Gdańsk
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gdańsk (tysk: Danzig), er en gammel pommersk havneby beliggende ved Weichsels munding. Byen tilhørte indtil 1773 Polen-Litauen, derefter Preussen og fra 1871-1920 det tyske kejserrige. I mellemkrigstiden var byen fristad under Folkeforbundet. Byen blev efter 2. Verdenskrig givet til Polen. Gdańsk er hovedstad i voivodskabet Pomorskie.
- Areal: 262,0 km²
- Befolkning: 462,700
- Beliggenhed: N 54°22' E 18°38'
- Telefonkode: (+48) 58
Byen blev grundlagt på polsk / kasjubisk område i 1224 eller 1225, strategisk beliggende ved udløbet af floden Weischel (i dag er denne flodarm udtørret, og floden ligger nu længere mod øst). Byen blev en magnet for tyske købmænd og hurtigt underlagt Magdeburger byretten. Som købmands-, handels- og havneby blev byen en magtfaktor i hele østersøområdet. Byen blev 1308/09 underlagt den Tyske Ridderorden og blev et af de ledende medlemmer af Hanseforbundet. Den kom bl.a. senere i krig med dronning Margrete. I 1454 anerkendte byen Polen-Litauen som sin overherre mod løfter om rettigheder og autonomi. Byen var således de facto en selvstændig byrepublik på linje med mange andre byer i Tyskland. I sin økonomiske storhedstid omkring år 1650 havde byen nærved 80.000 indbyggere og var altså over ti gange så stor som datidens Berlin og meget større end Hamborg.
Ved Polens 1. deling i 1772 forblev byen polsk, men ved den 2. deling i 1793 blev byen indlemmet i kongeriget Preussen. Under Napoleonskrigene blev byen givet til Storhertugdømmet Warszawa, men givet tilbage til Preussen ved fredsslutningen i 1815. I perioden 1815-29 og igen fra 1878 var Danzig hovedstad i den preussiske provins Vestpreussen.
Efter Første Verdenskrig besluttede sejrherrerne, at byen skulle omdannes til en fristad under Folkeforbundets overhøjhed, men i toldunion med Polen. Dette var et af den amerikanske præsident Woodrow Wilsons berømte 14 punkter for den kommende fred. Ordningen blev af Wilson anset for at være et kompromis mellem tyske og polske interesser. Polen ønskede at indlemme byen for at sikre sig en havn ved Østersøkysten, mens Tyskland ønskede at beholde kontrollen over byen. Fra engelsk side arbejdede regeringen for at overtale Polen til at overtage byen Klaipėda (tysk: Memel) i stedet. Denne by blev en del af Litauen.
Af de 330.000 mennesker, der levede i Danzig ved folketællingen i 1910, var over 95 % tyskere og 3 % polakker. I 1923 havde 97,6 % af befolkningen tysk som modersmål. Ved krigsudbruddet 1939 blev Danzig igen en del af Tyskland og fungerede som hovedstad i provinsen Danzig-Vestpreussen.
Byen blev besat af den Røde Hær i 1944 og reelt lagt øde. Næsten hele befolkningen flygtede eller blev senere deporteret på linje med de tyske indbyggere i de øvrige områder. Byen blev overgivet til Folkerepublikken Polen efter 2. Verdenskrig. Omkring 100.000 af byens indbyggere omkom under krigen, og omkring 1950 levede ca. 285.000 tyske danzigere i eksil. Byen blev i 1950'erne og 1960'erne genopbygget af Polen og fremstår i høj grad i dag i sin tidligere skikkelse.
[redigér] Berømte indbyggere i byen
- Świętopełk (1191-1266)
- Jan Dantyszek (1485-1548)
- Abraham van den Blocke (1572-1628)
- Izaak van den Blocke (1572-1626)
- Jeremiasz Falck (1610-1667)
- Jerzy Strakowski (1614-1675)
- Jan Heweliusz (1611-1687)
- Gabriel Daniel Fahrenheit (1686-1736)
- Daniel Gralath (1708-1767)
- Daniel Chodowiecki (1726-1801)
- Adam Kazimierz Czartoryski, (1734-1823)
- Jan Uphagen (1731-1802)
- Krzysztof Celestyn Mrongovius (1764-1855)
- Arthur Schopenhauer (1788-1860)
- Lech Bądkowski (1920-1984)
- Günter Grass (1927)
- Lech Wałęsa (1943)
- Krzysztof Kolberger (1950)
- Jan de Weryha-Wysoczański (1950)
- Jerzy Owsiak (1953)
- Donald Tusk (1957)
- Paweł Huelle (1957)
- Dariusz Michalczewski (1968)
Se også: Trójmiasto (den polske "Tristad", Gdansk, Gdynia og Sopot.)