Landskrona
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Landskrona (eller Landskrone på gammeldansk) er en by grundlagt i 1413 af kong Erik 7. af Pommern og er den femtestørste by i Skåne med (i kommunen) 38.000 indbyggere.
Byen blev anlagt, hvor der lå et lille skånsk fiskerleje, Sønder Sæby, ved Øresund og den fik et stolt navn, der betyder "landets krone".
I 1549 byggede Christian 3. Landskronas citadel.
Ved freden i Roskilde i 1658 mistede Danmark Landskrona sammen med resten af Skånelandene til Sverige.
Med den stærke fæstning var Landskrona det vigtigste støttepunkt for den danske hær, da Christian 5. i 1675 indledte Skånske Krig i et forsøg på at tilbageerobre de gamle danske landområder.
I 1754 nedrev svenskerne Johannes Døberens kirke i Landskrona. Det var én af de største kirker i Norden. Begrundelsen var, at man kunne se ind i fæstningen fra kirkens tårne.