Botaniske fagudtryk
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter. Disse ord bruges også i beskrivelserne her på det danske Wikipedia. Nedenfor er ordene hver især forsynet med en kort forklaring. Enkelte af dem er desuden beskrevet i en særskilt artikel, og de vil være markeret som links.
[redigér] A
- Aks: En blomsterstand med én akse og ustilkede blomster.
- Apomixis: Frøsætning uden bestøvning (en form for parthenogenese).
- Avne: Et reduceret blad i blomsterstanden hos planter af Kurvblomst-familien, Græs-familien og Siv-familien.
[redigér] B
- Barktorn: Torne, der sidder på stænglen, og som består af omdannet bark.
- Blad: Plantens specialorgan til opsamling af lysenergi.
- Bladfod: Den nederste del af bladstilken.
- Bladplade: Den brede, egentlige del af bladet.
- Bladskede: En omdannet del af bladet hos planter af Græs-familien, hvor det danner et hylster.
- Bladstilk: Det stængelagtige stykke mellem bladfoden og bladpladen.
- Bladstilling: Bladenes indbyrdes fordeling op langs stænglen.
- Bladtorn: Et blad, der er omdannet til én eller flere torne (se f.eks. Berberis).
- Blomst: Et specielt omdannet skudsystem med bægerblade, kronblade, støvdragere og frugtknude.
- Blomsterstand: En samling af blomster, der fungerer som én blomst (se f.eks. Skærmplante-familien)
- Bloster: Bægerblade og kronblade tilsammen.
- Buestrenget: Blad med flere, lige kraftige strenge med bueformede forløb (se f.eks. Vejbred).
- Bugtet: Indskæringer, der højst når en tredjedel ind mod midten af bladet (se f.eks. Eg).
- Busk: vedplante med flere lige kraftige stængler fra grunden.
- Bægerblad: Den yderste krans af blade i blostret.
- Bælg: En kapsel med to klapper og en enkelt række frø (se f.eks. Fladbælg).
- Bælgkapsel: En kapsel med en enkelt klap og én række frø (se f.eks. Ranunkel-familien).
- Bær: En saftig frugt med flere frø (se f.eks. Ribs).
[redigér] D
- Dobbelt fjersnitdelt: Et fjersnidelt blad, hvor hvert småblad selv er fjersnitdelt (se f.eks. Almindelig Røllike).
- Dobbelt håndsnitdelt: Et håndsnitdelt blad, hvor hvert afsnit selv er håndsnitdelt (se f.eks. Persille).
- Dobbelt savtakket: En savtakket bladrand, hvor hver tak selv er savtakket (se f.eks. Almindelig Avnbøg).
- Dusk: En blomsterstand, hvor blomsternes stilke er så korte, at de danner en cylindrisk stand (se f.eks. Dusk-Fredløs).
- Dværgbusk: En busk, der er lavere end 0,5 m.
- Dækblad: Et støtteblad for en blomst (se f.eks. Græs-familien).
- Dækskæl: Et forveddet blad i koglen hos de Nøgenfrøede planter.
[redigér] E
- Elliptisk: En bladform, hvor længden er ca. 2 gange større end bredden, og hvor bladet spidser jævnt til mod både basis og spids (se f.eks. Hvid-Pil).
- Enbo: Plante med rent hunlige og rent hanlige blomster på samme plante (se f.eks. Almindelig Ask).
- Ensymmetrisk blomst: En blomst, der kun har én symmetriakse (se f.eks. Ærteblomst-familien).
- Enårig: En plante, som gennemfører hele livsforløbet fra frø til frugt på ét år (se f.eks. Almindelig Fuglegræs).
[redigér] F
- Fingret: Et håndstrenget, sammensat blad (se f.eks. Almindelig Hestekastanje).
- Finnet: Et fjerstrenget, sammensat blad (se f.eks. Almindelig Røn).
