Heinz Guderian
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Heinz Wilhelm Guderian (17. juni 1888 - 14. maj 1954) var militærteoretiker og en innovativ general i den tyske hær under 2. verdenskrig. Tysklands pansrede enheder blev formeret og kæmpede som foreskrevet i hans arbejder, blandt hvilke bogen Achtung-Panzer! er bedst kendt. Han var chef for pansrede korps, pansrede arméer, generalinspektør for pansertropperne og stabschef for hæren. Han blev forfremmet til generaloberst (en tysk grad over general) i juli 1940, og selv om han aldrig blev feltmarskal, regnes han blandt de førende generaler fra 2. verdenskrig.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Biografi
[redigér] Opvækst, 1. verdenskrig og mellemkrigsårene
Guderian blev født i den da tyske vestpreussiske by Klum, nu Chełmno i Polen. Fra 1901 til 1907 var han elev i forskellige militære skoler, og i 1907 trådte han ind i hæren som kadet ved tiende Hannover Jäger bataljon, som var under kommando af hans far. I 1911 kom Guderian til tredje Telegraphen-Battalion ved telegraftropperne, og i oktober 1913 giftede han sig med Margarete Goerne, med hvem han fik to sønner.
Under 1. verdenskrig gjorde han tjeneste som signal- og generalstabsofficer. Efter krigen blev Guderian i den efter Versailles-freden reorganiserede 100.000 mand store tyske hær, hvor han blev specialiserede sig i pansret krigsførelse. Med flydende sprogfærdigheder i både engelsk og fransk blev han påvirket af den engelske bevægelig kamp (manoeuvre warfare) teoretiker J.F.C. Fuller og - i mindre grad - af B.H. Liddell Hart såvel som den da ukendte Charles de Gaulle. Deres arbejder blev oversat til tysk af Guderian. Achtung-Panzer! skrev han i 1936-37 som en redegørelse for kampvognes og flys rolle i den moderne krig. De pansrede enheder, han her beskrev, kom til at udgøre kernen i den tyske hærs styrker under 2. verdenskrig, og udkæmpede hvad senere blev kendt som blitzkriegdoktrinen.
[redigér] 2. verdenskrig
Under 2. verdenskrig gjorde han først tjeneste som chef for XIX Hærkorps i invasionen af Polen og invasionen af Frankrig. Guderian førte personligt angrebet, som gennemskar skovene i Ardennerne, krydsede floden Meuse og brød gennem de franske linjer ved Sedan. Guderians pansrede enheder førte kapløbet mod havet som omringede hovedparten af de allierede styrker.
I Operation Barbarossa, den tyske invasion af Sovjetunionen, førte han Panzergruppe Guderian, og modtog i juli 1941 ridderkorset med egeløv. Fra 5. oktober havde han lederskabet af anden panserarmé. Under Barbarossa-kampagnen førte han sine panserstyrker i hurtige fremstød i overensstemmelse med blietzkrieg-doktrinen og fik herved tilnavnet Schneller Heinz (hurtige Heinz) af sine tropper. Hans pansrede spydspids erobrede Smolensk på påfaldende kort tid og var klar til at iværksætte det afgørende angreb mod Moskva, da han blev beordret til at dreje mod syd mod Kiev. Han blev frataget kommandoen den 25. december 1941 efter at have beordret en tilbagetrækning i strid med Hitlers ordre om at fastholde erobret land, og herefter overført til overkommandoens reservepulje.
Efter det tyske nederlag ved slaget om Stalingrad blev Guderian kaldt tilbage til aktiv tjeneste som generalinspektør for pansertropperne. Hans opgave var indenfor træning, produktion og anvendelse af Tysklands pansrede styrker. Den 21. juli 1944 blev han stabschef for hæren. Han blev frataget kommandoen af Hitler den 28. marts 1945 efter en diskussion om et mislykket modangreb, hvilket satte punktum for en lang række uoverensstemmelser mellem dem.
[redigér] Retsopgøret i Nürnberg
Trods sovjetiske og polske protester blev Guderian ikke tiltalt for nogen krigsforbrydeler under Nürnberg-opgøret, idet hans handlinger og opførsel blev anset for at være i overensstemmelse med en professionel soldats. Polen argumenterede med, at Guderian under slaget ved Wisna havde truet den polske chef med at skyde krigsfanger, såfremt han ikke beordrede resterende polske enheder til at overgive sig. I modsætning til polakkerne retfærdiggjorde vestmagterne sådanne trusler som harmløst bluff. (Der blev rent faktisk ikke henrettet krigsfanger.) Guderian havde også modtaget en ejendom i det tyskbesatte Polen i Warthegau-området, hvorfra de polske ejere blev bortvist. Endelig havde han modtaget statspenge fra Hitler efter sin tilbagetræden i 1942.
Guderians søn, Heinz Günter Guderian, blev en fremtrædende general i den vesttyske hær og i NATO.
[redigér] Forfatterskab
- Achtung - Panzer!, Heinz Guderian, 1937, ISBN 0-304-35285-3 (engelsk kommenteret udgave, 2000).
- Panzer Leader, Heinz Guderian, 1952, ISBN 0-306-81101-4 (engelsk udgave, 2001).
Hertil kommer, at Guderian har skrevet artikler i samtidens militære tidsskrifter.