Philip Julius Schou

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Philip Julius Schou (1838-1922), dansk erhvervsmand.

Han blev født i Slagelse, hvor hans far, agent Hans Henrik Schou, var købmand; moderen var Martine Hedevig f. Hansen.

Han gik først i Slagelse Latinskole og kom, da den blev nedlagt, til Sorø, hvorfra han blev student i 1857. I 1862 blev han cand.polyt.

Derefter indtrådte han i faderens forretning og blev i 1862 gift med Clara Maria Buch (født 1839), datter af farver E. Buch i Vordingborg. De fik i i 1877 sønnen Svend Holger og i 1878 datteren Ingeborg Hanna.

I 1863 købte han handelsselskabet Bisserup ved Holsteinborg, og drev det til 1867, da han forpagtede det bort for senere at sælge det. I 1868 gik han i kompagni med oberst C. E. Bech om lille fajancefabrik, Aluminia, på Christianshavn.

Da fabrikken manglede udviklingsmuligheder på Christianshavn, fik han den ved et mageskifte med tobaksfabrikant Emilius Ferdinand Nobel, 1869 flyttet til Frederiksberg. I 1872 blev virksomheden omdannet til aktieselskab, og Schou blev direktør med bolig i direktørboligen i Smallegade.

Schou udviklede virksomheden fra alene at producere fajance til også at fremstille porcelæn. Dette førte til, at Aluminia i 1882 købte Den kongelige Porcelainsfabrik, der blev flyttet til Frederiksberg. Schou moderniserede produktionen og konstruerede bl.a. nye brændeovne.

I 1872 blev han medlem af Frederiksberg kommunalbestyrelse, hvor han sad til 1878.

Da gehejmeråd Carl Christian Hall i 1881 nedlagde sit mandat som folketingsmand i Københavns Amts 1. kreds (Frederiksberg), blev Schou hans efterfølger. Da han i 1883 blev formand for Industriforeningen, trak han sig imidlertid ud af politik. Han var formand frem til 1890.

I 1897 blev datteren Ingeborg Hanna gift med Frederik Dalgas, senere direktør i Aluminia og Den kongelige Porcelainsfabrik.

Philip Schou døde i 1922 og har en vej, Philip Schous Vej, på Frederiksberg opkaldt efter sig.