Augustinerordenen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Augustinerordenen opstod i slutningen 1000-tallet som fællesskaber der blandt andet skulle stamme fra en allerede da almindelig tradition, der menes, blandt andet at stamme fra Skt. Augustins bispegård i Hippo, Algier[1].

Den er baseret på Skt. Augustins Regel, som er udledt af dele af Augustins skrifter, stadfæstet af paven i 1095; Ordenen blev grundlagt 1150 som klosterorden. Ordensreglen foreskriver fælles ejendom, bolig og arbejde, og blev også efterlevet af domkirkernes kannikker, der dannede kapitelklostre, der forenede præstestillingen med et munkeliv; De kaldtes også Augustiner-korherrerne. Der var også nonneklostre under ordenen, og nonnerne kaldtes korfruer af St. Augustins Orden. I Danmark havde ordenen sin blomstringsperiode i 1100-tallet. Klosterlivet bestod for en stor del af teologiske studier og videnskabeligt arbejde.

Ordenen kom til Danmark med ærkebiskop Asser og der har været følgende augustinerklostre her i landet:

  • Klostret på Eskildsø i Roskilde Fjord
  • Æbelholt Kloster
  • Vestervig Kloster
  • Asmild Nonnekloster, Viborg
  • Grinderslev Kloster, Salling
  • Tvilum Kloster
  • Mariaklostret i Viborg
  • Nonneklostret i Viborg

Andre ordener, følger også Augustins regel, f.eks. præmonstratensere og dominikanere.

[redigér] Se også

[redigér] Kilde

  1. H.N. Garner: Atlas over danske klostre p. 19, 1968