Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.24 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 145518 340002 339851 2026-10-15T21:02:29Z Øystein Tvede 3938 340002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|{{x-større|{{sp|INDHOLD}}}}}} {{--}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | || {{liten|'''Side.'''}} |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/01|Et Forord]] || |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/02|'''Aandslivets Betingelser''']] || |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/03| I. Patriotisme]] || 1 |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/04|II. Fremmedfjendskab]] || 10 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/05|'''Literaturen''']] || |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/06| I. Journalistik]] || 35 |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/07|II. Digtning og Forfattere]] || 52 |- | {{gap|3em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/08|Whitman]] || 63 |- | {{gap|3em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/09|Emerson]] || 85 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/10|'''Den bildende Kunst''']] || |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/11|Maleri og Skulptur]] || 131 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/12|'''Scenekunsten''']] || |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/13| I. Skuespil og Skuespillere]] || 152 |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/14|II. Fremmedfjendskab]] || 163 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/15|'''Aandslivets Virkninger''']] || |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/16| I. Frihedsbegreber]] || 178 |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/17| II. Retsvæsen og Forbrydelser]] || 187 |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/18|III. Skoleforhold]] || 195 |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/19|IV. Kirkevæsen og Moralstand]] || 207 |- | {{gap|2em}}[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/20| V. Etikette]] || 225 |- | [[Fra det moderne Amerikas Aandsliv/21|'''Slutning''']] || 243 |} {{Export TOC/e}} {{---}}<noinclude><references/></noinclude> 8snr8paccq3d6k13ttha9ukzrzu5duf 104 145606 339949 339589 2026-10-15T12:28:26Z Øystein Tvede 3938 339949 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>beruses af disse begejstrede Ordtabeller, man lammes, trykkes til Jorden i dump Haabløshed; deres evige, udmattende Monotoni angriber tilsidst Læserens Forstand. Ved sidste Digt kan man ikke tælle til fire. Man staar virkelig foran en Forfatter, der forstuver almindelige Menneskers hele Tankegang. Blot han gaar paa en Vej, ''(Song on the open road)'', føler han sig betagen af Henrykkelse ved den Vej, „den er ham mér værd end et Digt“, og efterhvert som han vandrer frem paa selvsamme, mérbemældte Vej, finder han den ene „guddommelige Ting vel indpakket“ efter den anden. Han er som et Ørkenmenneske, der vaagner en Morgen i Oasen og falder i Staver over at sé Græs. „Jeg sværger Jær til“, udbryder han, stadig med Anbelangende til tidtnævnte, megetomtalte Alfarvej, „der er guddommelige Ting mér skønne end Ord kan udsige!“ Og han udsiger det da heller ikke, han gør ikke Læseren klogere. ― Selv med Forfatterens eget Billede levende for Øje, er altsaa ''Leaves of grass'' lige „usigelig“ dunkel for den arme Læser, som Bogen er det uden Billedet. Det er maaske ogsaa højst tvivlsomt, at man vilde forstaa Digtene bedre, om man endog kendte Forfatteren ud og ind. I det højeste kunde han personlig forklare, hvad han har ment med sine forskellige Tabeller; disse blir dog derfor<noinclude><references/></noinclude> s5ncxptv80mntvsv2hgqx9gi5hxcxj1 104 145608 339950 339885 2026-10-15T12:33:41Z Øystein Tvede 3938 339950 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em|start=follow|end=close| Hver og en synger, hvad der tilhører ham eller hende og ingen anden, Om Dagen, hvad Dagens er, om Natten Klynger af unge Fyre, robuste, venlige, Syngende med aabne Munde deres stærke, melodiøse Sange.“}} Han glemmer i denne Poesi, hvis Metrik fordrager alt, taaler alt, og hvis Vers er uden Grændser, han glemmer at høre synge baade Sadelmagerne og Sporvognskonduktørerne og Generalsuperintendanterne! Hvis en hjemlig Demokratiets Sanger forfatted et saadant Poem ― hvadenten det nu kunde være om „Skomageren, som synger idet han sidder paa sin Bænk“, eller om „Hattemageren, som synger som han staar“ ― og han bragte det til en Avis eller endog til en dansk Almanakredaktion, ― saa er jeg meget nær ved at tro, at man vilde bede om at faa føle paa den Sangers Puls og maaske byde ham et Glas Vand; hvis han vægred sig for at være gal, vilde man ialfald synes, at han kunde spøge grovt. Walt Whitman er en lyrisk bevæget Amerikaner; som saadan er han en sjelden Forteelse. Han har lidet eller intet læst og mindre end intet levet. Der har hændt ham yderst faa Ting i hans Liv. I 1819 blev han født; i tyve Aars Alderen blev han besvegen af sin Forlovede; under Slavekrigen var han Sygeplejer; i 1868 blev han<noinclude><references/></noinclude> g70d5m0fzez26k7p7ezuu2cxgwip4ih 104 145612 339951 339569 2026-10-15T13:26:46Z Øystein Tvede 3938 339951 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Opramsninger af Personer, Stater, Husgeraad, Værktøj, Klædningsstykker, er visselig det najveste Digteri, som en Literatur endda er bleven forøget med, og var den ikke sungen ud af et najvt Bryst, skulde den saavist aldrig blive læst. Ti den røber end ikke Gnist af digterisk Talent. Naar Whitman besynger en Ting, siger han straks i første Linje, at han besynger denne Ting ― for i den næste Linje at sige, at han besynger en anden, i den tredje en tredje ― uden at besynge den paa anden Maade, end blot at navngive den. Han kender ikke mér af Tingen end dens Navn; men han kender mange Navne, ― deraf alle de begejstrede Navnefortegnelser. Hans Sind er for uroligt og hans Tanke for uopdragen til at fastholde den enkelte Ting, han sér, og besynge den; han skildrer Livet i Parade, ikke den særskilte Tings fine Flerartethed, men alle Tings støjende Mangfoldighed; han sér altid Masser. Man aabne hans Bog hvorsomhelst, man vil, man undersøge hver Side ― overalt siger han, at han vil synge om denne eller hin Ting, som han til syvende og sidst dog bare nævner. Interessant er i denne Henséende hans lille Digt paa tre Linjer betitlet ''Farm picture'' (Bondegaardsbillede). Her var han ifølge Emnets Beskaffenhed nødt til at beskrive, skildre, og det gør han da saaledes:<noinclude><references/></noinclude> deiht5urxler5j97bnjy83tczxgm5ns 104 145614 339952 339903 2026-10-15T13:28:38Z Øystein Tvede 3938 339952 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Selv paa Steder, hvor den er tykkest udtrykt og mindst motiveret, har man ikke Følelsen af at staa foran en forfængelig Person. Han er et {{sp|god|t}} Menneske, denne Mand; man føler sig ligesom omarmet af ham, mens han synger sine Husgeraadstekster. I Digtet ''By blue Ontario shore'' tager han sig for at synge en Sang, der kommer fra Amerikas Sjæl“, som iligemaade skal være „en Sejrens Glædessang“, item en Sang om „Demokratiets Fødselsvéer“. Efterat have tumlet i 14 svære Vers med denne noget sammensatte Opgave, efterat have ransaget for ni og nitiende Gang Missouri, Nebraska og Kansas“, derpaa „Chicago, Kanada og Arkansas“, stejler han pludselig og stander stille. Han er endelig kommet til et Resultat, han dypper sin Pen og skriver saalunde: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em| „Jeg sværger, jeg begynder at forstaa Meningen af disse Ting, Det er ikke Jorden, det er ikke Amerika, som er saa stor, Det er mig, som er saa stor, eller skal blive stor {{. . .}}“ Tilsidst siger han rent ud, at Amerika, det er ham: „Amerika, isoleret og dog omfattende alle, hvad er det tilsidst andet end mig selv? Disse Stater, hvad er det andet end mig selv?“}}<noinclude><references/></noinclude> 204iu2z9rum5uht6jle5f92f6wxvdyz 339953 339952 2026-10-15T13:29:11Z Øystein Tvede 3938 339953 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Selv paa Steder, hvor den er tykkest udtrykt og mindst motiveret, har man ikke Følelsen af at staa foran en forfængelig Person. Han er et {{sp|god|t}} Menneske, denne Mand; man føler sig ligesom omarmet af ham, mens han synger sine Husgeraadstekster. I Digtet ''By blue Ontario shore'' tager han sig for at „synge en Sang, der kommer fra Amerikas Sjæl“, som iligemaade skal være „en Sejrens Glædessang“, item en Sang om „Demokratiets Fødselsvéer“. Efterat have tumlet i 14 svære Vers med denne noget sammensatte Opgave, efterat have ransaget for ni og nitiende Gang Missouri, Nebraska og Kansas“, derpaa „Chicago, Kanada og Arkansas“, stejler han pludselig og stander stille. Han er endelig kommet til et Resultat, han dypper sin Pen og skriver saalunde: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em| „Jeg sværger, jeg begynder at forstaa Meningen af disse Ting, Det er ikke Jorden, det er ikke Amerika, som er saa stor, Det er mig, som er saa stor, eller skal blive stor {{. . .}}“ Tilsidst siger han rent ud, at Amerika, det er ham: „Amerika, isoleret og dog omfattende alle, hvad er det tilsidst andet end mig selv? Disse Stater, hvad er det andet end mig selv?“}}<noinclude><references/></noinclude> nrf3kc5tt0iqwsmc26njr0wajnxr7tz 339954 339953 2026-10-15T13:30:02Z Øystein Tvede 3938 339954 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Selv paa Steder, hvor den er tykkest udtrykt og mindst motiveret, har man ikke Følelsen af at staa foran en forfængelig Person. Han er et {{sp|god|t}} Menneske, denne Mand; man føler sig ligesom omarmet af ham, mens han synger sine Husgeraadstekster. I Digtet ''By blue Ontario shore'' tager han sig for at „synge en Sang, der kommer fra Amerikas Sjæl“, som iligemaade skal være „en Sejrens Glædessang“, item en Sang om „Demokratiets Fødselsvéer“. Efterat have tumlet i 14 svære Vers med denne noget sammensatte Opgave, efterat have ransaget for ni og nitiende Gang „Missouri, Nebraska og Kansas“, derpaa „Chicago, Kanada og Arkansas“, stejler han pludselig og stander stille. Han er endelig kommet til et Resultat, han dypper sin Pen og skriver saalunde: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em| „Jeg sværger, jeg begynder at forstaa Meningen af disse Ting, Det er ikke Jorden, det er ikke Amerika, som er saa stor, Det er mig, som er saa stor, eller skal blive stor {{. . .}}“ Tilsidst siger han rent ud, at Amerika, det er ham: „Amerika, isoleret og dog omfattende alle, hvad er det tilsidst andet end mig selv? Disse Stater, hvad er det andet end mig selv?“}}<noinclude><references/></noinclude> aq7nnod9my41gjcu65davf65neubufx 339955 339954 2026-10-15T13:30:54Z Øystein Tvede 3938 339955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Selv paa Steder, hvor den er tykkest udtrykt og mindst motiveret, har man ikke Følelsen af at staa foran en forfængelig Person. Han er et {{sp|god|t}} Menneske, denne Mand; man føler sig ligesom omarmet af ham, mens han synger sine Husgeraadstekster. I Digtet ''By blue Ontario shore'' tager han sig for at „synge en Sang, der kommer fra Amerikas Sjæl“, som iligemaade skal være „en Sejrens Glædessang“, item en Sang om „Demokratiets Fødselsvéer“. Efterat have tumlet i 14 svære Vers med denne noget sammensatte Opgave, efterat have ransaget for ni og nitiende Gang „Missouri, Nebraska og Kansas“, derpaa „Chicago, Kanada og Arkansas“, stejler han pludselig og stander stille. Han er endelig kommet til et Resultat, han dypper sin Pen og skriver saalunde: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em| „Jeg sværger, jeg begynder at forstaa Meningen af disse Ting, Det er ikke Jorden, det er ikke Amerika, som er saa stor, Det er mig, som er saa stor, eller skal blive stor {{. . .}}“}} Tilsidst siger han rent ud, at Amerika, det er ham: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em| „Amerika, isoleret og dog omfattende alle, hvad er det tilsidst andet end mig selv? Disse Stater, hvad er det andet end mig selv?“}}<noinclude><references/></noinclude> ox7qmot37fpcknpzeyrhkvvdnbryz3i 104 145616 339956 339904 2026-10-15T13:33:41Z Øystein Tvede 3938 339956 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em| „Overfor En, jeg elsker, fyldes jeg stundom med Raseri af Frygt for at spilde ugengældt Kærlighed, Men nu tror jeg ikke, at der er nogen ugengældt Kærlighed, Belønningen kommer sikkert paa en eller anden Maade. (Jeg elsked en vis Person brændende, og min Kærlighed blev ikke gengældt, Men ud af dét har jeg skrevet disse Sange.)“}} Her kan man dog ― naar man bl. a. oversér Forfatterens Brud paa Tidsforholdet i første og anden Strofe ― træffe en forstaaelig Tanke udtalt i et læseligt Sprog ― rigtignok et Sprog, der som Lyrik betragtet er noget juridisk. Men længe kan han ikke dy sig; nogle Vers længere frem er han igen den ubegribelige Vilde. I ét Digt antyder han i fuldt Alvor, at han er personlig tilstede hos hver enkelt Læser af sin Bog ― „vær ikke for sikker paa, at jeg ikke er tilstede hos dig nu“, advarer han ―, i det næste Digt henfalder han i svar Tvivlraadighed angaaende Walt Whitmans Skygge: {{ppoem|style=font-size:90%;margin-left:2em| „Min Skygge {{. . .|4}} Hvor ofte finder jeg ikke mig selv staaende og iagttage, hvor den flyr hen, Hvor ofte spørger jeg ikke om og tvivler paa, at den virkelig er mig selv! {{. . .|4}}“}}<noinclude><references/></noinclude> 9rnf8z1wk9nkwuor703dnjx5rbwsird 104 145618 339957 339697 2026-10-15T13:37:27Z Øystein Tvede 3938 339957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>som saadan kan formaa at faa et Hjærte til at banke, fatter man ikke. Whitman beruser den, han siger rent ud, med Brystet gyngende af Henrykkelse: „Jeg kunde standse her paa Stedet og gøre Mirakler“. ― Hvor hans gode, glade Hjærte leder ham vild! ― „Jeg tror, jeg skal synes om alt, jeg møder paa min Vej“, synger han, „og hvemsomhelst, der betragter mig, skal synes om mig; jeg tror, at hvemsomhelst, der sér mig, skal blive lykkelig,“ Han føjer til i sit underlige, urigtige Sprog: „Hvo, der fornægter mig, det skal ikke besvære mig, hvo der modtager mig, han eller hun skal blive velsignet og skal velsigne mig.“ Han er indtrængende, indtrængende god. Undertiden forbauser hans store Godhed endog ham selv, saaat denne najve Sjæl gaar hen og synger: „Jeg er større og bedre end jeg troed, jeg var; jeg vidste ikke, at jeg havde saa megen Godhed.