Topskat
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Topskatten er en del af det danske indkomstskattesystem, der indførtes med skattereformen i 1987. Topskatten er på 15% af al indkomst (efter bruttoskat) over 318.700 kr/år (2006-sats). Topskattens skatteprocent øger marginalskatteprocenten for de grupper som betaler topskat, dvs. pt. for omtrent 40% af befolkningen (2005).
Samfundsdebatten omkring marginalbeskatningen kredser typisk om virkningen af at nedsætte topskatten. Det er dog vigtigt at skelne imellem en sådan nedsættelse og en generel marginalskatsnedsættelse, som ville gælde for alle indkomstgrupper.
De mest almindeligt fremførte argumenter i diskussion omkring topskattens niveau er:
- Nogle er af den opfattelse, at det forøgede incitament til at arbejde vil øge indkomstgrundlaget og dermed skattebetalingen så meget, at det vil mere end kompensere for den lavere skattesats. Dette hævdes altså at føre til højere indtægter for såvel den enkelte som for staten som helhed.
- Andre finder det af principielle grunde urimeligt at sænke topskatten ud fra et ønske om, at stejlheden i det progressive skattesystem skal bibeholdes, således at de højeste indkomster også procentvis (dvs. ikke blot absolut) betaler mere i skat.
- Fortalere for flad skat finder det rimeligt at alle betaler procentvis det samme, og dermed bidrager med den samme andel af deres eget arbejde.
- Der kan også være modstridende holdninger omkring det ønskelige i at tilskynde til at øge arbejdsmængden for den enkelte — måske på bekostning af de mange.
Det skal bemærkes at andre forhold end de rent økonomiske har betydning for, om man ønsker at øge sin arbejdsmængde. Se også diskussionen under Marginalskat.