Thomas Madsen-Mygdal
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Thomas Madsen-Mygdal (født 24. december 1876, død 23. februar 1943), dansk statsminister fra 14. december 1926 til 30. april 1929.
Thomas Madsen-Mygdal var søn af en radikal politiker. Han fik uddannelse som lærer og blev senere landbrugskandidat. Fra 1908 til 1920 var han forstander for Dalum Landbrugsskole ved Odense. Han kom med i ledelsen af en lang række landbrugsorganisationer, og i 1920 blev han præsident for Landbrugsrådet, der året før var oprettet på hans initiativ.
Han var ind til Første Verdenskrig aktiv inden for Det Radikale Venstre, men gik i vrede over indenrigsminister Ove Rodes erhvervsregulerende politik over til Venstre. Han var tilhænger af en liberalistisk politik, hvor hovedsigtet måtte være at fremme nationens bærende erhverv, nemlig landbruget. Han var landbrugsminister 1920 til 1924 i Niels Neergaards regering.
Thomas Madsen-Mygdal er kendt for at have sagt de bevingede ord Lad falde hvad ej kan stå.
Ved folketingsvalget i 1926 opnåede Venstre sammen med De Konservative flertal i tinget, og Madsen-Mygdal dannede en Venstre-mindretalsregering. Politikken stod på sociale nedskæringer, og regeringen blev i høj grad lagt for had i oppositionen. De Konservative var utilfredse med skyggetilværelsen som støtteparti og var også imod regeringens forsvarspolitik, og i 1929 bragte de regeringen i mindretal ved at undlade at stemme for Finansloven.
Efter det påfølgende folketingsvalg begyndte den lange socialdemokratisk-radikale regeringsperiode. Landbrugets helt dominerende position i dansk erhvervsliv var ved at være slut, og Madsen-Mygdal opnåede aldrig mere væsentlig politisk indflydelse. Under 2. Verdenskrig indtog han en lidt for velvillig holdning til den tyske besættelsesmagt, hvilket ikke bidrog til at øge hans anseelse.
Madsen-Mygdals handlinger som statsminister blev i perioden op til folketingsvalget i 1929 udødeliggjort med Møjdal-visen.