Den Internationale Rumstation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Den Internationale Rumstation som den så ud 2002. ISS er den eneste rumstation i dag (2006).
Forstør
Den Internationale Rumstation som den så ud 2002. ISS er den eneste rumstation i dag (2006).
Den Internationale Rumstation (2005). Den store tværgående bom skal have monteret ialt 16 solcellepaneler à la de store sorte 'vinger'. Rumfærgerne kommer med de 12 og de sidste fire er dem på billedet, der vil blive flyttet. Den ekstra kapacitet er nødvendig, når ISS modtager laboratoriemodulerne Columbus fra Europa og Kibo fra Japan.
Forstør
Den Internationale Rumstation (2005). Den store tværgående bom skal have monteret ialt 16 solcellepaneler à la de store sorte 'vinger'. Rumfærgerne kommer med de 12 og de sidste fire er dem på billedet, der vil blive flyttet. Den ekstra kapacitet er nødvendig, når ISS modtager laboratoriemodulerne Columbus fra Europa og Kibo fra Japan.

Den Internationale Rumstation (engelsk: International Space Station eller forkortet ISS) er en rumstation i kredsløb om jorden i en højde af ca. 386 km. Rumstationen kommer til at veje 450 tons. Den samlede pris inkl. 10 års drift løber op i 300 mia. DKK.

I klart vejr kan man sommetider se den på nattehimlen med det blotte øje.

Stationens første modul, kaldet Zarja, blev opsendt i 1998 af Rusland. 16 lande, USA, Rusland, Canada, Japan, Brasilien og 11 medlemmer af det europæiske rumsamarbejde ESA herunder Danmark deltager i projektet - som er verdens største videnskabelige projekt nogensinde.

[redigér] Besøgsstatistik

Pr. 10. juli 2006 har der været 120 mennesker ombord på rumstationen, hvoraf 31 har været der to gange og én enkelt har været der tre gange (tallene inkluderer de ni der er ombord pr. 10/7-06). Den faste besætning har svinget mellem to og tre og det er den 13. besætning i øjeblikket. Ialt 30 mænd og to kvinder har været ombord som fast besætning. Samlet set har rumstationen været besøgt af 17 kvinder.

Da der skal være mange astronauter på en rumfærge, er der også flest amerikanere: 81, mens russerne har haft 23 mænd ombord. Europa, Japan og Canada er juniorpartnere og har haft henholdsvis otte, to og tre ombord, mens Brasilien er tilknyttet med én. Som et led i Ruslands leje af raketbasen i Kasakhstan, har der også været en kasakhstaner ombord. Der har ligeledes været en turist fra et ikke-deltagerland, nemlig Sydafrika ombord.
Liste over ISS-besøgende

De nyeste rumfærger; Discovery, Atlantis og Endeavour har fløjet til rumstationen med forsyninger, moduler og mandskab 18 gange, de russiske tresædede Sojuz-rumkapsler har trofast besøgt rumstationen hver sjette måned (omkring april og oktober) tolv gange og 22 russiske ubemandede Progress fragtfartøjer har kommet med omkring 2,5 tons forsyninger hver. Endelig har to russiske Proton-raketter opsendt Zarja- (Заря = morgengry) og Zvezda (Звезда = stjerne)modulerne og en R-7 raket (af nogle kaldet Sojuzraket) har leveret et mindre Pirs (Пирс = kaj)-modul.

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Den Internationale Rumstation