Hertzsprung-Russell-diagrammet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til H-R-diagram) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres som en prik ud fra to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke og spektralklasse. To astronomer, danskeren Ejnar Hertzsprung og amerikaneren Henry Norris Russell, fandt omkring 1910 på at indtegne stjernerne i et koordinatsystem, som har spektralklasser hen ad abscisse-aksen ("x-aksen" eller den vandrette akse), og størrelsesklasser op ad ordinataksen ("y-aksen" eller den lodrette akse). Spektralklassen er indirekte et "mål" for, hvor varm en stjerne er, og absolut størrelsesklasse er et mål for stjernens størrelse, så en anden "variant" af Hertzsprung-Russell-diagrammet har temperatur langs abscisseaksen, og stjernediametre op ad ordinataksen.
Når man indtegner pletter for et stort antal forskellige stjerner, synes de at samle sig i grupper eller "klumper" visse steder i diagrammet. En af de mest markante af disse grupperinger, er hovedserien ("Main Sequence" på illustrationen til højre); et "bånd" der strækker sig fra de store, varme stjerner øverst til venstre, til de små, kolde stjerner i nederste højre hjørne. Nye stjerner finder relativt hurtigt deres "plads" et sted i hovedserien, og forbliver dér for størsteparten af deres levetid. Når stjernen nærmer sig sit endeligt, sker der forandringer i dens indre, som ændrer dens egenskaber, og dermed ændres også stjernens placering i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Små stjerner - dem, der er omtrent på Solens størrelse og nedefter, ender som såkaldte hvide dværge nederst og lidt til venstre i diagrammet ("White Dwarfs"), mens større stjerner "svulmer op" og afkøles, så de ender i en gruppe af kæmper ("Red Giants") eller superkæmper ("Supergiants") i diagrammets øverste højre hjørne. De allerstørste stjerner ender som en nova eller supernova, der efterlader hhv. en neutronstjerne og et sort hul.
![]() |
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |