Edvard Bekenderen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Edvard Bekenderen
Image:EdtheCon.jpg
Regeringstid: 8. juni 10424/5. januar 1066
Efterfulgte: Hardeknud
Fødselsår: 1004
Sted: Islip, Oxfordshire, England
Dronning: Edith af Wessex
Begravet: Westminster Abbey
Dødsdato: 4/5. januar 1066
Forældre: Ethelred den Rådvilde og Emma

Edvard Bekenderen (1004 - 4/5. januar 1066) var den næstsidste angelsaksiske konge af England og regerede fra 1042 til sin død. Hans regeringstid overskyggedes af rigets kommende forening med Normandiet, hvis hertug Vilhelm Erobreren skulle erstatte Edvards tronfølger Harald Godwinson som Englands regent.

Edvard var søn af kong Ethelred 2. den Rådvilde, som var kommet til magten da hans halvbror Edvard 2. Martyr blev myrdet i 978. Hans mor var Emma, datter af hertug Richard I af Normandiet og søster til Richard II af Normandiet; Edvard tilbragte sin ungdom i Normandiet, da hans familie gik i eksil ved den danske invasion i 1013, og blev der til 1036, hvor de vendte tilbage, for at forsøge at afsætte Harald Harefod. I denne lange periode i exil udviklede Edvard en fortrolighed med Normandiet og dets ledere som skulle komme til at påvirke hans styre senere.

Da han, sammen med broderen Alfred kom tilbage til England i 1036 for at kæmpe mod Harald Harefod, blev Alfred dræbt, men Edvard undslap. Han kom tilbage 1041 som medregent til halvbroderen Hardeknud (søn af Emma og Knud den Store) og ved Hardeknuds død 8. juni 1042 valgtes han til engelsk konge. Edvard kronedes i Winchester Cathedral 3. april 1043.

Edvards samhørighed med normannerne frustrerede både den saksiske og danske adel, hvilket styrkede den voksende antinormanniske bevægelse, ledet af Godwin, Jarl af Wessex som blev kongens svigerfar 1045. Godwin blev udvist i september 1051, men han vewndte tilbage med en armé det følgende år for at tvinge kongen til at give ham hans titel tilbage. Godwin døde 1053, men hans søn Harald erobrede endnu større områder og overtog tronen i januar 1066 efter Edvards død.

Edvard havde gifet sig med Edith af Wessex 23. januar 1045, men han vægrede sig af religiøse grunde ved at fuldbyrde ægteskabet og forblev derfor barnløs. Hans slægtning Vilhelm Erobreren, som havde besøgt England under Godwins eksil, hævdede, at den barnløse Edvard havde lovet ham tronen, og hans erobring satte stop for Haralds kun ni måneder lange regeringstid.

Edvard blev kendt som den sidste engelske konge, men "engelsk" på den tid betød "ætling af angelsakserne", ikke "født i England". Edvard, eller snarere den dyrkelse af ham der voksede under de senere Plantagenetkonger, er stadig en del af engelsk historie. Edvard grundlagde Westminster Abbey mellem 1045 og 1050, og i århundrederne derefter havde Westminster et stor symbolværdi, som gjorde det til hovedkirke for det engelske kongedømme.

Historisk set udgør Edvards regeringstid en overgang mellem 900-tallets saksiske kongemagt i England og det normandiske monarki, som fulgte ved Haralds død. Edvards loyalitet var delt mellem England og moderens Normandiet. De store grevskaber, som etableredes i Knud den Stores tid, øgede deres magtposition, mens normannisk indflydelse blev en betydelig maktfaktor i landets styre og i den romersk-katolske kirkes lederskab.

Efter Edvards død blev han ophøjet til helgen; på den tid fandtes to typer af helgener: martyrer og bekendere. Eftersom Edvard døde af naturlige årsager, fik han navnet Edvard Bekenderen.


Efterfulgte: Regerede England
1042-1066
Efterfulgtes af:
Hardeknud
1040-1042
Harold Godwinson
1066