Grønlands Landsstyre
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Grønlands Landsstyre er den grønlandske regering og politisk ansvarlig for Grønlands Hjemmestyres daglige drift. Landsstyret vælges af de 31 medlemmer af Grønlands Landsting og er udpegeget af landstyreformanden, der selv er udpeget af Landstinget.
Der er sidste afholdt valg til Landstinget 15. november 2005. 1. december 2005 meddelte partierne Siumut, Inuit Ataqatigiit (IA) og Atassut at de havde indgået en koalitionsaftale for den kommende 4-årige valgperiode frem til 2009.
Landsstyret er efter dannelsen af det ny landsstyre 1. december 2005 opdelt i otte landsstyreområder, ledet af hver sit landsstyremedlem, der svarer til en minister. Under de enkelte landsstyreområder er placeret en række direktorater (ministerier), der administrerer og forvalter hver deres ressortområde. Landsstyremedlemmerne er politisk ansvarlige for direktoraternes arbejde.
Landsstyrets sammensætning og ressortfordeling er senest fastlagt i forbindelse med indgåelse af en koalitionsaftale mellem partierne Siumut, Inuit Ataqatigiit (IA) og Atassut ved dannelsen af nyt landsstyre 1. decemmber 2005. Siumut får fire landsstyreområder, inklusiv posten som landsstyreformand, mens partierne Inuit Ataqatigiit og Atassut får hver to landsstyremedlemmer.
Landsstyrets har (december 2005) følgende sammensætning:
- Landsstyreformand: Hans Enoksen, Siumut
- Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender og vicelandsstyreformand: Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit (IA)
- Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked:Siverth K. Heilmann, Atassut
- Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst: Finn Karlsen, Atassut
- Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer: Jørgen Wæver Johansen, Siumut
- Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke:Doris Jakobsen, Siumut
- Landstyremedlem for Sundhed og Miljø: Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit
- Landsstyremedlem for Familier og Lovgivning: Aleqa Hammond, Siumut
Af koalitionsaftalen mellem Siumut, Inuit Ataqatigiit (IA) og Atassut fremgår det, at de tre partier har givet hinanden håndslag på, at grundlaget for den kommende 4-årige valgperiode er ”troværdighed, redelighed og stabilitet som de grundlæggende fundamenter” for at nå målene.
Det ny landsstyre vil - som det forrige - arbejde for at alle i Grønland får mere lige vilkår, at Grønlands politiske og økonomiske selvstændighed styrkes, så det er muligt ”at realisere et politisk og økonomisk selvbærende grønlandsk samfund” ligesom der skal arbejder for befolkningen medindflydelse på alle niveauer samtidig med at bæredygtighed og beskyttelse af miljøet er de grundlæggende elementer i udnyttelsen af landets ressourcer.
Af koalitionsaftalen fremgår det samtidig, at Landsstyret er enige om at udarbejde de grundlæggende forberedelser til afholdelse af en folkeafstemning om øget selvstyre, baseret på den kommende betænkning fra Den grønlandsk-danske Selvstyrekommission, herunder at det grønlandske folk anerkendes som et selvstændigt folk i henhold til folkeretten. I den forbindelse vil Landsstyret desuden ”arbejde for opnåelsen af den danske regerings anerkendelse af det grønlandske folks ejendomsret” til undergrunden. Af koalitionsaftalen fremgår det desuden, at landsstyret vil arbejde for, at:
- Grønland overtager ansvaret for det grønlandske retsvæsen, herunder ansvaret for kriminalforsorgen, politiet og domstolene, fra Danmark
- Grønland overtager det politiske ansvar for de miljøspørgsmål, hvor ansvaret i dag er placeret i Danmark
- Grønland selvstændigt kan indgå aftaler med andre lande om grønlandske anliggender
- Medindflydelse i forbindelse med fastlæggelses af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik når politikken har konsekvenser for det grønlandske samfund
- Uddannelsesniveauet højnes.
- Der igangsættes en særlig indsats omkring familier, børn og de handicappede
![]() |
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |