Makedonien
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||
Nationalt motto: Слобода или смрт (Makedonsk: Frihed eller død) |
|||||
Nationalmelodi: Denes Nad Makedonija | |||||
![]() |
|||||
Hovedstad | Skopje 42°00′ N 21°26′ E |
||||
Største by | Skopje | ||||
Officielle sprog | Slavisk makedonsk, albansk | ||||
Regeringsform
Præsident
Premierminister |
Republik Branko Crvenkovski Nikola Gruevski |
||||
Uafhængighed • Erklæret |
Fra Jugoslavien 8. september 1991 |
||||
Areal • Total • Vand (%) |
25.333 km² (nr. 146) 1,9 |
||||
Indbyggertal • 2005 anslået • [[]] folketælling • Tæthed |
2.045.262 (nr. 140) 80,7/km² (nr. 88) |
||||
BNP • Total • Pr. indbygger |
2005 anslået 4,96 mia. USD (nr. 127) 7.100 USD (nr. 75) |
||||
Valuta | Makedonsk denar (MKD ) |
||||
Tidszone • Sommer (DST) |
CET (UTC+1) CEST (UTC+2) |
||||
Internetdomæne | .mk | ||||
Telefonkode | +389 |
||||
For alternative betydninger, se Makedonien (flertydig). (artikler, som begynder med Makedonien)
Makedonien (Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien) eller (Republika Makedonija) er et land i den sydøstlige del af Europa på Balkan-halvøen, og grænser op til Grækenland mod syd, Albanien mod vest, Bulgarien mod øst og Serbien mod nord. Landet var tidligere en delrepublik i Jugoslavien.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Også inden balkankrigene har Makedonien været historisk forbundet med området. Kort inden 1912/1913 var det nuværende territorium under det Osmanniske Rige. I den 1. Balkankrig, besluttede Serbien og Bulgarien, at det nuværende territorium skulle have status som autonomt område, hvis det Osmanniske Rige blev besejret. Efter krigen fik Serbien ikke adgang til Adriaterhavet, og derfor respekterede Serbien ikke aftalen med Bulgarien, som til gengæld var utilfreds med delingen og derfor begyndte den 2. Balkankrig. Da Serbien, Grækenland, Rumænien og Tyrkiet besejrede Bulgarien i den 2. Balkankrig, blev Vardardalen en del af Serbien (1913-1915). Græsk Makedonien kom under Grækenland, og det Pirinske Makedonien kom under Bulgarien. Bulgarerne betragtede makedonerne som bulgarere, og serberne betragtede dem som sydserbere. Den Indre Makedonske Revolutionære Organisation (Vnatrešna Makedonska Revolucionarna Organizacija) (VMRO) dannedes året 1893 med det mål, at Makedonien enten forenedes med Bulgarien eller blev selvstændigt.
I den 1. Verdenskrig (1914-1918) var landet som del af Kongeriget Serbien på Antantas side, selvom makedonerne støttede Bulgarien. Landet blev okkuperet af Bulgarien, som begyndte med repressalier mod befolkningen.
Efter krigen blev landet en del af Kongeriget af Serber, Kroater og Slovener (1918-1941), som begyndte med at serbificere befolkningen. Medlemmerne af VMRO begik sammen med Ustaša et attentat mod den Jugoslaviske Kong Aleksander den 1. Karadjordjevic i Marseille i 1934.
I den 2. Verdenskrig var landet okkuperet af Bulgarien, som var Hitlers allierede. Den vestlige del af Vardardalen blev føjet til Albanien under dannelsen af Stor-Albanien. Fra 1945-1991 var landet en føderal enhed i Titos Jugoslavien.
Den 8. september 1991 blev der afholdt folkeafstemning om et suverænt, selvstændigt og uafhængigt Makedonien, og det makedonske parlament vedtog den 17. november 1991 den nye grundlov for Republikken Makedonien. I 2001 kom det i den vestlige del af landet til sammenstød mellem det makedonske politi og militær og albanerne, som ønskede at benytte situationen i Kosovo og Metohija til at danne Stor-Albanien. I 2004 mistede den makedonske præsident Boris Trajkovski livet i en flyulykke i Bosnien-Hercegovina, og Branko Crvenkovski blev valgt til ny præsident.
