Sildehaj

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

  Sildehaj ?
Sildehaj.
Sildehaj.
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eukaryota
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Chondrichthyes
(Bruskfisk)
Orden: Lamniformes
Familie: Lamnidae
Slægt: Lamna
Art: L. nasus
Videnskabeligt artsnavn
Lamna nasus
(Bonnaterre, 1788)

Sildehajen (Lamna nasus) er et hvirveldyr og kan blive op til 3,5 meter lang og veje over 200 kilogram. Sildehajen har ligesom andre hajer forrest en stor trekantet rygfinne og længere nede på ryggen en mindre rygfinne. Den har tre rækker tænder, som den flænser sit bytte med. Sildehajen har ligesom andre hajer ikke skæl som andre fisk, og dens hud føles nærmest som sandpapir, hvilket det tidligere også er blevet anvendt som. Dens skind er dækket af hudtænder med emalje ligesom vores tænder.

Sildehajen findes i Middelhavet og Atlanterhavet, og den er meget almindelig i Vesterhavet. Om sommeren og om efteråret svømmer den i små flokke også ind i Skagerrak og det nordlige Kattegat på jagt efter silde- og makrelstimer. En gang imellem kan man være heldig at se den i de danske bælter - helt ind til Østersøen.

Sildehajen svømmer i overfladen på ret dybt vand. Den kan svømme meget hurtigt. Sildehajer er nærmest altædende, og de spiser også blæksprutter og pighajer. Hajen lægger ikke æg som andre fisk, men føder levende unger, 2-5 hver gang. Ungerne er temmelig store, når de bliver født, cirka 70 centimeter lange. De unge sildehajer kan man se i nærheden af kysterne om efteråret.

Ungerne er byttedyr for andre fisk, mens den voksne haj vistnok kun har fiskerne og menneskets forurening som fjende. Selv om sildehajen er så stor, er den ikke farlig for mennesker.

I Danmark spiser man ikke sildehajer, men dem der fanges, eksporteres til Italien.

[redigér] Kilder og eksterne henvisninger