Wernher von Braun

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Wernher von Braun
Forstør
Wernher von Braun

Dr. Wernher Magnus Maximilian friherre von Braun (født 23. marts 1912, død 16. juni 1977) var en tysk raketforsker og rumfartspionér. Han var en af de ledende forskere både i det tyske raketprogram og senere for USAs rumforskning. Under Anden verdenskrig arbejdede han med de tyske V-2-raketter, som var verdens første krydserraketter. I USA er han kendt som hjernen bag det amerikanske rumprogram. Han blev senere direktør for NASA.

Han blev født i Wirsitz i Posen i Tyskland, og hans mor gav ham et teleskop til hans konfirmation. Hans interesse for astronomi og verdensrummet motiverede ham hele hans liv. Da Wirsitz måtte afstås til Polen efter første verdenskrig, måtte familien Braun, som så mange andre tyskere, flytte. De fandt et nyt liv i Berlin. Braun gjorde det ikke godt i fysik og matematik før han fik fat i et eksemplar af bogen Die Rakete zu den Planetenräumen af raketpioneren Hermann Oberth. Fra da af satte han alt ind på at forstå matematik, og blev meget begavet i faget.

I 1930 begyndte han at studere ved Berlins teknologiske institut. Han blev også medlem af Verein für Raumschiffahrt (VfR) og assisterede Hermann Oberth i forskellige forsøg. Efter at have aflagt en eksamen ved det teknologiske institut begyndte han at studere ved Humboldt-Universität zu Berlin.

Under kaptein Walter Dornberger blev der arrangeret et forskningsstipend for Braun, som udførte forsøg ved Dornbergers rakettestingssted i Kummersdorf. Braun tog doktorgraden i fysik to år senere. Ved slutningen af 1934 var det lykkedes Brauns gruppe at skyde to raketter mere end 2,4 km op i luften. På det tidspunkt var der imidlertid ikke længere noget tysk raketselskap, efter at VfR havde kollapset og den nye regering forbød rakettestninger. Kun militære forsøg blev tilladt, og en større fasilitet blev bygget ved Peenemünde i det nordøstlige Tyskland ved Østersøen. Dornberger blev militær kommandant og Braun blev teknisk direktør. De prøvede med held bensindrevne fly og jetassisterede flyvninger. De udviklede også et langtrækkende ballistisk missil, A-4, og supersoniske anti-luftskytsmissiler kaldet Wasserfall. A-4 blev efterfølgende videreudviklet til V-2-raketten.

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Wernher von Braun

Efter 1945 blev Braun rådgiver for det amerikanske rakettprogram. 1. marts 1947 giftede han sig med sin kusine, den 18-årige Maria von Quirstorp. De fik deres første datter december året efter. Han arbeidede så som leder for Redstone-programmet i Huntsville fra 1950. I 1960 blev han direktør for Marshall Space Flight Center i Alabama, og ledede udviklingen af Saturn V-raketterne; han anses dermed som måneraketternes far. Med den første månelanding i 1969 gik Brauns langvarige drøm i opfyldelse. Fra 1970 til 1972 var han direktør for NASA. Efter at USAs kongress vedtog omfattende budsetnedskæringer af organisationen besluttede han at forlade den. Han blev så vicepræsident for Fairchild, et luft- og rumfartsfirma.

Wernher von Braun døde 16. juni 1977 af kræft i Alexandria, Virginia.