Isolerende sprog
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- Begrebet skal ikke forveksles med isoleret sprog.
Isolerende sprog kendetegnes ved at ordene kun i lille grad tager bøjningsendelser eller afledningssuffikser.
I sin reneste form betyder det at alle ord kun består af ét morfem. Flertal må da f.eks. markeres ved et særskilt ord for "mange", mens verbalhandling i fortid angives ved at tilføje et ord for "dengang".
Kinesisk og vietnamesisk er eksempler på forholdsvis rene isolerende sprog.