Bruger:Manscher/Frihed
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Manscher/Frihed (flertydig). (artikler, som begynder med Manscher/Frihed)
Artiklen er en del af serien om |
Frihed |
Efter koncept |
Filosofisk frihed |
Efter form |
---|
Forsamlingsfrihed |
Andre |
Censur |
Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.
Politiske filosofier med rod i hhv. individualisme og socialisme har ofte forskellige opfattelser af frihed: individualistiske og liberale frihedskoncepter relaterer til individets frihed fra andres tvang, mens man ofte i socialistisk perspektiv sætter lighedstegn mellem frihed og lighed, med den underliggende påstand at frihed uden lighed blot vil være de magtfuldes dominans. I bogen Two Concepts of Liberty forklarede Isaiah Berlin foskellen mellem disse to perspektiver som to modsatrettede former for frihed: positiv frihed og negativ frihed. Den sidste form betegner de omstændigheder hvor et individ er beskyttet mod tyranni og vilkårlig magtudøvelse, mens den første visse borgerrettigheder, som f.eks. retten til at stille op til valg.
I politisk filosofi, Kant's filosofi og mange postmoderne filosofier er frihed en metafysisk ide, se Frihed (filosofi). I dette perspektiv er frihed en egenskab ved et rationelt subjekts vilje, hvorved fri vilje og viljeshandlinger defineres.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Vestlig filosofi
[redigér] Klassisk filosofi
Frihed blev skattet af mange klassiske forfattere som Aristoteles, Demosthenes, Cicero og Tacitus, ofte i kontekst af democratiske institutioner. Den blev ofte sat i modsætning til fatalisme og andre opfattelser om skæbne. Kristen teologi udviklede omfattende ideer om forholdet mellem frihed og handlingens moralitet, som det ses i væreker af Duns Scotus og Thomas Aquinas, og som blev videreført af Kant, der definerede frihed som det rationelle subjekts autonomi. Dog gik den moralske opfattelse af frihed, der finder sin ultimative definition i Kants filosofi, hånd i hånd med en historiefilosofi (eller teodicé(?)), der opfattede Gud (eller, i Hegels tilfælde, Weltgeist) som den ultimative aktør i historien, i stedet for mennesket selv.
[redigér] Oplysningens filosofi
Denne artikel er delvis på engelsk, og ikke fuldstændig oversat til dansk. Du kan hjælpe Wikipedia ved at oversætte den!
Teorien om sociale kontrakter, der blev udviklet af Hobbes, Locke og Rousseau, var blandt de første der gav en politisk klassificering af rettigheder, specielt gennem konceptet om suverænitet og naturlige rettigheder. Oplysningstidens tænkere ræsonnerede sig frem til den opfattelse at love styrer både himmelske og menneskelige anliggender, og at loven giver monarken hans/hendes magt, i stedet for at monarkens magt giver styrke til loven. The divine right of kings was thus opposed to the sovereign's unchecked auctoritas (Monarkernes gudgivne rettigheder stod således i modsætning til ...). Begrebet om lovens betydning kulminerede med Montesquieus tænkning. Opfattelsen af loven som en relation mellem individer, snarere end familier, tog form,og med den en øget fokus på individuel frihed som et fundamentalt begreb, givet af "Naturen og Naturens Gud", som i den ideelle stat ville ville være så omfattende som muligt. Oplysningstiden skabte dermed, blandt andre ideer, ideen om frihed: Dvs. om et frit individ som værende mest fri inden for rammerne af en stat der giver lovens stabilitet (en retsstat). Senere artikulerede mere radikale filosofier som socialisme sig i løbet af den franske revolution og i det 19. århundrede.
[redigér] Spinozas kritik af den fri vilje
Denne individualistiske opfattelse af frihed, baseret på fri vilje, deltes imidlertid ikke af alle filosoffer. Spinoza kritiserede dette koncept som en for at gøre mennesket til et "imperium i imperiet", dvs. som en realitet uafhængig af Naturen og dens love. Ifølge Spinoza er det at være fri ikke at kunne gøre hvad man vil (hvilket blot er at underkaste sig sine drifter), men at opnå viden om Gud, som identificeret i Spinozas immanens filosofi med Naturen. Dermed bevares illusionen om at determinisme står i modsætning til frihed kun så længe man ikke kender de love der styrer deres handlinger. Også Hegel kritiserede kritiserede den opfattelse af indiviel frihed der, som teorien om sociale kontrakter, som har gjort individet til samfundets fundament. Ifølge ham er subjektivitet kun en konsekvens af intersubjektivitet: du og vi kom før jeg, en opfattelse som senere blev udforsket af fænemenologi og Lacans psykoanalytiske teori om spejlstadiet.
