Hjerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Menneskehjerne
Forstør
Menneskehjerne

Hjernen (encephalon) er populært sagt den del af centralnervesystemet som findes inden i kraniet. Hjernen er hjemsted for tænkning og følelser (emotioner). Den modtager og koordinerer signaler fra alle sanser og sender beskeder til musklerne.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Opdeling

Der er mange måder at opdele hjernen på: I hvirveldyrhjernen kan man tale om den forlængede marv (medula oblongata), lillehjernen (cerebellum), mesencephalon, mellemhjernen (diencephalon), storhjernen (telencephalon) og bulbus olfactorius (længst fra rygmarven).

Hjernen kan også opdeles i den grå substans (hjernebark og basalganglier) og den hvide substans. En stor del af hjernen består af hjerneceller. Disse kan være nerveceller (neuroner) og gliaceller ("støtteceller" eller "hjælpeceller"). Den grå substans består i høj grad af nervecellelegemer og korte udløbere, mens den hvide substans består af nervecellernes lange udløbere og deres myelinskeder.

[redigér] Hjerne i tal

Hos mennesket er gennemsnitsvægten 1300 g for kvinder og 1450 g for mænd. Den afrikanske elefant kan have en hjernevægt på 3000 g og en blåhval næsten 7 kg. Den danske forsker Bente Pakkenberg har fundet antallet af neokortikale nerveceller til omkring 20 milliarder som gennemsnit blandt undersøgte danske hjerner: 19 milliarder for kvinder og 23 milliarder for mænd.

[redigér] Relative hjernestørrelse

Store dyr har normalt store hjerner. For at sammenligne hjernen mellem store og små dyr bruger man den relative hjernestørrelse. Den relative hjernestørrelse beskrives tit med den såkaldte encefaliseringskoefficient (EQ), der er en funktion af hjernens og kroppens vægt. Der er foreslået flere forskellige formler for EQ, for eksempel af Jerison i 1973:

EQ = hjernevægt / ( 0,12 (kropsvægt)0,66 )

Med denne formel får mennesket en EQ på omkring 6,9, chimpansen 4,0 og gorillaen 1,8[1].

[redigér] Asymmetri

Hjernen er anatomisk set rimelig symmetrisk, men der er nogle få strukturer som er asymmetriske. Bananfluen har således en struktur (kaldet det asymmetriske legeme) der normalt kun ses i højre side [2]. I den menneskelige hjerne vil en af de største vener (sinus sagittalis superior) sædvanligvis "dreje til højre" bagerst i hjernen og fortsætte i den vene der kaldes sinus transversus.

[redigér] Noter og bibliografi

  • ^  Ralph L. Holloway, Douglas C. Broadfield, Michael S. Yuan (2004), The Human Fossil Record, volume 3, New Jersey: John Wiley & Sons, ISBN 0471418234.
  • Bente Pakkenberg og Hans Jørgen G. Gundersen, Neocortical neuron number in humans: Effect of sex and age, The Journal of Comparative Neurology, 384(2):312-320, 1998. Engelsk-sproget videnskabelig artikel der angiver antallet af neokortikale hjerneceller.
  • Torben Moos og Morten Møller, Basal Neuroanatomi, Foreningen af Danske Lægestuderendes Forlag, 2002, ISBN: 87-7749-266-8. Dansk bog der har været brugt i undervisningen i hjerneanatomi for medicinstuderende.

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger

Denne artikel om anatomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.


Se også galleriet
»Hjerne« i Wikimedia Commons.

Steder i kroppen
Steder i Kroppen
Mave   Testikel   Livmoder   Urin   Kranium   Hjerne