Korstog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Frederik 1. Barbarossa (1122-1190), kejser af Tyskland og korsridder. Han var én af lederne af det 3. korstog i 1189
Forstør
Frederik 1. Barbarossa (1122-1190), kejser af Tyskland og korsridder. Han var én af lederne af det 3. korstog i 1189

Korstog er i historisk forstand en serie felttog, de fleste godkendt af paven, som fandt sted fra 11. til 13. århundrede. De kan ses som modtræk til flere århundredes islamisk ekspansion (jihad), og de fleste havde som mål at sikre kristen kontrol over Det hellige land, som var under muslimsk kontrol.

I en bredere forstand bruges ordet korstog ofte om enhver krig som udkæmpes af religiøse årsager eller hvor modsætningerne falder sammen med religiøse skillelinjer, om specielt aggressive kristne kampagner omkring specielle temaer (korsstog mod umoral), og stigmatiserende som karakteristik særlig af kristnes stærke engagement i samfundsspørgsmål. På engelsk, særlig amerikansk engelsk, bruges ordet (crusade) om nærmest enhver kampagne (f.eks. mod narkotika).


Indholdsfortegnelse

[redigér] 1. korstog 1095-1099

Indtagelsen af Jerusalem under det første korstog 1099 som den er gengivet i et middelalderligt manuskript.
Forstør
Indtagelsen af Jerusalem under det første korstog 1099 som den er gengivet i et middelalderligt manuskript.

Pave Gregor VII havde allerede kort efter sin tiltrædelse i 1073 opfordret til et korstog til Jerusalem. Der kom dog mange krige og misvækstår imellem (Oluf Hungers tid), så det blev først hans efterfølger, pave Urban II, der kom til at virkeliggøre ideen.

Han indkaldte til et kirkemøde i Clermont i november 1095, hvor han blandt tusinder af riddere og i en mægtig folkeskare kom med en brændende opfordring til at befri Kristi grav fra de vantro, og under stor begejstring vedtog man at mødes året efter i Konstantinopel, det nuværende Istanbul.

Uddrag af pave Urbans tale:

"Jeres brødre, som lever i østen har stort behov for jeres hjælp, og I må haste med at komme dem til undsætning, som det så ofte er blevet lovet dem. For, som de fleste af jer har hørt, tyrkerne og araberne har angrebet dem og har erobret Romanias territorium (det græske rige) så langt vestpå som til Middelhavet og Hellespont, det vi kalder St. Georgs Arm. De har besat flere og flere af de kristnes lande, og har besejret dem i 7 slag. De har dræbt og fanget mange, og har ødelagt kirkerne og lagt riget øde. Hvis I tillader at fortsætte således et stykke tid endnu vil de som tror på gud blive angrebet endnu mere. På baggrund af dette bønfalder jeg, eller snarere gud, jer som Kristus's sendebude om at offentliggøre dette allevegne og overtale alle uanset rang, infanterister, riddere, rig og fattig om at komme disse kristne til hjælp snarest og fjerne denne onde race fra vores venners land. Desuden er det Kristi krav."

Opfordringen blev prædiket rundt i hele Europa og medførte en større folkevandring af totalt uforberedte mennesker, hvoraf en stor del gik til undervejs.

I foråret 1097 var korstogshæren under ledelse af en række franske stormænd sat over til Lilleasien, og man begav sig mod øst. Efter mange hårde kampe mod tyrkernes bueskytter nåede man i efteråret frem til Antiochias mure. Byen holdt længe stand og var først endelig indtaget i slutningen af juni året efter.

I juni 1099 nåede man frem og erobrede Jerusalem, som man holdt til 1187.

Svend Estridsens søn Svend Korsfarer deltog, men faldt i kamp i Tyrkiet i 1097, da en gruppe nordiske krigere blev overfaldet og nedkæmpet ved Antiochia.

[redigér] 2. korstog 1147-1149

På initiativ af Bernhard af Clairvaux, der inspirerede Ludvig 9. til at gå i spidsen, da der blev kaldt om hjælp fra Antiochia og Edessa i Syrien, der også var blevet erobret under det første korstog.

[redigér] 3. korstog 1189-1193

Ledet af Richard Løvehjerte, Filip 2. August og Frederik Barbarossa

Den nok mest kendte muslimske hærfører, Saladin, leder de muslimske styrker under dette korstog.

De europæiske tropper slutter fred med muslimerne i året 1192. Det er det samme år Richard Løvehjerte vender hjem fordi hans bror, prins John, forsøger at overtage tronen. Oprindeligt skulle Kong Richard være blevet i Det Hellige Land til påsken 1193, men er nødt til at vende hjem da problemerne hober sig op. Hvis han var blevet der til påsken ville situationen have set meget anderledes ud. Saladin dør nemlig tre uger før påsken og muslimerne formår ikke at forblive i den enighed som Saladin havde forenet dem under.

[redigér] 4. Korstog 1202-1204

Venedig - Konstantinopel

I begyndelsen af 1200-tallet var turen kommet til de baltiske lande, bl.a. med danske korstog mod Estland.

Korsfarerne drog ofte af sted af personlige grunde, og først og fremmest af religiøs overbevisning, men også ønsket om at markere sig som ridder, opnå anerkendelse eller finde store rigdomme i det mystiske østen har formentlig gjort sig gældende.

Tempelriddernes kors.
Forstør
Tempelriddernes kors.

[redigér] Korsridderordner

Korsriddere organiserede sig i ridderordner, hvor den første, Tempelridderne blev grundlagt 1118 efter det første korstog for at hjælpe det nye kristne kongerige Jerusalem. De to andre betydelige korsridderordner er den Tyske orden og Malteserordenen.

[redigér] Kilder/henvisninger

[redigér] Se også

Minibussens destination Middelalder Middelalder Absalon