Etymologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Etymologi (af græsk ἔτυμον / étymon 'sand, egentlig, ægte' og λόγος / lógos 'ord, fornuft, forklaring') er læren om enten ords oprindelse og udvikling eller et enkelt ords oprindelse.

For at leve op til sprogvidenskabens krav skal en etymologi leve op til en vis stringens:

  • Den skal respektere de regelmæssige lydudviklinger, der er sket i det eller de sprog, som ordet har været en del af.
  • Den skal være afledt i henhold til de orddannelsesregler, der gælder i de(t) pågældende sprog.
  • Man skal kunne redegøre for en sandsynlig semantisk udvikling.
  • Hvis man antager et lån fra ét sprog til et andet, skal det kunne godtgøres, at de to sprog har været i kontakt.

[redigér] Eksempler på, hvordan ord kan ændre sig

  • Lyd kan i visse positioner ændres til andre lyd (fx blev t efter vokal til d på dansk - sammenlign dansk vide, skyde, had med svensk veta, skjuta, hat).
  • Ord kan komme ind fra dialekter, slang eller fagsprog.
  • Ord kan indlånes fra andre sprog. F.eks er bøf et lån fra fransk bœuf "okse".
  • Et ords betydning kan gradvis ændres. F.eks. betød æde oprindeligt blot "spise", ligesom de beslægtede ord på svensk (äta), tysk (essen) og engelsk (eat).
  • Et ord kan gøres mere lig andre ord, eller bøjningen kan gøres mere regelmæssig. F.eks. er det gammeldanske nut/nytær med en vokalforandring i flertal blevet erstatet af nød/nødder med den samme vokal i ental og flertal. Dette kaldes analogidannelser.
  • Vulgære og tabubelagte ord kan blive erstattet af omskrivninger. Bjørnens indoeuropæiske navn (f.eks. latin ursus, græsk arktos) er i germansk blevet erstattet af et ord, der betyder "den brune" (f.eks. da. bjørn) og i slavisk af et ord, der betyder "honningæder" (f.eks. russ. medved’)
  • En bøjning kan blive en del af et ord (fx er den oprindelige bestemte artikel i verden nu blevet en del af ordet - sammenlign svensk värld) eller omvendt.
  • Et ord kan blive forkortet. F.eks. automobil -> bil, ikke uden -> ikkun -> kun. En særlig variant er, når et ord eller en vending bliver afsvækket eller specialiseret til at udtrykke en fast grammatisk kategori, f.eks. olddansk *hann ælskaR sik "han elsker sig, han bliver elsket" -> *hann ælskask > han elskes. Det kaldes grammatikalisering.

[redigér] De danske ords oprindelse

Meget af det danske grundordforråd er arveord fra urindoeuropæisk over urgermansk, urnordisk og gammeldansk.

Der er imidlertid en stor mængde låneord, der er kommet fra middelnedertysk i middelalderen; de fleste af disse ord er også af indoeuropæisk og germansk oprindelse, men de har ændret sig efter nedertyske lydregler i stedet for nordiske.

I nyere tid er en del ord blevet indlånt fra f.eks. græsk, latin, fransk, højtysk, svensk og engelsk.

[redigér] Etymologiske ordbøger

Der er en tradition for at præsentere et sprogs samlede etymologier mere eller mindre summarisk i ordbogsform.

Der findes flere danske etymologiske ordbøger:

  • E. Jessen, Dansk etymologisk ordbog, København 1893. Den er forældet.
  • Hjalmar Falk & Alf Torp, Etymologisk ordbog over det norske og danske sprog, bd. 1-2, Kristiania 1903-06. Den dækker både dansk og norsk (på et tidspunkt, hvor det norske skriftsprog ikke adskilte sig væsentligt fra dansk).
  • H.S. Falk & A. Torp, Norwegisch-dänischs etymologisches Wörterbuch, bd. 1-2, Heidelberg: Carl Winter 1910-11. En revideret tysk oversættelse af den ovenstående.
  • Niels Åge Nielsen, Dansk etymologisk ordbog. Ordenes historie, København: Gyldendal 1966, 4. udgave 1989. Den medtager kun arveord og låneord, men er til gengæld meget fyldig med hensyn til, hvor mange beslægtede ord der citeres fra andre sprog, og har desuden bibliografiske henvisninger.
  • Jan Katlev, Politikens etymologisk ordbog, København: Politikens Forlag 2000. Den er meget mere kortfattet end den foregående, men har til gengæld medtaget de almindeligste fremmedord.

Det er også mange generelle ordbøger, der har kortfattede etymologiske oplysninger. Det gælder på dansk f.eks.:

  • Verner Dahlerup, Ordbog over det danske Sprog, bd. 1-28, København: Gyldendal 1919-56. Den findes også i en frit tilgængelig netversion: [[1]].
  • Lis Jacobsen, Nudansk Ordbog, bd. 1-2, København: Politikens Forlag 1953. 19. udgave = Christian Becker-Christensen, Politikens Nudansk ordbog, København: Politikens Forlag 2005.
  • Ebba Hjorth & Kjeld Kristensen, Den danske ordbog, bd. 1-6, København: Gyldendal 2003-05.