Fremmedlegionen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

To legionærer efter en militærparade
Forstør
To legionærer efter en militærparade

Fremmedlegionen (Fransk: Légion Étrangère) er en militærenhed i den franske hær. Den blev oprettet i 1831 i Nordafrika, men efter at de franske kolonier blev selvstændige, er hovedkvarteret flyttet til Aubagne, nær Marseille.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Medlemskab

Mens de fleste officerer er franske, består resten af legionen af mænd af mange forskellige nationaliteter (herunder fransk). Hver mand kan uanset nationalitet, race og religion søge optagelse, franske statsborgere skal indvilge i at ændre deres nationalitet om til én fra et fransktalende land. Når man er kommet i legionen, skriver legionæren under på en kontrakt, som gælder for 5 år, men som så også kan forlænges. Efter at have tjent legionen i tre år kan legionæren ansøge om fransk statsborgerskab, og efter 15 år kan en legionær forlade legionen med en pension, som udbetales pr. måned for hele livet, og som kan udbetales, hvis legionæren vælger at bo uden for Frankrig. En legionær kan lade sig indrullere under pseudonym og efter fem år ændre sit navn, hvis han måtte ønske det.

Tidligere havde fremmedlegionen ry for at tiltrække lejesoldater og kriminelle på flugt. I de senere år er adgangen til legionen dog blevet begrænset meget, og der foretages baggrundscheck på alle ansøgere. Generelt kan dømte forbrydere ikke slutte sig til enheden, men forbrydere, som har begået "små" forbrydelser, kan godt tilslutte enheden. De fleste, som søger om optagelse, kommer fra lande, hvor der ikke er en høj levestandard, som f.eks. Sydamerika, Østeuropa, Rusland og Italien. Fremmedlegionen er kendt for at have en streng disciplin, og det har længe gjort, at legionen har haft et stort problem med desertering.
Efter 2. verdenskrig søgte mange tyskere ind i Fremmedlegionen, herunder soldater fra Waffen-SS. Dette medførte en regel om, at højst 40% af mandskabet må være fra samme land.

[redigér] Legionshistorie

Fremmedlegionen blev oprettet i 1831 af Kong Louis-Philippe, som søgte en enhed, som kunne støtte de regulære franske enheder, som kæmpede for bevarelsen af de franske kolonier i Nordafrika og Fjernøsten. Legionen har senere, både under og efter tabet af de franske kolonier i Afrika og Fjernøsten, deltaget i hver krig/felttog, som Frankrig har taget del i. Den har deltaget i følgende krige:

Fremmedlegionen har senere deltaget i de fredsbevarende missioner, som Frankrig deltager eller har deltaget i. Den har været i:

I 1996 afskaffede Frankrig værnepligten, til fordel for professionelle soldater. Årsagen var at de franske politikere ville have en professionel styrke og det betød at flere legionærer blev trukket tilbage fra nogle missioner i udlandet og erstattet af soldater fra den nye franske hær. Frankrigs politikere har derefter valgt, at bruge den regulære franske hær mere, end Fremmedlegionen og den franske hær er blevet tilført flere penge og flere midler og Fremmedlegionen er tilført færre penge og få midler.

Men Frankrig har ingen planer om at nedlægge Fremmedlegionen, da man stadig ønsker at kunne få mulighed for at trække på flere enheder og at mere end 8000 vælger hvert år at søge ind i legionen, som gør at den franske hær ingen problemer har med rekrutteringen af nye soldater, efter afskaffelsen af værnepligten.

[redigér] Sammensætning

  • Franske hovedland
    • 1. Fremmede Kavaleri Regiment (1 REC), Orange (panserinfanteri)
    • 2. Fremmede Infanteri Regiment, Nîmes,
    • 1. Fremmede Ingeniør Regiment, nær Laudun,
    • 2. Fremmede Ingeniør Regiment, Saint Cristol,
    • 1. Fremmede Regiment, Aubagne (Legionens hovedkvarter),
    • 4. Fremmede Regiment, Castelnaudary (træning);
  • Korsika,
    • 2. Fremmede Faldskærmsregiment, (2 REP) med base i Calvi;
  • Franske oversøiske territorier,
  • Afrika
    • Fremmedlegionens 13. Demi-Brigade, Djibouti.

[redigér] Berømte medlemmer af Légion Étrangère

  • Lalande
  • Elie de Saint-marc
  • Koenig, General Pierre
  • Messmer, Pierre
  • Travers, Susan
  • Cole Porter
  • Alan Seeger
  • Simon Murray
  • Ernst Jünger
  • Prins Aage

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne links