Babylons hængende haver

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Assyrisk relief, der fremstiller de hængende haver i Nineve. Her blev vandet hentet ind på en akvædukt, der ledte vandet frem fra et kildevæld i bjergene i nord. I haven blev vandet løftet op ved hjælp af arkimediske skruer
Forstør
Assyrisk relief, der fremstiller de hængende haver i Nineve. Her blev vandet hentet ind på en akvædukt, der ledte vandet frem fra et kildevæld i bjergene i nord. I haven blev vandet løftet op ved hjælp af arkimediske skruer
haveplan

Betegnelsen hængende er selvfølgelig forkert, en oversættelsesfejl, da haver ikke kan hænge. Meningen er de skrånende haver.

De skrå kanter på tårnet i midten må være vandbeholderen, hvorfra vandet er løbet ned på terrasse-skråningen over gudefiguren. Og så er vandet løbet bag om vandbeholderen og hen over hvælvingerne til højre, som gradvis er blevet lavere, for så at stoppe i en mur midt i billedet. Og på fladen har det overskydende vand så spredt sig i flere svage strømme. Kassen foran gudefiguren er et alter.

De hængende haver i oldtidens Babylon blev af beundret af grækerne som et af verdens syv underværker.

Man må regne med at hængende haver var skrånende terrasser, som en forlængelse af flodbredden. Og øverst har der været en dam eller cisterne, og fra den har der så løbet vand ned over skråningen. Og under skråningerns jordlag har været asfalteret så at vandet ikke løb igennem.

Vandet i cisternen er så blevet hejset op fra en underjordisk kanal, som er gået ud i floden.

Den store fidus ved de hængende haver var, at vandet ikke sank ned i jorden, og at man kunne skylle saltet ud af jorden igen, fordi den skrånede og planterne kunne sagtens gro i den tynde jord, bare den aldrig tørrede ud.