Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.24 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 2 96869 339829 337511 2026-10-13T18:09:27Z Øystein Tvede 3938 339829 wikitext text/x-wiki <poem> '''Bøker på Wikikilden:''' {{***|2|12em|margin-top=1em}} {{*|margin-bottom=1em}} Ambrose Bierce: ::''[[Giftslangen]]'' Asta Graah Bolander ::''[[Rænessancens Florens]]'' Jules Barbey d'Aurevilly: ::[[Don Juans skjønneste Kjærlighed]] Alf B. Bryn: ::''[[Peter van Heeren tar skeen i den anden haand]]'' ::''[[Peter van Heeren har faat blod paa tand]]'' ::''[[Peter van Heeren gjør hvad der falder ham ind]]'' Olaf Bull: ::''[[Mordet paa Bygdø]]'' ::''[[Oinos og Eros]]'' ::''[[De hundrede aar]]'' ::''[[Ignis ardens]]'' Theodor Caspari: ::''[[Polemiske Sonetter]]'' Paul Claudel: ::''[[Besøk i helvede]]'' Joseph Conrad: ::''[[Taifun]]'' Benjamin Constant: ::''[[Adolphe]]'' René Desvartes: ::''[[Betragtninger over filosofiens grundlag]]'' Arthur Conan Doyle: ::''[[Av dr. Watsons optegnelser]]'' ::''[[Hunden fra Baskerville]]'' ::''[[Den forsvundne verden]]'' Charles Dickens: ::''[[En julesang]]'' ::''[[Bleak House – Ødegården 1]]'' ::''[[Bleak House – Ødegården 2]]'' Dostojevskij: ::''[[Krotkaja]]'' Arne Dybfest: ::''[[To noveller]]'' Sven Elvestad: ::''[[Lys og Skygge. Den hemmelighedsfulde Thomas Ryer – Norges farligste Forbryder]]'' ::''[[Angsten]]'' ::''[[Himmel og hav]]'' ::''[[Aar og dag]] ::''[[Tindebestigerklubben]]'' (under arbeid) Evripides: ::''[[Bakkantinderne]]'' ::''[[Medea]]'' Flaubert: ::''[[Fru Bovary]]'' Frich: ::''[[Halvkunstnere]]'' ::''[[Jakob Harvis, spilleren]]'' ::''[[Journalisten og filmstjernen]]'' Anatole France: ::''[[Min vens bok]]'' ::''[[Statholderen i Judæa og andre noveller]]'' ::''[[Sylvestre Bonnards forbrydelse]]'' ::''[[Thaïs]]'' ::''[[Vertshuset Dronning Gåsefot]]'' André Gide: ::''[[Den forlorne sønns hjemkomst]]'' Goethe: ::''[[Hermann og Dorothea]]'' Gogol: ::''[[En mainat]]'' ::''[[Kopisten]]'' Irma Gram: ::''[[Litt om skikk og bruk før og nu]]'' Hamsun: ::''[[Den Gaadefulde]]'' ::''[[Et gjensyn]]'' ::''[[Sult]]'' ::''[[Mysterier]]'' ::''[[Pan]]'' ::''[[Ny Jord]]'' ::''[[Siesta (Hamsun)|Siesta]]'' ::''[[Victoria]]'' ::''[[Det vilde kor]]'' ::''[[Markens Grøde]]'' Maurits Hansen: ::[[Novellen. En Novelle]] ::''[[Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger]]'' Homer: ::''[[Odysseen]]'' ::''[[Odysseen illustrert]]'' ::''[[Iliaden]]'' Victor Hugo: ::''[[En dødsdømts siste dag 18..]]'' ::''[[De elendige]]'' Ragnhild Jølsen: ::''[[Ve's Mor]]'' ::''[[Rikka Gan]]'' ::''[[Efterlatte arbeider]]'' Kafka: ::[[Mordet]] Kaptein Seattle: ::''[[Lystyachtens hemmelighet]]'' Alexander L. Kielland: ::''[[Arbeidsfolk]]'' ::''[[Mennesker og Dyr]]'' Nils Kjær: ::''[[Essays. Fremmede Forfattere]]'' ::''[[Bøger og Billeder]]'' ::''[[Smaa Epistler]]'' ::[[Nils Kjær Samlede skrifter/5|Bind 5. Epistler og noveller]] Vilhelm Krag: ::''[[Nye Digte]]'' ::''[[Nat. Digte i prosa]]'' Lagerlöf: ::''[[Hr. Arnes Penge]]'' Erik Lie: ::''[[Erindringer fra et dikterhjem]] Jonas Lie: ::''[[Digte (Lie)|Digte]]'' ::''[[Den Fremsynte]]'' Niccolò Machiavelli ::''[[Fyrsten]]'' Thomas Mann: ::''[[Hans kongelige høyhet]]'' Maupassant: ::[[Horla]] ::''[[Madame Telliers hus]]'' Max Mauser: ::''[[Dødsdiamanten]]'' Prosper Merimee ::''[[Don Juan de Maraña]]'' Molière: ::Hr. Jourdains adelsgriller (under arbeid) Monsen: ::''[[Throndhjems Mysterier]]'' Anders Munch: ::''[[Ephemerer]]'' Rudolf Muus: ::''[[Ole Høilands Penge]]'' ::''[[Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde]]'' ::''[[Blandt Kristiania-Vampyrer]]'' ::''[[Kongesønnen fra Færøerne]]'' ::''[[Stjerneskud paa Ekeberg]]'' Regine Normann: ::''[[Berit Ursin]]'' Carl Nærup: ::''[[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur]]'' John Paulsen: ::''[[Samliv med Ibsen]]'' Rocambole Pedersen: ::''[[Den forsvundne pølsemaker]]'' Platon: ::''[[Gjestebodet]]'' Edgar Allan Poe ::''[[Den røde døds maske og andre fortellinger]]'' Kristofer Randers: ::''[[„Polemiske Sonetter“: Et Tillsvar]]'' Rainer Marie Rilke: ::''[[Brever til en ung dikter]]'' Roggen: ::''[[Bergens Mysterier]]'' Amalie Skram: ::''[[Professor Hieronimus]]'' ::''[[På Sct. Jørgen]]'' Christian Sparre: ::''[[Karl Monks oplevelser]]'' ::''[[Gamle Friks diamant]]'' (under arbeid) ::''[[Det hemmelighetsfulle skib]] (under arbeid) Robert Louis Stevenson: ::''[[Skatten paa Sjørøverøen]]'' ::''[[Løyndomen. Den forunderlege soga om dr. Jekyll og mr. Hyde]]'' Clara Tschudi: ::''[[Goethes moder]]'' ::''[[Ludwig den anden. Konge af Bayern]]'' Ivan Turgenev: ::''[[Den første Kjærlighet]]'' Sigrid Undset: ::''[[Ungdom. Digte]]'' ::''[[Steen Steensen Blicher]]'' John Utheim ::''[[Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne]]'' Paul Valéry: ::''[[Omkring Degas]]'' Auguste de Villiers de l'Isle-Adam: ::[[Skafottets Hemmelighed]] Voltaire: ::''[[Candide]]'' Wergeland: ::''[[Samlede skrifter (1918–1940)|Samlede skrifter]]'' Winsnes: ::''[[Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen]]'' Hans Aanrud: ::''[[Storkarer]]'' Zweig: ::''[[Amok]]'' Zwilgmeyer: ::''[[Vi børn]]'' ::''[[Karsten og jeg]]'' Dansk Wikisource: ::''[http://da.wikisource.org/wiki/Døden_i_Venedig Døden i Venedig]'' ::''[http://da.wikisource.org/wiki/Kong_Salomon_og_Jørgen_Hattemager Kong Salomon og Jørgen Hattemager]'' ::''[http://da.wikisource.org/wiki/Under_Aaget Under Aaget]'' {{asterisme}} '''Utgaver på Det norske språk- og litteraturselskap:''' ''[https://www.bokselskap.no/boker/familienpehrsen/forord Familien Pehrsen]'' {{asterisme}} '''Bøker på bokselskap.no:''' ''[https://www.bokselskap.no/boker/denfransketragedie/tittelside Den franske tragedie]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/familienpehrsen/tittelside Familien Pehrsen]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/livetstriumf/tittelside Livets triumf]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/angsten/tittelside Angsten]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/defortapteshus/tittelside De fortaptes hus]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/bogerogbilleder/tittelside Bøger og Billeder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/fremmedeforfattere/tittelside Fremmede Forfattere]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/smaaepistler/tittelside Smaa Epistler]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dikterhjem/tittelside Erindringer fra et dikterhjem]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/throndhjemsmysterier/tittelside Throndhjems Mysterier]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/kristianiaoriginaler/tittelside Gamle Kristiania-originaler]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/kristianiaminder/tittelside Gamle Kristiania-minder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/forstadsscener/tittelside Kristiania forstadsscener og deres skuespillere]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dikterliv/tittelside Dikterliv i gamle Kristiania]'' ''[http://www.bokselskap.no/boker/polsemaker/tittelside Den forsvundne pølsemaker]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/karlmonk/tittelside Karl Monks oplevelser]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/gamlefriksdiamant/tittelside Gamle Friks diamant]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/dethemmelighedsfuldeskib/tittelside Det hemmelighedsfulde skib]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/goethesmoder/tittelside Goethes moder]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/ludwigbayern1/tittelside Ludwig den anden – konge af Bayern]'' ''[https://www.bokselskap.no/boker/ludwigbayern2/tittelside Ludwig den andens sidste dage]'' </poem> oo202kdhv5fshg6r25m32uzfoy086v3 3 105556 339730 339316 2026-10-13T12:54:29Z Øystein Tvede 3938 /* Administrator */ Svar 339730 wikitext text/x-wiki == Nasjonalbiblioteket == Hei, du har etterspurt en dokumentasjon av prosessen for å legge opp en tekst på Wikikilden. Jeg har begynt å se på om jeg kan skrive en hjelpeside som viser hvordan man laster ned en pdf fra Nasjonalbiblioteket og produserer en digital tekst på grunnlag av denne. Problemet mitt er at jeg hittil ikke har brukt Nasjonalbiblioteket selv, så jeg er ikke kjent med hva som vil være beste praksis. Etter et forsøk har jeg lagt merke til to ting: # Selv om pdf-filene fra Nasjonalbiblioteket har høy oppløsning, virker det som om Wikimedia Commons har problemer med å konvertere sidene i pdf-filen til jpg (som er det vi ser her på Wikikilden). Bildene i redigeringsvinduet på Wikikilden blir svært uklare. # Pdf-filene fra Nasjonalbiblioteket inneholder et tekstlag som dukker opp i redigeringsvinduet på Wikikilden, men dette tekstlaget ser ut til å være totalt ubrukelig. For å finne maskinlest tekst som kan brukes i det videre arbeidet må jeg gå tilbake til Nasjonalbiblioteket og velge å vise «Digital tekst» sammen med bildene. Denne teksten kan jeg så lime inn her på Wikikilden. Dette siste gjør helt klart prosessen mer tungvint enn den kunne ha vært hvis tekstlaget i pdf-filen hadde vært brukbart. Stemmer dette med din fremgangsmåte når du legger opp tekster fra Nasjonalbiblioteket, og er det i så fall slik jeg bør beskrive det på hjelpesiden? [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 29. mar. 2025 kl. 17:06 (CET) :Hei :Jeg skjønner ikke helt at billedkvaliteten på boksidene fra NB-pdfer som vises i Wikikilden generelt skal kunne beskrives som grøtete, selv om det klart er snakk om nedskalering i kvalitet gjennom Commons. Kan du komme med et eksempel? :Enig i at teksten blir ubrukelig i noen tilfeller (og bare spres utover som fragmenter), men da funker det gjerne helt fint å heller bruke Wikikildens egen OCR (noe som skulle tyde på at bildene er klare nok). :Noen ganger kopierer jeg heller teksten fra pdf'en og redigerer den i et tekstdokument for så å lime inn her. :Har forresten lagt merke til at det plutselig dukker opp sider i NB-pdf'er som ikke er optisk lest men dette gjelder kanskje 1% av sidene. :Kanskje best jeg spør, selv om jeg vel fremstår noe enfoldig: Skjer indekseringen av seg selv etter at jeg har opprettet siden, eller er det avhengig av at du går inn og gjør noe? Skjønte ikke helt om punkt 2 gjaldt et forsøk du selv hadde gjort eller mer generelt admin-rollen. :Takk for innsats for å bedre siden. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 29. mar. 2025 kl. 19:40 (CET) ::Jeg synes ikke [[Indeks:Ole Andreas Øverland - Kornet Ramus og Løitnant Bruse.pdf]] ga særlig gode bilder, men [[Indeks:Alexander Bugge - Sagaen om Ravnkel Frøisgode.pdf]] ble en del bedre. ::OCR-funksjonen fungerer veldig bra, særlig Google-valget. Jeg kommer til å anbefale det i introduksjonen. ::Punkt 2 gjaldt et forsøk på å laste opp en pdf fra Nasjonalbiblioteket og lage en indeksside. Det er noe alle kan gjøre uten å være administrator. Tenker du kanskje på det at indekssiden noen ganger henger? Jeg tror det skjer fordi man oppretter indekssiden før Commons er ferdig med å generere jpg-filene som benyttes i indeksfilen. Se [[en:Wikisource:Scriptorium/Help/Archives/2025#File not mirroring wikisource|diskusjon på engelsk Wikisource]]. Problemet løses ved å tømme mellomlageret for filen (enten lokalt på Wikikilden, eller på Commons, eller begge steder). Jeg har lagt inn to knapper på indekssiden som kan benyttes for å tømme mellomlageret hvis indekssiden henger ([[File:Commonswiki Community Tech Wishlist proposed logo.svg|20px]] og [[File:OOjs UI icon reload.svg|20px]]) [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 31. mar. 2025 kl. 22:25 (CEST) :::Skjønner godt at det Øverland-forsøket fikk deg til å tvile! Har aldri sett noe sånt med noe jeg har lastet opp. :::For meg er den gledeligste overraskelsen Transkribus-OCR med dansk gotisk tekst som valg. Det er jo tekster i gotisk/fraktur som virkelig trenger transkribering for å bli forstått. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 1. apr. 2025 kl. 01:04 (CEST) == [[Amok]] == Hei, denne teksten er litt problematisk fordi opphavsretten strengt tatt ikke utløper før 1. januar 2026. Selv om {{forfatterl|Barbra Ring}} døde 6. mai 1955, er det nemlig «utløpet av opphaverens dødsår» det skal regnes fra. For å oppfylle våre egne opphavsrettsregler foreslår jeg at vi sletter siden [[Amok]] inntil videre, så kan vi opprette den igjen over nyttår. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 12. jun. 2025 kl. 16:23 (CEST) :Hei. Jeg respekterer selvsagt at du gjør dette. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 12. jun. 2025 kl. 16:48 (CEST) == Automatisk teksterstatning == Hei, hvis du trenger å gjenta den samme endringen på mange sider (f.eks. «gjennom» > «gjennem») går det an å gjøre dette automatisk og dermed spare mye tid. Bare legg inn en forklaring av hva du vil ha gjort på min diskusjonsside, så kan jeg sette i gang en [[w:Wikipedia:Roboter|bot]]. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 15. jun. 2025 kl. 21:40 (CEST) :Takk, godt å vite! [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 15. jun. 2025 kl. 22:50 (CEST) == Administrator == Hei, jeg blir nødt til å redusere min aktivitet på dette prosjektet og kommer derfor til å levere fra meg administatorrettigheten jeg har vært i besittelse av ganske lenge. Siden du er den mest aktive brukeren her, synes jeg det er naturlig at du overtar administratorrettigheten (selvfølgelig under forutsetning at du vil). Jeg kan i så fall hjelpe deg med å få levert en søknad. Det er beklagelig at prosjektet ikke har klart å tiltrekke seg flere aktive brukere som kan utføre nødvendig vedlikehold, men slik er det. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 6. apr. 2026 kl. 22:39 (CEST) :Hei. Det var leit å høre, men skjønner jo at du kan trenge vaktskifte etter lang tjeneste. Jeg kan ta over administratorrollen så lenge det ikke krever et avansert teknisk ansvar. :Håper du ikke forsvinner helt og at det vil være mulig å få hjelp til å få i land Maurits Hansen- og Wergeland-prosjektene over tid. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 7. apr. 2026 kl. 15:02 (CEST) ::Jeg har lagt opp en avstemning på [[Wikikilden:Kontoret|Kontoret]]. Admin-rollen krever ingen tekniske forutsetninger, det eneste du har muligheten til å gjøre er å utføre slettinger og blokkere vandaler. Når avstemningen har stått 7 dager kan du legge inn en ny post på [https://meta.wikimedia.org/wiki/Steward_requests/Permissions Steward request] under "Administrator access", med lenke til avstemningen her. Dessverre ser det ut til at prosessen med å utnevne nye administratorer for små prosjekter er blitt mer byråkratisk, slik at de muligens bare vil gi deg en tidsavgrenset administrator-rettighet (3 måneder, 6 måneder eller 2 år avhengig av størrelsen på wikien). [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 7. apr. 2026 kl. 17:54 (CEST) :::Hei. Da er det i boks for seks måneder fremover. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 17. apr. 2026 kl. 15:41 (CEST) :::Fikk to års forlengelse denne gangen. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 13. okt. 2026 kl. 14:54 (CEST) == Månedens tekst == Hei, jeg er ikke innom her så ofte lenger, men hvis du ønsker å fortsette konseptet med «Månedens tekst», kan forsiden oppdateres ved å opprette en ny mal hver måned på dette formatet: [[Mal:Månedens tekst/2026/mai]] (juni, august osv.). Forsiden peker automatisk på malen for inneværende år/måned, og hvis den ikke eksisterer faller den tilbake til [[Mal:Månedens tekst/2025/mars]]. [[Bruker:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] ([[Brukerdiskusjon:Kåre-Olav|diskusjon]]) 9. mai 2026 kl. 10:48 (CEST) :Hei. Lurte på dette, så flott at du kom med fasit. En ting jeg håper at du vil kunne være behjelpelig med etterhvert er optisk lesing av de resterende Maurits Hansen-bindene, men det kan vente til høsten. [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 9. mai 2026 kl. 20:34 (CEST) == Notice of expiration of your sysop right == <div dir="ltr">Hi, as part of [[:m:Special:MyLanguage/Global reminder bot|Global reminder bot]], this is an automated reminder to let you know that your permission "sysop" (Administratorer) will expire on 2026-10-17 12:54:40. Please renew this right if you would like to continue using it. <i>In other languages: [[:m:Special:MyLanguage/Global reminder bot/Messages/default|click here]]</i> [[Bruker:Leaderbot|Leaderbot]] ([[Brukerdiskusjon:Leaderbot|diskusjon]]) 10. okt. 2026 kl. 21:42 (CEST)</div> 1hcxykpqg46e42x6mt1rwbz4uyny0zo 104 111660 339844 278833 2026-10-13T18:35:36Z Øystein Tvede 3938 339844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="Johshh" /></noinclude><center> KNUT HAMSUN {{xx-større|DET VILDE KOR}} {{x-mindre|DIGTE}} {{luft|2em}} <poem> {{mindre|GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG}} {{x-mindre|KØBENHAVN {{gap|1em}}1904 {{gap|1em}}KRISTIANIA}} </poem> </center><noinclude><references/></noinclude> dkrtgz6z2jzk3yc1ndauvy828c0miu8 102 111661 339826 337170 2026-10-13T16:57:17Z Øystein Tvede 3938 339826 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} == Tekster == * ''[[Den Gaadefulde]]. En Kjærlighedshistorie fra Nordland'' (1877) * ''[[Et gjensyn]]'', dikt (1878) * [[Bjørger]] (1878) {{Indeks|Bjørger (1878).djvu}} * [[Lars Oftedal]], Udkast (1889) * ''[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv]]'', artikler (1889) * ''[[Sult]]'' (1890) * ''[[Mysterier]]'' (1892) * [[Redaktør Lynge]] (1893) {{Indeks|Redaktør Lynge (1893).djvu}} * ''[[Ny Jord]]'' (1893) * ''[[Pan]]. Af Løjtnant Thomas Glahns Papirer'' (1894) * [[Ved Rigets Port]], skuespill (1895) {{Indeks|Ved Rigets Port (1895).djvu}} * [[Livets Spil]], skuespill (1896) {{Indeks|Livets Spil (1896).djvu}} * ''[[Siesta (Hamsun)|Siesta]], skitser'' (1897) * [[Aftenrøde]], skuespill (1898) {{Indeks|Aftenrøde (1898).djvu}} * ''[[Victoria]]. En Kærligheds Historie'' (1898) * [[Munken Vendt]], skuespill (1902) {{Indeks|Munken Vendt (1902).djvu}} * [[Kratskog]], noveller (1903) {{Indeks|Kratskog (1903).djvu}} * [[Dronning Tamara]], skuespill (1903) {{Indeks|Dronning Tamara (1903).djvu}} * [[I Æventyrland]], reisebrev (1903) {{Indeks|I Æventyrland (1903).djvu}} * [[Det vilde kor|Det vilde Kor]], dikt (1904) * [[Sværmere]] (1904) {{Indeks|Sværmere (1904).djvu}} * [[Stridende Liv]], noveller (1905) {{Indeks|Stridende Liv (1905).djvu}} * [[Under Høststjærnen]] (1906) {{Indeks|Under Høststjærnen (1906).djvu}} * [[Benoni]] (1908) {{Indeks|Benoni (1908).djvu}} * [[Rosa]] (1908) {{Indeks|Rosa (1908).djvu}} * [[En Vandrer spiller med Sordin]] (1909) {{Indeks|En Vandrer spiller med Sordin (1909).djvu}} * [[Livet ivold]], skuespill (1910) * [[Den siste Glæde]] (1912) {{Indeks|Den sidste Glæde (1912).djvu}} * [[Børn av Tiden]] (1913) {{Indeks|Børn av Tiden (1913).djvu}} * [[Segelfoss by]] (1915) * ''[[Markens Grøde]]'' (1917) * [[Sproget i Fare]], pamflett (1918) * [[Konerne ved Vandposten]] (1920) * [[Siste Kapitel]] (1923) * [[Landstrykere]] (1927) * [[August]] (1930) * [[Men Livet lever]] (1933) * [[Ringen sluttet]] (1936) * [[Paa gjengrodde Stier]] (1949) * [[Om „På Guds Veje“]], bokessay i [[Samtiden]] (1890) * [[Fra det ubevidste Sjæleliv]], artikkel i ''[[Samtiden]]'' (1890). == Om Hamsun == * Olaf Bull: [[Knut Hamsun]] * Carl Nærup: [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|Knut Hamsun]] {{PD-old}} llns756ynzwi254o0nk8u8nbch9jnp9 104 144509 339830 334730 2026-10-13T18:10:39Z Øystein Tvede 3938 339830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|{{sp|KNUT HAMSUN}}}} {{--}} {{xxx-større|{{sp|PAN}}}} AF LØJTNANT THOMAS GLAHNS PAPIRER {{luft|2em}} [[File:Sult logobw.png|75px|center]] {{luft|2em}} KØBENHAVN<br> {{sp|P. G. PHILIPSENS FORLAG}}<br> {{xx-mindre|TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (M. A. HANNOVER)<br> 1894}}}}<noinclude><references/></noinclude> c98fa3351a661ukj1l8bc3n417tquq3 339831 339830 2026-10-13T18:11:10Z Øystein Tvede 3938 339831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|{{sp|KNUT HAMSUN}}}} {{--}} {{xxxx-større|{{sp|PAN}}}} AF LØJTNANT THOMAS GLAHNS PAPIRER {{luft|2em}} [[File:Sult logobw.png|75px|center]] {{luft|2em}} KØBENHAVN<br> {{sp|P. G. PHILIPSENS FORLAG}}<br> {{xx-mindre|TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (M. A. HANNOVER)<br> 1894}}}}<noinclude><references/></noinclude> 0u8b5hs7xta78o6tgq8k5z2oolgo62m 104 145505 339832 337833 2026-10-13T18:13:34Z Øystein Tvede 3938 339832 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|ET FORORD.}}}} {{--}} {{Stor initial|S}}anddruhed er hverken Tosidighed eller Objektivitet, Sanddruhed er netop den uegennyttige Subjektivitet. Dette Skrift er en Udvidelse af et Par Foredrag, jeg holdt sidste Vinter i Københavns Studentersamfund. {{høyre|KNUT HAMSUN.{{gap|3em}}}} {{liten|København, April 1889.}}<noinclude><references/></noinclude> 625dojmrhfy3gykr8qcgyaybea0sp8z 339856 339832 2026-10-14T11:32:06Z Øystein Tvede 3938 339856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|ET FORORD.}}}} {{--}} {{Stor initial|S}}anddruhed er hverken Tosidighed eller Objektivitet, Sanddruhed er netop den uegennyttige Subjektivitet. Dette Skrift er en Udvidelse af et Par Foredrag, jeg holdt sidste Vinter i Københavns Studentersamfund. {{høyre|K{{liten|NUT}} H{{liten|AMSUN}}.{{gap|3em}}}} {{liten|København, April 1889.}}<noinclude><references/></noinclude> 70k2fltv7faeel6fv6rln6jxv3o38kl 339857 339856 2026-10-14T11:33:22Z Øystein Tvede 3938 339857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|ET FORORD.}}}} {{--}} {{Stor initial|S}}anddruhed er hverken Tosidighed eller Objektivitet, Sanddruhed er netop den uegennyttige Subjektivitet. Dette Skrift er en Udvidelse af et Par Foredrag, jeg holdt sidste Vinter i Københavns Studentersamfund. {{høyre|K{{x-mindre|NUT}} H{{x-mindre|AMSUN}}.{{gap|3em}}}} {{liten|København, April 1889.}}<noinclude><references/></noinclude> sptyeoaxraap980mewtwp47cga8milk 339858 339857 2026-10-14T11:33:57Z Øystein Tvede 3938 339858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|{{sp|ET FORORD.}}}}}} {{--}} {{Stor initial|S}}anddruhed er hverken Tosidighed eller Objektivitet, Sanddruhed er netop den uegennyttige Subjektivitet. Dette Skrift er en Udvidelse af et Par Foredrag, jeg holdt sidste Vinter i Københavns Studentersamfund. {{høyre|K{{x-mindre|NUT}} H{{x-mindre|AMSUN}}.{{gap|3em}}}} {{liten|København, April 1889.}}<noinclude><references/></noinclude> 32ixiuhe6asta4b3sbdehgvbwlv874e 104 145507 339859 337896 2026-10-14T11:36:05Z Øystein Tvede 3938 339859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|AANDSLIVETS BETINGELSER.}} {{--}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{sp|I. PATRIOTISM|E.