Race

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Race betegner en gruppe af dyr eller planter, der har en række nedarvede fællestræk i modsætning til andre grupper inden for den samme art.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Uofficielle betydninger

På engelsk bliver ordet også brugt i stedet for det mere tekniske species 'art', og man taler der om the human race for at betegne mennesket som art. Denne brug bliver efterlignet af nogle danskere ("menneskeracen"), men må betegnes som uheldig. På samme måder er det almindeligt på engelsk - og i den danske populærkultur, der støtter sig til engelske forbilleder - at bruge ordet race om sære menneskelignende arter fra mytologien eller det ydre rum. Se Race (fantasy/science fiction).

En anden brug, der er populær på engelsk, men ikke alment accepteret på dansk, er at betegne etniske, dvs. sprogligt-kulturelle, grupper som racer. Denne brug må betegnes som uheldig, fordi den kan skabe en falsk forestilling om, at kultur og sprog er forbundet med en særlig arvemasse, et synspunkt, der er blevet forladt af videnskaben efter nationalsocialismens excesser i 1930'erne og 1940'erne.

[redigér] Menneskeracer

Det var tidligere almindeligt at inddele menneskeheden (menneskearten) i en række fastdefinerede racer, typisk den "hvide" ("kaukasiske"), den "sorte" ("negroide"), den "gule" ("mongoloide") og den "røde" ("indianske") race. Det har imidlertid vist sig, at denne inddeling er uvidenskabelig. Det er ikke sådan, at alle "sorte" har fællestræk, som de ikke-"sorte" ikke har. Alle menneskelige populatione spænder over et et mere eller mindre bredt kontinuum af forskellige "race"-træk (f.eks. pigmentering, ansigtsform, legemsbygning).

Det må i det hele taget understreges, at forskellene mellem de forskellige menneskegrupper er uendelig lille og for størstedelen består i ubetydelige kosmetiske forskelle (f.eks. særlige hårfarver og skægvækst) og i nogen omfang i tilpasninger til miljøet (høj pigmentering er f.eks. hyppigere ved ækvator, lav og tæt kropsbygning er hyppigere i Arktis). Derfor er der almen enighed i videnskabelige kredse om at alle nulevende mennesker tilhører samme race: Homo sapiens sapiens.

De såkaldte menneskeracer kan derfor ikke sammenlignes med underarter (subspecies), der er undergrupper af arter, der på grund af geografisk eller økologisk adskillelse normalt ikke forplanter sig med hinanden, hvorved det fænotypiske kontinuum er blevet brudt, og de to populationer langsomt, men støt er ved at udvikle sig til selvstændige arter. Menneskeheden har derimod altid været kendetegnet ved en flittig udveksling af genmateriale mellem alle populationer i det omfang, det overhovedet var muligt.

Det er derimod højst omstridt, at de forskellige "racer" skulle besidde forskellige åndsevner. Undersøgelser, der skulle dokumentere, at asiater var mere intelligente end hvide og hvide mere intelligente end sorte, er blevet kritiseret for at ville genoplive farlige racefordomme, og man har indvendt, at de tilsyneladende forskelle i intelligens snarere skyldtes sociale uligheder.

[redigér] Etymologi

Det danske ord race er (ligesom tysk Rasse og engelsk race) umiddelbart lånt fra de romanske sprog (fransk race, italiensk razza, spansk raza, portugisisk razão), men oprindelsen er omstridt. Man har foreslået enten latin ratio 'fornuft, princip, slags' eller arabisk ra’s 'hoved, oprindelse'.

[redigér] Se også: