Pinse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kirkeårets liturgiske farver
  1. søndag i advent
  2. s. i advent
  3. s. i advent
  4. s. i advent
  Juleaften
  Juledag
  Sankt Stefan
  Julesøndag
  Nytårsdag
  Helligtrekonger
  1. s. efter Helligtrekonger
  2. s. efter Helligtrekonger
  3. s. efter Helligtrekonger
  4. s. efter Helligtrekonger
  5. s. efter Helligtrekonger
  Sidste s. efter Helligtrekonger
  Septuagesima
  Seksagesima
  Fastelavn
  1. s. i Fasten
  2. s. i Fasten
  3. s. i Fasten
  Midfaste
  Mariæ Bebudelse
  Palmesøndag
  Skærtorsdag
  Langfredag
  Påskedag
  2. påskedag
  1. s. efter påske
  2. s. efter påske
  3. s. efter påske
  Bededag
  4. s. efter påske
  5. s. efter påske
  Kristi himmelfartsdag
  6. s. efter påske
  Pinsedag
  2. pinsedag
  Trinitatis
  1. s. efter Trinitatis
  2. s. efter Trinitatis
  3. s. efter Trinitatis
  4. s. efter Trinitatis
  5. s. efter Trinitatis
  6. s. efter Trinitatis
  7. s. efter Trinitatis
  8. s. efter Trinitatis
  9. s. efter Trinitatis
  10. s. efter Trinitatis
  11. s. efter Trinitatis
  12. s. efter Trinitatis
  13. s. efter Trinitatis
  14. s. efter Trinitatis
  15. s. efter Trinitatis
  16. s. efter Trinitatis
  17. s. efter Trinitatis
  18. s. efter Trinitatis
  19. s. efter Trinitatis
  20. s. efter Trinitatis
  21. s. efter Trinitatis
  Allehelgen
  22. s. efter Trinitatis
  23. s. efter Trinitatis
  24. s. efter Trinitatis
  25. s. efter Trinitatis
  26. s. efter Trinitatis
  Sidste s. i kirkeåret
Religion
Abrahamitiske religioner
jødedom - islam
kristendom

Denne artikel er del af serien Kristendom

Skrifter

Bibelen · GT · NT
Salmebog· Katekismus

Trosartikler

Frelse · Nåde
Trosbekendelse

Treenigheden

Faderen · Sønnen · Helligånden

Mærkedage

Kirkeåret
advent · jul · hellig tre konger
faste · påske · pinse
trinitatis · allehelgensdag

Livscyklus

dåb · konfirmation
Ægteskab
Død · Begravelse

Bønner

Fader vor

Kirkeliv

søndag · præst
Kirkebygningen
Kirken som institution

Dagligt liv

Kristen etik

Nye testamente

Jesus · Maria · Paulus

Middelalderen

Gregor den store
Ansgar · Skt. Knud

Reformationen

Jan Hus · Martin Luther
Jean Calvin · Ulrich Zwingli
Hans Tausen

Folkekirkelige retninger

pietisme · grundtvigianisme
Indre Mission · Tidehverv
KFUM og KFUK

Retninger

ortodoks
katolsk
unieret
anglikansk · presbyteriansk
luthersk · Folkekirken
adventisme · baptistkirken
Frelsens Hær

Kamp og splid

kristenforfølgelse
mission · korstog
skismaer - økumeni

Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende" (dag efter påske) og er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.

Ifølge beretningen i Apostlenes Gerninger 2 hændte det ti dage efter Kristi himmelfart, at apostlene var samlede for at fejre den jødiske højtid Shavuot, da der pludselig kommer et kraftigt vindstød og tunger som af ild kommer til syne og sætter sig på hver af dem. De bliver derefter fyldt af Helligånden og begynder at tale i tunger, hvorved de kan forkynde det kristne budskab for de jøder fra mange forskellige verdensdele, der var i Jerusalem -- denne episode kaldes normalt "pinseunderet". Pinsen regnes således traditionelt for den kristne kirkes fødsel.

Pinsekirken har taget navn efter netop denne begivenhed, fordi den i særlig grad blandt de kristne trossamfund vægtlægger tungetalen og de øvrige nådegaver, som Helligånden menes at udstyre de genfødte kristne med.

Pinsedag falder altid på den syvende søndag efter påske. Såvel pinsedag som den følgende dag, 2. pinsedag, er i Danmark helligdage.

En gammel tradition foreskriver, at man pinsemorgen skulle gå ud af sit hus og feje ind mod døren, da man så ville samle lykke til huset resten af året.

[redigér] Se også

[redigér] Kilder/henvisninger


Denne artikel stammer oprindelig fra Lexopen.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af en anden tekst, bedes skabelonen venligst fjernet.