Kristendemokraterne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kristendemokraterne, indtil 2003 Kristeligt Folkeparti, er et politisk parti i Danmark. Det har søsterpartier i andre europæiske lande. Partiets ungdomsorganisation er Kristendemokratisk Ungdom.

Kristendemokraterne er et værdiparti og blev ifølge dets partibeskrivelse etableret af en "håndfuld visionære kristne danskere i årene omkring 1970". Partiet blev stiftet 13. april 1970 som modstand mod den frie abort og lovliggørelsen af porno.

Kristendemokraterne røg ud af Folketinget ved valget i 2005. De var ligeledes ikke repræsenteret i Folketinget 1994-1998.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Ideologi

Kristendemokraterne i Danmark og i resten af Europa bekender sig til den kristendemokratiske ideologi, som for alvor fik indflydelse efter 2. Verdenskrig. Selve ideologien er bundet op på grundtankerne det kristne livs- og menneskesyn (respekt), næstekærlighedstanken (omsorg for andre mennesker) og forvalterskabstanken (ansvar over for den klode, som vi alle bor på).

Her er nogle af de centrale principper i den kristendemokratiske ideologi:


1) Den kristne inspiration

De forskellige partier vedkender sig en inspiration fra kristendommen. Bibelen er absolut ikke noget politisk opslagsværk eller en ideologisk håndbog, men i kristendommen finder man de normer og værdier, som er udgangspunktet for det politiske arbejde. Det indebærer ansvarlighed over for sig selv, medmennesket og skaberværket. Hvert enkelt menneske anses for at have en enestående værdi. Den kristne inspiration indebærer også en erkendelse af, at mennesket er ufuldkomment. Man afviser derfor enhver hævdelse af, at der eksisterer een politisk sandhed. Samtidig indtager man en kritisk holdning over for enhver bestående politisk orden, og man er således åben over for forandringer.

Undertiden er kristendemokrater blevet kritiseret for, at et parti, der kalder sig kristent tager monopol på kristendommen og derved sætter ukristelighedens stempel på de andre. Hertil vil de svare, at betegnelsen kristen ikke er en kvalitetsbetegnelse, men en målangivelse, som ikke siger noget om, hvorvidt partiet er bedre end andre til at leve op til dette mål. Det siger derimod blot hvad der er inspirationsgrundlag for den ideologiske tænkning.


2) Værdiorienteret

Kristendemokratiet er værdi-orienteret; det er ikke system-orienteret som marxismen og kapitalismen. I stedet for at lægge vægten på menneskets egne behov og gøre det til centrum for universet, ønsker kristendemokraterne at tage udgangspunkt i grundlæggende værdier. Det gælder således frihed, lighed, solidaritet og ansvarlighed over for naturen. Derfor anser man heller ikke økonomisk vækst for at være et mål i sig selv.


3) Værn om det enkelte menneskes værdi

Kristendemokrater understreger retten til livet som den grundlæggende menneskeret. Det fører til en forpligtigelse på at værne om det ufødte liv, hvorfor abort betragtes som dybt problematisk. Dødsstraf afvises. Den bio-medicinske udvikling må være præget af etiske retningslinier.


4) Personalismen

For kristendemokraterne er mennesket ikke bare et individ, men også en person, der har brug og ansvar for sine medmennesker. Derfor retter kristendemokrater deres interesse lige så meget mod enkeltmennesker som mod det menneskelige samfund og det statslige fællesskab som helhed. Mennesket er således både individ og samfundsvæsen. Forholdet til fællesskabet er afgørende for en fuldstændig forståelse af mennesket som person. Man taler om begrebet personalisme.


5) Menneskerettigheder

Som direkte følge af princippet om menneskets enestående værdighed, har kristendemokraterne engageret sig aktivt i forsvaret for menneskerettighederne. Ikke blot de politiske rettigheder, men også de sociale og økonomiske.


6) Socialt progressive

En vigtig opgave for kristendemokratiet er at fremme den sociale sikkerhed og velfærd for alle borgere. Men udgangspunkt i næstekærlighedsbuddet understreger man specielt forpligtigelsen på at være på de svagestes side, hvilket må føre til, at der lægges stor vægt på at hjælpe samfundets udsatte grupper. Man ønsker endvidere at menneskeliggøre arbejdsmarkedet og overvinde kløften mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Man går derfor ind for arbejdernes medbestemmelsesret og medeje.


7) Forvalterskabstanken

Mennesket er et forvalteransvar. Med dette ansvar har vi til opgave at bruge Jordens ressourcer til alle menneskers gavn uden at mindske kommende generationers muligheder. Genoprettelsen og bevarelsen af den økologiske balance er målsætningen på alle områder i samfundet. Kravet om bæredygtighed er en global forpligtigelse.


