Den Store Nordiske Krig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Slaget ved Poltava som malet af Denis Martens den yngre i 1726
Forstør
Slaget ved Poltava som malet af Denis Martens den yngre i 1726

Den store nordiske krig startede som en reaktion mod Sveriges stormagtsdrømme, ved at Rusland, ledet af Peter den Store, Sachsen-Polen under August den stærke og Frederik IVs Danmark indgik en alliance for at reducere svenskernes magt omkring Østersøen.

I 1700 erobrede danske tropper den slesvigske del af Gottorp, som var allieret med svenskerne. Den svenske konge, Karl XII, svarede overraskende igen med at landsætte tropper ved Humlebæk på Sjælland. Men endnu engang intervenerede de europæiske stormagter, England og Holland, og efter en hurtig fredsslutning i Travendal 18. august 1700 blev svenskerne tvunget væk fra Sjælland og danskerne ud af Gottorp, så man igen opnåede status quo.

Sverige, som på den tid var stormagt, vendte sig først imod russerne som besejredes stort ved Narva samme år, men derefter blev ladt i fred. De næste år koncentrerede Karl XII sig om kampen mod Sachsen-Polen; han vandt relativt nemt over Polen, og tvang 1706 Sachsen ud af krigen. Derefter vendte han blikket mod Moskva. I mellemtiden var Rusland blevet militært genrejst og havde uantastet af svenskerne erobret en stor del af deres baltiske besiddelser. Svenskerne havde deres hovedarmé i Polen, som Kong Karl XII og General Rehnskiöld var ledere af (den var måske på 40 000 mand), og så havde de en forstærkende armé ledet af General Lewenhaupt på lidt over 10 000 mand, der skulle slutte sig sammen med hovedarméen. Det skete dog først for sent. Hovedarméen hørte nemlig, at der var oprør i Ukraine og at en horde af kosakker stod klar til at kæmpe mod russerne, og man lagde derfor en mere sydøstlig marchrute. Det forhindrede imidlertid General Lewenhaupt i at slutte sig sammen med hovedarméen, og hans styrke blev knust i slaget ved Lesna, så kun ca. 5 000 mand undslap og sluttede sig til hovedarméen. Samtidig var horden af kosakker tilsyneladende også blevet knust, men nogle hundrede kosakker sluttede sig til den svenske hovedarmé. Russerne havde i al den tid benyttet sig af den brændte jords strategi for at undgå en direkte kamp mod den svenske hovedarmé. Da vinteren var hårdest slog russerne endelig til mod svenskerne.

Da svenskerne i 1709 ved Poltava led et stort nederlag til den russiske hær (Slaget ved Poltava), og Karl XII flygter til Tyrkiet, blev fristelsen for stor, Danmark erklærede Sverige krig, og en dansk hær gik i land i Skåne. Det var en af de hårdeste krige, Danmark har været deltager i. Skåne og Blekinge blev hurtigt generobret, men snart led de danske tropper nederlag i slaget ved Helsingborg i 1710 og måtte rømme Skåne. Hertil kom, at København ramtes af en pestepidemi der kostede omkring en tredjedel af befolkningen livet. I mellemtiden var Sachsen-Polen igen indtrådt i krigen, og også russerne angreb de svenske besiddelser i Nordtyskland. Her blev danskerne atter slået ved Gadebusch i 1712. Først fra 1713 begyndte det at gå fremad med krigen, da man fangede den svenske hær i Gottorp som samtidig endelig besattes af danskerne, og til sidst lykkedes det i fællesskab de allierede at erobre alle svenske besiddelser i Tyskland. I 1715 vendte Karl XII tilbage til Sverige, og året efter angreb han Norge med en hær. Svenskerne måtte dog trække sig tilbage, da Tordenskjold ødelagde deres forsyningsflåde ved Dynekilen. Et nyt svensk angreb 1718 endte med Karls mystiske død foran fæstningen Frederikssten. I mellemtiden var også Preussen trådt ind i alliancen mod Sverige, men denne svækkedes af indre jalousi og især af indgriben fra England, som helst ville hindre et fuldstændigt svensk sammenbrud. Ved fredsslutningen i 1720Frederiksborg slot sørgede England og Frankrig for, at Danmark fik lov til at beholde den gottorpske del af Slesvig som formelt annekteres i 1721, men ellers forblev alt som før krigens begyndelse.

Krigen afsluttedes med Freden i Nystad 1721 mellem Sverige og Rusland, hvor Sverige afstod de baltiske lande, Sydkarelen og Karelske Næs med Viborg.

Den Store Nordiske Krig sætter skel i nordeuropæisk historie ved at betyde det svenske imperiums fald og Ruslands endelige gennembrud som Østersømagt og dermed som aktiv europæisk stormagt. Også for Preussen betød krigen en kraftig magtudvidelse, hvorimod Sachsen-Polen snarest blev svækkede af krigsdeltagelsen.


Tidslinje

  • 1700 Krigsudbruddet, Karl XII på Sjælland, slaget ved Narva.
  • 1702 Den svenske hær går over Düna, Sachsen-Polen angribes.
  • 1703 Grundlæggelsen af St. Petersborg begynder, russerne erobrer Narva.
  • 1704 Sverige og Polen slutter formel fred, Sachsen fortsætter kampen.
  • 1706 Svensk sejr over sachserne ved Fraustadt, freden i Alt-Ranstädt, Sachsen trækker sig ud af krigen.
  • 1708 Karl XII begynder angrebet på Rusland, slaget ved Lesna.
  • 1709 Slaget ved Poltava, Karl XII til Tyrkiet, Danmark og Sachsen-Polen atter ind i krigen.
  • 1710 Slaget ved Helsingborg. Store russiske erobringer i Baltikum.
  • 1712 De allierede fører krig i Nordtyskland, slaget ved Gadebusch.
  • 1713 Den svenske hær kapitulerer i Gottorp. Preussen med på allieret side.
  • 1714 Gottorp besættes, erobringen af Nortyskland fortsætter.
  • 1715 De sidste svensk-tyske besiddelser erobres. Karl XII vender hjem.
  • 1716 Mislykket svensk angreb på Norge, Tordenskjolds sejr i Dynekilen. Peter den Store besøger Danmark.
  • 1717 To mislykkede danske offensiver mod Göteborg og Strömstad. Peter den Store på storpolitisk besøg i Frankrig.
  • 1718 Svensk-russiske forhandlinger om særfred på Ålandsøerne. Anden svenske offensiv mod Norge. Karl XII falder foran Frederikssten.
  • 1719 Russiske hærgninger på den svenske kyst. Tordenskjold tager Marstrand.
  • 1720 Dansk-svensk fred på Fredensborg. Preussisk-svensk fred i Stockholm.
  • 1721 Russisk-svensk fred i Nystad.
  • 1732 Formel polsk-svensk fred 11 år efter krigens afslutning.