Himmelskiven fra Nebra

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Diagram af Himmelskiven fra Nebra i dens nuværende tilstand. (Dog er en stjerne og en del af fuldmånen restaureret.)
Forstør
Diagram af Himmelskiven fra Nebra i dens nuværende tilstand. (Dog er en stjerne og en del af fuldmånen restaureret.)

Himmelskiven fra Nebra er en tynd bronzeskive med en diameter på omkring 30-32 cm og indtil videre regnes den for at være et autentisk arkæologisk genstand. Skiven er blevet dateret ved hjælp af de genstande, den formodentlig er fundet sammen med. Den anslås at stamme fra ca. år 1.600 f.Kr., og fundstedet formodes at være ved Nebra, Sachsen-Anhalt i Tyskland.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Beskrivelse

Skiven har blågrøn patina og ilagte bladguldsymboler. Skiven er 1,7 mm tyk ude ved kanten og 4,5 mm inde ved centrum.

En prøve af skiven viser at den indeholder 2,5% tin og ca. 0,2% arsen.

Bladguldsymbolerne fortolkes som solen eller fuldmåne, 32 stjerner, (hvoraf de 7 udgør en stjernehob der tolkes som Plejaderne), 1 stjerne der er faldet af, 1 stjerne under en af guldbuerne, 1 månebue - og 3 guldbuer; 1 ved kanten der er faldet af, 1 lidt inde på skiven og 1 mere. Skiven vejer 2,1 kg. Den har haft 40 huller med reglmæssige afstand ude langs kanten.

Skiven er blevet associeret med bronzealderens Unetice-kultur.

[redigér] Herkomst

Skiven kom "pludselig" på det internationale antikvitetsmarked i 2001. Sælgeren påstod, at den var blevet fundet af illegale skattejægere med en metaldetektor i 1999. De pågrebne kunne vise arkæologerne flere ting fra samme fundsted (bronzesværd, to skovøkser, en mejsel og stykker af spiralarmbånd), som er blevet anvendt til datering. Bronzesværdene er de første europæiske fund fra perioden omkring 1600 f.Kr. med ilagte guldornamenteringer. Bronzesværdenes oprindelse er ved at blive undersøgt.

[redigér] Formodet fundsted

Det formodede fundsted er på en bakke med navnet Mittelberg, en 252 m høj bakke i Ziegelroda Wald, 180 km sydvest for Berlin.

[redigér] Ægthed

Man har mikrofotograferet himmelskiven for at se metalkrystallernes korrosionsformer, og de viser, at den ikke kan være fremstillet ved et falskneri. Der er henvisninger under kilderne til mikrofotografierne. Ved hjælp af en grundstofanalyse med røntgenstrålefluorescens udført af E. Pernicka, universitetet i Freiberg, viser det sig at kobberet kommer fra Mitterberg i Østrig, mens guldet kommer fra Karpaterne.

Hvis himmelskiven er ægte, kan der argumenteres for, at astronomi blev anvendt ca. 3600 år tilbage. Men disken er vanskeligt daterbar, og man har ikke tidligere set denne kunstners stil, og derfor betragter mange den som et falskneri.

[redigér] Geografisk kontekst

Nær det formodede fundsted i ca. 23 km afstand blev Goseck circle fundet. Det er et solobservatorium bygget omkring 4.900 f.Kr.

[redigér] Kilder/referencer

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: