Rigsdag
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En rigsdag er et andet ord for et parlament. Forskellige parlamenter bruger navnet rigsdag:
- Det svenske parlament hedder Riksdagen.
- Det gør det finske parlament også - på svensk. På finsk hedder det Eduskunta.
- Den tyske rigsdag (Reichstag) bestod indtil 1942 (men tjente alene som gummistempel efter 1933). Efter Anden Verdenskrig fik Vesttyskland en forbundsdag, mens Østtyskland fik et Volkskammer. Dog betegnes den bygning, som rigsdagen sad i indtil 1942 og som bruges af den tyske forbundsdag siden den tyske genforening, i folkemunde også som Rigsdagen hhv. Reichstag.
- I Danmark var Rigsdagen betegnelsen for det samlede parlament, altså Folketinget og Landstinget under ét, fra 1849 til 1953.
[redigér] Rigsdagen i Danmark
Ordet Rigsdagen er blevet brugt to gange i Danmarks historie i forskellig statsretslig sammenhæng:
Før enevældens indførelse var det en forsamling af rigets stænder, som diskuterede og i visse tilfælde traf beslutninger om rigets sager.
Med 1849-grundloven fik Danmark sit første demokratiske parlament, Rigsdagen, der bestod af Folketinget og Landstinget. Kompetencefordelingen mellem de to ting var ikke ordentligt klarlagt, hvilket gav anledning til en langvarig forfatningskamp fra 1866 til 1915
I starten fandtes der ingen partier. I 1849 forventede man, at folket skulle tilkendegive sin vilje, ikke gennem partier, men via enkeltpersoner, der så blev valgt på grund af deres synspunkter og personlige egenskaber.
Det var ikke alle, der kunne stille op til Rigsdagen. Kvinder var udelukket. Mænd skulle være over 30 år og skulle have en vis formue. Udelukket var også ca. en fjerdedel af den mandlige befolkning over 30 år, primært tjenestefolk og modtagere af fattighjælp.