Ortopædkirurgi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ortopædi (idag kaldet ortopædkirurgi eller ortopædisk kirurgi ). Navnet konstrueret i 1741 af den franske læge Nicholas Andry udfra græsk orthos (lige) og paidion (barn) og omhandlede oprindelig den ikke-kirurgiske behandling af børn med primært skoliose (skæv rygsøjle). Nu omhandler dette lægevidenskabelige speciale den kirurgiske og ikke-kirurgiske behandling af skader samt medfødte og erhvervede lidelser i bevægeapparatet.
Subspecialerne er:
- Traumatologi - skader inklusive knoglebrud
- børneortopædi - medfødte misdannelser samt visse skader på bevægeapparatet
- håndkirurgi (herunder replantationskirurgi som betegner operationen hvor man påopererer afhuggede lemmer)
- alloplastikkirurgi - indoperering af et kunstigt led, kaldet en alloplastik
- rheuma-kirurgi - operation af personer med leddegigt, rheumatoid arthritis
- rygkirurgi - operation af rygskader såsom knoglebrud, rygdeformiteter såsom skoliose (skæv rygsøjle) samt rygsygdomme såsom diskusprolaps
- tumorkirurgi - kirurgisk behandling af kræft i bevægeapparatet.
I Danmark bemandes den kirurgiske del af skadestuerne med læger fra ortopædkirurgisk afdeling, og en af ortopædkirurgiens største opgaver er behandlingen af knoglebrud (frakturer), dels med gips og dels ved osteosyntese, d.v.s. operativt v.h.a. skruer, skinner, stave m.m. Ortopædiens symbol er et lille skævt træ som står op ad en lige stav og omviklet med forbinding. Ortopædkirurgien varetages af en person som er speciallæge i ortopædisk kirurgi, i daglig tale en ortopædkirurg.