Ejendomsret
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ejendomsret er den juridiske iværksættelse af den grundholdning, at det er muligt og ønskværdigt for et menneske at eje goder på samme måde, som man ejer sin krop. Det at eje et gode bygger på en underforstået, social kontrakt, der i første omgang går ud på, at den ene respekterer den andens ret til at forbeholde sig brugsretten til et gode. I næste omgang ligger det også i kontrakten, at man kan afhænde sin ejendomsret til et gode mod en passende kompensation, som udmåler godets øjeblikkelige og stedlige bytteværdi. Ejendomsretten er således dels et forhold mellem ejeren og det ejede, dels et forhold mellem ejeren og samfundets øvrige medlemmer.
Begrebet ejendomsret vedrører ikke kun fysiske genstande, såsom fast ejendom og løsøre. Også fordringer og immaterialrettigheder kan være genstand for ejendomsret.
I Danmark er ejendomsretten sikret ved bestemmelser i Grundlovens § 73. Ejendom her er delvis beskyttet over for det offentlige ved bestemmelserne om ekspropriation¹
[redigér] Note
¹ I den 1. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention hedder det i artikel 1:
Enhver fysisk eller juridisk person har ret til respekt for sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved lov og følger af folkerettens almindelige principper.
Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke på nogen måde begrænse statens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser for nødvendige for at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med almenhedens interesse, eller for at sikre betaling af skatter, andre afgifter og bøder.