Henrettelse ved skydning
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Henrettelse ved skydning (også kaldet arkebusering) er en henrettelsesmetode som især forekommer i krigstid. En peloton, sædvanligvis en deling soldater, beordres til samtidig at skyde på den dødsdømte, som oftest er en desertør eller spion.
Inden geværet var indført, forekom henrettelse med bue og pil (se Sebastian).
I nogle lande anses skydning for at være en særlig ærefuld form for henrettelse. Krigsforbrydere bliver derfor hængt ligesom andre kriminelle; således de, efter Anden verdenskrig i Nürnberg, dødsdømte. Interessant nok ansøgte to af disse, officererne Wilhelm Keitel og Alfred Jodl, om i stedet at blive skudt, men dette blev afslået. Dog blev krigsforbrydere i visse lande henrettet ved skydning, således i Polen og Sovjetunionen, og som bekendt også i Danmark og Norge.
[redigér] Se også
- Eksekution
- Nakkeskud