska Allmogens Sinnelag og Magnusens Eddalære 3, 330. Hermed fortjener desuden at sammenlignes, hvad Hans Lauridsen i sin Sjelebog, trykt 1587, S. 20 siger: „Da Lucifer med sine Engle, eller den gamle Slange, som kaldes Djevlen eller Satanas, blev, som vi have hørt af Aabenbaringens Bog,</ref>. „Et interessant Mellemslags mellem Lys-og Svartalfer,“ siger Gejer (i de svenske Folkeviser 3, 158), „{{sperret|er høgfol}}-<noinclude> <references/></noinclude> k8ipdjxcglw50xlnx0t477zc6p321bk 104 85682 339266 219352 2026-10-09T16:32:21Z KåreBot 479 lange tankestreker 339266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|{{antikva|XXIX}}}}</noinclude>tjenstagtige, godmodige, taalmodige og bære „eine Rebelkappe,“ der gjør dem usynlige. De ombytte gjerne Børn, men bliver Byttingen „der Wechselbalg,“ ilde behandlet, bringer Moderen gjerne det stjaalne Barn tilbage. I Pommern fandtes der tilforn en Mængde Erdgeister eller Dverge, der gjerne ombyttede deres egne Børn, de deslige Wechselbälge, for smukke Menneskebørn. De forelskede sig ogsaa i vakkre Piger og friede til dem. Om Dagen krøbe de om som {{sperret|Padder}}<ref>At de underjordiske om Dagen krybe om i Paddeskikkelse er paa flere Steder ogsaa Folketro hos os.</ref> og andet Utøi, men om Natten rene de sig i deres egen Skikkelse og dandsede da glade om i Maaneskin. Almuen kalder dem Uellerkens, hvilke dog som vore Nisser ofte færdes i Kjeldere o. s. v. Paa andre Steder kaldes de die Unterirdischen, hvilke ligesom deres nordiske Frænder boe under Stalde, bede Folk til Fadder hos sig o. s. v. (Die Volkssagen von Pommern und Rügen von Temme S. 254—56 og 00). De sorte Dverge paa Rügen ligne meget de norske Dverge. De ere heslige at see til, men dygtige Smede, især i Staal, ere uselskabelige, forlade sjelden deres Bjerge og Høie og ynde ei Musik. De {{sperret|hvide}} derimod, der om Sommeren fryde sig i Træer og dandse paa Græsset, ligne de danske Ellefolk, de svenske Elfer og de norske Alfer; men med de brune Dverge paa Rügen, der ere 18 Tommer høie, gaae med Glassko, have ulidelige Hænder og Fødder, ere dygtige Guld- og Sølvsmede, men skalkagtige, have vi Intet at sammenligne, uden det skulde være vore Nisser. {{sperret|Das stille Volk zu Plesse}}, der ere tause, goddædige, og gjerne tjene de Mennesker, som de lide, svare til vore Go-<noinclude> <references/></noinclude> 4lx2euyqb1ec6w5j3j5ka9p6l9m9y33 104 85684 339267 219354 2026-10-09T16:32:31Z KåreBot 479 lange tankestreker 339267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|{{antikva|XXXI}}}}</noinclude>frembringe hvad Sælsomt, der viser sig i Naturen, klæde sig i grønt og gjøre Løier med Hyrder og Andre“ (Mythologie der Elfen und Feen von Wolff). I {{sperret|Irland}} kaldes de Underjordiske {{antikva|Shefro}} ɔ: de gode Folk, og ligne de nordiske Alfer, da de beskrives som smaa og deilige af Udseende og leve i Selskab. De boe dog som vore Underjordiske i Klippehuler og gamle Kjæmpehauge, hvor deres Boliger ere prægtige og deres Musik fortryllende. Deres Dragt er hvid og for deres Aande svinder al menneskelig Kraft. Boldspild og kunstrig Dands ere deres Yndlingsglæder. De dandse i Maaneskin deres Runddandse, saa at Dugdraaberne zittre under deres Fødder og deres røde Huer vakle ved deres Spring. De ere egentlig faldne Engle, der leve i Uvished om deres tilkommende Skjebne, hvorfor de gjerne ombytte deres egne Børn med Menneskenes, hvilke Byttinger, der nævnes {{antikva|Leprechan}}, foraarsage megen Ulempe. (Irische Elfenmärchen {{antikva|X—XX}} von Grimm). — I {{sperret|Skotland}}, hvor de leve mere i Folketroen end i England, kalde de {{antikva|Daoine Shie}} (Fredens Folk). Om Natten dandse de som Nordens Alfer om paa Blomstrene og efterlade paa Grønsveret cirkelrunde Mærker, der stundom ere gule og forbrændte, stundom farvede med stærkt Grønt. Efter Solens Nedgang er det farligt at falde i Søvn eller befinde sig paa saadanne Steder. Naar Kreaturer overfaldes af pludselig Krampe, siger man, at de ere slagne af Feer. De skotske Bjergboere undgaae gjerne at tale om dem, især om Fredagen; thi da ere de ei at spøge med, og da de desuden usynlige kunne være tilstede, er det godt stedse at tale om dem med Respect. De leve ogsaa i Høie, hvorfra en deilig Musik ofte høres, efterligne alle Menneskenes Beskjefti-<noinclude> <references/></noinclude> hw22hh11ty0utfnqjzjthtvsj80977t 104 85689 339268 219359 2026-10-09T16:32:41Z KåreBot 479 lange tankestreker 339268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|{{antikva|XXXVI}}}}</noinclude>{{blank linje}} Sagn om overnaturlige Væsener, der skulle færdes paa vor Jord, findes saaledes hos de fleste Folkeslag; men fuldstændigst hos Fjeldbeboerne, hvor Sagnene endnu gjerne ere levende Folketro. Den megen eenslige Færsel i Skov og paa Fjeld, den Dødsstilhed, som for det meste hersker i vore store Skove, og som en Ugles, en Hubros fæle Skrig, der gjentages og fordobles i fjerne Echo, stundom afbryder, — den frygtelige Kraft, hvormed Storm og Uveir til andre Tider rase, — de vidunderlige Skikkelser, som de omgivende Naturgjenstande under den forskjellige Belysning erholde, — og de stolte, vilde og forbausende Naturscener sætte Bonden let i en Sindsstemning, der under saadanne Omstændigheder giver Barndoms Fortællinger Interesse, Sandsynlighed ja subjectiv Vished. Den levende Indbildningskraft har frit Spillerum, Frygt og gammel Overtro forene sig med den, og paa denne Maade lader det sig maaskee forklare, hvorledes selv fornuftige Folk, endog i vore Tider, kunne være overbeviste om, at Jutuler og Underjordiske, Trolde og Nisser o. s. v. existere. (Sammenlign Helmuths Naturlære S. 16).<noinclude> <references/></noinclude> j3mlpe1785elmw3xlq52m1flm3mreat 104 85690 339034 219723 2026-10-09T15:15:37Z KåreBot 479 ppoem 339034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <center> '''Første Afdeling''' '''om''' '''{{stor|overnaturlige Væsener.}}''' </center> {{ppoem|font-size:83%| „Under Urtræets Yderste Rod Ginge til Hvile Jettinder og Thurser. Dødninge, Dverge Og Mørkalfer: Nordad mod Niflheim Natten skyede“ }} {{høyre|'''Odins Ravnesang.'''}}<noinclude> <references/></noinclude> 3vhq008uabyanbrgg6qytpt3nmtkkfl 339222 339034 2026-10-09T16:13:21Z Kåre-Olav 25 formatering 339222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større|'''Første Afdeling'''}} {{mindre|{{sperret|om}}}} '''{{xx-større|overnaturlige Væsener.}}''' {{midtstilt/e}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Under Urtræets Yderste Rod Ginge til Hvile Jettinder og Thurser. Dødninge, Dverge Og Mørkalfer; Nordad mod Niflheim Natten skyede.“ >> '''Odins Ravnesang.''' }} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> opriwmn5ask6z8k34a0zhxcbsi517fq 104 85691 339035 338939 2026-10-09T15:15:53Z KåreBot 479 ppoem 339035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude> <section begin="Thor og Loke"/>{{midtstilt|{{større|'''I. Thor og Loke.'''}}}} {{--}} {{ppoem|font-size:83%| „Kjørte den bolde Herre, Den stærke Asathor, Med Loke paa sin Kerre Ned ad den grønne Jord.“ }} {{høyre|'''Nordens Guder.'''}} <section end="Thor og Loke"/> <section begin="Thor og Urebø-Urden"/>{{midtstilt|{{større|'''Thor og Urebø-Urden.'''}}}} {{ppoem|font-size:83%| „Mjølner hans tunge Hammer, Er dog den bedste Skat: Hvor helst med den han rammer, Der følger Døden brat.“ }} {{høyre|'''Nordens Guder.'''}} {{stor initial|V}}ed den øvre Ende af det tre Mile lange Totakvand, der gaaer lige op under det høie Houkli-Fjeld i Vinje Prestegjeld i Øvre-Thelemarken, er en høist mærkelig men frygtelig Urd, som seet fra Vandet ligner en By med Husgavler og Taarne. Den kaldes nu efter den ovenfor liggende eenlige Gaard Urebø, {{sperret|Urebø-Urden}}. Om denne Urds Oprindelse fortælle Bønderne følgende Sagn: „Paa Sletten, som Urden nu dækker, laae ved Siden af Songaelv fordum tvende Gaarde, ja efter Nogles Udsagn endog en Kirke, hvorefter den største Steen, der som et {{rettelse|bra østet|bratrøstet}} <!-- rettelsen «bratrøstet» finnes i 3. opplag (Oslo, 1948), s. 3 (http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2015012008007) --> Kirketag rager op midt i Urden, kaldes den Dag i Dag {{sperret|{{bindestrek1|Kir|Kirkestenen}}}} <section end="Thor og Urebø-Urden"/><noinclude> <references/> {{Hode|Fayes Sagn.||1*}}</noinclude> 20lyqpqeb9uca2clsj4b5ee0n7167nq 339223 339035 2026-10-09T16:14:53Z Kåre-Olav 25 uten innrykk 339223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude><section begin="Thor og Loke"/>{{midtstilt|{{større|'''I. Thor og Loke.'''}}}} {{--}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Kjørte den bolde Herre, Den stærke Asathor, Med Loke paa sin Kerre Ned ad den grønne Jord.“ >> '''Nordens Guder.''' }} <section end="Thor og Loke"/> <section begin="Thor og Urebø-Urden"/>{{midtstilt|{{større|'''Thor og Urebø-Urden.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Mjølner hans tunge Hammer, Er dog den bedste Skat: Hvor helst med den han rammer, Der følger Døden brat.“ >> '''Nordens Guder.''' }} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|V|200%}}ed den øvre Ende af det tre Mile lange Totakvand, der gaaer lige op under det høie Houkli-Fjeld i Vinje Prestegjeld i Øvre-Thelemarken, er en høist mærkelig men frygtelig Urd, som seet fra Vandet ligner en By med Husgavler og Taarne. Den kaldes nu efter den ovenfor liggende eenlige Gaard Urebø, {{sperret|Urebø-Urden}}. Om denne Urds Oprindelse fortælle Bønderne følgende Sagn: „Paa Sletten, som Urden nu dækker, laae ved Siden af Songaelv fordum tvende Gaarde, ja efter Nogles Udsagn endog en Kirke, hvorefter den største Steen, der som et {{rettelse|bra østet|bratrøstet}} <!-- rettelsen «bratrøstet» finnes i 3. opplag (Oslo, 1948), s. 3 (http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2015012008007) --> Kirketag rager op midt i Urden, kaldes den Dag i Dag {{sperret|{{bindestrek1|Kir|Kirkestenen}}}} <section end="Thor og Urebø-Urden"/><noinclude>{{uten innrykk/e}} <references/> {{Hode|Fayes Sagn.||1*}}</noinclude> gjr21fp4pnbs3wx27ldnyi3x7mwgia0 104 85693 339036 338940 2026-10-09T15:16:03Z KåreBot 479 ppoem 339036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hode|||5}}</noinclude><section begin="Thor og Urebø-Urden"/>paa, hvad Vanen kan gjøre, at de smaa Fjeldheste gaae paa denne af store Klippetrin bestaaende Vei med tunge Kløver, og at Kreaturerne vandre den Vaar og Høst til og fra de fede Græsgange oppe i Vidden eller Høifjeldet. {{liten|{{sperret|Anm}}. Hr. Sogneprest S. O. Wolff, hvem jeg skylder dette mærkelige Sagn, tilføier, at det er skrevet aldeles nøgent, som han hørte det af en Husmand, der boer tæt ved den frygtelige Urd. Han fortalte det, siger han, med et comisk Anstrøg, som selv Thors Færd der har, og besvarede det Spørgsmaal, hvorfor han brugte Udtrykket „Tungum-Hamri“ istedetfor det almindelige „Tungje-Hammaran:“ „Jau! dei seia so dei Gamle„ nær dei fortælle denne Saagu.“ En Anmelder af denne Sagnsamling i Skiens Ugeblad 1835 siger: „dette Sagn har jeg hørt baade i Sillejord og Hvidesø fortælle aldeles som Faye har nedskrevet, endogsaa med Udtrykket „Tungum-Hamri.“ Valhals øvrige Guder ere næsten forsvundne af Folkets Minde; men Thor, som Nordmændene i Hedenold især tilbade, mindes endnu, ei blot i dette Sagn, men, naar Tordenen („{{antikva|Thordaan}} eller {{antikva|Thorsreia}}) ruller, og Lynet, som paa nogle Steder af Bønderne kaldes „Thors Varme,“ knittrer. Nordenfjelds lever han ogsaa i det Ordsprog, som bruges, naar Noget er paafærde: „Jeg troer {{sperret|gamle Thor}} er laus.“ Thorsdagsqveld var tilforn og er maaskee endnu paa flere Steder halv Helg, og utallige Steder og Personer, ja endog Dyr, som den for sin Styrke blandt Almuen beundrede Skarnbasse, der kaldes {{sperret|Thordivel}}, — bære Thors Navn. Efter den nordiske Gudelære tabte Thor ogsaa engang sin Mjølner, og maatte forklædt reise til Jetternes Land for at faae den tilbage. See Qvadet om Thrym, F. Magnussens Edda 2, 105, hvormed kan sammenlignes Kjæmpevisen om Thord af Hafsgaard og Tosse-Grefven. “100 Udvalde Danske Viser“ Pag. 115.}} {{---}} <section end="Thor og Urebø-Urden"/> <section begin="Lokje"/>{{midtstilt|{{større|'''Lokje.'''}}}} {{ppoem|font-size:83%| „Og Loke — han er feig som han er fuul, Og al hans Handling mangler Egenvillie.“ }} {{høyre|'''Nordens Guder.'''}} I Thelemarken veed man at fortælle om et ondt Væsen, Lokje, der stundom forvexles med Djevlen selv. {{bindestrek1|En|Engang}}<section end="Lokje"/><noinclude> <references/></noinclude> 20r7rnoews37fuir8q85d6ocmwy1j0o 339152 339036 2026-10-09T15:35:59Z KåreBot 479 liten blokk 339152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hode|||5}}</noinclude><section begin="Thor og Urebø-Urden"/>paa, hvad Vanen kan gjøre, at de smaa Fjeldheste gaae paa denne af store Klippetrin bestaaende Vei med tunge Kløver, og at Kreaturerne vandre den Vaar og Høst til og fra de fede Græsgange oppe i Vidden eller Høifjeldet. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Hr. Sogneprest S. O. Wolff, hvem jeg skylder dette mærkelige Sagn, tilføier, at det er skrevet aldeles nøgent, som han hørte det af en Husmand, der boer tæt ved den frygtelige Urd. Han fortalte det, siger han, med et comisk Anstrøg, som selv Thors Færd der har, og besvarede det Spørgsmaal, hvorfor han brugte Udtrykket „Tungum-Hamri“ istedetfor det almindelige „Tungje-Hammaran:“ „Jau! dei seia so dei Gamle„ nær dei fortælle denne Saagu.“ En Anmelder af denne Sagnsamling i Skiens Ugeblad 1835 siger: „dette Sagn har jeg hørt baade i Sillejord og Hvidesø fortælle aldeles som Faye har nedskrevet, endogsaa med Udtrykket „Tungum-Hamri.“ Valhals øvrige Guder ere næsten forsvundne af Folkets Minde; men Thor, som Nordmændene i Hedenold især tilbade, mindes endnu, ei blot i dette Sagn, men, naar Tordenen („{{antikva|Thordaan}} eller {{antikva|Thorsreia}}) ruller, og Lynet, som paa nogle Steder af Bønderne kaldes „Thors Varme,“ knittrer. Nordenfjelds lever han ogsaa i det Ordsprog, som bruges, naar Noget er paafærde: „Jeg troer {{sperret|gamle Thor}} er laus.“ Thorsdagsqveld var tilforn og er maaskee endnu paa flere Steder halv Helg, og utallige Steder og Personer, ja endog Dyr, som den for sin Styrke blandt Almuen beundrede Skarnbasse, der kaldes {{sperret|Thordivel}}, — bære Thors Navn. Efter den nordiske Gudelære tabte Thor ogsaa engang sin Mjølner, og maatte forklædt reise til Jetternes Land for at faae den tilbage. See Qvadet om Thrym, F. Magnussens Edda 2, 105, hvormed kan sammenlignes Kjæmpevisen om Thord af Hafsgaard og Tosse-Grefven. “100 Udvalde Danske Viser“ Pag. 115.}} {{---}} <section end="Thor og Urebø-Urden"/> <section begin="Lokje"/>{{midtstilt|{{større|'''Lokje.'''}}}} {{ppoem|font-size:83%| „Og Loke — han er feig som han er fuul, Og al hans Handling mangler Egenvillie.“ }} {{høyre|'''Nordens Guder.'''}} I Thelemarken veed man at fortælle om et ondt Væsen, Lokje, der stundom forvexles med Djevlen selv. {{bindestrek1|En|Engang}}<section end="Lokje"/><noinclude> <references/></noinclude> a0e59ytwmf84c5sxcvulzrkvgb0cddd 339224 339152 2026-10-09T16:15:54Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hode|||5}} {{uten innrykk/s}}</noinclude><section begin="Thor og Urebø-Urden"/>paa, hvad Vanen kan gjøre, at de smaa Fjeldheste gaae paa denne af store Klippetrin bestaaende Vei med tunge Kløver, og at Kreaturerne vandre den Vaar og Høst til og fra de fede Græsgange oppe i Vidden eller Høifjeldet. {{uten innrykk/e}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Hr. Sogneprest S. O. Wolff, hvem jeg skylder dette mærkelige Sagn, tilføier, at det er skrevet aldeles nøgent, som han hørte det af en Husmand, der boer tæt ved den frygtelige Urd. Han fortalte det, siger han, med et comisk Anstrøg, som selv Thors Færd der har, og besvarede det Spørgsmaal, hvorfor han brugte Udtrykket „Tungum-Hamri“ istedetfor det almindelige „Tungje-Hammaran:“ „Jau! dei seia so dei Gamle„ nær dei fortælle denne Saagu.“ En Anmelder af denne Sagnsamling i Skiens Ugeblad 1835 siger: „dette Sagn har jeg hørt baade i Sillejord og Hvidesø fortælle aldeles som Faye har nedskrevet, endogsaa med Udtrykket „Tungum-Hamri.“ Valhals øvrige Guder ere næsten forsvundne af Folkets Minde; men Thor, som Nordmændene i Hedenold især tilbade, mindes endnu, ei blot i dette Sagn, men, naar Tordenen („{{antikva|Thordaan}} eller {{antikva|Thorsreia}}) ruller, og Lynet, som paa nogle Steder af Bønderne kaldes „Thors Varme,“ knittrer. Nordenfjelds lever han ogsaa i det Ordsprog, som bruges, naar Noget er paafærde: „Jeg troer {{sperret|gamle Thor}} er laus.“ Thorsdagsqveld var tilforn og er maaskee endnu paa flere Steder halv Helg, og utallige Steder og Personer, ja endog Dyr, som den for sin Styrke blandt Almuen beundrede Skarnbasse, der kaldes {{sperret|Thordivel}}, — bære Thors Navn. Efter den nordiske Gudelære tabte Thor ogsaa engang sin Mjølner, og maatte forklædt reise til Jetternes Land for at faae den tilbage. See Qvadet om Thrym, F. Magnussens Edda 2, 105, hvormed kan sammenlignes Kjæmpevisen om Thord af Hafsgaard og Tosse-Grefven. “100 Udvalde Danske Viser“ Pag. 115.}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Thor og Urebø-Urden"/> <section begin="Lokje"/>{{midtstilt|{{større|'''Lokje.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Og Loke — han er feig som han er fuul, Og al hans Handling mangler Egenvillie.“ >> '''Nordens Guder.''' }} I Thelemarken veed man at fortælle om et ondt Væsen, Lokje, der stundom forvexles med Djevlen selv. {{bindestrek1|En|Engang}}<section end="Lokje"/><noinclude> <references/></noinclude> 10w1d2dfhtgnr6nj26i45hfng0nmd7o 339240 339224 2026-10-09T16:28:13Z Kåre-Olav 25 høyrestilt 339240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hode|||5}} {{uten innrykk/s}}</noinclude><section begin="Thor og Urebø-Urden"/>paa, hvad Vanen kan gjøre, at de smaa Fjeldheste gaae paa denne af store Klippetrin bestaaende Vei med tunge Kløver, og at Kreaturerne vandre den Vaar og Høst til og fra de fede Græsgange oppe i Vidden eller Høifjeldet. {{uten innrykk/e}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Hr. Sogneprest S. O. Wolff, hvem jeg skylder dette mærkelige Sagn, tilføier, at det er skrevet aldeles nøgent, som han hørte det af en Husmand, der boer tæt ved den frygtelige Urd. Han fortalte det, siger han, med et comisk Anstrøg, som selv Thors Færd der har, og besvarede det Spørgsmaal, hvorfor han brugte Udtrykket „Tungum-Hamri“ istedetfor det almindelige „Tungje-Hammaran:“ „Jau! dei seia so dei Gamle„ nær dei fortælle denne Saagu.“ En Anmelder af denne Sagnsamling i Skiens Ugeblad 1835 siger: „dette Sagn har jeg hørt baade i Sillejord og Hvidesø fortælle aldeles som Faye har nedskrevet, endogsaa med Udtrykket „Tungum-Hamri.“ Valhals øvrige Guder ere næsten forsvundne af Folkets Minde; men Thor, som Nordmændene i Hedenold især tilbade, mindes endnu, ei blot i dette Sagn, men, naar Tordenen („{{antikva|Thordaan}} eller {{antikva|Thorsreia}}) ruller, og Lynet, som paa nogle Steder af Bønderne kaldes „Thors Varme,“ knittrer. Nordenfjelds lever han ogsaa i det Ordsprog, som bruges, naar Noget er paafærde: „Jeg troer {{sperret|gamle Thor}} er laus.“ Thorsdagsqveld var tilforn og er maaskee endnu paa flere Steder halv Helg, og utallige Steder og Personer, ja endog Dyr, som den for sin Styrke blandt Almuen beundrede Skarnbasse, der kaldes {{sperret|Thordivel}}, — bære Thors Navn. Efter den nordiske Gudelære tabte Thor ogsaa engang sin Mjølner, og maatte forklædt reise til Jetternes Land for at faae den tilbage. See Qvadet om Thrym, F. Magnussens Edda 2, 105, hvormed kan sammenlignes Kjæmpevisen om Thord af Hafsgaard og Tosse-Grefven. “100 Udvalde Danske Viser“ Pag. 115.}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Thor og Urebø-Urden"/> <section begin="Lokje"/>{{midtstilt|{{større|'''Lokje.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%;margin-right:2em| „Og Loke — han er feig som han er fuul, Og al hans Handling mangler Egenvillie.“ >> '''Nordens Guder.''' }} I Thelemarken veed man at fortælle om et ondt Væsen, Lokje, der stundom forvexles med Djevlen selv. {{bindestrek1|En|Engang}}<section end="Lokje"/><noinclude> <references/></noinclude> fke8odsdbovmux5211ysrfc6f18t0ht 104 85694 339037 338941 2026-10-09T15:16:13Z KåreBot 479 ppoem 339037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />6</noinclude><section begin="Lokje"/>{{bindestrek2|gang|Engang}} skal han have taget et Barn over Korsryggen, sat det ned og sagt: „Saa skal du sidde indtil du er aarsgammel!“ Deraf kommer det, at Børn have et Hul paa hver Side af Hoften, og ikke kunne gaae førend Aaret er omme. Naar det hviner i Ilden, siger man, at Lokje giver sine Børn Hug. {{høyre|[Meddeelt].}} {{liten|{{sperret|Anm}}. I Lokje gjenfinde vi tydeligen den onde Loke, der i den nordiske Gudelære spiller en saa tvetydig og vigtig Rolle.}} {{---}} <section end="Lokje"/> <section begin="Jutulen eller Bjergrisen"/>{{midtstilt|{{større|'''II. Jutulen eller Bjergrisen.'''}}}} {{ppoem|font-size:83%| „Øine havde han som et brændende Baal Med Munden monne han skrige, Negle havde han som Bukkehorn, Stode alle ud for hans Fingre. Skjeg havde han som Hesteman Slog neder til hans Knæ, Rumpen havde han lang og lodden, Hans Kløer vare slemme at see. }} {{høyre|'''St. Olafs Vise.'''}} Næste Rang blandt de overnaturlige Væsener, som findes i Norge, tilkommer {{sperret|Jutulen}} eller {{sperret|Jøtulen}}, som ogsaa kaldes {{sperret|Bjergrøsen}}, {{sperret|Rysen}} eller {{sperret|Troldet}}. Han er stor og stærk og har sit Tilhold i de høieste Fjelde, hvor Rigdomme og Kostbarheder findes i Overflod. Han er arrig i Hu, hader Kirker og Klokkelyd og er begjerlig efter Christenblod. Naar Uveir er ivente, eller en Hvirvelvind tuder blandt Klipperne, ryster han sig i Fjeldet, saa at det giver Lyd af de Gryder og Kjedler, hvori hans Kone {{sperret|Gyvri}} eller {{sperret|Gjøgra}} tillaver Mad. Rundt om i Landet findes Sagn om og Spor af disse uhyre Væsener. De saakaldte Jettegryder have de dannet for i dem at koge {{bindestrek1|de|deres}}<section end="Jutulen eller Bjergrisen"/><noinclude> <references/></noinclude> r80aq6gtkn2yel8bvxyv80te028ri7h 339153 339037 2026-10-09T15:36:09Z KåreBot 479 liten blokk 339153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />6</noinclude><section begin="Lokje"/>{{bindestrek2|gang|Engang}} skal han have taget et Barn over Korsryggen, sat det ned og sagt: „Saa skal du sidde indtil du er aarsgammel!“ Deraf kommer det, at Børn have et Hul paa hver Side af Hoften, og ikke kunne gaae førend Aaret er omme. Naar det hviner i Ilden, siger man, at Lokje giver sine Børn Hug. {{høyre|[Meddeelt].}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. I Lokje gjenfinde vi tydeligen den onde Loke, der i den nordiske Gudelære spiller en saa tvetydig og vigtig Rolle.}} {{---}} <section end="Lokje"/> <section begin="Jutulen eller Bjergrisen"/>{{midtstilt|{{større|'''II. Jutulen eller Bjergrisen.'''}}}} {{ppoem|font-size:83%| „Øine havde han som et brændende Baal Med Munden monne han skrige, Negle havde han som Bukkehorn, Stode alle ud for hans Fingre. Skjeg havde han som Hesteman Slog neder til hans Knæ, Rumpen havde han lang og lodden, Hans Kløer vare slemme at see. }} {{høyre|'''St. Olafs Vise.'''}} Næste Rang blandt de overnaturlige Væsener, som findes i Norge, tilkommer {{sperret|Jutulen}} eller {{sperret|Jøtulen}}, som ogsaa kaldes {{sperret|Bjergrøsen}}, {{sperret|Rysen}} eller {{sperret|Troldet}}. Han er stor og stærk og har sit Tilhold i de høieste Fjelde, hvor Rigdomme og Kostbarheder findes i Overflod. Han er arrig i Hu, hader Kirker og Klokkelyd og er begjerlig efter Christenblod. Naar Uveir er ivente, eller en Hvirvelvind tuder blandt Klipperne, ryster han sig i Fjeldet, saa at det giver Lyd af de Gryder og Kjedler, hvori hans Kone {{sperret|Gyvri}} eller {{sperret|Gjøgra}} tillaver Mad. Rundt om i Landet findes Sagn om og Spor af disse uhyre Væsener. De saakaldte Jettegryder have de dannet for i dem at koge {{bindestrek1|de|deres}}<section end="Jutulen eller Bjergrisen"/><noinclude> <references/></noinclude> gy6vt9of03o2ybodpsnxzou344yk56t 339225 339153 2026-10-09T16:17:39Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />6</noinclude><section begin="Lokje"/>{{bindestrek2|gang|Engang}} skal han have taget et Barn over Korsryggen, sat det ned og sagt: „Saa skal du sidde indtil du er aarsgammel!“ Deraf kommer det, at Børn have et Hul paa hver Side af Hoften, og ikke kunne gaae førend Aaret er omme. Naar det hviner i Ilden, siger man, at Lokje giver sine Børn Hug. {{høyre|[Meddeelt].|2em}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. I Lokje gjenfinde vi tydeligen den onde Loke, der i den nordiske Gudelære spiller en saa tvetydig og vigtig Rolle.}} {{liten blokk/e}} {{dobbel strek|8em|height1=1px|height2=3px|m=2em}} <section end="Lokje"/> <section begin="Jutulen eller Bjergrisen"/>{{midtstilt|{{større|'''II. Jutulen eller Bjergrisen.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Øine havde han som et brændende Baal Med Munden monne han skrige, Negle havde han som Bukkehorn, Stode alle ud for hans Fingre. Skjeg havde han som Hesteman Slog neder til hans Knæ, Rumpen havde han lang og lodden, Hans Kløer vare slemme at see. >> '''St. Olafs Vise.''' }} Næste Rang blandt de overnaturlige Væsener, som findes i Norge, tilkommer {{sperret|Jutulen}} eller {{sperret|Jøtulen}}, som ogsaa kaldes {{sperret|Bjergrøsen}}, {{sperret|Rysen}} eller {{sperret|Troldet}}. Han er stor og stærk og har sit Tilhold i de høieste Fjelde, hvor Rigdomme og Kostbarheder findes i Overflod. Han er arrig i Hu, hader Kirker og Klokkelyd og er begjerlig efter Christenblod. Naar Uveir er ivente, eller en Hvirvelvind tuder blandt Klipperne, ryster han sig i Fjeldet, saa at det giver Lyd af de Gryder og Kjedler, hvori hans Kone {{sperret|Gyvri}} eller {{sperret|Gjøgra}} tillaver Mad. Rundt om i Landet findes Sagn om og Spor af disse uhyre Væsener. De saakaldte Jettegryder have de dannet for i dem at koge {{bindestrek1|de|deres}}<section end="Jutulen eller Bjergrisen"/><noinclude> <references/></noinclude> emx8jx32ombbsg3jsx8ialof6rdgb1c 339246 339225 2026-10-09T16:29:01Z Kåre-Olav 25 høyrestilt 339246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />6</noinclude><section begin="Lokje"/>{{bindestrek2|gang|Engang}} skal han have taget et Barn over Korsryggen, sat det ned og sagt: „Saa skal du sidde indtil du er aarsgammel!“ Deraf kommer det, at Børn have et Hul paa hver Side af Hoften, og ikke kunne gaae førend Aaret er omme. Naar det hviner i Ilden, siger man, at Lokje giver sine Børn Hug. {{høyre|[Meddeelt].|2em}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. I Lokje gjenfinde vi tydeligen den onde Loke, der i den nordiske Gudelære spiller en saa tvetydig og vigtig Rolle.}} {{liten blokk/e}} {{dobbel strek|8em|height1=1px|height2=3px|m=2em}} <section end="Lokje"/> <section begin="Jutulen eller Bjergrisen"/>{{midtstilt|{{større|'''II. Jutulen eller Bjergrisen.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%;margin-right:2em| „Øine havde han som et brændende Baal Med Munden monne han skrige, Negle havde han som Bukkehorn, Stode alle ud for hans Fingre. Skjeg havde han som Hesteman Slog neder til hans Knæ, Rumpen havde han lang og lodden, Hans Kløer vare slemme at see. >> '''St. Olafs Vise.''' }} Næste Rang blandt de overnaturlige Væsener, som findes i Norge, tilkommer {{sperret|Jutulen}} eller {{sperret|Jøtulen}}, som ogsaa kaldes {{sperret|Bjergrøsen}}, {{sperret|Rysen}} eller {{sperret|Troldet}}. Han er stor og stærk og har sit Tilhold i de høieste Fjelde, hvor Rigdomme og Kostbarheder findes i Overflod. Han er arrig i Hu, hader Kirker og Klokkelyd og er begjerlig efter Christenblod. Naar Uveir er ivente, eller en Hvirvelvind tuder blandt Klipperne, ryster han sig i Fjeldet, saa at det giver Lyd af de Gryder og Kjedler, hvori hans Kone {{sperret|Gyvri}} eller {{sperret|Gjøgra}} tillaver Mad. Rundt om i Landet findes Sagn om og Spor af disse uhyre Væsener. De saakaldte Jettegryder have de dannet for i dem at koge {{bindestrek1|de|deres}}<section end="Jutulen eller Bjergrisen"/><noinclude> <references/></noinclude> fczm71k7jkv4amateyewcyjo9i6mrua 104 85695 339154 222250 2026-10-09T15:36:19Z KåreBot 479 liten blokk 339154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hode|||7}}</noinclude>{{bindestrek2|res|deres}} Mad eller vaske deres Børn. Spor af deres Trin vises ofte i Fjeldene. Jutullaupet ved Tindsøen, Jutultønden ved Bragernes, Jutulsfjeldet i Vaage, Jutulstuen og Jutulkirken i Meelhus, Gyvrihaugen paa Ringerike, Gyvriknatten i Tørrisdal o. s v. skylde disse Væsener deres Oprindelse og bære efter dem Navn. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Blandt alle Nordens overnaturlige Væsener bærer Intet saa tydeligt præget af den høie Alderdom, som Sagnene om Jutuler; thi de gaae stedse i det Uhyre, og de svare til de skyhøie Fjelde, blandt hvilke Jutulerne færdes.}} {{liten blokk|Naar vi sammenligne Almuens Sagn med den nordiske Mythologi, finde vi megen Overeensstemmelse mellem begge, og gjenkjende strax i vore Jutuler og Røser eller Ryser Mythologiens Jøtnar og Risar, Nordens Giganter, Guders og Menneskers Fiender, der i Tordenens stærke Gud Thor fandt en farlig Fiende. {{sperret|Jetter}} eller {{sperret|Jøtnar}}, Fleertallet af Jotun, Jøtunn, Jautun, betragtes i den nordiske Mythologi som chaotiske Væsener, der beherske Jordens kolde og mørke Steder, ere ældre end Guderne og dem fiendske. De skye {{sperret|Dagens Lys, og forvandles ved Solens Straaler til Steen}}. (Alvismaal Str. 36, og F. Magnusens Edda 1, 78).}} {{liten blokk|{{sperret|Jettinder}} forekomme ofte i den norske Mythologi og de gamle Søgur. Jettinden Hrimgerda, der ogsaa kaldes Natterytterske, Troldqvinde, og liggraadig, beskrives med Hale og blev ved Dagslyset forvandlet til Steen. (Qvadet om Helge Hatingernes Bane. Magnusens Edda 3, 258). I det oldnordiske Sprog kaldes en Jetteqvinde Gyfr eller Gygr, et Navn, som vi gjenkjende i Almuens Gyvri og Gjøgra.}} {{liten blokk|Foruden Jøtnar, Jutuler, forekommer der saavel i Sagnene som i Eddaerne {{sperret|Riser}} og {{sperret|Bjergriser}}, der boede i Fjeldhuler og af Nogle antages for at være Nordens ældste Indbyggere.}} {{liten blokk|Jutuler og Riser kaldes ofte i Sagnene {{sperret|Trold}}, der er at betragte som et fælles Navn for alle skadelige overnaturlige Væsener.}} {{liten blokk|Tyranniske Folk, siger den gamle svenske Historieskriver Olaus Petri, kaldte man Jetter, Riser og Trold og deres Hustruer, der og vare arrige og onde, hed Gijgrar.}} {{liten blokk|Begrebet om disse uhyre Væsener indskrænker sig ei blot til det høie Norden. Grækernes {{sperret|Giganter}}, {{sperret|Titaner}} og {{sperret|Cycloper}} taarnede Fjelde ovenpaa hverandre for at storme {{bindestrek1|Olym|Olympen}}}}<noinclude> <references/></noinclude> 449ivcsj3ldjbodnutducnur8npx2zq 339227 339154 2026-10-09T16:22:19Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hode|||7}}</noinclude>{{bindestrek2|res|deres}} Mad eller vaske deres Børn. Spor af deres Trin vises ofte i Fjeldene. Jutullaupet ved Tindsøen, Jutultønden ved Bragernes, Jutulsfjeldet i Vaage, Jutulstuen og Jutulkirken i Meelhus, Gyvrihaugen paa Ringerike, Gyvriknatten i Tørrisdal o. s v. skylde disse Væsener deres Oprindelse og bære efter dem Navn. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Blandt alle Nordens overnaturlige Væsener bærer Intet saa tydeligt præget af den høie Alderdom, som Sagnene om Jutuler; thi de gaae stedse i det Uhyre, og de svare til de skyhøie Fjelde, blandt hvilke Jutulerne færdes.}} {{dent/s|2em|2em}} Naar vi sammenligne Almuens Sagn med den nordiske Mythologi, finde vi megen Overeensstemmelse mellem begge, og gjenkjende strax i vore Jutuler og Røser eller Ryser Mythologiens Jøtnar og Risar, Nordens Giganter, Guders og Menneskers Fiender, der i Tordenens stærke Gud Thor fandt en farlig Fiende. {{sperret|Jetter}} eller {{sperret|Jøtnar}}, Fleertallet af Jotun, Jøtunn, Jautun, betragtes i den nordiske Mythologi som chaotiske Væsener, der beherske Jordens kolde og mørke Steder, ere ældre end Guderne og dem fiendske. De skye {{sperret|Dagens Lys, og forvandles ved Solens Straaler til Steen}}. (Alvismaal Str. 36, og F. Magnusens Edda 1, 78). {{sperret|Jettinder}} forekomme ofte i den norske Mythologi og de gamle Søgur. Jettinden Hrimgerda, der ogsaa kaldes Natterytterske, Troldqvinde, og liggraadig, beskrives med Hale og blev ved Dagslyset forvandlet til Steen. (Qvadet om Helge Hatingernes Bane. Magnusens Edda 3, 258). I det oldnordiske Sprog kaldes en Jetteqvinde Gyfr eller Gygr, et Navn, som vi gjenkjende i Almuens Gyvri og Gjøgra. Foruden Jøtnar, Jutuler, forekommer der saavel i Sagnene som i Eddaerne {{sperret|Riser}} og {{sperret|Bjergriser}}, der boede i Fjeldhuler og af Nogle antages for at være Nordens ældste Indbyggere. Jutuler og Riser kaldes ofte i Sagnene {{sperret|Trold}}, der er at betragte som et fælles Navn for alle skadelige overnaturlige Væsener. Tyranniske Folk, siger den gamle svenske Historieskriver Olaus Petri, kaldte man Jetter, Riser og Trold og deres Hustruer, der og vare arrige og onde, hed Gijgrar. Begrebet om disse uhyre Væsener indskrænker sig ei blot til det høie Norden. Grækernes {{sperret|Giganter}}, {{sperret|Titaner}} og {{sperret|Cycloper}} taarnede Fjelde ovenpaa hverandre for at storme {{bindestrek1|Olym|Olympen}}<noinclude>{{dent/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 0l6oqjnd8mo7kohjdg2nk5h4bru8pdq 104 85696 339038 338942 2026-10-09T15:16:23Z KåreBot 479 ppoem 339038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />8</noinclude><section begin="Jutulen eller Bjergrisen"/>{{liten|{{bindestrek2|pen|Olympen}}. I Ægypten vilde de onde Dæmoner under Typhons Anførsel storme Himmelen, men Solen hjemsøgte dem med Pest; og Indiernes {{sperret|Vishnu}} beseirede efter en 10,000 aarig Kamp Jetterne, og dannede af deres Blod, blandet med Støv og Mudder, Verden. De nordiske Begreber og selve Navne gjenfinde vi i Angelsachsernes Eotnas, Skotternes Eoten, Ettyn, Germanernes Riser, Indernes Dætjer og Joting. Alle disse Væsener ere udentvivl oprindelig deels kun Symboler paa fiendtlige Naturkræfter deels Benævnelser paa Fiender i Almindelighed. Om disse og lignende Materier sammenlign F. Magnusens Eddalære.}} {{---}} <section end="Jutulen eller Bjergrisen"/> <section begin="Guri Kunnan"/>{{midtstilt|{{større|'''Guri Kunnan.'''}}}} {{ppoem|font-size:83%| „Da kom fra Østen den mægtige Gout Og dræbte min Fader med stærken Sout.“ }} Paa Østerraad sad i fordums Dage en rig og mægtig Mand, der havde en Datter, Aslaug, som var den deiligste Pige viden om. Hun havde derfor, som rimeligt er, mangen gjev Beiler; men hun foretrak for enhver Anden en Ungkarl, der med hende var fostret i Faderens Gaard, endskjønt han kun var af ringe Æt. Da de ei kunde haabe, at den stolte Fader vilde give sit Minde til deres Forbindelse, flygtede de hemmelig bort og søgte Skjul og Tilhold i en Hule, som den Dag i Dag er at see ved Gaarden Tøndel<ref>¼ Miil nordenfor Tøndel findes en mærkelig Hule, som kaldes Duve-Hullet. Omtrent midt i Hulen ligger en stor Dynge af mindre og større, rimeligviis nedfaldne Stene. Hulen er 200 Alen dyb. Da Indgangen til Hulen har været sikkret ved en Steenmuur, saa synes det, som den engang har været beboet eller brugt som Tilflugtssted. Kraft 5, 746.</ref>, og ei ligger langt fra Østerraad. Ved en Hendelse fik den af Forbittrelse rasende Fader næste Vaar Kundskab om Stedet, hvor hans Datter havde Tilhold, og flux foer han did for at straffe den forvovne Pigeraner; men just som han kom til Hulen styrtede en saadan Mængde<section end="Guri Kunnan"/><noinclude> <references/></noinclude> kab12h7q98g9anktmnffrfhx1vi6rby 339155 339038 2026-10-09T15:36:29Z KåreBot 479 liten blokk 339155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />8</noinclude><section begin="Jutulen eller Bjergrisen"/>{{liten blokk|{{bindestrek2|pen|Olympen}}. I Ægypten vilde de onde Dæmoner under Typhons Anførsel storme Himmelen, men Solen hjemsøgte dem med Pest; og Indiernes {{sperret|Vishnu}} beseirede efter en 10,000 aarig Kamp Jetterne, og dannede af deres Blod, blandet med Støv og Mudder, Verden. De nordiske Begreber og selve Navne gjenfinde vi i Angelsachsernes Eotnas, Skotternes Eoten, Ettyn, Germanernes Riser, Indernes Dætjer og Joting. Alle disse Væsener ere udentvivl oprindelig deels kun Symboler paa fiendtlige Naturkræfter deels Benævnelser paa Fiender i Almindelighed. Om disse og lignende Materier sammenlign F. Magnusens Eddalære.}} {{---}} <section end="Jutulen eller Bjergrisen"/> <section begin="Guri Kunnan"/>{{midtstilt|{{større|'''Guri Kunnan.'''}}}} {{ppoem|font-size:83%| „Da kom fra Østen den mægtige Gout Og dræbte min Fader med stærken Sout.“ }} Paa Østerraad sad i fordums Dage en rig og mægtig Mand, der havde en Datter, Aslaug, som var den deiligste Pige viden om. Hun havde derfor, som rimeligt er, mangen gjev Beiler; men hun foretrak for enhver Anden en Ungkarl, der med hende var fostret i Faderens Gaard, endskjønt han kun var af ringe Æt. Da de ei kunde haabe, at den stolte Fader vilde give sit Minde til deres Forbindelse, flygtede de hemmelig bort og søgte Skjul og Tilhold i en Hule, som den Dag i Dag er at see ved Gaarden Tøndel<ref>¼ Miil nordenfor Tøndel findes en mærkelig Hule, som kaldes Duve-Hullet. Omtrent midt i Hulen ligger en stor Dynge af mindre og større, rimeligviis nedfaldne Stene. Hulen er 200 Alen dyb. Da Indgangen til Hulen har været sikkret ved en Steenmuur, saa synes det, som den engang har været beboet eller brugt som Tilflugtssted. Kraft 5, 746.</ref>, og ei ligger langt fra Østerraad. Ved en Hendelse fik den af Forbittrelse rasende Fader næste Vaar Kundskab om Stedet, hvor hans Datter havde Tilhold, og flux foer han did for at straffe den forvovne Pigeraner; men just som han kom til Hulen styrtede en saadan Mængde<section end="Guri Kunnan"/><noinclude> <references/></noinclude> qggzw00z99mxk8t9ug5e6txljm65yih 339226 339155 2026-10-09T16:20:49Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />8 {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude><section begin="Jutulen eller Bjergrisen"/>{{bindestrek2|pen|Olympen}}. I Ægypten vilde de onde Dæmoner under Typhons Anførsel storme Himmelen, men Solen hjemsøgte dem med Pest; og Indiernes {{sperret|Vishnu}} beseirede efter en 10,000 aarig Kamp Jetterne, og dannede af deres Blod, blandet med Støv og Mudder, Verden. De nordiske Begreber og selve Navne gjenfinde vi i Angelsachsernes Eotnas, Skotternes Eoten, Ettyn, Germanernes Riser, Indernes Dætjer og Joting. Alle disse Væsener ere udentvivl oprindelig deels kun Symboler paa fiendtlige Naturkræfter deels Benævnelser paa Fiender i Almindelighed. Om disse og lignende Materier sammenlign F. Magnusens Eddalære. {{hengende innrykk/e}} {{dent/e}} {{---}} <section end="Jutulen eller Bjergrisen"/> <section begin="Guri Kunnan"/>{{midtstilt|{{større|'''Guri Kunnan.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%;margin-right:2em| „Da kom fra Østen den mægtige Gout Og dræbte min Fader med stærken Sout.“ }} Paa Østerraad sad i fordums Dage en rig og mægtig Mand, der havde en Datter, Aslaug, som var den deiligste Pige viden om. Hun havde derfor, som rimeligt er, mangen gjev Beiler; men hun foretrak for enhver Anden en Ungkarl, der med hende var fostret i Faderens Gaard, endskjønt han kun var af ringe Æt. Da de ei kunde haabe, at den stolte Fader vilde give sit Minde til deres Forbindelse, flygtede de hemmelig bort og søgte Skjul og Tilhold i en Hule, som den Dag i Dag er at see ved Gaarden Tøndel<ref>¼ Miil nordenfor Tøndel findes en mærkelig Hule, som kaldes Duve-Hullet. Omtrent midt i Hulen ligger en stor Dynge af mindre og større, rimeligviis nedfaldne Stene. Hulen er 200 Alen dyb. Da Indgangen til Hulen har været sikkret ved en Steenmuur, saa synes det, som den engang har været beboet eller brugt som Tilflugtssted. Kraft 5, 746.</ref>, og ei ligger langt fra Østerraad. Ved en Hendelse fik den af Forbittrelse rasende Fader næste Vaar Kundskab om Stedet, hvor hans Datter havde Tilhold, og flux foer han did for at straffe den forvovne Pigeraner; men just som han kom til Hulen styrtede en saadan Mængde<section end="Guri Kunnan"/><noinclude> <references/></noinclude> dvizu0xdmd2zpqky0s0zpogc2luywgm 104 85698 339156 338943 2026-10-09T15:36:39Z KåreBot 479 liten blokk 339156 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />10</noinclude><section begin="Guri Kunnan"/>{{bindestrek2|sen|Pladsen}} for Jutulen Anfind, der ægtede den fagre Mø og levede glad med hende, indtil hendes Fader blev dræbt med {{sperret|den stærke Sout af den mægtige Gout}}, der kom fra Østen, thi nu blev den hele Æt fordreven fra Kunnan, og Anfind søgte med sin Hustru Tilhold hos {{sperret|Frøi}}<ref>{{sperret|Frøyen}} hedder en Ø ved Hittern, Kraft 5, 689 og 723. Saxo kalder Guden Freyr Frø, der ligesom det moesogothiske Frauja egentlig skal betyde Herre, hvoraf vort Frue. Geijer Svea Rikes Häfder 1, 252.</ref>, der skjenkede dem {{sperret|Tarven}} til Ophold. Her levede de i Ro indtil St. Olaf kom til Øen; thi ved Korsets Tegn og Jesu Navn betvang han ei alene den Storm, som Jutulen opvakte, men forvandlede ham selv til den haarde Kampesteen. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Dette er det egentlige Sagn, som ligger til Grund for det deilige Digt Gurri Kunnan (See Frigge 1813). Sammes Forfatter,nHr. Professor Steenblok, har godhedsfuld meddeelt mig Sagnet saaledes som han hørte det i sin Ungdom, førend han bearbeidede det. En prosaisk Bearbeidelse af Digtet findes i Mythologie der Feen und Elfen von Professor Wolff 1, 234. Dette i flere Henseender interessante Sagn synes at pege hen paa den dunkle Old, da Nordens Urindvaanere efter blodig Kamp maatte vige for de indtrængende Erobrere, der vare beslægtede med Gauter eller Gøter (Sagnets Gout), og med deres større Cultur og tilforn ukjendte Færdigheder (den stærke Sout ɔ: Seid) dræbte eller fordrev deres Modstandere.}} {{---}} <section end="Guri Kunnan"/> <section begin="Jutulen paa Hestmandø"/>{{midtstilt|{{større|'''Jutulen paa Hestmandø.'''}}}} Paa Hestmandø i Lurø i Nordlandene ligger et Fjeld, der i Frastand ligner en Rytter med en stor Kappe over sig. Dette Fjeld var i Fortiden en Jutul, som boede her paa Stedet. Tolv Mile sydenfor paa Lekø i Nummedal boede paa samme Tid en Mø, til hvem han beilede; men hun var saa stor paa det, at hun gav ham et haanligt Afslag, og derhos saa kyndig i alslags Troldom, at hun {{bindestrek1|forvand|forvandlede}} <section end="Jutulen paa Hestmandø"/><noinclude> <references/></noinclude> qp4skkhaty8eojxcvtv6ex22q2w0vr0 104 85699 339157 338944 2026-10-09T15:36:49Z KåreBot 479 liten blokk 339157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||11}}</noinclude><section begin="Jutulen paa Hestmandø" /> {{bindestrek2|lede|forvandlede}} alle hans Sendebud til Steen, og disse ere endnu som Skjer at see rundt om Øens nordlige Kant. Forbittret over saadan Fremfærd spendte Jutulen sin Bue, for paa Stand at hevne denne Fornærmelse. Den vældige Piil foer afsted, og gik tvert igjennem det høie Fjeld, {{sperret|Torgehatten}}, hvor man endnu seer det store Hul, som Pilen banede sig igjennem den haarde Klippe<ref>Hullets Bund er 380 Fod over Havspeilet, næsten 430 Alen langt og fra 90 til 220 Fod høit. Kraft, 6, 300.</ref>. „Det Straa bær i Veien,“ udbrød Jutulen; men sagtnet i Farten ved at bane sig Vei igjennem Torgehatten, naaede Pilen ei ganske sin Bestemmelse. Den dalede ned ved Møens Fødder paa den nordlige Kant af Lekø, og der ligger den endnu i Skikkelse af en stor langagtig Steen. Ved gjensidig Troldom forvandledes de begge til Steen, og skulle saaledes sidde og see paa hinanden lige til Dommedag. {{korreksjon|Dndnu|Endnu|272}} i vore Dage seiler sjelden en Nordlandsfar forbi uden at tage Hatten af for Møen paa Lekø. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Saavel mundtligt som meddeelt. I Lunds Reise S. 4 findes Sagnet noget anderledes fortalt. Hestmanden beskrives som „en Ridder i fuld Rustning til Hest. Man seer Hjelmen og den bølgende Hjelmbusk, de stærke Skuldre og Mantelen, der kaster vide Folder og fortsættes som Dække over Hestens Ryg; og om Møen beder det: „Paa Lekø sees en Steenfigur, ei ulig et Fruentimmer i Damekaabe.“ Hestmanden naaer en Høide af omtrent 1650 Fod. Kraft 6, 302.}} {{---}} <section end="Jutulen paa Hestmandø" /> <section begin="Vaagekallen" /> {{midtstilt|{{større|'''Vaagekallen.'''}}}} I Vaagens Prestegjeld, Nord for Hestmandø, findes et høit Fjeld, der i en vis Frastand ligner en Mand med Fiskehat paa og med en Stang under Armen, som seer ud som en Raa. Fra den forbiseilende gyngende Baad seer det grangiveligen ud som om Kallen med Fiskehatten {{bindestrek1|nikke|nikkede}} <section end="Vaagekallen" /><noinclude> <references/></noinclude> jlrhbct5q2qw1dnnws4tih8grttjx8w 104 85700 339158 338790 2026-10-09T15:36:59Z KåreBot 479 liten blokk 339158 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />12</noinclude><section begin="Vaagekallen" /> {{bindestrek2|de|nikkede}}, og til Gjengjeld tager den forbiseilende Nordlænding ligesaavel Hatten af for ham, som for Møen paa Lekø. Nu er han vel Steen, men fordum var det Liv i ham, da han var en Jøtul, som med sin Hustru pleiede at more sig med at roe ud paa Havet og fiske i de klare Maaneskinsnætter. Da han engang var ude, brød en stærk Storm løs. Vældig kjæmpede han mod Storm og Bølger; men saa stærk han var, aarkede han ei at naae Land, førend det begyndte at dæmre. Da Trold ei taale Dagens Lys, skyndte han sig i al Fart med Baadsseilet under Armen for at naae hjem; men inden han vidste deraf stod Solen op. Dens første Straaler rammede den stakkels Jøtul. Til Steen blev han strax, og i Steen staaer han den Dag i Dag under Navn af {{sperret|Vaagekallen}}. Hans Kone, som ogsaa havde været ude i Stormen og var noget tung tilfods, rammedes af Solstraalerne just som hun steg i Land og forvandledes paa Stedet til en Steen, der endnu kaldes {{sperret|Kjerringen}}. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Mundtlig og meddeelt. Findes ogsaa i Finmarkens Amtstidende 1, N. 14 og i Bien 4, 48.}} {{---}} <section end="Vaagekallen" /> <section begin="Raamanden og Djurren paa Molaup" /> '''Raamanden og Djurren paa Molaup.''' Udaf et Hul paa det høie Fjeld, der hæver sig over Gaarden Molaup ved Jørgensfjordens Bred paa Søndmør, kommer stundom Ild og Røg, forbunden med Knald, hvilket man tilforn tilskrev et Trold, som boede i Fjeldet. Sagnet beretter, at en Djurre eller et Huntrold her havde sin Bopæl. Til hende beilede Jutulen i Raamandsgjøllet, der findes i Nærheden. For at tage sin Frier i Øiesyn seilede hun hen til ham, men fandt ham ved sin Ankomst saa liden og raa ɔ: udygtig, at hun af Ringeagt spyttede paa ham. Derved forvandlet til Steen er han endnu i Mands Skikkelse at see paa Fjeldet under Navn af {{sperret|Raamanden}}. <section end="Raamanden og Djurren paa Molaup" /><noinclude> <references/></noinclude> nhlgat3t7jmnn2jdau0k69g3zn5r50k 104 85701 339029 338994 2026-10-09T15:14:13Z KåreBot 479 ppoem 339029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||13}}</noinclude><section begin="Raamanden og Djurren paa Molaup" /> Paa Tilbagereisen blev hun overfalden af en heftig Storm, der nær havde ladet hende strande mellem Gaardene Nes og Molaup; men ved et vældigt Stød med sin ene Fod mod Stranden (Sporet deraf, „Djurre-Føttet,“ vises endnu) gav hun Skibet en saadan Fart, at det gik lige over Fjorden til Gaarden Stavsæt. Her stødte det an imod en Bjerghammer, i hvilken man endnu seer det Hul, som Stødet frembragte. Ved denne Tørning sank imidlertid baade Trold og Skib, og der paa Stedet fremkom et blindt Skjer, Stavsæt-Fluden, der er en af de bedste Fiskepladse i den hele Fjord. – (Strøms Beskrivelse over Søndmør 2, 307. Budstikken 6te Aargang P. 611). {{---}} <section end="Raamanden og Djurren paa Molaup" /> <section begin="Jutulen i Dunkerabjerg" /> {{midtstilt|{{større|'''Jutulen i Dunkerabjerg.'''}}}} I Dunkerabjerg i Fosen boede en Jutul ved Navn Dunker. Han blev engang forelsket i en ung Christenmø, som han tog ind til sig i Bjerget. Her sad Pigen sorrigfuld med qvalt Graad, medens Jutulen lavede istand til Bryllupsfesten. Da Aftenen for Bryllupet kom, drak Dunker lystig og blev meget oprømt. Pigen, som ofte forgjeves havde villet aflokke Jutulen hans Navn og derved frelse sig (Christenfolk dræbe Jutuler ved at raabe paa deres Navn), benyttede sig nu af Leiligheden, fik Troldet til at lægge sit Hoved i hendes Sjød, luskede ham og gjorde ham saa glad, at han tilsidst sprang op, dandsede og sang: {{ppoem| Hei, hei, Dunkeromdei! Imorgen tager for første Gang Herr Dunker Bruden sin i Favn; }} Da udbrød Pigen glad. Nei, stakkels Hr. Dunker! og med det samme sprak Dunker, dat ned saa tungt, at Bjerget brast og Pigen gik frelst ud. {{høyre|[Meddeelt].|2em}} {{---}} <section end="Jutulen i Dunkerabjerg" /><noinclude> <references/></noinclude> gn8beeefm1katdbssflo8z4fukq3wf6 339269 339029 2026-10-09T16:32:51Z KåreBot 479 lange tankestreker 339269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||13}}</noinclude><section begin="Raamanden og Djurren paa Molaup" /> Paa Tilbagereisen blev hun overfalden af en heftig Storm, der nær havde ladet hende strande mellem Gaardene Nes og Molaup; men ved et vældigt Stød med sin ene Fod mod Stranden (Sporet deraf, „Djurre-Føttet,“ vises endnu) gav hun Skibet en saadan Fart, at det gik lige over Fjorden til Gaarden Stavsæt. Her stødte det an imod en Bjerghammer, i hvilken man endnu seer det Hul, som Stødet frembragte. Ved denne Tørning sank imidlertid baade Trold og Skib, og der paa Stedet fremkom et blindt Skjer, Stavsæt-Fluden, der er en af de bedste Fiskepladse i den hele Fjord. — (Strøms Beskrivelse over Søndmør 2, 307. Budstikken 6te Aargang P. 611). {{---}} <section end="Raamanden og Djurren paa Molaup" /> <section begin="Jutulen i Dunkerabjerg" /> {{midtstilt|{{større|'''Jutulen i Dunkerabjerg.'''}}}} I Dunkerabjerg i Fosen boede en Jutul ved Navn Dunker. Han blev engang forelsket i en ung Christenmø, som han tog ind til sig i Bjerget. Her sad Pigen sorrigfuld med qvalt Graad, medens Jutulen lavede istand til Bryllupsfesten. Da Aftenen for Bryllupet kom, drak Dunker lystig og blev meget oprømt. Pigen, som ofte forgjeves havde villet aflokke Jutulen hans Navn og derved frelse sig (Christenfolk dræbe Jutuler ved at raabe paa deres Navn), benyttede sig nu af Leiligheden, fik Troldet til at lægge sit Hoved i hendes Sjød, luskede ham og gjorde ham saa glad, at han tilsidst sprang op, dandsede og sang: {{ppoem| Hei, hei, Dunkeromdei! Imorgen tager for første Gang Herr Dunker Bruden sin i Favn; }} Da udbrød Pigen glad. Nei, stakkels Hr. Dunker! og med det samme sprak Dunker, dat ned saa tungt, at Bjerget brast og Pigen gik frelst ud. {{høyre|[Meddeelt].|2em}} {{---}} <section end="Jutulen i Dunkerabjerg" /><noinclude> <references/></noinclude> 3ynk1jazkgrvoh7mxrs220v1zmbaf57 104 85703 339160 338995 2026-10-09T15:37:09Z KåreBot 479 liten blokk 339160 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||15}}</noinclude><section begin="Trold som Bygmestre"/>{{blank linje}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Meddelt mundtlig. Oprindelig skal {{rettelse|dete|dette}} Sagn være meddeelt Major Klüver af en Kone paa Ytterøen, som igjen havde hørt det af sin meget gamle Bedstefader. Klüver har behandlet det poetisk i Hermoder 3, 320.}} {{liten blokk|Efter et andet Sagn, som Schöning meddeler i sin Beskrivelse over Domkirken, kaldes Troldet {{sperret|Skale}}, der vilde hade baade Sol og Maane i Løn, og efter en tredie Beretning hedte Troldet Blæster. Baade Skale ɔ: den Skaldede og Blæster ɔ: Blæst og Storm, ere betydningsfulde og passende Jotunnavne.}} {{liten blokk|Dette og lignende Sagn om at give Sol og Maane for at udføre vanskelige Gjerninger ere mærkelige for deres Lighed med Hedenskabets Myther. En Jotun eller Bjergrise betingede sig saaledes af Aserne Freya, Sol og Maane for at bygge dem en Borg, som han var nær ved at fuldbyrde ved Hjelp af sin Hest Svadilfare, da han ved Lokes List blev hindret fra at fuldføre sit Verk og derpaa knust af Jøtunfienden Thor. See Snorres Edda 45–47. Sagn om Trold, der bygge Kirker, ere meget almindelige over hele Norden, see Urda 2 B. 4 Hefte. Molbechs Breve fra Sverige 1, 97 o. m.}} {{---}} <section end="Trold som Bygmestre"/> <section begin="Jutulbroen i Spirillen"/>{{midtstilt|{{større|'''Jutulbroen i Spirillen.'''}}}} I Spirillen ved Elsrudlandet sees, naar Vandet er lavt, et Slags Steenbro, der er ½ Fjerding lang. Den er bygget af en Jutul, der boede paa Elsrudvollen. Han friede nemlig til en Huldra paa Engerkollen, som ligger paa den anden Side af Vandet. For nu at kunne besøge hende uden at blive vaad, thi dette kunde hans Hjertenskjere ei lide, vilde han bygge en Bro; men – sprak, da Solen imidlertid var oprunden, og han kom til at see mod den. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Topographisk Journal 30, 178. Ved Gaarden Øvre-Blakkestad i Frolands Sogn seer man ved lavt Vande endnu en Mængde store Stene, som en Jutul der boede paa den venstre Side af Frolandselven, skal have lastet derhen for af dem at danne en Bro over til en Jomfru, der boede i den Haug, som endnu kaldes {{sperret|Jomfruhaugen}}. Hanegal og Morgenrøden skal have hindret ham fra at fuldføre Broen.}} {{høyre|{{liten blokk|[Meddeelt.]|2em}}}} {{liten blokk|Sagn om Jutulbroer findes paa mange Steder. Gjellebøl fortæller saaledes i Finlands Beskrivelse Pag. 8, at i {{bindestrek1|Ind|Indsøen}}}} <section end="Jutulbroen i Spirillen"/><noinclude> <references/></noinclude> keb0gwr8nq8d8bblal99s4oxyp9rro9 339271 339160 2026-10-09T16:33:11Z KåreBot 479 lange tankestreker 339271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||15}}</noinclude><section begin="Trold som Bygmestre"/>{{blank linje}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Meddelt mundtlig. Oprindelig skal {{rettelse|dete|dette}} Sagn være meddeelt Major Klüver af en Kone paa Ytterøen, som igjen havde hørt det af sin meget gamle Bedstefader. Klüver har behandlet det poetisk i Hermoder 3, 320.}} {{liten blokk|Efter et andet Sagn, som Schöning meddeler i sin Beskrivelse over Domkirken, kaldes Troldet {{sperret|Skale}}, der vilde hade baade Sol og Maane i Løn, og efter en tredie Beretning hedte Troldet Blæster. Baade Skale ɔ: den Skaldede og Blæster ɔ: Blæst og Storm, ere betydningsfulde og passende Jotunnavne.}} {{liten blokk|Dette og lignende Sagn om at give Sol og Maane for at udføre vanskelige Gjerninger ere mærkelige for deres Lighed med Hedenskabets Myther. En Jotun eller Bjergrise betingede sig saaledes af Aserne Freya, Sol og Maane for at bygge dem en Borg, som han var nær ved at fuldbyrde ved Hjelp af sin Hest Svadilfare, da han ved Lokes List blev hindret fra at fuldføre sit Verk og derpaa knust af Jøtunfienden Thor. See Snorres Edda 45—47. Sagn om Trold, der bygge Kirker, ere meget almindelige over hele Norden, see Urda 2 B. 4 Hefte. Molbechs Breve fra Sverige 1, 97 o. m.}} {{---}} <section end="Trold som Bygmestre"/> <section begin="Jutulbroen i Spirillen"/>{{midtstilt|{{større|'''Jutulbroen i Spirillen.'''}}}} I Spirillen ved Elsrudlandet sees, naar Vandet er lavt, et Slags Steenbro, der er ½ Fjerding lang. Den er bygget af en Jutul, der boede paa Elsrudvollen. Han friede nemlig til en Huldra paa Engerkollen, som ligger paa den anden Side af Vandet. For nu at kunne besøge hende uden at blive vaad, thi dette kunde hans Hjertenskjere ei lide, vilde han bygge en Bro; men — sprak, da Solen imidlertid var oprunden, og han kom til at see mod den. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Topographisk Journal 30, 178. Ved Gaarden Øvre-Blakkestad i Frolands Sogn seer man ved lavt Vande endnu en Mængde store Stene, som en Jutul der boede paa den venstre Side af Frolandselven, skal have lastet derhen for af dem at danne en Bro over til en Jomfru, der boede i den Haug, som endnu kaldes {{sperret|Jomfruhaugen}}. Hanegal og Morgenrøden skal have hindret ham fra at fuldføre Broen.}} {{høyre|{{liten blokk|[Meddeelt.]|2em}}}} {{liten blokk|Sagn om Jutulbroer findes paa mange Steder. Gjellebøl fortæller saaledes i Finlands Beskrivelse Pag. 8, at i {{bindestrek1|Ind|Indsøen}}}} <section end="Jutulbroen i Spirillen"/><noinclude> <references/></noinclude> fk3hk7zoan7kogckgbwoqfe9xru54m1 104 85704 339161 338948 2026-10-09T15:37:19Z KåreBot 479 liten blokk 339161 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>16 <section begin="Jutulbroen i Spirillen" /> {{liten blokk|{{bindestrek2|søen|Indsøen}} Birkelaugen findes en meget lang Steenbro, der tilskrives to Jutuler, som byggede den for mageligere at kunne besøge hinanden. I Pommern tilskriver man Djevle slige Broer, men bliver han ikke færdig inden Hanen galer, gaaer han Glip af sin Løn. Die Volkssagen von Pommern und Rügen von Temme 276.}} {{---}} <section end="Jutulbroen i Spirillen" /> <section begin="Jutulen i Jonshornet" /> {{midtstilt|{{større|'''Jutulen i Jonshornet.'''}}}} Udenfor Jondal i Hardanger er en brat, høi og nøgen Fjeldkegle, Jonshornet, hvor der i gamle Dage boede en Jutul eller Rise, som hedte {{sperret|Jon i Hornet}}. Han eiede hele Jondal, der saavel som Fjeldet har faaet Navn efter ham. Denne Jon var groveligt rig og havde en ustyrtelig Mængde store Faar. Med Skindene af disse reiste han ofte ind til Hansebryggen i Bergen og drev Handel; og vare hans Skind som flere Koskind. Engang foer han usynlig ind til Bryggen paa en Jagt, som tilhørte en Husmand, der boede tæt under Jonshornet, og havde paa denne Tour en heel Deel Skind med sig, som han ved Ankomsten til Byen solgte tit sin sedvanlige Kjøbmand. Hos den samme Kjøbmand søgte ogsaa Husmanden at afsætte sine Varer, men denne undredes over den store Forskjel i Størrelse, der var imellem Husmandens og hans Naboes Huder. Husmanden vidste ikke af nogen Nabo at sige, og var den Eneste paa lang Strækning, der boede i Egnen; men Kjøbmanden nævnede ham Jon i Hornet som hans Grande og tilføiede, at han netop nu var i Byen. I det samme kom Jutulen frem, aabenbarede sig for sin Føringsmand, fortalte ham om deres Samreise, og lovede at betale god Fragt for god Befordring. Paa Hjemreisen bad Husmanden Jon at staae Fadder til sin nyfødte Søn, hvilket Jon lovede og sagde, han skulde give hederlige Faddergaver. Men snart spurgte han dog efter hvem de andre Faddere skulde være; „thi i christent Lag havde han før lidt Meen.“ Da svarede {{bindestrek1|Hus|Husmanden}} <section end="Jutulen i Jonshornet" /><noinclude> <references/></noinclude> lalsu5cqh13ad9bv81wnyuj09ao7qq0 104 85706 339162 219376 2026-10-09T15:37:29Z KåreBot 479 liten blokk 339162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />18</noinclude>{{blank linje}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Lignende Sagn saavel om Fadderskabet, som om Steenkast findes ogsaa paa andre Steder saavel i Norge som i Danmark, see Danmarks Folkesagn ved Thiele 2, 245. Stundom slynge de Bautastene efter Piger, som forsmaae deres Kjerlighed, t. Ex. Pilen paa Fixe, (Budstikken 7, 381), men endnu oftere efter Kirker, hvis Klokker forstyrre deres Ro. Paa Dvergsteen paa Hadeland seer man endnu en stor Steen, hvori findes Mærker efter Jutulens fem Fingre, da han slyngede den efter Thingelstads Kirke medens den stod under Bygning. Det samme gjorde Jutulen i Jutulfjeldet, da man begyndte at bygge paa Vaage Kirke i Gudbrandsdalen. Men ikke en af de mange Stene, han slyngede, kunde ramme Kirken. Endnu viser man tæt ved Kirken en stor glat Steen, som han kylede afsted, efter den, da Klokkerne første Gang begyndte at ringe. Ei bedre Held havde Jutulen, der kastede Steen fra {{sperret|Jyvringstøl}} efter Bø Kirke i Nedrethelemarken, eller det Trold, som kastede Vinne Bautasteen efter Stiklestadkirke<ref>Om disse og lignende Steenkast sammenlign Finmarkens Amtstidende 1, No. 16 S. 124, Budstikken 2, 669, 7, 304. Magazin for Naturvidenskaberne, {{antikva|III}}, 9. Schønings Reise 2, S. 86.</ref>. Deres Skyldfolk i Bahus klagede ogsaa bittert over de {{sperret|Bjeldekjør}} (saa kaldte de Kirkerne), der forstyrrede deres gamle Ro og de lode ei heller mangle paa Steenkast (Oedmans Bahus Beskr. 184.)}} {{liten blokk|Lignende Sagn findes ogsaa i Danmark (Thieles danske Folkesagn 1, 42, 20, 116, Holbeks Amts Beskrivelse 184 o fl.) og i Tydskland, hvor man ogsaa seer Mærker efter Riserne i de saakaldte Riesensteine, o. s. v. (Grimms Sagen 1. 205, 422, 275). Sagnene om Jutuler, der kastede Klippestykker efter Kirker, mener den lærde Finn Magnussen (Eddalæren 2, 21,) ere kun omdannede fra ældre Sagn om Jetternes fiendtlige Anfald paa de første Menneskers Boliger, eller Asagudernes Templer, der da i Thor sandt en ligesaa mægtig Beskytter som Kirkerne siden i St. Olaf. Tilfældig nedrullede Klippestykker, Jordskred o. m., naar de indtraf i Nærheden af Kirker, tilskrev man maaskee de med Tingenes nye Orden misfornøiede Jetter, der syntes ligesaa ilde om Kirkeklokker som om Solskin.}}<noinclude> <references/></noinclude> bcuwguved0zid0f5zlk0fmfyp4hg2jb 104 85707 339163 338949 2026-10-09T15:37:39Z KåreBot 479 liten blokk 339163 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||19}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Dyre Vaa og Troldet ved Totak.'''}}}} I Vinje i Thelemarken ligger et Vand, Totak kaldet, der sjelden fryser før Jul. Ved dette Vand paa Gaarden Vaa boede engang en Mand ved Navn Dyre, der havde Ord for ikke at være red for nogen Verdens Ting. Engang hendte det seent en Juleqveld, at Folk paa Vaa hørte Noget at huje frygteligt paa den anden Side af Vandet. De Andre bleve forskrækkede, Dyre derimod gik rolig ned til Vandet for at høre, hvad der var paafærde. Han tog sin Baad og roede over til det Sted, hvorfra Lyden kom. Uagtet det var mørkt, mærkede han, at det var et stort Bjergtrold, som hujede; dog see det kunde han ikke. Troldet spurgte strax hvem han var. „De æ Dyre Vaa,“ svarede han og spurgte igjen Troldet, hvor det kom fra. „Ifraa Aashaug,“ lød Svaret. ”Aa horre ve du hen?“ vedblev Dyre. „Te Glomshaug te Møiane mine; ve du sætte meg øvi“ svarede Troldet. Dyre lovede det, men i det samme Troldet satte Foden i Baaden, var den nær ved at synke. „Let deg, dit store Trold!“ skreg Dyre. „Jau, eg skaa lætte meg,“ svarede Troldet. Da de nu roede over Vandet sagde Dyre. „Syn deg fæ meg; la meg siaa hosse stor du æ.“ „Nei, de ve eg ekje,“ svarede Troldet; „men eg skaa lægje et Mærkje i Praammen.“ Tidlig om Juledagsmorgenen gik Dyre ned til Vandet for at see efter det lovede Mærke og fandt i Prammen Tommelfingeren af Troldets Vaat (Vante). Denne tog han hjem og maalte den og liden var den ikke; thi den rummede fire velmaalte Skjepper. En Jøtul eller Trold fik engang en Grankongle i Øiet. Da han fik den ud, klemte han den mellem Neglene i det han sagde: „Hvem skulde troe, at en saa liten en kunde gjøre saa vondt.“ {{liten blokk|Anm. (Meddeelt og mundtligt). I Lerdal nedenfor Galderne sees en forstenet Jøtul. Et Par lodret nedstyrtende Bække ere hans Taarestrømme. (meddeelt). Bag Gaarden Seim i Horsanger ved Bergen ligger et høit Fjeld ved et Vand. I dette Fjeld}}<noinclude> <references/></noinclude> ey9muthxm4z9g9okzdgc3vkqfadsfh0 339229 339163 2026-10-09T16:25:26Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||19}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Dyre Vaa og Troldet ved Totak.'''}}}} I Vinje i Thelemarken ligger et Vand, Totak kaldet, der sjelden fryser før Jul. Ved dette Vand paa Gaarden Vaa boede engang en Mand ved Navn Dyre, der havde Ord for ikke at være red for nogen Verdens Ting. Engang hendte det seent en Juleqveld, at Folk paa Vaa hørte Noget at huje frygteligt paa den anden Side af Vandet. De Andre bleve forskrækkede, Dyre derimod gik rolig ned til Vandet for at høre, hvad der var paafærde. Han tog sin Baad og roede over til det Sted, hvorfra Lyden kom. Uagtet det var mørkt, mærkede han, at det var et stort Bjergtrold, som hujede; dog see det kunde han ikke. Troldet spurgte strax hvem han var. „De æ Dyre Vaa,“ svarede han og spurgte igjen Troldet, hvor det kom fra. „Ifraa Aashaug,“ lød Svaret. ”Aa horre ve du hen?“ vedblev Dyre. „Te Glomshaug te Møiane mine; ve du sætte meg øvi“ svarede Troldet. Dyre lovede det, men i det samme Troldet satte Foden i Baaden, var den nær ved at synke. „Let deg, dit store Trold!“ skreg Dyre. „Jau, eg skaa lætte meg,“ svarede Troldet. Da de nu roede over Vandet sagde Dyre. „Syn deg fæ meg; la meg siaa hosse stor du æ.“ „Nei, de ve eg ekje,“ svarede Troldet; „men eg skaa lægje et Mærkje i Praammen.“ Tidlig om Juledagsmorgenen gik Dyre ned til Vandet for at see efter det lovede Mærke og fandt i Prammen Tommelfingeren af Troldets Vaat (Vante). Denne tog han hjem og maalte den og liden var den ikke; thi den rummede fire velmaalte Skjepper. En Jøtul eller Trold fik engang en Grankongle i Øiet. Da han fik den ud, klemte han den mellem Neglene i det han sagde: „Hvem skulde troe, at en saa liten en kunde gjøre saa vondt.“ {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}} Anm. (Meddeelt og mundtligt). I Lerdal nedenfor Galderne sees en forstenet Jøtul. Et Par lodret nedstyrtende Bække ere hans Taarestrømme. (meddeelt). Bag Gaarden Seim i Horsanger ved Bergen ligger et høit Fjeld ved et Vand. I dette Fjeld<noinclude>{{hengende innrykk/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> tiand9f8y2yf88s1u8yjsifhayxaz4d 104 85708 339039 338950 2026-10-09T15:16:33Z KåreBot 479 ppoem 339039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />20</noinclude> <section begin="Dyre Vaa og Troldet ved Totak" /> {{liten|boer et Trold, der ofte om Nætterne viser sig med ildgnistrende Øine og engang skal have rullet et heelt Klippestykke ned efter en Buskap, hvis Bjeldeklang forstyrrede hans Ro. Jætergutten saa ham tydelig og var nær bleven rammet af Stenen, der sprudlede Ild dele Veien nedover, indtil den sluttedes i Vandet.}} {{---}} <section end="Dyre Vaa og Troldet ved Totak" /> <section begin="De Underjordiske" /> {{midtstilt|{{større|'''{{antikva|III.}} De Underjordiske.'''}}}} {{--}} {{ppoem|font-size:83%| Han Vaaben ikke regner Den Trold og Thurs saa led.“ }} {{høyre|'''Bjowulfs Drapa.'''}} „De Underjordiske,“ en fælles Benævnelse for Thusser, Vetter og Dverge, ja ofte ogsaa for Huldrer, Nisser og Alfer, ere talrige og findes rundt om i Landet. De største blandt dem, der ogsaa ere bekjendte under Navn af {{sperret|Thusser}} eller {{sperret|Trøll}}, ere saa store som Mennesker og boe i Aaser og Høie. „Tilforn vare de saa utallige, at Christne ei kunde beboe Norge, og Norge ikke blive bebygget, førend de indgik i Ægteskab med dem“ og „Verdenen vilde forgaae af Trold,“ heder det i et andet Sagn, „hvis Tordenen ei slog ned efter dem.“ De Underjordiske leve, maaske med Undtagelse af Dvergene, hovedsagelig af Fædrift. De flytte gjerne ind i Sæterne, naar Folk om Høsten forlade dem. Man kan da stundom komme til at see hele Følger af smaa graa Mænd, Qvinder med Stripper paa Armene og Børn. Med dem følge talrige og trivelige Bølinger af det skjønneste Qvæg (Huddekrættur), der græsse om Natten og vogtes af egne Budeier og sorte Hunde, som i Thelemarken kaldes Huddebikiur. I Høie <section end="De Underjordiske" /><noinclude> <references/></noinclude> shc9owg5sbfw3nskl90gmuymkgepwqu 339164 339039 2026-10-09T15:37:49Z KåreBot 479 liten blokk 339164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />20</noinclude> <section begin="Dyre Vaa og Troldet ved Totak" /> {{liten blokk|boer et Trold, der ofte om Nætterne viser sig med ildgnistrende Øine og engang skal have rullet et heelt Klippestykke ned efter en Buskap, hvis Bjeldeklang forstyrrede hans Ro. Jætergutten saa ham tydelig og var nær bleven rammet af Stenen, der sprudlede Ild dele Veien nedover, indtil den sluttedes i Vandet.}} {{---}} <section end="Dyre Vaa og Troldet ved Totak" /> <section begin="De Underjordiske" /> {{midtstilt|{{større|'''{{antikva|III.}} De Underjordiske.'''}}}} {{--}} {{ppoem|font-size:83%| Han Vaaben ikke regner Den Trold og Thurs saa led.“ }} {{høyre|'''Bjowulfs Drapa.'''}} „De Underjordiske,“ en fælles Benævnelse for Thusser, Vetter og Dverge, ja ofte ogsaa for Huldrer, Nisser og Alfer, ere talrige og findes rundt om i Landet. De største blandt dem, der ogsaa ere bekjendte under Navn af {{sperret|Thusser}} eller {{sperret|Trøll}}, ere saa store som Mennesker og boe i Aaser og Høie. „Tilforn vare de saa utallige, at Christne ei kunde beboe Norge, og Norge ikke blive bebygget, førend de indgik i Ægteskab med dem“ og „Verdenen vilde forgaae af Trold,“ heder det i et andet Sagn, „hvis Tordenen ei slog ned efter dem.“ De Underjordiske leve, maaske med Undtagelse af Dvergene, hovedsagelig af Fædrift. De flytte gjerne ind i Sæterne, naar Folk om Høsten forlade dem. Man kan da stundom komme til at see hele Følger af smaa graa Mænd, Qvinder med Stripper paa Armene og Børn. Med dem følge talrige og trivelige Bølinger af det skjønneste Qvæg (Huddekrættur), der græsse om Natten og vogtes af egne Budeier og sorte Hunde, som i Thelemarken kaldes Huddebikiur. I Høie <section end="De Underjordiske" /><noinclude> <references/></noinclude> 0mrkatwujydmd6zjjr50xeoyxcr5u5o 339228 339164 2026-10-09T16:24:44Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />20 {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude><section begin="Dyre Vaa og Troldet ved Totak"/>boer et Trold, der ofte om Nætterne viser sig med ildgnistrende Øine og engang skal have rullet et heelt Klippestykke ned efter en Buskap, hvis Bjeldeklang forstyrrede hans Ro. Jætergutten saa ham tydelig og var nær bleven rammet af Stenen, der sprudlede Ild dele Veien nedover, indtil den sluttedes i Vandet. {{hengende innrykk/e}} {{liten blokk/e}} {{dobbel strek|8em|height1=1px|height2=3px|m=2em}} <section end="Dyre Vaa og Troldet ved Totak"/> <section begin="De Underjordiske"/>{{midtstilt|{{større|'''{{antikva|III.}} De Underjordiske.'''}}}} {{--}} {{ppoem|style=font-size:83%;margin-right:2em| Han Vaaben ikke regner Den Trold og Thurs saa led.“ >> '''Bjowulfs Drapa.''' }} „De Underjordiske,“ en fælles Benævnelse for Thusser, Vetter og Dverge, ja ofte ogsaa for Huldrer, Nisser og Alfer, ere talrige og findes rundt om i Landet. De største blandt dem, der ogsaa ere bekjendte under Navn af {{sperret|Thusser}} eller {{sperret|Trøll}}, ere saa store som Mennesker og boe i Aaser og Høie. „Tilforn vare de saa utallige, at Christne ei kunde beboe Norge, og Norge ikke blive bebygget, førend de indgik i Ægteskab med dem“ og „Verdenen vilde forgaae af Trold,“ heder det i et andet Sagn, „hvis Tordenen ei slog ned efter dem.“ De Underjordiske leve, maaske med Undtagelse af Dvergene, hovedsagelig af Fædrift. De flytte gjerne ind i Sæterne, naar Folk om Høsten forlade dem. Man kan da stundom komme til at see hele Følger af smaa graa Mænd, Qvinder med Stripper paa Armene og Børn. Med dem følge talrige og trivelige Bølinger af det skjønneste Qvæg (Huddekrættur), der græsse om Natten og vogtes af egne Budeier og sorte Hunde, som i Thelemarken kaldes Huddebikiur. I Høie <section end="De Underjordiske"/><noinclude> <references/></noinclude> 5pj6rx26re8l4ieqzjvde0zdzosj5eh 104 85710 339165 219380 2026-10-09T15:37:59Z KåreBot 479 liten blokk 339165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />22</noinclude> i {{sperret|Govetter}} og {{sperret|Ovetter}}, leve paa samme Maade som Thusserne, men ere mindre. Seer man dem om Dagen, ere de iførte graae Klæder og have sorte Hatte paa Hovedet. Om Aftenen og Natten vandre de om, og da maa man hverken bedrøve eller forstyrre dem. – {{sperret|Dvergene}} ere smaa, boe i Bjerge og i Jorden, ere tjenstagtige, gode og taalmodige. Dog finde de stundom deres Glæde i at fixere Folk ved at tage Verktøi fra dem, og med Latter bringe det tilbage, saa at Eieren efter lang Søgen finder det liggende lige for sine Øine. De ere kunstfærdige, især ypperlige Smede; thi de forstaae at smede de sexkantede Krystaller (Dvergsmie) og Liaar (Leer), hvormed man kan overskjere baade Træ og Steen. (Mundligt, sammenlignet med Strøms Beskr. over Søndmør 1, 540, Wille om Sillejord S. 250 og Pontoppidans Norges naturlige Historie). {{liten blokk|Anm. Da vi allerede i Indledningen have afhandlet Begrebet om de Underjordiske<ref>Underjordiske svare udentvivl til det oldnordiske {{antikva|jardbuar}} see Thatr Thorsteinse Uxafots i Fornmanna Søgur 3, 119.</ref> ville vi her indskrænke os til nogle Bemærkninger.}} {{liten blokk|De Underjordiske deles i den engere Betydning i:}} {{liten blokk|1) {{sperret|Thusser}} (Oldnordisk Thurs og Thuss, i Plur. Thursar og Tussar), der i den nordiske Mythologi omtales som en fæl Art af Jetter. I Stirnirs Reise (Str. 31) trues saaledes Jettemøen Gerda med at skulle henslide sit Liv med en trehodet {{sperret|Thurse}}. Som Vinterens og Kuldens Elementair-Aander kaldes de {{sperret|Hrim-Thursar}}, men have nu hos Almuen tildeels tabt deres Frygtelighed og ligne i Størrelse og Færd Mennesket. Af deres Opholdsteder i Hauge kaldes de ogsaa {{sperret|Hau}}}}-<!-- --><ref follow="p21">bede for sig, naar de faae Stryg, men siden bande og klore de saa det er fælt. For at faae Byttet omgjort anbefalede man i gamle Dage at „rishye“ Byttingen eller knibe ham i Næsen med en gloende Tang tre Thorsdagsqvelde paa Rad over en Søpelhaug. Den tredie Thorsdagsqveld skal da den underjordiske Moder komme farende, gribe sit jamrende Barn og kaste det stjaalne paa Søpelhaugen. (Man siger, at denne {{sperret|ugudelige}} og {{sperret|taabelige}} Prøve i gamle Dage stundom virkelig skal være bleven anvendt).</ref><noinclude> <references/></noinclude> anz1y9a70rsfnmjx4fxlevkcbfeqzio 339272 339165 2026-10-09T16:33:21Z KåreBot 479 lange tankestreker 339272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />22</noinclude> i {{sperret|Govetter}} og {{sperret|Ovetter}}, leve paa samme Maade som Thusserne, men ere mindre. Seer man dem om Dagen, ere de iførte graae Klæder og have sorte Hatte paa Hovedet. Om Aftenen og Natten vandre de om, og da maa man hverken bedrøve eller forstyrre dem. — {{sperret|Dvergene}} ere smaa, boe i Bjerge og i Jorden, ere tjenstagtige, gode og taalmodige. Dog finde de stundom deres Glæde i at fixere Folk ved at tage Verktøi fra dem, og med Latter bringe det tilbage, saa at Eieren efter lang Søgen finder det liggende lige for sine Øine. De ere kunstfærdige, især ypperlige Smede; thi de forstaae at smede de sexkantede Krystaller (Dvergsmie) og Liaar (Leer), hvormed man kan overskjere baade Træ og Steen. (Mundligt, sammenlignet med Strøms Beskr. over Søndmør 1, 540, Wille om Sillejord S. 250 og Pontoppidans Norges naturlige Historie). {{liten blokk|Anm. Da vi allerede i Indledningen have afhandlet Begrebet om de Underjordiske<ref>Underjordiske svare udentvivl til det oldnordiske {{antikva|jardbuar}} see Thatr Thorsteinse Uxafots i Fornmanna Søgur 3, 119.</ref> ville vi her indskrænke os til nogle Bemærkninger.}} {{liten blokk|De Underjordiske deles i den engere Betydning i:}} {{liten blokk|1) {{sperret|Thusser}} (Oldnordisk Thurs og Thuss, i Plur. Thursar og Tussar), der i den nordiske Mythologi omtales som en fæl Art af Jetter. I Stirnirs Reise (Str. 31) trues saaledes Jettemøen Gerda med at skulle henslide sit Liv med en trehodet {{sperret|Thurse}}. Som Vinterens og Kuldens Elementair-Aander kaldes de {{sperret|Hrim-Thursar}}, men have nu hos Almuen tildeels tabt deres Frygtelighed og ligne i Størrelse og Færd Mennesket. Af deres Opholdsteder i Hauge kaldes de ogsaa {{sperret|Hau}}}}-<!