Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.23 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 4 1706 339536 338405 2026-10-12T09:42:47Z Rmyrland 5746 /* Avstemning (Vote) */ 339536 wikitext text/x-wiki {{Kontoret}} {{snarvei|WK:K}} __NEWSECTIONLINK__ == Kort strek == Vi har en snarvei for å produsere en lang strek, nemlig malen {{mal|---}}. Men jeg har savnet en tilsvarende mal for å produsere en kort strek, som ofte står mellom en overskrift og selve teksten. Malen {{mal|--}} har hittil vært en omdirigering til {{mal|---}}, men jeg har nå tenkt å gjøre om {{mal|--}} til en selvstendig mal som produserer en kort strek (for eksempel med lengde 4em og avstand 1em over og under), hvis ingen protesterer. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 17. okt. 2025 kl. 17:41 (CEST) :Dette er nå utført. Jeg kan legge til at jeg tidligere endret navn på malen {{mal|linje}} til {{mal|strek}}, fordi «linje» kan bety så mye på dette prosjektet. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 18. okt. 2025 kl. 16:56 (CEST) == EPUB-eksport == Hei. Er det noe som lugger i eksporten for tiden? Det tar en evighet å få filen og robotsjekken blokkerer stadig. Også: min siste bok begynner med denne synlige koden: Krotkaja<link itemprop='url' href='https://no.wikisource.org/wiki/Krotkaja' /> [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 13. des. 2025 kl. 17:48 (CET) :Det ser ut til å være to forskjellige problemer: :# Eksporten i seg selv er ustabil. Dette har de også lagt merke til på de andre språkversjonene, se f.eks. [[:en:Wikisource:Scriptorium#ws-export seems to be broken|engelsk WS]]. Her får vi ikke gjort noe selv. :# Et eller annet sted er det gjort endringer som fører til at metadata tolkes feil i WS-eksporten. Her har jeg fått til en (midlertidig?) løsning ved rett og slett å fjerne de metadata som skaper problemer. :[[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 10:39 (CET) ::Takk. Ser fortsatt en bug som aldri har vært der før: ord som går over to sider smelter ikke sammen, men vises med bindestrek og mellomrom i epuben. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 15:55 (CET) :::Den feilen har jeg ikke lagt merke til før nå. Jeg har heller ikke sett den omtalt på noen av de andre WS-prosjektene, så jeg har forsøkt å rapportere den på ''[[:en:Wikisource:Scriptorium|Scriptorium]]'' på engelsk Wikisource, i håp om at noen med mer teknisk innsikt plukker den opp. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 18:40 (CET) ::::En bruker på engelsk Wikisource har lagt opp feilrapporten [https://phabricator.wikimedia.org/T412639 T412639] på Phabricator, men det har ikke vært noe særlig aktivitet der foreløpig. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 18. des. 2025 kl. 22:25 (CET) :::::Det ser ut som denne feilen nå er rettet. Den ble [https://phabricator.wikimedia.org/T411935 rapportert] av polsk Wikisource lenge før vi så den, og skyldes visst oppgradering av epub-eksporten til å bruke [https://www.mediawiki.org/wiki/Parsoid Parsoid], som ikke hadde støtte for koblingen av bindestreker sist på hver side (men har det nå). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. jan. 2026 kl. 18:30 (CET) == Forslag om ny administrator (Adminship Vote) == Siden jeg som har vært eneste administrator på dette prosjektet vil trappe ned og har trukket meg fra rollen, står prosjektet uten administrator. Jeg foreslår derfor at [[Bruker:Øystein Tvede]] (som er den mest aktive brukeren på prosjektet, og har [[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede#Administrator|sagt seg villig]]) velges til ny administrator. === English Translation === Since I who have been the sole administator on the Norwegian Wikisource project have stepped down, the project doesn't currently have an administrator. I therefore propose that [[Bruker:Øystein Tvede]], who is the most active user on this project and has [[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede#Administrator|agreed]] to take on the task, be given adminship rights. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) === Avstemning (Vote) === * {{For}} [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 7. apr. 2026 kl. 17:41 (CEST) * Jeg stemmer for Øystein! [[Bruker:Robert Emil Berge|Robert Emil Berge]] ([[Brukerdiskusjon:Robert Emil Berge|diskusjon]]) 8. apr. 2026 kl. 13:25 (CEST) * {{for}} [[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby|diskusjon]]) 9. apr. 2026 kl. 16:58 (CEST) * Øystein![[Bruker:Rmyrland|Rune]] == Korleis lage svært små djvu filer? == Eg er no brukt verktøyet [https://commons.wikimedia.org/wiki/Help:Converting_PDF_to_DjVu pdf2djvu], men eg legger merketil at eg får svært store filer 40mg osv. Korleis kan eg lage svært må djvu filer liksom 1-5mg? Korleis? Kva er hemmeligheten? Eg kan endre DPI en? Ja men kva bør DPI være på. Eg har brukte DPI på 900. [[Bruker:Johshh|Johshh]] ([[Brukerdiskusjon:Johshh|diskusjon]]) 19. apr. 2026 kl. 13:56 (CEST) :Hei. Jeg vil tro at alt over 600dpi er overkill og at det vanlige er 300. Jeg har klart å lage små filer når jeg har skannet bøker selv og brukt ScanTailor for å få ensidebilder i ren svart-hvitt. Når jeg har forsøkt å gjøre noe med nedlastede PDF'er har resultatet blitt dårlig. Men den innebygde OCRen her gjør jo jobben for å få ut teksten. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 25. apr. 2026 kl. 23:38 (CEST) == Compare.js == Kan vi skru på Compare.js-skriptet på denne wikien? Det gjør det mulig å sammenligne to tekster på samme side. [https://wikisource.org/wiki/Wikisource:Shared_Scripts Wikisource:Shared Scripts] [https://wikisource.org/wiki/Dr._Morten_Luther_ucceb_Katekismusa%C5%A1 eksempel som bruker skriptet]. [[Bruker:Johshh|Johshh]] ([[Brukerdiskusjon:Johshh|diskusjon]]) 26. jun. 2026 kl. 20:00 (CEST) == Administrator: Avstemning (Adminship Vote) == Siden jeg ser ut til å være eneste kandidat, lanserer jeg en avstemning for å fornye rollen som midlertidig administrator på dette prosjektet. === English Translation === Since I seem to be the only candidate, I launch a poll to renew my temporary adminship in this project. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 3. okt. 2026 kl. 18:59 (CEST) === Avstemning (Vote) === * {{For}} [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 4. okt. 2026 kl. 21:37 (CEST) nh48i4ti5aadtsx1lpm00vyyrt3066y 339537 339536 2026-10-12T09:43:04Z Rmyrland 5746 /* Avstemning (Vote) */ 339537 wikitext text/x-wiki {{Kontoret}} {{snarvei|WK:K}} __NEWSECTIONLINK__ == Kort strek == Vi har en snarvei for å produsere en lang strek, nemlig malen {{mal|---}}. Men jeg har savnet en tilsvarende mal for å produsere en kort strek, som ofte står mellom en overskrift og selve teksten. Malen {{mal|--}} har hittil vært en omdirigering til {{mal|---}}, men jeg har nå tenkt å gjøre om {{mal|--}} til en selvstendig mal som produserer en kort strek (for eksempel med lengde 4em og avstand 1em over og under), hvis ingen protesterer. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 17. okt. 2025 kl. 17:41 (CEST) :Dette er nå utført. Jeg kan legge til at jeg tidligere endret navn på malen {{mal|linje}} til {{mal|strek}}, fordi «linje» kan bety så mye på dette prosjektet. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 18. okt. 2025 kl. 16:56 (CEST) == EPUB-eksport == Hei. Er det noe som lugger i eksporten for tiden? Det tar en evighet å få filen og robotsjekken blokkerer stadig. Også: min siste bok begynner med denne synlige koden: Krotkaja<link itemprop='url' href='https://no.wikisource.org/wiki/Krotkaja' /> [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 13. des. 2025 kl. 17:48 (CET) :Det ser ut til å være to forskjellige problemer: :# Eksporten i seg selv er ustabil. Dette har de også lagt merke til på de andre språkversjonene, se f.eks. [[:en:Wikisource:Scriptorium#ws-export seems to be broken|engelsk WS]]. Her får vi ikke gjort noe selv. :# Et eller annet sted er det gjort endringer som fører til at metadata tolkes feil i WS-eksporten. Her har jeg fått til en (midlertidig?) løsning ved rett og slett å fjerne de metadata som skaper problemer. :[[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 10:39 (CET) ::Takk. Ser fortsatt en bug som aldri har vært der før: ord som går over to sider smelter ikke sammen, men vises med bindestrek og mellomrom i epuben. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 15:55 (CET) :::Den feilen har jeg ikke lagt merke til før nå. Jeg har heller ikke sett den omtalt på noen av de andre WS-prosjektene, så jeg har forsøkt å rapportere den på ''[[:en:Wikisource:Scriptorium|Scriptorium]]'' på engelsk Wikisource, i håp om at noen med mer teknisk innsikt plukker den opp. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 18:40 (CET) ::::En bruker på engelsk Wikisource har lagt opp feilrapporten [https://phabricator.wikimedia.org/T412639 T412639] på Phabricator, men det har ikke vært noe særlig aktivitet der foreløpig. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 18. des. 2025 kl. 22:25 (CET) :::::Det ser ut som denne feilen nå er rettet. Den ble [https://phabricator.wikimedia.org/T411935 rapportert] av polsk Wikisource lenge før vi så den, og skyldes visst oppgradering av epub-eksporten til å bruke [https://www.mediawiki.org/wiki/Parsoid Parsoid], som ikke hadde støtte for koblingen av bindestreker sist på hver side (men har det nå). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. jan. 2026 kl. 18:30 (CET) == Forslag om ny administrator (Adminship Vote) == Siden jeg som har vært eneste administrator på dette prosjektet vil trappe ned og har trukket meg fra rollen, står prosjektet uten administrator. Jeg foreslår derfor at [[Bruker:Øystein Tvede]] (som er den mest aktive brukeren på prosjektet, og har [[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede#Administrator|sagt seg villig]]) velges til ny administrator. === English Translation === Since I who have been the sole administator on the Norwegian Wikisource project have stepped down, the project doesn't currently have an administrator. I therefore propose that [[Bruker:Øystein Tvede]], who is the most active user on this project and has [[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede#Administrator|agreed]] to take on the task, be given adminship rights. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) === Avstemning (Vote) === * {{For}} [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 7. apr. 2026 kl. 17:41 (CEST) * Jeg stemmer for Øystein! [[Bruker:Robert Emil Berge|Robert Emil Berge]] ([[Brukerdiskusjon:Robert Emil Berge|diskusjon]]) 8. apr. 2026 kl. 13:25 (CEST) * {{for}} [[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby|diskusjon]]) 9. apr. 2026 kl. 16:58 (CEST) * Øystein! [[Bruker:Rmyrland|Rune]] == Korleis lage svært små djvu filer? == Eg er no brukt verktøyet [https://commons.wikimedia.org/wiki/Help:Converting_PDF_to_DjVu pdf2djvu], men eg legger merketil at eg får svært store filer 40mg osv. Korleis kan eg lage svært må djvu filer liksom 1-5mg? Korleis? Kva er hemmeligheten? Eg kan endre DPI en? Ja men kva bør DPI være på. Eg har brukte DPI på 900. [[Bruker:Johshh|Johshh]] ([[Brukerdiskusjon:Johshh|diskusjon]]) 19. apr. 2026 kl. 13:56 (CEST) :Hei. Jeg vil tro at alt over 600dpi er overkill og at det vanlige er 300. Jeg har klart å lage små filer når jeg har skannet bøker selv og brukt ScanTailor for å få ensidebilder i ren svart-hvitt. Når jeg har forsøkt å gjøre noe med nedlastede PDF'er har resultatet blitt dårlig. Men den innebygde OCRen her gjør jo jobben for å få ut teksten. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 25. apr. 2026 kl. 23:38 (CEST) == Compare.js == Kan vi skru på Compare.js-skriptet på denne wikien? Det gjør det mulig å sammenligne to tekster på samme side. [https://wikisource.org/wiki/Wikisource:Shared_Scripts Wikisource:Shared Scripts] [https://wikisource.org/wiki/Dr._Morten_Luther_ucceb_Katekismusa%C5%A1 eksempel som bruker skriptet]. [[Bruker:Johshh|Johshh]] ([[Brukerdiskusjon:Johshh|diskusjon]]) 26. jun. 2026 kl. 20:00 (CEST) == Administrator: Avstemning (Adminship Vote) == Siden jeg ser ut til å være eneste kandidat, lanserer jeg en avstemning for å fornye rollen som midlertidig administrator på dette prosjektet. === English Translation === Since I seem to be the only candidate, I launch a poll to renew my temporary adminship in this project. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 3. okt. 2026 kl. 18:59 (CEST) === Avstemning (Vote) === * {{For}} [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 4. okt. 2026 kl. 21:37 (CEST) rjpbeoqlp64qlov5bkv9jq1ckewhtmv 339538 339537 2026-10-12T09:44:59Z Rmyrland 5746 /* Avstemning (Vote) */ 339538 wikitext text/x-wiki {{Kontoret}} {{snarvei|WK:K}} __NEWSECTIONLINK__ == Kort strek == Vi har en snarvei for å produsere en lang strek, nemlig malen {{mal|---}}. Men jeg har savnet en tilsvarende mal for å produsere en kort strek, som ofte står mellom en overskrift og selve teksten. Malen {{mal|--}} har hittil vært en omdirigering til {{mal|---}}, men jeg har nå tenkt å gjøre om {{mal|--}} til en selvstendig mal som produserer en kort strek (for eksempel med lengde 4em og avstand 1em over og under), hvis ingen protesterer. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 17. okt. 2025 kl. 17:41 (CEST) :Dette er nå utført. Jeg kan legge til at jeg tidligere endret navn på malen {{mal|linje}} til {{mal|strek}}, fordi «linje» kan bety så mye på dette prosjektet. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 18. okt. 2025 kl. 16:56 (CEST) == EPUB-eksport == Hei. Er det noe som lugger i eksporten for tiden? Det tar en evighet å få filen og robotsjekken blokkerer stadig. Også: min siste bok begynner med denne synlige koden: Krotkaja<link itemprop='url' href='https://no.wikisource.org/wiki/Krotkaja' /> [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 13. des. 2025 kl. 17:48 (CET) :Det ser ut til å være to forskjellige problemer: :# Eksporten i seg selv er ustabil. Dette har de også lagt merke til på de andre språkversjonene, se f.eks. [[:en:Wikisource:Scriptorium#ws-export seems to be broken|engelsk WS]]. Her får vi ikke gjort noe selv. :# Et eller annet sted er det gjort endringer som fører til at metadata tolkes feil i WS-eksporten. Her har jeg fått til en (midlertidig?) løsning ved rett og slett å fjerne de metadata som skaper problemer. :[[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 10:39 (CET) ::Takk. Ser fortsatt en bug som aldri har vært der før: ord som går over to sider smelter ikke sammen, men vises med bindestrek og mellomrom i epuben. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 15:55 (CET) :::Den feilen har jeg ikke lagt merke til før nå. Jeg har heller ikke sett den omtalt på noen av de andre WS-prosjektene, så jeg har forsøkt å rapportere den på ''[[:en:Wikisource:Scriptorium|Scriptorium]]'' på engelsk Wikisource, i håp om at noen med mer teknisk innsikt plukker den opp. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 18:40 (CET) ::::En bruker på engelsk Wikisource har lagt opp feilrapporten [https://phabricator.wikimedia.org/T412639 T412639] på Phabricator, men det har ikke vært noe særlig aktivitet der foreløpig. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 18. des. 2025 kl. 22:25 (CET) :::::Det ser ut som denne feilen nå er rettet. Den ble [https://phabricator.wikimedia.org/T411935 rapportert] av polsk Wikisource lenge før vi så den, og skyldes visst oppgradering av epub-eksporten til å bruke [https://www.mediawiki.org/wiki/Parsoid Parsoid], som ikke hadde støtte for koblingen av bindestreker sist på hver side (men har det nå). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. jan. 2026 kl. 18:30 (CET) == Forslag om ny administrator (Adminship Vote) == Siden jeg som har vært eneste administrator på dette prosjektet vil trappe ned og har trukket meg fra rollen, står prosjektet uten administrator. Jeg foreslår derfor at [[Bruker:Øystein Tvede]] (som er den mest aktive brukeren på prosjektet, og har [[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede#Administrator|sagt seg villig]]) velges til ny administrator. === English Translation === Since I who have been the sole administator on the Norwegian Wikisource project have stepped down, the project doesn't currently have an administrator. I therefore propose that [[Bruker:Øystein Tvede]], who is the most active user on this project and has [[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede#Administrator|agreed]] to take on the task, be given adminship rights. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) === Avstemning (Vote) === * {{For}} [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 7. apr. 2026 kl. 17:41 (CEST) * Jeg stemmer for Øystein! [[Bruker:Robert Emil Berge|Robert Emil Berge]] ([[Brukerdiskusjon:Robert Emil Berge|diskusjon]]) 8. apr. 2026 kl. 13:25 (CEST) * {{for}} [[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby|diskusjon]]) 9. apr. 2026 kl. 16:58 (CEST) == Korleis lage svært små djvu filer? == Eg er no brukt verktøyet [https://commons.wikimedia.org/wiki/Help:Converting_PDF_to_DjVu pdf2djvu], men eg legger merketil at eg får svært store filer 40mg osv. Korleis kan eg lage svært må djvu filer liksom 1-5mg? Korleis? Kva er hemmeligheten? Eg kan endre DPI en? Ja men kva bør DPI være på. Eg har brukte DPI på 900. [[Bruker:Johshh|Johshh]] ([[Brukerdiskusjon:Johshh|diskusjon]]) 19. apr. 2026 kl. 13:56 (CEST) :Hei. Jeg vil tro at alt over 600dpi er overkill og at det vanlige er 300. Jeg har klart å lage små filer når jeg har skannet bøker selv og brukt ScanTailor for å få ensidebilder i ren svart-hvitt. Når jeg har forsøkt å gjøre noe med nedlastede PDF'er har resultatet blitt dårlig. Men den innebygde OCRen her gjør jo jobben for å få ut teksten. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 25. apr. 2026 kl. 23:38 (CEST) == Compare.js == Kan vi skru på Compare.js-skriptet på denne wikien? Det gjør det mulig å sammenligne to tekster på samme side. [https://wikisource.org/wiki/Wikisource:Shared_Scripts Wikisource:Shared Scripts] [https://wikisource.org/wiki/Dr._Morten_Luther_ucceb_Katekismusa%C5%A1 eksempel som bruker skriptet]. [[Bruker:Johshh|Johshh]] ([[Brukerdiskusjon:Johshh|diskusjon]]) 26. jun. 2026 kl. 20:00 (CEST) == Administrator: Avstemning (Adminship Vote) == Siden jeg ser ut til å være eneste kandidat, lanserer jeg en avstemning for å fornye rollen som midlertidig administrator på dette prosjektet. === English Translation === Since I seem to be the only candidate, I launch a poll to renew my temporary adminship in this project. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 3. okt. 2026 kl. 18:59 (CEST) === Avstemning (Vote) === * {{For}} [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 4. okt. 2026 kl. 21:37 (CEST) rgxtposp0nvpn5g2euoui3o12098dj9 339539 339538 2026-10-12T09:45:17Z Rmyrland 5746 /* Avstemning (Vote) */ 339539 wikitext text/x-wiki {{Kontoret}} {{snarvei|WK:K}} __NEWSECTIONLINK__ == Kort strek == Vi har en snarvei for å produsere en lang strek, nemlig malen {{mal|---}}. Men jeg har savnet en tilsvarende mal for å produsere en kort strek, som ofte står mellom en overskrift og selve teksten. Malen {{mal|--}} har hittil vært en omdirigering til {{mal|---}}, men jeg har nå tenkt å gjøre om {{mal|--}} til en selvstendig mal som produserer en kort strek (for eksempel med lengde 4em og avstand 1em over og under), hvis ingen protesterer. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 17. okt. 2025 kl. 17:41 (CEST) :Dette er nå utført. Jeg kan legge til at jeg tidligere endret navn på malen {{mal|linje}} til {{mal|strek}}, fordi «linje» kan bety så mye på dette prosjektet. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 18. okt. 2025 kl. 16:56 (CEST) == EPUB-eksport == Hei. Er det noe som lugger i eksporten for tiden? Det tar en evighet å få filen og robotsjekken blokkerer stadig. Også: min siste bok begynner med denne synlige koden: Krotkaja<link itemprop='url' href='https://no.wikisource.org/wiki/Krotkaja' /> [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 13. des. 2025 kl. 17:48 (CET) :Det ser ut til å være to forskjellige problemer: :# Eksporten i seg selv er ustabil. Dette har de også lagt merke til på de andre språkversjonene, se f.eks. [[:en:Wikisource:Scriptorium#ws-export seems to be broken|engelsk WS]]. Her får vi ikke gjort noe selv. :# Et eller annet sted er det gjort endringer som fører til at metadata tolkes feil i WS-eksporten. Her har jeg fått til en (midlertidig?) løsning ved rett og slett å fjerne de metadata som skaper problemer. :[[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 10:39 (CET) ::Takk. Ser fortsatt en bug som aldri har vært der før: ord som går over to sider smelter ikke sammen, men vises med bindestrek og mellomrom i epuben. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 15:55 (CET) :::Den feilen har jeg ikke lagt merke til før nå. Jeg har heller ikke sett den omtalt på noen av de andre WS-prosjektene, så jeg har forsøkt å rapportere den på ''[[:en:Wikisource:Scriptorium|Scriptorium]]'' på engelsk Wikisource, i håp om at noen med mer teknisk innsikt plukker den opp. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 18:40 (CET) ::::En bruker på engelsk Wikisource har lagt opp feilrapporten [https://phabricator.wikimedia.org/T412639 T412639] på Phabricator, men det har ikke vært noe særlig aktivitet der foreløpig. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 18. des. 2025 kl. 22:25 (CET) :::::Det ser ut som denne feilen nå er rettet. Den ble [https://phabricator.wikimedia.org/T411935 rapportert] av polsk Wikisource lenge før vi så den, og skyldes visst oppgradering av epub-eksporten til å bruke [https://www.mediawiki.org/wiki/Parsoid Parsoid], som ikke hadde støtte for koblingen av bindestreker sist på hver side (men har det nå). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. jan. 2026 kl. 18:30 (CET) == Forslag om ny administrator (Adminship Vote) == Siden jeg som har vært eneste administrator på dette prosjektet vil trappe ned og har trukket meg fra rollen, står prosjektet uten administrator. Jeg foreslår derfor at [[Bruker:Øystein Tvede]] (som er den mest aktive brukeren på prosjektet, og har [[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede#Administrator|sagt seg villig]]) velges til ny administrator. === English Translation === Since I who have been the sole administator on the Norwegian Wikisource project have stepped down, the project doesn't currently have an administrator. I therefore propose that [[Bruker:Øystein Tvede]], who is the most active user on this project and has [[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede#Administrator|agreed]] to take on the task, be given adminship rights. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) === Avstemning (Vote) === * {{For}} [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 7. apr. 2026 kl. 17:41 (CEST) * Jeg stemmer for Øystein! [[Bruker:Robert Emil Berge|Robert Emil Berge]] ([[Brukerdiskusjon:Robert Emil Berge|diskusjon]]) 8. apr. 2026 kl. 13:25 (CEST) * {{for}} [[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby|diskusjon]]) 9. apr. 2026 kl. 16:58 (CEST) == Korleis lage svært små djvu filer? == Eg er no brukt verktøyet [https://commons.wikimedia.org/wiki/Help:Converting_PDF_to_DjVu pdf2djvu], men eg legger merketil at eg får svært store filer 40mg osv. Korleis kan eg lage svært må djvu filer liksom 1-5mg? Korleis? Kva er hemmeligheten? Eg kan endre DPI en? Ja men kva bør DPI være på. Eg har brukte DPI på 900. [[Bruker:Johshh|Johshh]] ([[Brukerdiskusjon:Johshh|diskusjon]]) 19. apr. 2026 kl. 13:56 (CEST) :Hei. Jeg vil tro at alt over 600dpi er overkill og at det vanlige er 300. Jeg har klart å lage små filer når jeg har skannet bøker selv og brukt ScanTailor for å få ensidebilder i ren svart-hvitt. Når jeg har forsøkt å gjøre noe med nedlastede PDF'er har resultatet blitt dårlig. Men den innebygde OCRen her gjør jo jobben for å få ut teksten. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 25. apr. 2026 kl. 23:38 (CEST) == Compare.js == Kan vi skru på Compare.js-skriptet på denne wikien? Det gjør det mulig å sammenligne to tekster på samme side. [https://wikisource.org/wiki/Wikisource:Shared_Scripts Wikisource:Shared Scripts] [https://wikisource.org/wiki/Dr._Morten_Luther_ucceb_Katekismusa%C5%A1 eksempel som bruker skriptet]. [[Bruker:Johshh|Johshh]] ([[Brukerdiskusjon:Johshh|diskusjon]]) 26. jun. 2026 kl. 20:00 (CEST) == Administrator: Avstemning (Adminship Vote) == Siden jeg ser ut til å være eneste kandidat, lanserer jeg en avstemning for å fornye rollen som midlertidig administrator på dette prosjektet. === English Translation === Since I seem to be the only candidate, I launch a poll to renew my temporary adminship in this project. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 3. okt. 2026 kl. 18:59 (CEST) === Avstemning (Vote) === * {{For}} [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 4. okt. 2026 kl. 21:37 (CEST) * {{For}} Øystein! [[Bruker:Rmyrland|Rune]] 2u4obzw9ngnkpjwf96g7ejvf7yok1ao 339543 339539 2026-10-12T10:43:04Z Hamsterburger 3235 /* Avstemning (Vote) */ 339543 wikitext text/x-wiki {{Kontoret}} {{snarvei|WK:K}} __NEWSECTIONLINK__ == Kort strek == Vi har en snarvei for å produsere en lang strek, nemlig malen {{mal|---}}. Men jeg har savnet en tilsvarende mal for å produsere en kort strek, som ofte står mellom en overskrift og selve teksten. Malen {{mal|--}} har hittil vært en omdirigering til {{mal|---}}, men jeg har nå tenkt å gjøre om {{mal|--}} til en selvstendig mal som produserer en kort strek (for eksempel med lengde 4em og avstand 1em over og under), hvis ingen protesterer. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 17. okt. 2025 kl. 17:41 (CEST) :Dette er nå utført. Jeg kan legge til at jeg tidligere endret navn på malen {{mal|linje}} til {{mal|strek}}, fordi «linje» kan bety så mye på dette prosjektet. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 18. okt. 2025 kl. 16:56 (CEST) == EPUB-eksport == Hei. Er det noe som lugger i eksporten for tiden? Det tar en evighet å få filen og robotsjekken blokkerer stadig. Også: min siste bok begynner med denne synlige koden: Krotkaja<link itemprop='url' href='https://no.wikisource.org/wiki/Krotkaja' /> [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 13. des. 2025 kl. 17:48 (CET) :Det ser ut til å være to forskjellige problemer: :# Eksporten i seg selv er ustabil. Dette har de også lagt merke til på de andre språkversjonene, se f.eks. [[:en:Wikisource:Scriptorium#ws-export seems to be broken|engelsk WS]]. Her får vi ikke gjort noe selv. :# Et eller annet sted er det gjort endringer som fører til at metadata tolkes feil i WS-eksporten. Her har jeg fått til en (midlertidig?) løsning ved rett og slett å fjerne de metadata som skaper problemer. :[[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 10:39 (CET) ::Takk. Ser fortsatt en bug som aldri har vært der før: ord som går over to sider smelter ikke sammen, men vises med bindestrek og mellomrom i epuben. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 15:55 (CET) :::Den feilen har jeg ikke lagt merke til før nå. Jeg har heller ikke sett den omtalt på noen av de andre WS-prosjektene, så jeg har forsøkt å rapportere den på ''[[:en:Wikisource:Scriptorium|Scriptorium]]'' på engelsk Wikisource, i håp om at noen med mer teknisk innsikt plukker den opp. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. des. 2025 kl. 18:40 (CET) ::::En bruker på engelsk Wikisource har lagt opp feilrapporten [https://phabricator.wikimedia.org/T412639 T412639] på Phabricator, men det har ikke vært noe særlig aktivitet der foreløpig. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 18. des. 2025 kl. 22:25 (CET) :::::Det ser ut som denne feilen nå er rettet. Den ble [https://phabricator.wikimedia.org/T411935 rapportert] av polsk Wikisource lenge før vi så den, og skyldes visst oppgradering av epub-eksporten til å bruke [https://www.mediawiki.org/wiki/Parsoid Parsoid], som ikke hadde støtte for koblingen av bindestreker sist på hver side (men har det nå). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 14. jan. 2026 kl. 18:30 (CET) == Forslag om ny administrator (Adminship Vote) == Siden jeg som har vært eneste administrator på dette prosjektet vil trappe ned og har trukket meg fra rollen, står prosjektet uten administrator. Jeg foreslår derfor at [[Bruker:Øystein Tvede]] (som er den mest aktive brukeren på prosjektet, og har [[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede#Administrator|sagt seg villig]]) velges til ny administrator. === English Translation === Since I who have been the sole administator on the Norwegian Wikisource project have stepped down, the project doesn't currently have an administrator. I therefore propose that [[Bruker:Øystein Tvede]], who is the most active user on this project and has [[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede#Administrator|agreed]] to take on the task, be given adminship rights. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) === Avstemning (Vote) === * {{For}} [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 7. apr. 2026 kl. 17:41 (CEST) * Jeg stemmer for Øystein! [[Bruker:Robert Emil Berge|Robert Emil Berge]] ([[Brukerdiskusjon:Robert Emil Berge|diskusjon]]) 8. apr. 2026 kl. 13:25 (CEST) * {{for}} [[Bruker:Jon Harald Søby|Jon Harald Søby]] ([[Brukerdiskusjon:Jon Harald Søby|diskusjon]]) 9. apr. 2026 kl. 16:58 (CEST) == Korleis lage svært små djvu filer? == Eg er no brukt verktøyet [https://commons.wikimedia.org/wiki/Help:Converting_PDF_to_DjVu pdf2djvu], men eg legger merketil at eg får svært store filer 40mg osv. Korleis kan eg lage svært må djvu filer liksom 1-5mg? Korleis? Kva er hemmeligheten? Eg kan endre DPI en? Ja men kva bør DPI være på. Eg har brukte DPI på 900. [[Bruker:Johshh|Johshh]] ([[Brukerdiskusjon:Johshh|diskusjon]]) 19. apr. 2026 kl. 13:56 (CEST) :Hei. Jeg vil tro at alt over 600dpi er overkill og at det vanlige er 300. Jeg har klart å lage små filer når jeg har skannet bøker selv og brukt ScanTailor for å få ensidebilder i ren svart-hvitt. Når jeg har forsøkt å gjøre noe med nedlastede PDF'er har resultatet blitt dårlig. Men den innebygde OCRen her gjør jo jobben for å få ut teksten. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 25. apr. 2026 kl. 23:38 (CEST) == Compare.js == Kan vi skru på Compare.js-skriptet på denne wikien? Det gjør det mulig å sammenligne to tekster på samme side. [https://wikisource.org/wiki/Wikisource:Shared_Scripts Wikisource:Shared Scripts] [https://wikisource.org/wiki/Dr._Morten_Luther_ucceb_Katekismusa%C5%A1 eksempel som bruker skriptet]. [[Bruker:Johshh|Johshh]] ([[Brukerdiskusjon:Johshh|diskusjon]]) 26. jun. 2026 kl. 20:00 (CEST) == Administrator: Avstemning (Adminship Vote) == Siden jeg ser ut til å være eneste kandidat, lanserer jeg en avstemning for å fornye rollen som midlertidig administrator på dette prosjektet. === English Translation === Since I seem to be the only candidate, I launch a poll to renew my temporary adminship in this project. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 3. okt. 2026 kl. 18:59 (CEST) === Avstemning (Vote) === * {{For}} [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 4. okt. 2026 kl. 21:37 (CEST) * {{For}} Øystein! [[Bruker:Rmyrland|Rune]] * {{For}} Jeg stemmer på Øystein [[Bruker:Hamsterurger]] kda4mwywfxyrzyyy0dha6yfar9moapj 0 2493 339337 61731 2026-10-11T15:33:44Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339337 wikitext text/x-wiki <div class="vers"> <pages index="Welhaven - Nyere digte.djvu" from=11 to=12 header=1/> </div> [[Kategori:Dikt]] [[Kategori:Norrøn mytologi]] lw1kjonz0uveqseod9a4p7lxqdy28un 0 2494 339340 49255 2026-10-11T15:34:14Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339340 wikitext text/x-wiki <div class="vers"> <pages index="Welhaven - Nyere digte.djvu" from=13 to=14 header=1 /> </div> [[Kategori:Dikt]] maxl56ompthk9v5v9x8rj5gacyei72q 0 2495 339332 49256 2026-10-11T15:33:04Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339332 wikitext text/x-wiki <div class="vers"> <pages index="Welhaven - Nyere digte.djvu" from=15 to=16 header=1 /> </div> [[Kategori:Dikt]] 5g7o0k8l4xx36kaosylcl25u35xps3b 0 2496 339334 49261 2026-10-11T15:33:24Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339334 wikitext text/x-wiki <div class="vers"> <pages index="Welhaven - Nyere digte.djvu" from=19 to=21 header=1 /> </div> [[Kategori:Dikt]] 44qcngfxhotojucmy43ksyssefpdfan 0 2497 339331 49262 2026-10-11T15:32:54Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339331 wikitext text/x-wiki <div class="vers"> <pages index="Welhaven - Nyere digte.djvu" from=22 to=24 header=1 /> </div> [[Kategori:Dikt]] frmm8izznntjfemmyscb8f6fkjtwows 0 2498 339338 49263 2026-10-11T15:33:54Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339338 wikitext text/x-wiki <div class="vers"> <pages index="Welhaven - Nyere digte.djvu" from=25 to=27 header=1 /> </div> [[Kategori:Dikt]] ehlnxmmci0v435qosczxlffxat7x0ke 0 2499 339339 49264 2026-10-11T15:34:04Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339339 wikitext text/x-wiki <div class="vers"> <pages index="Welhaven - Nyere digte.djvu" from=28 to=29 header=1 /> </div> [[Kategori:Dikt]] babfw0mop2rbykfr90ty2n1wmlwxura 0 2500 339330 49265 2026-10-11T15:32:44Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339330 wikitext text/x-wiki <div class="vers"> <pages index="Welhaven - Nyere digte.djvu" from=30 to=31 header=1 /> </div> [[Kategori:Dikt]] hjbygvo1g7a0erywvk9mq08v98ol8ig 0 2501 339336 49266 2026-10-11T15:33:34Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339336 wikitext text/x-wiki <div class="vers"> <pages index="Welhaven - Nyere digte.djvu" from=32 to=33 header=1 /> </div> [[Kategori:Dikt]] rhifvh3u802k87b2t0xk0kxmhrh3dce 0 2502 339343 49267 2026-10-11T15:34:34Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339343 wikitext text/x-wiki <div class="vers"> <pages index="Welhaven - Nyere digte.djvu" from=34 to=35 header=1 /> </div> [[Kategori:Dikt]] 6us3zoxwpdbgpu6vo3ckv7b09cddr21 0 2503 339329 49268 2026-10-11T15:32:34Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339329 wikitext text/x-wiki <div class="vers"> <pages index="Welhaven - Nyere digte.djvu" from=36 to=38 header=1 /> </div> [[Kategori:Dikt]] sfp8liet49aylccjrohfonf634ak6jq 0 2504 339341 49269 2026-10-11T15:34:24Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339341 wikitext text/x-wiki <div class="vers"> <pages index="Welhaven - Nyere digte.djvu" from=39 to=39 header=1 /> </div> [[Kategori:Dikt]] sm34hncl39mtlnew3l0ae5abpyvj8kf 0 12903 339333 49260 2026-10-11T15:33:14Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339333 wikitext text/x-wiki <div class="vers"> <pages index="Welhaven - Nyere digte.djvu" from=17 to=18 header=1 /> </div> [[Kategori:Dikt]] 0l0kx403fx0a4zbfmfgn3fo788c3fae 104 12970 339500 338616 2026-10-11T16:31:31Z Kåre-Olav 25 f>s 339500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{midtstilt|31}}</noinclude>i Rigerne paa den Tid, Hans Gram, der blev Professor i Græsk, og Holberg blev extraordinær Professor.<ref>Dansk hift. Tidsskr. 3 R. {{antikva|I.}} S. 96—97, 130.</ref> Som saadan fik han ganske vist ingen Løn, men han kunde nu med Ro se Fremtiden imøde, thi det var nu kun et Tidsspørgsmaal, naar han skulde indtræde i Rækken af de virkelige Universitetslærere, med andre Ord komme i en god og anselig Stilling. Holberg havde saaledes gjort Lykke, navnlig naar man tager Hensyn til, at han ikke havde disputeret, erhvervet Magistergraden eller overhoved fulgt de Veie, som efter Datidens Opfatning vare de eneste, der kunde føre til Universitetet. Han maa aabenbart have havt formaaende Beskyttere, der allerede have seet Spiren til noget betydeligt hos ham. Hvem disse have været, siges intetsteds, men jeg tror at kunne slutte, at Baron (senere Greve og Statholder i Norge) Christian Rantzau, den lærde Jurist og Historiker Reitzer, en af Tidens ædleste Mæcenater, samt Professor Hans Bartholin maa have hørt til hans Velyndere, thi man ser, at Holberg ved denne Tid stod i Brevvexling med dem.<ref>Athene {{antikva|I.,}} S. 132 flg. Brevene ere destoværre forsvundne. Christian Reitzer, der bl.{{mellomrom}}A. har Fortjeneste af at Thormod Torfæus’s berømte Norges Historie paa Latin saa Dagens Lys, var siden i nogle Aar Stiftamtmand i Throndhjem. I sine {{antikva|Amoenitates philologicae}} har Chr. Falster paa flere Steder givet Bidrag til denne fortjente Mands Charakteristik.</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> lf80kp1qoa6y1ih90y8jktpa06lzv0u 104 12992 339506 338618 2026-10-11T16:33:02Z Kåre-Olav 25 s>f 339506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{midtstilt|34}}</noinclude>Geelmuyden. Denne fik nemlig Holberg til at spille paa Violin, og Feberen var snart som strøget bort. Over Hamburg kom han da tilbage til Kjøbenhavn 1716. Her havde der under hans Fraværelse gaaet et underligt Rygte om ham, som hans Uvenner havde udspredt videre. Der fortaltes nemlig, at Holberg var gaaet over til den katholske Religion, og at han aldrig mere vilde komme tilbage. Saadant hændte virkelig ikke saa sjelden med danske og norske Studenter, naar de Vare udenlands, og Holberg havde i Paris trusset et Par Danske, der vare gaaede over, og af hvilke den ene, Jakob Winsløv, havde et stort og vel fortjent Navn som udmærket Læge, men det lyder dog besynderligt at Nogen kan have troet om Holberg, at han havde ladet sig omvende af Munke. Efter Hjemkomsten levede han to Aar i stor Nød, da der fremdeles intet virkeligt Professorembede var ledigt for ham. Universitetet maatte da paa anden Maade skaffe ham noget at leve af.<ref>(Dansk) Dagbladet 1885, No. 201.</ref> Et Skrift, han udgav i denne Tid: „Introduktion til Natur- og Folkeretten“, fik for det første ingen Afsætning, men siden blev det en af hans allermest udbredte Bøger. Endelig slog hans Klokke, da han 18de December 1717 blev kaldet til virkelig Professor. Men dersom man ret paatagelig vil se Forskjellen mellem Universitetsforholdene dengang og nu, da viser den sig deri, at i hine Dage en til Professor bestemt Lærd maatte kunne paatage sig hvilkensomhelst Videnskab, der først maatte blive ledig i det philosophiske Fakultet. Siden var der jo ved nye Ledigheder Anledning for ham til at skifte Fag, om han ønskede det. Nu vilde Tilfældet, at Holberg maatte overtage Metaphysiken, den aller subtileste Del af Filosofien. For en Mand, der i den Grad var anlagt for Videnskabens praktiske Side som Holberg, kunde Intet passe daarligere, og i den pedantiske og livløse Form, som Metaphysiken dengang plejede at foredrages<noinclude> <references/></noinclude> 2ltkn9yjvukki3af8mhf6box93qel3g 104 13001 339502 338626 2026-10-11T16:32:33Z Kåre-Olav 25 s>f 339502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{midtstilt|42}}</noinclude>forstod sig paa Bøger, skal have ladet falde den Ytring, at Bogen maaske helst burde have været uskreven, fandt man dog tilsidst, at det „uskyldige og morsomme Skrift“ ikke kunde give Anledning til nogen Indskriden mod Forfatteren. Meget faa Skrifter have en saadan Overflod paa Steder, der egne sig til at bruges som Ordsprog og Mundheld, som netop Peder Paars. Næsten hver Linje deri egner sig til at citeres. Derfor var der ogsaa Mange, som kunde den udenad og forstode at anbringe den ved enhver Leilighed. Endnu den Dag idag lever mere end et saadant Sted af dette Digt paa Manges Læber som et bevinget Ord. „Ak vee mit ene Knæ, den Indgang var for lang“, „Hvo Æslet faar, bekommer ogsaa Grimen“, „At kjøbe Kringler nu hel ubeleiligt er“ o.&nbsp;s.&nbsp;v. vil Enhver have hørt. Egentlig Almenlæsning kan Peder Paars nu neppe mere siges at være, men det har og vil altid bevare sine Venner.<ref>Werlauff har i Dansk Maanedsskr., udg. af Steenstrup, 1862, {{antikva|II.}} 373 flg. leveret „Oplysninger til Peder Paars“.</ref> Holbergs næste Arbejder vare nogle Satirer, der fremdeles udkom under Hans Mikkelsens Navn. Det var i den samme Digtart, at samtidig en anden dansk Digter, Christian Falster, vandt fortjent Navnkundighed. Vi ville dog her ikke nærmere dvæle ved disse hans mindre Poesier. Kun skal det erindres, at mellem de Forgjængere, som havde banet Vei for disse Holbergs ældste poetiske Skrifter, indtager en plattydsk, men til Danmark indflyttet Digter, Johan Lauremberg († 1658 som Professor i Sorø), en fremragende Plads. Laurembergs djærve og vittige Satirer havde hidtil (ogsaa i danske Oversættelser) været stærkt læste og meget yndede i Danmark. Nu gik de efterhaanden i Forglemmelse. Holbergs Sol fordunklede de ældre Stjerner.<ref>Om Humanisten og Satirikeren Johan Lauremberg|Om Humanisten og Satirikeren Johan Lauremberg af L. Daae. Festprogram til Universitetets Holbergsfest 1883.</ref> {{---}}<noinclude><references/></noinclude> l147f64e4jn2nefze8i7bbk98grthv6 104 13256 339515 338595 2026-10-11T16:34:28Z Kåre-Olav 25 ä>å 339515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{midtstilt|115}}</noinclude>{{bindestrek2|standsmenneske|Forstandsmenneske}}, stillede sig maaske noget tvivlende ligeoverfor Mirakler og blev overhoved ikke nogensinde Dogmatiker.<ref>Den for citerede Gjörwell, som fik Holberg at læse i en norsk Udhavn i Aaret 1750, skriver: Jag märkte, huru genom den flera fria och lättsinniga tankar i religionsmål smygde sig in hos mig, besynnerligen af hans Moraliska Tankar, en bok full af skadeliga principer. Dette var början til naturalismus hos mig, och har jag altsedan ej varit i stånd at utrota detta onda utur mit hjerta, oaktadt jag i flera år rätt med alfvar arbetat herpå, utan religion och fritänkeri hafva altsedan hos mig omvexlat, dock, Gudi allena äran, altid med den förras seger. Då jag fått denna min andas första besmittelse af baron Holbergs skrifter, så må ingen förtryta på, at jag mot dem så ifrat i mina af trycket utgifna arbeten. (Samlingar till Skånska landskapens historia, III.</tt> 1875. S. 55).</ref> Men fra Holbergs Standpunkt er der et meget langt Skridt til den egentlige Vantro, og det er derfor ligesaa urigtigt, som det er frækt, naar den moderne Gudsfornegtelse vil indregistrere Holberg blandt sine Befordrere og Forløbere. Man mærke sig f.&nbsp;Ex. Ytringer af ham som disse: „Man maa gjøre Forskjel mellem de Ting, som ere over Fornuften, og imellem dem, som ere imod de menneskelige almindelige Sandser,“ — „aandelige aabenbarede Ting, som gaa over Fornuften, maa vi tro, omendskjønt vi dem ikke begribe, thi saadanne Ting stride ikke imod vore Sandser, men vise alene, at menneskelig Fornuft haver sine Grændser.“ Mellem saadanne Ting nævner han udtrykkelig Læren saavel om Christi Manddoms Paatagelse, som om den hellige Trefoldighed.<ref>Se N. M. Petersen, Bidrag til den danske Literaturs Historie, (1ste Udg.) {{antikva|IV.}} S. 753.</ref> Man læse videre: „Saasom jeg ofte med stor Bekymring haver efterforsket min Saligheds Sag, saa haver intet glædet mig mere end at udfinde retskafne Prøver<noinclude> <references/></noinclude> so7ix982s0zy2jnvhodr0ib7bzdooxk 0 35800 339318 52462 2026-10-11T15:28:43Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339318 wikitext text/x-wiki <pages index="Welhaven - Digt.djvu" from=18 to=20 header=1 /> [[Kategori:Dikt]] rbzzmfi5yiqud1oltn7vxvn7xvr7lwr 0 35811 339324 52528 2026-10-11T15:29:43Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339324 wikitext text/x-wiki <pages index="Welhaven - Digt.djvu" from=21 to=22 header=1 /> [[Kategori:Dikt]] f80eeohkajcddnwwqmegi9rmufoxbay 0 35814 339322 52531 2026-10-11T15:29:23Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339322 wikitext text/x-wiki <pages index="Welhaven - Digt.djvu" from=23 to=24 header=1 /> [[Kategori:Dikt]] l36h8vu7c7yz28btabosvoph2u8p0je 0 35816 339323 58937 2026-10-11T15:29:33Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339323 wikitext text/x-wiki <pages index="Welhaven - Digt.djvu" from=25 to=25 header=1 /> [[Kategori:Dikt]] [[Kategori:Jul]] bm9hsrng526d8jf76xfb7wkblifr9he 0 35820 339321 60467 2026-10-11T15:29:13Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339321 wikitext text/x-wiki <pages index="Welhaven - Digt.djvu" from=26 to=28 header=1 /> [[Kategori:Dikt]] [[Kategori:Fugler]] gzysg7vtqvnx2fax9hsbcg9sg4y99gs 0 35824 339319 52541 2026-10-11T15:28:53Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339319 wikitext text/x-wiki <pages index="Welhaven - Digt.djvu" from=29 to=31 header=1 /> [[Kategori:Dikt]] oi0v9xtzv6mkzp2hdiqjig7w5gbq80r 0 35828 339327 52545 2026-10-11T15:30:13Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339327 wikitext text/x-wiki <pages index="Welhaven - Digt.djvu" from=32 to=33 header=1 /> [[Kategori:Dikt]] 8elrn4rfn47oi7bnnxuaii4eigg365x 0 35833 339326 52550 2026-10-11T15:30:03Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339326 wikitext text/x-wiki <pages index="Welhaven - Digt.djvu" from=36 to=37 header=1 /> [[Kategori:Dikt]] hxkhjn71huf5b5ogt8ivdw72vpsz05f 0 39963 339325 60403 2026-10-11T15:29:53Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339325 wikitext text/x-wiki <pages index="Welhaven - Digt.djvu" from=38 to=39 header=1 /> [[Kategori:Dikt]] [[Kategori:Fugler]] 8vpnrrsjwr7rvzo3ug3dyfllkh7q9by 0 46852 339347 73379 2026-10-11T15:39:31Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339347 wikitext text/x-wiki <pages index="Reisebilleder og Digte.djvu" from=165 to=167 header=1 /> [[Kategori:Dikt]] [[Kategori:Tekster fra 1851]] g4epb1fwd4vgjhlklkuiva925q5yds0 0 46856 339348 73383 2026-10-11T15:39:41Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339348 wikitext text/x-wiki <pages index="Reisebilleder og Digte.djvu" from=5 to=140 header=1 /> [[Kategori:Reiseskildringer]] [[Kategori:Tekster fra 1851]] dva9nlg2ii4o2dyxyw6l26an4eo9j4g 0 46930 339346 73468 2026-10-11T15:39:21Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339346 wikitext text/x-wiki <pages index="Reisebilleder og Digte.djvu" from=141 to=162 header=1 /> [[Kategori:Hordaland]] [[Kategori:Tekster fra 1842]] m1ruknv2vvwp9y5zcj5lspadyq0s4lj 104 47923 339494 139512 2026-10-11T16:22:05Z Kåre-Olav 25 a>A 339494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{sentrert|113}}</noinclude>{{blank linje}} Her havde nemlig en Begivenhed fundet Sted, som for det første gjorde Krav paa Kongens udelte Opmærksomhed og Anstrengelser. Hr. Olaf Nilssøn havde efter at være fjernet fra sin Stilling i Bergen fundet for godt at føre et uroligt og eventyrligt Liv. Han hørte, som vi vide, til den Skole af Krigere, der var uddannet under Kong Eriks lange Kampe med Hanseaterne og egentlig ikke var meget forskjellig fra de fornemme Sørøvere, som i Dronning Margaretas første Tid hjemsøgte Østersøen, og blandt hvilke dengang Danmarks Aristokrati havde været stærkt repræsenteret.<ref>Otto Fock, Rügensch-Pommersche Geschichten, IV, S. 49 fgg.</ref> Hr. Olaf var en gammel Vaabenbroder af de samme Pirater, der vare blevne Erik af Pommern tro og fra Visborg af havde gjort Havet usikkert, Mænd som Dinnies v. d. Osten, Claus Schinkel, Engelke v. Botne, Heinrich Schorsow, Magnus Niste o. s. v.<ref>Kanzows Pomerania, hg. v. Kosegarten, II, S. 56. H. Riemann, Geschichte der Stadt Colberg, Colberg 1873, S. 234.</ref> Man kaldte dengang saadanne Personer „Fitalger“ efter de forlængst forsvundne Vitaliebrødre, hvis Bedrifter fremdeles levede i Erindringen.<ref>Saaledes kaldes endnu 1459 en dansk Sørøver en „Fittalge“, Hübertz, Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhuus, I, S. 20.</ref> Altsaa greb Olaf Nilssøn til Kaperlivet, og, som man kan vide, var det Hanseaterne, som det især gik ud over. Hans Hustru Elitsa, en meget djærv Kvinde, stod ham bi, og rimeligvis var det ved denne Tid, at hun skal have seilet om „med et Purpurseil, hvori Norges Vaaben var anbragt“,<ref>Crantz, Norvegia, lib. VI, cap. 12.</ref> en Fortælling, hvoraf man uden Føie har villet udlede Tilværelsen af et norsk Flag paa den Tid.<ref>R. Keyser, Samlede Afhandlinger, S. 473.</ref> Men Hr. Olaf indskrænkede sig ikke til Sørøveri. Han vidste endog at sætte sig i Besiddelse af en af Nordens vigtigste<noinclude> <references/></noinclude> m4f36psz7oo5hutqw1vfxopp8ca2wre 104 47924 339491 139518 2026-10-11T16:21:38Z Kåre-Olav 25 s>S 339491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{sentrert|114}}</noinclude>Fæstninger, hvor han en kort Tid spillede den uafhængige Herre, omtrent ligesom Marcus Meyer i det følgende Aarhundrede paa Varberg. Paa Elfsborg Slot ved Mundingen af Gøtaelvens sydlige Arm havde Hr. Gustav Olafssøn (Stenbock) i nogle Aar været svensk Befalingsmand, men vist en noget tvivlsom Opførsel mod Kong Karl, indtil han i Juli 1454 atter havde lovet denne Troskab.<ref>Styffe, l. c. III, S. 77 fgg.</ref> Hid begav Hr. Olaf sig nu, udentvivl med Skibe og Folk, og bemægtigede sig „ved List“ Slottet, uden at Omstændighederne nærmere kjendes.<ref>„To Elvesborch was her Oleff Nigels, de dar mit listicheyt upghekomen was.“ Lüb. Chron., hg. v. Grattoff, II, S. 178. I Egnen ved Gøtaelven har udentvivl Hr. Olaf allerede fra gammel Tid været vel kjendt og havt Forbindelser, thi i 1448 finde vi, at han kjøber Jordegods i Baahuslen. Dipl. Norv. I, S. 150.</ref> Hr. Gustav, hvem han altsaa har narret, maatte da stille Kong Karl Borgen for sin Troskab og love af yderste Evne at bestræbe sig for at gjenvinde Slottet, medens den norske Adelsmand havde opnaaet den bekvemmeste Leilighed, man vel kunde tænke sig, til at aftrodse sin Konge de største Indrømmelser. Han kunde tilbyde Christiern en af Nøglerne til det sydlige Sverige, og hvis denne ikke vilde betale ham tilstrækkeligt derfor, kunde han ogsaa vende sig til Karl Knutssøn. Den sidste Vaabenstilstand mellem Rigerne var imidlertid udløben netop ved denne Tid, og et Forsøg, som Christiern havde gjort paa at forlænge den ved at sende den danske Erkebiskop og nogle Rigsraader til Kong Karl i Vadstena i Begyndelsen af Aaret, havde ikke ført til noget Resultat. Der var altsaa atter Ufred, og ved Gøtaelven havde derfor Christiern ladet samle Stridskræfter baade fra Danmark og Norge. Den 20de Juni stode fire Riddere, nemlig Kolbjørn Gerst fra Baahuus, den danske Høvding Knut Henrikssøn (Gyldenstjerne), den svenske<noinclude> <references/></noinclude> h4w695mqxikoph0j9q5juhclelqvpgq 104 72930 339501 336249 2026-10-11T16:32:08Z Kåre-Olav 25 s>f 339501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|89}}</noinclude>til den nye Kirke, som skulde bygges. Fra Lybek kom da et Kunstverk „von ausgezeichneter Schönheit und so großer Vollendung, daß man selten seines Gleichen findet.“ Dette hidrørte fra Mariakirken, og fremstiller foruden Christus og Maria ogsaa Olaf den hellige. I et Dokument fra 1436 omtales ogsaa denne Kultus<ref>„{{antikva|Olderlude des kopmans unde de gemene kopman ven Berghen to Lübke wesende — to behuff der lichte vor Sunte Olausbilde neddene in Vnser Vrowen kerken hangende}}.“ Jahrbücher des Vereins f. Meklenburgische Geschichte {{antikva|X}}, 318.</ref>. Det har ogsaa været formodet, at Clemenskirken, en af de ældste Kirker i Rostok, har faaet sit Navn paa Grund af Forbindelsen med Norge, da den ældste Kirke i Throndhjem var viet til St. Clemens<ref>Jahrb. des Vereins f. Meklenb. Geschichte, {{antikva|XXI}}, 48.</ref>, men dette synes dog lidet sandsynligt. Særskilt fortjener at nævnes den Omtale af Olaf den Hellige, som findes i det saakaldte Lybekske Passionale<ref>Dat Passionaal, Lybek 1499, Folio. Bogen findes blandt vort Universitetsbibliotheks Palæotyper. Træsnittet fortjente udentvivl at optrykkes; Texten er efter en senere Udgave af Passionalet (Lybek 1505) optagen i {{antikva|Scr. Rer. Dan. Tom. II. p.}} 536—539.</ref>, et gammelt i det plattydske Sprog affattet Skrift, trykt 1499. Man finder her ikke alene et smukt Træsnit af Helgenen, der med sit Skib gjennembryder Fjeldene, men ogsaa en udførlig Legende om hans Liv og Lidelse. Denne Legende, der helt igjennem er saagodtsom aldeles uhistorisk, lader ham blive kronet i Throndhjem, blive Konge ogsaa i Danmark og fortæller hans Lidelse og Død omtrent paa samme Maade som Christi egen, idet han bliver forhaanet, tornekronet og korsfæstet, ja hans Mordere udraabe endog: „Se hvilken Konge“!<noinclude> <references/></noinclude> kutih1z6ies0xerogkp2we54kl5zews 0 82705 339320 251369 2026-10-11T15:29:03Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339320 wikitext text/x-wiki <pages index="Flyvefisken (1914).djvu" include="5,7" header=1 /> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:Krimromaner]] 6orjidxbqtnbjpjk8kt80m8oy1cdl63 104 85653 339328 338967 2026-10-11T15:31:32Z Kåre-Olav 25 uten innrykk 339328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større blokk/s}} '''Indledning''' '''til første Afdeling om de overnaturlige Væsener.''' {{større blokk/e}} {{midtstilt/e}} {{uten innrykk/s}} {{stor initial|„I|200%}} de høie Fjelde throner den gigantiske Jutul, af hvis Fingre og Fødder man i den haarde Steen end seer Spor, og hvem Fjeldstykker og svere Bautastene tjene som Vaaben; i de lave Aaser have de lumske Trold og den skjønne Huldra deres Tilhold; i Høie og ved gamle Træer færdes end de Underjordiskes talløse Skarer, og under Jorden forarbeide de smaa, men langarmede og kunstige Dverge deres Kunstverker. I Thusmørket vandre endnu Thusser og Vetter om, og i Maaneskin hoppe de muntre og lystige Nisser. I Elve og Søer lurer den fele Nøk, og gjennem Luften farer Asgardreias vilde Færd, bebudende Drab og Krig, medens et beskyttende, varslende Følgie ledsager hvert enkelt Menneske paa dets jordiske Bane.“ Saa lyde Sagnene endnu den Dag i Dag, og at denne Overtro i Norden er gammel kunne vi slutte af Procopius’s Vidnesbyrd: „Thuleboerne dyrke mange Guder og {{sperret|Aander}} ({{ggresk|δαιμονες}}) i Himlen, i Luften, i Jorden, i Havet og endog nogle, der siges at boe i Kilders og Floders Vand. De offre flittig alle Slags Offer.“ {{uten innrykk/e}} Det første Spørgsmaal, der udentvil falder os ind ved at høre disse besynderlige Sagn, er vistnok, „hvad der kan<noinclude> <references/></noinclude> o9927uhnutgl6io6c4pz6rhi8fjtsly 104 85698 339335 339156 2026-10-11T15:33:30Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />10</noinclude><section begin="Guri Kunnan"/>{{bindestrek2|sen|Pladsen}} for Jutulen Anfind, der ægtede den fagre Mø og levede glad med hende, indtil hendes Fader blev dræbt med {{sperret|den stærke Sout af den mægtige Gout}}, der kom fra Østen, thi nu blev den hele Æt fordreven fra Kunnan, og Anfind søgte med sin Hustru Tilhold hos {{sperret|Frøi}}<ref>{{sperret|Frøyen}} hedder en Ø ved Hittern, Kraft 5, 689 og 723. Saxo kalder Guden Freyr Frø, der ligesom det moesogothiske Frauja egentlig skal betyde Herre, hvoraf vort Frue. Geijer Svea Rikes Häfder 1, 252.</ref>, der skjenkede dem {{sperret|Tarven}} til Ophold. Her levede de i Ro indtil St. Olaf kom til Øen; thi ved Korsets Tegn og Jesu Navn betvang han ei alene den Storm, som Jutulen opvakte, men forvandlede ham selv til den haarde Kampesteen. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Dette er det egentlige Sagn, som ligger til Grund for det deilige Digt Gurri Kunnan (See Frigge 1813). Sammes Forfatter,nHr. Professor Steenblok, har godhedsfuld meddeelt mig Sagnet saaledes som han hørte det i sin Ungdom, førend han bearbeidede det. En prosaisk Bearbeidelse af Digtet findes i Mythologie der Feen und Elfen von Professor Wolff 1, 234. Dette i flere Henseender interessante Sagn synes at pege hen paa den dunkle Old, da Nordens Urindvaanere efter blodig Kamp maatte vige for de indtrængende Erobrere, der vare beslægtede med Gauter eller Gøter (Sagnets Gout), og med deres større Cultur og tilforn ukjendte Færdigheder (den stærke Sout ɔ: Seid) dræbte eller fordrev deres Modstandere.}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Guri Kunnan"/> <section begin="Jutulen paa Hestmandø"/>{{midtstilt|{{større|'''Jutulen paa Hestmandø.'''}}}} Paa Hestmandø i Lurø i Nordlandene ligger et Fjeld, der i Frastand ligner en Rytter med en stor Kappe over sig. Dette Fjeld var i Fortiden en Jutul, som boede her paa Stedet. Tolv Mile sydenfor paa Lekø i Nummedal boede paa samme Tid en Mø, til hvem han beilede; men hun var saa stor paa det, at hun gav ham et haanligt Afslag, og derhos saa kyndig i alslags Troldom, at hun {{bindestrek1|forvand|forvandlede}} <section end="Jutulen paa Hestmandø"/><noinclude> <references/></noinclude> 4uawhzoruk61k2y6moipqeqcozubrzi 104 85699 339342 339157 2026-10-11T15:34:29Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||11}}</noinclude><section begin="Jutulen paa Hestmandø"/>{{bindestrek2|lede|forvandlede}} alle hans Sendebud til Steen, og disse ere endnu som Skjer at see rundt om Øens nordlige Kant. Forbittret over saadan Fremfærd spendte Jutulen sin Bue, for paa Stand at hevne denne Fornærmelse. Den vældige Piil foer afsted, og gik tvert igjennem det høie Fjeld, {{sperret|Torgehatten}}, hvor man endnu seer det store Hul, som Pilen banede sig igjennem den haarde Klippe<ref>Hullets Bund er 380 Fod over Havspeilet, næsten 430 Alen langt og fra 90 til 220 Fod høit. Kraft, 6, 300.</ref>. „Det Straa bær i Veien,“ udbrød Jutulen; men sagtnet i Farten ved at bane sig Vei igjennem Torgehatten, naaede Pilen ei ganske sin Bestemmelse. Den dalede ned ved Møens Fødder paa den nordlige Kant af Lekø, og der ligger den endnu i Skikkelse af en stor langagtig Steen. Ved gjensidig Troldom forvandledes de begge til Steen, og skulle saaledes sidde og see paa hinanden lige til Dommedag. {{korreksjon|Dndnu|Endnu|272}} i vore Dage seiler sjelden en Nordlandsfar forbi uden at tage Hatten af for Møen paa Lekø. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Saavel mundtligt som meddeelt. I Lunds Reise S. 4 findes Sagnet noget anderledes fortalt. Hestmanden beskrives som „en Ridder i fuld Rustning til Hest. Man seer Hjelmen og den bølgende Hjelmbusk, de stærke Skuldre og Mantelen, der kaster vide Folder og fortsættes som Dække over Hestens Ryg; og om Møen beder det: „Paa Lekø sees en Steenfigur, ei ulig et Fruentimmer i Damekaabe.“ Hestmanden naaer en Høide af omtrent 1650 Fod. Kraft 6, 302.}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Jutulen paa Hestmandø"/> <section begin="Vaagekallen"/>{{midtstilt|{{større|'''Vaagekallen.'''}}}} I Vaagens Prestegjeld, Nord for Hestmandø, findes et høit Fjeld, der i en vis Frastand ligner en Mand med Fiskehat paa og med en Stang under Armen, som seer ud som en Raa. Fra den forbiseilende gyngende Baad seer det grangiveligen ud som om Kallen med Fiskehatten {{bindestrek1|nikke|nikkede}} <section end="Vaagekallen"/><noinclude> <references/></noinclude> 4qbuw4ssr9ao5ffg9fvwkukelfy50le 104 85700 339344 339158 2026-10-11T15:35:46Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />12</noinclude><section begin="Vaagekallen"/>{{bindestrek2|de|nikkede}}, og til Gjengjeld tager den forbiseilende Nordlænding ligesaavel Hatten af for ham, som for Møen paa Lekø. Nu er han vel Steen, men fordum var det Liv i ham, da han var en Jøtul, som med sin Hustru pleiede at more sig med at roe ud paa Havet og fiske i de klare Maaneskinsnætter. Da han engang var ude, brød en stærk Storm løs. Vældig kjæmpede han mod Storm og Bølger; men saa stærk han var, aarkede han ei at naae Land, førend det begyndte at dæmre. Da Trold ei taale Dagens Lys, skyndte han sig i al Fart med Baadsseilet under Armen for at naae hjem; men inden han vidste deraf stod Solen op. Dens første Straaler rammede den stakkels Jøtul. Til Steen blev han strax, og i Steen staaer han den Dag i Dag under Navn af {{sperret|Vaagekallen}}. Hans Kone, som ogsaa havde været ude i Stormen og var noget tung tilfods, rammedes af Solstraalerne just som hun steg i Land og forvandledes paa Stedet til en Steen, der endnu kaldes {{sperret|Kjerringen}}. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Mundtlig og meddeelt. Findes ogsaa i Finmarkens Amtstidende 1, N. 14 og i Bien 4, 48.}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Vaagekallen"/> <section begin="Raamanden og Djurren paa Molaup"/>{{midtstilt|{{større|'''Raamanden og Djurren paa Molaup.'''}}}} Udaf et Hul paa det høie Fjeld, der hæver sig over Gaarden Molaup ved Jørgensfjordens Bred paa Søndmør, kommer stundom Ild og Røg, forbunden med Knald, hvilket man tilforn tilskrev et Trold, som boede i Fjeldet. Sagnet beretter, at en Djurre eller et Huntrold her havde sin Bopæl. Til hende beilede Jutulen i Raamandsgjøllet, der findes i Nærheden. For at tage sin Frier i Øiesyn seilede hun hen til ham, men fandt ham ved sin Ankomst saa liden og raa ɔ: udygtig, at hun af Ringeagt spyttede paa ham. Derved forvandlet til Steen er han endnu i Mands Skikkelse at see paa Fjeldet under Navn af {{sperret|Raamanden}}. <section end="Raamanden og Djurren paa Molaup"/><noinclude> <references/></noinclude> 520qfly11w9g06qkmg6ws9l0k75irfs 104 85703 339345 339271 2026-10-11T15:38:37Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||15}}</noinclude><section begin="Trold som Bygmestre"/>{{blank linje}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Meddelt mundtlig. Oprindelig skal {{rettelse|dete|dette}} Sagn være meddeelt Major Klüver af en Kone paa Ytterøen, som igjen havde hørt det af sin meget gamle Bedstefader. Klüver har behandlet det poetisk i Hermoder 3, 320.}} {{dent/s|2em|2em}} Efter et andet Sagn, som Schöning meddeler i sin Beskrivelse over Domkirken, kaldes Troldet {{sperret|Skale}}, der vilde hade baade Sol og Maane i Løn, og efter en tredie Beretning hedte Troldet Blæster. Baade Skale ɔ: den Skaldede og Blæster ɔ: Blæst og Storm, ere betydningsfulde og passende Jotunnavne. Dette og lignende Sagn om at give Sol og Maane for at udføre vanskelige Gjerninger ere mærkelige for deres Lighed med Hedenskabets Myther. En Jotun eller Bjergrise betingede sig saaledes af Aserne Freya, Sol og Maane for at bygge dem en Borg, som han var nær ved at fuldbyrde ved Hjelp af sin Hest Svadilfare, da han ved Lokes List blev hindret fra at fuldføre sit Verk og derpaa knust af Jøtunfienden Thor. See Snorres Edda 45—47. Sagn om Trold, der bygge Kirker, ere meget almindelige over hele Norden, see Urda 2 B. 4 Hefte. Molbechs Breve fra Sverige 1, 97 o. m. {{dent/e}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Trold som Bygmestre"/> <section begin="Jutulbroen i Spirillen"/>{{midtstilt|{{større|'''Jutulbroen i Spirillen.'''