Metafysik
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Metafysikken er en central del af den teoretiske filosofi. Begrebet blev første gang brugt af Aristoteles. I lang tid blev metafysikken opfattet som "videnskabernes dronning", som det ofte blev beskrevet.
Meta er det græske ord for 'på grænsen af' eller 'udenfor,' og fysikken betegner her den sanselige eller empiriske verden. På den måde kan metafysikken generelt defineres som studiet af det, der ligger på grænsen af – eller udenfor, den verden mennesket umiddelbar har tilgang til.
Problematikker og emner under metafysikken er blandt andre:
- Det psykofysiske problem (også kaldet sjæl–legeme-problematikken)
- Spørgsmålet om viljens frihed
- Uendelighed og evighed versus endelighed og timelighed
- Ontologi – studiet af væren (er blevet kaldt 'metafysikkens kronjuvel')
- Studiet af guds-begreber og ateisme versus teisme
[redigér] Se også
[redigér] Litteratur
- Jørgensen, Dorte (Red.) (1999). Hvad er metafysik - i dag? : 13 bud på et svar. Redaktion: Dorte Jørgensen ... [et al.] og Idéhistorisk Forening ved Henrik Dresbøll, Birgitte Büchert Eskildsen , Ulrik B Sørensen. Modtryks teoribøger. Århus: Modtryk. 188 sider. DK5=12. ISBN 87-7394-550-1
- Af indholdet: Krop (Peter Kemp: Kroppens ansigt. Ole Fogh Kirkeby: Krop og metafysik). Naturvidenskab (Helge Kragh: Fysik, kosmologi og metafysik. Stig Andur Pedersen: Kosmologi og metafysik). Æstetik (Morten Kyndrup: Metafysik og æstetik. Frederik Stjernfelt: Overskridelsens vulgærmetafysik). Sprog (Jørgen Husted: Analytisk sprogfilosofi og metafysik). Modernitet (Hans Jørgen Schanz: Et fællestræk ved metafysik og modernitet. Hans Jørgen Thomsen: En blandt mange. Dorthe Jørgensen: Metafysisk erfaring.