Ubetinget vigepligt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ubetinget vigepligt er et begreb i den danske færdselslov, der angiver at man skal afvente fri bane i alle retninger før man kører frem i trafikken.
I danmark skelnes mellem ubetinget vigepligt og højrevigepligt. Der er IKKE noget i den danske færdselslov der hedder betinget vigepligt, venstrevigepligt eller ubetinget højrevigepligt, selvom disse udtryk af og til høres, især blandt personer der endnu ikke har taget kørekort.
Ved ubetinget vigepligt skal man holde (vige) for trafik fra begge sider (uden betingelse af siden) modsat højrevigepligt, hvor man skal vige for trafik fra højre side.
For det meste vil ubetinget vigepligt være angivet med hajtænder og færdselstavlen "ubetinget vigepligt" der er symboliseret ved en hvid trekant med rød kant, der står på spidsen. Bemærk at dette er den eneste færdselstavle der vender spidsen nedad, hvilket gør at man hurtigt kan se hvilken vej der har vigepligt, også selvom man kun kan se tavlen fra bagsiden.
En del steder er der af den ene eller anden grund ikke mulighed for eller vilje til at male hajtænder og opsætte skilte. Her benyttes andre regler og angivelser, hvoraf en del er nævnt her:
- Stoplinie og den ottekantede tavle "fuldt stop"
- Krydsning over fortov eller cykelsti
- Krydsning over ændret belægning (typisk to asfalterede veje adskilt af et bælte af brosten)
- Udkørsel fra matrikel (P-plads, tankstation, privat indkørsel, færgeleje m.v.)
- Udkørsel fra klart underordnet vej (eksempelvis fra sti eller markvej til større asfalteret vej)
- Udkørsel fra parkering i vejsiden, uanset om båsen er optegnet eller ej
- Ved vognbaneskift
- Ved jernbaneoverskæring, med eller uden bomme
Ved lyskryds hvor der ikke er opsat skiltning med andre angivelser, er der højrevigepligt hvis lyset ikke virker.