Snøreliv

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Stiver
Forstør
Stiver

Snøreliv er en form for korset med et snoretræk, så det kan strammes eller indsnøres.

Det mest almindelige snøreliv, som man bruger til folkedans, har kun snøre på forsiden. Men er har været alle tænklige varianter i brug.

I snørelivet findes et begrænset antal stivere, og ofte har det skulderstropper for at kunne holde formen uden så mange stivere. Ved snøreliv var det muligt at stikke stiverne ned i lommerne for at stramme hele Snørelivet. Stiverne var ofte rigt udskårne. En mulig forklaring på de skjulte men udskårende stivere er at man trak dem op når man skulle spise, og måske byttede dem med hinanden.

Ordet snøreliv kommer af, at det oprindeligt blot var et stykke stof i taljen (livet) med en snøre i til at holde maven på plads, så man så pænere ud.

Snørelivskorsettet har flere varianter, der skyldes de forskellige modetendenser i. Disse er lædersnørelivet, rokoko og nyklassicismens snøreliv samt kejlekuglesnørelivet.

[redigér] Lædersnøreliv (ca. 1550)

Denne første udgave af snøreliv blev til, da man ville lave en billig udgave af jernkorsetterne. Derfor lavede man korsetter af lærredet, læder, træ og jernpinde, hvilket blev samlet med en snøre, fordi knapper på daværende tidspunkt var dyre. Når de små piger voksede inde i deres korset, blev det til et stramt snøreliv med tiden.

Siden fik man mere behagelige snøreliv af afstivet stof. Et særligt stort fremskridt var det, da man fik fiskeben (hvalbarder) som stivere i stedet for jern- og træstivere. Senere blev hvalbarderne afløst af fjederstål.

[redigér] Rokoko og nyklassicisme (ca. 1730 - 1800)

Stilen i dette snøreliv er modelleret efter brystkassen af gudinden Venus, som var kvindeideal i den græske oldtid og i nyklassicismen, efter den franske revolution.

Gjorde snørelivet umoderne i en kort periode hvor man gik rundt i tynde græske gevanter i den nordiske vinterkulde.

Stik modsat det senere victorianske snøreliv, som pressede alle ribben opad. Blev dette spændt foran, og pressede alle ribbene nedad, hvis det var stramt bundet. Taljen var helt nede på hofterne, så overkroppen var en smal kejle, som stod på en kugle.

[redigér] Kejlekuglesnørelivet (ca. 1840 - 1870)

Korset med rygstiver for piger på 12-13 år (1898)
Forstør
Korset med rygstiver for piger på 12-13 år (1898)

Den nye mode nyrokokoen krævede krinoline for at holde skørterne udbredt, og den stadig større krinoline krævede et større, stivere og strammere bælte. Derved genopstod snørelivet, og gradvist udviklede der et nyt lavt snøreliv, som mindede om to halvkugler med en bred stilk i mellem.

Udvideligt fruekorset, til gravide (1898)
Forstør
Udvideligt fruekorset, til gravide (1898)

Fra dette udviklede sig en hel ny type snøreliv i form af en bred kegle, som stod på en kugle. Typen pressede ribbenene opad, hvilket åbnede for alveolerne i lungerne som under en graviditet. Dette betød, at kvinder kunne danse langt længere tid end før. Derved blev det muligt at skabe den moderne ballet. Det strittende tyllstrutskørt, som bruges i ballet er en arv fra nyrokokoen. En form for keglekuglesnøreliv fremstiles endnu i 2004, fordi indsnøringen sker med de mere robuste tarme og under leveren, som blot løftes uden at blive trykket.


Korsetter historisk

Jernkorset | Snøreliv | Fransk korset | Victoriansk korset | Edwardiansk korset | Rørformet korset

Andre sprog