Esperanto

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Esperantos flag
Forstør
Esperantos flag

Esperanto er et plansprog, som har til formål at gøre mennesker med forskelligt modersmål i stand til at kommunikere med hinanden. Med over 1 million brugere globalt, er esperanto det mest udbredte plansprog i historien. Esperantos grundstruktur er mere regelmæssig end i de fleste naturligt opståede sprog, og det hævdes derfor at være lettere at lære. Siden sprogets lancering i 1887 har det gennemgået en udvikling som kan sammenlignes med den der har fundet sted i andre sprogsamfund.

Esperanto (Esperantist)
Tales i: Over hele verden (registrerede brugere i over 120 lande).
Modersmål for: Antal vides ikke præcist
Fremmedsprog for: 1,6 til 2 millioner (hovedsageligt som andetsprog)
Ranglisteplacering: Ukendt
Sprogfamilie: plansprog (overvejende af indoeuropæisk karakter)
Ordstillingsparametre: SVO AN DemN NGen NumN Prep NRel
Officiel status
Officielt sprog i: Ingen lande
Sprognævn: Esperantoakademiet
Sprogkoder
ISO 639-1 eo
ISO 639-2 epo
Ethnologue-kode ESP
Se tillige: Sprog

Indholdsfortegnelse

[redigér] Baggrund

L.L. Zamenhof - manden der udarbejdede esperanto
Forstør
L.L. Zamenhof - manden der udarbejdede esperanto

L.L. Zamenhof, øjenlæge i Warszawa, udgav i 1887 (under pseudonymet d-ro Esperanto) en bog med grammatik, ordlister og teksteksempler for et af ham udarbejdet plansprog. I bogen, som blandt esperantister populært kaldes (la) Unua Libro ("(den) Første Bog"), kaldes sproget simpelt hen Lingvo Internacia ("Internationalt Sprog"). Sproget fik hurtigt tilhængere som begyndte at kalde det Esperanto efter forfatterens pseudonym. Esperanto betyder "en håbende, en som håber".

[redigér] Idé

Zamenhofs mål med at lave esperanto var at det skulle blive alles sprog nummer to som man kunne lære foruden sit modersmål. Zamenhof mente at manglende kommunikation og forståelse var en af årsagerne til krig og fjendskab mellem forskellige nationer. Baggrunden for dette regnes at være Zamenhofs opvækst i byen Białystok i den østlige del af det nuværende Polen hvor der taltes 5 sprog: polsk, russisk, hviderussisk, tysk og jiddisch.

[redigér] Kultur

Sproget blev hurtigt udbredt blandt en voksende tilhængerskare, og det udviklede sig til et levende sprog med sin egen særegne kultur. Zamenhof havde fra starten lagt stor vægt på litterær anvendelse - han skrev digte på sproget og oversatte mange klassiske værker (for eksempel Hamlet og andre skuespil af Shakespeare, og mange af H.C. Andersens eventyr). Lige siden har det været et litterært sprog, med både oversat og original litteratur i alle genrer. I dag bruges esperanto inden for mange områder: Der er for eksempel en del orkestre som udelukkende spiller og udgiver musik på esperanto, og esperanto-udgaven af Wikipedia har p.t. 44.000 artikler (maj 2006).

[redigér] Ordforråd og struktur

En samling Esperantoordbøger
Forstør
En samling Esperantoordbøger

Kerneordforrådet på esperanto blev defineret af Lingvo Internacia, udgivet af Zamenhof i 1887. Den indeholdt 900 ordrødder, som kunne udbygges til mere end ti tusind ord ved hjælp af forskellige for- (præfikser) og efterstavelser (suffikser; i tillæg kunne man danne nye ord gennem sammensætning). I 1894 udgav Zamenhof den første esperantoordbog, Universala Vortaro, med et større sæt rødder. Imidlertid "tillod" Zamenhof brugerne af sproget at låne rødder fra andre sprog, hvis det var nødvendigt, særligt "internationalt kendte" rødder der var i brug i flere etniske sprog. Zamenhof opgav derefter enhver kontrol over sproget, som siden har udviklet sig "ad naturens veje". Der har længe pågået en ideologisk kamp mellem det konservative Esperantoakademi, og eksperimenterende forfattere, der har indført et væld af neologismer. Den største esperantoordbog i dag (La Nova Plena Ilustrita Vortaro, 2004/2005) indeholder ca. 16.780 rødder.

Esperantos ordforråd bygger hovedsagligt på de romanske sprog, med visse germanske og slaviske islæt. Grammatikken er agglutinerende, noget som indebærer at ordstammerne aldrig forandres eller forkortes, men sættes sammen som puslespilsbrikker. (Derfor er det blevet hævdet at esperantos ordstruktur står nærmere tyrkisk og japansk end vestlige sprog.)

[redigér] Typiske argumenter for at lære og bruge esperanto

  • Esperanto er et sprog der er lavet specielt for at folk med forskellige modersmål kan kommunikere gnidningsfrit med hinanden. Esperanto har været brugt i praksis i mere end hundrede år, og har udviklet sig til et modent og nuanceret sprog.
  • På udlandsrejser kan man benytte sig af "Pasporta Servo" - en fortegnelse med over 1000 adresser i 60 lande over folk, der taler esperanto og tilbyder gratis overnatning.
  • Der afholdes mange internationale arrangementer i forbindelse med esperanto, som f.eks. Verdens-Esperantokongressen eller den Internationale Ungdomskongres. De store internationale møder holdes et nyt sted hvert gang, og kan have tusindvis af deltagere.
  • Esperanto tilhører ikke et bestemt land eller folk, og giver derfor ikke fordele til nogen frem for andre. Enhver der taler esperanto har de samme rettigheder over det, og sproget kan således være et bindeled mellem vidt forskellige kulturer, på en måde som etniske sprog kun vanskeligt kan opnå. (Eksempelvis vil en kineser der taler engelsk med en amerikaner, som regel være kommunikativt underlegen, mens amerikaneren på sin side ikke slipper fri fra det etnocentriske verdensbillede som et modersmål i mange tilfælde vil være med til at strukturere.)
  • Esperanto har en enkel og logisk grammatik, en fleksibel ord- og sætningsopbygning, og et ordforråd der bygger på hvad der for mange i forvejen er kendt (internationale rødder a la demokrati). Alt dette tilsammen gør det hurtigere at tilegne sig end de fleste andre fremmedsprog - måske ti gange hurtigere end engelsk eller tysk, ifølge enkelte videnskabelige undersøgelser.

[redigér] Typiske argumenter imod esperanto

  • Selvom sproget tales af mange tusinde, er der intet lokalsamfund hvor man som tilrejsende med sikkerhed kan finde mere end en ubetydelig andel af befolkningen med kendskab til sproget.
  • I praksis er det engelsk, spansk og andre etniske sprog der har fået rollen som lingua franca. Modstandere af esperanto mener at man kan opnå større mellemfolkelig kommunikation og forståelse ved at lære sig et af de traditionelle verdenssprog. (Det skal dog bemærkes at de fleste esperantomodstandere allerede igennem flere år har lært engelsk i skolen, og således ikke reelt står over for et valg om at skulle lære det ene eller det andet sprog. - Et eksempel på en uheldig konsekvens af de nuværende verdenssprogs dominans, er det irske sprog, som i dag ved at blive glemt fordi engelsk tales af alle i Irland.[1])
  • Esperantos neutralitet er også omstridt. Sprogets ordforråd stammer hovedsageligt fra europæiske sprog, og derfor kan sproget siges at "diskriminere" personer med modersmål der ikke er indoeuropæiske.
  • Enkelte feminister har beskyldt esperanto for at være sexistisk, da det (til dels ligesom tysk) bruger endelsen -in- til at danne hunkønsformer af basisbetegnelser for levende væsner, der som regel er hankøn: profesoro, profesorino; bovo "tyr", bovino "ko"; frato "broder", fratino "søster". (Der er dog en tendens i sproget til at mange personbenævnelser er ved at blive kønsneutrale, således at fx instruisto både kan betyde "(mandlig) lærer" og "lærer(inde)".)

[redigér] Et eksempel

Bønnen fader vor på esperanto:

Patro nia, kiu estas en la ĉielo,
Via nomo estu sanktigita.
Venu Via regno,
plenumiĝu Via volo,
kiel en la ĉielo, tiel ankaŭ sur la tero.
Panon nian ĉiutagan donu al ni hodiaŭ.
Kaj pardonu al ni niajn ŝuldojn,
kiel ankaŭ ni pardonas al niaj ŝuldantoj.
Kaj ne konduku nin en tenton,
sed liberigu nin de la malbono.
Amen

[redigér] Se også

Der findes også en Wikipedia på esperanto.

[redigér] Referencer

  1. Seán Ó Riain (2001): The EU and the Irish Language: Identity and Linguistic Diversity.

[redigér] Eksterne henvisninger

Foreninger:

Kurser:

[redigér] Kilder

Hjort, E., Knudsen, L. & Larsen, J. S. (2005): Esperanto-nyt, ISSN 09078924

Kunstsprog

Afrihili | Esata | Esperanto | Glosa | Ido | Idiom Neutral | Interlingua | Klingon | Latino sine flexione | Lingua Franca Nova | Loglan | Lojban | Novial | Occidental | Quenya | Ro | Sindarin | Slovio | Solresol | Volapyk