Opdrift (dynamisk)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Opdrift.
Dynamisk opdrift opstår ved, at en skråtstillet flade bevæges i væske (vandet)) eller gas (luften) med en passende skråstilling (indfaldsvinkel) og med en vis minimal hastighed. En fladeformet genstand eller lem, som er specielt effektiv til at give dynamisk opdrift og/eller fremdrift, kaldes en vinge (i gas, luft) eller en finne (i væske, vand).
P.gr. af den hydrodynamiske opdrift kan man bevæge sig på vandet med vandski, hydrofoilbåde o.lign. ved at løfte sig i vandet og opnå forøget hastighed.
Aerodynamisk opdrift muliggør flyvning efter princippet "større-middelmassefylde-end-luften" med aerodyner - luftfartøjer - som fly, svævefly, helikoptere og fugle, sommerfugle, insekter m.fl.
[redigér] Se også
- Bernoullis princip
- Akvaplaning
- Jesusfirben
![]() |
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |