Wikikilden nowikisource https://no.wikisource.org/wiki/Wikikilden:Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.24 first-letter Medium Spesial Diskusjon Bruker Brukerdiskusjon Wikikilden Wikikilden-diskusjon Fil Fildiskusjon MediaWiki MediaWiki-diskusjon Mal Maldiskusjon Hjelp Hjelpdiskusjon Kategori Kategoridiskusjon Forfatter Forfatterdiskusjon Side Sidediskusjon Indeks Indeksdiskusjon Undertekster Undertekstdiskusjon Modul Moduldiskusjon Arrangement Arrangementsdiskusjon 104 73405 340405 190998 2026-10-20T16:11:17Z KåreBot 479 overskrift 340405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|'''Alfelande.'''}} <poem> {{liten|Tilhavs i vest for Helgelands skjær, der svømmer en ø paa de skinnende vover; men kommer en gang en seiler den nær. da sænker sig skyer derover, – og skjult er da den vinkende strand, og ingen kan øen bestige. Med tanken kun tør øboen hige mod vest til det deilige Alfeland.}} {{liten|Han ser i syd, i øst og i nord kun truende fjeld over sortladne vande; det skremmende sund, den bugtede fjord er lukket af traurige strande. Men dybt i vest, naar solen gaar ned, han finder med speidende øie den fagre ø, hvis bølgende høie hæve sig mildt fra den glimrende bred.}} {{høyre|{{liten|{{sperret|Welhaven}}.}}}} </poem> Søfolk og fiskere langs den norske kyst har fuldt op af fortællinger om vidunderlige øer og lande, som skal ligge udenfor skjærgaarden, og som kun nu og da et menneskeligt øie faar skue. Det er de underjordiskes, hitterfolkets, hjem. Kun den fromme eller den fremsynte kan engang imellem faa se de grønnende øer med bølgende kornmarker dukke op af havet, hvor andre dødelige kun kan øine det blaanende hav. Mangen fisker skal føle ensomheden paa den umaadelige blaamyr mindre trykkende, naar han ved, at han befinder sig i nærheden af de steder, hvor saadanne huldrelande troes at ligge. Thi de<noinclude> <references/></noinclude> fw14z94pdu9toveqrpks1m77hrnvy29 340425 340405 2026-10-20T16:19:02Z KåreBot 479 større overskrift 340425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Alfelande.'''}}}} <poem> {{liten|Tilhavs i vest for Helgelands skjær, der svømmer en ø paa de skinnende vover; men kommer en gang en seiler den nær. da sænker sig skyer derover, – og skjult er da den vinkende strand, og ingen kan øen bestige. Med tanken kun tør øboen hige mod vest til det deilige Alfeland.}} {{liten|Han ser i syd, i øst og i nord kun truende fjeld over sortladne vande; det skremmende sund, den bugtede fjord er lukket af traurige strande. Men dybt i vest, naar solen gaar ned, han finder med speidende øie den fagre ø, hvis bølgende høie hæve sig mildt fra den glimrende bred.}} {{høyre|{{liten|{{sperret|Welhaven}}.}}}} </poem> Søfolk og fiskere langs den norske kyst har fuldt op af fortællinger om vidunderlige øer og lande, som skal ligge udenfor skjærgaarden, og som kun nu og da et menneskeligt øie faar skue. Det er de underjordiskes, hitterfolkets, hjem. Kun den fromme eller den fremsynte kan engang imellem faa se de grønnende øer med bølgende kornmarker dukke op af havet, hvor andre dødelige kun kan øine det blaanende hav. Mangen fisker skal føle ensomheden paa den umaadelige blaamyr mindre trykkende, naar han ved, at han befinder sig i nærheden af de steder, hvor saadanne huldrelande troes at ligge. Thi de<noinclude> <references/></noinclude> 24zsopqng6b0y1vyx1e3h21z1zyn3yg 340531 340425 2026-10-20T16:39:56Z KåreBot 479 lang tankestrek 340531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Alfelande.'''}}}} <poem> {{liten|Tilhavs i vest for Helgelands skjær, der svømmer en ø paa de skinnende vover; men kommer en gang en seiler den nær. da sænker sig skyer derover, — og skjult er da den vinkende strand, og ingen kan øen bestige. Med tanken kun tør øboen hige mod vest til det deilige Alfeland.}} {{liten|Han ser i syd, i øst og i nord kun truende fjeld over sortladne vande; det skremmende sund, den bugtede fjord er lukket af traurige strande. Men dybt i vest, naar solen gaar ned, han finder med speidende øie den fagre ø, hvis bølgende høie hæve sig mildt fra den glimrende bred.}} {{høyre|{{liten|{{sperret|Welhaven}}.}}}} </poem> Søfolk og fiskere langs den norske kyst har fuldt op af fortællinger om vidunderlige øer og lande, som skal ligge udenfor skjærgaarden, og som kun nu og da et menneskeligt øie faar skue. Det er de underjordiskes, hitterfolkets, hjem. Kun den fromme eller den fremsynte kan engang imellem faa se de grønnende øer med bølgende kornmarker dukke op af havet, hvor andre dødelige kun kan øine det blaanende hav. Mangen fisker skal føle ensomheden paa den umaadelige blaamyr mindre trykkende, naar han ved, at han befinder sig i nærheden af de steder, hvor saadanne huldrelande troes at ligge. Thi de<noinclude> <references/></noinclude> ggh0ilarv1gmtk13w5ptsadfn5ge0eb 340571 340531 2026-10-20T20:22:09Z Kåre-Olav 25 ppoem 340571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Alfelande.'''}}}} {{ppoem|style=margin-right:2em|class=ws-poem-smaller| Tilhavs i vest for Helgelands skjær, der svømmer en ø paa de skinnende vover; men kommer en gang en seiler den nær. da sænker sig skyer derover, — og skjult er da den vinkende strand, og ingen kan øen bestige. Med tanken kun tør øboen hige mod vest til det deilige Alfeland. Han ser i syd, i øst og i nord kun truende fjeld over sortladne vande; det skremmende sund, den bugtede fjord er lukket af traurige strande. Men dybt i vest, naar solen gaar ned, han finder med speidende øie den fagre ø, hvis bølgende høie hæve sig mildt fra den glimrende bred. >> {{sperret|Welhaven}}. }} {{uten innrykk/s}} {{innfelt initial|S}}øfolk og fiskere langs den norske kyst har fuldt op af fortællinger om vidunderlige øer og lande, som skal ligge udenfor skjærgaarden, og som kun nu og da et menneskeligt øie faar skue. Det er de underjordiskes, hitterfolkets, hjem. Kun den fromme eller den fremsynte kan engang imellem faa se de grønnende øer med bølgende kornmarker dukke op af havet, hvor andre dødelige kun kan øine det blaanende hav. Mangen fisker skal føle ensomheden paa den umaadelige blaamyr mindre trykkende, naar han ved, at han befinder sig i nærheden af de steder, hvor saadanne huldrelande troes at ligge. Thi de<noinclude>{{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> 1x1b9qzvhauzxbnzl3hclpq5ck42ymt 104 73406 340537 229037 2026-10-20T16:40:56Z KåreBot 479 lang tankestrek 340537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 2 —}}</noinclude>underjordiske, som her bor, er ikke fiendske mod fiskerne, men hjelper dem paa mange vis. Derfor siger ogsaa nordlændingen den dag idag om den eller de, som faar en af Lofotens eller Nordlands usynlige øer at se, at «de er bjergede«. Saadanne øer ved især den nordlandske fisker at fortælle om. Han kan paa sin trohjertige maade synge om Sandflæsen, den store ø, som ligger udenfor Trænen, og som har fiskerige kyster, og hvor vilde dyr og fugle i stor mængde lever. Han kan fortælle om Udrøst og dens grønne bakker og gule bygagere. Han kjender ogsaa nøie til det store agerland, som dukker op saavidt paa Vestfjorden, at dets bygax staar tørre. Ogsaa søndenfjelds har man sagn om saadanne øer. 4 mile vestenfor Udsire kjender man saaledes en langstrakt ø, paa hvis singelkyst torsk og anden fisk gaar i store stimer, saa store, at sagnet i forrige aarhundrede vilde vide, at et enkelt skib fra Arendal paa en dag der havde fisket 6 læster. Vestenfor Lister ligger der en 4 mile lang ø, hvor de underjordiske har sine bosteder. Sydost for Jomfruland skal fremsynte mennesker stundom endnu se en større ø. Men den trolddomsmagt, som holder disse øer bunden, kan blive løst. Dette har saaledes været tilfælde med Jomfruland, som i gamle dage skal have været et huldreland, hvor tre — eller efter en anden tradition tre hundrede — havfruer holdt til. <poem> {{liten|Hvorledes Jomfruland, af havet overskygget, ved underjordens folk er første dag bebygget}} :{{liten|og siden ligget skjult i mange gode aar,}} :{{liten|der er et gammelt sagn, i bygdelaget gaar.}} {{liten|Det af søfarend’ mand er kaldet landet gode, men som i fordum tid tre jomfruer der boede.}} </poem><noinclude><references/></noinclude> 9jjwlea15hhfd14tkzexejjqp369lo1 340572 340537 2026-10-20T20:23:57Z Kåre-Olav 25 ppoem 340572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{midtstilt|— 2 —}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>underjordiske, som her bor, er ikke fiendske mod fiskerne, men hjelper dem paa mange vis. Derfor siger ogsaa nordlændingen den dag idag om den eller de, som faar en af Lofotens eller Nordlands usynlige øer at se, at «de er bjergede«. {{uten innrykk/e}} Saadanne øer ved især den nordlandske fisker at fortælle om. Han kan paa sin trohjertige maade synge om Sandflæsen, den store ø, som ligger udenfor Trænen, og som har fiskerige kyster, og hvor vilde dyr og fugle i stor mængde lever. Han kan fortælle om Udrøst og dens grønne bakker og gule bygagere. Han kjender ogsaa nøie til det store agerland, som dukker op saavidt paa Vestfjorden, at dets bygax staar tørre. Ogsaa søndenfjelds har man sagn om saadanne øer. 4 mile vestenfor Udsire kjender man saaledes en langstrakt ø, paa hvis singelkyst torsk og anden fisk gaar i store stimer, saa store, at sagnet i forrige aarhundrede vilde vide, at et enkelt skib fra Arendal paa en dag der havde fisket 6 læster. Vestenfor Lister ligger der en 4 mile lang ø, hvor de underjordiske har sine bosteder. Sydost for Jomfruland skal fremsynte mennesker stundom endnu se en større ø. Men den trolddomsmagt, som holder disse øer bunden, kan blive løst. Dette har saaledes været tilfælde med Jomfruland, som i gamle dage skal have været et huldreland, hvor tre — eller efter en anden tradition tre hundrede — havfruer holdt til. {{ppoem|class=ws-poem-smaller|start=open|end=follow| Hvorledes Jomfruland, af havet overskygget, ved underjordens folk er første dag bebygget ::og siden ligget skjult i mange gode aar, ::der er et gammelt sagn, i bygdelaget gaar. Det af søfarend’ mand er kaldet landet gode, men som i fordum tid tre jomfruer der boede, }}<noinclude><references/></noinclude> bdtja7c7ceq034k7swy3zu0b74dilec 104 73407 340394 229036 2026-10-20T16:04:37Z KåreBot 479 overskrift 340394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Alfelande"/><poem> :{{liten|som deres jomfrudorn betroede ingen mand,}} :{{liten|da det og efter dem blev kaldet Jomfruland.<ref>Jomfrulands beskrivelse af Roland Knudsen, dat. 20 august 1696 (Top. journal, hefte 29, 179).</ref>}} </poem> Kun nu og da var øen synlig for menneskelige øine. Men engang svømmede en purke med staalring i trynet over til den, og nu løstes trolddommen, saa den blev fast land. Ogsaa Tuterøen (Tautra) i Throndhjemsfjorden udenfor Frosten skal tidligere have været en huldreø, hvis fortryllelse hævedes, da en væder, om hvis hals man havde bundet en staalsaks, kom svømmende derhen. {{liten|Sagnene om Jomfruland og huldrelandene paa vestlandet er først optegnede af en orlogsgast ombord paa Høienhald 1711–14 (Manuskript i rigsarchivet). Sagnet om Tuterøen er almindelig kjendt nordenfjelds.}} {{linje|20%}} {{---}} <section end="Alfelande"/> <section begin="Guri Kunnan"/> {{midtstilt|'''Guri Kunnan.'''}} Udenfor Bjørnøer ligger øen Halten, efter hvilken det hav, som skyller op om dens strand, har faaet navn. Paa øen har bønderne i Aafjorden og Bjørnøer sine rorboder staaende, i hvilke de har tilhold, saa længe fisket varer. Forøvrigt har øen ingen fast befolkning. I tiden mellem hvert fiske skiftes nogle mænd om at være her ad gangen for at vogte den paa hjeld ophængte fisk mod rovfugl. Men hver gang, folk før i tiden drog hjem, glemte man aldrig i hver eneste bod at sætte igjen baade lidt niste og myse. <section end="Guri Kunnan"/><noinclude> <references/></noinclude> dhw4sdt6hhz2chw0nhefz0sdtv2terh 340433 340394 2026-10-20T16:20:22Z KåreBot 479 større overskrift 340433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Alfelande"/><poem> :{{liten|som deres jomfrudorn betroede ingen mand,}} :{{liten|da det og efter dem blev kaldet Jomfruland.<ref>Jomfrulands beskrivelse af Roland Knudsen, dat. 20 august 1696 (Top. journal, hefte 29, 179).</ref>}} </poem> Kun nu og da var øen synlig for menneskelige øine. Men engang svømmede en purke med staalring i trynet over til den, og nu løstes trolddommen, saa den blev fast land. Ogsaa Tuterøen (Tautra) i Throndhjemsfjorden udenfor Frosten skal tidligere have været en huldreø, hvis fortryllelse hævedes, da en væder, om hvis hals man havde bundet en staalsaks, kom svømmende derhen. {{liten|Sagnene om Jomfruland og huldrelandene paa vestlandet er først optegnede af en orlogsgast ombord paa Høienhald 1711–14 (Manuskript i rigsarchivet). Sagnet om Tuterøen er almindelig kjendt nordenfjelds.}} {{linje|20%}} {{---}} <section end="Alfelande"/> <section begin="Guri Kunnan"/> {{midtstilt|{{større|'''Guri Kunnan.'''}}}} Udenfor Bjørnøer ligger øen Halten, efter hvilken det hav, som skyller op om dens strand, har faaet navn. Paa øen har bønderne i Aafjorden og Bjørnøer sine rorboder staaende, i hvilke de har tilhold, saa længe fisket varer. Forøvrigt har øen ingen fast befolkning. I tiden mellem hvert fiske skiftes nogle mænd om at være her ad gangen for at vogte den paa hjeld ophængte fisk mod rovfugl. Men hver gang, folk før i tiden drog hjem, glemte man aldrig i hver eneste bod at sætte igjen baade lidt niste og myse. <section end="Guri Kunnan"/><noinclude> <references/></noinclude> kfv09bbh01kctzqqmkxcy0d42h0alid 340478 340433 2026-10-20T16:29:29Z KåreBot 479 liten blokk 340478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Alfelande"/><poem> :{{liten blokk|som deres jomfrudorn betroede ingen mand,}} :{{liten blokk|da det og efter dem blev kaldet Jomfruland.<ref>Jomfrulands beskrivelse af Roland Knudsen, dat. 20 august 1696 (Top. journal, hefte 29, 179).</ref>}} </poem> Kun nu og da var øen synlig for menneskelige øine. Men engang svømmede en purke med staalring i trynet over til den, og nu løstes trolddommen, saa den blev fast land. Ogsaa Tuterøen (Tautra) i Throndhjemsfjorden udenfor Frosten skal tidligere have været en huldreø, hvis fortryllelse hævedes, da en væder, om hvis hals man havde bundet en staalsaks, kom svømmende derhen. {{liten blokk|Sagnene om Jomfruland og huldrelandene paa vestlandet er først optegnede af en orlogsgast ombord paa Høienhald 1711–14 (Manuskript i rigsarchivet). Sagnet om Tuterøen er almindelig kjendt nordenfjelds.}} {{---}} {{---}} <section end="Alfelande"/> <section begin="Guri Kunnan"/> {{midtstilt|{{større|'''Guri Kunnan.'''}}}} Udenfor Bjørnøer ligger øen Halten, efter hvilken det hav, som skyller op om dens strand, har faaet navn. Paa øen har bønderne i Aafjorden og Bjørnøer sine rorboder staaende, i hvilke de har tilhold, saa længe fisket varer. Forøvrigt har øen ingen fast befolkning. I tiden mellem hvert fiske skiftes nogle mænd om at være her ad gangen for at vogte den paa hjeld ophængte fisk mod rovfugl. Men hver gang, folk før i tiden drog hjem, glemte man aldrig i hver eneste bod at sætte igjen baade lidt niste og myse. <section end="Guri Kunnan"/><noinclude> <references/></noinclude> p5zp1oqarvda10d5dvp37lus1rzv3op 340540 340478 2026-10-20T16:41:26Z KåreBot 479 lang tankestrek 340540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Alfelande"/><poem> :{{liten blokk|som deres jomfrudorn betroede ingen mand,}} :{{liten blokk|da det og efter dem blev kaldet Jomfruland.<ref>Jomfrulands beskrivelse af Roland Knudsen, dat. 20 august 1696 (Top. journal, hefte 29, 179).</ref>}} </poem> Kun nu og da var øen synlig for menneskelige øine. Men engang svømmede en purke med staalring i trynet over til den, og nu løstes trolddommen, saa den blev fast land. Ogsaa Tuterøen (Tautra) i Throndhjemsfjorden udenfor Frosten skal tidligere have været en huldreø, hvis fortryllelse hævedes, da en væder, om hvis hals man havde bundet en staalsaks, kom svømmende derhen. {{liten blokk|Sagnene om Jomfruland og huldrelandene paa vestlandet er først optegnede af en orlogsgast ombord paa Høienhald 1711—14 (Manuskript i rigsarchivet). Sagnet om Tuterøen er almindelig kjendt nordenfjelds.}} {{---}} {{---}} <section end="Alfelande"/> <section begin="Guri Kunnan"/> {{midtstilt|{{større|'''Guri Kunnan.'''}}}} Udenfor Bjørnøer ligger øen Halten, efter hvilken det hav, som skyller op om dens strand, har faaet navn. Paa øen har bønderne i Aafjorden og Bjørnøer sine rorboder staaende, i hvilke de har tilhold, saa længe fisket varer. Forøvrigt har øen ingen fast befolkning. I tiden mellem hvert fiske skiftes nogle mænd om at være her ad gangen for at vogte den paa hjeld ophængte fisk mod rovfugl. Men hver gang, folk før i tiden drog hjem, glemte man aldrig i hver eneste bod at sætte igjen baade lidt niste og myse. <section end="Guri Kunnan"/><noinclude> <references/></noinclude> 9ijuxn2ew6mb1fcqru3zgoxvb5gwogr 340573 340540 2026-10-20T20:25:32Z Kåre-Olav 25 ppoem 340573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 3 —}}</noinclude><section begin="Alfelande"/>{{ppoem|class=ws-poem-smaller|start=follow|end=close| ::som deres jomfrudom betroede ingen mand, ::da det og efter dem blev kaldet Jomfruland.<ref>Jomfrulands beskrivelse af Roland Knudsen, dat. 20 august 1696 (Top. journal, hefte 29, 179).</ref> }} Kun nu og da var øen synlig for menneskelige øine. Men engang svømmede en purke med staalring i trynet over til den, og nu løstes trolddommen, saa den blev fast land. Ogsaa Tuterøen (Tautra) i Throndhjemsfjorden udenfor Frosten skal tidligere have været en huldreø, hvis fortryllelse hævedes, da en væder, om hvis hals man havde bundet en staalsaks, kom svømmende derhen. {{liten blokk|Sagnene om Jomfruland og huldrelandene paa vestlandet er først optegnede af en orlogsgast ombord paa Høienhald 1711—14 (Manuskript i rigsarchivet). Sagnet om Tuterøen er almindelig kjendt nordenfjelds.}} {{---}} <section end="Alfelande"/> <section begin="Guri Kunnan"/>{{midtstilt|{{større|'''Guri Kunnan.'''}}}} Udenfor Bjørnøer ligger øen Halten, efter hvilken det hav, som skyller op om dens strand, har faaet navn. Paa øen har bønderne i Aafjorden og Bjørnøer sine rorboder staaende, i hvilke de har tilhold, saa længe fisket varer. Forøvrigt har øen ingen fast befolkning. I tiden mellem hvert fiske skiftes nogle mænd om at være her ad gangen for at vogte den paa hjeld ophængte fisk mod rovfugl. Men hver gang, folk før i tiden drog hjem, glemte man aldrig i hver eneste bod at sætte igjen baade lidt niste og myse. <section end="Guri Kunnan"/><noinclude> <references/></noinclude> 6k0813o5cqdllurpuze4r6a4p9bltzy 104 73408 340545 190804 2026-10-20T16:42:16Z KåreBot 479 lang tankestrek 340545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Disse sager maatte dog han, som holdt vagt over fisken, vogte sig for at røre; thi de var eslede en anden end ham. I maanelyse nætter, helst naar det var fuldmaane, kunde han se en liden tykfalden kvinde, iført blaa stak og blaat livstykke, gaa omkring mellem rorboderne. Han kjendte hende godt; det var Guri Kunnan, et mægtigt væsen, som havde sit tilhold paa øen. En julekveld i slutningen af forrige aarhundrede, da fiskerne var vendte hjem, havde deres efterladte kammerat efter endt dagsverk lagt sig paa sengen for et øieblik. Han blundede lidt til, men kvak snart i ved at se, at rorboden var straalende oplyst som den gildeste bryllupsgaard. Midt paa gulvet stod der et stort bord, som var dækket med skinnende hvid dug og blankt sølvtøi, og rundt om bordet sad der yrende fuldt af bittesmaa, blaaklædte smaakaller. En liden tyk kvinde med et stort nøgleknippe ved siden gik og vartede dem op. Om Guri Kunnan havde han hørt saa meget tale — og sagtens havde han set et glimt af hende med — at han skjønnede, det var hende, som holdt lag den kveld. »Det er bedst at komme sig ud, for her er du vel bare i veien«, tænkte manden. Han gled ud af sengen og krøb sammenhuket bort til døren. Smaakallerne havde det saa travlt med maden, at ingen af dem ænsede ham. Men i det samme han smat ud, fik Guri et glimt af ham. Hun fòr straks ud og slængte sit nøgleknippe efter ham. Men manden var ikke mindre rap; han løsnede sin kniv og kastede den paa knippet, og da var Guri ikke god for at tage det igjen. Han var nu ude en stund og gik og stampede frem og tilbage i fjæren. Men saa begyndte han at fryse i det bitterligt kolde veir. I de<noinclude> <references/></noinclude> otghbe5yc427z2d952ejsphvsu64lhi 104 73409 340397 190805 2026-10-20T16:05:07Z KåreBot 479 overskrift 340397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Guri Kunnan" /> andre rorboder fandtes der ikke en vedpinde, og tilsidst saa han sig intet andet raad end at tage mod til sig og gaa ind i sin egen bod. Men.da var hele stasen ligesom feiet væk, og han hverken hørte eller saa noget til Guri eller de underjordiske mere den jul. Nøgleknippet beholdt han dog, og da han kom hjem, forærede han det til en af kirkerne i Bjørnøer; men om det var Stoksunds eller Roans kirke, kunde meddeleren ikke mindes sikkert at have hørt. {{liten|Fortalt mig i 1879 af fyrverker Rolf Greve Czernickow, der i sin barndom oftere hørte sagnet i denne form fortælle af fiskere og tjenestefolk i hjemmet. Det i Fayes norske sagn, s. 8 ff. (2den udgave) meddelte, synes at have faaet nogle lærde tilsætninger, som er fuldstændig fremmede for sagnets hele karakter.}} {{---}} <section end="Guri Kunnan" /> <section begin="Jutulen i Hifjeldet" /> {{midtstilt|'''Jutulen i Hifjeldet.'''}} I Rissens og Stadsbygdens kirker findes der tvende store alterbægere af sølv. Efter sagnet skal de oprindelig have været et eneste og have været af troldsmide. En gut i Rissen havde spurgt, at det lod sig gjøre at forfærdige et par ski, som kunde skride lige fort opover som nedad bakke. Slige ski kunde nok nogen hver ønske sig; men gjøre dem var ingen let sag. De maatte nemlig forarbeides i tre paa hinanden følgende julenætter, medens lysene brandt i dagligstuen, og under arbeidet maatte man ikke tale et eneste ord, lige saa lidt som man maatte forskrækkes, om man fik noget skrymt at se. Naar saa skiene var færdige, skulde den, som have gjort dem, skjære sig i lillefingeren og <section end="Jutulen i Hifjeldet" /><noinclude> <references/></noinclude> iqygkls77gey0rwk6qe9s1m9iulgkdh 340437 340397 2026-10-20T16:21:02Z KåreBot 479 større overskrift 340437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Guri Kunnan" /> andre rorboder fandtes der ikke en vedpinde, og tilsidst saa han sig intet andet raad end at tage mod til sig og gaa ind i sin egen bod. Men.da var hele stasen ligesom feiet væk, og han hverken hørte eller saa noget til Guri eller de underjordiske mere den jul. Nøgleknippet beholdt han dog, og da han kom hjem, forærede han det til en af kirkerne i Bjørnøer; men om det var Stoksunds eller Roans kirke, kunde meddeleren ikke mindes sikkert at have hørt. {{liten|Fortalt mig i 1879 af fyrverker Rolf Greve Czernickow, der i sin barndom oftere hørte sagnet i denne form fortælle af fiskere og tjenestefolk i hjemmet. Det i Fayes norske sagn, s. 8 ff. (2den udgave) meddelte, synes at have faaet nogle lærde tilsætninger, som er fuldstændig fremmede for sagnets hele karakter.}} {{---}} <section end="Guri Kunnan" /> <section begin="Jutulen i Hifjeldet" /> {{midtstilt|{{større|'''Jutulen i Hifjeldet.'''}}}} I Rissens og Stadsbygdens kirker findes der tvende store alterbægere af sølv. Efter sagnet skal de oprindelig have været et eneste og have været af troldsmide. En gut i Rissen havde spurgt, at det lod sig gjøre at forfærdige et par ski, som kunde skride lige fort opover som nedad bakke. Slige ski kunde nok nogen hver ønske sig; men gjøre dem var ingen let sag. De maatte nemlig forarbeides i tre paa hinanden følgende julenætter, medens lysene brandt i dagligstuen, og under arbeidet maatte man ikke tale et eneste ord, lige saa lidt som man maatte forskrækkes, om man fik noget skrymt at se. Naar saa skiene var færdige, skulde den, som have gjort dem, skjære sig i lillefingeren og <section end="Jutulen i Hifjeldet" /><noinclude> <references/></noinclude> qahowec83btdln09yr2xxn2mzh8r0xc 340482 340437 2026-10-20T16:30:09Z KåreBot 479 liten blokk 340482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Guri Kunnan" /> andre rorboder fandtes der ikke en vedpinde, og tilsidst saa han sig intet andet raad end at tage mod til sig og gaa ind i sin egen bod. Men.da var hele stasen ligesom feiet væk, og han hverken hørte eller saa noget til Guri eller de underjordiske mere den jul. Nøgleknippet beholdt han dog, og da han kom hjem, forærede han det til en af kirkerne i Bjørnøer; men om det var Stoksunds eller Roans kirke, kunde meddeleren ikke mindes sikkert at have hørt. {{liten blokk|Fortalt mig i 1879 af fyrverker Rolf Greve Czernickow, der i sin barndom oftere hørte sagnet i denne form fortælle af fiskere og tjenestefolk i hjemmet. Det i Fayes norske sagn, s. 8 ff. (2den udgave) meddelte, synes at have faaet nogle lærde tilsætninger, som er fuldstændig fremmede for sagnets hele karakter.}} {{---}} <section end="Guri Kunnan" /> <section begin="Jutulen i Hifjeldet" /> {{midtstilt|{{større|'''Jutulen i Hifjeldet.'''}}}} I Rissens og Stadsbygdens kirker findes der tvende store alterbægere af sølv. Efter sagnet skal de oprindelig have været et eneste og have været af troldsmide. En gut i Rissen havde spurgt, at det lod sig gjøre at forfærdige et par ski, som kunde skride lige fort opover som nedad bakke. Slige ski kunde nok nogen hver ønske sig; men gjøre dem var ingen let sag. De maatte nemlig forarbeides i tre paa hinanden følgende julenætter, medens lysene brandt i dagligstuen, og under arbeidet maatte man ikke tale et eneste ord, lige saa lidt som man maatte forskrækkes, om man fik noget skrymt at se. Naar saa skiene var færdige, skulde den, som have gjort dem, skjære sig i lillefingeren og <section end="Jutulen i Hifjeldet" /><noinclude> <references/></noinclude> 9bg08a381wjo9yc2oy854xz3l7604mh 104 73412 340375 190808 2026-10-20T16:01:26Z KåreBot 479 overskrift 340375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Jutulen i Hifjeldet" /> kirke begyndte at ringe. Den klang taalte jutulen ikke at høre, men han sprak øieblikkelig og blev til en stor sten, som sees endnu den dag idag og kaldes jutulstenen. Sølvbægeret, som troldet havde eiet, var gjort saaledes, at det kunde lade sig dele i to lige dele. Den ene eller foden paa bægeret skjænkede gutten til Stadsbygdens kirke, medens den anden del eller det egentlige bæger blev overladt Rissens kirke, hvor det fremdeles er i brug. {{liten|Meddelt mig i 1883 af K. O. Brovold, dengang elev af artilleriets underbefalsskole.}} {{---}} <section end="Jutulen i Hifjeldet" /> <section begin="Bobben paa Musgjerd" /> {{midtstilt|'''Bobben paa Musgjerd.'''}} I gamle dage var bobben eller buven i søndmøringens og romsdølens folketro et stort og mægtigt trold, rigtig en tvillingbroder af jutulen. Ligesom denne havde han sit tilhold i fjelde og bjergknauser. Senere er han dog bleven mere godmodig og dum, læspende i sin tale og saa klodset, at folk uden fare kan raade bugt med ham. I det hele er det nu gaaet saa tilbage med ham, at han kun høver som skræmsel. for smaabørn<ref>Ivar Aasen: Bobbe – busemand, skræmsel; ogsaa spøgelse;– bobberæd – bange for smaa farer, skyggeræd.</ref>. I Klingfjeldet ved Musgjerd i Sundalen holdt for ikke lang tid siden en saadan bobbe til. Han havde huglagt en jente paa gaarden og hjemsøgte hende<noinclude> <references/></noinclude> dnt9q6fgtqa46u45g5lfy1hcg1jdrmr 340408 340375 2026-10-20T16:15:56Z KåreBot 479 større overskrift 340408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Jutulen i Hifjeldet" /> kirke begyndte at ringe. Den klang taalte jutulen ikke at høre, men han sprak øieblikkelig og blev til en stor sten, som sees endnu den dag idag og kaldes jutulstenen. Sølvbægeret, som troldet havde eiet, var gjort saaledes, at det kunde lade sig dele i to lige dele. Den ene eller foden paa bægeret skjænkede gutten til Stadsbygdens kirke, medens den anden del eller det egentlige bæger blev overladt Rissens kirke, hvor det fremdeles er i brug. {{liten|Meddelt mig i 1883 af K. O. Brovold, dengang elev af artilleriets underbefalsskole.}} {{---}} <section end="Jutulen i Hifjeldet" /> <section begin="Bobben paa Musgjerd" /> {{midtstilt|{{større|'''Bobben paa Musgjerd.'''}}}} I gamle dage var bobben eller buven i søndmøringens og romsdølens folketro et stort og mægtigt trold, rigtig en tvillingbroder af jutulen. Ligesom denne havde han sit tilhold i fjelde og bjergknauser. Senere er han dog bleven mere godmodig og dum, læspende i sin tale og saa klodset, at folk uden fare kan raade bugt med ham. I det hele er det nu gaaet saa tilbage med ham, at han kun høver som skræmsel. for smaabørn<ref>Ivar Aasen: Bobbe – busemand, skræmsel; ogsaa spøgelse;– bobberæd – bange for smaa farer, skyggeræd.</ref>. I Klingfjeldet ved Musgjerd i Sundalen holdt for ikke lang tid siden en saadan bobbe til. Han havde huglagt en jente paa gaarden og hjemsøgte hende<noinclude> <references/></noinclude> cf7jl316hzkvrpov9z2i9bq855a572p 340443 340408 2026-10-20T16:23:33Z KåreBot 479 liten blokk 340443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Jutulen i Hifjeldet" /> kirke begyndte at ringe. Den klang taalte jutulen ikke at høre, men han sprak øieblikkelig og blev til en stor sten, som sees endnu den dag idag og kaldes jutulstenen. Sølvbægeret, som troldet havde eiet, var gjort saaledes, at det kunde lade sig dele i to lige dele. Den ene eller foden paa bægeret skjænkede gutten til Stadsbygdens kirke, medens den anden del eller det egentlige bæger blev overladt Rissens kirke, hvor det fremdeles er i brug. {{liten blokk|Meddelt mig i 1883 af K. O. Brovold, dengang elev af artilleriets underbefalsskole.}} {{---}} <section end="Jutulen i Hifjeldet" /> <section begin="Bobben paa Musgjerd" /> {{midtstilt|{{større|'''Bobben paa Musgjerd.'''}}}} I gamle dage var bobben eller buven i søndmøringens og romsdølens folketro et stort og mægtigt trold, rigtig en tvillingbroder af jutulen. Ligesom denne havde han sit tilhold i fjelde og bjergknauser. Senere er han dog bleven mere godmodig og dum, læspende i sin tale og saa klodset, at folk uden fare kan raade bugt med ham. I det hele er det nu gaaet saa tilbage med ham, at han kun høver som skræmsel. for smaabørn<ref>Ivar Aasen: Bobbe – busemand, skræmsel; ogsaa spøgelse;– bobberæd – bange for smaa farer, skyggeræd.</ref>. I Klingfjeldet ved Musgjerd i Sundalen holdt for ikke lang tid siden en saadan bobbe til. Han havde huglagt en jente paa gaarden og hjemsøgte hende<noinclude> <references/></noinclude> omls16p7erkny7sawqophlkiilbi0s7 340492 340443 2026-10-20T16:33:26Z KåreBot 479 lang tankestrek 340492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Jutulen i Hifjeldet" /> kirke begyndte at ringe. Den klang taalte jutulen ikke at høre, men han sprak øieblikkelig og blev til en stor sten, som sees endnu den dag idag og kaldes jutulstenen. Sølvbægeret, som troldet havde eiet, var gjort saaledes, at det kunde lade sig dele i to lige dele. Den ene eller foden paa bægeret skjænkede gutten til Stadsbygdens kirke, medens den anden del eller det egentlige bæger blev overladt Rissens kirke, hvor det fremdeles er i brug. {{liten blokk|Meddelt mig i 1883 af K. O. Brovold, dengang elev af artilleriets underbefalsskole.}} {{---}} <section end="Jutulen i Hifjeldet" /> <section begin="Bobben paa Musgjerd" /> {{midtstilt|{{større|'''Bobben paa Musgjerd.'''}}}} I gamle dage var bobben eller buven i søndmøringens og romsdølens folketro et stort og mægtigt trold, rigtig en tvillingbroder af jutulen. Ligesom denne havde han sit tilhold i fjelde og bjergknauser. Senere er han dog bleven mere godmodig og dum, læspende i sin tale og saa klodset, at folk uden fare kan raade bugt med ham. I det hele er det nu gaaet saa tilbage med ham, at han kun høver som skræmsel. for smaabørn<ref>Ivar Aasen: Bobbe — busemand, skræmsel; ogsaa spøgelse;— bobberæd — bange for smaa farer, skyggeræd.</ref>. I Klingfjeldet ved Musgjerd i Sundalen holdt for ikke lang tid siden en saadan bobbe til. Han havde huglagt en jente paa gaarden og hjemsøgte hende<noinclude> <references/></noinclude> rmvs2tzd1k5pwz8dsrju39m3palm6yu 104 73413 340447 190809 2026-10-20T16:24:13Z KåreBot 479 liten blokk 340447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>støt og stadig med sine natlige frierbesøg. Men jenten tyktes kun saa som saa om at have denne frieren gaaende der, saa meget mindre som hun alt havde en kjæreste i gaardsgutten, som hed Olav. Ligefuldt kom bobben igjen kveld paa kveld og vilde ind paa loftet til jenten. Tilsidst blev Olav ogsaa lei over al den uro, bobben voldte, og en kveld, han laa bredved kjæresten sin paa loftet, havde han en ladt bøsse med. De havde ikke ligget længe, før de saa den svære klamp af næve, som bobben havde, gribe tag i loftgluggen. Olav var ikke sen med at trykke løs, og nu satte bobben i vei med hui og skrig og jamrede og snøvlede: «O’av! O’av !» Paa loftet til jenten turde bobben ikke mere vove sig, men alligevel kunde han ikke formaa at holde sig borte fra gaarden. I nøststuen, hvor gaardens kjørreler og redskaber bevaredes, begyndte der nu hver nat at ramle og styre saa forskrækkeligt, at man ikke kunde faa fred og ro. Fredrik Musgjerd, bonden paa gaarden, samlede da sine naboer og andre af bygdens mænd, og med deres hjælp fik han bobben fat og satte ham ind i Klingfjeldet;hvor han hørte hjemme. To raae oksehuder blev lagte ind til ham, og af disse skulde han hver julekveld nappe et haar. Naar bobben saa havde plukket dem snaue, skulde han igjen faa slippe ud af sit fangenskab. {{liten blokk|Fortalt af boghandler N. C. Nisja i Kristiania.}} {{liten blokk|Den sidste del af sagnet henføres af nogle til en anden bobbe i Sundalen, som kaldtes Birkestølsbobben. De fleste træk af svundne tiders overtro, som endnu lever i Sundalen, grupperer sig forøvrigt til trakterne om gaarden Snøva, hvor troldtøiet især skulde holde til.}}<noinclude> <references/></noinclude> sy836kowj8wlvv67444sjfx70qz9nfa 104 73414 340402 190810 2026-10-20T16:10:47Z KåreBot 479 overskrift 340402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|'''Indtagelse i berg.'''}} Næsten overalt i vort land har man sagn og beretninger om, at de underjordiske har taget mennesker ind til sig i fjeldet, hvorfra de fleste aldrig er komne ud, medens enkelte ved kirkeklokkernes klang, som de underjordiske ikke taaler at høre, er blevne udfriede. Der er vistnok faa bygder, hvor man ikke baret eller andet minde om, at kirkeklokkerne er blevne førte ud i vildmarken for at ringe en forsvunden ud. I afsidesliggende annekssogne og fjeldbygder skal saadanne klokkeringninger være foregaaede endnu i den første halvdel af vort aarhundrede. I Aafjorden skal ifølge sagnet i aaret 1812 et barn være fravristet troldene paa denne vis, og i Kvikne prestegjeld blev omtrent ved samme tid en gut ved navn Richard Trøen, som levede ialfald for faa ar siden, ringet ud af fjeldet. I Kvikne har man ogsaa et sagn om en pige fra gaarden Veen, som pludselig forsvandt, og som man derfor mente maatte være «bergtekin«. Om der blev ringet efter hende med kirkeklokker, skal være usagt; men i lang tid hverken hørte eller spurgte man noget til hende. En dag, da hendes fader gik forbi pladsen Grisebæk, mødte han et følge af underjordiske, og midt iblandt dem var hans datter, der var pyntet som brud. Hun hilsede da sin fader til afsked med de ord: «Idag er jeg brud i Grisebæk bjerg; imorgen er jeg dronning i Meslo bjerg.«<ref>Meslo er en gaard i Rennebu. Varianterne har i stedet for Meslo bjerg Adelons bjerg eller Aaslo bjer i Sverg (Sverige).</ref> I den oftere omtalte optegnelsesbog fra Høienhald omtales en ung karl fra gaarden Damsengen i Sems<noinclude> <references/></noinclude> 52pj7r1g2nps1xquorvdm6h97z9zvgq 340410 340402 2026-10-20T16:16:32Z KåreBot 479 større overskrift 340410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Indtagelse i berg.'''}}}} Næsten overalt i vort land har man sagn og beretninger om, at de underjordiske har taget mennesker ind til sig i fjeldet, hvorfra de fleste aldrig er komne ud, medens enkelte ved kirkeklokkernes klang, som de underjordiske ikke taaler at høre, er blevne udfriede. Der er vistnok faa bygder, hvor man ikke baret eller andet minde om, at kirkeklokkerne er blevne førte ud i vildmarken for at ringe en forsvunden ud. I afsidesliggende annekssogne og fjeldbygder skal saadanne klokkeringninger være foregaaede endnu i den første halvdel af vort aarhundrede. I Aafjorden skal ifølge sagnet i aaret 1812 et barn være fravristet troldene paa denne vis, og i Kvikne prestegjeld blev omtrent ved samme tid en gut ved navn Richard Trøen, som levede ialfald for faa ar siden, ringet ud af fjeldet. I Kvikne har man ogsaa et sagn om en pige fra gaarden Veen, som pludselig forsvandt, og som man derfor mente maatte være «bergtekin«. Om der blev ringet efter hende med kirkeklokker, skal være usagt; men i lang tid hverken hørte eller spurgte man noget til hende. En dag, da hendes fader gik forbi pladsen Grisebæk, mødte han et følge af underjordiske, og midt iblandt dem var hans datter, der var pyntet som brud. Hun hilsede da sin fader til afsked med de ord: «Idag er jeg brud i Grisebæk bjerg; imorgen er jeg dronning i Meslo bjerg.«<ref>Meslo er en gaard i Rennebu. Varianterne har i stedet for Meslo bjerg Adelons bjerg eller Aaslo bjer i Sverg (Sverige).</ref> I den oftere omtalte optegnelsesbog fra Høienhald omtales en ung karl fra gaarden Damsengen i Sems<noinclude> <references/></noinclude> j6smkx9b39bg520ii0d2bfbc5h7qisp 104 73416 340505 190812 2026-10-20T16:35:36Z KåreBot 479 lang tankestrek 340505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>vilde følge efter, hvorudi han og blev adlydt, og som de et stykke paa veien vare avancerede, tog han hende under armen og ledte hende, at hun skulde komme desto snarere derhen, og som de komme paa en stor, slet vei, mødte dem fire mænd, som var klædte udi røde trøier, sorte bukser, blaa strømper, svarte sko med spænder udi, en sort, rund lue, og havde gult haar, og i samme øieblik blev da hendes formente medhavende husbonde udi bemeldte habit og skikkelse omdannet, og strax derpaa udi bjerget forflyttet (uvidende hvorledes); alene hun saa der blev igjenlukt efter hende en dør, større end en port, hvorpaa hun ei nogen laas eller hængsler fornam; var (efter hendes udsigende) meget glimrende, smukkere og rødere end som messing, og ligesom med messing-spiger overalt beslagen. Udi hvilket bjerg, da hun indkom, beretter iblandt andre, midt paa gulvet at have set der en extraordinær stor mand, staaende med en gul peruque og en sort hat paa hovedet, og for det øvrige som de forbenævnte habiteret<ref>habiteret — klædt.</ref>; hvilke, da han fik hende og følge at se, skal have sagt: «de fik hende alligevel«. Derpaa beretter pigen at være falden udi en heftig graad, hvor hun da blev af en prest (udi habit som andre prester) formanet sig derfra at entholde, og være ved frit mod, hende foreholdende de herligheder, hun der saa og kunde blive delagtig udi. Samme prest skal have havt en sølvkande udi den ene haand, og et sølvbæger udi den anden, hvilket han holdt hende tæt indtil munden, men som hun intet derudaf har villet smage, tog han det igjen tilbage, og blev hun, (som hun beretter) alt imidlertid med haanden holdt paa<noinclude> <references/></noinclude> ks6ery2nuvjtnzcnvyjx6ho7qts41wq 104 73418 340513 190814 2026-10-20T16:36:56Z KåreBot 479 lang tankestrek 340513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> mange døtre jeg haver, hvilke, efter pigens udsigende, var klædte paa hovederne med spraglede luer, med meget rødt iblandt, derunder nathætter med røde kniplinger fore, ringe og kjeder udi ørene, som hang endel ned til skuldrene, guldkjeder om halsen, og havde meget hvide halse og hud, blaa særker, spraglede trøier, med rødt og blaat udi og stukne fuld af glimrende stjerner, røde skjørter, meget vide under, røde forklæder, røde sko, guldkjeder om livet, som hængte langs ned ved siden, og ringe paa fingrene, alt (som pigen fortæller) paa kjøbstedvis gjort. Disse saakaldte prestekonens døtre nærmede sig til pigen, strøg og klappede hende paa skuldrene og viste hende al deres stads og pragt, som de lovede at overlade hende, om hun vilde blive hos dem; tog og ringene af deres fingre og vilde sætte dem paa pigens, og som pigen berettede, skal hun have hørt dem sige imellem hin« anden: «O gid hun vilde blive hos os!« Straks derefter, siger pigen, prestekonen med de andre søgte at persvadere<ref>persvadere — overtale.</ref> hende til at tale, med løfte, de da skulde holde saa meget af hende, og lade se deres godhed imod hende, hvilket bemeldte prestekone atter siden igjentog saaledes: at dersom hun vilde endda tale, skulde pigen faa se hendes ro sønner, som i det samme lod sig se og straks spurgte, hvor pigen var, hvorpaa prestekonen gjorde dem henvisning, derhen de da nærmede sig, og forsikrede prestekonen pigen, om hun vilde blive der, at faa hvilken af disse sønner hun selv vilde have, og hørte pigen, at disse prestekonens sønner enhver især tilspurgte hende, om hun vilde have dem, og at de trættede<noinclude> <references/></noinclude> ggcyamtcr4pygachl4ljccdid062taq 104 73419 340518 190815 2026-10-20T16:37:46Z KåreBot 479 lang tankestrek 340518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>imellem hinanden, at den ene sagde, pigen vilde have ham, den anden sig, og at de ønskede: «O gid pigen vilde blive her!» Herefter siger pigen, hende af prestekonen saaledes blev tiltalt: «Dersom du nu vil tale, kommer mama din og moster din«, hvilken sidste hun derpaa straks blev var, med en lævse-klining udi haanden, der vilde overtale hende at spise den, sigende: «Haver du ikke vaaren hos mig saa mangen gang og ædt, æd nu med», og da pigen ikke endda vilde æde, sagde denne moster: »nu kommer hun Guru (som er pigens moder) med», som i det samme ialt lod sig se og tilsyne som hendes moder, havende et sølvkrus udi den ene haand, hvoraf hun skjænkede udi et bæger, hun holdt udi den anden haand, og gav pigen, sigende: «drik din galning!« hældte tillige med bægeret ind til pigens mund, mens pigen rykkede hovedet tilside og holdt munden til. I det samme gik moderen bort, og kom dog som tideste<ref>som tideste — snart.</ref> med mosteren tilbage igjen til pigen, og hørte pigen af moderen sige: »O bedre mig for dig!» Og som de endda ei kunde overtale pigen, siger hun, at prestekonen spurgte hende, om hun vilde se bruden, som og straks derpaa indkom med et stort følge for sig af mænd og kvinder udi foranførte dragt. Men bruden havde en rød krone paa hovedet, glimrende som en ildslue, og gult haar, guldkjeden, øreringene og de krandse, som hun var fuld af om halsen, og paa trøien omsyede, samt kjeden om livet glindsede som gloende jern; havde og et rødt skinnende skjørt og røde sko med spænder, og fulgte bruden en hob bagefter, ligesom for; og fortalte pigen fremdeles, at prestekonens sønner mødte<noinclude> <references/></noinclude> 25x1t7zcoyn0h3j2oz5376jh2y35alg 104 73421 340525 190817 2026-10-20T16:38:56Z KåreBot 479 lang tankestrek 340525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>isteden for messingspænden. Desligste blev pigen og lagt endel kjeder i skjødet, som hun sagde var meget tunge, hvilke hende alle blev tilsagt at maatte beholde. Endelig bad bruden, der skulde lukkes op en anden kiste, at pigen kunde faa et smukkere horn, hvilken kiste pigen sagde deraf ligesom var proppet fuld, hvoraf hende og blev lagt nogle udi fanget og haanden, efterat forbemeldte kjeder var nedfaldne ligesom af sig selv af hendes skjød og udi en straks derved staaende kiste, og hørte pigen, der blev sagt: «Hun vil ikke røre dem engang«, og med det samme hende endnu anmodet at tale, hvilket som hun ei vilde, blev hornene hende igjen fratagen og sagt: «Vi have intet, for vi gjør alt dette«. Endnu fortalte pigen, at brud og brudgom med brudefærden, udi tallet over 100 personer, derpaa straks blev sat til bords; bruden var for en ende af bordet og brudgommen med presten for den anden ende, og pigen hos bruden, dog noget ifra bordet, og paa en høiere stol end de andres, at hun desto bedre kunde se sig om; hvorpaa de straks skal have begyndt at spise og drikke uden nogen foregaaende læsning. — Og berettede pigen, der blev ideligen nogle staaende hos hende, som nødte hende at spise og drikke, og andre igjen saa hun danse paa gulvet baade paa kjøbsted-, bygde- og fjeldvis, under en ubeskrivelig smuk musique af alle slags instrumenter. Imidlertid saa hun brudgommen sendte bruden over bordet en sølvskaal paa en sølvspade, hvorudi bruden gav penge, og lagde pigen og en penge udi haanden, hun skulde lægge derudi, med forsikring, hun da skulde faa alle de penge, som blev ilagte. Men, som hun alt hertil ei var at overtale, tog bruden pengen tilbage og sagde til pigen:<noinclude> <references/></noinclude> jrs5yqlcuy8470kr2m7snnutsay11qv 104 73426 340384 190822 2026-10-20T16:02:57Z KåreBot 479 overskrift 340384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Indtagelse i berg" /> {{blank linje}} Saaledes rigtig efter tit indbemeldte piges udsigende udi pennen forfattet. {{liten|Univ. bibl. man. no. 163 fol. – Sagnene fra Kvikne er meddelte af pastor Gerh. Øverland efter kviknedølers beretning.}} {{---}} <section end="Indtagelse i berg" /> <section begin="Lisbet Nypen" /> {{midtstilt|'''Lisbet Nypen.'''}} For noget over 200 aar siden brændte man paa torvet i Throndhjem en heks, som hed {{sperret|Lisbet Nypen}}. Akterne i den merkelige proces, som blev reist mod hende, er oftere trykte og kommenterede, saa denne justitssag hører til de mere bekjendte. Endnu lever hendes navn i de nordenfjeldske og gudbrandsdalske sagn, og navnlig har man god rede paa mange af de trolddomskunster, hun øvede. Lisbet skal, efter hvad der i hendes hjembygd paastaaes, have boet der, hvor Leinstrandens eller Nypens kirke nu staar. Hid søgte folk langveis fra for at faa bod mod sygdomme og hjælp mod sine uvenner, og i de fleste tilfælde forstod hun og at staa folk bi. Paa det nærliggende Bynes kjender man endnu den trylleformel, hun anvendte for at stemme blod. Engang satte Lisbet tausen sin til at kjerne smør. Hun skulde tage to skeblad fløde, men ikke en draabe mere. Efter at have givet denne besked strøg Lisbet sin vei. Tausen syntes nok, at der maatte være svært lidet smør at faa af to skeer fløde, og hun dristede sig derfor til at tage fire. Saa gav hun sig til at kjerne. Men da blev hun fælen. Rømmen valdt udover hele gulvet, endda strokken var lige fuld. Bedst <section end="Lisbet Nypen" /><noinclude> <references/></noinclude> q65vc68wopvyhovtbfljk9l5zw9v84j 340422 340384 2026-10-20T16:18:32Z KåreBot 479 større overskrift 340422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Indtagelse i berg" /> {{blank linje}} Saaledes rigtig efter tit indbemeldte piges udsigende udi pennen forfattet. {{liten|Univ. bibl. man. no. 163 fol. – Sagnene fra Kvikne er meddelte af pastor Gerh. Øverland efter kviknedølers beretning.}} {{---}} <section end="Indtagelse i berg" /> <section begin="Lisbet Nypen" /> {{midtstilt|{{større|'''Lisbet Nypen.'''}}}} For noget over 200 aar siden brændte man paa torvet i Throndhjem en heks, som hed {{sperret|Lisbet Nypen}}. Akterne i den merkelige proces, som blev reist mod hende, er oftere trykte og kommenterede, saa denne justitssag hører til de mere bekjendte. Endnu lever hendes navn i de nordenfjeldske og gudbrandsdalske sagn, og navnlig har man god rede paa mange af de trolddomskunster, hun øvede. Lisbet skal, efter hvad der i hendes hjembygd paastaaes, have boet der, hvor Leinstrandens eller Nypens kirke nu staar. Hid søgte folk langveis fra for at faa bod mod sygdomme og hjælp mod sine uvenner, og i de fleste tilfælde forstod hun og at staa folk bi. Paa det nærliggende Bynes kjender man endnu den trylleformel, hun anvendte for at stemme blod. Engang satte Lisbet tausen sin til at kjerne smør. Hun skulde tage to skeblad fløde, men ikke en draabe mere. Efter at have givet denne besked strøg Lisbet sin vei. Tausen syntes nok, at der maatte være svært lidet smør at faa af to skeer fløde, og hun dristede sig derfor til at tage fire. Saa gav hun sig til at kjerne. Men da blev hun fælen. Rømmen valdt udover hele gulvet, endda strokken var lige fuld. Bedst <section end="Lisbet Nypen" /><noinclude> <references/></noinclude> rzao532jgsexwpibwkie6gcky9qzvoj 340465 340422 2026-10-20T16:27:19Z KåreBot 479 liten blokk 340465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Indtagelse i berg" /> {{blank linje}} Saaledes rigtig efter tit indbemeldte piges udsigende udi pennen forfattet. {{liten blokk|Univ. bibl. man. no. 163 fol. – Sagnene fra Kvikne er meddelte af pastor Gerh. Øverland efter kviknedølers beretning.}} {{---}} <section end="Indtagelse i berg" /> <section begin="Lisbet Nypen" /> {{midtstilt|{{større|'''Lisbet Nypen.'''}}}} For noget over 200 aar siden brændte man paa torvet i Throndhjem en heks, som hed {{sperret|Lisbet Nypen}}. Akterne i den merkelige proces, som blev reist mod hende, er oftere trykte og kommenterede, saa denne justitssag hører til de mere bekjendte. Endnu lever hendes navn i de nordenfjeldske og gudbrandsdalske sagn, og navnlig har man god rede paa mange af de trolddomskunster, hun øvede. Lisbet skal, efter hvad der i hendes hjembygd paastaaes, have boet der, hvor Leinstrandens eller Nypens kirke nu staar. Hid søgte folk langveis fra for at faa bod mod sygdomme og hjælp mod sine uvenner, og i de fleste tilfælde forstod hun og at staa folk bi. Paa det nærliggende Bynes kjender man endnu den trylleformel, hun anvendte for at stemme blod. Engang satte Lisbet tausen sin til at kjerne smør. Hun skulde tage to skeblad fløde, men ikke en draabe mere. Efter at have givet denne besked strøg Lisbet sin vei. Tausen syntes nok, at der maatte være svært lidet smør at faa af to skeer fløde, og hun dristede sig derfor til at tage fire. Saa gav hun sig til at kjerne. Men da blev hun fælen. Rømmen valdt udover hele gulvet, endda strokken var lige fuld. Bedst <section end="Lisbet Nypen" /><noinclude> <references/></noinclude> 92xyc99xg8hxv4w3j1ya4migajogd21 340528 340465 2026-10-20T16:39:26Z KåreBot 479 lang tankestrek 340528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Indtagelse i berg" /> {{blank linje}} Saaledes rigtig efter tit indbemeldte piges udsigende udi pennen forfattet. {{liten blokk|Univ. bibl. man. no. 163 fol. — Sagnene fra Kvikne er meddelte af pastor Gerh. Øverland efter kviknedølers beretning.}} {{---}} <section end="Indtagelse i berg" /> <section begin="Lisbet Nypen" /> {{midtstilt|{{større|'''Lisbet Nypen.'''}}}} For noget over 200 aar siden brændte man paa torvet i Throndhjem en heks, som hed {{sperret|Lisbet Nypen}}. Akterne i den merkelige proces, som blev reist mod hende, er oftere trykte og kommenterede, saa denne justitssag hører til de mere bekjendte. Endnu lever hendes navn i de nordenfjeldske og gudbrandsdalske sagn, og navnlig har man god rede paa mange af de trolddomskunster, hun øvede. Lisbet skal, efter hvad der i hendes hjembygd paastaaes, have boet der, hvor Leinstrandens eller Nypens kirke nu staar. Hid søgte folk langveis fra for at faa bod mod sygdomme og hjælp mod sine uvenner, og i de fleste tilfælde forstod hun og at staa folk bi. Paa det nærliggende Bynes kjender man endnu den trylleformel, hun anvendte for at stemme blod. Engang satte Lisbet tausen sin til at kjerne smør. Hun skulde tage to skeblad fløde, men ikke en draabe mere. Efter at have givet denne besked strøg Lisbet sin vei. Tausen syntes nok, at der maatte være svært lidet smør at faa af to skeer fløde, og hun dristede sig derfor til at tage fire. Saa gav hun sig til at kjerne. Men da blev hun fælen. Rømmen valdt udover hele gulvet, endda strokken var lige fuld. Bedst <section end="Lisbet Nypen" /><noinclude> <references/></noinclude> ivzax9ypvi2orbum7d0msau4v9ksuse 104 73428 340466 190824 2026-10-20T16:27:29Z KåreBot 479 liten blokk 340466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>delskarl dragende forbi. Han saa hesten og syntes, han i den skulde drage kjendsel paa en mand, som han havde truffet sammen med i tidligere dage. Han tog grimen af dyret, og det viste sig da, at han ikke havde taget feil, da hesten blev menneske igjen. Da handelskarlen saa, at det var Lisbet Nypens nabo og uven, skjønte han straks, hvorledes det hang sammen, og han gav ham nu det raad, at han skulde passe paa at smette grimen over hovedet paa Lisbet, just som hun traadte ud af kirkedøren. Han gjorde saa. Men slig friskyds som han dengang fik havde han ikke før havt og fik det heller ikke siden i sit hele liv. Sent en kveld kom der en student fra Throndhjem ud til Lisbet for at klage sin nød. Han havde nemlig faaet tilsigelse fra kongen om, at han skulde indfinde sig i Kjøbenhavn for at prædike for ham. Men brevet var bleven forsinket, og allerede den næste dags morgen maatte han være der. Lisbet mente, at det nok kunde lade sig gjøre. Hun fandt frem en sopelime, smurte den af et horn, satte sig saa omskrævs over den og bød studenten gjøre ligesaa. Saa mumlede Lisbet nogle ord mellem tænderne; op gjennem skorstenen bar det med dem og videre gjennem luften. Saa strygende gik det, at studenten hverken kunde anse eller sanse; men i Kjøbenhavn var han til rette tid, saa han kunde holde sin prædiken. {{liten blokk|Samtlige disse træk er vel kjendte over det throndhjemske. Fortællingen om Studenten og Lisbet har i enkelte bygder det tillæg: Studenten skulde først, naar han var kommen paa prædikestolen, faa opgivet den tekst, hvorover han skulde prædike. Kommen derop blev han overrakt et sammenlagt papir, som skulde indeholde teksten. Men da han udfoldede det, viste det sig, at}}<noinclude> <references/></noinclude> 2u3rbpbbmzpzaohd0milq1xu92msdw4 340561 340466 2026-10-20T16:53:07Z KåreBot 479 ordner blokk 340561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>delskarl dragende forbi. Han saa hesten og syntes, han i den skulde drage kjendsel paa en mand, som han havde truffet sammen med i tidligere dage. Han tog grimen af dyret, og det viste sig da, at han ikke havde taget feil, da hesten blev menneske igjen. Da handelskarlen saa, at det var Lisbet Nypens nabo og uven, skjønte han straks, hvorledes det hang sammen, og han gav ham nu det raad, at han skulde passe paa at smette grimen over hovedet paa Lisbet, just som hun traadte ud af kirkedøren. Han gjorde saa. Men slig friskyds som han dengang fik havde han ikke før havt og fik det heller ikke siden i sit hele liv. Sent en kveld kom der en student fra Throndhjem ud til Lisbet for at klage sin nød. Han havde nemlig faaet tilsigelse fra kongen om, at han skulde indfinde sig i Kjøbenhavn for at prædike for ham. Men brevet var bleven forsinket, og allerede den næste dags morgen maatte han være der. Lisbet mente, at det nok kunde lade sig gjøre. Hun fandt frem en sopelime, smurte den af et horn, satte sig saa omskrævs over den og bød studenten gjøre ligesaa. Saa mumlede Lisbet nogle ord mellem tænderne; op gjennem skorstenen bar det med dem og videre gjennem luften. Saa strygende gik det, at studenten hverken kunde anse eller sanse; men i Kjøbenhavn var han til rette tid, saa han kunde holde sin prædiken. {{liten blokk/s}} Samtlige disse træk er vel kjendte over det throndhjemske. Fortællingen om Studenten og Lisbet har i enkelte bygder det tillæg: Studenten skulde først, naar han var kommen paa prædikestolen, faa opgivet den tekst, hvorover han skulde prædike. Kommen derop blev han overrakt et sammenlagt papir, som skulde indeholde teksten. Men da han udfoldede det, viste det sig, at<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> b05yt0ibilhpjlyk0i53fq60ppnwg63 104 73429 340385 191004 2026-10-20T16:03:07Z KåreBot 479 overskrift 340385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Lisbet Nypen"/>{{liten|det var ubeskrevet. Han lod sig imidlertid ikke forbløffe, men vendte og vendte paa det og sagde saa: »Her er intet, og her er intet. Hvor der intet er, der kan man intet tage», – og holdt saa en prædiken derom.