Energistrøm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jorden har to energikilder:

  1. den radioaktive energi, der holder klodens indre flydende, og som er årsag til fænomener som gejsere, jordskælv, vulkanisme, kontinentaldrift osv.
  2. og den solstråling, som når hertil

I det følgende drejer det sig kun om den sidste kilde, sollyset. Radioaktiv energi har nemlig kun sporadisk eller negativ indflydelse på livsprocesserne. Energien fra solen er derimod fuldstændig afgørende for alt liv.

Solstrålingen er en elektromagnetisk stråling, som består dels af meget hård, kortbølget stråling og dels af synligt lys. Den kortbølgede stråling bremses og afledes for størstedelen af jordens magnetfelt. Så godt som al resten af den ioniserende stråling opfanges af ozonlaget, og det er næsten kun synligt lys som når jordens overflade.

Energien følger fødenettene, men tabes undervejs som varme.
Forstør
Energien følger fødenettene, men tabes undervejs som varme.

På overfladen opfanges ca. 1% af sollyset igennem fotosyntesen. Det er denne ene procent, der danner baggrund for alt liv på kloden, når man ser bort fra nogle overlevende rester af kemosyntetiserende bakterier. Planternes bruttoprimærproduktion bliver reduceret noget, da de selv skal bruge en del af den opsamlede energi i respirationen (både dag og nat). Derfor er det overskuddet, nettoprimærproduktionen, der danner fødegrundlag for det næste, trofiske niveau i fødekæden, nemlig planteæderne.

Når planteæderne har ædt, er vokset og har formeret sig, er der kun blevet 10% planteædermasse ud af det plantemateriale, de har omsat. Der er altså et tab på ca. 90% tørstof ved omsætningen fra niveau til niveau, og dette gentager sig ved overgangen til næste niveau, rovdyrenes, og igen næste gang osv. Stoftabet består konkret i, at kulstoffet bliver tabt som CO2.

Da energien ligger som kemiske bindinger i kulstofforbindelserne, betyder et tab af CO2 også, at den kemiske energi er frisat. Det kan man registrere i form af varmeudstråling fra organismerne. Den varme øger temperaturen i omgivelserne, men den tabes derefter til verdensrummet ved udstråling om natten. Når nedbryderne dør, efter at de har udvundet den sidste kemiske energi af førnen ved at nedbryde stofferne i den, er også den sidste energi gået tabt til verdensrummet.

På den måde går det til, at energien ikke danner kredsløb, men i stedet skaber en strøm gennem alle økosystemerne. Hvis ikke spildenergien kunne undslippe til verdensrummet ville kloden hurtigt blive ophedet og alt liv ville ophøre. Problemet med drivhusgasserne er, at de hæmmer den nødvendige udstråling, sådan at kloden faktisk bliver varmere for hver dag. Det diskuteres ikke længere, om denne konsekvens er noget indbildt, men man er uenige om, hvorvidt den er så tungtvejende, at den forklarer alle de voldsomme rekorder i vejret overalt på kloden.

[redigér] Kilder

Andre sprog