Jyllands-Posten
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Morgenavisen Jyllands-Posten (JP) er en af de tre store danske morgenaviser (de andre to er Dagbladet Politiken og Berlingske Tidende). Jyllands-Posten er den mest læste danske avis på såvel hverdage som søn- og helligdage. I Jyllands-Postens Fonds fundats fastslås det, at Jyllands-Posten skal udgives som en liberal og uafhængig avis.Jyllands-Posten blev startet i 1871. Jyllands-Posten udgives af et driftsaktieselskab, der også udgiver Politiken og Ekstra Bladet. Avisens hovedsæde er i Viby ved Århus.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Kontroverser
[redigér] Historiske sympatier
Historisk er avisen kendt for en klar liberal, højreorienteret linje med undtagelse af avisens meldinger i 1920'erne og 30'erne. Her vakte avisen opsigt med dens sympati for fascismen og forståelse for det tyske nationalsocialistiske diktatur.
Da Benito Mussolini i 1922 blev leder af en fascistisk koalitionsregering i Italien, skrev avisen: "Den meget stærke mand, som Mussolini ubetinget er, er netop, hvad det misregerede italienske folk trænger til" [1]. I 1933 argumenterede avisen sågar for indførelse af diktatur i Danmark: "Nu ved vælgerne, at folkestyret er forvandlet til et rent partistyre, uden hvilket saglige hensyn skubbes til side for de partipolitiske. Og derfor kan man gå ud fra, at et flertal af vælgerne oprigtigt ønsker diktaturet som den eneste udvej til sunde forhold i statsstyret" [2].
Under anden verdenskrig var flere af avisens medarbejdere involverede i modstandskampen, og avisens telefonlinje blev ofte brugt til at kommunikere med Dansk Frihedsråd [3]. Sympatien for den stærke stat i 20'ernes og 30'ernes Italien og Tyskland må da også siges at være en undtagelse i avisens ellers liberale linie.
[redigér] De tolv Muhammed-tegninger
- Læs mere om sagen under Muhammed-tegningerne.
Da Jyllands-Posten den 30. september 2005 publicerede tolv tegninger af den muslimske profet Muhammed, blev avisen midtpunkt for en international debat om ytringsfrihed. Konflikten skyldes at Islam ikke tillader at man afbilder Muhammed. To tegnere modtog dødstrusler og måtte gå under jorden. Ydermere har ambassadørerne fra Tyrkiet, Saudi-Arabien, Iran, Pakistan, Ægypten, Indonesien, Algeriet, Bosnien-Hercegovina og Libyen sammen med den marokkanske chargé d'affaires og lederen af den palæstinensiske delegation protesteret mod Danmark, Jyllands-Posten og den danske regering. I Kashmir gik flere hundrede tusinde mennesker i strejke ved bl.a. at lukke deres butikker.
Den 26. januar trak Saudi-Arabien sin ambassadør ud af Danmark, og et massivt boykot mod danske varer begyndte i Saudi-Arabien hvilket bl.a. gik ud over dansk/svenske Arla.
[redigér] Medarbejdere der har modtaget Cavling-prisen
- 1978 Svend Bedsted og Jens Otto Kjær Hansen
- 1990 Ulrik Haagerup, Erik Eisenberg og Martin Uhlenfeldt
- 1993 Mikkel Hertz
- 1999 Søren Funch, Jens Chr. Hansen og Erik Eisenberg
[redigér] Ekstern henvisning
- Morgenavisen Jyllands-Postens hjemmeside
- Jyllands-Postens historie på Jyllands-Postens hjemmeside
- Muhammed-tegningerne Links til debat, artikler, dialog-websider, dokumentation (tekster & tegninger) fra Tidsskriftcentret.dk
- Ambassadørernes brev (PDF)
- Kampen om demokratiet 1930-45
- Samling af citater fra JP, der dokumenterer avisens støtte til fascismen