Lipoprotein

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Lipoproteiner består af en blanding af triacylglycerol, kolesterol, fosfolipider, protein og vitaminer.

Der er fem grupper, men grænserne er flydende og de udveksler stof med hinanden. Det er: Chylomichroner, VLDL, IDL, LDL, HDL.

Chylomichroner dannes i tarmcellerne, de indeholder de lipofile komponenter fra tarmen, som skal bringes rundt i kroppen. Indeholder APO48 lipoproteinet. I blodet vil Chylomichroner fusionere med eller optage nogel bestemte lipoporteiner fra HDL -- CII-proteinet.

Chylomichronerne kan nu binde sig til LipoProteinLipase (LPL) på endothelcellenerne. Denne lipase spalter triacylglycerol i chylomichronerne til fedtsyre og glycerol. Fedtsyren optages af de celler der ligger under endothelcellerne -- typisk muskel- og fedtceller. Især ved sult er der mange LPL ved musklerne. Ved fed levevis er der mange ved fedtcellerne.

Restpartiklen har høj densitet og tilsvarende kolesterolindhold -- den optages normalt i leveren. Leveren scorre på denne måde alle vitaminer og alt kolesterolen.

Leveren udskiller tilgengæld VLDL, indeholdende APO100 Lipoproteinet. Disse cirkulere rundt i blodet, de vil også modtage proteiner fra HDL. VLDL har meget kolesterol, fedt og vitaminer. Som chylomichroner tappes den for triacylglycerol, og skrumper til en IDL, denne kan optages direkte af celler der mangeler fedt, kolesterol eller vitaminer. Det samme gælder den endnu mere fordøjede LDL. Hvis der er for mange LDL i blodet, så vil makrofageren begynde at æde dem, dette kan føre til udskillelse af cytokiner, som på sigt kan føre til blodpropper. Leveren optager også mange LDL-miceller.

HDL produceres i leveren og cirkulere ud for at samle overskydende kolesterol og for at aflevere proteiner til andre lipoproteiner. HDL optages ofte i leveren igen og kolesterolen omdannes til galde og udskildes.