Silkeborg Slot
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Silkeborg slot har ligget på en slotsholm nordøst for Silkeborgs nuværende centrum, hvor Gudenåen løber ud i Silkeborg Langsø. Man ved ikke hvornår det ældste Silkeborg Slot blev bygget. Det blev nedrevet i 1726 efter at have forfaldet i en årrække.
Ejler Haugsted refererer i et foredrag i 1918 i Historisk Samfund til et brevregister fra 1558:
- Stedet som Silkeborg stander på tilhørte engang i 14.Aarh Alling Kloster ... og som var et temmelig stort Kloster...
- ... Med det gode eller med det onde har en Herremand paa Egnen, maaske Hr. Erik Mus, maaske en af hans Forfædre bemægtiget sig Næsset ved Aaens udløb i Langsøen og har bygget sig en af disse Fæster, hvorfra der, som Dronning Margrete siger i Januarforordningen af 1396 " skete overmåde lidt Ret [1].
Det mere end antydes, at det nærmest har været en røverborg.
Silkeborg blev i 1418 overdraget til Århus bispestol, og var hovedsæde for bispegodset i den vestlige del af stiftet. De sidste seks biskopper i Århus, inden reformationen var borgherrer på Silkeborg .
Biskop Ulrik Stygge opførte en borg , ca. 30 x 14 m i sten, i to stokværk og med tårn. En mønt fra Erik af Pommerns tid, som er fundet i jorden i nærheden af fundamentet, kan indikere, at den er bygget i 1430'erne; Der har været piloteret, og det nederste stokværk har været hvælvet. Silkeborg var hovedsædet for bispedømmets besiddelser i den vestlige del af stiftet. I 1536 opførte kronen en trefløjet gård i bindingsværk, og gjorde stedet til hovedsæde for det efter reformationen oprettede Silkeborg Len.
Topografen og historikeren Arent Berntsen skrev i 1656 Silkeborg er et velbygt, anseeligt og overmåde lystigt slot, liggende 4 mil vesten for Århus inde i landet på et synderligt smukt og belejligt sted med skov og mark såvel som mange ferske søer og åer: Så godt, at Hans Kongelige Majestæt derfor har forbeholdt sig det til sin egen frihed og vildtbane[2].
[redigér] Referencer
- ↑ Aarbøger udgivet af Historisk Samfund for Aarhus Stift XII 1919, p 166
- ↑ samme p.177 - sproget let moderniseret