- Fjerstrenget: Et blad, hvor strengene består af én hovedstreng med med sidestillede, tyndere strenge (se f.eks. Almindelig Avnbøg).
- Fladkravet: En blomst, hvor den nederste del af kronbladene danner et rør, mens den øverste del danner en udbredt krave (se f.eks. Fladkravet Kodriver).
- Flerårig: En plante, der lever mere end én vækstsæson, træ, busk, lian eller staude.
- Fliget: Et blad, hvor indskæringerne når mellem halvvejs og 2/3 ind til midten (se f.eks. Eng-Storkenæb).
- Fnok: En hår- eller fjeragtig udvækst på et frø (se. f.eks. Ager-Tidsel).
- Fodflig: To bladagtige udvækster på hver sin side af bladfoden, også kaldet "akselblad". (se f.eks. Almindelig Hvidtjørn).
- Forblad: Et højblad, der sidder på blomsterstilken (se f.eks. Almindelig Havre).
- Frikronet: En blomst, hvor kronbladene ikke er sammenvoksede (se f.eks. Blomme).
- Frugt: Et frugtanlæg med ét eller flere frø.
- Frugtanlæg (= frugtknude): Det hunlige anlæg i blomsten, bestående af frugtknuden og én eller flere grifler.
- Frøskæl: De skæl som frøene hviler på i en kogle (se f.eks. Rød-Gran).
- Fyldt blomst: En blomst, hvor støvdragere eller frugtanlæg er omdannet til kronblade (se f.eks. Rosen-slægten).
[redigér] G
- Grentorn: Grene, hvor spidsen er omdannet til en torn (se f.eks. Slåen).
- Griffel: Den øverste del af frugtanlægget, der ender i et støvfang.
- Grundblad: Et blad, som sidder ved den nederste ende af et skud, oftest ved jorden (se f.eks. Russisk Mandstro).
[redigér] H
- Halvbusk: Busk, der mister størsteparten eller hele toppen i hårde vintre (se f.eks. Hæk-Fuksia).
- Halvskærm: En skærmlignende blomsterstand med stilke af forskellig længde (se f.eks. Almindelig Røn).
- Halvsnylter: En plante, der snylter på andre planter, men som selv har grønkorn (se f.eks. Almindelig Mistelten).
- Helt blad: En blad, som ikke selv er inddelt i småblade (se f.eks. Aksel-Røn).
- Helkronet: Blomst, hvor kronbladene er mere eller mindre sammenvoksede (se f.eks. Klokke-Lyng).
- Helrandet: Et blad med en rand helt uden indskæringer (se f.eks. Almindelig Vedbend).
- Hjulformet: Et sammensat blad, hvor småbladene udgår fra ét og samme punkt (se f.eks. Staude-Lupin).
- Hoved: En meget tæt og kompakt blomsterstand (se f.eks. Gul Rundbælg).
- Hulkravet: En blomst, hvor de sammenvoksede kronblades kraver danner en hulhed (se f.eks. Hulkravet Kodriver).
- Hyben: En frugt hos roser, hvor frøene sidder beskyttet inden i det krukkeformede, saftige underbæger.
- Hybrid: Resyltatet af en krydsning, gerne mellem arter af samme slægt (se f.eks. Buket-Spiræa).
- Hylsterblad: Et farvet højblad, som beskytter en blomsterstand (se f.eks. Kær-Mysse).
- Højblad: Et afvigende blad, som sidder tæt under blomsten (se f.eks. Julestjerne).
- Håndstrenget: E blad, hvor strengene alle har fælles udgangspunkt dér, hvor stilk og blad mødes (se f.eks. Navr).
- Hår: Hårlignede udvækster fra stængler eller blade (se f.eks. Lammeøre).
[redigér] J
- Jordstængel: En underjordisk stængel, som ofte bærer skælformede blade og rødder (se f.eks. Hvid Anemone).
[redigér] K
- Kapsel: En tør frugt med mange frø (se f.eks. Ager-Valmue).
- Kernefrugt: Visse slægter i Rosen-familien har saftige frugter med et kernehus, som rummer frøene.
- Kimblad: Den nyspirede plantes første blad (Enkimbladede) eller blade (Tokimbladede).
- Kirtelhår: Specielt byggede hår, som ofte har en opsvulmet spids, der indeholder sekundære stofskifteprodukter.
- Klase: En blomsterstand med en lang hovedstilk og stilkede blomster, der sidder derpå (se f.eks. Kinesisk Blåregn).
- Klatrerod: En rod, som dannes på stænglen, og som hæfter den til andre ting (se f.eks. Almindelig Vedbend).
- Klatretråd: En tråd, som egentlig er et omdannet blad, småblad eller sideskud, og som hæfter planten til andre ting (se f.eks. Almindelig Vin).
- Kleistogami: Selvbefrugtning i lukkede blomster (se f.eks. Marts-Viol).
- Klokkeformet: En blomsterkrone, hvor kronbladene danner et tragtformet kronrød og en krave (se f.eks. Liden Klokke).
- Knippestillet: To eller flere blade, som udspringer fra punkter, der sidder meget tæt (se f.eks. Thunbergs Berberis).
- Knop: Ufærdige skud, som er dækket af knopskæl om vinteren. Knoppen rummer altså både det nye skud og dets blade.
- Knopskæl: Omdannede blade, der beskytter skuddet indtil dets strækningsvækst i foråret.
- Knæ: opsvulmede bladfæster inden for Græs-familien.
- Koblet (= trekoblet): Et sammensat blad med tre småblade (se f.eks. Hvid-Kløver).
- Kogle: Nåletræernes hunlige blomsterstand med dækskæl og frøskæl.
- Kogleskæl: Nåletræers skælagtige og ofte forveddede blade i koglen.
- Kolbe: Et aks med en opsvulmet akse (se f.eks. Majs).
- Kortskud: En skud med meget kort afstand mellem bladene (se f.eks. Vild-Æble).
- Kransstillet: Blade, der sidder tre eller flere i samme hæjde på stænglen (se f.eks. Krans-Konval).
- Kronblad: Et af de farvede blade i blomsten, som sidder inden for bægerbladene.
- Krukkeformet: En blomsterkrone, hvor kronbladene er vokset sammen og danner en tøndeagtig hulhed med en lille krave (se f.eks. Myrtekrukke).
- Krybende: En stængel, som vokser hen langs jordoverfladen og slår rod (se f.eks. Krybende Ranunkel).
- Kurv: En blomsterstand, hvor hovedaksen er kort og flad under de ustilkede blomster (se f.eks. Almindelig Tusindfryd).
- Kurvsvøb: Højblade, der sidder lige under kurven (se f.eks. Kål-Tidsel).
- Kvast: En blomsterstand, hvor aksen ender i en blomst, og hvor sideakser dannes i de følgende bladhjørner (se f.eks. Eng-Forgelmmigej).
- Kølformet: Blade, hvis tværsnit er V-formet (se f.eks. Hemerocallis).
[redigér] L
- Lancetformet: Et blad, der er ca. 4 gange så langt i forhold til bredden, og som smalner jævnt mod begge ender (se f.eks. Lancetbladet Vejbred)
- Langskud: De normale skud, som også har normal afstand mellem bladene. Se også Kortskud.
- Lappet: Et blad hvor indskæringerne i randen når ca. en tredjedel ind mod midterribben (se f.eks. Rød-Eg).
- Lavblad: Et blad på den nederste del af et skud, som afviger fra de normale blade.
- Ledbælg: I Ærteblomst-familien findes arter, som har uopspringende bælge med skillevægge mellem frøene.
- Ledskulpe: I Korsblomst-familien har enkelte arter uopspringende skulper med skillevægge mellem frøene.
