Celluloid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Celluloid (af latin ce'llula, celle, og græsk ei'dos, udseende) et hornagtigt og formbart stof af nitrocellulose og kamfer; et kemisk behandlet bomuld. Den første plastik, man kendte. Udviklet sidst i 1860'erne af brødrene Hyatt fra New York i USA som erstatningsstof for elfenben til produktion af billardkugler.

Stoffet var klart som glas og temmelig hårdt. Ved opvarmning til lidt over 100 grader celsius blev det til en sej plastisk masse, som kunne formes og modelleres efter ønske. Ved indfarvning kunne stoffet bruges til bl.a. imitation af perlemor og skildpaddeskjold.

Stoffets mange egenskaber gjorde, at det tidligt blev brugt til produktion af forskellige brugsgenstande som kamme og børster, briller, knapper, håndtag og spænder, til legetøjsproduktion og som beklædning på harmonikaer og guitarer. Celluloid blev også brugt til fremstilling af råfilm til film og fotografi.

Fortrængtes efter 2. verdenskrig af plastik. Benyttes i dag i fremstillingen af bordtennisbolde.

Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[redigér] Kildehenvisninger