Hjertestop
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hjertestop er betegnelsen for den medicinske tilstand, hvor blodcirkulationen i kroppen er ophørt i det hjertets pumpefunktion er ophørt. Således kan man have hjertestop selvom hjertet ikke er gået helt i stå, men flimrer, hvis det er gået helt i stå, eller hvis kun ventriklerne er gået helt i stå kaldes det asystoli.
Konstatering af hjertestop sker normalt ved manglende puls (eller hjerteslag) - alternativt ved måling på elektrokardiogram.
Advarsel! Nedenstående er kun vejledende! Ved mistanke om hjertestop ring omgående 1-1-2 og bed om ambulance! - Læs også om lægelige forbehold og risikoforbehold. |
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Følger
Hjertet har til opgave at pumpe blodet rundt til kroppens organer og sørger dermed for at transportere ilt til kroppen. Når blodcirkulationen standser får bl.a. hjernen ikke tilført ilt længere, hvilket vil resultere i bevidstløshed efter ca. 2 minutter. Efter yderligere 4-8 minutter vil hjernen begynde at tage skade - dog tilfælde med øjeblikkelig ekstrem nedkøling undtaget.
Såfremt der ikke ydes kunstigt åndedræt og hjertemassage (herunder stød med defibrillator) indenfor ca. 7-10 minutter viser forskning, at overlevelseschancerne falder med ca. 5-10 procentpoint per minut. Det er således af afgørende betydning, at der hurtigst muligt iværksættes behandling enten af lægmænd med almindelig førstehjælp eller avanceret behandling udført af ambulancepersonale eller læger.
[redigér] Behandling
Op til et hjertestop kan der opstå hjertekrampe. For at hindre krampen i at forårsage et hjertestop skal der omgående gives nitroglycerin, der udvider blodkarrene og dermed øger blodtilførslen.
Ved hjerteflimmer slår hjertet i en forkert rytme og kan "bankes på plads" igen. Dette gøres typisk ved et elektrisk stød fra en defibrillator. Alternativt kan dette stød efterlignes ved et hårdt slag mod brystkassen, hvor hjertet sidder.
Hvis hjertet er holdt op med at slå skal det "hjælpes igang igen". Det foregår ved, at man efterligner vejrtrækningen (kunstigt åndedræt) og hjertets slag (hjertemassage): Der pustes luft ned i lungerne, som transporteres rundt af blodet i det man masserer hjertet.
Ved hjertemassage skelnes der mellem udvendig hjertemassage (UHM) og indvendig hjertemassage (IHM). UHM er den mest udbredte metode og samtidig den mest kendte. IHM foregår kun på hospitaler, hvor en læge trykker direkte på hjertet.