Trykfaldssyge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Trykfaldssyge, eller dekompressionssyge, er en tilstand der opstår når man, efter at have været under tryk i længere tid, kommer tilbage til normalt tryk, og denne trykændring foregår for hurtigt.

Dette rammer primært dykkere.


Indholdsfortegnelse

[redigér] Trykfaldssygens opståen

Almindelig luft består af 21 % ilt, 78 % kvælstof (nitrogen) og forskellige andre luftarter. Når kroppen er under tryk stiger partialtrykket af kvælstof også. Det forøgede kvælstofpartialtryk i indåndingsluften betyder at kvælstofkoncentrationen i kroppens væv stiger.

Når trykket falder (under opstigning fra en dybde) vil kvælstofpartialtrykket også falde, dette fald bevirker at det kvælstof der er opløst i kroppens væv vil begynde at forlade kroppen igennem blodbanen og lungerne.

Begrænser dykkeren ikke opstigningshastigheden eller undlader at foretage de nødvendige dekompressionsstop, vil det kvælstof der er på vej ud af kroppen i blodbanen danne bobler. Disse bobler sætter sig i blodbanen og kroppens væv, og her blokerer de for tilførslen af arterielt blod til kroppens væv.

Denne tilstand kaldes trykfaldssyge. Populært går tilstanden også under det lidt upræcise navn dykkersyge.

Behandles trykfaldssyge ikke kan den medføre varigt men i form af hjerneskade og lammelse. I alvorlige tilfælde kan trykfaldssyge medføre døden.

Man undgår (som dykker) at få trykfaldssyge ved at gennemføre en kontrolleret (langsom) opstigning, der planlægges ved hjælp af en dykkercomputer eller en dykketabel.

Man kan mindske risikoen for trykfaldssyge ved at indånde en speciel gas med lavere indhold af kvælstof (f.eks. nitrox) i stedet for alm. luft.

[redigér] Historie

I år 1841 blev trykfaldssyge observeret for første gang. De første mennesker der blev ramt af trykfaldssyge var sænkekassearbejdere der gravede tunneler i fugtig jord. For at forhindre vand i at trænge ind i tunnelerne havde man hævet trykket i tunnelerne. Disse arbejdere opholdt sig igennem længere tid under et tryk der var højere end det normale atmosfæretryk. Når disse arbejdere igen vendte tilbage til atmosfæretryk fik de ofte smerter og andre symptomer på trykfaldssyge.

Senere opdagede man lignende symptomer hos dykkere der havde dykket med komprimeret luft og hos piloter der havde fløjet højt i fly uden trykkabine.

Fælles for disse mennesker var at de blev syge efter at trykket omkring dem var faldet.

Symptomerne var ofte smerter i og omkring et led, især knæ, skuldre og hofter, og derfor betegnede man denne lidelse for The Bends, et udtryk der stadig bliver brugt om trykfaldssyge i dag.

Så tidligt som i år 1650 da den første luftpumpe var blevet udviklet gjorde den irske videnskabsmand Robert Boyle en interessant opdagelse da han udsatte en slange for vakuum. Slangen vred sig i smerte, og Boyle opdagede at der var opstået en bobbel i slangens øje. Også andre steder i slangens krop fandt Boyle bobler. Boyle konkluderede at boblerne skyldtes den dekompression slangen havde været udsat for.

[redigér] Typer af trykfaldssyge

Trykfaldssyge er opdelt i to typer, den milde type I og den mere alvorlige type II.

Type I

Type I er den mildeste form for trykfaldssyge. Det er sjældent at personer med type I bliver behandlet i et trykkammer.


Symptomer på type I trykfaldssyge

  • Hudkløe (også kaldet dykkerlopper)
  • Træt
  • Humørsvingninger
  • Let smerte, typisk omkring et led


Type II

Type II er den farligste form for trykfaldssyge. Ved type II er hjernen og centralnervesystemet berørt. Den eneste måde at behandle type II trykfaldssyge er med hyperbarisk oxygen i et trykkammer/behandlingskammer.


Symptomer på type II trykfaldssyge

  • Kraftig hoste
  • Udmattet
  • Svimmel
  • Følelsesløshed på hud og lemmer
  • Stakåndet
  • Smerte i brystkasse
  • Manglende kontrol over blære og tarm
  • Svaghed i muskler (besvær med at modstå træk/tryk i arme og ben)
  • Synsforstyrrelser
  • Høreforstyrrelser/manglende hørelse
  • Hovedpine
  • Manglende evne til at udpege hvor smerte er lokaliseret
  • Manglende evne til at udføre bevægelser synkront med højer og venstre side af kroppen
  • Mistet balance
  • Kramper
  • Bevistløshed

[redigér] Eksterne links

http://www.hbo.dk Rigshospitalets trykkammer