Slangeurt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

  Slangeurt ?
Slangeurt (Bistorta officinalis).
Slangeurt (Bistorta officinalis).
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Caryophyllales (Nellike-ordenen)
Familie: Polygonaceae (Pileurt-familien)
Slægt: Bistorta (Slangeurt-slægten)
Art: Bistorta officinalis

Slangeurt (Bistorta officinalis) er en kraftigt voksende, løvfældende staude. Den danner store, fladedækkende bevoksninger, som besår af oprette, ugrenede stængler, der bærer de brede, ægformede eller næsten trekantede blade. Bladene er helrandede med saftigt grøn, glat overside og grågrøn underside. Blomstringen sker i juni-juli med efterblomstring hen i september. Blomsterne er samlet i et tæt aks, som består af talrige, lyserøde blomster. Frøene modner godt og spirer villigt.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af en kort, vandret rodstok, som bærer det oprette skud og de mange trævlerødder. Planten er aggressiv og kan true mere moderat voksende planter i nærheden.

Størrelse

0,75 x 2,5 m (75 x 25 cm/år).

Hjemsted

Slangeurt er knyttet til våde eller fugtige enge med et højt indhold af mineralske stoffer, men samtidigt med et stort humusindhold. Den optræder som karakterplante i enge, som bliver slået til hø, sammen med f.eks. Almindelig Fredløs, Almindelig Hjertegræs, Bølgekronet Storkenæb, Eng-Forglemmigej, Foder-Esparsette, Kæmpe-Star, Læge-Kvæsurt, Nøgle-Klokke, Purpur-Pil, Rosmarin-Pil, Sibirisk Iris og Trævlekrone.