Paradoks

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ordet paradoks kommer af græsk para = "ved siden af" + doksa = "mening".

Det bruges om

  • en påstand eller forklaring, som strider mod almindelig fornuft
  • en udtalelse eller en holdning, som tilsyneladende er selvmodsigende, eller som i hvert fald strider mod sund fornuft
  • det som virker absurd i sit væsen, eller når det skal udtrykkes, men som godt kan være sandt i virkeligheden
  • en tilsyneladende logisk forklaring, som fører til en selvmodsigelse

De fleste paradokser skyldes en sammenrodning af det beskrivende sprogs niveau med metasprogets niveau.

Eksempler på paradokser er

  • Løgnerens paradoks (hvis en løgner siger, at han lyver, er det så sandt…?)
  • Russells paradoks (hvis R er mængden af alle mængder, der ikke indeholder sig selv, indeholder R så sig selv?)