Overdrev
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Overdrev er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal. Beslægtede begreber er fælled og tøreng.
Vegetation: Overdrev (Trifolio-Geranietea)
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Overdrev og agerbrugets indførelse i Danmark
Allerede i Bronzealderen blev de ringeste, mest stenede jorder udvalgt til græsningsland. De lå ofte i ydermarken, dvs. yderst mod den udyrkede skov. Den tids landsbysamfund var koncentriske: Inderst lå gårde og huse med indermarkerne (tunet) tæt omkring. Uden om dem havde man den dyrkede jord med kornafgrøderne, og yderst var der overdrev.
Det kolossale arbejde med at fjerne sten fra jorden og gøre den dyrkbar, det ofrede man kun på de nærmeste jorder, agrene. Derimod lå eng og overdrev hen som de havde ligget siden istiden. På overdrevet gik kreaturerne under hyrdernes opsyn år efter år, generation efter generation. Det fik den virkning, at dyrenes måde at æde på sorterede i vegetationen, og med tiden kom overdrevet til at består af stikkende, giftige og ildesmagende arter.
Det blev bestemmende på den ene side, mens jordbundstypen blev afgørende på den anden. Der opstod magre og rige overdrev med hver deres typiske bevoksning og dyreliv. Alt i alt blev overdrevet præget af disse faktorer:
- græsning
- græsningstryk
- kreatursammensætning
- jordbundstype
- klimaforhold
- varighed
Så længe man opretholdt græsningen, blev overdrevene også ved med at være overdrev. De betegner i virkeligheden et stivnet overgangssamfund midt mellem dyrket jord og løvskov. På én måde er der tale om ren natur, for overdrevene er ægte successionstrin i det, som er den karakteristiske, danske vegetationsrækkefølge. Men på en anden måde er overdrev en kulturskabt naturtype, som kun kan eksistere i få år uden det græsningstryk, som skabte den.
[redigér] Overdrev i dag
I dag er der kun få overdrev tilbage, for kvægavl baseret på ekstensiv græsning er ikke rentabel – i hvert fald ikke med de tilskudsordninger, der bestemmer landbrugets prioriteringer. De tilbageværende stumper bliver i de fleste tilfælde vedligeholdt for amternes og statens regning ved at man lader dem afgræsse med økonomisk tilskud.
[redigér] Liste over typisk vegetation på et dansk overdrev
[redigér] Træarter
- Almindelig Ask (Fraxinus excelsior)
- Fugle-Kirsebær (Prunus avium)
- Skov-Fyr (Pinus silvestris)
- Spids-Løn (Acer platanoides)
- Stilk-Eg (Quercus robur)
- Vild-Æble (Malus silvestris)
- Vinter-Eg (Quercus petraea)
[redigér] Buske
- Almindelig Benved (Euonymus europaeus)
- Almindelig Brombær (Rubus plicatus)
- Almindelig Ene (Juniperus communis)
- Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata)
- Almindelig Hyld (Sambucus nigra)
- Almindelig Kvalkved (Viburnum opulus)
- Hunde-Rose (Rosa canina)
- Slåen (Prunus spinosa)
- Vrietorn (Rhamnus cathartica) - Korsved
[redigér] Græsser (og græslignende)
- Almindelig Draphavre (Arrhenatherum elatius)
- Almindelig Hjertegræs (Briza media)
- Almindelig Kamgræs (Cynosurus cristatus)
- Mark-Frytle (Luzula campestris)
- Pille-Star (Carex piluliferra)
- Rød-Svingel (Festuca rubra)
- Vellugtende Gulaks (Anthoxanthum odoratum)
[redigér] Stauder
- Almindelig Agermåne (Agrimonia eupatoria)
- Almindelig Blåhat (Knautia arvensis)
- Almindelig Knopurt (Centaurea jacea)
- Almindelig Kællingetand (Lotus corniculatus)
- Almindelig Løvefod (Alchemilla vulgaris)
- Almindelig Merian (Origanum vulgare)
- Almindelig Sankthansurt (Sedum telephium)
- Almindelig Soløje (Helianthemum nummularium)
- Bakke-Nellike (Dianthus deltoides)
- Blodrød Storkenæb (Geranium sanguineum)
- Dunet Vejbred (Plantago media)
- Europæisk Engblomme (Trollius europaeus)
- Gul Rundbælg (Anthyllis vulneraria)
- Gul Snerre (Galium verum) – Frejas Sengehalm
- Hulkravet Kodriver (Primula veris)
- Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris)
- Krybende Potentil (Potentilla reptans)
- Langbladet Ærenpris (Veronica longifolia)
- Liden Klokke (Campanula rotundifolia)
- Nikkende Kobjælde (Pulsatilla pratensis)
- Prikbladet Perikon (Hypericum perforatum)
- Slangeurt (Polygonum bistorta)
- Smalbladet Timian (Thymus serpyllum)
[redigér] Mosser
- Jomfruhår-arter (Polytrichum spp.)
- Stjernemos-arter (Plagiomnium spp.)
[redigér] Svampe
- Blåhat-arter (Entoloma spp.)
- Køllesvamp-arter]] (Clavulinopsis spp.)
- Vokshat-arter (Hygrocybe spp.)
[redigér] Sommerfugle på overdrevet
- Gråbåndet bredpande
- Skærbredpande
- Stregbredpande
- Skråstregbredpande
- Kommabredpande
- Sortåret hvidvinge
- Markperlemorsommerfugl
- Skovperlemorsommerfugl
- Klitperlemorsommerfugl
- Okkergul pletvinge
- Hedepletvinge
- Buskrandøje
- Okkergul randøje
- Vejrandøje
- Guldhale
- Grøn busksommerfugl
- Lille ildfugl
- Sort ildfugl
- Violet ildfugl
- Violetrandet ildfugl
- Dværgblåfugl
- Kløverblåfugl
- Sortplettet blåfugl
- Almindelig blåfugl
- Rødplettet blåfugl
[redigér] Fugle på overdrevet
- Sanglærke
- Tornirisk
- Grønirisk
- Bogfinke
- Tornsanger
- Gærdesanger
- Gulbug
- Rødhals
- Gærdesmutte
- Dompap
- Engpiber
- Gulspurv
- Bynkefugl
- Musvåge
- Tårnfalk
- Rødrygget Tornskade
- Agerhøne
[redigér] Dyr på overdrevet
[redigér] Se også
- Hede
- Klit
- Overdrev og krat på mere eller mindre kalkrig bund
- Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
- Habitat
[redigér] Litteratur
- Mossberg & Stenberg: "Den store danske flora" ISBN 87-12-03446-0
- Stolze: "Danske Dagsommerfugle" ISBN 87-00-21276-8
- Vejre & Vikstrøm: ”Guide til det danske landskab” ISBN 87-7245-622-1
- Bruun & Ejrnæs: "Overdrev - en beskyttet naturtype" ISBN 87-12-03670-6
Oversigt over danske biotoper |
Eng | Hede | Højmose | Klit | Lavmose | Løvskov | Overdrev | Strand | Strandeng | Sø | Vandløb |
![]() |
Minibusruten Biotoper og fødekæder![]() ![]() |