Kerub
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Keruber omtales i det gamle testamente som en art himmelske væsener, der vogter over hellige steder. Keruber vogter blandt andet Edens have i 1. Mosebog, 3:24, og optræder i omtalen af Pagtens Ark (2. Mosebog, 25:18-20 og 37:7-9) og i forbindelse med det allerhelligste i Salomos tempel (1. Kongebog, 6:23-29). Keruber tænkes som fantastiske dyreskikkelser med fire ansigter (menneske, løve, tyr og ørn), som det fremgår af Ezekiels bog, kapitel 10). Sandsynligvis peger tanken om kerubere som vogtere tilbage til de vingede tyre- og løvekolosser (der på assyrisk hedder kurubu) med menneskeansigt ved indgangen til de babylonske og assyriske templer.
Undertiden anvendes ordene kerub og kerubisk om en barnlig, uskyldig engletype.
[redigér] Se også
![]() |
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse. |