Hergé
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Georges Remi (22. maj 1907 - 3. marts 1983), der brugte pseudonymet Hergé, var en belgisk tegneserieforfatter, bedst kendt for historierne om Tintin.
![]() |
Formatering Denne artikel bør formateres som det anbefales i Wikipedias retningslinjer |
Hergé - er et pseudonym af Georges Remi's initialer (G.R.) "udtalt" bagfra (R.G.)
Hergé‚ var uægte barnebarn af Baronen af Dutzeel, kan man læse i august-nummeret af Den Danske Brugsbevægelses blad "Samvirke", hvor det er blevet til en forside og hele to artikler om "Tintin i Tibet". Oplysningen om Hergés blå blod blev gravet frem i 1988 af 2 belgiske journalister. Hergés far Alexis Remi og dennes tvillingebror Leon var ikke børn af arbejderen Philippe Remi, men af Baronen af Dutzeel. Hergés bedstemor, Marie Dewige, arbejdede nemlig hos baronen som tjenestepige. Baronens mor købte hendes tavshed ved at tilbyde hende en ægtemand, lidt kontanter og klæder.
Oplysningerne bekræftede tilsyneladende psykoanalytikeren Tisseron's teorier. I en bog, udgivet 3 år tidligere, mener han nemlig at kunne påvise, at Kaptajn Haddock drikker for at glemme, at hans forfader Ridderen af Haddock er et uægte barn, der ikke blev anerkendt som søn af Ludvig den 14., men som fik slottet Møllenborg som plaster på såret. Og Tisseron mener, tvivlen om Haddocks oprindelse er et udtryk for Hergés tvivl om sin egen fars identitet. Ubevidst anklager Hergé hermed sin mor for utroskab.
At Ridderen af Haddock skulle bære nag til sin herre og konge, ses af, at han ikke afleverer Rackham den Rødes skat til Ludvig den 14. Og at Bianca Castafiore aldrig kan huske Kaptajn Haddocks rigtige navn, understreger at der er uvished om hans oprindelse. Tisserons første bog fra 1985 er solgt i 30.000 eksemplarer, og efter de to journalisters opdagelse har han sidste år udsendt en ny bog, hvori han uddyber sine teorier. Bl.a. mener han at kunne finde en parallel mellem handlingen i Gonouds "Faust" og dramaet omkring Baronen af Dutzeel, Marie Dewige og Philippe Remi. Serge Tisseron er uddannet læge og psykoanalytiker, og baserede som den første student i Frankrig sin doktorafhandling på en tegneserie.
En anden bog om Tintin er netop udkommet, og kan bl.a. fås i Politikens Boghandel. Det er englænderen Harry Thompsons "Tintin: Hergé and his Creation", udgivet i juli af Hodder & Stoughton. Her kan man bl.a. erfare, at redaktøren af "Vingtième Siècle", Abbed Wallez, i sin skrivebordsskuffe havde et signeret foto af Moussolini: "Til Norbert Wallez, ven af Italien og af fascismen, med sympati og venskab, 1924."
Da Hergé efter krigen blev anklaget for samarbejde med nazisterne, var det Raymond Leblanc, Tintin-fan og modstandshelt, der rensede ham for anklagerne og ophævede hans skriveforbud. Men han fik samtidig Hergé til at underskrive en kontrakt med sig, som Hergé siden - da taknemmeligheden over Leblancs hjælp var slidt op - følte næsten som en spændetrøje. Det var Leblanc, der til Hergés forfærdelse producerede de billige sort/hvid TV-tegnefilm over Tintins oplevelser. Han startede også et "Tintin"-blad, som fik eneretten til alle nye historier.
Ifølge Thompsons bog mistede Hergé sin frihed og lysten til at arbejde. Han stak af fra arbejdet i lange perioder, og overtalt af Leblanc til at vende tilbage til arbejdet udviklede han psykosomatiske sygdomme, og hans hånd rystede, når han forsøgte at tegne. Han led af mareridt, og hans ægteskab gik i stykker. Han endte med at hade Tintin, samtidig med at han i denne periode tegnede sine bedste historier, "Det hemmelige Våben" og "Det gådefulde Juveltyveri".
![]() |
Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. | ![]() |