Teknisk keramik
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Teknisk keramik er keramisk materiale baseret på rene keramiske pulvere som f.eks. aluminiumoxid, siliciumkarbid, siliciumnitrid, zirconiumoxid, aluminiumnitrid og borcarbid, som almindeligvis produceres ved tekniske processer idet disse stoffer ikke findes i naturen. Pulverne blandes med vand og tilsætningsstoffer og brændes herefter som al anden keramik. De mekaniske egenskaber for teknisk keramik er væsentlig bedre end egenskaberne for almindelig keramik på grund af renheden af de keramiske pulvere. Teknisk keramik kan modstå meget høje temperatuer over 1000°C, det er meget kemisk bestandigt og desuden meget hårdt og slidstærkt.
Teknisk keramik bruges til udstyr som skal kunne holde til at komme i kontakt med aggressive kemikalier, i tændrør som skal modstå høje temperaturer, i vævemaskiner som skal kunne tåle at garn løber igennem uden at garnet slider furer i vævemaskinen, i tekniske knive som ikke må blive sløve og i hjulaksler som ikke må slides ned.
Tekniske keramik kan yderligere forstærkes ved at indlejre keramiske fibre hvorved både stødsikkerheden og brudstyrken kan blive meget stor.