Skizofreni

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Skizofreni er betegnelsen for en gruppe af alvorlige sindssygdomme, som er præget af svære forstyrrelser af tænkning og følelsesliv. Skizofreni er afledt af græsk skhizein=spaltet og phren=forstand, der er ikke tale om personlighedsspaltning, men henviser til spaltning af tanker og følelser. Ordet blev opfundet af den schweiziske psykiater Eugen Bleuler i 1908 og erstattede efterhånden den Kraepelins betegnelse dementia præcox.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Symptomer

Ved skizofreni ses ofte de såkaldte positive symptomer hallucinationer og vrangforestillinger, samt de negative symptomer: sløvhed og tendens til isolation. Disse sidste har tidligere givet anledning til navnet ungdomssløvsind.

[redigér] Udbredelse

Man regner med, at der i Danmark er 16-20.000 mennesker, der lever med skizofreni og livstidsrisikoen for at blive syg er ca. 1-1.5%. Der kommer mellem 500-1.000 nye tilfælde til hvert år. Ca. lige mange mænd og kvinder bliver syge, men mændenene debuterer tidligere (15-20 års alderen) end kvinderne (20-30 års alderen) og mændene bliver mere syge.

Man regner med 300.000 årlige akutte episoder af skizofreni i USA, svarende til 25% af alle hospitalssenge er optaget af skizofreni-patienter.

[redigér] Forløb

I de første år er der en stor risiko for selvmord.

I 45-50 års alderen sker der ofte en vis afblegning af symptomerne, men lidelsen er ofte svært invaliderende og kun de færreste med skizofreni kan passe et lønarbejde.

ca 25 % kommer sig fuldstændigt, 50 % kommer sig socialt (dvs. de er i medicinsk behandling, men fungerer socialt), de sidste 25 % forbliver på et lavt funktionsniveau og har derfor brug for støtte i hverdagen. Flere statistiske undersøgelser, kommer stort set frem til det samme resultat.

[redigér] Typer

Man kan skelne mellem forskellige typer af skizofreni. For eksempel har WHO foreslået en inddeling af skizofrenier i deres sygdomsklassifikation ICD-10 som anvendes blandt andet i Danmark. Nogle af typerne er:

  • Simpel skizofreni (Schizophrenia simplex, ICD-10: F20.6) er præget af følelsesmæssig tilbagetrækning, initiativløshed og social isolation men ikke af fremtrædende sindssygelige symptomer som vrangforestillinger og/eller hallucinationer.
  • Hebefren skizofreni (Schizophrenia hebephrenica, ICD-10: F20.1) er præget af kalejdoskopisk skiftende sindssygelige symptomer med et bizart præg sammen med situationsutilpassede følelsesudtryk.
  • Kataton skizofreni (Schizophrenia catatonica, ICD-10: F20.2) er præget af bevægeforstyrrelser fx. bizar kropslig stivnen. En patient kan ligge med hovedet et par centimeter over hovedpuden i flere timer. Efter indførelsen af effektiv antipsykotisk medicin ses denne næsten ikke mere i sin rene form.
  • Den almindeligste er paranoid skizofreni (Schizophrenia paranoides, ICD-10: F20.0), hvor patienten frembyder ret stabile systemer af vrangforestillinger og hørehallucinationer, som ofte synes mere virkelige for patienten, end den "virkelige" virkelighed.

[redigér] Sygdomsmekanisme/årsager

[redigér] Dopamin

Funktionsdefekterne ved skizofreni er ikke klarlagt, men det regnes efterhånden for sikkert at neurotransmitteren dopamin har forbindelse med skizofreni. Den simpleste version af dopamin-teorien antager at skizofrenien skyldes for meget dopamin i hjernens pandelapper. Andre versioner forklarer skizofrenien som en overfølsomhed i dopamin-neuroreceptorerne. Der er en lille risiko for skizofreni overført fra moren, eller andre medlemmer i familien.

Indtagelse af amfetamin, som øger udskillelsen af dopamin kan give anledning til skizofrenilignende symptomer hos raske forsøgspersoner og nogle antipsykotika blokerer dopamins virkning i hjernen.

[redigér] Genetik og miljø

Skizofreni har en kraftig arvelig komponent, men der synes ikke at være nogen simpel genetisk årsag og flere forskellige gener interagerer sandsynligvis. Et gen ved navn COMT der er involveret i dopamin-funktionen er vigtig, og et islandsk studie[1] har vist at et andet gen ved navn Neuregulin 1 (NRG1) sandsynligvis også er vigtig.

Det er også tydeligt at miljøfaktorer har betydning for udvikling af skizofreni: Kun hos 50% af énæggede tvillinger, hvor den éne udvikler skizofreni, bliver den anden tvilling også syg.

[redigér] Fosterskader

Det har været foreslået at problemer under graviditeten kan forårsage skizofreni. I en periode under Anden Verdenskrig var vestlige dele af Holland blokeret af tyskerene og der var udbredt sult, mens det østlige del ikke var så hårdt ramt. Sammenligning mellem de to grupper viste at fostre i vinteren 1944-1945 havde en øget risiko for senere skizofreni som følge af den dårligere ernæring[1].

[redigér] Infektion

Flere vira har været i søgelyset som forklaring på skizofreni:

  • Borna virusset der især rammer heste viser en mindre tendens til at have forbindelse til skizofreni og andre neuropsykiatriske sygdomme [2].
  • Retrovirus har også været fundnet hos skizofrene [3].
  • Fosterskade i forbindelse med herpes infektion hos moderen er tillige blevet knyttet til skizofreni [4],[5]

Også en infektion med parasitter er undersøgt:

  • Parasitten Toxoplasma Gondii kan forårsage adfærdsændringer hos rotter[2], og hos mennesket er sammenhænge fundet mellem Toxoplasma antistoffer og skizofreni[3].

[redigér] Psykologiske faktorer

Også mere psykologisk orienterede forklaringer er foreslået, såsom "mangel på tidlig følelsesmæssig kontakt". For eksempel mener Birgitte Diderichsen at skizofreni "opstår i kontakt med den første omsorgsperson, moderen" og det skyldes "frustrationer i barnets tidlige relationer"[4].

[redigér] Behandling

Behandling med antipsykotiske lægemidler er i øjeblikket et vægtigt element. Blandt disse lægemidler er der f.eks. de klassiske præparater: haloperidol, perfenazin, thiothixen og de lidt ældre klorpromazin og thioridazin; samt de nyere atypiske antipsykotiske præparater: clozapin,risperidon og olanzapin. Stofferne påvirker i mere eller mindre grad dopaminsystemet - især de klassiske.

[redigér] Kilder og eksterne henvisninger

  1. E. S. Susser, S. P. Lin, "Schizophrenia after prenatal exposure to the Dutch Hunger Winter of 1944-1945", Archives of General Psychiatry, 2004. Engelsk-sproget videnskabelig artikel om skizofreni og sultkatastrofen i Holland.
  2. M. Berdoy, J. P. Webster, D. W. MacDonald, "Fatal attraction in rats infected with Toxoplasma gondii," Proc. Biol. Sci., 267(1452):1561-1594, 200 August.
  3. H. L. Wang og andre "Prevalence of Toxoplasma infection in first-episode schizophrenia and comparison between Toxoplasma-seropositive and Toxoplasma-seronegative schizophrenia," Acta Psychiatrica Scandinavica, 114(1):40-48, 2006 July.
  4. Gitte Meyer, Hjernen og eftertanken. Viden og kunnen, vilje og valg, Hjerneåret 1997, ISBN 8777171306.