Fonden ad usus publicos

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fonden ad usus publicos (fonden til offentlig nytte eller brug) blev oprettet af Frederik 5. ved resolution af 15. juni 1765. Fonden havde sine indtægter fra ekstraordinære mulkter (bøder) og konfiskerede midler samt ifølge resolution af 12. august 1779 tillige af arveløse kapitaler. Midlerne blev anvendt efter kongens nærmere bestemmelser til såkaldte gratifikationer til veltjente embedsmænd samt ekstraordinære opgaver. Et eksempel på dette var brolægningen af Københavns gader.

Efterhånden blev hovedformålet støtte til kunst og videnskab, og Fonden huskes i dag især for sin støtte til unge forfatteres og kunstneres studieophold i udlandet (se Heibergs vaudeville De Danske i Paris, 1833). Glansperioden for Fonden var fra cirka 1814 til dens ophævelse 26. februar 1842, hvorefter dens sager og resterende midler overførtes til Kunstakademiet og Finansdeputationen.

I glansperioden var sekretærerne for Fonden henholdsvis Jonas Collin og sønnen Edvard Collin, og Collin-familien var tidens kulturelle centrum. Her kom alle kulturpersonligheder og kommende personligheder på besøg, og derfor har sekretærerne haft god mulighed for at vurdere de mulige modtagere, lige som de givetvis har hjulpet nogle med ansøgningerne.

[redigér] Modtagere af Fondens midler

Blandt modtagerne kan nævnes:

[redigér] Eksterne kilder/henvisninger