}} {{---}} <section end="Lisbet Nypen"/> <section begin="Ulykken paa Folden"/> {{midtstilt|'''Ulykken paa Folden.'''}} Under vinterfisket paa Folden havde der i aaret 1625 samlet sig et stort antal søbønder fra Throndhjemsbygderne og Helgeland. Den 23de februar var over 700 af dem dragne ud paa fiske, tre mile fra nærmeste land. Da reiste der sig pludselig en orkanagtig storm af nordvest med snefog og hagl-ilinger, som indhyllede hele Folden i et tæt mørke. Baadene kuldseilede i den sterke kastevind eller drev ind paa hverandre og knustes. I mindre end to timers tid omkom 210 mennesker. <poem> »Folden, den kjæmpe sterke, fnyste med bølger blaa; Æolus lod sig merke de baade at omslaa. Stor ynk var daa! Faa kunde seigel føre, faa kunde styret røre, saa slog de bølger paa!« </poem> synger presten Michel Mogenssøn, som var vidne til denne rædselsfulde begivenhed. De, som vare paa land, ventede ikke mere at se en eneste af dem, som var dragne ud. Ikke desmindre reddede der sig samme dag henved 100 baade med 500 mands besætning <section end="Ulykken paa Folden"/><noinclude> <references/></noinclude> be6aauztug41nzxdn80cj9ivfua835x 340423 340385 2026-10-20T16:18:42Z KåreBot 479 større overskrift 340423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Lisbet Nypen"/>{{liten|det var ubeskrevet. Han lod sig imidlertid ikke forbløffe, men vendte og vendte paa det og sagde saa: »Her er intet, og her er intet. Hvor der intet er, der kan man intet tage», – og holdt saa en prædiken derom.}} {{---}} <section end="Lisbet Nypen"/> <section begin="Ulykken paa Folden"/> {{midtstilt|{{større|'''Ulykken paa Folden.'''}}}} Under vinterfisket paa Folden havde der i aaret 1625 samlet sig et stort antal søbønder fra Throndhjemsbygderne og Helgeland. Den 23de februar var over 700 af dem dragne ud paa fiske, tre mile fra nærmeste land. Da reiste der sig pludselig en orkanagtig storm af nordvest med snefog og hagl-ilinger, som indhyllede hele Folden i et tæt mørke. Baadene kuldseilede i den sterke kastevind eller drev ind paa hverandre og knustes. I mindre end to timers tid omkom 210 mennesker. <poem> »Folden, den kjæmpe sterke, fnyste med bølger blaa; Æolus lod sig merke de baade at omslaa. Stor ynk var daa! Faa kunde seigel føre, faa kunde styret røre, saa slog de bølger paa!« </poem> synger presten Michel Mogenssøn, som var vidne til denne rædselsfulde begivenhed. De, som vare paa land, ventede ikke mere at se en eneste af dem, som var dragne ud. Ikke desmindre reddede der sig samme dag henved 100 baade med 500 mands besætning <section end="Ulykken paa Folden"/><noinclude> <references/></noinclude> cu4xctn46qo9f3awv5ujzzdvxof1w3y 340467 340423 2026-10-20T16:27:39Z KåreBot 479 liten blokk 340467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Lisbet Nypen"/>{{liten blokk|det var ubeskrevet. Han lod sig imidlertid ikke forbløffe, men vendte og vendte paa det og sagde saa: »Her er intet, og her er intet. Hvor der intet er, der kan man intet tage», – og holdt saa en prædiken derom.}} {{---}} <section end="Lisbet Nypen"/> <section begin="Ulykken paa Folden"/> {{midtstilt|{{større|'''Ulykken paa Folden.'''}}}} Under vinterfisket paa Folden havde der i aaret 1625 samlet sig et stort antal søbønder fra Throndhjemsbygderne og Helgeland. Den 23de februar var over 700 af dem dragne ud paa fiske, tre mile fra nærmeste land. Da reiste der sig pludselig en orkanagtig storm af nordvest med snefog og hagl-ilinger, som indhyllede hele Folden i et tæt mørke. Baadene kuldseilede i den sterke kastevind eller drev ind paa hverandre og knustes. I mindre end to timers tid omkom 210 mennesker. <poem> »Folden, den kjæmpe sterke, fnyste med bølger blaa; Æolus lod sig merke de baade at omslaa. Stor ynk var daa! Faa kunde seigel føre, faa kunde styret røre, saa slog de bølger paa!« </poem> synger presten Michel Mogenssøn, som var vidne til denne rædselsfulde begivenhed. De, som vare paa land, ventede ikke mere at se en eneste af dem, som var dragne ud. Ikke desmindre reddede der sig samme dag henved 100 baade med 500 mands besætning <section end="Ulykken paa Folden"/><noinclude> <references/></noinclude> tppn2857zpo9s15ix2dvyoueq4l4y4q 340529 340467 2026-10-20T16:39:36Z KåreBot 479 lang tankestrek 340529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Lisbet Nypen"/>{{liten blokk|det var ubeskrevet. Han lod sig imidlertid ikke forbløffe, men vendte og vendte paa det og sagde saa: »Her er intet, og her er intet. Hvor der intet er, der kan man intet tage», — og holdt saa en prædiken derom.}} {{---}} <section end="Lisbet Nypen"/> <section begin="Ulykken paa Folden"/> {{midtstilt|{{større|'''Ulykken paa Folden.'''}}}} Under vinterfisket paa Folden havde der i aaret 1625 samlet sig et stort antal søbønder fra Throndhjemsbygderne og Helgeland. Den 23de februar var over 700 af dem dragne ud paa fiske, tre mile fra nærmeste land. Da reiste der sig pludselig en orkanagtig storm af nordvest med snefog og hagl-ilinger, som indhyllede hele Folden i et tæt mørke. Baadene kuldseilede i den sterke kastevind eller drev ind paa hverandre og knustes. I mindre end to timers tid omkom 210 mennesker. <poem> »Folden, den kjæmpe sterke, fnyste med bølger blaa; Æolus lod sig merke de baade at omslaa. Stor ynk var daa! Faa kunde seigel føre, faa kunde styret røre, saa slog de bølger paa!« </poem> synger presten Michel Mogenssøn, som var vidne til denne rædselsfulde begivenhed. De, som vare paa land, ventede ikke mere at se en eneste af dem, som var dragne ud. Ikke desmindre reddede der sig samme dag henved 100 baade med 500 mands besætning <section end="Ulykken paa Folden"/><noinclude> <references/></noinclude> i3y2ekccm4jz8eyscvpa2twdq8a4tur 340569 340529 2026-10-20T17:01:06Z KåreBot 479 ordner blokk 340569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="Lisbet Nypen"/> det var ubeskrevet. Han lod sig imidlertid ikke forbløffe, men vendte og vendte paa det og sagde saa: »Her er intet, og her er intet. Hvor der intet er, der kan man intet tage», — og holdt saa en prædiken derom. {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Lisbet Nypen"/> <section begin="Ulykken paa Folden"/> {{midtstilt|{{større|'''Ulykken paa Folden.'''}}}} Under vinterfisket paa Folden havde der i aaret 1625 samlet sig et stort antal søbønder fra Throndhjemsbygderne og Helgeland. Den 23de februar var over 700 af dem dragne ud paa fiske, tre mile fra nærmeste land. Da reiste der sig pludselig en orkanagtig storm af nordvest med snefog og hagl-ilinger, som indhyllede hele Folden i et tæt mørke. Baadene kuldseilede i den sterke kastevind eller drev ind paa hverandre og knustes. I mindre end to timers tid omkom 210 mennesker. <poem> »Folden, den kjæmpe sterke, fnyste med bølger blaa; Æolus lod sig merke de baade at omslaa. Stor ynk var daa! Faa kunde seigel føre, faa kunde styret røre, saa slog de bølger paa!« </poem> synger presten Michel Mogenssøn, som var vidne til denne rædselsfulde begivenhed. De, som vare paa land, ventede ikke mere at se en eneste af dem, som var dragne ud. Ikke desmindre reddede der sig samme dag henved 100 baade med 500 mands besætning <section end="Ulykken paa Folden"/><noinclude> <references/></noinclude> 43bf0dvt27yjqp5df4ux7hvja9ii4b7 340574 340569 2026-10-20T20:27:39Z Kåre-Olav 25 ppoem 340574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 25 —}} {{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="Lisbet Nypen"/>det var ubeskrevet. Han lod sig imidlertid ikke forbløffe, men vendte og vendte paa det og sagde saa: »Her er intet, og her er intet. Hvor der intet er, der kan man intet tage», — og holdt saa en prædiken derom. {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Lisbet Nypen"/> <section begin="Ulykken paa Folden"/>{{midtstilt|{{større|'''Ulykken paa Folden.'''}}}} Under vinterfisket paa Folden havde der i aaret 1625 samlet sig et stort antal søbønder fra Throndhjemsbygderne og Helgeland. Den 23de februar var over 700 af dem dragne ud paa fiske, tre mile fra nærmeste land. Da reiste der sig pludselig en orkanagtig storm af nordvest med snefog og hagl-ilinger, som indhyllede hele Folden i et tæt mørke. Baadene kuldseilede i den sterke kastevind eller drev ind paa hverandre og knustes. I mindre end to timers tid omkom 210 mennesker. {{ppoem|class=ws-poem-smaller| »Folden, den kjæmpe sterke, fnyste med bølger blaa; Æolus lod sig merke de baade at omslaa. Stor ynk var daa! Faa kunde seigel føre, faa kunde styret røre, saa slog de bølger paa!« }} {{uten innrykk/s}} synger presten Michel Mogenssøn, som var vidne til denne rædselsfulde begivenhed. De, som vare paa land, ventede ikke mere at se en eneste af dem, som var dragne ud. Ikke desmindre reddede der sig samme dag henved 100 baade med 500 mands besætning <section end="Ulykken paa Folden"/><noinclude>{{uten innrykk/e}} <references/></noinclude> 9unmidwm3uo6bwr9m9yk0fcm3okxwnf 104 73430 340530 190826 2026-10-20T16:39:46Z KåreBot 479 lang tankestrek 340530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ind til Fladanger ved at sætte kursen paa lykke og fromme. Men de var tildels i en meget bedrøvelig forfatning somme havde slæbt saa længe under Stormens og bølgernes raseri, at blodet strømmede dem baade af mund og navle, andre havde under redningen fra de forulykkede baade knækket sine arme og ben. Den jammer, som opstod blandt enker og faderløse, lader sig neppe beskrive. <poem> »Gud hjelpe fattig’ enker og faderløse smaa, som sidder hjem og venter med hjertens stor attraa, at de skull’ faa deres at se tilsammen med glæde, lyst og gammen, — det kan de her ej naa«. </poem> Nuomstunder ved fiskerne i Namdalen intet at berette om ulykken paa Foldenfjorden. I begyndelsen af forrige aarhundrede havde man dog et ret interessant træk om den at berette. En orlogsgast ombord paa «Høienhald», en fregat, der som bekjendt spillede en ikke uvæsentlig rolle under søkrigen mod Karl den 12te, har i en endnu bevaret noteringsbog optegnet følgende sagn herom: »For mange aar siden blev der i et forrygende uveir 700 fiskerbaade borte udenfor Namdalen, 20 mile nord for Throndhjem. Kun tre baade kom uskadte tillands. Dette veir havde en troldkjærring sendt ud,<noinclude> <references/></noinclude> b9eonsmcpt6j87bw2c5pn2sumz0wa83 340575 340530 2026-10-20T20:29:21Z Kåre-Olav 25 ppoem 340575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 26 —}} {{uten innrykk/s}}</noinclude>ind til Fladanger ved at sætte kursen paa lykke og fromme. Men de var tildels i en meget bedrøvelig forfatning somme havde slæbt saa længe under Stormens og bølgernes raseri, at blodet strømmede dem baade af mund og navle, andre havde under redningen fra de forulykkede baade knækket sine arme og ben. Den jammer, som opstod blandt enker og faderløse, lader sig neppe beskrive. {{uten innrykk/e}} {{ppoem|class=ws-poem-smaller|style=margin-bottom:4em| »Gud hjelpe fattig’ enker og faderløse smaa, som sidder hjem og venter med hjertens stor attraa, at de skull’ faa deres at se tilsammen med glæde, lyst og gammen, — det kan de her ej naa«. }} Nuomstunder ved fiskerne i Namdalen intet at berette om ulykken paa Foldenfjorden. I begyndelsen af forrige aarhundrede havde man dog et ret interessant træk om den at berette. En orlogsgast ombord paa «Høienhald», en fregat, der som bekjendt spillede en ikke uvæsentlig rolle under søkrigen mod Karl den 12te, har i en endnu bevaret noteringsbog optegnet følgende sagn herom: »For mange aar siden blev der i et forrygende uveir 700 fiskerbaade borte udenfor Namdalen, 20 mile nord for Throndhjem. Kun tre baade kom uskadte tillands. Dette veir havde en troldkjærring sendt ud,<noinclude> <references/></noinclude> ltta47ptae3u8u8eswoc5z8dsfjunjb 104 73431 340386 190827 2026-10-20T16:03:17Z KåreBot 479 overskrift 340386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Ulykken paa Folden" /> og det formedelst hun var bleven vred paa en lensmand, som var ude med og fiskede. Men hun kunde ikke faa nogen magt med ham, da han var en saare gudfrygtig mand. Han stod aldrig op nogen morgen eller gik til noget arbeide, uden først at have befalet sig gud i vold. Derfor blev han og bjerget af stormen og uveiret og kom uskadt i land». {{liten|Michel Mogenssøn, Threnologia Numedalensis (Kjøbenhavn 1627).}} {{liten|Hist og her i det nordenfjeldske findes der endnu bevaret traditioner om større ulykker, som har fundet sted paa havet. De skriftlige kilder meddeler derimod som oftest meget sparsomme oplysninger herom. I Aaret 1696 kom efter meldalspresten Melchior Augustinussøns beretning 12 baade, hjemmehørende i Bod i Romsdalen og hver med 4 à 5 mands besætning, bort under fisket paa nordmørekanten. Den 3die april 1703 omkom over 80 fiskere fra Hitteren paa Frohavet. I begyndelsen af 1718 synes en lignende ulykke at have rammet et andet af prestegjeldene i Fosens fogderi.}} {{---}} <section end="Ulykken paa Folden" /> <section begin="Finnernes tryllekyndighed" /> {{midtstilt|'''Finnernes tryllekyndighed.'''}} Blandt almuen nordenfjelds har det været gjængs tro, at finnerne kunde paatage sig ulvens og bjørnens ham, naar de lystede, ja endog omskabe sine uvenner til udyr. Denne overtro er endnu ikke ganske forsvunden. Man vogtede sig derfor gjerne for at støde de tiggerfinner, som streifede om i bygderne, for hovedet, hvor paatrængende de end mangen gang kunde være. Ellers turde det nok hænde, at man kunde <section end="Finnernes tryllekyndighed" /><noinclude> <references/></noinclude> 925kkcayguu8ynvaztkgbvnvyp1co1v 340424 340386 2026-10-20T16:18:52Z KåreBot 479 større overskrift 340424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Ulykken paa Folden" /> og det formedelst hun var bleven vred paa en lensmand, som var ude med og fiskede. Men hun kunde ikke faa nogen magt med ham, da han var en saare gudfrygtig mand. Han stod aldrig op nogen morgen eller gik til noget arbeide, uden først at have befalet sig gud i vold. Derfor blev han og bjerget af stormen og uveiret og kom uskadt i land». {{liten|Michel Mogenssøn, Threnologia Numedalensis (Kjøbenhavn 1627).}} {{liten|Hist og her i det nordenfjeldske findes der endnu bevaret traditioner om større ulykker, som har fundet sted paa havet. De skriftlige kilder meddeler derimod som oftest meget sparsomme oplysninger herom. I Aaret 1696 kom efter meldalspresten Melchior Augustinussøns beretning 12 baade, hjemmehørende i Bod i Romsdalen og hver med 4 à 5 mands besætning, bort under fisket paa nordmørekanten. Den 3die april 1703 omkom over 80 fiskere fra Hitteren paa Frohavet. I begyndelsen af 1718 synes en lignende ulykke at have rammet et andet af prestegjeldene i Fosens fogderi.}} {{---}} <section end="Ulykken paa Folden" /> <section begin="Finnernes tryllekyndighed" /> {{midtstilt|{{større|'''Finnernes tryllekyndighed.'''}}}} Blandt almuen nordenfjelds har det været gjængs tro, at finnerne kunde paatage sig ulvens og bjørnens ham, naar de lystede, ja endog omskabe sine uvenner til udyr. Denne overtro er endnu ikke ganske forsvunden. Man vogtede sig derfor gjerne for at støde de tiggerfinner, som streifede om i bygderne, for hovedet, hvor paatrængende de end mangen gang kunde være. Ellers turde det nok hænde, at man kunde <section end="Finnernes tryllekyndighed" /><noinclude> <references/></noinclude> plxkwug444ulezy1grgz8h0kvodx159 340468 340424 2026-10-20T16:27:49Z KåreBot 479 liten blokk 340468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Ulykken paa Folden" /> og det formedelst hun var bleven vred paa en lensmand, som var ude med og fiskede. Men hun kunde ikke faa nogen magt med ham, da han var en saare gudfrygtig mand. Han stod aldrig op nogen morgen eller gik til noget arbeide, uden først at have befalet sig gud i vold. Derfor blev han og bjerget af stormen og uveiret og kom uskadt i land». {{liten blokk|Michel Mogenssøn, Threnologia Numedalensis (Kjøbenhavn 1627).}} {{liten blokk|Hist og her i det nordenfjeldske findes der endnu bevaret traditioner om større ulykker, som har fundet sted paa havet. De skriftlige kilder meddeler derimod som oftest meget sparsomme oplysninger herom. I Aaret 1696 kom efter meldalspresten Melchior Augustinussøns beretning 12 baade, hjemmehørende i Bod i Romsdalen og hver med 4 à 5 mands besætning, bort under fisket paa nordmørekanten. Den 3die april 1703 omkom over 80 fiskere fra Hitteren paa Frohavet. I begyndelsen af 1718 synes en lignende ulykke at have rammet et andet af prestegjeldene i Fosens fogderi.}} {{---}} <section end="Ulykken paa Folden" /> <section begin="Finnernes tryllekyndighed" /> {{midtstilt|{{større|'''Finnernes tryllekyndighed.'''}}}} Blandt almuen nordenfjelds har det været gjængs tro, at finnerne kunde paatage sig ulvens og bjørnens ham, naar de lystede, ja endog omskabe sine uvenner til udyr. Denne overtro er endnu ikke ganske forsvunden. Man vogtede sig derfor gjerne for at støde de tiggerfinner, som streifede om i bygderne, for hovedet, hvor paatrængende de end mangen gang kunde være. Ellers turde det nok hænde, at man kunde <section end="Finnernes tryllekyndighed" /><noinclude> <references/></noinclude> e0fa1wf1no7yhqarndohf4vcwbh5w6y 340576 340468 2026-10-20T20:30:13Z Kåre-Olav 25 fjerner blank linje 340576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 27 —}}</noinclude><section begin="Ulykken paa Folden"/>og det formedelst hun var bleven vred paa en lensmand, som var ude med og fiskede. Men hun kunde ikke faa nogen magt med ham, da han var en saare gudfrygtig mand. Han stod aldrig op nogen morgen eller gik til noget arbeide, uden først at have befalet sig gud i vold. Derfor blev han og bjerget af stormen og uveiret og kom uskadt i land». {{liten blokk|Michel Mogenssøn, Threnologia Numedalensis (Kjøbenhavn 1627).}} {{liten blokk|Hist og her i det nordenfjeldske findes der endnu bevaret traditioner om større ulykker, som har fundet sted paa havet. De skriftlige kilder meddeler derimod som oftest meget sparsomme oplysninger herom. I Aaret 1696 kom efter meldalspresten Melchior Augustinussøns beretning 12 baade, hjemmehørende i Bod i Romsdalen og hver med 4 à 5 mands besætning, bort under fisket paa nordmørekanten. Den 3die april 1703 omkom over 80 fiskere fra Hitteren paa Frohavet. I begyndelsen af 1718 synes en lignende ulykke at have rammet et andet af prestegjeldene i Fosens fogderi.}} {{---}} <section end="Ulykken paa Folden"/> <section begin="Finnernes tryllekyndighed"/>{{midtstilt|{{større|'''Finnernes tryllekyndighed.'''}}}} Blandt almuen nordenfjelds har det været gjængs tro, at finnerne kunde paatage sig ulvens og bjørnens ham, naar de lystede, ja endog omskabe sine uvenner til udyr. Denne overtro er endnu ikke ganske forsvunden. Man vogtede sig derfor gjerne for at støde de tiggerfinner, som streifede om i bygderne, for hovedet, hvor paatrængende de end mangen gang kunde være. Ellers turde det nok hænde, at man kunde <section end="Finnernes tryllekyndighed"/><noinclude> <references/></noinclude> aicqlh7olymbnlbc9ckd3nk46akzjo8 104 73433 340469 190829 2026-10-20T16:27:59Z KåreBot 479 liten blokk 340469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Lines. Men neppe fik Kristofer øie paa ham, før han med knubbede ord bød ham pakke sig. Finnen tryglede og bad pent for sig, men Kristofer blev argere og argere. Da han ikke kunde faa finnen afsted paa anden vis, rev han en bøsse af væggen og skreg: «Pakker du dig ikke paa timen, saa skal jeg – –«. Finnen luskede da af, men i døren snuede han sig om og sagde: »Aa skyd ikke paa mig, du fa’lil; du skal tidsnok faa andet at skyde paa». En nat – det kunde vel være en uges tid eller saa bagefter – kom der en bjørn svømmende over til øen, hvor den rev alle udgangsfaar ihjel. Det var, mente folk, ingen anden end finnen, som paa denne vis hevnede sig paa Kristofer Lines. {{liten blokk|Sagnet om Adrianus har jeg hørt af en gammel selbyg. Jfr. ogsaa Segnir fraa bygdom II, s. 30 fg. O. Stv. Hansen, bygdefortælling s. 85. Sagnet fra Aafjorden er mig mundtlig fortalt af fyrverker Czernickow.}} {{---}} <poem> Forbandet være den slemme fin, Kristofer monne afrette, at forhefte saaledes Guds veder og vind og for segl og aarer pind sætte. :Skjemtevise af biskop Arreboe. </poem> En anden overtro, som ogsaa er temmelig almindelig nordenfjelds, tillægger finnerne at kunne skaffe vind og medbør, storm og uveir ved sine trolddomskunster. Ombord paa en nordlandsskude, der laa for vind-<noinclude> <references/></noinclude> a37ugduyiw9ls1pjzdmq5q12btzcg2d 340532 340469 2026-10-20T16:40:06Z KåreBot 479 lang tankestrek 340532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Lines. Men neppe fik Kristofer øie paa ham, før han med knubbede ord bød ham pakke sig. Finnen tryglede og bad pent for sig, men Kristofer blev argere og argere. Da han ikke kunde faa finnen afsted paa anden vis, rev han en bøsse af væggen og skreg: «Pakker du dig ikke paa timen, saa skal jeg — —«. Finnen luskede da af, men i døren snuede han sig om og sagde: »Aa skyd ikke paa mig, du fa’lil; du skal tidsnok faa andet at skyde paa». En nat — det kunde vel være en uges tid eller saa bagefter — kom der en bjørn svømmende over til øen, hvor den rev alle udgangsfaar ihjel. Det var, mente folk, ingen anden end finnen, som paa denne vis hevnede sig paa Kristofer Lines. {{liten blokk|Sagnet om Adrianus har jeg hørt af en gammel selbyg. Jfr. ogsaa Segnir fraa bygdom II, s. 30 fg. O. Stv. Hansen, bygdefortælling s. 85. Sagnet fra Aafjorden er mig mundtlig fortalt af fyrverker Czernickow.}} {{---}} <poem> Forbandet være den slemme fin, Kristofer monne afrette, at forhefte saaledes Guds veder og vind og for segl og aarer pind sætte. :Skjemtevise af biskop Arreboe. </poem> En anden overtro, som ogsaa er temmelig almindelig nordenfjelds, tillægger finnerne at kunne skaffe vind og medbør, storm og uveir ved sine trolddomskunster. Ombord paa en nordlandsskude, der laa for vind-<noinclude> <references/></noinclude> b3u4zq1hitbwyfkc99zj9rn3m4yl437 340577 340532 2026-10-20T20:31:37Z Kåre-Olav 25 ppoem 340577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 29 —}}</noinclude>Lines. Men neppe fik Kristofer øie paa ham, før han med knubbede ord bød ham pakke sig. Finnen tryglede og bad pent for sig, men Kristofer blev argere og argere. Da han ikke kunde faa finnen afsted paa anden vis, rev han en bøsse af væggen og skreg: «Pakker du dig ikke paa timen, saa skal jeg — —«. Finnen luskede da af, men i døren snuede han sig om og sagde: »Aa skyd ikke paa mig, du fa’lil; du skal tidsnok faa andet at skyde paa». En nat — det kunde vel være en uges tid eller saa bagefter — kom der en bjørn svømmende over til øen, hvor den rev alle udgangsfaar ihjel. Det var, mente folk, ingen anden end finnen, som paa denne vis hevnede sig paa Kristofer Lines. {{liten blokk|Sagnet om Adrianus har jeg hørt af en gammel selbyg. Jfr. ogsaa Segnir fraa bygdom II, s. 30 fg. O. Stv. Hansen, bygdefortælling s. 85. Sagnet fra Aafjorden er mig mundtlig fortalt af fyrverker Czernickow.}} {{---}} {{ppoem|class=ws-poem-smaller|style=margin-right:0| Forbandet være den slemme fin, Kristofer monne afrette, at forhefte saaledes Guds veder og vind og for segl og aarer pind sætte. >> Skjemtevise af biskop Arreboe. }} En anden overtro, som ogsaa er temmelig almindelig nordenfjelds, tillægger finnerne at kunne skaffe vind og medbør, storm og uveir ved sine trolddomskunster. Ombord paa en nordlandsskude, der laa for vind-<noinclude> <references/></noinclude> o3zxpudgaks72yleiz2rpay01t5lope 104 73434 340387 190830 2026-10-20T16:03:27Z KåreBot 479 overskrift 340387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Finnernes tryllekyndighed" /> stille udenfor Aafjorden, spurgte høvedsmanden en fin, som var med, om han kunde skaffe vind. Finnen svarede ja hertil, slog tre knuder paa en næsedug og rakte ham den. Da den første knude løstes, lik man straks bør. Da man var kommen lidt udpaa, løstes den anden knude, hvorpaa vinden øgedes. Tilsidst vovede man og at løse den tredie, men da voksede vinden til et overhændigt uveir, og der havde været liden von om, at mandskabet vilde være kommen til land, om finnen ikke havde været med ombord. {{liten|Fortalt af fyrverker Czernickow, der henlagde begivenheden til begyndelsen af dette aarhundrede.}} {{---}} <section end="Finnernes tryllekyndighed" /> <section begin="Lensmand Nideros" /> {{midtstilt|'''Lensmand Nideros.'''}} I begyndelsen af dette aarhundrede var {{sperret|Nidero}}s lensmand i Aafjorden. Han boede paa gaarden {{sperret|Øian}}. Der gik mange stygge ord om hans gjerrighed og haardhed mod folk, og mere end en paastod, at han tilvendte sig mere end ret og billighed tillod en lensmand. Men rig var han. Et helt aar, før han døde, gik der en vakker dag det rygte i bygden, at Fanden havde været paa farten for at hente ham. En vintermorgen, da der var falden nysne, mødte en mand fra bygden paa landeveien nedenfor gaarden strand en anden mand, som han syntes han skulde drage kjendsel paa. At gaa kjendinger forbi uden at veksle nogle ord hørte ingensteds hjem <section end="Lensmand Nideros" /><noinclude> <references/></noinclude> hyxmbpn5mk27yvr3blp589kzp9i1yzp 340426 340387 2026-10-20T16:19:12Z KåreBot 479 større overskrift 340426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Finnernes tryllekyndighed" /> stille udenfor Aafjorden, spurgte høvedsmanden en fin, som var med, om han kunde skaffe vind. Finnen svarede ja hertil, slog tre knuder paa en næsedug og rakte ham den. Da den første knude løstes, lik man straks bør. Da man var kommen lidt udpaa, løstes den anden knude, hvorpaa vinden øgedes. Tilsidst vovede man og at løse den tredie, men da voksede vinden til et overhændigt uveir, og der havde været liden von om, at mandskabet vilde være kommen til land, om finnen ikke havde været med ombord. {{liten|Fortalt af fyrverker Czernickow, der henlagde begivenheden til begyndelsen af dette aarhundrede.}} {{---}} <section end="Finnernes tryllekyndighed" /> <section begin="Lensmand Nideros" /> {{midtstilt|{{større|'''Lensmand Nideros.'''}}}} I begyndelsen af dette aarhundrede var {{sperret|Nidero}}s lensmand i Aafjorden. Han boede paa gaarden {{sperret|Øian}}. Der gik mange stygge ord om hans gjerrighed og haardhed mod folk, og mere end en paastod, at han tilvendte sig mere end ret og billighed tillod en lensmand. Men rig var han. Et helt aar, før han døde, gik der en vakker dag det rygte i bygden, at Fanden havde været paa farten for at hente ham. En vintermorgen, da der var falden nysne, mødte en mand fra bygden paa landeveien nedenfor gaarden strand en anden mand, som han syntes han skulde drage kjendsel paa. At gaa kjendinger forbi uden at veksle nogle ord hørte ingensteds hjem <section end="Lensmand Nideros" /><noinclude> <references/></noinclude> cu3pth6zaxt3lc5lms828vjknaridpx 340470 340426 2026-10-20T16:28:09Z KåreBot 479 liten blokk 340470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Finnernes tryllekyndighed" /> stille udenfor Aafjorden, spurgte høvedsmanden en fin, som var med, om han kunde skaffe vind. Finnen svarede ja hertil, slog tre knuder paa en næsedug og rakte ham den. Da den første knude løstes, lik man straks bør. Da man var kommen lidt udpaa, løstes den anden knude, hvorpaa vinden øgedes. Tilsidst vovede man og at løse den tredie, men da voksede vinden til et overhændigt uveir, og der havde været liden von om, at mandskabet vilde være kommen til land, om finnen ikke havde været med ombord. {{liten blokk|Fortalt af fyrverker Czernickow, der henlagde begivenheden til begyndelsen af dette aarhundrede.}} {{---}} <section end="Finnernes tryllekyndighed" /> <section begin="Lensmand Nideros" /> {{midtstilt|{{større|'''Lensmand Nideros.'''}}}} I begyndelsen af dette aarhundrede var {{sperret|Nidero}}s lensmand i Aafjorden. Han boede paa gaarden {{sperret|Øian}}. Der gik mange stygge ord om hans gjerrighed og haardhed mod folk, og mere end en paastod, at han tilvendte sig mere end ret og billighed tillod en lensmand. Men rig var han. Et helt aar, før han døde, gik der en vakker dag det rygte i bygden, at Fanden havde været paa farten for at hente ham. En vintermorgen, da der var falden nysne, mødte en mand fra bygden paa landeveien nedenfor gaarden strand en anden mand, som han syntes han skulde drage kjendsel paa. At gaa kjendinger forbi uden at veksle nogle ord hørte ingensteds hjem <section end="Lensmand Nideros" /><noinclude> <references/></noinclude> pcd5occ6fu0954wzmfuciamaquiy768 104 73435 340388 190831 2026-10-20T16:03:37Z KåreBot 479 overskrift 340388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Lensmand Nideros" /> me, og de kom derfor i snak med hinanden. I løbet af samtalen spurgte aafjordingen den anden, hvor han agtede sig hen. «Til lensmand Nideros paa Øian», lød svaret, og dermed skiltes de. Endda havde aafjordingen ikke draget sig til minde, hvem den anden var, og han saa sig derfor tilbage. Da saa han, at den fremmede ikke havde efterladt sig noget spor i den nyfaldne sne, og nu skjønte han, hvem det var, han havde talt med. At Nideros havde faaet frist, var greit, men paa hvilken maade vidste ingen. Da aaret var omme, døde han. Lysene, som stod paa hans ligkiste, vilde ikke brænde klart, men var mørkeblaa helt igjennem og truede hvert øieblik med at slukne. En søndag efter Nideros’s jordefærd saa folk gubben fra Murvollan oppe i Aafjorddalen staa og stampe paa hans grav. «Du stjal en okse fra mig«, raabte han; »krymp dig nu, om du kan«. {{liten|Fortalt af fyrverker Czernickow.}} {{---}} <section end="Lensmand Nideros" /> <section begin="Brødreskifte" /> {{midtstilt|'''Brødreskifte.'''}} I Stadsbygden ved Throndhjemsfjorden ligger der en gaard, som kaldes Brødreskifte eller Brøskift, som det i daglig tale heder. Hvorledes den fik dette besynderlige navn, skal efter sagnet være foregaaet paa følgende maade. To brødre skulde bytte gaarden efter sin fader. Delingen blev foretaget gang paa gang; men stedse <section end="Brødreskifte" /><noinclude> <references/></noinclude> ricrjay399v7xf22f0o2soluipx0pdl 340427 340388 2026-10-20T16:19:22Z KåreBot 479 større overskrift 340427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Lensmand Nideros" /> me, og de kom derfor i snak med hinanden. I løbet af samtalen spurgte aafjordingen den anden, hvor han agtede sig hen. «Til lensmand Nideros paa Øian», lød svaret, og dermed skiltes de. Endda havde aafjordingen ikke draget sig til minde, hvem den anden var, og han saa sig derfor tilbage. Da saa han, at den fremmede ikke havde efterladt sig noget spor i den nyfaldne sne, og nu skjønte han, hvem det var, han havde talt med. At Nideros havde faaet frist, var greit, men paa hvilken maade vidste ingen. Da aaret var omme, døde han. Lysene, som stod paa hans ligkiste, vilde ikke brænde klart, men var mørkeblaa helt igjennem og truede hvert øieblik med at slukne. En søndag efter Nideros’s jordefærd saa folk gubben fra Murvollan oppe i Aafjorddalen staa og stampe paa hans grav. «Du stjal en okse fra mig«, raabte han; »krymp dig nu, om du kan«. {{liten|Fortalt af fyrverker Czernickow.}} {{---}} <section end="Lensmand Nideros" /> <section begin="Brødreskifte" /> {{midtstilt|{{større|'''Brødreskifte.'''}}}} I Stadsbygden ved Throndhjemsfjorden ligger der en gaard, som kaldes Brødreskifte eller Brøskift, som det i daglig tale heder. Hvorledes den fik dette besynderlige navn, skal efter sagnet være foregaaet paa følgende maade. To brødre skulde bytte gaarden efter sin fader. Delingen blev foretaget gang paa gang; men stedse <section end="Brødreskifte" /><noinclude> <references/></noinclude> ogvp8w6j39ubshmz7qaw2tegin9u36g 340471 340427 2026-10-20T16:28:19Z KåreBot 479 liten blokk 340471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Lensmand Nideros" /> me, og de kom derfor i snak med hinanden. I løbet af samtalen spurgte aafjordingen den anden, hvor han agtede sig hen. «Til lensmand Nideros paa Øian», lød svaret, og dermed skiltes de. Endda havde aafjordingen ikke draget sig til minde, hvem den anden var, og han saa sig derfor tilbage. Da saa han, at den fremmede ikke havde efterladt sig noget spor i den nyfaldne sne, og nu skjønte han, hvem det var, han havde talt med. At Nideros havde faaet frist, var greit, men paa hvilken maade vidste ingen. Da aaret var omme, døde han. Lysene, som stod paa hans ligkiste, vilde ikke brænde klart, men var mørkeblaa helt igjennem og truede hvert øieblik med at slukne. En søndag efter Nideros’s jordefærd saa folk gubben fra Murvollan oppe i Aafjorddalen staa og stampe paa hans grav. «Du stjal en okse fra mig«, raabte han; »krymp dig nu, om du kan«. {{liten blokk|Fortalt af fyrverker Czernickow.}} {{---}} <section end="Lensmand Nideros" /> <section begin="Brødreskifte" /> {{midtstilt|{{større|'''Brødreskifte.'''}}}} I Stadsbygden ved Throndhjemsfjorden ligger der en gaard, som kaldes Brødreskifte eller Brøskift, som det i daglig tale heder. Hvorledes den fik dette besynderlige navn, skal efter sagnet være foregaaet paa følgende maade. To brødre skulde bytte gaarden efter sin fader. Delingen blev foretaget gang paa gang; men stedse <section end="Brødreskifte" /><noinclude> <references/></noinclude> 1weza8fqhku8c0bz3sy72q22e3wlajo 104 73436 340389 190832 2026-10-20T16:03:47Z KåreBot 479 overskrift 340389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Brødreskifte" /> fandt den yngste søn sig forurettet og forlangte mere. Den ældste af brødrene, som var mere medgjørlig, var altid villig til at rette sig efter den yngres ønsker, saa urimelig de end maatte være. En nat – nogle siger, natten efter, at en saadan deling var foregaaet – faldt der en stor sten ud af bjerget ovenfor gaarden. Den rullede nedover markerne til fjæren, hvor den blev liggende. Dens vei betegnedes ved en dyb fure, som den havde ridset. Om morgenen saa man straks, at den var det rette delemerke mellem gaardparterne; men husebygningeme var lagte til den ældre broders del. Ikke desmindre gav den yngste broder sig nu tilfreds, da han i denne deling saa Guds finger. {{liten|Almindelig fortalt og kjendt nordenfjelds.}} {{---}} <section end="Brødreskifte" /> <section begin="Hauk-varpet" /> {{midtstilt|'''Hauk-varpet.'''}} Tyldølerne og rendølerne har fra lang tid tilbage havt ret til at fiske i Tufsingdalen, en fjelddal, som hører under Tolgens prestegjeld, øverst i Østerdalen. Endnu den dag i dag har det sik- og ørretfiske, som her foregaar, stor betydning og afgiver en ikke uvigtig næringsgren for bønderne i Tolgen og omliggende bygder. Men i gamle dage var det saa, at de, som vilde benytte sig af denne rettighed, maatte indfinde sig paa en bestemt dag, da folk fra forskjellige bygdelag i dalen samledes her. Kom nogen for sent, saa havde <section end="Hauk-varpet" /><noinclude> <references/></noinclude> hbsj328irj5n1fv9ahv8gbbn6aguxgy 340428 340389 2026-10-20T16:19:32Z KåreBot 479 større overskrift 340428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Brødreskifte" /> fandt den yngste søn sig forurettet og forlangte mere. Den ældste af brødrene, som var mere medgjørlig, var altid villig til at rette sig efter den yngres ønsker, saa urimelig de end maatte være. En nat – nogle siger, natten efter, at en saadan deling var foregaaet – faldt der en stor sten ud af bjerget ovenfor gaarden. Den rullede nedover markerne til fjæren, hvor den blev liggende. Dens vei betegnedes ved en dyb fure, som den havde ridset. Om morgenen saa man straks, at den var det rette delemerke mellem gaardparterne; men husebygningeme var lagte til den ældre broders del. Ikke desmindre gav den yngste broder sig nu tilfreds, da han i denne deling saa Guds finger. {{liten|Almindelig fortalt og kjendt nordenfjelds.}} {{---}} <section end="Brødreskifte" /> <section begin="Hauk-varpet" /> {{midtstilt|{{større|'''Hauk-varpet.'''}}}} Tyldølerne og rendølerne har fra lang tid tilbage havt ret til at fiske i Tufsingdalen, en fjelddal, som hører under Tolgens prestegjeld, øverst i Østerdalen. Endnu den dag i dag har det sik- og ørretfiske, som her foregaar, stor betydning og afgiver en ikke uvigtig næringsgren for bønderne i Tolgen og omliggende bygder. Men i gamle dage var det saa, at de, som vilde benytte sig af denne rettighed, maatte indfinde sig paa en bestemt dag, da folk fra forskjellige bygdelag i dalen samledes her. Kom nogen for sent, saa havde <section end="Hauk-varpet" /><noinclude> <references/></noinclude> q139zvjvg6ngskvu0uwkuj264yaerqa 340472 340428 2026-10-20T16:28:29Z KåreBot 479 liten blokk 340472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Brødreskifte" /> fandt den yngste søn sig forurettet og forlangte mere. Den ældste af brødrene, som var mere medgjørlig, var altid villig til at rette sig efter den yngres ønsker, saa urimelig de end maatte være. En nat – nogle siger, natten efter, at en saadan deling var foregaaet – faldt der en stor sten ud af bjerget ovenfor gaarden. Den rullede nedover markerne til fjæren, hvor den blev liggende. Dens vei betegnedes ved en dyb fure, som den havde ridset. Om morgenen saa man straks, at den var det rette delemerke mellem gaardparterne; men husebygningeme var lagte til den ældre broders del. Ikke desmindre gav den yngste broder sig nu tilfreds, da han i denne deling saa Guds finger. {{liten blokk|Almindelig fortalt og kjendt nordenfjelds.}} {{---}} <section end="Brødreskifte" /> <section begin="Hauk-varpet" /> {{midtstilt|{{større|'''Hauk-varpet.'''}}}} Tyldølerne og rendølerne har fra lang tid tilbage havt ret til at fiske i Tufsingdalen, en fjelddal, som hører under Tolgens prestegjeld, øverst i Østerdalen. Endnu den dag i dag har det sik- og ørretfiske, som her foregaar, stor betydning og afgiver en ikke uvigtig næringsgren for bønderne i Tolgen og omliggende bygder. Men i gamle dage var det saa, at de, som vilde benytte sig af denne rettighed, maatte indfinde sig paa en bestemt dag, da folk fra forskjellige bygdelag i dalen samledes her. Kom nogen for sent, saa havde <section end="Hauk-varpet" /><noinclude> <references/></noinclude> sy5f5mugw084wr4dfyqoyzsn9bhr2km 340533 340472 2026-10-20T16:40:16Z KåreBot 479 lang tankestrek 340533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Brødreskifte" /> fandt den yngste søn sig forurettet og forlangte mere. Den ældste af brødrene, som var mere medgjørlig, var altid villig til at rette sig efter den yngres ønsker, saa urimelig de end maatte være. En nat — nogle siger, natten efter, at en saadan deling var foregaaet — faldt der en stor sten ud af bjerget ovenfor gaarden. Den rullede nedover markerne til fjæren, hvor den blev liggende. Dens vei betegnedes ved en dyb fure, som den havde ridset. Om morgenen saa man straks, at den var det rette delemerke mellem gaardparterne; men husebygningeme var lagte til den ældre broders del. Ikke desmindre gav den yngste broder sig nu tilfreds, da han i denne deling saa Guds finger. {{liten blokk|Almindelig fortalt og kjendt nordenfjelds.}} {{---}} <section end="Brødreskifte" /> <section begin="Hauk-varpet" /> {{midtstilt|{{større|'''Hauk-varpet.'''}}}} Tyldølerne og rendølerne har fra lang tid tilbage havt ret til at fiske i Tufsingdalen, en fjelddal, som hører under Tolgens prestegjeld, øverst i Østerdalen. Endnu den dag i dag har det sik- og ørretfiske, som her foregaar, stor betydning og afgiver en ikke uvigtig næringsgren for bønderne i Tolgen og omliggende bygder. Men i gamle dage var det saa, at de, som vilde benytte sig af denne rettighed, maatte indfinde sig paa en bestemt dag, da folk fra forskjellige bygdelag i dalen samledes her. Kom nogen for sent, saa havde <section end="Hauk-varpet" /><noinclude> <references/></noinclude> 3o79699ovmdg20vqwha25i6ktvpi0sa 104 73437 340473 190833 2026-10-20T16:28:39Z KåreBot 479 liten blokk 340473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>han forspildt sin andel i fisket for det aar, »thi i de dage gjaldt en bondes ord ligesaa meget som lovens bogstav i vore tider«. Paa Haukstad i Tyldalen levede der langt oppe i tiden en mand, som hed Hauk; i hans dage var gaarden kun et eneste brug. Engang han reiste til dette fiske, stødte han paa et elgshold, som han gjorde jagt paa og omsider fik nedlagt. Men herved var tiden draget saavidt ud, at han kom for sent til at faa sin not knyttet til de øvrige fiskeres. Han tilbød dem andel i sit veide mod at faa være med, men forgjæves. For at han ikke skulde komme aldeles tomhændet hjem, tillod man ham dog at gjøre et eneste kast med det fælles fiskeredskab. I dette fangede han 9 fulde kløver fisk og en voksen bæver. Nu var der intet i veien fra de øvriges side for, at han kunde faa anpart i hele fisket, naar han vilde dele sine elgsdyr med dem. Men Hauk afslog det og drog hjem. Mindet om hans notkast lever endnu i dalen under navn af »Hauk-varpet». {{liten blokk|Menigmands Ven, udgivet af Anthon Bang. Femte aargang s. 119–121. Meddeleren er sandsynligvis den som kirkesanger til Kvikne i 1872 afdøde Anders Reitan (»Stigers-Anders«).}} {{liten blokk|De fleste sagn, som er bevarede i fjeldbygderne i nordre Østerdalen, knytter sig til enkelte nybyggere og deres fiskeri bedrift. Saaledes har man i Tolgen en fortælling om en enslig mand, som fiskede i Langsjøen og kun havde en hund til selskab. Naar manden fik fisk, spiste han selv kjødet af fisken og gav hunden benene. Da han saa, at hunden blev fed, medens han selv magredes, lod han hunden faa kjødet og tog selv benene. Da blev manden fed og hunden mager.}} {{liten blokk|Engerdalen og Heggeriset, to af Østerdalens fjeldtrakter, blev ryddede i slutningen af det 17de og begyndelsen af det 18de aarhundrede, den første fra Rendalen, den sidstnævnte fra Trysil.}}<noinclude> <references/></noinclude> 42igzti2g1mqh2o65rwjghl08jndk73 340534 340473 2026-10-20T16:40:26Z KåreBot 479 lang tankestrek 340534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>han forspildt sin andel i fisket for det aar, »thi i de dage gjaldt en bondes ord ligesaa meget som lovens bogstav i vore tider«. Paa Haukstad i Tyldalen levede der langt oppe i tiden en mand, som hed Hauk; i hans dage var gaarden kun et eneste brug. Engang han reiste til dette fiske, stødte han paa et elgshold, som han gjorde jagt paa og omsider fik nedlagt. Men herved var tiden draget saavidt ud, at han kom for sent til at faa sin not knyttet til de øvrige fiskeres. Han tilbød dem andel i sit veide mod at faa være med, men forgjæves. For at han ikke skulde komme aldeles tomhændet hjem, tillod man ham dog at gjøre et eneste kast med det fælles fiskeredskab. I dette fangede han 9 fulde kløver fisk og en voksen bæver. Nu var der intet i veien fra de øvriges side for, at han kunde faa anpart i hele fisket, naar han vilde dele sine elgsdyr med dem. Men Hauk afslog det og drog hjem. Mindet om hans notkast lever endnu i dalen under navn af »Hauk-varpet». {{liten blokk|Menigmands Ven, udgivet af Anthon Bang. Femte aargang s. 119—121. Meddeleren er sandsynligvis den som kirkesanger til Kvikne i 1872 afdøde Anders Reitan (»Stigers-Anders«).}} {{liten blokk|De fleste sagn, som er bevarede i fjeldbygderne i nordre Østerdalen, knytter sig til enkelte nybyggere og deres fiskeri bedrift. Saaledes har man i Tolgen en fortælling om en enslig mand, som fiskede i Langsjøen og kun havde en hund til selskab. Naar manden fik fisk, spiste han selv kjødet af fisken og gav hunden benene. Da han saa, at hunden blev fed, medens han selv magredes, lod han hunden faa kjødet og tog selv benene. Da blev manden fed og hunden mager.}} {{liten blokk|Engerdalen og Heggeriset, to af Østerdalens fjeldtrakter, blev ryddede i slutningen af det 17de og begyndelsen af det 18de aarhundrede, den første fra Rendalen, den sidstnævnte fra Trysil.}}<noinclude> <references/></noinclude> cbbzh54io3ztpg3v265qp4wsxqqrzup 340562 340534 2026-10-20T16:53:17Z KåreBot 479 ordner blokk 340562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>han forspildt sin andel i fisket for det aar, »thi i de dage gjaldt en bondes ord ligesaa meget som lovens bogstav i vore tider«. Paa Haukstad i Tyldalen levede der langt oppe i tiden en mand, som hed Hauk; i hans dage var gaarden kun et eneste brug. Engang han reiste til dette fiske, stødte han paa et elgshold, som han gjorde jagt paa og omsider fik nedlagt. Men herved var tiden draget saavidt ud, at han kom for sent til at faa sin not knyttet til de øvrige fiskeres. Han tilbød dem andel i sit veide mod at faa være med, men forgjæves. For at han ikke skulde komme aldeles tomhændet hjem, tillod man ham dog at gjøre et eneste kast med det fælles fiskeredskab. I dette fangede han 9 fulde kløver fisk og en voksen bæver. Nu var der intet i veien fra de øvriges side for, at han kunde faa anpart i hele fisket, naar han vilde dele sine elgsdyr med dem. Men Hauk afslog det og drog hjem. Mindet om hans notkast lever endnu i dalen under navn af »Hauk-varpet». {{liten blokk/s}} Menigmands Ven, udgivet af Anthon Bang. Femte aargang s. 119—121. Meddeleren er sandsynligvis den som kirkesanger til Kvikne i 1872 afdøde Anders Reitan (»Stigers-Anders«).}} {{liten blokk|De fleste sagn, som er bevarede i fjeldbygderne i nordre Østerdalen, knytter sig til enkelte nybyggere og deres fiskeri bedrift. Saaledes har man i Tolgen en fortælling om en enslig mand, som fiskede i Langsjøen og kun havde en hund til selskab. Naar manden fik fisk, spiste han selv kjødet af fisken og gav hunden benene. Da han saa, at hunden blev fed, medens han selv magredes, lod han hunden faa kjødet og tog selv benene. Da blev manden fed og hunden mager.}} {{liten blokk|Engerdalen og Heggeriset, to af Østerdalens fjeldtrakter, blev ryddede i slutningen af det 17de og begyndelsen af det 18de aarhundrede, den første fra Rendalen, den sidstnævnte fra Trysil.<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 7w1j2rks5g6yitmjcs58alexyf8fupd 340578 340562 2026-10-20T20:32:47Z Kåre-Olav 25 ordner blokk 340578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 33 —}}</noinclude>han forspildt sin andel i fisket for det aar, »thi i de dage gjaldt en bondes ord ligesaa meget som lovens bogstav i vore tider«. Paa Haukstad i Tyldalen levede der langt oppe i tiden en mand, som hed Hauk; i hans dage var gaarden kun et eneste brug. Engang han reiste til dette fiske, stødte han paa et elgshold, som han gjorde jagt paa og omsider fik nedlagt. Men herved var tiden draget saavidt ud, at han kom for sent til at faa sin not knyttet til de øvrige fiskeres. Han tilbød dem andel i sit veide mod at faa være med, men forgjæves. For at han ikke skulde komme aldeles tomhændet hjem, tillod man ham dog at gjøre et eneste kast med det fælles fiskeredskab. I dette fangede han 9 fulde kløver fisk og en voksen bæver. Nu var der intet i veien fra de øvriges side for, at han kunde faa anpart i hele fisket, naar han vilde dele sine elgsdyr med dem. Men Hauk afslog det og drog hjem. Mindet om hans notkast lever endnu i dalen under navn af »Hauk-varpet». {{liten blokk/s}} Menigmands Ven, udgivet af Anthon Bang. Femte aargang s. 119—121. Meddeleren er sandsynligvis den som kirkesanger til Kvikne i 1872 afdøde Anders Reitan (»Stigers-Anders«). De fleste sagn, som er bevarede i fjeldbygderne i nordre Østerdalen, knytter sig til enkelte nybyggere og deres fiskeri bedrift. Saaledes har man i Tolgen en fortælling om en enslig mand, som fiskede i Langsjøen og kun havde en hund til selskab. Naar manden fik fisk, spiste han selv kjødet af fisken og gav hunden benene. Da han saa, at hunden blev fed, medens han selv magredes, lod han hunden faa kjødet og tog selv benene. Da blev manden fed og hunden mager. Engerdalen og Heggeriset, to af Østerdalens fjeldtrakter, blev ryddede i slutningen af det 17de og begyndelsen af det 18de aarhundrede, den første fra Rendalen, den sidstnævnte fra Trysil.<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> pj9i4o8f31eh3lu9pu9wki2t6yemtvk 104 73438 340390 190834 2026-10-20T16:03:57Z KåreBot 479 overskrift 340390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Hauk-varpet" /> {{liten|Tidligere havde disse egne ligesom Tufsingdalen været fiskepladse for østerdølerne.}} {{liten|Om nogle andre traditioner fra Østerdalen se Hamar Stiftstidende f. 1884 no. 60 og 61.}} {{---}} <section end="Hauk-varpet" /> <section begin="Staale i Graaurden" /> {{midtstilt|'''Staale i Graaurden.'''}} Graaurden er en vild sønderrevet fjeldstrækning paa grænsen mellem Sundalen og Opdal, gjennem hvilken der fra gammel tid har gaaet en berygtet og farlig vei. For hundrede aar siden eller vel saa havde en rømningsmand ved navn Staale sit tilhold her. Han skulde være kommen fra Thelemarken eller Hallingdal. Fra Graaurden, hvor han havde et utilgjængeligt tilflugtssted, udbredte han den største skræk blandt Sundalens og de tilstødende bygders befolkning; thi han var en djærv tyv, som intet skyede, naar han blot kunde komme til at stjæle. Ingen kunde gjøre ham noget; thi han bar bestandig et belte med syv indsyede mandshjerter paa sig. Omsider lykkedes det dog sundølerne at faa bugt med ham. En kveld kom han sættende ned til gaarden Vollan, hvor han kun fandt kjærringen og ungerne hjemme, og han kunde derfor opføre sig ganske, som han lystede. Konen maatte dække op for ham med det bedste, huset formaaede baade af mad og drikke, og Staale tog rigeligt til sig af begge dele. Mæt og fuld kastede han sig paa en seng og faldt snart i en tung søvn. Beltet med mandshjerterne i havde han spændt af sig og lagt fremfor sengen. Konen fik nu sendt bud til naboen om, hvor Staale var at træffe, og udpaa morgensiden indfandt 12 haandfaste karle under anførsel af Fredrik Musgjerd sig i stuen paa Vollan. <section end="Staale i Graaurden" /><noinclude> <references/></noinclude> bx4h2jpqzsybx25cfwvkh2ayli3hppl 340429 340390 2026-10-20T16:19:42Z KåreBot 479 større overskrift 340429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Hauk-varpet" /> {{liten|Tidligere havde disse egne ligesom Tufsingdalen været fiskepladse for østerdølerne.}} {{liten|Om nogle andre traditioner fra Østerdalen se Hamar Stiftstidende f. 1884 no. 60 og 61.}} {{---}} <section end="Hauk-varpet" /> <section begin="Staale i Graaurden" /> {{midtstilt|{{større|'''Staale i Graaurden.'''}}}} Graaurden er en vild sønderrevet fjeldstrækning paa grænsen mellem Sundalen og Opdal, gjennem hvilken der fra gammel tid har gaaet en berygtet og farlig vei. For hundrede aar siden eller vel saa havde en rømningsmand ved navn Staale sit tilhold her. Han skulde være kommen fra Thelemarken eller Hallingdal. Fra Graaurden, hvor han havde et utilgjængeligt tilflugtssted, udbredte han den største skræk blandt Sundalens og de tilstødende bygders befolkning; thi han var en djærv tyv, som intet skyede, naar han blot kunde komme til at stjæle. Ingen kunde gjøre ham noget; thi han bar bestandig et belte med syv indsyede mandshjerter paa sig. Omsider lykkedes det dog sundølerne at faa bugt med ham. En kveld kom han sættende ned til gaarden Vollan, hvor han kun fandt kjærringen og ungerne hjemme, og han kunde derfor opføre sig ganske, som han lystede. Konen maatte dække op for ham med det bedste, huset formaaede baade af mad og drikke, og Staale tog rigeligt til sig af begge dele. Mæt og fuld kastede han sig paa en seng og faldt snart i en tung søvn. Beltet med mandshjerterne i havde han spændt af sig og lagt fremfor sengen. Konen fik nu sendt bud til naboen om, hvor Staale var at træffe, og udpaa morgensiden indfandt 12 haandfaste karle under anførsel af Fredrik Musgjerd sig i stuen paa Vollan. <section end="Staale i Graaurden" /><noinclude> <references/></noinclude> rboygkoo9z8vqifhnduyhsdp68hra8l 340474 340429 2026-10-20T16:28:49Z KåreBot 479 liten blokk 340474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Hauk-varpet" /> {{liten blokk|Tidligere havde disse egne ligesom Tufsingdalen været fiskepladse for østerdølerne.}} {{liten blokk|Om nogle andre traditioner fra Østerdalen se Hamar Stiftstidende f. 1884 no. 60 og 61.}} {{---}} <section end="Hauk-varpet" /> <section begin="Staale i Graaurden" /> {{midtstilt|{{større|'''Staale i Graaurden.'''}}}} Graaurden er en vild sønderrevet fjeldstrækning paa grænsen mellem Sundalen og Opdal, gjennem hvilken der fra gammel tid har gaaet en berygtet og farlig vei. For hundrede aar siden eller vel saa havde en rømningsmand ved navn Staale sit tilhold her. Han skulde være kommen fra Thelemarken eller Hallingdal. Fra Graaurden, hvor han havde et utilgjængeligt tilflugtssted, udbredte han den største skræk blandt Sundalens og de tilstødende bygders befolkning; thi han var en djærv tyv, som intet skyede, naar han blot kunde komme til at stjæle. Ingen kunde gjøre ham noget; thi han bar bestandig et belte med syv indsyede mandshjerter paa sig. Omsider lykkedes det dog sundølerne at faa bugt med ham. En kveld kom han sættende ned til gaarden Vollan, hvor han kun fandt kjærringen og ungerne hjemme, og han kunde derfor opføre sig ganske, som han lystede. Konen maatte dække op for ham med det bedste, huset formaaede baade af mad og drikke, og Staale tog rigeligt til sig af begge dele. Mæt og fuld kastede han sig paa en seng og faldt snart i en tung søvn. Beltet med mandshjerterne i havde han spændt af sig og lagt fremfor sengen. Konen fik nu sendt bud til naboen om, hvor Staale var at træffe, og udpaa morgensiden indfandt 12 haandfaste karle under anførsel af Fredrik Musgjerd sig i stuen paa Vollan. <section end="Staale i Graaurden" /><noinclude> <references/></noinclude> d9rp2ymexdgyx248lc4ohc1wnnwxf4s 340570 340474 2026-10-20T17:02:04Z KåreBot 479 ordner blokk 340570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="Hauk-varpet" /> Tidligere havde disse egne ligesom Tufsingdalen været fiskepladse for østerdølerne. {{liten blokk/e}} {{liten blokk|Om nogle andre traditioner fra Østerdalen se Hamar Stiftstidende f. 1884 no. 60 og 61.}} {{---}} <section end="Hauk-varpet" /> <section begin="Staale i Graaurden" /> {{midtstilt|{{større|'''Staale i Graaurden.'''}}}} Graaurden er en vild sønderrevet fjeldstrækning paa grænsen mellem Sundalen og Opdal, gjennem hvilken der fra gammel tid har gaaet en berygtet og farlig vei. For hundrede aar siden eller vel saa havde en rømningsmand ved navn Staale sit tilhold her. Han skulde være kommen fra Thelemarken eller Hallingdal. Fra Graaurden, hvor han havde et utilgjængeligt tilflugtssted, udbredte han den største skræk blandt Sundalens og de tilstødende bygders befolkning; thi han var en djærv tyv, som intet skyede, naar han blot kunde komme til at stjæle. Ingen kunde gjøre ham noget; thi han bar bestandig et belte med syv indsyede mandshjerter paa sig. Omsider lykkedes det dog sundølerne at faa bugt med ham. En kveld kom han sættende ned til gaarden Vollan, hvor han kun fandt kjærringen og ungerne hjemme, og han kunde derfor opføre sig ganske, som han lystede. Konen maatte dække op for ham med det bedste, huset formaaede baade af mad og drikke, og Staale tog rigeligt til sig af begge dele. Mæt og fuld kastede han sig paa en seng og faldt snart i en tung søvn. Beltet med mandshjerterne i havde han spændt af sig og lagt fremfor sengen. Konen fik nu sendt bud til naboen om, hvor Staale var at træffe, og udpaa morgensiden indfandt 12 haandfaste karle under anførsel af Fredrik Musgjerd sig i stuen paa Vollan. <section end="Staale i Graaurden" /><noinclude> <references/></noinclude> lexamxxuspt9h5qfb7pt3prs5425qu1 104 73439 340391 190835 2026-10-20T16:04:07Z KåreBot 479 overskrift 340391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Staale i Graaurden" /> Det første, Fredrik gjorde, var at sætte sig i besiddelse af Staales belte, og snart kom der til et basketag, som spurgtes længe bagefter. Staale bandede paa, at havde han havt beltet sit paa, saa skulde han have været karl til at tage det op med dem, om de havde været dobbelt saa mange; men nu maatte han give tabt. Da han var bleven ført ud paa tunet, sled han sig og vilde sætte i vei opover til Graaurden. Men de lette og rappe sundøler tog ham straks igjen’ og nu blev han bunden saa forsvarlig, at han for det første fik lade være at tænke paa at rømme. Siden førtes han til Throndhjem og er dermed ude at sagaen. Om sine tyvekoster, som han havde gjemt i urden, vilde han ikke give nogen besked, og de ligger derfor endnu den dag idag i sikker forvaring, hvor han havde lagt dem. {{liten|Fortalt mig af skolelærer A. Gundersen fra Nisja i Sundalen.