Système International d'Unités

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Système International d'Unités eller SI-systemet er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk). SI-systemet bruges i det meste af verden på nær USA. Det er en udvidelse af det tidligere meter-kilogram-sekund-system (MKS) med ekstra grundlæggende enheder.

Der er syv grundlæggende SI-enheder, adskillige afledte SI-enheder, og et antal SI-præfikser som kan sættes foran enhederne.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Oprindelse

Enhederne i SI-systemet er bestemt af en række internationale konferencer organiseret af Bureau International des Poids et Mesures (Det internationale kontor for vægt og mål). Den første SI-enhed blev indført i 1960 og den seneste tilføjelse er fra 1971.

Men SI eller metersystemet har rødder tilbage til omkring 1640. Det blev lavet af franske videnskabfolk, og blev udbredt i forbindelse med den franske revolution i 1789. Systemet forsøgte at definere sine enheder på en ikke-vilkårlig måde hvilket passende godt ind i revolutionens idé om "ren fornuft".

I Danmark blev systemet vedtaget ved lov 4. maj 1907 og blev det eneste lovlige 1. april 1916. Før da havde en række andre europæiske lande vedtaget systemt, bl.a. Norge ved lov 22. maj 1875 med gyldighed fra 1. juli 1882, Sverige ved lov 22. november 1878 med gyldighed fra 1. januar 1889, og Finland ved lov 16. juli 1886 med gyldighed fra 1. januar 1892.

[redigér] Meter

En meter skulle være en ti milliontedel af afstanden fra Nordpolen til ækvator langs meridianen gennem Paris. Senere blev der fremstillet en platinstang med indgraverede mærker for en meter for at have en mere praktisk brugbar standard for en meter. På grund af en beregningsfejl blev prototypen i platin 0,2 mm for kort i forhold til den første definition. Som teknikken udviklede sig blev definitionen (men ikke længden) ændret to gange: Først til et multiplum af en bestemt strålingsbølgelængde, og sidst til den længde lys tilbagelægger i vakuum i en bestemt tidsperiode.

Dette lod er prototypen på enheden kilogram og har været det siden 1889. Det opbevares under meget beskyttede forhold, så det ændrer sin vægt mindst muligt.
Forstør
Dette lod er prototypen på enheden kilogram og har været det siden 1889. Det opbevares under meget beskyttede forhold, så det ændrer sin vægt mindst muligt.

[redigér] Masse og rumfang

Enheden for masse er kilogram som var defineret som massen af en kubus med sidelængde en tiendedel meter fyldt med vand med størst mulig massefylde (hvilket er ved +4 °C). Rumfanget af kubussen kaldes også en liter. Der blev senere fremstillet et metallod af platin-iridium med en masse på et kilogram, og det har siden da været brugt til definitionen.

[redigér] Temperatur

Temperaturenheden blev centigrader hvor 0 grader er temperaturen af en blanding af is og vand og 100 grader temperaturen af kogende vand. Da man senere fandt ud af at der findes en absolut minimumstemperatur, blev nulpunktet flyttet til minimumstemperaturen hvorved kelvin-skalaen blev skabt.

[redigér] Tid

Tidsenheden er sekund som oprindeligt er fastsat så der er 86.400 sekunder på et døgn. Definitionen er raffineret adskillige gange i takt med videnskabens og målemetodernes udvikling.

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger