Teori

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En teori er et forsøg på at konstruere en forenklet sproglig model af et område af virkeligheden.

Dermed adskiller nye teorier sig fra teorier, som er blevet accepteret og derfor blevet ophøjet til det man anser for love eller simpelthen sandhed. Teori adskiller sig desuden fra praksis, idet teorien jævnfør dens forsimpling nødvendigvis må overse detaljer og undtagelser.

Hvis en maskine, handling el.lign. omtales som teoretisk, menes der, at maskinen eller handlingen er fysisk mulig, men i praksis for besværlig eller dyr at realisere (jvf. hypotetisk).

[redigér] Den videnskabelige teori

En teori i videnskabelig forstand adskiller sig væsentligt fra brugen af teori i almindelig sprogbrug. Hvor der i almindeligt dagligsprog ofte er tale om et gæt eller en hypotese, er en videnskabelig teori langt bedre funderet. Her er en teori en del af et veletableret paradigme, der forklarer de fleste eller alle observationer. Tillige skal teorien kunne give en række forudsigelser der kan efterprøves. En videnskabelig teori kan derimod ikke bevises, da man hele tiden får ny og forbedret viden. Derfor er en videnskabelig teori kun brugbar så længe den endnu ikke er blevet modsagt af observationer af virkeligheden. Hvis eller når det sker, vil teorien så blive omformuleret, så den bedre passer med de nye observationer.

Der kan også af og til ske et paradigmeskift, hvor en mere eller mindre grundlæggende antagelse pludseligt betvivles. Dette vil almindeligvis resultere i at en række teorier forkastes fuldstændigt og en helt ny type af teorier opstår. Dette skete for eksempel i 1960'erne, da kontinentaldriften pludselig blev alment accepteret, fordi man fik nye målinger af havbunden.

En videnskabelig teori repræsenterer altså hverken et gæt eller en urokkelig sandhed. Den er derimod til stadighed den model der bedst beskriver de observationer der gøres.

[redigér] Svagheden

Svagheden ved de fleste videnskabelige terorier er, at observationer af virkeligheden påvirkes af den som observerer, eller at man ubevidst eller systematisk kan udvælge målinger, som passer med teorien; og at man kan have observationer med en ukendt usikkerhed. Det vil sige, at man kan opbygge terorier som bygger på et løst grundlag. Man kan også risikere at møde teorier der er farvet af et politisk eller en religøst budskab, da videnskabsfolk jo også er subjektive mennesker og en del af det samfund som lønner dem.

[redigér] Se også