}} {{---}} <section end="Staale i Graaurden" /> <section begin="En tyvebande ved Kristiania i 1640-aarene" /> {{midtstilt|'''En tyvebande ved Kristiania i 1640–aarene.'''}} Hannibalsfeiden er maaske et af de mørkeste afsnit af vort fædrelands historie efter reformationen. Folkets moralske tilbagegang ytrer sig paa alle hold, ligesom der tydelig kan spores en stansning i den materielle udvikling. Agtelsen for lov og ret staar paa svage fødder. Storbonden tager sig selv tilrette ligeoverfor tyve og fredløse, medens fattigmanden i landeveisridderne ser sine bedste venner og forsørgere. At justitsen var streng, bar de vel besatte galger og rigt udstyrede steiler, om hvilke rovfuglene kredsede i store flokke, mere end tilstrækkeligt vidnesbyrd om. Selv <section end="En tyvebande ved Kristiania i 1640-aarene" /><noinclude> <references/></noinclude> rlhuajc84ert2c8gzgbv8c2xwati8gy 340430 340391 2026-10-20T16:19:52Z KåreBot 479 større overskrift 340430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Staale i Graaurden" /> Det første, Fredrik gjorde, var at sætte sig i besiddelse af Staales belte, og snart kom der til et basketag, som spurgtes længe bagefter. Staale bandede paa, at havde han havt beltet sit paa, saa skulde han have været karl til at tage det op med dem, om de havde været dobbelt saa mange; men nu maatte han give tabt. Da han var bleven ført ud paa tunet, sled han sig og vilde sætte i vei opover til Graaurden. Men de lette og rappe sundøler tog ham straks igjen’ og nu blev han bunden saa forsvarlig, at han for det første fik lade være at tænke paa at rømme. Siden førtes han til Throndhjem og er dermed ude at sagaen. Om sine tyvekoster, som han havde gjemt i urden, vilde han ikke give nogen besked, og de ligger derfor endnu den dag idag i sikker forvaring, hvor han havde lagt dem. {{liten|Fortalt mig af skolelærer A. Gundersen fra Nisja i Sundalen.}} {{---}} <section end="Staale i Graaurden" /> <section begin="En tyvebande ved Kristiania i 1640-aarene" /> {{midtstilt|{{større|'''En tyvebande ved Kristiania i 1640–aarene.'''}}}} Hannibalsfeiden er maaske et af de mørkeste afsnit af vort fædrelands historie efter reformationen. Folkets moralske tilbagegang ytrer sig paa alle hold, ligesom der tydelig kan spores en stansning i den materielle udvikling. Agtelsen for lov og ret staar paa svage fødder. Storbonden tager sig selv tilrette ligeoverfor tyve og fredløse, medens fattigmanden i landeveisridderne ser sine bedste venner og forsørgere. At justitsen var streng, bar de vel besatte galger og rigt udstyrede steiler, om hvilke rovfuglene kredsede i store flokke, mere end tilstrækkeligt vidnesbyrd om. Selv <section end="En tyvebande ved Kristiania i 1640-aarene" /><noinclude> <references/></noinclude> r9p6u4ge80ol7soyme72d6jqorfnstc 340475 340430 2026-10-20T16:28:59Z KåreBot 479 liten blokk 340475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Staale i Graaurden" /> Det første, Fredrik gjorde, var at sætte sig i besiddelse af Staales belte, og snart kom der til et basketag, som spurgtes længe bagefter. Staale bandede paa, at havde han havt beltet sit paa, saa skulde han have været karl til at tage det op med dem, om de havde været dobbelt saa mange; men nu maatte han give tabt. Da han var bleven ført ud paa tunet, sled han sig og vilde sætte i vei opover til Graaurden. Men de lette og rappe sundøler tog ham straks igjen’ og nu blev han bunden saa forsvarlig, at han for det første fik lade være at tænke paa at rømme. Siden førtes han til Throndhjem og er dermed ude at sagaen. Om sine tyvekoster, som han havde gjemt i urden, vilde han ikke give nogen besked, og de ligger derfor endnu den dag idag i sikker forvaring, hvor han havde lagt dem. {{liten blokk|Fortalt mig af skolelærer A. Gundersen fra Nisja i Sundalen.}} {{---}} <section end="Staale i Graaurden" /> <section begin="En tyvebande ved Kristiania i 1640-aarene" /> {{midtstilt|{{større|'''En tyvebande ved Kristiania i 1640–aarene.'''}}}} Hannibalsfeiden er maaske et af de mørkeste afsnit af vort fædrelands historie efter reformationen. Folkets moralske tilbagegang ytrer sig paa alle hold, ligesom der tydelig kan spores en stansning i den materielle udvikling. Agtelsen for lov og ret staar paa svage fødder. Storbonden tager sig selv tilrette ligeoverfor tyve og fredløse, medens fattigmanden i landeveisridderne ser sine bedste venner og forsørgere. At justitsen var streng, bar de vel besatte galger og rigt udstyrede steiler, om hvilke rovfuglene kredsede i store flokke, mere end tilstrækkeligt vidnesbyrd om. Selv <section end="En tyvebande ved Kristiania i 1640-aarene" /><noinclude> <references/></noinclude> 7j54u9ljzvhliczuwpulhzuxttjucmw 340535 340475 2026-10-20T16:40:36Z KåreBot 479 lang tankestrek 340535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Staale i Graaurden" /> Det første, Fredrik gjorde, var at sætte sig i besiddelse af Staales belte, og snart kom der til et basketag, som spurgtes længe bagefter. Staale bandede paa, at havde han havt beltet sit paa, saa skulde han have været karl til at tage det op med dem, om de havde været dobbelt saa mange; men nu maatte han give tabt. Da han var bleven ført ud paa tunet, sled han sig og vilde sætte i vei opover til Graaurden. Men de lette og rappe sundøler tog ham straks igjen’ og nu blev han bunden saa forsvarlig, at han for det første fik lade være at tænke paa at rømme. Siden førtes han til Throndhjem og er dermed ude at sagaen. Om sine tyvekoster, som han havde gjemt i urden, vilde han ikke give nogen besked, og de ligger derfor endnu den dag idag i sikker forvaring, hvor han havde lagt dem. {{liten blokk|Fortalt mig af skolelærer A. Gundersen fra Nisja i Sundalen.}} {{---}} <section end="Staale i Graaurden" /> <section begin="En tyvebande ved Kristiania i 1640-aarene" /> {{midtstilt|{{større|'''En tyvebande ved Kristiania i 1640—aarene.'''}}}} Hannibalsfeiden er maaske et af de mørkeste afsnit af vort fædrelands historie efter reformationen. Folkets moralske tilbagegang ytrer sig paa alle hold, ligesom der tydelig kan spores en stansning i den materielle udvikling. Agtelsen for lov og ret staar paa svage fødder. Storbonden tager sig selv tilrette ligeoverfor tyve og fredløse, medens fattigmanden i landeveisridderne ser sine bedste venner og forsørgere. At justitsen var streng, bar de vel besatte galger og rigt udstyrede steiler, om hvilke rovfuglene kredsede i store flokke, mere end tilstrækkeligt vidnesbyrd om. Selv <section end="En tyvebande ved Kristiania i 1640-aarene" /><noinclude> <references/></noinclude> lgey333xpm6qaow0h70bxyfr2xztliw 104 73440 340476 190836 2026-10-20T16:29:09Z KåreBot 479 liten blokk 340476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> om den ikke førte enhver, som faldt i dens hænder, paa veien til retterstedet, var dens ofre dog meget at beklage i denne torturens guldalder. Den kjendsgjerning, at folk fryser fødderne af sig i hovedstadens varetægtsarrest, taler just ikke til fordel for retsplejen heller. De justitsakter, som er bevarede fra dette tidsrum, vidner om, at trediveaarskrigens demoralisation ogsaa har sat sine merker i vort folk. Soldaterne – eller knegterne, som de dengang kaldtes – rømte i skarevis fra sine regimenter, der laa ved grænsen, for at søge sit erhverv ved «kjeltringehaandverket». Tyverier og plyndringer hørte derfor til dagens orden, og snigmord var heller ikke sjeldne. Til lykke for den fredelige befolkning var enigheden blandt kjeltringerne indbyrdes ikke synderlig sterk. Naar de havde stjaalet saa meget, som de kunde trække af med, hændte det ofte, at der opstod strid om byttets fordeling, og resultatet af denne kunde blive, at begge parter havnede i galgen. Det var saaledes vistnok tilfældet med en tyvebande, som huserede omkring Kristiania i Hannibalsfejdens dage. De afbrudte bekjendelser, som hovedmændene dels under, dels uden tortur afgav om sine bedrifter, giver sammenstillede et ret interessant billede af det lavere folkeliv i hovedstaden i dens første tilværelse. {{---}} Jens Holgerssøn og Anders Kasperssøn skinder (ɔ: rakker) hed to fuldblods tatere. Den første havde, da han var femten aar gammel, skilt sig ud fra det følge, hans forældre tilhørte, og faaet en kjærest paa fantevis. Anders havde gjort sin debut som tyv i<noinclude> <references/></noinclude> qbd19d9nsxw4cot9teqd0zpjf4h1lys 340536 340476 2026-10-20T16:40:46Z KåreBot 479 lang tankestrek 340536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> om den ikke førte enhver, som faldt i dens hænder, paa veien til retterstedet, var dens ofre dog meget at beklage i denne torturens guldalder. Den kjendsgjerning, at folk fryser fødderne af sig i hovedstadens varetægtsarrest, taler just ikke til fordel for retsplejen heller. De justitsakter, som er bevarede fra dette tidsrum, vidner om, at trediveaarskrigens demoralisation ogsaa har sat sine merker i vort folk. Soldaterne — eller knegterne, som de dengang kaldtes — rømte i skarevis fra sine regimenter, der laa ved grænsen, for at søge sit erhverv ved «kjeltringehaandverket». Tyverier og plyndringer hørte derfor til dagens orden, og snigmord var heller ikke sjeldne. Til lykke for den fredelige befolkning var enigheden blandt kjeltringerne indbyrdes ikke synderlig sterk. Naar de havde stjaalet saa meget, som de kunde trække af med, hændte det ofte, at der opstod strid om byttets fordeling, og resultatet af denne kunde blive, at begge parter havnede i galgen. Det var saaledes vistnok tilfældet med en tyvebande, som huserede omkring Kristiania i Hannibalsfejdens dage. De afbrudte bekjendelser, som hovedmændene dels under, dels uden tortur afgav om sine bedrifter, giver sammenstillede et ret interessant billede af det lavere folkeliv i hovedstaden i dens første tilværelse. {{---}} Jens Holgerssøn og Anders Kasperssøn skinder (ɔ: rakker) hed to fuldblods tatere. Den første havde, da han var femten aar gammel, skilt sig ud fra det følge, hans forældre tilhørte, og faaet en kjærest paa fantevis. Anders havde gjort sin debut som tyv i<noinclude> <references/></noinclude> 5bz1pekcjpenyvo2imff8iu430fk4hb 104 73447 340538 190843 2026-10-20T16:41:06Z KåreBot 479 lang tankestrek 340538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} Pigebarnet havde imidlertid kastet nogle klæder paa sig og aabnede døren. «Da — hedder det i forhøret — sprang Jens straks til sengen, til kvinden der laa, og i det samme skreg kvinden tvende gange au, au! Og straks med det samme skreg den ene pige, som var noget fremvoksen, en gang au! og intet videre hørte Tollef til dem; men af det mindste barn hørte han slet ingen lyd eller raab». Jens Holgerssøn var lidet tilfreds med sin færd. Tollef hørte ham brumme: »Jeg tænkte, at manden var hjemme, men det ser jeg, han ikke er». Lidt efter hørte Tollef, at det ramlede sterkt inde i stuen. Han gløttede paa døren og saa ind. Jens var ifærd med at slæbe en stor kiste frem paa gulvet. Neppe blev Jens den anden var, før han greb sin bøsse og rettede den mod ham. »Agter du ikke paa», svor han, »saa skal jeg skyde dig til døde«. Tollef maatte da trække sig tilbage paa post igjen. Fra veien trængte der en lyd af stemmer op til pladsen. «Kommer der nogen?» spurgte Jens. «Ja«, svarede Tollef, «retnu har vi folk her». Jens pakkede alt, som han havde rapset op af kisten, i et brunt klædesskjørt og strøg saa med bylten ind i høskjulet. Tollef fulgte med. De tændte saa en tyristikke og delte byttet mellem sig, Tollef fik paa sin part 2 daler og 3 ort foruden nogle mere eller mindre brugte klædningsstykker, som han straks tog paa sig. Da det var gjort, sagde Jens til Tollef: «Du faar se til at komme væk, det snareste du kan, for nu sætter jeg ild paa«. Krøblingen lod sig ikke det sige to gange, men lagde i vei det forteste, han orkede. Jens tog ham snart igjen, og de blev nu i følge til Lindebergsbækken, hvor veiene til Lørenskogen og Gjelleraasen delte sig.<noinclude> <references/></noinclude> 3yebf9wm151vz5os5275b08fy6zdpp8 104 73449 340539 190845 2026-10-20T16:41:16Z KåreBot 479 lang tankestrek 340539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>stod ogsaa en mand, som aflagde ed paa, at Jens Holgerssøn havde holdt til i hans hus i de samme dage, ugjerningen blev begaaet. Jakob Eggertssøn vilde ikke have nogen befatning med sagen, men opsatte et thingsvidne, hvori han med 6 lagrettesmænd afgav erklæring om, hvad der var bleven oplyst paa Fusdal, og sendte Jens Holgerssøn og Anders Kasperssøn over til sorenskriveren i Aker med dette brev. Da retten den ude januar sattes hos lensmand Haakon Skøyen, var de velvise dommere ilde farne. At konfrontere Jens Holgerssøn med Tollef Gudmundssøn var umuligt, da den sidste allerede i syv uger havde ligget paa steilerne. Det gik nu op for dem, at enten maatte Tollef Gudmundssøn have øvet ugjerningen alene, eller ogsaa maatte han ikke have kjendt den virkelige Jens Holgerssøn og været i ledtog med en anden, som havde fundet, at det svarede regning at gaa under Jens Holgerssøns navn. Paa den anden side fik de tilstrækkelig rede paa de tyvestreger, som Jens Holgerssøns og Anders Kasperssøns bande havde øvet — paa samme tid som de fik fuldgyldige vidnesbyrd mod de medlemmer, der havde skilt sig ud fra den eller begaaet andet forræderi —, at de trygt kunde afsige denne dom: »Vi have ikke med en god samvittighed forsvarligen kunnet dømme Jens Holgerssøn til steile og hjul; men belangende hans og Anders Kasperssøns egen, utiltvungne frivillige tilstand for retten, for deres langvarige og mangfoldige tyveris bedrift og haandegjerning bør de efter tyvebalkens 1ste kapitel at have forbrudt deres liv til galge og gren (saafremt vores gunstige høie øvrighed dennem ikke til mildere straf be-<noinclude> <references/></noinclude> 38oqustzvex25v5m5p9rrxacrlicngf 104 73450 340392 191048 2026-10-20T16:04:17Z KåreBot 479 overskrift 340392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="En tyvebande ved Kristiania i 1640-aarene"/>naade vil), andre saadanne deres lige til eksempel og eftersyn, og deres hovedlod at være forbrudt under kongl. maj.t, ihvor den findes«. Hermed blev det vistnok ogsaa. Thi den 27de januar stadfæstede de kommitterede i slotsloven Jakob Ulfeldt og Peder Vibe dommen, som de anbefalede fogden til hurtig ekspedition. {{---}} <section end="En tyvebande ved Kristiania i 1640-aarene"/> <section begin="En fantefoged"/> {{midtstilt|'''En fantefoged.'''}} Allerede tidlig begyndte man omkring i bygderne at ansætte politi, som kunde holde fanter og tyvepak borte fra bygden og i nødsfald hjelpe bønderne, naar de blev antastede paa sine gaarde af dem. I sig selv var denne bestilling lidet anset, og fantefogderne eller stodderkongerne, som disse betjente kaldtes, var mangen gang ikke bedre end det aat, de forfulgte. Man har derfor eksempler paa, at folk, som havde forgaaet sig paa en eller anden vis, blev dømte til at overtage dette hverv. Hvorledes Faaberg i 1664 fik sin egen fantefoged fremgaar af følgende udtog af søndre Gudbrandsdalens retsprotokol for nævnte aar. »Gullik sundmand fremkom for retten og foregav for nogen tid siden at have havt hos sig en fremmed fante, som havde lovet hannem ondt, for at han ikke gav hannem efter sin villie. Og straks derefter vederfores hannem ondt, at hans tørkestue opbrændtes. Et halvt aar derefter kom samme fante igjen til omrørte Gullik sundmand, som gav hannem nogle tørre hug. Da paa det <section end="En fantefoged"/><noinclude> <references/></noinclude> gp29l0p1q8clpff6heo0dm09j849fu1 340431 340392 2026-10-20T16:20:02Z KåreBot 479 større overskrift 340431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="En tyvebande ved Kristiania i 1640-aarene"/>naade vil), andre saadanne deres lige til eksempel og eftersyn, og deres hovedlod at være forbrudt under kongl. maj.t, ihvor den findes«. Hermed blev det vistnok ogsaa. Thi den 27de januar stadfæstede de kommitterede i slotsloven Jakob Ulfeldt og Peder Vibe dommen, som de anbefalede fogden til hurtig ekspedition. {{---}} <section end="En tyvebande ved Kristiania i 1640-aarene"/> <section begin="En fantefoged"/> {{midtstilt|{{større|'''En fantefoged.'''}}}} Allerede tidlig begyndte man omkring i bygderne at ansætte politi, som kunde holde fanter og tyvepak borte fra bygden og i nødsfald hjelpe bønderne, naar de blev antastede paa sine gaarde af dem. I sig selv var denne bestilling lidet anset, og fantefogderne eller stodderkongerne, som disse betjente kaldtes, var mangen gang ikke bedre end det aat, de forfulgte. Man har derfor eksempler paa, at folk, som havde forgaaet sig paa en eller anden vis, blev dømte til at overtage dette hverv. Hvorledes Faaberg i 1664 fik sin egen fantefoged fremgaar af følgende udtog af søndre Gudbrandsdalens retsprotokol for nævnte aar. »Gullik sundmand fremkom for retten og foregav for nogen tid siden at have havt hos sig en fremmed fante, som havde lovet hannem ondt, for at han ikke gav hannem efter sin villie. Og straks derefter vederfores hannem ondt, at hans tørkestue opbrændtes. Et halvt aar derefter kom samme fante igjen til omrørte Gullik sundmand, som gav hannem nogle tørre hug. Da paa det <section end="En fantefoged"/><noinclude> <references/></noinclude> 0yaa48z4nl6m2h6r3ottsdplmft25sl 104 73451 340393 191014 2026-10-20T16:04:27Z KåreBot 479 overskrift 340393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="En fantefoged"/>omrørte Gullik sundmand formedelst sin armods skyld ei skulde udgive nogen kongesigt for samme slagsmaal, haver han sig idag for retten forpligtet med haandsrækkelse til kongl. maj.ts foged, at han efter den høie øvrighed anordning efter denne dag skal afværge og have tilsyn med alle fremmede og udbygdes fanter, som ei haver rigtig pas og beskeden at fare med, at levere baade dennem og deres medhavende tøi til lensmanden, at derpaa siden kan hændes dom efter den høie øvrigheds anordning, til hvilken antastelse almuen lovede at gjøre hannem bistand. Og dersom han herudi findes forsømmelig, skal dette slagsmaal staa hannem aabent for og ikke komme hannem til forsvar eller befrielse». Da Gullik sundmand ikke senere ses at være stevnet for det slag, han havde givet fanten, tør man vel antage, at han har røgtet sin bestilling nogenlunde tilfredsstillende. {{liten|Søndre Gudbrandsdalens retsprotokol f. 1664 (10 febr). Om en stodderkonge paa Søndmøre fra en noget senere tid se Daae, norske bygdesagn I, 159 (2den udg.).}} {{---}} <section end="En fantefoged"/> <section begin="Fantejagter i begyndelsen af det 18de aarhundrede"/> {{midtstilt|'''Fantejagter i begyndelsen af det 18de aarhundrede.'''}} Fra det 16de til udgangen af det 17de aarhundrede foregik der til de svenske og norske grænselandskaber en meget sterk indvandring af kvæner fra storfyrstendømmet Finland. Navnlig bosatte de sig i <section end="Fantejagter i begyndelsen af det 18de aarhundrede"/><noinclude> <references/></noinclude> fssv6e1l8up0grsjsojrljkrw0tqzup 340432 340393 2026-10-20T16:20:12Z KåreBot 479 større overskrift 340432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="En fantefoged"/>omrørte Gullik sundmand formedelst sin armods skyld ei skulde udgive nogen kongesigt for samme slagsmaal, haver han sig idag for retten forpligtet med haandsrækkelse til kongl. maj.ts foged, at han efter den høie øvrighed anordning efter denne dag skal afværge og have tilsyn med alle fremmede og udbygdes fanter, som ei haver rigtig pas og beskeden at fare med, at levere baade dennem og deres medhavende tøi til lensmanden, at derpaa siden kan hændes dom efter den høie øvrigheds anordning, til hvilken antastelse almuen lovede at gjøre hannem bistand. Og dersom han herudi findes forsømmelig, skal dette slagsmaal staa hannem aabent for og ikke komme hannem til forsvar eller befrielse». Da Gullik sundmand ikke senere ses at være stevnet for det slag, han havde givet fanten, tør man vel antage, at han har røgtet sin bestilling nogenlunde tilfredsstillende. {{liten|Søndre Gudbrandsdalens retsprotokol f. 1664 (10 febr). Om en stodderkonge paa Søndmøre fra en noget senere tid se Daae, norske bygdesagn I, 159 (2den udg.).}} {{---}} <section end="En fantefoged"/> <section begin="Fantejagter i begyndelsen af det 18de aarhundrede"/> {{midtstilt|{{større|'''Fantejagter i begyndelsen af det 18de aarhundrede.'''}}}} Fra det 16de til udgangen af det 17de aarhundrede foregik der til de svenske og norske grænselandskaber en meget sterk indvandring af kvæner fra storfyrstendømmet Finland. Navnlig bosatte de sig i <section end="Fantejagter i begyndelsen af det 18de aarhundrede"/><noinclude> <references/></noinclude> g7b1aa65zx7dz06on43jhqzoxmj84sf 340477 340432 2026-10-20T16:29:19Z KåreBot 479 liten blokk 340477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="En fantefoged"/>omrørte Gullik sundmand formedelst sin armods skyld ei skulde udgive nogen kongesigt for samme slagsmaal, haver han sig idag for retten forpligtet med haandsrækkelse til kongl. maj.ts foged, at han efter den høie øvrighed anordning efter denne dag skal afværge og have tilsyn med alle fremmede og udbygdes fanter, som ei haver rigtig pas og beskeden at fare med, at levere baade dennem og deres medhavende tøi til lensmanden, at derpaa siden kan hændes dom efter den høie øvrigheds anordning, til hvilken antastelse almuen lovede at gjøre hannem bistand. Og dersom han herudi findes forsømmelig, skal dette slagsmaal staa hannem aabent for og ikke komme hannem til forsvar eller befrielse». Da Gullik sundmand ikke senere ses at være stevnet for det slag, han havde givet fanten, tør man vel antage, at han har røgtet sin bestilling nogenlunde tilfredsstillende. {{liten blokk|Søndre Gudbrandsdalens retsprotokol f. 1664 (10 febr). Om en stodderkonge paa Søndmøre fra en noget senere tid se Daae, norske bygdesagn I, 159 (2den udg.).}} {{---}} <section end="En fantefoged"/> <section begin="Fantejagter i begyndelsen af det 18de aarhundrede"/> {{midtstilt|{{større|'''Fantejagter i begyndelsen af det 18de aarhundrede.'''}}}} Fra det 16de til udgangen af det 17de aarhundrede foregik der til de svenske og norske grænselandskaber en meget sterk indvandring af kvæner fra storfyrstendømmet Finland. Navnlig bosatte de sig i <section end="Fantejagter i begyndelsen af det 18de aarhundrede"/><noinclude> <references/></noinclude> l1jn6y2qrhyhdhgiyp7vjdw4huvop9c 104 73452 340541 190848 2026-10-20T16:41:36Z KåreBot 479 lang tankestrek 340541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>de store skogstrækninger, især da i almenningerne, hvor de fandt sit livsophold ved jagt og braatebrænding. Folket saa med alt andet end kjærlige øine paa disse uvelkomne gjester, og der vrimler af klagemaal over dem gjennem tiderne. Fra Solør og Østerdalen klages der saaledes i 1673 over, at de »meget dristelig og uforskammet ei alene indfalder i skogene og dem til største upligt og passerne til fordærv med braatehugst og brænden ødelægger’ saa og alt vildt skyder og forjager, samt fiskesøerne og smaavand“ udfisker». Sterkere og sterkere høres ankerne over deres mistænkelige færd. I 1699 kaldes de saaledes «det allerskadeligste ukrud for landet, som nogen tid tænkes kan, da de i ufredstid er de allerstørste spioner og vide alle gjenveie og stier i skogene, saa hver fattig mand maa frygte sig for deres overfald, røveri og tyveri«. Intet under derfor, at nordmændene — som Pontoppidan i sin Norges naturlige historie bemerker — behandlede dem «som man andetsteds behandler de lumpneste jøder«. Besynderlig nok saa den svenske almue paa indflytterfinnerne med ganske de samme øine som den norske, og som det gjerne gaar efter ordsproget, at «frænde er frænde værst», var det især de i det 16de aarhundrede indflyttede Vermlandsfinners had, de senere ankommende fik at føle. De kvæner, som i slutningen af det 17de aarhundrede udvandrede til Sverige og Norge, var derfor ikke istand til at faa fast fod nogensteds. Forsøgte de at rydde sig et bosted i en eller anden almenningsskog, kom bønderne og kvænerne straks over dem og forjagede dem. Hjemløse og forfulgte som skogens vilde dyr hevnede de sig paa det<noinclude> <references/></noinclude> b2tf2rr953zfpeqy0i2qhzx7pvl36r1 104 73454 340542 190850 2026-10-20T16:41:46Z KåreBot 479 lang tankestrek 340542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Sverige og Danmark-Norge, voldte merkelig nok intet brud paa den trufne aftale, og klapjagten fandt sted paa den berammede dag, 4de oktober 1700. Udbyttet var overraskende stort. Det samlede antal af opsnappede kjeltringer kjendes ikke; men at slutte fra amterne Akershus, hvor 44 toges til fange, og Hedemarken, der afgav omtrent dobbelt saa mange, maa fangsten have været saa rig, at det neppe kan siges at være nogen overdrivelse, naar det i statholderens rapport heder: »Landet er i den grad fornøiet herover, at det ikke kan beskrives, da ingen længere kunde bo sikker og uden frygt, og var der bleven noget af krigen, havde dette pak gjort mere skade end de fiendtlige partier, hvorfor det ganske maa udryddes«. Men eventyret var hermed ikke tilende. De paa Akershus i varetægt indsatte omstreifere fandt sig, som man vel kan tænke, ikke vel der, da udsigterne for liv og død neppe var dem synderlig gunstige. En kveld mellem kl. 10 og 11 benyttede fire af dem — deriblandt en forbryder, der ansaas for hovedmand for en hel bande — leiligheden til at rømme over voldene. Statholderen skummede af harme, da han fik underretning derom. Han skyndte sig derfor op paa slottet for at bese stedet, »og fandt jeg det særdeles bekvemt til derfra at komme ud af fæstningen og tilmed ei ubekvemt at komme ind i fæstningen«. Da han overvældede kommandanten med bebreidelser herfor, lod denne ham vide, at han ikke kunde gjøre noget derved, da feltmarskalken havde taget hans folk fra ham til arbeide. Som bekjendt stod vicestatholder Gabel og feltmarskalk Wedel aldrig paa god fod med hinanden, og det siger derfor sig selv, at han ikke lod en saa udmerket anledning til at sværte feltmarskalken<noinclude> <references/></noinclude> ry4d3au767i0p6v391y9paul7ndi0pb 104 73455 340543 190851 2026-10-20T16:41:56Z KåreBot 479 lang tankestrek 340543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>hos regjeringen gaa ubenyttet hen. Imidlertid blev hans sorg snart slukket og hans nidkjærhed dæmpet; thi tre af omstreiferne blev igjen snart fakkede og den fjerde, der ansaas for deres hovedmand, paagrebes seks ugers tid senere af en norsk soldat indenfor den svenske grænse. I de følgende aar ses lignende klapjagter oftere at have været anstillede. I Bærum paagrebes saaledes i 1703, en hel bande af omstreifere, og paa Ringerike blev der ogsaa opbudt almue og militær for at fri egnen for lignende aat. Ikke desmindre vedbliver almuen at føre de samme klagemaal som før over «skogfiendernes» indtrængen. Fra Elverum indgiver 8 bønder i august 1704 følgende bønskrift, der ganske vist har rørt kong Fredrik IV’s landsfaderlige hjerte: »Vi fattige eders kongl. maj.ts skogbønder af Elverum og Aamots prestegjelde i Østerdalen har allerunderdanigst for vores allernaadigste overherre og konge at beklage, hvorledes skogfinnerne tilføier os stor skade, idet at de indfalder udi vore gaardes tilliggende skoge, og i synderlighed om vaaren paa skaren baade paa søgu og høitidelige dage nedfælder elgsdyr, fordriver dem af skogene og fordærver vore veidesteder saa og betager os vore fiskevand, foruden at de ruinerer de almindelige skoge med tømmerhugst, saa og med braatebrænden, hugger og fordærver skogen, saaledes at paa det sidste vi eders maj.ts skattebønder ei kan svare vores kontributioner og skatters rettigheder. Særdeles lever vi udi stor befrygt for dennem, om det skulde hænde sig — hvilket Gud naadeligen afvende — at krig skulde paakomme, de da, som er et folk og besvogrede med de svenske<noinclude> <references/></noinclude> 19lo7xgd8xoujhylhmbtyxlt42b3vgv 104 73457 340579 190853 2026-10-20T20:34:13Z Kåre-Olav 25 innrykk 340579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 53 —}}</noinclude>i væbnede opbud, som bønderne dels paa egen haand, dels efter øvrighedens foranstaltning fik istand, er saa at sige en selvfølge og .hørte paa sine steder til dagens orden. Allerede i oktober maaned 1710 var det nødvendigt over de tre sydlige amter at foretage en ny klapjagt, hvis udfald dog ikke er bekjendt. Ogsaa fra Vestlandet hører vi 1721 om et almindeligt opbud mod de røvere, tyve og løsgjængere, som i stort antal huserede i Bergens stift. Hvad udbytte disse ekspeditioner bragte, vides ikke, og forsaavidt er de uden interesse. Men at de ikke har været ganske blottede for et eller andet humoristisk moment, synes at fremgaa af følgende. Den 25de marts 1723 skriver den forrettende prest i Nes i Hallingdal, Andreas Boyesen, til statholderen, geheimeraad Ditlev Vibe: :::«Naadige herre. {{dent/s|2em|2em}} Min egen tarv saavelsom andres livs og godses frelse obligerer mig herved underdanigst at an- drage for deres ekscellence den ugudelige retirade, som mordere, tyve, desertører og skalke søge her tilfjelds i Hallingdalen, hvilke opholde sig om sommeren paa det vilde field, som grænser mellem Aal, Valders og Leirdal i Bergenhus stift, der er paa alle kanter til bygderne af 4, 5 og 6 mile. Om vinteren opholder de sig uden frygt nede i Leirdal eller i en eller anden fordærvelig plads, som kan ligge under eller i fjeldene; og siger almuen, de sig ikke understaar af sig selv at antaste dem, en stor del af frygt, at dersom de skulde undkomme enten for dem selv eller rømme af noget fængsel, da hevnede de sig siden paa dem<noinclude>{{dent/e}} <references/></noinclude> ofbx0ruewnbhh6ni6ui8mbxkm567hhu 104 73460 340479 190856 2026-10-20T16:29:39Z KåreBot 479 liten blokk 340479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>lønne. Til slutning beder jeg underdanigst, at ifald deres ekscellence tager dette i naadig konsideration mit navn da maatte eksciperes til angivelse for det almindelige, hvorfra det kunde udføres iblandt de fredløse, som derover kunde hevne det paa mig«, Statholder Ditlev Vibes korrespondance er desværre ikke synderlig vel bevaret, og man savner derfor enhver oplysning om, hvorvidt denne fantejagt virkelig kom i stand. For den senere tids vedkommende har man derimod efterretninger om lignende klapjagter efter forbryderbander i Throndhjems stift (1737) og Akershus amt (1744). I løbet af det 18de aarhundrede gik det finske element ialfald delvis op i det norske. Man feiler neppe meget i at antage, at det for en ikke ringe del er det fremherskende i husmandsklassen i flere – maaske de fleste – af østlandets bygder. Men paa samme tid, som det finske indvandrerfolk efter en lang og haard kamp vandt et slags indfødsret, rekruteredes den omstreifende nationalitet, hvis hovedkjerne romannierne var og er, fra enkelte lag af det norske samfund, alt eftersom uaar, mislige konjunkturer og stansning af større industrielle anlæg drev folk ud paa tiggerstien. {{liten blokk|Aktstykker i rigsarkivet, navnlig i kancelliarkivet og statholderarkivet. Wessel-Bergs reskriptsamling. E. Sundt, beretning om {{rettelse|lanbstrygerfolket|landstrygerfolket}} i Norge (Kristiania 1850), passim.}}<noinclude> <references/></noinclude> 7xormgnn1yxwvhcfxmx7pradvuxy4yj 340544 340479 2026-10-20T16:42:06Z KåreBot 479 lang tankestrek 340544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>lønne. Til slutning beder jeg underdanigst, at ifald deres ekscellence tager dette i naadig konsideration mit navn da maatte eksciperes til angivelse for det almindelige, hvorfra det kunde udføres iblandt de fredløse, som derover kunde hevne det paa mig«, Statholder Ditlev Vibes korrespondance er desværre ikke synderlig vel bevaret, og man savner derfor enhver oplysning om, hvorvidt denne fantejagt virkelig kom i stand. For den senere tids vedkommende har man derimod efterretninger om lignende klapjagter efter forbryderbander i Throndhjems stift (1737) og Akershus amt (1744). I løbet af det 18de aarhundrede gik det finske element ialfald delvis op i det norske. Man feiler neppe meget i at antage, at det for en ikke ringe del er det fremherskende i husmandsklassen i flere — maaske de fleste — af østlandets bygder. Men paa samme tid, som det finske indvandrerfolk efter en lang og haard kamp vandt et slags indfødsret, rekruteredes den omstreifende nationalitet, hvis hovedkjerne romannierne var og er, fra enkelte lag af det norske samfund, alt eftersom uaar, mislige konjunkturer og stansning af større industrielle anlæg drev folk ud paa tiggerstien. {{liten blokk|Aktstykker i rigsarkivet, navnlig i kancelliarkivet og statholderarkivet. Wessel-Bergs reskriptsamling. E. Sundt, beretning om {{rettelse|lanbstrygerfolket|landstrygerfolket}} i Norge (Kristiania 1850), passim.}}<noinclude> <references/></noinclude> o1m4h277je1xt4sz9lkn9cc2efidaoq 340580 340544 2026-10-20T20:35:13Z Kåre-Olav 25 innrykk 340580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 56 —}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude>lønne. Til slutning beder jeg underdanigst, at ifald deres ekscellence tager dette i naadig konsideration mit navn da maatte eksciperes til angivelse for det almindelige, hvorfra det kunde udføres iblandt de fredløse, som derover kunde hevne det paa mig«, {{dent/e}} Statholder Ditlev Vibes korrespondance er desværre ikke synderlig vel bevaret, og man savner derfor enhver oplysning om, hvorvidt denne fantejagt virkelig kom i stand. For den senere tids vedkommende har man derimod efterretninger om lignende klapjagter efter forbryderbander i Throndhjems stift (1737) og Akershus amt (1744). I løbet af det 18de aarhundrede gik det finske element ialfald delvis op i det norske. Man feiler neppe meget i at antage, at det for en ikke ringe del er det fremherskende i husmandsklassen i flere — maaske de fleste — af østlandets bygder. Men paa samme tid, som det finske indvandrerfolk efter en lang og haard kamp vandt et slags indfødsret, rekruteredes den omstreifende nationalitet, hvis hovedkjerne romannierne var og er, fra enkelte lag af det norske samfund, alt eftersom uaar, mislige konjunkturer og stansning af større industrielle anlæg drev folk ud paa tiggerstien. {{liten blokk|Aktstykker i rigsarkivet, navnlig i kancelliarkivet og statholderarkivet. Wessel-Bergs reskriptsamling. E. Sundt, beretning om {{rettelse|lanbstrygerfolket|landstrygerfolket}} i Norge (Kristiania 1850), passim.}}<noinclude> <references/></noinclude> 1bt8obnr7ov175eufirmb1d2n6ayp62 340581 340580 2026-10-20T20:35:28Z Kåre-Olav 25 strek 340581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 56 —}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude>lønne. Til slutning beder jeg underdanigst, at ifald deres ekscellence tager dette i naadig konsideration mit navn da maatte eksciperes til angivelse for det almindelige, hvorfra det kunde udføres iblandt de fredløse, som derover kunde hevne det paa mig«, {{dent/e}} Statholder Ditlev Vibes korrespondance er desværre ikke synderlig vel bevaret, og man savner derfor enhver oplysning om, hvorvidt denne fantejagt virkelig kom i stand. For den senere tids vedkommende har man derimod efterretninger om lignende klapjagter efter forbryderbander i Throndhjems stift (1737) og Akershus amt (1744). I løbet af det 18de aarhundrede gik det finske element ialfald delvis op i det norske. Man feiler neppe meget i at antage, at det for en ikke ringe del er det fremherskende i husmandsklassen i flere — maaske de fleste — af østlandets bygder. Men paa samme tid, som det finske indvandrerfolk efter en lang og haard kamp vandt et slags indfødsret, rekruteredes den omstreifende nationalitet, hvis hovedkjerne romannierne var og er, fra enkelte lag af det norske samfund, alt eftersom uaar, mislige konjunkturer og stansning af større industrielle anlæg drev folk ud paa tiggerstien. {{liten blokk|Aktstykker i rigsarkivet, navnlig i kancelliarkivet og statholderarkivet. Wessel-Bergs reskriptsamling. E. Sundt, beretning om {{rettelse|lanbstrygerfolket|landstrygerfolket}} i Norge (Kristiania 1850), passim.}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> 4el2wqss8i2dj5rnsnht80ai5svzgrp 104 73461 340406 190857 2026-10-20T16:11:27Z KåreBot 479 overskrift 340406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|'''Finnerne i Nordmarken.'''}} Sagnet vil med bestemthed vide, at de fleste gaarde og pladse i den nordre del af Nordmarkens skogstrækninger fra først af er ryddede af indvandrede finner. Om saadanne bebyggelser ved Spaalen (Finnerud paa vestsiden og Spaalsæteren paa nordsiden), Katnosa (Fagerlid), Sandungen, Hakloen, Langlivandet, Fyllingen og Fortjernet (Fortjernsbraaten) har man endnu den dag i dag saa nøie besked, at man tildels kan paavise gaardstufterne. I almindelighed ses finnerne til sine bosteder at have valgt egnene om bækkeosene. Her sved de af bakkeheldene og saaede rug og næper i braaterne.<ref>Paa somme steder ved man endnu at paavise aabne pladser i skogene, hvor de tærskede rug paa bart fjeld, ligesom man ogsaa i nærheden af tomterne af de forladte finnegaarde kan se deres »næpekjeldere«.</ref> Deres kvæg fandt næring i skogene og paa myrerne, og deres fornemste spisekammer var de paa abbor og ørret uudtømmelige tjern og skogene, hvor orren og tiuren legede i slige masser, at en nutidens jæger kun i sine dristigste drømme kan danne sig forestilling derom. I de vilde, ensomme skogtrakter henlevede finnen saaledes sit nøisomme liv, idet han kun nu og da kom i forbindelse med udenverdenen. Hændte det en gang imellem, at han nødtes til at drive handel i byen eller søge ned i tættere befolkede bygder, forstod han altid med stor behændighed at afvende nærgaaende spørgsmaal om, hvem han var, og hvor han hørte hjemme. Til gjengjæld for den forfølgelse, som blev ham til del fra den norske bondes side, skal det og yderst sjelden have hændt, at en nordmand,<noinclude> <references/></noinclude> 6o84d4887q231uv83ofi6jiomzyoyk6 340434 340406 2026-10-20T16:20:32Z KåreBot 479 større overskrift 340434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Finnerne i Nordmarken.'''}}}} Sagnet vil med bestemthed vide, at de fleste gaarde og pladse i den nordre del af Nordmarkens skogstrækninger fra først af er ryddede af indvandrede finner. Om saadanne bebyggelser ved Spaalen (Finnerud paa vestsiden og Spaalsæteren paa nordsiden), Katnosa (Fagerlid), Sandungen, Hakloen, Langlivandet, Fyllingen og Fortjernet (Fortjernsbraaten) har man endnu den dag i dag saa nøie besked, at man tildels kan paavise gaardstufterne. I almindelighed ses finnerne til sine bosteder at have valgt egnene om bækkeosene. Her sved de af bakkeheldene og saaede rug og næper i braaterne.<ref>Paa somme steder ved man endnu at paavise aabne pladser i skogene, hvor de tærskede rug paa bart fjeld, ligesom man ogsaa i nærheden af tomterne af de forladte finnegaarde kan se deres »næpekjeldere«.</ref> Deres kvæg fandt næring i skogene og paa myrerne, og deres fornemste spisekammer var de paa abbor og ørret uudtømmelige tjern og skogene, hvor orren og tiuren legede i slige masser, at en nutidens jæger kun i sine dristigste drømme kan danne sig forestilling derom. I de vilde, ensomme skogtrakter henlevede finnen saaledes sit nøisomme liv, idet han kun nu og da kom i forbindelse med udenverdenen. Hændte det en gang imellem, at han nødtes til at drive handel i byen eller søge ned i tættere befolkede bygder, forstod han altid med stor behændighed at afvende nærgaaende spørgsmaal om, hvem han var, og hvor han hørte hjemme. Til gjengjæld for den forfølgelse, som blev ham til del fra den norske bondes side, skal det og yderst sjelden have hændt, at en nordmand,<noinclude> <references/></noinclude> ejvle88gwx9xwv6l8s4eiaygqjmx5ng 104 73463 340546 190859 2026-10-20T16:42:26Z KåreBot 479 lang tankestrek 340546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>som med isnende skrig har kaldet Tharald ved navn. Det har været hans tjenestegut, som han maa have dræbt og kastet i tjernet, siger man. Tharald fik sig snart en anden tjenestegut, som ogsaa var nordmand. Da han havde havt ham hos sig et par aars tid, vilde han gjøre op med ham paa lignende vis. En julekveld, da man badede sig i badstuen efter gammel skik, var Tharald først i bad og sørgede for, at der var fyret godt op, da gutten klædte sig af og gik derhen. Han stængte saa døren til stuen, hvor guttens klæder laa. Thi, tænkte finnen, brændte han ikke op i badet, saa skulde han fryse ihjel i den strenge kulde udenfor. Det varede ikke længe, før nordmanden stod ved stuedøren og bad om drikke. Tharald rakte straks en øltrøise ud gjennem en glugge i væggen; men da gutten kom hen for at tage den, hvælvede han den ud over ham. Nu skjønte han, hvad finnens mening var, sprang med al sin magt mod døren, saa den fløi i stumper, og styrtede ind i stuen. Her stod finnen færdig med en ljaa for at tage imod ham. Men nordmanden forstod at sno sig saa behændigt, at han fik vaabenet vristet ud af Tharalds hænder, og nu dængte han løs paa ham saa længe, til han gav kjøb og udbetalte ham hans tilgodehavende løn, hvorpaa han straks forlod ham. Engang kom der to rakkerknegte over til Sandungen paa sin reise til byen. De havde været oppe paa Ringerike etsteds og skaaret ned en mand, som havde hængt sig; thi sligt hørte med til uærlige folks bestilling. De fik — men neppe med det gode — Tharald til at skydse sig over Sandung-vandet. Finnen var ærgerlig herover og lovede sig selv, at han skulde<noinclude> <references/></noinclude> lqetjdoazogatdv2wxg0ynrpexvjwei 104 73466 340395 190862 2026-10-20T16:04:47Z KåreBot 479 overskrift 340395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Finnerne i Nordmarken" /> vei. Men da ligfølget var kommen til en klippeblok, som ligger straks søndenfor Langlien og endnu den dag idag kaldes Henningstenen, stoppede hesten op og lod sig ikke føre videre. Det var nok Michael, som voldte det; thi han var netop paa veien nordover, og da han ikke likte, man drog i vei uden ham, tvang han paa denne vis følget til at vente, hvad enten det vilde eller ikke. {{liten|De fleste af disse sagn er mig fortalte af Børge Hakloen og opsidderen paa gaarden Bonna i Nordmarken. Efter hvad man i Nordmarken vil vide, skal der i nærheden af Maridalens kirke have staaet et kloster (d. v. s. et hospitium), hvis stene skal være anvendte til opførelsen af dæmningen ved gaarden Brække. Naar Maridalsvandets vandstand er ualmindelig lav, som tilfældet var for en længere række af aar tilbage, har man paa en ør udenfor gaarden Kirkeby kunnet se resterne af klosterets grundmure. Det er sandsynligvis dette sagn, som i sin tid foranledigede Bernt Moe (Norsk Penning-Magazin f. 1835) til at henlægge Mariskogs kloster til denne egn, skjønt dette kun er den norske benævnelse paa klosteret i Dragsmark. – En begivenhed fra nyere tid, som endnu staar levende for. Nordmarkens befolknings minde, er den voldsomme orkan, som den 7de–9de mai 1832 herjede disse trakter og hvoraf der findes en skildring i Bernh. Herres «en jægers erindringer», Kristiania 1874, s. 77.}} {{---}} <section end="Finnerne i Nordmarken" /> <section begin="Peder Haakenstad" /> {{midtstilt|'''Peder Haakenstad.'''}} Paa gaarden Haakenstadenget i Lynner anneks paa Hadeland laa der den tid, «slaget stod paa Norderhov«, i vuggen et guttebarn, som i daaben havde faaet navnet Peder. Hans fader, som nedstammede fra de indvandrede østfinner, havde længe tjent som <section end="Peder Haakenstad" /><noinclude> <references/></noinclude> sfxa7mfr0jqeonh5zdfq18k6ump7e33 340435 340395 2026-10-20T16:20:42Z KåreBot 479 større overskrift 340435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Finnerne i Nordmarken" /> vei. Men da ligfølget var kommen til en klippeblok, som ligger straks søndenfor Langlien og endnu den dag idag kaldes Henningstenen, stoppede hesten op og lod sig ikke føre videre. Det var nok Michael, som voldte det; thi han var netop paa veien nordover, og da han ikke likte, man drog i vei uden ham, tvang han paa denne vis følget til at vente, hvad enten det vilde eller ikke. {{liten|De fleste af disse sagn er mig fortalte af Børge Hakloen og opsidderen paa gaarden Bonna i Nordmarken. Efter hvad man i Nordmarken vil vide, skal der i nærheden af Maridalens kirke have staaet et kloster (d. v. s. et hospitium), hvis stene skal være anvendte til opførelsen af dæmningen ved gaarden Brække. Naar Maridalsvandets vandstand er ualmindelig lav, som tilfældet var for en længere række af aar tilbage, har man paa en ør udenfor gaarden Kirkeby kunnet se resterne af klosterets grundmure. Det er sandsynligvis dette sagn, som i sin tid foranledigede Bernt Moe (Norsk Penning-Magazin f. 1835) til at henlægge Mariskogs kloster til denne egn, skjønt dette kun er den norske benævnelse paa klosteret i Dragsmark. – En begivenhed fra nyere tid, som endnu staar levende for. Nordmarkens befolknings minde, er den voldsomme orkan, som den 7de–9de mai 1832 herjede disse trakter og hvoraf der findes en skildring i Bernh. Herres «en jægers erindringer», Kristiania 1874, s. 77.}} {{---}} <section end="Finnerne i Nordmarken" /> <section begin="Peder Haakenstad" /> {{midtstilt|{{større|'''Peder Haakenstad.'''}}}} Paa gaarden Haakenstadenget i Lynner anneks paa Hadeland laa der den tid, «slaget stod paa Norderhov«, i vuggen et guttebarn, som i daaben havde faaet navnet Peder. Hans fader, som nedstammede fra de indvandrede østfinner, havde længe tjent som <section end="Peder Haakenstad" /><noinclude> <references/></noinclude> h9msq77vaqcvmqfigjxac86sjvdcfl1 340480 340435 2026-10-20T16:29:49Z KåreBot 479 liten blokk 340480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Finnerne i Nordmarken" /> vei. Men da ligfølget var kommen til en klippeblok, som ligger straks søndenfor Langlien og endnu den dag idag kaldes Henningstenen, stoppede hesten op og lod sig ikke føre videre. Det var nok Michael, som voldte det; thi han var netop paa veien nordover, og da han ikke likte, man drog i vei uden ham, tvang han paa denne vis følget til at vente, hvad enten det vilde eller ikke. {{liten blokk|De fleste af disse sagn er mig fortalte af Børge Hakloen og opsidderen paa gaarden Bonna i Nordmarken. Efter hvad man i Nordmarken vil vide, skal der i nærheden af Maridalens kirke have staaet et kloster (d. v. s. et hospitium), hvis stene skal være anvendte til opførelsen af dæmningen ved gaarden Brække. Naar Maridalsvandets vandstand er ualmindelig lav, som tilfældet var for en længere række af aar tilbage, har man paa en ør udenfor gaarden Kirkeby kunnet se resterne af klosterets grundmure. Det er sandsynligvis dette sagn, som i sin tid foranledigede Bernt Moe (Norsk Penning-Magazin f. 1835) til at henlægge Mariskogs kloster til denne egn, skjønt dette kun er den norske benævnelse paa klosteret i Dragsmark. – En begivenhed fra nyere tid, som endnu staar levende for. Nordmarkens befolknings minde, er den voldsomme orkan, som den 7de–9de mai 1832 herjede disse trakter og hvoraf der findes en skildring i Bernh. Herres «en jægers erindringer», Kristiania 1874, s. 77.}} {{---}} <section end="Finnerne i Nordmarken" /> <section begin="Peder Haakenstad" /> {{midtstilt|{{større|'''Peder Haakenstad.'''}}}} Paa gaarden Haakenstadenget i Lynner anneks paa Hadeland laa der den tid, «slaget stod paa Norderhov«, i vuggen et guttebarn, som i daaben havde faaet navnet Peder. Hans fader, som nedstammede fra de indvandrede østfinner, havde længe tjent som <section end="Peder Haakenstad" /><noinclude> <references/></noinclude> i5tp2o24zk2dpoz09iwwp3c9a20geyp 340547 340480 2026-10-20T16:42:36Z KåreBot 479 lang tankestrek 340547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Finnerne i Nordmarken" /> vei. Men da ligfølget var kommen til en klippeblok, som ligger straks søndenfor Langlien og endnu den dag idag kaldes Henningstenen, stoppede hesten op og lod sig ikke føre videre. Det var nok Michael, som voldte det; thi han var netop paa veien nordover, og da han ikke likte, man drog i vei uden ham, tvang han paa denne vis følget til at vente, hvad enten det vilde eller ikke. {{liten blokk|De fleste af disse sagn er mig fortalte af Børge Hakloen og opsidderen paa gaarden Bonna i Nordmarken. Efter hvad man i Nordmarken vil vide, skal der i nærheden af Maridalens kirke have staaet et kloster (d. v. s. et hospitium), hvis stene skal være anvendte til opførelsen af dæmningen ved gaarden Brække. Naar Maridalsvandets vandstand er ualmindelig lav, som tilfældet var for en længere række af aar tilbage, har man paa en ør udenfor gaarden Kirkeby kunnet se resterne af klosterets grundmure. Det er sandsynligvis dette sagn, som i sin tid foranledigede Bernt Moe (Norsk Penning-Magazin f. 1835) til at henlægge Mariskogs kloster til denne egn, skjønt dette kun er den norske benævnelse paa klosteret i Dragsmark. — En begivenhed fra nyere tid, som endnu staar levende for. Nordmarkens befolknings minde, er den voldsomme orkan, som den 7de—9de mai 1832 herjede disse trakter og hvoraf der findes en skildring i Bernh. Herres «en jægers erindringer», Kristiania 1874, s. 77.}} {{---}} <section end="Finnerne i Nordmarken" /> <section begin="Peder Haakenstad" /> {{midtstilt|{{større|'''Peder Haakenstad.'''}}}} Paa gaarden Haakenstadenget i Lynner anneks paa Hadeland laa der den tid, «slaget stod paa Norderhov«, i vuggen et guttebarn, som i daaben havde faaet navnet Peder. Hans fader, som nedstammede fra de indvandrede østfinner, havde længe tjent som <section end="Peder Haakenstad" /><noinclude> <references/></noinclude> lkyzefhupuxcoehhe4b72fa8hh14czh 104 73467 340548 190863 2026-10-20T16:42:46Z KåreBot 479 lang tankestrek 340548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>soldat i tiaarskrigen, og den vaar, svensken laa i landet, havde han tre gange maattet marschere sin egen husdør forbi, uden at han fik lov til at titte indom den; »thi det var meget strengt i tjenesten i de dage, maa vide«. Engang den samme vaar kom der dragende en svensk trop over Hadeland; to soldater, som hørte til den, tog ind i stuen paa Haakenstadenget. Konen satte frem øl og mad for dem. Da blev de var den vesle, som i vuggen laa. Den ene af dem sagde:. «Jeg tror, jeg dræber den lille gossen der. Hvad mener du?« «Aa nei, gjør ikke det», sagde den anden. »Vi lever saa alligevel ikke den dag, da han gjør os nogen skade«. Disse ord gik moderen til hjerte, som man nok kan tænke sig; men det er dog troligt, at det ikke var saa alvorlig ment med truselen. Da Peder voksede til, blev han stor og sterk, — saa sterk, at man skulde søge lang led, før man fandt hans ligemand. En vinter laa han paa tømmerkjøring til Strømssagen. Færdesveien var ikke saa aldeles tryg i de tider. Dengang var det især tre karle fra Skedsmo, som stadig laa der og forulempede de veifarende med trusler, slag og knivstik, saa det stadig gik paa livet løs. En dag, som Peder kommer kjørende med sit stokkelæs, farer en forbi ham, som han var gal og rasende. Men i farten raabte han til ham, at han skulde se sig for; thi nu var Skedsmo-kjæmperne ude. Peder lod, som han hverken hørte eller saa noget og fortsatte sin reise. Det varede heller ikke længe, før han raakede sammen med slagsbrødrene. Den ene hilsede Peder med et svøbeslag i ansigtet; men denne tog det hele meget koldblodigt. Først julede han karlene ganske alvorlig igjennem, saa bugtede han dem sammen, den ene efter den anden, og surrede dem til<noinclude> <references/></noinclude> ahlozmz2bftsx8476p2il8sw5i6hg8u 104 73468 340549 190864 2026-10-20T16:42:56Z KåreBot 479 lang tankestrek 340549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>deres slæder saa fast, at de hverken kunde røre arm eller fod, og dermed overlod han det til hestene at bringe den hver hjem til sit. Men Peder likte sig ikke, da han vel var kommen frem til Strømmen, for han kunde hverken faa madro eller nattero. Thi saasnart det rygtedes, hvorledes han havde tugtet Skedsmoslagsbrødrene, vilde alle se ham og takke ham for det; slig skræk havde der staaet af dem. En af de værste bygdeplager søndenfjelds i midten af det forrige aarhundrede var en tater, som man kaldte {{sperret|Isak hesteskjærer}}. Der fandtes ikke det moders barn, som ikke var ræd ham; thi baade kunde han svartebogen udenad, og desuden paastod han selv, at han gik med otte mandshjerter i lommen, og fik han saasandt det niende, skulde intet menneske vinde bugt med ham. En dag stod Peder hjemme i smedjen paa Haakenstadenget og rettede paa en plog for en af naboerne. Inde i stuen sad hans kone og de andre kvinder paa gaarden og spandt stry. Da kommer Isak luskende ind; han sætter sig paa peisen og forlanger at faa sat frem mad og drikke, ret som han skulde være mand paa gaarden. Da man ikke øieblikkelig efterkom hans ønske, begyndte han at styre og bande og true med alt det, som ondt var. Peders kone gik da ud paa tunet og raabte: »Du faar komme ind, du Pe’r; der er en herinde, som du nok maa snakke lidt tilrette«. Peder havde faaet et nys om, at hesteskjæreren var paa farten; men at møde ham med tørre næver alene havde han ingen større lyst til. Saa gjorde han smedetangen saa gloende, som han var istand til at holde den, og med den i næven gik han op i stuen. Her drev han til tateren med den af alle livsens kræfter. Men —<noinclude> <references/></noinclude> 8t0aix87oq7smksz2vxsrongas6wp36 104 73469 340396 190865 2026-10-20T16:04:57Z KåreBot 479 overskrift 340396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Peder Haakenstad" /> det fortalte han siden baade tit og ofte – for hvert slag, han gav fanten, syntes han, han blev baade sterkere og haardere. Tilslut maatte Isak dog labbe af gaarde. Men idet han strøg paa dør, vendte han sig og sagde til Peder: «Havde du ikke havt denne filletangen din, saa skulde du nok have set, hvad vei det var gaaet med dig«. – Det niende mandshjerte fik Isak nok ikke fat paa. Thi et par aar efter, at Peder havde været i kast med ham, blev han dræbt etsteds nede i Smaalenene. Engang han laa og sov, listede folk sig ind paa ham med langskjæftede økser og kløvede skallen paa ham. {{liten|Fortalt mig sommeren 1883 af Børge Hakloen i Nordmarken, en dattersøns søn af Peder Haakenstadenget.}} {{---}} <section end="Peder Haakenstad" /> <section begin="En trolovelse paa retterstedet" /> {{midtstilt|'''En trolovelse paa retterstedet.'''}} Det var for ikke ret lang tid tilbage en gjængs tro blandt almuen hertillands, at en dødsdømt kvinde vilde blive benaadet paa selve retterstedet, naar der fremstod en mand, som tilbød sig at tage hende tilegte. I første saml. (1 udg.) af professor L. Daaes norske bygdesagn findes der saaledes en fortælling om en kvinde fra Øiestad, som helt til sin sidste stund klyngede sig til haabet om, at hendes elsker vilde fremstaa og frelse hende af bøddelens haand paa denne maade. Det er denne overtroiske forestilling, der som en rød traad gaar gjennem de begivenheder, som her skal <section end="En trolovelse paa retterstedet" /><noinclude> <references/></noinclude> 6a6efund3gg443b26gtueruhdr2fa5e 340436 340396 2026-10-20T16:20:52Z KåreBot 479 større overskrift 340436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Peder Haakenstad" /> det fortalte han siden baade tit og ofte – for hvert slag, han gav fanten, syntes han, han blev baade sterkere og haardere. Tilslut maatte Isak dog labbe af gaarde. Men idet han strøg paa dør, vendte han sig og sagde til Peder: «Havde du ikke havt denne filletangen din, saa skulde du nok have set, hvad vei det var gaaet med dig«. – Det niende mandshjerte fik Isak nok ikke fat paa. Thi et par aar efter, at Peder havde været i kast med ham, blev han dræbt etsteds nede i Smaalenene. Engang han laa og sov, listede folk sig ind paa ham med langskjæftede økser og kløvede skallen paa ham. {{liten|Fortalt mig sommeren 1883 af Børge Hakloen i Nordmarken, en dattersøns søn af Peder Haakenstadenget.}} {{---}} <section end="Peder Haakenstad" /> <section begin="En trolovelse paa retterstedet" /> {{midtstilt|{{større|'''En trolovelse paa retterstedet.'''