Varetægtsfængsling
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Varetægtsfængsling er fængsling af en person, der er sigtet men endnu ikke dømt, eller en person, der mistænkes for at have overtrådt betingelser i den betingede dom. Varetægtsfængsling afgøres af en domstol på begæring af politiet.
I Danmark er varetægtsfængsling reguleret i retsplejelovens §§772–779. Heraf fremgår, at varetægtsfængsling af en sigtet som hovedregel kun kan finde sted, når der foreligger begrundet mistanke om, at sigtede har begået en lovovertrædelse med en straframme på mindst 1½ år, og som er undergivet offentlig påtale. Derudover kræves, at det kan antages at personen vil unddrage sig straf ved at flygte, begå ny kriminalitet eller besværliggøre efterforskningen, fx ved at fjerne beviser, advare medskyldige eller påvirke vidner.
I forbindelse med mistanke om visse grove forbrydelser kan varetægtsfængsling endvidere ske under særlige betingelser.
Retten kan bestemme, at fængslingen skal foregå i isolation (isolationsfængsling), dvs. hvor arrestanten ikke har kontakt til andre indsatte.
Varetægtsfængsling fastsættes for højst fire uger ad gangen. Fristen kan dog forlænges. I praksis kan varetægtsfængsling strække sig over lang tid, bl.a. pga. ventetid ved byretten. En person kan dog ikke sidde længere tid end den fængslesstraf, retten forventer, at han bliver idømt. Hvis personen dømmes, modregnes længden af varetægtsfængslingen i den tid, han skal afsone.
Lange varetægtsfængslinger er problematiske, idet der er tale om fængsling af personer, der endnu ikke er dømt. Eksempelvis blev en mand fra Esbjerg i 2005 løsladt efter 9 måneders varetægtsfængsling under mistanke for drab, da anklagemyndigheden opgav at rejse sag mod ham. Især isolationsfængsling er meget omdiskuteret, idet dette medfører en stor psykisk belastning af den indsatte.
[redigér] Kendte sager
I 2004 blev der foretaget i alt 5.907 varetægtsfængslinger. Antallet af afsluttede isolationsfængslinger var 580, mens antallet af varetægtsfængslinger med en varighed over 6 måneder var 286.[1][2].
Et kendt eksempel på en langvarig varetægtsfængsling er sølvhandleren Mogens Hauschildt, der sad varetægtsfængslet i fire år, før han i 1982 modtog sin dom for bedrageri.
Et andet eksempel er svømmeren Peter Rohde, der i 1994 blev varetægtsfængslet pga. mistanke for narkotikasmugling. Han sad varetægtsfængslet i 17 måneder, heraf 11 i isolation. Han blev senere frikendt men dog idømt 8 måneders fængsel for skattesvig. Han fik i 1999 tilkendt en erstatning i Højesteret på 1,1 millioner for psykiske men, der opstod som følge af isolationsfængslingen. Han indklagede Danmark for Menneskerettighedsdomstolen, der i 2005 med dommerstemmerne 4 mod 3 frikendte Danmark for tortur i forbindelse med den lange isolationsfængsling. Sagen gav anledning til en lovændring i 2002, hvorefter isolationsfængsling kun undtagelsesvist måtte overskride 3 måneder.