Sikringsstilling Nord
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tværs over Sønderjylland ligger verdens bedst bevarede feltbefæstningslinie fra 1. Verdenskrig, kaldet Sikringsstilling Nord. Forsvarslinien blev bygget af den kejserlige tyske hær i 1916-18. Linien ligger i den del af Danmark der blev afstået til Tyskland efter det danske nederlag i krigen i 1864.
Forsvarslinien er enestående på flere måder. Dels blev forsvarslinien etableret alene af hensyn til det bedst egnede terræn. Og selve byggearbejdet kunne udføres uden fjendens indgriben og påvirkning - hvilket er meget usædvanligt for feltbefæstningslinier. - Og endelig kom linien aldrig i brug, hvilket betyder, at de tilbageværende anlæg var særdeles velbevarede. Samlet betyder det, at Sikringsstilling Nord er unik.
Strækningen Sikringsstilling Nord forløber fra Hoptrup ved Lillebælt i øst til Rømø ved Vadehavet i vest og er ca. 50 km lang. Med ca. 900 bunkers, 40 batterier og mellem to og fire stillinger hver med flere linier med skyttegrave og pigtråd. Samt talrige signalstationer, oversvømmelsesanlæg og militærjernbaner til at støtte linien, var den datidens stærkeste af sin art i Europa. Efter Nordslesvigs (Sønderjylland) genforening med det øvrige Danmark i 1920, udgjorde linien en trussel, idet selv fåtallige tyske styrker hurtigt kunne sætte sig fast og der skulle betydelige kræfter til at drive dem væk. Derfor sprængte den danske hær i årene efter genforeningen anlæggene. Men selv efter denne systematiske ødelæggelse af forsvarslinien, hvor man overså en del bunkers, og mange lå for tæt på landejendomme, eller i kanten af byer, og kunne der for ikke sprænges. Med de metoder man kendte, og brugte den gang. Derfor fremstår den stadig som verdens bedst bevarede feltbefæstningslinie fra 1. Verdenskrig.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Befæstningens beliggenhed
Siden tidernes morgen har Danmarks historie været dybt afhængig af landets geografiske placering ved Østersøens munding. Dels som port til Østersøen, dels som broen mellem Kontinentet og Norden. Dette er i militær henseende ensbetydende med en høj, strategisk værdi kræver derfor et stærkt meget forsvar, idet et militært tomrum på et sådant sted altid vil udfyldes, og hvis landet selv ikke kan eller vil sørge herfor, vil det blive gjort af andre!
Herom taler mange militære anlæg fra de ældste tider til nutiden deres enkle sprog.
Det var derfor en mere end tusindårig tradition, der byggedes på, da Tyskland under 1. verdenskrig besluttede sig til at lægge en nordvendt forsvarslinje tværs over Sønderjylland. Eller et mere tidssvarende udtryk. Tværs over det dengang Tyske Nordslesvig.
[redigér] Forspillet
Under en storpolitisk krise i 1905. Mellem Frankrig og Tyskland modtog Frankrig fra Engelsk side underhåndstilsagn om assistance i tilfælde af, at krisen skulle udvikle sig til en krig: En styrke på 100.000 Englænder ville blive landsat i Esbjerg og/eller evt. Ålbæk bugt ved Frederikshavn med det formål at erobre Kielerkanalen ved et hurtig fremstød, hvorefter det ville være muligt at neutralisere den Tyske østersøflåde ved at holde den indespærret i Østersøen.
Krigen blev den gang undgået, men tyskerne blev bekendt med de Engelske planer, og som følge heraf begyndte de straks planlægningen af Sicherungsstellung Nord. Som skulle placeres tværs over det den gang Tyske Nordslesvig ca. 25 km. Syd for den daværende Dansk-tyske grænse ved Kongeåen.
I årene 1906-14. Afholdtes et antal store tyske manøvrer, og indkvarterede soldater fortalte, at de ”kæmpede” mod en tænkt styrke på 100.000 Englænder under fremrykning fra Esbjerg. Man skulle imidlertid helt frem til 1916. 2 år efter 1. Verdenskrigs udbrud, før Sikringsstillingen blev en realitet.
På dette tidspunkt var Tyskland løbet ind i en række tilbageslag, og den Engelske hungerblokade var blevet en alvorlig belastning. Tyskerne besluttede sig som følge heraf til at indføre den ”uindskrænkede Ubådskrig”. Herved risikerede man imidlertid at drive de to neutrale Søfartsnationer, Holland og Danmark, i armene på England, som så i ro og mag ville kunne landsætte sine tropper i Esbjerg. Altså tog man de gamle planer frem, og omkring den 10. september 1916. Påbegyndte man bygningen af Sicherungsstellung Nord.
[redigér] Stillingen bygges
Arbejdet blev ledet af en Pionerbataillonsstab og seks Pionerkompagnier, og det grove arbejde blev udført ved hjælp af militære straffefanger. Som var anbragt i Baraklejer spredt over hele Stillingsområdet. I hver af disse lejre, som lededes af en Løjtnant, fandtes et eller flere Straffekompagnier af 250 mand, som levede et særdeles hårdt liv med sult og strengt arbejde.
Flere af disse Lejre har i perioder været brugt som Krigsfangelejre, hvilket har ført til den fejlagtige opfattelse, at Krigsfanger har deltaget i stillingsarbejdet. Nærmere undersøgelser viser imidlertid, at Tyskerne, som i overensstemmelse med de fornemme, Preussiske Æresbegreber følte sig forpligtet til at overholde Haagkonventionen, ifølge hvilken Krigsfanger ikke må anvendes til militært byggeri. I tilfælde af mangel på arbejdskraft har man ligefrem hentet civile voldsforbryder fra Tyske fængsler. Medens de mange Krigsfanger var beskæftiget ved landbruger og afvandingsarbejdte.
Transport af mennesker og materiel forgik først og fremmest pr. Jernbane hvor dette var muligt, og de eksisterende Stats og Amtsbaner tilpassedes ved anlæggelse af militærspor. ca. 10 km. Normalspor i forbindelse med Statsbaner. Og ca. 40 km. 1 meter spor i forbindelse med Amtsbanerne. Herudover anlagdes midlertidige tipvognsspor, hvor byggeriet krævede det.
Vejanlæg byggedes i betydelig omfang, i flere tilfælde med tømmerbroer på op til 800 Meters længde over bløde engstrækninger eller slugter. Fodfolksstillingens Skyttegrave blev kun gravet et enkelt spadestik ned i fuld bredde. De skulle så, færdig graves af de enheder der skulle bemande dem. Men der til kom det aldrig.