Søerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sydlige del af Skt. Jørgens Sø, med Planetariet
Forstør
Sydlige del af Skt. Jørgens Sø, med Planetariet
Peblinge Sø med Søpavillonen
Forstør
Peblinge Sø med Søpavillonen

Københavns Indre Søer – bedre kendt som Søerne – ligger centralt i København. De fem bassiner udgør tre søer:

  • Sankt Jørgens Sø består af to bassiner og strækker sig fra Gammel Kongevej ved Planetariet til Kampmannsgade og videre til Gyldenløvesgade
  • Peblinge Sø består af ét bassin mellem Gyldenløvesgade og Dronning Louises Bro
  • Sortedams Sø består af to bassiner mellem og strækker sig fra Dronning Louises Bro til Fredensbro og videre til Østerbrogade

Søerne fungerer i dag som rekreativt område for københavnerne, der gerne spadserer eller løber om dem. Turen rundt om alle søer er 6,350 km.

Sankt Jørgens Sø er 4-5 meter dyb med skrå sider. De to øvrige søer er ca. 2,5 meter dybe med lodrette granitkanter. I Sortedams Sø er anlagt to små øer – Fiskeøen og Fugleøen, der fungerer som yngleplads for fugle. Fugleøen blev i oktober 1967 berømt, da den blev “befriet” af en gruppe aktivister, der udråbte øen som en selvstændig stat.

Søerne får deres vand via de rørlagte åer, Grøndalsåen, Lygteåen og Ladegårdsåen som tilsammen fører vandet fra Utterslev mose, Emdrup Sø og i mindre grad Damhussøen. Ladegårdsåen, som blev overdækket i 1925, løber under Ågade og Åboulevarden og ender i Peblinge Sø ved Søpavillonen. Fra søerne løber vandet videre via rørforbindelse fra nordenden af Sortedams Sø videre til søerne i Østre Anlæg og på Kastellet samt ud i Øresund. Vandets opholdstid i Søerne er ca. 1 år.

[redigér] Historie

Det område, som i dag udgør Søerne, lå oprindeligt som en lang ådal i en bue uden for byens volde. I den tidlige middelalder havde man behov for et vandløb til mølledrift, hvorfor man opdæmmede vandet i ådalen og derved skabte Peblinge Sø.

Efter Københavns belejring i 1523 ønskede man at udvide voldgravene for at styrke byens befæstning. Dæmningen ved Peblinge Sø blev forhøjet, og en ny dæmning blev anlagt, hvorved Sortedams Sø blev dannet. I begyndelsen af 1600-tallet opstod også Sankt Jørgens Sø som følge af yderligere opstemninger. Herved kunne voldgravene mellem voldene og søerne oversvømmes i tilfælde af angreb.

Udover at indgå i byens forsvarsværk i Peblinge og Sortedams Søer i byens vandforsyning. I årene 17051727 foretog man oprensninger af de to søer. De blev gravet dybere, og kanterne blev rettet til, så de fik deres nuværende form.

I midten af 1800-tallet blev Peblinge og Sortedams Søer opgivet som vandreservoirer pga. dårlig vandkvalitet. I stedet tog man Sankt Jørgens Sø i brug, der i den forbindelse blev gravet ud til den form, den har i dag. Sankt Jørgens Sø havde en central rolle i Københavns vandforsyning frem til 2. verdenskrig og fungerede som reservereservoir frem til 1959.

Den første Fredensbro blev anlagt over Sortedams Sø 1878 som en smal træbro. Den nuværende Fredensbro, der er en bred dæmning, som adskiller søens to bassiner, blev anlagt i 19761977.

De lodrette sider af granit omkring Peblinge Sø og Sortedams Sø stammer fra 1929, hvor også gangstierne rundt om søerne blev anlagt. I 1960'erne blev det foreslået at inddrage store dele af søerne til en firesporet omfartsvej, Søringen, men projektet blev ikke til noget. Tværtimod blev Søerne fredet i 1966.

[redigér] Vandmiljø

Vandet i Utterslev Mose og Emdrup Sø er meget rigt på næringsstoffer, som blev ledt med ind i Søerne. Dette medførte, at der hvert år var en stor opblomstring af algevækst, hvilket gjorde vandet uklart og dermed forhindrede et naturligt dyre- og planteliv. I 1999 etablerede Københavns Kommune et renseanlæg ved Emdrup Sø, der skulle fjerne næringsstoffer fra det vand, der blev ledt videre ind i Søerne. Dette muliggjorde, at man i 2002 kunne påbegynde en genoprettelse af vandmiljøet. Vandet er i dag blevet meget klarere, og dyre- og planteliv er i positiv udvikling.

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Søerne