Snorri Sturluson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Snorri Sturluson (norsk: Snorre Sturlason) (117923. september 1241) var en islandsk høvding, forfatter og skjald. Han havde stor politisk indflydelse i sin samtid som medlem af Altinget, men er i dag mest kendt som forfatter til Edda-digtene


Indholdsfortegnelse

[redigér] Opvækst og familie

Snorri blev født på Hvamm i Dalir på Island. Forældrene var Sturla Þórðarson og Guðný Boedvarsdottir, men han blev dog opfostret og oplært hos sin fosterfar Jon Loftsson (11241197) – datidens fremmeste høvding, og omtalt som Islands klogeste mand. Han kom fra en mægtig familie, der stammer tilbage fra Halvdan Svarte og boede på gården Odde, som var et centrum for kultur på Island. Dér lærte Snorri at læse og skrive, fik oplæring i latin, teologi, geografi og islandske love. I 1206 flyttede han til Reykholt og boede der resten af livet. Snorri havde to ældre brødre, Thordur og Sighvatur.


[redigér] Snorri på Island

Snorri var høvding og en af Islands mægtigste personer i sin tid. Fra 12151218 og fra 12221231 var han repræsentant i det islandske Alting hvor han havde det højest embede som lovsigemand, en lagmand som kunne lovene udenad. Han boede hele tiden på Island bortset fra årene 12181220 og 12371239, hvor han var i Norge.


[redigér] Snorri i Norge

Snorri var i Norge to gange. Første gang var i 12181220. Da var kong Inge (Inge Bårdsson, 11851217) død, og hans halvbror, Skule jarl (Skule Bårdsson, 11881240) regnede med at overtage titlen. Imidlertid havde birkebeinerne i 1217 valgt Håkon Håkonsson (Håkon 4. Håkonsson – «den gamle») som konge, bare 13 år gammel.

Senere kom det til en kamp mellem Skule og Håkon om hvem der skulle være konge. Snorri støttede Skule, og gik også i al hemmelighed ind i hans hird som lensmand.

Anden gang han var i Norge var i 12371239. Dette var delvis for at undgå at opholde sig på Island i Sturlingtiden. Snorri havde mange fjender på Island på grund af sin magt og rigdom. Han opsøgte sin ven Sturle, men siden sidst var Håkon formelt blevet valgt til konge på rigsmødet i Bergen i 1223. Sturle planlagde et oprør mod Håkon, og da Snorri støttede Sturle, blev han stemplet som forræder og forlod Norge i 1239, mod kongens forbud. Håkon beordrede Snorris fjende og svigersøn Gissur Torvaldson at dræbe Snorri. Gissur og en flok andre vikinger dræbte Snorri 23. september 1241 på hans gård Reykholt.


[redigér] Digtning

Hans mest kendte værker er Heimskringla, Snorris Edda og det er formodenlig også ham der skrev Egils saga.

Heimskringla (ca. 12201235) er en samling af kongesagaer. En historiebog som handler om Norges konger, fra Halvdan Svarte (850), Olav Tryggvason og til Kong Sverre (1177). Heimskringla har sit navn efter åbningsordene i værket, Kringla Heimsins – den runde jordskiva. Heimskringla har betydet vældig meget for at skabe en norsk nationalfølelse.

Snorris Edda (ca. 12201230), er en lærebog eller håndbog i digtekunst. Den Ældre Edda) handler om de norrøne gudemyter, blandt andet Odin og Tor. Bogen begynder med en prolog, hvor skabelsen af verden bliver beskrevet sammen med rødderne til den hedenske religionen og de gamle guder, aserne.

Egils saga (1226) antages at være skrevet af Snorri. Det er en saga om Egill Skallagrímsson. Handlingen foregår i år 850 – 1000, for det meste i Norge og Island.

Statue af Snorri
Forstør
Statue af Snorri

Gustav Vigeland rejste en statue af Snorri i Bergen i 1938. En kopi er rejst på gården Reykholt (1947).

[redigér] Se også


[redigér] Eksterne henvisninger