Anton Frederik Tscherning
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anton Frederik Tscherning (1795-1874), dansk politiker og officer. Han var liberal, bondeven og venstremand.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Barndom
Tscherning voksede op på Frederiksværk kanonstøberi og krudtfabrik, hvor faderen havde en ledende stilling. Opvæksten blandt fabrikkens arbejdere og håndværkere gav Tscherning en stærk social bevidsthed, som han bevarede livet igennem.
[redigér] Ungdom
Tscherning blev artilleriofficer, men kom hurtigt i modsætning til dele af det øvrige officerskorps. Selv om han var i hæren i mange år, opnåede han derfor aldrig højere rang end kaptajn. Hans overordnede sendte ham på tvunget "studieophold" i udlandet. Han trådte ud af hæren i 1842.
[redigér] Den liberale Tscherning
Tscherning hadede enevælden. Han så den norske Eidsvoll-grundlov af 1814, som idealet for en fri forfatning.
I 1830'erne tilhørte han den politiske retning, der senere er blevet kaldt De ældre liberale. Tscherning var helstatsmand, derfor kunne han ikke tilslutte sig De Nationalliberale, der opstod i 1842.
For de fleste liberale var kravet om frihed det vigtigste. For den socialt bevidste Tscherning var kravet om lighed det vigtigste. Derfor kan man betragte Tscherning som den første socialliberale danske politiker.
[redigér] Krigsministeren
I begyndelsen af Treårskrigen (1848-1850) sad Tscherning i Martsministeriet som Danmarks første krigsminister. Danmark var ikke forberedt på krig. Ved en energisk indsats lykkedes det alligevel Tscherning at improvisere dansk modstand mod de tyske angreb. I september indførte han almindelig værneplígt. Tscherning havde ikke høje tanker om generalernes militære kvalifikatioener, og han blandede sig i krigsførelsen. Hans tid som minister sluttede i november 1848.
[redigér] Bondevennen
I 1846-1848 var Tscherning den første formand for Bondevennernes Selskab. Bondevennerne var datidens Venstre.
Til overraskelse for sit parti blev Tscherning i efteråret 1848 kongevalgt medlem af Den grundgivende Rigsforsamling.
Tscherning var medlem af Folketinget i det meste af tiden 1849-1866. Først valgt som bondeven og fra 1864 valgt for Det Folkelige Venstre. Tschernings program var almindelig valgret, ophævelse af fæstevæsenet, indførelse af næringsfrihed samt sparsommelighed i staten.
Tscherning blev regnet som en af sit partis ledere, men han underlagde sig ikke partidisciplin. I del enkeltsager indtog han overraskende standpunkter, hvor han gik på tværs af sit partis linje.
[redigér] Venstremanden
Som helstatsmand bekæmpede Tscherning Novemberforfatningen af 1863.
Efter 1864 frygtede Tscherning, at Danmark ville blive tvunget ind i en alliance med Preussen. For at undgå dette talte han for halvvejs afrustning, så Danmark ville blive uden militær værdi for Preussen.
Tscherning tilhørte den fløj af Det Folkelige Venstre, der kæmpede for den almindelige valgret og mod grundlovsrevisionen af 1866. Tscherning var nu blevet det ældste medlem af Folketinget. Sammen med N.F.S. Grundtvig, der var det ældste medlem af Landstinget, søgte han forgæves audiens hos Christian 9.. De to politiske veteraner ville overtale kongen til at nægte at underskrive Grundloven af 1866, fordi nye grundlov ville give godsejerne magten i Landstinget.