Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.24 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 10 4070 340370 339937 2026-10-18T01:53:19Z Øystein Tvede 3938 340370 wikitext text/x-wiki <div class="plainlinks"> <!-- Dette er en løpende liste. Sett nyeste tekster øverst, fjern eldste nederst. Legg gjerne også teksten til på Wikikilden:Nye tekster, som er en permanent liste--> {{ny tekst|Sproget i Fare|Knut Hamsun|1918}} {{ny tekst|Fra det moderne Amerikas Aandsliv|Knut Hamsun|1889}} {{ny tekst|Digte (Lie)|Jonas Lie|1866|tittel=Digte}} {{ny tekst|Ny Jord|Knut Hamsun|1893}} {{ny tekst|Pan|Knut Hamsun|1894}} {{ny tekst|Victoria|Knut Hamsun|1898}} {{ny tekst|Siesta (Hamsun)|Knut Hamsun|1897|tittel=Siesta}} {{ny tekst|Et gjensyn|Knut Hamsun|1878}} {{ny tekst|Karsten og jeg|Dikken Zwilgmeyer|1891}} {{ny tekst|Fraa Sogn|Olav Sande|1887}} {{ny tekst|Sagn og Fortællinger af Oldtidens Historie for Skolen og Hjemmet. I: De østerlandske Folk og Hellenerne|John Utheim|1880}} {{ny tekst|Utvalgte idyller|Teokrit|1922}} {{ny tekst|Markens Grøde|Knut Hamsun|1917}} {{ny tekst|Den første Kjærlighet|Ivan Turgenev|1913}} {{ny tekst|Den forsvundne verden|Arthur Conan Doyle|1913}} </div> {{midtstilt|'''[[Wikikilden:Nye tekster|Arkiv]]'''}} {{strek|8em|margin-tb=2em|color=#cedff2}} <!-- Utvalgte forsider. Bytt gjerne ut eksemplene fra tid til annen --> <div class="enws-hide-on-mobile"> <gallery heights=200 mode="nolines" class="center"> Machiavelli Fyrsten.pdf|page=7|link=[[Fyrsten]]|'''{{forfatterl|Niccolò Machiavelli}}''',{{br}}''[[Fyrsten]]'', 1898 Den Norske Huusven 1827 Vol 1 nr 2.pdf|page=1|link=[[Novellen. En Novelle]]|'''{{forfatterl|Maurits Hansen}}''',{{br}}''[[Novellen. En Novelle]]'', 1827 Platon Gjestebodet.pdf|page=5|link=[[Gjestebodet]]|'''{{forfatterl|Platon}}''',{{br}}''[[Gjestebodet]]'', 1939 </gallery> <div style="text-align:center;font-size:83%">[http://no.wikisource.org/w/index.php?title=Mal:Nye_tekster&action=edit rediger]</div></div><noinclude> [[Kategori:Usorterte maler]] </noinclude> k9ploj4p8jk79peio6k1vwsa3yf6odf 104 95757 340237 236066 2026-10-17T15:06:48Z KåreBot 479 {{linje}} > {{--}} 340237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|'''Indhold.'''}}}} {{--}} {| width="100%" |- | || {{liten|Side}} |- | {{sperret|[[Forord (Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur 1)|Forord]]}}. Af Udgiveren. |- | colspan=2 | {{midtstilt|{{stor|'''Afhandlinger.'''}}}} |- | R. {{sperret|Keyser}}. [[Brudstykker af Kong Haakon V Magnussøns Historie|Brudstykker af Kong Haakon {{antikva|V}} Magnussøns Historie]] || 1 |- | P. A. {{sperret|Munch}}. [[Levninger af norsk Old-Litteratur, nylig opdagede i Rigsarkivet]] || 25 |- | N. H. {{sperret|Trønnes}}. [[Udledelse af nogle norske Sted- og Folkenavne]] || 65 |- | [[Kroningsaktens Betydning i vor Kirke|{{sperret|Kroningsaktens Betydning}} i vor Kirke]] (**) || 85 |- | {{sperret|Chr}}. {{sperret|Lange}}. [[Bidrag til Norges Historie under Unionen]] || 217 |- | R. {{sperret|Keyser}}. [[Nordmændenes Boliger og daglige Sysler]] || 306 |- | colspan=2 | {{midtstilt|{{stor|'''Anmeldelser.'''}}}} |- | '''Norsk Litteratur.''' |- | 1. [[B. Moes Tidsskrift for norsk Personalhistorie]] (ved {{sperret|Udg}}.) || 53 |- | 2. [[Norge i Tegninger. 1ste Hefte]] (ved {{sperret|Udg}}. ) || 57 |- | 3. [[Nor, Tidsskrift for Videnskab og Litteratur]] (ved {{sperret|Udg}}.) || 59 |- | 4. {{antikva|[[Norges gamle Love før 1387 (Fritzner)|Norges gamle Love för 1387]]. I.}} (anmeldt af {{sperret|Joh}}. {{sperret|Fritzner}}.) || 117 |- | 5. [[Hjemmet og Vandringen. Aarbog 1847]]. (anm. af M. J. {{sperret|Monrad}}.) || 123 |- | 6. [[Markedsgjæsterne og Samfundsballet]] (anm. af D. {{sperret|Ræder}}) || 129 |- | 7. [[Fayes Udtog af Norges Historie]] (anm. af {{sperret|Udg}}.) || 131 |- | 8. [[Om de Grundlovsforslage, der skulle afgjøres paa 12te Storthing af L. K. Daa]]. (ved ***) || 145 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> 1x8uxl24ax4i2k0hh9blsybse0quhp7 104 95760 340196 236003 2026-10-17T14:53:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {| width="100%" |- | || {{liten|Side}}</noinclude>|- | 2. [[Werlauff. Det kgl. danske Selskab i dets 1ste Aarhundrede]] (Anm. af {{sperret|Udg}}.) || 380 |- | '''Litterære Efterretninger.''' |- | {{gap}} [[Udgivelsen af et Diplomatarium Norvegicum|Udgivelsen af et {{antikva|Diplomatarium Norvegicum}}]] || 62 |- | {{gap}} [[Det nordiske Litteratur-Samfund]] || 143 |- | {{gap}} [[Norske Videnskabers Selskabs Priisspørgsmaale 1847]] || 213 |- | {{gap}} [[Annaler for nordisk Oldkyndighed 1846]] || 214 |- | {{gap}} [[Danske historiske Forenings Tidsskrift]] || 215 |- | {{gap}} [[Norges Historie i Fortællinger af P. A. Munch]] || 216 |- | {{gap}} [[Holmboes “Sanskrit og Oldnorsk“, bedømt i “Frey“]] || 383 |- | {{gap}} [[Carl XII.s Dødsmaade|Carl {{antikva|XII}}.s Dødsmaade]] || 384 |- | {{gap}} [[Spirifer Keilhavii af Leopold v. Buch|{{antikva|Spirifer Keilhavii}} af Leopold v. Buch]] || 433 |- | {{gap}} [[Danske Magazin, 3die Række. III. 1|Danske Magazin, 3die Række. {{antikva|III.}} 1]] || 433 |- | [[Uanmeldte norske Skrifter. 1847]] || 419 |- | [[Slutningsord]] || 434 |} {{---}} {{midtstilt|'''{{sperret|Rettelser}}.'''}} {| |- | S. || 38. || L. || 11 || nedenfra || {{antikva|firir}}, læs: {{antikva|finna}}. |- | – || 41. || – || 9 || – || {{antikva|bát, læs: þát}}. |- | – || 65. || – || 1 || – || {{antikva|Nørmo, læs: Norøm.}} |- | – || 120. || – || 10 || – || have, læs: savne. |- | – || 122. || – || 7 || ovenfra || 237, læs: 217. |- | – || 182. || – || 12 || – || perifrastisk, læs: parafrastisk. |- | – || – || – || 25 || – || exegetisereede, læs: epexegetiserende. |} {{---}} {{liten|Alle Artikler uden Navn eller Mærke ere af Udgiveren.}} {{linje|30%}}<noinclude> <references/></noinclude> dceiv2if2jxdi26tuvvq7zogwaaeggv 340228 340196 2026-10-17T15:00:34Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {| width="100%" |- | || {{liten|Side}}</noinclude>|- | 2. [[Werlauff. Det kgl. danske Selskab i dets 1ste Aarhundrede]] (Anm. af {{sperret|Udg}}.) || 380 |- | '''Litterære Efterretninger.''' |- | {{gap}} [[Udgivelsen af et Diplomatarium Norvegicum|Udgivelsen af et {{antikva|Diplomatarium Norvegicum}}]] || 62 |- | {{gap}} [[Det nordiske Litteratur-Samfund]] || 143 |- | {{gap}} [[Norske Videnskabers Selskabs Priisspørgsmaale 1847]] || 213 |- | {{gap}} [[Annaler for nordisk Oldkyndighed 1846]] || 214 |- | {{gap}} [[Danske historiske Forenings Tidsskrift]] || 215 |- | {{gap}} [[Norges Historie i Fortællinger af P. A. Munch]] || 216 |- | {{gap}} [[Holmboes “Sanskrit og Oldnorsk“, bedømt i “Frey“]] || 383 |- | {{gap}} [[Carl XII.s Dødsmaade|Carl {{antikva|XII}}.s Dødsmaade]] || 384 |- | {{gap}} [[Spirifer Keilhavii af Leopold v. Buch|{{antikva|Spirifer Keilhavii}} af Leopold v. Buch]] || 433 |- | {{gap}} [[Danske Magazin, 3die Række. III. 1|Danske Magazin, 3die Række. {{antikva|III.}} 1]] || 433 |- | [[Uanmeldte norske Skrifter. 1847]] || 419 |- | [[Slutningsord]] || 434 |} {{---}} {{midtstilt|'''{{sperret|Rettelser}}.'''}} {| |- | S. || 38. || L. || 11 || nedenfra || {{antikva|firir}}, læs: {{antikva|finna}}. |- | – || 41. || – || 9 || – || {{antikva|bát, læs: þát}}. |- | – || 65. || – || 1 || – || {{antikva|Nørmo, læs: Norøm.}} |- | – || 120. || – || 10 || – || have, læs: savne. |- | – || 122. || – || 7 || ovenfra || 237, læs: 217. |- | – || 182. || – || 12 || – || perifrastisk, læs: parafrastisk. |- | – || – || – || 25 || – || exegetisereede, læs: epexegetiserende. |} {{---}} {{liten|Alle Artikler uden Navn eller Mærke ere af Udgiveren.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 6uit2ftxd0nktx8k0lp1jeyt46teb8r 104 95768 340201 232980 2026-10-17T14:55:12Z KåreBot 479 {{linje}} > {{--}} 340201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|'''{{sperret|Brudstykker}}'''}}}} {{midtstilt|{{stor|'''af Kong Haakon V Magnussøns Historie.'''}}}} {{midtstilt|(Af '''Prof. R. {{sperret|Keyser}}.''')}} {{--}} {{liten|Da Forfatteren tillod Udg. til Trykning i sit Tidsskrift at udvælge de Brudstykker af hans Forelæsninger over Norges Historie, som dertil fandtes passende, ere med Flid de Afsnit valgte, der vedkomme de indre Forholde under Haakon {{antikva|V}}s Regjering, da Underretning om Rigets Stilling til Danmark og Sverige allerede er Historiens Venner tilgængelig i en mere end sædvanlig reen og paalidelig Form i Werlauffs Afhandling i „Nordisk Tidsskrift“ {{antikva|II.}} 481–547.}} {{--}} {{stor initial|D}}er findes ikke i de gamle Efterretninger omtalt, at Haakons Regjeringstiltrædelse har mødt nogensomhelst Modstand; alligevel synes den ikke at have været ganske uden Indvirkning med Hensyn til det under Broderen, Kong Erik, meest raadende Parti af Rigets Høvdinger. Blandt disse var Hr. {{sperret|Audun Hugleikssøn}} af Hegranæs i Eriks hele Regjeringstid en af de meest indflydelsesrige. Men strax efter Eriks Død blev han (1299) fængslet i Bergen, rimeligviis under Haakons Ophold der fra August til September og 2 Aar derefter 1302 (eller maaskee 2 December 1301) blev han hængt paa Nordnæs. Hans betydelige Jordegods i Sundfjord blev lagt under Kongedømmet. Hvad der har voldet denne saa strenge Fremfærd mod en af Norges mægtigste Lendermænd og ovenikjøbet Kongens Frænde<ref>At Hr. Audun var Kongens Frænde, sees af Traktaten af 1293 mellem Kong Erik og Kong Philip den Smukke af Frankrige, som Audun afsluttede i Paris den 23 Octbr., og hvori han kaldes den norske Konges Frænde ({{antikva|consanguineus}}). {{antikva|Thork. Diplom. II.}} 163. Frændskabsforholdet er forresten ubekjendt.</ref>, derom tie vore gamle Annaler. At den Brøde, der tillagdes ham, maa have været stor og usædvanlig derom vidner hans Straf;<noinclude> <references/></noinclude> ayr8xjk0j07bxeeqe8107heuu0zrrzn 340231 340201 2026-10-17T15:01:45Z KåreBot 479 liten blokk 340231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|'''{{sperret|Brudstykker}}'''}}}} {{midtstilt|{{stor|'''af Kong Haakon V Magnussøns Historie.'''}}}} {{midtstilt|(Af '''Prof. R. {{sperret|Keyser}}.''')}} {{--}} {{liten blokk|Da Forfatteren tillod Udg. til Trykning i sit Tidsskrift at udvælge de Brudstykker af hans Forelæsninger over Norges Historie, som dertil fandtes passende, ere med Flid de Afsnit valgte, der vedkomme de indre Forholde under Haakon {{antikva|V}}s Regjering, da Underretning om Rigets Stilling til Danmark og Sverige allerede er Historiens Venner tilgængelig i en mere end sædvanlig reen og paalidelig Form i Werlauffs Afhandling i „Nordisk Tidsskrift“ {{antikva|II.}} 481–547.}} {{--}} {{stor initial|D}}er findes ikke i de gamle Efterretninger omtalt, at Haakons Regjeringstiltrædelse har mødt nogensomhelst Modstand; alligevel synes den ikke at have været ganske uden Indvirkning med Hensyn til det under Broderen, Kong Erik, meest raadende Parti af Rigets Høvdinger. Blandt disse var Hr. {{sperret|Audun Hugleikssøn}} af Hegranæs i Eriks hele Regjeringstid en af de meest indflydelsesrige. Men strax efter Eriks Død blev han (1299) fængslet i Bergen, rimeligviis under Haakons Ophold der fra August til September og 2 Aar derefter 1302 (eller maaskee 2 December 1301) blev han hængt paa Nordnæs. Hans betydelige Jordegods i Sundfjord blev lagt under Kongedømmet. Hvad der har voldet denne saa strenge Fremfærd mod en af Norges mægtigste Lendermænd og ovenikjøbet Kongens Frænde<ref>At Hr. Audun var Kongens Frænde, sees af Traktaten af 1293 mellem Kong Erik og Kong Philip den Smukke af Frankrige, som Audun afsluttede i Paris den 23 Octbr., og hvori han kaldes den norske Konges Frænde ({{antikva|consanguineus}}). {{antikva|Thork. Diplom. II.}} 163. Frændskabsforholdet er forresten ubekjendt.</ref>, derom tie vore gamle Annaler. At den Brøde, der tillagdes ham, maa have været stor og usædvanlig derom vidner hans Straf;<noinclude> <references/></noinclude> me8ba09d43no4pkl0wm9ppijx558lun 104 95773 340173 232985 2026-10-17T14:49:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340173 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|6|R. Keyser. Brudstykker af Kong}}</noinclude>{{bindestrek2|duns|Auduns}}, men hans Fængsling bestyrker Formodningen om Tilværelsen af et mod Haakon fiendtlig stemt Parti blandt Norges Høvdinger ved dennes Regjerings-Tiltrædelse, at dette Parti har været dannet af dem, som støde den afdøde Konge nærmest, og at Bjarne saavelsom Audun have været blandt dets Hovedmænd. Et saadant Parti i Norge med aristokratiske eller oligarchiske Hensigter til Kongedømmets Indskrænkning havde i alle Fald sit Forbillede i nærliggende heldigere Bestræbelser i begge Naborigerne. Haakons senere Omhu for gjennem flere Lovbestemmelser at knække og tilintetgjøre Lendermændenes eller Baronernes Magt lader sig ogsaa af saadanne forudgaaende Kabaler bedst forklare. Hvad forøvrigt Hr. Bjarne angaaer, da fik hans Fangenskab ei den sørgelige Ende som Hr. Auduns; thi allerede i 1304 finder man ham igjen i Frihed og i Kongens Tjeneste og Fortrolighed<ref>Samlinger til Norske Folks Sp. og Historie. {{antikva|I.}} 145.</ref>. {{---}} Kong Haakon vendte, efterat Mødet i Nidaros var sluttet igjen tilbage til Bergen, hvor han overvintrede. Det følgende Aar 1302 drog han til Oslo. Hans Ophold i denne Stad blev mærkeligt ved Udstedelsen af en høist vigtig Lov, hvorved {{sperret|Rigsarvefølgen}} væsentlig {{sperret|forandredes}}, og derhos Bestemmelser fastsattes for en muligen indtrædende Formynderstyrelse. Loven bestaaer ifølge dette dens Øjemed af 2 Afdelinger. Den første indeholder {{sperret|Arvefølgen}}, der fastsættes paa følgende Maade: 1. ægtefødt Søn; 2. ægtefødt Sønnesøn; 3. ægtefødt Søn af ægtefødt Datter; 4. ægtefødt samfædre Broder; 5. ægtefødt samfædre Farbroder; 6. ægtefødt Søn af ægtefødt samfædre Broder, eller og, hvis denne ei er til, Farbroders ægtefødte Søn; 7. ægtefødt Datter; 8. Sønnedatter, eller og, hvis hun ei er til, Datterdatter begge selv ægtefødte, og af ægtefødt Fader og Moder; 9. Frillesøns ægtefødte Søn, eller hvis han ei er til, Frillesøn, eller dernæst Frilledatters ægtefødte Søn; 10. samfædre ægte Søsters ægtefødte Søn; 11. Farfaders Broders Sønnesøn, eller samfædre ægtefødt Fasters ægtefødte Søn eller ægtefødt Mosters ægtefødte<noinclude> <references/></noinclude> b1utyoqn1pz9ymbdvft7wz332fczt7q 104 95781 340172 232993 2026-10-17T14:49:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|14|R. Keyser. Brudstykker af Kong}}</noinclude>genskab tilligemed sin Fader. Men Junker Eriks Arv kunde visselig synes tvivlsom, da Loven, hvad denne Ard (den 12te) angik, tilføiede den Bestemmelse at Arvingen skulde være af norsk Kongeæt, hvilket ei var Tilfældet med ham, hvis Fader var en Svenske og Moder dansk. Døde nu altsaa Kong Haakon, inden nogen af hans Døttre eller hans Broderdatter vare blevne gifte og havde faaet en Søn, saa var det klart, at enten den svenske Junker Erik blev Norges Riges Arving, i hvilket Fald Riget gik ganske bort fra den gamle Kongeæt, eller at et Kongevalg maatte finde Sted. For at undgaae disse Tilfælder blev altsaa den nye Arvelov istandbragt, der aabnede Kvinde Adgang til Kongedømmet, og dens Bestemmelser bleve saaledes formede, at Haakons Døttre og deres Afkom efter de forhaanden værende Omstændigheder maatte komme til at udelukke enhver anden Arveberettiget. Da imidlertid Haakon, udentvivl for ikke altformeget at støde an mod den offentlige Mening, havde givet Dattersøn Arveret fremfor Datter, og han desuden sikkerlig nærede Tvivl om, hvorvidt Folket vilde lyde Loven i det Stykke at lade en Kvinde arve Kongedømmet, saa maatte det være ham magtpaaliggende i Tide at sikre sin Datter Ingeborg et passende Giftermaal, for muligens endnu før sin Død at see en uomtvistet mandlig Arving til Riget. Der manglede ei heller Nabofyrster, der havde Lyst til en saa fordeelagtig Forbindelse og om dette Ægteskab kom nu de nordiske Rigers Statskunst for en stor Deel til at dreie sig i en Række af hele 10 Aar. {{---}} Noget længere ud paa Sommeren (1308), Botolfsvøkudag den 17 Juni udstedte Kong Haakon i Tønsberg en af de vigtigste Forordninger med Hensyn til Rigets {{sperret|indre Bestyrelse}}, som er os levnet fra hans Regjeringstid. I Indledningen til dette mærkelige Dokument erklærer Kongen, at dets Bestemmelser ere fremkaldte „ved adskillige Mænds Fremfærd mod Kongens Thegner (frie Undersaatter) baade i hans og hans Broders Barndom, og ligeledes nu senere, da nemlig Kongen, siden han modtog under sin Sty-<noinclude> <references/></noinclude> 60kyn4cgxv8zycew2wix02t3g8bqk0f 104 95785 340174 232997 2026-10-17T14:49:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|18|R. Keyser. Brudstykker af Kong}}</noinclude>som man af andre Efterretninger veed, netop var Tilfældet med Bjarne Lodinssøn ({{antikva|Bernardus Ludovici}}.)<ref>„{{antikva|Magister Bernardus cancellarius}}“ var saaledes en af de norske Sendebud til Skotland, der 25de Juli 1281 i Rokesburg sluttede Traktaten med Kong Alexander {{antikva|III}} angaaende hans Datters Giftermaal med Kong Erik, m. v. ({{antikva|Rymer foedera etc.}} 1816. {{antikva|vol. I. p. II.}} 595.)</ref> Af alt dette seer man klart, at der ved denne Tid har fundet en ikke ubetydelig Gjæring og Partiaand Sted i Norge, at der hos flere Nordmænd har yttret sig Misnøje med Kong Haakons Regjeringsgrundsætninger, at Hertug Erik uden Tvivl har pustet til Ilden, for at tiltvinge sig en større Indflydelse i Norge, end Haakon godvilligen vilde indrømme ham, og at dette endelig har opfordret Kongen til paa den anden Side at gribe ovenomhandlede afgjørende Forholdsregler mod de misfornøiede norske Stormænd, og paa den anden Side indtage en uafhængig, ærefrygtbydende Stilling ligeoverfor Hertug Erik. Følgen blev et aabenbart Brud med Hertugen, medens derimod fredelige Underhandlinger knyttedes med Danmark. {{---}} Vi komme nu til de {{sperret|kirkelige Forholde}} under Haakons Regjering. Den store Spænding mellem Stat og Kirke, som var opstaaet i Kong Erik Magnussøns Mindreaarighed, havde ingenlunde ganske lagt sig ved hans Død. Geistligheden havde vel af Mødighed sænket sine Vaaben og antaget en forsonligere Tone med Hensyn til flere Tvistepunkter, men nogen bestemt Overeenskomst mellem den og Kongedømmet angaaende deres gjensidige Rettigheder var ei kommen i Stand. Overeenskomsten til Tunsberg af 1277 var fremdeles sat ud af Kraft, og Kirken vedblev under Haakons ligesom under Eriks Styrelse med Hensyn paa Jurisdiktion og Tiende at staae paa samme Fod som før Magnus Lagabøters Tider. Den norske Kirke indrømmede vistnok ikke Retmæssigheden af en saadan Tingenes Orden, men var dog nødt til at finde sig deri. En Forordning af Haakon af 27de Juli 1316 indskjærpede den. De Rettigheder, som Haakon ved en tidligere Forordning fra sit 10de Regjeringsaar (1308–1309, Dagen vides ikke) indrømmede Erkebiskoppen og Biskopperne med Hensyn til Folkehold og Friheder for<noinclude> <references/></noinclude> 86bxp67c34vljpe0ahx1gom03asqlk8 104 95790 340183 233003 2026-10-17T14:51:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Haakon {{antikva|V}} Magnussøns Historie.|23}}</noinclude>om Kongens Person, hvilket ellers var en uundgaaelig Pligt for Kantsleren i Egenskab af Kongens Seglbevarer, saa blev det fra nu af, idetmindste under Haakons Regjering, vedtaget – hvad dog ikke heller tidligere synes at have været usædvanligt – at Kongen blandt sine Hirdpræster valgte sig en anden, i Rang ringere Kantsler eller Vicekantsler, der, naar den virkelige Kantsler ei var tilstede hos Kongen, havde Seglet i Forvaring og udfærdigede de kongelige Breve. Ved en Forordning udstedt i Oslo 31 Aug. 1314, fik denne Indretning fuldkommen Fasthed, idet nemlig Kantsler-Værdigheden for bestandig forenedes med Provstiet til Marie-Kirke i Oslo, og herved forblev det paa et Par Undtagelser nær lige til Reformationen. Paa denne Maade bleve da Biskopperne for bestandig udelukkede fra dette vigtige Embede, hvilket derimod sikredes i Hænderne paa en af Kongen afhængig, men dog i Kirken højst anseelig Prælat. Betragter man under eet Overblik Haakons Regjeringsvirksomhed i sit Riges Indre, vil man neppe kunne frakjende den Præget af Kraft, af Klogskab og af Velvilje mod Folket, om man end ikke kan frifinde den for Hang til Egenraadighed og deraf følgende Stræben efter Udvidelse af Kongedømmets Magt. Saavidt vi af de fattige Kilder formaae at dømme, var ogsaa Folket i Norge under hans Styrelse lykkeligt og velhavende, og hvad Mængden angaaer, tilfreds med sin Stilling. {{---}} I 1316 fødte Kong Haakons Datter Ingeborg, Hertug Eriks Hustru, en Søn, der blev kaldet {{sperret|Magnus}}, og som senere blev Norges og Sveriges Konge. Denne Begivenhed vakte, som det berettes, stor Glæde i Norge, da Riget saaledes erholdt en mandlig Arving. Kong Haakon skal i denne Anledning have udnævnt 25 Riddere. Magnus’s Arveret til Norges Rige var efter de bestaaende Love ubestridelig, og hvis Kong Haakon døde, medens hans Dattersøn endnu var mindreaarig, var der al Udsigt til, at Hertug Erik med sin Klogskab og Kraft nok vilde vide, endog uden fremmed Hjælp, at erhverve sig den meest afgjørende Indflydelse paa Norges Styrelse i sin Søns Navn, trods Haakons Bestemmelser<noinclude> <references/></noinclude> tug2age5myc2emu82s760wf9scciv6z 104 95791 340185 233004 2026-10-17T14:51:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|24|R. Keyser. Brudst. af K. Haakon {{antikva|V}} Magnuss. Historie.}}</noinclude>om Formynderregjeringen. – – – Men hvilket nu end Maalet har været for Hertug Eriks ærgjerrige Stræben, saa tilintetgjorde en uventet, skrækkelig Begivenhed alle hans Fremtids Planer – en Begivenhed, som danner det rædselfuldeste Optrin i Folkungernes af Frændetvist opfyldte Historie. – – At Hertugernes skrækkelige Endeligt er gaaet Kong Haakon nær til Hjerte, lader sig neppe betvivle, og det er ikke usandsynligt, at Bekymring herover har paaskyndet hans Død. Han synes hele Aaret 1318 at have opholdt sig i Norges sydostlige Landskaber, meest i Oslo og Tunsberg, naturligviis for at være Sverige og sin Datter og Dattersøn nærmere. Han oplevede ei at see denne sidste valgt til Sveriges Konge. Den 20de April 1319 havde Kong Haakon, som da rimeligviis allerede har følt Døden stærkt nærme sig paa Tunsberghuus samlet hos sig Kantsleren Ivar Olafssøn, sin Svigersøn Hafthor Jonssøn, Merkesmanden Paal Erikssøn, Bjarne Audunssøn, Amund Borgarsøn, Guttorm Kolbjørnssøn, Guttorm Helgesøn og Thorgeir Simonssøn, alle anseelige og hos Kongen som det lader højtbetroede Mænd. De tilsvore ham med de dyreste Eder paa Korset og andre Helligdomme, at ville holde hans Bestemmelser om Kongearven og Rigsstyrelsen styrke Rigets Arving med forenet Kraft, og ei inddrage Udlændinger til Befalinger Sysler, Raad eller Embeder hverken i Rigets Arvings Umyndighed eller efterat han var bleven myndig; og de udstedte herpaa deres Forpligtelsesbrev. Den næstfølgende 8de Mai 1319 døde Kong Haakon Magnussøn 49 Aar gammel, efterladende sin treaarsgamle Dattersøn Magnus Erikssøn som sit Riges Arving. – Med Haakon udsluktes da den mandlige Linje af Harald Haarfagers Kongeæt, som over 400 Aar havde styret Norges Rige, og skjænket det mange dygtige Konger, blandt hvilke vistnok den, hvis Historie vi nu have fuldendt, ei maa regnes for den ringeste. Vi have saagodtsom ingen Kilder til at bedømme Haakons Egenskaber i hans private Liv, men det er vist, at heller intet Træk af dette kjendes, som kan give Anledning til en ugunstig Dom. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> dcwlw5sf1zyrhinqnhltd4yywqoei4e 104 95792 340215 233005 2026-10-17T14:58:44Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|217}}</noinclude> {{midtstilt|{{stor|'''Bidrag til Norges Historie'''}}}} {{midtstilt|{{sperret|under Unionen}}.}} {{midtstilt|{{liten|(Af '''Christian Lange.''')}}}} {{---}} Uagtet {{sperret|Christiern}} {{antikva|II}} allerede som Barn var bleven hyldet i Danmark 1488 og i Norge 1489 som Faderens Efterfølger, maatte dog en ny og formelig Valgakt til, samt Haandfæstningen opsættes og besegles, førend hans kongelige Myndighed i Rigerne anerkjendtes. Det faldt sig saaledes heldigt, at allerede i Kong Hans’s levende Live et Møde af alle 3 Rigers Raad var tilstævnet til Kjøbenhavn ved Midsommerstid 1513, da herved Kong Christierns Valg fremskyndedes. Ni Svenske Sendebud mødte vel ogsaa, men uagtet de af det danske Rigsraad strax efter Kong Hans Død (20 Febr.) vare blevne underrettede om dette, og det nye Spørgsmaal, som følgelig paa den forestaaende Herredag skulde forhandles var det svenske Rigsraad tilfulde bekjendt, negtede dets Sendebud dog at være bemyndigede til at hylde den afdøde Konges Søn, hvorfor det danske og norske Rigsraad alene med Kongen udstedte dennes Haandfæstning af Mariæ Magdalenæ Dag (22 Juli) 1513. Forud for denne gik imidlertid nødvendigviis gjensidige Meddelelser og Underhandlinger angaaende dens Indhold og Bestemmelser, og det er netop i slige confidentielle Aktstykker at man kan vente at finde Nøglen til de forskjellige Tillæg eller Udeladelser, som en ny Valgakt har i Sammenligning med de ældre, eller i det Hele at finde Forklaring over Mangt og Meget, som i den diplomatiske Grundlovsform ikke lettelig hverken falder i Øinene eller altid tilbørlig forstaaes. I det kgl. danske Geheimearchiv findes to Udkast paa Papir (hvert paa et Folioark), indeholdende en Liste paa de „Brøst,“ som vare i Norges Rige, og som dets Rigsraad derfor i Haandfæstningen ønskede udtrykkeligen afhjulpne, samt paa et Kvartblad et Udkast fra Kongens Kantsler til „Svar paa de Artikle, Norges Riges Raad have foregivet.“ De to norske Udkast<noinclude> <references/></noinclude> czxzk9kpssps3tsw3hwsu7hgipfgkie 104 95864 340176 233080 2026-10-17T14:50:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|286|C. Lange. Bidrag til Norges Historie under Unionen.}}</noinclude>{{midtstilt|10.}} Der er vistnok endnu meget, som i Rigsraadets Klagepunkter og Kongens Svar kunde tiltrænge Oplysning eller give Anledning til Bemærkninger; men denne Afhandling er allerede bleven langt udførligere end paatænkt. Jeg maa derfor indskrænke mig til et Par Ord om den sidste Fordring, der sees samtidigt at være tilføiet med en anden Haand: “at Slotslovene udi Norge skulle forvandles til Rigens Raads Haand efter Eders Naades Affald“ d. e. at alle Fæstninger i Riget skulle, naar Kongen døer, staae under det norske Rigsraads Befaling, indtil Eftermanden er valgt. Grunden hertil er tildeels ovenfor paapeget. Uagtet det, naar Norge ligesom de øvrige Riger skulde være et frit Valgrige, maatte følge af sig selv, at Rigsraadet alene var Rigets lovlige Regent, naar Kongen døde, og at alle Indbyggere maatte lyde dette under Mellemriget, havde dog, som nylig saaes, den danskfødte Høvedsmand, som Christiern {{antikva|I}} havde betroet Bahuus Slot, holdet dette til Hertug Hans’s Haand 1481, strax Faderen var død; Rigsraadets Opfordring til Lydighed var forgjeves, og det mislykkede Forsøg paa med Magt at tage Slottet tilbage, udlagde de Danske som Vold og Opreisning mod den lovlige Herre.<ref>Jahns Unionshistorie 348.</ref> For at forebygge sligt for Fremtiden, blev følgende Bestemmelse indtaget i Halmstads-Recessen: Vi skulle annamme alle Slotslove af Danmarks og Norges Raad i Danmarks og Norges Rige, og bepligte os at antvorde dem fra os, vore gode Mænd og Tjenere i forskrevne vore Rigers to Raads Haand, naar os forstakket vorder (d. e. vi døe). Skeer det og saa at nogen Slotslov anderledes før antvordes, da skal det ingen Magt have.“<ref>Saml. {{antikva|IV.}} 358–359.</ref> Den findes imidlertid ikke gjentaget i Haandfæstningen 1513, ligesom Kongen ei heller giver noget Svar paa Raadets Fordring derom. {{---}} {{sperret|Tillæg til}} S. 216. Ved hvad her er ytret angaaende Tiden, fra hvilken {{sperret|indgiftede}} Udlændinger regnedes lige med Indfødte, har jeg ikke erindret Christiern {{antikva|I}}s Haandfæstning 1449, hvor Bestemmelsen derom uden Tvivl for første Gang forekommer saaledes: Og skulle vi ingen Udlændiske fange Slot, Land eller Læn her udi Norge, og ingen Udlændiske have udi Norges Raad, uden {{sperret|dem nu inde ere}} eller {{sperret|med Giftermaal kunde herefter indkomme}} i Riget.“ (Huitfeld 845.) {{linje|30%}}<noinclude> <references/></noinclude> 9cc57qk9v8wv1n9jscheqcfnegsdmlp 340216 340176 2026-10-17T14:58:54Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|286|C. Lange. Bidrag til Norges Historie under Unionen.}}</noinclude>{{midtstilt|10.}} Der er vistnok endnu meget, som i Rigsraadets Klagepunkter og Kongens Svar kunde tiltrænge Oplysning eller give Anledning til Bemærkninger; men denne Afhandling er allerede bleven langt udførligere end paatænkt. Jeg maa derfor indskrænke mig til et Par Ord om den sidste Fordring, der sees samtidigt at være tilføiet med en anden Haand: “at Slotslovene udi Norge skulle forvandles til Rigens Raads Haand efter Eders Naades Affald“ d. e. at alle Fæstninger i Riget skulle, naar Kongen døer, staae under det norske Rigsraads Befaling, indtil Eftermanden er valgt. Grunden hertil er tildeels ovenfor paapeget. Uagtet det, naar Norge ligesom de øvrige Riger skulde være et frit Valgrige, maatte følge af sig selv, at Rigsraadet alene var Rigets lovlige Regent, naar Kongen døde, og at alle Indbyggere maatte lyde dette under Mellemriget, havde dog, som nylig saaes, den danskfødte Høvedsmand, som Christiern {{antikva|I}} havde betroet Bahuus Slot, holdet dette til Hertug Hans’s Haand 1481, strax Faderen var død; Rigsraadets Opfordring til Lydighed var forgjeves, og det mislykkede Forsøg paa med Magt at tage Slottet tilbage, udlagde de Danske som Vold og Opreisning mod den lovlige Herre.<ref>Jahns Unionshistorie 348.</ref> For at forebygge sligt for Fremtiden, blev følgende Bestemmelse indtaget i Halmstads-Recessen: Vi skulle annamme alle Slotslove af Danmarks og Norges Raad i Danmarks og Norges Rige, og bepligte os at antvorde dem fra os, vore gode Mænd og Tjenere i forskrevne vore Rigers to Raads Haand, naar os forstakket vorder (d. e. vi døe). Skeer det og saa at nogen Slotslov anderledes før antvordes, da skal det ingen Magt have.“<ref>Saml. {{antikva|IV.}} 358–359.</ref> Den findes imidlertid ikke gjentaget i Haandfæstningen 1513, ligesom Kongen ei heller giver noget Svar paa Raadets Fordring derom. {{---}} {{sperret|Tillæg til}} S. 216. Ved hvad her er ytret angaaende Tiden, fra hvilken {{sperret|indgiftede}} Udlændinger regnedes lige med Indfødte, har jeg ikke erindret Christiern {{antikva|I}}s Haandfæstning 1449, hvor Bestemmelsen derom uden Tvivl for første Gang forekommer saaledes: Og skulle vi ingen Udlændiske fange Slot, Land eller Læn her udi Norge, og ingen Udlændiske have udi Norges Raad, uden {{sperret|dem nu inde ere}} eller {{sperret|med Giftermaal kunde herefter indkomme}} i Riget.“ (Huitfeld 845.) {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 9k0uxhhxrp5qbnyoyff3x14bifzkipu 104 95866 340243 245466 2026-10-17T15:07:46Z KåreBot 479 {{linje}} > {{--}} 340243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|'''{{sperret|Indhold}}.'''}}}} {{--}} {| width="100%" |- | {{midtstilt|{{stor|'''Afhandlinger.'''}}}} |- | || {{liten|Side}} |- | N. {{sperret|Nicolaysen}}. [[Bidrag til Bergens ældre Topografi]] || 1 |- | P. A. {{sperret|Munch}}. [[Om den rette Beliggenhed af Clemenskirken, Kongsgaardene og Mariekirken i Throndhjem]] || 52 |- | {{gap}} Tillæg til Samme || 141 |- | C. N. {{sperret|Schwach}}. [[Bemærkninger ved Professor Munchs Afhandling om den rette Beliggenhed af Clemenskirken m. m. i Throndhjem|Bemærkninger ved Prof. Munchs Afhandling om den rette Beliggenhed af Clemenskirken m. m. i Throndhjem]] || 145 |- | [[Blandede Aktstykker til Norges Historie efter Reformationen|{{sperret|Blandede Aktstykker}} til Norges Historie efter Reformationen]]. (Meddeelte af {{sperret|Udg}}.) || 162 |- | {{gap}} {{liten|1. [[To Memorialer fra F. Gabel om Branden i Bergen og Forholdene der 1702]]}} || {{liten|162}} |- | {{gap}} {{liten|2. [[Om Raadmandskosten i Bergen]]}} || {{liten|181}} |- | {{gap}} {{liten|3. [[Ansøgning fra Bispinde Deichman 1732]]}} || {{liten|184}} |- | {{gap}} {{liten|4. [[Tre Memorialer fra F. Gabel til Kongen 1700]]}} || {{liten|254}} |- | {{gap}} {{liten|5. [[Om Oslos Brand og Christianias Anlæg 1624]]}} || {{liten|260}} |- | R. {{sperret|Keyser}}. [[Nordmændenes Forlystelser i Oldtiden]] || 225 |- | T. H. {{sperret|Aschehoug}}. [[Om Norges Folkemængde i 1664–1666]] || 305 |- | {{sperret|Chr}}. {{sperret|Lange}}. [[De norske Kongers Regjeringsaars Beregning]]. En chronologisk Undersøgelse || 449 |- | {{midtstilt|{{stor|'''Anmeldelser.'''}}}} |- | '''Norsk Litteratur.''' |- | 1. [[J. Hansen. Vore kirkelige Spørgsmaal og deres Løsning|J. {{sperret|Hansen}}. Vore kirkelige Spørgsmaal og deres Løsning]]. (Anm. af M. J. {{sperret|Monrad}}.) || 79 |- | 2. [[Den ældre Edda. Fagrskinna|{{antikva|Den ældre Edda}}, udg. af P. A. Munch]]. |- | 3. {{antikva|Fagrskinna}}, udg. af P. A. Munch og C. R. Unger. |- | {{gap}} (Anm. af J. {{sperret|Fritzner}}.) || 97 |- | 4. [[Aalholms Matrialier til tydske Stiiløvelser|{{sperret|Aalholms}} Matrialier til tydske Stiiløvelser]] (anm. af W. A. Ibsen) || 104 |- | 5. [[Munch og Unger. Oldnorsk Læsebog]] (anm. af {{sperret|Fritzner}}.) || 109 |- | 6. [[O. J. Broch. Lovene for Lysets Forplantelse|O. J. {{sperret|Broch}}. Lovene for Lysets Forplantelse]] || 111 |- | 7. [[H. P. S. Krag, Frederikshalds By og dens Krigshistorie|H. P. S. {{sperret|Krag}}, Frederikshalds By og dens Krigshistorie]] (anm. af {{sperret|Udg}}. || 121 |-<noinclude>|} <references/></noinclude> t6l1bvkijre8lornjww7c2awrcluo8s 104 96072 340304 233444 2026-10-17T15:40:12Z KåreBot 479 liten blokk 340304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|162|Blandede Aktstykker til}}</noinclude><section begin="Blandede Aktstykker"/>{{midtstilt|{{stor|'''Blandede Aktstykker'''}}}} {{midtstilt|'''til Norges Historie efter Reformationen.'''}} {{midtstilt|{{liten blokk|'''(Meddeelte af Udgiveren.)'''}}}} <section end="Blandede Aktstykker"/> <section begin="To Memorialer"/>{{midtstilt|{{antikva|I.}}}} {{midtstilt|{{sperret|To Memorialer til Kongen fra Vice-Statholder Frederik v. Gabell om Branden i Bergen og de indre Forholde der i 1702.}}}} {{midtstilt|{{liten blokk|(Efter Originalerne i Rigsarkivet.)}}}} {{midtstilt|1}} ::Stormægtigste Konge! ::Allernaadigste Arvekonge og Herre. Den store Importants af denne Byes Sikkerhed saa og Underslæb af Tolden desbedre at forekomme, foraarsagede at jeg den 18de {{antikva|hujus}} roede fra Bergen dens Avenuer udaf Søen, som man holder for besværligt ved Fortification at stoppe, endnu engang før min Bortreise nøie at unders̃øge. Om anden Dagen den 19de ungefær Kl. 2, da jeg var 3 Mile fra Bergen, saa jeg en temmelig stærk Røg, som jeg og Baadsfolkene i Førstningen holdt før, at Bønderne stak nogensteds Ild i Lyng, men som Røgen blev ganske sort og siden af andre for svær (?), begyndte jeg at mistykke, og allerhelst blev persvaderet, at der var Ulykke paa Færde, den Tid jeg saa nogle Gange den hastige Krudrøg komme op, hvorover jeg sluttede at man sprængte Huse, og hastede til Bergen, hvor jeg ankom Klokken imod 6, og fandt Ilden af en meget stor Begreb og mit Logement alt afbrændt. Jeg løb strax omkring, men fandt ingen Sted, hvor man Ilden kunde coupere, tilmed Politimesteren og Brandmesteren ganske alene og af alle Folk forladt, og Folket, som var af maadelige og slette Middel samt den gemene Mand i mangfoldige Maader outreret, {{antikva|generalement}} Alle imod Magistraten og de Rige, og en stor Deel imod Politi- og Brandmesteren og Sprøiterne, med heel perverse Raisonnements. Jeg remonstrerede dem med en sagtmodig {{antikva|fermeté}}, at jeg <section end="To Memorialer"/><noinclude> <references/></noinclude> bgnyrh8h7fkiqk2yb1znsstxnbvbp98 104 96092 340249 233446 2026-10-17T15:08:48Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Norges Historie efter Reformationen.|181}}</noinclude><section begin="To Memorialer"/>Intet bygges paa de Steder, som bør blive ubebygget. Jeg vil nu ordonnere Magistraten at eftersee om de mine Tanker kan forbedre, hvilket da E. K. Maj. allerunderd. ydermere skal refereres om, naar Grundridsen oversendes. For denne Gang maa det hermed beroe, og forbliver jeg i dybeste Devotion {| width="100%" style="text-align:center" |- | {{gap}} || {{sperret|Hop}} en Miil fra Bergen || Stormægtigste Konge o. s. v. || {{gap}} |- | || d. 6te Juni 1702. || {{sperret|Friedrich von Gabell}}. |} {{---}} <section end="To Memorialer"/> <section begin="Om Raadmandskosten"/>{{midtstilt|{{antikva|II.}}}} {{midtstilt|{{sperret|Oplysning om „Raadmandskosten“ i Bergen}}.}} {{midtstilt|{{liten|(Efter en Afskrift fra omtr. Aar 1600 i Rigsarkivet.)}}}} Denne efterskrevne Skik holder Borgemester og Raad her i Bergen med dem, de kalder til sig i Raadet, og saadan Raadmandskost paalægges at gjøre, som herefter følger. Først, den som Kosten gjør, skal ved en af Raadet byde Gjester om Torsdagen og Fredagen alle Mandspersoner, og hans Kvinde med en af Raadsens Hustruer ilige Maade om Torsdagen og Fredagen byder alle Kvindespersoner, som skulle komme til det Gjestebud om Søndagen, Tirsdagen og Torsdagen, og bydes alle Adelspersoner, som her ere tilstede, med deres Fruer. Item Bispen, Kannikerne Sognepræsterne Kapellanerne med deres Hustruer og Døttre. Dernæst Laugmænd, Borgemestere og Raad og deres Hustruer. Item Fogder og Befalingsmænd, som paa den Tid ere tilstede. Item de fornemste Borgere med deres Hustruer blive og budne, ikke af hans Befaling som Kosten gjør, men af Borgemester og Raads Villie og Befaling, hvem som bydes skal. Dernæst om Søndagen, som denne Kost skal angaa og begyndes, skal han, som Kosten gjør, lade slaa op med Pibe og Tromme ude paa Gaden for Raadhuusdøren, naar Folket kommer fra Høimesse. Saa forsamles Gjesterne og de trakteres af hans yderste Formue, som det bekoster, med Kost, Viin og Øl, og den Dag bliver saaledes med stor Fryd og Glæde fremdragen. Item Mandagen næst efter koges og rettes an for Borgemestere og Raadet. <section end="Om Raadmandskosten"/><noinclude> <references/></noinclude> j6hj1l2sx14p0bep0eegdtno2znoeoh 340305 340249 2026-10-17T15:40:32Z KåreBot 479 liten blokk 340305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Norges Historie efter Reformationen.|181}}</noinclude><section begin="To Memorialer"/>Intet bygges paa de Steder, som bør blive ubebygget. Jeg vil nu ordonnere Magistraten at eftersee om de mine Tanker kan forbedre, hvilket da E. K. Maj. allerunderd. ydermere skal refereres om, naar Grundridsen oversendes. For denne Gang maa det hermed beroe, og forbliver jeg i dybeste Devotion {| width="100%" style="text-align:center" |- | {{gap}} || {{sperret|Hop}} en Miil fra Bergen || Stormægtigste Konge o. s. v. || {{gap}} |- | || d. 6te Juni 1702. || {{sperret|Friedrich von Gabell}}. |} {{---}} <section end="To Memorialer"/> <section begin="Om Raadmandskosten"/>{{midtstilt|{{antikva|II.}}}} {{midtstilt|{{sperret|Oplysning om „Raadmandskosten“ i Bergen}}.}} {{midtstilt|{{liten blokk|(Efter en Afskrift fra omtr. Aar 1600 i Rigsarkivet.)}}}} Denne efterskrevne Skik holder Borgemester og Raad her i Bergen med dem, de kalder til sig i Raadet, og saadan Raadmandskost paalægges at gjøre, som herefter følger. Først, den som Kosten gjør, skal ved en af Raadet byde Gjester om Torsdagen og Fredagen alle Mandspersoner, og hans Kvinde med en af Raadsens Hustruer ilige Maade om Torsdagen og Fredagen byder alle Kvindespersoner, som skulle komme til det Gjestebud om Søndagen, Tirsdagen og Torsdagen, og bydes alle Adelspersoner, som her ere tilstede, med deres Fruer. Item Bispen, Kannikerne Sognepræsterne Kapellanerne med deres Hustruer og Døttre. Dernæst Laugmænd, Borgemestere og Raad og deres Hustruer. Item Fogder og Befalingsmænd, som paa den Tid ere tilstede. Item de fornemste Borgere med deres Hustruer blive og budne, ikke af hans Befaling som Kosten gjør, men af Borgemester og Raads Villie og Befaling, hvem som bydes skal. Dernæst om Søndagen, som denne Kost skal angaa og begyndes, skal han, som Kosten gjør, lade slaa op med Pibe og Tromme ude paa Gaden for Raadhuusdøren, naar Folket kommer fra Høimesse. Saa forsamles Gjesterne og de trakteres af hans yderste Formue, som det bekoster, med Kost, Viin og Øl, og den Dag bliver saaledes med stor Fryd og Glæde fremdragen. Item Mandagen næst efter koges og rettes an for Borgemestere og Raadet. <section end="Om Raadmandskosten"/><noinclude> <references/></noinclude> 5zhdv0ig0ppr0tgl3aldsyaue50um6h 104 96095 340251 233609 2026-10-17T15:09:08Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|184|Blandede Aktstykker til}}</noinclude><section begin="Om Raadmandskosten"/>{{bindestrek2|dan|saadan}} Middel og Maade, som sømmeligt og tilbørligt være kan. Desligeste, gunstige Herrer, hvis mig er forholdet som min Part kunde være, der jeg for samme min Tjeneste og Umage burde at have, maatte mig betales og derefter ikke ydermere forholdes, der beder jeg med alsomstørste Ydmyghed og Underdanighed om; forhaabendes E. V. gunstige Svar paa denne min underdanigste Begjæring. Gud almægtigste styre, regjere og bevare E. V. Hjerter, Sind og Sjæle til alt hvis hans hellige Navn er til Lov, Priis og Ære, og den menige Mand til Hjælp, Gavn og Gode. {| width="100%" style="text-align:center" |- | width="50%" | || E. V. underdanige og pligtige Tjener |- | || {{sperret|Hans Hanssøn}}. |} {{---}} <section end="Om Raadmandskosten"/> <section begin="Bispinde Deichmans Ansøgning"/>{{midtstilt|{{antikva|III.}}}} {{midtstilt|{{sperret|Bispinde Deichmans Ansøgning til Kongen}}. 1732.}} {{midtstilt|{{liten|(Efter Orig. i Rigsarkivet.)}}}} {{liten|I den iøvrigt paalidelige Beretning om den Sag, Biskop {{sperret|Bartholemæus Deichmans}} Uvenner efter hans Død fik reist mod hans Bo, som J. Møller har leveret i {{sperret|Mnemosyne}}, {{antikva|I.}} 291 ff., fortælles S. 296, at Enken, som fandt det tungt at stampe mod Braaden, i sin Ansøgning af 8de Februar 1732 “tilstod hendes Mands begangne Forseelser“ (nemlig at have modtaget Bestikkelser, Skjænk og Gave). Netop disse Ord ere med en anden Haand senere (i Conseilet?) tilskrevne i Conceptet til Ordren af 7de Marts 1732, hvorved Fiscalactionen hævedes, men en saadan Erkjendelse kan neppe uddrages af Bispindens Ansøgning, som iøvrigt alene paa Grund af dens værdige Tone fortjener Offentlighed, og derfor her meddeles.}} {{---}} ::Stormægtigste Monarch, allernaad. Arve-Konge og Herre! Da Bedrøvelserne hos mig ere flere end jeg kan tælle, ville Deres Kgl. Maj. ei tage til Unaade, at mit bedrøvede Hjerte udi min Elendighed ei kan udøse sig for Deres Maj.s Naade-Stol med den Orden eller de Ord, som enten efter Deres Maj.s høieste Magt, Retfærdighed og Naade, eller efter mit saa dybt fornedrende og snart trøstesløse Stand og Tilstand udfordres. Allernaadigste Souverain! Den næstforrige Uge løb for mig til Ende <section end="Bispinde Deichmans Ansøgning"/><noinclude> <references/></noinclude> 946sb8m4xv2d5vqb57c4sc5tsb4bwh8 340306 340251 2026-10-17T15:40:53Z KåreBot 479 liten blokk 340306 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|184|Blandede Aktstykker til}}</noinclude><section begin="Om Raadmandskosten"/>{{bindestrek2|dan|saadan}} Middel og Maade, som sømmeligt og tilbørligt være kan. Desligeste, gunstige Herrer, hvis mig er forholdet som min Part kunde være, der jeg for samme min Tjeneste og Umage burde at have, maatte mig betales og derefter ikke ydermere forholdes, der beder jeg med alsomstørste Ydmyghed og Underdanighed om; forhaabendes E. V. gunstige Svar paa denne min underdanigste Begjæring. Gud almægtigste styre, regjere og bevare E. V. Hjerter, Sind og Sjæle til alt hvis hans hellige Navn er til Lov, Priis og Ære, og den menige Mand til Hjælp, Gavn og Gode. {| width="100%" style="text-align:center" |- | width="50%" | || E. V. underdanige og pligtige Tjener |- | || {{sperret|Hans Hanssøn}}. |} {{---}} <section end="Om Raadmandskosten"/> <section begin="Bispinde Deichmans Ansøgning"/>{{midtstilt|{{antikva|III.}}}} {{midtstilt|{{sperret|Bispinde Deichmans Ansøgning til Kongen}}. 1732.}} {{midtstilt|{{liten blokk|(Efter Orig. i Rigsarkivet.)}}}} {{liten blokk|I den iøvrigt paalidelige Beretning om den Sag, Biskop {{sperret|Bartholemæus Deichmans}} Uvenner efter hans Død fik reist mod hans Bo, som J. Møller har leveret i {{sperret|Mnemosyne}}, {{antikva|I.}} 291 ff., fortælles S. 296, at Enken, som fandt det tungt at stampe mod Braaden, i sin Ansøgning af 8de Februar 1732 “tilstod hendes Mands begangne Forseelser“ (nemlig at have modtaget Bestikkelser, Skjænk og Gave). Netop disse Ord ere med en anden Haand senere (i Conseilet?) tilskrevne i Conceptet til Ordren af 7de Marts 1732, hvorved Fiscalactionen hævedes, men en saadan Erkjendelse kan neppe uddrages af Bispindens Ansøgning, som iøvrigt alene paa Grund af dens værdige Tone fortjener Offentlighed, og derfor her meddeles.}} {{---}} ::Stormægtigste Monarch, allernaad. Arve-Konge og Herre! Da Bedrøvelserne hos mig ere flere end jeg kan tælle, ville Deres Kgl. Maj. ei tage til Unaade, at mit bedrøvede Hjerte udi min Elendighed ei kan udøse sig for Deres Maj.s Naade-Stol med den Orden eller de Ord, som enten efter Deres Maj.s høieste Magt, Retfærdighed og Naade, eller efter mit saa dybt fornedrende og snart trøstesløse Stand og Tilstand udfordres. Allernaadigste Souverain! Den næstforrige Uge løb for mig til Ende <section end="Bispinde Deichmans Ansøgning"/><noinclude> <references/></noinclude> 9528j8l37emmgbfduolvhas1diu3gys 104 96097 340255 233337 2026-10-17T15:09:48Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|186|Blandede Aktstykker til Norges Historie.}}</noinclude>Forseelser maa være begravne med ham under den Straf, som han efter Guds og Deres Kgl. Maj.s Retfærdighed leed imedens han levede, og at Deres Kgl. Maj. vil nu være i Naade min og alle uskyldige Enkers Forsvar ei alene imod andre, men endog imod sig selv i sin høieste og strenge Retfærdigheds Øvelse. Allernaad. Konge! tag Vreden fra mig og mit Huus, kald tilbage den Haand, som er udstrakt til at straffe mig uskyldige; befal Havet og Stormen at være stille; lad til Guds egen Efterfølgelse Naade gaae for Ret] Med alt dette beder jeg Deres Kgl. Maj. vil i Naade ophæve den befalede fiskalske Action, samt frigive og efterlade min Mands Stervbo, mig og mine med mig uskyldige Børn for al Fordring eller Forandring fra Deres Maj.s Side, udi hvis min salig Mand ved Døden har efterladt. Til denne Bøn for os endnu Levende understaaer jeg mig af en uomgængelig inderlig Kjærligheds Drift at føie en anden for min afdøde Mands Navn og Støv, at Deres Kgl. Maj. i sin egen Sag i Naade vil til Trøst for mig og mine Børn behage at forskaane ham for alt det, som kunde være ham i Døden eller os i Livet til Vanære. Bønhør, Herre, Enkens Suk og de Faderløses Begjæring, og Gud skal igjen bønhøre Deres Maj., hvorom jeg daglig sukker og beder, som den der med allerstørste Underdanighed til Døden er {| width="100%" |- | {{gap}} Christiania d. 8de Febr. 1732. || Deres Kgl. Maj.s allerun- |- | || derd. og ringe Tjenerinde |} {{høyre|{{sperret|Else sal. B. Deichmans}}. {{gap}} {{gap}}}} {{høyre|{{liten|(Fortsættes.)}} {{gap}}}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 091bcdn1g45usa837bnkvh8rx2v4oio 104 96099 340257 233391 2026-10-17T15:10:08Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Bidrag til Bergens ældre Topografi.|17}}</noinclude>et kugledannet Legeme, Perle paa en Rosenkrands, kan der være Tvivl om, til hvilket af disse Navnet har Hensyn. Maaske turde det sidste have meest for sig; Navnet er da fremgaaet af Holmens Form. Fra en næsten rund Grundflade stiger den nemlig steil op af Søen paa alle Kanter og afrunder sig ovenpaa. {{---}} {{midtstilt|{{sperret|Ældre Gaarde, hvis Beliggenhed kan bestemmes}}.}} Gaarden {{antikva|''Kópr''}} ansættes paa Hesselbergs Kart der, hvor „{{sperret|Kappen}}“ nu er. Han antager altsaa, at det sidste Navn er en Forvanskning af det første, hvilket dog ikke er Tilfældet, da dette forekommer allerede i 1330<ref>{{antikva|Cod. Munk. 118}} ({{antikva|i Kappanum}}).</ref>, altsaa medens Sproget endnu var uforandret. {{antikva|''Kópr''}} maa derfor søges et andet Sted, og til at bestemme dette afgive Sagaerne gode Bidrag I Sver. Saga Kap. 77 fortælles, at Kong Magnus Erlingssøn, overrumplet øm Natten af Sverrer, sprang fra Svalen imellem Hallen og Apostelkirken ned i Kristkirkegaard; derpaa stevnede han op om Biskopsgaarden, saa ovenfor Sumpen ({{antikva|''veisuna''}}) og ovenfor Koperen ({{antikva|''Kóprinn,'' ''Kópr''}}), og saa indad ovenfor Nikolaikirke.“ Heraf sees det, at Gaarden maa have ligget i den øvre Deel af Byen imellem Sumpen (d. e. den Flade, som begrændses af Fæstningsmuren, Sverresborgs-Høiden og Dræggen; Sumpen blev nemlig ifølge Edvardsen opfyldt i 1649, da Skandserne anlagdes) og Nikolaikirke (der efter Edv. Udsagn stod bag Husene paa Øvregaden ovenfor Smedesmuget). Endnu nærmere kan Stedet bestemmes af Inge Baardssøns Sag. Kap. 13, hvor det tydelig sees, at Gaarden har ligget ovenfor Mariakirke. Naar der tillige tilføies, at „oppe i Kopr ({{antikva|''Kopri, Kofri''}}) var der gjort Flaker eller Plankeverker der, hvor Husene slap,“ saa kan der ikke være nogen Tvivl om, at Gaarden har ligget ovenfor Tydskekirken paa Stølen ved Sandviksveien. Gaarden har maaske faaet Navn efter en Eier med Tillægsnavnet {{antikva|''Kópr''}} (d. e. en liden Sælhund). At dette Ord har været brugt saaledes, sees af Ing. Baardss. Saga efter Claussøn i Aalls Snorre {{antikva|III.}} 180 og {{antikva|''Diplom. Norv.''}} No. 7, hvor der mellem 1204–1224 forekommer en Asbjørn Kopr.<noinclude> <references/></noinclude> 7zxewk0ev87ap5x4330lnl8dki5576g 104 96102 340248 233342 2026-10-17T15:08:38Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|24|N. Nicolaysen.}}</noinclude>have indbefattet hele Strækningen imellem Nordnes og Vaagsbunden er ikke rimeligt. Sagen mener, at Navnets Oprindelse skriver sig fra Bønderne, „der kaldte de paa Stranden boende Kjøbmænd Haakarle d. e. Storkarle.“ Men selv om Ordet nogensinde kunde have denne Betydning, saa hviler dog denne Udledelse af Navnet paa en Anachronisme, da Strandsiden ikke bebyggedes før i det tidligste i Slutningen af det 14de Aarhundrede. Ja det kan med Sikkerhed paavises, at der, da den heromhandlede Begivenhed foregik (1233), ikke fandtes flere Bygninger end Klosterne Munkalif og Jonskirken med tilliggende Huse. Heller ikke er der nogen Grund til at antage Benævnelsen „Stranden“ fremgaaet ved en Forkortelse af Haakarlestrand, da den endog under Sprogets fulde Reenhed ikke nogensinde forekommer under anden Form end „{{antikva|''Strönd''}}.“ Kunde der endnu være nogen Tvivl om Stedets Beliggenhed, saa hæves den aldeles derved, at Sagaen siger, at det laa „ved Nordnes.“ Herved betegnedes nemlig, som det af andre Steder i Sagaerne (Harald Gil. Saga Kap. 7, Sver. Saga Kap. 146 og 148) sees, det yderste af Østkysten i Modsætning til den vestre Strand, der siges at ligge „syd for“ eller „paa Sydsiden af Nordnes.“ Haakarlestrand maa saaledes antages at have ligget etsteds imellem Toldboden og Nordnespynten. Den har formodentlig faaet sit Navn af, at engang en Flok Haakjærringer har drevet ind der. {{antikva|''Hákarl''}}, Gen. plur. {{antikva|''hákarla''}}, betyder nemlig en Haakjærring, eller som det endnu paa Vestlandet heder en Haakall. {{---}} Førend jeg gaaer over til det sidste Punkt i denne Undersøgelse: Holmen (Bergenhus), kan endnu følgende Berigtigelser her faae Plads. Til de paa Hesselbergs Kart anførte Steder kan føies {{antikva|''Mjólkrá''}} (d. e. Melkaa) nu Mølkeraaen, (Magn. og Harald Gil. Saga Kap. 15) og {{antikva|''Mylnudalr''}}, der paa Grund af Udtrykkene „Huse ud i Mølledal’“ ({{antikva|''Björv. Kalfsk. ed. Munch''}} pag. 98) ikke kan antages at være Møllendal syd for Bergen. Af en Forordning<noinclude> <references/></noinclude> kinynwldasyvwl6zrcx3ibxwtwfjsts 340296 340248 2026-10-17T15:36:33Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/24]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/28]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 340248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|24|N. Nicolaysen.}}</noinclude>have indbefattet hele Strækningen imellem Nordnes og Vaagsbunden er ikke rimeligt. Sagen mener, at Navnets Oprindelse skriver sig fra Bønderne, „der kaldte de paa Stranden boende Kjøbmænd Haakarle d. e. Storkarle.“ Men selv om Ordet nogensinde kunde have denne Betydning, saa hviler dog denne Udledelse af Navnet paa en Anachronisme, da Strandsiden ikke bebyggedes før i det tidligste i Slutningen af det 14de Aarhundrede. Ja det kan med Sikkerhed paavises, at der, da den heromhandlede Begivenhed foregik (1233), ikke fandtes flere Bygninger end Klosterne Munkalif og Jonskirken med tilliggende Huse. Heller ikke er der nogen Grund til at antage Benævnelsen „Stranden“ fremgaaet ved en Forkortelse af Haakarlestrand, da den endog under Sprogets fulde Reenhed ikke nogensinde forekommer under anden Form end „{{antikva|''Strönd''}}.“ Kunde der endnu være nogen Tvivl om Stedets Beliggenhed, saa hæves den aldeles derved, at Sagaen siger, at det laa „ved Nordnes.“ Herved betegnedes nemlig, som det af andre Steder i Sagaerne (Harald Gil. Saga Kap. 7, Sver. Saga Kap. 146 og 148) sees, det yderste af Østkysten i Modsætning til den vestre Strand, der siges at ligge „syd for“ eller „paa Sydsiden af Nordnes.“ Haakarlestrand maa saaledes antages at have ligget etsteds imellem Toldboden og Nordnespynten. Den har formodentlig faaet sit Navn af, at engang en Flok Haakjærringer har drevet ind der. {{antikva|''Hákarl''}}, Gen. plur. {{antikva|''hákarla''}}, betyder nemlig en Haakjærring, eller som det endnu paa Vestlandet heder en Haakall. {{---}} Førend jeg gaaer over til det sidste Punkt i denne Undersøgelse: Holmen (Bergenhus), kan endnu følgende Berigtigelser her faae Plads. Til de paa Hesselbergs Kart anførte Steder kan føies {{antikva|''Mjólkrá''}} (d. e. Melkaa) nu Mølkeraaen, (Magn. og Harald Gil. Saga Kap. 15) og {{antikva|''Mylnudalr''}}, der paa Grund af Udtrykkene „Huse ud i Mølledal’“ ({{antikva|''Björv. Kalfsk. ed. Munch''}} pag. 98) ikke kan antages at være Møllendal syd for Bergen. Af en Forordning<noinclude> <references/></noinclude> kinynwldasyvwl6zrcx3ibxwtwfjsts 104 96103 340295 233344 2026-10-17T15:36:23Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/25]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/29]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Bidrag til Bergens ældre Topografi.|25}}</noinclude>angaaende Fattige kan man tydelig se, at Stedet maa have ligget ved Byterritoriets nordlige Grændse, ved Lille-Sandvikselv. Stedet eiedes i 1334 af den bergenske Lagmand Endrid Simonssøn. – Det gamle Navn {{antikva|''Eiðsvágr''}}, der er fremgaaet af Lokaliteten: et Eid og en Vaag, viser at det er urigtigt, naar det i Berg. Beskriv. antages, at Eidsvaag er en tydsk Forvandskning af Isvaag. – {{antikva|''Flóruvágr''}}, nu Florevaag, kan vist ikke, som Sagen mener, udledes af det norrøne {{antikva|''flór''}} (Steengulv), „fordi Veien fra Søen til Gaarden var (?) brolagt‚“ men med større Rimelighed af {{antikva|''flóra''}} Gen. {{antikva|''flóru''}} (Fjøs), der sandsynligvis har været et for Gulathingslagen eget Dialektudtryk. I Sagaerne findes det ikke, og i Lovene, saavidt vides, kun i den ældre Gulathingslov ligesom det ogsaa forekommer i ovenanførte Endrid Simonssøns Testamente, forfattet i Bergen, og foruden i {{antikva|''Flóruvágr''}} i følgende Stedsnavne: Florenes i Onarheims Sogn paa Tysnes, Flore i Indviken i Nordfjord og Florøen eller Flora i Kinns Sogn i Søndfjord. I den nuværende Almuedialekt har Ordet antaget Formen „Flór“. Det bruges ikke nordenfor Søndmøre og nok heller ikke østenfor Christianssand. – Hesselberg antager med Sagen, at Gaardsnavnet „Kalfaret“ har sin Oprindelse fra det bibelske “Calvaria.“ Denne Hypothes er udentvivl blottet for al Grund. Snarere kan man antage, at Stedet i ældre Tid har hedt „{{antikva|''Kaldfarit''}}“ og at Navnet har Hensyn til Stedets kolde og vindhaarde Beliggenhed – {{sperret|Peters Kirke}} laa imellem Bua-Almenning og Mariekirke (Bylov. Kap. 8) og ikke som paa Hesselbergs Kart imellem den førstnævnte og Breida-Almenning. Heller ikke fandtes der nogen Almenning imellem Auta- og Nikolai Almenning (l. c.). – {{antikva|''Munkabryggja''}}, der fra Vaagen dannede Entreen til Klosteret Munkalif, kan ikke have ligget saa langt ude, som det er anlagt paa Kartet. Snarere maa den lægges ligeoverfor Kommandantboligen og noget udenfor Ny-Almenningen. Et Sagn, som fortæller at der fra Kjælderen under det fjerde Hus udenfor den nævnte Almenning skal gaa en hvælvet Gang op til Klosteret, kan muligens staae i Forbindelse hermed. Naar Hesselberg sætter {{sperret|Katrine Kirke}} ved Sandbro, har han Ordene i Haak. Haak. Saga Kap. 333 („han lod gjøre Katrine-<noinclude> <references/></noinclude> 0h7juskzbqvgtgwy6u6de7z4vr6n9qi 104 96104 340242 233345 2026-10-17T15:07:36Z KåreBot 479 {{linje}} > {{--}} 340242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|26|N. Nicolaysen.}}</noinclude>kirke ved Sandbro og et Hospital<ref>I Slutningen af Kap. 260, hvor denne Brand omhandles, heder det hos Aall: „Hele Byen indenfor Sandbro var brændt, men udenfor kun nogle faa Gaarde inde ved Vaagsbunden.“ Det maa derimod oversættes: “Hele o. s. v. undtagen nogle faa o. s. v.{{rettelse||“}}</ref>“) for sig. Men enten har Sagaen taget Feil af Stedet, eller ogsaa har det kun, hvad der er rimeligere været Kongens Plan at bygge en Kirke der, uden at Planen er kommen til Udførelse i hans Tid. Thi vi træffe senere „Karins Spital“ der, hvor Friskolen indenfor Domkirken nu ligger. Dette stemmer ogsaa med Magnus Lagabøters Testament. Aller- tydeligst sees af det {{antikva|''Ann. reg.''}} ({{antikva|''S. R. D.'' III}}), hvor der under Aaret 1266 siges: „Kong Magnus (Lagabøter) satte Alle-Helgens Hospital i {{sperret|Vaagsbunden}} i Bergen og lod vie Hospitalets Kirke, som hans Fader Kong Haakon lod reise der af Steen, og fuldføre den. Kong Magnus lod ogsaa gjøre Katrinæ Kirke {{sperret|kort derfra}} og udstyrede ({{antikva|''aukaði''}}) den ogsaa til Syge-Mænds Hospital.“ En fuldkommen Overensstemmelse imellem Sagaen og denne Beretning var kun da muelig, hvis Strøget indenfor Domkirken ogsaa havde været benævnt Sandbro, men hertil er der intet Spor. Der gaves kun et Sandbro, og dette dannede Overgangen fra Byen til Holmen (Bergenhus). {{linje|20%}} {{midtstilt|{{sperret|Bergenhus og Sverresborg}}.}} {{--}} Er Bergen ved sine rige Minder og de mange Baand, hvormed Norges Historie er knyttet dertil, allerede den interessanteste By i Norge, saa er der igjen i Bergen intet minderigere Sted end Bergenhus. Dette har derfor ogsaa mere end noget andet været Gjenstand for Undersøgelse og der er blandt Resultaterne heraf vistnok mange, som have fuld Gyldighed, men der staaer endnu tilbage endeel uredigt og urigtigt. At bringe om mueligt dette paa det rene er Hensigten med den følgende Fremstilling hvor Stedets topografiske Historie skal forfølges til vor Tid. Det nuværende Bergenhus kaldtes idetmindste indtil Udgangen af det trettende Aarhundrede Holmen ({{antikva|''hólmr''}}). Men allerede fra Midten af det tolvte Aarhundrede, da Domkapitler oprettedes, var der opkommet to nye Navne paa den yderste Deel af Holmen. Det ene „Kannikebjerget“ knyttede sig til Strøget langs Fjorden<noinclude> <references/></noinclude> 52d30rf2xadm34ksu3m9uh78pq0adfe 340250 340242 2026-10-17T15:08:58Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|26|N. Nicolaysen.}}</noinclude>kirke ved Sandbro og et Hospital<ref>I Slutningen af Kap. 260, hvor denne Brand omhandles, heder det hos Aall: „Hele Byen indenfor Sandbro var brændt, men udenfor kun nogle faa Gaarde inde ved Vaagsbunden.“ Det maa derimod oversættes: “Hele o. s. v. undtagen nogle faa o. s. v.{{rettelse||“}}</ref>“) for sig. Men enten har Sagaen taget Feil af Stedet, eller ogsaa har det kun, hvad der er rimeligere været Kongens Plan at bygge en Kirke der, uden at Planen er kommen til Udførelse i hans Tid. Thi vi træffe senere „Karins Spital“ der, hvor Friskolen indenfor Domkirken nu ligger. Dette stemmer ogsaa med Magnus Lagabøters Testament. Aller- tydeligst sees af det {{antikva|''Ann. reg.''}} ({{antikva|''S. R. D.'' III}}), hvor der under Aaret 1266 siges: „Kong Magnus (Lagabøter) satte Alle-Helgens Hospital i {{sperret|Vaagsbunden}} i Bergen og lod vie Hospitalets Kirke, som hans Fader Kong Haakon lod reise der af Steen, og fuldføre den. Kong Magnus lod ogsaa gjøre Katrinæ Kirke {{sperret|kort derfra}} og udstyrede ({{antikva|''aukaði''}}) den ogsaa til Syge-Mænds Hospital.“ En fuldkommen Overensstemmelse imellem Sagaen og denne Beretning var kun da muelig, hvis Strøget indenfor Domkirken ogsaa havde været benævnt Sandbro, men hertil er der intet Spor. Der gaves kun et Sandbro, og dette dannede Overgangen fra Byen til Holmen (Bergenhus). {{---}} {{midtstilt|{{sperret|Bergenhus og Sverresborg}}.}} {{--}} Er Bergen ved sine rige Minder og de mange Baand, hvormed Norges Historie er knyttet dertil, allerede den interessanteste By i Norge, saa er der igjen i Bergen intet minderigere Sted end Bergenhus. Dette har derfor ogsaa mere end noget andet været Gjenstand for Undersøgelse og der er blandt Resultaterne heraf vistnok mange, som have fuld Gyldighed, men der staaer endnu tilbage endeel uredigt og urigtigt. At bringe om mueligt dette paa det rene er Hensigten med den følgende Fremstilling hvor Stedets topografiske Historie skal forfølges til vor Tid. Det nuværende Bergenhus kaldtes idetmindste indtil Udgangen af det trettende Aarhundrede Holmen ({{antikva|''hólmr''}}). Men allerede fra Midten af det tolvte Aarhundrede, da Domkapitler oprettedes, var der opkommet to nye Navne paa den yderste Deel af Holmen. Det ene „Kannikebjerget“ knyttede sig til Strøget langs Fjorden<noinclude> <references/></noinclude> bkpjc1rrvv75vcerjpry30gtin91llw 340294 340250 2026-10-17T15:36:13Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/26]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/30]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 340250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|26|N. Nicolaysen.}}</noinclude>kirke ved Sandbro og et Hospital<ref>I Slutningen af Kap. 260, hvor denne Brand omhandles, heder det hos Aall: „Hele Byen indenfor Sandbro var brændt, men udenfor kun nogle faa Gaarde inde ved Vaagsbunden.“ Det maa derimod oversættes: “Hele o. s. v. undtagen nogle faa o. s. v.{{rettelse||“}}</ref>“) for sig. Men enten har Sagaen taget Feil af Stedet, eller ogsaa har det kun, hvad der er rimeligere været Kongens Plan at bygge en Kirke der, uden at Planen er kommen til Udførelse i hans Tid. Thi vi træffe senere „Karins Spital“ der, hvor Friskolen indenfor Domkirken nu ligger. Dette stemmer ogsaa med Magnus Lagabøters Testament. Aller- tydeligst sees af det {{antikva|''Ann. reg.''}} ({{antikva|''S. R. D.'' III}}), hvor der under Aaret 1266 siges: „Kong Magnus (Lagabøter) satte Alle-Helgens Hospital i {{sperret|Vaagsbunden}} i Bergen og lod vie Hospitalets Kirke, som hans Fader Kong Haakon lod reise der af Steen, og fuldføre den. Kong Magnus lod ogsaa gjøre Katrinæ Kirke {{sperret|kort derfra}} og udstyrede ({{antikva|''aukaði''}}) den ogsaa til Syge-Mænds Hospital.“ En fuldkommen Overensstemmelse imellem Sagaen og denne Beretning var kun da muelig, hvis Strøget indenfor Domkirken ogsaa havde været benævnt Sandbro, men hertil er der intet Spor. Der gaves kun et Sandbro, og dette dannede Overgangen fra Byen til Holmen (Bergenhus). {{---}} {{midtstilt|{{sperret|Bergenhus og Sverresborg}}.}} {{--}} Er Bergen ved sine rige Minder og de mange Baand, hvormed Norges Historie er knyttet dertil, allerede den interessanteste By i Norge, saa er der igjen i Bergen intet minderigere Sted end Bergenhus. Dette har derfor ogsaa mere end noget andet været Gjenstand for Undersøgelse og der er blandt Resultaterne heraf vistnok mange, som have fuld Gyldighed, men der staaer endnu tilbage endeel uredigt og urigtigt. At bringe om mueligt dette paa det rene er Hensigten med den følgende Fremstilling hvor Stedets topografiske Historie skal forfølges til vor Tid. Det nuværende Bergenhus kaldtes idetmindste indtil Udgangen af det trettende Aarhundrede Holmen ({{antikva|''hólmr''}}). Men allerede fra Midten af det tolvte Aarhundrede, da Domkapitler oprettedes, var der opkommet to nye Navne paa den yderste Deel af Holmen. Det ene „Kannikebjerget“ knyttede sig til Strøget langs Fjorden<noinclude> <references/></noinclude> bkpjc1rrvv75vcerjpry30gtin91llw 104 96105 340293 233346 2026-10-17T15:36:03Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/27]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/31]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Bidrag til Bergens ældre Topografi.|27}}</noinclude>imellem Buntlabo og den nordligste Pynt, hvor Kannikernes Boliger stode. Det andet „Kommunen“ ({{antikva|''Kommunit''}}?), der havde sin Grund i Kannikernes fælles Bordhold, faldt vel med Hensyn til Grændserne i Rummet i Begyndelsen sammen med det nysnævnte, men ophøiedes i almindelig Tale lidt efter lidt til en almindelig Benævnelse paa hele Holmen, og vedblev saaledes til lige ned i det attende Aarhundrede. Benævnelsen Kongsgaarden ({{antikva|''konungsgarðr''}}) brugtes stedse i streng Forstand om den Deel af Holmen, hvor nu Kommandantboligen med tilhørende Bygninger staaer. Naar der i Bergens Beskrivelse formodentlig efter Clausson siges, at dette Punkt allerede i det trettende Aarhundrede kaldtes „Slottet,“ saa er det urigtigt. Ordet „Slottet,“ der er ukjendt i det norrøne Sprog, indkom først i det sextende Aarhundrede fra det germaniserede Danmark. Endnu ligetil 1531 bruges stedse i norske Diplomer „Kongsgaarden.“ Men fra Frederik den førstes Tronbestigelse (1524) heder det i alle Breve fra Danmark „Slottet,“ der ogsaa inden Midten af Aarhundredet blev det officielle Navn i Forbindelse med det samtidig opkomne „Bergenhus.“ Det sidste synes dog aldrig at have vundet Indgang i daglig Tale, medens det første mere optoges i Folkemund som almindelig Benævnelse paa hele Holmen, og vedblev en lang Tid at gaa jævnsides med det ovenomtalte „Kommunen,“ som det endog overlevede. Men i de sidste Decennier er ogsaa „Slottet“ fortrængt af den nuværende almindelige Benævnelse „Fæstningen,“ hvori ethvert Minde om Holmens tidligere Historie er udslettet. Navnet „Sverresborg“ ({{antikva|''Sverrisborg''}}) er derimod endnu levende, og kan i en vis Henseende siges at være sikret mod Udslettelse derved, at det Sted, hvortil dette historiske Minde knytter sig, ved General Mansbachs smagfulde Parkanlæg er ophøiet til det skjønneste og meest iøinefaldende Punkt ved Byen. Holmen synes ifølge Navnets ligefremme Antydning engang at have været omgiven af Søen ogsaa mod Øst, hvor den nu er landfast. I Bergens historiske Tid har det dog ikke fundet Sted. Men tænker man sig de Indsnit, som Søen gjør ved Sverresborg og ved Bradbænken noget dybere, saa vilde den endnu i 1649<noinclude> <references/></noinclude> rnbv3kt8qtgrbs0w6p10ldtal356lnl 104 96106 340292 233347 2026-10-17T15:35:53Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/28]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/32]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|28|N. Nicolaysen.}}</noinclude>stærkt nærmet sig til en Ø. Der var nemlig ifølge den samtidige Edvardsen lige til dette Aar en Sump (Sagaens {{antikva|''veisan''}}) østenfor Voldene, og der var saaledes fra Landsiden kun paa to Steder Adgang til Holmen, nemlig enten fra Sverresborg imellem Sumpen og Buntlabo eller fra Byen over Sandbro ({{antikva|''Sandbrú''}}) imellem Sumpen og Bugten ved Bradbænken. Som tilforn bemærket var Begyndelsen til Byens Bebyggelse allerede længe før Olaf Kyrres Tid (1069–1093) skeet imellem Holmen og Vaagsbunden. Selve Holmen var derimod ubebygget, indtil Olaf ophøiede Bergen til noget selvstændigt bestaaende, noget af Landet i retslig og geistlig Henseende uafhængigt. Da fortæller hans Saga, at han byggede den lille Kristkirke af Træ ({{antikva|''Kristkyrkja litla''}} eller {{antikva|''forna''}}, senere {{antikva|''ecclesia trinitatis minor''}} paa Synneves Kirkegaard), medens han kun lagde Grundvolden til den store Kristkirke ({{antikva|''Kristkyrkja, Steinkyrkja''}}) af Steen. Den første<ref>Ifølge Kongesagaerne begravedes her, ikke i den store Kristkirke, som Falsen, Munthe og Bergens Beskr. sige, Harald Gille 1136 og Sigurd Mund 1156.</ref> var ifølge Biskop Audfins Brev af 27 Marts 1320, der stadfæster alle ældre Bestemmelser i saa Henseende, Sognekirke for alle, som havde Arbeide eller Livsophold i Kongsgaarden, medens den anden var Domkirke, hvor i senere Tid tillige Kongerne kronedes<ref>Magnus Erlingssøn 1161 (ikke paa Kongsgaarden som Falsen og Berg. Beskriv. har – se Sver. Saga Kap. 87), Sverrer 1194, Haakon Haakonssøn 1247, Magnus Lagabøter og hans Dronning 1261, Erik Magnussøn og udentvivl ogsaa hans Dronning 1280.</ref>, og deres samt andre udmærkede Personers Begravelse<ref>Magnus Erlingssøn 1184, Baard Guttormssøn 1195, Sverrer 1202, Haakon Sverressøn 1204, Haakon Galin 1214, Knut Jarl 1261, Haakon Haakonssøn 1263 og udentvivl Erik Magnussøn, siden han døde paa Kongsgaarden i Bergen 1299, ligeledes hans Dronning Margreta 1283 og hans Datter Margreta 1290 (Hofnagel) Guttorm Sigurdsøn blev derimod ikke begraven her, som Munthe siger, men ifølge Kongesag. i Nidaros.</ref> foregik. Om Beliggenheden af disse to Kirker haves Underretning hos Edvardsen, i hvis Tid Grundvoldene endnu vare synlige. Han siger,<noinclude> <references/></noinclude> 6h7durr97agnsy7iemzxvxregwnfxuq 104 96107 340291 233348 2026-10-17T15:35:43Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/29]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/33]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Bidrag til Bergens ældre Topografi.|29}}</noinclude>at den store Kristkirke laa i „Nordvest for Slottet paa den høieste Bakke.“ Den maa altsaa have ligget imellem Magasinbygningen og Strandbatteriet, og følgelig nærmere Kongsgaarden end Sagen og Hesselberg antage. Den lille Kristkirke laa „i Nord for den store,“ vel omtrent ved Holmens yderste Punkt. Endnu noget nærmere bestemmes deres Beliggenhed og Terrænets Beskaffenhed, naar Edv. siger, at disse to Kirker og det senere opførte Prædikebrødrenes Kloster „vare ligesom skilte fra hverandre af Naturen ved smaa Fjældrygge eller Bakker, imellem hvilke de som i en Dal paa det bare Bjærg vare satte.“ Begge Kirker stode paa Kristkirkegaarden ({{antikva|''Kristkyrkiugarðr''}}), der mere synes at have været en Benævnelse for den Grund, der tilhørte Kirken, end Begravelsesplads, hvilket snarere den senere Synneves Kirkegard var. Kristkirkegaarden strakte sig ligetil Kongsgaarden som det sees af Sver. Sag. Kap. 77, hvor Magnus Erlingssøn fra Hallens Sval hopper ned deri, og her var til Udgangen af det trettende Aarhundrede det sedvanlige Thingsted. Om Bygningernes Stil vides intet. Men man kan tydelig se af Traditioner, som vedligeholdt sig længe efter deres Nedrivelse at den store Kristkirke har været udstyret med ualmindelig Omhu. Den var af huggen Steen, og havde gjennem Tidernes Løb modtaget flere kapelagtige Bygninger ({{antikva|''stúkur''}}), samt havde, da den blev nedreven, et høit Taarn<ref>„Til Nedrivningen lod Esge Bilde beskikke En, som hed Hans Prydtz, der med saa stor Behændighed og ringe Kunst nedrev Taarnet, som var saare fast bygt, at enhver maatte sig derover forundre.“ Abs. Peb. {{antikva|Vita Gabeli}} hos Edvardsen.</ref>. Her, hvor vi kun holde os til det faktiske er ikke Stedet til Gisninger, men saameget kan dog ifølge den sedvanlige Anordning med temmelig Sikkerhed antages, at begge Kirker havde deres Hovedportaler under den vestre Gavl, altsaa mod Søn. Seet herfra maa især den store Kristkirke have frembudt et skjønt Skue. Olaf Kyrre flyttede, som bekjendt Biskopssædet fra Selja til Bergen. Det kan vel derfor med nogenlunde Rimelighed antages, at ogsaa Biskopsgaarden ({{antikva|''biskupsgarðr''}}) blev opført i hans Tid, skjønt vi i Sagaerne først træffe den i 1183. I Begyndelsen sandsynligvis<noinclude> <references/></noinclude> b7ldugedohx4qcpsbuxkmsx06ax5le5 104 96108 340290 233349 2026-10-17T15:35:33Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/30]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/34]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|30|N. Nicolaysen.}}</noinclude>kun af Træ og af liden Udstrækning, forekommer den senere som en temmelig betydelig Steenbygning med flere tilliggende Huse. Gaarden maa tydelig nok have ligget længer ude paa Holmen, end Hesselberg antager. Dette sees af 1) Sver. Saga Kap. 77, hvor Magnus Erlingssøn, for at komme om Sumpen til Høiden Syd for Sverresborg, fra Kongsgaarden stevner opom Biskopsgaarden; 2) samme Sag. Kap. 120, hvor Sverresborg siges at ligge paa Fjældet over Biskopsgaarden; 3) Biskop Audfins før omtalte Brev om Sogneinddelingen, hvor den lille Kristkirke siges at ligge foran den, og 4) Sammes Brev af 1324 (Saml. til N. F. S. o. H. {{antikva|V}}, 541), hvor der omtales Huse, som laa tæt i Nord for Biskopsgaarden og i Nordost for den lille Kristkirke. Udentvivl bliver det ikke langt fra det rette, naar man sætter Gaarden lidt i Sydvest fra Bageribygningen paa Bergenhus. Flere af dens tilliggende Huse laa, som det synes, tæt ved Søen, og herfra var Adgangen til Gaarden over Biskopsbryggen ({{antikva|''biskopsbryggja''}}, Ing. Baardss. Saga Kap. 4), der har ligget imellem Bugten ved Buntlabo og Holmens Nordpynt. Under Magnus Barfod forekommer ikke Holmen. Heller ikke synes denne Konge, hvis meste Tid var optaget af Krigs- og Vikingstoge, at have dvælet synderlig i Bergen, uden maaske for at indskibe sig til sine Togter i Vesterhavet. Idetmindste berette Sagaerne intet derom. Det maa imidlertid antages, at i hans Tid den store Kristkirke under Biskoppens Varetægt har skredet Fuldendelsen imøde. Efterat Bergen under Magnus’s Sønners Regjering (1103–1130) mere og mere blev besøgt af Kongerne, maatte snart Savnet af en {{sperret|Kongsgaard}} føles. Vi see derfor at Eystein, hvem Byens Vel synes at have ligget varmt paa Hjerte, søgte at afhjelpe denne Trang, idet han, medens Sigurd Jorsalfarer var paa sin lange Reise (1107–10), paa Holmen byggede „den store Hal, det prægtigste Træhus, som har været gjort i Norge“ hans Saga Kap. 15). Men naar der sammesteds siges, at han ogsaa lod gjøre „den store Hal, som har været det største og meest berømte Herberge,“ saa er dette rimeligvis indkommet ved en Feil<noinclude> <references/></noinclude> gyuxsk8k6dwmfa9h4jenbqknqrzqhj6 104 96109 340289 233350 2026-10-17T15:35:23Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/31]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/35]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Bidrag til Bergens ældre Topografi.|31}}</noinclude>af Snorre eller en af Textens senere Afskrivere, uden at vi dog ved Hjelp af Fagrskinna, som paa dette Sted uheldigvis har en Lakune, kan kontrollere dette. Men der er i lang Tid ikke Tale om mere end en stor Hal ({{antikva|''höllin mikla''}} – den store Hal) paa Kongsgaarden, og desuden siger Eystein selv i den Samtale ({{antikva|''mannjafnaðr''}}), som han og Broderen Sigurd havde med hinanden, og hvor han synes at opregne alt hvad han havde gjort i Mellemtiden, kun at han byggede Hallen og Apostelkirken. Denne Samtale har alt Præg af at være optegnet samtidig. Efter al Rimelighed har denne Hal staaet mod Søen, hvor nu Kommandantboligen er. Den maa have haft to Etager ifølge Sver. Saga Kap. 77, hvor Magnus Erlingssøn siges at gjøre et forfærdeligt høit Spring ({{antikva|''furðulega hátt''}}), idet han hopper ned fra Svalen i Kristkirkegaarden og var fra anden Etage ved en Sval ({{antikva|''rið''}}<ref>De ovenanførte Omstændigheder synes at tale imod at oversætte {{antikva|rið}} med Trappe, som Aall gjør. Paa flere Steder i Sagaerne, hvor dette Ord forekommer, synes det ogsaa at maatte betegne „Sval.“ Dette bestyrkes ogsaa derved, at Ordet i Hallingedal, hvor det ved en Slags Brydning havde antaget Formen {{antikva|Read}}, alene brugtes i denne Betydning (Wiel topogr. Journ. 32te Hefte). Naar Aall oversætter „{{antikva|höll}}“ afvexlende med Kongehal, Hal, Sal og Kongesal, saa forrykkes derved Bygningens Identitet gjennem de forskjellige Tider.</ref>) forbunden med Kongens private Kapel. Naar Hallen siges at være det prægtigste ({{antikva|''vegligastr''}}) Træhus, ligger det meget nær at tænke sig den prydet med Udskjæringer. Den samme Konge lod nemlig i Nidaros opføre Nikolaus Kirken, der siges at have været meget omhyggelig udstyret med Hensyn til det udskaarne og hele det øvrige Arbeide ({{antikva|''allmiök vandat at skúrðum ok allri smið''}}). Adgangen til Kongsgaarden fra Søen var ved Kongsbryggen ({{antikva|''konungsbryggja''}} – Harald Gil. Saga Kap. 8), der laa omtrent hvor den nuværende Brygge nedenfor Kommandantboligen er. Medens Kongsgaarden endnu i 1164 (Magn. Erl. S. Kap. 22) kun havde een Hal, som det synes, forekommer der i 1181 foruden den store Hal, som nu kaldtes „den store Hirdstue“ ({{antikva|''hirðstofa'' ''mikla''}}) eller Kongsstuen ({{antikva|''konungsstofa''}}), ogsaa en anden nem-<noinclude> <references/></noinclude> b6x1sesg6jiikdztdkntfe2fgp09dez 104 96111 340288 233352 2026-10-17T15:35:13Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/32]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/36]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|32|N. Nicolaysen.}}</noinclude>lig Sunnivestuen ({{antikva|''Sunnifustofa''}}) (Sver. S. Kap. 64), hvilken under Gjæstebudet indtoges af de ringere Hoffolk, Gjæsterne. Den var rimeligvis en Gildestue, indviet til St. Sunnive, Bergens Skytshelgeninde, hvis Relikvier i 1170 vare førte fra Selja til Kristkirken i Bergen. Sverrer (1184–1202) synes ikke at hare foretaget nogen Forandring i Kongsgaarden, men efter ti Aars Erfaring indsaa han udentvivl Vigtigheden af paa Holmen at have et befæstet Sted, hvor han i Nødstilfælde kunde trække sig tilbage og udholde en Beleiring. Thi vel vare flere af hans Modstandere beseirede men der var endnu (1188) slemme Fiender paafærde Nat og Dag. Til en saadan Befæstning frembød imidlertid Kongsgaarden intet bekvemt Sted, hvorimod „Bjærget“ ved dets Vanskelighed i at bestiges dertil maatte være fortrinlig skikket. Han anlagde derfor her noget før 1193 (Kap. 120) en Borg, som senere fik Navnet Sverresborg ({{antikva|''Sverrisborg''}}). Den bestod af en ydre Mur med et Kastel ({{antikva|''útmúrin, útborgin''}}) og den indre eller Hovedborgen ({{antikva|''meginborg''}}) (Inge Baardss. S. Kap. 16), hvori der var en Hal<ref>Her døde Sverrer 9 Marts 1202 (S. Kap. 180) og Haakon Sverressøn 1 Jan. 1204 (S. Kap. 3).</ref>. Over Porten ({{antikva|''borgarhlið''}}) paa den nordvestre Side, hvorfra Veien gik ned til Holmen, var et Hus, som brugtes til Fængsel (S. Kap. 135). I denne Forfatning vedbleve Kongsgaarden og Sverresborg, indtil de begge bleve brændte og nedrevne af Baglerne i 1207. (Inge Baardss. S. Kap. 16 og samme Saga efter Claussøn hos Aall {{antikva|III}}, 198). Vel istandsattes Borgen samme Aar af Dagfin Bonde, men faa Maaneder efter nedbrødes den igjen Steen for Steen (S. Kap. 17). I Kongsgaarden derimod lod Kong Inge under sit Ophold i Bergen 1209 igjen opbygge Hallen der, hvor Eysteins store Hal havde staaet (Aall {{antikva|II}}, 198.) Da Haakon Haakonssøn blev Konge (1217), var altsaa Sverresborg en Grushob, og paa Kongsgaarden var der kun en Træhal. Men ligesom Kongedømmet i hans lange Regjering (til 1263)<noinclude> <references/></noinclude> 94cisjr8syudq5xkh1xa2apyr7db3s1 104 96112 340287 233353 2026-10-17T15:35:03Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/33]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/37]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Bidrag til Bergens ældre Topografi.|33}}</noinclude>under Folkets stedse stigende Velstand og Kultur fremtraadte med større Kraft og en hidtil ukjendt Glands, saaledes ytrede dette sig meest i Bergen, hvor Haakons Residens var. Allerede før 1241 maa han igjen have opbygget Sverresborg; thi da han i Begyndelsen af dette Aar drog Nordpaa, fortælles der (Kap. 211), at han sendte Dronningen og Junker Magnus med 40 Hirdmænd og meget andet Mandskab op til Borgen, over hvilken han satte Gudleik af Ask til Befalingsmand. Men i den store Brand, som 1248 )) overgik Byen, blev ogsaa Borgen for en stor Deel forvandlet til en Askehob, uagtet den var opført af de haardeste Kvadre (Kap. 260, 333 og {{antikva|''Math. Paris.''}} pag. 504). Imidlertid satte Kongen den snart i fuldkommen Stand igjen. „Han lod gjøre Muren paa to Sider, besætte den med Skydeskaar ({{antikva|''vigskarð''}}<ref>Aall oversætter dette med „Bastion,“ men det Begreb, som ligger heri, lader sig næppe forene med {{antikva|vigskarð}}.</ref>) og gjorde Udborgen.“ Fra nu af gjennem en lang Aarrække høre vi intet til Borgen. Kongsgaarden, som hidtil altid havde været aaben, lod Kongen omgive med „en Steenmur med to Porte og et Kastel over hver Port“ (Kap. 333), hvilket maa være skeet før 1247, da der første Gang omtales Port. (Kap. 254). Den ene af disse Porte maa efter al Rimelighed have været paa den mod Byen vendende Side af Muren, den anden paa den modsatte Kant, hvor der fra Kongsgaarden gik Vei til Kristkirken ({{antikva|''l. c.''}}). Det er nemlig ganske klart, at der aldrig lige til vor Tid har været Udgang paa den Side af Muren, som vendte og vender mod Øst. – Inde i Gaarden var der, som oven bemærket, ved Haakons Regjeringstiltrædelse kun en Træhal (den store Hal) men uden Kapel. Kongen opførte da, formodentlig paa den forrige Grundvold, Apostelkirken ({{antikva|''Postolakirkja''}}) af Steen (Kap. 333), som blev viet 1247 af Vilhelm af Sabina og tillagt evig Afladsret (Kap. 253), uden at den<noinclude> <references/></noinclude> js0e9c29wjic058fp8h7xi1e1ba1etc 104 96113 340286 233354 2026-10-17T15:34:53Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/34]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/38]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|34|N. Nicolaysen.}}</noinclude>dog kan have været ganske færdig. Kongsgaarden maa desuden allerede før 1225 være forøget med een Hal. I dette Aar forekommer der nemlig to Træhaller, Julehallen og Sommerhallen (Kap. 128), iblandt hvilke den sidste synes at have været den anseeligste og derfor rimeligvis er „den store Hal“ med et nyt Navn, medens Julehallen i Kongens Bryllup indtoges af de ringere Gjæster (Kap. 128 jfr. 309). Hvor lidet imidlertid disse Bygninger vare tilstrækkelige til at rumme den store Mængde Gjæster, som ved høitidelige Anledninger indbødes, viste sig ved Kongens Kroning i 1247. Kongen maatte nemlig for at afhjælpe denne Mangel tage sin Tilflugt til et stort Nøst, som ifølge Processionens Gang derhen maa have ligget i Buntlabo. Efterat Kongen havde gjort Undskyldninger for Kardinal Vilhelm, holdtes da Gjæstebudet efter Kroningen her. Den Trang til et større og for det voxende Kongedømme værdigere Lokale, som tydelig havde ytret sig, søgte Kongen at afhjælpe, i det han i Kongsgaarden opførte to Steenhaller (Kap. 333 {{antikva|''Cod. Flat. þveir steinhöllir''}}). Men enten maa her være en Feil i Texten eller ogsaa maa man, rigtignok mod den sedvanlige Betydning af {{antikva|''höll''}}, forstaae Sagaens Udtryk om een Steenbygning med to Etager; thi der forekommer aldrig mere end een Steenbygning paa Kongsgaarden, hvilket endmere bestyrkes derved, at den stedse forekommer med den bestemte Artikel „Steenhallen“ ({{antikva|''steinhöllin''}} Kap. 309) „Steenstuen“ ({{antikva|''steinstofa, Dipl. Norv.''}} No. 200. Aar 1320). Antage vi altsaa, at der kun var een Steenhal, saa opstaaer dernæst Spørgsmaalet, om naar den byggedes. – Dette besvares i Kap. 308. Det fortælles nemlig der, at Kongen under Forberedelserne til Junker Magnus’s Bryllup (1261) overlod til sin Søn at bestemme, om han vilde at Gjæstebudet skulde holdes i det store Nøst eller i Kongsgaarden i de Herberger, som vare forhaanden<ref>{{antikva|i þeim herberginum, sem þar váru til}}, hvilket hos Aall urigtigen oversættes: „i de Herberger, som dertil vare bestemte.“</ref>. Magnus valgte det sidste, i det han bemærkede, at der ingenlunde var Mangel paa Husrum, siden Kongs-<noinclude> <references/></noinclude> eskeyah3nidxmtspri2tzmzy2oq9yr9 104 96114 340285 233356 2026-10-17T15:34:43Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/35]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/39]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Bidrag til Bergens ældre Topografi.|35}}</noinclude>gaarden nu havde saa gode Haller, som ei vare indrettede, da hans Faders Kroning foregik (1247). Foruden de to før nævnte Træhaller lod derpaa Kongen istandsætte „Steenhallen,“ hvor Kongerne og de fornemste Mænd opholdt sig under Brylluppet (Kap. 309). Heraf sees tydelig at Steenhallen var opført i Tiden mellem 1247 og 1261, og da der efter al Rimelighed ikke nogensinde har være mere end een saadan, synes derved dens Identitet med den nuværende Magasinbygning givet<ref>Det er altsaa urigtigt, naar Professor Dahl antager Bygningen for at være opført i det tolvte Aarhundrede. Forøvrigt kjender jeg den ikke saa nøie, at jeg her kan give en Beskrivelse deraf, men det maa dog bemærkes, at det kan være tvivlsomt, om Dahls Tegning af dens oprindelige Udseende har truffet det rette, ligesom heller ikke hans Beskrivelse er saa udtømmende, at man kan daane sig en fuldstændig Dom om Bygningen i dens Heelhed. Navnlig mangler der Underretning om dens indre Struktur, som man nødvendigvis maa kjende for at anvise den sin rette Plads i arkitektonisk Henseende. – Bygningen, der fra først af, som det synes, kun var et kongeligt Festivitetslokale, blev senere tillige Samlingssted for {{sperret|Marias Gilde}}, hvoraf dens Navn „Marias Gildeskaale,“ og for Bergens Lagthing (Byloven). At Lagthinget holdtes her til 1329, sees af Diplomer, hvor den forekommer under Navnene „Bredestuen,“ „Maalstuen,“ „Steenstuen,“ „den Stue hvori Stevner holdes.“ Maaske er det den samme, som i 4 Diplomer 1316–1325 benævnes „Jonsstuen paa Kongsgaarden,“ og hvori Lagthinget holdtes. Efter 1329 synes derimod Lagthinget at være flyttet, uden at Grunden hertil indsees; thi allerede i 1332 ({{antikva|Dipl. Norv.}} No. 218) holdtes det i „Stevnestuen paa Breida-almenning,“ hvor det vedblev at være, som det synes, indtil 1553, da et nyt Raadhus indrettedes paa Jonskirkens forrige Grund. I 1163 var det endnu paa Breida-almenning. Naar det derfor fortælles, at Hertug Christiern under sit Ophold i Bergen 1507 første Gang gjorde Bekjendtskab med Dyveke i en Dands paa {{sperret|Raadhuset}} ({{antikva|domus senatoria}}, Svaning pag. 58), hvorhen han havde indbudet Byens Borgere, saa maa dette Hus rimeligvis have ligget paa Breida-almenning.</ref>. Som forhen bemærket, brugtes Benævnelsen „Kongsgaarden“ stedse i streng Betydning om den Deel af Holmen, hvor Komman-<noinclude> <references/></noinclude> 0qz82i46321sagjorsva5j1gdibbjem 104 96115 340284 233357 2026-10-17T15:34:33Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/36]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/40]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|36|N. Nicolaysen.}}</noinclude>dantboligen med tilliggende Huse nu staaer. Naar det derfor i S. Kap. 333 siges, at Kong Haakon foruden de hidtil omhandlede Bygninger ogsaa opførte „Olafskirken og Klosteret med“ i Kongsgaarden, saa har Sagaens Forfatter Sturla Thordssøn her overført Benævnelsen for en Deel af Holmen paa den hele. Det er nemlig ganske vist, at der i Kongsgaarden aldrig har været noget Kloster eller nogen Kirke foruden Apostelkirken. De nævnte Bygninger maae derimod udentvivl forstaaes om Prædikebrødrenes Kloster med tilliggende Kirke, der laa paa Skraaningen ved Buntlabo. Vel har man hidtil forklaret Sagaens Ord om Olafskirken og Graabrødreklosteret i Vaagsbunden men denne Antagelse er mindre sandsynlig, naar der lægges Mærke til, at Sagaen paa det citerede Sted i at opregne alle af Haakon opførte Bygninger først tager Hensyn til Holmen og derpaa til den øvrige Deel af Byen. Saameget er vist, at Prædikebrødrenes Kloster maa være opført i Haakons Tid; thi i 1247 bilagde Kardinal Vilhelm af Sabina Munkenes Stridigheder med Kannikerne. De sidstes Boliger, der lidt efter lidt siden Domkapitlets Oprettelse i Midten af det tolvte Aarhundrede havde tiltaget i Omfang, laae paa det efter dem benævnte Kannikebjerg langs Fjorden fra Buntlabo til henimod Kristkirken, og af de ovenberørte Stridigheder seer man, at Klosteret laa under Kannikernes Huse, hvorved mange Uleiligheder opstode for Munkene. Veien fra Byen til denne yderste Deel af Holmen var udentvivl hvad det første Stykke angik fælles med den, der gik til Kongsgaarden, men herfra har den dreiet af noget mod Øst og gjennemskaaret Holmen fra Syd mod Nord omtrent som nu. Idetmindste tales der i Biskop Audfins Tid (1314–1330) om „Bygninger, der staae paa Domkirkegaarden paa Østsiden af det Stræde, som fører fra Kirkegaarden til Klosterkirken.“ Klosterbygningen var af Træ og som det synes temmelig uanseelig. Den af Kong Haakon opførte Apostelkirke blev ikke fuldført i hans Tid. I 1271 indsatte hans Eftermand Magnus Lagabøter Provst og Korsbrødre der ({{antikva|''An. Reg.''}} og hans Saga). Men først i 1273 under Kongens Ophold i Bergen blev Kirken ifølge An-<noinclude> <references/></noinclude> q4z9v5o7btgk9omor6ayhfqr8xwhw6m 104 96116 340283 233358 2026-10-17T15:34:23Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/37]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/41]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Bidrag til Bergens ældre Topografi.|37}}</noinclude>nalerne, hvor den kaldes „Kongens Kapel i Kastellet ved Søen,“ fuld færdig ({{antikva|''búin''}}). Den laa, som det her siges og som vi ovenfor have seet, i selve Kongsgaarden indenfor Muren. Imidlertid fortæller Edvardsen, at i hans Tid var Grundvolden deraf synlig „paa Østsiden af Slottet ved det fremmerste Bolverk.“ Denne mærkelige Uovereensstemmelse er hidtil ikke bleven paaagtet, ikke engang af Edvardsen, som dertil havde meest Opfordring. Men den hæves derved, at Sagaens Apostelkirke og den sidstnævnte ere to forskjellige Kirker. Edvardsen fortæller nemlig fremdeles at „Magnus i 1275 byggede i sin Lysthave et skjønt Kapel, nemlig Apostelkirken sin døde Fader til Ære, og da den blev grundlagt, bare hans to Sønner Erik og Haakon de første Stene dertil, Apostlerne til Ære.“ Dette stemmer i Hovedsagen med {{antikva|''An. vet., An. reg.''}} og Arne Bisk. Saga Kap. 14, som under 1275 berette, at „da lod Magnus sætte Kirkegrundvold i sin Have“ ({{antikva|''i grasgarði''}}). Naar nu Grundvolden ifølge Edvardsen var ved det østre Bolverk, saa maa Haven have strakt sig langs den østre Side af Holmen med Sum- pen til indre Grændse, og Kirken have staaet omtrent der, hvor Paradepladsen<ref>Da denne planeredes i 1830, fandt man ifølge „Urda“ en Kande og nogle Mynter.</ref> nu er. Paa Veien fra Byen til Kongsgaarden havde man altsaa, efterat Sandbroen var passeret Haven og Apostelkirken paa høire Haand, medens til venstre Æblegaarden ({{antikva|''eplagarðr''}}, Byloven) strakte sig fra Sandbro nedad til Søen henimod Kongsbryggen, vel omtrent imellem Bradbænken og Holmen. Paa Indsiden af Æblegaarden gik der Brygger (Bylov). I Erik Magnussøns Tid (1280–99) høre vi ikke til nogen Forandring paa Holmen, undtagen at Klokketaarnet ved den store Kristkirke under Stridighederne mellem Kongens Formyndere og Geistligheden blev afbrudt (1281–83) af Kantsleren Bjarne (Arne Bisk. Saga Kap. 36). Desuden har man udentvivl fortsat med Bygningen af Apostelkirken; thi ikke længe efter Haakons Tronbestigelse blev den indviet af Erkebiskop Jørund 1302, og „da blev den gamle Apostelkirke i Kongsgaarden borttagen“ ({{antikva|''upptekinn''}}),<noinclude> <references/></noinclude> ilo1hyaq9zfw0de4t6z00m2gz6y5ryk 104 96117 340282 233359 2026-10-17T15:34:13Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/38]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/42]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|38|N. Nicolaysen.}}</noinclude>({{antikva|''An. Reg.''}}). Men fordi Kirken var viet, var den derfor ikke i fuld Stand. Denne Handling foregik nemlig, som vi have seet ved den første Apostelkirke og som ogsaa træffes ved Kirker i Udlandet, ofte, naar Bygningen kun var saavidt færdig, at det indre Rum kunde benyttes. Der maa endnu være hengaaet en Tid, inden den fra Arkitektens Haand kunde siges at være aldeles fuldført. Thi i Kong Haakons Testamente 1312–19 ({{antikva|''Thork. Anal.''}} pag. 167) skjænkes Kirken, som imidlertid i 1308 ({{antikva|''Diplom. Norv.''}}) af Paven var ophøiet til den første af de 4 Kollegiatkirker blandt de 14 kongelige Kapeller, foruden Relikvietavler og øvrigt Inventarium, ogsaa til Bygning og Struktur „alle kongelige Indtægter af Hjaltland og Færøerne saaledes, at den, som forestaaer Bygningen, skal aflægge Regnskab for hvert Aar til vore Arvinger og Kirkens Provst paa den Betingelse, at naar Bygningen er i alle Henseender færdig, skal de omtalte Indtægter af Hjaltland og Færøerne vende tilbage til Kronen.“ Og endnu i 1347 skjænkede Kong Magnus og hans Dronning Blanka den en Sum „{{antikva|''pro fabrica''}}“ (Saml. t. N. F. o. S. H. {{antikva|V}}, 584). Ifølge Annalerne brændte den med den øvrige Deel af Byen i 1413. Om dens Form og Stil, da den i 1530 nedbrødes, faae vi som sedvanligt intet at vide. Kun fortælles der (Abs. Ped.), at Kirken var af huggen Steen og rigt ornamenteret. Blandt dens indre Prydelser vare de tolv Apostle af Sølv og forgyldte. Udenpaa og rimeligvis i Nischer vare anbragte store Steenstatuer af Apostlene, som paa Høitidsdage bleve „klede udi Fløiel eller Damask og Gyldenstykke; iblandt udi de Kjortler hengte Cymbola, og der Vinden bleste udi Kjortlerne, da gave de Cymbola et deiligt Lyd af sig“ (Abs. Ped. Norg. Hist. pag. 84). Men naar det sammesteds fortælles, at der ovenpaa Kirkens Hvælving var en stor Sal, hvori Kongerne holdt Herredage og andre Forsamlinger, og hvor tillige Jaomunds Gildet, hvis Medlemmer vare Konger, Bisper, Hertuger og anden høi Adel saavel indfødte som fremmede, afholdtes, saa er dette meget mistænkeligt. Som vi forhen have seet, holdtes nemlig Lagthinget og større Forsamlinger i Marias Gildeskaale idetmindste indtil 1329, og senere see vi flere Gange i det 15de og 16de Aarhundrede,<noinclude> <references/></noinclude> 8beko0391oc03d3hghb6ke854cl08gd 104 96118 340281 233413 2026-10-17T15:34:03Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/39]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/43]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Bidrag til Bergens ældre Topografi.|39}}</noinclude>at man tog sin Tilflugt til Sortebrødrekloster (1453 Christiern {{antikva|I}} Forlig mellem Olaf Nilssøn og Hanseaterne, 5 Aug. 1524 Rigsraadssamlingen, hvor Christiern den anden opsagdes Huldskab og Troskab 23 Aug. s. A. atter Rigsraadsforsamling, hvor Frederik {{antikva|I}} valgtes til Konge, og flere lignende Forsamlinger). Dette synes aabenbart at tyde hen paa, at der i den Tid hverken paa Kongsgaarden eller andetsteds paa Holmen var et dertil skikket Lokale. Paa den anden Side kan det dog indvendes, at om end Absalon Pedersen ikke taler som Øienvidne, da han blev født i samme Aar Kirken nedbrødes, saa var han dog en Pleiesøn af Gjeble Pedersen, som nøie kjendte Holmen og alle dens Indretninger ligefra sin Skolegang der, og af hvis Mund han rimeligvis har hørt dette og meget andet. Men Sagen er nok den, at hele denne Fortælling om Konger, Hertuger Grever, Baroner osv. udentvivl refererer sig til en Tid, der laa langt forud baade for Absalon og Gjeble, og at den er fremkommet ved en Forvexling med Marias Gildeskaale eller nu Magasinbygningen, som Abs. Pedersen omtaler nogle Linier i Forveien uden rigtigen at angive dens Alder, idet han siger at den blev opført af Eystein Magnussøn og uden nogen Bemærkning om dens senere Anvendelse. Vi træffe heller ikke nogensinde hverken i Sagaerne eller Diplomer paa et Jaomunds eller Jatmunds Gilde. Men maaske kan man af den forhen anførte i Diplomer forekommende „Jonsstue,“ der rimeligvis er den samme som Marias Gildeskaale, antage at der har været et Jons Gilde, og at det er dette som hos Absalon Pedersen er forvansket til Jaomunds, en Forvexling som rigtignok ogsaa kan have sin Grund i den Unøiagtighed, hvoraf Sandvigs Aftryk af Abs. Pedersen Historie lider. I Haakon Magnussøns Tid maa den store Kristkirke have været i en mindre god Forfatning hvad enten dette havde sin Grund i Ælde eller maaske rimeligere i en Brand, som vi ikke kjende. Thi i et Diplom af 12 Septbr. 1312 ({{antikva|''Dipl. Norv.''}} Side 121) forbeholder Biskop Arne sig et Aars Indtægter af alle i hans Stift nu og i de følgende 5 Aar ledige Embeder til Udgifter ved hans lange Ophold ved Kirkemødet i Vienne samt til Dom-<noinclude> <references/></noinclude> ar6rmdgtuex2cqccjj0t84mjlomap7q 104 96119 340280 233361 2026-10-17T15:33:53Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/40]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/44]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|40|N. Nicolaysen.}}</noinclude>kirkens Istandsættelse og i et foregaaende Brev af 1308 ({{antikva|''B.'' ''Kalfsk. ed. Munch''}} 131) anmoder han sin Broder, som reiste til Kurien i Poitiers, om at forskaffe Understøttelse til Kirkens Reparation af Paven, samt tillige at faa opspurgt en ung Mand, der er kyndig i Tagtækning ({{antikva|''ars tectoria''}}), som forstaaer at anordne Skiferbedækningen paa et Hus ({{antikva|''petras tenues ad tectum domus'' ''alicujus''}}), og som tillige har Færdighed i selve Steenbrydningen af Bjerget. Det vilde ogsaa være godt, om han var skikket til mere, som til at forfærdige Malerier ({{antikva|''picturas''}}) og Glasvinduer. Men førend han blev antagen, ønskede Biskoppen at vide hvilken Betaling han forlangte. Vi anføre dette, fordi det viser, hvilket Standpunkt Haandverket dengang indtog. I Kong Haakons Tid forekommer ogsaa en Vilhjalms Kirke ({{antikva|''B. Kalfsk.''}} pag. 105), der paa Grund af dens Plads i Testamentets, som det synes orienterede Opregning af Byens Kirker maaskee kan antages at have ligget paa Holmen. Udentvivl staaer den i Forbindelse med Beretningen i {{antikva|''An. Reg.''}} om, at i 1243 aabenbaredes ({{antikva|''birtist''}}) Vilhelm Degns Hellighed i Bergen. Blandt Holmens Bygninger og Indretninger hørte fremdeles {{sperret|Provstegaarden}}, der laa i Nærheden af Apostelkirken, (Grundvolden deraf var synlig endnu i Edv. Tid), og {{sperret|Skolen}} paa Kannikebjerget, uden at vi vide naar den stiftedes eller om den havde en egen Bygning. Ligeledes var der maaske en Bolig for Lagmanden, skjønt Diplomerne ingen Oplysning derom give. Holmen, der lidt efter lidt var skredet fremad, kan saaledes ved Midten af det fjortende Aarhundrede antages at have staaet paa sit høieste. Fra nu af have vi gjennem et Tidsrum af næsten to hundrede Aar intet at anføre uden enkelte Notiser, der alle fortælle om Ødelæggelser. Iblandt Kongens Klagepunkter i 1370 over Hanseaternes Frækhed var ogsaa den, at ti af deres Kogger havde sat Ild paa hans Gaard i Bergen, og da de ei kunde faa den i Brand, havde de nedrevet den (Suhm {{antikva|XIII}}, 673). – Under Vitalianernes Angreb paa Bergen i 1393, 1395 og maaske 1398 eller 1399 fortælle Kildene, at Klostere og Kirker plyndredes, men ikke at der<noinclude> <references/></noinclude> ltt0mxgiokgxgxgj596ly04mz3o3ajp 104 96120 340279 233362 2026-10-17T15:33:43Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/41]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/45]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Bidrag til Bergens ældre Topografi.|41}}</noinclude>sattes Ild paa Holmen. Imidlertid maa dette dog have været Tilfældet da Paven under 16 Jan. 1399 udstedte et Afladsbrev for alle, der ydede Hjælp til Kristkirkens Bygning – {{antikva|''ad fabricam''}} – ({{antikva|''Cod. Munk.''}} pag. 90–91). – I 1413 brændte, som tilforn anført, Apostelkirken, men istandsattes igjen. Endelig bleve Kongsgaarden og Biskopsgaarden afbrændte af Vitalianerhøvdingen Bartholomæus Voet i 1429, da han indtog By’en (Corner i Saml. t. N. F. S. o. H. {{antikva|V}}, 638). Endnu i 1455 var Kongsgaarden i en meget daarlig Forfatning og aaben, hvorfor den ikke frembød nogen Beskyttelse for den af Hanseaterne forfulgte Olaf Nilssøn, der maatte tage sin Tilflugt til Munkeliv, hvor han dræbtes, efterat Klosteret var stukket i Brand. I et Klagemaal af 1477 over Hanseaternes Dumdristighed fortælles at “de skyde med Busser efter Domkirken og Kongsgaarden, naar de komme seilende til Bergen, hvilket endnu kan sees i Borgstuen paa Kongsgaarden,“ samt at de havde nedrevet Sverresborgs Mure (Nor {{antikva|III.}} 3. 63). Kongsgaarden havde imidlertid stadigen været beboet af Kongens Fehirder og senere af Fogden eller Høvedsmanden. En liden Forbedring foregik dog ogsaa i dette Aarhundrede paa Holmen, idet Prædikebrødrenes gamle Træbygning af Prioren Halvard († 1508) ifølge Edv. ombyttedes med en Steenbygning. Det sextende Aarhundrede syntes vel i Begyndelsen at blive mere lovende, idet den af Christiern den anden opsendte Høvedsmand Jørgen Hansen Skriver (1513 el. 15–1523), der viste en hidtil ukjendt Kraft mod Hanseaterne, ogsaa forbedrede Kongsgaarden, som nu efter den store Overlast i forrige Aarhundrede var i en daarlig Forfatning aaben som den var og bebygget med mange usle Træhuse. Blandt andet opførte han „de høie Taarn, hvoraf det ene strax faldt ned igjen og senere sprængtes af Lynild, der slog ned i Krudtet“ (Abs. Ped. Norg. Historie pag. 85). Men denne, som det lader, dygtige Mands Virksomhed blev ikke af lang Varighed da han allerede i 1523 drog til Holland for at understøtte sin fordrevne Herre. Snart efter kom der hyppigen Rygter om, at Hensigten med Kong Christierns Rustninger var at indtage Bergen. Det var disse, der gave Anledning til Holmens<noinclude> <references/></noinclude> 9j91apbykake0zuc1dqqknnbryxaj66 104 96121 340278 233363 2026-10-17T15:33:33Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/42]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/46]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|42|N. Nicolaysen.