Færøske huse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Færøske huse er tydelig præget af landskabet og samspillet mellem natur og mennesker. Mange af de traditionelle færøske huse er bevaret i nutiden. Fra middelalderen til 1950erne byggede man overvejende sten og træhuse. I nutidens byggeri er det de moderne træhuse på betonfundament der dominerer.

Kirken og bondehuse i Norðragøta
Forstør
Kirken og bondehuse i Norðragøta
Typisk mindre gård
Forstør
Typisk mindre gård
Fiskerhus i Elduvík
Forstør
Fiskerhus i Elduvík
Typiske bygdehuse i Bøur
Forstør
Typiske bygdehuse i Bøur
Ældre og nyere bebyggelse i Tórshavn
Forstør
Ældre og nyere bebyggelse i Tórshavn

Indholdsfortegnelse

[redigér] Bondehus fra 1833

Et typisk færøsk bondehus er Bláastova i Norðragøta, opført i 1833. I 1860 forlængede man huset med en mindre tilbygning i den øvre ende. Huset er opført efter 1800-tallets traditionelle byggeskik - af tømmer på en sokkel af sten. Langs den nordlige ydervæg er der opført en stenvæg, for at beskytte mod storm og regn. Huset er tækket med et tykt lag næver (birkebark) over lægterne, og derover grønsvær. De udvendige vægge er tjæret med kultjære, indvendig står samtlige skillerum, lofter og gulve i høvlet, ubehandlet fyrretræ.

Husets vigtigste rum er roykstovan (røgstuen), hvor der traditionelt plejede at være et åbent ildsted, hvorfra røgen gik op igennem et hul i taget (lyren) eller gennem en skorsten over ildstedet. Gulvet plejede at være af stampet ler. Fra ca. 1900, blev det almindeligt at røgstuen fik trægulv og komfur. Røgstuen var indrettet alkover, faste bænke langs væggen og kasse til at gemme tørvene i. I de mørke vinteraftener, samledes gårdens folk for at arbejde med ulden. Mændene sorterede og kartede ulden, spandt og tvandt garn på de store skotrokke mens kvinderne strikkede. Det er ofte blevet hævdet, at dette arbejdsfællesskab i bøndegårdenes røgstuer de mørke vintre er den institution, der i første række har bevaret og udviklet det færøske folks kultur og sprog.

[redigér] Den færøske gård

En færøsk gård var gerne en klynge huse, der kun sjældent var sammenbyggede i længer. Foruden selve beboelseshuset var der stald, tørrehuse til opbevaring af kød og fisk, mødding m.v.

[redigér] Færøske fiskerhuse

Landbruget mistede efterhånden sin dominerende økonomiske betydning, og Færøerne var ved at blive et havfiskersamfund efter århundredeskiftet. De nye fiskerhuse blev bygget efter traditionelle færøske byggeskik med hvide kalkede stensokler, hvide smårudede vinduer, sort tjærede vægge og græstag.

[redigér] Færøske byhuse

Den gamle bydel i Tórshavn Tinganes, bygget i det 16. og 17. århundrede er et typisk eksempel på ældre færøsk bybebyggelse. Husene benyttes stadig til boliger og kontorer.