Bibelen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Religion
Abrahamitiske religioner
jødedom - islam
kristendom

Denne artikel er del af serien Kristendom

Skrifter

Bibelen · GT · NT
Salmebog· Katekismus

Trosartikler

Frelse · Nåde
Trosbekendelse

Treenigheden

Faderen · Sønnen · Helligånden

Mærkedage

Kirkeåret
advent · jul · hellig tre konger
faste · påske · pinse
trinitatis · allehelgensdag

Livscyklus

dåb · konfirmation
Ægteskab
Død · Begravelse

Bønner

Fader vor

Kirkeliv

søndag · præst
Kirkebygningen
Kirken som institution

Dagligt liv

Kristen etik

Nye testamente

Jesus · Maria · Paulus

Middelalderen

Gregor den store
Ansgar · Skt. Knud

Reformationen

Jan Hus · Martin Luther
Jean Calvin · Ulrich Zwingli
Hans Tausen

Folkekirkelige retninger

pietisme · grundtvigianisme
Indre Mission · Tidehverv
KFUM og KFUK

Retninger

ortodoks
katolsk
unieret
anglikansk · presbyteriansk
luthersk · Folkekirken
adventisme · baptistkirken
Frelsens Hær

Kamp og splid

kristenforfølgelse
mission · korstog
skismaer - økumeni

 Christian 3.'s bibel. Den første danske bibeloversættelse. Trykt i København i 1550.
Forstør
Christian 3.'s bibel. Den første danske bibeloversættelse. Trykt i København i 1550.

Betegnelsen Bibelen anvendes inden for bl.a. jødedommen og kristendommen om en samling af de hellige skrifter, som religionen baserer sig på. I udvidet forstand kan navneordet "bibel" bruges om meget vigtige skrifter inden for bestemte områder, fx "Das Kapital er marxismens bibel."

Den jødiske bibel kaldes også Tanakh og inddeles i Torah (Loven, Mosebøgerne), Nevi’im (Profeterne) og Kethuvim (Skrifterne). Den jødiske bibels skrifter indgår også i den kristne bibel, hvor de overordnet omtales som Det Gamle Testamente, i modsætning til de specifikt kristne helligskrifter i Det Ny Testamente, som udgør anden hoveddel af den kristne bibel. Det Nye Testamente består i alt væsentligt af skrifter skrevet i det første århundrede e.Kr. Undertiden ser man i protestantiske bibler en sektion mellem de to, hvor man da placerer de såkaldte apokryfe skrifter - skrifter, der i den katolske og ortodokse kristendom i stedet inkluderes som en normal del af Det Gamle Testamente. Disse skrifter regnes ikke for kanoniske af jøder og protestanter, og i mange protestantiske bibler udelades de da også helt. De apokryfe skrifter findes bl.a. i den græske oversættelse af Det Gamle Testamente, Septuaginta, som har rødder helt tilbage til det 3. århundrede f.Kr. og som udgjorde de første kristnes bibel. Derimod findes apokryferne ikke i den hebraiske bibeltekst, hvorfor de heller ikke findes i jødiske bibler.

Bibelens bøger tilhører mange forskellige genrer og opdeles normalt i kapitler og vers. Denne opdeling var ikke at finde i de oprindelige tekster, men er kommet til efterhånden som det på grund af deres religiøse brug blev nødvendigt at kunne henvise mere nøjagtigt til steder i teksterne. I den jødiske tradition opdelte man omkring det 5. århundrede f.Kr. torahen, de fem mosebøger, i ugentlige læsninger, der dog ikke svarer til de nuværende kapitler. Sidenhen, i de første århundreder e.Kr. kom versinddelingen til. Heller ikke Det Nye Testamentes skrifter havde oprindelig kapitel- eller versinddeling, men i Codex Vaticanus fra det 4. århundrede e.Kr. finder man evangelierne inddelt i afsnit. Den nuværende kapitelinddeling går tilbage til 1200-tallet og blev udarbejdet af Stephen Langton, hvorimod den nuværende versnummerering først kom til i det 16. århundrede, udarbejdet af Robert Etienne. I de første danske bibler findes ingen verstælling - den dukker først op i Hans Poulsen Resens bibel fra 1607.

Bibelen er den bog i verden, som er oversat til flest sprog. Med udgangen af 2004 er hele Bibelen oversat til 422 forskellige sprog og dele af Bibelen, fx Det Nye Testamente, oversat til 1955 andre sprog.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Inddeling

Bibelen er egentlig et 'bibliotek', dvs. en samling af forskellige skrifter. Den hebræiske bibel består traditionelt af 24 bøger, hvilket svarer til de 39 bøger i den kristne bibel (idet inddelingen er en smule forskellig). I den kristne bibel kommer hertil en række såkaldt deuterokanoniske eller apokryfe bøger, som enten inkluderes i Det Gamle Testamente eller placeres i en sektion lige efter, foruden selvfølgelig Det Nye Testamente, der består af 27 bøger, således at den kristne bibel (i protestantisk tradition) i alt består af 66 bøger, der i alt rummer 31.173 vers fordelt på 1.189 kapitler.

[redigér] Opsummering

Bibelens bøger danner tilsammen en bred, verdensomfattende fortælling, hvor Gud er 'helten'. 'Skurken' er døden (der bl.a. viser sig som kaos, ødemark, tavshed). Satan er en gådefuld 'tredje faktor', der på samme tid er Guds redskab og modstander.

Fortællingens handling, ekstremt sammenfattet, er: Gud skabte verden og gjorde mennesket til sin repræsentant i den. Men verden og (især) mennesket var stridbart, trodsigt og egocentrisk - dog ikke hele vejen og ikke uden glimt af en alternativ, harmonisk virkelighed. Fortællingens spænding drives af Guds stræben efter at blive suveræn sammen med sin skabte verden, så den kan blive hel og fredfyldt. Ingen af delene er endnu virkeliggjort; der er stadig grundlæggende problemer at løse. Det forbliver et mysterium, hvorfor Gud er i magtfuld og godgørende bevægelse mod sin verden. Gud og Guds skaberværk er bundet sammen på markant, men også sårbar og skrøbelig vis, der hverken forklares eller analyseres. Bindingen er irreversibel, fordi Gud har besluttet den. Mennesket kan kun bekræfte og bekende sin tillid hertil - eller gøre oprør og modstand mod den.

Bibelens Gud er:

- Anderledes - og hans troende (individer eller samfund) vejledes af urimelige løfter, eks 1. Mos. 15: 1-6), af stjerner, drømme og engles kald.

- Paradoksal (på een gang fjern og nær, magtfuld, men ikke autoritær) - og hans tjenere er magtfulde (kan f.eks. udføre mirakler og forudsige fremtidige begivenheder) og samtidig udstødte og lidende.

- Suveræn (men ikke diktatorisk) - og hans budbringere er ubøjelige (men samtidig angste og modvillige.

- Urolig - og hans budbringere er demonstrativt aktive.

- Talende - og hans budbringere overbringer verbale budskaber.

[redigér] Bibelens alder

Hele Det Gamle Testamente kan (Esthers bog undtaget) med fundet af Dødehavsrullerne siges at foreligge i stort set endelig form i de sidste århundreder f.Kr., men herudover er det særdeles svært at sige noget sikkert om tidsfæstelsen af de bibelske bøger. En del fragmenter af Det Gamle Testamente kan dog dateres til tidligere, heriblandt den aronitiske velsignelse (4. Mosebog 6, 24-26), som kan dateres til perioden lige før Jerusalems ødelæggelse i 586 f.Kr.

