Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.24 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 8 119 339948 125505 2026-10-15T11:32:50Z Maintenance script 2894 Use thumb.wikimedia.org for thumbnails ([[phab:T427465]], Operator: Ladsgroup) 339948 css text/css /* <source lang="css"> */ /* CSS plassert i denne filen vil gjelde for alle utseender. */ /* --- GENERELT --- */ #content { text-align: justify; } /* dynamic layout */ #text-wrap { margin-left:3em; position:relative; } #text-container { width:100%; } #text { text-align:justify; width:36em; margin:0px auto; } #text p { text-indent: 2em; } #text pre { background-color: #ffffff; font-family: sans-serif; line-height: 150%; border: 0px; padding-left: 2em; margin: 0; white-space: pre; } body.ns-104 { text-align: justify; } body.ns-104 p{ text-indent: 2em } #headertemplate { text-align: center; } .headerlabel { display:none; } .headertemplate { width: 98%; padding:0.5em; border-top: 1px solid #A0A0A0; background-color: #f4f0e5; } .headertemplate-journal { border-bottom: 1px solid #CCCCCC; background-color: #f4f4f4; padding: 0.5em; width: 98%; } .headertemplate-author { padding-top:0.5em; padding-bottom:0.4em; font-size:100%; font-weight:bold; } .headertemplate-title { padding-top:0.4em; padding-bottom:0.4em; font-size:120%; font-weight:bold; } .headertemplate-reference { padding-top:0.4em; padding-bottom:0.5em; font-size:90%; } .footertemplate { width: 98%; padding-left: 0.5em; padding-right: 0.5em; padding-top: 0.2em; padding-bottom: 0.2em; border-top: 1px solid #A0A0A0; border-bottom: 1px solid #A0A0A0; background-color: #f8f8f0; text-align: center; font-size:90%; } .references { color:darkslategray; font-size:90%; border-style:solid; border-width:1px; border-color:whitesmoke; background-color:snow; padding:20px; margin-top:20px; } /* ikke tall i innholdsliste */ span.tocnumber { display:none;} /* classe verse : utiliser avec <poem> pour les textes en vers */ #editpage-copywarn { display:none; } .vers { width: 33em; margin: 0px auto; padding-left: 2em; } .vers p { text-indent: 0em; } .vers pre { background-color: #ffffff; font-family: sans-serif; line-height: 150%; border: 0px; padding-left: 2em; margin: 0; white-space: pre; } /* --- SIDE-NAVNEROMMET --- */ .pagetext { width: 36em; text-align: justify; } .pagetext p { text-indent: 2em } .pagetext blockquote { margin: 0.5em 0em; } .twocolumn { width: 54em; text-align: justify; } .twocolumn p { text-indent: 2em } .twocolumn blockquote { margin: 0.5em 0em; } /* classe prose : utiliser text */ .prosa { width: 36em; text-align: justify; margin:0px auto; } .prosa p { text-indent: 2em } /* --- CLASSES ACTIVES --- */ /* classe text : colonne centrée de texte avec indentation */ .tekst { width: 36em; text-align: justify; margin:0px auto; } .tekst p { text-indent: 2em; } .tekst pre { background-color: #ffffff; font-family: sans-serif; line-height: 150%; border: 0px; padding-left: 2em; margin: 0; white-space: pre; } .text { width: 33em; text-align: justify; margin:0px auto; } .text p { text-indent: 2em; } .text pre { background-color: #ffffff; font-family: sans-serif; line-height: 150%; border: 0px; padding-left: 2em; margin: 0; white-space: pre; } /* classe centertext : colonne centrée de texte sans indentation */ .centertext { width: 33em; text-align: justify; margin:0px auto; } .centertext p { text-indent: 0em; } /* classe lefttext : colonne de texte à gauche avec indentation */ .lefttext { width: 33em; text-align: justify; margin-left: 5em; } .lefttext p { text-indent: 2em } /* classe indentation : pour créer une indentation dans une div quelconque */ .indentation { text-indent: 2em; } /********* ** Various tweaks *********/ /* Allow transcluded pages to display in lists rather than a table. Compatible in Firefox; incompatible in IE6. */ .listify td {display:list-item;} .listify tr {display:block;} .listify table {display:block;} /* indent page text on screen out of the way of the page numbers */ @media screen, handheld, projection { div.indented-page {margin-left: 3em} cite *.printonly { display: none; } } /* Dont display the URL onto the screen */ @media screen, handheld, projection { cite *.printonly { display: none; } } /********* ** De mest brukte malene *********/ /* {{forfatter}} */ .authortemplate { width:100%; margin-bottom:5px; border:1px solid #BEA2A2; background:#E4D8D8; } .authortemplate .author_backlink, .authortemplate .author_forelink { width:20%; font-size:0.9em; } .authortemplate .author_name { width:60%; text-align:center; } .author_notes { width:100%; border-bottom:1px solid #A88; background:#FFFBFC; font-size:0.9em; } .author_seealso { float:right; padding:2px; margin:0 0 0.5em 1em; border:1px solid #CCC; } /* Standard boksformatering */ /* Generelt */ .beskjedboks { border: 1px solid #AAA; background-color: #f9f9f9; width: 80%; margin: 0 auto 1em auto; padding: .2em; text-align: justify; } .beskjedboks.diskusjon { border: 1px solid #c0c090; background-color: #f8eaba; margin: 0 auto 3px auto; } .tekstinfo { margin:1px; padding:1px; border:1px solid #0E8605; background:#B0E0A0; text-align:left; } .tekstinfo th { background:#0E8605; text-align:center; font-weight:normal; color:#FFF; } .tekstinfo td { background:#C6FFC6; } /* Wikitable */ table.wikitable, table.prettytable { margin: 1em 1em 1em 0; background: #f9f9f9; border: 1px #aaaaaa solid; border-collapse: collapse; } table.wikitable th, table.wikitable td, table.prettytable th, table.prettytable td { border: 1px #aaaaaa solid; padding: 0.2em; } table.wikitable th, table.prettytable th { background: #f2f2f2; text-align: center; } table.wikitable caption, table.prettytable caption { margin-left: inherit; margin-right: inherit; } .odd { padding: 0 5px; background: #edf3fe; } .even { padding: 0 5px; background: #ffffff; } /*classe poem*/ .poem { margin-bottom: 0em; margin-top: 0em; line-height: 1.6em; margin-left: 2.5em; text-indent: 0em; } .poem p { margin-top: 0em ! important; margin-bottom: 0em ! important; text-indent: 0em !important; } /*double point : 1em, pas d'espace vertical*/ .poem dd{ margin-top:0px; margin-bottom:0px; padding-top:0px; padding-bottom:0px; margin-left:1em; } .poem dl{ margin-top:0px; margin-bottom:0px; padding-top:0px; padding-bottom:0px; } /********* ** Hovedside *********/ .page-Main_Page .firstHeading, .page-Main_Page #siteSub { display:none; } .main_page { position:static; } .main_page h1 { margin:0 !important; padding:0; border:0; font-size:1.75em; } .main_page .titlebox { width:100%; padding-left:2em; border:1px solid #CCC; background:#FCFCFC; } .main_page .titlebox div { margin-left:2em; font-size:0.95em; } .main_page .portals { width:11%; font-size:.95em; } .main_page .subheader { width:100%; margin:-.8em 0 -.7em 0; background:none; font-size:0.95em; } .main_page .subheader td { padding:10px 0; } .main_page th { padding-left: 0.4em; border:1px solid #A3B0BF; background:#ECDCC8; text-align:left; font-family:Arial, Helvetica, sans-serif; font-size:1.2em; } .main_page .blurb { width:60%; padding:1em; border:1px solid #68A; background:#FFE4C4; } .main_page .blurb img { float:left; margin:0 .7em 0 .3em; } .main_page .mpsidebox { width:30%; border:1px solid #68A !important; } .main_page .featuredtext { border:1px solid #68A; } .main_page .mpsidebox table, .main_page .featured_text table { width:100%; vertical-align:top; } .main_page .sisterprojects { margin:-0px -8px; border-spacing:8px; } .main_page .sisterprojects .sptd { padding:10px; border:1px solid #BBB; vertical-align:top; } /* ********* ** Page namespace *********/ /* transcluded pages */ .lefttext p { text-indent:2em; } .lefttext { width:33em; text-align:justify; margin:5em; } .quote { color: darkslategray; margin-left: 2em; margin-right: 2em; } /* Justify */ body.ns-104 { text-align:justify; } /* Paragraph markers (no IE support) */ body.ns-104 div.pagetext>p { background: url(//thumb.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b6/Paragraph-mark.svg/6px-Paragraph-mark.svg.png) 0 .3em no-repeat; margin-left: -10px; padding-left: 10px; } /* Quality */ .quality4 { background-color: #90ff90; } .quality3 { background-color: #ffe867; } .quality2 { background-color: #b0b0ff; } .quality1 { background-color: #ffa0a0; } .quality0 { background-color:#dddddd; } /* International Phonetic Alphabet [[Template:IPA]] */ .IPA { font-family: Arial Unicode MS, Code2000, Gentium, GentiumAlt, DejaVu Sans, Segoe UI, Lucida Grande, Charis SIL, Doulos SIL, TITUS Cyberbit Basic, Lucida Sans Unicode, sans-serif; font-size: 110%; } /* </source> */ /* Standard utseende for navigasjonsboksene navbox, navbox_generic Oppdatert fra en-wiki 2010-03-28 //en.wikipedia.org/w/index.php?title=MediaWiki:Common.css&oldid=350013464 */ /* Default skin for navigation boxes */ table.navbox { /* Navbox container style */ border: 1px solid #aaa; width: 100%; margin: auto; clear: both; font-size: 88%; text-align: center; padding: 1px; } table.navbox + table.navbox { /* Single pixel border between adjacent navboxes */ margin-top: -1px; /* (doesn't work for IE6, but that's okay) */ } .navbox-title, .navbox-abovebelow, table.navbox th { text-align: center; /* Title and above/below styles */ padding-left: 1em; padding-right: 1em; } .navbox-group { /* Group style */ white-space: nowrap; text-align: right; font-weight: bold; padding-left: 1em; padding-right: 1em; } .navbox, .navbox-subgroup { background: #fdfdfd; /* Background color */ } .navbox-list { border-color: #fdfdfd; /* Must match background color */ } .navbox-title, table.navbox th { background: #d8d8d8; /* Level 1 color */ } .navbox-abovebelow, .navbox-group, .navbox-subgroup .navbox-title { background: #e0e0e0; /* Level 2 color */ } .navbox-subgroup .navbox-group, .navbox-subgroup .navbox-abovebelow { background: #e8e8e8; /* Level 3 color */ } .navbox-even { background: #f7f7f7; /* Even row striping */ } .navbox-odd { background: transparent; /* Odd row striping */ } .collapseButton { /* 'show'/'hide' buttons created dynamically */ float: right; /* by the CollapsibleTables javascript in */ font-weight: normal; /* [[MediaWiki:Common.js]]are styled here */ text-align: right; /* so they can be customised. */ width: 4em; } .navbox .collapseButton { /* In navboxes, the show/hide button balances */ width: 6em; /* the vde links from [[Template:Tnavbar]], */ } /* so they need to be the same width. */ /* Følgende skjuler v·d·e-lenkene som standard; de kan vises igjen ved å slå på tilleggsfunksjonen «Vis lenker i navigasjonsbokser» i [[Spesial:Innstillinger]] */ .navbar { visibility:hidden; } @media print { .navbox { display: none; } } /* Cell sizes for ambox/tmbox/imbox/cmbox/ombox/fmbox/dmbox message boxes */ th.mbox-text, td.mbox-text { /* The message body cell(s) */ border: none; padding: 0.25em 0.9em; /* 0.9em left/right */ width: 100%; /* Make all mboxes the same width regardless of text length */ } td.mbox-image { /* The left image cell */ border: none; padding: 2px 0 2px 0.9em; /* 0.9em left, 0px right */ text-align: center; } td.mbox-imageright { /* The right image cell */ border: none; padding: 2px 0.9em 2px 0; /* 0px left, 0.9em right */ text-align: center; } td.mbox-empty-cell { /* An empty narrow cell */ border: none; padding: 0px; width: 1px; } /* Article message box styles */ table.ambox { margin: 0px 10%; /* 10% = Will not overlap with other elements */ border: 1px solid #aaa; border-left: 10px solid #1e90ff; /* Default "notice" blue */ background: #fbfbfb; } table.ambox + table.ambox { /* Single border between stacked boxes. */ margin-top: -1px; } .ambox th.mbox-text, .ambox td.mbox-text { /* The message body cell(s) */ padding: 0.25em 0.5em; /* 0.5em left/right */ } .ambox td.mbox-image { /* The left image cell */ padding: 2px 0 2px 0.5em; /* 0.5em left, 0px right */ } .ambox td.mbox-imageright { /* The right image cell */ padding: 2px 0.5em 2px 0; /* 0px left, 0.5em right */ } table.ambox-notice { border-left: 10px solid #1e90ff; /* Blue */ } table.ambox-speedy { border-left: 10px solid #b22222; /* Red */ background: #fee; /* Pink */ } table.ambox-delete { border-left: 10px solid #b22222; /* Red */ } table.ambox-content { border-left: 10px solid #f28500; /* Orange */ } table.ambox-style { border-left: 10px solid #f4c430; /* Yellow */ } table.ambox-move { border-left: 10px solid #9932cc; /* Purple */ } table.ambox-protection { border-left: 10px solid #bba; /* Gray-gold */ } /* Image message box styles */ table.imbox { margin: 4px 10%; border-collapse: collapse; border: 3px solid #1e90ff; /* Default "notice" blue */ background: #fbfbfb; } .imbox .mbox-text .imbox { /* For imboxes inside imbox-text cells. */ margin: 0 -0.5em; /* 0.9 - 0.5 = 0.4em left/right. */ } .mbox-inside .imbox { /* For imboxes inside other templates. */ margin: 4px; } table.imbox-notice { border: 3px solid #1e90ff; /* Blue */ } table.imbox-speedy { border: 3px solid #b22222; /* Red */ background: #fee; /* Pink */ } table.imbox-delete { border: 3px solid #b22222; /* Red */ } table.imbox-content { border: 3px solid #f28500; /* Orange */ } table.imbox-style { border: 3px solid #f4c430; /* Yellow */ } table.imbox-move { border: 3px solid #9932cc; /* Purple */ } table.imbox-protection { border: 3px solid #bba; /* Gray-gold */ } table.imbox-license { border: 3px solid #88a; /* Dark gray */ background: #f7f8ff; /* Light gray */ } table.imbox-featured { border: 3px solid #cba135; /* Brown-gold */ } /* Category message box styles */ table.cmbox { margin: 3px 10%; border-collapse: collapse; border: 1px solid #aaa; background: #DFE8FF; /* Default "notice" blue */ } table.cmbox-notice { background: #D8E8FF; /* Blue */ } table.cmbox-speedy { margin-top: 4px; margin-bottom: 4px; border: 4px solid #b22222; /* Red */ background: #FFDBDB; /* Pink */ } table.cmbox-delete { background: #FFDBDB; /* Red */ } table.cmbox-content { background: #FFE7CE; /* Orange */ } table.cmbox-style { background: #FFF9DB; /* Yellow */ } table.cmbox-move { background: #E4D8FF; /* Purple */ } table.cmbox-protection { background: #EFEFE1; /* Gray-gold */ } /* Other pages message box styles */ table.ombox { margin: 4px 10%; border-collapse: collapse; border: 1px solid #aaa; /* Default "notice" gray */ background: #f9f9f9; } table.ombox-notice { border: 1px solid #aaa; /* Gray */ } table.ombox-speedy { border: 2px solid #b22222; /* Red */ background: #fee; /* Pink */ } table.ombox-delete { border: 2px solid #b22222; /* Red */ } table.ombox-content { border: 1px solid #f28500; /* Orange */ } table.ombox-style { border: 1px solid #f4c430; /* Yellow */ } table.ombox-move { border: 1px solid #9932cc; /* Purple */ } table.ombox-protection { border: 2px solid #bba; /* Gray-gold */ } /* Talk page message box styles */ table.tmbox { margin: 4px 10%; border-collapse: collapse; border: 1px solid #c0c090; /* Default "notice" gray-brown */ background: #f8eaba; } .mediawiki .mbox-inside .tmbox { /* For tmboxes inside other templates. The "mediawiki" */ margin: 2px 0; /* class ensures that this declaration overrides other */ width: 100%; /* For Safari and Opera */ /* styles (including mbox-small above) */ } .mbox-inside .tmbox.mbox-small { /* "small" tmboxes should not be small when */ line-height: 1.5em; /* also "nested", so reset styles that are */ font-size: 100%; /* set in "mbox-small" above. */ } table.tmbox-speedy { border: 2px solid #b22222; /* Red */ background: #fee; /* Pink */ } table.tmbox-delete { border: 2px solid #b22222; /* Red */ } table.tmbox-content { border: 2px solid #f28500; /* Orange */ } table.tmbox-style { border: 2px solid #f4c430; /* Yellow */ } table.tmbox-move { border: 2px solid #9932cc; /* Purple */ } table.tmbox-protection, table.tmbox-notice { border: 1px solid #c0c090; /* Gray-brown */ } /* Disambig and set index box styles */ table.dmbox { clear: both; margin: 0.9em 1em; border-top: 1px solid #ccc; border-bottom: 1px solid #ccc; background: transparent; } /* Footer and header message box styles */ table.fmbox { clear: both; margin: 0.2em 0; width: 100%; border: 1px solid #aaa; background: #f9f9f9; /* Default "system" gray */ } table.fmbox-system { background: #f9f9f9; } table.fmbox-warning { border: 1px solid #bb7070; /* Dark pink */ background: #ffdbdb; /* Pink */ } table.fmbox-editnotice { background: transparent; } /* Div based "warning" style fmbox messages. */ div.mw-warning-with-logexcerpt, div.mw-lag-warn-high, div.mw-cascadeprotectedwarning, div#mw-protect-cascadeon { clear: both; margin: 0.2em 0; border: 1px solid #bb7070; background: #ffdbdb; padding: 0.25em 0.9em; } /* Div based "system" style fmbox messages. Used in [[MediaWiki:Noarticletext]] and [[MediaWiki:Readonly lag]]. */ div.mw-lag-warn-normal, div.noarticletext, div.fmbox-system { clear: both; margin: 0.2em 0; border: 1px solid #aaa; background: #f9f9f9; padding: 0.25em 0.9em; } /* These mbox-small classes must be placed after all other ambox/tmbox/ombox etc classes. "body.mediawiki" is so they override "table.ambox + table.ambox" above. */ body.mediawiki table.mbox-small { /* For the "small=yes" option. */ clear: right; float: right; margin: 4px 0 4px 1em; width: 238px; font-size: 88%; line-height: 1.25em; } body.mediawiki table.mbox-small-left { /* For the "small=left" option. */ margin: 4px 1em 4px 0; width: 238px; border-collapse: collapse; font-size: 88%; line-height: 1.25em; } naxdcttwip403fucslzwrf927ou4jnt 10 4070 339937 337819 2026-10-15T00:34:33Z Øystein Tvede 3938 339937 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Fra det moderne Amerikas Aandsliv|Knut Hamsun|1889}} {{ny tekst|Digte (Lie)|Jonas Lie|1866|tittel=Digte}} {{ny tekst|Ny Jord|Knut Hamsun|1893}} {{ny tekst|Pan|Knut Hamsun|1894}} {{ny tekst|Victoria|Knut Hamsun|1898}} {{ny tekst|Siesta (Hamsun)|Knut Hamsun|1897|tittel=Siesta}} {{ny tekst|Et gjensyn|Knut Hamsun|1878}} {{ny tekst|Karsten og jeg|Dikken Zwilgmeyer|1891}} {{ny tekst|Fraa Sogn|Olav Sande|1887}} {{ny tekst|Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne|John Utheim|1880}} {{ny tekst|Utvalgte idyller|Teokrit|1922}} {{ny tekst|Markens Grøde|Knut Hamsun|1917}} {{ny tekst|Den første Kjærlighet|Ivan Turgenev|1913}} {{ny tekst|Den forsvundne verden|Arthur Conan Doyle|1913}} {{ny tekst|Møllergutten (Øverland)|Ole Andreas Øverland|1896|tittel=Møllergutten}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Machiavelli Fyrsten.pdf|page=7|link=[[Fyrsten]]|'''{{forfatterl|Niccolò Machiavelli}}''',{{br}}''[[Fyrsten]]'', 1898 Den Norske Huusven 1827 Vol 1 nr 2.pdf|page=1|link=[[Novellen. En Novelle]]|'''{{forfatterl|Maurits Hansen}}''',{{br}}''[[Novellen. En Novelle]]'', 1827 Platon Gjestebodet.pdf|page=5|link=[[Gjestebodet]]|'''{{forfatterl|Platon}}''',{{br}}''[[Gjestebodet]]'', 1939 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> klfg45w5q9xi811es71lo4v2nlnbtiq 104 12959 339872 338518 2026-10-14T20:50:08Z Kåre-Olav 25 fjerner html 339872 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{større blokk/s}} {{antikva|III.