Diskussion:Danske jernbaner
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
--John 21. jul 2005 kl. 15:42 (CEST)Jeg er ked af det, John, men anser stadig oversigterne for så ufuldstændige OG fejlfyldte, at de nok slet ikke burde være publiceret endnu. Derfor min advarsel mod at fæste nogen som helst lid til artiklens indhold! Hvad jeg faktisk stadig mener er rigtigt, uanset at du rettede den.
Jeg har desværre ikke selv tilstrækkelig paratviden til at kunne korrigere i detaljer, men kender nok til dansk jernbanehistorie til at se adskillige basale mangler og direkte fejlagtige oplysninger. En del kunne være undgået ved noget så banalt som at slå op på nettet, hvor der findes adskillige detaljerede oversigter. Hvor mange selskaber, de 13? stadig trafikerede privatbanestrækninger lige nu er fordelt på, ved jeg ikke, men der er langt flere end de 3, du anførte.
ØSJS hedder måske Østbanen nu, men eksisterer. Hedder Hjørring-Hirtshals noget andet end HP nu? Skagensbanen eksisterer stadig. VLTJ eksisterer endnu. Varde-Nr.Nebel eksisterer endnu.
Mit budskab er sådan set: Hellere slet ingen artikel end en forhastet og dermed fejlbehæftet. En liste skal (pr. redaktionsdatoen) være fuldstændig; ellers ER den fejlagtig.
Listen er ufuldstændig, men ikke forkert ... ØSJS eksisterer ikke mere som selvstændigt selskab, indgår i HL (Hovedstadens Lokalbaner - der er HURs jernbaneselskab)sammen med GDS, HFHJ, HHGB og LNJ, ligesom OHJ og HTJ er ophørt med at eksistere og samlet i det amtslige Vestsjællands Lokalbaner. Om eksisterende selskaber efter omdannelse af de tidligere privatbaner til "amtsbaner" se f.eks. Jernbanetilsynets hjemmeside www.jernbanetilsynet.dk. Alle privatbaner er omdannet til amtslige selskaber - nogle har fået nyt navn (HP og SB er nedlagt på generalforsamling samme dag som NJJ opstod ved fusion af de to) medens andre drives videre under samme navn (Ringkøbing amt ejer f.eks. Vestbanen (VNJ ex. Varde - Nørre Nebel) fuldt ud, men lader Arriva Tog drive banen. ØSJS's / Østbanens strækninger eksisterer, men det gør selskabet ikke - det har i hvert fald - jf. Jernbanetilsynet - ikke status som jernbaneselskab. 62.243.114.176 18. dec 2003 kl. 07:01 (CET)
Når talen er om nedlagte jernbanelinjer må jeg nødvendigvis tænke på de strækninger i (det indre) København som forlængst er nedlagt, men som har efterladt sig et minde som er synligt på et kort over byen. F.eks. er Sønder Boulevard anlagt hvor jernbanen fra Roskilde indførtes til den første banegård (samme sted som nuværende Kbh. H., men med sporene vinkelret på de nuværende!). Noget lignende gælder måske i andre danske byer. Jeg véd ikke om dette hører hjemme i nærværende artikel eller andetsteds.
Sebastjan 10 jan. 2005 kl. 09:15 (CET)
På en eller anden måde hører de vel hjemme i listen, men i nogle tilfælde er der tale om at en tracé er forlagt, men "linjen" er den samme. De tre hovedbanegårde hænger jo også sammen med en noget forskellig linjeføring. Sådanne er så vidt jeg ved også tilfældet enkelte andre steder (altså ikke bare mindre tracéændringer) og de bør i det omfang de beskrives i listeformen tages med. Min hensigt er efterhånden at beskrive de enkelte strækninger, herunder også Københavnske Banegårde, så flere linjer / strækninger kan ende med at henvise til samme artikel, med lidt mere udførlig historie end listen kan fortælle.
--John 10. jan 2005 kl. 09:33 (CET)
[redigér] Silkeborg-Langå?
Den nedlagte linie Silkeborg-Thorsø-Langå mangler så vidt jeg kan se i oversigten? Der står noget om den her: [1], men jeg ved ikke, hvad den hed (som forkortelse) eller hvornår den præcist blev nedlagt. Strækningen Silkeborg-Thorsø blev vistnok nedlagt nogle år før Thorsø-Randers. Lars Helbo
-
- Du har helt ret, Lars. Strækningen har ingen forkortelse (de er knyttet til privatbanerne = selskabet mere end strækningen) og Silkeborg-Langå var en statsbanestrækning. Jeg er faktisk ved at lave et tjek af de der mangler (der er typisk netop de nedlagte statsbanestrækninger) - jeg regner med at komplettere listen en af de kommende dage. --John 21. jul 2005 kl. 15:42 (CEST)
Ved køreplanskiftet i maj 1971 blev der nedlagt rigtig mange jernbaner. Herunder også Silkeborg-Laurbjerg (-Langå) banen. Iøvrigt blev Grindsted også hårdt ramt i maj 1971; byen mistede jernbaner i fem forskellige retning Sallingboen 27. dec 2005 kl. 10:11 (CET)