Seaborgium
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
Seaborgium, tidl. Unnilhexium og eka-wolfram, er et grundstof med symbolet Sg og atomnummer 106 i det periodiske system. Seaborgium er et syntetisk grundstof, hvis mest stabile isotop, Sg-271, har en halveringstid på 2,4 minutter. Dets kemi minder om wolframs. Seaborgium har CAS-nummer 54038-81-2.
[redigér] Historie
Grundstof 106 blev opdaget næsten samtidig i to forskellige laboratorier. I juni 1974 skabte et amerikansk forskerhold med Albert Ghiorso i spidsen en isotop med massetal 263 og en halveringstid på 1,0 sekund, og i september samme år producerede et sovjetisk forskerhold en isotop med massetal 259 og en halveringstid på 0,48 sekunder.
Fordi de amerikanske resultater først blev uafhængigt bekræftet, foreslog de at det nye stof skulle have navnet seaborgium til ære for den amerikanske kemiker Glenn T. Seaborg, som var et af medlemmerne på forskerholdet. I 1992 besluttede en international komité at de to laboratorier skulle deles om æren for opdagelsen, og der opstod en kontrovers om navnet. IUPAC besluttede derfor at give stoffet det midlertidige navn unnilhexium.
I 1994 anbefalede IUPAC navnet rutherfordium, med begrundelsen at man ikke kan opkalde et grundstof efter en endnu levende person. Amerikanerne protesterede over dette, da einsteinium blev navngivet mens Albert Einstein endnu levede. Som en del af et kompromis for grundstofferne 104 til 108 blev navnet seaborgium vedtager for stof nr. 106.
[redigér] Isotoper
Der kendes 12 isotper af seaborgium, hvor Sg-271 lever længst, og henfalder via alfa-henfald og spontan fission. Den har en halveringstid på 2,4 minutter. Sg-258 henfalder til gengæld meget hurtigt, den har en halveringstid på 2,9 ms.