Gløgg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gløgg blev først kaldt "glødet vin" (først skrevet "glødg"), og den havde et betydeligt lavere alkoholindhold end nutidens gløgg. Snarest mindede gløggen fra det 19. århundrede om den "glühwein", som endnu i dag serveres i det tysksprogede område. Da man opdagede, at karamelliseret sukker forbedrede smagen, opstod den stærke gløgg. Man anbragte nemlig sukkeret på et net over gløggen, antændte alkoholdampene og lod spritflammen smelte sukkeret ned i gløggen. Man blev dog hurtigt opmærksom på, at metoden halverer alkoholindholdet i gløggen, så den bruges ikke ret ofte længere. Samtidigt med at man øgede alkoholprocenten, tilsatte man også mere krydderi, og ret beset har dagens gløgg ikke meget til fælles med den oprindelige, glødede vin.

[redigér] Gløggens historie

Selv om ordet gløgg er forholdsvist nyt (det kommer af svensk glögg), så har traditionen med varm, krydret vin en lang forhistorie. Allerede antikkens grækere kendte til at søde og krydre en lidt kedelig eller sur vin. Under inspiration af den franske brulôt begyndte man i det 17. århundrede at servere varm cognac med smeltet sukker i. Senere blev cognac’en erstattet med vin, og drikken kom efterhånden til at ligne vore dages gløgg mere og mere.

Det var dog først hen mod slutningen af det 19. århundrede, at man gjorde gløgg til en juletradition. Ingen ved længere, hvordan det gik til, men formentlig har man simpelt hen ment, at det var passende med en varm og sød drik ved midvinter. Traditionen blev hjulpet godt på vej af driftige forrretningsfolk, og omkring år 1900 fandt nogle svenske spritfabrikanter på at forsyne gløggflaskerne med farvestrålende etiketter med nisser og andre figurer. I dag er gløgg i mange varianter blevet en fast bestanddel af de flestes forestillinger om julen.

[redigér] Gløgg som helsedrik

Fra første færd var gløgg en helsedrik eller ligefrem en medicin, som kunne bruges mod flere forskellige sygdomme – formentlig især dem, som hænger sammen med vinterdepressioner. I skrifter fra antikken kan man læse om de helbredende krydderier og urter, som man lagde i opvarmet vin. I Norden var varm vin populær allerede i Middelalderen.

I Sverige (og vel også i Danmark) har man drukket varm vin siden det 16. århundrede. Dengang anså man vin for at være helsebringende, og da tilmed den svenske nationalhelt, Gustav Vasa, var blandt dem, som kunne lide den varme drik, gav det drikken en betydelig prestige. Især var hans egen favorit efterspurgt: en blanding af rødvin med sukker, honning, kanel, ingefær, kardemomme og nelliker.

[redigér] Eksterne henvisninger

Se opskrift på Gløgg
i WikiKogebogen