Bohrium
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
Bohrium er et kemisk grundstof i det det periodiske system. Det har symbolet Bh og atomnummer 107. Det er et kunstigt fremstillet grundstof, hvis mest stabile isotop, Bh-262, har en halveringstid på 17 sekunder.
[redigér] Historie
Bohrium blev første gang fremstillet i 1976 af et sovjetisk forskninghold ledet af Ju. Oganessian på Instituttet for Atomforskning ved Dubna, som skabte isotopen Bh-261 med en halveringstid på 1-2 ms (senere data angav en halveringstid på omkring 10 ms). De skabte Bh ved at skyde en kerne af krom-24 imod bismuth-204.
I 1981 bekræftede et tysk forskninghold under ledelse af Peter Armbruster og Gottfried Münzenberg ved Gesellschaft für Schwerionenforschung (Institutet for Tung Ion Forskning) i Darmstadt det sojvetiske holds resultater og producerede Bohrium, men denne gang Bh-262 med længere levetid.
Tyskerne foreslog at navngive det nyfundne stof nielsbohrium til ære for den danske fysiker Niels Bohr. De sovjetiske forskere havde foreslået navnet til grundstof 105 (dubnium).
IUPAC (International Union of Pure and Applied Chemistry) navngav i første omgang stoffet som Unnilseptium (Uns). I 1984 anbefalede en komité nedsat af IUPAC at elementet kom til at hedde Bohrium. Skønt mange protesterede over at navnet kunne forveksles med Bor, blev det godkendt i 1997.