Tirpitz-stillingen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tirpitz-stillingen bestod af 2 bunkers, som var en del af Atlantvolden, som den tyske besættelsesmagt opførte langs Nordsøens kyster . De ligger på Tane Hedevej i Blåvand og det ene er nu oprettet som museum.
Tirpitz-stillingen blev iværksat af feltmarskal Erwin Rommel.
Arbejdet på de to kanonbunkere begyndte i juli 1944, og stillingen skulle være operationsklar til september 1945. Derfor var bunkersbyggeriet ikke afsluttet ved befrielsen 5. maj 1945; bl.a. lå de fire kanonrør og ildledelsesmateriale på Guldager station ved Esbjerg. Grunden var, at broerne i Varde ikke kunne bære de 110 tons tunge kanonrør.

Efter krigen blev udrustning, materiel og inventar, der var bestemt til bunkerne, solgt, skrottet eller fjernet. Området blev ryddet i videst muligt omfang, og de tidligere forhold blev gradvist retableret. Som en form for krigsbytte, lå et af de fire 110 tons og 19 meter lange tyske skibskanonrør i Tøjhusmuseets gård indtil maj 2005, hvorefter det blev flyttet til Hanstholm bunkermuseum.

Det var en 38cm kanon, oprindelig udviklet til slagskibe af Bismark-klassen.
Med en pansersprænggranat på 800 Kg havde kanonen en rækkevidde på 42 Km.
Med en lettere pansergranat på 495 Kg øgedes rækkevidden til 54,9 Km.

[redigér] Ekstern henvisning