Plinius den Yngre
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Plinius den Yngre (C. Plinius Caecilius Secundus) blev født i Norditalien omkring slutningen af år 61. Hans familie tilhørte områdets landadel, og var derfor en velhavende familie. Plinius’ far døde allerede i år 76, og derefter tog onkelen sig af Plinius og hans mor. Onklen, Plinius den Ældre (C. Plinius Secundus), var officer, embedsmand og naturforsker og forfatter. Han adopterede Plinius den Yngre og tog sig af ham, som var det hans egen søn, han sørgede for at drengen fik en ordentlig uddannelse. Plinius den Ældre omkom i år 79 under Vesuvs udbrud, hans død blev senere gjort uforglemmelig af hans nevø, Plinius den Yngre.
Plinius blev en meget velhavende mand efter at have arvet fra både faren og onklen. Han kunne gennem hele sit liv tillade sig at dyrke personlige interesser og han havde samtidig en høj position. Plinius' uddannelse kom ham senere til gode, han havde specialiseret sig i retorik og var derfor en meget veltalende mand, der kunne tale for sin ret og var øvet i beskrivelse af forskellige begivenheder.
Plinius fik sin uddannelse i Rom hos nogle af datidens bedste lærere, blandt andet den berømte Quintilian, der på grund af sit ry som pædagog var blevet Roms første statsbetalte lærer. I uddannelsen var det obligatorisk at tjene i militæret, dette gjorde Plinius som militærtribun i Syrien, dog hindrede opholdet i hæren ham ikke i af få timer hos lærere og filosoffer den del af riget. Plinius blev i år 89 valgt til kvæstor efter at have styret mindre embeder. Derefter blev han valgt til tribun i år 91 og til praetor i år 93. Hans embedsførelse gav ham hurtigt et ry for at være en god og dygtig finansadministrator, så i år 98 blev han udnævnt til chef for rigets finanser og senere som konsul.
Omkring år 111 blev Plinius udsendt af kejser Trajan som kejserlig statsholder på Lilleasiens nordkyst. Man kan ud fra breve, Plinius sender til kejseren se, at han var meget ihærdig og gik meget op i sit arbejde.
På et tidspunkt i karrieren stopper Plinius med at skrive til kejser Trajan, hvilket må betyde at Plinius er gået bort, dette sker omkring år 114.