Cameroun
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||
Nationalt motto: Paix, Travail, Patrie Peace, Work, Fatherland (Fransk & engelsk : Fred, Arbejde, Fædreland) |
|||||
Nationalmelodi: Chant de Ralliement | |||||
![]() |
|||||
Hovedstad | Yaoundé 03°52′ N 11°31′ E |
||||
Største by | Douala | ||||
Officielle sprog | Fransk, engelsk | ||||
Regeringsform
Præsident
Premierminister |
Republik Paul Biya Ephraïm Inoni |
||||
Uafhængighed • Anerkendt |
Fra Frankrig og Storbritannien 1. januar 1960 |
||||
Areal • Total • Vand (%) |
475.440 km² (nr. 52) 1,3 |
||||
Indbyggertal • 2005 anslået • 2003 folketælling • Tæthed |
16.988.132 (nr. 58) 15.746.179 34,5/km² (nr. 138) |
||||
BNP • Total • Pr. indbygger |
2005 anslået 15,74 mia. USD (nr. 85) 1.900 USD (nr. 139) |
||||
Valuta | CFA franc (XAF ) |
||||
Tidszone • Sommer (DST) |
(UTC+1) (UTC+1) |
||||
Internetdomæne | .cm | ||||
Telefonkode | +237 |
||||
Cameroun er et land i det vestlige Centralafrika og ligger ud til Guineabugten. Cameroun grænser til Nigeria, Tchad, Den Centralafrikanske Republik, Republikken Congo og Ækvatorialguinea. Hovedstaden hedder Yaoundé.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
- Uddybende artikel: Camerouns historie
[redigér] Første bosættere
Man er ikke sikker på, hvem der først bosatte Cameroun, men det er højst sandsynligt pygmæerne, som stadig lever i dele af Cameroun den dag i dag. Den første opdagelsesrejsende, der kom til Cameroun, var kartagenieren Hanno fra Tunesien, det var i 500 f.Kr. Hannos opdagelse satte gang i en handel med eksotiske afrikanske varer og slaver, som blev sendt fra det nordlige Cameroun til Tunesien.
Omkring år 200 kom en række bantustammer til Cameroun, disse folk var hovedsageligt bønder, så for at få plads til deres marker fordrev de pygmæerne dybere og dybere ind i skoven.
[redigér] Europæisk opdagelse
I 1472 kom den første europæer til Camerouns kyst - det var den portugisiske opdagelsesrejsende Fernando Poo. Portugiserne forsøgte sig med nogle små bosættelser, plantager og handelsstationer på den camerounske kyst. I plantagerne blev dyrket eksotiske handelsvarer, som blev sendt fra Cameroun hjem til Europa via handelsstationerne, som også sørgede for at sælge andre afrikanske ting videre til Europa, især elfenben.
Igennem 1500-tallet sloges de forskellige folkeslag i Cameroun med hinanden, mange af de tabende folk blev solgt til portugiserne, som sendte dem videre over atlanten til de portugisiske kolonier i Amerika (primært Brasilien) som slaver.
I 1600-tallet overtog hollænderne slavehandelen fra portugiserne, slaverne blev stadigvæk sejlet væk fra deres hjemland, nu bare til hollandske kolonier.
[redigér] Tysk kolonisering
I 1884 kom den tyske opdagelsesrejsende Gustav Nachtigal til Cameroun; han opsøgte straks de ledende høvdinger i landet og fik dem til at underskrive en traktat, der gjorde Cameroun til et tysk protektorat. Året efter, i 1885, blev Berlinkonferencen afholdt, her blev det slået fast, at Kamerun, som det nu hed, var en tysk koloni. I de næste 30 år blev Cameroun officielt kaldt "Tysk nordvestafrika".
De oprindelige indbyggere, hundredevis af forskellige afrikanske stammer, var modstandere af den tyske kolonisering. Selv om den beskyttede dem mod slavehandelen og skabte ro i landet, ville de gerne beholde deres monopol på handelsvarer fra Cameroun. Nu styrede tyskerne handelen, det skabte stor vrede, da tyskerne samtidig trængte længere og længere ind i landet. De indfødte fik hjælp fra briterne, da de i 1890'erne angreb flere tyske bosættelser og bl.a. afbrød kommunikationen til de tyske bosættelser langt inde i landet.
