Jesus fra Nazaret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Religion
Abrahamitiske religioner
jødedom - islam
kristendom

Denne artikel er del af serien Kristendom

Skrifter

Bibelen · GT · NT
Salmebog· Katekismus

Trosartikler

Frelse · Nåde
Trosbekendelse

Treenigheden

Faderen · Sønnen · Helligånden

Mærkedage

Kirkeåret
advent · jul · hellig tre konger
faste · påske · pinse
trinitatis · allehelgensdag

Livscyklus

dåb · konfirmation
Ægteskab
Død · Begravelse

Bønner

Fader vor

Kirkeliv

søndag · præst
Kirkebygningen
Kirken som institution

Dagligt liv

Kristen etik

Nye testamente

Jesus · Maria · Paulus

Middelalderen

Gregor den store
Ansgar · Skt. Knud

Reformationen

Jan Hus · Martin Luther
Jean Calvin · Ulrich Zwingli
Hans Tausen

Folkekirkelige retninger

pietisme · grundtvigianisme
Indre Mission · Tidehverv

Retninger

ortodoks
katolsk
unieret
anglikansk · presbyteriansk
luthersk · Folkekirken
adventisme · baptistkirken
Frelsens Hær

Kamp og splid

kristenforfølgelse
mission · korstog
skismaer - økumeni

Jesus fra Nazaret er en skikkelse af stor religiøs betydning, der ifølge de kristne overleveringer levede i Israel fra ca. 7-4 før vor tidsregning til år ca. 30-33. Ifølge Det Nye Testamente er han Guds søn, og kristne kalder ham også for Jesus Kristus eller simpelthen Kristus.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Jesu liv

Jesus fra Nazaret blev født i Betlehem syd for Jerusalem mellem år 7 f. Kr. og 4 f. Kr. Han levede de første år af sit liv i Egypten, men hans forældre bosatte sig senere i Nazaret (deraf navnet). Fortællinger om hans tidligere barndom er meget sparsomme, men det berettes at han rejste med sine forældre til valfartsfest i Jerusalem da han var tolv år gammel, hvor han overraskede de jødiske skriftkloge med sin viden om skrifterne.

Jesus er mest kendt for sit senere virke (omkring 30-års alderen) startende i Galilæa og senere også i Judæa. Det første overnaturlige mirakel, der berettes om er forvandlingsunderet i Kana, hvor Jesus forvandler vand til vin. Derefter går han fra by til by og udlægger teksterne i synagogerne og helbreder de mennesker, der kommer til ham. Efterhånden udvælger Jesus en lille flok mænd på tolv til at følge ham. Han underviser dem i lignelser og profetier om hvad der skal ske, som der tidligere er blevet forudsagt i skrifterne. Efter tre års virke kommer Jesus til Jerusalem og bliver hyldet af befolkningen som den ventede Messias, men da han ikke opfylder deres krav om en sejrene Messias, så forråder Jesu discipel Judas ham og jøderne anklager ham for gudsbespottelse.

På grund af den romerske besættelsesmagt har jøderne ikke ret til at idømme dødsstraf, og fremviser derfor Jesus for Pilatus. Efter forskellige forhør overgiver Pilatus ham til jøderne, og lader det være op til dem, hvad de gør med ham. Jesus bliver korsfæstet på Golgatha lige uden for bymuren.

Efter tre dage opstår han fra de døde, og vandrer på jorden i 40 dage og udlægger skrifterne for hans efterfølgere. 40 dage efter sin opstandelse bliver Jesus løftet op til himlen, mens hans disciple ser til.

[redigér] Historiske kilder

Der er stor uenighed om Jesus er en historisk person, eller om han er en person der har udviklet sig til en sagnfigur.

