Polarlys
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sydlys (latin aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden. Fællesbetegnelsen for sydlys og nordlys er polarlys (aurora polaris).
Partiklerne afbøjes af jordens magnetfelt og spiralerer frem og tilbage mellem jordens syd- og nordpol. Med tiden taber de kinetisk energi bl.a. ved at anslå atmosfærens ramte atomer. Når atmosfærens atomer afgiver energien igen ved emission udsender de stråling, bl.a. i form af synligt lys.
Iltatomer giver syd- og nordlyset de grønne og røde farver, mens f.eks. nitrogen giver blå og violet. Nordlysets farve bestemmes af hvor kraftige de elektrisk ladede partikler er, da der skal forskellig energimængde til at lade et iltatom i forhold til et nitrogenatom.
[redigér] Nordlys og nordisk mytologi
I den nordiske mytologi har nordlys en helt speciel funktion. Aserne byggede et gærde omkring Midgård for at beskytte menneskene mod jætterne. Dette gærde blev som resten af verden bygget af urjætten Ymers døde krop. Gærdet blev bygget af hans øjenvipper og ses af og til langt mod nord som lyse striber på himlen - også kaldet nordlys.
[redigér] Se også
[redigér] Kilder/eksterne henvisninger
![]() |
Minibussens destination Vejr![]() ![]() |