Slibning af værktøj

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

At slibe værktøj er en metode til at skærpe al værktøj med en eller flere æg, der kan skære, det være sig stemmejern, høvl, sav eller lignende. Der er forskellige metoder alt efter værktøjet og udstyret man har.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Hårdt og blødt materiale

Hårdere skærende jern slibes enten på drejesten, nutildags oftest smergelsten, men almindeligvis på en tør carborundumsten og derefter på en broksten der vædes med vand eller olie, eller på den hårde arkansassten, hvis hårdhed nærmer sig diamant.

Savklinger, ziehklinger og lignende files.

[redigér] Drejesten

Drejesten med med vandtrug. Stenen drejes med håndkraft.
Forstør
Drejesten med med vandtrug. Stenen drejes med håndkraft.

Drejesten kan være lavet af Gotlandsk sandsten, eller Gullandsk Sten, der er sandsten der anvendes til slibesten og som brydes på Gotland, der førhen blev kaldt Gulland. Det mest almindelige er at stenen hugges ud i cylinderform og tilpasses en aksel så den kan sættes i et trug som drejesten. I dag er den ikke videre almindelig, men er dog dog set i funktion hos snedker Frits Seiergaard, der selv hentede den i et stenbrud på Gotland og siden passede den til derhjemme.

En anden form for drejesten er en såkaldt smergelsten, der er en oftest motordrevet, skiveformet rund slibesten. Slibematerialet er her korund, der på forskellig vis er bundet sammen, enten ad keramisk vej, eller ved hj. a. kunstharpiks. Smergelsten forhandles i adskillige kvaliteter og med kornstørrelse fra 8 (meget grov) til 600 (støvfin). Hårdhed og struktur varierer ligeledes. Smergelsten er i dag ofte monteret på en motor og forsynet med anlæg for værktøjet der skal bearbejdes, og skærme der forhindrer gnister og slibestøv i at flyve rundt i rummet.

[redigér] Skuresten

Skuresten af Karborundum.
Forstør
Skuresten af Karborundum.

Til den grovere slibning anvendes en såkaldt skuresten, Carborundumsten der er en form for kunstig diamant, fremstillet ved ophedning af koks, salt og sand, hvorved der dannes siliciumkarbid og anvendes som skuresten til den grove skibning af værktøj. Stenene fås i mange forskellige finheder. Et andet silikat med en lignende anvendelse er kvarts, siliciumoxyd, der findes i fx arkansassten.

Ved at bevæge jernets fas frem og tilbage hen over den grove overlade, skabes en råæg, eller vildæg, der på bagsiden af jernet afsætter en grat, der siden må fjernes ved hjælp af strygestenen.

[redigér] Strygesten

Hvættesten til den endelige skærpning af skærende værktøj.
Forstør
Hvættesten til den endelige skærpning af skærende værktøj.

For at få jernet helt skarpt må æggen glattes helt ud og ruæggen fjernes. Det sker med en hvættesten, eller strygesten, til tider en Belgisk brok, naturligt lavet af en forholdsvis blød lerstenart, oftest gullig i farven. Den anvendes enten som vand- eller som oliesten. De egentlige brokker er skåret eller hugget ud af større sten og er kun afglattet på én side. Det er næsten ikke længere muligt at fremskaffe ægte belgiske brokker. I stedet laves keramiske udgaver, fremstillet af knust materiale.