}}}} I Spirillen ved Elsrudlandet sees, naar Vandet er lavt, et Slags Steenbro, der er {{brøk|1|2}} Fjerding lang. Den er bygget af en Jutul, der boede paa Elsrudvollen. Han friede nemlig til en Huldra paa Engerkollen, som ligger paa den anden Side af Vandet. For nu at kunne besøge hende uden at blive vaad, thi dette kunde hans Hjertenskjere ei lide, vilde han bygge en Bro; men — sprak, da Solen imidlertid var oprunden, og han kom til at see mod den. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Topographisk Journal 30, 178. Ved Gaarden Øvre-Blakkestad i Frolands Sogn seer man ved lavt Vande endnu en Mængde store Stene, som en Jutul der boede paa den venstre Side af Frolandselven, skal have lastet derhen for af dem at danne en Bro over til en Jomfru, der boede i den Haug, som endnu kaldes {{sperret|Jomfruhaugen}}. Hanegal og Morgenrøden skal have hindret ham fra at fuldføre Broen.}} {{høyre|[Meddeelt.]|2em}} {{dent/s|2em|2em}} Sagn om Jutulbroer findes paa mange Steder. Gjellebøl fortæller saaledes i Finlands Beskrivelse Pag. 8, at i {{bindestrek1|Ind|Indsøen}} <section end="Jutulbroen i Spirillen"/><noinclude>{{dent/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> er4bbd4bk5mnatwsryuqb21pwz8oace 104 85704 339349 339161 2026-10-11T15:40:00Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />16 {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude><section begin="Jutulbroen i Spirillen"/>{{bindestrek2|søen|Indsøen}} Birkelaugen findes en meget lang Steenbro, der tilskrives to Jutuler, som byggede den for mageligere at kunne besøge hinanden. I Pommern tilskriver man Djevle slige Broer, men bliver han ikke færdig inden Hanen galer, gaaer han Glip af sin Løn. Die Volkssagen von Pommern und Rügen von Temme 276. {{dent/e}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Jutulbroen i Spirillen"/> <section begin="Jutulen i Jonshornet"/>{{midtstilt|{{større|'''Jutulen i Jonshornet.'''}}}} Udenfor Jondal i Hardanger er en brat, høi og nøgen Fjeldkegle, Jonshornet, hvor der i gamle Dage boede en Jutul eller Rise, som hedte {{sperret|Jon i Hornet}}. Han eiede hele Jondal, der saavel som Fjeldet har faaet Navn efter ham. Denne Jon var groveligt rig og havde en ustyrtelig Mængde store Faar. Med Skindene af disse reiste han ofte ind til Hansebryggen i Bergen og drev Handel; og vare hans Skind som flere Koskind. Engang foer han usynlig ind til Bryggen paa en Jagt, som tilhørte en Husmand, der boede tæt under Jonshornet, og havde paa denne Tour en heel Deel Skind med sig, som han ved Ankomsten til Byen solgte tit sin sedvanlige Kjøbmand. Hos den samme Kjøbmand søgte ogsaa Husmanden at afsætte sine Varer, men denne undredes over den store Forskjel i Størrelse, der var imellem Husmandens og hans Naboes Huder. Husmanden vidste ikke af nogen Nabo at sige, og var den Eneste paa lang Strækning, der boede i Egnen; men Kjøbmanden nævnede ham Jon i Hornet som hans Grande og tilføiede, at han netop nu var i Byen. I det samme kom Jutulen frem, aabenbarede sig for sin Føringsmand, fortalte ham om deres Samreise, og lovede at betale god Fragt for god Befordring. Paa Hjemreisen bad Husmanden Jon at staae Fadder til sin nyfødte Søn, hvilket Jon lovede og sagde, han skulde give hederlige Faddergaver. Men snart spurgte han dog efter hvem de andre Faddere skulde være; „thi i christent Lag havde han før lidt Meen.“ Da svarede {{bindestrek1|Hus|Husmanden}} <section end="Jutulen i Jonshornet"/><noinclude> <references/></noinclude> pon5rh68f54cro5fqge9hthu1xuel6p 104 85706 339350 339162 2026-10-11T15:41:42Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />18</noinclude>{{blank linje}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Lignende Sagn saavel om Fadderskabet, som om Steenkast findes ogsaa paa andre Steder saavel i Norge som i Danmark, see Danmarks Folkesagn ved Thiele 2, 245. Stundom slynge de Bautastene efter Piger, som forsmaae deres Kjerlighed, t. Ex. Pilen paa Fixe, (Budstikken 7, 381), men endnu oftere efter Kirker, hvis Klokker forstyrre deres Ro. Paa Dvergsteen paa Hadeland seer man endnu en stor Steen, hvori findes Mærker efter Jutulens fem Fingre, da han slyngede den efter Thingelstads Kirke medens den stod under Bygning. Det samme gjorde Jutulen i Jutulfjeldet, da man begyndte at bygge paa Vaage Kirke i Gudbrandsdalen. Men ikke en af de mange Stene, han slyngede, kunde ramme Kirken. Endnu viser man tæt ved Kirken en stor glat Steen, som han kylede afsted, efter den, da Klokkerne første Gang begyndte at ringe. Ei bedre Held havde Jutulen, der kastede Steen fra {{sperret|Jyvringstøl}} efter Bø Kirke i Nedrethelemarken, eller det Trold, som kastede Vinne Bautasteen efter Stiklestadkirke<ref>Om disse og lignende Steenkast sammenlign Finmarkens Amtstidende 1, No. 16 S. 124, Budstikken 2, 669, 7, 304. Magazin for Naturvidenskaberne, {{antikva|III}}, 9. Schønings Reise 2, S. 86.</ref>. Deres Skyldfolk i Bahus klagede ogsaa bittert over de {{sperret|Bjeldekjør}} (saa kaldte de Kirkerne), der forstyrrede deres gamle Ro og de lode ei heller mangle paa Steenkast (Oedmans Bahus Beskr. 184.)}} {{dent/s|2em|2em}} Lignende Sagn findes ogsaa i Danmark (Thieles danske Folkesagn 1, 42, 20, 116, Holbeks Amts Beskrivelse 184 o fl.) og i Tydskland, hvor man ogsaa seer Mærker efter Riserne i de saakaldte Riesensteine, o. s. v. (Grimms Sagen 1. 205, 422, 275). Sagnene om Jutuler, der kastede Klippestykker efter Kirker, mener den lærde Finn Magnussen (Eddalæren 2, 21,) ere kun omdannede fra ældre Sagn om Jetternes fiendtlige Anfald paa de første Menneskers Boliger, eller Asagudernes Templer, der da i Thor sandt en ligesaa mægtig Beskytter som Kirkerne siden i St. Olaf. Tilfældig nedrullede Klippestykker, Jordskred o. m., naar de indtraf i Nærheden af Kirker, tilskrev man maaskee de med Tingenes nye Orden misfornøiede Jetter, der syntes ligesaa ilde om Kirkeklokker som om Solskin. {{dent/e}} {{liten blokk/e}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> b20t6spfoc5bqk5bhfardb50dyemetz 104 85710 339351 339272 2026-10-11T15:43:06Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />22</noinclude>i {{sperret|Govetter}} og {{sperret|Ovetter}}, leve paa samme Maade som Thusserne, men ere mindre. Seer man dem om Dagen, ere de iførte graae Klæder og have sorte Hatte paa Hovedet. Om Aftenen og Natten vandre de om, og da maa man hverken bedrøve eller forstyrre dem. — {{sperret|Dvergene}} ere smaa, boe i Bjerge og i Jorden, ere tjenstagtige, gode og taalmodige. Dog finde de stundom deres Glæde i at fixere Folk ved at tage Verktøi fra dem, og med Latter bringe det tilbage, saa at Eieren efter lang Søgen finder det liggende lige for sine Øine. De ere kunstfærdige, især ypperlige Smede; thi de forstaae at smede de sexkantede Krystaller (Dvergsmie) og Liaar (Leer), hvormed man kan overskjere baade Træ og Steen. (Mundligt, sammenlignet med Strøms Beskr. over Søndmør 1, 540, Wille om Sillejord S. 250 og Pontoppidans Norges naturlige Historie). {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Da vi allerede i Indledningen have afhandlet Begrebet om de Underjordiske<ref>Underjordiske svare udentvivl til det oldnordiske {{antikva|jardbuar}} see Thatr Thorsteinse Uxafots i Fornmanna Søgur 3, 119.</ref> ville vi her indskrænke os til nogle Bemærkninger.}} {{dent/s|2em|2em}} De Underjordiske deles i den engere Betydning i: 1) {{sperret|Thusser}} (Oldnordisk Thurs og Thuss, i Plur. Thursar og Tussar), der i den nordiske Mythologi omtales som en fæl Art af Jetter. I Stirnirs Reise (Str. 31) trues saaledes Jettemøen Gerda med at skulle henslide sit Liv med en trehodet {{sperret|Thurse}}. Som Vinterens og Kuldens Elementair-Aander kaldes de {{sperret|Hrim-Thursar}}, men have nu hos Almuen tildeels tabt deres Frygtelighed og ligne i Størrelse og Færd Mennesket. Af deres Opholdsteder i Hauge kaldes de ogsaa {{sperret|Hau}}-<!-- --><ref follow="p21">bede for sig, naar de faae Stryg, men siden bande og klore de saa det er fælt. For at faae Byttet omgjort anbefalede man i gamle Dage at „rishye“ Byttingen eller knibe ham i Næsen med en gloende Tang tre Thorsdagsqvelde paa Rad over en Søpelhaug. Den tredie Thorsdagsqveld skal da den underjordiske Moder komme farende, gribe sit jamrende Barn og kaste det stjaalne paa Søpelhaugen. (Man siger, at denne {{sperret|ugudelige}} og {{sperret|taabelige}} Prøve i gamle Dage stundom virkelig skal være bleven anvendt).</ref><noinclude>{{dent/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> hwcns5zeex435ybcxcz5na6uvzysna4 104 85711 339352 339166 2026-10-11T15:44:27Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||23}} {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude>{{sperret|ge-Thusser}} og {{sperret|Haugbuer}}; og af dem have udentvivl de gjengse Benævnelser, som man giver smaa og ubetydelige Personer: Tusse, Tussil, Tusling, ja maaskee og Tosse deres Oprindelse. Navnet gjenkjende vi i Angelsachsernes {{sperret|Thyrs}}. Tydskernes {{sperret|Duss}} og det engelske {{sperret|Teus}}, der skal betyde en underjordisk Dæmon eller et Spøgelse. ({{antikva|Lexicon myth.}} S. 983). 2) {{sperret|Vette}}, Angelsachsernes {{antikva|wiht}}, betyder ethvert Væsen i Almindelighed, og betegner i de mythiske Sange en vis Personlighed, som de Gamle meente fandtes i det for vore Øine Livløse saavelsom det Levende; og naar vi læse i Vegtams Qvide, at Aserne bade alle Vetter skaane Baldr, da siges i Gylfelegen, at det var baade Ild og Vand, Jern og alskens Malm, Jord og Steen, Træ og Sol, Dyr og Fugle, Edder og Orme.“ (Nordens Myth. af Grundtvig 1832, S. 261), {{antikva|lexic. myth.}} 831. Som en Levning af denne Oldtids Lære kan betragtes den Tro blandt Almuen paa flere Steder i Landet, at de {{sperret|Underjordiske kunne iføre sig Dyreskikkelse og fornemmelig ynde at forvandles til Padder}}. Sagn om Vetter ere nu blandt Almuen sjeldne, da de indbefattes under det almindeligere Navn „De Underjordiske.“ I de gamle Søgur omtales ofte saavel Vetter, og Meinvetter (Fornm. Søgur 5, 171, Yngl. Saga C. 16, 33) som Landvetter. De sidste, der ligesom Romernes {{antikva|genii loci}} betegnede et Landskabs Skydsaander, stode i gamle Dage i saa stor Anseelse, at Harald Blaatand brugte Frygten for dem som Undskyldning for, at han opgav sit Tog til Island (Snorre Olaf Tryggvasons S. Cap. 37) hvor der endog ved Lov var forbudt ethvert Skib, som nærmede sig Landet, at føre et gabende Hoved paa Forstavnen, for at Landvetterne ei skulde skremmes; (Landnamabok S. 299, Thatr Thorsteins Uxafots i Fornmanna Søgur 3, 105) og efterat Hjørleif var dræbt varede det længe inden nogen Mand „fyrir Landvættum“ torde nedsætte sig paa hans Gaard (Landnamabok P. 318). Geirstadalf raadede Hrane, at han skulde afskjere Lappen, hvis „illar vættir“ skulde tage i hans Klæder, naar han opbrød hans Haug. (Olaf den Helliges Saga C. 16). Ligesom man i Throndhjem taler om Ovetter (onde Vetter), saaledes havde man ogsaa paa Island Uvetter eller Ovetter, der ogsaa kaldtes Meinvettir Paa Færøerne kaldes Vetterne Vettar eller Vattrar og i Sverige Vettor eller Vittror, der ansees for at være faldne Engle. 3) {{sperret|Dverger}} (Dvergr, Pl. Dvergar), der ansees for at være smaa, men langarmede, spillede i den nordiske Mythologi en vigtig Rolle, og vare bekjendte for deres Kunstfærdighed.<noinclude>{{dent/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> hwyswswa0mn54gi07tnmzmwpiksy959 104 85712 339353 339167 2026-10-11T15:45:38Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />24 {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude><section begin="De Underjordiske"/>De forarbeidede saaledes Sifs Haar, Odins Skib Skidbladner, Thors Hammer Mjølner, Freyers Gulinbørster o. s. v. I de gamle Søgur omtales de ofte som boende i Stene og Bjerge (Ynglinga S. C. 15) og som kunstige Smede. Det berømte Sværd Tirfing var deres Verk (Hervarar S. C. 2). I Tydskland kaldes de Zwerge, i Nederlandene Dverge og i England {{antikva|dwarfs}}. {{sperret|Trold}} (Traul, Troll) er at betragte som en fælles Benævnelse for næsten alle overnaturlige Væsener, naar de ere {{rettelse|skadedelige|skadelige}}. Derfor bruges Trold eensbetydende snart med Jutuler, snart med Thusser snart med Nøkker o. s. v. Deraf ogsaa Benævnelserne Trolddom, Troldmand, Troldqvinde, Troldved, Troldhæg, Troldbær, Troldridt o. m., der alle tyde hen paa noget Skadeligt eller Selsomt. Paa Island taler Almuen endnu om {{sperret|Trold}}, der henhørte til Øens første Beboere, om Trøllkonungaardr, Trølladyngiur, Trøllakirkia o. s. v. Til vore Trold, eller som Almuen almindeligen kalder dem „Trøll,“ svare de svenske Trull og danske Trold, der deles i Bjergtrold. Skovtrold o. m. {{dent/e}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="De Underjordiske"/> <section begin="Brudekronen i Nummedal"/>{{midtstilt/s}} {{større blokk/s}} '''Brudekronen i Nummedal.''' '''1.''' {{større blokk/e}} {{midtstilt/e}} I Nummedal levede engang en Jente, der var saa fiin, at selv en Thus forelskede sig i hende; men uagtet den Underjordiske lovede hende en prægtig Gaard, stor Buskab, kort Alt, hvad hun kunde ønske sig, hvis hun vilde blive hans Fæstemø, blev hun dog sin gamle Kjereste tro. Da Thussen saa, at han Intet kunde udrette med det Gode, bortførte han Pigen. Ledsaget af en fæl Mængde Thusser var han med sin røvede Fæstemø allerede paa Veien til de Underjordiskes Kirke, for der at lade sig vie til hende, da det lykkedes hendes egentlige Kjereste, at komme paa Spor efter sin forsvundne Brud. Han indhentede Brudefærden og skjød med Staal over Pigens Hoved, hvorved den hele Troldom forsvandt, og han ei alene fik sin Fæstemø tilbage, men endog en prægtig Sølvkrone, som Thussen havde sat paa hendes Hoved. Kronen findes endnu i <section end="Brudekronen i Nummedal"/><noinclude> <references/></noinclude> rm5fxqg07rn6q664towrtldycfvt9ho 339354 339353 2026-10-11T15:46:03Z Kåre-Olav 25 komma 339354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />24 {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude><section begin="De Underjordiske"/>De forarbeidede saaledes Sifs Haar, Odins Skib Skidbladner, Thors Hammer Mjølner, Freyers Gulinbørster o. s. v. I de gamle Søgur omtales de ofte som boende i Stene og Bjerge (Ynglinga S. C. 15) og som kunstige Smede. Det berømte Sværd Tirfing var deres Verk (Hervarar S. C. 2). I Tydskland kaldes de Zwerge, i Nederlandene Dverge og i England {{antikva|dwarfs}}. {{sperret|Trold}} (Traul, Troll) er at betragte som en fælles Benævnelse for næsten alle overnaturlige Væsener, naar de ere {{rettelse|skadedelige|skadelige}}. Derfor bruges Trold eensbetydende snart med Jutuler, snart med Thusser snart med Nøkker o. s. v. Deraf ogsaa Benævnelserne Trolddom, Troldmand, Troldqvinde, Troldved, Troldhæg, Troldbær, Troldridt o. m., der alle tyde hen paa noget Skadeligt eller Selsomt. Paa Island taler Almuen endnu om {{sperret|Trold}}, der henhørte til Øens første Beboere, om Trøllkonungaardr, Trølladyngiur, Trøllakirkia o. s. v. Til vore Trold, eller som Almuen almindeligen kalder dem „Trøll,“ svare de svenske Trull og danske Trold, der deles i Bjergtrold, Skovtrold o. m. {{dent/e}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="De Underjordiske"/> <section begin="Brudekronen i Nummedal"/>{{midtstilt/s}} {{større blokk/s}} '''Brudekronen i Nummedal.''' '''1.''' {{større blokk/e}} {{midtstilt/e}} I Nummedal levede engang en Jente, der var saa fiin, at selv en Thus forelskede sig i hende; men uagtet den Underjordiske lovede hende en prægtig Gaard, stor Buskab, kort Alt, hvad hun kunde ønske sig, hvis hun vilde blive hans Fæstemø, blev hun dog sin gamle Kjereste tro. Da Thussen saa, at han Intet kunde udrette med det Gode, bortførte han Pigen. Ledsaget af en fæl Mængde Thusser var han med sin røvede Fæstemø allerede paa Veien til de Underjordiskes Kirke, for der at lade sig vie til hende, da det lykkedes hendes egentlige Kjereste, at komme paa Spor efter sin forsvundne Brud. Han indhentede Brudefærden og skjød med Staal over Pigens Hoved, hvorved den hele Troldom forsvandt, og han ei alene fik sin Fæstemø tilbage, men endog en prægtig Sølvkrone, som Thussen havde sat paa hendes Hoved. Kronen findes endnu i <section end="Brudekronen i Nummedal"/><noinclude> <references/></noinclude> qj2jaxefera54ey2c6ywnsdfopw3td4 104 85713 339355 339273 2026-10-11T15:47:00Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||25}}</noinclude>Dalen, og da den ansees for at bringe enhver Brud, som bærer den, Lykke, leies den ud fast til ethvert betydeligt Bryllup. (Mundtligt af en nummedølsk Bondegut). {{midtstilt|{{større|'''2.'''}}}} Det er ikke stort over Mandsminde, siden en voxen Gut fra Opdals Annex i Nummedalen, idet han gik forbi en forladt Sæter, der traf en munter Huldrebrudefærd. Igjennem en Glug var han Vidne til, hvorledes alt gik til imellem Bjergfolkene som ellers i Bondebryllupper; men mest tiltrak dog Bruden sig hans Opmærksomhed ved sin Deilighed og herlige Pynt, hvori dog en vægtig og straalende Brudekrone af Sølv var det ypperste. Gutten saa længe paa Bruden til han fik hende kjer, og da hendes smukke Billede sad ret fast og dybt i hans Hjerte, betænkte han sig ei længe paa at frasnyde Brudefolkene Lystigheden, og Brudgommen den rige og væne Brud. Rask trækker han sin Kniv — blinkende farer Staalet gjennem Gluggen over Brudens Hoved — Brudefølget forsvinder hurtigt som Blinket — kun den Fagre sidder, tryllebunden af Staalet, igjen. Begge de Atblivende kom snart overeens. Huldrebruden fulgte ham til Bygden; ja tilsidst for Alteret efter at være bleven døbt. Men hendes prægtige Brudedragt skjæmmedes meget af en hæslig Kohale, som først lidt efter lidt svandt. De levede længe og vel tilsammen, og af den rige Brudedragt, hvorom der endnu gaaer stort Ry, gjemmes end paa Mærabru den kostbare Sølv-Brudekrone. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Lignende Sagn ere ei sjeldne. En Sæterpige paa Kleiver i Nedre{{shy}}thelemarken beholdt under lignende Omstændigheder Brudestadsen, men fik af de Underjordiske den Spaadom, at hendes Afkom ei skulde blive saa forstandig som rig. I Elverum kom en saadan Krone tilligemed den Brud som bar den, igjen i de Underjordiskes Vold, da man engang havde glemt at skyde over Bruden.}} {{liten blokk/e}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> nr5dz8schshul15h42btoygd2aciofz 104 85715 339360 339169 2026-10-11T15:48:30Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||27}}</noinclude><section begin="Sæterpigen i Land"/>{{blank linje}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. At Ild lignes med en Hane er ældgammelt (see Voluspa {{antikva|XII}}). „Rid paa det bolde og ei paa det knolde“ tilraabte Troldene en Bondedreng, der med et Guldhorn, som en Troldjomfru havde rakt ham, red over en oppløiet Ager i Danmark, hvor Sagn om Trold og Guldbægre ei ere sjeldne. (Thieles danske Folkesagn, 1, 4, 48, 55. Mythologie der Feen und Elfen von Wolff 1, 191).}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Sæterpigen i Land"/> <section begin="Drikkehornet i Øiestad"/>{{midtstilt|{{større|'''Drikkehornet i Øiestad.'''}}}} Ved Nidelven i Øiestad Sogn i Nedenes ligger en Gaard, som heder Nerstein. Her boede i gamle Dage en Mand, som hedte Sjur. Han var mægtig og rig; thi foruden Nerstein eiede han sex andre Gaarde og et betydeligt Laxefiskeri i Nidelven; men hvad mere var, han havde en Datter, der var den væneste Pige rundt om i Bygderne. Til hende beilede en vestlandsk Mand, ved Navn Ring i Bua; Pigen likte ham godt, men den rige Sjur gav ham Afslag. Frieren lod sig imidlertid ei derved afskrække. Medens Faderen St. Hansdags Morgen var til Ottesang i Øiestads Kirke, kom Ring til Gaarden og fandt sin Pige, uagtet Sjur havde været saa forsigtig at lukke hende ind i et af de Skabe, som efter de Tiders Skik vare gjorte ved Foden af Sengen; en Snip af hendes Forklæde stak nemlig frem og røbede hende. De flygtede nu, og nogle gamle Steenkar vise endnu det Sted, hvor de satte over Elven. Aldrig saasnart fik Sjur Underretning om Ranet, førend han satte sig paa sin Hest og jog efter de Flygtende. Underveis blev han standset af et Trold, der traadte ud af Lihaugene ikke langt fra Temsevand og bød ham velkommen, i det han rakte ham et fyldt Drikkehorn. Istedetfor at tømme det, slog han Drikken bag over Hovedet; men nogle Draaber, som faldt paa Hestens Lend, toge strax Haarene bort. Sjur, som strax havde anet Uraad, gav Hesten af Sporerne og foer afsted med Hornet i Haanden, og Troldet satte hvinende efter ham. Han kom nu i største <section end="Drikkehornet i Øiestad"/><noinclude> <references/></noinclude> h836w4hly58a1j0w85iogfdxyggzod5 104 85716 339365 339170 2026-10-11T15:50:12Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />28</noinclude>Knibe, da han pludselig blev reddet ved et Huntrold, der var hadsk paa Litroldet og derfor fra den nærliggende Knardalshei raabte til Sjur, som just var kommen til en stor Ager: „ri Rui og ikje Qviti“ ɔ: Rid gjennem Rugen og ikke gjennem Hveden. Han adlød Raadet og fik derved et Forsprang for sin Forfølger, der ei kunde løbe saa hurtig gjennem den høie Rugager. Faren var dog ikke ganske overstaaet førend han kom hen til Gaarden Bringsvær; da gol Hanen, og forsvundet var Troldet. Uhindret fortsatte Sjur nu sin Vei og indhentede de Flygtende i en Bakke ved Gaarden Landvig, hvor de just sad og hvilte en Stund. Da Mændene fik Øie paa hinanden, grebe de flux til deres Tolleknive og et Slagsmaal begyndte, hvis Udfald blev, at Sjur stødte sin Tollekniv i Maven paa Ring, der kort derpaa opgav sin Aand. Bakken kaldes endnu {{sperret|Ringskleiva}}, og Stedet, hvor Ring maatte lade sit Liv, idet Tarmene randt ud af hans Mave, bærer endnu den Dag i Dag til Minde om denne Begivenhed Navn af {{sperret|Vomsaakeren}}. For at udsone dette Drab maatte Sjur betale store Bøder, og blandt disse det skjønne Bu-Laxefiskeri, som han eiede. Hornet beholdt han, og det gik siden lige til vor Tid i Arv i Familien. Om Datterens Skjebne veed Sagnet intet Mere at fortælle. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Sagnet har jeg hørt af en Bondegut i Øiestad. Hornet, som længe er gaaet i Arv i Sjurs Familie, er nyligen af Hr. Skibsfører Berge bleven foræret til Arendals Skoles offentlige Bibliothek og Museum, hvor det nu findes. Det er meget smukt og paa dets 3 sølvforgyldte Ringe findes følgende Indskription med Munkebogstaver: {{antikva|potum servorum benedic deus alme (tuorum reliqvam unus benede le un)? caspar, melchior, baltzar}}. Dette Sagn er poetisk bearbeidet af N. M. Aalholm i Sjofna, Nytaarsgave for 1833.}} {{dent/s|2em|2em}} Den samme Tildragelse som traf Sjur med Troldet, hendte for mange Aar siden ved Hahaugen ved Haftorn i Hallingdalen, hvor en Juleqveld en underjordisk Qvinde rakte Bonden Gudbrand Goelberg et Horn med Drik, som han slog over {{bindestrek1|Ho|Hovedet}}<noinclude>{{dent/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> bk48t0ae9x959xk9nidffpa5he3vf8v 104 85717 339375 339230 2026-10-11T15:51:48Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||29}} {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude><section begin="Drikkehornet i Øiestad"/>{{bindestrek2|vedet|Hovedet}} og red sin Vei med Hornet; men lige indtil 9de Led fik hans Afkom til Straf et Meen eller Bræk paa Legemet, som Troldet truede med. Dette Horn, der siden længe bevaredes paa Halsteensgaard i Aal, tog 2{{brøk|1|2}} Pot og var beslaaet med en 3 Tommer bred, stærk forgyldt Kobberring, hvorpaa med gammel Munkeskrift stod: {{antikva|melchior, baltazar, caspar}}. Midt paa var en liden forgyldt Kobberplade, hvori en oval Chrystal var indfattet. (Top. Journal 30, 182). I Norge findes flere lignende Sagn. G. Schøning beretter i sin Reise gjennem Gudbrandsdalen (Budst. 2 Aargang 601) om en Bonde, der slog Drikken ud, som en Underjordisk rakte ham, men beholdt Hornet, hvilket længe opbevaredes paa Gaarden Skarphool. Lignende Sagn ere almindelige i Sverige og Danmark. See Afzelius 2, 159 og Danmarks Folkesagn ved Thiele 2, 232. {{dent/e}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Drikkehornet i Øiestad"/> <section begin="De ubudne Bryllupsgjester"/>{{midtstilt|{{større|'''De ubudne Bryllupsgjester.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%;margin-right:2em| „De vare syv og hundrede Trolde. De vare baade grumme og lede. De vilde gjøre Bonden et Gjesteri, Med hannem baade drikke og æde.“ >> '''Eline af Villenskov.''' }} En Bonde i Bahus holdt engang sin Datters Bryllup; Bordet var allerede dækket og Maden indbaaren; men inden Gjesterne havde taget Sæde, var Alt opædt. Da Verten kom ind og fik dette at see, sagde han: {{rettelse|”|„}}Nu har Håle været her og opædt al Maden.” Han lod derpaa indbære anden Mad, som Gjesterne strax begyndte at spise; men hvormeget de spiste, gik der dog mere Mad til, end de fortærede. Nu stod ved Døren en gammel Rytter, som kunde mere end de Andre. Da han hørte, hvor det smattede ved Bordet, ligesom om Griser vare tilstede, besteg han sin Hest og red hen til et nærliggende Bjerg, hvor han bankede{{rettelse|.|}} paa. Fjeldet aabnedes, og Rytteren sagde til den, der boede i Bjerget: {{rettelse|”|„}}Laan mig din Hue; du skal faae min igjen.” Saadan Hue kaldes Uddehat og gjør den usynlig som har den paa. Bjerggubben svarede: {{rettelse|”|„}}Du kan nok<section end="De ubudne Bryllupsgjester"/><noinclude> <references/></noinclude> p2oy1mohpc9xz30ni2eygj4mmg606e9 104 85718 339376 339172 2026-10-11T15:52:42Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />30</noinclude><section begin="De ubudne Bryllupsgjester"/>faae den; men du skal love mig, at skaffe mig den tilbage inden Solen gaaer ned.“ Som sagt saa gjort. Rytteren hastede hjem til Bryllupsgaarden, hvor han nu saa, at der mellem hver Gjest sad to Trolde, som toge af Fadene med begge Hænder og aade af Hjertens Lyst. Han greb nu mat til sin Pisk, slog de Snyltegjester saa haardt over Fingrene, at de tabte Lyst til at stikke Haand i Fad, og kjørte dem derpaa hovedkulds ud af Bryllupsstuen. Han tog nu af sig Bjerggubbens Hue, som hidindtil havde gjort ham usynlig for Folk, og udbrød: ”hidindtil har Fanden spist med Jer; men seet nu Maden frem igjen, saa vil jeg gjøre Eder Selskab.” De gjorde saa, spiste i Fred og havde endog Mad tilovers. Da det led mod Aftenen satte Rytteren sig igjen paa sin Hest, og red til Bjerget. Her kastede han sin laante Hue, og ilede saa i største Haft afsted, og vel var det; thi knapt havde han vendt sin Hest, før Trold i Mængde kom løbende. Nogle sit endog sat i Hestens Rumpe, da han red over en Bro; men Hesten var stærk og flink, saa at Rytteren undslap og Troldene fore tilbage. [P. Kalms Westgötha och Bahusländska Resa S. 98]. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Paa Gaarden Reensfjeld i Dybvaag kunde enhver Fremmed, som kom ind, see Nissen at sidde tilbords blandt Husets Folk og spise med god Appetit; men Folkene i Huset kunde ikke see ham. Saasnart man vilde gjøre dem opmærksom paa ham, var han forsvunden. I et nærliggende Fjeld sunde man hver Morgen og Aften høre ham synge. En synen Kone i Nissedal saa saaledes Trold timeviis som Sauer, medens Andre kun hørte dem at mælke, banke og huje.}} {{høyre|[Mundtligt].|2em}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="De ubudne Bryllupsgjester"/> <section begin="Brakandalen"/>{{midtstilt|{{større|'''Brakandalen.'''}}}} Paa Nes i Hvidesø ligger Brakandalsfjeldet. Her laa i gamle Dage en Gaard, som hedte Brakandalen, paa samme Sted, hvor en Sæter af samme Navn nu ligger. <section end="Brakandalen"/><noinclude> <references/></noinclude> sck7di9edww36rn0sjgc3npjavim0e6 104 85720 339377 339173 2026-10-11T15:53:38Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />32</noinclude><section begin="Brakandalen"/>vi aldrig meer), vedblev den Underjordiske, og fra den Tid blev Bonden paa Brakandalen aldrig forstyrret af de Underjordiske. For at være rigtig sikker havde han desuden, efter den Fremmedes Raad, opfødt flere hvide Kalve, som han lod springe og kjete sig i Gaarden, for at de Underjordiske skulde see dem og troe, at det var Hvidbjørnens Unger. {{høyre|[Saavel mundtligt som meddeelt.]|2em}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Et lignende Sagn under Benævnelse {{korreksjon|Kjækten|Kjætten|272}} paa Dovre, findes i Norske Folkeeventyr ved Asbjørnsen og Moe Side 139.}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Brakandalen"/> <section begin="Gjordemoderen"/>{{midtstilt|{{større|'''Gjordemoderen'''}}}} Det var engang et Par Folk, der havde en eneste Datter. Pludselig forsvandt hun. Forældrene, der bleve meget bedrøvede over Tabet af deres kjere Barn, søgte overalt, men kunde dog ikke komme paa mindste Spor efter hende. En Tid derefter kom seent en Aften en fremmed Mand ind i Huset, og bad Konen, som var ene hjemme, om hun vilde see til sin Datter, der var i Barnsnød og ventede paa hendes Hjelp. Moderen blev vel meget forskrækket ved denne uventede Tidende, men gjorde sig imidlertid strax færdig til at følge med den Fremmede. Han rakte hende en Traad og ved Hjelp af den var hun i et Øieblik hos sin Datter, der fødte et raskt og velskabt Barn. Da dette var pyntet, gav Manden hende en Vædske, forat hun med den skulde besmøre Barnet, men advarede hende for at faae noget af den paa sig selv. Ikke destomindre, da hendes høire Øie begyndte at ilde og hun vilde gnide det, fik hun noget af Vædsken i Øiet. Da man ei længere trængte til hendes Hjelp, lagde den fremmede Mand, der var hendes Datters Ægtefælle og en Underjordisk, at hun kunde gaae sin Vei, og ved Hjelp af Traaden kom hun strax hjem. Den næste Dag, medens hun med sin Mand arbeidede paa Marken, saa hun pludselig sin Datter og hendes underjordiske Mand at spadsere ved sin Side. Hun tiltalte dem nu, og forbauset spurgte Svigersønnen, om <section end="Gjordemoderen"/><noinclude> <references/></noinclude> 1tko338psbowpcuablwo6x5imohuczw 104 85727 339384 339179 2026-10-11T15:55:00Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||39}}</noinclude>{{bindestrek2|sets|Husets}} Folk og fik i Betaling lutter Sølvpenge Da de endelig skulde til at reise og vilde betale for det gode Herberge, vilde Verten Intet modtage, men satte dem paa den Vei, de skulde følge. I samme Øieblik forsvandt Gaard og Alt, og Kræmmerne befandt sig midt i en stor Skov. Med Forundring hørte man paa Nabogaardene om denne forunderlige Gaard og Alle vare enige om, at det maatte være en Huldregaard, da Ingen hverken før eller siden har mærket den. Af slige Gaarde findes der en Mængde omkring i Heiene og i Udmarkene. Stundom kan En slumpe til at see en saadan, men inden man veed et Ord deraf, saa er Alt igjen forsvundet. Kan man komme til at skyde eller kaste Staal over en saadan Gaard, saa er Troldommen forbi og Gaarden med hvad deri findes bliver Finderens Eiendom. Af saadanne Gaarde, som kaldes Huldre- eller Finde- eller Fyndar-Gaarde findes der mange rundt om i Fjelddalene. Ultvet og Fogne i Gjerrestad, Findræng i Vraadal og Brødsiø i Drangedal ere saadanne Gaarde. Findræng blev fundet af en Juring, der sad og vred Vidier og stak sin Kniv i et Træ, der strax forvandledes til en Gaard. Der lever endnu Folk, som paastaae, at de i et Fjeld paa Findrængs Jorder have hørt en fortryllende Musik, ja endog Faar og Gjeter at bræge og Grisunger at grynte. I dette Fjeld have Huldrefolk nu Tilhold. Den Mand, som først fandt Brødsiø, saa selv Huldra vandre bort fra Gaarden. Hun lignede en gammel Kone, var graaklædt, bar en Strippe i Haanden og gik i Spidsen for sin Buskab. Inden hun forsvandt vendte hun sig om til Finderen og spaaede ham, at han ingen Lykke skulde have til at beboe Gaarden, førend den var afbrændt tre Gange og tilføiede „I driv me fra Brødsiø. Naa reiser æg ad Heia (til Vegaardsheien). Der ska Ingen rugge meg.“ {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}} {{sperret|Anm}}. (Mundtligt og meddeelt). De almindelige Sagn om Gaarde, der siges at være fundne, tyde sandsynlig hen paa, at de ved den sorte Død forladte Gaarde igjen ere fundne og tagne i<noinclude>{{hengende innrykk/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> kwqb0fxmwwr80tabnwxsvulxwaetiff 104 85728 339391 339180 2026-10-11T15:56:06Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />40 {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude><section begin="Huldre-Gaarde"/>Besiddelse. Midlertidig have de maaskee stundom tjent som Tilhold for Ugjerningsmænd, der maatte drage bort, naar deres Tilhold blev opdaget. {{hengende innrykk/e}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Huldre-Gaarde"/> <section begin="Huldre-Ægteskab"/>{{midtstilt|{{større|'''Huldre-Ægteskab.'''}}}} I Nordland fortælles, at en rask Karl ved at lægge en Riflepibe over en Huldra i Skoven fik hende bunden. Hun blev døbt og hans Kone. De levede fortræffelig sammen og fik et Barn. Men pludselig, medens Barnet en Qveld legede ved Gruen, hvor Huldrakonen sad og spandt, medens Manden havde andet Virke fore, kom noget af hendes vilde Natur over hende, i det hun i et rasende Indfald yttrede til sin Mand om Barnet, at det skulde være en herlig Steg at sætte paa Spid og riste tilqvelds. Manden blev forfærdet, og Konen, der mærkede, at hun slemt havde forløbet sig, tog sig igjen, og bad, at det maatte være glemt. Men saa blev det ikke. Manden skrev sig det bag Øret. De frygtelige Ord løde stedse for ham. Han saa kun deri et fælt Indblik i sin nu afblomstrede Kones sande Natur, og Husfreden var forstyrret. Fra en god Mand blev han knarvurren, forekastede ofte Konen hendes glubske Forslag, bandede sit Indfald at ægte hende, slog og dængede hende. Saaledes gik det en Tid lang. Konen led og angrede. En Dag gik hun hen til Smidien for med et venligt Øie at see til sin Mands Arbeide; men da han begyndte som før, og det kom til Haandgribeligheder, greb hun, for at give ham et Beviis paa sin Overlegenhed, en Jernstang, og virrede den som en Staaltraad om sin Mand, der nu maatte falde tilføie og love at holde Husfred. {{høyre|[Meddeelt].|2em}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}} {{sperret|Anm}}. Lignende Sagn ere almindelige rundt om i Landet. (See f. Ex. Nor, Side 67). Begrebet om disse Væsener ere ikke overalt i Landet det samme; men varierer temmelig betydeligt. Paa nogle Steder betragtes Huldra som en skjøn <section end="Huldre-Ægteskab"/><noinclude>{{hengende innrykk/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> tuuylbcpwuz516ojlstutcru4c3vjdu 104 85729 339397 339181 2026-10-11T15:57:31Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||41}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude>Qvinde, der kun ved sin lange Korumpe kan adskilles fra Menneskene, med hvem hun stundom omgaaes. Paa andre Steder beskriver man hende som en smuk Qvinde, naar man seer hende foran; men bag fra er hun huul som et Trug, eller og blaa. Paa nogle Steder gjenfinde vi hende under Navn af Skogsnerte, der ogsaa er blaa, men iført en grøn Stak, og maaskee svarer til de svenske Skogsnufvor. (Linnæi gothländska Resa S. 312). Paa enkelte Steder er hendes Sang „Huldre-Slaat,“ (Laat) bekjendt. Den skal lyde huul og sørgelig, og derved adskille sig fra de Underjordiskes Musik, der beskrives af Ørevidner som saare fortryllende. Dog ikke paa alle Steder betragtes hun som en eenlig Skovnymphe. Stundom tales der om Huldremænd og Huldrefolk, der leve i Fjeldene i Selskab, og blive da synonyme med de Underjordiske{{rettelse||.}} Da {{sperret|Hul}}<ref>{{antikva|Hulda occultatio a. v. ek. hyl, tego, celo}} jeg indhyller. Thorlacius Anm. til Thorsdrapa 161.</ref> i det oldnordiske Sprog betyder Dække, Dunkelhed, er den Mening sandsynlig at Huldrefolk kun er en appelativ Benævnelse paa de Underjordiske, paa hvilke Sagnene om Huldregaarde, Skiftunger o. s. v. godt passe. I Hardanger ere Huldrene altid grønklædte; men deres Kjør blaae, hvilke fanges, naar et voxent Menneske kaster sit Belte over dem. De give overflødig Melk. Huldrene tage de forladte Sætre i Besiddelse, og tage desuden Folk ind i Høiene til sig, hvor en deilig Musik høres, hvilket Alt ogsaa siges om de Underjordiske. Budst. 3, 735. {{hengende innrykk/e}} Begrebet om og Troen paa Hulda er meget gammel. Allerede den berømte islandske Skjald Sturle morede Magnus Lagabæters Dronning og del hele Hof ved at fortælle Eventyr om Hulda. I Skand. Litteratur Selskabs Skrifter 1815, 1 Bind 263, findes en Oversættelse af „Hulda Saga,“ og et Udtog i Sagabibliothek 1, 366. Den Huld, der i Ynglinga Saga C. 16 omtales som en Seidkone, der forhexede Kong Vanlande, har saavel som Hulda, der i de gamle Søgur omtales som Moder til Torgerda Hørgabrud og Yrp, kun Navnet tilfælles med de norske Huldrer. I Eyrbvggia Saga C. 63 tales om en Huldre-Oxe, der var abildgraa, brølte forfærdelig og, som, da den var 4 Aar gammel, gjennemborede sin egen Herre. Paa Island kaldes vore Huldrefolk {{antikva|Huldu-folk}}, der ere beslægtede med Færøernes {{bindestrek1|Hul|Huldrefolk}}<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> rciad641ib0iztcyykbglnljivp6tnb 339399 339397 2026-10-11T15:58:50Z Kåre-Olav 25 v>y 339399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||41}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude>Qvinde, der kun ved sin lange Korumpe kan adskilles fra Menneskene, med hvem hun stundom omgaaes. Paa andre Steder beskriver man hende som en smuk Qvinde, naar man seer hende foran; men bag fra er hun huul som et Trug, eller og blaa. Paa nogle Steder gjenfinde vi hende under Navn af Skogsnerte, der ogsaa er blaa, men iført en grøn Stak, og maaskee svarer til de svenske Skogsnufvor. (Linnæi gothländska Resa S. 312). Paa enkelte Steder er hendes Sang „Huldre-Slaat,“ (Laat) bekjendt. Den skal lyde huul og sørgelig, og derved adskille sig fra de Underjordiskes Musik, der beskrives af Ørevidner som saare fortryllende. Dog ikke paa alle Steder betragtes hun som en eenlig Skovnymphe. Stundom tales der om Huldremænd og Huldrefolk, der leve i Fjeldene i Selskab, og blive da synonyme med de Underjordiske{{rettelse||.}} Da {{sperret|Hul}}<ref>{{antikva|Hulda occultatio a. v. ek. hyl, tego, celo}} jeg indhyller. Thorlacius Anm. til Thorsdrapa 161.</ref> i det oldnordiske Sprog betyder Dække, Dunkelhed, er den Mening sandsynlig at Huldrefolk kun er en appelativ Benævnelse paa de Underjordiske, paa hvilke Sagnene om Huldregaarde, Skiftunger o. s. v. godt passe. I Hardanger ere Huldrene altid grønklædte; men deres Kjør blaae, hvilke fanges, naar et voxent Menneske kaster sit Belte over dem. De give overflødig Melk. Huldrene tage de forladte Sætre i Besiddelse, og tage desuden Folk ind i Høiene til sig, hvor en deilig Musik høres, hvilket Alt ogsaa siges om de Underjordiske. Budst. 3, 735. {{hengende innrykk/e}} Begrebet om og Troen paa Hulda er meget gammel. Allerede den berømte islandske Skjald Sturle morede Magnus Lagabæters Dronning og del hele Hof ved at fortælle Eventyr om Hulda. I Skand. Litteratur Selskabs Skrifter 1815, 1 Bind 263, findes en Oversættelse af „Hulda Saga,“ og et Udtog i Sagabibliothek 1, 366. Den Huld, der i Ynglinga Saga C. 16 omtales som en Seidkone, der forhexede Kong Vanlande, har saavel som Hulda, der i de gamle Søgur omtales som Moder til Torgerda Hørgabrud og Yrp, kun Navnet tilfælles med de norske Huldrer. I Eyrbyggia Saga C. 63 tales om en Huldre-Oxe, der var abildgraa, brølte forfærdelig og, som, da den var 4 Aar gammel, gjennemborede sin egen Herre. Paa Island kaldes vore Huldrefolk {{antikva|Huldu-folk}}, der ere beslægtede med Færøernes {{bindestrek1|Hul|Huldrefolk}}<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> mv424fqosjqiybuxswhfaeaxnlw182e 104 85730 339398 339182 2026-10-11T15:58:27Z Kåre-Olav 25 ordner blokk 339398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />42 {{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="Huldre-Ægteskab"/>{{bindestrek2|drefolk|Huldrefolk}} og tildeels med den danske Hyldemoer og Tydskernes Holde, Holderchen og Huldchen. {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Huldre-Ægteskab"/> <section begin="Nissen"/>{{midtstilt|{{større|'''Nissen.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%;margin-right:2em| „Med Nisser maa man et oprigtigt Venskab holde; De ellers i et Huus kan meget Ondt forvolde: Ey {{sperret|Nisse, underjordisk}} gjør nogen Sjæl imod Saa længe som de seer, mod dennem Folk er god.“ >> '''Peder Paars.''' }} Af Nisser fandtes i gamle Dage en uhyre Mængde, da fast hver Gaard havde sin. I senere Tider er deres Antal meget formindsket. De ere ikke større end smaa Børn, ere iførte graae Klæder og bære paa Hovedet en rød Pikhue, men have kun fire Fingre, da de savne Tommelfinger. De have for det meste deres Tilhold i Lader og Stalde, hvor de hjelpe til at røgte Kreaturerne og passe Hestene, mod hvilke de dog vise samme Partiskhed som mod Menneskene. Man hører ofte, at Nissen har trukket Høet fra de øvrige Hestes Krybber hen til den, som han yndede og vilde fede, og at denne om Morgenen stod mæt ved fyldt Krybbe, medens de Øvrige fast Intet havde saaet. Han ynder Løier. Stundom slipper han alle Kjørene løse i Fjøset, skræmmer Budeierne, idet han snart blæser Lyset ud for dem, snart holder Høet saa fast tilbage, at de stakkels Piger ei kunne faae et Straa ud, og naar de nu anstrænge alle deres Kræfter, slipper han saa pludselig, at Pigerne falde saa lange de ere. En Pige, som hentede Hø fra Trevet, fandt engang mellem Høet Noget, der var at føle paa som en stor Tot Uld. Nysgjerrig tog hun det i Forklædet, for at see hvad det var; men hvor forskrækket blev hun, da Nissen leende hoppede ud af Forklædet. Saadant morer Nissen meget, og ved slige Puds slaaer han gjerne op en Latter. Ofte høres Gaardshunden gjøe om Natten og man kan ei vide hvorfor. Deri er {{bindestrek1|imidler|imidlertid}} <section end="Nissen"/><noinclude> <references/></noinclude> 77nvt29uqecjhnjto9aaixwnhh237z9 104 85732 339404 339183 2026-10-11T15:59:48Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />44</noinclude>{{blank linje}} De ynde Maaneskin, og man kan da om Vinteren see dem at more sig ved at age paa Kjelke eller at springe omkap over Gjerdene. Somme Tider blande de sig med Børnene, naar de age paa Lovbroen. Nissen ager da paa en Flis og for ham gaaer det lige godt op som ned af Lovbroen. Uagtet de selv ere muntre, lide de dog ikke altid, især paa en Helligaften eller Thorsdagsqveld, Larm og Støi i Nærheden af sig. I Almindelighed er Nissen vel lidt, og heder derfor paa mange Steder Nisse god Dreng. {{høyre|[Mundligt og meddeelt].|2em}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}} {{sperret|Anm}}. Blandt alle de Væsener, der leve i den norske Almues Indbildning, er Nissen den, om hvis Tilværelse man er mest overtydet. Han hører udentvivl til Vette- eller Dvergeslægten, skjønt han adskiller sig fra Dvergene, deels ved sin Livlighed og proportionerede Udvortes, deels ved sit Ophold i Huse og Lader, for hvilke han har saadan Forkjerlighed, at han ikke taaler at de flyttes; thi da forlader han dem og tager Lykken med sig. Denne Forkjerlighed for gamle Hustomter har sandsynligviis forskaffet ham Navnene {{sperret|Toftvette}}, {{sperret|Tomtevette}} og {{sperret|Garddo}}, som han paa flere Steder bærer. Naar man i Sæterne i Valders vælter Gryder eller kogende Vand ud, pleier Mange at sige: „Agte dig {{sperret|Tomtebonde}}, at jeg ikke brænder dig.“ Beslægtet med Nissen er Hitterdals {{sperret|Haugebonde}}, der gjør Ugavn naar han bliver vred, og ei frygter for at skamslaae eller mørbanke dem, som gjøre ham Fortred; og den saakaldte „Gaardsvaard.“ der har sit Tilhold i og viser sig under sorskjellig Skikkelse i den gamle ærværdige Stue paa Qvale i Sogn (Urda 1, 146). Til Nisseætten maa vel ogsaa regnes den „Toret eller Thorlille,“ som Erkebisp Mauger i Rouen beskyldtes for at have i Et Huus. Han adlød Erkebispen, men var usynlig for Andre (Depping C. 12). I de gamle Søgur forekommer, saa vidt jeg veed, ei Nissen, med mindre man vil gjenkjende ham i de Vetter, som St. Olaf fordrev ({{antikva|Formanna Sögur}} 5, C. 171) og den {{antikva|spámadr}}, som boede i en stor Steen ved Islænderen Kodrans Gaard, passede hans Buskab o. s. v., men som Biskop Frederik med Vievand fordrev (1, C. 131). Om den norske Nisse see Schulzes physikalske Grublerier 269<noinclude>{{hengende innrykk/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 69lje0jn1prok8x8ahifdgrghzwrmt6 104 85733 339407 339184 2026-10-11T16:01:03Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||45}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude>og {{antikva|A Journey trough Norway by D. Conwny}} P. 221, hvor han feilagtigen kaldes {{antikva|Nipen}}. De færøiske {{sperret|Niägriusar}}, der beskrives som smaa med røde Huer og heldbringende (Landts Beskr. over Færøerne 445) bevare, saavelsom den svenske {{sperret|Tomtegubbe}} og den danske {{sperret|Nisse}}, deres nære Slægtskab med den norske Frænde. Dog hører man aldrig at den norske Nisse som den danske før Mikkelsdag bærer rund Hat eller har med Kirkeopsyn at gjøre (Thieles danske Folkesagn 1, 135). Til Nordens Nisser svare Tydskernes {{sperret|Kobolde}}<ref>Hos Hesychius forekommer {{ggresk|Κοβαλοι κακουργοι}}, der atter kunde sammenlignes med Phoeniciernes {{antikva|Kabirer}} og Indiernes {{antikva|Kubera}}, der dog boe i Huler og Klipper. F. Magnusens Eddalære 2, 42.</ref>, der forrette alle Slags Husarbeider, bære Vand til Kjøkkenet, hugge Brænde, hente Øl, {{sperret|skrabe Heste, gjøre Stalden reen, ere overgivne, og bringe Lykke med sig}}. De ere saa store som smaa Børn, men ere iførte buntede Klæder. (Grimms Sagen 1, 90). ”Sie sind launhaft und leicht gereizt, aber sehr dienstbeflissen und helfend, und bringen ihren Ernährern Getraide, das sie ihnen aus fremden Scheuern stehlen.” Qvæget trives ogsaa under deres Hænder. Spot og Udleen taale de ei, og den Kokkepige, der glemmer at bringe den belovebe Skaal med god Mad paa det bestemte Sted, kan være vis paa at forbrænde sig, eller gjøre Noget, hvorfor hun paadrager sig sine Foresattes Irettesættelse og Koboldens Latter (Dobeneck 125, 133). Til Nisseslægten maa vel ogsaa henregnes de smaa stygge Kobolde med røde Buxer, der havde Tilhold i Greifswalds Skorsteenspiber og den pommerske „Klabatermann,” som færdes ombord paa Skibe, hvor ogsaa vor Nisse stundom husserer. I Pommern kaldes Nissen ellers almindelig {{sperret|Chimmeke}}. En saadan havde fra umindelige Tider sit Tilhold paa et gammelt Slot, hvor han ingen Fortred gjorde, naar man kun hver Aften satte for ham sød Grød i en Leerpotte. En overmodig Kjøkkendreng drak engang selv Melken og spottede Chimmeke. Denne blev da arrig, greb Drengen, hug ham istykker, kastede ham i en kogende Kjedel og forlod Slottet for stedse. Temme 253, 300, 252. I Schweiz findes ogsaa Nisser eller {{sperret|Kobolde}}, som i {{antikva|Pays de Vaud}} hedde {{antikva|{{sperret|Servants}}}} og leve i afsides Huse og Sennhütten. (Idyllen aus Schweiz von Wyß og {{bindestrek1|My|Mythologie}}<noinclude>{{hengende innrykk/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 63qoyyf6cu0eape5zyv0q1fz9mwvr19 104 85734 339408 339277 2026-10-11T16:02:19Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />46 {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude><section begin="Nissen"/>{{bindestrek2|thologie|Mythologie}} der Feen und Elfen von Wolff, 2, 89). Med Nissen kan fremdeles lignes die branne Zwerge paa Rügen, Russernes Koltki, Belgiernes Kabauter, eller Mancken, den franske {{antikva|Lutin}} og {{antikva|Goblin}}, den spanske {{antikva|Duende v. Trasgo}}, den engelske {{antikva|Robin Goodfellow v. Hobgoblin}}, der gjerne paa den grønne Mark dandser en Runde og kniber Pigerne i Søvne, den irske {{antikva|Cluricaun}} og den skotske {{antikva|Brownie}}, der dog ere mere knyttede til Personer end til Steder. {{antikva|Clauricaun}} bærer ligesom Nissen en lille rød Hue og ynder Stalde, hvor han — syer Sko. „Er kennt auch das Geheimniß, daß die Dänen sollen nach Irland gebracht haben, Bier aus Heide zu brauen.“ (Irische Sagen übergesetz von den Brüdern Grimm). {{antikva|Chants populaires de l’Ecosse par W. Scott}}, 1. 113. Til Nissen paa {{sperret|Ørkenøerne}}, der heder {{antikva|Brownie}}, offrede man fordum Melk, Smør o. s. v., og paa Shetlandsoerne, hvor han nu sjelden findes, er han iført en bruun Vadmelskjole, og brugte sin Indflydelse til at skaffe god Kornmaling, godt Øl ved Brygning og god Adskillelse af Smøret ved Kjerning. Han benytter ogsaa Kornheiene i stærkt Stormveir ({{antikva|Hibberts descr. of Shetland}}, 467). {{hengende innrykk/e}} {{dent/s|2em|2em}} Blandt de finske Folkeslag bærer Nissen Navn af {{antikva|{{korreksjon|Lara|Para|272}}}}, der stjeler Melk, som han derpaa lader rinde af sin egen Mave i sin Vertindes Smørfad. (Mythologie der Feen und Elfen von Wolff. Riises Archiv 2, 97). {{dent/e}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Nissen"/> <section begin="Alferne"/>{{midtstilt|{{større|'''Alferne.'''}}}} {{ppoem|style=font-size:83%;margin-right:2em| “Der dandse de tidt saa veltilfreds. Mens Fugle qvidre paa Grene, Beskriver i Duggen den mørke Kreds, Og plette de mosgroete Stene.“ >> '''Nordens Guder.''' }} Om Alferne har man i Norge kun ufuldstændig Kundskab, da de paa de fleste Steder indbefattes under og forvexles med de Underjordiske. Paa Søndmør forestiller Almuen sig dem som smaa nøgne Drenge med Hatte paa Hovedet. Stundom seer man i det vaade Græs, især ved Elvebredderne, Spor af deres Dands. I Soløer har man i Mands Minde en Nat seet de smaa „{{sperret|Elvefolk}} dandse <section end="Alferne"/><noinclude> <references/></noinclude> 8wuwamp7dmz56aprf1zrv6ef7x48618 104 85735 339415 339187 2026-10-11T16:04:16Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||47}}</noinclude>omkring en af Jorden opstigende Varme.“ De holdt hverandre i Haand og dandsede deels i en stor Ring, deels i mange smaa. Om Morgenen saa man Mærke baade efter Varmen, som havde brændt Græsset af, og efter Dandsen, som havde efterladt mørke Ringe i Græsset. Dette lægger sig vel, men bliver siden tykkere og frodigere. Slige Ringe kaldes ofte Alfedands. De skade Folk ved deres Gust, som kaldes Alfgust eller Elfblæst, der bestaaer i Hevelse paa Legemet, som man let kan paadrage sig ved at komme paa de Steder, hvor de have spyttet eller ladet deres Vand. De have en vis Forkjerlighed for visse Steder, især for store Træer, som Eierne derfor ei tør røre, men betragte som en reen Helligdom, hvorpaa Gaardens Vee og Vel beroer. Visse Svagheder hos Kreaturer tilskrives ogsaa Alferne, og kaldes derfor Alfild eller Alfskud. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Alferne deeltes efter den nordiske Mythologi i {{sperret|Lysalfer}}, der havde deres Bopæl i Alfheim hos Freyr, og vare blankere end Solen; og {{sperret|Svartalfer}}, der boede nede i Jorden og vare sortere end Beg. Svartalferne sammenblandes ofte med {{sperret|Dvergene}}, med hvilke de endog i Eddaerne synes at være eensbetydende, skjønt der i Odins Ravnesang nævnes baade Dvergar og Døckalfar (Svartalfer) ved Siden af hverandre. Den norske Almue gjør Forskjel paa Dverge og Alfer. Hine tænkes at leve ene og stille medens disse leve i Selskab, ynde Dands og Musik, og ofte have deres Tilhold i gamle Træer. De ere at betragte som en Mellemting af Lys- og Svartalfer, da de vel ere lyse, smukke og livlige; men derhos slemme og skadelige.}} {{dent/s|2em|2em}} Alfer (de oldnordiske Alfar) svare til de svenske Elser, danske Elve- eller Ellefolk, Tydskernes Alp, Irlændernes {{antikva|Shefro}}, Scoternes {{antikva|Daoine Shie}}, Persernes {{antikva|Peris}} o. s. v. Sammenlign Ordet Alf i Eddas {{antikva|lexicon myth{{rettelse||.}}}} og Thorlacius Anm. til Thorsdrapa S. 160. Afzelius’s Sago-Häfder 1, 17, 2, 136, 143. Riises Archiv 4, 334, Urda 2, 363. {{dent/e}} {{liten blokk/e}} {{===|height2=3px}}<noinclude> <references/></noinclude> td62jggkqbbow4vz9jw5rsgmpl80fak 104 85736 339430 339188 2026-10-11T16:07:38Z Kåre-Olav 25 formaterer sitater 339430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />48</noinclude><section begin="Vandtrold"/>{{midtstilt|{{større|'''{{antikva|IV.}} Vandtrold.'''}}}} {{---}} {{liten blokk/s}} {{ppoem|style=margin-right:4em| „Nykker, som ved Middagstid Sig i Solen bade, Spaae saa tidt paa Bølge hvid Sømænd Sorg og Skade.“ }} {{høyreblokk/s|align=center|offset=2em}} '''Bjowulfs Drapa.''' {{br}} (Grundtvigs Oversættelse.) {{høyreblokk/e}} {{liten blokk/e}} Ligesom Jutuler, Thurser og Dverge have Tilhold i Fjelde og Høie, og Huldrer, Nisser og Alfer færdes i Skov og paa Mark, saaledes har Folketroen ogsaa givet Vande og Have deres Beboere. I de fleste Vande og Elve findes Nøkker, Fossegrimmer eller uhyre Orme, og i Havet leve de skjønne Havfruer, der stundom vise sig for Sømændene, naar Storm er ivente. {{---}} <section end="Vandtrold"/> <section begin="Nøkken"/>{{midtstilt|{{større|'''Nøkken.'''}}}} {{liten blokk/s}} {{ppoem|style=margin-right:2em| {{rettelse||„}}Nøkken opløfter sit vaade Skjeg Og venter med Længsel sit Bytte.“ >> '''Zinklars Vise.''' }} {{liten blokk/e}} Dette Vandtrold opholder sig fornemmeligen i Floder og Søer, dog stundom ogsaa i Fjorde. Aarligen vil han have et Menneske til Offer, hvorfor man ogsaa hører, at i enhver Flod og i ethvert Vand, hvor en Nøk har sit Tilhold, bliver aarligen i del mindste eet Menneske borte, og naar En skal drukne, høres Nøkken ofte at raabe huult og fælt: „Sæt over!“ Saadanne ondtvarslende Skrig, som paa nogle Steder kaldes Varskrig, skal ogsaa bestaae i en jamrende og klynkende Stemme lig et Menneskes, der er i <section end="Nøkken"/><noinclude> <references/></noinclude> tku8zh2mxfhb9486kz4x3y0wxl73xf0 104 85739 339436 339189 2026-10-11T16:08:58Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||51}}</noinclude>han pløiede alle sine Agre med ham. Omsider gik Grimen ved en Hendelse op, og som en Ild sprang Nøkken i Søen og drog Harpen med sig. (P. Kalms Westgötha og Bahusländska Resa 1742. P. 200). Nøkken eller et andet Vandtrold var det vel ogsaa, som seent en Qveld raabte fra Vandet ved Hvidesø Prestegaard: „Tiden er kommen, men ikke Manden.“ Saasnart Presten fik det at høre, befalede han, at man skulde passe paa den Første, som kom og vilde over Vandet og hindre ham fra at reise videre. Strax kom en Mand i jagende Fart og forlangte i største Hast en Pram. Presten bad ham opsætte sin Reise, men da hverken Bønner eller Trusler kunde hjelpe, lod Presten bruge Magt. Den Fremmede blev da ganske magtesløs og blev liggende saa indtil Presten lod hente Noget af det Vand, fra hvilket der var raabt og gav ham det at drikke. Neppe havde han drukket Vandet førend han opgav sin Aand. (Lignende Sagn fortælles om Laagens Elv o. fl.) {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. uagtet Nøkken, Nykken, eller som han i det oldnordiske Sprog kaldes {{sperret|Nikr}}<ref>{{antikva|{{sperret|Nikr}} eqvus aqvatilis}}, paa barbarisk Latin {{sperret|{{antikva|Nocca}}}}, diriveres maaskee af {{antikva|knykkia, arripere, captare, cum subito nisu trahere vel extollere. Viga Glums Saga P.}} 205. {{antikva|Vetus Germ. nack & barb. Lat. naccus (eqvus), vel Nikr, Nykr, malus vapor sive odor}} ({{antikva|Landnamabok}} 496). {{antikva|Hnikur}} og {{antikva|Nikar}}, hvormed Almuen paa Island og Færøerne benævne dette Vandtrold, bruges i Grimnismál Str.. 45 og Volsunga Saga C. 26 om Odin, og betyder den Seirende (cfr. det græske νικη, νικητηρ).</ref> ei nævnes i de eddaiske Sange, som ere blevne opbevarede til vore Tider, kunne vi dog saavel af det gamle angelsachsiske Heltedigt, Bjowulfs Drapa, som af de gamle Søgur (Sammenlign Landnamabok P. 88, 496. Eyrbyggia S. 316) see, at Troen paa dette Vandtrold er ældgammel.}} {{dent/s|2em|2em}} Den første Oprindelse til dette Væsens Tilværelse og Vedbliven i Folkets Tro er maaskee den Omstændighed, at Isen i flere ferske Vande, naar Tøveir tilstunder, sprenges op i Midten, og brister med et stærkt Brag, hvilket man i Forening med en aaben Rand i Isen, tilskriver et Trold eller en Nøk, som har sit Tilhold i Vandet. (Olafsons Reise paa Island 1, 56). {{nop}}<noinclude>{{dent/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 2fgi7aii0ai3p31zm1wdcmbedj9d92t 104 85740 339438 339191 2026-10-11T16:10:04Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />52 {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude>Naar vi sammenligne de tilgrændsende og beslægtede Nationers Folketro med vor, ville vi med nogle Forandringer gjenfinde de samme Ideer og den samme Overtro. Paa Island, hvor Nøkken kaldes {{sperret|Hnikur}}, viser den sig som en smuk graa Hest, der søger at faae Folk til at bestige sig, og derpaa iler med dem i Vandet. Undertiden skal man dog paa en Maade have faaet tæmmet ham, saa at man har kunnet bruge ham en kort Tid til Arbeide. (Olafsons Reise gjennem Island 1, P. 55, 215. {{antikva|Landnamabok}} 88). Paa Færøerne opholder „{{antikva|Nikar}}“ sig i ferske Vande eller Indsøer, hvor den trækker Folk ned til sig, og drukner dem. (Landts Beskrivelse over Færøerne P. 449). I Sverige derimod fremtræder „{{antikva|Necken}}“ snart i Skikkelse af et voxent Menneske, der især er storagtige og knibske Piger farlig, snart som en vakker Yngling, der dog nedentil seer ud som en Hest, snart som en gammel Gubbe, med langt Skjeg og snart som en skjøn Dreng med guullokkede Haar og rød Hue, siddende om Sommeraftenen paa {{rettelse|Vandflafladen|Vandfladen}} med Guldharpe ihænde. For af ham at lære Musik skal et sort Lam være en kjerkommen Betaling naar man dertil lægger Haabet om Salighed, som ligger de svenske Nøkker meget paa Hjertet. Da derfor to Drenge engang sagde til en liden Nøk: „Hvad er det værd at du sidder her og spiller, du bliver dog aldrig salig,“ saa skal han have begyndt at græde bitterligen. ({{antikva|Svenska Folk-Visor från Forntiden samlede och utgifne af G. Gejer och A. Afzelius}} 3, 127). I Danmark sagde man tilforn baade {{sperret|Nøkken}} og {{sperret|Nikken}}. Almuen beskrev ham da som et uhyre med menneskeligt Hoved, der opholdt sig baade i Havet og i Vandet. Naar Nogen druknede, sagde man: „Nøkken tog ham bort;“ naar en Druknet fandtes med en rød Næse: „Nikken har suet ham.“ (F. Magnusens Eddalære 4, 250). I Tydskland kaldes han {{sperret|Nix}} eller {{sperret|Wassernixe}}, Alemannerne derimod kaldte ham {{sperret|Nihs}} eller {{sperret|Nutke}} ɔ: Underfundighed. Nixen beskrives paa de fleste Steder som en liden Mand med rødt Haar eller rød Hue, men dog paa andre Steder som en Qvinde. I Bøhmen viser han sig med grøn Hat og grønne Tænder, og opfanger i sine prægtige Boliger de Druknedes Sjele. Paa Rügen bærer han Navn af {{sperret|Nickel}}. Ligesom sin norske Frænde vil den tydske Nix have sit Offer, hvorfor der almindeligen hvert Aar drukner et Menneske i de Floder, hvor en Nix opholder sig. Derfor siger man i Hessen advarende til Børn, der ville bade sig „{{sperret|Nöcken mögte dich hineinziehen}}.“ (Des deutschen<noinclude>{{dent/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 2ljjye7zqlf56t8f3werolxcrnqzha8 104 85741 339446 339278 2026-10-11T16:11:14Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||53}} {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude><section begin="Nøkken"/>Mittelalters Volksglauben und Heroen-Sagen von Dobeneck 1, 38, 44. Grimms deutsche Volkssagen 1, 68, 78). I {{sperret|Scotland}} viser Nøkken sig snart som {{antikva|Shellicoat}}, der er bedækket med Søtang og Muslingskal, snart som {{antikva|Kelpie}}, der i det mindste i Høilandene aabenbarer sig i Hesteskikkelse. (Mythologie der Feen von Wolff 2, 219). Paa Orkenøerne seer man ham enten som en liden Hest eller som en Mand under Navn af {{antikva|Tangie}}<ref>I {{antikva|Ben’s descr. of Orkeney}} (1599) beskrives han saaledes: {{antikva|Indutus est algis marinis toto corpore, similis est pullo eqvino convoluto pilis, membrum habet simile eqvino & testiculos magnos. Hibbert}} 504. </ref>, og paa Shetland heder den {{antikva|Shoopiltee}}, og seer ud som en lille skjøn Hest, der lokker Folk til at bestige sig og derpaa løber tilhavs med Rytteren. Paa de scotske Øer bringer man ham ved Høitiderne Offre, f. Ex. en Kop godt Øl ({{antikva|Hibberts description of Shetland}}, 5, 26). — At Angelsachserne have kjendt Nøkken kunne vi som sagt see af Bjowulfs Drapa, et gammelt angelsachsisk Digt om Skjoldungerne, som Thorkelin 1815 udgav og Grundtvig 1820 oversatte. Deri omtales et Uhyre, der snart kaldes {{antikva|eotun}} ɔ: Jette, snart Thyrs ɔ: det er Tdus, og som bortførte de danske Krigere til Nøkkernes Hav. ({{antikva|Nicera mære}}). Der omtales ogsaa „{{antikva|Nicor husar fela}},“ og {{dent/e}} {{ppoem| ”Ni saa var de Nykke, Med Sværd jeg slog paa Hav.“ }} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Nøkken"/> <section begin="Grim eller Fossegrim"/>{{midtstilt|{{større|'''Grim eller Fossegrim.'''}}}} Beslægtet med Nøkken er den musikalske Grim eller Fossegrim, et Væsen, der opholder sig ved Fosse og Qverne. Han spiller især i stille og mørke Aftener for at lokke Folk til sig, og lærer dem at spille paa Violin og anden Strengeleg, som en Thorsdagsqveld med bortvendt Hoved offrer ham et hvidt Bukkekid, der kastes i en mod Norden strømmende Fos. Er Offeret magert, kan Lærlingen ikke bringe det videre end til at stemme sin Violin; men er det fedt, <section end="Grim eller Fossegrim"/><noinclude> <references/></noinclude> cb1sh5cb6z9evpc9tqh5k9osy3qyifd 104 85742 339451 339193 2026-10-11T16:11:53Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />54</noinclude>griber Fossegrimmen over Spillemandens høire Haand, og fører den saa længe frem og tilbage indtil Blodet springer frem af hver Fingerende. Nu er Lærlingen fuldlært og kan spille saa uforligneligt, at Træerne dandse og Fosserne standse i deres Fald. Han viser sig i alskens Skikkelser. Da en Mand i Nissedal engang var ved Qvernen, sprang Døren pludselig op og ind traadte en Buk, der var saa høi, at Hornene rakte op under Loftet. Den gik dog snart sin Vei og den forfærdede Mand vovede knapt at følge ham ud. Han saa dog efter ham, men i det samme forsvandt Bukken i en stor Steen tæt ved Qvernen; og Manden var glad ved saa snart at slippe fra Besøg af Fossegrimmen; thi ham var det. Ligesom han kan iføre sig forskjellige Skikkelser, saa har han og forskjellige Navne. Paa nogle Steder kalder man ham {{sperret|Fossekallen}}, paa andre {{sperret|Qvernknurren}}. I Gjerrestad pleiede man tilforn at hensætte Levsekling, en Ølbolle eller andet deslige ved Qvernen, for at Qverneknurren skulde øge Melet i Sækkene. En Tid lang opholdt han sig i Sandaker-Fos, hvor en Mand havde en Mølle. Saa ofte han vilde male Korn, standsede Qvernen. Manden, som vidste, at det var Qvernknurren, som forvoldte denne Fortred, medtog en Aften, da han vilde male, noget Beg i en Gryde, hvorunder han gjorde Ild. Saasnart han lod Qvernen løbe, standsede den som sedvanlig. Han stak nu en Stang ned for at bortjage Qvernknurren, men forgjeves. Endelig lukkede han Døren op for at see, men i Døren stod Qvernknurren med aabent Gab, saa stort, at Underlæben sad ved Dørtærskelen, Overlæben ovenover Døren. Han sagde til Manden: „Har du seet saa stort Gabendes?