}}}} Det var for ikke ret lang tid tilbage en gjængs tro blandt almuen hertillands, at en dødsdømt kvinde vilde blive benaadet paa selve retterstedet, naar der fremstod en mand, som tilbød sig at tage hende tilegte. I første saml. (1 udg.) af professor L. Daaes norske bygdesagn findes der saaledes en fortælling om en kvinde fra Øiestad, som helt til sin sidste stund klyngede sig til haabet om, at hendes elsker vilde fremstaa og frelse hende af bøddelens haand paa denne maade. Det er denne overtroiske forestilling, der som en rød traad gaar gjennem de begivenheder, som her skal <section end="En trolovelse paa retterstedet" /><noinclude> <references/></noinclude> epn2fuc7asmgpzrgq41yzlhvqnvaxx6 340481 340436 2026-10-20T16:29:59Z KåreBot 479 liten blokk 340481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Peder Haakenstad" /> det fortalte han siden baade tit og ofte – for hvert slag, han gav fanten, syntes han, han blev baade sterkere og haardere. Tilslut maatte Isak dog labbe af gaarde. Men idet han strøg paa dør, vendte han sig og sagde til Peder: «Havde du ikke havt denne filletangen din, saa skulde du nok have set, hvad vei det var gaaet med dig«. – Det niende mandshjerte fik Isak nok ikke fat paa. Thi et par aar efter, at Peder havde været i kast med ham, blev han dræbt etsteds nede i Smaalenene. Engang han laa og sov, listede folk sig ind paa ham med langskjæftede økser og kløvede skallen paa ham. {{liten blokk|Fortalt mig sommeren 1883 af Børge Hakloen i Nordmarken, en dattersøns søn af Peder Haakenstadenget.}} {{---}} <section end="Peder Haakenstad" /> <section begin="En trolovelse paa retterstedet" /> {{midtstilt|{{større|'''En trolovelse paa retterstedet.'''}}}} Det var for ikke ret lang tid tilbage en gjængs tro blandt almuen hertillands, at en dødsdømt kvinde vilde blive benaadet paa selve retterstedet, naar der fremstod en mand, som tilbød sig at tage hende tilegte. I første saml. (1 udg.) af professor L. Daaes norske bygdesagn findes der saaledes en fortælling om en kvinde fra Øiestad, som helt til sin sidste stund klyngede sig til haabet om, at hendes elsker vilde fremstaa og frelse hende af bøddelens haand paa denne maade. Det er denne overtroiske forestilling, der som en rød traad gaar gjennem de begivenheder, som her skal <section end="En trolovelse paa retterstedet" /><noinclude> <references/></noinclude> l8uecjxfvar8qkf4xuij76u79u1qt4v 340550 340481 2026-10-20T16:43:06Z KåreBot 479 lang tankestrek 340550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Peder Haakenstad" /> det fortalte han siden baade tit og ofte — for hvert slag, han gav fanten, syntes han, han blev baade sterkere og haardere. Tilslut maatte Isak dog labbe af gaarde. Men idet han strøg paa dør, vendte han sig og sagde til Peder: «Havde du ikke havt denne filletangen din, saa skulde du nok have set, hvad vei det var gaaet med dig«. — Det niende mandshjerte fik Isak nok ikke fat paa. Thi et par aar efter, at Peder havde været i kast med ham, blev han dræbt etsteds nede i Smaalenene. Engang han laa og sov, listede folk sig ind paa ham med langskjæftede økser og kløvede skallen paa ham. {{liten blokk|Fortalt mig sommeren 1883 af Børge Hakloen i Nordmarken, en dattersøns søn af Peder Haakenstadenget.}} {{---}} <section end="Peder Haakenstad" /> <section begin="En trolovelse paa retterstedet" /> {{midtstilt|{{større|'''En trolovelse paa retterstedet.'''}}}} Det var for ikke ret lang tid tilbage en gjængs tro blandt almuen hertillands, at en dødsdømt kvinde vilde blive benaadet paa selve retterstedet, naar der fremstod en mand, som tilbød sig at tage hende tilegte. I første saml. (1 udg.) af professor L. Daaes norske bygdesagn findes der saaledes en fortælling om en kvinde fra Øiestad, som helt til sin sidste stund klyngede sig til haabet om, at hendes elsker vilde fremstaa og frelse hende af bøddelens haand paa denne maade. Det er denne overtroiske forestilling, der som en rød traad gaar gjennem de begivenheder, som her skal <section end="En trolovelse paa retterstedet" /><noinclude> <references/></noinclude> 7dckkyp6zktu7s8imrirtuvlmo7i9rx 104 73470 340584 190866 2026-10-20T20:37:39Z Kåre-Olav 25 strek 340584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 66 —}}</noinclude>fortælles. Den hele sag er et ganske merkeligt vidnesbyrd om, hvilken justits der øvedes i Nordlandene i det første decennium af forrige aarhundrede. {{---}} {{midtstilt|I.}} Den 30te marts 1701 holdtes vaarthing for Helgøens thinglag i Tromsø sorenskriveri paa gaarden Nordeidet. Blandt de sager, som sorenskriveren, Søren Pederssøn Bogøe, og de med ham opnævnte lagrettesmænd denne gang havde at dømme i, knyttede folks opmerksomhed sig navnlig til en, der havde vakt en sørgelig opsigt der i egnen. Lars Hanssøn Løvberg, der tidligere havde været foged i Tromsøen, men nu paa sine gamle dage levede af at reise som fuldmægtig i eftermandens Jørgen Aarhus’s erender, fremstod som anklager paa det offentliges vegne mod pigen Anne Larsdatter af Karlsøen, der var beskyldt for barnefødsel i dølgsmaal og fostermord; hendes sag blev ikke bedre derved, at hun havde udlagt en gift mand til barnefader. Hun benegtede vistnok paa det bestemteste at have taget sit barn af dage. Men de oplysninger, som blev fremført af hovedvidnet i sagen, var imidlertid af en saa graverende natur, at retten fandt hende skyldig og dømte hende til etat miste sin hals og hendes hoved at sættes paa en stage, andre saadanne ukristelige mennesker til eksemplariter straf». Tre maaneder efter stadfæstede lagmanden i Stegen, Fredrik Henrik Schønnebøl, dødsdommen med udtrykkelig bestemmelse om, at hovedet »skulde sættes paa et<noinclude> <references/></noinclude> pdb8th8nwsxul0odsjg2du8srwo9pmd 104 73471 340551 190867 2026-10-20T16:43:16Z KåreBot 479 lang tankestrek 340551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>aabenbare sted, hvor alfare vei forbifalder, til forskrækkelse og afskyelig spektakul». Pigen vedtog dommen, men da baade amtmanden, Kristofer Heideman, og hans fuldmægtig var fraværende paa reiser, og ingen eksekution uden deres samtykke kunde finde sted, blev hun endnu et halvt aars tid siddende i fængsel. Først den 3die januar 1702 indfandt fogdens fuldmægtig, den ovenfor omtalte Lars Løvberg, og mestermanden Kristofer Arntsen sig for at afhente den ulykkelige forbryderske til henrettelsen. I følge med dem var ogsaa presten til Karlsøen, hr. Michel Jenssøn Hegelund, der var en mand i sine kraftigste aar. I den lange ventetid havde han set flittig til barnemordersken og formanet hende til at vende sine tanker fra det jordiske. Men da det lakkede mod hendes dødsstund, blev hun meget angst og urolig tilsinds, saa hr. Michel — efter hvad han senere paastod — følte inderlig medlidenhed med den skrøbelige unge synderinde. Han havde derfor aftenen i forveien og tidlig om morgenen gjort nogle forsøg paa at faa henrettelsen udsat; men de var kort og tvert blevne afviste af fuldmægtigen. Paa veien til retterstedet fulgtes de side om side; presten gjentog da sin forbøn for forbrydersken og lod falde nogle ord om, at han halvt om halvt var begyndt at drage i tvivl, hvorvidt hun ei var bleven dømt uskyldig. Han sluttede med at henstille til fuldmægtigen, om det ikke var det bedste, at man først oppebiede en høiere rets kjendelse. Men denne svarede but, at nu var det for silde; henrettelsen havde været udsat saa længe, at ingen yderligere forhaling burde finde sted. Da de var komne til retterpladsen, hvor graven allerede var opkastet, sluttede endel mænd af sognet kreds om dem. Udenfor stod<noinclude> <references/></noinclude> hdrjslglgrbztdrffx10h5rbg7ixw7y 104 73472 340583 190868 2026-10-20T20:37:18Z Kåre-Olav 25 strek 340583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 68 —}}</noinclude>der en stor mængde mennesker fra de omliggende bygdelag, som havde samlet sig-for at overvære det blodige skuespil. Medens bøddelen gjorde sine forberedelser, bestræbte hr. Michel Hegelund sig for at trøste den bekymrede dødsdømte. Han vendte sig endnu engang til fuldmægtigen og spurgte, om der da slet ingen naade eller frist var at faa. Men denne var døv paa det øre og mente, at retten maatte have sin gang. »Findes der da«, udbrød hr. Michel med saa ø sterk røst, at det hørtes vidt og bredt’ »i hele denne mængde, som her er forsamlet, ikke en eneste, som føler saapas medlidenhed med den arme synderinde, at han vil tage hende bort fra en forsmædelig død«. Straks raabte en stemme i hoben, at han vilde gifte sig med Anne Larsdatter, «hvis fa’r og fogden ei havde noget derimod». Kredsen blev brudt og Ole Nilssøn, en fantegut, som presten havde i sin tjeneste, traadte indenfor og gjentog sit tilbud. Fuldmægtigen gjorde vel endnu nogle indvendinger, men da presten erklærede, at han vilde paatage sig alt ansvar, indtil hendes sag paany blev undersøgt, og lovede at bære alle udgifter ved hendes underholdning i mellemtiden samt bekoste mestermandens reise, om han anden gang skulde blive beordret derhen, maatte fuldmægtigen tilsidst give efter. Han vidste vel ogsaa godt, hvad almuens mening i denne sag var, og syntes derfor, han gjorde alt, hvad der med billighed kunde forlanges af ham, naar han skjød de omstaaende til vidner paa prestens forpligtelse. Trolovelsen foregik nu efter det brugelige ritual i fuldmægtigens, mestermandens og hele almuens overvær, og efter endt høitidelighed drog presten med det nyforlovede par fra retterstedet hjem til prestegaarden. {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> gaj3heh6eh9bmdoa7h5reybw0yxy4yo 104 73473 340582 190869 2026-10-20T20:36:57Z Kåre-Olav 25 overskrift 340582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 69 —}}</noinclude>{{midtstilt|II}} Anne Larsdatter blev i prestegaarden i flere aar, og i denne tid var hun, den dødsdømte barnemorderske, den snilleste og omhyggeligste fostermoder for de smaa Hegelunder, efter hvert som de kom til verden. Almuen i hr. Michels menighed betragtede hans gjerning næsten som en stor og god handling: endnu den dag idag taler nordlændingen om den djerve prestemand, som fik baade foged og mestermand til at staa til skamme. Hr. Michels ry gik trindts om over Nordlandene; men merkelig nok varede det længe, før der blev rørt videre ved den hele sag. Man skulde næsten tro, at Lars Hanssøn Løvberg ikke var den eneste repræsentant for øvrigheden der nord, som ei var paa det rene med, hvorvidt hr. Michel handlede i sin gode ret eller ikke. Det er ikke umuligt, at alt vilde være bleven afsluttet med det, som hidtil er fortalt, hvis ikke hr. Michels overordnede og avindsmand, provsten hr. Oluf Audunssøn paa Tromsøen, havde anmeldt sagen for regjeringen, og saaledes givet anledning til, at den blev behandlet paany. Under 13de januar 1703 lod kong Fredrik IV sagen forelægge det theologiske fakultet til erklæring, hvilken afgaves den 18de næstefter i følgende ordelag: »Vi finder ganske ingen anledning enten i Guds eller kongens lov til denne hr. Michel Hegelunds formastelse, at han under prætekst af en trolovelse med en mandsperson, som kom løbende og begjærte synderinden tilægte paa retterstedet, har villet forhindre eksekutionen og justitiens fremgang efter en formel lovmæssig dom, hvorfor vi<noinclude> <references/></noinclude> opxejhbzdxjfvj6uw20oz1a70haubwh 340586 340582 2026-10-20T20:39:10Z Kåre-Olav 25 innrykk 340586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 69 —}}</noinclude>{{midtstilt|II}} Anne Larsdatter blev i prestegaarden i flere aar, og i denne tid var hun, den dødsdømte barnemorderske, den snilleste og omhyggeligste fostermoder for de smaa Hegelunder, efter hvert som de kom til verden. Almuen i hr. Michels menighed betragtede hans gjerning næsten som en stor og god handling: endnu den dag idag taler nordlændingen om den djerve prestemand, som fik baade foged og mestermand til at staa til skamme. Hr. Michels ry gik trindts om over Nordlandene; men merkelig nok varede det længe, før der blev rørt videre ved den hele sag. Man skulde næsten tro, at Lars Hanssøn Løvberg ikke var den eneste repræsentant for øvrigheden der nord, som ei var paa det rene med, hvorvidt hr. Michel handlede i sin gode ret eller ikke. Det er ikke umuligt, at alt vilde være bleven afsluttet med det, som hidtil er fortalt, hvis ikke hr. Michels overordnede og avindsmand, provsten hr. Oluf Audunssøn paa Tromsøen, havde anmeldt sagen for regjeringen, og saaledes givet anledning til, at den blev behandlet paany. Under 13de januar 1703 lod kong Fredrik IV sagen forelægge det theologiske fakultet til erklæring, hvilken afgaves den 18de næstefter i følgende ordelag: {{dent/s|2em|2em}} »Vi finder ganske ingen anledning enten i Guds eller kongens lov til denne hr. Michel Hegelunds formastelse, at han under prætekst af en trolovelse med en mandsperson, som kom løbende og begjærte synderinden tilægte paa retterstedet, har villet forhindre eksekutionen og justitiens fremgang efter en formel lovmæssig dom, hvorfor vi<noinclude>{{dent/e}} <references/></noinclude> bmtknpgxuavuigmay8beff528h5l7p1 104 73474 340585 190870 2026-10-20T20:38:45Z Kåre-Olav 25 innrykk 340585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 70 —}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude>allerunderdanigst skulle formene, at han nok kunde og burde af generalfiskalen tiltales efter loven. Men hvad kvindfolket angaar, da som hun ved saadan en prestes mishandling engang ført fra retterstedet, skulde vores allerunderdanigste tanke være denne, at eders kongl. Maj.t vilde allernaadigst lade hende tilbyde, om hun vilde appellere til nogen høiere ret, saafremt hun noget kunde have til sin befrielse«. {{dent/e}} Som følge af denne erklæring udgik der den rode februar 1703 kongelig befaling til amtmanden i Nordlandene Kristofer Heideman om, at han skulde lade Anne Larsdatters sag prøve for en høiere ret paa offentlig bekostning, ifald hun nedlagde paastand derom, samt til biskop Peder Krog i Throndhjem at suspendere hr. Michel Hegelund og lade ham tiltale efter loven ved generalfiskalen Homfred Brygman for hans store formastelse. Vi skal først se, hvilket storartet maskineri der sattes igang mod den arme prestemand. Ifølge generalfiskalens instruks til hans stedfortræder, fogden Aarhus, skulde denne først for provsteretten faa ham dømt fra sit embede, derefter skulde han for nærmest afholdende hjemting faa ham tiltalt paa hans fred og boeslod og endelig faa ham tvunget til at rømme Kongens riger og lande. Ved provsterettens dom af 12te juni 1704 blev hr. Michel dømt paa embede, gods og fred, en dom, som presten fandt sig ilde tjent med, saa meget mere som han ei vilde vide andet, end at have handlet i fuld overensstemmelse med sin samvittighed og kristenkjærlighedens bud. Han besluttede derfor at lade sin sag af høiere geistlige autoriteter. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> m3k9cp5dli3b2k6sgdty6s4jccemlp4 104 73475 340552 190871 2026-10-20T16:43:26Z KåreBot 479 lang tankestrek 340552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|III.}} Den 27de oktober 1704 indtraf der i Alstahaug prestegjeld i Nordland en rystende begivenhed, der aldrig vil gaa Nordlændingen af minde, saalænge Volqvartz’ og Petter Dass’ sange er paa hans læber. Den nys udnævnte amtmand over Nordlandene, thrønderen Ove Skjelderup, var netop paa reisen opover til sit embedsdistrikt og havde i nogle dage ligget veirfast paa gaarden Hellesvigen, hvor fogden Peter Angell boede. I følge med ham var ogsaa den unge Reinhold Fredrik Tønder, der eiede den gamle adelige sædegaard Dønnes i Næsne prestegjeld, et af de største jordegodser nordenfjelds, og som nys var bleven forlovet med biskop Peter Krogs datter Sophia Amalia. Den nævnte dag lod veiret til at ville bedage sig noget, og tiltrods for madame Angells forestillinger besluttede de sig til at lægge over til Herø, hvor kirken laa. Da de var komne midtveis ud paa Alterfjorden — saa hedder den bugt, som skjærer sig ind mellem Herøen og Hellesvigen — hvælvede en rosse baaden, og alle mennesker, som i den var, samt hele den medbragte bagage styrtede i søen. Det lykkedes de fleste, blandt dem baade amtmanden og den unge Tønder, at komme op paa hvælvet, men neppe sad de der, før baaden straks rullede om paa ret kjøl igjen, hvorved alle de, som havde reddet sig paa hvælvet, paany fik et koldt bad. Ove Skjelderup, der var en mand af usedvanlig legemsstyrke, reddede sig i baaden selv femte, men den unge Tønder stivnede straks og forsvandt i dybet, før de andre kunde komme ham til hjælp. Ialt omkom 6 af de 11 mennesker, som havde lagt ud i baaden fra Hellesvigen. Nogle fiskere, som<noinclude> <references/></noinclude> lj98pdawgej6hfkj74p2nw50fus4xe0 104 73476 340483 190872 2026-10-20T16:30:19Z KåreBot 479 liten blokk 340483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>befandt sig ikke langt fra det sted, hvor katastrofen var foregaaet, ilede til for at redde. <poem> »Og der amtmanden saa sin grav og fod ei kunde flytte, mod al forhaabning Gud ham gav hans liv saasom et bytte«, </poem> synger Peder Dass. Ud paa vinteren drev bølgerne et lig ind mod Herølandet. En fisker, som fandt det i taren, gjenkjendte straks i det den af høie og lave begrædte Reinhold Fredrik Tønder. Han saa til sin store glæde, at hverken klæder eller andet, som Tønder havde paa, havde lidt nogen større skade og satte sig i besiddelse deraf, men liget roede han atter ud paa fjorden og sænkede det ned. Da han senere søgte at afhænde de røvede gjenstande, kom hans ugjerning for lyset, og han blev paa hjemtinget af øvrigheden dømt til at kagstryges og brændemerkes. {{---}} I hr. Michels sag kom denne sørgelige begivenhed til at spille en rolle, der neppe var til hans skade. Presten havde nemlig gjennem prokurator A. Schiøtt i Throndhjem – en lovtrækker af samme tvetydige art som hans kollega, den senerehen noksom bekjendte Povel Juel i Bergen – ladet provsterettens dom indanke for kapitelet og udvirket en stevning af 3die oktober 1704 over provsten og hans meddomsmænd. Amtmand Ove Skjelderup havde paataget sig at besørge stevningen i rette vedkommendes hænder, da anden<noinclude> <references/></noinclude> iobxklw5rb20d17o0ivfrbjb2atb6wu 340553 340483 2026-10-20T16:43:36Z KåreBot 479 lang tankestrek 340553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>befandt sig ikke langt fra det sted, hvor katastrofen var foregaaet, ilede til for at redde. <poem> »Og der amtmanden saa sin grav og fod ei kunde flytte, mod al forhaabning Gud ham gav hans liv saasom et bytte«, </poem> synger Peder Dass. Ud paa vinteren drev bølgerne et lig ind mod Herølandet. En fisker, som fandt det i taren, gjenkjendte straks i det den af høie og lave begrædte Reinhold Fredrik Tønder. Han saa til sin store glæde, at hverken klæder eller andet, som Tønder havde paa, havde lidt nogen større skade og satte sig i besiddelse deraf, men liget roede han atter ud paa fjorden og sænkede det ned. Da han senere søgte at afhænde de røvede gjenstande, kom hans ugjerning for lyset, og han blev paa hjemtinget af øvrigheden dømt til at kagstryges og brændemerkes. {{---}} I hr. Michels sag kom denne sørgelige begivenhed til at spille en rolle, der neppe var til hans skade. Presten havde nemlig gjennem prokurator A. Schiøtt i Throndhjem — en lovtrækker af samme tvetydige art som hans kollega, den senerehen noksom bekjendte Povel Juel i Bergen — ladet provsterettens dom indanke for kapitelet og udvirket en stevning af 3die oktober 1704 over provsten og hans meddomsmænd. Amtmand Ove Skjelderup havde paataget sig at besørge stevningen i rette vedkommendes hænder, da anden<noinclude> <references/></noinclude> fqf8vmy52yzn2p4s3y56srlgxuvdkv4 340587 340553 2026-10-20T20:40:07Z Kåre-Olav 25 ppoem 340587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 72 —}}</noinclude>befandt sig ikke langt fra det sted, hvor katastrofen var foregaaet, ilede til for at redde. {{ppoem|class=ws-poem-smaller| »Og der amtmanden saa sin grav og fod ei kunde flytte, mod al forhaabning Gud ham gav hans liv saasom et bytte«, }} {{uten innrykk|synger Peder Dass.}} Ud paa vinteren drev bølgerne et lig ind mod Herølandet. En fisker, som fandt det i taren, gjenkjendte straks i det den af høie og lave begrædte Reinhold Fredrik Tønder. Han saa til sin store glæde, at hverken klæder eller andet, som Tønder havde paa, havde lidt nogen større skade og satte sig i besiddelse deraf, men liget roede han atter ud paa fjorden og sænkede det ned. Da han senere søgte at afhænde de røvede gjenstande, kom hans ugjerning for lyset, og han blev paa hjemtinget af øvrigheden dømt til at kagstryges og brændemerkes. {{---}} I hr. Michels sag kom denne sørgelige begivenhed til at spille en rolle, der neppe var til hans skade. Presten havde nemlig gjennem prokurator A. Schiøtt i Throndhjem — en lovtrækker af samme tvetydige art som hans kollega, den senerehen noksom bekjendte Povel Juel i Bergen — ladet provsterettens dom indanke for kapitelet og udvirket en stevning af 3die oktober 1704 over provsten og hans meddomsmænd. Amtmand Ove Skjelderup havde paataget sig at besørge stevningen i rette vedkommendes hænder, da anden<noinclude> <references/></noinclude> cmrm17245387vptu3sm85fzd8nkb9v3 104 73478 340588 190874 2026-10-20T20:40:40Z Kåre-Olav 25 strek 340588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 74 —}}</noinclude>nummet af hans høiærværdighed superintendentens skrivelse af dato den 30te august, at bemeldte hr. Michel har faaet frikjendelsesdom af overdommere». {{---}} {{midtstilt|IV.}} «Men hvorledes gik det den stakkels forbryderske?» vil man maaske spørge. Samtidig med, at hr. Michel blev suspenderet, blev der udfærdiget ordre om, at hendes sag skulde paa- kjendes af overhofretten. Men det var ligesom alt havde sammensvoret sig for at lægge hindringer iveien for dens hurtige fremme. Straks efter aktionsordrens udfærdigelse afgik amtmand Heideman ved døden, og hans efterfølger Fredrik Spledt blev heller ikke mange maaneder gammel i embedet, saa intet blev foretaget ved sagen. Først i aaret 1705, da amtmand Ove Skjelderup besøgte thingene i Tromsø fogderi, presenterede hr. Michel, som hidtil havde havt Anne Larsdatter i sit brød, hende for retten og bad om, at han maatte være forskaanet for at beholde hende i sin varetægt. Presten var nu nemlig bleven saa forarmet, at han maatte indskrænke sit tjenerhold til det mindst mulige. Hertil kom ogsaa, at der herskede almindelig nød over hele Nordlandene. Amtmanden spurgte delinkventinden, om hun vilde appellere dommen? Hun erklærede, at det var hendes ønske, og nu maatte lensmanden paa stedet, saa nødig<noinclude> <references/></noinclude> e5junlvyohjlsfbrc1dlus9w3gr9mw6 104 73479 340484 190875 2026-10-20T16:30:29Z KåreBot 479 liten blokk 340484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>han end vilde blive bryd med slig besvær, tage hende i varetægtsarrest. Den 14de decbr. s. a. androg Skjelderup sagen for vicestatholder Fredrik von Gabel; aaret efter blev det bestemt, at sagen skulde forfølges. Men først den 25de november 1710 faldt der overhofretsdom for, at pigen i henhold til den norske lovs 6te bogs 8de kap. 8de art. skulde miste sin hals og hendes hoved sættes paa stage, – den samme dom, som allerede 10 aar før skulde have været eksekveret. Fogdens regnskaber for 1715–16 udviser og, at retfærdighedens sverd, som saa længe havde hængt truende over den arme misdæderskes hoved, nu faldt ned og gav hende naadehugget – altsaa 13, 14 aar efter, at henrettelsen skulde have fundet sted. {{liten blokk|Fremstillet efter akterne, der dels findes iblandt norske indlægge for aarene 1703–14, dels er indtagen i Senjens provstisjustitsprotokol, dels i Throndhjems kapitelsbog, og endelig i overhofrettens protokol for 1710. I Hammonds bog om den nordiske mission (Kjøbenhavn 1787) faar hr. Michel Hegelund et daarligt skudsmaal for den vrangvillie, han udviste mod missionen og missionærerne, og i de bevarede breve fra Thomas v. Westen til missions-kollegiet kan denne ikke male hr. Michel og hans menighed med tilstrækkelig merke farver. Man tør vistnok antage, at saa er skeet med fuldstændig føie; men der findes paa den anden side ogsaa vidnesbyrd om, at hr. Michel til trods for den yderlige fattigdom, hvori han var stedt, viste en hjælpsomhed mod medlemmerne af sin menighed, som man mindst skulde have tiltroet ham. Ligeoverfor den verdslige øvrighed viste han sig ofte brysom nok, dels ved de foranstaltninger, han paa egen haand foretog, dels ved at han opkastede sig til forsvarer for dem af sin menighed, som var komne i rettens klør. I 1722 hændte det, at en kvænpige af hans menighed ved navn Kirsten Larsdatter, der havde født i dølgsmaal ude paa marken og ved vanrøgt forvoldt barnets død, blev dømt til halshugning, Hun fandt imidlertid anledning til at rømme fra arresten, da ingen passede paa hende.}}<noinclude> <references/></noinclude> k4p4arfkr3nsdfe1xdmwlnr5kwmzcg6 340554 340484 2026-10-20T16:43:46Z KåreBot 479 lang tankestrek 340554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>han end vilde blive bryd med slig besvær, tage hende i varetægtsarrest. Den 14de decbr. s. a. androg Skjelderup sagen for vicestatholder Fredrik von Gabel; aaret efter blev det bestemt, at sagen skulde forfølges. Men først den 25de november 1710 faldt der overhofretsdom for, at pigen i henhold til den norske lovs 6te bogs 8de kap. 8de art. skulde miste sin hals og hendes hoved sættes paa stage, — den samme dom, som allerede 10 aar før skulde have været eksekveret. Fogdens regnskaber for 1715—16 udviser og, at retfærdighedens sverd, som saa længe havde hængt truende over den arme misdæderskes hoved, nu faldt ned og gav hende naadehugget — altsaa 13, 14 aar efter, at henrettelsen skulde have fundet sted. {{liten blokk|Fremstillet efter akterne, der dels findes iblandt norske indlægge for aarene 1703—14, dels er indtagen i Senjens provstisjustitsprotokol, dels i Throndhjems kapitelsbog, og endelig i overhofrettens protokol for 1710. I Hammonds bog om den nordiske mission (Kjøbenhavn 1787) faar hr. Michel Hegelund et daarligt skudsmaal for den vrangvillie, han udviste mod missionen og missionærerne, og i de bevarede breve fra Thomas v. Westen til missions-kollegiet kan denne ikke male hr. Michel og hans menighed med tilstrækkelig merke farver. Man tør vistnok antage, at saa er skeet med fuldstændig føie; men der findes paa den anden side ogsaa vidnesbyrd om, at hr. Michel til trods for den yderlige fattigdom, hvori han var stedt, viste en hjælpsomhed mod medlemmerne af sin menighed, som man mindst skulde have tiltroet ham. Ligeoverfor den verdslige øvrighed viste han sig ofte brysom nok, dels ved de foranstaltninger, han paa egen haand foretog, dels ved at han opkastede sig til forsvarer for dem af sin menighed, som var komne i rettens klør. I 1722 hændte det, at en kvænpige af hans menighed ved navn Kirsten Larsdatter, der havde født i dølgsmaal ude paa marken og ved vanrøgt forvoldt barnets død, blev dømt til halshugning, Hun fandt imidlertid anledning til at rømme fra arresten, da ingen passede paa hende.}}<noinclude> <references/></noinclude> kwti45s2m4yv6szz6qm10zanymwdarj 340563 340554 2026-10-20T16:53:27Z KåreBot 479 ordner blokk 340563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>han end vilde blive bryd med slig besvær, tage hende i varetægtsarrest. Den 14de decbr. s. a. androg Skjelderup sagen for vicestatholder Fredrik von Gabel; aaret efter blev det bestemt, at sagen skulde forfølges. Men først den 25de november 1710 faldt der overhofretsdom for, at pigen i henhold til den norske lovs 6te bogs 8de kap. 8de art. skulde miste sin hals og hendes hoved sættes paa stage, — den samme dom, som allerede 10 aar før skulde have været eksekveret. Fogdens regnskaber for 1715—16 udviser og, at retfærdighedens sverd, som saa længe havde hængt truende over den arme misdæderskes hoved, nu faldt ned og gav hende naadehugget — altsaa 13, 14 aar efter, at henrettelsen skulde have fundet sted. {{liten blokk/s}} Fremstillet efter akterne, der dels findes iblandt norske indlægge for aarene 1703—14, dels er indtagen i Senjens provstisjustitsprotokol, dels i Throndhjems kapitelsbog, og endelig i overhofrettens protokol for 1710. I Hammonds bog om den nordiske mission (Kjøbenhavn 1787) faar hr. Michel Hegelund et daarligt skudsmaal for den vrangvillie, han udviste mod missionen og missionærerne, og i de bevarede breve fra Thomas v. Westen til missions-kollegiet kan denne ikke male hr. Michel og hans menighed med tilstrækkelig merke farver. Man tør vistnok antage, at saa er skeet med fuldstændig føie; men der findes paa den anden side ogsaa vidnesbyrd om, at hr. Michel til trods for den yderlige fattigdom, hvori han var stedt, viste en hjælpsomhed mod medlemmerne af sin menighed, som man mindst skulde have tiltroet ham. Ligeoverfor den verdslige øvrighed viste han sig ofte brysom nok, dels ved de foranstaltninger, han paa egen haand foretog, dels ved at han opkastede sig til forsvarer for dem af sin menighed, som var komne i rettens klør. I 1722 hændte det, at en kvænpige af hans menighed ved navn Kirsten Larsdatter, der havde født i dølgsmaal ude paa marken og ved vanrøgt forvoldt barnets død, blev dømt til halshugning, Hun fandt imidlertid anledning til at rømme fra arresten, da ingen passede paa hende.<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 0eozqx46djfju38tgt7cf3rhp8d4ebg 104 73480 340398 190876 2026-10-20T16:05:17Z KåreBot 479 overskrift 340398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="En trolovelse paa retterstedet" /> {{blank linje}} {{liten|Herfor fik hr. Michel skylden, da han havde ladet taget borttage af det sædvanlige arresthus, fordi almuen under gudstjenesten pleiede at have tilhold her med drik og fylderi: Han lovede vistnok at lægge taget paa igjen; men dette skede aldrig. Hr. Michel døde i vinteren 1726–27. Af hans mange børn blev en datter, Maren, gift med hans eftermand i embedet Simon Kildal. De øvrige børn synes at være gaaede-over i bondestanden og have søgt et tarveligt udkomme ved fiskeri (Tromsøposten f. 4de oktober 1884). Endnu skal der i Karlsø og Skjervø leve efterkommere af ham.}} {{---}} <section end="En trolovelse paa retterstedet" /> <section begin="Fra det gamle Bygdø" /> {{midtstilt|'''Fra det gamle Bygdø.'''}} Ladegaardsøen hørte ligesom flere andre øer i Kristianiafjorden under Akershus slot og var særlig henlagt til statholdernes husholdning. Disse havde derfor gjort sig megen umag for at hegne og frede om den og betragtede den ganske som et lyststed og en vildthave. Hertil var øen fortrinlig skikket. Den var endnu ikke landfast, og den var bevokset med meget god skog, der efter sigende skulde bestaa saa godt som udelukkende af mastetræer. Om vinteren, da jagten foregik som skarpest, søgte harer og ræve i stort antal over isen til dette fredlyste sted, hvor de saa holdt til sommeren over og maatte tjene statholderen og hans jægere til nytte og underholdning. Naar de danske konger engang imellem gjestede Akershus, var Ladegaardsøen derfor gjerne det sted, hvor de ved jagtens glæder søgte at rekreere sig. Der var gjort alt muligt for at holde øen i sin oprindelige naturtilstand, og kastede fæstningens kommandanter end ofte graadige øine paa det skjønne trævirke, som der fandtes, maatte<noinclude> <references/></noinclude> e9u5g389t0ry2a5douy9fumop8ofil5 340438 340398 2026-10-20T16:21:12Z KåreBot 479 større overskrift 340438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="En trolovelse paa retterstedet" /> {{blank linje}} {{liten|Herfor fik hr. Michel skylden, da han havde ladet taget borttage af det sædvanlige arresthus, fordi almuen under gudstjenesten pleiede at have tilhold her med drik og fylderi: Han lovede vistnok at lægge taget paa igjen; men dette skede aldrig. Hr. Michel døde i vinteren 1726–27. Af hans mange børn blev en datter, Maren, gift med hans eftermand i embedet Simon Kildal. De øvrige børn synes at være gaaede-over i bondestanden og have søgt et tarveligt udkomme ved fiskeri (Tromsøposten f. 4de oktober 1884). Endnu skal der i Karlsø og Skjervø leve efterkommere af ham.}} {{---}} <section end="En trolovelse paa retterstedet" /> <section begin="Fra det gamle Bygdø" /> {{midtstilt|{{større|'''Fra det gamle Bygdø.'''}}}} Ladegaardsøen hørte ligesom flere andre øer i Kristianiafjorden under Akershus slot og var særlig henlagt til statholdernes husholdning. Disse havde derfor gjort sig megen umag for at hegne og frede om den og betragtede den ganske som et lyststed og en vildthave. Hertil var øen fortrinlig skikket. Den var endnu ikke landfast, og den var bevokset med meget god skog, der efter sigende skulde bestaa saa godt som udelukkende af mastetræer. Om vinteren, da jagten foregik som skarpest, søgte harer og ræve i stort antal over isen til dette fredlyste sted, hvor de saa holdt til sommeren over og maatte tjene statholderen og hans jægere til nytte og underholdning. Naar de danske konger engang imellem gjestede Akershus, var Ladegaardsøen derfor gjerne det sted, hvor de ved jagtens glæder søgte at rekreere sig. Der var gjort alt muligt for at holde øen i sin oprindelige naturtilstand, og kastede fæstningens kommandanter end ofte graadige øine paa det skjønne trævirke, som der fandtes, maatte<noinclude> <references/></noinclude> no6we7e6je9nc60o7tyassc6s5z6s2y 340485 340438 2026-10-20T16:30:39Z KåreBot 479 liten blokk 340485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="En trolovelse paa retterstedet" /> {{blank linje}} {{liten blokk|Herfor fik hr. Michel skylden, da han havde ladet taget borttage af det sædvanlige arresthus, fordi almuen under gudstjenesten pleiede at have tilhold her med drik og fylderi: Han lovede vistnok at lægge taget paa igjen; men dette skede aldrig. Hr. Michel døde i vinteren 1726–27. Af hans mange børn blev en datter, Maren, gift med hans eftermand i embedet Simon Kildal. De øvrige børn synes at være gaaede-over i bondestanden og have søgt et tarveligt udkomme ved fiskeri (Tromsøposten f. 4de oktober 1884). Endnu skal der i Karlsø og Skjervø leve efterkommere af ham.}} {{---}} <section end="En trolovelse paa retterstedet" /> <section begin="Fra det gamle Bygdø" /> {{midtstilt|{{større|'''Fra det gamle Bygdø.'''}}}} Ladegaardsøen hørte ligesom flere andre øer i Kristianiafjorden under Akershus slot og var særlig henlagt til statholdernes husholdning. Disse havde derfor gjort sig megen umag for at hegne og frede om den og betragtede den ganske som et lyststed og en vildthave. Hertil var øen fortrinlig skikket. Den var endnu ikke landfast, og den var bevokset med meget god skog, der efter sigende skulde bestaa saa godt som udelukkende af mastetræer. Om vinteren, da jagten foregik som skarpest, søgte harer og ræve i stort antal over isen til dette fredlyste sted, hvor de saa holdt til sommeren over og maatte tjene statholderen og hans jægere til nytte og underholdning. Naar de danske konger engang imellem gjestede Akershus, var Ladegaardsøen derfor gjerne det sted, hvor de ved jagtens glæder søgte at rekreere sig. Der var gjort alt muligt for at holde øen i sin oprindelige naturtilstand, og kastede fæstningens kommandanter end ofte graadige øine paa det skjønne trævirke, som der fandtes, maatte<noinclude> <references/></noinclude> lfhpxj64n4hwtzwln8tz7iyc43cphac 340555 340485 2026-10-20T16:43:56Z KåreBot 479 lang tankestrek 340555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="En trolovelse paa retterstedet" /> {{blank linje}} {{liten blokk|Herfor fik hr. Michel skylden, da han havde ladet taget borttage af det sædvanlige arresthus, fordi almuen under gudstjenesten pleiede at have tilhold her med drik og fylderi: Han lovede vistnok at lægge taget paa igjen; men dette skede aldrig. Hr. Michel døde i vinteren 1726—27. Af hans mange børn blev en datter, Maren, gift med hans eftermand i embedet Simon Kildal. De øvrige børn synes at være gaaede-over i bondestanden og have søgt et tarveligt udkomme ved fiskeri (Tromsøposten f. 4de oktober 1884). Endnu skal der i Karlsø og Skjervø leve efterkommere af ham.}} {{---}} <section end="En trolovelse paa retterstedet" /> <section begin="Fra det gamle Bygdø" /> {{midtstilt|{{større|'''Fra det gamle Bygdø.'''}}}} Ladegaardsøen hørte ligesom flere andre øer i Kristianiafjorden under Akershus slot og var særlig henlagt til statholdernes husholdning. Disse havde derfor gjort sig megen umag for at hegne og frede om den og betragtede den ganske som et lyststed og en vildthave. Hertil var øen fortrinlig skikket. Den var endnu ikke landfast, og den var bevokset med meget god skog, der efter sigende skulde bestaa saa godt som udelukkende af mastetræer. Om vinteren, da jagten foregik som skarpest, søgte harer og ræve i stort antal over isen til dette fredlyste sted, hvor de saa holdt til sommeren over og maatte tjene statholderen og hans jægere til nytte og underholdning. Naar de danske konger engang imellem gjestede Akershus, var Ladegaardsøen derfor gjerne det sted, hvor de ved jagtens glæder søgte at rekreere sig. Der var gjort alt muligt for at holde øen i sin oprindelige naturtilstand, og kastede fæstningens kommandanter end ofte graadige øine paa det skjønne trævirke, som der fandtes, maatte<noinclude> <references/></noinclude> gwz4vbpxy9k7yfurm11rwglhzewkfgh 104 73482 340590 191049 2026-10-20T20:44:58Z Kåre-Olav 25 tabell 340590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} Madame vice-statholderinden blev yderst forskrækket herover, da hun befandt sig mellem to ilde. Hun tog da det parti at sende statholder Gabel kommandantens rekvisition med forspørgsel om, hvorledes hun skulde forholde sig i denne vanskelige sag. Statholderen lugtede straks, at her havde han noget for sig, hvorved han kunde komme sin myndige modstander til livs. Han tog seddelen til sig og paalagde under mange omsvøb madame Høeg at overlade ham at ordne sagen til hendes tilfredshed og til kongens bedste; foreløbig skulde hun svare kommandanten, at statholderen ei kunde give sit samtykke til hugsten, før han havde set feltmarskalkens ordre. Det varede ikke længe, før statholderen fik meddelt feltmarskalkens skrivelse, og nu troede kommandanten, at alt var klappet og klart, saa han kunde begynde at hugge. Men det gik ikke saa glat. Statholderen havde engang sat sig i hovedet, at der gik store misbrug i svang, og vilde sætte en stopper derfor. Begyndelsen skede med følgende ordre til slotsfogden Jens Rasmussen. «Saasom fornemmes, at paa Ladegaardsøen en<!-- --><ref follow="p77">paa et og andet smaat material-træer, som behøves til hans maj.ts tjeneste at hugges paa Ladegaardsøen, som efterfølger: {| style="margin-left:4em" | Birketræer til at gjøre smaa hjul af || style=text-align:right | 50. |- | Træer til hjulebaararme || style=text-align:right | 100. |- | Træer til bærebaararme || style=text-align:right | 200. |- | Nodesmaa (sic) træer til minepropper af birk || style=text-align:right | 100. |- | Granskafter til spader og bakker || style=text-align:right | 100. |} <p>Dette oventegnede vilde velbaarne hr. oberst de Seue behage at anmode fru statholderinden efter feltmarskalkens ordre.</p> <p>Christiania d. 2 mai 1700.</p> {{høyre|A. Coucheron.|2em}}</ref><noinclude> <references/></noinclude> pserraijs4cpgr4t9e02f0roq284bgo 104 73484 340589 190880 2026-10-20T20:41:40Z Kåre-Olav 25 innrykk 340589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 80 —}}</noinclude>forestillinger. Den ene overvældede nu den anden med sine bebreidelser. Den 5te mai 1700 sendte feltmarskalken saa oberstløitnant Cicignon til statholderen for at tilbyde et slags forlig. Men denne var døv for alle feltmarskalkens bønner og indvendinger. End ikke dennes tilbud om at afstaa under slottet en ø, «hvis navn jeg (Gabel) nu ikke ret erindrer», som han havde benyttet til slaatteeng, kunde aflokke statholderen et samtyke til, at det begjærede tømmer blev hugget i Ladegaardsøens skog. Nu tryglede feltmarskalken ikke længere, men sendte straks folk over til øen for at hente det fornødne trævirke. Statholderen opgav da al videre modstand. Ligesom i et suk letter han den 15de mai næstefter sit hjerte i følgende allerunderdanigste udgydelse: {{dent|2em|2em|»Feltmarskalk Wedel har podagra; de har hugget flittig i denne uge paa Ladegaardsøen. Jeg formoder, at eders majestæt giver ordre, at han og kommandanten herefter om saadan nødvendighed forholder sig efter deres instruktion og hos kommissariatet derom gjør ansøgning, naar ingen større hast er end nu’ og hos mig, naar tiden ei taaler ophold, og at de godtfolk ei selv tager efter egen behag, mens hvad dem vorder anvist».}} Denne trøst fik han og. Den 9de juni udgik der et reskript om, at »kongen ei den hugst, som feltmarskalk Wedel har ladet ske udi Ladegaardsøen, har villet approbere, og at Wedel i saadant tilfælde med Gabel skal konferere. Men forøvrig befaler kongen Gabel udtrykkelig, at han og feltmarskalken med hverandre skal leve i god rolighed, og enhver af dem efter den ham af kongen meddelte instruks sin anbetroede<noinclude> <references/></noinclude> 0sexl6bmt31h9ah7bbjnfa4b2pcc5ig 104 73485 340399 190881 2026-10-20T16:05:27Z KåreBot 479 overskrift 340399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Fra det gamle Bygdø" /> charge til kongens tjeneste tilbørligen og forsvarligen forestaa og forrette, og om dem noget partikulært kunde imellem være, da saadant til en anden og bedre tid udsætte«. Denne faderlige formaning lød imidlertid for døve øren; thi landets øverste myndigheder laa ogsaa senere støt og stadig i indbyrdes kjevlerier om alskens bagateller. {{---}} <section end="Fra det gamle Bygdø" /> <section begin="Smeden paa Baardsgaarden i Opdal" /> {{midtstilt|'''Smeden paa Baardsgaarden i Opdal.'''}} Omkring aar 1550 kom en svensk smed ved navn Baard til Opdal ved foden af Dovrefjeld. Han fik kone fra Vindal og flyttede med hende ud til Storlidalsvandet. Her ryddede han den gaard, som endnu efter ham kaldes Baardsgaarden. Han virkede jern af myrmalm, og det er ikke lang tid siden der paa flere steder i bygden fandtes hammere og andet verktøi, som skulde hidrøre fra hans haand. Baard var en kvik mand, som digtede flere sange og viser; men de er forlængst gaaede i glemme. Da han engang var bleven opbragt paa en mægtig bonde der i dalen, digtede han en smædevise<ref>eller bjørnevise, som det dengang kaldtes. En fattig romsdøl maatte i 1615 bøde 3½ daler for at have digter en saadan om en anden mand.</ref> om ham, som snart var paa alles læber. Forbitret herover stevnede denne ham til things, og Baard blev dømt til enten at bøde fem daler eller og at have sin fred forbrudt. Penge havde Baard ikke; derimod havde han bragt med sig en kunstig forarbeidet laas, som han frembød <section end="Smeden paa Baardsgaarden i Opdal" /><noinclude> <references/></noinclude> igny1d76jgwk6jilyfgy3sxr11y70v2 340439 340399 2026-10-20T16:21:22Z KåreBot 479 større overskrift 340439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Fra det gamle Bygdø" /> charge til kongens tjeneste tilbørligen og forsvarligen forestaa og forrette, og om dem noget partikulært kunde imellem være, da saadant til en anden og bedre tid udsætte«. Denne faderlige formaning lød imidlertid for døve øren; thi landets øverste myndigheder laa ogsaa senere støt og stadig i indbyrdes kjevlerier om alskens bagateller. {{---}} <section end="Fra det gamle Bygdø" /> <section begin="Smeden paa Baardsgaarden i Opdal" /> {{midtstilt|{{større|'''Smeden paa Baardsgaarden i Opdal.'''}}}} Omkring aar 1550 kom en svensk smed ved navn Baard til Opdal ved foden af Dovrefjeld. Han fik kone fra Vindal og flyttede med hende ud til Storlidalsvandet. Her ryddede han den gaard, som endnu efter ham kaldes Baardsgaarden. Han virkede jern af myrmalm, og det er ikke lang tid siden der paa flere steder i bygden fandtes hammere og andet verktøi, som skulde hidrøre fra hans haand. Baard var en kvik mand, som digtede flere sange og viser; men de er forlængst gaaede i glemme. Da han engang var bleven opbragt paa en mægtig bonde der i dalen, digtede han en smædevise<ref>eller bjørnevise, som det dengang kaldtes. En fattig romsdøl maatte i 1615 bøde 3½ daler for at have digter en saadan om en anden mand.</ref> om ham, som snart var paa alles læber. Forbitret herover stevnede denne ham til things, og Baard blev dømt til enten at bøde fem daler eller og at have sin fred forbrudt. Penge havde Baard ikke; derimod havde han bragt med sig en kunstig forarbeidet laas, som han frembød <section end="Smeden paa Baardsgaarden i Opdal" /><noinclude> <references/></noinclude> ig5tzmw5txsz195xr78ll1gtv08hc7t 104 73486 340486 190882 2026-10-20T16:30:49Z KåreBot 479 liten blokk 340486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>til salgs, da dommen var gaat ham imod. Lensherren var netop tilstede og han kjøbte laaset af ham for den sum, Baard behøvede. Da denne gik fra thingbordet efterat have udredet boden, dreiede han sig paa hælen om til sin modpart og kvad: <poem> »Nu haver jag botat dalaran fem og sjunger min visa, hvor helst jag k’æm«. </poem> Baards laas blev anbragt paa døren af den gamle Lønset kirke og fulgte siden den, som blev bygget i midten af det syttende aarhundrede, og som blev nedbrudt i begyndelsen af syttiaarene. {{liten blokk|Fortalt af lensmand John Mjøen af Opdal († 1884). Paa flere steder i det nordenfjeldske kjendes endnu sagn om tilvirkning af myrjern. I Smidalen, en afdal ovenfor Grutsæter i Meldalen, viser man endnu store slagghauge fra den tid, da de gamle meldalinger brændte myrjord. I Aalen i Guldalen findes der i det mindste to blæstermyre», den ene paa Holden i den sydlige ende af bygden (Rugeldalen), den anden paa gaarden Reitan. Ogsaa i Tydalen har man minde om denne industri paa Hilmomarken ved Usmesjøen, ikke langt fra Bokhammeren, og paa Bælgaasen ved Østby, hvor der ved Haugbækken skal have staaet en myrblæst. Ogsaa paa de sidstnævnte steder skal der ligge store slaggdynger igjen fra hine dage. Søndenfjelds er det saakaldte jernblæster eller tilvirkningen af myrjern (osmundjern) ligeledes kjendt paa flere steder. Saaledes findes der i Ringsakers og Vangs almenning paa Hedemarken en strækning kaldet Tom eller Brødtom, der engang i tiden før den sorte død skal have været et eget bygdelag med egen kirke, som stod i nøie afhængighedsforhold til Hamar by og kanniker. Et sted bærer endnu navnet Kannikebakken, fordi smedene efter sagnet her dræbte en kannik, som plagede dem. Levninger af jernhytterne forefandtes i 1685 paa tre steder paa Tomsmarken; men endnu i begyndelsen af aarhundredet kunde man her for svensken Christian Carlstrøm paapege kirketomten og et stort smedested. (Univ. bibl. man. Saml. 385. 4to).}}<noinclude> <references/></noinclude> k9x8p209gzh3i7jooyt4w4oaf8xyifu 340591 340486 2026-10-20T20:46:27Z Kåre-Olav 25 ppoem 340591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 82 —}}</noinclude>til salgs, da dommen var gaat ham imod. Lensherren var netop tilstede og han kjøbte laaset af ham for den sum, Baard behøvede. Da denne gik fra thingbordet efterat have udredet boden, dreiede han sig paa hælen om til sin modpart og kvad: {{ppoem|class=ws-poem-smaller| »Nu haver jag botat dalaran fem og sjunger min visa, hvor helst jag k’æm«. }} Baards laas blev anbragt paa døren af den gamle Lønset kirke og fulgte siden den, som blev bygget i midten af det syttende aarhundrede, og som blev nedbrudt i begyndelsen af syttiaarene. {{liten blokk|Fortalt af lensmand John Mjøen af Opdal († 1884). Paa flere steder i det nordenfjeldske kjendes endnu sagn om tilvirkning af myrjern. I Smidalen, en afdal ovenfor Grutsæter i Meldalen, viser man endnu store slagghauge fra den tid, da de gamle meldalinger brændte myrjord. I Aalen i Guldalen findes der i det mindste to blæstermyre», den ene paa Holden i den sydlige ende af bygden (Rugeldalen), den anden paa gaarden Reitan. Ogsaa i Tydalen har man minde om denne industri paa Hilmomarken ved Usmesjøen, ikke langt fra Bokhammeren, og paa Bælgaasen ved Østby, hvor der ved Haugbækken skal have staaet en myrblæst. Ogsaa paa de sidstnævnte steder skal der ligge store slaggdynger igjen fra hine dage. Søndenfjelds er det saakaldte jernblæster eller tilvirkningen af myrjern (osmundjern) ligeledes kjendt paa flere steder. Saaledes findes der i Ringsakers og Vangs almenning paa Hedemarken en strækning kaldet {{sperret|Tom}} eller {{sperret|Brødtom}}, der engang i tiden før den sorte død skal have været et eget bygdelag med egen kirke, som stod i nøie afhængighedsforhold til Hamar by og kanniker. Et sted bærer endnu navnet Kannikebakken, fordi smedene efter sagnet her dræbte en kannik, som plagede dem. Levninger af jernhytterne forefandtes i 1685 paa tre steder paa Tomsmarken; men endnu i begyndelsen af aarhundredet kunde man her for svensken Christian Carlstrøm paapege kirketomten og et stort smedested. (Univ. bibl. man. Saml. 385. 4to).}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> m7dc5rastwmgdeerbwu8hiq7r9n72x5 104 73487 340407 190883 2026-10-20T16:11:37Z KåreBot 479 overskrift 340407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|'''Bolla-slægten i Opdal.'''}} {{blank linje}} I et dyrtidsaar – sandsynligvis i 1743 – da sult og sot gik herjende gjennem de gudbrandsdalske bygder, tyede dølerne i store skarer over dovrefjeld for at finde livsophold i de throndhjemske dalfører, hvor tilstanden var noget, skjønt ikke ret meget bedre. Paa gaarden Barstad i Opdal boede dengang en bonde ved navn Paal, der var ligesaa bekjendt for sin velstand som berygtet for sin paaholdenhed og haardhjertethed. Om julekvelden kom en dølejente tilgaards. Stor og sterkvoksen var hun, men paa fjeldet havde hun havt haardt veir, saa hun var ganske forkommen af sult og kulde. Paa ryggen bar hun en gutunge, paa hvem hun havde slæbt den hele vei. Hun kaldte sig Bolla og bad om mad og husly. Den sølvknappede bonde snakkede vel noget om fyrkjer og landstrygerpak, men siden det var en hellig juleaften kunde han ikke godt negte hende tag over hovedet og varme. Mad fik hun ogsaa til sig selv og barnet; men den fik hun i hundekoppen. Den næste dag var Bolla saa ussel, at hun ikke kunde tænke paa at drage videre, og jo længere det led ud i julen, desto daarligere blev hun, og inden helgen var omme, grov man hen- des grav lige indenfor muren paa Opdals kirkegaard. Den moderløse gut, som hed Ola, og som man efter moderen kaldte Bolla-Ola, da ingen vidste hans fadersnavn, blev paa Barstad, indtil han var vokset til. Han havde vel aldrig vidst af bedre dage at sige, og han syntes derfor, han havde det godt i alle maader, skjønt der vankede nok baade af slag og onde ord. Kun engang imellem, naar han vaad og sulten var kommen hjem fra gjetslerne, kunde der komme over<noinclude> <references/></noinclude> h48sqss9s6swin5wr3xe4ix52otnhkg 340440 340407 2026-10-20T16:21:32Z KåreBot 479 større overskrift 340440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Bolla-slægten i Opdal.'''}}}} {{blank linje}} I et dyrtidsaar – sandsynligvis i 1743 – da sult og sot gik herjende gjennem de gudbrandsdalske bygder, tyede dølerne i store skarer over dovrefjeld for at finde livsophold i de throndhjemske dalfører, hvor tilstanden var noget, skjønt ikke ret meget bedre. Paa gaarden Barstad i Opdal boede dengang en bonde ved navn Paal, der var ligesaa bekjendt for sin velstand som berygtet for sin paaholdenhed og haardhjertethed. Om julekvelden kom en dølejente tilgaards. Stor og sterkvoksen var hun, men paa fjeldet havde hun havt haardt veir, saa hun var ganske forkommen af sult og kulde. Paa ryggen bar hun en gutunge, paa hvem hun havde slæbt den hele vei. Hun kaldte sig Bolla og bad om mad og husly. Den sølvknappede bonde snakkede vel noget om fyrkjer og landstrygerpak, men siden det var en hellig juleaften kunde han ikke godt negte hende tag over hovedet og varme. Mad fik hun ogsaa til sig selv og barnet; men den fik hun i hundekoppen. Den næste dag var Bolla saa ussel, at hun ikke kunde tænke paa at drage videre, og jo længere det led ud i julen, desto daarligere blev hun, og inden helgen var omme, grov man hen- des grav lige indenfor muren paa Opdals kirkegaard. Den moderløse gut, som hed Ola, og som man efter moderen kaldte Bolla-Ola, da ingen vidste hans fadersnavn, blev paa Barstad, indtil han var vokset til. Han havde vel aldrig vidst af bedre dage at sige, og han syntes derfor, han havde det godt i alle maader, skjønt der vankede nok baade af slag og onde ord. Kun engang imellem, naar han vaad og sulten var kommen hjem fra gjetslerne, kunde der komme over<noinclude> <references/></noinclude> 8b7em2divsb9js0dpmgoaxsnahry4m3 340556 340440 2026-10-20T16:44:06Z KåreBot 479 lang tankestrek 340556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Bolla-slægten i Opdal.'''}}}} {{blank linje}} I et dyrtidsaar — sandsynligvis i 1743 — da sult og sot gik herjende gjennem de gudbrandsdalske bygder, tyede dølerne i store skarer over dovrefjeld for at finde livsophold i de throndhjemske dalfører, hvor tilstanden var noget, skjønt ikke ret meget bedre. Paa gaarden Barstad i Opdal boede dengang en bonde ved navn Paal, der var ligesaa bekjendt for sin velstand som berygtet for sin paaholdenhed og haardhjertethed. Om julekvelden kom en dølejente tilgaards. Stor og sterkvoksen var hun, men paa fjeldet havde hun havt haardt veir, saa hun var ganske forkommen af sult og kulde. Paa ryggen bar hun en gutunge, paa hvem hun havde slæbt den hele vei. Hun kaldte sig Bolla og bad om mad og husly. Den sølvknappede bonde snakkede vel noget om fyrkjer og landstrygerpak, men siden det var en hellig juleaften kunde han ikke godt negte hende tag over hovedet og varme. Mad fik hun ogsaa til sig selv og barnet; men den fik hun i hundekoppen. Den næste dag var Bolla saa ussel, at hun ikke kunde tænke paa at drage videre, og jo længere det led ud i julen, desto daarligere blev hun, og inden helgen var omme, grov man hen- des grav lige indenfor muren paa Opdals kirkegaard. Den moderløse gut, som hed Ola, og som man efter moderen kaldte Bolla-Ola, da ingen vidste hans fadersnavn, blev paa Barstad, indtil han var vokset til. Han havde vel aldrig vidst af bedre dage at sige, og han syntes derfor, han havde det godt i alle maader, skjønt der vankede nok baade af slag og onde ord. Kun engang imellem, naar han vaad og sulten var kommen hjem fra gjetslerne, kunde der komme over<noinclude> <references/></noinclude> gjcejmol4j6umu8dh35s18yqhsg8kej 104 73489 340400 191021 2026-10-20T16:05:37Z KåreBot 479 overskrift 340400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Bolla-slægten i Opdal"/>ganske roligt: »Kanske jeg ogsaa i kveld skal faa mad af hundekoppen?« Bolla-Ola og hans kone havde flere børn sammen, som blev indgiftede paa bygdens bedste gaarde. Fra dem nedstammer en vidtforgrenet, i egnen høit anset slægt, og hans ætlinger har alle i arv faaet stamfaderens størrelse og styrke. «Han er af Bolla-Ola-ætten«, er i opdalingens mund det bedste skudsmaal, han giver en sambygding; thi det er et udtryk for, at han er en stor, sterk, vakker, retsindig og brav mand i alle henseender. {{liten|Fortalt mig af lensmand John Mjøen af Opdal. Et noget lignende sagn om et giftermaal mellem en fattig gut og en rig gaardjente lever ogsaa i Mjøen-ætten.}} {{---}} <section end="Bolla-slægten i Opdal"/> <section begin="Kaptein Gregorius Allesguts"/> {{midtstilt|'''Kaptein Gregorius Allesguts.'''}} Tredie pintsedags eftermiddag 1706 havde sognepresten til Orkedalen, den ærværdige Edvard Meyer, samlet en del af bygdens mænd i stuen paa prestegaarden. Blandt gjesterne var ogsaa en student fra Throndhjem ved navn Jens Holck, som samme dag havde prædiket meget opbyggeligt i Grøtte kirke. Da indfandt kaptein Gregorius Allesguts sig i laget. Han var overstadig drukken og fandt snart anledning til at egle sig ind paa studenten med spottegloser og ukvemsord. I førstningen brød Holck sig ikke noget om det; men da kapteinen gav ham et ørefigen, kogte hans vrede omsider over. Først gav han kapteinen alvorlige prygl – thi han var en bomsterk karl – og siden <section end="Kaptein Gregorius Allesguts"/><noinclude> <references/></noinclude> te7k1mjcvivve6sqzval00o1ewj7qcg 340441 340400 2026-10-20T16:21:42Z KåreBot 479 større overskrift 340441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Bolla-slægten i Opdal"/>ganske roligt: »Kanske jeg ogsaa i kveld skal faa mad af hundekoppen?« Bolla-Ola og hans kone havde flere børn sammen, som blev indgiftede paa bygdens bedste gaarde. Fra dem nedstammer en vidtforgrenet, i egnen høit anset slægt, og hans ætlinger har alle i arv faaet stamfaderens størrelse og styrke. «Han er af Bolla-Ola-ætten«, er i opdalingens mund det bedste skudsmaal, han giver en sambygding; thi det er et udtryk for, at han er en stor, sterk, vakker, retsindig og brav mand i alle henseender. {{liten|Fortalt mig af lensmand John Mjøen af Opdal. Et noget lignende sagn om et giftermaal mellem en fattig gut og en rig gaardjente lever ogsaa i Mjøen-ætten.}} {{---}} <section end="Bolla-slægten i Opdal"/> <section begin="Kaptein Gregorius Allesguts"/> {{midtstilt|{{større|'''Kaptein Gregorius Allesguts.'''}}}} Tredie pintsedags eftermiddag 1706 havde sognepresten til Orkedalen, den ærværdige Edvard Meyer, samlet en del af bygdens mænd i stuen paa prestegaarden. Blandt gjesterne var ogsaa en student fra Throndhjem ved navn Jens Holck, som samme dag havde prædiket meget opbyggeligt i Grøtte kirke. Da indfandt kaptein Gregorius Allesguts sig i laget. Han var overstadig drukken og fandt snart anledning til at egle sig ind paa studenten med spottegloser og ukvemsord. I førstningen brød Holck sig ikke noget om det; men da kapteinen gav ham et ørefigen, kogte hans vrede omsider over. Først gav han kapteinen alvorlige prygl – thi han var en bomsterk karl – og siden <section end="Kaptein Gregorius Allesguts"/><noinclude> <references/></noinclude> h1s8l3w8gnhi25s2d09sr8umdrqgqq1 340487 340441 2026-10-20T16:30:59Z KåreBot 479 liten blokk 340487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Bolla-slægten i Opdal"/>ganske roligt: »Kanske jeg ogsaa i kveld skal faa mad af hundekoppen?« Bolla-Ola og hans kone havde flere børn sammen, som blev indgiftede paa bygdens bedste gaarde. Fra dem nedstammer en vidtforgrenet, i egnen høit anset slægt, og hans ætlinger har alle i arv faaet stamfaderens størrelse og styrke. «Han er af Bolla-Ola-ætten«, er i opdalingens mund det bedste skudsmaal, han giver en sambygding; thi det er et udtryk for, at han er en stor, sterk, vakker, retsindig og brav mand i alle henseender. {{liten blokk|Fortalt mig af lensmand John Mjøen af Opdal. Et noget lignende sagn om et giftermaal mellem en fattig gut og en rig gaardjente lever ogsaa i Mjøen-ætten.}} {{---}} <section end="Bolla-slægten i Opdal"/> <section begin="Kaptein Gregorius Allesguts"/> {{midtstilt|{{større|'''Kaptein Gregorius Allesguts.'''}}}} Tredie pintsedags eftermiddag 1706 havde sognepresten til Orkedalen, den ærværdige Edvard Meyer, samlet en del af bygdens mænd i stuen paa prestegaarden. Blandt gjesterne var ogsaa en student fra Throndhjem ved navn Jens Holck, som samme dag havde prædiket meget opbyggeligt i Grøtte kirke. Da indfandt kaptein Gregorius Allesguts sig i laget. Han var overstadig drukken og fandt snart anledning til at egle sig ind paa studenten med spottegloser og ukvemsord. I førstningen brød Holck sig ikke noget om det; men da kapteinen gav ham et ørefigen, kogte hans vrede omsider over. Først gav han kapteinen alvorlige prygl – thi han var en bomsterk karl – og siden <section end="Kaptein Gregorius Allesguts"/><noinclude> <references/></noinclude> n3bw1v73z6sjtkutih0wdzwj6i4god6 340557 340487 2026-10-20T16:44:16Z KåreBot 479 lang tankestrek 340557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Bolla-slægten i Opdal"/>ganske roligt: »Kanske jeg ogsaa i kveld skal faa mad af hundekoppen?« Bolla-Ola og hans kone havde flere børn sammen, som blev indgiftede paa bygdens bedste gaarde. Fra dem nedstammer en vidtforgrenet, i egnen høit anset slægt, og hans ætlinger har alle i arv faaet stamfaderens størrelse og styrke. «Han er af Bolla-Ola-ætten«, er i opdalingens mund det bedste skudsmaal, han giver en sambygding; thi det er et udtryk for, at han er en stor, sterk, vakker, retsindig og brav mand i alle henseender. {{liten blokk|Fortalt mig af lensmand John Mjøen af Opdal. Et noget lignende sagn om et giftermaal mellem en fattig gut og en rig gaardjente lever ogsaa i Mjøen-ætten.}} {{---}} <section end="Bolla-slægten i Opdal"/> <section begin="Kaptein Gregorius Allesguts"/> {{midtstilt|{{større|'''Kaptein Gregorius Allesguts.'''}}}} Tredie pintsedags eftermiddag 1706 havde sognepresten til Orkedalen, den ærværdige Edvard Meyer, samlet en del af bygdens mænd i stuen paa prestegaarden. Blandt gjesterne var ogsaa en student fra Throndhjem ved navn Jens Holck, som samme dag havde prædiket meget opbyggeligt i Grøtte kirke. Da indfandt kaptein Gregorius Allesguts sig i laget. Han var overstadig drukken og fandt snart anledning til at egle sig ind paa studenten med spottegloser og ukvemsord. I førstningen brød Holck sig ikke noget om det; men da kapteinen gav ham et ørefigen, kogte hans vrede omsider over. Først gav han kapteinen alvorlige prygl — thi han var en bomsterk karl — og siden <section end="Kaptein Gregorius Allesguts"/><noinclude> <references/></noinclude> nszlyc02m8abrh6zgj66oi2pf48qyes 104 73490 340488 190886 2026-10-20T16:31:09Z KåreBot 479 liten blokk 340488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>skydsede han ham paa porten. Kapteinen blev rasende over denne medfart og vilde ind i stuen igjen, men fandt døren stængt. Han sneg sig nu flere gange rundt huset og fik endelig øie paa studenten, som stod ved et vindu med ryggen vendt ud ad. Allesguts griber sit sværd og støder det i livet paa sin modstander, saa denne synker død om. Det synes, som den drukne morder straks blev ædru; han greb øieblikkelig flugten og vilde søge at naa den svenske grænse. De opblødte veie lagde ham imidlertid hindringer i veien; da han var kommen til den et par mile fra Røros liggende gaard Brækken, hvor veien over Rutefjeld bøier ind i Sverige, blev han indhentet af retfærdighedens tjenere. Han førtes som fange til Throndhjem, stilledes for en krigsret og dømtes af denne til at miste sin høire haand og halshugges. Han ansøgte forgjeves om benaadning; dog blev hans straf ved kongelig resolution forandret derhen, at han skulde skydes i al stilhed, hvorpaa hans lig maatte begraves i kristen jord. Han førtes nu ud til Munkholmen, hvor han d. 30te august samme aar med ro og fasthed gik døden imøde. Efter eksekutionen blev hans legeme uden procession jordet paa Lade kirkegaard. {{liten blokk|''Melchioris Augustini Ortus et occasus rerum Nidarosiensium'' ''ab anno 1706''. I en skrivelse af 5te juni 1706 fra stiftamtmand Iver von Ahnen til vicestatholder Fr. v. Gabel heder det: »Capitaine Allesguts, som stak en studenter ihjel i Orkedals prestegaard næstleden 3die pintsedag, haver tvende af Røros faaet fat paa ved grænserne ovenfor Røros, hvor han haver lagt sig ned at sove med tømmen i haanden. Havde han redet et par mile længere, havde han for det første været fri.}}<noinclude> <references/></noinclude> kernp9o35umebrxrqd6lc725mgo7f9m 104 73491 340558 190887 2026-10-20T16:44:26Z KåreBot 479 lang tankestrek 340558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> '''Presten Thomas Jenssøn Collins optegnelser om svenskerne i Værdalen 1718.'''</noinclude> <poem> O Gud du dig forbarme i denne vanskelig tid over os usl’ og arme. som paa dig sætter lid. Lad os dog ei af fienden slet berøves, men lad ham selv bedrøves og fare bort sin vei. </poem> {{midtstilt|Hoc votum certe non fuit incassum.<ref>Hoc votum etc. — Denne bøn faldt visselig ikke til jorden.</ref>}} Den 19de april 1716 lod en svensk patrulje paa 30 mand sig se ved Sullien, som forvoldte et stort opstuds. Den 22de april. En svensk patrulje paa 50 mand har ved Meraker borttaget nogle bønder og en soldat, som var henne at brænde tjære. Bønderne skal igjen være løsladte, men soldaten fastholden. Dette forvoldte, at fra Stene skanse skal igjen være udsendt en patrulje paa 30 mand for at gaa til Dufved og gjøre der igjen allarm. Denne patrulje kom igjen og havde ikkun været til Midstuen. Den havde set saa mange svenske som marekatte. Mandags morgen den 14de marts 1718 var et stort opstuds formedelst en tidende fra Snaasen, at de svenske skulde være udi anmarsch og ad tvende veie have den 9de marts opbrudt fra Frøsøen. Oberst Reichwein<ref name="p87">Den velbaarne herre, som for et mord maatte rømme fra Kristiania og begive sig ud til de franske, hvor han som en volontør opholdt sig ved armadien og avancerede til løitnants charge, indtil han bekom pardon og turde begive sig igjen til Norge, blev anno 1700 antagen til at være kaptein over</ref> lod indpakke sit tøi for at bortføres.<noinclude> <references/></noinclude> 1cj6yqeprpy2k9vat2vzu1dpw0gimke 340592 340558 2026-10-20T20:48:05Z Kåre-Olav 25 ppoem 340592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Presten Thomas Jenssøn Collins optegnelser om svenskerne i Værdalen 1718.'''}}}} {{ppoem|class=ws-poem-smaller|style=margin-right:4em| O Gud du dig forbarme i denne vanskelig tid over os usl’ og arme. som paa dig sætter lid. Lad os dog ei af fienden slet berøves, men lad ham selv bedrøves og fare bort sin vei. }} {{midtstilt|Hoc votum certe non fuit incassum.<ref>Hoc votum etc. — Denne bøn faldt visselig ikke til jorden.</ref>}} Den 19de april 1716 lod en svensk patrulje paa 30 mand sig se ved Sullien, som forvoldte et stort opstuds. Den 22de april. En svensk patrulje paa 50 mand har ved Meraker borttaget nogle bønder og en soldat, som var henne at brænde tjære. Bønderne skal igjen være løsladte, men soldaten fastholden. Dette forvoldte, at fra Stene skanse skal igjen være udsendt en patrulje paa 30 mand for at gaa til Dufved og gjøre der igjen allarm. Denne patrulje kom igjen og havde ikkun været til Midstuen. Den havde set saa mange svenske som marekatte. Mandags morgen den 14de marts 1718 var et stort opstuds formedelst en tidende fra Snaasen, at de svenske skulde være udi anmarsch og ad tvende veie have den 9de marts opbrudt fra Frøsøen. Oberst Reichwein<ref name="p87">Den velbaarne herre, som for et mord maatte rømme fra Kristiania og begive sig ud til de franske, hvor han som en volontør opholdt sig ved armadien og avancerede til løitnants charge, indtil han bekom pardon og turde begive sig igjen til Norge, blev anno 1700 antagen til at være kaptein over</ref> lod indpakke sit tøi for at bortføres.<noinclude> <references/></noinclude> 6dfxx1pcifeybfwufs2s54axt7g3a5e 104 73493 340559 190889 2026-10-20T16:44:36Z KåreBot 479 lang tankestrek 340559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>land at hente repressalier og sagdes, at 300 mand fra Størdalen af skulde samles med dem paa fjeldet. Men torsdags morgen den 7de april drog de fra Sul, neppelig 300 mand sterk, hvoraf dog over 50 à 70 maatte vende tilbage saasom ilde klædte og forfrosne. Endelig kom de udkommanderede til en fjeldgaard i Jemteland og bekom underretning, at de svenske alt havde kundskab om deres komme, og havde kaptein Hamarschiøld trukket sig indenfor Dufved skanse og holdtes ingen udvagter. Alene to mand patruljerede skoglængs. Oberstløitnant Hamarschiøld var udkommanderet med 500 mand for at passe paa de norskes ankomst, hvorfor disse med uforrettet erende kom igjen til Sul om søndagen og havde mistet en af deres soldater, som blev ihjelskudt af en af sine egne kammerater og nedsænket i en elv paa fjeldet. Straks derefter blev det sagt, at oberst Meitzner, som kamperede i Størdalen, havde ved sine patruljer opsnappet en mand paa fjeldet, som vilde til Jemtland og havde breve fra generalen. Den opbragte kundskaber<ref>Kundskaber — speider.</ref> skulde være bleven sat fast, og hans breve skikkede til Kristiania. Imidlertid hørte man, at Wind skulde til Fredrikstad at være kommandant, og generalmajor Budde igjen skulde komme op til Throndhjem i Winds sted. Saa kan Gud stille vinden og raade bod paa, at det ikke skal gaa efter Winds ord: »Der er bedre land ruineret end dette!» Udi paaskehelgen marscherede de gevorbne dragoner fra Værdalen til Inderøen, Sparboen etc. De andre dragoner og soldater gik hver hjem til sit kvarter, og saaledes blev den værdalske kampagne endt.<noinclude> <references/></noinclude> sl3hh0xkvqmhms7odog3ds65yunmyxb 340593 340559 2026-10-20T20:48:44Z Kåre-Olav 25 nop 340593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 89 —}}</noinclude>land at hente repressalier og sagdes, at 300 mand fra Størdalen af skulde samles med dem paa fjeldet. Men torsdags morgen den 7de april drog de fra Sul, neppelig 300 mand sterk, hvoraf dog over 50 à 70 maatte vende tilbage saasom ilde klædte og forfrosne. Endelig kom de udkommanderede til en fjeldgaard i Jemteland og bekom underretning, at de svenske alt havde kundskab om deres komme, og havde kaptein Hamarschiøld trukket sig indenfor Dufved skanse og holdtes ingen udvagter. Alene to mand patruljerede skoglængs. Oberstløitnant Hamarschiøld var udkommanderet med 500 mand for at passe paa de norskes ankomst, hvorfor disse med uforrettet erende kom igjen til Sul om søndagen og havde mistet en af deres soldater, som blev ihjelskudt af en af sine egne kammerater og nedsænket i en elv paa fjeldet. Straks derefter blev det sagt, at oberst Meitzner, som kamperede i Størdalen, havde ved sine patruljer opsnappet en mand paa fjeldet, som vilde til Jemtland og havde breve fra generalen. Den opbragte kundskaber<ref>Kundskaber — speider.</ref> skulde være bleven sat fast, og hans breve skikkede til Kristiania. Imidlertid hørte man, at Wind skulde til Fredrikstad at være kommandant, og generalmajor Budde igjen skulde komme op til Throndhjem i Winds sted. Saa kan Gud stille vinden og raade bod paa, at det ikke skal gaa efter Winds ord: »Der er bedre land ruineret end dette!» Udi paaskehelgen marscherede de gevorbne dragoner fra Værdalen til Inderøen, Sparboen etc. De andre dragoner og soldater gik hver hjem til sit kvarter, og saaledes blev den værdalske kampagne endt. {{nop}}<noinclude>{{nop}} <references/></noinclude> kvr0wgynpimf6qbibu988r5vd4it1tv 104 73494 340442 190890 2026-10-20T16:21:52Z KåreBot 479 større overskrift 340442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Wind-fald 1718.'''}}}} <poem> Da Winden den strenge, der dog lidt forlænge regjerede sterk, fik ring i sin næse, lod af med at blæse og drive hofverk. Det er jo førre hørt, at strenge herrer ikke regjerer længe, saa gik det og nu til prikke, da Winden, som iaar saa streng regjering drev, af embed sat med hast imod forhaabning blev; man skulde frygtet for, den wind med alle havde snart ruineret hver i landet; thi den lav’de det saa med nogen hver, som det blev engang sagt, sat bedre lande var tilforne ødelagt». Det er vel vist og sandt, at vind og høie vande, besynderlig orkan og Vesterhavet, lande, som mere frugtbar var, i grund har ødelagt, end dette, som man ved, ikkun er meget svagt. Dog det var kun slet trøst, som bonden da fik høre! Men glæden blev des meer, da man maatt’ siden spørge, at vinden lagdes ned, og der blev given bod; thi fryded sig gemen, mens andre flade stod. Fra strenge haarde vind, fra vandflods sterke strømme bevare Gud os vel, at de ei oversvømme vort land og vores hus; jeg men’ uaar, ufred og andre plager fler’; men giv os dagligt brød! </poem> {{linje|20%}} 27de juli 1718 optog soldaterne af livkompagniet en maaneds kost; thi kundskab var indkommen, at de svenske begyndte at gjøre broer paa fjeldet, og vare ved Stallkjernsstuen 6000 mand, til hvilke ventedes 3000 finner. Disse tidender forøgedes hver dag og sagdes omsider de svenske at være forøget til 18000, som førte med sig et stort artilleri, hvoriblandt nogle stykker droges af 6 heste. Herover forsterkedes vagterne ved Stene, Elnes, Buran og i Stjørdalen og Snaasen indtil<noinclude> <references/></noinclude> pzduiiq5f8gji8whg43j8furuft6jy5 340489 340442 2026-10-20T16:31:19Z KåreBot 479 liten blokk 340489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Wind-fald 1718.'''}}}} <poem> Da Winden den strenge, der dog lidt forlænge regjerede sterk, fik ring i sin næse, lod af med at blæse og drive hofverk. Det er jo førre hørt, at strenge herrer ikke regjerer længe, saa gik det og nu til prikke, da Winden, som iaar saa streng regjering drev, af embed sat med hast imod forhaabning blev; man skulde frygtet for, den wind med alle havde snart ruineret hver i landet; thi den lav’de det saa med nogen hver, som det blev engang sagt, sat bedre lande var tilforne ødelagt». Det er vel vist og sandt, at vind og høie vande, besynderlig orkan og Vesterhavet, lande, som mere frugtbar var, i grund har ødelagt, end dette, som man ved, ikkun er meget svagt. Dog det var kun slet trøst, som bonden da fik høre! Men glæden blev des meer, da man maatt’ siden spørge, at vinden lagdes ned, og der blev given bod; thi fryded sig gemen, mens andre flade stod. Fra strenge haarde vind, fra vandflods sterke strømme bevare Gud os vel, at de ei oversvømme vort land og vores hus; jeg men’ uaar, ufred og andre plager fler’; men giv os dagligt brød! </poem> {{---}} 27de juli 1718 optog soldaterne af livkompagniet en maaneds kost; thi kundskab var indkommen, at de svenske begyndte at gjøre broer paa fjeldet, og vare ved Stallkjernsstuen 6000 mand, til hvilke ventedes 3000 finner. Disse tidender forøgedes hver dag og sagdes omsider de svenske at være forøget til 18000, som førte med sig et stort artilleri, hvoriblandt nogle stykker droges af 6 heste. Herover forsterkedes vagterne ved Stene, Elnes, Buran og i Stjørdalen og Snaasen indtil<noinclude> <references/></noinclude> 6i9l8j5bllkwz97bnmfqomh8hi79xy8 340594 340489 2026-10-20T20:49:36Z Kåre-Olav 25 ppoem 340594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 90 —}}</noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Wind-fald 1718.'''}}}} {{ppoem|class=ws-poem-smaller| Da Winden den strenge, der dog lidt forlænge regjerede sterk, fik ring i sin næse, lod af med at blæse og drive hofverk. Det er jo førre hørt, at strenge herrer ikke regjerer længe, saa gik det og nu til prikke, da Winden, som iaar saa streng regjering drev, af embed sat med hast imod forhaabning blev; man skulde frygtet for, den wind med alle havde snart ruineret hver i landet; thi den lav’de det saa med nogen hver, som det blev engang sagt, sat bedre lande var tilforne ødelagt». Det er vel vist og sandt, at vind og høie vande, besynderlig orkan og Vesterhavet, lande, som mere frugtbar var, i grund har ødelagt, end dette, som man ved, ikkun er meget svagt. Dog det var kun slet trøst, som bonden da fik høre! Men glæden blev des meer, da man maatt’ siden spørge, at vinden lagdes ned, og der blev given bod; thi fryded sig gemen, mens andre flade stod. Fra strenge haarde vind, fra vandflods sterke strømme bevare Gud os vel, at de ei oversvømme vort land og vores hus; jeg men’ uaar, ufred og andre plager fler’; men giv os dagligt brød! }} {{---}} 27de juli 1718 optog soldaterne af livkompagniet en maaneds kost; thi kundskab var indkommen, at de svenske begyndte at gjøre broer paa fjeldet, og vare ved Stallkjernsstuen 6000 mand, til hvilke ventedes 3000 finner. Disse tidender forøgedes hver dag og sagdes omsider de svenske at være forøget til 18000, som førte med sig et stort artilleri, hvoriblandt nogle stykker droges af 6 heste. Herover forsterkedes vagterne ved Stene, Elnes, Buran og i Stjørdalen og Snaasen indtil<noinclude> <references/></noinclude> qarz11ahwnyzopmvdsjmvh4if794e08 104 73495 340560 190891 2026-10-20T16:44:46Z KåreBot 479 lang tankestrek 340560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>søndagen den 4de september, da kundskab indkom, at de svenske havde avanceret til Skalstuevandet og nærmede sig mere og mere imod Sul, hvorfor livkompagniet opbrød og mand af hus blev opbudt. 4 kompagnier dragoner, 4 kompagnier af Storms regiment foruden de kompagnier af Meissners regiment samledes paa Stene. Kaptein Mangelsen med 70 mand patruljerede og kom tirsdags aften sent igjen med kundskab om de svenskes nærværelse ½ mil nær Sul. Derefter saaes fienden nordenfor Færsvandet og patruljerede sterkt indtil Buran og Skjelstadmarken, saa man vidste ikke, hvor han agtede at indbryde, hvorfor det stjørdalske dragon- og soldat-kompagni sendtes til Stjørdalen, major Gedde med de sparboeske og en del af livkompagniets dragoner og soldater ved Buran, og alle passerne i Værdalen blev besatte og gjort forhugninger ved Indalen, Tromsdalen og Kvernmoen. Men ved Tromsdalsbroen var sat en liden vagt af soldater og nogle værdalske dragoner. Søndags aften den ute september efter general Buddes befaling tændtes vetterne og fienden saaes paa Medieaasen. Men mandagen den 1ste september indbrød fienden til hest og fods ved Tromsdalsbroen, afslog vagten og rykkede hastig frem og opstillede sig paa Levringen ved middagstider, hvorover alle passerne blev forladte og var undflyede, hvorhen hver bedst kunde. Qvæ vidi, scio.<ref>Qvæ vidi, scio — jeg har selv seet det.</ref> Tirsdagen begrov fienden dem, som var døde paa pladsen. Hvor mange der var faldne af de svenske, kunde man ikke faa at vide (naturligvis flere end af vore). Men de fleste af vore var værdalinger. Onsdagen den 14de blev ved Arne Mønnes tilbragt mig<noinclude> <references/></noinclude> 5p3w5d60swttgzn2ng6myulf1atbraf 104 73504 340493 190900 2026-10-20T16:33:36Z KåreBot 479 lang tankestrek 340493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>af 5—6000 mand søndenfjeldsfra var kommen til Røros for at tage imod svensken, og at vort krigsfolk var gaaet fra Throndhjem for at komme bagefter svensken, men svenske armeen skulde have vendt sig til Tydalen. Denne tidende fik Enberg at vide, som gav Jungen den tilkjende, og vel mulig var aarsag til, at patruljerne blev frygtagtigere end tilforn. Vi bekom vel fra Røren om tirsdag middag den tidende, at skibet skulde have skudt ild paa Skaanes, og min egen dreng, som havde fulgt von Wahlens frue herfra hjem til Skaanes, berettede, at der ikke var en svenske mere tilbage ved Skaanes, men der var fra skandsen udslæbt halvt opbrændte køer, og at der ved saltkjedlerne laa en ko, som snart skulde have baaret, men havde ikke kunnet følge med og var bleven strøipt, og at ingen agtede den. Samme dag satte de svenske selv ild paa Stene skandse, og sagde min dreng, som kom derfra om aftenen, at de saa, hvorledes krigfolket løb med halmviske og satte ild paa alle hjørnerne af ethvert hus paa skandsen, men stuehuset var endda ikke brændt. Om natten saaes det endnu at brænde paa Stene, men om onsdagen fik ingen komme did for vagterne, som var udsatte, thi de havde fornummet en dansk patrulje. Om aftenen pakkede de svenske sig i huj og hast fra Stene og drog tilfjelds. Om torsdags morgen var jeg paa Stene og saa, at skandsen paa bjerget var afbrændt, men bolverket var ikke opbrændt, stuehuset og derved staaende huse og corps de guarden inden posten var hele og holdne, men magazinhuset nedenfor skandsen afbrændt og laa paa stedet en stor dynge kjød og huder, alt forbrændt, og en stor dynge brød, hvoraf det endda røg, men<noinclude> <references/></noinclude> lsr6gkj765fesoqelzozec3cycjm2sn 104 73505 340444 190901 2026-10-20T16:23:43Z KåreBot 479 liten blokk 340444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>mange af jordhytterne var afbrændte. Saa skræmte harerne hundene den gang. General Armfeldt, som fra Guldalen af drog ad Tydalsfjeldet, skal foruden den mangfoldighed, som var bortdøde, blevne fangne og som ellers havde rømt, lidt paa sin arme en ubodelig skade formedelst det haarde veir, som kom over ham, saa at der skal have ligget 50, 100 ja 200 tillige hos hinanden ihjelfrosne, stykker, bagage, ammunition staaendes paa fjeldet, og er der gjort den gisning, at over 4000 mennesker og mangfoldige heste ere omkomne og ikke over 500 mand vare komne over fjeldet, hvilke menes mestendels at være forfrosne. Overflødigt rov skal være bleven ført derfra til Throndhjem og meget mere laa endda tilbage. Tydalingerne og sælbyggerne saavelsom merakingerne bleve rige af det fundne rov. Siden er en stor mængde varge komne paa fjeldet og imod vaaren en ulidelig stank, at ingen imidlertid kunde søge efter bytte. General Zøge, general Horn og general de la Barre siges at være blevne paa fjeldet. {{liten blokk|Foranstaaende beretning, der giver et ret godt billede af forholdene i Indherredsbygderne under svenskernes indfald 1718, hvorom man kun har havt meget mangelfuld besked, tjener til at supplere de tidligere fremstillinger af J. V. Klüver (Ny Minerva f. 1806, II, 19–73) og H. A. Tønder (Norske Samlinger II, s. 517 flg., meddelt af H. & E. Huitfeldt). Forfatteren, Thomas Jenssøn Collin, en jyde af fødsel, var 1690–1705 personel kapellan, 1705–1743 vicepastor og 1743–46 sogneprest til Værdalen († 31te december 1746).}} {{liten blokk|En fremstilling af dette togs historie, som for den største del er bygget paa aktstykker i det norske og svenske rigsarkiv, har jeg leveret i norsk Historisk Tidsskrift, 2 r. II, s. 193–259. Nogle traditioner er af mig meddelte i Daae’s norske bygdesagn, 1ste samling, (2den udg.) s. 119–129.}}<noinclude> <references/></noinclude> qc4c0bt8696u49a9rjce056hfz42oxv 340494 340444 2026-10-20T16:33:46Z KåreBot 479 lang tankestrek 340494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>mange af jordhytterne var afbrændte. Saa skræmte harerne hundene den gang. General Armfeldt, som fra Guldalen af drog ad Tydalsfjeldet, skal foruden den mangfoldighed, som var bortdøde, blevne fangne og som ellers havde rømt, lidt paa sin arme en ubodelig skade formedelst det haarde veir, som kom over ham, saa at der skal have ligget 50, 100 ja 200 tillige hos hinanden ihjelfrosne, stykker, bagage, ammunition staaendes paa fjeldet, og er der gjort den gisning, at over 4000 mennesker og mangfoldige heste ere omkomne og ikke over 500 mand vare komne over fjeldet, hvilke menes mestendels at være forfrosne. Overflødigt rov skal være bleven ført derfra til Throndhjem og meget mere laa endda tilbage. Tydalingerne og sælbyggerne saavelsom merakingerne bleve rige af det fundne rov. Siden er en stor mængde varge komne paa fjeldet og imod vaaren en ulidelig stank, at ingen imidlertid kunde søge efter bytte. General Zøge, general Horn og general de la Barre siges at være blevne paa fjeldet. {{liten blokk|Foranstaaende beretning, der giver et ret godt billede af forholdene i Indherredsbygderne under svenskernes indfald 1718, hvorom man kun har havt meget mangelfuld besked, tjener til at supplere de tidligere fremstillinger af J. V. Klüver (Ny Minerva f. 1806, II, 19—73) og H. A. Tønder (Norske Samlinger II, s. 517 flg., meddelt af H. & E. Huitfeldt). Forfatteren, Thomas Jenssøn Collin, en jyde af fødsel, var 1690—1705 personel kapellan, 1705—1743 vicepastor og 1743—46 sogneprest til Værdalen († 31te december 1746).}} {{liten blokk|En fremstilling af dette togs historie, som for den største del er bygget paa aktstykker i det norske og svenske rigsarkiv, har jeg leveret i norsk Historisk Tidsskrift, 2 r. II, s. 193—259. Nogle traditioner er af mig meddelte i Daae’s norske bygdesagn, 1ste samling, (2den udg.) s. 119—129.}}<noinclude> <references/></noinclude> sf0ru2j9iia25xsm5fecpu0jxck3gr6 104 73506 340401 190902 2026-10-20T16:10:37Z KåreBot 479 overskrift 340401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|'''Norske grenaderer i den store potsdamergarde.'''}} Soldaterlege, parader og storartede pragtmanøvrer var som bekjendt i det 17de og 18de aarhundrede en almindelig fyrstelig fornøielse. I nær sammenhæng hermed stod ogsaa liebhaberiet for at samle om sig en garde af udsøgte store og staute soldater. Den dansk-norske konge Frederik IV interesserede sig saaledes i meget høi grad for sin hestgarde, der bestod af lutter svære og kjække karle fra de forenede riger; det gik saa vidt, at det paa hans dødsleie smertede ham saart at forlade denne herlighed. Hos ingen af Europas fyrster kom denne passion til den grad af udvikling som hos «soldaterkongen», den fredsæle kong Fredrik Wilhelm I af Preussen. Denne lidenskab naaede hos ham en saadan høide, at man skulde være tilbøielig til at antage, at han maatte være offer for en sterkt udviklet monomani. Han forenede hos sig som ingen anden en professionel samlers gode og slette egenskaber, saavel hans utrættelige flid og redebonne offervillighed som hans hensynsløse paatrængenhed og slappe moral. Derfor var ogsaa hans hververe en sand svøbe ikke blot for hans egne lande, men ogsaa for nabostaterne. Preussiske hververofficerer streifede om overalt, i Rusland, Ukraine, Italien, England, Irland, Danmark, Sverige; ja selv til Levanten var der paatænkt at udsende en ekspedition i dette øiemed. Det presningsvæsen, som blev bragt i system, kan med hensyn til raahed og brutalitet fuldstændig stilles ved siden af den afrikanske stammehøvdings jagt efter levende handelsvare. Man har endog eksempler paa, at kongen<noinclude> <references/></noinclude> p797fgx2q1pcf2qrfytqg7ohw9hlm5q 340409 340401 2026-10-20T16:16:06Z KåreBot 479 større overskrift 340409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Norske grenaderer i den store potsdamergarde.'''}}}} Soldaterlege, parader og storartede pragtmanøvrer var som bekjendt i det 17de og 18de aarhundrede en almindelig fyrstelig fornøielse. I nær sammenhæng hermed stod ogsaa liebhaberiet for at samle om sig en garde af udsøgte store og staute soldater. Den dansk-norske konge Frederik IV interesserede sig saaledes i meget høi grad for sin hestgarde, der bestod af lutter svære og kjække karle fra de forenede riger; det gik saa vidt, at det paa hans dødsleie smertede ham saart at forlade denne herlighed. Hos ingen af Europas fyrster kom denne passion til den grad af udvikling som hos «soldaterkongen», den fredsæle kong Fredrik Wilhelm I af Preussen. Denne lidenskab naaede hos ham en saadan høide, at man skulde være tilbøielig til at antage, at han maatte være offer for en sterkt udviklet monomani. Han forenede hos sig som ingen anden en professionel samlers gode og slette egenskaber, saavel hans utrættelige flid og redebonne offervillighed som hans hensynsløse paatrængenhed og slappe moral. Derfor var ogsaa hans hververe en sand svøbe ikke blot for hans egne lande, men ogsaa for nabostaterne. Preussiske hververofficerer streifede om overalt, i Rusland, Ukraine, Italien, England, Irland, Danmark, Sverige; ja selv til Levanten var der paatænkt at udsende en ekspedition i dette øiemed. Det presningsvæsen, som blev bragt i system, kan med hensyn til raahed og brutalitet fuldstændig stilles ved siden af den afrikanske stammehøvdings jagt efter levende handelsvare. Man har endog eksempler paa, at kongen<noinclude> <references/></noinclude> qghry4i4g2f9zxci568fwwph9z8w395 104 73508 340495 190904 2026-10-20T16:33:56Z KåreBot 479 lang tankestrek 340495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} Da de dansk-norske og preussiske tropper forenede sig udenfor Stralsund i juli maaned 1715, havde de preussiske generaladjutanter ikke ord sterke nok til at berømme sin allierede hærs smukke udstyr og kjække holdning. Straks efter ankomsten indfandt Fredrik Wilhelm I sig paa besøg i den danske leir og medbragte blandt andet et kostbart telt som gave til Fredrik IV. Nogle dage efter gjengjældte kong Fredrik besøget, og som et tegn paa sin erkjendtlighed efterlod han to smukke heste og seks lange grenaderer, af hvilke den mindste maalte 74½ tomme, blive tilbage i den preussiske leir. En af disse grenaderer var nordmanden Jonas smed, der kom til at indtage hæderspladsen som fløimand i garderegimentet. I 1724 opholdt en dansk apothekersvend, Claus Seidelin, sig paa professionens vegne i Berlin. En dag fik han anledning til at gjøre en liden udflugt til Potsdam for at se paa gardens eksercis og kom til at overvære en parade. Her lærte han Jonas smed at kjende og beskriver sit møde med ham paa følgende maade: «— — — Efter paraden besøgte jeg den største eller fløimanden af disse grenaderer, hvis navn var Jonas og var en nordmand, følgelig en landsmand; han viste mig sine handsker, som var saa store, at jeg kunde stikke min haand i hver finger, og saa sine sko, som var mere end ½ alen lange. Denne Jonas havde temmelig store drenge i Potsdam ofte den leg med, at de opreiste kunde løbe imellem hans ben, men da han engang var kjed deraf og en maadelig dreng endnu saaledes kom løbende, trykkede han knæerne sammen og traf drengen i tindingerne, saa at han faldt død<noinclude> <references/></noinclude> tiz0lh3qp11anmax3tst42m170gq2ws 104 73509 340445 190905 2026-10-20T16:23:53Z KåreBot 479 liten blokk 340445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ned, men han fik ingen straf derfor. Jonas havde ellers havt krumme ben og havde dem endnu, hvorover kongen raadførte sig med medicis og chirurgis, om ikke benene kunde brydes og igjen forbindes, saaledes at de kunde blive lige, men om denne operation blev foretagen med ham eller om den ikke har villet lykkes, kan jeg ikke for vist sige«.<ref>Dansk historisk tidsskrift, tredie række, b. II, s. 305 fg.</ref> {{---}} Kong Fredrik IV’s forurettede gemalinde dronning Louise var i {{rettelse|aret|aaret}} 1720 bleven saa syg, at man tydelig kunde skjønne, hendes opløsning stundede til. Skjønt denne udsigt vel neppe med sorg imødesaas af den i tvegifte levende konge, gjorde han dog alt, hvad der stod i hans magt, for at lindre hendes smerter paa det sidste. Fra Tyskland lod han saaledes komme den ene ansete læge efter den anden; fra Halle kom stadsfysikus dr. {{sperret|Stisser}}, fra Thorn dr. {{sperret|Gaulcken}},<ref>Højer, Kønig Friederich des Vierten glorwürdigstes leben II, 40 fg.</ref> ja selv den preussiske konges livlæge, den berømte dr. {{sperret|Stahl}}, maatte gjøre en reise fra Berlin til Kjøbenhavn for at tilse den syge dronning. Da det var let at forudse, at den butte Fredrik Wilhelm ikke uden videre vilde tillade sin læge at reise, havde den danske gesandt i Berlin, generalmajor {{sperret|Meyer}}, faaet fuldmagt til paa sin herres vegne at love, at seks store rekruter skulde blive afgivne til potsdamer-garden.<noinclude> <references/></noinclude> hmva47dalt1cpwtgnl07dkqt1ufmo48 104 73510 340446 190906 2026-10-20T16:24:03Z KåreBot 479 liten blokk 340446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Dette løfte blev imidlertid ikke indfriet, hvad enten det nu var, fordi dr. {{sperret|Stahls}} konsultation ikke var af nogen nytte, eller fordi generalmajor Meyer straks efter afgik ved døden.<ref>K. von Weber, Aus vier Jahrhunderten, Neue Folge II, 218.</ref> Tvertimod udstedtes deri det følgende aar et kongeligt forbud mod, at fremmede hververe førte danske eller norske undersaatter ud af riget, og det lod endog til, at man vilde tiltvinge anordningen respekt ved at statuere eksempel paa preussiske ransmænd. {{---}} Grev Christian Ditlev af Rantzau, der i 1697 havde efterfulgt sin fader i regjeringen over grevskabet Rantzau, var baade umiddelbar rigsgreve og tillige vasal af den danske stat. Af sine undersaatter var han hadet og foragtet; thi som menneske betragtet var han en lidet agtværdig personlighed;han var ond og brutal, raa og rænkefuld samt derhos løgnagtig og uordholdende. Da han havde gjort sig skyldig i nogle snyderier ligeoverfor kong Fredrik Wilhelm I af Preussen, satte denne ham i 1715 i gjældsarrest paa Spandau og slap ham først løs igjen i aaret 1720, da den tyske keiser lagde sig imellem. Medens han nu holdtes fangen, havde hans yngre broder Wilhelm Adolf, som han ogsaa havde jukset paa fadersarven, sat sig i besiddelse af grevskabet og allodialgodserne.<ref>Wilhelm Adolf tilbød, fortæller K. v. Weber, Fredrik Wilhelm I 30,000 daler, for at han skulde holde broderen i evigt fangenskab.</ref> Neppe var dog broderen kommen paa fri fod, før Wilhelm Adolf maatte<noinclude> <references/></noinclude> q8qr7348wa95l1e3ufvlqb1y37mo0np 104 73514 340496 190910 2026-10-20T16:34:06Z KåreBot 479 lang tankestrek 340496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{blank linje}} Tiltrods for den gyldne fremtid, som var stillet soldaterne i udsigt, gik det dog yderst langsomt med anhvervningen.<ref>En og anden af regimentscheferne var vel heller ikke synderlig gunstig stemt mod det preussiske soldaterliebhaberi. Chefen for det 2det vesterlenske regiment, Jakob Fredrik. v. d. Lühe, som selv var en tysker af fødsel og som ialfald faa aar tidligere fik et hæderligt skudsmaal for god embedsførelse, gav sig saaledes utilbørlig rum tid med denne »inkvireren« og »persvaderen», og langt om længe afgiver han denne lakoniske rapport: »Ved det mig anfortroede regiment findes 3 à 4karle af 3 alen ½ kvarters længde’ men ingen af dennem er at persvadere fremmed krigstjeneste godvillig at antage, formedelst de er gifte og ikke gjerne vil forlade deres gaardsbrug». (2det vesterlenske regiments arch. R. A.)</ref> De kommanderende generaler fik endog gjentagne gange paamindelser om at fremme sagen af yderste evne. Omsider — det var den 15de april — kunne de tilstille Kongen, som just opholdt sig i Odense, en liste paa 13 karle, der alle holdt maalet. Blandt disse udsaas fire mand, vistnok efter konferance med vedkommende tyske officer, der fremdeles opholdt sig i Kjøbenhavn. Det var underofficer Peder Bue og Christen Olsen af oberst Paulsens (1ste vesterlenske) regiment, Ole Graff af oberst Brockenhuus’s (oplandske) regiment og Gunder Hansen Sand af generalmajor H. Huitfeldts (akershusiske) regiment. Men det var dog kun de to førstnævnte af dem, som havde lyst og villie til at gaa i preussisk tjeneste. Hvad underofficer Peder Bue angaar, følte han sig ikke lidet tiltalt ved forslaget om at drage i fremmed tjeneste. Da den tyske anhvervning kom paa tale, var han nemlig indviklet i en meget kjedelig sag. Det nævnes just ikke udtrykkelig, hvilken dette var. Men man tager neppe meget feil ved at gjette paa, at han har været med-<noinclude> <references/></noinclude> mi5vx7rljeojeeowqaf6ftct8k5xh8w 104 73515 340497 190911 2026-10-20T16:34:16Z KåreBot 479 lang tankestrek 340497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>vider i det mord, som straks over nytaar paa foranstaltning af en kaptein Hals var bleven begaaet paa en løitnant {{sperret|Linde}}. Peder Bue holdtes just i arrest, og hans udsigter i hjemmet var sagtens ikke de lyseste, saa det nok tør være rimeligt, at den amnesti, som forespeiledes ham, har havt den afgjørende indflydelse paa hans bestemmelse Af de betingelser, han opstillede, kjendes kun, at han «submitterer sig om mere gage, siden han her tilforn har faaet underofficers tractemente». Det er troligt nok, at han fik dette forlangende opfyldt. Ole Graff, der stod som grenader ved kaptein Helms kompagni af oberst Brockenhuus’s regiment, havde slet ingen lyst til at drage ud af landet og stred imod i det længste Men der var nok neppe spørgsmaal om, hvad man lystede eller ikke lystede; thi — udtaler de høistkommanderende generaler — »vi er af de tanker, at kongelig majestæts undersaatter maa gaa, hvor deres konge og herre befaler«. Ole Graff var tømmerhugger af profession og drev ved siden heraf en liden skræppehandel. Han havde taget varer paa borg hos tre forskjellige kjøbmænd i Kristiania til et beløb af 300 rdlr., og disse var lidet fornøiede ved denne udsigt til aldeles at miste sit tilgodehavende; det lader heller ikke til, at Ole Graff har gjort dem illusioner i saa henseende De indgik da med en forestilling til de høistkommanderende generaler om, at Ole Graff enten maatte fritages for at gaa i preussisk tjeneste eller i det mindste blive permitteret paa 14 dage eller tre uger for at reise til Gudbrandsdalen, saa hans ind- og udgjæld kunde være bragt i rigtighed, før han forlod landet. I modsat fald vilde de nedlægge paastand paa at faa sit tilgodehavende udredet af det<noinclude> <references/></noinclude> 539z243visctx3s3l74hndhkut7by4m 104 73518 340448 190914 2026-10-20T16:24:29Z KåreBot 479 liten blokk 340448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Fredrik IV’s minde, blev han den 27de januar 1725 selv henrettet og lagt paa steile, hans herre grev Wilhelm Adolf indespærret som statsfange, først i Kjøbenhavns Citadel og siden paa Akershus og grevskabet Rantzau inddraget under det dansk-norske rige som en del af hertugdømmet Holstein.<ref>F. Barfod i Folke I, 301 ff.</ref> Hvilken skjæbne der var disse nordmænd forebeholdt, som medlemmer af »det preussiske grenaderkorps«, vides ligesaa lidet, som man kjender noget til, om de nogensinde vendte tilbage til fædrelandet. {{liten blokk|Om grev Rantzaus ophold paa Akershus har man kun faa efterretninger bevarede. Grunden hertil maa vistnok søges i, at hans frænde, statholder grev Christian Rantzau, har gjort alt muligt for at udslette ethvert spor deraf. Til sin underholdning paa Akershus nød han 2000 rigsdaler aarlig, men denne betydelige sum strakte paa langt nær ikke til, og man ser ham i forskjellige breve fra hin tid i forbigaaende omtalt som sterkt forgjældet. Alt dette tyder hen paa, at hans fangenskab har været meget mildt, og sandsynligheden taler for, at statholderen og kommandanten generalmajor Bertouch har gjort alt, hvad der stod i deres magt for at lindre det.}} {{liten blokk|Efter et par aars ophold her døde greven den 21de marts 1734 i en alder af 46 aar. Kommandanten besluttede sig til paa egen haand at lade hans jordefærd foregaa paa en maade, hvorved der blev taget hensyn saavel til hans fyrstelige stilling som til hans egenskab af fange. Fjorten dage efter dødsfaldet gik 2 kapteiner, der skulde fungere som marschaller, omkring til statholderen, den høistkommanderende general Rømeling og oberst Kappe for at indbyde dem til begravelsen, som skulde foregaa den næste morgen mellem klokken 6 og 7. Da de indbudne til fastsat tid havde indfundet sig, blev grevens kiste af løitnanter baaret ud af det kammer, hvor den stod, og hensat paa en med himmel bedækket og med 6 heste forspændt ligvogn, hvorpaa toget satte sig i bevægelse fra Hovedtangen af. Efter ligvognen fulgte 2 vogne; i den første}}<noinclude> <references/></noinclude> 4pgcxs4e6fai5hahuh77ojm1g4pnazy 340564 340448 2026-10-20T16:53:37Z KåreBot 479 ordner blokk 340564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Fredrik IV’s minde, blev han den 27de januar 1725 selv henrettet og lagt paa steile, hans herre grev Wilhelm Adolf indespærret som statsfange, først i Kjøbenhavns Citadel og siden paa Akershus og grevskabet Rantzau inddraget under det dansk-norske rige som en del af hertugdømmet Holstein.<ref>F. Barfod i Folke I, 301 ff.</ref> Hvilken skjæbne der var disse nordmænd forebeholdt, som medlemmer af »det preussiske grenaderkorps«, vides ligesaa lidet, som man kjender noget til, om de nogensinde vendte tilbage til fædrelandet. {{liten blokk/s}} Om grev Rantzaus ophold paa Akershus har man kun faa efterretninger bevarede. Grunden hertil maa vistnok søges i, at hans frænde, statholder grev Christian Rantzau, har gjort alt muligt for at udslette ethvert spor deraf. Til sin underholdning paa Akershus nød han 2000 rigsdaler aarlig, men denne betydelige sum strakte paa langt nær ikke til, og man ser ham i forskjellige breve fra hin tid i forbigaaende omtalt som sterkt forgjældet. Alt dette tyder hen paa, at hans fangenskab har været meget mildt, og sandsynligheden taler for, at statholderen og kommandanten generalmajor Bertouch har gjort alt, hvad der stod i deres magt for at lindre det.}} {{liten blokk|Efter et par aars ophold her døde greven den 21de marts 1734 i en alder af 46 aar. Kommandanten besluttede sig til paa egen haand at lade hans jordefærd foregaa paa en maade, hvorved der blev taget hensyn saavel til hans fyrstelige stilling som til hans egenskab af fange. Fjorten dage efter dødsfaldet gik 2 kapteiner, der skulde fungere som marschaller, omkring til statholderen, den høistkommanderende general Rømeling og oberst Kappe for at indbyde dem til begravelsen, som skulde foregaa den næste morgen mellem klokken 6 og 7. Da de indbudne til fastsat tid havde indfundet sig, blev grevens kiste af løitnanter baaret ud af det kammer, hvor den stod, og hensat paa en med himmel bedækket og med 6 heste forspændt ligvogn, hvorpaa toget satte sig i bevægelse fra Hovedtangen af. Efter ligvognen fulgte 2 vogne; i den første<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> p84ez1ideh5zr1i4c4l0ycj3zyib02u 340595 340564 2026-10-20T20:50:43Z Kåre-Olav 25 ordner blokk 340595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 114 —}}</noinclude>Fredrik IV’s minde, blev han den 27de januar 1725 selv henrettet og lagt paa steile, hans herre grev Wilhelm Adolf indespærret som statsfange, først i Kjøbenhavns Citadel og siden paa Akershus og grevskabet Rantzau inddraget under det dansk-norske rige som en del af hertugdømmet Holstein.<ref>F. Barfod i Folke I, 301 ff.</ref> Hvilken skjæbne der var disse nordmænd forebeholdt, som medlemmer af »det preussiske grenaderkorps«, vides ligesaa lidet, som man kjender noget til, om de nogensinde vendte tilbage til fædrelandet. {{liten blokk/s}} Om grev Rantzaus ophold paa Akershus har man kun faa efterretninger bevarede. Grunden hertil maa vistnok søges i, at hans frænde, statholder grev Christian Rantzau, har gjort alt muligt for at udslette ethvert spor deraf. Til sin underholdning paa Akershus nød han 2000 rigsdaler aarlig, men denne betydelige sum strakte paa langt nær ikke til, og man ser ham i forskjellige breve fra hin tid i forbigaaende omtalt som sterkt forgjældet. Alt dette tyder hen paa, at hans fangenskab har været meget mildt, og sandsynligheden taler for, at statholderen og kommandanten generalmajor Bertouch har gjort alt, hvad der stod i deres magt for at lindre det. Efter et par aars ophold her døde greven den 21de marts 1734 i en alder af 46 aar. Kommandanten besluttede sig til paa egen haand at lade hans jordefærd foregaa paa en maade, hvorved der blev taget hensyn saavel til hans fyrstelige stilling som til hans egenskab af fange. Fjorten dage efter dødsfaldet gik 2 kapteiner, der skulde fungere som marschaller, omkring til statholderen, den høistkommanderende general Rømeling og oberst Kappe for at indbyde dem til begravelsen, som skulde foregaa den næste morgen mellem klokken 6 og 7. Da de indbudne til fastsat tid havde indfundet sig, blev grevens kiste af løitnanter baaret ud af det kammer, hvor den stod, og hensat paa en med himmel bedækket og med 6 heste forspændt ligvogn, hvorpaa toget satte sig i bevægelse fra Hovedtangen af. Efter ligvognen fulgte 2 vogne; i den første<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> o72aupe69e6agnk0zwoak1actxyhaw3 104 73519 340449 190915 2026-10-20T16:24:39Z KåreBot 479 liten blokk 340449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{liten blokk|vogn sad statholder grev Rantzau og general Romeling, i den anden kommandanten, generalmajor Bertonch, og oberst Rappe. Ved fremkomsten til vor Frelsers kirke, hvor bisættelsen skulde foregaa, bar løitnanterne kisten op til alteret og sænkede den ned i en der opkastet grav. Det hele fandt sted uden klokkeringning og andre ceremonier.}} {{liten blokk|Saa stille det hele end var gaaet for sig, overdrev rygtet i Kjøbenhavn meget den stas og pragt, som skulde være bleven udfoldet ved grevens ligbegjængelse. Men det lykkedes dog snart general Rømeling at afkræfte disse historier.}} Ogsaa i tretiaarene finder man antydninger til, at der er foregaaet anhvervninger til potsdamer-garden i Danmark og Norge. Saaledes omtales der i en preussisk kabinetsskrivelse af 23de november 1734<ref>Wartensleben, Nachrichten von dem Geschlechte der Gr. v. Wartensleben (Berlin 1858) bd. II, s. 111.</ref> et forsøg paa »in dem Dänischen verschiedene ansehnliche Leute in Kriegsdienst zu engagiren«, dog «mit Vorbewuszt und Consens des dortigen Hofes». Hvorvidt der denne gang foregik rekrutering fra Norge, findes der ingen oplysning om. {{---}} Fire aar efter, da det led mod Fredrik Wilhelm I’s ende, er der for sidste gang tale om, at deri Norge skal hverves grenaderer til potsdamer-garden. Denne gang var det den fuldstændige udsoning mellem den brutale preusserkonge og hans søn, den senere kong Fredrik den store, som de forenede riger Danmark-Norge skulde besegle ved at afgive rekruter til kongens garde under udseende af, at det var kronprinsens<noinclude> <references/></noinclude> 4oko6xaksg8b2juhgqeq4ytc3q3jszt 340567 340449 2026-10-20T16:56:54Z KåreBot 479 ordner blokk 340567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{liten blokk/s}}</noinclude>vogn sad statholder grev Rantzau og general Romeling, i den anden kommandanten, generalmajor Bertonch, og oberst Rappe. Ved fremkomsten til vor Frelsers kirke, hvor bisættelsen skulde foregaa, bar løitnanterne kisten op til alteret og sænkede den ned i en der opkastet grav. Det hele fandt sted uden klokkeringning og andre ceremonier. {{liten blokk/e}} {{liten blokk|Saa stille det hele end var gaaet for sig, overdrev rygtet i Kjøbenhavn meget den stas og pragt, som skulde være bleven udfoldet ved grevens ligbegjængelse. Men det lykkedes dog snart general Rømeling at afkræfte disse historier.}} Ogsaa i tretiaarene finder man antydninger til, at der er foregaaet anhvervninger til potsdamer-garden i Danmark og Norge. Saaledes omtales der i en preussisk kabinetsskrivelse af 23de november 1734<ref>Wartensleben, Nachrichten von dem Geschlechte der Gr. v. Wartensleben (Berlin 1858) bd. II, s. 111.</ref> et forsøg paa »in dem Dänischen verschiedene ansehnliche Leute in Kriegsdienst zu engagiren«, dog «mit Vorbewuszt und Consens des dortigen Hofes». Hvorvidt der denne gang foregik rekrutering fra Norge, findes der ingen oplysning om. {{---}} Fire aar efter, da det led mod Fredrik Wilhelm I’s ende, er der for sidste gang tale om, at deri Norge skal hverves grenaderer til potsdamer-garden. Denne gang var det den fuldstændige udsoning mellem den brutale preusserkonge og hans søn, den senere kong Fredrik den store, som de forenede riger Danmark-Norge skulde besegle ved at afgive rekruter til kongens garde under udseende af, at det var kronprinsens<noinclude> <references/></noinclude> iwh6mz9cjcgcukfngd7nappnimb082c 104 73521 340498 190917 2026-10-20T16:34:26Z KåreBot 479 lang tankestrek 340498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>haandpenge at faa saadanne folk hvervede til fodgarden og grenadererne, da de formodentlig lettere i Danmark mod en anselig summa skulde lade sig persvadere at gaa til Preussen», udfærdigede han dels fra Moss, dels fra Tønsberg de fornødne befalinger til regimentscheferne. Det viste sig, at generalen havde opfattet forholdet ganske rigtigt. Det var paa denne tid nok af dem, som vilde træde ind i den kongelige hestgarde i Kjøbenhavn; thi det ansaas som en stor ære. Derimod reiste der sig fuldt op af vanskeligheder for anhvervningen til preussisk tjeneste, ikke mindst fra regimentschefernes side. I slutningen af september maaned var der fra enkelte af dem endnu ikke indkommet svar paa generalens ordre. Andre havde vistnok ekspederet sagen hurtigere fra sig, idet de erklærede, at de ei havde mandskaber af det forlangte maal blandt sine undergivne. Dette var saaledes tilfældet med brigader von der Lithe af 2det vesterlenske regiment; men da det kom til stykket, viste det sig, at det ikke medførte sandhed; det er lidet rimeligt, at han skulde være uvidende om, at fløimændene i major Richelieus kompagni virkelig holdt sine gode tre alen i høide. Først den 31te oktober kunde general Arnoldt oversende en ekstrakt af de rapporter, som fra regimenterne var indløbne til ham. Af regimentscheferne vilde seks — deriblandt som sagt brigader v. d. Lühe — ikke have noget med det preussiske soldaterliebhaberi at gjøre, tre af dem indberettede kort og godt, «at de karle, som under deres anfortroede regimenter befindes af den forlangte høide, er gaardbrugende og saaledes ei vel derfra kan mistes», to af dem tilkjendegav, at der ved deres regiment vistnok fandtes tre vel-<noinclude> <references/></noinclude> b4ts3ale1cwj4l0tnl70kuytwph5dph 104 73522 340450 190918 2026-10-20T16:24:49Z KåreBot 479 liten blokk 340450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>voksne karle, men disse vilde ikke godvillig lade sig hverve, og andre to meldte, at de karle af tre sællandske alens høide, som fandtes ved deres regimenter, ikke var at persvadere at antage fremmede herrers tjeneste, medens de gjerne vilde træde ind i kongens garde i Kjøbenhavn. Udfaldet var dog ikke saa slet endda. Oberst Rye havde uden nærmere varsel indsendt til Kristiania to karle, Ole Haraldssøn Green og Erik Anderssøn Gislerud, der begge var villige til at gaa i preussisk tjeneste. Den sidstnævnte blev kasseret af general Arnoldt. Den første derimod, som manglede en tomme paa tre alen, og som forlangte kapitulation paa 4 aar og 100 rigsdaler i hvervningspenge, anbefaledes til antagelse. Lidt høiere end denne var Peder Thorssøn Honnemyr af kaptein Scharnhorst’s kompagni af oberst Fiens regiment; men han forlangte ogsaa 150 rigsdaler i haandpenge, 4 rigsdaler i maanedlig løn og 6 aars kapitulation. Blandt andre karle, som der ses at have været tale om at kommandere til at gaa i preussisk tjeneste, nævnes østerdølen Audun Embretssøn Sjøli af de søndenfjeldske skiløbere, der havde den respektable høide af 76 tommer, samt Gjermund Jørgenssøn Sæfreide og Knut Olssøn Sunde af andet vesterlenske regiment. {{liten blokk|Foruden paa de under teksten citerede kilder er fremstillingen bygget paa aktstykker i rigsarkivets militære afdeling.}}<noinclude> <references/></noinclude> 7p51b8gi8q8dkfhg4302z695l9ztwdv 104 73523 340403 191028 2026-10-20T16:10:57Z KåreBot 479 overskrift 340403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|'''Nordmænd i Napoleon I’s tjeneste.'''}} I forskjellige throndhjemske bygder, navnlig i Romsdalen og i Stjørdalen, lever der endnu sagn om norske soldater, som fra dansk-norsk krigstjeneste var indtraadte i keiserinde Katharina II’s garde i St. Petersburg. Efter afskeden vendte flere af dem tilbage til fædrelandet, hvor de ikke noksom kunde rose »Stordronningens« gavmildhed og den pragt, hvormed garden var udstyret. Nogle af disse veteraner levede endnu et godt stykke ind i dette aarhundrede og drev, tildels iført de smukke gardistuniformer, de ved afskeden havde faaet beholde, om gaard imellem for at berette om sine oplevelser for den beundrende tilhørerkreds, de altid kunde gjøre sikker regning paa at samle om sig. At de franske revolutionskrige maatte øve sin tiltrækning paa eventyrlystne landsmænd, er rimeligt nok; allerede tidlig finder vi officerer af den dansk-norske hær, der i egenskab af volontører ved de franske generalstaber søgte at sætte sig ind i de forbedringer, som gjennemførtes i krigskunsten, og i aarenes løb, da Bonaparte havde knyttet seieren til de franske faner, tiltager deres antal. Den dansk-norske kronprins og hans generaler kunde gjennem rapporter, som subalterne dansk-norske officerer affattede paa selve valpladsene, nøie følge begivenhedernes gang under den fransk-østerrigske krig i aarhundredets begyndelse. Der fattes heller ikke eksempler paa, at norske bondegutter som menige soldater kjæmper med i franskmændenes rækker. Ombord paa et nordlandsdampskib traf i 1855 min farfader en nordmand, der tilhørte en høitstaaende fransk embedsmands tjenerskab. Han var ifølge sin egen beretning i sin ungdom kommen til<noinclude> <references/></noinclude> 25m4qh9um352jpf3ubdo3oxco4lqmt1 340411 340403 2026-10-20T16:16:42Z KåreBot 479 større overskrift 340411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Nordmænd i Napoleon I’s tjeneste.'''}}}} I forskjellige throndhjemske bygder, navnlig i Romsdalen og i Stjørdalen, lever der endnu sagn om norske soldater, som fra dansk-norsk krigstjeneste var indtraadte i keiserinde Katharina II’s garde i St. Petersburg. Efter afskeden vendte flere af dem tilbage til fædrelandet, hvor de ikke noksom kunde rose »Stordronningens« gavmildhed og den pragt, hvormed garden var udstyret. Nogle af disse veteraner levede endnu et godt stykke ind i dette aarhundrede og drev, tildels iført de smukke gardistuniformer, de ved afskeden havde faaet beholde, om gaard imellem for at berette om sine oplevelser for den beundrende tilhørerkreds, de altid kunde gjøre sikker regning paa at samle om sig. At de franske revolutionskrige maatte øve sin tiltrækning paa eventyrlystne landsmænd, er rimeligt nok; allerede tidlig finder vi officerer af den dansk-norske hær, der i egenskab af volontører ved de franske generalstaber søgte at sætte sig ind i de forbedringer, som gjennemførtes i krigskunsten, og i aarenes løb, da Bonaparte havde knyttet seieren til de franske faner, tiltager deres antal. Den dansk-norske kronprins og hans generaler kunde gjennem rapporter, som subalterne dansk-norske officerer affattede paa selve valpladsene, nøie følge begivenhedernes gang under den fransk-østerrigske krig i aarhundredets begyndelse. Der fattes heller ikke eksempler paa, at norske bondegutter som menige soldater kjæmper med i franskmændenes rækker. Ombord paa et nordlandsdampskib traf i 1855 min farfader en nordmand, der tilhørte en høitstaaende fransk embedsmands tjenerskab. Han var ifølge sin egen beretning i sin ungdom kommen til<noinclude> <references/></noinclude> mrms8tz0ndysp90wz7npn94cwqlltkv 104 73525 340499 190921 2026-10-20T16:34:36Z KåreBot 479 lang tankestrek 340499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>neppe nogensinde kom til at tage del i den store armes bedrifter. Hele hans soldaterliv synes nemlig blot at have bestaaet i en tids garnisonering i Lille. Et minde fra dette ophold skulde dog helt til hans høie alderdom staa dybt præget i hans erindring og fremkalde taarer hos ham, saa ofte det dukkede op, og det var en mønstring, ved hvilken han fik keiseren at se. «Vi blev kommanderet paa linjer — saaledes beskrev han denne begivenhed — «og ret som vi stod og stirrede bent frem for os, kom Napoleon paa en hvid hest med graa kappe, som flaug om ham, og ‘auga flaug paa’n som værme i skallen.‘» Det ensformige garnisonsliv i Lille huede i længden ikke den ustadige skomagersvend, som higede efter forandring, og han besluttede sig derfor til at rømme. Dette lykkedes. Han naaede ind paa belgisk omraade og slap ubemerket i følge med en del andre rømlinge gjennem Belgien lige til Elben. Paa denne flugt maatte de udstaa meget ondt; thi de vovede ikke at gaa ind paa noget sted, hvor der var mad at faa kjøbt. I en by i Hannover var Nils indom etsteds for at faa kjøbe kaffe. Men da han vel skulde faa den, kom der en trop soldater ind. Nils gjorde sig da et erende ud og bad om, at kaffen maatte staa saalænge. Der skulde ikke være noget i veien for det; men den kaffe kom Nils ikke til at smage; thi han strøg af gaarde, det forteste han kunde. Da Nils og hans følge var komne til Elben, søgte de en belgmørk nat at sætte over denne elv i en baad. De udstillede grænsevagter opdagede dem imidlertid, da de var komne midtveis, og satte efter dem. Baaden var allerede nær ved at indhentes, da Nils kastede sig i vandet og ved opbydelsen af sine sidste kræfter naaede den østre elbbred.<noinclude> <references/></noinclude> njx0u39mg82epd0t5n2uo00jy347p27 104 73528 340500 190924 2026-10-20T16:34:46Z KåreBot 479 lang tankestrek 340500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>havde faaet ved afskeden, stod der udtrykkelig, at de havde at melde sig hos kommandanten paa det sted, hvor de kom. Om det var i Norge eller i Frankrige kom for de pligttroe soldater ud paa et, og de skyndte sig derfor med at melde sig hos den militære øvrighed i Bayonne, der gav dem 12 sous daglig til deres underhold. En tid efter sendtes de til Bordeaux, hvor de af {{rettelse|kommandaten|kommandanten}} Lallement opfordredes til at træde i fransk krigstjeneste. Længe forsøgte de at undslaa sig ved alskens paaskud; især var det deres hjemve, som laa bag deres vægring. Tilsidst gav de efter for de franske officerers overtalelser og traadte ind i keiserens hær. Hvor der blev af de syv af dem, vides ikke, men Herbrand blev artillerist og sendtes som saadan til hæren i Preussen. Om sit ophold i de franskes rækker fortalte Herbrand siden, at der oftere hørtes knur og misnøje, naar brødposen var tom og uniformerne udslidte. Engang herskede der endog saa sterk uvillie blandt tropperne, at det var nær ved at komme til mytteri. Da viste keiseren, »den lille korporal«, sig hel uventet i deres midte, og al misstemning var ligesom blæst bort ved de leveraab, hvormed man hilsede ham. I Preussen skal han have deltaget i Kosels beleiring og erobring (?). 1 1809 kjæmpede han i de franske rækker mod østerrigerne ved Eckmühl (22de april) og Wagram (5te og 6te juli). Efter freden i Wien sendtes alle de tropper, som kunde undværes i øst, til Massenas hær i Spanien, og saaledes kom Herbrand til at deltage i flere slag og træfninger, som leveredes mod spanierne og englænderne. I et slag — det var i aaret 1811 — blev han haardt saaret og tagen til fange. Sammen med flere andre saarede blev han ind-<noinclude> <references/></noinclude> al8ywdp8d5e3v326cbl70jiepih12uz 104 73531 340451 190927 2026-10-20T16:24:59Z KåreBot 479 liten blokk 340451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>spanske fangenskab havde været. Da Herbrand engang som leiemand havde paataget sig at besørge et pengebrev fra kaptein Bredal paa Vangen til Hardanger, lod han sig af sin kone forlede til at aabne det og udtage nogle daler. Da tyveriet opdagedes, blev han dømt til tugthusstraf. Efterat denne var udsonet, lader det til, at han helst holdt sig borte fra sin hjemstavn og levede som fragtemand i de indre bergenske fjorde. Da C. P. Blom i 1823 bereiste den nordlige del af Bergens stift, var Herbrand blandt hans skydsfolk fra Aurdal til Lyster, uden at han dog synes at have kjendt fuldt ud til hans skjæbne. I 1827 og aarene deromkring gjestede han oftere Bergen, for hvis latinskoleelever han nøje beskrev sine oplevelser under Massenas fane. Da Herbrand blev gammel og skrøbelig, kom han tilbage til Voss. Hans tyranniske kone var da død, og selv kom han paa bygden som lægdslem. Først i 1847 løste døden op for ham. Helt til sin høje alderdom bevarede han sin ranke militære holdning, og hans ungdoms freidighed skal efter hans kones død have vendt tilbage. {{liten blokk|Om Nils Noring se Skilling-Magazin f. 1880, s. 480. Om Herbrand Bakketun findes oplysninger i Morgenbladet f. 1848, Adressebladet f. 1878 og G. P. Bloms bemerkninger paa en reise i nordlandene 1827, 2det oplag (Kristiania 1832), s. 16.}} {{---}} Forøvrigt fandt der som bekjendt i aarene 1808–1811 nogle større udkommanderinger af norske søfolk til den franske flaade sted. Efter Kjøbenhavns bombardement ejede Danmark-Norge ikke saa store og<noinclude> <references/></noinclude> 82i73bj55703z578ocef6oq0sbila4q 340501 340451 2026-10-20T16:34:56Z KåreBot 479 lang tankestrek 340501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>spanske fangenskab havde været. Da Herbrand engang som leiemand havde paataget sig at besørge et pengebrev fra kaptein Bredal paa Vangen til Hardanger, lod han sig af sin kone forlede til at aabne det og udtage nogle daler. Da tyveriet opdagedes, blev han dømt til tugthusstraf. Efterat denne var udsonet, lader det til, at han helst holdt sig borte fra sin hjemstavn og levede som fragtemand i de indre bergenske fjorde. Da C. P. Blom i 1823 bereiste den nordlige del af Bergens stift, var Herbrand blandt hans skydsfolk fra Aurdal til Lyster, uden at han dog synes at have kjendt fuldt ud til hans skjæbne. I 1827 og aarene deromkring gjestede han oftere Bergen, for hvis latinskoleelever han nøje beskrev sine oplevelser under Massenas fane. Da Herbrand blev gammel og skrøbelig, kom han tilbage til Voss. Hans tyranniske kone var da død, og selv kom han paa bygden som lægdslem. Først i 1847 løste døden op for ham. Helt til sin høje alderdom bevarede han sin ranke militære holdning, og hans ungdoms freidighed skal efter hans kones død have vendt tilbage. {{liten blokk|Om Nils Noring se Skilling-Magazin f. 1880, s. 480. Om Herbrand Bakketun findes oplysninger i Morgenbladet f. 1848, Adressebladet f. 1878 og G. P. Bloms bemerkninger paa en reise i nordlandene 1827, 2det oplag (Kristiania 1832), s. 16.}} {{---}} Forøvrigt fandt der som bekjendt i aarene 1808—1811 nogle større udkommanderinger af norske søfolk til den franske flaade sted. Efter Kjøbenhavns bombardement ejede Danmark-Norge ikke saa store og<noinclude> <references/></noinclude> svpwzgg8ro5j0pn9jil12sq5f7bwazc 104 73532 340502 190928 2026-10-20T16:35:06Z KåreBot 479 lang tankestrek 340502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>gode skibe, at et paatænkt fransk-dansk angreb paa Skaane kunde komme istand. Paa den danske regjerings henvendelse lovede keiser Napoleon at overlade Danmark 2 linieskibe og 2 fregatter, deriblandt linjeskibene Pultusk og Danzig, og som følge heraf sendtes officerer og mandskab til Vliessingen. I en samtidig dansk diplomats erindringer heder det herom: «I Vinteren 1809—1810 tog disse transporter sin begyndelse, og omtrent 2000 søfolk blev af mig i Hamburg overleverede til de franske autoriteter. Det gjorde mig ondt at se de friske folk, for den største del nordmænd, føres som fanger eller gisler til det usunde myrlændte Vliessingen. Mellem mandskabet udbrød tilsidst et slags opstand formedelst den slette behandling og forpleining; flere officerer var indviklede heri og blev hjemsendte som fanger, mellem dem kommandør Hans Holsten. I begyndelsen af 1811 blev der atter sendt besætninger til to linieskibe afsted, og indtil 1813 forblev disse søfolk paa den franske flaade». Til chef for Pultusk udnævntes kaptein Rosenvinge og for Danzig kaptein Holstein med kapteinløitnant Fasting († 1841 som statsraad i Norge) som næstkommanderende. Af de officerer, som senere tilhørte den norske marine, tjenstgjorde i løbet af aarene 1808 og 1809 paa Pultusk sekondløitnanterne Friedrichsen (bombeopfinderen) og Horn, kadetmaanedsløitnant Petersen samt kadet O. W. Erichsen og paa Danzig foruden Fasting sekondløitnanterne Willoch og Mechlenburg samt kadet-maanedsløitnant Bendz. Af de nye besætningers officerer, som i 1811 afsendtes, var løitnant J. H. Wiese († 1844 som kommandørkaptein i den norske marine). En nærmere indgaaen paa dette emne, som nærmest vedkommer den napoleonske<noinclude> <references/></noinclude> 99ljnqhdi740gpd0st5d1xd55d947i4 104 73533 340376 191029 2026-10-20T16:01:37Z KåreBot 479 overskrift 340376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Nordmænd i Napoleon I’s tjeneste"/>politik, er imidlertid unødig, da det med omhu er behandlet af sagkyndige forfattere som Garde, Müller, Tuxen og O. Lütken m. fl. {{---}} <section end="Nordmænd i Napoleon I’s tjeneste"/> <section begin="Linjeskibet »Prins Christians« undergang"/> {{midtstilt|'''Linjeskibet «Prins Christians« undergang.'''}} Efter Englands uventede overfald paa Kjøbenhavn i august 1807 bestod levningerne af den skjønne dansk-norske flaade i linjeskibene {{rettelse|«|»}}{{sperret|Prins Christia}}n« og »{{sperret|Louise Augusta}}« samt briggen »{{sperret|Lougen}}», hvilke da befandt sig i Norge; det første var oplagt i Kristianssand og de tvende andre paa et kadettogt. «Prins Christian» var et nyt og herligt skib paa 74 kanoner, bygget af den genialske unge konstruktør Holenberg, uden hytte, saaledes at den fik udseende af en fregat, hvortil man ogsaa havde bidraget ved maaden at male den paa. Louise Augusta» førte blot 69 kanoner og var gammel. Da efterretningen om fredsbruddet indløb til Norge, blev «Prins Christian« udrustet og for største del besat med nyt mandskab. Til chef blev udnævnt kaptein {{sperret|Jessen}}, der som dommer ved kadetternes eksamen havde været ombord paa «Louise Augusta», hvis chef kommandørkaptein {{sperret|Sneedorff}} tog overkommandoen for denne lille søstyrke. Efter nogle kysttogter under den norske kyst samt bestræbelser for at give det aldeles uforberedte land et slags krigersk udseende i dets havne, blev linjeskibene beordrede til Kjøbenhavn, hvor de ankom i slutningen af december maaned. Paa togtet gjennem Kattegattet indtraf intet merkeligt, uagtet der <section end="Linjeskibet »Prins Christians« undergang"/><noinclude> <references/></noinclude> 3uopr76ko5f8ekrs7aft17e5lhe2wtv 340412 340376 2026-10-20T16:16:52Z KåreBot 479 større overskrift 340412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Nordmænd i Napoleon I’s tjeneste"/>politik, er imidlertid unødig, da det med omhu er behandlet af sagkyndige forfattere som Garde, Müller, Tuxen og O. Lütken m. fl. {{---}} <section end="Nordmænd i Napoleon I’s tjeneste"/> <section begin="Linjeskibet »Prins Christians« undergang"/> {{midtstilt|{{større|'''Linjeskibet «Prins Christians« undergang.'''}}}} Efter Englands uventede overfald paa Kjøbenhavn i august 1807 bestod levningerne af den skjønne dansk-norske flaade i linjeskibene {{rettelse|«|»}}{{sperret|Prins Christia}}n« og »{{sperret|Louise Augusta}}« samt briggen »{{sperret|Lougen}}», hvilke da befandt sig i Norge; det første var oplagt i Kristianssand og de tvende andre paa et kadettogt. «Prins Christian» var et nyt og herligt skib paa 74 kanoner, bygget af den genialske unge konstruktør Holenberg, uden hytte, saaledes at den fik udseende af en fregat, hvortil man ogsaa havde bidraget ved maaden at male den paa. Louise Augusta» førte blot 69 kanoner og var gammel. Da efterretningen om fredsbruddet indløb til Norge, blev «Prins Christian« udrustet og for største del besat med nyt mandskab. Til chef blev udnævnt kaptein {{sperret|Jessen}}, der som dommer ved kadetternes eksamen havde været ombord paa «Louise Augusta», hvis chef kommandørkaptein {{sperret|Sneedorff}} tog overkommandoen for denne lille søstyrke. Efter nogle kysttogter under den norske kyst samt bestræbelser for at give det aldeles uforberedte land et slags krigersk udseende i dets havne, blev linjeskibene beordrede til Kjøbenhavn, hvor de ankom i slutningen af december maaned. Paa togtet gjennem Kattegattet indtraf intet merkeligt, uagtet der <section end="Linjeskibet »Prins Christians« undergang"/><noinclude> <references/></noinclude> bb76i4zveo409u7l0e6tsg9zm686xwy 104 73536 340377 191047 2026-10-20T16:01:47Z KåreBot 479 overskrift 340377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Linjeskibet »Prins Christians« undergang"/>skibe op paa hver sin side af »Prins Christian», og batterierne aabnede deres ild, der fra «Prins Christian»s side maatte blive mindre levende, da den med dens svækkede besætning var nødt til at dublere (bruge begge siders kanoner paa engang). Imidlertid blev den dog intet svar skyldig, men da kaptein Jessen saa, at kampen var altfor ulige, besluttede han at sætte sit skib paa grund i haab om at narre fienderne i samme stilling og da anvende sin hele ild mod dem for dog i dødskampen at kunne ødelægge en fiende. Dette var ogsaa meget nær ved at lykkes, idet det ene linjeskib løb imellem »Prins Christian« og land; men det merkede straks faren og tog ud igjen. {{liten|Omstaaende beretning optegnedes engang i firtiaarene af kaptein i marinen {{sperret|Hans Jochum Horn}} († 1872 som toldinspektør i Risør) paa opfordring af amanuensis i rigsarkivet Dominicus Bech, i hvis samlinger den findes. Horn, der blev officer i aaret 1809, havde gjort tjeneste paa linjeskibet som kadet.}} {{---}} <section end="Linjeskibet »Prins Christians« undergang"/> <section begin="Fra krigen 1808–1809"/> {{midtstilt|'''Fra krigen 1808–1809.'''}} 1. {{sperret|Ole Halvorsøn Kildmyren eller Sønsterud}} af Aasnes sogn havde i sin tid staaet som soldat i skiløberkorpset. Nu havde han taget afsked og sad som husmand paa pladsen Skythaugen. For at faa føden til sig og sine maatte han slæbe haardt; men han var en spræk og letlivet karl, som solungen er flest, og gav sig ikke for smaating. Naar skogen ikke kunde føde ham og hans, greb han bøssen, og mere end en skogkonge havde maattet bukke under <section end="Fra krigen 1808–1809"/><noinclude> <references/></noinclude> 2z4lh67iw2l5hbwuwijka47bay4z6iv 340413 340377 2026-10-20T16:17:02Z KåreBot 479 større overskrift 340413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Linjeskibet »Prins Christians« undergang"/>skibe op paa hver sin side af »Prins Christian», og batterierne aabnede deres ild, der fra «Prins Christian»s side maatte blive mindre levende, da den med dens svækkede besætning var nødt til at dublere (bruge begge siders kanoner paa engang). Imidlertid blev den dog intet svar skyldig, men da kaptein Jessen saa, at kampen var altfor ulige, besluttede han at sætte sit skib paa grund i haab om at narre fienderne i samme stilling og da anvende sin hele ild mod dem for dog i dødskampen at kunne ødelægge en fiende. Dette var ogsaa meget nær ved at lykkes, idet det ene linjeskib løb imellem »Prins Christian« og land; men det merkede straks faren og tog ud igjen. {{liten|Omstaaende beretning optegnedes engang i firtiaarene af kaptein i marinen {{sperret|Hans Jochum Horn}} († 1872 som toldinspektør i Risør) paa opfordring af amanuensis i rigsarkivet Dominicus Bech, i hvis samlinger den findes. Horn, der blev officer i aaret 1809, havde gjort tjeneste paa linjeskibet som kadet.}} {{---}} <section end="Linjeskibet »Prins Christians« undergang"/> <section begin="Fra krigen 1808–1809"/> {{midtstilt|{{større|'''Fra krigen 1808–1809.'''}}}} 1. {{sperret|Ole Halvorsøn Kildmyren eller Sønsterud}} af Aasnes sogn havde i sin tid staaet som soldat i skiløberkorpset. Nu havde han taget afsked og sad som husmand paa pladsen Skythaugen. For at faa føden til sig og sine maatte han slæbe haardt; men han var en spræk og letlivet karl, som solungen er flest, og gav sig ikke for smaating. Naar skogen ikke kunde føde ham og hans, greb han bøssen, og mere end en skogkonge havde maattet bukke under <section end="Fra krigen 1808–1809"/><noinclude> <references/></noinclude> 67lka6d5f3hz4r2qw8f7fba1x1qkm5m 340452 340413 2026-10-20T16:25:09Z KåreBot 479 liten blokk 340452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Linjeskibet »Prins Christians« undergang"/>skibe op paa hver sin side af »Prins Christian», og batterierne aabnede deres ild, der fra «Prins Christian»s side maatte blive mindre levende, da den med dens svækkede besætning var nødt til at dublere (bruge begge siders kanoner paa engang). Imidlertid blev den dog intet svar skyldig, men da kaptein Jessen saa, at kampen var altfor ulige, besluttede han at sætte sit skib paa grund i haab om at narre fienderne i samme stilling og da anvende sin hele ild mod dem for dog i dødskampen at kunne ødelægge en fiende. Dette var ogsaa meget nær ved at lykkes, idet det ene linjeskib løb imellem »Prins Christian« og land; men det merkede straks faren og tog ud igjen. {{liten blokk|Omstaaende beretning optegnedes engang i firtiaarene af kaptein i marinen {{sperret|Hans Jochum Horn}} († 1872 som toldinspektør i Risør) paa opfordring af amanuensis i rigsarkivet Dominicus Bech, i hvis samlinger den findes. Horn, der blev officer i aaret 1809, havde gjort tjeneste paa linjeskibet som kadet.}} {{---}} <section end="Linjeskibet »Prins Christians« undergang"/> <section begin="Fra krigen 1808–1809"/> {{midtstilt|{{større|'''Fra krigen 1808–1809.'''}}}} 1. {{sperret|Ole Halvorsøn Kildmyren eller Sønsterud}} af Aasnes sogn havde i sin tid staaet som soldat i skiløberkorpset. Nu havde han taget afsked og sad som husmand paa pladsen Skythaugen. For at faa føden til sig og sine maatte han slæbe haardt; men han var en spræk og letlivet karl, som solungen er flest, og gav sig ikke for smaating. Naar skogen ikke kunde føde ham og hans, greb han bøssen, og mere end en skogkonge havde maattet bukke under <section end="Fra krigen 1808–1809"/><noinclude> <references/></noinclude> 0aq3q6mzqotwb3rq4rntmewyxj5jw9j 340503 340452 2026-10-20T16:35:16Z KåreBot 479 lang tankestrek 340503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Linjeskibet »Prins Christians« undergang"/>skibe op paa hver sin side af »Prins Christian», og batterierne aabnede deres ild, der fra «Prins Christian»s side maatte blive mindre levende, da den med dens svækkede besætning var nødt til at dublere (bruge begge siders kanoner paa engang). Imidlertid blev den dog intet svar skyldig, men da kaptein Jessen saa, at kampen var altfor ulige, besluttede han at sætte sit skib paa grund i haab om at narre fienderne i samme stilling og da anvende sin hele ild mod dem for dog i dødskampen at kunne ødelægge en fiende. Dette var ogsaa meget nær ved at lykkes, idet det ene linjeskib løb imellem »Prins Christian« og land; men det merkede straks faren og tog ud igjen. {{liten blokk|Omstaaende beretning optegnedes engang i firtiaarene af kaptein i marinen {{sperret|Hans Jochum Horn}} († 1872 som toldinspektør i Risør) paa opfordring af amanuensis i rigsarkivet Dominicus Bech, i hvis samlinger den findes. Horn, der blev officer i aaret 1809, havde gjort tjeneste paa linjeskibet som kadet.}} {{---}} <section end="Linjeskibet »Prins Christians« undergang"/> <section begin="Fra krigen 1808—1809"/> {{midtstilt|{{større|'''Fra krigen 1808—1809.'''}}}} 1. {{sperret|Ole Halvorsøn Kildmyren eller Sønsterud}} af Aasnes sogn havde i sin tid staaet som soldat i skiløberkorpset. Nu havde han taget afsked og sad som husmand paa pladsen Skythaugen. For at faa føden til sig og sine maatte han slæbe haardt; men han var en spræk og letlivet karl, som solungen er flest, og gav sig ikke for smaating. Naar skogen ikke kunde føde ham og hans, greb han bøssen, og mere end en skogkonge havde maattet bukke under <section end="Fra krigen 1808—1809"/><noinclude> <references/></noinclude> mlgr7pmc2wx5kg5gakihbtkxqwoczw8 340598 340503 2026-10-20T20:54:35Z Kåre-Olav 25 retter seksjonsnavn 340598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 132 —}}</noinclude> <section begin="Linjeskibet »Prins Christians« undergang"/>skibe op paa hver sin side af »Prins Christian», og batterierne aabnede deres ild, der fra «Prins Christian»s side maatte blive mindre levende, da den med dens svækkede besætning var nødt til at dublere (bruge begge siders kanoner paa engang). Imidlertid blev den dog intet svar skyldig, men da kaptein Jessen saa, at kampen var altfor ulige, besluttede han at sætte sit skib paa grund i haab om at narre fienderne i samme stilling og da anvende sin hele ild mod dem for dog i dødskampen at kunne ødelægge en fiende. Dette var ogsaa meget nær ved at lykkes, idet det ene linjeskib løb imellem »Prins Christian« og land; men det merkede straks faren og tog ud igjen. {{liten blokk|Omstaaende beretning optegnedes engang i firtiaarene af kaptein i marinen {{sperret|Hans Jochum Horn}} († 1872 som toldinspektør i Risør) paa opfordring af amanuensis i rigsarkivet Dominicus Bech, i hvis samlinger den findes. Horn, der blev officer i aaret 1809, havde gjort tjeneste paa linjeskibet som kadet.}} {{---}} <section end="Linjeskibet »Prins Christians« undergang"/> <section begin="Fra krigen 1808–1809"/>{{midtstilt|{{større|'''Fra krigen 1808—1809.'''}}}} 1. {{sperret|Ole Halvorsøn Kildmyren eller Sønsterud}} af Aasnes sogn havde i sin tid staaet som soldat i skiløberkorpset. Nu havde han taget afsked og sad som husmand paa pladsen Skythaugen. For at faa føden til sig og sine maatte han slæbe haardt; men han var en spræk og letlivet karl, som solungen er flest, og gav sig ikke for smaating. Naar skogen ikke kunde føde ham og hans, greb han bøssen, og mere end en skogkonge havde maattet bukke under <section end="Fra krigen 1808–1809"/><noinclude> <references/></noinclude> pat8xi0nwjlznu0tpps1w1bup57bzj8 104 73537 340504 190933 2026-10-20T16:35:26Z KåreBot 479 lang tankestrek 340504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>for hans sikre skud. Støt og stadig laa han ude, naar orren og tiuren spillede, og man vilde vide, at der paa Skythaugen var nok af elgekjød i stamper og baljer. Men man kan ikke se, at han nogensinde havde været i uleilighed for den sags skyld. Da den svenske hær i april maaned 1808 i større og mindre afdelinger rykkede ind over den norske grænse ved Rønneseter og Udnes, rustede flere solunger sig til paa egen haand at modtage fienden. Blandt dem var ogsaa Ole Kildmyren. Ved det første nys om svenskens indmarsch greb han sin bøsse og lagde afsted paa ski langs Flisenelv forbi Udnes op imod grænsen. Her stødte han paa en patrulje paa 8 mand. Ole tog straks den ene af dem paa kornet og nedlagde ham. Inden de tiloversblevne af patruljen havde rukket at faa sine geværer i anlæg, var han allerede forsvunden i skogens tykning. De fik dog et glimt af ham og satte efter; men kjendt som Ole Kildmyren var i alle Aasnesskogene, var han ikke god at tage igjen. Snart havde han stillet sig paa en berghammer, hvor han i god ro og mag ladede sin bøsse og oppebiede de forfølgende svensker. De kom; den første af dem, som Ole fik øje paa, faldt for hans sikre skud, og nu bar det atter afsted med ham for at opsøge en ny post. Saaledes skal Ole efterhaanden i kort tid have nedlagt den hele patrulje. 10—12 dage efter, den 25de april, stod slaget ved Trangen, hvor Ole Kildmyren og flere solunger paany fik anledning til at udmerke sig. Kl. 11 den foregaaende aften var oberst Gahn med sin hovedstyrke begyndt at rykke frem over grænsen langs Flisenelvens søndre bred, hvor vinterveien gik gjennem de tætte skoge. Fremrykningen foregik temmelig uvorrent, idet<noinclude> <references/></noinclude> 4nfpefso1p15gl08fqh6v1oewfbr79l 104 73539 340602 190935 2026-10-20T20:59:35Z Kåre-Olav 25 ordner fotnote 340602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 135 —}}</noinclude>og nødte saaledes Gahn til at formere dobbelt front. Kampen førtes nu med haardnakkethed fra begge sider. Den tapre kaptein Dreier faldt dødelig saaret om, rammet af 7 kugler. Da greb de hoffske skiløbere under kaptein Arentzen ind fra en tredie side og afgjorde saaledes kampen. Kaptein Arentzen var paa sin ilmarsch i retning af Nyen kommen forbi gaarden Sønsterud, da han pludselig fik høre den sterke skydning paa den anden side af elven. Da skiløberne kom til pladsen Skythaugen, stod Ole Kildmyren just ude paa tunet, færdig til at drage til slaget paa egen haand. Saasnart kapteinen fik øie paa Ole, besluttede han sig til at betjene sig af ham som veiviser; efter en kort forhandling,<ref>H. Schulze har i sin bog »Fra Lofoten og Solør» (2den udgave) Kristiania 1869 gjengivet traditionen paa følgende maade. Da skiløberne kom forbi Skythaugen, stod Ole just udenfor og pudsede sin bjørnestudser. »Idag er der stor bjørnejagt«, raabte kapteinen, »følger du med Ole?« »Hvormeget faar jeg for at være med?« spurgte Ole og trykkede kuglen ned i løbet. »Døden eller Dannebrog«, sagde kapteinen, »rap dig, om du vil være med!» »Nu kommer jeg, svarede skytten, og spendte skierne paa; »men her er veien for skiløberne, kaptein«. <p>Mod ægtheden af denne tradition taler kun den omstændighed, at hverken dannebrogsordenens ridderkors eller dannebrogsmændenes hæderstegn endnu var indstiftede; det skede først senere paa aaret.</p></ref> som efter tilhøreres udsagn indskrænkede sig til Arentzens udraab: »Brød eller død, Ole! Følger du med?« og dennes svar: «Her er veien, kaptein!» strøg kompagniet med Ole i spidsen afsted gjennem det værste ulænde og nedover den bratte styrtning i Flisbakken paa elvens søndre bred, hvor det med kraft kunde<noinclude> <references/></noinclude> 6vsutnwhfas9a6j01d8lj93e0lldv4d 104 73542 340453 190938 2026-10-20T16:25:19Z KåreBot 479 liten blokk 340453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>brogsmand. Derpaa holdt jeg en liden opmuntringstale til ham med applikation til mine over- og underofficerer at følge hans prisværdige eksempel, hvorefter der under de varmeste lykønskninger for elsket konge og fædreland tilflød Ole Halvorsen fra alle kanter af høie og lave, rige og fattige, utallige gratulationer. Dernæst lod jeg kredsen igjen formere linje i øde geledder og under musik fra orgelet indmarscherede i kirken, først jeg, dernæst Ole Halvorsen, saa hr. Knud Tobroe, som og var tilstede ved denne solennitet, derefter alle mine over- og underofficerer, enhver efter sin orden. Nogle minuter derefter fremstod hr. pastor Reinhardt fremst indenfor alterfoden og før den egentlige gudstjenestes begyndelse afholdt en efter kyndiges dom saa skjøn som temmelig vidløftig og udførlig tale om fædrelandskjærlighed og alle deraf flydende dyder. Nu begyndte den egentlige gudstjeneste. I slutningen af prædikenen repeterede hr. pastoren endnu det vigtigste af det forhen sagte. Efter prædikenen ofredes ei alene af hele min kirkeparade og nogle af prestegjældets konditionerede, men endog af hr. kaptein von Stangs division, som ved vor ankomst var opstillet en parade udenfor kirken, og efterat have gjentaget de varmeste lykønskninger for konge og fædreland, opløstes paraden og denne ceremoni endtes». {{liten blokk|Hovedkilden om slaget i Trangen er Ræders voluminøse verk »Danmarks politiske og krigshistorie», 2 del. En særdeles interessant populær fremstilling har oberstløitnant Didrik Schnitler leveret i underofficersbladet f. 1880, s. 145 ff.}}<noinclude> <references/></noinclude> 09mw545mhiptdvl5ck8sk206z248lw4 104 73546 340454 190942 2026-10-20T16:25:29Z KåreBot 479 liten blokk 340454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>og traadte de igjen paa deres poster. Kari løb da hurtig ned af høladen og hen til jægerne, som med glæde tilkjendegav deres tak for den gode bevertning, og gav da Kari sig i tale med jægerne om et og andet, som mest gik ud paa at beklage deres stilling. Da Kari kom ud af høladen, kom hendes broder humpende frem og gik op paa laden, mens hun vedblev at passiare med jægerne. Ole var ikke sen, da han kom paa laden, at grave grenaderen lige ned paa bunden. Da dette var færdig, gaar han ned og ligeledes gav sig i samtale med jægerne. Hun bragte siden, da det blev mørkt om aftenen og da fienden trak sig tilbage, mad ind til grenaderen, men hun kunde ikke vide, om der ej var skjulte fiender i husene før om morgenen, da løjtnant von Timme med en patrulje kom derhen. Hun kaldte da paa grenaderen og udleverede ham til løjtnanten, som bragte ham med sig herhen. Grenaderen tilbød sig at betale, hvad han havde nydt; men hun vilde ingen penge modtage. Denne sandfærdige beretning giver jeg mig den ære underdanigst at melde deres højvelbaarenhed«. {{liten blokk|Denne rapport fik en særegen interesse som det sidste eller et at de sidste aktstykker fra oberstløjtnant J. G. Ræders haand. Ved de svenskes allarmering den 19de oktober paadrog han sig en sterk forkjølelse, der efter en uges forløb gik over til nervefeber. Han ænsede imidlertid ikke sygdommen, men blev i det længste liggende i sin usle leirhytte paa Skotterud i det haab, at sygdommen skulde give sig. Men da den blev værre, maatte han i begyndelsen af november maaned lade sig bære til Kongsvinger, hvor han i forvalter Rynnings hus den 13de november afgik ved døden.}} {{liten blokk|Oberstløjtnant Ræder, som af veteranerne fra 1808 omtaltes som en af vor armes tapreste og derhos humaneste officerer, var født paa gaarden Skjølseng i Sundalen 2den august 1751, kom}}<noinclude> <references/></noinclude> cvpazcotevkhy7a7u71hu2aove2kdra 340599 340454 2026-10-20T20:55:48Z Kåre-Olav 25 liten blokk 340599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 142 —}}</noinclude>og traadte de igjen paa deres poster. Kari løb da hurtig ned af høladen og hen til jægerne, som med glæde tilkjendegav deres tak for den gode bevertning, og gav da Kari sig i tale med jægerne om et og andet, som mest gik ud paa at beklage deres stilling. Da Kari kom ud af høladen, kom hendes broder humpende frem og gik op paa laden, mens hun vedblev at passiare med jægerne. Ole var ikke sen, da han kom paa laden, at grave grenaderen lige ned paa bunden. Da dette var færdig, gaar han ned og ligeledes gav sig i samtale med jægerne. Hun bragte siden, da det blev mørkt om aftenen og da fienden trak sig tilbage, mad ind til grenaderen, men hun kunde ikke vide, om der ej var skjulte fiender i husene før om morgenen, da løjtnant von Timme med en patrulje kom derhen. Hun kaldte da paa grenaderen og udleverede ham til løjtnanten, som bragte ham med sig herhen. Grenaderen tilbød sig at betale, hvad han havde nydt; men hun vilde ingen penge modtage. Denne sandfærdige beretning giver jeg mig den ære underdanigst at melde deres højvelbaarenhed«. {{luft|1em}} {{liten blokk/s}} Denne rapport fik en særegen interesse som det sidste eller et at de sidste aktstykker fra oberstløjtnant J. G. Ræders haand. Ved de svenskes allarmering den 19de oktober paadrog han sig en sterk forkjølelse, der efter en uges forløb gik over til nervefeber. Han ænsede imidlertid ikke sygdommen, men blev i det længste liggende i sin usle leirhytte paa Skotterud i det haab, at sygdommen skulde give sig. Men da den blev værre, maatte han i begyndelsen af november maaned lade sig bære til Kongsvinger, hvor han i forvalter Rynnings hus den 13de november afgik ved døden. Oberstløjtnant Ræder, som af veteranerne fra 1808 omtaltes som en af vor armes tapreste og derhos humaneste officerer, var født paa gaarden Skjølseng i Sundalen 2den august 1751, kom<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 89hxe9lg31mc1al73uk8p8anpyegh6q 104 73547 340506 190943 2026-10-20T16:35:46Z KåreBot 479 lang tankestrek 340506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{liten|som ganske ung til Danmark, hvor han i 1769 blev sekondløjtnant ved kong Kristian VII’s regiment, vendte senere tilbage til Norge og blev i 1787 kaptein ved 2det throndhjemske regiment. Under krigen med Sverige avancerede han (1ste mai 1808) til oberstløjtnant og var den første officer, som efter dannebrogordenens udvidelse udnævntes til ridder. Hans begravelse, der den 21de november 1808 foregik paa Kongsvinger kirkegaard, skildredes af en for nogle aar siden i høj alder afdød veteran som en særdeles smuk begivenhed, og den sang, som blev afsunget ved hans grav, kjendes endnu i brudstykker nordenfjelds. Denne, der var forfattet af løjtnant Sommer, lød i sin helhed saaledes:}} <poem> {{liten|Atter trommen dæmpet lyder sørgelig, og hornet gyder ved sin melankolske røst gysen i det spændte bryst. Højtidsfuldt og langsomt drager toget did, hvor taarnet klager.}} {{liten|Graven venter at modtage støvet, som blev her tilbage, ædle kriger! da din aand løstes af hvert jordisk baand. salighed du hisset nyder! O, tilgiv, vor taare flyder.}} {{liten|Hvad du var — din id at gavne, ved din bortgang tungt vi savne, kjær for kongen, for dit land, dydens ven og oplyst mand — stedse vil din idræt signes, ak! men sjelden efterlignes.}} {{liten|Ej du agted dødens fare; modig du din thrønderskare fører gjennem ild og damp, for dit fødeland i kamp. Heri til sejer du den leder; Frederik lønner dig med hæder.}} </poem><noinclude> <references/></noinclude> c5frknscik9upim9b2wt85qgqv13001 340600 340506 2026-10-20T20:57:25Z Kåre-Olav 25 ppoem 340600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 143 —}} {{liten blokk/s}}</noinclude>som ganske ung til Danmark, hvor han i 1769 blev sekondløjtnant ved kong Kristian VII’s regiment, vendte senere tilbage til Norge og blev i 1787 kaptein ved 2det throndhjemske regiment. Under krigen med Sverige avancerede han (1ste mai 1808) til oberstløjtnant og var den første officer, som efter dannebrogordenens udvidelse udnævntes til ridder. Hans begravelse, der den 21de november 1808 foregik paa Kongsvinger kirkegaard, skildredes af en for nogle aar siden i høj alder afdød veteran som en særdeles smuk begivenhed, og den sang, som blev afsunget ved hans grav, kjendes endnu i brudstykker nordenfjelds. Denne, der var forfattet af løjtnant Sommer, lød i sin helhed saaledes: {{liten blokk/e}} {{ppoem|class=ws-poem-smaller|start=open|end=stanza| Atter trommen dæmpet lyder sørgelig, og hornet gyder ved sin melankolske røst gysen i det spændte bryst. Højtidsfuldt og langsomt drager toget did, hvor taarnet klager. Graven venter at modtage støvet, som blev her tilbage, ædle kriger! da din aand løstes af hvert jordisk baand. salighed du hisset nyder! O, tilgiv, vor taare flyder. Hvad du var — din id at gavne, ved din bortgang tungt vi savne, kjær for kongen, for dit land, dydens ven og oplyst mand — stedse vil din idræt signes, ak! men sjelden efterlignes. Ej du agted dødens fare; modig du din thrønderskare fører gjennem ild og damp, for dit fødeland i kamp. Heri til sejer du den leder; Frederik lønner dig med hæder. }}<noinclude> <references/></noinclude> qarqkp1c6fpruo54vrqmtd41aozc3ja 104 73548 340379 190944 2026-10-20T16:02:07Z KåreBot 479 overskrift 340379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Fra krigen 1808–1809" /> <poem> {{liten|Saa du kummers taare rinde, kjærlig bød du den forsvinde, stansede den usles nød, delte ømt med ham dit brød. Hastig glemmes krigens ære – evig hjertets ros vil være.}} {{liten|Venner, børn og trofast mage ene har det haab tilbage: »Samles skal vi der igjen, hvor du gik for tidlig hen. Nattens mulm for lyset viger, og af døden liv opstiger».}} {{liten|Graven lukkes – kvægsom hvile efter daadfuldt liv dig smile! »Var ej denne tapre værd heltens død i ledingsfærd?« Dine vaabenbrødre spørge, gaa fra graven hjem og sørge.}} </poem> {{---}} <section end="Fra krigen 1808–1809" /> <section begin="Fra Udsire" /> {{midtstilt|'''Fra Udsire.'''}} 1. {{sperret|Due-hulen}}. Under den lange krig, som førtes med engelskmanden i begyndelsen af aarhundredet, var fiendtlige orlogsgaster ofte indom paa øerne udenfor Bukken-fjorden for at forsyne sig med ferskmad. Saaledes har man beretninger om, at de flere gange var oppe paa Ferkingstad-øerne og skjød smaler. Ogsaa til Udsire kom de flere gange for at proviantere. Sire-buerne fandt, at dette gik oftere paa, end de syntes om; nogle af dem for derfor hen til Karmøen og forsynede sig med bøsser og krudt, for at tage imod fienden, naar han næste gang indfandt sig. Det varede<noinclude> <references/></noinclude> aump7adea2bdsg6z5t8tuv57f93avqe 340414 340379 2026-10-20T16:17:12Z KåreBot 479 større overskrift 340414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Fra krigen 1808–1809" /> <poem> {{liten|Saa du kummers taare rinde, kjærlig bød du den forsvinde, stansede den usles nød, delte ømt med ham dit brød. Hastig glemmes krigens ære – evig hjertets ros vil være.}} {{liten|Venner, børn og trofast mage ene har det haab tilbage: »Samles skal vi der igjen, hvor du gik for tidlig hen. Nattens mulm for lyset viger, og af døden liv opstiger».}} {{liten|Graven lukkes – kvægsom hvile efter daadfuldt liv dig smile! »Var ej denne tapre værd heltens død i ledingsfærd?« Dine vaabenbrødre spørge, gaa fra graven hjem og sørge.}} </poem> {{---}} <section end="Fra krigen 1808–1809" /> <section begin="Fra Udsire" /> {{midtstilt|{{større|'''Fra Udsire.'''}}}} 1. {{sperret|Due-hulen}}. Under den lange krig, som førtes med engelskmanden i begyndelsen af aarhundredet, var fiendtlige orlogsgaster ofte indom paa øerne udenfor Bukken-fjorden for at forsyne sig med ferskmad. Saaledes har man beretninger om, at de flere gange var oppe paa Ferkingstad-øerne og skjød smaler. Ogsaa til Udsire kom de flere gange for at proviantere. Sire-buerne fandt, at dette gik oftere paa, end de syntes om; nogle af dem for derfor hen til Karmøen og forsynede sig med bøsser og krudt, for at tage imod fienden, naar han næste gang indfandt sig. Det varede<noinclude> <references/></noinclude> 8zfyvfsk5e7u2dw0acbow0d2vcqas0e 340507 340414 2026-10-20T16:35:56Z KåreBot 479 lang tankestrek 340507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Fra krigen 1808—1809" /> <poem> {{liten|Saa du kummers taare rinde, kjærlig bød du den forsvinde, stansede den usles nød, delte ømt med ham dit brød. Hastig glemmes krigens ære — evig hjertets ros vil være.}} {{liten|Venner, børn og trofast mage ene har det haab tilbage: »Samles skal vi der igjen, hvor du gik for tidlig hen. Nattens mulm for lyset viger, og af døden liv opstiger».}} {{liten|Graven lukkes — kvægsom hvile efter daadfuldt liv dig smile! »Var ej denne tapre værd heltens død i ledingsfærd?« Dine vaabenbrødre spørge, gaa fra graven hjem og sørge.}} </poem> {{---}} <section end="Fra krigen 1808—1809" /> <section begin="Fra Udsire" /> {{midtstilt|{{større|'''Fra Udsire.'''}}}} 1. {{sperret|Due-hulen}}. Under den lange krig, som førtes med engelskmanden i begyndelsen af aarhundredet, var fiendtlige orlogsgaster ofte indom paa øerne udenfor Bukken-fjorden for at forsyne sig med ferskmad. Saaledes har man beretninger om, at de flere gange var oppe paa Ferkingstad-øerne og skjød smaler. Ogsaa til Udsire kom de flere gange for at proviantere. Sire-buerne fandt, at dette gik oftere paa, end de syntes om; nogle af dem for derfor hen til Karmøen og forsynede sig med bøsser og krudt, for at tage imod fienden, naar han næste gang indfandt sig. Det varede<noinclude> <references/></noinclude> 0rdt49bu5p4lzqxqyyzk4ht2ib36ipu 340601 340507 2026-10-20T20:58:52Z Kåre-Olav 25 ppoem 340601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 144 —}}</noinclude><section begin="Fra krigen 1808–1809"/>{{ppoem|class=ws-poem-smaller|start=stanza|end=close| Saa du kummers taare rinde, kjærlig bød du den forsvinde, stansede den usles nød, delte ømt med ham dit brød. Hastig glemmes krigens ære — evig hjertets ros vil være. Venner, børn og trofast mage ene har det haab tilbage: »Samles skal vi der igjen, hvor du gik for tidlig hen. Nattens mulm for lyset viger, og af døden liv opstiger». Graven lukkes — kvægsom hvile efter daadfuldt liv dig smile! »Var ej denne tapre værd heltens død i ledingsfærd?« Dine vaabenbrødre spørge, gaa fra graven hjem og sørge. }} {{---}} <section end="Fra krigen 1808–1809"/> <section begin="Fra Udsire"/>{{midtstilt|{{større|'''Fra Udsire.'''}}}} 1. {{sperret|Due-hulen}}. Under den lange krig, som førtes med engelsk{{shy}}manden i begyndelsen af aarhundredet, var fiendtlige orlogsgaster ofte indom paa øerne udenfor Bukken-fjorden for at forsyne sig med ferskmad. Saaledes har man beretninger om, at de flere gange var oppe paa Ferkingstad-øerne og skjød smaler. Ogsaa til Udsire kom de flere gange for at proviantere. Sire-buerne fandt, at dette gik oftere paa, end de syntes om; nogle af dem for derfor hen til Karmøen og forsynede sig med bøsser og krudt, for at tage imod fienden, naar han næste gang indfandt sig. Det varede <section end="Fra Udsire"/><noinclude> <references/></noinclude> 0ks6u0cjexna2qdtevqmcbswz6b7718 104 73549 340455 190945 2026-10-20T16:25:39Z KåreBot 479 liten blokk 340455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ikke længe, før der kom en baad fra en engelsk orlogsmand i det vanlige erende. Sire-buerne var straks færdige til at tage imod den med bøsser, sabler, hakker, spader – kort sagt alt, hvad der faldt dem i hænderne. Baaden maatte gjøre vendereise, og nordmændene var ikke lidet stolte over at have indjaget briterne skræk. Men glæden blev ikke langvarig; thi før de vidste ord af, var en slup med bevæbnede matroser ombord paa færde. Nu stod turen til sirebuerne at blive rædde; de kastede fra sig, hvad de havde i hænderne, og strøg op i marken for at skjule sig. Et stykke oppe fra strandbredden findes der en hule, som kaldes {{sperret|Due-hulen}}. Indgangen er lav og trang og vanskelig at finde. Men indenfor udvider hulen sig som et stort og rummeligt hus. I sin angst stevnede sire-buerne hid, baade store og smaa, mænd og kvinder; tilbage paa gaardene blev kun gamle kaller og kjærringer, som ikke orkede at løbe. Disse gik engelskmændene imøde, faldt paa knæ for dem og bad dem spare livet. De led heller ingen overlast; men fienden rumsterede overalt omkring paa gaardene, blandede sand og aske i melet og stjal forresten med sig, hvad de saa nytte i. Enkelte af dem var helt oppe ved hulen, saa nær, at de hørte ungerne skrige; men det lykkedes dem dog ikke at finde indgangen. {{liten blokk|Meddelt af amtsskolebestyrer T. Mouland gjennem professor J. Moltke Moe. Paa sydvestsiden af øen ligger en anden berghule, der er dannet af store nedfaldne klippestykker, og som kaldes {{sperret|Spelekirken}}. Den er saa stor, at 25–30 mennesker kan rummes i den. Ogsaa om den fortælles der, at indbyggere af Udsire flygtede did, da engelskmændene under krigen engang}}<noinclude> <references/></noinclude> 94dc3bnxghnhl535nliatt417x1l48r 340508 340455 2026-10-20T16:36:06Z KåreBot 479 lang tankestrek 340508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ikke længe, før der kom en baad fra en engelsk orlogsmand i det vanlige erende. Sire-buerne var straks færdige til at tage imod den med bøsser, sabler, hakker, spader — kort sagt alt, hvad der faldt dem i hænderne. Baaden maatte gjøre vendereise, og nordmændene var ikke lidet stolte over at have indjaget briterne skræk. Men glæden blev ikke langvarig; thi før de vidste ord af, var en slup med bevæbnede matroser ombord paa færde. Nu stod turen til sirebuerne at blive rædde; de kastede fra sig, hvad de havde i hænderne, og strøg op i marken for at skjule sig. Et stykke oppe fra strandbredden findes der en hule, som kaldes {{sperret|Due-hulen}}. Indgangen er lav og trang og vanskelig at finde. Men indenfor udvider hulen sig som et stort og rummeligt hus. I sin angst stevnede sire-buerne hid, baade store og smaa, mænd og kvinder; tilbage paa gaardene blev kun gamle kaller og kjærringer, som ikke orkede at løbe. Disse gik engelskmændene imøde, faldt paa knæ for dem og bad dem spare livet. De led heller ingen overlast; men fienden rumsterede overalt omkring paa gaardene, blandede sand og aske i melet og stjal forresten med sig, hvad de saa nytte i. Enkelte af dem var helt oppe ved hulen, saa nær, at de hørte ungerne skrige; men det lykkedes dem dog ikke at finde indgangen. {{liten blokk|Meddelt af amtsskolebestyrer T. Mouland gjennem professor J. Moltke Moe. Paa sydvestsiden af øen ligger en anden berghule, der er dannet af store nedfaldne klippestykker, og som kaldes {{sperret|Spelekirken}}. Den er saa stor, at 25—30 mennesker kan rummes i den. Ogsaa om den fortælles der, at indbyggere af Udsire flygtede did, da engelskmændene under krigen engang}}<noinclude> <references/></noinclude> 1i7xsda20tsxmcra0r0o2omz60pphuh 340565 340508 2026-10-20T16:53:47Z KåreBot 479 ordner blokk 340565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ikke længe, før der kom en baad fra en engelsk orlogsmand i det vanlige erende. Sire-buerne var straks færdige til at tage imod den med bøsser, sabler, hakker, spader — kort sagt alt, hvad der faldt dem i hænderne. Baaden maatte gjøre vendereise, og nordmændene var ikke lidet stolte over at have indjaget briterne skræk. Men glæden blev ikke langvarig; thi før de vidste ord af, var en slup med bevæbnede matroser ombord paa færde. Nu stod turen til sirebuerne at blive rædde; de kastede fra sig, hvad de havde i hænderne, og strøg op i marken for at skjule sig. Et stykke oppe fra strandbredden findes der en hule, som kaldes {{sperret|Due-hulen}}. Indgangen er lav og trang og vanskelig at finde. Men indenfor udvider hulen sig som et stort og rummeligt hus. I sin angst stevnede sire-buerne hid, baade store og smaa, mænd og kvinder; tilbage paa gaardene blev kun gamle kaller og kjærringer, som ikke orkede at løbe. Disse gik engelskmændene imøde, faldt paa knæ for dem og bad dem spare livet. De led heller ingen overlast; men fienden rumsterede overalt omkring paa gaardene, blandede sand og aske i melet og stjal forresten med sig, hvad de saa nytte i. Enkelte af dem var helt oppe ved hulen, saa nær, at de hørte ungerne skrige; men det lykkedes dem dog ikke at finde indgangen. {{liten blokk/s}} Meddelt af amtsskolebestyrer T. Mouland gjennem professor J. Moltke Moe. Paa sydvestsiden af øen ligger en anden berghule, der er dannet af store nedfaldne klippestykker, og som kaldes {{sperret|Spelekirken}}. Den er saa stor, at 25—30 mennesker kan rummes i den. Ogsaa om den fortælles der, at indbyggere af Udsire flygtede did, da engelskmændene under krigen engang<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 17v9d32sw3yfsv092zxowgq9qwf8td1 104 73550 340603 190946 2026-10-20T21:00:13Z Kåre-Olav 25 strek 340603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 146 —}}</noinclude>gjorde landgang paa øen. Da man imidlertid snart fik se, at fienden i god ro og orden eksercerede paa en slette tæt østenfor, tog man mod til sig og forlod kirken uden at tilføies nogen overlast af engelskmanden. {{---}} 2. {{sperret|Josefshulen}}. En anden hule paa Udsire kaldes {{sperret|Josefshulen}}; den fik for nogle og sytti aar siden sit navn efter en mand fra Kobbervik, som hed Josef. Engang da Josef laa ude paa søen og fiskede, kom engelskmanden over ham og tog ham til fange. Ombord paa orlogsskibet havde han det ret godt, men han maatte gjøre tjeneste som kjendtmand, hver gang engelskmanden vilde ind i en eller anden havn paa stavangerkanten. Dog han syntes tit og ofte, at det var ilde, han skulde tjene sit fædrelands fiender, og hans hele hu stod derfor efter at slippe bort fra dem. Engang skulde skibsfolkene iland paa Sire, for at hente melk, og de tog da lodsen med som veiviser. Han førte dem da op til en gaard, som ligger straks ovenfor stranden. Medens de nu sad inde i stuen, gjorde Josef sig et erende ud, uden at man formente ham det. Han tog straks til sprangs og naaede hen til en hule et stykke fra gaarden. Han skjulte sig i denne og blev liggende stille her i flere dage uden at røre paa sig. Han havde ikke en madbid med og var allerede nær ved at sulte ihjel; da hørte han en kveld lige udenfor hulen en jente, som haukede og lokkede paa køerne. Josef krøb forsigtig frem. Pigen tjente netop paa den gaard, hvor han havde været inde med engelskmændene; hun fortalte ham da, at de havde søgt længe efter ham, men da de ikke havde fundet ham,<noinclude> <references/></noinclude> pkqi0momljfu19mtfiqgf5osphq2nad 340604 340603 2026-10-20T21:00:36Z Kåre-Olav 25 liten blokk 340604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 146 —}} {{liten blokk/s}}</noinclude>gjorde landgang paa øen. Da man imidlertid snart fik se, at fienden i god ro og orden eksercerede paa en slette tæt østenfor, tog man mod til sig og forlod kirken uden at tilføies nogen overlast af engelskmanden. {{liten blokk/e}} {{---}} 2. {{sperret|Josefshulen}}. En anden hule paa Udsire kaldes {{sperret|Josefshulen}}; den fik for nogle og sytti aar siden sit navn efter en mand fra Kobbervik, som hed Josef. Engang da Josef laa ude paa søen og fiskede, kom engelskmanden over ham og tog ham til fange. Ombord paa orlogsskibet havde han det ret godt, men han maatte gjøre tjeneste som kjendtmand, hver gang engelskmanden vilde ind i en eller anden havn paa stavangerkanten. Dog han syntes tit og ofte, at det var ilde, han skulde tjene sit fædrelands fiender, og hans hele hu stod derfor efter at slippe bort fra dem. Engang skulde skibsfolkene iland paa Sire, for at hente melk, og de tog da lodsen med som veiviser. Han førte dem da op til en gaard, som ligger straks ovenfor stranden. Medens de nu sad inde i stuen, gjorde Josef sig et erende ud, uden at man formente ham det. Han tog straks til sprangs og naaede hen til en hule et stykke fra gaarden. Han skjulte sig i denne og blev liggende stille her i flere dage uden at røre paa sig. Han havde ikke en madbid med og var allerede nær ved at sulte ihjel; da hørte han en kveld lige udenfor hulen en jente, som haukede og lokkede paa køerne. Josef krøb forsigtig frem. Pigen tjente netop paa den gaard, hvor han havde været inde med engelskmændene; hun fortalte ham da, at de havde søgt længe efter ham, men da de ikke havde fundet ham,<noinclude> <references/></noinclude> sm7m9ift3axpcvypuxdczz8vvshcfvs 104 73551 340381 191046 2026-10-20T16:02:27Z KåreBot 479 overskrift 340381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Fra Udsire"/>var de reiste ombord igjen og havde styret tilhavs. Den, som blev glad, var Josef. Han slæbte sig frem til gaarden, hvor han fik mad og drikke, som han vel kunde trænge til efter sin lange faste. Siden reiste han hjem til Kobbervik, hvor han levede til sin dødsdag i midten af syttiaarene. {{liten|Meddelt af amtsskolebestyrer T. Mouland gjennem professor J. Moltke Moe.}} {{---}} <section end="Fra Udsire"/> <section begin="Fra kapertiden"/> {{midtstilt|'''Fra kapertiden.'''}} 1. {{sperret|Skibsfører Søren Nielsen}}. I begyndelsen af december maaned 1808 seilede skipper Søren Nielsen af Kragerø, førende en brig for kjøbmand J. Tønder, til Danmark med trælast, men maatte gjentagne gange gjøre vendereis, dels paa grund af uroligt veir og snetykke, dels paa grund af fiendtlig efterstræbelse. Først nytaarsaften kunde den lægge ud i en frisk kuling. Under den danske kyst kom en velbevæbnet svensk kaper den imøde, og da skipper Nielsen ei kunde sætte sig til modværge, blev skibet et let bytte; han selv med fem af mandskabet blev satte ombord i kaperen, medens denne afgav et tilsvarende antal matroser og befal til det norske skibs bemanding. Kort efter tog kaperen briggen Fortuna af Laurvig, tilhørende kjøbmand N. Bugge og ført af skipper Johan Kristian Liong og behandlede skipper og mandskab lige ens. Da nu vinden blev nordostlig, kunde den svenske kaperfører ei komme hjemover igjen, men besluttede sig til at sætte kurs for England. Hertil raadede <section end="Fra kapertiden"/><noinclude> <references/></noinclude> 3zag0kluk3mbak6wwhk82qwsamnv1ct 340415 340381 2026-10-20T16:17:22Z KåreBot 479 større overskrift 340415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Fra Udsire"/>var de reiste ombord igjen og havde styret tilhavs. Den, som blev glad, var Josef. Han slæbte sig frem til gaarden, hvor han fik mad og drikke, som han vel kunde trænge til efter sin lange faste. Siden reiste han hjem til Kobbervik, hvor han levede til sin dødsdag i midten af syttiaarene. {{liten|Meddelt af amtsskolebestyrer T. Mouland gjennem professor J. Moltke Moe.}} {{---}} <section end="Fra Udsire"/> <section begin="Fra kapertiden"/> {{midtstilt|{{større|'''Fra kapertiden.'''}}}} 1. {{sperret|Skibsfører Søren Nielsen}}. I begyndelsen af december maaned 1808 seilede skipper Søren Nielsen af Kragerø, førende en brig for kjøbmand J. Tønder, til Danmark med trælast, men maatte gjentagne gange gjøre vendereis, dels paa grund af uroligt veir og snetykke, dels paa grund af fiendtlig efterstræbelse. Først nytaarsaften kunde den lægge ud i en frisk kuling. Under den danske kyst kom en velbevæbnet svensk kaper den imøde, og da skipper Nielsen ei kunde sætte sig til modværge, blev skibet et let bytte; han selv med fem af mandskabet blev satte ombord i kaperen, medens denne afgav et tilsvarende antal matroser og befal til det norske skibs bemanding. Kort efter tog kaperen briggen Fortuna af Laurvig, tilhørende kjøbmand N. Bugge og ført af skipper Johan Kristian Liong og behandlede skipper og mandskab lige ens. Da nu vinden blev nordostlig, kunde den svenske kaperfører ei komme hjemover igjen, men besluttede sig til at sætte kurs for England. Hertil raadede <section end="Fra kapertiden"/><noinclude> <references/></noinclude> 3yx1wq0vi1xpv7yw5z1cy2xovmahbja 340456 340415 2026-10-20T16:25:49Z KåreBot 479 liten blokk 340456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Fra Udsire"/>var de reiste ombord igjen og havde styret tilhavs. Den, som blev glad, var Josef. Han slæbte sig frem til gaarden, hvor han fik mad og drikke, som han vel kunde trænge til efter sin lange faste. Siden reiste han hjem til Kobbervik, hvor han levede til sin dødsdag i midten af syttiaarene. {{liten blokk|Meddelt af amtsskolebestyrer T. Mouland gjennem professor J. Moltke Moe.}} {{---}} <section end="Fra Udsire"/> <section begin="Fra kapertiden"/> {{midtstilt|{{større|'''Fra kapertiden.'''