Rød brandmand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

  Rød brandmand ?
Rød brandmand i Østersøen.Foto: Ole Kils
Rød brandmand i Østersøen.
Foto: Ole Kils
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Cnidaria (Nældecelledyr)
Klasse: Scyphozoa (Store gopler)
Orden: Semaeostomeae
Familie: Cyaneidae
Slægt: Cyanea
Art: capillata
Videnskabeligt artsnavn
Cyanea capillata
Linnaeus 1758

Rød brandmand (Cyanea capillata) er den største kendte art af vandmænd. Den kan blive op til 2 1/2 meter i diameter, og kan have fangtråde på op til 30 meter. Størrelsen af dyrene er dog yderst variabel, og de største eksemplarer forekommer normalt i de arktiske farvande. Den er almindelig i sommerhalvåret ved de danske kyster og findes generelt sjældent længere sydpå end den 42. nordlige breddegrad. Fangtrådene, der er lyse, tynde og næsten gennemsigtige sidder i randen af goplen, mens der fra den centrale del af undersiden sidder kortere, tydeligt rødfarvede tråde. Selve den kuppelformede krop er opdelt i 8 afdelinger.

Hvis man rører en rød brandmand, kan man få forbrændinger af dens gift. Giften sidder i nældeceller i fangtrådene, der klistrer. Giften bliver udskudt fra nældecellerne ved berøring. Selv afrevne tråde kan stadig brænde, så man skal være forsigtig ved badning, specielt sidst på sæsonen, hvor brandmændene med havstrømmene bringes tæt på kysterne og ofte skylles op på strandene.

Brandmanden lever af plankton og små fisk, som den lammer med giften i sine fangtråde. Den lever pelagisk og findes sjældent dybere end 20 meter. De største farer for en brandmand er en hård bølge, der kan slå den i stykker, eller det at blive skyllet op på land, så den tørrer ud. Den røde brandmand lever kun et enkelt år. Den kan reproducere sig på to måder: seksuel reproduktion i medusestadiet og aseksuel reproduktion i polypstadiet.

[redigér] Kilder/Henvisninger