Gulerod

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

  Gulerod ?
Gulerødder, som de kendes fra butikkerne.
Gulerødder, som de kendes fra butikkerne.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Apiales
Familie: Apiaceae
Slægt: Daucus
Art: D. carota

Guleroden (Daucus carota) er den af vore grønsager, der indeholder mest A-vitamin. Da A-vitamin er fedtopløseligt, bør gulerødder spises med en smule fedtstof, hvis man vil have gavn af vitaminindholdet. Farven skyldes caroten.

Oprindelig var de purpurfarvede, hvide og grønne gulerødder de mest populære varianter, da man startede med at forædle guleroden i Centralasien. Den orange farve slog først igennem som den eneste rigtige gulerodsfarve i løbet af det 19. århundrede. Den orange farve skyldes, at man hentede gulerodden til Holland, hvor nationalfarven er orange.

I middelalderen brugte man gulerodsjuice til at give smør en mere appetitlig farve.

Modebevidste kvinder i England i det 19. århundrede brugte gulerødder til at dekorere deres hatte med.

Første gang man brugte guleroden som fødevare frem for dekoration var i det 12. århundrede, hvor man i Spanien spiste gulerødder med olie, vineddike og salt.

Under visse religiøse højtideligheder blev gulerødder skåret ud som runde mønter, som symbol på kommende velstand.

De gamle grækere kaldte guleroden for karoton.

I Tyskland lavede man en varm drik ud af gulerødder, der var skåret i små stykker og stegt.

Gulerodskagen opnåede sin popularitet ved at blive serveret ved de fleste amerikanske landsbymarkeder i 60'erne. Den første gulerodskage blev lavet i Texas af Viola Schlicting, der brugte en gammel gulerods- og nøddebrødsopskrift som udgangspunkt.

[redigér] Kilder/henvisninger