}}}} {{Stor initial|D}}et første, som slaar en rejsetræt fremmed imøde og gør ham fortumlet i Amerika, det er naturligvis den store Støj, Rastløsheden, det jagende Liv i Gaderne, den urolige, forvovne Ilfærdighed, hvormed der fares frem paa alle Omraader. Kommer han iland i New York i Sommertiden, vil det desuden gøre ham lidt forbauset at sé Herrer uden Frakke, uden Vest, blot med Buksesælerne over Skjorten, tage en Spadsertur henad Gaderne med sin silkeklædte Dame under Armen. Det gør straks et fremmed Indtryk, et frit Indtryk; der er Fart i den Sort Etikette. Og Farten taber sig ikke efterhvert <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> lsjb0ji5vc1wa58ky7wbpu2xu4istde 104 145511 339860 337840 2026-10-14T11:45:34Z Øystein Tvede 3938 339860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at smile. Ti Mændene med Blikfløjterne er Patrioter. Som disse Soldater i den sidste Krig straffed Sydstaternes Aristokrater, da disse ikke vilde lystre, vil det amerikanske Folk den Dag idag være parrat til at slaas, hvis et andet Folk modsætter sig dets Ønsker. Det er utroligt, hvor najvt skraasikkre Amerikanerne er paa at kunne tugte en hvilkensomhelst eventuel Fjende. Deres Patriotisme er uden Grændser; det er en Patriotisme, som aldrig blinker, og den er lige saa højrøstet som den er hæftig. Den amerikanske Presse har nu i længere Tid ført en Herres Tale til England ianledning af Fiskeritraktaten med Kanada, og privat hørte jeg Amerikanere bede England komme ― bare komme! Da for nogen Tid siden den tyske Rigsdagsmand {{sp|Laske|r}}, de tyske nationalliberales Fører, døde i New York, sendte den amerikanske Kongres en Kondolenceskrivelse til ― Bismarck! Nu var Bismarck et Menneske, han følte sig ikke specielt stemt til at sørge sig syg over sin bittreste Modstanders Død, han var ude af Stand til at fatte og begribe god Yankeetakt, han slog en Konvolut om det amerikanske Papir og sendte det tilbage. Men da brød Patriotismen løs i Amerika: Om Bismarck turde vove at behandle deres højeste Skrivelse som et Papir! Men Tyskland kunde komme ― bare<noinclude><references/></noinclude> bjt2tl4le1k3lit9ui5kz3ptvujk6j0 104 145516 339827 337849 2026-10-13T18:05:51Z Øystein Tvede 3938 339827 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FRA DET MODERNE {{x-større|AMERIKAS AANDSLIV}} {{x-mindre|AF}} KNUT HAMSUN {{luft|3em}} {{liten|KØBENHAVN<br> {{sp|P. G. PHILIPSENS FORLA|G}}<br>}} {{xx-mindre|Trykt hos J. Jørgensen & Co., (M. A. Hannover)}}<br> {{liten|1889}}}}<noinclude><references/></noinclude> rx1jnq8tbxd010f0k74wg7flkylb70f 339828 339827 2026-10-13T18:07:34Z Øystein Tvede 3938 339828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|FRA DET MODERNE {{x-større|AMERIKAS AANDSLIV}} {{x-mindre|AF}} KNUT HAMSUN {{luft|2em}} [[File:Sult logobw.png|75px|center]] {{luft|1em}} {{liten|KØBENHAVN<br> {{sp|P. G. PHILIPSENS FORLA|G}}<br>}} {{xx-mindre|Trykt hos J. Jørgensen & Co., (M. A. Hannover)}}<br> {{liten|1889}}}}<noinclude><references/></noinclude> i6r1qafn1tabeqleq36kli5egh59ood 104 145518 339846 339684 2026-10-13T19:15:41Z Øystein Tvede 3938 339846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|{{sp|INDHOLD}}}}}} {{--}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side.}} |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/01|Et Forord]] || |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/02|Aandslivets Betingelser]] || |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/03|I. Patriotisme]] || 1 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/04|II. Fremmedfjendskab]] || 10 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/05|Literaturen]] || |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/06|I. Journalistik]] || 35 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/07|II. Digtning og Forfattere]] || 52 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/08|Whitman]] || 63 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/09|Emerson]] || 85 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/10|Den bildende Kunst]] || |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/11|Maleri og Skulptur]] || 131 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/12|Scenekunsten]] || |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/13|I. Skuespil og Skuespillere]] || 152 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/14|II. Fremmedtjendskab]] || 163 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/15|Aandslivets Virkninger]] || |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/16|I. Frihedsbegreber]] || 178 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/17|II. Retsvæsen og Forbrydelser]] || 187 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/18|III. Skoleforhold]] || 195 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/19|IV. Kirkevæsen og Moralstand]] || 207 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/20|V. Etikette]] || 225 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/21|Slutning.]] || 243 |} {{Export TOC/e}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> f6malgg1ndg5ikzzm2mrx50motm6i4f 339848 339846 2026-10-13T19:19:20Z Øystein Tvede 3938 339848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|{{sp|INDHOLD}}}}}} {{--}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side.}} |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/01|Et Forord]] || |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/02|'''Aandslivets Betingelser''']] || |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/03|I. Patriotisme]] || 1 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/04|II. Fremmedfjendskab]] || 10 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/05|'''Literaturen''']] || |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/06|I. Journalistik]] || 35 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/07|II. Digtning og Forfattere]] || 52 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/08|Whitman]] || 63 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/09|Emerson]] || 85 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/10|'''Den bildende Kunst''']] || |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/11|Maleri og Skulptur]] || 131 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/12|'''Scenekunsten''']] || |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/13|I. Skuespil og Skuespillere]] || 152 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/14|II. Fremmedtjendskab]] || 163 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/15|'''Aandslivets Virkninger''']] || |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/16|I. Frihedsbegreber]] || 178 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/17|II. Retsvæsen og Forbrydelser]] || 187 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/18|III. Skoleforhold]] || 195 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/19|IV. Kirkevæsen og Moralstand]] || 207 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/20|V. Etikette]] || 225 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/21|'''Slutning''']] || 243 |} {{Export TOC/e}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> ps7zh2r0zmlncsc7v3017bovvirqmmu 339849 339848 2026-10-13T19:21:40Z Øystein Tvede 3938 339849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|{{sp|INDHOLD}}}}}} {{--}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side.}} |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/01|Et Forord]] || |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/02|'''Aandslivets Betingelser''']] || |- | {{gap|1em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/03|I. Patriotisme]] || 1 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/04|II. Fremmedfjendskab]] || 10 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/05|'''Literaturen''']] || |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/06|I. Journalistik]] || 35 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/07|II. Digtning og Forfattere]] || 52 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/08|Whitman]] || 63 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/09|Emerson]] || 85 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/10|'''Den bildende Kunst''']] || |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/11|Maleri og Skulptur]] || 131 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/12|'''Scenekunsten''']] || |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/13|I. Skuespil og Skuespillere]] || 152 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/14|II. Fremmedtjendskab]] || 163 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/15|'''Aandslivets Virkninger''']] || |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/16|I. Frihedsbegreber]] || 178 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/17|II. Retsvæsen og Forbrydelser]] || 187 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/18|III. Skoleforhold]] || 195 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/19|IV. Kirkevæsen og Moralstand]] || 207 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/20|V. Etikette]] || 225 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/21|'''Slutning''']] || 243 |} {{Export TOC/e}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 9wvf7hv6eno3459lz1x4u67qv38jgbc 339850 339849 2026-10-13T19:26:37Z Øystein Tvede 3938 339850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|{{sp|INDHOLD}}}}}} {{--}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side.}} |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/01|Et Forord]] || |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/02|'''Aandslivets Betingelser''']] || |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/03| I. Patriotisme]] || 1 |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/04|II. Fremmedfjendskab]] || 10 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/05|'''Literaturen''']] || |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/06| I. Journalistik]] || 35 |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/07|II. Digtning og Forfattere]] || 52 |- | {{gap|3em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/08|Whitman]] || 63 |- | {{gap|3em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/09|Emerson]] || 85 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/10|'''Den bildende Kunst''']] || |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/11|Maleri og Skulptur]] || 131 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/12|'''Scenekunsten''']] || |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/13| I. Skuespil og Skuespillere]] || 152 |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/14|II. Fremmedtjendskab]] || 163 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/15|'''Aandslivets Virkninger''']] || |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/16| I. Frihedsbegreber]] || 178 |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/17| II. Retsvæsen og Forbrydelser]] || 187 |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/18|III. Skoleforhold]] || 195 |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/19|IV. Kirkevæsen og Moralstand]] || 207 |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/20| V. Etikette]] || 225 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/21|'''Slutning''']] || 243 |} {{Export TOC/e}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> srjf8tmyrgiuaifeg3fplzyln8qz8vh 339851 339850 2026-10-13T19:28:38Z Øystein Tvede 3938 339851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|{{sp|INDHOLD}}}}}} {{--}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | || {{liten|'''Side.'''}} |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/01|Et Forord]] || |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/02|'''Aandslivets Betingelser''']] || |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/03| I. Patriotisme]] || 1 |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/04|II. Fremmedfjendskab]] || 10 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/05|'''Literaturen''']] || |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/06| I. Journalistik]] || 35 |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/07|II. Digtning og Forfattere]] || 52 |- | {{gap|3em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/08|Whitman]] || 63 |- | {{gap|3em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/09|Emerson]] || 85 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/10|'''Den bildende Kunst''']] || |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/11|Maleri og Skulptur]] || 131 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/12|'''Scenekunsten''']] || |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/13| I. Skuespil og Skuespillere]] || 152 |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/14|II. Fremmedtjendskab]] || 163 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/15|'''Aandslivets Virkninger''']] || |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/16| I. Frihedsbegreber]] || 178 |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/17| II. Retsvæsen og Forbrydelser]] || 187 |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/18|III. Skoleforhold]] || 195 |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/19|IV. Kirkevæsen og Moralstand]] || 207 |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/20| V. Etikette]] || 225 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/21|'''Slutning''']] || 243 |} {{Export TOC/e}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> kgmj0wpilyh11vjtq0981jdmi9mit09 104 145520 339861 337854 2026-10-14T11:52:39Z Øystein Tvede 3938 339861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det længer enestaaende, for det andet er de amerikanske ''common''-Skoler ikke konfessjonsløse. Det er ikke sandt. Det er blot en Sang. De har ikke Religion som Fag; men der indsmugles i Børnene stokortodoks Kristendom ved hver given Anledning, der hæles ind i dem Dogme efter Dogme, Dogme efter Dogme, saalænge Skolegangen varer. Jeg har hørt det endog i en Aritmetiktime, da en af Eleverne blev greben i at kaste Papirkugler ― han maatte værs’go’ bede Jesus om Forladelse derfor. Hver eneste Morgen begynder desuden Undervisningen i de amerikanske ''common''-Skoler med Andagt, med Salmesang og Oplæsning af et Stykke af Bibelen. Der burde saaledes synges ganske sagte om deres Konfessjonsløshed. ― Hvad der imidlertid aabenbarer sig som den groveste Forsømmelse af disse Skoler er, at de absolut intet lærer Børnene om fremmede Folk og Tilstande. De amerikanske Børn vokser op uden andet Kendskab til Verden, end hvad de faar at vide om Amerika. Derfor falder de senerehen som voksne i Staver, naar de hører, at en svensk Mand har opfundet en Tollekniv, og derfor blir den amerikanske Patriotisme ved mange Tilfælder saa urimelig kæphøj. Det er altsaa ikke blot i de nedre Lag, Ukyndigheden holder sig saa farligt tyk, nej ogsaa højere op, højt op; jeg har fundet den endog<noinclude><references/></noinclude> oox0qt9i2hhm3w930lsd0iuotsfrzki 104 145521 339862 337855 2026-10-14T11:54:26Z Øystein Tvede 3938 339862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hos Lærerne selv. Paa Højskolen i Elroy, Wis. var der i 1883 en Professor, som blev meget forbauset, da jeg fortalte ham, at vi havde Telegraf i Norge ogsaa ― i 1883! ― og han plejed at betragte Frimærkerne paa mine Breve hjemmefra paa en saadan Maade, at jeg fik det Indtryk, at han ikke troed sine egne Øjne. „Har I Postvæsen i Norge ogsaa!“ sagde han. ― „Det er 1883“, svared jeg. ― Denne Lærer havde ― som Eleverne ved hans Skole ― sin Kundskab om Norge fra deres Skolebog, fra fire Sider Rejsebeskrivelse af den amerikanske Præsident {{sp|Taylo|r}}, som i 50-Aarene studered Norge fra en Skydskarjol. Saa lidet er Kendskabet til Lande og Folk, at overalt i Amerika, hvor jeg har faret, har de fleste Yankeer uden videre kaldt alle Skandinaver for Svensker. Bor man iblandt dem nogen Tid, vil man endvidere snart erfare, at saasnart En blir kaldt Svenske er det i en nedsættende Betydning, som om man rettelig burde bede om Undskyldning for, at man var Svenske. Det nytter sjelden at forsøge at godtgøre, at man slet ikke er svensk, men derimod norsk eller dansk, det er i Regelen ganske faafængt; er man Skandinav, saa er man Svenske. Er det dog saaledes blot med Overbærenhed, med en Art Beklagelse man kalder en Mand fra Skandinavien for Svenske,<noinclude><references/></noinclude> oqwb8u3xvbt5vf385qch5b48ug45atg 104 145522 339863 337856 2026-10-14T11:55:56Z Øystein Tvede 3938 339863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa er det med absolut Ringeagt, at man kalder en Mand fra Frankrige for Franskmand. Franskmand er blandt Yankeerne et Øgenavn paa en Mand, et Skældsord, som svarer til vort Tyrk, og at en uskyldigen blir beskyldt for at være Franskmand, er en Fornærmelse, som han ikke maa lade sidde paa sig. Amerikanerne bærer sig i denne Henséende ad akkurat som Bryggesjouerne hjemme i Kristiania, der skælder hinanden ud for Stortingsmænd og Genier. Den er til at lé ad, denne Dumhed, den er til at hæve sig over; men den Familjeforsørger lér ikke, som blir tilsidesat i sit Livserhverv {{sp|ford|i}} han er Svenske, {{sp|ford|i}} han er Franskmand. Sagen har ogsaa sin alvorlige Side. Jeg har egen Erfaring fra Amerika for, at jeg som Nordmand var Svenske, og at jeg som Svenske er bleven tilsidesat, smilet ad, gjort Nar ad, beklaget og spottet. Under slige Omstændigheder er det en saare naturlig Proces, Emigranten gennemgaar, naar han hurtigst muligt amerikaniserer sig; det er ham en Velfærdssag i hans Kamp for Brødet derover. Han hører saa ofte Amerikanernes Overlegenhed udraabe, at hele hans Ærgærrighed tilsidst blir den at ligne dem. Han viser i sin Dragt, at han har aflagt det gamle Menneske, han taler engelsk endog hjemme, ogsaa til sine gamle Forældre, som<noinclude><references/></noinclude> ppvpxaq2l8qkv66i9tptwb1m5bnxdzk 0 145546 339845 337908 2026-10-13T19:06:47Z Øystein Tvede 3938 339845 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=1 to=3 next="[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/01|Et Forord]]" displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> [[Kategori:Sakprosa]] [[Kategori:Reiseskildringer]] [[Kategori:Tekster fra 1889]] 970c1enj96ab98g3p118xnxhrgy512k 104 145567 339833 337918 2026-10-13T18:16:53Z Øystein Tvede 3938 339833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De amerikanske Aviser er urolige og støjende som Livet selv; de er raa og sande. I én Henseende er den amerikanske Presse foran alle andre Landes, nemlig i at opspore og lynsnart offentliggøre Nyheder. Den anvender uhyre Summer for at skaffe sig Efterretninger allevegne fra, den lader sig tiltelegrafere hver ubetydelig Hændelse og sender Ekstrablade ud ved hver mindste Anledning. ''New York Herald'' er i denne Retning uden Mage. ''Herald's'' Stab af faste Medarbejdere er ― foruden Korrespondenterne i alle Land, foruden Sætterne, Maskinfolkene, Korrekturlæserne o. s. v. ― 65 Mand. Af disse er 17 Redaktører eller Chefer, der bestyrer hver sin specielle Branche; de øvrige er Reporters, der farer om paa alle New Yorks Gader og Stræder og samler Nyheder. Saasnart en Nyhed kommer en saadan Reporter for Øre, løber han ind paa den første Telefonstation i Gaden, raaber: ''Herald!'' og rapporterer. Foruden disse Reporters har ''Herald'' sin egen Kutter, der krydser omkring paa New Yorks Indløb og fanger alle Nyheder, som kan naa Kæmpestaden ad Sjøvejen. Som bekendt havde ''Herald’s'' Korrespondent indfundet sig ved Niagara og lagt Beslag paa Telegraflinjen, da Prinsen af Wales rejste i Amerika og havde besluttet sig til at besøge Vandfaldene. Nu<noinclude><references/></noinclude> s5sa5ssmhvkp3gs6ttw9f7vu4qkx216 339834 339833 2026-10-13T18:17:56Z Øystein Tvede 3938 339834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>De amerikanske Aviser er urolige og støjende som Livet selv; de er raa og sande. I én Henseende er den amerikanske Presse foran alle andre Landes, nemlig i at opspore og lynsnart offentliggøre Nyheder. Den anvender uhyre Summer for at skaffe sig Efterretninger allevegne fra, den lader sig tiltelegrafere hver ubetydelig Hændelse og sender Ekstrablade ud ved hver mindste Anledning. ''New York Herald'' er i denne Retning uden Mage. ''Herald’s'' Stab af faste Medarbejdere er ― foruden Korrespondenterne i alle Land, foruden Sætterne, Maskinfolkene, Korrekturlæserne o. s. v. ― 65 Mand. Af disse er 17 Redaktører eller Chefer, der bestyrer hver sin specielle Branche; de øvrige er Reporters, der farer om paa alle New Yorks Gader og Stræder og samler Nyheder. Saasnart en Nyhed kommer en saadan Reporter for Øre, løber han ind paa den første Telefonstation i Gaden, raaber: ''Herald!'' og rapporterer. Foruden disse Reporters har ''Herald'' sin egen Kutter, der krydser omkring paa New Yorks Indløb og fanger alle Nyheder, som kan naa Kæmpestaden ad Sjøvejen. Som bekendt havde ''Herald’s'' Korrespondent indfundet sig ved Niagara og lagt Beslag paa Telegraflinjen, da Prinsen af Wales rejste i Amerika og havde besluttet sig til at besøge Vandfaldene. Nu<noinclude><references/></noinclude> swxk6slnq95ddgt6lya85zu8nl6pi8f 104 145581 339835 338468 2026-10-13T18:19:32Z Øystein Tvede 3938 339835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>om alle de Damer, som regelmæssig forsyner Aviserne med deres ofte meget mærkelige Poesier, griber Raseriet for Vers endog den besindigste Apoteker, saaat han citerer Vers i en Debat om Medicintran ― jeg har sét det paa Tryk ―, ja, selv {{sp|Henry Georg|e}} begynder sit store statsøkonomiske Værk med nogle Vers! Længer kan man ikke godt komme, udenfor dette maa jo Rummet være. Minneapolis’s Atenæum har Vers for Byens Tid og Evighed, og stadig væk gøres der ny Indkøb. Hvad købes der ellers? Hvad har Atenæum af moderne Literatur? Alle de Bøger, som Amerikas Digtere og Digterinder har lavet, alle Dickens’s og Scotts Romaner, gamle Dumas, Eugène Sue, Jules Verne, Marryat og Silvio Pellico. Der er ikke en Bog af Zola, ingen af Bourget, ingen af Goncourt’erne, ingen af de russiske Forfattere, ingen af de skandinaviske<ref> med Undtagelse af nogle af {{sp|Andersen|s}} Eventyr og to af {{sp|Lie|s}} tidligste Bøger.