Kovalent binding
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Begrebet kovalent binding benyttes inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer af ikke-metalliske grundstoffer: Langt de fleste af de ikke-metalliske grundstoffer har en elektronegativitet mellem 2 og 4, så forskellen i elektronegativitet mellem to kovalent bundne atomer er almindeligvis mindre end 2.
Selve sammenbindingen i en kovalent binding skyldes at atomerne danner et fælles elektronpar der skaber et negativt elektrisk ladet område, der tiltrækker de to atomers positivt ladede atomkerner.
Kendetegnende for kovalent bundne forbindelser i væskeform er, at de er "fedt-" eller "olie-agtige", og derfor ikke kan blandes med vand.
Modsætningen til kovalente bindinger kaldes for polære bindinger: Her er forskellen i elektronegativiteten af de to forbundne atomer typisk større end 2, og sådanne forbindelser blandes lettere med vand (som i sig selv er polært bundet) end kovalent bundne forbindelser.
Bemærk at der ikke findes en skarp grænse for hvornår en binding er hhv. kovalent eller polær: Nogle forbindelser er udpræget én af delene, mens andre bindinger nærmest kan klassificeres som "en mellemting" mellem de to yderligheder.