Søslaget på Kolberger Heide

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Søslaget på Kolberger Heide mellem en dansk og en svensk flåde indledtes 1. juli 1644 på Kolberger Heide, et farvandsafsnit mellem Femern og Kielerfjorden. Den danske flåde var under ledelse af Christian 4. og den svenske af admiral Claes Fleming.

Christian den 4. befandt sig på sit flagskib Trefoldigheden og blev under kampen ramt af sprængstykker, hvorefter han blødende faldt om, og man troede ham død. Han rejste sig dog straks og opfordrede til fortsat kamp, men han havde mistet synet på højre øje. Ved dagens slutning ophørte kampen, uden at en afgørelse var faldet, men det var lykkedes den danske flåde at spærre den svenske inde i fjorden.

Indespærringen varede en hel måned, men den 1. august lykkedes det svenskerne under admiral Carl Gustaf Wrangel at slippe ud i Østersøen. Den danske admiral Peder Galt fik skylden herfor og blev dømt til døden. Rigsrådet indstillede ham dog til benådning, men kongen ville ikke lade ham slippe, og den gamle admiral blev henrettet på pladsen foran Københavns Slot.