Vendisk mytologi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Guderne i den vendiske mytologi blev tilbedt i middelalderen af venderne, der levede i det nordlige Tyskland lige syd for Danmark.
Bog betyder "gud" på vendisk (som på andre slaviske sprog), og flere af gudenavnene har derfor dette suffiks. Generelt gælder, at de vendiske guder havde mange hoveder. Sandsynligvis fordi de var i stand til at kommunikere på flere planer.
Mange af guderne havde krop eller hoved som en løve. B. S. Ingemann taler for det synspunkt, at det er den onde gud Tjernobogs symbol. Det udtrykker i den forstand dobbeltheden hos de vendiske guder.
- Antrimp
- Bardevit
- Berstuc
- Bezla
- Bielbog
- Birzuli
- Bozaloshtsh
- Boze Sedleshko
- Cisara
- Dziewonna
- Flins
- Gardot
- Hirovit
- Holtczy
- Ipabog
- Jarovit
- Jilsbog
- Jurata
- Jutrbog
- Karevit
- Kudi
- Murava
- Percunust
- Podaga
- Porevit
- Pscipolnitsa
- Radigast
- Razivia
- Rugievit
- Schwayxtix
- Semargl
- Sieba
- Siebog
- Svantevit
- Tchart
- Tchibacz
- Tjernobog
- Triglav
- Urii
- Wodni mush
- Zilsbog
- Zirnitra
- Zuttibur
Venderne tilbad også guder hentet fra nordisk mytologi:
Balduri (Balder), Hela (Hel), Svazudes (Svåsud), Woda (Odin).