-- --><ref follow="p21">bede for sig, naar de faae Stryg, men siden bande og klore de saa det er fælt. For at faae Byttet omgjort anbefalede man i gamle Dage at „rishye“ Byttingen eller knibe ham i Næsen med en gloende Tang tre Thorsdagsqvelde paa Rad over en Søpelhaug. Den tredie Thorsdagsqveld skal da den underjordiske Moder komme farende, gribe sit jamrende Barn og kaste det stjaalne paa Søpelhaugen. (Man siger, at denne {{sperret|ugudelige}} og {{sperret|taabelige}} Prøve i gamle Dage stundom virkelig skal være bleven anvendt).</ref><noinclude> <references/></noinclude> 1h2mwvhzj5o2znfa63wa7m6zbfyhcuw 104 85711 339166 219381 2026-10-09T15:38:09Z KåreBot 479 liten blokk 339166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{hode||23}} {{liten blokk|{{sperret|ge-Thusser}} og {{sperret|Haugbuer}}; og af dem have udentvivl de gjengse Benævnelser, som man giver smaa og ubetydelige Personer: Tusse, Tussil, Tusling, ja maaskee og Tosse deres Oprindelse. Navnet gjenkjende vi i Angelsachsernes {{sperret|Thyrs}}. Tydskernes {{sperret|Duss}} og det engelske {{sperret|Teus}}, der skal betyde en underjordisk Dæmon eller et Spøgelse. ({{antikva|Lexicon myth.}} S. 983).}} {{liten blokk|2) {{sperret|Vette}}, Angelsachsernes {{antikva|wiht}}, betyder ethvert Væsen i Almindelighed, og betegner i de mythiske Sange en vis Personlighed, som de Gamle meente fandtes i det for vore Øine Livløse saavelsom det Levende; og naar vi læse i Vegtams Qvide, at Aserne bade alle Vetter skaane Baldr, da siges i Gylfelegen, at det var baade Ild og Vand, Jern og alskens Malm, Jord og Steen, Træ og Sol, Dyr og Fugle, Edder og Orme.“ (Nordens Myth. af Grundtvig 1832, S. 261), {{antikva|lexic. myth.}} 831. Som en Levning af denne Oldtids Lære kan betragtes den Tro blandt Almuen paa flere Steder i Landet, at de {{sperret|Underjordiske kunne iføre sig Dyreskikkelse og fornemmelig ynde at forvandles til Padder}}.}} {{liten blokk|Sagn om Vetter ere nu blandt Almuen sjeldne, da de indbefattes under det almindeligere Navn „De Underjordiske.“ I de gamle Søgur omtales ofte saavel Vetter, og Meinvetter (Fornm. Søgur 5, 171, Yngl. Saga C. 16, 33) som Landvetter. De sidste, der ligesom Romernes {{antikva|genii loci}} betegnede et Landskabs Skydsaander, stode i gamle Dage i saa stor Anseelse, at Harald Blaatand brugte Frygten for dem som Undskyldning for, at han opgav sit Tog til Island (Snorre Olaf Tryggvasons S. Cap. 37) hvor der endog ved Lov var forbudt ethvert Skib, som nærmede sig Landet, at føre et gabende Hoved paa Forstavnen, for at Landvetterne ei skulde skremmes; (Landnamabok S. 299, Thatr Thorsteins Uxafots i Fornmanna Søgur 3, 105) og efterat Hjørleif var dræbt varede det længe inden nogen Mand „fyrir Landvættum“ torde nedsætte sig paa hans Gaard (Landnamabok P. 318). Geirstadalf raadede Hrane, at han skulde afskjere Lappen, hvis „illar vættir“ skulde tage i hans Klæder, naar han opbrød hans Haug. (Olaf den Helliges Saga C. 16).}} {{liten blokk|Ligesom man i Throndhjem taler om Ovetter (onde Vetter), saaledes havde man ogsaa paa Island Uvetter eller Ovetter, der ogsaa kaldtes Meinvettir Paa Færøerne kaldes Vetterne Vettar eller Vattrar og i Sverige Vettor eller Vittror, der ansees for at være faldne Engle.}} {{liten blokk|3) {{sperret|Dverger}} (Dvergr, Pl. Dvergar), der ansees for at være smaa, men langarmede, spillede i den nordiske Mythologi en vigtig Rolle, og vare bekjendte for deres Kunstfærdighed.}}<noinclude> <references/></noinclude> 6kvovcpamgm1dzos24vwzz3znwrjntk 104 85712 339167 338951 2026-10-09T15:38:19Z KåreBot 479 liten blokk 339167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />24</noinclude><section begin="De Underjordiske" /> {{liten blokk|De forarbeidede saaledes Sifs Haar, Odins Skib Skidbladner, Thors Hammer Mjølner, Freyers Gulinbørster o. s. v. I de gamle Søgur omtales de ofte som boende i Stene og Bjerge (Ynglinga S. C. 15) og som kunstige Smede. Det berømte Sværd Tirfing var deres Verk (Hervarar S. C. 2). I Tydskland kaldes de Zwerge, i Nederlandene Dverge og i England {{antikva|dwarfs}}.}} {{liten blokk|{{sperret|Trold}} (Traul, Troll) er at betragte som en fælles Benævnelse for næsten alle overnaturlige Væsener, naar de ere {{rettelse|skadedelige|skadelige}}. Derfor bruges Trold eensbetydende snart med Jutuler, snart med Thusser snart med Nøkker o. s. v. Deraf ogsaa Benævnelserne Trolddom, Troldmand, Troldqvinde, Troldved, Troldhæg, Troldbær, Troldridt o. m., der alle tyde hen paa noget Skadeligt eller Selsomt.}} {{liten blokk|Paa Island taler Almuen endnu om {{sperret|Trold}}, der henhørte til Øens første Beboere, om Trøllkonungaardr, Trølladyngiur, Trøllakirkia o. s. v. Til vore Trold, eller som Almuen almindeligen kalder dem „Trøll,“ svare de svenske Trull og danske Trold, der deles i Bjergtrold. Skovtrold o. m.}} {{---}} <section end="De Underjordiske" /> <section begin="Brudekronen i Nummedal" /> {{midtstilt|{{større|'''Brudekronen i Nummedal.'''}}}} {{midtstilt|{{større|'''1.'''}}}} I Nummedal levede engang en Jente, der var saa fiin, at selv en Thus forelskede sig i hende; men uagtet den Underjordiske lovede hende en prægtig Gaard, stor Buskab, kort Alt, hvad hun kunde ønske sig, hvis hun vilde blive hans Fæstemø, blev hun dog sin gamle Kjereste tro. Da Thussen saa, at han Intet kunde udrette med det Gode, bortførte han Pigen. Ledsaget af en fæl Mængde Thusser var han med sin røvede Fæstemø allerede paa Veien til de Underjordiskes Kirke, for der at lade sig vie til hende, da det lykkedes hendes egentlige Kjereste, at komme paa Spor efter sin forsvundne Brud. Han indhentede Brudefærden og skjød med Staal over Pigens Hoved, hvorved den hele Troldom forsvandt, og han ei alene fik sin Fæstemø tilbage, men endog en prægtig Sølvkrone, som Thussen havde sat paa hendes Hoved. Kronen findes endnu i <section end="Brudekronen i Nummedal" /><noinclude> <references/></noinclude> kca96uuak5jggb3os8gc9gwqy7o42bk 104 85713 339168 338952 2026-10-09T15:38:29Z KåreBot 479 liten blokk 339168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> Dalen, og da den ansees for at bringe enhver Brud, som bærer den, Lykke, leies den ud fast til ethvert betydeligt Bryllup. (Mundtligt af en nummedølsk Bondegut). {{midtstilt|{{større|'''2.'''}}}} Det er ikke stort over Mandsminde, siden en voxen Gut fra Opdals Annex i Nummedalen, idet han gik forbi en forladt Sæter, der traf en munter Huldrebrudefærd. Igjennem en Glug var han Vidne til, hvorledes alt gik til imellem Bjergfolkene som ellers i Bondebryllupper; men mest tiltrak dog Bruden sig hans Opmærksomhed ved sin Deilighed og herlige Pynt, hvori dog en vægtig og straalende Brudekrone af Sølv var det ypperste. Gutten saa længe paa Bruden til han fik hende kjer, og da hendes smukke Billede sad ret fast og dybt i hans Hjerte, betænkte han sig ei længe paa at frasnyde Brudefolkene Lystigheden, og Brudgommen den rige og væne Brud. Rask trækker han sin Kniv – blinkende farer Staalet gjennem Gluggen over Brudens Hoved – Brudefølget forsvinder hurtigt som Blinket – kun den Fagre sidder, tryllebunden af Staalet, igjen. Begge de Atblivende kom snart overeens. Huldrebruden fulgte ham til Bygden; ja tilsidst for Alteret efter at være bleven døbt. Men hendes prægtige Brudedragt skjæmmedes meget af en hæslig Kohale, som først lidt efter lidt svandt. De levede længe og vel tilsammen, og af den rige Brudedragt, hvorom der endnu gaaer stort Ry, gjemmes end paa Mærabru den kostbare Sølv-Brudekrone. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Lignende Sagn ere ei sjeldne. En Sæterpige paa Kleiver i Nedrethelemarken beholdt under lignende Omstændigheder Brudestadsen, men fik af de Underjordiske den Spaadom, at hendes Afkom ei skulde blive saa forstandig som rig. I Elverum kom en saadan Krone tilligemed den Brud som bar den, igjen i de Underjordiskes Vold, da man engang havde glemt at skyde over Bruden.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> s3j1j0jz5cz2gjedvm7hvjlf6ydgvg9 339273 339168 2026-10-09T16:33:31Z KåreBot 479 lange tankestreker 339273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> Dalen, og da den ansees for at bringe enhver Brud, som bærer den, Lykke, leies den ud fast til ethvert betydeligt Bryllup. (Mundtligt af en nummedølsk Bondegut). {{midtstilt|{{større|'''2.'''}}}} Det er ikke stort over Mandsminde, siden en voxen Gut fra Opdals Annex i Nummedalen, idet han gik forbi en forladt Sæter, der traf en munter Huldrebrudefærd. Igjennem en Glug var han Vidne til, hvorledes alt gik til imellem Bjergfolkene som ellers i Bondebryllupper; men mest tiltrak dog Bruden sig hans Opmærksomhed ved sin Deilighed og herlige Pynt, hvori dog en vægtig og straalende Brudekrone af Sølv var det ypperste. Gutten saa længe paa Bruden til han fik hende kjer, og da hendes smukke Billede sad ret fast og dybt i hans Hjerte, betænkte han sig ei længe paa at frasnyde Brudefolkene Lystigheden, og Brudgommen den rige og væne Brud. Rask trækker han sin Kniv — blinkende farer Staalet gjennem Gluggen over Brudens Hoved — Brudefølget forsvinder hurtigt som Blinket — kun den Fagre sidder, tryllebunden af Staalet, igjen. Begge de Atblivende kom snart overeens. Huldrebruden fulgte ham til Bygden; ja tilsidst for Alteret efter at være bleven døbt. Men hendes prægtige Brudedragt skjæmmedes meget af en hæslig Kohale, som først lidt efter lidt svandt. De levede længe og vel tilsammen, og af den rige Brudedragt, hvorom der endnu gaaer stort Ry, gjemmes end paa Mærabru den kostbare Sølv-Brudekrone. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Lignende Sagn ere ei sjeldne. En Sæterpige paa Kleiver i Nedrethelemarken beholdt under lignende Omstændigheder Brudestadsen, men fik af de Underjordiske den Spaadom, at hendes Afkom ei skulde blive saa forstandig som rig. I Elverum kom en saadan Krone tilligemed den Brud som bar den, igjen i de Underjordiskes Vold, da man engang havde glemt at skyde over Bruden.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> pqtyaqk413kjnnei5zbasfh36n7p8aa 104 85714 339274 338996 2026-10-09T16:33:41Z KåreBot 479 lange tankestreker 339274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />26</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Sæterpigen i Land.'''}}}} Odelsmanden til Gaarden Haugner i Lands Prestegjeld havde en meget smuk Fæstemø. Uagtet hun var en Gaardmands Datter, drog hun dog en Sommer til Sæters, for der at væve Dreiel. Da hun imidlertid ei kunde faae sit Arbeide færdig til den Tid Kreaturerne skulde drage hjem, besluttede hun at blive ene tilbage for at faae sin Dreiel fuldført. Neppe fik hendes Kjereste Efterretning herom, førend han strax begav sig paa Veien til Sæteren; thi medrette tykkedes det ham farligt at lade Pigen ene, udsat for Huldrer og de øvrige Underjordiskes Efterstræbelser. Han kom til rette Tid; rundt om Fjøsene stode allerede sorte Heste opsadlede. Det faldt ham strax ind, at der var Uraad paafærde; han listede sig derfor hen til Sæteren, tittede gjennem en Glug paa Væggen, og saa sin Fæstemø siddende i Brudeklæder med en gylden Krone paa Hovedet, og hos hende en gammel, rødøiet Huldermand. Han greb strax sin Pistol, som han havde ladet med en Sølvkugle, og skjød over Hovedet paa Pigen, for at Trolddommen skulde forsvinde, sprang ind i Huset, greb hende, satte hende hos sig paa sin Hest og foer afsted, efterfulgt af hele Troldselskabet. En af Troldene rakte ham et fyldt Guldhorn for at sinke ham i Flugten; han tog det vel, men slog Drikken bag sin Hest og jog nu afsted baade med Hornet og Pigen. Endelig naaede han et steilt Fjeld, tæt ved sin Gaard, hvor ogsaa en Deel underjordiske havde deres Tilhold. Disse, der vare misundelige og vrede paa hans Forfølgere, tilraabte den Flygtende: „Rid det Ale og ei det Hare, du arme Mand.{{rettelse|„|“}} Han fulgte Raadet og satte afsted gjennem en nærliggende Rugager. Her havde Troldene ei godt for at følge ham; men forbittrede raabte de efter ham: „Den røde Hane skal gale over din Gaard,“ og see — den stod i lys Lue. {{høyre|[Mundtligt.]|2em}}<noinclude> <references/></noinclude> 3ou5lz203v9g2bs1ot08hwy4tjxcrvj 104 85715 339169 338954 2026-10-09T15:38:39Z KåreBot 479 liten blokk 339169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||27}}</noinclude> <section begin="Sæterpigen i Land" /> {{blank linje}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. At Ild lignes med en Hane er ældgammelt (see Voluspa {{antikva|XII}}). „Rid paa det bolde og ei paa det knolde“ tilraabte Troldene en Bondedreng, der med et Guldhorn, som en Troldjomfru havde rakt ham, red over en oppløiet Ager i Danmark, hvor Sagn om Trold og Guldbægre ei ere sjeldne. (Thieles danske Folkesagn, 1, 4, 48, 55. Mythologie der Feen und Elfen von Wolff 1, 191).}} {{---}} <section end="Sæterpigen i Land" /> <section begin="Drikkehornet i Øiestad" /> {{midtstilt|{{større|'''Drikkehornet i Øiestad.'''}}}} Ved Nidelven i Øiestad Sogn i Nedenes ligger en Gaard, som heder Nerstein. Her boede i gamle Dage en Mand, som hedte Sjur. Han var mægtig og rig; thi foruden Nerstein eiede han sex andre Gaarde og et betydeligt Laxefiskeri i Nidelven; men hvad mere var, han havde en Datter, der var den væneste Pige rundt om i Bygderne. Til hende beilede en vestlandsk Mand, ved Navn Ring i Bua; Pigen likte ham godt, men den rige Sjur gav ham Afslag. Frieren lod sig imidlertid ei derved afskrække. Medens Faderen St. Hansdags Morgen var til Ottesang i Øiestads Kirke, kom Ring til Gaarden og fandt sin Pige, uagtet Sjur havde været saa forsigtig at lukke hende ind i et af de Skabe, som efter de Tiders Skik vare gjorte ved Foden af Sengen; en Snip af hendes Forklæde stak nemlig frem og røbede hende. De flygtede nu, og nogle gamle Steenkar vise endnu det Sted, hvor de satte over Elven. Aldrig saasnart fik Sjur Underretning om Ranet, førend han satte sig paa sin Hest og jog efter de Flygtende. Underveis blev han standset af et Trold, der traadte ud af Lihaugene ikke langt fra Temsevand og bød ham velkommen, i det han rakte ham et fyldt Drikkehorn. Istedetfor at tømme det, slog han Drikken bag over Hovedet; men nogle Draaber, som faldt paa Hestens Lend, toge strax Haarene bort. Sjur, som strax havde anet Uraad, gav Hesten af Sporerne og foer afsted med Hornet i Haanden, og Troldet satte hvinende efter ham. Han kom nu i største <section end="Drikkehornet i Øiestad" /><noinclude> <references/></noinclude> 5l902k0t6ond5u20i7df0fltvpee9o3 104 85716 339170 219386 2026-10-09T15:38:49Z KåreBot 479 liten blokk 339170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />28</noinclude>Knibe, da han pludselig blev reddet ved et Huntrold, der var hadsk paa Litroldet og derfor fra den nærliggende Knardalshei raabte til Sjur, som just var kommen til en stor Ager: „ri Rui og ikje Qviti“ ɔ: Rid gjennem Rugen og ikke gjennem Hveden. Han adlød Raadet og fik derved et Forsprang for sin Forfølger, der ei kunde løbe saa hurtig gjennem den høie Rugager. Faren var dog ikke ganske overstaaet førend han kom hen til Gaarden Bringsvær; da gol Hanen, og forsvundet var Troldet. Uhindret fortsatte Sjur nu sin Vei og indhentede de Flygtende i en Bakke ved Gaarden Landvig, hvor de just sad og hvilte en Stund. Da Mændene fik Øie paa hinanden, grebe de flux til deres Tolleknive og et Slagsmaal begyndte, hvis Udfald blev, at Sjur stødte sin Tollekniv i Maven paa Ring, der kort derpaa opgav sin Aand. Bakken kaldes endnu {{sperret|Ringskleiva}}, og Stedet, hvor Ring maatte lade sit Liv, idet Tarmene randt ud af hans Mave, bærer endnu den Dag i Dag til Minde om denne Begivenhed Navn af {{sperret|Vomsaakeren}}. For at udsone dette Drab maatte Sjur betale store Bøder, og blandt disse det skjønne Bu-Laxefiskeri, som han eiede. Hornet beholdt han, og det gik siden lige til vor Tid i Arv i Familien. Om Datterens Skjebne veed Sagnet intet Mere at fortælle. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Sagnet har jeg hørt af en Bondegut i Øiestad. Hornet, som længe er gaaet i Arv i Sjurs Familie, er nyligen af Hr. Skibsfører Berge bleven foræret til Arendals Skoles offentlige Bibliothek og Museum, hvor det nu findes. Det er meget smukt og paa dets 3 sølvforgyldte Ringe findes følgende Indskription med Munkebogstaver: {{antikva|potum servorum benedic deus alme (tuorum reliqvam unus benede le un)? caspar, melchior, baltzar}}. Dette Sagn er poetisk bearbeidet af N. M. Aalholm i Sjofna, Nytaarsgave for 1833.}} {{liten blokk|Den samme Tildragelse som traf Sjur med Troldet, hendte for mange Aar siden ved Hahaugen ved Haftorn i Hallingdalen, hvor en Juleqveld en underjordisk Qvinde rakte Bonden Gudbrand Goelberg et Horn med Drik, som han slog over Ho}}-<noinclude> <references/></noinclude> majrlqtss98i4orfdhtrblanyn4blq2 104 85717 339040 338955 2026-10-09T15:16:43Z KåreBot 479 ppoem 339040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||29}}</noinclude> <section begin="Drikkehornet i Øiestad" /> {{liten|vedet og red sin Vei med Hornet; men lige indtil 9de Led fik hans Afkom til Straf et Meen eller Bræk paa Legemet, som Troldet truede med. Dette Horn, der siden længe bevaredes paa Halsteensgaard i Aal, tog 2½ Pot og var beslaaet med en 3 Tommer bred, stærk forgyldt Kobberring, hvorpaa med gammel Munkeskrift stod: {{antikva|melchior, baltazar, caspar}}. Midt paa var en liden forgyldt Kobberplade, hvori en oval Chrystal var indfattet. (Top. Journal 30, 182).}} {{liten|I Norge findes flere lignende Sagn. G. Schøning beretter i sin Reise gjennem Gudbrandsdalen (Budst. 2 Aargang 601) om en Bonde, der slog Drikken ud, som en Underjordisk rakte ham, men beholdt Hornet, hvilket længe opbevaredes paa Gaarden Skarphool. Lignende Sagn ere almindelige i Sverige og Danmark. See Afzelius 2, 159 og Danmarks Folkesagn ved Thiele 2, 232.}} {{---}} <section end="Drikkehornet i Øiestad" /> <section begin="De ubudne Bryllupsgjester" /> {{midtstilt|{{større|'''De ubudne Bryllupsgjester.'''}}}} {{ppoem|font-size:83%| „De vare syv og hundrede Trolde. De vare baade grumme og lede. De vilde gjøre Bonden et Gjesteri, Med hannem baade drikke og æde.“ }} {{høyre|'''Eline af Villenskov.'''}} En Bonde i Bahus holdt engang sin Datters Bryllup; Bordet var allerede dækket og Maden indbaaren; men inden Gjesterne havde taget Sæde, var Alt opædt. Da Verten kom ind og fik dette at see, sagde han: {{rettelse|”|„}}Nu har Håle været her og opædt al Maden.” Han lod derpaa indbære anden Mad, som Gjesterne strax begyndte at spise; men hvormeget de spiste, gik der dog mere Mad til, end de fortærede. Nu stod ved Døren en gammel Rytter, som kunde mere end de Andre. Da han hørte, hvor det smattede ved Bordet, ligesom om Griser vare tilstede, besteg han sin Hest og red hen til et nærliggende Bjerg, hvor han bankede{{rettelse|.|}} paa. Fjeldet aabnedes, og Rytteren sagde til den, der boede i Bjerget: {{rettelse|”|„}}Laan mig din Hue; du skal faae min igjen.” Saadan Hue kaldes Uddehat og gjør den usynlig som har den paa. Bjerggubben svarede: {{rettelse|”|„}}Du kan nok <section end="De ubudne Bryllupsgjester" /><noinclude> <references/></noinclude> huftdrvx8u82rhbgrvn66ldafiu1021 339171 339040 2026-10-09T15:38:59Z KåreBot 479 liten blokk 339171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||29}}</noinclude> <section begin="Drikkehornet i Øiestad" /> {{liten blokk|vedet og red sin Vei med Hornet; men lige indtil 9de Led fik hans Afkom til Straf et Meen eller Bræk paa Legemet, som Troldet truede med. Dette Horn, der siden længe bevaredes paa Halsteensgaard i Aal, tog 2½ Pot og var beslaaet med en 3 Tommer bred, stærk forgyldt Kobberring, hvorpaa med gammel Munkeskrift stod: {{antikva|melchior, baltazar, caspar}}. Midt paa var en liden forgyldt Kobberplade, hvori en oval Chrystal var indfattet. (Top. Journal 30, 182).}} {{liten blokk|I Norge findes flere lignende Sagn. G. Schøning beretter i sin Reise gjennem Gudbrandsdalen (Budst. 2 Aargang 601) om en Bonde, der slog Drikken ud, som en Underjordisk rakte ham, men beholdt Hornet, hvilket længe opbevaredes paa Gaarden Skarphool. Lignende Sagn ere almindelige i Sverige og Danmark. See Afzelius 2, 159 og Danmarks Folkesagn ved Thiele 2, 232.}} {{---}} <section end="Drikkehornet i Øiestad" /> <section begin="De ubudne Bryllupsgjester" /> {{midtstilt|{{større|'''De ubudne Bryllupsgjester.'''}}}} {{ppoem|font-size:83%| „De vare syv og hundrede Trolde. De vare baade grumme og lede. De vilde gjøre Bonden et Gjesteri, Med hannem baade drikke og æde.“ }} {{høyre|'''Eline af Villenskov.'''}} En Bonde i Bahus holdt engang sin Datters Bryllup; Bordet var allerede dækket og Maden indbaaren; men inden Gjesterne havde taget Sæde, var Alt opædt. Da Verten kom ind og fik dette at see, sagde han: {{rettelse|”|„}}Nu har Håle været her og opædt al Maden.” Han lod derpaa indbære anden Mad, som Gjesterne strax begyndte at spise; men hvormeget de spiste, gik der dog mere Mad til, end de fortærede. Nu stod ved Døren en gammel Rytter, som kunde mere end de Andre. Da han hørte, hvor det smattede ved Bordet, ligesom om Griser vare tilstede, besteg han sin Hest og red hen til et nærliggende Bjerg, hvor han bankede{{rettelse|.|}} paa. Fjeldet aabnedes, og Rytteren sagde til den, der boede i Bjerget: {{rettelse|”|„}}Laan mig din Hue; du skal faae min igjen.” Saadan Hue kaldes Uddehat og gjør den usynlig som har den paa. Bjerggubben svarede: {{rettelse|”|„}}Du kan nok <section end="De ubudne Bryllupsgjester" /><noinclude> <references/></noinclude> 67w5wcp1hxewdm4ps0hte536f06drkk 339230 339171 2026-10-09T16:25:46Z KåreBot 479 ordner ppoem 339230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||29}}</noinclude> <section begin="Drikkehornet i Øiestad" /> {{liten blokk|vedet og red sin Vei med Hornet; men lige indtil 9de Led fik hans Afkom til Straf et Meen eller Bræk paa Legemet, som Troldet truede med. Dette Horn, der siden længe bevaredes paa Halsteensgaard i Aal, tog 2½ Pot og var beslaaet med en 3 Tommer bred, stærk forgyldt Kobberring, hvorpaa med gammel Munkeskrift stod: {{antikva|melchior, baltazar, caspar}}. Midt paa var en liden forgyldt Kobberplade, hvori en oval Chrystal var indfattet. (Top. Journal 30, 182).}} {{liten blokk|I Norge findes flere lignende Sagn. G. Schøning beretter i sin Reise gjennem Gudbrandsdalen (Budst. 2 Aargang 601) om en Bonde, der slog Drikken ud, som en Underjordisk rakte ham, men beholdt Hornet, hvilket længe opbevaredes paa Gaarden Skarphool. Lignende Sagn ere almindelige i Sverige og Danmark. See Afzelius 2, 159 og Danmarks Folkesagn ved Thiele 2, 232.}} {{---}} <section end="Drikkehornet i Øiestad" /> <section begin="De ubudne Bryllupsgjester" /> {{midtstilt|{{større|'''De ubudne Bryllupsgjester.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „De vare syv og hundrede Trolde. De vare baade grumme og lede. De vilde gjøre Bonden et Gjesteri, Med hannem baade drikke og æde.“ }} {{høyre|'''Eline af Villenskov.'''}} En Bonde i Bahus holdt engang sin Datters Bryllup; Bordet var allerede dækket og Maden indbaaren; men inden Gjesterne havde taget Sæde, var Alt opædt. Da Verten kom ind og fik dette at see, sagde han: {{rettelse|”|„}}Nu har Håle været her og opædt al Maden.” Han lod derpaa indbære anden Mad, som Gjesterne strax begyndte at spise; men hvormeget de spiste, gik der dog mere Mad til, end de fortærede. Nu stod ved Døren en gammel Rytter, som kunde mere end de Andre. Da han hørte, hvor det smattede ved Bordet, ligesom om Griser vare tilstede, besteg han sin Hest og red hen til et nærliggende Bjerg, hvor han bankede{{rettelse|.|}} paa. Fjeldet aabnedes, og Rytteren sagde til den, der boede i Bjerget: {{rettelse|”|„}}Laan mig din Hue; du skal faae min igjen.” Saadan Hue kaldes Uddehat og gjør den usynlig som har den paa. Bjerggubben svarede: {{rettelse|”|„}}Du kan nok <section end="De ubudne Bryllupsgjester" /><noinclude> <references/></noinclude> 06614yef926kro65hoi6q5gu1f16b9m 104 85718 339172 338997 2026-10-09T15:39:09Z KåreBot 479 liten blokk 339172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />30</noinclude><section begin="De ubudne Bryllupsgjester" /> faae den; men du skal love mig, at skaffe mig den tilbage inden Solen gaaer ned.“ Som sagt saa gjort. Rytteren hastede hjem til Bryllupsgaarden, hvor han nu saa, at der mellem hver Gjest sad to Trolde, som toge af Fadene med begge Hænder og aade af Hjertens Lyst. Han greb nu mat til sin Pisk, slog de Snyltegjester saa haardt over Fingrene, at de tabte Lyst til at stikke Haand i Fad, og kjørte dem derpaa hovedkulds ud af Bryllupsstuen. Han tog nu af sig Bjerggubbens Hue, som hidindtil havde gjort ham usynlig for Folk, og udbrød: ”hidindtil har Fanden spist med Jer; men seet nu Maden frem igjen, saa vil jeg gjøre Eder Selskab.” De gjorde saa, spiste i Fred og havde endog Mad tilovers. Da det led mod Aftenen satte Rytteren sig igjen paa sin Hest, og red til Bjerget. Her kastede han sin laante Hue, og ilede saa i største Haft afsted, og vel var det; thi knapt havde han vendt sin Hest, før Trold i Mængde kom løbende. Nogle sit endog sat i Hestens Rumpe, da han red over en Bro; men Hesten var stærk og flink, saa at Rytteren undslap og Troldene fore tilbage. [P. Kalms Westgötha och Bahusländska Resa S. 98]. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Paa Gaarden Reensfjeld i Dybvaag kunde enhver Fremmed, som kom ind, see Nissen at sidde tilbords blandt Husets Folk og spise med god Appetit; men Folkene i Huset kunde ikke see ham. Saasnart man vilde gjøre dem opmærksom paa ham, var han forsvunden. I et nærliggende Fjeld sunde man hver Morgen og Aften høre ham synge. En synen Kone i Nissedal saa saaledes Trold timeviis som Sauer, medens Andre kun hørte dem at mælke, banke og huje.}} {{høyre|{{liten blokk|[Mundtligt].|2em}}}} {{---}} <section end="De ubudne Bryllupsgjester" /> <section begin="Brakandalen" /> {{midtstilt|{{større|'''Brakandalen.'''}}}} Paa Nes i Hvidesø ligger Brakandalsfjeldet. Her laa i gamle Dage en Gaard, som hedte Brakandalen, paa samme Sted, hvor en Sæter af samme Navn nu ligger. <section end="Brakandalen" /><noinclude> <references/></noinclude> kkeyfvyz6ek61i2bu1t4q8vamw8y8gg 104 85720 339173 338998 2026-10-09T15:39:19Z KåreBot 479 liten blokk 339173 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />32</noinclude><section begin="Brakandalen" /> vi aldrig meer), vedblev den Underjordiske, og fra den Tid blev Bonden paa Brakandalen aldrig forstyrret af de Underjordiske. For at være rigtig sikker havde han desuden, efter den Fremmedes Raad, opfødt flere hvide Kalve, som han lod springe og kjete sig i Gaarden, for at de Underjordiske skulde see dem og troe, at det var Hvidbjørnens Unger. {{høyre|[Saavel mundtligt som meddeelt.]|2em}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Et lignende Sagn under Benævnelse {{korreksjon|Kjækten|Kjætten|272}} paa Dovre, findes i Norske Folkeeventyr ved Asbjørnsen og Moe Side 139.}} {{---}} <section end="Brakandalen" /> <section begin="Gjordemoderen" /> {{midtstilt|{{større|'''Gjordemoderen'''}}}} Det var engang et Par Folk, der havde en eneste Datter. Pludselig forsvandt hun. Forældrene, der bleve meget bedrøvede over Tabet af deres kjere Barn, søgte overalt, men kunde dog ikke komme paa mindste Spor efter hende. En Tid derefter kom seent en Aften en fremmed Mand ind i Huset, og bad Konen, som var ene hjemme, om hun vilde see til sin Datter, der var i Barnsnød og ventede paa hendes Hjelp. Moderen blev vel meget forskrækket ved denne uventede Tidende, men gjorde sig imidlertid strax færdig til at følge med den Fremmede. Han rakte hende en Traad og ved Hjelp af den var hun i et Øieblik hos sin Datter, der fødte et raskt og velskabt Barn. Da dette var pyntet, gav Manden hende en Vædske, forat hun med den skulde besmøre Barnet, men advarede hende for at faae noget af den paa sig selv. Ikke destomindre, da hendes høire Øie begyndte at ilde og hun vilde gnide det, fik hun noget af Vædsken i Øiet. Da man ei længere trængte til hendes Hjelp, lagde den fremmede Mand, der var hendes Datters Ægtefælle og en Underjordisk, at hun kunde gaae sin Vei, og ved Hjelp af Traaden kom hun strax hjem. Den næste Dag, medens hun med sin Mand arbeidede paa Marken, saa hun pludselig sin Datter og hendes underjordiske Mand at spadsere ved sin Side. Hun tiltalte dem nu, og forbauset spurgte Svigersønnen, om <section end="Gjordemoderen" /><noinclude> <references/></noinclude> 47rkm9whvcke1ujos0z1smtrfg9d4lu 104 85721 339174 219391 2026-10-09T15:39:29Z KåreBot 479 liten blokk 339174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||33}}</noinclude>hun virkelig kunde see dem. „Ja vist kan jeg see Jer med mit høire Øie,“ svarede Konen; men i det samme berørte den underjordiske det, og fra den Stund saa hun ei mere dermed. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Dette Sagn hørte jeg af en Bonde som ei tvivlede om sin Beretnings Sandhed. Andre tilføie, at Datteren bad sin Moder at flytte sit Fjøs, da dem flød ligeover hendes Bolig og ofte var hende til stor Uleilighed. Dette Ønske blev strax opfyldt, og fra den Tid havde Moderen den bedste Lykke af sin Buskab.}} {{liten blokk|Lignende Sagn ere temmelig almindelige og henføres til forskjellige Steder, f. Ex. til Egeberg ved Christiania (see Nor 74) o. s. v.}} {{liten blokk|De ere især mærkelige for den Lighed, de have med Udlandets Traditioner. I Danmark tabte en Gjordemoder Synet, fordi hun fortalte, hvad hun havde seet i en Høi, hvorhen hun var bleven kaldet for at hjelpe en underjordisk Kone, der var i Barnsnød. (Thiele 1, 36). Lignende Historier fortælles om en Grevinde Ranzau o. fl. i Grimms deutsche Sagen. I Scotland, fortæller Grimm i sin ypperlige Afhandling “Ueber das Wesen der Elfen i Irischen Elfenmärchen {{antikva|XXVII}},“ havde Elferne engang bragt et nyfødt {{korreksjon|Bar|Barn|272}} ind i deres Shian, og hentede siden Moderen for at hun skulde give Barnet Die. En Dag, da hun var ene hjemme, fik hun Lyst til noget af den Salve, hvormed hun saa, at Elferne besmurte deres Øine. Hun blev imidlertid ikke {{korreksjon|ærdig|færdig|272}} med mere end det ene Øie, da Elferne igjen kom tilbage; men med dette kunde hun nu see alle Ting i deres sande Skikkelse, en Gave, som hun beholdt, selv efterat hun var sendt hjem igjen. En Dag saa hun i en Folketrængsel den Elfe, der havde taget hendes Barn, uagtet han var usynlig for Andre, og frugte strax efter Barnets Befindende. Forbauset spørger Elfen hende igjen, om hun kunde see ham, og da hun, skrækket ved hans frygtelige Mine, bekjendte Sandheden, spytter han hende i Øiet, og siden den Tid saa hun ei mere dermed. En lignende Fortælling findes i der Mythologie der Fem und Elfen von Wolff 2, 95.}} I Rhones Vande, fortæller Gervasius Tilburiensis<ref>Gervasius var Marschal i Kongeriget Arles og skrev sine {{antikva|otia imperialia}} ved Rhones Bredder, hvor endnu i Nærheden af Arles findes et Bjerg, der beboes af Feer. {{antikva|Note de l’éditeur de chants pop. de l’Ecosse}}. 3, 119.</ref> boe<noinclude> <references/></noinclude> 5z9h5hlvuyyc41yn9d0rxao5wc72bnd 104 85722 339175 338999 2026-10-09T15:39:39Z KåreBot 479 liten blokk 339175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />34</noinclude> <section begin="Gjordemoderen" /> {{liten blokk|der Drager, som trække Folk ned til sig. En Kone, som lang Tid levede i en saadan Drages prægtige Slot, var ved at smøre sit Øie med et Slags Fedt, bleven synen, endog efter at hun var sluppen op paa Jorden igjen. En Dag mødte hun Dragen, og da hun gjenkjendte ham, uagtet han var i en anden Skikkelse, tiltalte hun ham. Forundret spurgte han: „Med hvilket Øie har du kjendt mig?“ Da hun nu viste ham det, lagde han sin Finger derpaa, og hun saa ei mere. (Sammenlign Wolff 2, 319. Dobeneck 1, 45). .„Det er heel besynderligt,“ tilføier Walter Scott, „at det samme Sagn lyder blandt de scotske Bjerge og paa de scotske Sletter, næsten uden anden Forandring end, at Dragerne ere blevne til Feer, der boe i Huler og Bjerge istedetfor i Vandenes Dyb.“}} {{---}} <section end="Gjordemoderen" /> <section begin="Manden i Fjeldet" /> {{midtstilt|{{større|'''Manden i Fjeldet.'''}}}} En Bonde i Fjære-Sogn ved Navn Audun blev engang heel uventet indtagen i et Fjeld af et Bjergtrold. Da Manden hverken vilde tale, spise eller drikke, blev Troldet vred og sparkede ham den tredie Dag under Sengen og gik derpaa sin Vei. Troldet havde imidlertid en Kone, der følte Medlidenhed med den stakkels Bonde. Hun underrettede ham derfor om, at naar hendes Mand kom hjem, vilde han kaste ham ud paa en Skuffe, men bad ham, naar det skede, at holde sig vel til den ene Side. Da Troldet kom hjem, kastede han Bonden ud af Fjeldet, og slyngede oven i Kjøbet en Jernstang efter ham; men Bonden, der havde agtet paa Konens Raad, slap med Livet derfra. {{høyre|[Mundtligt].|2em}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. At Folk for deres hele Liv, eller kun paa nogle Dage eller Aar indtages i Høie og Fjelde er endnu en gjengs Overtro, der er saare gammel; thi allerede Harald Haarfagers Samtidige, Skjalden Thiodolf hiin Hvinverske, beretter om den svenske Kong Svegder, at han af en Dverg blev indtagen i en Steen. (Ynglinga Saga C. 15).}} {{liten blokk|Som Exempel paa, hvor lidt den Overtro er udryddet, laa det blandt Andet tjene, at endnu i Høsten 1832 skal paa}} <section end="Manden i Fjeldet" /><noinclude> <references/></noinclude> 1v6epszh24l2ttobsvhm37rl2hjnbmm 104 85723 339176 339000 2026-10-09T15:39:49Z KåreBot 479 liten blokk 339176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||35}}</noinclude><section begin="Manden i Fjeldet"/>{{liten blokk|Østlandet en voxen Gut to Gange være indtagen i et Bjerg, have seet alskens Herlighed, glimrende Sale o. s. v., være bleven præsenteret paa Sølv en Dram af en underskjøn Huldra, og af hende anmodet om at blive der; men da Ungersvenden, der foretrak at være, hvad han var – en Skrædder, undslog sig, blev han fulgt langt paa Vei af flammende Hunde. Hvergang var han bagefter tomset.}} {{høyre|{{liten blokk|[Meddeelt].|2em}}}} {{liten blokk|Hermed fortjener at sammenlignes, hvad Debes i {{antikva|Færoa reserata}} S. 323 fortæller.}} {{liten blokk|„Det hafver hændet sig for nogen rum Tid, da Bergens Borgere hafde Commercien udi Færøe, at der hafver været en Mand her i Landet udi Sørvaage, kaldet Joen Søidemand, som aff Spøgelse har været indtaget udi Bjerget udi 7 Aar, oc er derefter udkommen, men hafver derefter levet udi stor Angest og Banghed, fordi han fryctede, at hand skulde blive borte tagen igjen, hvorfor Folck maatte vaage ofver hannem om Natten, oc paa det sidste aff saadan Fryct draag han her fra til Bergen udi Norrig.“}} {{---}} <section end="Manden i Fjeldet"/> <section begin="Dvergene i Smeddalen"/>{{midtstilt|{{større|'''Dvergene i Smeddalen.'''}}}} I Smeddalen paa Fillefjeld, hvor der for har været drevet et Jernverk, havde Dverge i gamle Dage deres Smeddeverksted, og selv forarbeidede de alt Jern, de brugte i deres Smidier. Men da Kirkesangen fra Thomaskirken, der stod i den østlige Ende af Dalen, tonede i Dvergenes Øren, droge de længere op i Fjeldene og lode Verktøi og deres øvrige Sager tilbage. Syne Folk kunne endnu see store Rujernstænger, svere Ambolte og Tænger staae under Bjergvæggen; men det er forgjeves at prøve paa at flytte dem. Efter at Kirken nu er nedreven, vil man vide, at Dvergene atter pusle paa gamle Tomter. {{høyre|[Meddeelt].|2em}} {{---}} <section end="Dvergene i Smeddalen"/><noinclude> <references/></noinclude> nl58u4zsplo6g7jext8zqervldbccdp 339275 339176 2026-10-09T16:33:51Z KåreBot 479 lange tankestreker 339275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||35}}</noinclude><section begin="Manden i Fjeldet"/>{{liten blokk|Østlandet en voxen Gut to Gange være indtagen i et Bjerg, have seet alskens Herlighed, glimrende Sale o. s. v., være bleven præsenteret paa Sølv en Dram af en underskjøn Huldra, og af hende anmodet om at blive der; men da Ungersvenden, der foretrak at være, hvad han var — en Skrædder, undslog sig, blev han fulgt langt paa Vei af flammende Hunde. Hvergang var han bagefter tomset.}} {{høyre|{{liten blokk|[Meddeelt].|2em}}}} {{liten blokk|Hermed fortjener at sammenlignes, hvad Debes i {{antikva|Færoa reserata}} S. 323 fortæller.}} {{liten blokk|„Det hafver hændet sig for nogen rum Tid, da Bergens Borgere hafde Commercien udi Færøe, at der hafver været en Mand her i Landet udi Sørvaage, kaldet Joen Søidemand, som aff Spøgelse har været indtaget udi Bjerget udi 7 Aar, oc er derefter udkommen, men hafver derefter levet udi stor Angest og Banghed, fordi han fryctede, at hand skulde blive borte tagen igjen, hvorfor Folck maatte vaage ofver hannem om Natten, oc paa det sidste aff saadan Fryct draag han her fra til Bergen udi Norrig.“}} {{---}} <section end="Manden i Fjeldet"/> <section begin="Dvergene i Smeddalen"/>{{midtstilt|{{større|'''Dvergene i Smeddalen.'''}}}} I Smeddalen paa Fillefjeld, hvor der for har været drevet et Jernverk, havde Dverge i gamle Dage deres Smeddeverksted, og selv forarbeidede de alt Jern, de brugte i deres Smidier. Men da Kirkesangen fra Thomaskirken, der stod i den østlige Ende af Dalen, tonede i Dvergenes Øren, droge de længere op i Fjeldene og lode Verktøi og deres øvrige Sager tilbage. Syne Folk kunne endnu see store Rujernstænger, svere Ambolte og Tænger staae under Bjergvæggen; men det er forgjeves at prøve paa at flytte dem. Efter at Kirken nu er nedreven, vil man vide, at Dvergene atter pusle paa gamle Tomter. {{høyre|[Meddeelt].|2em}} {{---}} <section end="Dvergene i Smeddalen"/><noinclude> <references/></noinclude> 2av5jr4bz2x265pitxjsjg1hpm35a67 104 85724 339177 338960 2026-10-09T15:39:59Z KåreBot 479 liten blokk 339177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />36</noinclude><section begin="Børnene" /> {{midtstilt|{{større|'''Børnene.'''}}}} Paa en Gaard i Fjære Sogn sad en Høstaften to Koner og bagte Fladbrød, da pludselig Døren gik op, og tvende Smaapiger med langt Haar traadte ind. Den ene Kone, som troede, at det var Budeien, der kom fra Fjøset, spurgte om Noget, uden at see sig om. Da hun intet Svar fik, vendte hun sig om, men blev saa overrasket ved Synet af Børnene, at hun ikke kunde mæle et Ord. I det samme kom en fremmed Qvinde ind, der greb Børnene og derpaa forsvandt. De forskrækkede Koner ilede efter, men kunde intet Spor opdage; derimod hørte de inde i en nærliggende Haug Børnene skrige, og sluttede deraf, at den underjordiske Moder gav dem Prygl for deres Nysgjerrighed og Ulydighed. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Dette Sagn er localiseret paa flere Steder.}} {{---}} <section end="Børnene" /> <section begin="Huldra eller Hulla" /> '''Huldra eller Hulla.''' {{ppoem|style=font-size:83%| “{{sperret|Huldre}} mæ snøg aa bebrandes Hain – Fletta brone Haar ti guldfingra Bain – – – – – – – – – – – Atte for Guten sætte ho sæg ne, La tusindstrængte Langspel paa Kne.“ }} {{høyre|{{liten blokk|'''Storms Huldrevise.'''}}}} Rundt om i Landet findes Sagn om et overnaturligt Væsen, der opholder sig i Skovene og i Bjergene, og som kaldes Huldra. Dette Væsen seer ud som en skjøn Qvinde. I Almindelighed er hun iført en {{korreksjon|hvid|blaa|272}} Stak og et hvidt Skaut<ref>I Ombli er „Hudda“ grøn og tyvagtig.</ref>, men har derhos en lang Ko- eller Reve-Rumpe, som hun dog efter Behag kan lade hænge ned og trække op. Naar hun kommer blandt Mennesker, hvis Selskab hun gjerne søger, saa skjuler hun sin lange Rumpe {{bindestrek1|om|omhyggelig}} <section end="Huldra eller Hulla" /><noinclude> <references/></noinclude> fd7nhy2heuwxj7ptlpj9a8elyakyvo6 339276 339177 2026-10-09T16:34:01Z KåreBot 479 lange tankestreker 339276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />36</noinclude><section begin="Børnene" /> {{midtstilt|{{større|'''Børnene.'''}}}} Paa en Gaard i Fjære Sogn sad en Høstaften to Koner og bagte Fladbrød, da pludselig Døren gik op, og tvende Smaapiger med langt Haar traadte ind. Den ene Kone, som troede, at det var Budeien, der kom fra Fjøset, spurgte om Noget, uden at see sig om. Da hun intet Svar fik, vendte hun sig om, men blev saa overrasket ved Synet af Børnene, at hun ikke kunde mæle et Ord. I det samme kom en fremmed Qvinde ind, der greb Børnene og derpaa forsvandt. De forskrækkede Koner ilede efter, men kunde intet Spor opdage; derimod hørte de inde i en nærliggende Haug Børnene skrige, og sluttede deraf, at den underjordiske Moder gav dem Prygl for deres Nysgjerrighed og Ulydighed. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Dette Sagn er localiseret paa flere Steder.}} {{---}} <section end="Børnene" /> <section begin="Huldra eller Hulla" /> '''Huldra eller Hulla.''' {{ppoem|style=font-size:83%| “{{sperret|Huldre}} mæ snøg aa bebrandes Hain — Fletta brone Haar ti guldfingra Bain — — — — — — — — — — — Atte for Guten sætte ho sæg ne, La tusindstrængte Langspel paa Kne.“ }} {{høyre|{{liten blokk|'''Storms Huldrevise.'''}}}} Rundt om i Landet findes Sagn om et overnaturligt Væsen, der opholder sig i Skovene og i Bjergene, og som kaldes Huldra. Dette Væsen seer ud som en skjøn Qvinde. I Almindelighed er hun iført en {{korreksjon|hvid|blaa|272}} Stak og et hvidt Skaut<ref>I Ombli er „Hudda“ grøn og tyvagtig.</ref>, men har derhos en lang Ko- eller Reve-Rumpe, som hun dog efter Behag kan lade hænge ned og trække op. Naar hun kommer blandt Mennesker, hvis Selskab hun gjerne søger, saa skjuler hun sin lange Rumpe {{bindestrek1|om|omhyggelig}} <section end="Huldra eller Hulla" /><noinclude> <references/></noinclude> 1xqyl4mgmnivshn8rd2db93oq0gq2ie 104 85727 339179 219397 2026-10-09T15:40:09Z KåreBot 479 liten blokk 339179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||39}}</noinclude>{{bindestrek2|sets|Husets}} Folk og fik i Betaling lutter Sølvpenge Da de endelig skulde til at reise og vilde betale for det gode Herberge, vilde Verten Intet modtage, men satte dem paa den Vei, de skulde følge. I samme Øieblik forsvandt Gaard og Alt, og Kræmmerne befandt sig midt i en stor Skov. Med Forundring hørte man paa Nabogaardene om denne forunderlige Gaard og Alle vare enige om, at det maatte være en Huldregaard, da Ingen hverken før eller siden har mærket den. Af slige Gaarde findes der en Mængde omkring i Heiene og i Udmarkene. Stundom kan En slumpe til at see en saadan, men inden man veed et Ord deraf, saa er Alt igjen forsvundet. Kan man komme til at skyde eller kaste Staal over en saadan Gaard, saa er Troldommen forbi og Gaarden med hvad deri findes bliver Finderens Eiendom. Af saadanne Gaarde, som kaldes Huldre- eller Finde- eller Fyndar-Gaarde findes der mange rundt om i Fjelddalene. Ultvet og Fogne i Gjerrestad, Findræng i Vraadal og Brødsiø i Drangedal ere saadanne Gaarde. Findræng blev fundet af en Juring, der sad og vred Vidier og stak sin Kniv i et Træ, der strax forvandledes til en Gaard. Der lever endnu Folk, som paastaae, at de i et Fjeld paa Findrængs Jorder have hørt en fortryllende Musik, ja endog Faar og Gjeter at bræge og Grisunger at grynte. I dette Fjeld have Huldrefolk nu Tilhold. Den Mand, som først fandt Brødsiø, saa selv Huldra vandre bort fra Gaarden. Hun lignede en gammel Kone, var graaklædt, bar en Strippe i Haanden og gik i Spidsen for sin Buskab. Inden hun forsvandt vendte hun sig om til Finderen og spaaede ham, at han ingen Lykke skulde have til at beboe Gaarden, førend den var afbrændt tre Gange og tilføiede „I driv me fra Brødsiø. Naa reiser æg ad Heia (til Vegaardsheien). Der ska Ingen rugge meg.“ {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. (Mundtligt og meddeelt). De almindelige Sagn om Gaarde, der siges at være fundne, tyde sandsynlig hen paa, at de ved den sorte Død forladte Gaarde igjen ere fundne og tagne i}}<noinclude> <references/></noinclude> k9ai6frf7dea043bnzi37czd602moch 104 85728 339180 339001 2026-10-09T15:40:19Z KåreBot 479 liten blokk 339180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />40</noinclude><section begin="Huldre-Gaarde" /> {{liten blokk|Besiddelse. Midlertidig have de maaskee stundom tjent som Tilhold for Ugjerningsmænd, der maatte drage bort, naar deres Tilhold blev opdaget.}} {{---}} <section end="Huldre-Gaarde" /> <section begin="Huldre-Ægteskab" /> {{midtstilt|{{større|'''Huldre-Ægteskab.'''}}}} I Nordland fortælles, at en rask Karl ved at lægge en Riflepibe over en Huldra i Skoven fik hende bunden. Hun blev døbt og hans Kone. De levede fortræffelig sammen og fik et Barn. Men pludselig, medens Barnet en Qveld legede ved Gruen, hvor Huldrakonen sad og spandt, medens Manden havde andet Virke fore, kom noget af hendes vilde Natur over hende, i det hun i et rasende Indfald yttrede til sin Mand om Barnet, at det skulde være en herlig Steg at sætte paa Spid og riste tilqvelds. Manden blev forfærdet, og Konen, der mærkede, at hun slemt havde forløbet sig, tog sig igjen, og bad, at det maatte være glemt. Men saa blev det ikke. Manden skrev sig det bag Øret. De frygtelige Ord løde stedse for ham. Han saa kun deri et fælt Indblik i sin nu afblomstrede Kones sande Natur, og Husfreden var forstyrret. Fra en god Mand blev han knarvurren, forekastede ofte Konen hendes glubske Forslag, bandede sit Indfald at ægte hende, slog og dængede hende. Saaledes gik det en Tid lang. Konen led og angrede. En Dag gik hun hen til Smidien for med et venligt Øie at see til sin Mands Arbeide; men da han begyndte som før, og det kom til Haandgribeligheder, greb hun, for at give ham et Beviis paa sin Overlegenhed, en Jernstang, og virrede den som en Staaltraad om sin Mand, der nu maatte falde tilføie og love at holde Husfred. {{høyre|[Meddeelt].|2em}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Lignende Sagn ere almindelige rundt om i Landet. (See f. Ex. Nor, Side 67). Begrebet om disse Væsener ere ikke overalt i Landet det samme; men varierer temmelig betydeligt. Paa nogle Steder betragtes Huldra som en skjøn}} <section end="Huldre-Ægteskab" /><noinclude> <references/></noinclude> 6oj8ze9tvc022lyigmlefh7g8wrc2jw 104 85729 339181 219399 2026-10-09T15:40:29Z KåreBot 479 liten blokk 339181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||41}}</noinclude>{{liten blokk|Qvinde, der kun ved sin lange Korumpe kan adskilles fra Menneskene, med hvem hun stundom omgaaes. Paa andre Steder beskriver man hende som en smuk Qvinde, naar man seer hende foran; men bag fra er hun huul som et Trug, eller og blaa. Paa nogle Steder gjenfinde vi hende under Navn af Skogsnerte, der ogsaa er blaa, men iført en grøn Stak, og maaskee svarer til de svenske Skogsnufvor. (Linnæi gothländska Resa S. 312). Paa enkelte Steder er hendes Sang „Huldre-Slaat,“ (Laat) bekjendt. Den skal lyde huul og sørgelig, og derved adskille sig fra de Underjordiskes Musik, der beskrives af Ørevidner som saare fortryllende. Dog ikke paa alle Steder betragtes hun som en eenlig Skovnymphe. Stundom tales der om Huldremænd og Huldrefolk, der leve i Fjeldene i Selskab, og blive da synonyme med de Underjordiske{{rettelse||.}} Da {{sperret|Hul}}<ref>{{antikva|Hulda occultatio a. v. ek. hyl, tego, celo}} jeg indhyller. Thorlacius Anm. til Thorsdrapa 161.</ref> i det oldnordiske Sprog betyder Dække, Dunkelhed, er den Mening sandsynlig at Huldrefolk kun er en appelativ Benævnelse paa de Underjordiske, paa hvilke Sagnene om Huldregaarde, Skiftunger o. s. v. godt passe. I Hardanger ere Huldrene altid grønklædte; men deres Kjør blaae, hvilke fanges, naar et voxent Menneske kaster sit Belte over dem. De give overflødig Melk. Huldrene tage de forladte Sætre i Besiddelse, og tage desuden Folk ind i Høiene til sig, hvor en deilig Musik høres, hvilket Alt ogsaa siges om de Underjordiske. Budst. 3, 735.}} {{liten blokk|Begrebet om og Troen paa Hulda er meget gammel. Allerede den berømte islandske Skjald Sturle morede Magnus Lagabæters Dronning og del hele Hof ved at fortælle Eventyr om Hulda. I Skand. Litteratur Selskabs Skrifter 1815, 1 Bind 263, findes en Oversættelse af „Hulda Saga,“ og et Udtog i Sagabibliothek 1, 366.}} {{liten blokk|Den Huld, der i Ynglinga Saga C. 16 omtales som en Seidkone, der forhexede Kong Vanlande, har saavel som Hulda, der i de gamle Søgur omtales som Moder til Torgerda Hørgabrud og Yrp, kun Navnet tilfælles med de norske Huldrer. I Eyrbvggia Saga C. 63 tales om en Huldre-Oxe, der var abildgraa, brølte forfærdelig og, som, da den var 4 Aar gammel, gjennemborede sin egen Herre. Paa Island kaldes vore Huldrefolk {{antikva|Huldu-folk}}, der ere beslægtede med Færøernes {{bindestrek1|Hul|Huldrefolk}}}}<noinclude> <references/></noinclude> 048o47u00wslh9wgqx42d3w056ufqq7 104 85730 339182 338963 2026-10-09T15:40:39Z KåreBot 479 liten blokk 339182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>42 <section begin="Huldre-Ægteskab" /> {{bindestrek2|drefolk|Huldrefolk}} og tildeels med den danske Hyldemoer og Tydskernes Holde, Holderchen og Huldchen. {{---}} <section end="Huldre-Ægteskab" /> <section begin="Nissen" /> {{midtstilt|{{større|'''Nissen.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Med Nisser maa man et oprigtigt Venskab holde; De ellers i et Huus kan meget Ondt forvolde: Ey {{sperret|Nisse, underjordisk}} gjør nogen Sjæl imod Saa længe som de seer, mod dennem Folk er god.“ }} {{høyre|{{liten blokk|'''Peder Paars.'''}}}} Af Nisser fandtes i gamle Dage en uhyre Mængde, da fast hver Gaard havde sin. I senere Tider er deres Antal meget formindsket. De ere ikke større end smaa Børn, ere iførte graae Klæder og bære paa Hovedet en rød Pikhue, men have kun fire Fingre, da de savne Tommelfinger. De have for det meste deres Tilhold i Lader og Stalde, hvor de hjelpe til at røgte Kreaturerne og passe Hestene, mod hvilke de dog vise samme Partiskhed som mod Menneskene. Man hører ofte, at Nissen har trukket Høet fra de øvrige Hestes Krybber hen til den, som han yndede og vilde fede, og at denne om Morgenen stod mæt ved fyldt Krybbe, medens de Øvrige fast Intet havde saaet. Han ynder Løier. Stundom slipper han alle Kjørene løse i Fjøset, skræmmer Budeierne, idet han snart blæser Lyset ud for dem, snart holder Høet saa fast tilbage, at de stakkels Piger ei kunne faae et Straa ud, og naar de nu anstrænge alle deres Kræfter, slipper han saa pludselig, at Pigerne falde saa lange de ere. En Pige, som hentede Hø fra Trevet, fandt engang mellem Høet Noget, der var at føle paa som en stor Tot Uld. Nysgjerrig tog hun det i Forklædet, for at see hvad det var; men hvor forskrækket blev hun, da Nissen leende hoppede ud af Forklædet. Saadant morer Nissen meget, og ved slige Puds slaaer han gjerne op en Latter. Ofte høres Gaardshunden gjøe om Natten og man kan ei vide hvorfor. Deri er {{bindestrek1|imidler|imidlertid}} <section end="Nissen" /><noinclude> <references/></noinclude> dwhojm5i3bojlcrpzpr2oay8rzx50yh 104 85731 339030 219401 2026-10-09T15:14:33Z KåreBot 479 ppoem 339030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||43}}</noinclude>tid Nissen Skyld. Han finder stor Moro i at knibe Katten i Rumpen og erte Gaardshunden. Han sidder da gjerne paa Lovbroen og strækker snart det ene og snart det andet Been frem med de Ord: „pus den, pus den,“ alt under en hjertelig Latter. Hvis han ynder Gaardens Eier, staaer han paa Husets Bedste, ja man vil endog have bemærket, at han fra Naboerne søger at drage Hø og andre Ting til Gaarde, hvorved der stundom opstaaer Strid og Slagsmaal mellem hver Gaards Nisse, saa at man har seet Halm og Straa at flyve dem om Ørene. Nissen er i Almindelighed af en honet Tænkemaade. Behandles han vel, saa er han meget tjenstagtig. Han hjelper da Budeien at stelle Kreaturerne og „Kokka“ at skure, bære Vand og andet tungt Arbeide, som han ofte forretter ene, medens hun sover paa sit grønne Øre; men saa maa hun ei heller uroe ham og ei glemme ham med god Mad og Drikke Thorsdagsqveld og især Juleaften. Man pleier da at opvarte ham med sød Grød, Kage, Øl og andre gode Sager, som sættes under Lovebroen. Er han i godt Lune og Maden smager ham, thi han er kræsen, saa spiser han det gjerne op. Spot og Foragt kan han ei taale, og da han trods sin lille Statut er stærk, saa bekommer det ofte Vedkommende ilde. En Bonde, der en Vinteraften mødte en Nisse paa Landeveien, og i en myndig Tone bød ham at gaae af Veien, blev, inden han vidste et Ord deraf, af den fortørnede Lille kastet tvert over Gjerdet langt hen i Sneen. Endnu værre gik det med en Pige, som selv spiste op Julegrøden og med Spot gav ham den tomme Skaal. Nissen greb hende og dandsede saadan Springdands med hende, at man næste Morgen fandt hende sprængt paa Loven. Under Dandsen sang han: {{ppoem| „Har du iti op Grauten for Tomten du? Saa ska’ du faae dandse med Tomten du! Aa du har iti op Grauten for Tomten du! Og du ska’ faae dandse med Tomten du.“ }}<noinclude> <references/></noinclude> 82r27g2wn09epxjyx15mteybnag6o8o 104 85732 339183 339002 2026-10-09T15:40:49Z KåreBot 479 liten blokk 339183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />44</noinclude>{{blank linje}} De ynde Maaneskin, og man kan da om Vinteren see dem at more sig ved at age paa Kjelke eller at springe omkap over Gjerdene. Somme Tider blande de sig med Børnene, naar de age paa Lovbroen. Nissen ager da paa en Flis og for ham gaaer det lige godt op som ned af Lovbroen. Uagtet de selv ere muntre, lide de dog ikke altid, især paa en Helligaften eller Thorsdagsqveld, Larm og Støi i Nærheden af sig. I Almindelighed er Nissen vel lidt, og heder derfor paa mange Steder Nisse god Dreng. {{høyre|[Mundligt og meddeelt].|2em}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Blandt alle de Væsener, der leve i den norske Almues Indbildning, er Nissen den, om hvis Tilværelse man er mest overtydet. Han hører udentvivl til Vette- eller Dvergeslægten, skjønt han adskiller sig fra Dvergene, deels ved sin Livlighed og proportionerede Udvortes, deels ved sit Ophold i Huse og Lader, for hvilke han har saadan Forkjerlighed, at han ikke taaler at de flyttes; thi da forlader han dem og tager Lykken med sig. Denne Forkjerlighed for gamle Hustomter har sandsynligviis forskaffet ham Navnene {{sperret|Toftvette}}, {{sperret|Tomtevette}} og {{sperret|Garddo}}, som han paa flere Steder bærer. Naar man i Sæterne i Valders vælter Gryder eller kogende Vand ud, pleier Mange at sige: „Agte dig {{sperret|Tomtebonde}}, at jeg ikke brænder dig.“ Beslægtet med Nissen er Hitterdals {{sperret|Haugebonde}}, der gjør Ugavn naar han bliver vred, og ei frygter for at skamslaae eller mørbanke dem, som gjøre ham Fortred; og den saakaldte „Gaardsvaard.“ der har sit Tilhold i og viser sig under sorskjellig Skikkelse i den gamle ærværdige Stue paa Qvale i Sogn (Urda 1, 146). Til Nisseætten maa vel ogsaa regnes den „Toret eller Thorlille,“ som Erkebisp Mauger i Rouen beskyldtes for at have i Et Huus. Han adlød Erkebispen, men var usynlig for Andre (Depping C. 12). I de gamle Søgur forekommer, saa vidt jeg veed, ei Nissen, med mindre man vil gjenkjende ham i de Vetter, som St. Olaf fordrev ({{antikva|Formanna Sögur}} 5, C. 171) og den {{antikva|spámadr}}, som boede i en stor Steen ved Islænderen Kodrans Gaard, passede hans Buskab o. s. v., men som Biskop Frederik med Vievand fordrev (1, C. 131). Om den norske Nisse see Schulzes physikalske Grublerier 269}}<noinclude> <references/></noinclude> i5h2volc79vtjk1nldgifu67krxs9ao 104 85733 339184 219957 2026-10-09T15:40:59Z KåreBot 479 liten blokk 339184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||45}}</noinclude>{{liten blokk|og {{antikva|A Journey trough Norway by D. Conwny}} P. 221, hvor han feilagtigen kaldes {{antikva|Nipen}}. De færøiske {{sperret|Niägriusar}}, der beskrives som smaa med røde Huer og heldbringende (Landts Beskr. over Færøerne 445) bevare, saavelsom den svenske {{sperret|Tomtegubbe}} og den danske {{sperret|Nisse}}, deres nære Slægtskab med den norske Frænde. Dog hører man aldrig at den norske Nisse som den danske før Mikkelsdag bærer rund Hat eller har med Kirkeopsyn at gjøre (Thieles danske Folkesagn 1, 135). Til Nordens Nisser svare Tydskernes {{sperret|Kobolde}}<ref>Hos Hesychius forekommer ''Κοβαλοι κακουργοι'', der atter kunde sammenlignes med Phoeniciernes {{antikva|Kabirer}} og Indiernes {{antikva|Kubera}}, der dog boe i Huler og Klipper. F. Magnusens Eddalære 2, 42.</ref>, der forrette alle Slags Husarbeider, bære Vand til Kjøkkenet, hugge Brænde, hente Øl, {{sperret|skrabe Heste, gjøre Stalden reen, ere overgivne, og bringe Lykke med sig}}. De ere saa store som smaa Børn, men ere iførte buntede Klæder. (Grimms Sagen 1, 90). ”Sie sind launhaft und leicht gereizt, aber sehr dienstbeflissen und helfend, und bringen ihren Ernährern Getraide, das sie ihnen aus fremden Scheuern stehlen.” Qvæget trives ogsaa under deres Hænder. Spot og Udleen taale de ei, og den Kokkepige, der glemmer at bringe den belovebe Skaal med god Mad paa det bestemte Sted, kan være vis paa at forbrænde sig, eller gjøre Noget, hvorfor hun paadrager sig sine Foresattes Irettesættelse og Koboldens Latter (Dobeneck 125, 133). Til Nisseslægten maa vel ogsaa henregnes de smaa stygge Kobolde med røde Buxer, der havde Tilhold i Greifswalds Skorsteenspiber og den pommerske „Klabatermann,” som færdes ombord paa Skibe, hvor ogsaa vor Nisse stundom husserer. I Pommern kaldes Nissen ellers almindelig {{sperret|Chimmeke}}. En saadan havde fra umindelige Tider sit Tilhold paa et gammelt Slot, hvor han ingen Fortred gjorde, naar man kun hver Aften satte for ham sød Grød i en Leerpotte. En overmodig Kjøkkendreng drak engang selv Melken og spottede Chimmeke. Denne blev da arrig, greb Drengen, hug ham istykker, kastede ham i en kogende Kjedel og forlod Slottet for stedse. Temme 253, 300, 252. I Schweiz findes ogsaa Nisser eller {{sperret|Kobolde}}, som i {{antikva|Pays de Vaud}} hedde {{antikva|{{sperret|Servants}}}} og leve i afsides Huse og Sennhütten. (Idyllen aus Schweiz von Wyß og {{bindestrek1|My|Mythologie}}}}<noinclude> <references/></noinclude> pey94xf31kfgp65nsod80fvr8s6n1qs 104 85734 339186 338964 2026-10-09T15:41:09Z KåreBot 479 liten blokk 339186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />46</noinclude><section begin="Nissen" /> {{liten blokk|{{bindestrek2|thologie|Mythologie}} der Feen und Elfen von Wolff, 2, 89). Med Nissen kan fremdeles lignes die branne Zwerge paa Rügen, Russernes Koltki, Belgiernes Kabauter, eller Mancken, den franske {{antikva|Lutin}} og {{antikva|Goblin}}, den spanske {{antikva|Duende v. Trasgo}}, den engelske {{antikva|Robin Goodfellow v. Hobgoblin}}, der gjerne paa den grønne Mark dandser en Runde og kniber Pigerne i Søvne, den irske {{antikva|Cluricaun}} og den skotske {{antikva|Brownie}}, der dog ere mere knyttede til Personer end til Steder. {{antikva|Clauricaun}} bærer ligesom Nissen en lille rød Hue og ynder Stalde, hvor han – syer Sko. „Er kennt auch das Geheimniß, daß die Dänen sollen nach Irland gebracht haben, Bier aus Heide zu brauen.“ (Irische Sagen übergesetz von den Brüdern Grimm). {{antikva|Chants populaires de l’Ecosse par W. Scott}}, 1. 113. Til Nissen paa {{sperret|Ørkenøerne}}, der heder {{antikva|Brownie}}, offrede man fordum Melk, Smør o. s. v., og paa Shetlandsoerne, hvor han nu sjelden findes, er han iført en bruun Vadmelskjole, og brugte sin Indflydelse til at skaffe god Kornmaling, godt Øl ved Brygning og god Adskillelse af Smøret ved Kjerning. Han benytter ogsaa Kornheiene i stærkt Stormveir ({{antikva|Hibberts descr. of Shetland}}, 467).}} {{liten blokk|Blandt de finske Folkeslag bærer Nissen Navn af {{antikva|{{korreksjon|Lara|Para|272}}}}, der stjeler Melk, som han derpaa lader rinde af sin egen Mave i sin Vertindes Smørfad. (Mythologie der Feen und Elfen von Wolff. Riises Archiv 2, 97).}} {{---}} <section end="Nissen" /> <section begin="Alferne" /> {{midtstilt|{{større|'''Alferne.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| “Der dandse de tidt saa veltilfreds. Mens Fugle qvidre paa Grene, Beskriver i Duggen den mørke Kreds, Og plette de mosgroete Stene.“ }} {{høyre|{{liten blokk|'''Nordens Guder.'''}}}} Om Alferne har man i Norge kun ufuldstændig Kundskab, da de paa de fleste Steder indbefattes under og forvexles med de Underjordiske. Paa Søndmør forestiller Almuen sig dem som smaa nøgne Drenge med Hatte paa Hovedet. Stundom seer man i det vaade Græs, især ved Elvebredderne, Spor af deres Dands. I Soløer har man i Mands Minde en Nat seet de smaa „{{sperret|Elvefolk}} dandse <section end="Alferne" /><noinclude> <references/></noinclude> 1spu3q0sh1kr983x9f74ddsq8mw25wd 339277 339186 2026-10-09T16:34:11Z KåreBot 479 lange tankestreker 339277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />46</noinclude><section begin="Nissen" /> {{liten blokk|{{bindestrek2|thologie|Mythologie}} der Feen und Elfen von Wolff, 2, 89). Med Nissen kan fremdeles lignes die branne Zwerge paa Rügen, Russernes Koltki, Belgiernes Kabauter, eller Mancken, den franske {{antikva|Lutin}} og {{antikva|Goblin}}, den spanske {{antikva|Duende v. Trasgo}}, den engelske {{antikva|Robin Goodfellow v. Hobgoblin}}, der gjerne paa den grønne Mark dandser en Runde og kniber Pigerne i Søvne, den irske {{antikva|Cluricaun}} og den skotske {{antikva|Brownie}}, der dog ere mere knyttede til Personer end til Steder. {{antikva|Clauricaun}} bærer ligesom Nissen en lille rød Hue og ynder Stalde, hvor han — syer Sko. „Er kennt auch das Geheimniß, daß die Dänen sollen nach Irland gebracht haben, Bier aus Heide zu brauen.“ (Irische Sagen übergesetz von den Brüdern Grimm). {{antikva|Chants populaires de l’Ecosse par W. Scott}}, 1. 113. Til Nissen paa {{sperret|Ørkenøerne}}, der heder {{antikva|Brownie}}, offrede man fordum Melk, Smør o. s. v., og paa Shetlandsoerne, hvor han nu sjelden findes, er han iført en bruun Vadmelskjole, og brugte sin Indflydelse til at skaffe god Kornmaling, godt Øl ved Brygning og god Adskillelse af Smøret ved Kjerning. Han benytter ogsaa Kornheiene i stærkt Stormveir ({{antikva|Hibberts descr. of Shetland}}, 467).}} {{liten blokk|Blandt de finske Folkeslag bærer Nissen Navn af {{antikva|{{korreksjon|Lara|Para|272}}}}, der stjeler Melk, som han derpaa lader rinde af sin egen Mave i sin Vertindes Smørfad. (Mythologie der Feen und Elfen von Wolff. Riises Archiv 2, 97).}} {{---}} <section end="Nissen" /> <section begin="Alferne" /> {{midtstilt|{{større|'''Alferne.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| “Der dandse de tidt saa veltilfreds. Mens Fugle qvidre paa Grene, Beskriver i Duggen den mørke Kreds, Og plette de mosgroete Stene.“ }} {{høyre|{{liten blokk|'''Nordens Guder.'''}}}} Om Alferne har man i Norge kun ufuldstændig Kundskab, da de paa de fleste Steder indbefattes under og forvexles med de Underjordiske. Paa Søndmør forestiller Almuen sig dem som smaa nøgne Drenge med Hatte paa Hovedet. Stundom seer man i det vaade Græs, især ved Elvebredderne, Spor af deres Dands. I Soløer har man i Mands Minde en Nat seet de smaa „{{sperret|Elvefolk}} dandse <section end="Alferne" /><noinclude> <references/></noinclude> a39jkbmh52jl71jvwifxtcl7zvlltxp 104 85735 339187 338808 2026-10-09T15:41:19Z KåreBot 479 liten blokk 339187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||47}}</noinclude> omkring en af Jorden opstigende Varme.“ De holdt hverandre i Haand og dandsede deels i en stor Ring, deels i mange smaa. Om Morgenen saa man Mærke baade efter Varmen, som havde brændt Græsset af, og efter Dandsen, som havde efterladt mørke Ringe i Græsset. Dette lægger sig vel, men bliver siden tykkere og frodigere. Slige Ringe kaldes ofte Alfedands. De skade Folk ved deres Gust, som kaldes Alfgust eller Elfblæst, der bestaaer i Hevelse paa Legemet, som man let kan paadrage sig ved at komme paa de Steder, hvor de have spyttet eller ladet deres Vand. De have en vis Forkjerlighed for visse Steder, især for store Træer, som Eierne derfor ei tør røre, men betragte som en reen Helligdom, hvorpaa Gaardens Vee og Vel beroer. Visse Svagheder hos Kreaturer tilskrives ogsaa Alferne, og kaldes derfor Alfild eller Alfskud. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Alferne deeltes efter den nordiske Mythologi i {{sperret|Lysalfer}}, der havde deres Bopæl i Alfheim hos Freyr, og vare blankere end Solen; og {{sperret|Svartalfer}}, der boede nede i Jorden og vare sortere end Beg. Svartalferne sammenblandes ofte med {{sperret|Dvergene}}, med hvilke de endog i Eddaerne synes at være eensbetydende, skjønt der i Odins Ravnesang nævnes baade Dvergar og Døckalfar (Svartalfer) ved Siden af hverandre. Den norske Almue gjør Forskjel paa Dverge og Alfer. Hine tænkes at leve ene og stille medens disse leve i Selskab, ynde Dands og Musik, og ofte have deres Tilhold i gamle Træer. De ere at betragte som en Mellemting af Lys- og Svartalfer, da de vel ere lyse, smukke og livlige; men derhos slemme og skadelige.}} {{liten blokk|Alfer (de oldnordiske Alfar) svare til de svenske Elser, danske Elve- eller Ellefolk, Tydskernes Alp, Irlændernes {{antikva|Shefro}}, Scoternes {{antikva|Daoine Shie}}, Persernes {{antikva|Peris}} o. s. v. Sammenlign Ordet Alf i Eddas {{antikva|lexicon myth{{rettelse||.}}}} og Thorlacius Anm. til Thorsdrapa S. 160. Afzelius’s Sago-Häfder 1, 17. 2, 136, 143. Riises Archiv 4, 334. Urda 2, 363.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> e51kjr4hkhkj9llfnzxkdy3t86pcumr 104 85736 339188 338965 2026-10-09T15:41:29Z KåreBot 479 liten blokk 339188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />48</noinclude><section begin="Vandtrold"/>{{midtstilt|{{større|'''IV. Vandtrold.'''}}}} {{---}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Nykker, som ved Middagstid Sig i Solen bade, Spaae saa tidt paa Bølge hvid Sømænd Sorg og Skade.“ }} {{høyre|{{liten blokk|'''Bjowulfs Drapa.''' (Grundtvigs Oversættelse.)}}}} Ligesom Jutuler, Thurser og Dverge have Tilhold i Fjelde og Høie, og Huldrer, Nisser og Alfer færdes i Skov og paa Mark, saaledes har Folketroen ogsaa givet Vande og Have deres Beboere. I de fleste Vande og Elve findes Nøkker, Fossegrimmer eller uhyre Orme, og i Havet leve de skjønne Havfruer, der stundom vise sig for Sømændene, naar Storm er ivente. {{---}} <section end="Vandtrold"/> <section begin="Nøkken"/>{{midtstilt|{{større|'''Nøkken.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| {{rettelse||„}}Nøkken opløfter sit vaade Skjeg Og venter med Længsel sit Bytte.“ }} {{høyre|{{liten blokk|'''Zinklars Vise.'''}}}} Dette Vandtrold opholder sig fornemmeligen i Floder og Søer, dog stundom ogsaa i Fjorde. Aarligen vil han have et Menneske til Offer, hvorfor man ogsaa hører, at i enhver Flod og i ethvert Vand, hvor en Nøk har sit Tilhold, bliver aarligen i del mindste eet Menneske borte, og naar En skal drukne, høres Nøkken ofte at raabe huult og fælt: „Sæt over!“ Saadanne ondtvarslende Skrig, som paa nogle Steder kaldes Varskrig, skal ogsaa bestaae i en jamrende og klynkende Stemme lig et Menneskes, der er i <section end="Nøkken"/><noinclude> <references/></noinclude> 9gwq90mvnrnr1fs68uc7je0eoxaimlk 104 85737 339031 219407 2026-10-09T15:14:44Z KåreBot 479 ppoem 339031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||49}}</noinclude>Dødsvaande. Han kan omskabe sig til allehaande Ting, snart til en halv Baad i Vandet eller en halv Hest paa Stranden, snart til Guld og Kostbarheder. Rører man ved disse, faaer Nøkken strax Magt over En. Efter smaa Børn er han især grisk. Dog er han kun farlig efter Solens Nedgang. Naar man da kommer til Vandet, skal det ikke være af Veien at sige: „Nyk! Nyk! Naal i Vatn! Jomfru Maria kastet Staal i Vatn! Du sæk, æk flyt!<ref>Mundtligt, sammenlignet med Spydbergs Beskrivelse P. 420 og Sillejords 251. Hr. I. K. Christie yttrer i nogle Bemærkninger til første Udgave, som han godhedsfuld har meddeelt mig: „Troen paa Nøkken existerer vistnok paa Vestkanten af Norge, dog har jeg der aldrig faaet mere at høre om den, end at den, som et Vandtrold i menneskelig Skikkelse lokker Folk, helst Børn til sig. Paa Søndmør og i Nordmør derimod, har jeg ofte Ord til andet hørt den skildre som før i Sagnene fortalt. Man lægger til, hvad og sees af den dernord bekjendte Nøkkevise, at naar den har forvandlet sig i Menneskeskikkelse for at forlokke et Væsen til sig, bliver det hans Død, om hans udkaarede Bytte kjender ham og nævner ham. Saaledes heder det i Slutningen af Nøkkevisen, efter at den adelige Frøken, han vilde drage med sig, havde sagt ham: {{ppoem| „Saa er du Nøkken, det skadelige Dyr“: Nøkken forsvandt udi røden Blod (Vaagner op I adelige Drenge!) Igjen stod Jomfruen med sølvspendte Sko, (thi I have sovet forlænge). }}</ref>“ Nøkken er paa mange Steder bekjendt under Navnet {{sperret|Søtroldet}}, der stedse opholder sig i Vandet og har flere Hoveder. Frister Nogen Havsnød, da maa han love det Søn eller Datter for Befrielsen; men saa skjenker det ogsaa Giveren efter Ønske Rigdom og Lykke. Det vexler ofte Skikkelse, og antager Navn efter de Steder, hvor det har sit Tilhold. Saaledes kaldes det frygtelige Trold, der opholder sig udenfor Gaarden Gjevestø i Fyrrisvandet i Øvre-Thelemarken, {{sperret|Gjevestøtroldet}}, og det er Aarsag i, at Vandet der næsten altid er i stærk Bevægelse. Hvergang det stormer eller trækker op til Uveir, viser det sig i Skikkelse af en stor Hest, ragende med sine uhyre Hover i Vandet. I Viglien ved samme Vand opholder sig et andet<noinclude> <references/></noinclude> smg5iqpypte39bjm8gh5metyt7ox2jv 104 85739 339189 219409 2026-10-09T15:41:39Z KåreBot 479 liten blokk 339189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||51}}</noinclude>han pløiede alle sine Agre med ham. Omsider gik Grimen ved en Hendelse op, og som en Ild sprang Nøkken i Søen og drog Harpen med sig. (P. Kalms Westgötha og Bahusländska Resa 1742. P. 200). Nøkken eller et andet Vandtrold var det vel ogsaa, som seent en Qveld raabte fra Vandet ved Hvidesø Prestegaard: „Tiden er kommen, men ikke Manden.“ Saasnart Presten fik det at høre, befalede han, at man skulde passe paa den Første, som kom og vilde over Vandet og hindre ham fra at reise videre. Strax kom en Mand i jagende Fart og forlangte i største Hast en Pram. Presten bad ham opsætte sin Reise, men da hverken Bønner eller Trusler kunde hjelpe, lod Presten bruge Magt. Den Fremmede blev da ganske magtesløs og blev liggende saa indtil Presten lod hente Noget af det Vand, fra hvilket der var raabt og gav ham det at drikke. Neppe havde han drukket Vandet førend han opgav sin Aand. (Lignende Sagn fortælles om Laagens Elv o. fl.) {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. uagtet Nøkken, Nykken, eller som han i det oldnordiske Sprog kaldes {{sperret|Nikr}}<ref>{{antikva|{{sperret|Nikr}} eqvus aqvatilis}}, paa barbarisk Latin {{sperret|{{antikva|Nocca}}}}, diriveres maaskee af {{antikva|knykkia, arripere, captare, cum subito nisu trahere vel extollere. Viga Glums Saga P.}} 205. {{antikva|Vetus Germ. nack & barb. Lat. naccus (eqvus), vel Nikr, Nykr, malus vapor sive odor}} ({{antikva|Landnamabok}} 496). {{antikva|Hnikur}} og {{antikva|Nikar}}, hvormed Almuen paa Island og Færøerne benævne dette Vandtrold, bruges i Grimnismál Str.. 45 og Volsunga Saga C. 26 om Odin, og betyder den Seirende (cfr. det græske νικη, νικητηρ).</ref> ei nævnes i de eddaiske Sange, som ere blevne opbevarede til vore Tider, kunne vi dog saavel af det gamle angelsachsiske Heltedigt, Bjowulfs Drapa, som af de gamle Søgur (Sammenlign Landnamabok P. 88, 496. Eyrbyggia S. 316) see, at Troen paa dette Vandtrold er ældgammel.}} Den første Oprindelse til dette Væsens Tilværelse og Vedbliven i Folkets Tro er maaskee den Omstændighed, at Isen i flere ferske Vande, naar Tøveir tilstunder, sprenges op i Midten, og brister med et stærkt Brag, hvilket man i Forening med en aaben Rand i Isen, tilskriver et Trold eller en Nøk, som har sit Tilhold i Vandet. (Olafsons Reise paa Island 1, 56).<noinclude> <references/></noinclude> ac1q5jt9gfcotc3k6dpe9w6dvu453jv 104 85740 339191 219410 2026-10-09T15:41:49Z KåreBot 479 liten blokk 339191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />52</noinclude>{{blank linje}} {{liten blokk|Naar vi sammenligne de tilgrændsende og beslægtede Nationers Folketro med vor, ville vi med nogle Forandringer gjenfinde de samme Ideer og den samme Overtro.}} {{liten blokk|Paa Island, hvor Nøkken kaldes {{sperret|Hnikur}}, viser den sig som en smuk graa Hest, der søger at faae Folk til at bestige sig, og derpaa iler med dem i Vandet. Undertiden skal man dog paa en Maade have faaet tæmmet ham, saa at man har kunnet bruge ham en kort Tid til Arbeide. (Olafsons Reise gjennem Island 1, P. 55, 215. {{antikva|Landnamabok}} 88). Paa Færøerne opholder „{{antikva|Nikar}}“ sig i ferske Vande eller Indsøer, hvor den trækker Folk ned til sig, og drukner dem. (Landts Beskrivelse over Færøerne P. 449). I Sverige derimod fremtræder „{{antikva|Necken}}“ snart i Skikkelse af et voxent Menneske, der især er storagtige og knibske Piger farlig, snart som en vakker Yngling, der dog nedentil seer ud som en Hest, snart som en gammel Gubbe, med langt Skjeg og snart som en skjøn Dreng med guullokkede Haar og rød Hue, siddende om Sommeraftenen paa {{rettelse|Vandflafladen|Vandfladen}} med Guldharpe ihænde. For af ham at lære Musik skal et sort Lam være en kjerkommen Betaling naar man dertil lægger Haabet om Salighed, som ligger de svenske Nøkker meget paa Hjertet. Da derfor to Drenge engang sagde til en liden Nøk: „Hvad er det værd at du sidder her og spiller, du bliver dog aldrig salig,“ saa skal han have begyndt at græde bitterligen. ({{antikva|Svenska Folk-Visor från Forntiden samlede och utgifne af G. Gejer och A. Afzelius}} 3, 127).}} {{liten blokk|I Danmark sagde man tilforn baade {{sperret|Nøkken}} og {{sperret|Nikken}}. Almuen beskrev ham da som et uhyre med menneskeligt Hoved, der opholdt sig baade i Havet og i Vandet. Naar Nogen druknede, sagde man: „Nøkken tog ham bort;“ naar en Druknet fandtes med en rød Næse: „Nikken har suet ham.“ (F. Magnusens Eddalære 4, 250).}} {{liten blokk|I Tydskland kaldes han {{sperret|Nix}} eller {{sperret|Wassernixe}}, Alemannerne derimod kaldte ham {{sperret|Nihs}} eller {{sperret|Nutke}} ɔ: Underfundighed. Nixen beskrives paa de fleste Steder som en liden Mand med rødt Haar eller rød Hue, men dog paa andre Steder som en Qvinde. I Bøhmen viser han sig med grøn Hat og grønne Tænder, og opfanger i sine prægtige Boliger de Druknedes Sjele. Paa Rügen bærer han Navn af {{sperret|Nickel}}. Ligesom sin norske Frænde vil den tydske Nix have sit Offer, hvorfor der almindeligen hvert Aar drukner et Menneske i de Floder, hvor en Nix opholder sig. Derfor siger man i Hessen advarende til Børn, der ville bade sig „{{sperret|Nöcken mögte dich hineinziehen}}.“ (Des deutschen}}<noinclude> <references/></noinclude> rm5pw2nbghvoybio32324i2zuy971bf 104 85741 339192 338966 2026-10-09T15:41:59Z KåreBot 479 liten blokk 339192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||53}}</noinclude><section begin="Nøkken" /> {{liten blokk|Mittelalters Volksglauben und Heroen-Sagen von Dobeneck 1. 38, 44. Grimms deutsche Volkssagen 1, 68, 78).}} {{liten blokk|I {{sperret|Scotland}} viser Nøkken sig snart som {{antikva|Shellicoat}}, der er bedækket med Søtang og Muslingskal, snart som {{antikva|Kelpie}}, der i det mindste i Høilandene aabenbarer sig i Hesteskikkelse. (Mythologie der Feen von Wolff 2, 219).}} {{liten blokk|Paa Orkenøerne seer man ham enten som en liden Hest eller som en Mand under Navn af {{antikva|Tangie}}<ref>I {{antikva|Ben’s descr. of Orkeney}} (1599) beskrives han saaledes: {{antikva|Indutus est algis marinis toto corpore, similis est pullo eqvino convoluto pilis, membrum habet simile eqvino & testiculos magnos. Hibbert}} 504. </ref>, og paa Shetland heder den {{antikva|Shoopiltee}}, og seer ud som en lille skjøn Hest, der lokker Folk til at bestige sig og derpaa løber tilhavs med Rytteren. Paa de scotske Øer bringer man ham ved Høitiderne Offre, f. Ex. en Kop godt Øl ({{antikva|Hibberts description of Shetland}}, 5, 26). – At Angelsachserne have kjendt Nøkken kunne vi som sagt see af Bjowulfs Drapa, et gammelt angelsachsisk Digt om Skjoldungerne, som Thorkelin 1815 udgav og Grundtvig 1820 oversatte. Deri omtales et Uhyre, der snart kaldes {{antikva|eotun}} ɔ: Jette, snart Thyrs ɔ: det er Tdus, og som bortførte de danske Krigere til Nøkkernes Hav. ({{antikva|Nicera mære}}). Der omtales ogsaa „{{antikva|Nicor husar fela}},“ og}} {{ppoem|style=font-size:83%| ”Ni saa var de Nykke, Med Sværd jeg slog paa Hav.