</ref>, overhovedet ikke en Bog af de Mænd, som leder Literaturen idag. Der er 100 svære Bind af gamle Kongresdebatter, der er 83 Bind af gamle Aargange Almanaker, der er 670 Bind dobbelt saa tykke som Bibelen i Luthers Oversættelse med Patentrapporter! Jo, kom man ned i Minne-<noinclude><references/></noinclude> huud6ng0sywa2juxmz7p2sb5x1nxkq1 104 145584 339854 338471 2026-10-13T19:45:38Z Øystein Tvede 3938 339854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Indlæg i Dagens Røre, vakte den en Opmærksomhed, som den fortjente. Og netop denne Bog, som trods dens literære Værdiløshed dog er et Greb ned i Livets Virkelighed, burde være de amerikanske Poeter en Advarsel mod deres Maane og deres uvirkelige Skildringer af det Liv, Mennesker lever. Men det er den ikke. Tvertimod er man stærkt paa Vej til at gøre selveste „Onkel Toms Hytte“ til en Maanelegende. Forfatterinden har slaaet paa for flere Aar tilbage ― altsaa ikke først efterat hun blev syg ―, at Æren af „Onkel Toms Hytte“ ikke er hendes; det var en yderst negerkyndig Gudsengel, som havde forfattet Bogen; hun selv havde bare skrevet den ned. Hvis nu ikke ogsaa Engelen fralægger sig Forfatterskabet! ― Ære være „Onkel Toms Hytte“! Men den jamrer mig Ørene lidt for fulde af bostonsk Moral og missouriansk Umenneskelighed. Og skal en Nation pege paa den Bog, som den typiske Frugt af sin Digtedrægtighed, saa sér det misligt ud i den Nation, den har for lidet Sjæl i Bevægelse. Den amerikanske Literatur er selvfølgelig ogsaa en overmaade sædelig Literatur. Højhalset som norske {{sp|Mari|e}}. Den staar i Bostonklericiets Skruestik; Boston er nemlig Sædet for Amerikas aandelige Tone, og Literaturens Klang blir stemt fra den By. Selv hos de største amerikanske<noinclude><references/></noinclude> 5td8pjqoa6fbyn62e9qgpgy1c7cuxr6 104 145600 339836 339588 2026-10-13T18:20:21Z Øystein Tvede 3938 339836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det kan godt betyde en Fødselsdagslykønskning lige saa snart som en Paaskehymne. Det kan ogsaa lige saa godt være et Digt som et Reguladetristykke. Men i det længste vil man vægre sig for at tro, at Forfatteren med denne Primstavpoesi har villet synge, at vistnok er han Patriot, men tillige ganske oprørsk af sig ogsaa. O’Connor siger, at man maa have sét Whitman, forat kunne forstaa hans Bog; Bucke og Conway og Rhys siger ogsaa, at man maa have sét ham, forat kunne forstaa hans Bog. Da forekommer det dog mig, at det Indtryk af drømmerisk Vildhed, man faar ved Læsningen af ''Leaves of grass'', snarere styrkes end svækkes ved at tage dens Forfatter i Øjesyn. Han er alligevel det sidste begavede Eksemplar af et moderne Menneske, der er født Vild: For tredive―firti Aar siden kunde Folk i New York, Boston, New Orleans og senere i Washington møde paa Gaden en Mand af en sjeldent kraftig Bygning, en stor, rolig Mand, noget grovlemmet, altid klædt paa en skødesløs Maade, mindende om en Mekaniker, eller en Sjømand, eller en stor Arbejder af en eller anden Sort. Han gik næsten altid uden Frakke, ofte uden Hat; i varmt Vejr holdt han sig helst paa Solsiden af Gaden og lod Solen stege sit store<noinclude><references/></noinclude> fj2tmiyoe3ypzvi7zuv55s5k0xcg43h 104 145615 339852 339575 2026-10-13T19:35:04Z Øystein Tvede 3938 339852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Og end ikke her gør han Indtryk af nogen hovmodig Selvfølelse; det er bare Najvitet, en Vilds stejlende Najvitet. Blandt de Digte, som Whitman har slaaet sammen under Fællestitlen ''Calamus'', findes de bedste i hans Bog. Her, hvor han synger om {{sp|Kærligheden til Menneske|r}}, banker han paa Strænge i sit gode, hjærtevarme Bryst, som nu og da giver Genklang i andres. Ved „Fællers Kærlighed vil han fornye sit korrupte amerikanske Demokrati: ved den vil han gøre Kontinentet uadskilleligt“, „bygge Byer, der har Armene om hinandens Nakker“, „frembringe den herligste Menneskerace, Solen nogensinde har skinnet paa“, „plante Fostbroderskaber saa tæt som Træer langsad alle Floderne“, „danne fast guddommelige, hinanden tiltrækkende Lande.“ Der falder enkelte vinholdige Ord i disse Digte; de fremtræder derfor som de sjeldne Undtagelser i hans Bog. Hans primitivt-tøjlesløse Følelsesliv er her udtrykt i et nogenlunde civiliseret Engelsk, der saaledes er forstaaeligt ogsaa for hans Landsmænd. I et Digt betitlet ''Sometimes with one I love'', er han endog saa paafaldende klar, at man forbauset tænker sig disse Par-tre Linjer skrevne af hans Moder eller af et andet forstandigt Menneske:<noinclude><references/></noinclude> c2mk4u13u8dk9o4m1nrvd1w5bmmzfp7 104 145644 339837 339624 2026-10-13T18:21:27Z Øystein Tvede 3938 339837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Folk og Filistre, og ansaa hver Ting i Athen for lidt bedre end Tingene alle andre Steder. Han var ligefrem i Manerer og Tale som en Kvæker, og brugte Vendinger og Billeder fra de laveste Sfærer, fra Suppegryder til unævnelige Bekvemmeligheder, især naar han talte med rigtig fine Folk. Han havde en franklinagtig Visdom. Saaledes beviste han En, som grued for at gaa tilfods den lange Vej til Olympia, at den Strækning ikke var længer end Sokrates’s daglige Ture inden Døre. En simpel gammel Onkel med svære Øren var han, og en ustandselig Snakker {{. . .|4}} Han er meget fattig, men udholdende som Soldat og kan leve paa nogle faa Oliven, ellers i Almindelighed af Brød og Vand, undtagen naar han er hos sine Venner. Hans nødvendige Udgifter er overmaade smaa, og ingen kunde leve, som han gjorde. Han brugte ingen Underklæder, hans Yderklæder var de samme Sommer og Vinter, og han gik altid barfodet. Det er sagt, at han, forat tilfredsstille sin Lyst til at tale hele Dagen med dannede unge Mænd, kun nu og da vendte tilbage til sit Værksted og skar Billeder, gode eller daarlige, som han solgte. Hvorledes det end er hermed, sikkert er det, at hans eneste Fornøjelse var bleven den at samtale, og at han,<noinclude><references/></noinclude> 0glp80j65vpc5ubwpfiu7ccywo7xpc1 104 145646 339838 339626 2026-10-13T18:22:13Z Øystein Tvede 3938 339838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Altsammen interessant, fortræffeligt, literært sagt, men uden Kritik og uden Spor af Dybde. En Karakteristik af den virkelige Sokrates maa sé anderledes ud, den maa have {{sp|Sjæ|l}}. Frasét, at Emerson her bruger Sokrates, væsentlig som Maal paa dennes egen Elev Platon, hvem han tilbeder, og saaledes ikke kan være ganske uhildet, er der intet i dette Udkast, som giver Manden i hans Centrum: Filosofen. Han berører end ikke med et Ord hans Tænkelære, Arten af hans positive Filosofi, dens grundlæggende etiske Karakter; hans fremstiller ham som den „uvidende Intelligens“, Gadedebattanten, Pratmageren, Driveren. Der gik saa mangen „uvidende Intelligens“ paa Athens Gader i det fjerde Aarhundrede før Kristus, hvorfor er da ikke ogsaa deres Navne blevne over to Tusind Aar gamle? Og hvorfor er Sokrates’s blevet det? ― Sagen er den, at Emerson aldeles ikke magter at trænge ind i den kritiserede Genstands Kærne; han mangler de psykologiske Betingelser, det indtrængende, skuende Blik og den bankende, nervøse Sympati, som fornemmer alt. Han griber altid Genstanden i Momentet og finder ved den, hvad ethvert fintdannet Menneske kan finde ved den, men ikke mér; hvad der forøvrigt betinger Emerson som Kritiker forud for hvilketsomhelst<noinclude><references/></noinclude> aiqk90tdeibj670efxcholwrnekf6mx 104 145656 339839 339637 2026-10-13T18:22:56Z Øystein Tvede 3938 339839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Platons Europahistorie noget nyt Element. Platon blev Europa og Filosofien og næsten Literaturen {{. . .}} Fra Platon kan man hente Beviser. for begge sider af ethvert stort Spørgsmaal.“ Man eftergaa en Smule disse Udtalelser; de er atter karakteristiske for Emersons mærkelige Evne til at sige Ting. Overdrivelsen om Platon som Europa, Filosofien og Literaturen er af ingen Vigtighed og bør oversés; det er en {{sp|amerikans|k}} Overdrivelse og har Værd kun som Prøve paa god Yankeestil. Istedet derfor er det nyttigt at undersøge disse forskellige Sætningers logiske Indholdsværdi. Hvad der henrykker Emerson ved Platon er, at han er den {{sp|ufejlbar|e}} Tænker. Selv Europa har maattet fuldkomme hans Spaadomme og ikke afvige fra dem med noget „nyt Element“. Da Platon nu „staar midt mellem Sandheden og hver Mands Tanke“, maa hver Mand forbi eller gennem Platon, forat finde Sandheden. Til denne sande Platon kommer man da, men opdager, at hos ham finder man „Beviser for {{sp|begge side|r}} af Spørgsmaalene“, baade for og imod! Trods den ræsonnerende Gave, Platon saaledes maatte besidde, er hans Ræsonnement imidlertid „ikke noget Mesterstykke“, ikke som Sokrates’s var. Men alligevel er Platon saa meget mér end Sokrates<noinclude><references/></noinclude> r4fv9pajwnpu66xm03yybf9duos37ir 104 145675 339840 339664 2026-10-13T18:24:26Z Øystein Tvede 3938 339840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kommet, og længer kommer den ikke før den faar Vejledning. ― I Skulpturen er Amerika stærkest i Retning af Dyr Kat og Hund er deres første og sidste Forvovenhed, kommer det højt, blir det til en Neger. En krigsklædt Indianer, en korsfæstet Kristus, en Buste af Washington er i den amerikanske Skulptur de atter og atter tilbagevendende Typer paa moderne Liv. Nu og da støder man paa en Gipsfigur, som man lægger Mærke til, fordi der er endel Bogstaver, et Vers gravet ind i Soklen. Figuren er en (godt tildækket) Kvindeskikkelse af usigelig Skønhed, en amerikansk Venus med et Liv saa tykt som en Barnehals, og Verset gør opmærksom paa, at saa smuk kan enhver Kvinde blive, som køber og drikker saa og saa mange Flasker af Ayers ''Sarsaparilla''. Gipsfiguren er et Avertissement for en Patentmedicin. ― Længer henne opdager man en Gruppe, en Kone, som vasker en halvstor Gut i Ansigtet, og et Vers tilkendegiver, at saa hvid som denne Gut kau enhver blive, som bruger en vis Sort Sæbe til sin Vask. Kunstværket er et Avertissement fra Pears’s Sæbefabrik i Brooklyn. Man misbilliger denne Profanation, man harmes maaske over, at Kunsten paa en saa direkte Maade gøres til Reklamens Tjener; men i samme<noinclude><references/></noinclude> 99o4tu422qicxf4vcvpvnryqanu8olx 104 145689 339855 339680 2026-10-14T09:37:32Z Øystein Tvede 3938 339855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|{{stor|{{sp|SCENEKUNSTEN.}}}}}} {{--}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|I. SKUESPIL OG SKUESPILLERE.}} {{Stor initial|D}}en Kunst, Amerika har naaet højest i, er nden Tvivl Scenekunsten. Skuespillere har man derover af Rang, i Farcen, i den grove, nuanceløse Bajadskomik Talenter endog af høj Rang. Amerikanerne har ― udenfor Literaturen og endel af deres bildende Kunst ― en stærkt udviklet Realitetssants; der raser et Liv paa deres Scener. Der køres med Lokomotiver, sejles med Dampere, rides paa stejlende Heste, skydes med Kanoner og skydes med Revolvere ― aa, hvor der skydes; Krudtdampen er mangen Gang næsten ikke til at holde ud for de arme Tilskuere. Al den Livets Larm, som de amerikanske Aviser er fulde af, gaar igen paa de amerikanske Scener. Men der er jo forliden Kunst i denne brutale<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> hm0w9ijgvlb8dsgujxzicrhdf6mryy2 104 145718 339841 339728 2026-10-13T18:25:57Z Øystein Tvede 3938 339841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|{{stor|{{sp|AANDSLIVETS VIRKNINGE|R.}}}}}} {{--}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|I. FRIHEDSBEGREBER.}} {{Stor initial|D}}et har i lange Tider været almindelig journalistisk Praksis herhjemme at bruge den amerikanske {{sp|Frihe|d}} som Billede paa, hvordan Frihed skal og bør være. D’hrr. Journalister vide saa lidet, hvad de gøre! Venstre skryder af Princip, Højre protesterer af Vane, det er et ustandseligt Klip Klip, som kun i de allersjeldneste Tilfælder er byggede paa personlige Erfaringer. For blot at samle de Smaatræk, som er omtalte i det foregaaende, har den amerikanske {{sp|Aands}}frihed yttret sig i at den straffer en Avis, fordi denne indrømmer, at Kongressen har begaaet en parlamentarisk Dumhed; at den tvinger en ''common''-Skoleelev til at gøre Jesus en Undskyldning, fordi han har kastet Papirkugler i en Aritmetiktime, at den refser en Forfatter med<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 86sbeh70zv2x3xm69o1av165uohv6wv 104 145720 339729 2026-10-13T12:52:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Boycotting, fordi han har røbet en Smule af Humbugen ved Amerikanerindernes Dyd; at den tvinger en anden Forfatter til at tie, fordi hans Bog bærer Spor af europæisk Indflydelse; at den sætter 35 pCt. Importtold paa moderne Kultur; at den lemlæster Zolas Bøger og ikke taaler dem i Bogladerne<ref>I Oktober Maaned blev endelig ''La Terre'' forbudt indført til Amerika „paa Grund af dens Umoralitet“.</ref>; at den forbyder Malere at fremstille utilknappede Hyrder; at den æreskænder Sarah Bernhardt, fordi Kunstnerinden som Menneske har aabnet en Knap blot disse faa Eksempler tagne i Flæng angiver nogenlunde Arten af Amerikas Aandsfrihed. Vender vi os nu til den {{sp|social|e}} Frihed, saa illustrerer et Par af de Træk, som allerede er fremdragne, ogsaa den: at det er Borgerpligt at klappe ad Georg Washingtons Navn; at man ustraffet kan skyde paa en Mand med Nøddeskal og Cigarstumper paa et offentligt Sted, fordi han ikke blir svare henrykt ved at høre det Navn ; at en Emigrant ret ofte maa fornægte sin udenlandske Byrd, hvis en Yankee skal tage ham i Arbejde; at man samtidigt som man frigjorde nogle Tusind afrikanske Halvaber, satte over en Million hvide Smaabørn i lovbeskyttet Slaveri; at<noinclude><references/></noinclude> aqt5x7jb5v449kr0gll6y1rrxswylkg 104 145721 339731 2026-10-13T12:59:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>endelig en Dame uden Penge eller Adel ikke har Adgang til visse amerikanske Hjem. En saadan Frihed er det lidt najvt at opstille som Mønster for Frihed overhovedet, det er en Frihed med Betingelser. Friheden i Amerika er for det første saa uforholdsmæssig og uharmonisk ― som alt i det Land. Man mærker straks, at den ikke er en Frugt af en længere fremadskridende Udvikling, men i mange Retninger kun Resultatet af en hovedkuls Kongresbeslutning. Den er formløs, den er uden Ligevægt og Sammenhæng. Det er saa frit i Amerika, at man kan skyde en Mand ned paa aaben Gade forat have bandet inde i en Butik i en Dames Nærværelse; men saa frit er det ikke i Amerika, at man kan spytte paa Gulvet. hvor man vil og lade Cigarerne brænde ― det er ikke sandt! Den amerikanske Frihed er lige saa latterligt nøjeséende og snæver i det smaa, som den jo ifølge Konstitutionen er vid og liberal i det store. Naar f. E. en Emigrant stiger iland i New York, saa fratager man ham øjeblikkelig hans Tollekniv. som han bærer i en Skede og som han bruger til at karve Tobak til sin Pibe med; men man tillader ham at bære en Revolver i hver Baglomme, om han har Lyst, fordi Revolveren er det nationale Mordredskab.<noinclude><references/></noinclude> 9dqw8xvkj87h6i3v0xro0olmmd8mtsl 104 145722 339732 2026-10-13T13:05:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Friheden i Amerika er dernæst ikke altid en frivillig, men ofte en tvungen Frihed, en lovbefalet Frihed. Kongressen sidder og gør Love for, hvor fri man er forpligtet til at være, istedetfor kun at forbyde hvor fri man {{sp|ikk|e}} maa være. Man støder paa en Række Eksempler paa lov- befalet Frihed i Amerika. „Washingtondagen“ er saaledes en paabudt Fridag, som hvert Aar forrykker Skoleplanen langt mér end nogen Helligdag men paa den Dag er man forpligtet til at være fri. I 1868 dukked der op en Forfatter i Republiken som skrev, at han troed paa Konge- dømme; Manden hedte Fred Nicolls, og hans Bog hedte ''Thoughts'' (Tanker). Det gik galt med den Mand; han havde ikke følt sig forpligtet til at være fri. Han fik en saadan Behandling i Bladene og paa Folkemøderne, at han syntes, han kunde forsvare for sin Samvittighed at rejse ned i Mexico en Tur ― og derfra er han aldrig kommet tilbage. Sé, endog en Mands Tanker er paabudt at indeholde det visse Kvantum ameri- kansk Frihed, ellers faar man Ærinde til Mexico. ― Til den lovbefalede Frihed kommer endvidere den Sort tvungen Frihed, som det patriotiske Folk selv har paabudt sig. En Handelsmand, som ikke lukker sin Bod den 4 Juli, faar saavist paa en eller anden Maade undgælde herfor; en<noinclude><references/></noinclude> asjh1wnxgwzx2dx4x37tlv9vmbvm7fu 339733 339732 2026-10-13T13:05:22Z Øystein Tvede 3938 339733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Friheden i Amerika er dernæst ikke altid en frivillig, men ofte en tvungen Frihed, en lovbefalet Frihed. Kongressen sidder og gør Love for, hvor fri man er forpligtet til at være, istedetfor kun at forbyde hvor fri man {{sp|ikk|e}} maa være. Man støder paa en Række Eksempler paa lovbefalet Frihed i Amerika. „Washingtondagen“ er saaledes en paabudt Fridag, som hvert Aar forrykker Skoleplanen langt mér end nogen Helligdag men paa den Dag er man forpligtet til at være fri. I 1868 dukked der op en Forfatter i Republiken som skrev, at han troed paa Kongedømme; Manden hedte Fred Nicolls, og hans Bog hedte ''Thoughts'' (Tanker). Det gik galt med den Mand; han havde ikke følt sig forpligtet til at være fri. Han fik en saadan Behandling i Bladene og paa Folkemøderne, at han syntes, han kunde forsvare for sin Samvittighed at rejse ned i Mexico en Tur ― og derfra er han aldrig kommet tilbage. Sé, endog en Mands Tanker er paabudt at indeholde det visse Kvantum amerikansk Frihed, ellers faar man Ærinde til Mexico. ― Til den lovbefalede Frihed kommer endvidere den Sort tvungen Frihed, som det patriotiske Folk selv har paabudt sig. En Handelsmand, som ikke lukker sin Bod den 4 Juli, faar saavist paa en eller anden Maade undgælde herfor; en<noinclude><references/></noinclude> qi7s4xdv68jl1efcymkacmy0fkpfevi 104 145723 339734 2026-10-13T13:06:40Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mand, som sidder i Teatret og undlader at tabe Hovedet for Georg Washingtons Navn, han faar ogsaa undgælde. En fremmed føler, at han midt i Amerika ikke er ubetinget fri, hans Sympatier og Meninger blir ham dikterede, han har bare at føje sig eller tage Følgerne, han staar foran Frihedens Despotisme ― en Despotisme, som er saa meget utaaleligere, fordi den udøves af et selvgodt, uintelligent Folk. Der skælnes ikke i Amerika mellem Frihed og Demokrati; forat opretholde et kompakt Demokrati, offrer man gærne Friheden. Den personlige fine, hede Frihedsattraa saares paa de forskelligste Maader. Ved at undergrave den personlige Frihedshigen hos sine Borgere, har Amerika endelig opnaaet at skabe den Hjord af fanatiske Frihedsautomater, som udgør det amerikanske Demokrati. Endelig er Friheden i Amerika en Frihed med store aabne Huller; den staar endog i formel Henséende langt tilbage for Friheden i flere andre Lande. Dette gælder særlig de Omraader af den, hvor den religiøse Fordummelse og den patriotiske Fanatisme breder sig i Fællesskab. Jeg vil meddele et stort, karakteristisk Træk fra Amerikas aandelige og sociale Frihedsliv, som er nøjagtigt som Eksempel og illustrerende som Billede, et Træk, som med det samme skal indlede en For-<noinclude><references/></noinclude> qguc6sa5jndqpijzkdhx0mb5k9zfko5 104 145724 339735 2026-10-13T13:08:44Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>klaring af den herskende Aand i Amerikas Retsvæsen. I Forslagene om Emigrationsrestriktionen findes følgende Paragraf: „Det forbydes Socialister, Anarkister og Nihilister at lande {{. . .|4}} fordi disse Mennesker opvigler Amerikas Arbejderbefolkning og gør den utilfreds med sin Lønning. Amerika er ikke Stedet for den socialistiske Propaganda.“ ― Sagen er den, at Amerika ikke er Stedet for aandelig og social-politisk Udvikling; det staar hvor det stod paa salig Uafhængighedserklæringens Dag. Nævn i Amerika Ordet {{sp|Anarkism|e}}. og en Mand med almindelig amerikansk Gennemsnitsdannelse vil øjeblikkelig korse sig. Ved Anarkisme forstaar han simpelthen Dynamit, og ikke noget andet end Dynamit. At Anarkismen er en videnskabelg Teori, en Lære, som endog næsten forstandige Folk bekender sig til, begriber han ikke; han taaler overhovedet ikke at høre Tale herom; Anarkisme er Dynamit, Anarkister skal hænges! Her er et gabende Hul i den amerikanke Frihed, et Hul, som netop holdes aabent af det tykke Demokrati, der i Amerika hersker saa absolutistisk over Friheden. Under den store Anarkistproces i 1886 blev Hullet ligefrem udvidet til en Afgrund. I den Tid gik Folk af alle Samfundsklasser, fra dem, der ved<noinclude><references/></noinclude> jbqfsdzyjuse6xvg82icobgnb4y754z 104 145725 339736 2026-10-13T13:10:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>et eller andet Lykketræf var blevne Millionærer ved Hvedesvindel, til dem, der ikke kunde læse i Bog eller skrive sit Navn ― alle Amerikanere gik dengang omkring og dømte underhaanden disse syv Anarkister til Døden. Havde de læst et Ord om, hvad Anarkisme var? Ikke én af Hundred, ikke én af Tusind; de vidste blot, at disse syv var {{sp|anklaged|e}} for at have kastet en Bombe. Det var tilstrækkeligt. Af denne Beskaffenhed er den amerikanske Frihed. Den kræver netop den visse Mængde af Frisind af Mennesket, hverken mér eller mindre. Overfor Overskridelser til nogen af Siderne er den intolerant som en middelaldersk Despot. Den er for konservativ til at flytte sig af Stedet; hvor den stod for 200 Aar siden, staar den ogsaa idag; Tiden har ikke forandret dens Former en Smule. Ti den er et ved Lov fastsat Demokrati. Dukker der op en Forfatter, som tror paa Kongedømme, saa er ikke denne Forfatter fri nok, Amerikanerne jager ham ud af Landet; rejser der sig blandt denne demokratiske Mob en Mand, som tror paa Anarkismen som den engang kommende idealeste Samfundsform, saa er denne Mand {{sp|fo|r}} fri, Amerikanerne hænger ham. Hvad der gaar over eller under Georg Washingtons yderst enkle Hjerne, straffes med Landsforvisning eller Tab af Livet.<noinclude><references/></noinclude> gortb2tn9k1vc8hsas1gz42zl8nnj2v 104 145726 339737 2026-10-13T13:18:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Saaledes er den amerikanske Frihed ― ikke en Frihed for Mennesket, Personen, men en Frihed ''en masse'' og for alle. I ''America'' stod fornylig en Notis af følgende Indhold: „Der er endelig bleven nogen Udsigt til, at Heltene fra Høtorvet faar en varig Attest for deres tappre Optræden hin begivenhedsfulde Majnat. Modellen til Høtorvsmonumentet er netop bleven fuldført af Kunstneren og vil snart blive sendt til New York, forat støbes i Bronce. Statuen er 8 Fod høj og forestiller en Politibetjent, som forsvarer Loven; den siges at være et mærkværdigt Stykke kunstnerisk Arbejde. Det er paa Tide, at Bestræbelserne for at faa en passende Mindestøtte rejst, endelig er kronede med Held. Ihvorvel intet Monument kan betale den Taknemmelighedsgæld, Chicagos Indvaanere staar i til disse Mænd, som offred deres Liv til Lovens Forsvar, er det dog alligevel godt, at Folket har en Mindestøtte til Erindring om denne Begivenhed.“ Med denne Begivenhed forholder det sig imidlertid saa, at den for det første er det nyeste store Karaktertræk af Frihedens Art og Væsen i Amerika, dernæst er den det eklatanteste Eksempel paa ægte amerikansk Rettergang. Den 4 Maj 1886 blev der ved et stort Folkemøde<noinclude><references/></noinclude> icdblee8eslmc5q6b7l98k08qp9htgt 104 145727 339738 2026-10-13T13:22:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa Chicago Høtorv af en usynlig Haand kastet en Dynamitbombe, som dræbte fem og saared to Politibetjente<ref>De øvrige, som kvæstedes ved samme Lejlighed, sattes af Autoriteterne straks ud af Betragtning.</ref>. Ingen véd, hvem Gærningsmanden var; det kunde været en Hyrekusk, en Præst, en Kongresmand lige saa snart som en Anarkist. Under Retssagen var det ― i forbigaaende sagt ― nær bleven konstateret, at Bombekastningen var bleven arrangeret af selve Myndighederne ved en Politibetjent, for med ét Slag at skabe en Anklagegrund mod de anarkistiske Førere. Imidlertid tog man simpelthen syv ledende Anarkister i Flæng for disse syv Offre for Bomben, og dømte fem af dem til Døden for de fem, som Bomben dræbte, og to af dem til livsvarigt Fængsel for de to, som Bomben blot saared. Øje for Øje! Tand for Tand! En praktisk og saare amerikansk Justits! Den ene af de hængte Anarkister, Parson, var ikke engang tilstede paa Høtorvet den Aften, Bomben blev kastet ― „nej,“ svared man ham, „men er du ikke Anarkist?