Forenede Nationer
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nobels fredspris 2001 |
Forenede Nationer (forkortes FN) er en organisation, der blev dannet efter 2. Verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater. Organisationen havde det formål at forhindre en verdenskrig i at opstå nogensinde igen. Menneskerettighederne er blevet formuleret i FN.
Organisationen spiller en vigtig rolle i international udviklingspolitik, miljøsamarbejde, kampen for menneskerettighederne, international samfærdsel osv. Den stadige udvidelse af opgaverne har ført til oprettelse af et stort antal ekspertgrupper og koordineringsudvalg, udvidelse af sekretariatet og flere specialorganisationer. Alt i alt er FN med specialorganisationerne blevet et uerstattelig element i vore dages internationale system.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Generalsekretæren
Organisationen ledes af sekretariatet med generalsekretæren som leder. Denne er ikke blot leder af administrationen, men har også mulighed for at spille en politisk rolle for eksempel ved at henlede sikkerhedsrådets opmærksomhed på forhold, som efter hans mening kan true opretholdelsen af mellemfolkelig fred og sikkerhed. Ban Ki-moon, sydkoreas udenrigsminister bliver FNs næste generalsekretær.
[redigér] Hovedorganer
FN er bygget på seks hovedorganer:
- FN's generalforsamling
- FN's sikkerhedsråd
- FN's økonomiske og sociale råd
- FN's forvaltningsråd (suspenderet)
- FN-sekretariatet
- Den internationale domstol
[redigér] FN's Sikkerhedsråd
- Uddybende artikel: FN's sikkerhedsråd
Sikkerhedsrådet består af 15 medlemmer hvoraf de 5 faste (Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien og USA) har vetoret. Rådet har hovedansvaret for sikkerhedsproblemerne i verden, men er handlingslammet hvis et af de faste medlemmer nedlægger veto mod et forslag, sådan som USA ofte gør i forbindelse med kritik af Israel. I teorien kan rådet pålægge FN's medlemslande at deltage i økonomiske, kommunikationsmæssige og militære sanktioner mod en stat som repræsenterer en trussel mod freden.
Danmark er valgt som medlem af sikkerhedsrådet i 2005 og 2006. Det er fjerde gang, at Danmark er valgt som medlem af sikkerhedsrået. De øvrige perioder var 1953-54, 1967-68 og 1985-86. [1]
[redigér] Generalforsamlingen
- Uddybende artikel: FN's generalforsamling
Alle medlemmer har sæde i generalforsamlingen, med en stemme hver, uanset størrelse og magt i det internationale samfund. Vigtige beslutninger kræver 2/3 flertal. Generalforsamlingen er opdelt i syv faste komitéer og en række underkomitéer. Mere interessant er dannelsen af uformelle regionale grupper: den latinamerikanske, den østeuropæiske, den arabiske osv. De bedste tillidshverv i FN går på omgang mellem disse regionale grupper. Generalforsamlingen er det FN-organ, som har den bredeste kompetence, men man kan ikke sige, at den har den øverste myndighed på alle områder.
[redigér] FN's 2015-mål
- Uddybende artikel: 2015 Målene
På FN's Millennium-topmøde i New York fra den 6.-8. september 2000 vedtog verdens stats- og regeringsledere en erklæring, De Forenede Nationers Årtusindeerklæring[1]. Denne førte frem til række konkrete mål, FN's 2015-mål, om at bekæmpe fattigdom, sult, sygdomme, analfabetisme og diskrimination af piger og kvinder inden år 2015. FN's Udviklingsprogram UNDP, er ansvarlig for at gøre løbende status over opfyldelsen af 2015-målene, der er blevet et væsenligt pejlemærke og redskab for udviklingsarbejdet i både lande og nationale såvel som internationale organisatiner.
[redigér] FN's generalsekretærer
- Sir Gladwyn Jebb (Storbritannien), fungerende, 1945 til 1946.
- Trygve Lie (Norge), februar 1946 til sin afgang i november 1952.
- Dag Hammarskjöld (Sverige), april 1953 til sin død i et flystyrt i Congo i september 1961.
- U Thant (Burma, nu Myanmar), fungerende i perioden efter Hammarskjöld og officielt udnævnt fra november 1962 til december 1971.
- Kurt Waldheim (Østrig), januar 1972 til det kinesiske veto ved hans tredje periode i december 1981.
- Javier Pérez de Cuéllar (Peru), januar 1982 til december 1991.
- Boutros Boutros-Ghali (Ægypten), januar 1992 til december 1996.
- Kofi Annan (Ghana), fra januar 1997.
[redigér] FN-dagen
- Uddybende artikel: FN-dagen
FN-dagen har været fejret 24. oktober hvert eneste år siden 1948. Dagen markeres over hele jorden med møder, diskussioner og udstillinger om FNs arbejde og mål.
[redigér] Organisationer under FN
- FN's Udviklingsprogram (UNDP)
- Den internationale arbejdsorganisation (ILO)
- FN's befolkningsfond (UNFPA)
- FN's børnefond (UNICEF)
- Den internationale atomenergiorganisationen (IAEA)
- FN's højkommisær for flygtninge (UNHCR)
- Den internationale straffedomstol (ICC)
- Den internationale domstol (ICJ)
- FN's organisation for ernæring og landbrug (FAO)
- Verdensfødevareprogrammet (WFP)
- FN's konference for handel og utvikling (UNCTAD)
- FN's AIDS-program (UNAIDS)
- FN's kontor for narkotikakontrol og kriminalitetsbekæmpelse (UNODC)
- FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur (UNESCO)
- FN's miljøprogram (UNEP)
- FN's hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA)
- Verdenssundhedsorganisationen (WHO)
- Verdensfødevareprogrammet (WFP)
[redigér] Kilder/henvisninger
- Leksikon.org: FN – artikel i Leksikon for det 21. århundrede
- FN's nordiske informationskontor
- Fredsbevarende aktioner
Herskere: Belgiske regenter | Bulgarske zarer | Hertuger og konger af Böhmen | Chakri-Dynastiet | Danske konger | Engelske regenter | Franske regenter | Georgiske herskere | Konger af Hawaii | Japanske kejsere | Kaliffer | Folkerepublikken Kinas præsidenter | Norges regenter | Normanniske hertuger | Sultaner i det osmanniske rige | Paver | Polens regenter | Portugisiske konger | Romerske konger | Romerske konsuler | Romerske kejsere | Russiske zarer | Sovjetiske ledere | Russiske præsidenter | Skotske regenter | Sveriges regenter | Spanske regenter | Tysk-romerske kejsere | Kejsere i det tyske rige | Statsledere i Weimarrepublikken | Ungarske konger | Amerikanske præsidenter | Markgrever og Hertuger af Østrig | Kejsere af Østrig-Ungarn
Andre: Generalsekretærer i de Forenede Nationer | Reformatorer