Rigsvåben
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et rigsvåben (eller statsvåben eller nationalvåben) er et nationalt symbol. I Europa er rigsvåbenerne almindeligvis afledt af fyrsteslægternes våbener, hvis ikke de ligefrem er identiske hermed.
Rigsvåbener er som hovedregel todimensionale.
[redigér] Danmark
I Danmark bruges to rigsvåbener: det lille rigsvåben, som nu officielt kaldes statsvåbenet, og det store rigsvåben, som nu officielt kaldes det kongelige våben.
[redigér] Statsvåbnet
Det danske rigsvåben har ét felt og kan blasoneres: "Tre gående blå løver med guldkroner og -kløer og rød tunge i et gyldent felt besat med ni røde hjerter". Dette blev indtil 1959 officielt omtalt som det lille rigsvåben. Øverst på det lille våbens skjold hviler kongekronen, som symboliserer både monarken og staten. Rigsvåbenet indgår som som 1. og 4. felt i kongevåbnet.
[redigér] Kongevåbnet
Kongevåbnet er mere kompliceret og indeholder felter for Danmark, Slesvig, Færøerne, Grønland, Kalmarunionen og Oldenborg samt et dannebrogskors. Dette blev indtil 1959 officilt kaldt det store rigsvåben. Ifølge kongelig resolution om anvendelsen af det danske rigsvåben er det kongelige våben forbeholdt Dronningen, det danske kongehus og hoffet efter Dronningens nærmere bestemmelse, samt Livgarden og under visse betingelser kgl. hofleverandører.
![]() |
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
![]() |
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |