Johan Galtung
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Johan Galtung (født 24. oktober 1930 i Oslo) er en norsk samfundsforsker og professor med speciale i freds- og konfliktløsning. Han anses for at være den førende pioner indenfor området. Oprindeligt er han uddannet sociolog og matematiker.
Galtung definerer fred som det modsatte af vold, ikke det modsatte af krig, og siger bl.a. "at arbejde for fred er at udvide spektrummet for de ikke-voldelige muligheder". Han har deltaget som konfliktmægler i mere end 40 konflikter over hele verden, såsom Sri Lanka, Afghanistan, og Ecuador.
Konfliktløsning beskriver han enkelt, som to drenges kamp om en appelsin. Der er ifølge Johan Galtung fem løsninger på konflikten:
- Den ene dreng får appelsinen, den anden bliver vred og pønser på hævn
- Den anden dreng får appelsinen, den første dreng bliver vred og pønser på hævn.
- Den, ifølge Galtung, kedelige, diplomatiske løsning: Hver dreng får en halv appelsin, hver dreng bliver kun delvist tilfreds
- Appelsinen bliver smidt væk og ingen får noget
- Drengene presser appelsinen, deler saften, sår kernerne i en ny fælles appelsinlund, og nyder frugterne og lunden i fællesskab fremover.
Galtung fremhæver den sidste løsning som værende den ideelle og tilføjer at løsningen, for at kunne bære, skal vokse ud af “drengene” selv, samt at begge parter må give afkald på noget for at få mere til fælles deling. Han brugte denne løsning med succes i Mellemamerika hvor Ecuador Og Peru havde ligget i krig fire gange over 500 kvadratkilometer territorie. Via konfliktmægling nåede parterne frem til at danne et fælles naturreservat, og gøre området bi-nationalt.
Hans litteraturliste er meget omfattende og kan findes her.
[redigér] CV
- Columbia University, New York, Department of sociology: instructor/assistant professor 1957-1960
- International Peace Research Institute (Institut for fredsforskning), Oslo: grundlægger og direktør 1959-1969
- Journal of Peace Research: grundlægger 1964, redaktør til 1974
- FLACSO, Santiago: UNESCO professor 1962-1963, 1965, 1969
- Universitetet i Oslo: professor i konflikt- og fredsforskning 1969-1977
- Inter-University Centre, Dubrovnik: generaldirektør, 1973-1977
- Inst. Univ. d'études du développement, Geneva: professeur invite, 1977-1982
- United Nations University, Genéve/Tokyo: project coordinator, utviklingsforskning, 1977-1981
- Université Nouvelle Transnationale, Paris: Recteur, 1984-1995
- University of Hawai'i: distinguished professor, fredsforskning, 1987-1995
- Olof Palme-professor, fredsforskning, Stockholm, 1990-1991
- Universitet Witten/Herdecke: professor i globaløkonomi, 1988-1999
- Universitetet i Tromsø: Professor II,: sociologi, 1995-1999
- Ritsumeikan University, Kyoto: fredsforskning, 1997-1999
- Direktør TRANSCEND, Et netværk for fred og udvikling 1993.
[redigér] Priser og udmærkelser
- Alternativ Rosenkjær-pris, København, 1975.
- Alternativ Reith Lecture on Disarmament and Peace, Newcastle, 1981.
- Right Livelihood Award (»Alternative Nobel Peace Prize«), 1987.
- Norsk Humanistpris, Oslo, 1988.
- Sokrates-Prisen, Vuxenuppläring, Stockholm, 1990.
- Bajaj International Prize for Promoting Gandhian Values, Bombay, 1993.
- Alo'ha International Award, Honolulu, 1995.
- Norsk Sosiologforenings hederspris, Oslo, 2001.