Kritisk teori
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Generelt om Kritisk teori Kritisk teori’s videnskabsopfattelse anviser, at samfundsvidenskaberne skal forholde sig kritisk til de samfundsforhold de undersøger. Dette adskiller Kritisk teori fra positivismen og empirisk analytisk videnskabsteori, som anser værdineutralitet som et behov for, at kunne opnå objektivitet og gyldig viden. Kritisk Teori er en sammensmeltning af objektivitet og subjektivitet. Den Kritiske teori kan altså være både normativ og subjektiv. Praktisk anvendes kritiske teori primært på samfundsvidenskab og ikke naturvidenskab. 1. Kort opsummering af videnskabssyn: Fortolkningsvidenskab: deltagersynsvinklen er den relevante metodemæssige angrebsmåde. Empirisk-analytisk teori: Iagttagelser skal foretages ud fra en tilskuerposition. Kritisk Teori: både deltager og tilskuersynsvinkel. Altså kan det ses, at Kritisk Teori indeholder både elementer fra fortolkningsvidenskaben og empirisk analytisk teori og er i dens synsvinkel både objektiverende og subjektiverende. Ifølge kritisk teori er begge synsvinkler nødvendige for at opnå en udtømmende forståelse af den sociale virkelighed. Alt socialt liv indeholder både et subjektivt og et objektivt plan, de handlinger og processer der foregår i eksempelvis samfundet og i virksomheder, er altid resultatet af et samspil mellem bevidste, hensigtsstyrede handlinger og objektive lovmæssigheder som fungerer uden om folks bevidsthed.
Kritisk Teori’s oprindelse 2. Blandt de tre store klassiske økonomer Ricardo, Smith og Marx er der en person, som praktiserer kritisk teori, nemlig Marx. Karl Marx (1818-1883) var økonom og filosof og er kendt for værker som ’Das Kapital’ og ’Det Kommunistiske Manifest’. Marx syn på kapitalismen er både positivt og negativt. I sammenligning med Smith må han siges, at have et forholdsvis skeptisk syn på kapitalismen. Ifølge Marx bidrog kapitalismen til et klasseopdelt samfund, hvor adelsmænd og fabriksejere var i toppen, mens proletarerne og bønderne var i bunden af klasse hierarkiet. Dette lyder måske som en antagelse, som hvilken som helst kunne komme med, men Marx arbejdede analytisk og hans antagelser er baseret på idybdegående analyser. Et positivt element som Marx så i kapitalismen er dens evne til at skabe teknologisk udvikling og viden. 3. Marx analyserede i sine værker samfundet, som han levede i udfra en kritisk synsvinkel. Hans analyser er som i kritisk teori en blanding af det subjektive og det objektive. Et eksempel på det subjektive i hans værker er, at det er hans egen opfattelse, som kommer til udtrykke. Marx er også til tider normativ, når han eksempelvis anviser en ideel samfundsindretning i hans værker. Karl Marx må siges i høj grad at forholde sig kritisk til de ting, som han undersøger og denne mand, samt hans måde at tænke på har i høj grad revolutioneret verden.
Moderne kritisk teori 4. Den moderne kritiske teori bygger videre på den videnskabsteoretiske grundopfattelse, som siger at samfundsanalyser indgår i selve den samfundsudvikling, som de handler om. Samfundsvidenskab er vores samfunds måde at tænke over sig selv på. Inspirationskilderne bag den moderne kritiske teori er bl.a tidligere nævnte Marx, men videnskabsopfattelsen henter også inspiration i oplysningstiden, fra fortolkningsvidenskaben og den empirisk- analytiske tradition. En velkendt person, som praktiserer moderne kritisk teori er Jürgen Habermas.