Epitafium
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Epitafium eller epitaf (latiniseret af græsk, ord som betyder "ved graven") er en gravskrift, som anbringes på en væg i kirken eller på graven. Kendes fra epitafmonumenter i Italien, hvor man hyppigt havde væggrave i selve kirkerummene. Den døde afbildes ofte på disse. De ældste mindesmærker af denne art er fra 13. - 14. århundrede.
Epitafier er almindelige i renæssancetidens Danmark. Fra reformationstiden kendes en del cirkelrunde træskiver med påmalet våben, indskrifter og billeder, der skal erstatte et rigtigt våbenskjold. I løbet af 1600-tallet verdsliggøres epitafier, og de bibelske billeder bliver sjældnere og erstattes af forherligelse af de afdøde. De går af mode i løbet af 1700-tallet, og forsvandt i oplysningstiden, da man forbød begravelse i kirken.
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. |