Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christian Emil Greve Krag-Juel-Vind-Frijs, (født 8. december 1817 på Frijsenborg død 12. oktober 1896, var en dansk godsejer og politiker. Han var søn af Grev Jens Christian Carl Krag-Juel-Vind-Frijs til Frijsenborg (1779 - 1860) og Henriette Frederikke Magdalene f. zu Inn- und Knyphausen. Han blev student fra Sorø 1835 og tog 1842 juridisk embedseksamen. Gift 1. maj 1847 med Thyra Valborg Haffner (24. juli 1821 - 1. marts 1881). I 1849 overtog han styrelsen af den nordlige del af grevskabet, det største i landet, og han blev lensgreve i 1860. Arvede i 1867 Stensballegård.
Han var en dygtig, vidtskuende og human bestyrer af sine store besiddelser, og han indså, at udviklingen gik i retning af fæsternes afløsning af selveje. Han arbejdede for at gennemføre det med videst mulig hensyntagen til fæsternes tarv. Hele grevskabets betydelige bøndergods blev i løbet af forholdsvis kort tid afhændet til selvejendom på liberale vilkår. Grevskabets befolkning anerkendte selv dette og rejste i taknemmelighed i 1872 en bronzestatue , som står i den sydlige ende af Frijsenborg Skov.
Krag-Juel-Vind-Frijs var landstingsmand fra 1858 - 1880, og stemte 1863 for novemberforfatningen.
Efter nederlaget i krigen i 1864 blev han leder af det nye parti Nationale Godsejere, og det lykkedes dem at danne regering i 1865 - Ministeriet Frijs; De gennemførte grundloven af 1866 og en række betydningsfulde kommunal- og jernbanelove, hærlovsrevisionen, Straffeloven og Valgmenighedsloven.
[redigér] Se også
- Mogens Christian lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs , søn af Christian Emil og Thyra Valborg Haffner.
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
- DBL om Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs
- Dansk Biografisk Haandleksikon, 1920