Stigbøjle
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Stigbøjle (flertydig). (artikler, som begynder med Stigbøjle)
Stigbøjlen er principielt set blot en ring med flad bund, som er fæstnet ved lange stropper til sadlen på en hest. Den giver rytteren et sted at hvile foden, og det forbedrer i høj grad rytterens muligheder for at kontrollere hesten. Først med stigbøjlen blev ridning et udbredt middel i kommunikation, transport og krigsførelse. Den kan betragtes som én af de mest afgørende opfindelser bag grundlæggelsen og udbredelsen af den moderne civilisation, og mange vægter dens betydning lige så højt som opfindelsen af hjulet eller bogtrykkerkunsten.
Ridekunsten blev opfundet længe før stigbøjlen, og det første hjælpemiddel til at stabilisere rytteren er fundet i Indien, hvor man brugte en løkke om rytterens storetå i det 2. århundrede f.Kr. Virkningen var ret begrænset og løkken kunne bestemt ikke bruges, når man steg til hest. Flere forskere mener, at man må søge opfindelsen af den egentlige, faste stigbøjle hos centralasiatiske rytterfolk som sarmaterne. Dette stemmer også godt med, at systemet kendes fra Kina omkring år 300.
Først da asiatiske folk som f.eks. hunnerne invaderede Europa, blev stigbøjlerne kendt her, men de blev tilsyneladende kun værdsat som et hjælpemiddel ved opstigning til hest. Så sent som under det afgørende slag ved Poitiers i 732 måtte de franskiske ryttere kæmpe til fods mod opsadlede saracenere (arabere). På både oldhøjtysk, oldsaksisk og dansk viser navnet, at man i første række opfattede stigbøjlen som en fordel ved opstigningen.
Ved udviklingen af det tunge, adelige rytteri gik opfindelsen af den kraftige saddel sammen med en erkendelse af mulighederne i stigbøjlerne. Tilsammen gav de rytteren mulighed for at bevare stabiliteten, mens han (eller hun, jf. Jeanne d'Arc!) leverede voldsomme slag eller stød med sine våben.
Man ved ikke præcist, hvornår egentlig lansefægtning blev taget i militær brug. Det var en velkendt turneringsform, men billederne på Bayeux-tapetet viser ryttere, der kaster deres lanser mod hinanden. Derfor må denne kampform være kommet senere i brug end 1066 - i hvert fald i Vesteuropa.