Refugium (økologi)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et økologisk refugium er et tilflugtssted, som har levevilkår, der afviger fra omgivelsernes, eller som tidligere har været afvigende fra omgivelserne. Som et eksempel kan det nævnes, at under istiden var klimaet ikke bare koldt, men også tørt. Derfor var der ikke så mange steder, hvor planter og dyr kunne overleve. De få steder, hvor de trods alt overlevede, kaldes refugier (i flertal) og refugium (i ental). Man taler ikke så meget om refugier for de store dyr da de typisk kan sprede sig hurtigt langt omkring, men mange planter og smådyr spredes kun langsomt, og når de spreder sig så bliver de nemt indavlet hviklet kan stoppe deres spredning pågrund af manglende tilpasnings evne og forringet frugtbarhed.
Refugier virker som øer, hvor det er muligt at overleve – ofte kun lige med nød og næppe. Det kan skabe afgørende muligheder for arterne, hvis omgivelsernes økologiske vilkår ændres i gunstig retning. Da vil refugierne kunne fungere som spredningscentre. Dette er ikke teoretiske betragtninger, men den virkelige historie om de planter, der bliver betragtet som ”hjemmehørende” danske. De klarede sig kun gennem istiderne, fordi de kunne overvintre i refugier i Syd- og Sydøsteuropa. Derfra spredtes de tilbage til Nordeuropa, da klimaet blev mildere.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Refugier i nutiden
Man skal være opmærksom på, at forholdene i nutidens refugier ikke nødvendigvis er de samme som fortidens og fremtidens refugier. Nutidens naturlige refugier falder i tre grupper:
- Steder hvor der lever mere varmekrævende arter, som havde større udbredelse i stenalderen for o. 6.000 år siden.
- Kuldekrævende arter som havde en større udbredelse for o. 9.000 år siden.
- Varmekrævende og fugtighedskrævende arter som har overlevet tørken og kulden under sidste istid og/eller fjerde sidste istid.
[redigér] Menneskeskabte refugier
Som menneskeskabte refugier må i Danmark særligt fremhæves overdrevene. Det kan også være en have eller park, hvor planter og dyr ikke bliver fordrevet med alle midler, og hvor forhadte og sjældne arter kan få ro.
[redigér] Naturlige refugier
[redigér] Naturlige refugier fra stenalderens varme tid
[redigér] I Danmark
Det kan være et sted med sydhæld, hvor varmekrævende arter har kunnet overleve siden varmeperioden i Stenalderen.
[redigér] I Udlandet
Her kan der være tale om bjergskråninger, som får mindre nedbør og mere solvarme end egnen ellers får. Den mindre nedbør gør at nogen planterne vokser langsommer og derved stopper vægsten tidliger.
- Steppelignende områder i Vogeserne og Harzen
- Dalstrøg i Dolomitterne med vegetation som ved Middelhavet
- Havnære kløfter i Cornwall, hvor vegetationen minder om den i Portugal
[redigér] Naturlige refugier fra Istiden
[redigér] I Danmark
Det kan også være et kildevæld, hvor vandet holder omgivelserne fugtige og kølige året rundt, så istidens arter har fundet passende nicher.
[redigér] I Udlandet
Det kan være f.eks. bjergtoppe, nordvendte skråninger eller stærkt skyggede dalstrøg.
- Dalene ved gletsjermundinger i Svejts og Østrig
- De alpine sætere på Alperne eller i Telemarken
- Området, der er påvirket af kulden fra Niagara vandfaldet
[redigér] Naturlige refugiuer fra før Istiderne
[redigér] I Danmark
Sådanne findes ikke i Danmark, men på Grønland.
[redigér] I Udlandet
Her må særligt fremhæves Kinas bjergegne og specielt bjergene i Sichuanprovinsen. Men også i Nordamerika. I Europa har særligt kysten af Albanien, Pyrenæerne og bjergene i Grækenland været refugier for Europas flora.
I udlandet er flere refugier er blevet udnævnt til nationalparker, f.eks.
- Great Smoky Mountains National Park
- Nær havet i Irland vokser der Jordbærtræer, en art som man ellers skal helt til midelhavet for at finde.
[redigér] Litteratur
- Heinrich & Hergt: "Munksgaards Økologiatlas" ISBN 87-16-107756
- Gisi: "Bodenökologie" ISBN 3-13-747201-6