Koffein

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Strukturformel for koffein
Strukturformel for koffein

Koffein (eller Coffein) er et organisk molekyle der findes i kaffe, te, cola (kolanødder), og i mindre mængde i kakao. Kemisk set er det et alkaloid og et purin-alkohol. Puriner kendes som byggeelementer i RNA og DNA, hvor de findes som nukleotiderne adenin og guanin. Den korrekte, kemiske betegnelse er 1,3,7-trimetylxantin, og samleformlen er C8H10N4O2. Stoffets molekylvægt er 196,2 g/mol.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Koffein i naturen

[redigér] Naturlige forekomster

Koffein er det væsentligste, aktive stof i kaffe. Ud over indholdet i kaffefrø findes koffein også i mange andre planter, f.eks. i kolanødder, hvor det oprindeligt blev kaldt kolatin, og i te, hvor det oprindeligt fik navnet tein. Først da den kemiske struktur af molekylerne blev bestemt blev man klar over at der var det samme stof. Koffein er tæt beslægtet med theofyllin, der gives som astmamedicin, og med det theobromin, der findes i kakaobønner. Koffein kan fås i tabletform, og i videnskabeligt kontrollerede placeboforsøg har det vist sig, at man foretrækker koffeintabletterne for placebopillerne. Koffeinets virkning er altså ægte og kan registreres af den, som indtager stoffet.

[redigér] Indholdet i fødemidler

  • Én kop kaffe indeholder omtrent 50 - 150 mg koffein.
  • Koffeinet i te blev tidligere kaldt tein, mens det i cola blev kaldt colatin
  • I chokolade findes koffeinet sammen med teobromin og andre opkvikkende stoffer.
  • Cola- og energidrikke er tilsat syntetisk fremstillet koffein.

[redigér] Koffeinets væsentligste virkninger

[redigér] Oversigt

Koffein (engelsk: caffeine) er en opkvikkende bestanddel af nydelsesmidler som kaffe, te, cola og chokolade. Koffein regnes for at være et nydelsesmiddel. WHO anser ikke stoffet for at være vanedannende. Selv ved mangeårig brug har man indtil nu ikke kunnet konstatere entydige sundhedsskader. Der kan dog ses visse former for psykisk tilvænning hos regelmæssige brugere, særligt kaffedrikkere, men her kan både smag og duft godt spille en væsentlig rolle sammen med de sociale omgangsformer i forbindelse med indtagelse af kaffe. Koffein står på IOCs dopingliste, men grænseværdierne er så høje, at sportsudøvere roligt kan drikke kaffe til deres morgenmad.

LD50: 360 mg/kg ved indtagelse gennem munden. Det svarer til ca. 3½ kop pr. kg legemsvægt, altså ca 70 liter for en person på 100 kg.
LD50 angiver Lethal Dose, altså dødelig dosis for 50% af populationen i et hold rotter.

[redigér] Fysiologiske virkninger

Koffeinets opkvikkende virkning stammer i første række fra, at det binder sig til adenosinreceptorerne i hjernen. Forsøg med knockoutmus har vist, at opkvikningen virker gennem adenosin-2A receptor-undertypen, mens adenosin-1 receptoren ikke på samme måde bliver påvirket. Den dæmpning af impulsgennemgangen, som kroppens eget adenosin skulle have fremkaldt, finder altså ikke sted, og det opleves som øget friskhed.

Desuden bindes koffein til de såkaldte ryanodinreceptorer i det endoplasmatiske retikulum, hvad der fremkalder en frigivelse af calcium til blodbanen fra depoter i cellemellemrummene.

[redigér] Henvisninger