Upplandsloven

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Upplandsloven (Upplandslagen) var en lov der gjaldt i den svenske provins Uppland samt i Gästrikland, der var en del af Uppland i middelalderen. Loven gjaldt også i hele Finland med undtagelse af de svenske bygder i Österbotten, der hørte under Hälsingeloven. Upplandsloven havde stor betydning for udformningen af andre love i Svealand.

[redigér] Historie

Loven blev stadfæstet af kong Birger Magnusson den 2. januar 1296. Ridderen og lagmanden i Uppland, (Birgitta af Vadstenas far) Birger Persson, hans fætter domprovsten Andreas And, Filip Finvidsson (Attundaland) formodes at have været hovedmændene bag Upplandsloven. Loven er bevaret i fem håndskrifter fra første halvdel eller midten af 1300-tallet.

I en af Olaus Petris håndskrifter fra 1500-tallet, antydes det at Upplandslovens forlæg var den såkaldte Hednaloven, der senere er gået tabt.

Kongevalget ved Mora Sten i Uppland var tidligere bestemt af Västgötaloven. I den nyere Upplandsloven skrev man nu flere gange udtrykkeligt at en upplandsk lagmand skulle være den første til at udråbe den nyvalgte konge på Mora Sten.

[redigér] Revideringer

Upplandsloven blev ændret mindst seks gange:

  • År 1607
  • År 1650
  • År 1666
  • År 1700 (af Carolus Lundius, hvis tolkninger af visse dele var yderst tvivlsomme)
Andre sprog