“ ― „Jo!“ sagde Parson. Saaledes møder de fri Amerikanere Idéer, de hænger dem. Fra det Øjeblik, Redaktør Spies offentliggjorde sine rystende Skildringer fra Kul-<noinclude><references/></noinclude> heeiqhdmegxe70qzxxtq0h94hvj378i 104 145728 339739 2026-10-13T13:25:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>distrikterne i Ohio, var han den farlige Mand, som man holdt Øje med, en mærket Mand, udsét til Døden. Og ikke før er de syv Idealister blevne kolde i deres Strikker, før den demokratiske Frihedsmob i det ganske Yankeeland rejser et Monument til Minde om den patriotiske Stordaad at hænge Idéer. Og Aviserne synes, at det var paa Tide, det blev gjort {{. . .|4}} {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|II. RETSVÆSEN OG FORBRYDELSER.}}}} Der kan ikke skaffes en fyldigere og sandere Illustration til Amerikas Retsvæsen og sociale Frihed, end Sagen med Anarkisterne. I al sin oprørende Raahed karakteriserer den nøjagtigt de amerikanske Samfundstilstande fra øverst til nederst. Den viser os dette Folk, som for den største Del er sammensat af Europas laveste Mennesketyper, gaa omkring og dømme fra Livet deres Lands intelligenteste Idéførere, fordi disse bekender sig til Meninger, som den store, hujende Hob ikke fatter et Bogstav af. Den viser os, hvorledes de amerikanske Domstole ved aabenbare Bestikkelser<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> l3fte7h72nnficb5q1gwkl8fzo376k9 0 145729 339740 2026-10-13T13:26:32Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=184 to=193 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 339740 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=184 to=193 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 2yevys5tosab2im6f7mavkpfwcxupru 104 145730 339741 2026-10-13T13:27:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og under Paavirkning netop fra den fordrende, uvidende Hob, eragter at rette Smed for Bager. Endelig viser den os, hvilke Forbrydelser det Land Amerika særlig frygter: de Forbrydelser, der ikke forekommer hver Dag, de, som Hoben er ude af Stand til at begribe, de {{sp|ideal|e}} Forbrydelser. Den blotte Anklage for politisk Forbrydelse var nok til at fælde disse syv Mænd, hvorimod Forbrydelser af simplere, raaere og der- for letfatteligre Art intet Opstyr vækker. Et Rovmord begaaet i et Portrum, en Kongresmands aabenlyse, aarvise Tyverier i Statens Skoge, en Jernbanekonges vel udspekulerede Landbedragerier, Præsident Grants og Svigersøns uhørte Banksvindel i New York ― for saadanne Forbrydelser kan man i Amerika affinde sig med vedkommende Autoriteter efter en vis Takst og efter angældendes egen økonomiske Evne. Men forat forkynde sociale, mod det demokratiske Frihedsdespoti opponerende Meninger, er der Livstraf. Det er betegnende for Retsvæsenets Standpunkt i Amerika, at overfor større Bedragerier staar det ganske magtesløst. Ikke fordi Landet ikke har Love, som forbyder Bedrageri, ikke heller fordi man ikke kan opspore Forbrydelser derover; men fordi Domstolene er tilkøbs i en aldeles utrolig Grad. Det er ogsaa betegnende<noinclude><references/></noinclude> iznv0g247c1uwzr5m56jo7hqliddfxq 339742 339741 2026-10-13T13:28:09Z Øystein Tvede 3938 339742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og under Paavirkning netop fra den fordrende, uvidende Hob, eragter at rette Smed for Bager. Endelig viser den os, hvilke Forbrydelser det Land Amerika særlig frygter: de Forbrydelser, der ikke forekommer hver Dag, de, som Hoben er ude af Stand til at begribe, de {{sp|ideal|e}} Forbrydelser. Den blotte Anklage for politisk Forbrydelse var nok til at fælde disse syv Mænd, hvorimod Forbrydelser af simplere, raaere og derfor letfatteligre Art intet Opstyr vækker. Et Rovmord begaaet i et Portrum, en Kongresmands aabenlyse, aarvise Tyverier i Statens Skoge, en Jernbanekonges vel udspekulerede Landbedragerier, Præsident Grants og Svigersøns uhørte Banksvindel i New York ― for saadanne Forbrydelser kan man i Amerika affinde sig med vedkommende Autoriteter efter en vis Takst og efter angældendes egen økonomiske Evne. Men forat forkynde sociale, mod det demokratiske Frihedsdespoti opponerende Meninger, er der Livstraf. Det er betegnende for Retsvæsenets Standpunkt i Amerika, at overfor større Bedragerier staar det ganske magtesløst. Ikke fordi Landet ikke har Love, som forbyder Bedrageri, ikke heller fordi man ikke kan opspore Forbrydelser derover; men fordi Domstolene er tilkøbs i en aldeles utrolig Grad. Det er ogsaa betegnende<noinclude><references/></noinclude> r6fa7eu32ddj6ycml8wixtugz4ft8br 104 145731 339743 2026-10-13T13:35:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for det amerikanske Folks hele Idéliv, dets Interesser og Tænkemaade, at større Bedragerier har Publikums Beundring, for ikke at sige dets Sympati. Det betragtes som et Udslag af den geniale Yankeeaand at udøve en ''smart'' Svindel; Aviserne siger, at det er godt gjort. Lovene er heller ikke strænge paa dette Omraade; den amerikanske Kriminallov er affattet i „Akkordens Aand“. Et Par af de færskeste Tildragelser i Amerika valgte i Flæng, vil forklare, hvad jeg mener. Seks Dage før jeg forlod Amerika sidste Gang røved en Bankkasserer i New York fra sin Kasse 200 Tusind Dollars. Blev han greben? Nej. Hvor rejste han hen? Til Kanada. Er han der endnu? Der er han endnu. ― Den sidste 14 November forsvandt Ejeren af ''Valparaiso''-Banken i Omaha; han hedte Scoville. Han havde tilvendt sig 300 Tusind Dollars mér, end han ejed, og det havde han udført paa følgende Sæt og Vis: Paa de Værdipapirer, der var betalbare til hans Bank, havde Scoville ført op saakaldte ''Additions'' ― et Begreb, som vistnok kun forekommer i den lokale amerikanske Finanslære. ― saaledes, at Papirerne kom til at lyde paa indtil det dobbelte af det oprindelige Beløb; derpaa deponered Scoville disse Papirer i et Par større Banker, som han plejed at trassere paa,<noinclude><references/></noinclude> 1pcm3k61sn2wtdvwmdjt3okxrd5rmcl 104 145732 339744 2026-10-13T13:39:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og hæved Pengene. Saa forsvandt han. Hvor rejste han hen? Til Kanada. Er han der endnu? Der er han endnu. ― Kanada er et sikkert Sted, et fredlyst Sted, i Kanada kan ingen Slyngel gribes; der er ingen Udleveringstraktat mellem Kanada og Unionen. Scoville er tryg. Efter en Rejse paa en Nat og en Dag paa Træn befandt han sig i et Land, hvor den amerikanske Kriminallov ikke kunde række ham. ― Hvad gjorde de Forenede Stater nu? De Forenede Stater gjorde nu, hvad de altid har gjort ved slige Lejligheder, de optraadte og handled i Kraft af „Akkordens Aand“. De Forenede Stater sendte en Detektiv ind i Kanada og paalagde ham at underhandle med Svindleren! Overgav han de to Tredjedele af Byttet, saa skulde Scoville faa beholde den tredje Tredjedel selv. „Og være fri?“ spurgte Scoville. ― „Komme tilbage og være fri!“ svared Amerika sin kære Søn. ― Scoville var næsten i Begreb med at gaa ind paa dette; men saa betænker han sig med én Gang. „Jeg maa tale med min Kone,“ siger han. Og Detektiven, som vel selv havde en Kone, kunde saa godt forstaa, at naar det gjaldt 300 Tusind Dollars for en Mand, saa maatte han tale med sin Kone. Scoville. taler altsaa med sin Kone. „Nej!“ siger hans Kone. Og det var ikke til at misforstaa, at det<noinclude><references/></noinclude> be9cp0mni113bhjcw2jowacktz0uc3l 104 145733 339745 2026-10-13T13:41:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var Nej, hun sagde. ― Med den Besked naatte saa Detektiven drage tilhage. Mrs. Scoville, som næsten var det samme som Mr. Scoville, havde svaret Amerika Nej. Hvordan blev nu denne Affære optagen i Unionen? Den blev slaaet hen, glemt for ny Svindlerier af samme Art, Svindlerier overfor hvilke Amerika optraadte paa selvsamme Maade i Kraft af den selvsamme „Akkordens Aand“. Men Aviserne havde Ledere om dette fortræffelige Udslag af den geniale Yankeeaand; de sagde et Par Gange, at det var godt gjort, yderst godt gjort, saa døde det hele hen. Lige saa haarde og ubøjelige som de amerikanske Love er overfor politiske Forbrydelser, lige saa milde og eftergivende er de overfor de raa Forbrydelser, de simple Bondesynder, som enhver durkdreven Farmer fra Prærien kan begaa. En Bekendt af mig er Udgiver af et anarkistisk Blad dette Blad nægter det amerikanske Postvæsen at besmitte sig med. I New York udkommer ''Police Gazette'', det sjofleste Blad i Alverden, et Organ næsten udelukkende for Unionens kriminelle Skamløsheder, Mord, Hor, Voldtægt, Blodskam, Slagsmaal, Røveri, Svindel, udstyret ofte med liderlige Tegninger, trykt paa rosenrødt Papir ― dette Blad besørger det amerikanske<noinclude><references/></noinclude> lg1xc7c419vh3drb2kmxgyuge49ya6p 104 145734 339746 2026-10-13T13:43:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Postvæsen. ''Police Gazette'' har 60 Tusind Abonnenter, det findes i Hotellerne, i Barberstuerne, i Klubberne; det har Amerikanernes udelte Interesse. Det taler om Forbrydelser, som alle kan forstaa; om de tykke Synder, som hver Farmer fra Prærien kan begaa med en Mursten. Det vil slaa en fremmed med Forundring, naar han trænger ind i den amerikanske Forbryderstatistik og overværer de amerikanske Retsforhandlinger, hvor sjeldent grove og idéløse de Forbrydelser er, som udøves i Amerika. Han vil mér og mér faa Indtrykket af, at han befinder sig i et Land, som endog i Forbrydelser er et umoderne Land. Han vil i Hundred af Hundred og ét Tilfælder forgæves lede efter et raffineret, lad mig kalde det et intelligent Moment i disse Forbrydelser; han vil finde dem mindre lig mo- derne Forbrydelser, end Ugærningerne han har læst om fra tilbagelagte Tider. Der udvikles i Amerika adskillig Fiffighed i selve Forbrydelsens Iværksættelse; men Forbrydelsens Idé, dens Motiv, dens Tanke og Bevæggrund er alleroftest kun Beviser paa dette uudviklede Folks Udyrsdrifter, som en uforholdsmæssig og uharmonisk Frihed ikke formaar at styre. Tag en Forbrydelse, som er fælles for alle Lande, Bedrageri ― hvormed jeg mener Falsk, højere Tyveri ― Falsk har i<noinclude><references/></noinclude> 94mm3y857rxtmzzcj23yrn60620vikt 339747 339746 2026-10-13T13:43:38Z Øystein Tvede 3938 339747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Postvæsen. ''Police Gazette'' har 60 Tusind Abonnenter, det findes i Hotellerne, i Barberstuerne, i Klubberne; det har Amerikanernes udelte Interesse. Det taler om Forbrydelser, som alle kan forstaa; om de tykke Synder, som hver Farmer fra Prærien kan begaa med en Mursten. Det vil slaa en fremmed med Forundring, naar han trænger ind i den amerikanske Forbryderstatistik og overværer de amerikanske Retsforhandlinger, hvor sjeldent grove og idéløse de Forbrydelser er, som udøves i Amerika. Han vil mér og mér faa Indtrykket af, at han befinder sig i et Land, som endog i Forbrydelser er et umoderne Land. Han vil i Hundred af Hundred og ét Tilfælder forgæves lede efter et raffineret, lad mig kalde det et intelligent Moment i disse Forbrydelser; han vil finde dem mindre lig moderne Forbrydelser, end Ugærningerne han har læst om fra tilbagelagte Tider. Der udvikles i Amerika adskillig Fiffighed i selve Forbrydelsens Iværksættelse; men Forbrydelsens Idé, dens Motiv, dens Tanke og Bevæggrund er alleroftest kun Beviser paa dette uudviklede Folks Udyrsdrifter, som en uforholdsmæssig og uharmonisk Frihed ikke formaar at styre. Tag en Forbrydelse, som er fælles for alle Lande, Bedrageri ― hvormed jeg mener Falsk, højere Tyveri ― Falsk har i<noinclude><references/></noinclude> 1fabd48cpazk293v208l5gn476lpc6p 104 145735 339748 2026-10-13T13:51:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Amerika en ganske anden Karakter, end i andre Lande, Undtagelserne ogsaa her forbeholdne. Falsk herhjemme har saaledes alleroftest sin Rod i daarlige økonomiske Forhold; men Falsk i Amerika har kun i yderst faa Tilfælder sin Rod i virkelig mislige økonomiske Forhold ― hvad enhver véd, der har fulgt nogenlunde med i Forbrydelsernes Historie derover. Nej, Falsk har i Amerika først og fremst sin Rod i Amerikanernes vanvittige Attraa til Summen paa Kistebunden ― selv den smaaeste Sum ― den økonomiske Selvhjulpenhed, Uryggelighed. En Bankkasserer trækker ikke af med Kassen til Kanada, fordi han er daarlig lønnet; han faar fra 12 til 25 Tusind Kroner i aarlig Løn; han trækker af med Kassen til Kanada fordi han ikke kan holde ud at sé paa de Penger, han har mellem Hænderne, uden at eje dem, fordi hans amerikanske Blod jager ham til at stjæle dem, fordi han {{sp|ude|n}} disse Penger kun er Bankkasserer, fordi han med disse Penger indtræder i det økonomiske Adelsskab ― som er det amerikanske Adelsskab. Han er Amerikaner, han holder af at slænge Dollars'er ud, at gaa pent klædt, optræde med Ringe og Guldstas, spise i Hoteller, være i Vinden i en Prærieby ― det er den eneste Ærgærrighed, han kender, og for at tilfredsstille denne lidt<noinclude><references/></noinclude> 3joi8a056r320lawma8p5ijejznrd1l 339842 339748 2026-10-13T18:26:46Z Øystein Tvede 3938 339842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Amerika en ganske anden Karakter, end i andre Lande, Undtagelserne ogsaa her forbeholdne. Falsk herhjemme har saaledes alleroftest sin Rod i daarlige økonomiske Forhold; men Falsk i Amerika har kun i yderst faa Tilfælder sin Rod i virkelig mislige økonomiske Forhold ― hvad enhver véd, der har fulgt nogenlunde med i Forbrydelsernes Historie derover. Nej, Falsk har i Amerika først og fremst sin Rod i Amerikanernes vanvittige Attraa til Summen paa Kistebunden ― selv den smaaeste Sum ― den økonomiske Selvhjulpenhed, Uryggelighed. En Bankkasserer trækker ikke af med Kassen til Kanada, fordi han er daarlig lønnet; han faar fra 12 til 25 Tusind Kroner i aarlig Løn; han trækker af med Kassen til Kanada fordi han ikke kan holde ud at sé paa de Penger, han har mellem Hænderne, uden at eje dem, fordi hans amerikanske Blod jager ham til at stjæle dem, fordi han {{sp|ude|n}} disse Penger kun er Bankkasserer, fordi han med disse Penger indtræder i det økonomiske Adelsskab ― som er det amerikanske Adelsskab. Han er Amerikaner, han holder af at slænge Dollars’er ud, at gaa pent klædt, optræde med Ringe og Guldstas, spise i Hoteller, være i Vinden i en Prærieby ― det er den eneste Ærgærrighed, han kender, og for at tilfredsstille denne lidt<noinclude><references/></noinclude> nfeb1m04jvhlqvmg40nn0wuutvzyaor 104 145736 339749 2026-10-13T13:55:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lavbenede Ærgærrighed skyr han ingen Midler; den driver ham tilsidst ind i Falsk. Der er ingen Intelligens i hans Forbrydelse: han røver Kassen, sætter sig i et Iltog paa Eriebanen, kører en Nat og en Dag og stiger af i Kanada som amerikansk Adelsmand. Dette Drag af Simpelhed præger alle Amerikas Forbrydelser. Lad en fremmed lytte nøje til Forhandlingerne paa et amerikansk Raadhus, forat faa en liden Anelse om Aand ud af en Misgærning, lad ham anstrænge sig for at finde et enkelt fint Træk i de blaa Politirapporter ― han gør det næsten altid forgæves. Betragter man en Nations Forbrydelser, som man betragter Livets andre Fænomener, paa en rationel Maade, saa vil man i Amerika tilsidst standse overfor den Opdagelse, at endog i Forbrydelser er Landet et forsinket, tilbagelagt Land. Det er umoderne endog i Brøden. Det er Indianernes og de første hollandske Pionerers Brøde, som begaaes der. Man skalperer det første det bedste Medmenneske, man træffer paa en Vej, man sprænger en Bank forat faa Lommeskillinger til Sukkertøj, man sprætter Maven op paa fem Aars gamle Børn og voldtager dem, man plyndrer en fattig Djævel af en Daglejer for kun at eje hans Penger ― de amerikanske Aviser strømmer over af Beretninger<noinclude><references/></noinclude> 4nv8omuj362wjirsj6rjbrzaen6q006 104 145737 339750 2026-10-13T13:58:00Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>om dette fri Folks Udyrsdrifter hver eneste Dag. De amerikanske Forbrydelser er endog uden formel Elegance, Synden har i det Land en Karakter af kødraa Ubluhed, som man maa langt ned i Historien forat finde Sidestykker til; den er endog uden Momenter af Adel og Idé. Hvor maatte da ikke en saadan Forbrydelse som den, Anarkisterne anklagedes for, vække Opstyr i et saadant Land! Det skéde da ogsaa. Hver velopdragen Abc-Helt raabte: Korsfæst! Demokratiske Fruentimmere ― af begge Køn ― købte Anarkisternes Billeder og „hængte“ dem i deres Vinduer. Kræmmere avertered paa følgende Maade: „Da vi er {{sp|fo|r}}, at Anarkisterne skal hænges, har vi saa stor Søgning, at vi kan sælge vor bekendte blaa Rio for 9 Cents Pundet“. Og ikke én af Hundred vidste, hvad Anarkisme var, ikke én af Tusind. Det er nemlig ikke ubetinget at lide paa, at Amerikanerne er det oplyste Folk, som vi gaar og forestiller os herhjemme. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|III. SKOLEFORHOLD.}} For mig staar det saa, at det vilde ligefrem være et Mirakel, om Amerikanerne var et oplyst<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> kj0rzhps73tir1qltvj0lnk2yaw2os7 339751 339750 2026-10-13T13:58:10Z Øystein Tvede 3938 339751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>om dette fri Folks Udyrsdrifter hver eneste Dag. De amerikanske Forbrydelser er endog uden formel Elegance, Synden har i det Land en Karakter af kødraa Ubluhed, som man maa langt ned i Historien forat finde Sidestykker til; den er endog uden Momenter af Adel og Idé. Hvor maatte da ikke en saadan Forbrydelse som den, Anarkisterne anklagedes for, vække Opstyr i et saadant Land! Det skéde da ogsaa. Hver velopdragen Abc-Helt raabte: Korsfæst! Demokratiske Fruentimmere ― af begge Køn ― købte Anarkisternes Billeder og „hængte“ dem i deres Vinduer. Kræmmere avertered paa følgende Maade: „Da vi er {{sp|fo|r}}, at Anarkisterne skal hænges, har vi saa stor Søgning, at vi kan sælge vor bekendte blaa Rio for 9 Cents Pundet“. Og ikke én af Hundred vidste, hvad Anarkisme var, ikke én af Tusind. Det er nemlig ikke ubetinget at lide paa, at Amerikanerne er det oplyste Folk, som vi gaar og forestiller os herhjemme. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|III. SKOLEFORHOLD.}}}} For mig staar det saa, at det vilde ligefrem være et Mirakel, om Amerikanerne var et oplyst<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> a4sg68iqdfzjqxp9ti1718hvj7lllqn 0 145738 339752 2026-10-13T13:58:55Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=193 to=201 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 339752 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=193 to=201 fromsection="2" tosection="1" header=1 /> 420kuuqhb86dypbk8mjdj01ci6q3uk1 104 145739 339753 2026-10-13T14:01:55Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Folk. Jeg tager i Betragtning, at Amerikanerne er en ny Nation, som er sammensat af de mest forskellige og oftest mindst oplyste Folk andre Steder fra, sammensat af alle Menneskeracers Sindsarter, af alle Breddegraders Temperamenter; jeg tager Hensyn til, at som Nation betragtet er Amerikanerne faktisk et Kunstprodukt, et blot og bart Experiment, istedet for et Resultat; jeg véd, at selv den ægteste Yankee kun er Søn af sin Far, som igen var Søn af en Far, hvis Farfar var en indflyttet Træl fra Europa; jeg véd ogsaa at de 75 pCt. af Amerikas nuværende Befolkning dannes af Mennesker, Mænd og Kvinder, hvis Forældre for femti Aar siden blev rodløse it den gamle Verden, og hvis Børn nu aldeles ikke har faaet Tid til at slaa Rod i den ny. Og blot ved at rejse over Havet blir man ikke nogen oplyst Mand. Det synes imidlertid at være dette, man virkelig for Alvor har villet indbilde os. Det, at en Mand har været i Amerika, har ialfald hjemme i Norge været næsten ensbetydende med, at den Mand da kunde mér end sit Fadervor. Hvis han nu ikke har glemt ogsaa sit Fadervor! ― Selv den ægteste Yankee har fra Fødselen endnu Arv fra sine Indflytterfædre; det ligger ham i Blodet først og fremst og forau alt at skaffe sig det materielle Velvære ― som det<noinclude><references/></noinclude> qptpmtc8xl15xycfq1sglwq2jha7dez 104 145740 339754 2026-10-13T14:05:16Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var de første Indvandreres eneste Attraa at skaffe sig det materielle Velvære; det var alene derfor de kom til Landet. Den herskende Drift er overført paa Afkommet. Med Oplysning, positive Kundskaber, Viden, faar det gaa, som det. kan, indtil man faar god Raad, og naar man faar god Raad er man forlængst ude over den lærelystne Alder. Det vilde simpelthen være stik imod al Naturens Orden, om Amerikanerne var et oplyst Folk. Man har villet trække de sværeste Konsekvenser ud af den Omstændighed, at Amerika har {{sp|fri Skol|e}}. Jeg er inderlig overbevist om, at den Oplysning, man faar i disse Skoler, svarer ikke paa nogen Maade til de enorme Udgifter, de koster. Endog ved de højere Skoler er jo baade Lærer og Elever tykt uvidende om ― forat benytte et allerede omtalt Eksempel, ― at Norge havde Telegraf i Aaret 1883, og ved de lavere Skoler véd man næppe engang, at der er et Norge til; man véd, at der er et Skandinavien, som igen er Sverige. Man faar slig bitterlig Mistro til Amerikas fri Skoler, naar man har overværet lidt stadigt Undervisningen i dem. Man kommer derhen med de største Forventninger, man nærmer sig Stedet med Frygt og Bæven, Skolerne er rene Paladser, Salene er saa vide og<noinclude><references/></noinclude> 9q3df3bwin68tnut4apg1w8vwkrw5uy 104 145741 339755 2026-10-13T14:07:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vidløftige, at man næsten maa have Kendskab til Geografi, forat finde ud af dem igen. Saa banker man paa og træder ind ― hele Klassen rejser sig! Dette gør straks en fremmed mistænksom; han faar Indtryk af, at Børnene er yderst godt vante til denne Opvisning. Og dette Indtryk taber sig ikke efterhvert som Undervisningen fortsættes, selv Læreren tager Hensyn til den fremmede. Han kommer mig smilende imøde, giver mig Haanden, er ''glad to see'' mig, vil vide, hvor jeg er fra og giver ― endog i en Time i Engelsk, netop af Hensyn til mig ― en kortere eller længere Fremstilling af de „brave Skandinaver“, om deres Opdagelse af Amerika, deres Arbejdsomhed, deres Evne til at amerikanisere sig, deres Deltagelse i Slavekrigen. Jeg faar høre om de mærkeligste Konger, vi skal have havt engang, om store Sportsmænd og Biskoper, hvis Navne jeg aldrig før har hørt, om Byen Spitsbergen, hvor Menneskene gaar i Sælhuder, om en Fiskemængde, som man maatte bede Gud bevare sig for, om Bjærge. som kunde faa Haaret til at rejse sig paa Hovedet af en skaldet Mand. Jeg faar ogsaa høre om Skøjteløberen Aksel Paulsen. Denne Mand er faktisk den mest bekendte Nordmand i Amerika; hans Fødder har gjort ham til en stor Mand, hans Billede har<noinclude><references/></noinclude> 9txpd47b6thmpjrcc5yt8ibds73ocz7 104 145742 339756 2026-10-13T14:09:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>staaet i ''Police Gazette''. Vil du som Skandinav hævde din Nationalitet med Hæder og Ære i Amerika, da sige du sigendes, at du er en Landsmand af Aksel Paulsen. Kan du paa en eller anden Maade faa gjort dig til en Fætter af den Mand, saa er det ikke umuligt, at Amerikanerne gør en Fest for dig. Det er en blandet Nydelse at sidde og høre paa Undervisningen i de amerikanske Friskoler. Undervisningen er ikke en metodisk Indtrængen i det foreliggende Fag, den gaar først og fremst ud paa at være Eleverne en {{sp|Underholdnin|g}}, hvori der er positive Kundskabsstænk iblandt. Hvor meget man kan paaskønne en Undervisnings- maade, der saa stærkt lægger an paa at interes- sere Eleverne og gøre Skolen tiltrækkende for dem, har den dog den uheldige Side, at den let slaar over i det abstrakte, den driver ind paa Alverdens Ting, udarter nu og da til ren Mun- tration, har Brug for Vitser, opvarter med Historier ― hvori der er Kundskabsstænk iblandt. Læreren er Amerikaner, han er født Orator, han holder Taler, kaster Ender, Stubber af Kundskaber udover Bænkene, spørger stadigt væk, om Børnene har forstaaet ham, og beder dem om ikke at glemme, hvad han nu har sagt. En Time, som paa Tabellen er angivet at være optagen af<noinclude><references/></noinclude> e05ox6hxy844j1izv9xy0harljviwn0 339757 339756 2026-10-13T14:09:31Z Øystein Tvede 3938 339757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>staaet i ''Police Gazette''. Vil du som Skandinav hævde din Nationalitet med Hæder og Ære i Amerika, da sige du sigendes, at du er en Landsmand af Aksel Paulsen. Kan du paa en eller anden Maade faa gjort dig til en Fætter af den Mand, saa er det ikke umuligt, at Amerikanerne gør en Fest for dig. Det er en blandet Nydelse at sidde og høre paa Undervisningen i de amerikanske Friskoler. Undervisningen er ikke en metodisk Indtrængen i det foreliggende Fag, den gaar først og fremst ud paa at være Eleverne en {{sp|Underholdnin|g}}, hvori der er positive Kundskabsstænk iblandt. Hvor meget man kan paaskønne en Undervisningsmaade, der saa stærkt lægger an paa at interessere Eleverne og gøre Skolen tiltrækkende for dem, har den dog den uheldige Side, at den let slaar over i det abstrakte, den driver ind paa Alverdens Ting, udarter nu og da til ren Muntration, har Brug for Vitser, opvarter med Historier ― hvori der er Kundskabsstænk iblandt. Læreren er Amerikaner, han er født Orator, han holder Taler, kaster Ender, Stubber af Kundskaber udover Bænkene, spørger stadigt væk, om Børnene har forstaaet ham, og beder dem om ikke at glemme, hvad han nu har sagt. En Time, som paa Tabellen er angivet at være optagen af<noinclude><references/></noinclude> dowsw2l5cr2njuv6xuuixogwgjzlyse 104 145743 339758 2026-10-13T14:12:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det ene, kan godt gaa over til at blive en Time i hvilketsomhelst andet. Jeg besøger en Skole en Lørdag, jeg har paa Forhaand valgt en Time, der er bestemt til „Retorik“, jeg vil høre amerikansk Retorik. Nu er jeg klog af Erfaring; paa Lærerens Spørgsmaal, hvor jeg er fra, gør jeg mig uden at fortrække en Mine til Tysker. Men det var ubetænksomt gjort af mig. Aanden kommer desværre over ham, han er retorisk stemt, det blir et Foredrag, det handler om Alverdens Ting, det driver ind paa Tyskland. Men i hver Bemærkning ligger der en løsreven mér eller mindre faktisk Oplysning om en eller anden Ting, et interessant Sammensurium af Kundskaber fra Skolebøgerne og af Viden fra Aviser, Leksikoner og Søndagsskoleblade. Talen er altid strængelig moralsk, for ikke at sige religiøs; Undervisningen ledes i disse „konfessjonsløse“ Skoler ganske i samme ortodoks-religiøse Aand, som i vore Almueskoler<ref>Jfr. Prof. {{sp|Rovsin|g}} i hans Bog om de amerikanske Skoler, om hvilke han siger: „Patriotisme og Religiøsitet hører hjemme i dem alle.“ (S. 10.)</ref>. Selv naar Læreren ― Taleren ― i Timens Løb kommer ind paa europæiske Forhold og behandler Fritænkeri, Anarkisme og al anden social Elendighed, søger<noinclude><references/></noinclude> s5376ooqasdedif97ep143j8cj0vofv 104 145744 339759 2026-10-13T14:15:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han altid at trække den rigtige Moral ud af disse Ting med lidt god Vilje kan saaledes endog Fyrst Bismarck blive Republikaner og Voltaire Ærkebiskop i Budapest. Et Faktum fra og til kommer det mindre an paa, end en faktisk Moral. ― Før jeg forlod denne Time i Retorik, havde jeg faaet at vide, at de første Stueur blev opfundne i Tyskland i 1477 ― som jeg tror var sandt, og at Ferdinand Lassalle døde omvendt til Gud i 1864 ― som jeg tror var Løgn. Uden al Tvivl faar man i enkelte Fag en langt grundigere Undervisning i de amerikanske ''common''-Skoler, end i Folkeskolerne herhjemme. Jeg nævner eksempelvis Regning, Korttegning Kaligrafi, Amerikas Historie og Geografi og Deklamation. Jeg erkender ogsaa, at mit Kendskab til Amerikas Undervisningsvæsen taget i rund Sum er saare mangelfuldt. Jeg har maaske ikke overværet alle Fag engang, ialfald har jeg selvfølgelig ikke besøgt alle Skoler. Jeg har blot interesseret mig for denne Sag, fordi Skoleundervisningen er i Amerika ― som paa alle andre. Steder ― det første spiredannende Arbejde i et Lands Aandsliv. Jeg har udspurgt Elever, har talt med Lærere og Lærerinder, har sét det væsentligste af Skolemateriellet, og herved er jeg bleven inderlig overbevist om, at de amerikanske<noinclude><references/></noinclude> gufiwjbof40a523920rnw8cvidbiw1i 104 145745 339760 2026-10-13T14:17:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Friskoler koster mér end de er værd. Der undervises i ubarmhjertigt mange Fag; man har saaledes ogsaa Deklamation og Retorik, ja, endog „Filosofi“ paa Timeplanen; men jeg er bleven slagen af, at denne Masseviden virkelig har bevæget sig mér i Vidden end i Dybden. I al min Befatning med Amerikanerne ― gennem flere Aar og i forskellige Sysler har jeg ikke havt saa liden Befatning med dem ― har jeg aldrig mærket, at f. E. den Filosofi, de lærte paa Skolen, har trængt synderlig langt ned i deres Hjerner. Og skulde jeg trække en Parallel fra et andet Land, saa vilde jeg ― for ikke at nævne Norge ― nævne Irland. Jeg har ikke truffet mindre oplyste Børn og voksne Mennesker i Irland, end i Amerika, ikke engang i Irlands Indre. Min personlige Hovedanke mod de amerikanske Friskoler er imidlertid den, at de absolut intet lærer Børnene om fremmede Folk og fremmede Sæder, om Europas og Asiens moderne Kultur, om Verden. Man faar Indtrykket af, at til at undervise Eleverne i Verdenshistorie er de amerikanske Skoler altfor patriotiske. Kun ved særskilte Lejligheder, naar en Skole har Besøg, kan Læreren faa en Raptus af almindelig Historieviden; han holder et Foredrag, han taler om Alverdens Ting, gennemfarer<noinclude><references/></noinclude> kuivb7zlt1rea4084agzjh714xrdiqv 104 145746 339761 2026-10-13T14:49:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>alle Kulturepoker, nævner Moses, Napoleon og Aksel Paulsen. I hvilket Forhold staar nu Udgifterne ved den fri Skole i Amerika til den Undervisning, den yder? Hvad koster Amerikas fri Skole? Jeg gør opmærksom paa, at ved dette Ord „fri“ skal man forstaa udgiftsfri, at altsaa den fri Skole betyder den {{sp|udgiftsfr|i}} Skole. Denne Amerikas udgiftsfri Skole er maaske den dyreste Skole i Verden. Men der er sagt saa mangt et vakkert Ord om denne Skole netop fordi den var „udgiftsfri“. Naar en Amerikaner vil oplyse en „Udlænding om, hvilke Herligheder hans Land har fremfor alle andre Lande, saa vil han jo først nævne den overvættes store politiske Frihed, men derpaa den fri, d. v. s. den gratis Skole. Kommer en Udlænding til en fremmed By, og han køber sig en „Vejleder“ (''City guide''), saa vil han finde i den blandt Byens Séværdigheder den fri, d. v. s. den gratis Skole. For denne gratis Skole betaler imidlertid Amerika henimod 200 Millioner Dollars om Aaret. Den er en af Landets alleruhyrligste Udgiftsposter. Heri er endda ikke iberegnet Udgifterne til Søndagsskolen, en Udgift, som vokser med rivende Fart hvert Aar, eftersom Landet alt mér og mér blir et katolsk Land. Nu er det langtfra korrekt at kalde denne Skole gratis.<noinclude><references/></noinclude> lydbo3swxmt434zn2uiv60d9t9a3ymo 104 145747 339762 2026-10-13T14:52:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339762 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Den er jo ikke mér gratis end alle andre Landes offentlige Skoler. Naar derfor Aviserne herhjemme og Yankeerne i Amerika skal bevise, hvorledes denne Skole er gratis, saa benytter de sig af den falske Forudsætning, at i Amerika er det kun de mér formaaende, som betaler Skoleskat, at Fattigfolk kan sende deres Børn i Skole uden at betale. noget. Denne Betragtningsmaade er for udvortes. Som om ikke den fattigste, den mest udsultede Far i Byen betaler Skoleskat! Han betaler Skoleskat naar han køber et Pund Kød fra en Vogn, idet han nemlig betaler Slagterens ''licence'', han betaler Skoleskat, naar han tænder sit Gasblus om Kvælden, naar han drikker et Glas Vand, han betaler Skoleskat, naar han gaar paa Gaden i Skinnet fra det elektriske Lys. Men, siger Aviserne herhjemme og Yankeerne i Amerika, Vandskatten hører ind under andre Regnskaber, et andet Budget. Det er en Ting, som bare kan siges, ikke bevises, ikke forsvares. Hver amerikansk By ― som forøvrigt ogsaa hvert ''township'' paa Landet ― har sin egen Kasse. Denne Kasse fyldes af Skatteyderne, hvis Skat er en Betaling for de Herligheder, Byen yder dem som Borgere, og tømmes af Administrationen til det offentliges bedste eller værste. Nu er Byen en Stat i det smaa, og Staten er et Forholdskompleks. Med<noinclude><references/></noinclude> ncckj22rkzbcc44nqfapsofwp33n3io 104 145748 339763 2026-10-13T14:55:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>større Skoleudgifter for den enkelte formaaende følger, at man belaster den mindre formaaende med Skat under andre Fond, som ellers den mér formaaende uden Skoleudgifterne vilde bestridt alene. Skatten udlignes efter et vist Formuesforhold, et vist Indtægtsforhold; der falder saa meget paa ham {{sp|ford|i}} han er rig, men saa meget paa dig {{sp|trod|s}} du er fattig. Og Skoleskat betaler du. Forat faa en klarere Forestilling om, hvor svære Amerikas Skoleudgifter dog er, sammenligne man en af vore Byers Skolebudget med en tilsvarende stor Bys Skolebudget i Amerika. København har 1 Million 300 Tusind Kroner opført til Skole, Minneapolis ― Byen af Københavns Størrelse ― har 3 Millioner 300 Tusind Kroner, eller nøjagtigt 2 Millioner mér. Heri er endda ikke Religionsskolens Udgifter iberegnede. Men det Udbytte, de amerikanske Skoler bringer, synes ikke i nogen Retning at staa i rimeligt Forhold til den overdrevent rige økonomiske Begunstigelse, hvorunder de virker. Som voksne Mennesker sidder disse Skolers Elever og forlyster deres Sjæl med Patentrapporter og Detek- tivhistorier i Atenæum, og trods al den „Filosofi“, de engang hørte fra Lærerens Mund, viser de en fremmed, som beder om Hartmann, til Amerikaneren, Pastor Emerson.<noinclude><references/></noinclude> bh1tx4hl6lp6lyk4bvr0ry850m1b3jw 339767 339763 2026-10-13T14:57:38Z Øystein Tvede 3938 339767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>større Skoleudgifter for den enkelte formaaende følger, at man belaster den mindre formaaende med Skat under andre Fond, som ellers den mér formaaende uden Skoleudgifterne vilde bestridt alene. Skatten udlignes efter et vist Formuesforhold, et vist Indtægtsforhold; der falder saa meget paa ham {{sp|ford|i}} han er rig, men saa meget paa dig {{sp|trod|s}} du er fattig. Og Skoleskat betaler du. Forat faa en klarere Forestilling om, hvor svære Amerikas Skoleudgifter dog er, sammenligne man en af vore Byers Skolebudget med en tilsvarende stor Bys Skolebudget i Amerika. København har 1 Million 300 Tusind Kroner opført til Skole, Minneapolis ― Byen af Københavns Størrelse ― har 3 Millioner 300 Tusind Kroner, eller nøjagtigt 2 Millioner mér. Heri er endda ikke Religionsskolens Udgifter iberegnede. Men det Udbytte, de amerikanske Skoler bringer, synes ikke i nogen Retning at staa i rimeligt Forhold til den overdrevent rige økonomiske Begunstigelse, hvorunder de virker. Som voksne Mennesker sidder disse Skolers Elever og forlyster deres Sjæl med Patentrapporter og Detektivhistorier i Atenæum, og trods al den „Filosofi“, de engang hørte fra Lærerens Mund, viser de en fremmed, som beder om Hartmann, til Amerikaneren, Pastor Emerson.<noinclude><references/></noinclude> epxvqk0ha9v7jp0eorviquqlz93ntar 104 145749 339764 2026-10-13T14:56:15Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg gentager, at det aldrig viser sig hos Folk i Amerika, at deres uhyre kostbare Skolevæsen har afsat Særfrugter af Aand og Intelligens; man vil finde dem staaende paa et Lav- maal af Oplysning, der i en Flerhed af Fag er ren Vankundighed. At de derimod i flere andre Fag er foran os herhjemme, navnlig i Regning og Fædrelandshistorie, har ikke ubetinget efterladt sig de intelligenteste Spor i Amerikanerne som Folk. Deres overflødige Kendskab til de mindste Ting i deres eget Lands Historie f. E., deres evige Læsning om Amerikas berømmelige Krigsbedrifter, har maaske ikke bidraget saa lidet til at nære den nationale Selvgodhed og gøre Yankeerne end mér patriotiske end de før var. Og hvad deres Færdighed i Regning angaar, da har denne Færdighed sikkert ikke dæmpet, om den ikke har udviklet, deres grove Nærighed og deres medfødte Attraa til at tumle med materielle Værdier. En Yankeegut er ikke stor før han prøver at snyde en Sporvognskonduktør for en Billet, og naar han blir voksen og der holdes Valg, sælger han sin Stemme aabenlyst for saa mange Dollars og saa mange Cents. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> c2jcbm9gk0mw53tarnapjwvm04ki2e0 339765 339764 2026-10-13T14:56:32Z Øystein Tvede 3938 339765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Jeg gentager, at det aldrig viser sig hos Folk i Amerika, at deres uhyre kostbare Skolevæsen har afsat Særfrugter af Aand og Intelligens; man vil finde dem staaende paa et Lavmaal af Oplysning, der i en Flerhed af Fag er ren Vankundighed. At de derimod i flere andre Fag er foran os herhjemme, navnlig i Regning og Fædrelandshistorie, har ikke ubetinget efterladt sig de intelligenteste Spor i Amerikanerne som Folk. Deres overflødige Kendskab til de mindste Ting i deres eget Lands Historie f. E., deres evige Læsning om Amerikas berømmelige Krigsbedrifter, har maaske ikke bidraget saa lidet til at nære den nationale Selvgodhed og gøre Yankeerne end mér patriotiske end de før var. Og hvad deres Færdighed i Regning angaar, da har denne Færdighed sikkert ikke dæmpet, om den ikke har udviklet, deres grove Nærighed og deres medfødte Attraa til at tumle med materielle Værdier. En Yankeegut er ikke stor før han prøver at snyde en Sporvognskonduktør for en Billet, og naar han blir voksen og der holdes Valg, sælger han sin Stemme aabenlyst for saa mange Dollars og saa mange Cents. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> r4kv1ocz96q1hem4frjobtrhv0n12ep 0 145750 339766 2026-10-13T14:57:16Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=201 to=212 fromsection="2" tosection="" header=1 /> 339766 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=201 to=212 fromsection="2" tosection="" header=1 /> 19kjye6l9vaygiq1c6e68w9d9xydhic 104 145751 339768 2026-10-13T15:01:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|{{sp|IV. KIRKEVÆSEN OG MORALSTAND.}}}}}} Ved de amerikanske Universiteter varer det teologiske Kursus tre Aar. Det er at lægge Mærke til, at det medicinske Kursus i Sammenligning hermed varer i det højeste kun ét Aar, ved flere Universiteter endog blot fire Maaneder<ref>Jfr. ''Official report of the Illinois State Board of health'', 1888.</ref>. At der er medicinske Studenter, som bruger mér end ét Kursus, at der ogsaa er betydelige medicinske Videnskabsmænd i Amerika (Thomas, Adams o. fl.), hindrer altsaa ikke en Mand med fire Maaneders medicinsk Læsning fra at gaa ud og praktisere sin Vankundighed paa sine Landsmænd. ''Board''-Sekretær Rauch har indtrængende, men forgæves modarbejdet denne videnskabelige Svindel. Det Utal af „medicinske Colleger“, som rejser sig Side om Side med de medicinske Colleger, den Sværm af „Professorer“, som breder sig omkring Professorerne, har han hverken kunnet udrydde eller hæmme; Humbugens Magt er stor i Amerika. ― „Her og der kan man naturligvis finde som Undtagelser dygtige Lærere, opvakte studerende, vel indrettede Colleger; men {{sp|Statu|s}} af den medicinske Undervisning i Amerika staar<noinclude><references/></noinclude> 94axw6w83813e3ususa3a0dfecdabii 104 145752 339769 2026-10-13T15:05:59Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forsmædelig lavt {{. . .|4}} Europæiske Institutioner af samme Art er uden Sammenligning bedre end vore, fordi de er ældre, og man kan have meget sandt at indvende mod Monarkierne (!) ― de opmuntrer medicinsk Videnskabelighed. Et Professorat i denne Branche er dér i Reglen en Løn for Fortjenester, for Duelighed, Lærdom, medens vi finder paa vore medicinske Lærestole en Overvægt af kravlende medicinske Politikere, Middelmaadigheder og ret og slet Ignoranter, hvis „medicinske“ Foredrag bestaar af Skryderi, Gætninger, religiøse Fladheder og medicinsk Jargon“. (''America''). Ét Aar forholder sig her til tre Aar, som Tiden til Evigheden. Ét Aar til at lære at redde Mennesker fra timelig Død, tre Aar til at lære at forkynde evigt Liv. Eller rettere: Ét Aar til at lære at redde Folk for det timelige Liv, tre Aar til at lære at forudvarsle ― evig Død. ''Honny soit, qui mal y pense!'' I Amerika træffer man et livligre, mér aktivt Kirkevæsen, end man skulde ane. I dette Land, hvor Materialismen hersker saa storartet, udvikles der saa at sige i Smug af denne, eller til Gengæld for denne, en religiøs Propaganda saavidt hidsig, at den i Grunden godt kan sammenlignes med Englændernes (samme) Tékultus.<noinclude><references/></noinclude> rxaozxvlj9v8gloklk4dhrfsfezrnsb 104 145753 339770 2026-10-13T15:07:49Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Amerika er et rigt Land, der er Penger til hvad det skal være; den sorteste Neger, den syndigste Zulukaffer er ikke for dyr for den proselytbetændte amerikanske Kapitalist. Amerika er et rigt Land! Der er Præster og Kirker og Moralvogtere og Lutherstiftelser og Hvide Kors og Ynglingeforeninger og alskens sædelige Indretninger i en saadan Grad, at Folk i fattigre Lande kun kan skue det alt i Aanden. ― Og alligevel er Friheden saa uædel, Retsvæsenet saa korrupt, Forbrydelserne saa barbariske? Alligevel! For Tydeligheds Skyld atter en Parallel. Naar man tæller med alle Bedehus og Kapeller, ja endog Betelskibet, saa har København 29 Kirker. Men naar man tæller med alle sinaa og store Kirker i Minneapolis ― Byen af Københavns Størrelse ―, saa har Minneapolis 146 Kirker. Der er megen Gud i Amerika! Kirkerne er yderst rigt udstyrede, pragtfuldt udstyrede; i Minneapolis er der saaledes en Kirke, hvortil en Rigmand har skænket en Vindusrude til 500 Dollars. Der er et dæmpet, behageligt Lys, som siver ind ad flerfarvet Glas, der er bløde, dybe Sæder, vældige Orgler, Tæpper paa Gulvet, polerede Døre, polerede Mennesker, polerede Guds Ord. I Regnvejr er det virkelig meget behageligt at overvære Gudstjenesten i de amerikanske Kirker.<noinclude><references/></noinclude> 94vqugvcwg7x742dw8bya4mf2sj9evy 104 145754 339771 2026-10-13T15:10:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Prækenen er nemlig hverken norsk, svensk eller dansk, den er amerikansk; den er ikke Teologi, den er Moral, Bostonmoral, men tillæmpet efter hvad Mennesker i Silke kan taale. Prækenen er et gennemgaaende interessant Foredrag, endog isprængt med Vitser, hvoraf hele Menigheden tør skoggerlé ― i stor Anstændighed. Det er i Regelen ikke Spor af Oplysning at faa af disse Foredrag; deri ligner de Prækenerne herhjemme; men de er tildels Logik, menneskeligt Sprog, forklarende Billeder, og deri ligner de ikke altid Prækenerne herhjemme. De udvikler saaledes. ikke, men de underholder. Og det er en Fortjeneste ved dem. Personlig har jeg foretrukket saa mangen Gang ― selv med Fribilletten til Teatrene i Lommen ― at gaa i Kirke en Aften i Amerika, fremfor at gaa paa Teaterkommers. Mens Teatrene kun bød paa udskæmt Kunst, halv Kunst, Ukunst, bød Kirkerne paa et Foredrag, hvoraf man ialfald kunde høre smukt Sprog; desuden risikered man ikke at blive kvalt af Krudtrøg eller faa Cigarstumper i Hovedet. Og alle de Mennesker, som kom i Kirkerne, var nu alligevel de skikkeligste Mennesker i Byen, vakkre Mennesker, som det var en Glæde for En at sé paa. I forbigaaende sagt er Amerikanerne et overmaade vakkert Folkefærd. Man skal vanskelig<noinclude><references/></noinclude> 86y6w6p70jqxben895l1gv31t5zjjmr 104 145755 339772 2026-10-13T15:11:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sé vakkrere Mennesker i noget Land end i Amerika, taget i rund Sum. Det hænder, at man kan træffe intrikate Løjtnanter herhjemme som spørger, om dog ikke Amerikanernes evige Befatning med Pengesager, med at tælle, med at spekulere, om ikke dette har forværret Folks Udséende. Maaske. Man kender saa lidet til den oprindelige amerikanske Folketype, den, som grundlagdes af de første Indflyttere; Lejligheden er saa ringe til at sammenligne og sé, hvor stærkt Yankeerne nu er falmede. Som de nu er, er de blot vakkre Mennesker med formskønne Legemer og friske, energiske Ansigter. De har bl. a. deres Øjne i Behold, hvilket er mér end Europæerne har. I Europa udgør Briller en Del af Klædedragten; men i Amerika er det yderlig sjeldent at støde paa et Menneske med Briller. Træffer man nu og da nede i Østen bebrillede Folk, saa er det alleroftest Negre. Disse Negre har saa formodentlig læst lidt i en Skole, og det var mér end de kunde udholde at læse lidt i en Skole. Amerikanerne er flittige Kirkegængere. Flertallet af dem, som gaar i Kirke, er selvfølgelig Kvinder; men ogsaa en hel Del Mænd er politiske nok til at gaa der. Det er en Yankee ganske magtpaaliggende, hvis han vil frem i Verden, at staa sig godt med Kirkerne; Ligegyldighed for<noinclude><references/></noinclude> 89nbgr80d0zfib9kdrpvjly3oe1xxit 104 145756 339773 2026-10-13T15:12:45Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kirken og Hendes Over- og Underliv, d. v. S. himmelske og jordiske Affærer, hvilket igen vil sige bare de jordiske ― denne Ligegyldighed straffer sig ubetinget. Naar en Fabrikant giver Teglsten til Reparation af en sprukken Kirkevæg, saa blir hans Navn højtidelig nævnt i næste Søndags Præken, og han faar en Tak saagodtsoni direkte fra Gud for disse Teglsten. Naar en anden Fabrikant derimod ikke engang sender nogle og tyve Mand forat gøre Væggen istand, saa blir {{sp|han|s}} Navn slet ikke nævnt i Prækenen. De fleste Amerikanere er kloge nok til at forstaa, bvor stærkt et Avertissement gennem Kirken virker. Og de benytter sig af det. En Præst ønsker ikke gærne nogen Yankee at nægte noget; det lønner sig at hjælpe ham. Kræmmerne giver ham 10 pCt. Afslag paa deres Varer {{sp|ford|i}} han er Præst, Jernbanekompanierne giver ham Billet paa Trænene for halv Pris ligeledes {{sp|ford|i}} han er Præst. Kommer en Præst til en Arbejdsgiver og beder om Sysselsættelse for en Mand, saa er Ar- bejdsgiveren klog nok til ikke at nægte det, hvis han paa nogen Maade kan; han nægter det ikke gærne selv om hans