Res Gestae Divi Augusti
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Res Gestae Divi Augusti, også kendt som Monumentum Ancyranum, (Latin: Den guddommelige Augustus’ gerninger, er en inskription, som oprindeligt blev opsat på den første romerske kejser Augustus’ gravmæle i Rom. Teksten er udformet som en førstepersons beretning over kejserens liv og gerninger.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Baggrund
Res Gestae blev opsat Oprindeligt på Augustus’ mausoleum i Rom, men den bedst bevarede udgave af teksten, er blevet fundet i Ankara i resterne af et tempel for Augustus og Roma. En mængde rester af Res Gestae er også fundet i andre dele af riget. Res Gestae er Augustus’ egen fremstilling af hans egne bedrifter, og sammen med statuer af ham selv er dette propagandaværk blevet spredt i en så massiv grad ud til alle folk i Romerriget, at ingen var i tvivl om hvordan han så ud og hvad han havde gjort for og Rom og romerne. Som propaganda skulle det vise hans efterkommere hvordan det augustæiske principat havde været, og derved blev det også rollemodellen for Augustus’ efterfølgere i den position, som med tiden blev til kejserinstitutionen, burde være og agere.
[redigér] Indhold
Teksten består af 35 afsnit, der kan inddeles i fire sektioner samt et kort post mortem appendiks. Den første sektion (afsnit 1 – 14) omhandler Augustus politiske karriere og beskriver de embeder og hædersbevisninger han modtog for sit politiske arbejde. Anden sektion (afsnit 15 — 24) er en optegnelse over de gaver og fester han gav til det romerske folk. Den tredje del (afsnit 25 – 33) beskriver de militære bedrifter og de alliancer han etablerede med naborigerne. Den fjerde og afsluttende del af Augustus’ beretning (afsnit 34 – 35) er en opsummering af hans egen ekceptionelle status i det romerske rige. Appendiks er skrevet i tredje person og opsummere hele den forgående tekst samt opremser hvilke bygninger Augustus enten fik opført eller renoveret og hvor mange penge han brugte på offentlige projekter, nemlig 600 mill. denarer.
Ifølge der som er skrevet i selve teksten, blev den skrevet af Augustus kort før han døde i 14 e.v.t., men hvis han selv er forfatteren kan den være blevet skrevet og revideret løbende gennem flere år. Augustus efterlod denne tekst sammen med hans testamente, hvor han instruerede senatet i at den skulle sættes op. Originalen blev ingraveret på to bronzesøjler som blev palceret foran Augustus’ mausolæeum i Rom, de eksisterer ikke længere. Overalt i imperiet blev der fremstillet mange kopier på monumenter eller templer, hvoraf flere har overlevet i næsten hel stand eller som brudstykker til i dag, bl.a. udgaven (Monumentum Ancyranum) fra Ankara i det nuværende Tyrkiet, der er skrevet både på latin og græsk.
[redigér] Res Gestae som propaganda
Res Gestae blev ikke skrevet som en objektiv beretninger om historiske begivenheder, men som propagandatekst, der skulle fremme et helt bestemt synspunkt; nemlig at det principat Augustus indførte var det som reddede Romerriget var undergang. Denne tekst er derfor en fremstilling af det augustæiske reformprogram.
Det indtryk som Augustus vil give af sig selv til læseren er at han var en mand som gav sig selv til det mål at frelse den romerske stat og få den til at blomstre. Han greb ikke magten for personlig vindings skyld, men kun fordi han burde, da Roms sikkerhed var truet af en klike (dominatine factione) i kap.1, han hævner også mordet på sin far Cæsar som man bør gøre. Augustus udvidede riget og sikrede dets indre fred og grænser i kap.25, 26 & 27, og han genopbyggede og byggede en mængde templer, basilikaer, akvædukter, fora, kurien, teatre, broer, veje, o.m.a., det giver det indtryk at han genopbyggede hele byen, da det er alle byens vigtige bygninger der nævnes; bla. den Juliske Curia, Jupiter templet på Kapitol, Via Flamina, Pons Mulvius o.a. kap.19-21. Ved at fremstille sig selv, som den der genopbyggede Rom efter den ødelæggende borgerkrig kunne Augustus blive sammenlignet med byens oprindelige grundlægger, i det Augustus redder Rom fra undergangen og efterlader en ny by, han er derfor Roms anden Romulus.
Augustus ville i Res Gestae fremstå som en der gjorde hvad der forventedes af ham, og en der kun gjorde det man kunne gøre indenfor de rammer som Republikkens sædvane og love gav. Ordvalget i Res Gestae fortæller dette, da Augustus fx ofte bruger ord der kan og ofte bruges i forbindelse med jura eller de handlinger, som foregår på folkeforsamlingen. Res Gestae var et unikt PR fremstød, af en kejser, der grundlagde en ny institution og som derfor ofte måtte prøve sig frem til hvilke virkemidler, der havde den bedste virkning.
[redigér] Litteratur
- Niels Hannestad; Roman Art and Imperial Policy, Aarhus University Press, Århus 1986
- Per Krarup; Romersk politik i oldtiden, Gyldendal, Kbh 1975
- Rudi Thomsen; Det augustæiske principat, Gyldendal, Kbh 1963 (indeholder bla. en dansk oversættelse af Monumentum ancyranum)