Diskussion:Folkekirken

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hvorvidt Folkekirken hvert år modtager et betragteligt beløb fra staten, kan diskuteres. Staten betaler 40% af præsternes løn. Omvendt betaler Folkekirkens medlemmer for hele civilregistreringen, store dele af begravelsesvæsenet og for vedligeholdelse af en række historiske bygninger. Normalt regner man med at det så rigeligt dækker. Med venlig hilsen Kristen Skriver Frandsen

Der er ingen grund til at diskutere om Folkekirken får et betragteligt beløb fra staten, for det gør den. Man kan diskutere om beløbet passer til modydelsen. --Palnatoke 29. okt 2004 kl. 22:07 (CEST)
Og nu har jeg selv fjernet ordet betragteligt - det er for let at læse det som POV. --Palnatoke 4. maj 2005 kl. 18:41 (CEST)
Man skulle måske skrive noget om at den statslige ydelse til folkekirken træder i stedet for de fondsmidler som folkekirken selv styrede indtil en gang i 30erne, så vidt jeg lige husker. Af min tøven overfor fakta, vil fremgå at det ikke er mig der skal skrive den kommentar :-) -- /Wegge (diskussion) 4. maj 2005 kl. 20:20 (CEST)
Hvis man trækker det historiske perspektiv en tand længere var der jo også noget med, at størstedelen kirkens gods blev inddraget af kronen efter reformationen mod at kongen herefter skulle betale bispernes lønninger. Men jeg har det som Wegge, jeg ved for lidt.--Heelgrasper 4. maj 2005 kl. 20:30 (CEST)

"indtil den 4. maj 2005, hvor der efter pres fra bl.a baptister oprettes et nyt centralt kontor til civilregistrering under Staten."

Hvad er det nøjagtigt at hedningekontoret skal? Eller snarere: For hvem? Er alle ikke-folkekirkemedlemmer flyttet over til det? --Palnatoke 4. maj 2005 kl. 18:41 (CEST)
Sådan jeg læser det, er det en ny service for folk som finder det fornærmende at møde op på det lokale kirkekontor, når de ikke er medlemmer af Folkekirken (eller måske bare ikke kan lide deres præst). Jeg tror ikke der er tale om nogen tvang, desuden taler man om kontor i ental, dvs. sikkert et i København. Det som er ganske bemærkelsesværdigt ved sagen, er at det ved kun et par familiers civile ulydighed er lykkedes at bryde et gammelt monopol (hvor gammelt?) for landets grundlovsikrede statsreligion. Det viser noget om, hvor tæt på religionsligheden faktisk er, hvis nogen (fx muslimer) gjorde noget for at sætte sig igennem politisk. --Anjoe 4. maj 2005 kl. 20:03 (CEST)
Egentlig blev monopolet jo brudt i 1920. Hvorfor staten så har ventet så længe med at lægge opgaven andre steder i det meste af landet kan man jo så undre sig over.--Heelgrasper 4. maj 2005 kl. 20:10 (CEST)
Det er meget fint, at vi prøver at være opdaterede i vores oplysninger, men det her er jo et glimrende eksempel på, at der bliver skrevet noget, som man faktisk ikke ved særligt meget om. Der blev ikke oprettet et kontor 4. maj; kirkeministeren besluttede, at det skulle oprettes. Formodentlig kræver det i det mindste en lille lovændring, som derfor skal igennem flere behandlinger før det kan blive oprettet. Jeg vil undre mig, hvis kontoret bliver oprettet før 1. juli. Palnatokes spørgsmål er der ikke noget svar på i øjeblikket. Som jeg har forstået det bliver det frivilligt, om man vil vælge at gå hen på det nye kontor eller henvende sig til folkekirken. Begge steder kommer jo alligevel til at trække på samme database.
Og så kan man jo forøvrigt i sit stille sind undre sig over, at man ikke bare indførte den sønderjyske model, som man har mange års erfaring med.--Heelgrasper 4. maj 2005 kl. 20:08 (CEST)
Jeg tror du skal overtage skrivningen af disse artikler (se civilregistrering) Heelgrasper. Jeg fortaber mig vist bare i konstitutionel begejstring/problematisering, selvom jeg er meget interesseret. Blev undtagelsen i Sønderjylland indført for de tyske katolikkers skyld?--Anjoe 4. maj 2005 kl. 20:36 (CEST)
Rent efter hukommelsen, så indførtes der i Tyskland engang i slutningen af 1800-tallet en civilregistrering varetaget af kommunerne. Sønderjylland var jo dengang tysk, så de fik også systemet. Ved genforeningen i 1920 beholdt man det tyske system, samtidig med at folkekirken i området ellers fungerede som i resten af landet. Nu skal vi så åbenbart op på, at der er tre forskellige måder at blive registreret på:p
Jeg kommer sikkert også bare til at fortabe mig ud af en eller anden tangent. Hvis jeg i de kommende dage støder på en nogenlunde grundig omtale skal jeg nok prøve lige at få det flettet ind.--Heelgrasper 4. maj 2005 kl. 22:29 (CEST)

[redigér] Tiendeafløsning, offerafløsning og selveje

Der er nogle elementer i Folkekirkens forhold, som nok bør behandles i artiklen. Jeg vil prøve at tilføje noget af det i løbet af i dag, men jeg smider lige nogle overvejelser her, så folk kan komme med bemærkninger og forslag.

Som jeg har nævnt i Diskussion:Tiende, så trænger spørgsmålet om tiendeafløsning til at blive behandlet. Jeg har taget en kopi af det relevante hos Salmonsens og regner med at oprette en særskilt artikel om dette med links både herfra og fra tiende (og også behandle andet end danske forhold, så derfor skal artiklen nok ikke hedde tiendeafløsningen). Jeg glemte lige at slå kirkeskat op i Salmonsens, men så vidt jeg har kunnet finde frem til blev den indført i 1920 og samtidig blev Folkekirkens Fællesfond oprettet, jf. denne rapport via googles cache. Er der nogen, der mener, at det er ukorrekt?

Ca. samtidig indførte man vist også den såkaldte offerafløsning, men her er min viden så lille, at jeg holde fingerne væk indtil videre. Der var vist også noget om det i Salmonsens, men jeg tog ikke en kopi af den relevante artikel.

Som Sebastjan har nævnt i Diskussion:Statskirke, så var mange kirker i folkekirken før 1900 ejet af private og disses overgang til selveje har nær tilknytning til tiendeafløsningen, da kirkejerne i forbindelse med den kunne kræve deres forpligtelser afløst. Som det fremgår af dette lovforslag, så var der i 2003 i folkekirkens regi kun 16 ikkeselvejende kirker. Dette behandles vel lettest i denne artikel? Jeg kan heller ikke komme på, hvad man evt. skulle kalde en seperat artikel. Er der nogen, der kan finde ud, hvilke kirker, der ikke er selvejende? Det er så få, at de næsten skulle nævnes. --Heelgrasper 25. jan 2006 kl. 16:30 (CET)