Arbejdsstyrke paa Forhaand er fuldtallig. Det gælder saa atter for denne Arbejder at søge at holde sig i et venskabeligt Forhold til vedkommende Præsts Kirke. Denne<noinclude><references/></noinclude> c2gjrbcscg7bw1hnsqcke7yrytr6yz3 339774 339773 2026-10-13T15:13:00Z Øystein Tvede 3938 339774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kirken og Hendes Over- og Underliv, d. v. s. himmelske og jordiske Affærer, hvilket igen vil sige bare de jordiske ― denne Ligegyldighed straffer sig ubetinget. Naar en Fabrikant giver Teglsten til Reparation af en sprukken Kirkevæg, saa blir hans Navn højtidelig nævnt i næste Søndags Præken, og han faar en Tak saagodtsoni direkte fra Gud for disse Teglsten. Naar en anden Fabrikant derimod ikke engang sender nogle og tyve Mand forat gøre Væggen istand, saa blir {{sp|han|s}} Navn slet ikke nævnt i Prækenen. De fleste Amerikanere er kloge nok til at forstaa, bvor stærkt et Avertissement gennem Kirken virker. Og de benytter sig af det. En Præst ønsker ikke gærne nogen Yankee at nægte noget; det lønner sig at hjælpe ham. Kræmmerne giver ham 10 pCt. Afslag paa deres Varer {{sp|ford|i}} han er Præst, Jernbanekompanierne giver ham Billet paa Trænene for halv Pris ligeledes {{sp|ford|i}} han er Præst. Kommer en Præst til en Arbejdsgiver og beder om Sysselsættelse for en Mand, saa er Ar- bejdsgiveren klog nok til ikke at nægte det, hvis han paa nogen Maade kan; han nægter det ikke gærne selv om hans Arbejdsstyrke paa Forhaand er fuldtallig. Det gælder saa atter for denne Arbejder at søge at holde sig i et venskabeligt Forhold til vedkommende Præsts Kirke. Denne<noinclude><references/></noinclude> p8791n39dwonut3556hwuyl10qzr9kd 339789 339774 2026-10-13T15:48:34Z Øystein Tvede 3938 339789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kirken og Hendes Over- og Underliv, d. v. s. himmelske og jordiske Affærer, hvilket igen vil sige bare de jordiske ― denne Ligegyldighed straffer sig ubetinget. Naar en Fabrikant giver Teglsten til Reparation af en sprukken Kirkevæg, saa blir hans Navn højtidelig nævnt i næste Søndags Præken, og han faar en Tak saagodtsoni direkte fra Gud for disse Teglsten. Naar en anden Fabrikant derimod ikke engang sender nogle og tyve Mand forat gøre Væggen istand, saa blir {{sp|han|s}} Navn slet ikke nævnt i Prækenen. De fleste Amerikanere er kloge nok til at forstaa, bvor stærkt et Avertissement gennem Kirken virker. Og de benytter sig af det. En Præst ønsker ikke gærne nogen Yankee at nægte noget; det lønner sig at hjælpe ham. Kræmmerne giver ham 10 pCt. Afslag paa deres Varer {{sp|ford|i}} han er Præst, Jernbanekompanierne giver ham Billet paa Trænene for halv Pris ligeledes {{sp|ford|i}} han er Præst. Kommer en Præst til en Arbejdsgiver og beder om Sysselsættelse for en Mand, saa er Arbejdsgiveren klog nok til ikke at nægte det, hvis han paa nogen Maade kan; han nægter det ikke gærne selv om hans Arbejdsstyrke paa Forhaand er fuldtallig. Det gælder saa atter for denne Arbejder at søge at holde sig i et venskabeligt Forhold til vedkommende Præsts Kirke. Denne<noinclude><references/></noinclude> hznsmwyqkaesw9zi0oipnoy9q8auw94 104 145757 339775 2026-10-13T15:14:11Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Vekselvirkning af gensidig Hjælp og Støtte, af Teglsten og Gudsord, gør den amerikanske Kirke saa nogenlunde verdslig ― hvad der netop passer til den materialistiske Aand i Landet. Den hjælper kun i samme Forhold som den selv blir hjulpen. Den lægger megen Vægt paa et fint Udstyr, og den Sjæl, som skænker den en Lysekrone, eller en guldbroderet Almissepose af grøn Silke, hvori der sidder en liden ægte Diamant i Bunden, den Sjæl skal ikke have gjort det forgæves. Den Trælasthandler, som har et nogenlunde aabent Øje for Kirkens jordiske Fornødenheder, for Trang og Mangler i hvad jeg igen vil kalde Hendes Underliv, den Trælasthandler faar Kunder, han gør Forretninger. Præsterne faar større og større Magt i Amerika for hvert Aar; især Katolicismen bryder sejrende ind over Landet, og om en given Tid vil den maaske ikke levne Sten tilbage paa Sten. Det er i saa Maade oplysende, at Minneapolis, som dog er en noget skandinavisk By, har hele 21 store katolske Anstalter, mens de øvrige Kirkesamfund tilsammen kun har bare 2. Naar man rejser paa Jernbanen ned gennem Østen, vil man passere Byer, der helt igennem er katolske. Man sér Kirker, store Skoler, Universiteter, Børnehjem, vældige Klosterbygninger ― hele<noinclude><references/></noinclude> nu1ty5qz59nvdrgoobksf1bz3vjdsmn 104 145758 339776 2026-10-13T15:15:36Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Byen er katolsk. Der mangler heller ikke den katolske Kirke i Amerika Penger; den rekrutteres for det meste af Irlænderne, det største Parti i Landet, og Irlænderne gaar det næsten alletider godt derover; de har netop den fortræffelige Smidighed, som vil til, forat kunne stikke sig ind i alle Livets Forhold. Netop det, at man foran Valgene i Amerika lejer Præster til at rejse omkring og holde Taler i Favør af denne eller hin Kandidat, netop det, at Præsterne saaledes blir foretrukne som politiske Agitatorer, viser hvilken større Magt ogsaa paa dette Omraade Præsterne har, end Folk, som kender Landets Politik langt bedre. Ogsaa i dette er der en Arv i Yankeerne fra deres Indflytterfædre. „Din Gud skal være min Gud, kun Døden skal skille os ad.“ Det er ikke længer absolut Tro, som bevæger de store Folkets Masser til at følge deres Præst; næst efter den materielle Fordel, der er forbunden dermed, er det en traditionel Regel, en Art religiøs Medfødthed, som driver dem hertil. Hos Amerikanerne har den religiøse Tro faaet en Sidetone, som gør den ejendommelig; den er bleven en Tro, som vor hjemlige Teologi nok vilde give det letfattelige Navn Vanetro, men som maaske vilde betegnes nærmere med et Navn som Tro af Arv, Tro-isme.<noinclude><references/></noinclude> cqwnrcprumik6dvxkmg7laqrdtgzrrr 104 145759 339777 2026-10-13T15:18:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Man tror fordi man har troet, fordi man har troet sig Troen ind i Kødet gennem mange, mange Generationer. Derfor tror man ― ikke absolut, men faktisk. Dette Indtryk af Tro-isme hos Amerikanerne faar man ogsaa i deres Kirker. Det var beroligende for en fremmed Synder at iagttage den rolige, satte Maade, hvorpaa de dyrked Gud. De kom ind i Kirken som om de kom til et andet almindeligt Foredrag, fandt sig en Plads, satte sig ned i de dybe, bløde Stoler, læned sig bagover og lytted ― mens Præsten stod og bekymred sig for deres Sjæls Salighed en velsignet Time. Ingen Graad, intet Skaberi, som en absolut Tro maaske vilde fremkaldt; paa den anden Side ingen Ligegyldighed. Det hele syntes at være alvorligt ment, saadan midt imellem Ruelse og Frydesang, Teglsten og Gudsord, kortsagt midt i Tro-ismen. Saa levende kan denne Tro-isme blive, at det aldrig kan falde en fremmed ind, at den er død; men da maa den være ægte, saa at sige den eneste ægte Race af Yankeetro-isme. Hos Yankeerne er den uforfalsket, uforfalsket og levende. Den yttrer sig ikke med Skaberi, men med Halvglæde, Interesserethed. Opholder man sig en Tid i Amerika, vil man lidt efter lidt lære at forstaa, at for en hel Del af Yankeerne er Vorherre omtrent saa meget<noinclude><references/></noinclude> 85w3p577oa2y44uivaraf568huf9020 104 145760 339778 2026-10-13T15:20:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>afholdt som Washington ― og det kan Vorherre være tjent med! Men det flittige Kirkegængeri i Amerika er ikke ubetinget at lide paa som Bevis paa Amerikanernes høje Moralitet. Der er saa mangen bra Amerikaner, som gør de sorteste Ting om Lørdagen, og som dog gaar i Kirke Dagen efter. Endog en Yankee er Menneske, og Menneskene er sig selv lige overalt. Man faar ikke Følelsen af, at Amerikas Præster med al den Magt, de har faaet, har formaaet at opdrage en synderlig stærk Moralfølelse hos sine Menighedslemmer. Amerikas Moralstand maales sikkrest ved at betragte dets Frihed, Retspleje og Forbrydelser, og de Frugter, som Moralen har afsat heri, taaler næppe at udstilles. Amerikas Moral, det er Pengene. Man har herhjemme talt meget smukt om Amerikas religiøse Frihed. Den strækker sig i Virkeligheden ikke saa langt, som vi er vante til at forudsætte. I dette Forhold, som i alle andre i det Land Amerika, er det allerførst Pengene, det kommer an paa. Er en Mand rig, saa kan han jo heller holde Hest og Vogn, end Præst, og ingen klandrer ham derfor; men er en Mand fattig, saa maa han ikke engang holde dagligt Brød fremfor at holde Præst. Det blir meget ilde<noinclude><references/></noinclude> fyubn5mzivgj5z84sl5gxq6kga6wmei 104 145761 339779 2026-10-13T15:21:47Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>optaget, om en Fattigmand kan undvære Præst. Amerikas Moral, det er Pengene. Der er i Amerika en Mand, som hedder {{sp|Ingersol|l}}. Den Mand lader man uhindret hjemsøge Amerikas Byer med noget, som man kalder fritænkerske Foredrag. Jeg vil ikke i Modsætning hertil kalde dem tankefri Foredrag, men jeg vil sige, at der jo er inderlig lidet af Tænkning i den Mands Foredrag. Ingersoll farer imidlertid Amerika op og ned og forkynder Ugudelighed for 1 Dollar Billetten. Ingen hindrer ham i Trafiken. Tvertimod. En Jernbanekonduktør, som har Ingersoll ombord i sit Træn, synes, at han for én Gangs Skyld kører paa en stor Mand. Og naar Ingersoll stiger af Toget, kan han straks læse om sin Ankomst i en Ekstraudgave af Byens Hovedavis. Ti Ingersoll er Oberst fra Krigen, hvilket vil sige Patriot, Advokat, hvilket vil sige Taler, og en rig Mand, hvilket vil sige alt. Han er Besidder af svære Landejendomme. Der er en anden Mand, som hedder {{sp|Bennet|t}}, et i Forhold til Ingersoll meget intelligent Menneske, Bennett, Redaktøren af ''The Truth Seeker'' (Sandhedssøgeren), Forfatteren af to store Bøger i sammenlignende Religionsvidenskab foruden en hel Mængde større og mindre Smaaskrifter ― denne Mand har siddet i de amerikanske Fængsler for<noinclude><references/></noinclude> 2889gk3f0nlut8ufmlfl0y0vikr0x6x 339853 339779 2026-10-13T19:41:53Z Øystein Tvede 3938 339853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>optaget, om en Fattigmand kan undvære Præst. Amerikas Moral, det er Pengene. Der er i Amerika en Mand, som hedder {{sp|Ingersol|l}}. Den Mand lader man uhindret hjemsøge Amerikas Byer med noget, som man kalder fritænkerske Foredrag. Jeg vil ikke i Modsætning hertil kalde dem tankefri Foredrag, men jeg vil sige, at der jo er inderlig lidet af Tænkning i den Mands Foredrag. Ingersoll farer imidlertid Amerika op og ned og forkynder Ugudelighed for 1 Dollar Billetten. Ingen hindrer ham i Trafiken. Tvertimod. En Jernbanekonduktør, som har Ingersoll ombord i sit Træn, synes, at han for én Gangs Skyld kører paa en stor Mand. Og naar Ingersoll stiger af Toget, kan han straks læse om sin Ankomst i en Ekstraudgave af Byens Hovedavis. Ti Ingersoll er Oberst fra Krigen, hvilket vil sige Patriot, Advokat, hvilket vil sige Taler, og en rig Mand, hvilket vil sige alt. Han er Besidder af svære Landejendomme. Der er en anden Mand, som hedder {{sp|Bennet|t}}, et i Forhold til Ingersoll meget intelligent Menneske, Bennett, Redaktøren af ''The Truth Seeker'' (Sandhedssøgeren), Forfatteren af to store Bøger i sammenlignende Religionsvidenskab foruden en hel Mængde større og mindre Smaaskrifter ― denne Mand har siddet i de amerikanske Fængsler for<noinclude><references/></noinclude> fbhv5xp7vqxppc4wjp25ueb2h6pxfij 104 145762 339780 2026-10-13T15:24:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sit Fritænkeri. Hvorfor har han siddet i de amerikanske Fængsler for sit Fritænkeri? Fordi han ikke var Oberst ― Patriot ―, ikke Advokat ― Taler ―, og fordi han var en fattig Mand. Han havde i en Pamflet sagt et særligt Ord om Amerikanernes Religionshumbug; det var formeget; det havde aldrig Ingersoll gjort. Naar Ingersoll siger et særligt Ord om Amerikanerne, saa siger han et særligt ord om det gamle Testamente; han peger aldrig paa en speciel Mangel hos sine egne Landsmænd, finder ingen farlig Sky paa Amerikas Himmel; han er den fladeste Patriot i sit Fædreland. Men Bennett gik i Fængsel. Det er et Faktum, at Manden var for fattig til at redde sig fra Fængslet. Der er en tredje Mand, {{sp|Pearl Johnso|n}}. Han tænkte sig den ravgale Tanke, at enkelte Mennesker dog var temmelig polygamisk anlagte Væsener, han skrev en Bog, hvori han forsvared nogenlunde fri Kærlighed ― i Fængsel med ham! Han var udelukkende Teoretiker, den arme Mand; han boed paa en Kvist i New York og kendte vist ikke andre Kvinder af Navn engang end sin egen Mor; men i Fængsel maatte han. Han var for fattig til endog at leje en Sagfører. Amerikas Moral, det er Pengene. Som Modsætning til dette sidste Eksempel paa Moralens Maade at yttre sig paa i Amerika,<noinclude><references/></noinclude> aspar6ab89kqdevw1jh0c1dh8pk1bta 104 145763 339781 2026-10-13T15:25:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er det interessant at iagttage, hvorledes den samme Moral yttrer sig i det samme Land overfor {{sp|Kvindern|e}}. Kvinden har i Amerika en Magt, der rettere kan betegnes som Overmagt. Naar hun gaar paa Gaden, har hun ― uansét Fortougsretten ― Ret til Indsiden af Fortouget; er tolv Mand og én Kvinde samtidigt inde i en Elevator, maa de tolv Mand staa barhovedet under Op- eller Nedfiringen af Hensyn til denne ene Kvinde; har en Sporvogn femti Passagerer ombord, og en Kvinde stiger ind, maa en Mand rejse sig fra sin Plads og overlade den til hende; staar en Kvinde som Vidne i Retten, gælder hendes Udsagn ligt to Mænds; kommer en Mand ved Uagtsomhed til at bande i en Kvindes Paahør, maa han øjeblikkelig bede den Kvinde om Tilgivelse. Ude paa de amerikanske Farme er det altid Manden, som staar først op om Morgenen; først efterat han har tændt Ild op i Komfuren, sat Vand over Ilden og mælket Køerne i Fjøset, først da vækker han Konen. En Mand, som har en Kone, kan sagsøge en Kineser, som har et Vaskeri, fordi Kineseren hænger Underbukser op til Tørring paa et Sted, hvor den Mands Kone kan faa Øje paa dem. En Kvinde, som endog kan leve af gode Mænd, kan mageligt faa et lidt nøgent Hyrde-<noinclude><references/></noinclude> raje51pxwrzizuduhv2puy770tqmw8j 104 145764 339782 2026-10-13T15:29:56Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>billede af Correggio beslaglagt midt i Ejerens eget Soveværelse; herpaa er en Kendelse i Chicago for to Aar siden Beviset. Om altsaa ― forat overføre Tilfældet ― om altsaa en Hest stod i Karl Johan og blinked med Øjnene ind til Kasserersken i Paschas Boglade, saa kunde Kasserersken, hvis hun var Amerikanerinde, blot blinke til en Politibetjent, hvorpaa Politibetjenten, hvis han var Amerikaner, straks vilde beslaglægge den Hest {{. . .|4}} I Amerika kan en Kvinde gøre ustraffet, hvad der faktisk ikke er tilladt. Til Forskel fra Pearl Johnson, som bare lærte fri Kærlighed og blev straffet, {{sp|praktisere|r}} den amerikanske Kvinde fri Kærlighed og gaar fri. En Mand tager sig en Tur paa Jernbanen, han blir borte, han lader ikke høre fra sig; tre fire Maaneder efter gaar den sønderknuste „Enke“ til Dommeren og siger som saa: „Jeg vilde gærne bede om Skilsmisse“, siger hun, „min Mand tog sig en Tur paa Jernbanen, og siden har han ikke været hjemme“, siger hun. Bleg af Medynk svarer Dommeren: „Hvilken Mand! Han har ikke været hjemme i denne lange Tid!“ Og bagefter spørger han saa ― bare for en liden Forms Skyld: „Hvorlænge er det siden?“ ― „Tre Maaneder!“ svarer „Enken“ med sin sidste<noinclude><references/></noinclude> nbmt16u6yovuiwuqw1e8zivov636wt4 104 145765 339783 2026-10-13T15:32:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Rest af Kraft. ― „''Granted divorce!''“ skriger Dommeren, og „Enken“ er skilt. Man læse blot de amerikanske Blade en Tid forat faa Vidnesbyrd om, hvor ulige lettere det er for en Kvinde end for en Mand at blive skilt. i Amerika. I større Byer har hvert Lørdagsnumer af Aviserne sin særskilte Side i Bladet for Skilsmisserne; disse indrykkes i Form af Referater fra Retssalen og ender altid med det samme tilbagevendende: „''Granted. divorce!''“ Men det allerstørste Antal af Skilsmisserne sker paa Begæring af den kvindelige Part i Sagen. Allerede det, at en Mand har været borte i tre, fire Maaneder uden at sende Penger hjem, er nok til at berøve ham Konen; iøvrigt er disse Egteskabsskilsmisser blot Genstand for en Dommers Skøn, idet alt beror paa, hvor velvilligt denne stiller sig til Sagen. I Kirkerne træffer man som rimeligt er, et Udvalg af de af Amerikanerinderne, som har været sjeldnest skilte i deres Liv og som altsaa er de netteste Kvinder i Byen. Skikkelige Mennesker, vakkre Mennesker, som det er en æstetisk Nydelse at sé paa. Hvad sidder de her for? Næppe direkte forat grundlægge og styrke en allerhøjeste Moralfølelse. Endog Amerikanerinderne er Mennesker, og Menneskene er sig selv<noinclude><references/></noinclude> c6m6lvy0au8zwqonhvlhrgjzdzf31vy 104 145766 339784 2026-10-13T15:38:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>meget lige overalt. De sidder her i Kraft af deres Tro-isme. Det interesserer dem at høre, hvad der fra Guds Side kan være at indvende mod de sidste Begivenheder ude paa Prærien eller inde i Byen, noget, som Pastoren forklarer altsammen i sit Foredrag. Han medtager Rub og Stub, han dokumenterer sig med Udklip fra Aviser, med Rygter, som han har vristet fra en Redaktørs ''Locals'', med private Meddelelser af Mænd, som kunde den ene eller den anden foreliggende Sag paa Fingrene. „En Ven af mig fortalte mig en af Dagene“, siger han ― og saa beretter han, hvad den Ven af ham havde fortalt ham en af Dagene. Da spidser de kvindelige Kirkegængere Øren. For enten er det en Nyhed, som da kommer, eller ogsaa er det en Vits. Og begge Dele er værd at spidse Øren for ― i stor Anstændighed. Hvad er det forøvrigt, som bevæger Amerikanerinderne til deres flittige Kirkegængeri? Næst etter Tro-ismen er det den Kendsgærning, at de intet har at forsømme dermed. De har Tid til denne religiøse Muntration, de har intet at bestille. Ægte Amerikanerinder har intet Hus at bestyre, ingen Mand at hjælpe, ingen Børn at opdrage; i de to første Aar af deres Ægteskab hænder det maaske, at de faar indtil to Børn ― ved Uforsigtighed; saa faar de ingen flér. Som<noinclude><references/></noinclude> aqow3f20d7hms0lsr9x0d241kwozwj1 104 145767 339785 2026-10-13T15:42:18Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de nu sidder i Kirkerne i den unge 30―35 Aars Alder, har de ingen Børn at stræve med længer. De har absolut intet at stræve med, de er arbejdsløse Mennesker. Hvad de har at ivaretage er om Formiddagen at pleje deres Nerver, til Klokken to at male Kunstværker, til Klokken seks at læse „Onkel Toms Hytte“, til Klokken otte at spadsere. Timeplanen for deres daglige Virksomhed er imidlertid skiftende. Tre eller fire Gange i Ugen sér de sig maaske nødt til ― trods den Kunstnedlæssethed, som tynger dem ― at stjæle fattige otte à elleve Timer hver Dag til Deltagelse i Kvindekongresser. Heller ikke dette maa forsømmes; Gud skal vide, hvor inderlig fornødent det er! Amerikanerinderne sér sig altsaa istand til følgende Livsgærning i denne Verden: At have Nerver, male Kunstværker, nyde Negerpoesi, spadsere og være i Kongresser. Derimod sér de sig ikke Tid til at føde Børn. Ved at sætte to Papirhøns ind i Verden, mener de at have opfyldt sin Modermissjon. De vil paa Sæt og Vis undgaa at faa Børn; de gider ikke at amme Børn, de vil ikke have den Plage. Følgen er, at Yankeernes hele Opfindelsestalent sættes i Sving, forat hitte paa Midler, der kan forebygge Børnefødsler. Disse Midler kendes lige saa nøje af<noinclude><references/></noinclude> 3eocahhwcgzmtm762eeuzh51ta3ly74 104 145768 339786 2026-10-13T15:45:17Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Amerikas Kvinder, som Luthers Katekismus kendes af vore. Gaar det, trods disse Midler alligevel galt ― ved Uforsigtighed, saa er der dog en Raad: I det samme Land, hvor en Mand i Moralens Navn dømmes til Fængsel for en Teori om fri Kærlighed, dér averterer Lægerne aabenlyst sin Specialitet i Fosterfordrivelser. Og ingen efterstræber dem herfor. Tvertimod. De har Kunder; Amerikanerinderne besøger dem. Hænder det nu, at det alligevel ikke gaar efter Ønske ― man kan jo komme en Bagatel af fire, fem Maaneder {{sp|fo|r}} sent til Lægen ― saa maa altsaa Ulykken ske. Der kommer et veritabelt Barn til Verden, rent ud sagt et uforskammet faktisk Barn. Og det er en Ulykke. Der følger ingen Formandsplads i Kvindekongressen med et saadant Barn. Og det ruer Moderen. Imidlertid vil hun ikke amme det; heller end selv at plages med Diegivning, lader hun sin Mand gaa i Fjøset og mælke Køerne til Barnet {{. . .|4}} Af samtlige Dødsfald hvert Aar i de Forenede Stater udgør de 50 pCt. Børn under 5 Aar. Medicineren ''Dr.'' de Wolff, Overlæge ved et af Unionens største Hospitaler (Chicagos), har tilligemed flere af sine Kollegaer offentlig erklæret, at Hovedgrunden til denne urimelige Mængde Dødsfald blandt Børn kun kan søges i de amerikanske<noinclude><references/></noinclude> p5nfl2hw0oi5j5b7k3wfocj0lig7d6n 104 145769 339787 2026-10-13T15:47:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>Mødres Ulyst til at amme med deres egen Melk. Af 100 levende fødte Børn dør der i Amerika 40 før de er aarsgamle. (I Norge saavidt jeg husker 10.) Glasværkerne i de Forenede Stater tilvirker aarlig over 10 Millioner Dieflasker. ― Den Dag, Yankeerne stænger helt deres Porte for Emigranterne, faar de leje de faa Indianerkvinder, som endnu er tilbage, til at holde deres Folkemængde vedlige med {{. . .|4}} Som Amerikanerinderne nu sidder i Kirken, 30 til 35 Aar gamle, vakkre, nette Kvinder, som det er en æstetisk Nydelse at sé paa, har de maaske et lidet Mellemværende at ordne med deres himmelske Washington. Og det gør de da med fuldkommen Fatning. Disse Mennesker hæver sig ikke over Amerikas almindelige Moralstand; men de støder den ikke heller. Og det er Hovedsagen. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|V. ETIKETTE.