Det Kongelige Bibliotek

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Det kgl. Bibliotek, Diamanten
Forstør
Det kgl. Bibliotek, Diamanten

Det Kongelige Bibliotek er Danmarks nationalbibliotek, beliggende i KøbenhavnSlotsholmen mellem Christiansborg slot og vandet, hvor den nye tilbygning, Den Sorte Diamant, udgør den nye front.

Biblioteket er ansvarlig for udgivelsen af Nationalbibliografien. I forbindelse med pligtafleveringsordningen råder biblioteket over den mest komplette samling af såvel bøger trykt i Danmark som udenlandske bøger om Danmark.

Biblioteket huser desuden det tidligere UB1, der var en del af Københavns Universitetsbibliotek. Hertil kommer, at det er en forskningsinstitution samt varetager kulturelle og museale opgaver.

Biblioteket bliver i 2005 lagt sammen med det tidligere UB2, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Det nye bibliotek får navnet Det Kongelige bibliotek, Danmarks Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek. Biblioteket vil bestå af to hovedsøjler: En national biblioteksdel, samt de forenede universitetsbiblioteker, der skal fungere som forskningsbibliotek for Københavns Universitet.

[redigér] Historie

Den store sal i Det Kongelige Biblioteks oprindelige bygning, som den så ud i midten af 1800-tallet
Forstør
Den store sal i Det Kongelige Biblioteks oprindelige bygning, som den så ud i midten af 1800-tallet
Grundplanen for Det Kongelige Biblioteks oprindelige bygning, som den så ud i midten af 1800-tallet
Forstør
Grundplanen for Det Kongelige Biblioteks oprindelige bygning, som den så ud i midten af 1800-tallet

Det Kongelige Bibliotek blev grundlagt af kong Frederik 3., der 1661-1664 erhvervede tre adelsbiblioteker: Joachim Gersdorffs, Laurids Ulfeldts og Peder Scavenius'. De kom til at udgøre bibliotekets grundstamme, rige på udenlandsk, særlig romansk litteratur, men fattige på nordisk. Som gave fra den islandske Biskop Brynjulf Sveinsson modtog kongen overordentlig vigtige oldnorsk-oldislandske håndskrifter (den ældre Edda, Flatø-hogen), og af Keplers søn købtes for 600 rigsdaler Tycho Brahes håndskrevne originalobservationer. Ved kongens død bestod biblioteket af ca. 20.000 bind. Under hans efterfølgere Christian 5. og Frederik 4. voksede det til ca. 40.000 bind ved købet af Esaias Pufendorffs og Chr. Reitzers biblioteker. Under Christian 6. øgedes det til ca. 70.000 bind; særlig værdifuld var erhvervelsen af Chr. Danneskjold-Samsøes Håndskrifts- og Palæotypsamling. Under Frederik 5. kom det Gottorpske Bibliotek til som krigsbytte; navnlig dets håndskrifter, der stammede fra de middelalderlige klosterbiblioteker i Bordesholm og Cismar, var af betydeligt værd. Ved køb erhvervedes store dele af Hans Grams bibliotek og af Niels Foss' på danske bøger rige bogsamling.

Men bibliotekets glansperiode falder dog under Christian 8.s regering, da D.G. Moldenhawer var overbibliotekar; da indgik største delen af 18. århundredes rige og overordentlig alsidige privatbiblioteker i det. Ved testamente modtog det efter Danmarks største bogsamler, Otto Thott, en manuskriptsamling på ca. 4.000 numre og 6.000 bøger trykt før 1530; på auktionen over hans bibliotek, der omfattede henved 138.000 bind, købtes desuden 60.000 bind for 10.000 rigsdaler. Det vigtigste af Luxdorphs, Kofod Anchers, Henrik Stampes, C.F. Rottbølls, Chr. Martfelts, Henrik Gerners, I.I. Bergers fagbiblioteker indlemmedes i det, ligeledes af lensgreve J.L. Holstein-Ledreborgs (en Luthersamling på 2.000 bind) og statsminister J.H.E. Bernstorffs; F.A. Müllers samling af kobberstukne blade, Uldalls og Kalls håndskriftsamlinger blev bibliotekts ejendom, og for ca. 10.000 rigsdaler erhvervedes P.F. Suhms store B. paa 100.000 bind, medens Henrik Hjelmstjernes enestående samling af ældre dansk litteratur på 10.000 bind efter ejerens død skænkedes til det. Ved 18. århundredes slutning udgjorde biblioteket ca. 250.000 bind fraregnet dubletterne. Betydelige forøgelser i 19. århundrede har biblioteket fået ved Rasmus Rasks gave af 110 håndskrifter på palmeblade og 40 på papir i Pali, Sanskrit og Singhalesisk - i sin tid en af de første samlinger i Europa; ved afleveringer fra gehejmearkivet af Mathias Moths store samlinger til en dansk ordbog og Jakob Langebeks righoldige ekscerpter til dansk historie, ved erhvervelsen af C.E.F. Weyses musiksamling, Jens Baggesens og K.L. Rahbek's papirer, Svend Grundtvigs omfattende samlinger til Danmarks Folkeviser og dansk folklore-litteratur, Niels W. Gade og J.P.E. Hartmanns musikmanuskripter, den Collinske Manuskript- og Brevsamling (ca. 9.000 bind originalmanuskripter af danske digtere og videnskabsmænd fra 19. århundrede, navnlig H.C. Andersens kladder og håndskrifter til de allerfleste af eventyrene) og den Windingske billedsamling paa c. 25.000 blade til dansk historie. Biblioteket anslås nu til at omfatte over 725.000 bind trykte bøger, ca. 35.000 håndskrifter, henved 3.000 palæotyper (tidsgrænse: år 1500). Dets hovedstyrke ligger i de historiske fag, og det er for litteraturen i alle videnskaber til henimod det 18. århundredes slutning et af de rigeste biblioteker i Europa.

Det Kongelige Biblioteks bygning opført 1898-1906
Forstør
Det Kongelige Biblioteks bygning opført 1898-1906

Biblioteket, hvis første bibliotekar var Griffenfeld, var som andre fyrstebiblioteker længe utilgængeligt, om end der af Hans Gram som overbibliotekar under Christian 6. vistes ikke ringe liberalitet over for videnskabsmænd; under D.G. Moldenhawer åbnedes det ved kgl. Reskript af 15. november 1793 for publikum. Af dets chefer har foruden Gram og Moldenhawer i det 18. århundrede J.H. Schlegel og Jon Erichsen, i det 19. århundrede Chr. Bruun indlagt sig store fortjenester. Biblioteket, der indtil 1906 havde til huse i den af Frederik 3. opførte bygning, flyttedes nævnte år ind i en ny biblioteksbygning (Arkitekt: Hans J. Holm). I bibliotekets oprindelige bygning har Rigsarkivet i dag til huse.

[redigér] Se også

[redigér] Ekstern henvisning

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Det Kongelige Bibliotek