Lukasevangeliet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Det Nye Testamente
Matthæus
Markus
Lukas
Johannes
Apostlenes Gerninger
Romerbrevet
1. Korintherbrev
2. Korintherbrev
Galaterbrevet
Efeserbrevet
Filipperbrevet
Kolossenserbrevet
1. Thessalonikerbrev
2. Thessalonikerbrev
1. Timotheusbrev
2. Timotheusbrev
Titusbrevet
Filemonbrevet
Hebræerbrevet
Jakobsbrevet
1. Petersbrev
2. Petersbrev
1. Johannesbrev
2. Johannesbrev
3. Johannesbrev
Judasbrevet
Åbenbaringen

Lukasevangeliet er den tredje bog i Det Nye Testamente. Sammen med Matthæusevangeliet og Markusevangeliet regnes det til de såkaldte synoptiske evangelier.

Både lingvistiske og teologiske overensstemmelser taler afgørende for at Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger har samme forfatter. Ifølge traditionen er forfatteren lægen Lukas, der bl.a. nævnes i Kol 4,14. Lukasevangeliet forkortes Luk (eller sjældnere Lk).

[redigér] Datering

Som med de øvrige evangelier, er der nogen usikkerhed også med dateringen af Lukasevangeliet. Dateringen afhænger i høj grad af, hvordan man daterer Markusevangeliet, som Lukasevangeliet i manges opfattelse bruger som kilde, og Apostlenes Gerninger, som er skrevet efter Lukasevangeliet som en opfølgning på dette. I traditionel historisk-kritisk bibelforskning dateres Markusevangeliet til ca. 70 e.Kr. og Apostlenes Gerninger til et sted mellem ca. 80-100 e.Kr. og Lukas placeres da i tidsrummet ca. 75-100 e.Kr. Blandt mere konservative kristne dateres Lukasevangeliet gerne noget tidligere, ofte i tidsrummet 40-60 e.Kr.

[redigér] Indhold

Forfatteren stiler sit skrift til Teofilus – et græsk navn, der betyder "den, som elsker Gud" – hvilket mange forstår som en symbolsk dedikation, der skal omfatte alle, der er villige til at tage imod det budskab, skriftet indeholder.

Indledningen bedyrer, at skriftet er en nøje gennemgang af omstændighederne omkring Jesu liv og virke ”sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere” (Luk. 1,2). Forfatteren hævder altså ikke selv at have øjenvidnestatus.

Lukasevangeliet medtager de fleste af de fortællinger, der findes i Markusevangeliet, men tilføjer hertil en del nyt materiale, herunder fx beretningen om Jesu fødsel, som bl.a. inkluderer det såkaldte Juleevangelium (Luk 2,1–14). Lukasevangeliet kendetegnes tillige ved at have større fokus på kvinder, end de andre evangelier, fx er der udvidede beretninger om Maria og Elisabeth (Johannes Døberens moder) og der fortælles om en kvindelig profet (Luk 2, 36).

I Lukasevangeliet findes også et alternativ til det traditionelt brugte fadervor fra Matthæusevangeliet:

»Når I beder, skal I sige:
Fader!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige;
giv os hver dag vort daglige brød,
og forlad os vore synder,
for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os,
og led os ikke ind i fristelse.«
(Luk.11,2-4)