Nyboder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nyboder
Forstør
Nyboder

Nyboder er et gammelt boligkvarter nær Østerport i København, som på københavnsk udtales "Nybo'er", og hvis opførelse blev iværksat på initiativ af kong Christian 4. i 1631.

Det var et kvarter for søfolk, idet flåden under Christian 4. voksede, og der var behov for rigtige boliger til de menige og deres familier. Der var et tidligere kvarter med samme navn, "Skipperboderne", der først blev opført på Bremerholm og var forbeholdt officerer - og det var disse, der dannede forbillede for det nye Nyboder, der senere opstod ved Østerport. Den tidligere private indkvartering i byen var ikke populær.

De første 20 huse af Nyboder opføres i 1631 på de grunde kongen tidligere havde købt uden for København. Navnet på den nye bydel kaldes først "dy Boer til Søefolckied" - senere "Bådsmandshusene". Det blev til ca. 200 boliger på hver ca. 40 m² bestående af en stue på 19 m², et kammer, en forstue og køkken fælles med nabolejligheden. Lejlighederne var spejlvendte to og to og vendte ryggen mod hinanden. Hvilket gav problemer med varme og kulde, fordi nogle fik sol, andre ikke. Trods den beskedne størrelse ragede de op over datidens arbejderboliger.

1641 er Nyboder ved at være færdig, som Christian 4. havde planlagt det i samarbejde med Hans van Steenwinkel den yngre og Leonhard Blasiusz - dvs. den del der ligger sydvest for Suensonsgade. Husenes farve var dengang nationale, dvs. hvide og røde - og ikke som i dag okkergule med rødt tag.

Nyboder anvendes fortsat sor tjenesteboliger for forsvarets personale. Frem til 2006 har Søværnet haft fortrinsret til boligerne.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Angreb på Nyboder

Nyboder var flere gange udset til at blive revet helt ned, idet ejendomshandlere fristede Staten, der var i pengeforlegenhed. I 1650 finder det første salg sted af Nyboder-huse. Få år senere skæres der yderligere af i yderkanterne. I 1700-tallet blev der dog bygget nye huse på to etager af arkitekt Philip de Lange, mens man nedriver de oprindelige enetages boder i 1800-tallet. Af disse er der kun én længe tilbage, nemlig i Sankt Pauls Gade: "Nyboders Mindestuer", som blev bygget i 1635 og fredet i 1918.

Bygherren H.P. Lorentzen køber på auktion i 1858 karreen mellem Kattegade og Pindsvinegade og opfører straks store kaserner på grunden samtidig med, at han det følgende år får omdøbt Pindsvinegade til Lorentzengade trods bystyrets modstand. I 1865 forberedes den endelige sanering af Nyboder, men så galt gik det dog ikke. Arkitekten Ferdinand Meldahl ville have én stor karrébebyggelse i stedet for "de usle barakker". Han opnåede dog ikke andet end at få bygget Sankt Pauls Kirke samt frimurerlogen i Klerkegade. I stedet forsøgte man i provisorietiden at genoplive Nyboder med bygning af 2-etagers huse og i 1890'erne blev de fleste huse renoveret kraftigt.

Herved var det dog ikke slut med angreb på Nyboder. Marineminister Jøhnke kaldte på den ene side "Nyboder blottet for hyggens og hygiejnens mest elementære krav", og Marinebladet på den anden side gendrev dette med "et enestående bygningsværk - en by i byen ... om den lå i Paris eller London ville det være en seværdighed".

I 1930'erne begynder kommunen at sælge husene til nedrivning af hensyn til forlængelsen af Kronprinsessegade nordud. Forfatteren Johannes V. Jensen blander sig og udtaler: "Gaderne er fuldstændig ens, lejlighederne er den samme type, om man fredede et eneste af dem, var det mere end nok".

Nyboder blev fredet i 1944.

Den 29. juli 1900 afsløredes en statue af bygherren Christian 4, hvor den nuværende Krokodillegade krydser Kronprinsessegade.
Forstør
Den 29. juli 1900 afsløredes en statue af bygherren Christian 4, hvor den nuværende Krokodillegade krydser Kronprinsessegade.

[redigér] Gadenavne

Det er spændende og eksotiske navne, der blev anvendt - med en hovedvægt på krydderier og dyr:

  • Tulipanstrædet, Timianstrædet, Merianstrædet, Krusemyntestrædet, Salviestrædet, Balsamstrædet, Nellikestrædet, Rosenstrædet, Lavendelstrædet
  • Elefantstrædet, Harestrædet, Kamelstrædet, Rævestrædet, Enhjørningestrædet, Ulvestrædet, Bjørnestrædet, Løvestrædet, Hjortestrædet, Elsdyrstrædet, Kattestrædet, Pindsvinestrædet, Hindestrædet

Nogle stræder fik også folkelige navne som:

  • Bagerens gade, Kockegaden, Skolemesterlængen, Hoppens længe, Bryggerens længe, Nybygte længe eller Fyrstegade, Stenbroen eller bare Broen

I dag (2005) er ikke alle stræder bevaret, bl.a. ville ingeniørkaptajn Thorvald Krak, der blev stadskonduktør i 1858 (og senere kendt for Kraks Kort) ikke acceptere forskellige navne for gader på linje, så antallet af gadenavne er mindsket og nye navne er kommet til:

  • Krokodillegade, Delphingade, Tigergade, Leopardgade

Gadenavne blev malet på husmurene. Husnumrene var også anderledes, idet de er fortløbende. Desuden fik husene fik aldrig et matrikelnummer, måske fordi området var ejet og administreret af flåden.

[redigér] Nyboder i litteraturen

Ludvig Holberg så sig gal på Nyboder og tilegnede byen sit heltedigt Peder Paars. Holberg siger bl.a. om beboerne: "Den store begierlighed, I have til at læse viser, haver opmuntret mig til at skriv på vers denne historie om Peder Paars", idet han samtidig ironiserer over deres optagethed af at læse utrolige historie og viser i datidens boulevardaviser. Nyboderfolket var også kendt for at gifte sig tidligt og få mange børn, hvilket også fik digteren til at drive gæk med dem i Den Stundesløse.

H. C. Andersen holdt sig heller ikke tilbage og beskriver Nyboder i eventyret om Hyldemoer. Der voksede mange hyldetræer i området, hvilket gav anledning til en del overtro.

Søren Kierkegaard var opmærksom på nyboderpigerne og deres udseende. Om dem siger han: "Mindre af vækst, fyldeige, svulmende, fine i huden, muntre, glade, vævre, snaksomme, lidt kokette og fremfor alt barhovedede". I hans Enten-Eller nævnes det kort: "Hvorfor blev jeg ikke født i Nyboder, hvorfor døde jeg ikke som et lille barn?"

Henrik Pontoppidans Lykke Per boede til leje hos højbådsmand Olufsen i Hjertensfrydsgade i Nyboder. Forfatteren boede selv ganske kort i Nyboder.

Gudrun Eriksen har i sine børnebøger beskrevet dagligdagen i Bjørnegade 5, herunder bemalingen af hjørnehusene med figurer (en kat, en rotte og en mus) i stedet for de navne.

Flådens blaa Matroser er en dansk spillefilm fra 1934, der tager udgangspunkt i Nyboder.

Den romantiske holdning til Nyboder har fundet et kendt udtryk i visen "Nyboders pris" skrevet af Poul Andreasen, 1930, og sunget samme år af Olga Svendsen. Denne vise afspejler hvad der ovenfor er anført om "Angreb på Nyboder".

[redigér] Kilder

[redigér] Litteratur

  • Nyboder : et københavnsk miljø, med en gennemgang af dets afspejling i litteraturen / Hanne Andersen. - Marinehistorisk Selskab : København, 1981. 53 sider, ill. - (Marinehistorisk Selskabs skrift ; nr. 18). - ISBN 87-87720-04-3
  • Nyboder og dets beboere især i ældre tid / Hans D. Lind. - Klewing, Evers, 1882
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Nyboder