Færøsk landbrug

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Landbrugsdrift i vikingetiden...
Forstør
Landbrugsdrift i vikingetiden...

Færøsk landbrug er en vigtig del af færøernes kultur. Færøerne var frem til dette århundrede et landbrugssamfund, med korn, græs, køer, får, fiskeri og fuglefangst.

Man dyrkede desuden byg til brødkorn samt en del roer og fra 1800-tallets begyndelse også kartofler. De fleste bondehuse havde en eller flere færøbåde - fiskeriet var et nødvendigt supplement til det, jorden kunne give. Også Grindedrab og jagtsæler og fugle var et vigtigt led til at holde sulten fra døren.

Denne kombination af landbrug, fiskeri og fangst har været færingernes livsgrundlag gennem århundreder, siden landet blev bebygget i vikin­getiden. Landnamsmændene delte jorden mel­lem sig i vidtstrakte lodder og landnamsgårdene anlagdes på dertil egnede lokaliteter ved kysten. Jorden ryddedes for sten og dyrkedes. I forbin­delse med, at de store ejendomme senere opdeltes i mindre enheder, voksede bygderne omkring disse landnamsgårde, og mere jord kom under dyrkning. For at holde får og køer ude i vækstperioden, omgives den dyrkede indmark af stengærder.

Den færøske uld har været et hovedprodukt siden vikingetiden på Færøerne. Gamle møntfund henviser til, at færingerne har solgt deres uldprodukter allerede i 1000-tallet (se Fårebrevet) til de nordiskelande og det øvrige Europa. Men efter at monopolhandelen på Færøerne, blev etableret af Norge i 1200-tallet, blev dette et område varetaget af købmænd fra Bergen, Holland og Hanseforbundet.

Fra den 20. oktober til 15. maj åbnes indmarken, så får og andre husdyr kan æde årets sidste græs og det første om foråret, og samtidig bliver indmarken gødet. Indmarken bruges til afgræsning af får i vinterhalvåret og til høslet og kartoffelavl i sommerhalvåret.

[redigér] Delingen af jorden

Jorden var delt i odelsjord og kongsjord. Odelsjorden var ejet og blev arvet af bønderne. Markerne blev ofte delt op i små parceller mellem arveberettigede søskende, og ejendomsforholdene var ofte komplicerede. Kongsjorden var statsejendom. Kongsbonden havde kun brugsretten til jorden. I følge traditionen havde den ældste søn ret til at følge sin far i kontraktforholdet. Jorden kunne ikke opdeles, og derfor var en kongsbonde bedre stillet end en odelsbonde. I 1956 overtager Lagtinget kongsjorden, der nu betegnes som lagtingsjord og må i modsætning til før sælges. Indmarken (bøur)ligger i nærheden af bygden. Det er denne jord som arvedes og deltes.

Udmarken (hagi) er også i nutiden fælleseje for hele bygden og ikke under kultur, men bruges til græsning til får, kreaturer og gæs. Indmarken er den indhegnede opdyrkede del omkring bygderne. Her dyrkes græs til vinterfoder for får og kvæg, desuden lidt kartofler og grøntsager til eget forbrug. Tidligere spillede kornavl en rolle. Udmarken er udyrket og her græsser fårene året rundt. I vinterhalvåret græsser en del af dem på indmarksarealerne, hvor de får hø, ensilage, kraftfoder, og lov til at gå i læ i åbne stalde og mellem husene.


[redigér] Færøsk landbrug i nutiden

Moderne færøsk gård
Forstør
Moderne færøsk gård

Omlægningen fra bondesamfund til havfiskeri-samfund, som intensiveredes ved århundredeskiftet, dannede grundlag for en stor befolk­ningstilvækst. I løbet af 150 år er folketallet således nidoblet. Nyopdyrkninger, udvidet gødning samt me­kanisering danner nu grundlag for en moderni­seret mejeridrift. Landbrugets hovedprodukter er i øvrigt æg, kød, kartofler og grøntsager.

Udmarken (hagi) er også i nutiden fælleseje for hele bygden og ikke under kultur, men bruges til græsning til får, kreaturer og gæs. Indmarken er den indhegnede opdyrkede del omkring bygderne. Her dyrkes græs til vinterfoder for får og kvæg, desuden lidt kartofler og grøntsager til eget forbrug. Tidligere spillede kornavl en rolle. Udmarken er udyrket og her græsser fårene året rundt. I vinterhalvåret græsser en del af dem på indmarksarealerne, hvor de får hø, ensilage, kraftfoder, og lov til at gå i læ i åbne stalde og mellem husene.

Kun 5-6 % af Færøerne er opdyrket. Kun 1 % af færingerne har i dag landbrug som hovederhverv. Det er almindeligt i bygderne at have fritidslandbrug med med fåreavl og høslæt.

Agerbrug og produktion

Betingelserne for agerbrug, som det kendes fra Danmark, er ikke til stede. De væsentligste forskelle er, at klimaet er mildt, men alligevel ikke tilstrækkeligt med solskinstimer til at tillade modning af korn og at jordlaget de fleste steder kun er et tyndt lag oven på den faste basalt.

Landbruget er fortsat overvejende et udmark – indmark - system, uden kornavl, baseret på græsavl med får og kvægavl som vigtigste elementer. Kødproduktionen dækker ca. 40% af færingernes kødforbrug, heraf 300 ton fårekød, 100 ton oksekød og 100 ton svinekød årligt. Dertil kommer et tilskud fra fjerkræavl.

Fårebestanden er på ca. 70.000 og der slagtes årligt godt 40.000 lam. Det til hjemmemarkedet producerende færøske landbrug er i dag fuldt moderniseret, med mælkeproduktion som vigtigste indtægtskilde. Af mælkeprodukter importeres kun ost. Malkekøerne er hele året i stald og fodres med græsensilage og kraftfoder.

[redigér] Kilder/henvisninger