Newtons anden lov
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Newtons anden lov (N2) er den anden af Newtons love, opstillet af Sir Isaac Newton. De tre love opstiller sammenhængen mellem kraft, masse og acceleration. Lov nummer to kan formuleres i ord på følgende måde:
"En resulterende kraft er lig ændringen i et legemes impuls."
Matematisk udtrykkes dette på følgende måde:
Den resulterende kraft er summen af alle kræfter der virker på legement. Hvis en bil skubbes fra Øst, Syd og Vest af tre lige stærke mænd så leveres den resulterende kraft udelukkende fra ham i Syd, da de to fra Øst og Vest ophæver hinandens bidrag.
[redigér] Newtons anden lov ved konstant masse
Hvis massen af det behandlede objekt er konstant, kan man lave følgende omskrivning (idet impuls er givet ved masse gange hastighed):
Den sidste omskrivning laves ud fra definitionen på acceleration som værende ændring i hastighed per tid.
[redigér] Newtons anden lov ved variabel masse
Undertiden kan man naturligvis også komme ud for at skulle regne på kraften på et legeme hvis masse ikke er konstant; eksempelvis i forbindelse med en rumraket. Den enorme mængde brændstof der bliver forbrugt mindsker massen, og derfor bliver man nødt til at inddrage masseændingen. Den ovenstående omskrivning af ændringen i impulsen bliver derfor anderledes:
Dette specialtilfælde af Newtons anden lov kaldes undertiden for raketligningen, netop på grund af ovenstående sammenhæng med raketopsendelser.