“ Han er rigere Menneske end talentfuld Digter. Walt Whitman kan jo ikke skrive. Men han kan føle. Han lever et Sindsliv. Havde han ikke faaet det Brev fra Emerson, var hans Bog falden lydløst til Jorden ― hvad den fortjente. <section end="1"/> <section begin="2"/>{{sp|Ralph Waldo Emerso|n}} er Amerikas betydeligste Tænker, fineste Estetiker og ejendom-<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> hknnbvtf3dqtqcc2occx54kwduihc3p 104 145621 339958 339696 2026-10-15T14:14:29Z Øystein Tvede 3938 339958 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Trangen til Intelligens, til Kunst og Skønhed, fra Fædrelandet har han den medfødte Arv af demokratisk Bornerthed og praktisk Yankeeforstand. Denne Blanding af Østens og Vestens Kulturer har dannet hans Sind og bestemt hans Liv. Fra Fødselen af er han Puritaner, hans Slægt er en engelsk Præsteslægt, hans Opdragelse var korrekt og moralsk, selv blev han Præst. Formeget paavirket af moderne Tænkning, og hensat midt inde i Verdens vildest pulserende Omsætningsliv, som han var, kunde han ikke godt optage al Asiens religiøse Mystik uden at fornægte sin Modernitet; han optog derfor blot saa meget, som hans praktiske Forstand tillod ― paa den anden Side stilled han ogsaa alle sine religiøse Libhaverier tilfreds. Han trængte en Gud, og han tog en Gud, han havde ingen speciel Trang til et evigt Helvede, og han tog et forgængeligt Helvede ― kort sagt han blev denne ubegribelige Sammensætning af Kulsviertro og Halvradikalisme, som man kalder {{sp|Unita|r}}. Hans Fødsel, hans Opdragelse, hans Natur og hans Læsning gjorde ud af Emerson en „liberal“ Præst og et moralsk Menneske. Kristi Gud blev hans Gud, Goethes Mefistofiles hans Djævel og den saare platoniske Platon hans Filosof. Han blev et Fortids- og Nutidsmenneske i sjelden Grad. Den ulige Varme fra<noinclude><references/></noinclude> o7jb36qg2ud3xcwd382dwcaqu98iqt8 104 145623 339959 339603 2026-10-15T14:20:37Z Øystein Tvede 3938 339959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>trent paa samme Højde som i den. Hans Essays og øvrige Skrifter bærer Titlerne ''Infinite God. ― Cure of astma by a stroke of lightning. ― Nature. ― Poems. ― On Divining Rod, with reference to the use made of it in its exploring for springs of water. ― The power above. ― Lectures on New England reformers. ― English traits. ― Tobaco, a remedy for arsenic. ― On Eastern literature of old.'' ― Som man sér, den samme Blanding af Østens Mystik og Vestens Realitet; i alle disse Arbejder er han den religiøs-moralske Unitar og interessante Skribent. Emersons betydeligste Evne som {{sp|Kritike|r}} er hans intelligente Forstaaelse, den dannede og begavede Mands rigtige Opfattelse af en Bog, en Begivenhed, en Tid. Han er derimod kun i meget uegentlig Forstand metodisk. Han læser en Forfatters Værker, glæder sig over det skønne i dem, rynker Panden ad det onde, noterer sig de fornødne Citater og lægger Bøgerne hen. Derpaa læser han Forfatterens Biografi, mærker sig de vigtigste Dataer, kaster sig med Glæde over et Aarstal med eller uden Betydning og gransker frittende den Mands Privatliv i alle Sømme. Paa dette Grundlag skriver han en Essay, og han skriver den godt. Han siger altid gode Ting; han er interessant, med Mellemrum aandrig, én<noinclude><references/></noinclude> 81sl08e5c9sbli4z2etrkwt565fbimd 104 145625 339960 339605 2026-10-15T14:38:45Z Øystein Tvede 3938 339960 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Platon: „Maaden, paa hvilken man skal lære Platon at kende, er ikke at sammenligne ham med Naturen, men at sammenligne ham med andre Mænd.“ Denne Udtalelse blandt mange lignende giver en Forestilling om Arten af Emersons bedømmende Evne. Han er en Mand med Smag. Der var ingen i Amerika, som kunde holde et Dameauditorium saaledes fangen, som Emerson kunde i sine bedste Dage. Han krænked ingen og interessered alle. Hans Skikkelse var elegant, hans Holdning fornem, Stemmen sympatisk, Haandbevægelserne den øvede Talers, lidt diskrete, en Smule gejstlige, og fremfor alt var hans Sprog yderst udsøgt. Det er heller ikke hverken ved sin Dybde eller sin literære Viden, han har Interesse som Kritiker; af alt, han har skrevet, er der forunderlig lidet, som ikke kunde være sagt af et hvilketsomhelst dannet Menneske, blot med Fradrag af Emersons sjeldne Sprogbehandling. Nej, Hovedinteressen ved denne Mand er, at han virkelig i en sær Grad havde den for en Taler og Skribent saa lykkelige Evne at kunne {{sp|sige Tin|g}}. Smagfulde Ting, interessante Ting, gode Ting. Der gives Forfattere, navnlig blandt Journalisterne og Essayisterne ― jeg nævner i Flæng Rochefort ―, hvis<noinclude><references/></noinclude> azulc70eah7mbua5lib3omij9f96a95 104 145626 339961 339699 2026-10-15T14:41:08Z Øystein Tvede 3938 339961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>mærkelige Begavelse det er at skrive udmærket, skrive talentfuldt om et Emne, lave sindrige, aandrige Udsagn, der ikke altid behøver at angaa Emnet, men som alligevel ikke lyder abstrakte, fordi de hører {{sp|Tekste|n}} til, passer i Sætningen og giver Artiklen Liv. En saadan Artikel læses altid med Interesse, fordi den i sig selv er interessant, uden at den derfor udreder et Spørgsmaal, eller bringer Oplysninger, eller holder sig til den foreliggende Overskrift. Uden at gøre Emerson Uret kan man sige, at han har noget af denne underlige Begavelse. Hans Skrifter vrimler af disse korte, fine Sætninger, der ikke altid indeholder noget om Emnet, men som i sig selv indeholder noget og tilhører hans Værk, noget ekstra, noget godt gjort, Sammenstillinger, Hentydninger, bratte Sving, et Skud, et Vift, et Ord, noget, som ikke alle og enhver kunde sige, men som alle og enhver finder fortræffeligt, naar det siges. Kommer man derimod til {{sp|Sage|n}}, spørger man, hvad han egentlig har bevist, belyst, defineret med alle sine gode Ting, saa forbauses man over, hvor inderlig lidet den Mand i Grunden har afhandlet et Emne i den kortere eller længere Tid, han har holdt vor Opmærksomhed fast. Tag et Eksempel. ''Representative men'' aabnes med et Foredrag om „Nytten af store Mænd“. Der er smag-<noinclude><references/></noinclude> 3byq33yylgkd81bqmj5frmrkyhh9ji6 104 145627 339962 339607 2026-10-15T14:47:23Z Øystein Tvede 3938 339962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fulde Ting, interessante Ting, gode Ting. Men hvad er Indholdet af dette Foredrag? {{sp|At man kan lære noget af store Mæn|d}}. Hvilken slaaende Sandhed! Men jeg kendte den Sandhed ti Aar før jeg blev konfirmeret. Sidde en Time og faa høre, at man kan lære noget af store Mænd! Tænk paa det, en hel Time! Og alligevel er der ingen Grund til at tro, at Emerson dengang keded sine Tilhørere, ligesaalidt som man nu keder sig ved at læse hans Foredrag; han har nemlig været interessant, han har sagt Ting. Han vover sig i den Grad langt frem med den Gudsens Sandhed, at man kan lære noget af store Mænd, at han slaar absolut fast, at „Manden simpelthen danner Mænd“. Denne Lære ruinerer han rigtignok selv paa Side 122 i den samme Bog i en Afhandling om Shakespeare; men det er yderst morsomt at iagttage, hvorledes han argumenterer, og han har vor udelte Opmærksomhed saalænge han taler. Manden danner Mænd. „Hvert Skib, som gaar til Amerika, sejler efter Kolumbus’s Kort, hvert Digterværk er Homers Debitor.“ „Platon er Filosofi, Filosofi er Platon. Fra Platon stammer alle Ting, som endnu skrives og debatteres af Tænkere. St. Augustin, Kopernikus, Newton, Behmen, Swedenborg, Goethe er allesammen Platons Skyldnere og taler efter<noinclude><references/></noinclude> 9luhkpai25eyviaf2dkk0482rowoek5 104 145629 339963 339609 2026-10-15T14:50:50Z Øystein Tvede 3938 339963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>venter forgæves; her bukker Emerson og gaar. Og Læseren staar tilbage med Favnen fuld af de sagte Ting; de har ikke dannet et Billede, de er smaa, fine Mosaiktavler i pragtfuldt Virvar. Skulde jeg forsøge at angive Emersons Hovedmangler som Kritiker, vilde jeg først og fremst nævne hans uudviklede {{sp|psykologisk|e}} Sands, og derpaa hans overudviklede {{sp|moralsk|e}}. Han har altfor skematiske Forestillinger om en Bog og et Menneske. De smaa sjælelige Rørelser, de fine Viljes- og Instinktsytringer, Subtilitetslivet med alle dets navnløse Fortoninger, har han intet Øje for; han forstaar intelligent og rigtigt en given Handling, men ikke Handlingen i dens Vorden. Han glider omkring en Bog og trækker Traade ud af den, uden at sé, at Bogen er et Væv. (Sé bl. a. hans Betragtning over ''Wilhelm Meister''.) Med en Forfatter bærer han sig ad paa samme Maade, han sér ham stykke- og momentvis, griber ham i Kraven ved en Akt, kaster sig over ham ved et Aarstal og lader ham baade før og bagefter i Ro. Denne Mangel paa psykologisk Indsigt gør, at man i Emersons Kritik aldrig faar det rammende Ord, det Pennestrøg, som skaber en levende Skikkelse. Han er ikke. selv bleven meddelt Emnets Liv og magter selvfølgelig ikke at meddele det til andre. Selv i<noinclude><references/></noinclude> 6ydirc1mw9z3lzcdzu58kzknotuq4vp 339964 339963 2026-10-15T14:51:41Z Øystein Tvede 3938 339964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>venter forgæves; her bukker Emerson og gaar. Og Læseren staar tilbage med Favnen fuld af de sagte Ting; de har ikke dannet et Billede, de er smaa, fine Mosaiktavler i pragtfuldt Virvar. Skulde jeg forsøge at angive Emersons Hovedmangler som Kritiker, vilde jeg først og fremst nævne hans uudviklede {{sp|psykologisk|e}} Sands, og derpaa hans overudviklede {{sp|moralsk|e}}. Han har altfor skematiske Forestillinger om en Bog og et Menneske. De smaa sjælelige Rørelser, de fine Viljes- og Instinktsytringer, Subtilitetslivet med alle dets navnløse Fortoninger, har han intet Øje for; han forstaar intelligent og rigtigt en given Handling, men ikke Handlingen i dens Vorden. Han glider omkring en Bog og trækker Traade ud af den, uden at sé, at Bogen er et Væv. (Sé bl. a. hans Betragtning over ''Wilhelm Meister''.) Med en Forfatter bærer han sig ad paa samme Maade, han sér ham stykke- og momentvis, griber ham i Kraven ved en Akt, kaster sig over ham ved et Aarstal og lader ham baade før og bagefter i Ro. Denne Mangel paa psykologisk Indsigt gør, at man i Emersons Kritik aldrig faar det rammende Ord, det Pennestrøg, som skaber en levende Skikkelse. Han er ikke selv bleven meddelt Emnets Liv og magter selvfølgelig ikke at meddele det til andre. Selv i<noinclude><references/></noinclude> 3d4v3ux7nn4gz9pwg7dt9lkeawctgce 104 145630 339965 339610 2026-10-15T14:52:16Z Øystein Tvede 3938 339965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Afhandlingen om Platon, hvis Væsen han har trængt dybest ind i, er Emersons psykologiske Begribelse yderst overfladisk; Afhandlingen blev en Lovsang, en Panegyrik, men en Karakteristik blev den ikke. En Forfatter er ikke forklaret med, at man siger fortræffelige Ting i Forbindelse med hans Navn og fylder en Essay med fin Ordmosaik i Virvar ― dét er ikke Manden, Mennesket. Har Emerson saaledes ikke engang til Nødtørft det psykologiske Kendskab, har han til Gengæld den moralske Følelse i Overmaal. Han er Puritaner, han er Asiater, Fetischdyrker. Fra Tilbedelsen af en ortodoks Fetisch, gik han over til Tilbedelsen af en moderniseret; men ligesom Muselmanden vedblev han med til sin sidste Dag at vende Øjnene mod Østen, naar han knæled. Moralen var og blev hans Grundinstinkt; den var ham medfødt, den var hælet ham ind i Blodet gennem en Række af Generationer; Emersons Forfædre var i samfulde 8 uafbrudte Slægtled Præster, og selv erklærer han med en Selvfølelse, som man faar Medlidenhed med, at han „smager af Jorden“. Man læser da i Virkeligheden heller ikke langt i Emersons Arbejder, før man fornemmer, hvor ramt han smager af Jorden. Denne Mand, som en stor Nation har maattet have til literær Dommer og Chef i firti Aar, optræder i<noinclude><references/></noinclude> 8izec04hkow25wtagslg4pzv6arb8um 104 145631 339966 339611 2026-10-15T14:56:03Z Øystein Tvede 3938 339966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kritiken som den, der er en speciel Røst i Herrens Navn, som den kritiske Gudsmand, der tager Synden paa Spiddet og foreviser den til Skræk og Advarsel, som en bitte Goliat væbnet med en Smule bibelsk Asenkæft, hvormed han fægter: Ingen Brøde, ingen Udyd, ingen Skyld, ingen menneskelig vildfarelse saalænge jeg er Ralph Waldo Emerson i Huset! Moralen har sat Sump i denne fortræffelige Mands Hoved og beskadiget hans kritiske Evne. Han ynker Voltaire, fordi denne sagde om „den gode Jesus“ : „Lad mig aldrig høre den Mands Navn mér“; han citerer og paaberaaber sig Veda, Bhagavat, Geta, Akhlak-y-Jalaly, Vishnu Purana, Krishna, Yoganidra, Koranen og Bibelen i æstetiske og filosofiske Definitioner; han beklager Shakespeares letsindige Liv med en pastoral Fromhed, som gør al Snor-Rettænkenhed Ære. Dette Menneske, som fordømmer alt daarligt og latterligt og applauderer begejstret det gode og brave i Livet, har ført en Literatur i en halv Levealder i et Land som Amerika, hvor Livet leves saa syndigt umoralsk, og hvor man ― udenfor Boston ― simpelthen giver al Bibeldyd en god Dag. Emerson tør maaske med Billighed sammenlignes med Englands {{sp|John Ruski|n}}, med hvem han i moralsk Henséende har mest tilfælles, men hvis æstetiske<noinclude><references/></noinclude> ahz9mfc5td8r9khtenzxjh2nahmmfwk 104 145633 339967 339613 2026-10-15T15:01:36Z Øystein Tvede 3938 339967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>totale Mangel paa Ironi er den højeste „rene Sandhed“, jeg kender. Vil man nu vide, hvorledes han kritiserer {{sp|Shakespear|e}}, da læse man ''Representative men'' fra Side 115. Shakespeare er — til at begynde med — „den største Dramatiker i Verden“. Derpaa er „Shakespeares Aand den Horisont, udenfor hvilken vi endnu ikke kan skue“; „hans Arbejder synes faldne ned til ham fra Himlen“; „han har skrevet Arierne til al moderne Musik“; „hans Midler er lige saa beundringsværdige som hans Hensigter“; „i producerende Kraft, i Skaberevne har han ikke sin Lige“; „vor Literatur, Filosofi, Tænkning shakesperiseres“. {{sp|Taine|s}} Panegyrik over Shakespeare er Kritik i Forhold til dette! — Nu paaviser Emerson efter en engelsk Forfatter Shakespeares vidunderlige Evne til at stjæle baade Indhold og Tekst allevegne fra til sine Dramaer; han gør den forøyrigt noget vovede Paastand, at „visselig ingen af Shakespeares Dramaer er hans egen Opfindelse“; han citerer, at af 6,043 Linjer i ''Henrik VI'' er 1,771 Linjer skrevne af en anden, 2,878 skrevne af en anden, men omskrevne af Shakespeare, og endelig kun 1,899 skrevne af Shakespeare selv. Hvorledes faar nu Emerson disse Oplysninger til at stemme overens med Shakespeares „Skaberevne uden Lige“, med<noinclude><references/></noinclude> o7u6dxyx9678q0sjrwfivj7ddmkh7ye 339968 339967 2026-10-15T15:02:12Z Øystein Tvede 3938 339968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>totale Mangel paa Ironi er den højeste „rene Sandhed“, jeg kender. Vil man nu vide, hvorledes han kritiserer {{sp|Shakespear|e}}, da læse man ''Representative men'' fra Side 115. Shakespeare er — til at begynde med — „den største Dramatiker i Verden“. Derpaa er „Shakespeares Aand den Horisont, udenfor hvilken vi endnu ikke kan skue“; „hans Arbejder synes faldne ned til ham fra Himlen“; „han har skrevet Arierne til al moderne Musik“; „hans Midler er lige saa beundringsværdige som hans Hensigter“; „i producerende Kraft, i Skaberevne har han ikke sin Lige“; „vor Literatur, Filosofi, Tænkning shakesperiseres“. {{sp|Taine|s}} Panegyrik over Shakespeare er Kritik i Forhold til dette! — Nu paaviser Emerson efter en engelsk Forfatter Shakespeares vidunderlige Evne til at stjæle baade Indhold og Tekst allevegne fra til sine Dramaer; han gør den forøvrigt noget vovede Paastand, at „visselig ingen af Shakespeares Dramaer er hans egen Opfindelse“; han citerer, at af 6,043 Linjer i ''Henrik VI'' er 1,771 Linjer skrevne af en anden, 2,878 skrevne af en anden, men omskrevne af Shakespeare, og endelig kun 1,899 skrevne af Shakespeare selv. Hvorledes faar nu Emerson disse Oplysninger til at stemme overens med Shakespeares „Skaberevne uden Lige“, med<noinclude><references/></noinclude> obfzzxoabqpt8vgtbf8ps3an7cdhdqp 104 145634 339969 339614 2026-10-15T15:03:31Z Øystein Tvede 3938 339969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hens „beundringsværdige Midler“ og med den {{sp|sagte Tin|g}}, at hans Arbejder er „faldne ned til ham fra Himlen“? Jo, siger Emerson, „al Originalitet er relativ“, siger han; „hver Tænker er tilbageskuende“ (''retrospective''). „Det er let at se“, siger han videre, „at hvad der er bedst skrevet eller gjort af Genier i Verden ikke er én Mands Værk, men er frembragt ved Tusinders Arbejde.“ — Hyor blir det mu af hans Platon? Og Mand danner jo Mænd? — Nu tænker han en Stund paa denne relative Originalitet, og saa fortsætter han: „Det lærde Legislaturmedlem i Westminster eller Washington taler og stemmer for Tusinder“. Hvilket er et Eksempel paa, at al Originalitet er relativ og hver Tænker tilbageskuende! Han lader det imidlertid ikke blive derved, han har flér Beviser; nu stejler Asiateren i ham, Fetisch’en viser sig for hens Syn, Kritikeren forsvinder og Præston staar tilbage. Paa samme Side, som han i en {{sp|literæ|r}} Afhandling griber en Forfatter i Tyveri, faar han nemlig Anledning til at give følgende Oplysninger — om {{sp|Bibele|n}}: „Vor engelske Bibel er en vidunderlig Prøve paa Styrken og Musiken i det engelske Sprog. Men den blev ikke skreven af én Mand og paa én Gang; Aarhundreder og Kirker bragte den til Fuldkommenhed. Der har aldrig været en Tid,<noinclude><references/></noinclude> lcm9ujxv8ktetpp0e3jgo7c9c2y0n3o 339970 339969 2026-10-15T15:03:47Z Øystein Tvede 3938 339970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hens „beundringsværdige Midler“ og med den {{sp|sagte Tin|g}}, at hans Arbejder er „faldne ned til ham fra Himlen“? Jo, siger Emerson, „al Originalitet er relativ“, siger han; „hver Tænker er tilbageskuende“ (''retrospective''). „Det er let at se“, siger han videre, „at hvad der er bedst skrevet eller gjort af Genier i Verden ikke er én Mands Værk, men er frembragt ved Tusinders Arbejde.“ — Hvor blir det mu af hans Platon? Og Mand danner jo Mænd? — Nu tænker han en Stund paa denne relative Originalitet, og saa fortsætter han: „Det lærde Legislaturmedlem i Westminster eller Washington taler og stemmer for Tusinder“. Hvilket er et Eksempel paa, at al Originalitet er relativ og hver Tænker tilbageskuende! Han lader det imidlertid ikke blive derved, han har flér Beviser; nu stejler Asiateren i ham, Fetisch’en viser sig for hens Syn, Kritikeren forsvinder og Præston staar tilbage. Paa samme Side, som han i en {{sp|literæ|r}} Afhandling griber en Forfatter i Tyveri, faar han nemlig Anledning til at give følgende Oplysninger — om {{sp|Bibele|n}}: „Vor engelske Bibel er en vidunderlig Prøve paa Styrken og Musiken i det engelske Sprog. Men den blev ikke skreven af én Mand og paa én Gang; Aarhundreder og Kirker bragte den til Fuldkommenhed. Der har aldrig været en Tid,<noinclude><references/></noinclude> qo01tiu2n8stn6x2o06bd58jz9hqhcr 339971 339970 2026-10-15T15:04:10Z Øystein Tvede 3938 339971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hens „beundringsværdige Midler“ og med den {{sp|sagte Tin|g}}, at hans Arbejder er „faldne ned til ham fra Himlen“? Jo, siger Emerson, „al Originalitet er relativ“, siger han; „hver Tænker er tilbageskuende“ (''retrospective''). „Det er let at se“, siger han videre, „at hvad der er bedst skrevet eller gjort af Genier i Verden ikke er én Mands Værk, men er frembragt ved Tusinders Arbejde.“ — Hvor blir det nu af hans Platon? Og Mand danner jo Mænd? — Nu tænker han en Stund paa denne relative Originalitet, og saa fortsætter han: „Det lærde Legislaturmedlem i Westminster eller Washington taler og stemmer for Tusinder“. Hvilket er et Eksempel paa, at al Originalitet er relativ og hver Tænker tilbageskuende! Han lader det imidlertid ikke blive derved, han har flér Beviser; nu stejler Asiateren i ham, Fetisch’en viser sig for hens Syn, Kritikeren forsvinder og Præston staar tilbage. Paa samme Side, som han i en {{sp|literæ|r}} Afhandling griber en Forfatter i Tyveri, faar han nemlig Anledning til at give følgende Oplysninger — om {{sp|Bibele|n}}: „Vor engelske Bibel er en vidunderlig Prøve paa Styrken og Musiken i det engelske Sprog. Men den blev ikke skreven af én Mand og paa én Gang; Aarhundreder og Kirker bragte den til Fuldkommenhed. Der har aldrig været en Tid,<noinclude><references/></noinclude> 35dsvmmsj6qyru87br8oxdvnbcvuwer 339972 339971 2026-10-15T15:04:50Z Øystein Tvede 3938 339972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hens „beundringsværdige Midler“ og med den {{sp|sagte Tin|g}}, at hans Arbejder er „faldne ned til ham fra Himlen“? Jo, siger Emerson, „al Originalitet er relativ“, siger han; „hver Tænker er tilbageskuende“ (''retrospective''). „Det er let at se“, siger han videre, „at hvad der er bedst skrevet eller gjort af Genier i Verden ikke er én Mands Værk, men er frembragt ved Tusinders Arbejde.“ — Hvor blir det nu af hans Platon? Og Mand danner jo Mænd? — Nu tænker han en Stund paa denne relative Originalitet, og saa fortsætter han: „Det lærde Legislaturmedlem i Westminster eller Washington taler og stemmer for Tusinder“. Hvilket er et Eksempel paa, at al Originalitet er relativ og hver Tænker tilbageskuende! Han lader det imidlertid ikke blive derved, han har flér Beviser; nu stejler Asiateren i ham, Fetisch’en viser sig for hens Syn, Kritikeren forsvinder og Præsten staar tilbage. Paa samme Side, som han i en {{sp|literæ|r}} Afhandling griber en Forfatter i Tyveri, faar han nemlig Anledning til at give følgende Oplysninger — om {{sp|Bibele|n}}: „Vor engelske Bibel er en vidunderlig Prøve paa Styrken og Musiken i det engelske Sprog. Men den blev ikke skreven af én Mand og paa én Gang; Aarhundreder og Kirker bragte den til Fuldkommenhed. Der har aldrig været en Tid,<noinclude><references/></noinclude> d2ypwscj4xbgijgu4yjnewgux8y76ir 104 145641 339973 339621 2026-10-15T15:14:30Z Øystein Tvede 3938 339973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>finder ingen Skyld hos ham, fordi han havde den Ejendommelighed at forære sig selv, hvad der tilhørte andre; derimod er han utilfreds med ham fordi han var „lystig“ (''jovial''). Paa Side 126 i den samme Afhandling refererer han imidlertid det „Faktum“, at Shakespeare var „i alle Henséender en god Ægtemand“. Hvori var han da „lystig“? Endelig, efter at have godtgjort meget omstændeligt Shakespeares tyvagtige Vaner, kalder Emerson ham dog den „største Digter“; ikke tilfreds hermed, tager han en end drøjere Mundfuld om Shakespeare Mennesket. Emerson er lidet hensynstagende baade i sin Beundring og i sin Misbilligelse; han flyder over, gaar af Led. Han beundrer Shakespeare, han besynger Shake speare, han gør ham endog til {{sp|Menneskenes Mennesk|e}} — i samme Aandedrag, som han paa det dybeste misbilliger netop Mennesket Shakespeares „lave, vanhellige Liv“. Føj sam hertil, at han her siger, at Shakespeare „benytted sit Geni i den offentlige Forlystelses Tjeneste" i en {{sp|dadlend|e}} Betydning — efterat han har forherliget ham som den „subtileste Skribent“, hvis Værker er „Skabelser, der synes faldne ned til ham fra Himlen“. Det er denne holdningsløse Evne, Emerson har, til av {{sp|sige Tin|g}}. Hans Kritik er mig lidt<noinclude><references/></noinclude> qx6v2qupo0wha1vq2kj80qwyixqv738 339974 339973 2026-10-15T15:14:56Z Øystein Tvede 3938 339974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>finder ingen Skyld hos ham, fordi han havde den Ejendommelighed at forære sig selv, hvad der tilhørte andre; derimod er han utilfreds med ham fordi han var „lystig“ (''jovial''). Paa Side 126 i den samme Afhandling refererer han imidlertid det „Faktum“, at Shakespeare var „i alle Henséender en god Ægtemand“. Hvori var han da „lystig“? Endelig, efter at have godtgjort meget omstændeligt Shakespeares tyvagtige Vaner, kalder Emerson ham dog den „største Digter“; ikke tilfreds hermed, tager han en end drøjere Mundfuld om Shakespeare Mennesket. Emerson er lidet hensynstagende baade i sin Beundring og i sin Misbilligelse; han flyder over, gaar af Led. Han beundrer Shakespeare, han besynger Shakespeare, han gør ham endog til {{sp|Menneskenes Mennesk|e}} — i samme Aandedrag, som han paa det dybeste misbilliger netop Mennesket Shakespeares „lave, vanhellige Liv“. Føj sam hertil, at han her siger, at Shakespeare „benytted sit Geni i den offentlige Forlystelses Tjeneste" i en {{sp|dadlend|e}} Betydning — efterat han har forherliget ham som den „subtileste Skribent“, hvis Værker er „Skabelser, der synes faldne ned til ham fra Himlen“. Det er denne holdningsløse Evne, Emerson har, til av {{sp|sige Tin|g}}. Hans Kritik er mig lidt<noinclude><references/></noinclude> 8fj6veksa50qyyk1whsgwmb97my1a0a 339975 339974 2026-10-15T15:15:33Z Øystein Tvede 3938 339975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>finder ingen Skyld hos ham, fordi han havde den Ejendommelighed at forære sig selv, hvad der tilhørte andre; derimod er han utilfreds med ham fordi han var „lystig“ (''jovial''). Paa Side 126 i den samme Afhandling refererer han imidlertid det „Faktum“, at Shakespeare var „i alle Henséender en god Ægtemand“. Hvori var han da „lystig“? Endelig, efter at have godtgjort meget omstændeligt Shakespeares tyvagtige Vaner, kalder Emerson ham dog den „største Digter“; ikke tilfreds hermed, tager han en end drøjere Mundfuld om Shakespeare Mennesket. Emerson er lidet hensynstagende baade i sin Beundring og i sin Misbilligelse; han flyder over, gaar af Led. Han beundrer Shakespeare, han besynger Shakespeare, han gør ham endog til {{sp|Menneskenes Mennesk|e}} — i samme Aandedrag, som han paa det dybeste misbilliger netop Mennesket Shakespeares „lave, vanhellige Liv“. Føj sam hertil, at han her siger, at Shakespeare „benytted sit Geni i den offentlige Forlystelses Tjeneste" i en {{sp|dadlend|e}} Betydning — efterat han har forherliget ham som den „subtileste Skribent“, hvis Værker er „Skabelser, der synes faldne ned til ham fra Himlen“. Det er denne holdningsløse Evne, Emerson har, til at {{sp|sige Tin|g}}. Hans Kritik er mig lidt<noinclude><references/></noinclude> 2zkdqerj3eleyvf3i9n6z5gaq94w9a3 104 145642 339976 339622 2026-10-15T15:15:59Z Øystein Tvede 3938 339976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for uvedkommende og lidt for billig; det er en Kritik, der hviler helt igennem paa en erhvervet Dannelse, istedetfor paa særligt udrustede Naturanlæg. Emersons Styrke er Forstanelsen gennem Moral; han er Taleren i Kritiken; hans kritiske Talent er derfor væsentligt et literært. Han kan skrive en Essay om hvad det skal være, han kan vælge et Ewne som „Uendelige Gud“ eller et temmelig modsat Emne som „Tobak, et Middel mod Arsenik“, — hans betydelige literære Anlagthed sættes i Sving, og han er lige interessant i Mystik som i Realitet. Emersons Evne til at skrive en Artikel under en Overskrift, hans Gave at kunne sige Ting, er ingen Hemmelighed for ham selv; han vedkender sig den paa flerfoldige Steder i sine Afhandlinger, og anerkender den som en Skribents fornemste Gave. Om Shakespeare siger han saaledes (''Representative men''): Shakespeares Hovedfortjeneste kan sammenfattes i ét ved at sige, at han bedre end alle andre Mennesker forstod det engelske Sprog og kunde sige, hvad han vilde“. Om Emerson kan man sige: Han forstod det engelske Sprog og kunde sige, hvad han vilde; han kunde endog i en Afhandling sige en selve {{sp|Emne|t}} uvedkommende Ting, som han dog, netop i Kraft af sin literære Begavelse, forstod at gøre {{sp|Afhandlinge|n}} som<noinclude><references/></noinclude> h1mjuovltmnsz8llybti4vydbo4fkpm 339977 339976 2026-10-15T15:16:14Z Øystein Tvede 3938 339977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for uvedkommende og lidt for billig; det er en Kritik, der hviler helt igennem paa en erhvervet Dannelse, istedetfor paa særligt udrustede Naturanlæg. Emersons Styrke er Forstaaelsen gennem Moral; han er Taleren i Kritiken; hans kritiske Talent er derfor væsentligt et literært. Han kan skrive en Essay om hvad det skal være, han kan vælge et Ewne som „Uendelige Gud“ eller et temmelig modsat Emne som „Tobak, et Middel mod Arsenik“, — hans betydelige literære Anlagthed sættes i Sving, og han er lige interessant i Mystik som i Realitet. Emersons Evne til at skrive en Artikel under en Overskrift, hans Gave at kunne sige Ting, er ingen Hemmelighed for ham selv; han vedkender sig den paa flerfoldige Steder i sine Afhandlinger, og anerkender den som en Skribents fornemste Gave. Om Shakespeare siger han saaledes (''Representative men''): Shakespeares Hovedfortjeneste kan sammenfattes i ét ved at sige, at han bedre end alle andre Mennesker forstod det engelske Sprog og kunde sige, hvad han vilde“. Om Emerson kan man sige: Han forstod det engelske Sprog og kunde sige, hvad han vilde; han kunde endog i en Afhandling sige en selve {{sp|Emne|t}} uvedkommende Ting, som han dog, netop i Kraft af sin literære Begavelse, forstod at gøre {{sp|Afhandlinge|n}} som<noinclude><references/></noinclude> q9rbm5ocb9lke8sagxgk7ngv1xjh8yl 339978 339977 2026-10-15T15:16:39Z Øystein Tvede 3938 339978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for uvedkommende og lidt for billig; det er en Kritik, der hviler helt igennem paa en erhvervet Dannelse, istedetfor paa særligt udrustede Naturanlæg. Emersons Styrke er Forstaaelsen gennem Moral; han er Taleren i Kritiken; hans kritiske Talent er derfor væsentligt et literært. Han kan skrive en Essay om hvad det skal være, han kan vælge et Emne som „Uendelige Gud“ eller et temmelig modsat Emne som „Tobak, et Middel mod Arsenik“, — hans betydelige literære Anlagthed sættes i Sving, og han er lige interessant i Mystik som i Realitet. Emersons Evne til at skrive en Artikel under en Overskrift, hans Gave at kunne sige Ting, er ingen Hemmelighed for ham selv; han vedkender sig den paa flerfoldige Steder i sine Afhandlinger, og anerkender den som en Skribents fornemste Gave. Om Shakespeare siger han saaledes (''Representative men''): Shakespeares Hovedfortjeneste kan sammenfattes i ét ved at sige, at han bedre end alle andre Mennesker forstod det engelske Sprog og kunde sige, hvad han vilde“. Om Emerson kan man sige: Han forstod det engelske Sprog og kunde sige, hvad han vilde; han kunde endog i en Afhandling sige en selve {{sp|Emne|t}} uvedkommende Ting, som han dog, netop i Kraft af sin literære Begavelse, forstod at gøre {{sp|Afhandlinge|n}} som<noinclude><references/></noinclude> ffyuc2u6uc3grlio70r9wh9e0sf1fow 104 145643 339979 339623 2026-10-15T15:18:15Z Øystein Tvede 3938 339979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Produkt vedkommende. I et filosofisk Foredrag om Platon, underholder han os literært i fem Minutter om Sokrates. Han gør det godt, stilfuldt, kvikt; han har al vor Opmærksomhed, og vi lytter igen: „{{sp|Sokrate|s}}, en Mand af simpel Herkomst, men ærlig nok, en Mand med en almindelig Historie, af en personlig Hæslighed saa stor, at den siden er bleven en Vittighed {{. . .|4}} Skuespillerne karrikered ham paa Scenen, Pottemagerne modellered hans stygge Hoved paa deres Stenkrukker. Han var en kold Fyr, der forened Humor med den fuldkomneste Selvbeherskelse. Dertil kommer hans Menneskekundskab; han gennomskued altid sin Mand og lagde ham blot i enhver Debat — og i Debatten var han umaadelig fornøjelig {{. . .|4}} De unge er uahmindelig kære i ham og indbyder ham til deres Fester, hvortil han gaar for Samtalens Skyld. Han kan ogsaa drikke; han har det stærkeste Hoved i Athen, og efterat han har Arukket alle under Bordet, gaar han bort som om intet var hændt, forat begynde en ny Dialog med en eller anden, som er ædru. Kortsagt, han var, hvad Folk paa Landet kalder {{sp|en gammel E|n}}. Han var overordentlig indtagen i Athen, han haded Træer, gik aldrig godvilligt udenfor Murene, kendte de gamle Titler, forstod at skælne mellem<noinclude><references/></noinclude> oxtj4mg3r8z5hairh91suhg9lg1occm 339980 339979 2026-10-15T15:19:07Z Øystein Tvede 3938 339980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Produkt vedkommende. I et filosofisk Foredrag om Platon, underholder han os literært i fem Minutter om Sokrates. Han gør det godt, stilfuldt, kvikt; han har al vor Opmærksomhed, og vi lytter igen: „{{sp|Sokrate|s}}, en Mand af simpel Herkomst, men ærlig nok, en Mand med en almindelig Historie, af en personlig Hæslighed saa stor, at den siden er bleven en Vittighed {{. . .