Bruger:Palnatoke/Tegnebrættet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne side er en Wikipediabrugers private sandkasse til at afprøve redigeringsrelaterede ting. Rettelser fra andre er ikke nødvendigvis velsete - spørg på diskussionsiden.


Google: ostGoogle: ost+brødbrød og vin&lr=lang_da Google: ost, brød og vin

Wikipedia fungerer ved at brugerne finder frem til konsensus. Dette gøres gennem høflig diskussion og forhandling, hvor målet er at komme frem til enighed – konsensus – om hvordan vi skal tolke retningslinjer og principper som for eksempel neutralitet. Når det ikke er muligt at nå konsensus direkte, kan man foretage uformelle spørgerunder eller bede flere om at deltage i diskussionen.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Konsensusbyging

Konsensusprincippet kan kun fungere blandt bidragydere som gør deres bedste for at samarbejde for at beskrive de forskellige syn på et emne så nøjagtigt og passende som muligt. At indsætte en triviel oplysning i en artikel når flere andre har modsat sig dette, er et eksempel på brud på konsensus.

Det er vanskeligt at definere hvad der er en rimelig eller rationel indstilling. Næsten alle bidragydere mener at deres syn er rimeligt; gode bidragydere er villige til at indrømme at også de som har det modsatte standpunkt kan have en rimelig indstilling til emnet. Wikipedias konsensusprincip betyder at man ikke kan insistere på sine excentriske synspunkter, men tage andres bidrag i den bedste mening. Det hjælper ikke at man insisterer på at man følger objektivitetskravet i sine bidrag, hvis man samtidig driver partisk redigering og ikke vil kommunikere med andre.

[redigér] Konsensus vs. andre mekanismer

Det antages at bidragydere som arbejder for at opnå konsensus, gør det med Wikipedias grundretningslinjer som basis, specielt neutralitet. Til tider kan en gruppe bidragydere gennem stædighed, antal og organisering være i stand til at "trumfe" andre bidragydere, og opbygge bred støtte for en subjektiv, unøjagtig eller krænkende version af en artikel. Dette er ikke konsensus.

Den foretrukne måde at håndtere dette på er at inddrage flere i diskussionen ved at tage sagen op i et større forum – for eksempel ved Landsbybrønden – eller ved at kontakte brugere som man ved kan være interesseret i at hjælpe til med at løse en konflikt. Når flere bliver involveret, er det vanskeligere for en gruppe at "køre andre over". Samtidig er der grund til at minde om at hvis man står mod en gruppe bidragydere, kan det godt tænkes at man faktisk tager fejl og at det er de andre som har ret.

En speciel problemstilling på Wikipedia er nye brugere som ser ud til at have oprettet en brugerkonto alene for at arbejde på ét tema.

[redigér] Konsensus vs. overvældende flertal

Det vigtigste princip for konsensusbyging er at nå en fælles konklusion, hvor også de som i udgangspunktet er uenige accepterer konklusionen som rigtig for Wikipediasamfundet. Dette er ikke altid så let, specielt ikke når der er mange synspunkter som kommer frem i løbet af diskussionen. Man bruger derfor ofte flertalsprincippet for at afgøre hvad der skal gøres. I forhold til konsensusprincippet er det da et overvældende flertal som er det bedste, for eksempel 2/3, 3/4 eller mere. Hvis man ikke når et sådant flertal regnes sagen for uløst, hvilket alf afhængig af problemstillingen enten betyder at man beholder status quo eller at man begynder diskussionen forfra, måske efter en kort nedkølingspause.

Stemmetælling er ikke en ideel måde at tage afgørelser på, og afstemninger på Wikipedia må ofte tolkes ud fra andre faktorer end rene tal. Hvor stort flertal, der behøves for at have et afgørende flertal, varierer, og det er gerne sådan at jo vigtigere diskussionen er, jo større flertal skal der til.

Den forudgående diskussionen er en særdeles vigtig del af prosessen, og også under afstemninger må det være muligt at begrunde sine stemmer. I nogle tilfælde er det absolut nødvendigt at begrunde det; når man stemmer om en artikel bør slettes fordi den ikke hører hjemme på Wikipedia giver det ikke mening bare at stemme for at beholde, man må også forklare hvorfor. Sådanne begrundelser kan være afgørende for diskussioner; selv om der er et klart flertal for en indstilling kan en enkelt kommentar belyse temaet på en ny måde som gør at man når en anden konklusion end det stemmetallene tilsiger.

[redigér] Stem ikke om alt

Det ligger i en wikis natur at man ikke ved så meget om menneskene man samarbejder med. Der bliver hele tiden registreret nye brugere, og det er mulig å gjennom et nettsted eller e-postkampanjer samle masser av mennesker for å stemme på et alternativ, selv om de ikke har noen annen interesse av Wikipedia. Dette betyr at avstemninger ikke kan automatiseres; ethvert resulatat må valideres mot standarder man har fastsatt før avstemningen.

I noen tilfeller er det bare visse brukere som kan implementere avgjørelsen som er tatt. For eksempel må man være administrator for å kunne slette en side, og byråkrat for å gi en person administrator- eller byråkratrettigheter. Dette betyr at administratorer og byråkrater får et spesielt ansvar for å tolke avgjørelser. Men deres primære rolle er å sjekke om avgjørelsen er tatt etter riktig prosedyre, for eksempel ved å sjekke at det ikke er brukt sockpuppets og at ikke brukere som har registrert seg etter at avstemningen begynte har avgitt stemme. Alle kan delta i denne prosessen, men i praksis blir det ofte administratorene som sitter med oversikten som er nødvendig for å validere avstemningen. De kan således raskt få en spesiell, uønsket rolle.

Avstemninger betyr også at den ene part vinner over den andre. Dette stemmer dårlig med konsensusprinsippet, hvor målet er at alle blir enige; i det minste enige i at den ene eller andre avgjørelse er et uttrykk for det som er best for Wikipedia. Ved å starte en avstemning før det er absolutt siste utvei betyr at man fjerner muligheten for kompromisser, og etterlater seg en minoritet som er misfornøyd med avgjørelsen.

Det ligger også i en wikis natur at den hele tiden endres. Nye brukere og ny informasjon kommer til, og det er derfor viktig at en tidligere avgjørelse kan tas opp til debatt. Avstemninger oppfattes lett som bindende, men det må være mulig å ta dem opp på nytt under nye omstendigheter. Videre vil en avgjørelse som er nådd gjennom konsensus ofte stå sterkere, slik at man slipper å måtte ta opp samme diskusjon i tide og utide; selv om man må være åpen for å diskutere på nytt trengs det også stabilitet og forutsigbarhet. Det er også lettere å få nye brukere til å forstå tidligere avgjørelser dersom man kan vise til en grundig diskusjon som ender i konsensus enn om man viser til to-tre personer som utveksler meninger fulgt av en avstemning.

Ved å ta flest mulig avgjørelser gjennom diskusjoner minimerer eller fjerner man en del av de problemer som finnes i forbindelse med avstemninger:

  • Man får luftet flere synspunkter
  • Avgjørelsen har en begrunnelse som er forståelig, ikke bare to tall som står mot hverandre
  • Alle brukere er likeverdige i å nå konsensus
  • Konsensus betyr at få eller ingen sitter igjen og føler seg overkjørt

[redigér] Avstemninger om artikler og retningslinjer

Det er bred konsensus på Wikipedia om at man ikke kan stemmer over hvorvidt en artikkel er nøyaktig eller objektiv. Dette er ikke spørsmål som kan avgjøres gjennom majoritetsavgjørelser; det må meningsutveksling og dokumentasjon til. Det samme gjelder de fleste retningslinjer; man må vite hvorfor det ene er bedre enn det andre, og ikke bare hvor man som støtter det ene eller andre alternativet.

I noen tilfeller er avstemninger den eneste måten å løse en floke på. Dette bør helst forbeholdes mindre avgjørelser, og gjøres som en siste utvei etter at diskusjonen har gått i stå. Et alternativ til en avstemning er en formell spørreundersøkelse, der man finner ut hvor brukerne står i et spørsmål, men uten at dette er bindende.

For at en avstemningen skal kunne sies å være forankret i konsensusprinsippet bør man etterstrebe et solid flertall for det ene eller det andre alternativet. Hvor stor flertall som må til bør defineres på forhånd.