Almindelig Hasselurt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Almindelig Hasselurt har brune, klokkeformede blomster.
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Almindelig Hasselurt (Asarum europaeum) er en stedsegrøn staude. Vækstformen er krybende med delvist underjordiske stængler. Bladstilkene er oprette og ca. 20 cm lange. Bladene er nyreformede til hjerteformede og helrandede. Oversiden er mørkegrøn med lyse strenge, mens undersiden er lysegrøn. Blomstringen sker i maj, men man ser ikke meget til de brune blomster. De sidder skjult under bladene. Frøene, som er små nødder, modner godt og spirer villigt.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af grove trævlerødder, som sidder på jordstænglerne. Alle dele af planten indeholder en hudirriterende olie, som er giftig. Frøene har et fedtholdigt vedhæng, der gør det tiltrækkende for myrer at sprede dem.
- Størrelse
0,20 x 0,10 m (20 x 10 cm/år). 9 planter dækker 1 m² på 4 år.
- Hjemsted
Hasselurt optræder som skovbundsplante i blandede løvskove på kalkbund i Mellemeuropa sammen med bl.a. Almindelig Fjerbusk, Diktam, Krans-Lilje, Nikkende Flitteraks, Skov-Star, Sort Druemunke, Stor Frytle, Vedbendbladet Alpeviol og Ægte Stormhat.
[redigér] Kilde
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).da:Hasselurt (Asarum europaeum)