Rigsmarsk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Marsk eller rigsmarsk var titlen for Danmarks riges øverste hærfører fra 1200-tallet til enevældens indførelse i 1661 jf. Marsk Stig eller operaen Drot og Marsk. Det var det tredjevigtigste embede efter rigshofmesteren og kansleren. Han udnævntes af kongen og skulle være en indfødt adelig.

I det moderne Danmark ledes forsvaret af forsvarschefen.

Marsk (og marskal) kommer af middelnedertysk marschalk, staldmester, rytterianfører, fra ældre germansk marha, hest, og skalk, tjener; altså oprindelig en stalddreng.


Danske marsker 1375-1513
Evert Moltke 1376-1380
Oluf Axelsen Thott 1443-1448
Claus Rønnow 1449-1480 (muligvis 1486)
Eskil Gøye 1489-1506
Kilde: William Christensen: Dansk Statsforvaltning
i det 15. Aarhundrede
, København 1903/1974