Angrebet på Pearl Harbor
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Angrebet på Pearl Harbor | |||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Den 2. Verdenskrig | |||||||||
![]() Brændende skibe i Pearl Harbor efter angrebet |
|||||||||
|
|||||||||
Parter | |||||||||
![]() |
![]() |
||||||||
Førere | |||||||||
Husband Kimmel (USN), Walter Short (USA) |
Chuichi Nagumo (IJN), Mitsuo Fuchida (IJNAS) |
||||||||
Styrke | |||||||||
8 slagskibe, 8 krydsere, 29 destroyere, 9 undervandsbåde, ~50 andre skibe, ~390 fly |
6 hangarskibe, 2 slagskibe, 3 krydsere, 9 destroyere, 8 tankskibe, 23 undervandsbåde, 5 dværg undervandsbåde, 441 fly |
||||||||
Tab | |||||||||
2.335 militære og 68 civile dødsfald, 1.143 militære and 35 civile sårede, 4 slagskibe sunket, 4 slagskibe beskadiget, 3 krydsere beskadiget, 3 destroyers sunket, 2 andre skibe sunket, 188 fly ødelagt, 155 fly beskadiget |
55 piloter, 9 undervandsmatroser dræbt og 1 tilfangetaget, 29 fly ødelagte, 5 dværg undervandsbåde sunket |
Angrebet på Pearl Harbor blev indledt søndag den 7. december 1941 klokken 07:20, da 423 japanske fly under ledelse af admiral Nagumo angreb den amerikanske stillehavsflåde på Pearl Harbor, Hawaii.
Amerikanerne var uforberedte. Flyene holdt vingespids ved vingespids. Antiluftskyts-batterierne var ubemandede, og ammunitionen var låst inde. Der var heller ikke lagt torpedonet ud i havnen. Men heldigvis for amerikanerne var de vigtige hangarskibe på patrulje i Stillehavet, og blev derfor ikke ødelagt.
Den første angrebsbølge gik efter lufthavnen og slagskibe. Næste bølge gik efter øvrige krigsskibe og skibsværftet. Kl 09:45 afsluttedes angrebet. Da var otte slagskibe svært beskadiget og seks sænket. Desuden havde amerikanerne mistet tre lette krydsere, tre destroyere og tre mindre fartøjer samt 188 fly. 2335 soldater og 68 civile omkom, og 1178 såredes. Heriblandt 1104 mand om bord på det amerikanske slagskib Arizona, som blev ramt af en 1760 pund bombe. Japanerne mistede kun 27 fly samt fem mini-ubåde, der forsøgte at komme ind i den indre havn og affyre torpedoer. USA's flåde i Stillehavet var indtil videre sat ud af spillet. Men japanerne begik en alvorlig fejl, de aflyste den sidste angrebsbølge, der skulle have ødelagt de amerikanske brændstoftanke, hvilket sparede amerikanerne for transport af meget store mængder af dette til Hawaii.
Dagen i forvejen havde den amerikanske præsident Roosevelt rettet en fredsappel til den japanske kejser uden at modtage svar. USA's kodefolk havde opsnappet 14 japanske meddelelser, hvoraf de 13 var blevet dechiffreret, så USA regnede med, at et japansk angreb var på vej et eller andet sted i Sydøstasien. Den amerikanske advarsel til hovedkvarteret i Oahu ankom først fem timer efter, at angrebet var indledt. Samme dag erklærede Hollands eksilregering i London, krig mod Japan og næste dag USA og England. Præsident Roosevelt kaldte datoen 7. december: "A date which will live on in infamy".
Herefter fulgte Adolf Hitler trop ved også at erklære krig mod USA, hvilket bevirkede, at USA blev medinddraget i krigen i Europa.