Hypermobilitet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hypermobilitet (af hyper=over og mobilitet=bevægelighed). Et menneske, der er hypermobilt, kan overstrække sine led, fx bøje så meget i håndled og fingerled, at fingrene rører ved underarmen, eller overstrække knæene så meget, at benene danner en bue bagud.
Hypermobilitet giver manglende stabilitet i leddene, hvilket kan give smerter og disponerer for slidgigt, fordi leddene bliver belastede i deres yderstillinger. Dette kan forebygges ved hensigtsmæssig træning af musklerne og gennem bevidst arbejde med hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Omvendt kan ledbevægeligheden trænes gennem strækkeøvelser. Da den danske gymnastikpædagog Niels Bukh (1880-1950) startede Gymnastikhøjskolen i Ollerup i 1920, arbejdede han meget med (hvad vi i dag ved var meget brutale) strækkeøvelser, fordi eleverne på højskolen var karle og piger med hårdt fysisk arbejde og korte, stærke muskler. I 1970erne og -80erne, da det var meget umoderne at bevæge sig og dyrke sport, var problemet det modsatte: Da havde mange elever svage muskler og derfor meget bevægelige led, og der var mere brug for styrketræning, der kunne holde leddene på plads og forebygge slidgigt.
Slangemennesker (kontorsionister), der optræder i cirkus med at slå knuder på sig selv, er ekstreme eksempler på mennesker med hypermobilitet.