Ribosom
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et ribosom er et cellulært kompleks, som består af rRNA (skabt i cellekernen) og ribosomproteiner. Det "oversætter" mRNA til en polypeptidkæde (f.eks. et protein). Man kan betragte det som en fabrik, der bygger et protein ved hjælp af et sæt af instruktioner, der ligger i arveanlæggene. Ribosomer kan findes frit svævende i cellens cytoplasma (væsken i cellen (jf. "hviden" i et æg)), eller de kan være bundet til det endoplasmatiske retikulum. Ribosomer er enzymer, og derfor antager man, at de muligvis er rester af tidligere, RNAdominerede livsformer.
[redigér] Oversigt
Ribosomer består af to dele (Figur 1), som passer sammen (Figur 2). De samarbejder om at oversætte informationer fra mRNA til skabelsen af en polypeptidkæde under proteinsyntesen (Figur 3). Hver enhed består af en eller tre meget store RNAmolekyler (ribosomRNA eller rRNA) og talrige mindre proteinmolekyler.
Under proteinsynteser fæstner den lille del sig ved mRNA's 5. punkt, mens den store del fæster sig over denne, og dermed ovenover de kvælstofholdige baser ("koderne"). Den store del har tre områder, "A", "P" og "E":
- A er stedet for aminoacyl tRNA-binding: Her binder tRNA (dvs. transfer-RNA) sig til den rette aminosyre. tRNA er det molekyle, som sørger for at overføre den rigtige rækkefølge af aminosyrer til den nukleotidsekvens, som er under opbygning på mRNA strengen.
- P er stedet for peptidyl-tRNA-binding: Hertil flyttes tRNA fra punkt A, og derved dannes der en peptidbinding med en evt. allerede opstået aminosyre.
- E er stedet for afslutning (exit): Her forlader tRNA igen ribosomet.
Resultatet af processen bliver, at der skabes et nyt proteinmolekyle. Når det har gennemløbet nogle komplicerede, tredimensionelle foldninger, kan det bruges i cellens stofskifte, f.eks. som enzym.
Ribosomernes struktur og virkemåde, men også de ledsagende molekyler, det såkaldte "oversættelsesapparat", har været genstand for intens forskning fra midten af det 20. århundrede og videre ind i det 21.. Hvert tredje år holdes der en conference for at diskutere ribosomet. I 1999 blev den afholdt i Helsingør, og i 2002 i Queenstown på New Zealand Se oplysninger om 2002-konferencen.
[redigér] Frie ribosomer
Frie ribosomer findes i alle celler og også i mitochondrier og kloroplaster hos eukaryote organismer. Frie ribosomer producerer for det meste proteiner, som bruges i cellevæsken eller i det organel, hvor de findes.
[redigér] Membranribosomer
Når bestemte proteiner er dannet af ribosomet, kan det fæstnes til cellekernens membran og det endoplasmatiske retikulum (ER), mens syntesen forløber. Derved indføres de nydannede polypeptidkæder direkte i det ER, hvorfra de bliver transporteret til bestemmelsesstedet. Bundne ribosomer producerer for det meste de proteiner, der bruges i cellemembranen, eller som bliver udstødt af cellen via den process, der kaldes exocytose.