|4}} Skuespillerne karrikered ham paa Scenen, Pottemagerne modellered hans stygge Hoved paa deres Stenkrukker. Han var en kold Fyr, der forened Humor med den fuldkomneste Selvbeherskelse. Dertil kommer hans Menneskekundskab; han gennomskued altid sin Mand og lagde ham blot i enhver Debat — og i Debatten var han umaadelig fornøjelig {{. . .|4}} De unge er ualmindelig kære i ham og indbyder ham til deres Fester, hvortil han gaar for Samtalens Skyld. Han kan ogsaa drikke; han har det stærkeste Hoved i Athen, og efterat han har Arukket alle under Bordet, gaar han bort som om intet var hændt, forat begynde en ny Dialog med en eller anden, som er ædru. Kortsagt, han var, hvad Folk paa Landet kalder {{sp|en gammel E|n}}. Han var overordentlig indtagen i Athen, han haded Træer, gik aldrig godvilligt udenfor Murene, kendte de gamle Titler, forstod at skælne mellem<noinclude><references/></noinclude> n6ng51q3kw3r45vq9ve9ddkdtprnhow 339981 339980 2026-10-15T15:19:26Z Øystein Tvede 3938 339981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Produkt vedkommende. I et filosofisk Foredrag om Platon, underholder han os literært i fem Minutter om Sokrates. Han gør det godt, stilfuldt, kvikt; han har al vor Opmærksomhed, og vi lytter igen: „{{sp|Sokrate|s}}, en Mand af simpel Herkomst, men ærlig nok, en Mand med en almindelig Historie, af en personlig Hæslighed saa stor, at den siden er bleven en Vittighed {{. . .|4}} Skuespillerne karrikered ham paa Scenen, Pottemagerne modellered hans stygge Hoved paa deres Stenkrukker. Han var en kold Fyr, der forened Humor med den fuldkomneste Selvbeherskelse. Dertil kommer hans Menneskekundskab; han gennomskued altid sin Mand og lagde ham blot i enhver Debat — og i Debatten var han umaadelig fornøjelig {{. . .|4}} De unge er ualmindelig kære i ham og indbyder ham til deres Fester, hvortil han gaar for Samtalens Skyld. Han kan ogsaa drikke; han har det stærkeste Hoved i Athen, og efterat han har drukket alle under Bordet, gaar han bort som om intet var hændt, forat begynde en ny Dialog med en eller anden, som er ædru. Kortsagt, han var, hvad Folk paa Landet kalder {{sp|en gammel E|n}}. Han var overordentlig indtagen i Athen, han haded Træer, gik aldrig godvilligt udenfor Murene, kendte de gamle Titler, forstod at skælne mellem<noinclude><references/></noinclude> 1w7mms91tx9e4d27hgbjyj3b2rk4exh 104 145647 339982 339627 2026-10-15T15:25:21Z Øystein Tvede 3938 339982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>andet dannet Menneske, er Anlæg af blot og bar literær Art. {{sp|Napoleo|n}} fremstiller han som „Verdensmanden“. „Han er ingen Helt i højere Forstand“. „Gademennesket vil finde hos ham de samme Egenskaber og Kræfter som hos andre Mennesker paa Gaden.“ „Selskabelighed, gode Bøger, hurtig Rejsebefordring, Dragter, Middage, Tjenere uden Tal, Personlighedsfylde, Evne til at realisere Idéer, den Stilling, han indtog som sine Omgivelsers Velgører, hans raffinerede Kunstsands, Glæde over Billeder, Musik, Statuer, Paladser, og konventionel Ære absolut alt, hvad der er et Menneskehjærte kært i det nittende Aarhundrede, det havde denne mægtige Mand“. „Napoleon var Alménmenneskets Afgud, fordi han i allerhøjeste Grad besad Alménmenneskets egne Egenskaber og Kræfter“. „Hos ham er intet Mirakler og intet Magi; han er en Arbejder i Messing, Træ, Jern, Jord, i Veje, Bygninger, Penge, Tropper, og er en meget fast og vis Arbejdsformand.“ „Han er modig, sikker, selvfornægtende, selvforsømmende, offrende alt for Sagens Skyld, Penge, Tropper, Generaler, og aldrig misledet, som almindelige Eventyrere, af Glorien af sine store Handlinger.“ Et Par Sider længere frem udkaster han af samme Napoleon et mér samlet Karakterids, der<noinclude><references/></noinclude> nluhw2z7ijzkk1x0bniu5648c1yspfg 104 145648 339983 339628 2026-10-15T15:27:02Z Øystein Tvede 3938 339983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dels er uligt det første, dels modsiger sig selv i de forskellige Linjer: „Bonaparte var enestaaende fattig paa Højmodighed. Det højest staaende Individ i den højest kultiverede Tid og Nation i verden har ikke den almindelige Fortjeneste at være sand og ærlig. Han er uretfærdig mod sine Generaler, egoistisk, monopoliserende, stjælende andre Mænds Fortjeneste af store Handlinger, saaledes fra Kellermann og Bernadotte {{. . .|4}} Han er en bundløs Løgner; hans officielle Organ ''Moniteurs'' og alle hans Bulletiner er fyldte kun af Ting, som han ønsked troet. Og værre endda. Han sad i sin fortidlige gamle Alder paa sin ensomme Ø og forfalsked koldt Faktaer, Dataer og Tal{{. . .|5}} Han var helt igennem uskrupuløs. Han kunde stjæle, bagtale, snigmyrde, drukne, forgifte, alt eftersom hans Interesser kræved det. Han havde intet Højsind, men blot og bart gement Had. Han var intensivt egennyttig, han var troløs, han spilled falsk i Kortspil, han var en rædsom Sladderhank og aabned andre Folks Breve; han gned sig henrykt i Hænderne, naar han saaledes havde opsnappet en Smule Hemmelighed om de Mænd eller Kvinder, der omgav ham, idet han skrød af, at „han vidste alt“. Han blanded sig ind i Affærer som Snittet paa Damernes Dragter<noinclude><references/></noinclude> dc6cwg0plwohpps2bohv6ult8afnijp 104 145651 339984 339632 2026-10-15T15:33:24Z Øystein Tvede 3938 339984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>eneste ny Tanke har {{sp|optage|t}} engang, intet, intet originalt Værk har forfattet, ― denne Mand er Amerikas eneste Filosof. I Encyklopædier og Leksikoner er han opført med følgende: „Emerson, R. W., nordamerikansk Digter og Filosof. Skrift: ''Representative men''.“ Hvorledes er det gaaet til, at Emersons Navn overhovedet er bleven nævnt i Forbindelse med Begrebet Tænkning? For det første, fordi han er den eneste, som repræsenterer den filosofiske Dannelse i det store Yankeeland, for det andet, fordi han virkelig ejer Betingelserne for at kunne bore sig ind i et Publikum ― han er i betydelig Grad literær, han kan skrive. Han har Essayistens lykkelige Evne, og han bruger den med Takt. Han kan forfatte de nydeligste Paradokser i et fint og tilbørligt lærd filosofisk Sprog; han er en Mester i at lave gode, afslebne Sentenser, i at arbejde i Mosaik. Han overrasker os i et dødt Øjeblik med en Sætning, der strider som en Silkefane i Vinden, han holder os klarvaagne med de eleganteste Selvmodsigelser, forbauser os med en kæk Paastand, udfordrer vor logiske Sands uden at blinke. Men en Tænker, det er han ikke. Han er for udvendig og for feminin. I en Afhandling bekender Emerson selv: „Det fornøjer mig at sige, hvad jeg tænker. Men spørger nogen<noinclude><references/></noinclude> drolph9oqbz2775pu4zcgejn7woiwlx 104 145656 339985 339839 2026-10-15T15:40:21Z Øystein Tvede 3938 339985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Platons Europahistorie noget nyt Element. Platon blev Europa og Filosofien og næsten Literaturen {{. . .}} Fra Platon kan man hente Beviser for begge sider af ethvert stort Spørgsmaal.“ Man eftergaa en Smule disse Udtalelser; de er atter karakteristiske for Emersons mærkelige Evne til at sige Ting. Overdrivelsen om Platon som Europa, Filosofien og Literaturen er af ingen Vigtighed og bør oversés; det er en {{sp|amerikans|k}} Overdrivelse og har Værd kun som Prøve paa god Yankeestil. Istedet derfor er det nyttigt at undersøge disse forskellige Sætningers logiske Indholdsværdi. Hvad der henrykker Emerson ved Platon er, at han er den {{sp|ufejlbar|e}} Tænker. Selv Europa har maattet fuldkomme hans Spaadomme og ikke afvige fra dem med noget „nyt Element“. Da Platon nu „staar midt mellem Sandheden og hver Mands Tanke“, maa hver Mand forbi eller gennem Platon, forat finde Sandheden. Til denne sande Platon kommer man da, men opdager, at hos ham finder man „Beviser for {{sp|begge side|r}} af Spørgsmaalene“, baade for og imod! Trods den ræsonnerende Gave, Platon saaledes maatte besidde, er hans Ræsonnement imidlertid „ikke noget Mesterstykke“, ikke som Sokrates’s var. Men alligevel er Platon saa meget mér end Sokrates<noinclude><references/></noinclude> hdk7kdvs12m8flh813riw5pvsmhvzt1 104 145658 339986 339641 2026-10-15T15:42:09Z Øystein Tvede 3938 339986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>3 — tre — Uger og i Rum 95 — fem og niti — Oktavsider. Efter nu paa det klareste at have vist, hvilken Originalitet Platon dog var, som havde entret fremmede Verdner og opstukket hele Verdensdeles Skæbne i sin Tanke — en Opstikning, som ingen før ham havde opstukket — gaar Emerson atter af Led og sætter sin amme Læser i en ny Kattepine. Sagen er den, at Emerson til syvende og sidst dog ikke er ganske pan det rene med, hvad Platon egentlig var original i. Hans Skrifter kunde lige saa snart være andres Skrifter; der var visselig ingen før ham, slet ingen før ham; men der kunde dog alligevel være en eller anden før ham! Han siger rent ud: „Naar vi berømmer Platon, saa synes det som om vi berømmer Citater fra Solon, Sophron, Philolaus.“ Og han lægger til: „Lad saa være. Hver Bog er et Citat, hvert Hus er et Citat fra alle Skoge, Miner og Stenbrud, og hvert Menneske er et Oitat fra alle sine Forfædre.“ Det Resultat, man herved tilsidst kommer til, er altsaa følgende: Oitatet Platon sad i et eiteret Hus og citered Citater fra Citaterne Solon, Sophron, Philolaus, for derved at lave et Citat, som {{sp|ingen før ha|m}} havde Part eller Andel i! — Man huske, at det efter Emersons egne Ord endog<noinclude><references/></noinclude> pvowqthdowvzcosvbqudm0rzvkt1mio 339987 339986 2026-10-15T15:42:35Z Øystein Tvede 3938 339987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>3 — tre — Uger og i Rum 95 — fem og niti — Oktavsider. Efter nu paa det klareste at have vist, hvilken Originalitet Platon dog var, som havde entret fremmede Verdner og opstukket hele Verdensdeles Skæbne i sin Tanke — en Opstikning, som ingen før ham havde opstukket — gaar Emerson atter af Led og sætter sin arme Læser i en ny Kattepine. Sagen er den, at Emerson til syvende og sidst dog ikke er ganske pan det rene med, hvad Platon egentlig var original i. Hans Skrifter kunde lige saa snart være andres Skrifter; der var visselig ingen før ham, slet ingen før ham; men der kunde dog alligevel være en eller anden før ham! Han siger rent ud: „Naar vi berømmer Platon, saa synes det som om vi berømmer Citater fra Solon, Sophron, Philolaus.“ Og han lægger til: „Lad saa være. Hver Bog er et Citat, hvert Hus er et Citat fra alle Skoge, Miner og Stenbrud, og hvert Menneske er et Oitat fra alle sine Forfædre.“ Det Resultat, man herved tilsidst kommer til, er altsaa følgende: Oitatet Platon sad i et eiteret Hus og citered Citater fra Citaterne Solon, Sophron, Philolaus, for derved at lave et Citat, som {{sp|ingen før ha|m}} havde Part eller Andel i! — Man huske, at det efter Emersons egne Ord endog<noinclude><references/></noinclude> biu19aqbd8lb4hx63s1isswu20luutv 339988 339987 2026-10-15T15:43:40Z Øystein Tvede 3938 339988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>3 — tre — Uger og i Rum 95 — fem og niti — Oktavsider. Efter nu paa det klareste at have vist, hvilken Originalitet Platon dog var, som havde entret fremmede Verdner og opstukket hele Verdensdeles Skæbne i sin Tanke — en Opstikning, som ingen før ham havde opstukket — gaar Emerson atter af Led og sætter sin arme Læser i en ny Kattepine. Sagen er den, at Emerson til syvende og sidst dog ikke er ganske paa det rene med, hvad Platon egentlig var original i. Hans Skrifter kunde lige saa snart være andres Skrifter; der var visselig ingen før ham, slet ingen før ham; men der kunde dog alligevel være en eller anden før ham! Han siger rent ud: „Naar vi berømmer Platon, saa synes det som om vi berømmer Citater fra Solon, Sophron, Philolaus.“ Og han lægger til: „Lad saa være. Hver Bog er et Citat, hvert Hus er et Citat fra alle Skoge, Miner og Stenbrud, og hvert Menneske er et Citat fra alle sine Forfædre.“ Det Resultat, man herved tilsidst kommer til, er altsaa følgende: Citatet Platon sad i et citeret Hus og citered Citater fra Citaterne Solon, Sophron, Philolaus, for derved at lave et Citat, som {{sp|ingen før ha|m}} havde Part eller Andel i! — Man huske, at det efter Emersons egne Ord endog<noinclude><references/></noinclude> a1wtoh0etxbw55090ckwguwc42jqyg5 104 145659 339989 339898 2026-10-15T15:44:37Z Øystein Tvede 3938 339989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er „let“ at se, at det bedste Skrift er „frembragt ved Tusinders Arbejde.“ Men nu røber Platons Skrifter jo en Forfatter, som har „trængt ind i Verdner, som Mennesker i Kødet ikke kan naa.“ Hvis da ikke Platon selv har forfattet sine Skrifter, hvormange Mennesker i Kødet kunde der saa paa en Slump være tilbage paa Jorderige dengang, da Platons Tusinder Arbejdere trængte ind i andre Verdner? Ialfald i Grækenland maa Mennesker i Kødet have været ganske sjeldne paa Platons Tid. Blot Sokrates, Stakkar, var nu et saadant Menneske, en „uvidende Gadedebattant“, som endnu gav sig af med at være i Kødet. Emerson maa have læst Platon ikke uden Udbytte. Han har fundet og tilegnet sig de „to Sider“ hos ham. Disse to Sider sætter ham saa istand til at sige de tosidigste Ting, en Tænker nogensinde har sagt i noget Land. Den samme Mand, som i én Essay er henrykt over denne Tosidighed hos Platon, erklærer i en anden Essay med lige stor Henrykkelse: „Jeg elsker Faktaer. En faktisk eksisterende Flue er mér værd end. en mulig eksisterende Engel.“ Og den Mand har paa begge Steder sagt en udmærket Ting. Hvad er nu altsaa Emersons Filosofi endelig og tilsidst? Endelig og tilsidst er Emersons Filosofi akkurat saaledes, som den nu er fremstillet,<noinclude><references/></noinclude> rw3up5t3lstbehbg599kpvcs80vcjla 339990 339989 2026-10-15T15:45:15Z Øystein Tvede 3938 339990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er „let“ at se, at det bedste Skrift er „frembragt ved Tusinders Arbejde.“ Men nu røber Platons Skrifter jo en Forfatter, som har „trængt ind i Verdner, som Mennesker i Kødet ikke kan naa.“ Hvis da ikke Platon selv har forfattet sine Skrifter, hvormange Mennesker i Kødet kunde der saa paa en Slump være tilbage paa Jorderige dengang, da Platons Tusinder Arbejdere trængte ind i andre Verdner? Ialfald i Grækenland maa Mennesker i Kødet have været ganske sjeldne paa Platons Tid. Blot Sokrates, Stakkar, var nu et saadant Menneske, en „uvidende Gadedebattant“, som endnu gav sig af med at være i Kødet. Emerson maa have læst Platon ikke uden Udbytte. Han har fundet og tilegnet sig de „to Sider“ hos ham. Disse to Sider sætter ham saa istand til at sige de tosidigste Ting, en Tænker nogensinde har sagt i noget Land. Den samme Mand, som i én Essay er henrykt over denne Tosidighed hos Platon, erklærer i en anden Essay med lige stor Henrykkelse: „Jeg elsker Faktaer. En faktisk eksisterende Flue er mér værd end en mulig eksisterende Engel.“ Og den Mand har paa begge Steder sagt en udmærket Ting. Hvad er nu altsaa Emersons Filosofi endelig og tilsidst? Endelig og tilsidst er Emersons Filosofi akkurat saaledes, som den nu er fremstillet,<noinclude><references/></noinclude> fnq8zg2f65cimnckqt8p0a6f6by5d2g 104 145662 339991 339645 2026-10-15T15:49:04Z Øystein Tvede 3938 339991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>flod citerer han desuden et Par Linjer i Fox’s Evighedssyn: „Og der var et Ocean af Mørke og Død, men tillige et uendeligt Ocean af Lys og Kærlighed, som overflød det af Mørke og Død.“ Ti er Sjælen udødelig! Med saadant moral-filosofisk Puslearbejde er Emerson bleven Tænker. Hans Lære er: en Sjæl i Kroppen, en Gud i Horisonten. Hvad han spørger efter hos Filosoferne er „Visdommen“ hos dem, hvad han ogsaa forklarer med „Morallæren“. Platons Visdom er uden alle Grændser, Behmens Visdom er „sund og skøn“, Swedenborgs er ham „behagelig“, Montaignes „umoralsk“, Shakespeares „utrolig“, ― han spørger efter Art og Beskaffenhed af Visdom. Som om en videnskabelig Filosofi var betinget af en bestemt Moral! Man kan træffe Folk, som lige saa snart kan tænke sig en Lastens Filosofi, som en Dydens. Emersons Moralfilosofi er nøjagtigt den samme som den, man kan træffe i alle unitariske Huspostiler, (sml. Parkers, Channings og andre Prækensamlinger). Hans Filosofi er forsaavidt den samme som den, man kan træffe hos alle skikkelige Mennesker, fra godslige Bubud til retskafne Hvalfangere. Emerson tilførte ikke Moralfilosofien nogen Tænker; men han tilførte den en Forkynder. Hans Aandsanlæg var overvejende literære; hvad enten han talte eller<noinclude><references/></noinclude> jb6kr3m1qfozhlqyd8tekjssp89ienl 104 145663 339992 339647 2026-10-15T15:50:45Z Øystein Tvede 3938 339992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skrev, var han et Talent. Fra ham henter hans Landsmænd Mottoer til deres allergodeste og uskyldigste Bøger. Han blev den amerikanske Moralmobs Æsop. Stundom har hans literære Talent dog ført ham paa vilde Veje; det er, naar han synes, han bør være dybsindig. Nu er man ganske vist vant til mangen ufattelig Storslagenhed i de Filosofers Skrifter; men det har Særinteresse at sé, hvorledes en lærd Yankee bærer sig ad med at være lærd. Et Par af Emersons orakelagtige Yttringer, hvori man har fundet Dybsind, lyder saa: „{{sp|Kundskab er den Viden, som vi ikke kende|r}}“. ― Det er saa sandt, saa sandt! Jeg forstaar rigtignok ikke et Ord af det; men Emerson har evig Ret heri. Ikke sandt, han vilde faaet Uret, hvis han havde sagt: Kendskab er den Kundskab, som vi ikke vide. Saa meget kan det gøre at stille en Ting paa Hovedet! ― Den anden Yttring er om muligt end mærkeligre: „{{sp|Detaljer er Melankol|i}}“. ― Javist er Detaljer Melankoli. Det véd enhver middels dannet Sporvognshest. Har man maaske nogensinde hørt, at Detaljer var en Bjærgkæde eller et Rullegardin? Ja, sér man der! Jeg vil sé paa den, som kan sige, at Detaljer ligner Melankoli mindre,<noinclude><references/></noinclude> gqbq6vdx6zsimojis0nhhi1ucug87o1 104 145667 339993 339656 2026-10-15T19:08:11Z Øystein Tvede 3938 339993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|{{stor|{{sp|DEN BILDENDE KUNST.}}}}}} {{--}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|MALERI OG SKULPTUR.}} {{Stor initial|G}}aar man nu over til Amerikas bildende Kunst, faar man nøjagtigt det samme Indtryk af den, at den er en Kunst, som trænger fremmed, impulsydende Vejledning. Ogsaa den er en Frugt modnet i Landets egen materialistiske Livsluft, indblæst Bostonklericiets Aand, baaret oppe af den massiveste Patriotisme. Amerikanerne er et Handelsfolk, som køber og sælger, hverken et kunstnerisk eller et kunstelskende Folk. Hvad der kommer i deres Vej af Vareomsætninger og Pengetransaktioner er deres Hjerne straks med paa, Kunstens Aand derimod svæver helt udenfor deres Forestillingskreds. De giver sig aldrig en stille Dag og tager sig aldrig Tid til at lytte. En ægte Yankee, en med den rette nationale Smag,<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> jixqmjrno7gw6d3ol69vlrg8auaqa9f 104 145670 339994 339659 2026-10-15T19:13:35Z Øystein Tvede 3938 339994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>der er seks, som har vundet et Ry og har fortjent det. Man kunde sikkert skrabe sammen et halvt Snes Talenter blandt deres egne og saa faa det resterende Antal Professorer andre Steder fra; men det er virkelig ikke til at nævne ― nationalt maa det være! Nu er der den karakteristiske Ting at lægge Mærke til herved, at saasnart der dukker op en Kunster af virkelig Betydning i Amerika, saa forlader han sit Land saasnart, han bare kan, han rejser til Europa. Af dette kunde Amerikas Forbudsmagere gøre sig en Pegepind, men det gør de ikke; de lader Kunstnerne fare. Følgen er saa den, at man staar tilbage paa Akademierne med gamle Mænd, som er forgamle til at rejse, og med unge, haabefulde Dilettanter ― som igen skal undervise unge, haabefulde Dilettanter. En amerikansk Kunstudstilling frembyder et meget forvirrende Skue. Der øves ingensomhelst Censur ved Optagelsen, og man kan derfor sé et Mesterstykke, en Genistreg fra et gammelt Kunstland ved Siden af den flaueste Talentløshed fra Dakotas Prærier. Hvem skulde ogsaa øve Censuren? Juryen bestaar i de allerfleste Tilfælder af Byens Borgmester og et Antal Pengemænd, Folk som har social Anséelse, fordi de er rige og tror hardt paa Gud, men som er uden<noinclude><references/></noinclude> tjvkx7uc3hvh3qgoo8qaw4chkv668ut 104 145673 339995 339662 2026-10-15T19:29:11Z Øystein Tvede 3938 339995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>venter dem, dumper ned paa Papiret, naar man skal skrive, sætter sig paa Lampeskærmen, klæber sig fast paa Datokalenderen paa Væggen, stritter sørgeligen ud i Verden med Lægge saa tynde, at det skærer en i Hjærtet at sé paa dem. Det er naturligvis ogsaa i en amerikansk Kunstudstilling noget godt i alt det slette, særlig da hvis Udstillingen omfatter hele Unionen. Det bedste i Amerikas Kunst er Landskabet; i den Art har Landet sine store gamle Navne, som staar fast, Mænd, som har naaet en ren Rutine i at male smukke Egetræer. I et ægte amerikansk Landskab er der nøjagtigt følgende at sé: En Pige, som mælker en Ko paa en grøn Eng foran en stor Skog mod et blaat Fjæld under en rén Himmel. Det er Maaneskinnet fra Literaturen i en ny Yttringsform. Dette Landskab gør de amerikanske Malere udenad, de snubler ikke paa et Straa, alt er glat og jævnt. Koen har Farver som en Kolibri, Skogen er en Skog af yderst pyntelige Træer, og de Fjælde ordner sig saa, at de hverken trykker Jordkloden under eller stikker Hul paa Himlen. ― Aa, man kunde ville ta i disse Fjældtoppe, forat faa dem til at stritte lidt rasende op mod Højden! Og man kunde faa Lyst til at give den Himmel en Sky!<noinclude><references/></noinclude> 96d4v1mrae9ketm7n6i08ekjjwf71h3 104 145675 339996 339840 2026-10-15T19:32:59Z Øystein Tvede 3938 339996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kommet, og længer kommer den ikke før den faar Vejledning. ― I Skulpturen er Amerika stærkest i Retning af Dyr: Kat og Hund er deres første og sidste Forvovenhed, kommer det højt, blir det til en Neger. En krigsklædt Indianer, en korsfæstet Kristus, en Buste af Washington er i den amerikanske Skulptur de atter og atter tilbagevendende Typer paa moderne Liv. Nu og da støder man paa en Gipsfigur, som man lægger Mærke til, fordi der er endel Bogstaver, et Vers gravet ind i Soklen. Figuren er en (godt tildækket) Kvindeskikkelse af usigelig Skønhed, en amerikansk Venus med et Liv saa tykt som en Barnehals, og Verset gør opmærksom paa, at saa smuk kan enhver Kvinde blive, som køber og drikker saa og saa mange Flasker af Ayers ''Sarsaparilla''. Gipsfiguren er et Avertissement for en Patentmedicin. ― Længer henne opdager man en Gruppe, en Kone, som vasker en halvstor Gut i Ansigtet, og et Vers tilkendegiver, at saa hvid som denne Gut kan enhver blive, som bruger en vis Sort Sæbe til sin Vask. Kunstværket er et Avertissement fra Pears’s Sæbefabrik i Brooklyn. Man misbilliger denne Profanation, man harmes maaske over, at Kunsten paa en saa direkte Maade gøres til Reklamens Tjener; men i samme<noinclude><references/></noinclude> 6ablu8qjobtlgq74448nvnachuvjdvt 104 145677 339997 339666 2026-10-15T19:39:46Z Øystein Tvede 3938 339997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>findes i hvert Fallitbo, besynges af hver Poet. I Amerika er hun det højeste, en Billedhugger forsøger at efterligne, i Paris er hun næsten Louvre. Jeg regner ikke hendes lange Hals, som kunde været kortere, jeg regner heller ikke hendes Drapperi, som er en Dekoration, et Drapperi, som skjuler istedetfor at dække; jeg tager hende som hun dér staar ― en Aabenbaring. Mine Følelser for hende er et indre æstetisk Glædesskrig, hun er en retlinjet Dejlighed næsten uden Lyde. Men Venus fra Milo staar min Sjæl for fjærn. Hun kan bruges til Bogmærke. Jeg véd aldrig paa noget Fisketorv at have truffet en Kvinde, hvis Ansigt har udtrykt saa inderlig lidet, som hendes. Naar et Menneske staar et Sted, saa staar det Menneske paa det Sted af en eller anden Grund ― Venus fra Milo staar paa sin Sokkel absolut uden nogensomhelst presserende Nødvendighed, staar der og er bare dejlig. Hun er en uaabnet, stejl Renhed; rører jeg hende, saa pletter jeg hende. Jeg elsker ikke den Dame, hun gør mig illusjonsløs, berøver mig al Trang, fylder mig med et øde, æstetisk Velbehag, som ikke beriger mig. En Arm mér, to Arme mér, vilde blot give hendes Legeme den Helhed, det mangler, ― Helhed i et Menneske, der udtrykker saa lidet. Med lidt Affektation og lidt digtende „Kunstforstaaelse“<noinclude><references/></noinclude> s190bu4td3yh863vq0h4yziq56bslbf 104 145679 339998 339668 2026-10-15T19:43:17Z Øystein Tvede 3938 339998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>plantagerne. Og Gruppen statuered et Eksempel paa det Frihedsmod og den Menneskekærlighed, Nordstaterne viste, da de satte disse Folk i Frihed. Kunstneren var Patriot, han blev fra den Tid af en meget betydelig Mand, fik Navn, Anséelse, Formue, Stilling. Men hans Gruppe fortalte ikke, at det samme Land, som dengang løste nogle Tusind Negre, holder den Dag idag 1 Million 119 Tusind af deres egne Børn som Slaver nede i deres egne Gruber ― det fortalte ikke Gruppen<ref>I Tallet er medtaget ogsaa de Smaabørn, som arbejder i Metalvarefabrikerne ― hvilke er end værre end Gruberne. Børnene er fra 6 til 15 Aar; blot i et enkelt Amt (i Luzerne ''county'') er der 3 Tusind af disse Smaa beskæftiget i Kulgruberne. Nede i disse er Gennemsnitsheden 95 Grader F.; det er fastsat ved Lov hvor lang Tid Børnene er pligtige til at opholde sig dernede ad Gangen; de faar saagodtsom ingen Skole, og den Betaling, de faar, svarer ikke engang forholdsvis til Sydstaternes Betaling til deres Negre. (Sé for Statistikens vedkommende ''North American Review'', 1884.) I det samme Land, hvor Børneslaveriet florerer saa usædvanlig stærkt, forsvarer man Emigrations-Restriktionen ogsaa som den Forholdsregel, der skal beskytte Landets egne Arbejdere mod Arbejdsløshed. Hvad om man gav Børnene fri, som man har frigjort Negrene? {{sp|De|n}} Forholdsregel vilde have til Følge, at 7 à 800 Tusind voksne Mænd sattes i Arbejde.</ref>.<noinclude><references/></noinclude> iegitggyke2450kojjucsebizf05n8o 104 145681 339999 339670 2026-10-15T20:51:43Z Øystein Tvede 3938 339999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vekslende Spil i Huden, men endog angaaende Muskler og hele Lemmer. Hvad Under da, at Venus fra Milo viser sig for en Yankeekunstner som den højeste æggende Dristighed! Tag Ørsted Park i København. Billedhuggerværker af den Nøgenhed, som der, en saaledes udstyret Park, med den Mangel paa Figenblade, vilde ikke paa nogen Betingelse blive taalt paa noget Sted i Amerika ― ikke om en By fik den gratis to Gange. Fra det moraljamrende Boston driver der indover Amerika en raa Snærperiets Aand, som farver og forfalsker baade Kunstnernes og Publikums Forestillinger. ― Mens nu Amerikanerne viser den mest samvittighedsfulde Rædsel for en Arm uden Ærme, en Læg uden Strømpe, er de imidlertid ganske ufatteligt sløve overfor den kunstneriske, den sjælelige Ublufærdighed, som breder sig i deres Kunst. Herhen regner jeg baade Detektivhistorierne og Spisesalsmalerierne, ja en god Del af den patriotiske Skulptur med. Man viger ikke tilbage for at byde Udstillingsgæster umulige Høns, bare fordi det er en Krøbling, som har forfattet disse Høns, og man finder det ganske i sin Orden, om der samler sig Beskuere omkring denne Tegning. Hos Kunsthandlerne kan man sé de løjerligste Billeder indsatte til Salgs, saasom vilde Elgsdyr paa Bjærgene, hver med sit<noinclude><references/></noinclude> tb7sdvtgk63rjldj4s8umt3qmnuyiac 104 145682 340000 339671 2026-10-15T20:53:32Z Øystein Tvede 3938 340000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Silkebaand om Hornet, eller en enkelt blank Stjærne, sét gennem et Vindu fra en Stue, hvor Alting staar i Middagslys. I St. Louis, Missouris Hovedstad og et af Unionens største Trafikcentrer, udstilled man for tre Aar siden bl. a. et Parti ''Cromo''-Billeder, hvoroaa man kunde finde forgyldt Vand, himmelblaa Sauer og Mennesker med rosenrøde Øjne. Naar Kunsten blir original paa den Maade, tier jo Beskueren, han blir slagen. Han maa blot ikke smile, altsammen er alvorligt ment. Han staar paa amerikansk Jord og betragter en amerikansk Kunstfortéelse; han maa nyde Kunstens Aabenbaringer, hvordan de end er, lige saa andægtigt, som han nyder Musiken fra de patriotiske Blikfløjter, der marcherer gennem Gaderne. Meget af Snærperiet i Amerikas Kunst kan forklares deraf, at et stort Flertal af dem, som sysler med Kunst, er {{sp|Kvinde|r}}. Denne Omstændighed har Betydning, den er en vejvisende Forklaring af et helt Folks Kunstanskuelse. Kvinderne i Amerika leder Kunsten i {{sp|dere|s}} Land, ligesom Tysklands Kvinder nu leder deres Literatur ― og lægger den øde ved deres Penneførhed. Enten er det Døttre af Rigmænd, som har lært sin Kunst i et af de 88 amerikanske Akademier, eller ogsaa er det gifte Koner, som af egen Drift, af Kedsomhed og af god Tone har<noinclude><references/></noinclude> hp1eddv1fccr786leid1gvfa3edj4mh 104 145686 340001 339676 2026-10-15T20:59:55Z Øystein Tvede 3938 340001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er en Spisesalsdekoration. Vil man minde om, at Europas Kunst dog har et Marked i Amerika, saa forholder det sig hermed, som det forholder sig med Amerikanernes Svaghed for europæiske Ordner og Titler; disse demokratiske Folk er nemlig ikke ligegyldige herfor. I Washington, Boston og New York er Rangsygen en lige saa udbredt Sygdom som Tandpine og Nervøsitet; bed om en moderne Washington-''Lady''’s Autografalbum, og man vil sé, hvormange Landes Rangspersoner, hun tæller blandt sine Bekendtskaber; der er Navne med de besynderligste Værdigheder foran. Jeg rejste hjem fra Amerika sidste Gang sammen med en Dame fra New York, hvis eneste Ærinde i Europa var at opsnuse en Smule Titel hos sin Tip Tip, for paa den Maade at skaffe sig Adgang til New Yorks Aristokrati. Uden et nyt Visitkort nytted det ikke at melde sig for hende, dertil var hun ikke rig nok. ― Paa samme Maade forholder det sig ogsaa med Amerika som Marked for europæisk Kunst. En Amerikaner kan først da kaldes rig, naar han har et schweitzisk Fjæld eller en italiensk Hyrde i sin Salon; det giver Huset Rang, det er en Titel. Men det er en Titel, som ikke adler. Disse kunstkøbende Amerikanere har havt Penger nok til at rejse en Tur til Europa med deres Familje, for paa Hotellerne i Paris og<noinclude><references/></noinclude> dj4tswz32frkzh5rahptrwpxvkz62ad 104 145689 340003 339855 2026-10-15T21:03:42Z Øystein Tvede 3938 340003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>{{c|{{stor|{{sp|SCENEKUNSTEN.}}}}}} {{--}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|I. SKUESPIL OG SKUESPILLERE.