Alfons 13. af Spanien
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
I 1885 havde Spanien fået en ny konge, Alfonso 13., og som datidens andre konger og kejsere var Alfonso meget interesseret i at blande sig i den militære planlægning. I 1921 var han involveret i en spansk militæraktion ved Annuel i Spansk Marokko, hvor det meste af den spanske hær blev dræbt. Meget tydede på at kongen kun havde haft en økonomisk interessere i krigen og i de store naturrigdomme i området. Befolkningen ville ikke finde sig i at skulle ofres i en krig som de ikke selv havde interesse i, men også regeringen var stærkt utilfreds. I Catalonien medførte den langvarige krig i Marokko en lang række strejker, terroraktioner. Den politiske situation kunne ikke løses af hverken parlamentet eller kongen. Den antimonarkistiske følelse hos middelstandens borgere ledte til et samarbejde med socialisterne om indførelse af republik. Der fandtes allerede mange borgerlige republikanske partier, men kun som småpartier der ikke var landsdækkende men regionale. Det eneste de ikke-socialistiske republikanere var fælles om var ønsket om sociale og politiske reformer, forbedring af undervisningssystemet og demokratisk styre som i Frankrig og England.
[redigér] Monarkiets opløsning.
Guvernøren i Catalonien, General Miguel Primo de Rivera, stillede i 1923 et krav for kongen og regeringen at de kunne forlade deres post, som Spaniens styrer frivilligt eller med blodudgydelse. Magtovertagelsen fandt sted uden blodsudgydelse, og kongen blev fritaget for skyld. I stedet blev politikerne kritiseret. Magtovertagelsen var både i officerernes og borgerskabets interesser, Rivara forbød de anarkistiske organisationer. Situationen for anarkisterne blev dog ikke værre, end hvad den havde været under den forrige styre som også hensynsløst havde forfulgt og myrdet anarkistiske ledere. Derimod indgik Rivera en aftale med UGT, som på mange måder gik styrket igennem militærdiktaturet. Også for militæret blev Rivera-diktaturet en opgangstid: med fransk hjælp vandt Spanien Marokko-krigen i 1929. I slutningen af 1920erne mistede Rivare opbakning, først blandt sine egne inden for militæret, men også andre grupper vendte ham ryggen. Rivera frasagde sig derfor selv magten før han ville blive fyret. Han forlod Spanien i 1930, men døde få år efter i Frankrig. Riveras styre kan på mange punkter sammenlignes med fascismen i Italien og den senere nazisme i Tyskland, men Riveras styre kan bedre forstås ved militære traditioner, end ud fra fascistiske. Rivera foretog fx. aldrig politiske henrettelser, og hans magt baserede sig aldrig på en massebevægelse og en ekspansiv udenrigspolitik. Efter flere års tilbagetrukken tilværelse prøvede den tideligere konge, Alfonso 13. igen at regere i Spanien. Efter 15 måneder måtte han dog opgive sin stilling. Han indså at han ikke længere havde tilhængere, selv militæret håbede på et nyt styre ved at afskedige kongen. Med konges afrejse kunne et længere magtskifte sættes i værk, og Spaniens 2. republik kunne træde i kraft.