Bob Marley

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bob Marley fra concerten i Hallenstadion, Zürich, den 30. maj 1980.
Forstør
Bob Marley fra concerten i Hallenstadion, Zürich, den 30. maj 1980.

Robert Nesta Marley (født den 6. februar 1945 St. Ann, Jamaica, død af hjernesvulst og lever- og lungekræft den 11. maj 1981 på Cedars of Lebanon Hospital, Miami, Florida, bedre kendt som Bob Marley) var en sanger, guitarist og sangskriver fra Saint Ann, Jamaica. Marley er nok den mest kendte reggae-musiker nogensinde, og det var ham der gjorde genren populær uden for Jamaica. Meget af hans musik handler om de fattige og magtløses kamp, og han prøvede at udbrede rastafarinismen med sin musik.

Marley var gift med Rita Anderson Marley, som ofte spillede sammen med Bob Marley som en del af back-up sanger-gruppen The I Threes. Det var med Rita at Marley havde fire af hans ni børn, blandt andet David "Ziggy" Marley og Stephen Marley som i dag vidrebringer deres fars musik i gruppen Melody Makers.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Politiske og religiøse meninger

Marley var kendt som en tilhænger af den rastafarinistiske tro. Det var hans kone Rita, som først introducerede ham til religionen, og han blev senere undervist af Mortimer Planner. Han arbejdede som en uofficiel missionær for rastafarinismen, og var grund til, at religionen blev mere velkendt. Hans tekster handlede tit om fred for alle mennesker. Mod slutningen af hans liv, blev Marley døbt af den etiopiske ortodokse kirke, med navnet Berhane Selassie.

Som en tilhænger af rastafarinisme, gik Marley ind for brugen af hash - den åndelige brug af Ganja (hash) bliver ofte nævnt i hans musik.

[redigér] Barndom

Marley blev født den 6. februar 1945, som søn af en hvid engelsk officer og en sort teenagemoder. Hans forældre blev gift den 9. juli 1944. Faderen kendte aldrig sin søn på grund af at faderens familie forkastede både barnet og ægteskabet med denne familie. Det er højst sandsyndligt at Marley havde et hårdt liv som ung, på grund af hans udseende, rødder og herkomst.

[redigér] Musikkarriere

[redigér] Tidlige karriere

Marley startede med at eksperimentere med ska, men gik dog hen til reggae, og han spillede, sang, og underviste i en lang periode i 1970'erne og 1980'erne mens reggae-musikken udviklede sig. Marley er nok bedst kendt for hans arbejde med gruppen "The Wailers", hvori to andre kendte reggae-musikere også spillede - Bunny Livingstone og Peter Tosh. Livingstone og Tosh forlod dog senere gruppen, og har begge haft successfulde solo-karrierer.

Meget af Marleys tidlige musik blev produceret af Coxsone Dodd i Studio One. Dette faldt dog væk på grund af finansproblemer, og i begyndelsen af 1970'erne blev meget af hans (mange ville sige bedste) musik produced af Lee Perry. Da der var skænderi om rettighederene til nogle optagelser, holdt de to op med at arbejde sammen, dog ville de samarbejde senere i London, og forblev venner indtil Marleys død.

Marleys musik er mere eller mindre grunden til at reggae blev accepteret i almindelig kultur uden for Jamaica. Marley skrev kontrakt med Chris Blackwells Island Records i 1971, som på dette tidspunkt var et meget indflydelsesrig og nyskabene pladefirma. Island Records udgav albummer af en række vidt forskellige men alle meget successrige musikere, deriblandt Genesis, Nick Drake og John Martyn. Selv om der er mange der mener at Blackwell prøvede at få Marley til at ændre hvad han ville opnå med hans musik, er der også andre der mener at hans kunnen som producer gjorde meget for at gøre Marleys ønske om at bringe reggae til verden en virkelighed. Det var Marleys hit i 1975, No Woman, No Cry som først gjorde ham generelt kendt.

[redigér] Døden

I 1977 blev Bob Marley skadet under en fodboldkamp. Skaden ville ikke hele og efter at have søgt læge, blev det gjort klart for Marley, at han havde hudkræft i en tå og den ville sprede sig. Bob Marley fravalgte behandling, da det ifølge rastafarismen er en synd. I foråret 1980 gik det stærkt ned af bakke med Marleys helbred. Alligevel valgte han at takke ja til en invitation til Zimbabwes uafhængighedsdag 17. april 1980.

I efteråret samme år skulle Marley indlede en vintertour med vennen Stevie Wonder. Det blev til to koncerter i New York, før det gik galt. Under en løbetur i Central Park i New York kollapsede Bob Marley. Lægerne fortalte ham, at kræften havde spredt sig til hjernen, leveren og lungerne. Samme aften spillede han sin sidste koncert i Pittsburg.

I begyndelsen af 1981 begyndte Marley at få kemoterapi. Det forårsagede, at hans dreadlocks faldt af og han blev skaldet. På sin 36 års fødselsdag modtog han FN's fredspris. Marleys sidste ønske var at dø på Jamaica blandt venner og familie, et ønske han ikke fik opfyldt. Bob Marley døde i på The Hospital of Meird, Miami, Florida, tidligt om morgenen, 11. maj 1981. Da nyheden om hans død nåede Jamaica, udråbte Premierminister Michael Manley Marley som national folkehelt og han blev tildelt Jamaicas højeste orden Order of Merit og fik en statsmandsbegravelse arrangeret af Jamaicas folk. Op mod halvdelen af Jamicas befolkning på omkring 2,5 millioner deltog i Marleys begravelse, der foregik i nærheden af hans fødeby.