Horsens Statsfængsel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Formatering
Denne artikel bør formateres som det anbefales i Wikipedias retningslinjer

I 1853 blev Horsens Straffeanstalt, det nuværende Horsens Statsfængsel taget i brug. Horsens Statsfængsel er tiltænkt fanger som afsoner længere fængselsstraffe. Fangerne tilbringer kun nætterne i deres celler, om dagen arbejder fangerne i fængslets "værksteder" om aftenen må de frit bevæge sig rundt på afdelingerne.

I starten indgik Horsens Straffeanstalt en aftale med Crome & Goldschmidt. Crome & Goldsmidt fabrikker brugte i de følgende år fangernes arbejdskraft.


Sidste henrettelse på dansk jord

I 1892 var Horsens ramme om den sidste halshugning i Danmark og dermed den sidste henrettelse for forbrydelser begået i fredstid[1]. Det var Jens Nielsen, der efter en kort mistrøstig tilværelse måtte lade livet i gården i Statsfængslet. Som syvårig kom han i 1870 på fattiggård, og inden han fyldte ti år endte han på opdragelsesanstalt på grund af nogle små-tyverier. Sin første straf, 25 slag ris for tyveri, fik han som femtenårig, og da han i 1879 påsatte to alvorlige brande, medførte dette en dom på to års forbedringshus. Herefter blev han hjulpet til Canada, men vendte senere tilbage til Danmark. Senere blev han idømt 16 års tugthus for tyveri og anstiftelse af brand på fem gårde. Jens Nielsen nærede et voldsomt had til myndighederne, og hans eneste ønske var at dø ved dødsstraf. I fængslet i Horsens overfaldt han i tre tilfælde fængselsbetjente for at blive straffet. De to første gange blev han dødsdømt, men straffen blev ændret til livstidsstraf. Tredje gang lykkedes hans forehavende, og 8. november 1892 kunne Danmarks sidste aktive bøddel Theodor Seistrup, hæve den tunge skarpretterøkse over hans hals. Jens Nielsen var ikke mere, og samtidig blev et grusomt kapitel angående halshugning i dansk afstraffelseshistorie bragt til ende.


Lorentzens fangeflugt

Der findes mange historier om berømte fangeflugter. Den mest berømte er nok Carl August Lorentzens fangeflugt, der flygtede fra Horsens statsfængsel i ca. 1950. han sad i noget der hed sikkerhedsforvaring fordi han havde begået pengeskabstyverier han havde tidligere været straffet flere gange. Han ville undvige fra Horsens derfor blev han anbragt idet der hedder strafafdelingen som lå i kælderen i Horsens statsfængsel. Og der sad han i en celle, den celle lå ved siden af en trappe der kom oppe fra og gik ned til kælderen, det var jo inde i bygningen. Men så havde han regnet ud at væggen fra hans celle og ind til trappen, var der et rum, så når man gik ude på trappen var der dækket af med en mur. Men så havde han regnet ud at der var det der rum fra hans celle og ind under trappen, og så brød han i gennem hans cellevæg og ind til hulrummet. Og så begyndte han at grave ud og, ind til det der hulrum der var inde bag hans væg . Da han så var kommet ind så begyndte han at grave ned ( han var jo i kælderen ) så begyndte han at grave ud mod porthuset der er bygget sammen med ringmuren. Der boede inspektøren på 1. sal og så havde han sin kælder nede under porthuset. Så begyndte Lorentzen at grave men han skulle jo bruge materialer fandt han ud af. I begyndelsen så det jord han gravede op han havde en ske og grave med. Så hver nat når personalet var gået hjem, så kravlede han ind i gennem hans skab og ind i hulrummet, og så gravede han med sin ske , og i begyndelsen kunne han bare lægge jorden i hulrummet. Men da han så begyndte at komme ned og grave ud af, så skulle han jo også bruge noget til at stive af med så det ikke styrtede sammen. Så derfor brugte han noget fra sin seng men det var ikke nok, så fandt han ud af at han kunne løsne et trin på trappen der gik hen over hulrummet. Så han kunne komme op på trappen, også kunne han komme op på loftet, men det var låst af så han blev nød til at dirke låsen op med noget metaltråd. Så da han var kommet ind på loftet kunne han gå og finde brædder og bræddestumper som han kunne bruge til at stive af med. Men da han så ikke kunne have mere jord i hulrummet, så bar han det op på loftet i store herresokker, også bandt han sokkerne fast i sit bælte og gik op på loftet og strøede jorden ud rundt omkring så det ikke kunne ses. Men tunnelen som han gravede arbejdede han på i ca. 1 år, så hver nat i ca. 1 år har han gravet på de tunnel. Så til sidst kom han ud under porthuset så han kravlede op i gennem inspektørens kældervindue og løb væk . Men den gang var det vinter og der var vidst også lidt sne, så der var nogle der havde set nogle fodspor ude foran kældervinduet, også var der også et hul i hegnet. Så kunne man finde ud af at der var en eller flere der var flygtet. Så talte man alle fangerne op og så opdagede man at Carl August Lorentzen ikke var i sin celle, og at der var et hul i cellemuren og over det hul var der en seddel hvor der stod " Hvor der er vilje er der også en vej " Carl August Lorentzen. Også blev der slået RØD ALARM. Han var så flygtet ud på en gård hvor han gemte sig på høloftet, og det var lige omkring juletid og hundekoldt, og han havde jo noget at spise, så om natten sneg han sig ind på gården dengang låste man jo ikke dørene og så gik han ind i spise kammeret. Og der tog han blandt andet noget brød og skummede fløden af noget mælk, dengang lavede man jo selv mælk og smør. Men så stod der en HEL flaske brændevin og han kunne ikke lade være med at ta´ et par slurke. Næste morgen opdagede bondemanden, at der var en der havde taget noget brød og skummet mælken, men vigtigst af alt der var en der havde drukket af hans brændevin. Så tænkte han at det ikke kunne være en tyv, for så havde han taget det med, så det måtte være en der var i nærheden. Han tænkte at det kunne være Lorentzen, for hele landet var på den anden ende siden han var flygtet. Om natten sad bondemanden i køkkenet, ved siden af spisekammeret med sit jagtgevær, og da Lorentzen kom ind for at få noget mad, sad bondemanden og ventede. Så sagde han "hænderne op", og ringede så til politiet. De kom så og hentede ham, tre år senere døde han i fængslet.


Enden på Horsens Statsfængsel

Det nye statsfængel på Enner Mark står klar til brug. Fangerne fra det gamle Horsens Statsfængel og andre fængsler I Danmark vil i efteråret 2006 blive flyttet til det nye topsikre fængsel. Dette vil blive enden på det mere end 150 år gamle Horsens Statsfængsel.

Horsens Statsfængel genopstår

Horsens Kommune står bag planerne om at udvidde det nuværende Fængselsmuseum til en gigantisk oplevelsestattraktion, kaldet World of Crime.


  1. Der var også henrettelser efter 2. verdenskrig, men det var for forbrydelser begået under krigen.