- Lian: En plante, der søger mod lyset ved at støtte sig til andre planter, slyngende eller klatrend (se f.eks. Rådhusvin)
- Ligefinnet: Et blad, der er opdelt i et lige antal småblade (se f.eks. Muse-Vikke).
- Ligestrenget: De lige kraftige ribber løber næsten parallelt fra bladgrund til bladspids (se f.eks. Høj Sødgræs).
- Linjeformet: Et smalt blad, som er væsentligt længere end bredt, og som har paralelle sider (se f.eks. Trævlet Palmelilje).
- Læbekrone: En blomsterkrone, hvor 2 sammenvoksede kronblade danner overlæben, mens 3 kronblade danner underlæben (se f.eks. Læge-Salvie).
- Løg: Et underjordisk overvintringsorgan, der består af en kort, skiveformet stængel og et til mange, tykke løgskæl (se f.eks. Skov-Tulipan).
- Løgskæl: De tykke, næringsrige blade i et løg.
- Løvblad: De normale, grønne blade.
[redigér] M
- Maskekrone: En blomsterkrone af læbetypen, hvor åbningen er blokeret af en forhøjning på underlæben (se f.eks. Løvemund).
- Modsat: Blade, der sidder parvist lige overfor hinanden på stænglen (se f.eks. Døvnælde).
[redigér] N
- Nedliggende: En stængel, der ligger hen ad jorden (se f.eks. Vej-Pileurt).
- Nyreformet: Et blad, som er mere bredt end langt, og som har afrundet spids [[se f.eks. Almindelig Hasselurt).
- Næb: En næbformet forlængelse på enten frugtknuden eller frugthylstret (se f.eks. Bakke-Star).
- Nød: En tør frugt med en enkelt kerne (se f.eks. Småbladet Lind).
- Nøgle: En kvastagtig blomsterstand med forkortet akse (se f.eks. Nøgle-Klokke).
- Nål: Et smalt og stift blad, som kan være indrullet eller fladt (se f.eks. Klokke-Lyng).
[redigér] O
- Omkringsædig
- Omvendt ægformet
- Opret
- Opstigende
- Ovalt
- Oversædig
[redigér] P
- Pilformet
- Pælerod
[redigér] R
- Radiærsymmetrisk blomst
- Rakle
- Rod
- Rodknold
- Roset
- Rundtakket
- Rørformet
[redigér] S
- Sambladet
- Sammensat blad
- Sammensat blomsterstand
- Sammentrykt
- Savtakket
- Skedehinde
- Skjoldformet
- Skjoldhår
- Skulpe
- Skælformet
- Skærm
- Skål
- Slyngplante
- Småafsnit
- Småaks
- Småart
- Småfrugt
- Snitdelt
- Spaltefrugt
- Spatelformet
- Spore
- Sporehus
- Sporehushob
- Spredt
- Spydformet
- Stak
- Staminodie
- Staude
- Stencelle
- Stenfrugt
- Steril
- Stjernehår
- Stjernestrenget
- Storskærm
- Storsvøb
- Stængel
- Stængelblad
- Stængelknold
- Støtteblad
- Støvdrager
- Støvfang
- Støvknap
- Støvtråd
- Sukkulent
- Svikkel
- Svælg
- Sværdformet
- Svøbblade
- Sylformet
- Sædighed
[redigér] T
- Takket
- Tandet
- Tilspidset
- Top
- Toradet
- Torn
- Tornet-tandet
- Tragtformet krone
- Trekoblet
- Treradet
- Træ
- Trævlerod
- Trådformet
- Tungeformet krone
- Tvebo
- Tvekønnet blomst
[redigér] U
- Udløber
- Uldhår
- Uligefinnet
- Undersædig
- Urt
[redigér] V
[redigér] Y
- Yderavne
- Yderbæger
- Yngleknop
- Yngleløg
[redigér] Æ
- Ægformet
- Ærteblomst
[redigér] Å
- Årsskud