Aftaleloven
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Aftaleloven fastsætter regler for, hvorledes aftaler indenfor formueretten indgås, herunder regler for anvendelse fuldmagt.
[redigér] Aftaleindgåelse
Ved indgåelse af aftaler fastsætter loven følgende procedure:
- Der fremsættes et tilbud.
- Når tilbuddet er kommet frem, er det bindende.
- Annoncer og tilsvarende opfattes ikke som tilbud, men som opfordring til at give et tilbud.
- Tilbuddet accepteres.
- Kommer accepten for sent eller er den på anden vis ikke i overensstemmelse med tilbuddet, opfattes den som et nyt tilbud.
- Afslås et tilbud, er dette straks gældende.
Man kan således ikke passivt indgå en aftale. Dette gælder også gaver, idet gaver kan indeholde forpligtelser; gaven skal modtages for at være "gyldig".
[redigér] Ugyldighed
En række forhold kan gøre en indgået aftale ugyldig:
- Tvang (§§ 28-29).
- Svig (§ 30).
- Urimelig udnyttelse af vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller afhængighedsforhold (§ 31).
- Forvanskning (§ 31).
- I strid med almindelig hæderlighed (§§ 33 og 36).
Er aftalen ugyldig, skal den betragtes som ikke indgået.