Friedrich Nietzsche
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Friedrich Wilhelm Nietzsche (15. oktober 1844-25. august 1900) var en meget indflydelsesrig tysk filosof.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Liv
Nietzsche var søn af en luthersk præst. I 1869, 24 år gammel, blev han professor i klassisk filologi ved universitetet i Basel. Han gjorde en kort overgang sanitetstjeneste under den fransk-preussiske krig, hvor han pådrog sig flere sygdomme, hvorfor han blev hjemsendt. Resten af livet havde han et skrøbeligt helbred, og i 1879 måtte han forlade universitetet og rejste resten af sin tid rundt i Europa. I 1889 blev han i Italien sindssyg og var som lammet. Traditionelt tilskrives hans sygdom syfilis. Han døde i 1900 under sin søsters pleje. Efter hans død søgte Nietzsches nazistiske søster at promovere ham som nazismens filosof. Nietzsche nærede dog i sin aktive tid kun foragt for både tysk kultur og antisemitismen. Ikke desto mindre er han en helt og inspiration i nynazistiske kredse idag.
[redigér] Kort om Nietzsches filosofi
Nietzsche var ikke, som mange ellers tror, etisk og metafysisk nihilist; omvendt advarede Nietzsche imod en forestående nihilisme som skulle indtræffe pga. de kristne værdiers fallit (jævnfør "Guds død"). Nietzsche advokerede sandt nok disse værdiers afslørelse som tomme og livsfornægtende, men i stedet søgte han at mane til en fremtidig værdirevolution i retning af værdier som liv, kreativitet, storhed (i modsætning til smålighed), mod og magtoverskud. Det skal dog bemærkes at Nietzsche hovedsaligt dvælte ved at afsløre værdier i samtiden som perverterede (i modsætning til sunde) udtryk for "viljen til magt", i stedet for at udarbejde en klar teori om en ny "moral" eller en ny samfundsstruktur efter at de gamle værdier endegyldigt var forladt. Fx tilskriver han troen på de kristne begreber som godt og ondt de svage. Tidligere i den antikke verden, mener han, hed begreberne god og slet, men de svage har sidenhen, for at få magt over de stærke, ombyttet begreberne. Historisk set er denne teori naturligvis ganske spekulativ.
[redigér] Overmennesket
Den, der indser at de herskende værdier er hule, er fri til selv at skabe nye værdier og skabe sit eget liv. Denne person er blevet til et "overmenneske". Nietzsche sammenligner forholdet mellem menneske og overmenneske med forholdet mellem abe og menneske. Der er dog ikke tale om et "overmenneske" i biologisk forstand.
[redigér] Metafysik
Metafysisk er Nietzsche ikke særlig klar, og hans indsats består hovedsagelig i kritik af tidligere filosoffers blinde tro på rationaliteten og ukritiske omgang med sproget og ikke mindst med deres egen undertrykte magtdrifter. Langt op i sit voksne liv var han dog dybt påvirket af Arthur Schopenhauers metafysik, hvor hele verden analyseres som et resultat af "vilje og forestilling" (titlen på Schopenhauers hovedværk er "verden som vilje og forestilling"). Sidenhen kaster Nietzsche dog (efter en ganske smertefuld proces) idoldyrkelsen af Schopenhauer fra sig, men det er klart at han stadig lægger vægt på den menneskelige andel i at skabe verden ved hjælp af vores sprog og begreber. Mennesket som skabende og organiserende væsen kalder Nietzsche under et for "viljen til magt"; om der derimod findes en absolut uafhængig sandhed om tingene forholder han sig dog, som til alt, kritisk til.
[redigér] Den evige genkomst
Selv om Nietzsche ikke har en fasttømret metafysik, så findes der dog hos ham bemærkelsesværdige metafysiske tankeekperimenter, hvoraf 'doktrinen om den evige genkomst' især er kendt. Tanken om den evige genkomst var for Nietzsche teorien om, at hele ens eget liv - og hele universets udvikling forøvrigt - vil blive genspillet igen og igen i evigheders evighed. (En forestilling, der formodentlig også må medføre, at den frie vilje ikke eksisterer). Denne metafysiske teori stod for Nietzcshe som noget nær den mest uhyggelige, og det virker som om at han derfor anbefalede den som et slags meditationsobjekt. Han kaldte således dette for sin "kongstanke", og det var ment som den største udfording: at kunne udholde antagelsen af denne metafysik og stadig uforbeholdent omfavne livet – sige "ja" til det. Imidlertidigt viser det sig, at Nietzsche ikke selv skulle nyde noget: I et af hans sene breve skriver han direkte, at han personligt skulle ønske, at døden var definitiv.
[redigér] Værker
- Aus meinem Leben (1858)
- Über Musik (1858)
- Napoleon III als Praesident (1862)
- Fatum und Geschichte (1862)
- Willensfreiheit und Fatum (1862)
- Kann der Neidische je wahrhaft glücklich sein? (1863)
- Über Stimmungen (1864)
- Mein Leben (1864)
- Homer und die klassische Philologie (1868)
- Über die Zukunft unserer Bildungsanstalten
- Fünf Vorreden zu fünf ungeschriebenen Büchern (1872):
- I Über das Pathos der Wahrheit
- II Gedanken über die Zukunft unserer Bildungsanstalten
- III Der griechische Staat
- IV Das Verhältnis der Schopenhauerischen Philosophie zu einer deutschen Cultur
- V Homer's Wettkampf
- Die Geburt der Tragödie (1872); Tragediens fødsel
- Über Wahrheit und Lüge im aussermoralischen Sinn
- Die Philosophie im tragischen Zeitalter der Griechen
- Unzeitgemässe Betrachtungen (1876); Utidssvarende betragtninger
- Menschliches, Allzumenschliches (1878); Menneskeligt, alt for menneskeligt
- Morgenröte, 1881 (Morgenrøde)
- Die fröhliche Wissenschaft (1882); Den muntre videnskab
- Also sprach Zarathustra (1885); Således talte Zarathustra
- Jenseits von Gut und Böse (1886); Hinsides godt og ondt
- Zur Genealogie der Moral (1887)
- Der Fall Wagner (1888)
- Götzen-Dämmerung (1888)
- Der Antichrist (1888) (Antikrist)
- Ecce Homo (1888); på dansk også udgivet under titlen "Ecce Homo". Oversættes til "betragt denne mand", hvilket refererer til Pontius Pilatus' udbrud da han stod over for Jesus af Nazareth
- Nietzsche contra Wagner (1888)
- Der Wille zur Macht (1901); Viljen til magt – en samling af diverse notater udgivet af Nietzsches søster efter brorens sindsygdom
[redigér] Eksterne henvisninger
- Nietzsches initiale krise
- Digte og portrætter i Kalliope
- Wiki Nietzsche (på fransk)
- HyperNietzsche.org (ikke på dansk)