Brint

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

1 - ← BrintHelium
-

H

Li

Det periodiske system
Udseende

Farveløs gas
Generelt
Navn(e): Hydrogen
Kemisk symbol: H
Atomnummer: 1
Atommasse: 1,00794(7) g/mol
Gruppe: 1
Periode: 1
Blok: s
Elektronkonfiguration: 1s1
Elektroner i hver skal: 1
Atomradius: 25 pm
Kovalent radius: 37 pm
Van der Waals radius: 120 pm
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin: 1, −1
Elektronegativitet: 2,20 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform: gas
Krystalstruktur: hexagonal
Massefylde: 0,08988 g/cm3
Smeltepunkt: −259,14 °C
Kogepunkt: −252,87 °C
Kritisk punkt: −240,18°C, 1,239 MPa
Smeltevarme: (H2) 0.117 kJ/mol
Fordampningsvarme: (H2) 0.904 kJ/mol
Varmefylde: (H2)28.836 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne: 180.5 mW m W·m–1K–1

Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genos "slags") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Brint er luftformigt ved atmosfærisk tryk. Fri brint optræder som brintmolekyler, H2. Brint er brændbart.

Brint H har tre kendte isotoper:

  1. Det stabile protium ("almindelig hydrogen") (1H) med én nukleon; en proton.
  2. Det stabile deuterium D (2H) med to nukleoner; en proton og en neutron. Kaldes også tung brint.
  3. Det radioaktive tritium T (3H) med tre nukleoner; én proton og to neutroner. Kaldes supertung brint.

Brint er et af de få brændstoffer der har højere brændværdi end olie og benzin, og det bruges derfor som raketbrændstof i bl.a. de amerikanske rumfærgers interne hovedmotorer. Brint indgår også som væsentlig bestanddel i de molekyler, som olie og benzin består af. Ved forbrænding af brint dannes vand.

Det er blevet anslået, at brint udgør omkring 3/4 af universets masse. På Jorden findes brint primært bundet til andre grundstoffer som i vand og organisk materiale. Der findes en lille smule fri brint i jordens atmosfære (ca. 1 ppm efter volumen). Fri brint fremstilles bl.a. ved elektrolyse af vand.

Det danske navn brint er dannet i 1814 af H.C. Ørsted af ordet brænde, ældre og dial. også brinne (sammenlign ilt). Tidligere blev det kaldt vandstof, der ligesom tysk Wasserstoff er en direkte oversættelse af det græsk-latinske hydrogenium.

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger