Django

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Django er helten i de en serie spaghettiwesterns af instruktøren Sergio Corbucci, der indførte hævnen som ofte forekommende motiv i genren.

Django trækker i den første film fra 1966 afsted med en ligkiste igennem et trøsteløst landskab af mudder. Han siger, at det er ham selv, der ligger i den. Senere, da han angribes af skurkens mange mænd, viser kisten at indeholde et maskingevær. Hans mål er at hævne mordet på sin mor, som filmens skurk, en sadistisk officer, har myrdet, og Django bliver også indrulleret i et forhold til en ung kvinde, som han redder fra denne skurk. Han får sin hævn, men han får også ødelagt sine hænder af mexikanske banditter, og filmen slutter ligeså trøstesløst som den startede.

I den næste film får han pisk i en by under indbyggernes pøbelagtige jubel. Han ender med at udslette hele byen i et blodbad, som han sætter i gang ved at ophidse en flok banditter mod dem og selv skyde de sidte. Denne film dannede muligvis inspirationskilde til Clint Eastwoods En fremmed uden navn fra 1973.

I begge film spilles han af Corbuccis foretrukne skuespiller Franco Nero.

Det endte med en masse Django-film, og efterhånden kom Django bare til at indgå i titlen uden at der var nogen, der hed sådan. I virkeligheden er det kun få "ægte" Django-film.