Informationssøgning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Informationssøgning drejer sig, som ordet antyder, om at finde information. Det adskiller sig fra litteratursøgning, hvor man søger efter litteratur om et bestemt emne. Ved informationssøgning er det en mere eller mindre konkret oplysning, man leder efter. Ofte søger man svar på et spørgsmål som for eksempel:

Der findes flere forskellige redskaber, som kan bruges, når man søger efter information. Hvilke der vil give det bedste og/eller hurtigste udbytte afhænger af, hvad man søger og ens øvelse i at bruge dem. De mange danske folkebiblioteker kan for det meste tilbyde adgang til de forskellige redskaber og tilbyde vejledning i at bruge dem.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Internettet

Siden adgang til internettet begyndte at blive almindeligt i midten af 1990'erne har det spillet en stadig større rolle i informationssøgning. I dag er det mange menneskers første valg, når de går på jagt efter oplysninger. Informationsdeling blev gjort specielt nemt efter CERN-koncernen for atomfysik i Schweiz indførte World Wide Web (WWW). World Wide Web blev dog i første omgang indført til deling af videnskabelige forskningsresultater, men er senere blevet langt mere omfattende.

Ved informationssøgning på internettet skal man være opmærksom på, at kvaliteten af den information, man finder, kan være stærkt svingende. Det er nemt at lægge information på nettet og som regel er der ingen, der kan kræve fejlagtige informationer fjernet fra det. Personer med hang til konspirationsteorier og lignende kan således frit udbrede deres budskab. Ofte sker det endda i en form, der udstråler troværdighed.

Som tommelfingerregel kan man prøve at være kritisk og spørge:

  • Hvem har lagt denne information på nettet? Er der grund til at stole på vedkommende?
  • Er der nogen, der har kontrolleret troværdigheden?
  • Kan den samme information findes andre steder på nettet?

Den mest udbredte indgang til informationssøgning på internettet er i dag uden tvivl søgemaskinen google. Den har indekseret en meget stor del af nettet og kan være god til at finde relevante hjemmesider, når man har vænnet sig til at bruge den. Den kan dog ikke vurdere kvalitet, så her må man være kritisk.

En anden oplagt indgang er selvfølgelig Wikipedia. Informationens kvalitet kan være svingende også her, men der arbejdes konstant på at forbedre den.

[redigér] Generelle opslagsværker

Leksika eller encyklopædier er yderst brugbare i mange tilfælde, når man søger information. Kvaliteten af oplysningerne er som regel høj, og hvis man ikke søger efter alt for specialiseret information finder man ofte svar.

På dansk er Den Store Danske Encyklopædi det nyeste store (115.000 artikler), almene leksikon, udgivet 1994-2002 (supplementsbind). Det må normalt være at foretrækker frem for ældre leksika som Salmonsens konversationsleksikon, men i ældre leksika kan man til tider finde artikler om emner, som ikke længere syntes relevante ved udgivelsen af Den Store Danske Encycklopædi.

[redigér] Personer

For danske personers vedkommende er Dansk biografisk leksikon det rette værk at søge efter biografiske informationer. 1. udgave kan endda findes på internettet, hvor den frit kan bruges. Man skal dog være opmærksom på, at artiklerne i den udgave er meget gamle.

Er det en dansk kvinde, man søger oplysninger om, kan man med fordel konsultere Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Det udkom som en trykt udgave i 2000-2001 og er siden blevet tilgængelig via internettet (http://www.kvinfo.dk/side/170/).

Er det en nulevende dansk person med en vis status i det danske samfund er den årlige udgivelse Kraks Blå Bog nyttig. Man skal være opmærksom på, at det netop kun er nulevende personer, der optræder her. Mange biblioteker har ældre udgaver af Kraks Blå Bog, hvor man kan finde nu afdøde personer.

For nordmænd og svenskere findes der Norsk biografisk leksikon (no:Norsk biografisk leksikon) og Svenskt biografiskt lexikon (sv:Svenskt biografiskt lexikon), hvor det sidste dog endnu ikke er fuldført. Disse værker kan man dog ikke forvente at finde på et normalt folkebibliotek.

[redigér] Steder

Byer, landsbyer, sogne og herreder i Danmark kan man finde informationer om i standardværket for dansk topografi, J. P. Trap: Danmark, 5. udg.; red. af Niels Nielsen, Peter Skautrup, Povl Engelstoft. København 1953-1972. Værket er opdelt efter de amter, der eksisterede før kommunalreformen i 1970 og kan derfor være lidt svært at finde rundt i.

For andre lande findes der som regel ikke tilsvarende værker og man vil derfor ofte være nødt til at nøjes med oplysninger i generelle opslagsværker og diverse atlas.

[redigér] Ord

Slår Nudansk Ordbog ikke til er det naturlige næste sted at søge Ordbog over det danske sprog (ODS). De 28 bind (plus supplement) dækker det danske sprog i perioden 1700-1955 og kan derfor ofte hjælpe med betydningen af sjældne eller gamle udtryk. For tiden er Den Danske Ordbog i seks bind under udgivelse (forventes færdigudgivet i løbet af 2005) og vil komme til at dække perioden fra 1950 og frem.

Er det et meget gammelt ord, man leder efter betydningen af, kan Otto Kalkars Ordbog til det ældre danske sprog (1300-1700) (bd. 1-4, København 1881-1907) være til hjælp. Ordbogen kan nu findes på internettet (http://www.hist.uib.no/kalkar/).

[redigér] Biblioteksvagten

Har man ikke kunnet finde den ønskede information på egen hånd, kan man søge hjælp os servicen Biblioteksvagten. På servicens hjemmeside (http://www.biblioteksvagten.dk) kan man finde kontaktmulighederne.

[redigér] Eksterne henvisninger