Opløsning (kemi)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En opløsning er en homogen blanding af to eller flere stoffer. Som regel anvendes begrebet om flydende blandinger.
Hvis den ene af opløsningens komponenter er i stort overskud i forhold til de øvrige, kaldes denne komponent opløsningsmidlet (eller solventen), mens de øvrige komponenter kaldes opløst stof.