Frikorps Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Frikorps Danmarks standart
Forstør
Frikorps Danmarks standart

Frikorps Danmark blev oprettet 29. juni 1941 som et dansk militært korps, der skulle deltage i kampene på Østfronten på tysk side. I propagandaen var formålet med korpset at bekæmpe kommunismen, og det var ikke et krav, at soldaterne var nazister. Korpsets første chef var oberstløjtnant i artilleriet Christian Peter Kryssing som ikke var nazist. Korpset blev opløst den 6. juni 1943.

Den danske hærledelse støttede ikke Frikorps Danmark og ville også dømme Kryssing som landsforræder. Det så først ud til at regeringen ville følge hærens anbefaling, men udenrigsminister Erik Scavenius, der havde været fraværende under det første møde om sagen, fik overtalt sine ministerkolleger til at give Kryssing tilladelsen at melde sig ind på korpset.

Mange meldte sig hurtigt til tjeneste ved korpset, og allerede 19. juli 1941 rejste det første uddannelseshold til Langenhorn Kaserne ved Hamburg i Tyskland. Det var meningen, at korpset skulle være et selvstændigt dansk korps, men det viste sig hurtigt, at korpset blev en del af det tyske Waffen-SS. Allerede i august 1941 var 1000 frivillige indmeldt i korpset.

15. september 1941 var det nu krigsberedte korps forlagt til Treskau i Polen.

Kryssing blev fyret som chef for korpset i februar 1942, da han ikke var ideologisk egnet som chef, og den nye chef blev Christian Frederik von Schalburg (Kryssing forblev dog i tysk tjeneste og avancerede i løbet af krigen til general i artilleriet). 8. maj 1942 kom så endelig ordren om afmarch til Østfronten.

Korpset blev indsat i de meget hårde kampe ved Demjansk syd for Ilmen-søen og Novgorod under navnet "Kampfgruppe von Schalburg" og fik sin ilddåb 20. maj. Natten mellem 2. og 3. juni blev von Schalburg dræbt under et modangreb på de russiske stillinger. Korpsets næste chef, tyskeren Hans Albert von Lettow-Vorbeck, blev dræbt under angrebet mod landsbyen Bolschoj Dubowizy få dage efter sin tiltrædelse.

11. juli 1942 blev Knud Børge Martinsen udnævnt til SS-Sturmbannführer og chef for korpset.

I perioden august - oktober var korpset trukket tilbage fra fronten og var bl.a. i Danmark på orlov. I Danmark var der mange episoder med slagsmål mellem soldaterne og den danske befolkning.

13. oktober forlod korpset Danmark igen og forlagde til Jelgava (tysk: Mitau) i Letland. Det var hensigten, at korpset skulle bruges til partisanbekæmpelse bl.a. sammen med 1. SS-Brigade. I sidste øjeblik blev planerne ændret, og korpset sendt til fronten igen. Herved undgik korpset at blive indblandet i de krigsforbrydelser, der blev begået bag frontlinien.

5. december ankom korpset til byen Nevel og blev hurtigt indsat i kampene omkring Velikije Luki. Især i jule- og nytårsperioden 1942 var der hårde kampe i korpsets område.

I marts 1943 blev korpset igen trukket ud af kampene og overført til Grafenwöhr ved Nürnberg i Tyskland. Her blev korpset opløst ved en parade 6. juni 1943, og mange af korpsets soldater blev overført til det nyoprettede "Regiment Dänemark" i "Division Nordland".

Adskillige hjemsendte officerer og menige deltog senere i Danmark i tyske og danske hjælpe- og terrorkorps, f.eks. HIPO-korpset og Schalburgkorpset.

Efter afslutningen af 2. verdenskrig var der et retsopgør i Danmark, hvor mange tidligere frikorpssoldater blev straffet.

[redigér] Cheferne

  • SS-Obersturmbannführer Christian Peter Kryssing 19.7.1941 – 23.2.1942
  • SS-Obersturmbannführer Christian Frederik von Schalburg 1.3.1942 – 2.6.1942
  • SS-Obersturmbannführer Hans von Lettow-Vorbeck 9.6.1942 – 11.6.1942
  • SS-Obersturmbannführer Knud Børge Martinsen 11.6.1942 – 21.3.1943
  • SS-Sturmbannführer P. Neergard-Jacobsen 21.3.1943 – 20.5.1943
Andre sprog