Parthenon
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Templet Parthenon (graesk: Παρθενών) er opført i Athen (Athenes by), i Grækenland. Parthenon blev opført af Perikles i tiden 448-432 f.kr. Templet blev bygget som monument for sejren over perserne med penge fra det Deliske Søforbund. Perikles (495-429 f.kr.) var den politiske leder af projektet. Perikles fik hjælp af Ichtinos, som var templets arkitekt, mens Phidias var kunstnerisk leder.
Perikles opførte templet som et symbol på Grækenlands sejr over perserne. Perserne ødelagde hele Akropolis efter en sejr over grækerne, og derfor blev denne høj det sted, hvor grækernes endelige sejr over perserne skulle demonstreres. Rundt paa frisen vises forskellige afbildinger af den græske sejr over de fremmede eller "barbarerne" som grækerne kaldte dem. Bl.a. sejren i Kentaurkrigen, Gigant-, Troja- og Athenes sejr over Poseidon.
Templet er af stor politisk betydning. Der findes i dag dele fra templet i mange museer rundt om i verdenen. Bl.a. Musée du Louvre i (Paris), Vatikanets museer, British Museum i (London), Nationalmuseet i (København), Kunsthistorisches Museum (Wien), University Museum i (Würzburg), Museo Nazionale i (Palermo), University Museum i (Heidelberg) og Glyptothek i (München).
Templet er bygget som et dorisk tempel. Det vil sige, at templet er bygget op omkring 92 søjler (metoper) med forskellig udsmykning. Alle søjle dele er lige forskellige, og templet buer faktisk lidt udad nede ved roden. Dette er for at skabe et synsbedrag, så templet ikke "vælter" ned over tilskueren, når man nærmer sig det.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Udsmykning:
[redigér] Metoperne:
Denne frise bestod af skiftevis triglyffer og nogle kvadratiske felter, metoper, som man kunne lade stå tomme eller fylde med relieffer. På Parthenon valgte man naturligvis den dyreste løsning og udfyldte felterne. Der er tale om ikke mindre end 92 metoper, og de blev fyldt med fremstillinger af kampe mellem forskellige grupper, guder og mennesker. De fleste af de bevarede viser scener fra det græske folk lapithernes kamp mod kentaurerne.
- Sydmetoperne: Kentaurkampen.
- Østmetoperne: Gigantkampen.
- Nordmetoperne: Trojakrigen.
- Vestmetoperne: Perserkrigen.
[redigér] Frisen:
Som noget usædvanligt, måske et træk fra joniske templer, anbragte man på ydersiden af den centrale bygning øverst på muren en lang frise. Den er ca. 160 meter lang og ca. 1 meter høj og danner i hele sin længde en ubrudt kæde af figurer - nogle til fods, nogle til hest, nogle på hestevogn; nogle med offerdyr, nogle med ofrings-redskaber; nogle kvinder og mange mænd. Oven over hovedindgangen i østenden sidder nogle guder og tager imod processionen. Sandsynligvis forestiller frisen den procession, der hvert fjerde år bragte gudebilledet af Athene en ny klædedragt.
[redigér] Gavlskulpturerne:
De sidste skulpturer, der blev lavet på templet, var naturligvis gavlskulpturerne. Den antikke rejseguide Pausanias fortæller, at man på vestenden kunne se, hvordan Athene og Poseidon stredes om retten til Athen. På østenden siger han, at man kunne se, hvordan Athene blev født. Men han er desværre meget lidt detaljeret, og det er svært at bestemme, hvem de forskellige figurer, man har fundet, egentlig er. Skulpturerne kan i dag ses paa British Museum (London), men alle hovederne er skåret af, da templet blev gjort til kirke.