Smaragd
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En smaragd (gr. smaragdos, Be3Al2SiO6) er en stærkt grøn ædelsten, en art beryl. Den grønne farve skyldes krom og til tider jern. Første gang smaragden omtales i Europæisk kulturhistorie er under bystaten Venedigs glansperiode i 1200 tallet. Efter sigende udgjorde smagrader en stor del af de ædelstene, som Marco Polo brødrene hjembragte fra deres 12 år lange rejse til mongoliet og Kina i året 1279. Dermed var det brødrene, som for alvor indtroducerede europæerne for den grønne ædelsten. I de følgende århundreder var der en livlig handel via de handelsruter som Poloerne var med til at åbne, men på trods af det, var smagraden stadig meget sjældne, fordi der kom forholdsvis få til Europa.
Det ændrede sig markant med spaniernes erobring af Syamerika i 1500 tallet. Sydamerika er det geografiske område i verden, hvor der findes flest smaragder i undergrunden. Siden omkring år 500 havde de lokale indbyggere brudt smaragderne fra åbne miner og store gruber.De rå smagrader blev efterfølgende slebet og primært brugt til smykker og udsmykning på de mange gudetempler. Det var specielt populært at indsætte smaragder som øjne i de mange gudestatuer.De lokale indbyggere kaldte i øvrigt ikke smaragderne for smaragder, men anvendte det noget mere poetiske navn "Gudernes Tårer" om de grønne ædelsten. Ved spaniernes ankomst til Sydamerika gik den vilde jagt på kostbarheder, som kunne plyndres og sendes hjem til Europa med skib. Spanierne fik hurtigt øje på de mange overdådigt udsmykkede templer, og de plyndrede konsekvent templene for guld, sølv og ædelstene, herunder smaragderne. De smaragder som spanierne fandt i Sydamerika var anderledes end dem, som man indtil nu havde set i Europa. Det skyldtes, at de syamerikanske smaragder dels var større, og dels havde en dybere grøn farve. Det gjorde dem betydeligt mere kostbare end de smaragder, som man indtil da havde kendt i Europa (som alle andre ædelsten bestemmes værdien af smaragder dels på størrelsen og dels på farveintensiteten).Uheldigvis vidste de plynrende soldater ikke så meget om prissætningen på ædelsten, så det var meget normalt, at de store og unikke smaragder blev knust til mindre sten, dels fordi de var lettere at dele mellem soldaterne, og dels fordi soldaterne i deres uvidenhed var mere interesseret i kvantitet frem for kvalitet.
De store mængder smaragder som kom til Europa var med til at give ædelstenen en opblomstring. Det blev pludselig morderne at anvende smaragder i smykker, og alle adelige med respekt for sig selv havde smaradgsmykker. Også herrene i øvrigt. I visse perioder var det højeste mode blandt herrene at have en dråbeformet smaragd i højre øre. men, intet vare evigt. I takt med, at strømmen af smaragder fra Sydamerika svandt ind, blev kvaliteten også dårligere. Det skyldes, at spanierne havde plyndret området for smaragder, og derfor blev det sværere og sværere at finde nye steder at plyndre, og dermed var der ikke så mange at sende hjem. Gradvist blev smaragden igen umoderne, og sank langsomt tilbage til ydmyg rolle blandt ædelstenene. Det ændre imidlertid ikke på, at der i ædelstenens glansperiode blev lavet nogle vidunderlige og ekstremt kostbare smykker, hvor smaragden indgår som den primære ædelsten.Blandt de mest kendte og kostbare smaragdsmykker kan nævnes Topkapi-skatten, som pt. befinder sig i Topkapimuseet i Istabnbul.
Blandt de danske kronjuveler findes der en meget kostbar og helt unik samling af smaragder. Smaragderne er samlet i et smykkesæt, som består af halskæde, diadem, broche og ørenringe. Smaragderne stammer fra en gave, som Christian den 6. forærede Sophie Magdalene i 1723. Guldsmeden C.M. Weishaupt samlede i 1840 smaragderne til det smykkesæt, som i dag kan ses på Rosenborg. Smykkesættet er en del af kronjuvelerne, og regnes - sammen med kronerne og smykkesættet af brillianter og diamanter - som en af de mest kostbare dele af de danske kronjuveler. Så vidt vides, findes der ingen kronjuveler i verden, der indeholder en så stor samling smaragder, hvilket gør smykkesættet uvuderligt. Både økonomisk og historisk.
![]() |
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |