Accenttegn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Accenttegn er tegn, som sammen med et bogstav angiver betoningen af stavelsen. Sættes altid over eller under bogstavet, i modsætning til apostrof, der sættes lige efter bogstavet (fx cd'en).

Kaldes også diakritiske tegn.

Accenttegn er ikke nødvendige i dansk retskrivning, men kan hjælpe på forståelsen eller læsbarheden.

Det eneste accenttegn vi bruger på dansk er accent aigu, og det bruges normalt kun i forbindelse med bogstavet e (fx allé, idé). I få tilfælde bruges det også i forbindelse med bogstavet o. hvor man vil fremhæve et særligt eftertryk (fx børnene fór ud ad døren).

Retskrivningsordbogen råder dog til tilbageholdenhed med brug af accenter.

Indholdsfortegnelse

[redigér] De mest almindelige accenttegn

  • Accent aigu (´)
    Ordet aigu er fransk og betyder spids, skarp eller gennemtrængende.
  • Accent grave (`)
    Er siden 1986 ikke autoriseret i dansk. Brugtes tidligere i fx "7 stykker à 3 kroner"
  • Cirkumfleks (^)
  • Tilde (~) bruges også inden for slægtsforskning i betydningen 'gift med' (fx Hans Jensen ~ Oline Sørensen)


Dansk ord Engelsk ord Tegn Udtale
accent aigu acute é som i "cafe"
tilde asciitilde ñ som i "pinje"
cedille cedilla ç som i "cykel"
cirkumfleks circumflex ô som i "ole"
hácek caron č som i "tjekke"
trema dieresis ë trækkes aldrig sammen med andre vokaler.
Kendes også fra tysk som umlaut
accent grave grave à  
bolle ring å som i "undskyld"
ogonek ogonek ą nasallyd

[redigér] Eksempler

I dansk retskrivning bruges accenttegn (accent aigu) til at:

  • Skelne mellem homonymer:
  • Præcisere, hvor trykket skal ligge i en sætning:
    • "Hunden gǿr dagen lang" (giver lyd) kontra "hunden gør dagen lang" (besørger).
    • "Jeg har én bil" (og ikke flere) kontra "jeg har en bil" (i modsætning til ingen bil).

Herunder ses samtlige danske vokaler med almindeligt accenttegn (accent aigu):

Á á É é Í í Ó ó Ú ú Ý ý Ǽ ǽ Ǿ ǿ Ǻ ǻ

[redigér] Se også

[redigér] Kilder/Henvisninger