[redigér] Det 19. århundredes filosofi og dialektikken mellem frihed og lighed
Den første halvdel af det 19. århundrede var for den vestlige civilisation kendetegnet af en række turbulente krige og revolutioner, som Revolutionerne i 1848, hvor den idé og doktrin, der nu kaldes individuel frihed, gradvis tog form. Som udtrykt i
[redigér] Forfra! Komplet rewrite på enwiki
Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.
Politiske filosofier med rod i hhv. individualisme og socialisme har ofte forskellige opfattelser af frihed: individualistiske og liberale frihedskoncepter relaterer til individets frihed fra andres tvang, mens man ofte i socialistisk perspektiv sætter lighedstegn mellem frihed og lighed, med den underliggende påstand at frihed uden lighed blot vil være de magtfuldes dominans.
I John Stuart Mills værk, On Liberty, erkendte han som den første forskellen mellem frihed til at handle, og frihed som fravær af tvang. I bogen Two Concepts of Liberty forklarede Isaiah Berlin forskellen mellem disse to perspektiver som to modsatrettede former for frihed: positiv frihed og negativ frihed. Den sidste form betegner de omstændigheder hvor et individ er beskyttet mod tyranni og vilkårlig magtudøvelse, mens den første medfører visse borgerrettigheder, som f.eks. retten til at stille op til valg.
[redigér] Positiv frihed
Positiv frihed er en idé der først blev udtrykt og analyseret som et separat frihedsbegreb af John Stuart Mill, men blev navnlig beskrevet af Isaiah Berlin. Den betegner muligheden og evnen til til at udfylde ens potentiale, i modsætning til negativ frihed, som betegner frihed fra undertrykkelse.
Positiv frihed beskrives ofte som friheden til at opnå visse mål, mens negativ frihed bekrives som frihed fra ekstern tvang. Idéen om positiv frihed fremhæves ofte af den socialistiske del af det politiske spektrum, hvorimod negativ frihed er vigtigst for liberale og libertarianere. Dog er det ikke alle der anerkender opdelingen i positive og negative friheder som ægte eller signifikant.
Selv om han beskrev konceptet om positiv frihed, var Isaiah Berlin dybt mistænksom over for samme. Han argumenterede at forfølgelsen af positiv frihed kunne føre til en situation hvor staten påtvinger folk en bestemt livsførelse, med den begrundelse at denne er den mest rationelle, og derfor er hvad en person burde ønske sig, uanset om det er hvad denne faktisk ønsker sig.
Forvarere for positiv frihed påstår at denne ikke nødvendigvis vil have sådanne totalitære undertoner, og at der er stor forskel mellem at give positive friheder til borgerne og at tage beslutninger for dem. For eksempel argumenteres det at et demokratisk styre, der giver positive friheder, ikke ville lide af de problemer Isaiah Berlin beskrev, fordi et sådant styre ikke ville kunne ignorere befolkningens ønsker. Tillige ser mange på venstrefløjen positiv frihed som en garanti for lige rettigheder til goder som uddannelse og beskæftigelse, og et vigtigt forsvar mod diskrimination — f.eks. kunne positiv frihed være en kvindes ret til at blive behandlet på lige fod med en mand i en jobsamtale.
[redigér] Negativ frihed
Det filosofiske koncept om negativ frihed betegner et individs frihed fra at blive underlagt andres autoritet. I denne forstand opfattes man som fri i det omfang ingen andre blander sig i ens aktiviteter. Ifølge Thomas Hobbes: "a free man is he that... is not hindered to do what he hath the will to do." ("en fri mand er én der ikke er forhindret i at gøre det han vil gøre").
Distinktionen mellem negativ og positiv frihed blev klarlagt af Isaiah Berlin i hans skrift Two Concepts of Liberty. Ifølge Berlin er denne distinktion en integreret del af den politiske tradition: Idéen om negativ frihed forbindes med klassiske britiske filosoffer som John Locke, Thomas Hobbes og Adam Smith), mens positiv frihed forbindes med kontinentale europæiske tænkere som Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Jean-Jacques Rousseau, Johann Gottfried Herder og Marx.
Idéen om negativ frihed har flere bemærkelsesværdige aspekter. For det første definerer negativ frihed et område eller en "zone" af frihed. Med Berlins ord: "liberty in the negative sense involves an answer to the question 'What is the area within which the subject – a person or group of persons – is or should be left to do or be what he is able to do or be, without interference by other persons." ("frihed i negativ forstand giver et svar på spørgsmålet 'på hvilke områder kan subjektet – en person eller en gruppe af personer – gøre eller være, hvad denne evner at gøre eller være, uden indblanding fra andre"). Visse filosoffer har accepteret hovedpointen at frihed definerer den "zone" hvor man kan handle uhindret af andre, omend uenige i omfanget af denne "zone". For det andet skyldes de pålagte begrænsninger (af handlefrihed) en anden person eller andre personer, ikke naturlige begrænsninger mangel på midler eller evner. Claude Adrien Helvétius udtrykte denne pointe klart: "The free man is the man who is not in irons, nor imprisoned in a gaol, nor terrorized like a slave by the fear of punishment... it is not lack of freedom not to fly like an eagle or swim like a whale." ("Det frie menneske er en der ikke er lænket, indespærret eller terroriseret som en slave af frygten for afstraffelse... det er ikke mangel på frihed ikke at kunne flyve som en ørn eller svømme som en hval").
