Bernhard af Clairvaux
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bernhard af Clairvaux (1090 – 20. august 1153)
Bernhard var af burgundisk aristokratisk slægt, blev munk i Citeaux i 1112, og i 1115 abbed for det nyanlagte kloster i Clairvaux, Frankrig, hvor han levede til sin død. Dette kloster blev udgangspunkt for Cistercienserordenen, der spredte sig i hele Nordeuropa, bl.a. til Danmark.
[redigér] Bernhards mystik
For Bernhard skal livet afspejle det guddommelige, og mennesket skal selv skabe sin egen forbindelse til Gud ved at leve sit liv i overensstemmelse med Bibelen. De hellige skrifter er derfor et middel for mennesket til at slippe af med den synd, der er i kroppen. Den fysiske placering af det mystiske ritual her på Jorden er vigtig. Steder, hvor forbindelsen til Gud er stærk, er der bedre mulighed for at modtage nåden, og derfor lægger Bernhard vægt på disciplinering af kroppen gennem en munkeordens regler for sammen med de andre munke, at skabe de rette betingelser på Jorden.
[redigér] Politisk indflydelse
Bernhard af Clairvaux opildnede i 1146 kongerne og masserne til at starte det andet korstog, ved i Vézelay at opfordre til at kæmpe i Det Hellige Land.
Bernhard var involveret i filosofiske diskussioner med flere af samtidens lærde, den mest kendte er hans strid med Peter Abelard.
Han blev kanoniseret i 1174. Navnedag 20. august.
[redigér] Se også
![]() |
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |