Død

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kvalitetssikring
En bruger mener, at et eller flere aspekter af denne artikel ikke er i henhold til Wikipedias kvalitetskrav.
Dette skal dog begrundes og derfor skal denne skabelon erstattes af en mere specifik kritikskabelon

Død er betegnelsen for afslutningen på alle former for liv.

I Danmark opererer man med hjertedød og hjernedød, når man taler om menneskelige dødskriterier. Pludselig død indtræder ved svære læsioner: fald, skudsår, knusning, ved visse hjertesygdomme osv. Overgangen fra liv til død sker i almindelighed jævnt, undertiden gennem en dødskamp (agoni), hvor navnlig åndedrætsbesværligheder er det mest fremtrædende. Dødsrallen er det rallende åndedræt, som i regelen høres mod slutningen af livet. Døden er indtrådt, når respirationen og hjerteslaget er standset. Sikre dødstegn er den 4 til 12 timer efter døden opståede stivhed i musklerne (rigor), hvorved bevægelighed i leddene umuliggøres. Dødsstivheden indtræder først i nakken, derefter i underkæbens muskler. Kort efter døden optræder også ligpletter (livornes), mørke pletter på de dele af liget, som ligger lavest: som regel ryggen og undersiden af benene. Ved omhyggelig iagttagelse af disse symptomer kan døden konstateres sikkert. Et utvivlsomt dødstegn er indtrådt forrådnelse.

En række tilstande kan ligne død mere eller mindre: koma, vegetativt stadie, "Minimally Conscious State", locked-in syndrom og skindød.

Død


Det nærmeste biologer kommer til at definition af døden, er at beskrive den som "Livprocessernes ophør".

Døden er et sammenbrud af det ellers så nøje koordinerede samspil af processer i organismens indre. Når cellernes stofskifteprocesser ophører, og der indtræder forrådnelse, er døden en realitet, der ikke kan ændres. Døden er således en irreversibel proces, dvs. en proces, der kun kan foregå i én retning og ikke kan vendes. Den encellede organisme behøver teoretisk set aldrig at dø, mens der er noget, der tyder på, at flercellede organismer for de fleste celletypers vedkommende har "indkodet" et maksimalt antal delinger i deres arveanlæg. På den måde er der sat en grænse for deres evne til at forny sig. F.eks. er nerve cellerne hos mennesket kun i meget ringe omfang i stand til at dele sig. Det antal hjerne celler men fødes med, og indtil alderen af 21 er det maksimale, og resten af livet formindskes antallet konstant. For øvrigt dør alle cellerne i en menneskekrop ikke på én gang. Celler, der ikke har så stort et iltforbrug, kan forsætte deres funktioner flere timer - ja i gunstige betingelser i endog dage eller uger - efter at åndedræt og hjertevirksomhed er ophørt med af fungere. Det gælder bl.a. cellerne i øjets hornhinde, i knoglerne og i huden. Det sidste medfører, at hår og skæg faktisk kan vokse lidt efter dødens indtræden. Det er ikke ualmindeligt, at et mandligt lig barberes, før de pårørende får det at se. Til slut bukker dog også disse celletyper under, dels på grund af den føromtalt iltmangel, del på grund af de giftige stoffer, der dannes under forrådnelse.


[redigér] Døden i kulturen

Døden
Forstør
Døden

Døden ses ofte personificeret som manden med leen - en skeletmand i kutte og udstyret med en le. Han bliver dog nogle gange også afbilledet med et timeglas i sin hånd.

[redigér] Kilder/Henvisninger

[redigér] Se også