Sibenik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sibenik (Šibenik) er en kroatisk by beliggende i Dalmatien ved Adriaterhavet.

På en stenforhøjning 70 m over havet, på den nordlige del af en naturlig havn, tilflyttede kroatere rejste fortet Šibenik, som i starten tjente kun som forsvarsværk. Der er ingen nøjagtige oplysninger om hvornår fortet er blevet bygget, men det menes at det var senest i det 9. århundrede. Med tiden blev der bygget bosættelser udenfor fortet som senere blev til en by. Šibenik nævnes som by første gang den 25. december 1066 i noteringer fra Kong Petar Krešimir IV (1058-1074) som dengang boede i byen. Efter militær og- politisk intervention af den ungarske konge Ladislav, Kroatien kommer ind i statsfællesskab med Ungarn i 1102. Hermed blev de kroatiske-ungarske konger herskere over Šibenik.

I tiden fra det 12. århundrede til det 15. århundrede, kommer der til mange udskiftninger af herskere over byen: fra kroatiske-ungarske konger til forskellige grever, den middelaldrende Bosniske stat, og i flere omgange under Venedig.

I 1409 den napolitanske konge Ladislav sælger sine rettigheder over Dalmatien til Venezia for 100.000 dukater. Straks derefter ankommer venezianerne til Šibenik og forlanger at byen skal overgives. Byen afslå det og i 3 år modstå de venezianernes angreb. Den 30. december 1412 bukker byen under belejringen og anerkender Venezias styre. Under Venezias styre byen få status som autonom bykommune men med regelmæssige begrænsninger.

Fra det 15. århundrede en nyt trussel falder over Šibenik - tyrkerne og deres indtrængen mod vest. De forsøgte i flere omgange at erobre byen (i 1570; i 1647 og i 1659), men uden held. I 1649 bliver byen ramt af pesten som dræber en tredjedel af byens befolkning.

Med Venezias fald i 1797, byens styre beslutter at stille byen under styre af den kroatiske-ungarske konge og østrigske tsar Franjo II. Under den østrigske styre beholdt Šibenik sin status som områdets hovedsæde. Da Østrig blev besejret af Frankrig, mistede de herredømmet over Dalmatien som de måtte overgive til franskmændene. Den franske arme kom ind i byen den 18. februar 1806. Efter Napoleons nederlag ved Leipzig, den østrigske arme begynder med erobringen af den sydlige Kroatien og de kommer ind i byen den 1. november 1813.

Under østrigsk herredømme, som del af kongeriget Dalmatien, Šibenik bliver igen områdets center og indbyggertallet vokser. I året 1879 åbnede vandforsyningen, i 1883 åbnede hospitalet, i 1895 på floden Krka byggedes hydro el-værk. I 1900 er byens befolkning op på 10.000 indbyggere. Da 1. Verdenskrig startede, de østrig-ungarske myndigheder indførte straks en streng militær-politi regime som varede til deres nederlag i 1918, da byrådet proklamerede afslutningen af det østrig-ungarske styre og byens forening med Kongeriget af Serber, Kroater og Slovener.

I tiden mellem verdenskrigene vokser byens rolle som havneby og transitcenter, især efter byggeriet af jernbanen i Lika området i 1925, som førte mod Zagreb.

I april 1941 tyske og italienske tropper angriber og okkuperer Kongeriget Jugoslavien, og den 15. april 1941 de fascistiske italienske styrker kommer ind i Šibenik og okkuperer hele området. Efter italienernes ankomst i byen, starter de med denationalisering og italianosering af byens indbyggere. Dette føre at i byen og området dannes antifascistisk modstand mod besættelsesmagten. Efter Italiens kapitulation i 1943, Šibenik besættes af tyske tropper som bliver i byen i 14 måneder. Efter tre dages kampe mellem de tyske og partisanske enheder, Titos partisaner befrier og kommer ind i byen den 3. november 1944.

Efter 2. Verdenskrig, Šibenik er del af den Jugoslaviske Republik Kroatien. Midt i 1960. er byen industricenter og en stor havn i Adriaterhavet. På grund af den tætliggende flod Krka med sine flotte vandfald, vokser turismen og der bygges flere store turistkomplekser i byen og området.

I 1980-ne havde papirfabrikken i Næstved en stor eksport af papirruller til Šibenik hvor der kørte 2 lastbiler om ugen med papir til Šibenik. Her blev papiret fortoldet på havnen og kørt videre til papirfabrikken i byen Knin, 53 km fra Šibenik.


[redigér] Kilde

Gamle Jugoslaviske skolebøger

Store byer i Kroatien
Zagreb | Sisak | Karlovac | Rijeka | Opatija | Split | Dubrovnik | Zadar | Pula | Karlovac | Šibenik | Gospić | Vinkovci | Varaždin | Osijek | Novska