Danmarks økonomi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Danmarks industrialiserede markedsøkonomi er bygget på import- og eksporthandel. Landet præges af en moderne teknologisk landbrugssektor, moderne småvirksomheder og industriselskaber. Indenfor EU taler Danmark for liberal handelsøkonomi. Landets levestandard er blandt de højeste i verden, og Danmark giver 0,8% af sit bruttonationalprodukt til ulandsbistand.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Samhandel

Danmark er selvforsynende med energi - en betragtelig produktion af olie, naturgas og vindenergi. Landets primære eksport er maskineri, instrumenter og fødevareprodukter. USA er Danmarks største ikke-europæiske handelspartner, som står for 5,8% af den totale danske eksporthandel. De primære eksportvarer fra Danmark til USA er industrimaskiner, kemiske produkter, møbler, farmaceutiske produkter og kød på dåse, samt svinekød. Den danske import fra USA består primært af fly, computere, maskineri og instrumenter. I Danmark eksisterer der ca. 250 firmaer, som er amerikansk ejede.

[redigér] 1980' og 90'erne

Fra 1982 ledede en centrum-højre regering Danmark, også kendt som firkløverregeringen, under ledelse af den konservative Poul Schlüter til 1993. Firkløverregeringen brød den lange kæde af devalueringer, fastholdt kronekursen og fik bugt med inflationen. En ophedet økonomi førte til Kartoffelkuren og en nedsat økonomisk aktivitet med arbejdsløshed. I 1993 blev en ny regering dannet. Denne gang under socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen, som forblev statsminister indtil 2001. Den nye regering søgte med succes at reducere arbejdsløsheden, der toppede med 12,5%. Den årlige, økonomiske vækst var på 1-3%. I november 2001 vandt Venstre regeringsmagten sammen med Konservative. Det skete under ledelse af Venstres formand Anders Fogh Rasmussen. VK-regeringen beholdt den høje skatteprocent indtil skattenedsættelsen i 2003. VK-regeringen iværksatte også en gennemgribende kommunalreform for at forbedre den politiske administration af Danmark, en reform, som vil træde i kraft den 1. januar 2007.

[redigér] 00'erne

I årene 2004 og 2005 har den danske økonomi været utroligt stærk - et niveau som sidst blev set i starten af 1970'erne. Budgetoverskuddene har været over 30 milliarder DKK, og i 2006 forventer man at nå 76,25 milliarder kroner. Arbejdsløshed april 2006: 4,8% (132.400) ikke set i 30 år. Arbejdsløsheden september 2006: 4,2% (117.100). VK-regeringen bruger de årlige store overskud til at nedbringe Danmarks statsgæld. Danmarks statsgæld var på 417,8 milliarder DKK i slutningen af 2005.

[redigér] Velfærdssystem

Danmark, og Norden generelt har et udbredt og velholdt velfærdssystem. Dette system er populært; det sikrer bl.a. landets borgere gratis lægehjælp, fri uddannelse og arbejdsløshedsunderstøttelse. Over de sidste 20 år har antallet af danskere på overførselsindkomst været stigende til omkring 1 million i den arbejdsdygtige alder, næsten 20% af landets befolkning. Lægehjælpen og ældreplejen for ældre er specielt en byrde for velfærdssystemet, da der er en voksende del af ældre i befolkningen, og antallet af unge svarer ikke til antallet af ældre, der forlader arbejdsmarket. Dette har gjort, at diskussionen om nødvendigheden af reformer i velfærdssystemet er blevet øget. Mere end en 1/3 af arbejdsstyrken er ansat i den offentlige sektor. Derved lever 61% af den voksne befolkning på kontantoverførsler eller som ansatte af det offentlige. (2005). Den offentlige sektor er finansieret af høje skatter. Momsen i Danmark er på 25% og sikrer staten en indtægt på handelen mellem firmaer og forbrugere. Indkomstskatten i Danmark ligger mellem 9 og 44% for lavindkomstfamilier til 44 til 62% for middelklassefamilier. 850.000 danskere (31% af alle ansatte og 44% af alle fuldtidsansatte) betaler en marginalskat på 62%. Det forventes, at antallet af danskere, der betaler marginalskat i 2006, vil nå op på 925.000.

[redigér] Den danske model

De sidste to år, (2004 og 2005), har den danske økonomi været overraskende stærk - overskuddet i statsbudgettet anslås til 80 milliarder DKK for 2006. Den danske regering bruger det meste af overskuddet til en reducering af statsgælden. Mod slutningen af marts 2006 fremkom en rapport fra Danmarks Nationalbank om, at udlandets gæld til Danmark er større end Danmarks gæld til udlandet, hvilket betyder, at Danmarks gæld reelt er betalt tilbage.

I en prognose for 2015 er arbejdsløsheden anslået til at være på 65.000, arbejdsmarkedsdeltagelsen vokser med 10.000 til 2.860.000 og antallet af arbejdspladser med 70.000 til 2.790.000.

EU har undersøgt Danmark som en mulig model for en fremtidig europæisk social model[1]. Begrebet, der er døbt "Flexicurity", er baseret på det relativt fleksible arbejdsmarked, hvor jobudskiftning ikke er ukendt. Det er så forbundet med den brede og dybe sociale sikkerhed, velfærdssamfundet, der sikrer folk ydelser såsom gratis sygehus og uddannelse samt ledighedsbistand.

[redigér] Grønland og Færøerne

Grønland led under en økonomisk nedgang i starten af 1990'erne, men siden 1993 har økonomien forbedret sig. En stram finanspolitik ført af Grønlands Hjemmestyre siden slutningen af 1980'erne hjalp til at skabe en lav inflation og overskud på betalingsbalancen, men prisen var en stigende udlandsgæld af Grønlands Hjemmestyres kommercielle rettigheder. Siden 1990 har Grønland kunnet registrere underskud på udlandshandelen.

Siden lukningen af Grønlands sidste bly- og zinkmine i 1989 er øens økonomi ene og alene afhængig af fiskeindustrien og de danske bevillinger. Selv ikke genoptagelsen af flere interessante hydrokarbonat- og mineralundersøgelsesaktiviter har haft effekt, da det vil tage flere år, før produktionen kan påbegyndes. Grønlands rejefiskeri er den største indtægtskilde, dog er fangsterne dumpet til historiske lave niveau. Turisme er den eneste sektor, der vil kunne føre til gevinster. Selv dette bidrag vil være minimalt, da sæsonen er kort og medfører høje udgifter. Den offentlige sektor spiller en dominerende rolle i Grønlands økonomi. Bevillinger fra Danmark og EUs fiskeriunderstøttelse udgør ca. halvdelen af Hjemmestyrets indtægtskilder.

Færøerne er ligesom Grønland også afhængigt af fiskeriet og relaterede eksportområder. Uden den danske stats økonomiske redningsaktioner i 1992 og 1993, ville den færøske økonomi være gået bankerot. Siden 1995 har den færøske økonomi set en stigende vækst, men er forsat udsat for kollaps. Fornylig har boringer i farvandet omkring Færøerne givet håb om færøske felter med olie- og naturgas. Disse mulige forekomster kan med tiden føre til basis for en økonomisk kickstart set over tid.

[redigér] Oversigt

Den moderne danske markedsøkonomi bærer præg af både et højt teknologisk baseret landbrug, moderne små virksomheder og store selskaber, et stort statsligt velfærdssystem, høj levestandard og en stor afhængighed af samhandel. Danmark er nettoeksportør af fødevarer og nyder godt af overskud på betalingsbalancen. Landets centrum-højre regerings opgaver er at reformere landets administration og videreføre privatisering af statsejede virksomheder. Regeringen har haft succes med at opnå sine økonomiske mål og har endvidere opnået at kunne efterleve den tredje fase i den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) Danmark har valgt ikke at udskifte kronen med euroen, men dog fører Danmark en fastkurspolitik over for euroen. Væksten i 2005 var treven, men over den lille stigning på 0,3% i 2003. På grund af det høje BNP pr. indbygger, velfærdsfordele, en lav Gini-indeks og politisk stabilitet, nyder det danske folk godt af en levestandard, som er meget højere end gennemsnittet i verden. Et langsigtet problem vil være den voksende gruppe af ældre, der muligvis vil føre til forringelser af velfærdssystemet.

