Josef Mengele

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Josef Mengele
Forstør
Josef Mengele

Josef Mengele (*16. marts 1911 i Günzburg; †7. februar 1979 i Bertioga, Brasilien) var en tysk læge, der er herostratisk kendt som leder af forsøg med mennesker i koncentrationslejren Auschwitz.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Ungdom

Mengele var ældste søn i en velhavende, bayersk industrifamilie. Han læste antropologi og lægevidenskab med hovedvægten på genetik i München, Bonn og Wien. I 1931 trådte Mengele ind i Stahlhelm, en halvmilitær organisation af frontkæmpere, men da den blev nedlagt og indlemmet i SA i 1934 forlod han organisationen, begrundet i dårligt helbred. Da han havde afsluttet sin medicinske eksamen og gennemgået den obligatoriske praktiktid, blev han ansat ved Institut for arvebiologi og racehygiejne på Frankfurtuniversitetet, hvilket var en del af "Det Tredje Riges" racehygiejniske praksis. Her udarbejdede han bl.a. indstillinger vedrørende arrestation og tvangssterilisering af romaer, som skulle deporteres. I 1937 skrev han disputats med titlen „Rassenmorphologische Untersuchung des vorderen Unterkieferabschnitts bei vier rassischen Gruppen“. Hans doktordisputats blev godkendt i 1938 under titlen „Sippenuntersuchungen bei Lippen-Kiefer-Gaumenspalte“. Derefter kunne han kalde sig dr. Josef Mengele.

I 1937 var han blevet medlem af nazipartiet, NSDAP, og i 1938 trådte han ind i SS. Da han havde modtaget sin indkaldelse til forsvaret i 1940, meldte han sig som frivillig i Waffen-SS. Han deltog i krigen på Østfronten, men blev såret og erklæret uegnet til tjeneste. Ved samme lejlighed fik han udmærkelsen Jernkorset af 1. og 2. grad. Efter at være blevet erklæret uegnet, meldte han sig frivilligt til lægekorpset, og derfra blev han udstationeret i Auschwitz.

[redigér] Læge i Auschwitz

Når fangerne ankom til Auschwitz, var det blandt andet læger som Josef Mengele, der stod for "sorteringen". Den foregik på perronen ved indgangen til Auschwitz, ikke langt fra skiltet "ARBEIT MACHT FREI". De, som ikke kunne arbejde, blev sendt direkte i gaskammeret. De arbejdsdygtige, 400.000 jøder, sigøjnere m.fl., blev skilt fra deres familier og sat i gang med hårdt arbejde på sultekost. Ved ansættelsen i lejren den 30. maj 1943 var Mengele kun 32 år gammel, men han holdt gaskamre og krematorier beskæftiget, ofte på helt uberegneligt grundlag. Da man f.eks. en dag havde fundet ud af, at en barak var blevet inficeret med lus, løste Mengele problemet ved at sende alle barakkens beboere, 750 kvinder, i gaskamrene.

Josef Mengele udførte en række kyniske forsøg på tvillinger: Kirurgiske indgreb uden bedøvelse, kønsskifteoperationer, fjernelse af indre, livsnødvendige organer og amputation af lemmer. Han indsprøjtede kemikalier direkte i børnenes øjne for at ændre øjets farve. Amputationer blev fulgt op med indgnidning af savsmuld og glas i såret. Levende fanger blev dissekeret. Målet med disse handlinger og mord var at skrive en disputats om raceforskelle, begrundet i arvelige forhold. Den blev dog aldrig til noget, men det lykkedes Mengele at underkaste ca. 3000 tvillinger sine gruopvækkende behandlinger, før Auschwitz blev befriet den 27. januar 1945 af russiske tropper - kun 160 overlevede. Mod krigens slutning blev der givet ordrer til udryddelseslejrene, om at børn skulle smides levende i krematoriernes ovne - "af hensyn til budget og omkostninger".

Det diskuteres, hvor mange af Mengeles grusomheder, der er korrekt overleveret [1].

[redigér] Livet efter 1945

Josef Mengele forlod Auschwitz den 17. januar, forklædt som soldat. Han blev fanget af de allierede, men det lykkedes ham endog at blive løsladt under eget navn, da man endnu ikke anede, hvem man egentlig havde fået fat i. I 1948 forlod Mengele Tyskland for at rejse til Argentina. Trods ihærdige, internationale anstrengelser og en dusør på 4 millioner dollars for at opspore Mengele lykkedes det aldrig at pågribe ham, og han kunne leve skjult i 35 år under forskellige dæknavne og på forskellige adresser. Han var bosat i Argentina, Paraguay og senest Brasilien til sin død i 1979. Han døde, da han var ude at svømme, ramt af et slagtilfælde. Tililende fik ham reddet, men da var det allerede for sent.

Offentligheden hørte først om hans død i 1985, da nazijægere fandt hans gravsten i Embu, hvor han var begravet som Wolfgang Gerhard. Først på det tidspunkt indrømmede hans familie, at de havde beskyttet ham i alle disse år, og de overdrog derefter hans dagbøger og øvrige notater til undersøgelsesdommerne. Sagen kunne afsluttes i 1992, da en DNA-test fra en skeletknogle blev sammenholdt med DNA fra blodprøver fra Mengeles søn og hustru. Afgørelsen fra retsmedicinerne var klar: man havde fundet resterne af Josef Mengele.

[redigér] Eksterne kilder / henvisninger

  • Commanders of Auschwitz / Jeremy Dixon, ISBN 0764321757 (engelsk)
  • Kalendarium der Ereignisse im Konzentrationslager Auschwitz-Birkenau 1939 - 1945 / Danuta Czech, ISBN 3498008846 (tysk)
  • Auschwitz, die NS-Medizin und ihre Opfer / Ernst Klee, ISBN 3100393066 (tysk)
  • Menschen in Auschwitz / Hermann Langbein , ISBN 3203504146 (tysk)
  • Josef Mengele. Der Arzt von Auschwitz / Ulrich Völklein, ISBN 3882436859 (tysk)