Solformørkelse
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En Solformørkelse opstår når månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne, altså når månen befinder sig imellem Jorden og solen. I denne fase kan månen obstruere lyset fra solen, hvilket kan resultere i at månen kaster en skygge et sted på Jordens overflade. Månens skygge kan på Jorden opleves som en formørkelse af det normale dagslys – et astronomisk naturfænomen som normalt varer højst 3-4 minutter (den teoretiske grænse ligger på 7 minutter og 40 sekunder).
Et tilsvarende astronomisk naturfænomen er en måneformørkelse, hvor det er Jorden, der skygger for månen, der således bliver mørkere at se på.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] En total eller en partiel oplevelse
En solformørkelse kan opleves som enten total eller partiel, alt efter hvor man som beskuer befinder sig i det formørkede område. Man kan opleve en solformørkelse som total hvis man befinder sig i den mørkeste del af månens skygge, også kendt som skyggens umbra (eller antumbra hvis månen er i apogæum), hvor solens kan være obstrueret totalt af månen. Et andet udtryk for ens placering som beskuer i dette område er at man er i "totalitetszonen" eller på engelsk: "Region of totality".
Relevant her er også månens bane rundt om Jorden – en ellipse. I denne ellipse er månens mindste afstand til Jorden 356.414 km (månen er i perigæum). Månen største afstand til Jorden er 406.680 km (månen er i apogæum). Denne forskel i afstand har stor betydning for oplevelsen af en solformørkelse hvis man befinder sig totalitetszonen.
Man kan herudover opleve en solformørkelse som partiel hvis man befinder sig i den lidt lysere del af månens skygge, også kendt som skyggens penumbra – hvor solen altid kun vil være delvis obstrueret af månen.
[redigér] Typer af solformørkelser
Udover ens egen placering som beskuer på Jordens overflade, så er naturen af den pågældende solformørkelse også en vigtig faktor for hvordan formørkelsen af solen opleves.
Man skelner imellem fire forskellige typer af solformørkelser:
- Ved en total solformørkelse bevæger månen sig fuldstændig ind foran solen og dækker herved sol skiven helt. Denne effekt kan kun opleves i totalitets-zonen – i resten af månens skygge vil man opleve solformørkelsen som partiel altså hvor månen kun delvis går ind foran solen (månen tager kun en "bid" af sol skiven). Betegnelsen "total" benyttes altså både til at betegne denne specifikke type solformørkelse og til at betegne den potentielle totale oplevelse (af en hvilken som helst type solformørkelse) som altså kun vil kunne opnås i et begrænset område i hele månens skygge (i totalitetszonen).
- Ved en ringformet solformørkelse er månen i apogæum. Altså befinder månen sig i den længste afstand fra Jorden. Dette har den effekt at selv om månen bevæger sig fuldstændig ind foran solen (som ved den totale solformørkelse) er den (pga. af sin forøgede afstand fra Jorden) ikke i stand til at dække helt for solen. I totalitets-zonen vil man opleve at månen synes for ”lille” til at dække solen helt og der opstår derved en ”ringformet” formørkelse af solen. I resten af månens skygge vil man opleve samme effekt som ved en total solformørkelse, nemlig hvor månen kun delvis går ind foran solen (der opstår derfor heller ingen ”ring”).
- Ved en hybrid solformørkelse kan man opleve enten en total eller en ringformet solformørkelse, alt efter hvor man befinder sig i månen skygge. Denne type af solformørkelser er relativt sjældne.
- Ved en partiel solformørkelse vil skyggens umbra aldrig ramme jordens overflade. Der vil altså ikke være nogen totalitetszone og man vil altså kun kunne opleve solformørkelsen som partiel. Dette er egentlig ikke en specifik type solformørkelse, men mere en egenskab som kan forekomme ved de andre tre typer.
[redigér] Solformørkelser og beskueren

- Hvis man vil betragte en solformørkelse, skal man huske, at bortset fra når solen er helt væk, er det stadig skadeligt for øjnene at kigge direkte på solen. Det er derfor tilrådeligt at beskytte øjnene. Almindelig solbriller er ikke nok, der skal noget meget mørkere til.
- I de få minutter en solformørkelse varer, får man en sjælden lejlighed til at studere solens korona; en glødende "strøm" af plasma der strømmer ud fra soloverfladen i stråler eller "totter". For at kunne studere denne korona har man konstrueret særlige teleskoper med en indbygget, ugennemsigtig skive der dækker for solens stærke lys; et sådant instrument kaldes en koronagraf (eller koronograf).
- Månens gennemsnitsafstand til Jorden øges ganske lidt (af størrelsesordenen 3 cm pr. år), så i en fjern fremtid vil beskuere på Jordoverfladen i bedste fald kun kunne opleve ringformede formørkelser. Dette vil ske indenfor en tidshorisont på omkring 600 millioner år - når månens gennemsnitsafstand har forøget sig med ca. 23.500 km.
[redigér] Totale solformørkelser i Danmark
Totale solformørkelser som kan ses fra Danmark er relativt sjældne fænomener. Den sidste totale solformørkelse som kunne ses fra Danmark skete den 28. juli 1851. De næste 3 totale solformørkelser i Danmark vil ske henholdvis den 25. maj 2142, 2. september 2426 og den 23. marts 2536.[1]
[redigér] Litteraturhenvisninger
- Glintborg, Henrik: "Den totale solformørkelse i Europa 1999", Naturens Verden, nr. 1/1999, vol. 82, side 30-33.
[redigér] Fodnoter
- ↑ Solar Eclipses visible from Denmark in the years 1501 - 2600 (http://jenssvei.homepage.dk/eclipses.htm)
![]() |
Denne artikel om astronomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |