Botaniske fagudtryk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter. Disse ord bruges også i beskrivelserne her på det danske Wikipedia. Nedenfor er ordene hver især forsynet med en kort forklaring. Enkelte af dem er desuden beskrevet i en særskilt artikel, og de vil være markeret som links.

[redigér] A

[redigér] B

  • Barktorn: Torne, der sidder på stænglen, og som består af omdannet bark.
  • Blad: Plantens specialorgan til opsamling af lysenergi.
  • Bladfod: Den nederste del af bladstilken.
  • Bladplade: Den brede, egentlige del af bladet.
  • Bladskede: En omdannet del af bladet hos planter af Græs-familien, hvor det danner et hylster.
  • Bladstilk: Det stængelagtige stykke mellem bladfoden og bladpladen.
  • Bladstilling: Bladenes indbyrdes fordeling op langs stænglen.
  • Bladtorn: Et blad, der er omdannet til én eller flere torne (se f.eks. Berberis).
  • Blomst: Et specielt omdannet skudsystem med bægerblade, kronblade, støvdragere og frugtknude.
  • Blomsterstand: En samling af blomster, der fungerer som én blomst (se f.eks. Skærmplante-familien)
  • Bloster: Bægerblade og kronblade tilsammen.
  • Buestrenget: Blad med flere, lige kraftige strenge med bueformede forløb (se f.eks. Vejbred).
  • Bugtet: Indskæringer, der højst når en tredjedel ind mod midten af bladet (se f.eks. Eg).
  • Busk: vedplante med flere lige kraftige stængler fra grunden.
  • Bægerblad: Den yderste krans af blade i blostret.
  • Bælg: En kapsel med to klapper og en enkelt række frø (se f.eks. Fladbælg).
  • Bælgkapsel: En kapsel med en enkelt klap og én række frø (se f.eks. Ranunkel-familien).
  • Bær: En saftig frugt med flere frø (se f.eks. Ribs).

[redigér] D

  • Dobbelt fjersnitdelt: Et fjersnidelt blad, hvor hvert småblad selv er fjersnitdelt (se f.eks. Almindelig Røllike).
  • Dobbelt håndsnitdelt: Et håndsnitdelt blad, hvor hvert afsnit selv er håndsnitdelt (se f.eks. Persille).
  • Dobbelt savtakket: En savtakket bladrand, hvor hver tak selv er savtakket (se f.eks. Almindelig Avnbøg).
  • Dusk: En blomsterstand, hvor blomsternes stilke er så korte, at de danner en cylindrisk stand (se f.eks. Dusk-Fredløs).
  • Dværgbusk: En busk, der er lavere end 0,5 m.
  • Dækblad: Et støtteblad for en blomst (se f.eks. Græs-familien).
  • Dækskæl: Et forveddet blad i koglen hos de Nøgenfrøede planter.

[redigér] E

  • Elliptisk: En bladform, hvor længden er ca. 2 gange større end bredden, og hvor bladet spidser jævnt til mod både basis og spids (se f.eks. Hvid-Pil).
  • Enbo: Plante med rent hunlige og rent hanlige blomster på samme plante (se f.eks. Almindelig Ask).
  • Ensymmetrisk blomst: En blomst, der kun har én symmetriakse (se f.eks. Ærteblomst-familien).
  • Enårig: En plante, som gennemfører hele livsforløbet fra frø til frugt på ét år (se f.eks. Almindelig Fuglegræs).

