Bjarkemål
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bjarkemål er et nordisk heltedigt fra omkring år 1000. Det handler om Hrolf Krakes fald og det er beskrevet i samtaler mellem kæmperne Hjalte og Bjarke.
Det er et dansk, eller måske rettere et nordisk digt. Saxo skriverat han har oversat digtene til latin fra folkesproget. Vi ved at der fandtes et Bjarkemål på folkesproget. Men formen er en anden. Det oprindelige digt må jo have været som vi kender de norrøne digte: skarpskårent, lakonisk og i stavrim. Men det her er ordrigt og bredt malende, og det er skrevet på heksameter, det versemål som bl.a. de store antikke heltedigte Iliaden, Odysseen og Æneiden er skrevet på.
Digtet starter ved:
Vaagner alle
Venner af Rolv,
vaagner alle
Ædlingens Mænd.
Tid er ej længer
ledig at ligge,
Dag er oppe,
Daad os vinker.
Hører mig, herlige
Helte alle,
ætstore Mænd,
som aldrig flyede.
Ej jeg jer vækker
til Vin eller Viv,
men til Hildes
haarde Leg.