Tornpanax
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Tornpanax i vinterdragt.
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Tornpanax (Oplopanax horridus) er en lille, løvfældende busk med en opret, stivgrenet vækstform. Grenene er tykke og tæt besat med stive, børsteagtige torne. Barken er først lysegrøn, men den bliver snart gråbrun. Knopperne er spredte, butte og små i forhold til grenen. De sidder dybt under tornene. Bladene er tornede på stilken og på begge sider af bladnerverne. De er bredt ægformede med brede, trekantede lapper. Bladranden er savtakket. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er dækket af stive hår. Blomsterne er hvide, og de sidder samlet i kugleformede hoveder på en endestillet og tornet, opret klase. Frugterne er rustrøde bær, der sidder højt hævet over bladene.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af tykke, højtliggende hovedrødder, som bærer få, trævlede birødder. Planten sætter rodskud. Hele planten indeholder stoffer, som gør den giftig, men også anvendelig som medicin (se nedenfor).
- Størrelse
3 x 3 m (10 x 10 cm/år), heri ikke medregnet eventuelle rodskud.
- Hjemsted
Planten hører hjemme i de fugtige skove på Rocky Mountains og Coast Range i det nordvestlige USA og det sydvestlige Canada. Her findes den i underskoven sammen med bl.a. Alaska-El, Busket Bjergte, Canadisk Hasselurt, Duskkonval, Hjortetunge, Hvid Snebær, Linnæa og Vin-Løn.
- Anvendelse
De oprindelige folk, Tlingit, Kwaikiutl, Skagit og flere andre, har brugt udtræk af barken på skud og rødder til blodrensning, smertelindring, som opstrammer, og mod fordøjelsesproblemer.