Orgelpibe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Orgelpiber
Forstør
Orgelpiber

En orgelpibe er en del af et orgel, der frembringer lyd ved at luft blæses ind i piben. Der findes to typer af orgelpiber: labialpiber og tungepiber (også kaldet lingualpiber). Ved labialpiber frembringes tonen ved at luft blæses op gennem pibefoden og hen over labiet, hvilket frembringer vibrationer, efter samme princip som på en blokfløjte. Selve pibekroppen (røret) fungerer som resonansrør og bestemmer tonehøjden. Labialpiber kan være dækket med et låg for oven (såkaldte "Gedakt-piber"), hvilket medfører at tonehøjden sænkes en oktav i forhold til en åben pibe.

De mindste orgelpiber er blot nogle få centimeter lange og frembringer toner op til ca. 12.000 Hz (svingninger pr. sekund). Verdens største og dybest klingende orgelpibe findes i Atlantic City Convention Hall, USA, og har en længde på 20 meter og en diameter på 1 meter. Den frembringer en tone på 8 Hz.

Denne musik-artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.