Opdelingen i positive og negative friheder opfattes som vildledende af politiske filosoffer i de socialistiske, socialdemokratiske, libertariansk-socialistiske og marxistiske traditioner. Visse argumenterer at positiv og negativ frihed i praksis er uskelnelige, mens andre hævder at den ene form for frihed ikke kan eksistere uden den anden. Et almindeligt argument er at bevarelsen af negativ frihed kræver positiv handling fra et styre eller samfund for at forhindre visse individer fra at fratage andre deres frihed.
[redigér] Frihed som en triadisk relation
I 1967 argumenterede Gerald MacCallum at fortalerne for positiv og negativ frihed konvergerer mod en fælles definition af frihed, men blot har forskellige tilgange til at etablere denne. Ifølge McCallum er frihed en triadisk relation: X er en aktør, Y er en forhindring, og Z er en handling eller tilstand, hvor X er fri til at gå fra Y til at gøre eller blive Z. På denne måde definerede han frihed som en enkel, komplet formel, i stedet for at definere frihed i form af de to forskellige paradigmer om postiv og negativ frihed.
[redigér] Frihed og politisk tænkning
[redigér] Antikkens lov og frihed
Den første kendte brug af ordet "frihed" i en politisk kontekst går tilbage til det 24. århundrede fvt., i en tekst der beskriver genetableringen af social og økonomisk frihed i Lagash, en sumerisk bystat. Urukagina, kongen af Lagash, etablerede det første kendte lovkompleks der skulle beskytte borgerne mod de rige og magtfulde. Urukagina, der var kendt som en stor reformator, etablerede love der forbød tvangsmæssig salg af ejendom, og krævede at enhver anklage mod en person blev fremlagt før denne kunne straffes. Dette er det første kendte eksempel på en form for retssikkerhed i menneskehedens historie.
Som Urukagina fokuserede de fleste friheder i antikken på negativ frihed, ved at beskytte de mindrebemidlede mod chikane og påtrængenhed. Andre antikke lovsystemer, som f.eks. Hammurabis lov, forbød på samme måde tvang i økonomiske spørgsmål, som salg af jord, og gjorde det klart at når en rig mand myrder en fattig er det stadig mord. Dog hvilede disse systemer stadig på et vist mål af "dydighed" blandt konger og ministre, hvilket langt fra var pålideligt.
Romersk lov indbefattede også visse begrænsede former for frihed, selv under de romerske kejseres styre. Dog blev disse friheder kun givet til romerske borgere. Alligevel nød den romerske borger en kombination af positiv frihed (retten til frit at indgå kontrakter, retten til lovligt ægteskab) og negativ frihed (retten til prøvelse ved en domstol, ret til at appellere og retten til ikke at blive tortureret). Mange af de friheder der var givet under romersk lov fortsatte gennem Middelalderen, men gjaldt kun adelen, aldrig af almindelige mennesker. Ideen om umistelige og universelle rettigheder måtte vente til Oplysningstiden.
[redigér] Den Sociale Kontrakt

Teorien om sociale kontrakter, der blev udviklet af Hobbes, Locke og Rousseau, var blandt de første der gav en politisk klassificering af rettigheder, specielt gennem konceptet om suverænitet og naturlige rettigheder. Oplysningstidens tænkere ræsonnerede sig frem til den opfattelse at love styrer både himmelske og menneskelige anliggender, og at loven giver monarken hans/hendes magt, i stedet for at monarkens magt giver styrke til loven. Kongens magt var således begrundet i gudgivne rettigheder, i modsætning til hans auctoritas. Begrebet om lovens betydning kulminerede med Montesquieus tænkning. Opfattelsen af loven som en relation mellem individer, snarere end familier, kom i forgrunden, og med den en øget fokus på individuel frihed som et fundamentalt begreb, givet af "Naturen og Naturens Gud", som i den ideelle stat ville ville være så omfattende som muligt. Oplysningstiden skabte dermed, blandt andre ideer, ideen om frihed: Dvs. om et frit individ som værende mest fri inden for rammerne af en stat der giver lovens stabilitet (en retsstat). Senere artikulerede mere radikale filosofier som socialisme sig i løbet af den franske revolution og i det 19. århundrede.
