Depression

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En depression er en psykisk sygdom, hvor den ramte oplever et meget nedtrykt humør, føler livet meningsløst og ofte ikke ser nogen vej ud af det mørke, vedkommende befinder sig i. Depression kan resultere i manglende trang til at foretage sig noget og måske ligefrem trang til ikke at leve. Depression kan være en kombination af flere ting, hvoraf nogle kunne være:

  • Stress og pres
  • Ringe selvtillid
  • Hvis man føler mange (vigtige) ting mislykkes for en

Konsekvenserne af depressioner er meget forskellige. For nogle går det over på kort tid, for andre på lang tid, og i nogle uheldige tilfælde ender det med selvmord. Folk tackler også depression forskelligt. Nogle arbejder med sig selv, og får det til at forsvinde uden hjælp. Andre må søge hjælp hos en læge eller psykolog.

Man véd, at ved en depression er niveauet af hjernens signalsubstanser ude af balance. Signalsubstanserne fungerer som budbringere, der overfører impulser mellem nervecellerne. De vigtigste signalsubstanser i denne sammenhæng er serotonin, dopamin og noradrenalin. De styrer impulser som påvirker følelseslivet, tankevirksomheden, søvnen, appetitten og sexualiteten.

Depression kan behandles med medicin, såkaldt antidepressive midler, eller med psykoterapi. Ved den såkaldte vinterdepression har lysterapi været anvendt med godt resultat i mange tilfælde.

Depression er næsten en folkesygdom, idet den før eller siden rammer op til 20% af befolkningen. Kvinder rammes i større udstrækning end mænd.

Depressioner er ofte tema i kunst.

Man skelner mellem endogen depression (indefra kommende) som optræder uafhængigt af ydre påvirkning, og reaktiv depression, der er en reaktion på ydre påvirkning.

[redigér] Se også

[redigér] Ekstern henvisning

Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.