Permafrost
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indenfor Geologi er Permafrost udtryk for jord, der forbliver i frossen tilstand i en periode på mere end to år. Permafrost vil dannes i områder hvor den årlige gennemsnitstemperatur er under frysepunktet.
Udbredelsen af permafrost kan ændres som følge af klimaforandringer, hvilket man blandt andet er begyndt at se i den sibiriske tundra, hvor de frosne moser ellers binder store mængder af drivhusgassen metan. I dag er ca. 20% af jordens landmasse dækket af permafrost. Det inkluderer dog gletschere, samt områder hvor der er tale om ikke konstant permafrost. Sæsonbaseret frost, kaldet det aktive lag, dækker tit laget af faktisk permafrost. Det er kun i dette aktive lag at der kan understøttes planteliv. Det skyldes at planter for at gro skal have jord der er fuldstændigt optøet, i hvert fald noget af året. Tykkelsen på dette aktive lag kan typisk svinge fra 0,6 til 4 meter. Permafrosten kan derimod gå meget dybere. Faktisk har man målt permafrost ned til 1493 meter ved floden Lena i Sibirien.