Tamdrup Kirke
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tamdrup Kirke | |
---|---|
![]() Tamdrup Kirke Klik for at forstørre |
|
Bygget | Omkring 1125 |
Stift | Århus Stift |
Provsti | Horsens-Gedved Provsti |
Pastorat | Tamdrup Pastorat |
Sogn | Tamdrup Sogn |
Kommune | Horsens Kommune |
Websted | www.tamdrupkirke.dk |
Tamdrup Kirke er én af landets ældste kirker og stammer fra o. 1125. Samtidig er kirken omgærdet af en del mystik. Hovedbygningen består af en romansk basilika, på hvis vægge der findes udstrakte rester af landets ældste kalkmalerier, der svarer til Jelling Kirkes malerier, som desværre blev nærmest ødelagt 1874-75 i forbindelse med en alt for hård restaurering.
Kirken bestod oprindeligt af en treskibet basilika, og rummet er opdelt af 2×6 rundesøjler og rundbuede arkademure, der åbner sig mod sideskibene. Dette blev radikalt ændret i 1400-tallet da kirken blev ombygget i gotisk stil. Tårnet og våbenhuset stammer fra denne ombygning.
[redigér] Inventar
Tamdrup Kirkes mest berømte inventar findes i dag på Nationalmuseet. Det drejer sig om et gyldent alter. Det nuværende frontale i kirken er en afstøbning af de originale, forgyldte kobberrelieffer. Både deres funktion og placering samt datering er omdiskuteret. Man kan ikke afgøre, om de tilhører et alter eller et helgenskrin. Det er sandsynligvis beregnet for Poppo, der omvendte Harald Blåtand til kristendommen. Dette hænger også godt sammen med Tamdrups funktion som valfartskirke. Pladernes fortælling rummer fire historier, hvilket svarer godt til et firesidet skrin. Dateringen af pladerne er usikker. Den historiske fortælling, de skildrer, nemlig Harald Blåtands dåb, foregik i sidste del af 900-tallet, men ved at sammenligne med andre gyldne altre har man dateret Tamdrupalteret til o. 1200. Det er dog formentlig en del ældre, sikkert udført i forbindelse med kirkens opførelse i begyndelsen af 1100-tallet.
Et andet af kirkens pragtstykker er døbefonten. Den hører til Østjyllands bedste romanske granitfonte. Den udmærker sig ved sine usædvanlige motiver. I stedet for de jyske løver har den evangelistsymbolerne i højrelief omgivet af fornemme bladranker og menneskefigurer, og på foden er der engle.
Altertavlen og prædikestolen er renæssancearbejder fra først i 1600-tallet.
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
- Tamdrup Kirke på Danmarks Kirker, Hæfte 52. ISBN 87-7468-617-8
- Tamdrup kirke, ses viden om -
- Niels Peter Stilling, Politikens bog om Danmarks kirker. Politikens Forlag 2000. ISBN 87-567-6059-0
![]() |
Denne artikel om en kirke kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller selv skyde et, lægge det på Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |