Oversættelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Rosettastenen er en af de berømteste oversættelser. Den samme tekst står på stenen på to sprog med tre forskellige skrifter - ægyptiske hieroglyffer, ægyptisk demotisk skrift og med det græske alfabet.
Forstør
Rosettastenen er en af de berømteste oversættelser. Den samme tekst står på stenen på to sprog med tre forskellige skrifter - ægyptiske hieroglyffer, ægyptisk demotisk skrift og med det græske alfabet.

At oversætte er at omdanne teksten på et sprog, kilden, til en anden, målteksten.

Blandt praktiserende gøres der generelt forskel mellem oversættelser, hvor kilde- og måltekst er skrevet fra fortolkning og fortolkelse, hvor kilden og målsproget er talt. Med hensyn til analysering af de involverede processer (oversættelsesstudier) er det måske mere brugbart at betegne fortolkelse som en underkategori af oversættelse.

Oversættelsesprocessen kan logisk deles op i to trin:

  1. Betydningen skal være afkodet fra kildesproget, samt
  2. Denne betydning skal gendannes på målsproget.

For at opnå en præcis oversættelse kræver begge trin ofte viden indenfor både semantik og kultur af målsproget.

En succesrig oversættelse er baseret på to idealer:

  1. Troskab, det vil sige, at oversættelsen er nøjagtigt tro mod betydningen af kildeteksten, fremfor at tilføje, overfortolke eller underfortolke nogen som helst del af betydningen; og
  2. Autenticitet, det vil sige at oversættelsen virker på en indfødt af målsproget som om den oprindelig var skrevet i dennes modersmål.

En streng ord for ord-oversættelse af teksten vil føre til, at man taber meget af skriveriets virkning, ikke kun fordi kulturelle forskelle ville være ignoreret, men også fordi sproglige faktorer, såsom idiomer, ville blive trampet på.

For at være en god oversætter skal man ikke kun være tryg med kildesproget, men også en kompetent skriver i målsproget. Af denne grund vælger de fleste oversættere at oversætte til deres modersmål.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Former for oversættelser

Alle former for litteratur og tale kan oversættes, hvilket omfatter romaner, film, computerprogrammer og videospil, digte, taler og faglitteratur. Forskellige områder har dog varierende sværhedsgrader. Kildesproget for computerprogrammer og videospil er ofte japansk, medens engelsk er målsproget.

[redigér] Faglitteratur

Oversat faglitteratur kan bl.a. være virksomheds- og forbrugerdokumenter, offentlige værker og akademisk tekst. Faglitteratur plejer at være mere direkte at oversætte end skønlitterære værker, da betydningen er mere vigtig end formen, og fordi indholdet er mere forståeligt og mindre metaforisk.

Derfor mener mange at oversættelse af faglitteratur ikke kræver så megen viden om kultur og artistiske aspekter, hvorfor dette arbejde generelt bliver givet til firmaer, som har ufaglærte medarbejdere. Dette omfatter oversættelser af manualer og andre forretningsorienterede og professionelle tekster.

Det kan dog resultere i uforståelige oversættelser hvis man ikke bruger kompetente skrivere af kildesproget eller hvis man ikke tager hensyn til lokale faktorer. For eksempel kunne forskelle i leksikon mellem to regioner, der deler samme sprog, føre til latterlige eller endda perverse resultater. En kvalitetsoversættelse ville tage hensyn til dette; dette er kendt som lokalisering.

Mange regeringer foretager også en del oversættelser. Canadas regering skal f.eks. oversætte alle officielle dokumenter til engelsk og fransk. Den Europæiske Union har mange officielle sprog og skal dermed ansætte et stort antal oversættere.

Undertiden skal traktater og andre vigtige kontrakter oversættes. I disse tilfælde er en nøjagtig oversættelse essentiel, da variation mellem to versioner kan skabe forvirring og misforståelser. Et eksempel på en problematisk oversættelse er Waitangi-traktaten, hvor der var forskelle mellem den engelske og maori-versionen, på bestemte vigtige områder. Somme tider, for at forhindre lignende problemer, gives et sprog autoriteten, medens oversættelserne ikke skal være lovmæssigt bindende.

Akademiske skrivelser og faglitterære bøger er som regel oversat af kompetente profesionelle oversættere. Metasprog-værker, det vil sige, værker der omhandler sprog, kan være ekstremt svære at oversætte til noget brugbart.