}} {{Stor initial|D}}en Kunst, Amerika har naaet højest i, er uden Tvivl Scenekunsten. Skuespillere har man derover af Rang, i Farcen, i den grove, nuanceløse Bajadskomik Talenter endog af høj Rang. Amerikanerne har ― udenfor Literaturen og endel af deres bildende Kunst ― en stærkt udviklet Realitetssants; der raser et Liv paa deres Scener. Der køres med Lokomotiver, sejles med Dampere, rides paa stejlende Heste, skydes med Kanoner og skydes med Revolvere ― aa, hvor der skydes; Krudtdampen er mangen Gang næsten ikke til at holde ud for de arme Tilskuere. Al den Livets Larm, som de amerikanske Aviser er fulde af, gaar igen paa de amerikanske Scener. Men der er jo forliden Kunst i denne brutale<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 9mywxr1w59bh0metq8appnlj3icwtjt 104 145691 340004 339686 2026-10-15T21:06:50Z Øystein Tvede 3938 340004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Støj, der sættes for grov Kraft paa at frembringe Virkning. Saa kører man Virkningen bort paa Lokomotiver, skyder den ned med Kanoner. Der er blot to, i Højden tre Teatre i hele Amerika, som har fast ansat Personale; Teatrene hyres ellers ud til rejsende Selskaber for en eller flere Aftener, i Regelen en Uge ad Gangen. Disse Selskaber rejser Aaret rundt med det samme Stykke; naar de i Aarets Løb har gaaet alle Amerikas Scener over, gør de Turen op igen det næste Aar, begyndende nede ved Atlanterhavet og endende ude ved Stillehavskysten. Der er ikke megen Anledning til at aagre med sit Pund Talent i disse omstrejfende Truper; man gør som Digterne, der lærer sine Ting engang og kan sine Ting. Saa meget mærkeligere er det derfor, at der under saadanne Forhold kan have fremstaaet sceniske Talenter af virkelig Betydning i Amerika. Foruden et Par Operasangerinder, som jo er uddannede i Europa og derfor er blevne opdragne under stadig fremmed Paavirkning, er der tre fremragende Tragikere, der næsten udelukkende har uddannet sig selv paa Amerikas egen Jord, det er Kean, Booth og Murphey. De to sidste har naaet en meget høj Grad af Efterligning af europæiske Shakespearefremstillere, og allerede dette er store, glædelige Ting<noinclude><references/></noinclude> 9zes190sw0yl2yoqgwmf85cgccml4yi 104 145692 340005 339687 2026-10-15T21:08:05Z Øystein Tvede 3938 340005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i et Land som Amerika, hvor man vægrer sig saa standhaftigt mod al fremmed Kunstindflydelse. {{sp|Boot|h}} har desuden paa sin Kunstnerbane havt et helt Folks Antipati at overvinde; det var nemlig hans Broder, som myrded Abraham Lincoln, og lidt bidrog jo denne Omstændighed til at hindre Kunstnerens Anerkendelse. Edvin Booth optræder nu ogsaa sjeldnere. Han har spillet sig en stor Formue til, desuden er han bleven gammel. Forøvrigt lever han saa uordentligt, at han ogsaa af den Grund blir mér og mér umulig. Han er en robust Natur, i sin Kunst. er han noget af Slagteren, i sit Liv elsker han de grove Nydelser han er Dranker. Man kan sé ham beruset i de sværeste Roller; men han spiller fortræffeligt saa længe han ikke slaar over i det skødesløse. Skulde man have et Ord at sige om {{sp|Murphey|s}} Ejendommeligheder som Kunstner, saa maatte det være, at han ― trods sin virkelig intelligente Gengivelse af flere af de shakespearske Skikkelser ― arbejder formeget inde paa Scenen, tager formegen Plads, gør formeget Indtryk af Dampkraft ― en Ejendommelighed, som er ham medfødt af Gud, da han er amerikansk Irlænder. Skuespiller Murphey skuespiller altfor meget, han er Rikard III i sit Ansigts Sved, han er Henrik IV<noinclude><references/></noinclude> a5qyfxsx9fg0zexwqv9uldcmzomnzbj 104 145696 340006 339692 2026-10-15T21:15:00Z Øystein Tvede 3938 340006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>den mindste Smaastadsscene herhjemme. Fejlen ligger ikke saa meget hos Skuespillerne, som i Skuespillet. Der er mange brugelige Kræfter paa de amerikanske Scener, som i hele deres Liv ikke faar andre Opgaver at klare end en Irlænders, en Negers. Et ægte amerikansk Skuespil hænger absolut slet ikke sammen fra først til sidst, det er sammensat af et Utal af Scener, som udgør smaa Skuespil for sig, og som ikke staar i nødvendig Forbindelse med den foregaaende og den efterfølgende. Det er ikke om at gøre at frembringe en Totalvirkning ― det skulde da være, naar man lader et Lokomotiv suse henover Scenen efter sidste Replik, ― hvad det gælder om er at fremstille de givne Situationer saaledes, at de hver for sig gør Indtryk og faar Tilskuerne til at klappe, græde eller lé. Det beror mindre paa Skuespillets Sammenhæng, end paa en morsom Dialog og paa de heldige Omstændigheder, Irlænderen faar vise sig i. Et Stykke med Begyndelse og Ende, en dramatisk Digtning, er saare sjelden at sé paa et amerikansk Teater, derfor laver man ogsaa Skuespil derover af de utænkeligste Ting. For nu ikke at nævne „Onkel Toms Hytte“, „Oliver Twist“ og „Slaget ved Atlanta“ ― Amerikanerne laver Skuespil endog af Chicago-Anarkisterne; de kunde lave Skuespil<noinclude><references/></noinclude> tjpr4fxkbtgqw87dvokw0m24dsxmno6 104 145699 340007 339695 2026-10-15T21:19:25Z Øystein Tvede 3938 340007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Dette Landskab var stendødt; det eneste levende deri var, foruden Solen, en Mand. Denne Mand skulde over et af Fjældene i Baggrunden, for bagenfor det Fjæld boed hans Elskede. Og Manden gav sig til at gaa. ― Naar det nu er en Mand, som skal over et Fjæld, og det er en Mand med alle sine fem, saa gaar han saa meget som muligt i én Retning. Men det gjorde ikke denne Mand. Han gik hid og did inde i Papskogen, forat vise Publikum at han gik, forbi Papfuglene, som ikke rørte sig af Stedet for ham, forbi et Klippestykke, som rysted i sine Grundvolde ved hans Trin, passered en Papbæk, som han slap tørskoet over, fór forbi Urnøglen, vendte om, gik som en rasende, stræved som en besat, hid og did, hid og did ― endelig forsvandt han ind i en Kullisse. Til dæmpet Musik sank saa tilsidst Solen, og Natten faldt ind. En Scene gik, en Scene paa 8 Minutter; i det derpaa følgende Optrin var Manden allerede kommet tilbage, og i en Monolog paa en halv Mil beretter han saa sig selv og Publikum, hvorlunde han nu havde tilbagelagt den lange Rejse hinsides Fjældene ― hvad hvert Menneske i Teatret kunde dø paa, at han {{sp|ikk|e}} havde gjort. Hvad Amerikanerne er komplet uvidende om, er en {{sp|glidend|e}} Scene, der gør det muligt for<noinclude><references/></noinclude> 1uc3gcxyqdgngk5sijkod80fpy8l85c 104 145701 340008 339702 2026-10-15T21:27:03Z Øystein Tvede 3938 340008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude><section begin="1"/>en saadan Udstyrskunst som den, Ludvig af Bayeren skabte, kunde de blot ane en saadan forførende Herlighed som de glidende Félandskaber i ''Urvasi'', saa vilde de maaske tale med mindre Bogstaver om deres egen overdaadigt pragtfulde Papskog. Men den Kunst kender ikke Yankeerne, og de vil ikke kende den; de vil heller ikke paa dette Kunstomraade lade sig belære. Deres Selvgodhed er konsekvent til det yderste. {{---}} <section end="1"/> <section begin="2"/>{{c|{{stor|II. FREMMEDFJENSKAB.}}}} Der staar i vore Aviser nu og da, at Dags Dato gik Ibsens „Gengangere“ over Scenen i den Stad New York, at en anden Dags Dato spilledes Sardou i en af de vestligre Byer. Dette er halve Sandheder. Jeg taler lidt af Erfaring og lidt af Medviden. „Gengangere“ har {{sp|aldri|g}} været opført i New York, og Sardou har {{sp|aldri|g}} været spillet i en eneste amerikansk By.<ref>Undtagen naar Sarah Bernhardt har havt Sardous Stykker paa sit Tourné-Repertoire.</ref> Af<section end="2"/><noinclude><references/></noinclude> 45li42qw3xvy2e17ogj1ff4gmcvtplg 104 145706 340009 339708 2026-10-15T21:33:19Z Øystein Tvede 3938 340009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>neriske Hensyn, kun af politiske. Begge disse Blade er nemlig frihandelsvenlige og maa i Egenskab af saadanne bekæmpe al Beskyttelsestold i hvilkensomhelst Form, den yttrer sig. ''New York Herald'' skriver endog: „Vi holder ikke {{rettelse|Besyttelsestold|Beskyttelsestold}} for en Velsignelse for os, men skal den endelig indføres, lad os da tage Skridtet fuldt ud.“ En Bevægelse, der ledes af Amerikas mest bekendte Kunstnere, Booth, Jefferson, Barret og en Middelmaadighed ved Navn Boucicault, vil ikke blive uden Virkning. Jeg har ledt efter Keans Navn blandt disse patriotiske Skuespillere, men finder det ikke ― atter et Vidnesbyrd om {{sp|Kean|s}} fine Kunstnersjæl. Boucicault derimod, som enhver betydeligre Scene blot vilde være rigere ved at miste, taler og skriver som den, der har det største kunstneriske Kendskab i Landet. „Jeg sér den Tid komme,“ siger han, da man i London organiserer Skuespillertruper, der skal gaa paa Tourné i de Forenede Stater. Og da vore kære Landsmænd altid foretrækker det udenlandske (!), saa blir der intet andet for de amerikanske Skuespillere at gøre, end at søge ud paa Prærierne og om muligt der sé at fortjene det allernødvendigste til Livets Ophold.“ Videre udtaler den Boucicault fra New York: „Jeg indsér ikke hvorfor vor Professjon skal undtages, naar<noinclude><references/></noinclude> 825gjhj8nu7o6k8lwjvutwuqmdxfz6v 104 145712 340010 339714 2026-10-15T21:52:20Z Øystein Tvede 3938 340010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det er nøjagtigt dette, det amerikanske Teater mangler: Kuns{{sp|taan|d}}. Der er brugelige Scenekræfter og der er shakespearske Dramaer, men der er ikke Aand. Man føler øjeblikkelig denne Mangel paa aandelig Stemning, saasnart man træder ind i et amerikansk Teater. Man befinder sig ikke i en Opdragelsesanstalt, i en Kulturkirke, men i en flot udstyret Komediantbod, hvor man sér Udstyrsgøgl og hører irske Vittigheder. Man forstyrres hvert Øjeblik. Fra Galleriet regner det af Cigarstumper og Nøddeskal ned paa Ensi Hoved; Tjenere farer omkring og skriger med Vand paa Bræt og Sukkertøj i Poser; der købes og sælges; man rasler med Penge, hvisker, taler højt, beretter hinanden om Markedsprisen og Hvedehøsten. Saa kommer der en Mand og uddeler Programer for næste Uge; disse svarer ganske til Aanden i alt det øvrige, ligner fuldstændigt en amerikansk Bankanvisning (sé næste Side). Alt er Forretning, Gøgl og Uaand. Dette Publikum føler sig heller ikke kunstnerisk medansvarligt for, hvad der kan ske af Uheld og altfor grove Fejl paa Scenen; det stiller ingen Fordringer til Kunst, fordi det selv er uden kunstnerisk Opdragelse; det vil mores og høre om Patriotisme. Der er saaledes yderst lidet udenifra, som kan anspore disse Skuespillere<noinclude><references/></noinclude> q31jiq3u0m1lxb2rsqk5mcukjwy3uqh 340011 340010 2026-10-15T21:54:01Z Øystein Tvede 3938 340011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Det er nøjagtigt dette, det amerikanske Teater mangler: Kuns{{sp|taan|d}}. Der er brugelige Scenekræfter og der er shakespearske Dramaer, men der er ikke Aand. Man føler øjeblikkelig denne Mangel paa aandelig Stemning, saasnart man træder ind i et amerikansk Teater. Man befinder sig ikke i en Opdragelsesanstalt, i en Kulturkirke, men i en flot udstyret Komediantbod, hvor man sér Udstyrsgøgl og hører irske Vittigheder. Man forstyrres hvert Øjeblik. Fra Galleriet regner det af Cigarstumper og Nøddeskal ned paa Ens Hoved; Tjenere farer omkring og skriger med Vand paa Bræt og Sukkertøj i Poser; der købes og sælges; man rasler med Penge, hvisker, taler højt, beretter hinanden om Markedsprisen og Hvedehøsten. Saa kommer der en Mand og uddeler Programer for næste Uge; disse svarer ganske til Aanden i alt det øvrige, ligner fuldstændigt en amerikansk Bankanvisning (sé næste Side). Alt er Forretning, Gøgl og Uaand. Dette Publikum føler sig heller ikke kunstnerisk medansvarligt for, hvad der kan ske af Uheld og altfor grove Fejl paa Scenen; det stiller ingen Fordringer til Kunst, fordi det selv er uden kunstnerisk Opdragelse; det vil mores og høre om Patriotisme. Der er saaledes yderst lidet udenifra, som kan anspore disse Skuespillere<noinclude><references/></noinclude> 9djiof780fmo6xzj60pmbbu2maa5049 104 145715 340012 339719 2026-10-15T21:58:52Z Øystein Tvede 3938 340012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>en Bue, som ligger paa Gulvet ― hvorfor ligger forresten denne Bue der paa Gulvet? Det er ingen Indianerkrig, det er en moderne Krig paa Rifler ― naa, tager denne Bue, stikker Depechen ind paa Pilen, lægger denne i Løbet ― og skyder! Pilen faldt ned. Pilen faldt ned, den. Vi sad og saa paa det allesammen, Pilen dat ret ned. Naa, men mener man vel, at dét var nogen Grund til, at Pilen ikke kunde komme over i den anden Lejr? Langtfra! Irlænderen havde en Mand til at staa og fortælle, hvad Vej Pilen tog: Den bored sig ind gennem Luften, langt, langt ind, skar som en Splint gennem Æteren, blinked, hvined, rejste afsted ― og faldt endelig ned for Vennernes Fødder i den anden Lejr! Da klapped de Yankeer paa hvert Sæde i Teatret ― Nordstaterne var reddet! Men Pilen, den laa paa Gulvet. ― Det var ingenlunde et Uheld med den Pil; jeg foretog mig at kontrollere denne Præstation Stykket gik Aften efter Aften, men med Pilen blev det ikke bedre; saasnart den var afskudt, faldt den paa Gulvet. Men da den alligevel jog halvfemte engelske Mil ind gennem Luften, var der ingen Grund til at gøre Kvalm. Hvilket heller ikke blev gjort. Til de illusjonsødelæggende Ting, som foregaar paa et amerikansk Teater, hører ogsaa Scene-<noinclude><references/></noinclude> 8dyson64ij10g7c5dvvyyj368xwffn5 104 145720 340013 339729 2026-10-15T22:11:55Z Øystein Tvede 3938 340013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Boycotting, fordi han har røbet en Smule af Humbugen ved Amerikanerindernes Dyd; at den tvinger en anden Forfatter til at tie, fordi hans Bog bærer Spor af europæisk Indflydelse; at den sætter 35 pCt. Importtold paa moderne Kultur; at den lemlæster Zolas Bøger og ikke taaler dem i Bogladerne<ref>I Oktober Maaned blev endelig ''La Terre'' forbudt indført til Amerika „paa Grund af dens Umoralitet“.</ref>; at den forbyder Malere at fremstille utilknappede Hyrder; at den æreskænder Sarah Bernhardt, fordi Kunstnerinden som Menneske har aabnet en Knap ― blot disse faa Eksempler tagne i Flæng angiver nogenlunde Arten af Amerikas Aandsfrihed. Vender vi os nu til den {{sp|social|e}} Frihed, saa illustrerer et Par af de Træk, som allerede er fremdragne, ogsaa den: at det er Borgerpligt at klappe ad Georg Washingtons Navn; at man ustraffet kan skyde paa en Mand med Nøddeskal og Cigarstumper paa et offentligt Sted, fordi han ikke blir svare henrykt ved at høre det Navn; at en Emigrant ret ofte maa fornægte sin udenlandske Byrd, hvis en Yankee skal tage ham i Arbejde; at man samtidigt som man frigjorde nogle Tusind afrikanske Halvaber, satte over en Million hvide Smaabørn i lovbeskyttet Slaveri; at<noinclude><references/></noinclude> 1rr2nv5daacmqpsw2frz1opxdooq8zs 104 145721 340014 339731 2026-10-15T22:14:56Z Øystein Tvede 3938 340014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>endelig en Dame uden Penge eller Adel ikke har Adgang til visse amerikanske Hjem. En saadan Frihed er det lidt najvt at opstille som Mønster for Frihed overhovedet, det er en Frihed med Betingelser. Friheden i Amerika er for det første saa uforholdsmæssig og uharmonisk ― som alt i det Land. Man mærker straks, at den ikke er en Frugt af en længere fremadskridende Udvikling, men i mange Retninger kun Resultatet af en hovedkuls Kongresbeslutning. Den er formløs, den er uden Ligevægt og Sammenhæng. Det er saa frit i Amerika, at man kan skyde en Mand ned paa aaben Gade forat have bandet inde i en Butik i en Dames Nærværelse; men saa frit er det ikke i Amerika, at man kan spytte paa Gulvet. hvor man vil og lade Cigarerne brænde ― det er ikke sandt! Den amerikanske Frihed er lige saa latterligt nøjeséende og snæver i det smaa, som den jo ifølge Konstitutionen er vid og liberal i det store. Naar f. E. en Emigrant stiger iland i New York, saa fratager man ham øjeblikkelig hans Tollekniv, som han bærer i en Skede og som han bruger til at karve Tobak til sin Pibe med; men man tillader ham at bære en Revolver i hver Baglomme, om han har Lyst, fordi Revolveren er det nationale Mordredskab.