[redigér] F

  • Fingret: Et håndstrenget, sammensat blad (se f.eks. Almindelig Hestekastanje).
  • Finnet: Et fjerstrenget, sammensat blad (se f.eks. Almindelig Røn).
  • Fjerstrenget: Et blad, hvor strengene består af én hovedstreng med med sidestillede, tyndere strenge (se f.eks. Almindelig Avnbøg).
  • Fladkravet: En blomst, hvor den nederste del af kronbladene danner et rør, mens den øverste del danner en udbredt krave (se f.eks. Fladkravet Kodriver).
  • Flerårig: En plante, der lever mere end én vækstsæson, træ, busk, lian eller staude.
  • Fliget: Et blad, hvor indskæringerne når mellem halvvejs og 2/3 ind til midten (se f.eks. Eng-Storkenæb).
  • Fnok: En hår- eller fjeragtig udvækst på et frø (se. f.eks. Ager-Tidsel).
  • Fodflig: To bladagtige udvækster på hver sin side af bladfoden, også kaldet "akselblad". (se f.eks. Almindelig Hvidtjørn).
  • Forblad: Et højblad, der sidder på blomsterstilken (se f.eks. Almindelig Havre).
  • Frikronet: En blomst, hvor kronbladene ikke er sammenvoksede (se f.eks. Blomme).
  • Frugt: Et frugtanlæg med ét eller flere frø.
  • Frugtanlæg (= frugtknude): Det hunlige anlæg i blomsten, bestående af frugtknuden og én eller flere grifler.
  • Frøskæl: De skæl som frøene hviler på i en kogle (se f.eks. Rød-Gran).
  • Fyldt blomst: En blomst, hvor støvdragere eller frugtanlæg er omdannet til kronblade (se f.eks. Rosen-slægten).

[redigér] G

  • Grentorn: Grene, hvor spidsen er omdannet til en torn (se f.eks. Slåen).
  • Griffel: Den øverste del af frugtanlægget, der ender i et støvfang.
  • Grundblad: Et blad, som sidder ved den nederste ende af et skud, oftest ved jorden (se f.eks. Russisk Mandstro).

[redigér] H

  • Halvbusk: Busk, der mister størsteparten eller hele toppen i hårde vintre (se f.eks. Hæk-Fuksia).
  • Halvskærm: En skærmlignende blomsterstand med stilke af forskellig længde (se f.eks. Almindelig Røn).
  • Halvsnylter: En plante, der snylter på andre planter, men som selv har grønkorn (se f.eks. Almindelig Mistelten).
  • Helt blad: En blad, som ikke selv er inddelt i småblade (se f.eks. Aksel-Røn).
  • Helkronet: Blomst, hvor kronbladene er mere eller mindre sammenvoksede (se f.eks. Klokke-Lyng).
  • Helrandet: Et blad med en rand helt uden indskæringer (se f.eks. Almindelig Vedbend).
  • Hjulformet: Et sammensat blad, hvor småbladene udgår fra ét og samme punkt (se f.eks. Staude-Lupin).
  • Hoved: En meget tæt og kompakt blomsterstand (se f.eks. Gul Rundbælg).
  • Hulkravet: En blomst, hvor de sammenvoksede kronblades kraver danner en hulhed (se f.eks. Hulkravet Kodriver).
  • Hyben: En frugt hos roser, hvor frøene sidder beskyttet inden i det krukkeformede, saftige underbæger.
  • Hybrid: Resyltatet af en krydsning, gerne mellem arter af samme slægt (se f.eks. Buket-Spiræa).
  • Hylsterblad: Et farvet højblad, som beskytter en blomsterstand (se f.eks. Kær-Mysse).
  • Højblad: Et afvigende blad, som sidder tæt under blomsten (se f.eks. Julestjerne).
  • Håndstrenget: E blad, hvor strengene alle har fælles udgangspunkt dér, hvor stilk og blad mødes (se f.eks. Navr).
  • Hår: Hårlignede udvækster fra stængler eller blade (se f.eks. Lammeøre).

[redigér] J

  • Jordstængel: En underjordisk stængel, som ofte bærer skælformede blade og rødder (se f.eks. Hvid Anemone).