8) En pluralistisk og decentral samfundsmodel

Samfundet består af flere forskellige sociale grupper. Denne mangfoldighed af levende fællesskaber (familien, foreningen, kirken, osv.) er efter kristendemokraternes mening vigtig, fordi de gør det muligt for mennesket at udfolde hele sin personlighed og påtage sig et ansvar for andre.


8a) Subsidiaritet og solidaritet

Subsidiaritetsprincippet - ofte oversat til nærhedsprincippet på dansk - siger, at hvad en mindre enhed i samfundet selv er i stand til at gøre, må ikke overtages af nogen højere samfundsautoritet. Dette må medføre en decentral magtstruktur. Subsidiaritet skal ses i nær sammenhæng med princippet om solidaritet og det indebærer en nær afhængighed mellem personer, de nære fællesskaber og det overordnede fællesskab. Samfundet må træde til, når de nære fællesskaber ikke magter opgaverne, f.eks. i socialpolitikken.


8b) Familien

Kristendemokrater betragter familien som grundlag for stat og samfund. Man går derfor ind for at styrke familien, da den i særlig grad fremmer menneskelig tryghed, personlig udvikling og ansvarsfølelse over for sig selv. Grundlaget for familien er ægteskabet, som man ønsker at værne om. Det påpeges, at kvinden må have samme muligheder som manden.


9) Social og økologisk markedsøkonomi

Kristendemokratiet er ikke defineret ud fra et på forhånd fastlagt økonomisk system. Man sigter derimod på en økonomisk-social model, der kan forene frihed med social retfærdighed, og hvis mål er fuld beskæftigelse. Den går ind for det private initiativ og et frit konkurrende erhvervsliv, men staten har ret til at gribe ind for at nå politiske mål. (Hvordan ligevægten mellem den enkelte og samfundet skal opnås, og dermed i hvor høj grad staten skal have indflydelse på det økonomiske liv, er der dog forskellige opfattelser af mellem partierne). Samtidig går man ind for, at lade økonomien være afbalanceret af, hvad naturen kan bære. Af den grund stiller flere kristendemokratiske partier sig skeptiske over for generel økonomisk vækst.


10) Det globale ansvar

Kristendemokraterne tager udgangspunkt i et universalistisk livssyn, der forpligtiger til at tage medansvar for alle mennesker og folkeslag. (Den kristne broderskabstanke). Derfor ser man også, at kristendemokratiske partier lægger stor vægt på internationalt samarbejde, samt at de er meget engagerede i ulandsspørgsmål, ud fra ønsket om at skabe en mere retfærdig verden.


11) Overnational integration

Kristendemokratiet går ind for tanken om overnational integration, dvs. en samling af nationalstater i et større fællesskab. De europæiske kristendemokrater var derfor foregangsmænd ved dannelsen af EU. Her er det vigtigt, at understrege, at kristendemokraterne kobler integrationsprocessen til subsidiaritetsprincippet, således at EU kun tager sig af de opgaver, som bedst løses her. Tilsvarende arbejder de sydamerikanske kristendemokrater for et sydamerikansk fællesskab . Kristendemokraterne lægger endvidere stor vægt på FN og ønsker at styrke FNs autoritet.


12) Ikke-konfessionelle

Det betones, at man ikke kan sammenblande kristendom og politik. Derfor indskydes netop den kristendemokratiske ideologi som det formidlende led. Kristendommen (Bibelen) er ikke nogen politisk opslagsbog, men en inspirationskilde.


13) Folkepartier

De kristendemokratiske partier har fra starten af været folkepartier og har forstået sig som sådan, dvs. som partier, der omfatter alle lag og klasser i samfundet.


14) Centrumspartier

De kristendemokratiske partier hører i selve deres væsen til i centrum. Kristendemokratiet er imidlertid ikke bare middelvejen mellem socialisme og liberalisme. Partiernes eksistens forklares ud fra kristendemokratiet og ikke andre eksisterende ideologier.


15) Et alternativ til fløjene

Selvom der i praksis kan være stor forskel mellem en sydamerikansk kristendemokrat på den ene side og et medlem af det tyske CDUs forretningsfløj, hævder kristendemokraterne at være det tredje politiske mulighed, der principielt står lige langt fra venstre og højre. Kristendemokraterne bygger på inspirationen fra kristendommen med dens åndelige og etiske værdier, hvorimod både socialismen, liberalismen og konservatismen bygger på et materialistisk livssyn, med hvad det indebærer

[redigér] Medlemmer af Folketinget

Efter valget den 8. februar 2005 er partiet ikke repræsenteret i Folketinget, men har samlet de omkring 20.000 underskrifter, det kræver at stille op til næste folketingsvalg

[redigér] Landsformænd

[redigér] Eksterne henvisninger

Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Andre sprog