<noinclude><references/></noinclude> 4rz9u3hess3zyuc6srg6dy6030gr4dj 104 145724 340015 339735 2026-10-15T22:18:43Z Øystein Tvede 3938 340015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>klaring af den herskende Aand i Amerikas Retsvæsen. I Forslagene om Emigrationsrestriktionen findes følgende Paragraf: „Det forbydes Socialister, Anarkister og Nihilister at lande {{. . .|4}} fordi disse Mennesker opvigler Amerikas Arbejderbefolkning og gør den utilfreds med sin Lønning. Amerika er ikke Stedet for den socialistiske Propaganda.“ ― Sagen er den, at Amerika ikke er Stedet for aandelig og social-politisk Udvikling; det staar hvor det stod paa salig Uafhængighedserklæringens Dag. Nævn i Amerika Ordet {{sp|Anarkism|e}} ― og en Mand med almindelig amerikansk Gennemsnitsdannelse vil øjeblikkelig korse sig. Ved Anarkisme forstaar han simpelthen Dynamit, og ikke noget andet end Dynamit. At Anarkismen er en videnskabelg Teori, en Lære, som endog næsten forstandige Folk bekender sig til, begriber han ikke; han taaler overhovedet ikke at høre Tale herom; Anarkisme er Dynamit, Anarkister skal hænges! Her er et gabende Hul i den amerikanke Frihed, et Hul, som netop holdes aabent af det tykke Demokrati, der i Amerika hersker saa absolutistisk over Friheden. Under den store Anarkistproces i 1886 blev Hullet ligefrem udvidet til en Afgrund. I den Tid gik Folk af alle Samfundsklasser, fra dem, der ved<noinclude><references/></noinclude> otsnoltp22ij5ivlxp3tv6344ezyp80 104 145732 340016 339744 2026-10-15T22:31:09Z Øystein Tvede 3938 340016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og hæved Pengene. Saa forsvandt han. Hvor rejste han hen? Til Kanada. Er han der endnu? Der er han endnu. ― Kanada er et sikkert Sted, et fredlyst Sted, i Kanada kan ingen Slyngel gribes; der er ingen Udleveringstraktat mellem Kanada og Unionen. Scoville er tryg. Efter en Rejse paa en Nat og en Dag paa Træn befandt han sig i et Land, hvor den amerikanske Kriminallov ikke kunde række ham. ― Hvad gjorde de Forenede Stater nu? De Forenede Stater gjorde nu, hvad de altid har gjort ved slige Lejligheder, de optraadte og handled i Kraft af „Akkordens Aand“. De Forenede Stater sendte en Detektiv ind i Kanada og paalagde ham at underhandle med Svindleren! Overgav han de to Tredjedele af Byttet, saa skulde Scoville faa beholde den tredje Tredjedel selv. „Og være fri?“ spurgte Scoville. ― „Komme tilbage og være fri!“ svared Amerika sin kære Søn. ― Scoville var næsten i Begreb med at gaa ind paa dette; men saa betænker han sig med én Gang. „Jeg maa tale med min Kone,“ siger han. Og Detektiven, som vel selv havde en Kone, kunde saa godt forstaa, at naar det gjaldt 300 Tusind Dollars for en Mand, saa maatte han tale med sin Kone. Scoville taler altsaa med sin Kone. „Nej!“ siger hans Kone. Og det var ikke til at misforstaa, at det<noinclude><references/></noinclude> 474crclwh3m8iv6641gvvgqxl6ple3i 104 145733 340017 339745 2026-10-15T22:31:33Z Øystein Tvede 3938 340017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var Nej, hun sagde. ― Med den Besked maatte saa Detektiven drage tilhage. Mrs. Scoville, som næsten var det samme som Mr. Scoville, havde svaret Amerika Nej. Hvordan blev nu denne Affære optagen i Unionen? Den blev slaaet hen, glemt for ny Svindlerier af samme Art, Svindlerier overfor hvilke Amerika optraadte paa selvsamme Maade i Kraft af den selvsamme „Akkordens Aand“. Men Aviserne havde Ledere om dette fortræffelige Udslag af den geniale Yankeeaand; de sagde et Par Gange, at det var godt gjort, yderst godt gjort, saa døde det hele hen. Lige saa haarde og ubøjelige som de amerikanske Love er overfor politiske Forbrydelser, lige saa milde og eftergivende er de overfor de raa Forbrydelser, de simple Bondesynder, som enhver durkdreven Farmer fra Prærien kan begaa. En Bekendt af mig er Udgiver af et anarkistisk Blad dette Blad nægter det amerikanske Postvæsen at besmitte sig med. I New York udkommer ''Police Gazette'', det sjofleste Blad i Alverden, et Organ næsten udelukkende for Unionens kriminelle Skamløsheder, Mord, Hor, Voldtægt, Blodskam, Slagsmaal, Røveri, Svindel, udstyret ofte med liderlige Tegninger, trykt paa rosenrødt Papir ― dette Blad besørger det amerikanske<noinclude><references/></noinclude> 929az4ypitk7iftatgcpfc74q8gefbh 340018 340017 2026-10-15T22:31:47Z Øystein Tvede 3938 340018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var Nej, hun sagde. ― Med den Besked maatte saa Detektiven drage tilbage. Mrs. Scoville, som næsten var det samme som Mr. Scoville, havde svaret Amerika Nej. Hvordan blev nu denne Affære optagen i Unionen? Den blev slaaet hen, glemt for ny Svindlerier af samme Art, Svindlerier overfor hvilke Amerika optraadte paa selvsamme Maade i Kraft af den selvsamme „Akkordens Aand“. Men Aviserne havde Ledere om dette fortræffelige Udslag af den geniale Yankeeaand; de sagde et Par Gange, at det var godt gjort, yderst godt gjort, saa døde det hele hen. Lige saa haarde og ubøjelige som de amerikanske Love er overfor politiske Forbrydelser, lige saa milde og eftergivende er de overfor de raa Forbrydelser, de simple Bondesynder, som enhver durkdreven Farmer fra Prærien kan begaa. En Bekendt af mig er Udgiver af et anarkistisk Blad dette Blad nægter det amerikanske Postvæsen at besmitte sig med. I New York udkommer ''Police Gazette'', det sjofleste Blad i Alverden, et Organ næsten udelukkende for Unionens kriminelle Skamløsheder, Mord, Hor, Voldtægt, Blodskam, Slagsmaal, Røveri, Svindel, udstyret ofte med liderlige Tegninger, trykt paa rosenrødt Papir ― dette Blad besørger det amerikanske<noinclude><references/></noinclude> cn85j0xfcnybvjfuzfobq26tew197vv 340019 340018 2026-10-15T22:32:47Z Øystein Tvede 3938 340019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var Nej, hun sagde. ― Med den Besked maatte saa Detektiven drage tilbage. Mrs. Scoville, som næsten var det samme som Mr. Scoville, havde svaret Amerika Nej. Hvordan blev nu denne Affære optagen i Unionen? Den blev slaaet hen, glemt for ny Svindlerier af samme Art, Svindlerier overfor hvilke Amerika optraadte paa selvsamme Maade i Kraft af den selvsamme „Akkordens Aand“. Men Aviserne havde Ledere om dette fortræffelige Udslag af den geniale Yankeeaand; de sagde et Par Gange, at det var godt gjort, yderst godt gjort, saa døde det hele hen. Lige saa haarde og ubøjelige som de amerikanske Love er overfor politiske Forbrydelser, lige saa milde og eftergivende er de overfor de raa Forbrydelser, de simple Bondesynder, som enhver durkdreven Farmer fra Prærien kan begaa. En Bekendt af mig er Udgiver af et anarkistisk Blad ― dette Blad nægter det amerikanske Postvæsen at besmitte sig med. I New York udkommer ''Police Gazette'', det sjofleste Blad i Alverden, et Organ næsten udelukkende for Unionens kriminelle Skamløsheder, Mord, Hor, Voldtægt, Blodskam, Slagsmaal, Røveri, Svindel, udstyret ofte med liderlige Tegninger, trykt paa rosenrødt Papir ― dette Blad besørger det amerikanske<noinclude><references/></noinclude> hxf5kz21ragfrzi4k8tipxoh0v061g9 104 145739 340020 339922 2026-10-15T22:46:42Z Øystein Tvede 3938 340020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Folk. Jeg tager i Betragtning, at Amerikanerne er en ny Nation, som er sammensat af de mest forskellige og oftest mindst oplyste Folk andre Steder fra, sammensat af alle Menneskeracers Sindsarter, af alle Breddegraders Temperamenter; jeg tager Hensyn til, at som Nation betragtet er Amerikanerne faktisk et Kunstprodukt, et blot og bart Experiment, istedet for et Resultat; jeg véd, at selv den ægteste Yankee kun er Søn af sin Far, som igen var Søn af en Far, hvis Farfar var en indflyttet Træl fra Europa; jeg véd ogsaa at de 75 pCt. af Amerikas nuværende Befolkning dannes af Mennesker, Mænd og Kvinder, hvis Forældre for femti Aar siden blev rodløse i den gamle Verden, og hvis Børn nu aldeles ikke har faaet Tid til at slaa Rod i den ny. Og blot ved at rejse over Havet blir man ikke nogen oplyst Mand. Det synes imidlertid at være dette, man virkelig for Alvor har villet indbilde os. Det, at en Mand har været i Amerika, har ialfald hjemme i Norge været næsten ensbetydende med, at den Mand da kunde mér end sit Fadervor. Hvis han nu ikke har glemt ogsaa sit Fadervor! ― Selv den ægteste Yankee har fra Fødselen endnu Arv fra sine Indflytterfædre; det ligger ham i Blodet først og fremst og foran alt at skaffe sig det materielle Velvære ― som det<noinclude><references/></noinclude> e1ziolm68cy877yk61esnc9btwhhlm4 104 145740 340021 339754 2026-10-15T22:47:54Z Øystein Tvede 3938 340021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>var de første Indvandreres eneste Attraa at skaffe sig det materielle Velvære; det var alene derfor de kom til Landet. Den herskende Drift er overført paa Afkommet. Med Oplysning, positive Kundskaber, Viden, faar det gaa, som det kan, indtil man faar god Raad, og naar man faar god Raad er man forlængst ude over den lærelystne Alder. Det vilde simpelthen være stik imod al Naturens Orden, om Amerikanerne var et oplyst Folk. Man har villet trække de sværeste Konsekvenser ud af den Omstændighed, at Amerika har {{sp|fri Skol|e}}. Jeg er inderlig overbevist om, at den Oplysning, man faar i disse Skoler, svarer ikke paa nogen Maade til de enorme Udgifter, de koster. Endog ved de højere Skoler er jo baade Lærer og Elever tykt uvidende om ― forat benytte et allerede omtalt Eksempel, ― at Norge havde Telegraf i Aaret 1883, og ved de lavere Skoler véd man næppe engang, at der er et Norge til; man véd, at der er et Skandinavien, som igen er Sverige. Man faar slig bitterlig Mistro til Amerikas fri Skoler, naar man har overværet lidt stadigt Undervisningen i dem. Man kommer derhen med de største Forventninger, man nærmer sig Stedet med Frygt og Bæven, Skolerne er rene Paladser, Salene er saa vide og<noinclude><references/></noinclude> iwwaxbnxv8s4cqre9urq46wlrbve0m0 104 145741 340022 339755 2026-10-15T22:49:12Z Øystein Tvede 3938 340022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vidløftige, at man næsten maa have Kendskab til Geografi, forat finde ud af dem igen. Saa banker man paa og træder ind ― hele Klassen rejser sig! Dette gør straks en fremmed mistænksom; han faar Indtryk af, at Børnene er yderst godt vante til denne Opvisning. Og dette Indtryk taber sig ikke efterhvert som Undervisningen fortsættes, selv Læreren tager Hensyn til den fremmede. Han kommer mig smilende imøde, giver mig Haanden, er ''glad to see'' mig, vil vide, hvor jeg er fra og giver ― endog i en Time i Engelsk, netop af Hensyn til mig ― en kortere eller længere Fremstilling af de „brave Skandinaver“, om deres Opdagelse af Amerika, deres Arbejdsomhed, deres Evne til at amerikanisere sig, deres Deltagelse i Slavekrigen. Jeg faar høre om de mærkeligste Konger, vi skal have havt engang, om store Sportsmænd og Biskoper, hvis Navne jeg aldrig før har hørt, om Byen Spitsbergen, hvor Menneskene gaar i Sælhuder, om en Fiskemængde, som man maatte bede Gud bevare sig for, om Bjærge, som kunde faa Haaret til at rejse sig paa Hovedet af en skaldet Mand. Jeg faar ogsaa høre om Skøjteløberen Aksel Paulsen. Denne Mand er faktisk den mest bekendte Nordmand i Amerika; hans Fødder har gjort ham til en stor Mand, hans Billede har<noinclude><references/></noinclude> 4hxq2zgn3sz343jlpv03kpd9ymu4x1m 104 145744 340023 339759 2026-10-15T22:56:19Z Øystein Tvede 3938 340023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>han altid at trække den rigtige Moral ud af disse Ting med lidt god Vilje kan saaledes endog Fyrst Bismarck blive Republikaner og Voltaire Ærkebiskop i Budapest. Et Faktum fra og til kommer det mindre an paa, end en faktisk Moral. ― Før jeg forlod denne Time i Retorik, havde jeg faaet at vide, at de første Stueur blev opfundne i Tyskland i 1477 ― som jeg tror var sandt, og at Ferdinand Lassalle døde omvendt til Gud i 1864 ― som jeg tror var Løgn. Uden al Tvivl faar man i enkelte Fag en langt grundigere Undervisning i de amerikanske ''common''-Skoler, end i Folkeskolerne herhjemme. Jeg nævner eksempelvis Regning, Korttegning, Kaligrafi, Amerikas Historie og Geografi og Deklamation. Jeg erkender ogsaa, at mit Kendskab til Amerikas Undervisningsvæsen taget i rund Sum er saare mangelfuldt. Jeg har maaske ikke overværet alle Fag engang, ialfald har jeg selvfølgelig ikke besøgt alle Skoler. Jeg har blot interesseret mig for denne Sag, fordi Skoleundervisningen er i Amerika ― som paa alle andre Steder ― det første spiredannende Arbejde i et Lands Aandsliv. Jeg har udspurgt Elever, har talt med Lærere og Lærerinder, har sét det væsentligste af Skolemateriellet, og herved er jeg bleven inderlig overbevist om, at de amerikanske<noinclude><references/></noinclude> 1eoglr1glsxcoasgbj9oi5l5h9y3fuu 104 145747 340024 339762 2026-10-15T23:01:09Z Øystein Tvede 3938 340024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Den er jo ikke mér gratis end alle andre Landes offentlige Skoler. Naar derfor Aviserne herhjemme og Yankeerne i Amerika skal bevise, hvorledes denne Skole er gratis, saa benytter de sig af den falske Forudsætning, at i Amerika er det kun de mér formaaende, som betaler Skoleskat, at Fattigfolk kan sende deres Børn i Skole uden at betale noget. Denne Betragtningsmaade er for udvortes. Som om ikke den fattigste, den mest udsultede Far i Byen betaler Skoleskat! Han betaler Skoleskat naar han køber et Pund Kød fra en Vogn, idet han nemlig betaler Slagterens ''licence'', han betaler Skoleskat, naar han tænder sit Gasblus om Kvælden, naar han drikker et Glas Vand, han betaler Skoleskat, naar han gaar paa Gaden i Skinnet fra det elektriske Lys. Men, siger Aviserne herhjemme og Yankeerne i Amerika, Vandskatten hører ind under andre Regnskaber, et andet Budget. Det er en Ting, som bare kan siges, ikke bevises, ikke forsvares. Hver amerikansk By ― som forøvrigt ogsaa hvert ''township'' paa Landet ― har sin egen Kasse. Denne Kasse fyldes af Skatteyderne, hvis Skat er en Betaling for de Herligheder, Byen yder dem som Borgere, og tømmes af Administrationen til det offentliges bedste eller værste. Nu er Byen en Stat i det smaa, og Staten er et Forholdskompleks. Med<noinclude><references/></noinclude> 1ulbeoz5kqew71ko6fijuomql2cxkmm 104 145753 340025 339770 2026-10-15T23:07:53Z Øystein Tvede 3938 340025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Amerika er et rigt Land, der er Penger til hvad det skal være; den sorteste Neger, den syndigste Zulukaffer er ikke for dyr for den proselytbetændte amerikanske Kapitalist. Amerika er et rigt Land! Der er Præster og Kirker og Moralvogtere og Lutherstiftelser og Hvide Kors og Ynglingeforeninger og alskens sædelige Indretninger i en saadan Grad, at Folk i fattigre Lande kun kan skue det alt i Aanden. ― Og alligevel er Friheden saa uædel, Retsvæsenet saa korrupt, Forbrydelserne saa barbariske? Alligevel! For Tydeligheds Skyld atter en Parallel. Naar man tæller med alle Bedehus og Kapeller, ja endog Betelskibet, saa har København 29 Kirker. Men naar man tæller med alle smaa og store Kirker i Minneapolis ― Byen af Københavns Størrelse ―, saa har Minneapolis 146 Kirker. Der er megen Gud i Amerika! Kirkerne er yderst rigt udstyrede, pragtfuldt udstyrede; i Minneapolis er der saaledes en Kirke, hvortil en Rigmand har skænket en Vindusrude til 500 Dollars. Der er et dæmpet, behageligt Lys, som siver ind ad flerfarvet Glas, der er bløde, dybe Sæder, vældige Orgler, Tæpper paa Gulvet, polerede Døre, polerede Mennesker, polerede Guds Ord. I Regnvejr er det virkelig meget behageligt at overvære Gudstjenesten i de amerikanske Kirker.