Diskussion:Ejderpolitikken
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
I 1863 mente Hall sig stærk nok til at kunne gennemføre sin politik. Gennem Novemberforfatningen skulle Sønderjylland knyttes til kongeriget. Dog skulle Hertugdømmet Slesvig bevare sit selvstyre og altså ikke indlemmes i kongeriget
Jeg er stadigvæk konfus mht. brugen/betydningen af (Hertugdømmet) Slesvig og Sønderjylland, specielt inden 1864. I ovenstående passage er betegnelserne brugt som om der var tale om to forskellige landområder. Også andetsteds i artiklen vakles mellem betegnelserne. Hvad mener andre herom? -- Sebastjan 29. dec. 2005 kl 09:10 (CET)
Sønderjylland eller Slesvig
Som så mange andre ting i Sønderjyllands/Slesvigs historie er selve navgivningen både indviklet og følsom.
Geografisk
Geografisk er Sønderjylland og Hertugdømmet Slesvig delvist sammenfaldende, men ikke helt sammenfaldende. Ærø mod øst hørte med til hertugdømmet, men ikke til Sønderjylland. Omvendt hørte de kongerigske enklaver med vest ikke med til hertugdømmet, men de var en del af Sønderjylland.
Politisk
Det sprængfarlige i emnet er politik, ikke geografi.
Der fandtes i samtiden to (konkurrende) beskivelser af problemet:
Det slesvigske spørgsmål var den udenrigspolitiske og juridiske beskrivelse.
Den sønderjyske sag var den indenrigspolitiske og folkelige beskrivelse.
I det slesvigske spørgsmål havde stormagterne i 1850-1851 forpligtet Danmark til IKKE at indlemme Slesvig i Kongeriget.
Samtidig var folkestemningen både i Kongeriget og blandt de dansk-sindede sønderjyder, at sønderjyderne skulle anerkendes som rigtige danskere.
Som regeringsleder var Hall derfor nødt til at tale med to tunger i november 1863.
Overfor stormagterne måtte han hævde, at Danmark levede op til alle sine forpligelser i Det slesvigske spørgsmål. Hertugdømmet Slesvig var ikke indlemmet Kongeriget. Tværtimod bevarede Slesvig sin egen landdag, der skulle styre hertugdømmets særanliggender.
Over for sine nationalliberale vælgere måtte Hall hævde, at han havde ført Den sønderjyske sag til sejr. Sønderjyderne var nu blevet rigtige danskere.
Som bekendt skrævede Hall videre, end bukserne kunne holde, og krigen i 1864 brød ud.
Nyt (kort) afsnit
I artiklen har jeg forsøgt at skelne mellem Sønderjylland og Hertugdømmet Slesvig på samme måde, som Hall og hans samtid gjorde. Jeg overvejer at sætte et par linier ind i artiklen for at gøre opmærksom på, at Sønderjylland og hertugdømmet (inden 1864) ikke helt var det samme.
Sallingboen 29. dec 2005 kl. 12:34 (CET)
Slesvig-holstenerne og Sønderjylland
I 1848 ønskede slesvig-holstenerne en evig adskildelse fra Danmark. Som en betaling for dette var de villige til at afstå de fjerneste dele af Hertugdømmet Slesvig (Ærø og dele af Haderslev amt) til Danmark. Slesvig-holstenerne ville altså indlemme flest mulige sønderjyske distrikter i staten Slesvig-Holsten, men de ønskede ikke nødvendigvis HELE Hertugdømmet Slesvig. (Slesvig-holsternes ønsker til en ("evig") grænse mod Danmark blev delvist gennemført i 1864).
Omvendt ønskede Lehmann, at hele hertugdømmet (også rent tyske områder) kom til Danmark. Sallingboen 29. dec 2005 kl. 13:24 (CET)