Frederik den Store af Preussen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Frederik den Store af Preussen
Forstør
Frederik den Store af Preussen
Federico II den Store
Forstør
Federico II den Store

Frederik den Store (Frederik II), (24. januar 171217. august 1786) var konge af Preussen, 1740–1786 af slægten Hohenzollern . Han fødtes i Berlin som søn af Frederik Vilhelm 1. Hans barndom gik med militærtræning og uddannelse. Så hård var denne uddannelse, at han forsøgte at flygte til sin onkel, George 2. af Storbritannien. Hans hjælper, løjtnant Katte, blev dømt til døden; han blev først tortureret og siden halshugget for øjnene af den unge Frederik. Frederik selv isoleredes indtil faderens død i 1740, men modtog dog en regelmæssig uddannelse til konge. I den periode studerede han på eget initiativ musik, filosofi og fransk litteratur. Fra 1733 var han gift med Elisabet Kristina af Braunschweig-Bevern, ægteskabet var barnløst.

Da han efterfulgte faderen på tronen, brugte han al sin energi for sit lokale kongedømme. Han kæmpede mod Østrig og vandt stor hæder for sin indsats i den Østrigske Arvefølgekrig fra 1740-1748, hvor Preussen erobrede Schlesien. Østerig forsøgte revanche gennem Den Preussiske Syvårskrig fra 1756-1763, hvor Preussen måtte kæmpe mod en næsten overmægtig koalition (Østrig, Rusland, Frankrig). Frederik vandt en række sejre, især ved Rossbach og Leuthen 1757, men landet var alligevel ved at bukke under, da det blev reddet ved Ruslands udtræden af krigen. Efter denne krig fremstod Preussen, som ikke fra naturens side havde særligt mange ressourcer, som den mest kraftfulde af de tyske stater. I 1772 deltog Frederik i den første deling af Polen, ved hvilken lejlighed han fordoblede sit lands areal. 1779-80 førte han den korte Bayerske Arvefølgekrig for at hindre Østrig i at tilegne sig kurfyrstendømmet Bayern ved arv.

Indadtil gennemførte han en hel del reformer, især inden for retsplejen; han mildnede mange straffe og bekæmpede alle former for korruption. Landets økonomi blev holdt i orden ved betydelig sparsommelighed. Derimod opretholdt han en skarp standsadskillelse mellem adelige og borgerlige og skabte derved bitterhed blandt de sidste. Bøndernes livegenskab fortsatte også, selv om han bedrede deres forhold noget. Trods reformerne gik landet på flere måder i stå i hans sidste år, hvad der forværredes under efterfølgerne.


Hele sit liv var Frederik den Store stærkt kulturinteresseret og forsøgte sig som både digter, historiker og komponist. Han har skrevet en del samtidshistoriske værker, fløjtesonater og (muligvis) marcher, samt det statspolitiske skrift "Anti-Machiavel". Alt er skrevet på fransk, da han nærede meget ringe tanker om tysk sprog og litteratur. Han havde i perioder nær kontakt med filosoffen Voltaire som 1750-53 boede i Preussen, forholdet mellem dem endte dog med uvenskab.


Slottet Sanssouci, som ligger på en bakke med udsigt over Berlin, er bygget som feriested for Frederik den Store. Her tilbragte han sine sidste år, stærkt plaget af sygdom.

Efterfulgte: Konger af Preussen Efterfulgtes af:
Frederik Vilhelm 1.
1713-1740
Frederik Vilhelm 2.
1786-1797

[redigér] Se også:


Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.