}} Holberg som Student og som Lærer i Norge. {{br}} Hans første Udenlandsreiser. {{større blokk/e}} {{midtstilt/e}} {{--}} {{blank linje}} I 1702 forlod Ludvig Holberg Bergens Latinskole. Egentlig skulde han først være bleven dimitteret det følgende Aar, men en ulykkelig Begivenhed i hans Fødeby kom til at fremskynde hans Afgang til Universitetet. Det var atter en af de mange Ildebrande, hvorpaa Byens Historie er saa rig. Ulykken fandt Sted den 19de Mai 1702, og næsten hele Byen blev dennegang et Rov for Luerne. Blandt andet brændte hele Tydskebryggen, og de større Handelsgaarde, som endnu bære sine middelalderlige Navne, maatte opføres paany. Ogsaa Latinskolen brændte, ligesaa Holbergs Hjem, Peder Lems Hus. Alt kom i Forvirring. Rektor Lintrup forlod Bergen for at drage til Kjøbenhavn, hvorhen han længe havde stundet, saameget mere som han havde Løfte paa ved given Leilighed at blive Professor, men forinden dimitterede han alle de Disciple, som dimitteres kunde, og saaledes faldt det sig, at Holberg blev Student et Aar før hans Tur egentlig var kommen. Nogle og tyve unge Mennesker afgik dette Aar fra Bergen til Kjøbenhavns Universitet. Mellem disse var der foruden Holberg ogsaa enkelte, der siden bleve kjendte i Verden. Ole Camstrup blev saaledes i sin Hjemstad en yndet Digter i den gammeldagse Stil, og har han ogsaa skrevet et enkelt Digt i Bygdedialekt. Johan Daniel Ramus gik over til {{rettelse|Kotholicismen|Katholicismen}} og blev tilsidst Bibliothekar hos Erkebispen af Cøln.<noinclude> <references/></noinclude> dtgv80zf9fgas1qxonhc0ro2wl836tn 104 13256 339871 339515 2026-10-14T20:48:45Z Kåre-Olav 25 o>ø 339871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Kåre-Olav" />{{midtstilt|115}}</noinclude>{{bindestrek2|standsmenneske|Forstandsmenneske}}, stillede sig maaske noget tvivlende ligeoverfor Mirakler og blev overhoved ikke nogensinde Dogmatiker.<ref>Den før citerede Gjörwell, som fik Holberg at læse i en norsk Udhavn i Aaret 1750, skriver: Jag märkte, huru genom den flera fria och lättsinniga tankar i religionsmål smygde sig in hos mig, besynnerligen af hans Moraliska Tankar, en bok full af skadeliga principer. Dette var början til naturalismus hos mig, och har jag altsedan ej varit i stånd at utrota detta onda utur mit hjerta, oaktadt jag i flera år rätt med alfvar arbetat herpå, utan religion och fritänkeri hafva altsedan hos mig omvexlat, dock, Gudi allena äran, altid med den förras seger. Då jag fått denna min andas första besmittelse af baron Holbergs skrifter, så må ingen förtryta på, at jag mot dem så ifrat i mina af trycket utgifna arbeten. (Samlingar till Skånska landskapens historia, III.</tt> 1875. S. 55).</ref> Men fra Holbergs Standpunkt er der et meget langt Skridt til den egentlige Vantro, og det er derfor ligesaa urigtigt, som det er frækt, naar den moderne Gudsfornegtelse vil indregistrere Holberg blandt sine Befordrere og Forløbere. Man mærke sig f.&nbsp;Ex. Ytringer af ham som disse: „Man maa gjøre Forskjel mellem de Ting, som ere over Fornuften, og imellem dem, som ere imod de menneskelige almindelige Sandser,“ — „aandelige aabenbarede Ting, som gaa over Fornuften, maa vi tro, omendskjønt vi dem ikke begribe, thi saadanne Ting stride ikke imod vore Sandser, men vise alene, at menneskelig Fornuft haver sine Grændser.“ Mellem saadanne Ting nævner han udtrykkelig Læren saavel om Christi Manddoms Paatagelse, som om den hellige Trefoldighed.<ref>Se N. M. Petersen, Bidrag til den danske Literaturs Historie, (1ste Udg.) {{antikva|IV.}} S. 753.</ref> Man læse videre: „Saasom jeg ofte med stor Bekymring haver efterforsket min Saligheds Sag, saa haver intet glædet mig mere end at udfinde retskafne Prøver<noinclude> <references/></noinclude> 3pyewbykci3rft9vixgrn3k4lzfss6t 104 85710 339873 339351 2026-10-14T20:52:09Z Kåre-Olav 25 ordner bindestrek 339873 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />22</noinclude>i {{sperret|Govetter}} og {{sperret|Ovetter}}, leve paa samme Maade som Thusserne, men ere mindre. Seer man dem om Dagen, ere de iførte graae Klæder og have sorte Hatte paa Hovedet. Om Aftenen og Natten vandre de om, og da maa man hverken bedrøve eller forstyrre dem. — {{sperret|Dvergene}} ere smaa, boe i Bjerge og i Jorden, ere tjenstagtige, gode og taalmodige. Dog finde de stundom deres Glæde i at fixere Folk ved at tage Verktøi fra dem, og med Latter bringe det tilbage, saa at Eieren efter lang Søgen finder det liggende lige for sine Øine. De ere kunstfærdige, især ypperlige Smede; thi de forstaae at smede de sexkantede Krystaller (Dvergsmie) og Liaar (Leer), hvormed man kan overskjere baade Træ og Steen. (Mundligt, sammenlignet med Strøms Beskr. over Søndmør 1, 540, Wille om Sillejord S. 250 og Pontoppidans Norges naturlige Historie). {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Da vi allerede i Indledningen have afhandlet Begrebet om de Underjordiske<ref>Underjordiske svare udentvivl til det oldnordiske {{antikva|jardbuar}} see Thatr Thorsteins Uxafots i Fornmanna Søgur 3, 119.</ref> ville vi her indskrænke os til nogle Bemærkninger.}} {{dent/s|2em|2em}} De Underjordiske deles i den engere Betydning i: 1) {{sperret|Thusser}} (Oldnordisk Thurs og Thuss, i Plur. Thursar og Tussar), der i den nordiske Mythologi omtales som en fæl Art af Jetter. I Stirnirs Reise (Str. 31) trues saaledes Jettemøen Gerda med at skulle henslide sit Liv med en trehodet {{sperret|Thurse}}. Som Vinterens og Kuldens Elementair-Aander kaldes de {{sperret|Hrim-Thursar}}, men have nu hos Almuen tildeels tabt deres Frygtelighed og ligne i Størrelse og Færd Mennesket. Af deres Opholdsteder i Hauge kaldes de ogsaa {{sperret|{{bindestrek1|Hau|Hauge-Thusser}}}}<!-- --><ref follow="p21">bede for sig, naar de faae Stryg, men siden bande og klore de saa det er fælt. For at faae Byttet omgjort anbefalede man i gamle Dage at „rishye“ Byttingen eller knibe ham i Næsen med en gloende Tang tre Thorsdagsqvelde paa Rad over en Søpelhaug. Den tredie Thorsdagsqveld skal da den underjordiske Moder komme farende, gribe sit jamrende Barn og kaste det stjaalne paa Søpelhaugen. (Man siger, at denne {{sperret|ugudelige}} og {{sperret|taabelige}} Prøve i gamle Dage stundom virkelig skal være bleven anvendt).</ref><noinclude>{{dent/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 4n448yxq6fza289hn4ucsrndjw1bcig 104 85711 339874 339352 2026-10-14T20:52:42Z Kåre-Olav 25 ordner bindestrek 339874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|||23}} {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude>{{sperret|{{bindestrek2|ge-Thusser|Hauge-Thusser}}}} og {{sperret|Haugbuer}}; og af dem have udentvivl de gjengse Benævnelser, som man giver smaa og ubetydelige Personer: Tusse, Tussil, Tusling, ja maaskee og Tosse deres Oprindelse. Navnet gjenkjende vi i Angelsachsernes {{sperret|Thyrs}}. Tydskernes {{sperret|Duss}} og det engelske {{sperret|Teus}}, der skal betyde en underjordisk Dæmon eller et Spøgelse. ({{antikva|Lexicon myth.}} S. 983). 2) {{sperret|Vette}}, Angelsachsernes {{antikva|wiht}}, betyder ethvert Væsen i Almindelighed, og betegner i de mythiske Sange en vis Personlighed, som de Gamle meente fandtes i det for vore Øine Livløse saavelsom det Levende; og naar vi læse i Vegtams Qvide, at Aserne bade alle Vetter skaane Baldr, da siges i Gylfelegen, at det var baade Ild og Vand, Jern og alskens Malm, Jord og Steen, Træ og Sol, Dyr og Fugle, Edder og Orme.“ (Nordens Myth. af Grundtvig 1832, S. 261), {{antikva|lexic. myth.}} 831. Som en Levning af denne Oldtids Lære kan betragtes den Tro blandt Almuen paa flere Steder i Landet, at de {{sperret|Underjordiske kunne iføre sig Dyreskikkelse og fornemmelig ynde at forvandles til Padder}}. Sagn om Vetter ere nu blandt Almuen sjeldne, da de indbefattes under det almindeligere Navn „De Underjordiske.“ I de gamle Søgur omtales ofte saavel Vetter, og Meinvetter (Fornm. Søgur 5, 171, Yngl. Saga C. 16, 33) som Landvetter. De sidste, der ligesom Romernes {{antikva|genii loci}} betegnede et Landskabs Skydsaander, stode i gamle Dage i saa stor Anseelse, at Harald Blaatand brugte Frygten for dem som Undskyldning for, at han opgav sit Tog til Island (Snorre Olaf Tryggvasons S. Cap. 37) hvor der endog ved Lov var forbudt ethvert Skib, som nærmede sig Landet, at føre et gabende Hoved paa Forstavnen, for at Landvetterne ei skulde skremmes; (Landnamabok S. 299, Thatr Thorsteins Uxafots i Fornmanna Søgur 3, 105) og efterat Hjørleif var dræbt varede det længe inden nogen Mand „fyrir Landvættum“ torde nedsætte sig paa hans Gaard (Landnamabok P. 318). Geirstadalf raadede Hrane, at han skulde afskjere Lappen, hvis „illar vættir“ skulde tage i hans Klæder, naar han opbrød hans Haug. (Olaf den Helliges Saga C. 16). Ligesom man i Throndhjem taler om Ovetter (onde Vetter), saaledes havde man ogsaa paa Island Uvetter eller Ovetter, der ogsaa kaldtes Meinvettir Paa Færøerne kaldes Vetterne Vettar eller Vattrar og i Sverige Vettor eller Vittror, der ansees for at være faldne Engle. 3) {{sperret|Dverger}} (Dvergr, Pl. Dvergar), der ansees for at være smaa, men langarmede, spillede i den nordiske Mythologi en vigtig Rolle, og vare bekjendte for deres Kunstfærdighed.<noinclude>{{dent/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> tf7yhoiprm269pxlbwcapk99zkcoksf 104 131302 339887 309561 2026-10-14T21:07:38Z Kåre-Olav 25 fjerner blanke linjer 339887 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|653|{{sperret|Femte Bog}}, 4 {{sperret|Capitel}}.|654}}</noinclude>{{NL-artikkel|['''7.''']|5|4|7}} {{midtstilt/s}} {{liten blokk|Arvelov 31 Juli 1854 § 81.}} {{midtstilt/e}} Haver Husbonden ingen Livs Arvinger, men Udarvinger, dog i eens Led, og lige nær, da maa hand og samme Anordning giøre for hvilken af fornævnte sine Arvinger hand vil. {{NL-artikkel|'''8.'''|5|4|8}} Forældre maa ej give deris Børn deris Formue bort, mens de leve, med mindre Børnene ville svare til deris Forældris Gield efter deris Død, eller ved deris Eed indføre i Sterfboen igien hvis de af deris Forældre bekommet have. {{NL-artikkel|'''9.'''|5|4|9}} Det samme er og, om Fader, eller Moder, under et Skin give Børnene mere for deris Møderne, eller Fæderne, end Boen kand taale; Ti da bør Børnene dog at svare til den bortskyldige Gield, eller indføre igien i Boen hvis de bekommet have, med mindre de bevise lovlig og villig at være skift. {{NL-artikkel|'''10.'''|5|4|10}} Men hvis befindis noget af Udgielden at være udelukt af Skiftebrevet, da Skiftet blev holdet, og dog da var i Boen, da bør Børnene, som tilforn have faaet enten Fæderne, eller Møderne, af Boen, og siden efter den sidste Afdøde ville gaa fra Arv og Gield, dog pro Qvota at svare til den Gield, som i saa Maader var udelukt i det første Skifte. {{NL-artikkel|['''11''']<ref>De efterfølgende Artikler til og med Art. 20 ere ophævede ved den her citerede Lov.</ref>|5|4|11}} {{midtstilt/s}} {{liten blokk|Arvelov 31 Juli 1854 § 81.}} {{midtstilt/e}} End giver Fader sit Barn noget i Hænde, og det Barn faar andet Barn, og døer Barn og Barnebarn lever, da maa hverken Fadrfader, eller andre tage det fra Barnebarn, som Fader gav sit Barn, uden i det Tilfald,<noinclude> <references/></noinclude> jbtyo2si1whb87t3edze5aq0gb1yn3q 104 131315 339889 310758 2026-10-14T21:09:06Z Kåre-Olav 25 ordner bindestrek 339889 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|676|{{sperret|Femte Bog}}, 8 {{sperret|Capitel}}.|676}}</noinclude><section begin="7"/>lade sig indføre for sin Fordring i Skyldenerens andre Midler og Gods, med mindre der skeer Opbud af Skyldeneren, eller Arv og Gield fragaais; Men hvis den, som Jordegods i Pant haver, vil tage sin Betaling i Jordegods, da bør hand først at antage sit Pant, saa vit det tilstrekker, og siden i andet Debitorens Jordegods. <section end="7"/> <section begin="8"/>{{midtstilt/s}} '''8 Capitel.''' {{x-større blokk|'''Om Laan, Leje og betroet''' {{br}} '''Gods.'''}} {{midtstilt/e}} {{NL-artikkel|'''1''' {{sperret|Art}}.|5|8|1}} Laan maa ej fortabis, men skal lydisløst hiemkomme og lige saa got, som mand det annammede, være sig Fæ, Klæde, Vaaben, eller andet Gods. End forkommer det, saa at det ikke kand igienskaffis, da bør dets Værd nøjagtig at betalis. {{NL-artikkel|'''2.'''|5|8|2}} Men omkommer den, som fik til Laans Heste, eller Bæster, og hand selv førte dem, tillige med dennem, da betalis de ej igien; Ti den bør ej Laan at føre igien, som ikke kunde frelse sit eget Liv. {{NL-artikkel|<nowiki>*</nowiki>'''3.'''*|5|8|3}} Udlaaner, eller lejer, mand noget til anden, og ikke tager Brev derpaa, eller haver Vidnisbyrd dertil, og den, som det til Laans, eller Leje, bekom, vil det fragaa, og det siden hannem overbevisis, da lægge ud det, som krævis, og derforuden bøde sine tre Mark til Sagsøgeren og tre Mark til Kongen. {{NL-artikkel|<nowiki>*</nowiki>'''4.'''*|5|8|4}} Det samme er og, om Mand haver faaet anden Mand noget i Giemme og Forvaring. {{NL-artikkel|'''5.'''|5|8|5}} Laaner, eller lejer, mand den, som lovfælt, eller Nams Dom overgangen er, Fæ eller andre Løsøre, og hand dem saa længe bruger og {{bindestrek1|behol|beholder}} <section end="8"/><noinclude> <references/></noinclude> 5ln9k2zed5wsoiw94cjrdmcg0v5f753 104 131316 339890 309703 2026-10-14T21:09:33Z Kåre-Olav 25 ordner bindestrek 339890 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|677|{{sperret|Femte Bog}}, 8 {{sperret|Capitel}}.|678}}</noinclude>{{bindestrek2|der|beholder}}, at det er venteligt, at de ere hans egne, og de vorde ved Nam hos hannem udtagne, da kand den, som dem udlaante, eller bortlejede, ej tiltale den, som dem ved Nam udtog; Men skal blive ved den, som dem fik til Laans, eller Leje. {{NL-artikkel|'''6.'''|5|8|6}} Men haver nogen til Laans, eller Leje, noget bekommet, og det med Vidnisbyrd bevisis kand, før end hannem Dom overgik, og det ved Nam udtagis, da maa den, som det udlaante, eller bortlejede, søge baade den, som det udlagde, og den, som det annammede, og de ere pligtige til at skaffe hannem sit igien skadisløst. {{NL-artikkel|<nowiki>*</nowiki>'''7.'''*|5|8|7}} Laaner, eller lejer, mand nogens Hest, og rider, eller farer længre med den, end som imellem Ejermanden og den, der laante, eller lejede, aftalt var, da bøde hand for hver fierding Miil hand overfoer saa meget, som for een Miil givis efter Kongens Forordning, og skaffe Hesten saa god igien, som hand den annammede, ligesaa forholdis med dennem, som have fri Skydsfærd, om de tage den over det sædvanlig Skifte. {{NL-artikkel|'''8.'''|5|8|8}} Laaner, eller lejer, mand nogens Hest, og Ejermanden enten selv, eller hans Tiener, som hand Hesten betroet haver, fører Hesten, og den enten omkommer, fordervis, eller slet bortkommer, da gielde hand ikke derfor, som Hesten laante, eller lejede, med mindre hand imod dens Villie, som førte Hesten, den forlæssede, eller drev ham over sin Evne. Beskyldis hand for saadan Gierning, da værge sig med sin Eed, eller betale Skaden. {{NL-artikkel|'''9.'''|5|8|9}} Lejer mand anden enten Heste, Øg, eller Stude, til Pløjning, eller Køer og Faar<noinclude> <references/></noinclude> 9h9t84y8cpf9k5nlmkq8iyo4b5wr7tv 104 131372 339894 310771 2026-10-14T21:11:50Z Kåre-Olav 25 linjeskift 339894 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|791|{{sperret|Siette Bog}}, 10 {{sperret|Capitel}}.|792}}</noinclude><section begin="9"/>Plov, og slaar, hugger, eller stikker hannem, bøde foruden rette Bøder trende fyrretyve Lod Sølv. <section end="9"/> <section begin="10"/>{{midtstilt/s}} '''10 Capitel.''' {{x-større blokk|'''Om Skade af anden Mands''' {{br}} '''Vaaben, eller Fæ.'''}} {{midtstilt/e}} {{NL-artikkel|<nowiki>*</nowiki>'''1''' {{sperret|Art}}.*|6|10|1}} Udlaaner nogen sine Vaaben, Kaarde, Kniv, Staver, Kæp, eller noget saadant, som mand kand giøre Skade med, til anden Mand, naar hand er i Trette og Klammeri med nogen, eller og det bevisligt giøris, at det var hannem vitterligt, som udlaante dem, at den anden vilde giøre Skade dermed, og den, som fik Vaaben i Hænde, giør nogen Skade dermed, da bøder den, som dem udlaante, halv saa meget som den, der Skaden giorde. {{NL-artikkel|'''2.'''|6|10|2}} Fanger mand Skade af anden Mands Hors, eller Nød, eller noget andet Fæ, eller Hund, som gaar løs, og den, som Skaden fik, ikke selv foraarsagede det, da skal den, som Fæet, eller Hunden, ejer, give Badskerløn. End fanger hand Lyde deraf, da bøde den, der Fæet, eller Hunden, ejer, Lyden efter Sagens Beskaffenhed. En Hund, som haver giort saadan Skade, og haver Vane dertil, skal af Ejermanden selv ødelæggis; Hvis det ej skeer, da være hand forfalden til højere Bøder, naar Hunden atter giør Skade; Og være en hver frit for at ihielskyde Hunden, hvor den findis. {{NL-artikkel|'''3.'''|6|10|3}} Dræber nogen Mandshest, eller noget andet Fæ, som mand lovligen maa have, noget Menniske, da skal Ejermanden bøde tre Lod Sølv, og giøre sin Eed, at hand ej vidste, at det Fæ hafde den Vane. End skeer det anden Gang, mens hand haver saadant Fæ i sin Hævd, <section end="10"/><noinclude> <references/></noinclude> 00tqa89wtgbt17dd7erhxsqzf392ihl 104 131579 339895 310130 2026-10-14T21:12:49Z Kåre-Olav 25 -* 339895 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|847|{{sperret|Siette Bog}}, 17 {{sperret|Capitel}}.|848}}</noinclude>der klagis paa. Til Skibs maa ingen mere Ved hugge, end hand bruger samme Dag, uden Nød trænger ham dertil i andre Maader, som før er sagt. {{NL-artikkel|<nowiki>*</nowiki>'''28.'''*|6|17|28}} Betrædis nogen i Skov at have taget Læs, enten af nedblæste Grene, eller Fælder, som hannem ej ere udviste, da haver hand forbrut hvis hand haver med at fare, og derforuden bøde sine tre Mark. {{NL-artikkel|<nowiki>*</nowiki>'''29.'''*|6|17|29}} Hugger nogen i fællis og uskifte Skove mere, end hans Lod kand taale, da betale derfor til dem der have Lod udi, baade Skadegield og Landnam, som den skulle betale, der hug udi en Skov, hvorudi hand ingen Lod hafde. {{NL-artikkel|<nowiki>*</nowiki>'''30.'''*|6|17|30}} Hvorsomhelst Skovfinner kunne antreffis, som opholde sig enten paa Almindings, eller andre, Skove til at forhugge dennem, eller giøre Skade paa Undersaatternis Vejdefang og Fiskeri, og ej sætte sig ned i Bøjgden, og skatte og skylde, som andre Undersaatter, da skulle de paagribis og have forbrut Livet, og alt hvis de have med at fare. {{NL-artikkel|<nowiki>*</nowiki>'''31.'''*|6|17|31}} Agerne, eller Bog, maa ingen opsanke i anden Mands Skov under tre Lod Sølvs Bøder for hver Gang, hand dermed antrefsis. {{NL-artikkel|<nowiki>*</nowiki>'''32.'''*|6|17|32}} End Nøder maa hand plukke saa mange, som hand der fortærer, og ej videre. {{NL-artikkel|<nowiki>*</nowiki>'''33.'''*|6|17|33}} Befindis nogen med ringe Tyveri, som ej tilforn dermed er befunden, da bør hand udi Fængselet at miste sin Hud. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 6uq7akycjn1afvymh0rh94f1mk3ac20 104 132738 339877 312156 2026-10-14T20:56:28Z Kåre-Olav 25 fjerner mellomrom 339877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|18}}</noinclude><section begin="6"/>{{bindestrek2|ten|Hensigten}} ikke var at bemyndige dem som Voldgiftsmænd efter L. {{NL|1—6—1}}; thi i modsat Tilfælde synes man at være uberettiget til at frakjende i Parternes Forening en endelig Virkning. Den anførte § af Frdn. 4 August 1742 vides dog aldrig at blive anvendt, skjønt den ikke er hævet ved nyere Lov. Lige saa lidt seer man noget til de L. {{NL|1—6—3}} og 4 nævnte {{sperret|Overkjøbmæn|d,}} om hvilke Loven selv siger, at de ikke ere rette Dommere, men mere Underhandlere og hvis Afsigter følgelig ikke ere bindende, hvorfor den, som dermed er misfornøiet ved sin Negtelse nøder Modparten til at søge Retten. <section end="6"/> <section begin="7"/>{{midtstilt/s}} {{stor|§ 7.}} {{liten blokk|Forligelsescommissionens Anordning.}} {{midtstilt/e}} Efter den ældre Lovgivning var al Forligsprøve frivillig. Ligesaa lidt som det var Parterne paalagt at forsøge mindelig Afgjørelse før deres Sag kunde antages ved Domstolene, ligesaalidt gaves der nogen almindelig Form, hvorved deres Forening selv om de ønskede det, kunde autoriseres eller tillægges større Retskraft eller Executionstvang end en almindelig Contract. Et Spor til nødvendig Forligsprøve kan man vel finde i L. {{NL|1—2—12}} og Pl. 14 Juni 1771 {{§|1}}. Imidlertid var det først ved Frdn. 10 Juli 1795 og 20 Jan. 1797, at Forligsmægling blev foreskreven som et nødvendigt Vilkaar for al civil Proces. Disse Frdn. og deres Tillæg ere hævede ved L. 20 Juli 1824, der, idet den ved sin sidste § sætter alle ældre Lovbestemmelser om Forligsvæsenet udaf Kraft, nu ved Siden af L. 8 Septbr. 1842 indeholder de eneste Lovbestemmelser i denne Materie. Om Forligelsesvæsenets Anordning handler det første Capitel af L. 20 Juli 1824. Efter dette danner enhver Kjøbstad og enhver Ladeplads med mere end 20 Familier et særskilt District. Paa Landet derimod træffes Inddelingen af Amtmanden uden bindende Hensyn til Thinglagene, kun med den Indskrænkning at Amtsgrændserne ikke overskrides og at ingen af Districtets Indvaanere i Almindelighed faaer længere Vei end 4 Mile til det Sted, hvor Commissionen holdes. Dele af det samme; Thinglag kunne saaledes komme til at henhøre under forskjellige Districter, medens omvendt een Forligelsescommission kan indbefatte flere Thinglag. Dog er ethvert Formandskabsdistrict berettiget til at faae en egen Commission, see L. 8 Septbr. 1842 {{§|5}}. Forligelsescommissionen bestaaer af to Medlemmer, der vælges af Districtets stemmeberettigede Indvaanere blandt tre for hver ledig Plads af vedkommende Formandskab og Repræsentanter foreslaaede Candidater <section end="7"/><noinclude> <references/></noinclude> 6x9xw4l1vi2em7eaz34ooeaf5nwn97m 106 142176 339867 339685 2026-10-14T12:13:22Z Øystein Tvede 3938 339867 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=P. G. Philipsens Forlag |Institusjon= |Sted=København |Ar=1889 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=djvu |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 7=1 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag={{:Side:Fra det moderne Amerikas Aandsliv (1889).djvu/3}} }} 9eb0k3c1f6ofrcoj97jacw6cw4yh4tb 104 145522 339907 339863 2026-10-14T22:19:50Z Øystein Tvede 3938 339907 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa er det med absolut Ringeagt, at man kalder en Mand fra Frankrige for Franskmand. Franskmand er blandt Yankeerne et Øgenavn paa en Mand, et Skældsord, som svarer til vort Tyrk, og at en uskyldigen blir beskyldt for at være Franskmand, er en Fornærmelse, som han ikke maa lade sidde paa sig. Amerikanerne bærer sig i denne Henséende ad akkurat som Bryggesjouerne hjemme i Kristiania, der skælder hinanden ud for Stortingsmænd og Genier. Den er til at lé ad, denne Dumhed, den er til at hæve sig over; men den Familjeforsørger lér ikke, som blir tilsidesat i sit Livserhverv {{sp|ford|i}} han er Svenske, {{sp|ford|i}} han er Franskmand. Sagen har ogsaa sin alvorlige Side. Jeg har egen Erfaring fra Amerika for, at jeg som Nordmand var Svenske, og at jeg som Svenske er bleven tilsidesat, smilet ad, gjort Nar ad, beklaget og spottet. Under slige Omstændigheder er det en saare naturlig Proces, Emigranten gennemgaar, naar han hurtigst muligt amerikaniserer sig; det er ham en Velfærdssag i hans Kamp for Brødet derover. Han hører saa ofte Amerikanernes Overlegenhed udraabe, at hele hans Ærgærrighed tilsidst blir den at ligne dem. Han viser i sin Dragt, at han har aflagt det gamle Menneske, han taler engelsk endog hjemme, ogsaa til sine gamle Forældre, som<noinclude><references/></noinclude> mbdx60zmfbq4va975vwkoyg6d991lu4 104 145524 339864 337858 2026-10-14T11:59:48Z Øystein Tvede 3938 339864 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Paaskud, det er en Vits. Nej, af pur Patriotisme er det, at Amerikanerne vil stænge deres Porte for de udenlandske Arbejdskræfter ― uden hvilke de ikke engang kan faa deres Arbejde udført. Ti Amerikanerne arbejder ikke. Det er heller ikke sandt. Det er atter en Sang. Statistiken viser, at det kun er {{brøk|1|50}} af Amerikanerne, som staar i ligefrem kropsligt Arbejde; det er Udlændingerne, som dyrker Landet. Og disse Udlændinge er det nu man vil stænge ude, „fordi Landet er optaget, fordi der er nok Folk.“ Der er 60 Millioner Mennesker i Amerika paa 2 Millioner 970 Tusind □ Mile Land (foruden Alaska), af dette Land er 1½ Million □ Mile dyrkbart. Men af disse 1½ Million □ Mile dyrkbart Land er blot en {{sp|Niendede|l}} opdyrket endnu idag ― endda kunde Amerika i sidste Censusaar udskibe 283 Millioner Bushels af Kornvarer ― efter at de 50 Millioner Mennesker, som det dengang havde, havde spist sig mætte. Og man spiser ikke lidet i Amerika. En Yankee konsumerer mellem to og tre Gange mér Føde end en Europæer og mellem tre og fire Gange mér end en Skandinav. Mens de skandinaviske Lande har 12 Bushels Korn og 51 Pund Kød for hvert Individ om Aaret, har Amerika 40<noinclude><references/></noinclude> okgvp90z37wl2x8in3wgtr2ha1joled 104 145525 339879 337924 2026-10-14T20:59:02Z Kåre-Olav 25 /* Ikke korrekturlest */ tabell 339879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Kåre-Olav" />{{hode|14|PATRIOTISME.}}</noinclude>Bushels Korn og 120 Pund Kød for hvert Individ om Aaret<ref>{{sperret|Mulhal}}: ''Ballance sheet of the world 1870―1880'', Pag. 39: {| class="_mulhal-table" |- | Frankrige || 24,{{liten|02}} || Bushel || Korn || og || 81,{{liten|88}} || Pund || Kød, |- | Tyskland || 23,{{liten|71}} || — || — || — || 84,{{liten|51}} || — || — |- | Belgien || 22,{{liten|84}} || — || — || — || 57,{{liten|10}} || — || — |- | Storbritanien || 20,{{liten|02}} || — || — || — || 119,{{liten|10}} || — || — |- | Rusland || 17,{{liten|97}} || — || — || — || 54,{{liten|05}} || — || — |- | Spanien || 17,{{liten|68}} || — || — || — || 25,{{liten|04}} || — || — |- | Østerrige || 18,{{liten|57}} || — || — || — || 56,{{liten|03}} || — || — |- | Skandinavien || 12,{{liten|05}} || — || — || — || 51,{{liten|10}} || — || — |- | Italien || 9,{{liten|62}} || — || — || — || 20,{{liten|80}} || — || — |- | Europa || 17,{{liten|66}} || Bushel || Korn || og || 57,{{liten|50}} || Pund || Kød, |- | Foren. Stater || 40,{{liten|66}} || — || — || — || 120,{{liten|00}} || — || — |} </ref> . Var alt Amerikas dyrkbare Land bragt under Plogen, kunde det føde 600 Millioner Mennesker blot efter Beregningen af Avlingen i sidste Censusaar (1879), som var et Middelaar, og {{sp|Eduard Attkinso|n}}, de Forenede Staters fast ansatte Agrikulturiker, erklærer i et nyt Værk, at paa den Farm i Amerika, hvor man nu føder 10 Mennesker, kan man mageligt føde 20, bare ved at bringe Produktionen op i en nogenlunde tidsmæssig Driftsmaade, et blot nogenlunde rimeligt agrikulturisk Brug af Jorden. Ti Amerikas Sol er saa varm, at den modner Frugter paa nogle Dage, og Amerikas Jord er saa fed, at man glider i den<noinclude><references/></noinclude> i5gzdvs8xq6ren98yz0ocziwx8kn0tu 339896 339879 2026-10-14T21:15:54Z Kåre-Olav 25 fjerner linjeskift 339896 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Kåre-Olav" />{{hode|14|PATRIOTISME.}}</noinclude>Bushels Korn og 120 Pund Kød for hvert Individ om Aaret<ref>{{sperret|Mulhal}}: ''Ballance sheet of the world 1870―1880'', Pag. 39: {| class="_mulhal-table" |- | Frankrige || 24,{{liten|02}} || Bushel || Korn || og || 81,{{liten|88}} || Pund || Kød, |- | Tyskland || 23,{{liten|71}} || — || — || — || 84,{{liten|51}} || — || — |- | Belgien || 22,{{liten|84}} || — || — || — || 57,{{liten|10}} || — || — |- | Storbritanien || 20,{{liten|02}} || — || — || — || 119,{{liten|10}} || — || — |- | Rusland || 17,{{liten|97}} || — || — || — || 54,{{liten|05}} || — || — |- | Spanien || 17,{{liten|68}} || — || — || — || 25,{{liten|04}} || — || — |- | Østerrige || 18,{{liten|57}} || — || — || — || 56,{{liten|03}} || — || — |- | Skandinavien || 12,{{liten|05}} || — || — || — || 51,{{liten|10}} || — || — |- | Italien || 9,{{liten|62}} || — || — || — || 20,{{liten|80}} || — || — |- | Europa || 17,{{liten|66}} || Bushel || Korn || og || 57,{{liten|50}} || Pund || Kød, |- | Foren. Stater || 40,{{liten|66}} || — || — || — || 120,{{liten|00}} || — || — |} </ref>. Var alt Amerikas dyrkbare Land bragt under Plogen, kunde det føde 600 Millioner Mennesker blot efter Beregningen af Avlingen i sidste Censusaar (1879), som var et Middelaar, og {{sp|Eduard Attkinso|n}}, de Forenede Staters fast ansatte Agrikulturiker, erklærer i et nyt Værk, at paa den Farm i Amerika, hvor man nu føder 10 Mennesker, kan man mageligt føde 20, bare ved at bringe Produktionen op i en nogenlunde tidsmæssig Driftsmaade, et blot nogenlunde rimeligt agrikulturisk Brug af Jorden. Ti Amerikas Sol er saa varm, at den modner Frugter paa nogle Dage, og Amerikas Jord er saa fed, at man glider i den<noinclude><references/></noinclude> 6xxj7fnpbi8sfmfsd3hdnmx0d398n4v 339928 339896 2026-10-14T23:27:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 339928 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" />{{hode|14|PATRIOTISME.}}</noinclude>Bushels Korn og 120 Pund Kød for hvert Individ om Aaret<ref>{{sperret|Mulhal}}: ''Ballance sheet of the world 1870―1880'', Pag. 39: {| class="_mulhal-table" |- | Frankrige || 24,{{liten|02}} || Bushel || Korn || og || 81,{{liten|88}} || Pund || Kød, |- | Tyskland || 23,{{liten|71}} || — || — || — || 84,{{liten|51}} || — || — |- | Belgien || 22,{{liten|84}} || — || — || — || 57,{{liten|10}} || — || — |- | Storbritanien || 20,{{liten|02}} || — || — || — || 119,{{liten|10}} || — || — |- | Rusland || 17,{{liten|97}} || — || — || — || 54,{{liten|05}} || — || — |- | Spanien || 17,{{liten|68}} || — || — || — || 25,{{liten|04}} || — || — |- | Østerrige || 18,{{liten|57}} || — || — || — || 56,{{liten|03}} || — || — |- | Skandinavien || 12,{{liten|05}} || — || — || — || 51,{{liten|10}} || — || — |- | Italien || 9,{{liten|62}} || — || — || — || 20,{{liten|80}} || — || — |- | Europa || 17,{{liten|66}} || Bushel || Korn || og || 57,{{liten|50}} || Pund || Kød, |- | Foren. Stater || 40,{{liten|66}} || — || — || — || 120,{{liten|00}} || — || — |} </ref>. Var alt Amerikas dyrkbare Land bragt under Plogen, kunde det føde 600 Millioner Mennesker blot efter Beregningen af Avlingen i sidste Censusaar (1879), som var et Middelaar, og {{sp|Eduard Attkinso|n}}, de Forenede Staters fast ansatte Agrikulturiker, erklærer i et nyt Værk, at paa den Farm i Amerika, hvor man nu føder 10 Mennesker, kan man mageligt føde 20, bare ved at bringe Produktionen op i en nogenlunde tidsmæssig Driftsmaade, et blot nogenlunde rimeligt agrikulturisk Brug af Jorden. Ti Amerikas Sol er saa varm, at den modner Frugter paa nogle Dage, og Amerikas Jord er saa fed, at man glider i den<noinclude><references/></noinclude> tu5vrs11f6a0ggbk8u2nzd6j8n2x8fz 104 145526 339865 337862 2026-10-14T12:04:03Z Øystein Tvede 3938 339865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som i Grønsæbe; den kan yde en hartad ubegrændset Afgrøde under den rette Behandling ― hvad den amerikanske Farmer ikke forstaar at drage sig til Nytte. Han bruger sin Jord i tyve-tredive Aar uden at gødsle den, han bruger i hele sin Levetid Sæd af sin egen Avling, han saar Hvede i den samme Ager i ti―tyve Aar efter hinanden, han vender aldrig en Græsmark og lader aldrig en Ager hvile. Efter Eduard Attkinsons Beregning, og ved en lidt sømmelig Driftsmaade af hele den amerikanske Agerjord, kan de Forenede Stater føde en Menneskemængde af 12 Hundrede Millioner ― det er saadan omtrent hvert Menneskebarn, som findes paa den ganske Jordens Kreds. Altsaa er der ikke nok Folk<ref>Amerikas Fabriks- og Minedrift er endda ikke taget med. Amerika afgiver alene over Halvdelen af Verdensbehovet af Guld og Sølv; det har Jernminer i 23 af Staterne; det har Floder af Petroleum og det har hele Amter af kompakt (''solid'') Kul. Mens det i England er forbunden med stedse større og større Udgifter at faa Kul op af de dybe Gruber, saaat i Løbet af 10 Aar 564 Gruber ere blevne nedlagte, har de Forenede Stater Kul lige op i Overfladen, nok for den hele Menneskehed i Aarhundreder. Til dette kommer Elve og Sjøer fulde af Fisk paa hele Strækningen fra Atlanterhavet til Stillehavskysten; hver Bæk har Laks og Hvidfisk.</ref>.<noinclude><references/></noinclude> kcygyqesgthpd8hpfpyuttyk86ko893 104 145529 339866 337868 2026-10-14T12:09:22Z Øystein Tvede 3938 339866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Emigranter føjer Tidsskriftet ''America'' følgende korte og fyndige Redaktionsbemærkning: „Disse Gesandtens Ord skulde præntes ind i hver patriotisk Amerikaners Hukommelse og blive erindret som den største Sandhed udtalt om det største Onde i vor Tid.“<ref>''America'', Decemberheftet 1888.</ref> Styrken og Rækkevidden af Amerikanernes Patriotisme er obsolut ufattelig for dem, som ikke har erfaret dens Tryk i dagligt Liv. Den stiger til den Yderlighed, at fremmede nødes til at fornægte sin Nationalitet og paalyve sig amerikansk Byrd naarsomhelst de sér Snit til det. At være yankeefødt er mangen Gang for en Arbejder Betingelsen for, at han kan erholde Arbejde, særlig i større Bestillinger saasom i Banker, i offentlige Kontorer og i Jernbanevæsenet. Det eneste Folk, som trods Nationalhadet siden Uafhængighedskrigen har Amerikanernes Respekt, er Englænderne. I England sér Amerika endnu i mange Maader sit Forbillede og Eksempel, og det er Stumperne af den gamle engelske Civilisation, som endnu er Dagens nyeste Vare i det moderne Amerika. Vil man give en Yankeesprade en Kompliment, da tage man ham for en Englænder; han læsper som den højherligste Lord, og naar<noinclude><references/></noinclude> kwvc6t3doltdcaiicjfexpghuq9d7pr 104 145534 339868 339597 2026-10-14T20:25:35Z Øystein Tvede 3938 339868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Ikke engang paa Omraader, hvor Amerikanerne selv véd, at Udlandet fører an, kan de bekvemme sig til at modtage ny Kulturtilløb udenifra. Det forbyder deres Ære dem. Nøjagtigt samme Tanke som den, der aabenbarer sig i Indvandringsforbudet, gør sig saaledes ogsaa gældende i de Forenede Staters Importtold paa Literatur og Kunst. Ifjor betalte Europa 625 Tusind Dollars for at faa Lov til at vise Amerikanerne moderne Kunst ― 2¼ Million Kroner betalte det. Saaledes mødes Kunsten hinsides Havet ― for ikke at tale om det end grummere Toldpres paa moderne Literatur. Paa samme Tid som Amerikas Skatkammer er overfyldt af Penge, som man faktisk ikke begriber, hvor man skal gøre af, er Indførsel af fremmed Kunst, moderne Kunst belagt med 35 pCt. Told. Dette sker i samme Øjeblik som Amerikas Kultur dør, sagte og sikkert, sagte og sikkert, af Alderdom. Hvor kunde da Walt Whitman gaa fri, naar han skrev en Bog, som indeholdt ét menneskeligt Ord om én menneskelig Forteelse! Hvor kunde saa Welles ustraffet skrive europæisk paavirkede Vers! Det er betegnende, at den amerikanske Toldlov dog har to Undtagelser i sine Bestemmelser angaaende Kunst. Den første ― det er betegnende ― er af patriotisk Art: de i Udlandet bosatte amerikanske<noinclude><references/></noinclude> h4b8cwe3b14ief5bzcoux1foda2mmfm 104 145535 339908 337874 2026-10-14T22:22:54Z Øystein Tvede 3938 339908 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kunstnere kan sende deres Arbejder hjem toldfrit; er det Malerier i Rammer, maa de imidlertid betale særskilt Told for Rammen; ti Rammen er saa nederdrægtig udenlandsk! Den anden Undtagelse ― det er igen betegnende ― gælder {{sp|Antikvitete|r}}. Finansministeren (!) afgav i 1887 den Kendelse, som senere blev stadfæstet, at Malerier fra før 1700 kan indføres toldfrit som Antikviteter. Dette karakteristiske Faktum viser Graden af Amerikanernes Udviklingsiver. Den Kultur, Amerika lukker op for, det er den Kultur, der er bleven Antikvitet, Kulturen fra før Anno 1700. Og som om ikke Yankeerne ogsaa kunde tage Skade paa deres Sjæl af den dristige Kunst fra de gamle! Vi er vante til at sé i alle vore Blade under Overskriften „Amerikansk“ den ene Historie umuligre og eventyrligre end den anden om, hvad Amerikanerne kan hitte paa baade i Opfindelser og i Kunst. Og vi er blevne vante til at betragte disse Genistreger, om hvilke der berettes, som naturlige Udslag af Amerikanernes aandelige Aktivitet og store Intelligens. Nu har det sig imidlertid saaledes med disse Beretninger under Overskriften „Amerikansk“, at Størsteparten af dem er lavede i Europa, saaat amerikanske Aviser først faar dem derfra. Eventyret om, at rige<noinclude><references/></noinclude> e3ao07n1aoslpvjzp1n2nf51gu0k3rr 339909 339908 2026-10-14T22:23:51Z Øystein Tvede 3938 339909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kunstnere kan sende deres Arbejder hjem toldfrit; er det Malerier i Rammer, maa de imidlertid betale særskilt Told for Rammen; ti Rammen er saa nederdrægtig udenlandsk! Den anden Undtagelse ― det er igen betegnende ― gælder {{sp|Antikvitete|r}}. Finansministeren (!) afgav i 1887 den Kendelse, som senere blev stadfæstet, at Malerier fra før 1700 kan indføres toldfrit ― som Antikviteter. Dette karakteristiske Faktum viser Graden af Amerikanernes Udviklingsiver. Den Kultur, Amerika lukker op for, det er den Kultur, der er bleven Antikvitet, Kulturen fra før Anno 1700. Og som om ikke Yankeerne ogsaa kunde tage Skade paa deres Sjæl af den dristige Kunst fra de gamle! Vi er vante til at sé i alle vore Blade under Overskriften „Amerikansk“ den ene Historie umuligre og eventyrligre end den anden om, hvad Amerikanerne kan hitte paa baade i Opfindelser og i Kunst. Og vi er blevne vante til at betragte disse Genistreger, om hvilke der berettes, som naturlige Udslag af Amerikanernes aandelige Aktivitet og store Intelligens. Nu har det sig imidlertid saaledes med disse Beretninger under Overskriften „Amerikansk“, at Størsteparten af dem er lavede i Europa, saaat amerikanske Aviser først faar dem derfra. Eventyret om, at rige<noinclude><references/></noinclude> 1t13qjfae1efgf50xnqkwsou1kv87an 104 145536 339910 337875 2026-10-14T22:24:31Z Øystein Tvede 3938 339910 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Damer i New York lader sætte smaa Diamanter ind i deres Tænder, forat gøre deres Smil saa meget mér straalende ― dette Eventyr hørte saaledes New Yorkerbladene om for første Gang fra Belgien, hvor det stod i en Avis under Titlen „Amerikansk.“ Ja, jeg er overbevist om, at nogen og hver af de europæiske Avisskrivere husker, hvorledes de engang i deres vilde, fantasifulde Ungdom sad og laved amerikanske Vidunderhistorier i deres Blade. Det er saa bekvemt at henlægge en Skrøne til Amerika, dette fjærne Land, en Afegn af Verden. Og Amerikanerne selv blir ingenlunde fornærmede over disse Historier, de betragter dem med Rette som Avertissementer, som de faar ind gratis, og de synes godt om at faa avertere gratis. Amerikanerne er et meget averterende Folk. Selv den store Støj, de gør, det vilde Hastværk, hvormed de arbejder, er i videste Forstand Avertissementer; mindre averterende Folk udretter akkurat de samme Ting med langt ringere Larm og færre store Armbevægelser. Støjen er et Træk i Amerikanernes Karakter, den er Vingesuset af Reklamens Aand. Det er en Fejltagelse at betragte alle de Forteelser, man hører om fra Amerika, som Frugter af Folkets store Udvikling. I aandelig Henséende er Amerika i Virkeligheden et meget<noinclude><references/></noinclude> ei9bo736gubrg4a65e6kluq5bcdr5dp 104 145541 339929 337881 2026-10-15T00:01:16Z Øystein Tvede 3938 339929 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Landes Kulturfrugter kan retfærdiggøres. Republiken har faaet et Aristokrati, som er det fødte Aristokrati i Kongedømmerne langt overlegen i Styrke, det er {{sp|Pengene|s}} Aristokrati. Eller nærmere udtrykt er det Formuens, den opsparede Kapitals Aristokrati. Ti med blot den smaaeste Sum paa Kistebunden føler Yankeen sig i samme Forstand Aristokrat, som den færskeste Friherre herhjemme føler sig adelig. Dette amerikanske Aristokrati, som alt Folket dyrker med ligefrem religiøs Inderlighed, har det „virkelige“ Aristokratis middelalderske Magt, uden at eje noget af dets Adel; det er grovt og brutalt saa og saa mange Hestekræfter økonomisk Uryggelighed. En Europæer gør sig ingensomhelst Idé om, hvor dette Aristokrati regerer i Amerika, ligesaalidt som han kan ane ― selv om han kender Pengenes Herredømme hjemmefra ― at Penge kunde opnaa den uhørte Almagt. Hvad vi læser om i amerikanske Aviser om Is-''trusts'' og Kul-''rings'' og Landopkøb og Jernbanemonopoler, det er Tingen blot i dens hurrastøjende Storhed, dens undtagelsesvise Vælde. Det er Orkaner, som lægger Landskaber øde, men i hvis Spor der atter gror Græs engang. Men i Amerikanernes Samtaler, i Tonen i deres Aviser, Aanden i deres Husliv, Mareridtet i deres Tanker, i {{sp|al|t}} er der<noinclude><references/></noinclude> nqsg5cyqb0osz1zkpul7dqhsh7ooavt 104 145542 339911 337882 2026-10-14T22:26:10Z Øystein Tvede 3938 339911 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den samme stejle ustandselige Attraa: Formuen, Summen paa Kistebunden, det økonomiske Adelskab. Amerikanerne er et Forretningsfolk; mellem deres Hænder blir altsammen Forretninger; men de er et kun lidet aandeligt Folk, deres Kultur er sørgeligt tom. Lad dem være Herrer i mekaniske Opfindelser, ― at opfinde Maskiner er naar alt kommer til alt et økonomisk Spørgsmaal, afhængigt af et Lands Rutteevne til Eskperimenter, ― lad dem ogsaa have deres Industri ― som forøvrigt er mindre national end noget andet Lands ―, lad dem have deres Handel, deres vel udviklede Bankvæsen, deres beundringsværdige Kommunikation; lad P. T. Barnum være en enestaaende Cirkus og lad Chicago Svinemarked være det største Svinemarked i Verden ― dét er ikke ubetinget de stærkeste Beviser paa, at Landet er et første Rangs Kulturland. Amerikanerne er ikke aandeligt optagne, ikke Spor af aandeligt grebne, og just netop derfor blir deres Forretningsliv saa storartet, saa svirende vildt; der sættes 60 Millioners samlede Menneskekræfter ind paa den materielle Omsætning. Hvad Under da, at der staar Damp af Amerikas Navn udover Verden! Nu kunde man vilde indvende, at med den Sort Mennesker, Amerika har arbejdet, er det ikke at vente, at det kan være kommet videre;<noinclude><references/></noinclude> 3z9bfd07xzkzyl4310moup1z8jmxhmn 339930 339911 2026-10-15T00:03:53Z Øystein Tvede 3938 339930 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den samme stejle ustandselige Attraa: Formuen, Summen paa Kistebunden, det økonomiske Adelskab. Amerikanerne er et Forretningsfolk; mellem deres Hænder blir altsammen Forretninger; men de er et kun lidet aandeligt Folk, deres Kultur er sørgeligt tom. Lad dem være Herrer i mekaniske Opfindelser, ― at opfinde Maskiner er naar alt kommer til alt et økonomisk Spørgsmaal, afhængigt af et Lands Rutteevne til {{rettelse|Eskperimenter|Eksperimenter}}, ― lad dem ogsaa have deres Industri ― som forøvrigt er mindre national end noget andet Lands ―, lad dem have deres Handel, deres vel udviklede Bankvæsen, deres beundringsværdige Kommunikation; lad P. T. Barnum være en enestaaende Cirkus og lad Chicago Svinemarked være det største Svinemarked i Verden ― dét er ikke ubetinget de stærkeste Beviser paa, at Landet er et første Rangs Kulturland. Amerikanerne er ikke aandeligt optagne, ikke Spor af aandeligt grebne, og just netop derfor blir deres Forretningsliv saa storartet, saa svirende vildt; der sættes 60 Millioners samlede Menneskekræfter ind paa den materielle Omsætning. Hvad Under da, at der staar Damp af Amerikas Navn udover Verden! Nu kunde man vilde indvende, at med den Sort Mennesker, Amerika har arbejdet, er det ikke at vente, at det kan være kommet videre;<noinclude><references/></noinclude> k581ym138hi2euotltw21l3bjq32rmp 104 145551 339931 339592 2026-10-15T00:13:04Z Øystein Tvede 3938 339931 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|LITERATUREN.}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{sp|I. JOURNALISTIK.}}}} {{Stor initial|H}}ar den amerikanske Kunst og Literatur Raad til at leve under dette Toldtryk paa udenlandsk Kunst og Literatur? Kan den uden Skade undvære Udlandets kunstneriske Paavirkning? Hvis Amerika var et gammelt Samfund, som havde sin store Historie og sin kunstneriske Fortid bag sig, var det et Land med Ahner at falde tilbage paa, saa vilde denne Restriktion være formelt begrundet, om ikke berettiget. Men man maa huske, at Amerika er et Nybyggersamfund, som staar i sin første Vorden, og som ikke paa et eneste Kunstomraade endnu har dannet sin egen Skole. Amerikanerne er Forretningsfolk, men ikke Kunstnere Undtagelserne naturligvis forbeholdne. Kunst kræver de Betaling forat sé<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> ftgm0fhpk0cr3rb5qe61hdbaev4y477 104 145555 339932 337904 2026-10-15T00:16:32Z Øystein Tvede 3938 339932 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nøglen til det Liv, som leves i hans By. Han er den professjonelle Stemningsføler, det vejrvisende Barometer, han forstaar ved sine Raab at appellere netop til den herskende Interesse hos Folk; han averterer ikke en Bog, et Maleri, et Skuespil naar han véd, at Publikums Interesse er Jernbaneulykker og tredobbelte Mord. Da nu Bladene i Amerika først og fremst er Forretningsforetagender, og da de tjener mér paa tredobbelte Mord end paa Aand og Intelligens, saa blir deres Indhold derefter. Naar derfor Avissælgeren skriger med Ildebrand i Washington Avenue, Slagsmaal i 17de Gade, Snestorm i Montana og Voldtægt i Massachusetts, saa udraaber han Hovedindholdet af sin Avis. Saaledes er det de smaa Avissælgere, hvis Begreber igen er dannede af Publikums herskende Interesse, som er raadende Redaktører i den amerikanske Journalistik. En underlig Journalistik, en larmende, skandalsyg, knytnævevild, revolverrygende Journalistik, underkøbte Ledere, betalte Jernbanereklamer, Avertissementspoesi, Bysladder; en underlig Journalistik, Skandalerne fra Retssalen, Jammeren fra Trænsammenstødene, Hurraraabene fra de patriotiske Banketter, Damphammerslagene fra de store Fabriker, Guds Ord fra Bladets faste Præst ― ti et Blad har en fast Præst ―, Damepoesier om<noinclude><references/></noinclude> rdp7msyo54w1zdq453515yoall80jm5 104 145556 339912 337905 2026-10-14T22:27:32Z Øystein Tvede 3938 339912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Maaneskinnet i Tennessee og Elskoven i Boston, to Spalter Ægteskabsbrud, tre Spalter Banksvindel, fire Spalter Patentmedicin ― en underlig Journalistik, Skraalet fra hele den Hær af krudtsværtede Pirater, som skriver den. Den over hele Amerika bekendte Brooklyn-Præst de {{sp|Witt Talmag|e}} har nylig i et Foredrag om Søndagsbladene udtalt følgende om den amerikanske Presse overhovedet: „Den er kommet til Ro. Og Reformatorer saavel i som udenfor Journalistiken skulde fordoble deres Bestræbelser for at gøre den bedre og bedre, hæve dens Moralitet og gøre den til et Redskab til udøvelsen af meget godt. Vore Aviser har mér end holdt Skridt med Verden. Sammenligner man et af vore almindelige nuværende Dagblade med et saadant for 35 Aar siden, maa man forbauses over det store Fremskridt i Retning af den bedre og bedre Literatur, det indeholder. De Folk, som staar i Pressens Tjeneste idag, er bedre Mennesker end Journalisterue for 35 Aar siden. Deres Produktion er sundere, og Aanden i de verdslige A viser er bleven alt mér og mér religiøs og moralsk. Moralen i Aviserne er lige saa god som Moralen paa Prækestolerne. Ja, Pressen er kommet til Ro.“<noinclude><references/></noinclude> tk28nrcimx8ciq5mofy0lek85pu626i 339913 339912 2026-10-14T22:27:50Z Øystein Tvede 3938 339913 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Maaneskinnet i Tennessee og Elskoven i Boston, to Spalter Ægteskabsbrud, tre Spalter Banksvindel, fire Spalter Patentmedicin ― en underlig Journalistik, Skraalet fra hele den Hær af krudtsværtede Pirater, som skriver den. Den over hele Amerika bekendte Brooklyn-Præst de {{sp|Witt Talmag|e}} har nylig i et Foredrag om Søndagsbladene udtalt følgende om den amerikanske Presse overhovedet: „Den er kommet til Ro. Og Reformatorer saavel i som udenfor Journalistiken skulde fordoble deres Bestræbelser for at gøre den bedre og bedre, hæve dens Moralitet og gøre den til et Redskab til udøvelsen af meget godt. Vore Aviser har mér end holdt Skridt med Verden. Sammenligner man et af vore almindelige nuværende Dagblade med et saadant for 35 Aar siden, maa man forbauses over det store Fremskridt i Retning af den bedre og bedre Literatur, det indeholder. De Folk, som staar i Pressens Tjeneste idag, er bedre Mennesker end Journalisterue for 35 Aar siden. Deres Produktion er sundere, og Aanden i de verdslige Aviser er bleven alt mér og mér religiøs og moralsk. Moralen i Aviserne er lige saa god som Moralen paa Prækestolerne. Ja, Pressen er kommet til Ro.“<noinclude><references/></noinclude> eb3gvs32vy4eet1nlvm741nyvh6ct22 339933 339913 2026-10-15T00:18:24Z Øystein Tvede 3938 339933 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Maaneskinnet i Tennessee og Elskoven i Boston, to Spalter Ægteskabsbrud, tre Spalter Banksvindel, fire Spalter Patentmedicin ― en underlig Journalistik, Skraalet fra hele den Hær af krudtsværtede Pirater, som skriver den. Den over hele Amerika bekendte Brooklyn-Præst {{sp|de Witt Talmag|e}} har nylig i et Foredrag om Søndagsbladene udtalt følgende om den amerikanske Presse overhovedet: „Den er kommet til Ro. Og Reformatorer saavel i som udenfor Journalistiken skulde fordoble deres Bestræbelser for at gøre den bedre og bedre, hæve dens Moralitet og gøre den til et Redskab til udøvelsen af meget godt. Vore Aviser har mér end holdt Skridt med Verden. Sammenligner man et af vore almindelige nuværende Dagblade med et saadant for 35 Aar siden, maa man forbauses over det store Fremskridt i Retning af den bedre og bedre Literatur, det indeholder. De Folk, som staar i Pressens Tjeneste idag, er bedre Mennesker end Journalisterue for 35 Aar siden. Deres Produktion er sundere, og Aanden i de verdslige Aviser er bleven alt mér og mér religiøs og moralsk. Moralen i Aviserne er lige saa god som Moralen paa Prækestolerne. Ja, Pressen er kommet til Ro.“<noinclude><references/></noinclude> k5erdgt4sw35ljdcopy2et3t7m5kkpq 104 145561 339934 337911 2026-10-15T00:27:14Z Øystein Tvede 3938 339934 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>andet Sted. Man læser med Liv og Lyst, det blir i Sandhed interessant, man kunde forsværge at ville læse om andet end Dødsfald fra den Stund af. Det ender naturligvis med, at hele Notissen kun gælder en almindelig Snedker, som maaske ikke er saa langt fra at hedde Grimshaw eller Smith endda. Kanske var han ovenikøbet død af Slagtilfælde, en Dødsmaade, som svared yderst nøjagtigt til det Liv, den Mand kanske havde ført. Og man læser afsted, man er meget spændt, man mister ikke et Ord, man læser med Lidenskab, tilsidst med rent Raseri. Snedkeren er bjerget endnu: man har fire Linjer tilbage, man staar ved sidste Punktum, og ikke et Ord om Slagtilfældet! Det skulde nu vel aldrig være en Mr. Downing, maaske James Williams Downing, som f. E. kunde være Barber i Nærheden af en af Baptistkirkerne? Man forhærder sit Hjærte, i højeste Ophidselse bestemmer man sig næsten for en saadan Barber; en maa det dog være, og hvorfor ikke lige saa godt en Barber, som en Dame, der holder Østershus paa Franklin Avenue? Havde man maaske nogen særlig Grund til at fritage Alverdens Barberer for deres Skæbne? ― Da læser man endelig følgende, med vidaabne Øjne, med tilbageholdt Aandedræt og hver Nerve dirrende af Bevægelse: {{sp|„For at undgaa Døden, maa man}}<noinclude><references/></noinclude> dg691fygluqqaq6ge4wel4z8s0uwsc4 104 145562 339935 337912 2026-10-15T00:28:49Z Øystein Tvede 3938 339935 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{sp|besøge det eneste Sted i Byen, hvor man kan faa de bekendte Balls Handsker, i hvilke man aldrig blir forkølet, nemlig hos Donaldso|n.“}} ― Aa, du evige, evige Fredsens! Den arme Læser har nydt en halv Spalte Avertissement! I ''Locals'' er Avertissementerne sikkre paa at blive læste, i disse Spalter undgaar de ikke det nysgerrige Øje; derfor er ''Locals'' et kostbart Reklamefeldt, et Petitord kan koste en Dollar; ved særskilte Lejligheder, saasom under Højtiderne, kan et Petitord i de store Byers ''Locals'' endog koste fem Dollars. Nu kan Redaktøren skrive følgende i sin ''Locals'': „Vor Hustru nedkom inat med en Søn.