Nøgenmodel
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Siden oldtiden har billedhuggere og andre kunstnere, når de skulle gengive den menneskelige skikkelse, arbejdet efter levende modeller. Når guder eller helte skulle fremstilles, var der naturligvis brug for modeller som nogenlunde svarede til de ideelle skikkelser som omstændighederne krævede.
I det klassiske Grækenland hvor legemsøvelser havde en fremtrædende rolle, hentede kunstnerne deres inspiration fra sportspladsen (gymnasiet) hvor de unge mænd jo trænede splitternøgne.
Da kunsten i Renæssancen – efter middelalderens langvarige afstandtagen fra gengivelser af den menneskelige form – genoptog den antikke tradition, var det imidlertid lidt af et problem at skaffe nøgenmodeller.
Se f.eks. Eckersbergs udvej for at skaffe sig mandlige modeller. Når mange nordiske kunstnere i 1. halvdel af 1800-tallet opholdt sig i Rom (ofte i en årrække) var det også fordi man dér havde lettere adgang til modeller (se Albanerinde, samt citatet nedenfor).
Begrebet nøgenmodel må ikke sammenblandes med pornomodel – dette sidste fænomen indebærer en rent kommerciel udnyttelse af modellens seksuelle tiltrækning. Nøgenmodellen skal derimod bidrage til kunstværkets æstetiske (kunstneriske) kvaliteter.
[redigér] Citater
- [i 1790 havde Thorvaldsen] forenet sig med flere af Modelskolens Elever i et Selskab, hvis Formaal var, ved Øvelser udenfor Akademiet, at studere den qvindelige Model efter Naturen. Vor unge Kunstner skal have vist megen Iver, for at faae disse Øvelser bragte istand. Sagens Natur fordrede imidlertid, at Selskabets Tilværelse og sædelige Hensigt anmeldtes for Politiet [.....].
J.M. Thiele, Thorvaldsens Ungdomshistorie (1851), side 26
- Naar man spadserer langs riviera di Chiaia og seer de deilige, brune, nøgne Fiskere tumle sig eller strække sig i Sandet saa gjenkender man de antike Bronzefigurer og faaer et anderledes Begreb om den menneskelige Figur end ved at tegne paa Modelskolen paa Charlottenborg efter den fordrukne Lindner med den velhavende Næse eller efter den søvnige Skomagerfrimester. Istedetfor ved en Tranlampe tegnede her de antike Academiesdrenge ved Phøbi Straaler uden at Professoren stillede Modellen.
Constantin Hansen i brev, dateret "Napoli d: 11 August 1838" (En guldaldermaler i Italien ved H.P. Rohde (1977), side 96).