Masada

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Masada set fra øst.
Forstør
Masada set fra øst.

Masada er en fæstning, der ligger på en næsten 400 m høj klippe med stejle sider i Negevørkenen ved Det Døde Hav i Israel. I årene 161 – 143 f.Kr. blev der bygget et lille fort på toppen af klippen. Imellem årene 37 og 34 f.Kr. lod Herodes den Store bygge et palads i den ene ende af plateauet og sikrede sig, at resten blev godt befæstet. Fæstningen måler over 700 m fra nord til syd og over 350 m fra øst til vest.

Under det jødiske oprør mod den romerske overmagt erobrede jøderne Masada fra romerne i år 66 e.Kr. I år 72 begyndte en romersk armé på 15.000 mand under ledelse af prokuratoren Flavius Silva og tiende legion at belejre fæstningen, hvor der da var næsten 1000 mænd, kvinder og børn. Mændene i fæstningen bliver i beretningen kaldt zeloter. Først i år 73 kunne romerne indtage Masada; men som en sidste udvej begik forsvarerne kollektivt selvmord - hellere dét end at havne i romernes hænder. Denne hændelse gjorde Masada til en symbol for det jødiske modstand mod al fremmed herrevælde.

Masada blev i 2001 optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Masada