Frøslevlejren
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frøslevlejren var en interneringslejr under besættelsen beliggende i Frøslev. Lejren har gennem tiden også heddet Fårhuslejren og Padborglejren og findes stadig i dag under navnet Padborglejren, men er bedst kendt som Frøslevlejren.
[redigér] Under 2. verdenskrig
I 1943, da Danmark brød med samarbejdspolitikken og politi og grænsegendarmer blev interneret, indførte nazisterne dødsstraf eller deportation – eller i bedste fald langvarige fængselsstraffe – for sabotage og anden illegal virksomhed. Forholdene i de nazistiske koncentrationslejre var i Danmark kun kendt i begrænset omfang, men deportationerne vakte forfærdelse i den danske befolkning.
I marts 1944 blev det vedtaget at opføre en interneringslejr i Danmark, tæt ved grænsen til Tyskland. Man håbede derved at forhindre deportationer til tyske kz-lejre.
Frøslevlejren blev taget i brug i 13. august 1944, og de første indsatte blev overført fra Horserødlejren.
Lejren havde dansk lejrledelse, og der var efter omstændighederne rimeligt gode forhold hvad angår mad, behandling af sygdomme og arbejde.
Deportationerne fortsatte, men mange blev skånet for sult, sygdom og død i KZ-lejrene.
Ca. 12.000 danskere stiftede bekendskab med Frøslevlejren i de 9 måneder, den var tysk interneringslejr. 1.600 Frøslevfanger blev deporteret til nazisternes kz-lejre.
[redigér] Efter krigen
Efter befrielsen skiftede lejren navn til Fårhuslejren, som husede stikkere og landsforrædere i en årrække.
I november 1949 skiftede lejren igen navn til Padborglejren og var kaserne for den danske hær.
Fra 1968 til 1975 blev lejren brugt som kaserne og lager af Civilforsvaret (senere Redningsberedskabet) nu omdøbt til Beredskabsstyrelsen.
Lejren indholder i dag Dansk Røde Kors-museum, en efterskole, FN-museum, Redningsberedskabets museum og Frøslevlejrens museum og er en af de bedst bevarede interneringslejre fra 2. verdenskrig.