Theresienstadt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Theresienstadt eller Terezín er navnet på en garnisonsby og et fort i Tjekkiet, som under 2. verdenskrig blev anvendt som en tysk koncentrationslejr. Theresienstadt ligger 62 km Nord for Prag ved floderne Elben og Eger.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Tidlig Historie
Theresienstadts historie starter tilbage i 1780, hvor det østrigske kejserrige byggede et fort hhv. en garnisonsby, på hver side af floden Eger. Det kom dog aldrig til at spille nogen rolle i krig, Men senere kom det til at fungere som fængsel. Under 1. verdenskrig fungerede det som krigsfangelejr og husede bl.a. Gavrilo Princip, som med mordet på den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand var indirekte skyld i starten på 1. verdenskrig.
[redigér] 2. Verdenskrig
Den 10. juni 1940 overtog Gestapo Theresienstadt og gjorde fortet til et fængsel. I november 1941 blev garnisonsbyen lavet om til en indhegnet ghetto for jøder. Dens funktion var at få omverdenen til at tro, at jøderne levede et idyllisk liv i ghettoen, men i virkeligheden var det en koncentrationslejr. Hvor der tidligere havde boet 7.000, boede der nu 50.000, og i 1942 døde 16.000 mennesker, deriblandt Sigmund Freuds søster.
[redigér] De danske jøder
I 1943 blev omtrent 500 danske jøder og udenlandske jøder der var flygtet til Danmark, og som ikke var pågrebet under tyskernes jødeaktion, sendt til Theresienstadt: 281 den 2. oktober og 190 den 13. og 23. oktober samt nogle få andre senere[1]. Efter at de danske jøder var blevet sendt til Theresienstadt, lykkedes det den danske regering at få overtalt tyskerne til at lade Røde Kors komme og besøge lejren for derved at kunne sikre, at fangerne blev behandlet ordentligt. Tyskerne forstod dog at bruge dette til egen fordel. Først sendte de en stor del af fangerne til den sikre død i Auschwitz, så lejren ikke virkede så overfyldt. Derefter lod de bygge nogle nye og særdeles gode barakker, som dog kun blev brugt i de perioder, hvor Røde Kors var på besøg. Til sidst valgte de at lave en propagandafilm, der skulle vise, hvor godt jøderne havde det i Det Tredje Rige. Efter optagelserne blev de fleste af skuespillerne og instruktøren deporteret til Auschwitz. Instruktøren, Kurt Gerron, og hans kone blev dræbt i gaskammeret den 28. oktober 1944. Filmen blev aldrig vist i sin helhed, men blev klippet ind i diverse propagandafilm.
[redigér] Statistik
Omkring 144.000 jøder blev sendt til Theresienstadt krigen igennem. Af dem døde cirka en fjerdedel (33.000) i lejren, hovedsagelig af sult, stress, sygdom og en tyfusepidemi mod krigens slutning. Ca. 88.000 blev deporteret til Auschwitz eller andre udryddelseslejre. Ved krigens slutning var der 19.000 overlevende.
[redigér] I dag
I dag fungerer koncentrationslejren i fortet som et museum. Garnisonsbyen er atter en civil by med knap 3000 indbyggere.
[redigér] Eksterne henvisninger
[redigér] Referencer
- ^ Hans Sode-Madsen, "Historie bag historie", Dengang i Theresienstadt. Deportationen af de danske jøder 1943-45, Hans Sode-Madsen (redaktør), Det Mosaiske Troessamfund, 1995, ISBN 87-87025-20-5.