Jernudvinding
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jernudvinding betegner - i modsætning til jernfremstilling - den primitive, førindustrielle udvinding af jern, der har foregået siden oldtiden og i visse afrikanske lande frem til vor tid. Jernudvinding er kendetegnet ved at foregå i simple lerovne og ved meget ofte at ske på basis af hæmatitmalm eller myremalm, der kan indsamles ved jordoverfladen uden brug af avancerede hjælpemidler.
Desuden kendetegnes jernudvinding ved altid at foregå efter den såkaldte direkte metode, der egner sig til at fremstille små mængder rent jern i form af jernsvamp, der kun kræver en kortvarig efterbehandling for at kunne bearbejdes til redskaber. I modsætning hertil anvender man i dag industrielt den indirekte metode, der er langt mere effektiv hvad udnyttelse af malmen angår, men hvis slutprodukt råjern på grund af det høje kulstofindhold kræver en omfattende efterbehandling, før det kan anvendes til praktiske formål.
Jernudvinding i Danmark har foregået siden ca. 500 f.Kr. og frem til ca. 1600. Den tidligste jernudvinding er foregået i små lerklædte gruber, og fra ca. 200 f.Kr. kender vi de lidt større nedgravede jernudvindingsovne Espevej-ovnen og Skovmark-ovnen. Fra omkring år 200 benyttedes i Danmark den større skaktovn Drengsted-ovnen (identisk med Scharmbeck-ovnen), specielt i Sønderjylland og Vestjylland. Under ovnen findes en ca. 80 cm dyb og lige så bred slaggegrube, hvor de dannede jernslagger samler sig og danner en størknet blok. Disse slaggeblokke vejer gennemsnitlig 250 kg, men enkelte blokke på op mod 500 kg er fundet. På trods af, at landmænd gennem generationer har opgravet disse blokke, fordi de generer pløjningen, skønnes det, at der stadig ligger mellem 10.000 og 20.000 sådanne slaggeblokke fordelt i Jylland.
Der vides ikke meget om Drengsted-ovnens efterfølgere, vikingetidens jernudvindingsovne, da disse i lighed med de langt tidligere Espevej- og Skovmark-ovne ikke var forsynet med en slaggegrube, der lå dybere end det nuværende pløjelag. Følgelig er langt flertallet af bevarede ovne blevet ødelagt under pløjning. Det formodes, at man i vikingetiden har benyttet simple lerovne, der har stået på jordoverfladen.