Versailles-freden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Versaillestraktaten omdirigeres hertil. For andre betydninger af Versaillestraktaten, se Versaillestraktaten (flertydig).

Versailles-freden blev underskrevet den 28. juni 1919 af Frankrig, Storbritannien, Belgien og deres allierede på den ene side og Tyskland på den anden side som afslutning på 1. verdenskrig. USA ratificerede dog aldrig Versailles-traktaten, fordi man syntes, at betingelserne var for hårde, men forhandlede sig i stedet frem til en egen aftale med Tyskland (Berlin-traktaten af 1921).

Fredsaftalen forpligtede Tyskland til at afskaffe almindelig værnepligt og have en hær på højst 100.000 mand. Tyskland måtte heller ikke have nogen kampvogne, fly eller ubåde. Desuden måtte Reichmarine kun have 6 slagskibe under 10.000 tons, 6 krydsere og 12 destroyere.

Desuden blev Tyskland påbudt en enorm krigsskadeerstatning, da det af Versailles-freden fremgik, at Tyskland - og Tyskland alene - bar ansvaret for krigen. Den engelske forhandler og økonom Keynes protesterede kraftigt over dette punkt, som han mente ville ruinere Tyskland.

Traktaten indeholdt 440 punkter. Ud over ovennævnte måtte Tyskland blandt andet afgive Alsace-Lorraine (Elsass-Lothringen) til Frankrig og Sudeterland til Tjekkoslovakiet, store områder til Polen, samt mindre områder til Belgien og Danmark - sidstnævnte dog først efter en folkeafstemning. Tyskland måtte afgive 13,5% af sit territorium (1914) og omkring 7 millioner indbyggere. Derudover skulle Saarområdet forblive neutralt område fra 1920, og dets endelige status skulle først afklares efter en folkeafstemning 15 år senere. Endelig skulle Tyskland afmilitarisere den vestlige Rhinbred.

Alle oversøiske kolonier skulle afgives til sejrherrerne — Tanzania, Namibia, Togo og Cameroun i Afrika, Papua Ny Guinea og Qingdao (Tsingtao) i Asien.

Versailles hvilede i sin grundtanke på den amerikanske præsident Woodrow Wilsons idéer om nationale folks ret til selvbestemmelse. Derfor blev mange grænsedragninger foretaget på baggrund af folkeafstemninger, fx i Sønderjylland. Til gengæld blev grænserne flere steder trukket i direkte strid med det regionale flertals ønsker. Fx kom tre millioner tyskere til at bo i Tjekkoslovakiet, og ca. 1,5 million tyskere i Danzig-området kom til at bo i Polen. Begge steder blev kimen lagt til fremtidige stridigheder.

Resultatet blev, at Versailles-freden blev anset for at være hård og uretfærdig i Tyskland og mange andre lande, fx England og USA, mens Frankrig omvendt mente, at freden var for mild. Frankrig havde bl.a. ønsket, at Tyskland blev splittet op i en serie mindre stater, sådan som det tidligere havde været.

Versailles-traktaten spillede en vigtig rolle for det tidlige naziparti (Deutsche Nationalsozialistische Arbeiterpartei) og anses for at være en af de vigtigste årsager til udbruddet af 2. verdenskrig.

Den togvogn hvori den tyske overkommando måtte signere våbenhvilen i 1918, blev brugt igen da Frankrig overgav sig i 1940.


[redigér] Traktaterne fra forstæderne til Paris

Den store fredskonference efter Første Verdenskrig åbnede i Paris i januar 1919. Fredskonferencen i Paris resulterede i fem fredstraktater med de lande, der havde tabt krigen. Traktaterne blev underskrevet på slotte i Paris's forstæder eller omegn.

Traktaterne var:

[redigér] Se også: