Frisisk (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Frisisk sprogområde i dag
Forstør
Frisisk sprogområde i dag

Frisisk (vestfrisisk Frysk, nordfrisisk Friisk og frasch, saterfrisisk Fräisk) er det sprog, der tales af friserne. Sproget hører til de vestgermanske sprog, som er en undergruppe af de germanske sprog. Frisisk er tæt beslægtet med engelsk, men også nederlandsk. I sprogvidenskaben har der været tale om en anglo-frisisk sprogfamilie. I dag kender man til mange forskellige tekster fra helt tilbage til det 10. århundrede, som man betegner som frisiske.

Frisisk er ét af de to officielle forvaltningssprog i Nederland. I Frisland (frisisk: Fryslân) bor der godt 640.000 mennesker (2005), hvoraf 95% forstår sproget. Godt 350.000 (en smule mere end halvdelen af befolkningen) har frisisk som modersmål.

Både Tyskland og Nederland har anerkendt frisisk som et minoritetssprog. Derfor er sproget beskyttet af den europæiske pagt for minoritetssprog. Frisisk som studieretning findes ved universiteter i Amsterdam, i Groningen, i Kiel og ved Flensborg Universitet. Frisisk bliver derudover udbudt som bifag ved mange universiteter i Europa.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Klassifikation

  • Indoeuropæisk
    • Germansk
      • Vestgermansk
        • Anglo-frisisk
          • Frisisk

Det er vigtigt at huske at denne inddeling rent er baseret på slægtskab og ikke på global lighed. Siden friserne længe ikke har været i kontakt med angelsakserne, er frisisk efterhånden er begyndt at ligne hhv. nedertysk og nederlandsk mere end engelsk. Båndene mellem frisisk og engelsk kan dog afledes af visse ord såsom grien, swiet, tsiis, tsjerke, wiet (grøn, sød, ost, kirke, våd) sammelignet med engelsk green, sweet, cheese, church, wet, hvor man på nederlandsk har groen, zoet, kaas, kerk, nat.

[redigér] Inddeling

Frisisk kan inddeles i en lang række varianter:

Westerlauerfrisisk og saterfrisisk er relativt tæt beslægtede. Disse varianter bliver ofte kaldt sydfrisisk. Fællestrækkene mellem disse er meget tydelige, og de skiller sig klart ud fra nordfrisisk, der er blevet stærkt påvirket af dansk.

Saterfrisisk kaldes også for østfrisisk, westerlauerfrisisk for vestfrisisk.

[redigér] Eksempler

Et eksempel på Westerlauwerfrisisk:
Bûter, brea, en griene tsiis;
wa't dat net sizze kin, is gjin oprjochte Fries.

(smørt, rugbrød og grøn ost;
den der ikke kan sige det, er virkelig ikke nogen friser)

Denne remse minder lidt om danskernes "rødgrød med fløde".

Et andet eksempel er nationalsangen: "De âlde Friezen":

Frysk bloed tsjoch op! Wol no ris brûze en siede,
En bûnzje troch ús ieren om!
Flean op! Wy sjonge it bêste lân fan d'ierde,
It Fryske lân fol eare en rom.

Omkvæd:
Klink dan en daverje fier yn it rûn
Dyn âlde eare, o Fryske grûn!
Klink dan en daverje fier yn it rûn
Dyn âlde eare, o Fryske grûn!

Hoe ek fan oermacht, need en see betrutsen,
Oerâlde, leave Fryske grûn,
Nea waard dy fêste, taaie bân ferbrutsen,
Dy't Friezen oan har lân ferbûn.

Omkvæd

Fan bûgjen frjemd, bleau by 't âld folk yn eare,
Syn namme en taal, syn frije sin;
Syn wurd wie wet; rjocht, sljocht en trou syn leare,
En twang, fan wa ek, stie it tsjin.

Omvkæd

Trochloftich folk fan dizze âlde namme,
Wês jimmer op dy âlders grut!
Bliuw ivich fan dy grize, hege stamme
In grien, in krêftich bloeiend leat!

Omkvæd

Fader vor på standardfrisisk:

Us Heit
dy't yn de himelen is
jins namme wurde hillige
Jins keninkryk komme
Jins wollen barre allyk yn 'e himel
sa ek op ierde
Jou ús hjoed ús deistich brea
En ferjou ús ús skulden
allyk ek wy ferjouwe ús skuldners
En lied ús net yn fersiking
mar ferlos ús fan 'e kweade
Want Jowes is it keninkryk en de krêft
en de hearlikheid oant yn ivichheid.

Navnet for det frisiske sprog er på westerlauwerfrisisk eller vestfrisisk Frysk, på nordfrisisk Friisk og på saterfrisisk: Fräisk.

[redigér] Henvisninger

[redigér] Wikipedia på vestfrisisk

Der findes også en Wikipedia på frisisk.


EU's officielle sprog
dansk | engelsk | estisk | finsk | fransk | græsk | italiensk | lettisk | litauisk | maltesisk | nederlandsk | polsk | portugisisk | slovakisk | slovensk | spansk | svensk | tjekkisk | tysk | ungarsk
Traktatsprog
irsk
Sprog med lokal officiel status, der ikke er EU-sprog
baskisk | catalansk | frisisk | galicisk | letzeburgisk | walisisk