Verdensmesterskab (fodbold)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Verdensmesterskabet i fodbold (FIFA World Cup) er den vigtigste turnering i international fodbold. Mesterskabet arrangeres af Federation Internationale de Football Association (FIFA), verdensfodboldforbundet, og det bliver afgjort mellem FIFA's medlemslandes landshold. Turneringen er blevet spillet hvert fjerde år siden det første VM i 1930 (undtaget i 1942 og 1946 på grund af 2. verdenskrig).
Mesterskabet består af et kvalifikationsforløb, hvor hver af FIFA's konføderationer afholder en separat kvalifikationsturnering, hvorfra et forudbestemt antal hold kvalificerer sig som deltagere ved den efterfølgende slutrunde. I slutrunden, der normalt afvikles i ét på forhånd udpeget land (værtslandet) i en periode på ca. 4 uger, spiller de kvalificerede hold fra hele verden om selve verdensmesterskabet.
I de 17 mesterskaber, der indtil nu (forår 2006) er afholdt, har kun syv forskellige lande vundet VM. Brasilien er i øjeblikket forsvarende verdensmester og derudover også rekordholder med flest vundne verdensmesterskaber (5 titler)
Det næste mesterskab bliver VM i fodbold 2010 i Sydafrika.
[redigér] Afholdte mesterskaber
Afholdte verdensmesterskaber | Antal hold | Danmarks resultat |
|||||
VM | Værtsland(e) | Guld | Sølv | Bronze | Slut- runde |
Til- meldt |
|
VM 1930 | Uruguay | ![]() |
![]() |
(a) | 13 | 13 | Deltog ikke |
VM 1934 | Italien | ![]() |
![]() |
![]() |
16 | 33 | Deltog ikke |
VM 1938 | Frankrig | ![]() |
![]() |
![]() |
15 | 32 | Deltog ikke |
VM 1950 | Brasilien | ![]() |
![]() |
![]() |
13 | 32 | Deltog ikke |
VM 1954 | Schweiz | ![]() |
![]() |
![]() |
16 | 40 | Deltog ikke |
VM 1958 | Sverige | ![]() |
![]() |
![]() |
16 | 53 | Ikke kvalificeret |
VM 1962 | Chile | ![]() |
![]() |
![]() |
16 | 57 | Deltog ikke |
VM 1966 | England | ![]() |
![]() |
![]() |
16 | 74 | Ikke kvalificeret |
VM 1970 | Mexico | ![]() |
![]() |
![]() |
16 | 71 | Ikke kvalificeret |
VM 1974 | Vesttyskland | ![]() |
![]() |
![]() |
16 | 99 | Ikke kvalificeret |
VM 1978 | Argentina | ![]() |
![]() |
![]() |
16 | 104 | Ikke kvalificeret |
VM 1982 | Spanien | ![]() |
![]() |
![]() |
24 | 109 | Ikke kvalificeret |
VM 1986 | Mexico | ![]() |
![]() |
![]() |
24 | 120 | Ottendedelsfinalist |
VM 1990 | Italien | ![]() |
![]() |
![]() |
24 | 116 | Ikke kvalificeret |
VM 1994 | USA | ![]() |
![]() |
![]() |
24 | 147 | Ikke kvalificeret |
VM 1998 | Frankrig | ![]() |
![]() |
![]() |
32 | 174 | Kvartfinalist |
VM 2002 | Sydkorea / Japan | ![]() |
![]() |
![]() |
32 | 192 | Ottendedelsfinalist |
VM 2006 | Tyskland | ![]() |
![]() |
![]() |
32 | 199 | Ikke kvalificeret |
VM 2010 | Sydafrika | 32 | |||||
VM 2014 | (Sydamerika) |
(a) Jugoslavien og USA tabte de to semifinaler, men der blev ikke spillet nogen bronzekamp.
[redigér] Historie
[redigér] VM's forhistorie
Den første landskamp nogensinde blev spillet i 1872 mellem England og Skotland, men på dette tidspunkt blev fodbold næsten udelukkende spillet på Storbritannien. Efterhånden blev sportsgrenen dog også populær i resten af verden, og i 1900 blev fodbold spillet som demonstrationssportsgren ved OL i Paris. Fodbold blev officiel olympisk sportsgren fra og med OL i London 1908, hvor det engelske fodboldforbund (FA) arrangerede turneringen, der kun var for amatørspillere. Det engelske landshold vandt OL-turneringen i både 1908 og 1912, men den blev i starten mere opfattet som show end som sport.
Den olympiske turnering havde altså kun deltagelse af amatørspillere, da Sir Thomas Lipton arrangerede Sir Thomas Lipton Trophy i Torino i 1909. Det var den første internationale turnering for professionelle spillere, og den omtales af nogen som Det første VM,[1] og havde bl.a. deltagelse af de mest prestigefyldte professionelle klubber fra Italien, Tyskland og Schweiz. Den blev vundet af West Auckland Town FC, et amatørhold fra det nordøstlige England, der var blevet inviteret efter at det engelske fodboldforbund havde afslået at tage del i turneringen. West Auckland forsvarende med succes deres titel i 1911 og vandt dermed pokalen til ejendom i henhold til turneringens regler.
I 1914 besluttede FIFA at anerkende den olympiske turnering som "verdensmesterskabet i fodbold for amatører"[2], og overtog ansvaret for at arrangere turneringen. Dette banede vejen for den første interkontinentale fodboldturnering ved OL i 1924 i Paris - indtil da havde kun europæiske hold deltaget. Uruguays landshold vandt turneringen,[3] og vendte fire år senere tilbage for at vinde guldmedaljerne igen ved OL i 1928, hvor et andet sydamerikansk hold, Argentina, vandt sølv.
Verdensmesterskabet i fodbold for amatører | |||
---|---|---|---|
Turnering | Guld | Sølv | Bronze |
OL 1920 | ![]() |
![]() |
![]() |
OL 1924 | ![]() |
![]() |
![]() |
OL 1928 | ![]() |
![]() |
![]() |
Fodbold blev imidlertid droppet fra OL-programmet til OL i Los Angeles i 1932, dels på grund af sportens lave popularitet i USA, dels på grund af at IOC og FIFA ikke kunne enes om fortolkningen af amatørbegrebet. Derfor vedtog FIFA den 28. maj 1928 at arrangere deres egen internationale turnering. Uruguay, der nu havde vundet det officielle verdensmesterskab (dvs. OL) to gange, og som skulle fejre landets 100 års uafhængighedsjubilæum i 1930, blev på FIFA's kongres i Barcelona i 1929 udnævnt til værtsland for det første VM i FIFA-regi.
[redigér] Uruguay 1930
Det første mesterskab blev afholdt i 1930 i Uruguay. At turneringen blev afholdt i Sydamerika betød imidlertid væsentlige praktiske problemer for de europæiske hold. Rejsen til Uruguay med skib tog ca. 2 uger hver vej, og mange europæiske klubber skulle dermed undvære deres bedste spillere i op til to måneder. Det betød, at det første VM blev uden datidens stærkeste nationer som England, Italien, Østrig og Ungarn. Kun fire europæiske lande, Frankrig, Belgien, Jugoslavien og Rumænien, endte med at sende deres landshold afsted. Og af disse klarede Jugoslavien sig som det eneste gennem den indledende runde.
I semifinalen mødte Jugoslavien imidlertid hård modstand mod hjemmeholdet Uruguay og måtte indkassere et nederlag på 6-1. Det blev også resultatet i den anden semifinale, hvor Argentina slog USA. I finalen mellem de to sydamerikanske naboer, der i øvrigt var en gentagelse af OL-finalen fra 1928, vandt værtslandet Uruguay 4-2.
[redigér] Italien 1934
Fire år senere, da VM skulle afvikles i Mussolinis Italien i Europa, havde Uruguay endnu ikke tilgivet, at så mange stærke europæiske hold havde bokoyttet mesterskabet i Uruguay fire år tidligere. Så de forsvarende verdensmestre blev væk og overlod det til Brasilien og Argentina at repræsentere Sydamerika.
