Sankt Cæcilia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sankt Cæcilia
Forstør
Sankt Cæcilia

Sankt Cæcilia eller Sankt Cecilie er en kvindelig helgen i den romersk-katolske kirke. Hun er skytshelgen for musik og for de blinde. Hendes festdag, som fejres både af den romersk-katolske og de ortodokse kirker, er 22. november.

Man mente længe, at hun var en fornem frue fra Rom, som, sammen med sin mand og venner, hun havde omvendt til kristendommen, led martyrdøden ca. år 230 under kejser Alexander Severus. Nyere undersøgelser har imidlertid vist, at Fortunatus, der var biskop i Poitiers (død år 600), har ret i sin oplysning om, at hun henrettedes på Sicilien under Marcus Aurelius på et tidspunkt mellem år 176 og 180.

En kirke, Santa Cecilia, til hendes ære findes i Rom, opført omkring det 5. århundrede og ombygget med megen pragt af pave Paschalis I omkring år 820 og igen af kardinal Sfondrati i 1599. Den er beliggende i Trastevere, nær Ripa Grande kajen.

Cæcilias berømmelse inden for musikkens verden hviler på en spinkel legende om, at hun priste Gud både ved at spille og synge.

En række mesterværker i kunstens værker er inspireret af hendes historie, bl.a. Raphael i Bologna, Rubens i Berlin og Domenichino i Paris. I litteraturen fejres hun især i Chaucers Seconde Nonnes Tale og i en berømt ode af John Dryden, der er sat i musik af Händel i 1736 og af Sir Hubert Parry (1889). Andre komponister, som har skrevet musik til Sankt Cæcilia er Henry Purcell (Ode til Sankt Cæcilia dag) fra 1692 og Benjamin Britten (Hymn to St. Cecilia) fra 1942.

I Danmark er navnet kendt fra mordet på kong Erik Glipping "Sct. Cæcilienat", 22. november 1286.


Der findes endnu en Sankt Cæcilia, som led martyrdøden i Afrika under kejser Diocletians forfølgelser, og hvis festdag er 11. februar.