Kammerat Napoleon
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kammerat Napoleon (Animal Farm) er en satirisk roman af George Orwell. Den handler en gruppe husdyr, som overtager gården, hvor de lever, for at drive den selv. Romanen er skrevet under 2. verdenskrig og blev trykt første gang i 1945. Den blev dog først anerkendt sent i 1960'erne.
[redigér] Resume
Efter en revolution på Grevefarmen kommer to svin til magten. De omdøber gården til Dyrenes Gård. De to svin, Napoleon og Snowball, starter en magtkamp, der kulminerer i, at Snowball bliver forvist fra gården. Livet på gården bliver hårdere og hårdere for resten af dyrene, for svinene overtager gradvist hele magten. De uddelegerer arbejdet til de andre dyr og tildeler sig selv privilegierne. Med et kobbel hunde, der minder om KGB, som håndlangere, opretter det førende svin, Napoleon, offentlige domstole og foranstalter henrettelser. Han tildeler sig selv overdådige titler, og som historien skrider frem, ændrer han animalismens (kommunisme) primitive leveregler til sin egen fordel. Det ender med, at grisene går på to ben, går med tøj og behandler de andre dyr, som mennesker ville havde gjort det. I slutningen spiller svinene kort med de omkringliggende gårdes ejere. Gårdens andre dyr kigger på, men til deres store forbavselse kan de ikke se forskel på gris og mand.
[redigér] Romanens særpræg
Bogen er en allegorisk fabel, faktisk en stor metafor om Sovjetunionens "rise and fall". Mange af bogens karakterer kan let sammenlignes med Sovjets stormænd. Napoleon og Snowball kan identificeres med Joseph Stalin og Leon Trotsky. Deres uenighed om, hvordan gården skal ledes, kan sammenlignes med Trotskys ideologi (han mente, at revolutionen skulle omfatte hele verden) og Stalins (der mente, at revolutionen var forbeholdt Rusland). Boxer, den evigt loyale bryggerhest, der er symbol på det dårligt uddannede proletariat, og Clover, der er det knap så hårdt arbejdende aristokrati, tager del i revolutionen, men bliver opgivet efterhånden som revolutionen manifesteres. Boxer kan desuden sammenlignes med Aleksei Grigorievich Stakhanov (efter hvem Stakhanov-bevægelsen er opkaldt) eller den kinesiske boxerrevolution, der også blev opgivet af Sovjet.
Hønsenes lille revolution, der bliver drevet af deres ønske om at beholde de æg de lægger, ligner til en forveksling de mange russiske bønder, der brændte deres gårde, blot for at regeringen ikke skulle overtage dem.
Orwell skrev bogen på baggrund af sine erfaringer i den spanske borgerkrig.
Citat fra romanen:
![]() |
Alle er lige, men nogle er mere lige end andre! | ![]() |
Bogen blev filmatiseret i 1954 som tegnefilm og ramte bogen godt, bortset fra slutningen. Filmens pointe var at systemet var godt, men at enkeltpersoner kan korrumperes.