Marshall-planen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Marshall-planen var et amerikansk hjælpeprogram rettet mod Europa som blev sat i gang efter den anden verdenskrig.

Marshall-planen var en opfølgning af Trumandoktrinen med økonomiske midler. USA's politikere havde den opfattelse, at økonomisk krise gav grobund for kommunisme. Et stærkt, samlet og genopbygget Vesteuropa ville derimod være en militær modvægt mod Sovjetunionen og svække kommunistpartiernes indflydelse i de enkelte lande. Ydermere betød Marshall-hjælpen også at USA kunne undgå selv at ramle ind i en økonomisk krise, da de var afhængig af at handle hos deres europæiske handelspartnere.

Derfor tilbød USA's udenrigsminister George Marshall i 1947 de europæiske lande økonomisk hjælp til genopbygningen efter krigen. Europa stod i store problemer efter verdenskrigen. Produktion og handel lå i ruiner. Og i foråret 1947 var det tydeligt, at de vesteuropæiske landes dollarreserver var i færd med at tømmes. Modtagerlandende skulle til gengæld samles i et økonomisk samarbejde, det vi i dag kender som OEEC.

Som led i problemerne omkring delingen af Tyskland, fik Sovjetunionen og de østeuropæiske lande også tilbudet, men takkede nej af frygt for at USA ville få stor indflydelse på de pågældende lande. Afslaget betød et markant skel mellem øst og vest.