Billedkomposition
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tage Olsin, 2005
Billedkomposition handler om hvordan et billede opbygges så det præsenterer sit motiv på den stærkeste måde. Et godt billedet komponeres på en måde så øjet ledes til det som kunstneren vil fortælle med billedet. Det gøres nemmest ved at arrangere billedets elementer, så det opnår orden, balance og klarhed, men som med alle kunstformer er regler til for at brydes. Nogle af de klassiske tricks til at opnå orden, balance og klarhed er følgende:
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Symmetri
Den enkleste måde at komponere et billede på, er ved at opretholde symmetri, så forskellige elementer arrangeres regelmæssigt, måske endda som spejlbilleder, så de balancerer i forhold til hinanden. En symmetrisk komposition giver ofte et statisk indtryk.
[redigér] Linjer
Linjer i et billede kan udnyttes, så de leder øjet til motivet eller så de giver en fornemmelse for perspektiv. En dramatisk udnyttelse af linjer i et billede kunne være mange rette linjer, der alle forsvinder i et enkelt punkt og derved giver en kraftig følelse af perspektiv og måske ligefrem fart. En anden klassisk udnyttelse af linjer kunne være S-kurven, der ofte giver et roligt harmonisk indtryk.
[redigér] Det gyldne snit
En klassisk måde at opnå harmoni i et billede på, er ved at placere vigtige elementer i det gyldne snit. Det er således normalt ikke en god ide f.eks. at lade horisontlinjen ligge præcist midt i billedet. Men flyttes horisonten istedet op eller ned, så den ligger i det gyldne snit giver det ofte en harmonisk komposition.
[redigér] Tredjereglen
Tredjereglen er hjælpelinjer, der fremkommer ved det gyldne snit, som ofte benyttes af billedkunstnere. Målet er et holde tilskuerens og interessante områder (fx horisonten) ude af centret af billedet. Dette opnås ved at placere det interessante område i nærheden af en af de linier som deler billedet i tre lige store kolonner og rækker. Ideelt set skal det interessante område placeres i nærheden af hvor disse linjer krydser hinanden.
[redigér] Diagonalakser og midterakser
Elementer placeret centralt omkring midteraksen vil fange øjet hurtigt. Derfor placeres ofte vigtige elementer her. Elementer placeret på diagonalakserne giver liv og bevægelse i billedet. Specielt elementer placeret på diagonalaksen fra øverste venstre hjørne til nederste højre hjørne virker stærkt som ledetråd for øjet, da vi i den vestlige kultur er vant til at læse fra ventre mod højre.
[redigér] Højre- og venstrekomposition
Elementer placeret i venstre side af billedet vil virke harmoniske - også selvom der ikke er et element til modvægt i højre side. Modsat vil et element placeret i højre side af billedet, uden modvægt i venstre side, virke som om det "vælter" hele billedet. Dette kan naturligvis udnyttes bevidst til at skabe bevægelse i billedet og dramatiske effekter.
[redigér] Cirkelkomposition
En cirkelkomposition giver harmoni og ro til et billede. Cirkelkompositionen er også god til at lede øjet rundt til de forskellige elementer i et billede.
[redigér] Trekantkomposition
En trekantkomposition giver stilstand og ro til et billede - i hvert fald så længe trekanten står på en af fladerne. En trekant på spidsen giver til gengæld bevægelse og dramatik.
[redigér] Farver
Harmoni i billedkomposition handler også om brug af farver, lys og skygge - komplementærfarver giver f.eks. voldsomme kontraster, der kan bruges hvis et lille element skal afbalanceres i forhold til et større element. En kraftig farve i et lille område er yderst effektfuldt til at skabe opmærksomhed omkring et motiv.
[redigér] Indramning
En anden måde at skabe fokus omkring motivet og samtidig opnå ro er at lade et element indramme resten af billedets motiv.
De fleste billeder har kompositioner hvor flere kompositionsregler er fulgt samtidig. Billedet af P.S. Krøyer med parret og hunden på stranden er således et eksempel på et billed, hvor den ustabile højrekomposition er brugt. Men Krøyer har brugt andre tricks for at holde beskueren inde for rammen trods denne komposition. Billedet følger f.eks. tredjereglen, hvor parrets hoveder findes i det øverste højre knudepunkt og hundens hoved findes i det nederste højre knudepunkt. Knudepunkterne hjælper øjnene til at stoppe op og solens lyse stribe i vandet leder beskueren tilbage i billedet. Horisontlinjen, der også ligger tæt på hjælpelinjen leder øjet tilbage til parrets ansigter. På denne måde bruger Krøyer en dramatisk komposition, men balancerer den ved hjælp af andre kompositionsregler, så billedet alligevel virker harmonisk.
[redigér] Kilder/henvisninger
- Kunstbilleders komposition
- Nykrog, Thomas. Politikens bog om digital fotografering. København, 2002. Side 104-106.