Ungdomshuset

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

 Denne artikel dokumenterer en aktuel begivenhed.
Informationerne kan blive ændret hurtigt som begivenheden skrider frem.
Huset på Jagtvej 69
Forstør
Huset på Jagtvej 69

Ungdomshuset, som i folkemunde har fået kælenavnet Ungeren, er en historisk bygning på adressen Jagtvej 69 i København, som i en del år har fungeret som tilholdssted og undergrundsscene for en gruppe af København unge, og benævnelsen "ungdomshuset" benyttes også om gruppen af husets brugere. Huset er tidligere kendt for at have været hjemsted for den tidlige arbejderbevægelse under navnet "Folkets Hus".

Huset er i dag brugerstyret uden en formel ledelse, men brugerne har udpeget en styregruppe, som varetager overordnede opgaver i tæt dialog med husets brugere[Kilde mangler]. Det sker ved afholdelse af såkaldte mandagsmøder, hvor man dels orienterer resten af brugerne og dels ved konsensus træffer de nødvendige beslutninger. Alt arbejde i huset foregår ulønnet og frivilligt af husets brugere.

Ungdomshusets aktiviteter er især centreret omkring afholdelsen af koncerter. De retter sig primært mod de musikalske undergrunde i Danmark og udlandet, men til tider lægger huset plads til kendte, etablerede navne. Igennem tiden har nu kendte kunstnere som Björk og D:A:D prøvet kræfter der, før deres karrierer tog fart. Koncerterne i huset er på ikke-kommerciel basis ud fra husets egen betragtning som spillested for undergrundsmusik.[Kilde mangler]

Brugere af ungdomshuset har tit været sat i forbindelse med vold og hærværk i forbindelse med demonstrationer og events. Senest i Rødovre den 26. november 2006, hvor demonstranter brød ind i en børnegudstjeneste[1], ved den lejlighed blev en person tilknyttet Faderhuset blev udsat for vold [2] og Faderhusets ejendom blev udsat for hærværk hvilket førte til 90 anholdelser[3]. Fra demonstrationen findes en film, hvor betjente ses slå på demonstranter, der modsatte sig anholdelse, heriblandt demonstranter der sad ned[4]. Radikale Venstre og SF har krævet, at justitsminister Lene Espersen skal fremlægge en redegørelse for, om disse handlinger er rimelige eller berettigede. [5]

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Den bygning, som i dag går under betegnelsen "Ungdomshuset", blev opført i anden halvdel af 1890'erne og stod færdig 12. november 1897 under navnet "Folkets Hus". Stedet fungerede dengang som samlingssted for den spirende arbejderbevægelse. Eftersom arbejderorganisationerne ikke var velsete i samfundet og ofte blev udsat for repressalier fra statens side, måtte arbejderne bygge deres egne hovedkvarterer, og Folkets Hus var det fjerde af slagsen. Adskillige demonstrationer og møder havde rod i huset; f.eks. spillede stedet en stor rolle i forbindelse med den store demonstration mod arbejdsløsheden i 1918, hvorunder arbejderne stormede Børsen.

Grafittien hos naboen
Forstør
Grafittien hos naboen

Gennem 1950'erne var det fortsat hovedsageligt arbejderbevægelsens afdelinger, foreninger og forbund, der lejede sig ind i huset, selv om alskens andre forskellige aktiviteter også foregik i huset - bl.a. boksestævner og afdansningsballer.

Adskillige år senere købte Brugsen Folkets Hus med det formål at rive selve bygningen ned og bygge et supermarked på stedet. Da dette blev forhindret på baggrund af stedets historiske betydning, solgte detailhandelskæden i 1978 ejendommen videre til folkemusikensemblet Tingluti, som imidlertid efter en årrække af økonomiske grunde måtte afhænde den. Den blev herved erhvervet af Københavns Kommune.

31. oktober 1982 blev Folkets Hus besat af en gruppe unge, som ønskede at oprette et ungdomshus. Københavns Kommune vedblev at eje bygningen, men overdrog brugsretten til en ikke nærmere defineret gruppe benævnt "Brugerne af Ungdomshuset". Det var meningen, at der skulle have været nedsat en forening til formålet, men dette blev dog aldrig gjort. Huset fik sit nuværende navn – "Ungdomshuset" og udviklede sig med tiden til et meget aktivt samlingssted med mange aktiviteter.

Ungdomshuset raseredes af en brand i januar 1996, og Københavns Kommune forsøgte efterfølgende at lukke huset med den begrundelse, at udbedringen af brandskaderne ville være for bekostelig. Skaderne blev dog efterfølgende udbedret ved indsats fra husets brugere.

[redigér] Salget af Ungdomshuset

Københavns Kommune gjorde i foråret 1998 et nyt forsøg på at lukke huset med udgangspunkt i påstande om forfald. [Kilde mangler]Dette blev dog ikke realiseret. Endelig blev bygningen sat til salg til højestbydende i 1999, hvilket fik brugerne til at hænge et banner op på facaden med teksten "Til salg sammen med 500 autonome, stenkastende voldspsykopater fra helvede."

Salget af Ungdomshuset har medfødt både mere og mindre fredelige protester imod Københavns Kommune
Forstør
Salget af Ungdomshuset har medfødt både mere og mindre fredelige protester imod Københavns Kommune

Efter en tid uden at der meldte sig en køber, indløb der i 2000 et bud fra den kristne frikirke Faderhuset. Dette bud blev dog ikke accepteret af borgerrepræsentationen, der i maj 2000 besluttede at lade Ungdomshuset forblive i kommunalt regi, hvis der ikke inden for et halvt år meldte sig "en seriøs køber". Tæt på udløbet af denne frist indkom imidlertid i oktober 2000 et bud fra aktieselskabet "Human A/S under stiftelse", som Københavns Kommune valgte at sælge til 16. november 2000. I september 2001 erhvervedes Human A/S af Faderhuset, der meddelte, at man ville indrette huset som et kristent ungdomshus, og som derfor opsagde aftalen om brugsret for husets beboere med tre måneders varsel. Dette gav anledning til spekulationer om, at Human A/S skulle være oprettet alene til dette formål på Faderhusets initiativ [Kilde mangler], men påstanden har ikke kunnet godtgøres.

Da 50 af Faderhusets medlemmer den 31. december 2001 ved låsesmedes hjælp gik ind i bygningen, blev de fulgt af en større gruppe unge med tilknytning til Ungdomshuset, der med vold smed dem ud. Enkelt af Faderhusets medlemmer fik knubs mens sektens leder Ruth Evensen fik en flænge ved øjet. [6]

I august 2003 blev Ungdomshuset stævnet af frikirken, som ønskede at hævde sin ejendoms- og brugsret over bygningen. Sagen startede i november måned ved Københavns Byret.

Den 7. januar 2004 afsagde retten følgende dom i sagen: Sagen er ikke en sag under lejeloven. Ungdomshusets brugere tilpligtes at erkende, at deres brugsret er ophørt, og de skal yderligere anerkende, at alle aftaler vedrørende brug af Ungdomshuset er ophørt. Human A/S fik ikke tilkendt erstatning for de udgifter, selskabet havde afholdt i perioden. Ungdomshusets brugere valgte at anke dommen til Østre Landsret og nægtede at fraflytte huset.

Landsrettens dom, som faldt efter nogen udsættelse den 28. august 2006, stadfæstede byrettens dom fra 2004. [7] Forud for dommen var det fra Ungdomshuset blevet meddelt, at "beslutninger om Jagtvej 69's skæbne bliver taget af mandagsmødet, ikke af landsretten", og de unge nægtede da også fortsat at fraflytte bygningen og foreslog i stedet en politisk løsning. Efter Højesteret stadsfæstede Landsretten dom, afviklede de unge i ugerne efter flere uanmeldte og spontane aktioner på Nørrebro. Under aktionerne blev der afbrændt containere, kastet med sten, og kvarterets gader blev blokeret. Som følge heraf opløste politiet aktionerne under voldsomme omstændigheder, og anholdt over 200 demonstranter, hvoraf flere blev sigtet for vold mod tjenestemand i funktion.[8] [9]

I september 2006 forsøgte Ungdomshuset at anke sagen videre til Højesteret, men andragendet blev afslået af Procesbevillingsnævnet 30. oktober med henvisning til, at sagen ikke var af principiel betydning. I mellemtiden havde fogedretten 17. oktober afgjort, at Ungdomshusets nuværende beboere skal rømme bygningen senest 14. december. Sker dette ikke, kan fogeden foranledige dem fjernet ved politiets hjælp. [10]

I september opstod ligeledes fonden Jagtvej 69, der forsøgte at købe ejendommen af Faderhuset for at overdrage den til de unge med henblik på at sikre "et aktivt, dynamisk og spændende ungdomsmiljø i København". Fonden har afgivet et tilbud på 5 mio. kroner for ejendommen, men Faderhuset har ikke ønsket at sælge. [11] I denne forbindelse udtalte politidirektør Hanne Bech Hansen, at hun håbede, at Faderhuset ville sælge, fordi en konfrontation derved ville kunne undgås. [12] Ikke desto mindre fandt Nørrebros folkeskoler og privatskoler det nødvendigt at udarbejde beredskabsplaner i samarbejde med Beredskabsstyrelsen og Københavns Politi, med det formål at beskytte kvarteret børn mod de unge, der i en international appel havde inviteret ”alverdens ballademagere” og varslet aktioner den 14., 15. og 16. december. [13]

Efterfølgende har kommunalpolitikere forsøgt at finde løsninger på problemene. Der fremkom forslag om at at undersøge mulighederne for at udarbejde en lokalplan, som ville forhindre anden brug end den nuværende. [14] Således skulle Faderhuset tvinges til at sælge bygningen til for eksempel Fonden Jagtvej 69. Planen havde i første omgang kommunalt flertal bag sig med Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre, men planen blev mødt af overordentlig stor kritik udefra - bl.a. med anklage om "magtfordrejning" [15] - hvorefter det radikale venstre og socialdemokraterne ikke længere ønskede at støtte forslaget. Det kunne herefter ikke samle flertal og blev opgivet.

Overvejelserne har også omfattet muligheden for, at Københavns Kommune (evt. i samarbejde med fonden Jagtvej 69) skulle finde et andet hus til husets brugere. Selv om disse tidligere har stillet sig stærkt kritiske over for flytningsplaner, har en talsmand dog udtalt, at de ikke vil afvise en sådan løsning, "hvis nu kommunen finder et tilsvarende hus [...] i bydelen, som vi selv kan råde over på vores egne betingelser". [16]

Den 30. november afgjorde fogedretten, at rydningen af Ungdomshuset skulle udskydes indtil videre, da Københavns Politi havde meddelt retten, at man ikke kunne garantere for sikkerheden under rydningen. Faderhuset har tilkendegivet enighed med afgørelsen og vil af dommeren nu blive indkaldt til en drøftelse af, hvad der herefter skal ske. [17]

[redigér] Kilder

  1. http://www.jp.dk/kbh/artikel:aid=4102500/ Autonome brød ind i børnegudstjeneste
  2. http://www.jp.dk/kbh/artikel:aid=4102500/ - Artikel på jp.dk: "Autonome brød ind i børnegudstjeneste"
  3. http://politiken.dk/indland/article204681.ece - Artikel fra politiken.dk 26. november - "Knap 90 anholdt efter uro ved Faderhuset"
  4. http://politiken.dk/poltv/?ExtID=1198 - film Politikens hjemmeside
  5. http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=37230&TS_ID=1&S_ID=39&C_ID=202 - artikel Arbejderen d. 28 november 2006
  6. Kristligt Dagblad, 2. januar 2002, "Slagsmål mellem medlemmer af Faderhuset og brugere af Ungdomshuset på Nørrebro i København" - Via InfoMedia
  7. "Landsretten: Unge ud af Ungdomshuset" - artikel i Politiken d. 28. aug. 2006
  8. "Fredelig afslutning på Nørrebro-optøjer" - artikel i Politiken d. 15. sep. 2006
  9. "268 anholdt efter demonstration på Nørrebro" - artikel i Politiken d. 25. sep. 2006
  10. "Fogedretten: Unge ud af Ungdomshuset" - artikel i Politiken d. 17. okt. 2006
  11. "Faderhuset afviser købstilbud" - artikel i Politiken d. 20. okt. 2006
  12. "Politidirektør håber, at Faderhuset sælger Ungdomshuset" - artikel i Politiken d. 20. okt. 2006
  13. "Udlændinge skal forsvare Ungdomshuset" - artikel i Politiken d. 12. nov. 2006
  14. Lokalplan skal sikre Ungdomshuset – artikel i Jyllands Posten d. 19. okt. 2006
  15. Ny lokalplan er magtfordrejning – artikel på TV2 online d. 18. okt. 2006
  16. "Nyt hus til Ungdomshusets brugere under opsejling" - artikel i Politiken d. 20. okt. 2006
  17. Rydningen af Ungdomshuset aflyst artikel i Berlingske Tidende d. 30. nov. 2006

[redigér] Eksterne henvisninger

Andre sprog