Bedrageri
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Overtrædelser af straffeloven | |
---|---|
§ 114 | Terrorisme |
§ 119 | Vold mod personer i offentlig tjeneste |
§ 123 | Vidnetrusler |
§ 140 | Blasfemi |
§ 203-4 | Hasardspil |
§ 210 | Voldtægt |
§ 222 | Seksuelt misbrug af børn |
§ 232 | Blufærdighedskrænkelse |
§ 237 | Drab |
§ 244 | Vold |
§ 245 a | Kvindelig omskæring |
§ 266 b | Racismeparagraffen |
§ 267 | Ærekrænkelse |
§ 276 | Tyveri |
§ 278 | Underslæb |
§ 279 | Bedrageri |
§ 280 | Mandatsvig |
§ 282 | Åger |
§ 283 | Skyldnersvig |
§ 291 | Hærværk |
§ 293 | Brugstyveri |
§ 299 b | Ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter |
Rediger |
Bedrageri er en formueforbrydelse, som består i, at man ved at vildlede nogen får dem til at handle anderledes end de ellers ville, og dermed fremkalder et uberettiget tab og sig selv eller andre en vinding.
Bedrageri er strafbart efter straffelovens § 279:
- § 279. For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.
Strafferammen er fængsel i op til et år og seks måneder (§285).