Obo
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En obo er et musikinstrument i træblæserfamilien med dobbelt rørblad. Ordet stammer fra det franske Hautbois (højt træ eller højt træblæseinstrument), og kaldtes tidligere også Hobo på dansk.
Instrumentet er udviklet omkring 1650-90, som en videreudvikling af skalmejen, der ligesom oboen også havde dobbelt rørblad, men rørbladet var på skalmejen ikke i direkte kontakt med musikerens læber.
Oboen har ikke et mundstykke som klarinetten eller saxofonen, men i stedet to tynde træstykker, sat sammen med et metalspænde.
De fleste oboer er fremstillet af forskellige træsorter, almindeligvis af grenadille, men også andre sorter af dalbergia-træer anvendes til fremstillingen. Visse oboer er dog fremstillet af plastic (syntetisk harpiks).
Oboen er karakteriseret ved en sart, lidt nasal, klang, og dens tonehøjde er meget stabil. Dette gør oboen velegnet til at stemme de andre instrumenter efter i et orkester.
Oboen er beslægtet med engelsk horn, der dog er noget større og er stemt en kvint dybere.
![]() |
Denne musik-artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |