Carmina Burana

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En side i tekstsamlingen Carmina Burana med «skæbnehjulet», som der synges om i sangen «Fortune plango vulnera». I midten troner skæbnegudinnen Fortuna. Rundt om hjulet (fra venstre med klokken) ser man kongen som siger: «Jeg kommer til at regere» (regnabo), «jeg regerer» (regno), «jeg har regeret» (regnavi), og «jeg er uden rige» (sum sine regno).
Forstør
En side i tekstsamlingen Carmina Burana med «skæbnehjulet», som der synges om i sangen «Fortune plango vulnera». I midten troner skæbnegudinnen Fortuna. Rundt om hjulet (fra venstre med klokken) ser man kongen som siger: «Jeg kommer til at regere» (regnabo), «jeg regerer» (regno), «jeg har regeret» (regnavi), og «jeg er uden rige» (sum sine regno).

Carmina Burana (latin, «sange fra Benediktbeuren», udtales «kármina borána») er den mest omfattende samling af middelalderlig ikke-kirkelig lyrik. Samlingen er opkaldt efter klosteret i Benediktbeuren (Bayern), hvor den blev opbevaret og genopdaget i 1803. Den består af ca. 320 sange som blev samlet i 1200-tallet, sandsynligvis i Kärnten eller i Tyrol. Sangene er stort set middelalderlatinsk (og i mindre grad middelhøjtysk og provençalsk) digtning fra 1000- til 1200-tallet. Blandt genrerne som er repræsenteret, er der flest kærlighedsviser, efterfulgt af moralsk-satiriske tekster (til dels med samfundskritik), drikke-, legeviser m.m. Lige så varieret er den digteriske kvalitet, som veksler mellem strenge antikke heksametere, gennemførte lyriske kunstværker og ubehjælpsomme folkelige rimerier. Stort set indeholder samlingen kun sangenes tekster, men nogen få melodier er også bevaret.

Carmina Burana er blevet berømt gennem Carl Orff, som satte musik til et udvalg af teksterne. Det lykkedes Orff med dette udvalg at genskabe originalsamlingens spektrum af stemninger. Selv om Orffs enkle, men alligevel mægtige musik vækker stærke associationer til middelalderen, var det for ham ikke noget mål i sig selv at rekonstruere historisk korrekte melodier. Han skabte i stedet for en enhedsstemning med sit værk, hvor kor, solosang og instrumentale stykker indgår i en dramatisk helhed. Veæket, som fik undertitlen Cantiones profanae cantoribus et choris cantandae comitantibus instrumentis atque imaginibus magicis («verdslige sanger for solist og kor med instrumentalakkompagnement og med billeder»), blev uropført i 1937. Orff regnede det selv som sit vigigste værk.

Følgende sange indgår i værket:

 

  1. «Fortuna imperatrix mundi» («Fortuna, verdens herskerinde»)
  2. «O Fortuna» («Åh, Fortuna!», latinsk tekst): kor
  3. «Fortune plango vulnera» («Sårene som Fortuna slog», latin): kor I. Primo vere («Tidlig på våren»)
  4. «Veris leta facies» («Vårens glade ansigt», latin): liten kor
  5. «Omnia sol temperat» («Solen stemmer alle blidt», latin): bariton-solo
  6. «Ecce gratum» («Se! Den milde», latin): kor)
  7. «Uf dem anger» («På engen»)
  8. «Tanz» («Dans»): orkester
  9. «Floret silva» («Skoven blomstrer», latin og middelhøjtysk): kor
  10. «Chramer, gip die varwe mir» («Kræmmer, giv mig farven», middelhøjtysk): solo og kor
  11. «Reie» («Ringdans»): orkester
    «Swaz hie gat umbe» («De som går i ring», middelhøjtysk): kor
    «Chume, chum geselle min» («Kom, kom, min ven», middelhøjtysk): lille kor
    «Swaz hie gat umbe»: kor «Were diu werlt alle min» («Havde verden været min alene»,middelhøjtysk): kor
     
    II. In taberna («På kroen»)
  12. «Estuans interius» («Glødende i mig», latin): baryton-solo
  13. «Olim lacus colueram» («Jeg svømmede en gang på vandene» [den stegte svanes klagesang], latin): tenor-solo og mandskor
  14. «Ego sum abbas» («Jeg er abbeden», latin): baryton-solo og mandskor
  15. «In taberna quando sumus» («Når vi sidder på kroen», latin): mannskor
    III. Cour d'amour («På frierfødder»)
  16. «Amor volat undique» («Amor flyr overalt», latin): sopran-solo og drengekor
  17. «Dies, nox et omnia» («Dag, nat og alt», latin og provençalsk): baryton-solo
  18. «Stetit puella» («Det stod en pige», latin): sopran-solo
  19. «Circa mea pectora» («Rundt mit hjerte», latin og middelhøytysk): baryton-solo og lille kor
  20. «Si puer cum puellula» («Når dreng og pige», latin): tenor- og bas-solo
  21. «Veni, veni, venias» («Kom, kom, kom!», latin): to kor
  22. «In trutina» («På vægten», latin): sopran-solo
  23. «Tempus est iocundum» («Tiden er herlig», latin): sopran- og baryton-soloer og drengekor
  24. «Dulcissime» («Du sødeste!», latin): sopran-solo)
  25. «Blanziflor et Helena» («Blancheflor og Helena»)
  26. «Ave formosissima» («Vær hilset, skønneste», latin): kor

Værket afsluttes igen af åbningskoret som synger«O Fortuna».

Grupperingen af sangene i tematiske blokke samt rammen som dannes af det virkningsfulde kor, skaber en spændingsbue mellem livet som det præges af to mægtige gudinder: Venus generosa, den sanselige kærlighedsgudinde og Fortuna imperatrix mundi, skæbnegudinden, som hersker over verden.