Bavn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En bavn, der egentlig betyder en vedstabel (brændestabel), er et bål tændt på et højtliggende sted, hvorfra det kan ses vidt omkring. Man har helt tilbage fra vikingetiden brugt bavner til at kalde folk sammen, f.eks. i forbindelse med fjendtligheder. Ofte blev en gravhøj brugt til at sætte bavnen på.

Den norske konge Håkon Adelstenfostre anlagde omkring år 950 et kystforsvar med et tilhørende varslingssystem af bavner.

Første gang ordet optræder på skrift i Danmark er i en forordning udstedt på Sjællands Landsting i 1428. Heri står:

"At nar fyendæ kommæ fore landet og bagn brænder oc widie brand gingæ, hwilken i then stædt hiemæ sadhæ, oc til lagh aller komen waare,
oc foor man hanwm, bør at hengæ weth syn egen byelkæ.
"

På frit nutidsdansk: "Den, der bliver hjemme og ikke møder op, når fjenden er i landet og bavnen brænder, skal hænges fra sin egen bjælke".

I 1444 nævner kong Erik af Pommern i et brev i Esrombogen ordet bavn i forbindelsen "bavnevagt", hvorfor det kan udledes, at der eksisterede en organiseret brug af bavnerne.

Under svenskekrigene blev der gjort megen brug af bavner. Christian 4. bestemmer i forbindelse med krigen i 1627, at

"hvert herred skal have sin alarmplads, hvor folkene skal møde. Desuden skal der holdes standvagt og landbål med den allerstørste flid, hvortil der skal forordnes godt og skikkeligt folk. Påkommes fare, skal en af vagterne ved bavnene straks meddele det til lensmanden og kaptajnen, hvorefter bønderne skal søge deres alarmplads eller hvorhen de kommanderes. For at vagten ikke skal forsømmes, skal lensmanden selv, kaptajnen og fogderne i lenet have opsyn med bavnen. Hvor der oprettes bål, skal der foruden strandvagten holde to duelige karle til hest, som straks skal advare lensmanden og officererne, om der sker indfald eller landgang under deres fæsters (fortabelse?)"

Et kongeligt brev fra 1633 præciserer ligeledes, at bønderne skal møde på de forordnede vagt- og alarmpladser, når de får bud eller bålene brændes.

Signalering ved hjælp af bavner blev brugt sidste gang i Sønderjylland under krigen i 1864. Herefter blev andre signalmidler benyttet, i første omgang telegrafen.

En mængde lokaliteter i Danmark har navne med forstavelsen bavn- eller baun- som følge af deres historiske anvendelse som bålplads. Baunehøj, Bavnehøj, Bavnebjeg, Bavnebakke etc. er velkendte eksempler. I tidens løb er der naturligvis sket en del ændringer, hvor navne er blevet omdøbt, er blevet ændret fonetisk eller er tilskrevet en anden høj end den oprindelige. En egentlig kortlægning af bavnernes placering i Danmark er ikke foretaget.

[redigér] Ekstern henvisning

[redigér] Kilder