Konsonant
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En konsonant er et bogstav der repræsenterer en ustemt lyd; en lyd hvor man ikke bruger stemmebåndene. En konsonant kaldes også for en medlyd, fordi konsonanter i en sproglig sammenhæng altid bruges sammen med stemte lyde.
På dansk bruges følgende 20 konsonanter:
B, C, D, F, G, H, J, K, L, M, N, P, Q, R, S, T, V, W, X og Z.
De øvrige 9 bogstaver i alfabetet kaldes for vokaler eller selvlyde.