Magnus den Stærke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Magnus den Stærke eller Magnus Nilsson, (1106-1134) var en dansk prins, søn af kong Niels, konge af Danmark 1104-1134, og Margrete Fredkulla, der var ældste datter af Inge Stenkilsson den ældre af Sverige.

Margrete havde tidligere været gift med den norske konge Magnus Barfod. Sønnens navn kan være til minde om den norske konge, som døde i et slag i Irland, eftersom navnet ikke var almindeligt i Danmark.

I 1129 blev Magnus gift med prinsesse Rikissa af Polen eller Richia Sventoslava (1106-1155), datter af Boleslav 3. af Polen og Salome af Berg. Sammen fik de sønnen Knud, den senere Knud 5. af Danmark, som var dansk medkonge 1146-1157 sammen med Svend Grathe og Valdemar den Store. Deres anden søn hed Niels Magnussen.

Efter at Magnus døde, giftede hun sig med storhertug Volodar af Minsk, og med ham fik hun datteren Sofia af Minsk, som hendes halvbror Knud bortgiftede til sin rival, den senere kong Valdemar den Store. Hendes tredje ægteskab var med kong Sverker Karlsson den Ældre af Sverige, en tidligere rival til hennes første ægtemand. Kronikører har angivet Sune Sik Sverkersson og Burislev Sverkersson som børn af dette ægteskab.

Magnus krævede den svenske trone, da hans fætter Inge 2. den Yngre døde i 1125, eftersom han var det ældste barnebarn af kong Inge Stenkilsson den Ældre. Gøterne valgte ham som konge, men sveerne nedlagde veto, eftersom vestgötisk lov slog fast, at det var sveerne, som havde retten til at vælge eller afsætte en konge. Han er ikke nævnt i det vestgötiske lovværk, og omkring 1130 blev han forvist af Sverker den Ældre.

Magnus den Stærke stod bag et af danmarkshistoriens mest berygtede mord, en udåd som sendte Danmark ud i en borgerkrig, da han myrdede sin intetanende fætter Knud Lavard. I den påfølgende borgerkrig blev han dræbt i Slaget ved Fodevig i Skåne af tyske lejesoldater i 1134. Hans far kong Niels undslap, men blev dræbt af rasende borgere i Slesvig kort efter.

Hans søn, Knud 5. kæmpede mod sin fætter, Svend Grathe om tronen. Hans legitime slægt uddøde med mordet på Knud 5. i 1157. Knuds illegitime søn, biskop Valdemar ærkebiskop af Bremen og biskop af Slesvig, døde i 1236.