Drab
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Drab er en handling (eller i sjældne tilfælde en undladelse) der direkte medfører en anden persons død.
Drab er som udgangspunkt uønskeligt og strafbart, men i en række situationer kan drab være lovligt, eller i hvert fald straffrit . Om et lovligt eller straffrit drab er berettiget afhænger ofte af en moralsk vurdering eller af synsvinklen (nødret).
[redigér] Straffelovens drabsbegreb
Overtrædelser af straffeloven | |
---|---|
§ 114 | Terrorisme |
§ 119 | Vold mod personer i offentlig tjeneste |
§ 123 | Vidnetrusler |
§ 140 | Blasfemi |
§ 203-4 | Hasardspil |
§ 210 | Voldtægt |
§ 222 | Seksuelt misbrug af børn |
§ 232 | Blufærdighedskrænkelse |
§ 237 | Drab |
§ 244 | Vold |
§ 245 a | Kvindelig omskæring |
§ 266 b | Racismeparagraffen |
§ 267 | Ærekrænkelse |
§ 276 | Tyveri |
§ 278 | Underslæb |
§ 279 | Bedrageri |
§ 280 | Mandatsvig |
§ 282 | Åger |
§ 283 | Skyldnersvig |
§ 291 | Hærværk |
§ 293 | Brugstyveri |
§ 299 b | Ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter |
Rediger |
I straffelovens forstand skelnes der mellem flere typer drab. De to hovedtyper er:
- Forsætligt drab (manddrab eller i folkemunde ofte mord), der er strafbart efter § 237 med fængsel indtil livstid. Her kræves forsæt, altså en intention om at dræbe.
- Uagtsomt drab (eller uagtsomt manddrab), der er strafbart efter § 241 med en strafferamme på 4 måneders fængsel (dog op til 8 år under skærpende omstændigheder). Her kræves alene uagtsomhed, altså en tilsidesættelse af almindelig agtpågivenhed.
Hertil kommer en række særlige drabsbestemmelser, fx. om en moders drab på sit nyfødte barn (tidligere betegnet barnemord), om hjælp til selvmord eller om vold med døden til følge. Der henvises også til drabsbestemmelserne som gerningsindhold i terrorismebestemmelsen.
- Straffeloven (pr. 2005)
- 25. kapitel - Forbrydelser mod liv og legeme
- § 237. Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.
- § 238. Dræber en moder sit barn under eller straks efter fødselen, og det må formodes, at hun har handlet i nød, af frygt for vanære eller under påvirkning af en ved fødselen fremkaldt svækkelse, forvirring eller rådvildhed, straffes hun med fængsel indtil 4 år.
- Stk. 2. Er forbrydelsen ikke fuldbyrdet, og har handlingen ikke påført barnet skade, kan straf bortfalde.
- § 239. Den, som dræber en anden efter dennes bestemte begæring, straffes med fængsel indtil 3 år.
- § 240. Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
- § 241. Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel, anses dette som en særlig skærpende omstændighed.
- § 246. Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245 eller § 245 a, været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år.