“ }} {{---}} <section end="Nøkken" /> <section begin="Grim eller Fossegrim" /> {{midtstilt|{{større|'''Grim eller Fossegrim.'''}}}} Beslægtet med Nøkken er den musikalske Grim eller Fossegrim, et Væsen, der opholder sig ved Fosse og Qverne. Han spiller især i stille og mørke Aftener for at lokke Folk til sig, og lærer dem at spille paa Violin og anden Strengeleg, som en Thorsdagsqveld med bortvendt Hoved offrer ham et hvidt Bukkekid, der kastes i en mod Norden strømmende Fos. Er Offeret magert, kan Lærlingen ikke bringe det videre end til at stemme sin Violin; men er det fedt, <section end="Grim eller Fossegrim" /><noinclude> <references/></noinclude> 6jkvcbkgqk85ue5m4z6xpndx6asmx1s 339278 339192 2026-10-09T16:34:21Z KåreBot 479 lange tankestreker 339278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||53}}</noinclude><section begin="Nøkken" /> {{liten blokk|Mittelalters Volksglauben und Heroen-Sagen von Dobeneck 1. 38, 44. Grimms deutsche Volkssagen 1, 68, 78).}} {{liten blokk|I {{sperret|Scotland}} viser Nøkken sig snart som {{antikva|Shellicoat}}, der er bedækket med Søtang og Muslingskal, snart som {{antikva|Kelpie}}, der i det mindste i Høilandene aabenbarer sig i Hesteskikkelse. (Mythologie der Feen von Wolff 2, 219).}} {{liten blokk|Paa Orkenøerne seer man ham enten som en liden Hest eller som en Mand under Navn af {{antikva|Tangie}}<ref>I {{antikva|Ben’s descr. of Orkeney}} (1599) beskrives han saaledes: {{antikva|Indutus est algis marinis toto corpore, similis est pullo eqvino convoluto pilis, membrum habet simile eqvino & testiculos magnos. Hibbert}} 504. </ref>, og paa Shetland heder den {{antikva|Shoopiltee}}, og seer ud som en lille skjøn Hest, der lokker Folk til at bestige sig og derpaa løber tilhavs med Rytteren. Paa de scotske Øer bringer man ham ved Høitiderne Offre, f. Ex. en Kop godt Øl ({{antikva|Hibberts description of Shetland}}, 5, 26). — At Angelsachserne have kjendt Nøkken kunne vi som sagt see af Bjowulfs Drapa, et gammelt angelsachsisk Digt om Skjoldungerne, som Thorkelin 1815 udgav og Grundtvig 1820 oversatte. Deri omtales et Uhyre, der snart kaldes {{antikva|eotun}} ɔ: Jette, snart Thyrs ɔ: det er Tdus, og som bortførte de danske Krigere til Nøkkernes Hav. ({{antikva|Nicera mære}}). Der omtales ogsaa „{{antikva|Nicor husar fela}},“ og}} {{ppoem|style=font-size:83%| ”Ni saa var de Nykke, Med Sværd jeg slog paa Hav.“ }} {{---}} <section end="Nøkken" /> <section begin="Grim eller Fossegrim" /> {{midtstilt|{{større|'''Grim eller Fossegrim.'''}}}} Beslægtet med Nøkken er den musikalske Grim eller Fossegrim, et Væsen, der opholder sig ved Fosse og Qverne. Han spiller især i stille og mørke Aftener for at lokke Folk til sig, og lærer dem at spille paa Violin og anden Strengeleg, som en Thorsdagsqveld med bortvendt Hoved offrer ham et hvidt Bukkekid, der kastes i en mod Norden strømmende Fos. Er Offeret magert, kan Lærlingen ikke bringe det videre end til at stemme sin Violin; men er det fedt, <section end="Grim eller Fossegrim" /><noinclude> <references/></noinclude> nsd5e1h7vur3iye85dta6knkhd71xvo 104 85742 339193 219412 2026-10-09T15:42:09Z KåreBot 479 liten blokk 339193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />54</noinclude>griber Fossegrimmen over Spillemandens høire Haand, og fører den saa længe frem og tilbage indtil Blodet springer frem af hver Fingerende. Nu er Lærlingen fuldlært og kan spille saa uforligneligt, at Træerne dandse og Fosserne standse i deres Fald. Han viser sig i alskens Skikkelser. Da en Mand i Nissedal engang var ved Qvernen, sprang Døren pludselig op og ind traadte en Buk, der var saa høi, at Hornene rakte op under Loftet. Den gik dog snart sin Vei og den forfærdede Mand vovede knapt at følge ham ud. Han saa dog efter ham, men i det samme forsvandt Bukken i en stor Steen tæt ved Qvernen; og Manden var glad ved saa snart at slippe fra Besøg af Fossegrimmen; thi ham var det. Ligesom han kan iføre sig forskjellige Skikkelser, saa har han og forskjellige Navne. Paa nogle Steder kalder man ham {{sperret|Fossekallen}}, paa andre {{sperret|Qvernknurren}}. I Gjerrestad pleiede man tilforn at hensætte Levsekling, en Ølbolle eller andet deslige ved Qvernen, for at Qverneknurren skulde øge Melet i Sækkene. En Tid lang opholdt han sig i Sandaker-Fos, hvor en Mand havde en Mølle. Saa ofte han vilde male Korn, standsede Qvernen. Manden, som vidste, at det var Qvernknurren, som forvoldte denne Fortred, medtog en Aften, da han vilde male, noget Beg i en Gryde, hvorunder han gjorde Ild. Saasnart han lod Qvernen løbe, standsede den som sedvanlig. Han stak nu en Stang ned for at bortjage Qvernknurren, men forgjeves. Endelig lukkede han Døren op for at see, men i Døren stod Qvernknurren med aabent Gab, saa stort, at Underlæben sad ved Dørtærskelen, Overlæben ovenover Døren. Han sagde til Manden: „Har du seet saa stort Gabendes?“ Flux greb denne den sydende Beggryde, og slog den ind i Gabet med de Ord: „Har du smagt saa hedt Kogendes?“ Brølende forsvandt Qvernknurren og siden har man ikke seet ham. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Sammenlign Sillejords Beskrivelse 251, og Hansens Archiv 2, 361. Nær beslægtet med vor Fossegrim eller}}<noinclude> <references/></noinclude> o6ubhhmfxdau0nuc0276s2633zibzul 104 85743 339194 338968 2026-10-09T15:42:19Z KåreBot 479 liten blokk 339194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||55}}</noinclude><section begin="Grim eller Fossegrim" /> {{liten blokk|Fossekal er den svenske Strømkal, der ogsaa ynder Strengeleg og Sang. See Molbechs Reise i Sverige 3, 85. Afzelius’s Sago-Häfder, 151. Islænderen Thorstein Raudnef ansaa en Fos ved sin Bolig for hellig og bragte den Offer (Landnama 341).}} {{liten blokk|Den lærde F. Magnusen gjenkjender i dem en Levning af den oldnordiske Gud Brage, der var kyndig i Strengeleg eller Odin, som i Grimnismaal Str. 46 kaldes Grim ɔ: den Formummede, og Grimner ɔ: den, som veed at skuffe eller blænde. Uhland har derimod i sin skarpsindige Behandling af Thors-Mythen paa en eiendommelig Maade bragt Sagnene om Fossegrim i Forbindelse med Mythen om Starkadd. S. 180–183.}} {{---}} <section end="Grim eller Fossegrim" /> <section begin="Havmænd og Havfruer" /> {{midtstilt|{{større|'''Havmænd og Havfruer.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „En Havfru op af Vandet steg, Hun spaa’de Her Zinklar ilde.“ }} {{høyre|{{liten blokk|'''Zinklars Vise.'''}}}} Stundom see Sømanden og Fiskeren, naar Veiret er stille, Havmænd og Havfruer at stige op af Havets Skjød. Hine ere mørkladne, have langt Skjeg, sort Haar og ligne oventil et Menneske, men nedentil en Fisk; disse derimod ere skjønne og ere oventil som den fagreste Qvinde; men nedentil have de ogsaa Fiskeskikkelse<ref>Saaledes beskrives de ogsaa af de gamle Skribenter Gervasius Tilburiensis Og Olaus Magnus. See der deutschen Mittelalters Volksglauben og Heroensagen von Dobeneck 1, 38 og Olaus Magni Lib. {{antikva|XXI præfatio}}. Olaus anfører som Hjemmel troværdige norske Fiskeres Beretning.</ref>. Fiskerne fange stundom deres Børn, som man kalder {{sperret|Marmæler}}, og tage dem hjem med sig, for af dem at erholde Kundskab om Fremtiden; thi saavel de, som Havmænd og Havfruer kunne spaae. Sjeldent er det imidlertid nu at høre Havfruer tale eller synge. Sømanden see disse Væsener ugjerne, thi de bebude Storm og Uveir. At ville tilføie dem Skade er farligt. En Sømand, der engang lokkede en Havfrue <section end="Havmænd og Havfruer" /><noinclude> <references/></noinclude> hxdodx11qdi9etdh4nrml8o4yek9kc5 339279 339194 2026-10-09T16:34:31Z KåreBot 479 lange tankestreker 339279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||55}}</noinclude><section begin="Grim eller Fossegrim" /> {{liten blokk|Fossekal er den svenske Strømkal, der ogsaa ynder Strengeleg og Sang. See Molbechs Reise i Sverige 3, 85. Afzelius’s Sago-Häfder, 151. Islænderen Thorstein Raudnef ansaa en Fos ved sin Bolig for hellig og bragte den Offer (Landnama 341).}} {{liten blokk|Den lærde F. Magnusen gjenkjender i dem en Levning af den oldnordiske Gud Brage, der var kyndig i Strengeleg eller Odin, som i Grimnismaal Str. 46 kaldes Grim ɔ: den Formummede, og Grimner ɔ: den, som veed at skuffe eller blænde. Uhland har derimod i sin skarpsindige Behandling af Thors-Mythen paa en eiendommelig Maade bragt Sagnene om Fossegrim i Forbindelse med Mythen om Starkadd. S. 180—183.}} {{---}} <section end="Grim eller Fossegrim" /> <section begin="Havmænd og Havfruer" /> {{midtstilt|{{større|'''Havmænd og Havfruer.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „En Havfru op af Vandet steg, Hun spaa’de Her Zinklar ilde.“ }} {{høyre|{{liten blokk|'''Zinklars Vise.'''}}}} Stundom see Sømanden og Fiskeren, naar Veiret er stille, Havmænd og Havfruer at stige op af Havets Skjød. Hine ere mørkladne, have langt Skjeg, sort Haar og ligne oventil et Menneske, men nedentil en Fisk; disse derimod ere skjønne og ere oventil som den fagreste Qvinde; men nedentil have de ogsaa Fiskeskikkelse<ref>Saaledes beskrives de ogsaa af de gamle Skribenter Gervasius Tilburiensis Og Olaus Magnus. See der deutschen Mittelalters Volksglauben og Heroensagen von Dobeneck 1, 38 og Olaus Magni Lib. {{antikva|XXI præfatio}}. Olaus anfører som Hjemmel troværdige norske Fiskeres Beretning.</ref>. Fiskerne fange stundom deres Børn, som man kalder {{sperret|Marmæler}}, og tage dem hjem med sig, for af dem at erholde Kundskab om Fremtiden; thi saavel de, som Havmænd og Havfruer kunne spaae. Sjeldent er det imidlertid nu at høre Havfruer tale eller synge. Sømanden see disse Væsener ugjerne, thi de bebude Storm og Uveir. At ville tilføie dem Skade er farligt. En Sømand, der engang lokkede en Havfrue <section end="Havmænd og Havfruer" /><noinclude> <references/></noinclude> oa9ctx2th1qrev8m0rryj5t6k22782y 104 85744 339195 339004 2026-10-09T15:42:29Z KåreBot 479 liten blokk 339195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />56</noinclude> saa nær, at hun lagde Haanden paa Rælingen, og derpaa hug den af, blev straffet for sin Grusomhed med en {{rettelse|fryglig|frygtelig}} Storm, hvorfra han kun med største Nød slap med Livet. {{høyre|[Mundtligt].|2em}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Troen paa disse Væsener og deres Spaadomsevne er ligesaa gammel som den er almindelig. For Kong Hjørleif paa Hørdaland maatte, som Forfatteren af Halfs Saga C. 7 beretter, en Havmand ({{sperret|Marmendil}}), qvæde et Par Spaadomsqvad, inden man igjen vilde slippe ham løs, og Islænderen Grim Ingjaldsson fiskede, (efter Landnamabok P. 66) en Havfru, som paa hans Spørgsmaal forudsagde hans Skjebne. Paa sin Vikingsfærd traf Olaf den Hellige ogsaa paa en Havfrue ({{antikva|margygr}}), der ved sin listige Sang pleiede at dysse Sømænd i Søvn, og derpaa trække dem ned til sig. Ovenfor Beltet lignede hun en Qvinde, nedenfor en Fisk. Skyder dette „Skrimsl“ sig mod Skibet, varsler det Mandetab ombord; skyder det derimod fra Skibet, tyder det paa en lykkelig Reise. (Fornmanna Søgur {{antikva|IV}} C. 35 og {{antikva|V}} Pag. 162). Havfruen Isbrandt, der aabenbarede sig 1577 for en Bonde paa Samsø, og spaaede om Christian den 4des Fødsel, er en noksom bekjendt Fabel. Om Havmænd see videre Thieles danske Folkesagn 3, 46. Paa Island kaldes de {{antikva|Hafgygur}}, og paa Færøerne besøge Havets smukke Døttre stundom Oververdenen i Selhundeham, (See Thieles danske Folkesagn 3, 51).}} {{liten blokk|I Sverige betragter man Havfruen, snart som et velgjørende, snart som et forrædersk Væsen, der med Guldkam kjæmmer sit lange {{sperret|gule}} Haar, og paa Holme og Strande lader sin sneehvide Buskab græsse. Mennesker, der drukne og atter findes, troes at have været indtagne i Havfruernes Boliger. (Svenske Folkeviser 3, 148). Ved Pommerns Kyst viser sig undertiden en underskjøn „Seejungfer.“ Hun er taus, men Fiskeren og Sømanden spaa sig Lykke, naar hun viser sig for dem. (Temme 252). Paa Shetland findes Sagnene om Havfruer mest fuldstændige. De boe i Havets Dyb under Fiskene i Boliger af Perler og Koraller, ligne i Udseende Menneskene, men overgaae dem langt i Skjønhed. Naar de ønske at besøge Oververdenen, iføre de sig en eller anden Fiskeham; men vee den, der taber sin Ham, thi med dens Tab er alt Haab om at komme hjem igjen tilintetgjort, og de maa blive, hvor de ere. {{antikva|Ve-Skeries}} (de hellige Skjer) N. V. for Papa Stour er efter den almindelige Folketro et meget yndet {{korreksjon|Opboldsted|Opboldsted|272}} for Havets}}<noinclude> <references/></noinclude> ispwdw66labj7d7g9b00xv7i1nm16lt 104 85745 339197 219415 2026-10-09T15:42:39Z KåreBot 479 liten blokk 339197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||57}}</noinclude>{{liten blokk|skjønne Børn, der her, uforstyrrede af Menneskene, aflægge deres Ham, indaande den jordiske Luft og sværme i det klare Maaneskin. Da Oceanets grønhaarede Skjønne ere dødelige, udsættes de ofte paa deres Reiser for Farer{{rettelse||,}} ja man har endog Exempler paa, at de ere blevne fangne og dræbte af overtroiske Fiskere. Stundom har det imidlertid ogsaa hendt sig, at jordiske Mænd have ægtet Havfruer, hvis Ham de har bemægtiget sig, og saaledes faaet de Skjønne i deres Vold. (See {{sperret|Hibbert}} 564–71). I Vilkina Saga C. 18 tales om en Konge, der med en Havfrue, som var overordentlig deilig, havde en Søn, der blev en Rise af Væxt og ond at komme tilrette med.}} {{liten blokk|Ogsaa andre Folk have Sagn om saadanne Væsener. Ved Italiens skjønne Bred, hvor i Oldtiden Sirenernes fortryllende Sang lød, sees endnu af og til en Havfrue, og selv de fjerne Grønlændere have et Slags Havmænd, {{antikva|Ingersoit}}, der boe i Skjerene og bortsnappe Grønlændere, som de dog ei tilføie noget Ondt, men beholde dem til Selskab. (Hans Egedes Grønlands Perlustration P. 110). Spørge vi om Oprindelsen til disse Sagn om Havfolk, da ere de vel ikke saa meget at betragte som dunkle Spor af den oldnordiske Lære om Ran og hendes 9 blege Døttre, der ødelagde Snekker og fik Mandskabet i deres Vold, som udpyntede Fortællinger om Søvæsener, der i Skabning have noget tilfælles med Menneskene og hvis Tilværelse vel er udenfor al Tvivl (Sammenlign F. Magnusens Eddalære 4, 348. {{antikva|Debes Færoa reserata}} 171 og Strøms Beskr. over Søndmør).}} {{liten blokk|E. Pontoppidan, som i sin Norges naturlige Historie C. 8, udførligen afhandler denne Gjenstand, anfører blandt andre Beviser Presterne Peder Angels og Hans Strøms Vidnesbyrd for, at man paa Alstahaug og Nærøen har fundet en paa Stranden i Storm opdreven død Havmand, og angaaende Marmæler beretter han (2, P. 318): „de sees af adskillig Storhed. Nogle sige som et Barn af et halvt Aar, andre af et Aar, andre af tre Aar gammel. Af denne sidste Størrelse er nylig fanget en i Sellø Sogn, paa Overdelen som et velskabt Barn, og ellers som en Fisk. Man kastede den strax i Havet. Undertiden tages de hjem i Bondens Huus, da man giver dem Melk at drikke, som de ei forsmaae, men vende Øinene underlig i Hovedet ligesom af Nysgjerrighed og for at see sig om efter det Ubekjendte. De, som vove sig til at tage dem hjem, gjøre det i Haab om at høre af dem en Spaadom om tilkommende Ting. Længere end et Døgn eller 24 Timer tør de ikke beholde}}<noinclude> <references/></noinclude> mswh2lmx1b44soyp4r9lslwkoth59ge 339280 339197 2026-10-09T16:34:41Z KåreBot 479 lange tankestreker 339280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||57}}</noinclude>{{liten blokk|skjønne Børn, der her, uforstyrrede af Menneskene, aflægge deres Ham, indaande den jordiske Luft og sværme i det klare Maaneskin. Da Oceanets grønhaarede Skjønne ere dødelige, udsættes de ofte paa deres Reiser for Farer{{rettelse||,}} ja man har endog Exempler paa, at de ere blevne fangne og dræbte af overtroiske Fiskere. Stundom har det imidlertid ogsaa hendt sig, at jordiske Mænd have ægtet Havfruer, hvis Ham de har bemægtiget sig, og saaledes faaet de Skjønne i deres Vold. (See {{sperret|Hibbert}} 564—71). I Vilkina Saga C. 18 tales om en Konge, der med en Havfrue, som var overordentlig deilig, havde en Søn, der blev en Rise af Væxt og ond at komme tilrette med.}} {{liten blokk|Ogsaa andre Folk have Sagn om saadanne Væsener. Ved Italiens skjønne Bred, hvor i Oldtiden Sirenernes fortryllende Sang lød, sees endnu af og til en Havfrue, og selv de fjerne Grønlændere have et Slags Havmænd, {{antikva|Ingersoit}}, der boe i Skjerene og bortsnappe Grønlændere, som de dog ei tilføie noget Ondt, men beholde dem til Selskab. (Hans Egedes Grønlands Perlustration P. 110). Spørge vi om Oprindelsen til disse Sagn om Havfolk, da ere de vel ikke saa meget at betragte som dunkle Spor af den oldnordiske Lære om Ran og hendes 9 blege Døttre, der ødelagde Snekker og fik Mandskabet i deres Vold, som udpyntede Fortællinger om Søvæsener, der i Skabning have noget tilfælles med Menneskene og hvis Tilværelse vel er udenfor al Tvivl (Sammenlign F. Magnusens Eddalære 4, 348. {{antikva|Debes Færoa reserata}} 171 og Strøms Beskr. over Søndmør).}} {{liten blokk|E. Pontoppidan, som i sin Norges naturlige Historie C. 8, udførligen afhandler denne Gjenstand, anfører blandt andre Beviser Presterne Peder Angels og Hans Strøms Vidnesbyrd for, at man paa Alstahaug og Nærøen har fundet en paa Stranden i Storm opdreven død Havmand, og angaaende Marmæler beretter han (2, P. 318): „de sees af adskillig Storhed. Nogle sige som et Barn af et halvt Aar, andre af et Aar, andre af tre Aar gammel. Af denne sidste Størrelse er nylig fanget en i Sellø Sogn, paa Overdelen som et velskabt Barn, og ellers som en Fisk. Man kastede den strax i Havet. Undertiden tages de hjem i Bondens Huus, da man giver dem Melk at drikke, som de ei forsmaae, men vende Øinene underlig i Hovedet ligesom af Nysgjerrighed og for at see sig om efter det Ubekjendte. De, som vove sig til at tage dem hjem, gjøre det i Haab om at høre af dem en Spaadom om tilkommende Ting. Længere end et Døgn eller 24 Timer tør de ikke beholde}}<noinclude> <references/></noinclude> cuwhln1jjyjocp39xay1xupohjlroib 104 85746 339198 338969 2026-10-09T15:42:49Z KåreBot 479 liten blokk 339198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />58</noinclude><section begin="Havmænd og Havfruer"/>{{liten blokk|dem, da de agte sig skyldige til at roe ud paa Søen og sætte Marmælen just paa samme Sted, hvor de toge ham.“ I {{antikva|Speculum regale}} P. 169–170 omtales og beskrives Havmanden „{{antikva|Hafstramb}}“ og Havfruen, {{antikva|Margygia}}, som varsle Storm. Havmanden og Havfruen ere efter den lærde Biskop Gunnerus’s Formodning kun Søoxen og Søkoen eller den saakaldte {{antikva|Manati}} (Suhm om Odin 225). Missionspresten Dr. Philips nøiagtige Beskrivelse af en død Havfrue findes i Hermoder 3, 92. Om denne Materie sammenlign Odin Wolffs Journal for 1809. {{antikva|II.}} 40. 1820, 1. 23.}} {{---}} <section end="Havmænd og Havfruer"/> <section begin="Søorme"/>{{midtstilt|{{større|'''Søorme.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Om Søormen veed jeg ei nogen Beskeed, Jeg haver ham aldrig med Øinene seed, Begjerer ei heller den Ære; Dog kjender jeg mange, som mig have sagt, Hvis Ord jeg og giver sandfærdelig Magt, Han maa ret forfærdelig være.“ }} {{høyre|{{liten blokk|'''Nordlands Trompet.'''}}}} Saavel i de ferske Vande og Elve, som langs med Norges Kyster findes uhyre Søorme, der dog ere forskjellige baade med Hensyn til deres Udseende og Størrelse. Efter den almindelige Tro fødes de paa Land og have deres første Tilhold i Skove og Steenurder, hvorfra de, naar de blive rigtig store, eller have faaet Smag paa Menneskeblod, tye ned i Indsøer eller Havet, hvor de voxe til en forfærdelig Størrelse. Kun sjelden vise de sig, men betragtes da som Varsler for vigtige Begivenheder. I de fleste af Landets Indsøer og Floder af nogen Betydenhed har man, ifølge Sagn, engang i Fortiden seet disse Uhyrer opstige fra Vandenes Dyb og derved bebudet en eller anden vigtig Begivenhed. I de ferske Vande har nu i Mands Minde Ingen vist sig, derimod seer man dem stundom i Fjordene, naar det er blikstille. I Snaasenvand findes en stor Orm, som aarlig kræver et {{bindestrek1|Men|Menneskeliv}} <section end="Søorme"/><noinclude> <references/></noinclude> a7qv0ywkf69764l8gwgqvd1qlmupbcy 339281 339198 2026-10-09T16:34:51Z KåreBot 479 lange tankestreker 339281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />58</noinclude><section begin="Havmænd og Havfruer"/>{{liten blokk|dem, da de agte sig skyldige til at roe ud paa Søen og sætte Marmælen just paa samme Sted, hvor de toge ham.“ I {{antikva|Speculum regale}} P. 169—170 omtales og beskrives Havmanden „{{antikva|Hafstramb}}“ og Havfruen, {{antikva|Margygia}}, som varsle Storm. Havmanden og Havfruen ere efter den lærde Biskop Gunnerus’s Formodning kun Søoxen og Søkoen eller den saakaldte {{antikva|Manati}} (Suhm om Odin 225). Missionspresten Dr. Philips nøiagtige Beskrivelse af en død Havfrue findes i Hermoder 3, 92. Om denne Materie sammenlign Odin Wolffs Journal for 1809. {{antikva|II.}} 40. 1820, 1. 23.}} {{---}} <section end="Havmænd og Havfruer"/> <section begin="Søorme"/>{{midtstilt|{{større|'''Søorme.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Om Søormen veed jeg ei nogen Beskeed, Jeg haver ham aldrig med Øinene seed, Begjerer ei heller den Ære; Dog kjender jeg mange, som mig have sagt, Hvis Ord jeg og giver sandfærdelig Magt, Han maa ret forfærdelig være.“ }} {{høyre|{{liten blokk|'''Nordlands Trompet.'''}}}} Saavel i de ferske Vande og Elve, som langs med Norges Kyster findes uhyre Søorme, der dog ere forskjellige baade med Hensyn til deres Udseende og Størrelse. Efter den almindelige Tro fødes de paa Land og have deres første Tilhold i Skove og Steenurder, hvorfra de, naar de blive rigtig store, eller have faaet Smag paa Menneskeblod, tye ned i Indsøer eller Havet, hvor de voxe til en forfærdelig Størrelse. Kun sjelden vise de sig, men betragtes da som Varsler for vigtige Begivenheder. I de fleste af Landets Indsøer og Floder af nogen Betydenhed har man, ifølge Sagn, engang i Fortiden seet disse Uhyrer opstige fra Vandenes Dyb og derved bebudet en eller anden vigtig Begivenhed. I de ferske Vande har nu i Mands Minde Ingen vist sig, derimod seer man dem stundom i Fjordene, naar det er blikstille. I Snaasenvand findes en stor Orm, som aarlig kræver et {{bindestrek1|Men|Menneskeliv}} <section end="Søorme"/><noinclude> <references/></noinclude> k2iwlw6eam4n3u092epgwyjcw7kezq2 104 85748 339199 339005 2026-10-09T15:42:59Z KåreBot 479 liten blokk 339199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />60</noinclude>færdelig at see paa. Den døde af samme Pileskud, men gav siden saadan Stank fra sik, at de omliggende Almuer paa Bispens Opfordring maatte forene sig om at faae den opbrændt, hvilket og skede. Beenraden laa mange Aar siden paa Stranden. Den mindste Part af hans Rygbeen kunde neppe en voxen Karl bære. Bispens Dreng fik god Betaling af Almuen, der maatte øde mange 100 Læs Ved førend den onde Stank og Lugt kunde forgaae.“ Efter et andet Sagn var det en Munk, som skjød en Piil i Øiet paa Ormen, som derpaa drev hen til Helgøen, hvor en Mand drog Pilen ud af den døde Orms Øie. Stedet kaldes til Minde derom den Dag i Dag {{sperret|Pilestøa}}. Ikke destomindre findes der endnu en Søorm, der snoer sig om den store Klokke fra Hammer, som man veed nedsænktes i Syvaarskrigen i Akersviken. Klokken skal man i klart Veir endnu kunne skimte; men forgjeves har man forsøgt paa at bringe den op, uagtet man engang skal have faaet den lige op i Vandskorpen. {{høyre|[Meddeelt.]|2em}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. (Klüwer 112. Top. Journal 13, 116. Oedmann 351. Budstikken 2, 823). At disse mjøsiske Orme ei have været at spøge med, kunne vi see af en gammel Beretning fra 1656, der findes i Pontoppidans Norges naturlige Historie 2, 65. En saadan Wasserwurm tog sig en Tour fra Mjøsen over Land til Spirillen, og er formodentlig da den samme, som mod onde og farlige Tider viser sig i denne Sø. (See Top. Journ. 30, 179). „Er var anzusehen wie ein gewaltiger Mastbaum, was ihme im Wege stunde, das warf er übern Hauffen, auch selbst die Bäume und Hütten. Er erschreckte mit seinem großen Gezisch und erschrecklichen Brüllen alle umher wohnende Leute.“}} {{liten blokk|At Verdenshavet i den nordiske Mythologi betegnes under Billedet af den berømte og frygtelige Midgaardsorm, der i Mytherne spiller en saa vigtig Rolle, er vel vist; men om de mange Sagn om Orme i de norske Søer fra den have deres første Oprindelse tør jeg ligesaalidt paastaae, som afgjøre, om disse Sagn grunde sig paa noget Virkeligt eller kun ere opdigtede.}} {{liten blokk|At derimod i stille Veir ved Norges Kyster stundom vise sig uhyre Søorme kan neppe benegtes, da troværdige Folk forsikkre endnu i vore Dage at have seet dem (Sammenlign den}}<noinclude> <references/></noinclude> aabjtzdtfu1og29vcko3mwcm1gsl4bv 104 85749 339200 338813 2026-10-09T15:43:09Z KåreBot 479 liten blokk 339200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||61}}</noinclude>{{liten blokk|vestlandske Tidende No. 22, og Hr. Sorenskriver Bloms samt Biskop Neumanns paa troværdige Folks Beretninger grundede Vidnesbyrd. Budstikken 6te Aargang 159 og 578, Urda 2, 158, Morgenbladet for 1837 No. 272, hvor en Afhandling af nordisk Ugeskrift, findes optaget. Sammenlign das Meer, seine Bewohner und seine Wunder, af Zimmermann 1837 og Morgenbladet 1839 No. 361. Dagen 1835 No. 78). Hertil kan lægges den naturkyndige Hibberts Erklæring i hans {{antikva|description of Shetland}} P. 565. „{{antikva|The existence of the sea-snake, a monstre fifty-five feet long, is placed beyond a doubt by the animal, that was thrown on shore in Orkney, the vertebre of whichh are to be seen in the Edingburgh-Museum}}.“}} {{liten blokk|Den Skribent, som hos os mest udførlig har omhandlet Søormen, er E. Pontoppidan i hans Norges naturlige Historie, hvor endog 2 Afbildninger af Søorme findes. Efter hans Vidnesbyrd, der grunde sig paa bergensiske og nordlandske Sømænds og andre Øienvidners Beretninger, opholde disse Uhyrer sig i Havets Dyb, undtagen i Juli og August, da de i Havblik komme op i Vandskorpen, men synke igjen, saasnart Vinden det mindste begynder at kruse Vandspeilet. At lignende Sagn for over hundrede Aar siden løde i Nærheden af Flekkefjord kan sees af Gyldenlöves Dag-Register 1705. Efter Commandeur de Ferrys 1746 for Retten aflagte Vidnesbyrd „var den Søorm, han saa i Nærheden af Molde, ellers af Skabning i Hovedet som han holdt mere end 1 Alen over Vandet, som et Hestehoved, graaagtig af Couleur og Mulen ganske sort, meget store sorte Øine og et langt hvidt Fax, som hængte ham over Halsen i Søen; man saa ellers 7 {{antikva|à}} 8 Bugter af samme Dyrs Krop, som var meget tyk, ligesom der og efter Gisning var en Favn imellem hver Bugt.“ (Pontoppidan 2, 321). Efter den daværende Prest paa Herø, Tuchsens og Nabopresters Vidnesbyrd vare disse Søorme saa tykke, som et dobbelt Øxehoved, havde store Næseborer og blaa Øine, som i Frastand lignede et Par blanke Tintallerkener. Paa Halsen havde de en Man, der i Frastand lignede Tang. Bevergjel skulle de sky. Hermed fortjene at samenlignes den gamle svenske Historieskriver Olaus Magnus’s Vidnesbyrd i hans {{antikva|historia de gentibus Septentrionalium Lib. XXI C. XXVII}} og Olafsens islandske Reise 794.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 9xagg6nhrrieo1myt3qtl8skajbo148 104 85750 339041 338970 2026-10-09T15:17:01Z KåreBot 479 ppoem 339041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />62</noinclude> <section begin="Varslende Væsener" /> {{midtstilt|{{større|'''V. Varslende Væsener.'''}}}} {{---}} <section end="Varslende Væsener" /> <section begin="Aasgaardsreia" /> {{midtstilt|{{større|'''Aasgaardsreia.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| – „Tre Flokke Møer; En foran dog red Hvid under Hjelm. Gangerne sig rysted, Af Mankerne nedfoer Dug til dybe Dale, Hagl til høie Skove, Frugtbart Aar blandt Folk de volde – Alt var det mig leedt hvad jeg saae.“ }} {{høyre|{{liten|'''Hrimgerda i Edda.'''}}}} Denne Færd bestaaer af Aander, der ei have gjort saameget Godt, at de kunne fortjene Himmelen, og ikke saa meget Ondt, at de kunne komme til Helvede. I den træffer man Drukkenbolte, Slagsbrødre, Nidvise-Qvædere, fine Bedragere og saadanne Folk, som for en eller anden Fordeels Skyld have forsvoret sig til Fanden. Deres Straf er derfor at ride om indtil Verdens Ende. I Spidsen for Færden farer Guro-Rysse eller Reisa-Rova<ref>I Nissedal kaldes hun Rumpeguro, der er væn fortil, men huul bag og har en stor Hesterumpe. I Valders staaer ikke Guro, men en stor og diger Mand, der kaldes Thron, i Spidsen for Færden, som husserer lige indtil 13de Dag Jul og derfor kaldes Juleskreia. Den gamle Aslak Foslie i Sætersdalen fortalte mig, at i Spidsen for Aasgaardsreia, der farer afsted med ranglende Ringbexler, rider Guris Mand, Sigurd Snaresvend paa Grani. Han er imidlertid nu saa svag og gammel, at han ei kan see uden „Hegter paa Øinene“ Han sang ved samme Leilighed denne Strophe: {{ppoem| De va litin Smaadrengie, han kom saa godt i Raai. Du steg paa Lændi och ri au Skøndje, for Grani bær Gutane baai“. }}</ref> med sin lange <section end="Aasgaardsreia" /><noinclude> <references/></noinclude> 18zd7u0qeqrv9lci9qbvszqn2faxkoy 339201 339041 2026-10-09T15:43:19Z KåreBot 479 liten blokk 339201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />62</noinclude> <section begin="Varslende Væsener" /> {{midtstilt|{{større|'''V. Varslende Væsener.'''}}}} {{---}} <section end="Varslende Væsener" /> <section begin="Aasgaardsreia" /> {{midtstilt|{{større|'''Aasgaardsreia.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| – „Tre Flokke Møer; En foran dog red Hvid under Hjelm. Gangerne sig rysted, Af Mankerne nedfoer Dug til dybe Dale, Hagl til høie Skove, Frugtbart Aar blandt Folk de volde – Alt var det mig leedt hvad jeg saae.“ }} {{høyre|{{liten blokk|'''Hrimgerda i Edda.'''}}}} Denne Færd bestaaer af Aander, der ei have gjort saameget Godt, at de kunne fortjene Himmelen, og ikke saa meget Ondt, at de kunne komme til Helvede. I den træffer man Drukkenbolte, Slagsbrødre, Nidvise-Qvædere, fine Bedragere og saadanne Folk, som for en eller anden Fordeels Skyld have forsvoret sig til Fanden. Deres Straf er derfor at ride om indtil Verdens Ende. I Spidsen for Færden farer Guro-Rysse eller Reisa-Rova<ref>I Nissedal kaldes hun Rumpeguro, der er væn fortil, men huul bag og har en stor Hesterumpe. I Valders staaer ikke Guro, men en stor og diger Mand, der kaldes Thron, i Spidsen for Færden, som husserer lige indtil 13de Dag Jul og derfor kaldes Juleskreia. Den gamle Aslak Foslie i Sætersdalen fortalte mig, at i Spidsen for Aasgaardsreia, der farer afsted med ranglende Ringbexler, rider Guris Mand, Sigurd Snaresvend paa Grani. Han er imidlertid nu saa svag og gammel, at han ei kan see uden „Hegter paa Øinene“ Han sang ved samme Leilighed denne Strophe: {{ppoem| De va litin Smaadrengie, han kom saa godt i Raai. Du steg paa Lændi och ri au Skøndje, for Grani bær Gutane baai“. }}</ref> med sin lange <section end="Aasgaardsreia" /><noinclude> <references/></noinclude> bbcv7f8mzzaszjnb8ep34w514mobxet 339282 339201 2026-10-09T16:35:01Z KåreBot 479 lange tankestreker 339282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />62</noinclude> <section begin="Varslende Væsener" /> {{midtstilt|{{større|'''V. Varslende Væsener.'''}}}} {{---}} <section end="Varslende Væsener" /> <section begin="Aasgaardsreia" /> {{midtstilt|{{større|'''Aasgaardsreia.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| — „Tre Flokke Møer; En foran dog red Hvid under Hjelm. Gangerne sig rysted, Af Mankerne nedfoer Dug til dybe Dale, Hagl til høie Skove, Frugtbart Aar blandt Folk de volde — Alt var det mig leedt hvad jeg saae.“ }} {{høyre|{{liten blokk|'''Hrimgerda i Edda.'''}}}} Denne Færd bestaaer af Aander, der ei have gjort saameget Godt, at de kunne fortjene Himmelen, og ikke saa meget Ondt, at de kunne komme til Helvede. I den træffer man Drukkenbolte, Slagsbrødre, Nidvise-Qvædere, fine Bedragere og saadanne Folk, som for en eller anden Fordeels Skyld have forsvoret sig til Fanden. Deres Straf er derfor at ride om indtil Verdens Ende. I Spidsen for Færden farer Guro-Rysse eller Reisa-Rova<ref>I Nissedal kaldes hun Rumpeguro, der er væn fortil, men huul bag og har en stor Hesterumpe. I Valders staaer ikke Guro, men en stor og diger Mand, der kaldes Thron, i Spidsen for Færden, som husserer lige indtil 13de Dag Jul og derfor kaldes Juleskreia. Den gamle Aslak Foslie i Sætersdalen fortalte mig, at i Spidsen for Aasgaardsreia, der farer afsted med ranglende Ringbexler, rider Guris Mand, Sigurd Snaresvend paa Grani. Han er imidlertid nu saa svag og gammel, at han ei kan see uden „Hegter paa Øinene“ Han sang ved samme Leilighed denne Strophe: {{ppoem| De va litin Smaadrengie, han kom saa godt i Raai. Du steg paa Lændi och ri au Skøndje, for Grani bær Gutane baai“. }}</ref> med sin lange <section end="Aasgaardsreia" /><noinclude> <references/></noinclude> 9pw23jwybre772rrlrvs1alld3zoc4a 104 85752 339042 338974 2026-10-09T15:18:36Z KåreBot 479 liten blokk 339042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />64</noinclude>Haaskaalreia, blev Bonden en Juleqveld bortført i Færden. I sin første Bestyrtelse kunde han ei faa et Ord frem, men da han kom en halv Fjerdingsvei Nord for Gaarden, fik han sagt „Jesu Navn.“ I det samme slap Færden ham ned paa Marken. Gunhild paa Tvedt i Ombli, blev tilligemed en sort Hest paa Stalden taget med i Færden. Hesten løb lige godt paa Vand som Land og i susende Fart gik det indtil hun kom til Liøsestad paa Vegaardsheien. Her slap hun løs. I gamle Dage var man i Ombli saa bange for Askereia, at man ei engang turde synge, naar den var ude. Nu skræmmer man Børn med den. Det retskafne Menneske, der er saa forsigtig enten at fatte sig næsegrus eller og paa Ryggen og slaae Armene ud, saa at det bliver Korsets Tegn, har intet andet at befrygte, end at enhver af Selskabet spytter paa ham. Naar hele Færden er forbi, saa spytter man igjen; thi ellers kan man let faae Stade deraf. {{høyre|[Mundligt].|2em}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Dette mærkelige Sagn, hvis Navn selv tydeligen peger hen paa Hedenold, er i det mindste af Navn bekjendt over den største Deel af Christiansands Stist; men findes fuldstændigst i øvre Thelemarken, hvor jeg selv har hørt det; (confr. Willes Beskrivelse over Sillejord S. 252) og i Sætersdalen (Hansens Archiv, 2, 368), hvor den kaldes {{sperret|Aaske-Rej}} eller {{sperret|Asanerfærd}}, som man dog her ei kan see, men kun høre. Den fortærer Fladbrød, Smør o. s. v., som man bereder til Julen hvis man ei korser det, førend man sætter det bort. Den, som ved at høre Færden ei fattet sig ned, hans Sjæl maatte i Sætersdalen følge med, medens Legemet blev liggende. Naar Sjelen kom tilbage i Legemet, var dette ganske afmægtigt og siden stedse sygeligt. Paa nogle Steder kaldes denne larmende Færd Aaskereia, paa andre Holskelreia. Stundom farer den med susende Støi gjennem Luften, stundom møder man den ved Nattetider paa Veiene, ridende paa sorte Heste, der have gloende Ildøine. Juleaften og de tre Julenætter grasserer den fornemmelig, og den Bonde, der boer i det Strøg, hvor den farer og ei har været saa forsigtig, at sætte Bom for sine Heste eller Kors over Døren, kan være vis paa næste Morgen at finde dem drivvaade og halv sprængte; thi Hoskelreia har da brugt dem, og de Folk}}<noinclude> <references/></noinclude> ohldlhchi1hjncknvgycmfhmlfom1fr 104 85753 339043 219423 2026-10-09T15:18:49Z KåreBot 479 liten blokk 339043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||65}}</noinclude>{{liten blokk|fare ikke lempeligen. I Sirdalen farer „Askrei afsted paa lignende Maader, især ved Juletider. Det eneste Redningsmiddel, man der kjender, naar Færden kommer, er at sige: „Gura Gunnarsdatter, støt paa Rumpa di.{{rettelse|„|“}}} I Akershus Stift og paa andre Steder i Landet haves lignende Sagn om Støi og Ridt i Luften, om svedende Heste om Julenatten o. s. v.; men her tilskrives dette gjerne „Troldkjærringer,“ der paa Kosteskafte, Limer o. s. v. om Jule- og St. Hans-Nat tage sig en Tour. At Asgardreia, saavel Navnet som Ideen, er ældgammel og hedensk er vel utvivlsomt. Om den tyder hen paa Asgards Guders Ridt, ({{antikva|reid}}) eller Skrei ɔ: Skare, eller paa de i Slag fældte Heltes Reise til Asgard, eller til Norner og Valkyrier, der efter den nordiske Gudelære paa deres rappe Heste fore fra og til Asgard, er derimod vanskeligt, bestemt at afgjøre. Da Askereia glæder sig ved Drab og er derved tilstede, saa er det maaske mest rimeligt, at vi i den gjenkjende Valkyrierne, der gjerne vare tilstede ved Hildursleg og Mandedrab, og som ved Christendommen have faaet denne Gestalt, da saavel de som de gamle Guder bleve til onde Aander og Djevlens Engle.}} {{liten blokk|Denne Larm og Susen i Luften, som af de heftige Storme, der gjerne rase ved Juletider, og af andre tilfældige Aarsager let lader sig forklare<ref>De fleste Exempler kunne forklares enten som Drømme i Juleruset eller som Bortførelse af den overgivne Ungdom, som i Fjeldbygderne halvberuset pleiede at fare om i Julen, tage Folks Heste og gjøre alskens Løier. Dermed staaer maaske i Forbindelse den Tro, som findes f. Ex. i Ombli, at „Oskereia især liker dem, som synge godt.“</ref>, tilskrives ogsaa udenfor Norge overnaturlige Væsener. I Skaane kalder Almuen den Lyd, som i November og December undertiden høres i Luften, {{sperret|Odens Jagt}}, (Geijer 268), og i Lapland pleiede man tilforn at offre til Ære for {{sperret|Juhla}}-Folket, som ved Juletider, efter Almuens Tro svevede om i Luften i Skov og paa Bjerg. (Scheffers Beskr. over Lapland 1675. P. 132).}} {{liten blokk|Paa Sjælland og i Jylland jager endnu Kong Waldemar, paa Fyen Palna Jæger, i Schlesvig Kong Abel, der alle i deres levende Live vare berygtede for Vantro eller Ugudelighed. (Thieles danske Folkesagn). I Tydskland husere Hackelberg, Tut Osel (Otmars Volkssagen 241), das wüthende Heer auf der Walser Haide (Hornmayers Taschenbuch 1840) og „Wanderer denen sie aufstößt, werfen sich still auf den Bauch und lassen}}<noinclude> <references/></noinclude> rlpujs9ncphxrcfnj8y8c0f12d3mzkq 104 85754 339044 338975 2026-10-09T15:18:59Z KåreBot 479 liten blokk 339044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />66</noinclude><section begin="Aasgaardsreia" /> {{liten blokk|den wilden Jäger über sich wegfahren,“ siger Grimm (1, 400). I de engelske Skove færdedes den berømte Kong Arturs og i Skovene ved Fontainebleau {{antikva|le grund veneur}} (Thiele 1, 187).}} {{liten blokk|„Das wütende Heer“ i Tydskland mener Dobeneck i hans Volksglauben und Herroensagen 1, 56, egentlig at være en Levning af den romerske Tro, at Diana med sine Nympher ved Nattetider streifede gjennem Skov og Mark, en Overtro, hvorimod de Geistlige meget ivrede, da de henførte den til Djevlen, der vidste at iføre sig forskjellige Skikkelser.}} {{---}} <section end="Aasgaardsreia" /> <section begin="Dystetrommen" /> {{midtstilt|{{større|'''Dystetrommen.'''}}}} Ligesom Aasgaardsreia blandt Thelemarkens Fjelde bebuder Kamp og Drab, hører man paa Thotens frugtbare Sletter, naar Krig er ivente, en Trommelyd i Luften, der kommer fra Gaarden Dyste, og gaaer ad den Kant, hvorfra Krigen truer. I Aaret 1808 hørte man den tydeligen, og mærkede den først under Høisædet paa Gaarden Dyste, der ligger paa Thoten ved en Bro, som kaldes Dystebroen. Dyst betyder som bekjendt Kamp. {{høyre|[Mundtligt].|2em}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Med dette Sagn fortjener at sammenlignes det beslægtede og saa berømte Sagn om Rothensteinernes Udfart, der ogsaa bebuder Krig, (Grimm 1, 246) og den italienske Historieskriver Guicciardinis Vidnesbyrd, at kort før Carl den 8des Indfald i Italien bemærkede man gjennem Luften uendelig mange bevæbnede Mænd der fore gjennem Luften paa uhyre store Heste, og med frygtelig Larm af Trommer og Trompeter. (Dobeneck 1, 103).}} {{---}} <section end="Dystetrommen" /><noinclude> <references/></noinclude> 7tuioxirvqdhv6ckj35a1263hfnlvcm 104 85755 339046 338840 2026-10-09T15:19:19Z KåreBot 479 liten blokk 339046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||67}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Drager.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| ”De sloges i Dage, de sloges i to, Den tredie Dag ad Qvelde, Hr. Ribolt stod saa mandelig Den Drage monne han fælde.” }} {{høyre|{{liten blokk|'''Ribolts Kamp med Dragen.'''}}}} Sagn om Drager, der fare {{rettelse|igjennemem|igjennem}} Luften ved Nattetider og udspye Ild, ere temmelig almindelige, og man viser endnu rundt omkring i Landet Huller i Jorden og i Fjeldene, hvorfra man seer dem komme udfarende lig gloende Ild, naar Krig eller anden Landeplage er ivente. Naar de vende tilbage til deres Bopæle, hvor de ruge paa store Skatte og Kostbarheder, som de efter nogle Sagn have samlet ved Nattetider paa Havets Bund, høres Knald af de store Jerndøre, der falde i efter dem. Da de ere glubske og spye Ild, er det farligt at binde an med dem. Under Akers Kirke, der hviler paa fire Guldstolper, ruger en Drage paa store Rigdomme. Man har endnu i Mands Minde, kort før den sidste Krig, seet den fare ud af et Hul ved Kirken. Af {{sperret|Dragehullet}} paa Storøen i Aadalen, af {{sperret|Dragebjerget}} paa Rasvog, af Skudshorn i Valders, Jordalsnuten i Nærødalen i Sogn og af utallige andre Steder saa man fordum og seer man stundom endnu Ilddrager med lange Haler komme farende. Ole Brekke fra Nissedal paastaaer saaledes, at han ofte har seet Drager. Om Dagen ere de hvide og ligne da noget en Sopelime, om Natten derimod gloe de som Guld og ligne Orme, men have store Hoveder og Vinger. At de imidlertid ei ere uovervindelige, kan man see af et gammelt Sagn, der beretter, at en Prest ved Navn Anders Madsen, som menes at have levet omtrent 1634, skjød en Drage, der rugede paa Sølv i det saakaldte Dragefjeld ved Tvedevandet. (Mundtligt. Top. Journal, 10, 70f 13, 107, 30, 171.)<noinclude> <references/></noinclude> aelr42gwf3sgmptzlb6gcgxfrxmyg10 104 85756 339045 338816 2026-10-09T15:19:09Z KåreBot 479 liten blokk 339045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />68</noinclude><section begin="Drager" /> {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Den betydelige Rolle som Lindorme, Ilddrager o. s. v. spille i de gamle Sange, Legender og Eventyr, hvor en Drages Betvingelse hører til en Helts første Manddomsprøver, har sandsynligviis foranlediget de almindelige Sagn om saadanne Uhyrer, og en tilfældig elektrisk Ild, en Ildkugle o. s. v. er nok til at holde Troen ved lige. Denne Overtro er ligesaa gammel som den er almindelig. Den stærke Ketil Hængs første Mandoms Idræt var at fælde en Drage, der kom flyvende mod ham. ”Den havde en Lykke eller Bøining og Hale som en Orm, men Vinger som en Drage; det syntes ham, at der brændte Ild af dens Øine og Gab.” (Ketil Hængs Saga C. 1). Som Sidestykker kan man betragte Thors Kamp med Midgardsormen, Sigurd Fofnersbanes med Fofner, Bjowulfs med Ilddragen Stærkehjort, (Bjowulfs Drapa 17de Sang), Kong Didriks med Dragen (Wilkina Saga C. 383) Winkelrieds Kamp med Lindormen i Schweitz. (Grims Sagen 1, 299), St. Jørgens med Dragen o. s. v. I Kongespeilet Side 79 omtales en Bog, som er skreven i ”Indialand,” der fortæller om Folk, der kunde tæmme stærke ”{{antikva|flug-drekja}},” som ere i Fjeld og Ødemarker, og ride paa dem som paa Heste.}} {{liten blokk|Beslægtede med vore Drager ere de pomerske ”Lindwürme,” som spye Ild og Svovl af Gab og Hale.}} {{---}} <section end="Drager" /> <section begin="Følgie eller Vardøgl" /> '''Følgie eller Vardøgl.''' {{ppoem|style=font-size:83%| Jeg tykkes gjennem det hele En Ørn indfløi, – – – – – Atles Ham det var. ”Jeg troer, at dine Diser Dig have alt forladt.” }} {{høyre|{{liten blokk|'''Atlaqvide.'''}}}} Sagn om og Troen paa Væsener, hvoraf hvert enkelt Menneske har et til Ledsager, ere almindelige over den største Deel af Landet; men saavel Navnet som Begrebet er nogen Forskjel underkastet. Paa nogle Steder kaldes de {{sperret|Følgie}} eller {{sperret|Fylgie}}, paa andre {{sperret|Vardøgl}}, {{sperret|Vardygr}}, <section end="Følgie eller Vardøgl" /><noinclude> <references/></noinclude> 5e0btyuryo8otvy2nhrywxp7stbicdq 339231 339045 2026-10-09T16:26:51Z KåreBot 479 lange tankestreker 339231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />68</noinclude><section begin="Drager" /> {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Den betydelige Rolle som Lindorme, Ilddrager o. s. v. spille i de gamle Sange, Legender og Eventyr, hvor en Drages Betvingelse hører til en Helts første Manddomsprøver, har sandsynligviis foranlediget de almindelige Sagn om saadanne Uhyrer, og en tilfældig elektrisk Ild, en Ildkugle o. s. v. er nok til at holde Troen ved lige. Denne Overtro er ligesaa gammel som den er almindelig. Den stærke Ketil Hængs første Mandoms Idræt var at fælde en Drage, der kom flyvende mod ham. ”Den havde en Lykke eller Bøining og Hale som en Orm, men Vinger som en Drage; det syntes ham, at der brændte Ild af dens Øine og Gab.” (Ketil Hængs Saga C. 1). Som Sidestykker kan man betragte Thors Kamp med Midgardsormen, Sigurd Fofnersbanes med Fofner, Bjowulfs med Ilddragen Stærkehjort, (Bjowulfs Drapa 17de Sang), Kong Didriks med Dragen (Wilkina Saga C. 383) Winkelrieds Kamp med Lindormen i Schweitz. (Grims Sagen 1, 299), St. Jørgens med Dragen o. s. v. I Kongespeilet Side 79 omtales en Bog, som er skreven i ”Indialand,” der fortæller om Folk, der kunde tæmme stærke ”{{antikva|flug-drekja}},” som ere i Fjeld og Ødemarker, og ride paa dem som paa Heste.}} {{liten blokk|Beslægtede med vore Drager ere de pomerske ”Lindwürme,” som spye Ild og Svovl af Gab og Hale.}} {{---}} <section end="Drager" /> <section begin="Følgie eller Vardøgl" /> '''Følgie eller Vardøgl.''' {{ppoem|style=font-size:83%| Jeg tykkes gjennem det hele En Ørn indfløi, — — — — — Atles Ham det var. ”Jeg troer, at dine Diser Dig have alt forladt.” }} {{høyre|{{liten blokk|'''Atlaqvide.'''}}}} Sagn om og Troen paa Væsener, hvoraf hvert enkelt Menneske har et til Ledsager, ere almindelige over den største Deel af Landet; men saavel Navnet som Begrebet er nogen Forskjel underkastet. Paa nogle Steder kaldes de {{sperret|Følgie}} eller {{sperret|Fylgie}}, paa andre {{sperret|Vardøgl}}, {{sperret|Vardygr}}, <section end="Følgie eller Vardøgl" /><noinclude> <references/></noinclude> 7jyvaq6hdkbhacpa50z3glxs2wi6jb8 104 85758 339047 338976 2026-10-09T15:19:29Z KåreBot 479 liten blokk 339047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />70</noinclude>men hvert enkelt Menneske beholder stedse det samme. Den uforfærdede har derfor gjerne et modigt Dyr, som en Graabeen, en Bjørn, en Ørn o. s. v.; den Listige, en Rev eller Kat; den Frygtsomme en Hare, en lille Fugl o. s. v. til Følgie. Stundom viser imidlertid Vardøglet sig iMenneskeskikkelse, og seer da ud som sin Herre, men forsvinder strax. Et saadant Menneske kaldes en Dobbeltgjænger. Deraf kommer det, at man kan see det samme Menneske paa den samme Tid paa to forskjellige Steder. Den ene af dem er i det Tilfælde hans Følgie. Naar dette viser sig for Vedkommende selv, saa seer han sig selv dobbelt. Mange blive da forskrækkede og mene, at de snart ere feige. Ønsker man at vide hvilket Dyr man har til Vardøgl, da skal man, under visse Ceremonier vikle en Tollekniv ind i et Tørklæde, som man holder i Veiret, medens man regner op alle de Dyr, man kjender; thi saasnart man nævner sit Fylgie, falder Kniven ud af Tørklædet. {{høyre|[Mundtligt.]|2em}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Ordet Fylgia betyder efter Finn Magnusens Vidnesbyrd (Eddalæren 4, 35) den qvindelige Efterbyrd med de Hinder, som omgive Fosteret ved dets Fødsel og hvori man troede, at en Deel af Fosterets Sjel var indhyllet. Naar denne brændtes eller kastedes bort, skulde det nyfødte Barn fremdeles mangle sit Følgie, eller Skytsaand, som ellers antages for at være dets bestandige Ledsager gjennem Livet, og kaldtes {{sperret|Fylgia}} og {{sperret|Hamingia}} eller {{sperret|Ham}}. Hamingia betyder Held, Lykke til Foretagender (Olaf den Helliges Saga C. 16) og Ham, et Overtræk i et Dyrs Skikkelse. Man kunde tage det paa, og derved blive det Dyr lig, hvis Ham man iførte sig.}} {{liten blokk|Denne Tro er ældgammel og forekommer ofte i gamle Sange og Søgur. Den i vore Heltesange saa berømte Atles Ham var en Ørn (F. Magnusens Edda 4, 161 og Volsunga Saga, C. 43) og ”{{antikva|fyglar ther muno vera stora mamma fylgiur}} heder det i Gunlaugs Saga S. 33. Thorstein Uxefots Fylgia var en {{antikva|hvita bjarnar-hunn}} ({{antikva|Fornmanna Sögur IIi, p.}} 113), og Helten Orvarodd havde ogsaa en uhyre Hvidbjørn til Fylgie (Orvorodds Saga C. 6). Halfred Vanraadeskjald gjenkjendte derimod i en stor Qvinde, der var iført Brynje og}}<noinclude> <references/></noinclude> ncmadtxloqlp3erp03bsfun6c4ds1zd 104 85759 339048 219429 2026-10-09T15:19:39Z KåreBot 479 liten blokk 339048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||71}}</noinclude>{{liten blokk|gik paa Bølgerne sin Fylginkona. I Harald Haarfagers Skjaldes Saga omtales Audun Skjalds Fylgie, der havde bebudet hans Ankomst. ({{antikva|Fornmanna Sögur III, p.}} 71) og Islænderen Thidrande saa engang 9 Qvinder i sorte Klæder med blottede Sværde, der kom ridende fra Norden, og 9 andre i lyse Klæder paa hvide Heste fra Syden, hvilke vare hans Frænders „{{sperret|Fylgjur}}“ ({{antikva|ibi II}}, 215).}} {{liten blokk|Med Almuens Begreb om Fylgier fortjener at sammenlignes, hvad den yngre Edda lærer om {{sperret|Nornerne}}. „Foruden de 3 store Norner, ere der endnu flere Norner, nemlig de, som indfinde sig ved hvert et Barns Fødsel for at beskjere det sin Levetid og Skjebne og ere de af Gudeslægten, hvorimod andre af Alfslægten og det 3die Slags af Dvergeslægten. De Norner, som ere blide og af god Herkomst, beskjere Lykke, og naar somme Mennesker geraade i Ulykke, da forvolde de onde Norner det.“ De kaldes ogsaa Diser (Hamders-Maal St. 26, Finn Magnusens Edda 3, 271).}} {{liten blokk|Traditioner om Genier„ der beskyttende og advarende ledsage Mennesket paa dets jordiske Bane, findes hos de fleste Folk. Romernes {{antikva|Genii}} og {{antikva|Lares}} vare saadanne<ref>Sammenlign Dobenecks Volksglauben 1, 110.</ref>. Til Fylgier svare i mange Henseender de gamle Perseres {{antikva|Feruerer}}, da ethvert godt Menneske havde en saadan Beskytterinde, der kjæmpede mod onde Aander til Menneskenes Forsvar; nogle viste sig i den Persons Skikkelse, hvem den tilhørte, andre som rene Dyr eller Fugle. Nordamerikas Vilde have ogsaa Skytsaander, der ligesom de nordiske Fylgier vise sig i Dyrs Skikkelse. De mene nemlig at ethvert Menneske har en saadan Skytsaand ({{antikva|Totam}} eller {{antikva|Ojaron}}); det ansees for en dødelig Synd at dræbe et Dyr af den Art, hvortil Gjerningsmandens Totam hører, og i hvis Skikkelse en Gjenganger efter Døden troes at vise sig. (Eddal. 3, 145).}} {{liten blokk|Grønlænderne have ogsaa et Slags Følgie ({{antikva|Torngak}}), som enten bestaaer af Elementaander ({{antikva|Juhuæ}}), deres afdøde Fædre eller endog Europæer. (H. Egedes Grønlands Perlustration P. 110<ref>„Mærkeligt er det, at en Skytsaand, som svarer til den nordiske Følgie, i Kuhländchen, en afsides Bjergegn i Mähren, kaldes Fylgie, (Eddalæren 4, 154).</ref>.}} {{liten blokk|De ældre christne Theologer antoge ogsaa, at ethvert Menneske havde sin beskyttende og ledsagende Genius. I {{bindestrek1|Jernpo|Jernpostillen}}}}<noinclude> <references/></noinclude> s6xr9m1bv2b6ebl6xvzkcs75vw1nv98 104 85760 339020 338841 2026-10-09T15:11:40Z KåreBot 479 ppoem 339020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />72</noinclude><section begin="Følgie eller Vardøgl"/>{{liten|{{bindestrek2|stillen|Jernpostillen}} (udgivet 1413, 142).heder det: „Strax noget Menneske fødes til Verden, da skikker Vorherre en Engel, som skal bevare hans Sjel og Liv fra Djevelen og andet Ondt“, og beraaber sig paa St. Hjeronymi og Bernhardi Vidnesbyrd. (Hesperus 7, 509).}} {{---}} <section end="Følgie eller Vardøgl"/> <section begin="Draugen"/>{{midtstilt|{{større|'''Draugen.'''}}}} Begrebet om Draugen er forskjellig. Søndenfjelds betragtes den almindelig enten som et hvidt Gjenfærd eller som et dødvarslende Følgie, der ledsager den Feige, hvor han gaaer og stundom viser sig som et Insekt, der om Aftenen giver en pibende Lyd fra flg. I Herjusdalen i Hvidesø, paa det Sted, hvor Herjus Kvalsot blev myrdet, spøger hans „Draug,“ der endog en Juleqveld kom til hans Hjem og raabte: {{ppoem| „Bedre at gange paa Kvalsot paa nysopa Golv, end at ligge i Herjusdalen i den uvigte Mold.“ }} Nordenfjelds derimod færdes Draugen næsten stedse paa eller ved Søen og erstatter der tildeels Nøkken. De nordlandske Fiskere have meget med Draugen at skaffe. Ofte høre de et frygteligt Skrig af Draugen, der snart lyder „H–a–u“ og snart „saa kalt“ og da skynde de sig i Land, thi disse Skrig bebude Storm og Ulykke paa Søen. Ofte see Fiskerne ham og beskrive ham som en Mand af Middelstørrelse, der er klædt i almindelig Sømandsdragt. De fleste Nordlændinger paastaae, at han intet Hoved har; Nordmøringerne derimod indrømme ham dog i Hovedets Sted en Tintallerken paa Halsen, med brændende Gløder paa til Øine. Ligesom Nøkken kan den antage forskjellige Skikkelser. Han færdes helst og oftest ved Baadnøsterne. Saavel i disse som i deres Baade finde Fiskerne stundom et Slags Skum. Dette antage de for Draugens Spy og troe at Synet af det varsler om Dødsfald. <section end="Draugen"/><noinclude> <references/></noinclude> cz341r3bprpy6x80jjg1vh9dnvk42ei 339049 339020 2026-10-09T15:19:49Z KåreBot 479 liten blokk 339049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />72</noinclude><section begin="Følgie eller Vardøgl"/>{{liten blokk|{{bindestrek2|stillen|Jernpostillen}} (udgivet 1413, 142).heder det: „Strax noget Menneske fødes til Verden, da skikker Vorherre en Engel, som skal bevare hans Sjel og Liv fra Djevelen og andet Ondt“, og beraaber sig paa St. Hjeronymi og Bernhardi Vidnesbyrd. (Hesperus 7, 509).}} {{---}} <section end="Følgie eller Vardøgl"/> <section begin="Draugen"/>{{midtstilt|{{større|'''Draugen.'''}}}} Begrebet om Draugen er forskjellig. Søndenfjelds betragtes den almindelig enten som et hvidt Gjenfærd eller som et dødvarslende Følgie, der ledsager den Feige, hvor han gaaer og stundom viser sig som et Insekt, der om Aftenen giver en pibende Lyd fra flg. I Herjusdalen i Hvidesø, paa det Sted, hvor Herjus Kvalsot blev myrdet, spøger hans „Draug,“ der endog en Juleqveld kom til hans Hjem og raabte: {{ppoem| „Bedre at gange paa Kvalsot paa nysopa Golv, end at ligge i Herjusdalen i den uvigte Mold.“ }} Nordenfjelds derimod færdes Draugen næsten stedse paa eller ved Søen og erstatter der tildeels Nøkken. De nordlandske Fiskere have meget med Draugen at skaffe. Ofte høre de et frygteligt Skrig af Draugen, der snart lyder „H–a–u“ og snart „saa kalt“ og da skynde de sig i Land, thi disse Skrig bebude Storm og Ulykke paa Søen. Ofte see Fiskerne ham og beskrive ham som en Mand af Middelstørrelse, der er klædt i almindelig Sømandsdragt. De fleste Nordlændinger paastaae, at han intet Hoved har; Nordmøringerne derimod indrømme ham dog i Hovedets Sted en Tintallerken paa Halsen, med brændende Gløder paa til Øine. Ligesom Nøkken kan den antage forskjellige Skikkelser. Han færdes helst og oftest ved Baadnøsterne. Saavel i disse som i deres Baade finde Fiskerne stundom et Slags Skum. Dette antage de for Draugens Spy og troe at Synet af det varsler om Dødsfald. <section end="Draugen"/><noinclude> <references/></noinclude> 5xpvtcchplrvy369gh1xnxj2xyqfo1d 339232 339049 2026-10-09T16:27:01Z KåreBot 479 lange tankestreker 339232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />72</noinclude><section begin="Følgie eller Vardøgl"/>{{liten blokk|{{bindestrek2|stillen|Jernpostillen}} (udgivet 1413, 142).heder det: „Strax noget Menneske fødes til Verden, da skikker Vorherre en Engel, som skal bevare hans Sjel og Liv fra Djevelen og andet Ondt“, og beraaber sig paa St. Hjeronymi og Bernhardi Vidnesbyrd. (Hesperus 7, 509).}} {{---}} <section end="Følgie eller Vardøgl"/> <section begin="Draugen"/>{{midtstilt|{{større|'''Draugen.'''}}}} Begrebet om Draugen er forskjellig. Søndenfjelds betragtes den almindelig enten som et hvidt Gjenfærd eller som et dødvarslende Følgie, der ledsager den Feige, hvor han gaaer og stundom viser sig som et Insekt, der om Aftenen giver en pibende Lyd fra flg. I Herjusdalen i Hvidesø, paa det Sted, hvor Herjus Kvalsot blev myrdet, spøger hans „Draug,“ der endog en Juleqveld kom til hans Hjem og raabte: {{ppoem| „Bedre at gange paa Kvalsot paa nysopa Golv, end at ligge i Herjusdalen i den uvigte Mold.“ }} Nordenfjelds derimod færdes Draugen næsten stedse paa eller ved Søen og erstatter der tildeels Nøkken. De nordlandske Fiskere have meget med Draugen at skaffe. Ofte høre de et frygteligt Skrig af Draugen, der snart lyder „H—a—u“ og snart „saa kalt“ og da skynde de sig i Land, thi disse Skrig bebude Storm og Ulykke paa Søen. Ofte see Fiskerne ham og beskrive ham som en Mand af Middelstørrelse, der er klædt i almindelig Sømandsdragt. De fleste Nordlændinger paastaae, at han intet Hoved har; Nordmøringerne derimod indrømme ham dog i Hovedets Sted en Tintallerken paa Halsen, med brændende Gløder paa til Øine. Ligesom Nøkken kan den antage forskjellige Skikkelser. Han færdes helst og oftest ved Baadnøsterne. Saavel i disse som i deres Baade finde Fiskerne stundom et Slags Skum. Dette antage de for Draugens Spy og troe at Synet af det varsler om Dødsfald. <section end="Draugen"/><noinclude> <references/></noinclude> mqmg6f2xa5z5bfdna0avwa0h9f93bnc 104 85761 339050 338842 2026-10-09T15:19:59Z KåreBot 479 liten blokk 339050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||73}}</noinclude><section begin="Draugen" /> {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. I det oldnordiske Sprog kaldes den Draugr. For Islænderen Thorstein Skelk, Olaf Tryggvasons Samtidige, viste sig en af Harald Hildetands Kjæmpers Draugr, der kom lige fra Helvede, brølede grueligt, men sank ned i Jorden ved at høre Kirkeklokkernes Lyd. Den kaldes paa det Sted ogsaa „{{antikva|Dolgrinn}}.“ Fornmanna Søgur {{antikva|III}}, P. 200.}} Odin roses i Ynglinga Saga, C. 7 for at kunne opvække Døde fra Jorden, og blev derfor kaldet „{{antikva|Draugr drottinn}}.“ I Hervarar Saga omtales Draugar, som de afdøde Heltes Gjenfærd, der opholdt flg i Gravhaugene. (C. 7, sammenlign Romund Grejpsons Saga C. 4). Draugen synes saaledes at være Ens Følgie, der ledsager den Døde endog i Graven. {{---}} <section end="Draugen" /> <section begin="Gjengangere, Udbaarer og Deildegaster" /> {{midtstilt|{{større|'''Gjengangere, Udbaarer og Deildegaster.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Nu galer Hanen den røde Og maa jeg da afsted, Til Jorden skulle alle de Døde, Thi maa jeg følge med.“ }} {{høyre|{{liten blokk|'''Gjengangervisen''' om Aage og Else.}}}} Den Mening, at de Afdødes Sjele finde Behag i at besøge de Steder, hvor de have nydt Glæder eller følt Sorg og Smerte, er almindelig hos de fleste Folkeslag. Deraf den gjengse Tro, at en Myrdets Sjel gjerne dveler ved det Sted, hvor hans Legeme er bleven jordet, og viser sig for at fremkalde Hevn over Morderen. Saadanne paa Jorden dvelende Sjele kalder man ogsaa Gjenfærd, og paa nogle Steder saavel i Norge som paa Island Drauger. Overtroen seer dem snart som hvide Spøgelser paa Kirkegaarden, hvor de standse Heste, skremme Folk og gjøre mange Spektakler, snart som henrettede Misdædere, der i Maaneskin vandre om paa Retterpladsen med Hovedet under Armen. Undertiden knibe de Folk isøvne baade blaae og sorte, og saadanne Pletter kalder man Dødningepletter eller Dødningeknib, hvilke sidste dog altid ere fordybede ligesom <section end="Gjengangere, Udbaarer og Deildegaster" /><noinclude> <references/></noinclude> njv2b1pltdfi81ym150xku1yeidyu90 339087 339050 2026-10-09T15:26:00Z Kåre-Olav 25 blokker 339087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||73}}</noinclude><section begin="Draugen"/>{{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}} {{sperret|Anm}}. I det oldnordiske Sprog kaldes den Draugr. For Islænderen Thorstein Skelk, Olaf Tryggvasons Samtidige, viste sig en af Harald Hildetands Kjæmpers Draugr, der kom lige fra Helvede, brølede grueligt, men sank ned i Jorden ved at høre Kirkeklokkernes Lyd. Den kaldes paa det Sted ogsaa „{{antikva|Dolgrinn}}.“ Fornmanna Søgur {{antikva|III}}, P. 200. {{hengende innrykk/e}} {{dent|2em|2em|Odin roses i Ynglinga Saga, C. 7 for at kunne opvække Døde fra Jorden, og blev derfor kaldet „{{antikva|Draugr drottinn}}.“ I Hervarar Saga omtales Draugar, som de afdøde Heltes Gjenfærd, der opholdt flg i Gravhaugene. (C. 7, sammenlign Romund Grejpsons Saga C. 4). Draugen synes saaledes at være Ens Følgie, der ledsager den Døde endog i Graven.}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Draugen"/> <section begin="Gjengangere, Udbaarer og Deildegaster"/>{{midtstilt|{{større|'''Gjengangere, Udbaarer og Deildegaster.'''}}}} {{liten blokk/s}} {{ppoem|style=margin-right:3em| „Nu galer Hanen den røde Og maa jeg da afsted, Til Jorden skulle alle de Døde, Thi maa jeg følge med.“ }} {{høyreblokk|align=center|offset=2em|'''Gjengangervisen''' {{br}} om Aage og Else.}} {{liten blokk/e}} Den Mening, at de Afdødes Sjele finde Behag i at besøge de Steder, hvor de have nydt Glæder eller følt Sorg og Smerte, er almindelig hos de fleste Folkeslag. Deraf den gjengse Tro, at en Myrdets Sjel gjerne dveler ved det Sted, hvor hans Legeme er bleven jordet, og viser sig for at fremkalde Hevn over Morderen. Saadanne paa Jorden dvelende Sjele kalder man ogsaa Gjenfærd, og paa nogle Steder saavel i Norge som paa Island Drauger. Overtroen seer dem snart som hvide Spøgelser paa Kirkegaarden, hvor de standse Heste, skremme Folk og gjøre mange Spektakler, snart som henrettede Misdædere, der i Maaneskin vandre om paa Retterpladsen med Hovedet under Armen. Undertiden knibe de Folk isøvne baade blaae og sorte, og saadanne Pletter kalder man Dødningepletter eller Dødningeknib, hvilke sidste dog altid ere fordybede ligesom <section end="Gjengangere, Udbaarer og Deildegaster"/><noinclude> <references/></noinclude> 7vc6023rzr5zxayggag3mzonublb14d 104 85762 339051 219432 2026-10-09T15:20:09Z KåreBot 479 liten blokk 339051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />74</noinclude>blaa Hulninger ind i Kjødet. Saadanne Gjengangere kunne ei faae Ro i Graven formedelst egen eller Andres Misgjerning, førend de adspørges hvad de gaae efter, hvorpaa de ei lade sig mere see. Kugler, Krudt og Vaaben ere spildte paa dem, men for Kors og Besvergelser maae de vige. Til Gjengangerne maa henregnes baade Udburer og {{sperret|Deildegaster}}. {{sperret|Udburerne}}, eller som de ogsaa kaldes Udbaarer antages ialmindelighed for Gjenfærd af myrdede Børn. Derfor hører man dem i nogle Bygder at græde i Skovene som smaa Børn, i andre at klage og jamre saa længe indtil Misgjerningen er opdaget, og i enkelte Egne at opholde sig paa bratte Fjelde og afsides liggende Steder ved Havet. {{sperret|Deildegasten}}, som i flere Fjeldbygder i Christianssands Stift viser sig i Fugleskikkelse og stundom græder og stundom leer ret frygtelig, opholder sig gjerne ved Deilder eller Byttestene, da de ansees for Gjenfærd af dem, som i levende Live svigagtigen flyttede Byttestene mellem Gaardene. I Sætersdalen og i Ombli kaldes den ogsaa Skogagasten og paa andre Steder Heigasten. Overalt troer man at den gjerne dveler paa de Steder, hvor der har været Strid om Byttestene og andre Grændsemærker. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Om Troen paa Gjengangere o. s. v. sammenlign Ruges fornuftige Tanker om adskillige curiøse Materier C. 2. {{antikva|Feroa reserata}} C. 8. Budstikken 3, 735. Biskop Hansens Archiv 2, 362. Udvalgte danske Viser fra Middelalderen 1, 200, og om Gjenfærd og Gjengangere af F. Oldenburg 1818.}} {{liten blokk|Troen paa {{sperret|Gjengangere}}, (det oldnordiske Draugr {{antikva|v.}} Apturganga) stod i Oldtiden i Forbindelse med den da temmelig almindelige Mening, at de Døde boede i Høie (F. Magnusens Eddalære, 4, 229, det eddaiske Qvad om Helge Hundingsbane), hvorpaa og Begrebet om {{antikva|Dains-fylgia}} ɔ: Dødens Følgeaand, som troedes at opholde sig i Graven hos den Døde, og forsvare hans Been og Eiendom imod Enhver, der lagde vanhellig Haand paa samme, synes at hentyde. Til denne Materie henhører den, selv blandt oplyste Folk ikke ualmindelige tror at de Druknedes og voldsomt Dødes blodige eller blege Skikkelser kunne vise sig for Slægt og Venner; at deres Aand}}<noinclude> <references/></noinclude> ozkjiyb1x3mgz42wsvcndmjb18rau1h 339098 339051 2026-10-09T15:27:39Z Kåre-Olav 25 blokker 339098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />74</noinclude>blaa Hulninger ind i Kjødet. Saadanne Gjengangere kunne ei faae Ro i Graven formedelst egen eller Andres Misgjerning, førend de adspørges hvad de gaae efter, hvorpaa de ei lade sig mere see. Kugler, Krudt og Vaaben ere spildte paa dem, men for Kors og Besvergelser maae de vige. Til Gjengangerne maa henregnes baade Udburer og {{sperret|Deildegaster}}. {{sperret|Udburerne}}, eller som de ogsaa kaldes Udbaarer antages ialmindelighed for Gjenfærd af myrdede Børn. Derfor hører man dem i nogle Bygder at græde i Skovene som smaa Børn, i andre at klage og jamre saa længe indtil Misgjerningen er opdaget, og i enkelte Egne at opholde sig paa bratte Fjelde og afsides liggende Steder ved Havet. {{sperret|Deildegasten}}, som i flere Fjeldbygder i Christianssands Stift viser sig i Fugleskikkelse og stundom græder og stundom leer ret frygtelig, opholder sig gjerne ved Deilder eller Byttestene, da de ansees for Gjenfærd af dem, som i levende Live svigagtigen flyttede Byttestene mellem Gaardene. I Sætersdalen og i Ombli kaldes den ogsaa Skogagasten og paa andre Steder Heigasten. Overalt troer man at den gjerne dveler paa de Steder, hvor der har været Strid om Byttestene og andre Grændsemærker. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}} {{sperret|Anm}}. Mundtligt. Om Troen paa Gjengangere o. s. v. sammenlign Ruges fornuftige Tanker om adskillige curiøse Materier C. 2. {{antikva|Feroa reserata}} C. 8. Budstikken 3, 735. Biskop Hansens Archiv 2, 362. Udvalgte danske Viser fra Middelalderen 1, 200, og om Gjenfærd og Gjengangere af F. Oldenburg 1818. {{hengende innrykk/e}} {{dent/s|2em|2em}} Troen paa {{sperret|Gjengangere}}, (det oldnordiske Draugr {{antikva|v.}} Apturganga) stod i Oldtiden i Forbindelse med den da temmelig almindelige Mening, at de Døde boede i Høie (F. Magnusens Eddalære, 4, 229, det eddaiske Qvad om Helge Hundingsbane), hvorpaa og Begrebet om {{antikva|Dains-fylgia}} ɔ: Dødens Følgeaand, som troedes at opholde sig i Graven hos den Døde, og forsvare hans Been og Eiendom imod Enhver, der lagde vanhellig Haand paa samme, synes at hentyde. Til denne Materie henhører den, selv blandt oplyste Folk ikke ualmindelige tror at de Druknedes og voldsomt Dødes blodige eller blege Skikkelser kunne vise sig for Slægt og Venner; at deres Aand<noinclude>{{dent/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> rznbr7qktse5zx04fifu989wc0dmic6 104 85763 339052 338691 2026-10-09T15:20:19Z KåreBot 479 liten blokk 339052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||75}}</noinclude>{{liten blokk|som et Vindpust gjennemfarer Værelset, som et dybt Suk lyder i den fjerne Ven eller Frændes Øren i det samme Øieblik som den Hedenfarendes Aand forlader Støvets Land, hvilket man ved Exempler troer at kunne stadfæste. I Øvre-Thelemarken kaldes den Afdødes Aand, der lader sig see som en tyk, hvidagtig Sky i det den farer ud af Mennesket, Voren. (Willes Beskrivelse over Sillejord, S. 253).}} {{liten blokk|Troen paa {{sperret|Udburrer}} synes saavelsom Navnet at henpege paa og være en Levning af den hedenske Skik, at Forældrene pleiede at udsætte i Skovene de Børn, som de ei kunde eller vilde opfostre. De norske Lapper troede paa et lignende Væsen, {{sperret|Epparis}} eller {{sperret|Shjort}}, som meentes at opholde sig paa det Sted, hvor et Barn, der ikke havde faaet Navn, var myrdet. (Leens Beskrivelse over Finmarkens Lapper, S. 426). At det spøger paa de Steder, hvor et Barn er født i Dølgsmaal og bleven myrdet indtil Misgjerningen bliver opdaget, er en blandt Almuen ikke sjelden Overtro. Hvor indgroet den Overtro var sees af en Skrivelse til Presten paa Bodø i Aaret 1687, hvor der anføres, at en saadan „fordømt Aand af et myrdet Barn,“ bragte den angivne Moder paa Retterstedet. See Keilhaus Reise Side 218. Om {{sperret|Skogagasten}}, siger Sogneprest Lund i sin Beretning om Overtroen i Sætersdalen (Biskop Hansens Archiv 2, 365): „Høres Skrig paa Marken af en mindre Slags Ugle, kalde Bønderne den Skogagasten. Den holdes for at være et Gjenfærd af et Menneske, der i sit Liv fornærmede sine Naboer ved at flotte Reitestene. Det skal nu være hans Arbeide til Straf i hiin Verden om Nætterne at bringe disse tilbage til deres rette Sted. De Forandringer, hvilke Fuglens Stemme virkelig har, forklares overeensstemmende med denne Overtro. Snart synes hans Stemme at ligne den Glades Latter, og nu skal det lykkets Gjenfærden at løfte Stenen; snart lader den sig høre i en ynkelig Tone, og nu falder Stenen Gjenfærdet af Hænderne. At skyde denne tilsyneladende Fugl er en Forbrydelse, der straffes med Uheld.“}} {{liten blokk|Svarende til den norske Deildegast er den svenske {{antikva|Skälvrängare}}, (see Molbechs svenske Reise 3, 89).}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> tc0fju62ooq4ii4obyq9fri9zuzlkxj 339105 339052 2026-10-09T15:28:41Z Kåre-Olav 25 blokker 339105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||75}} {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude>som et Vindpust gjennemfarer Værelset, som et dybt Suk lyder i den fjerne Ven eller Frændes Øren i det samme Øieblik som den Hedenfarendes Aand forlader Støvets Land, hvilket man ved Exempler troer at kunne stadfæste. I Øvre-Thelemarken kaldes den Afdødes Aand, der lader sig see som en tyk, hvidagtig Sky i det den farer ud af Mennesket, Voren. (Willes Beskrivelse over Sillejord, S. 253). Troen paa {{sperret|Udburrer}} synes saavelsom Navnet at henpege paa og være en Levning af den hedenske Skik, at Forældrene pleiede at udsætte i Skovene de Børn, som de ei kunde eller vilde opfostre. De norske Lapper troede paa et lignende Væsen, {{sperret|Epparis}} eller {{sperret|Shjort}}, som meentes at opholde sig paa det Sted, hvor et Barn, der ikke havde faaet Navn, var myrdet. (Leens Beskrivelse over Finmarkens Lapper, S. 426). At det spøger paa de Steder, hvor et Barn er født i Dølgsmaal og bleven myrdet indtil Misgjerningen bliver opdaget, er en blandt Almuen ikke sjelden Overtro. Hvor indgroet den Overtro var sees af en Skrivelse til Presten paa Bodø i Aaret 1687, hvor der anføres, at en saadan „fordømt Aand af et myrdet Barn,“ bragte den angivne Moder paa Retterstedet. See Keilhaus Reise Side 218. Om {{sperret|Skogagasten}}, siger Sogneprest Lund i sin Beretning om Overtroen i Sætersdalen (Biskop Hansens Archiv 2, 365): „Høres Skrig paa Marken af en mindre Slags Ugle, kalde Bønderne den Skogagasten. Den holdes for at være et Gjenfærd af et Menneske, der i sit Liv fornærmede sine Naboer ved at flotte Reitestene. Det skal nu være hans Arbeide til Straf i hiin Verden om Nætterne at bringe disse tilbage til deres rette Sted. De Forandringer, hvilke Fuglens Stemme virkelig har, forklares overeensstemmende med denne Overtro. Snart synes hans Stemme at ligne den Glades Latter, og nu skal det lykkets Gjenfærden at løfte Stenen; snart lader den sig høre i en ynkelig Tone, og nu falder Stenen Gjenfærdet af Hænderne. At skyde denne tilsyneladende Fugl er en Forbrydelse, der straffes med Uheld.“ Svarende til den norske Deildegast er den svenske {{antikva|Skälvrängare}}, (see Molbechs svenske Reise 3, 89). {{liten blokk/e}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 2bhwdc7ihx1ci322qylvnn27auxma5l 104 85764 339021 338843 2026-10-09T15:11:50Z KåreBot 479 ppoem 339021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />76</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Mara.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Mod Mare-ridt et Raad vor Substitut mig lærte, Det er: Man sætter Sko for Sengen kun forkeerte.“ }} {{høyre|{{liten|'''Peder Paars.'''}}}} Til samme Slægt som Vardølget, Draugen o. s. v. hører Mara, der i Udseende ligner den skjønneste Qvinde, men i Lader det arrigste Trold. Hun gaaer igjennem lukkede Døre, overfalder sovende Folk i det hun snart sætter sig skrevs over dem, og plager dem saa det er en Gru, snart lægger sig over Folk og snører Hjertet sammen paa dem. Den, der modtagen et saadant Nattebesøg, siges at rides af Mara, og ofte et han nær ved at qvæles. Den lader sig imidlertid ei nøie med at plage Mennesker, men den rider baade Sauer og Heste. I Thelemarken kalder man den {{sperret|Muro}}, og der som andensteds har man mange Midler til at blive den qvit. Et af de kraftigste skal være at tage en Kniv, lægge den i et Klæde og paa en vis Maade lade den gaae tre Gange rundt om Livet med de Ord: {{ppoem| «Muro! Muro! Minde! Er du herinde, Saa skal du herud! Her er Sax, her er Spjut! Her er Simon Svipu<ref>Simon Svipu, som og kaldes Mureqvast, ere de tykke Gevexter, som findes paa Qvistene af gammel Birk, og fem hænges over Heste, Sauer og i Sengen, at Mara ei skal ride. (Wille 252).</ref> inde. – }} {{liten|{{sperret|Anm}}. Om Mara ere Beretningerne forskjellige. Gamle Ole Brekke fra Nissedal paastaaer, at naar Mara rider ham, som ofte skeer, saa kommer den paa ham som en Hund og vil qverke ham; men naar han først bliver færdig med „Fadervor,“ saa er han fri. Andre sige, at Mara ogsaa maa flyve, naar man kan faa frem: „Jesu Navn“ eller give et høit Skrig fra sig. Nogle}}<noinclude> <references/></noinclude> q9r3yr3ouve7yvo8jo94c36b4jgw265 339053 339021 2026-10-09T15:20:29Z KåreBot 479 liten blokk 339053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />76</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Mara.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Mod Mare-ridt et Raad vor Substitut mig lærte, Det er: Man sætter Sko for Sengen kun forkeerte.“ }} {{høyre|{{liten blokk|'''Peder Paars.'''}}}} Til samme Slægt som Vardølget, Draugen o. s. v. hører Mara, der i Udseende ligner den skjønneste Qvinde, men i Lader det arrigste Trold. Hun gaaer igjennem lukkede Døre, overfalder sovende Folk i det hun snart sætter sig skrevs over dem, og plager dem saa det er en Gru, snart lægger sig over Folk og snører Hjertet sammen paa dem. Den, der modtagen et saadant Nattebesøg, siges at rides af Mara, og ofte et han nær ved at qvæles. Den lader sig imidlertid ei nøie med at plage Mennesker, men den rider baade Sauer og Heste. I Thelemarken kalder man den {{sperret|Muro}}, og der som andensteds har man mange Midler til at blive den qvit. Et af de kraftigste skal være at tage en Kniv, lægge den i et Klæde og paa en vis Maade lade den gaae tre Gange rundt om Livet med de Ord: {{ppoem| «Muro! Muro! Minde! Er du herinde, Saa skal du herud! Her er Sax, her er Spjut! Her er Simon Svipu<ref>Simon Svipu, som og kaldes Mureqvast, ere de tykke Gevexter, som findes paa Qvistene af gammel Birk, og fem hænges over Heste, Sauer og i Sengen, at Mara ei skal ride. (Wille 252).</ref> inde. – }} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Om Mara ere Beretningerne forskjellige. Gamle Ole Brekke fra Nissedal paastaaer, at naar Mara rider ham, som ofte skeer, saa kommer den paa ham som en Hund og vil qverke ham; men naar han først bliver færdig med „Fadervor,“ saa er han fri. Andre sige, at Mara ogsaa maa flyve, naar man kan faa frem: „Jesu Navn“ eller give et høit Skrig fra sig. Nogle}}<noinclude> <references/></noinclude> mnve330wdil42y5tbqy2mhjvss30b2v 339119 339053 2026-10-09T15:30:50Z Kåre-Olav 25 blokker 339119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />76</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Mara.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%;margin-right:2em| „Mod Mare-ridt et Raad vor Substitut mig lærte, Det er: Man sætter Sko for Sengen kun forkeerte.“ >> '''Peder Paars.''' {{gap}} }} Til samme Slægt som Vardølget, Draugen o. s. v. hører Mara, der i Udseende ligner den skjønneste Qvinde, men i Lader det arrigste Trold. Hun gaaer igjennem lukkede Døre, overfalder sovende Folk i det hun snart sætter sig skrevs over dem, og plager dem saa det er en Gru, snart lægger sig over Folk og snører Hjertet sammen paa dem. Den, der modtagen et saadant Nattebesøg, siges at rides af Mara, og ofte et han nær ved at qvæles. Den lader sig imidlertid ei nøie med at plage Mennesker, men den rider baade Sauer og Heste. I Thelemarken kalder man den {{sperret|Muro}}, og der som andensteds har man mange Midler til at blive den qvit. Et af de kraftigste skal være at tage en Kniv, lægge den i et Klæde og paa en vis Maade lade den gaae tre Gange rundt om Livet med de Ord: {{ppoem| «Muro! Muro! Minde! Er du herinde, Saa skal du herud! Her er Sax, her er Spjut! Her er Simon Svipu<ref>Simon Svipu, som og kaldes Mureqvast, ere de tykke Gevexter, som findes paa Qvistene af gammel Birk, og fem hænges over Heste, Sauer og i Sengen, at Mara ei skal ride. (Wille 252).</ref> inde. – }} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}} {{sperret|Anm}}. Om Mara ere Beretningerne forskjellige. Gamle Ole Brekke fra Nissedal paastaaer, at naar Mara rider ham, som ofte skeer, saa kommer den paa ham som en Hund og vil qverke ham; men naar han først bliver færdig med „Fadervor,“ saa er han fri. Andre sige, at Mara ogsaa maa flyve, naar man kan faa frem: „Jesu Navn“ eller give et høit Skrig fra sig. Nogle<noinclude>{{hengende innrykk/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> hwlfe3scdjs0u5ko9y453wvtpmvvqxi 339233 339119 2026-10-09T16:27:11Z KåreBot 479 lange tankestreker 339233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />76</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Mara.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%;margin-right:2em| „Mod Mare-ridt et Raad vor Substitut mig lærte, Det er: Man sætter Sko for Sengen kun forkeerte.“ >> '''Peder Paars.''' {{gap}} }} Til samme Slægt som Vardølget, Draugen o. s. v. hører Mara, der i Udseende ligner den skjønneste Qvinde, men i Lader det arrigste Trold. Hun gaaer igjennem lukkede Døre, overfalder sovende Folk i det hun snart sætter sig skrevs over dem, og plager dem saa det er en Gru, snart lægger sig over Folk og snører Hjertet sammen paa dem. Den, der modtagen et saadant Nattebesøg, siges at rides af Mara, og ofte et han nær ved at qvæles. Den lader sig imidlertid ei nøie med at plage Mennesker, men den rider baade Sauer og Heste. I Thelemarken kalder man den {{sperret|Muro}}, og der som andensteds har man mange Midler til at blive den qvit. Et af de kraftigste skal være at tage en Kniv, lægge den i et Klæde og paa en vis Maade lade den gaae tre Gange rundt om Livet med de Ord: {{ppoem| «Muro! Muro! Minde! Er du herinde, Saa skal du herud! Her er Sax, her er Spjut! Her er Simon Svipu<ref>Simon Svipu, som og kaldes Mureqvast, ere de tykke Gevexter, som findes paa Qvistene af gammel Birk, og fem hænges over Heste, Sauer og i Sengen, at Mara ei skal ride. (Wille 252).</ref> inde. — }} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}} {{sperret|Anm}}. Om Mara ere Beretningerne forskjellige. Gamle Ole Brekke fra Nissedal paastaaer, at naar Mara rider ham, som ofte skeer, saa kommer den paa ham som en Hund og vil qverke ham; men naar han først bliver færdig med „Fadervor,“ saa er han fri. Andre sige, at Mara ogsaa maa flyve, naar man kan faa frem: „Jesu Navn“ eller give et høit Skrig fra sig. Nogle<noinclude>{{hengende innrykk/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> c6pmw2bdi2isgm84v5umcpvjkhnp1d2 104 85765 339054 338819 2026-10-09T15:20:39Z KåreBot 479 liten blokk 339054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||77}}</noinclude>{{liten blokk|mene, at det kun er hemmeligt Elskende, der ere udsatte for Mareridt, og Andre tilføie, at hvis Mara faaer Tid til at tælle alle Tænderne i Munden paa den Sovende, inden Fader vor bliver læst, saa er Døden uundgaaelig. Mara betegner efter F. Magnusens Mening (Eddalæren 4, 216) Hestegudinden ɔ: en Dise, som ynder Heste, (Mar, Mær) hvem man antog for et ondt Nattespøgelse, stundom for en dræbende Dæmon. Kong Vanland i Upsal blev saaledes, som Thiodolf synger, qvalt af „{{antikva|mara}},“ der traadte (trad) ham. (Ynglinga Saga C. 16).}} {{liten blokk|Paa Færøerne lægger den sig ovenpaa Folk, naar de sove, og er færdig til at qvæle dem; men kan man udraabe Navnet Jesu, da flyer den. Har man en Kniv hos sig, kan man ogsaa tage den bort. (Landt 449). I Sverige tilskriver man „Mara“ mange Slags onde Virkninger. Saar paa Læberne hede saaledes der Marekys. I Danmark heder den ogsaa Maren og ligner den norske (Thieles danske Folkesagn 2, 18 og 124). I Tydskland kaldes den der Mahr des Nachts eller der Alp.“ Den kan komme ind gjennem det mindste Hul og plager baade Folk og Heste. Kan man bringe Tommelfingeren ind i Haanden maa den vige. „Wer vor dem Schlafen gehen seinen Stuhl nicht versezt, den reitet der Mahr des Nachts“ siger Grimm (deutsche Sagen 1, 130). Englænderne kalde dette Væsen {{antikva|Night-mare}}, Hollænderne {{antikva|Nachtmaer}} og Irlænderne {{antikva|Phuka}} og Finlænderne {{antikva|Painajainen}} ɔ: Trykkeren. I Danmark fordriver man Maren ved følgende Riim (Peder Paars 1 Bog 4 Sang).}} {{ppoem|style=font-size:83%| ”Mare. Mareminde! Est Du herinde Saa skal Du herud.” }} {{liten blokk|Og naar man i Tydskland siger til den:}} {{ppoem|style=font-size:83%| ”Trud komm Morgen So will ich borgen!” }} {{liten blokk|saa viger den strax, men kommer den næste Morgen i Skikkelse af et Menneske for at borge Noget. (Om Mara see F. Magnusens Eddalære 216 og 280–287).}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 9bmfozwxk6mtfre212orn6vom7fi6hb 339135 339054 2026-10-09T15:33:26Z Kåre-Olav 25 blokker 339135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||77}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude>mene, at det kun er hemmeligt Elskende, der ere udsatte for Mareridt, og Andre tilføie, at hvis Mara faaer Tid til at tælle alle Tænderne i Munden paa den Sovende, inden Fader vor bliver læst, saa er Døden uundgaaelig. Mara betegner efter F. Magnusens Mening (Eddalæren 4, 216) Hestegudinden ɔ: en Dise, som ynder Heste, (Mar, Mær) hvem man antog for et ondt Nattespøgelse, stundom for en dræbende Dæmon. Kong Vanland i Upsal blev saaledes, som Thiodolf synger, qvalt af „{{antikva|mara}},“ der traadte (trad) ham. (Ynglinga Saga C. 16). {{hengende innrykk/e}} {{dent/s|2em|2em}} Paa Færøerne lægger den sig ovenpaa Folk, naar de sove, og er færdig til at qvæle dem; men kan man udraabe Navnet Jesu, da flyer den. Har man en Kniv hos sig, kan man ogsaa tage den bort. (Landt 449). I Sverige tilskriver man „Mara“ mange Slags onde Virkninger. Saar paa Læberne hede saaledes der Marekys. I Danmark heder den ogsaa Maren og ligner den norske (Thieles danske Folkesagn 2, 18 og 124). I Tydskland kaldes den der Mahr des Nachts eller der Alp.“ Den kan komme ind gjennem det mindste Hul og plager baade Folk og Heste. Kan man bringe Tommelfingeren ind i Haanden maa den vige. „Wer vor dem Schlafen gehen seinen Stuhl nicht versezt, den reitet der Mahr des Nachts“ siger Grimm (deutsche Sagen 1, 130). Englænderne kalde dette Væsen {{antikva|Night-mare}}, Hollænderne {{antikva|Nachtmaer}} og Irlænderne {{antikva|Phuka}} og Finlænderne {{antikva|Painajainen}} ɔ: Trykkeren. I Danmark fordriver man Maren ved følgende Riim (Peder Paars 1 Bog 4 Sang). {{dent/e}} {{ppoem| ”Mare. Mareminde! Est Du herinde Saa skal Du herud.” }} {{dent|2em|0|Og naar man i Tydskland siger til den:}} {{ppoem| ”Trud komm Morgen So will ich borgen!” }} {{dent|2em|0|saa viger den strax, men kommer den næste Morgen i Skikkelse af et Menneske for at borge Noget. (Om Mara see F. Magnusens Eddalære 216 og 280–287).}} {{liten blokk/e}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 90cqk2q91cq2iwreapqa58zhsqoh26h 339234 339135 2026-10-09T16:27:21Z KåreBot 479 lange tankestreker 339234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||77}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude>mene, at det kun er hemmeligt Elskende, der ere udsatte for Mareridt, og Andre tilføie, at hvis Mara faaer Tid til at tælle alle Tænderne i Munden paa den Sovende, inden Fader vor bliver læst, saa er Døden uundgaaelig. Mara betegner efter F. Magnusens Mening (Eddalæren 4, 216) Hestegudinden ɔ: en Dise, som ynder Heste, (Mar, Mær) hvem man antog for et ondt Nattespøgelse, stundom for en dræbende Dæmon. Kong Vanland i Upsal blev saaledes, som Thiodolf synger, qvalt af „{{antikva|mara}},“ der traadte (trad) ham. (Ynglinga Saga C. 16). {{hengende innrykk/e}} {{dent/s|2em|2em}} Paa Færøerne lægger den sig ovenpaa Folk, naar de sove, og er færdig til at qvæle dem; men kan man udraabe Navnet Jesu, da flyer den. Har man en Kniv hos sig, kan man ogsaa tage den bort. (Landt 449). I Sverige tilskriver man „Mara“ mange Slags onde Virkninger. Saar paa Læberne hede saaledes der Marekys. I Danmark heder den ogsaa Maren og ligner den norske (Thieles danske Folkesagn 2, 18 og 124). I Tydskland kaldes den der Mahr des Nachts eller der Alp.“ Den kan komme ind gjennem det mindste Hul og plager baade Folk og Heste. Kan man bringe Tommelfingeren ind i Haanden maa den vige. „Wer vor dem Schlafen gehen seinen Stuhl nicht versezt, den reitet der Mahr des Nachts“ siger Grimm (deutsche Sagen 1, 130). Englænderne kalde dette Væsen {{antikva|Night-mare}}, Hollænderne {{antikva|Nachtmaer}} og Irlænderne {{antikva|Phuka}} og Finlænderne {{antikva|Painajainen}} ɔ: Trykkeren. I Danmark fordriver man Maren ved følgende Riim (Peder Paars 1 Bog 4 Sang). {{dent/e}} {{ppoem| ”Mare. Mareminde! Est Du herinde Saa skal Du herud.” }} {{dent|2em|0|Og naar man i Tydskland siger til den:}} {{ppoem| ”Trud komm Morgen So will ich borgen!” }} {{dent|2em|0|saa viger den strax, men kommer den næste Morgen i Skikkelse af et Menneske for at borge Noget. (Om Mara see F. Magnusens Eddalære 216 og 280—287).}} {{liten blokk/e}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> ay3trfy46v4cotopma3bdxxg5bq9glw 104 85766 339055 338844 2026-10-09T15:20:49Z KåreBot 479 liten blokk 339055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />78</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Varulve.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| ”Hun skabte mig til saa liden en Hind, Hun bad mig fare saa vide, Og mine syv Møer til Ulve hin’ graa, Hun bad, de skulde mig slide.” }} {{høyre|{{liten blokk|'''Den omskabte Jomfru.'''}}}} Tilforn troede man, at der gaves Mennesker, som kunde forvandle sig til Varulve og Husebjørne, og at de, som besad denne Egenskab enten vare blevne forhexede af onde Mennesker, eller at de vare Troldmænd. En saadan Egenskab besad Jonas Kruse, der opholdt sig i en Hytte, som skal have staaet paa Pladsen Krusenhus i Gjerrestad. Jonas havde en Hustru ved Navn Ingeborg. Det kom engang pludselig over ham at forvandles til Husebjørn, just som han og Hustruen samlede Hø i Stak. Jonas gav sin Kone en Kjep i Haanden, kastede hende op i Stakken, og bad hende værge sig det bedste hun formaaede, hvorpaa Kruse gik en Stund bort. Som en stor Bjørn vendte han tilbage, angreb og ængstede Konen paa Livet, saa hun kun med Nød kunde værge sig paa Høstakken. Omsider forlod Bjørnen hende og Kruse kom tilbage som Menneske. Paa Tveitene i Nissedal fandtes en ”farlig Varulv,” der slog Kjørene ned forfode og intet Skud kunde bide paa ham. Endelig sendte man Bud efter en klog Mand, som gav det Raad, at skyde denne ”sæle Bjørn” med en Sølvkugle. Dette skeede. Bjørnen faldt paa Tveitenaasen for en Sølvkugle. Da man slaaede den, fik man Vished for at det var en Varulv, thi under Huden fandtes et Belte med en Slire i. Huden blev deelt i fire Parter som ophængtes i Dalens 4 Kirker, hvor de længe bevaredes. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. At Folk kunne iføre sig Dyrs Skikkelse og igjen forlade samme er en Mening, der et ligesaa udbredt som den er gammel. Den norske Helt Bødvar Bjarkes Fader blev saaledes af en ond Stedmoder fortryllet i en Bjørneskikkelse, som han dog til visse Tider kunde aflægge (Hrolf Krages Saga C. 36 og 50,}}<noinclude> <references/></noinclude> cxc2unfvn6xw7zcb16phmx5a1xbn8cv 339145 339055 2026-10-09T15:34:57Z Kåre-Olav 25 blokker 339145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />78</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Varulve.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%;margin-right:2em| ”Hun skabte mig til saa liden en Hind, Hun bad mig fare saa vide, Og mine syv Møer til Ulve hin’ graa, Hun bad, de skulde mig slide.” >> '''Den omskabte Jomfru.''' }} Tilforn troede man, at der gaves Mennesker, som kunde forvandle sig til Varulve og Husebjørne, og at de, som besad denne Egenskab enten vare blevne forhexede af onde Mennesker, eller at de vare Troldmænd. En saadan Egenskab besad Jonas Kruse, der opholdt sig i en Hytte, som skal have staaet paa Pladsen Krusenhus i Gjerrestad. Jonas havde en Hustru ved Navn Ingeborg. Det kom engang pludselig over ham at forvandles til Husebjørn, just som han og Hustruen samlede Hø i Stak. Jonas gav sin Kone en Kjep i Haanden, kastede hende op i Stakken, og bad hende værge sig det bedste hun formaaede, hvorpaa Kruse gik en Stund bort. Som en stor Bjørn vendte han tilbage, angreb og ængstede Konen paa Livet, saa hun kun med Nød kunde værge sig paa Høstakken. Omsider forlod Bjørnen hende og Kruse kom tilbage som Menneske. Paa Tveitene i Nissedal fandtes en ”farlig Varulv,” der slog Kjørene ned forfode og intet Skud kunde bide paa ham. Endelig sendte man Bud efter en klog Mand, som gav det Raad, at skyde denne ”sæle Bjørn” med en Sølvkugle. Dette skeede. Bjørnen faldt paa Tveitenaasen for en Sølvkugle. Da man slaaede den, fik man Vished for at det var en Varulv, thi under Huden fandtes et Belte med en Slire i. Huden blev deelt i fire Parter som ophængtes i Dalens 4 Kirker, hvor de længe bevaredes. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}} {{sperret|Anm}}. At Folk kunne iføre sig Dyrs Skikkelse og igjen forlade samme er en Mening, der et ligesaa udbredt som den er gammel. Den norske Helt Bødvar Bjarkes Fader blev saaledes af en ond Stedmoder fortryllet i en Bjørneskikkelse, som han dog til visse Tider kunde aflægge (Hrolf Krages Saga C. 36 og 50,<noinclude>{{hengende innrykk/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 24mof1x214h5pg28ry80kud49nd81f9 104 85767 339056 338694 2026-10-09T15:20:59Z KåreBot 479 liten blokk 339056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||79}}</noinclude>{{liten blokk|hvor noget Lignende berettes om Bjarke selv). I Volsunga {{rettelse|Sagn|Saga}} C. 12 tales om to Kongesønner, som hvert 10de Døgn slap ud af deres Ulvehamme. Saavel Kjæmpeviserne som de gamle Eventyr ere rige paa Prindser, der ere blevne forvandlede til Dyr.}} {{liten blokk|I Sverige hører man endnu, og det med ramme Alvor, tale om Mænd der fra deres Hustruers Sider midt om Natten løbe tilskovs og i 15 Aar have været Ulve, hvilket kaldes „at gaae Varg.” Ja man veed endog at fortælle om hele Brudeskarer, der underveis til Kirken ere blevne forvandlede til Varulve. Under Krigen 1808 gik endog det Rygte, at de svenske Fanger af Russerne bleve forvandlede til Varulve og hjemsendte for at plage Landet. (Svenske Folks Visor 3. 119). Om de danske Vaerulve see Thiele 1, 133.}} {{liten blokk|I Tydskland findes Wärwölfe, der dog i Udseende ei ganske ligne naturlige Ulve, men ere noget anderledes. (Grimms deutsche Sagen 1, 293, die Volksagen von Pommern von {{korreksjon|Tomme|Temme|272}} S. 308). Med Sagnene om Varulve fortjene at sammenlignes Herodots Beretning om det skytiske Folk Neurerne (4 Bog C. 105): ”Enhver Neurer bliver engang om Aaret i nogle faa Dage til en Ulv, men faaer derpaa igjen sin forrige Skikkelse. Denne deres Fortælling troer jeg nu ikke at være sand; ikke destomindre sige de det og sværge derpaa.“}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 9bq8fhucrjubiqynlfykopshwxt6wr4 339159 339056 2026-10-09T15:37:07Z Kåre-Olav 25 blokker 339159 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||79}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude>hvor noget Lignende berettes om Bjarke selv). I Volsunga {{rettelse|Sagn|Saga}} C. 12 tales om to Kongesønner, som hvert 10de Døgn slap ud af deres Ulvehamme. Saavel Kjæmpeviserne som de gamle Eventyr ere rige paa Prindser, der ere blevne forvandlede til Dyr. {{hengende innrykk/e}} {{dent/s|2em|2em}} I Sverige hører man endnu, og det med ramme Alvor, tale om Mænd der fra deres Hustruers Sider midt om Natten løbe tilskovs og i 15 Aar have været Ulve, hvilket kaldes „at gaae Varg.” Ja man veed endog at fortælle om hele Brudeskarer, der underveis til Kirken ere blevne forvandlede til Varulve. Under Krigen 1808 gik endog det Rygte, at de svenske Fanger af Russerne bleve forvandlede til Varulve og hjemsendte for at plage Landet. (Svenske Folks Visor 3. 119). Om de danske Vaerulve see Thiele 1, 133. I Tydskland findes Wärwölfe, der dog i Udseende ei ganske ligne naturlige Ulve, men ere noget anderledes. (Grimms deutsche Sagen 1, 293, die Volksagen von Pommern von {{korreksjon|Tomme|Temme|272}} S. 308). Med Sagnene om Varulve fortjene at sammenlignes Herodots Beretning om det skytiske Folk Neurerne (4 Bog C. 105): ”Enhver Neurer bliver engang om Aaret i nogle faa Dage til en Ulv, men faaer derpaa igjen sin forrige Skikkelse. Denne deres Fortælling troer jeg nu ikke at være sand; ikke destomindre sige de det og sværge derpaa.“ {{dent/e}} {{liten blokk/e}} {{dobbel strek|8em|height1=1px|height2=3px|margin-top=2em}}<noinclude> <references/></noinclude> f6tcyiaej5mv06y916pqqyi0tkmqarj 104 85768 339032 219438 2026-10-09T15:15:17Z KåreBot 479 ppoem 339032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|'''Anden Afdeling'''}} {{midtstilt|'''om'''}} {{midtstilt|{{stor|'''Kjæmper og Konger.'''}}}} {{ppoem|font-size:83%| „De Gamle tage Lidet, gjøre Meget deraf. Staar Kjæmper og Konger ere lagt’ i Grav, Saa gaaer da Sagn og fast større Ry End Gjerningen var i Land og By.“ }} {{høyre|'''Anders Vedel.'''}}<noinclude> <references/></noinclude> a591rn4rxu4wj5yz7o16y8keybq8wcl 339178 339032 2026-10-09T15:40:01Z Kåre-Olav 25 ordner ppoem 339178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større|'''Anden Afdeling'''}} {{mindre|{{sperret|om}}}} {{xx-større|'''{{sperret|Kjæmper og Konge|r}}.'''}} {{midtstilt/e}} {{ppoem|style=font-size:83%| „De Gamle tage Lidet, gjøre Meget deraf. Staar Kjæmper og Konger ere lagt’ i Grav, Saa gaaer da Sagn og fast større Ry End Gjerningen var i Land og By.“ >> '''Anders Vedel.''' }} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> l5x7vmmgs5p3mfcxjvfgvnuy3on1p3e 104 85769 339185 338845 2026-10-09T15:41:05Z Kåre-Olav 25 uten innrykk 339185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Indledning.'''}}}} {{dobbel strek|6em|m=1em}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|D}}a vi allerede i Indledningen til første Afdeling have stræbt at vise Oprindelsen til de mange Sagn om Jutuler og andre overnaturlige Væsener, og, da de tilsvarende Sagn om Kjæmper og Konger kunne betragtes som en Gjenklang eller Modification af de samme Ideer, kunne vi her fatte os kortere. Gjerninger, som paa nogle Steder tilskrives Jutuler, f. Ex. at løfte Stene over Fjorde, efter Kirker o. s. v., overføres paa andre Steder til deres mere menneskelige Efterkommere, Kjæmperne og Kongerne, der efter Almuens Mening have været stærke, store og frygtelige som de gamle Søgurs Jetter. Den for alle Folk fælles Lyst til at omgive deres Forfædre med en uopnaaelig Glands, og hæve Fortiden og Fortids Daad paa Nutidens Bekostning, gjør det begribeligt, at Almuen tænker sig disse Helte som Kjæmper i Ordets egentlige Forstand, saameget mere, som mange andre Omstændigheder kunne styrke dem i denne Formening. „Hvis Folk i gamle Dage ei have været større og stærkere end Nutidens Mennesker,{{rettelse|»|“}} indvender man, „hvorledes har de da kunnet opreise store Bau-<noinclude>{{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> sylk0heswd1fmsx4qigg8z5irl02vst 104 85771 339190 219441 2026-10-09T15:41:43Z Kåre-Olav 25 uten innrykk 339190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||85}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>muens Tro paa, og Sagn om Kjæmpernes uhyre Størrelse og Styrke. Til disse kunne vi udentvivl regne Jetten Doffre, som blev fangen i Halfdan Svartes Guldhus og efter Flateyarboks og Ramus’s Vidnesbyrd var saa stor og stærk, at der maatte 60 Mand til at binde ham. {{uten innrykk/e}} Sagnene om Kjæmper og Konger ere utallige. Hvor to Bautastene eller Kjæmpehauge staae i Nærheden af hverandre, kan man være vis paa at høre Sagnet om Kjæmper, der her dræbte hinanden i Tvekamp og bleve begravne paa Stedet. Hvor der paa hver Side af en Fjord, eller paa to nærliggende Bjergknatter findes store, løse Stene, tilskrives de almindeligviis to stridende Kjæmper, der have slynget dem efter hinanden, og, hvor der paa en Ø eller Gaard findes en anseelig Gravhaug, er man næsten stedse sikker paa at høre, at her hviler en Konge, hvorefter Øen eller Gaarden har faaet Navn, eller hvis Navn man dog veed at fortælle. At der i gamle Dage fandtes mange Neskonger, er vist; men at der paa et Sted kun behøvedes at findes en mærkelig Oldtidslevning eller have boet en anseelig Mand, for at Sagnet deraf har dannet en Konge, er nok ligesaa vist. Da disse Sagn imidlertid over det hele Land ere høist eensformige, og med faa Undtagelser indskrænke flg. til Navnene paa de drabelige Helte, hvis Gravhauge man viser, ville vi i følgende Afdeling om Kjæmper og Kon-<!-- --><ref follow="p84">Middelalderen 1, 15, og Vilkina Saga, C. 176, som fortæller, at der var en Alen mellem hvert Øie paa Edger-Rise. (Sagnets og Kjæempevisernes Langbeen-Rise). Burmand, Roland o. s. v. ere paa Landet yndede Navne paa Oxer og Gaardshunde.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 6zzqecltntu8kai7pn4wsv4302yh1eq 104 85774 339196 338695 2026-10-09T15:42:29Z Kåre-Olav 25 dobbel strek 339196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />88</noinclude>Navn. Paa Komnes i Sandsvær, hvor fordum fandtes et mærkeligt Loft, boede Kong Kompan og paa Brattisborg i Seude, Kong Gunulf (Krigens Ulv). Paa Lister hvile mange Konger, blandt hvilte Ukiel styrtede sig ned fra en Klippe i Framvarnvand, fordi han i et Ruus havde svoret, aldrig at overvindes af nogen Kjæmpe, og i Undal findes en Haug, hvori en Dronning skal ligge begraven. Bringsjord i Lyngdal, Øvrebo Støl og Gousland i Vinje i Øvre-Thelemarken, de i antiqvarisk Henseende mærkelige Gaarde Kløvstad og Hof paa Hadeland o. s. v., nævnes som gamle Kongesæder. Blandt de stolteste Minder, man har om disse ellers ubekjendte Konger, er Kong Raknes Haug paa Romerike. Den er 50 Alen høi, og saa stor, at et nærliggende rundt Kjern skal være opkommet derved, at man der har taget Jorden til at danne Haugen. I een nærliggende „Baanehaug“ ligge efter Sagnet 5 kongelige Børn begravne. (Kraft 1, 476). Angaaende den historiske Sandhed, der monne ligge til Grund for disse og lignende Sagn, da maa vi henholde os til Anders Wedels Ord: ”Men hvad Tid og Sted de have levet, er ikke til visse at sige andet end hvad man fast gjette kan, og ellers have nogen Kundskab af de store Høie og andre Steder, som man vil vise, at de have boet paa, og ere begravne. Hvad som historisk Sandhed er anrørende, vide endog smaa Børn, {{sperret|at det et en føie Ting at lide paa}}.” {{dobbel strek|8em|height1=1px|height2=3px|margin-top=2em}}<noinclude> <references/></noinclude> tgmdxnj8a2hziyzyabfiwa8rtss4jgv 104 85775 339235 338846 2026-10-09T16:27:31Z KåreBot 479 lange tankestreker 339235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Kjæmperne Flein og Bekaar.'''}}}} Paa Liuserei i Drangedal boede i fordums Dage Kjæmpen Flein. Han var overmaade stærk og at han var stor kan man endnu see paa Bjørnustad i Gjerrestad. Der findes nemlig hans Maal, 14 Fod, paa et Fjeld, hvor han engang skal have ligget. Samtidig med ham var Kjæmpen Bekaar Brodsjø fra Drangedal. Begge Kjæmper bleve forelskede i og friede til Liaadalsluskra, en væn og anseelig Pige, som boede paa Liaadal i Gjerrestad. Flein syntes ei om denne Medbeiler og for at blive ham qvit gjorde han sig en stor Klubbe. En Søndagsmorgen, førend Flein stod op, kom Bekaar til Liuserei, da han ledte efter sin Hest. Da han gik forbi Fleins Dør, hvor Klubben stod, fik han Lyst til at prøve sin Styrke. Det var saa vidt, at han kunde løfte den fra Jorden. Da han nu vilde lægge den fra sig, skramlede Ringen i Klubbeskaftet saa stærkt, at Flein vaagnede og raabte: ”De va nok ingen juringgut, som ringla me’ Klubberingen min idag.” I det samme sprang han op af Sengen, trak Buxer paa og løb ud for at see hvem det var. — Da Bekaar mærkede det, blev han red og gav sig til at løbe det bedste han kunde. Da Flein kom ud og fik Øie paa den løbende Bekaar, blev han sint, greb Klubben og kastede den af al Magt efter ham. Dog Bekaar var saa rap tilbeens, at han allerede var kommen en halv Fjerding bort, inden Klubben faldt ned. Den kom med saadan Fart, at den<noinclude> <references/></noinclude> fso5u45zwdk130ahxk3tlthjvb8ajd2 104 85776 339022 219446 2026-10-09T15:12:07Z KåreBot 479 ppoem 339022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />90</noinclude>gjorde 3 Hop og tilsidst traf Bekaar paa Hælene, dog uden at skade ham videre. Paa det Sted, hvor Klubben faldt, findes endnu 3 store Huller i Jorden, som kaldes Klubbekasta. Fra den Dag turde Bekaar af Frygt for Fleins Klubbe hverken komme til Liuserei eller Liaadal. Flein fik saaledes god Ro til at holde Bryllup med Luskra, som allerede havde faaet et Barn med ham. Dette tog hun med til Kirken, men da hun underveis vilde stige over en Dal, tabte hun Barnet uden at mærke det. Endelig savnede hun det og maatte nu tilbage for at lede. Hun fandt det dog snart og viste det frem til Presten med de Ord: {{ppoem| ”Ve du kresne denna Glouten aa vi’ meg me’ denna Slouten?“ }} Engang var Flein i Skoven paa Liuserei for at løve. Da han paa Hjemveien vilde stige over et Kjern, traadte han feil og styrtede med Løvbyren over sig ud i Vandet og sank tilbunds. Naar det er haardt Veir; seer man endnu, at han letter i Løvbyren. Om Bekaar Brodsjø gaaer det Sagn, at han laa i Tvist med Manden paa Ausland, der kaldtes Auslandsmauren, om Byttet mellem deres Gaarde. Endelig bleve de enige om, at de begge paa en bestemt Dag skulde gaae hjemmefra om Morgenen ved Soleglatid, og hvor de mødtes, der skulde Byttet blive. Aftenen forud gik Auslandsmauren betids tilsengs for betimelig at vaagne. Bekaar derimod turde ei lægge sig for ei at forsove sig. Dog faldt han tilsidst i Søvn og sov nu saalænge, at da han kom ud mødte han Auslandsmauren lige ved Kanten af sin Mark. Han blev nu baade forskrækket og bedrøvet og bad, at han dog maatte faae et Steenkast ind i Skoven. Denne Bøn blev tilstaaet. Bekaar tog nu en Steen og kastede den med saadan Kraft at den først faldt ned midt<noinclude> <references/></noinclude> rnzy6uo2zqj8mhhdlsg5i6zol66xqm6 104 85777 339057 338847 2026-10-09T15:21:09Z KåreBot 479 liten blokk 339057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||91}}</noinclude><section begin="Kjæmperne Flein og Bekaar" /> imellem Brodsjø og Ausland i et Vand. Men i samme staaer den endnu, og efter den kaldes Vandet {{sperret|Steensvand}}. {{---}} <section end="Kjæmperne Flein og Bekaar" /> <section begin="Kjæmpen Faxi i Gjevedal" /> {{midtstilt|{{større|'''{{rettelse|Kjempen|Kjæmpen}} Faxi i Gjevedal.'''}}}} I Gjevedal i Ombli boede i gamle Dage paa Gaarden Mosvald en Kjæmpe ved Navn Faxi Han kom i Trætte med Raye Hougsiaa, Dreng Tuftene og Starke Omland, alle i den Tid bekjendte Kjæmper. De fordrede ham ud. Han overvandt dem Alle, den Ene efter den Anden; men udmattet af Kampen søgte han hen til en Thingplads, som fandtes i Nærheden, for der at finde Thingfred. Inden han imidlertid naaede Pladsen, blev han af Starke Omland skudt med en Piil fra en Loftsvale og blev begraven tæt ved Bygdeveien, hvor man endnu viser hans Grav og Størrelsen af hans Legeme betegnet ved Stene. Er Maalet at lide paa, var Faxi en velvoxen Karl, 16 Fod høi og 4 Fod mellem Axlene. Engang stod han paa Ski ud over Hastvetfjeldet. Susende bar det afsted; men da Faxi kom ned af Fjeldet blev han siddende og længere nede paa Moen i en Myr faldt han saa lang han var og slog ned sin Flødebytte. I Fjeldet, hvor han blev først siddende, dannedes et Hul, og der, hvor han slog Bytten ned, fremkom et Kjern {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Thingpladsen hvor 6 store Stene kneise vises endnu og for ikke mere end 50 Aar siden skal een Staalbue, hvormed Faxi blev skudt, have været opbevaret paa Gaarden Omland.}} {{---}} <section end="Kjæmpen Faxi i Gjevedal" /> <section begin="Fiaagesundskjæmpen" /> {{midtstilt|{{større|'''Fiaagesundskjæmpen.'''}}}} Paa Gaarden Fiaagesund i Hvidesø Prestegjeld boede gamle Dage en stærk og uregjerlig Kjæmpe, der eiede en <section end="Fiaagesundskjæmpen" /><noinclude> <references/></noinclude> 7myngbrqo799c24882edw90hob8eifu 339202 339057 2026-10-09T15:43:42Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||91}}</noinclude><section begin="Kjæmperne Flein og Bekaar"/>imellem Brodsjø og Ausland i et Vand. Men i samme staaer den endnu, og efter den kaldes Vandet {{sperret|Steensvand}}. {{---}} <section end="Kjæmperne Flein og Bekaar"/> <section begin="Kjæmpen Faxi i Gjevedal"/>{{midtstilt|{{større|'''{{rettelse|Kjempen|Kjæmpen}} Faxi i Gjevedal.'''}}}} I Gjevedal i Ombli boede i gamle Dage paa Gaarden Mosvald en Kjæmpe ved Navn Faxi Han kom i Trætte med Raye Hougsiaa, Dreng Tuftene og Starke Omland, alle i den Tid bekjendte Kjæmper. De fordrede ham ud. Han overvandt dem Alle, den Ene efter den Anden; men udmattet af Kampen søgte han hen til en Thingplads, som fandtes i Nærheden, for der at finde Thingfred. Inden han imidlertid naaede Pladsen, blev han af Starke Omland skudt med en Piil fra en Loftsvale og blev begraven tæt ved Bygdeveien, hvor man endnu viser hans Grav og Størrelsen af hans Legeme betegnet ved Stene. Er Maalet at lide paa, var Faxi en velvoxen Karl, 16 Fod høi og 4 Fod mellem Axlene. Engang stod han paa Ski ud over Hastvetfjeldet. Susende bar det afsted; men da Faxi kom ned af Fjeldet blev han siddende og længere nede paa Moen i en Myr faldt han saa lang han var og slog ned sin Flødebytte. I Fjeldet, hvor han blev først siddende, dannedes et Hul, og der, hvor han slog Bytten ned, fremkom et Kjern {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Thingpladsen hvor 6 store Stene kneise vises endnu og for ikke mere end 50 Aar siden skal een Staalbue, hvormed Faxi blev skudt, have været opbevaret paa Gaarden Omland.}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Kjæmpen Faxi i Gjevedal"/> <section begin="Fiaagesundskjæmpen"/>{{midtstilt|{{større|'''Fiaagesundskjæmpen.'''}}}} Paa Gaarden Fiaagesund i Hvidesø Prestegjeld boede gamle Dage en stærk og uregjerlig Kjæmpe, der eiede en <section end="Fiaagesundskjæmpen"/><noinclude> <references/></noinclude> jy1xwcvtg7a9400pzwvxmrwdpqmn3d2 104 85778 339058 338848 2026-10-09T15:21:19Z KåreBot 479 liten blokk 339058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />92</noinclude><section begin="Fiaagesundskiæmpen" /> mærkelig Haandøxe. Hver Gang nemlig der forestod Kjæmpen en Tvekamp, klang det bestandig i Øxen, som pleiede at hænge paa Væggen. Efterat Kjæmpen i mange Aar ved sin Haandøxe havde overvundet og dræbt alle dem, som vilde prøve Styrke med ham eller vovede at knye mod ham, vilde han paa sine gamle Dage slaae sig til Ro og Øxen hang længe ubrugt paa Væggen. Endelig begyndte det igjen at klinge i Øxen. Kjæmpen, som nu var kjed af saadan Uro, sagde nu i Vrede: „Saa er du din Djevel endnu ikke kjed af at dræbe;“ men i Øxen vedblev det at klinge indtil han ganske modvillig maatte gribe den. I det samme hører han, at en stærk Kjæmpe stod udenfor og ventede ham. En forfærdelig Kamp paafulgte strax og den endte med Fiaagesundskjæmpens Drab. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Sagn om Vaaben, hvori Klang høres, naar Fare er paafærde, staaer maaskee i Forbindelse med Troen paa et Fylgie, der saaledes varslede sin Herre.}} {{---}} <section end="Fiaagesundskjæmpen" /> <section begin="Ketil i Budalen" /> {{midtstilt|{{større|'''Ketil i Budalen.'''}}}} Den første Beboer af Budalen, en Bygd i Guledal, var efter Sagnet Kjæmpen Ketil. Han boede ved Buaelv under Fjeldet Høikittiln, der efter ham skal have faaet sit Navn. Ketil levede her en Tid i Selskab med to Andre, men forlod siden Budalen, og nedsatte sig ved Ørkelelven i Rennebu, hvor der paa Gaarden Uff endnu findes en Stue, som har tilhørt ham. Den er kun 3 til 4 Stokke høi, men disse ere overmaade tykke. Tilsidst bar gamle Ketil sig ihjel paa en 20 Alen lang og 2 Alen tyk Furu, som han havde fældet langt borte i Skoven og paa sine Skuldre vilde slæbe hjem. (Klüwer 108). {{---}} <section end="Ketil i Budalen" /><noinclude> <references/></noinclude> 1pymixezpd61myhi93l3wipv96vm98w 339203 339058 2026-10-09T15:44:14Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />92</noinclude><section begin="Fiaagesundskiæmpen"/>mærkelig Haandøxe. Hver Gang nemlig der forestod Kjæmpen en Tvekamp, klang det bestandig i Øxen, som pleiede at hænge paa Væggen. Efterat Kjæmpen i mange Aar ved sin Haandøxe havde overvundet og dræbt alle dem, som vilde prøve Styrke med ham eller vovede at knye mod ham, vilde han paa sine gamle Dage slaae sig til Ro og Øxen hang længe ubrugt paa Væggen. Endelig begyndte det igjen at klinge i Øxen. Kjæmpen, som nu var kjed af saadan Uro, sagde nu i Vrede: „Saa er du din Djevel endnu ikke kjed af at dræbe;“ men i Øxen vedblev det at klinge indtil han ganske modvillig maatte gribe den. I det samme hører han, at en stærk Kjæmpe stod udenfor og ventede ham. En forfærdelig Kamp paafulgte strax og den endte med Fiaagesundskjæmpens Drab. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Sagn om Vaaben, hvori Klang høres, naar Fare er paafærde, staaer maaskee i Forbindelse med Troen paa et Fylgie, der saaledes varslede sin Herre.}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Fiaagesundskiæmpen"/> <section begin="Ketil i Budalen"/>{{midtstilt|{{større|'''Ketil i Budalen.'''}}}} Den første Beboer af Budalen, en Bygd i Guledal, var efter Sagnet Kjæmpen Ketil. Han boede ved Buaelv under Fjeldet Høikittiln, der efter ham skal have faaet sit Navn. Ketil levede her en Tid i Selskab med to Andre, men forlod siden Budalen, og nedsatte sig ved Ørkelelven i Rennebu, hvor der paa Gaarden Uff endnu findes en Stue, som har tilhørt ham. Den er kun 3 til 4 Stokke høi, men disse ere overmaade tykke. Tilsidst bar gamle Ketil sig ihjel paa en 20 Alen lang og 2 Alen tyk Furu, som han havde fældet langt borte i Skoven og paa sine Skuldre vilde slæbe hjem. (Klüwer 108). {{---}} <section end="Ketil i Budalen"/><noinclude> <references/></noinclude> rn9vtcy7vbi32opopn64n1el5wa0uvl 104 85779 339204 338849 2026-10-09T15:44:49Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||93}}</noinclude><section begin="Kongerne paa Urnes og Solværn"/>{{midtstilt|{{større|'''Kongerne paa Urnes og Solværn.'''}}}} Mellem Urnes Kirke og Stranden staaer en Bautasteen, 5 Alen over Jorden, og paa den anden Side af Sognefjorden ved Solværn Kirke en lignende, men omtrent 500 Alen fra den første. Om disse Stene gaaer følgende Sagn: to Konger, begge drabelige Kjæmper, boede paa Urnes og Solværn. Det var i Christendommens første Tider, hvorfor de begge faldt paa at bygge Kirker, Christus til Ære. Kirkerne bleve færdige, begge til samme Tid; men da Solværns Konge fandt, at Kirken paa Urnes var bleven smukkere end den i Solværn, saa blev han saa gram i Hu, at han greb en stor Steen og kastede den over Fjorden for at knuse Urnes Kirke. Kraften forslog imidlertid ikke; Stenen dalede ned paa det Sted mellem Stranden og Kirken, hvor den endnu staaer. Kongen paa Urnes vilde nu, til Spot for sin Fiendes Afmagt, vise hvad han formaaede. Han greb derfor et Fjeldstykke og slyngede det hen over Fjorden med saadan Kraft, at det faldt ned langt bagenfor Kirken, hvor det endnu staaer som et berømmeligt Minde om den Tids Kraft og Styrke. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Lignende Manddomsgjerninger udførte Kjæmperne paa Østrem og Gimmestad i Nordfjord og andre Kjæmper, der ofte tillægges hvad man paa andre Steder tilskriver Jøtuller og Trold. Budst. 5, 561, 7, 69. Lignende Sagn findes i Danmark, Thiele 1, 47.}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Kongerne paa Urnes og Solværn"/> <section begin="Kjæmpen Størk paa Ouse-Nuten"/>{{midtstilt|{{større|'''Kjæmpen Størk paa Ouse-Nuten.'''}}}} I den for sin vilde og stolte Natur bekjendte Onsedal i Hardanger boede i fordums Dage en kjæmpestærk Mand, der hedte Størk. Han fik Sag mod Bispen og hug efter ham paa Thingstuen i Hausom (den største gamle Røgstue, som endnu staaer i Kintservik); men Hugget gik i <section end="Kjæmpen Størk paa Ouse-Nuten"/><noinclude> <references/></noinclude> af5dotd2d1empjaz2m03uok5itxyiq9 104 85780 339205 338699 2026-10-09T15:45:21Z Kåre-Olav 25 fet 339205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />94</noinclude><section begin="Kjæmpen Størk paa Ouse-Nuten"/>Dørstolpen, og Bispen undslap. Størk forlod Thinget og frygtede med Grund for at Bispen vilde tage Hevn. Kort efter kom ogsaa Bispen med sine Mænd ind i Ousefjorden; men Størk, som havde Udkig paa den høie Oase-Nut, blev ham itide vaer. Han oplagde nu Raad med sin Søn Tholf, og de bleve enige om at Tholf skulde fare ud imod Bispen og udspeide hans Sindelag, og Størk imidlertid fra Nuten give Agt paa hvorledes det gik. Størk havde deroppe gravet sig et Hul og lagt i Beredskab en Helle, som han kunde trække over Hullet, om det blev fornødent deri at skjule eller begrave sig. Tholf var listig og stærk. Han tog en Tønde Øl med sig i Baaden og da han kom Bispen nær, bød han ham velkommen og spurgte ham om han maatte drikke ham til. Bispen sagde ja, og saa løftede Tolf hele Øltønden op og drak af Spundshullet. Da Bispen nu saa, hvor stærk Tholf var, fandt han det ikke raadeligt saa ligesrem at binde an med mange saadanne Karle, men spurgte, om Størk havde mange slige Sønner. „Han har Tholf,“ svarede denne, og Bispen, som troede at han havde 12 slige Sønner, blev saa bange, at han strax vendte om igjen med uforrettet Sag. Størk var imidlertid stegen ned i Hullet, og, da han frygtede for, at Tholf var bleven fangen, trak han Hellen over sig, og under den skal han ligge den Dag i Dag. (Budstikken 7, 396). {{---}} <section end="Kjæmpen Størk paa Ouse-Nuten"/> <section begin="Kongerne paa Goutland og Daarsnes"/>{{midtstilt|{{større|'''Kongerne paa Goutland og Daarsnes.'''}}}} Paa Gaardene Goutland og Daarsnes i Vandsø paa Lister boede i gamle Dage to Konger, af hvilke den ene hedte Gout og den anden Herredag. De vare Fiender og Daarsnes-Kongen blev dræbt af Kong Gout. For at hevne sin Faders Drab udrustede Sønnen et Skib, som var bygget paa Gaarden Oustad, hvor de Stene, der tjente til Stabel, endnu ere at see. Med dette Skib overfaldt <section end="Kongerne paa Goutland og Daarsnes"/><noinclude> <references/></noinclude> d6jkh6973ssg03itux5yuar4makg7v1 104 85782 339059 338851 2026-10-09T15:21:29Z KåreBot 479 liten blokk 339059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />96</noinclude><section begin="Kong Tane og Kong Veine" /> Veine blev begraven paa sin Kongsgaard Veine, hvor hans Grav for nogle Aar siden er bleven opkastet og mange Sjeldenheder fra ældgamle Tider ere fundne. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Top. Journal 30, 153. Paa Tandberg-Moen skal fordum være fundet en Mængde Pile, Sporer og Been. Paa det gamle Herresæde Tandberg, hvor endnu findes Spor af gamle Bygninger, skal der have været en Løngang, hvorom man taler meget, men intet Vist veed. ({{antikva|ibi.}} 152).}} {{liten blokk|Kong Veines Gravhaug paa Veien, som man af Overtro ei havde turdet røre, (Top. Journ. 30, 156) blev for nogle Aar siden opgraven under Opsyn af en Søn af afdøde Sorenskriver Gram, som meddeelte mig følgende Efterretninger om denne mærkelige Haug. Opgravningen begyndte med en 5 Alen bred Gang fra N. og samme Dag ved en ligesaa bred fra Ø. Ikke mere end 2 Alen fra den yderste Kant fandt man Lag af Kul og siden nogle faa smaa Been. Først den tredie Dag sandt man en Stok, og under samme en Leer-Urne, inden i hvilken var en Urne af Træ, med Gjorder af Blik eller Messing. Indenfor disse var en Urne af Leer. Derpaa to Stokke, under hvilke Intet blev fundet. Under den 4de Stok en noget større Urne af Træ, og under den 5te 2 Jernurner, omviklede med meget grovt Tøi. Under den 6te Stok fandtes 1) en Brynesteen af en langagtig Form og spids til begge Ender, og under den en lille rund Kop af Blik, begge indsluttede i et Futteral af Træ. 2) et Rør af 7 Tommers Længde med 5 Afsatser, inden i hvilket var Horn. 3) en Kugle af fleerfarvet Glas, hvori flere Figurer vare indfattede, 4) 2smaa Sølvspænder, nogle Metalringe o. m. Først den 5te Dag fandt man indeni et Stykke Træ den største af de Guldringe, som nu findes i Christiania Museum, og strax derhos to massive Fingerringe af Guld. Under den 7de Stok fandt man et forrrustet Sværd og Noget, der lignede en Daggert.}} {{---}} <section end="Kong Tane og Kong Veine" /> <section begin="Kong Haaken paa Hortekollen og hans Datter" /> {{midtstilt|{{større|'''Kong Haaken paa Hortekollen og hans Datter.'''}}}} Ved den sydlige Bred af Tyrifjorden i Syllingdalen ligger den for sin Steilhed og skjønne Udsigt bekjendte Hortekol. Her boede i gamle Dage Kong Haaken, der havde <section end="Kong Haaken paa Hortekollen og hans Datter" /><noinclude> <references/></noinclude> 54md5k4tbioiilo23l6exbks9j3ib2i 339206 339059 2026-10-09T15:46:22Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />96</noinclude><section begin="Kong Tane og Kong Veine"/>Veine blev begraven paa sin Kongsgaard Veine, hvor hans Grav for nogle Aar siden er bleven opkastet og mange Sjeldenheder fra ældgamle Tider ere fundne. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Top. Journal 30, 153. Paa Tandberg-Moen skal fordum være fundet en Mængde Pile, Sporer og Been. Paa det gamle Herresæde Tandberg, hvor endnu findes Spor af gamle Bygninger, skal der have været en Løngang, hvorom man taler meget, men intet Vist veed. ({{antikva|ibi.}} 152).}} {{dent|2em|2em|Kong Veines Gravhaug paa Veien, som man af Overtro ei havde turdet røre, (Top. Journ. 30, 156) blev for nogle Aar siden opgraven under Opsyn af en Søn af afdøde Sorenskriver Gram, som meddeelte mig følgende Efterretninger om denne mærkelige Haug. Opgravningen begyndte med en 5 Alen bred Gang fra N. og samme Dag ved en ligesaa bred fra Ø. Ikke mere end 2 Alen fra den yderste Kant fandt man Lag af Kul og siden nogle faa smaa Been. Først den tredie Dag sandt man en Stok, og under samme en Leer-Urne, inden i hvilken var en Urne af Træ, med Gjorder af Blik eller Messing. Indenfor disse var en Urne af Leer. Derpaa to Stokke, under hvilke Intet blev fundet. Under den 4de Stok en noget større Urne af Træ, og under den 5te 2 Jernurner, omviklede med meget grovt Tøi. Under den 6te Stok fandtes 1) en Brynesteen af en langagtig Form og spids til begge Ender, og under den en lille rund Kop af Blik, begge indsluttede i et Futteral af Træ. 2) et Rør af 7 Tommers Længde med 5 Afsatser, inden i hvilket var Horn. 3) en Kugle af fleerfarvet Glas, hvori flere Figurer vare indfattede, 4) 2smaa Sølvspænder, nogle Metalringe o. m. Først den 5te Dag fandt man indeni et Stykke Træ den største af de Guldringe, som nu findes i Christiania Museum, og strax derhos to massive Fingerringe af Guld. Under den 7de Stok fandt man et forrrustet Sværd og Noget, der lignede en Daggert.}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Kong Tane og Kong Veine"/> <section begin="Kong Haaken paa Hortekollen og hans Datter"/>{{midtstilt|{{større|'''Kong Haaken paa Hortekollen og hans Datter.'''}}}} Ved den sydlige Bred af Tyrifjorden i Syllingdalen ligger den for sin Steilhed og skjønne Udsigt bekjendte Hortekol. Her boede i gamle Dage Kong Haaken, der havde <section end="Kong Haaken paa Hortekollen og hans Datter"/><noinclude> <references/></noinclude> q7m0zb3hzpn875g85jutoh4d5iuwlhc 104 85784 339023 338978 2026-10-09T15:12:17Z KåreBot 479 ppoem 339023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />98</noinclude><section begin="Kongen paa Hortvedt" /> {{midtstilt|{{større|'''Kongen paa Hortvedt.'''}}}} Paa Gaarden Hortvedt i Efterløds Sogn boede fordum en Konge, som forstod at tilberede et Slags Øl, der havde den Beskaffenhed, at det gjorde hans Folk uforfærdede i Strid. Denne hans Kunst kom ham tilpas, da han engang laa i Strid med en Nabokonge, der blev overvunden, skjønt han var mægtigere. Den Beseirede søgte nu at komme efter de Midler, hvoraf Seierherren havde betjent sig for at overvinde ham; og da han havde faaet at vide, at det var det før omtalte Øl, som havde foraarsaget hans Uheld, bad han Hortvedt-Kongen om, at han vilde lære ham denne Kunst, idet han til Gjengjeld for denne Underviisning bød ham {{sperret|Korkonsæter}} og {{sperret|Skrimand-Vand}}. Seierherren modtog Tilbudet, og endnu høre disse Strækninger til Hortvedt Gaard, hvor følgende Vers endnu opbevares. {{ppoem| „Korkonsæter og Skrimanvand Blev mig foræret af den kongelig’ Mand, Og alle tilliggende Lier.“ }} Korkonsæter kaldes nu Korpesæteren, og ligger under den høie Skrim. {{høyre|(Meddeelt.)|2em}} {{---}} <section end="Kongen paa Hortvedt" /> <section begin="Kong Ferking eller Qverking" /> {{midtstilt|{{større|'''Kong Ferking eller Qverking.'''}}}} Paa det ved sine Oldtidslevninger mærkelige Ferkingstad paa Karmøen boede der efter Sagnet i gamle Dage en mægtig Neskonge, som havde mange Skibe og Folk, og disse trængte han nok til, da han laa i Strid med sin Nabokonge Augvald paa Augvaldsnes. Et Stykke fra Søen viser man endnu kjendelige Levninger saavel af hans Skibshavn som af hans Skibsnauster, og i Ferkinghang, der er 140 Skridt i Omkreds, ligger han begraven. {{bindestrek1|Nav|Navnet}} <section end="Kong Ferking eller Qverking" /><noinclude> <references/></noinclude> gki33vehjqw0nz4u89m70a5cw4cmtvb 104 85785 339207 338704 2026-10-09T15:47:41Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||99}}</noinclude>{{bindestrek2|net|Navnet}} {{sperret|Jarl}} har ogsaa, efter Kirkebogen, henved to Aarhundreder vedligeholdt sig blandt Bønderne paa denne Gaard. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Budstikken 1817. P. 231, Kraft 4, 266. Urda 2, 219. Navnet Jarl, og de mange Oldtidsminder, som her findes, synes at vise, at Gaarden i gamle Dage har været Sæde for mægtige Høvdinger, maaskee for Jarler. „De Bygningstomter, der findes, overgaae i Storartethed alt Andet, hvad Tiden har levnet os af Hedenolds Kraft og Herlighed,“ siger Biskop Neumann i sin Afhandling om Oldtidsminderne paa Karmøen, hvor disse findes aftegnede og beskrevne. Ogsaa paa andre Steder har man Sagn om Oltids Jarler. Paa Onereim i Sundhordlehn skal efter Sagnet have boet en Jarl, der havde givet Tysnesø dens gamle Navn Jarlsø. (Kraft 4, 532).}} {{liten blokk/e}} {{dobbel strek|8em|height1=1px|height2=3px|margin-top=2em}}<noinclude> <references/></noinclude> iq7d6twvbmcetu7loxk17zomx309r80 104 85786 339033 219456 2026-10-09T15:15:27Z KåreBot 479 ppoem 339033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|'''Tredie Afdeling.'''}} {{midtstilt|'''om'''}} {{midtstilt|{{stor|'''{{sperret|Sanct Olaf}}.'''}}}} {{ppoem|font-size:83%| „Der sad den Jette og Hulder Gammen Og tømte det gyldne Horn tilsammen, Alt før St. Olaf kom her til Nord Og styrted’ de Jetter dybt ned i Jord.“ }} {{høyre|'''Guri Kunnan.'''}}<noinclude> <references/></noinclude> oljezz4pa2jy4mtu40exnrzbtdqtrbf 339208 339033 2026-10-09T15:49:58Z Kåre-Olav 25 større 339208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større|'''Tredie Afdeling{{rettelse|.|}}'''}} {{mindre|'''{{sperret|om}}'''}} {{xx-større|'''{{sperret|Sanct Ola|f}}.'''}} {{midtstilt/e}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Der sad den Jette og Hulder med Gammen Og tømte det gyldne Horn tilsammen, Alt før St. Olaf kom her til Nord Og styrted’ de Jetter dybt ned i Jord.“ >> '''Guri Kunnan.''' }} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> knu6gn1cl0xu87i2kj2lc3u8u5ej8z6 104 85787 339209 338854 2026-10-09T15:50:50Z Kåre-Olav 25 uten innrykk 339209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Indledning.'''}}}} {{dobbel strek|6em|m=1em}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|H}}edenskabets Fortrængelse af Christendommen var en saa gjennemgribende og mærkelig Forandring, at den længe maatte leve i Folkets Minde. Dog vilde Sagnene gjennem Aarhundreders Flugt udentvivl være forstummede, hvis de ei havde havt en Mand, hvortil de kunde knytte sig, og udvortes Gjenstande, der bevarede dem fra Forglemmelse. Denne Mand var {{sperret|Sanct Olaf}}, der saa at {{rettelse|sig|sige}} er bleven Folkets Helt, og endnu lever i dets Minde, medens kun faa og ufuldstændige Sagn hist og her lyde om hans ligesaa gjeve Formænd og Efterfølgere. Vi ville derfor noget nøiere betragte denne Mand, for siden desto lettere at kunne indsee Grunden til hans store Ry. Han er født 995. Hans Fader var Harald Haarfagers Ætling, Harald Grænske, og hans Moder Aasta Gudbrandsdatter fra Oplandene. Han blev fostret af sin Stedfader Sigurd Syr paa Ringerike, hvor han i sit tredie Aar blev døbt af Olaf Tryggvason, der selv stod Fadder til ham. I sin Ungdom drev han om paa Vikingsfærd, hvor han erhvervede sig megen Erfarenhed og Krigerdygtighed. Understøttet af formaaende Frænder satte han sig ved Klogskab og Vaabenmagt i Besiddelse af sit Fædrenerige Norge, over hvilket<noinclude>{{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> 7nnlmyyz21klec1t1ll0hbpsb75g9h1 104 85789 339210 219459 2026-10-09T15:51:45Z Kåre-Olav 25 uten innrykk 339210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||105}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>Kirker til hans Ære reistes selv i Constantinopel. Pilegrime vandrede skareviis til St. Olafs Skrin, og Legender om Krøblinger, der her fik deres Sundhed tilbage, og andre Undergjerninger, bleve snart utallige (See Fornmanna Søgur {{antikva|V}} C. 248 – 200 og Pag. 211 – 224). {{uten innrykk/e}} {{sperret|St. Olafs Skrin}}, der var af Sølv, indlagt med Guld og Ædelstene, (hvoraf en eneste kostede Erkebisp Walkendorf 20 Læster Smør), blev ved høitidelige Leiligheder, som paa St. Olafs aarlige Festdag og ved Kongevalg, baaren i Procession af 30 Mænd (Hakon Hakonsons Saga Cap. 198, 199), og var for Geistligheden og Domkirken en rig Indtægtskilde. Den sidste Erkebiskop Olaf Engelbretsson førte det med sig til sit faste Slot Steinviksholm, hvor det efter Erkebispens Flugt faldt i Hænderne paa den opsendte danske Befalingsmand Christoffer Hvitfeld, der ved Jens Tillufson Bjelke sendte St. Olafs Skrin, som veiede 3500 Lod forgyldt Sølv, et andet Sølvskrin, hvor Helgenens Skjorter bleve bevarede, og mange andre Kostbarheder til det danske Skatkammer (See kongl. Qvittering, der findes i Schønings Throndhjems Domkirkes Beskr. Anhang S. 84) Da de Svenske i Aaret 1564 havde indtaget Throndhjem, fandt de af St. Olafs Kostbarheder kun hans Hjelm, Sporer og en Trækiste, hvori hans Legeme gjemtes<ref>Denne Trækiste var udentvivl en af de Kister, hvori St. Olafs Sølvskrin bevaredes. Hvor St. Olafs Rustning, hans Øxe Hell, hans Spyd, hans Fane, som en Engel skal have leveret ham, da han sov paa det Sted, hvor han blev Martyr o. m., ere blevne af, vides ei.</ref>. Hjel-<noinclude> <references/></noinclude> ja792kmixdb4cu6gdl8d7fzjw994elg 339236 339210 2026-10-09T16:27:41Z KåreBot 479 lange tankestreker 339236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||105}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>Kirker til hans Ære reistes selv i Constantinopel. Pilegrime vandrede skareviis til St. Olafs Skrin, og Legender om Krøblinger, der her fik deres Sundhed tilbage, og andre Undergjerninger, bleve snart utallige (See Fornmanna Søgur {{antikva|V}} C. 248 — 200 og Pag. 211 — 224). {{uten innrykk/e}} {{sperret|St. Olafs Skrin}}, der var af Sølv, indlagt med Guld og Ædelstene, (hvoraf en eneste kostede Erkebisp Walkendorf 20 Læster Smør), blev ved høitidelige Leiligheder, som paa St. Olafs aarlige Festdag og ved Kongevalg, baaren i Procession af 30 Mænd (Hakon Hakonsons Saga Cap. 198, 199), og var for Geistligheden og Domkirken en rig Indtægtskilde. Den sidste Erkebiskop Olaf Engelbretsson førte det med sig til sit faste Slot Steinviksholm, hvor det efter Erkebispens Flugt faldt i Hænderne paa den opsendte danske Befalingsmand Christoffer Hvitfeld, der ved Jens Tillufson Bjelke sendte St. Olafs Skrin, som veiede 3500 Lod forgyldt Sølv, et andet Sølvskrin, hvor Helgenens Skjorter bleve bevarede, og mange andre Kostbarheder til det danske Skatkammer (See kongl. Qvittering, der findes i Schønings Throndhjems Domkirkes Beskr. Anhang S. 84) Da de Svenske i Aaret 1564 havde indtaget Throndhjem, fandt de af St. Olafs Kostbarheder kun hans Hjelm, Sporer og en Trækiste, hvori hans Legeme gjemtes<ref>Denne Trækiste var udentvivl en af de Kister, hvori St. Olafs Sølvskrin bevaredes. Hvor St. Olafs Rustning, hans Øxe Hell, hans Spyd, hans Fane, som en Engel skal have leveret ham, da han sov paa det Sted, hvor han blev Martyr o. m., ere blevne af, vides ei.</ref>. Hjel-<noinclude> <references/></noinclude> rnch2ljkx83hqy42gdz6h3fkdf1emle 104 85791 339060 338821 2026-10-09T15:21:39Z KåreBot 479 liten blokk 339060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||107}}</noinclude>og i Sverige veed man endnu paa mange Steder at fortælle om St. Olaf og Trold, som han forvandlede til Steen. Da saaledes Kong Olaf engang reiste forbi Dalby Kirke i Vermeland blev han af et Trold tiltalt saalunde: {{ppoem|style=font-size:83%| „Kong Olaf med dit pipuga Skägg! Du segler för när min Badstuguvägg.“ }} hvortil han strax svarede: {{ppoem|style=font-size:83%| Du Troll med din Råck och Ten Skal bli i Sten Ord aldrig mere göra Skeppare Men.“ }} {{liten blokk|(Fernovs Beskr. over Värmeland 223. Afzelius 2, 50).}} Paa Shetlandsøerne beretter Hibbert, at Indbyggerne endnu i det 18de Aarhundrede paastode, at have faaet deres gamle, da allerede tabte Lovbog af „St. Olla,“ om hvem de vidste vidunderlige Ting at berette i de Sange, som de kaldte „{{antikva|Vissacks}}.“ Et færøisk Sagn tilskriver St. Olaf, at Færøerne nu ingen Skov have. St. Olaf spurgte nemlig nogle af Øboerne, om de havde Skove hjemme. Mændene, der meente, at han spurgte saa, fordi han vilde gjøre Paalæg, svarede: Nei! – „Det blive saa, sagde Kongen, og i samme Stund sank de færøiske Skove. (Thiele 3, 52) Spørge vi om Oprindelsen til mange af disse vidunderlige Sagn, da maae vi søge den i det samme Ubekjendtskab med Naturen og dens Virkninger, og Lyst til at finde en Grund til Alt, hvad der tykkes Sælsomt, der har frembragt de mange Sagn om overnaturlige Væsener. Hvad Hedenskabet tilskrev Valhals Guder og den understærke Thor, overførte udentvivl de kloge katholske Geistlige og med dem de første Christne til Asalærens vældige Betvinger St. Olaf, hvis<noinclude> <references/></noinclude> s5a5qu7j5q2v83h9zwuv1dpi4yh14tu 339211 339060 2026-10-09T15:52:31Z Kåre-Olav 25 uten innrykk 339211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||107}}</noinclude>og i Sverige veed man endnu paa mange Steder at fortælle om St. Olaf og Trold, som han forvandlede til Steen. Da saaledes Kong Olaf engang reiste forbi Dalby Kirke i Vermeland blev han af et Trold tiltalt saalunde: {{ppoem|style=font-size:83%| „Kong Olaf med dit pipuga Skägg! Du segler för när min Badstuguvägg.“ }} {{uten innrykk|hvortil han strax svarede:}} {{ppoem|style=font-size:83%| Du Troll med din Råck och Ten Skal bli i Sten Ord aldrig mere göra Skeppare Men.“ }} {{liten blokk|(Fernovs Beskr. over Värmeland 223. Afzelius 2, 50).}} Paa Shetlandsøerne beretter Hibbert, at Indbyggerne endnu i det 18de Aarhundrede paastode, at have faaet deres gamle, da allerede tabte Lovbog af „St. Olla,“ om hvem de vidste vidunderlige Ting at berette i de Sange, som de kaldte „{{antikva|Vissacks}}.“ Et færøisk Sagn tilskriver St. Olaf, at Færøerne nu ingen Skov have. St. Olaf spurgte nemlig nogle af Øboerne, om de havde Skove hjemme. Mændene, der meente, at han spurgte saa, fordi han vilde gjøre Paalæg, svarede: Nei! – „Det blive saa, sagde Kongen, og i samme Stund sank de færøiske Skove. (Thiele 3, 52) Spørge vi om Oprindelsen til mange af disse vidunderlige Sagn, da maae vi søge den i det samme Ubekjendtskab med Naturen og dens Virkninger, og Lyst til at finde en Grund til Alt, hvad der tykkes Sælsomt, der har frembragt de mange Sagn om overnaturlige Væsener. Hvad Hedenskabet tilskrev Valhals Guder og den understærke Thor, overførte udentvivl de kloge katholske Geistlige og med dem de første Christne til Asalærens vældige Betvinger St. Olaf, hvis<noinclude> <references/></noinclude> pnf4fmnthorv52ijvx8xflsv2twu7oy 339237 339211 2026-10-09T16:27:51Z KåreBot 479 lange tankestreker 339237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||107}}</noinclude>og i Sverige veed man endnu paa mange Steder at fortælle om St. Olaf og Trold, som han forvandlede til Steen. Da saaledes Kong Olaf engang reiste forbi Dalby Kirke i Vermeland blev han af et Trold tiltalt saalunde: {{ppoem|style=font-size:83%| „Kong Olaf med dit pipuga Skägg! Du segler för när min Badstuguvägg.“ }} {{uten innrykk|hvortil han strax svarede:}} {{ppoem|style=font-size:83%| Du Troll med din Råck och Ten Skal bli i Sten Ord aldrig mere göra Skeppare Men.“ }} {{liten blokk|(Fernovs Beskr. over Värmeland 223. Afzelius 2, 50).}} Paa Shetlandsøerne beretter Hibbert, at Indbyggerne endnu i det 18de Aarhundrede paastode, at have faaet deres gamle, da allerede tabte Lovbog af „St. Olla,“ om hvem de vidste vidunderlige Ting at berette i de Sange, som de kaldte „{{antikva|Vissacks}}.“ Et færøisk Sagn tilskriver St. Olaf, at Færøerne nu ingen Skov have. St. Olaf spurgte nemlig nogle af Øboerne, om de havde Skove hjemme. Mændene, der meente, at han spurgte saa, fordi han vilde gjøre Paalæg, svarede: Nei! — „Det blive saa, sagde Kongen, og i samme Stund sank de færøiske Skove. (Thiele 3, 52) Spørge vi om Oprindelsen til mange af disse vidunderlige Sagn, da maae vi søge den i det samme Ubekjendtskab med Naturen og dens Virkninger, og Lyst til at finde en Grund til Alt, hvad der tykkes Sælsomt, der har frembragt de mange Sagn om overnaturlige Væsener. Hvad Hedenskabet tilskrev Valhals Guder og den understærke Thor, overførte udentvivl de kloge katholske Geistlige og med dem de første Christne til Asalærens vældige Betvinger St. Olaf, hvis<noinclude> <references/></noinclude> hmfp78ho9kp0my0stwy9xve1ynfv360 104 85792 339212 338705 2026-10-09T15:53:21Z Kåre-Olav 25 dobbel strek 339212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />108</noinclude>Øxe erstattede Thors Mjølner, og hvis i Sagnene berømte Ganger, Tordengudens Bukke<ref>De mange Afbildninger, der i de katholske Tider udentvivl fandtes i de mange St. Olaf helligede Kirker, ere nu for det meste tilintetgjorte; men af de Efterretninger, som vi have om dem, forestiltes Helgenen i Almindelighed med sin Stridsøxe i Haanden og trædende paa et Trold eller Drage. (Top. Journal 23, 81). I Bergene Museum findes en mærkelig Processions-Fane, som fordum fandtes i Ladvigskirke i Sogn og hvorpaa St. Olafs Billede i fuld Rustning, trædende paa en Drage, er afbildet. I Marien-Kirke i Lübeck har jeg seet et gammelt, men meget smukt Maleri, hvis Hovedfigur er St. Olaf i fuld Rustning med Stridsøxen i Haanden og en kongelig Kappe over Skuldrene. Med den ene Fod træder han paa en Drage, der dog har et Menneskehoved. I det Kollmanske Kapel i samme Kirke findes ligeledes en Afbildning af St. Olaus. Uagtet Helgenen i flere af mine skriftlige Kilder nævnes St. Ole, har jeg dog kaldet ham med hans rette oldnordiske Navn St. Olaf, der af Bønderne som oftest udtales „St. Ola.“</ref>. Olafs egen Navnkundighed, fromme Pilegrime Eventyr og Munkelegender gjorde efterhaanden St. Olaf til den Helt, som den overtroiske og uvidende Almue troede istand til at udføre selv det Urimeligste, hvorpaa vi allerede i Afsnittet om Jøtuler og Trold have seet Exempler. {{dobbel strek|8em|height1=1px|height2=3px|margin-top=2em}}<noinclude> <references/></noinclude> i7yvvyu07x0if3tq7dnxs3zr4iajh7o 104 85793 339024 338855 2026-10-09T15:12:40Z KåreBot 479 ppoem 339024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''St. Olaf dræber Trold og bygger Kirker.'''}}}} I gamle Dage, da St. Olaf drog omkring fra Bygd til Bygd for at indføre Troen paa Christus og opbygge Kirker istedetfor de hedenske Gudehuse, gjordes ham megen Modstand og Hinder baade af hans egne Undersaatter, som slet ikke vilde døbes, og af de Trold, Jutuler og Gjøgrer, som boede i Mængde rundt om i Fjeldene. Troldene kunne ikke fordrage St. Olaf; han gjorde ofte Korsets Tegn, og det kunde de paa ingen Maade lide, og desuden byggede han mange Kirker og Lyden af disses Klokker fik de ingen Ro for. De gjorde ham derfor al den Hinder, de kunde; men nogen Magt med ham fik de ikke, fordi Kongen var for hellig. Men naar St. Olaf mødte dem, forvandlede han dem til Steen, og saadanne Stene, som have været Trolde før de vovede sig i Kast med St. Olaf, kan man see rundt om i Landet. En slig Steengjøger staaer f. Ex. i den nordre Krogklev, der Veien gik i de Dage. Som St. Olaf reiste nedigjennem sprang hun ud af Fjeldvæggen med en stor Trugbøl paa Ryggen og skreg: {{ppoem| St. Olaf med dit brede Skjeg Du rider saa nær min Kjeldervæg.“ }} St. Olaf saa paa hende og svarede: {{ppoem| “Stat du der i Stok og Steen Til jeg kommer her tilbars igjen.“ }} Og Gjøgren staaer der den Dag i Dag er.<noinclude> <references/></noinclude> 0c7tftapzax23kbd6m7mcfii5tzkr4v 104 85794 339061 219464 2026-10-09T15:21:49Z KåreBot 479 liten blokk 339061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />110</noinclude>{{blank linje}} Da St. Olaf kom til Gaarden Steen, vilde han bygge op en Kirke der, fordi hans Moder, som de sige, boede der. Dette syntes en Gjøger (Gyger), som havde sit Hjem i Fjeldet Gyrihaugen ligeoverfor (Navnet har det efter Gygeren) ikke om. Hun spurgte derfor Kongen om han turde give sig i en Veddeprøve med hende; „inden du bliver færdig med Kirken din, skal jeg have lagt en Steenbro over Steensfjorden,“ sagde hun. Det havde St. Olaf Lyst at prøve og svarede ja; men før hun endnu var halv færdig med Broen hørte hun Klokkerne fra St. Olafs Kirke, for da var han alt færdig med den. Saa blev Troldet saa rasende, at hun greb de Stene, hun havde baaret sammen til Brobygningen og kastede dem fra Gyrihaugen tvertover Fjorden efter Kirken; men ingen af dem traf. Da blev hun saa arrig, at hun sled af sig det ene Laarbeen og slyngede det efter Taarnet. Der er ikke Nogen, som rigtig veed, hvordan det gik til; Nogle sige, at det tog Taarnet med, Andre at hun sigtede for høit. Men det vide Alle, at Benet foer ned bag Kirken i en Sump, for der giver det den Dag i Dag en fæl Stank fra sig og derfor kaldes Sumpen {{sperret|Gjøgerputten}} endnu. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. (Mundtligt og meddeelt). De Stene hun kastede efter Kirken fandtes for ikke længe siden paa Nabogaarden Moes Marker. Den af Gjøgren begyndte Bro er nu fuldendt. I St. Olafs Kirke holdt man længe Gudstjeneste hver St. Hans Dag; men for omtrent 150 Aar siden brændte Kirken af ved Lynild. De skjønne Ruiner trodsede endnu længe Tidens Ødelæggelser og Folk vide at fortælle fra deres Bedsteforældre, hvorledes disse som Børn vare med at smykke den brystfældige Kirke med Blomster og Grønt til St. Hansdags-Festen. Det var nu i den Tid, man troede at skylde de viede Stene Ærbødighed. De Tider ere nu forbi. For nogle Aar siden blev denne ærværdige Kirkeruin næsten jevnet med Jorden. Sagnene om Trold som Olaf forvandlede til Steen ere almindelige. Paa Fjeldet Gallerne i Leirdal i en Skraaning, som kaldes St. Olafs Bjerg, sees en Gjøger med Mand og Hund, der paa Olafs Bud bleve}}<noinclude> <references/></noinclude> 6kvaxz0mimjbfc34wqbry4njaiqj0ma 339213 339061 2026-10-09T15:55:07Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />110</noinclude>{{blank linje}} Da St. Olaf kom til Gaarden Steen, vilde han bygge op en Kirke der, fordi hans Moder, som de sige, boede der. Dette syntes en Gjøger (Gyger), som havde sit Hjem i Fjeldet Gyrihaugen ligeoverfor (Navnet har det efter Gygeren) ikke om. Hun spurgte derfor Kongen om han turde give sig i en Veddeprøve med hende; „inden du bliver færdig med Kirken din, skal jeg have lagt en Steenbro over Steensfjorden,“ sagde hun. Det havde St. Olaf Lyst at prøve og svarede ja; men før hun endnu var halv færdig med Broen hørte hun Klokkerne fra St. Olafs Kirke, for da var han alt færdig med den. Saa blev Troldet saa rasende, at hun greb de Stene, hun havde baaret sammen til Brobygningen og kastede dem fra Gyrihaugen tvertover Fjorden efter Kirken; men ingen af dem traf. Da blev hun saa arrig, at hun sled af sig det ene Laarbeen og slyngede det efter Taarnet. Der er ikke Nogen, som rigtig veed, hvordan det gik til; Nogle sige, at det tog Taarnet med, Andre at hun sigtede for høit. Men det vide Alle, at Benet foer ned bag Kirken i en Sump, for der giver det den Dag i Dag en fæl Stank fra sig og derfor kaldes Sumpen {{sperret|Gjøgerputten}} endnu. {{luft|1em}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}} {{sperret|Anm}}. (Mundtligt og meddeelt). De Stene hun kastede efter Kirken fandtes for ikke længe siden paa Nabogaarden Moes Marker. Den af Gjøgren begyndte Bro er nu fuldendt. I St. Olafs Kirke holdt man længe Gudstjeneste hver St. Hans Dag; men for omtrent 150 Aar siden brændte Kirken af ved Lynild. De skjønne Ruiner trodsede endnu længe Tidens Ødelæggelser og Folk vide at fortælle fra deres Bedsteforældre, hvorledes disse som Børn vare med at smykke den brystfældige Kirke med Blomster og Grønt til St. Hansdags-Festen. Det var nu i den Tid, man troede at skylde de viede Stene Ærbødighed. De Tider ere nu forbi. For nogle Aar siden blev denne ærværdige Kirkeruin næsten jevnet med Jorden. Sagnene om Trold som Olaf forvandlede til Steen ere almindelige. Paa Fjeldet Gallerne i Leirdal i en Skraaning, som kaldes St. Olafs Bjerg, sees en Gjøger med Mand og Hund, der paa Olafs Bud bleve<noinclude>{{hengende innrykk/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> ij5jfbhvqju5kv826vjsf8gs6v313v5 104 85795 339062 338856 2026-10-09T15:21:59Z KåreBot 479 liten blokk 339062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||111}}</noinclude><section begin="St. Olaf dræber Trold og bygger Kirker" /> {{liten blokk|forvandlede til Steen. Sammenlign Indledningen og Sagnet om Troldet paa Hornelen.}} {{---}} <section end="St. Olaf dræber Trold og bygger Kirker" /> <section begin="St. Olaf og Vatnaas Kirke" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf og Vatnaas Kirke.'''}}}} I en trang Dal, indesluttet af steile Fjeldvægge i Sigdal staaer en lille og gammel Lovekirke, hvor der kun holdes Gudstjeneste engang om Aaret, nemlig Søndagen efter St. Hansdag. En Mængde Mennesker fra de omliggende Bygder samles her ved denne Leilighed, og Syge offre da i en gammel Offerskaal for at faae deres tabte Helbred tilbage. Paa Kirkedøren staaer Fanden afmalet med Horn og Kløer. Kirken kaldes Vatnaas, og skylder ifølge Sagnet St. Olaf sin Oprindelse. Da Kong Olaf nemlig drog om i Landet for at indføre den christne Tro, kom han ogsaa til Sigdal. Efter lykkeligen at have christnet Indbyggerne, begav han sig paa Jagt med Nogle af sit Følge. Paa denne Jagt forvildede Kongen og hans Mænd sig saaledes, at de hverken vidste frem eller tilbage. Modig og tørstig kom han endelig ind i en trang Dal, hvor han steg af sin Hest, og gjorde det Løfte, at hvis han her fandt Vand, vilde han paa Stedet lade bygge en Kirke. Neppe var dette sagt, saa sprang der flux en Kilde ud af den haarde Klippevæg. Kongen og hans Mænd, der vare nær ved at vansmægte af Tørst, bleve Alle saare glade, og drak af Hjertenslyst. Kong Olaf gjentog sit Løfte, og vilde vende sin Hest for at ride videre, da han i et hosstaaende Træ fik Øie paa en Tiur. Han havde allerede spændt sin Bue, men see! da faldt hans Blik paa en lille Kirke af puurt Guld. Efter denne Model bød nu Kongen, at man just paa dette Sted skulde reise en Kirke, og kalde den „{{sperret|Vatnaas Kirke}}.“ I Fjeldene ved Kilden seer man endnu Mærker af St. Olafs Hest. {{sperret|Anm}}. Meddeelt. Et andet Sagn fortæller, at en Jæterdreng engang fandt en lille Kirke af Jern, og, at man paa Stedet, hvor <section end="St. Olaf og Vatnaas Kirke" /><noinclude> <references/></noinclude> fx75isn7ilkcbt5zk8ejaxpawvlasic 339214 339062 2026-10-09T15:56:04Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||111}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude><section begin="St. Olaf dræber Trold og bygger Kirker"/>forvandlede til Steen. Sammenlign Indledningen og Sagnet om Troldet paa Hornelen. {{hengende innrykk/e}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="St. Olaf dræber Trold og bygger Kirker"/> <section begin="St. Olaf og Vatnaas Kirke"/>{{midtstilt|{{større|'''St. Olaf og Vatnaas Kirke.'''}}}} I en trang Dal, indesluttet af steile Fjeldvægge i Sigdal staaer en lille og gammel Lovekirke, hvor der kun holdes Gudstjeneste engang om Aaret, nemlig Søndagen efter St. Hansdag. En Mængde Mennesker fra de omliggende Bygder samles her ved denne Leilighed, og Syge offre da i en gammel Offerskaal for at faae deres tabte Helbred tilbage. Paa Kirkedøren staaer Fanden afmalet med Horn og Kløer. Kirken kaldes Vatnaas, og skylder ifølge Sagnet St. Olaf sin Oprindelse. Da Kong Olaf nemlig drog om i Landet for at indføre den christne Tro, kom han ogsaa til Sigdal. Efter lykkeligen at have christnet Indbyggerne, begav han sig paa Jagt med Nogle af sit Følge. Paa denne Jagt forvildede Kongen og hans Mænd sig saaledes, at de hverken vidste frem eller tilbage. Modig og tørstig kom han endelig ind i en trang Dal, hvor han steg af sin Hest, og gjorde det Løfte, at hvis han her fandt Vand, vilde han paa Stedet lade bygge en Kirke. Neppe var dette sagt, saa sprang der flux en Kilde ud af den haarde Klippevæg. Kongen og hans Mænd, der vare nær ved at vansmægte af Tørst, bleve Alle saare glade, og drak af Hjertenslyst. Kong Olaf gjentog sit Løfte, og vilde vende sin Hest for at ride videre, da han i et hosstaaende Træ fik Øie paa en Tiur. Han havde allerede spændt sin Bue, men see! da faldt hans Blik paa en lille Kirke af puurt Guld. Efter denne Model bød nu Kongen, at man just paa dette Sted skulde reise en Kirke, og kalde den „{{sperret|Vatnaas Kirke}}.“ I Fjeldene ved Kilden seer man endnu Mærker af St. Olafs Hest. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}} {{sperret|Anm}}. Meddeelt. Et andet Sagn fortæller, at en Jæterdreng engang fandt en lille Kirke af Jern, og, at man paa Stedet, hvor <section end="St. Olaf og Vatnaas Kirke"/><noinclude>{{liten blokk/e}} {{hengende innrykk/e}} <references/></noinclude> o38e3o2afsxfs80wyh6kpp2iex5kngt 104 85796 339215 338857 2026-10-09T15:57:13Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />112 {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude> <section begin="St. Olaf og Vatnaas Kirke"/>den var funden, byggede Vatnaas Kirke. See Kraft 2, 331. Om Vatnaas Kirke see Biskop Jens Nilsens Optegnelser 1580 i norsk Vidensk. Selsk. Skrift. 1, 45, 64. {{hengende innrykk/e}} {{hengende innrykk/e}} {{---}} <section end="St. Olaf og Vatnaas Kirke"/> <section begin="St. Olaf i Vaaler"/>{{midtstilt|{{større|'''St. Olaf i Vaaler.'''}}}} Paa sine Reiser omkring i Landet for at indføre den christne Tro, kom St. Olaf ogsaa gjennem Soløerdalen til Gaarden Vaaler, der ligger ved Glommens østre Bred. Paa denne Gaard holdt St. Olaf Thing, og efter nogen Vægring fik han Almuen til at love, at den Gud, som Kongen dyrkede, ogsaa skulde være Folkets, og at den gamle Tro skulde vige for den nye. Ligesaa blev der paa Kongens Forslag afgjort, at en Kirke skulde opbygges her som paa andre Steder, hvor den nye Lære var antagen. Men om Stedet, hvor den skulde opføres, blev der en stor Tvist. Da spendte St. Olaf sin Bue, udskjød en Piil og erklærede, at hvor den faldt ned skulde Kirken opføres. Kongen stod ved den Kilde paa Gaarden, som endnu bærer St. Olafs Navn, og Pilen faldt ned i et nær ved Glommens Strandbred liggende {{sperret|Vaal}}<ref>Vaal kalder Almuen en Mængde Træstammer, Rødder og Qviste, der sammendynges i en Hob, for siden at opbrændes. Det svarer vel til det oldnordiske Vølr, der betyder en Kjep, en Stok.</ref>. Her blev nu bygget en Trækirke, der tilligemed Gaarden og Sognet af St. Olaf blev kaldet {{sperret|Vaaler}}. Denne Kirke, til hvem Syge og Døende pleiede at offre Gaver, stod indtil 1805, da en ny Kirke blev bygget, i hvis Ornamentkiste endnu findes en mangedobbelt viret Jernspending, som kaldes St. {{sperret|Olafs Spending}}. Denne Spending havde nemlig siddet i den Grime, hvormed Kongens Hest var bundet paa Vaaler og til en Erindring havde St. Olaf efterladt den i Kirken. {{nop}}<section end="St. Olaf i Vaaler"/><noinclude> <references/></noinclude> anyaid0q27lt8qf2yp07obzbct3xs70 104 85797 339238 338858 2026-10-09T16:28:01Z KåreBot 479 lange tankestreker 339238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||113}}</noinclude><section begin="St. Olaf i Vaaler" /> Samme Hest vandede Kongen i den krystalklare Kilde, der ingensinde udtørres om Sommeren eller fryser om Vinteren, og som bærer St. Olafs Navn. Fordum tilskreves den undergjørende Kraft. Syge nedlagde i den Penge og andet Sølv for at gjenvinde deres Helbred; og stor Ulykke mener man, forestaaer den, som vover at forgribe sig paa disse Helligdomme. For faa Aar siden var det Skik, at den kirkesøgende Almue paa hver første Høitidsdag kappedes om at komme først til Kilden, og det ansaaes for en Ros for den, der først kunde vande sin Hest i St. Olafs Kilde (Meddeelt. Sammenlign den norske Huusven, 2den Halvaargang No. 6). {{---}} <section end="St. Olaf i Vaaler" /> <section begin="St. Olaf bygger Eivindsviks Kirke" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf bygger Eivindsviks Kirke.'''}}}} Da St. Olaf drog om i Landet for at udrydde den hedenske Overtro, kom han ogsaa til Eivindsvik i Sogn, og her opholdt han sig paa det Sted, hvor Prestegaarden nu staaer, og lod da opreise de tvende gamle Steenkors, som endnu findes. Han lod Folket kristne og bød det at bygge en Kirke. Paa Gaarden Virkesdal boede paa samme Tid en Høvding ved Navn Thorstein. Han gik just og slog Hø med sin Langaarv paa Virkesdalsmyrene, da Kongens Bud kom, og bød, at han skulde lade sig christne og være med at bygge en Kirke. Thorstein blev saa opbragt ved dette Forlangende, at man endnu i vore Dage tydelig kan see dybe Furer i Myrene efter hvert Hug med Langaarven, som han nu førte vred i Hu. Endelig slængte han den bort, greb Øxen og svor, at kunde ikke det Træ, han nu huggede, tjene til Dørstolpe i Kirken, vilde han ikke gjøre et Hug mere i St. Olafs Kirke. Som sagt saa gjort. Træet blev fældet, og Thorstein bar det selv som en Stok i Haanden hen til Kongen, der med Glæde lod den tilhugge og indsætte til Dørstolpe i Kirken. — Olaf var imidlertid <section end="St. Olaf bygger Eivindsviks Kirke" /><noinclude> <references/></noinclude> 18psjrq9vxtvd2k07h1srq74qt37yzm 104 85798 339063 338859 2026-10-09T15:22:09Z KåreBot 479 liten blokk 339063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />114</noinclude><section begin="St. Olaf bygger Eivindsviks Kirke" /> ikke ganske fornøiet med Thorstein. Medens Arbeidet stod paa, havde han nemlig forsynet sig med et stort Hestelaar og derpaa vilde han ei give Slip, uagtet Kongen gjorde ham alvorlige Forestillinger derimod. Thorstein lod alt andet, som Olaf fortalte ham om den hvide Christ, staae ved sit Værd; men at han ei skulde faae Lov til at spise sit Hestekjød, det kunde han ei begribe. Flere af Sognets Bønder regne sig endnu i Slægt med denne Thorstein. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Budstikken 5. 500. Fast enhver Bonde i Sognet veed at fortælle dette Sagn. Paa Eivindsviks Prestegaard findes to gamle Steenkors, hvorom Munkene i gammel Tid gjorde deres Omgange paa begge Korsmesser. I Korsene findes en Mængde indsprengte Knoppe, der ligne Haggel. St. Olaf har skudt dem ind. Suhms Saml. 2, 3. 40.}} {{---}} <section end="St. Olaf bygger Eivindsviks Kirke" /> <section begin="St. Olaf og hans Broder" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf og hans Broder.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| Oluf Konning og hans Broder De trættes dem om Norges Skjer. Hvilken af os bedst segle kan Han skal være Konge i Norges Land.“ }} {{høyre|{{liten blokk|'''St. Olafs Vise.'''.}}}} Kong Olaf var engang i Kintservik tilligemed sin Broder Harald. Hiin havde et Skib, som hedte Ormen den Glade, denne et, som bar Navnet Ormen hiin Lade. Brødrene kom dengang overeens om, at den, som først kunde naae Throndhjem, skulde være Konge. Harald stak strax i Søen; Olaf derimod biede hele 3 Dage, for at høre Prædiken og dog kom han til Throndhjem før sin Broder. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Schnabels Hardangers Beskr. 40. Ligheden mellem dette Sagn og Visen, om St. Olaf, der findes i 100 udvalgte danske Viser S. 173 og danske Viser fra Middelalderen 2, 8, er saa stor, at man let falder paa den Tanke at enten Sagnet har givet Stof til Visen, eller at Visen er bleven lo}}- <section end="St. Olaf og hans Broder" /><noinclude> <references/></noinclude> t8jonbtsxvo265nl5d72vblaqm2kj1q 339216 339063 2026-10-09T15:59:51Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />114</noinclude><section begin="St. Olaf bygger Eivindsviks Kirke"/>ikke ganske fornøiet med Thorstein. Medens Arbeidet stod paa, havde han nemlig forsynet sig med et stort Hestelaar og derpaa vilde han ei give Slip, uagtet Kongen gjorde ham alvorlige Forestillinger derimod. Thorstein lod alt andet, som Olaf fortalte ham om den hvide Christ, staae ved sit Værd; men at han ei skulde faae Lov til at spise sit Hestekjød, det kunde han ei begribe. Flere af Sognets Bønder regne sig endnu i Slægt med denne Thorstein. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Budstikken 5, 500. Fast enhver Bonde i Sognet veed at fortælle dette Sagn. Paa Eivindsviks Prestegaard findes to gamle Steenkors, hvorom Munkene i gammel Tid gjorde deres Omgange paa begge Korsmesser. I Korsene findes en Mængde indsprengte Knoppe, der ligne Haggel. St. Olaf har skudt dem ind. Suhms Saml. 2, 3. 40.}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="St. Olaf bygger Eivindsviks Kirke"/> <section begin="St. Olaf og hans Broder"/>{{midtstilt|{{større|'''St. Olaf og hans Broder.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| Oluf Konning og hans Broder De trættes dem om Norges Skjer. Hvilken af os bedst segle kan Han skal være Konge i Norges Land.“ >> '''St. Olafs Vise.'''. }} Kong Olaf var engang i Kintservik tilligemed sin Broder Harald. Hiin havde et Skib, som hedte Ormen den Glade, denne et, som bar Navnet Ormen hiin Lade. Brødrene kom dengang overeens om, at den, som først kunde naae Throndhjem, skulde være Konge. Harald stak strax i Søen; Olaf derimod biede hele 3 Dage, for at høre Prædiken og dog kom han til Throndhjem før sin Broder. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}} {{sperret|Anm}}. Schnabels Hardangers Beskr. 40. Ligheden mellem dette Sagn og Visen, om St. Olaf, der findes i 100 udvalgte danske Viser S. 173 og danske Viser fra Middelalderen 2, 8, er saa stor, at man let falder paa den Tanke at enten Sagnet har givet Stof til Visen, eller at Visen er bleven {{bindestrek1|lo|localiseret}}<section end="St. Olaf og hans Broder"/><noinclude>{{hengende innrykk/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 1oykzzmtndnepypeq9vk8fvj8zdd1yf 104 85799 339064 338979 2026-10-09T15:22:19Z KåreBot 479 liten blokk 339064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||115}}</noinclude><section begin="St. Olaf og hans Broder" /> {{liten blokk|caliseret. Efter Visen maatte dog St. Olaf førend Veddestriden tog sin Begyndelse, overlade Harald sit Skib {{sperret|Ormen hiin Snare}} eller {{sperret|Glade}}, og tage hans {{sperret|Oxen hiin Lade}}. Allerede Peder Syv viser, at Veddestriden mellem Brødrene er uden historisk Grund, men mener, at Viserne om St Olaf tyde hen paa hans Flugt for hans Fiender. Ved Byglandsfjord i Sætersdalen viser man en Odde, som St. Olaf overseilede, da han paa sin Fart til Throndhjem seilede omkap med Harald.}} {{høyre|{{liten blokk|(Mundtlig).|2em}}}} {{---}} <section end="St. Olaf og hans Broder" /> <section begin="St. Olaf danner Korssund" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf danner Korssund.'''}}}} St. Olafs lange Ophold paa Eivindsviks Prestegaard, hvor han lod prædike for sig, tykkedes hans Broder Harald, der endnu var ung, saa langvarigt, at han besluttede at reise forud Nord efter. Medens Harald om Skivenesset gjennem Vilnesfjorden stævnede til Sauesund, hørte St. Olaf saa mange og lange Prædikener, som han lystede, og stak derpaa i Søen for at indhente Broderen. Istedetfor nu at gjøre den lange Omvei, som Andre maatte, holdt han lige paa Land og see – Fjeldet aabnede sig, og der, hvor der tilforn var fast Land, blev nu et Sund, som den Dag i Dag kaldes Korssund. Sit Navn fik Sundet efter det 6 Alen høie Steenkors, der blev opreist til Minde om denne St. Olafs store Undergjerning. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Budst. 5, 499. Paa Vildbergheien i Sørum paa Romerike er en lang gjennem Fjeldet gaaende Gang, med lodrette Vægge og myrlændt Bund, som kaldes {{sperret|St. Olafs Gang}}, da Fjeldet efter Sagnet saaledes aabnede sig, da han engang kom ridende. I et Fjeld i Ombli og ved Fanekleven i Sætersdalen, seer man endnu Mærker efter St. Olafs Skibskjøl, da han engang tog sig en Seiltour derop.}} {{høyre|{{liten blokk|(Meddeelt).|2em}}}} {{---}} <section end="St. Olaf danner Korssund" /><noinclude> <references/></noinclude> pwl9744rl2ajrj2sz6qyjr9htitnup8 339217 339064 2026-10-09T16:01:44Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||115}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude><section begin="St. Olaf og hans Broder"/>{{bindestrek2|caliseret|localiseret}}. Efter Visen maatte dog St. Olaf førend Veddestriden tog sin Begyndelse, overlade Harald sit Skib {{sperret|Ormen hiin Snare}} eller {{sperret|Glade}}, og tage hans {{sperret|Oxen hiin Lade}}. Allerede Peder Syv viser, at Veddestriden mellem Brødrene er uden historisk Grund, men mener, at Viserne om St Olaf tyde hen paa hans Flugt for hans Fiender. Ved Byglandsfjord i Sætersdalen viser man en Odde, som St. Olaf overseilede, da han paa sin Fart til Throndhjem seilede omkap med Harald. {{hengende innrykk/e}} {{høyre|(Mundtlig).|2em}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="St. Olaf og hans Broder"/> <section begin="St. Olaf danner Korssund"/>{{midtstilt|{{større|'''St. Olaf danner Korssund.'''}}}} St. Olafs lange Ophold paa Eivindsviks Prestegaard, hvor han lod prædike for sig, tykkedes hans Broder Harald, der endnu var ung, saa langvarigt, at han besluttede at reise forud Nord efter. Medens Harald om Skivenesset gjennem Vilnesfjorden stævnede til Sauesund, hørte St. Olaf saa mange og lange Prædikener, som han lystede, og stak derpaa i Søen for at indhente Broderen. Istedetfor nu at gjøre den lange Omvei, som Andre maatte, holdt han lige paa Land og see – Fjeldet aabnede sig, og der, hvor der tilforn var fast Land, blev nu et Sund, som den Dag i Dag kaldes Korssund. Sit Navn fik Sundet efter det 6 Alen høie Steenkors, der blev opreist til Minde om denne St. Olafs store Undergjerning. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Budst. 5, 499. Paa Vildbergheien i Sørum paa Romerike er en lang gjennem Fjeldet gaaende Gang, med lodrette Vægge og myrlændt Bund, som kaldes {{sperret|St. Olafs Gang}}, da Fjeldet efter Sagnet saaledes aabnede sig, da han engang kom ridende. I et Fjeld i Ombli og ved Fanekleven i Sætersdalen, seer man endnu Mærker efter St. Olafs Skibskjøl, da han engang tog sig en Seiltour derop.}} {{høyre|(Meddeelt).|2em}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="St. Olaf danner Korssund"/><noinclude> <references/></noinclude> drchox736b2kh9agahal82k49svfzzj 339241 339217 2026-10-09T16:28:21Z KåreBot 479 lange tankestreker 339241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||115}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude><section begin="St. Olaf og hans Broder"/>{{bindestrek2|caliseret|localiseret}}. Efter Visen maatte dog St. Olaf førend Veddestriden tog sin Begyndelse, overlade Harald sit Skib {{sperret|Ormen hiin Snare}} eller {{sperret|Glade}}, og tage hans {{sperret|Oxen hiin Lade}}. Allerede Peder Syv viser, at Veddestriden mellem Brødrene er uden historisk Grund, men mener, at Viserne om St Olaf tyde hen paa hans Flugt for hans Fiender. Ved Byglandsfjord i Sætersdalen viser man en Odde, som St. Olaf overseilede, da han paa sin Fart til Throndhjem seilede omkap med Harald. {{hengende innrykk/e}} {{høyre|(Mundtlig).|2em}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="St. Olaf og hans Broder"/> <section begin="St. Olaf danner Korssund"/>{{midtstilt|{{større|'''St. Olaf danner Korssund.'''}}}} St. Olafs lange Ophold paa Eivindsviks Prestegaard, hvor han lod prædike for sig, tykkedes hans Broder Harald, der endnu var ung, saa langvarigt, at han besluttede at reise forud Nord efter. Medens Harald om Skivenesset gjennem Vilnesfjorden stævnede til Sauesund, hørte St. Olaf saa mange og lange Prædikener, som han lystede, og stak derpaa i Søen for at indhente Broderen. Istedetfor nu at gjøre den lange Omvei, som Andre maatte, holdt han lige paa Land og see — Fjeldet aabnede sig, og der, hvor der tilforn var fast Land, blev nu et Sund, som den Dag i Dag kaldes Korssund. Sit Navn fik Sundet efter det 6 Alen høie Steenkors, der blev opreist til Minde om denne St. Olafs store Undergjerning. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Budst. 5, 499. Paa Vildbergheien i Sørum paa Romerike er en lang gjennem Fjeldet gaaende Gang, med lodrette Vægge og myrlændt Bund, som kaldes {{sperret|St. Olafs Gang}}, da Fjeldet efter Sagnet saaledes aabnede sig, da han engang kom ridende. I et Fjeld i Ombli og ved Fanekleven i Sætersdalen, seer man endnu Mærker efter St. Olafs Skibskjøl, da han engang tog sig en Seiltour derop.}} {{høyre|(Meddeelt).|2em}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="St. Olaf danner Korssund"/><noinclude> <references/></noinclude> rzdf6wica7rly45jxr92usxsma9buf0 104 85800 339025 338861 2026-10-09T15:12:50Z KåreBot 479 ppoem 339025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />116</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''St. Olaf og Troldet i Hornelen.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Saa seglede de over Skaaner Knolde, Til Steen bleve de sorte Trolde. Ud’ staaer Kjærling med Rok og Teen: Sanece Oluf! hvi segler du os til Meen? Sancte Oluf med dit røde Skjeg! Hvi segler du gjennem min {{korreksjon|Kirkeveg|Kjeldervæg|272}}? Sancte Oluf sig tilbage saa: Stat Du der, bliv til Kamp hiin graa.“ }} {{høyre|{{liten|'''St. Olafs Vise.'''}}}} Det for sin Høide bekjendte, og af Brødrene Frimann besjungne Fjeld, Hornelen paa Bremanger, hang tilforn fast med Marøen, hvorfra det nu adskilles ved et Sund, der ligesom Korssund skylder St. Olaf sin Oprindelse. Da St. Olaf engang kom seilende, bød han Klipperne vige tilside, for at han kunde komme igjennem Dette skede flux; men i det samme Øieblik sprang et Trold ud af Fjeldet og skreg: {{ppoem| „Siig du Mand med det {{korreksjon|hvide|røde|272}} Skjeg, Hvi splitter Du saa min Klippeveg?“ }} St. Olaf svarede paa Stand: {{ppoem| „Stat Trold nu evig der i Steen, Saa gjør Du ei nogen Mand meer Meen.“ }} Som sagt saa gjort. End seer man det forstenede Trold paa Hornelens Top. {{liten|{{sperret|Anm}}. Budst. 6, 567. Denne Begivenhed henføres i den anden Vise om St. Olaf udtrykkelig til „Hornelummer,“ der udentvivl er Sagnets Hornelen. Hvad der er sagt øm Ligheden mellem Sagnet og Viserne ved St. Olaf og hans Broder gjelder og her.}} {{liten|Ligesaa uheldige vare de stakkels Trold, naar de paa andre Steder traf sammen med denne deres Arvefiende. Ligeoverfor Romedalshorn ligger saaledes et Fjeld, Troldtinderne kaldet, hvis Takker ere Levninger af de Trold, som St. Olaf}}<noinclude> <references/></noinclude> dex2df4ajh1l7rj73df3znu3exxty8c 339065 339025 2026-10-09T15:22:29Z KåreBot 479 liten blokk 339065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />116</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''St. Olaf og Troldet i Hornelen.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Saa seglede de over Skaaner Knolde, Til Steen bleve de sorte Trolde. Ud’ staaer Kjærling med Rok og Teen: Sanece Oluf! hvi segler du os til Meen? Sancte Oluf med dit røde Skjeg! Hvi segler du gjennem min {{korreksjon|Kirkeveg|Kjeldervæg|272}}? Sancte Oluf sig tilbage saa: Stat Du der, bliv til Kamp hiin graa.“ }} {{høyre|{{liten blokk|'''St. Olafs Vise.'''}}}} Det for sin Høide bekjendte, og af Brødrene Frimann besjungne Fjeld, Hornelen paa Bremanger, hang tilforn fast med Marøen, hvorfra det nu adskilles ved et Sund, der ligesom Korssund skylder St. Olaf sin Oprindelse. Da St. Olaf engang kom seilende, bød han Klipperne vige tilside, for at han kunde komme igjennem Dette skede flux; men i det samme Øieblik sprang et Trold ud af Fjeldet og skreg: {{ppoem| „Siig du Mand med det {{korreksjon|hvide|røde|272}} Skjeg, Hvi splitter Du saa min Klippeveg?“ }} St. Olaf svarede paa Stand: {{ppoem| „Stat Trold nu evig der i Steen, Saa gjør Du ei nogen Mand meer Meen.“ }} Som sagt saa gjort. End seer man det forstenede Trold paa Hornelens Top. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Budst. 6, 567. Denne Begivenhed henføres i den anden Vise om St. Olaf udtrykkelig til „Hornelummer,“ der udentvivl er Sagnets Hornelen. Hvad der er sagt øm Ligheden mellem Sagnet og Viserne ved St. Olaf og hans Broder gjelder og her.}} {{liten blokk|Ligesaa uheldige vare de stakkels Trold, naar de paa andre Steder traf sammen med denne deres Arvefiende. Ligeoverfor Romedalshorn ligger saaledes et Fjeld, Troldtinderne kaldet, hvis Takker ere Levninger af de Trold, som St. Olaf}}<noinclude> <references/></noinclude> r2rn3of4q8ftkj7cgrds9jsv4nmp2uk 339218 339065 2026-10-09T16:04:03Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />116</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''St. Olaf og Troldet i Hornelen.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Saa seglede de over Skaaner Knolde, Til Steen bleve de sorte Trolde. Ud’ staaer Kjærling med Rok og Teen: Sanece Oluf! hvi segler du os til Meen? Sancte Oluf med dit røde Skjeg! Hvi segler du gjennem min {{korreksjon|Kirkeveg|Kjeldervæg|272}}? Sancte Oluf sig tilbage saa: Stat Du der, bliv til Kamp hiin graa.“ >> '''St. Olafs Vise.''' }} Det for sin Høide bekjendte, og af Brødrene Frimann besjungne Fjeld, Hornelen paa Bremanger, hang tilforn fast med Marøen, hvorfra det nu adskilles ved et Sund, der ligesom Korssund skylder St. Olaf sin Oprindelse. Da St. Olaf engang kom seilende, bød han Klipperne vige tilside, for at han kunde komme igjennem Dette skede flux; men i det samme Øieblik sprang et Trold ud af Fjeldet og skreg: {{ppoem| „Siig du Mand med det {{korreksjon|hvide|røde|272}} Skjeg, Hvi splitter Du saa min Klippeveg?“ }} St. Olaf svarede paa Stand: {{ppoem| „Stat Trold nu evig der i Steen, Saa gjør Du ei nogen Mand meer Meen.“ }} Som sagt saa gjort. End seer man det forstenede Trold paa Hornelens Top. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Budst. 6, 567. Denne Begivenhed henføres i den anden Vise om St. Olaf udtrykkelig til „Hornelummer,“ der udentvivl er Sagnets Hornelen. Hvad der er sagt øm Ligheden mellem Sagnet og Viserne ved St. Olaf og hans Broder gjelder og her.}} {{dent/s|2em|2em}} Ligesaa uheldige vare de stakkels Trold, naar de paa andre Steder traf sammen med denne deres Arvefiende. Ligeoverfor Romedalshorn ligger saaledes et Fjeld, Troldtinderne kaldet, hvis Takker ere Levninger af de Trold, som St. Olaf<noinclude>{{dent/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 3o1of1y9rwcpviyojm6iukeokm08z18 104 85801 339066 338862 2026-10-09T15:22:39Z KåreBot 479 liten blokk 339066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||117}}</noinclude><section begin="St. Olaf og Troldet i Hornelen" /> {{liten blokk|her forvandlede til Steen, da de vilde forhindre ham at drage til Romsdalen for at prædike Christendommen. (Schønnings Reise 2. 128).}} {{---}} <section end="St. Olaf og Troldet i Hornelen" /> <section begin="St. Olaf i Gudbrandsdalen" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf i Gudbrandsdalen.'''}}}} St. Olaf havde engang Trætte med en anden Konge om Riget; men endelig bleve de faa forligte, at St Olaf skulde faae alt det Land, han med sin Hest kunde overfare. Fra Store-Hove i Faaberg red han afsted, men ved Taarm paa Dovrefjeld blev han saa træt, at han ei kunde komme videre. Her endte han derfor sin Reise, og skrev paa en Steen, at her var hans Riges Grændse. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Budst. 2, 576. Et lignende Sagn fortælles, om Gudbrand, der paa en Nat med en Brand i Haanden giennemred den hele Dal, som efter ham blev kaldet Gudbrandsdal. Efter Fundin Noregr hedte han Brand, men blev af sin Fader Raum helliget Guderne og derfor kaldet Gudbrand. Da St. Olaf christnede Gudbrandsdalen, skjenkede han Fiskevandet Tessun til Eieren af Gardmo i Lom, for at faae Lov til at bygge en Kirke paa hans Grund. Paa Sønstenes viste man længe en ældgammel Stue, hvori Olaf overnattede medens han christnede Lom.}} {{---}} <section end="St. Olaf i Gudbrandsdalen" /> <section begin="St. Olaf og St. Halvor" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf og St. Halvor.'''}}}} Paa en Reise fra Kjøbenhavn til Norge gjorde St. Olaf og hans Broder St. Halvor det Løfte, at den af dem, som kunde erholde et Kongerige, skulde bygge en Kirke. – Da St. Olaf siden blev Konge i Norge, lod han bygge Ytterby Kirke i Bahus, og kaldte den op efter St. Halvor. <section end="St. Olaf og St. Halvor" /><noinclude> <references/></noinclude> 5vsa24m1xs4fdn27jtwipcfhe4q30qa 339219 339066 2026-10-09T16:05:12Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||117}} {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude><section begin="St. Olaf og Troldet i Hornelen"/>her forvandlede til Steen, da de vilde forhindre ham at drage til Romsdalen for at prædike Christendommen. (Schønnings Reise 2. 128). {{dent/e}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="St. Olaf og Troldet i Hornelen"/> <section begin="St. Olaf i Gudbrandsdalen"/>{{midtstilt|{{større|'''St. Olaf i Gudbrandsdalen.'''}}}} St. Olaf havde engang Trætte med en anden Konge om Riget; men endelig bleve de faa forligte, at St Olaf skulde faae alt det Land, han med sin Hest kunde overfare. Fra Store-Hove i Faaberg red han afsted, men ved Taarm paa Dovrefjeld blev han saa træt, at han ei kunde komme videre. Her endte han derfor sin Reise, og skrev paa en Steen, at her var hans Riges Grændse. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Budst. 2, 576. Et lignende Sagn fortælles, om Gudbrand, der paa en Nat med en Brand i Haanden giennemred den hele Dal, som efter ham blev kaldet Gudbrandsdal. Efter Fundin Noregr hedte han Brand, men blev af sin Fader Raum helliget Guderne og derfor kaldet Gudbrand. Da St. Olaf christnede Gudbrandsdalen, skjenkede han Fiskevandet Tessun til Eieren af Gardmo i Lom, for at faae Lov til at bygge en Kirke paa hans Grund. Paa Sønstenes viste man længe en ældgammel Stue, hvori Olaf overnattede medens han christnede Lom.}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="St. Olaf i Gudbrandsdalen"/> <section begin="St. Olaf og St. Halvor"/>{{midtstilt|{{større|'''St. Olaf og St. Halvor.'''}}}} Paa en Reise fra Kjøbenhavn til Norge gjorde St. Olaf og hans Broder St. Halvor det Løfte, at den af dem, som kunde erholde et Kongerige, skulde bygge en Kirke. – Da St. Olaf siden blev Konge i Norge, lod han bygge Ytterby Kirke i Bahus, og kaldte den op efter St. Halvor. {{nop}}<section end="St. Olaf og St. Halvor"/><noinclude> <references/></noinclude> cekze2dagzjwvoaybi1k2h2kcsujerl 339242 339219 2026-10-09T16:28:31Z KåreBot 479 lange tankestreker 339242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||117}} {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude><section begin="St. Olaf og Troldet i Hornelen"/>her forvandlede til Steen, da de vilde forhindre ham at drage til Romsdalen for at prædike Christendommen. (Schønnings Reise 2. 128). {{dent/e}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="St. Olaf og Troldet i Hornelen"/> <section begin="St. Olaf i Gudbrandsdalen"/>{{midtstilt|{{større|'''St. Olaf i Gudbrandsdalen.'''}}}} St. Olaf havde engang Trætte med en anden Konge om Riget; men endelig bleve de faa forligte, at St Olaf skulde faae alt det Land, han med sin Hest kunde overfare. Fra Store-Hove i Faaberg red han afsted, men ved Taarm paa Dovrefjeld blev han saa træt, at han ei kunde komme videre. Her endte han derfor sin Reise, og skrev paa en Steen, at her var hans Riges Grændse. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Budst. 2, 576. Et lignende Sagn fortælles, om Gudbrand, der paa en Nat med en Brand i Haanden giennemred den hele Dal, som efter ham blev kaldet Gudbrandsdal. Efter Fundin Noregr hedte han Brand, men blev af sin Fader Raum helliget Guderne og derfor kaldet Gudbrand. Da St. Olaf christnede Gudbrandsdalen, skjenkede han Fiskevandet Tessun til Eieren af Gardmo i Lom, for at faae Lov til at bygge en Kirke paa hans Grund. Paa Sønstenes viste man længe en ældgammel Stue, hvori Olaf overnattede medens han christnede Lom.}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="St. Olaf i Gudbrandsdalen"/> <section begin="St. Olaf og St. Halvor"/>{{midtstilt|{{større|'''St. Olaf og St. Halvor.'''}}}} Paa en Reise fra Kjøbenhavn til Norge gjorde St. Olaf og hans Broder St. Halvor det Løfte, at den af dem, som kunde erholde et Kongerige, skulde bygge en Kirke. — Da St. Olaf siden blev Konge i Norge, lod han bygge Ytterby Kirke i Bahus, og kaldte den op efter St. Halvor. {{nop}}<section end="St. Olaf og St. Halvor"/><noinclude> <references/></noinclude> q63zwr1l25dzoq4w4woz6gmivjeigny 104 85802 339067 338863 2026-10-09T15:22:49Z KåreBot 479 liten blokk 339067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />118</noinclude><section begin="St. Olaf og St. Halvor" /> {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Oedmanns Beskr. S. 100. En Legende beretter, at Halvard Vebjørnson, (St. Halvard) var en Frænde<ref>Halvards Moder var Thorny, Søster til Olafs Moder Asta. ({{antikva|Fornmanna Sögur V}}, 6. 267).</ref> af St. Olaf. Han skal have boet paa Gaarden Huseby ved Drammen, men blev myrdet og kastet i Dramselven. Da hans opflydte Lig siden skal have foraarsaget Underkurer, blev han erklæret for at være en Helgen, og Kirker reistes til hans Ære. St. Halvards Skrin stod i St. Halvards Kirke i Oslo, og 15de Mai var indviet til hans Ære.}} {{---}} <section end="St. Olaf og St. Halvor" /> <section begin="St. Olaf paa Moster" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf paa Moster.'''}}}} Paa Moster Kirkegaard staaer en Steen med et Hul i. Dette fremkom derved, at St. Olaf i sin Harme stak sit Spyd gjennem Stenen, fordi Almuen ei var flittig nok til at høre Messe i Kirken. I dette Hul bandt han derpaa sin Hest, hvis Bidsel har efterladt et kjendeligt Mærke i Stenen. I en anden Steen udenfor Kirkegjerdet sees Spor af Kongens Fod, da han fra Kirketaget sprang ned for at tugte en uvorn Bygmester. (Budst. 7 Aarg. 345, Suhms Saml. 2, 3. 34). {{---}} <section end="St. Olaf paa Moster" /> <section begin="St. Olafs Piil" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olafs Piil.'''}}}} Paa Store-Standdal ved Jørgensfjordens Bred paa Søndmør sees en lang krum Steenstøtte, der ligger i lige Linie med et Hul i et nærliggende Fjeld. Stenen er St. Olafs Piil, som han skjød med saadan Kraft, at den gik tvert igjennem Fjeldet, hvoraf Hullet i samme er fremkommæt. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Strøms Søndmørs Beskr. 2, 309. Hvad der i Nordlandene tilskrives en Jutul henføres her til St Olaf.}} {{---}} <section end="St. Olafs Piil" /><noinclude> <references/></noinclude> ayg9aw51ikntk7r1ouhfgnwdk21vah6 339220 339067 2026-10-09T16:06:33Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />118</noinclude><section begin="St. Olaf og St. Halvor"/>{{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Oedmanns Beskr. S. 100. En Legende beretter, at Halvard Vebjørnson, (St. Halvard) var en Frænde<ref>Halvards Moder var Thorny, Søster til Olafs Moder Asta. ({{antikva|Fornmanna Sögur V}}, 6. 267).</ref> af St. Olaf. Han skal have boet paa Gaarden Huseby ved Drammen, men blev myrdet og kastet i Dramselven. Da hans opflydte Lig siden skal have foraarsaget Underkurer, blev han erklæret for at være en Helgen, og Kirker reistes til hans Ære. St. Halvards Skrin stod i St. Halvards Kirke i Oslo, og 15de Mai var indviet til hans Ære.}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="St. Olaf og St. Halvor"/> <section begin="St. Olaf paa Moster"/>{{midtstilt|{{større|'''St. Olaf paa Moster.'''}}}} Paa Moster Kirkegaard staaer en Steen med et Hul i. Dette fremkom derved, at St. Olaf i sin Harme stak sit Spyd gjennem Stenen, fordi Almuen ei var flittig nok til at høre Messe i Kirken. I dette Hul bandt han derpaa sin Hest, hvis Bidsel har efterladt et kjendeligt Mærke i Stenen. I en anden Steen udenfor Kirkegjerdet sees Spor af Kongens Fod, da han fra Kirketaget sprang ned for at tugte en uvorn Bygmester. (Budst. 7 Aarg. 345, Suhms Saml. 2, 3. 34). {{---}} <section end="St. Olaf paa Moster"/> <section begin="St. Olafs Piil"/>{{midtstilt|{{større|'''St. Olafs Piil.'''}}}} Paa Store-Standdal ved Jørgensfjordens Bred paa Søndmør sees en lang krum Steenstøtte, der ligger i lige Linie med et Hul i et nærliggende Fjeld. Stenen er St. Olafs Piil, som han skjød med saadan Kraft, at den gik tvert igjennem Fjeldet, hvoraf Hullet i samme er fremkommæt. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Strøms Søndmørs Beskr. 2, 309. Hvad der i Nordlandene tilskrives en Jutul henføres her til St Olaf.}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="St. Olafs Piil"/><noinclude> <references/></noinclude> 1mviv9dki4zndz71y8ebd2ogny1jqya 104 85803 339068 338864 2026-10-09T15:22:59Z KåreBot 479 liten blokk 339068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||119}}</noinclude><section begin="St. Olaf og hans Hest" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf og hans Hest.'''}}}} I det høie Haaberg ved Øidnevandet i Valle boede i fordums Dage et Bjergtrold eller en Gubbe, der tvert over Vandet lod sætte et Gjerde af Jern, som hindrede Laxen i at komme længere op. Naar man derfor paa nogen af de ovenfor liggende Gaarde fik en Lax, blev det anseet som et Forvarsel paa, at En maatte være feig. Engang kom St. Olaf ridende til dette Vand. Da han ei vilde ride omkring, satte han med Hesten i eet Spring over Vandet, hvor det er smalest. End seer man i Fjeldet Spor af Hestens vældige Fødder. Der hvor det dristige Spring skede er Vandet omtrent 300 Skridt bredt, og Klipperne paa begge Sider steile. Paa begge Sider af Framvarenvand i Vandsø paa Lister findes ogsaa tydelige Spor af St. Olafs Hest, der sprang 400 Skridt fra den ene Klippe til den anden. Ved denne Leilighed maatte St. Olaf erkjende, at en god Hest ei er at foragte; thi ved dens Hjelp undgik han Fanden selv, som var efter ham og gjerne vilde have En Klo i den hellige Mand. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Top. Journ. 12, 20, 13, 17. Endnu dristigere var det Spring, Helgenen vovede i Jørgensfjord, hvor han sprang fra et Fjeld til et andet, uagtet Frastanden er omtrent 1000 Alen. I Fjeldene sees endnu Mærker efter Springet. (Budst. 6, 613). Ved Fogstuen paa Dovre i Drivdalen sammesteds og paa utallige Steder rundt om i Landet vises Spor af St. Olafs Ganger.}} {{---}} <section end="St. Olaf og hans Hest" /> <section begin="St. Olafs Kilder" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olafs Kilder.'''}}}} Da St. Olaf engang blev forfulgt gjennem Karmsund og en anden fiendtlig Flaade ventede paa ham nord ved {{sperret|Slettent}}<ref>Sagnet synes at angaae hans Flugt efter Kampen i Boknarsund med Erling Skjalgsson. Snorres Olafs Saga Cap. 186.</ref> roede Kongen med sit Skib ud til {{bindestrek1|Skylling|Skyllingstad}} <section end="St. Olafs Kilder" /><noinclude> <references/></noinclude> 5hm2uhe5bq5wj7gk8h3mxei5bfr37z4 104 85804 339069 219474 2026-10-09T15:23:09Z KåreBot 479 liten blokk 339069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />120</noinclude>{{bindestrek2|stad|Skyllingstad}} og lod her sit Fartøi trække igjennem Brækkedalen, der fordum havde været et Sund, som skilte Nordvestpynten af Karmøen fra dens øvrige Fastland, men som efterhaanden havde opfyldt sig med Tang og Sand og dannet den nuværende Myrdal. Han lagde derpaa sit Skib i Vikingstadvaagen indtil hans Fiender vare dragne bort. Under Arbeidet med Dragens Trækning tørstede Kongen og hans Folk bitterlig og kunde intetsteds i Nærheden finde Vand. Da stak Olaf sin Haand ind i Bakken paa Dalens sydøstre Side og strax sprang det deiligste Kildevand frem. Olaf bød denne Kilde aldrig udtørres, og den flyder siden Vinter og Sommer, og Mange ere ved dens Vand helbredede for Øiensvaghed. Paa samme Flugt mener man det var, at St. Olaf kom til Veibust ved Vegsund og drak af den Kilde, som derfor endnu bærer hans Navn. Denne Kilde stod i gamle Dage i saadan Anseelse, at Folk fra alle Kanter strømmede her sammen for at hente eller drikke dens Vand, og da Enhver, som besøgte Kilden, gjerne satte et lille Trækors ved den, saa kunde man ofte paa engang tælle mere end 400 saadanne rundt om St. Olafs Kilde. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Sagn om Kilder, der bære St. Olafs Navn og skylde ham Tilværelse, findes overalt i Landet. Ved Tveten i Raabygdelanget ligger St. Olafs Kilde, der aldrig mangler Vand og sprang frem da Helgenen just var tørstig (Top. Journ. 11, 21). I St. Olafs Kilde paa Dofrerosten skal han have vandet sine Heste. (Budstikken 3 Aargang 106, lignende Sagn 2 Aarg. 565). I Valders findes flere saadanne Kilder ({{antikva|ibi.}} 263). Paa Sæteren Retilla ved Krogkleven seer man endog ved St. Olafs Kilde Mærke efter hans Hestes Hov. (Top. Journ. 30, 138). Ved Venesund paa Helgeland findes St. Olafs Kilde, hvis Vand Almuen anseer for helbredende. I Romsdalshorn viser man endnu en Sprække, hvoraf Vand flyder, hvilken Sprække kaldes St. Olafs Sværd, thi han hug den for at faae Vand til sine Heste (Schønnings Reise 2, 127). I Bahus findes et lignende Mærke af St. Olafs Sværd og mange Kilder, som bære hans Navn. (Afzelius 2, 50). I Tryssil findes St. Olafs Kjern (Top. Journ. 23, 81). I Heggeland,}}<noinclude> <references/></noinclude> 46h9e313sukc515ou8hjjnh41abteuv 104 85805 339070 338980 2026-10-09T15:23:19Z KåreBot 479 liten blokk 339070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||121}}</noinclude><section begin="St. Olafs Kilder" /> {{liten blokk|Annex til Moland i Thelemarken, findes saavel St. Olafs Kilde som Mærke efter hans Hestes Hov.}} {{høyre|{{liten blokk|(Meddeelt).|2em}}}} {{---}} <section end="St. Olafs Kilder" /> <section begin="St. Olafs Snushorn" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olafs Snushorn.'''}}}} Da St. Olaf paa sin Flugt gjennem Norddalsfjorden vilde tage sig en Prise Tobak, men ikke kunde faae Noget ud af sit Snushorn, blev han saa vred, at han slyngede Hornet op mod Fjeldsiden, og forvandlet til Steen er det der at see den Dag i Dag under Navn af St. Olafs Snushorn. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. (Strøms Beskr. over Søndmør 2, 251). At Tobak først flere Aarhundreder efter St. Olafs Tid blev bekjendt i Europa, gjør Intet til Sagen. Det kan derimod tjene som Exempel paa Almuens store Tro paa Helgenen, selv i sildigere Tider.}} {{---}} <section end="St. Olafs Snushorn" /> <section begin="St. Olaf og Søormen" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf og Søormen.'''}}}} Da St. Olaf flygtede ind til Valdalen, og fra Valdalsviken bøiede ind ad Fjorden, mødte han en Søorm, der gjorde alle hans Mænd forsagte. Kongen lod sig derimod ikke skrække, men løb hen til Forstavnen af sit Skib, greb Ormen og kastede den op mod Fjeldsiden, hvor den forvandlet til Steen endnu minder om St. Olafs Underkraft. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Strøm 2, 272. Ved Gaarden Borgerud paa Ringerike sees i Fjeldet en Lignelse af en bugtet Orm med 3 Hestesko over Hovedet, der tilskreves St. Olafs Hest, som her ihjeltraadte en Orm, der mødte Kongen paa hans Reise. (Top. Journ. 30, 158).}} {{---}} <section end="St. Olaf og Søormen" /><noinclude> <references/></noinclude> l99bvm3nbvddt76ad5tsy8ho0srx5hu 104 85806 339071 338866 2026-10-09T15:23:29Z KåreBot 479 liten blokk 339071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />122</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''St. Olafs Fjeldreise.'''}}}} Da St. Olaf paa sin Flugt kom til Valdalsviken forlod han sine Skibe og tog tilfjelds for at undgaae sine Fienders Forfølgelser. Paa Langbrækka, en Steenurd, der ligger i Nærheden af Gaarden Sylt, staaer et gammelt Trækors, kaldet St. Olafs. Efter gammel Skik vedligeholdes dette af Indbyggerne, der fortælle, at St. Olaf sad paa dette Sted, og med Vemodighed saa, hvorledes de Skibe, som havde bragt ham til Valdalen, brændte i lys Lue i Valdalsviken, efterat han selv havde ladet sætte Ild paa dem, for at de ei skulde falde i hans Fienders Hænder. Med Møie banede han sig Vei over den steile og fæle Skjersurd, og naaede mødig og sved det Sted, hvor paa hans Opmuntring opryddedes Gaarden Grønningen, som den Tid var øde. Da en kjølende Vind her just forfriskede ham, gjorde han det Løfte, at Gaarden aldrig skulde fattes Vind, hvilket er Aarsag i, at det stedse blæser paa dette Sted, og til Minde om at han her tilbragte Natten, lovede han, at Kornet aldrig skulde fryse paa denne Gaard, og derfor lider Kornet her endnu sjelden Skade af Frosten. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Strøm 2, 267. Strøm forklarer alle disse Vidunder af naturlige Aarsager. Her komme vi ind paa Historiens Gebeet. Allerede de 4 foregaaaende Sagn minde om den {{korreksjon|Reise|Vei|272}}, som Olaf, forladt af Venner og forfulgt af uforsonlige Fiender, ifølge Historiens Vidnesbyrd (Olafs Saga C. 198 o. s. v. hos Snorre) maatte tage ind ad disse Fjorde. Snorre beretter, at han landede i Valldalen, hvor han lod sætte sine Skibe op og reiste sit Telt paa Sullt. Her indfandt de omkringboende Bønder sig tilligemed Høvdingen Bruse, som boede paa Mære, og tilbøde Kongen deres Tjeneste. Herfra vilde han begive sig til Lessø; men Veien var ufremkommelig. Da han kom til et Sted, som hedte Arossbrellen, hvilte han sig en Stund og saa ned paa Fjorden. „Der staaer endnu fra den Tid 2 Kors paa Brekken, hvor Kongen sad.“ Med megen Kraftanstrengelse og ei uden Hjelp af Undergjerning fik man Vei banet over den sæle {{bindestrek1|Sefs|Sefsurd}}}}<noinclude> <references/></noinclude> ef4jgi9j6xqr1z32zd9kevh6w8pnncb 104 85807 339072 338867 2026-10-09T15:23:39Z KåreBot 479 liten blokk 339072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||123}}</noinclude> <section end="St. Olafs Fjeldreise" /> {{liten blokk|{{bindestrek2|urd|Sefsurd}} til det Sted, som nu kaldes Olafs Heller, hvor Kongen vaskede sig i et Kildeveld, hvis Vand siden helbreder baade Mennesker og Qvæg. Paa en Sæter, som, heder Græningar, tilbragte Olaf Natten, efterat have fordrevet de Trold og Vetter, som her grasserede. Ved Afskeden sagde Kongen til Bruse: „Her skal nu bygges en Gaard, og den Bonde, som her kommer til at boe, skal aldrig savne sit Livs Ophold, og aldrig skal Kornet her fryse, om det saa fryser baade oven- og nedenfor Gaarden.“}} {{---}} <section end="St. Olafs Fjeldreise" /> <section begin="St. Olaf i Lexdalen" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf i Lexdalen.'''}}}} Sagnet fortæller, at St. Olaf skal have tilbudt Lexdalens Indbyggere at skaffe dem en Bro over Lexdalvandet, naar Enhver blandt dem vilde give ham et Kalveskind; men da de ikke vilde, saa blev her ingen Bro. – Paa Kubjørga-Aas findes en stor Steen, som man kalder St. Olafs Stol og paa Gaarden Lundskind i Vukku Sogn, findes en Ager, som kaldes St. {{sperret|Olafs Ager}}, fordi Kongen med sin Hær hvilede paa dette Sted. (Meddeelt og Top. Journ. 12, 105). {{---}} <section end="St. Olaf i Lexdalen" /> <section begin="St. Olafs Skaal og Bæger" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olafs Skaal og Bæger.'''}}}} I Nærheden af Stiklastad paa et Fjeld, som kaldes Klingen, over hvilket Veien fra Lex- til Værdalen falder, laae tilforn to Stene, af hvilke den mindste, der er flad oventil og aflang nedentil, samt omtrent 1¾ Alen i Gjennemsnit, kaldtes St. {{sperret|Olafs Skaal}}. Nogle mene, at den fik dette Navn deraf, at St. Olaf paa sit sidste Tog fra Lexdalen til Værdalen spiste paa denne Steen, Andre sige, at han havde i Sinde at udhule den til en Skaal, hvori han dog blev hindret ved Fiendens Ankomst. Baade denne Steen og en anden, der kaldes St. Olafs Køvle eller {{bindestrek1|Bæ|Bæger}} <section end="St. Olafs Skaal og Bæger" /><noinclude> <references/></noinclude> gfv0anzi4rrv9k0fttgcy99m24wwlp9 339243 339072 2026-10-09T16:28:41Z KåreBot 479 lange tankestreker 339243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||123}}</noinclude> <section end="St. Olafs Fjeldreise" /> {{liten blokk|{{bindestrek2|urd|Sefsurd}} til det Sted, som nu kaldes Olafs Heller, hvor Kongen vaskede sig i et Kildeveld, hvis Vand siden helbreder baade Mennesker og Qvæg. Paa en Sæter, som, heder Græningar, tilbragte Olaf Natten, efterat have fordrevet de Trold og Vetter, som her grasserede. Ved Afskeden sagde Kongen til Bruse: „Her skal nu bygges en Gaard, og den Bonde, som her kommer til at boe, skal aldrig savne sit Livs Ophold, og aldrig skal Kornet her fryse, om det saa fryser baade oven- og nedenfor Gaarden.“}} {{---}} <section end="St. Olafs Fjeldreise" /> <section begin="St. Olaf i Lexdalen" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olaf i Lexdalen.'''}}}} Sagnet fortæller, at St. Olaf skal have tilbudt Lexdalens Indbyggere at skaffe dem en Bro over Lexdalvandet, naar Enhver blandt dem vilde give ham et Kalveskind; men da de ikke vilde, saa blev her ingen Bro. — Paa Kubjørga-Aas findes en stor Steen, som man kalder St. Olafs Stol og paa Gaarden Lundskind i Vukku Sogn, findes en Ager, som kaldes St. {{sperret|Olafs Ager}}, fordi Kongen med sin Hær hvilede paa dette Sted. (Meddeelt og Top. Journ. 12, 105). {{---}} <section end="St. Olaf i Lexdalen" /> <section begin="St. Olafs Skaal og Bæger" /> {{midtstilt|{{større|'''St. Olafs Skaal og Bæger.'''}}}} I Nærheden af Stiklastad paa et Fjeld, som kaldes Klingen, over hvilket Veien fra Lex- til Værdalen falder, laae tilforn to Stene, af hvilke den mindste, der er flad oventil og aflang nedentil, samt omtrent 1¾ Alen i Gjennemsnit, kaldtes St. {{sperret|Olafs Skaal}}. Nogle mene, at den fik dette Navn deraf, at St. Olaf paa sit sidste Tog fra Lexdalen til Værdalen spiste paa denne Steen, Andre sige, at han havde i Sinde at udhule den til en Skaal, hvori han dog blev hindret ved Fiendens Ankomst. Baade denne Steen og en anden, der kaldes St. Olafs Køvle eller {{bindestrek1|Bæ|Bæger}} <section end="St. Olafs Skaal og Bæger" /><noinclude> <references/></noinclude> ioho2llrhq5iy38bae93f6k1e667ud0 104 85809 339073 338824 2026-10-09T15:23:49Z KåreBot 479 liten blokk 339073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|'''Fjerde Afdeling.'''}} {{midtstilt|'''om'''}} {{midtstilt|{{stor|'''{{sperret|den sorte Død}}.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Grumt havde Pesten gjennem Norge faret, Hiin gridske Landfarsot, den sorte Død; Faa havde Herrens Naade kun bevaret Mens Tusinder som Dødens Rov laae strøed! Men der, hvor hele Slægter vare døde. I mange Aar laa Egnen tom og øde.“ }} {{høyre|{{liten blokk|'''C. N. Schwach.'''}}}}<noinclude> <references/></noinclude> b16wd5r6rcd66qnw3tj11tn5rqg7dgo 104 85812 339074 338981 2026-10-09T15:23:59Z KåreBot 479 liten blokk 339074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||129}}</noinclude><section begin="Pesta i Gjerrestad"/>{{midtstilt|{{større|'''Pesta i Gjerrestad.'''}}}} Paa sin Vandring gjennem Landet kom Pesta ogsaa til Gjerrestad. Hun var imidlertid da ei som ellers sedvanlig iført et rødt Skjørt, men havde en blaa Stak paa. Manden paa Sandaker, som roede hende over Gjerrestadvandet til Eskeland, blev ræd, da han mærkede hvem han havde i Baaden, og bønfaldt om at maatte beholde Livet i Færgeløn. Pesta tog da frem en stor Bog, slog op i den og svarede derpaa: „Livet dit kan jeg ikke spare, men en let Død skal du faae.“ Aldrig saasnart var Manden kommen hjem, førend han blev døsig. Han lagde sig derfor paa Pallen og død var han. {{høyre|(Mundtligt og meddeelt).|2em}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. I Ombli foer Pesta om med Lime, hvormed hun sopede og hende fulgte stedse en Mand med en Spade.}} {{høyre|{{liten blokk|(Mundtligt).|2em}}}} {{---}} <section end="Pesta i Gjerrestad"/> <section begin="Rypa i Justedalen"/>{{midtstilt|{{større|'''Rypa i Justedalen.'''}}}} Dybt inde i Sogn, høit tilfjelds, ligger en eensom Dal, som kaldes Justedal. Da den sorte Død begyndte at grassere i Norge, droge mange af de rigeste og fornemste Folk i Sogn op til denne øde Dal, hvor de nedsatte sig og <section end="Rypa i Justedalen"/><noinclude> <references/></noinclude> mmh6biakr45tg1q54bbz9itxxohuj7p 104 85814 339075 338871 2026-10-09T15:24:09Z KåreBot 479 liten blokk 339075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||131}}</noinclude><section begin="Rypa i Justedalen" /> {{blank linje}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Mundtligt, og Thaarups Magasin 2, 1, hvor der findes en Beskrivelse over Justedal af Mathias Foss 1750. Paa hans Tid levede en Lensmand Torger Ottesen, der mentes at nedstamme fra Rypa. At Justedal har været bebygget før den sorte Død vise flere af de herværende Oldtidsminder, og den „bergenske Kalveskinds-Bog,“ forfattet omtrent 1320, der nævner Jostrudals Kirke. Endnu i det 16de Aarhundrede kaldes Justedal „Kongens Ødemark,“ og ifølge en Matrikul af 1661 hørte alle Dalens Gaarde dengang til det saakaldte Apostel-Gods. (Kraft 4, 817). Riupa var iøvrigt et Qvindenavn, som forekommer i Landnammabog. Urda 1, 163.}} {{---}} <section end="Rypa i Justedalen" /> <section begin="Kirken i Justedalen" /> {{midtstilt|{{større|'''Kirken i Justedalen.'''}}}} Da Justedalens Nybyggere efter den sorte Død skulde bygge en ny Kirke, valgte de dertil en Slette tæt ved Prestegaarden, som endnu kaldes Kirkestein; men Alt hvad man byggede om Dagen, blev om Natten nedrevet og fundet paa en nærliggende Bakke, hvor man da tilsidst blev enig om at bygge Kirken. Da man begyndte at rydde Skoven, stødte man heel uventet paa den gamle Kirkeklokke, som endnu findes i Kirken. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. (Thaarups Magazin 2, 40). Lignende Sagn ere meget almindelige over det dele Land.}} {{---}} <section end="Kirken i Justedalen" /> <section begin="Pesten i Jørgensfjord og paa andre Steder" /> {{midtstilt|{{større|'''Pesten i Jørgensfjord og paa andre Steder.'''}}}} Paa Søndmør rasede Pesten frygtelig. I Jørgensfjord uddøde alt Folket med Undtagelse af en Qvinde, Jørund, efter hvem Prestegjeldet siden skal have faaet sit Navn. Nogen Tid derefter landede her nogle Englændere eller Skotlændere. De nedsatte sig i Standal og udbredte sig siden saaledes, at de ansees for Stamfædre til de fleste <section end="Pesten i Jørgensfjord og paa andre Steder" /><noinclude> <references/></noinclude> 43m2wyelto6fuuhz4eatypz6dfjywom 104 85815 339076 338872 2026-10-09T15:24:19Z KåreBot 479 liten blokk 339076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />132</noinclude><section begin="Pesten i Jørgensfjord og paa andre Steder" /> af Prestegjeldets Indbyggere. Flere Bygder bleve ved Pesten næsten øde. I Røken ved Drammen fandtes kun tilbage en Kone paa Vear, i Skaanervik kun en gammel Mand paa Millie og i Aakre Annex kun en gammel Kone. I Gravens Prestegjeld levnedes alene en Gut og en Pige, som giftede sig og satte Bo paa Nesheim. I Overhalden langs Namsen Elv uddøde alt Folket, undtagen paa 3 Gaarde. I Opdalen ved Dovre fandtes kun 5 og paa Hitterøen kun 2 rygende Skorsteenspiber. (Strøms Beskr. over Søndmør 2, 317 og mundtligt. Budst. 7, 356, 6, 356). {{---}} <section end="Pesten i Jørgensfjord og paa andre Steder" /> <section begin="Vidalen" /> {{midtstilt|{{større|'''Vidalen.'''}}}} I Aadals Annex paa Grændsen af Hallingdal ligger Vidalen, der før den sorte Død var beboet og uhørte til Valders. I en Myr ligger Kirkehaugen, hvor en kongelig Betjent nedgrov 7 Qvartere med Penge, da han paa sin Reise til Bergen fandt Dalen uddød, og hans Heste af den besverlige Reise styrtede. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Top. Journal 30, 172. Denne Tildragelse skal efter Sagnet først være optegnet i en Bog, som fandtes i Hedals Kirke. Denne Bog borttog for lang Tid siden en af Valders-Fogdens Tjenere; men da han vilde reise over Helgebroen i Etnedalen faldt han med Bogen i Fossen og blev borte ({{antikva|ibid.}} 373).}} {{---}} <section end="Vidalen" /> <section begin="Hedals Kirke i Valders" /> {{midtstilt|{{større|'''Hedals Kirke i Valders.'''}}}} Ogsaa i Valders afsidesliggende Fjelddale rasede den sorte Død med frygtelig Vælde. Mangen Gaard og enlig Dal mistede alle sine Beboere, tilvoxte med Skov og blev aldeles forglemt af de tilbageblevne Indbyggere og ubekjendt for de indvandrende Nybyggere. Paa disse {{bindestrek1|for|fordum}} <section end="Hedals Kirke i Valders" /><noinclude> <references/></noinclude> iwqa0ktjffh21za4544yw6riexq99ed 104 85816 339245 219486 2026-10-09T16:29:01Z KåreBot 479 lange tankestreker 339245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||133}}</noinclude>{{bindestrek2|dum|fordum}} beboede, men da øde Steder vandrede for flere Aarhundreder siden en Skytte for at skyde Ryper. Da han afskjød sin Piil efter en Fugl, som sad i et Træ, hørte han Pilen støde an mod noget, der gav en forunderlig Klang fra sig. Nysgjerrig nærmede han sig Stedet og stødte til sin store Forundring paa en gammel Kirke. Ifølge den gjengse Tro, at saadanne Ting strax forsvinde, hvis man ei kan tilintetgjøre Trolddommen eller Forblindelsen ved at kaste Staal over det Fundne, greb han flux sit Ildjern, og kastede det over Kirken. Paa det Sted, hvor dette faldt ned, blev siden bygget en Gaard, der til Minde om denne Begivenhed, den Dag i Dag kaldes Eiljøinstad eller {{sperret|Ildjarnstad}}. Efter at denne Forsigtighedsregel var anvendt, besluttede Skytten at undersøge Kirken. Nøglen stod i Kirkedøren, som var halv aaben. Midt paa Gulvet stod en stor Klokke, og ved Alterets Fod havde en stor Bamse taget sit Vinterhie. Denne blev fældet af den raske Skytte og dens Skind blev til Minde om denne selsomme Tildragelse ophængt i Kirken; hvor Levninger af en stor Bjørnefeld endnu findes. I Kirken skal han blandt andre Ting have fundet nogle Billeder, en lille Messingkirke, samt 4 store Klokker og en liden. Mod en af disse havde Skyttens Piil stødt an, og derved foraarsaget den Klang, som gjorde ham opmærksom. Den lille Klokke bruger man endnu, naar Nogen har forvildet sig i Skoven; thi da troer man, at den Forvildede stedse kan høre Klokken, og saaledes igjen komme paa ret Vei. Af de øvrige 4 vilde man føre den største til Hovedkirken; men, da den skulde føres over et Vand, faldt den i samme, „og ei kunde andet ventes, naar man vilde skille den fra dens Søskende.“ — I klart og stille Veir kan man endnu see den i Vandet; men at faae den op er fast umuligt, thi dertil udfordres 7 kjødelige Brødre, der under Arbeidet ei maae tale et Ord. Engang gjorde 7 Brødre et Forsøg og havde allerede faaet den op paa Baadkanten, da en af dem udbrød: „Gud skee<noinclude> <references/></noinclude> 3pzhl61gidrhggzcgrykhu7590seqvh 104 85817 339077 338982 2026-10-09T15:24:29Z KåreBot 479 liten blokk 339077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />134</noinclude><section begin="Hedals Kirke i Valders"/>Tak, nu har vi den da;“ men i det samme Øieblik dumpede Klokken atter ud i Vandet. {{høyre|(Mundtligt).|2em}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Andre fortælle at Pilen traf Kirkens {{sperret|Væg}} og at Skytten lagde sit Ildstaal paa Alteret, hvor han dræbte Bjørnen. Efter en anden Variation, som Kraft i sin Beskrivelse over Norge (2, 208) meddeler, blev Kirken omtrent for 400 Aar siden funden af to Skyttere. „De svere Stolper og de brede Bord, hvoraf den ældgamle Kirke bar været opført, bevise dens høie Alder. Denne gamle Kirke, hvis Snitverk røber uendelig Flid, skjønt udført i en maadelig Stiil, er senere udvidet og forsynet med Orgel. Et Mariebillede, udhugget af en Egeblok, en Reliqviekifte i Form af en Kirke overtrukken med Messing, et Røgelsekar, ligeledes af Messing, samt en liden Horaklokke, ere endnu Levninger af Katholicismen.“ Reliqviekisten, som kaldes St. Olafs Skrin, er udentvivl Sagnets Messingkirke. C. N. Schwach har poetisk bearbeidet dette Sagn. (See Hermoder 1ste Aarg. S. 206).}} {{---}} <section end="Hedals Kirke i Valders"/> <section begin="Musstad i Vardal"/>{{midtstilt|{{større|'''Musstad i Vardal.'''}}}} Der, hvor de store Gaarde Musstad nu ligge, stod i gamle Dage Kongsgaarden Framstad, den herligste Eiendom i hele Vardal. Men den „store Maniadaudin“ kom og lagde denne Gaard ligesom fast hele Bygden øde, og efterat maaskee et Aarhundrede eller mere var henrundet, vidste man kun af Sagnet, at den vestligste Deel af Dalen, nærmest under Landaasen, havde været beboet. Da hendte det sig en Dag, at en Bjørneskytte fra den igjen opryddede Gaard Landaasen paa sin Jagt forvildede sig i de store Skove, der da bedækkede en stor Deel af disse Egne. Forgjeves sporede han efter Mennesketrin, forgjeves efter en opstigende Røg eller andre Tegn paa Menneskers Nærhed. Han havde allerede opgivet Haab om at finde Husly i denne Ødemark, da han pludselig stødte paa Huse, der paa alle Sider vare tæt omgivne af hundreaarige Træer. <section end="Musstad i Vardal"/><noinclude> <references/></noinclude> 8iyt2gjy4y47me1vc8stdquzlf6dngn 104 85820 339078 338875 2026-10-09T15:24:39Z KåreBot 479 liten blokk 339078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||137}}</noinclude><section begin="Tolvkohellen" /> {{bindestrek2|nesker|Mennesker}} kunne rummes i den. Den kaldes endnu som oftest „Tolvkjørshelleren“ og skal efter Sagnet have tjent 5 Gaarde, hvis Beboere uddøde i den sorte Død, til Kirke. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Peder Claussens Norriges Beskr. P. 33. Ramus 119. Top. Journal 13, 103 Kraft 4, 108.}} {{---}} <section end="Tolvkohellen" /> <section begin="Svartdouven i Sætersdalen" /> {{midtstilt|{{større|'''Svartdouven i Sætersdalen.'''}}}} Før den sorte Død, „Svartdouven,“ hjemsøgte Norges Land var den nu kaldte egentlige Sætersdal ubeboet og øde og brugtes kun til Sætre, da derimod den nuværende Sæter-Dal, som heder Finddalen, var den beboede Egn. Foruden at Navnet „Sætersdal“ synes at give dette Sagn Medhold, opdager man ogsaa i Finddalen Spor af fordums Agre og Hustomter, ja paa en Ø i et Fjeldvand, der bærer Navn af {{sperret|Kirkeholmen}}, findes endog Spor af Kirke og Kirkegaard. {{sperret|Svartdouven}} anrettede frygtelig Ødelæggelse i Finddalen, hvor den kun sparede et Par Ægtefolk, Knud og Thore Nuten. Disse To vedbleve at boe i Finddalen; men fra andre Kanter kom efterhaanden nye Indbyggere indvandrende til Sætersdalen, og nedsatte sig der. Knud og Thore kunde dog ei overtale sig til at forlade deres gamle Opholdsted. Saaledes hengik Aar efter Aar og det eneste Savn, Sagnet fortæller, at de følte i deres Ensomhed var det, at de ikke vidste ret, hvad Tiden leed. Især naar den mørke Vinter kom, sørgede de over, at de ei vidste, naar Julehelgen var, og kunde helligholde den paa samme Tid, som i andre Egne. Ved enkelte Vandringsmænd fra den nybebyggede Sætersdal var ogsaa Rygtet trængt til dem om denne Dals Befolkning. Da det nu engang led frem til de korteste Vinterdage, besluttede de gamle Ægtefolk, at Thore skulde gaae til Sætersdalen, og der faae vide, hvor langt det end var til den store Helg. Den Gamle forlod sin kjere Ægtefælle i fuldkommen {{bindestrek1|Een|Eensomhed}} <section end="Svartdouven i Sætersdalen" /><noinclude> <references/></noinclude> tmerua9a20xorqt4dq08zs4p1diuv2r 104 85821 339026 338983 2026-10-09T15:13:00Z KåreBot 479 ppoem 339026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />138</noinclude><section begin="Svartdouven i Sætersdalen" /> {{bindestrek2|somhed|Eensomhed}}, tog Fod i Haand og begav sig paa Veien. Men da hun nu kom forbi en Klippevæg og hvilede der, lød det fra Fjeldet med klare Toner: {{ppoem| Deka<ref>Et aflægs Kjælenavn, ligesom Udtalen Thole for Thore er et Udtryk af Venlighed.</ref> deka Thole! Bake du Brøuv te Jole! Note ei Aa Dagana tvæi, Solænge æ de ti Jole. }} Glad ilede nu den gamle Kone tilbage til sin ventende Husbond, og efter denne ubedragelige Efterretning feirede de tilsammen den hellige Høitid. Ingen Afkom omtales af disse Ægtefolk. Men efterhaanden toge de nye Indbyggere i Sætersdalen ogsaa Finddalen i Besiddelse. Andre berette, at der før den svarte Død ogsaa boede Folk i Valle i Sætersdalen, men at alt Folket uddøde ogsaa der med Undtagelse af en Pige paa Upstad. Inden hun drog Vester hen for at finde Folk, lukkede hun Døren til og kastede Nøglen i en Bæk, som derfor endnu kaldes Nøklebæl. Hyllestad Sogn blev igjen beboet før Valle, hvis ældste Gaard Riche skal have været en Støl under Horne i Hyllestad. {{høyre|(Meddeelt og mundtligt).|2em}} {{---}} <section end="Svartdouven i Sætersdalen" /> <section begin="Braastad og Lunderød i Øiestad" /> {{midtstilt|{{større|'''Braastad og Lunderød i Øiestad.'''}}}} Gaarden Braastad, paa hvis Eiendom vigtige Malmgruber findes, mistede ved den sorte Død ligesom den største Deel af Øiesiad Prestegjeld sine Beboere. Den første Mand, som siden tog Gaarden i Besiddelse, skal igjen have givet den til Kongen mod at have den Ære engang <section end="Braastad og Lunderød i Øiestad" /><noinclude> <references/></noinclude> cp3yrqzoy5znip1mwp0ktenwfc1wqp2 104 85827 339248 219497 2026-10-09T16:29:21Z KåreBot 479 lange tankestreker 339248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||145}}</noinclude>ofte i Tidernes Løb forandrede, enkelte Træk bleve udeladte, andre tilsatte, og hvad Tiden angaaer, saa veed Sagnet kun at det skede „fordum“ eller „i gamle Dage. “— Uagtet vi saaledes indrømme Muligheden og Sandsynligheden af, at et Sagn, især i en Fjeldegn, kan forplantes fra den fjerneste Old, uden at skylde skriftlige Efterretninger sin Oprindelse, kunne vi dog ei erkjende alle disse Sagn for ægte Toner fra den svundne Oldtid; nei, flere af dem have vistnok en sildigere og anden Oprindelse. Endeel Sagn ere at betragte kun som Forklaringer af Steders Navne. I Indledningen til Sagnene om Kjæmperne have vi seet flere Exempler derpaa. Naar Sagnet saaledes beretter, at paa Trommestad ved Arendal boede en Kong Thrym, og ved det saakaldte Træbergslot paa Bragernesaasen en Kong Braker, saa vise begge vel neppe andet, end at der i gamle Daae har boet et Par Søkonger, som man af Stedets Navn har kaldet Kong Thrym eller Kong Braker, uden at disse Sagn staae i videre Forbindelse med de historiske Personer af samme Navn<ref>Blandt gamle Kongsgaarde fortjener at nevnes {{sperret|Hoff}} i Thingelstad Sogn paa Hadeland, hvor Nors Sønnesøn Haudr menes at have boet, og ligge begraven i den af 12 andre Gravhauge omgivne Kongshaug; {{sperret|Helgeland}} fd. Streituland paa Ringerike, hvor Kong Hring antages af have boet og hvile i en stor, nu udgravet Kjæmpehaug, {{sperret|Kongshaug}} (fd. Konungshof) i Grue, hvor Soløers gamle Konge skal have resideret; {{sperret|Thrones}}, fd. Thrandarnes i Værdalen hvor en Kong Thron skal have boet, som antages for at være Thrand, Thrøndelagens ældste Konge; {{sperret|Qvien}} i Valders, hvor den skjønne Gyda blev fostret.</ref>.<noinclude> <references/></noinclude> 5ze27fwwe9rdd1l175p08p8w85yjoak 104 85831 339090 338887 2026-10-09T15:26:29Z KåreBot 479 liten blokk 339090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{hode||161}}</noinclude><section begin="Harald Haarfagers Sønner og deres Samtidige" /> Holmgang dræbte Bærserken Liotr Bleike, der havde udfordret den unge Fridgeir paa Almheim, fordi han ei vilde give Voldsmanden sin væne Søster tilægte. Sagnet fortæller, at Fridgeir boede paa Almen og Liotr, som Almuen kalder Liftur den Bleike, paa {{korreksjon|Sore|Søre|272}}-Vartdal, 2 Gaarde i Ulfsteens Sogn paa Søndmør. Paa Grabukholmen ved Rødø i Voldens Prestegjeld viser man Listurs Grav. Om Eirik Blodøxe og hans Sønner vides intet Sagn, med mindre man paa Harald Graafeld vil overføre Sagnet om Kong Graa, der skal hvile i Kongshaugen paa Oppedal |272i Hardanger. Paa Gaarden Ousen ved Dalsfjord viste man for ikke længe siden hans trofaste Vaabenbroder Arinbjørn Herses Grav. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Om de fire førnnævnte Haralds Sønner, som bleve dræbte af deres Broder Eirik see Snorre, Harald Haarfagers Saga C. 38, 46, 36 og om Hakon {{antikva|ibid.}} C. 40, hvor der berettes, at den 70 Aar gamle Harald med Thora, en Pige af fornem Byrd, der var fra Moster og derfor blev kaldet Morsterstang, havde en Søm Hakon, som fødtes paa det Sted, der siden kaldes Hakonar Heller og der ogsaa udaandede sit Helteliv Aar 960. (Hakons Saga C. 32). Om hans Grav see Budst. 5, 376; 6, 556 og 7, 443. Kraft 4. 659. 682. Om Listur see Eigils Saga, Schøning 2, 308, Strøm Beskr. over Søndmør 2, 453. Kong Graa Schnabels Beskr. over Hardanger Kraft 4, 780. Harald Graafelds Saga C. 7. Da Snorre i Olaf Tryggvasons Saga C. 13 beretter, at Harald og Arinbjørn faldt i et Søslag i Limfjorden, saa kunne de neppe ligge begravne i de Hauge, Sagnet angiver, hvis man ei vil antage, at deres Lig ere blevne førte tilbage til Norge. (Budstikken 5, 265, 518. Schønings Norges Historie 2den og 3die Deel. Eigils Saga).}} {{---}} <section end="Harald Haarfagers Sønner og deres Samtidige" /> <section begin="Orm Lyrgja og Lundesola" /> {{midtstilt|{{større|'''Orm Lyrgja og Lundesola.'''}}}} Ormen var fæstet med Sola, en fager Mø, (hvis Fader var Smed og boede paa Lunde) som en mægtig Mand <section end="Orm Lyrgja og Lundesola" /><noinclude> <references/></noinclude> frde0i0gwru8bbkf6px38ootxbo1sqq 104 85832 339091 219502 2026-10-09T15:26:39Z KåreBot 479 liten blokk 339091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />162</noinclude>vilde berøve ham. Denne forsøgte først at vinde hende med kostbare Gaver og store Løfter til hendes Brudgom, og da dette ikke hjalp, vilde han tage hende med Vold. Ormen, som fornam dette, samlede sine Venner, der vare hele Dalens Indbyggere, saasom han var afholdt af Enhver, og jog sin Fiende ud af Sengen den Morgen, denne vilde bortføre Sola. Ormen drev ham til Jarlsdalen i Meelhus, hvor han gjemte sig, og fik Leilighed til om Natten at flygte til Throndhjem. Men da denne mægtige Mand siden blev dræbt paa Rimol, saa drog Ormen derhen og begrov ham paa den da brugelige Maade, da han vel hadede ham for hans Fremfærd mod Sola, men ærede ham som en dygtig Kjæmpe. Derefter blev Ormen tilbuden af en Konge, der afskaffede Hedendommet, at blive Hofmand. Det vilde han dog ikke være; men flyttede til Bones, hvor han og Sola døde paa samme Dag, begge 100 Aar gamle. Paa Bones bleve de begravne af deres Børnebørn, der alle vare Kjæmper. Man reiste to Bautastene til deres Minde, af hvilke den ene endnu staaer. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Dette Sagn, fortæller Klüver (i de norske Mindesmærker 107) at han 1811 har hørt af en 90 Aar gammel Bonde i Rennebo, hvis Forældre havde boet i Nærheden af Bones. Hans 96 Aar gamle Fader havde af sin ligesaa gamle Fader lært at synge en Vise om Ormen og Sola, som vare begravne under Bautastenene paa Bones. Før skal han have boet paa Gaarden Stein i Bynesset. Sagnet er poetisk bearbeidet af Klüver og Schwach (Sneklokken 1843).}} {{liten blokk|Sammenlign med dette Sagn Snorre. Olaf Tryggvasons Saga C. 53, hvor der berettes, at Aarsagen hvorfor Bønderne gjorde Opstand mod Hakon Jarl var, at denne med Vold vilde bortføre Gudrun, Bergthors Datter paa Lunde, der for sin Fagerhed blev kaldet Lundarsol og var gift med en mægtig Bonde, der hedte Orm Lyrgja. At Jarlen flygtede til Jarlsdalen og blev dræbt paa Rimol, hvor tilforn fandtes en Haug,som kaldtes {{sperret|Jarlshaugen}}, er vist; men at Orm lod ham begrave, derom tier Historien, som i Olaf Tryggvasons Saga, C. 56, fortæller, at Jarlens Hoved blev fæstet til en Galge paa Nidarholm og hans Krop tagen af Graven og brændt. At Orm}}<noinclude> <references/></noinclude> 9hy0jgdw0n7ve0555osccv5dsfza769 104 85833 339092 338888 2026-10-09T15:26:49Z KåreBot 479 liten blokk 339092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{hode||163}}</noinclude><section begin="Orm Lyrgja og Lundesola" /> {{liten blokk|ei vilde tage Tjeneste hos den nye Konge Olaf Tryggvason, er sandsynligt, da Orm var blandt de anseede Thrøndere, som Olaf paa Hlade kaarede til Offer for de hedenske Guder, og som alene ved at lade sig døbe kunde undgaae Døden (Snorre Cap. 74).}} {{liten blokk|Til Sagnene om den mægtige Hladejarl kunne henføres, at der ved {{sperret|Livaag}} (Oldtidens Hjørungavaag) endnu findes blandt Bønderne Sagn om et vældigt Slag i Oldtiden (Strøms Beskr. over Søndmør 2, 409. Snorre, Olaf Tryggvasons Saga C. 33–48), og at i Opdals Sogn ved Dovrefjeld det Sagn gaaer, at den flygtende Torkild Turefrost fandt et Tilflugtsted i denne Egn og opholdt sig paa det Sted, hvor Gaarden Ishoel nu ligger. (Budstikken 2, 121. Sigurd Brestesons Saga).}} {{---}} <section end="Orm Lyrgja og Lundesola" /> <section begin="Kong Olaf Tryggvason christner Nordlandene" /> {{midtstilt|{{større|'''Kong Olaf Tryggvason christner Nordlandene.'''}}}} Paa Godøen i Nordlandene boede i gamle Dage en Nes-Konge ved Navn Gø. Paa samme Tid søgte Kong Olaf at christne Landet, og havde ogsaa isinde at gjeste Gø og byde ham enten et Feltslag eller Antagelsen af Christendommen. Han ankom ogsaa med sin Flaade til Indløbet af Saltensfjord; men efter at han længe havde lagt i Havn i Udøerne for at vente paa en gunstig Vind, maatte han dog tilsidst med uforrettet Sag reise sin Vei; thi Kong Gø, der var en stor Troldmand, foraarsagede denne langvarige Modvind. Denne Kong Gø var ellers en mægtig og frygtet Mand, der regjerede over hele den Strækning, som nu udgjør Gillestaals, Bodøens, Skjerstads og Saltdalens Sogne. Hans Krigshær og fornemste Styrke bestod i Finner. Nedenfor Tjøttø-Gaard i et fersk Vand, som ved en smal Strimmel stilles fra Søen, blev efter Sagnet den berømte nordlandske Høvding {{sperret|Harek Tjøttø}} døbt af Kong Olaf. <section end="Kong Olaf Tryggvason christner Nordlandene" /><noinclude> <references/></noinclude> hko6lf792x3an1v7fjbojkunfmm0m5f 339251 339092 2026-10-09T16:29:51Z KåreBot 479 lange tankestreker 339251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {{hode||163}}</noinclude><section begin="Orm Lyrgja og Lundesola" /> {{liten blokk|ei vilde tage Tjeneste hos den nye Konge Olaf Tryggvason, er sandsynligt, da Orm var blandt de anseede Thrøndere, som Olaf paa Hlade kaarede til Offer for de hedenske Guder, og som alene ved at lade sig døbe kunde undgaae Døden (Snorre Cap. 74).}} {{liten blokk|Til Sagnene om den mægtige Hladejarl kunne henføres, at der ved {{sperret|Livaag}} (Oldtidens Hjørungavaag) endnu findes blandt Bønderne Sagn om et vældigt Slag i Oldtiden (Strøms Beskr. over Søndmør 2, 409. Snorre, Olaf Tryggvasons Saga C. 33—48), og at i Opdals Sogn ved Dovrefjeld det Sagn gaaer, at den flygtende Torkild Turefrost fandt et Tilflugtsted i denne Egn og opholdt sig paa det Sted, hvor Gaarden Ishoel nu ligger. (Budstikken 2, 121. Sigurd Brestesons Saga).}} {{---}} <section end="Orm Lyrgja og Lundesola" /> <section begin="Kong Olaf Tryggvason christner Nordlandene" /> {{midtstilt|{{større|'''Kong Olaf Tryggvason christner Nordlandene.'''}}}} Paa Godøen i Nordlandene boede i gamle Dage en Nes-Konge ved Navn Gø. Paa samme Tid søgte Kong Olaf at christne Landet, og havde ogsaa isinde at gjeste Gø og byde ham enten et Feltslag eller Antagelsen af Christendommen. Han ankom ogsaa med sin Flaade til Indløbet af Saltensfjord; men efter at han længe havde lagt i Havn i Udøerne for at vente paa en gunstig Vind, maatte han dog tilsidst med uforrettet Sag reise sin Vei; thi Kong Gø, der var en stor Troldmand, foraarsagede denne langvarige Modvind. Denne Kong Gø var ellers en mægtig og frygtet Mand, der regjerede over hele den Strækning, som nu udgjør Gillestaals, Bodøens, Skjerstads og Saltdalens Sogne. Hans Krigshær og fornemste Styrke bestod i Finner. Nedenfor Tjøttø-Gaard i et fersk Vand, som ved en smal Strimmel stilles fra Søen, blev efter Sagnet den berømte nordlandske Høvding {{sperret|Harek Tjøttø}} døbt af Kong Olaf. <section end="Kong Olaf Tryggvason christner Nordlandene" /><noinclude> <references/></noinclude> ri9d0r0xq55hifi92ldhe36d7sdy9pd 104 85835 339093 338890 2026-10-09T15:26:59Z KåreBot 479 liten blokk 339093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||165}}</noinclude><section begin="Asbjørn Selsbane" /> {{blank linje}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Om Asbjørns Drab paa Thorer Sel, see Snorre Olafs Saga (123–129).}} {{---}} <section end="Asbjørn Selsbane" /> <section begin="Sigurd Syr" /> {{midtstilt|{{større|'''Sigurd Syr.'''}}}} Paa Gaarden Bønsnes paa Ringerike boede i gamle Dage en Konge, som man mener var St. Olafs Stedfader Sigurd Syr. Igjennem en moradsig Skov, hvor Veien gaaer mellem Bønsnes og Sørum omtrent ½ Fjerding i Længde, findes en Jordbru (en opkastet Vei) med Spor af dybe Grøfter paa Siden. Disse skal Kong Sigurd have ladet opkaste ved dem, der vare dømte fredløse men for dette Arbeide fik de deres Fred igjen. Han skal ogsaa have eiet den skjønne Storøen og ofte boet der. Paa Gaarden stod fordum et Kapel, og de 4 hvælvede grundmurede Kjeldere, som endnu findes paa Øen, troe Nogle at være Levninger af Kong Sigurds Gaard. Om samme Sigurd fortælles endvidere, at han skal have sagt, da En fortalte ham, at Kongen i Viken maatte sælge den ene Gaard efter den anden: „Det kan ikke andet end saa være; han vil have et røget Svinehoved hver Dag paa sit Bord; jeg derimod lader mig nøie med at have et hver Søndag, og det mener jeg skal holde ud.“ {{sperret|Anm}}. Top. Journal 30, 129; 31, 164. Den vise og husholderiske Sigurd Syr regjerede over Ringerike, hvor han eiede flere store Gaarde, som han dyrkede med megen Iver. (Snorre, Olaf den Helliges Saga C. 1, 2. 30–36). Han var Stedfader til Olaf den hellige (See om ham 3die Afdeling om St. Olaf) og Fader til Harald Haardraade. {{---}} <section end="Sigurd Syr" /> <section begin="Brødrene paa Gidske" /> {{midtstilt|{{større|'''Brødrene paa Gidske.'''}}}} Omtrent 400 Skridt fra den nuværende Gidske Ødegaard paa Søndmør sees to lige Stene af en Mands <section end="Brødrene paa Gidske" /><noinclude> <references/></noinclude> dvbfosbksdd2k0jmi453jbu4lz92hsp 339252 339093 2026-10-09T16:30:01Z KåreBot 479 lange tankestreker 339252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||165}}</noinclude><section begin="Asbjørn Selsbane" /> {{blank linje}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Om Asbjørns Drab paa Thorer Sel, see Snorre Olafs Saga (123—129).}} {{---}} <section end="Asbjørn Selsbane" /> <section begin="Sigurd Syr" /> {{midtstilt|{{større|'''Sigurd Syr.'''}}}} Paa Gaarden Bønsnes paa Ringerike boede i gamle Dage en Konge, som man mener var St. Olafs Stedfader Sigurd Syr. Igjennem en moradsig Skov, hvor Veien gaaer mellem Bønsnes og Sørum omtrent ½ Fjerding i Længde, findes en Jordbru (en opkastet Vei) med Spor af dybe Grøfter paa Siden. Disse skal Kong Sigurd have ladet opkaste ved dem, der vare dømte fredløse men for dette Arbeide fik de deres Fred igjen. Han skal ogsaa have eiet den skjønne Storøen og ofte boet der. Paa Gaarden stod fordum et Kapel, og de 4 hvælvede grundmurede Kjeldere, som endnu findes paa Øen, troe Nogle at være Levninger af Kong Sigurds Gaard. Om samme Sigurd fortælles endvidere, at han skal have sagt, da En fortalte ham, at Kongen i Viken maatte sælge den ene Gaard efter den anden: „Det kan ikke andet end saa være; han vil have et røget Svinehoved hver Dag paa sit Bord; jeg derimod lader mig nøie med at have et hver Søndag, og det mener jeg skal holde ud.“ {{sperret|Anm}}. Top. Journal 30, 129; 31, 164. Den vise og husholderiske Sigurd Syr regjerede over Ringerike, hvor han eiede flere store Gaarde, som han dyrkede med megen Iver. (Snorre, Olaf den Helliges Saga C. 1, 2. 30—36). Han var Stedfader til Olaf den hellige (See om ham 3die Afdeling om St. Olaf) og Fader til Harald Haardraade. {{---}} <section end="Sigurd Syr" /> <section begin="Brødrene paa Gidske" /> {{midtstilt|{{større|'''Brødrene paa Gidske.'''}}}} Omtrent 400 Skridt fra den nuværende Gidske Ødegaard paa Søndmør sees to lige Stene af en Mands <section end="Brødrene paa Gidske" /><noinclude> <references/></noinclude> mk3wnknmj3a9vb4sd5qp5x01rc6mh4a 104 85836 339027 338891 2026-10-09T15:13:33Z KåreBot 479 ppoem 339027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 166</noinclude><section begin="Brødrene paa Gidske" /> Høide paa hver sin Side af Alfarveien, tre Skridt fra hinanden. De kaldes Brødrene, og Sagnet fortæller, at tvende Brødre af Gidskeætten i Anledning af den snevre Vei kom i Trætte og Tvekamp, der endte med den Enes Drab. Paa en Støtte, der stod i Nærheden, skal have staaet en i det gamle norske Sprog forfattet Inskription, der ved Støttens Fornyelse saaledes blev oversat: {{ppoem| Find slog ny Broder ihjel For de om Veien ei forligtes vel; Thi rømte han hen i Landet langt Nord, Hvor hans Slægt blev meget stor. Af ham ere de Nordfarer Alle, Som lade sig Finner kalde.“ }} {{liten|{{sperret|Anm}}. Saavel Inskriptionen som Støtten ere nu borte. Strøms Beskr. over Søndmør 2, 117. Dette Vers findes med lidt Forandring i en Beretning fra 1626 (See Suhms Samlinger 2, 3, 41).}} {{liten|At i Olaf den Helliges Tid boede paa Gidske den mægtige Høvding Thorberg Arnason, og at han havde en Broder Finn, der var Olafs trofaste Ven, berette vore gamle Søgur. Efter Slaget ved Stiklastad, hvor de begge kjæmpede i Olafs Hær, høre vi ikke videre tale om Thorberg, hvis mægtige Æt dog længe eiede Gidske; men Finn, gjenfinde vi i Harald Haarderaades Historie boende Nord paa „{{antikva|Austrátt a Yriom}}.“ Om denne Strid mellem Thorberg og Finn taler Historien ikke. En i Nærheden af „Brødrene“ staaende Bautasteen mener Biskop Neumann at være reist til Minde om Thorberg Arnason. (Budst. 6te Aarg. 590).}} {{---}} <section end="Brødrene paa Gidske" /> <section begin="Kalf Arnasons Drikkekar" /> {{midtstilt|{{større|'''Kalf Arnasons Drikkekar.'''}}}} Paa Gaarden Egge, berømt for sine Oldtids Minder, fandtes to store Drikkekar eller Træboller, som efter Sagnet engang tilhørte den berømte Kalf Arnason, der har boet paa denne Gaard. Den ene tog omtrent en Anker; men <section end="Kalf Arnasons Drikkekar" /><noinclude> <references/></noinclude> 87tlkm0518ooexlsrwvfia1uowgjpvw 339094 339027 2026-10-09T15:27:09Z KåreBot 479 liten blokk 339094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 166</noinclude><section begin="Brødrene paa Gidske" /> Høide paa hver sin Side af Alfarveien, tre Skridt fra hinanden. De kaldes Brødrene, og Sagnet fortæller, at tvende Brødre af Gidskeætten i Anledning af den snevre Vei kom i Trætte og Tvekamp, der endte med den Enes Drab. Paa en Støtte, der stod i Nærheden, skal have staaet en i det gamle norske Sprog forfattet Inskription, der ved Støttens Fornyelse saaledes blev oversat: {{ppoem| Find slog ny Broder ihjel For de om Veien ei forligtes vel; Thi rømte han hen i Landet langt Nord, Hvor hans Slægt blev meget stor. Af ham ere de Nordfarer Alle, Som lade sig Finner kalde.“ }} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Saavel Inskriptionen som Støtten ere nu borte. Strøms Beskr. over Søndmør 2, 117. Dette Vers findes med lidt Forandring i en Beretning fra 1626 (See Suhms Samlinger 2, 3, 41).}} {{liten blokk|At i Olaf den Helliges Tid boede paa Gidske den mægtige Høvding Thorberg Arnason, og at han havde en Broder Finn, der var Olafs trofaste Ven, berette vore gamle Søgur. Efter Slaget ved Stiklastad, hvor de begge kjæmpede i Olafs Hær, høre vi ikke videre tale om Thorberg, hvis mægtige Æt dog længe eiede Gidske; men Finn, gjenfinde vi i Harald Haarderaades Historie boende Nord paa „{{antikva|Austrátt a Yriom}}.“ Om denne Strid mellem Thorberg og Finn taler Historien ikke. En i Nærheden af „Brødrene“ staaende Bautasteen mener Biskop Neumann at være reist til Minde om Thorberg Arnason. (Budst. 6te Aarg. 590).}} {{---}} <section end="Brødrene paa Gidske" /> <section begin="Kalf Arnasons Drikkekar" /> {{midtstilt|{{større|'''Kalf Arnasons Drikkekar.'''