Shetlandsøerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Satellitbillede af Shetlandsøerne
Forstør
Satellitbillede af Shetlandsøerne

Shetlandsøerne (historiske optegnelser stavede det som Zetland, tidligere Hjaltland) er en øgruppe på 32 øer placeret nord for Skotland, mellem øgruppen Orkneyøerne og de danske Færøerne, med et samlet areal på 1466 km². Det administrative center og eneste købstad er Lerwick, som er placeret på hovedøen Mainland (Shetland)

Indholdsfortegnelse

[redigér] Økonomi

Olieindustrien er øernes vigtigste industri. Olien kommer i undersøiske pipe-lines fra oliefelterne Ninian und Brent til Europas største olieterminal ved Sullom Voe. Oliefelterne er ved at være udtømte. I Atlanterhavet mellem Shetlandsøerne og Færøerne er der fundet nye oliefelter, så fremtiden skulle være sikret.

Der har altid været en udpræget fiskeriøkonomi med laks sild og torskefiskeri. I 1990erne kom laksefarmerne. På grund af klimaet og jordbetingelserne er landbruget kun et bierhverv med lidt fåre- og kvægavl.

Turismen får efterhånden større betydning. Mange private har etableret B&B og tidligere fiskere tilbyder turisterne bådture ud til kyst-naturområderne.


[redigér] Historie

Shetlandsøerne har været beboet siden år 3000 f.Kr. Beboerne levede af kvæg- og agerbrug og anlagde megalitmonumenter. Fra omkring år 2000 før Kristus, (Bronzealderen), blev klimaet koldere, og beboerne flyttede ud til kysterne. I Jernalderen blev der bygget mange stenhuse, en del af ruinerne er bevaret som f.eks Jarlshof, Blockhouses, Earthhouses, Ringforts, Rampart Forts, Souterrains, Wheelhouses og templer som Stanydale. Omkring år 297 efter Kristus berettede romerske skrifter om det keltiske folkeslag Pikterne der i det 9. århundrede blev de fortrængt af vikingerne, der kaldte øen Hjaltland. De etablerede sig med egne love og sprog, som senere udviklede sig til det vestnordiske sprog norn. I det 10. århundrede blev Hjaltland (Shetland) kristent.

Shetlandsøerne var oprindeligt en norsk kronkoloni, men blev skotsk territorium 20. februar 1472 som følge af ægteskabet mellem Jakob 3. af Skotland og Margrete, datter af kong Christian 1. af Danmark, Norge og Sverige-Finland. Befolkningen på Shetlandsøerne er skotter, men har stadig kontakt med deres nordiske rødder. Under Anden Verdenskrig hjalp shetlænderne de norske frihedskæmpere med våbenforsyninger, og modtog norske flygtninge.

[redigér] Sprog

Som efterkommere af vikinger og nordiske bosættere taltes der på Shetland og Orkney indtil det 18. århundrede og måske helt ind i det 19. århundrede det vestnordiske sprog norn. Norn er nu uddødt, men menes at have været meget lig færøsk. Lavlandsskotsk og engelsk er de daglige sprog i nutiden.

[redigér] Geografi

[redigér] Øerne

  • Bressayca. 350 indb. ligger øst for hovedøen Mainland. Der er daglig færgeforbindelse til Lerwick. Øen er 9 km lang og 5 km bred og har et areal på 28 km². Øen er træløs og højeste punkt 226 meter.
  • East Burra 66 indb. ligger sydvest mellem Mainland og West Burra. Der er broforbindelse til Mainland. Landbrug og fiskeri er de vigtigste erhverv. Øens areal er 6 km², 14 km lang, 1,5 km bred, let bakket og træløs.
  • Fetlar har 100 indbyggere. Den nordlige del er kendt for sit rige fugleliv. Der er færge fra Oddsta til Gutcher på Yell og til Belmont på Unst.
  • Mousaer en lille ø øst for hovedøen Mainland, er ubeboet og kendt for sit rige fugleliv.
  • Muckle Roe
  • Noss
  • Out Skerries
  • Oxna Oxna har areal 68 ha og er ubeboet.
  • Papa Stour Papa Stour med fortidsminder fra norn-tiden.De 25 indbyggere bor på øens østside og lever hovedsagelig af kvægavl og turisme.
  • Trondra.
  • Unst Øen har helt sit eget specielle præg, ruiner fra fortiden, sandstrande og stenede ødemarker
  • Vaila
  • West Burra
  • Whalsay
  • Yell

Og Øerne Foula og Fair Isle.

[redigér] Transport

Der er færge fra Skotland, Orkney, Tórshavn og Bergen og regelmæssig flyforbindele fra Sumburgh til Edinburgh og Aberdeen.

Internt forbinder færger og broer øerne. Der er overalt gode veje og busforbindelser.

[redigér] Eksterne henvisninger

  • [1] kort
  • [2] Shetland-link
  • [3] Shetland-link

[redigér] Litteratur

  • Christian Pløyen: Erindringer fra en Reise til Shetlandsøerne, Ørkenøerne og Skotland i sommeren 1839. Vedbæk: Strandberg, 1999 (171 s.)
  • Jakob Jakobsen: The place-names of Shetland. (reprinted) Kirkwall: The Orcadian, 1993. (273 s., foto)
  • Wolfgang Schlick: "Die Orkney und Shetland-Inseln : Landschaft und Kultur im Nordatlantik". DuMont, Köln 1989 298 S. (DuMont Kultur-Reiseführer) ISBN 3-7701-2174-0
  • Elizabeth Balneaves: The windswept isles: Shetland and its people. London: Gifford, 1977. (328 s.)