[redigér] Litteratur

Hvis oversættelse af faglitteratur antages at være en kompetence, er oversættelse af skønlitteratur og digte mere en kunst. Nogle forfattere, såsom Vladimir Nabokov, har gjort sig selv kendte ved at være en såkaldt bogstavelig forfatter.

Mange synes at nogle typer af digte er umulige at oversætte helt nøjagtigt, afhænging af hvor godt formen, ligeledes indholdet, kan omdannes til målsproget. Spørgsmålet blev grundigt udforsket, og det mest positive svar findes i Douglas Hofstadters bog fra 1997, Le Ton beau de Marot.

[redigér] Historie

Oversættelse af religiøse værker har spillet en vigtig rolle i verdenshistorien. For eksempel ville de buddhistiske munke, som oversatte de indiske suttaer på kinesisk, ofte fordreje oversættelsen for at bedre passe den ind i Kinas meget anderledes kultur. Derfor lagde man vægt på koncepter, såsom filial piety.

Oversættelsen af den kristne Bibel har længe været meget vigtigt. Hieronymus er til stadighed anset for en af de største oversættere i historien for sin oversættelse af Bibelen til latin. Hieronymus' oversættelse blev brugt af den katolske kirke i halvandet årtusinde, men selv hans oversættelse skabte særdeles mange konflikter, da den blev udgivet.

Den protestantiske reformation medførte oversættelse af Bibelen til de lokale europæiske sprog, et træk der blev kritiseret af det katolske kirke og som fik en stor indflydelse på opdelingen mellem protestantisme og katolicisme. Martin Luthers bibel på tysk og King James Version (The Authorized Version) på engelsk havde stor indflydelse på religion, kultur og sprog i disse lande.

Se også bibel-oversættelse og fan-oversættelse.

[redigér] Maskinoversættelse

Grunden til at maskinoversættelse (oversættelser foretaget af computerprogrammer) ikke er ligetil, er at menneskelige oversættere ikke oversætter ordet (overfladensstrukturen i lingvistik), men snarere betydningen eller den dybere struktur. Da computere ikke er et bevidste væsener, er betydninger utilgængelige for dem.

I de senere år har målsætningen om at fremstille maskiner, der kan hjælpe med at oversætte, haft en begrænset succes. Ønsket om at kunne konvertere oplysninger fra et sprog til et andet ved en automatiseret proces, er et væsentlig mål i natursprogsprocessering.

Det internationalt udbredte internet har været et lovende afprøvningssted for disse teknologier, såsom Alta Vistas oversættelsestjenste, Babelfish. Disse programmer leverer oversættelser, der stort set er forståelige, men som ikke kommer tæt på idiomatisk kvalitet. Menneskelige oversættere er til stadighed nødvendige ved fremstilling af dokumenter, som skal bruges i enhver generaliseret kontekst.

På områder med meget begrænsede ordforråd og betydninger, f.eks. meteorologi, kan maskinoversættelser dog hurtigt levere udmærkede automatiserede resultater. Der findes et danskudviklet system, Patrans, til maskinel oversættelse af patentbeskrivelser fra engelsk til dansk.

[redigér] Computerstøttede oversættelser

Maskinoversættelser bør ikke forveksles med computerstøttede oversættelser. Herved forstås at menneskelige oversættere anvender diverse computerprogrammer til at udføre deres arbejde.

Foruden standardprogrammel som ordbøger og grammatikker, har oversætteren en række specialiserede programmer til rådighed. Eksempelvis oversættelseshukommelsesprogrammer, der kan "lære" hyppigt anvendte almindelige vendinger på kildesproget og foreslå oversættelsen af disse, når de gentages i det samme eller andre dokumenter.

[redigér] Oversættelsesteori

[redigér] Se også

[redigér] Referencer

  • Nimrod's Sin: Treason and Translation in a Multilingual World redigeret af Norman Simms (1983).
  • Translation: agent of communication gæsteredigeret af Marilyn Gaddis Rose (en særudgave af Pacific Moana Quarterly, 5:1) (1980).
  • Translation Review.
  • Sandro Nielsen: Juridiske oversættelsesordbøger og kulturbundne tekstkonventioner: http://www.sprog.asb.dk/sn/leksikografi.htm


[redigér] Eksterne henvisninger