Faste

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kirkeårets liturgiske farver
  1. søndag i advent
  2. s. i advent
  3. s. i advent
  4. s. i advent
  Juleaften
  Juledag
  Sankt Stefan
  Julesøndag
  Nytårsdag
  Helligtrekonger
  1. s. efter Helligtrekonger
  2. s. efter Helligtrekonger
  3. s. efter Helligtrekonger
  4. s. efter Helligtrekonger
  5. s. efter Helligtrekonger
  Sidste s. efter Helligtrekonger
  Septuagesima
  Seksagesima
  Fastelavn
  1. s. i Fasten
  2. s. i Fasten
  3. s. i Fasten
  Midfaste
  Mariæ Bebudelse
  Palmesøndag
  Skærtorsdag
  Langfredag
  Påskedag
  2. påskedag
  1. s. efter påske
  2. s. efter påske
  3. s. efter påske
  Bededag
  4. s. efter påske
  5. s. efter påske
  Kristi himmelfartsdag
  6. s. efter påske
  Pinsedag
  2. pinsedag
  Trinitatis
  1. s. efter Trinitatis
  2. s. efter Trinitatis
  3. s. efter Trinitatis
  4. s. efter Trinitatis
  5. s. efter Trinitatis
  6. s. efter Trinitatis
  7. s. efter Trinitatis
  8. s. efter Trinitatis
  9. s. efter Trinitatis
  10. s. efter Trinitatis
  11. s. efter Trinitatis
  12. s. efter Trinitatis
  13. s. efter Trinitatis
  14. s. efter Trinitatis
  15. s. efter Trinitatis
  16. s. efter Trinitatis
  17. s. efter Trinitatis
  18. s. efter Trinitatis
  19. s. efter Trinitatis
  20. s. efter Trinitatis
  21. s. efter Trinitatis
  Allehelgen
  22. s. efter Trinitatis
  23. s. efter Trinitatis
  24. s. efter Trinitatis
  25. s. efter Trinitatis
  26. s. efter Trinitatis
  Sidste s. i kirkeåret

Faste er frivilligt at afholde sig fra føde og i nogle tilfælde også drikke. Man kan faste af flere forskellige grunde.

[redigér] Religiøs faste

Flere religioner og trosretninger benytter faste til åndelige formål.

Hos muslimerne falder fasten en gang om året og kaldes ramadanen. Man faster fra solen går op, til den går ned. Altså i dagtimerne - og her må man ikke drikke, spise, ryge eller have sex. Efter solnedgang er man frit stillet. Der er alligevel nogle, der er undtaget fra disse strenge regler/traditioner: børn, syge, ældre, rejsende, mænd i krig. Under fasten er der ofte oplæsninger af Koranen. Efter at de 30 dage er gået, afsluttes fasten med en stor fest, eid-festen. Fasten er en aktualisering af Muhammeds modtagelse af Koranen, og dogmet at Allah overgår alt. Man faster, fordi man vil underkaste sig og vise lydighed over for Allah.

Katolikkerne har også årligt fastsatte fastedage, hvor de kun bør indtage ét måltid mad. Karnevallet markerer begyndelsen på fasten (af middelalderlatin carne = "kød" + vale = "fjernelse").

Mormonerne har en månedlig fastedag (normalt den første søndag i måneden). Mormonerne opfordres til at give et pengebeløb svarende til det, man har sparet (eller mere) ved ikke at spise som fasteoffer. Disse penge benyttes så til at hjælpe fattige.

[redigér] Medicinsk faste

Før kirurgiske operationer er der fasteregler for at undgå opkastning under bedøvelsen. Det mest almindelige er 6 timers faste for fast føde og 2 timer for tynde væsker for personer over 4 år.

[redigér] Helsefaste

I nogle kostfilosofier indgår faste, gerne med begrundelsen "at kroppen skal renses ud".