}}}} Skikkene i Amerika er tilsyneladende de samme, som man træffer dem i England; især i Amerikas østligre Storbyer har Etiketten den største formelle Lighed med den engelske. I<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> gd0kjd1rowcfgnlyps5a7usjgduob8e 0 145770 339788 2026-10-13T15:48:08Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=213 to=231 fromsection="" tosection="1" header=1 /> 339788 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=213 to=231 fromsection="" tosection="1" header=1 /> awxukn53d0gj378a3uq91fxxym4ncr0 104 145771 339790 2026-10-13T15:51:14Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>''Society'' er engelske Forlystelser, engelsk Selskabelighed, engelsk Sport den fineste Mode. Hestevæddeløb, Hundekampe, Boxing, Jagt, Bold- og Cricketspil er blevne de mest yndede og fashonable Friluftsidrætter, Té- og Missjonskultus, Bif, Anstændighed og Drøftelsen af Grube- og Jernbanespekulationer er de kæreste aandelige Adspredelser inden „Salonernes“ Døre. Spraden i New York kan maale sig med Londons baade i hvidt Lintøj, i gule Vaarfrakker og i blaa Hjerne, og Fruerne i Bostons rige Hjem staar næppe tilbage for nogen engelsk ''Lady'' i at føre sin Person henover Gulvet til en Stol og med Takt føre en Samtale til at gaa istaa. Den store Del af Folket navnlig i Vestamerikas Byer gør Nar ad Englænderne for deres Kindskæg, deres ældgamle Dronning og især for deres engelsk; men i Virkeligheden har alle Amerikanere stor Respekt for England og optager med ærefrygt, hvad der ved engelske Emigranter tilføres Yankeelandet af ren og uforfalsket brittisk Etikette. Kommer man til Washington erfarer man, at dette er Tilfældet i end højere Grad end noget andet Sted i Amerika. Baade blandt ældre og yngre ''Society''-Folk er her den engelske Aand og Tone raadende. En washingtonsk Rigmands Kones Datter synes ofte at være ligefrem ikødet en<noinclude><references/></noinclude> 0r3y0a67ba6l1worp8l8tsvf1b27mij 104 145772 339791 2026-10-13T15:53:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Smule engelsk Gesandtskabs Sekretærs brittiske Væsen; hun er tilstrækkelig elegant lad i sine Manérer, passende flegmatisk i sin Yttringsmaade og læsper aldeles udmærket. At det derimod hænder, at en saadan Dame trækker til Kanada. med sin Faders uimodstaaeligste Staldneger, er visselig sandt; men dette maa betragtes som Tilfælder af Atavisme, som smaa selvforglemmende Tilbagefald til det gamle Menneske, til Yankeenaturen, som gaar over al Optugtelse. Det, som gør den amerikanske Etikette national og adskiller den fra den engelske, er da ogsaa i bogstaveligste Betydning dens Yankeenatur; trods al dens ydre Lighed med Englands, er den dog i sin inderste Kærne amerikansk. Englænderne er Aristokrater, Amerikanerne Demokrater ― netop disse forskellige Grundinstinkter hos de to Folk bestemmer deres ulige Sæder og giver Etiketten Karakter. Man har Følelsen af denne Ulighed i Etikette endog mellem Beboerne af den amerikanske Union og Beboerne af det engelske Kanada. Naar man rejser paa Jernbanen og bor den ene Nat paa et amerikansk, den næste paa et kanadisk Hotel, synes man straks at finde mér Pietet i en Hilsen, mér Intelligens i et Svar hos Kanadierne end hos Yankeerne. Der skal saa lidet til forat frembringe<noinclude><references/></noinclude> 8jzit7ghrii7jnv8lj22sn8fpfww4gi 104 145773 339792 2026-10-13T15:54:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>denne Uoverensstemmelse; den svageste Inderlighedsbetoning i Maaden at byde En en Stol paa, den lidt mindre blodsugeragtige Form, hvori man forelægger En en Regning, appellerer sig med ét til Ens Sympati og gør Virkning som en Yttringsmaade af en anden og højere Sindsdannelse. Amerikanernes Sind er uden Fornemhed; deres Sind er gennemdemokratiseret, opdraget til det ligelige, indrettet til at fornemme niveauisk, vant til at yttre sig uden Adel; det er i ét Ord uden aandelig Plastik. En Yankee kan lære al Englands gode Tone udenad, han kan vide den formelle Etikette paa sine Fingre; men han er ikkedestomindre i sit Indre det samme uforandrede Præriemenneske, han blir aldrig Aristokrat af Temperament. Englænderen har en Tradition, en Arv af sindsadelige Elementer i Blodet, Amerikaneren derimod er en Mand fra idag, en Opkomling, som selv har undervist sin Person i Dan- nelse og Etikette; han minder om en Mand med et fornemt Fornavn og et saare demokratisk Efternavn, lad os sig Ørnstjerne Olsen: hvor højt hans Ørnstjerne kan stige i engelsk Politur, trækker hans Olsen ham atter tilbage til hans nationale staldnegerske Væsen. Saa lidet Aristokrater er Amerikanerne, at selve deres sidste berømmelige Krig i Virkelig-<noinclude><references/></noinclude> c1641cdt5g2mo4eo1gvmq825e7ye02n 339808 339792 2026-10-13T16:26:40Z Øystein Tvede 3938 339808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>denne Uoverensstemmelse; den svageste Inderlighedsbetoning i Maaden at byde En en Stol paa, den lidt mindre blodsugeragtige Form, hvori man forelægger En en Regning, appellerer sig med ét til Ens Sympati og gør Virkning som en Yttringsmaade af en anden og højere Sindsdannelse. Amerikanernes Sind er uden Fornemhed; deres Sind er gennemdemokratiseret, opdraget til det ligelige, indrettet til at fornemme niveauisk, vant til at yttre sig uden Adel; det er i ét Ord uden aandelig Plastik. En Yankee kan lære al Englands gode Tone udenad, han kan vide den formelle Etikette paa sine Fingre; men han er ikkedestomindre i sit Indre det samme uforandrede Præriemenneske, han blir aldrig Aristokrat af Temperament. Englænderen har en Tradition, en Arv af sindsadelige Elementer i Blodet, Amerikaneren derimod er en Mand fra idag, en Opkomling, som selv har undervist sin Person i Dannelse og Etikette; han minder om en Mand med et fornemt Fornavn og et saare demokratisk Efternavn, lad os sig Ørnstjerne Olsen: hvor højt hans Ørnstjerne kan stige i engelsk Politur, trækker hans Olsen ham atter tilbage til hans nationale staldnegerske Væsen. Saa lidet Aristokrater er Amerikanerne, at selve deres sidste berømmelige Krig i Virkelig-<noinclude><references/></noinclude> 4r7zr6hxfha916qeumcini6tru5jap3 104 145774 339793 2026-10-13T15:58:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>heden var en kamp mod Aristokratiet. Det var maaske ikke mér en Krig for Sædelighed<ref>Sé {{sp|Bjørnson|s}} „Engifte og mangegifte“, S. 14.</ref> eller eller en Krig for Frigørelsen af Negrene, end en Krig for Udryddelsen af Sydens Aristokrati. Det er jo lidt najvt at tænke sig et helt Folk, ovenikøbet et saadant Folk som Amerikanerne, blive begejstret til Raseri for en Krig ― af Sædelighedsfølelse. Det smager af Boston, det lyder af Kvindesag. Hvis det virkelig var af Sædelighed, de Yankeer førte den Krig med Syden, hvorfor har de Yankeer da bagefter gennem et helt Fjerdedels Aarhundrede taalt den aabenlyse, organiserede Usædelighed som absolut Samfundsform i Staten Utah midt i tykkeste Amerika? ― Krigen fik Navn af Slavekrigen. Hvorfor ikke? En Krig maa have en eller anden kristelig Aarsag, et officielt Navn, altsaa hedder den Slavekrigen. Men tal med Soldaterne og Officererne fra den Krig, spørg dem om, hvad der først og fremst drev dem til at slaas, hvad der tændte deres Sind i Brand, og man faar et Svar fra de Soldater og Officerer, som afviger fra alle Grants og andre Granters Memoirer i højeste Grad. Naar en Yankeeoberst holder en Tale paa „Dekorationsdagen“, er det fra først til sidst en Tale for<noinclude><references/></noinclude> etflaudb0vah5rczq23i6d0kzfvy99e 104 145775 339794 2026-10-13T16:00:58Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339794 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Demokratiets Sejer over „det fordømte Aristokrati“, naar en General Logan dør, opfordrer den amerikanske Presse hans Enke til at skrive en Bog om denne Demokrats Sejre over „Sydens fordømte Aristokrater“. Spørg Nordstaternes Veteraner hvad det var, som bevæged dem til at myrde Sydens Kvinder, brænde Plantager i Missouri, kvæle Oldinge med hed Aske, slaa rustne Søm ind i Panderne paa Sydstaternes Grise, gøre dybe Sabelhug ind i Lænderne paa Plantageejernes Heste og Køer og hælde Petroleum i Saarene ― spørg de Soldater og Officerer om alt dette blev gjort af Sædelighedsfølelse og forat frigøre Slaverne! ― Krigen var en Krig mod Aristokratiet og blev ført med demokratiske Menneskers hele rasende Had til Sydens Plantageadel. De samme Nordstater ― de sædelige Nordstater ― som dengang vilde knække Sydens Aristokrati, spekulered selv i Slaveholdet. Dette glemmer de Kvinder fra Boston. Nordstaternes Rigmænd havde svære Ejendomme i Syden; da Krigen udbrød skyldte Sydens Plantageejere enorme Summer til Norden. Det var almindelig Regel, at Østamerikas Rigmænd gav Planterne i Syden Forskud paa Aarets Høst, et Forskud, der gaves mod Pant i selve Plantagen og Negrene! Hvilken Sædelighed! Og<noinclude><references/></noinclude> j0p36nxmzuggodhqma5ls54mshi31dr 104 145776 339795 2026-10-13T16:02:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339795 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvilken hellig Iver for at sætte Onkel Tom i Frihed! Dette, at Amerikanernes Intelligens yttrer sig saa formelt rigtigt, men mangler saa ganske den indre Adel, den sjælfulde Poesi, sætter Mærker ogsaa i deres Etikette. Den er uden inderligt. Indhold, den er ribbet for sin symbolske Værdi. Naar Amerikanerne ubetinget foretrækker at overvære et Slagsmaal mellem to anerkendte Boxere, fremfor at sé Sarah Bernhardt i ''Ruy Blas'', saa gaa gaar denne samme aandelige Uoptagethed igen i alle deres Dannelses- og Etiketteyttringer; i deres Hilsen, deres Dragter, deres Selskabstone, lige ind i de store Byers Gadeliv hersker denne ørkesløse Uaand. Gaar man en Aften gennem en amerikansk Bys fornemste Gade, og man vælger sig et spadserende Par, som man følger tæt bagefter og til hvis Passiar man lytter ubemærket, vil man faa en ganske nøjagtig Forestilling om den raadende Omgangsaand blandt Landets Folk. Gentager man dette Eksperiment hver Aften i nogen Tid, stadigt iagttagende at søge sig et nyt Par hver Gang, vil man faa det samme Indtryk af den sidste som af den første Samtale, idet begge udsprang af samme uaandelige Gemytsliv og drejed sig om samme Hovedgenstande: Forretninger, Slagsmaal, Sport, Vejrforholde, Familjeaffærer,<noinclude><references/></noinclude> jfy6t5geh8vq24sb759s8qvwvsmy9xb 104 145777 339796 2026-10-13T16:03:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jernbaneulykker, Arrestationer. Parret kan være to forlovede ― Samtalen faar ikke derfor nogen anden Karakter. Damen er i Silke, hun har en meget national Dragt; hendes Smag yttrer sig i Sammenstillinger af de desperateste Farver, sorte, blaa, hvide og røde Knapper i samme Kjoleliv, en brandgul Sløjfe paa den ene Hofte, flagrende forgyldte Baand, Rosetter paa de mest umotiverede Steder; ― Amerikanerinderne pynter sig glimrende; end ikke Salomo var klædt som en af dem! ― Parret er nationalt. Som Damen elsker de rasende Overgange, fra Mørke til det mest hvinende Lys, saaat hun med lutter Farver kan fuldstændigt ødelægge sin Dragts indre fornuftige Sjæl ― saaledes har ogsaa Herrens Dragt den gode nationale Disharmoni, uden hvilken den ikke var en amerikansk Dragt. En Yankee køber en Hat til 10―15 Dollars, men han kan godt gaa i et Par Benklæder, som mangler Knapper dér, hvor et Par Benklæder ikke maa mangle Knapper. Han er Ørnstjerne i Hat og Olsen i Bukser. I den varme Aarstid maa man ikke spørge efter Frakke og Vest paa en ægte Yankees Krop; han spadserer med sin Dame i Gaderne lige saa ugeneret uden disse Klædningsstykker som med dem.<noinclude><references/></noinclude> oidw0gpe5qhn7qv8k6niz7x6mx4lfcp 104 145778 339797 2026-10-13T16:05:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339797 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Om Dagen er Gaden febersittrende urolig i en amerikansk By. Forretningsmænd kaver i hurtige Skridt til og fra Banken, til og fra ''en gros''-Husene, til og fra sine Kunder; Sporvognene ruller tomme afsted med de benbrudte Muldyr foran; Damerne sidder i „Kongressen“ og debatterer om Dakotas Overgang fra Territorium til Stat; den haabefulde Søn gaar i Atenæum og læser Patentrapporter; Avisreporteren staar paa Gadehjørnerne og spidser Ørene efter en Ildebrand eller et Slagsmaal til Morgennumret; men Spraden af Fag, ''Dude''’n, med sin manskethøje Snip og sin guldknappede Stok, sidder i Skjorteærmene paa et velforvaret Sted og svindler en Farmer i Hasard. Ud paa Eftermiddagen forandrer Gaden Karakter, Klokken seks promenerer Byen. Og ud kryber hvert Menneskebarn i den ganske Stad, Bankerne stænges, Atenæum laaser ind sine Skatte til næste Dag, Damerne er ude og svinger deres Løjtnant som en Løjtnant skal svinges; men Spraden af Fag har gjort sin Gærning og blanket den dunime Farmer som en Farmer skal blankes. Og de benbrudte Muidyr trækker fulde Sporvogne henad Gaderne, og Knejperne fyldes af tørstige Tyskere af alle Nationer; og Fabrikerne lukker sine store jernbeslagne Døre, og Skarer<noinclude><references/></noinclude> cbbkjgurnqmjyvegccg7rlvydmbf81a 104 145779 339798 2026-10-13T16:10:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af sværtede Arbejdere svinger med deres bulede Blikspandi Haanden ind i Sidegaderne, og Avisgutten raaber med gnældrende Stemme om det dejligste Mord i Kansas City! Da er det Spradens store Øjeblik, han har ventet paa denne Time den hele Dag; den første Silkekjole, som viser sig i Nicollet Avenue, sætter ham i Stemning. Gaa og glane efter det nyeste Snit paa en Frakke, passiare højlydt om det sidste Næseknuseri af to Boxere, sige Vittigheder i Jargonsproget, kaste kyniske Slæng efter de arme Synderinder fra Bagværelserne, det er hans Livsinteresser. Der er begavede Folk blandt disse Sprader, vakkre Mennesker, snarraadige, fiffige Yankeer, Amerikanere med irsk Blod, Ungherrer, som lever paa fine Restaurationer om Dagen og sover om Natten paa en Stol i en Knejpe, Vrag og Gentlemen, mandlige Holddamer, som venter Frøkenerne Railey udenfor Kirken i de varme Aftener, og som modtager kontant 2 Dollars ― forat hjælpe sin Næste i al legemlig Nød {{. . .|4}} Hovedindtrykket af Gadelivet i Amerika er Folks gennemgaaende aandelige Uoptagethed. Den Luft af yppig Uaand, hvori Yankeerne lever, er ligefrem skabt til Avling af blaabjernede Sprader. Der er ingen Kunst og ingen Bøger at sé i Butiksvinduerne, man er derfor henvist til at glo<noinclude><references/></noinclude> l7lo1ilwxvvj99pj28svcsgbheripxs 104 145780 339799 2026-10-13T16:12:09Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa de udskaarne Indianerfigurer ved Cigarudsalgene. Gaar en Herre eller Dame paa Fortouget og læser i den sidste Avis, saa er det Mordene og Ulykkestilfældene, de læser om. Gaar to forlovede og passiarer om deres Hjærters Anliggender, saa er det Forretninger og Vejrforholde, de taler om. Samtidigt holder alle spadserende et aarvaagent øje med de mindste Uregelmæssigheder i Færdselen ― en beruset Kvinde, en overfyldt Sporvogn, en Mand med Briller. Der var en Dag fire Hundrede Mennesker samlet paa Pladsen ved ''Scandia'' Bank. Hvad gjorde disse Mennesker der? De stod og saa paa et Læs Sten, som havde sat sig fast paa Sporvognsskinnerne. Og i Husene omkring var der Grupper af Ansigter i hvert Vindu, unge og gamle Ansigter om hinanden, som med spændte Miner paasaa Miraklet, og fra de tilstødende Gader kom der Folk galloperende, lige til gamle Kærringer kom galloperende, forat sé paa dette Stenlæs. Jeg har endnu aldrig oplevet Magen i noget Land, hvor jeg har faret; hele denne Menneskehob stod og saa paa det Stenlæs, som om det var et verdenshistorisk Skuespil. Mob, vil man sige, det var Ungdom og Mob! Ikke fortrinsvis. Det var Amerikanere. Der var notable Mænd inden Byen iblandt, Kvinder fra „Kon-<noinclude><references/></noinclude> 11dn33ctq4s37nhd2trxcjtngeykpo5 104 145781 339800 2026-10-13T16:13:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>gressen“, fine Mennesker. Det var Mob i Pelsværk, Damer i rige Dragter, Mob i Silke; det var Mob, som havde havt Raad til at faa det store ''Odd Fellow''’s Skilt paa Brystet, og Mob med Guld for tyve Dollars bare i Tænderne. Det var Amerikanere. Det hændte mig den sidste Vinter, jeg var i Amerika, at jeg havde et Par Snesokker (Gamascher), som havde 22 Knapper tilsammen. Nu kan jeg indrømme, at der maaske var én eller to Knapper formange i de Snesokker, jeg kan gærne indrømme det; men der var dog bare én Knap for hvert Knaphul, og det maa man have Lov til at have i en Snesok. Men de gode Borgere af den store By kunde ikke forsvare for deres Samvittighed at lade være at glo paa de Snesokker. Naar jeg voved mig nedad Byens Storgade, havde jeg hvert Øje fra hvert ægte Yankeehoved efter mig, og det forekom mig, at jeg aldrig havde sét saa mange Mennesker i Gaderne, som i de Dage, jeg havde de Snesokker paa. Om jeg havde været et vandrende Teater, kunde jeg ikke vakt større Opsigt, og jeg følte mig slet ikke tryg for et Engagementstilbud fra et eller andet Varietéemusæum. Tilsidst blev den Opmærksomhed, jeg paadrog mig ved mine Snesokker, lidt betænkelig. Selv Politibetjentene<noinclude><references/></noinclude> qv5hfs6is4gbjkz4y22w9gs1rlo9dfs 104 145782 339801 2026-10-13T16:15:23Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339801 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stod og saa paa dem og spekulered paa, om de kunde undgaa st arrestere de Snesokker. Følgen var, at jeg gav dem bort, det gjorde jeg ― gav dem bort til min værste Uven, en Tømmermand fra Texas, med hvem jeg saaledes slutted et hjærteligt Forlig. Men slige Puslerier kan optage Amerikanerne, slige Bagateller som to Knapper formange i en Snesok, dette, hvad Folk gaar i paa Benene, kan sysselsætte deres Tanke ― mens Menneskene andre Steder er ude paa alle Tidens søgende Feldter og har hvert Spørgsmaal besat med aarvaagne Øjne. Hertil er det ikke Umagen værd at føje den lidt uciviliserede Maade at beglo en fremmed paa, den mindre fine Etikette, som tillader det mest frittende Blik og de simpleste Raab efter en fremmed paa Gaden. Hvor Folk er saa „fri“ som i Amerika, og hvor Hjernene er saa lidet aandeligt optagne, er der ingen Grund til at forundre sig, om f. E. en Amerikanerinde i forbigaaende gabskratter En ind i Ansigtet og kalder En en „stakkels Franskmand“, eller om en sort Halvabe banker en Bule i Ens Hat med sin guldknappede Stok. Og beklage sig herover gør kun de meget najve Mennesker, som netop har udvandret fra et Fædreland, hvor Folk var lidt mindre „fri“ og Etiketten lidt mér ideal.<noinclude><references/></noinclude> 7y6367cyrup54m9l79ghqmoaldft9ux 104 145783 339802 2026-10-13T16:17:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En Indfødt paa Ny Guinea skulde føle sig i høj Grad fornærmet, om han mødte en Bekendt paa Gaden og denne Bekendt undlod at knytte Næven ad ham. Dét er den venskabelige Hilsen dér. Hos visse Malajstammer maa to Venner, som mødes efter en længere Adskillelse, overfalde hinanden med Skældsord, rigtig udsøgte Grovheder, for bagefter at omfavne hinanden længe og inderligt. I Amerika hilser man med høj Røst: ''How do you do?'' og farer forbi. Og førend jeg faar Tid til at svare paa dette Spørgsmaal, er den hilsende kommet mindst ti Skridt bort fra mig. Og saa hænder det, at mit Svar, naar det endelig kommer, falder i Brystet paa det næste Mandfolk, jeg møder, ― en Bananassælger fra Cicilien eller en Dame i Reformdragt. Dette ''How do you do'' er en lige saa meningsløs Hilsen, som en venskabelig Knytnæve eller et inderligt Skældsord; bogstavret oversat blir det: „Hvorledes gør du gør?“ Dette er en importeret engelsk Hilsen, en forraaet Etiketteyttring fra Londons Forstæder; i engelsk ''high life'' hører man den simpelthen aldrig fra Gaden. Kun i Amerika er det den fineste Tone at overfalde Folk med det høje næsten uartikulerede Raab: „Hvorledes gør du gør?“ Naar Amerikanerne hilser, saa hilser de af alle Kræfter.<noinclude><references/></noinclude> kgto2doabok5cgh405sl26yus9s93g4 104 145784 339803 2026-10-13T16:19:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hilsenen er kanske ikke andet end en Levning fra Menneskets ufuldkomnere Stadier. Gærne det! Den skriver sig uden Tvivl fra Hundestadiet. Mér end gærne! Saa længe, som Mennesket ikke er kommet videre end til sit nuværende Stadium, har Hilsenen Værd som Symbol, Poesi, Pietet; den er en Intelligensyttring, som viser en Dannelsesgrad hos det Folk, hos hvilket den gælder. Som den viser en Dannelsesgrad hos Dyrene. Da Fisken blev Fugl lærte den finere Levemaade. Oksen hilser værdigt og stille ved at glo ret frem, uden at sige et Ord; men Kattene hilser paa hinanden i de mørke Nætter paa en saadan Maade, at de helst burde lade være det hele. Imidlertid er det {{sp|dere|s}} Hilsen et Udtryk for deres Temperament og Udviklingsstandpunkt. Amerikanernes Hilsen er en engelsk Jargon; den er mindre fornuftig end kraftig ― et Nonsens af Ord, et Raab i forbifarende. En Yankee kaster efter mig et meningsløst Spørgsmaal midt paa Gaden, som jeg ikke kan faa svaret paa, uden at springe efter Manden! Det at spørge mig i Alverdens Paahør hvorledes jeg „gør“, aldenstund jeg er gaaet hjemmefra med det faste Forsæt ikke at komme i Klammeri med Folk, det er at passe paa mig med en Fornærmelse i et Øjeblik, hvori jeg ikke kan forsvare mig. Den amerikanske<noinclude><references/></noinclude> a1nfb0zq05km28vdekvvgx3q22wnidd 104 145785 339804 2026-10-13T16:21:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hilsen er saa storartet meningsløs, at i Norge vilde det blive {{sp|Gaust|a}}, forat udøve en saadan Hilsen. I Amerika gaar en Mand med Hatten paa hele Parket indover i Teatrene; unødige Høflighedshensyn mod andre kan han fritage sig for. Først efterat han har indtaget sin Plads og klædt af sig sin Overfrakke, som han derpaa lægger tilrette forat sidde paa, først da tager han Hatten af. I Varietée- og ''Opera comique''-Teatrene tager han slet ikke Hatten af, derimod skiller han sig af med Frakken, i den varme Aarstid ogsaa med Vesten. ― Naar en Yankee kommer ind i en anden Yankees Stue, behøver han aldeles ikke at genere sig for at beholde Hatten paa; det er Skik og Brug i Landet at gøre ganske som man lyster i saa Maade. Indtræffer han til Maaltiderne, sætter han sig til Bordet som man kunde sætte sig til Værkstedbænken, uden at gøre Forskel paa Nydelse og Arbejde, uden at føle sig Værten og Værtinden det ringeste forbunden. Det er ogsaa blot ved Maaltiderne, en besøgende blir budt Forfriskninger, og da modtager han dem som en given Sag, som et Maaltid Mad, han lige saa godt kan tage som ikke tage. Han spiser som et Bybud, der er lejet til at spise, fortærer sin Bif med stor Færdighed, med ren<noinclude><references/></noinclude> rgvalk60okl3ibi71unusag1wjbqt4y 104 145786 339805 2026-10-13T16:23:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Rutine; han {{sp|give|r}} sig ikke Nydelsen, han {{sp|tage|r}} den, hugger Tanden i den i Flugten, kaster sig ind paa Bif’en med Heltemod; alt skal være over inden saa eller saa mange Minutter; han har ikke megen Tid at kaste bort paa at fare fint med en saadan underlegen Bif. Og naar han saa er færdig, rejser han sig fra Bordet uden at sige et Ord, selv om han er buden Gæst, uden saa meget som at gøre et lidet Nakkenik; hans Tak er den fuldstændige Utak. Det har hændt mig engang, at jeg har forglemt mig med et bitte lidet Buk ved en saadan Anledning; min Værtindes Forvirring var stor, men større blev min, da hun svared: ''Thank you, I don't dance!'' („Tak, jeg danser ikke.“) ― „Nej,“ sagde jeg undskyldende, „jeg synes ogsaa, det er en stor Uskik med den Dans efter Maden.“ Og vi skiltes. Det er Uaanden i den amerikanske Etikette, som gør den national, dens uideale Karakter. Det er en Forstadsetikette fra et gammelt, aristokratisk Land, tagen i Brug af et Folk af splinterny Demokrater, for hvem Friheden er Friheder og hos hvem Pieteten er en indholdsløs Form. Naar en Amerikaner udstøder et Raab til Hilsen, en Ulyd af Ord, hvori der ikke findes Mening skabt, saa er det en Hilsen, som er plukket for sit ideale Stemningsindhold og er {{sp|blo|t}} et Raab. Og naar<noinclude><references/></noinclude> pwmhgkjip1j6b8819myugo8atajzhqk 339843 339805 2026-10-13T18:28:40Z Øystein Tvede 3938 339843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Rutine; han {{sp|give|r}} sig ikke Nydelsen, han {{sp|tage|r}} den, hugger Tanden i den i Flugten, kaster sig ind paa Bif’en med Heltemod; alt skal være over inden saa eller saa mange Minutter; han har ikke megen Tid at kaste bort paa at fare fint med en saadan underlegen Bif. Og naar han saa er færdig, rejser han sig fra Bordet uden at sige et Ord, selv om han er buden Gæst, uden saa meget som at gøre et lidet Nakkenik; hans Tak er den fuldstændige Utak. Det har hændt mig engang, at jeg har forglemt mig med et bitte lidet Buk ved en saadan Anledning; min Værtindes Forvirring var stor, men større blev min, da hun svared: ''Thank you, I don’t dance!'' („Tak, jeg danser ikke.“) ― „Nej,“ sagde jeg undskyldende, „jeg synes ogsaa, det er en stor Uskik med den Dans efter Maden.“ Og vi skiltes. Det er Uaanden i den amerikanske Etikette, som gør den national, dens uideale Karakter. Det er en Forstadsetikette fra et gammelt, aristokratisk Land, tagen i Brug af et Folk af splinterny Demokrater, for hvem Friheden er Friheder og hos hvem Pieteten er en indholdsløs Form. Naar en Amerikaner udstøder et Raab til Hilsen, en Ulyd af Ord, hvori der ikke findes Mening skabt, saa er det en Hilsen, som er plukket for sit ideale Stemningsindhold og er {{sp|blo|t}} et Raab. Og naar<noinclude><references/></noinclude> hq777ipyjiak9tlckb0jcjmhxj829bo 104 145787 339806 2026-10-13T16:25:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en fremmed staar ved et Bord og ikke kan blive af med et Buk til Tak for Mad, saa er ikke dette Ceremoniløshed; det er ikke først og fremst et Eksempel paa den „Ligefremhed“ og „Naturlighed“, som Amerikanerne er blevne berømte for overalt; det er derimod den {{sp|indholdsløse Ceremon|i}}. Ti Ceremonien er i Amerika faktisk den: ikke at takke for Maden. Det er Etikette at lade være. Derimod maa man hilse saa det smælder i Hultænderne. Ogsaa det er Etikette. Lige saa faa og smaa, Høflighedsyttringerne er paa Gaden i Amerika, lige saa tør og usympatisk er Etiketten inden Døre. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> b5v607jg3im3qqsim0cjau6m91xwhea 0 145788 339807 2026-10-13T16:26:15Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=231 to=248 fromsection="2" tosection="" header=1 /> 339807 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=231 to=248 fromsection="2" tosection="" header=1 /> atchj0p6xlcilpdx2m5363eaj0g3mtm 104 145789 339809 2026-10-13T16:29:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|{{sp|SLUTNIN|G.}}}}}} {{--} {{høyre|{{xx-mindre|Sort Himmel.{{gap|3em}}}}}} {{Stor initial|E}}n Nation med Patriotisme og Fremmedfjendskab, et Folk uden national Literatur og Kunst, et korrupt Samfund, et materialistisk Liv, en frodig Aandsløshed! Robert Buchanan og Herbert Spencer har midt i Amerika vovet at gøre denne livsfarlige Udtalelse om Amerika og Amerikanerne. Naar rigtigt fri Forfattere herhjemme har en Helt, som de vil alt vel, men som det er gaaet galt i Fædrelandet desformedelst at han er Fritænker og Venstremand, saa sender de ham i Bogens sidste Kapitel til Amerika. Dér er Alburum! Naar vore fri Journalister skal forklare sine Abonnenter, hvad Frihed monne være, saa peger de paa Amerika og siger: Dér er Frihed! Naar<noinclude><references/></noinclude> ei64f8dbe0xnoeomqalsyb8xb56cxje 339810 339809 2026-10-13T16:29:13Z Øystein Tvede 3938 339810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|{{sp|SLUTNIN|G.}}}}}} {{--}} {{høyre|{{xx-mindre|Sort Himmel.{{gap|3em}}}}}} {{Stor initial|E}}n Nation med Patriotisme og Fremmedfjendskab, et Folk uden national Literatur og Kunst, et korrupt Samfund, et materialistisk Liv, en frodig Aandsløshed! Robert Buchanan og Herbert Spencer har midt i Amerika vovet at gøre denne livsfarlige Udtalelse om Amerika og Amerikanerne. Naar rigtigt fri Forfattere herhjemme har en Helt, som de vil alt vel, men som det er gaaet galt i Fædrelandet desformedelst at han er Fritænker og Venstremand, saa sender de ham i Bogens sidste Kapitel til Amerika. Dér er Alburum! Naar vore fri Journalister skal forklare sine Abonnenter, hvad Frihed monne være, saa peger de paa Amerika og siger: Dér er Frihed! Naar<noinclude><references/></noinclude> 59a3czx8la8ifgwjb1mhu1gjda2etr8 339811 339810 2026-10-13T16:29:33Z Øystein Tvede 3938 339811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{stor|{{sp|SLUTNIN|G.}}}}}} {{--}} {{høyre|{{x-mindre|''Sort Himmel''.{{gap|3em}}}}}} {{Stor initial|E}}n Nation med Patriotisme og Fremmedfjendskab, et Folk uden national Literatur og Kunst, et korrupt Samfund, et materialistisk Liv, en frodig Aandsløshed! Robert Buchanan og Herbert Spencer har midt i Amerika vovet at gøre denne livsfarlige Udtalelse om Amerika og Amerikanerne. Naar rigtigt fri Forfattere herhjemme har en Helt, som de vil alt vel, men som det er gaaet galt i Fædrelandet desformedelst at han er Fritænker og Venstremand, saa sender de ham i Bogens sidste Kapitel til Amerika. Dér er Alburum! Naar vore fri Journalister skal forklare sine Abonnenter, hvad Frihed monne være, saa peger de paa Amerika og siger: Dér er Frihed! Naar<noinclude><references/></noinclude> 1z05yjy9ubf7dql3gtooh64y2ihhfcg 104 145790 339812 2026-10-13T16:31:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vore yderst fremskredne Kvinder vil bevise, hvor sørgeligt faa Livskræfter de har faaet sætte til paa Politik, og hvor langt de staar tilbage i Forhold til „Menneskene“ andre Steder, saa nævner de først og fremst Amerika, hvor Kvinder allerede er blevne Borgmestre paa visse Prærier. Dér er Kvinder! Man er hurtigt og let overbevist af den formelle Udvikling, Amerika er kommet til, den høje Larm, som det nu staar om dets Navn. Man hører Skraalet fra Valgkampagnerne og begejstres, lytter til Brølene fra Barnums Cirkus og skælver, læser Beretningerne fra Chicago Griseslagterier og jubler, læser hver Skrøne i Aviserne, læser og tror. Efterat være bleven døv af Damphammerstøj og halvt kvalt af Maskinstim, tænker man da med sin fortumlede Hjerne: Amerika er stor! Det er de {{SP|store Tin|g}}, som overbeviser En. Den amerikanske Aand glider virkelig lidt efter lidt ind i Ens Bevidsthed; den smitter gennem Breve, Aviser og rejsende Talere. Yankeerne er selv fuldt tilfredse med Tingene, naar de blot er store; er de ikke store, maa de ialfald have kostet mange Penger. Det er Tingenes Omrids og kontante Værdi, som udgør Tingenes Indhold. De flotteste Paladser paa Michigan Avenue i Chicago har ikke mér Stil end<noinclude><references/></noinclude> lz2idd5v2zkjlfe0c1qn3zziyvs0vp7 0 145791 339813 2026-10-13T16:32:14Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=249 to=261 fromsection="" tosection="" header=1 /> 339813 wikitext text/x-wiki <pages index="Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu" from=249 to=261 fromsection="" tosection="" header=1 /> gbnjsyqfiw2nupnjrd475lkdakyfgkm 104 145792 339814 2026-10-13T16:34:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Negers Hoved, de er ganske blottede for Arkitektur; men de koster kontant én Million Dollars ― hvilket overbeviser En. Washingtonmonumentet har ikke Spor af Interesse udenfor dets Højde. Der staar en 555 Fod høj Stage op gennem Luften; paa Toppen skal efter sigende Washington staa, det kan ogsaa gærne være, at han staar der, man sér ham ikke, selve Kunstværket er ikke til at faa Øje paa nede fra Jorden. Superiorsjøen og City Park i Philadelphia er altid nævnte i Yankeernes Almanaker som to af Amerikas elleve Underværker. Hvorfor? Fordi Superiorsjøen er den største Indsjø og City Park den største Park i Verden. De Forenede Stater har vide Prærier, det kommer kun lidet an paa et Par Hundrede Mile mér og mindre af Jord, naar det gælder at gøre et Underværk af en Park! ''Metropolitan Opera House'' i New York illustrerer ogsaa Amerikanernes Lidenskab for store Ting. Naturligvis er det „det største Teater i Verden“. Dets Arkitekt drog til Europa udelukkende for dette Teaters Skyld; han laa i nogle Uger i Paris, Wien og Moskwa, rejste saa tilbage og laved et Monstrum af et Operahus, som er det værste i alle Land at høre og sé noget i. Imidlertid er det „Verdens største Teater“ ― hvilket overbeviser En. En fremmed vil besøge det, han vil sé den store Scenekunst,<noinclude><references/></noinclude> 6ch2znx7hbebt740ho0kfmrx8oes8xd 104 145793 339815 2026-10-13T16:38:10Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339815 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som han venter at finde dér. Han skuffes, han sér Gøgl; han kommer der ikke mér. ― Saa drager han til Chicago. Dér blir han straks underrettet om, at ''Madison square'' Teater har „det kostbareste Tæppe i Verden“; det staar paa Plakaterne. Nej, nej! siger den fremmede og ryster bestemt paa Hovedet; det var {{sp|Kuns|t}}, jeg vilde sé! siger han. Og han holder sig standhaftigt. Der gaar en Tid; lidt efter lidt, lidt efter lidt trækker den amerikanske Aand ind i hans, han læser Plakaterne, forestiller sig det dyre Tæppe, hører den elektriske Tromme, som lyder hver Aften fra 6 til 7 paa Madison ''square''; Reklamen virker. Tilsidst gaar han i Teatret ― forat sé Teatrets Tæppe! Kunstens kontante Værdi er bleven dens Indhold. Paa lignende Maade er det let at blive overbevist om herhjemme, at Amerika er stor. Buldret derfra, det rasende, éntonige Reklamebulder, overvælder En engang. Naar man Aar ud og Aar ind ikke hører om andet fra et Land, end kun om de gigantiske Ting med det vide Omrids og den enorme Pengeværdi, saa ligger det nær at falde i Staver tilsidst over Vælden hos det Folk, som har frembragt dem. Man spørger ikke efter de smaa, de {{sp|indr|e}} Ting; Kolossen er den populæreste Reklame paa Jorden. Og en Skrøne til<noinclude><references/></noinclude> 61pt56g8c6wrjfrxwoxb7uk9x907ys5 104 145794 339816 2026-10-13T16:40:25Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>eller fra om de amerikanske Kolosser, har kun lidet at sige, naar man først har faaet sin Begribelse {{sp|sa|a}} langt, at Landvidden udgør Parken og Tæppet Scenekunsten. Amerika er stor! „Amerika er Illusjonsødelæggelsens og Skuffelsens Land i dets Politik, Literatur, Kultur og Kunst, i dets Natur, dets Byer og dets Folk. Med endel Erfaring fra hvert Land i den civiliserede Verden, kan jeg ikke tænke mig noget Sted, undtagen Rusland, hvor jeg ikke heller vilde bo, end i Amerika; jeg kan ikke tænke mig noget Sted, hvor ikke Livet vilde blive mér værd at leve, mindre urent, usselt og uelskværdigt.“ „Amerika, Filisteriets Apoteose, Statsmænds Forvirring og Fortvivlelse, det Mekka, hvortil hver religiøs og social Charlatan drager; hvor den eneste Gud, man tilbeder, er Mammon, og den højeste Oplysning, man naar til, er Gevinstberegningen; hvor en Nation, forat fylde Leverandører, Kontraktører og Monopolister med Rigdomme, har frigjort sine Slaver og gjort Slaver af sine fri; hvor Folket er mæsket og drukkent af Materialisme.“ „Amerika skryder af sin Lighed og Frihed og sér ikke, at der er intet Land i Verden, hvor<noinclude><references/></noinclude> 215qnl3c93y4y2nqfnagp3bluiw2fgw 104 145795 339817 2026-10-13T16:43:01Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339817 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Individernes Ret og Samfundets Interesser krænkes mér systematisk, end i Amerika".<ref>{{sp|Lepel Griffi|n}} i 1884: ''Fortnightly Review'', I.</ref> Varme Ord, farlige Ord, som mærker sin Mand! Lepel Griffin rejser maaske ikke til Amerika en Gang til under sit eget Navn {{. . .}} Men er der i hele Amerika ikke en {{sp|Elite|?}} ikke et Udvalg af Aandsmennesker, et Aandshof, en Salon, en Klasse, en Klik, fine Individer, adelige Sjæle? Amerika er to Hundrede Aar gammelt. I ét Hundrede af disse Aar var det ganske ubebygget, i det næste begyndte nogle europæiske Godtfolk at komme til Landet, bra Mennesker, strævsomme Trælle, Muskeldyr, Legemer, hvis Næver kunde rydde Jord og hvis Hjerner ikke kunde tænke. Der gik en Mandsalder; Godtfolk kom flér og flér paa Raasejlere til Quebec, en og anden konkurs Kafévært og en og anden pietistisk Præst fulgte dem. Tiden gik; en Skonnert stod ind til Baltimore med tre og tredive Trælle, fem Fallenter og en Manddraber ombord. Tiden gik; en Bark gled ind paa Portsmouths Havn, den havde Hundrede Trælle, Tusind Pund Præster, et halvt Dusind Mordere, fjorten Falsknere og tyve Tyve<noinclude><references/></noinclude> 7vlgou4f08q0ge3ckwlvmpnz2gij5d6 104 145796 339818 2026-10-13T16:44:24Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339818 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>med. Da gled en Nat en Kræmmerkrydser ind til New Orleans, en Nat saa stille og mørk, en Krydser saa fuld af Varer; den kom fra den øvre Nil og havde sytti Sorte i Lasten. De sattes iland, det var Muskeldyr, det var Negre fra Niam-Niam, hvis Næver aldrig havde ryddet Jord og hvis Hjerner aldrig havde tænkt. Og Tiden gik; Folk kom i store, store Strømme til Landet, man opfandt Damp til at drive dem over Havet med, man oversvømmed Boston, man trængte ind til New York. Dag efter Dag, Dag efter Dag, vælted en Verdens Menneskemasser indover Prærieriget, Folk af alle Racer og Tungemaal, Godtfolk uden Tal, Fallenter og Forbrydere, Eventyrere og Sindssyge, Præster og Negre ― alle Lemmer af Pariaslægten over den ganske Jord. Og ingen adelige Sjæle. I denne Befolkning, af disse Individer skulde Amerika grundlægge en Aandselite {{. . .|4}} Det gik Landet vel. Der var Guld i Nevada og Kalifornia, Sølv og Olje i Pensylvania, Jern, Kobber, Kviksølv og Bly i Montana, Kul i Alleghanybjærgene, i Ohio, Kentucky og Virginia; der var Agerdyrkning og Kvægavl, Tømmertrafik og Plantagedrift, Fiskeri og Vildtfangst; Solen var hed og Jorden var rig, der modnedes Frugt paa de minste Træer og der voksed Græs paa Alfar-<noinclude><references/></noinclude> 1hnlqrq2ut22h7a3ehv89n8bm9ddpb6 104 145797 339819 2026-10-13T16:46:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339819 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vejen. De Godtfolk fra Alverden befandt sig vel i det ny Rige, de parred sig og fik Afkom, nød Livet, stod i Mad tilknæs, aad mellem tre og fire Gange mér end i det gamle Land. Og der blev Patrioter af Trællene. Af disse Patrioter, i dette Godtfolk skulde Amerika udvikle sin Aandselite {{. . .|4}} Hvorledes bar det sig ad dermed? Nu var der ingen Aand i Landet; Godtfolk fødes ikke adelige, og naar Godtfolk siden udvikles til Patrioter, blir de meget selvgode Mennesker. De fineste af Amerikas Sjæle, de højeste af dem, de fremragende Mænd, som netop skulde være Begyndelsen til Landets Elitehof, satte i deres Hjærters Selvgodhed 35 pCt. Told paa Indførsel af Aand ― forat skabe en Elite i Landet! Den 1 Januar 1863 gjorde de Negrene til Herrer over Sydens Selvejere, tog Muskeldyrene fra Niam-Niam ind i sine Familjer, gav dem sine Sønner og Døttre tilægte ― forat avle et Udvalg af Aandsmennesker! ― Det er ubilligt at vente sig en Elite i Amerika; det er mér end urimeligt at forlange en Elite i et Land, der som Nation betragtet er det reneste Eksperiment, og hvis Folk af fødte Underlegenheder er blevet opdraget i patriotisk Fjendskab mod alt unationalt. Fødes man ikke med.<noinclude><references/></noinclude> 60o98300xhckaabm3rx76qp9urjs6a3 104 145798 339820 2026-10-13T16:48:34Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339820 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en aandsadelig Sjæl, saa maa man enten adles af fremmede eller aldrig blive adelig. Der er blandt Amerikanerne ingen Higen {{sp|ovenove|r}} det høje; det dristigste, de forlanger, er at være velættede Yankeer, hvis Maal er Niveauet: det politiske Demokrati. Der er hos dem ingen krævende Attraa til Hjerneadel, til aandeligt Sultanskab. Hvis der var et Aandshof i Amerika, hvi tier det da paa alle Aandens Omraader? Hvor er Klassen, Kliken, Salonen? Men Amerika har dog Aander? Om jeg maaske har gaaet hen og glemt de en og tyve Poeter, som staar i Forlagsbureauets Konversationsleksikon, de syv Historikere, elleve Malere, to Literaturhistorikere, to Teologer, en General Grant, en Henry George? ― Jeg har ikke gaaet hen og glemt disse Aander. Jeg har ikke glemt dem paa et eneste Blad {{. . .|4}} Der tegned sig til en Aandselite i to af Sydens ældste Stater i 50-Aarene; men Krigen kom og opsled den førend den var grundlagt. Siden har den ikke yttret sig. Folks Blod blev fra den Tid demokratisk blandet med Negres, og Intelligensen sank istedet for at stige. Man paanødedes disse Sortes Samliv. Umenneskeligheden raned dem bort fra Afrika, hvor de hører hjemme, og Demokratiet gjorde dem til civiliserede Borgere<noinclude><references/></noinclude> 10w8smv7fbdcxd1bxsk9k8u8fjfcma6 104 145799 339821 2026-10-13T16:50:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stik imod al Naturens Orden. De har sprunget over alle mellemliggende Udviklingstrin fra Rotteslugere til Yankeer. Nu bruges de til Præster, Barberere, Opvartere og Svigersønner. De har alle et hvidt Menneskes Rettigheder og tager sig alle en sort Negers Friheder. En Neger er og bliver Neger. Barberer han en Mand, griber han om Ens Næse, som hans salig Bedstefader greb efter Krokodilleben ved Nilen; bringer han En et Maaltid Mad, holder han sin glinsende Tommelfinger helt op til Anklen i Suppen. Det nytter ikke at bebrejde ham det lidt negerske i denne Handlemaade; faar man ikke et grovere Svar, vil den afrikanske Demokrat ialfald yttre fornærmet: ''Mind your own business!'' („Pas Deres egne Sager!“) Og da maa man tie, Forhandlingen er tilende. Men sidder man med to store Næver og Retten paa sin Side, saa svælger man Maden med ringe Appetit. Det var jo en anden Sag, om man udtrykkelig forlangte Suppe med Tommelfingre. Negrene er og blir Negre, en Menneskebegyndelse fra Tropen, Væsner med Tarmer i Hovedet, rudimentære Organer paa et hvidt Samfundslegeme. Istedetfor at danne en Aandselite, har man i Amerika grundlagt et Mulatstutteri; man gør derfor maaske rettest i at søge efter Eliten i Lande,<noinclude><references/></noinclude> 7db7mly3t28sk9l6yq7l8k10vx1ui2m 104 145800 339822 2026-10-13T16:51:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339822 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvor en Elites Tilværelse er mér betinget, end der. Af den Grund, at der er Elite i alle gamle Lande med lang Historie og rig, moderne Kultur, følger ikke direkte, at der ogsaa er Elite i et nyfundent Land med ingen Historie og en gammel, udlevet Kultur. Der kan ikke med Billighed forlanges en højere Aandselite i Amerika end den, Præsterne gennem fire Slægtled har skabt. Forsaavidt er det i Boston den har sit Sæde. Den virker i Stilhed, den vælter ingen Verdner, ryster ingen Jord. Er det da ubilligt at forlange Aand af Amerikanerne, fordi deres Godtfolksnaturel og deres sociale Livsordning i saa ringe Grad betinger dem hertil, er det visselig for en Del undskyldeligt, at de ingen Aand har. Man vover imidlertid ikke Liv og Lemmer ved at udtale sig lavmælt herom, sikkrest er det at tie ganske stille. Den uerfarne Mand, som i en Amerikaners Nærværelse siger et undskyldende Ord om Amerikas Uaandelighed, vil paa Stedet blive bedt om at komme ― bare komme! Helt uden Skyld er Amerikanerne da ikke, naar de af lutter ømtaalig Selvfølelse afslaar al aandelig Vejledning fra fremmede; man skal vist lede langt bag i Tiden forat finde en Nation, der alene af skinsyg National-<noinclude><references/></noinclude> 1rpl2bi7lu5z78ec6wm9nopbva4mpy4 104 145801 339823 2026-10-13T16:52:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339823 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forfængelighed har holdt sit Lands Aandsliv saa øde, som Amerikanerne. Der kan tvivles paa det trinvise, jævne Fremskridt, paa de smaa Forbedringer, de underordnede Specialreformer, for hvilke der kæmpes idag og hvis Spor udviskes ined næste Generation; man kan istedet derfor blot tro paa de store Schaktræk, Enkeltaanders vældige Revolter, som med én Gang støder Menneskeheden fremad for flere Slægtled. Men naar da ikke Tiden modnes for en historisk Revolte, naar ikke Jorden forberedes for opskydende aandelige Muligheder i et Land? Naar den tvert- imod lægges bi, gærdes inde, levnes vilde Vækster og Ugræs i Yppighed? En overgroet, national Have, et Underværk af en vid Park! Det er enhver Amerikaners egentlige Livsopgave først at være en patriotisk Borger af de store Prærier, fremfor at blive et udviklet Individ i den hele Menneskehed. Følelsen heraf har gennemtrængt og farvet alle deres Forestillinger fra Vuggen af; kun ved at være Amerikaner er man i Sandhed Menneske. Derfor findes der ikke en eneste liden Tvivler i det hele store Land, en Lyssøger, en oprørsk Aand, som kunde skeje ud, gøre Taktbrud, træde det første forsætlige Fejltrin til Blikfløjternes bedrøvelige Bajadsmusik. Alle lever<noinclude><references/></noinclude> dreh95zu8bx9fut76jewximb60fmylk 339824 339823 2026-10-13T16:54:20Z Øystein Tvede 3938 339824 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forfængelighed har holdt sit Lands Aandsliv saa øde, som Amerikanerne. Der kan tvivles paa det trinvise, jævne Fremskridt, paa de smaa Forbedringer, de underordnede Specialreformer, for hvilke der kæmpes idag og hvis Spor udviskes ined næste Generation; man kan istedet derfor blot tro paa de store Schaktræk, Enkeltaanders vældige Revolter, som med én Gang støder Menneskeheden fremad for flere Slægtled. Men naar da ikke Tiden modnes for en historisk Revolte, naar ikke Jorden forberedes for opskydende aandelige Muligheder i et Land? Naar den tvertimod lægges bi, gærdes inde, levnes vilde Vækster og Ugræs i Yppighed? En overgroet, national Have, et Underværk af en vid Park! Det er enhver Amerikaners egentlige Livsopgave først at være en patriotisk Borger af de store Prærier, fremfor at blive et udviklet Individ i den hele Menneskehed. Følelsen heraf har gennemtrængt og farvet alle deres Forestillinger fra Vuggen af; kun ved at være Amerikaner er man i Sandhed Menneske. Derfor findes der ikke en eneste liden Tvivler i det hele store Land, en Lyssøger, en oprørsk Aand, som kunde skeje ud, gøre Taktbrud, træde det første forsætlige Fejltrin til Blikfløjternes bedrøvelige Bajadsmusik. Alle lever<noinclude><references/></noinclude> 3unj0pj15cqv4dmkp8j6dr0zcjlxdaw 105 145802 339825 2026-10-13T16:55:32Z Øystein Tvede 3938 /* Tabell */ ny seksjon 339825 wikitext text/x-wiki == Tabell == Hei, kunne jeg be om hjelp med tabellen? [[Bruker:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brukerdiskusjon:Øystein Tvede|diskusjon]]) 13. okt. 2026 kl. 18:55 (CEST) 8d2ik65sl105blh7vawz1fqagv4eutr 106 145803 339847 2026-10-13T19:16:55Z Øystein Tvede 3938 Ny side: /* Klassen "_toc" */ ._toc { width:100%; /* Bredde: 100% */ } /* 2. kolonne i tabeller merket med klassen "_toc" */ ._toc td:nth-child(2) { text-align: right; /* Høyrestilt tekst */ } 339847 sanitized-css text/css /* Klassen "_toc" */ ._toc { width:100%; /* Bredde: 100% */ } /* 2. kolonne i tabeller merket med klassen "_toc" */ ._toc td:nth-child(2) { text-align: right; /* Høyrestilt tekst */ } 15w6i9yb1gjdzqyq6uw6e44nsqujoov