Vinter-Eg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

  Vinter-Eg ?
Vinter-Eg med de typiske, nedløbende blade og de kegleformede, lyse knopper.
Vinter-Eg med de typiske, nedløbende blade
og de kegleformede, lyse knopper.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Fagales (Bøge-ordenen)
Familie: Fagaceae (Bøge-familien)
Slægt: Quercus (Eg)
Art: Quercus petraea

Vinter-Eg er et stort, løvfældende træ med hvælvet krone. Stammen er kort og tyk med svære og vredne hovedgrene, der sidder vandret ud. Barken er først glat og olivengrøn med grålig dug. Senere skaller barken af i tynde flager, og til sidst bliver den grå og furet. Knopperne er spredte, kegleformede og lysebrune. De er tæt samlet mod skudspidsen, hvor endeknoppen er tydeligt større end de andre. Bladene er omvendt ægformede med kileformet stilkende, brede, afrundede lapper og hel rand. Oversiden er mørkegrøn og læderagtig, mens undersiden er meget lyst grøn. Høstfarven er gullig, og bladene bliver siddende langt hen på vinteren. Blomsterne er samlet i rakler. Frugterne, agern, er ustilkede og modner på ét år.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af en kraftig, lodret pælerod med kraftige siderødder. Vinter-Eg er et lystræ. Løvet er mulddannende og pH-hævende. Vinter-Eg trives på lettere og mere tør jord end Stilk-Eg (Quercus robur). Det skyldes at kimplanterne har en dybere og mindre forgrenet rod.

Størrelse

40 x 30 m (30 x 30 cm/år).

Hjemsted

Vinter-Eg optræder blandet med andre løvtræer på let, tør og sur bund. Desuden er den skovdannende på tung og vandlidende jord. Den er udbredt fra England til europæisk Rusland. I Danmark er den hyppigst i Midt- og Østjylland.

[redigér] Kilde

  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).