UNESCO

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Forstør

United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (UNESCO) er FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab.

Den 16. november 1942, tre år inden afslutningen på 2. verdenskrig, blev CAME - Conference of Allied Ministers of Education - dannet. Et forum hvori flere af de allierede landes uddannelsesministre på opfordring af Malcolm Robertson, den tidligere formand for England og Wales' undervisningsministerium, mødtes i London. Tanken bag mødet var i fællesskab at diskutere genopbygningen af uddannelsessystemerne i de besatte såvel som i de krigsødelagte nationer. Deltagerne på det første møde var en lille kreds, bestående af undervisningsministre fra Belgien, Tjekkoslovakiet, Grækenland, Holland, Norge, Polen og Jugoslavien, samt den senere Nobels fredspris modtager René Cassin (1887-1976), repræsentant for den senere franske præsident Charles de Gaulles' Frie Franske tropper.

Efter den første samling afholdte CAME jævnligt møder, selskabet blev udvidet og fra maj 1943 var også Luxemborg blandt deltagerne. Ved selv samme maj-møde nedsatte CAME en ad hoc kommission, der havde til formål at analysere en rapport, udarbejdet af blandt andre The Council for Education in World Citizenship, der anbefalede the creation as soon as possible of an international organization for education. Et arbejde som CAME selvklart valgte at tage på sig samtidig med, at organisationens medlemsskare blev udvidet betragteligt, heriblandt med USA. Fra februar 1944 blev der arbejdet målrettet mod dannelsen af en international organisation, der havde uddannelsesområdet som sit primære virke. Efter den officielle etablering af et mellemstatslige samarbejde i skikkelse af FN ved San Francisco-konferencen i april 1945, blev det efter fransk anbefaling besluttet, at der skulle afholdes en konference i England, hvor udkastet til en international organisation samarbejdende omkring uddannelse og kultur skulle udarbejdes. Under ledelse af Englands daværende Undervisningsminister Ellen Wilkinson blev konferencen afholdt i London på Institute of Civil Engineers fra 1. november til 16. november samme år. Et år senere den 4. november 1946 underskrev Grækenland, som den 20. stat Unescos forfatning. FNs organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation var realitet.

Som organisation er Unesco bygget op efter en traditionel organisationsstruktur, som vi kender den fra øvrige internationale organisationer eller politiske partier i fx Danmark. Det er en hierarkisk pyramideformet struktur, bestående af flere organer med en bestyrelse og en direktør i toppen. Et medlemskab af Unesco går hånd i hånd med FN-medlemskabet. Det betyder, at alle FN-medlemmer har ret til medlemskab af Unesco, ikke-FN-medlemmer kan efter anbefaling af organisationens styrelsesråd blive Unesco-medlem, ligeså vel som at eksklusion af FN også betyder eksklusion af Unesco.

Overordnet set består Unesco af tre hovedaktører: generalkonferencen, styrelsesrådet (tidligere blev det omtalt som Forretningsrådet) og sekretariatet. Den øverste i Unesco-hierarkiet er generalkonferencen. Generalkonferencen består af fem delegerede fra hvert medlemsland udpeget af de enkelte landes regeringer. Medlemslandene samles hver andet år til generalkonference og sidste gang den fandt sted var i Paris i oktober 2005. På generalkonferencen godkender medlemslandene Unescos fremtidige program og budget, samt diskuterer alle emner, der vedrører organisationens generelle politik. Endelig er Unescos generalforsamling rådgivende organ for FN i spørgsmål vedrørende kernepunkterne uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation.

På generalkonferencen udpeges organisationens styrelsesråd og efter dens anbefaling udpeger generalkonferencen generaldirektøren, der vælges for fire år ad gangen (tidligere var det for en seksårig periode). Hver medlemsstat har én stemme på generalkonferencen. Styrelsesrådet består af 58 medlemslande og har til opgave at forberede dagsordenen til generalkonferencen, samt ansvaret for, at det på generalkonferencens vedtagne program bliver udført. Rådet arbejder i princippet på generalkonferensens vegne og ikke som repræsentanter for deres respektive regeringer. Rådet skal samles mindst fire gange inden for en toårig periode. Samlet set arbejder styrelsesrådet på vegne af generalkonferencen. Sekretariat er placeret i hovedkvarteret i Paris. Det er sekretariatet, under generaldirektørens direktion, der rent praktisk søger for implementeringen af programmer vedtaget på generalkonferencerne. Sekretariatet er således organisationens udøvende organ. Hovedansvaret for gennemførelsen af det vedtagne program ligger hos generaldirektøren. Den nuværende generaldirektør i Unesco er japaneren Koïchiro Matsuura, der har mandat frem til den 35. generalkonference i oktober 2009.

Økonomisk er Unesco finansieret af medlemslandene. Budget for 2004 og 2005 var på 610 millioner $. Derudover har Unesco 360 millioner $ ekstra til at støtte til forskellige projekter. Endelig arbejder Unesco sammen med ca. 350 forskellige Non Governmental Organizations, NGO'er (ikke statslige organisationer), der blandt andet fungerer rådgivende for Unesco eller arbejder sammen med Unesco på specifikke projekter indenfor deres ekspertise.

[redigér] Se også

[redigér] Ekstern henvisning

Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse.