Kai Lykke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kai Lykke (16. marts 1625Gisselfeld - 9. september 1699) var en oberst og kammerjunker.

Kai var søn af grev Henrik Lykke og fru Gerda Brok af Gammel Estrup. Kai Lykke nedstammede fra to fine og velansete adelsfamilier. Hans morfar var Eske Brok, greve af Gl. Estrup og gehejmerådsmedlem hvorimod hans farfar Holger Lykke var generalløjtnant ved Kongens Garde og havde tjent næsten halvtreds år i den danske krigstjeneste.

I sommeren 1641 drog Kai Lykke med sin onkel, Mortimer Enevold Brok til det Tysk-Romerske Rige hvor Kai Lykke fik en grundig og storartet krigundervisning, opholdet i Tyskland endte brat for Kai Lykke; han måtte vende hjem til Danmark i 1646, eftersom han havde gjort alle døtre til de ledende adelsmænd i Bremen gravide. I Danmark fik han titel ved adelshoffet som kammerjunker og kaptajn ved dragonerne, da tronkrisen optrådte i 1648 stod Kai Lykke på rigsgreve Corfitz Ulfeldt og kongedatteren Leonora Christines parti, dog for blev han tro mod den valgte konge Frederik 3. og kom i kongens samt i dronningens gunst.

I 1654 blev Kai Lykke anklaget af baron Niels Rosenkrantz for at have "sovet sammen" med de unge og danske adelsfrøkener, selvom Kai Lykke havde gjort de fleste adelsfrøkener gravide, så indrømmende han det aldrig; dog blev han kendt blandt adelen som "Danmarks Hirschfänger" hvilket betyder "Danmarks store dolk" og først i 1971 blev titlen omsat til "Danmarks største playboy". Kai Lykke havde ikke kun hang til adelsfrøkener, men også til bondepiger, særlig til Sofie Abelsdatter Speet, datter af forpagter Peter Bøtting til Overgaard Gods. Kai Lykke gjorde Sofie gravid, men smed hende senere på porten af ukendte grunde. I juli 1655 overtog faderen, Henrik, et stort gods ved Næstved, Gisselfeld. Desværre døde faderen kort efter han havde betalt summen for gods og grund, og Kai Lykke blev ophøjet til greve af Gisselfeld Gods og Brodsø Gods, og dernæst rigsgreve af Overgaard Gods.

Under svenskekrigene (1657-1660) havde Kai Lykke stor indflydelse på det danske militær, han blev forfremmet til oberst og fik samtidig kommandoen over den Konglige Eskorte. Under krigen fik Kai Lykke også en del fjender blandt adelen, adelsfolk som lensmand Christoffer Lindenow, grev Hans Toubert og amtmand Johan Christoffer von Kørbitz af Roskilde. Kai eskorterede dronning Sophie Amalie adskillige gange til Jungshoved, og med tiden fik de følelser for hinanden. De blev elskere, og det siges også at Kai Lykke fik et barn med dronningen. Kai Lykke blev opdaget af rivalen Johan C.V. Kørbitz og anklaget for majestætsfornærmelse. For at standse sine rivaler, giftede Kai Lykke sig med den unge og smukke adelsfrøken Julie Parsberg i 1658. Kai Lykke fik to døtre med Julie, men selve ægteskabet holdt ikke, da Julie døde pludseligt. Retsagen mod Kai Lykke fandt først sted i 1661, og han blev landsforvist fra Danmark, hvorefter han drog til Tyskland, og boede i Bremen (1661) og senere i Bayern (1673). Lykke-familiens ejendele blev konfiskeret og solgt til andre adelsfolk.

I 1677 vendte Kai Lykke tilbage til Danmark, eftersom kong Christian 5. havde tilgivet den udåd, Kai Lykke gjorde mod Christians fader. Kai fik ikke sine ejendele tilbage, men til gengæld blev han givet Bremminge Gods, som han besad indtil sin død. Han døde i 1699 på vej hjem til sit gods en sen nat; hans karet væltede og Kai Lykke døde af sine kvæstelser.

[redigér] Kai Lykkes børn med Julie Parsberg

  • Christiane Maria Lykke (1659-1723), gift med Landgreve Heinrich von Böhmler.
  • Sofia Juliane Parsberg (1660-1707), gift med Kancelliminister Enevold Rantzau.

[redigér] Litteratur og film

Kai Lykke er i Carit Etlars roman Gøngehøvdingen beskrevet som den selvsamme person i virkeligheden, dog viser han ikke sine kvindeglade sider, så meget som han burde gøre. I DR 1's tv-serie Gøngehøvdingen fra 1992 spiller Flemming Enevold rollen som Kaptajn Kai Lykke, og i tv-serien er han den glade og charmerende mand der vinder pigernes gunst. Han er gode venner med Svend Gønge hvilket er ret usædvanligt, da Kai i sin tid ikke var særlig glad for Svend.

[redigér] Eksterne henvisninger