Jævndøgn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jævndøgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.

Det er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to "halvår" efter denne definition er ikke lige lange, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes, at jordens bane om solen er elliptisk, og at vi er i en periode, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer), mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.

[redigér] Se også

[redigér] Kilder/henvisninger

Denne artikel om astronomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.