Hi-fi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kvalitetssikring
En bruger mener, at et eller flere aspekter af denne artikel ikke er i henhold til Wikipedias kvalitetskrav.
Dette skal dog begrundes og derfor skal denne skabelon erstattes af en mere specifik kritikskabelon

Hi-fi står for high fidelity på dansk "Høj troværdighed" og bruges normalt i forbindelse med musikanlæg, som en beskrivelse for en evne til at gengive musikken så "troværdigt" hjemme i stuen at man skulle tro at det var den givne kunstner der står foran én og spiller og ikke bare sit musikanlæg. Definitionen af hvad der er hi-fi og hvad der ikke er hi-fi er meget forskellig - mens nogle kæmper for at få så høj troværdighed som muligt i gengivelsen af musikken ved at bruge flere hundrede tusinde på musikanlæg, prøver forskellige sammensætninger af fabrikater for at finde netop den lyd som lyder mest troværdig for dem, går andre ned i Bilka eller elgiganten og køber et "hi-fi"-minianlæg til 799,-kr.

Modsat en del fabrikanters og annoncørers opfattelse, findes der retningslinier for, hvad man kan betegne som Hi-Fi, idet der er fastlagt en DIN-standard. Denne specificerer eksempelvis, at en elektronisk lydgengiver (forstærker, radio, CD, pladespiller osv.) der betegnes med kategorien Hi-Fi skal have mindre end 1% forvrængning, dække spektret 100-15000 Hz med en afvigelse på højst 8 dB, samt diverse andre, systemspecifikke krav.

Af samme grund kan det netop undre, at snart sagt alt bliver kaldt for Hi-Fi nu om dage. Det er muligt, at flertallet af tidens elektroniske lydgengivere kan leve op til de engang i 60'erne fastsatte krav. Tog man imidlertid kravene op til revision i henhold til deres oprindelige sigte, er der ingen tvivl om, at småanlæg med baby-højttalere ikke længere ville falde indenfor kategorien Hi-Fi.

[redigér] Ekstern henvisning