Caspar Fincke
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Caspar Fincke var en tyskfødt smed, der sandsynligvis er kommet til Danmark som ganske ung omkring år 1600 i forbindelse med byggeri på Kronborg. Her blev hans dygtighed bemærket af kong Christian 4., og han blev, efter at have lavet låse til flere af kongens slotte, dennes hofsmedemester.
Caspar Fincke var en retskaffen, men lidt provokerende natur. Hans mest kendte provokation kan ses i et af hans mesterværker (fra 1619), gitteret ind til Christian 4.s gravkapel i Roskilde Domkirke, hvor han i dørene har indsmedet en inskription:
-
- Caspar Fincke bin ich benant
- Dieser arbeit bin ich bekant
Efter sigende blev kongen rasende, men det blev ved det, da den dygtige smed forblev i hoffets tjeneste indtil sin død mere end 30 år efter.
Også i smedelauget i Helsingør var Caspar Fincke både elsket og hadet, da han jævnligt argumenterede for laugsvæsenets ophævelse - en holdning, der naturligvis ikke var velset af dem, der allerede var kommet ind i lauget.
Caspar Fincke boede det meste af sit liv i Helsingør, hvor han havde sit smedeværksted (nu forlængst nedrevet) i Sct. Annagade. Han ligger begravet i fratergården i Vor Frue Kloster (karmeliterkloster) i byen.
[redigér] Smedearbejder af Caspar Fincke
- Vinduesgitter i Frederiksborg Slotskirke.
- Gitteret til Christian 4.s gravkapel, Roskilde Domkirke
- Korgitteret i Århus Domkirke
- Gitteret om platformen på Rundetårn
- Gitter i Nyborg Kirke
- Pengeblok (kirkebøsse) i Sankt Mariæ Kirke i Helsingør
På mange af hans arbejder efterlod han sit kendetegn i form af symbolerne en nøgle og en hammer over kors, indsmedet i gitrene. Dette er blevet efterlignet af senere smede, f.eks. tilskrives ringridergitteret på Frederiksborg Slot Caspar Fincke, men det blev først lavet i 1736 og kan derfor ikke være Finckes værk. Ligeledes er nøglen og hammeren indføjet i et gitter i Sct. Knuds Kirke i Odense, men også her umuliggør dateringen forbindelsen til Fincke.