}}}} Paa Gaarden Egge, berømt for sine Oldtids Minder, fandtes to store Drikkekar eller Træboller, som efter Sagnet engang tilhørte den berømte Kalf Arnason, der har boet paa denne Gaard. Den ene tog omtrent en Anker; men <section end="Kalf Arnasons Drikkekar" /><noinclude> <references/></noinclude> odiytreflg5kulupjfg729z6slupept 104 85837 339095 338892 2026-10-09T15:27:19Z KåreBot 479 liten blokk 339095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||167}}</noinclude><section begin="Kalf Arnasons Drikkekar" /> ikke destomindre kunde Kalf løfte den, naar den var fuldskjænket og drikke deraf. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. At Kalf Arnason, en af sin Tids mægtigste Mænd, har boet paa Egge, fortæller Snorre i Olaf den Helliges Saga C. 116.}} {{---}} <section end="Kalf Arnasons Drikkekar" /> <section begin="Einar Thambarskjelver" /> {{midtstilt|{{større|'''Einar Thambarskjelver.'''}}}} Paa Spangereid ved Lindesnes holdt ifølge Sagnet Kong Olaf Tryggvason engang et Møde, hvor han og hans Mænd morede sig ved at skyde til Maals med Bue. Ingen kunde imidlertid maale sig med Einar Thambarskjelver, thi med sin Bue skjød han en Piil ½ Fjerding. En Deel store opreiste Stene minde endnu om denne Bueskydning. Paa en Skraaning ved den østre Side af Laugen i Børseskogn vises endnu paa Gaarden Huseby Levninger af Einars Borg, hvorfra man har en viid Udsigt over den hele Dal. Paa Gaarden forvares endnu en sver Furukiste med tvende Laase, et Bord, hugget af en Stok, 8 Alen langt og {{brøk|5|4}} Alen bredt, med en tilhørende Bænk samt tvende af Jern smukt udarbeidede Dørbeslag, som Alt skal have tilhørt Einar<ref>Om Døren selv og dens Prydelser see Athene 3, 443.</ref>. Disse skattes saa høit, at mange Syge endnu søge til Huseby for at overlades et Stykke af Dørbeslagene, som de daglig bære hos sig for at faae deres tabte Helbred igjen. Gamle Sagn berette endvidere, at Einars Borg efter hans Tid blev indrettet til et Kloster, som tilsidst blev ødelagt, fordi en Munk midt under Gudstjenesten foran Alteret dræbte sin Prior. Da Huseby ligger et Stykke fra Havet, fortæller Sagnet, at Einar havde sine Skibe liggende ved Gaarden {{bindestrek1|Nø|Nøstad}} <section end="Einar Thambarskjelver" /><noinclude> <references/></noinclude> fwech3ee49i6t03qnbfwua8eavprbbt 104 85838 339096 338893 2026-10-09T15:27:29Z KåreBot 479 liten blokk 339096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />168</noinclude><section begin="Einar Thambarskjelver"/>{{bindestrek2|stad|Nøstad}}, hvor man endnu viser de Stene, hvorved hans Skibe bandtes. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Peder Claussen N. B. 49. {{antikva|Norrigia illustrata}} 182, Top. Journ. 12, 37. Klüver 111.}} {{liten blokk|Nøstad udledes af Nøst eller Naust, der betegner et Huus, hvor Baade og Skibe bevares. Paa Husebygaarden fandt Schøning Levning af en Steenmuur opført som det synes af hugne Stene. Deraf er nu blot Grundvolden, af Længde i Øst og Vest 36 Alen, med en Brede af 17 Alen, tilbage. Disse Mure ere sandsynligere Levninger af en Kirke, end, som Sagnet lyder, af Einars Borg. (See Kraft 5, 683).}} {{---}} <section end="Einar Thambarskjelver"/> <section begin="Dale-Gudbrand"/>{{midtstilt|{{større|'''Dale-Gudbrand.'''}}}} Paa Gaarden Huudtorp i Gudbrandsdalen boede en mægtig Høvding Dale-Gudbrand paa den Tid, da St. Olaf indførte den christne Tro. Gudbrand, der endog paa sin Gaard havde et Gudehus for Thor, modsatte sig i Førstningen Kongens Bud; men tilsidst lod han sig døbe og byggede endog den første Kirke i Dalen. Paa denne mærkelige Gaard, hvor man mener, at Gudbrandsdalens Allherjar-Thing har været holdt, findes mange Oldtidsminder, blandt hvilke en Gravhaug tæt Nord for Gaarden endnu kaldes Gudbrandshaugen, da Sagnet beretter, at Dale-Gudbrand her skal ligge begraven. En 4 Alen høi Bautasteen, som tilforn stod paa Haugen, er nu borte. Paa Nabogaarden Hove, som i gamle Dage hørte til Hundtorp, stod efter et almindeligt Sagn Thors Asgudstempel, hvorfor Bønderne i denne Egn kalde denne Afgud Thor Hoven. Gaarden Kongsli tjente ifølge Sagnet Dalegudbrands Heste til Havnegang. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Blothuset, som kaldtes Hof, har sandsynlig staaet paa den Forhøining, hvor Gaardens Hovedbygninger nu staae. Paa den Skraaning, som nu kaldes {{sperret|Kirkebakken}}, mødtes udentvivl Olaf og Gudbrand og her knustes Thorsbilledet ved {{bindestrek1|Kol|Kolbein}}}} <section end="Dale-Gudbrand"/><noinclude> <references/></noinclude> oq9n44ncryt2v9vgw6luwevemwycxmk 104 85839 339097 338894 2026-10-09T15:27:39Z KåreBot 479 liten blokk 339097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||169}}</noinclude><section begin="Dale-Gudbrand"/>{{liten blokk|{{bindestrek2|bein|Kolbein}} Stærkes Haand. Et Led i Nærheden kaldes endnu Hedningegrinden. Meddeelt; sammenlign Hjorthøys Beskrivelse over Gudbrandsdalen 2, 91 og 96. Kraft 2, 116, 128. Dale-Gudbrands interessante Omvendelseshistorie findes hos Snorre, Olaf den Helliges Saga C. 118.}} {{---}} <section end="Dale-Gudbrand"/> <section begin="Kong Østen"/>{{midtstilt|{{større|'''Kong Østen.'''}}}} I Nærheden af Ramnes Kirke findes Levninger af en Haug, hvor man om Aftenen stundom seer Lys brænde. Efter Sagnet ligger nemlig her begraven den unge Kong Østen, som Bonden paa Ramnes slog ihjel. Paa den omkringliggende Mark, hvor Slaget skal have staaet, ere fundne flere gamle Vaaben. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Snorre fortæller i Magnus Erlingssøns Saga C. 42, at den unge Magnus slog Birkebeinerne paa Ree, (Ramnes Prestegaard kalde Bønderne endnu Reir) og, at den flygtende Konge, den unge Eystein Meila, blev dræbt af en Bonde, der forraadte ham og bragte hans Lig til Ramnes, hvor Magnus just var.}} {{---}} <section end="Kong Østen"/> <section begin="Kong Sverrer"/>{{midtstilt|{{større|'''Kong Sverrer.'''}}}} Medens Kong Sverrer laa med sine Skibe i Randsfjorden og hans talrige og overlegne Fiender ingen Fare anede, lod han sine Skibe drage op af Randsfjorden og tvers over Land til Mjøsen, uagtet Veien baade er besverlig og lang. Til Erindring om denne Tildragelse kaldes denne Vei endnu den Dag i Dag {{sperret|Kjølveien}}. Ved Hjelp af disse Skibe overraskede han nu uformodet fine Fiender, Hedemarkens anseeligste Bønder, der vare samlede paa Gaarden Saastad i et stort Gilde. Dette fik en bedrøvelig Ende; thi de halvberusede Bønder gjorde kun liden Modstand. Qvinderne flygtede til en i Nærheden liggende Haug, som <section end="Kong Sverrer"/><noinclude> <references/></noinclude> sqcbyb5mv98avlw7v42mo2zzb99h25y 104 85840 339099 338895 2026-10-09T15:27:49Z KåreBot 479 liten blokk 339099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 170</noinclude><section begin="Kong Sverrer" /> endnu bærer Navn af {{sperret|Graatehaugen}}, fordi de stode her og græd over deres Mænd og Frænder, der faldt for Birkebeinernes skarpe Sværd. En liden Bugt af Mjøsen, tæt ved Gaarden, kaldes {{sperret|Gjemmeviken}}, fordi Bønderne der efter Sagnet havde gjemt de Skibe, som de tilforn havde i frataget Kong Sverrer. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Dette skede omtrent 1177. Veiens Længde er 5 Rastir (Mile) og {{rettelse|Navet|Navnet}} Kjølveien forekommer allerede i Hakon Hakonsons Saga 136 (Kraft 2, 245. Sverres Saga Cap. 16). Den af Historien bekjendte Sverresti, som Sverrer 1178 maatte anlægge for at undgaae sine Fiender, skal efter Sagnet have været mellem Gamle- og Ny-Rundals Kløv. Kongstien eller Kong Sverres Stie erindres endnu og en Dal omtrent 1½ Miil østenfor kaldes endnu Sverredalen. Her slog Sverrer sandsynlig Leir, efter at være kommen gjennem Sverrestien. (Kraft, 4, 66, 689. Sverres Saga C. 20). En Dal, som Kong Sverrer skal have passeret paa en Reise fra Søndfjord til Sogn, kaldes ogsaa endnu til Minde om denne berømte Konge {{sperret|Sverresdal}}. (Budstikken 5, 570).}} {{---}} <section end="Kong Sverrer" /> <section begin="Ivar Dapi" /> {{midtstilt|{{større|'''Ivar Dapi.'''}}}} Kong Sverrer havde en Foged, som hedte Ivar Dapi. Denne havde oppe i Fylkisbygden (nu Hafslo i Sogn) faaet Øie paa en deilig Qvinde, i hvilken han forelskede sig; men Qvinden var selv ærlig og en ærlig Bondes Hustru. Ivar agtede ei derpaa. Dreven af sin Begjerlighed drog han til Bondens Gaard, hvor hans Anseelse letteligen aabnede ham Døren. Her misbrugte han Gjestfriheden og vilde bruge Vold mod Konen; men just som han tog hende i sin Favn, kom Manden til og slog ham paa Stedet ihjel med sin Hammer. Denne Hammer opbevares endnu som en Sjeldenhed i Hafslo. I Nærheden ligger Gildreskreden, en steil og smal Klev, imellem et brat Fjeld og en rivende Elv. Her blev en stor Deel af de Mænd, <section end="Ivar Dapi" /><noinclude> <references/></noinclude> f87kqx8yrcda8p1rkhi1p19gcorvum6 104 85841 339100 338896 2026-10-09T15:27:59Z KåreBot 479 liten blokk 339100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||171}}</noinclude> <section begin="Ivar Dapi"/>som Kong Sverrer siden sendte derhen for at hevne sin Fogeds Drab, efter Sagnet knust af de forsamlede Bønder, der havde forskandset sig paa det Sted, som endnu kaldes Borgarbjerget. I en Kjelder blev der for ikke lang Tid siden fundet 300 Pile, som maaskee ere fra denne Opstand. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Budstikken 5, 418. Sammenligne vi dette Sagn med Historiens Vidnesbyrd finde vi, at Kong Sverrer virkelig havde en Befalingsmand Ivar Dape eller Dafve, som blev dræbt i Kaupanger; men som Aarsag til dette Drab anføres det, at Bønderne ei alene negtede at skaffe Julekost, men endog i Forening med Bymændene i Kaupanger overfaldt og dræbte Sverrers Folk, uagtet Ivar begjerte Fred og tilbød sig at drage bort med sine Mænd. At en eller anden Voldsgjerning, som den Sagnet fortæller, har opflammet Folkets Vrede, er muligt. Vist er det derimod, at Kong Sverrer siden stævnede Bønderne til at møde i Qvamsø paa Nordsiden af Sognefjorden og der paalagde dem 15 Mark Guld i Bøder. Da Straffen tyktes Bønderne for haard, og de afsloge at betale, sendte Sverrer 6 Skibe ind ad Fjorden med Befaling at gjøre Ild i Bymændenes Badstuer og brænde Bøndernes Gaarde. Da alle Indbyggerne vare flygtede med deres beste Eiendom tilfjelds, fandt Birkebeinerne kun de tomme Huse, af hvilke de brændte i Alt 100. Dette skede nogle Dage før Slaget ved Fimereid 15de Juni 1181. (Falsen N. H. 3, 84 og Sverrers Saga. Kraft 4, 828).}} {{---}} <section end="Ivar Dapi"/> <section begin="Ridder Audun paa Aalhus"/>{{midtstilt|{{større|'''Ridder Audun paa Aalhus.'''}}}} Omtrent 400 Skridt fra Jølster Prestegaard viser man nogle Spor af en gammel Borg, som Almuen kalder Aalhus. Her boede i fordums Dage en Ridder ved Navn {{sperret|Audun}}, der laa i jevnlig Strid med en Herse i Naustadal i Førde Prestegjeld, da Ridder Audun paa en utilbørlig Maade vilde udvide sin Magt. Saadant led ikke Kongen og lod ham kalde til Bergen. Audun, som anede Ulykke, nedgrov sine Skatte i Hegrenesaasen og sænkede sit store Sølvbord i Jølstervandet ved Skjersurden. Derpaa reiste han {{bindestrek1|led|ledsaget}} <section end="Ridder Audun paa Aalhus"/><noinclude> <references/></noinclude> 5bonjtszk1xkulggth00l4r05dq2xgm 104 85842 339101 219512 2026-10-09T15:28:09Z KåreBot 479 liten blokk 339101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 172</noinclude>{{bindestrek2|saget|ledsaget}} af sin Vaabendrager, der forstod sig paa Fugleskrig. Dette vidste Audun. Etsteds underveis, medens de hvilede, satte en Ravn sig ned i Nærheden af dem, og gav sig til at skrige jammerligen. „Skjønner du hvad Ravnen siger?“ spurgte Audun. „Jeg skjønner det fuldt vel,“ svarede Vaabendrageren, den siger: „Du drager bort, men kommer aldrig meer tilbage.“ „Det skal du have løiet,“ tog Audun til Orde, spændte sin Bue og skjød Vaabendrageren ihjel. Audun drog derpaa ene til Bergen, hvor han maatte lade sit Liv. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Budstikken 5, 578. Ravneskrig varslede efter den oldnordiske Tro Ulykke og Drab. „Fornmanna Søgur {{antikva|III.}} 147. Paa Heggernes (Hegranes) sees nogle ubetydelige Levninger af en gammel Steenbygning 30 Alen lang og 24 Alen bred, der synes at have været omgivet af Grave, og menes at være den af Historien bekjendte 1302 henrettede Magnat Audun Hugleiksson Hestakorns Bopæl.“ Kraft 4, 869. Om disse ærværdige Levningers Skjebne, see Urda 2, 23, hvor et Kart over Egnen findes. Her fortælles ogsaa, at efter Sagnet er Hoveddøren i Aalhus Kirke tagen fra Aalhus Slot og at en Grav ved Slottet endnu kaldes Auduns Fiskedam. Denne Audun Hugleikson, der hørte til sin Tids mægtigste og mest anseede Høvdinger, spillede under Magnus Lagabæters og Sønners Regjering en vigtig Rolle, (see Antiq. Annaler 1, 86–107) og omtales som Kongens hemmelige Raad, hans Cantsler, ja skal endog 1286 have modtaget Jarlsværdigheden. Under Eirik Prestehader brugtes han meget ved de skotske Underhandlinger og bragte 1293 et Ægteskab istand mellem Kong Eirik og Robert Bruces Søster Isabella. 1295 sendtes han til Frankrig og kaldes e Creditivet {{antikva|Dominus de Hegrancs, carus consangvineus & Secretarius noster}},“ for at slutte en Alliance med Philip den 4de. Ved samme Leilighed blev der foreslaaet et Ægteskab mellem Hertug Hakon, Eiriks Broder, og Frøken Isabella af Joigny, en Paarørende af den franske Dronning. Da Historien ei omtaler, hvorfor nette Ægteskab blev ufuldbyrdet, har den lærde Werlauf bragt hendes Skjebne i Forbindelse med en mærkelig Gravsteen, der fandtes i Fjære Kirke ved Grimstad, og med Auduns pludselige Fald. I Fjære Sogn er det nemlig et almindeligt Sagn, at i gamle Dage strandede tæt ved Hæsnes, i en liden Bugt, som den Dag i Dag he}}-<noinclude> <references/></noinclude> 39eacmlw6n8dn5wwf6e1ld91zue19iv 339253 339101 2026-10-09T16:30:11Z KåreBot 479 lange tankestreker 339253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 172</noinclude>{{bindestrek2|saget|ledsaget}} af sin Vaabendrager, der forstod sig paa Fugleskrig. Dette vidste Audun. Etsteds underveis, medens de hvilede, satte en Ravn sig ned i Nærheden af dem, og gav sig til at skrige jammerligen. „Skjønner du hvad Ravnen siger?“ spurgte Audun. „Jeg skjønner det fuldt vel,“ svarede Vaabendrageren, den siger: „Du drager bort, men kommer aldrig meer tilbage.“ „Det skal du have løiet,“ tog Audun til Orde, spændte sin Bue og skjød Vaabendrageren ihjel. Audun drog derpaa ene til Bergen, hvor han maatte lade sit Liv. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Budstikken 5, 578. Ravneskrig varslede efter den oldnordiske Tro Ulykke og Drab. „Fornmanna Søgur {{antikva|III.}} 147. Paa Heggernes (Hegranes) sees nogle ubetydelige Levninger af en gammel Steenbygning 30 Alen lang og 24 Alen bred, der synes at have været omgivet af Grave, og menes at være den af Historien bekjendte 1302 henrettede Magnat Audun Hugleiksson Hestakorns Bopæl.“ Kraft 4, 869. Om disse ærværdige Levningers Skjebne, see Urda 2, 23, hvor et Kart over Egnen findes. Her fortælles ogsaa, at efter Sagnet er Hoveddøren i Aalhus Kirke tagen fra Aalhus Slot og at en Grav ved Slottet endnu kaldes Auduns Fiskedam. Denne Audun Hugleikson, der hørte til sin Tids mægtigste og mest anseede Høvdinger, spillede under Magnus Lagabæters og Sønners Regjering en vigtig Rolle, (see Antiq. Annaler 1, 86—107) og omtales som Kongens hemmelige Raad, hans Cantsler, ja skal endog 1286 have modtaget Jarlsværdigheden. Under Eirik Prestehader brugtes han meget ved de skotske Underhandlinger og bragte 1293 et Ægteskab istand mellem Kong Eirik og Robert Bruces Søster Isabella. 1295 sendtes han til Frankrig og kaldes e Creditivet {{antikva|Dominus de Hegrancs, carus consangvineus & Secretarius noster}},“ for at slutte en Alliance med Philip den 4de. Ved samme Leilighed blev der foreslaaet et Ægteskab mellem Hertug Hakon, Eiriks Broder, og Frøken Isabella af Joigny, en Paarørende af den franske Dronning. Da Historien ei omtaler, hvorfor nette Ægteskab blev ufuldbyrdet, har den lærde Werlauf bragt hendes Skjebne i Forbindelse med en mærkelig Gravsteen, der fandtes i Fjære Kirke ved Grimstad, og med Auduns pludselige Fald. I Fjære Sogn er det nemlig et almindeligt Sagn, at i gamle Dage strandede tæt ved Hæsnes, i en liden Bugt, som den Dag i Dag he}}-<noinclude> <references/></noinclude> qgu7gaqhkhzxs0aajabj9cjo0rcex0w 104 85843 339102 219513 2026-10-09T15:28:19Z KåreBot 479 liten blokk 339102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||173}}</noinclude>{{liten blokk|der Drotningvika, eller, som den og at Nogle kaldes, Prindsesseviken, en Dronning eller Prindsesse, der enten døde underveis, eller omkom ved Skibbrudet, og blev jordet i Fjære Kirke, hvor der længe fandtes end Marmorsteen<ref>Paa denne Steen, der nu findes i Christiania Museum, er afbildet et kronet Fruentimmer med et Skjold, hvori sees en staaende Løve uden Hellebard og rundt om følgende Indskrift {{antikva|Hic Ysmac Nata Recubet de Ple (ɔ: prole) Beata, Regis Norvegie Principis. Et D (ucis)}}: Her hviler Norges Konges Fyrste og Hertugs salige (?) Afdøde, født af Slægten Ysmak. Andre læse:<br>{{antikva|Hic usmac nata recubet de prole beata regis norvegiæ principis et daciæ}}.</ref> til hendes Minde. Denne Steen blev imidlertid efter et andet Sagn ei strax sat over hende, men blev siden bragt fra Udlandet af et Skib til Bjelkestranden i Kilsviken, hvor Fanden imidlertid fik Fingre paa den, saa at den reent forsvandt og siden bekymrede sig Ingen om den, da den var bestemt til en Prindsesse, som var at en vrang Tro. For nogle Decennier siden kom der imidlertid til Sognet en Prest ved Navn Pharo, hvem Oldtiden interesserede. Da Sagnet kom ham for Øre, anstillede han nøiagtige Undersøgelser, og fandt virkelig paa Gaarden Møi Stenen, vel vedligeholdt, da Indskriften var vendt nedad. Han lod Stenen sætte i Fjære Kirke, i hvis Kjelder Bønderne endnu paastaae, at Prindsessens Lig findes. Den lærde Arents Beretning, „at Traditionen her fortæller,“ at hun paa Reisen omkom i Skibbrud efter {{sperret|at have sødt en Datter, for hvis Tilværelse Gesandten, som havde hentet hende, Audun Hestakorn, fik Skylden}}, har jeg ei hørt bekræfte, uagtet jeg har været paa Stedet og undersøgt denne Sag. Auduns pludselige Fald samme Aar, som Eirik Prestehader døde, hans treaarige Fangenskab og tragiske Død 1302, da han blev hængt eller brændt paa Nordnes ved Bergen, og Sagnet om Drotningvika i Forening med Historien om Eirik Prestehaders foregivne Datter Margreta, som samme Tid blev brændt, og hvis Parti Audun menes at have taget, (Suhm 11, 428) give rigt Stof til Gisninger, der fortjente at løses i en historisk Roman, hvortil Tidsalderen og Forholdene saa særdeles egne sig.}} {{liten blokk|Et mærkeligt Bidrag til at oplyse Auduns Historie strides i en gammel Beretning om Oldsager i Bergens Stist 1626 saa lydende: I Sundfjord paa Jylster, tvert for Prestegaarden}}<noinclude> <references/></noinclude> 78w4rvu1ddhqsbj61gyo7zxxsomlsgq 104 85844 339103 338744 2026-10-09T15:28:29Z KåreBot 479 liten blokk 339103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 174</noinclude><section begin="Ridder Audun paa Aalhus" /> paa Gaarden Hegernes findes en Steenbro og nogle Steenhobe, eller Rudera paa en øde Plads, hvor tilforn en mægtig Kjæmpe, Evind Hestekorn (faa kaldet fordi han var den første, som i Norge gav Heste Korn at æde) Norges Riges Kantsler, havde sit Slot. Denne Evind skal være bleven rettet paa Nordnes ved Bergen, fordi han {{sperret|voldtog Kongen af Norges Gemalinde, som han skulde føre fra Engelland til Norge}}.“ (Saml. til den danske Hist. 2, 3, 43). Den i Sagnet nævnte Ridder i Nøstedal har maaskee været Ridder Eilif i Naustdal, der i gamle Dokumenter nævnes 1308 og 1319, og som maaskee var en Søn eller Frænde af Eilifr, en mægtig Ridder og Baron, der boede i Naustdal og blev myrdet 1277. (Saml. til det Norske Folks Sprog og Historie 134). {{---}} <section end="Ridder Audun paa Aalhus" /> <section begin="Dronning Margreta" /> {{midtstilt|'''Dronning Margreta.''' }} I Opdal ved Dovrefjeld ligger en Sæterdal, som kaldes Drotningdal. Sit Navn, siger Sagnet, har den faaet efter Dronning Margreta, der paa en Reise over Fjeldet, i Taage og haardt Veir, forvildede sig og med sit Følge i denne Dal fandt et Tilflugtsted. Efter et andet Sagn blev hun forfulgt af den svenske Konge og for ei at opdages endog i denne afsides Dal vendte hun Skoene om paa sine Heste. Ved at tage Veien gjennem Drotningdalen undgaaer man den farlige Vaarsti. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Mundtligt og det kongl. norske Videnskabsselskabs Skrifter i det 19de Aarhundrede 1, F. {{antikva|III.}} Om Calmarunionens berømte Stifterinde findes, saavidt vides, i Norge ei flere Sagn, naar undtages, at Thingelstad Kirkes gyldne Fløi, efter Almuens Beretning, skal være en Gave af hende. I Bahus derimod findes om hende følgende Sagn: Paa en Søreise fra Norge mistede Dronning Margreta sin største Guldring i Tyvekilen i Bahus, hvor hun laa for Modvind, og da hun ei kunde finde den igjen kaldte hun Stedet {{sperret|Tyvekilen}}. Ved hendes Ankomst til Guldbringa, som da havde et andet Navn, kom En og bragte hende Guldringen igjen. Glad udbrød Dronningen:, „Denne Gaard skal hede {{sperret|Guldbringa}}, og du skal have den}} <section end="Dronning Margreta" /><noinclude> <references/></noinclude> jslir90d00ovuxvy6y6b11rvj38bnrz 104 85845 339104 338745 2026-10-09T15:28:39Z KåreBot 479 liten blokk 339104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||175}}</noinclude><section begin="Dronning Margreta"/>{{liten blokk|i Eie.“ (Oedmanns Bahus Beskrivelse 184). I Hormayers Taschenbuch 1839 Side 341 findes et Sagn om en bøhmisk Skræddersvend, der udgav sig for Margretas Søn Olaf og blev brændt.}} {{---}} <section end="Dronning Margreta"/> <section begin="Ætlinger af den gamle norske Adel"/>{{midtstilt|{{stor|'''Ætlinger af den gamle norske Adel.'''}}}} Paa de Tider, Christian den Anden<ref>Kongshavn ved Christiania skal efter Sagnet have sit Navn efter Christian {{antikva|II}}, som en Tid laa her med sin Flaade. Paa Akershus Rustkammer saa jeg i min Barndom en Rustning, som blev kaldet Christian den Andens.</ref> søgte at udrydde den norske Adel, flygtede Christopher Skaktavel og hans Frue Margreta til Romsdalen, hvor de maatte leve som Bønder under andre Navne. End boer denne Æt paa Gaarden Helle, og Navnene Margreta og Christopher ere meget gjengse i denne Familie, hvis Adelsbreve for ikke mange Aar siden siges at have været i Behold. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Klüver 124. Skaktavel er en bekjendt adelig Familie, der eiede flere Sædegaarde i Landet. Af Norges gamle Adel findes nu kun faa Spor. Bønderne paa Harildstad og Bjølstad i Gudbrandsdalen skulde være Descendenter af Familien Bratt (Hiorthøy 2, 36, Kraft 2, 123) og Navnet Thord er gjennem Aarhundreder gaaet fra Mand til Mand i denne Slægt. (Budstikken 3, 195). Bønderne paa Qvaesberg og Sandbo, ligeledes i Gudbrandsdalen, paastaae at nedstamme fra den adelige Familie Gjæsling, og de paa Gaarden Valberg fra Iljarnerne. Af Familien Galtung findes Afkom og flere Minder paa Gaarden Thornes i Hardanger. (Budstikken 6, 675 og meddeelt).}} {{---}} <section end="Ætlinger af den gamle norske Adel"/> <section begin="Reformationen"/>{{midtstilt|{{stor|'''Reformationen.'''}}}} {{liten blokk|Da de danske Høvdinger begyndte Kirkeforbedringen i det {{sperret|uforberedte}} Norge med at fængsle de katholske Bisper, jage Munkene}}<section end="Reformationen"/><noinclude> <references/></noinclude> o1f58ld50zxxhihcdmll483ve19xlbm 104 85846 339106 338897 2026-10-09T15:28:49Z KåreBot 479 liten blokk 339106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 176</noinclude><section begin="Reformationen" /> {{liten blokk|ud af Klostrene, ødelægge Helgenbilleder, kort med en Voldsomhed, der ei kunde gjøre den nye Lære yndet, vedblev Folket endnu længe i Hjertet at være katholsk<ref>Som Beviser kan blandt Andet følgende tjene: at man 1570 maatte i selve Bergen nedtage Billederne af Høialteret i Dom-Kirken, fordi nogle gamle Qvinder tilbade dem. (Saml. til den danske Hist. 2, 2, 105); at Jesuiterne og deres Agent Laurentius Nicolai (der ifølge Sagnet under Navn af Klosterlasse en Tid hemmelig opholdt sig paa Gaarden Oppedal i Hardanger) endnu i Christian den 4des Dage fandt mange Tilhængere endog blandt Landets Prester (Mynters Ref. Hist.), og at flere katholske Skikke endnu længe efter paa mange Steder fandt Sted. (Biskop Hanses Archiv 2. 376, 388, Lunds Beskr. over Thelemarken 273).</ref> og den nye Lære og dens Prester fiendsk. Dette kunne vi see saavel af følgende Sagn, som deraf, at Fogden paa Agdesiden blev dødelig saaret, fordi han vilde tvinge Almuen til at give deres evangeliske Prester Underholdning; at Almuen i Oslo og Hammer Stifter ved Kongebud maatte tvinges til at give Tiende og opbygge de forfaldne Prestegaarde; og at man i Danmark dengang almindeligen troede, at Nordmændene sloge deres evangeliske Prester ihjel, en Tro, som finder Stadfæstelse i følgende Sagn og i Peder Claussens Beretning: „Jeg haver kjendt Een der var fød, hvis Fader hafde ihjelslaget tre Prester.“ Som Bidrag til Reformationshistorien kan følgende Efterretninger tjene. I Sætersdalen maatte Presten Lauritz Hansen flye for Folkets Ugudelighed. Hans Eftermand blev myrdet i Kirken af Lensmanden, saa at der udfordredes Folk som Nils den {{sperret|Stærke}} og {{sperret|Store}}, der med Magt kunde tvinge Almuen til at modtage den sande Lærdom. Dette maa dog have frugtet lidet; thi Peder Tøgersen, som kom til Kaldet 1611, maatte flygte til Haa paa Jæderen, da de haarde og gjenstridige Døler vilde slaae ham ihjel. Den første Prest i Vardal var Hans Nummedal. I hans Tid gik de afsatte Munke omkring og tiggede. Hr. Jonas, den tredie Prest i Vardal efter Reformationen, blev af Almuen afsat, fordi han fra Prædikestolen udskjeldte Bønderne for Tyve, for deres begangne Tiendesvig. Hr. Jens Roeschield, Prest i Hallingdal 1603, blev hadet og forfulgt af Almuen fordi han vilde udrydde adskillige Levninger af Pavedømmet.}} {{---}} <section end="Reformationen" /> <section begin="Biskop Olaf" /> {{midtstilt|{{større|'''Biskop Olaf.'''}}}} Ved Siden af Alteret i Vangens Kirke paa Vos er en Lem, hvorunder der findes en Trappe, som fører ned <section end="Biskop Olaf" /><noinclude> <references/></noinclude> t77g4tbd7ubsqw8crzbv026w9r7qys7 104 85847 339107 338898 2026-10-09T15:28:59Z KåreBot 479 liten blokk 339107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||177}}</noinclude><section begin="Biskop Olaf" /> til en Kjelder. I dennes ene Hjørne findes en Grue, (Arne), og paa samme en slukt Brand. Sagnet gaaer, at den sidste katholske Bisp i Bergen paa sin Flugt til Vos her fandt Tilhold og, at han i Førstningen skjulte sig i denne Kjelder, hvor han en Tid lang maatte holde sin egen Husholdning. Siden skal han have flyttet hen til Gaarden Dukstad, hvor han døde. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Olaf Thorkelsen, den sidste katholske Bisp i Bergen (1523 til 1533) begav sig, da Reformationen begyndte at saae Overhaand i Bergen, til Vos, hvor Almuen tog ham i Forsvar. Her døde han paa Gaarden Dukstad, 1533 og blev begraven i Vangens Kirke. Han dadledes for sin Havesyge og Begjerlighed efter Hamborgerøl, og den samtidige Absalon Pedersson siger om ham: „Han var den sidste, allergjerrigste og uretfærdigste papistiske Bisp i Bergen. (Saml. til den danske Hist. 2, 2. 94. Om denne maaskee for haardt bedømte Mand see Holbergs Besk. 177).}} {{---}} <section end="Biskop Olaf" /> <section begin="Præste-Drab" /> {{midtstilt|{{større|'''Preste-Drab.'''}}}} Den sidste papistiske og første evangeliske Prest i Botne Sogn ved Holmestrand var Hr. David. Da han en Juledagsmorgen kom fra Annexet Hillestad med sit Offer, der bestod af 4½ Rdl., blev han overfalden af Bonden paa Gaarden Allem og myrdet i en Skov, ikke langt fra Botne Prestegaard ved en Kilde, som til Minde om denne Udaad heder {{sperret|Davids Kilde}}. I Laurdal i samme Provsti levede der en Prest, som hedte Hr. Lars. Han blev ihjelslagen af sine egne Sognefolk. Paa en Ligsteen udenfor Jondal Kirke i Hardanger sees nogle dybe Huller, der siges at være tærede af en Prests Blod, som Bønderne sloge ihjel, fordi han vilde forandre deres papistiske Ottesang, deres Ave Maria, deres Vievand og Korsbetegnelse. ({{bindestrek1|Møl|Møllers}} <section end="Præste-Drab" /><noinclude> <references/></noinclude> eb6ogty4gq07xue9q3z1i4gdlkcly14 104 85848 339108 338899 2026-10-09T15:29:09Z KåreBot 479 liten blokk 339108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />178</noinclude><section begin="Præste-Drab"/>{{bindestrek2|lers|Møllers}} Jarlsbergs Provsties Beskr. 82, 117 og Budstikken 7, 371). {{---}} <section end="Præste-Drab"/> <section begin="Hr. Erik"/>{{midtstilt|{{større|'''Hr. Erik.'''}}}} Den første Prest til Nes i Hallingdalen efter Reformationen var Hr. Erik. Han stræbte med megen Iver at udrydde den papistiske Overtro. I Flaa Annex havde Bønderne to Helgenbilleder, som de tilbade med megen Andagt, og som de holdt høit i Ære; men aldrig saasnart fik Hr. Erik derom Efterretning, førend han, da han engang kom til Kirken for at holde Gudstjenesten, i Almuens Paasyn tog Helgenbillederne og kastede dem ud i den forbirindende Elv, i det han bebreidede sine Sognefolk deres forfængelige Tro paa disse Afguder. Qvinderne toge sig især deres Helgeners Skjebne nær, og raabte grædende „du har taget vore Guder bort.“ {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Top. Journal 31, 189. I Journal over Ringerikes og Hadelands Provsti fra 1733, berettes: „Hr. Erik skal have lidt meget Had og Forfølgelse af Menighederne besynderlig af Qvindekjønnet for deres Helgeners Statua, han lod opbrænde eller kaste i Vandet, hvorover der skal have været en ynkelig Tid og Graad hele Kaldet over.“}} {{---}} <section end="Hr. Erik"/> <section begin="Presten paa Agerø"/>{{midtstilt|{{større|'''Presten paa Agerø.'''}}}} Den første evangeliske Prest paa Agerøen i Romsdalen var udentvivl Olaf Thordsson, der kom did 1542; thi hans Formand Hr. Harald skal efter Sagnet have læst paa Perlehaand eller Stene efter papistisk Viis. Efter 30 Aars Embedsførelse blev han formedelst en sørgelig Vaadegjerning afsat. Engang kom hans Søn Samuel hjem fra <section end="Presten paa Agerø"/><noinclude> <references/></noinclude> o07jfln9toqrcgrsm20i2jwyq5t5gxa 104 85849 339109 338900 2026-10-09T15:29:19Z KåreBot 479 liten blokk 339109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||179}}</noinclude><section begin="Presten paa Agerø"/>Jagten og traadte i Thusmørket ind i sin Faders Sengkammer. Vækket af sin Slummer troede den ulykkelige Fader, at det var hans bittre Fiende, som kom. Han greb derfor sin Stok, slog veldigen til og dræbte sin egen Søn. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Olaf Thordssøn blev efter Hattings Prestehistorie ordineret af Geble Pedersson, den første evangeliske Bisp i Bergen. (Det kongl. norske Videnskabsselskabs Skrifter i det 19de Aarhundrede 1, 5, 335).}} {{---}} <section end="Presten paa Agerø"/> <section begin="Klokkeskjeret"/>{{midtstilt|{{større|'''Klokkeskjeret.'''}}}} Ved Øen Haasteen paa Jædderen findes et Skjer, som kaldes Klokkeskjer. Navnet skal det efter Sagnet have faaet deraf, at et Orlogsskib, som skulde bortføre 5 Klokker, der vare tagne fra Stavangers Kirke, her stødte paa og forliste. {{---}} <section end="Klokkeskjeret"/> <section begin="Gudmundsskjeret"/>{{midtstilt|{{større|'''Gudmundsskjeret.'''}}}} Paa den Tid, da den danske Konge havde besluttet at indføre den lutherske Lære, sendtes fra Christiania en luthersk Prest til Qvilleherred i Bahus. Ved sin Ankomst lod han den forrige papistiske Prest Hr. Gudmund vide, hvorfor han var kommen. Da denne fik det at høre, udbad han sig Tilladelse til næste Søndag at holde sin Afskedsprædiken. Da dette blev indvilget, holdt han en Tale, hvori han til Slutning bad, at Herren ved et Tegn vilde bevise, at den Lære, han lærte, var den rette. Denne Tale blev holdt Søndags Formiddag. Om Eftermiddagen prædikede den lutherske Prest, som hedte Gude Gjädde. Ogsaa han endte sin Prædiken med en Bøn om, at Gud ved et Tegn vilde vise, at hans Lære var den rette. Den katholske Prest bestiger nu en Baad; men neppe var han {{bindestrek1|kom|kommen}} <section end="Gudmundsskjeret"/><noinclude> <references/></noinclude> ds3z981ccu9ctohjd8h35u2558zg1il 104 85850 339110 338901 2026-10-09T15:29:29Z KåreBot 479 liten blokk 339110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 180</noinclude><section begin="Gudmundsskjeret" /> {{bindestrek2|men|kommen}} ud paa Søen, førend han støder an mod en Klippe, hvoraf man tilforn Intet havde vidst, kuldseiler og drukner. Til Minde herom kaldes Klippen endnu Gudmundsskjer. Bevæget ved dette Tegn, antog Almuen i Hobetal den nye Lære. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Kalms bahuslänska Resa 157. Oedmann i sin Bahus-Beskr. 320 fortæller derimod, at hr. Gudmund fra sin Baad holdt en Tale, som han endte med Ønsket om at gaae tilgrunde ved næste Skjer, hvis hans Lære ei var den rette. Dette indtraf. I en stærk Storm stødte han mod det Skjer, som endnu hedder Gudmundsskjer. Hr. Gudde {{korreksjon|Axelon|Axelson|272}} Gjädde, som fra 1534–1573 var Prest paa dette Sted, var af thrøndersk Adel; men hans Fader havde ved at ægte en Kjøbmandsdatter forbrudt sit Adelskab. Han var en driftig Mand, der i sin Ungdom havde studeret i Wittenberg og siden som Lieutenant brugt Sværdet, hvorfor han ogsaa stedse som Prest og Provst over Viken bar Pistoler og et stort Slagsværd. Han stod i Brevvexling med Luther, og modtog som Olding Besøg af den lærde engelske Konge, Jacob {{antikva|V}}, da denne reiste fra Oslo til Kjøbenhavn. Han døde blind og blev efterfulgt af sin Søn Jens († 1624) og Sønnesøn Johan, der 1628 giftede sig med Maria Michelsdatter paa Huseby ved Drammen og døde 1664.}} {{---}} <section end="Gudmundsskjeret" /> <section begin="De tydske Bjergfolk i Thelemarken" /> {{midtstilt|{{større|'''De tydske Bjergfolk i Thelemarken.'''}}}} Ved Sundbarmvand i Sillejord findes endnu betydelige Levninger af Guldnes Kobberverk, der hører til Norges ældste Bjergverker, og under dets første Navn Sundsberg allerede omtales 1524, da Biskop Mogens af Hammer o. Fl. fik Privilegium paa Verket. Christian {{antikva|III}} besluttede derimod at drive det med tydske Bjergfolk for kongelig Regning. Med disse fremmede Gjester vare Bønderne imidlertid høist misfornøiede, da de opførte sig med megen Voldsomhed og fore om paa Sætrene, og toge hvad dem selv lystede. Paa Gaarden Sundsbarm viser man endnu det Sted, hvor ser af disse Tydskere, der {{bindestrek1|ef|efter}} <section end="De tydske Bjergfolk i Thelemarken" /><noinclude> <references/></noinclude> aoowx180n16b6al5hpbltzejif301jz 339255 339110 2026-10-09T16:30:31Z KåreBot 479 lange tankestreker 339255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 180</noinclude><section begin="Gudmundsskjeret" /> {{bindestrek2|men|kommen}} ud paa Søen, førend han støder an mod en Klippe, hvoraf man tilforn Intet havde vidst, kuldseiler og drukner. Til Minde herom kaldes Klippen endnu Gudmundsskjer. Bevæget ved dette Tegn, antog Almuen i Hobetal den nye Lære. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Kalms bahuslänska Resa 157. Oedmann i sin Bahus-Beskr. 320 fortæller derimod, at hr. Gudmund fra sin Baad holdt en Tale, som han endte med Ønsket om at gaae tilgrunde ved næste Skjer, hvis hans Lære ei var den rette. Dette indtraf. I en stærk Storm stødte han mod det Skjer, som endnu hedder Gudmundsskjer. Hr. Gudde {{korreksjon|Axelon|Axelson|272}} Gjädde, som fra 1534—1573 var Prest paa dette Sted, var af thrøndersk Adel; men hans Fader havde ved at ægte en Kjøbmandsdatter forbrudt sit Adelskab. Han var en driftig Mand, der i sin Ungdom havde studeret i Wittenberg og siden som Lieutenant brugt Sværdet, hvorfor han ogsaa stedse som Prest og Provst over Viken bar Pistoler og et stort Slagsværd. Han stod i Brevvexling med Luther, og modtog som Olding Besøg af den lærde engelske Konge, Jacob {{antikva|V}}, da denne reiste fra Oslo til Kjøbenhavn. Han døde blind og blev efterfulgt af sin Søn Jens († 1624) og Sønnesøn Johan, der 1628 giftede sig med Maria Michelsdatter paa Huseby ved Drammen og døde 1664.}} {{---}} <section end="Gudmundsskjeret" /> <section begin="De tydske Bjergfolk i Thelemarken" /> {{midtstilt|{{større|'''De tydske Bjergfolk i Thelemarken.'''}}}} Ved Sundbarmvand i Sillejord findes endnu betydelige Levninger af Guldnes Kobberverk, der hører til Norges ældste Bjergverker, og under dets første Navn Sundsberg allerede omtales 1524, da Biskop Mogens af Hammer o. Fl. fik Privilegium paa Verket. Christian {{antikva|III}} besluttede derimod at drive det med tydske Bjergfolk for kongelig Regning. Med disse fremmede Gjester vare Bønderne imidlertid høist misfornøiede, da de opførte sig med megen Voldsomhed og fore om paa Sætrene, og toge hvad dem selv lystede. Paa Gaarden Sundsbarm viser man endnu det Sted, hvor ser af disse Tydskere, der {{bindestrek1|ef|efter}} <section end="De tydske Bjergfolk i Thelemarken" /><noinclude> <references/></noinclude> rjb0wrkuux3id06cnc3phkexpandxoz 104 85851 339111 338751 2026-10-09T15:29:39Z KåreBot 479 liten blokk 339111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||181}}</noinclude> {{bindestrek2|ter|efter}} Sagnet bleve henrettede, fordi de havde villet voldtage nogle Fruentimmer paa en Støl, ligge begravne. Over saadan Adfærd bleve Thelebønderne forbittrede, samlede sig og sloge alle Tydskerne ihjel, eller, som Andre fortælle, joge de dem ud af Thelemarken. Nok er det, Kongen blev meget opbragt og sendte Soldater mod dem. Bønderne grebe ogsaa til Vaaben; men de bleve omringede ved den saakaldte {{sperret|Rustli}} eller {{sperret|Bogerli}} i Hjerdal og nødte til at udlevere deres Buer, og straffedes ovenikjøbet haardt for deres Dristighed. I den endnu synlige LovisenGrube paa Guldnes fortæller Sagnet, at en Nut eller et Fjeldstykke rapede ned under Mineringen og begrov syv af de tydske Bjergmænd levende. Man kunde imidlertid tale med de ulykkelige og opholdt deres Liv ved at lade Erter og Vand løbe ned til dem gjennem Geværpiber, indtil de efter 8 Dages Forløb selv bade, at man vilde holde op dermed, for ikke længere at frygteliggjøre den alligevel uundgaaelige Død. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Meddeelt og mundtligt. Villes Beskr. over Sillejord S. 19 Lunds Beskr. over Thelemarken S. 262. Lehnsherrerne paa Bahus og Akershus Claus Bilde og Peder Hansen Basse bleve af Kongen 1540 beordrede til med Vaabenmagt at kue Opstanden. De sendte de til Modstand forsamlede Bønder Bud, at hvis de indfandt sig vaabenløse, vilde man handle om Fred; men neppe havde de ladet sig forlede til at nedlægge deres Vaaben, førend de bleve omringede og fangne. 16 Ophavsmænd bleve udtagne. 5 af dem bleve strax henrettede, i det den 6te blev gjort til Bøddel. De øvrige 10 maatte løse Livet med 1040 Mark Sølv og Gaarden Sundsbarm. Alle øvrige Mænd i de tvende mest skyldige Prestegjeld maatte hver bøde en Ko, 2 Faar, et Pund Smør, en Tønde Malt eller Meel, desuden 2 Lod Sølv; men enhver Jordeier 4 Lod Sølv og arbeide 4 Dage paa Guldnes. De øvrige Prestegjeld slap noget bedre (See Ville S. 28).}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 9bo8bva81dtynmfbqbj82jx6h1cfbup 104 85853 339112 219523 2026-10-09T15:29:49Z KåreBot 479 liten blokk 339112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||185}}</noinclude>{{blank linje}} I Nærheden af Haugssund ligger et Sted, der kaldes {{sperret|Sanddalen}}, hvor Sagnet beretter, at en svensk Trop blev nedsablet. Man har siden her fundet en Mængde Menneskebeen. Samme Tid skal de Svenske have husseret paa Eker, hvor de blandt Andet ranede en prægtig Chorkaabe, der fandtes i Haugs Kirke. Samme Gang angreb de Herregaarden Fossesholm. De plantede deres Kanoner paa en Haug, som til Minde herom endnu kaldes Smeldehaugen. I Væggene paa de gamle nu nedrevne Huse paa Fossesholm saa man længe efter de Svenskes Kugler. De Svenskes Anfører skal have været Mons Svale, de Norskes derimod en Krabbe, efter hvem enhver Støi og Allarm endnu i denne Egn kaldes {{sperret|Krabbekrig}}<ref>Krab betyder ellers paa oldnordisk Uorden, Forvirring. See Haldorsens Lexicon 472. Krigen {{rettelse|uder|under}} Frederik {{antikva|}}III kaldes almindeligen efter de {{sperret|Norskes}} Høvding, Ivar Krabbe, Krabbekrigen; men, da de Svenske hverken i denne eller i den gyldenløvske Feide trængte saa dybt ind i Landet, er det rimeligt, at en Forvexling af Navnene har fundet Sted.</ref>. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Møllers Jarlsberg Provsties Beskr. 117. Strøms Beskr. over Eker 272. Efter Ramus’s Beretning, (Norges Historie 318) der stemmer overeens med Sagnet, skal Krigen have faaet Navn af en Hører paa Hammers Skole, der i Spidsen for en Deel Frivillige slog de Svenske ved Høysema paa Eker og ved Sørhol paa Ringerike. Dog er det rimeligere, at Krigen har faaet sit Navn efter den kjekke norske Høvding Mogens Svale, der boede paa Gaarden Aker ved Hammer, med mindre man vil antage, at disse to Svaler var een og samme Person, og at Mogens, ved at stille sig i Spidsen for Skoledrenge o. s. v., af Sagnet siden er bleven gjort til en Hører ɔ: Skolemester. Sagnet om, at han faldt i et Slag, maa da være ugrundet; thi længe efter denne Krig nævnes Mogens Svale som Landoberst (Thaarups Mag. 2, 219). Da de Svenske ingensinde have trængt saa dybt ind i Landet som i denne Krig, og de Danske, som havde nedsat sig i Landet, af Nordmændene da vel bleve betragtede som Fremmede, er det sandsynligt, at de ikke faa Sagn, der findes paa Søndmør (Strøm 2, 175, 380) om Juternes ɔ: de Danskes {{sperret|Forfølgelse}} og {{sperret|Udryddelse}}, der skal}}<noinclude> <references/></noinclude> ig79aroyupgv4g5idhk1heae3ihmu06 104 85854 339113 338903 2026-10-09T15:29:59Z KåreBot 479 liten blokk 339113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 184</noinclude><section begin="Svalekrigen" /> {{liten blokk|have været almindelig over det hele Land, bør henføres til denne Krig. Det Slag, der efter Sagnet blev leveret mellem de Danske og Svenske ved Bo i Romsdalen og som Rasmus i sin Norriges Bskr. S. 181 troer at være bleven holdt 1612, henføres vel ogsaa rigtigere til denne Krig, som bekjendt førtes fra 1563–1570 og under hvilken Byerne Hammer, Sarpsborg og Oslo bleve opbrændte.}} {{---}} <section end="Svalekrigen" /> <section begin="Erik Munk" /> {{midtstilt|{{større|'''Erik Munk.'''}}}} Paa Nedenes Kongsgaard boede i fordums Dage {{sperret|Munken}}, der dog ingen Munk var, men derimod en voldsom Herre. Han plagede Almuen paa alle Maader, og søgte ved svere Bøder og lignende Midler at udvide Kongsgaardens Grændser, saaat den skulde komme til at indbefatte det hele Eid lige fra Qvægshaugshyllen til Sømskilen. En Indgangskone fra Nabogaarden Skotta maatte derfor betale i Bøder hele den Mark, som laa mellem Kongsgaarden og den Sti, hvorpaa hun havde gaaet, førend hun endnu havde besøgt Kirken. Ved Fodangler og lignende Tingester, som han lagde i Skoven og omkring paa Marken, tilføiede han den stakkels Bonde megen Ulempe. Han var derfor meget forhadt. Ja en Mand<ref>Manden, som truede med at skyde ham, hedte efter en anden Fortælling af Sagnet Johan Mønster. I Samlingerne 1, 423 nævnes en Mand af samme Navn.</ref>, som boede paa den anden Side af Elven (Nidelven), havde endog svoret paa at skyde ham ihjel, naar han viste sig ved Søboden, hvor han havde sit almindelige Baadestø. Munken saa sig derved nødt til at vælge det længere nede liggende Baadestø, der endnu den Dag i Dag kaldes Munkestø. Mellem Nedenes Gaard og Øiestad Kirke findes en Bro, som endnu kaldes Munkebroen, og paa Skyttevolden skal hans Skytte have boet. Endelig blev man ham qvit paa <section end="Erik Munk" /><noinclude> <references/></noinclude> 1s6qptpxdhutz2witzd1wzg29vfqy6n 339256 339113 2026-10-09T16:30:41Z KåreBot 479 lange tankestreker 339256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 184</noinclude><section begin="Svalekrigen" /> {{liten blokk|have været almindelig over det hele Land, bør henføres til denne Krig. Det Slag, der efter Sagnet blev leveret mellem de Danske og Svenske ved Bo i Romsdalen og som Rasmus i sin Norriges Bskr. S. 181 troer at være bleven holdt 1612, henføres vel ogsaa rigtigere til denne Krig, som bekjendt førtes fra 1563—1570 og under hvilken Byerne Hammer, Sarpsborg og Oslo bleve opbrændte.}} {{---}} <section end="Svalekrigen" /> <section begin="Erik Munk" /> {{midtstilt|{{større|'''Erik Munk.'''}}}} Paa Nedenes Kongsgaard boede i fordums Dage {{sperret|Munken}}, der dog ingen Munk var, men derimod en voldsom Herre. Han plagede Almuen paa alle Maader, og søgte ved svere Bøder og lignende Midler at udvide Kongsgaardens Grændser, saaat den skulde komme til at indbefatte det hele Eid lige fra Qvægshaugshyllen til Sømskilen. En Indgangskone fra Nabogaarden Skotta maatte derfor betale i Bøder hele den Mark, som laa mellem Kongsgaarden og den Sti, hvorpaa hun havde gaaet, førend hun endnu havde besøgt Kirken. Ved Fodangler og lignende Tingester, som han lagde i Skoven og omkring paa Marken, tilføiede han den stakkels Bonde megen Ulempe. Han var derfor meget forhadt. Ja en Mand<ref>Manden, som truede med at skyde ham, hedte efter en anden Fortælling af Sagnet Johan Mønster. I Samlingerne 1, 423 nævnes en Mand af samme Navn.</ref>, som boede paa den anden Side af Elven (Nidelven), havde endog svoret paa at skyde ham ihjel, naar han viste sig ved Søboden, hvor han havde sit almindelige Baadestø. Munken saa sig derved nødt til at vælge det længere nede liggende Baadestø, der endnu den Dag i Dag kaldes Munkestø. Mellem Nedenes Gaard og Øiestad Kirke findes en Bro, som endnu kaldes Munkebroen, og paa Skyttevolden skal hans Skytte have boet. Endelig blev man ham qvit paa <section end="Erik Munk" /><noinclude> <references/></noinclude> trmtykb60n8qeeq5u492m7xpcpggu9n 104 85855 339114 338985 2026-10-09T15:30:09Z KåreBot 479 liten blokk 339114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||185}}</noinclude><section begin="Erik Munk" /> følgende Maade. I Nærheden landede et kongeligt Skib, hvis Officierer gik op for at besøge Munken, der modtog og bevertede dem herligen. Befalingsmanden paa Skibet bad nu ham igjen til Gjest hos sig; men neppe var han kommen ombord, førend Skibet lettede Anker og førte Munken ned til Danmark. Den Holme, hvorved Skibet laa, kaldte Bønderne siden Brudeholmen; thi de bleve saa glade ved at miste ham, at de samledes paa dette Sted og levede saa lystigt, som om de skulde have været til Bryllups. {{høyre|(Mundligt).|2em}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Uagtet den Bonde, som fortalte mig dette Sagen kaldte Lensmanden kun Munken, saa ser det ingen Tvivl underkastet, at det tydede hen paa den berygtede Erik Munk, der var Lehnsmand i Nedenes og Raabygdelauget under Kong Frederik {{antikva|II}}’s Regjering. Samme Erik Nielsen Munk til Hjørne (i Halland) havde udmærket sig som Søkriger i Syvaarskrigen. (Suhms Saml. 2, 2, 95, 97 101 og Saml. til Norges Sprog og Historie 1, 216). Ved et kongl. Lehnsbrev af 3die Juledag 1570 (Budst. 6, 209) blev han forlehnet med Nedenes, hvor han opførte sig saa egenmægtigen og voldsomt, at Almuen 1581 klagede over ham til Kongen, og en Herredag i Oslo, der skulde dømme i denne Tvist, den 2den August 1585, blandt andet erklærede hans foreskrevne Markskjel for ulovlige. Hans Gods blev forbrudt under Kronen. (Sammenlign nyt dansk Magazin 2, 193. Hist. Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge ved Nyerup 1, 344. Samlingerne 1, 251). Erik Munks Søn er den af sine Opdagelsesreiser i Nordishavet bekjendte Søkapitain {{sperret|Jens Munk}}, der efter Sagnet skal være født i Barbo i et Huus, der har staaet paa eller ved det saakaldte Munken. Barbo hørte nemlig til Erik Munks Gods.}} {{---}} <section end="Erik Munk" /> <section begin="Peder Clausson" /> {{midtstilt|{{større|'''Peder Clausson.'''}}}} Da Peder Clausson blev Prest til Undal herskede der endnu blandt Almuen mange papistiske Skikke og megen Overtro, som denne ligesaa nidkjere som lærde Prest søgte <section end="Peder Clausson" /><noinclude> <references/></noinclude> stsc6agcokzis6icyh0o6ytlcog6al3 104 85857 339115 219527 2026-10-09T15:30:19Z KåreBot 479 liten blokk 339115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||187}}</noinclude>re! paa mig, naar jeg staaer bleg og skjelvende for Herredagen i Bergen.“ Om Presten nu tilkjendegav hvem han var, vides ikke; men paa Herredagen blev han frikjendt og levede som Provst og Sogneprest til sin Død. Mange Bønder sige, at de nedstamme fra ham. (Meddeelt). {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. I Choret i Valle Hovedkirke findes Peder Claussens Portræt, malet paa en Trætavle og vel vedligeholdt. Paa Maleriet er skrevet: „Peder Clausson, født i Eger Øsund, Anno 1545 d. 1 Apr., blev Sogneprest i Undal og Provst 1566, døde Anno Christi 1614, {{antikva|anno ætatis 69 Compl. ora et labora}}. „Han er malet i Presteornat med en Bog i den ene Haand og et hvidt Tørklæde i den anden; han har langt graat Skjeg, i Panden nedhængende og paa Siderne noget krøllet Haar. Hans Øine ere skarpe og livlige, Panden fremstaaende, og alle Ansigtstrækkene, der ere stærke og grove, fremstille en alvorlig og streng Mand. Det Hele viser en høi Grad af Bestemthed, og, naar undtages den altfor flere Strenghed, et tækkeligt Ansigt. En Copi heraf er Claussons Portræt i Aalls Udgave af Snorre. Da Snorre Sturlesons berømte Forfatter er en saa almeen bekjendt Mand, tager jeg ei i Betænkning at meddele Følgende, som Hr. Provst Lassen tilligemed Sagnet godhedsfuld har meddeelt mig. „Hr. Clausson ombyggede den gamle Kirke i Valle Sogn og flyttede den fra Gaarden Foss, ½ Miil længere op i Dalen, ned til Prestegaarden. I den 1792 nedrevne Kirke fandtes paa en af Stolene følgende Inskription: „Anno Christi 1577 haver jeg Peder Clausson, Sogneprest i Undal med Øvrighedens Bevilling, og efter min Hr. Biskops Raad, Magister Jørgen Eriksons og mine Sogen-Bønders Bøn og Begjering {{rettelse|lader|ladet}} bygge Valle Kirke af nye paa min egen Bekostning, og gad jeg Kirken til samme Bygning {{antikva|C}} Rdlr., det andet er mig af Kirken betalt og Sognemændene gave dertil {{antikva|L}} Rdlr. Anno 1591 lod jeg bygge Choret dertil. Alt tre Gange saa stort som det Gamle; jeg lod og gjøre den forgyldte Kalk og Disk, dog Alt uroset for Gud.. Anno 1608 haver jeg med min Hr. Biskops Lauritz Claussens Bevilling ladet gjøre den Tavle ved Alteret og den ved Fonten; de ere formalede af Peder Reymers; men Choret og Vaabenhuset malede Lydke Dirichsen. Gud lade det være gjort til sit hellige Navns Lov, Priis og Ære og Menniskens Saligheds Forfremmelse. Amen. En Ting beder jeg af Herren, det havde jeg gjerne, at jeg maatte blive i Herrens Huus al min Livs Tid, at skue Herrens Guds Tjeneste og {{bindestrek1|be|beskue}}}}<noinclude> <references/></noinclude> 2m485ys7gud3hjsl16reearq848imhs 104 85858 339116 338905 2026-10-09T15:30:29Z KåreBot 479 liten blokk 339116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 188</noinclude><section begin="Peder Clausson" /> {{liten blokk|{{bindestrek2|skue|beskue}} hans Tempel, Ps. {{antikva|XXVII}}. Forkast mig ikke i min Alderdom, forlad mig ikke, naar jeg bliver skrøbelig Ps. {{antikva|LXXI.}} Anno 1608 {{antikva|in Julio}}.“ Af Fortalen til Pontoppidans naturlige Historie seer man, at Peder Clausson, foruden sin Norges Beskrivelse, ogsaa havde forfattet „de norske Dyrs Historie,“ som han ogsaa sendte sin lærde Ven Dr. M. Worm i Kjøbenhavn til Gjennemsyn. Ved hans Død kom Manuskriptet i Thomas Bartolins Hender, med hvis Gaard det opbrændte.}} {{liten blokk|Worm anfører: {{antikva|Petri Undalini fragmenta historiæ animalium Norv. MSS, qvæ penes me sunt}}, i hans Traktat „{{antikva|de mure Norv.}}“}} {{---}} <section end="Peder Clausson" /> <section begin="Skottekrigen" /> {{midtstilt|{{større|'''Skottekrigen.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Hr. Zinklar drog over salten Hav, Til Norrig hans Cours monne stande; Blandt Gubbrands Klipper han fandt sin Grav, Der vanked saa blodig en Pande.“ }} <section end="Skottekrigen" /> <section begin="Skotterne i Romsdalen" /> {{midtstilt|{{større|'''Skotterne i Romsdalen.'''}}}} Da Hr. Sinklar med sine Skotter August 1612 kom seilende ind af Romsdalsfjorden, laa Bonden {{sperret|Ivar Helland}} fra Vestnes Sogn ude paa Fjorden og fiskede og havde kun med sig i Baaden sin Datter, et halvvoxent Pigebarn, for at andøve (ɔ: holde paa Aarerne). Skotterne opsnappede dem og nødte begge til at gaae ombord. Da det forskrækkede Pigebarn græd{{rettelse||,}} gave{{rettelse|,||}} Skotterne hende en Sølvfingerbøl og en Sax med Sølvhaandfang og sendte hende derpaa iland igjen. Ivar derimod maatte blive for at lodse dem ind ad Fjorden til Væblungsnesset. Da han kom til Klungeneshammeren, der siden kaldes {{sperret|Skottehammeren}}, ¼ Miil fra Væblungsnesset, erklærede han, at Fartøiet ei kunde flyde længere ind. Paa Klungenes boede paa den Tid en Mand, som hedte {{sperret|Peder}}. Ham fik Skotterne nu fat paa og tvang ham til at være deres {{bindestrek1|Veivi|Veiviser}} <section end="Skotterne i Romsdalen" /><noinclude> <references/></noinclude> o6zjtv4r0i03v77whnhmtj6eu7a7usd 104 85859 339117 219529 2026-10-09T15:30:39Z KåreBot 479 liten blokk 339117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||189}}</noinclude>{{bindestrek2|ser|Veiviser}}, da de besluttede sig til her at gaae i Land. Ivar løslode de derpaa med Belønning for hans Uleilighed og han skyndte sig strax til Væblungsnesset for at gjøre Allarm og lade Budstikken gaae op gjennem Dalen, medens Peder Klungenes sinkede Skotternes Ankomst ved at føre dem paa en høist besverlig Vei omkring Isfjorden. For at Peder blandt Fjeldene ei skulde løbe sin Vei, blev han ved en Snor i Haaret bunden til en ridende Skotte. Foruden mange hundrede Mand sorte Sinklar med sig en Hex, som dagligen spaaede ham, og to farlige Vildtyrker eller Trynetyrker, der som Jagthunde kunde opspore Mennesker. Varslede saavel af Ivar som af Peder, der fik sendt sin Pige afsted, erholdt Romsdølerne Tid til at samle sig medens Skotterne banede sig Vei om Isefjorden. De besluttede ogsaa med Stok og Steen at gjøre Modstand, men uden ordentlige Vaaben og Anfører kunde de Intet udrette. Da Skotterne skjendede Piger og unge Koner, hvor de kom frem og røvede Penge og Sølv, betog Skræk og Rædsel Mange, saa at de forlode deres Gaarde og flygtede tilfjelds med deres bedste Gods. Enkelte Skotter bleve dog dræbte, og paa Gaarden Rødstulen lykkedes det en sikker Skytte at fælde en af de Vildtyrker, som Sinklar havde med sig. Over Enebo og Skauge trængte Skotterne ind i Gudbrandsdalen. Paa Skauge havde Alle grebet Flugten undtagen Mandens gamle Bedstemoder. Denne sloge Skotterne ihjel og afbrændte derpaa Gaarden. Paa Mærrasletta sloge de Leir og holdt Rastdag. Ved Jara, Andre sige ved Dovre-Bro, dukkede de Peder Klungenes flere Gange ned i Elven med Trudsel at lade ham blive der, hvis han ikke viste dem den rette Vei, og de trak ham ei op, førend han svor: „om jeg skal døe her, saa Gud hjelpe mig om jeg veed nogen anden Vei.“ {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Mundtligt og Krags Sagn om „Slaget ved Kringlen, hvor Tildragelsen med „Peder Klognes“ omstændeligst fortælles. (Saml. Schønings Reise 2, 112 og Klüver S. 124). De Gaver, som Ivars Datter fik, kom siden ved Arv til Gjelstein, hvor}}<noinclude> <references/></noinclude> aty16eafgxnsf3fr8lt48wqa8g98d85 104 85860 339118 338906 2026-10-09T15:30:49Z KåreBot 479 liten blokk 339118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 190</noinclude><section begin="Skotterne i Romsdalen" /> {{liten blokk|de længe opbevaredes. Ivar skal have været en Ætling af Familien Skaktavel.}} {{---}} <section end="Skotterne i Romsdalen" /> <section begin="Slaget ved Kringlen" /> {{midtstilt|{{større|'''Slaget ved {{korreksjon|Kringen|Kringlen|272}}.'''}}}} Saasnart Rygtet om disse voldsomme Fremmedes Ankomst naaede Lensmand {{sperret|Lars Hage}} i Dovresogn, sendte han strax Budstikken ud og skyndte sig til Dovrekirke, hvor der just var Gudstjeneste. Tre Gange bankede han i Kirkegulvet med sin Stav og raabte: „Giver Ly! Fienden er kommen i Landet.“ Tjenesten hævedes strax og Almuen greb til Vaaben og besluttede ved Kløvveien {{sperret|Rosten}} at gjøre Skotterne Modstand. Efter nogen Overveielse foretrak de dog at trække sig længer tilbage til det trange Bjergpas {{sperret|Kringlen}} eller Kringom. Dog kastede de først Broen ved Rosten af, hvorved Fienden noget forsinkedes, og gave derved Bønderne fra Vaage, Lessø, Froen og Ringebo Stunder til at berede Skotterne en varm Modtagelse. Paa Rommudgaard overnattede Sinklar i en Stue, som endnu vises, og da han om Morgenen afbrændte Krudt i sin Haand, for at erfare om Toget vilde blive lykkeligt, slog Røgen ind mod hans Bryst. Han udbrød da: „I Dag lider jeg Skade paa mine Folk, hvor stor den saa kan blive.“ Et stort Uheld traf ham strax. Hans anden Vildtyrk eller Veirløber, „der havde skarpt Veir af christent Blod,“ blev skudt samme Morgen ved Ødegaarden af en gammel Tjenestekarl, som laa paa Luur med sin Hornkreik (Bue) i en Hampeager. „Tryntyrken, som desuden havde forspist sig paa suur Melk, kunde her ei lugte saa godt som ellers og løb i Fælden, og den sure Melk sprøitede ud af ham i det samme Pilen traf ham. Onsdagen den 26de August marscherede Skotterne under Krigsmusik syd over, og da de hørte Børneskrig fra Fjeldene, hvorhen Qvinder og Børn vare flygtede, udbrøde de med Spot: „Hør <section end="Slaget ved Kringlen" /><noinclude> <references/></noinclude> t3z9r0sxfmlr7hg7c34j9iptayov29m 104 85861 339257 303724 2026-10-09T16:30:51Z KåreBot 479 lange tankestreker 339257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||191}}</noinclude> Troldkattene, hvor de skrige, naar vi komme igjen skal vi besøge dem.“ — De fik dog snart Andet at tænke paa. De nærmede sig nu {{sperret|Kringle|n}}, hvor Bønderne havde store Forskandsninger af Tømmer og Steen for dermed at knuse Skotterne, naar de kom paa Skraaningen mellem Fjeldet og Laugen-Elv. For at Fienden ikke skulde mærke Uraad havde de tildækket Alt med Løv og for at aflede hans Opmærksomhed, havde de, efter Raad af {{sperret|Arne Gunsta|d}}, stillet deres mindre krigsdygtige Mandskab paa Storøen i Laugen, hvor det skulde gjøre blind Allarm. Desuden lode de en Mand ride baglænds paa en hvid Hest over paa Øen med Befaling stedse at holde lige Linie med Skotternes Fortrop. Oppe paa Selsjordskampen, en Fjeldknat, hvorfra man nøie kunde oversee den omliggende Egn og den fremrykkende Fiende, havde man stillet en Pige, der godt kunde blæse paa Stut eller Horn og derfor kaldtes {{sperret|Pillar-Gur|i}}. Hende paalagde man, at hun, naar Fienden var kommen paa et bestemt Sted, skulde støde i Hornet og derved bortdrage Skotternes Opmærksomhed og give Bønderne, som fra deres Baghold ei kunde see Fienden, det fornødne Tegn. Alt gik efter Ønske. Skotternes ortrop, der bestod af 60—100 Mand, drog gjennem Kringlen uden at mærke nogen Fiende. Nu kom Hovedstyrken. Guris usedvanlige og sørgmodige Toner lyde. De „muntre“ Skotter standse og svare hende med en Krigsmarsch. Atter lyde de samme Toner fra Selsjordskampens Tinde. Skotterne svare hende anden Gang. Flere Salver af Geværskud høres nu fra Storøen, men ingen Kugle rammer. Ved enhver Salve løfte Skotterne spottende paa deres Huer. Nu er det afgjørende Øieblik kommet. {{sperret|Berdon Seilstad}} tager Sigte af {{sperret|Sinklar}} selv, og for at være sikker paa, at hans Skud ei skal glippe, om Obersten endog var skudfri, havde han ladet sin Bøsse med sin Sølvhalsknap, som han havde tygget sammen. Skuddet falder, Kuglen rammer Sinklar i Panden over det venstre Øie, og han falder død ned paa det Sted, som endnu kaldes Sin-<noinclude> <references/></noinclude> p5ahdwi6fyf6qwyft5eke5h91bnkp3v 104 85862 339120 219532 2026-10-09T15:30:59Z KåreBot 479 liten blokk 339120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 192</noinclude>klars-Dokken. I det samme Øieblik styrtede Steen- og Tømmervælterne ned over de ulykkelige Skotter. Nogle knuses, Andre styrte ned i Elven, atter Andre nedskydes eller nedhugges af de forbittrede Døler. Guris sørgmodige Toner lød nu gjennem Kampens Gny, men da hun seer Laugen farvet af Blod, kaster hun Hornet over Hovedet, gaaer bort og græder. Blandt dem, som ynkelig omkom ved Kringlen, nævner et Sagn ogsaa Sinklars Frue og Barn, som Kiel Fjerdingreen paa Opfordring af sin Fæstemø forgjeves søgte at frelse, ja han satte endog selv Livet til under Forsøget. Paa det Sted, hvor Sinkar faldt, opreiste man en simpel Støtte med den Paaskrift: Her blef Oberste Georg Sinclar, skudt dend 26de Augusti Anno 1612, og ved Qvams gamle Kirkegaard viser man endnu Sinklars Grav. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Om disse Sagn og deres Overeensstemmelse med Historien og fornemmelig med den norske Statholder Envold Kruses Beretning af 17de Sept. 1612, see „Sagn, samlede i Gudbrandsdalen om Slaget ved Kringlen,“ ved hvis Samling og Udgivelse Dr. Provst Krag har gjort sig fortjent af vor Sagnlitteratur og Historie. Sammenlign ogsaa Slange S. 354.}} {{liten blokk|Kampen ved Kringlen varede 1½ Time. Bøndernes Tal var i Slaget sandsynligst 400–500 Mand, hvoraf 6 faldt og nogle bleve saarede, som det staaer i den gamle Dølevise, hvor denne Begivenhed omstændelig besynges. Om Sinklars Frue ere Sagnene modsigende (see Side 40), da hendes Skjebne synes at forvexles med den Troldkvinde, som Sinklar efter et romsdalsk Sagn medførte, og som intet Varsel kunde give, da hun om Morgenen før Slaget blev adspurgt. Af Forbittrelse over Skotternes Nederlag skal hun paa Sel have udsaaet den bekjendte Vandskarntyde, Selsnepa kaldet, som her findes i Overflod. Hun var formodentlig den Hex, som efter Sagnet Bønderne styrtede i Laugen, og som inden hun blev Bølgernes Rov istemte en vild Sang. Sinklars Frue kom derimod efter et Sagn til Glømen i Øyer, hvor hun blev Vinteren over. Den Bygning, hvori hun boede, vises endnu. Hermed {{rettelse|fotjener|fortjener}} at sammenlignes hvad Anders Munch 1731 indførte i Vaage Kaldsbog: „Anno 1612 blev Oberst Jørgen Zinchol, da han kom fra Romsdalen med 900 Mand for at}}<noinclude> <references/></noinclude> auzuvclju9xjyucieeszb2aya1g1r6k 339258 339120 2026-10-09T16:31:01Z KåreBot 479 lange tankestreker 339258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 192</noinclude>klars-Dokken. I det samme Øieblik styrtede Steen- og Tømmervælterne ned over de ulykkelige Skotter. Nogle knuses, Andre styrte ned i Elven, atter Andre nedskydes eller nedhugges af de forbittrede Døler. Guris sørgmodige Toner lød nu gjennem Kampens Gny, men da hun seer Laugen farvet af Blod, kaster hun Hornet over Hovedet, gaaer bort og græder. Blandt dem, som ynkelig omkom ved Kringlen, nævner et Sagn ogsaa Sinklars Frue og Barn, som Kiel Fjerdingreen paa Opfordring af sin Fæstemø forgjeves søgte at frelse, ja han satte endog selv Livet til under Forsøget. Paa det Sted, hvor Sinkar faldt, opreiste man en simpel Støtte med den Paaskrift: Her blef Oberste Georg Sinclar, skudt dend 26de Augusti Anno 1612, og ved Qvams gamle Kirkegaard viser man endnu Sinklars Grav. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Om disse Sagn og deres Overeensstemmelse med Historien og fornemmelig med den norske Statholder Envold Kruses Beretning af 17de Sept. 1612, see „Sagn, samlede i Gudbrandsdalen om Slaget ved Kringlen,“ ved hvis Samling og Udgivelse Dr. Provst Krag har gjort sig fortjent af vor Sagnlitteratur og Historie. Sammenlign ogsaa Slange S. 354.}} {{liten blokk|Kampen ved Kringlen varede 1½ Time. Bøndernes Tal var i Slaget sandsynligst 400—500 Mand, hvoraf 6 faldt og nogle bleve saarede, som det staaer i den gamle Dølevise, hvor denne Begivenhed omstændelig besynges. Om Sinklars Frue ere Sagnene modsigende (see Side 40), da hendes Skjebne synes at forvexles med den Troldkvinde, som Sinklar efter et romsdalsk Sagn medførte, og som intet Varsel kunde give, da hun om Morgenen før Slaget blev adspurgt. Af Forbittrelse over Skotternes Nederlag skal hun paa Sel have udsaaet den bekjendte Vandskarntyde, Selsnepa kaldet, som her findes i Overflod. Hun var formodentlig den Hex, som efter Sagnet Bønderne styrtede i Laugen, og som inden hun blev Bølgernes Rov istemte en vild Sang. Sinklars Frue kom derimod efter et Sagn til Glømen i Øyer, hvor hun blev Vinteren over. Den Bygning, hvori hun boede, vises endnu. Hermed {{rettelse|fotjener|fortjener}} at sammenlignes hvad Anders Munch 1731 indførte i Vaage Kaldsbog: „Anno 1612 blev Oberst Jørgen Zinchol, da han kom fra Romsdalen med 900 Mand for at}}<noinclude> <references/></noinclude> fratjog7tzfcn56of0r972jv4g3booe 104 85863 339121 338907 2026-10-09T15:31:09Z KåreBot 479 liten blokk 339121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||193}}</noinclude><section begin="Slaget ved Kringlen" /> {{liten blokk|conjungere sig med de Svenske som laae ved Baare Kirke, overfaldet af Bønderne udi Kringlen og totaliter slagne med alle sine, {{sperret|undtagen}} hans {{sperret|Frue}} og 3 Haandverksfolk, som Bønderne havde nødig. Krag 13. Et med Elfenbeen indlagt Pistolskjæfte, der efter Sagnet skal have tilhørt Sinclar, vises endnu paa Museet i Christiania og et Krudthorn i Bergens Museum. Paa Ødegaarden i Dovre findes Sinklars Pengeskrin og Krudthorn og i Kjøbenhavns Museum hans Pistoler med Bogstaverne {{antikva|A. S.}} paa. Krag 56. Denne Begivenhed er dramatisk behandlet af Rahbek i Skottekrigen eller Bondebrylluppet i Gudbrandsdalen og af H. Wergeland i Sørgespillet Sinklars Død, og romantiseret af St. Wang i „Skottertoget.“ 2 Dele.}} {{---}} <section end="Slaget ved Kringlen" /> <section begin="Raadsbakken" /> {{midtstilt|{{større|'''Raadsbakken.'''}}}} Tæt ved Gaarden Graffer i Lom findes en stor Bakke, der kaldes {{sperret|Raadsbakken}}, fordi en Deel af Loms Almue her {{sperret|raadslog}} om {{korreksjon|der|de|272}} skulde ile de øvrige Døler tilhjelp eller ikke. Da fremtraadte Skjelqvalegutterne (fra Gaarden Skjelgvale i Lom) og erklærede, at Skotterne alligevel ei kom til Lom og at Sagen altsaa ei kom dem ved. Udfaldet blev, at de vendte tilbage hver hjem til sit. Endnu maae Loms Indbyggere af de øvrige Gudbrandsdøler høre ilde for deres Fædres Seendrægtighed. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Hjorthøy 2, 66. Krag 28. En Gudbrandsdøl glemmer endnu sjelden, naar man kommer til det Sted i Storms deilige Ballade, hvor det heder „de Bønder af Vaage, Læssøe og Lom, med skarpe Øxe paa Nakken,“ at gjøre opmærksom paa, at Loms Almue svigtede.}} {{---}} <section end="Raadsbakken" /> <section begin="De skotske Fanger" /> {{midtstilt|{{større|'''De skotske Fanger.'''}}}} Skotternes Fortrop, som uhindret havde passeret Kringlen, kom dog ei længere end til Gaarden Solheim, omtrent ¼ Miil derfra, førend Bønderne indhentede dem. Da disse <section end="De skotske Fanger" /><noinclude> <references/></noinclude> 553s9mjx03z744wid16t03zncnysh93 104 85866 339265 219765 2026-10-09T16:32:11Z KåreBot 479 lange tankestreker 339265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {| width="100%" |- | || Side.</noinclude>|- | '''[[Norske Folke-Sagn/2|2den Afdeling, om Kjæmper og Konger]]''' || 81. |- | [[Kjæmperne Flein og Bekaar]] || 89. |- | [[Kjæmpen Faxi i Gjevedal]] || 91. |- | [[Fiaagesundskjæmpen]] || 91. |- | [[Ketil i Budalen]] || 92. |- | [[Kongerne paa Urnes og Solværn]] || 93. |- | [[Kjæmpen Størk paa Ouse-Nuten]] || 93. |- | [[Kongerne paa Goutland og Daarsnes|Kongerne paa Goutland og Daar{{rettelse||s}}nes]] || 94. |- | [[Kong Tane og Kong Veine|Kong Tane og Kong Veine paa Ringerike]] || 95. |- | [[Kong Haaken paa Hortekollen og hans Datter|Kong Haaken paa Hortekollen]] || 96. |- | [[Kong Harald og Brudebordet]] || 97. |- | [[Kongen paa Hortvedt]] || 98. |- | [[Kong Ferking eller Qverking|Kong Ferking]] || 98. |- | '''[[Norske Folke-Sagn/3|3die Afdeling, om St. Olaf]]''' || 101. |- | [[St. Olaf dræber Trold og bygger Kirker]] || 109. |- | [[St. Olaf og Vatnaas Kirke|— bygger Vatnaas Kirke]] || 111. |- | [[St. Olaf i Vaaler|— i Vaaler]] || 112. |- | [[St. Olaf bygger Eivindsviks Kirke|— bygger Eivindsvik Kirke]] || 113. |- | [[St. Olaf og hans Broder|— og hans Broder]] || 114. |- | [[St. Olaf danner Korssund|— danner Korssund]] || 115. |- | [[St. Olaf og Troldet i Hornelen|— og Troldet i Hornelen]] || 116. |- | [[St. Olaf i Gudbrandsdalen|— i Gudbrandsdalen]] || 117. |- | [[St. Olaf og St. Halvor|— og St. Halvor]] || 117. |- | [[St. Olaf paa Moster|— paa Moster]] || 118. |- | [[St. Olafs Piil|— Piil]] || 118. |- | [[St. Olaf og hans Hest|— og hans Hest]] || 119. |- | [[St. Olafs Kilder|— Kilder]] || 119. |- | [[St. Olafs Snushorn|— Snushorn]] || 121. |- | [[St. Olaf og Søormen|— og Søormen]] || 121. |- | [[St. Olafs Fjeldreise|— Fjeldreise]] || 122. |- | [[St. Olaf i Lexdalen|— i Lexdalen]] || 123. |- | [[St. Olafs Skaal og Bæger|— Skaal og Bæger]] || 123. |- | [[Stiklestad|— paa Stiklestad]] || 124. |- | '''[[Norske Folke-Sagn/4|4de Afdeling, om den sorte Død]]''' || 125. |- | [[Pesta i Gjerrestad]] || 129. |- | [[Rypa i Justedalen|Rypa i Justedal]] || 129. |- | [[Kirken i Justedalen|Kirken i Justedal]] || 131. |- | [[Pesten i Jørgensfjord og paa andre Steder]] || 131. |- | [[Vidalen|Pesten i Vidalen]] || 132. |- | [[Hedals Kirke i Valders]] || 132. |- | [[Musstad i Vardal|Mustad i Vardal]] || 134. |- | [[Sælbo]] || 136. |- | [[Tolvkohellen]] || {{rettelse|130|136}}. |- | [[Svartdouven i Sætersdalen|Svartdouen i Sætersdalen]] || 137. |- | [[Braastad og Lunderød i Øiestad]] || 138. |- | [[Stormanna-Dauen i Øvre-Thelemarken|Stormannadauen i Øvre-Thelemarken]] || 139. |- | '''[[Norske Folke-Sagn/5|5te Afdeling, om historiske Sagn]]''' || 141. |- | [[Kong Augvald|Kong Augvald, Thrym, Brake o. Fl.]] || 148. |- | [[Dronning Aslaug]] || 149. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> 7yen6k21xk9lty5njd3fo8bdizthej1 104 85869 339079 338880 2026-10-09T15:24:49Z KåreBot 479 liten blokk 339079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||149}}</noinclude><section begin="Kong Augvald" /> {{liten blokk|tale om Jernringe, der havde staaet i Fjeldet ved Bragerhaugen, hvorved han bandt sine Skibe. Paa Nabogaarden Nøste fandtes da sandsynligviis hans Naust. (Mundtligt). I Soggendal skal der findes et Sagn om den bekjendte {{sperret|Orvarodd}}, der efter Kjæmpehistorierne skal være født paa Gaarden Beruriodr (nu Bergliud), og efter Sagnet ligge begraven paa „Oddsfjeldet“ ved Gaarden Nordnes, ligeledes i Soggendal. (Kraft 4, 222. Orvarodds Saga i Nordiske Kjæmpehistorier, oversatte ved Rafn 3die Bind, Sagabibliotheket 2, 531. Torfæus H. N, 1, 274).}} {{liten blokk|Paa Østsiden af Rennesø findes en Gaard, som Sagnet angiver for et Kongesæde, og en Slette i Nærheden, der bærer Navn af Kong {{sperret|Eriks Ridebane}}, henføres til den af Saxos Fortælling bekjendte Erik den Veltalende fra Rennesø. (Kraft 4, 220).}} {{---}} <section end="Kong Augvald" /> <section begin="Dronning Aslaug" /> {{midtstilt|{{større|'''Dronning Aslaug.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Kraaka er jeg kaldet selv. Nu Navnet mit Du veed.“ }} {{liten blokk|'''Magnars Thaattur.'''}} {{liten blokk|Blandt Færøiske Qvæder.}} Paa et Skjer i Bugten nedenfor Gaarden Svennevik, i Nærheden af Lindesnes, blev i fordums Dage funden en Guldharpe, hvori et lidet Pigebarn laa. Deraf har det Inderste af Bugten faaet Navn af Guldviken. Pigen hedte Aadlov eller Adlaug, og blev af sine Fosterforældre paa Svennevik, da hun voxede til, sat til at vogte Sauer og Gjeter; men siden blev hun Dronning, hvilket Sagn Slægt efter Slægt har vidst at fortælle. Den Haug, hvor hun pleiede at sidde for at see til sin Buskab, blev siden kaldet {{sperret|Aslaughangen}}. Hun blev ogsaa kaldet Kraka, og efter hende skal {{sperret|Krakabækken}}, der flyder paa Spangereid, en Fjerdingvei fra Guldviken, have sit Navn. <section end="Dronning Aslaug" /><noinclude> <references/></noinclude> hy4kp74l9lr3tidij5qbutsp3tb3lzv 104 85870 339080 219540 2026-10-09T15:24:59Z KåreBot 479 liten blokk 339080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 150</noinclude>{{blank linje}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Dette Sagn, som Torfæus har omtalt, og som gjentages i Top. Journal 12, 35, existerer endnu. En gammel Kone paa Svennevik har for nogle Aar siden fortalt det ligedan til Hr. Assessor Schwach, der besøgte Stedet og har besjunget Tildragelsen i sine Digte 1, 1–23. Man viste ham endog den lille Ø eller det Skjer, hvor Manden paa Svennevik skal have fundet Guldharpen med Barnet i.}} {{liten blokk|Ragnar Lodbroks Saga fortæller, at Aslaug var en Datter af Sigurd Fofnersbane og Skjoldmøen Brunehild. Hendes Fosterfader Heimer blev myrdet paa Spangerhede af et Par gamle gjerrige Bønderfolk, som bemægtigede sig hans Skat, og opfostrede den lille Pige, der laa i hans Harpe, som deres eget Barn, og kaldte hende Kraka. Hun blev haardt behandlet og maatte vogte Qvæg indtil Ragnar Lodbrok ved en Hendelse landede her og nogle af hans Folk traf paa Kraka, hvis Skjønhed og Klogskab fængslede dem saaledes, at Ragnar formedelst deres Roes selv blev nysgjerrig, og bød hende komme til sig „hverken klædt eller uklædt; uden at være fastende eller have spist; hverken ene eller ifølge med noget Menneske.“ Dette gjorde hun, og indtog saaledes Kongen, at han ægtede hende, og hun blev Moder til mange af hans berømte Sønner. Flere berømte islandske Slægter rose sig af at nedstamme fra hende.}} {{liten blokk|At Kraka skulde være en Datter af Sigurd Fofnersbane strider mod al Tidsregning og de ældste Sange. Formodentlig har den kloge Kraka, som paa Grund af sin ringe Fødsel saa sig ringeagtet af Folket, foregivet at nedstamme fra denne berømte Helt. (Sagabibliothek 2, 93 og 478. Volsunga Saga C. 53. Ragnar Lodbroks Saga C. 4 og 5. Færøiske Qvæder samlede af Lyngbye 335–355).}} {{liten blokk|Et færøisk Sagn kalder hende Osla, lader hende drive iland i en Kiste, og opdages af en fattig Mand ved Navn Kraka, der behandlede hende ilde, fordi hun var smukkere end hans Datter. Landets Konge, der var bleven Enkemand, vilde ingen anden ægte end den, der kunde passe hans afdøde Dronnings Klæder. Dette kunde Osla, som derpaa bliver Dronning, og da man bebreidede hende hendes ringe Herkomst, fremviser hun det Brev, hendes Moder havde lagt i Kisten, og da denne endnu var ilive, blev hun af hende erkjendt. Sagabibliotheket 3. 481.}} {{liten blokk|Hvad Sagnets første Oprindelse angaaer, gjøre vi vist nok bedst i, med den lærde og skarpsindige P. E. Müller, at antage, „at det let kunde skee, at den romantiske Historie om Aslaug, der var almindelig bekjendt i Norge, kan have foranlediget Spangerhedes Beboere for nogle Aarhundreder siden, at ville {{bindestrek1|for|forplante}}}}<noinclude> <references/></noinclude> sgho5wwtg1824478jpjx362618cr3ns 339249 339080 2026-10-09T16:29:31Z KåreBot 479 lange tankestreker 339249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 150</noinclude>{{blank linje}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Dette Sagn, som Torfæus har omtalt, og som gjentages i Top. Journal 12, 35, existerer endnu. En gammel Kone paa Svennevik har for nogle Aar siden fortalt det ligedan til Hr. Assessor Schwach, der besøgte Stedet og har besjunget Tildragelsen i sine Digte 1, 1—23. Man viste ham endog den lille Ø eller det Skjer, hvor Manden paa Svennevik skal have fundet Guldharpen med Barnet i.