Skivekredsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Skivekredsen er en tidligere valgkreds, der i 1920 blev en opstillingskreds i Viborg Amtskreds. Fra 2007 er kredsen en opstillingskreds i Vestjyllands Storkreds.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Afstemningssteder i 2005

Den 8. februar 2005 var der 42.004 stemmeberettigede vælgere i kredsen.

Kredsen rummer flg. kommuner og valgsteder::

  1. Fjends Kommune
    1. Mønsted
    2. Stoholm
    3. Vridsted
  2. Sallingsund Kommune
    1. Durup
    2. Glyngøre
    3. Hjerk-Harre
    4. Roslev
  3. Skive Kommune
    1. Aakjærhallen
    2. Brårup Skole
    3. Hem Skole
    4. Højslev Skole
    5. Rønbjerghallen
    6. Skivehus Skole
    7. Ørslevkloster Skole
  4. Spøttrup Kommune
    1. Balling - Volling
    2. Brøndum - Hvidbjerg
    3. Håsum - Ramsing
    4. Krejbjerg
    5. Lem - Vejby
    6. Lihme
    7. Oddense - Otting
    8. Rødding
  5. Sundsøre Kommune
    1. Breum
    2. Fur
    3. Jebjerg-Lyby
    4. Selde
    5. Thise
    6. Thorum

[redigér] Historie

[redigér] Stændertiden

Skivekredsen blev oprettet i 1834 i forbindelse med valget til Den nørrejyske Stænderforsamling, der skulle mødes i Viborg.

Valgret havde selvejerbønder, der ejede mindst 4 tønder hartkorn og fæstebønder, der drev mindst 5 tønder hartkorn. Til valgbarhed krævedes der dobbelt på meget jord.

Kredsen havde 2 afstemningssteder::

Ved det første valg blev gårdejer og møller Søren Refsgaard fra Vium Mølle i Hjerk Sogn valgt som valgdistriktets repræsentant. Ved de efterfølgende valg blev gårdfæster Peder Lydersen fra Hvidbjerg Sogn valgt som egnens stænderdeputerede.

Godsejerne fra Salling stemte sammen med godsejere fra andre egne. Borgerne fra Skive stemte sammen med borgere fra andre købstæder. Repræsentanterne for præster og provster blev udnævnt af Kongen (i praksis af regeringen).

[redigér] Den grundlovgivende Forsamling

Ved valget til Den grundlovgivende Forsamling i 1848 blev valgretten kraftigt udvidet, og det blev bestemt, at de fire stænder (godsejere, præster, købstadsborgere og bønder) skulle stemme sammen.

Nu var det ikke standen, men kun bopælen, der bestemte, hvem man skulle stemme sammen med. Dette betød, at borgerne fra Skive By samt egnens godsejere og præster for første gang kom i valgkreds med Sallings bønder.

Sognene ved Vinderup blev afgivet til Holstebrokredsen, og landssognene i Hindborg Herred blev afgivet til Viborgkredsen. Til gengæld blev Skive by nu en del af kredsen.

Ved valget opstillede fremstående borgere fra Skive deres egen kandidat, som de regnede med at få valgt. Der var to outsidere. Den ene var stiftsamtmanden over Viborg amt. Den anden var gårdejer Bertel Nørgaard fra Krejbjerg.

Ved valget brugte bønderne overraskende deres flertal og valgte Bertel Nørgaard. Valget af en bonde vakte en voldsom vrede i Skive by.

[redigér] 1849-1894

Fra 1849 til 1970 var Skivekredsen Viborg Amts første Kreds. Fra 1850 til 1920 skulle de andre folketingsmedlemmer derfor tiltale kredsens repræsentant som Det ærede Medlem fra Viborg Amts første Kreds

Ved vedtagelsen af valgloven i 1849 fik Bertel Nørgaard ført Hindborg Herred tilbage til Skivekredsen. Indtil 1894 består kredsen af de fire herreder i Salling samt Skive by.

Fra 1850 var Bertel Nørgaard egnens ledende politiker. Han var bondeven og højskolemand, men stod i modsætning til grundtvigianerne. Nationalliberale politikere som Johan Grundtvig betragtede Sylvester Jørgensen fra Ringkøbingkredsen og Bertel Nørgaard fra Krejbjerg som de to mest yderligtgående bondevenner.

