Kernefysisk nedsmeltning
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En Kerne nedsmeltning i en atomreaktor, sker hvis kernen (atombrændslet) smelter. I den forbindelse kan den brænde sig igennem gulvet, og ned indtil den er blevet så afkølet, at den ikke kan fortsætte. 'Bemærk' at en nedsmeltning ikke er det sammen som en atomeksplosion. Der kan dog ske en dampeksplosion hvis brændslet rammer grundvandet.
Eftersom vandet er essentielt for at holde kædereaktionen igang, kan der ikke ske formeringen af den "kritiske masse" Den smeltede reaktor kerne vil dog fortsætte med at henfalde, og derved fastholde, eller evt. øge sin temperatur
Et antal russiske atomubåde har været ude for kernenedsmeltninger. De eneste kendte stor-skala nedsmeltninger var i Tjernobyl, Ukraine i 1986. Samt Tre-mile øen, Pennsylvania, USA i 1979. Men der har været adskillige delvise kerne nedsmeltninger. Inklusive:
- NRX, Ontario, Canada, i 1952
- EBR-I, Idaho, USA, i 1955
- Windscale, Sellafield, England, i 1957
- Santa Susana Field Laboratory, Simi Hills, Californien, i 1959
- Enrico Fermi Nuclear Generating Station, Michigan, USA, i 1966
- Chapelcross, Dumfries and Galloway, Scotland, i 1967
Ikke alle disse var forsaget af et tab af kølemiddel. Og i flere tilfælde (Tjernobyl og Windscale-branden) var nedsmeltningen ikke det alvorligste problem.
Uheldet på Tre mile øen var forsaget af et tab af kølemiddel, men "på trods af smeltning af omtrent 1/3 af brændslet, formåedet reaktor karret at opholde sin strukturelle integrite, og beholde det beskadigede brændsel"[1]
[redigér] Reference
- Rasmussen N. (1975) Reactor Safety Study WASH-1400, USNRC