Malt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Malt bruges primært i brygningen af øl og er en betegnelse for korn der kortvarigt er bragt til spiring, men stoppet ved tørring inden planten virkelig gror, typisk efter 5 dage. Dansk byg er velegnet til malt og eksporteres også i anselige mængder. Udover byg, bruges også rug og hvede, men ikke så ofte. Malt bruges også gerne i whisky samt nogle typer brød.
[redigér] Fremstilling
I første del af malteprocessen, støbningen, udblødes det tørre korn i vand for at man kan få en spiring i gang. Efter 2-3 dage er vandindholdet omkring 40-50 % og kornet føres over i de såkaldte spirekasser hvor spiringen begynder. Herved dannes enzymer som kornet skal bruge til at omdanne dets stivelse til disaccharider som maltose, hvilke gæren senere skal leve af. For at de små rødder, som hurtigt viser sig, ikke skal vokse fast i hinanden, vendes kornet jævnligt.
Efter ca. 5 dage tørres kornet, hvorved spiringen afbrydes. På dette tidspunkt er tilstrækkelige enzymer dannet uden at bladkimet er vokset frem. Grønmalten (som kornet nu kaldes) kan gennem kølning tørres til mange forskellige slags malt afhængigt af temperaturen. Ønskes pilsnermalt foregår processen forholdsvis mildt, mens man praktisk talt rister grønmalten når man fremstiller mørkere malt. Til sidst fjernes de tørre spirer, og malten er klar til ølbrygningen, som typisk ikke foregår samme sted.