[redigér] Moderne perspektiver
Den moderne opfattelse af demokrati, om det er repræsentativt demokrati eller andre demokratier (inkl. det tidligere kommunistiske "folkedemokratier"), kan alle genfindes i Rousseaus idéer om folkets suverænitet. Dog adskiller liberalisme sig fra socialisme og kommunisme ved at denne taler for en form for repræsentativt demokrati, mens socilisme hævder at arbejde for direkte demokrati (også selv om dette, i kommunismens tilfælde, skulle opnås gennem en periode med proletariatets diktatur, et koncept der blev brugt under den kolde krig til at legitimere et autoritært regime).
Liberalisme er en politisk strømning der omfatter en række historiske og nutidige ideologier, og som anser beskyttelsen af individuel frihed som formålet for statens virke. To strømninger er særligt fremme, selv om begge er baseret på en individualistisk ideologi. I det kontinentale Europa refererer liberalisme oftest til økonomisk liberalisme, dvs. individets ret til at indgå kontrakter, handle og virke i et marked fri for begrænsninger. I USA refererer det til socialliberalisme, inklusiv retten til af udtrykke uenighed med vedtagne principper eller etablerede autoriteter i politiske og religiøse spørgsmål. Begge er politiske kernespørgsmål, og er stærkt omdiskuterede.
En retning populær blandt amerikanske libertarianere ser ingen gyldig distinktion mellem de to former for frihed – at de de facto er ens, og skal beskyttes (eller bekæmpes) sammen. Det pointeres bl.a. at der i USA's forfatning nævnes "liv, frihed og ejendom" to gange, uden at der skelnes mellem medlemmer af denne treenighed.
Anarko-individualister som Max Stirner krævede den størst mulige respekt for individets frihed. Fra et lignende perspektiv erklærede primitivister som John Zerzan at man ville skulle afskaffe civilisationen for at skabe frihed, ikke blot staten som i socialistisk tænkning. Visse amerikanere ser beskyttelsen af frihedsidealerne som en konservativ politik, idet dette ville overholde den ånd af individuel frihed de ser som værende hjertet af den amerikanske frfatning. Visse ser frihed som synonymt med demokrati, i hvert fald i en en forstand af ordet, mens andre ser konflikter eller endda modsætninger mellem de to koncepter.
[redigér] Criticism
The conception of individual liberty was criticized from different angles by Marx, Nietzsche and Freud. Socialist conceptions (both anarchist and marxist, since the division between these two political philosophies would stem from their difference in appreciation of the role of the state) criticized the "formal liberties" explicated by the 1789 Declaration of the Rights of Man and of the Citizen, which Marx called the "rights of the egoistic bourgeois". Marx argued that Civic rights such as freedom of expression were only abstract rights insofar as the material conditions to exercise them were not ensured. For example, concentration of media ownership would be said by marxists as impeding the effective exercise of one's right to free expression, selecting which categories of person have the possibility to express themselves in the media. Thus, equality was seen as a main component of a society's grade of liberty. Liberty without equality, anarchists argue to this day, is only the "freedom of the powerful to exploit the weak".
[redigér] Statues and monuments
A temple was erected to the goddess Liberty on the Aventine Hill in Rome by the father of Tiberius Gracchus during the second Punic War. A statue of the goddess Liberty was also put up by Clodius on the site of Cicero's house after it had been pulled down.
A Statue of Liberty now exists at the entrance to New York harbour in the United States. The copper statue of the goddess of Liberty was a present from the Republic of France, as a centennial gift to the US and a sign of friendship between the two nations. The pedestal was constructed by the United States. The Statue of Liberty is often used as a symbol of the ideals of the United States, and in particular of liberty in general; as such it is a favored symbol of US libertarians.
The Liberty Memorial in Kansas City, United States is dedicated to World War I and World War II victories for liberty against the Central Powers and the Axis Powers.
[redigér] Bibliography
- La Boétie, Etienne, The Politics of Obedience: The Discourse of Voluntary Servitude (16th century) with an introduction by Murray Rothbard, Free Life Editions, 1975. ISBN 0-914156-11-X (etext freely available here, translated by Harry Kurz under the title "Anti-Dictator", Columbia Univ. Press, 1942, with an introduction)
- Powell, Jim. The Triumph of Liberty, A 2,000-Year History Told Through the Lives of Freedom's Greatest Champions (New York: Free Press, 2000).
[redigér] See also
- Freedom (political)
- Freedom (philosophy)
- Gratis versus Libre
- John Stuart Mill's On Liberty
- Liberté, égalité, fraternité
[redigér] External links
- Stanford Encyclopedia of Philosophy entry on negative and positive liberty
- Liberty Ideas: International platform for individual liberty
- The Future of Freedom
Skabelon:Philosophy navigation Skabelon:Portalpar