Operation Overlord
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Operation Overlord eller i folkemunde D-Dag var De Allieredes landgang på det europæiske fastland i 2. Verdenskrig den 6. juni 1944. Operationen er stadig den største militære landgang nogen sinde og involverede mere end 3 millioner tropper, der krydsede den Engelske Kanal fra England til Normandiet i det tyskbesatte Frankrig.
Størstedelen af tropper kom fra USA, Storbritannien og Canada, men også større samlinger af franske og polske styrker deltog i slaget og der var sågar også folk fra Belgien, Tjekkoslovakiet, Grækenland, Holland og Norge.
Landgangen foregik i på fem strande i Normandiet, der kaldtes Utah Beach, Omaha Beach, Gold Beach, Juno Beach og Sword Beach.
Operation Overlord er skildret i utallige bøger og flere film, bl.a. Den Længste Dag fra 1962 og Saving Private Ryan fra 1998.
[redigér] Landgangen på Omaha Beach
Den mest kendte og berygtede landgang af de fem er landgangen på Omaha Beach, for det var dér, stort set alt gik galt. Det første, der gik galt, var slemt: COSSAC (Chief of Staff to the Supreme Allied Comander – som fastlagde angrebstaktikken for Operation Overlord) havde tænkt, at man først ville sende nogle af flådens B-17-bombefly ind over stranden og neutralisere tyskerne ved at bombe dem. Bomberne skulle også lave bombekratere, som soldaterne kunne søge dækning i.
Derudover regnede man også med, at de tyskere, der stadigvæk var i stand til at kæmpe, ville give op eller blive uskadeliggjorte efter flådens mere præcise bombardement, for slet ikke at tale om den massive raketild, der ligesom på de andre strande skulle være den sidste ildstøtte, der ramte tyskerne, inden infanteriet på 40.000 mænd ankom.
Uheldigvis var det overskyet på invasionsdagen, så flyverne kunne ikke se målet og var bange for at komme til at smide bomberne for tidligt. Derfor kom de til at smide bomberne for sent i stedet for.
Der var meget kraftig vind den dag, så der kom høje bølger. Det var en stor ulempe med vinden, fordi landgangsfartøjerne havde en flad underside, der gjorde det svært at sejle gennem de høje bølger, og nogle af dem tippede over.
Det var også meningen at få køretøjer i land på Omaha, men de fleste både med køretøjer sank. Kanonerne, som skulle have været med på stranden, kom der heller ikke mange af i land. Kun én ud af 22 kanoner nåede i land.
Derfor var det op til infanteristerne at klare landgangen på Omaha Beach. Landgangsfartøjerne havde svært ved at komme helt i land p.ga. bølgerne, og de stødte på grund, inden de nåede stranden. Så soldaterne blev derfor nødt til at svømme i land. Da udstigningsramperne åbnedes i bådene, åbnede tyskerne ild. Omaha Beach var den vanskeligste af invasionsstrandene. Den var under normale omstændigheder ikke vanskelig, idet der var en fin, bred sandstrand. Men vanskeligheden lå i, at stranden førte op til en stejl skrænt med en række tætte, små stier, hvorfra tyskerne havde perfekt udsyn over området. På skrænten var der også plantet miner. Tyskerne kunne altså sidde oppe på skrænten i deres bunkere og skyde på soldaterne med flankerende ild.
[redigér] Kilder
- Jakob Sørensen: Operation Overlord. ISBN 87-14-29865-1