Våbenskjold
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Våbenskjoldet eller bare skjoldet er den vigtigste del af et våben.
Et våbenskjold (escutcheon) er opdelt i forskellige sektioner, således at man nemt kunne standardisere beskrivelsen af skjoldet. En funktion herolder varetog ved turneringer m.m. når deltagerne skulle præsenteres for tilskuerne.
I dansk heraldik anvendes det tyske system, hvor alle slægtsmedlemmer i princippet fører samme våben. I andre systemer, som det engelske, har man ydermere mulighed for at tilkendegive slægtsforbindelser. Det engelske system har 9 tegn, som står for henholdsvis første, anden ... og niende søn.
Oversigt over de 9 slægtskabstegn 1) label, 2) crescent, 3) mullet, 4) martlet, 5) annulet, 6) fleur-de-lis, 7) rose, 8) cross moline, 9) octofoil (double quatrefoil).
Ved slægtens overhoveds død ville arvingen (den første søn) fjerne sin rækkefølgemarkering og overtage slægtens våben. Var man fx. første søn af anden søn, ville man have en label overlagt en crescent. Disse regler har ingen relevans for ikke-engelske våbenskjolde, da traditionerne varierede mellem områderne.
Diverse udsmykninger med dyr og tegn Næsten hvad som helst kan optræde som heraldisk figur, men gengivelsen bør i reglen være stærkt forenklet eller stiliseret. Et anden udbredt heraldisk billed var brugen af løver, leoparder, ørne, delfiner m.v. (løver og ørne var dog klart de mest populære) samt diverse tegn, bl.a. de ovenstående slægtskabstegn, men uden at disse tegn tilkendegiver en slægtskabsforbindelse. Der fandtes nogle standardformer for brugen af dyr. De kunne indtag følgende positioner: for løver o.l., rampant (stående på bagbenene) og passant (stående på tre ben og med et forben løftet). For rovfugle displayed (vingerne fuldt udbredt og ditto benene) og double-headed (to-hovedet). Man kunne ydermere dekorere kløer, næb, tænder og tunge i en anden farve end resten af dyret samt sætte en krone på hovedet (især gjort ved løver).