Louis Pio
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Louis Albert Francois Pio (1841 - 1894) var dansk socialistisk pioner, der grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark.
Louis Pio var oprindeligt ansat hos postvæsenet, men havde fået interesse for socialismen gennem historiske studier. Han blev meget optaget af Pariserkommunen, hvor han fandt genklang for sine tanker, og han udgav kort herefter i 1871 to pjecer med titlen Socialistiske Blade. Han fik samtidig kontakt til Internationale og var endvidere inspireret af de engelske fagforeninger.
Næste skridt var udgivelsen af ugeavisen Socialisten, hvor Pios fætter Harald Brix også var med. I slutningen af 1871 blev han den første formand for den danske afdeling af Internationale - i første omgang anonymt, men året efter trådte han frem i offentligheden i den rolle. Han rejste i samme periode meget og skabte dermed kontakter til andre landes socialister; dette var en af hovedårsagerne til, at den danske arbejderbevægelse blev en integreret del af den internationale.
I maj 1872 indkaldte Pio til Fælledmødet, men myndighederne forbød mødet og fængslede Pio og et par andre socialistledere. Mødet blev alligevel afholdt og resulterede i en større konfrontation mellem arbejdere og politi/militær. Pio selv blev næsten et år senere dømt til 6 års tugthus samtidig med at Internationale blev forbudt.
Pio blev løsladt i 1875, men var mærket af opholdet og kunne ikke umiddelbart genoptage sin ledelsepost. Samtidig havde der udviklet sig indre splittelse i bevægelsen, og med depression i anden halvdel af 1870'erne fik bevægelsen trange tider, som Pio ikke formåede at håndtere. I 1877 nedlagde han sit formandshverv og udvandrede til USA. Dette skyldtes ikke mindst en kombination af trusler og bestikkelse fra politiet.
I USA forsøgte Pio sig med at grundlægge et socialistisk samfund, men under arbejdet her døde han af tyfus.
![]() |
Denne politikerbiografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |