Individualistisk anarkisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En del af serien af |
Traditioner Anarkisme i kulturen Anarkismen i Relaterede artikler Relevante lister |
Den individualistiske anarkisme eller egoismen er en anarkistisk skole, der særligt er opstået på baggrund af Max Stirners skrift ’’”Den eneste og hans ejendom”’’ fra 1845.
Max Stirner kaldte sig "egoist", fordi han kun gør noget af egen-interesse. Det vil ikke sige, at han ikke vil gøre noget, der hjælper andre mennesker. Men han gør det kun, fordi han selv har en interesse ved det; f.eks. fordi han glædes over at hjælpe andre.
Derudover mener anarkister i dag, at Max Stirner også afviser enhver ejendomsret, fordi en ret eller rettighed er et ”spøgelse”. Han afviser nemlig alle idealer, der fører individet til at leve på bestemt måde eller udføre sine handlinger i forhold til bestemte krav og love. Konkret afviser han selv konstruktioner som ”Gud” og ”menneskeheden”.
Hans afvisning af rettigheder og idealer betyder ikke, at individet skal leve fuldstændig amoralsk og uforpligtende, f.eks. slå ihjel for at opnå sine mål eller på anden mindre dramatisk måde tage friheden fra andre. Men samtidig skal der heller ikke indføres love til at begrænse sådanne handlinger. Han menes i højere grad at se individets totale frihed som et grundelement for samarbejde. Dette uforpligtende samarbejde, forestiller Stirner sig, kunne realiseres i en ”forening af egoister”.
![]() |
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |