Christian 4.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fakta om Christian 4.
Født 12. april 1577
Fødested Frederiksborg Slot
Død 28. februar 1648
Begravet Roskilde Domkirke
Regeret Danmark 1588-1648
Norge1588-1648
Valgsprog Regna Firmat Pietas (Fromhed styrker riget)
Far Frederik 2.
Mor Sophie af Mecklenburg
Ægtefælle Anna Cathrine af Brandenburg
Børn med dronning Anna Cathrine:
  • Frederik - 1599
  • Christian den udvalgte prins Christian 1603-47
  • Sofie -1605
  • Elisabeth1606-08
  • Frederik 1609-70 (senere Frederik 3.)
  • Ulrik 1611-33

med Kirsten Madsdatter:

med Karen Andersdatter:

med Kirsten Munk:

med Vibeke Kruse:

Christian 4. (12. april 1577 - 28. februar 1648), søn af Frederik 2. og dronning Sophie af Mecklenburg, født på Frederiksborg Slot. Konge af Danmark-Norge (1588 - 1648) af den oldenborgske slægt. Ved faderens død i 1588 blev en formynderregering bestående af 4 rigsrådsmedlemmer indsat af Rigsrådet til at regere for den mindreårige konge. Først den 29. august 1596 blev Christian kronet til konge efter at have underskrevet sin håndfæstning. Det følgende år den 27. november 1597 blev han gift med Anna Cathrine af Brandenburg (1575-1612). Det er formentlig ikke afklaret, hvor mange elskerinder, han havde og hvor mange børn, han var far til, men der kendes til ca. 23 børn. Med dronningen fik han seks børn, deriblandt den valgte tronfølger prins Christian (1603-47) (hyldet som "udvalgt prins" 15. marts 1610) og den senere kong Frederik 3. Allerede inden dronningens død i 1612 havde kongen indledt et forhold til Kirsten Madsdatter og fået sønnen Christian Ulrik Gyldenløve. Med Karen Andersdatter fik han to (måske tre) børn, hvoraf kun Hans Ulrik Gyldenløve nåede voksenalder. Med Kirsten Munk, som han iflg. egen dagbogsoptegnelse giftede sig med til venstre hånd 31. december 1615, blev han far til 11 eller 12 børn (den yngste, Dorothea Elisabeth ("den kasserede frøken"), ville han ikke vedkende sig faderskabet til). Blandt de øvrige børn af Kirsten Munk er bl.a. Leonora Christina, der som 15 årig blev gift med hofjunker, senere rigshofmester Corfitz Ulfeldt. Kongens og Kirstens mangeårige, stormfulde forhold endte med skilsmisse i 1628 i gensidig bitterhed og med anklager om utroskab. Sit livs længste forhold havde kongen til Vibeke Kruse, som han levede sammen med fra 1629 og til sin død. De fik sammen to børn, Ulrik Christian Gyldenløve og Elisabeth Sofie.

Økonomisk fører Christian 4. en merkantilistisk politik. Han tildeler købstæder handelsmonopoler, opretter det islandske, det grønlandske og det ostindiske handelskompagni, og i 1616 erhverver han kolonien Trankebar. Men kongen har ambitioner om at gøre Danmark-Norge til Nordeuropas stærkeste magt politisk, økonomisk og militært, men har store problemer bare med at bevare den danske førerstilling i Norden, hvor svenskerne fører en kraftig ekspansionspolitik. Flåden bliver kraftigt udbygget, men Danmark opnår aldrig at få en bondehær som kan stå mål med den svenske. Kalmarkrigen fra 1611-1613, som må føres med dyrt betalte lejetropper, fører ikke til noget resultat, da de to lande er meget jævnbyrdige.

I 1619 sender kongen Jens Munk af sted med fregatten Enhjørningen og jagten Lamprenen for at finde søvejen til Indien og Kina nord om Canada. Inden afrejsen talte kongen selv, under en gudstjeneste i Holmens Kirke, til de 64 mand der skulle rejse.

Trods Rigsrådets modstand bringer han i 1625 Danmark ind i den tyske religionskrig, Trediveårskrigen, et foretagende som ender med fiasko og en periode med besættelse og udplyndring af Jylland.

I 1643 forsøger svenskerne gennem en knibtangsmanøvre at rette et dødsstød mod Danmark, og uden krigserklæring rykker den svenske feltmarskal Lennart Torstenson sydfra ind i Jylland, og feltmarskal Gustav Horn nordfra ind i Skånelandene - Torstenson-Krigen og Horns krig, hvor den 67-årige Christian 4. i 1644 leder et søslag på Kolberger Heide. Det er under dette søslag, at kongen mister synet på sit ene øje, da en svensk kugle rammer en kanon på det danske flagskib Trefoldigheden.

Forstør

Krigen ender atter med et nederlag, og med freden ved Brømsebro ophører den danske dominans i Norden, og Christian 4. må herefter i større udstrækning rette sig efter Rigsrådet.

Selv om hans regeringstid var præget af militære nederlag og økonomisk tilbagegang, fremstår Christian 4. som en af de mest fremtrædende, elskede og beundrede konger i rækken. Det skyldes ikke mindst de mange byer, han anlagde i sin tid: Christianshavn, Christianstad i Skåne og Christianopel i Blekinge, Christiania (Oslo), Kongsberg og Christianssand (Kristiansand) i Norge, og Glückstadt i Holsten. Byerne er anlagt efter renæssancetidens idealer, hvor gaderne ligger vinkelret på hinanden. I København efterlader han mange smukke bygningsværker som Børsen, Holmens Kirke, Rosenborg slot, Regensen, Trinitatis Kirke med Rundetårn, der skal tjene som observatorium, Nyboder, Proviantgården og Tøjhuset. Desuden ombygger han Frederiksborg Slot ved Hillerød til et smukt renæssanceslot. Utvivlsomt den største bygherre, der har været i Norden.

Christian 4. døde den 28. februar 1648 på sit elskede Rosenborg og blev gravsat i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin næstældste søn Frederik 3.

Efterfulgte: Kongerækken Efterfulgtes af:
Frederik 2. Frederik 3.

[redigér] Se også

[redigér] Kilder/henvisninger

  • Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
  • Lexopen



Nyere tid 2. Reformation (1500 til 1700)

Reformationen:

Afladshandel | Bibeloversættelse | Billedforbud | Den tyske bondekrig | Jean Calvin | Confessio Augustana | Cølibat | Luthers 95 teser | Martin Luther | Nådesbegreb | Den augsburgske religionsfred | Hans Tausen | Ulrich Zwingli

Trediveårskrigen:

Den bøhmiske opstand | Christian 4. | Gustav Adolf | Den katolske liga | Den protestantiske union | Restitutionsediktet | Richelieu | Simplicius Simplicissimus | Tilly | Vinterkongen | Wallenstein | Den westfalske fred

Se også: Andre indgange til historien