Diplomatarium Islandicum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Diplomatarium Islandicum (Íslenzkt fornbréfasafn) blev udgivet af Det Islandske Litterære Selskab (Hið Íslenzka Bókmentafjelag) 1857-1959 i 16 bind.

Første bind deraf udkom 1857-1876 og blev med en kritisk omhu og kyndighed besørget af selskabets formand, Jón Sigurðsson (død 1879), der også gjorde omfattende forarbejder til de følgende bind. Første bind indeholder ca. 160 aktstykker (diplomer) angående Island og islandske mænd indtil fristatens undergang 1264. Det ældste islandske aktstykke, der findes opbevaret i originalen, er en fortegnelse over Snorri Sturlusons gård, Reykholt kirkegods og inventarium i 1100- og 1200-tallet, den berømte "Reykholtsmáldagi", hvis ældste del stammer fra ca. 1185 og altså er det ældste originaldiplom i nordisk sprogform, mens i det mindste tre af dens syv afsnit stammer fra Snorri Sturlusons tid i Reykholt (ca. 1206-1241).

Jo længere man kommer op i tiden, desto flere diplomer. Fra 1300-, 1400- og 1500-tallet findes der samlinger af "máldagar", foretaget af biskopperne. Også nogle brevbøger, førte af enkelte biskopper, findes fra 1400- og 1500-tallet. Siden 1887 blev udgivelsen fortsat udgivelsen af Diplomatarium Islandicum ved doktor Jón Þorkelsson, arkivar i Reykjavik.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.