[redigér] Josefus

Josef ben Mattias (Josefus) var jødisk historiker omkring Jesu tid. Han er født i år 37 e. Kr. og døde i 100 e. Kr. I hans The Antiquities of the Jews fra år 93 eller 94 e. Kr. skriver han:

"3. Now, there was about this time, Jesus, a wise man, if it be lawfull to call him a man, for he was a doer of wonderful works, - a teacher of such men as receive the truth with pleisure. He drew over to him many of the Jews, and many of the Gentiles. He was [the] Christ; and when Pilate, at the suggestion of the principal men amongst us, had condemned him to the cross, those that loved him did not forsake him, for he appeared to them alive again the third day, as the divine prophets had foretold these and then ten thousand other wonderful things concerning him; and the tribe of Christians, so named from him, are not extinct at this day." (Josephus, Complete works, oversat af Whiston, Kregel Publications, Grand Rapids, side 379)

[redigér] Matthæus

Matthæus skrev sit evangelium ca. 65 e. Kr., muligvis i Antiokia i Syrien. Han var øjenvidne til Jesu liv og fulgte Jesus som en af de tolv disciple de sidste år af hans jordiske liv. Han har skrevet sit evangelium på græsk efter et forlæg på aramæisk fra begyndelsen af 60'erne (Matthæusevangeliet ved Erik Bang, Bibelværk for menigheden, Lohses forlag, side 23)

[redigér] Markus

Formentlig skrevet før Matthæus af Johannes Markus i Rom ca. år 60-65. Markus fulgte Paulus og Barnabas på deres missionsrejse. Senere sluttede han sig til Peter i Rom, og beretningen er formentlig en øjenvidne beretning af Peter. Markusevangeliet har formentlig været kendt af Matthæus og Lukas. (Markusevangeliet ved Jens Henrik Jakobsen, Bibelværk for menigheden, Lohses forlag, side 13)

[redigér] Lukas

Skrevet af ikke-jøden Lukas, som var læge af profession. Evangeliet er formentlig skrevet omk. 60-65. (Lukasevangeliet ved Børge Haarh Andersen, Bibelværk for menigheden, side 124)

[redigér] Johannes

Johannes blev meget gammel og har først affattet sit evangelium mod enden af sit liv formentlig omk år 90. (Johannesevangeliet ved Peter Legarth, Bibelværk for menigheden, Lohses Forlag, side 12)

[redigér] Etymologi og grammmatik

Kristus er den latinske form af det græske Χριστός Christos, som betyder "den salvede". Det er igen en oversættelse af det hebræiske ord מָשִׁיחַ māshiaḥ, der ligeledes betyder "salvet", og er indlånt i dansk som Messias - en titel, Jesus blev givet af hans følgere for at understrege hans specielle status.

På dansk er det stadig almindeligt at bruge de latinske genitivformer af navnene Jesus og Kristus (indtil det 20. århundrede skrevet med Ch-): f.eks. Kristi fødsel eller Jesu navn. I ældre dansk møder man tillige en række andre latinske kasus, fx vokativ (Mægtigste Kriste!) og akkusativ (Jesum, Christum). Da Kristus ikke kan tage den bestemte artikel, brugte ældre danske bibeloversættelser formen den Christus. Nu om dage opfattes Kristus nærmest som et egennavn, som ikke behøver nogen artikel.

[redigér] Jesu fødsel

Den vestlige tidsregning har siden middelalderen været baseret på Jesu formodede fødselsår, der af munken Dionysius Exiguus blev udregnet til at være 753 år efter Roms grundlæggelse. Datoen for Jesu fødsel blev da defineret som d. 25. december i år 1 ante Christum natum ("før Kristi fødsel"), og det umiddelbart følgende år blev designeret som 1 Anno Domini ("i det Herrens år"). Der findes således ikke noget år 0, da årstallene egentlig er ordenstal og ikke kardinaltal.

Historisk set er der dog en del problemer med nøjagtigt at stadfæste Jesu fødsel, da evangeliernes oplysninger kun stemmer dårligt overens med de historiske vidnesbyrd, vi ellers kender. Ifølge Matthæus bliver Jesus født, medens Herodes den Store regerer, men vi ved bl.a. fra Josephus, at han døde i år 4 f. Kr.. Lukas lader derimod Jesu fødsel falde sammen med Quirinius' folketælling, der fandt sted i år 6 e. Kr., ti år efter Herodes' død.

[redigér] Jesu søskende

  • Mange kristne mener at Jesus fra Nazaret var enebarn,
  • Mange andre mener at han havde halvbrødre, hvoraf en bliver den første biskop i Jerusalem.
  • Andre mener at han havde mindst fire brødre og mindst to søstre. (Markusevangeliet 6.3).

