Ove Høegh-Guldberg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ove Høegh-Guldberg (1. september 1731 - 8. februar 1808) var dansk statsmand, teolog og historiker.
Høegh-Guldberg voksede op i fattige kår i Horsens, hvor faderen var bedemand. Hans morbroder, der var præst, sørgede for, at han kom til at studere, og i 1754 fik han teologisk embedseksamen. Efter at have været professor ved Sorø Akademi blev han i 1764 lærer for arveprins Frederik, der var søn af Frederik 5. og Juliane Marie.
Han var en konservativ natur og samtidig meget dansksindet, hvilket naturligt gjorde ham til en arg modstander af Struensee og dennes reformer. Ved kuppet mod Struensee i januar 1771 spillede Høegh-Guldberg en central rolle som den, der formidlede kontakten mellem enkedronningen og kuppets ledere. Han var også med til idømme Struensee og Brandt de barbariske straffe.
På trods af at Ove Høegh-Guldberg stillede sig i vejen for Struensees demokratiserende reformer, bør man alligevel anerkende ham som en bevarer af Danmark som en egenmægtig stat. Struensee, der ved sit embede som Kong Christian 7.s livlæge og ved sin bejlen til den ulykkelige Dronning Caroline Mathilde havde tilranet sig vej til magten, var tyskfødt og således meget tysksindet. Struensee indførte således tysk prædiken i kirkerne og tysk undervisning som hovedsproget i de folkelige skoler han dog på demokratisk vis forsøgte at udbrede. Da der på grund af Christian 7.s sindsygdom, var opstået et magtvakuum i statsledelsen havde Struensee frit spil til at germanisere det danske samfund. Et spil Ove Høegh-Guldbergs kup i 1771 satte en stopper for. Med Struensees planer om at føre Danmark i retning af Tyskland kan man retteligt formode, at han ønskede Danmark indlemmet som et nordligt protektorat blandt de tyske rigsstater. Var Struensee ikke bremset af Ove Høegh-Guldberg og dennes medkupaner, i 1771, er det således ikke usandsynligt at Danmark idag havde været en del af Tyskland.
Ove Høegh-Guldberg blev, efter kuppet på Struensee, stats-og gehejmekabinetssekretær og fik stadig mere magt, fordi han selv afgjorde sagerne uden om statsrådet. Det var nu slut med trykkefriheden, som den fandtes under Struensee, og streng censur genindførtes. På den anden side gav hans danske sindelag sig udtryk, bl.a. ved at der blev genindført dansk kommandosprog i hæren, og i 1776 fik han sammen med J.O. Schack-Rathlou indført loven om indfødsret. Udenrigsministeren A.P. Bernstorff var en modstander af Høegh-Guldberg, men ham lykkedes det at få fjernet i 1780, hvorefter Høegh-Guldberg næsten var enerådende.
Da kronprinsen, den senere Frederik 6. i 1784 skulle optages i statsrådet, lod Høegh-Guldberg sig selv optage i rådet for at bevare magten. Men kronprinsen lod sig ikke noget sige. Han afskedigede Høegh-Guldberg på stedet og sendte ham til Århus som stiftamtmand, hvor han iøvrigt gjorde god fyldest ind til sin afsked i 1802. I Århus er "Høegh-Guldbergs Gade" ved Vennelystparken, hvor Århus universitet ligger, opkaldt efter Ove Høegh-Guldberg.
Sine sidste leveår tilbragte han på herregården Hald, som han havde købt.
[redigér] Bibliografi
- Verdens Historie, to dele i tre bind, 1768-1772
- Psalme-Bog eller En Samling af gamle og nye Psalmer', Kiøbenhavn 1781. Sammen med L. Harboe skrev Guldberg et forord dateret d. 20de Junii 1778 til denne Psalmebog.