Musvåge
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Musvåge ved Møgeltønder Kog
Foto: Malene Thyssen, 2004 |
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
Buteo buteo Linnaeus 1758 |
|||||||||||||||
Musvågens udbredelse.
Lys grøn = yngleområde om sommeren Blå = vinterkvarterer Mørk grøn = hele året |
|||||||||||||||
|
Musvågen (Buteo buteo) er en større rovfugl. Den findes fra Europa til Asien og er en meget almindelig ynglefugl i Danmark, med over 5000 par. I træktiden (marts-april og september-oktober)passerer yderligere tusinder af musvåger Danmark på deres vej til eller fra Sverige. Ca. halvdelen af de ynglende par i Danmark er standfugle, resten, oftest ungfuglene, trækker til Vest- og Sydeuropa for vinteren.
Musvågen findes over hele landet, men er dog en smule mere almindelig i østdanske løvskove i forhold til vestjyske nåleskove. Den holder til i varieret landskab med både åbne engarealer og skove. Reden bygges i et højt træ i skoven, mens føden oftest findes i det åbne terræn.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Udseende
Musvågen er 51-57 cm, med korte brede vinger med fem "fingre", og med et vingefang på 113-128 cm. Dens hale er lige afskåret og fjerdragten er yderst varieret. Både helt mørke og helt lyse individer ses, de helt lyse individer kaldes også "Børringevåger". Oversiden er oftest ensartet brunlig, mens fuglen ofte på undersiden har et lyst brystbånd. Halen er grålig med mange tværbånd og et tydeligt yderste randbånd. Ved knoen på undersiden af vingen har fuglen ofte mørke pletter, samt mørke randbånd. Musvågen kan let forveksles med Fjeldvågen, der dog altid har hvid overgump, et mørkt bånd over bugen. Mørkt bånd yderst på halen og fjerklædte ben. Hvepsevågen kan også ligne musvågen, men den har slankere hale og et mindre, mere dueagtigt hoved.
[redigér] Adfærd
Musvågen flyver højt på himlen med stive, ikke ret dybe vingeslag. Den svæver med vingerne udbredt i et fladt "V" i sin søgen efter føden: små pattedyr og krybdyr, regnorme, større insekter, padder, fugle og ådsler. Musvågen er en fremragende termik-flyver; mange svæveflyvepiloter har med held søgt hen, hvor en musvåge har cirklet. Den kan også svæve lavt over terrænet og slå direkte ned på byttet. Fuglen bruger også en jagtteknik, hvor den sidder i et træ, på en pæl, eller en stor sten og venter på et bytte. Specielt om vinteren, langs motorveje, kan man tit se musvåger i denne venteposition, her fungerer de som naturens skraldemænd, da de også lever af de trafikdræbte dyr. Om sommeren kan man være heldig at se musvågen gå eller løbe efter biller og regnorme på jorden. Trods navnet "muser" musvågen ikke så tit.
Musvågens kald høres i yngletiden, det er en høj mijavende lyd: Hi-æææ. De ynglende fuglepar opretholder de bedste territorier. Overvintrende trækfugle, der kommer til landet nordfra i efteråret, opretholder også territorier, som de typisk vender tilbage til år efter år. Men de må tage til takke med de mindre gode territorier, som standfuglene har levnet.
[redigér] Kilder/litteratur
- Tommy Dybbro og Henning Anthon: Politikens store fuglebog, samtlige danske fuglearter, 1995. side 96-97.
- Anita Ettrup(dansk redaktør): Politikens store naturbog, 2002. side 212.
[redigér] Ekstern kilde/henvisning
![]() |
Minibussens destination Fugle![]() ![]() |