Tyveri
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Overtrædelser af straffelovens særlige del | |
---|---|
§ 114 | Terrorisme |
§ 119 | Vold mod personer i offentlig tjeneste |
§ 123 | Vidnetrusler |
§ 140 | Blasfemi |
§ 203-4 | Hasardspil |
§ 210 | Voldtægt |
§ 222 | Seksuelt misbrug af børn |
§ 232 | Blufærdighedskrænkelse |
§ 237 | Drab |
§ 244 | Vold |
§ 245 a | Kvindelig omskæring |
§ 266 b | Racismeparagraffen |
§ 267 | Ærekrænkelse |
§ 276 | Tyveri |
§ 278 | Underslæb |
§ 279 | Bedrageri |
§ 280 | Mandatsvig |
§ 282 | Åger |
§ 283 | Skyldnersvig |
§ 291 | Hærværk |
§ 293 | Brugstyveri |
§ 299 b | Ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter |
Rediger |
Tyveri er uretmæssig tilegnelse af rørlig ejendom eller en energimængde, der ikke tilhører en selv. Retligt set er tyveri således et snævert begreb, og ikke alt der moralsk betragtes som tyveri, vil falde ind under straffelovens tyveribestemmelse.
Tyveri kan i Danmark straffes med op til 1 års og 6 måneders fængsel efter straffelovens § 276. Dog kan straffen stige til 6 års fængsel under skærpende omstændigheder.
Tyveri adskiller sig fra ulovlig brug/brugstyveri ved at tyveri kræver tilegnelse. Tyven skal altså efter tyveriet behandle den stjålne ting som om den var hans egen. Stjæles tingen kun med henblik på ødelæggelse, er der tale om hærværk.
Adskillelsen til underslæb består i, at gerningsmanden ved underslæb har tingen i besiddelse. Ved tyveri borttager tyven tingen fra en anden. Endelig adskiller tyveri sig fra ulovlig omgang med hittegods derved, at hittegods ikke er i en andens besiddelse. Finder man blot noget på gaden, er det ikke tyveri.
Sker tyveriet ved hjælp af vold eller trusler om vold, er det retligt set et røveri.
Tyveri sker ofte i sammenhæng med andre forbrydelser. Ved et indbrud med udbytte sker der for eksempel formelt set både en ulovlig indtrængen (og eventuelt hærværk) og et tyveri. I praksis straffes der i sådanne tilfælde kun for tyveriet.
- Straffeloven (pr. 2006)
- § 276. For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles her og i det følgende en energimængde, der er fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys, varme, kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk øjemed.
![]() |
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse. |