Rigsret
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rigsretten er en domstol, der dømmer i sager som for eksempel tamilsagen, hvor en eller flere ministre er anklaget for ulovlig embedsførelse.
Domstolen er foreskrevet i Grundloven af 1953, hvori det hedder:
"§ 16 Ministrene kan af kongen eller Folketinget tiltales for deres embedsførelse. Rigsretten påkender de mod ministrene for deres embedsførelse anlagte sager.
§ 59
- Rigsretten består af indtil 15 af de efter embedsalder ældste ordentlige medlemmer af rigets øverste domstol og et tilsvarende antal af Folketinget efter forholdstal for 6 år valgte medlemmer. For hver af de valgte vælges en eller flere stedfortrædere. Folketingets medlemmer kan ikke vælges til eller virke som medlemmer af Rigsretten. Kan i et enkelt tilfælde nogle af den øverste domstols medlemmer ikke deltage i sagens behandling og påkendelse, fratræder et tilsvarende antal af de af Folketinget sidst valgte rigsretsmedlemmer.
- Retten vælger selv sin formand af sin midte.
- Er sag rejst ved Rigsretten, beholder de af Folketinget valgte medlemmer deres sæde i retten for denne sags vedkommende, selvom det tidsrum, for hvilket de er valgt, udløber.
- Nærmere regler om Rigsretten fastsættes ved lov.
§ 60
- Rigsretten påkender de af kongen eller Folketinget mod ministrene anlagte sager.
- For Rigsretten kan kongen med Folketingets samtykke lade også andre tiltale for forbrydelser, som han finder særdeles farlige for staten."