Malle Plantage

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Malle Plantage er en plantage i privat eje. Den har et samlet areal på ca. 150 ha og er beliggende 20 km nord for Varde. Skoven gennemskæres af 2 kommunale veje: Hallum- og Mallevej.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Tilplantet under Hedeselskabets regi fra 1885, hvor der tillige blev tinglyst fredskovspligt. Tilplantningen var et værn mod sandflugten og en sandmile er indkapslet i plantagens let kuperede sydvestlige del. Denne huser et gammelt- og omfattende grævlinge-/rævegravskompleks. Der blev i denne periode plantet meget fra Ho i syd til Tversted i nord - ikke i striber men forskudt fra hinanden. Derfor virker plantagen meget langstrakt, og forstmæssigt forkert med vestvendt "langside" - omtrent fra Hindsig i syd til Lyne i nord. En anden kuriøs sideeffekt heraf var reduceret havgus øst herfor. I og omkring Malle Plantage er der flere gravhøje. Der er dog ikke meldt om nævneværdige arkæologiske fund.

[redigér] Vegetation

Typisk vestjysk plantage, hvilket vil sige primært nåleskov, dog er sidste tilplantning/skovrejsning på 8 hektar (Kartvedt 2000) løvtræsbevoksning. Hovedvægten er tilplantet rødgran (fra 1930'erne), sitkagran, contortafyr (1980'erne) og lidt douglasgran (2000). En del ældre eg, normansgran, birk samt røn. Der er stadig en del vindfælder i skovens sydligste del fra orkanen 3. december 1999.

Generelt er vegetationen tæt med en visse steder uigennemtrængelig undervegetation af pil, brombær, hindbær, kaprifolier m.v., hvilket gør den uegnet som udflugtsmål.

[redigér] Fauna

[redigér] Pattedyr

Der findes en fast bestand af råvildt. Kronvildt optræder periodisk, idet 1-2 hinder sætter kalv her, inden de i august atter trækker vestpå til de større vestjyske plantager. Dåvildt ses strejfvist- et par yngre dyr har haft tilknytning til løvskovsnyplantningen 2005/2006, måske også fordi de fredes i denne del... Tillige ræv, grævling, hare, pindsvin, husmår og egern. Skovmår er set.

[redigér] Fugleliv

Ynglefugle: spurvehøg, musvåge og natugle. Grønspætten har ynglet sommeren 2005. Ligeledes yngler stillits såvel som kærnebider, korsnæb, stor flagspætte, dompap, skovsneppe, gøg samt en række af de almindeligste danske fugle. På træk/strejgæster er set duehøg (har tidl. ynglet i plantagen), blå kærhøg, ravn og fiskehejre

[redigér] Krybdyr

Der findes stålorm, skovfirben, alm. tudse, butsnudet- og grøn frø. I et mindre vandhul i den vestlige del yngler lille salamander.

[redigér] Administration

Plantagen er inddelt i 10 parceller varierende fra 2-15 hektar. Ejerkredsen er tilsvarende delt op – primært bestående af lokale. Disse indgår kollektivt i en brandforsikringskasse samt danner kerne i et jagtkonsortium om efterårets 4- 5 fællesjagter (drivjagt), hvor der udøves et moderat jagttryk med udbytte lagt på hårvildt og skovsneppe. Der er ingen kommerciel skovhugst/juletræsproduktion. I Ny Varde Kommunes lokalplan indgår skovrejsningsplaner i områder op mod plantagens østlige- og sydlige del.

Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.