}} {{liten blokk|Ragnar Lodbroks Saga fortæller, at Aslaug var en Datter af Sigurd Fofnersbane og Skjoldmøen Brunehild. Hendes Fosterfader Heimer blev myrdet paa Spangerhede af et Par gamle gjerrige Bønderfolk, som bemægtigede sig hans Skat, og opfostrede den lille Pige, der laa i hans Harpe, som deres eget Barn, og kaldte hende Kraka. Hun blev haardt behandlet og maatte vogte Qvæg indtil Ragnar Lodbrok ved en Hendelse landede her og nogle af hans Folk traf paa Kraka, hvis Skjønhed og Klogskab fængslede dem saaledes, at Ragnar formedelst deres Roes selv blev nysgjerrig, og bød hende komme til sig „hverken klædt eller uklædt; uden at være fastende eller have spist; hverken ene eller ifølge med noget Menneske.“ Dette gjorde hun, og indtog saaledes Kongen, at han ægtede hende, og hun blev Moder til mange af hans berømte Sønner. Flere berømte islandske Slægter rose sig af at nedstamme fra hende.}} {{liten blokk|At Kraka skulde være en Datter af Sigurd Fofnersbane strider mod al Tidsregning og de ældste Sange. Formodentlig har den kloge Kraka, som paa Grund af sin ringe Fødsel saa sig ringeagtet af Folket, foregivet at nedstamme fra denne berømte Helt. (Sagabibliothek 2, 93 og 478. Volsunga Saga C. 53. Ragnar Lodbroks Saga C. 4 og 5. Færøiske Qvæder samlede af Lyngbye 335—355).}} {{liten blokk|Et færøisk Sagn kalder hende Osla, lader hende drive iland i en Kiste, og opdages af en fattig Mand ved Navn Kraka, der behandlede hende ilde, fordi hun var smukkere end hans Datter. Landets Konge, der var bleven Enkemand, vilde ingen anden ægte end den, der kunde passe hans afdøde Dronnings Klæder. Dette kunde Osla, som derpaa bliver Dronning, og da man bebreidede hende hendes ringe Herkomst, fremviser hun det Brev, hendes Moder havde lagt i Kisten, og da denne endnu var ilive, blev hun af hende erkjendt. Sagabibliotheket 3. 481.}} {{liten blokk|Hvad Sagnets første Oprindelse angaaer, gjøre vi vist nok bedst i, med den lærde og skarpsindige P. E. Müller, at antage, „at det let kunde skee, at den romantiske Historie om Aslaug, der var almindelig bekjendt i Norge, kan have foranlediget Spangerhedes Beboere for nogle Aarhundreder siden, at ville {{bindestrek1|for|forplante}}}}<noinclude> <references/></noinclude> rdmgyvcdbni7app0wtreej8doswpmkg 104 85871 339081 338881 2026-10-09T15:25:09Z KåreBot 479 liten blokk 339081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||151}}</noinclude><section begin="Dronning Aslaug" /> {{liten blokk|{{bindestrek2|plante|forplante}} Aslaugs Minde.“ (Sagabibliothek 2, 96). „Imidlertid bliver Sagnet stedse et Beviis paa, hvorledes den gamle Saga har fundet sin Vei endog til Almuen og lever i dens Minde.“ (Geyers Svea Rikes Häfder 5, 49).}} {{---}} <section end="Dronning Aslaug" /> <section begin="Habor og Signe" /> {{midtstilt|{{større|'''Habor og Signe.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| Og der de komme til Signilds Bur Da laa hun der i Glød; Og der de kom, hvor Gallien stod, Da var alt Hafbur død.“ }} {{liten blokk|'''Hafbur og Signes Vise.'''}} I Aardal i Sogn boede i Oldtiden Habor Kongesøn og paa Urnes Kong {{korreksjon|Rangvad|Rangvald|272}}. Denne havde en Datter, {{korreksjon|om|som|272}} hedte Signe og hun havde sit Jomfrubuur ovenfor Urnes paa en liden Fjeldslette, som endnu kaldes {{sperret|Signes Sal}} eller {{sperret|Møsalen}}. Den unge Habor fattede Kjerlighed for den væne Signe og vilde gjerne have hende. Hun syntes ogsaa godt om Habor; men Ragnvald vilde intet vide om denne Forbindelse og gav Habor Afslag. Ikke desto mindre vedblev Habor sin Forstaaelse med den smukke Kongedatter og besøgte hende ofte hemmelig. For ei ved Nattetider at fare vild paa den store Hei over til Urnes, opreiste han smaa Steenvarder. Disse findes endnu og kaldes Haborvarderne. Paa Fjeldet er en græsrig Slette. Her pleiede Habor at hvile sig og oppebie Nattens Ankomst, og medens hans Hest beitede, fordrev han Tiden med at prøve sit Sværd paa en stor Steen, som endnu viser tydelige Mærker efter Sværdhuggene. Engang besøgte han endog Signe i hendes Buur. For ei at blive røbet havde han vel iført sig Qvindfolksklæder, men en af Signes Terner fattede Mistanke, og, da Habor om Natten i en fortrolig Samtale røbede sig ved sin Mandsstemme, skyndte den lyttende Terne sig til Kong Ragnvald og røbede {{bindestrek1|Hemme|Hemmeligheden}} <section end="Habor og Signe" /><noinclude> <references/></noinclude> pijmvfgb95i2tcus7l1fv3daqah4c1y 104 85873 339082 219543 2026-10-09T15:25:19Z KåreBot 479 liten blokk 339082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||153}}</noinclude>{{blank linje}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Mundtligt, sammenlign Kraft 4, 824 og Budst. 5, 358. Suhms samlede Skrifter 3, 293{{rettelse||,}} Saxo 7de Bog, kritisk Undersøgelse af Danmarks og Norges Sagnhistorie ved P. E. Müller 161 og Balladen om Hafbur og Signe, der foruden andre Steder findes i danske Viser fra Middelalderen, udgivne af Nyerup og Rahbek, 3die Deel forsynet med interessante Anmærkninger, blandt hvilke følgende: „Det ved Signes og Habors {{rettelse|Hendeldelser|Hendelser}} fremstillede Exempel paa trofast Kjerlighed, urokkeligt Venskab, uslukkeligt Had til Fiender, samt Hevnlyst og Ringeagt for Døden, er det rene Aftryk af gamle Nordens Aand og Tænkemaade. En Skildring af den Natur greb saa ind i ethvert skandinavisk Gemyt, at ikke alene alle tre nordiske Riger, men endog i ethvert Rige tre, fire Provindser tilegne sig denne Tildragelse. Det Factum, som ligger til Grund for dette i hele Skandinavien saa almeen yndede Sagn, skjuler sig langt borte i den fjerneste Oldtid, hvor man raner i tykt Maria uden at kunne med Kritikens Fakkel belyse de forekommende Gjenstande. I Landnama og i de eddaiske Sange, hos en Saxo og en Snorre, altsaa hos Forfattere, som have levet i 10–13de Aarhundrede, er Talen derom som et Echo, der gjenlyder fra hine længst henrundne umindelige Tider.“ Allerede i Thjodolfs Ynglingatal fra 9de Aarhundrede kaldes Galgen Signes Mands Hest.}} {{liten blokk|I de nævnte Anmærkninger omtales endvidere de Steder i Danmark, Sverige og Norge, der gjøre Fordring paa at være Skuepladsen for denne Tildragelse, og hvortil jeg altsaa henviser den, som ønsker nøiere Underretning herom. Sammenlign Afzelius 1, 73.}} {{liten blokk|Blandt de norske Beilere til den Ære ville vi nævne: Egnen om Frederikstad, hvor Biskop Jens Nielsen allerede 1584 fandt Hagbarholm o. m.; Sigarsvold paa Lister, hvor Signes Fader, Kong Sigar, skal have boet og Fritsøkulen, et yndigt Sted ved Faritsvandet i Nærheden af Laurvik, hvor Sagnet fortæller, at Signes Jomfrubur har staaet. Sagnet her tilføier, at Kongen frigav Habor, da han fik at vide hvo han var og endog lovede ham sin Datter: men da en skinsyg Terne hidsede Hagbars blaa Kappe op i Galgen, brændte Signe sig inde. Til Straf blev Ternen levende begraven og ved Nattetid hører man endnu hendes Skrig og Signes Sang. De maae dog alle vige enten for Gaarden Steig paa Engelen (Aungley), der har Landnamabogen for sig, som Side 256 beretter: „{{antikva|I Aungley bio Sigar Kongr a Steig, oc þar Signyarbrunnr i Hagbardsholme}}“ eller for Urnes i Sogn, hvor, som vi have seet, en Samling af Sagn pege hen paa denne Tildragelse.}}<noinclude> <references/></noinclude> 7kz3c1zv2q2oagqp42yaqj5xwsp58tm 339250 339082 2026-10-09T16:29:41Z KåreBot 479 lange tankestreker 339250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||153}}</noinclude>{{blank linje}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Mundtligt, sammenlign Kraft 4, 824 og Budst. 5, 358. Suhms samlede Skrifter 3, 293{{rettelse||,}} Saxo 7de Bog, kritisk Undersøgelse af Danmarks og Norges Sagnhistorie ved P. E. Müller 161 og Balladen om Hafbur og Signe, der foruden andre Steder findes i danske Viser fra Middelalderen, udgivne af Nyerup og Rahbek, 3die Deel forsynet med interessante Anmærkninger, blandt hvilke følgende: „Det ved Signes og Habors {{rettelse|Hendeldelser|Hendelser}} fremstillede Exempel paa trofast Kjerlighed, urokkeligt Venskab, uslukkeligt Had til Fiender, samt Hevnlyst og Ringeagt for Døden, er det rene Aftryk af gamle Nordens Aand og Tænkemaade. En Skildring af den Natur greb saa ind i ethvert skandinavisk Gemyt, at ikke alene alle tre nordiske Riger, men endog i ethvert Rige tre, fire Provindser tilegne sig denne Tildragelse. Det Factum, som ligger til Grund for dette i hele Skandinavien saa almeen yndede Sagn, skjuler sig langt borte i den fjerneste Oldtid, hvor man raner i tykt Maria uden at kunne med Kritikens Fakkel belyse de forekommende Gjenstande. I Landnama og i de eddaiske Sange, hos en Saxo og en Snorre, altsaa hos Forfattere, som have levet i 10—13de Aarhundrede, er Talen derom som et Echo, der gjenlyder fra hine længst henrundne umindelige Tider.“ Allerede i Thjodolfs Ynglingatal fra 9de Aarhundrede kaldes Galgen Signes Mands Hest.}} {{liten blokk|I de nævnte Anmærkninger omtales endvidere de Steder i Danmark, Sverige og Norge, der gjøre Fordring paa at være Skuepladsen for denne Tildragelse, og hvortil jeg altsaa henviser den, som ønsker nøiere Underretning herom. Sammenlign Afzelius 1, 73.}} {{liten blokk|Blandt de norske Beilere til den Ære ville vi nævne: Egnen om Frederikstad, hvor Biskop Jens Nielsen allerede 1584 fandt Hagbarholm o. m.; Sigarsvold paa Lister, hvor Signes Fader, Kong Sigar, skal have boet og Fritsøkulen, et yndigt Sted ved Faritsvandet i Nærheden af Laurvik, hvor Sagnet fortæller, at Signes Jomfrubur har staaet. Sagnet her tilføier, at Kongen frigav Habor, da han fik at vide hvo han var og endog lovede ham sin Datter: men da en skinsyg Terne hidsede Hagbars blaa Kappe op i Galgen, brændte Signe sig inde. Til Straf blev Ternen levende begraven og ved Nattetid hører man endnu hendes Skrig og Signes Sang. De maae dog alle vige enten for Gaarden Steig paa Engelen (Aungley), der har Landnamabogen for sig, som Side 256 beretter: „{{antikva|I Aungley bio Sigar Kongr a Steig, oc þar Signyarbrunnr i Hagbardsholme}}“ eller for Urnes i Sogn, hvor, som vi have seet, en Samling af Sagn pege hen paa denne Tildragelse.}}<noinclude> <references/></noinclude> 5lxrcuta3kq82mf0gn0cyby99co4ezs 104 85874 339083 338882 2026-10-09T15:25:29Z KåreBot 479 liten blokk 339083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 154</noinclude><section begin="Habor og Signe" /> {{liten blokk|Sogn, hvori Urnes ligger, spiller allerede tidlig en vigtig Rolle blandt Norges Smaastater. Her laae Baldershage, Syrstrand og Framnes, berømte af Frithiof og Ingeborgs Historie, her fandtes Kaupanger og Gulething, og her kjæmpede Sverrer og Magnus ved Fimbreide om Liv og Norges Rige.}} {{---}} <section end="Habor og Signe" /> <section begin="Kong Eystein (Østen) og hans Hund Saur" /> {{midtstilt|{{større|'''Kong Eystein (Østen) og hans Hund Saur.'''}}}} I gamle Dage herskede paa Opland en Konge ved Navn Eystein Illraade, der ved Vaabenmagt bragte Thrønderne under sit Herredømme, og satte sin Søn til deres Regent. Misfornøiede med hans Styrelse gjorde Thrønderne Opstand og dræbte Kongesønnen. Hevnen udeblev imidlertid ikke længe; snart stod Kongen igjen i Landet med en Hær, tugtede Oprørerne<ref>Efter Sagnet skal det første eller andet af de Slag, som Thrønderne leverede Eystein, have staaet ved Gaarden Skep og Heistad i Sparebo, hvor en Mængde Gravhauge findes. Kraft 6, 129.</ref>, og gav dem Valget mellem at faae sin Hund eller sin Træl til Konge. Thrønderne valgte den første, som Eystein derpaa bibragte to Mands Vet, saa at Hunden talte to Ord og gjøede det tredie. Denne nye Hundekonge, der hedte Saur, havde mange Huskarle, som bare ham, naar det var ondt Veir. Hans Bopæl var en Gaard i Indherred, der den Dag i Dag efter ham bærer Ravet {{korreksjon|Saurhaug|Saurshaug|272}}. Her levede Saur længe og i Fred, indtil han omkom ved en ulykkelig Hendelse. Han pleiede nemlig, omgiven af sine Hoffolk, selv at vogte sin Buskab. Engang blev denne angreben af en Ulv. Opmuntret af sine troløse Tjenere ilede Saur sin betrængte Buskab til Hjelp, men blev et Offer for sit Mod; thi Ulven dræbte Kongen paa det Sted, som endnu til Erindring kaldes Vargraaen (Ulvekrogen). Ikke langt derfra blev <section end="Kong Eystein (Østen) og hans Hund Saur" /><noinclude> <references/></noinclude> gr99g3h3da62geq8jk41r1dxe6oq7jc 104 85875 339084 338883 2026-10-09T15:25:39Z KåreBot 479 liten blokk 339084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||155}}</noinclude><section begin="Kong Eystein (Østen) og hans Hund Saur" /> Saur begraven i en Haug, som til et sørgeligt Minde endnu bærer Navn af Jammerhangen. Denne vises endnu i en liden Dal i Nærheden af Sarhaug Kirke. (Klüver 72). {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Dette Sagn stemmer næsten ganske overeens med Snorres Beretning i Hakon den Godes Saga C. 13, og bekræftes i Norske Kjæmpehistorier {{antikva|I c}} 134, {{antikva|III a}} 10, hvor der lægges til, at Eysteins Datter Asa ægtede Halfdan Hvitbein af Ynglingaætten.}} {{---}} <section end="Kong Eystein (Østen) og hans Hund Saur" /> <section begin="Halfdan Svarte og Fruen paa Hermandsrud" /> {{midtstilt|{{større|'''Halfdan Svarte og Fruen paa Hermandsrud.'''}}}} Paa det Sted, hvor den skjønne Sæter Hermandsrud nu ligger, og hvor Ruiner af betydelige Bygninger endnu ere at see, boede i gamle Dage en fornem Frue. Paa samme Tid regjerede Kong Halfdan Svarte over Hadeland. Han besøgte ofte den væne Frue, da kun den smale Randsfjord adskilte dem; men da han en Aften hos hende havde drukket sig et Ruus, og over Randsfjorden vilde reise hjem igjen, kjørte han i Isen udenfor Røkensvik og druknede. Hans Legeme blev deelt i 4 Dele. Hans Hoved skal være begravet paa Steen paa Ringerike i den store Haug, der endnu kaldes Haldans Haug, og en Deel af hans Legeme skal hvile i Grims- eller Haldans-Haugen ved Thingelstad-Kirke paa Hadeland. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Mundtligt og Kraft 2, 244, conf. Halfdan Svartes Saga C. 9, hvor der fortælles, „at han reiste fra et Gjestebud paa Hadaland og faldt hans Vei saaledes, at han foer over et Vand Rønd; det var om Vaaren, da Solen virkede megen og da han reiste over Rykinsvik, brast Isen og Kong Halfdan omkom og meget Folk med ham.“}} {{liten blokk|Af Snorre er det bekjendt, at Halfdan ofte var paa Hadeland, og efter Fagurskinnas Vidnesbyrd skal paa Gaarden Theingilstad have boet en Høvding, Dag Prude, hvis Datter Helga hiin Haarfagre var gift med Halfdan. Maaskee er denne Helga og Fruen paa Hermandsdrud den samme Person. Til denne}} <section end="Halfdan Svarte og Fruen paa Hermandsrud" /><noinclude> <references/></noinclude> qalahomrqtqtpekt0kqheemvm1np0qm 104 85876 339085 338884 2026-10-09T15:25:49Z KåreBot 479 liten blokk 339085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 156</noinclude><section begin="Halfdan Svarte og Fruen paa Hermandsrud" /> {{liten blokk|Konges Historie kan og henføres de Sagn, som findes paa Gaardene By og Hvam i Nes paa Hedemarken, om at to Slag i mellem to Konger i gamle Dage her have staaet, og at i en stor Haug paa den sidste Gaard skal ligge begraven en Kjæmpe med et Guldkjede om Halsen. Her søge Nogle Guthorm Dale-Gudbrandssons Grav, som dog sandsynligere er den store Kjæmpehaug, der findes paa en liden Holme ved {{rettelse|Hovidsholm|Hovindsholm}}; thi det tredie Slag, hvori han faldt, stod paa den store Ø, som ligger i {{antikva|Miors}}.}} {{liten blokk|Til dette Slag kan maaskee rettest henføres følgende Sagn. S. V. for {{rettelse|Hovidsholms|Hovindsholms}} Gaard ligger en stor Slette, som kaldes {{sperret|Mandløse}}. Her stod i Oldtiden et Slag. Fienden kom tilsøes over fra Totensviken og deelte sig i to Afdelinger. Den ene landede i Nærheden af Hovindsholm og rykkede lige op paa Mandløsen, hvor det andet Parti havde leiret sig. Fiendens anden Afdeling landede ved Helleskjer og drog i al Stilhed op gjennem den smale Helleskjersdalen langs med en høi Bakke. Herfra faldt de nu Modpartiet i Ryggen og omringet blev dette nedhugget indtil sidste Mand. Til Erindring om dette Nederlag kaldes Marken Mandløse. Hvor Bagtruppen faldt Fienden i Ryggen, findes endnu en Gravhang (mundtligt).}} {{---}} <section end="Halfdan Svarte og Fruen paa Hermandsrud" /> <section begin="Kongerne Hake og Hakon" /> {{midtstilt|{{større|'''Kongerne Hake og Hakon.'''}}}} Hakedalen paa Romerike har efter Sagnet saaet sit Navn af Kong Hake, der boede paa Gaarden Aaneby. Paa samme Tid boede paa Haakenstad Kong Hakon. De beilede begge til den samme Pige. Da hun gav Hake Fortrinet, blev Hakon saa forbittret, at han udfordrede sin Medbeiler til en Kamp paa Liv og Død. De mødtes paa en Slette ved Gaarden Hellerud, hvor der kom til et Slag, i hvilket Hake dræbte sin Modstander, hvis Lig førtes tilbage til Haakenstad. Paa Aaneby har man for en Deel Aar siden fundet Spor af en gammel Brolægning, der synes at vidne om Gaardens Beboelse i Fortiden. I {{rettelse|El-Elven|Elven}} ved Hellerudsletten har man ogsaa opfisket en gammel Stridsøxe. <section end="Kongerne Hake og Hakon" /><noinclude> <references/></noinclude> 1ebf35lmv2w1zmrptqg6qnw7v82akns 104 85877 339086 338885 2026-10-09T15:25:59Z KåreBot 479 liten blokk 339086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||157}}</noinclude><section begin="Kongerne Hake og Hakon" /> {{blank linje}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Mundtligt og meddeelt. Sagnet, som er poetisk behandlet i Morgana af Hansen, synes at henpege paa Historien. I Halfdan Svartes Saga C. 5 omtales nemlig en Hale Bærsærk, der dræbte Sigurd Hjort, og i Harald Haarfagers Saga C. 1 omtales Haralds Seier over Kong Hale, der faldt med en stor Deel af sine Folk i en Dal, {{sperret|som siden kaldtes Hakedalen}}.}} {{---}} <section end="Kongerne Hake og Hakon" /> <section begin="Harald Haarfager og hans Samtidige" /> {{midtstilt|{{større|'''Harald Haarfager og hans Samtidige.'''}}}} Om en Helt og Erobrer som Harald, der med vældig Haand betvang alle Landets Smaakonger og frembragte saa mærkelige Forandringer i Landet, maatte man vente at høre mange Sagn. Dette er imidlertid ikke Tilfælde. Vel findes der nogle; men disse ere deels dunkle og uvisse, deels ufuldstændige. Til ham pleier man at henføre følgende Sagn. Paa Grøte Prestegaard i Orkedal boede i gamle Dage Kong Gryting. Paa hans Tid rykkede Kong Harald med en stor Hærmagt over Dovrefjeld. Ved Rygtet herom opbød Gryting Almuen og drog Harald imøde. I Opdal paa Gaarden Riser stødte de sammen og her kjæmpede de den første Dag. Da Gryting ei der længere kunde holde Stand, trak han sig tilbage til Vang, Opdals nuværende Prestegaard. Her fornyede han Kampen, men blev overvunden og dræbt med den største Deel af sin Hær. Kong Grytings Lig blev ført til hans Bopæl, Grøte Prestegaard, hvor man i den saakaldte Kongshaug endnu viser hans Grav. Paa Riser og Vang findes en Mængde Hauge, hvor de Faldne bleve begravede. Paa Sletten imellem Gaardene Meelhus og Eggen, hvor en Mængde nu næsten ukjendelige Kjæmpehauge findes, leveredes efter Sagnet et Slag mellem Høne (Hogne) Konge i Guledalen, og en anden Konge, som kom søndenfra og undertvang alle andre Konger. Paa Sletten mellem Værneskirke og Gaarden Mæle i Størdalen findes 3 <section end="Harald Haarfager og hans Samtidige" /><noinclude> <references/></noinclude> o1rf66bg3oa65hluw27jutajiv752pg 104 85879 339122 338908 2026-10-09T15:31:19Z KåreBot 479 liten blokk 339122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||195}}</noinclude><section begin="De skotske Fanger" /> {{bindestrek2|lingsbø|Ellingsbø}} i Hedalen, hvor han sandt venlig Modtagelse og forblev i 4 Aar. Han var Guldsmed og nedsatte sig siden i Oslo. Saa godt gik det ei to Fanger paa Gaarden Qvam og Sel. Da Opsidderne ikke sandt sin Regning ved at føde dem Vinteren over, skjød de dem om Høsten. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Statholder Kruse skriver, at 134 Skotter bleve fangne, men Dagen efter skudte, undtagen 18, idet Bønderne sagde til hverandre, at Kong Majest. havde nok at føde udi samme 18, blandt hvilte vare Kapitain Ramsy, Lieutenant Mannerpange og Hr. Bryssy. Ved et aabent Brev af 3 Seet. 1613 skjenkede Christian {{antikva|IV}} Lars Hage Gaarden Hage og Gaarden Landnam, Lensmand Peder Randklev, en af Anførerne ved Kringlen, Nedre Randklev og Bardon Seielstad Øvre-Seielstad „dem og deres Arvinger til evindelig Eiendom for deres {{sperret|Troskab, Flittighed og Mandelighed}} udi sidste forledne Feide,“ og meddeelte deres Gaarde tillige Frihed for den Statens Jordebogsrettighed, som kaldes {{sperret|Foring}}. {{sperret|Arne Gunstad}}, der efter Sagnet udmærkede sig ved sin Tapperhed og overordentlige Styrke, skal have faaet samme Frihed for sin Gaard. Pigen Guri, siger Sagaen fik til Belønning Gaarden Rindal i Vaage, der siden blev kaldet Pillarviken. Paa Hage og Randklev boer endnu Lars og Peders Ætlinger. Bardons Slægt er derimod uddød. Sagnet fortæller, at Bardon siden blev stolt og overmodig. Sit Gevær førte han overalt med sig, selv i Kirken, hvor han holdt det mellem Benene. Tilsidst blev han som en farlig Person fængslet og ført til Kjøbenhavn, hvor hans Mod og Manddomsprøver dog atter forskaffede ham Frihed.}} {{---}} <section end="De skotske Fanger" /> <section begin="Hungersnød i Gudbrandsdalen" /> {{midtstilt|{{større|'''Hungersnød i Gudbrandsdalen.'''}}}} I Begyndelsen af det 17de Aarhundrede herskede der saadan Frost og Tørke i Lessø, at ikke alene mange Bønder formedelst Hungersnød vandrede ud, men de Øvrige lode deres Gaarde ligge udyrkede, og sendte deres Plovjern til Akershus Slot for at vise, at de ingen Skatter kunde svare. Sognepresten Hr. Jens maatte med sin <section end="Hungersnød i Gudbrandsdalen" /><noinclude> <references/></noinclude> b9z1bz3rhcizn1sgdw0r3pce7cci270 104 85880 339123 338909 2026-10-09T15:31:29Z KåreBot 479 liten blokk 339123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 196</noinclude><section begin="Hungersnød i Gudbrandsdalen" /> Hustru Marit ogsaa forlade Hjemmet; men saa fattige vare de, at de hverken eiede Hest eller noget at leie en for, men Presten maatte sætte sin Hustru paa en Kjelke og selv trække hende over Isen til Gaarden Bottom, hvorfra de begge begave sig ud af Sognet. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Hjorthøy Beskr. over Gudbrandsdalen 2, 10. Maaskee tyder dette Sagn hen paa den store Hungersnød, som efter Historiens Vidnesbyrd traf Norge 1601, conf. Slange.}} {{---}} <section end="Hungersnød i Gudbrandsdalen" /> <section begin="Ove Gedde" /> {{midtstilt|{{større|'''Ove Gedde.'''}}}} Da Ove Gedde var paa sin Reise fra Ostindien, gjorde han i en heftig Storm det Løfte, at han vilde skjenke den første Kirke, han fik see, en Altertavle, hvis han blev reddet af denne Livsfare. Da Tjølling Kirke var den første, han fik isigte, forærede han samme ikke alene den Altertavle, som endnu findes der, men ogsaa to anseelige Messingstager, der endnu staae paa Alteret og ere forsynede med latinske Vers, der minde om ham og hans Brud, Dorthea Urne. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Et Par lignende Messingstager findes ogsaa i Ekers Kirke. Ove Gedde er født 1594, grundlagde 1618 de danske Besiddelser i Ostindien, blev ved sin Hjemkomst Lehnsherre over Brunlaug og Nummedal og ægtede Dorthea Urne, en Datter af Knud Urne til Aasmark. 1624 fik han Opsigt med Kongsberg Sølvverk, og blev forlehnet først med Buskerud og siden (1640) med Bratsberg Lehn. 5 Aar derefter blev han Rigsraad og Rigsadmiral og døde den 17de December 1660.}} {{---}} <section end="Ove Gedde" /> <section begin="Mandfjordfjeldet" /> {{midtstilt|{{større|'''Mandfjordfjeldet.'''}}}} Da adskillige svenske Streifepartier i Kong Frederik {{antikva|III.s}} Tid trængte ind i Nordlandene for at udplyndre det <section end="Mandfjordfjeldet" /><noinclude> <references/></noinclude> 2i046i9e3jw3st94noiq25ck8yw8np6 104 85881 339124 338986 2026-10-09T15:31:39Z KåreBot 479 liten blokk 339124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||197}}</noinclude><section begin="Mandfjordfjeldet" /> uforsvarede Land, viste Ofotens og Tysfjordens Finner megen Troskab imod Norge. Efter Overlæg begave nogle Finner sig tilfjelds og tilbøde de Svenske at vise dem Veien. Disse modtoge Tilbudet og bleve nu førte ind blandt Bjergkløfterne, hvor Finnerne havde leiret sig og, uden selv at tabe en Mand, med deres sikkre Rifler bragte Død og Fordervelse iblandt Fienden. En anden Flok Svenske paa omtrent 150 Mand tvang paa samme Tid en Fin, der drev om med sine Rener snart paa svensk og snart paa norsk Grund, til at være deres Veiviser ned til Tysfjorden, hvor denne Fin havde sin meste Familie. Ved Juletider begave de sig paa Reisen; han løb paa Ski, de kjørte med Rener. I Mørket leder han dem vild, og fører dem hen til et fladt Fjeld, der danner en frygtelig Styrtning; ud over denne fare de, og der finde de en uventet Grav. Fjeldet kaldes til Minde herom Mandfjordfjeldet og i den nedenunder liggende Dal fandt man endnu lang Tid efter Dynger af Menneske- og Rensdyrbeen. Finnerne i Ofoten og Tysfjorden fik siden til Belønning for deres udviste Troskab deres Pladser og Rydninger til Odel og Eie. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Top. Journal og Budstikken 5, 784. Endnu 1782 fandtes hist og her Levninger af Menneske- og Rensdyrbeen; men troværdige Folk fortalte, at i deres Barndom vare disse at see dyngeviis.}} {{liten blokk|Saavel i Soløer som i Throndhjem har man Sagn om en rask Skieløber, der som Veiviser i Snefog bragte en lignende Ulykke over svenske Streifepartier.}} {{høyre|{{liten blokk|(Meddeelt).|2em}}}} {{---}} <section end="Mandfjordfjeldet" /> <section begin="Carl Gustavs Fald" /> {{midtstilt|{{større|'''Carl Gustavs Fald.'''}}}} Et Sagn i Norge beretter, at Sveriges krigerske Konge Carl Gustav fandt sin Bane for Frederiksteen. Misfornøiet med den ringe Fortgang, som hans Vaaben havde i Norge, reiste han selv til Halden og vilde fra den Høide, <section end="Carl Gustavs Fald" /><noinclude> <references/></noinclude> ahpfmh15pv8d6hkb27iw4yyr98ezmao 104 85883 339126 338913 2026-10-09T15:31:59Z KåreBot 479 liten blokk 339126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 202</noinclude><section begin="Anna Colbjørnsen og de Svenske" /> ved Kirken. „Den forbløffede og forskrækkede Svenske tog nu tilbeens, det forteste han kunde. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Saaledes lyder Sagnet endnu paa Ringerike, hvortil jeg kun vil tilføie, at Chefen for de Norske var Oberste Øtken, at Fogden hedte Lars Michelsen, og at 30 Svenske bleve paa Stedet og 170 toges tilfange. Som Berigtigelse af Folkesagnet kan tjene et Vidnesbyrd fra Rector Borch i Drammen, der i sin Barndom ofte hørte sin Bedstemoder, Annas Samtidige og Veninde, fortælle om denne Begivenhed. Anna havde fortalt hende, at Løven var en saa peen og godlidende Mand, at det endog gjorde hende ondt at narre ham, at han ved at høre Larmen ilede ind til hende og bad henne gaae ned i Kjelderen, da Kuglerne allerede fore gjennem Vinduerne; men saa snart han kom ud i Døren stødte han allerede paa de Norske. Han slog nu Døren til Storstuen i Laas og sprang ud af det modsatte Vindue; men kom kun lidt ned paa Jordet, saa blev han omringet og fangen. Da kun en liden Afdeling af de Norske under Lieutenant Collin havde været med ved Norderhaug, maatte de om Morgenen trække sig tilbage til Steen. For Oberst Øtken og de høiere Officieres Mod og Conduitte havde Anna kun liden Respect. Thore Hovland derimod roste hun meget. Annas Samtidige, Presten Hans Rosing, fortæller ogsaa, at Løven blev fanget strax nede ved Kirken paa Jordet. See Journal over Ringerikes Provsti 1733 Manusc. En Piqvetvagt paa 25 Mand, under Capitain Allemander, der var udsat paa den modsatte Side, retirerede til Vigersund, hvor han, for ei at lide den Tort, at maatte overgive sig til Bønder, gav sig fangen til en Klebo, der før havde været Fændrik. (Top Journ. 30, 150). De Svenske bestode af 7 Compagnier Dragoner, som den 29de Marts bleve overraskede af 3 Eskadroner norske Dragoner. Kraft 2, 347.}} {{---}} <section end="Anna Colbjørnsen og de Svenske" /> <section begin="Student Ramus og Lieutenant Bruse" /> {{midtstilt|{{større|'''Student Ramus og Lieutenant Bruse.'''}}}} Anna Colbjørnsen havde en Søn, der i et Selskab etsteds paa Hadeland kom i en heftig Ordstrid med en Lieutenant, der hedte Bruse. For at faae Fred igjen bragt tilveie, fik Verten Bruse til at gaae, medens de lukkede Ramus, som nok havde drukket vel meget, ind i <section end="Student Ramus og Lieutenant Bruse" /><noinclude> <references/></noinclude> d3i6q90qrn77y1c901tcqjdblb29whj 104 85884 339127 338914 2026-10-09T15:32:09Z KåreBot 479 liten blokk 339127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||203}}</noinclude><section begin="Student Ramus og Lieutenant Bruse"/>et Værelse for sig selv. Men da de ikke passede vel paa ham, sprang han ud af Vinduet, indhentede sin Modstander og foer løs paa ham med blank Sabel. Denne greb nu ogsaa sin Kaarde, og gav Ramus sit Banesaar, men enten det skede ved Mosbroen eller ved Bergergrinden paa Hadeland veed man ikke ret. Nogen Tid efter kom Bruse i et Selskab paa Hole Prestegaard. Der var Anna Colbjørnsen ogsaa, og saa snart at Bruse kom ind gjennem Døren reiste hun sig, trak sin Sko af og slog ham med den lige i Munden; men hun sagde ikke Andet end: „Du min Søns Morder.“ {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. (Mundtligt og meddeelt). Andre berette, at hun spyttede ham i Ansigtet. Denne Lieutenant Bruse boede paa Gaarden Solberg paa Tyristranden. Han blev begraven ved Bønsnes Kirke i Hole Prestegjeld først i Januar 1737: der har hans Lig været at see, ganske uforandret til ganske nylig, da denne Kirkes Kjelder blev gjenfyldt. I Rigsarchivet findes en Ansøgning fra Daniel Ramus, Prest paa Norderhaug, til General Vedel om at Lieutenant Christian Bruse, „som for faa Aar siden paa sær Maade {{sperret|ihjelskjød}} min Broder {{sperret|Kornet}} Ole Ramus,“ for hvilket Drab han vel blev frikjendt af Krigsretten, maatte forflyttes andetsteds hen, da han, efter den menneskelige Naturs Skrøbelighed og Passioner, ei kan andet end vegre sig ved at betjene Bruse ved Guds Bord.}} {{---}} <section end="Student Ramus og Lieutenant Bruse"/> <section begin="Frederikshalds Brand 1716"/>{{midtstilt|{{større|'''Fredrikshalds Brand 1716.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%| „Og aldrig blussed nogen Baun Saa skjøn som den, Og aldrig uddøe skal dit Navn O, Colbjørnsen! }} {{høyre|'''Rahbek.'''}} Da Haldens gjeve Borgere ei med Vaabenmagt kunde fordrive de Svenske af Byen, besluttede de, paa Opfordring af Brødrene {{sperret|Hans}} og {{sperret|Peter Colbjørnsen}}, at stikke Byen i Brand; men da Fienden stedse slukkede, vilde det <section end="Frederikshalds Brand 1716"/><noinclude> <references/></noinclude> 6kvuq94i2egl75h42bpz2u36rm98e8h 104 85886 339128 338988 2026-10-09T15:32:19Z KåreBot 479 liten blokk 339128 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||205}}</noinclude><section begin="Svenskerne Nordenfjelds"/>efter kom de Svenske for at afhente deres Anfører, og da de fandt ham dræbt, stak de Huset ibrand. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Hertil kan henføres Sagnet om Stor-Ingvald i Træfningen ved Stene Skandse. Klüver 69.}} {{---}} <section end="Svenskerne Nordenfjelds"/> <section begin="Peter Tordenskjold"/>{{midtstilt|{{større|'''Peter Tordenskjold.'''}}}} Peter Tordenskjold søgte, som bekjendt er, sin Mage i at skyde. For nu tillige at prøve sine Folks Mod, vilde han efter Sagnet ikke have nogen Mand ombord paa sit Skib, som ei turde staae i Raaen og mellem Fingrene holde en Sølvskilling, som tjente Tordenskjold som Blink. Det hendte aldrig, at han skjød feil; men den, som undslog sig for Prøven eller rystede paa Haanden, blev uden videre afviist. {{høyre|(Mundtligt).|2em}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Om en Mand som Tordenskjold maatte man vente at finde en Mængde Sagn, da hans Raskhed, Aandsnærværelse og uforfærdede Mod maatte gjøre ham til alle raske Sømænds Yndling og Folkets Helt; men de fleste Træk, der endnu ere i frisk Minde, findes allerede samlede i Tordenskjolds Levnet af Rothe. End synge Norges Sømænd Viser til hans Ære, og man regner sig det til en Heder, at nedstamme fra En, som har tjent under Tordenskjold.}} {{---}} <section end="Peter Tordenskjold"/><noinclude> <references/></noinclude> j1xn5f8se9srozg5z3mavb94e99ydlw 104 85887 339129 338917 2026-10-09T15:32:29Z KåreBot 479 liten blokk 339129 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{større|'''Sjette Afdeling.'''}}}} {{midtstilt|{{stor|'''{{sperret|Forskjellige Sagn}}.'''}}}} {{liten blokk|„Man kan temmelig sikkert antage, at erhvert Folkesagn, som ei er opstaaet ved Forklaring af Naturgjenstande eller Monumenter, maa have sin Oprindelse fra et eller andet Factum, hvad enten dette tillige er opbevaret i Skrift eller ikke. Jo høiere et saadant Factum nu stiger op i Tiden, jo mere maa det have tabt af sin Betydning, og jo mere poetisk maa Sagnet være bleven.“}} '''Werlauf.'''<noinclude> <references/></noinclude> 7ufu4pfd6l3mlj4aluj5l28cd3b6jkt 104 85890 339130 338766 2026-10-09T15:32:39Z KåreBot 479 liten blokk 339130 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||211}}</noinclude>{{blank linje}} Dragmarks Kirke hedte fordum, saa lyder Sagnet videre, {{sperret|Mariæ Kirke}}, og blev bygget af den norske Konge Hakon Hakonsson, der saavelsom Axel Thorsson havde den skjønne Valborg meget kjer. For hendes Skyld lod han Kirken forskjønne med Marmor og andre Prydelser, som han førte fra Trondhjem, og gjorde den til Hovedkirke for syv Sogne. Paa samme Sted lod han bygge det Mariæ Kloster, hvori Skjøn Valborg døde. Hun skal ellers have boet paa Gaarden Hältås. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Sammenlign Visen om Axel Thorsson og Skjøn Valborg, der først blev trykt i den christianensiske Udgave af A. S. Vedels Hundrede Viser som et Anhang og siden deels i Samlinger, deels særskilt. I svensk Oversættelse er den udkommen i det 17 Aarh. Om Sagnene see Hjorthøy 2, 7. Schønings Reise 2, 126–134. Strøm 2, 114. Budstikken 6, 589. Oedmans Bahus Beskr. 251.}} {{liten blokk|Hvis Balladen om Axel og Valborg har andet historisk Værd end de, „at den bærer et nøiagtigt Præg af hiin Middelalderens Costume i Norge, og at man deri, som i et Speil, kan see den Tids Aand og Seder, Skikke og Fordomme, og overhovedet ægte nationale Yttringer paa mangehaande Maader,“ saa er det rimeligst, at Skuepladsen er Romsdalen og det tilgrændsende Søndmør, hvorpaa ei alene de i Begyndelsen anførte Sagn henpege, men hvorfor ogsaa taler, at Giske i ældre Tider var Sæde for mægtige og rige Familier, blandt hvilke den arnesonske igjennem flere Aarhundreder eiede denne skjønne Ø. I en gammel og mærkelig Udgave af Visen, som findes i Brage og Idun, siges udtrykkelig, at Helten „{{sperret|Aslag Tuordsen}}“ og „Walborig Emersd“ (Einers?) Datter vare af „gidske Edt.“ Da de i Visen forekommende Personer og Begivenheder ei omtales i Historien, er Tiden uvis. Oehlenschläger i Fortalen til sit berømte Sørgespil, Axel og Valborg, henfører denne Begivenhed til Hakon Herdabreid, som han gjør til Sagnets Hakon Kongesøn. De bahusiske Sagn nævner Hakon Hakonsson og Palludan Müller i Brage og Idun antager, at der med Hakon Kongesøn menes Hakon, en ældre Broder af Magnus Lagabæter. Med ligesaa megen Sandsynlighed kan Begivenheden henføres til den lovløse Tid og den indre Strid mellem mægtige og ætstore Familier, der foruroligede Landet efter Hakon den Femtes Død.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 5s20hs69jypaz5r75ho7p4nabsn3lil 339260 339130 2026-10-09T16:31:21Z KåreBot 479 lange tankestreker 339260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||211}}</noinclude>{{blank linje}} Dragmarks Kirke hedte fordum, saa lyder Sagnet videre, {{sperret|Mariæ Kirke}}, og blev bygget af den norske Konge Hakon Hakonsson, der saavelsom Axel Thorsson havde den skjønne Valborg meget kjer. For hendes Skyld lod han Kirken forskjønne med Marmor og andre Prydelser, som han førte fra Trondhjem, og gjorde den til Hovedkirke for syv Sogne. Paa samme Sted lod han bygge det Mariæ Kloster, hvori Skjøn Valborg døde. Hun skal ellers have boet paa Gaarden Hältås. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Sammenlign Visen om Axel Thorsson og Skjøn Valborg, der først blev trykt i den christianensiske Udgave af A. S. Vedels Hundrede Viser som et Anhang og siden deels i Samlinger, deels særskilt. I svensk Oversættelse er den udkommen i det 17 Aarh. Om Sagnene see Hjorthøy 2, 7. Schønings Reise 2, 126—134. Strøm 2, 114. Budstikken 6, 589. Oedmans Bahus Beskr. 251.}} {{liten blokk|Hvis Balladen om Axel og Valborg har andet historisk Værd end de, „at den bærer et nøiagtigt Præg af hiin Middelalderens Costume i Norge, og at man deri, som i et Speil, kan see den Tids Aand og Seder, Skikke og Fordomme, og overhovedet ægte nationale Yttringer paa mangehaande Maader,“ saa er det rimeligst, at Skuepladsen er Romsdalen og det tilgrændsende Søndmør, hvorpaa ei alene de i Begyndelsen anførte Sagn henpege, men hvorfor ogsaa taler, at Giske i ældre Tider var Sæde for mægtige og rige Familier, blandt hvilke den arnesonske igjennem flere Aarhundreder eiede denne skjønne Ø. I en gammel og mærkelig Udgave af Visen, som findes i Brage og Idun, siges udtrykkelig, at Helten „{{sperret|Aslag Tuordsen}}“ og „Walborig Emersd“ (Einers?) Datter vare af „gidske Edt.“ Da de i Visen forekommende Personer og Begivenheder ei omtales i Historien, er Tiden uvis. Oehlenschläger i Fortalen til sit berømte Sørgespil, Axel og Valborg, henfører denne Begivenhed til Hakon Herdabreid, som han gjør til Sagnets Hakon Kongesøn. De bahusiske Sagn nævner Hakon Hakonsson og Palludan Müller i Brage og Idun antager, at der med Hakon Kongesøn menes Hakon, en ældre Broder af Magnus Lagabæter. Med ligesaa megen Sandsynlighed kan Begivenheden henføres til den lovløse Tid og den indre Strid mellem mægtige og ætstore Familier, der foruroligede Landet efter Hakon den Femtes Død.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 4bydx106ldcdsccp7hwhq4u3gzwa6fz 104 85892 339131 338990 2026-10-09T15:32:49Z KåreBot 479 liten blokk 339131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||213}}</noinclude><section begin="Bingsherrerne" /> {{blank linje}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Ved Slottet paa Bingen er i gamle Dage fundet en Ringbrynie. Strøms Beskrivelse over Eker 260.}} {{---}} <section end="Bingsherrerne" /> <section begin="Reiersfossen" /> {{midtstilt|{{større|'''Reiersfossen.'''}}}} Tæt ved det gamle Thingsted Ouse i Sætersdalen styrter fra en temmelig Høide ned i Otteraaen den maleriske Reierfos. Sit Navn skylder den en Reier, som havde forbrudt sit Liv. Han blev imidlertid tilstaaet Leide, naar han 3 Gange vilde ride over den skummende Fos, paa et Sted, som man endnu viser. Han antog Tilbudet og udførte lykkelig Vovestykket; men da han nu, overmodig af sin Lykke, til Ære for Dalens Jenter, der vare Tilskuere ved denne Bedrift, vovede det fjerde Ridt, styrtede han med sin Hest i Fossen og omkom. {{høyre|(Mundtligt.)|2em}} {{---}} <section end="Reiersfossen" /> <section begin="Grev Clemet og Fru Belju" /> {{midtstilt|{{større|'''Grev Clemet og Fru Belju.'''}}}} Paa Gaarden Devægge, tæt ved Nes Kirke i Hallingdalen, fandtes en for sin Ælde og Bygningsmaade mærkværdig Stue, der ifølge Sagnet er bygget af en fra Skotland fordreven Greve. Han blev kaldet Clemet, og fik siden Tilnavnet Bonde, og hans Kone hedte {{sperret|Belju}}. Hun lod bygge Nes Kirke. Før hendes Tid var det fast umuligt at passere den steile og uveisomme Beja-Klev; men da hun var meget rig, saa lod hun Klippen sprænge ved Hjelp af Ild og Smør, og den Vei anlægge, som den Dag i Dag kaldes {{sperret|Smørkleven}}. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Top. Journ. 31, 172 og 178. Huset, som endnu stod 1841, var meget mærkeligt, da det bestod kun af 6 Stokke i Høiden, og Døren var saa høi, at en maadelig Karl kunde gaae derigjennem uden at bukke sig, uagtet den ikkun var udhuggen i tvende Stokke. Imellem hver Stok var, istedetfor den {{bindestrek1|alminde|almindelig}}}} <section end="Grev Clemet og Fru Belju" /><noinclude> <references/></noinclude> hxmu5zbkygrod2bww0glouyeglgww6s 104 85893 339132 338920 2026-10-09T15:32:59Z KåreBot 479 liten blokk 339132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 214</noinclude><section begin="Grev Clemet og Fru Belju" /> {{liten blokk|{{bindestrek2|lig|almindelig}} brugelige Moos, lagt fiint blaat Klæde. Det har ei havt Vinduer, men fik Lys gjennem et Hul paa Taget, og var altsaa en Røgstue. Om denne Bygnings øvrige Mærkværdigheder see Top. Journal 31, 174. Nu er ogsaa dette Oldtidsminde ødelagt!}} {{---}} <section end="Grev Clemet og Fru Belju" /> <section begin="Junkeren fra Hallingdalen ved Olberg i Valders" /> {{midtstilt|{{større|'''Junkeren fra Hallingdalen ved Olberg i Valders.'''}}}} Paa Gaarden Hamre, der ligger ved Foden af det steile Olberg Fjeld i Valders, boede i gamle Dage en Konge, som laa i Feide med en anden Konge i Hallingdal. Ved Nattetider ankom han med sin Hær til Olberg, hvor han traf en af Valderskongens Svende. Denne blev nu nødsaget til at være Veiviser; men han benyttede sig af Leiligheden til at ødelægge sin Herres Fiender. Med et Tyriblus i Haanden ilede han henimod Randen af Olbergs steile Klippevæg, lod Faklen pludselig synke, og kastede sig selv ned bag en Busk; Hallingdølerne styrtede efter Faklen paa Skie<ref>Andre berette til Hest. Til Bestyrkelse af dette Sagn har man i Uren under Brinken fundet Vaaben og Stigbøiler.</ref> og omkom. Dette Sagn findes, med nogle Forandringer ogsaa i Hallingdalen, hvor man kalder den hallingdalske Konge kun en {{sperret|Junker}}, og fortæller, at han boede paa Gaarden Grøte, hvorhen hans Lig blev bragt tilbage og begravet efter at han med sin Hest og Ledsagere var styrtet ud over Olbergs bratte Fjeldvæg, bedraget og narret af sin egen Veiviser, der var bestukken af Kongen i Valders. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Ved Gaarden skal efter Sagnet have været en Borg, hvoraf man endnu viser nogle Levninger. Top. Journal 31, 187. Kraft 2, 231, 342.}} {{---}} <section end="Junkeren fra Hallingdalen ved Olberg i Valders" /><noinclude> <references/></noinclude> ib4mm0xmqooqj5h98edc370o7q863hb 104 85895 339133 219565 2026-10-09T15:33:09Z KåreBot 479 liten blokk 339133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 216</noinclude>{{blank linje}} Til Erstatning for den opbrændte Gaard blev Heimdalen med Fiskeri og andre Herligheder, der tilforn havde tilhørt Valders, af Kong Magnus tildømt Ridderen paa Sandbo, hvilket mange Kongebreve, som findes paa Gaarden, endnu stadfæste. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Heimdalsvatn er endnu bekjendt for sine fortrinlige Ørreder og Heimdalen for sine Græsgange og Jagt. Denne Herlighed hører til det gamle Herresæde Sandbo, som allerede i Kong Sverrers Tid eiedes og endnu eies af Familien Gjesling, som har boet paa Gaarden i 600 Aar. Endnu bevares paa Gaarden en Staalhue, et Harnisk og en Deel Vaaben, som de gamle Eiere have brugt. (Mundtligt og meddeelt. Budst. 2den Aarg. 672. Hjorthøys Beskr. over Guldbrandsdalen 2, 37. Kraft 2, 137. Urda 1, 381, hvor et Diplom om Heimdalsvatn af 1336 findes). Ridderen paa Sandbo hedte efter et andet Sagn {{sperret|Knut Gjesling}} og han efterlod sig 7 Sønner, som alle vare urolige og voldsomme Karle, der satte Livet til i Tvekamp eller lede en Udød. Deres Moder, der ogsaa var af Familien Gjesling og en gudfrygtig Kone, skal af Sorg over sine Sønner have flyttet til det afsidesliggende Skaarvangen. Her søgte hun ved Faste og et strengt Levnet og ved Gaver til Vaage Kirke og Prest at udsone sine Sønners Misgjerninger. Hermed staaer udentvivl i Forbindelse Sagnet om Hustru Gjertrud. Denne stolte Adelsfrue eiede efter Sagnet Sandbo, Skaarvangen og flere Gaarde i Vaage. Om Vinteren boede hun paa Sandbo, om Sommeren paa Fjeldgaarden Skaarvangen, hvor hun havde sin Buskap. Da Veien derfra til Kirken var lang, skjenkede hun Presten Gaarden Sunde, for at han ei skulde lade ringe sammen, førend hun ankom. Underveis paa „Sæletungen“ bleve hendes Heste sælede. Naar man saa hende og Følge i den Bakke mellem Sandbo og Kirken, som endnu kaldes {{sperret|Stadsbakken}}, udbrøde gjerne Dølerne „Naa kjøm Stasen, naa kan os laag aas te aa ringje.“}} {{liten blokk|I et mærkeligt Gavebrev, som endnu findes i Prestearchivet i Vaage, forekommer blandt Andet følgende: „{{antikva|fredagenn i poske vikum A ix och x x Riigiss woriis wærdelige herre h Erich Medt guds Node Norgiis konung sougum och hördum, Att hustru gjærthrut pouils dott, gaff thiel kirkenn Ulensö a woge Söndre gordum i Sundum, firi Siell Sine och Leg Stadum Sine, kierkenn thill opholdt och presten thill bordholdt}}“ o. s. v.}}<noinclude> <references/></noinclude> gjfley7xsjf3rgjc1r0lptayd9mu5r2 104 85896 339134 338922 2026-10-09T15:33:19Z KåreBot 479 liten blokk 339134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||217}}</noinclude><section begin="Ridderspranget"/>{{blank linje}} {{liten blokk|Af dette Gavebrev see vi, at hun, og altsaa ogsaa Knut Gjesling, har levet paa Eirik Prestehaders Tid og vi kunne saaledes med Schøning (Budst. 2, 680) gjerne antage Knut for at være en Søn af Herrer Siugurdh Erlandzon, til hvem, ifølge et Pergamentsbrev fra 1337, der findes paa Sandbo, Arne Haraldsson, Korsbroder i Hamre, afstod Heimdalsvatn. Sammenlign Urda 4, 381. Budst. 1, 449. Saml. til Norges S. og S. 4, 115.}} {{---}} <section end="Ridderspranget"/> <section begin="Solberg-Fruen"/>{{midtstilt|{{større|'''Solberg-Fruen.'''}}}} Paa Gaarden Solberg i Gusdal i Gudbrandsdalen boede i gamle Dage en fornem Frue; og paa Skondalsfjeldet en anden, der kaldtes Skondals-Fruen. Disse to Fruer laae i heftig Strid, fordi Solbergs-Fruen engang havde ladet den anden frastjele et Sviin. En af deres Svende blev ved denne Leilighed ihjelslagne og begraven paa samme Sted, hvor Mordet skede. Trætten blev fortsat indtil Solberg-Fruen ved Dom blev paalagt, at retfærdiggjøre sig ved Ed. Hun aflagde denne, men skal siden have sagt: „Flesket smagte godt, men Eden var ond at gjøre.“ Skondals-Fruen stod i saadan Anseelse hos Stedets Prest paa den Tid, at der aldrig blev ringet sammen ved Hovedkirken, førend hun blev seet i Klevebakkene. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Paa en Sæter ved Skondalsfjeldet sees endnu Spor af Hustomter. Hjorthøy 2, 188. Sagn om Fruer ere temmelig almindelige. Paa Grevsnes i Volden paa Søndmør skal i gamle Dage have boet en skotsk Frue eller Grevinde (Strøms Beskr. over Søndmør 2, 315). Halve Flaa-Annex i Hallingdalen skal i gamle Dage være eiet af en rig Frue, der kaldes Roppe-Fruen, og var saa prægtig at hun kjørte med Elsdyr. (Top. Journ. 31, 169).}} {{---}} <section end="Solberg-Fruen"/><noinclude> <references/></noinclude> 9ykyp8kvyrozmpdhko0fn0xyh3j5wxz 104 85898 339136 338924 2026-10-09T15:33:29Z KåreBot 479 liten blokk 339136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||219}}</noinclude> <section begin="Rakna hiin Rike"/>{{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Sammenlign Hermoder 6, 93 og Samlinger til den danske Historie 2, 3, 38, hvor der fortælles, at ved Alterfoden af Eids Kirke ligger Ragna Asulfs Datter begraven, under en med Inscription forsynet Gravsteen. Paa Stenen sees hun paa Knæ at overrække en Prest en Kirke. Stenen er afbildet i Suhms Samlinger 2, 3 S. 38, conf. Miltzov’s Presbyt. S. 62 og Schnabels Hard. 41.}} {{---}} <section end="Rakna hiin Rike"/> <section begin="Prestehulen i Tindsø"/>{{midtstilt|{{større|'''Prestehulen i Tindsø.'''}}}} Da Presten i Tind for mange Aar siden en Søndag skulde roe til Annexet Hovind, blev han paa den af skyhøie og bratte Klippevægge indesluttede Tindsø pludselig overfalden af en heftig Storm. Paa Redning var ei at tænke, thi Søen taarnede sig frygtelige og ingen Havn eller Landingssted er at finde. Rorskarlenes Anstrengelse var forgjeves, Baaden knustes mod Haukanesfjeldets bratte Sider, Folkene omkom, men som ved et Guds Under blev den fromme Prest af de vrede Bølger uskadt kastet ind i en lille Fjeldkløft, høit oppe paa Fjeldet, hvor den stakkels Mand skal have siddet i samfulde tre Dage. Den fjerde lagde Stormen sig. Nogle Forbiroende, der hørte den Vansmægtendes Angestraab, reddede ham, og siden er denne Afsats i Klippevæggen bleven kaldet {{sperret|Prestehulen}}; et Navn, som den bærer den Dag i Dag. (Mundtligt). {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. I det farlige Farvand Flaaren i Sætersdalen viser man Prestestenen, hvorpaa en Prest i gamle Dage sandt Redning, da han i en Storm led Skibbrud. Tæt ved findes Prestebjerget, hvor en Prest druknede.}} {{---}} <section end="Prestehulen i Tindsø"/> <section begin="Prestedrabet i Sætersdalen"/>{{midtstilt|{{større|'''Prestedrabet i Sætersdalen.'''}}}} I Valle Kirke i Sætersdalen kom engang, for omtrent et Par Aarhundreder siden, Lensmanden Olmund <section end="Prestedrabet i Sætersdalen"/><noinclude> <references/></noinclude> o3grgix4vcgix0o05bfrwc6oso2sym6 104 85899 339137 338925 2026-10-09T15:33:39Z KåreBot 479 liten blokk 339137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />220</noinclude><section begin="Prestedrabet i Sætersdalen"/>Berge saa sildig, at Presten allerede var kommen paa Prædikestolen. Da han kom stolt og larmende ind, satte Presten ham derfor offentlig tilrette. Herover blev den stolte Lensmand saa forbittret, at han stillede sig udenfor Kirkedøren og med sin Tolleniv gav Presten sit Banesaar, idet han traadte ud af Kirken. Morderen flygtede vel strax; men den paa Kirkegaarden forsamlede Almue satte efter ham og indhentede ham nogle hundrede Skridt fra Kirken, hvor de stenede ham ihjel. Nogle Stene vise endnu hans Grav. Det varede tre Aar inden Bygden fik nogen Prest, da en svensk Student var den første, der vovede sig op blandt Sætersdalens raae og vilde Indbyggere. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Mundtligt, conf. Top. Journal 25, 39. I Valle Kaldsbog kaldes Lensmanden Vonde Osmundsen og der tilføies, at Presten irettesatte ham, fordi han under Prædikenen støiende traadte ind med Støvler paa, hvilket den Tid der blev anseet for skammeligt. Han og Presten vare desuden Uvenner.}} {{---}} <section end="Prestedrabet i Sætersdalen"/> <section begin="Presten i Hallingdalen"/>{{midtstilt|{{større|'''Presten i Hallingdalen.'''}}}} Hallingdølerne skulle i Fortiden have været haarde og ustyrlige Folk, der havde behandlet flere Prester saa ilde, at Ingen vilde søge didhen. Endelig vovede en dansk Mand, der var bekjendt for sin usedvanlige Styrke, at drage derop. Blandt andre Oldtids Skikke fandtes da ogsaa den, at hver Bonde mødte bevæbnet ved Kirken, hvor han i det saakaldte Vaabenhus indsatte sin Øxe, medens Prædikenen varede. Naar Gudstjenesten var tilende, og Enhver vilde tage sin Øxe, opstod der som oftest Klammeri, der ikke sjelden endtes med Drab. For at forhindre saadan Uorden udkom der en Forordning, som forbød Bønderne at komme bevæbnede til Kirke. Ikke destomindre kom en gammel stolt Bonde til Kirke med sin Øxe ihænde. Da Presten saae denne Overhørighed, gik han ham imøde med <section end="Presten i Hallingdalen"/><noinclude> <references/></noinclude> t94kx4cc8ub7s4gxbeu3lwrkwx92y4u 104 85900 339138 338991 2026-10-09T15:33:49Z KåreBot 479 liten blokk 339138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||221}}</noinclude>de Ord: „Kjender du ikke Kongens Bud?“ og fratog ham med et raskt Greb Øxen i hele Almuens Paasyn. En saadan Fornærmelse skar den stolte Bonde i Hjertet. Han blev syg, og paa sit Dødsleie forlangte han af sin Unge Søn, at han skulde fordre Bod af Presten for Øxen. Disse den døende Faders sidste Ord lode Sønnen hverken faae Rist eller Ro. En Aften, da Presten sad ene i sit Studeerkammer, traadte Sønnen ind og blev staaende med sit Gevær ved Døren. „Hvad vil du, min Søn?“ sagde Presten idet han blev ham vaer. „Jeg kommer for at fordre Bod for min Faders Øxe“ svarede denne. Disse med Fasthed udtalte Ord sloge Presten, der erindrede den offentlige Beskjæmmelse, han havde tilføiet Faderen, og i det han gik hen til sin Boghylde og Udtog en Bibel, sagde han: „Een skal du faae. See her, min Søn, er det Kiereste, jeg eier i Verden, tag den til Bod for din Faders Øxe.“ Ynglingen rørtes saaledes ved denne Prestens høitidelige Tiltale, at han faldt ham tilfode, tilstod, at det havde været hans faste Beslutning at skyde ham, bad om Tilgivelse og blev fra den Dag Prestens fortrolige Ven og trofaste Medhjelper. {{høyre|(Meddeelt).|2em}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Biskop Munch, der i „Presten i Hallingdalen eller Hevnen“ saa skjønt har dramatiseret dette Sagn, fortæller i en Efterskrift, at hans Arbeide grunder sig paa en mundtlig Fortælling af en meget gammel og hederlig Enke i Sande-Sogn i Jarlsberg Provsti, som var en Slægtning af Ole Madsen Engelstrup, den 8de Sogneprest efter Reformationen i Aalls Prestegjeld i Hallingdalen. Han var en Prestesøn fra Sande i Jarlsberg og en lærd og kyndig Mand. Hans Søn blev Prest paa Hof, hvor Oles Enke B. Vinge døde 1729. Journal over Ringerikes og Hadelands Prester 1733. Top. Journ. 32, 121.}} {{liten blokk|Efter Aalls Kaldsbog blev han 1682 Capellan og 1694 Sogneprest i Aall, hvor han døde 1716. „Paa samme Tid var Lars Mikkelsen Kongens Foged og skal ofte have trængt til Prestens Bistand naar det gjaldt at udføre Overøvrighedens Befalinger hos den selvraadige Almue. Denne var især forbittret over den saakaldte Dagskat eller Krigsstyr, som blev udskrevet i Aaret 1712, og for hvis Fordeling den vilde drage}}<noinclude> <references/></noinclude> lwt3dxm1chp6jpz9r3tjxoz4dhg6nks 104 85901 339139 338926 2026-10-09T15:33:59Z KåreBot 479 liten blokk 339139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 222</noinclude><section begin="Presten i Hallingdalen" /> {{liten blokk|Fogden til Ansvar. Der opstod i denne Anledning en farlig Tumult paa Thinge, som Presten formedelst sin Aandsnærværelse, og den Agtelse, han stod i hos Menigheden, letteligen stillede. Sagnet fortæller, at Engelstrup skal have været en anseelig høi og før Mand, hvilket ogsaa kan skjønnes af hans Portrait, som er opbevaret i Choret i Aalls Hovedkirke. Han skal have forenet sjelden Klogskab og Sindighed med stor Legemsstyrke, hvilken sidste Egenskab var hartad nødvendig i fordums Tid for enhver Embedsmand, som blev ansat i Norges Fjeldbygder. Han skal tillige have været retsindig og nidkjer i sit Embede. Ved sin Kaldsiver paadrog han sig i Begyndelsen Manges Uvenskab, der gik saa vidt, at trende Bønder lagde sig i Veien for ham i en øde Skov for at tage ham af Dage. Endskjønt han var alene slog han Stimændene paa Flugten og slap letteligen fra dette Møde med et Hug over det høire Kind, hvor han beholdt et vældigt Ar. Dette sees paa Maleriet i Kirken, og kunde endnu for en Deel Aar siden tydeligen spores paa hans Liig, der er nedsat under Kirkegulvet.}} {{---}} <section end="Presten i Hallingdalen" /> <section begin="Den overmodige Prestedatter" /> {{midtstilt|{{større|'''Den overmodige Prestedatter.'''}}}} Paa Oure Prestegaard paa Nordmør boede for et Par Aarhundreder siden en Prest, Hr. Laurits Krabbe, som havde en Datter Susanne. Overmodig tog hun en Dag sin Guldring af Fingeren og slængte den fra Bryggen ud i Søen med de Ord: „Ligesaa umuligt som det er for mig at faae Ringen igjen, saa umuligt er det og for mig at blive fattig.{{rettelse||“}} Nogle Dage derefter kom en af Gaardens Husmænd med fersk Fisk til Prestegaarden, og i en af Fiskene blev Ringen funden. Det onde Varsel gik ogsaa i Opfyldelse. Susanne, som blev gift med en Borgermester i Throndhjem, kom i sin Alderdom tilbage til Oure, og boede i største Fattigdom paa Husmandspladsen Skibshavnen, hvor hun ikke havde andet at leve af end Renterne af en liden Capital, som hendes Bedstefader havde givet til Sognets Fattige. <section end="Den overmodige Prestedatter" /><noinclude> <references/></noinclude> ke4l6nrtcjjaqfrafh5luet5attv3es 104 85902 339140 338927 2026-10-09T15:34:09Z KåreBot 479 liten blokk 339140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||223}}</noinclude><section begin="Den overmodige Prestedatter"/>{{blank linje}} Hendes Bedstefader Peder, hendes Fader Laurits og Broder Peder Krabbe, gift med Biskop Krogs Søster Sidsel, vare Sogneprester til Oure næsten hele det 17de Aarhundrede. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Top. Journal 16, 129. Lignende Sagn ere almindelige. Sammenlign den bekjendte Historie om Polikrates paa Samos, Herodots Thalia Cap. 41 og 42.}} {{---}} <section end="Den overmodige Prestedatter"/> <section begin="Munkene i Trysild"/>{{midtstilt|{{større|'''Munkene i Trysild.'''}}}} Paa de øde og skaldede Fjelde ved Trysild sees paa mange Steder dybe Veie, som kaldes {{sperret|Munkeveie}}, fordi Munkene i gamle Dage reiste her, naar de kom fra Reendalen, hvor der fandtes et Billede, som blev tilbedet. Ved Trysild Kirke vare de gjerne tilstede ved Olsoktider (St. Olafs Fest den 29de Juli); thi St. Olafs Billede, som stod i Kirken, var ogsaa Gjenstand for Folkets Andagt. Munkene nærmede sig med Trommer og Piber, og deres Ankomst var for Almuen en Glædesdag; thi uagtet det var midt i Høslaatten, slap de baade Jaa (Liar) og Rive og stimlede til Veiene for at see og hilse paa de kjere Munke. Herfra droge de til Vermeland for at være tilstede ved Britmessen maaskee den hellige Birte eller Birgithes Messe den 31te Aug.). 4 Miil S. V. for Trysild Kirke ligger et lidet Vand, som endnu kaldes Munkes{{rettelse|i|j}}øen. Top. Journal 23, 92. {{---}} <section end="Munkene i Trysild"/> <section begin="Skotteslaget paa Findøen"/>{{midtstilt|{{større|'''Skotteslaget paa Findøen.'''}}}} Paa Findøen i Stavangerfjord ligger en Gaard, som heder Hestby. Ved Gaarden staaer en Bautasteen, der efter Sagnet skal minde om følgende Tildragelse. Engang i fordums Dage landede paa Øen en Deel skotske Sørøvere, der fore frem med stor Voldsomhed. For at forsvare <section end="Skotteslaget paa Findøen"/><noinclude> <references/></noinclude> audmkdf9s2g0badvmcv4053np3cnonf 104 85903 339028 338928 2026-10-09T15:13:43Z KåreBot 479 ppoem 339028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 224</noinclude><section begin="Skotteslaget paa Findøen" /> Huus og Hjem mod disse Ransmænd, samlede Bønderne sig og angrebe Fienden med stor Mandhaftighed. En hidsig Træfning blev nu leveret, og efter megen Blodsudgydelse maatte Fienden flygte. Bønderne mistede ogsaa mange Folk, og blandt dem Presten Grymkjeld, der tilligemed 3 Munke efter store Manddomsprøver maatte bide i Græsset. Meddeelt og Kraft 4, 255. {{---}} <section end="Skotteslaget paa Findøen" /> <section begin="Tirrelil Tove og Tyvenborg" /> {{midtstilt|{{større|'''Tirrelil Tove og Tyvenborg.'''}}}} Mellem Sognedalen og Aadalen paa Ringerike ligger et høit Fjeld, som har Navnet Tyvenborg, fordi Tyve og Røvere, for nogle 100 Aar siden, havde deres Tilhold der, da kun en eneste brat Sti gaaer op til det og det derfor ikke er let tilgjængeligt. Denne Borg gjorde de endnu sikkrere ved en Muur, og Vand fandtes ogsaa deroppe, saa de nok kunde holde sig, om de bleve angrebne. Til Underhold stjal de Fæ, der græssede paa de omliggende Aaser. Engang førte de tilligemed en heel Deel Kreaturer ogsaa Gjæterpigen selv bort, og bragte Alt op paa Tyvenborg. Pigen var fra Gaarden Oppen, men fik ikke Lov til at forlade Røverkulen igjen. Hun tænkte og tænkte nu med Angest paa hvorledes hun skulde slippe bort og saa digtede hun denne Vise: {{ppoem| „Tirrelil Tove Told Mand i Skove, Vesle Baana dænge de, Buhund hænge de, Bjælle Kun binde dem, Store Stuten stinje dem, Mei vil dem voldtae Langt op under Fjeldet i Skove “ }} Denne prøvede hun paa at støde ud i sin Luur, om Nogen kanskee kunde høre hende, men det var for langt fra Folk og desuden var det ikke saa let at forstaae Meningen af Visen. Da hun ingen Hjelp kunde faae paa <section end="Tirrelil Tove og Tyvenborg" /><noinclude> <references/></noinclude> mu0g6yawmd5e4es4rssfpc8x0kfmoso 104 85904 339141 219574 2026-10-09T15:34:19Z KåreBot 479 liten blokk 339141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||225}}</noinclude>denne Maade, og en af Tyvene imidlertid vilde gifte sig med hende, fandt hun paa et nyt Raad. Hun holdt gode Miner og lod som hun fandt Behag i denne Levemaade. Men Dagen før Brylluppet sagde hun, at hun vilde gaae ned til Oppen og stjele Brudesølvet, som var der og anden Stads. Det tillode Tyvene, naar hun bare ikke talede til noget Menneske, og det maatte Pigen sværge paa. Da hun om Natten kom til Oppen, tog hun intet andet med sig end et Stykke Lærred, noget rødt Tøi og en Sal; heller ikke talte hun til noget Menneske, men da Husbonden vaagnede, fortalte hun Skorsteensstøtten hvorledes Alt var gaaet til og sagde, at hun, eftersom hun gik op efter Veien igjen, vilde klippe op smaa Stykker af Lærredet og det røde Tøi, saa hvem som vilde kunde finde frem gjennem den tykke Skov op til Bjerget og naar de saa havde drukket sig fulde i Brylluppet og vare faldne i Søvn, vilde hun til Tegn hænge ud et hvidt Forklæde. Alt dette laa Manden og hørte paa, men hun sagde ikke et Ord til ham men Alt til Skorsteensstøtten. Derpaa gik hun igjen og Husbonden og nogle af Naboerne snege sig uformærket efter hende bort under Fjeldet. Da saa Pigen flaggede med Forklædet, stormede Bønderne op efter Stien. Tyvene vaagnede ved Støien og da de saae, at de ikke kunde slippe bort, styrtede de sig ned over Fjeldstupet; den ene af dem, som forstod, at Pigen var Skyld i Overfaldet, greb hende i det hvide Forklæde og vilde drage hende med, men i det samme skar Husbonden Forklædsbaandene over med sin Tollekniv og nappede hende tilbage, saa Røverne blot fik Klædet med sig. Mundtl. og meddeelt, conf. Top. Journ. 30, 184. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Den paa flere Steder i Landet bekjendte og af Jeterpigerne saa yndede Sang om Tirrelil Tove gjenfinde vi deels saaledes, deels med nogle Forandringer og under andre Omstændigheder paa flere Steder. I Drangedal henføres Sagnet til Asjerfjeldet i Hemsø Skov. Den bortførte Pige hedte Asjer, hendes Husbonde paa Hemsø {{sperret|Tove}}. Hun søgte at give sig tilkjende ved at spille Visen gjennem et Trillehorn ɔ: et Horn med Huller paa Siden; men Røverne bleve saa forbittrede, at de myr}}-<noinclude> <references/></noinclude> 04ke5s5iqgbrs15iica9o6ju19twimb 104 85905 339142 338830 2026-10-09T15:34:29Z KåreBot 479 liten blokk 339142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 226</noinclude>{{liten blokk|dede hende for ei at røbes ved hendes Spil. I Tryssild lyder Sagnet saaledes: Paa et Sted, som kaldes Stavburs-Eggen, hvor Spor af Bygninger findes, boede efter Sagnet en formuende Mand, der hedte Tille Tove. I hans Fraværelse blev Gaarden overfalden af en Røverbande. Hans Hustru, som var hjemme, skal have meddeelt sin Husbonde, der var ude ved Kirken. Efterretning om Overfaldet i følgende Stropher:}} {{ppoem|style=font-size:83%| Tille, Tille Tove: Tolv Mand i Skoge. Bjeldkua binde de, Stor-Oxen stinge de, Gjelt-Pilten sprenge de, Naut-Hunden hænge de, Mit Bu vil dem bortta, Mei vil dem med sei ha; Je har inte Skoa paa Fotum Tove min! }} {{liten blokk|(Top. Journ. 13, 80.)}} {{liten blokk|Da denne yndede Sang er reen Nationalsang, kan et Par Variationer fortjene en Plads.}} <poem> {{midtstilt|{{liten blokk|I Ombli i Raabygdelanget:}}}} {{liten blokk|Tir lir Taavi Tolf Mand i Skaagi Store Stutin stinge dei Bjølle Kyra binne dei Hundane hengiar dei Juringen dængiar dei hængier Bjølla up i Træ stjel bort Bondens bufæ.}} {{midtstilt|{{liten blokk|I Nordfjord:}}}} {{liten blokk|Tiljeri Tove Tolv Mand i Skove Tolv Mand ere dei Tolv Sværd bære dei Bohunden bønde dei Store Stuten stingje dei Gjetle-tulen dængje dei Me, me, me, me Vil de føre laangt ut af Lande.}} </poem> {{liten blokk|I Vidar No. 58 gjøres opmærksom paa Sagnets høie Ælde af de tydelige Spor af Rimbogstaver, som findes i {{bindestrek1|Vi|Visen}}}}<noinclude> <references/></noinclude> h457u67vuz7dxiw69e2ye6qy3wu1hzy 104 85906 339143 338929 2026-10-09T15:34:39Z KåreBot 479 liten blokk 339143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||227}}</noinclude><section begin="Tirrelil Tove og Tyvenborg"/>{{liten blokk|{{bindestrek2|sen|Visen}} f. Ex. Tirrelil Tove, Tolv; Bohunden, Bonde; Store Stuten Stinge.}} {{liten blokk|Sagnet om Tille Tove findes ogsaa i Sverige, see Afzelius 2, 75.}} {{---}} <section end="Tirrelil Tove og Tyvenborg"/> <section begin="Fiskeløse Vatn"/>{{midtstilt|{{større|'''Fiskeløse Vatn.'''}}}} Under Gaarden Vik i Valders ligger et Fjeldvand, som i fordums Dage var rigt paa Fisk, men nu mangler samme. Aarsagen til dette Særsyn fortæller Sagnet saaledes. En af Lodseierne havde engang udsat en Mængde Fiskegarn, som alle paa en Nat forsvandt. Den forbittrede Eier gik strax til Presten med Anmodning om at bansætte den eller dem, som havde borttaget Garnene. Presten lyste nu Forbandelse over Gjerningsmændene, og see, næste Vaar da Isen gik op, fløde Garnene ovenpaa Vandet fulde af døde Fiske. Siden har ingen Fisk kunnet trives i dette Vand, som derfor kaldes „fiskeløse Vatn.“ (Budst. 4, 297). {{---}} <section end="Fiskeløse Vatn"/> <section begin="Folgefonden"/>{{midtstilt|{{større|'''Folgefonden.'''}}}} Hvor denne mærkelige Iisbræ nu kneiser, var i gamle Dage en frugtbar Dal, som hedte Folgedalen og bestod af 7 Kirkesogne. Dalens Beboere vare imidlertid saa overmodige og ugudelige, at Gud endelig i 10 samfulde Uger lod det der snee og slude uden Ophør. Den hele Dal blev nu opfyldt med Sne og alt Levende omkom; og fra den Stund har Sne og Iis voxet til den uhyre Masse, der udgjør den berømte Folgefond. Her fandtes i gamle Dage utallige smaa Fugle af forskjellig Farve, hvide, sorte, grønne, gule og røde, der fløi op og ned i talløse Sværme, og disse ansaa man da for at være de ugudelige og fordømte Indbyggeres Sjele, der her vankede omkring og lode sig see i Fugleskikkelse. <section end="Folgefonden"/><noinclude> <references/></noinclude> qzcjcg1jnd2ihih19gczn9jxq6eokw4 104 85907 339144 338930 2026-10-09T15:34:49Z KåreBot 479 liten blokk 339144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 228</noinclude><section begin="Folgefonden"/>{{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Som Beviis for dette Sagns Sandhed anføre Bønderne, at de Elve, som rinde fra denne Fond, ofte have medført tilhuggede Stokke, gamle Fade o. s. v.<ref>N. N. Herzberg søger i Budst. for 1817, S. 719, at forklare de Melkekoller, Bytter og andet Husgeraad, som Sagnene omtale, af de Gaarde, som i gamle Dage ved Sneskrid ere gangne under og blevne begravne, da han antager Sagnet for ligesaa ugrundet som det, „at man endnu hører Hanen gale under Snebræen.“</ref>. (Pontoppidans Norges naturlige Historie 1, 49. Schnabels Hardangers Beskr. 45. Samlinger til den danske Historie 2, 3. 39). Peder Claussøn S. 65 og Ramus S. 133 kalder Bræen Fuglesang. formedelst den Mængde Smaafugle, som opholde sig i Snerevnerne. Nogle mene, at disse Fugle kun er Fygesne i Solskin. Andre, at derved menes de hvidspraglede Fjeldspurve, der opholde sig paa de høieste Fjelde, og ofte om Vaaren i store Flokke tye ned til Gaardene ved Søen. Navnet Fuglefonden er udentvivl en Forvanskning af Foglefonden. Om denne mærkelige Snebræ see Kraft 4, 580.}} {{liten blokk|Mellem Snefjeldene Jøkulen og Fagre-Faani i Sillejord i Øvrethelemarlen findes en lignende Snebræ, hvorunder en Elv gaaer, der efter Sagnet medfører Træ af Hustage o. m. som Beviis paa, at en Bygd ligger begraven under den evige Sne. (Willes Beskr. over Sillejord S. 61).}} {{---}} <section end="Folgefonden"/> <section begin="Fongfjordbræen"/>{{midtstilt|{{større|'''Fongfjordbræen.'''}}}} To Mile fra Rødø i Nordlandene ligger en stor Snebræ, som kaldes {{sperret|Fongfjordsbræen}} og efter Sagnet skylder en Finn sin Oprindelse. Paa Rødø opholdt sig i gamle Dage en Finn, der enten for sine Troldkunster eller anden Ugjerning blev forjaget. Forbittret drog han op paa de svenske Grændsefjelde, hvor han af en troldkyndig Lap blev overladt et Par Ganfluer. Med disse begav han sig strax paa Tilbageveien for at ødelægge hele Rødøen; men til Lykke vilde Finnen underveis see til sine Fluer. Aldrig saasnart havde han lukket op den Æske, hvori de vare indesluttede, saa fløi de ud, og see – den Snefond, <section end="Fongfjordbræen"/><noinclude> <references/></noinclude> i9lbczyeh0uqzitfbfdv45k6zyn5vhg 339261 339144 2026-10-09T16:31:31Z KåreBot 479 lange tankestreker 339261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> 228</noinclude><section begin="Folgefonden"/>{{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Som Beviis for dette Sagns Sandhed anføre Bønderne, at de Elve, som rinde fra denne Fond, ofte have medført tilhuggede Stokke, gamle Fade o. s. v.<ref>N. N. Herzberg søger i Budst. for 1817, S. 719, at forklare de Melkekoller, Bytter og andet Husgeraad, som Sagnene omtale, af de Gaarde, som i gamle Dage ved Sneskrid ere gangne under og blevne begravne, da han antager Sagnet for ligesaa ugrundet som det, „at man endnu hører Hanen gale under Snebræen.“</ref>. (Pontoppidans Norges naturlige Historie 1, 49. Schnabels Hardangers Beskr. 45. Samlinger til den danske Historie 2, 3. 39). Peder Claussøn S. 65 og Ramus S. 133 kalder Bræen Fuglesang. formedelst den Mængde Smaafugle, som opholde sig i Snerevnerne. Nogle mene, at disse Fugle kun er Fygesne i Solskin. Andre, at derved menes de hvidspraglede Fjeldspurve, der opholde sig paa de høieste Fjelde, og ofte om Vaaren i store Flokke tye ned til Gaardene ved Søen. Navnet Fuglefonden er udentvivl en Forvanskning af Foglefonden. Om denne mærkelige Snebræ see Kraft 4, 580.}} {{liten blokk|Mellem Snefjeldene Jøkulen og Fagre-Faani i Sillejord i Øvrethelemarlen findes en lignende Snebræ, hvorunder en Elv gaaer, der efter Sagnet medfører Træ af Hustage o. m. som Beviis paa, at en Bygd ligger begraven under den evige Sne. (Willes Beskr. over Sillejord S. 61).}} {{---}} <section end="Folgefonden"/> <section begin="Fongfjordbræen"/>{{midtstilt|{{større|'''Fongfjordbræen.'''}}}} To Mile fra Rødø i Nordlandene ligger en stor Snebræ, som kaldes {{sperret|Fongfjordsbræen}} og efter Sagnet skylder en Finn sin Oprindelse. Paa Rødø opholdt sig i gamle Dage en Finn, der enten for sine Troldkunster eller anden Ugjerning blev forjaget. Forbittret drog han op paa de svenske Grændsefjelde, hvor han af en troldkyndig Lap blev overladt et Par Ganfluer. Med disse begav han sig strax paa Tilbageveien for at ødelægge hele Rødøen; men til Lykke vilde Finnen underveis see til sine Fluer. Aldrig saasnart havde han lukket op den Æske, hvori de vare indesluttede, saa fløi de ud, og see — den Snefond, <section end="Fongfjordbræen"/><noinclude> <references/></noinclude> 72qbz6v8wq4q9bl2s8dnneaxsi19faj 104 85908 339146 338992 2026-10-09T15:34:59Z KåreBot 479 liten blokk 339146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||229}}</noinclude><section begin="Fongfjordbræen" /> som skulde have begravet Rødøen, kom til at ligge der, hvor nu Fongfjordbræen kneiser; thi eftersom Ganfluerne fløi, fremkom Sne i uhyre Mængde. De stævnede mod Havet, og derfor strækker Fonden sig ogsaa lige ud i Havet, og 7 Mile skal det være fra det Sted, han slap Fluerne, indtil de naaede Søen. {{høyre|(Mundtligt).|2em}} {{---}} <section end="Fongfjordbræen" /> <section begin="Korsfjorden" /> {{midtstilt|{{større|'''Korsfjorden.'''}}}} Paa Fanø Kirketaarn i Bergensstift stod i fordums Dage et Kors, som nogle Fiskere havde fisket op i Fjorden. Det havde den vidunderlige Kraft, at Enhver, der havde nogen Meen og saa paa det, blev helbredet. Døve og Stumme, Lamme og Halte strømmede hid fra alle Kanter, og naar de bleve karske kastede de deres Krykker og Stokke paa en i Nærheden af Kirken liggende Høi, som til Minde derom endnu kaldes „Krykhaugen.“ Endelig blev dette undergjørende Kors af en fræk Haand bortstjaalet; men neppe var Ransmanden kommen ud paa Fjorden med sit Bytte, førend en heftig Storm reiste sig, der slugte baade ham og Korset. Fjorden heder desaarsag den Dag i Dag Korsfjorden. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Mundtligt. Sammenlign Budst. 7, 329. I en Beretning fra 1626 (Saml. til den danske Historie 2, 3, 39) fortælles: „I Fanø Kirke i Nordhordlehn haver staaet et Sølvkors, som blev fundet paa Korsnes ved Korsfjorden, og først skulde bade været forvaret paa Gaarden Milde, men blev saa tungt, at det ei kunde føres derhen, hvorpaa det kom til Fanø Kirke, hvor det blev holdt i megen Ret Ære og besøgt af Lamme, Halte og Syge, som, naar de bleve helbredede, betænkte det med anseelige Gaver, hvilke dog alle tilligemed Korset selv og det Bly, hvormed Kirkens Chor var dækket, af Thor Rud, Slotsherre paa Bergenhus, bleve borttagne og bortførte. Der fortælles, at den Jagt, hvorpaa dette befandt sig, ved Qvarven, ¼ Miil fra Bergen, forgik med Top og Tavl. 1546 lod Hr. Peder Simonson, Prest til Fanø, opbrænde 6 Læs Krykker}} <section end="Korsfjorden" /><noinclude> <references/></noinclude> r0zt5ee58ncznuf4f1lkblihix3y6u2 104 85909 339147 338932 2026-10-09T15:35:09Z KåreBot 479 liten blokk 339147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />230</noinclude><section begin="Korsfjorden"/>{{liten blokk|og Stave, som helbredede halte Mennesker havde der kastet fra sig.“ I Røldal, Annex til Suldalen, fandtes efter Sagnet langt tilbage i Tiden paa Fjeldet et Billede af Frelseren, som derpaa blev ophængt i den ældgamle Kirke. Dette hellige Billede, som er 2 Alen høit, sveder hver St. Hansaften og denne Sved er lægende for alskens Meen, hvorfor utallige i Fortiden og Mange endnu strømme hid, offre deres Skjerv, indgnide sig med Sveden og vende friske tilbage. I Kirken findes en smuk Altertavle og flere Levninger fra Fortiden. Mundtligt. Saml. Bien 4, 71.}} {{---}} <section end="Korsfjorden"/> <section begin="Skiens Oprindelse"/>{{midtstilt|{{større|'''Skiens Oprindelse.'''}}}} Den Fjord, som kaldes Skiensfjorden, gik i fordums Dage længere op end nu. Egnen par bevoxet med tæt Skov og det lille Klippestykke, hvorpaa Kirken ligger, var omflydt af Elven. En Vinter, da Isen laa, kom en rask Bjørneskytte paa Ski ned ad den saakaldte Prestebakke, der nu gaaer fra Prestegaarden hen imod Kirken. Farten førte ham ud paa Isen, hvor han standsede ved hiin Klippe. Han gaaer derop og finder et Bjørnehide, fælder Bjørnen og drager derpaa tilbage til sin Hjembygd, hvor han gjorde opmærksom paa Stedets heldige Beliggenhed. En By blev da bygget der og Kirken anlagt paa Klippen, hvorfor den en Tid lang kaldtes „Bjørneskjers Kirke.“ Paa Grund af hiin Jægers heldige Skifart kaldes Byen {{sperret|Skien}}, og fører et Par Ski i sit Vaaben. (Meddeelt). {{---}} <section end="Skiens Oprindelse"/> <section begin="Søsterkirkerne paa Gran"/>{{midtstilt|{{større|'''Søsterkirkerne paa Gran.'''}}}} Paa Gran boede engang to Søstre, som vare uforligelige, saa at de ei engang kunde taale at træffe sammen i Gudshus. De byggede derfor hver sin Kirke; men da den ene Søster saa, at den Andens Kirke blev saa meget<section end="Søsterkirkerne paa Gran"/><noinclude> <references/></noinclude> e48vh5yd4jh7gzg7m1sjh6dqpyeyt2a 104 85910 339148 338993 2026-10-09T15:35:19Z KåreBot 479 liten blokk 339148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||231}}</noinclude> større og mægtigere end den, hun lod bygge, opførte hun dessoruden det Stenhus, som endnu staaer paa Prestegaarden. Dette er Grunden til, at der paa Granvolden staaer to Kirker tæt ved hinanden. Søsterkirkerne paa Gran ere bekjendte videnom i Landet; men Sagnet om dem er ikke overalt eenslydende. Et thelemarkisk Sagn lyder f. Ex. saaledes: For lang Tid siden holdtes der en Søndag Kirketjeneste i Gran. Da hendte det sig, at to Søstre vogtede Qvæg paa det Sted, hvor Kirkerne nu staae, og prellede saa skjønt, at Presten blev forvirret og maatte standse i sin Tale. Til Straf derfor bleve begge Søstrene forvandlede til de Steenkirker, som nu staae paa Granevolden. Mellem Kirken og Prestegaarden ligger Skosaalebakken, der kaldes saa, fordi Bondepigerne her pleiede at trække deres Strømper og Sko paa, inden de gik i Kirke, da de gjerne den øvrige Vei fra Hjemmet gik barbenede. {{høyre|(Mundtligt og meddeelt).