Det Nye Testamente er repræsenteret med over 5000 tusinde tekstvidner i vores kendte antikke, græske litteratur og over 8000 på andre sprog. Det er derfor svært at datere det tidligste tekstvidne til Det Nye Testamente, men der er bred enighed om, at den såkaldte John Rylands-papyrus eller P52, der indeholder et stykke af Johannesevangeliet, kan dateres til ca. 125 e.Kr., hvilket gør den til det tidligste alment anerkendte tekstvidnesbyrd til Det Nye Testamente. Kan P52 dateres til denne tid, da må selve Johannesevangeliet nødvendigvis må være affattet før, og Johannesevangeliet regnes almindeligvis for det seneste af de fire evangelier. Markus-, Matthæus- og Lukasevangelierne dateres da også normalt til perioden 70-90 e.Kr., mens Paulus' breve normalt sættes til tiden omkring år 50.

[redigér] Ændret versnummerering

I forbindelse med den seneste autoriserede danske bibeloversættelse i 1992 (DO 1992) fra Det Danske Bibelselskab blev der foretaget en række mindre ændringer i versnummereringen. I nedenstående tabel kan man se forskellen.

Ændret versnummerering
DO 1931/1948 DO 1992
1 Mos 31,55-32,32 1 Mos 32,1-33
1 Mos 42,39-43,33 1 Mos 43,1-34
2 Mos 8,1-4 2 Mos 7,26-29
2 Mos 8,5-32 2 Mos 8,1-28
2 Mos 22,1 2 Mos 21,37
2 Mos 22,2-31 2 Mos 22,1-30
4 Mos 16,36-50 4 Mos 17,1-15
4 Mos 17,1-13 4 Mos 17,16-28
4 Mos 26,1a 4 Mos 25,19
4 Mos 26,1b 4 Mos 26,1
5 Mos 12,32-13,18 5 Mos 13,1-19
5 Mos 22,30-23,55 5 Mos 23,1-26
5 Mos 29,1 5 Mos 28,69
5 Mos 29,2-29 5 Mos 29,1-28
1 Sam 20,43-21,15 1 Sam 21,1-16
2 Sam 18,33-19,43 2 Sam 19,1-44
1 Kong 4,21-34 1 Kong 5,1-14
1 Kong 5,1-18 1 Kong 5,15-32
2 Kong 11,21-12,21 2 Kong 12,1-22
1 Krøn 6,1-15 1 Krøn 5,27-41
1 Krøn 6,16-81 1 Krøn 6,1-66
1 Krøn 12,4 1 Krøn 12,4-5
1 Krøn 12,5-40 1 Krøn 12,6-41
2 Krøn 2,1 2 Krøn 1,18
2 Krøn 2,2-18 2 Krøn 2,1-17
2 Krøn 14,1 2 Krøn 13,23
2 Krøn 14,2-15 2 Krøn 14,1-14
Neh 4,1-6 Neh 3,33-38
Neh 4,7-23 Neh 4,1-17
Neh 9,38-10,39 Neh 10,1-40
Job 39,1-3 Job 38,39-41
Job 39,4-33 Job 39,1-30
Job 39,34-38 Job 40,1-5
Job 40,1-27 Job 40,6-32
Job 40,28-41,25 Job 41,1-26
Højs 6,13-7,13 Højs 7,1-14
Es 9,1 Es 8,23
Es 9,2-21 Es 9,1-20
Jer 9,1 Jer 8,23
Jer 9,2-26 Jer 9,1-25
Ez 20,45-49 Ez 21,1-5
Ez 21,1-32 Ez 21,6-37
Dan 4,1-3 Dan 3,31-33
Dan 4,4-37 Dan 4,1-34
Hos 1,10-11 Hos 2,1-2
Hos 2,1-23 Hos 2,3-25
Hos 6,11c Hos 7,1a
Joel 3,6-26 Joel 4,1-21
Mal 4,1-6 Mal 3,19-24
ApG 19,40-41 ApG 19,40
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Bibelen

[redigér] Se også

[redigér] Ekstern henvisning


Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.