Vilhelm (Georg 1. af Grækenland)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Georg 1. af Grækenland (24. december 1845 i det Gule Palæ, København – 18. marts 1913 (myrdet)) var konge af Grækenland 1863-1913.
Han fødtes som prins Vilhelm af Glücksborg (fra 1853 prins Vilhelm af Danmark). Han var søn af Christian 9. af Danmark og Louise af Hessen-Kassel. Han var broder til blandt andre Alexandra af Danmark, gift med Edvard 7. af Det Forenede Kongerige og Dagmar af Danmark, gift med Alexander 3. af Rusland.
På en stormagtskonference i London i 1863 valgte Storbritannien, Rusland og Frankrig den dengang syttenårige prins til konge af Grækenland. Tre måneder efter valget blev prins Vilhelm indsat som konge i Grækenland. Dengang var landet et af Europas urolige hjørner. Ved at sætte en søn af den kommende konge i det neutrale Danmark på tronen håbede stormagter på ro på det sydlige Balkan.
Kong Georgs største politiske problem var tyrkerne - en stor del af det nuværende Grækenland tilhørte den gang Det Osmanniske Rige. I 1897 lykkedes det ham at erobre Kreta. Ved en officersrevolte i 1911 kom kretenseren Venizelos til magten, og der indførtes militærdiktatur i Grækenland.
I oktober 1912 erklærede Grækenland krig mod Det Osmanniske Rige. Kong Georg blev myrdet af en anarkistisk skolelærer på åben gade, da han gjorde sit indtog i det osmannisk besatte Thessaloniki.
Han blev gift (27. oktober 1867) med Olga af Rusland (1851-1926), broderdatter af Alexander 2. af Rusland
Børn:
- Konstantin (1868-1923)
- George (1869-1957)
- Alexandra (1870-1891)
- Nicholas (1872-1938)
- Mary (1876-1940)
- Olga (1880) (døde 3 måneder gammel)
- Andrew (Andreas af Grækenland og Danmark) (1882-1944)
- Christopher (1888-1940)
Forgænger: Otto I |
Græske konger | Efterfølger: Konstantin I |