Kirke (bygning)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Kirke.
En kirke er en bygning, hvor kristne ritualer udføres og menigheden samles regelmæssigt.
[redigér] Danske kirkebygninger
Kirke kommer af det græske kyriakós, dvs. "det som hører herren til". Ordet bruges i Den autoriserede danske Bibeloversættelse af 1992 til at betegne det græske or ekklesia som på almindelig græsk var betegnelse for forsamlingen af frie borgere. Det er i denne betydning at ordet anvendes i en kristen sammenhæng bl.a. i Det ny Testamente, Apostlenes Gerninger 19,39. De tidligste kirkebygninger i Danmark var af træ, hvoraf ingen dog er bevaret. En del af de ældste kirker i Danmark er bygget af kløvet kamp. Størstedelen er dog opført af tegl.
Mange kirker står i de rå sten. Mange andre er kalket hvide. Nogle få er kalket i okkerfarver i nuancer fra lys gul til mættet rød.
De fleste kirker i Danmark kan bruges som kompas, da bygningen for det meste er øst-vest vendt med kirketårnet mod vest, og kirkekoret (med alteret i) mod øst. Dette forhold skyldes, at da den kristne kirke blev statsreligion i Romerriget overtog den efterhånden de officielle romerske basilikaer som er bygget øst-vest vendt. I basilikaens østende var den romerske kejserkults Sol Invictus, som sidenhen blev erstattet af kristne symboler såsom Jesus på korset.
[redigér] Se også
- Basilika, Danske kirker Domkirke, Gotisk stil, Grottekirke, Kampanile, Kapel, Katedral, Klokkestabel, Klokketårn, Klosterkirke, Kor, Koromgang, Kirkeskib, Pulpitur, Romansk stil, Rundkirke, Sakristi, Sognekirke, Stavkirke, Våbenhus, Ødekirke, Orgel