Ungarsk Syren

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

  Ungarsk Syren ?
Ungarsk Syren (Syringa josikaea)
Ungarsk Syren (Syringa josikaea)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Lamiales (Læbeblomst-ordenen)
Familie: Oleaceae (Oliven-familien)
Slægt: Syringa (Syren)
Art: Syringa josikaea

Ungarsk Syren (Syringa josikaea)er en stor, løvfældende busk med en tæt, tragtformet vækst. Hovedgre­nene er stift oprette med let opstigende sidegrene. Barken er først glat og olivengrøn med lyse korkporer. Senere bliver den grå med ophøjede porer. Knop­perne er modsatte, kegleformede og tilliggende. Farven er lysegrøn, men senere noget mere brunlig. Bladene er bredt elliptiske med hel, let bølget rand og let kru­set overflade. Oversiden er dybt mørkegrøn, mens undersi­den er grågrøn. Løvet ændrer ikke farve om efteråret, men det bliver siddende meget længe. Blomstrin­gen sker i maj og juni, hvor blomsterne sidder samlet i endestillede, oprette aks. De enkelte blomster er lilla med lange kronrør og en tung, næsten ubehagelig duft. Frugterne er tørre kapsler, men frøene modner sjældent i Danmark.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af tætsiddende og fint forgrenede trævlerødder og nogle få, kraf­tige ho­vedrødder. Nær jordoverfladen danner planten rodfilt. Denne plante bruges ofte som grundstamme for de podede sorter af Syringa vulgaris (se denne).

Størrelse

3 x 3 m (30 x 30 cm/år).

Hjemsted

Ungarsk Syren foretrækker kalkrig, veldrænet og for­holdsvis tør jord. Planten er endemisk i de sydlige og østlige dele af Karpaterne (Apuseni bjergene), hvor den vokser i ca. 800 m o.h. sammen med bl.a. Allemandsharnisk, Almindelig Frynsebregne, Almindelig Skopolaminurt, Høsttidløs, Krans-Lilje, Peberbusk og Vedvarende Måneskulpe.