Smiths Venner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Formatering
Denne artikel bør formateres som det anbefales i Wikipedias retningslinjer

Smiths venner (egentlig Den kristne menighed) er et religiøst samfund, som opstod tidligt i 1900-tallet i Vestfold, Norge. I dag har samfundet medlemmer over hele verden. Forsamlingen har sin oprindelse i den samme karismatiske tradition som pinsebevægelsen, men skiller sig væsentligt fra denne på flere måder. Som internationalt navn har man i senere tid benyttet Brunstad Christian Church, forkortet BCC.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

[redigér] Nøglepersoner

Grundlæggere var Johan Oscar Smith (1871–1943), som var underofficer i Marinen, og broderen Aksel Smith (1880–1919) som var tandlæge. Johan Oscar Smith var født i Fredrikstad, men boede senere i Horten. En anden vigtig person var Elias Aslaksen (1888–1976), som også havde sin baggrund i Marinen.

Menigheden var indledningsvis en vennekreds, som samlede sig omkring de karismatiske brødre. Smith tjenestegjorde i en årrække i Kystforsvaret, noget som gav ham mulighed for at få sig venner langs hele kysten, fra Oslofjorden til Mehamn i Østfinnmark. Forsamlingen voksede meget langsomt og så sent som omkring 1950 var der fortsat kun omkring 1.000 medlemmer i Norge og Danmark.
Menigheden fik sit uofficielle navn efter grundlæggeren: Venner af Smith, og Johan O. Smith var aktiv i evangeliseringen. Menigheden var ikke registreret som selvstændig enhed; Kristi legeme kunne ikke være delt.

Efter Johan Oscar Smiths død i 1943 blev forsamlingen ledet af Elias Aslaksen. Efter ham var det Smiths søn Aksel J. Smith og J. O. Smiths svigersøn Sigurd Bratlie (1905–1995), som havde ledelsen. I løbet af denne tid fik forsamlingen international udbredelse. I løbet af 90’erne blev mere og mere ansvar overdraget til Johan O. Smiths sønnesøn, Kåre Johan Smith (født 1944), som nu fremstår som leder af forsamlingen. Under hans ledelse har forsamlingen flyttet sig bort fra en del skikke og regler som traditionelt har været betegnende for kristne grupperinger gennem det 20. århundrede, noget som har resulteret i det, som opleves som en mere liberal livsstil.
Under den nye ledelse har forsamlingen også lagt vægt på omfattende ejendomsudvikling. De enkelte lokalmenigheders ejendomme blev samlet under en «paraply». På denne måde blev menigheden anerkendt som landsomfattende og kunne nyde godt af ordningen med skattefradrag for frivillige organisationer. Der er bygget mange nye lokaler i hele verden de sidste 20 år. Videre har forsamlingens hovedsæde, Brunstad stevnested i Stokke, gennemgået omfattende udvidelser i begyndelsen af årtusindet.

Smiths venner var forholdsvis anonyme i medierne, helt til deres leder Sigurd Bratlie blev fængslet i Bagdad i 1978. Både det norske udenrigsministerium og Kong Olav engagerede sig stærkt i hans løsladelse; dette medførte en del omtale i pressen. Udenrigsminister Knut Frydenlund besøgte da også Brunstad flere gange sammen med sin daværende sekretær Thorvald Stoltenberg. Der er opkaldt en plads på Brunstad efter fru Yvonne Huslid, som spillede en central rolle for udenrigsministeriet i løsladelsessagen. Der blev senere også en del fokus på bevægelsen i medierne under vækkelsen i begyndelsen af 1990'erne.

Bevægelsen opererer ikke med nøjagtige medlemstal, men opgiver selv at have mellem 25.000 og 35.000 medlemmer fordelt på over 55 lande. De fleste af medlemmerne i dag er født ind i forsamlingen, og der satses stærkt på tilrettelagte tiltag for børn og unge.

[redigér] Udvikling af Smiths Venner i Danmark

I Danmark har der været "venner" siden 1924. Da Sigurd Bratlie i 1930 flyttede til København tog udviklingen fart, særligt takket være Georg Riis Pedersen, som omvendte sig efter at have været ansat på samme skrædderværksted som Sigurd Bratlie. Da Bratlie forlod København i 1935 var det Riis Pedersen som senere overtog lederskabet. Riis Pedersen var en central person i menigheden i København; han døde i 2002, 90 år gammel.

Også i Jylland, i Fredericia, Esbjerg, Holstebro og Haderslev opstod der menigheder. I dag er aktiviteterne dog samlet i ét større menighedscenter ved byen Feldborg nær Holstebro (ca. 300 medlemmer). I København har vennerne menighedscenter på Tårnfalkevej i Hvidovre (ca. 600 medlemmer). Vennerne i København ejer også en ejendom på Fyrvej, nær Stevns Klint.

[redigér] Teologi

[redigér] Grundsyn

Troen på at det er muligt at besejre synden spiller en vigtig rolle i deres gudsdyrkelse. De forkynder, at Jesus blev fristet, men gjorde ikke synd - og at det er muligt ved tro på ham at følge hans eksempel (fodspor). Jesu fødsel og liv, hans fristelser og sejre samt hans korsfæstelse og genopstandelse står centralt i deres lære.

Bevægelsen har relativt lidt samarbejde med andre kristne forsamlinger.

Dele af Smiths Venners grundsyn falder sammen med traditionel konservativ kristen teologi. Bibelen anses som Guds Ord i fuld forstand, en ufejlbarlig bog, som i sin helhed er inspireret (indblæst) af Gud.
Udover Bibelen bruges en del bøger og skrifter som er skrevet af ældstebrødre i bevægelsen; men disse har ikke samme status som Bibelen. Den mest centrale egenpublikation er Smiths Breve, en samling breve som grundlægger Johan O. Smith skrev til sin broder, til Elias Aslaksen og andre brødre og søstre, og Skjulte Skatter som er et månedlig abonnementsblad udgivet på eget forlag.

Adam og Eva, syndefaldet, Kain og Abel, Noah og syndefloden og sprogforvirringen ved Babels tårn opfattes af Smiths Venner som virkelige historiske personer og begivenheder. Menneskene nedstammer fra Adam og Eva, som blev skabt af Gud for lidt over 6000 år siden.

Vennerne opfatter Satan og hans dæmoner som engle som gjorde oprør mod Gud. Fordi Adam syndede, blev han og hans efterkommere ufuldkomne. Gennem at efterfølge Jesus og udføre læren om helliggørelse kan man vinde fuldommenheden tilbage helt eller delvist, afhængig af hvor langt man kommer på denne vej i sin levetid.

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne links

Om nøglepersonerne: Nogle af de omtalte nøglepersoner har endnu ikke selvstændige opslag.
Indtil da kan man læse om dem på den norske Wikipedia: