Christian 8.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fakta om Christian 8.
Født 18. september 1786
Fødested Christiansborg
Død 20. januar 1848
Begravet Roskilde Domkirke
Regeret Danmark 1839-1848
Norge 1814-1814
Valgsprog Gud og fædrelandet
Far Arveprins Frederik
Mor Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
Ægtefælle Charlotte Frederikke
Caroline Amalie af Augustenborg
Børn Frederik 7.

Christian 8. af den oldenborgske slægt, konge af Norge i 1814 og konge af Danmark 18391848. Christian 8., søn af arveprins Frederik (halvbroder til den sindssyge Christian 7.), fødtes den 18. september 1786Christiansborg Slot. Da Frederik 6. ikke efterlod sig sønner, var arveprinsens søn Christian Frederik ifølge Kongeloven nærmeste arving til tronen. Han var konge af Danmark fra 1839–48. I 1806 giftede han sig med sin kusine Charlotte Frederikke, men deres ægteskab blev ulykkeligt. Charlotte Frederikke fødte i 1808 en søn, den senere Frederik 7. Da Christian Frederik erfarede, at prinsessen havde et forhold til sin franske sanglærer, komponisten Edouard du Puy (Ungdom og Galskab), blev ægteskabet ophævet, og Charlotte Frederikke forvistes til Horsens og fik forbud mod nogensinde at se sønnen igen. du Puy forvistes til Sverige.

I maj 1813 sendte Frederik 6. prins Christian Frederik til Norge som statholder med henblik på at styrke den norske loyalitet mod kronen. Denne havde lidt nogen skade under Danmarks ulykkelige alliance med Napoleon. Ved freden i Kiel den14. januar 1814 måtte kongen afstå Norge til den svenske konge. Sverige havde betinget sig at få Norge for at indgå i alliancen mod Napoleon.

Christian Frederik sluttede op om den norske uafhængighedsbevægelse og underskrev den 17. maj 1814 en norsk fri forfatning, Eidsvoll-forfatningen. Samme dag blev han valgt til konge af Norge. Men allerede den 14. august samme år måtte han ved Konventionen i Moss abdicere, mod, at Norge beholdt sin konstitution og sine uafhængige institutioner. Stortinget vedtog den 4. november de nødvendige ændringer i Grundloven og valgte kongen af Sverige til norsk konge i en løs personalunion.

Den skuffede prins Christian Frederik forlod Norge 10. oktober 1814 og vendte tilbage til Danmark, hvor han i 1815 giftede sig med Caroline Amalie af Augustenborg. Samme år udnævntes han til guvernør over Fyn og Langeland. Fra 1818-1822 var Christian Frederik og Caroline Amalie på en længere udlandsrejse, hvor de fik lejlighed til træffe Europas førende statsmænd, og Christian Frederik kunne pleje sine videnskabelige og kunstneriske interesser. I 1831 blev Christian Frederik medlem af statsrådet, hvor han viste stor forståelse for de nationalliberale og den vågnende danskhed i hertugdømmerne.

Efter Frederik 6.'s død den 13. december 1839 arvede den 53-årige prins Christian Frederik tronen. Under navnet Christian 8. kunne han ved den sidste kroning i Danmark sætte kronen på sit eget hoved. De danske liberale huskede hans indsats i Norge, og mange forventede, at Christian 8. ville give en fri forfatning, men kongen skuffede de liberale forventninger. Han så det slesvigske problem vokse og forsøgte at dele sol og vind lige. I 1840 udsendte han en forordning om, at dansk skulle være rets- og øvrighedssprog i de dele af Slesvig, hvor det i forvejen var kirke- og skolesprog.

Den liberale opposition mod enevælden voksede de følgende år. Èn af de mest fremtrædende lederskikkelser i denne kamp var den ekstremt veltalende jurist Orla Lehmann, medstifter af dagbladet Fædrelandet i 1839 og medlem af Københavns borgerrepræsentation i 1840. I 1841 holdt han en brandtale i Nykøbing F., hvor han opfordrede bønderne til at tage del i arbejdet for en fri forfatning. Det kostede ham tre måneders fængsel, hvilket kun forøgede hans popularitet. I 1846 var han medstifter af Bondevennernes Selskab. Det kulminerede med, at Orla Lehmann var hovedtaler ved Casinomødet 20. marts 1848, hvor man på vegne af Københavns borgerrepræsentation udformede en henvendelse til kongen om en fri forfatning. Christian 8. døde imidlertid den 20. januar 1848 af blodforgiftning efter en åreladning, og han gravsattes i Roskilde Domkirke.

Efterfulgte: Kongerækken Efterfulgtes af:
Frederik 6. Frederik 7.

[redigér] Kilder/henvisninger

  • Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
  • Lexopen