Højesteret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Højesteret er et lands øverste retsinstans.

I mange lande fungerer højesteretten endvidere som øverste forfatningsdomstol, hvor sager om de øvrige statsmagters dispositioner (lovgivning, forvaltning m.v.) kan optages til dom.

For at højne retssikkerheden er det almindeligt antaget, at et land er nødt til at have én suveræn ret som sidste appelinstans. Dette giver retsenhed og mindsker muligheden for, at retsafgørelser i sidste ende fremstår uensartede.

Indgangen til Højesteret i Prins Jørgens Gård
Forstør
Indgangen til Højesteret i Prins Jørgens Gård

[redigér] Højesteret i Danmark

Den danske Højesteret har, siden den blev nedsat af Frederik III i 1661, haft sæde i København. Fysisk befinder Højesteret sig på Christiansborg slot. Højesteret er i dag appelinstans (andeninstans) for Østre og Vestre Landsret samt tredjeinstans for principielle sager. I sidstnævnte tilfælde skal der indhentes tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, før sagen kan føres for Højesteret.

For sager om overtrædelse af Straffeloven kan Højesteret ikke tage stilling til skyldsspørgsmålet.

I dag er der 19 højesteretsdommere, hvoraf en besidder posten som præsident for Højesteret (i øjeblikket Torben Melchior).

[redigér] Se også

[redigér] Ekstern henvisning