Vomeronasale organ

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den danske kirurg Ludvig Jacobson (1783 - 1843) beskrev det vomeronasale organ i 1811. Dette sanseorgan sidder i en tosidet kanal, som er anbragt forrest i næseskillevæggen. Hos mange dyr aktiveres organet, når der trækkes næsesekret ind i kanalen. Det sker, når dyrene trækker overlæben opad med en karakteristisk grimasse, som kaldes flehmen.

Stimulering af organet udløser virkninger på nervesystem og hormonkirtler, og det fremkalder instinktiv adfærd (parring, territorial aggression), som vanskeligt kan dæmpes eller styres ved viljens kraft.

Det har været diskuteret, om der findes et vomeronasalt organ hos mennesket, og om vi er påvirkelige af feromoner. Ét af de mest klare beviser på, at mennesker udskiller feromoner og har sanseorganet til at opfange dem, ses i synkroniseringen af kvindegruppers menstruation. Det viser sig også, at stoffer med påstået feromonkarakter kan ændre åndedrætsrytme, pulsslag og hormonniveau hos forsøgspersoner.

[redigér] Se også

Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.