Socialistisk Folkepartis Ungdom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Socialistisk Folkepartis Ungdom
Stiftet 1969
Moderparti Socialistisk Folkeparti
Medlemstal 1487¹
Formandskab Astrid Krag Kristensen
Ideologi Socialisme
Folkesocialisme
Landskontor Blegdamsvej 24A
2200 København N
Netsted www.sfu.dk
(1) Kilde Dansk Ungdoms Fællesråd 2006

Socialistisk Folkepartis Ungdom eller SFU er Socialistisk Folkepartis ungdomsorganisation. SFU er en selvstændig organisation med nære bånd til SF. SFU er repræsenteret med gæster i SF’s Hovedbestyrelse og en plads i bestyrelsen for Socialistisk Folkeoplysningsforbund (SFOF).

Indholdsfortegnelse

[redigér] Politik

SFU’s grundlæggende holdninger er nedskrevet i principprogrammet fra november 2002. Organisationen fastslår desuden sine politiske holdninger på landsmøderne ved vedtagelse af en politisk hovedudtalelse og et antal korte emneudtalelser.

SFU’s opfatter sig som en demokratisk socialistisk organisation, hvis grundlæggende værdier er demokrati, solidaritet og bæredygtighed. Organisationen betegner i sin formålsparagraf sit ideologiske ståsted som marxistisk inspireret.

SFU beskæftiger sig med stort set alle politikområder. Organisationens politiske fokus har i de senere år især ligget på emnerne EU, globalisering, uddannelsespolitik og feminisme.

[redigér] EU

SFU har i lighed med sit moderparti traditionelt været modstander af EF/EU, men i begyndelsen af 1990’erne besluttede organisationen at støtte det danske medlemskab og i stedet arbejde for forandringer af EU. SFU har dels kritiseret unionen for manglende demokrati og offentlighed og dels unionens økonomiske politik, i særdeleshed den økonomiske og monetære union (ØMU), som SFU opfatter som et nyliberalistisk projekt.

Især igennem 1990’erne har SFU været præget af at flere tendenser har haft indflydelse på organisationens holdning til EU, hvilket har ført til jævnlige diskussioner om Europapolitikken. Tendenserne og deres styrke har ikke altid fulgt de tilsvarende forhold i SF. Dette afspejles af organisationernes holdninger til de skiftende EU-traktater og folkeafstemninger:

År Emne SF SFU
1972 EF Nej Nej
1986 Fællesakten Nej Nej
1992 Maastricht-traktaten Nej Nej
1993 Edinburgh-aftalen Ja Nej
1998 Amsterdam-traktaten Nej Nej
2000 ØMU Nej Nej
2001 Nice-traktaten Ja Ja
2005 EU's forfatningstraktat Ja Nej

[redigér] Strategi

Centralt i SFU’s selvopfattelse er at organisationen lægger lige meget vægt på parlamentarisk og udenomsparlamentarisk arbejde. SFU’s arbejder parlamentarisk ved at påvirke moderpartiet, at føre valgkampagner og at opstille kandidater til valg på SF’s lister. Det udenomsparlamentariske arbejde består i at deltage i bevægelser, arrangere demonstrationer og happenings.

Organisationen lægger vægt på at aktiviteterne foregår i afdelingerne og ikke centralt. Derfor er en stor del af SFU’s landsorganisation indrettet med det formål at assistere lokale aktiviteter.

[redigér] Organisation

Organisationen består af 85 lokalafdelinger organiseret i 11 regioner. Hver region udpeger en regionssekretær der har sæde i Landsledelsen. På Landsmødet, der afholdes hvert år i påsken, vælges yderligere 14 menige ledelsesmedlemmer, en økonomiudvalgsformand og et formandskab på op til tre personer.

SFU er i dag landets tredjestørste partipolitiske ungdomsorganisation med 1487 medlemmer under 30 år.

SFU er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), European Network of Democratic Young Left (ENDYL) og Socialistisk Ungdom i Norden (SUN). SFU er ligeledes repræsenteret i Ungdommens Nordiske Råd (UNR).

[redigér] Historie

SF’s første ungdomsorganisation var Socialistisk Ungdoms Forum (SUF), der blev stiftet i 1961. Da SF blev splittet i 1968 forlod store dele af SUF partiet til fordel for det nydannede parti Venstresocialisterne. SF oprettede i stedet et ungdomsudvalg inden for partiets rammer. Udvalget fik dog hurtigt status af en selvstændig organisation, og ungdomsudvalgets konference i februar 1969 regnes som SFU’s stiftelse.

[redigér] 1969-1990

Årene efter stiftelsen var præget af medlemsfremgang. Organisationen var især engageret i internationalt arbejde koncentreret om Vietnam, Palæstina og Chile. Senere indgik SFU i Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA), kollegianerbevægelsen, lærlingearbejdet og uddannelsesbevægelserne. SFU vedtog sit første principprogram i 1976.

SFU nød godt af SF’s fremgang i 1980’erne og voksede sig større. Perioden var bl.a. præget af konkurrence med øvrige organisationer på venstrefløjen, især Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU). Denne konkurrence blev i slutningen af årtiet under indflydelse af Glasnost i Sovjetunionen erstattet af et samarbejde, der mundede ud i Next Stop Sovjet og oprettelsen af Regnskovsambassaden. SFU afviste i 1990 på landsmødet i Hinnerup et forslag om at slå organisationen sammen med resterne af DKU.

[redigér] 1990-2005

År Medlemstal
1996 850
1997 1155
1998 1108
1999 1104
2000 1055
2001 1224
2002 1225
2003 1292
2004 1330
2005 1641
2006 1487

Tidligere i 1990 havde SFU vedtaget et nyt principprogram, der bl.a. blødte op på organisationens fortolkning af marxismen og fastslog den nye holdning til EF.

I 1991 blev SFU afsløret i at opgive for høje medlemstal til Dansk Ungdoms Fællesråd for derved at blive berettiget til en større andel af de såkaldte tipsmidler (tipssagen). SFU blev efterfølgende frakendt retten til tipsmidler i to år. Denne og den efterfølgende periode var præget af store økonomiske vanskeligheder for organisationen.

Diskussionerne om EF-politikken fortsatte gennem hele årtiet og foregik primært mellem tre strømninger: EU-modstandere, føderalister og pragmatiske EU-tilhængere. En del af EU-modstanderne forlod SFU i 1995 og stiftede Uafhængige Unge Socialister (UUS).

SFU har siden været i konstant medlems- og aktivitetsmæssig fremgang, og er en af de få partipolitiske ungdomsorganisationer, der oplever et stigende medlemstal. De splittelser, der tidligere har været med til at sætte præg på organisationen, synes at være forsvundet, og SFU vedtog i november 2002 med overvældende flertal sit tredje principprogram, der påny understreger SFU’s marxistiske udgangspunkt

De senere år har været kendetegnet ved en styrkelse af organisationens engagement i internationale bevægelser, nu med fokus på globaliseringsbevægelsen og deltagelse i demonstrationer ved topmøder. Også særligt for de senere år er SFU’s fokus på feminisme, som er stærkt inspireret af de nordiske søsterorganisationer Ung Vänster i Sverige og Sosialistisk Ungdom i Norge.


[redigér] Formandskaber

SFU's formænd siden 1991:

[redigér] Eksterne henvisninger

Andre sprog