Fægtning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Russeren Ivan Tourchine og amerikaneren  Weston Kelsey fægter i Helliniko Fencing Hall, 2004.
Forstør
Russeren Ivan Tourchine og amerikaneren Weston Kelsey fægter i Helliniko Fencing Hall, 2004.

Fægtning er betegnelsen for kamp med stik- eller hugvåben. Som sportsgren dyrkes fægtning i tre forskellige udformninger: fleuretfægtning, kårdefægtning og sabelfægtning.

Fægtning er en sport hvor sikkerheden er højsædet. derfor er der et stort arsenal af udstyr.


Våben

Der er tre forskellige våben i moderne konkurrence fægtning: Fleuret, Kårde og Sabel.


Masken

Masken dækker for ansigtet, og har for det meste et metalgitter foran ansigtet. Der er i de sidste par år foretaget forsøg med masker med en plexiglas front, men de har indtil videre ikke været nogen succes.

Maskerne skal alle kunne modstå et tryk på 1600 N. Det checkes ofte før turneringerne at maskerne lever op til dette krav.

Sabelfægterne anvender specielle masker, der er elektrisk ledende, idet slag mod masken giver touché i sabel, og derfor skal kunne registreres.


Jakken

Jakkerne er ofte lavet af de samme kunststoffer man anvender til at fremstille skudsikre veste med. De skal kunne klare et tryk på 800 N. Mens jakkerne tager af for de værste stød, og sikre mod at fægterne kommer alvorligt til skade så forhindre de ikke blå mærker. Bukserne

Fægtebukser er knæbukser. De skal ligesom jakken kunne modstå et tryk på 800N.


Plastron

En vest, der dækker den ene arm. Denne er ikke et krav i Danmark, undtagen til internationale turneringer. En plastron skal kunne modstå et tryk på 800 N.


Handske

Fægtere bærer en handske på den våbenføre hånd. Handsken er som regel af læder. Det skal bemærkes at fægterne efter hver kamp giver modstanderen hånd med den hånd der ikke har handske på.

Sabelfægter skal enten have en speciel handske, eller en manchet, for at slag på hånden kan registreres af det elektriske system der er standard i dag.


El-vest

Både fleuret og sabelfægtere bære en elektrisk ledende vest udenpå fægtedragten for at stød mod det gyldige træffelt kan registreres.

Sabelfægternes el-vest er med ærmer, mens fleuret el-vesten kun dækker torsoen.


Ledning

For at stød med sabel, fleuret eller kårde kan registreres, skal våbenet forbindes med et meldeapparat. Derfor render fægterne rundt med en ledning, der går fra våbnet, ind gennem ærmet og ud bagpå, hvor den enten kobles til en ledning på pisten - eller til en sender.


Pisten

Den bane der fægtes på kaldes en piste. Den er 14 m lang, og 2 m bred. Til kårde og fleuret turneringer er pisten som regel lavet af kobber eller aluminium, og forbundet til jord. Dette sikre at stød i gulvet ikke bliver registreret.

På pisten er der en markering 2 m på hver side af midten - dette markere hvor fægterne skal placere sig ved kampens start, og efter hvert afgivet touché. Derudover er der en advarselslinie 2 m fra enden af banen. Hvis en fægter træder udenfor en af pistens sider standses kampen; hvis fægteren er udenfor med begge fødder skal han desuden gå 1 m tilbage.

Hvis fægteren kommer udenfor baglinien med begge fødder tæller det som var han ramt.


I olympiske sammenhænge har fægtning været med fra starten af de moderne olympiske lege, idet sportsgrenen allerede var på programmet i 1896.

[redigér] Fægteterminologi

De fleste udtryk i fægtesporten kommer fra fransk f.eks.:

  • En garde: Position hvori fægteren står fuldt garderet, det vil sige han ikke kan rammes.
  • Touché: Når en fægter røres.
  • Reposte: Når modstanderen gør et udfald og man rammer ham.
  • Contre six parade: parade hvor fleuretten drejes med stift håndled mod uret.
  • Marche: at gå et skridt frem.
  • Rumpé: at gå et skridt tilbage.

[redigér] Se også


[redigér] Eksterne henvisninger

Denne artikel om sport er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.