“ Flux greb denne den sydende Beggryde, og slog den ind i Gabet med de Ord: „Har du smagt saa hedt Kogendes?“ Brølende forsvandt Qvernknurren og siden har man ikke seet ham. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}} {{sperret|Anm}}. Meddeelt. Sammenlign Sillejords Beskrivelse 251, og Hansens Archiv 2, 361. Nær beslægtet med vor Fossegrim eller<noinclude>{{hengende innrykk/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> eum0470vj354mnlzakl9w0ihndbmfnb 104 85743 339454 339279 2026-10-11T16:13:17Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||55}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude><section begin="Grim eller Fossegrim"/>Fossekal er den svenske Strømkal, der ogsaa ynder Strengeleg og Sang. See Molbechs Reise i Sverige 3, 85. Afzelius’s Sago-Häfder, 151. Islænderen Thorstein Raudnef ansaa en Fos ved sin Bolig for hellig og bragte den Offer (Landnama 341). {{hengende innrykk/e}} {{dent/s|2em|2em}} Den lærde F. Magnusen gjenkjender i dem en Levning af den oldnordiske Gud Brage, der var kyndig i Strengeleg eller Odin, som i Grimnismaal Str. 46 kaldes Grim ɔ: den Formummede, og Grimner ɔ: den, som veed at skuffe eller blænde. Uhland har derimod i sin skarpsindige Behandling af Thors-Mythen paa en eiendommelig Maade bragt Sagnene om Fossegrim i Forbindelse med Mythen om Starkadd. S. 180—183. {{dent/e}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Grim eller Fossegrim"/> <section begin="Havmænd og Havfruer"/>{{midtstilt|{{større|'''Havmænd og Havfruer.'''}}}} {{liten blokk/s}} {{ppoem|style=margin-right:2em| „En Havfru op af Vandet steg, Hun spaa’de Her Zinklar ilde.“ >> '''Zinklars Vise.''' }} {{liten blokk/e}} Stundom see Sømanden og Fiskeren, naar Veiret er stille, Havmænd og Havfruer at stige op af Havets Skjød. Hine ere mørkladne, have langt Skjeg, sort Haar og ligne oventil et Menneske, men nedentil en Fisk; disse derimod ere skjønne og ere oventil som den fagreste Qvinde; men nedentil have de ogsaa Fiskeskikkelse<ref>Saaledes beskrives de ogsaa af de gamle Skribenter Gervasius Tilburiensis Og Olaus Magnus. See der deutschen Mittelalters Volksglauben og Heroensagen von Dobeneck 1, 38 og Olaus Magni Lib. {{antikva|XXI præfatio}}. Olaus anfører som Hjemmel troværdige norske Fiskeres Beretning.</ref>. Fiskerne fange stundom deres Børn, som man kalder {{sperret|Marmæler}}, og tage dem hjem med sig, for af dem at erholde Kundskab om Fremtiden; thi saavel de, som Havmænd og Havfruer kunne spaae. Sjeldent er det imidlertid nu at høre Havfruer tale eller synge. Sømanden see disse Væsener ugjerne, thi de bebude Storm og Uveir. At ville tilføie dem Skade er farligt. En Sømand, der engang lokkede en Havfrue <section end="Havmænd og Havfruer"/><noinclude> <references/></noinclude> 148hw02bm97zbstzj65e4v5pwkr3uhz 104 85744 339456 339195 2026-10-11T16:14:34Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />56</noinclude>saa nær, at hun lagde Haanden paa Rælingen, og derpaa hug den af, blev straffet for sin Grusomhed med en {{rettelse|fryglig|frygtelig}} Storm, hvorfra han kun med største Nød slap med Livet. {{høyre|[Mundtligt].|2em}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}} {{sperret|Anm}}. Troen paa disse Væsener og deres Spaadomsevne er ligesaa gammel som den er almindelig. For Kong Hjørleif paa Hørdaland maatte, som Forfatteren af Halfs Saga C. 7 beretter, en Havmand ({{sperret|Marmendil}}), qvæde et Par Spaadomsqvad, inden man igjen vilde slippe ham løs, og Islænderen Grim Ingjaldsson fiskede, (efter Landnamabok P. 66) en Havfru, som paa hans Spørgsmaal forudsagde hans Skjebne. Paa sin Vikingsfærd traf Olaf den Hellige ogsaa paa en Havfrue ({{antikva|margygr}}), der ved sin listige Sang pleiede at dysse Sømænd i Søvn, og derpaa trække dem ned til sig. Ovenfor Beltet lignede hun en Qvinde, nedenfor en Fisk. Skyder dette „Skrimsl“ sig mod Skibet, varsler det Mandetab ombord; skyder det derimod fra Skibet, tyder det paa en lykkelig Reise. (Fornmanna Søgur {{antikva|IV}} C. 35 og {{antikva|V}} Pag. 162). Havfruen Isbrandt, der aabenbarede sig 1577 for en Bonde paa Samsø, og spaaede om Christian den 4des Fødsel, er en noksom bekjendt Fabel. Om Havmænd see videre Thieles danske Folkesagn 3, 46. Paa Island kaldes de {{antikva|Hafgygur}}, og paa Færøerne besøge Havets smukke Døttre stundom Oververdenen i Selhundeham, (See Thieles danske Folkesagn 3, 51). {{hengende innrykk/e}} {{dent/s|2em|2em}} I Sverige betragter man Havfruen, snart som et velgjørende, snart som et forrædersk Væsen, der med Guldkam kjæmmer sit lange {{sperret|gule}} Haar, og paa Holme og Strande lader sin sneehvide Buskab græsse. Mennesker, der drukne og atter findes, troes at have været indtagne i Havfruernes Boliger. (Svenske Folkeviser 3, 148). Ved Pommerns Kyst viser sig undertiden en underskjøn „Seejungfer.“ Hun er taus, men Fiskeren og Sømanden spaa sig Lykke, naar hun viser sig for dem. (Temme 252). Paa Shetland findes Sagnene om Havfruer mest fuldstændige. De boe i Havets Dyb under Fiskene i Boliger af Perler og Koraller, ligne i Udseende Menneskene, men overgaae dem langt i Skjønhed. Naar de ønske at besøge Oververdenen, iføre de sig en eller anden Fiskeham; men vee den, der taber sin Ham, thi med dens Tab er alt Haab om at komme hjem igjen tilintetgjort, og de maa blive, hvor de ere. {{antikva|Ve-Skeries}} (de hellige Skjer) N. V. for Papa Stour er efter den almindelige Folketro et meget yndet {{korreksjon|Opboldsted|Opboldsted|272}} for Havets<noinclude>{{dent/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> hpix8v3pfgeow699rmnpikie5sk2139 104 85745 339461 339280 2026-10-11T16:15:17Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||57}} {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude>skjønne Børn, der her, uforstyrrede af Menneskene, aflægge deres Ham, indaande den jordiske Luft og sværme i det klare Maaneskin. Da Oceanets grønhaarede Skjønne ere dødelige, udsættes de ofte paa deres Reiser for Farer{{rettelse||,}} ja man har endog Exempler paa, at de ere blevne fangne og dræbte af overtroiske Fiskere. Stundom har det imidlertid ogsaa hendt sig, at jordiske Mænd have ægtet Havfruer, hvis Ham de har bemægtiget sig, og saaledes faaet de Skjønne i deres Vold. (See {{sperret|Hibbert}} 564—71). I Vilkina Saga C. 18 tales om en Konge, der med en Havfrue, som var overordentlig deilig, havde en Søn, der blev en Rise af Væxt og ond at komme tilrette med. Ogsaa andre Folk have Sagn om saadanne Væsener. Ved Italiens skjønne Bred, hvor i Oldtiden Sirenernes fortryllende Sang lød, sees endnu af og til en Havfrue, og selv de fjerne Grønlændere have et Slags Havmænd, {{antikva|Ingersoit}}, der boe i Skjerene og bortsnappe Grønlændere, som de dog ei tilføie noget Ondt, men beholde dem til Selskab. (Hans Egedes Grønlands Perlustration P. 110). Spørge vi om Oprindelsen til disse Sagn om Havfolk, da ere de vel ikke saa meget at betragte som dunkle Spor af den oldnordiske Lære om Ran og hendes 9 blege Døttre, der ødelagde Snekker og fik Mandskabet i deres Vold, som udpyntede Fortællinger om Søvæsener, der i Skabning have noget tilfælles med Menneskene og hvis Tilværelse vel er udenfor al Tvivl (Sammenlign F. Magnusens Eddalære 4, 348. {{antikva|Debes Færoa reserata}} 171 og Strøms Beskr. over Søndmør). E. Pontoppidan, som i sin Norges naturlige Historie C. 8, udførligen afhandler denne Gjenstand, anfører blandt andre Beviser Presterne Peder Angels og Hans Strøms Vidnesbyrd for, at man paa Alstahaug og Nærøen har fundet en paa Stranden i Storm opdreven død Havmand, og angaaende Marmæler beretter han (2, P. 318): „de sees af adskillig Storhed. Nogle sige som et Barn af et halvt Aar, andre af et Aar, andre af tre Aar gammel. Af denne sidste Størrelse er nylig fanget en i Sellø Sogn, paa Overdelen som et velskabt Barn, og ellers som en Fisk. Man kastede den strax i Havet. Undertiden tages de hjem i Bondens Huus, da man giver dem Melk at drikke, som de ei forsmaae, men vende Øinene underlig i Hovedet ligesom af Nysgjerrighed og for at see sig om efter det Ubekjendte. De, som vove sig til at tage dem hjem, gjøre det i Haab om at høre af dem en Spaadom om tilkommende Ting. Længere end et Døgn eller 24 Timer tør de ikke beholde<noinclude>{{dent/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> h3ns9j5liil68mi1atjnkpmcrddwev3 104 85746 339471 339281 2026-10-11T16:16:43Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />58 {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude><section begin="Havmænd og Havfruer"/>dem, da de agte sig skyldige til at roe ud paa Søen og sætte Marmælen just paa samme Sted, hvor de toge ham.“ I {{antikva|Speculum regale}} P. 169—170 omtales og beskrives Havmanden „{{antikva|Hafstramb}}“ og Havfruen, {{antikva|Margygia}}, som varsle Storm. Havmanden og Havfruen ere efter den lærde Biskop Gunnerus’s Formodning kun Søoxen og Søkoen eller den saakaldte {{antikva|Manati}} (Suhm om Odin 225). Missionspresten Dr. Philips nøiagtige Beskrivelse af en død Havfrue findes i Hermoder 3, 92. Om denne Materie sammenlign Odin Wolffs Journal for 1809. {{antikva|II}}, 40. 1820, 1, 23. {{dent/e}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Havmænd og Havfruer"/> <section begin="Søorme"/>{{midtstilt|{{større|'''Søorme.'''}}}} {{liten blokk/s}} {{ppoem|style=margin-right:2em| „Om Søormen veed jeg ei nogen Beskeed, Jeg haver ham aldrig med Øinene seed, Begjerer ei heller den Ære; Dog kjender jeg mange, som mig have sagt, Hvis Ord jeg og giver sandfærdelig Magt, Han maa ret forfærdelig være.“ >> '''Nordlands Trompet.''' }} {{liten blokk/e}} Saavel i de ferske Vande og Elve, som langs med Norges Kyster findes uhyre Søorme, der dog ere forskjellige baade med Hensyn til deres Udseende og Størrelse. Efter den almindelige Tro fødes de paa Land og have deres første Tilhold i Skove og Steenurder, hvorfra de, naar de blive rigtig store, eller have faaet Smag paa Menneskeblod, tye ned i Indsøer eller Havet, hvor de voxe til en forfærdelig Størrelse. Kun sjelden vise de sig, men betragtes da som Varsler for vigtige Begivenheder. I de fleste af Landets Indsøer og Floder af nogen Betydenhed har man, ifølge Sagn, engang i Fortiden seet disse Uhyrer opstige fra Vandenes Dyb og derved bebudet en eller anden vigtig Begivenhed. I de ferske Vande har nu i Mands Minde Ingen vist sig, derimod seer man dem stundom i Fjordene, naar det er blikstille. I Snaasenvand findes en stor Orm, som aarlig kræver et {{bindestrek1|Men|Menneskeliv}} <section end="Søorme"/><noinclude> <references/></noinclude> epsjg1w2fp7vmbjwr2r3s5wnqs9zx7z 104 85748 339474 339199 2026-10-11T16:17:51Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />60</noinclude>færdelig at see paa. Den døde af samme Pileskud, men gav siden saadan Stank fra sik, at de omliggende Almuer paa Bispens Opfordring maatte forene sig om at faae den opbrændt, hvilket og skede. Beenraden laa mange Aar siden paa Stranden. Den mindste Part af hans Rygbeen kunde neppe en voxen Karl bære. Bispens Dreng fik god Betaling af Almuen, der maatte øde mange 100 Læs Ved førend den onde Stank og Lugt kunde forgaae.“ Efter et andet Sagn var det en Munk, som skjød en Piil i Øiet paa Ormen, som derpaa drev hen til Helgøen, hvor en Mand drog Pilen ud af den døde Orms Øie. Stedet kaldes til Minde derom den Dag i Dag {{sperret|Pilestøa}}. Ikke destomindre findes der endnu en Søorm, der snoer sig om den store Klokke fra Hammer, som man veed nedsænktes i Syvaarskrigen i Akersviken. Klokken skal man i klart Veir endnu kunne skimte; men forgjeves har man forsøgt paa at bringe den op, uagtet man engang skal have faaet den lige op i Vandskorpen. {{høyre|[Meddeelt.]|2em}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. (Klüwer 112. Top. Journal 13, 116. Oedmann 351. Budstikken 2, 823). At disse mjøsiske Orme ei have været at spøge med, kunne vi see af en gammel Beretning fra 1656, der findes i Pontoppidans Norges naturlige Historie 2, 65. En saadan Wasserwurm tog sig en Tour fra Mjøsen over Land til Spirillen, og er formodentlig da den samme, som mod onde og farlige Tider viser sig i denne Sø. (See Top. Journ. 30, 179). „Er var anzusehen wie ein gewaltiger Mastbaum, was ihme im Wege stunde, das warf er übern Hauffen, auch selbst die Bäume und Hütten. Er erschreckte mit seinem großen Gezisch und erschrecklichen Brüllen alle umher wohnende Leute.“}} {{dent/s|2em|2em}} At Verdenshavet i den nordiske Mythologi betegnes under Billedet af den berømte og frygtelige Midgaardsorm, der i Mytherne spiller en saa vigtig Rolle, er vel vist; men om de mange Sagn om Orme i de norske Søer fra den have deres første Oprindelse tør jeg ligesaalidt paastaae, som afgjøre, om disse Sagn grunde sig paa noget Virkeligt eller kun ere opdigtede. At derimod i stille Veir ved Norges Kyster stundom vise sig uhyre Søorme kan neppe benegtes, da troværdige Folk forsikkre endnu i vore Dage at have seet dem (Sammenlign den<noinclude>{{dent/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> f0d6yx5w2b5l1jwsbe9ljuyokta24sg 104 85749 339475 339200 2026-10-11T16:19:02Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||61}} {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude>vestlandske Tidende No. 22, og Hr. Sorenskriver Bloms samt Biskop Neumanns paa troværdige Folks Beretninger grundede Vidnesbyrd. Budstikken 6te Aargang 159 og 578, Urda 2, 158, Morgenbladet for 1837 No. 272, hvor en Afhandling af nordisk Ugeskrift, findes optaget. Sammenlign das Meer, seine Bewohner und seine Wunder, af Zimmermann 1837 og Morgenbladet 1839 No. 361. Dagen 1835 No. 78). Hertil kan lægges den naturkyndige Hibberts Erklæring i hans {{antikva|description of Shetland}} P. 565. „{{antikva|The existence of the sea-snake, a monstre fifty-five feet long, is placed beyond a doubt by the animal, that was thrown on shore in Orkney, the vertebre of which are to be seen in the Edingburgh-Museum}}.“ Den Skribent, som hos os mest udførlig har omhandlet Søormen, er E. Pontoppidan i hans Norges naturlige Historie, hvor endog 2 Afbildninger af Søorme findes. Efter hans Vidnesbyrd, der grunde sig paa bergensiske og nordlandske Sømænds og andre Øienvidners Beretninger, opholde disse Uhyrer sig i Havets Dyb, undtagen i Juli og August, da de i Havblik komme op i Vandskorpen, men synke igjen, saasnart Vinden det mindste begynder at kruse Vandspeilet. At lignende Sagn for over hundrede Aar siden løde i Nærheden af Flekkefjord kan sees af Gyldenlöves Dag-Register 1705. Efter Commandeur de Ferrys 1746 for Retten aflagte Vidnesbyrd „var den Søorm, han saa i Nærheden af Molde, ellers af Skabning i Hovedet som han holdt mere end 1 Alen over Vandet, som et Hestehoved, graaagtig af Couleur og Mulen ganske sort, meget store sorte Øine og et langt hvidt Fax, som hængte ham over Halsen i Søen; man saa ellers 7 {{antikva|à}} 8 Bugter af samme Dyrs Krop, som var meget tyk, ligesom der og efter Gisning var en Favn imellem hver Bugt.“ (Pontoppidan 2, 321). Efter den daværende Prest paa Herø, Tuchsens og Nabopresters Vidnesbyrd vare disse Søorme saa tykke, som et dobbelt Øxehoved, havde store Næseborer og blaa Øine, som i Frastand lignede et Par blanke Tintallerkener. Paa Halsen havde de en Man, der i Frastand lignede Tang. Bevergjel skulle de sky. Hermed fortjene at samenlignes den gamle svenske Historieskriver Olaus Magnus’s Vidnesbyrd i hans {{antikva|historia de gentibus Septentrionalium Lib. XXI C. XXVII}} og Olafsens islandske Reise 794. {{dent/e}} {{liten blokk/e}} {{===|height2=3px}}<noinclude> <references/></noinclude> hk4dvq2t06gnumth0nxz50056d19xh1 104 85750 339518 339282 2026-10-11T16:36:38Z Kåre-Olav 25 høyrestilt 339518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />62</noinclude><section begin="Varslende Væsener"/>{{midtstilt|{{større|'''V. Varslende Væsener.'''}}}} {{--}} <section end="Varslende Væsener"/> <section begin="Aasgaardsreia"/>{{midtstilt|{{større|'''Aasgaardsreia.'''}}}} {{liten blokk/s}} {{ppoem|style=margin-right:2em| — „Tre Flokke Møer; En foran dog red Hvid under Hjelm. Gangerne sig rysted, Af Mankerne nedfoer Dug til dybe Dale, Hagl til høie Skove, Frugtbart Aar blandt Folk de volde — Alt var det mig leedt hvad jeg saae.“ >> '''Hrimgerda i Edda.''' }} {{liten blokk/e}} Denne Færd bestaaer af Aander, der ei have gjort saameget Godt, at de kunne fortjene Himmelen, og ikke saa meget Ondt, at de kunne komme til Helvede. I den træffer man Drukkenbolte, Slagsbrødre, Nidvise-Qvædere, fine Bedragere og saadanne Folk, som for en eller anden Fordeels Skyld have forsvoret sig til Fanden. Deres Straf er derfor at ride om indtil Verdens Ende. I Spidsen for Færden farer Guro-Rysse eller Reisa-Rova<ref>I Nissedal kaldes hun Rumpeguro, der er væn fortil, men huul bag og har en stor Hesterumpe. I Valders staaer ikke Guro, men en stor og diger Mand, der kaldes Thron, i Spidsen for Færden, som husserer lige indtil 13de Dag Jul og derfor kaldes Juleskreia. Den gamle Aslak Foslie i Sætersdalen fortalte mig, at i Spidsen for Aasgaardsreia, der farer afsted med ranglende Ringbexler, rider Guris Mand, Sigurd Snaresvend paa Grani. Han er imidlertid nu saa svag og gammel, at han ei kan see uden „Hegter paa Øinene“ Han sang ved samme Leilighed denne Strophe: {{ppoem| De va litin Smaadrengie, han kom saa godt i Raai. Du steg paa Lændi och ri au Skøndje, for Grani bær Gutane baai“. }}</ref> med sin lange <section end="Aasgaardsreia"/><noinclude> <references/></noinclude> k8dzmj9iw27iqa5i538hvd9c6qc6fg8 104 85752 339498 339042 2026-10-11T16:29:38Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />64</noinclude>Haaskaalreia, blev Bonden en Juleqveld bortført i Færden. I sin første Bestyrtelse kunde han ei faa et Ord frem, men da han kom en halv Fjerdingsvei Nord for Gaarden, fik han sagt „Jesu Navn.“ I det samme slap Færden ham ned paa Marken. Gunhild paa Tvedt i Ombli, blev tilligemed en sort Hest paa Stalden taget med i Færden. Hesten løb lige godt paa Vand som Land og i susende Fart gik det indtil hun kom til Liøsestad paa Vegaardsheien. Her slap hun løs. I gamle Dage var man i Ombli saa bange for Askereia, at man ei engang turde synge, naar den var ude. Nu skræmmer man Børn med den. Det retskafne Menneske, der er saa forsigtig enten at fatte sig næsegrus eller og paa Ryggen og slaae Armene ud, saa at det bliver Korsets Tegn, har intet andet at befrygte, end at enhver af Selskabet spytter paa ham. Naar hele Færden er forbi, saa spytter man igjen; thi ellers kan man let faae Stade deraf. {{høyre|[Mundligt].|2em}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}} {{sperret|Anm}}. Dette mærkelige Sagn, hvis Navn selv tydeligen peger hen paa Hedenold, er i det mindste af Navn bekjendt over den største Deel af Christiansands Stist; men findes fuldstændigst i øvre Thelemarken, hvor jeg selv har hørt det; (confr. Willes Beskrivelse over Sillejord S. 252) og i Sætersdalen (Hansens Archiv, 2, 368), hvor den kaldes {{sperret|Aaske-Rej}} eller {{sperret|Asanerfærd}}, som man dog her ei kan see, men kun høre. Den fortærer Fladbrød, Smør o. s. v., som man bereder til Julen hvis man ei korser det, førend man sætter det bort. Den, som ved at høre Færden ei fattet sig ned, hans Sjæl maatte i Sætersdalen følge med, medens Legemet blev liggende. Naar Sjelen kom tilbage i Legemet, var dette ganske afmægtigt og siden stedse sygeligt. Paa nogle Steder kaldes denne larmende Færd Aaskereia, paa andre Holskelreia. Stundom farer den med susende Støi gjennem Luften, stundom møder man den ved Nattetider paa Veiene, ridende paa sorte Heste, der have gloende Ildøine. Juleaften og de tre Julenætter grasserer den fornemmelig, og den Bonde, der boer i det Strøg, hvor den farer og ei har været saa forsigtig, at sætte Bom for sine Heste eller Kors over Døren, kan være vis paa næste Morgen at finde dem drivvaade og halv sprængte; thi Hoskelreia har da brugt dem, og de Folk<noinclude>{{hengende innrykk/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 9c5k1sidx49mue2gcud7enyi4norshn 104 85753 339499 339043 2026-10-11T16:30:50Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||65}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude>fare ikke lempeligen. I Sirdalen farer „Askrei afsted paa lignende Maader, især ved Juletider. Det eneste Redningsmiddel, man der kjender, naar Færden kommer, er at sige: „Gura Gunnarsdatter, støt paa Rumpa di.{{rettelse|„|“}}} I Akershus Stift og paa andre Steder i Landet haves lignende Sagn om Støi og Ridt i Luften, om svedende Heste om Julenatten o. s. v.; men her tilskrives dette gjerne „Troldkjærringer,“ der paa Kosteskafte, Limer o. s. v. om Jule- og St. Hans-Nat tage sig en Tour. At Asgardreia, saavel Navnet som Ideen, er ældgammel og hedensk er vel utvivlsomt. Om den tyder hen paa Asgards Guders Ridt, ({{antikva|reid}}) eller Skrei ɔ: Skare, eller paa de i Slag fældte Heltes Reise til Asgard, eller til Norner og Valkyrier, der efter den nordiske Gudelære paa deres rappe Heste fore fra og til Asgard, er derimod vanskeligt, bestemt at afgjøre. Da Askereia glæder sig ved Drab og er derved tilstede, saa er det maaske mest rimeligt, at vi i den gjenkjende Valkyrierne, der gjerne vare tilstede ved Hildursleg og Mandedrab, og som ved Christendommen have faaet denne Gestalt, da saavel de som de gamle Guder bleve til onde Aander og Djevlens Engle. {{hengende innrykk/e}} {{dent/s|2em|2em}} Denne Larm og Susen i Luften, som af de heftige Storme, der gjerne rase ved Juletider, og af andre tilfældige Aarsager let lader sig forklare<ref>De fleste Exempler kunne forklares enten som Drømme i Juleruset eller som Bortførelse af den overgivne Ungdom, som i Fjeldbygderne halvberuset pleiede at fare om i Julen, tage Folks Heste og gjøre alskens Løier. Dermed staaer maaske i Forbindelse den Tro, som findes f. Ex. i Ombli, at „Oskereia især liker dem, som synge godt.“</ref>, tilskrives ogsaa udenfor Norge overnaturlige Væsener. I Skaane kalder Almuen den Lyd, som i November og December undertiden høres i Luften, {{sperret|Odens Jagt}}, (Geijer 268), og i Lapland pleiede man tilforn at offre til Ære for {{sperret|Juhla}}-Folket, som ved Juletider, efter Almuens Tro svevede om i Luften i Skov og paa Bjerg. (Scheffers Beskr. over Lapland 1675. P. 132). Paa Sjælland og i Jylland jager endnu Kong Waldemar, paa Fyen Palna Jæger, i Schlesvig Kong Abel, der alle i deres levende Live vare berygtede for Vantro eller Ugudelighed. (Thieles danske Folkesagn). I Tydskland husere Hackelberg, Tut Osel (Otmars Volkssagen 241), das wüthende Heer auf der Walser Haide (Hornmayers Taschenbuch 1840) og „Wanderer denen sie aufstößt, werfen sich still auf den Bauch und lassen<noinclude>{{dent/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> lawgysbbf6wqxfq3vlatheusjsu4mum 104 85754 339497 339044 2026-10-11T16:28:58Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />66 {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude><section begin="Aasgaardsreia"/>den wilden Jäger über sich wegfahren,“ siger Grimm (1, 400). I de engelske Skove færdedes den berømte Kong Arturs og i Skovene ved Fontainebleau {{antikva|le grand veneur}} (Thiele 1, 187). „Das wütende Heer“ i Tydskland mener Dobeneck i hans Volksglauben und Herroensagen 1, 56, egentlig at være en Levning af den romerske Tro, at Diana med sine Nympher ved Nattetider streifede gjennem Skov og Mark, en Overtro, hvorimod de Geistlige meget ivrede, da de henførte den til Djevlen, der vidste at iføre sig forskjellige Skikkelser. {{dent/e}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Aasgaardsreia"/> <section begin="Dystetrommen"/>{{midtstilt|{{større|'''Dystetrommen.'''}}}} Ligesom Aasgaardsreia blandt Thelemarkens Fjelde bebuder Kamp og Drab, hører man paa Thotens frugtbare Sletter, naar Krig er ivente, en Trommelyd i Luften, der kommer fra Gaarden Dyste, og gaaer ad den Kant, hvorfra Krigen truer. I Aaret 1808 hørte man den tydeligen, og mærkede den først under Høisædet paa Gaarden Dyste, der ligger paa Thoten ved en Bro, som kaldes Dystebroen. Dyst betyder som bekjendt Kamp. {{høyre|[Mundtligt].|2em}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Med dette Sagn fortjener at sammenlignes det beslægtede og saa berømte Sagn om Rothensteinernes Udfart, der ogsaa bebuder Krig, (Grimm 1, 246) og den italienske Historieskriver Guicciardinis Vidnesbyrd, at kort før Carl den 8des Indfald i Italien bemærkede man gjennem Luften uendelig mange bevæbnede Mænd der fore gjennem Luften paa uhyre store Heste, og med frygtelig Larm af Trommer og Trompeter. (Dobeneck 1, 103).}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Dystetrommen"/><noinclude> <references/></noinclude> 5fvmp5av267ax25iyahx5ao0g93tdkk 339520 339497 2026-10-11T16:39:52Z Kåre-Olav 25 komma 339520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />66 {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude><section begin="Aasgaardsreia"/>den wilden Jäger über sich wegfahren,“ siger Grimm (1, 400). I de engelske Skove færdedes den berømte Kong Arturs og i Skovene ved Fontainebleau {{antikva|le grand veneur}} (Thiele 1, 187). „Das wütende Heer“ i Tydskland mener Dobeneck i hans Volksglauben und Herroensagen 1, 56, egentlig at være en Levning af den romerske Tro, at Diana med sine Nympher ved Nattetider streifede gjennem Skov og Mark, en Overtro, hvorimod de Geistlige meget ivrede, da de henførte den til Djevlen, der vidste at iføre sig forskjellige Skikkelser. {{dent/e}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Aasgaardsreia"/> <section begin="Dystetrommen"/>{{midtstilt|{{større|'''Dystetrommen.'''}}}} Ligesom Aasgaardsreia blandt Thelemarkens Fjelde bebuder Kamp og Drab, hører man paa Thotens frugtbare Sletter, naar Krig er ivente, en Trommelyd i Luften, der kommer fra Gaarden Dyste, og gaaer ad den Kant, hvorfra Krigen truer. I Aaret 1808 hørte man den tydeligen, og mærkede den først under Høisædet paa Gaarden Dyste, der ligger paa Thoten ved en Bro, som kaldes Dystebroen. Dyst betyder som bekjendt Kamp. {{høyre|[Mundtligt].|2em}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Med dette Sagn fortjener at sammenlignes det beslægtede og saa berømte Sagn om Rothensteinernes Udfart, der ogsaa bebuder Krig, (Grimm 1, 246) og den italienske Historieskriver Guicciardinis Vidnesbyrd, at kort før Carl den 8des Indfald i Italien bemærkede man gjennem Luften uendelig mange bevæbnede Mænd, der fore gjennem Luften paa uhyre store Heste, og med frygtelig Larm af Trommer og Trompeter. (Dobeneck 1, 103).}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Dystetrommen"/><noinclude> <references/></noinclude> 23zh8l0amytkmw7b4e1bcqp1qc3a3wz 104 85755 339519 339046 2026-10-11T16:38:27Z Kåre-Olav 25 høyrestilt 339519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||67}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Drager.'''}}}} {{liten blokk/s}} {{ppoem|style=margin-right:2em| ”De sloges i Dage, de sloges i to, Den tredie Dag ad Qvelde, Hr. Ribolt stod saa mandelig Den Drage monne han fælde.” >> '''Ribolts Kamp med Dragen.''' }} {{liten blokk/e}} Sagn om Drager, der fare {{rettelse|igjennemem|igjennem}} Luften ved Nattetider og udspye Ild, ere temmelig almindelige, og man viser endnu rundt omkring i Landet Huller i Jorden og i Fjeldene, hvorfra man seer dem komme udfarende lig gloende Ild, naar Krig eller anden Landeplage er ivente. Naar de vende tilbage til deres Bopæle, hvor de ruge paa store Skatte og Kostbarheder, som de efter nogle Sagn have samlet ved Nattetider paa Havets Bund, høres Knald af de store Jerndøre, der falde i efter dem. Da de ere glubske og spye Ild, er det farligt at binde an med dem. Under Akers Kirke, der hviler paa fire Guldstolper, ruger en Drage paa store Rigdomme. Man har endnu i Mands Minde, kort før den sidste Krig, seet den fare ud af et Hul ved Kirken. Af {{sperret|Dragehullet}} paa Storøen i Aadalen, af {{sperret|Dragebjerget}} paa Rasvog, af Skudshorn i Valders, Jordalsnuten i Nærødalen i Sogn og af utallige andre Steder saa man fordum og seer man stundom endnu Ilddrager med lange Haler komme farende. Ole Brekke fra Nissedal paastaaer saaledes, at han ofte har seet Drager. Om Dagen ere de hvide og ligne da noget en Sopelime, om Natten derimod gloe de som Guld og ligne Orme, men have store Hoveder og Vinger. At de imidlertid ei ere uovervindelige, kan man see af et gammelt Sagn, der beretter, at en Prest ved Navn Anders Madsen, som menes at have levet omtrent 1634, skjød en Drage, der rugede paa Sølv i det saakaldte Dragefjeld ved Tvedevandet. (Mundtligt. Top. Journal, 10, 70, 13, 107, 30, 171.)<noinclude> <references/></noinclude> dnvazy3ft1l6l590f8ruiki58rhpjv0 104 85791 339495 339237 2026-10-11T16:23:16Z Kåre-Olav 25 Ord>Och 339495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||107}}</noinclude>og i Sverige veed man endnu paa mange Steder at fortælle om St. Olaf og Trold, som han forvandlede til Steen. Da saaledes Kong Olaf engang reiste forbi Dalby Kirke i Vermeland blev han af et Trold tiltalt saalunde: {{ppoem|style=font-size:83%| „Kong Olaf med dit pipuga Skägg! Du segler för när min Badstuguvägg.“ }} {{uten innrykk|hvortil han strax svarede:}} {{ppoem|style=font-size:83%| Du Trøll med din Råck och Ten Skal bli i Sten Och aldrig mere göra Skeppare Men.“ }} {{liten blokk|(Fernovs Beskr. over Värmeland 223. Afzelius 2, 50).}} Paa Shetlandsøerne beretter Hibbert, at Indbyggerne endnu i det 18de Aarhundrede paastode, at have faaet deres gamle, da allerede tabte Lovbog af „St. Olla,“ om hvem de vidste vidunderlige Ting at berette i de Sange, som de kaldte „{{antikva|Vissacks}}.“ Et færøisk Sagn tilskriver St. Olaf, at Færøerne nu ingen Skov have. St. Olaf spurgte nemlig nogle af Øboerne, om de havde Skove hjemme. Mændene, der meente, at han spurgte saa, fordi han vilde gjøre Paalæg, svarede: Nei! — „Det blive saa, sagde Kongen, og i samme Stund sank de færøiske Skove. (Thiele 3, 52) Spørge vi om Oprindelsen til mange af disse vidunderlige Sagn, da maae vi søge den i det samme Ubekjendtskab med Naturen og dens Virkninger, og Lyst til at finde en Grund til Alt, hvad der tykkes Sælsomt, der har frembragt de mange Sagn om overnaturlige Væsener. Hvad Hedenskabet tilskrev Valhals Guder og den understærke Thor, overførte udentvivl de kloge katholske Geistlige og med dem de første Christne til Asalærens vældige Betvinger St. Olaf, hvis<noinclude> <references/></noinclude> syj0jxuv8n2242ygzq12yj38kvdxzsq 104 85831 339496 339090 2026-10-11T16:27:35Z Kåre-Olav 25 hengende innrykk 339496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||161}}</noinclude><section begin="Harald Haarfagers Sønner og deres Samtidige"/>Holmgang dræbte Bærserken Liotr Bleike, der havde udfordret den unge Fridgeir paa Almheim, fordi han ei vilde give Voldsmanden sin væne Søster tilægte. Sagnet fortæller, at Fridgeir boede paa Almen og Liotr, som Almuen kalder Liftur den Bleike, paa {{korreksjon|Sore|Søre|272}}-Vartdal, 2 Gaarde i Ulfsteens Sogn paa Søndmør. Paa Grabukholmen ved Rødø i Voldens Prestegjeld viser man Listurs Grav. Om Eirik Blodøxe og hans Sønner vides intet Sagn, med mindre man paa Harald Graafeld vil overføre Sagnet om Kong Graa, der skal hvile i Kongshaugen paa Oppedal i Hardanger. Paa Gaarden Ousen ved Dalsfjord viste man for ikke længe siden hans trofaste Vaabenbroder Arinbjørn Herses Grav. