Bombemanden fra Gladsaxe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bombemanden fra Gladsaxe var den 19-årige gymnasieelev Allan Steen Kristensen fra Hellerup, som i 197778 anbragte ni rørbomber i København og omegn. Før han blev afsløret, var han i medierne kendt som Det mystiske X og Det omvendte Syvtal.

Bombemanden havde selv omhyggeligt fabrikeret bomberne fra bunden på baggrund af bl.a. instruktionsbøger fra modstandsbevægelsen under besættelsen.

Fem af de ni bomber nåede at sprænge. Fire mennesker kom til skade, heriblandt bombemanden selv, men ingen blev dræbt.

Den første bombe blev sprængt i en telefonboks på Magle Torv i Søborg 4. august 1977 ved 7-tiden om morgenen, da KTAS' inkassatrise Asta Hansen ville tømme boksen for mønter. Bomben udløstes ved snoretræk, når døren blev åbnet. (Selve mønttelefonen kunne dog efter eksplosionen benyttes til at ringe til politiet). En uge efter blev yderligere en telefonboks sprængt, denne gang 11. august kl. 04:05 i Høje Gladsaxe, da Arne Jensen åbnede døren til telefonboksen. Arne Jensen havde 2005 stadig metalsplinter i kroppen efter eksplosionen og blev erklæret for 33% invalid.

Dette medførte, at KTAS fjernede dørene fra alle telefonboksene i København – og var medvirkende årsag til, at der kom helt nye typer af telefonbokse i København i de følgende år. Bombemanden var også anledning til, at Forsvaret indkøbte sin første bomberobot, Rullemarie.

13. oktober 1977 kl. ca. 01 anbragte bombemanden en bombe på indersiden af venstre fordør på en Opel Kadett, som ved hjælp af snoretræk ville detonere, når døren blev åbnet. En 14-årig pige, der efterfølgende åbnede døren, kunne dog mærke, at der var noget, der sad fast, og hentede sin far, så bomben blev ikke udløst.

Han anbragte også en bombe i en bybus, som ved eksplosion sårede en 77-årig dame i højre ben - og som medførte et meget stor fokus på glemte ting i busserne - mange busser blev standset og undersøgt af politi, hvis nogen havde glemt en taske.

Den mest opsigtsvækkende placering af en bombe var dog i en sandkasse på Enghavegård skole i Gladsaxe 11. november 1977. Bomben var begravet under sandet og forbundet til et stykke legetøj. Angiveligt blev bomben opdaget ved, at et barn blev set rende rundt med en gul legetøjsbil, hvor rørbomben hang og dinglede i udløsersnoren. Da politiet ankom, sad skolens pedel oven på en stålhjelm med bomben under af frygt for, at andre børn skulle komme i nærheden. Bomben var ikke blevet udløst, fordi et 9V-batteri (som var mærket med et omvendt 7-tal) var faldet ud af konstruktionen i sandkassen.

I april 1978 blev en bombe i Lyngby Storcenter opdaget før eksplosion - denne gang udbygget med en campinggasflaske for at øge sprængkraften.

Bombemanden udsendte breve til politi og presse, hvor han bl.a. skrev "leve facismen" og underskrev sig med et omvendt 7-tal. Han truede med at udvide sin bombeterror. Det er dog tvivlsomt, hvorvidt det var reelle politiske motiver, der lå bag.

Der blev undervejs i forløbet udsat en dusør på kr. 30.000.

Ved kommunisternes møde i Fælledparken 1. maj 1978 gik det galt for bombemanden; hans bombe eksploderede mellem hænderne på ham og han mistede tre en halv finger. Ved denne anledning blev han omsider pågrebet af politiet. Efter pågribelsen vakte det en del opsigt, at politiet som en del af efterforskningen kunne få adgang til personfølsomme oplysninger hos bibliotekerne om, hvad han havde haft lånt [1].

16. marts 1979 blev bombemanden idømt fem års fængsel ved Østre Landsret. Ifølge retslægerne var han normal og velbegavet. I september 1981 blev han prøveløsladt. Efter sin løsladelse blev han uddannet som kemiingeniør, fik kone og to børn og kom ikke siden hen i konflikt med loven.

Allan Steen Kristensen døde som 38-årig i 1997 af et svagt hjerte - samme år som filmen Det store flip, der har bombemanden som omdrejningspunkt, havde premiere.

[redigér] Kilder / Eksterne henvisninger