Gladiator

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En gladiator (af lat. gladius, et sværd) var enten en slave eller en fange, der skulle underholde kejseren og de rige romere ved at kæmpe mod andre gladiatorer eller mod vilde dyr i det gamle Rom. Mange af gladiatorerne lavede oprør mod de rige, fordi de ville leve et normalt liv, hvor de ikke skulle frygte døden hver eneste dag. Det mest kendte oprør var det, som Spartacus anstiftede i 73-71 f.Kr. Spartacus stammede fra Balkan-halvøen og var gladiator i Rom. Spartacus døde, da oprøret blev nedkæmpet af den romerske politiker og hærfører Crassus.

Som gladiator, der skulle oplæres, måtte man aflægge en ed til sin træner/lanista "...om blind lydighed. Finde sig i indespærring, pisk og endog døden for sværdet."

[redigér] Se også

Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.