Israelit

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En israelit, er bogstaveligt en søn eller efterkommer af patriarken Jakob, osse kaldt Israel i bibelen. Andre navne for Israelitter er "Israel sønner", og "Hebrœer".

Ved en israelit menes der almindeligvis et medlem af den generation, der gik ud fra Ægypten under Moses og Arons ledelse. Israelliterne vandrede i Sinai-ørkenen i 40 år indtil de nåede det hellige land og Moses døde. Ifølge bibelen, var israelitterne opdelt i 12 stammer og talte ca. 600.000 mand foruden kvinder og børn.

Før udgangen af Ægypten var israelitterne kendt som Hebræer fra hebraisk ivri, der betyder fra den anden side (af Jordan-floden). Senere blev israelitternes 12 stammer eksileret fra det hellige land og kun to af disse tolv stammmer, nemlig Juda og Levi, har overlevet i form af jøder. Sidenhen er jøderne vendt tilbage til det hellige land, som idag kaldes Israel.