|2em}} {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Den nordligste og skjønneste Kirke, der er indviet til St. Nicolai, antages for at have været en Domkirke, medens den mindre, vor Frues Kirke, der nu er faldefærdig, maaske har været opført til Almuens Brug. Over Chordøren i vor Frues Kirke fandtes tilforn en latinsk Inscription med Munkeskrift, der er oversat „Aar Herrens 1474 har Hr. Bjørn Torgerson fuldført dette Verk.“ Den skal være bygget 1111. Vidensk. Selsk. 1, 300. Se Kraft 2, 206.}} {{liten blokk|Sagn om Kirker o. m., som bygges af Søstre, ere ikke sjeldne. Ide og Aremarks Kirker skulle være byggede af Søstrene Ide og Are; Akers-Kirke, Hovedø-Kloster og Akershus-Fæstning af tre Søstre. Tre gamle Kirker paa Shetlandsøerne ere efter Sagnet ogsaa byggede af tre norske Søstre ({{antikva|Hibberts desc. fo Shetland}} 457). Paa Moster findes Ruiner af en Kirke, hvorom Sagnet beretter, at to Søstre bleve hinanden saa fiendske, at de ei engang vilde mødes i Kirken, hvorfor den Ene byggede denne Kirke, den anden lagde Grund til Udsteen Kloster. Budst. 2, 451. Vor Frue eller Mariæ Kirke i Bergen skal ogsaa være bygget af to Søstre af norsk Adel, strax efter Byens Anlæg, hvilke Søstre boede i den efter dem endnu kaldte Søstergaard paa Bergens Brygge. Til Minde om Søstrene fik Kirken 2 Taarn. Bergens Beskr. ved Sagen S. 46.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> pqtylmddp51e4idckmlzr7b3t1tkvu3 104 85911 339149 338933 2026-10-09T15:35:29Z KåreBot 479 liten blokk 339149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />232</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Kivlemøerne.'''}}}} Lige op for Sillejords Prestegaard, bag Skarvefjeldet, ligger en liden Dal, {{sperret|Kivledalen}}; der stod i gamle Dage en Kirke. En Søndag skulde Presten holde Messe der i Kirken, men allerbedst det var, saa fik Almuen høre saa deilig en Slot udenfor, at de ikke kunde bare sig; de maatte ud og høre paa Slotten, Alle, som i Kirken var. Da de kom ud saae de tre Jenter, som gjetede Gjeterne sine borte i Steenurdene, dem var det, som gik og blæste saa vænt paa Horn; – og eftersom Kirkefolkene kom ud bleve de staaende, den Ene efter Anden, som de vare fjettrede; Presten kom nok ud efter og bad dem gaae ind i Kirken igjen og lye Messen ud, men det hjalp ikke, de bleve staaende allesammen, for saa deilig en Slot syntes de aldrig de havde bort i Verden for. Presten raabte til Gjeterjenterne og bad dem standse med at blæse, og det gjorde han baade eengang og to og tre ogsaa, men de bleve ved at blæse. Saa blev Presten vred og løftede Haanden og ønskede Forbandelse over dem, fordi de lokkede Kirkefolkene ud fra Guds Huus og saa blev alle tre Gjeterjenterne og hele Gjeteflokken deres til Steen med det samme. Der kan En see dem staae den Dag i Dag er med Hornene de blæste paa for Munden og Gjeterne rundt om sig oppe i Steenurden. Men der er ikke en Spillemand i Sillejord, uden han kan spille Slotten til Kivlemøerne paa Hardangerfelen, og naar En faaer høre den, maa han rigtignok sige det samme som Spillemændene, „at den Slotten er hjertelig væn.“ {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. (Meddeelt.) Paa Trogfjeld og Løveeg, 2 Heier, som indslutte Ombli Prestebygd, blæste ogsaa i gamle Dage „Skjelmøiarne“ saa vænt paa Horn til hinanden, at Ingen, som hørte dem, kunde bare sig for Graad. Men da de ogsaa blæste om Søndagen, saa at Almuen gik ud af Kirken for at høre paa dem istedetfor paa Guds Ord, „stødte Presten dem ned“ og der skal de staae indtil Dommedag. Endnu kunne Ombli Spillemænd spille de samme Toner paa Violin. (Mundtligt og meddeelt).}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 9vpgxe70x6enjmqt4nyixtfjjnoc6de 339262 339149 2026-10-09T16:31:41Z KåreBot 479 lange tankestreker 339262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />232</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Kivlemøerne.'''}}}} Lige op for Sillejords Prestegaard, bag Skarvefjeldet, ligger en liden Dal, {{sperret|Kivledalen}}; der stod i gamle Dage en Kirke. En Søndag skulde Presten holde Messe der i Kirken, men allerbedst det var, saa fik Almuen høre saa deilig en Slot udenfor, at de ikke kunde bare sig; de maatte ud og høre paa Slotten, Alle, som i Kirken var. Da de kom ud saae de tre Jenter, som gjetede Gjeterne sine borte i Steenurdene, dem var det, som gik og blæste saa vænt paa Horn; — og eftersom Kirkefolkene kom ud bleve de staaende, den Ene efter Anden, som de vare fjettrede; Presten kom nok ud efter og bad dem gaae ind i Kirken igjen og lye Messen ud, men det hjalp ikke, de bleve staaende allesammen, for saa deilig en Slot syntes de aldrig de havde bort i Verden for. Presten raabte til Gjeterjenterne og bad dem standse med at blæse, og det gjorde han baade eengang og to og tre ogsaa, men de bleve ved at blæse. Saa blev Presten vred og løftede Haanden og ønskede Forbandelse over dem, fordi de lokkede Kirkefolkene ud fra Guds Huus og saa blev alle tre Gjeterjenterne og hele Gjeteflokken deres til Steen med det samme. Der kan En see dem staae den Dag i Dag er med Hornene de blæste paa for Munden og Gjeterne rundt om sig oppe i Steenurden. Men der er ikke en Spillemand i Sillejord, uden han kan spille Slotten til Kivlemøerne paa Hardangerfelen, og naar En faaer høre den, maa han rigtignok sige det samme som Spillemændene, „at den Slotten er hjertelig væn.“ {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. (Meddeelt.) Paa Trogfjeld og Løveeg, 2 Heier, som indslutte Ombli Prestebygd, blæste ogsaa i gamle Dage „Skjelmøiarne“ saa vænt paa Horn til hinanden, at Ingen, som hørte dem, kunde bare sig for Graad. Men da de ogsaa blæste om Søndagen, saa at Almuen gik ud af Kirken for at høre paa dem istedetfor paa Guds Ord, „stødte Presten dem ned“ og der skal de staae indtil Dommedag. Endnu kunne Ombli Spillemænd spille de samme Toner paa Violin. (Mundtligt og meddeelt).}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> pvn66cxruyryk1gqm79usgg2zls3r8c 104 85912 339150 338934 2026-10-09T15:35:39Z KåreBot 479 liten blokk 339150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||233}}</noinclude> <section begin="Bageren som skaffer Frederik III Enevoldsmagten" /> {{midtstilt|{{større|'''Bageren som skaffer Frederik {{antikva|III}} Enevoldsmagten.'''}}}} Under Kong Frederik den Tredies Regjering levede der i Christiania en Bager, der var saare rig og havde Sølv i stor Overflødighed. Af dette fik han Tilladelse til at mynte Penge, dog kun Toskillinger, og af dem seer man mange, der let skilles fra de andre Toskillinger, da de have Bagerens Mærke nemlig en Kjevle istedetfor Hammertegnet. De ere desuden af bedre Metal end de sedvanlige. Herfor bleve ogsaa snart Bagerens Penge mere søgte end Kongens, og gik det endog saa vidt, at man næsten ikke vilde tage Kongens Mynt for god, hvorover Kongen blev overmaade forbittret, og da han kom op til Norge, kaldte han Bageren for sig og sagde, at han skulde have sit Liv forbrudt. Men Bageren knælede for Kongen og lovede at skaffe ham Enevoldsherredømmet over Danmark og Norge, hvis han vilde forskaane hans Liv. Kongen lovede ham det, og ved Hjelp af sine mange Penge skaffede Bageren ham Enevoldsmagten. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Almuen kalder disse Toskillinger Kjevleskilllnger og de søgtes for med Begjerlighed, da de ere af et hvidere Sølv end de øvrige.}} {{---}} <section end="Bageren som skaffer Frederik III Enevoldsmagten" /> <section begin="Staale paa Aasheim" /> {{midtstilt|{{større|'''Staale paa Aasheim.'''}}}} Paa Gaarden Østre-Aasheim, ikke langt fra Sillejord Prestegaard i Thelemarken, findes et saare gammelt Stabur eller Loft, hvor man endnu kan see Spor af en i denne Egn berygtet Voldsmand ved Navn Staale, om hvem Almuen veed meget at fortælle. Paa denne Gaard boede i gamle Dage en ugudelig, men rig Mand, der havde 4 Sønner, som lignede Faderen. To af disse, Staale og Haavor, besøgte engang paa Gaarden Tveten den tredie Broder Ola. Efterat de længe havde siddet og drukket <section end="Staale paa Aasheim" /><noinclude> <references/></noinclude> jm9wohypht78uhrbv0pp3lxfyn4p7ag 104 85914 339151 338935 2026-10-09T15:35:49Z KåreBot 479 liten blokk 339151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||235}}</noinclude><section begin="Staale paa Aasheim" /> Kjedel med Vand over Ilden for deri at udkoge sine Klæder. Saasnart Vandet var blevet kogende, slog Staale det i Ansigtet paa Røverne, som imidlertid paa Gulvet havde taget deres Nattehvile og sov trygt, og knuste derpaa deres Hoveder med en Jernkølle. Nær var han imidlertid bleven overmandet af en gammel Kjerring, som mindst var bleven beskadiget af Vandet, dog fik han efter en haard Strid Bugt med hende, og tilkjæmpede sig saaledes Liv og Frihed. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Wille fortæller først dette characteristiske Træk af Thelebøndernes Raahed i de Dage, der stadfæstes ved den samtidige Peder Claussens Vidnesbyrd, at de vare onde, ugudelige, haarde, vilde og oprørske Folk. Paa en Fodreise til Thelemarken har jeg selv besøgt Aasheims-Loftet, og tildeels hørt Sagnet, som det her fortælles.}} {{---}} <section end="Staale paa Aasheim" /> <section begin="Knut Sellestad" /> {{midtstilt|{{større|'''Knut Sellestad.'''}}}} Paa Gaarden Sellestad i Sillejord, viser man paa en gammel Burdør Huggene af Fosheim-Kjæmpen, som en Juleaften kom hid for at prøve Styrke med Sellestad-Kjæmpen. Paa denne Gaard boede 1620 Knut Sellestad, som i et Gjestebud paa Gaarden Svinum blev besøgt af en Kjæmpe fra Sætersdalen, der havde reist 13 Mile for at fordre ham ud. Strax spendte de da Bælte og gik vældigen løs paa hinanden med Knive, hvorved Knut dog vandt Seier. Da Sætersdalskjæmpen nu maatte erklære sig overvunden, hentede Knut sin Hest, satte sin Modstander derpaa, førte ham hjem, forbandt hans Saar og bevertede ham prægtigen. (Willes Beskrivelse over Sillejord S. 56). {{---}} <section end="Knut Sellestad" /><noinclude> <references/></noinclude> f3evh1i1rm1wkuh9b34rf203tsz1g6n 104 85915 339264 338936 2026-10-09T16:32:01Z KåreBot 479 lange tankestreker 339264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''{{sperret|Trykfeil}}.'''}}}} {| width="100%" |- | Side || {{antikva|VII}} || Linie || 2 || fra oven Hjelpekildl læs Hjelpekilder |- | — || — || — || 3 || f. o. kom l. sin |- | — || {{antikva|XXII}} || — || 1 || f. neden Kraft 16 l. Kraft 6 |- | — || 3 || Linie || 2 || f. n. bra østet l. bratrøstet |- | — || 11 || — || 15 || f. o. Dudnu l. Endnu |- | — || 32 || — || 8 || f. o. Kjækten l. Kjætten |- | — || 33 || — || 22 || f. o. Bar l. Barn |- | — || 33 || — || 26 || f. o. ærdig l. færdig |- | — || 36 || — || 6 || f. n. {{sperret|hvid}} l. {{sperret|blaa}} |- | — || 46 || — || 15 || f. n. Lara l. Para |- | — || 5 || — || 12 || f. o. hviltet f. hvilket |- | — || 56 || — || 4 || f. n. Obholdssted l. Opholdssted |- | — || 79 || — || 6 || f. n. Domme l. {{sperret|Temme}} |- | — || 116 || — || 7 || f. o. {{sperret|Kirkeveg}} l. Kjeldervæg |- | — || 116 || — || 17 || f. o. hvide l. røde |- | — || 122 || — || 13 || f. n. Reise l. Vei |- | — || 148 || — || 3 || f. o. Odltid l. Oldtids |- | — || 151 || — || 12 || f. o. Rangvad l. {{sperret|Ragnvald}} |- | — || 151 || — || 13 || f. o. om l. som |- | — || 154 || — || 11 || f. n. Saurhaug f. Saurshaug |- | — || 161 || — || 5 || f. o. Sore l. Søre |- | — || 180 || — || 11 || f. o. Axelon l. Axelsson |- | — || 190 || — || 5 f. o. || Kringen l. Kringlen |- | — || 193 || — || 16 || f. o. der l. de. |}<noinclude> <references/></noinclude> 3osigznf7yx5uklquglj6xu03jzdjeu 104 85916 339125 338911 2026-10-09T15:31:49Z KåreBot 479 liten blokk 339125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />198</noinclude><section begin="Carl Gustavs Fald" /> hvor „Overbjerget“ siden blev anlagt, tage de norske Forskandsninger i Øiesyn. Da man fra disse blev vaer tre fornemme Herrer til Hest, skjød man efter dem, og saa derpaa den Midterste at segne af Hesten. De to andre toge ham strax under Armene og førte ham ned ad Bakken. Denne Mand var Carl, som derpaa blev ført til Gøteborg, hvor han ved sin Ankomst af to Drabanter blev tagen af Slæden, og da kunde man tydelig see, at Benene slang paa ham som paa en Død. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Schrøder beretter i sin Beskrivelse over Frederikshald 1727, S. 33, at for nogle Aar siden levede der en gammel Tømmermand, som havde været Øienvidne til den formeente Konges Fald. En svensk Dragon, Harald Stockfisch, som efter Freden blev Bytjener paa Frederikshald, bevidnede ogsaa, at Kongen paa anførte Maade til fik sin Bane. Cap. Hoff tilføier (Top. Jour. 4, 36). „Udi en Journal, skrevet i Kjøbenhavn 1660, sees disse Ord: den 13de Febr. kom her Kundskab fra Gottenborg, at den svenske Konge havde bloqueret en Skandse i Norge, som kaldes Haldsskandsen, og at han for samme Skandse er bleven dødelig blesseret og bragt til Gøttenborg.“}} {{---}} <section end="Carl Gustavs Fald" /> <section begin="Kong Carl XII" /> {{midtstilt|{{større|'''Kong Carl {{antikva|XII}}.'''}}}} Paa Gaarden Hanneborg i Urskaug laa Carl {{antikva|XII}} over en Nat. Han tog sit Leie paa Gulvet paa Halm og vægrede sig ved at ligge i Seng. Om Morgenen, da han vaagnede, morede han sig med at skyde med Pistol efter en paa Væggen malet Bjørn. Kuglehullerne vare at see endnu for faae Aar siden indtil Væggen blev indklædt. Da han ankom til Gaarden Foss ved Blakjær Skandse, og man begyndte at skyde fra Skandsen, udbrød ham „Nu tror jag, ta’ mig Djäfvelen, at det begynder at ryke af Myrtuen.“ Ganske uformodet kom han til Eidsberg Prestegaard, hvor han tilbragte Natten i Dagligstuen paa Halm. En <section end="Kong Carl XII" /><noinclude> <references/></noinclude> b48zpd7nl8na7koih0v30snw26majv3 104 85918 339259 338912 2026-10-09T16:31:11Z KåreBot 479 lange tankestreker 339259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />200</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Anna Colbjørnsen og de Svenske.'''}}}} Medens vi havde Krig med Carl den 12te, kom en Aften den svenske Oberst Axel Løven til Norderhaug Prestegaard med omtrent 800 svenske Dragoner. De vare tilsinds at drage til Kongsberg; der vilde de skoe deres Heste med Sølv, sagde de. Presten var syg; men hans Kone, Anna Colbjørnsdatter, modtog de uventede Gjester det bedste hun vidste og kunde, for at undgaae Plyndring. For at faae udfrittet Fiendens Planer, gjorde hun sig ofte Erinder ind til et stort Skab, som stod i den Stue, Svensken holdt Krigsraad, og saaledes kom hun efter, at de havde isinde næste Morgen uforvarende at overfalde de norske Dragoner, som laae paa Steen og intet vidste om Fiendens Ankomst. Hun besluttede at vare dem ad; men dette var ikke saa let gjort, fordi Fienden havde afskaaret al Mellemfærsel. Alligevel tænkte den kloge Prestekone ud et Raad. Hun skrev i Hast en Seddel om Fiendens Mængde, Planer o. s. v., og for at den ikke skulde blive røbet, lod hun sin Pige lægge den i Skoen. Hende fik hun saa Lov at sende et lidet Erinde ud i Bygden; hun behøvede Noget til Maden, sagde hun. Men hun var bange, at Pigen, hvis hun blev forlænge, skulde paadrage hende Mistanke, og lod hende derfor blot bringe Seddelen til Fogden, som boede ganske nær ved og paalagde ham strax paa Timen at faae den sendt til Steen. Alt gik godt. Anna sørgede nu for at de svenske Officierer bleve trakterede paa det bedste, fik med Oberstens Tilladelse optændt en Stokild ude paa Gaarden til at opvarme de forfrosne Soldater med, sagde hun; men egentlig var det forat vise de Norske Veien — og fik Oberstens Ridehoppe trukken ind paa Stalden, som hun derpaa ubemærket satte Laas for. Imidlertid brøde de Norske op fra Steen over Bunden af den tilfrosne Steensfjord. De Svenske hørte Hestehovene dundre paa Isen og spurgte hvad der var paafærde. „Aa, svarede den raadsnare Anna, naar Vandet falder, brager det<noinclude> <references/></noinclude> 6rngvabslny9nwprj6y7qg829cst0gj 104 85919 339089 338886 2026-10-09T15:26:19Z KåreBot 479 liten blokk 339089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />160</noinclude><section begin="Harald Haarfager og hans Samtidige"/>{{liten blokk|faldt i Slaget, og hviler rimeligviis i {{sperret|Soteshaug}}. Om Haralds Grav see Snorre C. 45, Biskop Hansens Archiv 1, 266 og Kraft 4, 270, Urda 2, 4. {{sperret|Thoralf Qveldulfsson}}, en af sin Tids kjekkeste, mægtigste og mest anseede Høvdinger, faldt for Haralds egen Haand paa Sandnes hvor han boede. Schønings Historie 2, 144. {{sperret|Atle Jarl}} hiin Mjose paa Gaulom og hans Kamp med Hakon Griotgardsson, Snorre C. 13. Budst. 5, 517, Urda 2, 12. Kraft 4, 934. Ganger Rolf, Ragnvald Mørejarls berømte Søn, der for Strandhug blev landsforviist og stiftede et Rige i Normandie, Snorre C. 24. Strøms Beskr. over Søndmør 2, 40. Om Vemund Kamban Snorre C. 12, Budst. 7, 64.}} {{---}} <section end="Harald Haarfager og hans Samtidige"/> <section begin="Harald Haarfagers Sønner og deres Samtidige"/>{{midtstilt|{{større|'''Harald Haarfagers Sønner og deres Samtidige.'''}}}} Kun dunkle og faa ere de Sagn, som findes om Haralds mange Sønner. I den Gravhaug paa Jarlsberg, der heder {{sperret|Farmands Haug}}, hviler Bjørn Farmand, og i tvende Kjæmpehauge paa Møllerbakken ved Tønsberg viser man endnu Olafs og Sigrods Grave. Paa Kløvstad paa Hadeland skal efter et Sagn Ragnvald Rettilbein have boet, og Hakonshelle ved Bergen minder endnu om den ædle Hakon Adelsteins Fostre, som fødtes og døde her, men efter Sagnet blev begraven paa Gaarden Seimb i Hosanger, i den endnu saakaldte {{sperret|Kongshaug}}. Blandt Hakons Heltebedrifter hørte Seiren ved Augvaldsnes, hvor Guttorm Eiriksson faldt (Snorre H. S. Cap. 20). Hertil knytter sig følgende Sagn. Paa den saakaldte Blodhei ved Angvaldsnes stod der i gamle Dage et stort Slag mellem en gammel Konge og hans Brødre, og en Prinds, som faldt i Slaget, ligger begraven i en af de store Risehauge paa Aasryggen. Paa Gaarden {{sperret|Totland}} paa Moster fortæller Sagnet, at Hakons Moder Thora var født. Her findes ogsaa en stor Bautasteen ved Foden af en Gravhaug, der kaldes {{sperret|Thoras Haug}}. Samtidig med Hakon var den gjeve Eigil Skalagrimsson, som ifølge Eigils Saga i en <section end="Harald Haarfagers Sønner og deres Samtidige"/><noinclude> <references/></noinclude> r1w3t26nzvs493ttgq4vyho8ouztaa5 104 85920 339088 219590 2026-10-09T15:26:09Z KåreBot 479 liten blokk 339088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||159}}</noinclude>tidsminder, hvoriblandt to store Bautastene paa Gaarden Vilnes, som derfor ansees for Jarlens Bopæl. Sagnet gaaer, at hans Borg skal have ligget nedenfor Kirkegaarden i Vest, hvor man har en vid Udsigt til Havet mod Vesten og til Fiorden mod Syd og Øst. Dette Stykke af Vilnesgaard kaldes nu Haugen. Paa den Høi, hvor en Deel af Kirkegaarden nu er og et Steenkors staaer, viser Sagnet Atle Jarls Grav. Efter Historiens Vidnesbyrd blev han, som bekjendt, dødelig saa- ret i den nærliggende Stafanesvaag og bragt til Atlø, hvor han døde. Paa Thorsnesset paa Atle findes en Gravhaug, hvor en af de i Stafanesvaag faldne Kjæmper, ved Navn Thor, ligger begraven. 3) {{sperret|Ganger Rolf}}, der skal have boet paa Gaarden Roald paa Øen Vigres paa Sondmør. I en liden Dal viser man her endnu, hvor hans Skibsværst har været, og 4) Fjordekongen {{sperret|Vemund}}, der efter Snorre med 90 Mænd blev nedbrændt af Ragnvald Mørejarl paa Naustdal, hvor en stor Bautasteen findes, der maaskee minder om denne Daad. Sagnet viser endnu det Sted, paa hvilket Vemunds Gaard skal have staaet. {{liten blokk|{{sperret|Anm}}. Klüvers antiqvariske Reise 61, 99, 48. Sagnet om Haugen paa Lekø henpeger udentvivl paa Snorres Beretning C. 8 om, Brødrene Herlaug og Rollaug, af hvilke den første selv tolvte gik ind.i en stor Haug,hvorpaa der var arbeidet i 3 Aar og derpaa lod den kaste igjen efter sig, fordi han ei vilde underkaste sig Harald. Paa Gaarden Skey paa Lekø findes en rund Gravhaug, der er over 700 Fod i Omkreds og 35 Fod høi. Den blev opkastet 1778 og man fandt i samme murede adskilte Rum og i et af dem et Beenrad af et Menneske i siddende Stilling med Ryggen op til Muren og ved dets Side et Sværd. I et andet Rum fandtes en Deel store og smaa Been af Kreaturer. Sammenlign Schönning 2, 37. Fortalen til Suhms Danmarks Historie 2, hvor Haugen er aftegnet og Kraft 6. 237.}} {{liten blokk|Kong Gryting blev efter Snorre C. 5 tagen til Fange og maatte gaae Seierherren til Haande. (Mundtligt og det Kgl. norske Vidensk-Selsk. Skrifter 1, 2. 353). Hafrsfjorden (Kraft 4, 247. Snorre C. 19). Sote Jarl, en af Høvdingerne for Haralds Modstandere, og Broder til Kong Sulke i Rogaland}}<noinclude> <references/></noinclude> 2el11nxwrpmrra186y4im4e0fwewlem 104 85971 339221 235046 2026-10-09T16:11:08Z Kåre-Olav 25 formatering 339221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{x-større|'''Norske'''}} '''{{xxx-større|{{sperret|Folke-Sagn,}}}}''' '''{{stor|{{sperret|samlede og udgivne}}'''}} {{liten|af}} {{stor|'''Andreas Faye,'''}} {{liten blokk|Sogneprest til Holt, Medlem af det Kongelige Norske {{br}} Videnskabers Selskab i Trondhjem.}} {{strek|4em|m=2em}} {{ppoem|style=font-size:83%;margin-right:2em| „Jeg har de gamle Sagn saa kjer.” >> '''S. O. Wolff.''' {{gap}} }} '''Andet Oplag.''' {{strek|90%|margin-top=2em|margin-bottom=1em}} '''Christiania. 1844.''' {{br}} Paa {{sperret|Guldberg & Dzwonkowskis}} Forlag {{br}} {{liten|trykt hos W. C. {{sperret|Fabritius}}.}} {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> iigtei865a3oj032z6i48xxnrjkwwkz 10 105230 339283 307245 2026-10-10T11:41:52Z Tholme 1359 fix dark mode 339283 sanitized-css text/css .wst-auxtoc { max-width:100%; margin-left:auto; margin-right:auto; box-sizing:border-box; padding-left:.5em; padding-right:0.5em; width:30em; border:1px solid var(--border-color-success, #ACA); background-color:var(--background-color-success-subtle, #E6F2E6); color:var(--color-base, #202122); margin-bottom:4px; } .wst-auxtoc > div:first-child p { margin:0; } .wst-auxtoc > div:first-child span:first-child { font-weight:bold; } .wst-auxtoc > div:first-child span:nth-child(2) { display:inline flex; flex:1 0; min-width:1em; } .wst-auxtoc > div:first-child span:nth-child(3) { font-size:83%; } .wst-auxtoc-header-align-left { text-align:left; } .wst-auxtoc-header-align-center { text-align:center; } .wst-auxtoc-header-align-right { text-align:right; } .wst-auxtoc.wst-auxtoc-translation { background-color:#FFB; border-color:#FDD017; } .wst-auxtoc p { text-indent: 0 !important; } 4l8a3z8ghpci27ku305sqsq3ibj2ojz 828 145591 339284 2026-10-10T11:44:51Z Tholme 1359 fra en 339284 sanitized-css text/css .documentation, .documentation-metadata { border: 1px solid var(--border-color-base, #a2a9b1); background-color: var(--background-color-success-subtle, #ecfcf4); color:inherit; clear: both; } .documentation { margin: 1em 0 0 0; padding: 1em; } .documentation-metadata { margin: 0.2em 0; /* same margin left-right as .documentation */ font-style: italic; padding: 0.4em 1em; /* same padding left-right as .documentation */ } .documentation-startbox { padding-bottom: 3px; border-bottom: 1px solid #aaa; margin-bottom: 1ex; } .documentation-heading { font-weight: bold; font-size: 125%; } .documentation-clear { /* Don't want things to stick out where they shouldn't. */ clear: both; } .documentation-toolbar { font-style: normal; font-size: 85%; } k52i2u8oq2ylrdnu4uw0zkc3si0w87a 828 145592 339285 2026-10-10T11:46:10Z Tholme 1359 fra en 339285 Scribunto text/plain ---------------------------------------------------------------------------------------------------- -- -- Configuration for Module:Documentation -- -- Here you can set the values of the parameters and messages used in Module:Documentation to -- localise it to your wiki and your language. Unless specified otherwise, values given here -- should be string values. ---------------------------------------------------------------------------------------------------- local cfg = {} -- Do not edit this line. ---------------------------------------------------------------------------------------------------- -- Protection template configuration ---------------------------------------------------------------------------------------------------- -- cfg['protection-reason-edit'] -- The protection reason for edit-protected templates to pass to -- [[Module:Protection banner]]. cfg['protection-reason-edit'] = 'template' --[[ ---------------------------------------------------------------------------------------------------- -- Sandbox notice configuration -- -- On sandbox pages the module can display a template notifying users that the current page is a -- sandbox, and the location of test cases pages, etc. The module decides whether the page is a -- sandbox or not based on the value of cfg['sandbox-subpage']. The following settings configure the -- messages that the notices contains. ---------------------------------------------------------------------------------------------------- --]] -- cfg['sandbox-notice-image'] -- The image displayed in the sandbox notice. cfg['sandbox-notice-image'] = '[[File:Sandbox.svg|50px|alt=|link=]]' --[[ -- cfg['sandbox-notice-pagetype-template'] -- cfg['sandbox-notice-pagetype-module'] -- cfg['sandbox-notice-pagetype-other'] -- The page type of the sandbox page. The message that is displayed depends on the current subject -- namespace. This message is used in either cfg['sandbox-notice-blurb'] or -- cfg['sandbox-notice-diff-blurb']. --]] cfg['sandbox-notice-pagetype-template'] = '[[w:Wikipedia:Template test cases|template sandbox]] page' cfg['sandbox-notice-pagetype-module'] = '[[w:Wikipedia:Template test cases|module sandbox]] page' cfg['sandbox-notice-pagetype-other'] = 'sandbox page' --[[ -- cfg['sandbox-notice-blurb'] -- cfg['sandbox-notice-diff-blurb'] -- cfg['sandbox-notice-diff-display'] -- Either cfg['sandbox-notice-blurb'] or cfg['sandbox-notice-diff-blurb'] is the opening sentence -- of the sandbox notice. The latter has a diff link, but the former does not. $1 is the page -- type, which is either cfg['sandbox-notice-pagetype-template'], -- cfg['sandbox-notice-pagetype-module'] or cfg['sandbox-notice-pagetype-other'] depending what -- namespace we are in. $2 is a link to the main template page, and $3 is a diff link between -- the sandbox and the main template. The display value of the diff link is set by -- cfg['sandbox-notice-compare-link-display']. --]] cfg['sandbox-notice-blurb'] = 'This is the $1 for $2.' cfg['sandbox-notice-diff-blurb'] = 'This is the $1 for $2 ($3).' cfg['sandbox-notice-compare-link-display'] = 'diff' --[[ -- cfg['sandbox-notice-testcases-blurb'] -- cfg['sandbox-notice-testcases-link-display'] -- cfg['sandbox-notice-testcases-run-blurb'] -- cfg['sandbox-notice-testcases-run-link-display'] -- cfg['sandbox-notice-testcases-blurb'] is a sentence notifying the user that there is a test cases page -- corresponding to this sandbox that they can edit. $1 is a link to the test cases page. -- cfg['sandbox-notice-testcases-link-display'] is the display value for that link. -- cfg['sandbox-notice-testcases-run-blurb'] is a sentence notifying the user that there is a test cases page -- corresponding to this sandbox that they can edit, along with a link to run it. $1 is a link to the test -- cases page, and $2 is a link to the page to run it. -- cfg['sandbox-notice-testcases-run-link-display'] is the display value for the link to run the test -- cases. --]] cfg['sandbox-notice-testcases-blurb'] = 'See also the companion subpage for $1.' cfg['sandbox-notice-testcases-link-display'] = 'test cases' cfg['sandbox-notice-testcases-run-blurb'] = 'See also the companion subpage for $1 ($2).' cfg['sandbox-notice-testcases-run-link-display'] = 'run' -- cfg['sandbox-category'] - A category to add to all template sandboxes. -- cfg['module-sandbox-category'] - A category to add to all module sandboxes. -- cfg['module-sandbox-category'] - A category to add to all sandboxe not in templates or modules. cfg['sandbox-category'] = 'Template sandboxes' cfg['module-sandbox-category'] = 'Module sandboxes' cfg['other-sandbox-category'] = 'Sandboxes outside of template or module namespace' ---------------------------------------------------------------------------------------------------- -- Start box configuration ---------------------------------------------------------------------------------------------------- -- cfg['documentation-icon-wikitext'] -- The wikitext for the icon shown at the top of the template. cfg['documentation-icon-wikitext'] = '[[File:Test Template Info-Icon - Version (2).svg|50px|link=|alt=]]' -- cfg['template-namespace-heading'] -- The heading shown in the template namespace. cfg['template-namespace-heading'] = 'Template documentation' -- cfg['module-namespace-heading'] -- The heading shown in the module namespace. cfg['module-namespace-heading'] = 'Module documentation' -- cfg['file-namespace-heading'] -- The heading shown in the file namespace. cfg['file-namespace-heading'] = 'Summary' -- cfg['other-namespaces-heading'] -- The heading shown in other namespaces. cfg['other-namespaces-heading'] = 'Documentation' -- cfg['view-link-display'] -- The text to display for "view" links. cfg['view-link-display'] = 'view' -- cfg['edit-link-display'] -- The text to display for "edit" links. cfg['edit-link-display'] = 'edit' -- cfg['history-link-display'] -- The text to display for "history" links. cfg['history-link-display'] = 'history' -- cfg['purge-link-display'] -- The text to display for "purge" links. cfg['purge-link-display'] = 'purge' -- cfg['create-link-display'] -- The text to display for "create" links. cfg['create-link-display'] = 'create' ---------------------------------------------------------------------------------------------------- -- Link box (end box) configuration ---------------------------------------------------------------------------------------------------- -- cfg['transcluded-from-blurb'] -- Notice displayed when the docs are transcluded from another page. $1 is a wikilink to that page. cfg['transcluded-from-blurb'] = 'The above [[w:Wikipedia:Template documentation|documentation]] is [[Help:Transclusion|transcluded]] from $1.' --[[ -- cfg['create-module-doc-blurb'] -- Notice displayed in the module namespace when the documentation subpage does not exist. -- $1 is a link to create the documentation page with the preload cfg['module-preload'] and the -- display cfg['create-link-display']. --]] cfg['create-module-doc-blurb'] = 'You might want to $1 a documentation page for this [[w:Wikipedia:Lua|Scribunto module]].' ---------------------------------------------------------------------------------------------------- -- Experiment blurb configuration ---------------------------------------------------------------------------------------------------- --[[ -- cfg['experiment-blurb-template'] -- cfg['experiment-blurb-module'] -- The experiment blurb is the text inviting editors to experiment in sandbox and test cases pages. -- It is only shown in the template and module namespaces. With the default English settings, it -- might look like this: -- -- Editors can experiment in this template's sandbox (edit | diff) and testcases (edit) pages. -- -- In this example, "sandbox", "edit", "diff", "testcases", and "edit" would all be links. -- -- There are two versions, cfg['experiment-blurb-template'] and cfg['experiment-blurb-module'], depending -- on what namespace we are in. -- -- Parameters: -- -- $1 is a link to the sandbox page. If the sandbox exists, it is in the following format: -- -- cfg['sandbox-link-display'] (cfg['sandbox-edit-link-display'] | cfg['compare-link-display']) -- -- If the sandbox doesn't exist, it is in the format: -- -- cfg['sandbox-link-display'] (cfg['sandbox-create-link-display'] | cfg['mirror-link-display']) -- -- The link for cfg['sandbox-create-link-display'] link preloads the page with cfg['template-sandbox-preload'] -- or cfg['module-sandbox-preload'], depending on the current namespace. The link for cfg['mirror-link-display'] -- loads a default edit summary of cfg['mirror-edit-summary']. -- -- $2 is a link to the test cases page. If the test cases page exists, it is in the following format: -- -- cfg['testcases-link-display'] (cfg['testcases-edit-link-display'] | cfg['testcases-run-link-display']) -- -- If the test cases page doesn't exist, it is in the format: -- -- cfg['testcases-link-display'] (cfg['testcases-create-link-display']) -- -- If the test cases page doesn't exist, the link for cfg['testcases-create-link-display'] preloads the -- page with cfg['template-testcases-preload'] or cfg['module-testcases-preload'], depending on the current -- namespace. --]] cfg['experiment-blurb-template'] = "Editors can experiment in this template's $1 and $2 pages." cfg['experiment-blurb-module'] = "Editors can experiment in this module's $1 and $2 pages." ---------------------------------------------------------------------------------------------------- -- Sandbox link configuration ---------------------------------------------------------------------------------------------------- -- cfg['sandbox-subpage'] -- The name of the template subpage typically used for sandboxes. cfg['sandbox-subpage'] = 'sandbox' -- cfg['template-sandbox-preload'] -- Preload file for template sandbox pages. cfg['template-sandbox-preload'] = 'Template:Documentation/preload-sandbox' -- cfg['module-sandbox-preload'] -- Preload file for Lua module sandbox pages. cfg['module-sandbox-preload'] = 'Template:Documentation/preload-module-sandbox' -- cfg['sandbox-link-display'] -- The text to display for "sandbox" links. cfg['sandbox-link-display'] = 'sandbox' -- cfg['sandbox-edit-link-display'] -- The text to display for sandbox "edit" links. cfg['sandbox-edit-link-display'] = 'edit' -- cfg['sandbox-create-link-display'] -- The text to display for sandbox "create" links. cfg['sandbox-create-link-display'] = 'create' -- cfg['compare-link-display'] -- The text to display for "compare" links. cfg['compare-link-display'] = 'diff' -- cfg['mirror-edit-summary'] -- The default edit summary to use when a user clicks the "mirror" link. $1 is a wikilink to the -- template page. cfg['mirror-edit-summary'] = 'Create sandbox version of $1' -- cfg['mirror-link-display'] -- The text to display for "mirror" links. cfg['mirror-link-display'] = 'mirror' -- cfg['mirror-link-preload'] -- The page to preload when a user clicks the "mirror" link. cfg['mirror-link-preload'] = 'Template:Documentation/mirror' ---------------------------------------------------------------------------------------------------- -- Test cases link configuration ---------------------------------------------------------------------------------------------------- -- cfg['testcases-subpage'] -- The name of the template subpage typically used for test cases. cfg['testcases-subpage'] = 'testcases' -- cfg['template-testcases-preload'] -- Preload file for template test cases pages. cfg['template-testcases-preload'] = 'Template:Documentation/preload-testcases' -- cfg['module-testcases-preload'] -- Preload file for Lua module test cases pages. cfg['module-testcases-preload'] = 'Module:Documentation/preload-module-testcases' -- cfg['testcases-link-display'] -- The text to display for "testcases" links. cfg['testcases-link-display'] = 'testcases' -- cfg['testcases-edit-link-display'] -- The text to display for test cases "edit" links. cfg['testcases-edit-link-display'] = 'edit' -- cfg['testcases-run-link-display'] -- The text to display for test cases "run" links. cfg['testcases-run-link-display'] = 'run' -- cfg['testcases-create-link-display'] -- The text to display for test cases "create" links. cfg['testcases-create-link-display'] = 'create' ---------------------------------------------------------------------------------------------------- -- Add categories blurb configuration ---------------------------------------------------------------------------------------------------- --[[ -- cfg['add-categories-blurb'] -- Text to direct users to add categories to the /doc subpage. Not used if the "content" or -- "docname fed" arguments are set, as then it is not clear where to add the categories. $1 is a -- link to the /doc subpage with a display value of cfg['doc-link-display']. --]] cfg['add-categories-blurb'] = 'Add categories to the $1 subpage.' -- cfg['doc-link-display'] -- The text to display when linking to the /doc subpage. cfg['doc-link-display'] = '/doc' ---------------------------------------------------------------------------------------------------- -- Subpages link configuration ---------------------------------------------------------------------------------------------------- --[[ -- cfg['subpages-blurb'] -- The "Subpages of this template" blurb. $1 is a link to the main template's subpages with a -- display value of cfg['subpages-link-display']. In the English version this blurb is simply -- the link followed by a period, and the link display provides the actual text. --]] cfg['subpages-blurb'] = '$1.' --[[ -- cfg['subpages-link-display'] -- The text to display for the "subpages of this page" link. $1 is cfg['template-pagetype'], -- cfg['module-pagetype'] or cfg['default-pagetype'], depending on whether the current page is in -- the template namespace, the module namespace, or another namespace. --]] cfg['subpages-link-display'] = 'Subpages of this $1' -- cfg['template-pagetype'] -- The pagetype to display for template pages. cfg['template-pagetype'] = 'template' -- cfg['module-pagetype'] -- The pagetype to display for Lua module pages. cfg['module-pagetype'] = 'module' -- cfg['default-pagetype'] -- The pagetype to display for pages other than templates or Lua modules. cfg['default-pagetype'] = 'page' ---------------------------------------------------------------------------------------------------- -- Doc link configuration ---------------------------------------------------------------------------------------------------- -- cfg['doc-subpage'] -- The name of the subpage typically used for documentation pages. cfg['doc-subpage'] = 'doc' -- cfg['docpage-preload'] -- Preload file for template documentation pages in all namespaces. cfg['docpage-preload'] = 'Template:Documentation/preload' -- cfg['module-preload'] -- Preload file for Lua module documentation pages. cfg['module-preload'] = 'Template:Documentation/preload-module-doc' ---------------------------------------------------------------------------------------------------- -- HTML and CSS configuration ---------------------------------------------------------------------------------------------------- -- cfg['templatestyles'] -- The name of the TemplateStyles page where CSS is kept. -- Sandbox CSS will be at Module:Documentation/sandbox/styles.css when needed. cfg['templatestyles'] = 'Module:Documentation/styles.css' -- cfg['container'] -- Class which can be used to set flex or grid CSS on the -- two child divs documentation and documentation-metadata cfg['container'] = 'documentation-container' -- cfg['main-div-classes'] -- Classes added to the main HTML "div" tag. cfg['main-div-classes'] = 'documentation' -- cfg['main-div-heading-class'] -- Class for the main heading for templates and modules and assoc. talk spaces cfg['main-div-heading-class'] = 'documentation-heading' -- cfg['start-box-class'] -- Class for the start box cfg['start-box-class'] = 'documentation-startbox' -- cfg['start-box-link-classes'] -- Classes used for the [view][edit][history] or [create] links in the start box. -- mw-editsection-like is per [[w:Wikipedia:Village pump (technical)/Archive 117#Template documentation header problem]] cfg['start-box-link-classes'] = 'mw-editsection-like plainlinks' -- cfg['end-box-class'] -- Class for the end box. cfg['end-box-class'] = 'documentation-metadata' -- cfg['end-box-plainlinks'] -- Plainlinks cfg['end-box-plainlinks'] = 'plainlinks' -- cfg['toolbar-class'] -- Class added for toolbar links. cfg['toolbar-class'] = 'documentation-toolbar' -- cfg['clear'] -- Just used to clear things. cfg['clear'] = 'documentation-clear' ---------------------------------------------------------------------------------------------------- -- Tracking category configuration ---------------------------------------------------------------------------------------------------- -- cfg['display-strange-usage-category'] -- Set to true to enable output of cfg['strange-usage-category'] if the module is used on a /doc subpage -- or a /testcases subpage. This should be a boolean value (either true or false). cfg['display-strange-usage-category'] = true -- cfg['strange-usage-category'] -- Category to output if cfg['display-strange-usage-category'] is set to true and the module is used on a -- /doc subpage or a /testcases subpage. cfg['strange-usage-category'] = 'Pages with strange documentation template usage' --[[ ---------------------------------------------------------------------------------------------------- -- End configuration -- -- Don't edit anything below this line. ---------------------------------------------------------------------------------------------------- --]] return cfg 8zgpq35hhj3m1mxl6jn3x2f3dcdz760 828 145593 339286 2026-10-10T11:47:06Z Tholme 1359 fra en 339286 Scribunto text/plain -- This module implements {{documentation}}. -- Get required modules. local getArgs = require('Module:Arguments').getArgs -- Get the config table. local cfg = mw.loadData('Module:Documentation/config') local p = {} -- Often-used functions. local ugsub = mw.ustring.gsub local format = mw.ustring.format ---------------------------------------------------------------------------- -- Helper functions -- -- These are defined as local functions, but are made available in the p -- table for testing purposes. ---------------------------------------------------------------------------- local function message(cfgKey, valArray, expectType) --[[ -- Gets a message from the cfg table and formats it if appropriate. -- The function raises an error if the value from the cfg table is not -- of the type expectType. The default type for expectType is 'string'. -- If the table valArray is present, strings such as $1, $2 etc. in the -- message are substituted with values from the table keys [1], [2] etc. -- For example, if the message "foo-message" had the value 'Foo $2 bar $1.', -- message('foo-message', {'baz', 'qux'}) would return "Foo qux bar baz." --]] local msg = cfg[cfgKey] expectType = expectType or 'string' if type(msg) ~= expectType then error('message: type error in message cfg.' .. cfgKey .. ' (' .. expectType .. ' expected, got ' .. type(msg) .. ')', 2) end if not valArray then return msg end local function getMessageVal(match) match = tonumber(match) return valArray[match] or error('message: no value found for key $' .. match .. ' in message cfg.' .. cfgKey, 4) end return ugsub(msg, '$([1-9][0-9]*)', getMessageVal) end p.message = message local function makeWikilink(page, display) if display then return format('[[%s|%s]]', page, display) else return format('[[%s]]', page) end end p.makeWikilink = makeWikilink local function makeCategoryLink(cat, sort) local catns = mw.site.namespaces[14].name return makeWikilink(catns .. ':' .. cat, sort) end p.makeCategoryLink = makeCategoryLink local function makeUrlLink(url, display) return format('[%s %s]', url, display) end p.makeUrlLink = makeUrlLink local function makeToolbar(...) local ret = {} local lim = select('#', ...) if lim < 1 then return nil end for i = 1, lim do ret[#ret + 1] = select(i, ...) end -- 'documentation-toolbar' return format( '<span class="%s">(%s)</span>', message('toolbar-class'), table.concat(ret, ' &#124; ') ) end p.makeToolbar = makeToolbar ---------------------------------------------------------------------------- -- Argument processing ---------------------------------------------------------------------------- local function makeInvokeFunc(funcName) return function (frame) local args = getArgs(frame, { valueFunc = function (key, value) if type(value) == 'string' then value = value:match('^%s*(.-)%s*$') -- Remove whitespace. if key == 'heading' or value ~= '' then return value else return nil end else return value end end }) return p[funcName](args) end end ---------------------------------------------------------------------------- -- Entry points ---------------------------------------------------------------------------- function p.nonexistent(frame) if mw.title.getCurrentTitle().subpageText == 'testcases' then return frame:expandTemplate{title = 'module test cases notice'} else return p.main(frame) end end p.main = makeInvokeFunc('_main') function p._main(args) --[[ -- This function defines logic flow for the module. -- @args - table of arguments passed by the user --]] local env = p.getEnvironment(args) local root = mw.html.create() root :wikitext(p._getModuleWikitext(args, env)) :wikitext(p.protectionTemplate(env)) :wikitext(p.sandboxNotice(args, env)) :tag('div') -- 'documentation-container' :addClass(message('container')) :attr('role', 'complementary') :attr('aria-labelledby', args.heading ~= '' and 'documentation-heading' or nil) :attr('aria-label', args.heading == '' and 'Documentation' or nil) :newline() :tag('div') -- 'documentation' :addClass(message('main-div-classes')) :newline() :wikitext(p._startBox(args, env)) :wikitext(p._content(args, env)) :tag('div') -- 'documentation-clear' :addClass(message('clear')) :done() :newline() :done() :wikitext(p._endBox(args, env)) :done() :wikitext(p.addTrackingCategories(env)) -- 'Module:Documentation/styles.css' return mw.getCurrentFrame():extensionTag ( 'templatestyles', '', {src=cfg['templatestyles'] }) .. tostring(root) end ---------------------------------------------------------------------------- -- Environment settings ---------------------------------------------------------------------------- function p.getEnvironment(args) --[[ -- Returns a table with information about the environment, including title -- objects and other namespace- or path-related data. -- @args - table of arguments passed by the user -- -- Title objects include: -- env.title - the page we are making documentation for (usually the current title) -- env.templateTitle - the template (or module, file, etc.) -- env.docTitle - the /doc subpage. -- env.sandboxTitle - the /sandbox subpage. -- env.testcasesTitle - the /testcases subpage. -- -- Data includes: -- env.protectionLevels - the protection levels table of the title object. -- env.subjectSpace - the number of the title's subject namespace. -- env.docSpace - the number of the namespace the title puts its documentation in. -- env.docpageBase - the text of the base page of the /doc, /sandbox and /testcases pages, with namespace. -- env.compareUrl - URL of the Special:ComparePages page comparing the sandbox with the template. -- -- All table lookups are passed through pcall so that errors are caught. If an error occurs, the value -- returned will be nil. --]] local env, envFuncs = {}, {} -- Set up the metatable. If triggered we call the corresponding function in the envFuncs table. The value -- returned by that function is memoized in the env table so that we don't call any of the functions -- more than once. (Nils won't be memoized.) setmetatable(env, { __index = function (t, key) local envFunc = envFuncs[key] if envFunc then local success, val = pcall(envFunc) if success then env[key] = val -- Memoise the value. return val end end return nil end }) function envFuncs.title() -- The title object for the current page, or a test page passed with args.page. local title local titleArg = args.page if titleArg then title = mw.title.new(titleArg) else title = mw.title.getCurrentTitle() end return title end function envFuncs.templateTitle() --[[ -- The template (or module, etc.) title object. -- Messages: -- 'sandbox-subpage' --> 'sandbox' -- 'testcases-subpage' --> 'testcases' --]] local subjectSpace = env.subjectSpace local title = env.title local subpage = title.subpageText if subpage == message('sandbox-subpage') or subpage == message('testcases-subpage') then return mw.title.makeTitle(subjectSpace, title.baseText) else return mw.title.makeTitle(subjectSpace, title.text) end end function envFuncs.docTitle() --[[ -- Title object of the /doc subpage. -- Messages: -- 'doc-subpage' --> 'doc' --]] local title = env.title local docname = args[1] -- User-specified doc page. local docpage if docname then docpage = docname else docpage = env.docpageBase .. '/' .. message('doc-subpage') end return mw.title.new(docpage) end function envFuncs.sandboxTitle() --[[ -- Title object for the /sandbox subpage. -- Messages: -- 'sandbox-subpage' --> 'sandbox' --]] return mw.title.new(env.docpageBase .. '/' .. message('sandbox-subpage')) end function envFuncs.testcasesTitle() --[[ -- Title object for the /testcases subpage. -- Messages: -- 'testcases-subpage' --> 'testcases' --]] return mw.title.new(env.docpageBase .. '/' .. message('testcases-subpage')) end function envFuncs.protectionLevels() -- The protection levels table of the title object. return env.title.protectionLevels end function envFuncs.subjectSpace() -- The subject namespace number. return mw.site.namespaces[env.title.namespace].subject.id end function envFuncs.docSpace() -- The documentation namespace number. For most namespaces this is the -- same as the subject namespace. However, pages in the Article, File, -- MediaWiki or Category namespaces must have their /doc, /sandbox and -- /testcases pages in talk space. local subjectSpace = env.subjectSpace if subjectSpace == 0 or subjectSpace == 6 or subjectSpace == 8 or subjectSpace == 14 then return subjectSpace + 1 else return subjectSpace end end function envFuncs.docpageBase() -- The base page of the /doc, /sandbox, and /testcases subpages. -- For some namespaces this is the talk page, rather than the template page. local templateTitle = env.templateTitle local docSpace = env.docSpace local docSpaceText = mw.site.namespaces[docSpace].name -- Assemble the link. docSpace is never the main namespace, so we can hardcode the colon. return docSpaceText .. ':' .. templateTitle.text end function envFuncs.compareUrl() -- Diff link between the sandbox and the main template using [[Special:ComparePages]]. local templateTitle = env.templateTitle local sandboxTitle = env.sandboxTitle if templateTitle.exists and sandboxTitle.exists then local compareUrl = mw.uri.canonicalUrl( 'Special:ComparePages', { page1 = templateTitle.prefixedText, page2 = sandboxTitle.prefixedText} ) return tostring(compareUrl) else return nil end end return env end ---------------------------------------------------------------------------- -- Auxiliary templates ---------------------------------------------------------------------------- p.getModuleWikitext = makeInvokeFunc('_getModuleWikitext') function p._getModuleWikitext(args, env) local currentTitle = mw.title.getCurrentTitle() if currentTitle.contentModel ~= 'Scribunto' then return end pcall(require, currentTitle.prefixedText) -- if it fails, we don't care local moduleWikitext = package.loaded["Module:Module wikitext"] if moduleWikitext then return moduleWikitext.main() end end function p.sandboxNotice(args, env) --[=[ -- Generates a sandbox notice for display above sandbox pages. -- @args - a table of arguments passed by the user -- @env - environment table containing title objects, etc., generated with p.getEnvironment -- -- Messages: -- 'sandbox-notice-image' --> '[[File:Sandbox.svg|50px|alt=|link=]]' -- 'sandbox-notice-blurb' --> 'This is the $1 for $2.' -- 'sandbox-notice-diff-blurb' --> 'This is the $1 for $2 ($3).' -- 'sandbox-notice-pagetype-template' --> '[[Wikipedia:Template test cases|template sandbox]] page' -- 'sandbox-notice-pagetype-module' --> '[[Wikipedia:Template test cases|module sandbox]] page' -- 'sandbox-notice-pagetype-other' --> 'sandbox page' -- 'sandbox-notice-compare-link-display' --> 'diff' -- 'sandbox-notice-testcases-blurb' --> 'See also the companion subpage for $1.' -- 'sandbox-notice-testcases-link-display' --> 'test cases' -- 'sandbox-category' --> 'Template sandboxes' -- 'module-sandbox-category' --> 'Module sandboxes' -- 'other-sandbox-category' --> 'Sandboxes outside of template or module namespace' --]=] local title = env.title local sandboxTitle = env.sandboxTitle local templateTitle = env.templateTitle local subjectSpace = env.subjectSpace if not (subjectSpace and title and sandboxTitle and templateTitle and mw.title.equals(title, sandboxTitle)) then return nil end -- Build the table of arguments to pass to {{ombox}}. We need just two fields, "image" and "text". local omargs = {} omargs.image = message('sandbox-notice-image') -- Get the text. We start with the opening blurb, which is something like -- "This is the template sandbox for [[Template:Foo]] (diff)." local text = '__EXPECTUNUSEDTEMPLATE__' local pagetype, sandboxCat if subjectSpace == 10 then pagetype = message('sandbox-notice-pagetype-template') sandboxCat = message('sandbox-category') elseif subjectSpace == 828 then pagetype = message('sandbox-notice-pagetype-module') sandboxCat = message('module-sandbox-category') else pagetype = message('sandbox-notice-pagetype-other') sandboxCat = message('other-sandbox-category') end local templateLink = makeWikilink(templateTitle.prefixedText) local compareUrl = env.compareUrl if compareUrl then local compareDisplay = message('sandbox-notice-compare-link-display') local compareLink = makeUrlLink(compareUrl, compareDisplay) text = text .. message('sandbox-notice-diff-blurb', {pagetype, templateLink, compareLink}) else text = text .. message('sandbox-notice-blurb', {pagetype, templateLink}) end -- Get the test cases page blurb if the page exists. This is something like -- "See also the companion subpage for [[Template:Foo/testcases|test cases]]." local testcasesTitle = env.testcasesTitle if testcasesTitle and testcasesTitle.exists then if testcasesTitle.contentModel == "Scribunto" then local testcasesLinkDisplay = message('sandbox-notice-testcases-link-display') local testcasesRunLinkDisplay = message('sandbox-notice-testcases-run-link-display') local testcasesLink = makeWikilink(testcasesTitle.prefixedText, testcasesLinkDisplay) local testcasesRunLink = makeWikilink(testcasesTitle.talkPageTitle.prefixedText, testcasesRunLinkDisplay) text = text .. '<br />' .. message('sandbox-notice-testcases-run-blurb', {testcasesLink, testcasesRunLink}) else local testcasesLinkDisplay = message('sandbox-notice-testcases-link-display') local testcasesLink = makeWikilink(testcasesTitle.prefixedText, testcasesLinkDisplay) text = text .. '<br />' .. message('sandbox-notice-testcases-blurb', {testcasesLink}) end end -- Add the sandbox to the sandbox category. omargs.text = text .. makeCategoryLink(sandboxCat) -- 'documentation-clear' return '<div class="' .. message('clear') .. '"></div>' .. require('Module:Message box').main('ombox', omargs) end function p.protectionTemplate(env) -- Generates the padlock icon in the top right. -- @env - environment table containing title objects, etc., generated with p.getEnvironment -- Messages: -- 'protection-template' --> 'pp-template' -- 'protection-template-args' --> {docusage = 'yes'} local protectionLevels = env.protectionLevels if not protectionLevels then return nil end local editProt = protectionLevels.edit and protectionLevels.edit[1] local moveProt = protectionLevels.move and protectionLevels.move[1] if editProt then -- The page is edit-protected. return require('Module:Protection banner')._main{ message('protection-reason-edit'), small = true } elseif moveProt and moveProt ~= 'autoconfirmed' then -- The page is move-protected but not edit-protected. Exclude move -- protection with the level "autoconfirmed", as this is equivalent to -- no move protection at all. return require('Module:Protection banner')._main{ action = 'move', small = true } else return nil end end ---------------------------------------------------------------------------- -- Start box ---------------------------------------------------------------------------- p.startBox = makeInvokeFunc('_startBox') function p._startBox(args, env) --[[ -- This function generates the start box. -- @args - a table of arguments passed by the user -- @env - environment table containing title objects, etc., generated with p.getEnvironment -- -- The actual work is done by p.makeStartBoxLinksData and p.renderStartBoxLinks which make -- the [view] [edit] [history] [purge] links, and by p.makeStartBoxData and p.renderStartBox -- which generate the box HTML. --]] env = env or p.getEnvironment(args) local links local content = args.content if not content or args[1] then -- No need to include the links if the documentation is on the template page itself. local linksData = p.makeStartBoxLinksData(args, env) if linksData then links = p.renderStartBoxLinks(linksData) end end -- Generate the start box html. local data = p.makeStartBoxData(args, env, links) if data then return p.renderStartBox(data) else -- User specified no heading. return nil end end function p.makeStartBoxLinksData(args, env) --[[ -- Does initial processing of data to make the [view] [edit] [history] [purge] links. -- @args - a table of arguments passed by the user -- @env - environment table containing title objects, etc., generated with p.getEnvironment -- -- Messages: -- 'view-link-display' --> 'view' -- 'edit-link-display' --> 'edit' -- 'history-link-display' --> 'history' -- 'purge-link-display' --> 'purge' -- 'module-preload' --> 'Template:Documentation/preload-module-doc' -- 'docpage-preload' --> 'Template:Documentation/preload' -- 'create-link-display' --> 'create' --]] local subjectSpace = env.subjectSpace local title = env.title local docTitle = env.docTitle if not title or not docTitle then return nil end if docTitle.isRedirect then docTitle = docTitle.redirectTarget end -- Create link if /doc doesn't exist. local preload = args.preload if not preload then if subjectSpace == 828 then -- Module namespace preload = message('module-preload') else preload = message('docpage-preload') end end return { title = title, docTitle = docTitle, -- View, display, edit, and purge links if /doc exists. viewLinkDisplay = message('view-link-display'), editLinkDisplay = message('edit-link-display'), historyLinkDisplay = message('history-link-display'), purgeLinkDisplay = message('purge-link-display'), preload = preload, createLinkDisplay = message('create-link-display') } end function p.renderStartBoxLinks(data) --[[ -- Generates the [view][edit][history][purge] or [create][purge] links from the data table. -- @data - a table of data generated by p.makeStartBoxLinksData --]] local docTitle = data.docTitle -- yes, we do intend to purge the template page on which the documentation appears local purgeLink = makeWikilink("Special:Purge/" .. data.title.prefixedText, data.purgeLinkDisplay) if docTitle.exists then local viewLink = makeWikilink(docTitle.prefixedText, data.viewLinkDisplay) local editLink = makeWikilink("Special:EditPage/" .. docTitle.prefixedText, data.editLinkDisplay) local historyLink = makeWikilink("Special:PageHistory/" .. docTitle.prefixedText, data.historyLinkDisplay) return "&#91;" .. viewLink .. "&#93; &#91;" .. editLink .. "&#93; &#91;" .. historyLink .. "&#93; &#91;" .. purgeLink .. "&#93;" else local createLink = makeUrlLink(docTitle:canonicalUrl{action = 'edit', preload = data.preload}, data.createLinkDisplay) return "&#91;" .. createLink .. "&#93; &#91;" .. purgeLink .. "&#93;" end return ret end function p.makeStartBoxData(args, env, links) --[=[ -- Does initial processing of data to pass to the start-box render function, p.renderStartBox. -- @args - a table of arguments passed by the user -- @env - environment table containing title objects, etc., generated with p.getEnvironment -- @links - a string containing the [view][edit][history][purge] links - could be nil if there's an error. -- -- Messages: -- 'documentation-icon-wikitext' --> '[[File:Test Template Info-Icon - Version (2).svg|50px|link=|alt=]]' -- 'template-namespace-heading' --> 'Template documentation' -- 'module-namespace-heading' --> 'Module documentation' -- 'file-namespace-heading' --> 'Summary' -- 'other-namespaces-heading' --> 'Documentation' -- 'testcases-create-link-display' --> 'create' --]=] local subjectSpace = env.subjectSpace if not subjectSpace then -- Default to an "other namespaces" namespace, so that we get at least some output -- if an error occurs. subjectSpace = 2 end local data = {} -- Heading local heading = args.heading -- Blank values are not removed. if heading == '' then -- Don't display the start box if the heading arg is defined but blank. return nil end if heading then data.heading = heading elseif subjectSpace == 10 then -- Template namespace data.heading = message('documentation-icon-wikitext') .. ' ' .. message('template-namespace-heading') elseif subjectSpace == 828 then -- Module namespace data.heading = message('documentation-icon-wikitext') .. ' ' .. message('module-namespace-heading') elseif subjectSpace == 6 then -- File namespace data.heading = message('file-namespace-heading') else data.heading = message('other-namespaces-heading') end -- Heading CSS local headingStyle = args['heading-style'] if headingStyle then data.headingStyleText = headingStyle else -- 'documentation-heading' data.headingClass = message('main-div-heading-class') end -- Data for the [view][edit][history][purge] or [create] links. if links then -- 'mw-editsection-like plainlinks' data.linksClass = message('start-box-link-classes') data.links = links end return data end function p.renderStartBox(data) -- Renders the start box html. -- @data - a table of data generated by p.makeStartBoxData. local sbox = mw.html.create('div') sbox -- 'documentation-startbox' :addClass(message('start-box-class')) :newline() :tag('span') :addClass(data.headingClass) :attr('id', 'documentation-heading') :cssText(data.headingStyleText) :wikitext(data.heading) local links = data.links if links then sbox:tag('span') :addClass(data.linksClass) :attr('id', data.linksId) :wikitext(links) end return tostring(sbox) end ---------------------------------------------------------------------------- -- Documentation content ---------------------------------------------------------------------------- p.content = makeInvokeFunc('_content') function p._content(args, env) -- Displays the documentation contents -- @args - a table of arguments passed by the user -- @env - environment table containing title objects, etc., generated with p.getEnvironment env = env or p.getEnvironment(args) local docTitle = env.docTitle local content = args.content if not content and docTitle and docTitle.exists then content = args._content or mw.getCurrentFrame():expandTemplate{title = docTitle.prefixedText} end -- The line breaks below are necessary so that "=== Headings ===" at the start and end -- of docs are interpreted correctly. return '\n' .. (content or '') .. '\n' end p.contentTitle = makeInvokeFunc('_contentTitle') function p._contentTitle(args, env) env = env or p.getEnvironment(args) local docTitle = env.docTitle if not args.content and docTitle and docTitle.exists then return docTitle.prefixedText else return '' end end ---------------------------------------------------------------------------- -- End box ---------------------------------------------------------------------------- p.endBox = makeInvokeFunc('_endBox') function p._endBox(args, env) --[=[ -- This function generates the end box (also known as the link box). -- @args - a table of arguments passed by the user -- @env - environment table containing title objects, etc., generated with p.getEnvironment -- --]=] -- Get environment data. env = env or p.getEnvironment(args) local subjectSpace = env.subjectSpace local docTitle = env.docTitle if not subjectSpace or not docTitle then return nil end -- Check whether we should output the end box at all. Add the end -- box by default if the documentation exists or if we are in the -- user, module or template namespaces. local linkBox = args['link box'] if linkBox == 'off' or not ( docTitle.exists or subjectSpace == 2 or subjectSpace == 828 or subjectSpace == 10 ) then return nil end -- Assemble the link box. local text = '' if linkBox then text = text .. linkBox else text = text .. (p.makeDocPageBlurb(args, env) or '') -- "This documentation is transcluded from [[Foo]]." if subjectSpace == 2 or subjectSpace == 10 or subjectSpace == 828 then -- We are in the user, template or module namespaces. -- Add sandbox and testcases links. -- "Editors can experiment in this template's sandbox and testcases pages." text = text .. (p.makeExperimentBlurb(args, env) or '') .. '<br />' if not args.content and not args[1] then -- "Please add categories to the /doc subpage." -- Don't show this message with inline docs or with an explicitly specified doc page, -- as then it is unclear where to add the categories. text = text .. (p.makeCategoriesBlurb(args, env) or '') end text = text .. ' ' .. (p.makeSubpagesBlurb(args, env) or '') --"Subpages of this template" end end local box = mw.html.create('div') -- 'documentation-metadata' box:attr('role', 'note') :addClass(message('end-box-class')) -- 'plainlinks' :addClass(message('end-box-plainlinks')) :wikitext(text) :done() return '\n' .. tostring(box) end function p.makeDocPageBlurb(args, env) --[=[ -- Makes the blurb "This documentation is transcluded from [[Template:Foo]] (edit, history)". -- @args - a table of arguments passed by the user -- @env - environment table containing title objects, etc., generated with p.getEnvironment -- -- Messages: -- 'edit-link-display' --> 'edit' -- 'history-link-display' --> 'history' -- 'transcluded-from-blurb' --> -- 'The above [[Wikipedia:Template documentation|documentation]] -- is [[Help:Transclusion|transcluded]] from $1.' -- 'module-preload' --> 'Template:Documentation/preload-module-doc' -- 'create-link-display' --> 'create' -- 'create-module-doc-blurb' --> -- 'You might want to $1 a documentation page for this [[Wikipedia:Lua|Scribunto module]].' --]=] local docTitle = env.docTitle if not docTitle then return nil end if docTitle.exists then -- /doc exists; link to it. local docLink = makeWikilink(docTitle.prefixedText) local editDisplay = message('edit-link-display') local editLink = makeWikilink("Special:EditPage/" .. docTitle.prefixedText, editDisplay) local historyDisplay = message('history-link-display') local historyLink = makeWikilink("Special:PageHistory/" .. docTitle.prefixedText, historyDisplay) return message('transcluded-from-blurb', {docLink}) .. ' ' .. makeToolbar(editLink, historyLink) .. '<br />' elseif env.subjectSpace == 828 then -- /doc does not exist; ask to create it. local createUrl = docTitle:canonicalUrl{action = 'edit', preload = message('module-preload')} local createDisplay = message('create-link-display') local createLink = makeUrlLink(createUrl, createDisplay) return message('create-module-doc-blurb', {createLink}) .. '<br />' end end function p.makeExperimentBlurb(args, env) --[[ -- Renders the text "Editors can experiment in this template's sandbox (edit | diff) and testcases (edit) pages." -- @args - a table of arguments passed by the user -- @env - environment table containing title objects, etc., generated with p.getEnvironment -- -- Messages: -- 'sandbox-link-display' --> 'sandbox' -- 'sandbox-edit-link-display' --> 'edit' -- 'compare-link-display' --> 'diff' -- 'module-sandbox-preload' --> 'Template:Documentation/preload-module-sandbox' -- 'template-sandbox-preload' --> 'Template:Documentation/preload-sandbox' -- 'sandbox-create-link-display' --> 'create' -- 'mirror-edit-summary' --> 'Create sandbox version of $1' -- 'mirror-link-display' --> 'mirror' -- 'mirror-link-preload' --> 'Template:Documentation/mirror' -- 'sandbox-link-display' --> 'sandbox' -- 'testcases-link-display' --> 'testcases' -- 'testcases-edit-link-display'--> 'edit' -- 'template-sandbox-preload' --> 'Template:Documentation/preload-sandbox' -- 'testcases-create-link-display' --> 'create' -- 'testcases-link-display' --> 'testcases' -- 'testcases-edit-link-display' --> 'edit' -- 'module-testcases-preload' --> 'Template:Documentation/preload-module-testcases' -- 'template-testcases-preload' --> 'Template:Documentation/preload-testcases' -- 'experiment-blurb-module' --> 'Editors can experiment in this module's $1 and $2 pages.' -- 'experiment-blurb-template' --> 'Editors can experiment in this template's $1 and $2 pages.' --]] local subjectSpace = env.subjectSpace local templateTitle = env.templateTitle local sandboxTitle = env.sandboxTitle local testcasesTitle = env.testcasesTitle local templatePage = templateTitle.prefixedText if not subjectSpace or not templateTitle or not sandboxTitle or not testcasesTitle then return nil end -- Make links. local sandboxLinks, testcasesLinks if sandboxTitle.exists then local sandboxPage = sandboxTitle.prefixedText local sandboxDisplay = message('sandbox-link-display') local sandboxLink = makeWikilink(sandboxPage, sandboxDisplay) local sandboxEditDisplay = message('sandbox-edit-link-display') local sandboxEditLink = makeWikilink("Special:EditPage/" .. sandboxPage, sandboxEditDisplay) local compareUrl = env.compareUrl local compareLink if compareUrl then local compareDisplay = message('compare-link-display') compareLink = makeUrlLink(compareUrl, compareDisplay) end sandboxLinks = sandboxLink .. ' ' .. makeToolbar(sandboxEditLink, compareLink) else local sandboxPreload if subjectSpace == 828 then sandboxPreload = message('module-sandbox-preload') else sandboxPreload = message('template-sandbox-preload') end local sandboxCreateUrl = sandboxTitle:canonicalUrl{action = 'edit', preload = sandboxPreload} local sandboxCreateDisplay = message('sandbox-create-link-display') local sandboxCreateLink = makeUrlLink(sandboxCreateUrl, sandboxCreateDisplay) local mirrorSummary = message('mirror-edit-summary', {makeWikilink(templatePage)}) local mirrorPreload = message('mirror-link-preload') local mirrorUrl = sandboxTitle:canonicalUrl{action = 'edit', preload = mirrorPreload, summary = mirrorSummary} if subjectSpace == 828 then mirrorUrl = sandboxTitle:canonicalUrl{action = 'edit', preload = templateTitle.prefixedText, summary = mirrorSummary} end local mirrorDisplay = message('mirror-link-display') local mirrorLink = makeUrlLink(mirrorUrl, mirrorDisplay) sandboxLinks = message('sandbox-link-display') .. ' ' .. makeToolbar(sandboxCreateLink, mirrorLink) end if testcasesTitle.exists then local testcasesPage = testcasesTitle.prefixedText local testcasesDisplay = message('testcases-link-display') local testcasesLink = makeWikilink(testcasesPage, testcasesDisplay) local testcasesEditUrl = testcasesTitle:canonicalUrl{action = 'edit'} local testcasesEditDisplay = message('testcases-edit-link-display') local testcasesEditLink = makeWikilink("Special:EditPage/" .. testcasesPage, testcasesEditDisplay) -- for Modules, add testcases run link if exists if testcasesTitle.contentModel == "Scribunto" and testcasesTitle.talkPageTitle and testcasesTitle.talkPageTitle.exists then local testcasesRunLinkDisplay = message('testcases-run-link-display') local testcasesRunLink = makeWikilink(testcasesTitle.talkPageTitle.prefixedText, testcasesRunLinkDisplay) testcasesLinks = testcasesLink .. ' ' .. makeToolbar(testcasesEditLink, testcasesRunLink) else testcasesLinks = testcasesLink .. ' ' .. makeToolbar(testcasesEditLink) end else local testcasesPreload if subjectSpace == 828 then testcasesPreload = message('module-testcases-preload') else testcasesPreload = message('template-testcases-preload') end local testcasesCreateUrl = testcasesTitle:canonicalUrl{action = 'edit', preload = testcasesPreload} local testcasesCreateDisplay = message('testcases-create-link-display') local testcasesCreateLink = makeUrlLink(testcasesCreateUrl, testcasesCreateDisplay) testcasesLinks = message('testcases-link-display') .. ' ' .. makeToolbar(testcasesCreateLink) end local messageName if subjectSpace == 828 then messageName = 'experiment-blurb-module' else messageName = 'experiment-blurb-template' end return message(messageName, {sandboxLinks, testcasesLinks}) end function p.makeCategoriesBlurb(args, env) --[[ -- Generates the text "Please add categories to the /doc subpage." -- @args - a table of arguments passed by the user -- @env - environment table containing title objects, etc., generated with p.getEnvironment -- Messages: -- 'doc-link-display' --> '/doc' -- 'add-categories-blurb' --> 'Please add categories to the $1 subpage.' --]] local docTitle = env.docTitle if not docTitle then return nil end local docPathLink = makeWikilink(docTitle.prefixedText, message('doc-link-display')) return message('add-categories-blurb', {docPathLink}) end function p.makeSubpagesBlurb(args, env) --[[ -- Generates the "Subpages of this template" link. -- @args - a table of arguments passed by the user -- @env - environment table containing title objects, etc., generated with p.getEnvironment -- Messages: -- 'template-pagetype' --> 'template' -- 'module-pagetype' --> 'module' -- 'default-pagetype' --> 'page' -- 'subpages-link-display' --> 'Subpages of this $1' --]] local subjectSpace = env.subjectSpace local templateTitle = env.templateTitle if not subjectSpace or not templateTitle then return nil end local pagetype if subjectSpace == 10 then pagetype = message('template-pagetype') elseif subjectSpace == 828 then pagetype = message('module-pagetype') else pagetype = message('default-pagetype') end local subpagesLink = makeWikilink( 'Special:PrefixIndex/' .. templateTitle.prefixedText .. '/', message('subpages-link-display', {pagetype}) ) return message('subpages-blurb', {subpagesLink}) end ---------------------------------------------------------------------------- -- Tracking categories ---------------------------------------------------------------------------- function p.addTrackingCategories(env) --[[ -- Check if {{documentation}} is transcluded on a /doc or /testcases page. -- @env - environment table containing title objects, etc., generated with p.getEnvironment -- Messages: -- 'display-strange-usage-category' --> true -- 'doc-subpage' --> 'doc' -- 'testcases-subpage' --> 'testcases' -- 'strange-usage-category' --> 'Wikipedia pages with strange ((documentation)) usage' -- -- /testcases pages in the module namespace are not categorised, as they may have -- {{documentation}} transcluded automatically. --]] local title = env.title local subjectSpace = env.subjectSpace if not title or not subjectSpace then return nil end local subpage = title.subpageText if message('display-strange-usage-category', nil, 'boolean') and ( subpage == message('doc-subpage') or subjectSpace ~= 828 and subpage == message('testcases-subpage') ) then return makeCategoryLink(message('strange-usage-category')) end return '' end return p ky7myqtha9rjaznz4jxomjtdpuanlqs