Israels mur på Vestbredden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Israels mur på Vestbredden
Forstør
Israels mur på Vestbredden

Israels mur på Vestbredden er en betegnelse for den afspærring, den israelske regerings har opført for at adskille Vestbredden fra Israel. Muren har en længde på 720 kilometer. Bygningen af muren blev igangsat i 2003 af Ariel Sharon og stod færdig i 2005.

Muren blev opført på baggrund af erfaringer fra en lignende indhegning af Gaza-striben. I den periode, hvor Gaza-striben har været indhegnet, er antallet af selvmordsaktioner i Israel udgået fra Gaza faldet markant. Israelerne anser derfor muren som værende en sikkerhedsforanstaltning, og ofte omtales den netop som "sikkerhedsmuren" eller "sikkerhedshegnet"

[redigér] Kritik af muren

Kritikere af projektet har betegnet muren som en apartheid-mur. Fortalere for projektet har på den anden side foretrukket betegnelsen hegnet. De henviser til, at der på de mindre centrale områder anvendes en mindre massiv form for afspærring, der blandt andet består af stålhegn. Stålhegnene er imidlertid ofte omgivet af sikkerhedszoner og israelske patruljeveje. Efter officielle israelske angivelser vil kun omkring 5 % af afspærringen bestå af en massiv betonmur.

Projektet er blevet fordømt af dele af det internationale samfund. Dette, fordi det ifølge kritikerne lægger beslag på store palæstinensiske arealer, hindrer palæstinensere i at bevæge sig frit og splitter visse palæstinensiske landsbyer. Nogle kritikere ser også projektet som et instrument til at sikre israelsk kontrol over store dele af Vestbredden. FN vedtog en fordømmelse af projektet, som fire lande imidlertid stemte imod: Israel, USA, Mikronesien og Marshalløerne. [1] Den internationale domstol i Haag har desuden afsagt en dom, der siger at muren er i strid med folkeretten og bør rives ned. Israel har imidlertid gjort det klart, at man ikke accepterer Haag-domstolens beslutning om nedrivning. De palæstinensiske myndigheder kræver sanktioner mod Israel fra det internationale samfund.

[redigér] Intern opbakning

Fortalerne for projektet har fremhævet, at afspærringen vanskeliggør palæstinensiske selvmordsterroristers angreb mod Israel. De har argumenteret, at de ulemper som projektet medfører for palæstinenserne, bør ses i lyset af, at den har været yderst effektiv til at forhindre terrorangreb, og at barrieren desuden er et ikke-voldeligt middel til bekæmpelse af terrorisme.

Projektet har ifølge en undersøgelse udført af Tami Steinmetz Centeret for fredsforskning på Tel Avivs universitet en solid opbakning i den israelske offentlighed. En undersøgelse fra marts 2004 viste, at 84% af de adspurgte støttede projektet. I juni 2004 var tallet 78%. [2], [3]