Viol-Blåskæg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Blåskæg lever op til sit navn i september.
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Viol-Blåskæg (Caryopteris incana) er en løvfældende busk med en bred, åben, opstigende vækstform. Barken er først dunhåret og gråviolet, men bliver senere brun og stribet. Det er sjældent at se skud, som er mere end et par år gamle. Knopperne sidder modsat, og de er bittesmå, spidse og lysegrå. I milde efterår springer knopperne ud og bliver til ganske korte, lysegrå skud. Bladene er ægformede med groft tandet rand. Oversiden er mørkegrøn med et blåt skær, mens undersiden er gråfiltet. Både løv og bark dufter krydret og lidt lavendel-agtigt. Blomstringen foregår i september-oktober. Blomsterne sidder i små aks i bladhjørner og skudspidser på étårige skud. De enkelte blomster er blå og klokkeformede, opspaltet i 5 kronbladslignende spidser, hvoraf den ene er større og frynset. Frugterne modner ikke her i landet.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af nogle tykke hovedrødder med ganske få forgreninger. Rødderne når både langt ned og vidt omkring.
- Størrelse
0,75 x 0,75 m(10 x 10 cm/år), efter hårde vintre er tilvæksten dog ofte 75 cm!
- Hjemsted
Viol-Blåskæg gror på bjergskråninger i krat og hedelignende plantesamfund i Japan, Korea og Mongoliet. I Hallyŏ-Haesang National Parken i Korea findes den sammen med bl.a. Almindelig Særkrone, Elefantgræs, Himalaya-Ceder, Japansk Zelkova, Kinesisk Ene, Koreansk Ædelgran, Lampepudsergræs og Skærm-Sølvblad.
[redigér] Kilde
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).