Eng
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved årlig slåning af hø med en eventuel efterfølgende græsning. Tilsvarende begreber er kær og høslæteng.
Klassifikation: Våd eng (Molinio-Arrhenatheretea)
Sammenlign med: Overdrev og Ellesump
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Enge og høbjergning
"Eng er agers moder", hedder det i ordsproget. Bag folkevisdommen ligger den kendsgerning, at landsbyer og gårde med rettigheder til engstykker gav så meget mere udbytte end de uden, at de kunne ansættes til en højere skattebetaling. Hemmeligheden består i, at græsserne optager mineraler fra engens jord. Disse mineraler følger med høet og kommer atter frem i form af dyremøg. Møget blev spredt på markerne, og de gårde, som havde mest eng, fik også mest gødning. Den sammenhæng var man godt klar over, men først i vores tid har man gennemskuet, hvordan denne "gødningspumpe" kan virke år efter år, generation efter generation, ja århundrede efter århundrede. Det skyldes, at engen modtager nyt mineraltilskud med mudderet fra den årlige forårsoversvømmelse.
Trods denne gunstige virkning begyndte man først højt oppe i Middelalderen at udnytte engstykkerne. Indtil da lå disse våde, ofte oversvømmede arealer hen som ellesump. Da man opdagede, at kreaturerne kunne klare sig gennem vinteren på et foder af tørrede urter, fik man sat slåning, tørring og bjergning af hø i system. Tidligere havde man benyttet tørrede grene med blade på som vinterfoder. Enkelte steder overlevede den skik helt op i det 20. århundrede, og man kan stadig se træer, mærket af løvhøst i f.eks. Bretagne, Slovakiet og Tyrkiet (se løveng), men ellers gik man systematisk over til at fodre med enghø.
I mange tilfælde satte man dyrene ud på engen, når høet var bjerget. De kunne så gå derude og æde løs af den sprøde nyopvækst til hen på efteråret. De to påvirkninger: slåning af hø og eftergræsning med kreaturer, betød efterhånden en sortering af engenes vegetation. Slåning begunstiger planter som hurtigt skyder frem igen, og græsning begunstiger dem, som dyrene undgår (se under overdrev). Den kunstigt skabte engbiotop blev efterhånden til et artsrigt sted med et stort antal lavtvoksende, blomstrende planter, og årsagen er et kulturtryk, som bl.a. består af følgende elementer:
- slåning
- slåningshyppighed pr. år
- græsning
- græsningstryk
- kreatursammensætning
- jordbundstype
- klimaforhold
- oversvømmelse
- sammensætning af aflejret mudder
Så længe man opretholder slåning og eventuelt også græsning, bliver engene også ved med at være enge. De betegner i virkeligheden et fastfrosset successionstrin midt mellem rå jord og ellesump. På én måde er der tale om ren natur, for engene er led i det, som er den karakteristiske danske vegetationsrækkefølge. Men på en anden måde er eng en kulturskabt naturtype, som kun kan eksistere i få år uden det kulturtryk, som skabte den.
[redigér] Eng i dag
I dag er der kun få af de gammeldags, ugødede høenge tilbage, for kvægavl baseret på ekstensiv græsning er ikke rentabel, og selv høslæt med maskiner er det knap nok – i hvert fald ikke med de tilskudsordninger, der bestemmer landbrugets prioriteringer. De tilbageværende stumper bliver i de fleste tilfælde vedligeholdt for amternes og statens regning ved at man lader dem dyrke med økonomisk tilskud. Selv ikke de nyere braklægningsordninger har vist sig at gavne engene, for de forudsætter et fuldstændigt ophør af al dyrkning, hvad der ikke fører til eng, men til skov.
[redigér] Liste over typisk vegetation på en dansk eng
[redigér] Græsser (og græslignende)
- Almindelig Draphavre
- Almindelig Hjertegræs
- Almindelig Rajgræs
- Blåtop
- Butblomstret Siv
- Eng-Rapgræs
- Eng-Svingel
- Kæmpe-Star
- Lyse-Siv
- Spidsblomstret Siv
- Stiv Star
- Timoté
- Tue-Star
- Vellugtende Gulaks
[redigér] Stauder
- Almindelig Agermåne
- Almindelig Brunelle
- Almindelig Fredløs
- Almindelig Kattehale
- Almindelig Knopurt
- Almindelig Kællingetand
- Almindelig Løvefod
- Almindelig Mjødurt
- Almindelig Tusindfryd
- Bidende Ranunkel
- Djævelsbid
- Eng-Karse
- Eng-Nellikerod
- Eng-Storkenæb
- Europæisk Engblomme
- Hamp-Hjortetrøst
- Hvid Okseøje
- Hvid-Kløver
- Krybende Læbeløs
- Kær-Tidsel
- Lancetbladet Vejbred
- Langbladet Ærenpris
- Liden Klokke
- Læge-Baldrian
- Læge-Kvæsurt
- Nyse-Røllike
- Rejnfan
- Slangeurt
- Trævlekrone
[redigér] Mosser
- Jomfruhår-arter (Polytrichum spp.)
- Stjernemos-arter (Plagiomnium spp.)
[redigér] Svampe
- Elledans-bruskhat
- Flad støvbold
- Gulhvid huesvamp
- Høslætsvamp
- Karbol-champignon
- Mark-champignon
[redigér] Sommerfugle i engen
- Almindelig blåfugl
- Aurora
- Buskrandøje
- Engblåfugl
- Engperlemorsommerfugl
- Engrandøje
- Græsrandøje
- Grønåret Kålsommerfugl
- Isblåfugl
- Kløverblåfugl
- Lille Kålsommerfugl
- Markperlemorsommerfugl
- Mørk pletvinge
- Okkergul randøje
- Skovperlemorsommerfugl
- Skråstregbredpande
- Skærbredpande
- Spejlbredpande
- Spættet bredpande
- Stor Kålsommerfugl
- Stregbredpande
- Violetrandet ildfugl
- Østlig perlemorsommerfugl
[redigér] Fugle i engen
[redigér] Dyr i engen
[redigér] Se også
- Mose
- Ellesump
- Artsrige overdrev og græsheder på mere eller mindre sur bund
- Habitat
- Tidvist våde enge, ofte med Blåtop
- Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggede skovbryn
Oversigt over danske biotoper |
Eng | Hede | Højmose | Klit | Lavmose | Løvskov | Overdrev | Strand | Strandeng | Sø | Vandløb |
[redigér] Litteratur
- Mossberg & Stenberg: Den store danske flora ISBN 87-12-03446-0
- Stolze: Danske Dagsommerfugle ISBN 87-00-21276-8
- Vejre & Vikstrøm: Guide til det danske landskab ISBN 87-7245-622-1