“ Godt og vel, det er interessant, det er mærkeligt, sublimt! Men længer nede, i et nyt Stykke, takker han en æret Farmer, fordi denne har været inde i Byen og foræret Redaktøren saa eller saa mange Poteter. Dét er bare Forretning, bare Reklame. For disse Poteter maa Redaktøren give Farmeren en offentlig Tak, en liden Redaktionsnotis, og netop i ''Locals'', hvor den er aldeles sikker paa at blive læst; han maa opgive hvilken {{sp|Sor|t}} Poteter, det var, og berette hvordan han synes om dem. Han har fundet disse Poteter saa fortræffelige, at han er vis paa, det var deres Skyld, at hans Kone blev saa<noinclude><references/></noinclude> 64glxkgcvoklxyx0e01ek8d77b1lbyr 104 145563 339869 337914 2026-10-14T20:33:18Z Øystein Tvede 3938 339869 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lykkelig og vel forløst, ja, han er meget tilbøjelig til at mene, at havde ikke hans Kone allerede. igaar spist to af disse hartad enestaaende Poteter, saa var ikke Barnet bleven en Gut! ― Hensigten er naaet, rigtignok paa Bekostning af at trække frem og svine til det intimeste i Familjen: Redaktøren har gratis Poteter i saa eller saa lang Tid, og Farmeren har faaet sine Produkter averterede paa en saadan Maade, at det aldrig glemmes. Farmeren tænker nemlig som saa, at naar en ugift Husmoder senerehen mangler Poteter i sin Kælder, vil hun klappe sin Mand paa Kinden og sige: {{sp|De|n}} Sort Poteter, om jeg maa bede! Du véd nok, dem, som der bliver Gutter af! Selv om hun siger det for Spøg, ræsonnerer Farmeren, viser det sig alligevel, at hans Avertissement i ''Locals'' ― det dyre Avertissement ― ikke er glemt. Saa lidet intelligent, saa grov og haardfør, som den amerikanske Journalistik fremtræder, er den dog det nøjagtigste Udtryk for Landets Samfundsliv, for Folkets Interesser og Forestillinger, hvilket er langt mér, end man kan sige om Amerikas Øvrige Literatur, Skønliteraturen. {{rettelse|Jornalisterne|Journalisterne}} arbejder dog i det foreliggende Liv, tolker Yankeens Tanker og Følelser, skildrer den stormusklede Materialisme uden Udsmykning, yder Bidrag til<noinclude><references/></noinclude> b03lz8tkumucvma08m9dy7ig85hlh1g 339936 339869 2026-10-15T00:30:20Z Øystein Tvede 3938 339936 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>lykkelig og vel forløst, ja, han er meget tilbøjelig til at mene, at havde ikke hans Kone allerede igaar spist to af disse hartad enestaaende Poteter, saa var ikke Barnet bleven en Gut! ― Hensigten er naaet, rigtignok paa Bekostning af at trække frem og svine til det intimeste i Familjen: Redaktøren har gratis Poteter i saa eller saa lang Tid, og Farmeren har faaet sine Produkter averterede paa en saadan Maade, at det aldrig glemmes. Farmeren tænker nemlig som saa, at naar en ugift Husmoder senerehen mangler Poteter i sin Kælder, vil hun klappe sin Mand paa Kinden og sige: {{sp|De|n}} Sort Poteter, om jeg maa bede! Du véd nok, dem, som der bliver Gutter af! Selv om hun siger det for Spøg, ræsonnerer Farmeren, viser det sig alligevel, at hans Avertissement i ''Locals'' ― det dyre Avertissement ― ikke er glemt. Saa lidet intelligent, saa grov og haardfør, som den amerikanske Journalistik fremtræder, er den dog det nøjagtigste Udtryk for Landets Samfundsliv, for Folkets Interesser og Forestillinger, hvilket er langt mér, end man kan sige om Amerikas Øvrige Literatur, Skønliteraturen. {{rettelse|Jornalisterne|Journalisterne}} arbejder dog i det foreliggende Liv, tolker Yankeens Tanker og Følelser, skildrer den stormusklede Materialisme uden Udsmykning, yder Bidrag til<noinclude><references/></noinclude> froepuk7d5lot21xzr5y4yfjm6brv9d 104 145565 339914 339594 2026-10-14T22:29:16Z Øystein Tvede 3938 339914 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fra Amerikas Østen og Vesten, smaa Afhandlinger om Alting, Øjebliksprodukter. Jeg har de sidstankomne amerikanske Dagblade ved Haanden, jeg vælger ikke, jeg tager et Numer i Flæng, det indeholder følgende: Arresteret Rømling ― Ildebranden igaar Aftes ― Lynchjustits ― Indvandringens Følger ― Det kanadiske Fiskerispørgsmaal ― Stort Slagsmaal ― Skatkammerets Beholdning ― Børsen ― Nordvestens Mening ― Sydens Mening ― Sidste Nyt ― Besøgt af Tyve ― Fra Højesteret ― Slaaet tildøde ― Det eneste Middel (om en Patentmedicin) ― Stjaalne Blyrør ― Berøvet 1000 Dollars ― Nævekæmperne Killen og McCaffrey i ''Comique'' ― Hvidt Slaveri i Texas ― Kapgangen igaar ― Sport ― Var det et Knivstik ― Minnesota ― Dakota ― Michigan ― Andre Steder fra ― Pludselig Død ― Civiltjenesten ― Rejsende Folk ― En Begravelse i Winona ― Jernbaneforhold ― Jernbanefolks Forhold ― Fra Underretten ― Bestjaalet for 8 Tusind ― G. A. R. (''Grand Army of the Republic'') ― Senator Quays Sagsanlæg ― Kvindebandel i Central Afrika ― Hveden falder ― En Rivals sorte Daad ― New York Marked ― Chicago Marked ― En Neger gaaet baglænds ind i Evigheden ― Hvorfor hun var en Heltinde ― Forsvunden Bankbetjent ― Præsternes Overenskomst<noinclude><references/></noinclude> 9umim2409bn1zxqyipuff77mu58tnic 339938 339914 2026-10-15T09:02:03Z Øystein Tvede 3938 339938 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fra Amerikas Østen og Vesten, smaa Afhandlinger om Alting, Øjebliksprodukter. Jeg har de sidstankomne amerikanske Dagblade ved Haanden, jeg vælger ikke, jeg tager et Numer i Flæng, det indeholder følgende: Arresteret Rømling ― Ildebranden igaar Aftes ― Lynchjustits ― Indvandringens Følger ― Det kanadiske Fiskerispørgsmaal ― Stort Slagsmaal ― Skatkammerets Beholdning ― Børsen ― Nordvestens Mening ― Sydens Mening ― Sidste Nyt ― Besøgt af Tyve ― Fra Højesteret ― Slaaet tildøde ― Det eneste Middel (om en Patentmedicin) ― Stjaalne Blyrør ― Berøvet 1000 Dollars ― Nævekæmperne Killen og McCaffrey i ''Comique'' ― Hvidt Slaveri i Texas ― Kapgangen igaar ― Sport ― Var det et Knivstik ― Minnesota ― Dakota ― Michigan ― Andre Steder fra ― Pludselig Død ― Civiltjenesten ― Rejsende Folk ― En Begravelse i Winona ― Jernbaneforhold ― Jernbanefolks Forhold ― Fra Underretten ― Bestjaalet for 8 Tusind ― G. A. R. (''Grand Army of the Republic'') ― Senator Quays Sagsanlæg ― Kvindehandel i Central Afrika ― Hveden falder ― En Rivals sorte Daad ― New York Marked ― Chicago Marked ― En Neger gaaet baglænds ind i Evigheden ― Hvorfor hun var en Heltinde ― Forsvunden Bankbetjent ― Præsternes Overenskomst<noinclude><references/></noinclude> 0n0he96o97ni844j6elsksbljsmk42s 104 145566 339939 337917 2026-10-15T09:05:21Z Øystein Tvede 3938 339939 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— Jernbane af Sporet — Opdaget Plante (Patentmedicin) — Sheriff Eagles Mening — Sheriff Cobdens Mening — ''Locals'' — Forladt sin Mand — To Fyrbødere dræbte — Indianerne i Peru — Legislaturen — Overrasket af Hustruen — General Grant som Jæger — Sporvognsforhold — Snestormene — En 68 Aar gammel Fader i Utugt med sin 7 Aars gamle Datter — Kvindernes Association — Sé til Himlens Fugle (Avertissement) — En Fallit — Telegrammer — Om at klæde sig smukt — Myrdet Farmer — Powderly i Bedring — Pastor Fitzgeralds Præken — Arresterede Polaker — ''Go on'' (om at rydde Landet for Kinesere) — Striken — Gladstone om amerikanske Opfindelser — Den ny Kirke indviet — En Vindusrude knust — Kørt løbsk — Tre Politibetjente paa Vagt — 11 Spalter Avertissement.<ref>''Globe''. 9de Januar 1889.</ref> Ikke ét Ord om Politik, ikke ét Ord! Men hvert Stykke — saa uinteligente og uinteressante de alle er — aabenbarer, hvad Yankeernes Hjerner sysler med, hvad de bærer paa Læben, hvad de gider læse. Amerikas Aviser svarer nøje til Amerikanernes Aandsliv; deres Indhold er ikke saa bly og idyllisk som Skønliteraturens, men de ejer Hundredfold mér Virkelighed og Sandhed.<noinclude><references/></noinclude> g9v20g1cax4u1xykpdwg8ktrp4llrnv 104 145568 339940 337920 2026-10-15T09:09:22Z Øystein Tvede 3938 339940 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>udeblev Prinsen længer end bestemt, men forat holde sin Stilling gav Korrespondenten Ordre til at telegrafere 1ste Mosebog. Da denne var afsendt, og Prinsen endnu ikke var kommet, toges der fat paa Mose 2den Bog. Men da kom endelig Prinsen, og Korrespondenten blev den første til at sende denne Nyhed ud i Verden; Manøvren kosted blot nogle Tusind Dollars. Ogsaa tidligere har ''New York Herald'' forstaaet at komme alle andre Blade i Forkøbet med sine Nyheder, saaledes under Krigen i Abbyssinien, da endog London ''Times'' maatte tage flere af sine Krigsefterretninger fra sin amerikanske Kollega, ovenikøbet i et fuldstændigt engelsk Anliggende. Det er ikke blot ''New York Herald'', som saaledes anstrænger sig for at overraske sine Læsere med Nyheder fra Alverden; det meste af Amerikas Presse staar i mér eller mindre livlig Forbindelse med Indlandsbyerne og Udlandet. Det er al Anerkendelse værd, at de amerikanske Aviser saaledes Aar efter Aar prøver at bibringe Yankeerne lidt Kundskab om den Verden, som dog ligger udenfor Amerika, og om hvilken deres Skoler næsten ingen Oplysning giver. De Nyheder, Amerikas Blade bringer om andre Lande, indskrænker sig vistnok i Regelen kun til kortere<noinclude><references/></noinclude> mmx4u5hxlk7z1rkvp3h6ooflvp0287a 104 145577 339941 338464 2026-10-15T09:15:37Z Øystein Tvede 3938 339941 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Amerikaner et fremmed Sprog, saa er det fortrinsvis et af de døde. Saaledes er Amerikanerne afskaarne fra at læse moderne Literatur i Originalsprogene. Men end ikke ved Oversættelser søger de at skaffe sig Kendskab til, hvad moderne Digtning er for noget. Oversætter de en Bog af {{sp|Zol|a}} paa Spekulation, saa foretager de den raaeste Lemlæstelse af Bogen, „sigter“ den, som de kalder det i Forordet; den blir ikke til at kende igen, selv Personernes Navne er forandrede. Jesus Kristus i ''La Terre'' hedder saaledes {{sp|Mahome|d}} i den amerikanske Oversættelse; de fire Mord i Bogen har Oversætteren sparet; ti disse nærmed sig hans egen Literaturs Revolverlarm; men alle Eder, det uægte Barn, Forførelserne er helt udeladte. Oversættelser af f. E. Zolas Bøger findes heller ikke i Bogladerne, ikke engang i „sigtet“ Stand; de hører hjemme i Cigarbutikerne ― som „Herreartiklerne“ her. De amerikanske Boglader handler med anstændige Varer; bed ikke om Bøger med Livets Billeder i, forlang ikke engang de yderst moderate og kedelige Whitmans Bøger ― der blir hvisket tilbage, hvis der er Damer tilstede, at Whitmans Bøger findes forhaaabentlig ikke i Byen. Hvad har da disse Boglader? Tag en By som {{sp|Minneapoli|s}}, en By af Størrelse som København,<noinclude><references/></noinclude> h24018kn0g32bm2aoubtjuesmvg7xkj 104 145578 339942 338465 2026-10-15T09:17:07Z Øystein Tvede 3938 339942 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>et Centrum for Vestens Handelsliv, Minneapolis med sine Teatre, Skoler, „Kunstgallerier“, Universitet, international Udstilling og fem Musikakademier ― der er én Boghandel, en eneste én.<ref>Af skandinaviske er der to, hvilke sælger Skrivpapir og Postiler.</ref> Hvad averterer denne Boghandel, hvad findes i dens Vinduer og Reoler? Dekorerede Gratulationskort, Verssamlinger i Guldsnit, Detektivhistorier, et Par Nodeblade af ''Yankee doodle'' og ''Home, sweet home'', salig Longfellow og alle Slags Variationer af de mest fremskredne Blækhus. Saa har den hele den Syndflod af amerikansk „Skønliteratur“, som et stort Folk med skriblelystne Kvinder kan have. Nu er Boghandelen ogsaa en patriotisk Boghandel, den har de Forenede Staters Krigshistorie og Litografier af Washington, den har „Onkel Toms Hytte“ og General Grants Memoirer. Saa har den al Amerikas Magasinliteratur. Nu vil jeg heller læse en Postil alligevel, end jeg vil læse Grants Memoirer. Grant var en Mand, som ikke engang kunde skrive fejlfrit sit eget Sprog; man gæmmer som stilistiske Kuriositeter flere af Generalens Breve. Jeg vil ogsaa heller læse Adressekalenderen fra Perme til Perme,<noinclude><references/></noinclude> 0fjr2z5spufd3w73s1lner9kut25umz 104 145583 339915 338470 2026-10-14T22:32:06Z Øystein Tvede 3938 339915 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Amerika, bra Vers, bra indiansk Poesi? Jeg har været hos Indianere, har opholdt mig to Gange i længere Tid i deres ''Wigwams'', ― jeg fandt ikke flér Helteegenskaber hos Mændene og mér Skønhed hos Kvinderne end til en liden Artikel i et Blad ― og knapt nok det. Den store indianske Poesi er en altfor najv Løgn, den er Prat, Digteri. Forøvrigt, hvis Talen er om Oversættelser, saa oversætter vi stundom fra {{sp|Landen|e}} mér, end fra Literaturerne; dermed mener jeg, at en skrivekyndig Digter i et stort Land har langt lettere forat blive oversat, end en noksaa fremragende Digter i et lidet. Der findes i alle Literaturer saadanne oversatte Landrepræsentanter. Vi oversætter saaledes {{sp|B. Peres Galdó|s}} fordi han er Spanier, og vi oversætter {{sp|Hoa Tsien K|i}} fordi han er Kineser.<ref>At vi ogsaa oversætter {{sp|Tcheng Ki Ton|g}} har sin Aarsag i, at denne Forfatter er Kulturskildrer til Forskel fra hin, som {{sp|ikk|e}} er Digter.</ref> Men det hænder ofte, at vi ikke oversætter {{sp|Zol|a}}, trods han er Franskmand. Men Amerika har dog „Onkel Toms Hytte“? Det er virkelig saa, at denne Bog har gjort en Gærning paa Jorden. Som literært Produkt, som Roman, er den næppe engang værd de dyre Permer, den faar i Amerika; men som Stridsskrift, Præken,<noinclude><references/></noinclude> dhi8rle50h0nl5njjbr1k1clx20ireo 339916 339915 2026-10-14T22:33:45Z Øystein Tvede 3938 339916 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Amerika, bra Vers, bra indiansk Poesi? Jeg har været hos Indianere, har opholdt mig to Gange i længere Tid i deres ''Wigwams'', ― jeg fandt ikke flér Helteegenskaber hos Mændene og mér Skønhed hos Kvinderne end til en liden Artikel i et Blad ― og knapt nok det. Den store indianske Poesi er en altfor najv Løgn, den er Prat, Digteri. Forøvrigt, hvis Talen er om Oversættelser, saa oversætter vi stundom fra {{sp|Landen|e}} mér, end fra Literaturerne; dermed mener jeg, at en skrivekyndig Digter i et stort Land har langt lettere forat blive oversat, end en noksaa fremragende Digter i et lidet. Der findes i alle Literaturer saadanne oversatte Landrepræsentanter. Vi oversætter saaledes {{sp|B. Peres Galdó|s}} fordi han er Spanier, og vi oversætter {{sp|Hoa Tsien K|i}} fordi han er Kineser.<ref>At vi ogsaa oversætter {{sp|Tcheng Ki Ton|g}} har sin Aarsag i, at denne Forfatter er Kulturskildrer ― til Forskel fra hin, som {{sp|ikk|e}} er Digter.</ref> Men det hænder ofte, at vi ikke oversætter {{sp|Zol|a}}, trods han er Franskmand. Men Amerika har dog „Onkel Toms Hytte“? Det er virkelig saa, at denne Bog har gjort en Gærning paa Jorden. Som literært Produkt, som Roman, er den næppe engang værd de dyre Permer, den faar i Amerika; men som Stridsskrift, Præken,<noinclude><references/></noinclude> j1g129lnyk9dts7qdaa8pbss7mhrgdu 104 145596 339917 339584 2026-10-14T22:35:13Z Øystein Tvede 3938 339917 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>― jeg gør det igen. Han er ikke Digter, ikke Spor; men han er den amerikanske Literaturs vittigste Hoved, en forslagen Spasmager, som faar Folk til at lé, mens han selv sidder og hulker; han er Pessimist, Humorist og Satiriker. Man maa have levet med i det amerikanske Liv en Tid for rigtig at forstaa alle hans Spidser; de er utallige. Af andre Skribenter drister jeg mig ikke til at undtage hele Forfattere, men et Kapitel hos én, et Vers hos en anden. Kun et Par af Amerikas literære Mænd, hvis Navne er blevne temmelig bekendte herhjemme, maa kortelig omtales i forbigaaende. <section end="1"/> <section begin="2"/>I 1885 udkom i Boston en Bog, som frembragte et Brev fra Emerson, en ''Reprint''-Udgave i London og en Afhandling af Rudolf Schmidt. Bogen hedte ''Leaves of grass'' (Græsblade) og Forfatteren {{sp|Walt Whitma|n}}. Da denne Bog udkom var Whitman 36 Aar. Forfatteren kalder selv dette Arbejde Sange, Rudolf Schmidt kalder det ogsaa Sange; Emerson derimod har aabenbart med sin yderst svage Systemsands ikke kunnet hitte paa nogen Betegnelse for dette Arbejde. Det er da i Virkeligheden heller ikke Sange, ikke mér end Multiplikationstabellen <section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 2xhnju118j2duachqneoxl5qkq2pkjh 104 145597 339918 339587 2026-10-14T22:35:54Z Øystein Tvede 3938 339918 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er en Sang; det er affattet i skær Prosaform, uden nogensomhelst Metrik og uden Rim; det eneste som gør, at det minder om Vers er, at én Linje kan have et, to, tre Ord, den næste otte og tyve, fem og tredive, bogstavelig indtil tre og firti Ord. Forfatteren kalder sig selv en „Verdenskendsgærning“, Rudolf Schmidt kalder ham ogsaa en „“Verdenskendsgærning“; jeg derimod, som i Grunden. meget vanskelig kan forbinde noget med et Begreb saa udsøgt omfattende, saa det for den Skyld lige saa godt kunde være Kosmos eller Rummet eller Altet, ― jeg vil i al Beskedenhed og simpelthen kalde Walt Whitman en {{sp|Vil|d}}. Han er en Naturlyd i et ndyrket Urland. Der er noget indiansk baade i hans Sprog og i hans Følelsessæt, det er derfor ogsaa fortrinsvis Havet, Luften, Jorden, Træerne, Græsset, Bjærgene, Floderne, i ét Ord Naturelementerne, han besynger. Han kalder altid Long Island, som er hans Fødested, ved sit indianske Navn ''Paumanok''; Majsen giver han stadig dens oprindelige indianske Benævnelse {{sp|Maiz|e}}, istedet for det engelske ''Corn''; atter og atter omdøber han amerikanske Steder, endog hele Stater, med indianske Navne; der er i hans Digte hele Vers med amerikanske Urnavne. Han føler sig i den Grad betagen af<noinclude><references/></noinclude> 02oe7hcpxrtb51n6mq2es9nemi58zol 339943 339918 2026-10-15T10:52:07Z Øystein Tvede 3938 339943 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er en Sang; det er affattet i skær Prosaform, uden nogensomhelst Metrik og uden Rim; det eneste som gør, at det minder om Vers er, at én Linje kan have et, to, tre Ord, den næste otte og tyve, fem og tredive, bogstavelig indtil tre og firti Ord. Forfatteren kalder sig selv en „Verdenskendsgærning“, Rudolf Schmidt kalder ham ogsaa en „“Verdenskendsgærning“; jeg derimod, som i Grunden. meget vanskelig kan forbinde noget med et Begreb saa udsøgt omfattende, saa det for den Skyld lige saa godt kunde være Kosmos eller Rummet eller Altet, ― jeg vil i al Beskedenhed og simpelthen kalde Walt Whitman en {{sp|Vil|d}}. Han er en Naturlyd i et udyrket Urland. Der er noget indiansk baade i hans Sprog og i hans Følelsessæt, det er derfor ogsaa fortrinsvis Havet, Luften, Jorden, Træerne, Græsset, Bjærgene, Floderne, i ét Ord Naturelementerne, han besynger. Han kalder altid Long Island, som er hans Fødested, ved sit indianske Navn ''Paumanok''; Majsen giver han stadig dens oprindelige indianske Benævnelse {{sp|Maiz|e}}, istedet for det engelske ''Corn''; atter og atter omdøber han amerikanske Steder, endog hele Stater, med indianske Navne; der er i hans Digte hele Vers med amerikanske Urnavne. Han føler sig i den Grad betagen af<noinclude><references/></noinclude> ndg69qdtcd8kudiy44gz79z5fu13906 104 145598 339875 339558 2026-10-14T20:55:43Z Øystein Tvede 3938 339875 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>disse Stednavnes primitive Musik, at han stuver hele Rækker af dem ind selv paa Steder, hvor de ingensomhelst Forbindelse har med Teksten; ofte nævner han i Rad en Snes Staters Navne, uden at sige et Ord om Staterne. Det er et pompøst Spil med vilde Ord. Et af hans Digte lyder saa: {{ppoem|style=font-size:93%;margin-left:2em| „Fra Paumanok drog jeg ud, jeg fløj som en Fugl Rundt og rundt forat svæve og synge om Altings Mening, Til Norden, hvor jeg gav mig til at synge nordiske Sange, Til Kanada, hvor jeg inddrak Kanada, derpaa til Michigan, Til Wisconsin, Iowa, Minnesota, forat synge deres Sange, Derpaa til Ohio og Indiana, forat synge deres, til Missouri og Kansas og Arkansas, forat synge deres, Til Tennessee og Kentucky, til Karolina og Georgia, forat synge deres, Til Texas og videre mod Kalifornia, alle Steder modtagen, For først at synge alle Staters Mening. Vestens Verden en og uadskillelig (?), Og derpaa en Sang for hvert enkelt Medlem af disse Stater.