Torp (jordbrug)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Torp indgår som efterled i et meget betydeligt antal danske bebyggelsesnavne og er betegnelse for en udflytterbebyggelse. Ordet har udviklet sig til formerne -rup, -drup, -trup og -strup. I forleddet indgår ofte personnavne, f.eks. Torkilstrup, Ebberup og Torup. Størsteparten af torp-navnene kan dateres til vikingetid, og de stedfæster formentlig en stor del af de udflytninger fra ældre landsbyer, der fandt sted netop i vikingetiden.
Torp er på svensk (smålandsk) betegnelsen for et mindre jordbrug, der indgik i en større ejendom. Den oprindelige, middelalderlige betydning var en afsidesliggende gård, modsat beliggende i en by. Ordet svarer til det tyske dorf og det hollandske dorp, der dog i dag oversættes til by.