Rigsråd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Rigsråd havde to betydninger: Rigsrådet var en forsamling af stormænd (se nedenfor), og samtidig var Rigsråd en titel for et medlem af denne forsamling (som altså udgjordes af rigsråder).

Rigsrådet var fra slutningen af 1200-tallet et råd af rigets stormænd, i starten såvel gejstlige som adelige. Det bestod frem til enevældens indførelse i 1660.

Før reformationen var der op til 30 medlemmer, men i 1600-tallet kun 23. Kongen indkaldte rådet og udnævnte rigsråderne, som sad på livstid.

Magtforholdet mellem kongen og rigsrådet skiftede med tiden, men det har som oftest haft indflydelse på offentlige anliggender som lovændringer og ansættelse og afskedigelse af embedsmænd og lensmænd. Det varetog også regeringen under tronskifte, indtil en ny konge valgtes.

Rigsrådet havde både lovgivende og administrative betøjelser og kan dermed sammenlignes med overhuset eller senatet i andre lande. Fra 1400-tallet fungerede Stændermøderne som Underhus.

[redigér] Andre betydninger

I 1855 blev der oprettet et rigsråd, der skulle være et fælles parlament for de danske og tyske dele af Det Danske Monarki. På grund af tysk modstand fik dette rigsråd ikke den store betydning.

Novemberforfatningen i 1863 oprettede et fælles rigsråd for Hertugdømmet Slesvig og det egentlige Danmark. Dette rigsråd blev afskaffet i 1866.

[redigér] Se også

[redigér] Kilder/henvisninger

  • Håndbog for danske lokalhistorikere.
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse.