Majonæsekrigen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Majonæsekrigen er den populære betegnelse for en heftig polemik i de danske medier i 1985 om dansk retskrivning. Anledningen var en forhåndstilkendegivelse fra Dansk Sprognævn om den kommende udgave af Retskrivningsordbogen.
Striden drejede sig om stavningen af et antal fremmedord, hvoriblandt mayonnaise var det der oftest blev fremhævet i debatten. Sprognævnet havde planlagt at ordenes stavemåder skulle fordanskes således, at mayonnaise fremover ville blive til majonæse. Denne beslutning fremkaldte mange følelsesladede debatindlæg fra personer som ikke ønskede de annoncerede ændringer i den hidtil gældende retskrivning.
Sprognævnets beslutning var baseret på en bekendtgørelse om retskrivningen fra 1892 som sagde at:
- »Fremmede Ord, der ere fuldt optagne og indgaaede i Sproget og i Udtalen have tabt de fremmede Lyde, skrives efter Sprogets almindelige Regler Ansjos, Kaptajn, Kontor, Løjtnant, nervøs, Tempel, Ur, Trone. - Dog ombyttes aldrig ch, g, j eller ti med sj (undt. Ansjos).«
Sagen endte med at regeringen greb ind. Efter et møde med kulturminister Mimi Jakobsen og undervisningsminister Bertel Haarder ændrede Dansk Sprognævn manuskriptet til den kommende Retskrivningsordbog således, at der blev frit valg mellem mayonnaise og majonæse og desuden mellem blandet andet ressource og resurse. Ligeledes blev gymnasie ikke, som ellers planlagt, optaget som parallelform til gymnasium, og tilsvarende for et antal andre -ium-ord.
[redigér] Eksterne henvisninger/kilder
- Bekendtgørelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet om Retskrivningen nr 24 af 27/02/1892 (findes på retsinformation). Bekendtgørelse var i kraft indtil 1. august 1997 hvor den blev erstattet af retskrivningsloven.
- Forordet til Retskrivningsordbogen