Oman
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||
Nationalt motto: Intet | |||||
Nationalmelodi: Nashid as-Salaam as-Sultani | |||||
![]() |
|||||
Hovedstad | Muscat 23°37′ N 58°32′ E |
||||
Største by | Muscat | ||||
Officielle sprog | Arabisk | ||||
Regeringsform
Sultan
|
Sultanat Qaboos bin Said Al Said |
||||
Uafhængighed • Erklæret • Anerkendt |
Fra Storbritannien 1971 |
||||
Areal • Total • Vand (%) |
212.460 km² (nr. 83) Ubetydeligt |
||||
Indbyggertal • 2005 anslået • [[]] folketælling • Tæthed |
3.001.583 (nr. 131) - 14,1/km² (nr. 167) |
||||
BNP • Total • Pr. indbygger |
2005 anslået 25,0 mia. USD (nr. 74) 13.100 USD (nr. 47) |
||||
Valuta | Omansk rial (OMR ) |
||||
Tidszone • Sommer (DST) |
(UTC+4) (UTC+4) |
||||
Internetdomæne | .om | ||||
Telefonkode | +968 |
||||
Oman er et sultandømme i den sydøstlige del af Den Arabiske Halvø. Oman grænser til de Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien og Yemen. Oman er en del af Mellemøsten.
[redigér] Regioner
Oman er delt ind i otte regioner (mintaqah). Disse er igen delt ind i mindre distrikter (wilajat, i ental wilaja).
- Ad-Dakhiliyah
- Al-Batinah
- Al-Wusta
- Ash-Sharqiyah
- Az-Zahirah eller Adh-Dhahirah
- Masqat
- Musandam
- Dhofar
[redigér] Politik
Sultanen er stats- og regeringschef. Posten som sultan er arvelig. Sultanen udvælger selv regeringen, som sidder i et råd. I begyndelsen af 1990-tallet oprettede sultanen et folkevalgt råd, Majlis ash-Shura, men kun få omanere havde stemmeret. Almindelig stemmeret for personer over 21 år blev indført den 4. oktober 2003. Over 190.000 personer (74% af de stemmeberettigede) stemte for at vælge 84 sæder. To kvinder blev valgt.
Selv om sultanen i realiteten har politisk fuldmagt, er han støttet af størstedelen af Omans indbyggere. I hans 30 år lange regime har Oman gradvis nærmet sig demokrati.
Oman har i dag stor indvandring af arbejdere fra mange lande. Det er igangsat en proces som kaldes "omanisering", hvor målet er at få flere omanere i arbejde. Myndighederne har i de senere år "spærret" forskellige sektorer i arbejdslivet for at beskytte lokale arbejdstagere mod konkurrence fra billig arbejdskraft.
![]() |
Denne artikel om Asiens geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. | ![]() |
Algeriet | Bahrain | Comorerne | Djibouti | Forenede Arabiske Emirater | Irak | Jordan | Kuwait | Libanon | Mauretanien | Marokko | Oman | Palæstina | Qatar | Saudi-Arabien | Somalia | Sudan | Syrien | Tunesien | Yemen | Ægypten
Afghanistan | Armenien2 | Aserbajdsjan1 | Bahrain | Bangladesh | Bhutan | Brunei | Burma | Cambodja | Cypern2 | Filippinerne | Forenede Arabiske Emirater | Georgien1 | Indien | Indonesien | Irak | Iran | Israel | Japan | Jordan | Kasakhstan1 | Folkerepublikken Kina | Republikken Kina | Kirgisistan | Kuwait | Laos | Libanon | Malaysia | Maldiverne | Mongoliet | Nepal | Nordkorea | Oman | Pakistan | Qatar | Rusland1 | Saudi-Arabien | Singapore | Sri Lanka | Sydkorea | Syrien | Tadsjikistan | Thailand | Turkmenistan | Tyrkiet1 | Usbekistan | Vietnam | Yemen | Ægypten4 | Østtimor
Territorier m.v.: Akrotiri og Dhekelia3