}}}} 1. {{sperret|Skibsfører Søren Nielsen}}. I begyndelsen af december maaned 1808 seilede skipper Søren Nielsen af Kragerø, førende en brig for kjøbmand J. Tønder, til Danmark med trælast, men maatte gjentagne gange gjøre vendereis, dels paa grund af uroligt veir og snetykke, dels paa grund af fiendtlig efterstræbelse. Først nytaarsaften kunde den lægge ud i en frisk kuling. Under den danske kyst kom en velbevæbnet svensk kaper den imøde, og da skipper Nielsen ei kunde sætte sig til modværge, blev skibet et let bytte; han selv med fem af mandskabet blev satte ombord i kaperen, medens denne afgav et tilsvarende antal matroser og befal til det norske skibs bemanding. Kort efter tog kaperen briggen Fortuna af Laurvig, tilhørende kjøbmand N. Bugge og ført af skipper Johan Kristian Liong og behandlede skipper og mandskab lige ens. Da nu vinden blev nordostlig, kunde den svenske kaperfører ei komme hjemover igjen, men besluttede sig til at sætte kurs for England. Hertil raadede <section end="Fra kapertiden"/><noinclude> <references/></noinclude> lwqqmpuayufjqikw7156ju1ec2vqyij 104 73552 340457 190948 2026-10-20T16:25:59Z KåreBot 479 liten blokk 340457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>de fangne norske skippere ham ogsaa, og efter fælles overlæg tilbød de ham sin bistand ved arbeidet ombord og at lodse ham sikkert forbi den farlige norske kyst. Dette fandt kaperføreren var en haandsrækning, som var al ære værd, og modtog den med taknemmelighed. Men neppe fik nordmændene et glimt af de norske klipper i horizonten, før de – elleve i tallet – greb til vaaben, og de i antal næsten dobbelt saa sterke svensker blev tvungne til at overlade dem skuden. Nu heisedes det danske flag over det svenske til tegn paa, at kaperen var erobret. Da prisemestrene ombord paa de tagne norske skuder saa dette, faldt de straks af og søgte at undfly; men de norske skippere havde ikke tænkt paa at lade dem undkomme. De styrede øieblikkelig efter og tvang den ene efter den anden ved kanonskud til overgivelse. De norske skippere førte derpaa kaperen og begge koffardiskibene ind i en norsk havn. Priseretten skal siden have tilkjendt de to skippere og deres mandskab priserne. {{liten blokk|Skilling-Magazinet f. 1836, s. 149. Undertegnet m (Bernt Moes forfattermerke).}} {{---}} 2. {{sperret|Kaperfører Johannes Røscher}}. Kaperen «Tak for sidst:», ført af Johannes Jakobsen Røscher, løb den 4de november 1810 ud fra Bergen og styrede i retning af Holland. Ombord paa kaperen var en besætning af 22 mand, som dog for en stor del var uøvede folk og derhos saa sjøsyge, at Røscher paa hver vagt kun havde to mand, paa hvem han kunde stole. Den femte dag efter afreisen fik Røscher en seiler i<noinclude> <references/></noinclude> qk475rijw2cvpxlrai7yu4nsi4y2krl 340509 340457 2026-10-20T16:36:16Z KåreBot 479 lang tankestrek 340509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>de fangne norske skippere ham ogsaa, og efter fælles overlæg tilbød de ham sin bistand ved arbeidet ombord og at lodse ham sikkert forbi den farlige norske kyst. Dette fandt kaperføreren var en haandsrækning, som var al ære værd, og modtog den med taknemmelighed. Men neppe fik nordmændene et glimt af de norske klipper i horizonten, før de — elleve i tallet — greb til vaaben, og de i antal næsten dobbelt saa sterke svensker blev tvungne til at overlade dem skuden. Nu heisedes det danske flag over det svenske til tegn paa, at kaperen var erobret. Da prisemestrene ombord paa de tagne norske skuder saa dette, faldt de straks af og søgte at undfly; men de norske skippere havde ikke tænkt paa at lade dem undkomme. De styrede øieblikkelig efter og tvang den ene efter den anden ved kanonskud til overgivelse. De norske skippere førte derpaa kaperen og begge koffardiskibene ind i en norsk havn. Priseretten skal siden have tilkjendt de to skippere og deres mandskab priserne. {{liten blokk|Skilling-Magazinet f. 1836, s. 149. Undertegnet m (Bernt Moes forfattermerke).}} {{---}} 2. {{sperret|Kaperfører Johannes Røscher}}. Kaperen «Tak for sidst:», ført af Johannes Jakobsen Røscher, løb den 4de november 1810 ud fra Bergen og styrede i retning af Holland. Ombord paa kaperen var en besætning af 22 mand, som dog for en stor del var uøvede folk og derhos saa sjøsyge, at Røscher paa hver vagt kun havde to mand, paa hvem han kunde stole. Den femte dag efter afreisen fik Røscher en seiler i<noinclude> <references/></noinclude> 2ma66gsvpl57rjogph414znxohz24wg 104 73555 340378 190951 2026-10-20T16:01:57Z KåreBot 479 overskrift 340378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Fra kapertiden" /> fiender til at komme op paa dækket og lod dem hver for sig bringe forud til det lukaf, hvor hans folk hidtil havde siddet i arrest. Medens dette stod paa, havde skibet drevet overladt til sig selv. Nu overtog Roscher kommandoen og bragte efter 6 dages seilads sin prise ind til Langesund. {{liten|Skilling-Magazinet f. 1836, s. 108. – Meddeleren (m.) er Bernt Moe († 1850), der samlede adskilligt materiale til en paatænkt fortsættelse af Mallings »store og gode handlinger«, som dog aldrig udkom. Sandsynligvis ligger arkiv-dokumenter til grund for beretningen saavel om Søren Nielsens som om Røschers hændelser.}} {{---}} <section end="Fra kapertiden" /> <section begin="Knut Hestviken" /> {{midtstilt|'''Knut Hestviken.'''}} Som saa mange andre steder i vort land var der ogsaa i Bjugnen, Aafjorden og Bjørnøer rigtig trange tider under den lange krig i begyndelsen af dette aarhundrede. Knude man slumpe til at faa kjøbt en tønde eller en halv tønde korn, ansaas det for at være et stort held; thi penge var der forholdsvis nok saa god raad paa. Den fornemste bedrift, fiskerierne ude paa Havbroen, stoppede aldeles op; thi det var det største vovestykke at drage didud. Udenfor leden krydsede engelskmanden ganske tæt, og han skaanede ikke engang den fattige fisker; – mangen en familieforsørger havde han allerede opsnappet og ført bort i fangenskab, saa at der skulde gaa aar hen, før man spurgte til dem. Man var derfor alene henvist til at sætte nogle liner lige under land, og det var da saa vidt, man fik nok til dagligt ophold <section end="Knut Hestviken" /><noinclude> <references/></noinclude> 54pi127b98e0uxpmv4kv0mf2hq2i3ny 340416 340378 2026-10-20T16:17:32Z KåreBot 479 større overskrift 340416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Fra kapertiden" /> fiender til at komme op paa dækket og lod dem hver for sig bringe forud til det lukaf, hvor hans folk hidtil havde siddet i arrest. Medens dette stod paa, havde skibet drevet overladt til sig selv. Nu overtog Roscher kommandoen og bragte efter 6 dages seilads sin prise ind til Langesund. {{liten|Skilling-Magazinet f. 1836, s. 108. – Meddeleren (m.) er Bernt Moe († 1850), der samlede adskilligt materiale til en paatænkt fortsættelse af Mallings »store og gode handlinger«, som dog aldrig udkom. Sandsynligvis ligger arkiv-dokumenter til grund for beretningen saavel om Søren Nielsens som om Røschers hændelser.}} {{---}} <section end="Fra kapertiden" /> <section begin="Knut Hestviken" /> {{midtstilt|{{større|'''Knut Hestviken.'''}}}} Som saa mange andre steder i vort land var der ogsaa i Bjugnen, Aafjorden og Bjørnøer rigtig trange tider under den lange krig i begyndelsen af dette aarhundrede. Knude man slumpe til at faa kjøbt en tønde eller en halv tønde korn, ansaas det for at være et stort held; thi penge var der forholdsvis nok saa god raad paa. Den fornemste bedrift, fiskerierne ude paa Havbroen, stoppede aldeles op; thi det var det største vovestykke at drage didud. Udenfor leden krydsede engelskmanden ganske tæt, og han skaanede ikke engang den fattige fisker; – mangen en familieforsørger havde han allerede opsnappet og ført bort i fangenskab, saa at der skulde gaa aar hen, før man spurgte til dem. Man var derfor alene henvist til at sætte nogle liner lige under land, og det var da saa vidt, man fik nok til dagligt ophold <section end="Knut Hestviken" /><noinclude> <references/></noinclude> fgc6l2imnisckso420f78c9h5h36ne6 340458 340416 2026-10-20T16:26:09Z KåreBot 479 liten blokk 340458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Fra kapertiden" /> fiender til at komme op paa dækket og lod dem hver for sig bringe forud til det lukaf, hvor hans folk hidtil havde siddet i arrest. Medens dette stod paa, havde skibet drevet overladt til sig selv. Nu overtog Roscher kommandoen og bragte efter 6 dages seilads sin prise ind til Langesund. {{liten blokk|Skilling-Magazinet f. 1836, s. 108. – Meddeleren (m.) er Bernt Moe († 1850), der samlede adskilligt materiale til en paatænkt fortsættelse af Mallings »store og gode handlinger«, som dog aldrig udkom. Sandsynligvis ligger arkiv-dokumenter til grund for beretningen saavel om Søren Nielsens som om Røschers hændelser.}} {{---}} <section end="Fra kapertiden" /> <section begin="Knut Hestviken" /> {{midtstilt|{{større|'''Knut Hestviken.'''}}}} Som saa mange andre steder i vort land var der ogsaa i Bjugnen, Aafjorden og Bjørnøer rigtig trange tider under den lange krig i begyndelsen af dette aarhundrede. Knude man slumpe til at faa kjøbt en tønde eller en halv tønde korn, ansaas det for at være et stort held; thi penge var der forholdsvis nok saa god raad paa. Den fornemste bedrift, fiskerierne ude paa Havbroen, stoppede aldeles op; thi det var det største vovestykke at drage didud. Udenfor leden krydsede engelskmanden ganske tæt, og han skaanede ikke engang den fattige fisker; – mangen en familieforsørger havde han allerede opsnappet og ført bort i fangenskab, saa at der skulde gaa aar hen, før man spurgte til dem. Man var derfor alene henvist til at sætte nogle liner lige under land, og det var da saa vidt, man fik nok til dagligt ophold <section end="Knut Hestviken" /><noinclude> <references/></noinclude> 1sb7iy230x30n1u7mtp0am2g0rpp1ao 340510 340458 2026-10-20T16:36:26Z KåreBot 479 lang tankestrek 340510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Fra kapertiden" /> fiender til at komme op paa dækket og lod dem hver for sig bringe forud til det lukaf, hvor hans folk hidtil havde siddet i arrest. Medens dette stod paa, havde skibet drevet overladt til sig selv. Nu overtog Roscher kommandoen og bragte efter 6 dages seilads sin prise ind til Langesund. {{liten blokk|Skilling-Magazinet f. 1836, s. 108. — Meddeleren (m.) er Bernt Moe († 1850), der samlede adskilligt materiale til en paatænkt fortsættelse af Mallings »store og gode handlinger«, som dog aldrig udkom. Sandsynligvis ligger arkiv-dokumenter til grund for beretningen saavel om Søren Nielsens som om Røschers hændelser.}} {{---}} <section end="Fra kapertiden" /> <section begin="Knut Hestviken" /> {{midtstilt|{{større|'''Knut Hestviken.'''}}}} Som saa mange andre steder i vort land var der ogsaa i Bjugnen, Aafjorden og Bjørnøer rigtig trange tider under den lange krig i begyndelsen af dette aarhundrede. Knude man slumpe til at faa kjøbt en tønde eller en halv tønde korn, ansaas det for at være et stort held; thi penge var der forholdsvis nok saa god raad paa. Den fornemste bedrift, fiskerierne ude paa Havbroen, stoppede aldeles op; thi det var det største vovestykke at drage didud. Udenfor leden krydsede engelskmanden ganske tæt, og han skaanede ikke engang den fattige fisker; — mangen en familieforsørger havde han allerede opsnappet og ført bort i fangenskab, saa at der skulde gaa aar hen, før man spurgte til dem. Man var derfor alene henvist til at sætte nogle liner lige under land, og det var da saa vidt, man fik nok til dagligt ophold <section end="Knut Hestviken" /><noinclude> <references/></noinclude> 8ic6rijfvrspqbg3tfy8ry1bsbnb4dv 104 73557 340459 190953 2026-10-20T16:26:19Z KåreBot 479 liten blokk 340459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>Aafjorden var blot som smaa blaa holmer at skimte. Jagten blev heller ikke af lang varighed. Engelskmanden var ham snart paa skudhold. Knut saa et glimt slaa ud af en af kanonportene, og i næste øieblik skar en kugle gjennem seilet, saa det faldt blafrende ned. Han skjønte da, at han havde intet andet at gjøre end at lægge bi, saa nødig han end vilde det. Engelskmanden kom nærmere. Knut saa matroserne staa ved skibsbordet og gjøre tegn til ham, at han skulde komme derhen. »Det er lige saa godt at hoppe i det, som at krybe i det, siden det nu engang saa skal være», tænkte Knut og roede bort til skibet. Ombord paa skibet raabte en mand ned til ham og spurgte paa norsk, om han havde fisk at sælge. Knut blev forundret og svarede ja, og saa begyndte de at akkordere. Men slig handel, som nu foregik, syntes Knut, han aldrig havde gjort. Først fik han langt mere for fisken, end han havde forlangt, og siden heisede man en sæk skibsbrød ned i baaden til ham. Et par af matroserne havde lagt merke til det store hul, kuglen havde gjort i seilet; før Knut lagde fra borde, blev der kastet et stort stykke seildug ned i baaden til ham. Dengang viste engelskmanden sig at være bedre, end han han havde ord for. Hvad Knut angaar, glemte han aldrig den godhed, som var bleven ham vist. Endnu i hans høie alderdom stod dette træk levende for ham, og man hørte ham tit og ofte fortælle om dette møde med den engelske orlogsmand. {{liten blokk|Fortalt mig af fyrverker Czernickow, der i sin ungdom kjendte Knut meget godt og ofte hørte hans eventyr.}}<noinclude> <references/></noinclude> 2d23ok3f1bwi6y7mvvz4n9smjfg07dw 104 73558 340404 190954 2026-10-20T16:11:07Z KåreBot 479 overskrift 340404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|'''Englændernes angreb paa Kristianssund 1808.'''}} Fra midten af forrige aarhundrede havde Kristianssund i ganske kort tid taget et merkeligt opsving paa grund af heldige Konjunkturer. Handelen havde i femtiaarene tiltaget sterkt ved sildefiskerierne udenfor Nordmøre, som især i aarene 1751–55 slog rigt til, og ved trælastudførselen til England, som navnlig under den nordamerikanske frihedskamp blev en saa betydelig indtægtskilde for byens kjøbmænd, at der opstod en hidtil aldeles ukjendt luksus og overdaadighed i alle forhold. En handelsflaade havde Kristianssund ikke førend i 1780-aarene; men da skjød den ogsaa meget sterk vekst i løbet af et snes aar<ref>I 1806 havde byen saaledes 16 store skibe af tilsammen 533 kommercelæsters drægtighed og 54 jægter.</ref>. Endnu i slutningen af 1770 skildrer en tysk reisende Kristianssund som et uanseligt strandsted uden regelmæssig bebyggelse og med golde omgivelser. Ogsaa herpaa blev der snart bødet, takket være den offervillighed og samfundsinteresse, som altid har været et særmerke for den velhavende del af Kristianssunds -borgerskab. Allerede franskmanden Latocknaye, som ellers ikke har meget godt at sige om befolkningen paa Nordmøre overhovedet, roser de bestræbelser, som fra fleres side blev gjorte til byens opkomst og til omegnens forskjønnelse, skjønt byen endnu længe bevarede præget af en udliggerhavn. Under de franske revolutionskrige kunde man her oftere se engelske og franske kapere og orlogsskibe med deres priser. 1 de smaa havne paa Møres kyst hændte det af og til, at der leveredes mindre træfninger<noinclude> <references/></noinclude> 5g6sp7spmvyfjcl4nvmh4oy7huboivk 340417 340404 2026-10-20T16:17:42Z KåreBot 479 større overskrift 340417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Englændernes angreb paa Kristianssund 1808.'''}}}} Fra midten af forrige aarhundrede havde Kristianssund i ganske kort tid taget et merkeligt opsving paa grund af heldige Konjunkturer. Handelen havde i femtiaarene tiltaget sterkt ved sildefiskerierne udenfor Nordmøre, som især i aarene 1751–55 slog rigt til, og ved trælastudførselen til England, som navnlig under den nordamerikanske frihedskamp blev en saa betydelig indtægtskilde for byens kjøbmænd, at der opstod en hidtil aldeles ukjendt luksus og overdaadighed i alle forhold. En handelsflaade havde Kristianssund ikke førend i 1780-aarene; men da skjød den ogsaa meget sterk vekst i løbet af et snes aar<ref>I 1806 havde byen saaledes 16 store skibe af tilsammen 533 kommercelæsters drægtighed og 54 jægter.</ref>. Endnu i slutningen af 1770 skildrer en tysk reisende Kristianssund som et uanseligt strandsted uden regelmæssig bebyggelse og med golde omgivelser. Ogsaa herpaa blev der snart bødet, takket være den offervillighed og samfundsinteresse, som altid har været et særmerke for den velhavende del af Kristianssunds -borgerskab. Allerede franskmanden Latocknaye, som ellers ikke har meget godt at sige om befolkningen paa Nordmøre overhovedet, roser de bestræbelser, som fra fleres side blev gjorte til byens opkomst og til omegnens forskjønnelse, skjønt byen endnu længe bevarede præget af en udliggerhavn. Under de franske revolutionskrige kunde man her oftere se engelske og franske kapere og orlogsskibe med deres priser. 1 de smaa havne paa Møres kyst hændte det af og til, at der leveredes mindre træfninger<noinclude> <references/></noinclude> 8n6n1cskoug2vdwubjsledgswobuvfk 340511 340417 2026-10-20T16:36:36Z KåreBot 479 lang tankestrek 340511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Englændernes angreb paa Kristianssund 1808.'''}}}} Fra midten af forrige aarhundrede havde Kristianssund i ganske kort tid taget et merkeligt opsving paa grund af heldige Konjunkturer. Handelen havde i femtiaarene tiltaget sterkt ved sildefiskerierne udenfor Nordmøre, som især i aarene 1751—55 slog rigt til, og ved trælastudførselen til England, som navnlig under den nordamerikanske frihedskamp blev en saa betydelig indtægtskilde for byens kjøbmænd, at der opstod en hidtil aldeles ukjendt luksus og overdaadighed i alle forhold. En handelsflaade havde Kristianssund ikke førend i 1780-aarene; men da skjød den ogsaa meget sterk vekst i løbet af et snes aar<ref>I 1806 havde byen saaledes 16 store skibe af tilsammen 533 kommercelæsters drægtighed og 54 jægter.</ref>. Endnu i slutningen af 1770 skildrer en tysk reisende Kristianssund som et uanseligt strandsted uden regelmæssig bebyggelse og med golde omgivelser. Ogsaa herpaa blev der snart bødet, takket være den offervillighed og samfundsinteresse, som altid har været et særmerke for den velhavende del af Kristianssunds -borgerskab. Allerede franskmanden Latocknaye, som ellers ikke har meget godt at sige om befolkningen paa Nordmøre overhovedet, roser de bestræbelser, som fra fleres side blev gjorte til byens opkomst og til omegnens forskjønnelse, skjønt byen endnu længe bevarede præget af en udliggerhavn. Under de franske revolutionskrige kunde man her oftere se engelske og franske kapere og orlogsskibe med deres priser. 1 de smaa havne paa Møres kyst hændte det af og til, at der leveredes mindre træfninger<noinclude> <references/></noinclude> gw47ad0uiv1yla9pfftqli0zqxr2mex 104 73559 340606 190955 2026-10-20T21:06:04Z Kåre-Olav 25 ordner fotnote 340606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 155 —}}</noinclude>mellem engelskmænd og franskmænd. I 1795, da byens autoriteter fandt sig beføiede til at beslaglægge to engelske fartøier, som en fransk kaper havde erobret, men som ved Harøen igjen var fratagne franskmændene af to engelske koffardiskibe, fik byen en kort tid en garnison, bestaaende af en afdeling landeværn. Men denne blev snart trukken tilbage igjen. De hyppige besøg, byen fik af engelskmænd og franskmænd, og som var alt andet end hyggelige for den fredelige befolkning, udkrævede imidlertid snart ganske andre anstalter til byens forsvar. I 1801, da det bryggede op til krig med engelskmanden, blev der ogsaa gjort alvor af sagen. Byen fik en besætning paa 270 mand, og til beskyttelse af de tre indløb til havnen og af denne selv anlagdes der ikke mindre end 5 batterier, nemlig kronprinsens og prins Karl af Hessens ved Sørsundet, general v. Kroghs paa holmen i Nordsundet, Tønders paa Hammeren, omtrent midt i havnen, og et, der var opkastet ved kjøbmand Peter Kaasbølls brygge paa Gomatlandet. De to sidste batterier kunde bestryge alle tre indløb. Da krigen med England i 1807 var udbrudt for alvor, drog den høistkommanderende general nordenfjelds, G. .F. v. Krogh, omsorg for at faa disse batterier udvidede og forsterkede. Tønders batteri erholdt saaledes en bestykning af 5 og Kaasbølls en bestykning af 4 ottepundige kanoner. Paa byens bekostning byggedes der et flaadebatteri paa 10 kanoner, over hvilket den kjække maanedsløitnant Brechan<ref name="p155">En i 1860-aarene afdød gammel skibsfører, der havde været en Ungdomsven af Brechan, skildrede denne som en type paa en djerv norsk sømand: rask og uforfærdet i farens</ref> førte<noinclude> <references/></noinclude> otycwhnr5zmn5t3mjvwzdw62dq42u5n 104 73560 340512 190956 2026-10-20T16:36:46Z KåreBot 479 lang tankestrek 340512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>kommandoen. Foruden kystværnet oprettedes der af byens borgere et jægerkorps, der stilledes under kjøbmand Peter Kaasbølls kommando, og et artillerikorps, som kommanderedes af kjøbmand C. Marstrand. Befalingen over byens batterier og besætning, saavel militære som borgere, førtes af major v. Brun. Til trods for det krigerske ydre, som byen med et havde antaget, stod modet dog ikke synderligt høit hos mange. Flere familier flyttede ind til de længst fra kysten liggende dalstrøg, hvorfra de først i 1814 vendte tilbage til sine hjem i Kristianssund. Tidlig om morgenen den 21de juni 1808 blev vagten paa varden ved Kristianssund var et større fartøi for indgaaende. Det varede ikke længe, før det viste sig at være en fregat paa 40—44 kanoner. Til trods for, at den seilede under hollandsk flag, havde man dog mistanke om, at det var en engelskmand, og man belavede sig paa at berede ham en varm modtagelse. Just som der ringedes sammen til gudstjeneste i byens kirke, gik allarmtrommen rundt og kaldte soldater og borgere under vaaben. For at beskytte prins Karl af Hessens batteri mod fiendtlig landgang kommanderedes løitnant Krause med en styrke op paa den ovenfor liggende høide. Efter et par timers forløb, der under befolkningens spænding forekom som en evighed, var fregatten kommen i kronprinsens batteris rækkevidde, og hilsedes herfra<!-- --><ref follow="p155">stund, paapasselig i tjenesten, lige glad udenfor den. Hans bidende vid og massive skjemt, som trods sin godmodighed ikke skaanede nogen, lever efter ham i den trønderske sjømands minde og afgiver endnu den dag idag stof for hans underholdning.</ref><noinclude> <references/></noinclude> kzkn11yk1ijq7f9jodir9py2f9rfpu7 104 73564 340605 190960 2026-10-20T21:05:09Z Kåre-Olav 25 høyrestilt 340605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 160 —}}</noinclude>{{blank linje}} Jeg udbeder mig den ære af Deres svar og er, min herre, Deres meget ærbødige tjener, {{høyreblokk/s|align=center|offset=2em}} {{liten|(undertegnet)}} {{br}} Joseph Baker, {{høyreblokk/e}} {{dent|3em|0|hovedanfører over de udenfor Kristianssund stationerede hans britiske majestæts skibe.«}} Dette brev vilde Knudtzon oversende til major v. Brun, men den sterke kugleregn hindrede det udsendte bud fra at komme over sundet, og Knudtzon blev derfor nødt til at overbringe det selv. Imidlertid havde løitnant Brechan paa flaadebatteriet bortskudt al ammunition og maatte derfor hale til land for at hente ny forsyning. Hidtil havde det kun faaet understøttelse af batteriet paa Gomatlandet, medens Tønders batteri ikke havde kunnet gribe ind paa grund af flaadebatteriets stilling. Først da Brechan var halet bort, kunde det deltage i ilden; men allerede efter løsningen af nogle faa omgange<ref>Fra Tønders batteri skal der knapt være fyret 20 skud.</ref> indtog flaadebatteriet sin gamle plads. Da kampen havde varet i 2 timer, heisedes der hvidt flag paa stortoppen af »The Tartare.« Skydningen ophørte, en parlamentær kom i land og overleverede følgende brev: {{høyreblokk/s|align=center|offset=2em}} »Ombord paa hans britiske majestæts {{br}} skib Tartar, den 8de juli 1808. {{høyreblokk/e}} :::Til den høistkommanderende i Kristianssund! {{dent/s|2em|2em}} At De modsætter sig min magt, vil blot have byens ødelæggelse til følge. Jeg tragter ikkuns efter alle fartøier. Jeg er min herres ærbødige tjener, {{dent/e}} {{høyreblokk/s|align=center|offset=2em}} {{liten|(undertegnet)}} {{br}} Joseph Baker.« {{høyreblokk/e}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> biyzyxqgqxvj7ytdz9wa4jjxuust9r9 104 73565 340607 190961 2026-10-20T21:07:45Z Kåre-Olav 25 høyrestilt 340607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 161 —}}</noinclude>{{blank linje}} Først i dette øieblik kunde Knudtzon komme til; men den dobbelte opfordring til overgivelse, som kommandanten paa denne maade fik, blev af ham afvist med den fyndige erklæring, at »saa længe Kristianssund havde nordmænd, kugler og krudt, tænkte man slet ikke paa nogen overgivelse.« Man havde nu ventet, at ilden skulde være begyndt igjen, men parlamentærflaget strøges ikke. Om lidt sattes der atter en baad ud fra »The Tartare,« og parlamentæren vendte tilbage med følgende skrivelse: {{høyreblokk/s|align=center}} Ombord paa hans britiske majestæts {{br}} skib Tartare, den 8de juni 1808. {{høyreblokk/e}} :::Til den høistkommanderende i Kristianssund. {{dent/s|2em|2em}} Da jeg haver bragt i erfaring, at skibene i Deres havn ikke er af den vigtighed, som efter beskrivelsen var bleven mig forestillet, skal jeg med den første føielige vind begive mig bort. Imidlertid, da jeg ikke ønsker at tilføie privat eiendom nogen skade, skal jeg ikke fyre paa Deres by, undtagen der fyres paa mig. Jeg benytter denne leilighed at tilbagesende nogle artikler af tilsyneladende privat og domestik beskaffenhed, der denne morgen er faldne i mine hænder, og hvilket jeg tilforn skriftligen haver tilkjendegivet hr. Moses, at de skulde tilbageleveres. Med megen agtelse er jeg min herres etc. {{dent/e}} {{høyreblokk/s|align=center|offset=2em}} {{liten|(undertegnet)}} {{br}} Joseph Baker. {{høyreblokk/e}} Havde kommandanten været en mand med ben i næsen og omløb i hovedet, vilde han have forstaaet,<noinclude> <references/></noinclude> jb7702s1e3xgoedk455v0j4angrp4k8 104 73566 340514 190962 2026-10-20T16:37:06Z KåreBot 479 lang tankestrek 340514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>at engelskmanden maatte være i en slem knibe, siden han bad om godt veir. Men major Brun hverken turde eller vilde forstaa noget. Kun med stor nød lykkedes det Knudtzon, der fungerede som tolk, at bevæge ham til at stille det forlangende til engelskmanden, at han for fri udseiling maatte udlevere et par mindre fartøier, som han i de nærmeste dage havde taget, tilligemed et par norske fanger, som var ombord. Med denne besked sendtes Knudtzon i følge med den engelske parlamentær ombord paa the Tartare, hvor han blev modtagen med megen høflighed og fik sit forlangende opfyldt; men den forræderske kristianssunding, som havde lodset fregatterne ind, var intetsteds at finde<ref>Han fulgte med de engelske krigsskibe til England, hvor han førte en ynkelig tilværelse, og hvor selv norske matroser, som tjente i den engelske marine, ikke vilde kjendes ved ham. Sømænd, som vendte tilbage fra prisonen, vidste at fortælle, at han skal have endt i Newgate, — det samme endeligt, som i folketroen sikkert om end sent rammer forrædere, som forstaar at undgaa straf i sit hjemland.</ref>. Om sit ophold ombord paa The Tartare skriver Knudtzon i den rapport, han et par dage efter aflagde til general v. Krogh i Throndhjem: »Det blev mig tilladt at bese skibet The Tartare. Mange steder saaes, hvor vore Kugler havde rammet; nogle havde gaaet igjennem tæt ved kanonportene. Høist sandsynligt er det altsaa, at fienden maa have adskillige døde og saarede. De engelske forsikrede nei, men hvad der end mere bestyrker mig i min formening, er, at da vi kom til stedet, hvor sygehuset var, de ei tillod mig at gaa ned. Dog bemerkede jeg, at doktoren var meget beskjæftiget, og i sygerummet var mange mennesker. Mr. Baker<noinclude> <references/></noinclude> nbispa2a8zavzpdohzg4s1xduqhaq9h 104 73568 340610 190964 2026-10-20T21:09:25Z Kåre-Olav 25 ordner bindestrek 340610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 164 —}}</noinclude>liden forskrækkelse i byen, hvor et par huse blev noget ramponerte, og hvor ikke blot kvinder og børn, men ogsaa voksne mænd gjemte sig bort i kjeldere, bryggepander og bagerovne. Paa batterierne gik det derimod lystigere til, navnlig paa flaadebatteriet, hvor Brechan holdt sine folk i aande og blev rent mismodig, da det hvide flag heisedes ombord paa engelskmanden. Kun paa Tønders batteri, der paa et kvarters tid nær havde været maskeret af flaadebatteriet under den hele kamp, var stemningen ikke fuldt saa jublende. Men det havde ogsaa dagens eneste faldne at opvise. Det var en menig af landeværnet, en husmand, hvis ryg blev knust af en fra bjergvæggen tilbageprellende kugle. Han blev nogle dage efter slaget begraven med stor høitidelighed, og hans enke fik en betydelig understøttelse. Om officerernes holdning under kampen faldt dommen ymse ud; Brechan var fra denne dag af Kristianssunds stolthed, og Knudtzon, der baade havde været ivrig, modig og standhaftig, fik sin andel af berømmelsen. Men hvad byens høistkommanderende angaar, fandt man, at han havde ladet det mangle baade paa det ene og det andet, og navnlig gav man ham skylden for, at engelskmanden slap for altfor godt kjøb. Saa mente dog ikke general v. Krogh, skjønt han i et flyveblad af 24de juli 1808 udtalte: »at det var udenfor al tvivl at havde blot to kanonchalupper kunnet været i Kristianssund, var begge fregatter blevne tagne.« Paa hans anbefaling blev major v. Brun straks efter udnævnt til ridder af danebrogsordenens 4de klasse og Brechan til Danebrogsmand. En maaneds tid efter affæren blev et par {{bindestrek1|kanon|kanonbaade}}<noinclude> <references/></noinclude> 2gjc9xynnvgr02w1t5fpyy7giwvnl8r 104 73569 340380 190965 2026-10-20T16:02:17Z KåreBot 479 overskrift 340380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Englændernes angreb paa Kristianssund 1808" /> baade af den throndhjemske roflotille stationerede her og byens garnison forsterkedes med 150 musketerer, 50 riffelskytter, 50 artillerister og fire smaa kanoner. Men ihvorvel fiendtlige krydsere siden tit og ofte viste sig ude paa leden, var ingen af dem oplagte til at gjeste Kristianssund, – dertil havde »The Tartare« og »The Signate« faaet for dyre lærepenge. {{liten|Flyveblade, trykte paa general von Kroghs foranstaltning og omsendte til indbyggerne i Throndhjem. B. E. Bendixen, Efterretninger om Nordmøre og Kristianssund. II. J. v. Ræder, Danmarks krigs- og politiske historie, III: 88. Mundtlige meddelelser af min farfader og fyrverker Czernickow, hvis moder, en datter af skipper Greve, hos hvem flere officerer boede, havde meget god rede paa alt, hvad der foregik i hine dage. Af de yngre officerer blev kommandantens, major Bruns, hele holdning under affæren skarpt bedømt, ikke mindst af den vittige karrikaturtegner løitnant Danchell.}} {{liten|Begivenheden fremkaldte flere viser af samtidens bygdedigtere. Mest bekjendt er en sang, som blev forfattet af et øienvidne, meldalingen Thore Olsen Retseld, og som endnu synges af almuen nordenfjelds.}} {{---}} <section end="Englændernes angreb paa Kristianssund 1808" /> <section begin="Fra Fredriksstens beleiring 1814" /> {{midtstilt|'''Fra Fredriksstens beleiring 1814.'''}} Da de svenske tropper i slutningen af juli maaned 1814 rykkede ind over grænsen i Enningdalen, meldte flere ældre, nu afskedigede norske officerer sig til aktiv tjeneste. Blandt dem var ogsaa den tapre major {{sperret|Arild Huitfeldt}}, der med saa stor dygtighed havde anført de norske tropper i affæren ved Præstebakke den 10de juni 1808. Han erholdt kommandoen over de tre udenverker, Overbjerget, Stortaamet og Gylden- <section end="Fra Fredriksstens beleiring 1814" /><noinclude> <references/></noinclude> hxvhc54x3det53h95qhmocizdvs8osj 340418 340380 2026-10-20T16:17:52Z KåreBot 479 større overskrift 340418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Englændernes angreb paa Kristianssund 1808" /> baade af den throndhjemske roflotille stationerede her og byens garnison forsterkedes med 150 musketerer, 50 riffelskytter, 50 artillerister og fire smaa kanoner. Men ihvorvel fiendtlige krydsere siden tit og ofte viste sig ude paa leden, var ingen af dem oplagte til at gjeste Kristianssund, – dertil havde »The Tartare« og »The Signate« faaet for dyre lærepenge. {{liten|Flyveblade, trykte paa general von Kroghs foranstaltning og omsendte til indbyggerne i Throndhjem. B. E. Bendixen, Efterretninger om Nordmøre og Kristianssund. II. J. v. Ræder, Danmarks krigs- og politiske historie, III: 88. Mundtlige meddelelser af min farfader og fyrverker Czernickow, hvis moder, en datter af skipper Greve, hos hvem flere officerer boede, havde meget god rede paa alt, hvad der foregik i hine dage. Af de yngre officerer blev kommandantens, major Bruns, hele holdning under affæren skarpt bedømt, ikke mindst af den vittige karrikaturtegner løitnant Danchell.}} {{liten|Begivenheden fremkaldte flere viser af samtidens bygdedigtere. Mest bekjendt er en sang, som blev forfattet af et øienvidne, meldalingen Thore Olsen Retseld, og som endnu synges af almuen nordenfjelds.}} {{---}} <section end="Englændernes angreb paa Kristianssund 1808" /> <section begin="Fra Fredriksstens beleiring 1814" /> {{midtstilt|{{større|'''Fra Fredriksstens beleiring 1814.'''}}}} Da de svenske tropper i slutningen af juli maaned 1814 rykkede ind over grænsen i Enningdalen, meldte flere ældre, nu afskedigede norske officerer sig til aktiv tjeneste. Blandt dem var ogsaa den tapre major {{sperret|Arild Huitfeldt}}, der med saa stor dygtighed havde anført de norske tropper i affæren ved Præstebakke den 10de juni 1808. Han erholdt kommandoen over de tre udenverker, Overbjerget, Stortaamet og Gylden- <section end="Fra Fredriksstens beleiring 1814" /><noinclude> <references/></noinclude> 0cjpvfuailkj6akhn8011jiqx2e2pbt 340460 340418 2026-10-20T16:26:29Z KåreBot 479 liten blokk 340460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Englændernes angreb paa Kristianssund 1808" /> baade af den throndhjemske roflotille stationerede her og byens garnison forsterkedes med 150 musketerer, 50 riffelskytter, 50 artillerister og fire smaa kanoner. Men ihvorvel fiendtlige krydsere siden tit og ofte viste sig ude paa leden, var ingen af dem oplagte til at gjeste Kristianssund, – dertil havde »The Tartare« og »The Signate« faaet for dyre lærepenge. {{liten blokk|Flyveblade, trykte paa general von Kroghs foranstaltning og omsendte til indbyggerne i Throndhjem. B. E. Bendixen, Efterretninger om Nordmøre og Kristianssund. II. J. v. Ræder, Danmarks krigs- og politiske historie, III: 88. Mundtlige meddelelser af min farfader og fyrverker Czernickow, hvis moder, en datter af skipper Greve, hos hvem flere officerer boede, havde meget god rede paa alt, hvad der foregik i hine dage. Af de yngre officerer blev kommandantens, major Bruns, hele holdning under affæren skarpt bedømt, ikke mindst af den vittige karrikaturtegner løitnant Danchell.}} {{liten blokk|Begivenheden fremkaldte flere viser af samtidens bygdedigtere. Mest bekjendt er en sang, som blev forfattet af et øienvidne, meldalingen Thore Olsen Retseld, og som endnu synges af almuen nordenfjelds.}} {{---}} <section end="Englændernes angreb paa Kristianssund 1808" /> <section begin="Fra Fredriksstens beleiring 1814" /> {{midtstilt|{{større|'''Fra Fredriksstens beleiring 1814.'''}}}} Da de svenske tropper i slutningen af juli maaned 1814 rykkede ind over grænsen i Enningdalen, meldte flere ældre, nu afskedigede norske officerer sig til aktiv tjeneste. Blandt dem var ogsaa den tapre major {{sperret|Arild Huitfeldt}}, der med saa stor dygtighed havde anført de norske tropper i affæren ved Præstebakke den 10de juni 1808. Han erholdt kommandoen over de tre udenverker, Overbjerget, Stortaamet og Gylden- <section end="Fra Fredriksstens beleiring 1814" /><noinclude> <references/></noinclude> gwzrqskuu2f9qzy78703k5uk3jwwqn0 340515 340460 2026-10-20T16:37:16Z KåreBot 479 lang tankestrek 340515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Englændernes angreb paa Kristianssund 1808" /> baade af den throndhjemske roflotille stationerede her og byens garnison forsterkedes med 150 musketerer, 50 riffelskytter, 50 artillerister og fire smaa kanoner. Men ihvorvel fiendtlige krydsere siden tit og ofte viste sig ude paa leden, var ingen af dem oplagte til at gjeste Kristianssund, — dertil havde »The Tartare« og »The Signate« faaet for dyre lærepenge. {{liten blokk|Flyveblade, trykte paa general von Kroghs foranstaltning og omsendte til indbyggerne i Throndhjem. B. E. Bendixen, Efterretninger om Nordmøre og Kristianssund. II. J. v. Ræder, Danmarks krigs- og politiske historie, III: 88. Mundtlige meddelelser af min farfader og fyrverker Czernickow, hvis moder, en datter af skipper Greve, hos hvem flere officerer boede, havde meget god rede paa alt, hvad der foregik i hine dage. Af de yngre officerer blev kommandantens, major Bruns, hele holdning under affæren skarpt bedømt, ikke mindst af den vittige karrikaturtegner løitnant Danchell.}} {{liten blokk|Begivenheden fremkaldte flere viser af samtidens bygdedigtere. Mest bekjendt er en sang, som blev forfattet af et øienvidne, meldalingen Thore Olsen Retseld, og som endnu synges af almuen nordenfjelds.}} {{---}} <section end="Englændernes angreb paa Kristianssund 1808" /> <section begin="Fra Fredriksstens beleiring 1814" /> {{midtstilt|{{større|'''Fra Fredriksstens beleiring 1814.'''}}}} Da de svenske tropper i slutningen af juli maaned 1814 rykkede ind over grænsen i Enningdalen, meldte flere ældre, nu afskedigede norske officerer sig til aktiv tjeneste. Blandt dem var ogsaa den tapre major {{sperret|Arild Huitfeldt}}, der med saa stor dygtighed havde anført de norske tropper i affæren ved Præstebakke den 10de juni 1808. Han erholdt kommandoen over de tre udenverker, Overbjerget, Stortaamet og Gylden- <section end="Fra Fredriksstens beleiring 1814" /><noinclude> <references/></noinclude> 23s06lgmj697lgjrt2bgt1cijyjtsef 340608 340515 2026-10-20T21:08:27Z Kåre-Olav 25 ordner bindestrek 340608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Englændernes angreb paa Kristianssund 1808"/>{{bindestrek2|baade|kanonbaade}} af den throndhjemske roflotille stationerede her og byens garnison forsterkedes med 150 musketerer, 50 riffelskytter, 50 artillerister og fire smaa kanoner. Men ihvorvel fiendtlige krydsere siden tit og ofte viste sig ude paa leden, var ingen af dem oplagte til at gjeste Kristianssund, — dertil havde »The Tartare« og »The Signate« faaet for dyre lærepenge. {{liten blokk|Flyveblade, trykte paa general von Kroghs foranstaltning og omsendte til indbyggerne i Throndhjem. B. E. Bendixen, Efterretninger om Nordmøre og Kristianssund. II. J. v. Ræder, Danmarks krigs- og politiske historie, III: 88. Mundtlige meddelelser af min farfader og fyrverker Czernickow, hvis moder, en datter af skipper Greve, hos hvem flere officerer boede, havde meget god rede paa alt, hvad der foregik i hine dage. Af de yngre officerer blev kommandantens, major Bruns, hele holdning under affæren skarpt bedømt, ikke mindst af den vittige karrikaturtegner løitnant Danchell.}} {{liten blokk|Begivenheden fremkaldte flere viser af samtidens bygdedigtere. Mest bekjendt er en sang, som blev forfattet af et øienvidne, meldalingen Thore Olsen Retseld, og som endnu synges af almuen nordenfjelds.}} {{---}} <section end="Englændernes angreb paa Kristianssund 1808"/> <section begin="Fra Fredriksstens beleiring 1814"/>{{midtstilt|{{større|'''Fra Fredriksstens beleiring 1814.'''}}}} Da de svenske tropper i slutningen af juli maaned 1814 rykkede ind over grænsen i Enningdalen, meldte flere ældre, nu afskedigede norske officerer sig til aktiv tjeneste. Blandt dem var ogsaa den tapre major {{sperret|Arild Huitfeldt}}, der med saa stor dygtighed havde anført de norske tropper i affæren ved Præstebakke den 10de juni 1808. Han erholdt kommandoen over de tre udenverker, Overbjerget, Stortaamet og Gylden- <section end="Fra Fredriksstens beleiring 1814"/><noinclude> <references/></noinclude> kmvkdbusw7xb5e323k12qrzc95x681z 340609 340608 2026-10-20T21:08:52Z Kåre-Olav 25 ordner bindestrek 340609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Englændernes angreb paa Kristianssund 1808"/>{{bindestrek2|baade|kanonbaade}} af den throndhjemske roflotille stationerede her og byens garnison forsterkedes med 150 musketerer, 50 riffelskytter, 50 artillerister og fire smaa kanoner. Men ihvorvel fiendtlige krydsere siden tit og ofte viste sig ude paa leden, var ingen af dem oplagte til at gjeste Kristianssund, — dertil havde »The Tartare« og »The Signate« faaet for dyre lærepenge. {{liten blokk|Flyveblade, trykte paa general von Kroghs foranstaltning og omsendte til indbyggerne i Throndhjem. B. E. Bendixen, Efterretninger om Nordmøre og Kristianssund. II. J. v. Ræder, Danmarks krigs- og politiske historie, III: 88. Mundtlige meddelelser af min farfader og fyrverker Czernickow, hvis moder, en datter af skipper Greve, hos hvem flere officerer boede, havde meget god rede paa alt, hvad der foregik i hine dage. Af de yngre officerer blev kommandantens, major Bruns, hele holdning under affæren skarpt bedømt, ikke mindst af den vittige karrikaturtegner løitnant Danchell.}} {{liten blokk|Begivenheden fremkaldte flere viser af samtidens bygdedigtere. Mest bekjendt er en sang, som blev forfattet af et øienvidne, meldalingen Thore Olsen Retseld, og som endnu synges af almuen nordenfjelds.}} {{---}} <section end="Englændernes angreb paa Kristianssund 1808"/> <section begin="Fra Fredriksstens beleiring 1814"/>{{midtstilt|{{større|'''Fra Fredriksstens beleiring 1814.'''}}}} Da de svenske tropper i slutningen af juli maaned 1814 rykkede ind over grænsen i Enningdalen, meldte flere ældre, nu afskedigede norske officerer sig til aktiv tjeneste. Blandt dem var ogsaa den tapre major {{sperret|Arild Huitfeldt}}, der med saa stor dygtighed havde anført de norske tropper i affæren ved Præstebakke den 10de juni 1808. Han erholdt kommandoen over de tre udenverker, Overbjerget, Stortaamet og {{bindestrek1|Gylden|Gyldenløve}}<section end="Fra Fredriksstens beleiring 1814"/><noinclude> <references/></noinclude> rayn7zcuoo9q6e9bzhnh5enlg7ryi3b 104 73570 340516 190966 2026-10-20T16:37:26Z KåreBot 479 lang tankestrek 340516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>løve, der havde en besætning af henved 260 mand officerer og menige. Som bekjendt var general Ohme, fæstningens overkommandant, en saare ordknap mand, og da han var yderlig sparsomt forsynet med ammunition, likte han slet ikke, at der i utide blev sløset med kugler og krudt. Kun til enkelte tider af døgnet, helst tidlig om morgenen, blev der løsnet skud fra fæstningen. Midt paa dagen ansaa han saadant for unødig flothed. Den 2den august ved morgenens frembrud satte det svenske hovedkorps sig i marsch fra Id, passerede paa en pontonbro Tistedalselven og kom om morgenen paa Brødløs exercerplads, hvor der blev slaaet leir. Paa Gyldenløve stod en del norske officerer — deriblandt Huitfeldt og artilleriløitnant Tønder — og saa paa den opmarscherende fiende. Med et blev de var en sterk støvsky ved svingen, hvor nu lyststedet Augustenborg ligger, og ud af den kom en hob svenske officerer ridende nedover bakken. Nordmændene talte nogle ord sig imellem om, hvor morsomt det skulde være at muntre svensken lidt med et skud. Men paa egen haand vovede de ikke at gjøre det, siden gubben Ohme let kunde tage det ilde op. Men netop som de talte derom, kom Ohme tilfældigvis forbi. Huitfeldt traadte frem og bad om tilladelse til at affyre et skud, og trevent og but som vanlig gav Ohme ham lov med de ord: »Aa, ja — men hvad skal det egentlig være godt for at kaste kugler og krudt bort til unytte?« Dermed fortsatte han sin vei opover til Overtaarnet uden engang at bryde sig om at oppebie resultatet af den tilladelse, hvis naragtighed han følte sig overbevist om og kanske alt græmmede sig over. Imidlertid havde løitnant Tønder paa dronningens<noinclude> <references/></noinclude> 8jb0sdqijfnq2lfvhn4yc1u5qpxkzo4 340611 340516 2026-10-20T21:09:58Z Kåre-Olav 25 ordner bindestrek 340611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 166 —}}</noinclude>{{bindestrek2|løve|Gyldenløve}}, der havde en besætning af henved 260 mand officerer og menige. Som bekjendt var general Ohme, fæstningens overkommandant, en saare ordknap mand, og da han var yderlig sparsomt forsynet med ammunition, likte han slet ikke, at der i utide blev sløset med kugler og krudt. Kun til enkelte tider af døgnet, helst tidlig om morgenen, blev der løsnet skud fra fæstningen. Midt paa dagen ansaa han saadant for unødig flothed. Den 2den august ved morgenens frembrud satte det svenske hovedkorps sig i marsch fra Id, passerede paa en pontonbro Tistedalselven og kom om morgenen paa Brødløs exercerplads, hvor der blev slaaet leir. Paa Gyldenløve stod en del norske officerer — deriblandt Huitfeldt og artilleriløitnant Tønder — og saa paa den opmarscherende fiende. Med et blev de var en sterk støvsky ved svingen, hvor nu lyststedet Augustenborg ligger, og ud af den kom en hob svenske officerer ridende nedover bakken. Nordmændene talte nogle ord sig imellem om, hvor morsomt det skulde være at muntre svensken lidt med et skud. Men paa egen haand vovede de ikke at gjøre det, siden gubben Ohme let kunde tage det ilde op. Men netop som de talte derom, kom Ohme tilfældigvis forbi. Huitfeldt traadte frem og bad om tilladelse til at affyre et skud, og trevent og but som vanlig gav Ohme ham lov med de ord: »Aa, ja — men hvad skal det egentlig være godt for at kaste kugler og krudt bort til unytte?« Dermed fortsatte han sin vei opover til Overtaarnet uden engang at bryde sig om at oppebie resultatet af den tilladelse, hvis naragtighed han følte sig overbevist om og kanske alt græmmede sig over. Imidlertid havde løitnant Tønder paa dronningens<noinclude> <references/></noinclude> 3uhza4c8yiubbxah9vtr8bphdugrpdl 104 73571 340517 190967 2026-10-20T16:37:36Z KåreBot 479 lang tankestrek 340517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>batteri faaet ladet en sekspundig kanon, som han selv stillede og affyrede. Blandt de svenske officerer borte i Kleven opstod der en sterk tumult, og da røgen trak bort, saa man, at hatten var faldet af en af den. Men hvem det var, fik nordmændene foreløbig ikke vide. Ohme var paa sin vei kommen til Overtaarnet og stod just og talte med den ældre løitnant Moltzau. Da affyredes der fra et batteri, som svensken havde kjørt op ved Glenna, et skud. Kuglen for saa tæt forbi general Ohme, at han fik sine benklæder over sprøitede af støv og søle. »Set slig! Hvor de griser mine pantaloner til,« knurrede han og gav sig rolig til at banke snavset af bukserne med stokken, medens han fortsatte samtalen med Moltzau, som om intet var hændt. En del af hovedkorpset, ved hvilket prins Oscar — senere kong Oscar I — var, laa paa gaarden Oberg paa Idesletten. En dag fik major Huitfeldt underretning om, at der af denne afdeling nat til 15de august vilde blive gjort et forsøg paa at overrumple fortet. Han var derfor paa sin post. Han holdt sig stille, indtil fienden var kommen ind under befæstningerne. Da løstes geværer og kanoner med et. Nu blev der liv i bygagrene nedenfor, idet svenskerne ilsomt trak sig tilbage. Morgenen efter fandt de udsendte patruljer i de nedtrampede bygagre en mængde afbrudte geværkolber og andre rekvisiter; derimod var de døde og saarede førte bort. Hvem der havde ført denne afdeling, som forøvrigt efter fæstningens journal at dømme kun var udsendt for at rekognoscere, vidste nordmændene længe ikke. Efter konventionen til Moss og Fredriksstens fæstnings besættelse af de svenske tropper samledes de<noinclude> <references/></noinclude> nfvdx6q15j5a1ibm3kz1utadjx9d5c6 104 73572 340382 191051 2026-10-20T16:02:37Z KåreBot 479 overskrift 340382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Fra Fredriksstens beleiring 1814"/>norske officerer paa Rød, hvor kronprinsen Karl Johan og prins Oscar havde taget ophold. Da præsentationen for den sidste foregik, sagde den unge prins Oscar smilende til Huitfeldt: »Naa, det var jo Dem, som forleden skjød paa mig fra Overbjerget?« »Ja, Deres kongelige høihed, det var kun min pligt,« svarede Huitfeldt. I en anden gruppe, i hvilken blandt andre løitnant Tønder og general Suremain befandt sig, kom ogsaa skræmmeskuddet af 2den august paa tale, og det var ikke frit for, at Tønder var en smule stolt over den sikkerhed, hvormed han havde rettet kanonen. Men Suremain sagde: »Godt rettet var skudet vistnok; men det havde dog nær kommet Norge dyrt at staa. Thi kuglen streifede grev Essens hoved, og blandt alle svenske er Essen utvivlsomt Norges bedste ven.« {{liten|Efter optegnelser af en fæstningsofficer fra 1814 (i forfatterens eie). Jfr. ogsaa Aftenposten for 1884 (Et og andet fra 1814, meddelt »Aftenposten« af en samtidig).}} {{---}} <section end="Fra Fredriksstens beleiring 1814"/> <section begin="Fra Hans Nilssøn Hauges vækkelse nordenfjelds"/> {{midtstilt|'''Fra Hans Nilssøn Hauges vækkelse nordenfjelds.'''}} Den, som i de nordenfjeldske bygder vilde samle træk af livet i de tidligere dage, vil snart finde, at begyndelsen af vort aarhundrede danner skillet mellem den gamle som den ny tid i mere end en henseende. Oplysningstiden havde givet almuens overtro et haardt knæk, som den aldrig skulde forvinde. Men den havde ogsaa faret haardt frem mod meget i fol-<section end="Fra Hans Nilssøn Hauges vækkelse nordenfjelds"/><noinclude> <references/></noinclude> 9bg4ag6b29uuss0r569i2a3oxqu99zh 340419 340382 2026-10-20T16:18:02Z KåreBot 479 større overskrift 340419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Fra Fredriksstens beleiring 1814"/>norske officerer paa Rød, hvor kronprinsen Karl Johan og prins Oscar havde taget ophold. Da præsentationen for den sidste foregik, sagde den unge prins Oscar smilende til Huitfeldt: »Naa, det var jo Dem, som forleden skjød paa mig fra Overbjerget?« »Ja, Deres kongelige høihed, det var kun min pligt,« svarede Huitfeldt. I en anden gruppe, i hvilken blandt andre løitnant Tønder og general Suremain befandt sig, kom ogsaa skræmmeskuddet af 2den august paa tale, og det var ikke frit for, at Tønder var en smule stolt over den sikkerhed, hvormed han havde rettet kanonen. Men Suremain sagde: »Godt rettet var skudet vistnok; men det havde dog nær kommet Norge dyrt at staa. Thi kuglen streifede grev Essens hoved, og blandt alle svenske er Essen utvivlsomt Norges bedste ven.« {{liten|Efter optegnelser af en fæstningsofficer fra 1814 (i forfatterens eie). Jfr. ogsaa Aftenposten for 1884 (Et og andet fra 1814, meddelt »Aftenposten« af en samtidig).}} {{---}} <section end="Fra Fredriksstens beleiring 1814"/> <section begin="Fra Hans Nilssøn Hauges vækkelse nordenfjelds"/> {{midtstilt|{{større|'''Fra Hans Nilssøn Hauges vækkelse nordenfjelds.'''}}}} Den, som i de nordenfjeldske bygder vilde samle træk af livet i de tidligere dage, vil snart finde, at begyndelsen af vort aarhundrede danner skillet mellem den gamle som den ny tid i mere end en henseende. Oplysningstiden havde givet almuens overtro et haardt knæk, som den aldrig skulde forvinde. Men den havde ogsaa faret haardt frem mod meget i fol-<section end="Fra Hans Nilssøn Hauges vækkelse nordenfjelds"/><noinclude> <references/></noinclude> a7335bemvia741tvg6kim8pq0xncyt8 340461 340419 2026-10-20T16:26:39Z KåreBot 479 liten blokk 340461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> <section begin="Fra Fredriksstens beleiring 1814"/>norske officerer paa Rød, hvor kronprinsen Karl Johan og prins Oscar havde taget ophold. Da præsentationen for den sidste foregik, sagde den unge prins Oscar smilende til Huitfeldt: »Naa, det var jo Dem, som forleden skjød paa mig fra Overbjerget?« »Ja, Deres kongelige høihed, det var kun min pligt,« svarede Huitfeldt. I en anden gruppe, i hvilken blandt andre løitnant Tønder og general Suremain befandt sig, kom ogsaa skræmmeskuddet af 2den august paa tale, og det var ikke frit for, at Tønder var en smule stolt over den sikkerhed, hvormed han havde rettet kanonen. Men Suremain sagde: »Godt rettet var skudet vistnok; men det havde dog nær kommet Norge dyrt at staa. Thi kuglen streifede grev Essens hoved, og blandt alle svenske er Essen utvivlsomt Norges bedste ven.« {{liten blokk|Efter optegnelser af en fæstningsofficer fra 1814 (i forfatterens eie). Jfr. ogsaa Aftenposten for 1884 (Et og andet fra 1814, meddelt »Aftenposten« af en samtidig).}} {{---}} <section end="Fra Fredriksstens beleiring 1814"/> <section begin="Fra Hans Nilssøn Hauges vækkelse nordenfjelds"/> {{midtstilt|{{større|'''Fra Hans Nilssøn Hauges vækkelse nordenfjelds.'''}}}} Den, som i de nordenfjeldske bygder vilde samle træk af livet i de tidligere dage, vil snart finde, at begyndelsen af vort aarhundrede danner skillet mellem den gamle som den ny tid i mere end en henseende. Oplysningstiden havde givet almuens overtro et haardt knæk, som den aldrig skulde forvinde. Men den havde ogsaa faret haardt frem mod meget i fol-<section end="Fra Hans Nilssøn Hauges vækkelse nordenfjelds"/><noinclude> <references/></noinclude> hk99z25gxro3fo4845uhur62btlfn6q 104 73574 340519 190970 2026-10-20T16:37:56Z KåreBot 479 lang tankestrek 340519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>prædike for tomme vægge, og hvor liden agtelse, folk havde for sine sjælesørgere, gav sig ialfald i enkelte bygder et betegnende udtryk i, at de fik sit offer i — brændevin. Allerede før Hauges og hans venners optræden i de nordenfjeldske bygder kan der paa flere steder spores en sterk, om end uklar religiøs gjæring, der fra først af maaske ikke engang har været paavirket af de søndenfjeldske »læsere.« Vi hører i flere bygder om grublende bondenaturer, som gaar i stilhed for sig selv og spørger, og først efter rum tid hos Hauge og hans venner faar et forløsende svar. I denne brydningstid skabes der en hel ny bygdedigtning, der er vidt forskjellig fra hyrdetidens frivole poesi. Denne bygdedigtning, som hilser den gryende dag, lever endnu paa almuens læber uden nogensinde at have været optegnet. Literaturhistorikeren vil maaske enten aldeles overse den formedelst dens mangfoldige anstød mod sprog og metrik eller i det høieste finde den kuriøs nok som en populariseret omdigtning af Dorthe Engelbrektsdatters, Volqvarts’s eller Petter Dass’s aandelige sange. Men denne naturpoesi har dog paa vort folks religiøse opdragelse havt en betydning, som man ved første skjøn snarere vil undervurdere end overdrive. Hver bygd nordenfjelds har en eller anden salmesanger fra hin tid at opvise. Spørger man om, hvem der har forfattet denne eller hin sang, som vækker opmerksomhed ved sin smukke melodi og tiltalende indhold, vil man endnu den dag idag faa høre svar som: »Det er Rigstad’ens salme,« »det er Gyllands vise« o. l. 70, 80 aar og mere kan være hengaaet, siden forfatteren gik i graven; men deres sange lever efter dem, endda de for den største del hverken er trykte<noinclude> <references/></noinclude> tlmuvm2wh3f0i791k7rhz3yx609e33k 104 73575 340520 190971 2026-10-20T16:38:06Z KåreBot 479 lang tankestrek 340520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>eller optegnede. Til tidens religiøse karakteristik vil et samlet overblik over denne salmesang have sin store betydning. Saa simple, som disse vers end forekommer os at være, har de dog vistnok mangen gang bragt en læg- prædikants opbyggelige tanker videre ud, end hans mundtlige ord kunde naa. Paa samme vis forholder det sig ogsaa med de anekdotmæssige træk om Hauge og hans venner, som endnu lever i traditionen nordenfjelds. For vor betragtning kan det være ufatteligt, hvorledes t. eks. en mild irettesættelse, som Hauge gav en mand for hans sværgen, eller et afvisende svar, som en anden fik, da han bebreidede Hauge, at han syslede altfor meget med verdslige ting, kan leve saa længe i folkets erindring. Men de lever virkelig. Fra min tidlige barndom mindes jeg, med hvilken inderlighed og varme en gammel lægdekjærring paa Leinstranden skildrede et møde med Hauge<ref>Maaske den gang, da han havde været indom paa Stav for at faa lensmanden Iver Monsen til at arrestere sig, uden at denne havde villet indlade sig derpaa, trods prestens arrestordre, som Hauge foreviste.