Opdrift (statisk)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

For alternative betydninger, se Opdrift.

Statisk opdrift, også set beskrevet som Arkimedes princip, er en opadrettet kraft, der påvirker et legeme med en lavere middelmassefylde end væsken eller gassen, som den er i. Både legemet og væsken/gassen forudsættes udsat for nedadrettet gravitation. På grund af Newtons lov F=m*a, a=g ca.= 9,82 m/s2 og legemets lavere middelmassefylde, vil gravitationen trække mere i en rumfang væske end i en tilsvarende rumfang legeme. Resultatet er at legemet bevæger sig opad.

Det skyldes den hydrostatiske opdrift, at skibe, pontoner, tømmerflåder o.lign. kan flyde i overfladen og den aerostatiske opdrift, at balloner og luftskibe (aerostater) kan stige eller holde sig svævende.

Andre eksempler:

  • is stiger opad i vand.
  • Gasbobler (luft eller CO2) i øl og akvarier stiger opad.

[redigér] Se også

Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.