Den østrigske skole

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den østrigske skole inden for økonomi bliver brugt om Carl Menger (1840-1921) og den gruppe af personer, som blev tiltrukket af hans lære, specielt hans subjektive nytteteori, præsenteret i hans bog fra 1871, Grundsätze der Volkswirtschaftslehre. Subjektive og individuelle værdiskalaer danner udgangspunkt for dannelsen af relative markedspriser.

Den østrigske tradition adskiller sig på nogle punkter fra den Chicago-baserede neo-klassiske økonomiske skole. Studiet af menneskelig handlen (human action) er i den østrigske skole kendt som praxeologi. Praxeologi er neutral i forhold til det ultimative mål for handlingen, ifølge Ludwig von Mises. Menneskelig handlen er den logiske konsekvens af nogle grundlæggende sandheder - det vigtigste aksiom er målrettet handling for at fjerne ubehag. Individer handler bevidst for at nå valgte mål. Disse præferencer er individuelle, og forskellige for forskellige individer på forskellige tidspunkter. Hvorvidt individet har "fjernet ubehag" gennem sine handlinger, er en personlig og subjektiv vurdering.

Murray N. Rothbard benytter udtrykket psychic utility om nytten af individuelle præferencer. Det vil ifølge denne definition eksempelvis være muligt for et individ at have den psykiske nytte ved at deltage i en revolution, eller indtage psykoaktive substanser, højt placeret på sin værdiskala.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Handlen ud fra begrænset information

Homo agens-aksiomet (menneskelig handlen) betyder ikke, at mennesket er en rationel aktør i den neoklassiske betydning. For at bruge indifferens-analysens vokabular: Der antages ikke at aktøren har nået et punkt, hvor hans forbrug ikke kan tilfredsstilles yderligere, at han har fuldt kundskab om alle mulige valg, at smag er givet, at hans præferencer er konsistente og transitive, eller at tid og smag er eksogent givne. Det "østrigske" individ handler ud fra begrænset information og under usikkerhed.

I stedet for at betragte mennesket som en maskine, der udsættes for eksterne stimuli, anser man den menneskelige hjerne for udgangspunktet for sociale fænomener. Det betyder, at hjernens begrænsede kognitive evne sætter begrænsninger på menneskets funktion; læreprocesser tager tid, og statsindblanding kommer nemt til at forstyrre markeds-, lære- og kommunikationsprocesser. Der findes et stærkt kantiansk træk i den østrigske skole, idet hjernen er istand til at etablere teoremer, der er sande a priori. Ikke al adfærd er strengt økonomisk, men hvor adfærd har et aspekt af økonomisk nyttemaksimering, vil de økonomiske love nødvendigvis herske.

[redigér] Koordineringsproblemet

Hvilket problem står det enkelte handlende menneske så over for? Ifølge Nobelprismodtageren Friedrich A. Hayek svarer det til det økonomiske problem: Hvis den centrale database indeholder alle relevante oplysninger om dig, kan den afgøre, hvilke informationer du skal modtage hver dag. Hvis statens planøkonom har en totalviden om alle de midler, der er til rådighed, kan forbrugernes adfærd bestemmes via ren logik og beregning. Den enkelte person behøver ikke træffe nogen beslutninger; de træffes alle sammen for ham.

Ifølge Hayek kan markedet, med prismekanismen som signal, betragtes som verdens mest avancerede informationssystem. Det økonomiske problem, samfundet er konfronteret med, er imidlertid ikke af beregningsmæssig art, eftersom de "data" om hele samfundet, som beregningen tager udgangspunkt i, aldrig vil blive tilgængelige. Mens den statslige planøkonom mangler informationer, har den enkelte borger adgang til informationerne og bruger dem også. Internettet er et eksempel på, hvorledes individet skaffer sig viden om kendsgerninger, som han herefter handler på baggrund af. Hvis den lokale boghandel tager for høje priser, bestiller han i stedet deres bøger på nettet. Han kan købe sin flybillet i det land, hvor prisen er billigst. Og evnen til at skaffe sig opdaterede oplysninger om et hvilket som helst emne vil påvirke de fleste beslutninger. Individet har i dag adgang til informationer, som selv den mest alvidende statslige planøkonom tidligere aldrig havde.

[redigér] Iværksætterelementet

Israel Kirzner fra New York University har udviklet en teori om iværksætterånd inden for den østrigske skole. Kirzner hævder, at "i alle menneskelige aktiviteter er der et element til stede, der, selv om det er væsentligt for økonomiseringen af aktiviteter generelt, ikke i sig selv kan analyseres på baggrund af kriterier for økonomisering, maksimering eller effektivisering. Dette vil jeg kalde iværksætter-elementet".

Således er den østrigske skole mere optaget af selve processen for iværksættelse end af den måde, allokeringen finder sted på, når man først har defineret mål og midler. Klassiske økonomer som Lionel Robbins antager, at det handlende menneske besidder en komplet viden. Det gør iværksætteren ifølge den østrigske skole ikke. Han fungerer i et univers af ufuldstændig viden. Det er derfor nødvendigt, at individer er opmærksomme på nye oplysninger. I en verden med uligevægt, "hvor den eksisterende viden er langt fra komplet", er det tydeligt, at markedsprocessen giver aktørerne nye oplysninger. Beslutningstagerne reagerer ikke kun på de givne data, men udviser snarere en iværksætteragtig opmærksomhed over for mulige ændringer i disse data. Den rendyrkede iværksætter er derfor en beslutningstager, hvis samlede funktion stammer fra hans opmærksomhed på hidtil ukendte muligheder.

Ved at opdage de nye muligheder bidrager iværksætteren til at skabe ligevægt i økonomien. Derfor er iværksætteren af afgørende betydning for markedsprocessen. Kirzner betragter iværksætteren ikke som en kilde til innovative ideer opstået af ingenting, men som værende opmærksom på de muligheder, der findes i forvejen, og som blot venter på at blive opdaget. Det følger af den østrigske tilgang, at iværksætteren bidrager til en bevægelse fra ubalance (og manglende koordination) til ligevægt (og koordination). For mange iværksættere er internettet den primære måde at udveksle sådanne oplysninger på. Det er her, de nye muligheder kan blive opdaget, og det er her, den enkelte kan handle på baggrund af de foreliggende muligheder.

[redigér] Litteratur

  • Hayek, F. A. (1945). "The use of knowledge in society." American Economic Review 35(4): 519-530.
  • Kirzner, I. (1973). Competition and Entrepreneurship. Chicago, University of Chicago Press.
  • Menger, C. (1976). Principles of Economics. New York NY, New York University Press.
  • Mises, L. v. (1963). Human Action. New Haven, Yale University Press.
  • Rothbard, M. N. (1993). Man, Economy, and State. Auburn, Ludwig von Mises Institute, Auburn University.