Palimpsest

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En palimpsest er et manuskript, pergamentrulle eller bog der er blevet skrevet på, derpå skrabt af (raderet), og derpå blevet brugt igen. Ordet kommer gennem latin fra to græske rødder (palin (igen) + psên (skrabe)). Romerne skrev på voksbeklædte tavler der kunne genbruges, og Cicero bruger palimpsest til at referere til denne praksis.

Codex Ephraemi Rescriptus fra Bibliothèque nationale de France
Forstør
Codex Ephraemi Rescriptus fra Bibliothèque nationale de France

Indholdsfortegnelse

[redigér] Udviklingen af palimpsester

Da pergament og vellum, begge lavet af dyreskind, er langt mere holdbart end papir og papyri, er de fleste palimpsester der er kendte af moderne forskere, lavet af pergament hvis popularitet voksede i Vesteuropa efter det 6. århundrede e.Kr. Også de steder hvor papyri normalt blev brugt, var det mindre normalt at genbruge papyri da de er billigere og lettere at ofre end kostbart pergament. Nogle papyruspalimpsester er dog overlevet.

Som tiden gik, dukker efterladenskaberne af det tidligere skrevne der er blevet vasket væk, op igen ved at bruge mælk og havreklid så de lærde kan se den underliggende tekst og dechiffrere den. I den senere middelalder blev den øvre tekst normalt skrabt væk med pulveriseret pimpsten hvorved skriften uopretteligt gik tabt. Derfor er de mest værdifulde palimpsester fra den tidligere middelalder.

[redigér] Moderne dechiffrering

Svage læselige rester blev tydet med øjet før teknikkerne fra det 20. århundrede hjalp med at gøre teksterne læselige. Lærde fra det 19. århundrede brugte kemikalier til at læse palimpsesterne på måder der kunne være enormt ødelæggende for palimpsesterne, fx ved at bruge ekstrakter af galden eller ved at bruge ammonium hydrosulfat. Nu til dags bruger man ultraviolet og fotografering der skader palimpsesterne langt mindre. Supereksponerede fotografier udsat for forskellige lysspektra (en teknik kaldet MSI - multispectral imaging) kan genkalde en kontrast af falmet blæk mod pergamentet der er så svag at den ikke kan ses med det blotte øje i normalt lys.

MSI - foretaget af forskere på Rochester Institute of Technology og Johns Hopkins University - har hjulpet til at genskabe 4/5 af Archimedes-palimpsesten. I den senere tid har man på Walters Art Museum hvor palimpsesten for øjeblikket bevares, fokuseret på en eksperimentel teknik til at gendanne den sidste femtedel. En af de mest succesfulde teknikker man har fundet til dét, har været røntgenfluorescensfotografering (en: x-ray fluorescence imaging) ved hvilken jernet i blækket afsløres.

[redigér] Nogle berømte palimpsester

  • Den vel mest berømte palimpsest er Ciceros De Re Publica i uncialler fra det 4. eller 5. århundrede. Overskrevet med Augustins salmer i det 7. århundrede. Man mente længe at Ciceros De Re Publica var gået fuldstændig tabt indtil det blev opdaget af Angelo Mai. Førsteudgaven udkom i 1822. Tilhører Vatikanbiblioteket.
  • Codex Ephraemi Rescriptus, Bibliothèque Nationale de France, Paris: dele af det Gamle og det Nye Testamente på græsk, tillagt det 5. århundrede er overskrevet med værker af Efraim Syreren skrevet i det 12. århundrede
  • Et bind der indeholder værker af Severus fra Antiokia skrevet i begyndelsen af det 9.århundrede er skrevet på palimpsestark taget fra et manuskript fra det 6. århundrede der indeholdt Iliaden og Lukasevangeliet (begge fra det 6. århundrede) og Euklids Elementer (fra det 7. eller 8. århundrede). Tilhører The British Library
  • Et Plautus-stykke i grove kapitæler fra det 4. eller 5. århundrede overskrevet med dele af Biblen i det 9. århundrede. Tilhører det Ambrosianske Bibliotek.
  • Frontos breve
  • Archimedes-palimpsesten, et værk af den store matematiker fra Syrakus kopieret over på pergament i det 10. århundrede og overskrevet med en liturgisk tekst i det 12. århundrede.
  • En unik kopi af en græsk grammatisk tekst skrevet af Herodian til kejser Marcus Aurelius i det 2. århundrede.

[redigér] Eksterne links