Antonín Dvořák
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Antonín Dvořák (8. september 1841 - 1. maj 1904) var en tjekkisk komponist. Han er nok mest kendt for sine Slaviske danse og for den sidste af sine ni symfonier (Fra den nye verden); men han komponerede i stort set alle genrer og skabte mesterværker i dem alle. F.eks. er han nok den væsentligste komponist af strygekvartetter mellem Franz Schubert og Béla Bartók.
Dvořák er måske den komponist, som bedst af alle har integreret folkemusik i klassisk musik.
Den mest alsidige af de store tjekkiske komponister i 1800-tallet. Hans farverige, geniale og dramatiske symfonier, koncerter og kammermusik afspejler karakteren i den tjekkiske musik. Indtil han fyldte 32 år var han ansat som violinist ved Nationalteateret i Prag, derefter fik han et mindre krævende job for at få mere tid til at komponere.
Hans musik blev hurtig populær over hele Europa, men også i USA hvor han tilbragte tre år som lærer.
Har skrevet utallige værker, bl.a.:
- Ni symfonier,
- Fem symfoniske digtninge,
- Fem ouverturer,
- Symfoniske variationer: Karneval, Serenade for strygere opus 22 (1875),
- Slavisk dans opus 46 nr. 8 (1878),
- Sange min moder lærte mig / Zigeunersange opus 55,
- Stabat Mater opus 58 (1877), Symfoni nr. 6 opus 60 (1880),
- Scherzo capriccioso opus 66 (1883),
- Slavisk dans opus 46 nr. 4 (1886),
- Klaverkvintet opus 81 (1887),
- Klavertrio nr. 4 opus 90 Dumky (1891),
- Symfoni nr. 9 opus 95 Fra den ny verden (1893),
- Ti bibelske sange opus 99 (1894),
- Cellokoncert opus 104 (1895),
- Operaer
- Humoresker, Mazurka, Eclogues, Slaviske danse, Legender, Fra Böhmens skove, m.m.