Ragtime
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
![]() |
Formatering Denne artikel bør formateres som det anbefales i Wikipedias retningslinjer |
Ragtime er en amerikansk musikstil, der havde sin storhedstid fra ca. 1890 til 1. verdenskrig. På den tid blev musikken ofte spillet af små danseorkestre med messingblæsere; men i eftertiden er ragtime mest blevet spillet på klaver. Den menes tidligere i det 19. århundrede at have været spillet på to eller flere banjoer, tidlige pladeindspilninger fra 1920'erne med Fred van Epps er en af hovedkilderne.
Meget kort kan ragtimes særlige kendetegn beskrives som modstillingen mellem to rytmer:
- Det meste af tiden ligger der i venstre hånd på klaveret en stabil rytme med to slag i takten.
- Højre hånd spiller melodien med masser af synkoper.
Blandt de kendteste ragtime-musikere kan nævnes Scott Joplin og Eubie Blake.
Ragtime genren startede i folks bevisthed med inspirerende og letgenkendelige værker af Scott Joplin skrevet for klaver. På guitaren blev ragtime musikkens specielle rytme direkte oversat til det seksstrengede piano: guitaren, af guitarister som Blind Blake, og Blind Lemon Jefferson.
Blind Blake er et af de første eksempler på tidlig ragtime musik indenfor guitarens historie. Han skrev selv sine egne sange som han nåede at indspille inden han forsvandt sporløst i 1933. Ingen kender årsagen til hans død. De sange han fik indspillet dannede skole for andre talentfulde guitarister i hans levetid som Rev. Gary Davis og senere Blind Boy Fuller.
Den hvide guitarist Stefan Grossman ejer en stor del af æren for at ragtime musikken og blues musikken er blevet så velbevaret og dyrket i dag. Han var elev af Rev. Gary Davis og fik transkriberet en del af hans sange og fortolkninger, og startede senere et forlag med transkribtioner af sange fra de mange blues mænd fra Mississippi og andre regioner i USA.
Det var dog det hvide lærreds magt der virkelig fik folk til at vende blikket mod ragtime musikken. Det skete med filmen The Sting, som indeholdt Scott Joplins Entertainer. Denne melodi inspirerede mange unge guitarister til at transkribere og indspille ragtime musik. Disse folk gælder hvide guitarister så som Duck Baker, og Ton Van Bergeyk, som indspillede ragtime stykker skrevet for klaver, og som havde et mere indstuderet og klassisk præget, dynamik over sig. En tydelig kontrast til den spændende og unike ragtime musik som Blind Blake, Blind Boy Fuller, Rev. Gary Davis, Big BIll Broonzy, og Blind Lemon Jefferson b.la. mestrede på guitaren, men unægteligt spillede på en mere rå og beskidt, selvlært måde.
Har du fået lyst til spille ragtime selv kan du gøre det i vores tablatur samlings side, hvor du også kan få undervisning i ragtime spil.