Men de europæiske hold dominerede, og de otte kvartfinalister var alle fra Europa. Turneringens dommere var usædvanligt gavmilde over for det italienske landshold, og der var mistanke om at de var "købt" af det fascistiske styre i Italien. Og det lykkedes da også værtslandet at vinde mesterskabet efter en finalesejr på 2-1 efter forlænget spilletid over Tjekkoslovakiet.
[redigér] Frankrig 1938
Mange havde den opfattelse, at VM på skift burde afvikles i Europa og Sydamerika, så da Europa for anden gang i træk blev valgt til arrangør, blev de sydamerikanske lande så fornærmede, at de alle pånær Brasilien trak sig fra turneringen. Østrig, der oprindeligt havde kvalificeret sig, trak sig fra slutrunden, men det skyldtes at landet var blevet slettet fra landkortet i forbindelse med Hitlers indlemmelse af Østrig i Det Tyske Rige i foråret 1938.
Det italienske landshold forsvarede sit verdensmesterskab ved at slå Ungarn i finalen med 4-2, men italienerne havde også kniven på struben. Inden kampen havde de efter sigende modtaget et telegram fra den italienske diktator Benito Mussolini med ordlyden "Vind eller dø!".
[redigér] Anden verdenskrig
På grund af anden verdenskrig og dens konsekvenser blev VM-slutrunderne, der skulle have været afholdt i 1942 og 1946, aflyst.
[redigér] Brasilien 1950
VM-turneringerne blev genoptaget i 1950 ved slutrunden i Brasilien, hvor britiske hold for første gang deltog i VM. De britiske lande havde meldt sig ud af FIFA i 1920, delvist på grund af modvilje over for den udenlandske indflydelse på fodbold, delvist på grund af manglende lyst til at spille mod lande, de havde været i krig med. Landene meldte sig dog ind igen i 1946.
Efter at have boykottet de to foregående turneringer, vendte også Uruguay tilbage, for første gang siden de blev verdensmestre i 1930. Af politiske årsager deltog mange østeuropæiske lande ikke. Men den forsvarende verdensmester, Italien, var med på trods af flyulykken i Superga i 1949, hvor hele Grande Torino-holdet (heraf mange landsholdsspillere) blev dræbt.
VM i 1950 blev den hidtil eneste VM-turnering uden en finale. Mesterskabet blev afgjort i et gruppespil med deltagelse af de fire gruppevindere fra det indledende gruppespil. Den sidste kamp i det afgørende gruppespil viste sig imidlertid at komme til at afgøre guld og sølv, så derfor omtales kampen ofte som "finalen". Uruguay blev overraskende mestre foran værterne (og storfvoritterne) Brasilien ved at vinde "finalen" 2-1. Hermed havde Uruguay vundet begge VM-turneringer, de havde stillet op i.
[redigér] Schweiz 1954
VM-slutrunden i Schweiz i 1954 var den første, der blev vist i fjernsynet. Slutrunden huskes især for de mange målrige kampe, heriblandt VM-historiens målrigeste, kvartfinalen mellem Østrig og Schweiz, der endte 7-5 til Østrig, efter at Schweiz havde været foran med 3-0.
Vesttyskland blev overraskende en overraskende verdensmester ved at slå Ungarn 3-2 i finalen, efter at have været bagud med 2-0 undervejs. Kampen, der i Tyskland stadig omtales som Miraklet i Bern, er gået over i historien som en af de største overraskelser ved VM. Ungarn var nemlig datidens klart stærkeste hold. De var bl.a. olympiske mestre og tabte kun én kamp (altså VM-finalen 1954) i perioden 1950-56, og endvidere havde de i den indledende runde vundet 8-3 over netop Vesttyskland, der altså fik revanche i finalen.
[redigér] Sverige 1958
For første og hidtil eneste gang kvalificerede alle fire britiske hold sig til slutrunden, men det blev ikke den store succes for nogen af holdene. De tradtionelt stærkeste hold, England og Skotland, blev slået ud i den indledende runde, mens Wales og Nordirland nåede kvartfinalerne.
