Slaget ved Slesvig
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Slaget ved Slesvig | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Treårskrigen | |||||||
|
|||||||
Kombattanter | |||||||
Schleswig-Holstein og Preussen | Danmark | ||||||
Øverstbefalende | |||||||
General von Wrangel | Oberst Frederik Læssøe | ||||||
Styrke | |||||||
12.000 | |||||||
Tab | |||||||
41 mand døde 366 mand sårede 54 mand fangede |
170 mand døde 463 mand sårede 258 mand fangede |
Slaget ved Slesvig fandt sted nær Dannevirke påskemorgen den 23. april 1848 som et af de første slag i Treårskrigen 1848-50.
Preussen var netop trådt ind i krigen på slesvig-holstensk side og havde sendt 12.000 soldater i felten. De tyske styrker under den preussiske general Wrangel udgjorde mere end 30.000 mand - næsten tre gange så stor en styrke, som den danske side rådede over.
På en kold og våd forårsmorgen gik tyskerne til angreb, men de danske styrker under oberst Læssøe forsvarede sig dygtigt, og tabene var begrænsede. Dog døde et forfærdende stort antal af de sårede.
Oven på den højstemte og ikke særlig realistiske optimisme fra martsdagene i København i 1848 førte slaget til et akut anfald af mismod i Danmark. Hæren blev trukket tilbage til Fyn, og Jylland lå åben for Wrangels tropper.
Carl Ploug skrev om slaget i sangen: "Paaskeklokken kimed mildt..." se den i Kalliope