Tórshavn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Wappen von Tórshavn


Koordinater: 62°0′42.0″N, 6°46′3.0″V Tórshavn

Thorshavn (færøsk: Tórshavn, Havn ligger på østkysten af Streymoy i læ af øen Nólsoy, og blev med tiden udbygget til landingssted. Byen er Færøernes hovedstad og landets kulturelle og økonomiske centrum.

Et af forfatteren William Heinesens citater: Tórshavn er verdens navle

Indholdsfortegnelse

[redigér] Tórshavns historie

Tórshavn
Forstør
Tórshavn
Niels Finsens gøta
Forstør
Niels Finsens gøta
Tinganes
Forstør
Tinganes


Navnet Tór stammer fra den germanske gud Thor, der minder om Tórshavns grundlæggelse før kristendommen blev indført omkring 850-900. Se også Vikingetiden på Færøerne Tórshavn er vokset op omkring Tinganes, hvor vikingerne oprettede det første ting mellem 850 og år 900. Altinget er med sit nuværende navn, Lagtinget, en af verdens ældste lovgivende forsamlinger. Altinget mødtes om sommeren på den lille halvø Tinganes ved Tórshavn, der dengang kun bestod af to bondegårde. Stedet ligger centralt for hele Færøerne. Først efter reformationen antyder kilder, at der er fast bebyggelse i Tórshavn. Monopolhandelen havde fået fast oplagsplads på næsset og for at beskytte stedet mod sørøvere blev der oprettet en garnision og forsvarsanlæg. Tórshavn har aldrig som de andre færøske bygder været en udpræget landbrugsbygd. Tórshavn var øernes tingsted og eneste tilladte handelsplads. Det har præget byens udvikling helt til nutiden. Befolkningen var i 1600- tallet fordelt på tre lige store befolkningsgrupper: De fattige, de danske embedsmænd og garnisonens mandskab.

Tórshavn Domkirke
Forstør
Tórshavn Domkirke
Skansin
Forstør
Skansin
Mand og kvinde. Skulptur af Janus Kamban 1971
Forstør
Mand og kvinde. Skulptur af Janus Kamban 1971
Monument for de dræbte sømænd 1940-1945
Forstør
Monument for de dræbte sømænd 1940-1945
  • 1000 ifølge Færingesagaen blev det på tinget vedtaget at indføre kristendommen som følge af Sigmundur Brestissons missionsarbejde.
  • 1075 blev byen for første gang nævnt på skrift.
  • 1271 blev det kongelige handelsmonopol etableret af den norske kongemagt, med Tórshavn som handelsplads, hvor flere embedsmænd slog sig ned.
  • 1580 byggede Magnus Heinason skansen (Skansin) som forsvar mod sørøverne.
  • 1673 Under Gabeltiden blev Tinganes hjemsøgt af en brand. Gamle færøske optegnelser forsvandt sammen med Gabels dokumenter.
  • 1655 Tórshavns udvikling til en rigtig by skete i den sidste del af 1700-tallet, da Niels Ryberg kontrollerede monopolhandelen. Handelen på Tinganes blev forsynet med varer fra København ca. tre gange om året og var derfor mere i kontakt med omverdenen end de andre bygder.
  • 1709 Bygden var begyndt at brede sig til arealerne øst for åen og op ad skråningerne. Samme år rasede en voldsom koppeepidemi i byen og 250 af byens 300 indbyggere døde.
  • 1856 blev monopolhandelen på Færøerne ophævet.
  • 1866 Tórshavns byråd blev oprettet og har siden været Færøernes hovedstad
  • 1909 januar blev Tórshavn købstad med samme ret som de danske købstæder.
  • 1927 fik Tórshavn et moderne havneanlæg vor større skibe kunne lægge til.
  • 1978-2005 Ved kommunesammenlægning kom 1974:Hvítanes, 1978:Kaldbak, Hoyvík, 1997:Argir, 2001:Kollafjørður, 2005:Kirkjubøur, Hestur og Nólsoy til Tórshavnar kommuna. Men kun Hoyvík i nord og Argir i syd kan betragtes som egentlige bydele.

[redigér] Attraktioner

  • Tinganes, den gamle bydel, udgør stadig den gamle bydel med sine charmerende træhuse med græstage.
  • Tórshavn Domkirke, landets næstældste kirke.
  • Tórshavn havn med sin 2 km kajplads.
  • Skansin med sine gamle kanoner og fyrtårnet.
  • Niels Finsens gøta, Færøernes eneste gågade. Ved bunden ligger torvet Vaglið med H.N. Jacobsens Boghandel og Lagtingshuset.
  • SMS med 28 forretninger.
  • Tórsvøllur, Færøernes nationalstadion.
  • Viðarlundin, Færøernes eneste rigtige skov.
  • Listasavn Føroya, Færøernes kunstmuseum ved siden af skoven.
  • Den alternative kunstudstilling i Skipasmiðja, en tidligere værftshal på Tórshavn skibsværft.
  • Mariukirkjan, den katolske kirke, er også smukt beliggende ved skoven.
  • Nordens Hus, Færøernes kulturcentrum med sin spændende arkitektur.
  • Færøernes Nationalmuseum i Hoyvík med alle sine skatte.
  • Kirkjubøur, Færøernes vigtigste historiske sted. Hertil fører også en let vandresti (7 km fra Hotel Føroyar).
  • Nólsoy med sin maleriske bygd, fyrtårn og rige fugleliv. Færgen sejler flere gange om dagen.
  • Kaldbak med dens gamle trækirke fra 1835.
  • Plantagen i Hoydal ved siden af Tórshavns gymnasium

[redigér] Institutioner i Tórshavn

  • Lagtinget og Færøernes Landsstyre er Færøernes parlament og regering med alle deres nationale institutioner.
  • Sjónvarp Føroya og Útvarp Føroya er det offentlige fjernsyn og radio.
  • Færøernes Universitet og Færøernes folkehøjskole ved siden af navigationsskolen, lærerseminaret, osv.

[redigér] Tórshavns befolkningstal

1709 : 300 1801 : 531 1854 : 900 1900 : 1656 1925 : 2896 1950 : 5607 1997 : 15844 2005 : 19806

[redigér] Litteratur

  • William Heinesen og John Davidsen: Tann deiliga Havn. Tegninger ved Ingálvur av Reyni. Tórshavn: H.N. Jacobsens Bokahandil, 1953; 2. opl. 1986 (på færøsk, 78 sider)
  • William Heinesen: Fortællinger fra Thorshavn / i udvalg og med forord af Erik Vagn Jensen. København: Gyldendal, 1974 (2. opl., 267 s.) ISBN 87-00-78402-8.
  • Jákup Pauli Gregoriussen: Tórshavn vár miðstøð og borg II: tekningar úr Havn. Velbastað: Forlagið í Støplum, 2000. ISBN 99918-914-4-7 (104 s., tegninger fra Tórshavn, anden bind. Sammenfatning på dansk og engelsk)
  • Jens Pauli A. Nolsøe: Havnar søga 1. Tórshavn: Tórshavnar Býráð, 2004. (byhistorie bind 1, 348 sider, billeder) ISBN 99918-62-01-3.
  • Jens Pauli A. Nolsøe: Havnar søga 2. Tórshavn: Tórshavnar Býráð, 2004. (byhistorie bind 2, 301 sider, billeder) ISBN 99918-62-02-1
Nolsøes værk fra 2004 på færøsk er ikke kun standardværken om byen, men også en bestseller på Færøerne.

[redigér] Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Tórshavn


  Minibussens destination: Færøerne i Frederiks og Marys fodspor
I Frederiks og Marys fodspor til Færøerne 2005 | Tórshavn | Lagtinget