Søvejsregler
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Søvejsreglerne er et sæt internationale regler som regulerer skibsfarten.
Det indbefatter bl.a. regler for følgende:
- Lanterneføring
- Vigepligter
- Brug af tågehorn
- Fordelig af ansvar
- Afmærkning og fyr
- Nødsignaler
- Miljøbeskyttelse
Reglerne gælder for alle "skibe" i den brede definition som er angivet i regel 3: "... enhver form for flydende materiel ... der anvendes eller kan anvendes som transportmiddel på vandet". Og de gælder for alle farvande der står i forbindelse med åbent hav.
[redigér] Historie
De første tiltag til regulering af søfarten blev etableret i 1840 af det engelske Trinity House som har stået (og stadig står) for afmærkning og opstilling af fyrtårne i britiske farvande. På det tidspunkt var det bare en slags forskrifter, men tilsvarende regler blev senere indført som egentlig lovgivning. Danmark fulgte efter og gennemførte en tilsvarende lovregulering i danske farvande.
Senere fremkom internationale regler som blev til i form af internationale konventioner som de involverede lande tilsluttede sig. De blev udarbejdet på store konferencer og baseret på enstemmighed.
En så stor og kompliceret procedure har naturligvis været vanskelig at arbejde med, og for at gøre lovgivningsarbejdet mere effektivt oprettede man i 1948 International Maritime Organization (IMO) under FN. I starten blot som rådgivende organ, men ved senere konventioner har IMO fået magt til at justere reglerne på mere smidig måde.
[redigér] Eksterne henvisninger
Kategorier: Jura | Søfart