Pytheas fra Massalia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Grækeren Pytheas fra Massalia (Marseille). Opdagelsesrejsende der mellem 350-325 f.Kr. foretager en rejse til Nordeuropa.

Det er sandsynligt at hans (tabte) rejseskildring er hovedkilden til oldtidens overleveringer om Nordeuropa.

Det er muligt at han sejlede helt til Ishavet. I hvert fald sejlede han rundt om de Britiske øer og fik en god forestiling om deres udstrækning. I havet besøgte han en ø, "Thule" (sandsynligvis Norge, men kan også have været Island). Desuden ravøen Abalus, der sandsynligvis er et sted i det nordvestlige Jylland. Senest synes han at kunne sættes i forbindelse med et meteorkrater på Saaremaa (Ösel), dateret ved C14 til 400/370 f.Kr. Dette kan have forbindelse til hans bemærkning et sted om "at barbarerne flere gange viste ham det sted hvor solen gik i seng".

Hans rejseskildring er kun bevaret som citater hos senere forfattere.

Plinius skriver i sin Naturhistorie XXXVII, 35: "Pytheas' siger, at Gutonerne (var. Guioner), en stamme i Germanien, boer ved en tidevandskyst på oceankysten ved navn Mentonomon (?) . . . En dags sejlads derfra ligger øen Abalus (Nordvestjylland eller Helgoland). Derhen drives [ ravet ] ved forårstid af bølgerne, og det er en fast udsondring fra havet. Indbyggerne bruger det som brændsel og sælger det til deres slægtninge Teutonerne".

Når hans værk ikke er bevaret så skyldes det først og fremmest det noget tilfældige overleveringsmønster af antikke tekster. Af antikke forfattere er kun Polybios og gennem ham Strabon for alvor kritiske. For den førstes vedkommende havde han selv påstået at være den første græker vest for Herakles' søjler og kritiserede derfor naturligvis Pytheas. Den anden, Strabon, havde en opfattelse af Nordvesteuropas geografi, der gør store dele af hans værk til det rene sludder hvad angår geografisk korrekthed.

[redigér] Eksterne henvisninger