Dannevirke
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Dannevirke (flertydig). (artikler, som begynder med Dannevirke)
Dannevirke er et 14 km langt voldanlæg ikke langt fra den tidligere danske grænse ved Ejderen. De første voldanlæg skulle beskytte det strategiske sted, hvor Hærvejen passerer mosestrækningerne vest for Slien ved Hedeby. Fra begyndelsen var det sakserne, man ville beskytte sig imod, senere blev det frankernes rige, så det Tysk-romerske rige og de vendiske obodritter, der drog hærgende op gennem Jylland. I en lang periode fra o. 1300 til o. 1850 var forsvarsværket ikke i brug.
Dannevirke består af forskellige volde:
- Østervolden (mellem Vindeby Nor og Slien)
- Forbindelsesvolden (mellem Hedeby og Thyraborg)
- Nordvolden
- Hovedvolden med Thyraborg
- Kovirke
- Krumvolden (ved Hollingsted)
- små volde som buevolden og dobbeltvolden
Et meget udbredt sagn hævder, at Dannevirke blev grundlagt af Gorm den Gamles dronning, Thyra Danebod. Dette stemmer ikke overens med, at de første dele af bygningsværket er væsentligt ældre. Sagnet hævder videre, at sjællændere, fynboere, lolliker, falstringer og nørrejyder byggede volden fra Haddeby Nor til Dannevirke sø - mens skåninger byggede den strækning fra Thyraborg til Hollingsted, hvor en del af volden endnu kaldes Skåningerdelen. Hvor meget sandhed der er i disse stadig populære sagn, er dog uvist, men det var normalt at opdele hæren efter mandskabets oprindelse. Det sønderjyske mundheld om folk, der kommer sammen langvejs fra, at de kommer "frå Fyn å frå Skån", påstås at stamme fra den tid. (kilde: Danevirke - Nordens største fortidsminde af Jørgen Kühl og Nis Hardt).
Dannevirke blev bygget over flere faser. De ældste dele stammer fra omkring år 650[Kilde mangler], som en af de tidligste manifestationer af Danmark eller idet mindste Jylland, som et samlet kongedømme.[Kilde mangler] Den anden og store fase var omkring 737 med en kampestensmur sat i ler. Den første historiske oplysning er, at Godfred o. 800 laver en befæstning fra hav til hav.
Under Harald Blåtand og Knud 2. den Hellige (1080-1086) blev voldene igen udbygget. I den sidste fase under Valdemarerne blev hovedvolden befæstet med Valdemarsmuren, og selv om voldene efterhånden mistede deres militærstrategiske betydning, beholdt anlæggene en stor symbolværdi for det danske rige.
I den dansk-tyske krig 1864 om hertugdømmet Slesvig opnåede Dannevirke næsten mytologisk status i Danmark og blev af mange civilister anset for at være uindtagelig. Volden udgjorde militærgeografisk en naturlig forsvarlinje, idet den er lokaliseret på den jyske halvøs smalleste sted.
I 1864 stod den danske hær over for flere problemer. De tyske hære, særligt den preussiske, havde bedre våben, både hvad angår håndvåben og kanoner. De tyske hære havde dobbelt så mange mænd og rådede over nyt langtrækkende artilleri. Den kolde vinter udgjorde en særlig risiko, idet det måtte anses for en reel risiko, at den tyske hær kunne have gået rundt om de danske linjer ved at krydse enten den tilfrosne Sli eller moseområderne vest for stillingen. General Christian de Meza besluttede derfor, at hæren skulle trækkes tilbage til en sikrere forsvarslinje for at undgå indeslutning.
Af politiske årsager blev det anset for umuligt at trække hæren tilbage til Fyn eller Als, og de Meza besluttede derfor, at hæren skulle trækkes tilbage til stillingen ved Dybbøl nord for Flensborg. Hærens tilbagetog til Dybbøl foregik til fods i stedet for ad jernbanen til Flensborg, og årsagen til dette debatteres stadig. Dybbølstillingen var nyere og i bedre stand end Dannevirkestillingen.
Efter tilbagetoget slog vejret om til tøvejr. Hvor meget det ville have forbedret et forsvar af Dannevirke er uvist. De Meza lagde bl.a. stor vægt på, at forterrænet til Dannevirke allerede var under tysk kontrol.
I 1944 havde den tyske værnemagt planer om at sløjfe Dannevirke til fordel for en nordvendt kampvognsspærring. Formålet var at beskytte Tyskland mod et allieret angreb gennem Jylland. Søren Telling fik forpurret planerne.
[redigér] Se også
- Hærvejen
- Søren Telling
- Sønderjylland
- Dannevirke (New Zealand)