Stirlingmotor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En Stirlingmotor og generator med 55 kW elektrisk effekt-output.
Forstør
En Stirlingmotor og generator med 55 kW elektrisk effekt-output.

En Stirlingmotor er en varmekraftmaskine, som kan konstrueres, så den kan anvendes som varmepumpe og/eller mekanisk generator.

Stirlingmotoren er en ekstern forbrændingsstempelmotor opfundet i 1816 af Reverend Robert Stirling, en skotsk præst, og ingeniør James Stirling. Opfindernes mål var dengang at skabe et sikrere alternativ til dampmaskiner, hvis kedler ofte eksploderede pga. for højt damptryk og primitive materialer. Stirlingmotorer konverterer enhver temperaturforskel direkte til mekanisk bevægelse.

Kort forklaret virker Stirlingmotoren ved, at man skubber en indesluttet mængde gas (luft, helium...) mellem et kammer hvor gassen opvarmes og et kammer hvor gassen afkøles. Som bekendt vil varm luft udvide sig - og trække sig sammen når det afkøles, i forhold til omgivelsernes luft. Dette benyttes via stempler til at skubbe og trække i stempelstænger og herved kan mekanisk energi udvindes.

Beta Stirlingmotor design med Rhombic Drive. Tegningen er kun en principtegning. Indvendinger: Fortrængningsstemplet er ikke langt nok og generelt virker de mulige dynamiske proportioner ikke til at være OK.
Forstør
Beta Stirlingmotor design med Rhombic Drive. Tegningen er kun en principtegning. Indvendinger: Fortrængningsstemplet er ikke langt nok og generelt virker de mulige dynamiske proportioner ikke til at være OK.

I Stirlingmotorer er en varmeregenerator en indretning, som kan genindvinde noget af energien i temperaturforskellen, når gassen flyttes mellem det varme og køligere kammer. Varmeregeneratoren kan være et metaltrådsnet, men kan med fordel i 2 og især 4-cylindrede Stirlingmotorer udformes som en modstrømsvarmeveksler. Selv hvis der ikke er en eksplicit varmeregenerator vil dele af Stirlingmotoren fungere som en sådan, men med ringere effektivitet.

Den ideele Stirlingmotor cyklus har samme effektivitet som en Carnot varmemaskine for samme input og output-temperaturer. Den termodynamiske effektivitet er højere end for dampmaskiner.

Fordi varmevekslere separerer arbejdsgassen fra varmekilden og kølingen, kan mange forskellige typer brændsler og solenergi anvendes; selv spildvarme kan anvendes.

Stirlingmotorer kan også anvendes som varmepumper, idet tilført mekanisk energi kan omsættes til at pumpe varme med høj effektivitet. Det er i mange år blevet anvendt til cryogenics.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Stirlingmotor typer

Stirlingmotorer kan klassificeres i 3 hovedtyper:

  • En alfa Stirlingmotor indeholder 2 separate tætte stempler, der begge fungerer som arbejdsstempler og gasfortrængningsstempler, et "varmt" stempel(kammer) og et "koldt" stempel(kammer). Denne motortype har et højt effekt-til-rumfangsforhold, men den har tekniske problemer pga. det varme stempels høje temperaturer og stempelforing.
  • En beta Stirlingmotor har et enkelt arbejdsstempel koaksialt (i samme akse) som et gasfortrængerstempel. Gasfortrængerstemplet udvinder ingen mekanisk energi, dets formål er alene at flytte gassen frem og tilbage mellem det varme og kølige kammer. Denne motortype behøver ingen stempelforing i det varme kammer og kan opnå høje kompressionsforhold pga. at stemplerne kan have overlappende bevægelser.
  • En gamma Stirlingmotor er simpelthen en beta Stirlingmotor, hvor arbejdsstemplet ikke er placeret i samme akse som gasfortrængerstemplet. Dette er mekanisk simplere og anvendes ofte i flercylindrede Stirlingmotorer, men resulterer i mindre kompressionsforhold.

