Elektrisk ledningsevne
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Elektrisk ledningsevne (eller konduktans) er en egenskab for en elektrisk leder, som udtrykker dens evne til at lede elektrisk strøm.
Den elektriske ledningsevne af en leder betegnes ofte med symbolet G. Den elektriske ledningsevne er det reciprokke af den mere velkendte elektriske modstand, R. Således er G=1/R. Størrelsen af den elektriske ledningsevne i en given elektrisk leder måles derfor i den afledte SI-enhed siemens, S, der netop er det reciprokke af den afledte SI-enhed for modstand, ohm eller Ω. Alternative skrivemåder for S er mho og Ω-1.
Ohms lov, som normalt udtrykker sammenhængen mellem spænding, strøm og modstand kan alternativt udtrykkes vha. ledningsevnen som
- I=G·U,
hvor I er den elektriske strøm gennem lederen og U er spændingsforskellen mellem lederens tilledninger. Har man for eksempel en elektrisk leder med en ledningsevne på 2 S og påtrykker den en spænding på 3 V over lederen, vil der løbe en strøm på 2 S · 3 V = 6 A gennem lederen.
Alle ledere undtagen superledere forårsager et vist tab af elektrisk energi i form af varmeudvikling, når man sender en strøm igennem dem. Den elektriske ledningsevne måles ved jævnstrøm.
Ledningsevnen afhænger af tre ting:
- Lederens længde; jo længere leder, desto mindre ledningsevne.
- Lederens tværsnitsareal; jo større areal, desto større ledningsevne.
- En materialeegenskab, kaldet resistiviteten, for det stof lederen er lavet af.
[redigér] Tabel over elektrisk ledningsevne
Tabel over resistivitet ρ for nogle almindelige materialer:
(Materiale Resistivitet Ω mm2/m)
Kobber (teknisk rent) 0,01724
Kobber (ledningskobber, alm. anvendt værdi ved stuetemperatur) 0,0175
Aluminium 0,028
Jern (kemiskt rent - ændres med jernets sammensætning og bearbejdning) 0,10
Stål (blødt) 0,12
Stål (hårdt) 0,4-0,5
Bly 0,19
Zink 0,056
Sølv 0,0163
[redigér] Kilde
Helge Bohlin, Elektricitetslära och elektroteknik, Norstedt 1954.