Perlefisker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Perlefisker, en person som dykker til flod- eller havbund for at indsamle østers, hvorfra der kan udtages perler.

Før begyndelsen af det 20. århundrede var dette den eneste metode man kunne samle perler.

De nøgne dykkere var ofte tvunget til at dykke til store dybder, ofte omkring 30 meter, på én indånding, samtidig med at de var udsat for farer fra hajer og vandmænd, ved drukning og dykkersyge.

På grund af farerne var dykkerne ofte fra lavere sociale klasser eller slaver.

Perlerne fra den tid var meget sjældne og var af meget forskellig kvalitet på grund af vanskelighederne ved at fremskaffe dem.

I flere tusind år blev de fleste perler fra havet hentet af dykkere som arbejdede i det Indiske Ocean, den Persiske bugt, Rødehavet og Mannarbugten, som er beliggende mellem Indien og Sri Lanka.

Perlefiskere tæt ved Filippinerne havde også stor succes med deres fiskeri, specielt i Sulu arkipelaget.

Indfødte amerikanere hentede perler i floder og søer i Ohio, Tennessee og Mississippi, medens andre havde succes i Caribien og farvandene langs Mellem- og Sydamerika.

I dag fortsætter eksempelvis de få kvindelige Ama dykkere fra Japan med at dykke efter perler, men det er formodentlig snart historie, grundet nye metoder til at producere perler, kaldet kulturperler (kunstperler), fra havet.

I dag produceres perler på store undersøiske farme i millionvis årligt, efter metoder udviklet af den japanske videnskabsmand Kokichi Mikimoto. Perlerne der produceres efter denne metode har høj kvalitet og ensartethed.

Metoden, kort forklaret, virker ved implantation af partikler i østers, hvorefter naturen sørger for resten.

Andre sprog