[redigér] Fakta

BNP - (Bruttonationalproduktet): $182,1 milliarder (2005 ca.)

BNP - (officiel udvekslingrate): $254,1 milliarder (2005 ca.)

BNP - reelle vækstrate: 2,2% (2005 ca.)

BNP - pr. indbygger: $33.500 (2005 ca.)

BNP - deling af sektor:
landbrug: 2,2%
Industri: 24%
Tjenester: 73,8% (2005 ca.)

Arbejdsstyrke: 2,9 millioner (2005 ca.)

Arbejdsstyrke- områder: landbrug 4%, industri 17%, tjenester 79% (2002 ca.)

Arbejdsløshedsprocent: 4,5% (2006 ca.) Befolkning under fattigdomsgrænsen: NA

Husholdningsindkomst eller forbrug pr:
laveste 10%: 2%
højeste 10%: 24% (2000 ca.)

Distribution af familieindkomst - Gini-indeks: 24,7 (1997)

Inflation (Forbrugerpriser): 1,9% (2005 ca.)

Investering (brutto): 19,5% of GDP (2005 ca.)

Budget:
indtægter: $148,8 milliarder
udgifter: $142,6 milliarder, indkluderet kapitaludgifter på $500 millioner (2005 ca.)

Offentlig gæld: 40,4% of GDP (2005 ca.)

landbrug - produkter: byg, hvede, kartofler, roesukker, svin, mælkeprodukter, fisk.

Industrier: jern, stål, rustfri metaller, kemikalier, fødevareforarbejdning, maskineri- og transportudstyr, tekstiler, elektronik, konstruktioner, møbler og andre træprodukter, skibsbygning, vindmøller.

Industriproduktion vækstrate: 4% (2005 ca.)

Elektricitetsproduktion: 43,32 milliarder kWh (2003)

Elektricitet - produktion pr. område:
Fossilbrændsel: 82,7%
Hydro: 0,1%
Atom: 0%
Andet: 17,3% (2001)

Elektricitet - forbrug: 31,68 milliarder kWh (2003)

Elektricitet - ekport: 15,6 milliarder kWh (2003)

Elektricitet - import: 7 milliarder kWh (2003)

Olie - produktion: 376.900 tønder/dag (2003)

Olie - forbrug: 188.300 tønder/dag (2003 ca.)

Olie - eksport: 332.100 tønder/dag (2001)

Olie - import: 195.000 tønder/dag (2001)

Olie - påviste reserver: 1,23 milliarder tønder (1 Januar 2002)

Naturgas - produktion: 8,38 milliarder ku/m (2001 ca.)

Naturgas - forbrug: 5,28 milliarder ku/m (2001 ca.)

Naturgas - eksport: 3,1 milliarder ku/m (2001 ca.)

Naturgas - import: 0 ku/m (2001 ca.)

Naturgas - påviste reserver: 81,98 milliarder ku/m (1 January 2002)

Betalingsbalance: $7,019 milliarder (2005 ca.)

Eksport: $84,95 milliarder f.o.b. (2005 ca.)

Eksport - partner: Tyskland 18%, Sverige 13,2%, UK 8,7%, US 5,8%, Nederlandene 5,5%, Norge 5,4%, Frankrig 5% (2004)

Import: $74,69 milliarder (2005 ca.)

Import - partner: Tyskland 22,3%, Sverige 13,5%, Nederlandene 6,8%, UK 6,1%, Frankrig 4,5%, Norge 4,5%, Italien 4,1%, Kina 4% (2004)

Reserver af udenlandsk kapital og guld: $40,05 milliader (2004 ca.)

Gæld - ekstern: $352,9 milliarder (30 June 2005)

Økonomisk bistand - donor: ODA, $1,63 milliarder (1999)

Møntfod (kode): Danske kroner (DKK)

Møntfod kode: DKK

Vekslingsrate: Danske kroner pr. US Dollars - 5,93 (2005), 5,9911 (2004), 6,5877 (2003), 7,8947 (2002), 8,3228 (2001)

År BNP
i milliarder af USD PPP
% BNP vækst
2002 166.876 0.5
2003 170.798 0.7
2004 178.477 2.4
2005 187.721 2.2
2006 195.581 2.1

[redigér] Eksterne henvisninger