Josip Broz Tito
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Josip Broz blev født den 7. maj 1892 i landsbyen Kumrovec, Kroatien (dengang Østrig-Ungarn), døde den 4. maj 1980 I Ljubljana, Slovenien, SFRJ. Han døde i klinikcentret i Ljubljana den 4. maj 1980 og blev begravet i mausoleet i Beograd, som bære navnet "Blomsternes hus".
I verden var han kendt som Marskal Tito, og han var den vigtigste politiske skikkelse i Jugoslavien efter 2. Verdenskrig til sin død.
Han blev født som 7. barn i familien Franjo og Marija Broz. Faderen Franjo var kroat og moderen Marija var slovener. Efter nogle år hvor han voksede op hos sin morfar i Podsreda i Slovenien, blev han indskrevet i folkeskolen i Kumrovec, hvor han afsluttede skolen i 1905. Året 1907 forlader han Kumrovec og begynder i lære som låsesmed i Sisak. Her møder han ideen om arbejdsbevægelsen og deltager for første gang i 1. maj mødet. Året 1910 bliver han medlem af fagforeningen for metalarbejderne og den Socialdemokratiske parti i Kroatien og Slovenien. Fra 1911 til 1913 arbejdede han som arbejdsmand i forskellige byer af det Østrig-Ungarnske Rige.
I efteråret 1913 aftjente han sin værnepligt og i maj 1914 vinder han sølvmedaljen i Østrig-Ungarns militær fægteturnering i Budapest. Ved udbrud af 1. Verdenskrig bliver han sendt til Ruma men på grund af antikrigs propaganda bliver han anholdt og fængslet i Petrovaradin fortet. Året 1915 bliver han sendt til Galicien i krig mod Rusland. I Bukovina bliver han hårdt såret af granatsplinter og i april bliver hele bataljonen taget til fange. Efter nogle måneder på sygehuset, bliver han i efteråret 1916 sendt i arbejdslejr i Ural området. I april 1917 bliver han anholdt for at organisere protester af krigsfangerne. Senere flygter han fra lejren og deltager i demonstrationerne i St. Petersborg den 16 og 17. juli 1917. For at undgå politiet, flygter han til Finland men bliver anholdt og fængslet i tre uger i Petropavlov fortet. Derfra bliver han sendt til fangelejren i Kungur men flygter under transporten med toget, og i november gå han ind i den Røde Arme i Omsk. Året 1918 ansøger han medlemskab i det russiske Kommunistparti.
I 1920 bliver Josip Broz medlem af det Jugoslaviske Kommunistparti.
I 1934 bliver han medlem af Central Komiteen i det Jugoslaviske Kommunistparti, og begynder at bruge kaldenavnet "Tito"..
Den 4. juli 1941 kommer Tito med en opfordring til folket om at starte væbnet oprør mod nazisterne.
Fra 1941-1945 Kommandant for den jugoslaviske Folkearme.
Fra 1945-1953 Præsident for regeringen og Udlandsminister i FNRJ regeringen.
I 1948 sammenstød med Stalin og brud med Sovjetunionen.
Fra 13. januar 1953-1980 Jugoslaviens Præsident.
I 1961 danner han De alliancefrie landes bevægelse sammen med Gamal Abdel Nasser og Dzavaharlal Nehru.