Diskussion:Tal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Udvider vi de naturlige tal (incl. 0) med de negative, hele tal, får vi de hele tal (Z)

Dette kan igen udvides med de positive og negative brøker til det rationale tallegeme (Q). Den del af de rationale tal, som kan repræsenteres ved en endelig brøk, kaldes de decimale tal og benævnes D

Ovenstående forekommer mig mærkeligt, ja selvmodsigende. Hvad er det for rationale tal, som ikke kan repræsenteres ved en endelig brøk? Kan der gives nogen autoritet (kilde) for påstanden? -- Sebastjan 06. jan. 2006 kl. 11:40 (CET)

1/3 giver en uendelig decimalbrøk, og en:Decimal giver grund til at tro at "kan repræsenteres ved en endelig brøk" skulle være "kan repræsenteres ved en endelig decimalbrøk". --Palnatoke 6. jan 2006 kl. 11:57 (CET)
Hvorfor er mængden \mathbb{D} af rationale tal med endelig titalsudvikling overhovedet særlig vigtig? I forhold til f.eks. tal med endelig totalsudvikling?

Diskussionen om tallegemer virker meget forkert på mig. F.eks. er hverken \mathbb{N} eller \mathbb{Z} legemer. Derudover behøver et legeme på ingen måde indeholde \mathbb{N}, og kan sagtens være endeligt. Et legeme er en kommutativ ring med multiplikativ invers.

[redigér] "Billiard"???

Betegnelserne "Billiard", "Trilliard", "Kvadrilliard" og "Kvintilliard" er nye for mig - de forekommer ikke i nogen ordbøger, jeg kender til, så mon ikke de er ret hjemmestrikkede? Kan forfatteren mon angive nogen kilde til disse udtryk?

Både billiard og trilliard står i min udgave af Politikkens nu dansk ordbog, så de er ikke helt hjemmestrikkede. --Leo Laursen 4. aug 2006 kl. 00:01 (CEST)