Peter Paul Rubens
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Peter Paul Rubens (29. juni 1577 - 1640), flamsk maler af tysk oprindelse. Blev sendt på diplomatiske missioner til henholdsvis Spanien og England. Rubens blev adlet for sine fredsskabende fortjenester.
Hans far var blandt dem der blev forfulgt for deres protestantiske, calvinistiske overbevisinger, men efter faderens død blev Rubens opdraget som katolik; Denne konflikt var med til at udvikle hans kunst.
Rubens' kunst var præget af kærligheden til monumentale former og dynamiske effekter. Det kom tydeligst frem i hans værker 1620-erne, blandt andet i cyklus bestående af 21 billeder om Marie af Medicis liv. I dag kan man se disse i Louvre i Paris.
Det sidste tiår af hans liv arbejdede han med portrætter og landskaber. Hans værker var ikke længere så dramatiske, men de genspejlede hans mesterlige beherskelse af detaljer og tekniske færdigheder.
[redigér] Livshistorie
Peter Paul Rubens er født i det tyske Siegen og opdraget hovedsagelig af sin mor fordi hans far, Jan Rubens, er blevet sat i fængsel og senere landsforvist pga. en påstået affærre med Anna von Sachsen. Han tager en uddannelse i humanistiske fag i Køln og efter det i Antwerpen. Efter at have afsluttet en artistisk uddannelse bliver han optaget som malermester i gildet (lauget) i Antwerpen. I 1600 flytter han til Italien hvor han bliver påvirket af oldtidens kunst og bliver ansat hos hertugen af Mantua. Mellem 1603 og 1604 udfører han diplomatisk arbejde i Spanien og bliver inspireret af den spanske kunsttradition. Tilbage i Nederlandene bliver han hofmaler hos ærkehertug Albrecht af Østrig og Isabella af Spanien, i 1609. Han bliver boende i Antwerpen og ægter den 3. oktober 1609 Isabella Brant.