Jomfruens Egede

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jomfruens Egede er en herregård i Øster Egede Sogn (Fakse Herred).

Jomfruens Egede og Lystrup godser ejes af greve Joachim Moltke.

Lystrup og Jomfruens Egede Godser er på 1375 hektar

Hovedbygningen på Jomfruens Egede er lejet ud til Niels Peter Schack Eyber, der driver stedet som selskabslokaler m.v.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Jomfruens Egedes historie

Jomfruens Egede kan spores tilbage til 1346, hvor gården hed Egedegaard, og en af kong Valdemar Atterdags mænd, Uffe Pedersen Neb (død før 1360), ligesom sine sønner Peder Offesen, Johannes Offesen og væbner Niels Offesen skrev sig til denne hovedgård.

Peder Offesens enke, Ingeborg Nielsdatter Panter, bragte gården med i sit andet ægteskab med rigsråd Anders Jacobsen Lunge, der i 1423 ved et nyt ægteskab gav gården til sin nye hustru, Eline Evertsdatter Moltke. Efter hendes død gik gården til Anders Jacobsens broderdatter Sidsel Ovesdatter Lunge, der omkring 1440 havde giftet sig med rigsråd Torbern Bille. Efter hendes død i 1503 deltes hendes ejendom mellem arvingerne, men sønnesønnen Hans Bentsen Bille kunne efterhånden overtage den helt. Han sluttede sig under Grevens Fejde til grev Christoffer, og efter Christian 3.s sejr blev hans len og private godser taget fra ham, men han fik dog Egedesgård tilbage senere. Han døde i 1542 og hans enke Inger Corfitzdatter Rønnow i 1548. Gården deltes derefter mellem dels sønnenerne Bent Hansen Bille og Torbern Hansen Bille, ders de to døtre Ermegaard og Birgitte Bille, der begge døde ugifte i 1587 og som arving havde broderdatteren, den ligeledes ugifte Ingebord Bille (død 1608). Efter disse tre jomfruer fik gården sit nuværende navn.

Hans Billes sønner solgte deres del af Egedesgård til den tyske adelsmand Hans Barnekow (død 1559), og hans enke Mette Oxe, søster til rigshofmester Peder Oxe, sad også på gården.

Herefter er gården blevet forenet, formentlig af Tage Andersen Thott (død 1643), der i 1631 solgte hele ejendomme til Jens Sparre til Sparresholm. Dennes enke Sidsel Nielsdatter Parberg ejede gården til sin død i 1640, hvorefter den tilfaldt sønnen Christen Sparre til Sparresholm, som døde ugift i 1658. Også datteren Susanne Sparre (død 1650) skrev sig til Egedesgård. Hendes datter, den 16-årige Sidsel Kaas arvede gården og var da trolovet med Peder Grubbe på Lystrup. Kongens hofjægermester, Vincent von Hahn fra det nærliggende gods Sparresholm, blev forelsket i den unge pige, og fik, bag om hendes ryg, kongens tilladelse til at indgå ægteskab. Von Hahn gav endda præsten forbud mod at vie Sidsel til Peder Grubbe. Dramaet endte ved, at von Hahn udfordrede Peder Grubbe. Fire af von Hahns mænd slog Peder Grubbe bevidstløs og kørte ham hjem til Lystrup. Von Hahn giftede sig i 1662 med Sidsel Kaas. Vincents Joachim Hahn var godssamler og øgede tilliggenderne betydeligt.

Mens herregården og Øster Egede Kirke overlevede svenskekrigene, så gjorde den omkringliggende landsby det ikke. Den blev brændt ned af svenskerne i 1658, hvorefter landsbyens jorde blev lagt ind under herregården.

I 1674 købte Christian 5.s elskerinde Sophie Amalie Moth, grevinde af Samsøe, Jomfruens Egede, og i denne periode sidst i 1700-tallet blev hovedbygningen ombygget og tilbygget med en ny sydfløj.

Arkitekterne C.F. Harsdorff og J.C. Lillie stod for ombygningen.

Ved Sophie Amalies død i 1719 tilfaldt gården sønnen, generaladmiral Ulrik Christian Gyldenløve, der døde samme år, og hvis arvinger i 1721 solgte det til søkaptajn Nicolas Espen Poulsen (død 1735). Hans enke solgte det igen i 1740 til oberstløjtnant Claus Bendix Beenfeldt til Lystrup, som i 1751 solgte det videre til svigersønnen, kancelliråd Thomas Holmsted Hielmskiold (1773). Dennes enke Christine Ulrikke Beenfeldt bragte i 1776 gården med i ægteskabet med sin anden mand konferensråd Niels Rosenkrantz von Holstein-Rathlou, der også ejede Lindersvold. Derefter gik de to gårde til sønnen gehejmeråd Christian Frederik von Holstein-Rathlou, efter hvis død Jomfruens Egede i 1831 blev købt af den senere statsminister, greve Adam Wilhelm Moltke til Bregentved, der i 1859 overlod det til sin søn, den senere politiker, greve Christian Henrik Carl Moltke (død 1918), der også ejede Lystrup. Hans søn, greve Aage Moltke, havde begge gårde til sin død i 1943, hvorefter de overgik til greve Ivar Moltke.

[redigér] Ejere af Jomfruens Egede

  • (1346-1350) Uffe Pedersen Neb
  • (1350-1360) Peder Offesen Neb / Johannes Offesen Neb / Niels Offesen Neb
  • (1360-1391) Peder Offesen Neb
  • (1391-1399) Ingeborg Nielsdatter Panter
  • (1399-1423) Anders Jacobsen Lunge
  • (1423-1456) Eline Evertsdatter Moltke
  • (1456-1465) Torben Bille
  • (1465-1503) Sidsel Ovesdatter Lunge
  • (1503-1514) Bent Bille
  • (1514-1542) Hans Bentsen Bille
  • (1542-1548) Inger Corfitzdatter Rønnow
  • (1548-1559) Bent Hansen Bille / Torben Hansen Bille
  • (1559) Ermegaard Bentsdatter Bille / Birgitte Torbensdatter Bille / Hans Barnekow
  • (1559-1587) Ermegaard Bentsdatter Bille / Birgitte Torbensdatter Bille / Mette Oxe
  • (1587-1608) Ingeborg Andersdatter Bille
  • (1608-1631) Tage Andersen Thott
  • (1631-1632) Jens Sparre
  • (1632-1640) Sidsel Nielsdatter Parsberg
  • (1640-1658) Christian Sparre
  • (1658-1662) Sidsel Kaas
  • (1662-1674) Vincents Joachim von Hahn
  • (1674-1719) Sophie Amalie Moth grevinde af Samsøe
  • (1719) Ulrik Christian Gyldenløve
  • (1719-1721) Ulrik Christian Gyldenløves dødsbo
  • (1721-1735) Nicolas Esben Poulsen
  • (1735-1740) Enke Fru Poulsen
  • (1740-1751) Claus Benedix Beenfeldt
  • (1751-1773) Thomas Holmsted Hjelmskiold
  • (1773-1776) Christine Ulrikke Beenfeldt
  • (1776-1782) Niels Rosenkrantz von Holstein-Rathlou
  • (1782-1786) Christine Ulrikke Beenfeldt
  • (1786-1828) Christian Frederik von Holstein-Rathlou
  • (1828-1831) Christiane Elisabeth Friis
  • (1831-1859) August Adam Vilhelm lensgreve Moltke
  • (1859-1918) Christian Henrik Carl greve Moltke
  • (1918-1943) Aage Vilhelm Christian greve Moltke
  • (1943-1957) Ivar Christian Eiler greve Moltke
  • (1957-1988) Norman Ivar Frederik greve Moltke
  • (1988-) Joachim Godske Norman greve Moltke

[redigér] Se også

[redigér] Kilder

Trap, J. P. Danmark. Præstø Amt. Bind IV, 5. udg., 1955.