Frederiksværk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Frederiksværk er en by i Nordsjælland mellem Arresø og Roskilde Fjord med 12.328 indbyggere (2006) (20.664 indbyggere i hele Frederiksværk Kommune ved udgangen af 2005.[1]

Byen opstod i midten af 1700-tallet, efter at Frederik IV i 1717 beordrede, at der skulle graves en kanal fra Arresø ud til Roskilde Fjord. Dette foregik i årene 1717-19, et arbejde der blev udført af et større antal svenske krigsfanger. Siden blev der sat forskellige mølleprojekter i gang langs kanalen, et diamantsliberi var den første fabrik der var tilknyttet kanalen, men da det ikke kunne betale sig at importere de rå diamanter for selv at bearbejde dem, blev det lukket. Den franske kanonsmed Peyrembert blev i 1751 bedt om at starte et værk til kanonfremstilling ved kanalen.

Peyrembert magtede ikke rigtigt sin opgave (angiveligt havde han ikke fundet den korrekte bronzelegering, så kanonerne eksploderede ved prøveskydning), så generalmajor J.F. Classen og kompagnonen Just Fabritius fik overdraget værket i 1756. Ved samme lejlighed fik byen ved kongelig resolution sit navn, efter værket og kongen. Frederiks · værk - eller på datidens dansk: Friderichsværck. I 1761 blev J.F. Classen eneejer, og under hans ledelse blomstrede kanonværket til strålende virksomhed, med fabrikation af al slags krigsmateriel, såsom krudt- og salpeterværker, væverier m.m.

En central del af kanonværket var Gjethuset, støbehuset. Gjethuset blev opført i to etaper; en nordfløj (færdigopført i 1764) og en dertil hørende trefløjet industribygning (færdigopført i 1769). Gjethuset findes endnu; efter en periode med kraftigt forfald i sidste halvdel af det 20. århundrede blev Gjethuset og området omkring det restaureret i et storstilet byggeprojekt i starten af 1990'erne. I dag er Gjethuset kulturhus[1].

Efter Classens død i 1792 overgik værket til prins Carl af Hessen og senere til Frederik 6.

1964 blev værket, som nu hed "Hærens Krudtværk", nedlagt og overtaget af et privat firma. I 1969 blev værket omdannet til et museum under Tøjhusmuseet.

I 1833 stoppede kanonproduktionen, og det anslås, at der i alt er blevet produceret mellem 2.500 - 2.600 kanoner i Frederiksværk[2].

I 1850 fik Frederiksværk status af handelsplads [3].

I 1857 købte fabrikant Anker Heegaard (1815-93) en del af anlæggene og drev disse som maskinfabrik, jernstøberi og emaljeværksted.

I 1897 fik byen jernbaneforbindelse til Hillerød (Det nuværende HFHJ) [4] - og i 1916 til Hundested.

I 1907 fik Frederiksværk købstadsrettigheder.

1940-42 anlagdes "Det danske Staalvalseværk", som Frederiksværk nok mest er kendt for. Stålvalseværket lukkede i foråret 2002 efter en konkurs. Blev senere genåbnet som DanSteel A/S af nye ejere.

[redigér] Eksterne kilder/henvisninger

[redigér] Fodnoter

  1. http://www.frederiksvaerkugeblad.dk/index.php?id=9918&dbid=150414&sted=frederiksvaerk&no_cache=1
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.