Koncentrationslejr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Koncentrationslejrfanger i Buchenwald 1945.
Forstør
Koncentrationslejrfanger i Buchenwald 1945.

En koncentrationslejr, ofte forkortet kz-lejr (af tysk: Konzentrationslager), er en lejr til samling af f.eks. oppositionelle eller etniske grupper. Nogle koncentrationslejre var bygget med henblik på udryddelse af de internerede eller som slavelejre, medens hensigten med andre kan være internering. Betegnelsen bruges mest i forbindelse med lejre, hvor de internerede er civile, der holdes fanget uden lov eller dom.

I USA anvendte man koncentrationslejre over for indianerne, men disse lejre tog man ikke i pressen eller i offentligheden i øvrigt afstand fra. Så derfor har briterne ofte været anset for at være de første til at anvende koncentrationslejre under Boerkrigen i Sydafrika, hvor titusinder af boere og sorte blev spærret inde i lejre, hvor de døde af hunger, tørst og sygdomme. Det var på denne tid betegnelsen "koncentrationslejr" blev opfundet for at beskrive de britiske lejre.

I løbet af det tyvende århundrede var staters tvangsmæssige internering af civile blevet mere almindelig og nåede et hidtil uhørt barbari med folkemord i nazisternes kz-lejre. Et lige så omfattende system var de sovjettiske arbejds- og koncentrationslejre i Gulag-systemet. Systemet blev dels brugt til regulær undertrykkelse og etnisk udrensning, dels til økonomisk udnyttelse - især ved store byggeprojekter, skovdrift, minedrift m.m.. I den offentlige debat ligestilles ordet "koncentrationslejr" dog ofte med (den nazistiske) betydning "udryddelseslejr", selv om det ikke behøver at være tilfældet.

Indholdsfortegnelse

[redigér] De tyske kz-lejre

Nazisternes koncentrationslejre er de lejre i Tyskland og i de tysk-besatte områder, som de fleste danskere i dag vil forbinde med ordet koncentrationslejre.

Man skønner, at i alt ca. 6 millioner mennesker døde i Det tredje Riges kz-lejre eller som følge af mishandling og sygdomme i lejrene.

[redigér] Danskere i Kz-lejrene

De første deportationer skete efter bruddet med Samarbejdspolitikken 29. august 1943.

Ca. 6000 danskere sad i fængsel eller koncentrationslejr uden for Danmark.

De fleste kvinder, som blev deporteret, kom til kvindelejren Ravensbrück.

I Danmark kan nævnes to lejre, der kan have en relation til koncentrationslejr under besættelsen 1940-45: Horserød- og Frøslev-lejrene. Man bruger her betegnelsen interneringslejr.

[redigér] GULAG

Sovjetunionens GULAG-lejre var et system af hårde arbejdslejre, hvor 1,6 millioner mennesker døde (officielle tal, 1930-56).

[redigér] Koncentrationslejre i nyere tid

Også i krigen på Balkan i 1990'erne oprettedes der koncentrationslejre.

I dag driver USA en koncentrationslejr på GuantanamoCuba. USA kalder fangerne for «ulovlige kombattanter» og mener dermed, at de falder uden for Geneve-konventionens regler om krigsfangers rettigheder.

[redigér] Se også

[redigér] Henvisninger