}}</noinclude>snart paafølgende Ødelæggelse. Men nu var det ikke fremmede Hanseater og Vitalianer, men Kong Frederik den førstes egne Udsendinger, der viste sig virksomme. Imidlertid var der endnu ikke foregaaet noget, der stadfæstede de slemme Rygter, der satte Byen i Skræk. Men i 1527 løb Sørøveren Claus Kniphoff med sit Skib og 1000 (2) Mand ubemærket under Nattens Mørke ind til Bergen, hvor han gjorde Landgang i Sandviken for at overraske Byen. Imidlertid gik en Bøsse løs i Byen, hvorover han blev bange og troede sit Anslag røbet. Efterat han derfor igjen havde indskibet sine Folk, lettede han Anker og gik med en rask Søndenvind Nordover til Askenes, idet han sendte nogle Kugler mod Kongsgaarden og Byen (Abs. Ped. {{antikva|''vita Gab.''}} hos Edvardsen og Hofnag. Berg. Krønike). Nu var det da klart, at Kongsgaarden svævede i stor Fare, da de paa Holmen liggende Kirker og øvrige Bygninger letteligen som det hed, kunde indtages og bruges som Befæstninger mod Kongsgaarden. Høvedsmanden Vincents Lunge havde derfor først isinde, som Edvardsen fortæller at lade nedbryde Domkirken og de andre Kirker paa Holmen. „Han kunde dog ikke komme til Pas dermed; thi begyndte han med hemmelige Raad at mage derpaa at brænde Sortebrødrekloster.“ Han fandt en tro Medhjælper i Klosterets Prior Jens Mortensen; de brændte Klosteret i 1528 og deelte dets Klenodier. Imidlertid hed det, at Klosteret var afbrændt ved Vaadeild (Münch. Dipl. i Saml. {{antikva|II}}, 88). Ligeledes tiltog Lunge sig Apostelkirkens Klenodier (Dipl. 28 Oktob. 1529. Langes Klosterhist. 528). Man seer heraf, at Faren for Kongsgaarden var et godt Paaskud for at kaste Folk Blaar i Øinene, medens disse Plyndringer egentlig fremgik af den gridske Havesyge, der udgjorde et fremherskende Træk hos de danske Magthavere paa Reformationstiden, og som kulminerede hos Vincents Lunge. Naar man først kunde faa Kirkerne nedrevne, saa blev Jordegodset sekulariseret og da var et godt Bytte at hente for den, der forstod Kunsten rigtig. Og istedetfor at straffes forlenedes Lunge, der endog aabenbart satte sig op imod Kongens Vilie, med det ene Gods efter det andet. Men det var dog fra hans Handlinger i Bergen, at den Nemesis udgik, som bevirkede<noinclude> <references/></noinclude> 3dde37jhwllkte8fwtg1ltg1xtqa2rz 104 96122 340277 233365 2026-10-17T15:33:23Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/43]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/47]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Bidrag til Bergens ældre Topografi.|43}}</noinclude>hans Fald. Hans Eftermand Esge Bilde havde gjort Kongen opmærksom paa den formentlige Fare, som truede Kongsgaarden. I et Brev af 28 Oktober 1529 paalægger Kongen ham derfor at anstille nærmere Undersøgelser om Kristkirken stod Kongsgaarden for nær. Imidlertid høre vi intet om Sagen, førend Bilde sammenkaldte Kirkens Forsvar Biskop Olaf Torkildsen, Erkedegn Gjeble Pedersen og flere andre geistlige til et Møde i Kristkirkens Sakristi, hvor Kongens Brev oplæstes og de forsamlede Herrer opfordredes til at afgive sin Erklæring. De øvrige gik ind paa Kirkens Nedrivelse kun Biskoppen protesterede derimod, „fordi han befrygtede, at dersom Domkirken blev nedbrudt, skulde Renten tages fra ham og de andre og fra Kirken (som og siden er skeet). Men da det omsider {{sperret|ikke vilde være anderledes}}, tilstedede han det.“ (Abs. Ped. {{antikva|''vita Gab.''}}). Saaledes blev da under 15 Febr. 1531 en Kontrakt sluttet imellem Esge Bilde paa Kongens Vegne og Geistligheden om Afstaaelse af Kirken mod at erholde Munkeliv i Erstatning. (Dipl. Rigsarch.) Man maa forundre sig over, at ingen anden end Biskoppen, og navnlig at Gjeble Pedersen ikke gjorde Indvendinger mod Nedrivelsen af denne skjønne Kirke, der tillige indesluttede de for Nationen dyrebare Levninger af Kongerne. Dette kan maaske forklares derved, at Gjeble vilde staa paa en god Fod med det herskende Parti, dog ikke for med Opofrelse af Folkets Helligdom at opnaa nogen Fordeel for sin egen Person alene. Dertil var han altfor hæderlig og uegennyttig. Men han følte udentvivl at han var kaldet til at virke i den Idees Tjeneste, der var vakt hos ham under Opholdet i Udlandet, han var sig bevidst at være saagodt som den eneste Bærer af Reformationsideen i dens Aand og Sandhed. Men hvorledes skulde han kunne opnaa det Trin i Kirken, der var nødvendigt for at virke for den gode Sag, naar han havde Kongepartiet imod sig? – Men om han i denne kildne Sag end ikke fra først af nedlagde Protest, synes der dog at have været Anledning til under Kirkens Nedrivelse idetmindste at redde Kongebegravelserne. Men der er intet Spor til at saadan Indstriden fandt Sted. Eller skulde Gjeble, der i andre Henseender stod saa høit over sine Omgivelser have deelt disses Vanagtelse<noinclude> <references/></noinclude> e9pvhyf1civyexym1egxrxwtzdt15rh 104 96123 340276 233366 2026-10-17T15:33:13Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/44]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/48]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|44|N. Nicolaysen.}}</noinclude>for de nationale Minder? Dette er lidet troligt. Saameget er vist, at det ægte Fædrelandssind fandtes i høiere Grad hos Katholicismens Repræsentanter end hos Protestanterne. Det er derfor ikke saa ganske usandsynligt, at ogsaa Olaf Torkildsens Protest for en Deel har været motiveret af patriotiske Følelser, skjønt ingen Antydning dertil findes i det ovenanførte. Thi vel var han efter de samtidiges Beretning ved Karakter og Levnet en lidet agtværdig Person, men han havde dog en Egenskab, som dengang var meget sjælden, nemlig „at være forstandig i Historier især de norske,“ hvorfor Absalon Pedersen hørte Gjeble rose ham ({{antikva|''vita'' ''Gab.''}}). Men maaske er man Sandheden nærmest, naar man antager, at Esge Bildes Adspørgen af vedkommendes Mening blot var {{antikva|''pro forma''}}, at „det ikke vilde være anderledes,“ og at der, hvor Magten var det afgjørende, enhver Protest var uden al Virkning. – Kontrakten blev som ovenanført sluttet 15 Febr. 1531 og inden 31 Mai var Domkirken og Bispegaarden aldeles nedbrudt (Saml. {{antikva|II}}, 57), og den hugne Steen blev før største Delen ført bort fra Landet ({{antikva|''l. c.''}} pag. 88). – Med Apostelkirken, hvis Forsvar Kongen selv var, gjordes kortere Proces. I et Brev fra Gottorp af 30 Marts 1530 befalede han Esge Bilde at „nedbryde Kirken og sende saamegen Steen deraf, som vi behøve til det nye Hus, vi lade bygge paa Gottorp,“ og i et Brev strax efter paalagdes Bilde at sælge den Steen, som ikke behøvedes til Gottorp, og derfor kjøbe Bøsser, Krudt og Lod til Bergenhus (Dansk Mag. {{antikva|VI}}, 342). Dernæst nedbrød Bilde ogsaa den lille Kristkirke og Kannikernes Boliger (Abs. Ped.). Kongsgaarden, for hvilken alle disse Opofrelser sagdes at være gjort, stod saaledes alene tilbage paa Holmen. Dens Udstrækning var den samme som før. Og maaske har den fra den Tid, da Haakon Haakonssøn omdrog den med Mur, aldrig undergaaet nogen Forandring i saa Henseende. Vi træffe den nu først, medens Valckendorf var Høvedsmand, idet der fortælles, at da han gik til Mødet med Tydskerne i Mariakirken 29 April 1559<ref name="p44">Der er faa Begivenheder, der havde saa gode Følger for Bergen,</ref>, lod han belægge alle „Vigeskaar“<noinclude> <references/></noinclude> oq269q788iq1ddj83pq0y6oc6n7th8x 104 96124 340275 233367 2026-10-17T15:33:03Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/45]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/49]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Bidrag til Bergens ældre Topografi.|45}}</noinclude>paa Muren med Skyts<ref>Naar der i Bergens Beskrivelse siges, at det Hekkelfjæld, hvor Valckendorf anviste de offentlige Fruentimmere Plads, laa paa Skraaningen under Sverresborg, saa er dette mindre rigtigt. Derimod er det nævnte Sted ifølge Edv. det samme, som nu kaldes „Stølen.“</ref>. – Valckendorfs Eftermand Erik Rosenkrants (1560–1568) lod igjen opbygge det føromtalte Taarn, der var nedfaldet strax efter dets Opførelse i Jørgen Hansens Tid. „Han lagde stor Flid og Bekostning dertil, lod og forskrive Murmestere og Steenhuggere fra Skotland“ (Abs. Ped. pag. 85<ref>Dette Taarn er det samme, som endnu staaer. Det er altsaa urigtigt, naar Professor Dahl antager, at det er opført i 11te eller 12te Aarhundrede. Fremdeles er det urigtigt, naar Bergens Beskrivelse siger, at det var paabegyndt af Valckendorf. Rigtignok kunde derfor tale, at det nu benævnes „Valckendorfs.“ Men dette Navn er fra en meget sildigere Tid. Hverken Absalon Pedersen, Edvardsen, Fasting eller Holberg kjender det. Tværtimod fortælle de alle efter den samtidige Pedersen, at det er opført af Rosenkrants. – Endelig er det ogsaa urigtigt, naar der i Berg. Beskr. pag. 669 blandt Kunstnere anføres en Jørgen Hansen Steen, der skulde have opført Taarnet. Denne Jørgen Hansen er ingen anden end den førnævnte Høvedsmand paa Kongsgaarden, og Forvexlingen er fremkommen derved, at han ofte kaldes „Bygmester paa Bergenhus,“ fordi han lod Slottet meget forbedre.</ref>). Det kan bemærkes, at medens Rosenkrants var Høvedsmand og endnu nogen Tid efter, foregik Toldklareringen paa Bergenhus. At dette ogsaa havde fundet Sted før hans Tid er vist, men naar det tog sin Begyndelse vides ikke. Efter denne Tid maa det have varet, at Slottet, som Edv. fortæller, et Stykke „udenfor Muren rundt om var omgivet af Pallisader, inden hvilke undertiden holdtes Hjorte og Hinder.“ I<!-- --><ref follow="p44">som denne, og næsten ingen, der frembyder et saa fortrinligt Emne for et Historiemaleri. Faar Byen engang en anstændig Børsbygning, var der netop Stedet for et saadant. Mærkeligt er det, at efterat der nu løbe saamange Skibe ud af Bergens Vaag, hvis Navne have en god national Klang, ingen endnu har faldt paa at hædre Valckendorfs Minde paa denne Maade. Og dog kan denne danske Mand betragtes som Byens anden Stifter.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 52rxzh7nil93t5444w0tpf1xtkf1ykf 104 96125 340274 233369 2026-10-17T15:32:53Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/46]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/50]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|46|N. Nicolaysen.}}</noinclude>1646 lod Henrik Thott omgive Pallisaderne med Volde af Jord. „I denne Tid (endnu i 1640) stod yderst paa Kommunen et Træ, kaldet Pratebom, som vedligeholdtes med Bænke af Veegsteen omkring af de Tydske i Leppen. Der var samme Tid under Sverresborg mod Norden nogle Vaaninger, Haver og Søboder ud paa Vandet, som da blev kaldet Buntebull. Derfra under samme Bjærg indtil Husene paa Øvregaden vare ogsaa Vaaningshuse, men som efter den Tid (før 1690) ere nedrevne og Grundene med Haverne lagt til Slottet. Kantsleren Ove Bjelke til Østraat opfyldte i 1649 Sumpen, og da Thotts Jordvolde ofte faldt ned, omdrog han dem med Steen.“ Men først i 1666 blev Bergenhus stærkt befæstet. Ligesom Byen og dens Omgivelse i den Tid blev rustet fra Top til Taa, fra Skandserne paa Fløifjældet og Lyderhorn til Strandbatterierne og Blokhusene, som fløde paa Vandet, saaledes forsømtes heller ikke Bergenhus. Paa Sverresborg, hvor der i lang Tid, rimeligvis fra 1477, havde været en Steenhob, „lod Bjelke lægge et Batteri med Stykker Vagthus, hvælvede Kjeldere og Skandse forbi Skudeviken til Rothaugen.“ Ved Kommunens Nordpynt anlagdes et Blokhus, der dog kort efter blev borttaget. Og ved Yderkanterne af selve Kommunen sattes Volde af Steen baade mod Byen, Vaagen og Fjorden. Paa den indre Side mod Byen droges en Grav. Ved senere Reparationer i 1807 og 1812 fik Sverresborgs Befæstning sit nuværende Udseende, medens Bergenhus efter flere Tilsætninger i 1752 og 1788 endelig i 1812 blev et lukket Verk. Om Slottets Udseende i 1690 ville vi lade den samtidige Edvardsen fortælle. „Slottet har ved den indre Side til Byen et saare stort og høit Taarn af idel Kvadrat Veegsteen, der skal være bygget af Erik Rosenkrants. Bag til Kommunen er endnu tvende høie Taarne og en Runddeel, som med Mellemmure af haard Kampesteen ere sammenbundne, saa at ingen kan komme ind der. For til Vaagen ere nogle Batterier med Stykker belagte og en Deel Værelser, somme Steder af haarde Stene, somme Steder saasom nedenunder slet med Veegsteen rundenom, saa det ganske indelukker Slottet, men ovenpaa dette nogle udbyggede Karnapper af Bindingsverk og et af Træ.<noinclude> <references/></noinclude> k90zwefa9aojmux7moz4rrxsvcfh322 104 96126 340273 233370 2026-10-17T15:32:43Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/47]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/51]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Bidrag til Bergens ældre Topografi.|47}}</noinclude>Paa Borggaarden, som er stor og vid, ere Værelser paa alle Sider med Lofter paa, hvori ere Kammerser, Stuer og andre Tilhold. I Taarnet ere nederst i Bunden adskillige Fængsler og ellers andre Leiligheder til Rustkammere og Krudtkammere. Ved den yderste Ende til Fjorden er den store steenmurede Sal, som blev bygget af Haakon Haakonssøn. Nedenunder ere store hvælvede Kjeldere og Lønkammere, og af Vinduernes Bygning kan fornemmes, at der haver ovenpaa været en Kirke, hvilket Navn det og endnu beholder, nu under tvende Tag men før under eet, og nu vel repareret, bruges ovenpaa til et Magasin.“ „Under Sverresborgs Klippe ligger Obristens (Cicignons) Have med skjøn Værelse Frugttræer og Urter, herlig og paa den søndre Side af Graven er en Omgang af Piletræer og strax derhos Slotshaven.“ Men midt paa Holmen stod en skjøn Bøg, den høieste og tykkeste i Bergens Stift, og strakte sine Grene vidt udover de omspredte Levninger af fordums Herlighed, arkitektoniske Ornamenter og Marmorligstene. Og her sad ofte Edvardsen og anstillede sine vemodige Betragtninger over Tidernes Gang. Den Slegt, der havde udstyret disse skjønne Kirker med Omhu og Kjærlighed, og med milde Hænder havde søgt at bevare Kongernes Levninger til en fjærn Eftertid, blev „omsider afløst af en anden, der ødelagde, fordærvede ja ganske med Forhaanelse for Kat og Hund adspredte Forfædrenes Verk.“ Under de Reparationer, som foretoges paa Slottet i Frederik den fjerdes Tid, bleve formodentlig de to Taarne mod Kommunen, som Edvardsen ovenfor omtaler, nedrevne, da de nu ikke mere findes, ligesom og Kommandantboligen dengang fik sit nuværende Udseende. I det hele taget er Slottets {{rettelse|daværendende|daværende}} eiendommelige Præg nu forsvundet, og paa Holmen groer Grønsværet over Kongernes Støv. Men der staaer dog endnu tilbage to mærkelige Monumenter, de eneste i sit Slags i Norge, nemlig {{sperret|Marias Gildeskaale}}, nu Kornmagasin, og {{sperret|Rosenkrants’s Taarn}}. Begge minde om Tidspunkter, der danne Epoker i Folkets Historie. Det første vidner om det Trin, hvortil Kulturen hævede sig under Haakon Haakonssøn, det andet staaer som en Bautasteen paa en Grav, thi<noinclude> <references/></noinclude> 4o0dv18483xbxftr10jtzsvquww37ga 104 96127 340254 233414 2026-10-17T15:09:38Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|48|N. Nicolaysen.}}</noinclude>da det opførtes, var netop Hansens Jærnarm brudt og saaledes en af Aarsagerne hævet til den Slaphed, der som en Meeldug havde lagt sig over hele Folket. Begge have det tilfælles, at de med Lethed kunne gjengives deres oprindelige Karakter, ihvorvel dette i høiere Grad finder Sted ved Taarnet. Det var derfor rimeligt, at naar først en for dets Bestemmelse nødvendig Reparation maatte foretages, man da tillige søgte at gjengive det sit forrige Præg. Paa Grund heraf forlangtes der af forrige Storthing en Bevilling. Imidlertid fandt Militærkommitteen, at de foreslaaede Forbedringer vare overflødige, og indstillede derfor kun 900 Spd., der maatte være nok for at Taarnet kunde opfylde sin Bestemmelse. Dette blev bifaldt af Storthinget. Men Ulykken er, at den bevilgede Sum ikke engang skal være nok til den allernødvendigste Udbedring. Man har derfor i denne Mellemtid intet foretaget og formodentlig bliver Sagen appelleret til det nu forsamlede Storthing. Den forrige Kommitté synes dog ikke at have betragtet Sagen fra et ganske rigtigt Synspunkt; thi her er ikke saameget Spørgsmaal om at give en til militært Brug nødvendig Bygning et for Øiet behageligt Udseende overeensstemmende med Arkitekturens Love, som om atter at lade et Monument, der danner Epoke i Folkets Historie, fremtræde med sin Tids Præg. Spørgsmaalet er altsaa egentlig om Storthinget vil give et Bidrag til, at Fortiden med Klarhed fremstilles for Nutidens Bevidsthed. Inden jeg slutter maa jeg endnu nævne to Mænd, der med Gemyttets hele Inderlighed have foreholdt Bergenserne hvad de eie i disse to Monumenter. Jeg mener Sagen og Dahl. At deres Bestræbelser ikke have frugtet, vidner om, at Sandsen for Opklaringen af Fædrenes Minder ikke tilstrækkelig er vakt i Norges mærkværdigste By. – Men endnu har intet Folk ustraffet vendt sig bort fra sin Fortid; thi der rinder den Søkkvabæk, som skal styrke det til gjennem Nuets Kampe at skabe sin Fremtid. {{---}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> npe7jhzwvp0o3iooovxp8p7i45r3bca 340271 340254 2026-10-17T15:32:33Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/48]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/52]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 340254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|48|N. Nicolaysen.}}</noinclude>da det opførtes, var netop Hansens Jærnarm brudt og saaledes en af Aarsagerne hævet til den Slaphed, der som en Meeldug havde lagt sig over hele Folket. Begge have det tilfælles, at de med Lethed kunne gjengives deres oprindelige Karakter, ihvorvel dette i høiere Grad finder Sted ved Taarnet. Det var derfor rimeligt, at naar først en for dets Bestemmelse nødvendig Reparation maatte foretages, man da tillige søgte at gjengive det sit forrige Præg. Paa Grund heraf forlangtes der af forrige Storthing en Bevilling. Imidlertid fandt Militærkommitteen, at de foreslaaede Forbedringer vare overflødige, og indstillede derfor kun 900 Spd., der maatte være nok for at Taarnet kunde opfylde sin Bestemmelse. Dette blev bifaldt af Storthinget. Men Ulykken er, at den bevilgede Sum ikke engang skal være nok til den allernødvendigste Udbedring. Man har derfor i denne Mellemtid intet foretaget og formodentlig bliver Sagen appelleret til det nu forsamlede Storthing. Den forrige Kommitté synes dog ikke at have betragtet Sagen fra et ganske rigtigt Synspunkt; thi her er ikke saameget Spørgsmaal om at give en til militært Brug nødvendig Bygning et for Øiet behageligt Udseende overeensstemmende med Arkitekturens Love, som om atter at lade et Monument, der danner Epoke i Folkets Historie, fremtræde med sin Tids Præg. Spørgsmaalet er altsaa egentlig om Storthinget vil give et Bidrag til, at Fortiden med Klarhed fremstilles for Nutidens Bevidsthed. Inden jeg slutter maa jeg endnu nævne to Mænd, der med Gemyttets hele Inderlighed have foreholdt Bergenserne hvad de eie i disse to Monumenter. Jeg mener Sagen og Dahl. At deres Bestræbelser ikke have frugtet, vidner om, at Sandsen for Opklaringen af Fædrenes Minder ikke tilstrækkelig er vakt i Norges mærkværdigste By. – Men endnu har intet Folk ustraffet vendt sig bort fra sin Fortid; thi der rinder den Søkkvabæk, som skal styrke det til gjennem Nuets Kampe at skabe sin Fremtid. {{---}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> npe7jhzwvp0o3iooovxp8p7i45r3bca 104 96128 340270 233372 2026-10-17T15:32:23Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/49]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/53]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Bidrag til Bergens ældre Topografi.|49}}</noinclude>{{midtstilt|{{stor|'''{{sperret|Tillæg}}.'''}}}} I Mangel af andet passende Sted kan her omtales nogle Monumenter udenfor Norge, som turde være af større Interesse end mange i Hjemmet. Det er først de saakaldte „{{antikva|''pictish burgs''}}“ paa Shetland, afbildede og beskrevne i Hibberts Verk. Allerede deres hele Anordning vidner om en eiendommelig Formsands, mærkeligst er dog det arkitektoniske Princip, som aabenbarer sig i Overdækningen af Rummet. I det eneste fuldstændig tilbagestaaende Exemplar skeer det rigtignok horisontalt; ved de øvrige synes derimod et andet System at have fundet Sted, hvilket dog nu kun er paaviseligt ved et. I dette ene, Borgen i Burrafjord paa Unst, ere de runde Kammere inde i Muren overdækkede paa den Maade, at af de paa hinanden lagte horisontale Steenlag krager det overliggende stedste lidt udover det underliggende indtil endelig Stenene mødes i Toppen. Her seer man altsaa den første Antydning til Hvælving men endnu kun i det vertikale, den egentlige Konstruktion som Materialets statiske Natur fordrer, er endnu ikke fattet. Ere disse Borge opførte af Nordmænd, som man hidtil har antaget, saa sees det, at paa Hjaltland, hvor intet Træ fandtes Omstændighedernes tvingende Magt har nødt dem til at hitte paa en Udvei ved Rumbedækningen, som de ingen Opfordring havde til hjemme, hvor der overalt byggedes af Træ. Den samme ufuldkomne Hvælving, som i Pikterborgene, see vi i de pelasgiske saakaldte Thesaurer, af hvilke endnu er levnet et fuldstændigt Exemplar i Atreus’s Thesaur i Mykene. Den ydre Mur er dog der endnu kun kyklopisk, medens man derimod i de heromhandlede Borge allerede har hævet sig til Kvaderbygningen. Og ikke alene herved og ved Hvælvingens arkitektoniske Princip, men ogsaa i Grundplan, ydre Form og indre Anordning have disse Borge en saa paafaldende Lighed med de af Etruskerne paa Sardinien efterladte „Nuragher,“ at man maa blive mistænkelig mod at antage dem opførte af et germanisk Folk. Derimod er det ikke tvivlsomt, hvem der har opført Magnus-Kirken i Kirckwall paa Mainland blandt Orkenøerne den samme, som er<noinclude> <references/></noinclude> cgejwi1q82wrwjvsquksjjfvmjr6c77 104 96129 340269 233373 2026-10-17T15:32:13Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/50]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/54]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 233373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|50|N. Nicolaysen.}}</noinclude>mange bekjendt fra Walter Scotts Roman „Sørøveren.“ Her har man ogsaa noget sikrere at holde sig til, end sedvanligt er ved norske Monumenter. Thi hvad man saa yderlig sjælden, paa Grund af Kongesagaernes hele Plan, faaer vide om Bygninger i Norge, nemlig de nærmere Omstændigheder ved deres Tilblivelse, underrettes man om ved Magnus-Kirken. Orkn. Saga beretter nemlig baade om Anledningen til dens Opførelse Personen, som viste sig virksom derved, og Tiden, naar det skede; disse Omstændigheder ere mærkelige nok. Men det, hvorved denne Bygning meest tildrager sig Opmærksomhed er dens Stil i Forhold til Tiden. Var den opført i rundbuet Stil, som det næsten har Udseende af paa den Barrys {{antikva|''history of the Orkn. isl.''}} tilføiede Afbildning, saa vilde den rigtignok ikke have noget ualmindeligt ved sig, men fra denne i liden Maalestok udførte perspektiviske Tegning kan man ikke drage nogen sikker Slutning til Buens Form. Man seer derimod, at et Slags Stræbepillesystem er anvendt, hvilket allerede tyder hen paa Spidsbuestilen og dette finder endmere Bestyrkelse i Barrys Beskrivelse, hvor der siges, at Loftet er hvælvet med „{{antikva|''gotic arches''}},“ hvorved efter almindelig Sprogbrug forstaaes spidse Buer. Forholder dette sig saa, vil man her have et meget tidligt Exempel paa Spidsbuestilens Forekomst i det nordlige Europa, og den Interesse, som Bygningen allerede har for den norske Kulturhistorie, vil forøges med dens Betydning for den almindelige europæiske Kunsthistorie. Kirken blev nemlig ifølge Orkn. Saga paabegyndt 1138, og før efter 1150 har man ikke Exempel paa Spidsbuestilens Fremtræden, selv ikke i det nordostlige Frankrige, hvor den først forekommer. Kirken mangler forresten den normanniske Stils Særkjende, de to Taarne ved den vestre Gavl, ligesom hvad den øvrige Anordning angaaer Bygmesteren, Kol fra Agder, mere synes at have taget engelske end franske Bygninger til Forbillede. Især viser dette sig deri, at den østre Ende er ret afskaaren, medens ved de franske Kirker Grundplanen mere harmonisk afslutter sig i Korets Halbrunding eller Ottekant. I det hele taget har Horisontaliteten i Linierne endnu megen Overvægt. Efter det her ytrede fortjente Kirken visselig en nærmere Undersøgelse,<noinclude> <references/></noinclude> ivsjuye4sqfmn3k73yio1z7dbl7camu 104 96130 340256 233374 2026-10-17T15:09:58Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Bidrag til Bergens ældre Topografi.|51}}</noinclude>og om det end derunder skulde vise sig, at den fremsatte Formodning om dens Stil er urigtig, saa vilde dog udentvivl Udbyttet for den norske Personalhistorie af dens mange Indskrifter være Erstatning nok. Om der fra engelsk Side er gjort noget i saa Henseende vides ikke, men vist er det, at Bygningen med stedse stærkere og stærkere Skridt gaaer sin Undergang imøde, da den lille fattige Menighed ikke magter at vedligeholde den. Endnu mærkeligere end Magnus-Kirken vilde den ved Kirkebø paa Strømø staaende Ruin i Spidsbuestil være, hvis den, som Debes og Landt berette, er opført i det 12te Aarhundredes første Fjerdedeel. Men dette maa ansees for høist tvivlsomt. Den er afbildet i Kobberverket til „{{antikva|''la Recherches''}}“ Reise. – I det hele taget synes Spidsbuen at have vundet mere Indgang hos Nordmændene (og Svenskerne?) end hos de Danske. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 0d9jrgwv4dhrnhl8nlf53y262z2o79y 340268 340256 2026-10-17T15:32:03Z KåreBot 479 KåreBot flyttet siden [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/51]] til [[Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/55]] uten å etterlate en omdirigering: Robot: Flyttet side 340256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Bidrag til Bergens ældre Topografi.|51}}</noinclude>og om det end derunder skulde vise sig, at den fremsatte Formodning om dens Stil er urigtig, saa vilde dog udentvivl Udbyttet for den norske Personalhistorie af dens mange Indskrifter være Erstatning nok. Om der fra engelsk Side er gjort noget i saa Henseende vides ikke, men vist er det, at Bygningen med stedse stærkere og stærkere Skridt gaaer sin Undergang imøde, da den lille fattige Menighed ikke magter at vedligeholde den. Endnu mærkeligere end Magnus-Kirken vilde den ved Kirkebø paa Strømø staaende Ruin i Spidsbuestil være, hvis den, som Debes og Landt berette, er opført i det 12te Aarhundredes første Fjerdedeel. Men dette maa ansees for høist tvivlsomt. Den er afbildet i Kobberverket til „{{antikva|''la Recherches''}}“ Reise. – I det hele taget synes Spidsbuen at have vundet mere Indgang hos Nordmændene (og Svenskerne?) end hos de Danske. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 0d9jrgwv4dhrnhl8nlf53y262z2o79y 104 96131 340244 233519 2026-10-17T15:07:56Z KåreBot 479 {{linje}} > {{--}} 340244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{stor|'''Bidrag'''}}}} {{midtstilt|{{stor|'''til Bergens ældre Topografi.'''}}}} {{midtstilt|{{liten|(Af N. Nicolaysen.)}}}} {{--}} Den Flor, som den topografisk-historiske Literatur skjød i det forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede, er allerede engang samlet gaaet over i Krafts i flere Henseender klassiske Verk. Herved er et frugtbart Overblik vundet. Men skal et endnu høiere Standpunkt naaes, maa Kritiken atter gaae tilbage til det enkelte. Understøttes den da tillige af Lokalkundskab som dens uundværlige Ledsager, turde den igjen fremkomme ikke alene med Berigtigelser til det forhen fremstillede men ogsaa med Berigelser dertil. Ved det sidste sigtes især til endeel, som den første Bearbeidelse lod upaaagtet men som, nøiere gransket, udentvivl vil afgive ikke uvigtige Bidrag til Kulturhistorien. Dette gjælder ogsaa den Egn, som her nærmest haves for Øie; thi ihvorvel baade dens Topografi og Historie paa Grund af deres store Interesse for Landet i det hele, mere end nogen andens har været Gjenstand for videnskabelig Behandling, er der dog endnu meget at berigtige. Den første trykte Beskrivelse af Bergen blev som bekjendt Udgivet af Holberg (1737). Denne Bog er dog, som det ogsaa i Fortalen siges, for største Delen kun Edvardsens Beskrivelse sat i Stil til Folkelæsning, og bør derfor ved kritiske Undersøgelser lades ud af Betragtning, da man naturligviis ikke bør tage fra anden Haand hvad man kan have fra første. Herpaa har man imidlertid ikke været opmærksom nok, og derved ere flere Urigtigheder fremkomne. Men at Holberg ved Stoffets Overlevering skulde for-<noinclude> <references/></noinclude> m0cuzn73wok5p2ke3u0tpaxjnk1vhcg 104 96136 340240 233620 2026-10-17T15:07:16Z KåreBot 479 {{linje}} > {{--}} 340240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|6|N. Nicolaysen.}}</noinclude>{{midtstilt|{{stor|'''''{{antikva|Björgvin}}.'''''}}}} {{--}} Blandt de mange Konjekturer<ref>I Edvardsens Beskrivelse anføres alle til hans Tid bekjendte, blandt hvilke her, som Exempel paa det 17de Aarh. Kritik, kan bemærkes to. Den ene udleder Ordet af „Bær, saasom Jordbær, som maaske der sammesteds før Byen blev bygget haver voxet,“ den anden af „at bære, fordi der paa Stedet voxer ei nogen Korn eller Kjerne, men bæris og føris andetsteds fra{{rettelse||.}}“</ref>, som dette Navns Dunkelhed har fremkaldt, syntes unægtelig den at have meest for sig, der antog Ordet for et gammelt Dativ istedetfor {{antikva|björgum}} (Dat. Plur. af ''{{antikva|bjarg}}'', Bjærg). I Førstningen kun brugt appellativisk, skulde det da senere have fæstet sig til Stedet som et Nomen proprium. Denne Etymologi synes ogsaa at have foresvævet den Tid (Begyndelsen af det 13de Aarh.), da man først gjengav Navnet paa Latin med ''{{antikva|Bergæ -arum}}'', istedetfor at man skulde have væntet ''{{antikva|Björgvina}}'' el. ''{{antikva|-vinia}}'', ligesom man skrev ''{{antikva|Nidrosia}}, {{antikva|Asloia}}, {{antikva|Stavangria}}'' osv. Hvad der imidlertid talede imod denne Antagelse var, at Endelsen „''{{antikva|vin}}''“ efter al Sandsynlighed maatte være den samme, som forekommer i mange andre Stedsnavne (''{{antikva|Hofvin, Skoðvin, Taðvin''}},'' ''{{antikva|Helluvin, Grönvin, Endavin}}'' o. f.), hvor den ikke vel lod sig forklare som noget dativisk, men snarere maatte være et selvstændigt Ord. Men Betyningen deraf kjendtes ikke, som rimeligt var. Thi efter hvad der nu er oplyst<ref>Norrøna-Sprogets Grammatik af Munch og Unger.</ref>, findes ikke „''{{antikva|vin}}''“ som Appellativ endog i de ældste Levninger af det norrøne Sprog, hvorimod det først træffes i det beslægtede gotiske, hvor „''{{antikva|vin}}''“ eller „''{{antikva|vinja}}''“ betyder Græsgang. Ved „''{{antikva|Björgvin}}''“ betegnes altsaa en Bjærggræsgang, et Navn, der endnu træffende karakteriserer Lokaliteten. Om Navnet forresten skriver sig først fra den Tid, da Byens nuværende Territorium efter al Sandsynlighed tjente som Græsgang for Kongsgaarden ''{{antikva|Álreksstaðir}}'', eller om det er ligesaa gammelt som Egnens Bebyggelse af den norrøne Folkestamme, kan ikke afgjøres, men det sidste er vel det rimeligste.<noinclude> <references/></noinclude> eobignh9ahvr0ss0ij6g5pi8z62gpab 104 96140 340245 233384 2026-10-17T15:08:18Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|10|N. Nicolaysen.}}</noinclude>stads Sogn. Og at Grændsen ogsaa for den verdslige Jurisdiktion, før nogen Forandring var foretaget deri, gik her, siges ligefrem i Fastings Beskrivelse<ref>Herved falder Sagens Etymologi af „Nobben,“ om den ikke allerede før havde meget imod sig.</ref>. Oprindelig har altsaa baade Byens geistlige og verdslige Territorium endt her. Paa hvilket Punkt Korsbroen har ført over Elven, kan ikke med Bestemthed afgjøres da intet saadant Navn nu findes. Ved Fløen kan det dog ikke have været, da dette Navn (nor. ''{{antikva|flói}}'', der staaer i Forbindelse med Verbet „''{{antikva|flóa}}'', berg. Dial. ''{{antikva|flöe}}'') viser, hvad Terrænet ogsaa bestyrker, at Alreksstadsvaagen (Lungegaardsvandet) i Fortiden gik meget længer op end nu, og gjorde en Vei saa godt som umuelig. Efter al Sandsynlighed maa derimod Korsbro forstaaes om Broen i Kalvedalen. Saa ofte der nemlig i Sagaerne tales om Reiser fra Bergen til Landdistrikterne, see vi, at Turen gaaer op over Borgerskaret, altsaa fra Byen op gjennem Kalvedal og langs Svartediget. Endnu længe efterat en kongelig ridende Post var oprettet imellem Bergen og Christiania (1649), ja ligetil Slutningen af forrige Aarhundrede gik Postveien her. – Navnet Korsbro skriver sig vel fra, at der paa Broen stod et Kors, som sedvanligt dengang ved Enden af Byerne. {{---}} Naar der er sagt, at Olaf Kyrre fortrinsvis opholdt sig i Bergen, da er dette mindre rigtigt. Vel kan det ikke nægtes, at han af og til sad der; thi dette kan sluttes deraf, at Skule, Toste Jarls Søn, efterat have afstaaet Olafs Tilbud om et Fylke blandt Veizler, som laa {{sperret|nær de Kjøbstæder hvor Kongen var vant at sidde om Vinteren}}, ogsaa udbeder sig nogle Jorde paa Hordeland<ref>{{antikva|Heimskr. Sag. Har. Hárðr. kap.}} 103 og {{antikva|Fagrskinna S.}} 145.</ref>, hvor der ikke fandtes andre Byer end Bergen. Men der kan endog være Rimelighed for, at om Kongen ogsaa stundom færdedes paa denne Kant af Landet, hvor den nye Kjøbstad i flere Henseender paakrævede hans Opmærksomhed, saa har han dog ikke boet i selve Byen, hvor der i hans Tid endnu ikke<noinclude> <references/></noinclude> 0opzn9zib1z6toch4th742xywmx2xrn 104 96144 340246 233388 2026-10-17T15:08:28Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|14|N. Nicolaysen.}}</noinclude>mere udkrævede hans Nærværelse. Ikke heller blev efter 1299 nogen Konge kronet eller begravet i Bergen. {{---}} {{midtstilt|{{stor|{{antikva|''Hegravik''}}}}}} At dette har været Benævnelsen paa en Bugt indenfor {{antikva|''Hegranes''}} (Hegrenes), kan ikke være tvivlsomt. Spørgsmaalet er derimod, om, som Herr Sagen mener, dermed har været betegnet hele den Strækning, som nu kaldes Sandviken, eller som Herr Munthe og Herr Hesselberg antage, kun den Deel deraf, som i yngre Tid har faaet Navnet „Nyhavn“. Vel kunde denne Tvivl synes at være hævet allerede af Edvardsen, der ligefrem siger, at Sandviken i gamle Dage kaldtes Hegravik, men uagtet man ellers har Grund til at prise Sandruheden hos denne Forfatter, hvis fortjenstfulde Verk kan betragtes som et rigt Magasin for Bergens Historie, bør man dog ikke stole paa ham, hvor han afhandler Gjenstande og Forholde, der ligge langt forud for hans Tid. Idet vi derfor sætte hans Udsagn ud af Betragtning, skulle vi holde os alene til Sagaerne, hvor Stedet kun forekommer en Gang nemlig i Heimskr. Magnus Blind. og Harald Gil. Saga Kap. 7 (jfr. samme Saga i {{antikva|''Fornm. Sög.'' VII}}, 148). Det fortælles der, at da Harald Gille i 1135 agtede at angribe Kong Magnus i Bergen, lagde han først til ved Nordnes. Magnus, som imidlertid havde samlet sit Folk i Kristkirkegaard paa Holmen (Bergenhus), drog da ind ad Vaagsbunden til, for fra denne Kant at imødegaae Haralds Angreb. „Da saa Kong Magnus og hans Mænd, at Kong Harald havde roet med hele sit Folk over i Hegravik, gaaet op der og saa den øvre Vei op paa Bakken ovenfor Byen.“ Nu vendte da Magnus igjen ud efter Gaden. – Naar det her lægges Mærke til, at Endemaalet for Haralds Plan, da han drog fra Nordnes, var at bemægtige sig Holmen, saa maatte han, naar han fandt, at Omstændighederne ikke tillode at gaae lige løs paa dette Punkt, dog idetmindste søge et Landingssted der laa det nærmere og ei fjærnere. Imellem Holmen og den sydlige Grændse af Sandviksbugten kan det dog ikke have været, da de der liggende<noinclude> <references/></noinclude> j2pms69oxyeh730codivk7hf892aac3 104 96145 340253 233389 2026-10-17T15:09:28Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Bidrag til Bergens ældre Topografi.|15}}</noinclude>Bugter havde egne Navne, og altsaa ikke betragtedes som Dele eller Fortsættelse af Hegravik. Vi maa derfor ansætte Landingsstedet ved det sydligste af Sandviksbugten omtrent ved Lille-Sandvikselv, hvorfra „den øvre Vei“ gik forbi den nuværende „Ladegaard“ ind til Høiden bag Byen. At Landingen derimod skulde have fundet Sted i „Nyhavn“, har al Rimelighed imod sig. Baade tilsøes og tillands vilde Veien derved være meget forlænget, og det gjaldt at benytte Tiden saa godt som mueligt, medens Magnus var borte fra Holmen. Er den ovennævnte Antagelse rigtig, saa følger deraf, at „Hegravik“ har indbefattet hele den Bugt, der i Nordvest begrændses af Hegrenes og i Sydost af Lille-Sandvikselv eller Rothaugen. Da Ordet „Hegre“ endnu haves i Sproget, behøves ingen nærmere Paavisning af Navnets Etymologi. Forøvrigt maa Fagrskinnas Fortælling af denne lille historiske Begivenhed afgjort tillægges Fortrinnet fremfor de oven citerede Bearbeidelser. Med et langt større Præg af Oprindelighed og objektiv Sandhed forbinder den nemlig en større Sikkerhed og Livlighed i at forfølge Handlingens Gang i dens Enkeltheder, og synes ved Udtrykket „at de hamlede ({{antikva|''hömluðu''}}) Skibene til Nordnes“ at antyde, hvad der ogsaa har Rimelighed før sig, at Meningen med Haralds Landstigning paa Nordnes kun har været for derfra at overskue Terrænet eller maaske blot kvantsvis før at lokke Magnus fra Holmen. Ganske forskjellig fra de øvrige er Fagrskinna deri, at den lader Harald lægge med Skibene fra Nordnes (ikke til Hegravik) men over til selve Holmen. Der synes ogsaa at tale meget for Rigtigheden af denne Angivelse. Han havde jo nemlig fra Nordnes seet Kong Magnus med hele sin Hær forlade dette Punkt, og der var saaledes ingen Modstand at befrygte ved Landingen. {{---}} {{midtstilt|{{stor|{{antikva|''Töluholmr og Töluvik''}}.}}}} Herr Lange har i „Nor“ tydelig paaviist, at ved „Tøluholm“ maa forstaaes det nuværende „Holmen“ (egentl. Christiansholm).<noinclude> <references/></noinclude> a53e8gjix92hyt8i0nj1c33ynxqip5p 104 96146 340241 233395 2026-10-17T15:07:26Z KåreBot 479 {{linje}} > {{--}} 340241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />254</noinclude>{{midtstilt|{{stor|'''Blandede Altstykker'''}}}} {{midtstilt|'''til Norges Historie efter Reformationen.'''}} {{midtstilt|{{liten|(Fortsættelse fra Side 186.)}}}} {{--}} {{midtstilt|{{antikva|IV.}}}} {{midtstilt|{{sperret|Tre Memorialer fra Vice-Statholder F. Gabel til Kongen, om Høsten 1700}}.}} {{midtstilt|{{liten|(Efter Originalerne i Rigsarkivet.)}}}} {{midtstilt|1.}} ::Stormægtigste Konge, ::Allernaadigste Arve-Konge og Herre. Eders kgl. Majestæts allernaadigst mig givne Instructions 4de Post tilholder mig Eders kgl. Majestæts Arvehuses Interesse, Gavn og Fremtarv og Norges Riges Styrke, Flor og Velstand at befordre. Som nu i Valgregjeringens Tid Danmarks Riges Convenients og Nytte har været Fundamentet til Norges Administration og desforuden Norge efter mange Particuliaires saavel i Danmark som i Norge deres Egennyttighed sig da haver maattet tilligemed ladet regjere og regulere, og der ved siden Souverainiteten mestendelen ligeledes er bleven continueret, saa finder jeg samme Fundament og Maade Norge at regere aldeles at være forbemeldte min Instructions Tilsigelse i høieste Maade saa modstridig og hinderlig at den derover ei kan bringes til sin fulde Effekt. Hvorfor jeg min allerunderdanigste Pligt befinder at være, det fasteste og grundigste Fundament til forbemeldte min Instructions henseendes Fuldbyrdelse efter min ringe Forstand E. k. Maj. allerunderdanigst til allernaadigst Approbation eller Correction at submittere som følger: 1. Eftersom E. kgl. Maj. er en absolut og souverain Arvekonge over Danmark og Norge, saa eragter jeg uforgribeligt, at først og fremmest E. k. Maj. og siden derefter E. k. Maj. Rigers og Lande samt Undersaatternes i Almindelighed deres Bedste i allermest muligste Maade bør søges.<noinclude> <references/></noinclude> l4pgqvzzr8elmh0tttht2ntr2ge93a6 104 96152 340252 233594 2026-10-17T15:09:18Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|260|Blandede Aktstykker til}}</noinclude><section begin="Tre Memorialer"/>havt hidtildags en Klædning, som var for eng og for kold paa somme Steder, og for vid og for varm paa somme Steder. E. K. Maj. har bestilt mig til Norges Livskrædder, at jeg skulde tilskjære Riget en ny Klædning, som skulde være lige vid og lige tempereret overalt, saa at Norge udi alle Maader kunde røre og vende sig deri til E. Maj.s Tjeneste efter E. Maj.s eget Behag, som min Instrux udviser. Jeg beder allerunderd. allernaad. Konge, E. Maj. permitterer ikke, at Bønhaser fra Norge eller andenstedsfra befatte sig med at skjære den Klædning tilligemed mig til, for den vil faae en gal Skik, naar den bliver sammensyet. Jeg tiltroer mig nu at fuldbyrde den mig givne Instruction, og om E. Maj. befinder, at jeg skjærer ilde til, saa beder jeg allerunderd. ikke at lade mig blive een Time længere Mesterskrædder, mens saalænge jeg ogsaa ikke skjærer ilde til, saa beder jeg at disse Bønhaser maatte jages enhver til deres Hjem og Næring, og at mine Mestersvende (Stiftamtmænd) og Svende (Amtmænd) samt Drenge (Fogderne) enhver tilbørligen maa gjøre sin Function og holde mig for hvad jeg er, og ei gjøre Maskapi med Bønhaserne eller andre Mestere, som ikke ere bestilte for Norge at skræddere. Jeg vil gjerne lade mig af dem hjælpe, men de bør intet at gjøre uden min Videnskab og jeg formoder allerunderd. at E. K. Maj. mig ved min Function efter allernaad. gjorte Løfte udi min allernaad. Instruction kongelig maintenerer og ei taaler mig at skee nogen Indpas, saalænge som jeg er, hvilket jeg og indtil Døden skal forblive i allerdybeste Devotion, {| width="100%" style="text-align:center" |- | {{gap}} || Agershuus den 11te || Stormægtigste Konge osv. |- | || October 1700. || {{sperret|Friderich von Gabell}}. |} {{---}} <section end="Tre Memorialer"/> <section begin="Om Oslos Brand"/>{{midtstilt|{{antikva|V.}}}} {{midtstilt|{{sperret|Om Oslos Brand og Christianias Anlæg}} 1624.}} {{midtstilt|{{liten|(Efter Originalerne i Rigsarkivet.)}}}} {{midtstilt|1.}} ::Stormægt. høibaarne Første, Allernaad. Herre og Konning! Værdes E. kongl. Maj. naadigst at ville høre Eders Naades fattige bedrøvede Undersaatter, Borgemester og Raad samt den <section end="Om Oslos Brand"/><noinclude> <references/></noinclude> k7ui0dya4lw1bfsbsw0uy8pzzlmc5ee 104 96279 340308 233640 2026-10-17T15:43:32Z KåreBot 479 liten blokk 340308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||225}}</noinclude>{{midtstilt|{{stor|'''Om Betydningen af det norske Selskabs Opposition'''}}}} {{midtstilt|{{stor|'''mod den Ewaldske Poesi.'''}}}} {{midtstilt|{{liten blokk|(Af Prof. '''J. S. Welhaven''')}}}} {{linje|10%}} {{liten blokk|Under mit Ophold forrige Aar i Kjøbenhavn, viste Hr. Kammerassessor {{sperret|Lessøe}} mig den Velvillie, at overlade mig til Gjennemsyn et stort Antal haandskrevne Blade og Hefter der hørte til Capt. Werner Abrahamsons Efterladenskab. Mellem disse Papirer fandt jeg betydelige Levninger af det danske Literaturselskabs Archiv, indeholdende dels Arbeider i Vers og Prosa, med tilføiede kritiske Bemærkninger, og dels Dokumenter, der angaae Selskabets Organisation og indre Forholde. Da jeg yttrede for Hr. Lessøe, at flere af Haandskrifterne havde literaturhistorisk Betydning, overlod han den Del af Forraadet til min frie Raadighed. Jeg har nøie gjennemgaaet disse Aktstykker, uddraget deraf hvad der især var brugeligt, og endelig skjenket Samlingen til det store kongl. Bibliothek i Kjøbenhavn, hvor den vil finde sin rette Plads mellem dets mange fortrinlige, til den danske Literaturhistorie henhørende Archivsager. Mit Udbytte af Haandskrifterne har jeg benyttet i den her meddelte Afhandling.}} {{linje|10%}} I den Periode af vor Literaturhistorie, der fornemmelig er bleven betegnet ved Ewalds Optræden og paafølgende Digterliv, 1764–1781, finde vi tre literaire Selskaber, der med hverandre danne den almindelige Situation, hvori de forskjellige poetiske Kræfter og Bestræbelser gjorde sig kjendelige. Selskabet til de skjønne Videnskabers Fremme, det norske Selskab og det danske Literaturselskab ere alle mærkelige som Udtryk for særskilte, skjønt i visse Punkter samstemmende Interesser, af hvilke enhver havde Indflydelse paa Literaturudviklingen; og derfor kan man ei overse nogen enkelt af disse Kredse uden i en vis Grad at miskjende Periodens Charakter og Betydning. Imidlertid er der mellem de mange literairhistoriske Bearbeidelser af Emner, der angaae Ewald og hans Samtid, ingen Fremstilling, hvoraf de tre Selskabers gjensidige Forhold kan sees. En Del af det Stof, som Literaturen til en saadan Opfatning frembyder, synes endog at være lagt tilside som overflødigt eller uvæsentligt, efterat det hist og her løselig er bleven berørt. Selskabet til de Sk. V. F. og det norske Selskab ere omhandlede ved mange Leiligheder og af mange Forfattere; men det er egentlig kun Rahbek, der om det danske Literaturselskab har meddelt brugbare Oplysninger. Disse ere dog i og for sig mangelfulde, vidt adspredte i meget forskjellige Skrifter, og for<noinclude> <references/></noinclude> 7bi1ssk6blcta94zrq51klh6c8rooro 340313 340308 2026-10-17T15:45:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{--}} 340313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||225}}</noinclude>{{midtstilt|{{stor|'''Om Betydningen af det norske Selskabs Opposition'''}}}} {{midtstilt|{{stor|'''mod den Ewaldske Poesi.'''}}}} {{midtstilt|{{liten blokk|(Af Prof. '''J. S. Welhaven''')}}}} {{--}} {{liten blokk|Under mit Ophold forrige Aar i Kjøbenhavn, viste Hr. Kammerassessor {{sperret|Lessøe}} mig den Velvillie, at overlade mig til Gjennemsyn et stort Antal haandskrevne Blade og Hefter der hørte til Capt. Werner Abrahamsons Efterladenskab. Mellem disse Papirer fandt jeg betydelige Levninger af det danske Literaturselskabs Archiv, indeholdende dels Arbeider i Vers og Prosa, med tilføiede kritiske Bemærkninger, og dels Dokumenter, der angaae Selskabets Organisation og indre Forholde. Da jeg yttrede for Hr. Lessøe, at flere af Haandskrifterne havde literaturhistorisk Betydning, overlod han den Del af Forraadet til min frie Raadighed. Jeg har nøie gjennemgaaet disse Aktstykker, uddraget deraf hvad der især var brugeligt, og endelig skjenket Samlingen til det store kongl. Bibliothek i Kjøbenhavn, hvor den vil finde sin rette Plads mellem dets mange fortrinlige, til den danske Literaturhistorie henhørende Archivsager. Mit Udbytte af Haandskrifterne har jeg benyttet i den her meddelte Afhandling.}} {{--}} I den Periode af vor Literaturhistorie, der fornemmelig er bleven betegnet ved Ewalds Optræden og paafølgende Digterliv, 1764–1781, finde vi tre literaire Selskaber, der med hverandre danne den almindelige Situation, hvori de forskjellige poetiske Kræfter og Bestræbelser gjorde sig kjendelige. Selskabet til de skjønne Videnskabers Fremme, det norske Selskab og det danske Literaturselskab ere alle mærkelige som Udtryk for særskilte, skjønt i visse Punkter samstemmende Interesser, af hvilke enhver havde Indflydelse paa Literaturudviklingen; og derfor kan man ei overse nogen enkelt af disse Kredse uden i en vis Grad at miskjende Periodens Charakter og Betydning. Imidlertid er der mellem de mange literairhistoriske Bearbeidelser af Emner, der angaae Ewald og hans Samtid, ingen Fremstilling, hvoraf de tre Selskabers gjensidige Forhold kan sees. En Del af det Stof, som Literaturen til en saadan Opfatning frembyder, synes endog at være lagt tilside som overflødigt eller uvæsentligt, efterat det hist og her løselig er bleven berørt. Selskabet til de Sk. V. F. og det norske Selskab ere omhandlede ved mange Leiligheder og af mange Forfattere; men det er egentlig kun Rahbek, der om det danske Literaturselskab har meddelt brugbare Oplysninger. Disse ere dog i og for sig mangelfulde, vidt adspredte i meget forskjellige Skrifter, og for<noinclude> <references/></noinclude> bu6bsv3b850hx04ox6h26l1ov6jj9v6 104 96347 340317 233628 2026-10-17T15:47:34Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|290|J. S. Welhaven. Om Oppositionen mod den Ewaldske Poesi.}}</noinclude>i danske Anmeldelser ligesaa ofte føiet til en Ubetydelighed eller endog til en Skjevhed i Billedet, som til dets sande og livfulde Partier. Men iøvrigt var de norske Digteres Anseelse i Danmark meget stor og udbredt. Deres Talenter og aandelige Virken fandt i Almindelighed der en aaben og hædrende Opfatning, som meget bidrog til at knytte disse Mænd til det Land, der i saa mange Henseender var deres andet Hjem. Og denne de Danskes levende Anerkjendelse af den norske Digterskoles Fortjenester midt under en Partitvist, der ellers let skulde have udartet til nationalt Fjendskab, er et af de skjønneste Træk i de tvende Folks aandelige Fælleshistorie. Kan man nu med Føie tillægge hin, fra det norske Selskab udgangne literaire Bevægelse, den dobbelte Betydning, at den i en af vor Literaturs vigtigste Epocher har søgt at værne om den danske Digtekunsts Renhed og naturlige Udviklingsgang, og til samme Tid anslaaet og tildels gjennemført en eiendommelig Poesi paa Nationalitetens Grund, da tør man vel sætte denne norske Digterskoles Fortjeneste meget høit, og fordre, at den Agt, Samtiden viste dens Bestræbelser fremdeles maa være ubeskaaret. {{---}} Idet jeg slutter her, kan jeg ikke afholde mig fra at udtale hvor meget jeg beklager, at jeg har maattet føre Sag mod en Forfatter, hvis udbredte Fortjenester af vor Literaturhistorie jeg villig erkjender, og med hvem jeg har haft personlige Berørelser, som det altid vil være mig kjert at erindre. Molbechs ensidige Fremstilling af de Forholde, der her have været paa Bane, har udentvivl sin Grund i hans store Forkjerlighed for Ewald og i hans medfølende Betragtning af den Nød og Modgang, som denne høitbegavede danske Digter maatte lide; men ved Siden heraf kan jeg sætte min dybe Interesse for mine berømmelige Landsmænd, det norske Selskabs Digtere, hvis Færd jeg ei har villet forherlige men kun forsvare mod Uret og Miskjendelse. {{linje|30%}}<noinclude> <references/></noinclude> jflabllmaf38muf23xnrpnpcvl47lrw 104 96350 340314 260428 2026-10-17T15:47:04Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|210|Norsk Litteratur.}}</noinclude>Del vigtige Spørgsmaal fra det lærde Skolevæsens Gebet. I nærværende Afhandling søger Forf. fornemmelig at tilvejebringe og sammenstille en Mængde fremmede Skolemænds Udsagn til Bestyrkelse for de Anskuelser, han vil gjøre gjældende, og de Reformer, han ønsker indførte i vort lærde Skolevæsen. – Hvad man end vil dømme om Hr. Knudsens pædagogiske Anskuelser og hans Forsvar for dem, saa maa man ialtfald indrømme ham en levende Interesse for sit Fag og et omfattende Studium af den pædagogiske Literatur. Afhandlingen er – om jeg saa maa udtrykke mig – for broget og, som fornemmelig reproducerende en Masse fremmede Forfatteres løsrevne Yttringer over forskjellige Gjenstande, for løst sammenkittet til, at jeg her kan indlade mig paa nogen nøjere Analyse af dens Indhold. Uagtet det forekommer mig, at Forf. ikke har arbejdet sig frem til nogen rigtig Klarhed i sine Ideer over Skolevæsenet, og uagtet hans Fremstilling er tung og kantet, vil man dog i hans Afhandling finde mange Vink, der fortjene at paaagtes, og hans Reformforslag ville altid kunne give Anledning til Diskussioner, der kunne tjene til at klare Begreberne om vort lærde Skolevæsens Formaal og Tarv. Af det Foranførte vil man se, at de udkomne tvende Hefter af Annalernes femte Bind give grundet Haab om, at dette Tidsskrift under sin nye Redaktør vil svare til sin Bestemmelse, saa godt som dets indskrænkede Ressourcer tillade det. Thi Skriftet virker under uheldige ydre Kaar og tiltrænger i høj Grad Almenhedens Understøttelse. Efter den trykte Fortegnelse over Subskribenterne, der er vedføjet 2det Hæfte, afhændes i Regelen kun 117 Exemplarer; Betalingen for disse, hvilken tilligemed et Bidrag af 15 Spd. for Heftet fra Videnskabernes Selskab i Trondhjem er Skriftets hele Indtægt, udgjør ikke Mere end omtrent 70 Spd., en Sum, der paa en ren Ubetydelighed nær medgaar til Tryknings- og Distributionsomkostningerne samt Honoraret for originale Bidrag, endskjønt den nærværende Redaktør udfører sit Hværv uden noget Vederlag. Det vilde i høj Grad være ønskeligt, om en forøget Subskription kunde yde Forlæggeren tilstrækkelig Opmuntring til at fortsætte et Værk, hvis Bestaaen under alle Omstændigheder maa være af Interesse, og som under heldigere Kaar og med større Virkekraft kunde udøve en betydelig Indflydelse paa vort Undervisningsvæsens Udvikling. {{høyre|'''{{liten|H. J. Thue.}}'''|2em}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> qxr35pufyfqb3frdzhagmuo4nocqmm6 104 96781 340315 234090 2026-10-17T15:47:14Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|218|Norsk Litteratur.}}</noinclude>Talende, og Replik løber i Replik uden Forskjel, men derfor dog ikke let, thi Stilen er gjennem den hele Bog besynderlig tungvindt og ubehjælpsom, Sætningerne snuble over deres egne Been, og Forf. synes bogstavelig ikke at kjende til andre Interpunctionstegn end Punctum. Sin Styrke har derimod Forf. i Fremstillingen og Udviklingen af det historiske Grundlag, af Costumet og Sceneriet. Her viser han et frugtbart og belivet Studium af Grundkilderne, en sindrig og kjærlig Opfatning og Benyttelse af vore faae Oldtidslevninger, en mærkværdig Evne til anskueligt at reconstruere det Ydre af hiin fjerne Tids Livsformer. Hans Beskrivelse over Bergens Totalaspect i Sommeren 1198, af Munkelivs Kloster og dets indre Liv, af Sverresborg, af Kongehallen med Festen der, af Markedet og Slaget paa Jonsvolden, af Overfaldet paa Alrekstad, af Bergens Brand, ere alle levende og sande Malerier, der vare nok til at give hans Bog Værd, om end ikke dertil kom den Interesse, som hiin begivenhedsrige Sommers her livligt og med Localfarve gjengivne Historie i og for sig maa kunne opvække, især naar man ikke alt for nylig har læst Sagaen. Dennes Beretning er i det Hele fulgt med Troskab og Veneration; at enkelte Begivenheder, der i Virkeligheden indtraf andetsteds og senere end ved Bergens Sommer, her ere lagte indenfor denne for at concentrere Handlingen, f. Ex. Jarl Philippus’s Drab, der foregik Vinteren efter paa Gaarden Aker ved Oslo og ikke, som her, paa Alrekstad; dette og mere Saadant er af liden Betydenhed og maa holdes en Romanskriver tilgode; mindre tilladeligt forekommer os derimod Orm Flokes pludselige Forvandling til Kong Sverres Søn og Efterfølger Haakon – her er Anmodningen til den historisk bevante Læsers Føielighed for stærk og desuden temmelig unødig: – Orm vinder ikke synderlig i Interesse ved sin Ophøielse til Kongesøn – han kunde gjerne ladet sig nøie med en noget lavere Værdighed, som kunde været opnaaet uden saa grovt et Brud paa den historiske Sandhed, der af Forf. ellers med Rette respecteres saa høit. Stilles nu saaledes Bogens Fortrin og Mangler sammen, saa udkommer et Resultat, der ikke er uden Hæder for en begyndende Forfatter i et her saa udyrket og vanskeligt Genre. Aslak Elg har ved „Bergens Sommer“ viist, at han er i Besiddelse af adskillige Egenskaber til romantisk at bearbeide et historisk Stof; maatte han blot ved sit næste Forsøg vælge dette Stof i en for Digtningen friere Periode, kunne give sin Charakteertegning mere Liv og Fylde, og beflitte sig Paa en lettere og bedre Stiil. {{høyre|{{liten|'''A. Munch.'''}} {{gap}}}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> atgt9u3gt7i0e1gk26ijczz90qdn82x 104 96784 340316 234093 2026-10-17T15:47:24Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Litterære Efterretninger.|221}}</noinclude>fortsat vil blive et vigtigt. og længe savnet Middel til at lette Historiens Venner Oversigten over Kilderne. Det stockholmske „{{antikva|Samfund för utgifvandet af handlingar rörande Skandinaviens historia}}“ leverede i de første Bind af disse {{antikva|Handlingar}} lignende Haandskrift Fortegnelser, men det har desværre ophørt dermed i den senere Tid, skjønt Materialet neppe paa langt nær endnu er udtømt. – Fra sidstnævnte Samfund er derimod i Vinter atter udkommet {{antikva|'''Nya''' '''Handlingar rörande Skandinaviens Historia.''' Nittonde Delen}} (Hele Samklingens 29de Bind), 400 S. 8vo,. besørget af Mag. C. G. {{sperret|Styffe}}. Det er af følgende Indhold’: 1) Diplomer angaaende de gottlandske Kjøbmænds Privilegier i Lifland i 13de og 11de Aarh. (S. 1–15); 2) Om Lappmarkerne og Birkarlerne i 14de og 15de, Aarh. (S. 16–35); 3) Grændsebestemmelser mellem Sverige, samt Norge og Danmark i 15de og 16de Aarh. (S. 36–82); 4) Vestergøtlands Regiments Raads Forhandlinger 1510–1512 (S. 83–159); 5) Dokum. vedk. Erik {{antikva|XIV}}s Sekretær Jøran Persson (S. 160–180); 6) Bidrag til Lovgivningens Historie under Kongerne af Wasa-Ætten (S. 181–220); 7) Bidrag til den svenske National-Repræsentations Historie i 17de Aarh. (S. 221–721); 8) Brevvexling mellem Axel Oxenstjerna og den svenske Regjering (Fortsat. S 232–360); 9) Om Øen Gotlands Tilstand ved dens Gjenforening med Sverige i 17de Aarh. (S. 361–400). – Ovenfor 2den Aarg. S. 222 ere de '''„Historiske Aarbøger“,''' som den {{sperret|danske historiske Forening}} har paabegyndt, i Forbigaaende omtalte. De ere en Efterligning af de franske {{antikva|Annuaires historiques}}, og „skulle indeholde saadanne Hjælpemidler, Oplysninger, Undersøgelser, Tabeller, Slægtregistre m. m., som kunne tjene til Haandbrug eller jævnlig Benyttelse for Elskere af de nordiske Rigers, særdeles Danmarks Historie“. (Hist. Tidsskr. {{antikva|II.}} Fort. S. {{antikva|V.}}) Af disse Aarbøger ere nu to Dele udkomne (1845 og 1848, 200 og 240 S. liden 8vo.), hvoraf den 1ste indeholder en af {{sperret|C. E. Langberg}} udarbeidet og af {{sperret|C. Molbech}} gjennemgaaet, forøget og med Beviissteder forsynet „{{sperret|dansk Kongerække fra Gorm den Gamle til Christian}} {{antikva|VIII}}{{rettelse||“}} (S. 3–176) samt en Indholdsliste til de 8 udkomne Bind af {{antikva|Scriptores rerum Danicurum}} (S. 177–200). 2det Bind indeholder: „{{sperret|Dansk Chronologi}} eller Oversigt efter Aarfølgen af de betydeligste Begivenheder i Danmark{{rettelse||“}}, af {{sperret|J. P. F. Kønigsfeldt}} (S. 1–216) og Chronolog. {{sperret|Fortegnelse}} over de vigtigste ældre {{sperret|danske Love, Anordninger, By- og Gildeskraaer}} indtil 1648 (S. 217–240.) Desuden er der meddeelt to Blade Rettelser og Trykfeil samt 18 omtrykte Blade til 1ste Deel, hvorved vistnok mangen slem Feil i Kongerækken for Danmarks Vedkommende er bleven rettet; men nogen Forbedring i de Norge vedkommende Oplysninger har jeg ikke sporet. Begge Dele koste samlede 2 Rbdlr. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> ovdbwekesz6y9hfzosru4j0er9ylgve 104 97704 340235 235994 2026-10-17T15:03:26Z KåreBot 479 liten blokk 340235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|53}}</noinclude>{{midtstilt|{{stor|'''{{sperret|Norsk Litteratur}}.'''}}}} {{midtstilt|{{liten blokk|'''(Af Udgiveren.)'''}}}} {{linje|10%}} {{liten blokk|At der i dette Hefte, som dog burde selv i Artiklernes Omfang antyde Udgiverens Plan med Tidsskriftet, er indrømmet Litteratur-Artikkelen et ubetydeligere Rum, end Hensigten for Fremtiden er, har deels sin Grund i den foregaaende Afhandling, der blev længere end man havde formodet, og dog ikke passende kunde fordeles paa to Hefter, deels deri, at Udg. gjerne vilde erfare Landsmænds Dom om hans Plan i det Hele, førend han søgte at vinde de mange forskjellige Medarbeidere, som ville udfordres for at {{sperret|Litteratur-Artikkelen}} kan blive hvad den bør være.}} {{linje|10%}} {{hengende innrykk/s}} 1. {{sperret|Tidsskrift for den norske Personalhistorie, udgivet af Bernt Moe. Første Række}}. 1–9 Hefte. Christiania 1840–1846. 581 S. 8vo. med mange Stamtavler. Chr. Schibsted. Subskriptionspriis 1 Spd. 96 ß. – 2den Række. 1 Hefte. Joh. Dahl. 24 ß. {{hengende innrykk/e}} I 7 samfulde Aar har dette Tidsskrift vandret sin stille Gang, uden, saavidt erindres, at nogen offentlig Anbefaling er falden i dets Lod. Det vilde da vistnok være et unødigt Arbeide nu, da dette første Bind snart ikke længere vil være fuldstændigt at erholde, at anmelde det for den litterære Verden, dersom Tidsskriftet hermed var sluttet; men da Udg. med ny Forlægger har begyndt en ny Række, maa et Tilbageblik paa hvad hidtil er præsteret være hensigtsmæssig i flere Henseender. Allerede ved en anden Anledning (Literaturtid. No. 9) har Anm. paavist slige personalhistoriske Samlingers Vigtighed som Forarbeider for Rigshistorien, og at det Felt, Hr. Moe har valgt, ikke i tilbørlig Grad paaskjønnes af dem, der iøvrigt fatte en Nationalhistories Betydning, og ikke undlade at klage over, at den ikke allerede er skreven. Og dog er det vist nok, at mange nye Lys maa tændes, mange ubetraadte Stier banes, førend et saadant Arbeide kan leveres, passende til Nutidens Fordringer. Et Forarbeide af<noinclude> <references/></noinclude> l0v0jfqfbozxxy6rdsvkm1vwyi9nvqm 340238 340235 2026-10-17T15:06:58Z KåreBot 479 {{linje}} > {{--}} 340238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|53}}</noinclude>{{midtstilt|{{stor|'''{{sperret|Norsk Litteratur}}.'''}}}} {{midtstilt|{{liten blokk|'''(Af Udgiveren.)'''}}}} {{--}} {{liten blokk|At der i dette Hefte, som dog burde selv i Artiklernes Omfang antyde Udgiverens Plan med Tidsskriftet, er indrømmet Litteratur-Artikkelen et ubetydeligere Rum, end Hensigten for Fremtiden er, har deels sin Grund i den foregaaende Afhandling, der blev længere end man havde formodet, og dog ikke passende kunde fordeles paa to Hefter, deels deri, at Udg. gjerne vilde erfare Landsmænds Dom om hans Plan i det Hele, førend han søgte at vinde de mange forskjellige Medarbeidere, som ville udfordres for at {{sperret|Litteratur-Artikkelen}} kan blive hvad den bør være.}} {{--}} {{hengende innrykk/s}} 1. {{sperret|Tidsskrift for den norske Personalhistorie, udgivet af Bernt Moe. Første Række}}. 1–9 Hefte. Christiania 1840–1846. 581 S. 8vo. med mange Stamtavler. Chr. Schibsted. Subskriptionspriis 1 Spd. 96 ß. – 2den Række. 1 Hefte. Joh. Dahl. 24 ß. {{hengende innrykk/e}} I 7 samfulde Aar har dette Tidsskrift vandret sin stille Gang, uden, saavidt erindres, at nogen offentlig Anbefaling er falden i dets Lod. Det vilde da vistnok være et unødigt Arbeide nu, da dette første Bind snart ikke længere vil være fuldstændigt at erholde, at anmelde det for den litterære Verden, dersom Tidsskriftet hermed var sluttet; men da Udg. med ny Forlægger har begyndt en ny Række, maa et Tilbageblik paa hvad hidtil er præsteret være hensigtsmæssig i flere Henseender. Allerede ved en anden Anledning (Literaturtid. No. 9) har Anm. paavist slige personalhistoriske Samlingers Vigtighed som Forarbeider for Rigshistorien, og at det Felt, Hr. Moe har valgt, ikke i tilbørlig Grad paaskjønnes af dem, der iøvrigt fatte en Nationalhistories Betydning, og ikke undlade at klage over, at den ikke allerede er skreven. Og dog er det vist nok, at mange nye Lys maa tændes, mange ubetraadte Stier banes, førend et saadant Arbeide kan leveres, passende til Nutidens Fordringer. Et Forarbeide af<noinclude> <references/></noinclude> fmqyplsem3kehtlet4h7v7tnkbea41l 104 97707 340197 235962 2026-10-17T14:53:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|56|Norsk Litteratur.}}</noinclude>ham fra længere at følge, hvormeget lettere Arbeidet for ham selv end derved maatte blive. Hans vel begyndte Tidsskrift vil derved udarte; man vil ikke der finde hvad man søger, eller dog mindre end man af Omfanget kunde vente. Hine Breve fra Frederik {{antikva|VI}} oplyse dennes, men ikke Modtagerens, General v. Kroghs, Anskuelser, og dog er det denne sidstes og ikke den dansk-norske {{sperret|Konges}} Forholde, hvorom vi i et Tidsskrift for norsk Personalhistorie vente Efterretninger. Rigtigere efter Skriftets Bestemmelse havde det været, om Forf. havde med 2den Række paabegyndt Familien {{sperret|Kroghs}} Historie, og {{sperret|derunder}} vilde et passende {{sperret|Udvalg}} af hine Breve været paa sit rette Sted, som Vidnesbyrd nemlig om den Tillid, Kongen viste Familiens mærkeligste Mand. Som de nu staae høre de nærmere hjemme i et Magazin for den norske og danske Rigshistorie. – Det andet Stykke i dette Hefte derimod, “Fortegnelse over norske Familier, hvis trængende Efterslægt er berettiget til Pension i en kjøbenhavnsk Stiftelse,“ forsvarer, skjønt hovedsagelig kun et Optryk af allerede trykt Skrift, sin Plads, fordi Kjendskabet til denne Forenings Medlemmer er af væsentlig Interesse for mange Familier her i Landet. Vore Tidender have vel allerede gjort opmærksom herpaa, men det vil dog ikke skade at gjentage, at samtlige i Norge bosatte Interessenters Navne her ere opregnede, og at disses Efterkommere have Adgang til Livrente i Kjøbenhavn. Det sidste Stykke, et Par fra Indholdens Side uvæsentlige Breve fra L. Holberg, faaer sit Værd fra de temmelig udførlige biografiske Oplysninger, som ledsage den. Men – jeg gjentager det – disse skulde været Hovedsagen, Brevene en Bisag, som de virkelig ere. Opstilles dette ikke som {{sperret|Princip}}, da er Læseren ikke berettiget til at fordre {{sperret|Alt hvad Forf. veed}} angaaende den Mand, om hvem eller fra hvem han meddeler Aktstykker, og at hans Tidsskrift derved vil tabe i Værd, er uimodsigeligt. – Og hermed være Hr. Moes norske Personalhistorie paa det Bedste anbefalet til en større Afsætning, end den med 5te Hefte trykte Fortegnelse over Subskribenterne synes at antyde, hidtil er falden i dets Lod. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 23vgjqsvq66csuuajvel78086d3uq1p 104 97710 340198 235998 2026-10-17T14:53:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Nor, Tidsskrift for Videnskab og Litteratur.|59}}</noinclude><section begin="Norge, fremstillet i Tegninger"/>hvem en flau, uvedkommende, eller intetsigende Text af den Art, som Meyers Universum saa tidt leverer, endog berøver Nydelsen af selve Tegningen. – Prisen er i Forhold til det elegante Udstyr særdeles billig. {{---}} <section end="Norge, fremstillet i Tegninger"/> <section begin="Nor"/>{{hengende innrykk/s}} {{antikva|3. ''Nor, Tidsskrift for Videnskab og Literatur''. Udgivet af det norske Studentersamfund ved en valgt Redaction. 1–3die B. hvert paa 4 Hefter. Christiania 1839–1846. 8vo. 6 Spd. hos Abelsted, Guldberg & Dzwonkowski og A. D. Wulfsberg & Co.}} {{hengende innrykk/e}} Det i Indledningen oplyste Forhold, hvori nærværende Tidsskrift staaer til det idetmindste midlertidigt ophørte „Nor,“ foranlediger Udgiveren til at underrette sine Læsere i Korthed om Indholdet af sidstnævnte Tidsskrift, og dette gjør han saameget hellere, som han haaber derved med det Samme tydeligere, end det i almindelige Udtryk kan skee, at kunne antyde, hvad man af den videnskabelige Afdeling i det nu paabegyndte Hefteskrift kan vente. Med de Modifikationer, som et maaske ikke altid for Videnskaben forsvarligt Hensyn til Tidsskriftets Læseres Fordringer paa Afvexling vil foraarsage, vil man nemlig her komme til at læse Afhandlinger af lignende Art og Omfang som hist, og forsaavidt som nogen Forskjel i saa Henseende forud kan angives, vil den rimeligviis komme til at bestaae deri, at Nors Indhold har været mere philologisk-philosophisk, nærværende Tidsskrifts derimod vil blive mere historisk-archæologisk, en ligefrem Følge af Redaktørskistet. Udg. ønsker, at hans Tidsskrift maa komme til at indeholde ligesaa værdifulde Afhandlinger som Nor, og at det maa lykkes ham at vinde dettes Medarbeidere for sig, men han ønsker og haaber tillige, at det maa vinde en større Indgang og en almindeligere Anerkjendelse, og har anseet det som den største Betingelse derfor at levere mere for Skillingen, samt ofre langt mere Tid, Flid og Bekostning paa Litteratur-Afdelingen. Denne sidste indtager ikke i „Nor“ den Plads, den tiltrænger, og efter Tittelen kunde gjøre Fordring paa. I første Bind var den anlagt i en altfor stor Stiil, den skulde give en Oversigt ikke alene over den nordiske, men tillige over de vigtigste Verker af den <section end="Nor"/><noinclude> <references/></noinclude> 5u5zcnf6km4czlxiftkpvtaak3r0rcs 104 97712 340199 235967 2026-10-17T14:53:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Nor, Tidsskrift for Videnskab og Litteratur.|61}}</noinclude>Arab. ({{antikva|I.}} 1.); Blik paa det sydostlige Asias Kultur og Litteratur ({{antikva|I.}} 2.); Prøver af Schahnamceh, efter d. Persiske; Om en norsk Ordbog ({{antikva|III.}} 1.); {{sperret|R. Keyser}}, Udsigt over den norske Samfundsorden i Middelalderen ({{antikva|III.}} 4.); {{sperret|K. Knudsen}}, Om Lydene, Lydtegnene og Retskrivningen i det norske Sprog ({{antikva|III.}} 2.); {{sperret|M. B. Landstad}}, Psalmer ({{antikva|II.}} 2.); {{sperret|C. Lange}}, Historiske Notitser ({{antikva|II.}} 3.); Beretning om en videnskabelig Reise til Nordtydskland med Bilage ({{antikva|III.}} 3.); {{sperret|N. Lund}}, Om Friheds Existents ({{antikva|I.}} 1. 2.); Om Erkjendelsen af det Absolute ({{antikva|II.}} 2.); {{sperret|M. J. Monrad}}, Theologiske Aphorismer ({{antikva|I.}} 1.), Philosophiens Betydning for Nationaliteten ({{antikva|III.}} 3.); {{sperret|H. Nissen}}, Brahmanens Klage, overs. af Sanskrit ({{antikva|II.}} 1.), Om den sammenlignende Sprogvidenskab ({{antikva|II.}} 2.), {{sperret|H. J. Thue}}, Pythias fra Marseille og hans Reiser til Norden ({{antikva|I.}} 1.), Troubadourpoesien og Traubadourerne ({{antikva|II.}} 4.) {{sperret|C. R. Unger}}, Beviis for at Adskillelse mell. korte og lange Vokaler finder Sted i det gamle norske Sprog ({{antikva|I.}} 3.); Norske Dialektord, af en Reisendes Dagbog ({{antikva|II.}} 3.); {{sperret|F. L. Vibe}}, Om Spartas Ekklesi ({{antikva|I.}} 3. 4.); Om den Wagenfeldske Sanchuniathon, en literær Kriminalhistorie ({{antikva|III.}} 1.); {{sperret|P. Vinsnes}}, Urindvaanerne i Uz; ({{antikva|II.}} 1.); Clemens Romanus, et Bidrag til Patristikken ({{antikva|II.}} 2.). Endelig finder man en Nekrolog over H. A. Bjerregaard ({{antikva|II.}} 2.) og Norske Videnskabers-Selskabs Priisopgaver i 1843 og 1844 ({{antikva|II.}} 3. {{antikva|III.}} 2.). Da Tidsskriftet, som anført, med disse 3 Bind er afsluttet, og desuden tilhører en Periode, hvis litterære Frembringelser i det Hele ikke ville komme under Drøftelse i dette Skrift, vilde en nærmere Gjennemgang af dets enkelte Afhandlinger her være paa urette Sted, selv om Anm. tiltroede sig Evne og Sagkundskab dertil, hvilket ingenlunde er Tilfældet. Venner af god, alvorlig Læsning ville altid i “Nor“ finde Afhandlinger, som tiltale dem, og de respektive Forlæggere vilde maaske fremme Udsalget af Restoplaget ved at forenes om en Nedsættelse af Prisen. At flere af Afhandlingerne, saasom Vibes, Auberts og Keysers, have gjort Opsigt i Udlandet, er maaskee ubekjendt for Flere, end det burde være. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 46cej4j6hqhwmpbct3ddsguzpt9smzt 104 97715 340200 235970 2026-10-17T14:54:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|64|Litterære Efterretninger.}}</noinclude>{{liten|der igjennem Menneskealdre have samlet Afskrifter, men opsat Udgivelsen, til man kunde antage alle Materialier tilstede, vil Erfaring have viist, ligesom vi i fornødent Fald tilbyde os nærmere at begrunde dette eller optage en muligt endnu hensigtmæssigere Plan. Vi interessere os for Foretagendet for dets egen Skyld, skjønt vi naturligviis ei kunne arbeide uden Godtgjørelse, den vi med fuld Fortrøstning vente af Konge og Storthing, og til at faae et Prøvehefte ud i Verden saa betimeligt før 12te Storthing, at Sagkyndiges Dom om Arbeidet kan blive afgivet, dertil indskrænker sig vort Ønske for Tiden. Vi nedlægge det tillidsfuldt i Direktionens Hænder, da vi vide, at den vil sætte en Glæde i at understøtte et saadant Foretagende, hvis den finder os det voxne.“}} {{liten|Som Svar herpaa havde vi den Glæde at modtage Direktionens Brev af 30te s. M., hvori den melder, at den er villig at tilstaae os en Understøttelse af 175 Spd. til Trykning af et Hefte paa 25 Oktavark af et norsk Diplomatarium, under følgende Betingelser: 1) at dette Hefte ikke blot bliver et {{sperret|Prøvehefte}}, men selve Værkets blivende første Hefte: 2) at det i Fortalen bemærkes, at Selskabet har bekostet dette Heftes Trykning, og 3) at 10 Exemplarer saavel af dette Hefte som af den vordende Fortsættelse stilles til Selskabets Disposition, eftersom en Portion af Verket er udkommen.}} {{liten|Dette underkastede vi os naturligviis med Glæde; nye særegne Typer til Diplomatariets Trykning ere allerede ankomne, og vi haabe at faae det første Hefte saa betimelig færdigt, at det kan ledsage det underdanigste Andragende om en Sums Opførelse paa Budgettet, som vi til Sommeren agte at indgive. En Deel af Oplaget vil blive omdeelt til Sagkyndige i Ind- og Udland med Anmodning om at tilstille os deres Bemærkninger ved Plan og Udførelse, for at vi kunne sætte den bevilgende Myndighed i Stand til at afgjøre, ikke om et norsk Diplomatarium bør offentlig understøttes, thi derom ville sikkerlig Alle være enige, men {{sperret|om den Prøve, vi have leveret, fortjener Understøttelsen}}.}} {{liten|Idet vi saaledes foreløbig anbefale dette Foretagende til Venner af Norges Oldtid, benytte vi Leiligheden til ogsaa herigjennem at bede dem, der ere i Besiddelse af Diplomer paa Pergament eller Papir, at udlaane os disse paa ganske kort Tid til Afskrivning. Det er kun ved saadan Bistand, at Diplomatariet kan faae den størst mulige Fuldstændighed, og som oftest er et lidet Brev, som dets Eier anseer for en Ubetydelighed, af overordentligt Værd.}} {{høyre|{{liten|'''{{sperret|Chr. Lange}}.'''}} {{gap}}}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 3bcg6it3gykd5k0nwrp0exvovm7fbf5 104 97722 340166 236082 2026-10-17T14:48:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Norges gamle Love indtil 1387.|123}}</noinclude><section begin="4"/>forhaabentlig være overflødigt at bemærke; og alle competente Dommere ville uden Tvivl være enige i, at de ikke allene efter yderste Evne have bestræbt sig for, men at det ogsaa har lykkes dem „at levere det saa fuldkomment som Omstændighederne tillode, til Fyldestgjørelse for Nationen i Almindelighed, og for den videnskabelige Forening i Særdeleshed, der saa liberalt har understøttet det.“ Ogsaa fra Officinets Side er denne Udgave af vore gamle Love udstyret paa en Maade, der gjør det al Ære. Man har benyttet en ny Slags (schochisk) Skrift, hvis rene, antike Snit ligesom forud forbereder Læseren paa hvad han i dette Verk finder. Prisen maa, naar Hensyn tages til Verkets Omfang og Udstyr i det Hele, ansees for moderat. {{høyre|{{liten|'''{{sperret|Johan Fritzner}}.'''}}|2em}} {{---}} <section end="4"/> <section begin="5"/>{{hengende innrykk/s}} 5. {{sperret|Hjemmet og Vandringen}}, en Aarbog for 1847. Udgivet af {{sperret|P. Chr. Asbjørnsen}}. Christiania. 245 S. 8vo. Udg.s Forlag. Bogladerne. 72 ß. heftet. {{hengende innrykk/e}} Om en Samling, som denne, af flere ueensartede Stykker lader sig naturligviis kun Lidet sige i Almindelighed. Lignende Skrifter, Nytaarsgaver, Taschenbücher, danne jo en sædvanlig og kjærkommen Bestanddeel af den dannede Classes Underholdningslecture; og naar blot Valget af Stykkerne er nogenlunde skjønsomt, Bogens Omfang og Priis passende og den ydre Udstyrelse anstændig, saa er den dermed paa det Bedste anbefalet. Men efterat have tilstaaet nærværende „Aarbog“ denne Anbefaling i rundt Maal, hvormed mit Hverv som Anmelder kunde synes endt, har jeg alligevel endnu et Ord, jeg gad tilføie. Under vore literaire Forholde, paa det Standpunct især, paa hvilket vor bellettristiske Literatur endnu staaer, torde dog en saadan aarlig Samling være af noget mere Betydning, end der i mere udviklede Literaturer gjerne indrømmes lignende Foretagender. Vi have hos os ingen egentlig Forfatterelasse, og Skribentvirksomheden, {{bindestrek1|fornem|fornemmelig}} <section end="5"/><noinclude> <references/></noinclude> l2sg3m38mrl9iw2575i24v901tnsyfp 104 97728 340167 236084 2026-10-17T14:48:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Hjemmet og Vandringen.|129}}</noinclude><section begin="5"/>{{bindestrek2|bens|Dithyrambens}} Charakter. H. Ø. Bloms „Sang af Vikinger“ er skjøn og reen; men det forekommer mig, at en saadan Sang, paa Grund af Sujettets Fjernhed, kun vilde faae sin rette Betydning som Deel af et større episk eller dramatisk Heelt. Som Musikbilag er tilføiet Melodie til det welhavenske Digt „Solvirkning“, componeret for fire Mandsstemmer af Halfdan Kjerulf. Denne Composition er, uagtet Melodien er uden synderlig Originalitet, meget net og tiltalende: især finder jeg Anvendelsen af {{antikva|bocca chiusa}} i de tre Stemmer meget heldig for at udtrykke den dunkle, saa at sige uarticulerede Naturstemning i Maleriet. Idet jeg maa slutte disse Bemærkninger med det Ønske {{sperret|for Literaturens Skyld}}, at Udgiveren af nærværende Samling, saavel ved talentfulde Mænds Bidrag som ved Publicums Deeltagelse maa sættes istand til at fortsætte det heldigen begyndte Foretagende, kan jeg ikke modstaae Fristelsen til med det Samme at ønske {{sperret|for min egen Skyld}}, at de Forfattere, der maaskee ikke ville være tilfredse med mine Domme over deres Arbeider, alligevel ville lade mig vederfares den Retfærdighed, at jeg idetmindste har stræbt at lægge for Dagen en Lidenskabsfrihed og Billighed, ja en Velvillie, som Kritiken vel overalt bør tilegne sig, men som især er nødvendig mod en begyndende Literatur, om denne ikke skal kvæles i sin Spire. {{høyre|{{liten|'''M. J. {{sperret|Monrad}}.'''}}|2em}} {{---}} <section end="5"/> <section begin="6"/>{{hengende innrykk/s}} 6. Markedsgjæsterne og Samfundsballet. Studentercomedie med Efterspil. (Opført paa Studenterballet d. 17de Decbr. 1846). Christiania. 1847. 16mo. P. T. Malling. 24 ß. {{hengende innrykk/e}} Et dramatisk Leilighedsstykke som nærværende kan ikke maales med samme Alen som dramatiske Arbeider i Almindelighed. Af et Stykke, bestemt til at opføres af og blandt Studenter, vil man neppe fordre mere end en virkelig komisk Situation eller nogle skarpt tegnede pudserlige Charakterer, udviklende sig gjennem en munter og vittig Dialog. Man vil ligesaalidt stødes ved den temmelig tvangfrie Form som det naturlige ungdommelige Overmod i at <section end="6"/><noinclude> <references/></noinclude> qjwdb1tvmmw1309s76e34f6ticcyh12 104 97730 340168 236088 2026-10-17T14:48:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Markedsgjæsterne og Samfundsballet.|131}}</noinclude><section begin="6"/>skjønt Billede paa den menneskelige Perfectibilitet. Naar Frakken i den Grad stræber efter det evige {{sperret|Liv}}, hvad maa da ikke Manden gjøre?{{rettelse|„|“}} – I Efterspillet, der heelt igjennem er en dristig Spas med forskjellige Begreber, med dramatisk Illusion og Dramaets Væsen, er Vid, der nærmest har sin Kilde i Forstanden, langt mere paa rette Sted, hvorfor man ogsaa vil finde denne Deel af Stykket med Hensyn til komisk Effect ulige mere vellykket. Slutningen af denne, som den benævnes, subjektive Comedie, hvor Forfatteren i egen Person aldeles hæver al Illusion ved at forestille Publikum de forskjellige dramatiske Masker, selv den hæse unge Dame fra Drammen, som bekjendte akademiske Borgere, havde saaledes ægte komisk Virkning. Bogen er i typographisk Henseende smukt udstyret, og vil vist opnaae den ved dens Udgivelse i Trykken sandsynligviis havte Hensigt, blot at være et Erindringsblad for de Mange, som den 17de Dec. 1846 overværede Studenterballet i Christiania. {{høyre|{{liten|'''D. {{sperret|Ræder}}.'''}}|2em}} {{---}} <section end="6"/> <section begin="7"/>{{hengende innrykk/s}} 7. {{sperret|Udtog af Norges Historie}}. Udarb. til Brug i Almueskolerne af {{sperret|Andreas Faye}}, Sogneprest til Holt. Fjerde forbedrede Oplag. Christiania 1847. 60 Sider 8o. A. D. Wulfsberg & Co. indb. 12. ß. {{hengende innrykk/e}} Første Oplag af dette lille Skrift udkom paa Kirke-Departementets Foranstaltning i 1834, og at det siden den Tid har oplevet 4 store Oplag er et Vidnesbyrd om dets Brugbarhed, som gjør yderligere Anbefaling overflødig. Det er for et følgende Oplags Skyld, som rimeligviis ikke vil udeblive, at Anm. vil gjøre den ærede Forf. opmærksom paa et Par tildeels uvæsentlige Feil. S. 23 antages Kjølveien mellem Hadeland og Thoten at have sit Navn deraf, at Sverrer over denne slæbte sine Skuder fra Randsfjord til Mjøsen. Denne Formening om Navnets Oprindelse er vel gammel og almindelig, men neppe rigtig; thi {{sperret|Kjøl}} betegner hvilkensomhelst langstrakt Indsænkning mellem Fjelde, der faaer Navnet {{sperret|Skar}}, naar Sidefjeldene støde tæt til hinanden og kun<section end="7"/><noinclude> <references/></noinclude> mcvwhg9tzs3e3hzpo6mcr2bf2xycodr 104 97748 340169 236020 2026-10-17T14:49:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|142|Dansk Litteratur.}}</noinclude>hvor han klart og udførligen har godtgjort Rigtigheden af {{antikva|á}} i disse og lignende Ord. I Formlæren Pag. {{antikva|XV}} ere de sammentrukne Former af Adj. {{antikva|grár}} udeglemte {{antikva|grám, grán, grá}} for {{antikva|gráum, gráan, gráa}}, uagtet hine forekomme hyppigst; Pag. {{antikva|XIV}} angives den bestemte Pluralis af {{antikva|maðr}} mindre rigtigt at være {{antikva|mennirnir}} for {{antikva|menninir}},, som vistnok findes i de bedste Haandskrifter, og hvor {{antikva|i}} rimeligviis oprindelig blot er indsat mellem {{antikva|menn}} og {{antikva|nir}} for Vellydens Skyld, ligesom i {{antikva|yxninir}} af {{antikva|yxn}} og desl.; at en i sig selv saa urimelig Form som {{antikva|mennir}} skulde have dannet sig udelukkende til Sammenstilling med den bestemte Artikel er lidet sandsynlig. Pag. {{antikva|XXIII}} anføres ikke Endelsen {{antikva|a}} for 1 Pers. Sing. Præt. Indic. samt samme Pers. Præs. og Præt. Conjunetiv, skjønt den forekommer i Læsebogen f. Ex. {{antikva|vaknaða ek}} Pag. 5, {{antikva|megak}} og {{antikva|hefða}}. Pag. {{antikva|XXVI}} skrives mindre rigtigt {{antikva|hlægja}}, at lee, for {{antikva|hlæja}}, som er den rette Form af Ordet (Got. {{antikva|hlaljan}}, {{antikva|h}} efter {{antikva|a}} falder bort i Oldn., og {{antikva|a}} forlænges til {{antikva|á}}; dette faar Omlyd paa Grund af det følgende {{antikva|j}}, og herved fremkommer {{antikva|hlæja}}); i Præt. Plur. og Partic. fremtræder først Ganelyden som {{antikva|g, hlógu, hleginn}} og heraf {{antikva|hlægja}}, faa til at lee. Navnet paa Thors Hammer skrives {{antikva|Mjöllnir}} (med {{antikva|ll}} ikke {{antikva|l}}) i Cod. Reg. saavel af den yngre som ældre Edda, i Cod. Arn. Magn. 748 4to, formodentlig ogsaa Cod. Uppsal. og Worm. Pag. 4 støder man paa en vilkaarlig Forandring af et Ords Orthographi. Der staar nemlig: {{antikva|engan knút fekk hann leyst ok engan álarendann ''hreist''}} (d. e. ''{{antikva|hreyft}}''): han fik ikke løst nogen Knude og ikke rørt nogen Ende af Remmen; med {{antikva|ey}} skrives dette Ord andre Steder hvor det forekommer, f. Ex. Fornm. S. {{antikva|VI}}, P. 106, sml. Oldt. {{antikva|hroufian, vellicare}}, samt det gamle Digt om Harald Haarfagre af Thorbjørn Hornklofe i Fagrskinna: {{antikva|hreyftisk hausfjaðri ok um hyrnu þerði}}: Ravnen pillede sig og tørrede sig om Nebbet. Pag. 5 staar {{antikva|kögrsveinum}} for {{antikva|kögursveinum}} s. Gislasons nysnævnte Bog, Pag. 70. Naar Udg. S. 17 ved et tvivlsomt Stedsnavn i Grettis-Saga har raadført sig med Strøms Søndmørs Beskr., da vidner dette om en rosværdig kritisk Stræben, skjønt den derved foraarsagede Rettelse er feilagtig, da ikke {{antikva|Háramsey}}, men, som den ene Codex har, {{antikva|Hárhamarsey}} er det rigtige. Formen {{antikva|Hamarsey}} forekommer ogsaa. (Munthe i Aalls Snorre {{antikva|I.}} 56.) – Disse enkelte Udsættelser kunne naturligviis ikke berøve Bogen dens Værd og Fortjeneste i det hele, og vi anbefale den derfor paa det bedste til vore Landsmænd. {{høyre|{{liten|'''C. R. {{sperret|Unger}}.'''}}|2em}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 8hety1iw2p4ib9gnskpk24emztw2r22 104 97750 340171 236094 2026-10-17T14:49:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|144|Det nordiske Litteratur-Samfund.}}</noinclude>Hvad det første Punkt angaaer, da have vi med Undtagelse af nogle aldeles umotiverede haanlige Udtryk i enkelt dansk Tidende, ikke siden Baldvin Einarsen skrev (1831) seet nogen offentlig Daddel mod Oldskrift-Selskabet, som tvertimod i den senere Tid bl. A. ved 2den Udgave af {{antikva|Islendinga-Søgur}} har viist, at den har lagt hvad der var beføiet i Einarsens Anker paa Hjertet. Men selv anerkjendt, at Oldskrift-Selskabet maaske er paa en farlig Afvei, naar det lader selve Oldskrifternes kritiske Udgivelse træde i Baggrunden for {{antikva|Antiquilates americanæ, grönlandicæ}}, og andet desl.; selv anerkjendt, at den arnamagnæanske Commission baade med Hensyn til Arbeidsomhed og Kritik lader ikke saalidet tilbage at ønske: saa giver alt dette ikke Motiv til atter at stifte et nyt Samfund, især naar det skal begrændses af (det vil vel sige: ikke gribe forstyrrende ind i noget af) de to nævnte Korporationer. Den {{sperret|offentlige Stemme}} er Midlet til at bringe begge tilbage paa rette Vei, og det er os ubegribeligt, at dette – som det synes – ikke er forsøgt, førend man atter griber til at splitte de Kræfter, som enhver Sprogets og Historiens Ven selv under Meningskampe og Misbrug bør søge at holde samlede. Og er atter, som vi dog ikke troe, Forsøget gjort, men forgjæves, hvortil da denne Halvhed, denne Binden af egne Hænder og Virksomhed, ved frivilligt at begrændse sig af et Selskab, man ikke længere, antager svarende til Hensigten? Med al Respekt for Kjøbenhavns mange dygtige Lærde være det sagt – selv {{sperret|der}} ere Arbeiderne for faa i Forhold til Høstens Rigdom; selv der vil en ny Splittelse af Kræfterne virke fordærveligt. Oldtids-Litteraturens Venner der betænke, at den af dem benævnte {{sperret|oldnordiske}} Litteratur ikke er og aldrig kan blive populær i Danmark, fordi dette Rige ikke selv eier noget Skrift i denne Litteratur. Man førte sig selv i saa Henseende bag Lyset før 1814, da det, som var {{sperret|norsk}}, med det samme antoges for dansk, hvorved den norske Oldlitteratur tilsyneladende beholdt Nationalitetens Præg. Forholdet er i denne Henseende i den sidste Menneskealder mærkelig forandret; man har nu vistnok den {{sperret|islandske}} Litteratur som Tilknytningspunkt, men – man tilgive os en historisk Kjendsgjernings nøgne Fremsættelse – det danske Folk har hidtil aldrig i mærkelig Grad interesseret sig for Island. Og nu det andet Punkt, hvad det nye Samfund tænker sig som {{sperret|almeennordisk}}, som {{sperret|dansk}}, {{sperret|islandsk}}, {{sperret|svensk}} og {{sperret|norsk}} Oldlitteratur. De ærede Herrer Indbydere vide visselig, at disse Benævnelser alene ikke afgjøre Sagen, at Nordmændene blandt Andet temmelig ligefrem tilegne sig den saakaldte almeennordiske Litteratur fra Middelalderen, at vi benegte Tilværelsen af en dansk og en svensk Saga-Litteratur, og at det altsaa, hvis man anseer Nordmænds Indtrædelse, Efterligning el. dsl. ønskelig, bliver nødvendigt at forklare sig tydeligere. Jeg frygter, at vi ikke blive enige om Delingen, og hvad skulde saa Nordmanden i et nyt “{{sperret|oldnordisk}}“ Selskab? {{sperret|Han vilde derved kun uforsvarligen forhale det Tidspunkt, da Udlandet sættes istand til at dømme de Danske og os imellem, hvad Oldlitteraturens Navn og Hjem angaaer}}. {{høyre|{{liten|'''Chr. Lange.'''}}|2em}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> qzv013cfnmqhkdsk1nolqe5q67zx1iy 104 97751 340178 236129 2026-10-17T14:50:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||287}}</noinclude>{{midtstilt|{{stor|'''Norsk Litteratur.'''}}}} {{---}} {{hengende innrykk/s}} 21. {{sperret|Norsk Flora}}, indeholdende Beskrivelser over de i Kongeriget Norge fundne vildtvoxende phanerogame Planter, ordnede efter det Linneiske System tilligemed Angivelse af Planternes geographiske Forholde, deres Egenskaber og Anvendelse, af M. N. {{sperret|Blytt}}, Prof. i Botanik. 1ste Hefte. Christiania 1847. 10 Ark 8vo. J. Dahl. Heftet 60 ß. {{hengende innrykk/e}} Af dette i længere Tid af Fædrelandets, ja af hele Nordens Botanikere med Længsel imødeseede Værk er i Begyndelsen af dette Aar det første Hefte (160 Sider) udkommet. Uagtet det Udkomne kun omfatter en liden Deel af det Materiale, som Forf. har at behandle, nemlig de to første slægt- og artfattige Linneiske Klasser og omtrent {{brøk|1|3}} af den tredie, saa er det dog fuldkommen tilstrækkeligt til at give det botaniske Publikum en Idé om Værkets Plan, og Anledning til at bedømme, om Forfatteren i det Præsterede har opfyldt dets Forventninger. Trangen til en udførlig norsk Flora har visseligen i den senere Tid været stærkt følt; thi Hornemanns fortjenstfulde Værk, der uimodsigeligen har bidraget meget til at udbrede Kundskab om Fædrelandets Planteverden, er nu allerede forældet, saa at de ikke faa, senere end Supplementet opdagede og beskrevne, nye Arter deri savnes. Slægterne ere desuden hverken saa skarpt begrændsede vog underdeelte, ei heller ere Kjendemærkerne fremsatte i den Terminologi, som Nutidens grundigere organographiske Kundskaber fordre. Om Hartmans “Handbok i Skandinaviens Flora“ 4de Oplag 1843 gjelder tildeels den sidstnævnte Anke, hvorimod denne Forf. har optaget baade de nye etablerede Slægter og de senere end Hornemanns Supplement opdagede, for Videnskaben eller Floraen nye Arter. Dette Værks Plan gaaer desuden blot ud paa at diagnosticere de skandinaviske Planteformer paa den kortest mulige Maade, og indlader sig aldeles ikke paa at angive Planternes Egenskaber eller Anvendelse. Vistnok angives Voxestederne for de respective Arter, men dog ikke paa en saadan Maade, at det kan<noinclude> <references/></noinclude> 7tyoc3y51hvn347v2mlms62y3exiz8v 104 97754 340181 236145 2026-10-17T14:50:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|290|Norsk Litteratur.}}</noinclude><section begin="21"/>en Fremgangsmaade, som bliver aldeles nødvendig, naar man vil komme til Kundskab om de Grændser, indenfor hvilke Artens Variationer ligge, og derved kunne afgjøre, hvad der er Art og hvad Varietet, har gjort det til en Nødvendighed for ham at samle en stor Mængde Individer. En saadan detailleret og gjentagen Sammenligning af det forbausende rige Materiale, som han nu i en saa lang Aarrække har sammenbragt, bevirker vel paa den ene Side, at Værket ikke kan skride saa hurtigt frem, men har tillige den Fordeel, at det, man erholder, er saameget bedre. Det er vistnok sjeldent, at en Forfatter optræder saaledes udrustet baade med Materiale og Kundskaber som Forfatteren af Norsk Flora. Det vilde ret være at ønske, at Publicum vilde understøtte et Værk, som fuldendt vil geraade baade Forfatteren og Nationen til Ære, og Anmelderen imødeseer med Længsel Fortsættelsen, med Ønske om at Gud vil forunde Forfatteren Tid og Helbred til at fuldføre sit omfattende og gavnlige Foretagende. Anmelderen vil til Slutning gjøre opmærksom paa nogle Uovereensstemmelser, der finde Sted i Citaterne til Afbildningerne i {{antikva|Flora danica}} mellem Forfatteren og Hornemann, hvilke tydeligen beroe paa Trykfeil hos en af Parterne: saaledes citerer B. til {{antikva|Zostera marina var. β anguslifolia fig.}} 1301, Hornemann derimod 1501; ved {{antikva|Salicornia herbacea β potula f.}} 1624 Bl., 1621 Hornemann; ved {{antikva|Veronica scutellata β villosa f.}} 1651 Bl., 1561 Hornem. {{antikva|Eriophorum gracile f.}} 1441 B. 1491 Hornem. {{antikva|Scirpus Tabernæmontani-Holoschonus Fl. dan.}} 454 B. 494 Hornem. {{høyre|{{liten|'''H. {{sperret|Rasch}}.'''}}|2em}} {{---}} <section end="21"/> <section begin="22"/>{{hengende innrykk/s}} 22. Nordmændenes Religionsforfatning i Hedendommen, fremstillet af R. {{sperret|Keyser}}, Prof. i Historien ved Norges Universitet. 177 S. 8v. Christiania. 1847. C. A. Dybwad heft. 60 ß. 23. Nordmændenes Gudelære i Hedenold, tilligemed de vigtigste Heltesagn, fremstillede af P. A. {{sperret|Munch}}. 168 S. stor 8vo. Christiania. 1847. Joh. Dahl. 80 ß. {{hengende innrykk/e}} Det er glædeligt, med hvilken Iver man i de senere Aar ogsaa her i Norge har kastet sig over Studiet af vore Forfædres <section end="22"/><noinclude> <references/></noinclude> 3zveeo207ykeh6qzvaentxbrnmmgrjw 104 97768 340217 236040 2026-10-17T14:59:04Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|304|Norsk Litteratur.}}</noinclude>som tyde hen paa Tilværelsen af et hedensk Hov eller Tempel, søger han at bestemme Beliggenheden idetmindste af Fylkeshovene i hele Landet. Hr. Munchs omfattende og nøje Kjendskab saavel til Norges gamle som til dets nyere Geografi gjør ham maaske mere end nogen Anden skikket til at løse denne vanskelige Opgave, ved hvis Behandling i det Enkelte man ofte blot kan komme til mere eller mindre sandsynlige Resultater. Han erklærer ogsaa selv, at denne Materie ingenlunde ved dette hans første Forsøg kan betragtes som udtømt, men meget mere vilde, naar den i sin Helhed skulde behandles, afgive Stof til et eget Skrift. Til Slutning maa jeg endnu bemærke, at nærværende Skrift af Hr. Munch egentlig er en ny Udgave af hans i 1840 udkomne „Nordens gamle Gude- og Helte-Sagn.“ I denne nye Udgave har Bogen erholdt mange væsentlige Forøgelser og Forbedringer. Blandt Forøgelserne er den betydeligste den ovenanførte Udsigt over de vigtigste Templers Beliggenhed; desuden Stykket om Høner og Løder (S. 17–18) og Sagnet om Hadding (125–129). Anmærkningerne ere betydeligt forøgede; saaledes er Side 10 tilføiet en Sammenstillen af Odin med Merkurius, S. 12 en Sammenstillen af Thor med Jupiter og ligeledes med St. Olaf som Troldenes Svøbe, S. 13 endel Stedsnavne, afledede af Njørd og S. 15 endel Navne, afledede af Frøy og Yngve eller Inge, S. 21 Bemærkninger om Folkesagn opstaaede af Mythen om Opbyggelsen af Asernes Borg, S. 25 om Gefjons Identitet med Frigg, samt om Henførelsen af Sagnet om Sjælands Udpløjning af Mælaren til Landskabet Roslagen i Sverige, S. 26 en Fortegnelse over Aasynjerne efter {{antikva|Skálda}}, S. 29 en Opregning af Valkyrjerne efter {{antikva|Skálda}}, S. 59–60 Bemærkninger om Ørvandelsagnet. Flere Stykker ere omsatte til en mere passende Plads, f. Ex. Stykket om Hermod og Skirner S. 21, Mythen om Thors Kamp med Rugner S. 57, Sagnene om Hjadningekampen S. 87 og om Fredefrode S. 129. Navnet Thor er ej som i første Udgave afledet af at {{antikva|þora}}, at turde, men af {{antikva|þonarr}}, Torden. Endelig er Retskrivningen af mange Egennavne rettet efter den norske Skrivebrug i Middelalderen; saaledes skrives i den nye Udgave ikke As, Aser, Asynjer, men Aas, Æser, Aasynjer, ligeledes skrives Frøy og Frøyja istedetfor Frey og Freyja, Høner og Øger istedetfor Hæner og Æger, osv. {{høyre|{{liten|'''H. J. Thue.'''}}|2em}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 03p2ejq2ufhj8uvyixbtq2x3rfkp1wk 104 97771 340187 236043 2026-10-17T14:51:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Theologiske Kandidater 1831–1847.|379}}</noinclude>Noncontemnenderne at staae sig bedre, end man for Studiets Skyld kunde ønske, hvis Tabellen har Ret i, at af 68 Kandidater i 16 Aar med denne Charakteer kun 18 mangle offentlig Ansættelse. (S. 21.) Men dette kan Anm. atter ikke faae til at stemme med Opgaven S. 23–24, hvorefter {{sperret|alle}} Kandidater med Non. fra Tidsrummet 1832–1843 (efter 1843 har Ingen faaet denne Charakteer) have fra 29–301 Formænd. Har Anm. ikke ganske misforstaaet den noget utydelige General-Tabels Anordning, saa synes dens Resultaters haandgribelige Upaalidelighed at burde have overbeviist Forf. om, at de vare byggede paa vilkaarlige Distinktioner og urigtige Forudsætninger. Saaledes skal han vist have vanskeligt for at oplyse, hvilken den ene Kandidat fra Januar 1833 er, som han S. 20 opfører som ubefordret; af de 13, som da toge Examen, ere efter hans egen Liste for Tiden 9 Sognepræster, 1 residerende Kapellan, 1 Adjunkt, 1 Archivarius og 1 død. {{sperret|Alle}} ere vistnok baade forsørgede og befordrede, men efter Forf.s Distinktion bliver vel {{sperret|to}} at regne som ubefordrede og ikke {{sperret|een}}. Men Enhver vil indsee, at dette kun er et Spil med Ord uden anden Følge, end at forrykke Resultatet, og derved vildlede Mængden. Forresten ere Tabeller, som den S. 1–19 her leverede, af statistisk Interesse og Værd. Prof. C. Holmboe var den første, som leverede en saadan for samtlige akademiske Borgere og Præliminarister fra Universitetets Stiftelse til 1835, og hans Exempel er senere fulgt flere Gange. Men da den sidst leverede theologiske Kandidatliste, saavidt erindres, neppe er aarsgammel, var et nyt Aftryk af samme for Øieblikket mindre fornødent. Det er sandsynligviis Anvendelsen deraf, som har været Forf. Hovedhensigt, og det er mod samme, at Anm. for de mulige Følgers Skyld har troet at burde opponere. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> pjqqk6l61rnhewsmag1navejt5v6crm 104 97774 340189 236046 2026-10-17T14:52:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|382|Dansk Litteratur.}}</noinclude>undtaget – maale sig med det af Langebek Udgivne. Ligesaa udkom sidste Hefte ({{antikva|II.}} 4) af Adelslexikonnet i 1814, og i 1821 Slutningen af det i 1783–1785 udgivne 1ste Bind af Magazin til den danske Adels Historie. Først i de sidste Aar har dette gamle, i mange Henseender ærværdige “Danske Selskab“ udviklet en større Virksomhed. I 1843 paabegyndtes “{{sperret|Danske Magazin, 3die Række}},{{rettelse||“}} hvoraf 2 Bind, hvert paa 4 Hefter, ere udkomne, indeholdende flere nye og vigtige Kildeskrifter, nu udelukkende til den danske Historie, medens de ældre Bind, især den Langebekske Samling og 6te Bind af den nye, ogsaa meddeelte væsentlige Bidrag til Norges. Fremdeles har Selskabet i 1838–1846 ved C. Molbech udgivet “Uddrag af Biskop J. {{sperret|Bircherods Dagbøger}} 1658–1708“, og en Udgave af det 16de Aarhundredes Cancelli-Registranter<ref>Med Hensyn til Forf.s Tillæg S. 242 om {{sperret|Andersens}} Afskrifter af disse Registranter, bemærkes, at de (saaledes som S. 123 anført) bevares i Universitets-Bibliotheket og ikke i Rigsarkivet.</ref> paatænkes. Naar vi hertil lægge, at Kongen af Danmark 24de Febr. 1847, Hundredeaarsdagen efter det første kongelige Benaadningsbrev, har stadfæstet dette og følgende Benaadninger, samt desuden tilstaaet Selskabet et aarligt Bidrag af 400 Rbdr., foruden de 300 Rbdr. for hvert Bind af Magazinet, som ligesiden 1794 er blevet udbetalt, samt at det tæller Medlemmer, som have viist, at de baade kunne og ville fremme Selskabets Maal, “Fædrelandets Histories Forbedring“: saa tro vi at kunne forudsige Selskabet en glædelig og hæderlig Fremtid. Gid den maatte svare til Stifterens, den uforglemmelige Langebeks, Ønsker, og Selskabets nys begyndte 2det Aarhundrede fornye den mageløse Virksomhed, som i dets første Femaar lagdes for Dagen! De ydre Betingelser derfor ere mere lovende end for 100 Aar siden, om end de saakaldte lærde Selskaber for en Deel maa antages at have udspillet sin Rolle. {{høyre|{{liten|'''Chr. Lange.'''}}|2em}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 0zbvsl8ysn6uao2e6uir2ouchrt5hqk 104 97776 340190 236048 2026-10-17T14:52:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|384|Litterære Efterretninger.}}</noinclude>Substantiver, men endog Pronomina og Partikler. Flere af de i H.s Afhandling anførte Sanskritrødder ere, som og denne selv har paaviist, ikke gangbare i Sproget, skjønt de ere opførte i Ordbøger, medens det virkelig i Litteraturen forekommende Sanskrit afgiver saare mange begrundede Sammenligningspunkter. – Den svenske Ref. slutter sine Bemærkninger med Ønsket om, at Forf. maa blive istand til at anvende sit litterære Otium paa et Foretagende, som han antager i dobbelt Henseende maa blive gavnligt for Videnskaben. – Den ovenfor S. 215–416 omtalte Afhandling af Dr. {{sperret|Paludan-Müller}} i Odense om '''Carl {{antikva|XII}} Dødsmaade''' har vakt fortjent Opmærksomhed i Sverige, hvor den af Mag. Svederus er oversat og ledsaget med Anmærkninger. Dens i det Hele negative Resultat, nemlig at samtlige hidtil anførte Grunde for, at Kongen skulde være myrdet, ikke kunne bestaae for Kritikkens Dom, og at saaledes et tilfældigt Skud fra Fæstningen bliver den sandsynligste Dødsaarsag, synes af Prof. {{sperret|Wieselgren}} (i et Tilsvar i {{sperret|Palmblads}} {{antikva|Läsning för Bildning och Nöje}} 9de Hefte) at være misforstaaet, som om det skulde været den danske Forskers Øiemed at forhverve “Nordmændene {{sperret|Æren}}“ (!) af at have dræbt Kong Carl Han antager, at Spørgsmaalet fremdeles er tvivlsomt, oplyser, at Prof. {{sperret|Brunius}}, der ligeledes (i sin {{antikva|Resa genom Halland, Bohuslän}} &c. 1839. S. 131–141) har udtalt sig for Snigmord, ikke er bleven overbeviist ved P. M.s Skrift, samt fremsætter en “{{antikva|ny uppslagsändå}}“, nemlig at Kongen, ifølge en Optegnelse af Nordin, skulde {{sperret|være stukket med blankt Vaaben gjennem Hovedet}}. Hvor usandsynligt dette end er, da Morderen, som havde hele Legemet at vende sit Vaaben imod, neppe kunde valgt en urimeligere Deel deraf til Gjennemboring, end den haarde, runde Hjerneskalle, vil dog sandsynligviis denne nye Mening fremskynde en paalidelig og omfattende Undersøgelse af Heltens Lig. {{---}} {{liten|Midt paa Side 351 er der efter en Beretning i “Frorieps Notitzen“ fortalt, at Congressen i Genua i 1816 benyttede Metropolitankirken til sine Møder. Af {{antikva|Annali universali di medicina}}, Novbr. 1846, har imidlertid Anm. senere seet, at de almindelige Møder holdtes i det hertugelige Pallads, og at det kun var en Messe paa den første Samlingsdag, som holdtes i St. Lorenzo.}} {{linje|30%}}<noinclude> <references/></noinclude> fgb4u52qlodoknyayz3dor8fbi52xkr 340223 340190 2026-10-17T14:59:54Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|384|Litterære Efterretninger.}}</noinclude>Substantiver, men endog Pronomina og Partikler. Flere af de i H.s Afhandling anførte Sanskritrødder ere, som og denne selv har paaviist, ikke gangbare i Sproget, skjønt de ere opførte i Ordbøger, medens det virkelig i Litteraturen forekommende Sanskrit afgiver saare mange begrundede Sammenligningspunkter. – Den svenske Ref. slutter sine Bemærkninger med Ønsket om, at Forf. maa blive istand til at anvende sit litterære Otium paa et Foretagende, som han antager i dobbelt Henseende maa blive gavnligt for Videnskaben. – Den ovenfor S. 215–416 omtalte Afhandling af Dr. {{sperret|Paludan-Müller}} i Odense om '''Carl {{antikva|XII}} Dødsmaade''' har vakt fortjent Opmærksomhed i Sverige, hvor den af Mag. Svederus er oversat og ledsaget med Anmærkninger. Dens i det Hele negative Resultat, nemlig at samtlige hidtil anførte Grunde for, at Kongen skulde være myrdet, ikke kunne bestaae for Kritikkens Dom, og at saaledes et tilfældigt Skud fra Fæstningen bliver den sandsynligste Dødsaarsag, synes af Prof. {{sperret|Wieselgren}} (i et Tilsvar i {{sperret|Palmblads}} {{antikva|Läsning för Bildning och Nöje}} 9de Hefte) at være misforstaaet, som om det skulde været den danske Forskers Øiemed at forhverve “Nordmændene {{sperret|Æren}}“ (!) af at have dræbt Kong Carl Han antager, at Spørgsmaalet fremdeles er tvivlsomt, oplyser, at Prof. {{sperret|Brunius}}, der ligeledes (i sin {{antikva|Resa genom Halland, Bohuslän}} &c. 1839. S. 131–141) har udtalt sig for Snigmord, ikke er bleven overbeviist ved P. M.s Skrift, samt fremsætter en “{{antikva|ny uppslagsändå}}“, nemlig at Kongen, ifølge en Optegnelse af Nordin, skulde {{sperret|være stukket med blankt Vaaben gjennem Hovedet}}. Hvor usandsynligt dette end er, da Morderen, som havde hele Legemet at vende sit Vaaben imod, neppe kunde valgt en urimeligere Deel deraf til Gjennemboring, end den haarde, runde Hjerneskalle, vil dog sandsynligviis denne nye Mening fremskynde en paalidelig og omfattende Undersøgelse af Heltens Lig. {{---}} {{liten|Midt paa Side 351 er der efter en Beretning i “Frorieps Notitzen“ fortalt, at Congressen i Genua i 1816 benyttede Metropolitankirken til sine Møder. Af {{antikva|Annali universali di medicina}}, Novbr. 1846, har imidlertid Anm. senere seet, at de almindelige Møder holdtes i det hertugelige Pallads, og at det kun var en Messe paa den første Samlingsdag, som holdtes i St. Lorenzo.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> k4y0syygq4igd9sbz8lamrb526gwmjw 340234 340223 2026-10-17T15:02:55Z KåreBot 479 liten blokk 340234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|384|Litterære Efterretninger.}}</noinclude>Substantiver, men endog Pronomina og Partikler. Flere af de i H.s Afhandling anførte Sanskritrødder ere, som og denne selv har paaviist, ikke gangbare i Sproget, skjønt de ere opførte i Ordbøger, medens det virkelig i Litteraturen forekommende Sanskrit afgiver saare mange begrundede Sammenligningspunkter. – Den svenske Ref. slutter sine Bemærkninger med Ønsket om, at Forf. maa blive istand til at anvende sit litterære Otium paa et Foretagende, som han antager i dobbelt Henseende maa blive gavnligt for Videnskaben. – Den ovenfor S. 215–416 omtalte Afhandling af Dr. {{sperret|Paludan-Müller}} i Odense om '''Carl {{antikva|XII}} Dødsmaade''' har vakt fortjent Opmærksomhed i Sverige, hvor den af Mag. Svederus er oversat og ledsaget med Anmærkninger. Dens i det Hele negative Resultat, nemlig at samtlige hidtil anførte Grunde for, at Kongen skulde være myrdet, ikke kunne bestaae for Kritikkens Dom, og at saaledes et tilfældigt Skud fra Fæstningen bliver den sandsynligste Dødsaarsag, synes af Prof. {{sperret|Wieselgren}} (i et Tilsvar i {{sperret|Palmblads}} {{antikva|Läsning för Bildning och Nöje}} 9de Hefte) at være misforstaaet, som om det skulde været den danske Forskers Øiemed at forhverve “Nordmændene {{sperret|Æren}}“ (!) af at have dræbt Kong Carl Han antager, at Spørgsmaalet fremdeles er tvivlsomt, oplyser, at Prof. {{sperret|Brunius}}, der ligeledes (i sin {{antikva|Resa genom Halland, Bohuslän}} &c. 1839. S. 131–141) har udtalt sig for Snigmord, ikke er bleven overbeviist ved P. M.s Skrift, samt fremsætter en “{{antikva|ny uppslagsändå}}“, nemlig at Kongen, ifølge en Optegnelse af Nordin, skulde {{sperret|være stukket med blankt Vaaben gjennem Hovedet}}. Hvor usandsynligt dette end er, da Morderen, som havde hele Legemet at vende sit Vaaben imod, neppe kunde valgt en urimeligere Deel deraf til Gjennemboring, end den haarde, runde Hjerneskalle, vil dog sandsynligviis denne nye Mening fremskynde en paalidelig og omfattende Undersøgelse af Heltens Lig. {{---}} {{liten blokk|Midt paa Side 351 er der efter en Beretning i “Frorieps Notitzen“ fortalt, at Congressen i Genua i 1816 benyttede Metropolitankirken til sine Møder. Af {{antikva|Annali universali di medicina}}, Novbr. 1846, har imidlertid Anm. senere seet, at de almindelige Møder holdtes i det hertugelige Pallads, og at det kun var en Messe paa den første Samlingsdag, som holdtes i St. Lorenzo.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> s91m8zu7cnsf9ke5uw4i67ibqslr7g6 104 97788 340191 236060 2026-10-17T14:52:37Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|396|Norsk Litteratur.}}</noinclude><section begin="28" /> Perf. Sing. har Formen {{antikva|skjotumk}}, {{antikva|dꝍmumk}} hidrører neppe fra en for denne Person egen Dannelse af Reflexiv ved Pronomen {{antikva|mik}}, men maa hellere forklares deraf, at den ældgamle Personalendelse paa {{antikva|m}}, der jo ofte forekommer i {{antikva|em}}, her er bibeholdt foran den reflexive Endelse {{antikva|sk}}, og at {{antikva|s}} i {{antikva|skjotumsk}}, {{antikva|dꝍmumsk}} for Vellydens Skyld er bortfaldet som den mellemste af tre umiddelbar paa hinanden følgende Konsonanter. At Vokalen {{antikva|u}} her er bleven herskende, forklares let af det følgende {{antikva|m}}’s Indflydelse. Naar der Side 102 siges, at {{antikva|um}} styrer alene Akkusativ, da er dette mindre rigtigt. Hvor {{antikva|um}} bruges til at udtrykke en Tidsangivelse, forekommer det nemlig baade med Dativ og Akkusativ: med Akkusativ, hvor noget angives at foregaa en Gang paa en bestemt Tid, men med Dativ, hvor der angives at foregaa til flere i visse Mellemrum tilbagevendende Tider, f. Ex. {{antikva|um sumrum}}; og denne Sprogbrug har endnu tildels vedligeholdt sig hos Almuen. Med en kort Verslære, og som Anhang en “Oversigt over Vokalernes Forandringer, Qvantitet og Udtale“ sluttes nærværende Grammatik, hvis Udgivelse under den tiltagende Interesse for vort gamle Sprogs Studium forhaabentlig ikke vil være uden gavnlig Indflydelse, navnligen ved Forfatternes Iver før at behandle Sproget “ikke som noget fremmedt og ubekjendt, men kun som den normale og oprindelige Form for det almenbekjendte Folkesprog;“ og om end mange ikke uden Grund ville finde de i Fortalen Side VI brugte Yttringer altfor stærke, vil den sikkerlig afgive en god Vejledning, skjøndt Begyndere ved dens Anvendelse vistnok vanskeligen ville kunne undvære en duelig Lærers Anvisning. {{høyre|{{liten|'''Johan Fritzner.'''}}|2em}} {{---}} <section end="28" /> <section begin="29" /> {{hengende innrykk|29. {{sperret|Norsk Læsebog}}, Efter P. Hjorts Børneven med flere gode Mænds Bistand udgivet af {{sperret|H. Smith Hjort}}. {{sperret|Anden Afdeling}}. Med 4 Landkort og 32 Afbildninger. Christiania 1847. 23 Ark. 8vo. I Com. hos A. Dzwonkowski. Priis indb. med Korter 84 ß. uden Korter 72 ß.}} <section end="29" /><noinclude> <references/></noinclude> kjnp7ihy1ipdhp3yj4nrbdugeq6hei5 104 97794 340192 236067 2026-10-17T14:52:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Schmidts Rescriptsamling.|409}}</noinclude>Sæde i Statsraadet under 14de April), hvorved hvert Bind netop havde omfattet 2 Bind hos Berg. Vistnok er dette en uvæsentlig Bemærkning, men jeg har dog ved begge Samlingers jevnsides Brug fundet mig uleiliget derved. Udstyret er særdeles smukt og Typerne ganske nye, saa at Trykken er tydelig, saa liden og tæt den er. Alle Overskrifterne ere trykte med en egen Sort halvfede Ciceroskrifter, istedetfor den hertil for brugte Svabacherskrift, hvilket falder meget lettere i Øinene og tager sig særdeles godt ud. Prisen 3 Spd. for Subskr., og for Kjøbere 4 Spd., for 84 svære, tættrykte Ark (foruden Registeret, der bliver henved 10 Ark) er indtil det ubegribelige billig. Kun skulde jeg have ønsket, at Prisen havde været den samme for Kjøbere som for Subskribenter, og at Forlæggeren, om det lod sig gjøre, vilde lade den oprindelige Subskriptionspris vedblive. Vistnok er ogsaa 4 Spd. meget godt Kjøb, men deels egner slige Værker som Lovsamlinger sig i det Hele ikke til Subskription, deels giver en forhøiet Bogladepriis altid en Idee om Kostbarhed, der kunde hindre Afsætningen og muligens bidrage til, at Mangen endnu foretrak underhaanden at kjøbe den slette Dunkerske Samling for et Par Daler, hvorfor den af og til nu kan erholdes. Og hermed være da Bogen paa det Bedste anbefalet, ikke alene de Studerende, men Enhver, hvem Kjendskab til Lovgivningen er magtpaaliggende. “I et Land med vore politiske Institutioner, hvor saagodtsom enhver myndig Mand er kaldet til Deeltagelse i Statsstyrelse og offentlige Anliggender“, er disses Tal stort, og Udgiveren fortjener virkelig deres Tak i høi Grad for sit fortjenstfulde Arbeide. Jeg tilføier endnu kun Ønsket om, at den af Schmidt bebudede Samling af de siden 1814 udkomne Love, Anordninger, Resolutioner &c. snart maa komme for Lyset, thi hvad han i den Retning kan præstere, har man af nærværende Arbeide seet. {{høyre|{{liten|'''Fr. Brandt.'''}}|2em}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 4gl9bgxe6dg5jbuyb1tm1wgrqasolpc 104 97797 340193 236137 2026-10-17T14:52:57Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|412|Norsk Litteratur.}}</noinclude><section begin="32"/>søger at anskueliggjøre denne ved en Udvikling i Planen af Sofokles’s Tragoedie “Kong Oedipus.“ Disse Bemærkninger, skjønt baade smukke og rigtige, ere dog maaskee for løst henkastede og som Følge heraf for overfladiske til at give Læseren endog kun et nogenlunde klart Begreb om dette vanskelige Punkt. Man vil endogsaa blot af de ovenfor anførte korte Citater af Hr. B.s Skrift kunne se, at det er, hvad Formen angaar, udarbeidet med den samme Smag og stilistiske Dygtighed, som udmærke hans tidligere Arbejder. Med Hensyn til Indholdet synes han med Sagkundskab at have udvalgt det Bedste af hvad der forhen er skrevet over den græske Tragoedie, og bearbejdet dette med Omhyggelighed og selvstændig Kritik. {{høyre|{{liten|'''H. J. Thue.'''}}|2em}} {{---}} <section end="32"/> <section begin="33"/>{{hengende innrykk/s}} 33. {{sperret|Søkadetterne iland}}, Lystspil med Sang i tre Akter af {{sperret|Henrik Wergeland}}. Christiania 1848. A. Th. Nissen. 104 S. 8vo. Priis heftet 40 ß. {{hengende innrykk/e}} Et Skrift af en navnkundig Forfatter, hvilket først udkommer efter dennes Død, har man ofte Grund til strax paa Forhaand at betragte med en vis Mistænksomhed. Thi man har altfor mange Exempler paa, at Personer, der paa en eller anden Maade ere komne i Besiddelse af en yndet Skribents efterladte Papirer, for at drage Fordeel af det berømte Navn ikke tage i Betænkning at offentliggjøre Udkast, der enten som mislykkede af Vedkommende selv have været vragede, eller ialfald som ufuldendte endnu ikke ansaaes værdige at meddeles Publicum. Forsaavidtsom slige Publicationer undertiden fremgaae af ædlere Bevæggrunde, enten virkelig literær Iver, eller etslags Pietet mod den Afdøde, hvis mindste Frembringelser man vil redde fra Forglemmelsen, maa begge Dele ialfald siges at være slet beregnede; thi Literaturen skeer ingen Tieneste med at den opfyldes med Middelmaadigheder – ogsaa Genier ere ikke altid genialske –, der ville endog være desto skadeligere, naar de støtte sig til et berømt Navn, og dette <section end="33"/><noinclude> <references/></noinclude> 0h8fw4ykql2fmgsqpolsd1yf44281sn 104 97803 340194 236076 2026-10-17T14:53:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|418|Norsk Litteratur.}}</noinclude><section begin="33" /> Rede for sin Behandling af Manuscriptets Text, saa at man idetmindste kunde have havt en ydre Garanti for hans Berettigelse.<ref>I det Øieblik, dette skal leveres til Trykken, læser jeg i Rigstidenden en Anmeldelse af “Søkadetterne“, med hvilken jeg i flere Bemærkninger sees at have truffet sammen, medens jeg derimod bestemt afviger fra den der ytrede Anskuelse om dette Stykkes Betydning som noget afgjørende Moment i Dommen over H. Wergeland som Digter i Almindelighed.</ref> {{høyre|{{liten|'''M. J. Monrad.'''}}|2em}} {{---}} <section end="33" /> <section begin="34" /> {{hengende innrykk|34. {{sperret|Menigmands Ven}}. Et Blad til Oplysningens Fremme. Udg. af A. {{sperret|Bang}}. Første Aargang. April 1846–Marts 1847. 12 Nummere (Ark) 8. Throndhjem. Udg. 48 ß.}} “Bladets Bestemmelse er at virke saavel i religiøs og moralsk som økonomisk Retning til Menigmands Oplysning“, og Anm. troer, at den første Aargang forsvarligen opfylder denne sin Bestemmelse. Den indeholder populære Afhandlinger om Læsning, Retskrivning, Regning, Jordkloden, Landkort, Rigdom og Lykke, Maadehold m. v., Naturskildringer, historiske Smaastykker, Smaafortællinger (de fleste af Pastor N. Dahl), Digte, en Tale ved en Kirkevielse, Ordsprog m. v., i det Hele affattede i et reent og for Menigmand afpasset Sprog. Udgiverens egne Bidrag tiltale i det Hele Anm., og skulde man, efter at have gjort sig bekjendt med dette Folkeskrift, give ham Ret heri, saa fortjener Bladet en almindeligere Udbredelse; thi det kommer dog ved et Skrift som dette hovedsageligst an paa den Aand, hvoraf Udgiveren ledes. En ny Aargangs Begyndelse med 1ste Juli d. A. er bebudet. Udgiveren har selv overtaget Portoudgiften, saa at Bladet for 48 ß. aarlig kan bestilles paa alle Postkontorer. {{---}} <section end="34" /><noinclude> <references/></noinclude> prxy2kcsocnilrzzx0sclh4y9l5d8kj 104 97804 340227 256012 2026-10-17T15:00:24Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Uanmeldte norske Skrifter. 1847.|433}} {{dent/s|2em|0em}}</noinclude><section begin="Uanmeldte norske Skrifter"/>der forekomme mig for opskruede til at tjene som Mønstre. Paa Indholdslisten ere de og opførte blandt Krigssange. {{dent/e}} {{uten innrykk|{{sperret|Prædikener}} over de aarlige Søn- og Helligdages Evangelier, af J. O. Wallin, udgivne efter hans Død. Oversatte af P. C. T. {{sperret|Holtermann}}. Med Forf.s Portrait. Christiania 1848. {{antikva|XL.}} 744 S. 8vo. A. D. Wulfsberg & Comp. heft. 1 Spd. 60 ß. (Subskript. Pr. var 1 Spd. 36 ß.)}} {{dent|2em|0em|Foruden hvad Titelbladet angiver, indeholder denne Samling Wallins {{sperret|Levnet}} af B. v. Beskov samt 3 Leilighedstaler. Udstyret er i alle Dele smukt. Originalen (i 3 Dele) koster 8 Rdr. Bco. (3 Spd. 24 ß.), og den af T. Schorn besørgede danske Oversættelse kostede 5 Rbdr. (2 Spd. 90 ß.)}} {{---}} <section end="Uanmeldte norske Skrifter"/> <section begin="Litterære Efterretninger"/>{{midtstilt|{{stor|'''Litterære Efterretninger.'''}}}} I det kgl. Videnskabers Akademi i Berlin oplæste Baron Leopold v. Buch 14de Mai 1846 en Afhandling “Ueber {{antikva|Spirifer Keilhavii}}, über dessen Fundort, und Verhältniss zu ähnlichen Formen“, som er trykt i Akademiets Skrifter for 1846 S. 48–59, samt særskilt udgiven under Tittel: {{sperret|Die Bären-Insel}} nach B. M. {{sperret|Keilhau}} geognostisch beschrieben von {{sperret|Leopold v. Buch}}. Mit 1 Kupfertafel. Berlin 1817. 16 S. 4to. G. Reimer – Efter en kort Fremstilling af de nævnte Polarøers Opdagelse 1596 omtalte Forf. Prof. Keilhaus Besøg der i 1827, og dets videnskabelige Resultater, hvilke norske Læsere allerede kjende fra hans “Reise i Øst- og Vest-Finmarken.“ (Christiania 1831. Cappelen. 1 Spd.) Derefter beskriver Forf. den Art Spirifer, som K. paa disse Øer opdagede, og som v. B. derfor har givet Navn efter ham, samt udtaler sig med en ubetinget Ros over vor Landsmands Forskninger i Almindelighed, og over hans ovennævnte Reise i Polarlandene i Særdeleshed. – Af '''Danske Magazin,''' udg. af det kgl. Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, er af {{sperret|tredie Række}} det 3die Binds 1ste H. i Aar udkommet i Kjøbhv. (80 S. 4to. 72 ß. dansk. Gyldendalske Boghandling.) Redaktionen besørges for Tiden af Prof. N. M. Petersen, og dette Heftes hele Indhold er af Vigtighed ogsaa for den norske Histories Venner. De meddeelte Stykker ere følgende: 1. Samtidig Beretning om Forhandlingerne mellem Christian {{antikva|II}} og Hertug <section end="Litterære Efterretninger"/><noinclude> <references/></noinclude> rf1bjnmy5f9n24rn3m7gj4ayx8y93zf 104 97805 340195 236078 2026-10-17T14:53:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|434|Litterære. Efterretninger}}</noinclude><section begin="Litterære Eferrretninger" /> Frederik, samt den sidstes Kongevalg med Indledning af N. M. {{sperret|Petersen}}.) Dokumentet indeholder flere nye og væsentlige Oplysninger. 2. Bidrag til den dansk-norske Søkrigshistorie. (Medd. af H. G. {{sperret|Garde}}.) Heri Oplysning om Anledningen til Admiral Niels Juels Fødsel i Norge; Bidrag til Krigen 1712, 1713, 1715, 1716; 3 Breve fra Tordenskjold og 3 Optegnelser af Christian {{antikva|VI}} om Søetaten 1735. 3. Bidrag til Oplysning om Fred. af Danneskjold-Samsøes Virksomhed under Christian {{antikva|VII.}} (Af H. G. {{sperret|Garde}}.) Her leveres flere djærve Forestillinger fra D. til Kongen, hvoraf sees, at hans Modstand mod Indkvartering og Hverving i Norge for danske Regimenter var en af Grundene til hans Fald. 4. {{sperret|Historiske Smaastykker}}, (af N. M. Petersen og M. Kall-Rasmussen.) {{---}} <section end="Litterære Efterretinger" /> <section begin="Slutningsord" /> {{midtstilt|{{stor|'''Slutningsord.'''}}}} Jeg kan ikke slutte denne Aargang uden at takke mine Landsmænd for den Velvillie, Tidsskriftet har nydt rundt om i Landet. Dets Fremtid er saaledes for det Første sikret, men jeg vil neppe see mig istand til at tilfredsstille billige Forventninger, saafremt jeg ikke i næste Aar hædres med større {{sperret|litterær Understøttelse}}, end jeg hidtil har nydt. Jeg opfordrer derfor i Litteraturens Navn Enhver, som har Tid og Evne, til uopfordret at staae mig bi, især med Anmeldelsen af ny udkomne Bøger. Anmeldelserne ønskes saa korte som muligt, for at desto flere Skrifter kunne blive omtalte i hver Aargang. Honoraret for de optagne Bidrag skal, saavidt muligt uden Hensyn til deres Omfang, blive saa stort, som det til enhver Tid lader sig gjøre. Skulde en saadan forøget Bistand udeblive, vil jeg maaskee see mig nødt til at indskrænke Litteratur-Artiklerne, og lade korte bibliografiske Notitser, som de i dette Hefte leverede, træde i Anmeldelsernes Sted. {{---}} <section end="Slutningsord" /><noinclude> <references/></noinclude> 3335io2l553q8hnx2wnxqmt5w6bhdmg 104 98948 340211 256398 2026-10-17T14:58:04Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|Historiske Folkeskrifter. 177}}</noinclude><section begin="Om Grundlovsforslagene"/>{{blank linje}} At det ikke er nogen gunstig Omstændighed for bemeldte Grundlovsforslage, at de have sin egentlige Fylde i en Grundlovsfortolkning, der alene af den Grund, at den er stik imod en ved 30 Aars Praxis rodfæstet Synsmaade, ikke kan ventes godkjendt, kan der vel neppe være forskjellige Meninger om, og altsaa er ogsaa denne Udvei for hvad der skulde kunne skee, naar Forf.s Grundlovsforslage vare antagne, mislig nok. {{høyre|<nowiki>***</nowiki>|2em}} {{---}} <section end="Om Grundlovsforslagene"/> <section begin="Historiske Folkeskrifter"/>{{hengende innrykk/s}} 9. {{sperret|Underholdende Tildragelser af Norges Historie}}, korteligen fortalte af P. A. {{sperret|Munch}}. Med 3 steentrykte Billeder. Christiania 1847. (Trykt i Kbhvn.) 210 S. 12{{sup|mo}} indb. 60 ß. 10. {{sperret|De europæiske Staters Historie}} efter Wiener-Congressen af C. H. {{sperret|Hermes}}, oversat af H. {{sperret|Lem}}. 1ste Binds 1ste Hefte. Christiania 1847. 192 S. st. 8 P. T. Malling 60 ß. 11. {{sperret|Illustreret Verdenshistorie}}. Bearbeidet efter {{sperret|Held}} og {{sperret|Corvin}} af P. A. {{sperret|Munch}}. 1ste Hefte. Christiania 1847. 48 S. høi 4{{sup|to}}. A. Dzwonkowski. Mod Subskr. p. 1ste Bind (12–18 Hefter) 24 ß. {{hengende innrykk/e}} Det er et Særsyn i vor Litteratur, at et Vinterkvartal bringer 3 forskjelligartede historiske Arbeider, alle bestemte til Almeenlæsning, og det er med Overlæg, at de omtales under Et. Historisk Læsning er tiltrækkende for de Fleste, og tilbydes derfor i saa rigeligt Maal, at et Valg mere end i andre Videnskabsfag er fornødent. Man kan da ei vente, at enhver Ven af historisk Læsning vil lægge sig til alle tre Skrifter, og de nævnes derfor her i den Orden, hvori de efter Anm.s Formening fortjene Anbefaling. Prof. {{sperret|Munchs}} lille Bog, indeholder i Ordets egentligste Betydning {{sperret|underholdende}} Tildragelser. Det er en Samling heldig valgte og livligt fortalte Brudstykker af Norges, især ældre, Historie, som jeg trøstig anbefaler til enhver Fader at række sit Barn, paa samme Tid at alle Aldere ville læse den med Interesse og Belæring. Det yderst sjeldne Sammentræf, at en til den {{bindestrek1|in|inderste}} <section end="Historiske Folkeskrifter"/><noinclude> <references/></noinclude> sk4xi4t7ktnzfnac2hyrjljv96rhqny 104 98953 340175 237488 2026-10-17T14:50:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Wexels. Jesu Liv.|181}}</noinclude><section begin="Historiske Folkeskrifter" /> Men da maa Fortsættelsen blive første Hefte ligt hvad Omarbeidning, Bortskjæren, Tillæg og Rettelser angaae. Dette er ikke saa let, men vi haabe, i næste Hefte at kunne melde vore Læsere, at vor Forventning i saa Henseende er opfyldt. {{høyre|{{liten|'''{{sperret|Chr. Lange}}.'''}}|2em}} {{---}}<!-- --><ref follow="p480">Formening om samme Arbeide, deels fordi den iøvrigt stemmer med den anden Anmelders, og formeentlig i Forening dermed vil virke til en gjennemgribende Omarbeidelse, deels fordi jeg dog fremdeles antager det muligt at bibeholde Helds og Corvins Anordning, uden at følge deres Anskuelser. De følgende Hefter ville, som sagt, afgjøre Sagen, og Foretagendets Skjebne vil uden Tvivl være afhængigt af hvordan disse blive.</ref> <section end="Historiske Folkeskrifter" /> <section begin="Jesu Liv" /> {{hengende innrykk/s}} 12. {{sperret|Udsigt over Jesu Christi Liv paa Jorden}}, med indledende og anvendende Betragtninger af W. A. {{sperret|Wexels}}. Med 12 Staalstik. 1ste og 2den Udg. Christiania 1846. 306 S. smal Qv. C. A. Dybwad & Co. Papb. 3 Sp. Godtkjøbsudg. i 8{{sup|vo}} uden Staalst. 72 ß. heftet. {{hengende innrykk/e}} Et Skrift, som her i Landet allerede inden et Aar er omme fremtræder i en anden Udgave, kan vistnok ikke behøve nogen Anmeldelse for at blive bekjendt og paaagtet; men deels er dette dog intet ubetinget Beviis for Skriftets Værd, deels bør et værdifuldt Skrift ikke savnes i dette Tidsskrifts Litteraturartikkel. Skjønt Forfatterens Navn, især som asketisk Skribent, er bedre Borgen end min Anbefaling for, at Ingen her vil finde sig skuffet i sine Forventninger – hvad desværre altfor ofte er Tilfældet i denne, maaskee den vigtigste Deel af Litteraturen – saa er det dog tillige Pligt at paaskjønne det Gode. Da desuden dette agtværdige Skrift endnu ikke, saavidt mig bekjendt, har været offentlig omtalt og bedømt, turde maaske en Anmeldelse deraf endog nu ei være ganske uden Nytte med Hensyn paa dets Udbredelse. Forf. forudskikker sin Fremstilling af Jesu Liv fem indledende Betragtninger nemlig 1) Trangen til Forløsning og Forsoning; 2) guddommelige Forjættelser om en Forløser; 3) Forjættelserne ere opfyldte og Forløsningen og Forsoningen funden i Christo <section end="Jesu Liv" /><noinclude> <references/></noinclude> sh5afq3xm0o78g8zt2nm4hxet4ct22t 104 98959 340177 237494 2026-10-17T14:50:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Wexels. Jesu Liv.|187}}</noinclude><section begin="Jesu Liv" /> {{bindestrek2|Liv|Kjærligheds-Liv}}, der ikkun erkjender sig frelst ved Sandheden, naar den er levende i Kjærlighed (jfr. Theremins Reise-Dagbog S. 272 ff). De Mangler, jeg har fundet ved Skriftet som Opbyggelsesbog, har Forf. for en Deel selv erkjendt i Fortalen; de ere desuden ikke eiendommelige for dette, men almindelige endog i de meest yndede Skrifter af dette Slags, blandt hvilke dette uden Tvivl maa tillægges, om ingen en udmærket, saa dog en høi Rang. Bogen er smukt, endog rigt udstyret i typographisk Henseende, og forsynet med 12 Staalstik, som dog have sin fornemste Værd deri, at de have givet Forf. den første Anledning til at tænke paa dette Arbeide. Forlæggerne have især gjort sig fortjente af det christelige Publikum ved at besørge en Godtkjøbsudgave af Bogen, hvorved den er bleven mere tilgængelig for den huuslige Andagt, der i Almindelighed kuns er daarlig tjent med kostbare Pragtudgaver af Opbyggelsesskrifter. En Fortegnelse over de i Bogen anvendte Bibelsteder savnes; de for Afdelingerne til Grund liggende Perikoper af Evangelierne burde idetmindste været anførte paa Indholdsregistret. {{høyre|{{liten|'''{{sperret|Andr. N. H. Stenersen}}.'''}}|2em}} {{---}} <section end="Jesu Liv" /> <section begin="Theremins Reise-Dagbog" /> {{hengende innrykk/s}} 13. {{sperret|Frants Theremins Reise-Dagbog}}, nedskreven i Schweiz 1845. Oversat af Forfatterinden til „{{sperret|En Moders veiledende Ord til sin Datter}}“. Christiania 1846. 110 S. 12mo. Dybwad & Co. heft. 24 ß. {{hengende innrykk/e}} Den som asketisk Skribent og af Homiletikens videnskabelige Behandling<ref>„{{sperret|Die Beredsamkeit eine Tugend}},“ indf. i Clausens og Hohlenbergs Tidsskrift for 1838. „{{sperret|Demosthenes}} og {{sperret|Maßillon}}“. 1845.</ref> bekjendte Forfatter, der ifjor i Berlin afgik ved Døden, giver i denne lille Bog en religiøs Reisebeskrivelse. Med sin Herre og Frelser til Reisefælle (S. 96) drager han, efter i firti Aar at have virket i sit Kald (S. 57), om paa de ham fra hans Ungdom bekjendte Steder. Han fremstiller sit svundne Livs Minder for sin Herres Aasyn, og søger i hans Lys Forklaring over Livets Dunkelheder, idet han tillige, aflæggende Regnskab for <section end="Theremins Reise-Dagbog" /><noinclude> <references/></noinclude> qqqb4xjwtp6v76eriojbqq4aix4p60i 104 98961 340179 237538 2026-10-17T14:50:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Theremins Reise-Dagbog.|189}}</noinclude><section begin="Theremins Reise-Dagbog"/>{{blank linje}} Denne Reise-Dagbog er et aldeles fortrinligt Opbyggelsesskrift, som, uagtet det i mange Dele nærmest har Hensyn paa de aandelige Bevægelser, saaledes som de fremtræde i Tydskland, maa tiltale og oplive enhver Christen, der staaer aandelig bevæget i Livets Kamp. Oversætterinden har gjengivet Skriftet i et let og behageligt Sprog, og har ved dette Arbeide forøget sin Fordring paa det christelige Publikums Taknemmelighed, hvortil hun ved sit bekjendte Skrift: „{{sperret|En Moders Ord til sin Datter}}“ allerede har gjort sig særdeles fortjent. Et fromt og Gud hengivent Sind udtaler sig ogsaa i „{{sperret|Julegave for det barnlige Sind}}“ (1844, af samme Forfatterinde) ofte paa en gribende og velgjørende Maade, men dette Skrift røber dog i det Hele taget en altfor sentimental Religiøsitet, til at det med samme Tryghed, som hiint, skulde kunne anbefales til Opbyggelse for den christelige Andagt. Theremin, der forekommer mig at være en med Forfatterinden beslægtet Individualitet, vil udentvivl have virket gavnligt til at bestyrke og befæste hendes christelige Charakteer. De, der have faaet hende kjær og ønske at stifte et nærmere Bekjendtskab med hendes aandelige Liv, henvises til: „{{sperret|Nogle religiøse Breve}}“ af Pastor Stockfleth (1845). Disse Breve ere nemlig skrevne til hende, medens hun under Frygt og Angest kjæmpede med Herren for at erholde hans Velsignelse. {{høyre|{{liten|'''{{sperret|A. N. H. Stenersen}}.'''}}|2em}} {{---}} <section end="Theremins Reise-Dagbog"/> <section begin="Bibelhistorien, udsat i Vers"/>{{hengende innrykk/s}} 14. {{sperret|Bibelhistorien}}, udsat i Vers af {{sperret|Hanna Vinsnes}}. Christiania 1846. Mallings Forlagshandel. 203 Sider liden 8vo. i Papbind. 36 ß. {{hengende innrykk/e}} Et varmhjertet lille Skrift, om man kan bruge dette Udtryk, for hvilket intet mere passende strax falder os ind. Man behøver ikke at læse længe deri, førend man erkjender, at Indholdet er kommet fra Hjertet og gaaer til Hjertet, og Skriftet, nærmest forfattet for den barnlige Alder, kan saaledes neppe forfeile sin Hensigt, især da det med hiin Hjertelighed forener en vis ligefrem Simpelhed, der aldeles udelukker Tanken om, at det ei skulde være {{bindestrek1|for|forstaaeligt}} <section end="Bibelhistorien, udsat i Vers"/><noinclude> <references/></noinclude> fxmxf7knktll3nuesidzscbpdzf7zk2 104 98962 340182 237497 2026-10-17T14:51:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|190|Norsk Litteratur.}}</noinclude><section begin="Bibelhistorien, udsat i Vers" /> {{bindestrek2|staaeligt|forstaaeligt}} for Enhver, der har lært at læse. I Fortalen siger Forfatterinden: „Da Erfaring har lært mig, at Børn trættes ved at læse den samme Historie flere Gange igjennem, saa at deres Lyst og Opmærksomhed derved undertiden sløves, saa har jeg troet, at det ikke vilde være uden Gavn at forskaffe dem en Bog, der indeholdt de samme Fortællinger paa en anden, og – hvis mit Haab ikke ganske slaaer feil – mere underholdende Maade. Jeg har derfor i nærværende lille Skrift bestræbt mig for at følge Bibelhistorien saa nøie, at intet Ord skulde være udeladt, der var nødvendigt at binde til deres Hukommelse. At saadant har lagt et Baand paa Poesien, vil de Skjønsomme og Overbærende vist indsee og deri finde en Undskyldning mere for de poetiske Ufuldkommenheder, der sikkerlig ogsaa uden denne Tvang vilde have indsneget sig fra en saa uøvet Haand.“ – Forfatterinden er her, forekommer det os, altfor beskeden. Vi tilstaae at det forundrer os, hvorledes det, trods hiint ved mange Leiligheder trykkende Baand, dog har lykkets hende i det Hele taget at undgaa slette og prosaiske Vendinger, medens derimod Formen somoftest har en Reenhed og Tankerne hæve sig saaledes, som man ellers kun træffer det i de fortrinligste Psalmedigtninger, hvilke den ædle og fordringsløse Simpelhed og Letfattelighed, der er en {{antikva|conditio sine qua non}}, dog sætter i en anden Klasse af Poesi end almindelig Lyrik og Romantik. Vi maa tillige høiligen rose Versenes Velklang og den mangfoldige og behagelige Afvexling af velvalgte Metra, der ikke kunne andet end virke dannende paa Barnets Øre og Takt, og bidrage til at vække en større Sands for reen og elegant Metrik, end de mere udannede Læsere her til Lands i Almindelighed besidde. At meddele Prøver ansee vi for overflødigt; Bogen er ikke større end man i Hast kan læse den igjennem, og man vil ikke fortryde denne lille Umage. {{høyre|'''m.'''|2em}} {{---}} <section end="Bibelhistorien, udsat i Vers" /> <section begin="En liden Postille for Børn" /> {{hengende innrykk/s}} 15. En liden {{sperret|Postille for Børn}}. Af H. {{sperret|Halling}}, Cand. i Theologien. Christiania 1846. Feilberg og Landmark 1846. 8 Ark. 512 S. 64mo. indb. 36 ß. <section end="En liden Postille for Børn" /><noinclude>{{hengende innrykk/e}} <references/></noinclude> cqafh4cfkdklsu9hgt90s9rramw5gui 104 98968 340184 237503 2026-10-17T14:51:27Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|196|Norsk Litteratur.}}</noinclude><section begin="Hallings Opbyggelsesskrifter" /> {{blank linje}} At jeg hermed ikke i nogen Maade vil have antastet Hr. Hallings Motiver, hvilke jeg tvertom anseer for i en enhver Henseende hæderlige og at jeg ikke engang vil have benegtet, at der i Bøgerne, som de ere, findes et og andet Godt, der netop fordi det udgaaer fra et christeligt Gemyt, nok ogsaa vil finde Vei til det fromme Hjerte og virke til Velsignelse – torde for skjønsomme Læsere endog være overflødigt at bemærke. {{høyre|{{liten|'''M. J. {{sperret|Monrad}}.'''}}|2em}} {{---}} <section end="Hallings Opbyggelsesskrifter" /> <section begin="Et Ord om Hungersnød" /> {{hengende innrykk/s}} 17. {{sperret|Et Ord om Hungersnød}}. Prædiken paa 1ste Søndag i Faste 1847 af A. {{sperret|Lange}}, Sognepræst i Asker. Christiania. C. A. Dybwad. 16 S. 8vo. 6 ß. {{hengende innrykk/e}} Jeg har hørt bedre Taler af Hr. Pastor Lange, end nærværende Prædiken, der vistnok kun af den Grund fortrinsviis er bleven offentliggjort, at den slaaer ind i et Tidsæmne. Imidlertid er ogsaa denne et ret vakkert Arbeide, der ikke fornegter sin Forfatter, den bekjendte dygtige Taler. Af Texten (Jesu Fristelse i Ørken) tager Prædikanten – som mig synes, en Smule hovedkuls – Anledning til at tale om den nu paa flere Steder i Europa herskende Hungersnød. Først en Skildring af Hungersnødens Skrækkelighed, hvorved en af de nyeste Beretninger om Tilstanden i Ireland benyttes – et Middel, som mangen Præst maaskee vilde have forsmaaet, men som dog netop her er af gribende Virkning. Dernæst Opfordring til Forbøn for de Ulykkelige samt til Taknemmelighed, fordi Guds Miskundhed hidtil har skaanet os, en Taknemmelighed, der især maa ytres i viis Benyttelse af Herrens Gaver – Alt udført i egte christelig Aand, i et simpelt og kraftigt Sprog og under skjønsom Benyttelse af den hellige Skrivt. – At Præsten engang imellem taler med sin Menighed om Tidens nærmeste Tilstande for at opfordre til at betragte ogsaa disse med et christeligt Øie, – naar han alligevel først og sidst taler om det {{sperret|Evige}}, og slige Leilighedstaler ikke udgjøre nogen Hovedsag i hans Virksomhed – derpaa er vist ikke Noget at udsætte. Imidlertid finder jeg det i nærværende Prædiken {{sperret|vel praktisk}}, at Leiligheden med det Samme gribes til at modvirke {{bindestrek1|Brænde|Brændeviinsbrændingen}} <section end="Et Ord om Hungersnød" /><noinclude> <references/></noinclude> opb09yev4hxro9ii5455gcmcgh9yj55 104 98969 340186 237534 2026-10-17T14:51:47Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||N. W. Lundeqvist. Haandbog i Jordbruget.|197}}</noinclude><section begin="Et Ord om Hungersnød"/>{{bindestrek2|viinsbrændingen|Brændeviinsbrændingen}} og Udvandringen til Amerika, samt til at indlægge et godt Ord for Bygdemagazinerne. {{høyre|{{liten|'''M. J. {{sperret|Monrad}}.'''}}|2em}} {{---}} <section end="Et Ord om Hungersnød"/> <section begin="Haandbog i Jordbruget"/>{{hengende innrykk/s}} 18. {{sperret|Haandbog i Jordbruget}} af N. W. {{sperret|Lundeqvist}}. Oversat fra Svensk efter 2den omarbeidede Udgave af J. {{sperret|Boll Gram}}. Christiania 1847. {{antikva|XII}} og 611 Sider 8vo, med 4 Steentrykplader. J. W. Cappelen. heft. 1 Spd. {{hengende innrykk/e}} Originalskriftet udkom i Upsala 1845 i en ny forbedret Udgave og en efter Tidens Tarv mere passende Form, efterat 1ste Udgave fra 1840, hvis Oplag udgjorde 2,500 Exemplarer, var udsolgt, – en sikrere og fordeelagtigere Bedømmelse om Skriftets Værd, end nogen Recensent formaaer at tildele det. Maatte 1ste Udgave ansees for fortrinlig er 2den Udgave det ei mindre, og dette Skrift kan betragtes som en sand Skat i Agerbrugs-Literaturen. Thi lad det endog være, at det er skrevet for Sverige, saa indeholder det saa lærerige, praktiske, paa {{sperret|sande}} Naturlove byggede Grundsætninger, at man snarere kan betragte det som et System for Jordbruget end en simpel Lærebog. Forfatteren har i et letfatteligt og klart Foredrag i en ønskelig Orden udviklet alle Jordbrugets Grundsætninger og praktiske Tilberedelser, saa at Bogen er ligesaa nyttig og lærerig for Begynderen i Landbruget, som den kan tjene til Ledetraad for den kyndige Jordbruger, og efter Anmelderens Mening staaer dette Verk i videnskabelig og praktisk Henseende over de hidtil udkomne tydske og danske Lærebøger af denne Art, da det besidder Korthed og Klarhed uden tomme og ubeviste Hypotheser. Ikke destomindre har Forfatteren, der ogsaa er bekjendt med disse, fremsat dem og yttret sin Mening uden at binde Læseren til andet end hans egen sunde Fornuft, og givet ham Stof til Eftertanke om, hvorfor dette eller hiint, ifølge de engang gjældende Naturlove, skeer saaledes. Alle praktiske Videnskabers Theorier ere kun en Fremstilling af sande Erfaringer, og gaaer man udenfor disse, henfalder man til Hypotheser, der kun lede paa Afveie. Vistnok er man berettiget til fra een Erfaring i Analogi at slutte til en anden, eller af <section end="Haandbog i Jordbruget"/><noinclude> <references/></noinclude> mlws85xmgjvzikbuvzryfmwzre5m7wr 104 98970 340232 237505 2026-10-17T15:02:21Z KåreBot 479 liten blokk 340232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|198|Norsk Litteratur.}}</noinclude>flere at udlede Grundregler; men hertil fordres en nøie Kundskab om Naturen i alle dens Dele, og en skarp Iagttagelsesaand. Det er ei sjelden, at man alt for meget indtages af en Tanke, hvorunder man vil søge at indtvinge alle Tildragelser, uden at agte paa alle de tilfældige Omstændigheder der foranledige det fremkomne Resultat. Intet kan skade Jordbruget mere end ubegrundede Hypotheser. Denne Brøde maa man aldeles fritage Forfatteren for, da han trolig har fremsat Data, sammenholdte med andre kyndige Forfatteres Erfaringer. Herved bliver Skriftet saameget mere brugbart, eftersom man der i Korthed finder det vigtigste af, hvad man med Møie ellers maatte opsøge hos flere Forfattere. Skriftets Omfang og Brugbarhed vil en Oversigt over Hovedafsnittene bedst oplyse. De ere følgende: {{liten blokk|Indledning. {{antikva|I.}} {{sperret|Agerjordens Beskaffenhed og Maaden at forbedre den}}. 1. Agerjordens Bestanddele og Egenskaber. 2. Forholde, der have Indflydelse paa Agerjordens Værdi. 3. De forskjellige Jordsmons Forbedring, {{antikva|a.}} mineralske, {{antikva|b.}} vegetabilske, {{antikva|c.}} animalske Forbedrings- og Gjødningsstoffer. {{antikva|II.}} {{sperret|Agerbrugs-Redskaber}}; 1. til at at vende og fordybe Jordsmonnet; 2. til at skjørne Jorden, 3. til at jævne Jorden, 4. af særskilt Bestemmelse for særskilte Væxter, 5. til Haandarbeide. {{antikva|III.}} {{sperret|Jordens Oprydning og Brug}}. 1. Vandafledning, 2. Nyland, 3. Havnegange og Enge. 4. Bearbeidning af Jord i dyrket Tilstand. {{antikva|IV.}} {{sperret|Sædarternes Dyrkning i Almindelighed}}. 1. Valg af Udsæd, dens Behandling og Nedmuldning. 2. Omstændigheder, der indtræffe under Planternes Væxt. 3. Skuren og Indbjergningen. 4. Sædfølge og Agerbrugsmethoder. {{antikva|V.}} {{sperret|Dyrkning af særegne Væxter}}. 1. Kornarterne. 2. Bælgvæxter. 3. Planter med Rodfrugt. 4. Fodervæxter. 5. Fabrikvæxter. – Bogen ender med en Oversigt over Agerbrugs-Litteraturen.}} Allerede da første Udgave udkom, blev Anmelderen saa indtagen af Skriftet, at han søgte med megen Møie at faae det oversat, men Forsøget strandede, da Oversættelsen var alt for mangelfuld til, at den kunde bydes Offentligheden. Saameget mere maa vi nu være nærværende Oversætter Hr. Lieut. Gram forbundne, fordi han har paataget sig dette møisommelige Arbeide, og med Sagkundskab og Korrekthed overført et fortrinligt Skrift paa norsk Grund, ligesom han ved flere Noter har meddeelt Oplys-<noinclude> <references/></noinclude> glp7r6a4wp79vf7j8bdqhdg2kw0nelg 104 98972 340203 237507 2026-10-17T14:55:39Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|200|Norsk Litteratur.}}</noinclude><section begin="Haandbog i Jordbruget" /> {{bindestrek2|kjendtskab|Bekjendtskab}} med dette Skrift maa hæve Agerbruget til Fordeel for dem selv og Landet, er uomtvisteligt. Anm. er endog af den Formening, at dette Skrift bør lægges til Grund for Underviisningen i alle Norges Landbrugsskoler, indtil en indenlandsk Forfatter kan give noget ligesaa godt. Uden en ordentlig Lærebog ved Underviisningen bliver Foredraget i de forskjellige Skoler uoverensstemmende, ja ofte modsigende; det vil mangle Orden og Sammenhold. Vistnok anvender man paa enkelte Steder Sverdrups Lærebog, men nu, da Naturvidenskaben spiller Hovedrollen i den theoretiske Deel af Jordbruget, kan hans Anskuelser ei længere ansees for tilfredsstillende. Man vil indvende, at de lokale Forholde ere i Norge meget forskjellige fra de svenske. Visselig; men Videnskabens Grundsætninger ere de samme over hele Verden, og det er Lærerens Sag ved sin lokale Kundskab at modificere den praktiske Anvendelse efter de herskende Naturforholde. Videnskaben erkjender kun hvad der er godt, uden at agte paa, hvorfra det kommer eller fra hvilken Nation det nedstammer, og det maatte enten være en falsk Undseelse, eller man maatte være formeget indtaget af sit Eget, naar man vilde tilsidesætte det Bedre for det Slettere, fordi det sidste er af indenlandsk Oprindelse. Anmeld. kan derfor ikke noksom anbefale dette Skrift til Jordbrugs-Ynderes Opmærksomhed, og ønsker at det kun maa finde 1 af det Antal Læsere, som 1ste Udgave havde i Sverige, saa vil en rationel Kundskab om Jordbruget blive almindeligere i Norge. {{høyre|'''H. H. Maschman.'''|2em}} {{---}} <section end="Haandbog i Jordbruget" /> <section begin="Afholdsreformen" /> {{hengende innrykk/s}} 19. {{sperret|Om Afskaffelsen af Brændevinets Brug som Drik}}, eller {{sperret|Afholdsreformen}} og Midlerne til denne Reforms Gjennemiførelse. En Haandbog af K. N. {{sperret|Andresen}}. Udg. af Direktionen for “Den norske Forening mod Brændeviinsdrik.“ 2det uforandrede Oplag. Christiania 1847. 272 S. l. 8{{sup|vo}} P. T. Malling. Heftet 32 ß. {{hengende innrykk/e}} Med levende og stigende Interesse har Anm. atter gjennemlæst dette i saa mange Henseender fortjenstfulde Arbeide. Uden <section end="Afholdsreformen" /><noinclude> <references/></noinclude> mtg6koddv0vwp1caztmnn0k60z9k8rh 104 98974 340188 237509 2026-10-17T14:52:07Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|202|Norsk Litteratur.}}</noinclude>forbrug i Norge sig til 480,000 Potter, medens Brændeviinsforbruget udgjør omtr. 20 Mill. Potter. Viinforbruget forholder sig altsaa til Brændeviinssorbruget som '''1:42;''' med andre {{sperret|Ord}}: {{sperret|naar der drikkes 1 Flaske Viin, drikkes der 42 Flasker Brændeviin i Landet}}.“ Hermed maa den Grund mod at understøtte Maadeholdsreformen, som hentedes fra Viindrikken, og som saa Mange have erklæret for deres eneste Betænkelighed, erklæres hævet; thi kan, – som Forf. senere godtgjør – disse Mennesker, om hvem det hedder, “at de ei have {{sperret|Raad}} til at drikke Andet end Brændeviin“, ved at anvende de dertil for medgaaende Penge til Viin, “endog have Leilighed til at drikke mere Viin, end de øvrige Stænder bruge, saa er der vist ingen Grund til at benytte den simple Mands formeentlige Savn som Indvending.“ “Det vil af det Foranførte være indlysende for Enhver, der ei forsætligen tillukker Øinene for Sandheden, at den Indvending mod Afholdsreformen, der hentes fra en vedblivende Brug af Vinen, er saa langt fra at ramme Reformen, at den tvertimod aabenbar endog falder ud til dennes Fordeel“ (S. 84; hvor Gjendrivelserne i kjernefuld Korthed ere gjentagne), “og skaber endog, efter hvad Erfaring viser, Enthusiaster for Reformen netop blandt dens meest erklærede theoritiske Modstandere. Det er som man med Et faaer Øinene op for en Sandhed, som man ganske har glemt, netop fordi man daglig har været Vidne til den; man forbauses over sin egen Ueftertænksomhed, og faaer her Beviset i Hænde for, at Afholdssagen maaskee mere end nogensomhelst anden Sag fordrer en grundig og upartisk Overveielse netop fordi man altid er tilbøielig til at troe, at man iforveien kjender den, og at derfor enhver Belæring i denne Henseende er ganske og aldeles overflødig“ (S. 88.) Dog, Anm. maa afbryde disse Citater – Bogens bedste Anbefaling. Enhver, der føler for sine Medmennesker og er villig til for deres Bedste at opofre Noget, læse dette Skrift; det vil tiltale ham i mange Henseender, selv om han aldrig personlig slutter sig til den Sag, Forf. med saamegen Dygtighed og Varme taler. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> cqy18m8ml4waujr1duuofcdmd3e0npz 104 98978 340212 256886 2026-10-17T14:58:14Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||T. Reginald. Lys og Skygge.|205}}</noinclude><section begin="Lys og Skygge"/>{{blank linje}} Novellens Fabel er, som man ser, temmelig simpel og ikke synderlig original. Den er imidlertid godt fortalt, og Handlingens forskjellige Nuancer udvikle sig af hverandre, paa enkelte Usandsynligheder nær, f. Ex. den tydske Rejsendes besynderlige Redning i Begyndelsen af Fortællingen, naturligt og simpelt. Den første Halvdel af Bogen er langt mere vellykket saavel i Indhold som i Form end den sidste. Det fattige Plejebarns Ophold i den usle Fiskerhytte, hvor alle Familiens Medlemmer søge at krænke og fortrædige ham, er skildret med Sandhed og Livlighed; Livet i den gamle Aagerkarls Hus og fornemmelig den lille Kjøbstads ravnekrogsmæssige Selskabsliv ere ligeledes meget heldigt fremstillede. Derimod forekommer det mig, at Forfatteren i Bogens senere Afsnit oftere har været i Forlegenhed for at give sine Personer noget at bestille, og at han derfor flere Gange har trukket en Anledning til at sætte dem i Aktivitet frem ved Haarene. Fjelddals Bortreise midt under Processen for at opssøge den forsvundne Luise synes saaledes at være noget ubetimeligt anbragt, og i at fremstille hans Fata paa Reisen synes Forf. at have smurt sine Farver altfor tykt paa Lærredet. I denne Novelle findes saaledes ogsaa i kritisk Henseende baade “Lys og Skygge.“ Jeg troer imidlertid, at en Kritik, der ikke vil være strengere end det især under vore literære Forholde er tilbørligt, altid vil finde saameget Lys i Bogen, at den ikke vil finde sig beføjet til at fordømme den for Skyggepartiernes Skyld. {{høyre|{{liten|'''H. J. Thue.'''}}|2em}} {{---}} <section end="Lys og Skygge"/> <section begin="Svensk Litteratur"/>{{midtstilt|{{stor|'''Svensk Litteratur.'''}}}} {{hengende innrykk/s}} 2. {{sperret|Syd-Skandinavernas förstfödslorätt}}, ett bidrag till kritik af Skandinaviens Urhäfder. En kortare framställning i ämnet, af Författaren till Ny Smålands-Beskrifning. (Med Motto: “Framåt!“) Stockholm 1846. P S. Magnus’s förlag. 252 Sider 8{{sup|vo}}. Heft. 1 Rdlr. 24 ß. Bko. {{hengende innrykk/e}} Et Skrift af den rudbeckske, halv lærde, halv naive Skole, som man nutildags skulde antage forsvunden, men som dog endnu, at <section end="Svensk Litteratur"/><noinclude> <references/></noinclude> 5nnj7h3tokxm4h8wpq2137ryilkqdwx 104 98982 340170 256890 2026-10-17T14:49:17Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Holmberg. Bohusläns Historia.|209}}</noinclude> <section begin="Syd-Skandinavernas förstfödslorätt"/>eller – ifølge hvad de Hällstrømske Beregninger give os Ret til at fordre – 8000 Fod over Havets og Mælarens Flade“?! – Forfatteren kalder sit Skrift etslags Uddrag af hans større Verk over Ny-Smaaland. Dette Skrift have vi ei seet, og gide heller ikke læse det, om vi tilfældigviis skulde støde paa det. Vi have mere end nok af Uddraget. {{høyre|{{liten|'''P. A. Munch.'''}}|2em}} {{---}} <section end="Syd-Skandinavernas förstfödslorätt"/> <section begin="Bohusläns Historia"/>{{hengende innrykk/s}} 3. {{sperret|Bohusläns Historia och Beskrifning}} af Axel E. Holmberg, Past. Adj. {{antikva|I.}} Historia. ({{antikva|XX.}} og 182 S.) {{antikva|II. III.}} Allmän och enskilt Beskrifning. (280 og 504 S). 8vo. Udevalla 1842–1845. 4 Rd. 32 ß. Bco. {{hengende innrykk/e}} Enhver der veed, hvor vigtig og ofte benyttet Ødmans over 100 Aar gamle Bahuslens Beskrivelse endnu til de sidste Tider har været, vil kunne indsee, at en ny og tidssvarende Bearbeidelse af samme Emne høiligen tiltrænges, og glæde sig ved at det er overtaget af en Mand, som synes at besidde de fleste dertil fornødne Egenskaber, af hvilke især varm Interesse for Gjenstanden og udholdende Eftersporen af de ham tilgjængelige Kilder frem lyser af hele Arbeidet. Det er, uagtet dets Mangler, et fortjenstfuldt og for os Norske vigtigt Skrift, som Ingen, der vil behandle Dele af vor Historie, der berøre det gamle Viken, kan lade ubrugt; det indeholder en Masse af de netop i Topografierne hjemmehørende Detaljer, og er derhos tilkjøbs for en, efter norsk Regnemaade, ubegribelig billig Priis. Den kritiske Læser maa derfor ikke foragte Bogen, om han end strax paa de første Blade opdager, at Forf. mangler to væsentlige Betingelser for at skrive et Lands ældste Historie: Kundskab i Oldsproget og Kjendskab til Kilderne. Mangelen paa Sprogkundskab er vel for et Arbeide som dette mindre farlig, fordi det ligefuldt kan benyttes, men at en svensk Mand kan skrive {{sperret|Wikueriar}}, fordi han vel i en gammel Bog har stødt paa denne tilfældige Form, istedetfor {{sperret|Vikverjar}} (ɔ: Vigsboere, af {{antikva|ver}}, en Mand) og oversætte dette ved „Vikens förswarare,“ viser hvor fremmed {{bindestrek1|Oldspro|Oldsproget}} <section end="Bohusläns Historia"/><noinclude> <references/></noinclude> j7b66fypo2xp7aj96iy0e371bxlrm41 104 98986 340213 257877 2026-10-17T14:58:24Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Holmberg. Bohusläns Historia.|213}}</noinclude><section begin="Bohusläns Historia"/>{{bindestrek2|ligeholde|vedligeholde}} sig endnu rundt om i Norge. Det er saaledes ikke mange Aar siden, at der paa St. Hans Aften aarlig skjænkedes Lys til Kirkeruinen i Maridalen, 1 Miil fra Christiania, og endnu valfartes til Røldals Kirke. At lignende traditionelle Sædvaner ogsaa have bevaret sig i det gamle norske Landskab Bahuslen, er i og for sig rimeligt, og bevises desuden af {{antikva|III.}} 57, hvor det berettes, at man bruger at lade bede for de omliggende Sognes Syge i {{sperret|Svarteborg}} Kirke. Denne var nemlig i ældre Tider {{sperret|Fylkeskirke}} for Ranrikes Provsti, ligesom Elvesyssels var i Konghelle, (Norges gamle Love {{antikva|I.}} 343), og dette forklarer Sædvanen. Skriftets Udstyr maa erklæres upaaklageligt, især naar man tager Hensyn til, at det er udgaaet fra en liden Stads Presse, og at det først er i de sidste Aar, at man selv i Sveriges Hovedstad har bestræbt sig for et smukt typografisk Ydre. Det vilde være ønskeligt, at Holmbergs Skrift ogsaa maatte finde Vei til norske Bibliotheker og Studerestuer, ligesom i det Hele, at Nødvendigheden af en almindeligere gjensidig Benyttelse af hverandres Litteratur mere og mere maatte paatrænge sig Svensker, Danske og Nordmænd. {{høyre|{{liten|'''Chr. Lange.'''}}|2em}} {{---}} <section end="Bohusläns Historia"/> <section begin="Litterære Efterretninger"/>{{midtstilt|{{stor|'''Litterære Efterretninger.'''