Dietrich Bonhoeffer
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dietrich Bonhoeffer (4. februar, 1906 - 9. april, 1945) var en tysk, luthersk præst, teolog og deltager i den tyske modstandsbevægelse mod nazismen. Han var involveret i konspirationsplaner af medlemmer fra Abwehr (Tysk Militærs Efterretningstjeneste) for at myrde Adolf Hitler. Han blev arresteret i marts 1943, sat i fængsel og hængt, kun 4 uger før 2. verdenskrigs afslutning i Europa.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Familie og ungdom (1906-1931)
Bonhoeffer blev født i Breslau i Tyskland (det nuværende Wrocław i Polen) ind i en stabil middelklassefamilie. Han og hans søster Sabine var tvillinger, og nummer seks og syv i flokken. Hans bror Walter blev dræbt under 1. verdenskrig. Hans søster var gift med Hans von Dohnanyi og var mor til dirigenten Christoph von Dohnanyi og til tidligere borgmester af Hamburg, Klaus von Dohnanyi. Hans far, Karl Bonhoeffer, var en prominent psykiater i Berlin; hans mor, Paula, underviste børnene hjemme. Selvom det oprindeligt blev forventet at han skulle følge i sin faders fodspor og læse medicin, besluttede Dietrich i en tidlig alder at han ville være præst. Hans forældre støttede ham i hans beslutning. Han studerede teologi i Tübingen, og modtog sin doktorgrad i teologi fra Berlin.
Da Dietrich kun var 24 år gammel på dette tidspunkt var han ikke i stand til at opnå ordination [ifølge kirkeregulativer skal man være fyldt 25]. Dette gav i 1928 Dietrich muligheden for at rejse til Barcelona og blive vikar i den tyske evangeliske kirke, og i 1929 assistent ved universitetet i Berlin. Her gjorde han sig bemærket med udgivelsen af værket Akt und Sein. Han tilbragte derfor et år efter sin eksamen på at studere på Union Theological Seminary i New York. Mens han boede i byen besøgte han ofte den Abyssinske Baptist Kirke i Harlem, hvor han lærte den afro-amerikanske (negro spiritual) musikstil at kende, som han tog til sig og tog med tilbage til Tyskland.
[redigér] Hjemkomsten til Tyskland (1931-1939)

Bonhoeffer vente tilbage til Tyskland i 1931, hvor han underviste i teologi i Berlin og skrev flere bøger, i november samme år blev han ordineret som præst. I årene som fulgte markerede Bonhoeffer sig som en kraftig kritiker af den tyske nationalsocialisme, og den voksende magt partiet fik i samfundet. I april 1933 offentliggjorde han skriftet, Die Kirche vor der Judefrage, hvor han teologisk gik i rette med det øgede jødehad som voksede frem rundt om ham. Som en af de aller første talte han stærkt imod den antisemitisme Hitler og hans magtfæller i øget grad gjorde til politisk virkelighet.
Sammen med Martin Niemöller, Karl Barth og andre startede de det der kaldtes Bekendelseskirken. Mellem 1933 og 1935, tjente han som præst i to tysktalende menigheder i London, St. Paul og Sydenham. Her knyttede han mange kontakter, men i 1935 rejste han tilbage til Tyskland for at fortsætte kampen mod nazismen. Han vendte tilbage for at undervise på flere forskellige præsteuddannelser for Bekendelseskirkens præster (bl.a. Zingsthof, Finkenwalde og Sigurdshof), først i Finkenwalde og siden i von Blumenthal-bygningen i Gross Schlönwitz, som blev lukket da krigen brød ud. I denne periode blev han bekendt med Eberhard Bethge, hans første præstestudent, som senere skulle skrive Bonhoeffers biografi. De to brevvekslede under krigsårene, og mange af disse breve findes i bogen Widerstand und Ergebung (Modstand og hengivelse) som blev udgivet efter krigen. Gestapo forbød ham også at prædike; så at undervise; og tilsidst enhver form for offentlig tale. På denne tid arbejdede Bonhoeffer tæt sammen med flere af Adolf Hitlers modstandere.
[redigér] 2. verdenskrig (1939-1945)
Gennem 2. verdenskrig, spillede Bonhoeffer en central rolle i ledelsen af Bekendelseskirken, som modsatte sig Adolf Hitlers antisemitiske politik. Han var en af dem som var aktiv i den økumeniske bevægelse i ind- og udland, i et forsøg på at vække den verdensomspændende kirke til modstand mod krigsforberedelserne som foregik over hele Europa, og som opfordrede til modstand mod Hitlers behandling af jøderne. Selvom Bekendelseskirken ikke var stor, repræsenterede den en stor kilde til kristen modstand mod den nazistiske regering i Tyskland.
