Romerske ofringer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kvalitetssikring
En bruger mener, at et eller flere aspekter af denne artikel ikke er i henhold til Wikipedias kvalitetskrav.
Dette skal dog begrundes og derfor skal denne skabelon erstattes af en mere specifik kritikskabelon

En ofring er et ritual eller en måde at udvise sin guddommelige tro på. Den var bla. en stor del af den romerske religion. Her var guderne vigtige at dyrke, en ofring bragte en på bedre fod med guden.


[redigér] Ceremoniens forløb

Den religiøse ceremoni fandt sted i både det private hverdagsliv, men også i de storslåede templer romerne byggede for at opnå bedre prestige hos deres guder. Man ofrede dyr i det officielle, i det private hvor man tiest ofrede til husguderne var kornkager, småkravl og korn det middel man brugte ceremonien. Det skete til den tid at ofringer hvor hundredevis af dyr blev ofret og i kritiske situationer kunne man ofre mennesker. Ofringen fandt sted i det interne hjem, hvor den mandlige i huset var ofreren. Med til ceremonien var en præst, en tjener og en fløjtespiller. Kvinder og slaver eller ikke-romerske borgere var bandlyst fra ceremonien og havde ikke adgang. Kronisk fra begyndelsen forløb den omtrent følgende. Dyret blev beredtgjordt og de blev udsmykket med farvede bånd, det kunne hænde at dyret fik forgyldt hornene, da det tiest var et hornbærende dyr. Man havde vasket hænderne rene for at vise sin underdanighed for guden man handlede under. En fløjtespiller stod klar med sine toner for at overdøve eventuel støj, fra gaden, markederne etc. En præst der formentlig har styret en hel del har stået klar med røgelse, hvorefter der til sidst, med selvfølge, har stået manden, husherren, og en sidste gavner, der med kniv har skåret dyret op fra hals til hale. Til denne til var alteret dyppet i vin, og altimens dette var hændt, dyret var sprættet op, pustede præsten røgelse ned over det døde ofrringselement.


[redigér] Modtagere

Til sidst vil jeg appetitvække i form af hvem der modtog disse religiøse handlinger. Indlysende ville guderne modtage dem, men hvem? Ofringerne, der hændte i det private, var en intern ofring, der skulle sikre en god relation til de private guder, hvormed jeg må sige at der fandtes utallige af dem. Nogle af de vigtigste f.eks Penates den hjemlige gud, vogter for al mad og korn i huset. Det var til disse man ofrede i det private. De mere officielle, religiøse ritualer var for de guder der ej heller skulle forglemmes. Jupiter, Minerva etc. Disse tilbad man for det mere generelle, eksempelvis gik man som kriger ind i et tempel for Mars, håbede på det gode og ofrede til ham, efter en vunden krig, tabt ligeså gentog man indgangen i dette tempel, for at takke dén gud, der havde ladet dem overleve, komme igennem krigen med livet i behold.