Letbane

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En letbane samler fordelene fra jernbaner og sporvogne i moderne lavtgulvsvogne. De er karakteriseret ved for ca. 90 % af strækningen at køre på eget sporareal. Kun der hvor pladsen er trang (de sidste ca. 10 %), kan de køre sammen med biler.

Letbanesystemer er i stand til at håndtere større hældninger (10%) end jernbaner (2,5%), og kurver så skarpe at der kan køres rundt om gadehjørner (radius min. 16-25 m). Letbaner bruges typisk i bymæssige områder, hvor der er brug for et højklasset supplement til S-baner og metrosystemer. De kan også anvendes på nedlægningstruede sidebaner eller på landbaner imellem provinsbyer.

I byerne tilbyder de ofte en hyppig drift, hvor hver vogn kan tage 150-300 passagerer. Letbanevogne er godkendt til gadekørsel og udrustet med lys og spejle som på en bus. Den har en markant bedre bremseevne end tog (41 m fra 60 km/t).

Der findes mange forskellige tracétyper for letbanesystemer:

  • På veje i samfærdsel med biltrafikken
  • I eget åbent tracé adskilt fra biltrafikken, men hvor de bløde trafikanter kan passere sporet.
  • I eget lukket tracé hvor baneanlægget er helt eller delvist afskærmet for passage. Det kan være afskærmet med hegn, autoværn, tæt buskads, rækværk eller blot kæder.
  • I kollektivgader hvor biler kun må køre ærindekørsel. Gaden er her primært forbeholdt kollektiv trafik og de bløde trafikanter.
  • I miljøgader og over pladser, kun sammen med bløde trafikanter i gågadelignende miljøer.
  • På højbaner
  • I tunnelafsnit (eventuelt sammen med metrotog)
  • Særlige to-systems letbanevogne kan også køre sammen med traditionelle tog på jernbaner.

Generelt kører letbaner elektrisk, typisk ved hjælp af køreledninger. Letbaner kan også køre med dieselmotor alene (Siemens 'RegioSprinter' i Zwikau og på Nærumbanen) eller kombineret el- og dieseldrift (Alstoms 'Regio Citadis' i Kassel og Siemens 'Combino' i Nordhausen). I enkelte tilfælde ses elektriske gadesystemer med tredje strømskinne i gaden (Bordeaux), hvor en elektrisk sikret strømskinne er placeret imellem skinnerne. Erfaringerne er blandede.

Light Rail-systemer er billigere at bygge end jernbaner og metro, da infrastrukturen kan følge eksisterende veje og gader med kurver og bakker uden tunnel eller højbaneanlæg. Letbane i tætbefolkede områder er dog langt dyrere at bygge end metro, hvis transportkapaciteten på vejnettet skal opretholdes. Dette skyldes, at letbanen tager pladsen fra bilerne, og etablering af bredere veje kræver urimeligt dyre ekspropriationer. Prissammenligninger mellem letbane og metro tager derfor næsten altid udgangspunkt i den underforståede præmis, at der i letbane-prisen kun medregnes begrænsede investeringer til modvirkning af den mindre transportkapacitet på vejnettet.

Københavns Metro hører til en anden kategori kaldet 'Light Metro', som i Danmark kaldes MiniMetro. Dette førerløse system og systemer med traditionel tredje strømskinne betragtes ikke som en letbane, idet de kun kan køre i helt lukkede systemer. Et lukket baneanlæg er overlegent, når det gælder rejsetid og komfort, men er dyrt at etablere og ufleksibelt sammenlignet med letbaner i gadeplan. Dette på trods af, at selve toget er let og smidig.

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger