Peter Adler Alberti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Peter Adler Alberti
Forstør
Peter Adler Alberti

Justitsminister Peter Adler Alberti 18511932, søn af politikeren C.C. Alberti (18141890).

P.A. Alberti blev cand. jur. i 1873 og nedsatte sig som sagfører, højesteretssagfører i 1881. 1887 blev han faderens suppleant i bestyrelsen for Den sjællandske Bondestands Sparekasse og dermed hans naturlige arvtager som formand i 1890. I 1888 grundlagde han en smøreksportforening og vandt efterhånden stor indflydelse i bondestanden.

Han gik nu ind i politik for Venstre og blev valgt til Folketinget ved i 1892 i Køgekredsen at slå den berømte Viggo Hørup, som havde haft sædet i 16 år. For at styrke sin politiske stilling oprettede han et dagblad, Dannebrog, der blev et organ for det moderate Venstre. I 1895 var han med til at danne Venstrereformpartiet og blev én af dets førere. Han blev medlem af Finansudvalget og fik stor indflydelse på lovgivningen.

Ved Systemskiftet i 1901 blev han justitsminister og huskes som sådan måske især for indførelsen af pryglestraf for volds- og seksualforbrydelser i 1905. Mænd mellem 15 og 55 år, som havde øvet voldtægt eller vold mod sagesløse, eller havde været utérlige mod små piger, skulle straffes med indtil 27 slag på "sædet" med en stok. Pryglestraffen blev igen ophævet i 1911. Han tog virksom del i arbejdet for retsplejens omordning med offentlighed, mundtlighed og nævninger.

Som taler var han uforfærdet i forsvar og ubarmhjertig i angreb. Efterhånden blev han udsat for stærk kritik for at misbruge sin myndighed til at skaffe sig personlige fordele. Herved svækkedes langsomt hans stilling som minister, og i 1908 på syvårsdagen for sin udnævnelse trådte han tilbage og fik så tildelt titlen geheimekonferensråd.

Den 8. september 1908 meldte Alberti sig på Københavns domhus som bedrager. Alberti kendte sig her skyldig i underslæb over for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse for et beløb på 18 millioner kroner. Det svarer til omkring 400 millioner i 1996-kroner. Han havde i henved en snes år, altså næsten i hele forvaltningsperioden, brugt af de betroede midler til at foretage vilde børsspekulationer, f.eks. i guldmineaktier.

Omkring 1. august havde Privatbanken konstateret store uregelmæssigheder i sparekassens regnskab, hvoraf der bl.a. fremgik obligationer, som banken vidste var solgt på foranledning af Alberti. Et fortsat pres fra bl.a. redaktør Ove Rode på dagbladet Politiken var med til at trække denne viden frem i lyset. Albertis egen henvendelse til politiet kom kun ganske kort inden han ville være blevet afsløret.

Skandalen var enorm og fik vidtrækkende politiske konsekvenser. Sagen kan i dag synes som en ligegyldig sag for selve regeringen, da Alberti ikke mere var medlem af regeringen, og ikke havde foretaget sig noget ulovligt gennem sin tid som minister, men på grund af de æresbevisninger, som den nye konge Frederik 8. havde tildelt Alberti på foranledning af J.C. Christensen, har kongen formentlig følt sig misbrugt og vildledt. Dermed var sagen ikke mere ubetydelig for regeringen og J.C. Christensen. J.C. Christensen måtte derfor træde tilbage og overlade embedet til Niels Neergaard i oktober 1908.

Alberti blev idømt otte års tugthus og sad fra 1912 til 1917. Efter at være påkørt af en sporvogn døde han i 1932.


Kilder/henvisninger

  • Thorsen, Sven. De danske ministerier 1901-1929, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1972.
Andre sprog