</ref>. Hos hende havde — det har jeg grund til at tro — de faa simple ord, Hauge havde vekslet med hende, vakt en frimodighed og styrke, som havde varet gjennem et langt liv i elendighed. Som centralpunktet for den haugianske vækkelse nordenfjelds kan Meldalen betragtes at være. Den første af Hauges venner, som kom derhen, var Nils Iverssøn Riis, der efter nogle skal have været fra Kongsberg, efter andre fra Jylland. Det var en ganske ung mand, sygelig og bleg som et lig at se til. Dette<noinclude> <references/></noinclude> motljqbki1cdyurof3ntz7ov8tvltyw 104 73576 340521 190972 2026-10-20T16:38:16Z KåreBot 479 lang tankestrek 340521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>tilskrev almuen den grusomme medfart, han nogen tid i forveien havde maattet lide af Melhuspresten, gamle Hans Steenbuch. Ved Flaa annekskirke havde denne nemlig fakket Riis, just som han udenfor kirken talte til opbyggelse for almuen, bundet ham fast til sin kariol og i rasende fart jaget hjem til prestegaarden. Riis, der var nødt til at springe med, skal under løbet have sprængt milten, og efter den tid havde han ikke en helsedag mere i sit liv. Siden blev han sat paa Throndhjems tugthus. Efter at være sluppen ud derfra optraadte han i Meldalen, men blev her paa et opbyggelsesmøde arresteret af lensmand Strøms dreng. Bøndernes fortrydelse over dette indgreb fra øvrighedens side var stor, og med den ansete Størker Rigstad som formand tog de uden videre Riis fra lensmandsdrengen. — Den næste dag indfandt Størker Rigstad og flere andre af bygdens bedste mænd sig hos presten Jakob v. d. Lippe Parelius for af denne at udvirke tilladelse for Riis til at prædike. Herpaa vilde presten ikke indlade sig; han gav dem tvertimod knubbede ord og bød dem pakke sig. Men denne overilelse kom den gode Parelius til at angre saart; thi fra den dag af stod han, der havde været saa afholdt, som ingen anden prest nordenfjelds, paa kant med den bedste del af sin menighed. Riis skal straks efter sit besøg i Meldalen være afgaaet ved døden. Nogen tid efter kom lægprædikanten Iver Olssøn Gabbestad fra Thrykstad til Meldalen, hvor han tog ind hos Størker Rigstad. Neppe var hans komme rygtedes for presten Parelius, før denne sendte lensmand Strøm, en mand, som formedelst sit ryggesløse levnet har efterladt sig et daarligt ord i bygden, hen<noinclude> <references/></noinclude> epy6do0r3yiwvggfgn37g3n3nj3z4q7 104 73580 340522 190976 2026-10-20T16:38:26Z KåreBot 479 lang tankestrek 340522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>bosat sig paa gaarden Loholt paa Opstrinden, og kjøbmændene Erik O. Wullum og Amt Solem. Alle disse tre havde en merkelig livsførelse at opvise, idet de ligesom Grendahl fra ringe kaar ved streng økonomi og stræbsomhed havde arbeidet sig op til agtede stillinger i samfundet. I visse maader udgik der fra disse mænd en kraft, der bragte nyt liv og rørelse i de throndhjemske forhold, der af krigene i aarhundredets begyndelse og den deraf følgende økonomiske krise var bragt i sterkeste forfald. En større del af Throndhjems borgerstand, hvis bedste tid faldt mellem aarene 1840—1870, hørte til deres frænder eller lærlinge. Størst indflydelse øvede vistnok E. O. Wullum og Amt Solem. »Kunde Wullums levnetsløb tænkes trykt,« skriver en mand, som i aarrækker stod ham nær, »vilde man have et verk, som ikke vilde give nogensomhelst eventyrbog efter.« Ikke mindre merkelig er Arnt Solems oplevelser. Han var en bondegut fra gaarden Solem i Klæbu og sluttede sig tidlig til H. N. Hauge. Da han var en flink tømmermand, kom han engang i arbeide hos kancelliraad Erik Must paa Leangen. Denne, som havde megen sans for træskjærerkunst og selv med held havde lagt sig efter dreierhaandverket<ref name="p176">I Throndhjem og nærmeste omegn kaldte man kancelliraaden i spøg for »Erik Dreier.« Efter hvad gamle folk i min barndom fortalte, var grunden hertil følgende ret karakteristiske episode. Erik Must havde foræret en af sine leilændinger i Strinden eller Klæbu bygd en rok, som han selv havde forarbeidet. Hos denne havde en Selbyggut set den og havde spurgt, at den var gjort af »’n Erik.« Gutten</ref>, fattede godhed for den flinke, nethændte og paapasselige bondegut og hjalp ham i vei. Der hengik ikke mange aar, før han kunde kjøbe<noinclude> <references/></noinclude> cc21zu2sbfvn0zbzwlrzsx524u9izpz 104 73582 340462 190978 2026-10-20T16:26:49Z KåreBot 479 liten blokk 340462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>for den største del bestaaende af H. N. Hauges gamle venner, til overtagelse af dets drift. Det blev imidlertid kun med de forberedende skridt. Thi Solems bud, der afgaves paa auktionen d. eden Novbr. 1832, blev af regjeringen paa statsraad P. Chr. Holsts indstilling ikke antaget. Skjønt dette neppe var fuldt ud konstitutionelt, blev der ikke mere rørt ved sagen, da den rige afkastning, verket i de følgende aar gav, retfærdiggjorde regjeringens skridt<ref>Storthingets forh. f. 1833, V, 15. Jfr. Storthings efterr. 1814 – 33, III, 360. P. Chr. Holsts optegnelser I.</ref>. Ogsaa Solem var tilfreds med, at det gik, som det gik. »Vi vilde have faaet for stor avund,« mente han. Det maa ansees for stor skade, at Hauges venner saa godt som intet har optegnet om sine oplevelser; havde der existeret saadanne mindeskrifter, vilde vi have havt en righoldig kilde til vor borgerstands og bondestands historie i det sidste aarhundrede. Men, som en høit æret yngre samtidig af dem har udtalt, »de var alle handlingens mænd, som kun i nødsfald greb til pennen. Denne side laa ikke for dem, skjøndt flere af dem havde det let for at udtrykke sig skriftlig.« Saaledes forfattede M. Grendahl i sine sidste leveaar en meget smukt skreven «Skildring af Hans Nilssøn Hauges liv, virksomhed og dennes følger,« som udgaves aaret efter hans død. {{liten blokk|Meddelelser fra forskjellige i Meldalen og Rennebu samt fra M. Grendahls svigersøn C. L. Simonsen. Om en haugianerfamilie paa Nordmøre har J. Utheim i sin smukke biografiske skildring Esten Strøm (Fo1kevennen f. 1884) meddelt interessante oplysninger. Om M. Grendahls personlighed vil man – udenfor prof. A. Chr. Bangs verk om Hauge og hans samtid – finde}}<noinclude> <references/></noinclude> b8nscxxl627wan703izk51l9js6flno 340523 340462 2026-10-20T16:38:36Z KåreBot 479 lang tankestrek 340523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>for den største del bestaaende af H. N. Hauges gamle venner, til overtagelse af dets drift. Det blev imidlertid kun med de forberedende skridt. Thi Solems bud, der afgaves paa auktionen d. eden Novbr. 1832, blev af regjeringen paa statsraad P. Chr. Holsts indstilling ikke antaget. Skjønt dette neppe var fuldt ud konstitutionelt, blev der ikke mere rørt ved sagen, da den rige afkastning, verket i de følgende aar gav, retfærdiggjorde regjeringens skridt<ref>Storthingets forh. f. 1833, V, 15. Jfr. Storthings efterr. 1814 — 33, III, 360. P. Chr. Holsts optegnelser I.</ref>. Ogsaa Solem var tilfreds med, at det gik, som det gik. »Vi vilde have faaet for stor avund,« mente han. Det maa ansees for stor skade, at Hauges venner saa godt som intet har optegnet om sine oplevelser; havde der existeret saadanne mindeskrifter, vilde vi have havt en righoldig kilde til vor borgerstands og bondestands historie i det sidste aarhundrede. Men, som en høit æret yngre samtidig af dem har udtalt, »de var alle handlingens mænd, som kun i nødsfald greb til pennen. Denne side laa ikke for dem, skjøndt flere af dem havde det let for at udtrykke sig skriftlig.« Saaledes forfattede M. Grendahl i sine sidste leveaar en meget smukt skreven «Skildring af Hans Nilssøn Hauges liv, virksomhed og dennes følger,« som udgaves aaret efter hans død. {{liten blokk|Meddelelser fra forskjellige i Meldalen og Rennebu samt fra M. Grendahls svigersøn C. L. Simonsen. Om en haugianerfamilie paa Nordmøre har J. Utheim i sin smukke biografiske skildring Esten Strøm (Fo1kevennen f. 1884) meddelt interessante oplysninger. Om M. Grendahls personlighed vil man — udenfor prof. A. Chr. Bangs verk om Hauge og hans samtid — finde}}<noinclude> <references/></noinclude> 97562xn5sdrnos6qfgvmdqcq99ba60v 340566 340523 2026-10-20T16:53:57Z KåreBot 479 ordner blokk 340566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>for den største del bestaaende af H. N. Hauges gamle venner, til overtagelse af dets drift. Det blev imidlertid kun med de forberedende skridt. Thi Solems bud, der afgaves paa auktionen d. eden Novbr. 1832, blev af regjeringen paa statsraad P. Chr. Holsts indstilling ikke antaget. Skjønt dette neppe var fuldt ud konstitutionelt, blev der ikke mere rørt ved sagen, da den rige afkastning, verket i de følgende aar gav, retfærdiggjorde regjeringens skridt<ref>Storthingets forh. f. 1833, V, 15. Jfr. Storthings efterr. 1814 — 33, III, 360. P. Chr. Holsts optegnelser I.</ref>. Ogsaa Solem var tilfreds med, at det gik, som det gik. »Vi vilde have faaet for stor avund,« mente han. Det maa ansees for stor skade, at Hauges venner saa godt som intet har optegnet om sine oplevelser; havde der existeret saadanne mindeskrifter, vilde vi have havt en righoldig kilde til vor borgerstands og bondestands historie i det sidste aarhundrede. Men, som en høit æret yngre samtidig af dem har udtalt, »de var alle handlingens mænd, som kun i nødsfald greb til pennen. Denne side laa ikke for dem, skjøndt flere af dem havde det let for at udtrykke sig skriftlig.« Saaledes forfattede M. Grendahl i sine sidste leveaar en meget smukt skreven «Skildring af Hans Nilssøn Hauges liv, virksomhed og dennes følger,« som udgaves aaret efter hans død. {{liten blokk/s}} Meddelelser fra forskjellige i Meldalen og Rennebu samt fra M. Grendahls svigersøn C. L. Simonsen. Om en haugianerfamilie paa Nordmøre har J. Utheim i sin smukke biografiske skildring Esten Strøm (Fo1kevennen f. 1884) meddelt interessante oplysninger. Om M. Grendahls personlighed vil man — udenfor prof. A. Chr. Bangs verk om Hauge og hans samtid — finde<noinclude>{{liten blokk/e}} <references/></noinclude> 3w1341opffyr2ez5zf98jzrlihpx1tj 104 73583 340383 191039 2026-10-20T16:02:47Z KåreBot 479 overskrift 340383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Fra Hans Nilssøn Hauges vækkelse nordenfjelds"/>{{liten|oplysninger hos J. Brovold, John Neergaard (Christianssund 1874) og i Myhrebøes oplevelser og erindringer (Kristiania 1882).}} {{---}} <section end="Fra Hans Nilssøn Hauges vækkelse nordenfjelds"/> <section begin="Jordfaldet i Tiller 1816"/> {{midtstilt|'''Jordfaldet i Tiller 1816.'''}} Overalt i de throndhjemske dalfører lever der en række af sagn om elvebrud og oversvømmelser, som tildels har anrettet forfærdelige ødelæggelser baade paa eiendom og menneskeliv. Endnu mindes Gauldølen saaledes det store elvebrud, som foregik i 1345 ved »Hagavatnets« udskriden, og som kostede mindst 300 mennesker livet. I 1440-aarene skal en lignende naturomvæltning have herjet Stjørdalen, ved hvilken Vemes kirke kun som ved et vidunder blev reddet<ref>Sagnet herom er af O. Vig behandlet i et digt, »Værnes kirke,« optaget i »Norske bondeblomster« (Chr.sund 1851).</ref>. I den lille vakre bygd, Buviken ved Gulosen, anneks til Bynesset, foregik der i en senere tid (dog neppe saa sent som i 1702, som af enkelte antaget<ref>J. Kraft, beskrivelse over Norge, 5te del, S. 634.</ref>) en større sænkning i jordsmonet i bygdens midtre del, hvorved hovedgaarden Saltnes med et der staaende kapel forsvandt i dybet. Paa den modsatte side af Gulosen har der paa det saakaldte Braalere fundet flere betydelige udrasninger sted, hvoraf en for henved 50 aar siden især havde et gruopvækkende omfang. Ogsaa Orkedalen har jevnlig været udsat for elvebrud og oversvømmelser, der har anrettet store ødelæggelser. <section end="Jordfaldet i Tiller 1816"/><noinclude> <references/></noinclude> nqx3cdb52mnr8vrt7qd0hnv93hwls99 340420 340383 2026-10-20T16:18:12Z KåreBot 479 større overskrift 340420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Fra Hans Nilssøn Hauges vækkelse nordenfjelds"/>{{liten|oplysninger hos J. Brovold, John Neergaard (Christianssund 1874) og i Myhrebøes oplevelser og erindringer (Kristiania 1882).}} {{---}} <section end="Fra Hans Nilssøn Hauges vækkelse nordenfjelds"/> <section begin="Jordfaldet i Tiller 1816"/> {{midtstilt|{{større|'''Jordfaldet i Tiller 1816.'''}}}} Overalt i de throndhjemske dalfører lever der en række af sagn om elvebrud og oversvømmelser, som tildels har anrettet forfærdelige ødelæggelser baade paa eiendom og menneskeliv. Endnu mindes Gauldølen saaledes det store elvebrud, som foregik i 1345 ved »Hagavatnets« udskriden, og som kostede mindst 300 mennesker livet. I 1440-aarene skal en lignende naturomvæltning have herjet Stjørdalen, ved hvilken Vemes kirke kun som ved et vidunder blev reddet<ref>Sagnet herom er af O. Vig behandlet i et digt, »Værnes kirke,« optaget i »Norske bondeblomster« (Chr.sund 1851).</ref>. I den lille vakre bygd, Buviken ved Gulosen, anneks til Bynesset, foregik der i en senere tid (dog neppe saa sent som i 1702, som af enkelte antaget<ref>J. Kraft, beskrivelse over Norge, 5te del, S. 634.</ref>) en større sænkning i jordsmonet i bygdens midtre del, hvorved hovedgaarden Saltnes med et der staaende kapel forsvandt i dybet. Paa den modsatte side af Gulosen har der paa det saakaldte Braalere fundet flere betydelige udrasninger sted, hvoraf en for henved 50 aar siden især havde et gruopvækkende omfang. Ogsaa Orkedalen har jevnlig været udsat for elvebrud og oversvømmelser, der har anrettet store ødelæggelser. <section end="Jordfaldet i Tiller 1816"/><noinclude> <references/></noinclude> 11s8y2spgya02ear9c3hlcpzm1ti383 340463 340420 2026-10-20T16:26:59Z KåreBot 479 liten blokk 340463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><section begin="Fra Hans Nilssøn Hauges vækkelse nordenfjelds"/>{{liten blokk|oplysninger hos J. Brovold, John Neergaard (Christianssund 1874) og i Myhrebøes oplevelser og erindringer (Kristiania 1882).}} {{---}} <section end="Fra Hans Nilssøn Hauges vækkelse nordenfjelds"/> <section begin="Jordfaldet i Tiller 1816"/> {{midtstilt|{{større|'''Jordfaldet i Tiller 1816.'''}}}} Overalt i de throndhjemske dalfører lever der en række af sagn om elvebrud og oversvømmelser, som tildels har anrettet forfærdelige ødelæggelser baade paa eiendom og menneskeliv. Endnu mindes Gauldølen saaledes det store elvebrud, som foregik i 1345 ved »Hagavatnets« udskriden, og som kostede mindst 300 mennesker livet. I 1440-aarene skal en lignende naturomvæltning have herjet Stjørdalen, ved hvilken Vemes kirke kun som ved et vidunder blev reddet<ref>Sagnet herom er af O. Vig behandlet i et digt, »Værnes kirke,« optaget i »Norske bondeblomster« (Chr.sund 1851).</ref>. I den lille vakre bygd, Buviken ved Gulosen, anneks til Bynesset, foregik der i en senere tid (dog neppe saa sent som i 1702, som af enkelte antaget<ref>J. Kraft, beskrivelse over Norge, 5te del, S. 634.</ref>) en større sænkning i jordsmonet i bygdens midtre del, hvorved hovedgaarden Saltnes med et der staaende kapel forsvandt i dybet. Paa den modsatte side af Gulosen har der paa det saakaldte Braalere fundet flere betydelige udrasninger sted, hvoraf en for henved 50 aar siden især havde et gruopvækkende omfang. Ogsaa Orkedalen har jevnlig været udsat for elvebrud og oversvømmelser, der har anrettet store ødelæggelser. <section end="Jordfaldet i Tiller 1816"/><noinclude> <references/></noinclude> kuv3itbd45svekrz5joy6q6qimhcy0t 340568 340463 2026-10-20T16:59:32Z KåreBot 479 ordner blokk 340568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{liten blokk/s}}</noinclude><section begin="Fra Hans Nilssøn Hauges vækkelse nordenfjelds"/> oplysninger hos J. Brovold, John Neergaard (Christianssund 1874) og i Myhrebøes oplevelser og erindringer (Kristiania 1882). {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Fra Hans Nilssøn Hauges vækkelse nordenfjelds"/> <section begin="Jordfaldet i Tiller 1816"/> {{midtstilt|{{større|'''Jordfaldet i Tiller 1816.'''}}}} Overalt i de throndhjemske dalfører lever der en række af sagn om elvebrud og oversvømmelser, som tildels har anrettet forfærdelige ødelæggelser baade paa eiendom og menneskeliv. Endnu mindes Gauldølen saaledes det store elvebrud, som foregik i 1345 ved »Hagavatnets« udskriden, og som kostede mindst 300 mennesker livet. I 1440-aarene skal en lignende naturomvæltning have herjet Stjørdalen, ved hvilken Vemes kirke kun som ved et vidunder blev reddet<ref>Sagnet herom er af O. Vig behandlet i et digt, »Værnes kirke,« optaget i »Norske bondeblomster« (Chr.sund 1851).</ref>. I den lille vakre bygd, Buviken ved Gulosen, anneks til Bynesset, foregik der i en senere tid (dog neppe saa sent som i 1702, som af enkelte antaget<ref>J. Kraft, beskrivelse over Norge, 5te del, S. 634.</ref>) en større sænkning i jordsmonet i bygdens midtre del, hvorved hovedgaarden Saltnes med et der staaende kapel forsvandt i dybet. Paa den modsatte side af Gulosen har der paa det saakaldte Braalere fundet flere betydelige udrasninger sted, hvoraf en for henved 50 aar siden især havde et gruopvækkende omfang. Ogsaa Orkedalen har jevnlig været udsat for elvebrud og oversvømmelser, der har anrettet store ødelæggelser. <section end="Jordfaldet i Tiller 1816"/><noinclude> <references/></noinclude> lrbmxgj02rld7zxeepcif11f6236jls 104 73584 340490 190980 2026-10-20T16:32:03Z KåreBot 479 {{linje}}>{{---}} 340490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> Især mindes bygdefolket her flommen af 1788, som bl. a. ganske stansede driften af Kvikne kobberverk, idet den fyldte gruberne med vand. Men det er vistnok faa af alle disse begivenheder, som har fæstet sig saaledes i erindringen som det store jordfald i Tiller, der endnu efter mere end 70 aars forløb skildres med levende farver. {{---}} Oppe ved Nedre Lerfos var der i aarhundredets begyndelse ved en fest til ære for general von Krogh, der bl. a. eiede Leren gaard, opreist en æresstøtte, hvorpaa der under generalens navn prangede følgende vers: <poem> {{liten|»Før stanser Leren i sit fald, end dette navn forgjettes skal.«}} </poem> Saa brautende denne indskrift ved første øiekast end turde synes at være, skulde det dog hænde engang, medens generalen endnu levede, at Lerfossen stod tom for vand i flere timer. Det var den 7de Marts 1816, en dag, som gamle trøndere mindedes med gru og skræk. Den nedre del af Nidelvens løb mellem Stavne (Cecilienborg) og Klæbu har jevnlig været skueplads for større eller mindre udrasninger, der paa enkelte steder endog har givet dens bredder næsten lodrette skrænter. I en fjern fortid skal efter gamle folks udsagn især Tillergaardene have været haardt udsatte for saadanne jordfald; men denne uro havde nu forlængst lagt sig, saa bygdefolket ei havde taget i betænkning at bygge sin sognekirke paa den nordre af disse gaarde. Jordbunden i Tiller bestaar gjennemgaaende<noinclude> <references/></noinclude> dy8gl2caww8elvxqtx0rcyhzrkr31gr 340612 340490 2026-10-20T21:11:09Z Kåre-Olav 25 ppoem 340612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 180 —}}</noinclude>Især mindes bygdefolket her flommen af 1788, som bl. a. ganske stansede driften af Kvikne kobberverk, idet den fyldte gruberne med vand. Men det er vistnok faa af alle disse begivenheder, som har fæstet sig saaledes i erindringen som det store jordfald i Tiller, der endnu efter mere end 70 aars forløb skildres med levende farver. {{---}} Oppe ved Nedre Lerfos var der i aarhundredets begyndelse ved en fest til ære for general von Krogh, der bl. a. eiede Leren gaard, opreist en æresstøtte, hvorpaa der under generalens navn prangede følgende vers: {{ppoem|class=ws-poem-smaller| »Før stanser Leren i sit fald, end dette navn forgjettes skal.« }} Saa brautende denne indskrift ved første øiekast end turde synes at være, skulde det dog hænde engang, medens generalen endnu levede, at Lerfossen stod tom for vand i flere timer. Det var den 7de Marts 1816, en dag, som gamle trøndere mindedes med gru og skræk. Den nedre del af Nidelvens løb mellem Stavne (Cecilienborg) og Klæbu har jevnlig været skueplads for større eller mindre udrasninger, der paa enkelte steder endog har givet dens bredder næsten lodrette skrænter. I en fjern fortid skal efter gamle folks udsagn især Tillergaardene have været haardt udsatte for saadanne jordfald; men denne uro havde nu forlængst lagt sig, saa bygdefolket ei havde taget i betænkning at bygge sin sognekirke paa den nordre af disse gaarde. Jordbunden i Tiller bestaar gjennemgaaende<noinclude> <references/></noinclude> cdv13j6z5b4kmdmqwugmxc9xq10iu2r 104 73585 340524 190981 2026-10-20T16:38:46Z KåreBot 479 lang tankestrek 340524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>af sandjord, der paa enkelte steder har en dybde af 50—60 alen. Men under sandlagene ligger der betydelige mergelleier. Hele vaaren 1816 havde det regnet meget jevnt og vedholdende. Paa flere steder i dalene, der rummede lerleier under løs sandjord, navnlig i myrlændte trakter, føltes efter en bekjendt naturforskers udsagn grunden langt mere urolig, end den behøvede at være i tæleløsningens tid. At større udrasninger vilde finde sted, ansaa man paa flere steder for givet. Fra et myrhul paa nordre Tillers grund hørtes der den 7de Marts kl. 5½ om eftermiddagen et dumpt knald som af et kanonskud, der ledsagedes af en rødgul lue og tyk røg, som fyldte luften med sterk svovlstank. I det næste øieblik begyndte grunden at gynge. Omtrent 550 maal af Tillergaardenes bedste jord blev i mindre end et kvarters tid sat i bevægelse og i flød ligesom paa det i afgrunden opløste kvikler ud i elven, sprængte flere hundrede alen tvers over denne op ad bakkerne paa den modsatte elvebred, hvor den anrettede betydelige ødelæggelser, og fyldte paa sine steder elven op med lermasser af indtil 20 alens høide og derover. Saa sterkt var trykket, at de ⅛ mil ovenfor faldet i elven ved Nordset beliggende sag- og møllebrug bortreves. Hele Nidelvens bund hævedes paa ganske kort tid 20 alen (ved Tillerbro) med jevn skraaning nedover mod Lerfossen. »Denne naturbegivenheds ødelæggelser — skriver J. H. Darre i sin beretning — er tildels skrækkelige og i det hele ei ubetydelige; thi blandt andet hører dertil, at for de uheldige Tillergaardes eiere er mere end det halve af deres bedst dyrkede land tilintetgjort. Den smukke, for faa aar siden af ny opbyggede Tiller<noinclude> <references/></noinclude> hfywcnyu87kuq1snae5ajdnlw8tvm5b 104 73587 340464 190983 2026-10-20T16:27:09Z KåreBot 479 liten blokk 340464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>ulykken i Tiller en sand panik, og iblandt almuesklassen spredte der sig endog spaadomme om verdens (d. v. v. s. Throndhjems) undergang Flere familier skal i de nærmeste dage have forladt byen. En kommission, som stiftet lod nedsætte, fandt imidlertid byens stilling lidet truet og indskrænkede sig væsentlig blot til regulering af elveløbet, bortskaffelse af isen i elvens nedre løb og anstalter til at opfiske de nedad strømmen drivende træmaterialier. Inden kort tid havde skrækken lagt sig, hvortil en erklæring, som den almindelig agtede forstander R. Schive lod indrykke i byens avis efter at have taget lokaliteterne i øiesyn, bidrog sit. Men mindet om den udstaaede skræk sad gamle folk længe i blodet. {{---}} Den omkomne opsidder paa gaarden Nord-Tiller, Lars Nordigaarden, var en berygtet slagsbroder og spilopmager, hvis optøier var videnom bekjendte. Der gaar endnu et stygt ord i bygderne om, hvorledes han eglede sig ind paa folk, og hvorledes han slog og sloges. Engang havde han hørt tale om en dølegut, af hvis styrke der gik et stort ry. Da han havde spurgt, at denne vilde indfinde sig paa Lillehammer marked, gjorde han en reise did for at drages med ham. Men dengang kom .det nok ikke til noget basketag, for hverken dølen eller Nordigaarden havde, da det kom til stykket, rigtig hug til at tage fat. Siden kom han op at slaas med Jon Seie, husmand under Selbu prestegaard, først paa Throndhjems gader, senere paa Teigen i Klæbu, men i begge disse sammenstød kom han tilkort. I det sidste fik han<noinclude> <references/></noinclude> 9k9t4l4p5tdiqz0dqt2u3g782s82uhb 104 73590 340491 190986 2026-10-20T16:32:13Z KåreBot 479 {{linje}}>{{---}} 340491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>som fjøs, reves baglængs med i faldet. Lars og barnet saaes aldrig mere. 50 aar bagefter (September 1855) fandt man 100 skridt nedenfor det sted, hvor kirken havde staaet, et lidet minde om den. Det var en liden sølvdisk med indgravet kors, som troes at have hørt til dens hellige kar. {{---}} Helt til det sidste har »Lars Tillers ryggesløse liv og bratte døde været et yndet emne for lægprædikanter, og rimeligvis blev han tidlig fremstillet som et afskrækkende exempel for den opvoksende slægt. I smaa traktater uden aar og trykkested, som man for et snes aar siden kunde finde i nær sagt hver eneste stue nordenfjelds, brødes staven over ham i de mest fordømmende ordelag; kun faa dvælede ved den ædle opofrende daad, hvormed han gik ud af livet. Men midt i denne fordømmelse løfter bygdedigteren Anders Gylland sin røst for at tale et ord om fordragelighed ligeoverfor andre og opmerksomhed ligeoverfor sig selv. Som en prøve paa den nordenfjeldske bygdedigtning, hvorom der i det foregaaende oftere er talt, hidsættes «Tillervisen« i sin helhed, skjønt den hverken fra formens eller indholdets side paa langt nær kan maale sig med andre af Anders Gyllands sange. <poem> {{midtstilt|{{liten|Mel: Ei livets kummer, jordens møie.}}}} {{liten|O, verdens fader! Alt du byder, alt sker efter dit visdoms raad. Det store alt dit vink adlyder, du blander fryd med suk og graad.}} </poem><noinclude> <references/></noinclude> egty6tt4lpe1sworze2y49fikk65g8o 340613 340491 2026-10-20T21:12:58Z Kåre-Olav 25 ppoem 340613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 186 —}}</noinclude>som fjøs, reves baglængs med i faldet. Lars og barnet saaes aldrig mere. 50 aar bagefter (September 1855) fandt man 100 skridt nedenfor det sted, hvor kirken havde staaet, et lidet minde om den. Det var en liden sølvdisk med indgravet kors, som troes at have hørt til dens hellige kar. {{---}} Helt til det sidste har »Lars Tillers ryggesløse liv og bratte døde været et yndet emne for lægprædikanter, og rimeligvis blev han tidlig fremstillet som et afskrækkende exempel for den opvoksende slægt. I smaa traktater uden aar og trykkested, som man for et snes aar siden kunde finde i nær sagt hver eneste stue nordenfjelds, brødes staven over ham i de mest fordømmende ordelag; kun faa dvælede ved den ædle opofrende daad, hvormed han gik ud af livet. Men midt i denne fordømmelse løfter bygdedigteren Anders Gylland sin røst for at tale et ord om fordragelighed ligeoverfor andre og opmerksomhed ligeoverfor sig selv. Som en prøve paa den nordenfjeldske bygdedigtning, hvorom der i det foregaaende oftere er talt, hidsættes «Tillervisen« i sin helhed, skjønt den hverken fra formens eller indholdets side paa langt nær kan maale sig med andre af Anders Gyllands sange. {{midtstilt|{{liten|Mel: {{gap|0.5em}} Ei livets kummer, jordens møie.}}}} {{ppoem|class=ws-poem-smaller|start=open|end=follow| O, verdens fader! Alt du byder, alt sker efter dit visdoms raad. Det store alt dit vink adlyder, du blander fryd med suk og graad. }}<noinclude> <references/></noinclude> 7xyagqji2sazlnn1vq0pnvubgjx3873 104 73591 340614 190987 2026-10-20T21:13:58Z Kåre-Olav 25 ppoem 340614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 187 —}}</noinclude>{{ppoem|class=ws-poem-smaller|start=follow|end=stanza| Du lader jordens kræfter bruse og lyde dine faderbud. Din tordenarm kan verdner knuse; thi vi er støv, men du er Gud. Ja, om mit øie var en klippe, det maatte smeltes hen i graad; stenhaarde hjerter jo maa briste, og blege kinder blive vaad, at øine Tillers gaard og kirke nedgravet iblandt sten og grus; dens jord oplod sin graadig strube, nedsvælged mennesker og hus. O afgrunds svælg! du tog dit bytte, retfærdig almagt gav dig bud, bortrev saavel fra hus som hytte en støtte for sin’ børn og brud; graahærdet olding trøsten savner’ paa grusets bred med taarer staar; ei yngling mer sit haab omfavner’ men sukkende tilbage gaar. Hvormange hjerter synet saarer! Ømt lyder faderløses graad. Ja, enkers og forladtes taarer gjør altfor ofte kinder vaad. Ulykkens storm paa hjertet banker, som bølger paa en klippe slaar. Ræk dem, o almagt! haabets anker, da trøst i deres sorg de faar. O Gud! du trøstens balsam skjænke, husval enhver’ som er forladt, og den frugtsommelige enke vær hendes trøst i sorgens nat! Det ømme foster ved dit hjerte vil vække sorg ved fadersavn og volde moder dobbelt smerte. Benoni kaldes bør hans navn! }}<noinclude> <references/></noinclude> 7g6tip8p2lk2g1dehhzuuaxm6is9bcp 104 73592 340615 191042 2026-10-20T21:14:51Z Kåre-Olav 25 ppoem 340615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 188 —}}</noinclude>{{ppoem|class=ws-poem-smaller|start=stanza|end=follow| Er Siloa i varigt minde, Som atten dræbt’, da taarnet faldt, kan Tillers ry ei nogensinde i glemselsbogen blive sat. O nei! saalænge Dovres tinde urokket staar, skal Tillers grus i norden staa i varigt minde, at Tiller sank med Sions hus. Var de strafværdig’ fremfor andre, som fandt sin grav‘blandt stok og sten? O nei! den bane vi maa vandre, som er bestemt for vore ben. Fra grusets brud den stemme lyder til en og hver: »Dersom du ei gjør bedring og din synd fortryder, ak! du vil vandre gravens vei.« Afbed, o menneske! din’ synder, mens naadens dør dig aaben staar; naar dommen fra Guds hus begynder, hvo ved, hvad tid til bod du faar? Maaske, at dødens hæse stemme tilraaber os i denne nat: »Er oljen tændt i lampens gjemme, om dødens budskab kommer brat?« Træd hid, du rige mammons slave, som stoler blot paa jordens guld, kast hen et blik til Tillers grave, der øiner du al pragt er muld! Om du af guldets glans tør braske, din høihed ei vil holde stand; din rigdom er lakeret aske, som vindene bortblæse kan. Naar gravens kolde haand dig henter fra tiden hen ud til dit bo, forraadnelsen sit bytte venter, en grube mørk du til maa sno. }}<noinclude> <references/></noinclude> k894hdq4qt1oz0dd35unz4apjr7hstk 104 73593 340616 191041 2026-10-20T21:15:47Z Kåre-Olav 25 ppoem 340616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 189 —}}</noinclude>{{ppoem|class=ws-poem-smaller|start=follow|end=stanza| Og naar som støv dig hilser graven, fra ham du ikke kjendes kan, som gik med krykken eller staven: ulæseligt blev begges navn. I fædre, som af skaldet alder paa støvets bane neden gaar, snart eders legems hytte falder, og I ved banens ende staar. Mens I kan røre mund og tunge, afbed jer feil, og glem dog ei: Veiled, forman, paamind de unge, byd dem at vandre dydens vei! Med sjelero I gaar til graven, naar troens lampe er istand, og glad nedlægger vandringsstaven at gaa fra dette prøveland. Bag gravens dække for Guds trone, blandt aanders kor I juble skal, og nyde seirens krans og krone med eders børn, som Gud jer gav. I unge! veien, I begynder, er fuld af snarer for jer fod. Naar ad jer vinker last og synder, o gak da ei, men kjæmp med mod! Strid troens strid, brug bønnens vaaben! saa I klenodiet faar fat, da himlens døre staar jer aaben og seirens krans jer himmelskat. I hver en stand, i hver en alder hjælp, Gud, vi bruger naadens tid og da, naar død og grav os kalder til aandens bo fra kamp og strid, i fredens hjem for Jesu trone din stemme os tilraabe skal: »O, tjener tro, her er din krone!« O, hvilken fryd blandt aanders tal! }}<noinclude> <references/></noinclude> 9h5uioc0yycvy8q0jhh1x98ru8io6jt 104 73594 340526 190990 2026-10-20T16:39:06Z KåreBot 479 lang tankestrek 340526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude><poem> {{blank linje}} {{liten|Byg Sions mure i vort norden, o Gud! tilred dens kalk og sten, beskyt den imod vredens torden, lad Christi lære tales ren, saa Sions vægter med sin tunge strør dydens sæd og Christi sind og staar hos gamle og hos unge! O, lad os herpaa lægge vind!}} </poem> {{liten|Det norske nationalblad f. 1816, S. 119—124: »Udtog af en authentisk beretning over det i nærheden af Throndhjem ved Tillergaardene i Tiller, annex til Klæboe prestegjæld, søndre Trondhjems amt, indtrufne jordskred, dateret 1ste April 1816.« (Af Eidsvoldsmanden, provst J. H. Darre). Trondhjems adresseavis f. 1816. Dagsposten f. 6te Decbr. 1883. Mundtlige meddelelser af forskjellige, især kjøbmand O. Jullum i Kristianssund.}} {{liten|Om Anders Gylland kan henvises til O. Stv. Hansens Bygdefortælling (Tromsø 1873), paa flere steder. En biografi af denne merkelige mand, der i mange henseender minder om Robert Burns, vilde med et udvalg af hans digte kunne læses med interesse. Saavidt jeg har seet, er kun et mindre antal af disse trykte i viseform.}}<noinclude> <references/></noinclude> jgivaf2l6y2v2z1jdd4bwqkotr1dry2 340617 340526 2026-10-20T21:16:55Z Kåre-Olav 25 ppoem 340617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 190 —}}</noinclude>{{ppoem|class=ws-poem-smaller|start=stanza|end=close| Byg Sions mure i vort norden, o Gud! tilred dens kalk og sten, beskyt den imod vredens torden, lad Christi lære tales ren, saa Sions vægter med sin tunge strør dydens sæd og Christi sind og staar hos gamle og hos unge! O, lad os herpaa lægge vind! }} {{liten blokk/s}} Det norske nationalblad f. 1816, S. 119—124: »Udtog af en authentisk beretning over det i nærheden af Throndhjem ved Tillergaardene i Tiller, annex til Klæboe prestegjæld, søndre Trondhjems amt, indtrufne jordskred, dateret 1ste April 1816.« (Af Eidsvoldsmanden, provst J. H. Darre). Trondhjems adresseavis f. 1816. Dagsposten f. 6te Decbr. 1883. Mundtlige meddelelser af forskjellige, især kjøbmand O. Jullum i Kristianssund. Om Anders Gylland kan henvises til O. Stv. Hansens Bygdefortælling (Tromsø 1873), paa flere steder. En biografi af denne merkelige mand, der i mange henseender minder om Robert Burns, vilde med et udvalg af hans digte kunne læses med interesse. Saavidt jeg har seet, er kun et mindre antal af disse trykte i viseform. {{liten blokk/e}} {{---}}<noinclude> <references/></noinclude> qdna6rjioiji3fhqs0ydgab6625wl1a 104 73595 340421 191016 2026-10-20T16:18:22Z KåreBot 479 større overskrift 340421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{større|'''Indhold.'''}}}} {| width="100%" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Alfelande]] || 1 |- | [[Guri Kunnan]] || 3 |- | [[Jutulen i Hifjeldet]] || 5 |- | [[Bobben paa Musgjerd]] || 8 |- | [[Indtagelse i berg]] || 10 |- | [[Lisbet Nypen]] || 22 |- | [[Ulykken paa Folden]] || 25 |- | [[Finnernes tryllekyndighed]] || 27 |- | [[Lensmand Nideros]] || 30 |- | [[Brødreskifte]] || 31 |- | [[Hauk-varpet]] || 32 |- | [[Staale i Graaurden]] || 34 |- | [[En tyvebande ved Kristiania i 1640-aarene]] || 35 |- | [[En fantefoged]] || 46 |- | [[Fantejagter i begyndelsen af det 18de aarhundrede]] || 47 |- | [[Finnerne i Nordmarken]] || 57 |- | [[Peder Haakenstad]]<ref>[Wikikildens note: uteglemt i originalens innholdsfortegnelse]</ref> || 62 |- | [[En trolovelse paa retterstedet]] || 65 |- | [[Fra det gamle Bygdø]] || 76 |- | [[Smeden paa Baardsgaarden i Opdal]] || 81 |- | [[Bolla-slægten i Opdal]] || 83 |- | [[Kaptein Gregorius Allesguts]] || 85 |- | [[Presten Thomas Jenssøn Collins optegnelser om svenskerne i Værdalen 1718]] || 87 |- | [[Norske grenaderer i den store potsdamergarde]] || 102 |- | [[Nordmænd i Napoleon I’s tjeneste]] || 119 |- | [[Linjeskibet »Prins Christians« undergang]] || 129 |- | [[Fra krigen 1808–1809]] || 132<noinclude> |} <references/></noinclude> 34iqpbae24cqypqlgd3jdplzfwfr1sj 340527 340421 2026-10-20T16:39:16Z KåreBot 479 lang tankestrek 340527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude> {{midtstilt|{{større|'''Indhold.'''}}}} {| width="100%" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Alfelande]] || 1 |- | [[Guri Kunnan]] || 3 |- | [[Jutulen i Hifjeldet]] || 5 |- | [[Bobben paa Musgjerd]] || 8 |- | [[Indtagelse i berg]] || 10 |- | [[Lisbet Nypen]] || 22 |- | [[Ulykken paa Folden]] || 25 |- | [[Finnernes tryllekyndighed]] || 27 |- | [[Lensmand Nideros]] || 30 |- | [[Brødreskifte]] || 31 |- | [[Hauk-varpet]] || 32 |- | [[Staale i Graaurden]] || 34 |- | [[En tyvebande ved Kristiania i 1640-aarene]] || 35 |- | [[En fantefoged]] || 46 |- | [[Fantejagter i begyndelsen af det 18de aarhundrede]] || 47 |- | [[Finnerne i Nordmarken]] || 57 |- | [[Peder Haakenstad]]<ref>[Wikikildens note: uteglemt i originalens innholdsfortegnelse]</ref> || 62 |- | [[En trolovelse paa retterstedet]] || 65 |- | [[Fra det gamle Bygdø]] || 76 |- | [[Smeden paa Baardsgaarden i Opdal]] || 81 |- | [[Bolla-slægten i Opdal]] || 83 |- | [[Kaptein Gregorius Allesguts]] || 85 |- | [[Presten Thomas Jenssøn Collins optegnelser om svenskerne i Værdalen 1718]] || 87 |- | [[Norske grenaderer i den store potsdamergarde]] || 102 |- | [[Nordmænd i Napoleon I’s tjeneste]] || 119 |- | [[Linjeskibet »Prins Christians« undergang]] || 129 |- | [[Fra krigen 1808—1809]] || 132<noinclude> |} <references/></noinclude> k4zuxqjl2adqqzl9e63ihwj7f83iwkp 340596 340527 2026-10-20T20:52:53Z Kåre-Olav 25 eksport 340596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{større|'''Indhold.'''}}}} {{--}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side}} |- | [[Alfelande]] || 1 |- | [[Guri Kunnan]] || 3 |- | [[Jutulen i Hifjeldet]] || 5 |- | [[Bobben paa Musgjerd]] || 8 |- | [[Indtagelse i berg]] || 10 |- | [[Lisbet Nypen]] || 22 |- | [[Ulykken paa Folden]] || 25 |- | [[Finnernes tryllekyndighed]] || 27 |- | [[Lensmand Nideros]] || 30 |- | [[Brødreskifte]] || 31 |- | [[Hauk-varpet]] || 32 |- | [[Staale i Graaurden]] || 34 |- | [[En tyvebande ved Kristiania i 1640-aarene]] || 35 |- | [[En fantefoged]] || 46 |- | [[Fantejagter i begyndelsen af det 18de aarhundrede]] || 47 |- | [[Finnerne i Nordmarken]] || 57 |- | [[Peder Haakenstad]]<ref>[Wikikildens note: uteglemt i originalens innholdsfortegnelse]</ref> || 62 |- | [[En trolovelse paa retterstedet]] || 65 |- | [[Fra det gamle Bygdø]] || 76 |- | [[Smeden paa Baardsgaarden i Opdal]] || 81 |- | [[Bolla-slægten i Opdal]] || 83 |- | [[Kaptein Gregorius Allesguts]] || 85 |- | [[Presten Thomas Jenssøn Collins optegnelser om svenskerne i Værdalen 1718]] || 87 |- | [[Norske grenaderer i den store potsdamergarde]] || 102 |- | [[Nordmænd i Napoleon I’s tjeneste]] || 119 |- | [[Linjeskibet »Prins Christians« undergang]] || 129 |- | [[Fra krigen 1808–1809|Fra krigen 1808—1809]] || 132 |-<noinclude> |} {{Export TOC/e}} <references/></noinclude> fcwtsg8tsd3mi9xyposi2shtum62s3o 104 73596 340597 191036 2026-10-20T20:53:45Z Kåre-Olav 25 klasse + eksport 340597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{c|— 191 —}} {{Export TOC/s}} {| class="_toc" |- | || {{liten|Side}}</noinclude>|- | [[Fra Udsire]] || 144 |- | [[Fra kapertiden]] || 147 |- | [[Knut Hestviken]] || 151 |- | [[Englændernes angreb paa Kristianssund 1808]] || 154 |- | {{rettelse|Fra Fredrikstens beleiring 1814|[[Fra Fredriksstens beleiring 1814]]}} || 165 |- | [[Fra Hans Nilssøn Hauges vækkelse nordenfjelds]] || 168 |- | [[Jordfaldet i Tiller 1816]] || 179 |} {{Export TOC/e}} {{===}}<noinclude> <references/></noinclude> 0ok7izidkdwkbn9mnkw1okoemsg9ccb 104 73598 340619 287866 2026-10-20T21:20:46Z Kåre-Olav 25 formatering 340619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="Johshh" /></noinclude>{{midtstilt/s}} {{x-større|{{underlinje|'''O. A. Øverland.'''}}}} '''{{xx-større|{{sperret|Fra en svunden ti|d|a=0.1}}.}}''' {{strek|6em|m=2em}} Sagn og optegnelser. {{luft|8em}} '''Kristiania.''' {{br}} {{liten|{{sperret|Forlagt af Alb. Cammermeyer}}.}} {{br}} {{liten|1888.}} {{midtstilt/e}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> olpbbt47f4xjyviovhx6m9uk7b04wyw 104 73599 340620 287867 2026-10-20T21:21:05Z Kåre-Olav 25 avstand 340620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="Johshh" /></noinclude>{{midtstilt|{{liten|Det Mallingske bogtrykkeri.}}}} {{usynlig sideskift}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 5mfvzck5bnxavodzrbc3i9obd9nfrso 104 85722 340625 339311 2026-10-20T21:25:13Z Kåre-Olav 25 fjerner blank linje 340625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />34 {{liten blokk/s}} {{dent/s|2em|2em}}</noinclude><section begin="Gjordemoderen"/>der Drager, som trække Folk ned til sig. En Kone, som lang Tid levede i en saadan Drages prægtige Slot, var ved at smøre sit Øie med et Slags Fedt, bleven synen, endog efter at hun var sluppen op paa Jorden igjen. En Dag mødte hun Dragen, og da hun gjenkjendte ham, uagtet han var i en anden Skikkelse, tiltalte hun ham. Forundret spurgte han: „Med hvilket Øie har du kjendt mig?“ Da hun nu viste ham det, lagde han sin Finger derpaa, og hun saa ei mere. (Sammenlign Wolff 2, 319. Dobeneck 1, 45). „Det er heel besynderligt,“ tilføier Walter Scott, „at det samme Sagn lyder blandt de scotske Bjerge og paa de scotske Sletter, næsten uden anden Forandring end, at Dragerne ere blevne til Feer, der boe i Huler og Bjerge istedetfor i Vandenes Dyb.“ {{dent/e}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Gjordemoderen"/> <section begin="Manden i Fjeldet"/>{{midtstilt|{{større|'''Manden i Fjeldet.'''}}}} En Bonde i Fjære-Sogn ved Navn Audun blev engang heel uventet indtagen i et Fjeld af et Bjergtrold. Da Manden hverken vilde tale, spise eller drikke, blev Troldet vred og sparkede ham den tredie Dag under Sengen og gik derpaa sin Vei. Troldet havde imidlertid en Kone, der følte Medlidenhed med den stakkels Bonde. Hun underrettede ham derfor om, at naar hendes Mand kom hjem, vilde han kaste ham ud paa en Skuffe, men bad ham, naar det skede, at holde sig vel til den ene Side. Da Troldet kom hjem, kastede han Bonden ud af Fjeldet, og slyngede oven i Kjøbet en Jernstang efter ham; men Bonden, der havde agtet paa Konens Raad, slap med Livet derfra. {{høyre|[Mundtligt].|2em}} {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. At Folk for deres hele Liv, eller kun paa nogle Dage eller Aar indtages i Høie og Fjelde er endnu en gjengs Overtro, der er saare gammel; thi allerede Harald Haarfagers Samtidige, Skjalden Thiodolf hiin Hvinverske, beretter om den svenske Kong Svegder, at han af en Dverg blev indtagen i en Steen. (Ynglinga Saga C. 15).}} {{dent/s|2em|2em}} Som Exempel paa, hvor lidt den Overtro er udryddet, laa det blandt Andet tjene, at endnu i Høsten 1832 skal paa<section end="Manden i Fjeldet"/><noinclude>{{dent/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> qakjgmtsdqd7i3bfh7j27pnzk1fm3lx 104 85838 340622 340088 2026-10-20T21:22:45Z Kåre-Olav 25 -}} 340622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />168</noinclude><section begin="Einar Thambarskjelver"/>{{bindestrek2|stad|Nøstad}}, hvor man endnu viser de Stene, hvorved hans Skibe bandtes. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Peder Claussen N. B. 49. {{antikva|Norrigia illustrata}} 182, Top. Journ. 12, 37. Klüver 111.}} {{dent/s|2em|2em}} Nøstad udledes af Nøst eller Naust, der betegner et Huus, hvor Baade og Skibe bevares. Paa Husebygaarden fandt Schøning Levning af en Steenmuur opført som det synes af hugne Stene. Deraf er nu blot Grundvolden, af Længde i Øst og Vest 36 Alen, med en Brede af 17 Alen, tilbage. Disse Mure ere sandsynligere Levninger af en Kirke, end, som Sagnet lyder, af Einars Borg. (See Kraft 5, 683). {{dent/e}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Einar Thambarskjelver"/> <section begin="Dale-Gudbrand"/>{{midtstilt|{{større|'''Dale-Gudbrand.'''}}}} Paa Gaarden Huudtorp i Gudbrandsdalen boede en mægtig Høvding Dale-Gudbrand paa den Tid, da St. Olaf indførte den christne Tro. Gudbrand, der endog paa sin Gaard havde et Gudehus for Thor, modsatte sig i Førstningen Kongens Bud; men tilsidst lod han sig døbe og byggede endog den første Kirke i Dalen. Paa denne mærkelige Gaard, hvor man mener, at Gudbrandsdalens Allherjar-Thing har været holdt, findes mange Oldtidsminder, blandt hvilke en Gravhaug tæt Nord for Gaarden endnu kaldes Gudbrandshaugen, da Sagnet beretter, at Dale-Gudbrand her skal ligge begraven. En 4 Alen høi Bautasteen, som tilforn stod paa Haugen, er nu borte. Paa Nabogaarden Hove, som i gamle Dage hørte til Hundtorp, stod efter et almindeligt Sagn Thors Asgudstempel, hvorfor Bønderne i denne Egn kalde denne Afgud Thor Hoven. Gaarden Kongsli tjente ifølge Sagnet Dalegudbrands Heste til Havnegang. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk/s}} {{sperret|Anm}}. Blothuset, som kaldtes Hof, har sandsynlig staaet paa den Forhøining, hvor Gaardens Hovedbygninger nu staae. Paa den Skraaning, som nu kaldes {{sperret|Kirkebakken}}, mødtes udentvivl Olaf og Gudbrand og her knustes Thorsbilledet ved {{bindestrek1|Kol|Kolbein}} <section end="Dale-Gudbrand"/><noinclude> {{hengende innrykk/e}} {{liten blokk/e}} <references/></noinclude> sc1gp1e1nwhadb1s8njy42nnm5x7whz 104 85867 340621 340159 2026-10-20T21:21:58Z Kåre-Olav 25 o>y 340621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /> {| class="_toc" |- | || || Side.</noinclude>|- | colspan=2 | [[Habor og Signe]] || 151. |- | colspan=2 | [[Kong Eystein (Østen) og hans Hund Saur|Kong Eystein og hans Hund Saur]] || 154. |- | colspan=2 | [[Halfdan Svarte og Fruen paa Hermandsrud]] || 155. |- | colspan=2 | [[Kongerne Hake og Hakon|Kongerne Hake og Hakon i Hakedal]] || 156. |- | colspan=2 | [[Harald Haarfager og hans Samtidige]] || 157. |- | colspan=2 | [[Harald Haarfagers Sønner og deres Samtidige]] || 160. |- | colspan=2 | [[Orm Lyrgja og Lundesola]] || 161. |- | colspan=2 | [[Kong Olaf Tryggvason christner Nordlandene|Olaf Tryggvasons Forsøg paa at christne Nordlandene]] || 163. |- | colspan=2 | [[Kong Olaf paa Dobrea]] || 164. |- | colspan=2 | {{rettelse||[[Asbjørn Selsbane]]}} || {{rettelse||164.}} |- | colspan=2 | [[Sigurd Syr]] || 165. |- | colspan=2 | [[Brødrene paa Gidske|Brødrene paa {{rettelse|Giske|Gidske}}]] || 165. |- | colspan=2 | [[Kalf Arnasons Drikkekar]] || 166. |- | colspan=2 | [[Einar Thambarskjelver]] || 167. |- | colspan=2 | [[Dale-Gudbrand]] || 168. |- | colspan=2 | [[Kong Østen]] || 169. |- | colspan=2 | [[Kong Sverrer]] || 169. |- | colspan=2 | [[Ivar Dapi|Ivar Dapi, Sverrers Foged i Sogn]] || 170. |- | colspan=2 | [[Ridder Audun paa Aalhus]] || 171. |- | colspan=2 | [[Dronning Margreta|Dronning Ma{{rettelse||r}}greta]] || 174. |- | colspan=2 | [[Ætlinger af den gamle norske Adel]] || 175. |- | colspan=2 | {{sperret|[[Reformationen]]}} || 175. |- | colspan=2 | [[Biskop Olaf|Biskop Olaf paa Vossevangen]] || 176. |- | colspan=2 | [[Preste-Drab|Prestedrab paa Botne og i Jondal]] || 177. |- | colspan=2 | [[Hr. Erik|Hr. Erik i Hallingdalen]] || 178. |- | colspan=2 | [[Presten paa Agerø]] || 178. |- | colspan=2 | [[Klokkeskjeret|Klokkeskjer paa Jædern]] || 179. |- | colspan=2 | [[Gudmundsskjeret|Gudmundsskjeret i Bahus]] || 179. |- | colspan=2 | [[De tydske Bjergfolk i Thelemarken]] || 190. |- | colspan=2 | [[Svalekrigen]] || 182. |- | colspan=2 | [[Erik Munk|Erik Munk i Nedenes]] || 184. |- | colspan=2 | [[Peder Clausson|Peder Clausson i Undal]] || 185. |- | colspan=2 | [[Skottekrigen]] || 188. |- | colspan=2 | [[Skotterne i Romsdalen]] || 188. |- | colspan=2 | [[Slaget ved Kringlen]] || 190. |- | colspan=2 | [[Raadsbakken]] || 193. |- | colspan=2 | [[De skotske Fanger]] || 193. |- | colspan=2 | [[Hungersnød i Gudbrandsdalen|Hungersnød i Gudbrandsdal]] || 195. |- | colspan=2 | [[Ove Gedde|Ove Gedde og Tjølling Kirke]] || 196. |- | colspan=2 | [[Mandfjordsfjeldet|Mandfjordsfjeldet eller de troe Finner]] || 196. |- | colspan=2 | [[Carl Gustavs Fald]] || 197. |- | colspan=2 | [[Kong Carl XII|Carl {{antikva|XII}}]] || 193. |- | colspan=2 | [[Anna Colbjørnsen og de Svenske|Anna Colbjørnsen og de Svenske paa Nordrehaug]] || 200. |- | colspan=2 | [[Student Ramus og Lieutenant Bruse]] || 202. |- | colspan=2 | [[Frederikshalds Brand 1716]] || 203. |- | colspan=2 | [[Svenskerne Nordenfjelds|Svensken Nordenfjelds]] || 204. |- | colspan=2 | [[Peter Tordenskjold]] || 205. |- | colspan=2 | '''[[Norske Folke-Sagn/6|6te Afdeling. Forskjellige Sagn]]''' || 207. |- | colspan=2 | [[Axel Thorsson og Skjøn Valborg]] || 209. |- | colspan=2 | [[Pigen paa Landvik]] || 212. |- | colspan=2 | [[Bingsherrerne]] || 212. |- | colspan=2 | [[Reiersfossen]] || 213. |- | colspan=2 | [[Grev Clemet og Fru Belju|Grev Clemet og Fru Belju i Hallingdal]] || 213. |-<noinclude>|} <references/></noinclude> 83v8vuz9e4o9313ztuyw5mxxpoxgqcr 104 85903 340623 340152 2026-10-20T21:23:07Z Kåre-Olav 25 punktum 340623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />224</noinclude><section begin="Skotteslaget paa Findøen"/>Huus og Hjem mod disse Ransmænd, samlede Bønderne sig og angrebe Fienden med stor Mandhaftighed. En hidsig Træfning blev nu leveret, og efter megen Blodsudgydelse maatte Fienden flygte. Bønderne mistede ogsaa mange Folk, og blandt dem Presten Grymkjeld, der tilligemed 3 Munke efter store Manddomsprøver maatte bide i Græsset. Meddeelt og Kraft 4, 255. {{---}} <section end="Skotteslaget paa Findøen"/> <section begin="Tirrelil Tove og Tyvenborg"/>{{midtstilt|{{større|'''Tirrelil Tove og Tyvenborg.'''}}}} Mellem Sognedalen og Aadalen paa Ringerike ligger et høit Fjeld, som har Navnet Tyvenborg, fordi Tyve og Røvere, for nogle 100 Aar siden, havde deres Tilhold der, da kun en eneste brat Sti gaaer op til det og det derfor ikke er let tilgjængeligt. Denne Borg gjorde de endnu sikkrere ved en Muur, og Vand fandtes ogsaa deroppe, saa de nok kunde holde sig, om de bleve angrebne. Til Underhold stjal de Fæ, der græssede paa de omliggende Aaser. Engang førte de tilligemed en heel Deel Kreaturer ogsaa Gjæterpigen selv bort, og bragte Alt op paa Tyvenborg. Pigen var fra Gaarden Oppen, men fik ikke Lov til at forlade Røverkulen igjen. Hun tænkte og tænkte nu med Angest paa hvorledes hun skulde slippe bort og saa digtede hun denne Vise: {{ppoem| „Tirrelil Tove Tolv Mand i Skove, Vesle Baana dænge de, Buhund hænge de, Bjælle Kua binde dem, Store Stuten stinje dem, Mei vil dem voldtae Langt op under Fjeldet i Skove.“ }} Denne prøvede hun paa at støde ud i sin Luur, om Nogen kanskee kunde høre hende, men det var for langt fra Folk og desuden var det ikke saa let at forstaae Meningen af Visen. Da hun ingen Hjelp kunde faae paa<section end="Tirrelil Tove og Tyvenborg"/><noinclude> <references/></noinclude> 2bud7e4d5p3n39sfremju2ky36yifx6 104 85912 340626 340134 2026-10-20T21:25:55Z Kåre-Olav 25 o>ø 340626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||233}}</noinclude> <section begin="Bageren som skaffer Frederik III Enevoldsmagten"/>{{midtstilt|{{større|'''Bageren som skaffer Frederik {{antikva|III}} Enevoldsmagten.'''}}}} Under Kong Frederik den Tredies Regjering levede der i Christiania en Bager, der var saare rig og havde Sølv i stor Overflødighed. Af dette fik han Tilladelse til at mynte Penge, dog kun Toskillinger, og af dem seer man mange, der let skilles fra de andre Toskillinger, da de have Bagerens Mærke nemlig en Kjevle istedetfor Hammertegnet. De ere desuden af bedre Metal end de sedvanlige. Herfor bleve ogsaa snart Bagerens Penge mere søgte end Kongens, og gik det endog saa vidt, at man næsten ikke vilde tage Kongens Mynt for god, hvorover Kongen blev overmaade forbittret, og da han kom op til Norge, kaldte han Bageren for sig og sagde, at han skulde have sit Liv forbrudt. Men Bageren knælede for Kongen og lovede at skaffe ham Enevoldsherredømmet over Danmark og Norge, hvis han vilde forskaane hans Liv. Kongen lovede ham det, og ved Hjelp af sine mange Penge skaffede Bageren ham Enevoldsmagten. {{liten blokk/s}} {{hengende innrykk|{{sperret|Anm}}. Meddeelt. Almuen kalder disse Toskillinger Kjevleskillinger og de søgtes før med Begjerlighed, da de ere af et hvidere Sølv end de øvrige.}} {{liten blokk/e}} {{---}} <section end="Bageren som skaffer Frederik III Enevoldsmagten"/> <section begin="Staale paa Aasheim"/>{{midtstilt|{{større|'''Staale paa Aasheim.'''}}}} Paa Gaarden Østre-Aasheim, ikke langt fra Sillejord Prestegaard i Thelemarken, findes et saare gammelt Stabur eller Loft, hvor man endnu kan see Spor af en i denne Egn berygtet Voldsmand ved Navn Staale, om hvem Almuen veed meget at fortælle. Paa denne Gaard boede i gamle Dage en ugudelig, men rig Mand, der havde 4 Sønner, som lignede Faderen. To af disse, Staale og Haavor, besøgte engang paa Gaarden Tveten den tredie Broder Ola. Efterat de længe havde siddet og drukket <section end="Staale paa Aasheim"/><noinclude> <references/></noinclude> ot367dmrb63sxunrksf6h6i3a8zzvq9 104 85915 340624 339306 2026-10-20T21:24:20Z Kåre-Olav 25 ordner tabell 340624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" /></noinclude>{{midtstilt|{{x-større|'''{{sperret|Trykfeil}}.'''}}}} {{--|2em}} {| class="_errata" |- | Side || {{antikva|VII}} || Linie || 2 || fra oven Hjelpekildl læs Hjelpekilder |- | — || — || — || 3 || f. o. kom l. sin |- | — || {{antikva|XXII}} || — || 1 || f. neden Kraft 16 l. Kraft 6 |- | — || 3 || Linie || 2 || f. n. bra østet l. bratrøstet |- | — || 11 || — || 15 || f. o. Dudnu l. Endnu |- | — || 32 || — || 8 || f. o. Kjækten l. Kjætten |- | — || 33 || — || 22 || f. o. Bar l. Barn |- | — || 33 || — || 26 || f. o. ærdig l. færdig |- | — || 36 || — || 6 || f. n. {{sperret|hvid}} l. {{sperret|blaa}} |- | — || 46 || — || 15 || f. n. Lara l. Para |- | — || 5 || — || 12 || f. o. hviltet f. hvilket |- | — || 56 || — || 4 || f. n. Obholdssted l. Opholdssted |- | — || 79 || — || 6 || f. n. Domme l. {{sperret|Temme}} |- | — || 116 || — || 7 || f. o. {{sperret|Kirkeveg}} l. Kjeldervæg |- | — || 116 || — || 17 || f. o. hvide l. røde |- | — || 122 || — || 13 || f. n. Reise l. Vei |- | — || 148 || — || 3 || f. o. Odltid l. Oldtids |- | — || 151 || — || 12 || f. o. Rangvad l. {{sperret|Ragnvald}} |- | — || 151 || — || 13 || f. o. om l. som |- | — || 154 || — || 11 || f. n. Saurhaug f. Saurshaug |- | — || 161 || — || 5 || f. o. Sore l. Søre |- | — || 180 || — || 11 || f. o. Axelon l. Axelsson |- | — || 190 || — || 5 || f. o. Kringen l. Kringlen |- | — || 193 || — || 16 || f. o. der l. de. |} {{---|12em}} {{usynlig sideskift}}<noinclude> <references/></noinclude> ainpe0xw0z9mtnk42stqbaul91hv3zj 104 145828 340627 340300 2026-10-20T21:26:42Z Kåre-Olav 25 ø>ó 340627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="KåreBot" />{{hode||Bidrag til Bergens ældre Topografi.|23}}</noinclude>der været forskjellige Meninger, idet Hesselberg antager, at med Navnet Haakarlestrand har været betegnet den vestlige Kyst af Nordnes, medens Sagen har erklæret sig for den modsatte østre eller „Stranden.“ Hesselberg støtter sig væsentlig til de to Momenter: at Stedet laa udenfor Munkalif, og at der var et daarligt Leie for Skibe. Men hvad det første angaaer, kan dette hverken bestemme fra eller til, da Klosteret Munkalif laa midt paa Høiden, altsaa lige langt fra begge Kyster og ikke, som Hesselberg paastaaer, nærmere den vestlige. Og det andet Moment, det daarlige Skibsleie, passer endog meget bedre paa den østre Side; thi det kan med fuld Føie paastaaes, at der i eller ved Bergen ikke gives noget Sted med hvilkensomhelst Vind, der er saa farligt for Skibe at ligge ved, som Strandsiden især det yderste deraf mod Nordnes, med nordlig Vind, og denne kan vel Jarlen med Rimelighed antages at have haft, siden han kom seilende nordenfra. Naar forøvrigt Hesselberg mener, at det endog ikke skal have været mueligt for Jarlen at lægge til paa Østsiden, fordi der i det Sagaen tilføiede Kvad af Olaf Hvitaskald skal sigtes til, at Vaagen var stængt med den før brugte Jærnkjede imellem Konge- og Munkebryggen, saa har dette sin Grund i en Misforstaaelse af Kvadet,<ref>{{ppoem|style=font-family: monospace, monospace;font-size:90%| „errinn bjó með herskip harri Hákarlaströnd frömum jarli.“ }}</ref> hvis Mening ikke kan være anden, end at Kongen derved, at hans egne Skibe havde optaget den sikre Plads ved Bryggerne, tvang Jarlen til at tage tiltakke med det daarlige Leie ved Haakarlestrand. Og selv om Vaagen havde været lukket, saa var Jarlen derfor ikke nødt til at lægge om til Vestsiden af Nordnes, da han jo ligesom Harald Gille i 1135 kunde ligge udenfor Munkebryggen. Naar endelig Hesselberg antager, at selve Navnet kan have Hensyn til en høi Klippekyst, som er karakteristisk for Vestsiden, skal det nedenfor vises, at dette ikke er Tilfældet. Af det anførte sees, at en langt høiere Grad af Sandsynlighed taler for, at Stedet har ligget paa Øst- end paa Vestsiden af Nordnes. Men at Haakarlestrand, som Sagen antager, skulde<noinclude> <references/></noinclude> 10geqpoenlh2a1addpyiy8u6b66hlsb 106 145844 340618 2026-10-20T21:18:14Z Kåre-Olav 25 stil 340618 sanitized-css text/css ._toc { width:100%; } ._toc td:nth-child(2) { text-align: right; } owp4oc712if353jo3bu2zwpmx236c0v