Rundkredspædagogik
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rundkredspædagogik er en negativt ladet betegnelse for en snakkeorienteret form for pædagogik, der af nogle synes at fokusere mere på at eleverne føler og synes sig frem ud fra deres personlige forudsætninger end på at de systematisk gives et højere fagligt udbytte af en kompetent lærer.
Udtrykket er relanceret af statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin åbningstale i Folketinget 7. oktober 2003. Dansk Sprognævn har observeret ordet i 1996. Statsministerens anvendelse af ordet blev straks kritiseret af lærere og af politiske modstandere.
13. januar 2004 forklarede han sig i Folketinget på foranledning af et spørgsmål fra Holger K. Nielsen, dengang formand for SF:
Holger K. Nielsen (SF): Jeg kunne se i fjernsynet i går, at statsministeren var ude at se på folkeskoler. Han sad sådan på gulvet sammen med nogle skoleelever. Det var på baggrund af åbningstalen, hvor statsministeren jo kritiserede folkeskolen og kritiserede folkeskolelærerne for at praktisere det, han kaldte rundkredspædagogik, hvor børnene ikke lærte noget, og hvor børnene selv skulle være med til at stille spørgsmål. Derfor blev han inviteret ud.
Jeg vil godt høre, om det besøg i går har givet anledning af en revurdering af de bemærkninger, statsministeren kom med i åbningstalen.
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): Først vil jeg sige, at også før min åbningstale såvel som før mit besøg i går har jeg haft og har absolut et positivt indtryk af den danske folkeskole. Jeg mener, vi i alt væsentligt har en god skole i Danmark.
Det, det drejer sig om, er at gøre en god skole bedre. Jeg har haft anledning til, allerede før jeg tog på skolebesøg i går, at sige, at jeg meget beklager, hvis de udtalelser, jeg kom med om rundkredspædagogik, skulle opfattes som en kritik af skolen som sådan eller lærernes dygtige arbejde. Jeg har stor respekt for lærernes arbejde, så jeg beklager, hvis den måde at formulere sig på er blevet opfattet som en nedvurdering af lærernes arbejde. Det har jeg sagt til lærerne, og det sagde jeg også i går. Jeg havde i øvrigt en meget positiv oplevelse af to meget velfungerende skoler.
Men det, vi alle sammen skal forholde os til, er jo altså, at internationale undersøgelser viser, at det ikke står så godt til med læsefærdigheden i Danmark, som det kunne og skulle, og når det gælder naturfag, halter vi også bag efter andre lande.
Der er altså nogle punkter, hvor vi skal gøre det bedre, men der tror jeg, at den nye folkeskolelov vil bidrage til, at vi får forbedret danskkundskaberne, og at vi får styrket naturfagene, og jeg blev kun i går bekræftet i, at vi har et grundlag for en sådan styrket indsats.
![]() |
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse. |