Oluf Hunger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fakta om Oluf 1. Hunger
-
Født ca. 1050
Fødested  ?
Død 18 august 1095
Begravet ukendt
Regeret Danmark 1086-1095
Valgsprog -
Far Svend Estridsen
Mor  ?
Ægtefælle Ingegerd
Børn

Oluf Hunger (Oluf 1.), dansk konge 1086-1095. Oluf var den tredje af Svend Estridsens fem sønner, der opnåede at blive dansk konge. Gift med dronning Ingegerd, datter af Harald Hårderåde. Hun giftede sig siden med kong Filip af Västergötland.

Broderen Knud blev dræbt i Albani kirke 10. juli 1086. Oluf valgtes herefter som konge på Viborg ting, men opholdt sig på det tidspunkt som fange i Flandern hos grev Robert. Det lykkedes imidlertid at få ham byttet med den yngre bror Niels, så Oluf kunne vende hjem til Danmark.

I disse år satte det ind med misvækst i Nordeuropa, og høsten svigtede flere år i træk. Herfra fik Oluf tilnavnet Hunger. Samtidig berettedes der om jærtegn og undere, der var sket ved Knuds grav i Odense, og man var ikke sen til at forbinde misvæksten med den guddommelige vrede over drabet på Knud. Samtidens krønikeskrivere med Saxo i spidsen holdt sig heller ikke tilbage med at skildre ulykkerne i de sortest mulige farver. Der var en kirkelig, men dog især en klar politisk interesse i at få gjort Knud til helgen til styrkelse af kongemagten.

Oluf døde 18. august 1095, og det siges, at han "nedlagde sin værdighed". Meningen hermed er dunkel. Nogle har hævdet, at vi her har et eksempel på et "kongeoffer", og den formodning styrkes måske af nogle kryptiske bemærkninger hos Saxo. Han skriver "da han villigt gav sig selv hen for at løse landet af ulykken og bad om, at alles vånde måtte komme over hans hoved alene. Så ofrede han da sit liv for sine landsmænd...".

Han er den eneste danske konge, hvis begravelsesplads, man ikke kender. Det er blevet nævnt, at man kan se bort fra den mulighed, at kongen er blevet "fordelt" mellem landsdelene for at skaffe lykkelige tider tilbage. Fortilfældene lå ikke langt tilbage i tiden.


Efterfulgte: Kongerækken Efterfulgtes af:
Knud 4. den Hellige Erik 1. Ejegod

[redigér] Kilder/henvisninger