Tell Yarmouth
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
![]() |
Hvad handler artiklen om? Denne artikels indledning bør kort forklare, hvad artiklen handler om, jf. stilmanualen. |
[redigér] Arkæologiske bronzealderudgravninger på Tell Yarmouth
Tell Yarmouth befinder sig i det nuværende Israel, ca. 30 km sydvest for Jerusalem og 5 km syd for Beth Shemesh.
I 1863 efter flere måneders udforskning af Judæa, Samaria og Galilæa, besøgte franskmanden Victor Honoré Guérin det, som dengang gik under navnet Khirbet Yarmuk, ca. 30 km sydvest for Jerusalem.
Guérins metode gik ud på at identificere bibelske lokaliteter ud fra landskabet sammenholdt med beliggenhed i forhold til hinanden sammenholdt med Bibelen selv.
Fra lokalitetens top spejdede Guérin ud over landskabet og registrerede relationen til andre bibelske lokaliteter. Han konkluderede i sine notater, at Khirbeth Yarmuk er den bibelske Yarmouth (Jarmut), nævnt i Josvabogen 10:3-5 og 12:11.
Selvom Guérin dermed havde identificeret den bibelske Yarmuth, tog det arkæologerne endnu hundrede år at finde ud af, at den høj Guérin havde stået på, kun repræsenterede akropolen og dermed kun en tiendedel af den gamle bosættelse.
Og det tog endnu et par år før man fandt ud af, at lokaliten engang havde været en af de absolut ældste og vigtigste byer i Kanaan, allerede et par tusinde år inden den gang Josva levede: "…kong Pir’am av Jarmut…" Josvabogen 10:3.
[redigér] Arkæologi
De første systematiske undersøgelser foretaget på Tell Yarmuth som afdækkede lokalitetens totale udbredelse, blev udført af Adam Druks i 1963.
Og de første prøveudgravninger blev udført i 1975 af Amnon Ben-Tor på vegne af Hebrew University of Jerusalem. Tre udforskede arealer i det vestlige hjørne af ”downtown” afslørede både offentlige og private bygninger lige under overfladen stammende fra den tidlige bronzealder. Der blev også fundet rester af en større konstruktion, som man anslog at tilhøre byzantinsk tid.
Ben-Tor overlod i 1980 de videre udgravninger til Pierre de Miroschedji, som fortsatte at grave på vegne af Centre National de la Recherche Scientifique samt Institute of Archaeology of the Hebrew University of Jerusalem.
Med en næsten trekantet udformning, er lokaliteten næsten 640 m lang og 420 m bred. Den består af en mindre akropol 405 m.o.h. (meter over havets overflade) og en stor, nedre by, hvis laveste punkt befinder sig 290 m.o.h. Begge dele af byen er befæstede, og resterne kan man fremdeles se som flere meter høje forhøjninger.
Topografien i nedre by karakteriseres af en mængde, store terrasser, Der slynger sig om akropolen, samt en dyb fure i bjergmassen, som kan have været anvendt til at lede og samle regnvand op med.
Både selve akropolen og den nedre by blev første gang beboet i den sidste halvdel af det 4. årtusinde f.v.t. Der var konstant beboelse til slutningen af ca. 2300 f.Kr., hvor hele lokaliteten blev stille og roligt forladt, uden tegn på et voldeligt afbrud.
[redigér] Kilder
Miroschedji, P. de, 2003.— "The Late Early Bronze Age III Palace B1 at Tel Yarmuth : A Descriptive Summary." Eretz-Israel 27 (H. & M. Tadmor Volume)
Miroschedji, P. de, 2002.— " Tel Yarmut 1999." Israel Exploration Journal, 52/1
Miroschedji, P. de, 2001.—" Tel Yarmouth et l'urbanisation de la Palestine aux 4e et 3e millénaires." J. Guilaine (éd.), Communautés villageoises du Proche-Orient à l'Atlantique (8000-2000 avant notre ère), Séminaire du Collège de France (Paris : Éditions Errance)