[redigér] K

  • Kapsel: En tør frugt med mange frø (se f.eks. Ager-Valmue).
  • Kernefrugt: Visse slægter i Rosen-familien har saftige frugter med et kernehus, som rummer frøene.
  • Kimblad: Den nyspirede plantes første blad (Enkimbladede) eller blade (Tokimbladede).
  • Kirtelhår: Specielt byggede hår, som ofte har en opsvulmet spids, der indeholder sekundære stofskifteprodukter.
  • Klase: En blomsterstand med en lang hovedstilk og stilkede blomster, der sidder derpå (se f.eks. Kinesisk Blåregn).
  • Klatrerod: En rod, som dannes på stænglen, og som hæfter den til andre ting (se f.eks. Almindelig Vedbend).
  • Klatretråd: En tråd, som egentlig er et omdannet blad, småblad eller sideskud, og som hæfter planten til andre ting (se f.eks. Almindelig Vin).
  • Kleistogami: Selvbefrugtning i lukkede blomster (se f.eks. Marts-Viol).
  • Klokkeformet: En blomsterkrone, hvor kronbladene danner et tragtformet kronrød og en krave (se f.eks. Liden Klokke).
  • Knippestillet: To eller flere blade, som udspringer fra punkter, der sidder meget tæt (se f.eks. Thunbergs Berberis).
  • Knop: Ufærdige skud, som er dækket af knopskæl om vinteren. Knoppen rummer altså både det nye skud og dets blade.
  • Knopskæl: Omdannede blade, der beskytter skuddet indtil dets strækningsvækst i foråret.
  • Knæ: opsvulmede bladfæster inden for Græs-familien.
  • Koblet (= trekoblet): Et sammensat blad med tre småblade (se f.eks. Hvid-Kløver).
  • Kogle: Nåletræernes hunlige blomsterstand med dækskæl og frøskæl.
  • Kogleskæl: Nåletræers skælagtige og ofte forveddede blade i koglen.
  • Kolbe: Et aks med en opsvulmet akse (se f.eks. Majs).
  • Kortskud: En skud med meget kort afstand mellem bladene (se f.eks. Vild-Æble).
  • Kransstillet: Blade, der sidder tre eller flere i samme hæjde på stænglen (se f.eks. Krans-Konval).
  • Kronblad: Et af de farvede blade i blomsten, som sidder inden for bægerbladene.
  • Krukkeformet: En blomsterkrone, hvor kronbladene er vokset sammen og danner en tøndeagtig hulhed med en lille krave (se f.eks. Myrtekrukke).
  • Krybende: En stængel, som vokser hen langs jordoverfladen og slår rod (se f.eks. Krybende Ranunkel).
  • Kurv: En blomsterstand, hvor hovedaksen er kort og flad under de ustilkede blomster (se f.eks. Almindelig Tusindfryd).
  • Kurvsvøb: Højblade, der sidder lige under kurven (se f.eks. Kål-Tidsel).
  • Kvast: En blomsterstand, hvor aksen ender i en blomst, og hvor sideakser dannes i de følgende bladhjørner (se f.eks. Eng-Forgelmmigej).
  • Kølformet: Blade, hvis tværsnit er V-formet (se f.eks. Hemerocallis).

[redigér] L

  • Lancetformet: Et blad, der er ca. 4 gange så langt i forhold til bredden, og som smalner jævnt mod begge ender (se f.eks. Lancetbladet Vejbred)
  • Langskud: De normale skud, som også har normal afstand mellem bladene. Se også Kortskud.
  • Lappet: Et blad hvor indskæringerne i randen når ca. en tredjedel ind mod midterribben (se f.eks. Rød-Eg).
  • Lavblad: Et blad på den nederste del af et skud, som afviger fra de normale blade.
  • Ledbælg: I Ærteblomst-familien findes arter, som har uopspringende bælge med skillevægge mellem frøene.
  • Ledskulpe: I Korsblomst-familien har enkelte arter uopspringende skulper med skillevægge mellem frøene.
  • Lian: En plante, der søger mod lyset ved at støtte sig til andre planter, slyngende eller klatrend (se f.eks. Rådhusvin)
  • Ligefinnet: Et blad, der er opdelt i et lige antal småblade (se f.eks. Muse-Vikke).
  • Ligestrenget: De lige kraftige ribber løber næsten parallelt fra bladgrund til bladspids (se f.eks. Høj Sødgræs).
  • Linjeformet: Et smalt blad, som er væsentligt længere end bredt, og som har paralelle sider (se f.eks. Trævlet Palmelilje).
  • Læbekrone: En blomsterkrone, hvor 2 sammenvoksede kronblade danner overlæben, mens 3 kronblade danner underlæben (se f.eks. Læge-Salvie).
  • Løg: Et underjordisk overvintringsorgan, der består af en kort, skiveformet stængel og et til mange, tykke løgskæl (se f.eks. Skov-Tulipan).
  • Løgskæl: De tykke, næringsrige blade i et løg.
  • Løvblad: De normale, grønne blade.

