Skattestop
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Skattestoppet blev indført af Regeringen Anders Fogh Rasmussen I med regeringsgrundlaget af november 2001. Skattestoppet indebærer som udgangspunkt, at ingen skat eller afgift hæves. Skattestoppet består af fem grundprincipper, her citeret fra Skatteministeriets hjemmeside [1]:
- Ingen skat eller afgift må sættes op.
- Opkræves skatten eller afgiften med en procentsats, f.eks. momsen, bliver procenten ikke sat op.
- Opkræves skatten eller afgiften med et kronebeløb pr. enhed, f.eks. benzin- og dieselafgiften, sættes kronebeløbet ikke op.
- Hvis der er tvingende grunde til at indføre eller forhøje en skat eller afgift, vil dette ske således, at merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. Samme princip vil blive anvendt, hvis det af miljømæssige grunde er ønskeligt at indføre eller forhøje en miljøafgift. Såfremt Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det forudsættes, at en sådan omlægning er provenuneutral.
- Der lægges et loft over det krone-beløb, som boligejeren betaler i ejendomsværdiskat. Værdistigninger på fast ejendom vil derfor ikke udløse yderligere ejendomsværdiskat.
Regeringens har som begrundelse for skattestoppet bl.a. anført at skattestoppet skærper fokus på udgiftsprioriteringen, og at skattestoppet således i sig selv er et politisk mål. Det skyldes at skattestoppet, igen iflg. regeringen, eliminérer usikkerhed, samt imødegår f.eks. konflikter mellem kort- og langsigtede hensyn.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Kritik af skattestoppet
[redigér] Generel kritik
Kritikken af skattestoppet kredser generelt om at skattestoppet er for ufleksibelt. F.eks. har Det Økonomiske Råd kritiseret skattestoppet som økonomisk-politisk redskab, jf. blandt andet i en vismandsrapport fra 2002[2]. Rådet peger bl.a. på internationaliseringen, der kan gøre det nødvendigt at sætte visse skatter ned, men pga. skattestoppet kan andre skatter ikke sættes op, så provenutabet dækkes. Ligeledes påpeges det, at skatteændringer traditionelt har blevet anvendt til at stabilisere den økonomiske politik. Iflg. rådet kan et økonomisk opsving give behov for en finanspolitisk stramning, som skattestoppet forhindrer realiseret med skattestigninger.
Skattestoppet kritiseres desuden for - med sin begrænsning af stigninger i ejendomsværdiskatten - at favorisere borgere i områder hvor priserne stiger hurtigere end skattestoppets procentsats.
[redigér] Overtrædelser af skattestoppet
Regeringens kritikere finder at skattestoppet er overtrådt i en række konkrete tilfælde, bl.a.
- Stigninger i grundværdier 2002: En del medier bragte i 2002 historier om at skattestoppet var overtrådt, fordi forøgelser af de offentlige vurderinger medførte stigninger i grundskylden. Dette tilbagevistes af skatteminister Svend Erik Hovmand[3].
- I 2003 skete det eneste officielt anerkendte brud på skattestoppet[4]. Det skete da Vestsjællands Amt og Frederiksberg Kommune, og dermed amterne samlet set, hævede skatterne. Vestsjællands Amt og Frederiksberg Kommune blev som konsekvens pålagt en strafafgift på 146 mio. kr., hvilket oppositionen senere foreslog tilbagebetalt.
- Som led i finanslovsaftalen 2005 har blev afgiften på alkoholsodavand og cigaretter hævet for at finansiere en sænkelse af afgifterne på øl og vin.
- Udligningsreformen 2006: Regeringen er af såvel Hillerøds socialdemokratiske borgmester Nick Hækkerup[5] som Liberalisternes formand Torben Mark Pedersen[6] blevet kritiseret for at udligningsreformen overtræder skattestoppet, da skatten stiger i en række kommuner.
- Medieforliget 2006: Her udvidedes licensen til at omfatte alle computere med en internetforbindelse. Dette ser af en lang række kritikere som indførsel af en skat på skat på internetadgang. Regeringen svarer at licensen ikke er omfattet af skattestoppet.
- Dækningsafgiften: Kommunerne har hævet skatten på erhvervsejendomme, den såkaldte dækningsafgift, med samlet 1,2 mia. kr. fra 2001 til 2006. Dette afvises at være et brud på skattestoppet af indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
[redigér] Kilder
- ↑ Skattestop, Skatteministeriets artikel om skattestoppet og budgetregler.
- ↑ Kapitel 1 fra vismandsrapporten forår 2002 - vismændenes kritik af skattestoppet
- ↑ Skattestoppet er ikke brudt - pressemeddelelse fra Skatteministeriet, 31. maj 2002
- ↑ Førstebehandling af forslag om tilbagebetaling af strafafgift på skattestigninger i 2003 - referat fra Folketinget.
- ↑ Udligningsreform: Ud med solidariteten, SeNyt nr. 51.
- ↑ Udligningsordning er i strid med skattestoppet - pressemeddelelse fra Liberalisterne