Peru
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||
Nationalt motto: Libertad y Orden (Spansk: Frihed og orden) |
|||||
Nationalmelodi: Somos libres, seámoslo siempre | |||||
![]() |
|||||
Hovedstad | Lima 12°02′ S 77°01′ W |
||||
Største by | Lima | ||||
Officielle sprog | Spansk 1 | ||||
Regeringsform
Præsident
Premierminister |
Republik Alejandro Toledo Pedro Pablo Kuczynski |
||||
Uafhængighed • Erklæret |
Fra Spanien 28. juli 1821 |
||||
Areal • Total • Vand (%) |
1.285.220 km² (nr. 19) 0,4 |
||||
Indbyggertal • 2005 anslået • [[]] folketælling • Tæthed |
27.925.628 (nr. 39) 21,7/km² (nr. 151) |
||||
BNP • Total • Pr. indbygger |
2005 anslået 72,89 mia. USD (nr. 54) 5.600 USD (nr. 90) |
||||
Valuta | Nuevo sol (PEH ) |
||||
Tidszone • Sommer (DST) |
(UTC-5) (UTC-5) |
||||
Internetdomæne | .pe | ||||
Telefonkode | +51 |
||||
1 Quechua, aymara og andre regionale sprog er også officielle i visse områder. |
Republikken Peru (spansk: Perú; quechua og aymara: Piruw) er et land i den vestlige del af Sydamerika, med grænser til Ecuador og Colombia mod nord, Brasilien mod øst, Bolivia mod øst, sydøst og syd, Chile mod syd samt Stillehavet mod vest. Peru har en rig kulturel antropologi og er ophav til Inkariget.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
- Uddybende artikel: Perus historie
Før spanierne ankom var Peru hjemsted for forskellige præ-inkakulturer, og senere for Inkariget. Francisco Pizarro anløb Perus kyst i 1532, og ved udgangen af 1530'erne var Peru blevet et vicekongedømme og en vigtig kilde til guld og sølv for det Spanske Rige.
Peru erklærede sin uafhængighed fra Spanien den 28. juli 1821 takket være en alliance mellem José de San Martíns argentinske hær og Simon Bolivars nygranadinske hær. Den første folkevalgte præsident kom dog ikke til magten før 1827. Fra 1836 til 1839 var Peru og Bolivia forenede i den Peru-Bolivianske Konføderation, der først blev opløst efter en væbnet konflikt med Chile og Argentina. I disse år gik den politiske uro ikke tilbage, med hæren som en vigtig politisk magt. Mellem 1879 og 1883 havde Peru og Bolivia igen en alliance og kæmpede mod Chile i Stillehavskrigen. Krigen blev en ydmygelse for Peru og Bolivia, mens Chile erhvervede sige attraktive kystområde, hvor udvinding af nitrat (fra guano) resulterede i et nitrat-boom.
Efter krigen (og med tabet af provinsen Tarapaca), blev der opnået politisk stabilitet i begyndelsen af 1900-tallet; indtil diktatoren Augusto Leguia kom til magten i ved valget 1919. Efterfølgende påstod Leguia, at hans politiske modstandere - med Pardo i spidsen - planlagde at annullere hans sejr, og opnåede derved at støtte fra militæret til et kup. Leguia sendte dernæst Pardo i eksil og opløste den lovgivende forsamling. Dette blev starten på Leguias elleve år lange diktatur.
Depressionen, der startede sin gang i 1920'ernes USA med krakket på Wall Street, førte indirekte til enden på Leguias styre. Leguia havde baseret sit styre på eksport-import-modellen, hvis princip gik på, at de latinamerikanske lande eksporterede råvarer, mens europæiske færdigproducerede varer blev importeret i stor stil.
I takt med, at verdenshandlen gik i stå sank Peru dybere og dybere ned i økonomisk krise. En af Leguias skarpeste kritiker, den unge officer Luis M. Sánchez Cerro, så nu sit snit for at sætte en stopper for Leguias diktatur. Leguia blev efterfølgende fængslet, og døde senere hen i fængslet. I tiden efter afsættelsen af Leguia prøvede Sánchez Cerro at danne en populistisk state, men uden held. Ved valget i 1931 stillede Sánchez Cerro igen op - denne gang mod Haya de la Torre. Den unge officer sejrede, men sejren viste, at Peru var delt i spørgsmål om, hvorvidt Haya de la Torre eller Sánchez Cerro sidde på magten.
Som et modtræk mod Sánchez Cerros sejr dannede Haya de la Torre Aprista-partiet (APRA) - en guerillagruppe, som først svandt ind i slutningen af 1980'erne. Det maxistiske APRA gjorde alt, hvad de kunne for at fjerne højrefløjen, repræsenteret ved Sánchez Cerro. Som resultat af magtkampen mellem APRA og højrefløjen blev Peru kastet ud i borgerkrigslignende tilstande, der først stoppede da Sánchez Cerro blev snigmyrdet af en Aprista.
Som så mange gange før i Perus historie og i det hele taget i Latinamerikas historie overtog militæret magten, denne gang med General Oscar R. Benavides ved magten.
Peru blev op igennem det 20. århundrede genstand for en magtkamp mellem den konservative højrefløj og den socialistiske venstrefløj. Ingen af polerne opnåede at sidde ved magten længe nok til at få styr på den skrantende økonomi eller den skæve indkomstfordeling som menes at være to af hovedårsagerne til Perus nuværende situation.
[redigér] Regioner
- Uddybende artikel: Perus regioner
Perus territorium er inddelt i 25 regioner (regiones; ental: región). Disse regioner er underopdelt i provinser, som består af distrikter. Der er 180 provinser og 1.747 distrikter i Peru.
Byen Limas område kaldes Lima Metropolitana og er ikke del af en region.
Indtil 2002 var Peru opdelt i 24 departamentos (departementer), og mange anvender stadig dette udtryk når de refererer til de nuværende regioner, selvom departementerne ikke længere findes.
|
|
|
[redigér] Geografi
- Uddybende artikel: Perus geografi
Peru ligger i det vestlige Sydamerika, med grænser til den sydlige del af Stillehavet, mellem Chile og Ecuador. Det har også grænser mod Colombia, Brasilien og Bolivia.
De vestlige sletter ved kysten (costa) er adskilt fra det østlige lavlands jungle i Amazonas-bækkenet (selva) ved de høj og store Andesbjerge i midten (sierra). På græsen til Bolivia ligger Titicaca-søen, den højest beliggende sejlbare sø i verden, 3.821 meter over havoverfladen.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
- Perus turistkontor (på spansk, tysk, engelsk m.fl.)
Lande i Sydamerika | |
Argentina | Bolivia | Brasilien | Chile | Colombia | Ecuador | Guyana | Paraguay | Peru | Surinam | Trinidad og Tobago | Uruguay | Venezuela | |
Territorier m.v.: Falklandsøerne (Storbritannien) | Fransk Guyana (Frankrig) | Sydgeorgien og Sydsandwichøerne (Storbritannien) | |
Verdens lande |