Stor Vandarve
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Stor Vandarve (Montia fontana).
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Stor Vandarve (Montia fontana) er en lille, enårig urt, med en pudeagtig vækst. Stænglerne er krybende til nedliggende og meget skøre. Bladene sidder modsat, og de er sammenvoksede ved grunden. Der er ingen tydelig stilk og bladene er kødfulde med hel rand. Over- og undersiderne er blanke og lysegrønne. Blomstringen sker i juni-september, hvor de hvide blomster sidder endstillet i de yderste bladhjørner. Blomsterne er meget små og ses ikke meget. Frugterne er kapsler, som hver rummer 3 frø.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af fint trævlede rødder. Stænglerne danner nye rødder overalt, hvor de rører jorden.
- Størrelse
0,10 x 0,25 m (10 x 25 cm/år).
- Hjemsted
Stor Vandarve er hjemmehørende i det meste af Europa, hvor den kan findes i væld, bækløb og ved søbredder. I Kastbjerg Ådal findes den sammen med bl.a. Butfinnet Mangeløv, Eng-Troldurt, Europæisk Engblomme, Kær-Fnokurt, Leverurt, Purpur-Gøgeurt, Tandet Sødgræs, Vedbend-Vandranunkel og Vibefedt.