Løvfald
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Løvfald er den proces, der afsluttes med, at bladet (løvet) falder af sin gren. Løvfaldet er styret af flere forskellige faktorer:
Når de ydre og indre faktorer udløser processen, går planten i gang med at tømme bladene for kulhydrater og de næringsstoffer, som kan flyttes (i først række kvælstof, kalium og fosfor). Stofferne oplagres på beskyttede steder i planten, og i samme takt ændrer bladene farve fra grøn til gullige eller rødlige farver. Når bladene er tømt, dannes et løsningslag af kork mellem bladfoden og grenen. Det forhindrer stoftransport mellem bladet og planten, og dermed er bladet dødsdømt, mens grenen er beskyttet mod fordampningstab og angreb af skadegørere. Når korklaget er færdigt, er det kun et spørgsmål om tid, før bladet falder af.
For nedbryderne er det vigtigt, at planten ikke kan tømme bladene helt for energirigt kulhydrat og mineralske stoffer. Det betyder, at de nedfaldne blade (førnen) kan bruges som fødekilde og grundlag for hele nedbryderfødekæden. Det viser sig, at der er stor forskel på, hvor effektivt planterne tømmer deres blade. Træer som Almindelig Ask (Fraxinus excelsior), Småbladet Lind (Tilia cordata) og Rød-El (Alnus glutinosa) og buske som Almindelig Hyld (Sambucus nigra) og Almindelig Hassel (Corylus avellana) lader energi- og mineralrige blade falde til jorden. Det tiltrækker regnorme, som skaber muld i krummestruktur. Derfor kaldes den slags planter for "mulddannere".
[redigér] Se også
Kategorier: Biologi | Økologi | Botanik