Diskussion:Ungdomshuset
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Eftersom arbejderorganisationerne ikke var velsete i samfundet og ofte blev udsat for repressalier fra statens side, måtte arbejderne bygge deres egne hovedkvarterer, og Folkets hus var det fjerde af slagsen.
Sætningen er meget underlig. For det første er det uklart hvem samfundet er. Hvis begrebet ellers giver nogen mening, omfatter det alt og alle, og altså også arbejderbevægelsen. Så hvad menes der helt præcist? Arbejdsgiverne? Politikerne? Husmødrene? Håndværkerne?
For det andet er det normalt at man selv bygger sine egne hovedkvarterer. Hvem i alverden skulle dog ellers gøre det? Man kan ikke med nogen ret påstå at en sætning hvis uudtalte forudsætning er at enten "samfundet" eller staten burde have bidraget til en bestemt interesseorganisations finansiering, er neutral.
For det tredje er det en ret grov påstand at en gruppe af organisationer skulle være udsat for repressalier fra statens side. Det er muligvis korrekt, men kræver uddybning og meget gerne dokumentation.
Der er dog ingen grund til at rette ovenstående direkte. Det enkleste vil være at fjerne de ikke-neutrale sætninger og nøjes med de faktuelle oplysninger: Folkets hus var fagbevægelsens fjerde hovedkvarter i København.
I foråret 1998 forsøgte Københavns kommune igen at lukke "Ungdomshuset" med udgangspunkt i påstande om forfald. Dette blev dog ikke realiseret. Endelig blev bygningen sat til salg til højestbydende i 1999.
Udgangspunkt i påstande om forfald er ikke en neutral formulering. Enten var huset i forfald, og i så fald skal der blot stå "med udgangspunkt i husets forfald", eller også var huset ikke i forfald, og i så fald skal der stå "med udgangspunkt i fejlagtige påstande om husets forfald", men så er vi igen ovre i en anklage som skal uddybes eller dokumenteres.
Når det overhovedet er relevant at bruge ordet "forsøge" må det skyldes at der var modstand mod lukningen. Hvori bestod modstanden? Også her er det nødvendigt at præsentere sagen fuldkommen neutralt og nøgternt gøre rede for begge sider af sagen.
I 1983 tilfaldt Folkets hus en gruppe unge danskere, som sammen søgte at oprette et ungdomshus. Københavns Kommune ejede dog stadig officielt bygningen. Huset fik sit nuværende navn – "Ungdomshuset".
I virkelighedens verden eksisterer der kun officielle ejerskaber. Enten ejede kommunen huset, eller også gjorde den ikke. Så på hvilken måde tilfaldt huset de unge mennesker? Blev brugsretten formelt overdraget til en forening, eller hvordan foregik det? Kunne man blive medlem af foreningen? Havde den et navn? Betalte kommunen til driften, eller hvor kom midlerne fra? Findes foreningen stadig? (skrev 84.238.33.114 (disk. • bidrag) . Husk at signére dine indlæg!)
- Kommunen ejer IKKE huset. I skrivende stund er det Faderhuset der ejer det. Det ungdomshuset kæmper for nu er at kommunen "tager ansvar og driver ungdomshuset som de burde" ifølge en talsmand fra huset. Der er også lige blevet holdt et møde med politikerne i dag, men udover partiernes pressemeddelelse er resten fortroligt. Håber det hjalp! EDIT: Undskyld, dette skulle ikke stå med stort. Jeg kan ikke finde ud af wiki-formateringen :( (skrev 83.89.69.54 (disk. • bidrag) . Husk at signére dine indlæg!)
[redigér] Ejendomsret eller brugsret
I august 2003 blev Ungdomshuset så stævnet af frikirken, der krævede ejendomsretten over bygningen - der er vel ingen, der bestrider Faderhusets ejendomsret. Det er vel derimod brugsretten til huset, der er stridspunktet i retssagerne - oder was?--C960657 18. okt 2006 kl. 21:30 (CEST)
- Eftersom frikirken har købt bygningen ejer de formelt såvel ejendoms- som brugsret. Ungdomshuset mener dog, at ejendomsretten bør tilhøre Københavns Kommune, der så vil give brugsret til disse unge folk.
- Påstanden hos domstolene er, at kommunens salg var ugyldigt og Faderhuset dermed skal fratages såvel ejendoms- som brugsret og returnere disse til Københavns Kommune. --|EPO| 18. okt 2006 kl. 21:42 (CEST)
- Vel mere specifikt den, at kommunen i forvejen (enten i 1982 eller i '97) havde bortgivet brugsretten til de unge, og at de derfor nok kan sælge huset, men ikke brugsretten, da den er givet bort. --Pinnerup 19. okt 2006 kl. 00:05 (CEST)
- EPO, uden at kommentere den konkrete problemstilling vil jeg blot anføre, at man vel ikke nødvendigvis overtager brugsretten til en ejendom, når man erhverver den. Lejeloven sikrer, at man ikke uden videre kan sætte lejere på gaden, i hvert fald ikke uden en vis varsel – skulle jeg da mene. Dermed ikke sagt, at denne generelle betragtning er relevant i forb. m. Ungdomshuset. -- C960657 19. okt 2006 kl. 20:02 (CEST)
- Naturligvis er beboere ved overdragelsen sikrede en form for beskyttelse gennem lovgivningen. Jeg tænkte på, at det er ejeren af en bygning, der bestemmer, hvad den skal benyttes til. Og i den forbindelse har ejeren jo mulighed for at opsige eventuelle lejemål og lade bygningen overgå til f.eks. eget brug - dog med de begrænsninger, der fastsættes af lokalplaner. --|EPO| 19. okt 2006 kl. 20:07 (CEST)