“}} Det oprindelige, primitive, i hans Natur, den indianervilde Følelse af Væsensslægtskab med Elementerne omkring ham, yttrer sig overalt i<noinclude><references/></noinclude> 549ohss1xslliuchjq5fve4f2velviq 339876 339875 2026-10-14T20:56:23Z Øystein Tvede 3938 339876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>disse Stednavnes primitive Musik, at han stuver hele Rækker af dem ind selv paa Steder, hvor de ingensomhelst Forbindelse har med Teksten; ofte nævner han i Rad en Snes Staters Navne, uden at sige et Ord om Staterne. Det er et pompøst Spil med vilde Ord. Et af hans Digte lyder saa: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em| „Fra Paumanok drog jeg ud, jeg fløj som en Fugl Rundt og rundt forat svæve og synge om Altings Mening, Til Norden, hvor jeg gav mig til at synge nordiske Sange, Til Kanada, hvor jeg inddrak Kanada, derpaa til Michigan, Til Wisconsin, Iowa, Minnesota, forat synge deres Sange, Derpaa til Ohio og Indiana, forat synge deres, til Missouri og Kansas og Arkansas, forat synge deres, Til Tennessee og Kentucky, til Karolina og Georgia, forat synge deres, Til Texas og videre mod Kalifornia, alle Steder modtagen, For først at synge alle Staters Mening. Vestens Verden en og uadskillelig (?), Og derpaa en Sang for hvert enkelt Medlem af disse Stater.“}} Det oprindelige, primitive, i hans Natur, den indianervilde Følelse af Væsensslægtskab med Elementerne omkring ham, yttrer sig overalt i<noinclude><references/></noinclude> 8shxmumlkedfzwo1rd0dnm543haragy 104 145599 339878 339557 2026-10-14T20:57:45Z Øystein Tvede 3938 339878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Bog og slaar ofte ud i lys Lue. Naar Vinden suser, eller naar et Dyr skriger, saa er det for ham som om han hørte Rækker af indianske Navne nævne. „Lyden af Regn og Vind“, siger han, „Skrig af Fugle og Dyr i Skogene lyder som Navne til os, Okonee, Koosa, Ottawa, Monongahela, Sauk, Natchez, Chattahoochee, Kaqueta, Oronoco, Wabash, Miami, Saginaw, Chippewa, Oshkosh, Walla-Walla, {{. . .|4}} givende Vand og Land Navne“. Der behøves mindst dobbelt saa megen Inspiration til at læse slige Vers, som til at forfatte dem. Hans Stil er ikke engelsk, hans Stil tilhører ikke noget Kultursprog. Hans Stil er den svære indianske Billedstil uden Billeder, paavirket af den svære gammeltestamentlige, som gaar over al Forstand. Hans Sprog ruller tungt og uklart henad Bogens Sider, bruser afsted med Kolonner af Ord, Regimenter af Ord, hvoraf det ene gør Digtet mér uforstaaeligt end det andet. Han har Digte, der er ganske storslagne i deres Ulæselighed. I et af dem, et ualmindelig dybsindigt Poem paa tre Linjer, hvoraf over Halvdelen staar i Parenteser, „synger“ han som følger: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em| „''Still though the one I sing,'' ''(One, yet of contradictions made.) I dedicate to Nationality, I leave in him revolt, (O latent right of insurrection! O quenchless indispensable fire!)''“}}<noinclude><references/></noinclude> 93lkr53jlhphiutj93q6ghbznu0utv7 339900 339878 2026-10-14T21:26:11Z Øystein Tvede 3938 339900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Bog og slaar ofte ud i lys Lue. Naar Vinden suser, eller naar et Dyr skriger, saa er det for ham som om han hørte Rækker af indianske Navne nævne. „Lyden af Regn og Vind“, siger han, „Skrig af Fugle og Dyr i Skogene lyder som Navne til os, Okonee, Koosa, Ottawa, Monongahela, Sauk, Natchez, Chattahoochee, Kaqueta, Oronoco, Wabash, Miami, Saginaw, Chippewa, Oshkosh, Walla-Walla, {{. . .|4}} givende Vand og Land Navne“. Der behøves mindst dobbelt saa megen Inspiration til at læse slige Vers, som til at forfatte dem. Hans Stil er ikke engelsk, hans Stil tilhører ikke noget Kultursprog. Hans Stil er den svære indianske Billedstil uden Billeder, paavirket af den svære gammeltestamentlige, som gaar over al Forstand. Hans Sprog ruller tungt og uklart henad Bogens Sider, bruser afsted med Kolonner af Ord, Regimenter af Ord, hvoraf det ene gør Digtet mér uforstaaeligt end det andet. Han har Digte, der er ganske storslagne i deres Ulæselighed. I et af dem, et ualmindelig dybsindigt Poem paa tre Linjer, hvoraf over Halvdelen staar i Parenteser, „synger“ han som følger: {{ppoem|style=font-size:90%| {{gap|2em}}„''Still though the one I sing,'' ''(One, yet of contradictions made.) I dedicate to Nationality, I leave in him revolt, (O latent right of insurrection! {{gap|2em}}O quenchless indispensable fire!)''“}}<noinclude><references/></noinclude> jf0vbghwtq29gbazo0luynrr4vvb18s 339905 339900 2026-10-14T21:39:52Z Øystein Tvede 3938 339905 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Bog og slaar ofte ud i lys Lue. Naar Vinden suser, eller naar et Dyr skriger, saa er det for ham som om han hørte Rækker af indianske Navne nævne. „Lyden af Regn og Vind“, siger han, „Skrig af Fugle og Dyr i Skogene lyder som Navne til os, Okonee, Koosa, Ottawa, Monongahela, Sauk, Natchez, Chattahoochee, Kaqueta, Oronoco, Wabash, Miami, Saginaw, Chippewa, Oshkosh, Walla-Walla, {{. . .|4}} givende Vand og Land Navne“. Der behøves mindst dobbelt saa megen Inspiration til at læse slige Vers, som til at forfatte dem. Hans Stil er ikke engelsk, hans Stil tilhører ikke noget Kultursprog. Hans Stil er den svære indianske Billedstil uden Billeder, paavirket af den svære gammeltestamentlige, som gaar over al Forstand. Hans Sprog ruller tungt og uklart henad Bogens Sider, bruser afsted med Kolonner af Ord, Regimenter af Ord, hvoraf det ene gør Digtet mér uforstaaeligt end det andet. Han har Digte, der er ganske storslagne i deres Ulæselighed. I et af dem, et ualmindelig dybsindigt Poem paa tre Linjer, hvoraf over Halvdelen staar i Parenteser, „synger“ han som følger: {{ppoem|style=font-size:90%| {{gap|2em}}''„Still though the one I sing,'' ''(One, yet of contradictions made.) I dedicate to Nationality, I leave in him revolt, (O latent right of insurrection! {{gap|2em}}O quenchless indispensable fire!)“''}}<noinclude><references/></noinclude> hyiaxajsmir786he2besubttrs0wwdk 339919 339905 2026-10-14T22:40:46Z Øystein Tvede 3938 339919 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hans Bog og slaar ofte ud i lys Lue. Naar Vinden suser, eller naar et Dyr skriger, saa er det for ham som om han hørte Rækker af indianske Navne nævne. „Lyden af Regn og Vind“, siger han, „Skrig af Fugle og Dyr i Skogene lyder som Navne til os, Okonee, Koosa, Ottawa, Monongahela, Sauk, Natchez, Chattahoochee, Kaqueta, Oronoco, Wabash, Miami, Saginaw, Chippewa, Oshkosh, Walla-Walla, {{. . .|4}} givende Vand og Land Navne“. Der behøves mindst dobbelt saa megen Inspiration til at læse slige Vers, som til at forfatte dem. Hans Stil er ikke engelsk, hans Stil tilhører ikke noget Kultursprog. Hans Stil er den svære indianske Billedstil uden Billeder, paavirket af den svære gammeltestamentlige, som gaar over al Forstand. Hans Sprog ruller tungt og uklart henad Bogens Sider, bruser afsted med Kolonner af Ord, Regimenter af Ord, hvoraf det ene gør Digtet mér uforstaaeligt end det andet. Han har Digte, der er ganske storslagne i deres Ulæselighed. I et af dem, et ualmindelig dybsindigt Poem paa tre Linjer, hvoraf over Halvdelen staar i Parenteser, „synger“ han som følger: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left=0| {{gap|2em}}''„Still though the one I sing,'' ''(One, yet of contradictions made.) I dedicate to Nationality, I leave in him revolt, (O latent right of insurrection! {{gap|2em}}O quenchless indispensable fire!)“''}}<noinclude><references/></noinclude> cd22m6tszhhxoglqbiv7kczxzmbksq8 104 145602 339880 339551 2026-10-14T20:59:26Z Øystein Tvede 3938 339880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Følelsen ligger {{sp|bagenfo|r}} Folket. Og hans Sprog har ikke den stille Styrke, men den larmende Kraft; det stiger nu og da til høje, orkesteragtige Udbrud, frydefulde Sejershurra, som minder den slagne Læser om indianske Krigsdanse. Og overalt er det kun ved nærmere Eftersyn et Ordenes vilde Karneval. Forfatteren gør store Anstrængelser forat ville noget, mene noget i sine Digte; men han kan ikke faa sagt det for bare Ord. Han har Digte, der næsten ikke bestaar af andet end Navne, Digte, hvis enkelte Linjer passende kunde være Overskrifter til Digte: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em| „Amerikanere! Erobrere! (o. s. v.) For Jær er Sangenes Program: Sange af Prærien, Sange af den langt flydende Mississippi og ned til den Mexikanske Sjø, Sange af Ohio, Indiana, Illinois, Jowa, Wisconsin og Minnesota, Sange, der løber fort fra Centret af Kansas og derfra i lige Frastand (?), Skydende (afsted) som uophørlige Pulsslag af Ild, forat levendegøre alle.“}} Ende! I næste Digt taler han allerede om noget ganske andet; i næste Digt beretter han nemlig, hvorlunde han „i den gamle Tid“ sad og „studered ved de gamle Mesteres Fødder“, men at nu de gamle Mestere til Gengæld „skulde<noinclude><references/></noinclude> ht69sbvjl57snhhsz0bgxnm8ew2ncyz 104 145603 339881 339553 2026-10-14T21:01:59Z Øystein Tvede 3938 339881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>studere ved hans.“ Naar man betænker, at han blandt sine gamle Mestere først og fremst regner Kristus, Sokrates og Platon, saa er det forstaaeligt, at en civiliseret Læser af dette Digt føler sin Tanke en bitte liden Smule forstuvet. Det er øjensynlig de lange Rækker og Rader af opramsede Navne og Betegnelser i Whitmans Poesier, som har begejstret Emerson og Englænderne. Disse Fortegnelser, katalogagtige Kolonner, er ubetinget ogsaa det usædvanligste og originaleste i hans Digte. De er literære Fænomener. De er uden Sidestykker. Hele hans Bog er stuvende fuld af disse Fortegnelser. I en Digtrække paa 12 Afdelinger, ''Song of the broad-axe'', er der næppe ét Vers, som ikke har sin Fortegnelse; et af dets Afdelinger lyder saa: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em|start=open|end=follow| „Velkommen er alle Jordens Lande, hver i sit Slags, Velkommen hvert Land af Asp og Eg, Velkommen hvert Land af Citroner og Figener. Velkommen hvert Land at Guld, Velkommen hvert Land af Hvede og Majs, velkommen de af Vindruer, Velkommen hvert Land af Sukker og Ris, Velkommen Bomuldslandene, velkommen de af hvide Poteter og søde Poteter, Velkommen er Fjældene, Fladerne, Sanden, Skogene, Prærierne, Velkommen de rige Flodbanker, flade Lande, Aabninger,}}<noinclude><references/></noinclude> 7g82h1q5ndu317jqlywtdfm5fx1sm7y 104 145604 339882 339561 2026-10-14T21:03:02Z Øystein Tvede 3938 339882 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em|start=follow|end=close| Velkommen de umaadelige Græsgange, velkommen Frugthavernes, Horens, Honningens, Hampens rige Jordbund; Velkommen lige saa varmt andre, mér haardbarkede Lande, Lande, rige som Lande af Guld, eller Hvede- og Frugtlande, Lande af Miner, Lande af mandige (!) og ru Metaller, Lande af Kul, Kobber, Bly, Tin, Zink, Lande af Jern Lande, hvor Økser laves.“}} Niende Afdeling af dette samme katalogiske Digt begynder med en af Forfatterens sædvanlige ubegribelige Parenteser og fortsætter: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em|start=open|end=follow| „(Amerika! Jeg skryder ikke af min Kærlighed til dig, Jeg har, hvad jeg har.) Øksen svinges! Den tykke Skog genlyder af flydende Tale, De (?) vakler, de (?) rejser sig og antager Form (-er), Hytte, Telt, Landgangsbræt, Maaletræ, Plejl, Plog. Spidshammer, Loftestang, Spade, Tagspaan, Slaa, Strævepille, Planke, Dørpost, Lægte, Panel, Gavl, Citadel, Tag, Salon, Akademi, Orgel, Udstillingsbygning, Bibliotek, Karnis, Gitter, Pilaster, Balkon, Vindu, Taarn, Svalgang, Hakke, Rive, Hogaffel, Blyant, Vogu, Stav, Tag, Langhøvl, Træhammer, Kile, Haandgreb, Stol, Balje, Stamp, Bord, Portlaage, Fløj, Bindingsværk, Gulv,}}<noinclude><references/></noinclude> 97pna8nwzwetypsspgej68uobzl5wfz 339944 339882 2026-10-15T11:02:02Z Øystein Tvede 3938 339944 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em|start=follow|end=close| Velkommen de umaadelige Græsgange, velkommen Frugthavernes, Hørens, Honningens, Hampens rige Jordbund; Velkommen lige saa varmt andre, mér haardbarkede Lande, Lande, rige som Lande af Guld, eller Hvede- og Frugtlande, Lande af Miner, Lande af mandige (!) og ru Metaller, Lande af Kul, Kobber, Bly, Tin, Zink, Lande af Jern Lande, hvor Økser laves.“}} Niende Afdeling af dette samme katalogiske Digt begynder med en af Forfatterens sædvanlige ubegribelige Parenteser og fortsætter: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em|start=open|end=follow| „(Amerika! Jeg skryder ikke af min Kærlighed til dig, Jeg har, hvad jeg har.) Øksen svinges! Den tykke Skog genlyder af flydende Tale, De (?) vakler, de (?) rejser sig og antager Form (-er), Hytte, Telt, Landgangsbræt, Maaletræ, Plejl, Plog. Spidshammer, Loftestang, Spade, Tagspaan, Slaa, Strævepille, Planke, Dørpost, Lægte, Panel, Gavl, Citadel, Tag, Salon, Akademi, Orgel, Udstillingsbygning, Bibliotek, Karnis, Gitter, Pilaster, Balkon, Vindu, Taarn, Svalgang, Hakke, Rive, Hogaffel, Blyant, Vogu, Stav, Tag, Langhøvl, Træhammer, Kile, Haandgreb, Stol, Balje, Stamp, Bord, Portlaage, Fløj, Bindingsværk, Gulv,}}<noinclude><references/></noinclude> a5r5kqo4lg0mz80dmbvwud12yctazgc 339945 339944 2026-10-15T11:02:40Z Øystein Tvede 3938 339945 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em|start=follow|end=close| Velkommen de umaadelige Græsgange, velkommen Frugthavernes, Hørens, Honningens, Hampens rige Jordbund; Velkommen lige saa varmt andre, mér haardbarkede Lande, Lande, rige som Lande af Guld, eller Hvede- og Frugtlande, Lande af Miner, Lande af mandige (!) og ru Metaller, Lande af Kul, Kobber, Bly, Tin, Zink, Lande af Jern ― Lande, hvor Økser laves.“}} Niende Afdeling af dette samme katalogiske Digt begynder med en af Forfatterens sædvanlige ubegribelige Parenteser og fortsætter: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em|start=open|end=follow| „(Amerika! Jeg skryder ikke af min Kærlighed til dig, Jeg har, hvad jeg har.) Øksen svinges! Den tykke Skog genlyder af flydende Tale, De (?) vakler, de (?) rejser sig og antager Form (-er), Hytte, Telt, Landgangsbræt, Maaletræ, Plejl, Plog. Spidshammer, Loftestang, Spade, Tagspaan, Slaa, Strævepille, Planke, Dørpost, Lægte, Panel, Gavl, Citadel, Tag, Salon, Akademi, Orgel, Udstillingsbygning, Bibliotek, Karnis, Gitter, Pilaster, Balkon, Vindu, Taarn, Svalgang, Hakke, Rive, Hogaffel, Blyant, Vogu, Stav, Tag, Langhøvl, Træhammer, Kile, Haandgreb, Stol, Balje, Stamp, Bord, Portlaage, Fløj, Bindingsværk, Gulv,}}<noinclude><references/></noinclude> 89ntimab63ytywdobm4lgdwwqv710pq 339946 339945 2026-10-15T11:03:43Z Øystein Tvede 3938 339946 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em|start=follow|end=close| Velkommen de umaadelige Græsgange, velkommen Frugthavernes, Hørens, Honningens, Hampens rige Jordbund; Velkommen lige saa varmt andre, mér haardbarkede Lande, Lande, rige som Lande af Guld, eller Hvede- og Frugtlande, Lande af Miner, Lande af mandige (!) og ru Metaller, Lande af Kul, Kobber, Bly, Tin, Zink, Lande af Jern ― Lande, hvor Økser laves.“}} Niende Afdeling af dette samme katalogiske Digt begynder med en af Forfatterens sædvanlige ubegribelige Parenteser og fortsætter: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em|start=open|end=follow| „(Amerika! Jeg skryder ikke af min Kærlighed til dig, Jeg har, hvad jeg har.) Øksen svinges! Den tykke Skog genlyder af flydende Tale, De (?) vakler, de (?) rejser sig og antager Form (-er), Hytte, Telt, Landgangsbræt, Maaletræ, Plejl, Plog, Spidshammer, Loftestang, Spade, Tagspaan, Slaa, Strævepille, Planke, Dørpost, Lægte, Panel, Gavl, Citadel, Tag, Salon, Akademi, Orgel, Udstillingsbygning, Bibliotek, Karnis, Gitter, Pilaster, Balkon, Vindu, Taarn, Svalgang, Hakke, Rive, Hogaffel, Blyant, Vogu, Stav, Tag, Langhøvl, Træhammer, Kile, Haandgreb, Stol, Balje, Stamp, Bord, Portlaage, Fløj, Bindingsværk, Gulv,}}<noinclude><references/></noinclude> d8pmvmqdl6nhwaq3dgrgsv8s2rwhg61 339947 339946 2026-10-15T11:04:40Z Øystein Tvede 3938 339947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em|start=follow|end=close| Velkommen de umaadelige Græsgange, velkommen Frugthavernes, Hørens, Honningens, Hampens rige Jordbund; Velkommen lige saa varmt andre, mér haardbarkede Lande, Lande, rige som Lande af Guld, eller Hvede- og Frugtlande, Lande af Miner, Lande af mandige (!) og ru Metaller, Lande af Kul, Kobber, Bly, Tin, Zink, Lande af Jern ― Lande, hvor Økser laves.“}} Niende Afdeling af dette samme katalogiske Digt begynder med en af Forfatterens sædvanlige ubegribelige Parenteser og fortsætter: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em|start=open|end=follow| „(Amerika! Jeg skryder ikke af min Kærlighed til dig, Jeg har, hvad jeg har.) Øksen svinges! Den tykke Skog genlyder af flydende Tale, De (?) vakler, de (?) rejser sig og antager Form (-er), Hytte, Telt, Landgangsbræt, Maaletræ, Plejl, Plog, Spidshammer, Loftestang, Spade, Tagspaan, Slaa, Strævepille, Planke, Dørpost, Lægte, Panel, Gavl, Citadel, Tag, Salon, Akademi, Orgel, Udstillingsbygning, Bibliotek, Karnis, Gitter, Pilaster, Balkon, Vindu, Taarn, Svalgang, Hakke, Rive, Høgaffel, Blyant, Vogn, Stav, Tag, Langhøvl, Træhammer, Kile, Haandgreb, Stol, Balje, Stamp, Bord, Portlaage, Fløj, Bindingsværk, Gulv,}}<noinclude><references/></noinclude> c4n30wqnjwo6mgixmv4cooh9fplkdp8 104 145605 339883 339562 2026-10-14T21:03:44Z Øystein Tvede 3938 339883 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em|start=follow|end=close| Værktøjkiste, Kiste, Strængeinstrument, Baad, Ramme ― og hvad ikke? Statskapitoler og Nationalkapitol, Lange statelige Rader af Gadealléer, Hospitaler for Børn, eller for de fattige, eller syge, Manahattan Dampskibe og Klipperter maalende alle Sjøer.“}} Det er kættersk at sige det, det er maaske ligefrem blasfemisk, men jeg tilstaar, at i mørke Nætter, naar jeg har været i svære poetiske Anfægtelser og ikke kunde sove, har det hændt, at jeg har maattet bide Tænderne sammen for ikke at komme til at sige rent ud: Saaledes kunde ogsaa jeg skrive Digte! Hvad vil Walt Whitman? Vil han afskaffe Slavehandlen i Afrika eller forbyde Brugen af Spadserstokke? Vil han bygge et nyt Skolehus i Wyoming eller indføre Jægers Uldtrøjer? Ingen véd det. I den Kunst at tale meget og absolut intet sige, har jeg aldrig truffet hans Mage. Hans Ord er varme, de blusser; der er Lidenskab, Kraft, Begejstring i hans Vers. Man hører denne desperate Ordmusik, og man føler hans Bryst bølge imod sig. Men man fatter ikke {{sp|hvorfo|r}} han er begejstret. Gennem hele hans Bog ruller Tordenen, og Lynet, Gnisten, den kommer aldrig. Man læser Side op og Side ned og er ikke istand til at finde Meningen af noget. Man hverken forvirres eller<noinclude><references/></noinclude> bh4p8m6zhqsmquzg2ghue4lynxrofc0 339899 339883 2026-10-14T21:20:00Z Øystein Tvede 3938 339899 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em|start=follow|end=close| Værktøjkiste, Kiste, Strængeinstrument, Baad, Ramme ― og hvad ikke? Statskapitoler og Nationalkapitol, Lange statelige Rader af Gadealléer, Hospitaler for Børn, eller for de fattige, eller syge, {{rettelse|Manahattan|Manhattan}} Dampskibe og Klipperter maalende alle Sjøer.“}} Det er kættersk at sige det, det er maaske ligefrem blasfemisk, men jeg tilstaar, at i mørke Nætter, naar jeg har været i svære poetiske Anfægtelser og ikke kunde sove, har det hændt, at jeg har maattet bide Tænderne sammen for ikke at komme til at sige rent ud: Saaledes kunde ogsaa jeg skrive Digte! Hvad vil Walt Whitman? Vil han afskaffe Slavehandlen i Afrika eller forbyde Brugen af Spadserstokke? Vil han bygge et nyt Skolehus i Wyoming eller indføre Jægers Uldtrøjer? Ingen véd det. I den Kunst at tale meget og absolut intet sige, har jeg aldrig truffet hans Mage. Hans Ord er varme, de blusser; der er Lidenskab, Kraft, Begejstring i hans Vers. Man hører denne desperate Ordmusik, og man føler hans Bryst bølge imod sig. Men man fatter ikke {{sp|hvorfo|r}} han er begejstret. Gennem hele hans Bog ruller Tordenen, og Lynet, Gnisten, den kommer aldrig. Man læser Side op og Side ned og er ikke istand til at finde Meningen af noget. Man hverken forvirres eller<noinclude><references/></noinclude> 5eshw4tlrgtzg4ihyermjm89chrfm5j 104 145607 339884 339564 2026-10-14T21:04:41Z Øystein Tvede 3938 339884 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ikke omskrevne, de staar den Dag idag i en Digtning, der angivelig indeholder Sange. Det, Whitman har ment med sin Bog, er forøvrigt efter hans egne og Biografers Ord {{sp|Demokrat|i}}. Han er „Demokratiets Sanger“. Er han tillige ogsaa, hvad Rhys gør ham til, „Universets Sanger", saa maa man indrømme, at den Sanger er en yderst mangfoldig Mand; man oversé heller ikke, at han til sine Tider maa have havt ganske drøje tabelariske Opgaver. Hvorledes er han nu „Demokratiets Sanger“? I Digtet „Jeg hører Amerika synge“, som er et Programdigt, er han Demokratiets Sanger paa følgende Sæt og Vis: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em|start=open|end=follow| Jeg hører Amerika synge, de forskellige Glædessange jeg hører, Sange af Mekanikerne, hver og en syngende sit som det skal være, sangrende og stærkt, Snedkeren syngende sit, idet han maaler sin Planke eller Bjælke, Mureren syngende sit, idet han bereder sig til Arbejde eller slutter Arbejdet, Færgemanden synger, hvad ham tilhører, i sin Baad, Dæksgutten synger paa Damperens Dæk, Skomageren synger, idet han sidder paa sin Bænk, Hattemageren synger som han staar, Vedhuggerens Sang, Pløjemandens, paa hans Vej om Morgenen, eller ved Middagens Ophør eller ved Solnedgang, Den dejlige Syngen af Moderen, eller den unge Hustru ved Arbejdet, eller af Pigen, der syr eller vasker,}}<noinclude><references/></noinclude> 5nzc66ky620oo2knu8zwyb9f18ot3tj 104 145608 339885 339565 2026-10-14T21:05:30Z Øystein Tvede 3938 339885 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em|start=follow|end=close| Hver og en synger, hvad der tilhører ham eller hende og ingen anden, Om Dagen, hvad Dagens er, om Natten Klynger af unge Fyre, robuste, venlige, Syngende med aabne Munde deres stærke, melodiese Sange.“}} Han glemmer i denne Poesi, hvis Metrik fordrager alt, taaler alt, og hvis Vers er uden Grændser, han glemmer at høre synge baade Sadelmagerne og Sporvognskonduktørerne og Generalsuperintendanterne! Hvis en hjemlig Demokratiets Sanger forfatted et saadant Poem ― hvadenten det nu kunde være om „Skomageren, som synger idet han sidder paa sin Bænk“, eller om „Hattemageren, som synger som han staar“ ― og han bragte det til en Avis eller endog til en dansk Almanakredaktion, ― saa er jeg meget nær ved at tro, at man vilde bede om at faa føle paa den Sangers Puls og maaske byde ham et Glas Vand; hvis han vægred sig for at være gal, vilde man ialfald synes, at han kunde spøge grovt. Walt Whitman er en lyrisk bevæget Amerikaner; som saadan er han en sjelden Forteelse. Han har lidet eller intet læst og mindre end intet levet. Der har hændt ham yderst faa Ting i hans Liv. I 1819 blev han født; i tyve Aars Alderen blev han besvegen af sin Forlovede; under Slavekrigen var han Sygeplejer; i 1868 blev han<noinclude><references/></noinclude> 6bbfw3eeuaofeevezp3rza41ybxatew 104 145610 339886 339567 2026-10-14T21:06:34Z Øystein Tvede 3938 339886 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>primitiv Læsning; at læse Bibelen er saaledes for ham den højeste poetiske Nydelse; herved har han upaatvivlelig snarere udviklet end hæmmet sine Vildmandstilbøjeligheder. Overalt i hans Digte gaar Bibelens Sprogtone og Tankegang igen; hans Digtnings Lighed med Bibelens er paa sine Steder saa slaaende, at man næsten maa beundre den Inderlighed, hvormed han har magtet at tilegne sig en saa fjærntliggende poetisk Form. I Digtet ''Song of the answerer'' siger han saaledes: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em|start=open|end=close| „En ung Mand kom til mig og bragte et Bud fra sin Broder; Hvorledes skal en ung Mand vide en Broders enten eller naar (?)? Sig ham, at han sender mig Kendemærker. Og jeg staar foran den unge Mand, Ansigt til Ansigt, og tager hans højre Haand i min venstre Haand og hans venstre Haand i min højre Haand, Og jeg svarer for hans Broder og for Menneskene og jeg svarer for ham, som svarer for alle, og jeg sender disse Kendemærker {{. . .|4}}“}} Er det ikke som man læste et Stykke hos en af de gammeltestamentlige Forfattere? Whitmans daglige Syslen med den bibelske Poesi har ganske vist ogsaa styrket hans literære Dristighed, saaledes, at han nævner vovelige Ting og nævner dem vovsomt, Han er forsaavidt<noinclude><references/></noinclude> ot8dkoazb18rsjw8vbgqeqe4fkrlj76 339901 339886 2026-10-14T21:27:34Z Øystein Tvede 3938 339901 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>primitiv Læsning; at læse Bibelen er saaledes for ham den højeste poetiske Nydelse; herved har han upaatvivlelig snarere udviklet end hæmmet sine Vildmandstilbøjeligheder. Overalt i hans Digte gaar Bibelens Sprogtone og Tankegang igen; hans Digtnings Lighed med Bibelens er paa sine Steder saa slaaende, at man næsten maa beundre den Inderlighed, hvormed han har magtet at tilegne sig en saa fjærntliggende poetisk Form. I Digtet ''Song of the answerer'' siger han saaledes: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em| „En ung Mand kom til mig og bragte et Bud fra sin Broder; Hvorledes skal en ung Mand vide en Broders enten eller naar (?)? Sig ham, at han sender mig Kendemærker. Og jeg staar foran den unge Mand, Ansigt til Ansigt, og tager hans højre Haand i min venstre Haand og hans venstre Haand i min højre Haand, Og jeg svarer for hans Broder og for Menneskene og jeg svarer for ham, som svarer for alle, og jeg sender disse Kendemærker {{. . .|4}}“}} Er det ikke som man læste et Stykke hos en af de gammeltestamentlige Forfattere? Whitmans daglige Syslen med den bibelske Poesi har ganske vist ogsaa styrket hans literære Dristighed, saaledes, at han nævner vovelige Ting og nævner dem vovsomt, Han er forsaavidt<noinclude><references/></noinclude> lkcu3wv9z64krquuzyqrf7xcsjwkm67 104 145613 339888 339570 2026-10-14T21:08:12Z Øystein Tvede 3938 339888 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em|start=open|end=close| „Gennem den vide Dør af en fredsommelig Lade paa Landet en solbeskinnet Græsmark med Kvæg og Heste paa og Taage og Udsigt, og den fjærne Horisont glidende bort.“}} Ende! Dette er hans Bondegaardsbillede. Lade, Land, Græsmark, Kvæg, Heste, Taage, Udsigt, Horisont. At Døren er vid og Laden aldeles beundringsværdig fredsommelig af sig, at Landet er solbeskinnet paa samme Tid som der er Taage, og Taage paa samme Tid som der er Udsigt, samt at endelig Horisonten glider Fan ivold, dét er dog en „Beskrivelse“, som efter Aar og Dag {{sp|ka|n}} gaa en Læser af Mindet! ― Whitmans ubegribelige Najvitet forlokker ham til i Trykken at befordre denne Poesi; hans Najvitet forleder ham endog til at tro, at han her bringer en ny og saare savnet Art af Digtning; i mangfoldige af sine Digte kommer han tilbage hertil. „Luk ikke dine Døre for mig, stolte Bibliotek“, udbryder han et Sted; „ti hvad du trænger mest paa alle dine velfyldte Hylder og dog mangler, det bringer jeg.“ Der er ikke Tvivl i hans Sjæl paa hans synderlige Forfattermissjon. Saa frisk og elskværdig er dog denne gode Mands Najvitet, saa oprindelig og vildmandsnaturlig, at den aldrig gør Indtryk af Indbildskhed.<noinclude><references/></noinclude> 56a2md465k23iy1tsqi6rzcxtuwzsp0 339902 339888 2026-10-14T21:28:19Z Øystein Tvede 3938 339902 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em| „Gennem den vide Dør af en fredsommelig Lade paa Landet en solbeskinnet Græsmark med Kvæg og Heste paa og Taage og Udsigt, og den fjærne Horisont glidende bort.“}} Ende! Dette er hans Bondegaardsbillede. Lade, Land, Græsmark, Kvæg, Heste, Taage, Udsigt, Horisont. At Døren er vid og Laden aldeles beundringsværdig fredsommelig af sig, at Landet er solbeskinnet paa samme Tid som der er Taage, og Taage paa samme Tid som der er Udsigt, samt at endelig Horisonten glider Fan ivold, dét er dog en „Beskrivelse“, som efter Aar og Dag {{sp|ka|n}} gaa en Læser af Mindet! ― Whitmans ubegribelige Najvitet forlokker ham til i Trykken at befordre denne Poesi; hans Najvitet forleder ham endog til at tro, at han her bringer en ny og saare savnet Art af Digtning; i mangfoldige af sine Digte kommer han tilbage hertil. „Luk ikke dine Døre for mig, stolte Bibliotek“, udbryder han et Sted; „ti hvad du trænger mest paa alle dine velfyldte Hylder og dog mangler, det bringer jeg.“ Der er ikke Tvivl i hans Sjæl paa hans synderlige Forfattermissjon. Saa frisk og elskværdig er dog denne gode Mands Najvitet, saa oprindelig og vildmandsnaturlig, at den aldrig gør Indtryk af Indbildskhed.<noinclude><references/></noinclude> 2ez8o0rx8c05o9qj2lwghtqqvoa14kj 104 145614 339891 339591 2026-10-14T21:09:52Z Øystein Tvede 3938 339891 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Selv paa Steder, hvor den er tykkest udtrykt og mindst motiveret, har man ikke Følelsen af at staa foran en forfængelig Person. Han er et godt Menneske, denne Mand; man føler sig ligesom omarmet af ham, mens han synger sine Husgeraadstekster. I Digtet ''By blue Ontario shore'' tager han sig for at synge en Sang, der kommer fra Amerikas Sjæl“, som iligemaade skal være „en Sejrens Glædessang“, item en Sang om „Demokratiets Fødselsvéer“. Efterat have tumlet i 14 svære Vers med denne noget sammensatte Opgave, efterat have ransaget for ni og nitiende Gang Missouri, Nebraska og Kansas“, derpaa „Chicago, Kanada og Arkansas“, stejler han pludselig og stander stille. Han er endelig kommet til et Resultat, han dypper sin Pen og skriver saalunde: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em|start=open|end=follow| „Jeg sværger, jeg begynder at forstaa Meningen af disse Ting, Det er ikke Jorden, det er ikke Amerika, som er saa stor, Det er mig, som er saa stor, eller skal blive stor {{. . .}}“ Tilsidst siger han rent ud, at Amerika, det er ham: „Amerika, isoleret og dog omfattende alle, hvad er det tilsidst andet end mig selv? Disse Stater, hvad er det andet end mig selv?“}}<noinclude><references/></noinclude> eqf7klhtu8c9md9f74iocgqkj6zhb4p 339892 339891 2026-10-14T21:10:09Z Øystein Tvede 3938 339892 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Selv paa Steder, hvor den er tykkest udtrykt og mindst motiveret, har man ikke Følelsen af at staa foran en forfængelig Person. Han er et godt Menneske, denne Mand; man føler sig ligesom omarmet af ham, mens han synger sine Husgeraadstekster. I Digtet ''By blue Ontario shore'' tager han sig for at synge en Sang, der kommer fra Amerikas Sjæl“, som iligemaade skal være „en Sejrens Glædessang“, item en Sang om „Demokratiets Fødselsvéer“. Efterat have tumlet i 14 svære Vers med denne noget sammensatte Opgave, efterat have ransaget for ni og nitiende Gang Missouri, Nebraska og Kansas“, derpaa „Chicago, Kanada og Arkansas“, stejler han pludselig og stander stille. Han er endelig kommet til et Resultat, han dypper sin Pen og skriver saalunde: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em|start=open|end=close| „Jeg sværger, jeg begynder at forstaa Meningen af disse Ting, Det er ikke Jorden, det er ikke Amerika, som er saa stor, Det er mig, som er saa stor, eller skal blive stor {{. . .}}“ Tilsidst siger han rent ud, at Amerika, det er ham: „Amerika, isoleret og dog omfattende alle, hvad er det tilsidst andet end mig selv? Disse Stater, hvad er det andet end mig selv?“}}<noinclude><references/></noinclude> 2o0h1tmn6ebnf18rlnnpdgyjh2532zc 339903 339892 2026-10-14T21:28:55Z Øystein Tvede 3938 339903 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Selv paa Steder, hvor den er tykkest udtrykt og mindst motiveret, har man ikke Følelsen af at staa foran en forfængelig Person. Han er et godt Menneske, denne Mand; man føler sig ligesom omarmet af ham, mens han synger sine Husgeraadstekster. I Digtet ''By blue Ontario shore'' tager han sig for at synge en Sang, der kommer fra Amerikas Sjæl“, som iligemaade skal være „en Sejrens Glædessang“, item en Sang om „Demokratiets Fødselsvéer“. Efterat have tumlet i 14 svære Vers med denne noget sammensatte Opgave, efterat have ransaget for ni og nitiende Gang Missouri, Nebraska og Kansas“, derpaa „Chicago, Kanada og Arkansas“, stejler han pludselig og stander stille. Han er endelig kommet til et Resultat, han dypper sin Pen og skriver saalunde: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em| „Jeg sværger, jeg begynder at forstaa Meningen af disse Ting, Det er ikke Jorden, det er ikke Amerika, som er saa stor, Det er mig, som er saa stor, eller skal blive stor {{. . .}}“ Tilsidst siger han rent ud, at Amerika, det er ham: „Amerika, isoleret og dog omfattende alle, hvad er det tilsidst andet end mig selv? Disse Stater, hvad er det andet end mig selv?“}}<noinclude><references/></noinclude> h9nowdh1m2bgc46pqrglm72ycpztdfk 104 145616 339893 339577 2026-10-14T21:11:28Z Øystein Tvede 3938 339893 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em|start=open|end=close| „Overfor En, jeg elsker, fyldes jeg stundom med Raseri af Frygt for at spilde ugengældt Kærlighed, Men nu tror jeg ikke, at der er nogen ugengældt Kærlighed, Belønningen kommer sikkert paa en eller anden Maade. (Jeg elsked en vis Person brændende, og min Kærlighed blev ikke gengældt, Men ud af dét har jeg skrevet disse Sange.)“}} Her kan man dog ― naar man bl. a. oversér Forfatterens Brud paa Tidsforholdet i første og anden Strofe ― træffe en forstaaelig Tanke udtalt i et læseligt Sprog ― rigtignok et Sprog, der som Lyrik betragtet er noget juridisk. Men længe kan han ikke dy sig; nogle Vers længere frem er han igen den ubegribelige Vilde. I ét Digt antyder han i fuldt Alvor, at han er personlig tilstede hos hver enkelt Læser af sin Bog ― „vær ikke for sikker paa, at jeg ikke er tilstede hos dig nu“, advarer han ―, i det næste Digt henfalder han i svar Tvivlraadighed angaaende Walt Whitmans Skygge: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em|start=open|end=close| „Min Skygge {{. . .|4}} Hvor ofte finder jeg ikke mig selv staaende og iagttage, hvor den flyr hen, Hvor ofte spørger jeg ikke om og tvivler paa, at den virkelig er mig selv! {{. . .