Alter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Altertavlen i Odder Kirke fra 1645 er et udskåret senrenæssancearbejde af Peder Jensen fra Kolding
Forstør
Altertavlen i Odder Kirke fra 1645 er et udskåret senrenæssancearbejde af Peder Jensen fra Kolding

Et alter er et bord, der indgår i religiøse ritualer. Ordet alter kommer af latin: altus, der betegner noget højt, der er hævet over omgivelserne.

Til altre hører ofte forskelligt udstyr, som for eksempel altertavlen, der står bag/over selve alterbordet. I almindelig sprogbrug bruger man ofte alter som betegnelse for bord og tavle under ét.

Alteret er i alle religioner det sted, hvor man ofrer til guden eller guderne. Som kultsted er alteret i nogle religioner så helligt at almindelige dødelige ikke må se på det, hvad der er begrundelsen for de ortodokse kirkers ikonostaser.

I kristne kirker står alteret oppe i koret. Man bruger betegnelsen alterbord om det bord foran en kirkes altertavle, hvorfra nadveren forvaltes. I de ældre danske kirker er altertavlen typisk placeret ovenpå alterbordet, mens alterbordet i flere moderne kirker er fritstående.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Alterets historie

I begyndelsen brugte de kristne ikke alter, da man ikke ofrer til Gud i kristendommen. Gud er i følge kristendommen blevet ofret til en gang for alle, nemlig da Kristus blev ofret til Gud ved korsfæstelsen. Til gengæld brugte man i de tidligste kristne gudstjenester (se urkristendom) et almindeligt bord, hvor menigheden holdt nadver. Dette bord blev kaldt Herrens bord. Når de kristne holdt nadver i katakomberne, satte man helst Herrens bord over en martyrgrav, for at gøre nadveren mere hellig.

I 300-tallet blev kristendommen statsanerkendt, og man begyndte at bygge kirker. Her blev Herrens bord en selvfølgelig del af udstyret. Til erstatning for martyrgraven anbragte man de jordiske rester af en martyr - en såkaldt relikvie - i en kiste under bordet. Kisten blev skjult med et forhæng om bordet eller med brædder mellem bordets ben. Derved blev bordet en sarkofag og begyndte at ligne et alter. I takt med at der blev bygget tusindvis af kirker, blev martyrernes jordiske rester delt ud mellem kirkerne, så nogle kirker fik en hovedskal, nogle en tå, nogle noget af martyrens tøj o.s.v. Det blev på kirkemøder bestemt, at alteret skulle bygges af sten. I dækstenen - alterets bordflade, der nu blev udgjort af en hel sten - huggede man et lille firkantet hul, den såkaldte helgengrav (sepulchrum). Heri lagde man relikvien og lukkede hulet med en ny sten.

På samme tid opstod den opfattelse, at brød og vin under nadveren blev til Jesu legeme og blod, som præsten så ofrede til Gud (det såkaldte messeoffer), og derved blev sarkofagen et egentligt alter. Alteret blev med tiden mere og mere udsmykket. I romansk tid lavede man guldaltre. I den gotiske periode satte man skabstavler - også kaldet altertavler - ovenpå alteret. Almindelig var det såkaldte triptykon, en tredelt tavle, hvor de to fløje kunne lukkes foran midten på den tredje. Som regel stod skabet lukket, undtagen ved højtiderne, hvor skabet så blev lukket helt op.

Det blev i middelalderen også almindeligt at man i større kirker foruden hovedalteret havde et antal sidealtre, så at flere præster samtidig kunne læse messe.

Reformationen forkastede læren om messeofferet, og i konsekvens heraf blev alle altre fjernet i de reformerte (calvinske) kirker. Den lutherske reformation gik mindre radikalt til værks: man bibelholdt et alter i hver kirke, medens sidealtrene blev fjernet.

Mange altertavler blev fjernet og brændt. En generation senere blev altertavler dog igen indført. I barokken (1550 - 1750) forsøgte man at slå prædikestol og alter sammen i et, de såkaldte prædikestolsaltre, men ideen fængede ikke an.

I nyere tid er altre igen ved at nærme sig den enkelhed, som de havde i begyndelsen af kristendommen.

Oprindelig forrettede præsten altertjenesten stående foran alteret – således endnu i den danske folkekirke. I den romersk-katolske kirke ændredes dette ved en beslutning på Andet Vatikankoncil, hvorefter præsten skal stå bag det fritstående alter, vendt mod menigheden.

[redigér] Alterudstyr

[redigér] Alterkalk

Alterkalk er betegnelsen for det store vinbæger, der bruges ved nadver under den kristne gudstjeneste.

[redigér] Alterstage

På alteret står to lysestager, de såkaldte alterstager. I den romanske periode brugte man granitlamper - kraftige stenklodser med huller i overfladen. I hullerne var der olie med væger i, som man bragte til at lyse. Under den gotiske periode fremkommer egentlige lysestager, og de danner med stilistiske variationer grundformen for de lysetager, der bruges i nutidens gudstjeneste. Der er to lysestager på alteret. Den ene, til venstre, symboliser Det gamle Testamente, det andet Det nye Testamente.

[redigér] Altersølv

Altersølv betegner både alterkalken og disken, der bruges ved altergang.

[redigér] Altertavle

Altertavle.
Forstør
Altertavle.

Altertavle betegner den udsmykkede overbygning til et alterbord. I Danmark kendt siden Middelalderen.

[redigér] Altervæg

H.C. Andersen omtaler i sin rejsebog En Digters Bazar (1842) i del 3 ("Grækenland"), kapitel 8, "den efter de græske Kirkers Brug opførte Altervæg, der har tre Gjennemgange og fra øverst til nederst er bemalet med hellige Billeder".

Ordbog over det danske sprog har medtaget ordet Altervæg i sit Supplement, der forklarer det som "væg som danner baggrund for et alter".

Hvad Andersen beskriver er imidlertid den væg, ikonostas eller billedvæg, som i ortodokse (østlige) kirker skjuler alteret for menigheden.

[redigér] Disk

Disk er betegnelsen for den lille tallerken, der bruges til oblaterne, det vil sige alterbrødet.

[redigér] Parament

Til altergangen hører paramenterne, der er betegnelsen for de kirkelige tekstiler, nemlig præstens klædning samt alterdugen. Præsten iføres en messehagel og under denne en hvid messeskjorte. Den ældste form for messehagel bestod af et stort rundt klæde med hul i midten til hovedet. Senere blev siderne skåret op, og idag består messehagelen kun af et forstykke og bagstykke, der er forbundet over skuldrene. Messehageler findes i forskellige liturgiske farver og bæres afhængig af den bestemte lejlighed.

[redigér] Se også


Se også galleriet »Alter« i Wikimedia Commons

[redigér] Ekstern henvisning