Skytale

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En skytale (fra græsk σκυτάλη) er et gammelt værktøj til brug i forbindelse med en klasse af transpositionsalgoritmer. Det består af en cylinder, typisk en stok, med en strimmel papir eller læder rundt om det, hvorpå man skriver en besked. De gamle grækere, og specielt spartanerne, siges at have anvendt dette chiffer til kommunikation under militæraktioner.

Modtageren anvender en stok med samme diameter, som han påvikler læderstrimlen for at læse beskeden. Fordelen ved metoden er at den er hurtig og relativt fejlsikker, hvilket er nødvendigt på slagmarken. Den kan dog ganske let brydes. Da strimlen kraftigt antyder metoden, ville chifferteksten overføres til noget mindre åbenlyst, hvilket reducede de angivne fordele.

[redigér] Kryptering og dekryptering

Antag at stokken har plads til fire bogstaver rundt om den. Hvis klarteksten f.eks. er "Send forstærkninger nu", krypterer man ved at skrive på tværs på læderstrimlen:

_____________________________________________________________
    |  |   |   |   |   |   |
    |  | S | E | N | D | F |  
    |__| O | R | S | T | Æ |__ 
       | R | K | N | I | N |  |
       | G | E | R | N | U |  |
       |   |   |   |   |   |  |
_____________________________________________________________

- så chifferteksten bliver, "SORGERKENSNRDTINFÆNU" når strimlen vikles ud.

For at dekryptere skal man ganske enkelt vikle læderstrimlen rundt om stokken og læse på tværs. I eksemplet ovenfor vil hver fjerde bogstav være på samme linie, så man får

SENDFORSTÆRKNINGERNU 

Indsættes mellemrum får man klarteksten; "Send forstærkninger nu"

[redigér] Referencer

  • Thomas Kelly: The myth of the skytale. Cryptologia, Juli 1998, pp. 244–260.
  • Secret Language in Graeco-Roman antiquity. Afhandling af Brigitte Collard som indeholder citater fra mange antikke referencer til skytaler. Afhandlingen er på fransk.


Antikken (2500 f.Kr. til 300 e.Kr.)

Græske bystater:

Aristofanes | Aristoteles | Det Deliske Søforbund | Den doriske vandring | Det athenske demokrati | Dorer | Græske kolonier | Homer | Iliaden | Ioner | Makedonien | Milet | Mykene | Odysseen | Olympia | Oraklet i Delfi | Peloponnes | Peloponnesiske Krig | Perikles | Perserkrigene | Platon | Polis | Slaget ved Marathon | Sparta | Troja | Æoler

Hellenismen:

Alexander den Store | Athens historie | Diadokerne | Græsk mytologi | Makedonerne | Theben | Trakerne | Xenofon

Den romerske republik:

Det romerske Senat | Etruskerne | Forbundsfællekrigen | Gaius Julius Caesar | Gallerkrigene | Latium | Puniske krige | Romersk borger | Romersk byggekunst | Romersk religion | Slaver | SPQR | Triumviratet

Det romerske kejserrige:

Armenien | Augustus | Germanien | Hadrian | Hadrians mur | Kejserkult | Limes | Mysteriereligion | Pannonien | Pax romana | Prætorianergarden | Trajan | Urkristendom

Det østromerske rige (Byzans):

Belisar | Byzans | Cæsareopapisme | Katafrakt | Hagia Sophia | Justinian 1. | Konstantin den Store | Økumeniske Konciler | Ravenna | Tetrarkiet | Theodora | Varægergarden

Persien:

Achæmeniderne | Dareios den Store | Kyros 2. | Mederne | Partherne | Perserkrigene | Perserne | Sassaniderne | Seleukiderne | Xerxes 1. | Zarathustra | Zarathustrianisme

Se også: Andre indgange til historien