Kurder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kurderne er et iransk folkeslag, der er hjemmehørende i grænseområdet mellem Tyrkiet, Irak og Iran samt mindre områder i Syrien og Armenien. Navnet kommer efter en stor leder af dette folkeslag (oprindeligt et bjergfolk) - Kurdo - der angiveligt levede for ca. 3500 år siden. Første gang kurderne nævnes i skriftlige kilder er hos Xenofon i det gamle Grækenland. I 1100-tallet blev det kurdiske dynasti, Ajjubide-slægten, herre over store dele af Mellemøsten, heriblandt Libyen, Egypten, Syrien, Palæstina, Jordan, sydlige Tyrkiet, nordlige Irak, Yemen, og de hellige byer Medina og Mekka. Dette dynastis mest prominente personlighed er Salah ad-Din (Saladin). Ajjubiderne tilbageerobrede Jerusalem og var næsten ved at smide de sidste korsfarere ud af Det Hellige Land.

At kurderne er et sammensat folkeslag fremgår nok tydeligst af kurdisk, deres sprog - her ment i flertal, da de irakiske kurdere taler en ud af 3 dialekter (overvejende Sorani). Blandt de iranske kurdere taler de fleste Sorani eller persisk mens de fleste tyrkiske kurdere taler Kurmanji.

De fleste Kurdere i Irak, Iran, Syrien og Tyrkiet lærer også arabisk, tyrkisk eller iransk, altså det officielle sprog i deres land. Det er nødvendigt, da undervisning foregår på landenes officielle sprog og de kurdiske sprog har i bl.a. Tyrkiet været undertrykt.

Kurderne har aldrig haft nogen nationalstat, men forskellige grupper i området har i mange år kæmpet for at oprette et selvstændigt Kurdistan.

[redigér] Eksterne henvisninger