Ninja

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ninjaen i en moderne grafitti.
Forstør
Ninjaen i en moderne grafitti.

Ninja eller Shinobi (忍者 ordret oversat: “Den, som er skjult” eller “Den, som udholder”) var (er?) snigmordere, der var oplært i den japanske krigskunst ninjutsu (omtrent = ”kunsten at holde sig skjult”). Ninja’erne havde ligesom samuraierne et fastlagt adfærdskodex, ninpo. Visse nutidige ninjutsu-kyndige hævder, at ninja’ens speciale ikke var snigmord, men spionage. Nogle historiske kilder ser ud til at underbygge denne påstand. Skrifttegnet nin fra ordet ninja betyder dolk og hjerte.

Nogle mener, at ninjaerne var bønder, der under Japans feudale struktur ikke havde tilladelse til at studere samuraiernes sværdteknikker. Det er dog sandsynligt, at ninjaerne stammede fra forskellige sociale kaster. Størstedelen må formodes at komme fra den laveste kaste, men der er ikke megen evidens for, at populærkulturens ninjaer skulle have eksisteret i feudaltidens Japan.

Ninjaer skulle have brugt våben, der nemt kunne skjules eller camoufleres som ofte benyttet værktøj.

[redigér] Historie

Ninjaerne har kun efterladt få spor, og deres historie bygger derfor i en vis udstrækning på legender.

En af de tidligere ninja-skoler, Togakure Ryū, skulle være opstået i den sene Heian periode. Iga og Kōga er de to mest berømte ninja-stilarter, og i fiktionen sættes de ofte op mod hinanden.

Der findes kun få overlevende kilder fra Kamakura-perioden. Kusunoki Masashige brugte taktikker mod sine modstandere, der havde en vis lighed med ninja-taktikker. Fra Muromachi perioden er der endnu færre kilder. Begge perioder var fredelige, og mange slag var organiseret som turneringer, der udelukkede overraskelsesangreb. Det var i denne periode, at bushido optrådte som en ærefuld stilart, som en samurai måtte følge.

Det var i Sengoku perioden, der også er kendt som de krigende staters period, at ninjaerne skulle være udbredt. Moderne ninja-skoler mener, at næsten alle berømte daimyō har haft ninjaer eller ninja-lignende grupper under sig, og at nogle daimyō selv skulle have været ninja. Sanada-klanen, hvis mest berømte medlem var Sanada Yukimara, skulle være en ninja-klan. Denne formodning bygger på et succesfult forsvar af deres slot, hvor omkring 3.000 soldater holdt stand mod en hær på 50.000 angribere anført af Tokugawa Hidetada.

Tokugawa Yeyasu skulle også have været ninja, og kontrollerede både Iga og Kōga, da han forenede Japan og hævedes til rangen som Shogun. I en dramatisk flugt gennem Naras bjerge efter Odas snigmord, skulle Iga-lederen, ninjaen Hattori Hansō have hjulpet ham og vundet hans støtte. Den sidste kamp, der involverede ninjaer, skulle være belejringen af Shimabara under Tokugawa shogunatet. Da shogunatet var blevet stabiliseret, blev ninjaerne arbejdsløse. I følge overleveringerne skulle nogle være blevet Oniwabanshū, en halv-hemmelig gruppe af bodyguards og efterretningsofficerer, der arbejdede i Edo-slottet, hvor de holdt øje med den siddende daimyō.

I Edo-perioden blev ninjaerne gjort til populære figurer i bøger og skuespil. Mange mytiske beskrivelser af ninjaerne, såsom evnen til at blive usynlige eller bruge trolddom, er blevet opfundet i disse fiktive beskrivelser. Ninjaerne rettede ikke disse misforståelser, og kan måske endda selv have skrevet historierne for at bekræfte deres værdi, hvis deres arbejde igen skulle blive efterspurgt.

Nogle mener, at ninja var snigmordere fra en social kaste, der lå under samuraierne. Andre mener, at ninja var en eliteenhed af samuraier, der var trænet i snigmord og spionage. Den sidste udgave er sandsynligvis korrekt, idet der findes kilder på samuraier, der kendte ninjutsu (ninjaernes kampform). Kampformen strider på visse punkter mod samuraiernes sædvanlige æresbegreb; sådanne samuraier var sandsynligvis ronin eller herreløse samuraier, der ikke var i stand til at genopnå deres tidligere status.

[redigér] Kultur

En ninja-organisation siges at være ledet af en jōnin (上忍), der oversættes til "øverste ninja". Under jōnin fandtes adskillige chūnin (中忍, "mellem ninja"). Under disse chūnin var der igen adskillige genin (下忍, "lavere ninja"). Når en daimyō udstak en mission, ville jōnin benytte chūnin til at udvælge det nødvendige mandskab blandt genin.

Selv om ninja ofte fremstilles som mænd, og selv om næsten alle militære professioner var forbeholdt mænd, kunne ninja også være kvinder. En kvindelig ninja blev kaldt en kunoichi, der er afledt af kanji for kvinde. De fremstilles nogle gange som prostituerede, der listede hemmeligheder ud af fjenden gennem forførelse. Det er dog sandsynligt, at de havde profession som tjenestefolk, der var i stand til at høre information, der kunne være interessant. Populærlitteraturens fremstilling af kvindelige ninja-snigmordere er ikke underbugget.

Ninpō henviser til ninjaernes færdigheder. Ninja siges at have opfordret til overtro om deres evner for at vække frygt hos potentielle fjender.

Ninjaerne sigest at have haft mange regler, hvoraf den vigtigste skulle være at holde såvel sig selv som deres forbindelse til deres daimyō hemmelig.

[redigér] Eksterne henvisninger

Ninjaer var religiøse og troede på to relgioner, enten Kongokai eller Taisokai.