Overdrev

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Overdrev er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal. Beslægtede begreber er fælled og tøreng.

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (Trifolio-Geranietea)
Forstør
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Vegetation: Overdrev (Trifolio-Geranietea)

Indholdsfortegnelse

[redigér] Overdrev og agerbrugets indførelse i Danmark

Allerede i Bronzealderen blev de ringeste, mest stenede jorder udvalgt til græsningsland. De lå ofte i ydermarken, dvs. yderst mod den udyrkede skov. Den tids landsbysamfund var koncentriske: Inderst lå gårde og huse med indermarkerne (tunet) tæt omkring. Uden om dem havde man den dyrkede jord med kornafgrøderne, og yderst var der overdrev.

Det kolossale arbejde med at fjerne sten fra jorden og gøre den dyrkbar, det ofrede man kun på de nærmeste jorder, agrene. Derimod lå eng og overdrev hen som de havde ligget siden istiden. På overdrevet gik kreaturerne under hyrdernes opsyn år efter år, generation efter generation. Det fik den virkning, at dyrenes måde at æde på sorterede i vegetationen, og med tiden kom overdrevet til at består af stikkende, giftige og ildesmagende arter.

Det blev bestemmende på den ene side, mens jordbundstypen blev afgørende på den anden. Der opstod magre og rige overdrev med hver deres typiske bevoksning og dyreliv. Alt i alt blev overdrevet præget af disse faktorer:

  • græsning
  • græsningstryk
  • kreatursammensætning
  • jordbundstype
  • klimaforhold
  • varighed

Så længe man opretholdt græsningen, blev overdrevene også ved med at være overdrev. De betegner i virkeligheden et stivnet overgangssamfund midt mellem dyrket jord og løvskov. På én måde er der tale om ren natur, for overdrevene er ægte successionstrin i det, som er den karakteristiske, danske vegetationsrækkefølge. Men på en anden måde er overdrev en kulturskabt naturtype, som kun kan eksistere i få år uden det græsningstryk, som skabte den.

[redigér] Overdrev i dag

I dag er der kun få overdrev tilbage, for kvægavl baseret på ekstensiv græsning er ikke rentabel – i hvert fald ikke med de tilskudsordninger, der bestemmer landbrugets prioriteringer. De tilbageværende stumper bliver i de fleste tilfælde vedligeholdt for amternes og statens regning ved at man lader dem afgræsse med økonomisk tilskud.

[redigér] Liste over typisk vegetation på et dansk overdrev

[redigér] Træarter

[redigér] Buske

[redigér] Græsser (og græslignende)

Blomstereng med Almindelig Kamgræs.
Forstør
Blomstereng med Almindelig Kamgræs.

[redigér] Stauder

[redigér] Mosser

  • Jomfruhår-arter (Polytrichum spp.)
  • Stjernemos-arter (Plagiomnium spp.)

[redigér] Svampe

  • Blåhat-arter (Entoloma spp.)
  • Køllesvamp-arter]] (Clavulinopsis spp.)
  • Vokshat-arter (Hygrocybe spp.)

[redigér] Sommerfugle på overdrevet

[redigér] Fugle på overdrevet

[redigér] Dyr på overdrevet

[redigér] Se også

[redigér] Litteratur

Oversigt over danske biotoper
Eng | Hede | Højmose | Klit | Lavmose | Løvskov | Overdrev | Strand | Strandeng | Sø | Vandløb
  Minibusruten Biotoper og fødekæder
Biotop | Overdrev | Slåen