Johannes Conradsen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Johannes Conradsen (24. september 1783 – 17. september 1856) var en dansk medaljør.
Conradsen blev født i Vester Åby, hvor faderen var smed. Han var først bestemt til at skulle beskæftige sig ved handel, men lærte at gravere og opnåede i sit 21. år på anbefaling af kobberstikker Johann Friderich Clemens at komme til København og i lære hos medaljøren Peter Leonhard Gianelli. Samtidig besøgte han Kunstakademiets skoler, hvor han dog kun vandt den mindre sølvmedalje 1810. Samme år blev han medaljør ved Københavns Mønt og forblev i denne stilling til 1840. Hans stempler til kroningsmedaljen vandt ikke bifald. I øvrigt kan nævnes Medaille i Anledning af Kongens Helbredelse (1822), Medaille i Anledning af Prins Frederik Carl Christians Formæling (1828), Medaillen for ædel Daad og Medaillen for druknedes Redning. Han var en dygtig, omend ikke fremragende, kunstner i sit fag.
I 1808 blev han gift med Dorthea Laurine Møller fra Odense og er ved hende fader til Harald Conradsen.
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Dansk biografisk leksikon 1. udgave (1887 - 1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. |