<noinclude><references/></noinclude> 8yx0jt0ltkxv4u42z9taugsvtz0bhuo 104 145754 340026 339771 2026-10-15T23:09:13Z Øystein Tvede 3938 340026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Prækenen er nemlig hverken norsk, svensk eller dansk, den er amerikansk; den er ikke Teologi, den er Moral, Bostonmoral, men tillæmpet efter hvad Mennesker i Silke kan taale. Prækenen er et gennemgaaende interessant Foredrag, endog isprængt med Vitser, hvoraf hele Menigheden tør skoggerlé ― i stor Anstændighed. Det er i Regelen ikke Spor af Oplysning at faa af disse Foredrag; deri ligner de Prækenerne herhjemme; men de er tildels Logik, menneskeligt Sprog, forklarende Billeder, og deri ligner de ikke altid Prækenerne herhjemme. De udvikler saaledes ikke, men de underholder. Og det er en Fortjeneste ved dem. Personlig har jeg foretrukket saa mangen Gang ― selv med Fribilletten til Teatrene i Lommen ― at gaa i Kirke en Aften i Amerika, fremfor at gaa paa Teaterkommers. Mens Teatrene kun bød paa udskæmt Kunst, halv Kunst, Ukunst, bød Kirkerne paa et Foredrag, hvoraf man ialfald kunde høre smukt Sprog; desuden risikered man ikke at blive kvalt af Krudtrøg eller faa Cigarstumper i Hovedet. Og alle de Mennesker, som kom i Kirkerne, var nu alligevel de skikkeligste Mennesker i Byen, vakkre Mennesker, som det var en Glæde for En at sé paa. I forbigaaende sagt er Amerikanerne et overmaade vakkert Folkefærd. Man skal vanskelig<noinclude><references/></noinclude> 3vmuh2ah2qyk89l0cu6qofnw67puv9a 104 145756 340027 339789 2026-10-15T23:12:05Z Øystein Tvede 3938 340027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Kirken og Hendes Over- og Underliv, d. v. s. himmelske og jordiske Affærer, hvilket igen vil sige bare de jordiske ― denne Ligegyldighed straffer sig ubetinget. Naar en Fabrikant giver Teglsten til Reparation af en sprukken Kirkevæg, saa blir hans Navn højtidelig nævnt i næste Søndags Præken, og han faar en Tak saagodtsom direkte fra Gud for disse Teglsten. Naar en anden Fabrikant derimod ikke engang sender nogle og tyve Mand forat gøre Væggen istand, saa blir {{sp|han|s}} Navn slet ikke nævnt i Prækenen. De fleste Amerikanere er kloge nok til at forstaa, hvor stærkt et Avertissement gennem Kirken virker. Og de benytter sig af det. En Præst ønsker ikke gærne nogen Yankee at nægte noget; det lønner sig at hjælpe ham. Kræmmerne giver ham 10 pCt. Afslag paa deres Varer {{sp|ford|i}} han er Præst, Jernbanekompanierne giver ham Billet paa Trænene for halv Pris ligeledes {{sp|ford|i}} han er Præst. Kommer en Præst til en Arbejdsgiver og beder om Sysselsættelse for en Mand, saa er Arbejdsgiveren klog nok til ikke at nægte det, hvis han paa nogen Maade kan; han nægter det ikke gærne selv om hans Arbejdsstyrke paa Forhaand er fuldtallig. Det gælder saa atter for denne Arbejder at søge at holde sig i et venskabeligt Forhold til vedkommende Præsts Kirke. Denne<noinclude><references/></noinclude> 8agwzqlcv1xrsl8uc09dcrh4dvyinbt 104 145765 340028 339783 2026-10-15T23:26:07Z Øystein Tvede 3938 340028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Rest af Kraft. ― „''Granted divorce!''“ skriger Dommeren, og „Enken“ er skilt. Man læse blot de amerikanske Blade en Tid forat faa Vidnesbyrd om, hvor ulige lettere det er for en Kvinde end for en Mand at blive skilt i Amerika. I større Byer har hvert Lørdagsnumer af Aviserne sin særskilte Side i Bladet for Skilsmisserne; disse indrykkes i Form af Referater fra Retssalen og ender altid med det samme tilbagevendende: „''Granted. divorce!''“ Men det allerstørste Antal af Skilsmisserne sker paa Begæring af den kvindelige Part i Sagen. Allerede det, at en Mand har været borte i tre, fire Maaneder uden at sende Penger hjem, er nok til at berøve ham Konen; iøvrigt er disse Ægteskabsskilsmisser blot Genstand for en Dommers Skøn, idet alt beror paa, hvor velvilligt denne stiller sig til Sagen. I Kirkerne træffer man som rimeligt er, et Udvalg af de af Amerikanerinderne, som har været sjeldnest skilte i deres Liv og som altsaa er de netteste Kvinder i Byen. Skikkelige Mennesker, vakkre Mennesker, som det er en æstetisk Nydelse at sé paa. Hvad sidder de her for? Næppe direkte forat grundlægge og styrke en allerhøjeste Moralfølelse. Endog Amerikanerinderne er Mennesker, og Menneskene er sig selv<noinclude><references/></noinclude> g2rh0ig6pov7v5ffowcl3eksiwseb46 104 145772 340029 339791 2026-10-15T23:36:11Z Øystein Tvede 3938 340029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Smule engelsk Gesandtskabs Sekretærs brittiske Væsen; hun er tilstrækkelig elegant lad i sine Manérer, passende flegmatisk i sin Yttringsmaade og læsper aldeles udmærket. At det derimod hænder, at en saadan Dame trækker til Kanada med sin Faders uimodstaaeligste Staldneger, er visselig sandt; men dette maa betragtes som Tilfælder af Atavisme, som smaa selvforglemmende Tilbagefald til det gamle Menneske, til Yankeenaturen, som gaar over al Optugtelse. Det, som gør den amerikanske Etikette national og adskiller den fra den engelske, er da ogsaa i bogstaveligste Betydning dens Yankeenatur; trods al dens ydre Lighed med Englands, er den dog i sin inderste Kærne amerikansk. Englænderne er Aristokrater, Amerikanerne Demokrater ― netop disse forskellige Grundinstinkter hos de to Folk bestemmer deres ulige Sæder og giver Etiketten Karakter. Man har Følelsen af denne Ulighed i Etikette endog mellem Beboerne af den amerikanske Union og Beboerne af det engelske Kanada. Naar man rejser paa Jernbanen og bor den ene Nat paa et amerikansk, den næste paa et kanadisk Hotel, synes man straks at finde mér Pietet i en Hilsen, mér Intelligens i et Svar hos Kanadierne end hos Yankeerne. Der skal saa lidet til forat frembringe<noinclude><references/></noinclude> iffvxxki9uef7gj3mh3zahs163tw4tb 104 145776 340030 339795 2026-10-15T23:54:56Z Øystein Tvede 3938 340030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hvilken hellig Iver for at sætte Onkel Tom i Frihed! Dette, at Amerikanernes Intelligens yttrer sig saa formelt rigtigt, men mangler saa ganske den indre Adel, den sjælfulde Poesi, sætter Mærker ogsaa i deres Etikette. Den er uden inderligt Indhold, den er ribbet for sin symbolske Værdi. Naar Amerikanerne ubetinget foretrækker at overvære et Slagsmaal mellem to anerkendte Boxere, fremfor at sé Sarah Bernhardt i ''Ruy Blas'', saa gaa gaar denne samme aandelige Uoptagethed igen i alle deres Dannelses- og Etiketteyttringer; i deres Hilsen, deres Dragter, deres Selskabstone, lige ind i de store Byers Gadeliv hersker denne ørkesløse Uaand. Gaar man en Aften gennem en amerikansk Bys fornemste Gade, og man vælger sig et spadserende Par, som man følger tæt bagefter og til hvis Passiar man lytter ubemærket, vil man faa en ganske nøjagtig Forestilling om den raadende Omgangsaand blandt Landets Folk. Gentager man dette Eksperiment hver Aften i nogen Tid, stadigt iagttagende at søge sig et nyt Par hver Gang, vil man faa det samme Indtryk af den sidste som af den første Samtale, idet begge udsprang af samme uaandelige Gemytsliv og drejed sig om samme Hovedgenstande: Forretninger, Slagsmaal, Sport, Vejrforholde, Familjeaffærer,<noinclude><references/></noinclude> 26q92o19ai0jopv1hm8demj973gsefg 104 145778 340031 339797 2026-10-15T23:58:10Z Øystein Tvede 3938 340031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Om Dagen er Gaden febersittrende urolig i en amerikansk By. Forretningsmænd kaver i hurtige Skridt til og fra Banken, til og fra ''en gros''-Husene, til og fra sine Kunder; Sporvognene ruller tomme afsted med de benbrudte Muldyr foran; Damerne sidder i „Kongressen“ og debatterer om Dakotas Overgang fra Territorium til Stat; den haabefulde Søn gaar i Atenæum og læser Patentrapporter; Avisreporteren staar paa Gadehjørnerne og spidser Ørene efter en Ildebrand eller et Slagsmaal til Morgennumret; men Spraden af Fag, ''Dude''’n, med sin manskethøje Snip og sin guldknappede Stok, sidder i Skjorteærmene paa et velforvaret Sted og svindler en Farmer i Hasard. Ud paa Eftermiddagen forandrer Gaden Karakter, Klokken seks promenerer Byen. Og ud kryber hvert Menneskebarn i den ganske Stad, Bankerne stænges, Atenæum laaser ind sine Skatte til næste Dag, Damerne er ude og svinger deres Løjtnant som en Løjtnant skal svinges; men Spraden af Fag har gjort sin Gærning og blanket den dumme Farmer som en Farmer skal blankes. Og de benbrudte Muldyr trækker fulde Sporvogne henad Gaderne, og Knejperne fyldes af tørstige Tyskere af alle Nationer; og Fabrikerne lukker sine store jernbeslagne Døre, og Skarer<noinclude><references/></noinclude> 0jc72ptnfgtblo7pyfg104gko5xap1i 104 145779 340032 339798 2026-10-15T23:59:41Z Øystein Tvede 3938 340032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>af sværtede Arbejdere svinger med deres bulede Blikspand i Haanden ind i Sidegaderne, og Avisgutten raaber med gnældrende Stemme om det dejligste Mord i Kansas City! Da er det Spradens store Øjeblik, han har ventet paa denne Time den hele Dag; den første Silkekjole, som viser sig i Nicollet Avenue, sætter ham i Stemning. Gaa og glane efter det nyeste Snit paa en Frakke, passiare højlydt om det sidste Næseknuseri af to Boxere, sige Vittigheder i Jargonsproget, kaste kyniske Slæng efter de arme Synderinder fra Bagværelserne, det er hans Livsinteresser. Der er begavede Folk blandt disse Sprader, vakkre Mennesker, snarraadige, fiffige Yankeer, Amerikanere med irsk Blod, Ungherrer, som lever paa fine Restaurationer om Dagen og sover om Natten paa en Stol i en Knejpe, Vrag og Gentlemen, mandlige Holddamer, som venter Frøkenerne Railey udenfor Kirken i de varme Aftener, og som modtager kontant 2 Dollars ― forat hjælpe sin Næste i al legemlig Nød {{. . .|4}} Hovedindtrykket af Gadelivet i Amerika er Folks gennemgaaende aandelige Uoptagethed. Den Luft af yppig Uaand, hvori Yankeerne lever, er ligefrem skabt til Avling af blaahjernede Sprader. Der er ingen Kunst og ingen Bøger at sé i Butiksvinduerne, man er derfor henvist til at glo<noinclude><references/></noinclude> q94kin1t78gfqtbr2wcbe3ymas7hvaz 104 145782 340033 339801 2026-10-16T00:02:47Z Øystein Tvede 3938 340033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stod og saa paa dem og spekulered paa, om de kunde undgaa at arrestere de Snesokker. Følgen var, at jeg gav dem bort, det gjorde jeg ― gav dem bort til min værste Uven, en Tømmermand fra Texas, med hvem jeg saaledes slutted et hjærteligt Forlig. Men slige Puslerier kan optage Amerikanerne, slige Bagateller som to Knapper formange i en Snesok, dette, hvad Folk gaar i paa Benene, kan sysselsætte deres Tanke ― mens Menneskene andre Steder er ude paa alle Tidens søgende Feldter og har hvert Spørgsmaal besat med aarvaagne Øjne. Hertil er det ikke Umagen værd at føje den lidt uciviliserede Maade at beglo en fremmed paa, den mindre fine Etikette, som tillader det mest frittende Blik og de simpleste Raab efter en fremmed paa Gaden. Hvor Folk er saa „fri“ som i Amerika, og hvor Hjernene er saa lidet aandeligt optagne, er der ingen Grund til at forundre sig, om f. E. en Amerikanerinde i forbigaaende gabskratter En ind i Ansigtet og kalder En en „stakkels Franskmand“, eller om en sort Halvabe banker en Bule i Ens Hat med sin guldknappede Stok. Og beklage sig herover gør kun de meget najve Mennesker, som netop har udvandret fra et Fædreland, hvor Folk var lidt mindre „fri“ og Etiketten lidt mér ideal.<noinclude><references/></noinclude> pdka1lrxteehprlkmf6oo2wvanog1b7 104 145790 340034 339812 2026-10-16T00:19:30Z Øystein Tvede 3938 340034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vore yderst fremskredne Kvinder vil bevise, hvor sørgeligt faa Livskræfter de har faaet sætte til paa Politik, og hvor langt de staar tilbage i Forhold til „Menneskene“ andre Steder, saa nævner de først og fremst Amerika, hvor Kvinder allerede er blevne Borgmestre paa visse Prærier. Dér er Kvinder! Man er hurtigt og let overbevist af den formelle Udvikling, Amerika er kommet til, den høje Larm, som det nu staar om dets Navn. Man hører Skraalet fra Valgkampagnerne og begejstres, lytter til Brølene fra Barnums Cirkus og skælver, læser Beretningerne fra Chicago Griseslagterier og jubler, læser hver Skrøne i Aviserne, læser og tror. Efterat være bleven døv af Damphammerstøj og halvt kvalt af Maskinstim, tænker man da med sin fortumlede Hjerne: Amerika er stor! Det er de {{sp|store Tin|g}}, som overbeviser En. Den amerikanske Aand glider virkelig lidt efter lidt ind i Ens Bevidsthed; den smitter gennem Breve, Aviser og rejsende Talere. Yankeerne er selv fuldt tilfredse med Tingene, naar de blot er store; er de ikke store, maa de ialfald have kostet mange Penger. Det er Tingenes Omrids og kontante Værdi, som udgør Tingenes Indhold. De flotteste Paladser paa Michigan Avenue i Chicago har ikke mér Stil end<noinclude><references/></noinclude> 3ef1q99c47tpapjjyhk63bt5c7b0hao 104 145797 340035 339819 2026-10-16T00:32:52Z Øystein Tvede 3938 340035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>vejen. De Godtfolk fra Alverden befandt sig vel i det ny Rige, de parred sig og fik Afkom, nød Livet, stod i Mad tilknæs, aad mellem tre og fire Gange mér end i det gamle Land. Og der blev Patrioter af Trællene. Af disse Patrioter, i dette Godtfolk skulde Amerika udvikle sin Aandselite {{. . .|4}} Hvorledes bar det sig ad dermed? Nu var der ingen Aand i Landet; Godtfolk fødes ikke adelige, og naar Godtfolk siden udvikles til Patrioter, blir de meget selvgode Mennesker. De fineste af Amerikas Sjæle, de højeste af dem, de fremragende Mænd, som netop skulde være Begyndelsen til Landets Elitehof, satte i deres Hjærters Selvgodhed 35 pCt. Told paa Indførsel af Aand ― forat skabe en Elite i Landet! Den 1 Januar 1863 gjorde de Negrene til Herrer over Sydens Selvejere, tog Muskeldyrene fra Niam-Niam ind i sine Familjer, gav dem sine Sønner og Døttre tilægte ― forat avle et Udvalg af Aandsmennesker! ― Det er ubilligt at vente sig en Elite i Amerika; det er mér end urimeligt at forlange en Elite i et Land, der som Nation betragtet er det reneste Eksperiment, og hvis Folk af fødte Underlegenheder er blevet opdraget i patriotisk Fjendskab mod alt unationalt. Fødes man ikke med<noinclude><references/></noinclude> infrn60u3obgb2o3t5r4pwtxktudiv1 104 145801 340036 339824 2026-10-16T00:38:05Z Øystein Tvede 3938 340036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>forfængelighed har holdt sit Lands Aandsliv saa øde, som Amerikanerne. Der kan tvivles paa det trinvise, jævne Fremskridt, paa de smaa Forbedringer, de underordnede Specialreformer, for hvilke der kæmpes idag og hvis Spor udviskes med næste Generation; man kan istedet derfor blot tro paa de store Schaktræk, Enkeltaanders vældige Revolter, som med én Gang støder Menneskeheden fremad for flere Slægtled. Men naar da ikke Tiden modnes for en historisk Revolte, naar ikke Jorden forberedes for opskydende aandelige Muligheder i et Land? Naar den tvertimod lægges bi, gærdes inde, levnes vilde Vækster og Ugræs i Yppighed? En overgroet, national Have, et Underværk af en vid Park! Det er enhver Amerikaners egentlige Livsopgave først at være en patriotisk Borger af de store Prærier, fremfor at blive et udviklet Individ i den hele Menneskehed. Følelsen heraf har gennemtrængt og farvet alle deres Forestillinger fra Vuggen af; kun ved at være Amerikaner er man i Sandhed Menneske. Derfor findes der ikke en eneste liden Tvivler i det hele store Land, en Lyssøger, en oprørsk Aand, som kunde skeje ud, gøre Taktbrud, træde det første forsætlige Fejltrin til Blikfløjternes bedrøvelige Bajadsmusik. Alle lever<noinclude><references/></noinclude> onikegdfdyoncrnhfaa9uh4y6pxb4h9