Gram (biologi)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bakterier kan groft inddeles i to grupper: gram-positive og gram-negative. Denne opdeling i Gram-positive og Gram-negative bakterier bygger på gramfarvningen, der blev udviklet af den danske mikrobiolog Hans Christian Gram i 1884.
Gramfarvningen drejer sig om, hvordan bakterier lader sig indfarve med et violet farvestof (metylviolet). Den benyttes som det første trin i identifikationen af bakterier. Den er dybest set baseret på opbygningen af bakteriernes cellevæg, som betyder, at de Gram-positive bakterier vil fremtræde med blå eller violet farve under mikroskop, mens de Gram-negative vil være røde eller lyserøde.
[redigér] Gram-positive
Man finder almindeligvis følgende kendetegn hos de Gram-positive bacterier:
- En meget tyk cellevæg, bestående af peptido-glycan
- Hvis bakterien har en flagel, har den to støttende ringe
- Der findes teikoidsyrer, der virker som chelater og i visse tilfælde som klæbestof
- Der er ingen lipoproteiner
[redigér] Gram-negative
Man finder almindeligvis følgende kendetegn hos de Gram-negative bacterier:
- Cellevæggen indeholder nogle få lag af peptidoglycan
- Cellerne er omgivet af en ydre membran, der består af lipopolysaccharider, som ligger uden om peptidoglycan-laget
- I den ydre membran findes "poriner", der virker som porer for bestemte molekyler
- Der findes et "periplasmatisk mellemrum" mellem cellevæggen og den dre membran
- Hvis der findes en flagel, har den fire støtteringe i stedet for to
- Der er ingen teikoidsyrer
- Lipoproteins er fæstnet til polysaccharidstrukturen
Typiske gram-positive bakterier er Staphylococcus aureus, Bacillus subtilis, Lactobacillus acidophilus, Lactococcus lactis, Bacillus thuringensis og Bacillus subtilis.