Samarbejdsudvalget under besættelsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Samarbejdsudvalget er var det vigtigste organ for samarbejdet mellem de fem demokratiske partier under Besættelsen 1940-45. Oprindeligt var det et parlamentarisk Nimandsudvalg med to rigsdagmænd fra hvert af partierne Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre samt een rigsdagsmand fra Retsforbundet. Efter at Regeringen var trådt tilbage i august 1943 blev udvalget udvidet med een (tilbagetrådt) minister fra hvert af de fire store partier og var dermed blevet til et Trettenmandsudvalg

Under besættelsen var Samarbejdspolitikken betegnelsen for det nationale sammenhold mellem de fem demokratiske partier. I 1920'erne og 1930'erne havde disse partier stået skarpt overfor hinanden, og Samarbejdspolitikken var altså et brud med de foregående 20 års politiske praksis.

I nutiden bruges Samarbejdspolitikken undertiden som en betegelse for forholdet mellem den danske regering og den tyske besættelsesmagt fra april 1940 til august 1943. I samtiden blev forholdet mellem de danske og tyske myndigheder kaldt for Den henholdende Forhandlingspolitik eller bare Forhandlingspolitikken. Denne betegnelse angav, at der ikke var tale om et frit samarbejde mellem ligeværdige parter.

Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.