Bernoullis princip

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bernoullis princip er opkaldt efter den schweiziske videnskabsmand Daniel Bernoulli: Han fastslog, at hvis den samlede energi i en given luftmasse i følge loven om energiens bevarelse skal være konstant, så vil luftmassen udøve et lavere tryk på omgivelserne hvis den er i bevægelse end hvis den står stille.
Bernoullis princip er den primære årsag til at vingerflyvemaskiner samt fugle og andre dyr der praktiserer svæveflyvning, kan løfte deres "ejer" til vejrs.

[redigér] Bevægelsesenergi og statisk trykenergi

En given luftmasse med rumfanget V, trykket p, massen m og en fart f besidder to slags energi; en vis kinetisk energi, samt en såkaldt statisk trykenergi. Den samlede energi Etotal, summen af den kinetiske energi og den statiske trykenergi, skal være konstant, dvs.:
E_{total} = p \cdot V + \frac{1}{2} \cdot m \cdot f^2
Hvis farten f stiger, så stiger leddet ½ · m · f² - og hvis hele summen skal være konstant, må leddet p · V falde tilsvarende. Og så længe rumfanget V er konstant, må trykket p nødvendigvis falde for at opretholde samme totalenergi Etotal

[redigér] Se også