Mandarin (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Mandarin kan dels betyde en dialekt der tales i det nordlige Kina og det kan betyde rigskinesisk (putonghua) dvs. det sprog som alle kinesere lærer i skolen i Kina og som bruges i de 12 officielle tv-kanaler i Kina. Forskellen mellem den nordlige dialekt og rigskinesisk også kaldet standard mandarin eller standard kinesisk er ikke stor. Standard mandarin er den mest brugte dialekt af kinesisk, og flere mennesker har mandarin som deres modersmål end noget andet sprog/dialekt. Det er estimeret, at 1.075.000.000 mennesker taler mandarin. Det tales i Singapore, på Taiwan, i Folkerepublikken Kina (de fleste, som bor i den nordlige del af Kina, har det som modersmål), og i flere andre lande. I Hong Kong var kantonesisk tidligere dominerende men siden Hong Kong blev kinesisk i 1997 er mandarin blevet stadig mere udbredt der.

Den slags mandarin, som bruges i FRK, kaldes ofte Pu3tong1hua4 (普通話, "almindeligt sprog"), hvorimod det ofte kaldes Guo2yu3 (國語, "lands sprog") på Taiwan, skønt mange dér foretrækker udtrykket Bei3jing1hua4 (北京話). Der er forskelle mellem de to officielle varianter af mandarin, men de er ikke store.

Mundtligt mandarin er ikke nødvendigvis forståeligt for dem, som taler andre dialekter af kinesisk, hvis de ikke har lært det, men moderne, skriftligt standardkinesisk (baseret på mandarin) kan læses af de fleste.

På dansk er det almindeligt at mene "mandarin", når man siger "kinesisk".

[redigér] Se også

Der findes også en Wikipedia på kinesisk.