Grundtvigianisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Religion | |
Abrahamitiske religioner | |
jødedom - islam | |
kristendom Denne artikel er del af serien Kristendom |
|
Skrifter | |
Bibelen · GT · NT |
|
Trosartikler | |
Treenigheden | |
Faderen · Sønnen · Helligånden |
|
Mærkedage | |
Kirkeåret |
|
Livscyklus | |
Bønner | |
Kirkeliv | |
Dagligt liv | |
Kristen etik |
|
Nye testamente | |
Middelalderen | |
Reformationen | |
Jan Hus · Martin Luther |
|
Folkekirkelige retninger | |
pietisme · grundtvigianisme |
|
Retninger | |
ortodoks |
|
Kamp og splid | |
Grundtvigianisme er betegnelsen for en folkekirkelig retning, der bygger på Grundtvigs opfattelse af kristendom, kultur og nationalisme.
Den grundtvigianistiske tankegang går ud på at man skal være :"Menneske først , kristen så" - og den står meget i kontrats til Thomas Kingo og Brorsons synspunkter. For begge giver de udtryk for at livet på jorden er strengt, hårdt, og ikke noget at være lykkelig over hvilket Grundtvig er i mod, da han praktiserer en såkaldt "glad" kristendom.
Retningen havde stor betydning for dannelsen af forsamlingshuse, højskoler, friskoler samt fri- og valgmenigheder. Også andelsbevægelsen havde bånd til grundtvigianismen. På baggrund af retningen opstod i 1898 Kirkeligt Samfund.
![]() |
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |