Svøbelsesbarn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Svøb hed i reglen "svøbelse" eller "svøbeklæder". Hans Tavsen siger således i sin Postille om de hellige tre konger, da de kom til Bethlehem: "de finde da en arm Kahyte for sig.... og ser ej andet deri end et spædt Barn i fattige Svøbelser".
Udtrykket holdt sig i betegnelsen svøbelsebarn. Så vidt man af billeder tør slutte, brugte man ikke i det 16. århundrede at omgive hele barnets dragt med et langt klædningsstykke, den såkaldte Løjert, for at holde sammen på den. Man søgte at opnå det samme ved at surre uden om alle "Tjalde" og "Svøbelser" i en uendelighed af lister på kryds og tværs, der nok skulle holde selv den værste sprællebasse i ave.
Det var disse mange bånd, der dannede det mest iøjnefaldende ved svøbelsebarnet. Et svøbelsesbarn lignede dog ikke nutids gengivelser, som vi kender fra feks. Rusland, for en hovedregel var, at dragten aldrig var hvid, men af skrigende farver, helst rød.
Nogle mener, at man i gamle dage pakkede børnene stramt ind, så de blev rolige og dermed ikke tog så meget af moderens tid. De blev rolige, fordi børnene dannede det naturlige beroligende stof Endorfiner ligesom når nogen holder om dem. Voksne danner også endorfiner.
Nogle fraråder, at indsvøbe børn hele tiden, men da det stadig i nogle lande er en tradition kan det tage generationer at ophæve.