Charlotte Frederikke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Prinsesse Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin (4. december 1784 - 13. juli 1840), datter af den senere storhertug Frederik Frantz I af Meklenborg-Schwerin-Güstrow og prinsesse Louise af Sachsen, blev gift med sin fætter prins Christian Frederik (den senere Christian 8.) i 1806, og fødte i 1808 en søn, den senere Frederik 7.

Prinsesse Charlotte Frederikke var meget optaget af de tanker, der tog sit udspring i den samtidige franske revolution og sværmede med tanken om det enkelte menneskes frihed på en tid, der stadig var præget af enevældens optagelse af det hierarkiske samfund. Da Christian Frederik erfarede, at prinsessen havde et forhold til sin franske sanglærer, komponisten Edouard du Puy, blev parret separeret 1809 og skilt 1810, og Charlotte Frederikke blev forvist til Horsens og fik forbud mod at se sønnen igen. Hun levede dog derefter et lystigt liv i Horsens fra 1810-1829, men drog senere til Rom. Hun døde i Rom i 1840.

Sebastian vom Elm har skrevet en bog om Charlotte Frederikke med titlen: Den uartige prinsesse.

Andre sprog