[redigér] Virkemåde - beta stirlingmotor

I en encylindret beta Stirlingmotor er der 2 stempler kaldet: Gasfortrængerstemplet (VK) og arbejdsstemplet (AK). Stemplernes bevægelse er indbyrdes cyklusforskudt ca. 90 grader og som svarer til en vinkelforskel på svinghjulet. Gasfortrængerstemplet har en længde, som sikrer at arbejdsgassen ikke samtidig er i åben kontakt med varmekammer (rød) og kølekammer (lyseblå). I de aktuelle tegninger er gasfortrængerstemplet også designet til at virke som varmeregenerator. Varmeregeneratorens opbygning bør ikke lede varmen i rørhulrummenes retning, selvom gassen løber gennem her, men derimod gerne påtværs af rørhulrummene, men der ikke et krav. Derimod er det vigtigere at varmeregeneratorens minivarmelagre har en god kontakt til den gennemstrømmende gas og med så lidt turbulens som muligt. Nogle laver varmeregeneratoren som en vandret stak af metaltrådnet.

Stirlingmotorens arbejdsgang kan opdeles i 4 arbejdsprocesser, som beskrives sammen med tegninger fra arbejdsfasernes yderpunkter.

Stirlingmotorens fire arbejdsfasers yderpunkter i Stirling-cyklussen.
Forstør
Stirlingmotorens fire arbejdsfasers yderpunkter i Stirling-cyklussen.

Billede 1: Stirlingsmotorens arbejdsgas (luft, helium...) er hovedsageligt i varmekammeret (røde) og trykket er det højeste i hele Stirlingcyklussen.

Faseovergang billede 1->2: Arbejdsgassen bliver nu opvarmet af ydre tilført varme. Pga. opvarmningen udvider gassen sig og skubber det ideelt set tætte arbejdsstempel (AK) udad. Gasfortrængerstemplet (VK) bevæger sig kun lidt, fordi det er 90° ude af fase med (AK). Svinghjulet drejer pga. at arbejdsstemplet skubbes udad. Ideelt set er gassens temperatur konstant i denne fase, fordi gassen får lov at udvide sig under opvarmningen.

Faseovergang billede 2->3: Svinghjulet drejer i denne fase pga. svinghjulets inertimoment videre. Det utætte gasfortrængerstempel (VK) skubber arbejdsgassen fra det varme kammer (rød) til det køligere (lyseblå). Gassen afgiver varme til varmeregenerator, mens den løber igennem. Kammeret køles, fordi køleribberne (blålilla) har en god varmekobling til omgivelserne. Arbejdsstemplet bevæger sig kun lidt, så arbejdsgassens rumfang er stort set konstant, så trykket falder.

Billede 3: Stirlingsmotorens arbejdsgas (luft, helium...) er hovedsageligt i det kølige kammer (lyseblå) og trykket er det laveste i hele Stirlingcyklussen.

Faseovergang billede 3->4: I denne fase vil det tætte arbejdsstempel (AK) blive skubbet indad fordi at arbejdsgassens trækker sig sammen og pga. svinghjulets inertimoment. Ideelt set vil der ske en isoterm (T=konstant) kompression sted i arbejdsgassen. Gasfortrængerstemplet (VK) bevæger sig kun lidt i denne fase.

Faseovergang billede 4->1: Svinghjulet drejer i denne fase pga. hjulets inertimoment videre og trækker det utætte gasfortrængerstempel opad, så arbejdsgassen flyttes til det varme kammer (rød). Gassen henter varme fra varmeregenerator, mens den løber igennem. I denne fase bevæger arbejdsstemplet (AK) sig næsten ikke. Ideelt set er rumfanget konstant og opvarmningen gør at trykket stiger.

[redigér] Virkemåde - gamma Stirlingmotor

Gamma Stirlingmotor - af LTD-typen. Dette kan ses af at arbejdsstemplet har meget mindre slagvolumen end gasfortrængerstemplet. LTD står for Low Temperature Differential - på dansk lav temperaturforskel. (1) Tæt arbejdsstemplet. (2) Kølekammer - varmeenergi ud; Q2. (3) "Utæt" gasfortrængerstemplet. (4) Varmekammer - varmeenergi ind; Q1. De 2 træk- og skub-stænger fra de 2 stempler sidder på samme sted på et svinghjul, som roterer højre om under normal drift.
Forstør
Gamma Stirlingmotor - af LTD-typen. Dette kan ses af at arbejdsstemplet har meget mindre slagvolumen end gasfortrængerstemplet. LTD står for Low Temperature Differential - på dansk lav temperaturforskel.
(1) Tæt arbejdsstemplet.
(2) Kølekammer - varmeenergi ud; Q2.
(3) "Utæt" gasfortrængerstemplet.
(4) Varmekammer - varmeenergi ind; Q1.
De 2 træk- og skub-stænger fra de 2 stempler sidder på samme sted på et svinghjul, som roterer højre om under normal drift.

