Belgien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Koninkrijk België
Royaume de Belgique
Königreich Belgien
Belgiens flag Belgiens nationalvåben
(Flag) (Nationalvåben)
Nationalt motto:
Eendracht maakt macht (nederlandsk)

L'union fait la force (fransk)
Einigkeit macht stark (tysk)
(Oversættelse: Enhed gør stærk)

Nationalmelodi: La Brabançonne
Belgiens placering
Hovedstad Bruxelles
50°50′ N 4°21′ E
Største by Bruxelles
Officielle sprog Nederlandsk, fransk, tysk
Regeringsform
Konge
Premierminister
Konstitutionelt monarki
Albert 2.
Guy Verhofstadt
Uafhængighed
 • Erklæret
 • Anerkendt
Fra Nederlandene
1830
1839
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
32.545 km² (nr. 137)
6,2
Indbyggertal
 • 2005 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
10.364.388 (nr. 77)


339,5/km² (nr. 17)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2005 anslået
387,84 mia. USD (nr. 17)
30.600 USD (nr. 12)
Valuta Euro (EUR)
Tidszone
 • Sommer (DST)
CET (UTC+1)
CEST (UTC+2)
Internetdomæne .be
Telefonkode +32

Kongeriget Belgien er et lille vesteuropæisk land, der grænser mod vest til Nordsøen, mod nord til Nederland, mod øst til Tyskland og Luxembourg, og mod syd til Frankrig. Belgien er en føderation, der omfatter det nederlandsksprogede Flandern og det fransksprogede Vallonien. Landet opstod i 1830, da det blev udskilt fra de nordlige Nederlande.

Kort over Belgien
Forstør
Kort over Belgien

[redigér] Historie

Uddybende artikel: Belgiens historie

Geografisk og kulturelt har Belgien i de sidste 2000 år ligget som en korsvej i Europa. Landet har oplevet en lang række af menneskevandringer og kulturer. Som et resultat heraf er Belgien i dag en af Europas smeltedigler med keltiske, tyske, franske, hollandske og spanske kulturpåvirkninger.

De først omtalte indbyggere i Belgien var belgerne. Dette folk nævnes også af Julius Cæsar. Efter det romerske rige brød sammen, tog frankerne over.

Ved arvedelingen efter Karl den Stores død kom området sammen med Nederlandene under hertugen af Burgund. Ved senere giftermål og arvedelinger endte fyrstedømmerne under spansk herredømme, indtil de protestantiske provinser opnåede uafhængighed i forbindelse med fredsslutningen i 1648 efter Trediveårskrigen. Fyrstedømmerne fulgte med den østrigske del, da det habsburgske rige blev delt, og der fulgte en periode under Østrigs overherredømme samt en kort årrække under Napoleon. Efter Napoleons afgang i 1815 blev Belgien genforenet med Nederlandene indtil den belgiske revolution i 1830, som blev starten på den uafhængige, belgiske stat.

Belgien blev invaderet 2 gange i det 20. århundrede. Først under den 1. verdenskrig og senere under den 2. verdenskrig. Dette på trods af, at landet erklærede sin neutralitet forud for begge krige. Efter den 2. verdenskrig opgav Belgien denne neutralitetspolitik og blev en del af NATO.

Der har traditionelt været større eller mindre rivaliseringer mellem flamlændere og walloner. Mens minedrift og sværindustri endnu var rentable, klarede den sydlige, wallonske, del af landet sig bedst økonomisk set. Størstedelen af den belgiske befolkning er flamlændere, og med lukningen af miner og højovne i Vallonien er det blevet dem, der er de mest velstående. Det har givet vind i sejlene til flamske (og senere også wallonske) bevægelser, der ønsker at opdele landet efter de sproglige tilhørsforhold.

Belgien har nydt godt af at NATO og senere også EU valgte at lægge sine hovedkvarterer i Bruxelles. Det har gjort byen til et moderne administrationscentrum for politiske og økonomiske beslutningstagere fra hele Europa.

[redigér] Regioner og provinser

Uddybende artikel: Belgiens regioner og provinser

Belgien er opdelt i tre føderale regioner; 2 regioner er hver inddelt i 5 provinser.

  1. Flandern, nederlandsksproget (nederlandsk Vlaanderen, fransk Flandre eller Flandres, tysk Flandern):
  2. Vallonien, fransksproget med tysk minoritet (fransk Wallonie, tysk Wallonien, nederlandsk Wallonië):
    • Brabant Wallon
    • Namur
    • Liège
    • Hainaut
    • Luxembourg
  3. Hovedstadsregionen Bruxelles, tosproget fransk-nederlandsk (nederlandsk Brussels Hoofdstedelijk Gewest, fransk Région de Bruxelles-Capitale, tysk Region Brüssel-Hauptstadt).

Hver provins er yderligere opdelt i en række kommuner (nederlandsk gemeenten, fransk communes, tysk Gemeinden).

Kort over Belgiens sprogområder; nederlandsktalende (gul), fransktalende (rød), tysktalende (blå)
Forstør
Kort over Belgiens sprogområder; nederlandsktalende (gul), fransktalende (rød), tysktalende (blå)
Kort over Belgiens provinsopdeling; Flandern (gul), Vallonien (rød), Bruxelles (blå)
Forstør
Kort over Belgiens provinsopdeling; Flandern (gul), Vallonien (rød), Bruxelles (blå)

[redigér] Ekstern henvisning