Gefionspringvandet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gefionspringvandet er et værk af den danske billedhugger Anders Bundgård (1908). Springvandet var en gave til byen København fra Carlsbergfondet. Oprindeligt skulle det have stået på Rådhuspladsen, men den endelige placering blev for enden af Amaliegade over for Kastellet.
Ifølge myten var det den svenske sagnkonge Gylfe, som gav gudinden Gefion lov til at beholde det land, hun i løbet af en nat kunne pløje ud af Sverige. Gefion forvandlede sine fire jættesønner til okser, og med dem pløjede hun derefter på en nat et område ud. Dette (som blev Sjælland) blev herefter kastet i havet mellem Fyn og Sverige. Det efterladte hul blev til Mälaren, hvis vige da også ligner Sjællands næs.