Koran
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
Koranen (القرآن al-Qur'ān) er muslimernes primære helligskrift, som ifølge læren blev åbenbaret i brudstykker til profeten Muhammed igennem ærkeenglen Gabriel. Selve ordet koran viser tilbage til det arabiske ord qara'a, hvilket betyder "at læse" eller "at recitere".
Koranen består af 114 kapitler, suraer, og 30 djuz, som blev samlet af den tredje kalif, Uthman ibn Affan (644-656). Samlingen af Koranen skete på baggrund af forskellige nedskrevne notater samt mundtlige overleveringer. Rækkefølgen, hvori suraerne er opstillet i Koranen, er afgjort af deres længde med undtagelse af den første sura. Suraerne klassificeres efter deres affatningssted som enten mekkanske eller medinensiske, afhængig af om de er fremkommet, medens Muhammed endnu boede i Mekka, eller efter han udvandrede til Medina. Suraerne fra Mekka er kendetegnet ved, at de er poetisk skrevne og blandt andet omhandler skildringer af paradis og helvede, islams radikale monoteisme samt fortællinger om profeterne. Suraerne fra Medina er typisk længere og indeholder blandt andet anvisninger om, hvordan man bør leve sit liv som rettroende muslim. Desuden findes der her love og moralske bud samt adskillige fortællinger vedrørende profeterne og vigtige begivenheder såsom betydningsfulde slag mellem jøder og arabiske slægter.
Nogle mener at man i Koranen kan finde eksempler på sufisme.
Muhammed var ifølge islamisk tradition analfabet, hvilket bruges som et argument for, at Koranens ord er sande og stammer fra Gud, da Muhammed ikke kan have læst sig til sin viden andetsteds. Koranen kan fortolkes, da dele af den er skrevet allegorisk, og blandt muslimer er der enighed om, at Koranen er et så fuldkomment værk, at kun Gud er i stand til fuldt ud at forstå den.
Selve tolkningen af Koranen er der som sagt uenighed om. Tolkningen af dens indhold kan ske på baggrund af en traditionalistisk eller modernistisk indstilling. Som traditionalist går man ind for, at Koranens ord skal følges til punkt og prikke uden nogen afvigelser. Der er således ikke plads til egne fortolkninger og moderationer. Som modernist mener man, at Koranen kan tolkes, så den kommer til at passe ind i det moderne samfund. Samfundet skal dog bygges på Guds lov, for det har Gud sagt, men man mener, at tradition skal skilles fra religion.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Koranstudier
[redigér] Rettroende studier
For den rettroende muslim er Koranen en kopi (um al-kitab) af Allahs himmelske bog. Indholdet blev formidlet til profeten Muhammed gennem åbenbaringer, og han gav teksten videre ved at fortælle den til sine nærmeste. Da Koranen helt bogstaveligt bliver opfattet som Guds ord, står indholdet ikke til diskussion, men visse tilsyneladende selvmodsigelser har fra den tidligste tid kaldt på fortolkninger. Dette arbejde er blevet udført efter regler, der kræver, at en person, som skriver om Koranen: 1. skal være muslim, 2. skal være troende, 3. skal være islamisk retslærd.
På den baggrund er de rettroendes Koranstudier blevet til under meget stramme regler for både argumentation og dokumentation. Resultaterne er nedfældet i en form, så de har karakter af trosregler, og de følges nøje af de troende. Det har dog ikke hindret, at der er opstået forskellige retninger inden for Islam (jf. det store skisma mellem shiitter og sunnier).
[redigér] Vestlige studier
Siden 1880 er der sket meget indenfor den vestlige Koranforskning. Det er lykkedes at påvise tre grundlæggende forhold:
- Islam er afhængig af flere ældre religioner, hvis læresætninger er blevet omformet. Det var teologerne Theodor Nöldike (1836-1930) og Julius Wellhausen (1844-1918), der først påviste dette forhold. Senere blev Nöldikes kronologi for Koranens kapitler fulgt op af bl.a. Frants Buhl, Tor Andreae, Richard Bell og Karl Ahrens.
- Charles Cutler Torrey påviste i sit værk, The Jewish Foundation of Islam fra 1933, at Islam har jødiske rødder.
- I de seneste år er der sket teologiske nybrud, sådan at man på baggrund af arkæologi og papyrusfund kan ane Koranens tilblivelseshistorie.
[redigér] Papyrusfund i Sana’a
I 1972 fandt håndværkere pergament- og bogrester, som var i en dårlig tilstand. Det skete under arbejdet med restaurering af Sana’as store moske i Yemen, og fundet blev gjort mellem to lofter. Nogle af skrifterne kan muligvis dateres til slutningen af det 7. århundrede og andre til det 8. århundrede e.Kr. De er med andre ord rester af de ældste koraner, som hidtil er fundet. Det specielle var, at nogle af fragmenterne viste klare afvigelser fra den kendte Koran.
Gerd Rüdiger Puin ved universitetet i Saarbrücken var blevet udsendt af den tyske regering for at lede restaureringsarbejdet, og han opdagede fragmenternes alder, ligesom hans første undersøgelser afslørede, at nogle tekster havde en anderledes ordning af koranversene, mens andre rummede variationer i teksten og ukendte skrivemåder.
I 1997 afsluttede grev von Bothmer arbejdet med at mikrofilme fragmenterne, og han bragte sine film til Tyskland, sådan at arbejdet med restaurering og bearbejdning af teksterne kan fortsætte uhindret.
[redigér] Oversættelser
Koranen er skrevet på arabisk og læses normalt på dette sprog. Ifølge muslimer er oversættelser af Koranen ikke lige så gyldige eller hellige som udgaven på originalsproget (kilde).
Koranen er i sin helhed oversat til dansk to gange. Første oversættelse er af ahmadiyya-muslimen A.S. Madsen og fra 1967 (ISBN 87-21-01595-3, ISBN 1-85372-034-8). Den anden danske oversættelse fra 2006 skyldes filologen Ellen Wulff (ISBN 87-91393-95-7).
[redigér] Eksternt link
![]() |
Minibusruten Religion Muhammed ![]() ![]() |