Bertel Nørgaard oprettede Krejbjerg højere Bondeskole, der senere blev til Oddense Landbrugsskole. Nørgaard fik en bevilling til sin højskole sat på finansloven, og grundlagde dermed den tradition, at Folketinget lovgiver om folkehøjskoler og landbrugsskoler.

Efter 1864 vandt Mellempartiet indpas i kredsen. Kredsens to ledende politikere (Chr. Jensen og Søren Lybye) tilsluttede sig begge dette parti, og de var begge gårdejere. Efter 1870 tilsluttede Chr. Jensen sig Det Forenede Venstre, mens Søren Lybye gik til Højre. Søren Lybye fik næsten alle stemmer fra Skive by samt et mindretal af bøndernes stemmer. Flertallet af bønderne stemte på Chr. Jensen.

Højre svandt efterhånden ind. Omkring 1880 blev kredsen regnet for en sikker kreds for den radikale fløj af Venstre. Efter Chr. Jensens død i 1883 fik den moderate leder Holstein-Ledreborg opstillet gårdejer, senere kreditforeningsdirektør, Jens Peter Dalsgaard fra Harre.

J.P. Dalsgaard var ganske vist radikal, men Holstein-Ledreborg vurderede, at Dalsgaard kunne bevæges i moderat retning. Sådan gik det også. Frem til 1890 stod J.P. Dalsgaard i den radikalt prægede bergske gruppe af Venstre. Derefter tilhørte han den moderate del af Venstre.

J.P. Dalsgaard var kredsens folketingsmand 1883-1902. Derefter var han landstingsmand 1902-1924.

[redigér] 1895-1970

I 1895 blev der oprettet 12 nye valgkredse. Skivekredsen måtte afgive Rødding, Lihme, Lem-Vejby og Håsum-Ramsing kommuner i Rødding Herred til den nyoprettede Vinderupkredsen i Ringkøbing Amt.

Da J.P. Dalsgaard blev valgt til Landstinget i 1902, skulle efterfølgeren vælges ved et suppleringsvalg. Valgkampen blev bitter. Den moderate fløj af Venstre opstillede gårdejer A. Slot, der tidligere havde været folketingsmand for Kjellerupkredsen. Den radikale fløj opstillede husmand, Carl Hansen. Den sidstnævnte vandt valget med få stemmers flertal. I Folketinget tilsluttede Carl Hansen sig Venstrereformpartiet.

Den bitterhed mellem moderate og radikale, som valget i 1902 havde skabt, prægede Skivekredsen i flere generationer.

Efter Albertis fald i 1908 splittedes Reformpartiet i flere stridende fraktioner. Samtidigt måtte resterne af partiet akceptere den moderate Niels Neergaard som konseilspræsident i en koalitionsregering mellem Reformpartiet og De Moderate.

I begyndelsen af 1909 rettede landstingsmand J.P. Dalsgaard på vegne af De Moderate et angreb på Carl Hansen. For at undgå en krise mellem regeringspartierne meldte Hansen sig ud af Reformpartiet. Senere på året forlod han Folketinget for at koncentrere sig om opgaven som redaktør af Skive Folkeblad.

Alberti-skandalen udløste en hidtil ukendt lede ved landspolitik og uvilje med de politiske partier. Ved valgene i 1909, 1910 og 1913 blev der derfor valgt nogle løsgængere (partiløse) i Viborg Amt. Fra 1909 til 1920 var Skivekredsen repræsenteret af Salling Landboforenings tidligere formand, gårdejer Hans Nielsen. Han var valgt på Skive Programmet, der var udarbejdet af den lokale uafhængige Venstreforeningen af 1908.

I Folketinget valgte løsgængerne fra Viborg Amt at gå i valgforbund med Det radikale Venstre. Hans Nielsen havde egentligt ønsket at blive medlem af Reformpartiets folketingsgruppe, men da partiets leder I.C. Christensen ikke kunne akceptere "Skive Programmet", var denne mulighed udelukket.

I 1920 blev Skivekredsen en del af den nye store valgkreds: Viborg Amtskreds. Den lokale kreds fortsatte dog som en opstillingskreds. Hans Nielsen ønskede ikke at opstille i den nye amtskreds, og Venstreforeningen opstillede Radikal Ungdoms tidligere formand Bertel Dahlgaard som kandidat. Senere indmeldte "Venstreforeningen af 1908" sig i "Det radikale Venstre".

Bertel Dahlgaard var folketingsmand for Skivekredsen i 40 år (1920-1960). Desuden var han minister to gange (1929-1940 og 1957-1961).