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Om de fire førnnævnte Haralds Sønner, som bleve dræbte af deres Broder Eirik see Snorre, Harald Haarfagers Saga C. 38, 46, 36 og om Hakon {{antikva|ibid.}} C. 40, hvor der berettes, at den 70 Aar gamle Harald med Thora, en Pige af fornem Byrd, der var fra Moster og derfor blev kaldet Morsterstang, havde en Søm Hakon, som fødtes paa det Sted, der siden kaldes Hakonar Heller og der ogsaa udaandede sit Helteliv Aar 960. (Hakons Saga C. 32). Om hans Grav see Budst. 5, 376; 6, 556 og 7, 443. Kraft 4, 659. 682. Om Listur see Eigils Saga, Schøning 2, 308, Strøm Beskr. over Søndmør 2, 453. Kong Graa Schnabels Beskr. over Hardanger Kraft 4, 780. Harald Graafelds Saga C. 7. Da Snorre i Olaf Tryggvasons Saga C. 13 beretter, at Harald og Arinbjørn faldt i et Søslag i Limfjorden, saa kunne de neppe ligge begravne i de Hauge, Sagnet angiver, hvis man ei vil antage, at deres Lig ere blevne førte tilbage til Norge. (Budstikken 5, 265, 518. Schønings Norges Historie 2den og 3die Deel. Eigils Saga).}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Harald Haarfagers Sønner og deres Samtidige"/> <section begin="Orm Lyrgja og Lundesola"/>{{midtstilt|{{større|'''Orm Lyrgja og Lundesola.'''}}}} Ormen var fæstet med Sola, en fager Mø, (hvis Fader var Smed og boede paa Lunde) som en mægtig Mand <section end="Orm Lyrgja og Lundesola"/><noinclude> <references/></noinclude> o3fpqqbma6nqqn35o7ha9vqtq2jyno1 104 85847 339484 339107 2026-10-11T16:20:45Z Kåre-Olav 25 s>f 339484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||177}}</noinclude><section begin="Biskop Olaf"/>til en Kjelder. I dennes ene Hjørne findes en Grue, (Arne), og paa samme en slukt Brand. Sagnet gaaer, at den sidste katholske Bisp i Bergen paa sin Flugt til Vos her fandt Tilhold og, at han i Førstningen skjulte sig i denne Kjelder, hvor han en Tid lang maatte holde sin egen Husholdning. Siden skal han have flyttet hen til Gaarden Dukstad, hvor han døde. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Olaf Thorkelsen, den sidste katholske Bisp i Bergen (1523 til 1533) begav sig, da Reformationen begyndte at faae Overhaand i Bergen, til Vos, hvor Almuen tog ham i Forsvar. Her døde han paa Gaarden Dukstad, 1533 og blev begraven i Vangens Kirke. Han dadledes for sin Havesyge og Begjerlighed efter Hamborgerøl, og den samtidige Absalon Pedersson siger om ham: „Han var den sidste, allergjerrigste og uretfærdigste papistiske Bisp i Bergen.{{rettelse||“}} (Saml. til den danske Hist. 2, 2. 94. Om denne maaskee for haardt bedømte Mand see Holbergs Besk. 177).}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Biskop Olaf"/> <section begin="Præste-Drab"/>{{midtstilt|{{større|'''Preste-Drab.'''}}}} Den sidste papistiske og første evangeliske Prest i Botne Sogn ved Holmestrand var Hr. David. Da han en Juledagsmorgen kom fra Annexet Hillestad med sit Offer, der bestod af 4½ Rdl., blev han overfalden af Bonden paa Gaarden Allem og myrdet i en Skov, ikke langt fra Botne Prestegaard ved en Kilde, som til Minde om denne Udaad heder {{sperret|Davids Kilde}}. I Laurdal i samme Provsti levede der en Prest, som hedte Hr. Lars. Han blev ihjelslagen af sine egne Sognefolk. Paa en Ligsteen udenfor Jondal Kirke i Hardanger sees nogle dybe Huller, der siges at være tærede af en Prests Blod, som Bønderne sloge ihjel, fordi han vilde forandre deres papistiske Ottesang, deres Ave Maria, deres Vievand og Korsbetegnelse. ({{bindestrek1|Møl|Møllers}} <section end="Præste-Drab"/><noinclude> <references/></noinclude> c8gspeurvoq2b0hxsoea6agi2lblrvv 0 89332 339371 224100 2026-10-11T15:51:17Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339371 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1853.djvu" from=112 to=113 fromsection="Olberg o Hambrissløttø" tosection="Olberg o Hambrissløttø" header=1 /> [[Kategori:Sagn]] [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1852]] ctle6rn8ffelz8lptvxqjym0enpj9kh 0 89378 339364 224147 2026-10-11T15:49:01Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339364 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen_1852.djvu" from=5 to=18 tosection="Til Tidsskriftets Læsere" forfatter="{{forfatterl|Ole Vig}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1852]] rm6sxvn2whbcvut93gmtdwoif2qji84 0 89379 339356 224149 2026-10-11T15:47:51Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339356 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen_1852.djvu" from=36 to=39 tosection="Et Par Smaatræk af Folkelivet" forfatter="{{forfatterl|Ole Vig}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1852]] rg7xn3ei5idr73uz1ars2a69oaiuu8u 0 89380 339359 224150 2026-10-11T15:48:21Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339359 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen_1852.djvu" from=39 to=52 fromsection="Lidt om Bøger og Læsning" forfatter="{{forfatterl|Ole Vig}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1852]] bzq4g7ggvb32fcvnpi7jbeub5ilre4c 0 89381 339361 224151 2026-10-11T15:48:31Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339361 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen_1852.djvu" from=78 to=85 fromsection="Nogle Sprogbemærkninger" tosection="Nogle Sprogbemærkninger" forfatter="{{forfatterl|Ole Vig}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1852]] 93c7ksxxjm1zxqelvqfnofw9cen6mm3 0 89382 339357 224153 2026-10-11T15:48:01Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339357 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen_1852.djvu" from=85 to=90 fromsection="Han Nils Prest" tosection="Han Nils Prest" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Sagn]] [[Kategori:Tekster fra 1852]] 0fhocg4u4x0gbgofbw1et4so9gqjpcm 0 89431 339379 224221 2026-10-11T15:53:52Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339379 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1854.djvu" from=107 to=111 tosection="Noget om Folkelivet ved Sjøkanten" forfatter="{{forfatterl|Ole Poulsen}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1854]] sganfogjie3qow1ol832pqfsz1zw5l4 0 89432 339381 224222 2026-10-11T15:54:12Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339381 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1854.djvu" from=111 to=116 fromsection="Sladder og Bagtalelse" forfatter="{{forfatterl|Ole Vig}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1854]] ezbjeu64ng8obezyj01kjbpe3fjhh15 0 89446 339380 224237 2026-10-11T15:54:02Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339380 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1854.djvu" from=36 to=53 fromsection="Om norske Folkenavne" tosection="Om norske Folkenavne" forfatter="{{forfatterl|Ivar Aasen}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1854]] q7ykzney95tmyx2touf2e6mke6nb6fw 0 89448 339378 224240 2026-10-11T15:53:42Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339378 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1854.djvu" from=379 to=387 fromsection="Et Par Selskaber" forfatter="{{forfatterl|Ole Vig}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1854]] h41yzfmmog190e5cuvrvhxjy61yh59w 0 89518 339414 224311 2026-10-11T16:03:46Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339414 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1858.djvu" from=270 to=278 fromsection="Om det norske Sprog" tosection="Om det norske Sprog" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1858]] tn4jzjqfq6d5napvk79455fccfynyov 0 89684 339412 224480 2026-10-11T16:03:26Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339412 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1858.djvu" from=333 to=428 tosection="Harham" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1858]] 9wz1ihmzdwknaj0vjmjpugqblx021le 0 89685 339413 224483 2026-10-11T16:03:36Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339413 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1858.djvu" from=60 to=68 fromsection="Ole Vigs Minde" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Foredrag]] [[Kategori:Tekster fra 1858]] 2cbfn8nteykw15segwbmy8wmpyt3g4y 0 89686 339420 224485 2026-10-11T16:05:15Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339420 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1859.djvu" from=6 to=51 tosection="Harham" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1858]] sdyxfoicocjmomqmguzgzphpz6zn1sc 0 89687 339427 224486 2026-10-11T16:06:25Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339427 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1859.djvu" from=5 to=5 forfatter="{{forfatterl|Jacob Thomas Rørdam}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Dikt]] [[Kategori:Tekster fra 1859]] 00pwv9v5ayk6rchgu73hkjg12gjs54z 0 89688 339426 224488 2026-10-11T16:06:15Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339426 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1859.djvu" from=267 to=292 forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1859]] qwzio3vbbb68lio0f3iab327xvj8wzj 0 90145 339428 224982 2026-10-11T16:06:35Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339428 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1859.djvu" from=441 to=443 forfatter="{{forfatterl|Jacob Thomas Rørdam}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Dikt]] [[Kategori:Tekster fra 1859]] bghucg78yj32p58nc9bvrn7hgun2ni0 0 90157 339421 224994 2026-10-11T16:05:25Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339421 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1859.djvu" from=444 to=479 tosection="Mere om Overtro" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1859]] kjvyzmkplcck8pyhxzukxjf8u0ncn88 0 90172 339417 225010 2026-10-11T16:04:45Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339417 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1859.djvu" from=142 to=145 fromsection="Eit Besøk hjaa ei fatikø Ekkjø tile ein Syndagsmørgo" forfatter="A. Torkildsen" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1859]] conpkkbkqfb584akt6ns0l3hpr9o3l2 0 90173 339429 225011 2026-10-11T16:06:45Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339429 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1859.djvu" from=396 to=409 forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}} og {{forfatterl|Hartvig Lassen}}" header=1 /> <pages index="Folkevennen 1859.djvu" from=479 to=487 fromsection="Videnskab og Kunst" tosection="Videnskab og Kunst" /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1859]] 7y1vbpw602bkrvjphfq5erymjqtfyiw 0 90174 339425 225012 2026-10-11T16:06:05Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339425 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1859.djvu" from=165 to=169 tosection="Skaal-Tale 17de Mai" forfatter="{{forfatterl|Ferdinand Roll}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Taler]] [[Kategori:Tekster fra 1859]] na9u46h69eqkw6xqcx4m8xgqhtqs7mo 0 90175 339418 225013 2026-10-11T16:04:55Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339418 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1859.djvu" from=177 to=182 fromsection="Fra Romsdals Amt" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1859]] 2d3ic0zsvqj9j53tka2ug40he0idddw 0 90176 339416 225015 2026-10-11T16:04:35Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339416 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1859.djvu" from=169 to=173 fromsection="Beretning om Gausdals Almuebogsamling" tosection="Beretning om Gausdals Almuebogsamling" forfatter="A. J. Fleischer" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1859]] czq7a31rzr8ge2i2noheenrllcfi82m 0 90177 339424 225016 2026-10-11T16:05:55Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339424 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1859.djvu" from=173 to=177 fromsection="Om Skolevæsenet" tosection="Om Skolevæsenet" forfatter="S. O. Wolff" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1859]] j6u8f7l2p3n7nmkuyld2ys3iwiwoq2s 0 90178 339422 225018 2026-10-11T16:05:35Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339422 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1859.djvu" from=380 to=395 fromsection="Om Overtro" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1859]] f7nfi777h0ktx82omu1bzmngjlsioeb 0 90383 339423 225236 2026-10-11T16:05:45Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339423 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1859.djvu" from=91 to=131 forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1859]] libd74ek5dqd2uq6cmijy4h0eyzbqbe 0 90384 339419 225237 2026-10-11T16:05:05Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339419 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1859.djvu" from=375 to=380 fromsection="Fremdeles om Almuebibliotheker" tosection="Fremdeles om Almuebibliotheker" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1859]] 4gdg0gdfqdqzbb2wj9j9ecub1w0i3of 0 91211 339393 226179 2026-10-11T15:56:16Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339393 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf" from=12 to=42 forfatter="{{forfatterl|Marcus Jacob Monrad}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1855]] k88nbnjo1ov774405pf57td0rew8av0 0 91240 339386 226210 2026-10-11T15:55:16Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339386 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf" from=47 to=58 fromsection="Lidt om Fjældbondens Liv" tosection="Lidt om Fjældbondens Liv" forfatter="{{forfatterl|Anders Jørgensen Reitan}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1855]] d3utnhwoegiulpjg99fl4a29iya8yzs 0 91241 339388 226212 2026-10-11T15:55:36Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339388 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf" from=58 to=61 fromsection="Møder til fælles Oplysning" tosection="Møder til fælles Oplysning" forfatter="{{forfatterl|Ole Vig}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1855]] oip61wo0hhxa945fw72n2lnqmwlo968 0 91244 339395 226216 2026-10-11T15:56:36Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339395 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf" from=61 to=64 fromsection="Selskabets 3die Aarsberetning" tosection="Selskabets 3die Aarsberetning" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1855]] d15gxwm3wiyq0qx14ct3rdmr8rdhmlb 0 91269 339390 226242 2026-10-11T15:55:56Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339390 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf" from=156 to=185 tosection="Om Behandling af en Husmandsplads" forfatter="{{forfatterl|Christen Thorsen Christensen}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1855]] seml0o9ewcqilfuxf399whhsh341zlz 0 91282 339396 228863 2026-10-11T15:56:46Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339396 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf" from=185 to=195 fromsection="Tid er Penge" tosection="Tid er Penge" forfatter="{{forfatterl|Anthon Bang}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1855]] grpdxu6a3rgt3iueuaq44awngr8sfye 0 91291 339383 226265 2026-10-11T15:54:56Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339383 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf" from=195 to=227 fromsection="Forhandlinger om Almuskolevæsenet" tosection="Forhandlinger om Almuskolevæsenet" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1855]] b56wv9y5z9qz3hf3r2f5ufsjebtqbeu 0 91301 339392 226275 2026-10-11T15:56:06Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339392 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf" from=230 to=266 tosection="Om Frihed" forfatter="{{forfatterl|Ole Vig}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1855]] f4zo1lhuttlijuhjkqzphnxx3hig0zk 0 91309 339385 226283 2026-10-11T15:55:06Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339385 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf" from=266 to=268 fromsection="Kjellingdalskjørkja" tosection="Kjellingdalskjørkja" forfatter="{{forfatterl|Anders Jørgensen Reitan}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Sagn]] [[Kategori:Tekster fra 1855]] sqyk6qw5zm4suoe2gqnip0ynk4yo7z1 0 91370 339394 226347 2026-10-11T15:56:26Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339394 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf" from=286 to=315 tosection="Register over norske Folkenavne" forfatter="{{forfatterl|Ivar Aasen}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1855]] kmh34ttbzukmx48td383qn3eeqmfu5v 0 91450 339389 226433 2026-10-11T15:55:46Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339389 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf" from=315 to=325 fromsection="Nogle Ord om Folketællinger m. M." tosection="Nogle Ord om Folketællinger m. M." forfatter="{{forfatterl|Ole Vig}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1855]] 5k3hyo33ni5pzz39c7xbbd4cpu8lkt7 0 91451 339387 226434 2026-10-11T15:55:26Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339387 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf" from=348 to=389 tosection="Mere om Salmesagen" forfatter="{{forfatterl|Ole Vig}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1855]] q6khofx60lw8mqnshdgwrf6kvj5o2z9 0 91452 339368 226439 2026-10-11T15:50:47Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339368 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1853.djvu" from=99 to=100 fromsection="Gjætlugutin" header=1 forfatter="{{forfatterl|Sjur Sexe}}" /> [[Kategori:Dikt]] [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1853]] 6ngk3i57ql9ifo2yuodn86f214z57cj 0 91453 339367 226441 2026-10-11T15:50:37Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339367 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1853.djvu" from=184 to=187 fromsection="For Fiskere og Fjældfolk" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1853]] awieyovjgf90nmg70j2j6bk8yhqr8my 0 91454 339366 226442 2026-10-11T15:50:27Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339366 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1853.djvu" from=246 to=253 tosection="Bonden" forfatter="{{forfatterl|Anders Jørgensen Reitan}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1853]] 43lyhdx20q6hc1ah931lzgrgzyombhi 0 91455 339370 226443 2026-10-11T15:51:07Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339370 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1853.djvu" from=253 to=265 fromsection="Nogle Ord om Bogsamlinger og Bøger" tosection="Nogle Ord om Bogsamlinger og Bøger" forfatter="{{forfatterl|Ole Vig}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1853]] 7a9zx1a2zuntngpqyw35mu8n0ntfr1i 0 91456 339369 226444 2026-10-11T15:50:57Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339369 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1853.djvu" from=285 to=293 tosection="Lyst til Læsning" forfatter="{{forfatterl|Anders Jørgensen Reitan}} og {{forfatterl|Ole Vig}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1853]] 1wzxtsip1j56b5dn6w1h5q2barqq8ma 0 91458 339372 226446 2026-10-11T15:51:27Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339372 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1853.djvu" from=295 to=303 forfatter="{{forfatterl|Ole Vig}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1853]] qepdal5jwxkkqmtq9o5co53xajdhem8 0 91465 339373 226453 2026-10-11T15:51:37Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339373 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1853.djvu" from=304 to=336 forfatter="{{forfatterl|Ole Vig}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1853]] ge4qq9auzv0gyn1fp0sg0s4qbm48mx4 0 91469 339382 226457 2026-10-11T15:54:46Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339382 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf" from=393 to=393 onlysection="En nyttig Bog for Landmanden" forfatter="{{forfatterl|Ole Vig}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1855]] km9jifmdrf73zqw9vs9ehl55sggta06 0 91470 339374 226460 2026-10-11T15:51:47Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339374 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1853.djvu" from=101 to=112 tosection="Oplysning, Næringsflid og Kommunikasjonsvæsen" forfatter="{{forfatterl|Ole Vig}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1853]] a7n8ose958y03dn6tryilr80avy0jk8 0 91831 339400 226991 2026-10-11T15:59:14Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339400 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1856.djvu" from=28 to=29 fromsection="Bondesang paa Holtaalens Maalføre" forfatter="{{forfatterl|Anders Jørgensen Reitan}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] 42zi5iy6u9dsb9u4dn0d27lf8x6hsdh 0 91848 339402 227009 2026-10-11T15:59:34Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339402 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1856.djvu" from=66 to=69 fromsection="Maristi’n opi Tellemarkjen" tosection="Maristi’n opi Tellemarkjen" forfatter="{{forfatterl|Theodor Mügge}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] 9rdde8ciptxxsasz6y8fsjcgaw4sm4y 0 91860 339405 227021 2026-10-11T15:59:54Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339405 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1856.djvu" from=69 to=74 fromsection="Beretning" tosection="Beretning" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] ff032zhosn4bsi02v5e6qo7a4h77wxg 0 91872 339403 227033 2026-10-11T15:59:44Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339403 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1856.djvu" from=97 to=152 fromsection="Om den sorte Død" tosection="Om den sorte Død" forfatter="{{forfatterl|Ole Vig}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] bmuhmicqwtaesuh2lzqvipnqmixgqtt 0 91878 339406 227039 2026-10-11T16:00:04Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339406 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1856.djvu" from=152 to=167 fromsection="Skolen" tosection="Skolen" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] t2cg546i3mdnvaedj5u6xl0qupy6qrb 0 91892 339401 227053 2026-10-11T15:59:24Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339401 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1856.djvu" from=173 to=215 tosection="Krigen med Rusland" forfatter="{{forfatterl|Hartvig Lassen}}" header=1 /> <pages index="Folkevennen 1856.djvu" from=221 to=293 tosection="Krigen med Rusland" /> [[Kategori:Folkevennen]] pne0n4y4i21v5iwteuupokyoib8hn7f 0 91898 339409 227071 2026-10-11T16:02:56Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339409 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1858.djvu" from=21 to=60 fromsection="Bygde-Skikke" tosection="Bygde-Skikke" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1858]] ov4nt5ni5efqf2rk3100512eyyh2w6h 0 91899 339410 227073 2026-10-11T16:03:06Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339410 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1858.djvu" from=77 to=119 header=1 /> <pages index="Folkevennen 1858.djvu" from=284 to=290 fromsection="Bygde-Skikke" /> [[Kategori:Folkevennen]] pva33loby5niu0s5j6wvxgzytbzkacy 0 91900 339411 227074 2026-10-11T16:03:16Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339411 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1858.djvu" from=193 to=237 fromsection="Bygde-Skikke" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1858]] krr1b8wp9qo5ncb2gdqqbe4bcouj5ky 0 91952 339432 227133 2026-10-11T16:08:26Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339432 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1860.djvu" from=474 to=476 forfatter="{{forfatterl|Bjørnstjerne Bjørnson}}" fromsection="Faderen" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1860]] 2kvtq6jr7y0cfg8ncnuz5gu1qs6e85s 0 91953 339431 227134 2026-10-11T16:08:16Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339431 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1860.djvu" from=471 to=474 forfatter="{{forfatterl|Hanna Winsnæs}}" tosection="En Julehilsen i Huusmandsstuerne" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1860]] iua28o86blmoz3vj5y648h56u8rh6xb 0 91954 339433 227136 2026-10-11T16:08:36Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339433 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1860.djvu" from=41 to=42 forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" fromsection="Lidt mere om Overtro" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1860]] nenvpdaxrz5s7lbbg1uxmdcvdacfrgf 0 91955 339434 227137 2026-10-11T16:08:46Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339434 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1860.djvu" from=127 to=132 forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1860]] n1k36pwkrriuatjj2x3itfa8fyxibnj 0 91956 339435 227138 2026-10-11T16:08:56Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339435 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1860.djvu" from=543 to=546 forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" fromsection="Om Kaartet over Skandinavien" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1860]] n3itf3xcq2arykdihxj0fe6zfs1quw3 0 92024 339444 227210 2026-10-11T16:11:01Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339444 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1861.djvu" from=94 to=104 fromsection="Om Almue-Bibliotheker" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1861]] ssgv3y0xw2265h0qt0ptenblj4lyhj8 0 92025 339439 256718 2026-10-11T16:10:11Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339439 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1861.djvu" from=5 to=5 onlysection="overskrift" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 next="[[Bygde-Skikke/4/1|Del 1]]" /> {{AuxTOC| * [[Bygde-Skikke/4/1|Del 1]] * [[Bygde-Skikke/4/2|Del 2]] * [[Bygde-Skikke/4/3|Del 3]] * [[Bygde-Skikke/4/4|Del 4]] * [[Bygde-Skikke/4/5|Del 5]] }} [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1861]] oiwq7aiy9w3o2hepq5rlkq7xd4et8tu 0 92027 339450 227215 2026-10-11T16:11:50Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339450 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1861.djvu" from=124 to=130 header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1861]] 2j1cvjd1n656f1m3nbsdahhc5pj7gw7 0 92155 339362 227425 2026-10-11T15:48:41Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339362 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen_1852.djvu" from=101 to=127 tosection="Om Aarsagerne til Arbejdslønnens Forskjellighed" forfatter="{{forfatterl|Halfdan Lehmann}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1852]] doc5jn2wk3iz5wr5yu83wd2lgbi92oy 0 92163 339363 227433 2026-10-11T15:48:51Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339363 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen_1852.djvu" from=164 to=184 fromsection="Om Landalmuens Næringsdrift og Levemaade" tosection="Om Landalmuens Næringsdrift og Levemaade" forfatter="{{forfatterl|Ole Vig}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1852]] iik7sinnccnid7cb1uz6hup4czo0ria 0 92164 339358 227434 2026-10-11T15:48:11Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339358 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen_1852.djvu" from=184 to=196 fromsection="Henrik Wergeland – Fædrelandskjærlighed" forfatter="{{forfatterl|Ole Vig}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1852]] 8efxrs04okhgo0e4druuxrqye62e3p8 0 92178 339463 227449 2026-10-11T16:15:26Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339463 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen_1862.djvu" from=48 to=58 fromsection="Julegaven" tosection="Julegaven" forfatter="{{forfatterl|Hanna Winsnes}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1862]] 4z44fgpw1rwgaquymzrlz7fh2lbk0nl 0 92179 339441 227451 2026-10-11T16:10:30Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339441 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1861.djvu" from=476 to=493 forfatter="{{forfatterl|Svend Borchmann Hersleb Vinsnes}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1861]] p33qhr9319qgvz0cb2akbc1enz9fs9f 0 92830 339445 228147 2026-10-11T16:11:10Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339445 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1861.djvu" from=648 to=648 header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1861]] gixxuvl9e6ohnpfrcrqn2loy43ckv8l 0 92831 339440 228149 2026-10-11T16:10:20Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339440 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1861.djvu" from=649 to=653 tosection="Folkevennens første ti Aar" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1861]] gt5nfgig05ra8qgz897ke2ya0o7x7sy 0 92832 339442 228150 2026-10-11T16:10:40Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339442 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1861.djvu" from=653 to=656 fromsection="Indbydelse" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1861]] 7zpb2pjqngann3wcllp9q43z6yrbk8u 0 92833 339453 228152 2026-10-11T16:12:11Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339453 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1861.djvu" from=350 to=353 fromsection="To Sange" forfatter="{{forfatterl|Anders Jørgensen Reitan}}" header=1 /> [[Kategori:Dikt]] [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1861]] 0fozxpbvxcxk10rvp7r8ej8zxtel243 0 92834 339437 228153 2026-10-11T16:10:00Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339437 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1861.djvu" from=349 to=350 fromsection=Aftensang tosection=Aftensang forfatter="{{forfatterl|Jørgen Moe}}" header=1 /> [[Kategori:Dikt]] [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1861]] ttjom0c92d176gmvsb3ldk3o0u4r4uk 0 92835 339447 235902 2026-10-11T16:11:21Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339447 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1861.djvu" from=354 to=354 onlysection="Overskrift" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 next="[[Paa Havet (1861)/1|Del 1]]" /> * [[Paa Havet (1861)/1|Del 1]] * [[Paa Havet (1861)/2|Del 2]] [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1861]] 24dy95039j2cryy6ktggkp47imdalq3 0 92836 339452 228155 2026-10-11T16:12:00Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339452 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1861.djvu" from=373 to=381 fromsection="Sømands-Selskabet i London" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1861]] dks868e58hrtqo195qj1druh687ucrh 0 92837 339443 228157 2026-10-11T16:10:51Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339443 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1861.djvu" from=364 to=373 tosection="Mere om Almue-Bibliotheker" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1861]] ji6l3vj6bpjjeglhb5x5x7qqvwegq9y 0 92842 339473 228169 2026-10-11T16:16:56Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339473 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1862.djvu" from=450 to=452 forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1862]] ke13bgmz3uozscu0jw5p3i16b6zis2p 0 92843 339460 228171 2026-10-11T16:15:07Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339460 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1862.djvu" from=496 to=505 tosection="Fra Afrika" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1862]] 8my7xctqmfgi8qqaxbvcj1fkve5r2ox 0 92844 339472 228514 2026-10-11T16:16:46Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339472 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1862.djvu" from=399 to=406 tosection="Stiftelser for Spedalske ved Bergen" prev="[[Arbeiderforeningen i Bergen/2|Arbeiderforeningen i Bergen]]" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1862]] jkgghpfrfevjxow46ooh1aa9odpsf2e 0 92877 339448 235903 2026-10-11T16:11:30Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339448 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1861.djvu" from=354 to=363 fromsection="Tekst" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 current="Paa Havet (Del 1)" next="[[Paa Havet (1861)/2|Del 2]]" /> co7v31cqhkr7id3tuvq7xkttyz0vn4a 0 92878 339449 235904 2026-10-11T16:11:40Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339449 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1861.djvu" from=494 to=505 tosection="Paa Havet" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 current="Paa Havet (Del 2)" prev="[[Paa Havet (1861)/1|Del 1]]" /> l42nm80fbrjrpvejfmwvzf6796fbt3a 0 92887 339466 228241 2026-10-11T16:15:57Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339466 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1862.djvu" from=409 to=413 fromsection="Oldbreve" tosection="Oldbreve" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1862]] qpjk2tplzi1jxh5cjcvmjnvbq3qacw6 0 92888 339459 228242 2026-10-11T16:14:56Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339459 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1862.djvu" from=156 to=170 forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1862]] gt8tqaejzd8hcyccape3hm6tl1k8moi 0 92890 339462 228246 2026-10-11T16:15:17Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339462 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1862.djvu" from=505 to=515 fromsection="Hus-Skikke" tosection="Hus-Skikke" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1862]] f55foo44337azbi6k1hbidg5eukgotk 0 92891 339467 228247 2026-10-11T16:16:06Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339467 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1862.djvu" from=373 to=376 tosection="Om Overtro" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1862]] 9uw5rw0a92qhxot63wkr9qcyzjed18l 0 92895 339458 228257 2026-10-11T16:14:47Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339458 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1862.djvu" from=525 to=552 forfatter="{{forfatterl|Bernhard Roggen}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1862]] tspd5toe6u7i0w7ioyfbvbv503upw40 0 92903 339468 228282 2026-10-11T16:16:16Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339468 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen_1862.djvu" from=572 to=584 fromsection="Om vort Selskab" tosection="Om vort Selskab" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1862]] 1ec5j3dk3y9bf6w1nrrumvtpnnqbro3 0 92904 339470 228283 2026-10-11T16:16:37Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339470 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen_1862.djvu" from=83 to=90 fromsection="Den aarlige Generalforsamling" tosection="Den aarlige Generalforsamling" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1862]] av8qa3p19urpgtqo8eiig6xwbly1qma 0 93096 339457 228509 2026-10-11T16:14:36Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339457 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1862.djvu" from=329 to=329 onlysection="Arbeiderforeningen i Bergen" header=1 prev="[[Overtro og Sagn i Lister og Mandals Amt/2|Overtro og Sagn i Lister og Mandals Amt]]" next="[[Arbeiderforeningen i Bergen/1|Del 1]] /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1862]] qz1sachxcqy3dsczmsxtc6byviq5yvt 0 93109 339469 228525 2026-10-11T16:16:26Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339469 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1862.djvu" from=217 to=224 fromsection="Videnskab og Kunst" tosection="Rigsarchivar Lange og Diplomerne" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1862]] 3t7jlitgjul8jwcl9as8mjst5c9k4f8 0 93116 339464 228532 2026-10-11T16:15:37Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339464 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1862.djvu" from=224 to=232 fromsection="Kjemiske Undersøgelser af Solen" tosection="Videnskab og Kunst" forfatter="{{forfatterl|Ludvig Wilhelm Dahl}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1862]] 2qs4t2057425dmee4jxgwjnarrfj9lw 0 93117 339465 228533 2026-10-11T16:15:46Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339465 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1862.djvu" from=557 to=572 fromsection="Videnskab og Kunst" tosection="Videnskab og Kunst" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1862]] 3v0i2kinwnzscbq9tzmrwyb8r65qf7n 0 93118 339455 228535 2026-10-11T16:14:26Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339455 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1862.djvu" from=421 to=440 fromsection="Aas Landbrugsskole" tosection="Videnskab og Kunst" forfatter="{{forfatterl|Caspar Holten Jensenius}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1862]] rpspieyntlwjqdjfqh0ax7xdrz3qbck 0 93177 339523 228719 2026-10-11T16:45:11Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339523 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen_1872.djvu" from=105 to=122 tosection="Træk af Livet i Norge i det syttende Aarhundrede" forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Norges historie]] [[Kategori:Tekster fra 1872]] ak5jxjm5q5pucvhe0zc1lnh8bvj3za3 0 93588 339480 229683 2026-10-11T16:20:05Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339480 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=28 fromsection="Fiskeriets Bedrift" to=39 tosection="Fiskeriets Bedrift" forfatter="J. K." header=1 /> <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=174 fromsection="Fiskeriets Bedrift" to=189 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1863]] ifg32hbsem0zfe0dbgd2n9tgtdfl5o5 0 93612 339479 229410 2026-10-11T16:19:55Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339479 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=39 fromsection="Et Dødsleie" to=46 forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1863]] ae7m0b6xsbccug1yibtemhpw7hlpbm1 0 93613 339476 229411 2026-10-11T16:19:25Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339476 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=47 to=79 forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1863]] c4rra0b1cmtax4szwic4118is5e1r6u 0 93809 339482 229856 2026-10-11T16:20:25Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339482 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=119 to=137 tosection="Holbergs Karakter og Meninger" forfatter="{{forfatterl|Hartvig Lassen}}" header=1 /> <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=157 to=174 tosection="Holbergs Karakter og Meninger" /> <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=296 to=314 tosection="Holbergs Karakter og Meninger" /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1863]] n5vr96tm9xlrbidb3wffvg103rvqt5j 0 93930 339492 230022 2026-10-11T16:21:45Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339492 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=96 to=103 tosection="Sprogets Bygde-Skikke" forfatter="K. F. B. T. ⁠, {{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=505 to=531 fromsection="Sprogets Bygde-Skikke" tosection="Sprogets Bygde-Skikke" /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1863]] cc3uym88ilfb5uvk9s6ohr0j2bajxwy 0 93994 339485 229833 2026-10-11T16:20:45Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339485 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=103 to=112 fromsection="Nogle Prøver af Landsmaalet i Sønderjylland" forfatter="{{forfatterl|Georg Anton Krohg}}" header=1 /> <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=113 to=115 onlysection="Tekst"/> <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=113 to=115 onlysection="Oversettelse"/> <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=115 to=118 fromsection="Ordtak"/> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1863]] czex2mctgppbse3n62myza4tztk14u3 0 94035 339493 229880 2026-10-11T16:21:55Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339493 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=263 to=265 fromsection="Til Bestyrere af Almue-Bibliotheker" tosection="Til Bestyrere af Almue-Bibliotheker" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1863]] 9mnbjus31ocqm4cg5lpj2kpsvyr7zpr 0 94036 339489 229883 2026-10-11T16:21:25Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339489 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=314 to=360 fromsection="Om de forskjellige Slags Baade i Norge" tosection="Om de forskjellige Slags Baade i Norge" forfatter="{{forfatterl|Carl Fredrik Diriks}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1863]] pefa39p5gl6unkr37fctp3s8hsd71ej 0 94069 339477 229932 2026-10-11T16:19:35Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339477 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=137 to=143 fromsection="Bund-Is" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1863]] 0o88slia806a4ys0y45ri8ykqoepoi4 0 94098 339483 229961 2026-10-11T16:20:35Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339483 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=477 to=498 tosection="Hvorledes Bibelen er bleven udbredt i Norge" forfatter="{{forfatterl|Johannes Belsheim}}" header=1 current="Hvorledes Bibelen er bleven udbredt i Norge" /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1863]] j62jl930sooho0kny8niaub93vrurhb 0 94151 339478 230017 2026-10-11T16:19:45Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339478 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=249 to=252 tosection="Bygnings-Skikke i Norge" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=498 to=505 fromsection="Bygnings-Skikke" tosection="Bygnings-Skikke" /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1863]] 8ez234erhn7w73jk5z9z6f5ylybhe8q 0 94152 339488 230026 2026-10-11T16:21:15Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339488 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=531 to=575 fromsection="Om Finnerne" tosection="Om Finnerne" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1863]] 4wwa1fn9kppm4hcvrwwgv0d59ln7bun 0 94153 339487 230031 2026-10-11T16:21:05Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339487 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=575 to=600 fromsection="Om Fattigpleien i vort Land" tosection="Om Fattigpleien i vort Land" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1863]] 6b8e2z8n13w0s4ww25wj0ylnau9i1ox 0 94701 339509 231891 2026-10-11T16:33:30Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339509 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1864.djvu" from=5 to=10 header=1 /> <pages index="Folkevennen 1864.djvu" from=11 to=18 onlysection="Tekst" /> <pages index="Folkevennen 1864.djvu" from=19 to=21 /> <pages index="Folkevennen 1864.djvu" from=11 to=18 onlysection="Kommentar" /> [[Kategori:Tekster fra 1864]] ah2ttkx3zstrvrsgygkvj59uvhdraia 0 94732 339504 231629 2026-10-11T16:32:50Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339504 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1864.djvu" from=178 to=179 forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Tekster fra 1864]] amhybm94hp13bty3iqpqkgj6ako2blk 0 94753 339512 235930 2026-10-11T16:34:00Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339512 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1864.djvu" from=180 to=181 forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Tekster fra 1864]] [[Kategori:Folkevennen]] rhg8i4i94s6qdoy5pumrl5s2a6n88zg 0 94815 339510 231717 2026-10-11T16:33:40Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339510 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1864.djvu" from=215 to=311 fromsection="Kampen for Slesvig" forfatter="–e–" header=1 /> [[Fil:Folkevennen 1864 - Kart over Sønderjylland.png|center|400px]] [[Kategori:Tekster fra 1864]] 96bciicn7lzb5y3y5yin9ckytbj9v1w 0 94861 339507 235933 2026-10-11T16:33:10Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339507 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1864.djvu" from=312 to=334 forfatter="{{forfatterl|Knud Knudsen}}" header=1 /> <pages index="Folkevennen 1864.djvu" from=412 to=428 fromsection="Folkeejendommelighed og Fædreland" tosection="Folkeejendommelighed og Fædreland" /> [[Kategori:Tekster fra 1864]] [[Kategori:Folkevennen]] tg13hn9aymgems3kelxlazxz2h6b1ow 0 94871 339503 231784 2026-10-11T16:32:40Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339503 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1864.djvu" from=335 to=356 tosection="Arbeidsvæsen" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Tekster fra 1864]] i1ua6mim2g0bavwum6pvsualvixogix 0 94892 339517 231811 2026-10-11T16:35:14Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339517 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1865.djvu" from=326 to=339 tosection="Lidt fra Oldtiden" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Tekster fra 1865]] l1mao0fge41ck9gg8veikday7u7lm3n 0 95536 339521 232689 2026-10-11T16:44:47Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339521 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1871.djvu" from=140 to=175 fromsection="Norge i 1870" forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" header=1 /> [[Kategori:Tekster fra 1871]] [[Kategori:Folkevennen]] mbl6imc2l7ocp2yl8m32fkucwjigcpy 0 95537 339522 232690 2026-10-11T16:44:57Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339522 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1871.djvu" from=403 to=418 fromsection="Ældre Forsøg paa at forene Norge og Sverige" tosection="Ældre Forsøg paa at forene Norge og Sverige" forfatter="{{forfatterl|Yngvar Nielsen}}" header=1 /> [[Kategori:Tekster fra 1871]] [[Kategori:Folkevennen]] lg97sgzdhkw6530virom2cx6bi8eb8u 0 97218 339524 234969 2026-10-11T16:45:26Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339524 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1881.djvu" from=74 to=101 forfatter="{{forfatterl|Nicolay Nicolaysen}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1881]] lfmxxhe75qittjtt4r8rj3wnzuo5279 0 97378 339508 235404 2026-10-11T16:33:20Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339508 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1864.djvu" from=121 to=149 tosection="Helgeland den ældste norske Bygd?" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Tekster fra 1864]] [[Kategori:Folkevennen]] d2kiw0y6vb9zqhs6vf1e5xf5jm8vs8u 0 97379 339514 235405 2026-10-11T16:34:20Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339514 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1864.djvu" from=99 to=120 fromsection="Sprogets Bygde-Skikke" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Tekster fra 1864]] [[Kategori:Folkevennen]] dxbi1llbsm2m76pfweqtpi66f54uis8 0 97380 339516 235407 2026-10-11T16:34:30Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339516 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1864.djvu" from=81 to=99 tosection="Sten-Alderen" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Tekster fra 1864]] [[Kategori:Folkevennen]] 4teceakye2zb3zvkn6pu1q1g0j4rm77 0 97381 339511 235410 2026-10-11T16:33:50Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339511 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1864.djvu" from=149 to=167 fromsection="Norge, Sverige og Danmark" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Tekster fra 1864]] [[Kategori:Folkevennen]] d7sfs9ianut6mfr9u78505d2yl8u11t 0 97382 339513 235411 2026-10-11T16:34:10Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339513 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1864.djvu" from=356 to=361 fromsection="Om at samle paa Oldsager" tosection="Om at samle paa Oldsager" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Tekster fra 1864]] [[Kategori:Folkevennen]] lt2w7ixvnbevhql93rcdgztxnqr6s3u 0 97384 339490 235928 2026-10-11T16:21:35Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339490 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=85 to=91 fromsection="Paa Havet" tosection="Paa Havet" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=190 to=244 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1863]] fjxp2342a7jnir902jbkr7qeiiekjij 0 97392 339481 235444 2026-10-11T16:20:16Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339481 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=91 to=95 fromsection="Fra Søndfjord" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1863]] 4vxtgixx3q98rv4z7p055rmjdcehskj 0 97685 339486 235885 2026-10-11T16:20:55Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339486 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=149 to=152 fromsection="Oldbreve" tosection="Oldbreve" forfatter="{{forfatterl|Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas}}" header=1 /> <pages index="Folkevennen 1863.djvu" from=371 to=375 fromsection="Oldbreve" tosection="Oldbreve" /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1863]] a0mr0ntgaifsq7hqv70bgbgnnqlqw5w 0 97686 339505 235887 2026-10-11T16:33:00Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339505 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1864.djvu" from=467 to=471 fromsection="Den skandinaviske Forening i Christiania" forfatter="{{forfatterl|Eilert Sundt}}" header=1 /> [[Kategori:Tekster fra 1864]] [[Kategori:Folkevennen]] f8pwk79ed2nfpsx03s1pnplxxelk79o 0 110998 339531 263793 2026-10-11T16:46:41Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339531 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=70 to=82 forfatter="{{forfatterl|Olaf Forstrøm}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] k88liqf1bcikbl51kgyt220xb1ntyqo 0 110999 339526 263794 2026-10-11T16:45:51Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339526 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=83 to=84 header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] 2nfsvbjr6fpp8elhsf1mxo8gj7s4orm 0 111000 339525 263795 2026-10-11T16:45:41Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339525 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=165 to=184 header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] ozs6dyvexdi36deyp86lv7yel8913ax 0 111001 339532 263796 2026-10-11T16:46:51Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339532 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=231 to=244 tosection="Santaliske Eventyr" forfatter="{{forfatterl|Paul Olaf Bodding|O. Bodding}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Eventyr]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] 29j4n4v03vyoqtm24k6qnryz7gngkok 0 111002 339527 263797 2026-10-11T16:46:01Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339527 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=245 to=273 tosection="Den franske Bondes Stilling før Revolutionen" forfatter="{{forfatterl|Jens Raabe}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] qxd4gg7y99oddd6cukoh1lta50oai80 0 111003 339533 263799 2026-10-11T16:47:01Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339533 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=273 fromsection="Sigbrit og Dyveke" to=295 tosection="Sigbrit og Dyveke" forfatter="{{forfatterl|Ludvig Daae}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] h4krze6wf5g36sifr811fb8utd4azbe 0 111004 339529 263800 2026-10-11T16:46:21Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339529 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=375 to=398 tosection="Fra Lundeherad" forfatter="K. Mæland" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] g6ib5v19muw31gvrsr306vm4pvchml2 0 111005 339528 263801 2026-10-11T16:46:11Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339528 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=405 to=418 forfatter="{{forfatterl|Jens Raabe}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] ddnu8x0k03gzyl0bgaejlb7bu04oj2s 0 111006 339535 263802 2026-10-11T16:47:21Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339535 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=427 fromsection="Uærlige Folk og Haandteringer" to=442 tosection="Uærlige Folk og Haandteringer" forfatter="{{forfatterl|Olaf Forstrøm}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] rao693m0dzicc8lmgn9di13yqb8swit 0 111007 339530 263843 2026-10-11T16:46:31Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339530 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=442 fromsection="Nordmændenes Karakter og Sæder i historisk Belysning" to=476 tosection="Nordmændenes Karakter og Sæder i historisk Belysning" forfatter="{{forfatterl|Hjalmar Falk}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] kz7377pqq69px62zutg4413s0rlt1mn 0 111159 339534 264234 2026-10-11T16:47:11Z KåreBot 479 unødvendig å ha opphavsrettsmal på hver seksjon i verket 339534 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkevennen 1894.djvu" from=338 fromsection="Til Biskop Dr. Peder Krogs Historie" to=352 tosection="Til Biskop Dr. Peder Krogs Historie" forfatter="{{forfatterl|Daniel Thrap|D. Thrap}}" header=1 /> [[Kategori:Folkevennen]] [[Kategori:Tekster fra 1894]] 3gl0x5iq1tatm3fvqe12p6dbx2w59lz 104 145595 339540 2026-10-12T10:37:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Forfattere, ingen undtagen, findes ikke en eneste ærlig Ed. En Bog med en Ed vilde straks gaa til Cigarbutiken. I enhver Yankeeroman er der en blæksort Skurk; naar nu denne Skurk faar i Opdrag at bande, udtrykker han Ordet {{sp|Helved|e}} med en H og et Streg, Ordet {{sp|fordøm|t}} med en d (''damned'') og et Streg. Jeg paastaar ikke just, at Eder er nogen Hovedbetingelse for en bra Roman, men det forekommer mig lidt unaturligt for en blæksort Skurk at gaa omkring og snakke med Streger. ― Den amerikanske Literatur kender heller ikke til Køn. Det være langt fra. Den kender meget mér til den yderste Dag og Spektralanalyse, end til Køn. Hænder det, at den gamle Adam viser sig i en Romanperson, saa er det med en pen, slikvoren Sandselighed i et Blik, i et Kys, aldrig med Vælde, aldrig med nogen Ungdommens forlangende Lidenskab; Bostonklemmen staar ham om Struben. Mens Aviserne i Amerika strømmer over af Kriminalhistorier og Voldtægtsscener hver eneste Dag, er det i Skønliteraturen næsten forbudt at fremstille nøgne Stolben. Nu siger det sig selv, at ogsaa blandt de amerikanske Forfattere findes der nødvendigvis mér eller mindre talentfulde Undtagelser i den talentløse Regel. Jeg har undtaget {{sp|Mark Twai|n}}<noinclude><references/></noinclude> mmstak02olyyhjvv86zd8aehst4safd 104 145596 339541 2026-10-12T10:38:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>― jeg gør det igen. Han er ikke Digter, ikke Spor; men han er den amerikanske Literaturs vittigste Hoved, en forslagen Spasmager, som faar Folk til at lé, mens han selv sidder og hulker; han er Pessimist, Humorist og Satiriker. Man maa have levet med i det amerikanske Liv en Tid for rigtig at forstaa alle hans Spidser; de er utallige. Af andre Skribenter drister jeg mig ikke til at undtage hele Forfattere, men et Kapitel hos én, et Vers hos en anden. Kun et Par af Amerikas literære Mænd, hvis Navne er blevne temmelig bekendte herhjemme, maa kortelig omtales i forbigaaende. I 1885 udkom i Boston en Bog, som frembragte et Brev fra Emerson, en ''Reprint''-Udgave i London og en Afhandling af Rudolf Schmidt. Bogen hedte ''Leaves of grass'' (Græsblade) og Forfatteren Walt Whitman. Da denne Bog udkom var Whitman 36 Aar. Forfatteren kalder selv dette Arbejde Sange, Rudolf Schmidt kalder det ogsaa Sange; Emerson derimod har aabenbart med sin yderst svage Systemsands ikke kunnet hitte paa nogen Betegnelse for dette Arbejde. Det er da i Virkeligheden heller ikke Sange, ikke mér end Multiplikationstabellen<noinclude><references/></noinclude> 23ez05wgue6n0agk7cbuk38kfkadn5d 339559 339541 2026-10-12T11:08:56Z Øystein Tvede 3938 339559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>― jeg gør det igen. Han er ikke Digter, ikke Spor; men han er den amerikanske Literaturs vittigste Hoved, en forslagen Spasmager, som faar Folk til at lé, mens han selv sidder og hulker; han er Pessimist, Humorist og Satiriker. Man maa have levet med i det amerikanske Liv en Tid for rigtig at forstaa alle hans Spidser; de er utallige. Af andre Skribenter drister jeg mig ikke til at undtage hele Forfattere, men et Kapitel hos én, et Vers hos en anden. Kun et Par af Amerikas literære Mænd, hvis Navne er blevne temmelig bekendte herhjemme, maa kortelig omtales i forbigaaende. I 1885 udkom i Boston en Bog, som frembragte et Brev fra Emerson, en ''Reprint''-Udgave i London og en Afhandling af Rudolf Schmidt. Bogen hedte ''Leaves of grass'' (Græsblade) og Forfatteren {{sp|Walt Whitma|n}}. Da denne Bog udkom var Whitman 36 Aar. Forfatteren kalder selv dette Arbejde Sange, Rudolf Schmidt kalder det ogsaa Sange; Emerson derimod har aabenbart med sin yderst svage Systemsands ikke kunnet hitte paa nogen Betegnelse for dette Arbejde. Det er da i Virkeligheden heller ikke Sange, ikke mér end Multiplikationstabellen<noinclude><references/></noinclude> 6u6kbu6ma1gvl3jsx5rok1ce4z28xha 104 145597 339542 2026-10-12T10:41:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er en Sang; det er affattet i skær Prosaform, uden nogensomhelst Metrik og uden Rim; det eneste som gør, at det minder om Vers er, at én Linje kan have et, to, tre Ord, den næste otte og tyve, fem og tredive, bogstavelig indtil tre og firti Ord. Forfatteren kalder sig selv en „Verdenskendsgærning“, Rudolf Schmidt kalder ham ogsaa en „“Verdenskendsgærning“; jeg derimod, som i Grunden. meget vanskelig kan forbinde noget med et Begreb saa udsøgt omfattende, saa det for den Skyld lige saa godt kunde være Kosmos eller Rummet eller Altet, ― jeg vil i al Beskedenhed og simpelthen kalde Walt Whitman en {{sp|Vil|d}}. Han er en Naturlyd i et ndyrket Urland. Der er noget indiansk baade i hans Sprog og i hans Følelsessæt, det er derfor ogsaa for- trinsvis Havet, Luften, Jorden, Træerne, Græsset, Bjærgene, Floderne, i ét Ord Naturelementerne, han besynger. Han kalder altid Long Island, som er hans Fødested, ved sit indianske Navn ''Paumanok''; Majsen giver han stadig dens oprindelige indianske Benævnelse {{sp|Maiz|e}}, istedet for det engelske ''Corn''; atter og atter omdøber han amerikanske Steder, endog hele Stater, med indianske Navne; der er i hans Digte hele Vers med amerikanske Urnavne. Han føler sig i den Grad betagen af<noinclude><references/></noinclude> pn4xswke22lmksu8af27btfchhc05gp 104 145598 339544 2026-10-12T10:45:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>disse Stednavnes primitive Musik, at han stuver hele Rækker af dem ind selv paa Steder, hvor de ingensomhelst Forbindelse har med Teksten; ofte nævner han i Rad en Snes Staters Navne, uden at sige et Ord om Staterne. Det er et pompøst Spil med vilde Ord. Et af hans Digte lyder saa: <poem> „Fra Paumanok drog jeg ud, jeg fløj som en Fugl Rundt og rundt forat svæve og synge om Altings Mening, Til Norden, hvor jeg gav mig til at synge nordiske Sange, Til Kanada, hvor jeg inddrak Kanada, derpaa til Michigan, Til Wisconsin, Iowa, Minnesota, forat synge deres Sange, Derpaa til Ohio og Indiana, forat synge deres, til Missouri og Kansas og Arkansas, forat synge deres, Til Tennessee og Kentucky, til Karolina og Georgia, forat synge deres, Til Texas og videre mod Kalifornia, alle Steder modtagen, For først at synge alle Staters Mening. Vestens Verden en og uadskillelig (?), Og derpaa en Sang for hvert enkelt Medlem af disse Stater.“ </poem> Det oprindelige, primitive, i hans Natur, den indianervilde Følelse af Væsensslægtskab med Elementerne omkring ham, yttrer sig overalt i<noinclude><references/></noinclude> lafvb6r3c10vb5isuyfz48jzznxui6u 339558 339544 2026-10-12T11:08:30Z Øystein Tvede 3938 339558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>disse Stednavnes primitive Musik, at han stuver hele Rækker af dem ind selv paa Steder, hvor de ingensomhelst Forbindelse har med Teksten; ofte nævner han i Rad en Snes Staters Navne, uden at sige et Ord om Staterne. Det er et pompøst Spil med vilde Ord. Et af hans Digte lyder saa: <poem> {{liten|„Fra Paumanok drog jeg ud, jeg fløj som en Fugl Rundt og rundt forat svæve og synge om Altings Mening, Til Norden, hvor jeg gav mig til at synge nordiske Sange, Til Kanada, hvor jeg inddrak Kanada, derpaa til Michigan, Til Wisconsin, Iowa, Minnesota, forat synge deres Sange, Derpaa til Ohio og Indiana, forat synge deres, til Missouri og Kansas og Arkansas, forat synge deres, Til Tennessee og Kentucky, til Karolina og Georgia, forat synge deres, Til Texas og videre mod Kalifornia, alle Steder modtagen, For først at synge alle Staters Mening. Vestens Verden en og uadskillelig (?), Og derpaa en Sang for hvert enkelt Medlem af disse Stater.“}} </poem> Det oprindelige, primitive, i hans Natur, den indianervilde Følelse af Væsensslægtskab med Elementerne omkring ham, yttrer sig overalt i<noinclude><references/></noinclude> tthdm2jxt06zrklmxakbzg5mw0gyvab 104 145599 339545 2026-10-12T10:51:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Bog og slaar ofte ud i lys Lue. Naar Vinden suser, eller naar et Dyr skriger, saa er det for ham som om han hørte Rækker af indianske Navne nævne. „Lyden af Regn og Vind“, siger han, „Skrig af Fugle og Dyr i Skogene lyder som Navne til os, Okonee, Koosa, Ottawa, Monongahela, Sauk, Natchez, Chattahoochee, Kaqueta, Oronoco, Wabash, Miami, Saginaw, Chippewa, Oshkosh, Walla-Walla, {{. . .|4}} givende Vand og Land Navne“. Der behøves mindst dobbelt saa megen Inspiration til at læse slige Vers, som til at forfatte dem. Hans Stil er ikke engelsk, hans Stil tilhører ikke noget Kultursprog. Hans Stil er den svære indianske Billedstil uden Billeder, paavirket af den svære gammeltestamentlige, som gaar over al Forstand. Hans Sprog ruller tungt og uklart henad Bogens Sider, bruser afsted med Kolonner af Ord, Regimenter af Ord, hvoraf det ene gør Digtet mér uforstaaeligt end det andet. Han har Digte, der er ganske storslagne i deres Ulæselighed. I et af dem, et ualmindelig dybsindigt Poem paa tre Linjer, hvoraf over Halvdelen staar i Parenteser, „synger“ han som følger: „''Still though the one I sing,'' ''(One, yet of contradictions made.) I dedicate to Nationality, I leave in him revolt, (O latent right of insurrection!'' ''O quenchless indispensable fire!)''“<noinclude><references/></noinclude> ozdcu3a5qr7m6bvfggt0ijpewvwc5ss 339554 339545 2026-10-12T11:04:06Z Øystein Tvede 3938 339554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Bog og slaar ofte ud i lys Lue. Naar Vinden suser, eller naar et Dyr skriger, saa er det for ham som om han hørte Rækker af indianske Navne nævne. „Lyden af Regn og Vind“, siger han, „Skrig af Fugle og Dyr i Skogene lyder som Navne til os, Okonee, Koosa, Ottawa, Monongahela, Sauk, Natchez, Chattahoochee, Kaqueta, Oronoco, Wabash, Miami, Saginaw, Chippewa, Oshkosh, Walla-Walla, {{. . .|4}} givende Vand og Land Navne“. Der behøves mindst dobbelt saa megen Inspiration til at læse slige Vers, som til at forfatte dem. Hans Stil er ikke engelsk, hans Stil tilhører ikke noget Kultursprog. Hans Stil er den svære indianske Billedstil uden Billeder, paavirket af den svære gammeltestamentlige, som gaar over al Forstand. Hans Sprog ruller tungt og uklart henad Bogens Sider, bruser afsted med Kolonner af Ord, Regimenter af Ord, hvoraf det ene gør Digtet mér uforstaaeligt end det andet. Han har Digte, der er ganske storslagne i deres Ulæselighed. I et af dem, et ualmindelig dybsindigt Poem paa tre Linjer, hvoraf over Halvdelen staar i Parenteser, „synger“ han som følger: {{liten|„''Still though the one I sing,'' ''(One, yet of contradictions made.) I dedicate to Nationality, I leave in him revolt, (O latent right of insurrection!'' ''O quenchless indispensable fire!)''“}}<noinclude><references/></noinclude> t59c0mhrg71rqvo8etko2gqapwv72iy 339555 339554 2026-10-12T11:04:41Z Øystein Tvede 3938 339555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Bog og slaar ofte ud i lys Lue. Naar Vinden suser, eller naar et Dyr skriger, saa er det for ham som om han hørte Rækker af indianske Navne nævne. „Lyden af Regn og Vind“, siger han, „Skrig af Fugle og Dyr i Skogene lyder som Navne til os, Okonee, Koosa, Ottawa, Monongahela, Sauk, Natchez, Chattahoochee, Kaqueta, Oronoco, Wabash, Miami, Saginaw, Chippewa, Oshkosh, Walla-Walla, {{. . .|4}} givende Vand og Land Navne“. Der behøves mindst dobbelt saa megen Inspiration til at læse slige Vers, som til at forfatte dem. Hans Stil er ikke engelsk, hans Stil tilhører ikke noget Kultursprog. Hans Stil er den svære indianske Billedstil uden Billeder, paavirket af den svære gammeltestamentlige, som gaar over al Forstand. Hans Sprog ruller tungt og uklart henad Bogens Sider, bruser afsted med Kolonner af Ord, Regimenter af Ord, hvoraf det ene gør Digtet mér uforstaaeligt end det andet. Han har Digte, der er ganske storslagne i deres Ulæselighed. I et af dem, et ualmindelig dybsindigt Poem paa tre Linjer, hvoraf over Halvdelen staar i Parenteser, „synger“ han som følger: {{liten|„''Still though the one I sing,'' ''(One, yet of contradictions made.) I dedicate to Nationality, I leave in him revolt, (O latent right of insurrection!''}} {{liten|''O quenchless indispensable fire!)''“}}<noinclude><references/></noinclude> amhj0daerv3edw2aulyrecdaknqk3ge 339556 339555 2026-10-12T11:05:08Z Øystein Tvede 3938 339556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Bog og slaar ofte ud i lys Lue. Naar Vinden suser, eller naar et Dyr skriger, saa er det for ham som om han hørte Rækker af indianske Navne nævne. „Lyden af Regn og Vind“, siger han, „Skrig af Fugle og Dyr i Skogene lyder som Navne til os, Okonee, Koosa, Ottawa, Monongahela, Sauk, Natchez, Chattahoochee, Kaqueta, Oronoco, Wabash, Miami, Saginaw, Chippewa, Oshkosh, Walla-Walla, {{. . .|4}} givende Vand og Land Navne“. Der behøves mindst dobbelt saa megen Inspiration til at læse slige Vers, som til at forfatte dem. Hans Stil er ikke engelsk, hans Stil tilhører ikke noget Kultursprog. Hans Stil er den svære indianske Billedstil uden Billeder, paavirket af den svære gammeltestamentlige, som gaar over al Forstand. Hans Sprog ruller tungt og uklart henad Bogens Sider, bruser afsted med Kolonner af Ord, Regimenter af Ord, hvoraf det ene gør Digtet mér uforstaaeligt end det andet. Han har Digte, der er ganske storslagne i deres Ulæselighed. I et af dem, et ualmindelig dybsindigt Poem paa tre Linjer, hvoraf over Halvdelen staar i Parenteser, „synger“ han som følger: {{liten|„''Still though the one I sing,''<br> ''(One, yet of contradictions made.) I dedicate to Nationality, I leave in him revolt, (O latent right of insurrection!''<br> ''O quenchless indispensable fire!)''“}}<noinclude><references/></noinclude> 0ld1hmuc46iw13833nwgfa00wu4fvru 339557 339556 2026-10-12T11:07:12Z Øystein Tvede 3938 339557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Bog og slaar ofte ud i lys Lue. Naar Vinden suser, eller naar et Dyr skriger, saa er det for ham som om han hørte Rækker af indianske Navne nævne. „Lyden af Regn og Vind“, siger han, „Skrig af Fugle og Dyr i Skogene lyder som Navne til os, Okonee, Koosa, Ottawa, Monongahela, Sauk, Natchez, Chattahoochee, Kaqueta, Oronoco, Wabash, Miami, Saginaw, Chippewa, Oshkosh, Walla-Walla, {{. . .|4}} givende Vand og Land Navne“. Der behøves mindst dobbelt saa megen Inspiration til at læse slige Vers, som til at forfatte dem. Hans Stil er ikke engelsk, hans Stil tilhører ikke noget Kultursprog. Hans Stil er den svære indianske Billedstil uden Billeder, paavirket af den svære gammeltestamentlige, som gaar over al Forstand. Hans Sprog ruller tungt og uklart henad Bogens Sider, bruser afsted med Kolonner af Ord, Regimenter af Ord, hvoraf det ene gør Digtet mér uforstaaeligt end det andet. Han har Digte, der er ganske storslagne i deres Ulæselighed. I et af dem, et ualmindelig dybsindigt Poem paa tre Linjer, hvoraf over Halvdelen staar i Parenteser, „synger“ han som følger: <poem> {{liten| „''Still though the one I sing,'' ''(One, yet of contradictions made.) I dedicate to Nationality, I leave in him revolt, (O latent right of insurrection! O quenchless indispensable fire!)''“}} </poem><noinclude><references/></noinclude> cxh53f0q0n05hvr2ozpk9pkl2pbg51y 104 145600 339546 2026-10-12T10:53:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det kan godt betyde en Fødselsdagslykønskning lige saa snart som en Paaskehymne. Det kan ogsaa lige saa godt være et Digt som et Reguladetristykke. Men i det længste vil man vægre sig for at tro, at Forfatteren med denne Primstavpoesi har villet synge, at vistnok er han Patriot, men tillige ganske oprørsk af sig ogsaa. O'Connor siger, at man maa have sét Whitman, forat kunne forstaa hans Bog; Bucke og Conway og Rhys siger ogsaa, at man maa have sét ham, forat kunne forstaa hans Bog. Da forekommer det dog mig, at det Indtryk af drømme- risk Vildhed, man faar ved Læsningen af ''Leaves of grass'', snarere styrkes end svækkes ved at tage dens Forfatter i Øjesyn. Han er alligevel det sidste begavede Eksemplar af et moderne Menneske, der er født Vild: For tredive―firti Aar siden kunde Folk i New York, Boston, New Orleans og senere i Washington møde paa Gaden en Mand af en sjeldent kraftig Bygning, en stor, rolig Mand, noget grovlemmet, altid klædt paa en skødesløs Maade, mindende om en Mekaniker, eller en Sjømand, eller en stor Arbejder af en eller anden Sort. Han gik næsten altid uden Frakke, ofte uden Hat; i varmt Vejr holdt han sig helst paa Solsiden af Gaden og lod Solen stege sit store<noinclude><references/></noinclude> 65ok1d55vz3v3vtf7abyd5lhsne9tdx 104 145601 339547 2026-10-12T10:55:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hoved. Hans Ansigt var sværladent, men skønt; det havde paa engang et stolt og sympatisk Udtryk; de blaa Øjne var milde. Han henvendte sig hyppigt til de forbigaaende, hvadenten han kendte dem eller ej; det hændte, at han klapped fremmede Mennesker paa Skuldren. Han lo aldrig. Som oftest gik han i graa Klæder, der altid var rene, men ofte kunde mangle Knapper; han havde farvet Skjorte paa og en hvid Papirsnip om Halsen. Saaledes saa Walt Whitman ud dengang. Nu er han en syg Olding paa 70 Aar. Jeg har sét et Billede af ham fra endel Aar tilbage. Som sædvanlig sidder han i Skjorteærmene, som sædvanlig i Utide har han denne Gang Hat paa Hovedet. Hans Ansigt er stort og skønt; et svært Haar og Skæg, som han aldrig klipper, bølger ham nedad Skuldrene og Brystet. Paa sin udstrakte Haands Pegefinger holder han en fint forarbejdet Sommerfugl med udspilede Vinger; denne sidder han og iagttager. Disse Portrætter af Walt Whitman civiliserer dog ikke hans Bog; denne er som literært Produkt en poetisk Ulyd. Man har villet gøre ham til den første amerikanske Folkedigter. Det kan kun forstaaes som Ironi. Han mangler al Folkedigterens Enkelhed, Enfold. Hans Primitivitet i<noinclude><references/></noinclude> 4ppm87k4mttmeza7ob7rjk17l47izys 104 145602 339548 2026-10-12T10:58:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Følelsen ligger {{sp|bagenfo|r}} Folket. Og hans Sprog har ikke den stille Styrke, men den larmende Kraft; det stiger nu og da til høje, orkesteragtige Udbrud, frydefulde Sejershurra, som minder den slagne Læser om indianske Krigsdanse. Og overalt er det kun ved nærmere Eftersyn et Ordenes vilde Karneval. Forfatteren gør store Anstrængelser forat ville noget, mene noget i sine Digte; men han kan ikke faa sagt det for bare Ord. Han har Digte, der næsten ikke bestaar af andet end Navne, Digte, hvis enkelte Linjer passende kunde være Overskrifter til Digte: <poem> „Amerikanere! Erobrere! (o. s. v.) For Jær er Sangenes Program: Sange af Prærien, Sange af den langt flydende Mississippi og ned til den Mexikanske Sjø, Sange af Ohio, Indiana, Illinois, Jowa, Wisconsin og Minnesota, Sange, der løber fort fra Centret af Kansas og derfra i lige Frastand (?), Skydende (afsted) som uophørlige Pulsslag af Ild, forat levendegøre alle.“ </poem> Ende! I næste Digt taler han allerede om noget ganske andet; i næste Digt beretter han nemlig, hvorlunde han „i den gamle Tid“ sad og „studered ved de gamle Mesteres Fødder“, men at nu de gamle Mestere til Gengæld „skulde<noinclude><references/></noinclude> pi5dsjyht671wjgqvgimnerhi1gho1a 339549 339548 2026-10-12T10:59:17Z Øystein Tvede 3938 339549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Følelsen ligger {{sp|bagenfo|r}} Folket. Og hans Sprog har ikke den stille Styrke, men den larmende Kraft; det stiger nu og da til høje, orkesteragtige Udbrud, frydefulde Sejershurra, som minder den slagne Læser om indianske Krigsdanse. Og overalt er det kun ved nærmere Eftersyn et Ordenes vilde Karneval. Forfatteren gør store Anstrængelser forat ville noget, mene noget i sine Digte; men han kan ikke faa sagt det for bare Ord. Han har Digte, der næsten ikke bestaar af andet end Navne, Digte, hvis enkelte Linjer passende kunde være Overskrifter til Digte: <poem> {{{liten|„Amerikanere! Erobrere! (o. s. v.) For Jær er Sangenes Program: Sange af Prærien, Sange af den langt flydende Mississippi og ned til den Mexikanske Sjø, Sange af Ohio, Indiana, Illinois, Jowa, Wisconsin og Minnesota, Sange, der løber fort fra Centret af Kansas og derfra i lige Frastand (?), Skydende (afsted) som uophørlige Pulsslag af Ild, forat levendegøre alle.“}} </poem> Ende! I næste Digt taler han allerede om noget ganske andet; i næste Digt beretter han nemlig, hvorlunde han „i den gamle Tid“ sad og „studered ved de gamle Mesteres Fødder“, men at nu de gamle Mestere til Gengæld „skulde<noinclude><references/></noinclude> 56xnnwqr8p11t6kn7gq97mfxhowzrts 339550 339549 2026-10-12T10:59:25Z Øystein Tvede 3938 339550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Følelsen ligger {{sp|bagenfo|r}} Folket. Og hans Sprog har ikke den stille Styrke, men den larmende Kraft; det stiger nu og da til høje, orkesteragtige Udbrud, frydefulde Sejershurra, som minder den slagne Læser om indianske Krigsdanse. Og overalt er det kun ved nærmere Eftersyn et Ordenes vilde Karneval. Forfatteren gør store Anstrængelser forat ville noget, mene noget i sine Digte; men han kan ikke faa sagt det for bare Ord. Han har Digte, der næsten ikke bestaar af andet end Navne, Digte, hvis enkelte Linjer passende kunde være Overskrifter til Digte: <poem> {{liten|„Amerikanere! Erobrere! (o. s. v.) For Jær er Sangenes Program: Sange af Prærien, Sange af den langt flydende Mississippi og ned til den Mexikanske Sjø, Sange af Ohio, Indiana, Illinois, Jowa, Wisconsin og Minnesota, Sange, der løber fort fra Centret af Kansas og derfra i lige Frastand (?), Skydende (afsted) som uophørlige Pulsslag af Ild, forat levendegøre alle.“}} </poem> Ende! I næste Digt taler han allerede om noget ganske andet; i næste Digt beretter han nemlig, hvorlunde han „i den gamle Tid“ sad og „studered ved de gamle Mesteres Fødder“, men at nu de gamle Mestere til Gengæld „skulde<noinclude><references/></noinclude> 98fcumm1bsfqxy9l0kk6u40kt0r81q1 339551 339550 2026-10-12T11:00:04Z Øystein Tvede 3938 339551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Følelsen ligger {{sp|bagenfo|r}} Folket. Og hans Sprog har ikke den stille Styrke, men den larmende Kraft; det stiger nu og da til høje, orkesteragtige Udbrud, frydefulde Sejershurra, som minder den slagne Læser om indianske Krigsdanse. Og overalt er det kun ved nærmere Eftersyn et Ordenes vilde Karneval. Forfatteren gør store Anstrængelser forat ville noget, mene noget i sine Digte; men han kan ikke faa sagt det for bare Ord. Han har Digte, der næsten ikke bestaar af andet end Navne, Digte, hvis enkelte Linjer passende kunde være Overskrifter til Digte: <poem> {{liten|„Amerikanere! Erobrere! (o. s. v.) For Jær er Sangenes Program: Sange af Prærien, Sange af den langt flydende Mississippi og ned til den Mexikanske Sjø, Sange af Ohio, Indiana, Illinois, Jowa, Wisconsin og Minnesota, Sange, der løber fort fra Centret af Kansas og derfra i lige Frastand (?), Skydende (afsted) som uophørlige Pulsslag af Ild, forat levendegøre alle.“}} </poem> Ende! I næste Digt taler han allerede om noget ganske andet; i næste Digt beretter han nemlig, hvorlunde han „i den gamle Tid“ sad og „studered ved de gamle Mesteres Fødder“, men at nu de gamle Mestere til Gengæld „skulde<noinclude><references/></noinclude> h6fmb66ztsa71ujqxnzo0tj2vm3abt2 104 145603 339552 2026-10-12T11:03:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>studere ved hans.“ Naar man betænker, at han blandt sine gamle Mestere først og fremst regner Kristus, Sokrates og Platon, saa er det forstaaeligt, at en civiliseret Læser af dette Digt føler sin Tanke en bitte liden Smule forstuvet. Det er øjensynlig de lange Rækker og Rader af opramsede Navne og Betegnelser i Whitmans Poesier, som har begejstret Emerson og Englænderne. Disse Fortegnelser, katalogagtige Kolonner, er ubetinget ogsaa det usædvanligste og originaleste i hans Digte. De er literære Fænomener. De er uden Sidestykker. Hele hans Bog er stuvende fuld af disse Fortegnelser. I en Digtrække paa 12 Afdelinger, ''Song of the broad-axe'', er der næppe ét Vers, som ikke har sin Fortegnelse; et af dets Afdelinger lyder saa: <poem> „Velkommen er alle Jordens Lande, hver i sit Slags, Velkommen hvert Land af Asp og Eg, Velkommen hvert Land af Citroner og Figener. Velkommen hvert Land at Guld, Velkommen hvert Land af Hvede og Majs, velkommen de af Vindruer, Velkommen hvert Land af Sukker og Ris, Velkommen Bomuldslandene, velkommen de af hvide Poteter og søde Poteter, Velkommen er Fjældene, Fladerne, Sanden, Skogene, Prærierne, Velkommen de rige Flodbanker, flade Lande, Aabninger, </poem><noinclude><references/></noinclude> f7c6y060orrnts0br7583jx7l7hvsdl 339553 339552 2026-10-12T11:03:26Z Øystein Tvede 3938 339553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>studere ved hans.“ Naar man betænker, at han blandt sine gamle Mestere først og fremst regner Kristus, Sokrates og Platon, saa er det forstaaeligt, at en civiliseret Læser af dette Digt føler sin Tanke en bitte liden Smule forstuvet. Det er øjensynlig de lange Rækker og Rader af opramsede Navne og Betegnelser i Whitmans Poesier, som har begejstret Emerson og Englænderne. Disse Fortegnelser, katalogagtige Kolonner, er ubetinget ogsaa det usædvanligste og originaleste i hans Digte. De er literære Fænomener. De er uden Sidestykker. Hele hans Bog er stuvende fuld af disse Fortegnelser. I en Digtrække paa 12 Afdelinger, ''Song of the broad-axe'', er der næppe ét Vers, som ikke har sin Fortegnelse; et af dets Afdelinger lyder saa: <poem> {{liten|„Velkommen er alle Jordens Lande, hver i sit Slags, Velkommen hvert Land af Asp og Eg, Velkommen hvert Land af Citroner og Figener. Velkommen hvert Land at Guld, Velkommen hvert Land af Hvede og Majs, velkommen de af Vindruer, Velkommen hvert Land af Sukker og Ris, Velkommen Bomuldslandene, velkommen de af hvide Poteter og søde Poteter, Velkommen er Fjældene, Fladerne, Sanden, Skogene, Prærierne, Velkommen de rige Flodbanker, flade Lande, Aabninger,}} </poem><noinclude><references/></noinclude> 16ctna5kqdlzym0e828jscf4h0hookc 104 145604 339560 2026-10-12T11:18:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><poem> {{liten|Velkommen de umaadelige Græsgange, velkommen Frugthavernes, Horens, Honningens, Hampens rige Jordbund; Velkommen lige saa varmt andre, mér haardbarkede Lande, Lande, rige som Lande af Guld, eller Hvede- og Frugtlande, Lande af Miner, Lande af mandige (!) og ru Metaller, Lande af Kul, Kobber, Bly, Tin, Zink, Lande af Jern Lande, hvor Økser laves.“}} Niende Afdeling af dette samme katalogiske Digt begynder med en af Forfatterens sædvanlige ubegribelige Parenteser og fortsætter: <poem> {{liten|„(Amerika! Jeg skryder ikke af min Kærlighed til dig, Jeg har, hvad jeg har.) Øksen svinges! Den tykke Skog genlyder af flydende Tale, De (?) vakler, de (?) rejser sig og antager Form (-er), Hytte, Telt, Landgangsbræt, Maaletræ, Plejl, Plog. Spidshammer, Loftestang, Spade, Tagspaan, Slaa, Strævepille, Planke, Dørpost, Lægte, Panel, Gavl, Citadel, Tag, Salon, Akademi, Orgel, Udstillingsbygning, Bibliotek, Karnis, Gitter, Pilaster, Balkon, Vindu, Taarn, Svalgang, Hakke, Rive, Hogaffel, Blyant, Vogu, Stav, Tag, Langhøvl, Træhammer, Kile, Haandgreb, Stol, Balje, Stamp, Bord, Portlaage, Fløj, Bindingsværk, Gulv,}} </poem><noinclude><references/></noinclude> 1r7k4y1h7tuy4d0ub36p8nl2vp0ferl 339561 339560 2026-10-12T11:19:02Z Øystein Tvede 3938 339561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><poem> {{liten|Velkommen de umaadelige Græsgange, velkommen Frugthavernes, Horens, Honningens, Hampens rige Jordbund; Velkommen lige saa varmt andre, mér haardbarkede Lande, Lande, rige som Lande af Guld, eller Hvede- og Frugtlande, Lande af Miner, Lande af mandige (!) og ru Metaller, Lande af Kul, Kobber, Bly, Tin, Zink, Lande af Jern Lande, hvor Økser laves.“}} </poem> Niende Afdeling af dette samme katalogiske Digt begynder med en af Forfatterens sædvanlige ubegribelige Parenteser og fortsætter: <poem> {{liten|„(Amerika! Jeg skryder ikke af min Kærlighed til dig, Jeg har, hvad jeg har.) Øksen svinges! Den tykke Skog genlyder af flydende Tale, De (?) vakler, de (?) rejser sig og antager Form (-er), Hytte, Telt, Landgangsbræt, Maaletræ, Plejl, Plog. Spidshammer, Loftestang, Spade, Tagspaan, Slaa, Strævepille, Planke, Dørpost, Lægte, Panel, Gavl, Citadel, Tag, Salon, Akademi, Orgel, Udstillingsbygning, Bibliotek, Karnis, Gitter, Pilaster, Balkon, Vindu, Taarn, Svalgang, Hakke, Rive, Hogaffel, Blyant, Vogu, Stav, Tag, Langhøvl, Træhammer, Kile, Haandgreb, Stol, Balje, Stamp, Bord, Portlaage, Fløj, Bindingsværk, Gulv,}} </poem><noinclude><references/></noinclude> ebm3l6gvvqm9yyhefdxsvv0vzlbuasw 104 145605 339562 2026-10-12T11:26:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><poem> {{liten|Værktøjkiste, Kiste, Strængeinstrument, Baad, Ramme ― og hvad ikke? Statskapitoler og Nationalkapitol, Lange statelige Rader af Gadealléer, Hospitaler for Børn, eller for de fattige, eller syge, Manahattan Dampskibe og Klipperter maalende alle Sjøer.“}} </poem> Det er kættersk at sige det, det er maaske ligefrem blasfemisk, men jeg tilstaar, at i mørke Nætter, naar jeg har været i svære poetiske Anfægtelser og ikke kunde sove, har det hændt, at jeg har maattet bide Tænderne sammen for ikke at komme til at sige rent ud: Saaledes kunde ogsaa jeg skrive Digte! Hvad vil Walt Whitman? Vil han afskaffe Slavehandlen i Afrika eller forbyde Brugen af Spadserstokke? Vil han bygge et nyt Skolehus i Wyoming eller indføre Jægers Uldtrøjer? Ingen véd det. I den Kunst at tale meget og absolut intet sige, har jeg aldrig truffet hans Mage. Hans Ord er varme, de blusser; der er Lidenskab, Kraft, Begejstring i hans Vers. Man hører denne desperate Ordmusik, og man føler hans Bryst bølge imod sig. Men man fatter ikke {{sp|hvorfo|r}} han er begejstret. Gennem hele hans Bog ruller Tordenen, og Lynet, Gnisten, den kommer aldrig. Man læser Side op og Side ned og er ikke istand til at finde Meningen af noget. Man hverken forvirres eller<noinclude><references/></noinclude> 12w7krgk8e3rmplalfvr1hpgayax69m 104 145606 339563 2026-10-12T11:29:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>beruses af disse begejstrede Ordtabeller, man lammes, trykkes til Jorden i dump Haabløshed; deres evige, ndmattende Monotoni angriber tilsidst Læserens Forstand. Ved sidste Digt kan man ikke tælle til fire. Man staar virkelig foran en Forfatter, der forstuver almindelige Menneskers hele Tankegang. Blot han gaar paa en Vej, ''(Song on the open road)'', føler han sig betagen af Henrykkelse ved den Vej, „den er ham mér værd end et Digt“, og efterhvert som han vandrer frem paa selvsamme, mérbemældte Vej, finder han den ene „guddommelige Ting vel indpakket“ efter den anden. Han er som et Ørkenmenneske, der vaagner en Morgen i Oasen og falder i Staver over at sé Græs. „Jeg sværger Jær til“, udbryder han, stadig med Anbelangende til tidtnævnte, meget- omtalte Alfarvej, „der er guddommelige Ting mér skønne end Ord kan udsige!“ Og han udsiger det da heller ikke, han gør ikke Læseren klogere. ― Selv med Forfatterens eget Billede levende for Øje, er altsaa ''Leaves of grass'' lige „usigelig“ dunkel for den arme Læser, som Bogen er det uden Billedet. Det er maaske ogsaa højst tvivlsomt, at man vilde forstaa Digtene bedre, om man endog kendte Forfatteren ud og ind. I det højeste kunde han personlig forklare, hvad han har ment med sine forskellige Tabeller; disse blir dog derfor<noinclude><references/></noinclude> b5lnshha2okriyyp0zwzq812de8zkyf 104 145607 339564 2026-10-12T11:32:27Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke omskrevne, de staar den Dag idag i en Digtning, der angivelig indeholder Sange. Det, Whitman har ment med sin Bog, er forøvrigt efter hans egne og Biografers Ord {{sp|Demokrat|i}}. Han er „Demokratiets Sanger“. Er han tillige ogsaa, hvad Rhys gør ham til, „Universets Sanger", saa maa man indrømme, at den Sanger er en yderst mangfoldig Mand; man oversé heller ikke, at han til sine Tider maa have havt ganske drøje tabelariske Opgaver. Hvorledes er han nu „Demokratiets Sanger“? I Digtet „Jeg hører Amerika synge“, som er et Programdigt, er han Demokratiets Sanger paa følgende Sæt og Vis: <poem> {{liten|Jeg hører Amerika synge, de forskellige Glædessange jeg hører, Sange af Mekanikerne, hver og en syngende sit som det skal være, sangrende og stærkt, Snedkeren syngende sit, idet han maaler sin Planke eller Bjælke, Mureren syngende sit, idet han bereder sig til Arbejde eller slutter Arbejdet, Færgemanden synger, hvad ham tilhører, i sin Baad, Dæksgutten synger paa Damperens Dæk, Skomageren synger, idet han sidder paa sin Bænk, Hattemageren synger som han staar, Vedhuggerens Sang, Pløjemandens, paa hans Vej om Morgenen, eller ved Middagens Ophør eller ved Solnedgang, Den dejlige Syngen af Moderen, eller den unge Hustru ved Arbejdet, eller af Pigen, der syr eller vasker,}} </poem><noinclude><references/></noinclude> 5p1ixffiuivul4spf9ukpn9iimlw54z 104 145608 339565 2026-10-12T11:35:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><poem> {{liten|Hver og en synger, hvad der tilhører ham eller hende og ingen anden, Om Dagen, hvad Dagens er, om Natten Klynger af unge Fyre, robuste, venlige, Syngende med aabne Munde deres stærke, melodiese Sange.“}} </poem> Han glemmer i denne Poesi, hvis Metrik fordrager alt, taaler alt, og hvis Vers er uden Grændser, han glemmer at høre synge baade Sadelmagerne og Sporvognskonduktørerne og Generalsuperintendanterne! Hvis en hjemlig Demokratiets Sanger forfatted et saadant Poem ― hvadenten det nu kunde være om „Skomageren, som synger idet han sidder paa sin Bænk“, eller om „Hattemageren, som synger som han staar“ ― og han bragte det til en Avis eller endog til en dansk Almanakredaktion, ― saa er jeg meget nær ved at tro, at man vilde bede om at faa føle paa den Sangers Puls og maaske byde ham et Glas Vand; hvis han vægred sig for at være gal, vilde man ialfald synes, at han kunde spøge grovt. Walt Whitman er en lyrisk bevæget Amerikaner; som saadan er han en sjelden Forteelse. Han har lidet eller intet læst og mindre end intet levet. Der har hændt ham yderst faa Ting i hans Liv. I 1819 blev han født; i tyve Aars Alderen blev han besvegen af sin Forlovede; under Slavekrigen var han Sygeplejer; i 1868 blev han<noinclude><references/></noinclude> 5i56r4heo5a8q7lh2d2z5n5a39ymmpq 104 145609 339566 2026-10-12T11:39:03Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>afskediget fra sin Plads i Indredepartementet og senere tagen tilbage; i 1873 døde hans Moder, hvorved der samtidig efter hans eget Udsagn døde noget i ham selv. Dette er hans Livs Eventyr i Omrids. Af Arbejder foruden ''Leaves of grass'' har han skrevet og udgivet nogle faa Ting, hvoriblandt ''Specimen days and collect'' og ''Democratic vistas'', der imidlertid ikke i nogen Henséende har befæstet hans literaturhistoriske Stilling. Naar man nævner Whitmans Navn, saa er det i For- bindelse med „Græsbladene“; hans Essays læses ikke og er tildels ulæselige. Var han bleven født i et Kulturland og intelligent opdragen, vilde han maaske blevet en liden Wagner; hans Nerver er ømtaalige og hans Gemyt musikalsk; men født i Amerika, denne Afegn af Verden, hvor kun alt brøler Hurra, og hvor Folks eneste anerkendte Talent er Omsætningstalentet, maatte han blive en Forbytting, en Mellemting af Urvæsen og Nutidsmenneske. „I vort Land“, siger den amerikanske Forfatter {{sp|Nathaniel Hawthorn|e}}, „er der ingen Skygge, ingen Fred, ingen Mysterier, ingen Idealitet, ingen Ælde; men Poesi og Vedbend, Murplanter og Stenroser trænger Ruiner forat trives.“ Til den oprindelige Primitivitet, som var Whitmans Natur medfødt, kommer hans Forkærlighed for mér eller mindre<noinclude><references/></noinclude> a22iqraopkcjm0u8226z5xxmegk73ng 104 145610 339567 2026-10-12T11:41:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>primitiv Læsning; at læse Bibelen er saaledes for ham den højeste poetiske Nydelse; herved har han upaatvivlelig snarere udviklet end hæmmet sine Vildmandstilbøjeligheder. Overalt i hans Digte gaar Bibelens Sprogtone og Tankegang igen; hans Digtnings Lighed med Bibelens er paa sine Steder saa slaaende, at man næsten maa beundre den Inderlighed, hvormed han har magtet at tilegne sig en saa fjærntliggende poetisk Form. I Digtet ''Song of the answerer'' siger han saaledes: <poem> {{liten|„En ung Mand kom til mig og bragte et Bud fra sin Broder; Hvorledes skal en ung Mand vide en Broders enten eller naar (?)? Sig ham, at han sender mig Kendemærker. Og jeg staar foran den unge Mand, Ansigt til Ansigt, og tager hans højre Haand i min venstre Haand og hans venstre Haand i min højre Haand, Og jeg svarer for hans Broder og for Menneskene og jeg svarer for ham, som svarer for alle, og jeg sender disse Kendemærker {{. . .|4}}“}} </poem> Er det ikke som man læste et Stykke hos en af de gammeltestamentlige Forfattere? Whitmans daglige Syslen med den bibelske Poesi har ganske vist ogsaa styrket hans literære Dristighed, saaledes, at han nævner vovelige Ting og nævner dem vovsomt, Han er forsaavidt<noinclude><references/></noinclude> 5zsy5yli5kjnmrla89nfhvulr18kre3 104 145611 339568 2026-10-12T11:44:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>moderne som hans Pen skriver brutalt alt, en fyrig Sandselighed fornemmer og en udannet Hjerne tænker. Men det er næppe under nogen bevidst Følelse af kunstnerisk Mod og Ansvarlighed, han har vovet sin Realisme; denne er meget mér Frugten af et Naturbarns hele kejtede Najvitet. Den Afdeling Erotik i ''Leaves of grass'', som han blev afskediget for, og for hvilken det supersædelige Boston raabte til Himlen, indeholder i Virkeligheden ikke mér, end hvad man uangreben kan sige i alle Literaturer; en anden Sag er det, at det dristige er lidt grovt, uopdragent sagt, hvad det kanske nok er. Man kunde med noget mindre Najvitet og lidt mindre bibelsk Paavirkning sige det dobbelte af, hvad der er sagt, og give det sagte mangedobbelt literær Værdi, blot med en Smule sproglig Behændighed, flytte ét Ord, retouchere et andet, stryge en Plathed og erstatte den med en Betegnelse. Sproget i Whitmans Poesier er langtfra det dristigste, varmeste i alle Literaturer, men det er det smagløseste, najveste i mange. Walt Whitmans Najvitet er saa misforholdsmæssig stor, at den endog kan virke bestikkende og nu og da faa Læseren til at finde sig i den. Det er denne hans vidunderlige Najvitet, som har skaffet ham et Par Tilhængere endog blandt ''men of letters''. Hans Tabeldigtning, disse umulige<noinclude><references/></noinclude> nlhpnu1csbuad9shadh88o3xxluj69u 104 145612 339569 2026-10-12T11:46:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Opramsninger af Personer, Stater, Husgeraad, Værktøj, Klædningsstykker, er visselig det najveste Digteri, som en Literatur endda er bleven forøget med, og var den ikke sungen ud af et najvt Bryst, skulde den saavist aldrig blive læst. Ti den røber end ikke Gnist af digterisk Talent. Naar Whitman besynger en Ting, siger han straks i første Linje, at han besynger denne Ting ― for i den næste Linje at sige, at han besynger en anden, i den tredje en tredje ― uden at besynge den paa anden Maade, end blot at navngive den. Han kender ikke mér af Tingen end dens Navn; men han kender mange Navne, ― deraf alle de begejstrede Navnefortegnelser. Hans Sind er for uroligt og hans Tanke for uopdragen til at fastholde den enkelte Ting, han sér, og besynge den; han skildrer Livet i Parade, ikke den særskilte Tings fine Flerartethed, men alle Tings støjende Mangfoldighed; han sér altid Masser. Man aabne hans Bog hvorsomhelst, man vil, man undersøge hver. Side ― overalt siger han, at han vil synge om denne eller hin Ting, som han til syvende og sidst dog bare nævner. Interessant er i denne Henséende hans lille Digt paa tre Linjer betitlet ''Farm picture'' (Bondegaardsbillede). Her var han ifølge Emnets Beskaffenhed nødt til at beskrive, skildre, og det gør han da saaledes:<noinclude><references/></noinclude> 3647z2q3nnk9opewjqceufj646qt0nb