Offentligt gode
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Inden for økonomien betegner et offentligt gode et gode, som det er svært eller umuligt at producere på markedsmæssige vilkår, fordi producenten ikke tilskrives værdien af eksternaliteter. Per definition har et offentligt gode to egenskaber:
- Fravær af rivalisering: En forbrugers udnyttelse af gode gør ikke den for andre forbrugere tilgængelige mængde mindre.
- Fravær af eksklusivitet: Når først godet er produceret, er det umuligt eller meget vanskeligt at hindre forbrugere i at udnytte godet.
"Rene" offentlige goder lever fuldt ud op til definitionen, men er relativt sjældne. Et nationalt forsvar, den private ejendomsret, radio-transmission og gadebelysning nævnes som eksempler. Goder, som kun gælder en for en del af økonomien, betegnes som "uægte" offentlige goder.
Modsætningen til et offentligt gode er et privat gode, som vil kunne sælges i et marked på grund af rivalisering og/eller eksklusivitet.
I en fri markedsøkonomi vil offentlige goder blive produceret i for lille mængde i forhold til den nytte som burde kunne opnås. Dette skyldes, at potentielle producenter forventer, at gratister (forbrugere, som ikke betaler) vil fjerne indtjeningen. De mulige modtrækk hertil er offentlig regulering som eksempelvist tv-licens og offentlig produktion som eksempelvist forsvar af landet. Kritikere peger på, at disse midler kan føre til en for stor pruduktion af godet.
Et fyrtårn er et ofte anvendt eksempel på et offentligt gode. Står fyrtårnet ved sejlrenden ind til en havn, kan fyrtårnet i midlertid ses som en del af denne og betales over havneafgiften.