Accent (udtale)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- Denne artikel handler om tryk og tone i sproget. Se accent for andre betydninger.
Accent (udtalt: [ag'saŋ]) betegner en afvigelse fra den almindelige udtale af et sprog. Afvigelsen kan ligge i dannelsen af de enkelte konsonanter og vokaler, i intonationen eller i sprogrytmen.
[redigér] Accent i fremmedsprog
Ordet bruges først og fremmest om den accent, som folk, der lærer et fremmedsprog i en vis alder, nødvendigvis må have i større eller mindre omfang. En fransktalende, der lærer dansk som voksen, vil derfor have en "fransk accent" på dansk, og en dansker, der lærer fransk som voksen, vil have en "dansk accent" på fransk.
Der er selvfølgelig stor forskel på, hvor udpræget denne accent vil være, alt efter forskellen mellem de to sprogs lydsystemer og personens evne til at imitere det fremmede sprog.
[redigér] Accent i modersmål
Ordet accent kan også betegne en udtaleafvigelse inden for et sprog. De fleste sprog har forskellige regionale udtaler. F.eks. kan en århusianer tale dansk med præcis de samme ord og former som en københavner og dermed egentlig tale den samme dialekt af dansk ("rigsmål"), men i de fleste tilfælde vil man kunne høre forskel på de to personers udtale. Næsten alle, der er født og opvokset i Århus vil således have en højere tone hen mod slutningen af en stavelse end de fleste, der er født og opvokset i København. Der vil også være enkelte ord, der har stød i århusiansk, som ikke har det i københavnsk og omvendt. Endelig vil man kunne konstatere statistiske forskelle i fordelingen og dannelsen af vokalerne.
Hvis man siger, at en modersmålstalende har en accent er det altid i forhold til normen i et givet område. Man vil sige, at en person har f.eks. en københavnsk accent i Århus, mens det giver mindre mening at konstatere en københavnsk accent i København. Det må understreges, at alle taler deres sprog med en eller anden accent. Selv det dansk, der ikke har et regionalt præg ("rigsdansk"), må strengt taget beskrives som en accent.
Hvis sprogsystemet er afgørende forskelligt, er det mere korrekt at tale om dialekter, regionalsprog eller sociolekter, men overgangen er flydende. I dagligsproget siger man ofte, upræcist, at en person "taler med dialekt", når der menes, at han har en accent, der er anderledes end den, taleren ellers er vant til.