}}}} – '''Priisspørgsmaale,''' {{sperret|udsatte af det kgl. norske Videnskabs- Selskab i Trondhjem i Mai 1847}}. {{hengende innrykk/s}} 1) Hvilken Betydning i Henseende til et Folks aandelige Udvikling bør der tillægges Bestræbelserne for dets Sprogs nationale Selvstændighed? 2) Hvad Indflydelse har Norges nuværende Beskatnings-System paa Landets Tilstand og Fremskridt og paa de forskjellige Folkeklassers Velvære saavel i moralsk som i oekonomisk Henseende? {{hengende innrykk/e}} Den, som tilfredsstillende besvarer et af disse Spørgsmaale, belønnes med Selskabets større, 18 Speciesducater vægtige Guldmedaille; og dersom han ikke allerede er Medlem af Selskabet, optages han deri og tilstilles Diplom. Afhandlingen, der bliver Selskabets Eiendom, optages i dets Skrifter; derhos kan Forfatteren paa Forlangende faae særskilt aftrykte Exemplarer. Den, som mindre tilfredsstillende besvarer noget <section end="Litterære Efterretninger"/><noinclude> <references/></noinclude> i2xfzradb9k4c0op4n1bgezkjno5jwc 104 98989 340214 237524 2026-10-17T14:58:34Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|216|Litterære Efterretninger.}}</noinclude>efter hvad nu er oplyst, vanskelig at kunne rokkes. Et paalideligt Kart over Frederikssteen og Omegn fra Beleiringstiden er dog et Savn, som ved den her givne Anledning burde været afhjulpet. Bindet inde- bolder desuden: Om de Danske Kjøbstæders {{sperret|Borgervæbning}} og Deeltagelse i Krigsvæsenet i 16de Aarh. af P. V. {{sperret|Jacobsen}}; {{sperret|Apothekernes}} Oprindelse i Danmark af Dr. F. V. {{sperret|Mansa}}; {{sperret|Sorø Kirkes}} Alder og Stiil af N. L. {{sperret|Høyen}}; Hert. {{sperret|Slesvig}} i dets Forhold til Danmark og Holsteen af C. {{sperret|Molbech}}; {{sperret|Uadelige Stænders}} Deeltagelse i Statsanliggenderne 1523–1660 af P. F. A. {{sperret|Hammerichz}}; {{sperret|Christian {{antikva|V}}s Dagbøger}}, ved C. {{sperret|Molbech}}; Om {{sperret|Dalarne}} af C. {{sperret|Sæve}}; Det {{sperret|danske Skriftsprogs}} historiske Udvikling af C. {{sperret|Molbech}}, samt slutter med Anmeldelser af 5 historiske Verker, hvoriblandt 1ste Deel af Norges gamle Love. Den sidstnævnte Afhandling om Skriftsproget er især interessant, og fortjener alvorlig Opmærksomhed af Enhver, som elsker sit Modersmaal. – Til Subskription paa '''Norges Historie''' {{sperret|i Fortællinger af P. A. Munch}} indbydes af Boghandler {{sperret|Johan Dahl}} i Christiania. Forf. vil i dette Verk forsøge at levere “en Bearbeidelse af Norges Historie, der grunder sig paa den strengeste Kritik, men som dog, uden at bebyrde Læseren med de kritiske Drøftninger, fremstiller Resultaterne, de indre og ydre Begivenheder selv, paa en almeenfattelig og underholdende Maade“. Som Mønstre, Forf. agter at følge, nævner han Fryxell, Zschokke, Barante og Walter Scott. – Hver 2–3 Maaned loves et Hefte paa 6 Ark á 4 ß. norsk Arket, og Subskriptionen er kun bindende for een Deel eller 6–7 Hefter. – Uagtet vi antage, at et Verk som dette ikke tiltrænger Subskription, da det uden denne paa Grund af den store Trang til “en folkelig Norges Historie“ nok vil finde tilstrækkelig Afsætning, have vi dog ingen Betænkelighed ved at anbefale Subskriptionen, da den nu engang er sat i Gang; dog bør vist Forlæggeren sikre Subskribenterne en passende Præmie for den Resico, man ved hvilkensomhelst Subskription altid løber, og til den Ende fastsætte en forhøiet Bogladepriis-paa Verket, efterhaanden som det skrider fremad. {{---}} Som Berigtigelse af Anmærkningen S. 136–57 tillader Anm. sig at bemærke, at den dersteds omtalte Ret for Staten til Andeel i Jordfund er ved Plakat af 7de Aug. 1752 indskrænket saaledes, at hvo som finder gamle Mynter og andet, som formedelst dets Ælde eller særdeles Beskaffenhed af nogen Rarhed kan ansees, skal derfor nyde efter dets Værd fuldkommen Betaling. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> dxd9ol1izncjied0hvmj1xp1dqs36i1 104 99156 340309 237732 2026-10-17T15:43:55Z KåreBot 479 liten blokk 340309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|'''{{sperret|Mythiske Sagn i Norge}}.'''}}}} {{midtstilt|{{liten blokk|{{sperret|Af}}}}}} {{midtstilt|{{liten blokk|J. K. {{sperret|Christie}}.}}}} {{linje|15%|margin-tb=1em}} {{liten blokk|Ifjor Sommer tilstillede Forf. mig en paabegyndt Afhandling “{{sperret|Om norske Folkesagn og deres Forhold til Asemytherne og Historien}}“, som Tidsskriftets indskrænkede Rum ikke tillod mig at optage heel. Men da det overlodes mig deraf at gjøre et Udvalg, og jeg haaber ikke derved at skade Forf. s ligefuldt hidtil ufuldendte Arbeide, meddeles her det 2det Afsnit, som af Forf. er betitlet {{sperret|Mythiske Sagn}}. Det her udeladte 1ste Afsnit er af et almindeligere, hovedsagelig raisonnerende Indhold, “{{sperret|Om Sagn, Historie og Mythe i Forhold til hverandre}}“, og staaer, saavidt jeg skjønner, ikke i nogen saadan uadskillelig Forbindelse med det her meddeelte, at dette jo kan læses og benyttes uden Kjendskab til hiint.}} {{høyre|{{liten blokk|{{sperret|Udg}}.}}|2em}} {{linje|15%|margin-tb=1em}} {{midtstilt|1. {{sperret|Sagn om Aser og Guder}}.}} Kun yderst faa og dunkle Spor ere blevne tilbage af Guderne, saaledes som de i den førchristne Tid vandrede med Guddomsfjed blandt og over Norrønafolket; Munkeiveren og Præstesnuheden omskabte dem snart til Trolde, Menneskeslægtens arglistige og fortørnede hævntørstige Fiender, som engang havde havt Forfædrene i sin Vold og eftertragtede at gjenvinde – og hævne Tabet af – det forrige Herredømme; ja den udslettede inden faa Aarhundreder endog deres Navne godtsom ganske af Folkemindet. Saaledes var {{sperret|Odin}} allerede i Snorre’s Dage bleven til en Trold eller Djævel, der skulde have fristet {{sperret|Olaf Tryggvesøn}} paa Augvaldsnæs Aar 997; selv {{sperret|Thor}}, Asaismens eller vor Fædrenemythelæres oprindelige Billede for Virkeligheden og Sandheden i Livet, han den stærke Gud, der giver Tilværelsen Realitet og Livet sit factiske Værd, siden Symbolet for Daadtidens Kjæmpen, – Normandens gjæve Styrkegud, indgroet i Folkeaandens inderste Tro, – han, hvis Minde skulde synes at maatte overleve mange Aarhundreders Angreb, er allerede i Olaf Tryggvesøns Kongesaga bleven til en Trold, der roende i en Knag (et Slags kort og bred Baad hos de Gamle) egger det Fartøis Mandskab, for hvilket han viser sig, til Forfølgelse, men ingen anden Egenskab viser end en overvættes Aarefærdighed og Kraft; tilsidst vælter han, paa Veien til at indhentes af de under Christi Bistand ham for mægtige Forfølgere, Knagen over sig og forsvinder. Hvor nedværdiget er her ikke Guden! Der fatte-<noinclude> <references/></noinclude> bb0d6g8l5ybrn1ip5y4hfmzwr1sweuo 104 103119 340303 245364 2026-10-17T15:40:02Z KåreBot 479 liten blokk 340303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Clemenskirken m. m. i Throndhjem.|161}}</noinclude>i Olaf Haraldsons Tid bebyggede Deel af Byen og nedenfor den Sandbakke, hvori hans Liv nedgroves. Det Sted, hvor Fruekirken nu ligger, kan da have været Tomten for det de Huus, hvis Beliggenhed {{sperret|i Forhold til Saurhlid}} ikke beskrives i Sagaen, hvor kun nævnes, at det stod afsondret. Naar det i Olafssagaens Cap. 251 hedder: “{{antikva|Þá baro þeir ''upp'' lik konungs}}“, da behøver dette ikke at betegne en Bevægelse opad mod Syd, men kun opad fra Elven eller fra Saurhlid, hvis Navn allerede antyder en lav, sidlændt og for Smuds modtagelig Beliggenhed. Den vigtigste Indvending mod min Formodning om Olafskirkens Beliggenhed kan vel hentes fra Haardraades Saga Cap. 39. Naar det nemlig der hedder: “{{antikva|Hann lét þar oc reisa konungs-garðinn}}“, synes Ordet “{{sperret|der}}“ vel at referere sig til den nys omtalte Olafskirke; og efter min Mening har der aldrig staaet nogen Kongsgaard i Nærheden af den nuværende Fruekirkes Tomt. Men dette “{{sperret|der}}“ kan ogsaa referere sig blot til de ligeledes foregaaende Ord: “{{antikva|fyrir ofan bꝍinn}}.“ {{linje|20%|margin-tb=2em}} {{liten blokk|Efter at jeg saaledes har gjort Rede for de Grunde, paa hvilke jeg støtter min fra M. afvigende Mening om Throndhjems gamle Chorografie, har jeg kun Lidet at tilføie.}} {{liten blokk|Med Hensyn til Beliggenheden af den yngre Mariekirke er jeg aldeles, og om Beliggenheden af Korskirken, Allehelgens- og Benedictskirken i det Væsentlige enig med M. Marteinskirken derimod troer jeg har ligget ikke i Egnen af Stiftsgaarden, men i Omegnen af Komediehuset. Men nærmere at motivere denne Mening hører ikke til denne Opsats, hvis Hensigt fornemmelig er at bestride Prof. M.s Mening om Beliggenheden af den gamle Clemenskirke.}} {{liten blokk|At der i Throndhjem har været tre forskjellige Kongsgaarde, nemlig 1) den ældste, af Olaf Tryggvesøn anlagte og af Olaf Haraldsøn gjenopførte der siden blev Skulegaard; 2) den af Magnus Olafssøn paabegyndte og af Haardraade fuldførte; og 3) en endnu yngre, der indbefattede Nikolaikirken, anseer jeg utvivlsomt; men om Beliggenheden af denne indskrænker jeg mig her til at henvise til Capitain Dahls ovennævnte, snart i Urda udkommende Afhandling, som jeg i dette Stykke, som overhovedet i alt Væsentligt, indtil videre underskriver.}} {{liten blokk|Throndhjem d. 28de Marts 1848.}} {{linje|30%|margin-top=2em}}<noinclude>Norsk Tidsskrift. {{antikva|II.}} 11 <references/></noinclude> 71hbm7w4zzoq0y0qebx1b07zgs2tgxn 104 103164 340301 245411 2026-10-17T15:39:08Z KåreBot 479 liten blokk 340301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|108|Norsk Litteratur.}}</noinclude>bekjendte Værker findes, har Samleren været høist heldig i Valget af sit Stof, ligesom her findes en forholdsviis stor Mængde af den jevne historiske Stiil. Anm. anseer det ogsaa for et stort Gode, at Forfatteren langtfra har været sparsom paa den tydske Oversættelse af de danske Udtryk, og at denne findes nede paa Siden og ikke bag i Bogen, ligesom vistnok Bresemanns, ved hans Frugtbarhed paa Værker i og over det tydske Sprog, allerede noksom bekjendte Navn er tilstrækkelig Borgen for dens Godhed. Anm. troer at burde gjøre opmærksom paa Følgende, som Udgiveren yttrer i Fortalen, og som vistnok har den fuldeste Rigtighed: {{liten blokk|„Naar jeg i mine tydske Stiiløvelser for Begyndere især havde de grammatiske Former for Øie, saa forudsættes ved Brugen af de foreliggende, at Disciplen allerede har gjort sig bekjendt med de vigtigste Regler i Grammatiken, og det bliver da især de tydske Talemaader og Vendinger i de forskjellige Stiilarter, som han her bør lægge Lind paa. Jeg har anseet det for hensigtsmæssigt, at vælge alle Øvelsesstykker af danske Forfattere; thi det er jo især de danske Talemaader, som Disciplen skal lære at oversætte paa Tydsk. Oversætter man Stykker af tydske Forfattere paa Dansk og lader disse igjen oversætte paa Tydsk, saa vil Oversættelsen rigtignok blive meget lettere for Disciplen, men ogsaa af mindre Nytte, da man her vil savne mange ægte danske Talemaader, som man daglig bruger, og i hvilke hele Tankegangen bevæger sig; Disciplen vil da altid føle, at han ikke kan Tydsk, fordi han ikke veed, at udtrykke netop Det, han tænker paa Dansk, i det tydske Sprog. Ere derimod alle Øvelsesstykker tagne af danske Forfattere, saa vil Disciplen finde i dem mange Udtryk og Vendinger, der tilhøre ham selv, da de oprindeligen ere skrevne i et Sprog, der er hans eget, og naar han nu lærer, at gjengive dette Sprogs Former, til hvilke hans Øre fra Barndommen af er vant, og som fremstille sig for hans Tanker, i det fremmede Sprog, saa vil han siden ogsaa føle sig mindre geneert ved, at tale og skrive dette, da han paa denne Maade har lært at kjende de tilsvarende tydske Former og Vendinger.“}} {{linje|20%|margin-tb=2em}} Foranlediget ved flere til mig rettede Spørgsmaal, være det mig, siden jeg just beskjæftiger mig med et Arbeide af Hr. Aalholm, for den gode Sags Skyld tilladt at berøre og paa bedste Maade anbefale et andet Skrift af samme Forfatter, hvilket {{bindestrek1|rig|rigtignok}}<noinclude> <references/></noinclude> 700qhfges7p14leex29srjggnc960qj 104 103168 340302 245415 2026-10-17T15:39:31Z KåreBot 479 liten blokk 340302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Munch og Unger. Oldnorsk Læsebog.|111}}</noinclude><section begin="5" /> {{bindestrek2|vexle|omvexle}}. At Ordet brugt om Afguderne almindelig er Neutrum, er en naturlig Følge af at Afguderne selv vare deels mandlige dels kvindelige; men ikke en Gang den antagne Kjønsforskjel, alt eftersom Ordet bruges om Afguder eller den sande Gud, er stedse iagttaget, da man ikke allene finder {{antikva|guðar}} men endogsaa god som Neutrum brugt om den sande Gud, {{antikva|Grágás}} 1, 357 o. l. At {{antikva|garmr}} ikke allene hos Poeterne forekom i Betydningen Hund, sees af Laxdælasaga c. 51. {{antikva|Hróf}} betyder neppe et Ruf, men derimod det Skur, som tækker det paa Land optagne Fartøj. Den besynderlige Form {{antikva|kvæn}}, der forekommer i {{antikva|Hamarsheimt}} (S. 105, ogsaa i Udgaverne af den ældre Edda), er forbigaaet i Glossariet. I typografisk Henseende udmærker Bogen sig, især hvad Papir og Tryk angaar, mindre fordelagtigt blandt den norske Presses senere Frembringelser. {{linje|20%|margin-tb=2em}} <section end="5" /> <section begin="6" /> {{hengende innrykk/s}} 6. {{sperret|Lovene for Lysets Forplantelse}} i isophane og eenaxig krystalliserede Legemer. Disputats for den philosophiske Doctorgrad af O. J. {{sperret|Broch}}. Christiania 1847. 160 S. stor 8vo. J. Dahl. heft. 30 ß. {{hengende innrykk/e}} {{midtstilt|{{liten blokk|(Anmeldt af Forfatteren.<ref>Skrifter som Hr. {{antikva|Dr.}} Brochs Disputats ville i Regelen yderst vanskeligt kunne finde Anmeldere, medens det altid vil interessere at faae et Begreb om deres Indhold og videnskabelige Udbytte. Udg. vil da ved saadanne Leiligheder ligesom her med Tak modtage Forfatterens egen Fremstilling af hans Arbeides Resultater.</ref>)}}}} Lysets Undulationstheorie har i den nyere Tid ved Physikernes og Mathematikernes forenede Arbeider opnaaet en saa betydelig Udvikling, at den ikke alene stedse vil være Efterverdenen et Beviis paa vor Tids videnskabelige Stræben, men ogsaa maa optage Enhvers Opmærksomhed, der vil besidde en videnskabelig Indsigt i Physikken. Den mathematiske Analyse, tilsyneladende saa dunkel og abstract, har udviklet denne beundringsværdige Synthese, som omfatter den skjønneste Deel af de physiske Videnskaber, og som allerede nu kun staaer lidet tilbage for den almindelige {{bindestrek1|Gra|Gravitationstheorie}} <section end="6" /><noinclude> <references/></noinclude> oqo1mcld48wa749pkar4n2jrfo64ib7 104 107540 340209 255908 2026-10-17T14:57:44Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||145}}</noinclude> {{midtstilt|{{stor|'''Norsk Litteratur.'''}}}} {{hengende innrykk|8. {{sperret|Om de Grundlovsforslage}}, der ere fremsatte til Afgjørelse paa tolvte ordentlige Storthing af {{sperret|Ludvig Kr}}. {{sperret|Daa}}. Christiania 1847. {{antikva|XXXII}} og 96 S. 8. Chr. Schibsted. 48 ß.}} {{---}} {{liten blokk|(Idet Udg. for første Gang optager en Anmeldelse af et politisk Skrift, troer han at burde ledsage samme med den Erklæring, at ligesaalidt som han selv har nogen {{sperret|selvstændig}} Overbeviisning med Hensyn til Fædrelandets vigtigere politiske Spørgsmaale og den rette Maade, hvorpaa disse bør løses, ligesaalidt maa man i Tidsskriftet see nogen Tendents til at faa en saadan gjennemført, eller vente nogen bestemt politisk Farve deri vedligeholdt. Inden Politikens Omraade vil Udg. hovedsagelig indskrænke sig til at besørge de udkomne politiske Skrifter anmeldte af Mænd, som han tiltroer tilstrækkelig Sagkundskab og modent Omdømme, uden Hensyn til hvilket saakaldet Parti Anmelderen maatte tilhøre. Udg. frygter ikke for, at den {{sperret|politiske Farveløshed}}, hvortil han saaledes forud dømmer sit Tidsskrift, Kulde berøve det noget af sit Værd som {{sperret|litterær Tidende}}, og Mere agter og ønsker det ikke at blive. Vore Forholde ville forøvrigt medføre, at vedkommende Anmeldere af politiske Skrifter nødig ville nævne sig, og dette gjør det atter nødvendigt, at de noget udførligere motivere deres Dom. Dette er og Tilfældet med nærværende Ænmeldelse; men da vor politiske Litteratur udenfor Tidenderne er meget fattig, er der neppe nogen Grund til Frygt for, at den skal komme til at berøve Litteraturen eller Videnskaben iøvrigt formeget af den Plads, nærværende Tidsskrift har at afsee).}} {{---}} I een Retning lover denne Bog mere end den holder, forsaavidtsom der til Afgjørelse paa næste Storthing hvile flere Grundlovsforslage, end de her behandlede<ref>Saaledes er der et Forslag fra Sorenskriver Sørenssen hvilket gaaer ud paa, enten at Grundlovens § 107 (om Odels- og Aasædesretten) skal sættes aldeles ud af Kraft, eller at den skal gives følgende Redaction: „{{sperret|Aasædesretten}} maa ikke ophæves.“ Ligeledes et Forslag at Roll, tiltraadt af Brager, Nicolaysen, Heffermehl, Fauchald, Jensen, Bøttger og Nøstvig, ifølge hvilket Storthingets Sammentræden skulde fastsættes til første Søgnedag i October, og i Forbindelse dermed Bestemmelse fattes om, at Distriktsforsamlingerne skulle være endte ved Udgangen af August, samt § 65 Litr. {{antikva|a}} omformes saaledes, at der istedetfor Ordene: „1ste Juli det Aar, da et nyt ordentligt Storthing er samlet,“ kom til at hedde: „næstkommende 1ste Juli (eller 1ste {{sperret|April}}), efterat et nyt ordentligt Storthing er sammentraadt.“</ref>; men saa holder den<noinclude> <references/> {{liten|Norsk Tidsskrift.}} 10</noinclude> c12wmpbh84vfqrmoe3t5o7ky9rxvaow 104 107553 340210 255923 2026-10-17T14:57:54Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|158|Norsk Litteratur.}}</noinclude>gaaer ind under dets Nationalitet, saa kan det være af Interesse, her at anføre nogle Resultater af disse statistiske Opgaver. I de Nordamerikanske Fristater, som i den senere Tid kunne antages aarlig at modtage omtrent 100,000 Indvandrede, skal der kun findes 15,000 Jøder hvilket gjør meget mindre end 1 Jøde paa hver 1000 Christne. I England opgives Antallet af Jøder til mellem 12 og 14,000, altsaa langtfra ikke 1 Jøde for hver 2000 Christne. I de Preussiske Stater, som af alle mere industrielle Lande har den største Jødebefolkning, nemlig 195,000, leve 130,000 i de Provindser, hvor det polske Sprog tales. Hele Provindsen Sachsen tæller kun 4000 Jøder. Holland og Belgien afgive et i den her omhandlede Henseende mærkeligt Exempel. I begge Lande have Jøderne i {{brøk|1|2}} Aarhundrede nydt alle mulige Friheder for sin Religion og sine Næringsveie, og i 15 Aar vare disse Riger forenede til een Stat; ikke destomindre har Belgien med over 4 Millioner Indbyggere ikkun 1,873 Jøder, medens Holland ved Siden af 3 Millioner Christne har 53,000 Jøder, hvilket Forf., som det synes, med Rette udleder af den Omstændighed, at Holland fra gammel Tid af har været berømt for sin Tolerants, medens Belgien i Fortiden var bekjendt for det Modsatte. I Frankrig, hvor Jødernes Religion endog underholdes af Statskassen, og hvor de vælges til Nationalrepræsentanter, skal der ikkun gives faa Jøder, undtagen i de forrige tydske Provindser, hvor mange Jøder boede, da disse Landskaber forenedes med Frankrig. Naar der spørges om, hvilket af de her omhandlede hvilende Grundlovsforslage man helst kunde ønske antaget paa næste Storthing, da kan der formeentlig neppe for Alvor blive Tale om andre end de af Hr. Daa fremsatte, og af disse kan det være temmelig ligegyldigt hvilket man erklærer sig for, enten No. 1 eller No. 2. Fra Formens Side synes imidlertid No. 2 at fortjene Fortrinet, forsaavidtsom man derved faaer samtlige Bestemmelser baade gamle og nye, samlede i een Paragraph, og med Tiden slipper den ubehagelige Paamindelse om hiint odiøse Jødeforbud. Da nu hele Forskjellen, som sagt, ikkun er formel, kan man fra dette Standpunkt ikke være i Tvivl om, at No. 2 bør foretrækkes. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 64aj4n6d1bzvbyvhax8b21ffo4s178i 104 107590 340220 256004 2026-10-17T14:59:24Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|368|Norsk Litteratur.}}</noinclude>{{blank linje}} Efterat have endt denne Oversigt over Forhandlingerne ved Naturforskermødet i Christiania, skulde det vel ogsaa paaligge Anm. at udtale en almindelig Dom om Udbyttet af samme. Med Hensyn til de holdte Foredrags og Discussioners umiddelbare Resultater, maa Anm. henholde sig til de i Begyndelsen fremsatte almindelige Bemærkninger og forøvrigt lade enhver Sagkyndig selv dømme. Spørger man derimod om den Aand og Characteer, der var fremherskende ved dette Møde, da er der Anledning til at troe, at Medlemmerne i det Hele have følt sig nok saa tilfredsstillede som ved de foregaaende Moder; i det mindste have de Bedømmelser, der ere komne Anm. for Øie, udtalt sig rosende om Mødets Totalindtryk. Unægteligt hævedes ogsaa dette ved Nærværelsen af de fremmede Naturforskere fra Lande udenfor Skandinavien, iblandt hvilke, foruden de forhen nævnte, Dr. Chaufepié fra Hamburg og d’Halley fra Belgien befandt sig. Det skandinaviske Selskab opnaaer ved saadanne Fremmedes Deeltagelse i Forhandlingerne en Berettigelse mere som Led af Europas store Videnskabskreds, og Anm. skulde troe, at især Præsident Murchisons Bekjendtskab til og varme Interesse for vort Selskab allerede har baaret Frugter, der ere komne de flere skandinaviske Naturforskere tilgode, som senere have besøgt det store brittiske Samfunds Møder, i hvis Spidse Hr. Murchison staaer. Vi tør haabe, at vore Naturforskermøder stadigen ville virke til at stimulere den skandinaviske Videnskabsaand, til at luttre saavel den individuelle som nationale Erkjendelse af Videnskabens Betydning som almindeligt Dannelsesmiddel, samt til at forberede Resultater, der ogsaa i det practiske Liv skulle udøve en velgjørende Indflydelse. Naturvidenskaben gaaer rastløs frem i sin Udvikling over hele Jorden, vi maae følge med, da Conservatisme i Naturforskningen ikke er stort bedre end Tilbagegang, og vore Møder ville lette os denne Stræben. {{høyre|{{liten|'''F. C. Faye.'''}}|2em}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 5cjmd7ua9oi3sedl5womoeyul2c4ftb 104 107593 340221 255970 2026-10-17T14:59:34Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||O. Krogh. Præsten i Loppen.|371}}</noinclude><section begin="25" /> upaaklagelig for Formens og Udtrykkets Side, samt endelig — det fordrer den nordiske Alvor — reen fra Moralens. Udg. troer ikke, at Forf. har opfyldt disse Fordringer. Fremstillingen dette Klædebon, som naar det er heelt og reent skjuler saamangen en Synd, vil neppe tilfredsstille den dannede Læser; Dialogen er altfor ofte en Blanding af Trivialitet og Svulst, og Kostumet aldeles forfeilet, idet Personer fra 1630 optræde med Titler Navne, Klæder, Omgangstone, Begreber, Dandse, Boliger o. s. v. fra 1830. Hvad Hensigt Forf. har havt med at skrive denne Novelle, oplyser hans Fortale, men dens Trykning forklares ikke deraf, og Udg. kan ikke faae anden Moral ud af „Præsten i Loppen,“ end at Loppens haarde Klimat, isolerede Beliggenhed, Mangel paa huuslig Hygge og dannet Omgang, og lignende ydre Omstændigheder nødvendigviis maa føre den Ulykkelige, som bliver Præst der, {{sperret|enten han har Interesse for sit Kald eller ikke}} (jfr. S. 3—6), paa kjødelige Afveie, et Resultat, som røber en sørgelig overfladisk og grov materialistisk Verdensanskuelse hos den Forf., der — som det synes — for ramme Alvor fremsætter det. Var ikke Avisfeiden indtraadt, kunde man antaget, at Forf. havde skrevet Novellen i en ubetænksom Stund, og trykt den i en endnu ubetænksommere. Den vilde da ei være bleven omtalt i dette Tidsskrift. {{---}} <section end="25" /> <section begin="26" /> {{hengende innrykk|26. {{antikva|Digte af Bernhard Kokk. Christiania 1847. Feilberg & Landmark. 118 S. 8vo. 40 Sk.}}}} Et Arbeide maa, for at blive Gjenstand for en formelig Critik, til en vis Grad være i Besiddelse af et ialfald tilsyneladende indre Værd. Det vilde være en Uhøflighed mod et oplyst Publikum at opholde sig med vidtløftigen og critisk at paavise Mangler, som ere iøinefaldende selv for den i æsthetisk Henseende mindre Dannede, ligesom det i Regelen holdes for at være en unødig Gjerning at slaa Døde ihjel. Heller ikke obducerer man, uden hvor man formoder mærkeligere Sygdomsformer. Ved aldeles umyndige Produktioner tør det saaledes vel være det Retteste, især naar Anmelderen, som her, ingen Autoritet har at paaberaabe sig, i det <section end="26" /><noinclude> <references/></noinclude> ro3kbo0xincxon13vdoo3r7e073cv1c 104 107598 340222 256007 2026-10-17T14:59:44Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|376|Norsk Litteratur.}}</noinclude>det danske. I Samklang med denne Ide har Hr. Kokk, som man af de anførte Citater ogsaa vil have seet, saavel søgt at rense Sproget for formeentlige Danismer som især at berige vort Skriftsprog med mange nye Ord og Ordformer, der vel skulle være ægte norske. Her er ikke Stedet til at indlade sig paa nogen Undersøgelse om, hvorvidt det er rigtigt nu at søge dannet et eget norsk Sprog for vort noget over een Million Mennesker stærke Sproggebet, og isærdeleshed hvorvidt en saadan Dannelse lader sig udføre ved at indflikke enkelte Ord og Ordformer<ref>{{sperret|Anm}}. I ethvert Tilfælde kan det vist aldrig forsvares at ville gjøre den Udannedes Udtale til Skriftsprog, saaledes som Forf. gjør f Ex. S. 101, Linie 4 nedenfra: “Jenterne {{sperret|breje}} (Græsset), istedetfor {{sperret|brede}}. Da han skriver {{sperret|nødes}} og ikke {{sperret|nøjes}}, og S. 96 virkelig har {{sperret|bred}} og ikke {{sperret|brej}},“ maa uden Tvivl hans “breje“ være en Følge af Ukyndighed i Sproget. Men at man maa forstaae det Sprog, man vil reformere, er dog en uafviselig Fordring. En Blanding af rent Dansk, saasom {{sperret|gynge}}, {{sperret|dysse}}, {{sperret|Glød}} (i norsk Dialekt: huske, bysse, (lo), med unødige Provincialismer som: Lett, snøtt, Sangel og Knot (hvis Betydning S. 117 endog er meget dunkel) o. s. v. er dog en stor Misbrug, som forøvrigt under Versifikationen kan være magelig nok. Jeg faaer maaskee en anden Gang Anledning til bestemtere at udtale mig om den stærkt fremtrædende Tendents til at omdanne vort Skriftsprog, og løsrive det fra Fællesskab med Danmark, en Tendents, som efter min Forstand lover lidet Gavn, men synes at maatte medføre fordærvelige Følger for vor Litteratur og den aandelige Udvikling i det Hele. At den hos Hr. Kokk fremtræder utidigt og uberettiget, kan neppe være Tvivl underkastet. {{høyre|'''Udg.'''|2em}}</ref> fra nogle Almuedialekter ind i vort nuværende, egentlig danske Skriftsprog; men saameget er dog vist, at Hr. Kokk og andre Begyndere handlede mere i Overeensstemmelse med Klogskabens og Beskedenhedens Fordringer, hvis de foreløbigen holdt sig til vort nu nogenledes fixerede Skriftsprog og overlod det til vore dygtigere Sproggranskere og mere fremragende Digtere og Videnskabsmænd, hvoraf vi dog have flere, at føre Kampen for den norske Nationalitet ogsaa med Hensyn til Skriftsproget, saavidt selve Sprogets og den fælleds dansk-norske Litteraturs Væsen og Interesse maatte tillade det. Denne Digtsamling, der tæller 117 Sider, er fra Forlæggernes Side meget smukt udstyret. {{høyre|{{liten|'''D. Ræder.'''}}|2em}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 531umpgct93kpp8z4to8aqobow05d72 104 108036 340307 256809 2026-10-17T15:41:03Z KåreBot 479 liten blokk 340307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|224|Norsk Bibliographi. 1848. Marts — Mai.}}</noinclude>{{blank linje}} (Ogsaa under Titel: Oehlenschlägers samlede Værker. 2det Supplement ind.) '''Platous, L. S.''' kortfattede Jordbeskrivelse for Almueskoler. Udgiven tidligere efter Foranstaltning af den norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet ved C. N. S. Platou. 6te af Forfatteren gjennemseede og forbedrede Oplag. Chra. 1848. 8. 60. S. Cappelen. Indb. 12 ß. '''Qvellmann, W.''' Min Reise fra Lübeck til Rio bi Janeiro i Aaret 1840 og mit femaarige Ophold i denne Stad. Tilligemed nogle velmeente Raad til dem, der agte at udvandre til Brasilien. Chra. 1848. 16. 27 S. Tr. hos Malling. Forfatteren 24 ß. '''Ræder, J. C.''' Motiveret Klage over den kongl. norske Regjering i Almindelighed og Armeedepartementets Chef, Hr. Statsraad m. m Fleischer i Særdeleshed, deels for at have i Regjeringens Forslag til Chefspostens sidste Besættelse i Ingenieurbrigaden hverken befulgt Anciennetetens eller Duelighedens Princip, deels for at have anseet flere ældre Love, hvoriblandt Anciennetetslovene og det gamle Tjenestereglement, for at være hævede ved kongl. Resolutioner, istedetfor ved constitutionelt givne nye Love 3 med Fordring om fuld Erstatning for den herved skadelidte Forfatter, tilegnet og tilsendt med 3de Bilage Norges 12te ordentlige Storthing, til constitutionel Undersøgelse, Behandling og Paakjendelse. Chra. 1848. 8. 16 S. Kommission hos Dahl 8 ß. ('''Schwach, C. N.'''). Genrebilleder af forskjellige Mestere. Oversatte af Cornelius Svendsen. Trondhjem 1848. 12. 21 S. Kom. hos Cappelen. 12 ß. '''Tvethe, M. Braun.''' Norges Statistik. 1ste Hefte Chra. 1848. 8. {{antikva|VI}} og 202 S. Tønsberg. 60 ß. '''Valeur, C. H.''' og '''F. F. v. Krogh'''{{rettelse||.}} Lærebog i Sømandskab. Udarbeidet til Brug for de sømilitære Skoler. D. 1—3. Chra. 1847. (ɔ: 1848). 12 C. A. Wulfsberg. Kom. hos Wulfsberg & Co., indb. 1 Spd. 48 ß. {{hengende innrykk/e}} {{uten innrykk|{{liten blokk|(D. 1. indeholdende Takkellofts-Arbeider. Af C. H. Valeur. 156 S. D. 2., indeholdende Bradbænks-, Equiperings- og Desarmerings-Arbeider. Af F. H. Valeur og F. F. v. Krogh. 188 S. med 1 stentr. Tavle. D. 3. Manøvre. Forskjellige Arbeider og Forholdsregler ombord. Af C. H. Valeur og F. F. v. Krogh. 147 S. med 2 stentr. Tavler.)}}}} {{hengende innrykk/s}} ('''Vibe, F. L.'''). Morgenbladet og universitetet. Et Bidrag til en retmæssig Bedømmelse saavel af Universitetets som af Morgenbladets Virksomhed. udg. af det Norske Studentersamfund. Chra. 1848. 12. {{antikva|VI.}} og 54 S. Kom. hos Wulfsberg & Co. 12 ß. '''Wergeland, Henr.''' Fjeldstuen, Skuespil med Sang i tre Akter. H. Wergelands sidste Værk, skrevet faa Dage før hans Død. Chra. 1848. 12. 60 S. med 1 Blad Noder. Kom. hos Feilberg & Landmark 36 ß. '''Wergeland, Nikolai.''' Tanker og Bekjendelser. Chra. 1848. 8. 210 S. Johan Dahl. 72 ß. '''Wulfsberg, Chr. A.''' Kort Fremstilling af Turnipsdyrkningen. (2den Udgave.) Chra. 1847 (ɔ: 1848) 8. 8 S. Kom. hos Wulfsberg & Co. 4 ß. {{hengende innrykk/e}} {{linje|30%|margin-tb=2em}}<noinclude> <references/></noinclude> eji3u25jq0rq3v59vmd76cszinz6n38 104 108048 340229 327145 2026-10-17T15:00:44Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{stor|'''Om Kroningsaktens Betydning'''}} {{stor|{{sperret|i vor Kirke}}.}} {{midtstilt/e}} {{---}} {{liten blokk/s}} Udg. tillader sig at ledsage nærværende Afhandling med et Par Ord, for at Læseren, der i øvrigt antages at kjende til de af Trondhjems Biskop {{sperret|Riddervold}} fremsatte Tvivl mod Dronningers Kroning i Norge, paa eet Sted kan overskue de Aktstykker i Sagen, som Afhandlingens Forf. forudsætter bekjendte. I Septbr. f. A. udgav Hr. Biskoppen i Trykken et lidet Skrift, betitlet: „{{sperret|Bør Dronninger salves og krones i Norge}}? Tvende Skrivelser til det kgl. Kirkedepartement fra Trondhjems Biskop.“ (Trondhj. 16 S. 80). Han erklærer sig dertil foranlediget ved at have erfaret, at Indholden af disse Skrivelser i den almindelige Omtale fremstilledes i flere Henseender urigtig. Som Veiledning ved det Foredrag for Hs. Maj., som Biskoppens 1ste Skrivelse (af 6te Marts f. A.) foranledigede, indhentedes en Betænkning fra Prof. R. Keyser. Da denne omhandles saavel i Biskoppens 2den Skrivelse af 4de Mai som i nærværende Afhandling, og ikke hidtil er trykt, meddeles den med Forfs. Tilladelse her som et ikke ganske unødvendigt Led i Sagens Historie. Biskoppens lille Skrift vakte iøvrigt stor Opmærksomhed baade i og udenfor Riget, og Dagbladene have i det sidste Halvaar indeholdt forskjellige Opsatse om det af ham vakte Spørgsmaal, som imidlertid af næsten Alle, der hidtil have ytret sig, er besvaret bekræftende. Provst Krag i Frederikshald udgav i Novbr. et lidet Skrift under Titel: {{rettelse||„}}{{sperret|Be{{shy}}grundet For{{shy}}mening om at Dronninger bør krones i Norge}}.“ (Christiania 1846. Feilberg & Landmark. 16 S. 8.) Han kommer til det Resultat, at Dronninger bør krones, {{sperret|men ikke salves}}. Udgiveren tør da antage, at det her meddeelte nye Indlæg i Sagen vil læses med Interesse, især da det synes at være et almindeligt Ønske hos Nationen, at de Tvivl, som ere vakte mod de norske Dronningers Salving og Kroning, maatte baade i statsretlig og kirkelig Henseende ryddes af Veien. (Tallene i Afhandlingen henvise til Anmærkningerne ved dens Ende.) {{liten blokk/e}} {{---}} Uagtet Biskop {{sperret|Riddervold}}, i sit Skrift i Anledning af den forestaaende Kroning, erklærer, at han ikke betragter “Kroningen som en Akt, hvorved den Kronedes Rettigheder i Staten udvides, eller hvoraf hans Regjeringsmyndighed er afhængig,“ saa henfører han dog denne Akt saa udelukkende til det {{sperret|kongelige Embede}}, at den bliver aldeles betydningsløs for den {{sperret|kongelige Værdighed}} som saadan. Paa Grund af denne Adskillelse anseer han det for et “betydningsløst Spil“ med det Hellige, at Dronningen krones her i Landet, efterdi hun er udelukket fra det kongelige Embede, og kun, som Kongens Gemalinde, deelagtig i den kongelige<noinclude> <references/></noinclude> 6z4n3ba6bmn3hcqz6j7l9ih3cqawsol 104 108071 340204 256850 2026-10-17T14:56:54Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||i vor Kirke.|107}}</noinclude>ogsaa for Kirken, at Folket i denne materialistiske Tid frembar Ønsket herom til det kongelige Par, trods de med dette Ønskes Opfyldelse forbundne pekuniære Opoffrelser. {{---}} Hvad Kroningsaktens Ceremoniel angaaer, er det klart, at dette godt kan forandres, og dersom Forandring deri kunde bringe Kroningen i et nærmere og mere udtryksfuldt Forhold til den Betydning, som vor Kirke tillægger den, da burde den vel ogsaa iverksættes. Det var maaskee mere stemmende med vor Kirke, at de symboliserende Handlinger enten indskrænkedes eller aldeles udelodes, og Kroningsakten anordnedes i Overeensstemmelse med de Former, som Kirken bruger ved de øvrige Indvielser, den udfører. Præstevielsen forrettes uden det hellige Chrisma, uagtet dette hører vel saa meget hjemme her som ved Kroningen. Men skal nogen Forandring foretages, anseer jeg det for en {{antikva|conditio sine qva non}}, at Forandringen istandbringes med Hensyn til Kroningsaktens Idee selv, uden specielt Hensyn til om en Dronning krones tilligemed Kongen, eller Kongen krones alene. Endnu værre vilde det være, om Kongen og Dronningen paa samme Tid kronedes med et forskjelligt Ceremoniel. Jeg kan imidlertid ikke skjønne, at Spørgsmaalet herom er af nogen synderlig Vegt, da de gamle Symboler, som i denne Anledning bruges, have en utvivlsom christelig Betydning, som Kirken uden Vanskelighed kan drage for Lyset. Vel maa Kongekronen ansees for et Tegn paa den kongelige Magt og Myndighed{{refl|15|nosup|num=[15]}}, og kunde derfor synes mindre at passe i en kirkelig Akt; men naar Kronen paa samme Maade paasættes Dronningen, der hverken har eller kan faae kongelig Myndighed, bliver dens christelige Betydning (1 Korinth. 9, 15. 2 Tim. 4, 8. Aab. 2, 10) alene tilbage og i den Grad fremhævet, at Kroningsaktens christelige Charakteer ikke kan miskjendes. Paasat og velsignet af Kirken, er Kronen et Symbol paa det Forkrænkeliges Forklarelse i det Uforkrænkelige, paa Livskampens Fuldendelse i Opnaaelsen af det evige Maal, en Hylding af Hans Magt, som vandt og skjænker Livsens Krone. Den verdslige Krones Glands<noinclude> <references/></noinclude> ipjlaxp10tzycjgdsmp96hqqxbh2jc4 104 108072 340205 256911 2026-10-17T14:57:04Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|108|Kroningsaktens Betydning}}</noinclude>hensvinder da i det Lys, som fra Christi Tornekrone udbreder Klarhed over Menneskets Vandring. Beholdes Kronen, kan der endnu mindre blive Spørgsmaal om Afskaffelse af {{sperret|Salvelsen}}{{refl|16|nosup|num=[16]}} — Symbolet paa den kongelige Værdighed, — hvorved de aandelige Gavers Meddelelse, uden Hensyn til Regentmyndigheden, tydeligst betegnes; thi de Christne ere jo alle et kongeligt og præsteligt Folk. Chrismaet er aabenbar Kirken tilhørende og vil man ved Kroningsakten have betegnet de kongelige Personers Hellighed, — hvad især for Dronningens Vedkommende maaskee ikke turde være ganske uvigtigt, — da er netop Salvelsen det i denne Henseende betegnende Symbol. {{---}} Skjønt det Begreb af Kroningsaktens Betydning for vor Kirke, som jeg i disse Blade har udviklet, neppe væsentlig afviger fra Biskop {{sperret|Riddervolds}} Mening herom, er jeg dog ved de til dette Begrebs Udvikling og Begrundelse anstillede Undersøgelser kommen til det modsatte Resultat af hvad Biskoppen har fremsat som sin Overbeviisning. Jeg vil ikke negte, at hans Navns Vegt har gjort mig betænkelig med Hensyn paa Gyldigheden af min Mening om Dronningens Kroning; men paa den anden Side har ogsaa dette Hensyn bidraget til at styrke min Overbeviisning om her at have truffet det Rette, da jeg naturligviis derved har følt mig saa meget mere opfordret til med Varsomhed og først efter gjentagen Overveielse af Undersøgelsens Gang at antage Resultatet. Jeg har ikke villet tilbageholde dette, fordi Sagen ei er ganske uvigtig for Kirken, og Biskoppens Betænkeligheder mod vor Dronnings Kroning endnu ikke synes mig i kirkelig Henseende at være fyldestgiørende besvarede. Jeg meddeler ogsaa disse Blade, deres Mangler uagtet, med al den Tillid, som en, i Forhold til de faa Hjælpemidler jeg har havt at raade over, samvittighedsfuldt anstillet Undersøgelse kan give. Uagtet jeg er fuldkommen overtydet om, at Biskoppens Mening om Sagen ei hviler paa en rigtig og konsekvent Opfattelse af vor Kirkes Charakteer, saa er jeg dog langt fra at miskjende den Samvittighedsfuldhed der har bragt ham til i denne Sag at opponere mod Kongens og Nationens Ønske, en<noinclude> <references/></noinclude> ggb5lj6cl6wn8yk1xf499war2movzuo 104 108073 340206 257879 2026-10-17T14:57:14Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||i vor Kirke.|109}}</noinclude>Samvittighedsfuldhed som maaskee just, fordi han her paa Grund af Sagens Natur helst maatte ønsket at iagttage Taushed, har forøget hans Mistænkelighed mod de Argumenter, der fremstillede Spørgsmaalet fra en anden Side, ved at forstærke dem med Frygten for, at han skulde lade sig bestikke af sin Tilbøielighed til at give efter. Jeg kan derfor ikke andet end oprigtigen bevidne ham min Tak for den Nidkjærhed for Kirkens Værdighed og Ære, som han her, foruden ved sin aabne Optræden, har beseglet med beredvilligt Tilbud af personlige Opoffrelser. {{---}} {{midtstilt|{{sperret|Anmærkninger}}.}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}} {{refa|1|[1]}} Den Parabel, hvori {{sperret|Jotham}} fraraadende skildrer Kongedømmet, forudsætter Kundskab om Salvelsen, som en til Kongens Indvielse henhørende Ritus. Da Kongeloven (5 Msb. 17, 15), der desuden rimeligviis er fra en sildigere Tid, ikke omhandler denne Ritus, saa maa Jotham enten have Hensyn til Kroningsceremonierne hos de omkringboende hedenske Folkeslag, eller ogsaa, hvad der synes rimeligere, til den i Theokratiets Idee liggende Nødvendighed af, at den præstelige og profetiske disse Theokratiets Magters Indvielse ogsaa udførtes paa Kongerne, til Ophævelse eller Udjævnelse af det Misforhold, dvori denne Værdighed i og for sig stod til Jødestatens Bestemmelse ifølge Guds Udvælgelse. {{refa|2|[2]}} Den jødiske Tradition beretter, at Ypperstepræsten tegnedes, efterat Olien var udgydt over hans Hoved, med et Andreaskors (☓) i Panden, medens der omkring Kongens Hoved droges en Cirkel, i Form af et O, der betegnede Kronen. {{antikva|Selden. de Success. Hebr.}} 242 {{antikva|sq.}} Den jødiske Tradition lader snart alle Konger, snart kun Kongerne af Davids Stamme salves med den hellige Olie, medens de øvrige salvedes med almindelig Olie. Kongeværdighedens Anseelse i Jødestaten viser imidlertid, at om det end virkelig var saa, at endog alle Konger kun salvedes med almindelig Olie, alligevel de Slutninger, som Jesuiten Becanus derfra drager tit Fordeel for det romerske Hierarchi, ere uden al Betydning. ({{antikva|cfr. Qvenstedii Antiqv. Bibl. & Eccl. P.}} 2. {{antikva|pag.}} 8.) {{refa|3|[3]}} At Krone, Scepter og Purpurkaaben hørte med til Kongens Investitur, kan allerede sluttes af Mth. 27, Ø, hvor Christus, saaledes udpyntet, fremstilles til Verdens Spot. De nævnes oftere i G. Ts. kanoniske og apokryfiske Bøger, samt hos Philo og Josephus, jfr. Winer, Bibl. Realwörterbuch, Art. “König.“<noinclude> <references/></noinclude> pth66qyp93lr88acpbxben1ulnxeg33 104 108079 340207 257880 2026-10-17T14:57:24Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|114|Kroningsaktens Betydning}} {{liten blokk/s}}</noinclude>første Konge, som salvedes, ligesom det nok ogsaa var ved hans Aftrædelse fra Thronen, at Kirken lod falde de første Ytringer om sin Magt til at løse og binde Undersaatternes Troskabsed. I den orientalske Kirke, hvor Keiserens Kroning er langt ældre end i Occidenten, bruges Salvelsen idetmindste ikke almindeligviis og rituelt selv ved Præstevielsen, og i den {{sperret|latinske}} Kirke blev den først fra det Yde Aarhundrede en nødvendig og rituel Bestanddeel af Ceremoniellet ved Biskoppers og Præsters Indvielse. (Se Augusti Handbuch d. christl. Archæol. {{antikva|III}}, 232 ff. Bøhmer: christl. Alterthumsw. {{antikva|I}}, 472. Anm{{rettelse| |.}}) {{hengende innrykk/e}} {{liten blokk/e}} {{---}} {{anker|Keyser}} {{midtstilt|{{sperret|Prof}}. R. {{sperret|Keysers Betænkning}}. {{sperret|Marts 1846}}.}} Kroningen var i sin oprindelige christelige Betydning en reen kirkelig Handling. Ved den indviede Krones Paasættelse ved en Kirkens Forstander (Biskop) efter forudgaaende Salvelse udtryktes paa en symbolisk Maade den Idee, at den Kronede havde sin Værdighed af Guds Naade, og derfor var pligtig at røgte sit høie Kald til Guds og hans Kirkes Ære samt til sine Undersaatters sande Tarv. Dette Løfte aflagdes ogsaa i den med Kroningen forbundne Kroningsed. Kroningen betragtedes derhos som en gjennem Kirken udtalt guddommelig Stadfæstelse af den kongelige Værdighed, der ved Fødsel eller Valg var bleven en vis Person til Deel. {{sperret|Hans Rettigheder i Staten}}, der allerede forud ved Lov eller særskilt Overenskomst vare fastsatte, {{sperret|udvidedes ikke ved Kroningen}}; men hans ophøiede Stilling omgaves med et helligt Hegn, stærkere end det, den verdslige Lov alene tænktes at frembyde. Dette var den gjennem Middelalderen herskende Anskuelse af Kroningen, og denne Anskuelse har i alt Væsentligt vedligeholdt sig ogsaa i nyere Tider. Derfor vare og ere den lovlig antagne Konges Regjeringshandlinger lige gyldige før som efter hans Kroning. Hans egentlige Regjeringsmydighed var og er uafhængig af denne Ceremoni. En Undtagelse fra denne Regel gaves kun, saavidt vides, i Middelalderen for den Romerske Keisers Vedkommende, af hvis Kroning i Rom enkelte Rettigheder over Italien vare afhængige. At man i Norge betragtede Kongens Kroning — en Ceremoni, som der først sildig indførtes — fra ovennævnte Synspunkt, er fuldkommen klart baade af Historien og Lovene. Dette bevises allerede af den Omstændighed, at den Norske Konges Regjerings-<noinclude> <references/></noinclude> tio3kfe3c9t1sbfiyasomt90gcpulyh 104 108081 340208 256860 2026-10-17T14:57:34Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|116|Kroningsaktens Betydning i vor Kirke.}}</noinclude>{{blank linje}} At flere norske Dronning-Kroninger ikke bestemt kunne paavises, grunder sig maaskee mere i de gamle Efterretningers Ufuldstændighed, end deri, at flere virkelig ikke have fundet Sted. Men i ethvert Fald har man i de ovenanførte tilstrækkeligt Beviis for, at Skikken at krone Dronninger hverken har været fremmed for Norge i dettes ældre Selvstændighedsperiode, eller der betragtet som betinget af Dronningens Ret eller Adgang til Deeltagelse i Regjeringsmyndigheden. I Naborigerne Sverige og Danmark — for ogsaa derfra at hente Exempel — har Dronningernes Kroning været i Brug baade i ældre og nyere Tider og under Statsforfatningens mest forskjellige Skikkelser. Den brugtes i Danmark ligesaavel paa den Tid, da Kongedømmet var paa det Strengeste indskrænket ved Rigsraadet, som senere under Enevoldsmagten. I Sverige have tre Dronning-Kroninger fundet Sted efter Indførelsen af den nu bestaaende Statsforfatning hvilken ligesaavel som den Norske udelukker Dronningen fra al Regjeringsmyndighed. Dronningernes Kroning maa overhovedet ansees som en almindelig christelig-europæisk Skik, betinget ikke af nogensomhelst Adgang ifølge Statsforfatningen for Dronningen til at kunne vorde Regentinde, men ene og alene af hendes ophøiede Stilling som Kongens Ægtefælle. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 1voimo3wgo2a5n8jddhuf5hempzzzb6 104 108129 340219 256910 2026-10-17T14:59:14Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Boliger og daglige Sysler.|349}}</noinclude>lig havde man ogsaa undertiden Billedet af et forhadt Menneske ved Haanden, for paa det at øve den Forhaanelse, som man ei formaaede at tilføie selve Personen, det skulde forestille<ref>{{antikva|Lub. IV. c.}} 4.</ref>. De gamle norske Love forbyde strængeligen al Slags Nid, ja sætte endog Fredløsheds Straf derfor<ref>{{antikva|Æld. Gulath. L. c.}} 138.</ref>. Ligesom Christendommen paa den ene Side lidt efter lidt bragte de hedenske Fostbrødrelag ud af Brug, og naturligviis endnu snarere udryddede den mindre almindelige Skik, frivillig ved Selvmord at følge sine Venner i Døden; saaledes bidrog den paa den anden Side udentvivl meget til at formilde de voldsomme Udbrud af privat Fiendskab, der i Hedendommens Tid heel ofte forstyrrede den offentlige Fred. Den formaaede imidlertid ingenlunde ganske at kvæle Hevnlysten, der engang var dybt indgroet i Folkets Charakteer og havde sluttet sig saa fast til dets Retfærdigheds-Følelse, at Hevn og Ret i Folke-Meningen saa at sige smeltede sammen. De Borgerkrige, som i det 12te og 13de Aarhundrede rasede vildt i Norge og endnu vildere paa Island, gav Hevngjerrigheden nyt Liv og ny Næring; og det lader sig ikke negte, at de udsøgte Grusomheder, som i disse Feider, især paa sidstnævnte Ø, hyppig øvedes af Fiende mod Fiende, og den Mangel paa stadig Trofasthed i Venskab, som ei sjælden kommer tilsyne, meget ofte fremkalder en Afsky for disse Fiendskaber mellem Christne, som hine Asedyrkernes Hevnsgjerninger langt fra ikke i samme Grad vække. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 0de3wstu6c2hsivc9ap7t4nkocimfu2 104 108134 340224 256918 2026-10-17T15:00:04Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Smith-Hjorts og Nielsens Norske Læsebøger.|401}}</noinclude>{{blank linje}} Imidlertid maa denne Læsebog uden Tvivl ansees for meget brugbar, saa brugbar, som den alene kunde blive derved, at Udgiveren kjendte mange Forgjængere, tilegnede sig deres Fortrin og blev klog af deres Skade. Ogsaa for Voxne vil den vist findes meget nyttig. Endog studerede Folk ville kunne lære Adskilligt af den eller samle og opfriske, hvad de før vidste; dog er den ikke lærd, men den er {{sperret|mangesidig}}. Ovenanførte Theologers Navne maa borge for, at Bogen er christelig skjønt den ikke bærer Christendom og fromme Følelser til Skue i Tide og Utide. {{---}} Hr. Nielsens Bog bestaaer af Stykker, der ere samlede hist og her i Litteraturen. Den er deelt i fem Afsnit, af hvilke dog kun det tredie begynder med en Overskrift nemlig “Naturbetragtninger.“ Det første kunde maaskee kaldes Digtede Fortællinger, det andet Historiske Fortællinger, det fjerde Beskrivelser, det femte har til Overskrift, ikke ved Begyndelsen, men over hver Side, Poetiske Fortællinger. I denne Bog udgjør det ethiske Stof den største Part, omtrent 140 Sider, medens 90 Sider ere indrømmede Naturgjenstande og andre dermed beslægtede. Om de digtede Fortællinger kan man gjøre sig en Forestilling efter Overskrifter, saasom: Uforsigtighed, Ordentlighed, Dovenskab, Barnlig Kjærlighed, Artighed Utaknemmelighed Sparsomhed Nøisomhed, Ødselhed, Agtsomhed og Uagtsomhed, Ærlighed. Slige Fortællinger kunne være gavnlige nok. Kun maae de være nogenlunde underholdende; de maae virkelig være Fortællinger, og ikke Skildringer uden Liv og Handling; de maae ikke overfyldes med allehaande velmeente, men kjedsommelige Leveregler. Men disse Feil have mange Stykker i første Afsnit. Fremstillingen er her og der unorsk (Herregaarden, Grevinden, Tyren paa Gaden d. e. i Landsbyen, Hytte istedenfor liden Stue, Skorstenen istedenfor Piben eller Skorsteenspiben osv.) og undertiden mindre naturlig. En stor Deel af første Afsnit bestaaer dog ikke af Fortællinger eller Skildringer, men af Betra{{rettelse|g|gt}}ninger, Noget, som kan være<noinclude> <references/> {{liten|Norsk Tidsskrift.}} 26</noinclude> 7ksp84u1xhpglxfqpufcqt2p411qbrs 104 108136 340226 257867 2026-10-17T15:00:14Z KåreBot 479 {{linje}} > {{---}} 340226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Smith-Hjorts og Nielsens Norske Læsebøger.|403}}</noinclude>{{blank linje}} Femte Afsnit indeholder en Deel nationale Sange, samt nogle andre Poesier, tildeels med stærkt iøinefaldende moralsk Tendens, saasom: Strikkevise, Den ulykkelige Smed (der ikke fik den rige Enke, fordi han ikke kunde skrive), Den retskafne Tjenestekarl, Den brave Lovise. Morsomme Stykker findes og, saasom: Hundemordet (Wessel), Konen med Æggene (Andersen), Bonden og hans Søn (Wilster). Man savner altsaa i denne Bog en vel gjennemtænkt Plan, baade hvad Valg af Stof, og hvad sammes Ordning angaaer. Det er jo ikke nok, at hvert Stykke indeholder noget Sundt og for Læsere af en vis Alder og Modenhed Brugbart. Stykkerne maae tilsammen danne et Hele, og de enkelte Partier maa igjen være samlede og sammenstillede med Hensyn til et eller andet underordnet Formaal. Men skal dette skee, bliver rigtignok Istandbringelsen af en Læsebog ingen let Sag, selv om man nøie kjender Forgjængeres Arbeider her og i Udlandet, og veed af Andres Held og Uheld, hvad der bør undgaaes eller søges opnaaet. Kommer Hr. Nielsen til at besørge en ny Udgave af sin Bog, vil han gjøre vel i at sondre de forskjellige Interesser noget bedre. En Bog paa omtrent 200 Sider vil ikke kunne passe baade for de Ti- og de Femtenaarige, og den Bog, der passer rigtig godt for Almuskolen, vil ikke være ret skikket for Borgerskolen. Det maatte da være, at den var temmelig vidtløftig og at man gav den flere Afdelinger, der kunde bruges hver for sig, som Tilfældet er med Hr. Hjorts Bog. Begge Bøger ere trykte deels med latinske, deels med gothiske eller norske Bogstaver, og af begge Slags findes igjen baade større og mindre, en Forholdsregel, der fortjener Bifald; Papiret er hvidt og stærkt, og Sværten god, hvilke Egenskaber ere af mere end almindelig Vigtighed ved en Skolebog. {{høyre|{{liten|'''K. Knudsen.'''}}|2em}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> ak5nmlv58gm9mmvucwsc2r83o1tp3dl 104 109217 340310 259102 2026-10-17T15:44:57Z KåreBot 479 liten blokk 340310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|70|Norsk Bibliographi. 15de Decbr. — 15de Febr.}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude><section begin="Norske Tidsskrifter" /> ligesom foregaaende No. nærmere er omtalt i dette Tidsskrifts 1ste Aarg. S. 420 og 422, indeholder: Det norske Universitets Aarsberetning for 1847, meddelt af Universitets-Secretairen (S. 1—102); Studieplan for Medicinerne (S. 103—105); Rector Arentz’s testament. Dispositioner (S. 106—110); Skoleanliggender {{antikva|II.}} af K. {{sperret|Knudsen}}. (S. 111—182; fortsættes.) {{høyre|(Fortsættes.)|2em}} {{linje|20%|margin-tb=2em}} <section end="Norske Tidsskrifter" /> <section begin="Norsk Bibliographi" /> {{midtstilt|{{stor|'''Norsk Bibliographi.'''}}}} {{midtstilt|15de Decbr. 1848. — 15de Febr. 1849.}} {{hengende innrykk/s}} {{sperret|Almeenlæsning}}. Maanedsskrift for det norske Folk, udgivet af P. A. Munch. No. 1. 2. Chra. 1849. 8. 4 Ark. Den Tøttrupske Boghandel. 20 ß. {{liten blokk|(Hver Maaned udkommer et Hefte paa 4 Ark {{antikva|à}} 20 ß. Ser Hefter udgjøre 1 Bind.)}} {{sperret|Almuvennen}}. Et Ugeblad til Oplysningens Fremme blandt Menigmand. 1ste Aargang. No. 1—4. Chra. 1849. 4. {{liten blokk|(Udkommer hver Løverdag med {{brøk2|1|2}} Ark {{antikva|à}} 1 ß. Kom. h. Malling.)}} {{sperret|Andresen}}, P. Halvhundrede Gaader til Forstandsøvelse for Børn. Chra. 1848. 12. 23 S. Abelsted. 6 ß. {{sperret|Boghandlertidende}}, Norsk. Udg. af Chr. A. Wulfsberg. 1849. No: 1—5. Chra. 8. Udgiveren. Aargangen 24 ß. {{liten blokk|(Af denne Tidende vil der aarlig udkomme 48 No. eller Halvark.)}} {{sperret|Bøgh, Erik}}. Nytaarsaften 1848—49. Tryllefarce med Sang i een Act. Chra. 1849. 8. 72 S. — 2det Opl. 72 S. m. 1 Musikbilag. West & Steensballe. 30 ß. {{sperret|Crispinus}}. Viser og Vers. Chra. 1849. 8. 48 S. Kom. h. Feilberg & Landmark. 20 ß. {{sperret|Eckhoff}}, E. F. De vigtigste Aarstal i den gamle Historie, bearbeidede efter den Reventlowske Hukommelseskunst (Mnemotechnik) til Skolebrug. Holmestrand 1848. 8. 1ste Ark. Kom. h. Feilberg & Landmark. 12 ß. *{{sperret|Fleischer}}, A. J. Om Gjenfødelsen og en gjenfødt Christens hellige og salige Timer. Nogle opbyggelige Betragtninger efter engelske og tydske Andagtsbøger. Lillehammer. 1849. 8. H. J. Selmer. 6 ß. indb. 12 ß. {{antikva|{{sperret|Frich}}, I. Norske Nationaldragter, samlede og udgivne, tilligemed en Afhandling om Nordmændenes ældre Dragter af R. Keyser. (Chra. 1848.) 4. 10 lithogr. Blade og 21 S. Text. Udgiveren. For Subskribenterne 2 Spd. 60 Skill. Ikke i Boghandelen.}} *{{sperret|Hallager, Morten}}. Ny tydsk Læsebog for Begyndere. Omarbeidet af P. T. Hanson. Chra. 1848. 8. 320 S. Hviids Enke. Indb. 90 ß.<noinclude> {{hengende innrykk/e}} <references/></noinclude> s2ykmdpjdj7h7w1tpc9xug2fp93onr4 104 109218 340311 259103 2026-10-17T15:45:10Z KåreBot 479 liten blokk 340311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Norsk Bibliographi. 15de Decbr. — 15de Febr.|71}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude>{{blank linje}} {{antikva|''Hansteen, Christopher'', und ''Fearnley, Carl''. Beschreibung und Lage der Universitäts-Sternwarte in Christiania, auf Veranlassung des academischen Collegiums herausgegeben von Chr. Hansteen. (Universitäts-Program für das erste Halbjahr 1849.) Chra. 1849. 4. 88 S. m. 3 lithogr. Pl.}} {{sperret|Historie}}, en meget smuk, om den ædle og tappre Tistran, en burgundisk Hertugsøn, og den skjønne og dydige Indiane, Keiserens, den store Moguls Datter af Indien. Chra. (1849). 16. 96 S. Th. Larsen. Kom. h. Damm. 12 ß. *{{sperret|Kone}}, den kloge. En Samling af Iagttagelser og Erfaringer, indeholdende Huuscure, Recepter, m. m., tilligemed et Anhang, indeholdende en liden men paalidelig Farvebog. Thjem. 1849. 8. Borg. Subskriptionspris 24 ß. Bogladepris 28 ß. {{sperret|Kraft}}, J. Historisk-topographisk Haandbog over Kongeriget Norge. 7de (og sidste) Hefte. Chra. 1848. 8. 8{{brøk|3|4}} Ark. Dybwad. 30 ß. (Kompl. 1845—48. 716 S. Bogladepr. 2 Spd. Indb. 2 Spd. 28 ß) {{sperret|Krydseren}}. 1849. No. 1—3. Chra. 4. Axelsen. Udkommer 2 Gange maanedlig. Pris 18 ß. Kvartalet. {{sperret|Lasson}}, P. C. Haandbog i Criminalretten. Den specielle Deel. {{antikva|I.}} Om Forbrydelser mod det Offentlige. Chra. 1849. 8. {{antikva|V}} og 367 S. Tønsberg. 1 Spd. 24 ß. {{sperret|Leveregler}}, nogle korte. Fra det Tydske. Vang paa Hedemarken. 1848. 12. 12 S. Krogsrud. Kom. h. Damm. 3 ß. {{sperret|Maanedsskrift}}, Norsk, for Afholdsreformen, udg. af Den norske Forening mod Brændeviinsdrik i Christiania. (Redigeret af K. N. Andresen.) 1ste Aargang. Januar. Chra. 4to. 1 Ark. Malling. {{liten blokk|(Udkommer med 1 Ark hver Maaned. Aargangen betales med 30 ß., som ønskes erlagte forskudsvis. Subskribenterne erholde Bladet portofrit tilsendt.)}} {{antikva|''Magazin'', Norsk, for Lægevidenskaben. B. 3. H. 1. 2. Feilberg & Landmark (Se Aarg. 1848. S. 140.)}} {{antikva|''Norge'', fremstillet i Tegninger. Texten af P. C. Asbjörnsen. Udg. og forlagt af Chr. Tönsberg. 16de—17de Hefte, (Slutning), indeholdende: Carl Johans Vei — Fiskeboltinden — Kaafjorden — Det Indre af en Finnehytte — En Finnefamilie i Leir — Vardöhuus Fæstning — Nordkap — (samt Hovedtitel og Register.) Chra. 1848 4obl. Subskriptionspris 96 Skill. Hele Værket komplet (82 lithogr. Pl. og 196 Sider Text.) 10 Spd.}} {{sperret|Nytaarsgave}} for Kunstelskere, indeholdende: Anviisning til i tre Timer at blive Kunstkjender og Kunstdommer. Især til Brug for dem, som ville blive Medlemmer af Kunstforeninger og Kunstnerselskaber. Efter det Tydske. Chra. 1849. 16. 62 S. Tønsberg. 24 f. {{antikva|''Olafs Saga hins helga''. En Kort Saga om Kong Olaf den hellige fra anden Halydeel af det tolfte Aarhundrede. Efter et gammelt Pergaments-Haandskrift i Universitets-Bibliotheket i Upsala, tilligemed et Anhang, indeholdende Brudstykker af et endnu ældre Haandskrift af samme Konges Saga i det norske Rigsarkiv, samt Anmærkninger,}}<noinclude> {{hengende innrykk/e}} <references/></noinclude> hhjbac9elhp9yp1wxv5f23dlksvjjps 104 109219 340312 259104 2026-10-17T15:45:20Z KåreBot 479 liten blokk 340312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|72|Norsk Bibliographi. 15de Decbr. — 15de Febr.}} {{hengende innrykk/s}}</noinclude>{{antikva|Ord- og Navne-Register. Udg. af R. Keyser og C. R. Unger. Chra. 1849. 8. XI og 150 S. Feilberg & Landmark. 84 Skill.}} {{sperret|Olsen}}, R. Kontrolløren eller Eventyr paa Landet, Vaudeville i een Akt. (Opført første Gang paa Christiania Theater den 26de Decbr. 1848.) Chra. 1849. 8. 86 S. A. Th. Nissen. 36 ß. {{sperret|Rosenkilde, Adolph}}. En Jøde i Mandal. Vaudeville i een Act. Chra. 1849. 8. 110 S. Kom. h. West & Steensballe. 40 ß. {{sperret|Samling}} af Love, Tractater, Kundgjørelser m. m. 4de Binds 4de Hefte. (Love etc. for 1847.) Chra. 1849. 8. 5{{brøk|3|4}}, Ark. Dybwad. 40 ß. {{sperret|Schjøth}}, A. Geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge. Chra. 1849. 8. {{antikva|VIII}} og 224 S. Abelsted og Nissen. Indb. 72 ß. {{antikva|''Speculum regale''. (Se Aarg. 1848. S. 415.) Feilberg & Landmark. 84 Skill.}} {{sperret|Tabeller}}, Statistiske, for Kongeriget Norge, udgivne efter Foranstaltning af Departementet for det Indre. Niende Række, indeholdende Tabeller vedkommende Norges Handel og Skibsfart i Aaret 1847. Chra. 1849. 4 obl. 235 S. Kom. h. Grøndahl. 60 ß. {{sperret|Theremin}}, {{sperret|Frz}}. Julefesten skjønnest høitideligholdt, ikke i Rigdom, men i Armod. Betragtning. Overs. af Forfatterinden til „En Moders veiledende Ord“. Chra. 1848. 8. 16 S. Roshauw. Kom. h. A. Th. Nissen. 6 ß. {{sperret|Tidsskrift}}, Militairt. Udgivet af det militaire Samfund i Christiania. 13de Binds 1ste Hæfte eller 2den Række: 4de Binds 1ste Hæfte. Chra. 1848. 8. 6{{brøk|1|2}} Ark m. 1 Tabel og 2 lithogr. Planer. Det militaire Samfund. 60 ß. {{sperret|Tommeliden}}, et Trylle-Eventyr for Ungdommen. Med otte Kobbere. Chra. 1849. 12. 81 S. A. Th. Nissen. 20 ß. Koloreret 30 ß. {{sperret|Torne-Vei}}, Ærens, for en Skytte, navnlig Bryde, som vel kom til stor Ære og Værdighed, men ikke uden efter lang og megen stor Viderværdighed og Livets Farlighed, hvorom videre Underretning gives i efterfølgende vemodige og fornøielige Historie. Chra. 1848. 16. 32 S. Damm. 6 ß. {{sperret|Universitets}}- og {{sperret|Skole-Annaler}}, Norske. 2den Række. B. 5. H. 1. Chra. 1848. 8. 11{{brøk|3|8}} Ark. Abelsted. 60 ß. {{sperret|Wexels}}, W. A. Prædiken paa 23de Søndag efter Trinitatis 1848. Chra. 1848. 8. 18 S. Forfatteren. Kom. h. Grøndahl. 8 ß. {{sperret|Wolff}}, S. O. Katechetisk Haandbog for Religionslærere. En sammentrængt Oversættelse af Dr. Wilh. Harnisch’s Entwürfe u. Stoffe zu Unterredungen über Luthers kleinen Katechismus. 1ste Hefte. Over de ti Bud. Chra. 1848. 8. {{antikva|IV}} og 171 S. Dybwad. 40 ß. {{hengende innrykk/e}} {{linje|15%|margin-tb=2em}} {{liten blokk|De med en * betegnede Skrifter kjender Meddeleren kun fra de offentlige Blade.}} {{linje|20%|margin-tb=2em}}<noinclude> <references/></noinclude> 7x94dzyu2q99ktaoqu9ih81849lb1kf 102 111661 340346 339826 2026-10-17T21:02:11Z Øystein Tvede 3938 340346 wikitext text/x-wiki {{forfatter}} == Tekster == * ''[[Den Gaadefulde]]. En Kjærlighedshistorie fra Nordland'' (1877) * ''[[Et gjensyn]]'', dikt (1878) * [[Bjørger]] (1878) {{Indeks|Bjørger (1878).djvu}} * [[Lars Oftedal]], Udkast (1889) * ''[[Fra det moderne Amerikas Aandsliv]]'', artikler (1889) * ''[[Sult]]'' (1890) * ''[[Mysterier]]'' (1892) * [[Redaktør Lynge]] (1893) {{Indeks|Redaktør Lynge (1893).djvu}} * ''[[Ny Jord]]'' (1893) * ''[[Pan]]. Af Løjtnant Thomas Glahns Papirer'' (1894) * [[Ved Rigets Port]], skuespill (1895) {{Indeks|Ved Rigets Port (1895).djvu}} * [[Livets Spil]], skuespill (1896) {{Indeks|Livets Spil (1896).djvu}} * ''[[Siesta (Hamsun)|Siesta]], skitser'' (1897) * [[Aftenrøde]], skuespill (1898) {{Indeks|Aftenrøde (1898).djvu}} * ''[[Victoria]]. En Kærligheds Historie'' (1898) * [[Munken Vendt]], skuespill (1902) {{Indeks|Munken Vendt (1902).djvu}} * [[Kratskog]], noveller (1903) {{Indeks|Kratskog (1903).djvu}} * [[Dronning Tamara]], skuespill (1903) {{Indeks|Dronning Tamara (1903).djvu}} * [[I Æventyrland]], reisebrev (1903) {{Indeks|I Æventyrland (1903).djvu}} * ''[[Det vilde kor|Det vilde Kor]]'', dikt (1904) * [[Sværmere]] (1904) {{Indeks|Sværmere (1904).djvu}} * [[Stridende Liv]], noveller (1905) {{Indeks|Stridende Liv (1905).djvu}} * [[Under Høststjærnen]] (1906) {{Indeks|Under Høststjærnen (1906).djvu}} * [[Benoni]] (1908) {{Indeks|Benoni (1908).djvu}} * [[Rosa]] (1908) {{Indeks|Rosa (1908).djvu}} * [[En Vandrer spiller med Sordin]] (1909) {{Indeks|En Vandrer spiller med Sordin (1909).djvu}} * [[Livet ivold]], skuespill (1910) * [[Den siste Glæde]] (1912) {{Indeks|Den sidste Glæde (1912).djvu}} * [[Børn av Tiden]] (1913) {{Indeks|Børn av Tiden (1913).djvu}} * [[Segelfoss by]] (1915) * ''[[Markens Grøde]]'' (1917) * ''[[Sproget i Fare]]'', pamflett (1918) * [[Konerne ved Vandposten]] (1920) * [[Siste Kapitel]] (1923) * [[Landstrykere]] (1927) * [[August]] (1930) * [[Men Livet lever]] (1933) * [[Ringen sluttet]] (1936) * [[Paa gjengrodde Stier]] (1949) * [[Om „På Guds Veje“]], bokessay i [[Samtiden]] (1890) * [[Fra det ubevidste Sjæleliv]], artikkel i ''[[Samtiden]]'' (1890). == Om Hamsun == * Olaf Bull: [[Knut Hamsun]] * Carl Nærup: [[Skildringer og Stemninger fra den yngre Litteratur/Knut Hamsun|Knut Hamsun]] {{PD-old}} rytai8xqm8cyc56i2ibqs9qbyj1sudl 104 145784 340161 339803 2026-10-17T13:07:25Z Øystein Tvede 3938 340161 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hilsenen er kanske ikke andet end en Levning fra Menneskets ufuldkomnere Stadier. Gærne det! Den skriver sig uden Tvivl fra Hundestadiet. Mér end gærne! Saa længe, som Mennesket ikke er kommet videre end til sit nuværende Stadium, har Hilsenen Værd som Symbol, Poesi, Pietet; den er en Intelligensyttring, som viser en Dannelsesgrad hos det Folk, hos hvilket den gælder. Som den viser en Dannelsesgrad hos Dyrene. Da Fisken blev Fugl lærte den finere Levemaade. Oksen hilser værdigt og stille ved at glo ret frem, uden at sige et Ord; men Kattene hilser paa hinanden i de mørke Nætter paa en saadan Maade, at de helst burde lade være det hele. Imidlertid er det {{sp|dere|s}} Hilsen ― et Udtryk for deres Temperament og Udviklingsstandpunkt. Amerikanernes Hilsen er en engelsk Jargon; den er mindre fornuftig end kraftig ― et Nonsens af Ord, et Raab i forbifarende. En Yankee kaster efter mig et meningsløst Spørgsmaal midt paa Gaden, som jeg ikke kan faa svaret paa, uden at springe efter Manden! Det at spørge mig i Alverdens Paahør hvorledes jeg „gør“, aldenstund jeg er gaaet hjemmefra med det faste Forsæt ikke at komme i Klammeri med Folk, det er at passe paa mig med en Fornærmelse i et Øjeblik, hvori jeg ikke kan forsvare mig. Den amerikanske<noinclude><references/></noinclude> mztoeha0flxxq122jqcvllsp27rv0b4 104 145795 340162 339926 2026-10-17T13:13:25Z Øystein Tvede 3938 340162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Individernes Ret og Samfundets Interesser krænkes mér systematisk, end i Amerika“.<ref>{{sp|Lepel Griffi|n}} i 1884: ''Fortnightly Review'', I.</ref> Varme Ord, farlige Ord, som mærker sin Mand! Lepel Griffin rejser maaske ikke til Amerika en Gang til under sit eget Navn {{. . .}} Men er der i hele Amerika ikke en {{sp|Elite|?}} ikke et Udvalg af Aandsmennesker, et Aandshof, en Salon, en Klasse, en Klik, fine Individer, adelige Sjæle? Amerika er to Hundrede Aar gammelt. I ét Hundrede af disse Aar var det ganske ubebygget, i det næste begyndte nogle europæiske Godtfolk at komme til Landet, bra Mennesker, strævsomme Trælle, Muskeldyr, Legemer, hvis Næver kunde rydde Jord og hvis Hjerner ikke kunde tænke. Der gik en Mandsalder; Godtfolk kom flér og flér paa Raasejlere til Quebec, en og anden konkurs Kafévært og en og anden pietistisk Præst fulgte dem. Tiden gik; en Skonnert stod ind til Baltimore med tre og tredive Trælle, fem Fallenter og en Manddraber ombord. Tiden gik; en Bark gled ind paa Portsmouths Havn, den havde Hundrede Trælle, Tusind Pund Præster, et halvt Dusind Mordere, fjorten Falsknere og tyve Tyve<noinclude><references/></noinclude> rycilt7v1nwcegdfgojr3v4xkgeqt4r 106 145805 340163 2026-10-17T14:44:25Z Øystein Tvede 3938 Ny side: 340163 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Sproget i Fare]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1918 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} pn4et9sdgor78epnbtzpezdmskbfr9p 340353 340163 2026-10-18T01:14:19Z Øystein Tvede 3938 340353 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Type=book |Tittel=[[Sproget i Fare]] |Undertittel= |Bind= |Forfatter=[[Forfatter:Knut Hamsun|Knut Hamsun]] |Oversetter= |Utgiver= |Illustrator= |Forlag=Gyldendal |Institusjon= |Sted=Kristiania |Ar=1918 |Sorter= |wikidata_item= |Kilde=pdf |Bilde=1 |Malform=NB |Fremgang=V |Sider=<pagelist 9=8 /> |Bindfortegnelse= |Sammendrag= }} rq0izokddvh5j8wawkeci7gb62fqv7b 104 145806 340164 2026-10-17T14:47:48Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{xxx-større|{{sp|KNUT HAMSUN}}}} {{x-større|{{sp|SPROGET I FARE}}}} {{luft|3em}} ANDET OPLAG {{luft|5em}} ''GYLDENDALSKE BOGHANDEL · MDCCCCXVIII''<br> ''CENTRALTRYKKERIET · KRISTIANIA''}}<noinclude><references/></noinclude> hnj0t3metw70pldhxdv2jzx8j34ia5y 340165 340164 2026-10-17T14:48:05Z Øystein Tvede 3938 340165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|{{xxx-større|{{sp|KNUT HAMSUN}}}} {{xx-større|{{sp|SPROGET I FARE}}}} {{luft|3em}} ANDET OPLAG {{luft|5em}} ''GYLDENDALSKE BOGHANDEL · MDCCCCXVIII''<br> ''CENTRALTRYKKERIET · KRISTIANIA''}}<noinclude><references/></noinclude> r2jwh3kbfvsdtbns5wiiz07cbgifxij 104 145807 340180 2026-10-17T14:50:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Innfelt initial|D}}e er mange som skriver om det norske Sprog og Retskrivningskomiteen nu om Dagen, Sakligheten og Spirrevippen, Løvland og Anathon Aall, Stortingsmænd og Professorer, Redaktører og Aktører. Næsten alle er enige om at vi skal ødelægge Sproget, det er Tempoet i Tingen de strides om. Det er vel ikke mange av dem som har skrevet Sprog, men allesammen har skrevet ihop Bokstaver og Ord, de har med Glans gjort sig forstaat av Menigmænd og Medprofessorer. Somme kunde kanske ha tiet, somme burde vel ha kjendt litt Skam i Livet og holdt sig tilbake. Av nogen kunde vi ha ventet saapas, av andre rigtignok ikke. Den eneste Mand paa den andre Siden som kunde ha talt med her, Arne ''Garborg'', han sier ikke noget. Han er jo ingen Fremmed i Norges Sprog, han skal ogsaa kjende ad- skillig til Landsmaalet, kanske vilde han<noinclude><references/></noinclude> irhqy0hvf22mw95ua8ywgpaulx3nv1z 340338 340180 2026-10-17T19:13:22Z Øystein Tvede 3938 340338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Innfelt initial|D}}e er mange som skriver om det norske Sprog og Retskrivningskomiteen nu om Dagen, Sakligheten og Spirrevippen, Løvland og Anathon Aall, Stortingsmænd og Professorer, Redaktører og Aktører. Næsten alle er enige om at vi skal ødelægge Sproget, det er Tempoet i Tingen de strides om. Det er vel ikke mange av dem som har skrevet Sprog, men allesammen har skrevet ihop Bokstaver og Ord, de har med Glans gjort sig forstaat av Menigmænd og Medprofessorer. Somme kunde kanske ha tiet, somme burde vel ha kjendt litt Skam i Livet og holdt sig tilbake. Av nogen kunde vi ha ventet saapas, av andre rigtignok ikke. Den eneste Mand paa den andre Siden som kunde ha talt med her, Arne ''Garborg'', han sier ikke noget. Han er jo ingen Fremmed i Norges Sprog, han skal ogsaa kjende adskillig til Landsmaalet, kanske vilde han<noinclude><references/></noinclude> pw40vy49go8064s0bh46ehtapktce2w 340342 340338 2026-10-17T20:57:51Z Øystein Tvede 3938 340342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Uten innrukk|{{Innfelt initial|D}}e er mange som skriver om det norske Sprog og Retskrivningskomiteen nu om Dagen, Sakligheten og Spirrevippen, Løvland og Anathon Aall, Stortingsmænd og Professorer, Redaktører og Aktører. Næsten alle er enige om at vi skal ødelægge Sproget, det er Tempoet i Tingen de strides om. Det er vel ikke mange av dem som har skrevet Sprog, men allesammen har skrevet ihop Bokstaver og Ord, de har med Glans gjort sig forstaat av Menigmænd og Medprofessorer.}} Somme kunde kanske ha tiet, somme burde vel ha kjendt litt Skam i Livet og holdt sig tilbake. Av nogen kunde vi ha ventet saapas, av andre rigtignok ikke. Den eneste Mand paa den andre Siden som kunde ha talt med her, Arne ''Garborg'', han sier ikke noget. Han er jo ingen Fremmed i Norges Sprog, han skal ogsaa kjende adskillig til Landsmaalet, kanske vilde han<noinclude><references/></noinclude> eor7ggi7xvyw4co09xqops6qlgipswo 340343 340342 2026-10-17T20:58:06Z Øystein Tvede 3938 340343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}e er mange som skriver om det norske Sprog og Retskrivningskomiteen nu om Dagen, Sakligheten og Spirrevippen, Løvland og Anathon Aall, Stortingsmænd og Professorer, Redaktører og Aktører. Næsten alle er enige om at vi skal ødelægge Sproget, det er Tempoet i Tingen de strides om. Det er vel ikke mange av dem som har skrevet Sprog, men allesammen har skrevet ihop Bokstaver og Ord, de har med Glans gjort sig forstaat av Menigmænd og Medprofessorer.}} Somme kunde kanske ha tiet, somme burde vel ha kjendt litt Skam i Livet og holdt sig tilbake. Av nogen kunde vi ha ventet saapas, av andre rigtignok ikke. Den eneste Mand paa den andre Siden som kunde ha talt med her, Arne ''Garborg'', han sier ikke noget. Han er jo ingen Fremmed i Norges Sprog, han skal ogsaa kjende adskillig til Landsmaalet, kanske vilde han<noinclude><references/></noinclude> gfug9vw5bteve5ec4teq6hhezhgb9zk 340344 340343 2026-10-17T20:58:21Z Øystein Tvede 3938 340344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{Uten innrykk|{{Innfelt initial|D}}et er mange som skriver om det norske Sprog og Retskrivningskomiteen nu om Dagen, Sakligheten og Spirrevippen, Løvland og Anathon Aall, Stortingsmænd og Professorer, Redaktører og Aktører. Næsten alle er enige om at vi skal ødelægge Sproget, det er Tempoet i Tingen de strides om. Det er vel ikke mange av dem som har skrevet Sprog, men allesammen har skrevet ihop Bokstaver og Ord, de har med Glans gjort sig forstaat av Menigmænd og Medprofessorer.}} Somme kunde kanske ha tiet, somme burde vel ha kjendt litt Skam i Livet og holdt sig tilbake. Av nogen kunde vi ha ventet saapas, av andre rigtignok ikke. Den eneste Mand paa den andre Siden som kunde ha talt med her, Arne ''Garborg'', han sier ikke noget. Han er jo ingen Fremmed i Norges Sprog, han skal ogsaa kjende adskillig til Landsmaalet, kanske vilde han<noinclude><references/></noinclude> fjqxvy3p24ptqd5d67cuyxqu7d1tdvd 104 145808 340202 2026-10-17T14:55:32Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fra ærlig Riksmaalsstandpunkt ikke, være videre tilfreds med det Sprog som den siste Retskrivningskomite indstiller paa. Det som har kaldt Professor Anathon ''Aall'' frem igjen er et mørkt Minde. Han husker at han nylig frikjendte en Hotelvertinde som selv hadde tilstaat overlagt Mord paa sit Barn. Du er fri! sa han til Damen. Men en saa utvalgt Kar skulde vel ikke netop vise sin Rundhaandethet ved at opmuntre Mordlysten og det blodige Haand- værk paa Børn, og Hr. Aall blev sat paa Knappenaalen og holdt iveiret for dette Karstykke. Det taalte han ikke. Han griper nu den første Leilighet til at uttale sig om „Tonen“ i vore Diskussioner, at „mange føler stærkt Skam over hvorledes den kan arte sig i vort Land“. Nei kom til Utlandet, det er noget andet, kom til den store Verden ― der hvor netop Regjeringschefen i et Land og Utenriksministeren i et andet har flekket Tænder til hverandre i en Diskussion og kaldt hverandre Løgner! Det er vel saa i andre Land som i vort: man har et Sprog for Filosofi, men et andet<noinclude><references/></noinclude> jik0x800uw6fdla6c484wjw92b7j08m 340339 340202 2026-10-17T19:13:44Z Øystein Tvede 3938 340339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fra ærlig Riksmaalsstandpunkt ikke, være videre tilfreds med det Sprog som den siste Retskrivningskomite indstiller paa. Det som har kaldt Professor Anathon ''Aall'' frem igjen er et mørkt Minde. Han husker at han nylig frikjendte en Hotelvertinde som selv hadde tilstaat overlagt Mord paa sit Barn. Du er fri! sa han til Damen. Men en saa utvalgt Kar skulde vel ikke netop vise sin Rundhaandethet ved at opmuntre Mordlysten og det blodige Haandværk paa Børn, og Hr. Aall blev sat paa Knappenaalen og holdt iveiret for dette Karstykke. Det taalte han ikke. Han griper nu den første Leilighet til at uttale sig om „Tonen“ i vore Diskussioner, at „mange føler stærkt Skam over hvorledes den kan arte sig i vort Land“. Nei kom til Utlandet, det er noget andet, kom til den store Verden ― der hvor netop Regjeringschefen i et Land og Utenriksministeren i et andet har flekket Tænder til hverandre i en Diskussion og kaldt hverandre Løgner! Det er vel saa i andre Land som i vort: man har et Sprog for Filosofi, men et andet<noinclude><references/></noinclude> 7eqfewt7qxodtzhvxkop03smdh79nv4 340345 340339 2026-10-17T21:00:52Z Øystein Tvede 3938 340345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>fra ærlig Riksmaalsstandpunkt ikke være videre tilfreds med det Sprog som den siste Retskrivningskomite indstiller paa. Det som har kaldt Professor Anathon ''Aall'' frem igjen er et mørkt Minde. Han husker at han nylig frikjendte en Hotelvertinde som selv hadde tilstaat overlagt Mord paa sit Barn. Du er fri! sa han til Damen. Men en saa utvalgt Kar skulde vel ikke netop vise sin Rundhaandethet ved at opmuntre Mordlysten og det blodige Haandværk paa Børn, og Hr. Aall blev sat paa Knappenaalen og holdt iveiret for dette Karstykke. Det taalte han ikke. Han griper nu den første Leilighet til at uttale sig om „Tonen“ i vore Diskussioner, at „mange føler stærkt Skam over hvorledes den kan arte sig i vort Land“. Nei kom til Utlandet, det er noget andet, kom til den store Verden ― der hvor netop Regjeringschefen i et Land og Utenriksministeren i et andet har flekket Tænder til hverandre i en Diskussion og kaldt hverandre Løgner! Det er vel saa i andre Land som i vort: man har et Sprog for Filosofi, men et andet<noinclude><references/></noinclude> ny1dd1ii2x2gyx8c0hv54ykbydsa0xv 104 145809 340218 2026-10-17T14:59:05Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for Harme. Naar Hr. Aall oprører Nationen som Kriminaldommer bruker man de Uttryk om ham som træffer og som er fortjent. Hr. Aall skal ikke gaa nærmere ind paa det nye Komitefremlæg i Retskrivningssaken, sier han. Hvorpaa han gaar ind paa det og skriver sin halve Artikel herom: Det er national Samling. Det er et overordentlig solid Arbeide. Man skal ikke finde Maken gjennem hele Maalstridens Historie. Og hvad er det for fem Mænd som har frembragt det? Ho, skattede Lærere, Granskere, Folk som har leveret Arbeider som omtales med Hæder i Tankedaadens og Granskeræævnens Verden. Av de to ældste blev den ene nys valgt som Præces i Videnskapsselskapet. Og tilslut kommer Professoren atter tilbake til sit mørke Minde og lærer følgende Filosofi: En Mand med Eresfølelse kan man ikke ramme gjennem Chikaner. At være tro mot sig selv gjør en skudfri i utrolig Grad. Hvor de i Grunden er komiske med sine Fakter disse lærde Mænd! Hvor det for<noinclude><references/></noinclude> ccmg5bcwtg3i8i5izzlipx2t0gbu7bo 340347 340218 2026-10-17T21:04:53Z Øystein Tvede 3938 340347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>for Harme. Naar Hr. Aall oprører Nationen som Kriminaldommer bruker man de Uttryk om ham som træffer og som er fortjent. Hr. Aall skal ikke gaa nærmere ind paa det nye Komitefremlæg i Retskrivningssaken, sier han. Hvorpaa han gaar ind paa det og skriver sin halve Artikel herom: Det er national Samling. Det er et overordentlig solid Arbeide. Man skal ikke finde Maken gjennem hele Maalstridens Historie. Og hvad er det for fem Mænd som har frembragt det? Ho, skattede Lærere, Granskere, Folk som har leveret Arbeider som omtales med Hæder i Tankedaadens og Granskerævnens Verden. Av de to ældste blev den ene nys valgt som Præces i Videnskapsselskapet. Og tilslut kommer Professoren atter tilbake til sit mørke Minde og lærer følgende Filosofi: En Mand med Æresfølelse kan man ikke ramme gjennem Chikaner. At være tro mot sig selv gjør en skudfri i utrolig Grad. Hvor de i Grunden er komiske med sine Fakter disse lærde Mænd! Hvor det for<noinclude><references/></noinclude> h8qz3fe6k4du1cawen01lxj6ont1nwd 104 145810 340225 2026-10-17T15:00:08Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Eksempel har Værdi for dem at bli valgt til et eller andet indenfor Ringen! Tænk om nu ogsaa vi Journalister, Skribenter og Kunstnere syntes det var saa overlag gildt at bli valgt til Formand for os! Og endelig: stans litt ved Hr. Aalls Filosofi om Chikanen og Skud fri heten. Det kan tænkes at det netop er Manden med den fine og ømtaalige Æresfølelse som kjender sig snarest rammet av det Hr. Aall kalder Chikaner. Det kan tænkes at de som ikke rammes av en fortjent Refselse enten er frække eller lider av videnskapelig Opblaasthet. {{*}} Ogsaa Hr. Jørgen ''Løvland'' har uttalt sig paa Tryk om Retskrivningen. Statsraaden er enig med Professoren i at han har nedsat de fem rette Mænd til at bestemme hvad som er norsk Sprog og norsk Skrivemaate av dette Sprog. Her er at mærke: Mændene er allesammen Lærere. Det er ikke en av dem som har Bruk for Sproget til andet end bare at gjøre sig forstaat.<noinclude><references/></noinclude> olfbrffjat3w8whph8otmspvgqm5c3w 340349 340225 2026-10-18T01:05:26Z Øystein Tvede 3938 340349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Eksempel har Værdi for dem at bli valgt til et eller andet indenfor Ringen! Tænk om nu ogsaa vi Journalister, Skribenter og Kunstnere syntes det var saa overlag gildt at bli valgt til Formand for os! Og endelig: stans litt ved Hr. Aalls Filosofi om Chikanen og Skudfriheten. Det kan tænkes at det netop er Manden med den fine og ømtaalige Æresfølelse som kjender sig snarest rammet av det Hr. Aall kalder Chikaner. Det kan tænkes at de som ikke rammes av en fortjent Refselse enten er frække eller lider av videnskapelig Opblaasthet. {{*}} Ogsaa Hr. Jørgen ''Løvland'' har uttalt sig paa Tryk om Retskrivningen. Statsraaden er enig med Professoren i at han har nedsat de fem rette Mænd til at bestemme hvad som er norsk Sprog og norsk Skrivemaate av dette Sprog. Her er at mærke: Mændene er allesammen Lærere. Det er ikke en av dem som har Bruk for Sproget til andet end bare at gjøre sig forstaat.<noinclude><references/></noinclude> qdwl9i2asbmi8a8eigmzdusyb6e6rve 104 145811 340230 2026-10-17T15:00:53Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blev for handlende og vandlende. Av lutter Iver for at tjene Hopen, Stortinget og sig seiv arbeidet han med Sakerne slik at han nn og da forsømte sin Haandvask. Det gjælder ikke bare at vinde Saker og vinde Saker, det gjælder hvad Vær di Vindingen har. Norsk Politik har været et Guldland for bortgjemte Ærgjærrigheter som vilde frem socialt. Der glimrer de juridiske og uproduktive Ævner, der trives Paagaaenheten. End om det fandtes litt Uselviskhet! Dette Regjereri uten Aand, disse Seire paa Trass, Politik uten Hvile! For fire Hundrede Aar siden levet en regjerende Fyrste og en Kunstner med samme Navn: av Correggio. Den ene av dem lever endda. Efterslægten vil tilkjende vort Verk den Varighet som det fortjener.<noinclude><references/></noinclude> 2lqvnb1kowtfua3sjr73k327dwkxbeo 340341 340230 2026-10-17T19:15:49Z Øystein Tvede 3938 340341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blev for handlende og vandlende. Av lutter Iver for at tjene Hopen, Stortinget og sig selv arbeidet han med Sakerne slik at han nu og da forsømte sin Haandvask. Det gjælder ikke bare at vinde Saker og vinde Saker, det gjælder hvad Vær di Vindingen har. Norsk Politik har været et Guldland for bortgjemte Ærgjærrigheter som vilde frem socialt. Der glimrer de juridiske og uproduktive Ævner, der trives Paagaaenheten. End om det fandtes litt Uselviskhet! Dette Regjereri uten Aand, disse Seire paa Trass, Politik uten Hvile! For fire Hundrede Aar siden levet en regjerende Fyrste og en Kunstner med samme Navn: av Correggio. Den ene av dem lever endda. Efterslægten vil tilkjende vort Verk den Varighet som det fortjener.<noinclude><references/></noinclude> 3mab2hoomtm4lgexl10gqoyc8q1dk9p 340369 340341 2026-10-18T01:50:51Z Øystein Tvede 3938 340369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blev for handlende og vandlende. Av lutter Iver for at tjene Hopen, Stortinget og sig selv arbeidet han med Sakerne slik at han nu og da forsømte sin Haandvask. Det gjælder ikke bare at vinde Saker og vinde Saker, det gjælder hvad Værdi Vindingen har. Norsk Politik har været et Guldland for bortgjemte Ærgjærrigheter som vilde frem socialt. Der glimrer de juridiske og uproduktive Ævner, der trives Paagaaenheten. End om det fandtes litt Uselviskhet! Dette Regjereri uten Aand, disse Seire paa Trass, Politik uten Hvile! For fire Hundrede Aar siden levet en regjerende Fyrste og en Kunstner med samme Navn: av Correggio. Den ene av dem lever endda. Efterslægten vil tilkjende vort Verk den Varighet som det fortjener.<noinclude><references/></noinclude> 7rd5v0r8juylj4jj3lb798bx2r0u7dr 104 145812 340233 2026-10-17T15:02:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu er det at frygte for at Hr. Aall kalder dette en Nærgaaenhet av mig mot de fem Mænd. „For Nærgaaenheter skulde de være skaanet“, sier han. Jeg synes at Hr. Aall holder bedre Retning med sin Boklærdom end mange andre Lærere ved Universitetet. De som prater mest i Blade og Tidsskrifter fører ofte ind sin flittige Læsning saa nogenlunde usorteret, Professor Aall er ikke den værste. Og dersom han nu vil tænke sig om saa er han ogsaa Mand for at forstaa hvor lite en Lærer som Lærer har med det norske Sprog at gjøre, han har bare med det som en eller anden Løvland autoriserer som norsk Meddelelsesmiddel. Selv Rektor ''Alnæs'' som tar Avstand fra sine fire Medskyldige i Komiteen ynker jo ikke et Øieblik av Hjertet selve Sproget, han har mere Tanke for om Formerne blir lette eller tunge at dunke ind i Elevernes Hoder. Det er Læreren. Er dette Nærgaaenhet? Den rette Universitetslærer er altsaa en Mand med Tankedaad og Granskerævne. Han imponerer sig selv og sine Kolleger ved<noinclude><references/></noinclude> m3z5jxggiyvqiknupn6ydelo1osxeyh 104 145813 340236 2026-10-17T15:05:30Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at læse mange Bøker, han lærer Lekser og lærer Lekser ifrå sig igjen, han gaar Ira Biblioteket til sit Skrivebord og fra sit Skrivebord til Katedret — hvorpaa han atter søkker ned i Biblioteket. Det er hans Liv. Han lever og dør paa Tryksaker. Hvad gjør han i Biblioteket? Han gjør sig lærd og pragtfuld til næste Forelæsning. Han skal blån dl andet veilede Offentligheten i norsk Sprog. Til denne Veiledning trænger han intet andet end de tydelige Uttryk, Undervisn ingsmidlet. Har seiv Hr. Anathon Aall andet Bruk for Sproget end at gjøre sig forstaat for Elever, at lære ifrå sig igjen den filosofiske Skndfrihet som han seiv har lært? Nærgaaenhet! Hr. Jørgen Løvland skriver at naturligvis har alle like Ret og Del i Sproget, men ikke alle forstaar sig paa dets rette Skrivemaate. Og han garanterer for de fem Mænd som han har nedsat til Retskrivningskomite. De to unge har faat Vidnesbyrd fra Universitetet om at de fortjener at være Professorer, sier han, den mellemste er en øvet og erfaren Skolemand, og de to ældste repræ-<noinclude><references/></noinclude> m61oisp3p4uony5lbj03amwvx3yb0cq 340340 340236 2026-10-17T19:15:22Z Øystein Tvede 3938 340340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at læse mange Bøker, han lærer Lekser og lærer Lekser ifra sig igjen, han gaar Ira Biblioteket til sit Skrivebord og fra sit Skrivebord til Katedret — hvorpaa han atter søkker ned i Biblioteket. Det er hans Liv. Han lever og dør paa Tryksaker. Hvad gjør han i Biblioteket? Han gjør sig lærd og pragtfuld til næste Forelæsning. Han skal blån dl andet veilede Offentligheten i norsk Sprog. Til denne Veiledning trænger han intet andet end de tydelige Uttryk, Undervisn ingsmidlet. Har selv Hr. Anathon Aall andet Bruk for Sproget end at gjøre sig forstaat for Elever, at lære ifra sig igjen den filosofiske Skndfrihet som han selv har lært? Nærgaaenhet! Hr. Jørgen Løvland skriver at naturligvis har alle like Ret og Del i Sproget, men ikke alle forstaar sig paa dets rette Skrivemaate. Og han garanterer for de fem Mænd som han har nedsat til Retskrivningskomite. De to unge har faat Vidnesbyrd fra Universitetet om at de fortjener at være Professorer, sier han, den mellemste er en øvet og erfaren Skolemand, og de to ældste repræ-<noinclude><references/></noinclude> mgv6zvfxd6nd00f226a9r6znvqc5dv7 340350 340340 2026-10-18T01:07:53Z Øystein Tvede 3938 340350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at læse mange Bøker, han lærer Lekser og lærer Lekser ifra sig igjen, han gaar fra Biblioteket til sit Skrivebord og fra sit Skrivebord til Katedret — hvorpaa han atter søkker ned i Biblioteket. Det er hans Liv. Han lever og dør paa Tryksaker. Hvad gjør han i Biblioteket? Han gjør sig lærd og pragtfuld til næste Forelæsning. Han skal blån dl andet veilede Offentligheten i norsk Sprog. Til denne Veiledning trænger han intet andet end de tydelige Uttryk, Undervisn ingsmidlet. Har selv Hr. Anathon Aall andet Bruk for Sproget end at gjøre sig forstaat for Elever, at lære ifra sig igjen den filosofiske Skndfrihet som han selv har lært? Nærgaaenhet! Hr. Jørgen Løvland skriver at naturligvis har alle like Ret og Del i Sproget, men ikke alle forstaar sig paa dets rette Skrivemaate. Og han garanterer for de fem Mænd som han har nedsat til Retskrivningskomite. De to unge har faat Vidnesbyrd fra Universitetet om at de fortjener at være Professorer, sier han, den mellemste er en øvet og erfaren Skolemand, og de to ældste repræ-<noinclude><references/></noinclude> ax27loswuwx2l24jtx42wkubpo5rpd2 340351 340350 2026-10-18T01:09:12Z Øystein Tvede 3938 340351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>at læse mange Bøker, han lærer Lekser og lærer Lekser ifra sig igjen, han gaar fra Biblioteket til sit Skrivebord og fra sit Skrivebord til Katedret — hvorpaa han atter søkker ned i Biblioteket. Det er hans Liv. Han lever og dør paa Tryksaker. Hvad gjør han i Biblioteket? Han gjør sig lærd og pragtfuld til næste Forelæsning. Han skal blandt andet veilede Offentligheten i norsk Sprog. Til denne Veiledning trænger han intet andet end de tydelige Uttryk, Undervisningsmidlet. Har selv Hr. Anathon Aall andet Bruk for Sproget end at gjøre sig forstaat for Elever, at lære ifra sig igjen den filosofiske Skudfrihet som han selv har lært? Nærgaaenhet! Hr. Jørgen Løvland skriver at naturligvis har alle like Ret og Del i Sproget, men ikke alle forstaar sig paa dets rette Skrivemaate. Og han garanterer for de fem Mænd som han har nedsat til Retskrivningskomite. De to unge har faat Vidnesbyrd fra Universitetet om at de fortjener at være Professorer, sier han, den mellemste er en øvet og erfaren Skolemand, og de to ældste repræ-<noinclude><references/></noinclude> 3tfs4v58v2qm8fk8v4jnoyelhi7rv68 104 145814 340239 2026-10-17T15:07:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>senterer vor første Kyndighet i denne Sak, sier han. De to ældste er vel ''Hægstad'' og ''Falk''. Med Fare for at være nærgaaende igjen tør jeg kanske minde om at det ikke er svært mange Aarene siden det gik Hægstad galt med Præpositionerne i en Artiumsopgave til Maalstil. Om Falk uttaler Hr. Løvland at han var selvskreven til at avløse Torp i Retskrivningskomiteen. Til Forskjel fra Hr. Løvland tviler jeg paa at vi har en eneste Mand til at avløse Torp, hvor meget mindre da en selvskreven. Hr. Falk stod engang i Retten som Sakkyndig, han erklærte der omtrent det samme som Løvland nu: han var selvskreven, han var i Grunden den eneste Kjender av det norske Sprog. For nøiagtig 3 Aar siden skrev Hr. Falk i Begyndelsen av en Artikel i et Blad: „Selvsagt mener Forfatterne gemenlig at de ikke bare har Ret til at optræ som Sakkyndige paa det sproglige Gebet, men ogsaa er selvskrevne Overdommere“. Norsk! sa Hr. Kjenderen av det norske Sprog. {{*}}<noinclude><references/></noinclude> 2pf2j33wbvpz3f8bkm4k12avpfg42hi 104 145815 340247 2026-10-17T15:08:35Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu er det en selvsagt Ting at ogsaa en Lærer kan ha Sprog- og Stilfølelse. Men da er det ikke som Lærer han har den, men som Menneske. Blandt Filologer er det Regelen at de har den i yterst ringe Grad. Retskrivningskomiteen viser sig ikke at eie den. Det er ikke Filologerne vi har at takke for Sproget. Shakespeares Verker er noksaa rart bokstaverte iblandt, men Shakespeare skapte en Verden av sit Sprog. Naar det høvde J. P. Jacobsen godt saa skrev han den danske Grammatik sønder og sammen, men han har tilført sit Sprog de største Rikdommer. Bjørnson var ustø og inkonsekvent i sin Skrivemaate, men han hadde i gode Stunder den geniale Sprogsans. Og Professor Falk? Selv blandt Journalister som jo altid er nødt til at arbeide fort maa man langt ned for at finde en Mand som sleiver saa übegavet og omtrentlig avsted i Norsken som Professor Falk. Han bruker unødige Germanismer og er ikke rædd for den rene Løshet og Overfladiskhet. Han skriver<noinclude><references/></noinclude> 7he69hejxpodzdd519c9ga4qq57ua12 340352 340247 2026-10-18T01:11:55Z Øystein Tvede 3938 340352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu er det en selvsagt Ting at ogsaa en Lærer kan ha Sprog- og Stilfølelse. Men da er det ikke som Lærer han har den, men som Menneske. Blandt Filologer er det Regelen at de har den i yterst ringe Grad. Retskrivningskomiteen viser sig ikke at eie den. Det er ikke Filologerne vi har at takke for Sproget. Shakespeares Verker er noksaa rart bokstaverte iblandt, men Shakespeare skapte en Verden av sit Sprog. Naar det høvde J. P. Jacobsen godt saa skrev han den danske Grammatik sønder og sammen, men han har tilført sit Sprog de største Rikdommer. Bjørnson var ustø og inkonsekvent i sin Skrivemaate, men han hadde i gode Stunder den geniale Sprogsans. Og Professor Falk? Selv blandt Journalister som jo altid er nødt til at arbeide fort maa man langt ned for at finde en Mand som sleiver saa ubegavet og omtrentlig avsted i Norsken som Professor Falk. Han bruker unødige Germanismer og er ikke rædd for den rene Løshet og Overfladiskhet. Han skriver<noinclude><references/></noinclude> sdik7spn4811u1ql9uha04fvjwgb4ee 104 145816 340258 2026-10-17T15:10:28Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Skritt, han skriver gott og bruker idelig Ordet ganske; han skriver at Komiteen har gaat den eneste farbare Vei. Selv de ni Tiendedeler av det norske Folk som Hr. Falk taler om har mere Sprogsans end at si om en Vei som man ''gaar'' at den er farbar. De ni Tiendedeler! Det er den sene Retfærdighet at Skriftsproget nu blir saa meget som mulig det Sprog de ni Tiendedeler taler, mener Professor Falk. Dersom han bare ikke her atter gaar en farbar Vei! Hos alle Jordens Folkeslag, fra de vilde til de kultiverte, har Sproget Opdrift, sier Forskningen, det har det med at ville op, ikke ned. Skriftsproget holder sig altid høiere end Talesproget, ikke lavere og ikke jævnsides, men høiere, det ene er nemlig Skriftsproget, det andre Meddelelsesmidlet, Nødhjælpen, det mundtlige Verktøi Mand og Mand imellem. Hvad er det for et Kultursprog som skrives som Snak? Ogsaa Stortingspræsident ''Mowinckel'' slutter sig til dem som vil „demokratisere“ Sproget nedover. Han har nøiagtig samme Ret til at<noinclude><references/></noinclude> f870rtu8d56jft09trlllpjjczorszw 104 145817 340259 2026-10-17T15:13:07Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tale med her som de andre, han hadde nøiagtig samme Grund til at tie. Det at bruke Sproget er ikke det samme som at gi efter for sin Taletrang, at producere sig, at late Munden løpe. De som arbeider i sit Sprog og arbeider med sit Sprog skjønner Forskjellen her, Flertallet av Stortingsmænd vil derimot intet skjønne. Et er Sprog, et andet er Dialekter, Folkemaal, et tredje Vulgærsnak, Argot, Slang ― de ni Tiendedeler. Hvor det vil tiltale Hopen at faa sin Uttryksmaate autoriseret til Sprog! Saa kan man rette Presten, Doktoren og Skrivaren, for det er netop disse fine Folk som har Uret ― høir naa aassn jei bokstavera! Hesten er Kusk. Hr. Stortingspræsident Mowinckel vil blandt andet ogsaa „demokratisere“ Bynavnene. Hele Nordland, det vil si halve Landet, kaldte fra umindelig Tid Bergen for Bern. Det vilde være Synd mot alle Tiendedelerne at glemme det. Er Hr. Mowinckel forresten opmærksom paa at Navnet Bjørgvin har et Bokstav som<noinclude><references/></noinclude> lzrjixe8xu0tgf77mir20p2dsz7g135 104 145818 340260 2026-10-17T15:15:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er ukjendt for blandt andre Franskmænd og Englændere? Er han i sine Forretningsforbindelser tjent med Navnet Bjeurgvin eller Bjoergvin paa sin Hjemby? Norge burde ikke være tjent med det. {{*}} Vi har ett Sprog i Landet. Man taler om to Maalfører. Det kan gjærne være at vi har to eller flere Maalfører, det kommer an paa hvad man for- staar ved dette Uttryk. Men vi har ett ''Sprog''. Og saa har vi et saakaldt Landsmaal, Maalet. Det er somme som synes de kan gjøre sig forstaat ved at bruke Maalet til Sprog. Indenfor givne Grænser har dette ogsaa vist sig at være mulig for en og anden Eksperimentator som ikke alene var flink i Bygdeord, men ogsaa viste litt Sprogsans naar han var nødt til at konstruere. Det var mulig at gjøre sig forstaat. Der opstod da en Maalmenighet som fik sin enkle og sparsomme Trang tilfredsstillet ved Læsning paa Maalet. Men Nationen læste Sproget.<noinclude><references/></noinclude> ew4dpy86qczjoev08efubu82vian155 340261 340260 2026-10-17T15:15:40Z Øystein Tvede 3938 340261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>er ukjendt for blandt andre Franskmænd og Englændere? Er han i sine Forretningsforbindelser tjent med Navnet Bjeurgvin eller Bjoergvin paa sin Hjemby? Norge burde ikke være tjent med det. {{*}} Vi har ett Sprog i Landet. Man taler om to Maalfører. Det kan gjærne være at vi har to eller flere Maalfører, det kommer an paa hvad man forstaar ved dette Uttryk. Men vi har ett ''Sprog''. Og saa har vi et saakaldt Landsmaal, Maalet. Det er somme som synes de kan gjøre sig forstaat ved at bruke Maalet til Sprog. Indenfor givne Grænser har dette ogsaa vist sig at være mulig for en og anden Eksperimentator som ikke alene var flink i Bygdeord, men ogsaa viste litt Sprogsans naar han var nødt til at konstruere. Det var mulig at gjøre sig forstaat. Der opstod da en Maalmenighet som fik sin enkle og sparsomme Trang tilfredsstillet ved Læsning paa Maalet. Men Nationen læste Sproget.<noinclude><references/></noinclude> bk1tfm7ojp5ewu5hm6ue8w3qhsfucwl 104 145819 340262 2026-10-17T15:17:13Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu var det saa at JNorges Sprog var et mere eller mindre daarlig Sprog, det var til at begynde med Dansk-Tysk med Norvagismer; men eftersom Tiden gik arbeidet det sig mere og mere op av Utlændigheten, det blev norskere for liver Uag og gav sig tilsist et gyldig Uttryk for Nationens Liv i en Verdenslitteratur. Der staar vi nu. Men Sproget vil bli norskere endda. Og Maalet? Og Menigheten? De har hele Tiden været meget virksomme. De har ikke produceret saa stærkt, men de har politiseret. De har faat Statsmagterne i sin Haand. Der staar de nu. Engang satte et Storting sig til at „likestille“ Landets Sprog og Maalet. Jo, sa Stortinget, for det skjønte sig paa det, jo nu skal vi sandelig ta og likestille disse to Maalfører! sådet. Et vidunderlig Storting! Imidlertid gik det ikke med at faa Folk til at skrive og læse Maal. Det var absolut ikke et Menneske som greidde det uten at slaa av paa Fordringerne til et Sprog, men det fik saa være; ildere var det at det var saa faa Folk som i det hele tat<noinclude><references/></noinclude> n7fq3uy0voude9q4ygf7tmr09akltwa 340263 340262 2026-10-17T15:17:27Z Øystein Tvede 3938 340263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu var det saa at Norges Sprog var et mere eller mindre daarlig Sprog, det var til at begynde med Dansk-Tysk med Norvagismer; men eftersom Tiden gik arbeidet det sig mere og mere op av Utlændigheten, det blev norskere for liver Uag og gav sig tilsist et gyldig Uttryk for Nationens Liv i en Verdenslitteratur. Der staar vi nu. Men Sproget vil bli norskere endda. Og Maalet? Og Menigheten? De har hele Tiden været meget virksomme. De har ikke produceret saa stærkt, men de har politiseret. De har faat Statsmagterne i sin Haand. Der staar de nu. Engang satte et Storting sig til at „likestille“ Landets Sprog og Maalet. Jo, sa Stortinget, for det skjønte sig paa det, jo nu skal vi sandelig ta og likestille disse to Maalfører! sådet. Et vidunderlig Storting! Imidlertid gik det ikke med at faa Folk til at skrive og læse Maal. Det var absolut ikke et Menneske som greidde det uten at slaa av paa Fordringerne til et Sprog, men det fik saa være; ildere var det at det var saa faa Folk som i det hele tat<noinclude><references/></noinclude> k5ljt123obcdmbq3hjew5vliec41p2q 340354 340263 2026-10-18T01:20:02Z Øystein Tvede 3938 340354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Nu var det saa at Norges Sprog var et mere eller mindre daarlig Sprog, det var til at begynde med Dansk-Tysk med Norvagismer; men eftersom Tiden gik arbeidet det sig mere og mere op av Utlændigheten, det blev norskere for hver Dag og gav sig tilsist et gyldig Uttryk for Nationens Liv i en Verdenslitteratur. Der staar vi nu. Men Sproget vil bli norskere endda. Og Maalet? Og Menigheten? De har hele Tiden været meget virksomme. De har ikke produceret saa stærkt, men de har politiseret. De har faat Statsmagterne i sin Haand. Der staar de nu. Engang satte et Storting sig til at „likestille“ Landets Sprog og Maalet. Jo, sa Stortinget, for det skjønte sig paa det, jo nu skal vi sandelig ta og likestille disse to Maalfører! sa det. Et vidunderlig Storting! Imidlertid gik det ikke med at faa Folk til at skrive og læse Maal. Det var absolut ikke et Menneske som greidde det uten at slaa av paa Fordringerne til et Sprog, men det fik saa være; ildere var det at det var saa faa Folk som i det hele tat<noinclude><references/></noinclude> gswb3llxwnrzwhxupma6xu8mtdml06z 104 145820 340264 2026-10-17T15:25:51Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>prøvet at bruke Maalet. De fandt det vanskelig at spille Oratorier paa Salmodikon. Vi maa hjælpe paa dette med Tvang! sa Stortinget, for det skjønte sig atter paa det. Og saa paabydde Stortinget Maalet indført i Skoler, paa Katedrer og i Kontorer. Det tvang Gymnasiasten til at lære sig Maalstil ― godt, han lærte den og glemte den igjen og hadde siden intet Bruk for den i dette Liv. Men det gik endda ikke. Folk lot Maal være Maal, men de hadde sit Sprog. Hvad var iveien? Det var det iveien at Maalet ikke var Sprog. Sprog er ikke i sit Ophav Menneskeverk, det er i sit Ophav Naturprodukt. Som Esperanto var Maalet blit utstyret med Gloser og det hadde faat Grammatik som et Sprog, men det hadde ikke Medfødthet, det var Opspind, det var Mekanik, Filologi, folkelig Spikkelation. Stortinget gjorde alt det kunde igjen og det fik med sig Regjeringen og indsatte særlig villige Skoleinspektører til at hjælpe Maalet, men Maalet blev ikke Sprog. De skyldte paa at det ikke hadde en Normal ― godt,<noinclude><references/></noinclude> gynqp82dkckyf2asm24jknh5zkie6z2 104 145821 340265 2026-10-17T15:28:12Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa maatte det faa det ogsaa, og en Professor fra Tankedaadens og Granskerævnens Verden kom med en Normal som var hæftet sammen med Staaltraad og var en utmærket Normal. Men Maalet blev ikke Sprog. Imidlertid var Regjeringen blit mindst like saa ivrig som Stortinget efter at faa Landets Sprog støtt tilside og Maalet sat istedet. Det gik Tiaar efter Tiaar og Maalet blev aldrig til noget, Regjeringen nedsatte Komite efter Komite som var villig til at spikkelere ut Lettelser for Maalet og Hindringer for Sproget i Norges Land, — sist nedsatte den en Komite som var villigere end alle de andre til at imøtekomme Maalet. Det var de fem Lærere og Professorer Falk, Hægstad, Alnæs, Liestøl og Seip. — Jo Statsmagterne bar arbeidet trutt, de har overbydd sig selv i Effekter. De likestillet Landets Sprog med Maalet. Det var som at likestille Landets Malerkunst med Rosemalingen, med Bondekrotet, og paabvde hvad Slags Farver Malerne skulde faa bruke. Hvorfor likestiller ikke Stor-<noinclude><references/></noinclude> qhezahf2o7lqu9xbadm76qq3c6ymupg 340355 340265 2026-10-18T01:24:18Z Øystein Tvede 3938 340355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saa maatte det faa det ogsaa, og en Professor fra Tankedaadens og Granskerævnens Verden kom med en Normal som var hæftet sammen med Staaltraad og var en utmærket Normal. Men Maalet blev ikke Sprog. Imidlertid var Regjeringen blit mindst like saa ivrig som Stortinget efter at faa Landets Sprog støtt tilside og Maalet sat istedet. Det gik Tiaar efter Tiaar og Maalet blev aldrig til noget, Regjeringen nedsatte Komite efter Komite som var villig til at spikkelere ut Lettelser for Maalet og Hindringer for Sproget i Norges Land, — sist nedsatte den en Komite som var villigere end alle de andre til at imøtekomme Maalet. Det var de fem Lærere og Professorer Falk, Hægstad, Alnæs, Liestøl og Seip. — Jo Statsmagterne har arbeidet trutt, de har overbydd sig selv i Effekter. De likestillet Landets Sprog med Maalet. Det var som at likestille Landets Malerkunst med Rosemalingen, med Bondekrotet, og paabyde hvad Slags Farver Malerne skulde faa bruke. Hvorfor likestiller ikke Stor-<noinclude><references/></noinclude> 6yw1sata0rqnjl31l14cp98zzs6baif 104 145822 340266 2026-10-17T15:30:21Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tinget ogsaa Landets Musik med Bukkehornet, med Stenaldermusiken? Stortingsmænd som saadanne er akkurat like saa meningsføre i Musikens som i Sprogets Sak. Maalet var oprindelig et uskadelig Sværmeri, det er blit Bygdepolitik og Uvet. Værsaagod, einaste ekte Norsk her, heilnorsk Fadervaar her, gjev no Gaum etter meg! Det fik Gloser, Grammatik og Normal, men ikke en Sjæl i Landet talte det. Sprog? Neivel, men Maal. De greidde sig med det i Kaffistova, de gjorde sig forstaaelige med det paa Tinget. Somme brukte det til Diktning for Menigheten, andre til Valgpolitik i „Dagbladet“, var det saa ikke Sprog! Bare vent, vi har sat op et Mærke paa Vestlandet, dit skal Livet gaa, Maalet skal nok bli Sprog! Engang for længe siden prøvet Menneskene det samme, da satte de Latinen op til Mærke. Men Livet kom ikke efter. Studentersamfundet vedtok nylig en Resolution som efter mit Skjøn uttrykte akkurat<noinclude><references/></noinclude> kimta49830faqo5u2xl6vmbn3bbrj3n 340356 340266 2026-10-18T01:24:53Z Øystein Tvede 3938 340356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>tinget ogsaa Landets Musik med Bukkehornet, med Stenaldermusiken? Stortingsmænd som saadanne er akkurat like saa meningsføre i Musikens som i Sprogets Sak. Maalet var oprindelig et uskadelig Sværmeri, det er blit Bygdepolitik og Uvet. Værsaagod, einaste ekte Norsk her, heilnorsk Fadervaar her, gjev no Gaum etter meg! Det fik Gloser, Grammatik og Normal, men ikke en Sjæl i Landet talte det. Sprog? Neivel, men Maal. De greidde sig med det i Kaffistova, de gjorde sig forstaaelige med det paa Tinget. Somme brukte det til Diktning for Menigheten, andre til Valgpolitik i „Dagbladet“, var det saa ikke Sprog! Bare vent, vi har sat op et Mærke paa Vestlandet, dit skal Livet gaa, Maalet skal nok bli Sprog! Engang for længe siden prøvet Menneskene det samme, da satte de Latinen op til Mærke. Men Livet kom ikke efter. {{*}} Studentersamfundet vedtok nylig en Resolution som efter mit Skjøn uttrykte akkurat<noinclude><references/></noinclude> i91icicdqchx8e2sjtl4a2nuxagbut3 104 145823 340267 2026-10-17T15:31:39Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa en Prik det rette: der protestertes mot Overdrivelserne i Retskrivningskomiteens Indstilling og protestertes mot Løvlands lyssky Forhold med den Kongelige Resolution. Vi er visst et Flertal som føler at Norges Skriftsprog endda ikke er saa helt norsk som det kunde være, og jeg vet ingen som vil ha vort nuværende Sprog fastslaat som gjældende for evige Tider. Sproget har Liv og utvikler sig normalt frem, ikke tilbake, det blir norskere for hvert Aar, men det blir ikke norskere ved at sætte ind i det sproglige Kubbestoler. Der tar Retskrivningskomiteen feil. Atopnorske vort Skrift sprog er ikke Hvermands Sak, men det er ialfald ikke Filologernes Sak. Man kan se rare Prøver paa Opnorsking hos Professor Seip, ja endog hos de to nystavende Lærere Western og Eitrem, det er eftergjorte Norskheter, de staar og spriker i Teksten og sier: Her er jeg! Det norske Sprog er ikke Utvendigheter. Der tar Komiteen atter feil. Juhani ''Aho'' fortalte mig engang hvad for et Stræv han hadde med at skrive Finsk,<noinclude><references/></noinclude> 6u1ninen1bb2ewi2xj2a7abi2d0h5q6 340357 340267 2026-10-18T01:27:46Z Øystein Tvede 3938 340357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>paa en Prik det rette: der protestertes mot Overdrivelserne i Retskrivningskomiteens Indstilling og protestertes mot Løvlands lyssky Forhold med den Kongelige Resolution. Vi er visst et Flertal som føler at Norges Skriftsprog endda ikke er saa helt norsk som det kunde være, og jeg vet ingen som vil ha vort nuværende Sprog fastslaat som gjældende for evige Tider. Sproget har Liv og utvikler sig normalt frem, ikke tilbake, det blir norskere for hvert Aar, men det blir ikke norskere ved at sætte ind i det sproglige Kubbestoler. Der tar Retskrivningskomiteen feil. At opnorske vort Skriftsprog er ikke Hvermands Sak, men det er ialfald ikke Filologernes Sak. Man kan se rare Prøver paa Opnorsking hos Professor Seip, ja endog hos de to nystavende Lærere Western og Eitrem, det er eftergjorte Norskheter, de staar og spriker i Teksten og sier: Her er jeg! Det norske Sprog er ikke Utvendigheter. Der tar Komiteen atter feil. Juhani ''Aho'' fortalte mig engang hvad for et Stræv han hadde med at skrive Finsk,<noinclude><references/></noinclude> mmfynesv3jipic5fcv99ex92u9taq55 104 145824 340272 2026-10-17T15:32:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>idet han maatte gaa ut fra at det var paa det nærineste ugjort før. Han hadde over to Millioner Landsmænds Talesprogat bygge paa, men han kunde ikke overføre Folkets Prat raat og usiktet til Skriftsprog. Maalforfatterne vil her svare at heller ikke de producerer uten kunstnerisk Stræv; men Forskjellen er at Juhani Aho arbeider i et levende Sprog, mens Landsmaalet og Normalen aldrig har været et dødt Sprog engang. Det er en Samling av Ord fra Folkemaalet, Resten er Paafund. Maalforfatterne producerer med Kunster, med tekniske Løsninger i et Haandværk. Naar nu vi som vil opnorske Sproget gaar varsomt frem saa er det ikke for at skade, men tværtimot for at værne og utvikle Landets Skriftsprog. Vi skynder os langsomt. Vi vil ikke som Maalstræverne gjøre os sproglig hjælpeløse, vi har nemlig Bruk for et Sprog; men vi vil heller ikke ha en Vulgarisering med Vold i norsk Retning som de fem Filologer indstiller paa, det vilde bare tilføie Sproget og Aandslivet en Rystelse.<noinclude><references/></noinclude> dzjhhqhfewpbgsno6h6eqw0m2grqvse 340358 340272 2026-10-18T01:28:58Z Øystein Tvede 3938 340358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>idet han maatte gaa ut fra at det var paa det nærmeste ugjort før. Han hadde over to Millioner Landsmænds Talesprog at bygge paa, men han kunde ikke overføre Folkets Prat raat og usiktet til Skriftsprog. Maalforfatterne vil her svare at heller ikke de producerer uten kunstnerisk Stræv; men Forskjellen er at Juhani Aho arbeider i et levende Sprog, mens Landsmaalet og Normalen aldrig har været et dødt Sprog engang. Det er en Samling av Ord fra Folkemaalet, Resten er Paafund. Maalforfatterne producerer med Kunster, med tekniske Løsninger i et Haandværk. Naar nu vi som vil opnorske Sproget gaar varsomt frem saa er det ikke for at skade, men tværtimot for at værne og utvikle Landets Skriftsprog. Vi skynder os langsomt. Vi vil ikke som Maalstræverne gjøre os sproglig hjælpeløse, vi har nemlig Bruk for et Sprog; men vi vil heller ikke ha en Vulgarisering med Vold i norsk Retning som de fem Filologer indstiller paa, det vilde bare tilføie Sproget og Aandslivet en Rystelse.<noinclude><references/></noinclude> 5fhx8ltcxc709g8zk9v0pglp2697po5 104 145825 340297 2026-10-17T15:37:13Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 340297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|20|N. Nicolaysen.}}</noinclude> eller Søndfjord. — {{antikva|''Kappanum''}} ({{antikva|''i''}}) nu Kappen (1330 — {{antikva|''C. M.''}} 148) sandsynligvis efter en med Tilnavnet {{antikva|''Kappi''}}. — De to følgende Gaarde „Solegaarden“ og „Ravelsgaarden“ ere endnu ikke trufne i ældre Diplomer. — Efter Ordenen kommer dernæst {{antikva|''Leppenum''}} ({{antikva|''i''}}), nu Leppen, og {{antikva|''Brattenom''}} ({{antikva|''i''}}), nu Bratten (begge 1396. {{antikva|''Dipl. N.''}} No. 122). Disse Gaarde bære udentvivl Navn efter Lodin Lepp og Halvard Brat, der hørte til de fremragende Mænd under Haakon Haakonssøn og Magnus Lagabøter. — {{antikva|''Dramsúðin''}} (1341 {{antikva|''D. N.''}} No. 175). Navnet, der nu er forvansket til „Dramshusen,“ har maaske haft Hensyn til noget usedvanligt ({{antikva|''dramb''}}) ved Gaardens Tømmer{{shy}}sammensætning eller Bordklædning ({{antikva|''súðr''}}). — {{antikva|''Finngarðr''}} (se ovenfor). Gaarden indbefattede ifølge et Diplom af 1403 15 Huse og 68 Stuer. Ved denne Gaard ender nu Bryggen mod Byen. I ældre Tider strakte den sig derimod meget længere ind. Den første Gaard indenfor Finnegaard hed {{antikva|''Brødragarðr''}} (Brødregaarden) 1281 (Arne Bisk. Sag. Kap. 35). Den sløifedes i 1629. I sin Norges Historie ({{antikva|IV}}, 162) siger Falsen: „Videre skal Kong Magnus (Lagabøter) have givet Tydskerne Tilladelse til at bygge Huse paa Bryggen og deri at oplægge deres Varer. At de have betjent sig af denne Tilladelse, vise den Dag i Dag er Navnene paa mange af den contoirske Brygges Handels-Stuer, saasom Guldskoen, Bratten o. f., hvilke ere opkaldte efter bekjendte Mænd under Hakon Hakonssøns og Magnus’s Regjering, maaske fordi disse især have bidraget til at skaffe Tydskerne de attraaede Friheder eller af andre ubekjendte Grunde.“ Hertil kan bemærkes følgende. Det vilde allerede i og for sig selv være en Synderlighed, om en Eier opkaldte sit Hus efter en anden Person, ligesom man opkalder et Barn eller et Skib. Men hvad der ligefrem viser Urigtigheden af Falsens Mening er, at de tydske Vintersiddere i Bergen, idetmindste ikke i Magnus Lagabøters Tid, kunde komme i dette Tilfælde, da de Gaarde, hvor de boede og hvor de tillige havde sine Vareoplag, ikke eiedes af dem, men vel byggedes d. e. leiedes (almindeligvis paa 12 Maaneder). Eierne vedbleve derimod at være Nordmænd, som det kan sees af Diplomer. Der er endog Spor<noinclude> <references/></noinclude> 1yzeuy9sw9vn4qos9gk4vvkxz5s49z7 104 145826 340298 2026-10-17T15:37:23Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 340298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Bidrag til Bergens ældre Topografi.|21}}</noinclude>af, at dette Forhold for en Deel fandt Sted efter Kontorets egentlige Stiftelse. Men Navnene ere naturligvis opkomne af, at disse Mænd Lodin Lep, Halvard Brat m fl. engang eiede Gaardene. Endnu længe efter deres Død vedblev Mindet om dem at være levende, og Navnene antoge lidt efter lidt Karakteren af Egennavne ligesom ved Gaarde paa Landet. — Gaardene vare dengang meget større end nu. De strakte sig nemlig i Dybden fra Bryggen lige til Øvregaden imellem 200 a 250 Alen med en Bredde af 10—20 Alen. Den ovenanførte Notis om Finnegaarden giver en Forestilling om den Mængde Beboelsesrum, som de indbefattede. Udentvivl var dette den fornemste Deel af Byen, hvor de første Mænd boede, om end ikke stadigen, saa dog naar de kom ind til Byen fra deres Landsæder. Mod Bryggen vare Pakrum eller „Søhuse“ og mod Øvregaden Gadeboder ({{antikva|''stræis-búðir''}}), hvor Haandverkerne havde deres Verksteder og Udsalgssteder. Hvad nu Eierne ikke selv benyttede, leiedes bort deels til fremmede Handelsmænd (Vintersiddere) og deels til Haandverkere. De første holdt til ved Bryggen, de sidste ved Øvregaden. Heraf lader sig ogsaa forklare det Afhængighedsforhold, hvori Hanseaterne vidste at inddrage Haandverkerne, der efter Kontorets Stiftelse vare deres Leiere. Efterat Tydskerne ganske havde fortrængt Nordmændene fra Bryggen, vedligeholdt sig dog de gamle Gaardsnavne, der nu engang vare blevne som et Slags faste Handelsfirmaer, som de nye Eiere i flere Henseender kunde have Interesse af at bibeholde. Og ligesom der endnu ere tydelige Spor af den ældre Indretning, saaledes skriver sig Benævnelsen paa enkelte Dele af Bygningerne fra den ældre norske Tid. Derimod er Appellativet „Gaard“ fortrængt af „Stue,“ der oprindelig kun var Benævnelsen for en Deel, et Beboelsesrum ({{antikva|''stofa''}}), men af Tydskerne, for hvem det norrøne {{antikva|''garðr''}} var altfor fremmed, overførtes paa det hele. Paa samme Maade veeg den Form, hvorunder Handelen oprindelig bevægede sig i Bergen, bort fra Bryggen efter Kontorets Stiftelse. Vil man danne sig en Forestilling om Handelens Gang i ældre Tid, maa man see hen til, hvorledes Bondehandelen nu foregaaer paa Stranden. Det er ogsaa kun her, at „Gaard“ endnu bruges. I den bergenske<noinclude> <references/></noinclude> 9z1ohls196hun5el651p1ps92s0riyv 104 145827 340299 2026-10-17T15:37:33Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 340299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode|22|N. Nicolaysen.}}</noinclude>Dialekt er nemlig dette Ord ikke en Benævnelse for Huse i Almindelighed{{rettelse|.|,}} men kun for Søboder eller Søgaarde paa Stranden. De ældre Gaarde paa Stranden, hvis Beliggenhed kan bestemmes, ere 1) „{{antikva|''Erkibysyups{{shy}}garðr''}},“ som forekommer første Gang i 1309 ({{antikva|''Dipl. N.''}} No. 122). Den laa i den sydlige Deel af Kirkegaarden ved den nuværende Nykirke. Flere af Gaardens Kjeldere benyttes endnu til Udsalgssteder. 2) {{antikva|''Auðunargarðr''}}, der 1316 eiedes af Gulathingslagm. Hauk Erlendssøn, 1318 kjøbtes af Kong Haakon V og skjenkedes til Mariakirken i Oslo ({{antikva|''Dipl. A. M. 51''}} No. 14). Ved samme Brev fik Leierne af denne Gaard Ret til at skjere alslags Klæde, sælge i stort og smaat, tappe Øl og alskens Drik og fritoges for Nævninger, Ledingsfærd, {{antikva|''skipdrátt''}} og alle Paalæg af Sysselmændene. Disse Friheder for „Folket i Audunargaard“ stadfæstede Kong Olaf 1382 ({{antikva|''Dipl. A. M. 56''}} No. 2). Gaarden laa „{{antikva|''yfir á strönd út'' ''í frá Jónskirkiu''}},“ og er udentvivl den senere „Smørsgaard,“ (Jon Smør † 1482), hvor Chr. Walckendorf i 1568, 14 Septbr. i Steenkjelderen gjorde et Gjestebud, til hvilket Raadet, norske og tydske Prester, Acteinerne og Borgerne vare indbudne (Abs. Ped. Kapitelsb.) Audunargaard har ikke usandsynligen tilhørt Audun Hugleikssøn Hestakorn, og er rimeligvis ingen anden end den store Gaard, der ligger paa det østre Hjørne af Smørsalmenning ved Strandgaden. I Gaarden findes mærkelige Hvælvinger. {{---}} {{midtstilt|{{større|{{antikva|''Hákarla- eller Hákallaströnd.''}}}}}} Stedet forekommer kun en Gang, nemlig i Haak. Haak. Sag. Kap. 176, hvor der fortælles, at da Skule Jarl om Høsten 1233 kom til Bergen, kunde han ikke faa Plads ved Bryggerne, det sedvanlige Leiested, fordi Kongen havde lagt alle sine Krigsskibe der. Han blev da nødt at lægge til ved Nordnes udenfor Munkalif ved Haakarlestrand ({{antikva|''við Norðnes út frá Munkalifi við Hákarlaströnd''}}), men havde der et ubekvemt Leie, saa at nogle Skibe sønderbrødes for ham. Ogsaa om dette Steds Beliggenhed har<noinclude> <references/></noinclude> fghvr8d3jvx4j0erkvmfh3jf9jiuh9c 104 145828 340300 2026-10-17T15:37:43Z KåreBot 479 Robot: Automatisk import av artikler 340300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Bidrag til Bergens ældre Topografi.|23}}</noinclude>der været forskjellige Meninger, idet Hesselberg antager, at med Navnet Haakarlestrand har været betegnet den vestlige Kyst af Nordnes, medens Sagen har erklæret sig for den modsatte østre eller „Stranden.“ Hesselberg støtter sig væsentlig til de to Momenter: at Stedet laa udenfor Munkalif, og at der var et daarligt Leie for Skibe. Men hvad det første angaaer, kan dette hverken bestemme fra eller til, da Klosteret Munkalif laa midt paa Høiden, altsaa lige langt fra begge Kyster og ikke, som Hesselberg paastaaer, nærmere den vestlige. Og det andet Moment, det daarlige Skibsleie, passer endog meget bedre paa den østre Side; thi det kan med fuld Føie paastaaes, at der i eller ved Bergen ikke gives noget Sted med hvilkensomhelst Vind, der er saa farligt for Skibe at ligge ved, som Strandsiden især det yderste deraf mod Nordnes, med nordlig Vind, og denne kan vel Jarlen med Rimelighed antages at have haft, siden han kom seilende nordenfra. Naar forøvrigt Hesselberg mener, at det endog ikke skal have været mueligt for Jarlen at lægge til paa Østsiden, fordi der i det Sagaen tilføiede Kvad af Olaf Hvitaskald skal sigtes til, at Vaagen var stængt med den før brugte Jærnkjede imellem Konge- og Munkebryggen, saa har dette sin Grund i en Misforstaaelse af Kvadet,<ref>{{ppoem|style=font-family: monospace, monospace;font-size:90%| „errinn bjø með herskip harri Hákarlaströnd frömum jarli.“ }}</ref> hvis Mening ikke kan være anden, end at Kongen derved, at hans egne Skibe havde optaget den sikre Plads ved Bryggerne, tvang Jarlen til at tage tiltakke med det daarlige Leie ved Haakarlestrand. Og selv om Vaagen havde været lukket, saa var Jarlen derfor ikke nødt til at lægge om til Vestsiden af Nordnes, da han jo ligesom Harald Gille i 1135 kunde ligge udenfor Munkebryggen. Naar endelig Hesselberg antager, at selve Navnet kan have Hensyn til en høi Klippekyst, som er karakteristisk for Vestsiden, skal det nedenfor vises, at dette ikke er Tilfældet. Af det anførte sees, at en langt høiere Grad af Sandsynlighed taler for, at Stedet har ligget paa Øst- end paa Vestsiden af Nordnes. Men at Haakarlestrand, som Sagen antager, skulde<noinclude> <references/></noinclude> j2wqtitpca3mmxxlbp5x5590v9jre4u 104 145829 340318 2026-10-17T16:08:04Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Er det ''dette'' Retskrivningskomiteen har til Hensigt? Jørgen Løvland har sikkert Maalfolkenes Tillit i denne Sak, han gir Avkald paa JNationens. Kanske kan han undvære redelige Menneskers Agtelse for at vinde en utvendig sprogpolitisk Seir, den Mand har som Politikus vist sig at kunne ofre kostbare Ting før for at komme til Magten og bli sittende med den. Studentersamfundet har Ret: hans Sammensætning av Retskrivningskomite er en ufin List, hans videre Forhold, den Kongelige Resolution, hans Dølgsmaal av Indstillingen, hans Forsvar i Pressen vidner ikke om god Samvittighet. Denne Mand tiltror sig Ævne og Myndighet til at avgjøre hvad som skal være Sprog i vort Land, litt Blufærdighet burde ha holdt ham tilbake. Skal vi ha Tillit til Komiteen? Det tales om at Formanden er en dygtig Filolog, det kunde heller spørres hvorfor han ikke skulde være det. Naar en endog bare almindelig begavet Mand sitter hele sit Liv og sysler med Filologi og intet andet saa<noinclude><references/></noinclude> fc22wbjk331s2acqamnpkcljht4nkms 340359 340318 2026-10-18T01:30:10Z Øystein Tvede 3938 340359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Er det ''dette'' Retskrivningskomiteen har til Hensigt? Jørgen Løvland har sikkert Maalfolkenes Tillit i denne Sak, han gir Avkald paa Nationens. Kanske kan han undvære redelige Menneskers Agtelse for at vinde en utvendig sprogpolitisk Seir, den Mand har som Politikus vist sig at kunne ofre kostbare Ting før for at komme til Magten og bli sittende med den. Studentersamfundet har Ret: hans Sammensætning av Retskrivningskomite er en ufin List, hans videre Forhold, den Kongelige Resolution, hans Dølgsmaal av Indstillingen, hans Forsvar i Pressen vidner ikke om god Samvittighet. Denne Mand tiltror sig Ævne og Myndighet til at avgjøre hvad som skal være Sprog i vort Land, litt Blufærdighet burde ha holdt ham tilbake. Skal vi ha Tillit til Komiteen? Det tales om at Formanden er en dygtig Filolog, det kunde heller spørres hvorfor han ikke skulde være det. Naar en endog bare almindelig begavet Mand sitter hele sit Liv og sysler med Filologi og intet andet saa<noinclude><references/></noinclude> j9d4p780hgq6czvpwdzry7yn7b7slbm 104 145830 340319 2026-10-17T16:09:19Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maa han vel tilslut ha lært en hel Del. Hr. Falk kan altsaa Filologi. Derimot mangler han noget ved Siden av: han viser som Sprogfilosof en paafaldende Forlorenhet. Hvor er hans Holdning, hans Ansvarsfølelse? Hvad tænker han om vort Sprog? Han har til forskjellige Tider git forskjellige Svar. Den Mand har det ikke med at genere sig. Komiteen ellers? Hr. Hægstad kan vi vel regne ifrå, Maalet og han, han og Maalet kan vi vel regne ifrå. De tre andre Herrer til en viss Grad ogsaa, liver med god Grund. Hele Komiteen tænker paa Sproget som Ord. Men Sproget er Aand. Skriftsproget er Sjælens Liv i døde Ting. Komiteen mangler Hjærteforhold til et dyrket Sprog, den sitter der med selvgivet Mandat til at imøtekomme Landsmaalet. Det norske Sprog har intet med at imøtekomme Landsmaalet, det har bare med at imøtekomme det levende Liv. {{*}} Lat os for et Øieblik tænke os denne Retskrivningskomite stillet overfor en Ly-<noinclude><references/></noinclude> qdb00rba3osdcpg8qvophzcx9zxfphd 340320 340319 2026-10-17T17:56:25Z Øystein Tvede 3938 340320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maa han vel tilslut ha lært en hel Del. Hr. Falk kan altsaa Filologi. Derimot mangler han noget ved Siden av: han viser som Sprogfilosof en paafaldende Forlorenhet. Hvor er hans Holdning, hans Ansvarsfølelse? Hvad tænker han om vort Sprog? Han har til forskjellige Tider git forskjellige Svar. Den Mand har det ikke med at genere sig. Komiteen ellers? Hr. Hægstad kan vi vel regne ifra, Maalet og han, han og Maalet kan vi vel regne ifra. De tre andre Herrer til en viss Grad ogsaa, liver med god Grund. Hele Komiteen tænker paa Sproget som Ord. Men Sproget er Aand. Skriftsproget er Sjælens Liv i døde Ting. Komiteen mangler Hjærteforhold til et dyrket Sprog, den sitter der med selvgivet Mandat til at imøtekomme Landsmaalet. Det norske Sprog har intet med at imøtekomme Landsmaalet, det har bare med at imøtekomme det levende Liv. {{*}} Lat os for et Øieblik tænke os denne Retskrivningskomite stillet overfor en Ly-<noinclude><references/></noinclude> ke6ghvpsxj6wa2qir1z3llxggfxtooo 340360 340320 2026-10-18T01:31:19Z Øystein Tvede 3938 340360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>maa han vel tilslut ha lært en hel Del. Hr. Falk kan altsaa Filologi. Derimot mangler han noget ved Siden av: han viser som Sprogfilosof en paafaldende Forlorenhet. Hvor er hans Holdning, hans Ansvarsfølelse? Hvad tænker han om vort Sprog? Han har til forskjellige Tider git forskjellige Svar. Den Mand har det ikke med at genere sig. Komiteen ellers? Hr. Hægstad kan vi vel regne ifra, Maalet og han, han og Maalet kan vi vel regne ifra. De tre andre Herrer til en viss Grad ogsaa, hver med god Grund. Hele Komiteen tænker paa Sproget som Ord. Men Sproget er Aand. Skriftsproget er Sjælens Liv i døde Ting. Komiteen mangler Hjærteforhold til et dyrket Sprog, den sitter der med selvgivet Mandat til at imøtekomme Landsmaalet. Det norske Sprog har intet med at imøtekomme Landsmaalet, det har bare med at imøtekomme det levende Liv. {{*}} Lat os for et Øieblik tænke os denne Retskrivningskomite stillet overfor en Ly-<noinclude><references/></noinclude> mnclcp0495a4r0v9j6h468serrod0ar 104 145831 340321 2026-10-17T18:07:26Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>riker som Olaf ''Bull'' eller en Prosadikter som Nils Kjær. Lat Komiteen se paa disse to Fænomener, det er ikke to raumaala Dører, det er to gudbenaadede Karer, producerende Kunstnere og Dyrkere av det norske Sprog. Lat os prøve at tænke os en Adagio av Bull, en Epistel av Kjær undfanget og utøvet i det Træskomaal som Komiteen indstiller paa, — det er utænkelig, det er ugjørlig, det vilde bli Stumhet. Paa sit Sted kan ogsaa Raumaaleriet høve, men ikke her, her er vi oppe i et andet Luftlag: for vore Øine og i vor Bevissthet vilde Vulgarismerne enten i al sin Grovhet være uttryksløse og klikke, eller de vilde peke skjevt paa Tingen, vi maatte nedover, dypt ned til Vikaforestillinger for at finde Formaalet, og saa oversætte opover igjen til Dikterens Stemning. Diktet vilde graastenes ned. Jeg er sikker paa at dette er uforstaaelig Tale for Løvland og hans Komite. Vi har alt set det: har nogen av os vaaget at unddrage sig deres Seminarisme og sproglige Ukultur saa er vi øieblikkelig blit kaldt<noinclude><references/></noinclude> 2gw9xfgh4f74zp38jyiloas2qrajihb 340361 340321 2026-10-18T01:33:00Z Øystein Tvede 3938 340361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>riker som Olaf ''Bull'' eller en Prosadikter som Nils ''Kjær''. Lat Komiteen se paa disse to Fænomener, det er ikke to raumaala Dører, det er to gudbenaadede Karer, producerende Kunstnere og Dyrkere av det norske Sprog. Lat os prøve at tænke os en Adagio av Bull, en Epistel av Kjær undfanget og utøvet i det Træskomaal som Komiteen indstiller paa, — det er utænkelig, det er ugjørlig, det vilde bli Stumhet. Paa sit Sted kan ogsaa Raumaaleriet høve, men ikke her, her er vi oppe i et andet Luftlag: for vore Øine og i vor Bevissthet vilde Vulgarismerne enten i al sin Grovhet være uttryksløse og klikke, eller de vilde peke skjevt paa Tingen, vi maatte nedover, dypt ned til Vikaforestillinger for at finde Formaalet, og saa oversætte opover igjen til Dikterens Stemning. Diktet vilde graastenes ned. Jeg er sikker paa at dette er uforstaaelig Tale for Løvland og hans Komite. Vi har alt set det: har nogen av os vaaget at unddrage sig deres Seminarisme og sproglige Ukultur saa er vi øieblikkelig blit kaldt<noinclude><references/></noinclude> 8ynpiy603x2a4m1zuzj809mnfhgwdzb 104 145832 340322 2026-10-17T18:22:41Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hysterikere — og vori hysteriske Skrik skal ikke hjælpe os noget! Det raar Løvland og Komiteen for. Hesten er Konsul. Der har de sittet og hjulpet hverandre med at rote sig godt ned. De skydde intet, hver Simpelhet mot Landets Kultursprog maatte bringes uskadt op i Dagen og ingen gaa tilspilde. En Mand rystet nu og da paa Hodet, en halv Mand gjorde ikke engang det. Hvad kjender denne Komite til sproglig Ømtaalighet, til Poesien i en Linje, den hvite Magi? Hvad vet den om Lykkefølelsen ved som Dikter eller Læser at støte paa det overdaadig gode Uttryk? Har den nogen Gang hat Inderlighetsfølelse overfor en Versstrofe eller en Sætning og kjendt en Glans gjennemfare sig ved Møtet med et aapenbaret Sprog? Komiteen tror at Sproget er de rette Gloser, skrevet efter Uttalen. Nei det kan endog være de uventede og urette Gloser, men de sætter en rød Strime gjennem en. Det er Kunsten, det er Guds Gave. Hvad Komiteen kanske tror, men det er ikke en Last, det er en Ævne, en overordnet Egenskap. Det er<noinclude><references/></noinclude> 8jtgkzwagvcdx394g83viuhuzxmbtyb 340362 340322 2026-10-18T01:34:48Z Øystein Tvede 3938 340362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hysterikere — og vort hysteriske Skrik skal ikke hjælpe os noget! Det raar Løvland og Komiteen for. Hesten er Konsul. Der har de sittet og hjulpet hverandre med at rote sig godt ned. De skydde intet, hver Simpelhet mot Landets Kultursprog maatte bringes uskadt op i Dagen og ingen gaa tilspilde. En Mand rystet nu og da paa Hodet, en halv Mand gjorde ikke engang det. Hvad kjender denne Komite til sproglig Ømtaalighet, til Poesien i en Linje, den hvite Magi? Hvad vet den om Lykkefølelsen ved som Dikter eller Læser at støte paa det overdaadig gode Uttryk? Har den nogen Gang hat Inderlighetsfølelse overfor en Versstrofe eller en Sætning og kjendt en Glans gjennemfare sig ved Møtet med et aapenbaret Sprog? Komiteen tror at Sproget er de rette Gloser, skrevet efter Uttalen. Nei det kan endog være de uventede og urette Gloser, men de sætter en rød Strime gjennem en. Det er Kunsten, det er Guds Gave. Hvad Komiteen kanske tror, men det er ikke en Last, det er en Ævne, en overordnet Egenskap. Det er<noinclude><references/></noinclude> to0b4odtue1sc9157pg9eqsjwjnov2f 104 145833 340323 2026-10-17T18:25:29Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Guds Naade. Man kan skrive med bare Ord, men det er dødt, Kunsten at skrive er noget mere, det inspirerte Uttryk paa det givne Sted har en indvendig Evidens fra det llinsidige. Glosen har bare Bokstaver, Sproget kan være av visionær Art. Nu er det norske Sprog i Fare, man vil gjøre det til Nød forstaaelig. Lat være at det endda hadde en liten Skavank i sin Gang, den skrev sig fra et Utenlandsophold i Ungdommen. Men Sproget kom hjem igjen og Skavanken gik smaat isenn bort, nu er den næsten ikke til at se mere, Sproget blomstrer og trives, og nåar det er blit fuld voksen t er Skavanken bare et Minde. Ja, sier Løvland og Komiteen, men det gaar saa sent, nu sætter vi heller Foten av! Hvad et Aarhundrede møisomt har naadd ved ansvarsfuld Pleie det skal tilintetgjøres i et Nu, vi skal gjøre Sproget til Krypling, avkræfte det til Fordel for Maalet, vælte det og late det omkomme. Tar jeg feil, er det ikke dette vi har ivente? Eller er det Meningen at hvis<noinclude><references/></noinclude> l7271ob43prmnuvv0hum0uh3rr02qew 340324 340323 2026-10-17T18:27:00Z Øystein Tvede 3938 340324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Guds Naade. Man kan skrive med bare Ord, men det er dødt, Kunsten at skrive er noget mere, det inspirerte Uttryk paa det givne Sted har en indvendig Evidens fra det Hinsidige. Glosen har bare Bokstaver, Sproget kan være av visionær Art. Nu er det norske Sprog i Fare, man vil gjøre det til Nød forstaaelig. Lat være at det endda hadde en liten Skavank i sin Gang, den skrev sig fra et Utenlandsophold i Ungdommen. Men Sproget kom hjem igjen og Skavanken gik smaat isenn bort, nu er den næsten ikke til at se mere, Sproget blomstrer og trives, og nåar det er blit fuld voksent er Skavanken bare et Minde. Ja, sier Løvland og Komiteen, men det gaar saa sent, nu sætter vi heller Foten av! Hvad et Aarhundrede møisomt har naadd ved ansvarsfuld Pleie det skal tilintetgjøres i et Nu, vi skal gjøre Sproget til Krypling, avkræfte det til Fordel for Maalet, vælte det og late det omkomme. Tar jeg feil, er det ikke dette vi har ivente? Eller er det Meningen at hvis<noinclude><references/></noinclude> rk3m2f6tzgtrwrj0at7r8nyuu7ivedj 340363 340324 2026-10-18T01:36:30Z Øystein Tvede 3938 340363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Guds Naade. Man kan skrive med bare Ord, men det er dødt, Kunsten at skrive er noget mere, det inspirerte Uttryk paa det givne Sted har en indvendig Evidens fra det Hinsidige. Glosen har bare Bokstaver, Sproget kan være av visionær Art. Nu er det norske Sprog i Fare, man vil gjøre det til Nød forstaaelig. Lat være at det endda hadde en liten Skavank i sin Gang, den skrev sig fra et Utenlandsophold i Ungdommen. Men Sproget kom hjem igjen og Skavanken gik smaat isenn bort, nu er den næsten ikke til at se mere, Sproget blomstrer og trives, og naar det er blit fuld voksent er Skavanken bare et Minde. Ja, sier Løvland og Komiteen, men det gaar saa sent, nu sætter vi heller Foten av! Hvad et Aarhundrede møisomt har naadd ved ansvarsfuld Pleie det skal tilintetgjøres i et Nu, vi skal gjøre Sproget til Krypling, avkræfte det til Fordel for Maalet, vælte det og late det omkomme. Tar jeg feil, er det ikke dette vi har ivente? Eller er det Meningen at hvis<noinclude><references/></noinclude> sp1o3csumnm95132cstsul8mubeaupq 104 145834 340325 2026-10-17T18:28:46Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Sprogets Tilhængere gir efter nu saa skal ogsaa Maalets Tilhængere indstille sin Virksomhel for al Fremtid ? Hvem kan gi Løfte om det? I naive Stunder, i sorgløse Stunder er det kanske dette som har foresvævet nogen av Komiteens Medlemmer. Da var de meget naive og meget sorgløse. Det næste er at en Komite avsproger Landet helt og sætter Landsmaalet i Stedet. Den som lever skal faa se! {{*}} Mens jeg — desværre under mange Avbrytelser — har skrevet paa disse Linjer er det kommet flere Herrer til som har uttalt sig for det „radikale“ Skriftsprog. Jeg har glemt eller ikke læst de andre, men en teologisk Docent ''Mowinckel'' var uforglemmelig for mig. Hvad er dette for halvgjort Arbeide? sier han til Komiteen; vi maa sætte av Foten høiere op! Ogsaa Hr. Mowinckel er Sprogfilosof: Retskrivningen maa være som de toneangivende Kredse taler, sier han. Og han har ingen latterlig Omhu for Ordenes Oprindelse og<noinclude><references/></noinclude> oqx4n57dnzzyyh0vj2ya08hlkjpw6up 340326 340325 2026-10-17T18:29:43Z Øystein Tvede 3938 340326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Sprogets Tilhængere gir efter nu saa skal ogsaa Maalets Tilhængere indstille sin Virksomhet for al Fremtid? Hvem kan gi Løfte om det? I naive Stunder, i sorgløse Stunder er det kanske dette som har foresvævet nogen av Komiteens Medlemmer. Da var de meget naive og meget sorgløse. Det næste er at en Komite avsproger Landet helt og sætter Landsmaalet i Stedet. Den som lever skal faa se! {{*}} Mens jeg — desværre under mange Avbrytelser — har skrevet paa disse Linjer er det kommet flere Herrer til som har uttalt sig for det „radikale“ Skriftsprog. Jeg har glemt eller ikke læst de andre, men en teologisk Docent ''Mowinckel'' var uforglemmelig for mig. Hvad er dette for halvgjort Arbeide? sier han til Komiteen; vi maa sætte av Foten høiere op! Ogsaa Hr. Mowinckel er Sprogfilosof: Retskrivningen maa være som de toneangivende Kredse taler, sier han. Og han har ingen latterlig Omhu for Ordenes Oprindelse og<noinclude><references/></noinclude> nv9kqtpj2m7tzz5f2xdl1e1yjzdcmtw 104 145835 340327 2026-10-17T18:31:22Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Indhold, deres usle fornuftige Sjæl: slikt noget er en Retskrivning uvedkommende! uttaler han. At ikke ogsaa denne Mowinckel alt er paa Stortinget! Der er Forum. Somme av disse Skravlere tror visst paa sine egne Meninger, de tror at det at husere med det norske Sprog i Komiteens Aand er svært „radikalt“. Det er radikalt som for Eksempel at storme ned Tuilerierne. De haaper det er Fremtiden for Sproget. Det er Fremtiden paa Træfot. Hvor de reformerer, hvor de hujer! Vi har en Tid nu da Livets indre Røster mere og mere bringes til Taushet, de ytre dominerer, Masserne, Maskinerne, Amerikanismen, Mekaniseringen. Alt er Industri, alt Damp og Hjul. Lat os sætte ind nogen Jærntapper og Skruer ogsaa i det bævende Liv som heter Sproget! Saa trækker vi det op og tvinger det til at snurre rundt! Men Sproget har et fint og organisk Liv, det taaler ikke de fremmede Legemer i sig, det dør av Vold ― Hurra! Der staar en Mand som heter ''Vassbotn'' i Stortinget og sier at han gjeiper ikke til<noinclude><references/></noinclude> blxs1dpwq51nlmrtiqi98emvjv53qlo 104 145836 340328 2026-10-17T18:34:57Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dem som bruker Riksmaalet. Med Riksmaalet mente han Landets Sprog, og de som bruker det gjeiper ikke Hr. Vassbotn til. Han er en Mand med Daning, han viser Naade. Den sproglige Haapløshet amnesterer Sproget. Lars ''Havstad'' var en døvstum Mand som kunde gjøre Journalistik av absolut alt han læste, ogsaa han veiledet os i „Dagbladet“ om vort Sprog: „Det er dem som vet noget som er Maalfolk“, sa den Døvstumme Han var døv, han skrev ikke om Musik, men han var stum og uttalte sig sakkyndig om Sproget! Hvem kan ikke uttale sig sakkyndig om det? Det er ikke Grænse for Skravlet. En Bladlapp som heter „Den 17de Mai“ og skrives ihop utelukkende for Maalmenigheten eier ikke Tvil om at den skjønner sig paa norsk Sprog: det er Maalet det, sier Lappen. Det vil ikke gaa op for den at Maal er et og Sprog et andet, og at Sprog ikke er bare at gjøre sig forstaat. Hvert Lokalblad i Landet kan gi sit Besyv med i Sprogsaken, en Elev ved et Seminar<noinclude><references/></noinclude> 5z22l29gwogndfcefh0kn0yfuujve6x 340364 340328 2026-10-18T01:40:33Z Øystein Tvede 3938 340364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dem som bruker Riksmaalet. Med Riksmaalet mente han Landets Sprog, og de som bruker det gjeiper ikke Hr. Vassbotn til. Han er en Mand med Daning, han viser Naade. Den sproglige Haapløshet amnesterer Sproget. Lars ''Havstad'' var en døvstum Mand som kunde gjøre Journalistik av absolut alt han læste, ogsaa han veiledet os i „Dagbladet“ om vort Sprog: „Det er dem som vet noget som er Maalfolk“, sa den Døvstumme. Han var døv, han skrev ikke om Musik, men han var stum og uttalte sig sakkyndig om Sproget! Hvem kan ikke uttale sig sakkyndig om det? Det er ikke Grænse for Skravlet. En Bladlapp som heter „Den 17de Mai“ og skrives ihop utelukkende for Maalmenigheten eier ikke Tvil om at den skjønner sig paa norsk Sprog: det er Maalet det, sier Lappen. Det vil ikke gaa op for den at Maal er et og Sprog et andet, og at Sprog ikke er bare at gjøre sig forstaat. Hvert Lokalblad i Landet kan gi sit Besyv med i Sprogsaken, en Elev ved et Seminar<noinclude><references/></noinclude> 1n3qs6fdjubknnp29d7x00m54emdxnv 104 145837 340329 2026-10-17T18:52:37Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kan slaa sig til Ridder paa det norske Sprog og faa sit Negerprat ut paa Tryk. Det findes ikke Skam. At vi taper paa det, at vi svækker os i vor Aandskraft, livad gjør det? Nu har vi et godt Høve, hit med Jærnbeterne, lat saa Sproget snurre rundt med dem i sin Fornedrelse, vi er en Komite som er kommet sammen for at faa det fine og rike paa Knæ, nu er det Tiendedelerne som skal op! Professor Falk smisker endog for Arbeiderklassen. Han maa være opraadd nåar han gaar til Arbeiderne for at faa Hjælp til at bokstavere sit Sprog. Her ialfald har Arbeiderne like saa lite at gjøre som Løvlands Komite og Stortingsmænd som saadanne. Sprogets Sak kan ikke avgjøres av ni Tiendedeler imot en eneste Habil, det vilde bare bli Næveret engang til, i bedste Fald uten Næver. Parlamenterne glemmer stundom at det er visse Spørsmaal som unddrager sig Avgjørelse ved Stemmegivning. Det har været saa i andre Land, det er saa i vort. Da Stortinget ved Flertal „likestillet“ Spro-<noinclude><references/></noinclude> bowwklj8629168ev2d5mgk3ndk4d7yi 340365 340329 2026-10-18T01:41:57Z Øystein Tvede 3938 340365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kan slaa sig til Ridder paa det norske Sprog og faa sit Negerprat ut paa Tryk. Det findes ikke Skam. At vi taper paa det, at vi svækker os i vor Aandskraft, hvad gjør det? Nu har vi et godt Høve, hit med Jærnbeterne, lat saa Sproget snurre rundt med dem i sin Fornedrelse, vi er en Komite som er kommet sammen for at faa det fine og rike paa Knæ, nu er det Tiendedelerne som skal op! Professor Falk smisker endog for Arbeiderklassen. Han maa være opraadd naar han gaar til Arbeiderne for at faa Hjælp til at bokstavere sit Sprog. Her ialfald har Arbeiderne like saa lite at gjøre som Løvlands Komite og Stortingsmænd som saadanne. Sprogets Sak kan ikke avgjøres av ni Tiendedeler imot en eneste Habil, det vilde bare bli Næveret engang til, i bedste Fald uten Næver. Parlamenterne glemmer stundom at det er visse Spørsmaal som unddrager sig Avgjørelse ved Stemmegivning. Det har været saa i andre Land, det er saa i vort. Da Stortinget ved Flertal „likestillet“ Spro-<noinclude><references/></noinclude> s706kce7zdn87st3ahlosc6pxrojwuy 104 145838 340330 2026-10-17T18:54:31Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>get og Maalet handlet det like saa naragtig som ansvarsløst. Det kunde ha lovbefalet at Maalet skulde gjælde som Meddelelsesmiddel for Maalets Menighet, Nationen misunder ikke Menigheten dette Gode. Men Stortinget mente at kunne avgjøre hvad som var Sprog. Iler og dengang kunde Universitetets Lærere ba optraadt og følt stærkt Skam over hvorledes Diskussionen kan arte sig i vort Land. Man spør ikke en Stortingsbop om hvad som er Sprog, man nøier sig med at kjende litt til hvad som er Hopens Prat. {{*}} Vi er kommet saa i Vane med at gi efter naar det gjælder Norges Sprog at det kanske ikke længer regnes for god „Politik“ at tale ut om det. Har Politiken altid været saa fordelagtig for Sproget? Vi har ingen Magtinstans til at avvise Overgrepene mot det, Regjeringerne er som Folkerepræsentationen, og om Regjeringerne skifter saa skifter ikke derfor Sprogpolitiken. Kultursproget er blit sta-<noinclude><references/></noinclude> jyiwtj6u5hrbgo0yy9pm6c5dhcmlml2 340331 340330 2026-10-17T18:56:54Z Øystein Tvede 3938 340331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>get og Maalet handlet det like saa naragtig som ansvarsløst. Det kunde ha lovbefalet at Maalet skulde gjælde som Meddelelsesmiddel for Maalets Menighet, Nationen misunder ikke Menigheten dette Gode. Men Stortinget mente at kunne avgjøre hvad som var Sprog. Her og dengang kunde Universitetets Lærere ba optraadt og følt stærkt Skam over hvorledes Diskussionen kan arte sig i vort Land. Man spør ikke en Stortingsbop om hvad som er Sprog, man nøier sig med at kjende litt til hvad som er Hopens Prat. {{*}} Vi er kommet saa i Vane med at gi efter naar det gjælder Norges Sprog at det kanske ikke længer regnes for god „Politik“ at tale ut om det. Har Politiken altid været saa fordelagtig for Sproget? Vi har ingen Magtinstans til at avvise Overgrepene mot det, Regjeringerne er som Folkerepræsentationen, og om Regjeringerne skifter saa skifter ikke derfor Sprogpolitiken. Kultursproget er blit sta-<noinclude><references/></noinclude> r1xwzgbhjjvu3ldxelvfi5cb8w6a3ei 340366 340331 2026-10-18T01:43:40Z Øystein Tvede 3938 340366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>get og Maalet handlet det like saa naragtig som ansvarsløst. Det kunde ha lovbefalet at Maalet skulde gjælde som Meddelelsesmiddel for Maalets Menighet, Nationen misunder ikke Menigheten dette Gode. Men Stortinget mente at kunne avgjøre hvad som var Sprog. Her og dengang kunde Universitetets Lærere ha optraadt og følt stærkt Skam over hvorledes Diskussionen kan arte sig i vort Land. Man spør ikke en Stortingshop om hvad som er Sprog, man nøier sig med at kjende litt til hvad som er Hopens Prat. {{*}} Vi er kommet saa i Vane med at gi efter naar det gjælder Norges Sprog at det kanske ikke længer regnes for god „Politik“ at tale ut om det. Har Politiken altid været saa fordelagtig for Sproget? Vi har ingen Magtinstans til at avvise Overgrepene mot det, Regjeringerne er som Folkerepræsentationen, og om Regjeringerne skifter saa skifter ikke derfor Sprogpolitiken. Kultursproget er blit sta-<noinclude><references/></noinclude> 380b546iwgh0e77t88b2e4ct6qk0m2k 104 145839 340332 2026-10-17T18:58:42Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dig strængere rationeret med Lys og Luft, en kommende Regjering har intet omgjort, intet administrativt avværget, nei for den maa „først se“ hvorledes siste Rationering „virker“ — om Sproget endda er istand til at drage Aande. Generalkrigskommissær ''Bratlie'' blev Regjering, rørte han en Finger for sit Sprog? En Regjeringschef som saadan har ikke Bruk for et Sprog, en Generalkrigskommissær heller ikke. Vi er tilfredse, vi slipper fra det uten andet Tap end vort Sprog. Som Radikaler paa min Maate kunde jeg ha undt et Frihetsparti det Kald at være Kultursprogets Vakt. Ak, Frihetspartierne, hvem er det? Bjørnson gaar ikke igjen i Landet. Det er nu engang saa: Stjærnene paa Hi mien gjør os ikke mætte. Nu er Gunnar ''Knudsen'' Regjering. Han later alt ske med Sproget. Han mister intet Skib paa det. Sproget er i Fare. Det er snart vant til at være det. Det begynder nu at dæmre for nogen liver at vi intet kan vente av de skiftende<noinclude><references/></noinclude> fz1k9m80gr9cwq9obmlimjchldfafu8 340367 340332 2026-10-18T01:45:28Z Øystein Tvede 3938 340367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dig strængere rationeret med Lys og Luft, en kommende Regjering har intet omgjort, intet administrativt avværget, nei for den maa „først se“ hvorledes siste Rationering „virker“ — om Sproget endda er istand til at drage Aande. Generalkrigskommissær ''Bratlie'' blev Regjering, rørte han en Finger for sit Sprog? En Regjeringschef som saadan har ikke Bruk for et Sprog, en Generalkrigskommissær heller ikke. Vi er tilfredse, vi slipper fra det uten andet Tap end vort Sprog. Som Radikaler paa min Maate kunde jeg ha undt et Frihetsparti det Kald at være Kultursprogets Vakt. Ak, Frihetspartierne, hvem er det? Bjørnson gaar ikke igjen i Landet. Det er nu engang saa: Stjærnene paa Himlen gjør os ikke mætte. Nu er Gunnar ''Knudsen'' Regjering. Han later alt ske med Sproget. Han mister intet Skib paa det. Sproget er i Fare. Det er snart vant til at være det. Det begynder nu at dæmre for nogen hver at vi intet kan vente av de skiftende<noinclude><references/></noinclude> hqyivr82jpwfubknr26tmbcbun82c6m 104 145840 340333 2026-10-17T18:59:54Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Myndigheter. Kan vi vente noget av politiske Valg? Kanske. Troen gjør salig, gjør rolig og salig. Derimot er der en anden Fremgangsmaate som ikke skulde trætte os formeget ut: da vi er blit saa øvede i Passivitet kunde vi kanske lære at øve en dygtig passiv Motstand. Hvad mener vore Politikere om det? Saa virksom kunde vel endog Gunnar Knudsen være. I Finland har dette Middel været Sprogets Redning, i Slesvig, Belgien og de østerrikske Sprogsamfund likesaa. Men det skaper Forvirring? Jasaa. Det undergraver Skolen? Jasaa. Og videre gaar den passive Motstand . . . Retskrivningskomiteen har leveret en Indstilling som alt er saa godt som Lov. Mener man at kunne hindre den med Protester? spør Hr. Formanden. Han maa ha Magt bak sig nåar han kan uttale at Nationens Indsigelse intet vil nytte. Hr. Undervisningsministeren bekjendtgjør da ogsaa at han og hans Kontorfolk straks skal begynde at skrive efter Femmandskomiteens Indstilling, siden kommer<noinclude><references/></noinclude> pirj8jyfl57mpvzygvj53y050jcgu59 340368 340333 2026-10-18T01:46:50Z Øystein Tvede 3938 340368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Myndigheter. Kan vi vente noget av politiske Valg? Kanske. Troen gjør salig, gjør rolig og salig. Derimot er der en anden Fremgangsmaate som ikke skulde trætte os formeget ut: da vi er blit saa øvede i Passivitet kunde vi kanske lære at øve en dygtig passiv Motstand. Hvad mener vore Politikere om det? Saa virksom kunde vel endog Gunnar Knudsen være. I Finland har dette Middel været Sprogets Redning, i Slesvig, Belgien og de østerrikske Sprogsamfund likesaa. Men det skaper Forvirring? Jasaa. Det undergraver Skolen? Jasaa. Og videre gaar den passive Motstand . . . Retskrivningskomiteen har leveret en Indstilling som alt er saa godt som Lov. Mener man at kunne hindre den med Protester? spør Hr. Formanden. Han maa ha Magt bak sig naar han kan uttale at Nationens Indsigelse intet vil nytte. Hr. Undervisningsministeren bekjendtgjør da ogsaa at han og hans Kontorfolk straks skal begynde at skrive efter Femmandskomiteens Indstilling, siden kommer<noinclude><references/></noinclude> ebu1by7czpw24yy9d9y0xj12318du73 104 145841 340334 2026-10-17T19:02:33Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de høiere Skoler, saa Smaaskolen. Og videre bekjendtgjør han at dersom ikke de nye Skolebøker er i Komiteens „Maalføre“ saa vil de ikke bli autoriserte! Budet og Befalingen kommer ovenfra, om ikke netop fra Himlen saa fra Hr. Jørgen Løvland. Jeg gaar ut fra at han driver sit uhyre Paradoks igjennem, det falder ham ikke ind at de fem Filologer sitter uten Sprogsans i sin Komite, dertil har han Autodidaktens altfor store Overtro paa den studderte Mand. Med samme Sikkerhet som han for nogen Aar siden dreiv Kua og sa at alene det var av „norsk Nationalitet“, med samme Sikkerhet vil han nu ha kasta ein Stein — skjønt hov en Sten er av norsk Nationalitet i Østerdalen. Dansk! vil Løvland si, og det er jo intet saa farlig som det. Dansk har imidlertid bevaret det og saa norske stungne d, det har livskraftig Ordet grim, Ordet nam, Ordet Vrede, Ordet Skarn, Ordet Hamel, — vi har ikke disse ogsaa norske Ord mere, nogen av os har ofte hat Bruk for dem alle og flere til.<noinclude><references/></noinclude> cuh0bhc561y1dijbgvvwqwev789k7k3 104 145842 340335 2026-10-17T19:04:02Z Øystein Tvede 3938 /* Korrekturlest */ 340335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hvad Vægt ligger det paa det! vil Løvland si. Og det kan han ha Ret i. Men saa er det jo om hans Bud og Befalinger vil faa den Betydning for os som han selv tror. I og for sig er det vel ikke saa vigtig for Menneskene hvad for et „Maalføre“ en Departementschef og et Departement bru- ker i sine „Skriv“. Og kan det ikke ogsaa være nogenlunde likegyldig om Hr. Løvland autoriserer en Skolebok for os eller ikke? Forældrene lærer sine Børn at læse og kjøper de Bøker til dem som de vil. {{*}} Men ellers kunde nok Oldingen Løvland nu begynde at tænke sig om. Han hadde ikke trængt at selvimitere sig mere, at føie et nyt Voldstræk mot Sproget til sine forrige, vi vilde ha hat hans Type som Maalstræver allikevel. Nu kunde han ha stanset. Han har været en tro Sliter i norsk Politik; den Idealitet i Tankegangen, den Godlyndthet han engang hadde, har ikke faat gjøre sig gjældende i hans senere Liv, han<noinclude><references/></noinclude> tj07bjuuhq9q46ryffglakbbd6yc16g 340336 340335 2026-10-17T19:04:16Z Øystein Tvede 3938 340336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hvad Vægt ligger det paa det! vil Løvland si. Og det kan han ha Ret i. Men saa er det jo om hans Bud og Befalinger vil faa den Betydning for os som han selv tror. I og for sig er det vel ikke saa vigtig for Menneskene hvad for et „Maalføre“ en Departementschef og et Departement bruker i sine „Skriv“. Og kan det ikke ogsaa være nogenlunde likegyldig om Hr. Løvland autoriserer en Skolebok for os eller ikke? Forældrene lærer sine Børn at læse og kjøper de Bøker til dem som de vil. {{*}} Men ellers kunde nok Oldingen Løvland nu begynde at tænke sig om. Han hadde ikke trængt at selvimitere sig mere, at føie et nyt Voldstræk mot Sproget til sine forrige, vi vilde ha hat hans Type som Maalstræver allikevel. Nu kunde han ha stanset. Han har været en tro Sliter i norsk Politik; den Idealitet i Tankegangen, den Godlyndthet han engang hadde, har ikke faat gjøre sig gjældende i hans senere Liv, han<noinclude><references/></noinclude> i76cnddf9c7cg0pxbwmx09h7e60k111 0 145843 340337 2026-10-17T19:12:55Z Øystein Tvede 3938 Ny side: <pages index="Hamsun Sproget i fare.pdf" from=7 to=39 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> 340337 wikitext text/x-wiki <pages index="Hamsun Sproget i fare.pdf" from=7 to=39 displayed_from=- displayed_to=- header=1 /> jw2c6tykzwnvw24p0ud3kr1e3kcybdi 340348 340337 2026-10-18T01:00:46Z Øystein Tvede 3938 340348 wikitext text/x-wiki <pages index="Hamsun Sproget i fare.pdf" from=7 to=39 header=1 /> dwh13dooevqd9f75q3li0b731855qqw