Petteria ramentacea
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Petteria ramentacea
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Petteria ramentacea er en løvfældende busk med en opret og halvkugleformet, tæt vækst. Barken er først lysegrøn og glat. Senere bliver den grågrøn og let stribet. Knopperne sidder skjult under de omdannede akselblade. Bladene er trekoblede med ovale og helrandede småblade. Over- og underside er lyst græsgrønne, undersiden dog med svag behåring. I maj måned dannes de korte, endestillede toppe af gule blomster. Hver enkelt blomst er ca. 2 cm lang. Frugterne er korte bælge. Frøene modnes vist nok ikke her i landet.
- Ikke-synlige træk
Busken danner et dybtgående og vidt udbredt rodnet. Blomsterne dufter kraftigt, men bælge og frø er giftige som Guldregns.
- Størrelse
2 x 2 m (25 x 24 cm/år)
- Hjemsted
Petteria ramentacea er en endemisk art, som kun findes langs Kroatiens, Montenegros og Albaniens kyster. Her vokser den på tør kalkbund sammen med bl.a. Almindelig Liguster, Bjerg-Stenfrø, Daphne blagayana, Farve-Visse, Juniperus oxycedrus, Karryplante, Kirsebær-Kornel, Klit-Rose, Læge-Salvie, Navr, Sambucus ebulis, Slåen, Småbladet Elm, Sort-Fyr, Tyrkisk Hassel og Vitis sylvestris og løgvækster som: Almindelig Perlehyacint, Pinselilje og Tobladet Skilla.