Indførelsen af tillægsmandater i 1918 gav opstillingskredsene mulighed for at få valgt flere folketingsmedlemmer samtidigt. I Skivekredsen blev Socialdemokratiet det største parti i 1939. Fra 1930'erne og til og med valget i 1984 var kredsen repræsenteret både af en socialdemokrat og en radikal. Fra 1973 har andre partier også fået valgt repræsentanter i kredsen.

[redigér] 1971-2006

I 1971 blev Thistedkredsen fra det tidligere Thisted Amt til Viborg Amts 1. opstillingskreds, mens Morsøkredsen også fra det tidligere Thisted Amt blev til Viborg Amts 2. opstillingskreds. Skivekredsen var amtets 3. opstillingskreds i 1971-2006.

Efter Kommunalreformen i 1970 blev Vinderupkredsen delt mellem Holstebrokredsen og Skivekredsen. Rødding, Lihme, Lem-Vejby og Håsum-Ramsing sogne blev en del af Spøttrup Kommune og kom dermed "hjem til Skivekredsen" efter 75 år under Vinderupkredsen. Desuden måtte denne kreds afgive den tidligere Estvad-Rønbjerg kommune til den nye Skive Kommune.

Viborgkredsen blev rykket mod øst og måtte afgive det meste af Fjends Herred til Skivekredsen. Nordfjends blev en del af Skive Kommune, mens Midt- og Vestfjends dannede den nye Fjends Kommune, der også blev en del af Skivekredsen.

Socialdemokaterne bevarede deres mandat indtil Pernille Blach Hansen trådte ud af Folketinget omkring 1. maj 2006. De radikale fik ingen valgte i 1987-2001, men genvandt mandatet i 2005.

Siden 1902 har (den moderate fløj af) Venstre haft to folketingsmænd valgte i kredsen. Det var den senere borgmester i Spøttrup Kommune, proprietær Aksel Pedersen, der sad i Folketinget 1973-1978. Pedersen var opstillet i Skive i 1971 og i Morsøkredsen fra 1973. Den anden var tidligere fiskeskipper Svend Heiselberg, der var folketingsmedlem for Venstre 1979-2005. Heiselberg bor i Thistedkredsen, men var opstillet i Skivekredsen.

Andre partier har været repræsenteret i kortere perioder. Det var Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Kristeligt Folkeparti og Centrum-Demokraterne.

Repræsentanterne for Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti har været opstillet i andre kredse i Viborg Amt. Der eksempler på, at kandidater (opstillet i Skivekredsen) fra disse partier har været indkaldte som stedfortrædere i Folketinget.

I september 2006 er Skivekredsens folketingsmedlemmer:

(Indtil maj 2006 var Pernille Blach Hansen (A) valgt på et kredsmandat.)

[redigér] Fra 2007

Fra 1. januar 2007 bliver den hídtidige Fjends kommune en del Viborg Kommune, og bliver samtidigt overført fra Skivekredsen til Viborg Vestkredsen.

Skivekredsen består herefter af Nordfjends og Estvad-Rønbjerg samt af de områder (Salling med Skive by), der hørte til kredsen i 1849-1894.

Skivekredsen hører fra 2007 under Vestjyllands Storkreds. Struerkredsen bliver storkredsens Første opstillingskreds, mens Skivekredsen bliver Anden opstillingskreds.

[redigér] Kredsens grænser

Livø Bredning i Limfjorden har altid været kredsens grænse mod nord. Øen Fur er kredsens nordligste sogn. Mod syd er kredsen landfast med resten af Jylland. Her er kredsens grænse blevet flyttet 6 gange.

Nedenfor er angivet i hvilke perioder de forskellige områder har hørt til kredsen:

  • 1834-nu: Nordsalling (Harre og Nørre herreder, senere Sallingsund og Sundsøre kommuner)
  • 1834-nu: Krejbjerg og Balling sogne i Rødding Herred
  • 1834-1847 og 1849-nu: Landsognene i Hindborg Herred
  • 1834-1894 og 1971-nu: Rødding, Lihme, Lem-Vejby og Håsum-Ramsing i Rødding Herred, senere Spøttrup Kommune
  • 1834-1847 og 1971-nu: Estvad-Rønbjerg i Ginding Herred
  • 1834-1847: Sognene omkring Vinderup
  • 1848-nu: Skive by
  • 1971-nu: Nordfjends
  • 1971-2006: Vest- og Midtfjends (Fjends Kommune)

[redigér] Kilde