[redigér] Jesus i Det Nye Testamente

I Bibelen findes Jesu historie i Det Nye Testamente som bl.a. består af de fire evangelier Matthæusevangeliet, Markusevangeliet, Lukasevangeliet og Johannesevangeliet.

Jesus på korset - krucifiks i Saksild Kirke
Forstør
Jesus på korset - krucifiks i Saksild Kirke

At Jesus var født i Betlehem, erfarer vi i Matthæus- og Lukasevangeliet. Disse to synoptiske evangelister (som skrev uafhængigt af hinanden) har altså kendt en tradition herom, og de har været opmærksomme på det påfaldende i, at Jesus ikke desto mindre voksede op i Nazaret. De har forklaret denne ejendommelighed på hver på sin måde: Lukas, som lader Josef og Maria have deres hjem i Nazaret (hvor bebudelsen finder sted), motiverer flytningen til Betlehem med den af kejser Augustus beordrede folketælling. Matthæus antyder ikke noget om, at familien rejste til Betlehem; man får indtryk af at denne by var deres hjem. Først efter flugten til Egypten (foranlediget af Herodes' massakre på de uskyldige børn - en episode som Lukas ikke kender) lader Matthæus familien flytte til Nazaret. Af disse og andre grunde må man slutte, at de to evangelisters beretninger om Jesu fødsel ikke begge kan være historiske i alle enkeltheder.

Det er bemærkelsesværdigt, men ofte overset, at Paulus, til trods for den centrale plads som Jesus har i hans breve (som er skrevet inden Paulus' død i 60'erne), intet beretter om Jesu liv eller virksomhed forud for den sidste nadver. Om Jesu fødsel hører vi kun, at "da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven" (Gal.4,4). Paulus siger således intet om, at Jesus var født af en jomfru. Enten har han ikke kendt denne tradition (som ikke er bevidnet før i slutningen af 1. århundrede), eller han har misbilliget den, fordi den mindede ham om hedenske religioner. I hvert fald må hans forældre så have været gift, og ikke kun trolovet.

Der findes desuden en række senere evangelieskrifter, der ikke er optaget i biblen (fx Thomas-evangeliet eller Judasevangeliet). Disse repræsenterer ofte andre strømninger inden for den tidlige kristendom, end den, der med tiden skulle udvikle sig til, hvad vi i dag anser for traditionel kristendom.

[redigér] Billeder af Jesus

Den største statue af Kristus kan ses i Rio de Janeiro. Men der findes ingen samtidige billeder og figurer af ham, da jøderne havde billedforbud.

[redigér] Fandtes Jesus?

For mange kristne må Jesu eksistens opfattes som aksiomatisk, idet kristendommen bygger på troen på Jesus som Guds søn. I praksis ved man dog meget lidt uafhængigt om Jesus, idet der ikke findes samtidige kilder, der dokumenterer hans eksistens. De bibelske fortællinger om Jesu fødsel og liv er desuden skrevet på et tidspunkt, hvor forfatterne ikke har kunnet have førstehåndsviden om sagen.

Det eneste, vi i dag ved med sikkerhed, er at der omkring år 50 e.Kr. fandtes en jødisk gruppe, der var samlet om en person, som de kaldte Jesus. Der var dog på daværende tidspunkt en del prædikanter, der påstod, at de var profeter, og eftersom navnet Jesus var almindeligt dengang, kan der have eksisteret flere personer ved navn Jesus, der samlede grupper af mennesker omkring sig.

Pga. Paulus' yderst sparsomme referencer til Jesu liv har man således spekuleret i, om det er førnævnte gruppes Jesus, som Paulus henviser til i stiftelsen af kristendommen, eller om det har været en anden person ved navn Jesus. Nogen har endda gået så vidt som til, bl.a. også på baggrund af visse usammenhængende oplysninger i det Nye Testamente, helt at benægte Jesu eksistens som andet end et opdigtet sammensurium. Imidlertid anser langt de fleste historikere det for usandsynligt, at der ikke skulle have levet en rigtig person (eller flere), der har skullet været ophavsmand til mange af udtalelserne og centrum for - i det mindste en del - af de beskrevne begivenheder.