Bornholmsk
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bornholmsk er dialekten/sproget, der tales på Bornholm.
Bornholmsk er en østdansk dialekt, dvs. tættest beslægtet på det dansk, der taltes i Skåne (men sproget er her blevet stadig mere påvirket af svensk).
Bornholmsk er en af de dialekter, der er sværest at forstå for danskere fra andre egne af landet, og nogle vil derfor beskrive bornholmsk som et selvstændigt sprog efter definitionen, at et sprog er summen af de dialekter, der er indbyrdes forståelige. Imidlertid er grænsen mellem dialekt og sprog i nogen grad subjektiv.
I de senere år har bornholmsk været på hastigt tilbagetog ikke mindst i den yngre generation, der for en stor del taler den københavnske variant af rigsdansk. Denne udvikling skyldes dels en indvandring til øen og dels den lave prestige, som dialekten nyder uden for Bornholm. Det er derfor sandsynligt, at bornholmsk vil uddø inden for få generationer.
[redigér] Bøjningslære
Kendeordene
Bornholmsk har tre køn ligesom tysk og islandsk modsat rigsdansk. Det ubestemte kendeord for hankøn er ejn (ejn horra en dreng), for hunkøn en (en peia en pige) og for intetkøn et (et húz et hus).
Det bestemte kendeord efter ordet er i ental for hankøn -ijn (horrijn drengen), for hunkøn -an (peian pigen) og for intetkøn -ed (húzed huset).
I flertal er den bestemte artikel for hankøn -ana (horrana drengene), for hunkøn -arna (peiarna pigerne) og -en for intetkøn (húzen husene).
Talordene
Grundtallene på bornholmsk:
1 en
2 to
3 tre
4 fira
5 fæm
6 sajs (sæks)
7 sju
8 åta
9 ni
10 ti
11 æleva
12 tal
13 trætan
14 fjaurtan
15 fæmtan
16 sajstan
17 søtan
18 atan
19 nøtan
20 kyve
30 træðua
40 fåre
50 haltrøs
60 trøs
70 halfjærs
80 fers
90 halfæms
100 honreðe
1000 tuzen
Ordenstallene på bornholmsk:
1. fårsta/fåsta
2. an(d)ra
3. treðe (, treðje)
4. fjære
5. fæmte
6. sjæte
7. sjuene
8. åtene
9. niene
10. tiene
11. ælvute
12. talte
13. trætene
14. fjaurtene
15. fæmtene
16. sajstene
17. søtene
18. atene
19. nøtene
20. kyvene
30. træðevte
Sprogprøver
God awtan liden Elna, gods fredd, -- God aften, lille Elna, guds fred
God awtan, min deilia rosa! -- God aften, min dejlige rose!
Ad gubbajn hajn vill freia, jâ vedd; -- At gubben vil fri, ved jeg
Men toustuijn, vastu jo tosa. -- Men tog du ham, var du jo en tosse
Te öfröl ded lakkar vell snarara, du, -- Til gravøl lakker det nok snarere, du
En konna, - ded bler nokk for sijlla; -- En kone - det bliver nok for silde
Men jâ går å stjärnar på piblana nu, -- Men jeg går og kigger på pigerne nu,
Forr jâ e nå nu så vijlla. -- For nu er jeg næsten i stand dertil (til at gifte mig)
Hvad, liden Elna, -- Hvad, lille Elna,
Hvad, min deilia rosa? -- Hvad, min dejlige rose?