[redigér] M

  • Maskekrone: En blomsterkrone af læbetypen, hvor åbningen er blokeret af en forhøjning på underlæben (se f.eks. Løvemund).
  • Modsat: Blade, der sidder parvist lige overfor hinanden på stænglen (se f.eks. Døvnælde).

[redigér] N

  • Nedliggende: En stængel, der ligger hen ad jorden (se f.eks. Vej-Pileurt).
  • Nyreformet: Et blad, som er mere bredt end langt, og som har afrundet spids [[se f.eks. Almindelig Hasselurt).
  • Næb: En næbformet forlængelse på enten frugtknuden eller frugthylstret (se f.eks. Bakke-Star).
  • Nød: En tør frugt med en enkelt kerne (se f.eks. Småbladet Lind).
  • Nøgle: En kvastagtig blomsterstand med forkortet akse (se f.eks. Nøgle-Klokke).
  • Nål: Et smalt og stift blad, som kan være indrullet eller fladt (se f.eks. Klokke-Lyng).

[redigér] O

  • Omkringsædig
  • Omvendt ægformet
  • Opret
  • Opstigende
  • Ovalt
  • Oversædig

[redigér] P

[redigér] R

  • Radiærsymmetrisk blomst
  • Rakle
  • Rod
  • Rodknold
  • Roset
  • Rundtakket
  • Rørformet

[redigér] S

  • Sambladet
  • Sammensat blad
  • Sammensat blomsterstand
  • Sammentrykt
  • Savtakket
  • Skedehinde
  • Skjoldformet
  • Skjoldhår
  • Skulpe
  • Skælformet
  • Skærm
  • Skål
  • Slyngplante
  • Småafsnit
  • Småaks
  • Småart
  • Småfrugt
  • Snitdelt
  • Spaltefrugt
  • Spatelformet
  • Spore
  • Sporehus
  • Sporehushob
  • Spredt
  • Spydformet
  • Stak
  • Staminodie
  • Staude
  • Stencelle
  • Stenfrugt
  • Steril
  • Stjernehår
  • Stjernestrenget
  • Storskærm
  • Storsvøb
  • Stængel
  • Stængelblad
  • Stængelknold
  • Støtteblad
  • Støvdrager
  • Støvfang
  • Støvknap
  • Støvtråd
  • Sukkulent
  • Svikkel
  • Svælg
  • Sværdformet
  • Svøbblade
  • Sylformet
  • Sædighed

[redigér] T

  • Takket
  • Tandet
  • Tilspidset
  • Top
  • Toradet
  • Torn
  • Tornet-tandet
  • Tragtformet krone
  • Trekoblet
  • Treradet
  • Træ
  • Trævlerod
  • Trådformet
  • Tungeformet krone
  • Tvebo
  • Tvekønnet blomst

[redigér] U

[redigér] V

[redigér] Y

  • Yderavne
  • Yderbæger
  • Yngleknop
  • Yngleløg

[redigér] Æ

  • Ægformet
  • Ærteblomst

[redigér] Å

  • Årsskud