Puniske krige
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Puniske krige |
---|
De puniske krige var tre krige mellem Rom og den fønikiske by Kartago, der fandt sted fra 264 f.Kr. til 146 f.Kr.. Ordet 'punisk' kommer af at romerne kaldte kartaginienserne for punere. 'Puner' er etymologisk det samme som føniker.
Krigene var et resultat af Roms ekspansion i Italien og især under den 2. puniske krig løsrev de italienske forbundsfæller sig fra Rom, hvilket i sidste ende førte til, at de blev godt og grundigt banket på plads og fik konfiskeret deres jord, som altså blev ager publicus - offentlig jord eget af staten Rom.
Den første puniske krig var mest en krig, der blev kæmpet på havet mellem 264 og 241 f.Kr. Her vandt Rom Sicilien.
Den anden puniske krig blev mest berømt på Hannibals togt gennem Spanien, Frankrig og over Alperne. Krigen varede fra 218 til 202 f.Kr. Igen vandt Rom og overtog Kartagos besiddelser i Spanien.
Den tredje puniske krig blev sluttet ved Kartagos ødelæggelse. Krigen blev kæmpet mellem 149 og 146 f.Kr.