Gul Rundbælg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

  Gul Rundbælg ?
Rundbælg. Naturlig biotop på Djursland.
Rundbælg. Naturlig biotop på Djursland.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Fabales (Ærteblomst-ordenen)
Familie: Fabaceae (Ærteblomst-familien)
Slægt: Anthyllis (Rundbælg)
Art: Anthyllis vulneraria

Gul Rundbælg (Anthyllis vulneraria) er en staude med en grundstillet roset af groft takkede til lappede, elliptiske blade. Bladene er helrandede og grågrønne på begge sider. De gule eller orangerøde blomster er samlet i kugleformede hoveder, der sidder for enden af bladbærende stængler. Frøene modner godt og spirer villigt på egnede voksesteder.

Ikke-synlige træk

I og med at Rundbælg er en bælgplante har den en dybtgående pælerod. På rodnettet sidder små knolde, som rummer symbiotiske bakterier, der gør planten selvforsynende med kvælstof. Det gør, at Rundbælg er pionerplante på rå og mager jord.

Størrelse

0,25 x 0,25 m (25 x 25 cm/år).

Hjemsted

Rundbælg hører hjemme overalt i Europa, Lilleasien og Nordafrika, hvor der er solåben, tør, kalkrig jord. I Danmark optræder den i plantesamfund sammen med bl.a. Almindelig Draphavre, Gul Snerre, Liden Klokke, Prikbladet Perikon og Smalbladet Timian.

Anvendelse

Rundbælg er velegnet i en blomstereng, som dækafgrøde på ubenyttet jord og som foderplante for små og store kreaturer.

Underarter

Rundbælg findes i en række underarter, som er knyttet til forskellige dele af dens udbredelsesområde:

  • Almindelig Rundbælg (Anthyllis vulneraria ssp. carpathica)
  • Dansk Rundbælg (Anthyllis vulneraria ssp. danica)
  • Finsk Rundbælg (Anthyllis vulneraria ssp. fennica)
  • Islandsk Rundbælg (Anthyllis vulneraria ssp. borealis)
  • Laplands-Rundbælg (Anthyllis vulneraria ssp. lapponica)
  • Liden Rundbælg (Anthyllis vulneraria ssp. vulneraria)
Andre sprog