Aros
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler det gamle danske ord "Aros". Opslagsordet har også anden betydning, se AROS (styresystem).
Ārōs er det gamle navn på byene Århus, Trondheim (Nidaros), Västerås (Vestre Aros) og Uppsala (Østre Aros).
Navnet kommer af ār, en gammel genitiv til ordet å, og det ikke længere brugelige os "munding", dvs. "Åens Munding".
Århus er anlagt ved udløbet af Århus Åen, der var en hovedfærdselsåre i vikingetidens Østjylland; samtidig var det også ved Århus, at der lå det mest oplagte vadested for den kørende nord-sydgående trafik (ved nutidens Immervad).
Den nuværende form af navnet skyldes en folkeetymologisk omdannelse efter ordet hus. Den er muligvis opstået hos tysktalende handelsrejsende, der mente at genfinde den (nordtyske) stednavneendelse -husen. Formerne Arhusan og Arhusin optræder i hvert fald allerede hos Adam af Bremen (men kan dog skyldes senere afskrivere af teksten). Byen bliver dog stadig kaldt Arus (med en regelmæssig afsvækning af o’et) i Valdemar II's Jordebog. Formen Arhus optræder først i 1406, der siden slår igennem. Middelalderens latinsksprogede forfattere har ligeledes i reglen Arus eller Arusia (hos Saxo Arusius). Aarhus Universitet har derimod i sit latinske navn valgt formen med h: Universitas Arhusiensis.
I renæssancen gik man ét skridt videre i den folkeetymologiske fortolkning af navnet, idet man mente, at det første led var ordet åre, og i 1581 blev der derfor lavet en bysegl, hvor der afbildedes tre årer (senere blev der også tilføjet et hus).
Tidligere var det almindeligt at udtale byens navn Års, der er den lydrette fortsættelse af byens gamle navn. Denne form optræder i Holbergs skæmteepos Peder Paars: "Jeg siunger om en Helt, den store Peder Paars, / Som tog en Reise for fra Callundborg til Aars". Ude på landet blev Århus kaldt Års eller Oes indtil det 20. århundrede.
ARoS Aarhus Kunstmuseum har afledt sit navn af det gamle navn (idet man samtidig med det småtskrevne o spiller på det latinske ord ars "kunst").