I en tocylindret gamma Stirlingmotor er der 2 stempler med hver deres formål: Gasfortrængerstemplet (3) og arbejdsstemplet (1). Stemplernes bevægelse er indbyrdes cyklusforskudt ca. 90 grader. Gasfortrængerstemplet har en længde, som sikrer at arbejdsgassen ikke samtidig er i åben kontakt med varmekammer (nedenfor stempel) og kølekammer (ovenfor stempel). Der er ingen egentlig varmeregenerator, men stempeloverfladen tættest ved cylindervæggen har en mindre regeneratorvirkning pga. den her forbipasserende gas.

Gamma Stirlingmotorens arbejdsgang kan ligesom de andre Stirlingmotortyper opdeles i 4 arbejdsprocesser.

[redigér] Anvendelser

[redigér] Stirlingmotor som mekanisk generator

Drejer Stirlingmotor akslen på grund af en temperaturforskel, virker den som mekanisk generator og energien fås i processen: Overførsel af varme fra et varmereservoir (varmt) til et andet varmereservoir (koldt).

En del af varmeenergien, vil under overførslen blive lavet om til mekanisk energi, med en øvre virkningsgrad bestemt af Carnot's formel: Effektivitet(%)= 100*(1-Tkold/Tvarm), Varmereservoir temperaturerne Tvarm og Tkold skal sættes ind i formlen i Kelvin. Kelvin= Celsius + 273,16.

[redigér] Stirlingmotor som varmepumpe

Drejer man motorakslen den modsatte vej, vil Stirlingmotoren pumpe varme den modsatte vej, fra et varmereservoir (f.eks. koldt) til det andet varmereservoir (f.eks. varmt). Det vil sige at den kan anvendes til køling (køleskabe) og/eller opvarmning af boligen. Formel: Varmepumpningseffektivitet(%)= 100/(1-Tkold/Tvarm).

Det overraskende er, at der via en varmepumpe bliver pumpet mere varmeenergi, end der tilføres mekanisk via akslen. F.eks. vil en ideel varmepumpe kunne pumpe ca. 9 gange så meget varme som der til føres mekanisk, når Tkold = -10°C og Tvarm = 20°C. Med kompressorbaserede varmepumper, er det almindeligt med en faktor 2 til 3.

Man får derfor mere varme ved pumpe det med en varmepumpe, end ved at omsætte energi direkte til varme (brødrister, el-radiatorer, olie- og gasfyr,...).

[redigér] Eksempler

[redigér] Vandkogning på havet

En ideel varmepumpe kan pumpe ca. 3,7 gange så meget varme, som der til føres mekanisk, når Tkold = Tvand = 0°C ca.= 273 K og Tvarm = 100°C = ca.= 373 K. Varmepumpningseffektivitet(%)= 100/(1-273/373) ca.= 370%.

Man skal dog huske på, at ved opvarmning at et varmereservoir fra en lavere til en højere temperatur, f.eks. opvarmning af vand fra 10°C til kogepunktet ca. 100°C, så vil varmepumpningens effektivitet ved start være højere end varmepumpningens effektivitet ved slut, når det ene varmereservoir har nået ca. 100°C. Derfor vil den gennemsnitlige varmepumpningseffektivitet for hele opvarmningen, ligge mellem varmepumpningseffektiviteten ved start og slut.

[redigér] Mekanisk energi fra solfanger

Mekanisk energi fra havet og en solfanger: En ideel Carnot-maskine kan ideelt hente mekanisk energi fra varmeforskellen mellem havvand og solfangervand, når Tkold = Tvand = 10°C ca.= 283 K og Tvarm = 100°C = ca.= 373 K. Mekanisk energi effektivitet(%)= 100*(1-283/373) ca.= 24%.

Er solfangeren under tryk, så vandet kan komme op på 200°C, så er den ideelle mekaniske energieffektivitet(%)= 100*(1-283/473) ca.= 40%.

[redigér] Eksterne henvisninger

[redigér] Vejvisere

[redigér] Virkemåde

[redigér] Informations medier

[redigér] Byg selv model Stirling/Hot-Air maskiner

[redigér] Moving Cylinder Stirlingmotor

[redigér] Anvendelser