Turneringens store målscorer var franskmanden Just Fontaine, der scorede hele 13 mål i Frankrigs 6 kampe, heriblandt 4 mål i bronzekampen mod Vesttyskland, som franskmændende vandt 6-3. De 13 mål er det højeste antal mål scoret af en spiller ved én VM-slutrunde nogensinde.
Brasilien, der gav VM-debut til den 17-årige Pelé i den tredje kamp i gruppespillet, vandt verdensmesterskabet for første gang, og dermed blev sydamerikanerne det første hold, der vandt VM uden for dets eget kontinent (hvilket det øvrigt gentog i 2002). I finalen sejrede Brasilien 5-2 over værtslandet Sverige, der overraskende havde spillet sig frem til finalen.
Pelé scorede ikke i sin VM-debut mod Sovjetunionen, men derefter blev det til seks mål i de resterende tre kampe: kampens eneste mål i 1-0-sejren over Wales i kvartfinalen, et ægte hattrick i semifinalen mod Frankrig (5-2), og endelig to mål i VM-finalen mod Sverige.
[redigér] Chile 1962
I maj 1960 blev Chile ramt af at af det 20. århundredes kraftigste jordskælv, som målte 9,5 på Richter-skalaen. Ødelæggelserne var enorme, men på forunderlig vis lykkedes det chilenerne at få alt klar til VM allerede to år senere.
Mesterskabet blev præget af defensivt og voldeligt spil, især i kampen Chile-Italien i den indledende runde, der fortsat kaldes Slaget om Santiago. De fleste store stjerner spillede under vanligt niveau, og Pelé blev skadet i Brasiliens anden kamp. Istedet blev brasilianerne Amarildo og Garrincha samt den tjekkoslovakiske målmand Viliam Schrojf de store navne i et ellers skuffende VM, der i Europa mest huskes som det sidste VM, der ikke blev sendt direkte i fjernsynet.
Brasilien forsvarede med held VM-titlen fra 1958 ved at slå Tjekkoslovakiet 3-1 i finalen. Chile vandt overraskende bronze efter en indsats præget af fantastisk holdånd. I bronzekampen blev Jugoslavien besejret 1-0.
[redigér] England 1966
[redigér] Mexico 1970
[redigér] Vesttyskland 1974
[redigér] Argentina 1978
[redigér] Spanien 1982
[redigér] Mexico 1986
[redigér] Italien 1990
[redigér] USA 1994
[redigér] Frankrig 1998
[redigér] Sydkorea/Japan 2002
[redigér] Tyskland 2006
[redigér] Sydafrika 2010
[redigér] Format
[redigér] Kvalifikationer
Uddybende artikel: VM i fodbold (kvalifikation)
[redigér] Slutrunder
[redigér] Rekorder og statistik
Uddybende artikel: VM i fodbold (statistik)
[redigér] Kampe
[redigér] Hold
[redigér] Spillere
[redigér] Mediedækning
[redigér] Se også
- VM i fodbold for kvinder
- Her henvises endvidere til EM i fodbold, der arrangeres af det europæiske fodboldforbund UEFA og afholdes hvert fjerde år mellem midt mellem hvert VM.
[redigér] Ekstern henvisning
![]() |
Denne artikel om sport er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Verdensmesterskabet i fodbold |
---|
Uruguay 1930 | Italien 1934 | Frankrig 1938 | Brasilien 1950 | Schweiz 1954 | Sverige 1958 | Chile 1962 | England 1966 | Mexico 1970 | Vesttyskland 1974 | Argentina 1978 | Spanien 1982 | Mexico 1986 | Italien 1990 | USA 1994 | Frankrig 1998 | Sydkorea/Japan 2002 | Tyskland 2006 | Sydafrika 2010 | Sydamerika 2014 | |
Verdensmesterskabet i fodbold for kvinder |
Kina 1991 | Sverige 1995 | USA 1999 | USA 2003 | Kina 2007 | |