Stående hær
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
![]() |
Sammenskrivningsforslag Denne artikel er foreslået skrevet ind i artiklen hær. (Diskutér forslaget) |
En stående hær er en hær bestående af fuldtids professionelle soldater der er parate til indsættelse med kort varsel. De adskiller sig fra reservister der kun indkaldes i tilfælde af krig eller naturkatastrofer.
Stående hære er dyre at opretholde og derfor ofte af begrænset størrelse. Men de er ofte mere effektive, bedre udstyret, trænet og forberedte, til konflikter end en til lejligheden mobiliseret hær.
[redigér] Historie
Stående hære har eksisteret siden antikken. De ægyptiske faraoer havde stående hære, ligeledes kendtes det i antikkens Grækenland og Rom (legion).
Efter Roms fald anses de osmanniske janitsjare for at have været den første stående hær i Europa. Den franske kong Karl VII rejste i det 15. århundrede den første stående hær i Vesteuropa. Formålet her var dog mere at beskæftige de mange soldater der havde deltaget i den nyligt afsluttede Hundredårskrig, så de ikke tog til plyndringer. Mere kontroversiel var opbygningen af stående hære i 17. århundredes Storbritannien og senere USA. Nogle mente dette ville give for stor magt til statsoverhovederne, og underminere den civile kontrol med militæret, hvilket til slut ville resultere i tyranni.
Den engelske filosof Adam Smith argumenterede i hans skelsættende værk Nationernes velstand (bog V, kap. 1, del 1) fra 1776 at stående hære er et tegn et moderne samfund, eftersom moderne krige kræver større kunnen og disciplin.
Siden det 18. århundrede har stående hære været en central del i forsvaret af majoriteten af de mere økonomisk velstillede nationer.