Det gyldne bjerg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Eksemplet om det gyldne bjerg fremførtes af den skotske empirist David Hume i 1748 i "An Enquiry concerning Human Understanding". David Hume hævdede at alle menneskets forestillinger stammer fra sanseindtryk og selv idéer som ikke gik at sanse blot var sammensat af simplere idéer. "Det gyldne bjerg" eksemplificerer denne påstand:
Grunden til at vi kan have en meningsfuld forestilling om et gyldent bjerg, er fordi vi har sanset både ”det gyldne” (fx en guldmønt) og et bjerg. Tankeaktiviteten er således: "gyldenhed" + "bjerg" = "gyldent bjerg".
En blind kan ikke have en forestilling om et gyldent bjerg, da pågældende ikke har sanset ”det gyldne”. Empirismens slagord ligger således i påstanden: ”Intet er i bevidstheden, som ikke først har været i sanserne”.