Den 5. juni 2006 blev der afholdt valg og sidst på natten (natten til torsdag) erkendte Makedoniens premierminister Vlado Bučkovski valgnederlaget til oppositionslederen Nikola Gruevski og hans centrum-højre-parti som havde vundet 55 af 120 pladser i parlamentet og dermed skubbede Bučkovski fra magten.
[redigér] Navnet Makedonien
De fleste lande (inkl. alle EU-lande) samt internationale organisationer anerkender landet under navnet Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (engelsk: (FYROM) Former Yugoslav Republic of Macedonia [1]), da der er uenighed med Grækenland om navnet Makedonien.
Følgende lande anerkender Makedonien som officielt navn: Taiwan (det første land, som anerkendte navnet), Tyrkiet, USA, Rusland og Kina.
[redigér] Geografi
Republikken Makedonien har en størrelse på 25.333 km².
[redigér] Byer
Store Byer -TJR Makedonien | |
1. Skopje (Hovedstad) | 467.257 |
2. Kumanovo | 103.205 |
3. Bitola | 86.408 |
4. Prilep | 73.351 |
5. Tetovo | 70.841 |
6. Veles | 57.602 |
7. Ohrid | 56.520 |
8. Gostivar | 49.545 |
9. Štip | 49.371 |
10. Strumica | 48.065 |
11. Kavadarci | 38.391 |
12. Struga | 36.892 |
13. Kočani | 33.689 |
14. Kičevo | 30.138 |
15. Radoviš | 24.498 |
16. Gevgelija | 20.362 |
Indbyggertal er fra den officielle regerings hjemmeside.
[redigér] Søer
Tre søer ligger på grænserne til nabolandene: Ohrid-søen mod Albanien, Prespa-søen mod Grækenland og Albanien, og Dojran-søen mod Grækenland.
Foruden disse naturlige søer har landet et par andre søer, som er dannet af dæmninger, Matka-søen og Prilep-søen. 477 km² (1,9%) af landet er vandområder.
[redigér] Demografi
Republikken Makedonien har 2.045.262 indbyggere (2005). De fordeler sig på følgende grupper:
-
Herkomst Antal Procent Makedonere 1.297.981 64,18% Albanere 509.083 25,17% Tyrkere 77.959 3,85% Roma (sigøjnere) 53.879 2,66% Serbere 35.939 1,78% Bosniere 17.018 0,84% Vlasere 9.695 0,48% Anden herkomst 20.993 1,03%
Disse tal er fra den officielle regerings hjemmeside.
[redigér] Sprog
De officielle sprog er makedonsk, og albansk.
[redigér] Transport
- Jernbane: 920 km.
- Landeveje: 10.600 km.
[redigér] Kilder
Istorija za III klas Gimnazija og Istorija za IV klas Gimnazija (makedonske skolebøger)
[redigér] Henvisninger
![]() |
Denne artikel om Europas geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. | ![]() |
Albanien | Andorra | Armenien2 | Aserbajdsjan1 | Belgien | Bosnien-Hercegovina | Bulgarien | Cypern2 | Danmark | Estland | Finland | Frankrig | Georgien1 | Grækenland | Holland | Hviderusland | Irland | Island | Italien | Kasakhstan1 | Kroatien | Letland | Liechtenstein | Litauen | Luxembourg | Makedonien | Malta | Moldova | Monaco | Montenegro | Norge | Polen | Portugal | Rumænien | Rusland1 | San Marino | Schweiz | Serbien | Slovakiet | Slovenien | Spanien | Storbritannien og Nordirland | Sverige | Tjekkiet | Tyrkiet1 | Tyskland | Ukraine | Ungarn | Vatikanstaten | Østrig
Territorier m.v.: Akrotiri og Dhekelia3 | Færøerne | Gibraltar | Guernsey | Jan Mayen | Jersey | Isle of Man | Svalbard
Store byer i Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien | ![]() |
---|---|
Skopje | Štip | Tetovo | Gostivar | Prilep | Bitola | Ohrid | Resen | Gevgelija | Kumanovo | Debar | Kruševo | Veles |
Tidligere jugoslaviske republikker | ![]() |
---|---|
Bosnien og Hercegovina | Kroatien | Montenegro | Makedonien | Slovenien | Serbien |
|
Hovedstæder i de tidligere jugoslaviske republikker | |
Beograd | Ljubljana | Podgorica | Sarajevo | Skopje | Zagreb |