}}“}}<noinclude><references/></noinclude> ozng3zk2ivd455yjq32yihdsxouclv7 339904 339893 2026-10-14T21:29:33Z Øystein Tvede 3938 339904 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em| „Overfor En, jeg elsker, fyldes jeg stundom med Raseri af Frygt for at spilde ugengældt Kærlighed, Men nu tror jeg ikke, at der er nogen ugengældt Kærlighed, Belønningen kommer sikkert paa en eller anden Maade. (Jeg elsked en vis Person brændende, og min Kærlighed blev ikke gengældt, Men ud af dét har jeg skrevet disse Sange.)“}} Her kan man dog ― naar man bl. a. oversér Forfatterens Brud paa Tidsforholdet i første og anden Strofe ― træffe en forstaaelig Tanke udtalt i et læseligt Sprog ― rigtignok et Sprog, der som Lyrik betragtet er noget juridisk. Men længe kan han ikke dy sig; nogle Vers længere frem er han igen den ubegribelige Vilde. I ét Digt antyder han i fuldt Alvor, at han er personlig tilstede hos hver enkelt Læser af sin Bog ― „vær ikke for sikker paa, at jeg ikke er tilstede hos dig nu“, advarer han ―, i det næste Digt henfalder han i svar Tvivlraadighed angaaende Walt Whitmans Skygge: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em| „Min Skygge {{. . .|4}} Hvor ofte finder jeg ikke mig selv staaende og iagttage, hvor den flyr hen, Hvor ofte spørger jeg ikke om og tvivler paa, at den virkelig er mig selv! {{. . .}}“}}<noinclude><references/></noinclude> pg6stbh41u8823vjwjssnm5p0smkjnd 104 145617 339870 339578 2026-10-14T20:41:08Z Øystein Tvede 3938 339870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Det forekommer mig, at denne Tvivl ikke er helt uberettiget, aldenstund man er begavet med en Skygge, som har det med at fly, mens man selv staar stille og iagttager den. Whitman er det gemytsrige Menneske, en Naturbegavelse, som er født for sent. I „Sange paa Alfarvejen“ viser han maaske tydeligst, hvilket ejegodt Hjærtelag, han har, blandet med alt det najve i hans Forestillinger. Var disse Vers skrevne paa en lidt rimeligere Maade, vilde flere af dem være Poesi; anderledes er det nu, naar Forfatteren stadig væk vanskeliggør Forstaaelsen af sine Digte paa Grund af det uhyre Ordapparat, han bruger. Han kan ikke sige en Ting enkelt og rammende, han er ude af Stand til at {{sp|betegn|e}}. Han siger en Ting fem Gange og altid paa samme storslagne, men betegnelsesløse Vis. Han hersker ikke over sit Stof, han lader Stoffet beherske sig; det viser sig for ham i Kolosformer, det dynger sig op og overvælder ham. I alle disse Sange paa Alfarvejen er hans Hjærte varmere end hans Hjerne er kold; han kan derfor hverken skildre eller besynge, han kan bare juble ― juble i vilden Sky over intet og Alverdens Ting. Man føler et Hjærte slaa heftigt imod sig fra disse Blade, men man leder forgæves efter en rimelig Grund til, at dette Hjærte er bleven saa stærkt bevæget. At en Alfarvej blot<noinclude><references/></noinclude> gi03cqodv3byk6fco2ns5fit7knqmf6 104 145640 339920 339620 2026-10-14T22:48:15Z Øystein Tvede 3938 339920 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>denne samme Shakespeare. Derpaa kommer han med den mærkelige Udtalelse i samme Bog som han behandler Napoleon og Goethe! ― at andre beundringsværdige Mænd har levet nogenlunde efter deres „Tanke“ (''thought''), men Shakespeare ikke ― desværre. Stod der {{sp|Lær|e}} istedet for Tanke, vilde Sætningen som saadan dog være logisk; som den nu staar, er den meningsløs. Saa ganske {{sp|tankelø|s}} var maaske ikke Shakespeare i sin Letsindighed; hans Sonetter bl. a. viser, hvor temmelig indgaaende han reflektered over sine Udskejelser. Og kan man overhovedet ― ikke blot en enkelt Gang men altsaa et helt Liv igennem ― leve i Letsindighed, uden at Ens Tanke har tænkt, villet, Letsindigheden? Er det imidlertid Spørgsmaal om at leve efter sin {{sp|Lær|e}}, saa er Shakespeares Skæbne heri lig flér beundringsværdige Mænds, end Emerson lader til at ane. Det er svært for En at leve efter sin Lære! Det var svært endog for Emersons egen „gode Jesus“, som lærte Kærlighed og Fordragelighed og dog skamskældte og kaldte ved raa Øgenavne intelligente Mænd, som havde mér Viden, flér Kundskaber end Jesus kunde Addition nok til at tælle sammen. Emerson skal vide, at det er svært at leve efter sin Lære! Hvad har han forøvrigt at udsætte paa Shakespeares Liv? Han<noinclude><references/></noinclude> 69ir33t8td7mud7m321t1zxeou0u8uo 104 145657 339897 339638 2026-10-14T21:16:03Z Øystein Tvede 3938 339897 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og Alverdens „Geometre“, at han simpelthen „repræsenter Erkendelsesevnens, Aandsmagtens Privilegium“! Videre. I sin Afhandling om Shakespeare paaviser Emerson ganske rigtigt, at al Originalitet er relaliv og hver Tænker tilbageskuende. Han postulerer følgende: „Store Mænd kendes bedre paa deres Art og Udstrækning end paa deres Originalitet. Det er let at sé, at hvad der er bedst skrevet eller gjort af Genier i Verden ikke er én Mands Værk, men er frembragt ved Tusinders Arbejde.“ Og han anfører endog Bibelen til Støtte herfor. I en Afhandling om Platon derimod, som staar i samme Bog og udgør det ene af de syv Foredrag, hvoraf hans filosofiske Hovedværk bestaar, hævder Emerson imidlertid den stik modsatte Lære. „Platon er Filosofi, Filosofi er Platon.“ „Han har trængt ind i Verdner, som Mennesker i Kødet ikke kan naa.“ Hos Platon er Spiren til det Europa, vi kender saa vel, i dets lange Historie i Kunst og Krige, her er alle dets Skridt paa Forhaand opstukne i Platons Tanke ― {{sp|og af ingen før ha|m}}.“ Mellem de førstnævnte og de sidstnævnte Udtalelser ligger hverken Aar og Dag eller forandrede filosofiske Anskuelser; der ligger i Tid<noinclude><references/></noinclude> hj26d0tia4583nl7aomhsyusu021h2l 104 145659 339898 339642 2026-10-14T21:16:43Z Øystein Tvede 3938 339898 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er „let“ at se, at det bedste Skrift er „frembragt ved Tusinders Arbejde.“ Men nu røber Platons Skrifter jo en Forfatter, som har „trængt ind i Verdner, som Mennesker i Kødet ikke kan naa.“ Hvis da ikke Platon selv har forfattet sine Skrifter, hvormange Mennesker i Kødet kunde der saa paa en Slump være tilbage paa Jorderige dengang, da Platons Tusinder Arbejdere trængte ind i andre Verdner? Ialfald i Grækenland maa. Mennesker i Kødet have været ganske sjeldne paa Platons Tid. Blot Sokrates, Stakkar, var nu et saadant Menneske, en „uvidende Gadedebattant“, som endnu gav sig af med at være i Kødet. Emerson maa have læst Platon ikke uden Udbytte. Han har fundet og tilegnet sig de „to Sider“ hos ham. Disse to Sider sætter ham saa istand til at sige de tosidigste Ting, en Tænker nogensinde har sagt i noget Land. Den samme Mand, som i én Essay er henrykt over denne Tosidighed hos Platon, erklærer i en anden Essay med lige stor Henrykkelse: „Jeg elsker Faktaer. En faktisk eksisterende Flue er mér værd end. en mulig eksisterende Engel.“ Og den Mand har paa begge Steder sagt en udmærket Ting. Hvad er nu altsaa Emersons Filosofi endelig og tilsidst? Endelig og tilsidst er Emersons Filosofi akkurat saaledes, som den nu er fremstillet,<noinclude><references/></noinclude> e2lulamlwmqvg6lae7fm6uvaru3qflz 104 145668 339921 339657 2026-10-14T22:54:20Z Øystein Tvede 3938 339921 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forlyster sig langt heller med en Patentrapport i Atenæum, end han gaar i Operaen og hører Wagner, og var det ikke fordi det hørte til god Tone, saa var maaske ikke Fruen og Frøkenen gaaet derhen heller. Amerikanerne er ikke det ringeste kunstnerisk {{sp|vakt|e}}. Jeg forlanger ikke af dem, at de skal opdage Kunsten, men optage den, naar den tilbydes dem, og indordne den under deres egne nationale Vilkaar, genføde den. Yankeerne er et ungt Folk, men de er gamle nok til at blive grebne, paavirkede, ialfald tiltalte. Selve deres Natur burde have afsat i dem en intelligent Skønhedssands; de sér jo Solen og Havet ― en Sol, som der ikke findes Mage til i nogen Zone ― de har hvide Stjærner om Vinteren og røde Orkanskyer i de varme Somres Nætter; der rører sig et sælsomt puslende Liv i deres Skoge, Fuglesang, Dyreskrig og lodne Væsners listende Skridt; der strømmer dem om Hovederne en hel Prærieverdens Farver og Duft og underlige Lyde, ― men de mærker det ikke. Ingen Ting kan bringe Amerikanernes taltrænede Tanker ud af Sporet, ingen Skønhed faar dem til at glemme Eksporten og Markedsprisen for en eneste Stund. I alle disse Stater kan der maaske i Aarets Løb opvises nogle Undtagelser, men ikke mange, ganske, ganske faa. Det er saaledes ikke saa ret besynderligt,<noinclude><references/></noinclude> efzu4xs0dt2xgk4ci9y41kpu0fe50t7 104 145707 339906 339709 2026-10-14T21:43:16Z Øystein Tvede 3938 339906 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Handel og Industri skal beskyttes mod importeret Arbejde. Jeg tror, at den Bevægelse, vi nu har faaet i Gang, er en herlig Bevægelse og haaber, at vi faar den gennemført. At føre engelske eller andre europæiske Kunstnere frem i Forgrunden, er simpelthen at give det amerikanske Publikum et Slag i Ansigtet. De amerikanske Skuespillere og Skuespillerinder er uden Undtagelse de bedste i Verden, men jeg véd, at Hundreder af dem er blevne hindrede i at fortjene deres Brød paa Grund af Udlændingerne. Om jeg skulde danne et Skuespillerkompani, og jeg ønsked det fuldkomment i alle Maader, da vilde jeg vælge Amerikanere til hvert eneste Fag.“ Til denne vise Tale knytter Tidsskriftet ''America'' følgende Bemærkninger: „Vore Skuespillere har ubetinget Ret i deres Bestræbelser. Dion Boucicault har udtrykt den sande Amerikaners Mening og Følelser, og hans Ord har den største Vægt som kommende fra en Mand, der staar i den Stilling, at han véd, hvad han taler om.“ Paa denne Maade er den Smule Scenekunst, som Europa hidtil har faaet den Ære at lære Amerika, paa god Vej til at lægges øde. Og Landets Skuespillere rutcher hurraraabende afsted i den dejligste Bevægelse bagover. Blot én<noinclude><references/></noinclude> 7615vba0t4jt70qxrvry3r1woarinaf 104 145739 339922 339753 2026-10-14T23:05:27Z Øystein Tvede 3938 339922 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Folk. Jeg tager i Betragtning, at Amerikanerne er en ny Nation, som er sammensat af de mest forskellige og oftest mindst oplyste Folk andre Steder fra, sammensat af alle Menneskeracers Sindsarter, af alle Breddegraders Temperamenter; jeg tager Hensyn til, at som Nation betragtet er Amerikanerne faktisk et Kunstprodukt, et blot og bart Experiment, istedet for et Resultat; jeg véd, at selv den ægteste Yankee kun er Søn af sin Far, som igen var Søn af en Far, hvis Farfar var en indflyttet Træl fra Europa; jeg véd ogsaa at de 75 pCt. af Amerikas nuværende Befolkning dannes af Mennesker, Mænd og Kvinder, hvis Forældre for femti Aar siden blev rodløse it den gamle Verden, og hvis Børn nu aldeles ikke har faaet Tid til at slaa Rod i den ny. Og blot ved at rejse over Havet blir man ikke nogen oplyst Mand. Det synes imidlertid at være dette, man virkelig for Alvor har villet indbilde os. Det, at en Mand har været i Amerika, har ialfald hjemme i Norge været næsten ensbetydende med, at den Mand da kunde mér end sit Fadervor. Hvis han nu ikke har glemt ogsaa sit Fadervor! ― Selv den ægteste Yankee har fra Fødselen endnu Arv fra sine Indflytterfædre; det ligger ham i Blodet først og fremst og foran alt at skaffe sig det materielle Velvære ― som det<noinclude><references/></noinclude> 7yagkfqjgj8uf8n3rcqcxulk3t4xe4w 104 145777 339923 339796 2026-10-14T23:12:31Z Øystein Tvede 3938 339923 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Jernbaneulykker, Arrestationer. Parret kan være to forlovede ― Samtalen faar ikke derfor nogen anden Karakter. Damen er i Silke, hun har en meget national Dragt; hendes Smag yttrer sig i Sammenstillinger af de desperateste Farver, sorte, blaa, hvide og røde Knapper i samme Kjoleliv, en brandgul Sløjfe paa den ene Hofte, flagrende forgyldte Baand, Rosetter paa de mest umotiverede Steder; ― Amerikanerinderne pynter sig glimrende; end ikke Salomo var klædt som en af dem! ― Parret er nationalt. Som Damen elsker de rasende Overgange, fra Mørke til det mest hvinende Lys, saaat hun med lutter Farver kan fuldstændigt ødelægge sin Dragts indre fornuftige Sjæl ― saaledes har ogsaa Herrens Dragt den gode nationale Disharmoni, uden hvilken den ikke var en amerikansk Dragt. En Yankee køber en Hat til 10―15 Dollars, men han kan godt gaa i et Par Benklæder, som mangler Knapper dér, hvor et Par Benklæder ikke maa mangle Knapper. Han er Ørnstjerne i Hat og Olsen i Bukser. I den varme Aarstid maa man ikke spørge efter Frakke og Vest paa en ægte Yankees Krop; han spadserer med sin Dame i Gaderne lige saa ugeneret uden disse Klædningsstykker som med dem.<noinclude><references/></noinclude> i92m5pqi55420rujsm41t7ngezedk5k 104 145783 339924 339802 2026-10-14T23:13:48Z Øystein Tvede 3938 339924 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> En Indfødt paa Ny Guinea skulde føle sig i høj Grad fornærmet, om han mødte en Bekendt paa Gaden og denne Bekendt undlod at knytte Næven ad ham. Dét er den venskabelige Hilsen dér. Hos visse Malajstammer maa to Venner, som mødes efter en længere Adskillelse, overfalde hinanden med Skældsord, rigtig udsøgte Grovheder, for bagefter at omfavne hinanden længe og inderligt. I Amerika hilser man med høj Røst: ''How do you do?'' og farer forbi. Og førend jeg faar Tid til at svare paa dette Spørgsmaal, er den hilsende kommet mindst ti Skridt bort fra mig. Og saa hænder det, at mit Svar, naar det endelig kommer, falder i Brystet paa det næste Mandfolk, jeg møder, ― en Bananassælger fra Cicilien eller en Dame i Reformdragt. Dette ''How do you do'' er en lige saa meningsløs Hilsen, som en venskabelig Knytnæve eller et inderligt Skældsord; bogstavret oversat blir det: „Hvorledes gør du gør?“ Dette er en importeret engelsk Hilsen, en forraaet Etiketteyttring fra Londons Forstæder; i engelsk ''high life'' hører man den simpelthen aldrig fra Gaden. Kun i Amerika er det den fineste Tone at overfalde Folk med det høje næsten uartikulerede Raab: „Hvorledes gør du gør?“ Naar Amerikanerne hilser, saa hilser de af alle Kræfter.<noinclude><references/></noinclude> je4diu0495eymb4fhuz4loo2ydrqmmp 104 145794 339925 339816 2026-10-14T23:18:35Z Øystein Tvede 3938 339925 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>eller fra om de amerikanske Kolosser, har kun lidet at sige, naar man først har faaet sin Begribelse {{sp|sa|a}} langt, at Landvidden udgør Parken og Tæppet Scenekunsten. Amerika er stor! „Amerika er Illusjonsødelæggelsens og Skuffelsens Land i dets Politik, Literatur, Kultur og Kunst, i dets Natur, dets Byer og dets Folk. Med endel Erfaring fra hvert Land i den civiliserede Verden, kan jeg ikke tænke mig noget Sted, undtagen Rusland, hvor jeg ikke heller vilde bo, end i Amerika; jeg kan ikke tænke mig noget Sted, hvor ikke Livet vilde blive mér værd at leve, mindre urent, usselt og uelskværdigt.“ „Amerika, Filisteriets Apoteose, Statsmænds Forvirring og Fortvivlelse, det Mekka, hvortil hver religiøs og social Charlatan drager; hvor den eneste Gud, man tilbeder, er Mammon, og den højeste Oplysning, man naar til, er Gevinstberegningen; hvor en Nation, forat fylde Leverandører, Kontraktører og Monopolister med Rigdomme, har frigjort sine Slaver og gjort Slaver af sine fri; hvor Folket er mæsket og drukkent af Materialisme.“ „Amerika skryder af sin Lighed og Frihed og sér ikke, at der er intet Land i Verden, hvor<noinclude><references/></noinclude> 9brofzz22qmmbodypsya3afoyg9nnu2 104 145795 339926 339817 2026-10-14T23:19:25Z Øystein Tvede 3938 339926 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Individernes Ret og Samfundets Interesser krænkes mér systematisk, end i Amerika".<ref>{{sp|Lepel Griffi|n}} i 1884: ''Fortnightly Review'', I.</ref> Varme Ord, farlige Ord, som mærker sin Mand! Lepel Griffin rejser maaske ikke til Amerika en Gang til under sit eget Navn {{. . .}} Men er der i hele Amerika ikke en {{sp|Elite|?}} ikke et Udvalg af Aandsmennesker, et Aandshof, en Salon, en Klasse, en Klik, fine Individer, adelige Sjæle? Amerika er to Hundrede Aar gammelt. I ét Hundrede af disse Aar var det ganske ubebygget, i det næste begyndte nogle europæiske Godtfolk at komme til Landet, bra Mennesker, strævsomme Trælle, Muskeldyr, Legemer, hvis Næver kunde rydde Jord og hvis Hjerner ikke kunde tænke. Der gik en Mandsalder; Godtfolk kom flér og flér paa Raasejlere til Quebec, en og anden konkurs Kafévært og en og anden pietistisk Præst fulgte dem. Tiden gik; en Skonnert stod ind til Baltimore med tre og tredive Trælle, fem Fallenter og en Manddraber ombord. Tiden gik; en Bark gled ind paa Portsmouths Havn, den havde Hundrede Trælle, Tusind Pund Præster, et halvt Dusind Mordere, fjorten Falsknere og tyve Tyve<noinclude><references/></noinclude> mos7ijjnv9siwg0e0urjyz9es24yemf 104 145800 339927 339822 2026-10-14T23:21:21Z Øystein Tvede 3938 339927 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvor en Elites Tilværelse er mér betinget, end der. Af den Grund, at der er Elite i alle gamle Lande med lang Historie og rig, moderne Kultur, følger ikke direkte, at der ogsaa er Elite i et nyfundent Land med ingen Historie og en gammel, udlevet Kultur. Der kan ikke med Billighed forlanges en højere Aandselite i Amerika end den, Præsterne gennem fire Slægtled har skabt. Forsaavidt er det i Boston den har sit Sæde. Den virker i Stilhed, den vælter ingen Verdner, ryster ingen Jord. Er det da ubilligt at forlange Aand af Amerikanerne, fordi deres Godtfolksnaturel og deres sociale Livsordning i saa ringe Grad betinger dem hertil, er det visselig for en Del undskyldeligt, at de ingen Aand har. Man vover imidlertid ikke Liv og Lemmer ved at udtale sig lavmælt herom, sikkrest er det at tie ganske stille. Den uerfarne Mand, som i en Amerikaners Nærværelse siger et undskyldende Ord om Amerikas Uaandelighed, vil paa Stedet blive bedt om at komme ― bare komme! Helt uden Skyld er Amerikanerne da ikke, naar de af lutter ømtaalig Selvfølelse afslaar al aandelig Vejledning fra fremmede; man skal vist lede langt bag i Tiden forat finde en Nation, der alene af skinsyg National-<noinclude><references/></noinclude> 3tm2b4ayuf9729lb77g237qxqgm90kp