Oliekatastrofer
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
![]() |
Formatering Denne artikel bør formateres som det anbefales i Wikipedias retningslinjer |
Marts 2001 ”Baltic Carrier” havarerer og lækker olie ud for Møn. November 2002 Tankeren ”Prestige” sejler gennem danske farvande, havarerer og går til bunds ud for Spaniens kyst. Forureningen fra ”Prestige” 40.000 tons olie slap ud. Mere end 2800 km spansk vestkyst blev forurenet, herunder 750 badestrande. Fiskeriet måtte lukke i 4 måneder – i et område der regnes for et af Europas mest fiskeri-afhængige. 200.000 havfugle og 200 sæler og hvaler døde. Tusindvis af frivillige hjælpere har været med til at fjerne olien fra strandene og klipperne. Februar 2003 Olietankeren ”Acushnet” går på grund ved Samsø. Maj 2003 Fragtskibet ”Fu Shan Hai” bliver sejlet ned i Østersøen ud for Bornholm og synker med sine fulde olietanke. Naturenefter oliekatastrofen De økologiske konsekvenser af olieforureninger er voldsomme, men tidsbegrænsede. Tusindvis af hav- og andefugle dør. Bestandene reduceres oftest markant. Smådyr såsom krabber, orme, snegle og muslinger, der udgør fødegrundlaget for en lang række fisk og fugle, forsvinder lokalt. Havpattedyr som sæler og hvaler samt skildpadder bliver svækkede og dør eller forsvinder fra området. I arktiske områder, hvor biodiversiteten kan være lavere, og hvor nedbrydningen af olieprodukterne er langsom, holder de negative effekter sig væsentligt længere end langs tropekyster. Det tager år for naturen at genetablere det økologiske system. Oliekatastroferne har desuden betydelige økonomiske konsekvenser for lokalbefolkningen. I arktiske områder, hvor fisk og fugle forsvinder, vil befolkningen komme til at mangle en væsentlig del af fødegrundlaget. Olieforurenede strande skræmmer turister bort. Dette sås bl.a. i Spanien efter Prestige’s forlis, hvilket igen kan have voldsomme socio-økonomiske konsekvenser. Men faktisk er det ikke de lokale økologiske eller økonomiske eftervirkninger af oliekatastrofer til søs, der er de værste. Det værste er, hvad den stigende trafik med olietankere er udtryk for. Den lavtliggende supertanker, der krydser verdenshavene med sin tunge last af rå-olie, er et symbol på en æra, hvor olie sammen med de andre fossile brændsler kul og gas er drivkraften i det industrielle samfund. Men denne æra burde være ved sin afslutning, ikke ved en opblomstring. For der er klimaforandringer på verdenskortet. Og klimaforandringerne forårsages især af CO2 udslip, når der bruges olie og andre fossile brændsler. Arktisk olie
Af Mikkel Tyrrestrup
For otte et halvt år siden gik tv-billeder af olieindsmurte oddere og havfugle på Alaskas kyster verden rundt.
En horde af journalister forsøgte at dække USAs værste miljøkatastrofe nogensinde, da supertankeren Exxon Valdez i 1989 forurenede et af de mest dyrerige områder i Nordamerika. Men de fleste reportere var mere eller mindre uvidende om de lokale forhold, og i de første måneder efter uheldet blev medierne i den grad trukket rundt i manegen af både syndere, frelsere og ofre.
Måske ligger Alaska fjernt for mange danskere, og muligvis er olieforurening kun ensbetydende med olierede oddere på en tv-skærm i en fjern fortid. Men oliekatastrofer i dansk farvand er ikke så langt væk, som måske antaget.
Undergrunden i havet omkring Grønland gemmer muligvis på uvurderlige mængder af det sorte guld, olien. Rigdommene skal naturligvis hentes op, og i den forbindelse er der en risiko for et olieudslip, der kan nærme sig Exxon Valdez dimensioner.