Hjemmeværnet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hjemmeværnet er én af de militære grene i det danske forsvar.
[redigér] Historie
Efter fredsslutningen i 1945 oprettedes i Danmark en række hjemmeværnsforeninger, nogle steder kaldet det sorte hjemmeværn og andre det blå hjemmeværn alt efter "uniformernes" farve. Forklaringen på navnene er, at det blå hjemmeværn bar blå kedeldragter, og det sorte hjemmeværn fik udleveret uniformer i forskellige farver, der så alle blev farvet sorte for at skabe et ensartet præg.
Oprettelsen af disse foreninger begrundedes med, at der var mange modstandsfolk, der ikke ville aflevere våbnene fra krigens tid. Politikeren Frode Jacobsen, som også var medlem af Frihedsrådet, var én af fortalerne for oprettelsen af det statslige hjemmeværn, og blev den første civile chef (kommiteret for Hjemmeværnet).
Den danske regering oprettede i 1949 det hjemmeværn, vi har i dag, bl.a. for at få kontrol over de mange våben, der var i hjemmeværnsforeningerne.
Under den kolde krig fungerede hjemmeværnet som støtte for det øvrige forsvar.
Den vigtigste opgave var og er stadig overvågningen af Danmarks territorium. Meldinger fra Hjemmeværnet er utrolig vigtige for det øvrige forsvar. Bevogtning af militære og samfundsvigtige installationer er også en vigtig del af Hjemmeværnets virke. Af andre opgaver kan nævnes baghold og sabotage mod fjendens enheder og installationer, søredning, vejvisning og forskellige sikringsopgaver.
Efter den kolde krigs afslutning med Berlinmurens fald er hjemmeværnets fremtidige rolle omdiskuteret.
Værnet er som følge af Forsvarsforliget, der løber 2005-2009, i gang med store ændringer i organisationen med henblik på at kunne yde en bedre og mere målrettet indsats i det civile samfund ved katastrofer, terror eller naturkatastrofer.
Hjemmeværnet er delt op i 4 grene:
- Hærhjemmeværnet
- Flyverhjemmeværnet
- Marinehjemmeværnet
- Virksomhedshjemmeværnet
Der er ca. 51.000 medlemmer af Hjemmeværnet. Disse frivillige repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning.
Hjemmeværnet er pr. 01.01.2006 opdelt i en aktiv og reserve styrke. Den aktive del består af ca. 40% af den samlede styrke. For at være en del at den aktive styrke kræves der minimum 24 timers funktionsrelateret tjeneste årligt. Opdelingen er en konsekvens af forsvarsforliget 2005-2009.