Onomatopoietikon
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Onomatopoietikon (flertal: Onomatopoietika, på dansk: lydord) er en betegnelse for ord som er dannet ved efterligning af naturlig lyd. Eksempelvis er "muh" og "øf" onomatopoietika, ligesom "snorke", "krage" og "barbar"[1] (person der taler noget i retning af bla-bla-bla).
Eksistensen af onomatopoietika har ofte været brugt som argument imod strukturalismen, der hævder at verbalsproget er tilfældigt konstrueret. Dette tilbagevises dog af Ferdinand de Saussure i hans tekst "Lingvistikkens objekt".
[redigér] Litteraturhenvisninger
- ↑ Lars Henriksen, "Er nogle sprog bedre end andre", i Sprogpsykologi. Udvalgte kerneemner, Museum Tusculanums Forlag, 2004
[redigér] Eksterne henvisninger
- Saussure, Ferdinand: "Lingvistikkens objekt", Strukturalisme. En antologi, København 1970, s. 21