Fjæsing
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Trachinus draco
Foto: Hans Hillewaert (Lycaon) |
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
Fjæsingen (trachinus draco) har en langstrakt smidig krop, gatfinnen og rygfinnen er så lange at de når ned til halefinnen. Den har små pigge på øjenlågene, på den første rygfinne er de to første stråler giftpigge, og der er også en giftpig på hvert gællelåg. Disse pigge har en fure på hver side, og der findes et væv der producerer giften. Giften angriber blodets blodlegemer, og kan være livsfarlig for folk med svage hjerter.
Fjæsingen lever oppe i vandet, fra to til hundrede meter nede, i Østersøen, Middelhavet og Atlanterhavet. Den jager bedst om natten, den spiser krebsdyr og småfisk, om dagen laver den ikke meget, den ligger halvt begravet i leret eller sandet. Fjæsingen kan spises (som fileter).
[redigér] Kilder/Henvisninger
- Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/
- Systema naturae 2000 (classification) - Taxon: Trachinus draco
De følgende af Wikipedias søstersider har yderligere information om
Fjæsing:
Billeder og media fra Commons