Bertel Thorvaldsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bertel Thorvaldsenmaleri af C.W. Eckersberg på Kunstakademiet i København
Forstør
Bertel Thorvaldsen
maleri af C.W. Eckersberg på Kunstakademiet i København

Bertel Thorvaldsen blev født den 19. november 1770 i København, død sammesteds 24. marts 1844. Han begyndte på Det Kongelige Danske Kunstakademis 1. frihåndsskole allerede som 11-årig. I 1789 modtog han Den lille Sølvmedalje, i 1791 Den store Sølvmedalje og i 1793 Den store Guldmedalje. I 1796 modtog han Kunstakademiets store rejsestipendium og forlod Danmark på fregatten Thetis for at rejse til Rom. Om denne sørejse og opholdet på Malta, se Peder Pavels. I Rom skulle Thorvaldsen tilbringe de følgende 40 år.

Indholdsfortegnelse

[redigér] I Rom

Han ankom til Rom den 8. marts 1797, en dato, som han livet ud fejrede som sin "romerske fødselsdag". Hans gennembrudsværk var Jason med det gyldne skind fra 1803. Hans arbejde i den nyklassicistiske stil, som tog den antikke kunst som sit forbillede. I 1805 blev den i Rom fastboende Thorvaldsen udnævnt til professor ved Kunstakademiet i København.

Han fik efterfølgende mange bestillingsværker fra italienske og udenlandske fyrster og adelige: en rytterstatue af den polske frihedshelt, Prins Jozef Poniatowski (1826-1827) og astronomen Nicolaus Copernicus (1822), begge til Warszawa. En for en ikke-katolik ærefuld bestilling var gravmonumentet for Pave Pius VII i Peterskirken (1823-1831). Et andet internationalt berømt værk er Løven i Luzern (1819), et monument over schweizergarden, som til sidste mand forsvarede Ludvig 16. af Frankrig og hans familie under stormen af Tuilerierne.

Thorvaldsen fik også danske bestillinger, for eksempel en døbefont til Brahetrolleborg Kirke. Til Vor Frue Kirke i København (genopbygget efter ødelæggelsen i 1807) fik Thorvaldsen bestilling på statuerne af Kristus og Apostlene (1821-1824). Han boede oven for Den Spanske Trappe i Via Sistina. Værkstedet havde han i Palazzo Barberinis staldbygninger.

[redigér] Thorvaldsens børn

Thorvaldsen forblev ugift, men fik to børn med Anna Maria Magnani, sønnen Carlo Alberto (1806-1811) og Elisa (1813-1846). (Se Eckersbergs portræt af Anna Maria.)

En uunderbygget påstand om at Thorvaldsen desuden var fader til Maria Emilia Zoëga (kaldet Mimma; ca. 1800–1868) er imødegået her.

[redigér] Hjemkomst

Thorvaldsens modtagelse på Københavns Toldbod.Efter maleri af F. Westphal.
Forstør
Thorvaldsens modtagelse på Københavns Toldbod.
Efter maleri af F. Westphal.

I 1838 vendte Thorvaldsen tilbage til København, hvor han fik en storslået modtagelse. Samme år fik han bolig og værksted på CharlottenborgKongens Nytorv. Han afgik uventet ved døden mens han overværede en forestilling i Det kongelige Teater, 24. marts 1844. Han havde testamenteret mange af sine værker, originalmodellerne til andre og store samlinger af samtidig malerkunst og antikke genstande til byen. Efter en offentlig indsamling i 1837 blev Thorvaldsens Museum, tegnet af arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll opført i årene 1839-1848.

[redigér] Litteratur

  • J.M. Thiele Den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen og hans Værker, Bind 1-4. Kbh., 1831-1850.
  • J.M. Thiele, Thorvaldsens Biographie, Bind 1-4. Kbh., 1851-1856
  • A. Wilde, Erindringer om Jerichau og Thorvaldsen, Kbh., 1884
  • Jørgen Birkedal Hartmann, Antike Motive bei Thorvaldsen: Studien zur Antikenrezeption des Klassizismus, Tübingen, 1979.
  • Künstlerleben in Rom: Bertel Thorvaldsen (1770-1844), der dänische Bildhauer und seine deutschen Freunde. Germanisches Nationalmuseum, Nürnberg, 1991–1992; Schleswig-Holsteinisches Landesmuseum Schloss Gottorf, Schleswig, 1992. [Katalog bearbeitet von Ursula Peters et al.] Nürnberg, 1991. 756 p. [Omfattende udstillingskatalog med kunsthistoriske afhandlinger.]
  • Thorvaldsen: l'ambiente, l'influsso, il mito, ed. P. Kragelund and M. Nykjær, Roma 1991 (Analecta Romana Instituti Danici, Supplementum 18.)
  • Malta 1796-1797: Thorvaldsen's Visit, Malta & Cop., 1996

[redigér] Ekstern kilde/henvisning

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Bertel Thorvaldsen


Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.