Ingrid Bergman

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ingrid Bergman som 14 årig
Forstør
Ingrid Bergman som 14 årig

Ingrid Bergman (29. august 1915 - 29. august 1982), svensk skuespillerinde.

Ingrid Bergman blev født i Stockholm. Hendes mor, Friedel Adler Bergman (tysk afstamning) døde, da Ingrid var 3 år gammel. Hendes far, Justus Samuel Bergman, døde da hun var 12 år. Han var fotograf. Han havde tidligt fremmet Ingrids talent. Efter faderens død boede hun hos sin onkel. Hun fik undervisning på den kongelige skuespillerskole i Stockholm og i 1932 havde hun sin første rolle i en svensk film. Hun medvirkede bl.a. i Intermezzo. Den film gav hende billetten til USA. Hun kom således til Hollywood med sin første mand Petter Lindström og deres datter Pia Lindström.

I 1939, hvor David O. Selznick, hentede Ingrid til USA til filmen Intermezzo, var hun allerede en stjerne i Sverige. I USA vandt hun hurtigt det amerikaske publikum med sin naturlighed. Der medvirkede hun i film som Casablanca, Gaslys og Alfred Hitchcocks Berygtet.

I 1949 indspillede hun i Italien under instruktøren Roberto Rossellini filmen Stromboli. Hun forelskede sig i instruktøren og forlod for ham, sin mand Petter Lindström og deres datter Pia. Derved mistede hun gunsten hos det amerikanske publikum. 1950 giftede hun sig (gravid) med Rossellini. De fik 3 fælles børn ((tvillingerne Robertino og Isabella, model og skuespillerinde) og Isotta Ingrid). Rossellini og Bergman indspillede 7 film sammen. Bergman følte sig dog indskrænket i sin virken, (Rossellini var meget jaloux og forbød hende f.eks. at inspille film med andre instruktører). 1957 lod hun sig skille. Allerede i 1958, et år efter, giftede hun sig med den svenske producent Lars Schmidt. Han forlod hende efter 12 år til fordel for en yngre kvinde. De forblev dog venner til hendes død.

Efter den tid levede Bergman i Frankrig nær Paris, i London, England og af og til i USA.

I starten af 1980’erne fik Ingrid Bergman konstateret brystkræft. 1982 indspillede hun - allerede meget syg – sin sidste film, A Woman Called Golda, hvor hun havde rollen som Golda Meïr.

Bergman døde 1982 på sin fødselsdag i London. Hun tabte en årelang kamp.

[redigér] Filmografi

  • 1932 - Landskamp
  • 1935 - Munkbrogreven
  • 1935 - Bränningar
  • 1935 - Swedenhielms
  • 1935 - Valborgsmässoafton
  • 1936 - Intermezzo
  • 1936 - På solsidan
  • 1938 - Dollar
  • 1938 - Die vier Gesellen
  • 1938 - En kvinnas ansikte
  • 1939 - En enda natt
  • 1939 - Intermezzo: A Love Story
  • 1940 - Juninatten
  • 1941 - Rage in Heaven
  • 1941 - Adam Had Four Sons
  • 1941 - Dr. Jekyll and Mr. Hyde
  • 1943 - Casablanca
  • 1943 - For Whom the Bell Tolls
  • 1943 - Swedes in America - dokumentar
  • 1944 - Gaslight
  • 1945 - Spellbound
  • 1945 - Saratoga Trunk
  • 1945 - The Bells of St. Mary's
  • 1946 - American Creed
  • 1946 - Notorious
  • 1948 - Arch of Triumph
  • 1948 - Joan of Arc
  • 1949 - Under Capricorn
  • 1950 - Stromboli
  • 1952 - Europa '51
  • 1953 - Viaggio in Italia - Rejsen til Italien
  • 1953 - Siamo donne
  • 1954 - La Paura
  • 1954 - Giovanna d'Arco al rogo
  • 1956 - Elena et les hommes
  • 1956 - Anastasia
  • 1958 - Indiscreet
  • 1958 - The Inn of the Sixth Happiness
  • 1959 - Startime: The Turn of the Screw
  • 1961 - Goodbye Again
  • 1961 - Auguste
  • 1964 - The Visit
  • 1964 - The Yellow Rolls-Royce
  • 1967 - Stimulantia
  • 1967 - ABC Stage 67: The Human Voice
  • 1969 - Cactus Flower
  • 1970 - Henri Langlois - dokumentar
  • 1970 - Walk in the Spring Rain
  • 1973 - From the Mixed-Up Files of Mrs. Basil E. Frankweiler
  • 1974 - Murder on the Orient Express
  • 1976 - A Matter of Time
  • 1978 - Höstsonaten
  • 1982 - A Woman Called Golda

[redigér] Priser

  • 1945 – Golden Globe for bedste skuespillerinde – for Gaslys
  • 1945 - Oscar for bedste kvindelige hovedrolle – for Gaslys
  • 1945 - Golden Globe for bedste skuespillerinde – for The Bells of St. Mary’s
  • 1957 – Golden Globe for bedste skuespillerinde – for Anastasia
  • 1957 – Oscar for bedste kvindelige hovedrolle – for Anastasia
  • 1975 – Emmy Award for bedste skuespillerinde – for A Woman Called Golda
  • 1976 – César - ærespris
  • 1983 – Golden Globe for bedste skuespillerinde – for A Woman Called Golda