I 1911 blev det tyske Kamerun udvidet og kom til at omfatte meget af det, som i dag er Republikken Congo. Det varede dog ikke længe før 1. Verdenskrig brød ud, og her blev hele Cameroun erobret af Frankrig og Storbritannien. Da 1. Verdenskrig sluttede, blev det bestemt, at Cameroun skulle være et land styret under Folkeforbundet. Folkeforbundet overlod ansvaret til Frankrig, som fik 80% af hvad der i dag er Cameroun, Storbritannien fik kun 20%.
[redigér] Fransk og engelsk styre
Frankrig og England fik efter 1. Verdenskrig af Folkeforbundet henholdsvis 80% og 20% af det tyske Kamerun. Den engelske del blev hurtigt indlemmet som en del af britisk Nigeria. Under fransk styre blev Camerouns økonomi stærkere med flere plantager, miner og mere handel. Selv om landet var under Folkeforbundets mandat tilfaldt alle goderne fra Cameroun alene Frankrig. Cameroun blev en del af kolonien "Fransk ækvortorialafrika", og hovedstaden rykket til Yaoundé.
I 1920'erne lykkedes det nogle tyskere at opkøbe land i den britiske del af Cameroun. Igennem 1930'erne, da Tyskland blev overtaget af nazisterne, ønskede mange tyskere at få de gamle tyske kolonier tilbage, deriblandt Cameroun. Tyskerne rejste også krav om af få Cameroun tilbage, men det blev afvist af både Storbritannien og Frankrig.
Efter 2. verdenskrig blev Cameroun ophøjet til et oversøisk departement og fik dermed stemmeret til de franske præsidentvalg samt valg af guvernør i Cameroun. Mange camerounere var utilfredse, de ville ikke have stemmeret og demokrati, de foretrak uafhængighed.
[redigér] Uafhængighed
I 1960 blev Cameroun erklæret uafhængig og løsrev sig dermed fra Frankrig. Den første præsident af Cameroun blev Ahmadou Ahidjo, som forvandlede Cameroun til en diktatorisk stat. I 1961 blev der afholdt en konference med Nigeria, hvor det blev besluttet, at de tidligere engelske dele af Cameroun skulle stemme om, hvilket land de helst ville være en del af, Cameroun eller Nigeria. Cameroun fik den sydlige del af det britiske Cameroun, men måtte undvære den nordlige, som foretrak nigeriansk styre.
[redigér] Geografi
- Uddybende artikel: Camerouns geografi
[redigér] Beliggenhed
Cameroun ligger i det vestlige Afrika, det grænser op til Nigeria, Tchad, Den Centralafrikanske Republik, Republikken Congo og Ækvatorialguinea, desuden ligger landet ud til Guineabugten. Camerouns samlede landareal er 475.440 km².
[redigér] Byer og provinser
Cameroun er inddelt i 10 provinser med navnene:
- Adamaoua
- Centre
- Est
- Extreme-Nord
- Littoral
- Nord
- Nord-Ouest
- Ouest
- Sud
- Sud-Ouest
De 10 største byer er:
- Douala - 1.310.400
- Yaoundé - 1.187.100
- Garoua - 411.100
- Kousséri - 333.300
- Bamenda - 327.000
- Maroua - 299.600
- Ngaoundéré - 185.700
- Bafoussam - 180.200
- Bertoua - 152.800
- Loum - 137.100
[redigér] Klima og Terræn
Cameroun ligger i det tropiske klimabælte, landet er tæt på ækvator, hvilket giver nogle meget høje og jævne temperaturer. Ved kysten findes der regnskov, hvor mennesker ikke tidligere har fældet dette. I de nordøstlige egne er der gold savanne, længere sydpå i det centrale Cameroun ligger højland med masser af bjerge. I den sydlige del er der hovedsageligt slettelandskab. Camerouns højeste punkt er toppen af bjerget Fako (Mount Cameroun), 4.095 m.
![]() |
Denne artikel om afrikansk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. | ![]() |
Algeriet | Angola | Benin | Botswana | Burkina Faso | Burundi | Cameroun | Centralafrikanske Republik | Comorerne | Demokratiske Republik Congo | Republikken Congo | Djibouti | Elfenbenskysten | Eritrea | Etiopien | Gabon | Gambia | Ghana | Guinea | Guinea-Bissau | Kap Verde | Kenya | Lesotho | Liberia | Libyen | Madagaskar | Malawi | Mali | Marokko | Mauretanien | Mauritius | Mozambique | Namibia | Niger | Nigeria | Rwanda | Sao Tome og Principe | Senegal | Seychellerne | Sierra Leone | Somalia | Sudan | Sydafrika | Swaziland | Tanzania | Tchad | Togo | Tunesien | Uganda | Zambia | Zimbabwe | Ægypten1 | Ækvatorialguinea