Amalie Skram
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Amalie Skram (1846 - 1905) var en norsk forfatter. Amalie Skram er født og opvokset i Bergen, allerede som 17-årig blev hun i 1864 gift med den meget ældre skibsfører Müller. Efter 13 år i et ulykkeligt ægteskab, hvor parret nåede at få to børn, søgte Skram skilsmisse, og flyttede til Kristiania. Her begyndte hun at skrive, og i 1884 flyttede hun til København og blev igen gift med den danske forfatter Erik Skram. I ægteskabet med Erik Skram fik hun endnu et barn, men at kombinere familielivet og forfatterskabet blev svært for Amalie Skram, og hun havde i perioder svære psykiske problemer. Hun lod sig indlægge på sindsygehospitalet Skt. Hans, og i 1890 blev hun atter skilt. Amalie Skram tog livet af sig selv i 1905.
Amalie Skram er især kendt for sin ægteskabsroman, som også blev hendes debut-roman, "Constance Ring" (1885).