Den 17. mars 1940 lukkede Gestapo præsteseminaret ved Köslin og Sigurdshof. Bonhoeffer havde nu, gennem sit økumeniske arbejde, knyttet kontakter både til allierede og tyske højtrangerede officerer (blandt andre: Wilhelm Canaris, Hans Oster, Karl Sack og Ludwig Beck), som ønskede at vælte det nationalsocialistiske regime. Der blev planlagt et attentat mod Hitler, men Bonhoeffer var ikke selv involvert i planlægningen, andet end som mellmmand. Dette ændrede sig eftersom jødeforfølgelserne øgedes i omfang, grusomhet, og efterhånden som det blev sat i system. Hjemme hos sine forældrene mødtes han med flere højtstående personer i Abwehr (Tysk Militærs Efterretningstjeneste) og Wehrmacht (hæren), og de diskuterede hvordan de kunne myrde Hitler ved et attentat. Efter en ny gennemtænking af sit tidligere pacifistiske standpunkt blev Bonhoeffer delagtig i planlægningen.
17. januar 1943 blev Bonhoeffer forlovet med Maria von Wedemeyer (1924—1977), en efterkommer efter den preussiske digter Heinrich von Kleist. Den 5. april blev Bonhoeffer arresteret og fængslet i Berlin i halvandet år på grund af "nedbrydende virksomhed imod Wehrmacht". Dette gjaldt ikke planlægningen af attentatet, men tilfældige andre og langt mindre alvorlige modstandshandlinger. Han blev sigtet for sammensværgelse fordi penge, brugt til at hjælpe jøder til at flygte til Schweiz, blev sporet tilbage til ham. Den 20. juli 1944 blev der udført et mislykket mordattentat mod Hitler (20. juli-attentatet),men det var gennemført af en anden gruppe end Bonhoeffers.
Efter det mislykkede komplot, blev Bonhoeffers forbindelser til gruppen opdaget. Den 5. oktober forsøgte han at flygte fra fængslet, men det mislykkedes. Han blev derfor overført til Gestapo tre dage senere og placeret i deres fængsel i Prinz-Albrecht-Straße. Den 7. februar 1945 blev Bonhoeffer overført til det strengt bevogtede KZ Buchenwald. Han var nu under mistanke for at have deltaget i attentatet den 20. juli. Den 8. april blev han og andre mistænkte overført til KZ Flossenburg, og en hurtig sammensat jury dømte dem samme dag til døden for attentatforsøget. Her blev han henrettet ved hængning ved daggry den 9. april, 1945, kun tre uger før byens befrielse. Desuden blev hans bror Klaus, og hans to svogere Hans von Dohnanyi og Rüdiger Schleicher også hængt for deres deltagelse i sammensværgelsen. Ved SS-soldaternes hånd blev de fire mænd ydmyget, klædt af og tvunget til at gå nøgne fra deres celler til skafottet.
[redigér] Bonhoeffers betydning
Dietrich Bonhoeffer bliver betegnet martyr for sin tro; i midten af 90'erne løste den tyske regering ham fra enhver "forbrydelse" han kunne have begået, i overenstemmelse med den national-socialistiske positiv lovgivning. Den episkopale kirke og den evangelisk-lutherske kirke i Amerika mindes ham den 9. april, den dag han blev hængt i 1945.
En ofte citeret linje fra en af hans mere kendte bøger, Efterfølgelse (1937), varslede hans kommende død. "Når Kristus kalder en mand, byder han ham at komme og dø." Hans bøger Etik (1949) og Breve og papirer fra Fængslet (1953) blev udgivet posthumt.
De teologiske og politiske grunde til hans kontroversielle skift fra kristen pacifisme, som han gjorde sig til talsmand for i 1930'erne, til deltagelse i planlægningen af mordet på Adolf Hitler er meget diskuteret.
[redigér] Bibliografi
- Sanctorum Communio (diss.), 1927, ISBN 3-579-01871-X
- Akt und Sein (habilisasjonsavhandling), 1930, ISBN 3-579-01872-8
- Nachfolge, 1937, ISBN 3-579-01874-4
- Ethik, 1949, ISBN 3-579-01876-0
- Beten und Tun des Gerechten. Glaube und Verantwortung im Widerstand, ISBN 3-7655-1107-2
- Schöpfung und Fall. Versuchung. Chr. Kaiser Verlag: München 1968, ISBN 3-579-01873-6
- Die Weisheit Gottes - Jesus Christus
- Gemeinsames Leben, 1939, ISBN 3-579-01875-2
- Widerstand und Ergebung. Briefe und Aufzeichnungen aus der Haft, hg. von Eberhard Bethge, ISBN 3-579-01878-7;
- Brautbriefe Zelle 92. Dietrich Bonhoeffer - Maria von Wedemeyer 1943-1945, ISBN 3-406-42112-1
- Das Gebetbuch der Bibel. Eine Einführung in die Psalmen, Hänssler-Verlag: Neuhausen-Stuttgart 1980, ISBN 3-7751-0343-0
- Fragmente aus Tegel: Drama u. Roman, Chr. Kaiser Verlag: München 1978, ISBN 3-459-01164-5
- Schweizer Korrespondenz 1941/42. Im Gespräch mit Karl Barth, Chr. Kaiser Verlag: München 1982, ISBN 3-459-01465-2
- Christologie, Chr. Kaiser Verlag: München 1981, ISBN 3-459-01351-6
[redigér] På dansk
- Min tid er i dine hænder - Vennebreve og teologiske refleksioner 1943-44: Aros, 2006.
- Modstand og Hengivelse: 1958.
- Efterfølgelse: Credo, 2006
- Fælleskab